<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen fra foregende mde
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelser , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="IT" NAME="Speroni">
Hr. formand , da vi var frdige med at stemme om budgettet i gr , var der tale om et srligt jeblik , idet de tre berrte institutioner var reprsenteret af kvinder , og formanden sluttede af med at sige , at det var en god slutning p rtusindet .
Jeg ville bare bemrke , at rtusindet slutter den 31. december 2000 , hvilket ogs det ansete Greenwich-observatorium gjorde opmrksom p for nylig .
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Hr . Speroni , jeg er klar over , at De ud fra et rationelt og kartesiansk synspunkt har fuldstndig ret .
Videnskabelig set har De ret .
Men set ud fra en folkelig anskuelse slutter milleniet om 14 dage .
Deres overvejelse vil derfor komme med i protokollen , men jeg tror , at hver enkelt i det mindste vil fejre det den 31. december i r , og muligvis to gange .
<P>
<P>
Dette giver mig mulighed for at nvne , at formanden meget gerne ville have vret her hos Dem nu , men som De ved , er hun desvrre slj i disse dage , og jeg vil derfor p hendes vegne , p Prsidiets vegne og p egne vegne gerne sende Dem de bedste nsker for den kommende jul og det nste r , ja , jeg skulle lige til at sige det nste millennium .
Jeg troede i hvert tilflde selv , at jeg ville blive milleniets sidste formand .
Men under alle omstndigheder nsker jeg Dem p vegne af Prsidiet en gldelig jul og et godt nytr , og tillad mig , at jeg for en gangs skyld bruger mit eget sprog : " Bon Nadal i feli Any Nou " .
<P>
( Bifald ) ( Protokollen godkendtes )
<CHAPTER ID=3>
Den Internationale Fond for Irland
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="EN" NAME="Formanden.">
Hr . De Rossa , som har en bemrkning til forretningsordenen , har bedt mig om ordet .
<P>
De Rossa ( PSE ) .
( EN ) Hr. formand , en bemrkning til forretningsordenen , jeg vil gerne stille sprgsmlstegn ved , om de fremsatte ndringsforslag er antagelige .
Det er et forslag , der behandles uden forhandling , og vi har ikke mulighed for at drfte de fremsatte ndringsforslag .
Jeg er imod ndringsforslagene , men det forekommer mig , at vi er sat i en uheldig situation , idet vi bliver anmodet om at stemme om ndringsforslag , som vi ikke har haft mulighed for at drfte .
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Hr. formand , en bemrkning til forretningsordenen , jeg vil gerne meddele Parlamentet , at ndringsforslagene er antagelige .
De er i overensstemmelse med proceduren .
Det er sandt , at det ville have vret meget bedre , hvis vi havde haft mulighed for at drfte det i udvalgene , og som det blev sagt tidligere p ugen , ville det have vret en meget bedre mulighed for at drfte sprgsmlet .
Desvrre blev der truffet beslutning om , at det skulle fremsttes uden forhandling , og ndringsforslagene er antagelige .
De er meget vigtige .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="EN" NAME="Doyle">
Hr. formand , som hr . De Rossa stiller ogs jeg sprgsmlstegn ved , om ndringsforslagene er antagelige .
Den flsomme situation i Nordirland er for vigtig til politiske brandtaler p et alt for spinkelt grundlag i forbindelse med Den Internationale Fond for Irland .
<P>
Jeg vil gerne bede Dem overveje omhyggeligt , hvordan vi kommer videre , isr da vi ikke kan f en forhandling . Jeg deler mine kollegers , hr .
De Rossas og hr . McCartins , bekymring .
<P>
Raytheon er blevet budt velkommen til Derry af ikke mindre end to nobelprismodtagere , John Hume - en af vores kolleger - og David Trimble .
Raytheon finansieres af Styrelsesrdet for Industriel Udvikling i Nordirland .
Raytheon modtager ikke n euro , ikke t irsk pund fra Den Internationale Fond for Irland .
ndringsforslagene er fuldstndig uhensigtsmssige .
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden">
Mine damer og herrer , de herrer Cashman og Simpson har ogs bedt mig om ordet , men jeg ville vre dem taknemmelige , hvis vi kunne koncentrere os om arbejdet .
Sandheden er , og det vil mske gre kollegernes bemrkninger til forretningsordenen overfldige , at det var plenarforsamlingen , der i tirsdags besluttede , at der ikke skulle vre nogen forhandling .
Derfor kan jeg som formand ikke gre det , selvom jeg mske gerne ville have ndret dette .
Det er plenarforsamlingens beslutning , og ydermere , fru Doyle , var jeg ordfrer , da denne fond blev vedtaget for frste gang , og der var i sin tid en lang forhandling om oprettelsen af denne fond .
Jeg beklager derfor , at vi ikke kan foretage ndringer nu .
<P>
Jeg giver ordet til hr . Simpson .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="EN" NAME="Simpson">
Hr. formand , jeg agter ikke at forsinke Parlamentet mere end hjst ndvendigt .
Jeg nsker ikke at g ind i diskussionen om ndringsforslagene , for det kan lses ved en afstemning .
Men n ting nsker jeg at lgge vgt p . Processen er ikke ideel .
Fru Doyle og andre medlemmer har ret , men det problem , vi str over for i Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme , som er det ansvarlige udvalg , er , at Rdet i sidste jeblik anmodede os om at skynde os , fordi en eller anden et eller andet sted inds , at vi havde brug for en beslutning i Parlamentet for at fortstte den pgldende fond .
Det eneste mde , vi kunne gre det p , var ved denne meget hurtige procedure , gennem udvalget tirsdag , med et brev fra formanden .
<P>
Vi troede , vi havde en aftale om , at der ikke ville vre nogen ndringsforslag .
Det har desvrre ikke vret tilfldet .
Det er kun rimeligt at ppege , at udvalget og Parlamentet , med den tid vi havde til rdighed , har arbejdet s effektivt og hurtigt som overhovedet muligt under det , der viste sig at vre vanskelige omstndigheder , s pengene kunne frigives nste r til denne meget vigtige fond .
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Simpson .
<P>
Bemrkningerne om de formelle betingelser for behandling af ndringsforslagene har vi undersgt fr plenarforsamlingen , bde tjenestegrenene og formandskabet .
En politisk vurdering er en ting , den tekniske mulighed for at behandle ndringsforslagene er en anden .
Med hensyn til forretningsordenen er de helt forskriftsmssige .
<P>
Jeg stter derfor forslaget til forordning til afstemning .
<P>
( Kommissionens forslag godkendtes )
<P>
STEMMEFORKLARINGER
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="EN" NAME="Cashman">
ndringsforslagene kan ikke antages af flgende rsager : Fondens mlstninger omfatter ikke fremme af omfattende udefra kommende investeringer .
Fonden eksisterer for at fremme udviklingen i byzonerne og landdistrikterne , udviklingen i samfundene , for at ge kvalifikationerne og forbedre miljet . Begrundelserne i De Grnnes ndringsforslag er falske .
Fonden hverken har eller kan have en rolle i Raytheon-projektet . ndringsforslagene sger ganske enkelt at afholde fonden fra at gre noget , den alligevel ikke ville kunne .
Formlet med forslaget til forordning er at tillade , at EU fortsat yder finansiel sttte til fonden . Det sger p ingen mde at ndre indholdet i den eksisterende forordning ( EF ) nr .
2614 / 97 , hvorfor man oprindeligt enedes om hasteproceduren .
<P>
Hvad angr indholdet , er de projekter , der henvises til i De Grnnes begrundelse , ikke militrprojekter .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="EN" NAME="De Rossa">
Afstemningen om fonden , som blev fremsat sent af Rdet , blev fremmet af Europa-Parlamentet uden forhandling , idet alle grupper , herunder De Grnne , var af den opfattelse , at der ikke ville vre nogen ndringsforslag .
Det ser ud til , at De Grnne , p opfordring af fru Patricia McKenna , ndrede opfattelse .
<P>
Som flge heraf blev jeg anmodet om at stemme om ndringsforslag , som jeg ikke havde haft mulighed for at forhre mig om eller undersge , og som jeg ville vre udelukket fra at drfte i Parlamentet .
<P>
Den virksomhed , der kritiseres i ndringsforslagene ( Raytheon ) blev hilst velkommen af to nobelpristagere ( Hume / Trimble ) .
Desuden , hvis vi skal standse eller afvise investeringer fra enhver virksomhed , som mtte have forbindelser med vbenindustrien , er vi ndt til at lukke stort set alle amerikanske og japanske softwarevirksomheder i Irland , hvilket fr katastrofale flger .
<P>
Jeg er imod vbenindustrien , men vi m ikke stte den konomiske fremgang i Nordirland p spil med drligt udtnkte og drligt undersgte ndringsforslag i Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="EN" NAME="Doyle">
De 45 millioner euro til Den Internationale Fond for Irland hilses i hj grad velkommen , og det samme glder den fortsatte anerkendelse af Den Europiske Unions sttte til grnsesamfundene i Irland .
Ethvert forsg p at besudle omdmmet i Den Internationale Fond for Irland er fuldstndigt uacceptabelt og reprsenterer politiske brandtaler p et alt for spinkelt grundlag i forbindelse med situationen i Nordirland og er ikke Parlamentet vrdigt .
<P>
Til orientering finansieres Raytheon , en hightech softwarevirksomhed , som ndringsforslagene er rettet mod , af Styrelsesrdet for Industriel Udvikling i Nordirland , ikke Den Internationale Fond for Nordirland .
<CHAPTER ID=4>
Fllesskabets landbrugsstatistik
<SPEAKER ID=13 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0089 / 1999 ) af Redondo Jimnez for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets beslutning om ndring af beslutning 96 / 411 / EF om forbedring af Fllesskabets landbrugsstatistik ( KOM ( 1999 ) 332 - C5  0042 / 1999 - 1999 / 0137 ( COD ) )
<SPEAKER ID=14 NAME="Redondo Jimnez">
Hr. formand , Kommissionen foreslr at forlnge beslutning 96 / 411 til 2002 , at fjerne visse artikler for at forenkle anvendelsen heraf , og at 30 % af Fllesskabets bidrag til medlemsstaterne udbetales p forskud , og alt dette skal ske i henhold til proceduren med flles beslutningstagning .
<P>
I 1997 blev der fremlagt en ndring af den samme beslutning , som forlngede medlemsstaternes frist for indsendelse af deres rapporter , samt den frist , som Kommissionen har til at udarbejde fremskridtsrapporten til Parlamentet og Rdet .
<P>
P grund af den flles landbrugspolitiks betydning kan man ikke stille sprgsmlstegn ved behovet for at rde over trovrdige oplysninger , nr der skal trffes beslutninger .
<P>
Institutionerne br derfor have det som hovedml at stille ressourcer til rdighed , s disse oplysninger kan blive mere og mere fyldestgrende , trovrdige og hurtigt tilgngelige , hvorfor landbrugsstatistikkerne br gres mere fleksible , harmoniske og hnge bedre sammen med statistikkerne inden for andre omrder med mulighed for at inddrage nye kilder .
Det skal derfor for det frste besluttes inden for hvilke omrder , det er muligt at trffe foranstaltninger med henblik p rationalisering , og for det andet hvilke omrder , hvor der er nye behov eller behov , der vokser , og for det tredje de generelle kriterier , som de aktioner , der gennemfres , skal tilpasse sig .
<P>
P nuvrende tidspunkt skulle det ikke vre ndvendigt at ppege , at alle medlemsstaterne burde tilslutte sig disse intentioner .
Men sdan forholder det sig ikke : Det er et frivilligt program for medlemsstaterne .
Jeg vil gerne understrege , at det ikke er spor let for Europa-Parlamentet at forst , at en medlemsstat kan sige " det interesserer mig ikke , jeg deltager ikke " .
Den flles landbrugspolitik er for alle medlemsstaterne , den berrer os alle .
Jeg vil derfor nske , at svel Kommissionen som Rdet genovervejer sprgsmlet , og at det nste forslag , der sendes til Parlamentet , gr det obligatorisk at anvende det i alle medlemsstaterne , med et flles retsgrundlag p det statistiske omrde .
<P>
Der er endnu en ting , som jeg gerne vil ppege over for Kommissionen og Rdet med hensyn til ndringsforslag 5 , og som jeg hber , de vil tage hensyn til . De oplysninger , der anmodes om heri , er i overensstemmelse med forordning ( EF ) 1390 / 99 , som trdte i kraft den 23. november 1999 , og hvor det i artikel 2 faststtes , at medlemsstaterne skal stille alle de fortrolige oplysninger , fordelt p budgetposter , til rdighed for Kommissionen , som fremsendes p Kommissionens anmodning inden en frist p hjst 30 dage .
Jeg beder derfor Kommissionen om udtrykkeligt at love , at den hvert r i forbindelse med de tekniske handlingsplaner , som Den Stende Landbrugsstatistiske Komit fremlgger for den , vil definere det , som vi anmoder om i vores ndringsforslag 4 og 5 . I modsat fald kan vi se os ndsaget til at forlnge processen med flles beslutningstagning , og det ville vanskeliggre medlemsstaternes udarbejdelse af deres statistiske rapporter .
<P>
Jeg forventer og glder mig derfor til at hre Kommissionens mening om dette punkt i forhandlingen .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="EN" NAME="McCartin">
Hr. formand , jeg vil gerne takke fru Redondo for hendes betnkning og for hendes fremragende forklaring p , hvad dette handler om , og hvorfor det er vigtigt .
En af de ting , jeg savner i oplysningerne , er omkostningerne ved denne operation , eller hvad omkostningerne ville vre , hvis hver medlemsstat engagerede sig i den .
Jeg gr ud fra , at de ikke er srligt store .
Ikke desto mindre er oplysningerne vigtige for Parlamentet ved drftelsen af sprgsmlet .
<P>
Efterhnden som den flles landbrugspolitik udvikler sig fra , at vi udbetaler sttte p eksport- eller importtidspunktet til intervention , hvor vi udbetaler sttte til de enkelte dyr p en hektar eller pr. hektar sede afgrder , er det tydeligvis uhyre vigtigt , at vi er fuldstndig klar over , hvor mange dyr der er i Unionen , hvor mange hektarer , og hvor mange oliventrer osv .
Alle de oplysninger er uhyre vigtige .
Det er yderst beklageligt , hvis vi , p europisk plan , de institutioner , som organiserer den flles landbrugspolitik , som landmndene i Unionen er afhngige af , ikke kan f fat i de korrekte oplysninger , som en effektiv politik skal baseres p .
Det er meget vanskeligt at forst , hvorfor vi ikke har et bedre samarbejde med alle medlemsstaterne .
<P>
Nr vi udvider Den Europiske Union , eller endog uden udvidelse , bibeholder vi ikke samtlige bestemmelser i den nuvrende politik .
Ikke desto mindre har vi brug for disse oplysninger , s vi kan yde en vis form for assistance p et rimeligt grundlag til de nye lande i Unionen , hvor fdevareproduktionen og landbrugsproduktionen stiger med 50 % i forhold til i dag .
<P>
Man br ogs huske p , at vi i Revisionsrettens rsberetning , som netop er offentliggjort , og som vi har drftet denne uge , ikke i nogen landbrugssektor fandt indikationer p omfattende fidusmageri eller svindel , men vi bemrker , at der synes at vre en frygtelig masse sm problemer med antallet af levende dyr og antallet af hektarer med henblik p arealsttte osv .
Der er sm fejl spredt over et meget stort omrde , og det er et alvorligt problem , som vi er ndt til at tage fat p .
<P>
Afslutningsvis vil jeg sige , at det i det nye Europa bliver vigtigt for landmndene at basere deres produktionsniveau p de planlagte mngder , som produceres i Unionen .
Det kan ikke ske , hvis vi ikke kender statistikken for landbrugssektoren .
Snarere end at rbe ad institutionerne i Unionen for at f lst problemerne , er landmndene i stigende grad ndt til at st sammen og forsge at udregne markedets behov og producere efter det behov .
Det betyder ikke , at vi nsker at gre ende p sttte .
Der er f.eks. svinekdssektoren , hvor vi producerer 18 millioner ton svinekd rligt , og vi ender med en situation , hvor der en million ton i overskud .
Priserne falder voldsomt , der er stor modgang , og mellemmndene udnytter situationen til at tjene store penge .
Hvis der var god statistik , kunne vi tage os af sdanne problemer , fr de opstr .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="FI" NAME="Pesl">
Hr. formand , jeg vil frst takke ordfrer Redondo Jimnez for denne betnkning og srligt for det gode samarbejde i hendes egenskab af nstformand for Udvalget om Landbrug og Udviklingen af Landdistrikterne .
<P>
Et fungerende statistisk system er et vigtigt grundlag for at trffe gode beslutninger .
Statistikkerne skal vre dkkende , plidelige og udarbejdet p et ensartet grundlag .
I betnkningen redegres ganske rigtigt for lovgrundlaget for statistikkerne , specielt i ndringsforslag 2 og 3 , som definerer Fllesskabets bidrag til forudbetalingerne .
Der er et politisk vigtigt signal indeholdt i ndringsforslag 4 og 5 , hvor man opfordrer til at krydstabulere de modtagne stttebelb bl.a. med bedrifternes areal .
Denne viden er yderst vigtig , nr man tnker p den sociale side af landbrugssttten .
Det ville da ogs vre vanskeligt at sttte et bidragssystem , som kanaliserede strstedelen af sttten til storbedrifterne i de bedste landbrugsomrder .
Vi har ingen bekrftede informationer om dette emne , men m stille os tilfreds med rygter , iflge hvilke 80 % af sttten er get til 20 % af landmndene .
<P>
I ndringsforslag 1 understreges statistikkernes betydning i forbindelse med udvidelsen mod st .
Dette er et yderst vigtigt synspunkt , som stadig krver meget arbejde svel af EU som af kandidatlandene .
Kandidatlandenes statistiske problemer lses ikke med denne betnkning .
Der er fortsat rigeligt med problemer , lige fra effektiviteten af landeregisteret .
At indlede en udvidelse mod st uden viden om dens indvirkning p budgettet ville vre politisk selvmord .
Og det hjlper ikke meget , hvis vores nuvrende viden om udgifterne er baseret p forkert eller uplidelig viden .
<P>
Den mest betydningsfulde statistiske information er for landmndenes vedkommende referenceudbyttet .
Da Finland blev optaget som medlem , mtte vi p grund af de foregende rs drlige udbytte stille os tilfreds med et niveau , der ikke svarer til virkeligheden i et normalt r .
Disse referenceudbytter burde man hurtigst muligt f lftet op p et niveau , der svarer til virkeligheden eller man burde p ny begynde at overveje grundlaget for hele brugen af referenceudbyttet og begrebet hektarsttte som kompensation for fald i kornpriserne .
Vi kan ikke i rtier forpligte os til at sttte producenterne i de egne , der har det bedste udbytte , p grund af et prisfald , der er sket engang i fortiden .
Det mest utvetydige ville vre at harmonisere hektarsttten til en s ensartet strrelse som muligt i hele EU-omrdet .
Hr. formand , ELDR-gruppen sttter denne betnkning .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet">
Hr. formand , fru ordfrer , kre kolleger , alle her er enige om at fremhve behovet for at rde over s stabile , trovrdige og sammenhngende statistikker som muligt p fllesskabsniveau , sledes at vi p effektiv vis kan mle konsekvenserne af de beslutninger , der trffes inden for rammerne af den flles landbrugspolitik , bl.a. med hensyn til landzonerne .
<P>
Det europiske landbrug er ikke et enhedslandbrug , men tvrtimod et meget forskelligt landbrug .
Det er derfor vsentligt , at statistikkerne er tilstrkkeligt njagtige med hensyn til lokalomrderne og udregnet p et harmoniseret grundlag med henblik p at opn relevante analyser med hensyn til produktionstyper og kosystemer .
I 1996 vedtog Europa-Parlamentet en betnkning af vores kollega Jov Perez , hvis forslag skulle gre de europiske statistikker meget mere njagtige og effektive .
<P>
Desvrre tages denne betnkning ikke i betragtning i Kommissionens meget lidt ambitise forslag , som er fremlagt for os .
Derfor sttter vi alle de ndringsforsalg , der er fremsat af Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter samt af vores kollega Jov Perez .
Det forekommer os sledes vsentligt , at den informationskilde , der findes i kraft af indfrelsen af landbrugssttten , udnyttes som statistisk kilde .
Dette vil stort set ikke medfre udgifter p fllesskabsbudgettet , og den statistiske anonymitet vil vre sikret takket vre informationsindsamlingen .
<P>
Samme nske l til grund , da vores gruppe i gr indgav et ndringsforslag om sporbarheden i forbindelse med oksekd , for takket vre landbrugssttten er hele den europiske bestand af dyr registreret .
Det samme glder af sikkerheds- og sundhedsgrunde for slagtestederne .
Jeg forstr stadig ikke , hvorfor Kommissionen ikke kan acceptere , at disse to oplysninger , der allerede er obligatoriske inden for Fllesskabet , fra 1. januar bruges til at ivrkstte en aktion i forbindelse med sporbarhed .
Det er fuldstndigt selvmodsigende at udskyde ivrksttelsen af den obligatoriske mrkning af oksekd et r og samtidig fordmme Frankrigs anvendelse af forsigtighedsprincippet , der netop er en flge af en manglende obligatorisk mrkning .
<P>
Hvis varernes frie bevgelighed ikke flges af en omhyggelig mrkning , bliver forbrugerne bondefanget .
Det er beklageligt , at kommissr Byrne ikke udviser strre interesse i de europiske borgeres sundhed og interesser .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="EL" NAME="Baltas">
Hr. formand , jeg havde ogs fet indtryk af , at jeg skulle tale om forordningen for humle , men jeg str nu over for problemet statistik og skal gre min pligt .
<P>
Jeg vil ogs gerne tilfje , at statistikker som bekendt som regel kan fortolkes p forskellige mder , s de kommer til at vise det , som fortolkeren gerne vil have dem til .
Nr det alts er en regel , og nr vi p den anden side ikke har ensartede statistikker , s bliver problemet endnu vrre .
Derfor er jeg ogs enig i , at vi s vidt muligt br gre statikkerne ensartede i forbindelse med transport , politik og handel med vores landbrugsprodukter , og det ville vre en god ting , hvis ikke hver enkelt stat , i hvert fald i sine statistikker , havde en forskellig afbildning af de begivenheder , der vedrrer vores landbrugskonomi .
Hvis det skete , at vi kom til forskellige fortolkninger , ville vi i det mindste have en ensartet afbildning , som kunne gavne dem , som faktisk nsker at lse bag om det , som statistikkerne viser .
<P>
Jeg er alts enig i , at vi i det foreliggende tilflde stemmer for beslutningen , ligesom jeg ogs er enig i bemrkningerne i de ndringsforslag , der er blevet fremsat , s Kommissionen selv drager omsorg for , at sprgsmlet om statistikkernes afbildning bliver s ensartet og trovrdigt som muligt .
<SPEAKER ID=19 NAME="Busk">
Hr. formand , der er blevet fastlagt tekniske handlingsplaner for statistik i 1996 , 1997 , 1998 og 1999 .
Det er et tegn p fremsynethed , men det viser ogs , at udviklingen i disse r gr s hurtigt , at stilstand reelt er tilbagegang .
Dette omrde kan med rette beskrives med ordene " aldrig frdig , altid p vej " .
Unionen br hurtigst muligt vre i besiddelse af et flles statistisk materiale , som p alle omrder er dkkende .
Kommissionen taler om , at tilpasningen af Fllesskabets landbrugsstatistiske materiale skal viderefres i rene 2000-2002 .
Det vil sige , at der er tale om en forlngelse .
Hvis vi et jeblik vender blikket tilbage mod Rom-traktatens tilblivelse i 1957 , var det jo landbrugsomrdet , der var det frste store aftaleomrde .
I dag - snart 43 r efter - er der ikke etableret en fuldstndig fyldestgrende statistik p omrdet .
Debatten i denne uge om registrering af kreaturer viste med al tydelighed , at 12 ud af 15 lande end ikke havde indledt forberedelsen af dette arbejde .
Tingene hnger naturligvis sammen .
Uden registreringer kan der ikke fres en njagtig statistik , og derfor er der selvflgelig ogs muligheder for en rkke fejl med hensyn til udbetalingerne .
<P>
Fllesskabet yder bidrag til medlemsstaternes udgifter i forbindelse med ivrksttelse af foranstaltningerne .
Derfor er det ndvendigt , at der nu bliver strammet op fra Kommissionens side .
Det kan ikke vre de mest langsomme lande , som skal bestemme farten .
Kommissionen br i langt strre grad stte dagsordenen og lede medlemslandene i overensstemmelse med de flles beslutninger .
Hvordan forestiller man sig egentligt , at vi kan f genetableret forbrugernes tillid til fdevarer efter de mange skandaler , nr EU end ikke kan gennemfre sine egne beslutninger ?
Fdevarers sikkerhed , risikovurdering , selve sikkerhedsbegrebet er s vigtige omrder , at man i disse r ikke kan komme uden om disse sprgsml .
Tillad mig derfor at sprge , i al stilfrdighed : Hvornr skal vi have orden i eget hus ?
<P>
Til sidst , kre kolleger : Der er ingen grund til at tve .
Fremtiden tilhrer dem , som forbereder sig p den .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf">
Hr. formand , en kollega har tidligere sagt endnu en gang , at det obligatoriske system til mrkning af oksekd frst skal indfres pr . 1. januar 2001 .
Jeg kan meddele Dem , at Rdet benbart har overtaget vores krav om at indfre det pr . 1. september .
Det betyder en lille sejr for Europa-Parlamentet , hvad tiden angr . Rdet traf dog ikke denne beslutning som led i proceduren med flles beslutningstagning .
Hvis man havde gjort det , havde man ogs skullet overtage alle andre forslag , som vi stemte om her i gr , i den forenklede procedure .
S ville alt vores vre blevet overtaget i proceduren med flles beslutningstagning . I stedet besluttede Rdet som led i den gamle forordning 820 / 97 i henhold til artikel 19 i gennemfrelsesbestemmelserne , at staterne nu har mulighed for at viderefre det frivillige system frem til 1. september 2000 .
Det er efter min mening heller ikke formelt i orden . Men det er faktisk en tilnrmelse til Europa-Parlamentet .
<P>
Ellers befinder vi os nu med de andre ndringsforslag , som vi stemte om i gr , stadig i proceduren med flles beslutningstagning , for den lber nu videre end til den 1. januar 2000 . Det skal Rdet reagere p .
Vi kommer , hvis det ikke overtager vores ndringsforslag , til at befinde os i en samrdsprocedure .
Alle de andre anliggender , som vi ogs nsker at inddrage i denne forordning , skal alts s stadig diskuteres .
Jeg hber , at vi ogs dr kan gennemfre vores ider over for Rdet , og at Rdet ogs udviser fornuft her .
<SPEAKER ID=21 NAME="Wallstrm">
Hr. formand , efter Amsterdam-traktatens ikrafttrdelse er forslagene vedrrende statistik , herunder landbrugsstatistik , baseret p artikel 285 .
Den imdegr vedtagelse i henhold til proceduren med flles beslutningstagning .
Det forslag , der i dag er fremsat til godkendelse , er det frste eksempel s vidt , hvad angr landbrugsstatistik .
<P>
Jeg vil gerne takke ordfreren , fru Redondo Jimnez , for hendes fremragende arbejde og isr for hendes samarbejde med Rdet og Kommissionen om denne sag .
<P>
Kommissionen glder sig meget over den omfattende sttte , der gives udtryk for i betnkningen , til Rdets og Parlamentets udkast til beslutning .
Baggrunden er Rdets beslutning 96 / 411 / EF om forbedring af Fllesskabets landbrugsstatistik Den har givet Kommissionen et fleksibelt redskab , som gr det muligt at tilpasse de statistiske applikationer til udviklingen i informationsbehovet .
Dette har hjulpet med at tilpasse Fllesskabets landbrugsstatistik til udviklingen i den flles landbrugspolitik .
<P>
I Kommissionens rapport til Europa-Parlamentet og Rdet er der en oversigt over de aktioner , der er gennemfrt i perioden 1996-1999 inden for forskellige omrder .
Kommissionens generelle vurdering af disse aktioner er positiv .
Processen med at tilpasse de nationale statistiske systemer til de behov , som flger af reformen af den flles landbrugspolitik , er dog endnu ikke afsluttet .
Kommissionen har derfor foreslet at forlnge beslutning 96 / 411 / EF med yderligere tre r med ganske f mindre ndringer .
ndringerne er hovedsagelig rettet mod enten at forenkle gennemfrelsen af dette handlingsprogram eller mod at mindske forsinkelsen i forbindelse med betalingen af Fllesskabets bidrag .
<P>
Det er vigtigt at sikre , at denne nye beslutning trder i kraft s hurtigt som muligt for at undg et tomrum i den nuvrende lovgivning .
Man br strbe efter at vedtage dette forslag efter frstebehandlingen .
<P>
Hvad angr fru Redondo Jimnez ' betnkning , kan Kommissionen acceptere ndringsforslag 1 , 2 og 3 .
Kommissionen kan dog ikke acceptere ndringsforslag 4 , selv i dets nye , ndrede udgave .
Dette ndringsforslag ville stadig indebre nye forpligtelser for medlemsstaterne , som endnu ikke er drftet i Rdet .
Dette ville afgjort hindre vedtagelsen af forslaget i Rdet ved frstebehandlingen .
Ikke desto mindre er Kommissionen enig med ordfreren i , at de yderligere oplysninger , der anmodes om ved dette ndringsforslag ville vre nyttige for at f et bedre overblik over tildelingen af sttte udbetalt i forbindelse med den flles landbrugspolitik .
<P>
Kommissionen forpligter sig derfor til at medtage sdanne aktioner i de nste tekniske programmer , med start i 2001 , i lyset af det opmuntrende fremskridt p dette omrde .
Vi hber , at dette beroliger Europa-Parlamentet om vores intentioner og kan f fru Redondo Jimnez til at trkke dette ndringsforslag tilbage , s forslaget kan vedtages ved frstebehandlingen .
<SPEAKER ID=22 NAME="Redondo Jimnez">
Hr. formand , jeg vil gerne prcisere over for Kommissionen , at det ikke er et ndringsforslag fra ordfreren , men derimod et ndringsforslag fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter , og der er sledes blevet stemt om det i udvalget , og i henhold til forretningsordenen kan det ikke trkkes tilbage .
<P>
Og ndringsforslag 5 , som ville gre nr . 4 overfldigt - og det er det , jeg hber , at Kommissionen vil vedtage - berrer kun Kommissionen , det berrer ikke Rdet .
Dets indhold er allerede reguleret af den nye forordning 2390 / 99 , som skal trde i kraft .
ndringsforslaget indeholder desuden heller ikke nogen yderligere forpligtelse for Kommissionen .
Jeg hber derfor , at Kommissionen vil vedtage det , for vi har gjort alt , hvad vi kan , for at dette forslag bliver vedtaget under frstebehandlingen .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="EN" NAME="Wallstrm">
Hr. formand , blot en kort bemrkning om ndringsforslag 5 .
Vi kan desvrre ikke acceptere ndringsforslag 5 , da vi ved , at Rdet ikke ville acceptere det .
<SPEAKER ID=24 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Vi gr nu over til afstemning .
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges ) STEMMEFORKLARING
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , som lyknskningerne til ordfreren Redondo Jimnez bekrftede , er dette en af de vigtigste foranstaltninger , vi har stemt om .
Efter min mening er statistikker nemlig vsentlige , og i Italien hersker der et fuldstndigt kaos , nr det glder statistikkerne for den mlk , vores ker producerer .
Jeg har derfor stemt ja til betnkningen , og det er mit nske , at man ligeledes frer statistik over antallet af pensionister i de 15 medlemsstater .
Mange mener , at der er for mange pensionister , jeg mener til gengld , at der er f . Det vil statistikkerne give os mulighed for at opklare .
Jeg nsker for mit vedkommende , at der bliver stadig flere pensionister , for det er dejligt at vre pensionist .
<CHAPTER ID=5>
Den flles markedsordning for humle
<SPEAKER ID=26 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0083 / 1999 ) af Xaver Mayer for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landbrugsdistrikter om forslag til Rdets forordning om ndring af forordning ( EF ) nr . 1696 / 71 om den flles markedsordning for humle ( KOM ( 1999 ) 302  C5  0081 / 1999  1999 / 0128 ( CNS ) )
<SPEAKER ID=27 NAME="Mayer, Xaver">
Hr. formand , fru kommissr , fem minutter til fredagen er tilstrkkeligt .
Egentlig har jeg indstillet mig p kortere tid , men nu kan jeg komme med et par ekstra bemrkninger og alligevel undlade at overskride tiden .
<P>
Humle er en srlig plante .
<P>
<P>
Humle giver jo smag og krydderi til det vigtige nringsmiddel for folket , l .
<P>
( Bifald )
<P>
Det er ikke kun i vin , man skal finde sandheden , men ogs i l .
Det er srlig vigtigt for netop Bayern , den delstat , som jeg kommer fra , og hvor produktet l , nringsmidlet l , bde historisk set , men ogs hvad angr indstillingen hos befolkningen , har spillet en stor rolle .
Lyst l er selvflgelig en srlig form for l .
Det er kendt i Mnchen , og mange kan lide det .
Humle vokser godt nok nsten overalt , men det er ogs op til srlige mennesker at pleje humlen passende , s humledyrkningen giver gode resultater . I den forbindelse findes der nogle talemder : Der Hopf ist ein Tropf , som mske er svr at overstte , men som betyder : Humle er en lunefuld frugt , der virkelig belnner god pasning og pleje , men som ogs straffer sjuskearbejde .
En anden talemde lyder : Der Hopfen will tglich seinen Herrn sehen .
Den betyder , at humle er en frugt , der krver intensivt arbejde , og som derfor breder sig mere hos flittige mennesker .
P den mde er der opstet et strre dyrkningsomrde hos os .
<P>



I midten af Bayern , i Hallertau , har der gennem mere end 150 r udviklet sig et stort humledyrkningsomrde , det strste i hele verden , for ca. en fjerdedel af produktionen stammer fra Hallertau .

Derfor er dette emne selvflgelig ogs vigtigt for Bayern og for mig som bayrer .
<P>
( Bifald )
<P>
Jeg vil gerne understrege endnu en gang , at humle og l af humle jo p en eller anden mde str for hygge , sgar for beroligelse .
Humle anvendes i vrigt ogs medicinsk .
<P>
Bayern er isr kendt som llets delstat , men ogs som traditionernes og udviklingens delstat . De har helt sikkert ofte hrt , at traditioner og udvikling bliver betragtet som noget meget vigtigt i Bayern .
Mottoet om Lederhose og Laptop anvendes jo ogs ofte af ministerprsident Stoiber .
Bayern er ikke kun kendt for oktoberfesten i Mnchen , men ogs for hightech .
<P>
Ikke uden grund ligger det verdenskendte bryggeriuniversitet Mnchen-Weihenstephan ogs netop i Bayern . Dette sted har beriget verden med stor viden , som i hj grad har pvirket humledyrkningen og fremstillingen af l s langt vk som i Kina , Rusland og USA .
Derfor har man ogs her talemden om de guddommelige ingredienser humle og malt : Hopfen und Malz , Gott erhalt ' s . Det er vigtigt , ogs for den forordning , som Kommissionen har foreslet .
<P>
Jeg havde endnu et par bemrkninger , men jeg skal overholde tiden . Nu vil jeg gerne tale om forordningen og betnkningen .
Det handler hovedsageligt om , at der er flere bestemmelser , der ikke lngere er anvendelige p grund af , at deres gyldighed er udlbet eller p grund af indholdet i den flles markedsordning for humle . Det betyder , at der ikke lngere skal udarbejdes en stor rapport hvert r , men at der kun skal fremlgges en rapport hvert femte r som flge af , at sttten er fastlagt til fem r .
Dette projekt er , fru kommissr , efter min mening det rigtige projekt , men med en lille begrnsning . P grund af vores omfattende erfaringer i Bayern skal vi ogs passe lidt bedre p her .
Jeg foreslr derfor , at det sikres , at der som hidtil foretages en rlig indsamling af data vedrrende udviklingen i det dyrkede areal , eftersprgselen , diverse sorters udbredelse , priserne og udviklingen i dyrkningen i de enkelte medlemsstater , og at disse oplysninger stilles til rdighed for parterne . Jeg har fet tilsagn fra Kommissionen om , at dette skal ske via Internettet .
<P>
Derfor har jeg fremsat to ndringsforslag .
Jeg vil gerne anmode Parlamentet om at tilslutte sig dem . Jeg ved dog ogs , at Kommissionen ikke s gerne ser disse ndringsforslag .
Jeg mener imidlertid , at Parlamentet er noget lidt andet end Kommissionen .
Derfor vil jeg gerne bede om Deres tilslutning .
<P>


( Munterhed , bifald )



<SPEAKER ID=28 NAME="Formanden">
Hr . Mayer , jeg regner med , at De giver os en smagsprve efter mdet .
<SPEAKER ID=29 NAME="Mayer, Xaver">
Hr. formand , jeg blev inviteret til lsmagning for ca. tre uger siden , og alle de , der fik denne meddelelse og deltog , kunne virkelig godt lide det .
<SPEAKER ID=30 NAME="Formanden">
Det er jeg ikke i tvivl om , hr . Mayer .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="ES" NAME="Redondo Jimnez">
Hr. formand , jeg vil blot takke og lyknske hr . Mayer for den betnkning , han har udarbejdet , og som berrer alle de humleproducerende lande i Fllesskabet , og hvad angr Spanien , min region , Castilla-Len , i Len-omrdet .
<P>
Jeg er helt enig i alt det , hr . Mayer har sagt .
Betnkningen blev vedtaget enstemmigt i Udvalget for Landbrug og Udvikling af Landbrugsdistrikter .
Jeg lyknsker hr . Mayer og hber , at han fr Parlamentets opbakning .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="EL" NAME="Baltas">
Hr. formand , hr . Mayers tale var s humoristisk , at jeg vil g videre end Deres forslag og foresl , at vi drikker den l i selve Bayern og ikke her .
<P>
Og nu , hr. formand , kommer jeg til selve emnet .
Humle er ganske vist ikke et karakteristisk eksempel , nr vi vil vurdere , hvor vigtig den flles landbrugspolitik er for EU ' s landbrugere , men det viser dens dybde og vidde i sttten til vores landbrugere .
Som hr .
Mayer sagde , er humle et traditionelt produkt , der er meget vigtigt for kvaliteten af det producerede l , men som kun har en meget begrnset produktion : ca . 4.000 hektar i hele Unionen .
Men der findes en hel del landbrugsfamilier , som lever af dette produkt , i dets produktionsland , srligt i Bayern , og de m ikke overlades til deres egen skbne i en tid med stadigt prisfald , ligesom visse landbrugsomrder ikke m lgges de p grund af konjunkturvanskeligheder , som skyldes uro p markedet .
Der har gennem tiderne vret indgreb i den oprindelige forordning , som har fulgt markedets udsving og bndernes behov inden for dette specifikke produkt , sidst med Rdets beslutning , som fastsatte et flles sttteloft til producenterne for en periode p fem r .
<P>
Denne sidste beslutning ndrer Kommissionens forpligtelser , som var en flge af det foregende rs system , det vil sige rlig sttte , s medlemsstaterne ikke lngere behver at give sttte til etableringen af producentgrupper .
Denne udvikling frer til afskaffelsen af visse artikler i den gamle forordning , og det gr den nye forordning faktisk , som vi stemmer for sammen med hr . Mayers ndringsforslag , idet vi konstaterer , at dette forordningsforslag ikke har nogen indflydelse p budgettet .
<SPEAKER ID=33 NAME="Busk">
Hr. formand , jeg vil lyknske ordfreren med betnkningen , og jeg kan meddele , at Den Liberale Gruppe vil sttte betnkningen , nr den sttes under afstemning .
<SPEAKER ID=34 NAME="Wallstrm">
Hr. formand , rede medlemmer , jeg vil frst takke ordfreren , Xaver Mayer , for en vrdifuld betnkning - mske specielt for den entusiastiske redegrelse om lparadiset Bayern - samt Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter for deres konstruktive holdning .
<P>
Det glder mig , at vores forslag om en ndring af den flles markedsordning for humle er blevet positivt modtaget .
Kommissionens forslag er jo medvirkende til , at de bestemmelser , som ikke lngere er gyldige , enten p grund af overskridelse af tidsfristerne eller p grund af tidligere ndringer i den flles markedsordning for humle , slettes .
Disse ndringer gennemfres , inden basisforordningen vedtages .
<P>
Eftersom Rdet har besluttet , at sttten hele tiden skal ligge p fem r , mener Kommissionen ikke , at det er ndvendigt hvert r at fremlgge en rapport om situationen for produktion og salg af humle .
Kommissionen mener derfor , at artikel 11 kan slettes .
I henhold til forslaget i artikel 18 kommer vi alligevel til at fremlgge en grundig vurdering af situationen for produktion og salg af humle senest den 1. september 2000 .
Jeg er derfor bange for , at Europa-Parlamentets to ndringsforslag komplicerer teksten undigt , og at kravet om rlig information allerede er indeholdt i det nye forslag .
Denne information kommer ogs p Internettet .
Det er grunden til , at Kommissionen i denne situation ikke kan acceptere disse ndringsforslag .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , for det frste skulle det glde mig at invitere kommissren til klosteret Andechs i Bayern , hvor der brygges syv forskellige lsorter ...
<P>
For det andet vil jeg gerne meddele , at nste ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=36 NAME="Formanden">
Hr . Posselt , dette er ikke en bemrkning til forretningsordenen .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Vi gr nu over til afstemning .
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
STEMMEFORKLARING
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , fr jeg rejste til Strasbourg , spurgte de pensionister , der fulgte mig til lufthavnen , om vi skulle tale om l fredag morgen .
Jeg svarede , at det skulle vi uden tvivl .
" S m du afgive en stemmeforklaring og sige , at vi pensionister er tilhngere af fremstillingen og udviklingen af l " , sagde de .
<P>
Vi er ikke alene tilhngere , fordi pensionistpartiet for 10 r siden lod supermodellen Solveig Tubing , der er fdt i Berlin , og som er en stor lelsker og lekspert , opstille som kandidat ved borgmestervalget i Rom , men ogs fordi de statistikker , jeg har frt , har vist , at man bliver yngre af at drikke l .
Jeg ved , at sikringsorganerne og regeringerne er imod udviklingen af l , fordi de herved bliver ndt til at betale pension i lngere tid , men som reprsentant for pensionistpartiet gr jeg ind for denne udvikling .
<CHAPTER ID=6>
Ekstraordinr finansiel bistand til Tadsjikistan
<SPEAKER ID=38 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0093 / 1999 ) af Savary for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om forslag til Rdets afgrelse om ndring af Rdets afgrelse 97 / 787 / EF om ekstraordinr finansiel bistand til Armenien og Georgien med henblik p at udvide den til at omfatte Tadsjikistan ( KOM ( 1999 ) 391 - C5-0171 / 1999 - 1999 / 0172 ( CNS ) )
<SPEAKER ID=39 NAME="Savary">
Hr. formand , eftersom jeg er fra Bordeaux , troede jeg , at De ville give mig ordet for at svare min kollega fra Bayern p sprgsmlet om vin fra Bordeaux .
Men nej , De opfordrer mig til at tage ordet om Tadsjikistan , og eftersom jeg har fem minutter til rdighed , vil jeg forsge at vre s klar som muligt om en sag , der mske er en smule ukendt og vanskelig .
Det drejer sig om ekstraordinr finansiel bistand til Tadsjikistan , der , som De ved , er et lille land mellem Usbekistan , Kasakhstan , Kina og Afghanistan .
<P>
Der ligger en historie bag denne sag , og det , jeg foreslr Dem , er at afslutte en sag , der blev indledt i 1991 , om et ln p nsten 1,2 milliarder euro til de nye uafhngige stater i forbindelse med Sovjetunionens oplsning .
Det forholder sig sledes , at alle stater har tilbagebetalt dette ln undtagen tre .
I 1997 var tre stater i vanskeligheder og havde stadig en stor restgld : Georgien , Armenien og Tadsjikistan .
Desuden modtog Europa-Parlamentet i 1997 et forslag fra Kommissionen om at foretage en gldsomlgning af disse tre landes gld .
Det blev derfor besluttet at ivrkstte to typer finansiel bistand : P den ene side lnene - p det tidspunkt var der henlagt 245 millioner euro som ln til disse tre lande - og p den anden side en gavebistand p 130 millioner euro , der isr skulle nedbringe glden og forbedre landenes tilbagebetalingsmuligheder .
<P>
Men - og kre kolleger , vi kommer nu til sagens kerne - i 1997 udbrd der borgerkrig i Tadsjikistan , en forfrdelig borgerkrig mellem den siddende magt og den islamiske opposition .
S Parlamentet foreslog p grundlag af en betnkning af hr . Kittelmann at differentiere bistanden til Tadsjikistan , og det er derfor , at vi nu to r efter , hvor situationen er normaliseret , anmoder om , at denne sag genoptages .
Efter to r begyndte situationen i Tadsjikistan sledes gradvist at stabilisere sig , men er dog fortsat meget kritisk og bekymrende bde p politisk og p konomisk plan .
Der er indget en aftale mellem de forskellige parter , som er gennemfrt , og som stort set overholdes , selvom sikkerheden i landet fortsat er usikker p grund af tilstedevrelsen af hrchefer og den omfattende wahhabit-fundamentalisme i Afghanistan .
P det konomiske plan er det et land , der har gjort en stor indsats under IMF ' s beskyttelse , og som har nydt godt af strukturelle reguleringer fra sidstnvnte .
<P>
Vi , Den Europiske Union , bliver sledes bedt om at genoptage kontakten til dette land og ivrkstte en omlgning af glden - af det samlede udestende belb - der i dag er nsten 73 millioner euro .
Det , Kommissionen foreslr os , er langt om lnge at gre det , vi gjorde for Georgien og Armenien , det vil sige at faststte et nyt ln , der vil gre det muligt at tilbagebetale det gamle , men p meget mere favorable vilkr , sledes at man giver dette land et lille pusterum , og faststte en gavebistand p 35 millioner euro for perioden 2000-2004 med henblik p at nedstte glden .
<P>
Jeg er blot ked af at sige , at Kommissionens forslag i hj grad er selvmodsigende .
Man anmoder os sledes om at yde et ln p 75 millioner euro og en gavebistand p 35 millioner euro for dernst at blive klar over , at der ikke midler til rdighed p budgettet til gavebistand , og at man i 1999 kun har budgetteret med gavebistand til Armenien og Georgien , der skulle stoppe i 2001 .
<P>
Derfor har Budgetudvalget meget logisk gjort os i Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi , der er ansvarlige for indholdet , opmrksomme p , at vi ikke under nogen omstndigheder kan godkende en gavebistand , som i dag ikke er budgetteret , og som ikke er omfattet af de finansielle overslag , bl.a. kategori 4 , der , som De allerede ved , er under pres p grund af nsket om at finansiere Kosovo .
Derfor , kre kolleger , bestr det kompromis , vi er net til med Budgetudvalget , i , at man kun vedtager lnet p 75 millioner euro , idet man er enige om - jeg mener , at Budgetudvalget tilslutter sig Udvalget om Industripolitiks holdning - at Tadsjikistan ligeledes burde drage fordel af en ekstraordinr bistand med henblik p at lette den mnedlige ydelse , 200.000 euro , som er delggende for dette land .
<P>
Tadsjikistan er sledes den fattigste af de nye uafhngige stater og en stat , man absolut br stabilisere , for - som det er tilfldet med Tjetjenien , men ogs af andre grunde - er det et land , der kan bringe hele regionen i fare , bl.a. i kraft af dets strategiske beliggenhed i forhold til Kasakhstan og Usbekistan , der er meget rige lande .
<P>
Derfor har vi fremsat en rkke ndringsforslag .
Frst og fremmest ndringsforslag , der gr gavebistanden mulig og dernst ndringsforslag , der gr Rdet og Kommissionen opmrksomme p deres selvmodsigelser , idet vi giver udtryk for , at det ville vre nskeligt med en direkte hjlp , men som skal finansieres over en anden post , jeg tnker p Tacis . Endelig er der nogle betingelsesndringsforslag : kontrol med anvendelsen af bevillinger , de demokratiske og politiske betingelser og Europa-Parlamentets kontrol .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="DE" NAME="Schwaiger">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , Tadsjikistan er ikke kun det fattigste af de lande , der er opstet efter Sovjetunionens fald , det er ogs det land , der har lidt mest under stammefejderne de sidste fem r , indtil disse endelig har udviklet sig til en borgerkrig .
Landet har ikke forstet at anvende den finansielle hjlp , det hidtil har modtaget , mlrettet .
Frst i de seneste mneder er situationen til en vis grad blevet roligere , efter at parterne i borgerkrigen har indstillet fjendtlighederne og besluttet sig til snart at danne en koalitionsregering .
<P>
Der er udsigt til almindelige frie valg til marts 2000 .
Det internationale hjlpesamfund , herunder isr schweiziske organisationer , er nu igen parat til at yde finansiel bistand p visse betingelser .
Efter en beroligelse af situationen og med de alt i alt gunstigere udviklingschancer for fremtiden forsger betnkningen af Savary nu at sttte den makrokonomiske bistand til dette land igen i form af ln .
Vi hber , at Tadsjikistan dermed fr et tilstrkkeligt tydeligt signal , s det kan forbedre sin statslige organisation i form af en demokratisk udvikling og indlede de ndvendige reformer .
<P>
Finansiel bistand i form af ln br dog ogs kun gives , hvis det rent faktisk bliver muligt for Den Europiske Union at foretage en ordentlig kontrol af den finansielle bistand , hvis processen med national forsoning fortstter , og valgene og isr parlamentsvalget til marts 2000 bliver frie og demokratiske .
Det er ogs formlet , og det har hr . Savary sagt med rette , med vores ndringsforslag 8 og 9 , som vi udtrykkeligt hilser velkomne .
Hvis Tadsjikistans kreditvrdighed skal genoprettes , skal forslaget i 2000-budgettet ogs hilses velkomment .
Ordfreren , hr . Bourlanges , har netop bekrftet over for mig , at det skal st i en kommentar dr , at der s igen kan ydes en vis form for finansiel bistand som led i Tacis-programmet .
<P>
Lad mig slutte af med at sige , at PPE / DE-gruppen sttter denne betnkning trods alle de risici , der er forbundet dermed .
Det er et nyt , forhbentlig vellykket forsg p at genoptage og fremme det konomiske og tekniske samarbejde med Tadsjikistan .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="NL" NAME="Meijer">
Hr. formand , det ln , som Tadsjikistan skal modtage , er lige s stort som dette lille fattige lands andel i det tidligere Sovjetunionens endnu ikke indfriede gld .
Det lser ingen problemer i Tadsjikistan .
Lnet bevirker kun , at de ikkeindfriede ln bliver ved med at best .
<P>
Centralasien , hvor den overvejende del af befolkningen taler tyrkisk og et mindretal iransk , blev i det forrige rhundrede erobret af zarriget .
Dette rige sgte ikke sine kolonier langt hjemme fra og i de oversiske omrder , sdan som de fleste vesteuropiske lande gjorde , men i de nrmeste omgivelser .
I 1922 blev de ganske vist afkolonialiseret , men de vedblev som sovjetiske delstater at vre forbundet med Rusland .
<P>
De grnser , som Stalin trak i 20 ' erne og 30 ' erne mellem de forskellige sprog- og kulturomrder , er nu statsgrnser .
Denne langvarige europiske indflydelse kan vre medvirkende til , at Den Europiske Union fler sig mere ansvarlig for de fem stater , der opstod efter Sovjetunionens sammenbrud .
<P>
I alle 15 stater gr det drligt med konomien og miljet .
Der er kommet autoritre ledere til magten , som ikke eller kun i meget ringe grad giver politiske modstandere spillerum .
Nogle prsidenter fr gennem folkeafstemninger og trusler deres mandater forlnget med 10 r uden modkandidat .
I den henseende er Tadsjikistan ingen undtagelse .
<P>
Skal EU give penge til sdan et land ?
Min gruppe er generelt ikke tilhnger af , at man stiller konomiske midler til disposition for udemokratiske regeringer .
Vi ser alt for ofte , at de fr penge , fordi det forventes , at de vil se disse penge som en belnning for og en inspiration til sm fremskridt mod mere demokrati og menneskerettigheder .
I praksis virker denne metode ikke , hvilket vi har kunnet konstatere i Tyrkiet og i Rusland .
Man modtager pengene , men situationen forbedres ikke .
<P>
Med Sovjetunionens sammenbrud er situationen fra det 19. rhundrede og begyndelsen af dette rhundrede vendt tilbage i Tadsjikistan .
Regionalt mgtige familier og grupper bekmper hinanden , og krigsherrerne bruger politiske og religise forskelle som undskyldning for at bruge vben .
Tadsjikistans ve og vel er nrt knyttet til de nrmeste omgivelsers , som f.eks. den udsigtslse og voldelige kamp i Afghanistan .
En stor del af det tadsjikiske folk bor i den nordstlige del af Afghanistan i det omrde , der ikke er i hnderne p Taliban .
<P>
Den nordlige del af Tadsjikistan strkker sig til den ttbefolkede Ferganadal , der delvis ligger i Usbekistan , og som er helt sammenvvet med dette nabolands konomi og trafikforbindelser .
Som frontomrde mellem den russiske indflydelsessfre og den muslimske fundamentalisme i Afghanistan har den nuvrende tadsjikiske stat ikke store chancer for at overleve .
<P>
Den eneste grund til alligevel at yde EU-sttte er , at det ger det tadsjikiske folks overlevelseschancer og giver strre muligheder for fred end uden et sdant bidrag .
Det er grunden til , at min gruppe alligevel kan g ind for forslagene i betnkningen af hr . Savary .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="FR" NAME="Coteaux">
Hr. formand , vi stemmer ikke for hr . Savarys betnkning .
Og det skyldes bde valget af dette land og mere generelle overvejelser i forbindelse med den finansielle bistand .
<P>
Selvom vi selvflgelig ikke har nogen indvendinger mod Tadsjikistan som selvstndig stat , mener vi dog ikke , at de europiske stater br opgive de prioriteter eller mere njagtigt den prioritet , man lnge har holdt fast ved , om langsigtet samarbejde .
Denne prioritet blev ivrksat for mere end et kvart rhundrede siden med Lom-aftalerne .
<P>
Af indlysende grunde , der bde vedrrer historie og geografi , blev det i lbet af 70 ' erne ndvendigt for europerne at indg omfattende samarbejdsaktioner med landene i Afrika , Caribien og Stillehavsomrdet . Aftalerne var i vrigt originalt udformet og blev kendt under navnet Lom-aftalerne .
De gr det muligt for vores partnere sydp at nyde godt af stabile priser for de levnedsmidler , som er deres vigtigste ressourcer , og dette i ly af en altomfattende frihandel . I dag ser man kun alt for godt , hvordan denne delgger de mest skrbelige konomier .
<P>
Men p grund af heftige ytringer - ikke i forbindelse med internationaliseringen , men i forbindelse med ideologien bag internationaliseringen - som de europiske stater uden videre har accepteret , har vi nu gennem flere r oplevet en langsom nedbrydning af AVS-aftalerne og en forkastelse af aftalernes grundprincipper , og ikke mindst har vi oplevet en reducering af flere europiske landes bidrag til EUF .
<P>
Samtidig mangedobles den skaldte ekstraordinre finansielle bistand til vidt forskellige lande p jorden , uden at man ser en overordnet plan , hvilket betyder , at vores samarbejdspolitik reduceres til en svag og spredt politik . Kort sagt er der ikke lngere tale om en egentlig politik .
<P>
Hertil kommer endnu en overvejelse .
Nr Tadsjikistan i dag har konomiske vanskeligheder , som det omtales i betnkningen , i vrigt som mange andre lande p jorden , er det ganske givet fordi , landet er offer for en uovervejet bning af grnserne og imperiernes umdeholdende spil .
<P>
Vi kan ikke se nogen bedre lsning end indfrelsen af en ny international handelsorden , der respekterer staternes suvernitet , deres udviklingsrytme og muligheder , men ogs deres traditioner . Traditioner som vi ikke kan fjerne med et trylleslag , fordi vi indfrer valg , menneskerettigheder og det , vi meget forhastet kalder demokrati .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , den politiske strm i Tadsjikistan ser ud til at vende .
S sent som i sidste uge udskrev prsident Ragmanov valg til parlamentet til forret .
Efter mange mneders tovtrkkeri mellem regeringen og oppositionen er der nu langt om lnge opnet enighed om den nye valglov .
Jeg vil dog gerne understrege , at dette kun angiver begyndelsen af demokratiseringsprocessen .
Tadsjikistan har stadigvk trk , der ikke hrer hjemme i en demokratisk retsstat .
Bagsiden ved den nuvrende positive udvikling er nemlig , at en rkke partier vil komme til at st uden for ved de kommende valg .
De er udelukket fra deltagelse , hvilket ikke er s mrkeligt , fordi adgangen til valget stadigvk styres af de tidligere kommunister .
P trods af denne bemrkning til demokratiet i Tadsjikistan er der alligevel sket forandringer .
Internationale organisationer og bilaterale donorer ser derfor ikke mere nogen grund til at udstte hjlpen til Tadsjikistan .
Kommissionen har med sit forslag ogs ment , at der skal ydes et bidrag .
Kommissionen glemmer imidlertid noget vigtigt .
I forret indgik de tre europiske institutioner den interinstitutionelle aftale for en periode p syv r . Heri faststtes de finansielle lofter for de forskellige politiske omrder .
Det vil jeg i dag gerne minde Kommissionen om .
<P>
I forslaget om at yde sttte til Tadsjikistan tages der ikke srligt meget hensyn til denne aftale .
Svel den indtrngende opfordring fra IMF og Verdensbanken til Den Europiske Union om at forhje sttten til Tadsjikistan , som argumentet om den moralske pligt p grund af Tadsjikistans gld til Unionen , er i sig selv ikke en grund til at give sttte .
Vi skal i frste rkke tage hensyn til Den Europiske Unions begrnsede finansielle midler .
I ovennvnte aftale er der ikke plads til gaver til Tadsjikistan .
<P>
Endvidere har vi for nylig fet erfaringer med at ptage os finansielle forpligtelser , som vi ikke kan overholde , vedrrende genopbygningen af Kosovo .
Kommissionen har lovet 500 millioner euro , men medlemsstaterne vil forelbigt ikke gennemfre den ndvendige forhjelse af det europiske budget .
I mellemtiden foreligger der en vag hensigtserklring fra Rdet for at undg lignende problemer i fremtiden . Men jeg er spndt p , hvad det bliver til .
Det hjlper ikke Kosovo her og nu .
Sttten er nedsat til 360 millioner euro og er spredt over flere r .
<P>
Dette gr , at jeg har store betnkeligheder med hensyn til medlemsstaternes villighed til inden for rammerne af hjlpen til Tadsjikistan p ny at gre indrmmelser , ogs selvom det her drejer sig om relativt sm belb .
Medlemsstaterne fr svrt ved at slge det hjemme , hvis deres forhandlingsresultater fra topmdet i Berlin udhules af virkeligheden .
Ud over et begrnset budget har EU politisk set ikke noget at gre i Tadsjikistan .
Den store afstand umuliggr reel indflydelse p demokratiseringsprocessen .
<P>
Den Europiske Union har ganske vist interesse i store stabile grnseomrder , men de instrumenter , den rder over for at n dette ml , er stadigvk begrnsede .
Det betyder ikke , at vi ikke kan gre noget for Tadsjikistan .
Af humanitre grunde gr jeg derfor ind for den srlige sttte med hensyn til lnet , men gavekomponenten skal af ovenstende grunde slettes .
<P>
Endvidere vil jeg opfordre Kommissionen til , at Tadsjikistans bilaterale donorer og medlemsstaterne anmodes om at yde dette land srlig individuel bistand .
De nationale medlemsstaters budgetmuligheder er politisk mindre flsomme .
<P>
Til sidst vil jeg indtrngende opfordre Kommissionen til af moralske grunde s hurtigt som muligt at genoptage projekterne under Tacis-programmet vedrrende Tadsjikistan .
Men vi skal nje overvge , at pengene kommer i de rigtige lommer , nemlig det tadsjikiske folks , for det lider under strk fattigdom .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , vi vedtog budgettet i gr , og De vedtog her i kategori 4 nogle skridt , der er meget vigtige for Europas fremtid .
Fru kommissr , vi taler i dag om en ekstraordinr finansiel bistand , hvis primre forml er at fremme stabiliteten i en del af verden , der , hvis vi ikke engagerer os dr , ogs kan volde os problemer .
Vi skal i Tadsjikistan , Armenien og Georgien srge for , at demokrati , markedskonomi og sikkerhedskomponenter fremover fr strre betydning .
Under borgerkrigen havde vi en voldsom hyperinflation i Tadsjikistan , landets produktion er faldet med to tredjedele .
Man m forestille sig , hvad det betyder for den enkelte familie , for det enkelte menneske i et sdant land .
I 1997 havde man for frste gang igen en konomisk vkst p 1,7 % .
Den samlede vkst i produktionen udgjorde 5,3 % . Udgangspunktet var naturligvis , som jeg allerede har nvnt , en meget lav basis .
I december 1998 kom inflationen s tilbage p under 3 % , her var der alts ogs tale om en vis stabilisering , og i 1998 steg ogs betalingsbalancens lbende poster trods alt fra 5,5 % til 15,2 % af bruttonationalproduktet .
Glden p 1.263 millioner dollars eller 98 % af bruttonationalproduktet er selvflgelig et stort problem . Man kan se , at grnsen er net .
<P>
Da Tadsjikistan er det fattigste land af de nye uafhngige stater , glder det for os om at bekmpe fattigdommen dr , den fattighed , som rammer brnene og de enkelte familier , og netop her op til jul br vi , der lever i velstand , ogs tnke p dem , det ikke gr lige s godt for i dag .
Derfor mener jeg , at det ogs er ndvendigt , at vi fr nogle klart definerede programmer med visse betingelser , og at disse programmer selvflgelig skal anvendes p grundlag af eksisterende bestemmelser .
Her handler det for os isr om , at budgetkontrolbestemmelserne skal overholdes .
<P>
Desuden skal det fastsls , at den gavebistand , der ydes , selvflgelig ogs skal forbindes med , at der finder valg sted under lovformelige forhold .
Der afholdes formentlig valg til marts 2000 , og for os handler det jo ogs om at motivere til , at demokratiet vinder indpas dr .
Det er vigtigt for menneskene , at stridigheder ikke klares p gaden , ikke i borgerkrig , men derimod i parlamenterne mellem de forskellige grupper , og det med flles spilleregler .
<P>
Jeg tror , at vores europamodel kunne vre af stor gavn for regionen , nemlig at markedskonomien fungerer , den kosociale markedskonomi , at vi fr demokratiske forhold dr , sledes at borgerne kan vre sikre p , at konflikterne klares i parlamenterne , og at der hersker sikkerhed , og jeg mener , at vi br eksportere vores sikkerhedskoncepter og ikke importere kriminalitet fra disse lande .
Selvom vi fler os sikre her i Parlamentet i dag , fandt der dog fire kvindemord sted for nogle f dage siden her i nrheden af Strasbourg .
Selvom vi mener at befinde os i sikkerhed , glder det alligevel hver eneste dag om at garantere den daglige sikkerhed for befolkningen i Europa og i lande som Armenien og Georgien .
<P>
Derfor vil jeg gerne slutte af med at rette en hjertelig tak til alle medarbejdere i Parlamentet og ogs til mine kolleger , fordi man kan se , at vi ogs er parat til at tage et ansvar uden for Europas grnser , at vi gr os nogle tanker om freden i denne verden .
Derfor glder det mig ogs meget , at vi i gr kunne overrkke fredslyset fra Betlehem til vores formand .
Jeg hber , at denne fred vil ledsage os i juletiden , og at vi fr en chance for ogs at leve i fred i det nye rtusinde !
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , hvis den tadsjikiske befolkning ikke fandtes , ville jeg ikke st her i dag !
Min bedstefar deltog som krigsfange i 1916 under Frste Verdenskrig i bygningen af jernbanen i det davrende russiske Centralasien . Og han har altid fortalt mig , at han kun overlevede disse vanskelige r takket vre det tadsjikiske folks gstfrihed og hjlpsomhed .
<P>
Det er dog ikke grunden til , at jeg beskftiger mig s meget med Tadsjikistan i dag , jeg mener derimod i modstning til hr . Blokland , at det er et anliggende , der angr os alle direkte .
Tadsjikistan ligger i et omrde , der er afgrnset af Kina og Rusland , der stder sammen dr , af den islamiske verden og Det Kaspiske Hav , hvor der forefindes enorme mngder rstoffer .
<P>
Efter min opfattelse er dette omrde fremtidens Balkan , et Balkan i verdensformat . Og derfor er det i vores livs interesse , eftersom der ogs findes en rkke atommagter dr , at stabilisere dette omrde og forhindre , at de etniske konflikter spreder sig til hele verden .
<P>
Derfor mener jeg , at det er ndvendigt at hjlpe Tadsjikistan p denne svre vej i form af et ln , men ogs i form af gavebistand . Her skal det st klart , at vi derfor m henvende os til medlemslandene , fordi vores budget ikke tillader det .
<P>
Vi br selvflgelig krve demokrati og retsregler , men vi br ikke vre urimelige i vores mlestok .
Tadsjikistan er blevet udplyndret af dets kolonimagt i rhundreder . Landet er blevet undertrykt brutalt af den sovjetiske kommunisme i 80 r .
I dag gr dette lille bjergfolk mjsommeligt sin egen vej , og her kan vi ikke bruge en europisk mlestok .
Her skal vi bruge en mlestok svarende til den , vi bruger i forbindelse med udviklingslande , hvor ogs de afrikanske lande , hvor der stadig er meget at beklage sig over , trods alt er blevet stttet af os p deres vej mod demokrati igennem rtier .
<P>
Tadsjikistan er kun blevet stttet i nogle f r .
Derfor skal vi selvflgelig krve nogle spilleregler , men vi br have tlmodighed med det tadsjikiske folk , vi br give massiv sttte til valget til forret , og vi br erkende , at dette ikke kun er en handling , der tjener til Europas re , men at det helt grundlggende ogs er i Europas egen interesse at srge for fred i denne region .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="DE" NAME="Karas">
Hr. formand , fru kommissr , rede parlamentsmedlemmer , Den Europiske Union har sat sig fire store ml .
For det frste at gennemfre de ndvendige reformer i EU ' s institutioner og medlemslande .
For det andet at udvide Den Europiske Union bestende af De 15 og at fre den dermed forbundne diskussion om Europas og Den Europiske Unions grnser , som vi har krvet , og som hr . Prodi har taget op .
For det tredje , at Den Europiske Union skal spille en selvbevidst , dynamisk rolle i verden .
For det fjerde at styrke borgernes tillid til realiseringen af disse ml og til vores arbejde .
<P>
At yde ekstraordinr finansiel bistand til Tadsjikistan hrer til vores stadigt voksende ansvar for en demokratisk og fredelig verdenspolitisk udvikling , der er baseret p respekten for menneskerettigheder .
Den srlige finansielle sttte til Armenien og Georgien , der blev vedtaget den 17. november 1997 , indeholder ogs muligheden for en lignende sttte til Tadsjikistan , s snart landet - det vil jeg gerne sige som supplement til hr . Rbigs bemrkninger - er kommet til enighed med IMF .
Denne enighed med Den Internationale Valutafond er til stede .
Efter to ndhjlpsln , der blev ydet efter konflikten i december 1997 og april 1998 , godkendte IMF i juni 1998 et trerigt program til fordel for Tadsjikistan svarende til 128 millioner dollars for at konsolidere stabiliseringsgevinsterne og opn en holdbar vkst .
<P>
Desuden blev der den 11. december 1998 indkaldt til et mde i Den Rdgivende Gruppe p initiativ af IMF og Verdensbanken for at forbedre adgangen til de finansieringsfaciliteter , som disse institutioner tilbyder Tadsjikistan og andre NUS-lande , der er srligt hrdt ramt af de eksterne flger af ruslandskrisen .
Derfor er det , set ud fra vores betingelser , men ogs ud fra vores verdenspolitiske ansvar , der uden tvivl vil blive get , godt og rigtigt at give betnkningen med ndringerne vores sttte i dag .
<P>
Lad mig afslutningsvis , fordi jeg er den sidste taler , og fordi jeg ogs er ny blandt de sidste talere her i Europa-Parlamentet , fremstte endnu en tak .
For det frste vil jeg gerne understrege , og jeg tror , at jeg taler p manges vegne , at det glder mig , at det glder os , at vi fr lov til at deltage i denne proces her i Europa-Parlamentet .
<P>
For det andet vil jeg gerne sige , at selvom vi har kendskab til alt det , der skal forbedres , yder vi et godt og stadigt vigtigere stykke arbejde .
Vi kan dog kun yde dette arbejde , fordi vi samarbejder med og stttes af kompetente , engagerede og plidelige medarbejdere og parlamentsansatte p vores kontorer , i vores grupper , i udvalgene og i den parlamentariske hverdag .
Tak til alle , der str bag os og hjlper os i vores arbejde !
<P>
<P>
Jeg vil gerne fremstte to nsker , fordi julen str for dren : M det lykkes os bedre i det nye r at " europisere " medlemslandenes indenrigspolitik .
M det lykkes os bedre i det nye r at forankre vores arbejde i medlemslandenes og borgernes bevidsthed .
P min gruppes vegne vil jeg gerne nske alle medarbejdere og parlamentskolleger en gldelig jul !
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=47 NAME="Wallstrm">
Hr. formand , rede medlemmer , frst en varm tak til ordfrer Savary .
Kommissionen bemrker med glde , at forslaget om at bevilge ekstraordinr finansiel bistand til Tadsjikistan har fet helhjertet sttte fra Parlamentets udvalg .
Kommissionen sttter fuldt ud flere af de foreslede ndringer , isr dem der drejer sig om en strengere budgetkontrol med hensyn til en mulig negativ politisk udvikling i landet og endda om forslaget om , at en slutrapport skal overdrages til Parlamentet i 2004 .
<P>
Kommissionen kan dog ikke acceptere de ndringsforslag , der handler om bidragsdelen af sttten .
Det er umuligt at gennemfre denne bidragsdel p baggrund af eksisterende retslige grunde , specielt Tacis , eftersom de midler , der indgr i sttten , ikke kan henfres til et specielt projekt eller program .
Mlet er jo at mindske landets gld til Fllesskabet .
Dette forslag sigter ogs mod at bekrfte det bidrag p 95 millioner euro , som blev stillet til rdighed for Armenien og Georgien i henhold til Rdets beslutning 97 / 787 / EU af 17. november 1997 .
<P>
Kommissionen finder det svrt at acceptere en reduktion af bidraget til 50 millioner euro .
Grunden til dette er flgende : Fllesskabets finansielle eksponering skal fortsat vre stor i et omrde , hvor stabiliteten er forvrret bde p grund af den russiske konomiske krise og den nuvrede situation i det nordlige Kaukasien .
En betydelig reduktion af EU ' s eksponering er allerede opnet fra 212 millioner euro i starten , inklusive renter p udestende gld , til 123 millioner euro for jeblikket .
En yderligere reduktion kan dog ske i de kommende r , hvis sttten gennemfres som planlagt .
<P>
Armenien og Georgien vil have svrt ved at fors , at Flleskabet reducerer sttten , p trods af de store anstregelser som begge disse lande , med sttte fra IMF og andre bidragsydere , har gjort for at mindske den konomiske gld til Fllesskabet .
Dette ville stte Fllesskabet i en svr situation bde over for disse to lande og over for det internationale samfund .
<P>
Kommissionen mener , at det vil vre beklageligt , hvis Flleskabet skulle ngte at bekrfte sin konomiske sttte til lande , hvis strategiske betydning for Unionen er benbar .
Derudover br vi , i lyset at de nuvrende vanskeligheder i Kaukasien , sende politiske signaler , som viser , at vi fortsat vil sttte de kraftige anstrengelser , som gres for at opn stabilitet og demokrati samt indfre reformer .
<SPEAKER ID=48 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Vi gr nu over til afstemning .
<P>
Efter afstemning om ndringsforslagene
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="NL" NAME="Thyssen">
Hr. formand , efter afstemningerne har jeg endnu et punkt til forretningsordenen vedrrende de vedtagne tekster fra i gr .
Jeg vil gerne have ordet for en kort bemrkning lige efter afstemningerne , hvis det kan tilsts .
<SPEAKER ID=50 NAME="Formanden">
Enig .
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges ) STEMMEFORKLARINGER
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg vil gerne give udtryk for min store tilfredshed med , at jeg afgiver den sidste stemmeforklaring i 1999 om betnkningen af hr . Savary , som jeg stemte ja til .
Jeg er en stor tilhnger af dette fllesskabsinitiativ , der tager sigte p at yde en konkret sttte til de omrder , som har strst brug for det , ssom Tadsjikistan .
Ligesom hr . Blokland gjorde i sit indlg , vil jeg gerne sige til kommissr Wallstrm - der forstyrrer de italienske , grske og spanske pensionisters nattesvn p grund af de gamle biler , som hurtigt skal tages ud af brug - at jeg gerne s , at den sttte , der ydes til Tadsjikistan og til andre stater , ogs blev kontrolleret med hensyn til dens bestemmelsessted .
Det ville glde mig , om den ogs var rettet mod de personer , der har behov for den , ssom pensionisterne .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
rede hr. formand , jeg stemte for den finansielle bistand p trods af mine store betnkeligheder , fordi jeg ser en chance for , at vi kan skabe markedskonomi , demokrati og fred med et finansielt incitament , sdan som hr . Karas har prsenteret det , og ikke med vold .
Jeg vil gerne rette en hjertelig tak til alle de parlamentsmedlemmer , der har stttet mig i denne sag , og nske gldelig jul og godt nytr !
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="NL" NAME="Thyssen">
Hr. formand , meget kort om de vedtagne tekster fra i gr .
Jeg har under debatten undersgt , hvad der prcist er noteret om afstemningen om betnkningen af hr . Murphy om forsinket betaling .
Jeg anmoder Dem om at lade Deres tjenester undersge ndringsforslag 20 endnu en gang , fordi jeg er 99,9 % sikker p , at det ikke er den tekst , som vi har stemt om eller i det mindste ikke den tekst , der skulle have foreligget , for det er ikke den , der er vedtaget i Industriudvalget .
Jeg har officielt anmodet om ordet , fordi jeg er bange for , at vi ikke kan komme i kontakt med tjenesterne i juleferien og for at undg problemer ved forligsproceduren .
<SPEAKER ID=54 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Thyssen .
Vi vil undersge sagen nrmere , for protokollen er naturligvis godkendt . Det vil derfor blive en teknisk korrektion i pkommende tilflde .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="FR" NAME="Lulling">
Hr. formand , jeg ved ikke , om der er tale om en teknisk rettelse , men jeg har netop opdaget , at jeg ikke figurerer blandt de luxemburgske parlamentsmedlemmer i protokollen for onsdag i forbindelse med fru Palacio Vallelersundis betnkning om valgs prvelse .
Derimod nvnes Fru Reding .
Jeg ved , at min plads her i Europa-Parlamentet skyldes hendes udnvnelse til kommissr , men jeg forstr ikke - jeg har trods alt vret medlem siden den 16. september - hvorfor mit navn ikke fremgr af betnkningen om valgs prvelse .
Vil De vre s venlig at rette dette ?
<SPEAKER ID=56 NAME="Formanden">
Fru Lulling , jeg kan ikke rette dette , fordi De ikke er omfattet af denne betnkning .
De blev valgt den 16. september - som De ganske rigtigt siger - og denne betnkning vedrrer de valgte af den 13. juni .
De erstatter fru Reding .
Derfor vil der komme en anden betnkning , hber jeg , der vil bekrfte Deres mandat .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , fordi det jo nu er jul , vil jeg gerne have , at De giver mig lidt tid !
Jeg vil gerne takke Dem og afklare en misforstelse .
Formanden har ret til at tillade et parlamentsmedlem at stille Kommissionen et sprgsml .
Jeg ville gerne stille kommissren et sprgsml og derudover besvare et sprgsml , som De stillede til hr .
Mayer . Jeg ville sige , at der finder en stor bayrisk lsmagning sted til forret i Parlamentets grd her i Strasbourg !
<SPEAKER ID=58 NAME="Formanden">
Hr .
Posselt , det glder mig meget . Men jeg minder Dem under alle omstndigheder om , at man , nr man beder om ordet for at komme med en bemrkning til forretningsordenen , skal henvise til den artikel i forretningsordenen , som man pberber sig .
<P>
Hermed er vi , mine damer og herrer , kommet igennem dagsordenen .
<P>
Protokollen for dette mde skal godkendes af Parlamentet ved begyndelsen af nste mdeperiode .
<P>
Jeg giver ordet til hr . Manders , som har en bemrkning til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="NL" NAME="Manders">
Hr. formand , jeg vil benytte lejligheden til at nske Dem , Prsidiet og alle kollegerne et godt nytr .
<SPEAKER ID=60 NAME="Formanden">
Mine damer og herrer , fr De forlader mig , vil jeg gerne p vegne af Prsidiet endnu en gang takke alle parlamentsmedlemmerne , tjenestegrenene , funktionrerne , assistenterne og de vrige medarbejdere , og hvis De tillader mig det , s vil jeg - selvom alle medarbejderne arbejder for os - komme med en srlig omtale af sprogtjenesten , som hjlper os med at forst hinanden her .
Jeg vil endog tillade mig at nvne Kommissionen og Rdet , selvom de ikke er til stede .
Jeg vil ikke bne debatten om " millennium eller ej " igen , men blot nske Dem alle , og i udvidet betydning , alle de europiske borgere , som vi reprsenterer , et godt nytr i r 2000 .
<CHAPTER ID=7>
Afbrydelse af sessionen
<SPEAKER ID=61 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session for afbrudt .
<P>
( Mdet hvet kl . 10.50 )
