<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen fra foregende mde
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering">
Fru formand , jeg har bedt Parlamentets administration om at srge for , at det bliver meddelt offentligt , hvem der er medlem af konventet for Parlamentets charter . Det fik jeg ogs tilsagn om fra administrationen .
Derefter undlod den fungerende formand i gr morges - det var ikke Dem - i modstrid med den information , jeg havde fet fra administrationen , at komme med denne mundtlige meddelelse om konventets medlemmer .
Jeg bad s den fungerende formand om at srge for dette . Det gjorde han s senere og bekendtgjorde her navnene p de ordinre medlemmer af konventet .
Men for mig var det meget vigtigt , at det ikke kun var navnene p de ordinre medlemmer , der blev offentliggjort og vedlagt protokollen fra i gr , men ogs suppleanternes navne , s hele Parlamentet og offentligheden er informeret om medlemmerne og suppleanterne .
Men i protokollen i dag finder jeg kun de ordinre medlemmer , sdan som de blev oplst her .
Min inderlige bn er , at man i protokollen for i dag , som bliver omdelt i morgen - man kan jo nok ikke lave det om lngere - ogs meddeler Parlamentet og offentligheden navnene p suppleanterne .
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Hr .
Poettering , jeg konstaterer som De , at det faktisk kun er de ordinre medlemmers navne , der optrder i protokollen . Jeg foreslr Dem , at navnet p suppleanterne annonceres kl .
15 . P den mde vil det figurere i protokollen i morgen .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro e Castro">
Fru formand , jeg vil gerne gre sekretariatet opmrksom p den forvirring , der rder om , hvem der har denne plads .
Den plan , der er blevet omdelt , angiver bde hr . Lus Queir og mig selv , Ribeiro e Castro , som siddende her .
Derfor er jeg svel i protokollen og i det fuldstndige forhandlingsreferat som med hensyn til indlgget om Macao og ogs i forhandlingsreferatet , hvad angr henvendelsen til Prsidiet vedrrende beslutningsforslaget om Tjetjenien , fejlagtigt identificeret som Lus Queir , der sidder p plads 571 , og ikke med mit eget navn , Ribeiro e Castro , der sidder p plads 662 .
Jeg vil vre taknemmelig for , at dette kan blive bragt i orden , og at planen ogs kan blive rettet , nr den angiver to medlemmer som siddende p samme plads , hvilket jo selvflgelig ikke svarer til virkeligheden .
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Kre kollega , vi skal nok bringe tingene i orden .
Under alle omstndigheder er det naturligvis Deres kort , som str til troende til afstemningerne .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="ES" NAME="Martnez Martnez">
I punkt 38 i protokollen , som drejer sig om sprgetid til Rdet , har jeg konstateret , at der i det mindste er en fejl i den spanske og tyske version , idet sprgsml nr . 9 mangler .
Sprgsml nr . 9 er blevet glemt ved trykningen .
Men der str til gengld , hvem der talte i forbindelse med sprgsml nr . 9 , men det skal rettes , at man er get fra sprgsml nr .
8 til sprgsml nr .
10 uden at nvne sprgsml nr .
9 , som jeg i gr stillede til Rdet , og det , der forklares her , det vil sige parlamentsmedlem Martnez Martnez ' indlg , drejer sig naturligvis ikke om sprgsml nr . 8 , som der str , men derimod om sprgsml nr .
9 , som ikke nvnes .
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden">
Hr . Martnez Martnez , jeg kan fortlle Dem , at den samme fejl ikke kun optrder i den spanske version , men at den ogs findes i den franske .
Vi vil naturligvis rette dette og genindfre sprgsml 9 .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="NL" NAME="Van Hecke">
Fru formand , jeg konkluderer , at jeg i nogle betnkninger systematisk forveksles med hr . Frank Vanhecke .
Jeg gr Dem opmrksom p , at min kollega ligesom jeg er flamlnder , men ellers har vi ikke noget slgtskab .
Jeg vil stte pris p , at det rigtige fornavn i fremtiden sttes efter familienavnet .
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden">
Det vil vi vre meget opmrksomme p .
<P>
Er der yderligere bemrkninger til protokollen ?
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="IT" NAME="Cappato">
Fru formand , jeg og andre kolleger henledte i gr Deres opmrksomhed p den afbrydelse , der er planlagt til at vare 13 dage , af adgangen til edb-systemet i parlamentsmedlemmernes kontorer .
<P>
I gr fik vi desuden meddelelse om , at Parlamentet i Bruxelles ligefrem vil vre totalt utilgngeligt fra den 27. december til den 2. januar .
En s lang afbrydelse af edb-tjenesterne forekommer mig dog at vre virkeligt overdrevet .
Jeg vil derfor sprge , om man ikke kunne afhjlpe problemet ved at foretage en omrdespecifik indsats og sledes ogs gre det muligt for parlamentsmedlemmerne at f adgang til Parlamentet i julen .
<SPEAKER ID=11 NAME="Formanden">
Kre kollega , det eneste , jeg her og nu kan svare Dem , er , at hvis der er srlige behov , og hvis visse medlemmer nsker at komme i dette tidsrum , at de giver besked herom , s vil det ndvendige blive gjort , for at de kan f adgang til bygningen og til deres kontorfaciliteter .
Jeg vil se p , om det er muligt at slkke lidt p reglerne .
Men under alle omstndigheder ved De , at hvis De allerede nu nsker at komme individuelt , og De har grunde til at gre det , s kan det arrangeres .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<CHAPTER ID=2>
AFSTEMNING
<SPEAKER ID=12 NAME="Formanden">
Vi gr nu over til en rkke afstemninger , og vi kommer til at stille vores budgetafstemninger lidt i bero , for , som De ved , venter vi hvert jeblik en bekrftelse p aftalen med Rdet , som netop nu foretager en sidste overvejelse .
Vi hber den faldt positivt ud , og frst nr denne overvejelse er afsluttet , kan vi tage hul p vores budgetafstemninger , hvis vi skal tage hjde for svaret fra Rdet .
<P>
Betnkning af Theato ( A5-0090 / 1999 ) for Budgetkontroludvalget om udnvnelse af otte medlemmer af Revisionsretten ( C5-0231 / 1999 , C5-0232 / 1999 , C5-0233 / 1999 , C5-0234 / 1999 , C5-0235 / 1999 , C5-0236 / 1999 , C5-0237 / 1999 , C5-0238 / 1999 - 1999 / 0820 ( CNS ) )
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="ES" NAME="Fabra Valls">
Fru formand , jeg tager kun ordet for at bede Dem om , at det kommer til at fremg af protokollen , at jeg af oplagte grunde ikke deltager i denne afstemning , eftersom den berrer mig direkte .
Og ikke nok med det , jeg vil gerne sige til Dem , at jeg ikke blot som nvnt vil afholde mig fra at stemme , men at jeg endog vil forlade mdesalen .
<SPEAKER ID=14 NAME="Formanden">
Udmrket , tak hr . Fabra Valls .
Vi nsker Dem held og lykke .
<P>
( Ved successive afstemninger vedtoges de otte forslag til beslutning )
<P>
Indstilling ved andenbehandling ( A5-0099 / 1999 ) fra Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om Rdets flles holdning ( 8790 / 1999 - C5-0125 / 1999 - 1998 / 0099 ( COD ) ) med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om bekmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner ( Ordfrer : Murphy )
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering">
Fru formand , kre kolleger , jeg vil ud fra nogle principielle overvejelser gerne sige flgende om denne betnkning .
Denne betnkning af Murphy , som er en meget vigtig betnkning , blev sidste mandag aften endeligt vedtaget her i Strasbourg i Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi .
Det betyder , at vi i samme uge , som alle ved , stemmer her i salen .
Jeg m sige , at dette er et tidsmssigt sammenfald , som ikke giver grupperne mulighed for i ro og orden at drfte resultatet af afstemningen i udvalget .
<P>
Jeg vil give Dem et konkret eksempel . Nr udvalget fremlgger ndringsforslag f.eks. til 18 til 22 , og vi frst kan drfte det i vores gruppe i dag - jeg gr ud fra , at det ikke er anderledes i andre grupper - og gerne ville have en opdelt afstemning om de enkelte punkter , s kan det procedureteknisk ikke lngere lade sig gre , det vil sige , man kan ikke lngere anmode om at f en opdelt afstemning .
Derfor er det vores gruppes faste overbevisning - sdan vil jeg ogs fremlgge det p gruppeformndenes konference - at vi fremover her i Strasbourg kun br vedtage betnkninger , som er blevet behandlet i den normale mdeuge for udvalgene i Bruxelles , s grupperne har tilstrkkelig tid til at diskutere betnkningerne .
<P>
<P>
Det er en interesse , som er flles for alle grupper .
Jeg fremlgger det her , fordi jeg ikke kun vil fremlgge det bag de lukkede dre p formndenes konference .
<P>
Jeg er ikke ude p at kritisere Industriudvalget , heller ikke dets formand ; det er ikke mit rinde .
Om sagen siger vi alligevel , at vores gruppe af hensyn til de sm og mellemstore virksomheder vil stemme samlet om de forslag , som vi er ndt til at stemme samlet om , s vi kan n frem til et resultat til forligsproceduren .
Fru formand , jeg vil gerne bede om , at vi behandler dette emne endnu en gang p Formandskonferencen i eftermiddag , s vi her i Europa-Parlamentet kan f en procedure , som giver hvert enkelt medlem af vores grupper mulighed for at f indflydelse p beslutningsprocessen her i Europa-Parlamentet .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=16 NAME="Formanden">
Tak hr .
Poettering , jeg mener , at vores indgriben er helt berettiget , og jeg optager den meget gerne p Formandskonferencen i eftermiddag .
<SPEAKER ID=17 NAME="Murphy">
Fru formand , jeg har ingen kommentarer at fremstte .
Det var et proceduresprgsml , der ikke har noget at gre med selve betnkningen .
Vi br stemme .
<SPEAKER ID=18 NAME="Formanden">
Absolut .
I vrigt modsatte hr . Poettering sig slet ikke afstemningen om denne betnkning , men da De havde ytret nske om at f ordet , gav jeg Dem mulighed for det .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro e Castro">
Fru formand , idet jeg benytter hr . Poetterings indlg som anledning , vil jeg gerne gre Dem opmrksom p , at jeg i gr vedrrende beslutningsforslaget om Tjetjenien netop rejste et tilsvarende sprgsml og gjorde opmrksom p det ndvendige i nje at overholde forretningsordenen .
Jeg beklager , at hr . Poettering den gang ikke var tilsvarende flsom ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=20 NAME="Formanden">
Hr . Ribeiro e Castro , alt det ser vi p p Formandskonferencen .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Fru formand , blot en ganske kort bemrkning til hr . Poetterings indlg .
Principielt har vi bestemt en lignende opfattelse .
Jeg vil bare gerne gre opmrksom p , at vi , hvis vi skal overholde dette princip meget strengt , vil f store problemer p januarmdet , fordi der er meget , som endnu ikke er vedtaget i udvalgene .
Jeg vil bede kollega Poettering om i sin gruppe at arbejde for , at man i udvalgene kan n til afstemning i rette tid .
Men som grundlinje for den kommende tid er det absolut fornuftigt .
<SPEAKER ID=22 NAME="Formanden">
Alt det behandler vi p Formandskonferencen i eftermiddag .
<P>
Fru kommissr , med henvisning til artikel 80 , stk . 5 , i vores forretningsorden vil jeg gerne vide , hvad Kommissionens holdning er til de ndringsforslag , Europa-Parlamentet har foreslet til hr .
Murphys betnkning .
<SPEAKER ID=23 NAME="Schreyer">
Fru formand , mine damer og herrer , som min kollega hr . Liikanen forklarede under debatten i gr , kan Kommissionen acceptere flgende ndringer : 1 , 3 , 4 , 5 , 7-17 , 19 , 21 , 22 , 24 og 26 .
Kommissionen kan i princippet acceptere ndringerne 6 , 20 og 25 .
Kommissionen er ikke enig i ndringerne 2 , 18 og 23 .
<SPEAKER ID=24 NAME="Formanden">
Tak , fru kommissr .
Vi gr nu over til afstemning .
<P>
( Formanden erklrede den ndrede flles holdning for godkendt )
<P>
Betnkning ( A5-0101 / 1999 ) af Papayannakis for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets forordning om ndring af Rdets forordning ( EF ) nr . 820 / 97 om indfrelse af en ordning for identifikation og registrering af kvg og om mrkning af oksekd og oksekdsprodukter ( KOM ( 1999 ) 487 - C5-0241 / 1999 - 1999 / 0205 ( COD ) )
<SPEAKER ID=25 NAME="Papayannakis">
Fru formand , kan jeg udnytte tilstedevrelsen af nogle medlemmer af Rdet , for i gr var Rdet ikke reprsenteret under forhandlingen ?
Vi havde ellers anmodet om , at Rdet ville vre til stede .
<P>
Kan jeg med andre ord bede dem prcisere indholdet i beslutninger , de traf i gr eller sgar i forgrs , det vil sige , fr Europa-Parlamentet kunne udtale sig om den betnkning , vi nu skal til at stemme om , om mrkning af oksekd ?
Efter hvad jeg har fet oplyst , har Rdet nemlig frst besluttet at udskyde gennemfrelsen af mrkningen med t r , hvor vi mener , det snarere er et sprgsml om mneder .
Dernst har det besluttet ikke at arbejde sammen med Europa-Parlamentet om en flles beslutning i dette sprgsml .
<P>
Kan vi nyde godt af Rdets tilstedevrelse og udbede os disse oplysninger , for , som De kan forst , fru formand , s har den afstemning , vi nu skal til at foretage , tilsyneladende ikke megen mening mere ?
<SPEAKER ID=26 NAME="Formanden">
Absolut , hr . Papayannakis .
Jeg synes , det er et glimrende forslag , og jeg vil straks give ordet til fru Siimes .
<SPEAKER ID=27 NAME="Siimes">
Fru formand , jeg kan bekrfte , at i gr vedtog Rdet for sit vedkommende formelt og endeligt den kompromispakke , der blev tilbudt Budgetudvalget .
<SPEAKER ID=28 NAME="Formanden">
Fru Siimes , det er meget opmuntrende , hvad De netop har fortalt os , men det er frst om lidt .
<P>
Hr .
Papayannakis ' sprgsml gik p noget andet , nemlig p hans betnkning . Der er tale om registrering af kvg og mrkning af oksekd .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="FR" NAME="Papayannakis">
Fru formand , tillad mig til gavn for alle vores kolleger at informere Rdet og kollegerne om de to punkter i deres beslutning fra i gr .
<P>
Rdet har med kvalificeret flertal besluttet - hvilket kommissr Byrne ikke ligefrem , skal vi sige , har sagt til os - at udskyde den obligatoriske gennemfrelse af mrkningen med et r , endnu fr Parlamentet har udtalt sig .
En anden ting , fru formand , som er absolut usdvanlig , Rdet siger i sin tekst : " Vi mener at vide , at Kommissionen har et tredje forslag " , tredje i forhold til det , vi her diskuterer , og som vedrrer gennemfrelsen af denne forordning uden om Europa-Parlamentet .
Dette forslag bygger p en anden artikel , som bner mulighed for , at Rdet trffer beslutning direkte med Kommissionen og holder Europa-Parlamentet helt udenfor .
Det var de to beslutninger , der blev truffet i gr .
<P>
Kommissr Byrne sagde udtrykkeligt til os i gr , at der alene var tale om , lad os sige , en orientering .
Den tekst , jeg har lst , giver ikke plads for den slags nuancer , den er meget kategorisk .
<SPEAKER ID=30 NAME="Formanden">
nsker Kommissionen at bidrage med at kaste lys over denne sag ?
<P>
( Den tilstedevrende kommissr nskede ikke ordet )
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf">
Fru formand , kre kolleger , hvis Rdet og Kommissionen ikke er i stand til at informere , vil jeg forsge at komme med et bidrag .
Rdet har alts ikke besluttet , at der skal ske en udsttelse p et r , man har vedtaget en konklusion , som lyder sledes : Hvis Parlamentet i denne betnkning , som handler om mrkning , vedtager et ndringsforslag og ikke lader Kommissionens forslag passere uden ndringsforslag , s vil Rdet ikke acceptere denne ndring og ikke g frem efter den forenklede procedure .
<P>
Hvis vi alts drister os til at vedtage et ndringsforslag , vil Rdet tilslutte sig et forslag fra Kommissionen , som allerede er blevet behandlet i Rdet .
Nr dette s efter vores procedure fremlgges som Kommissionens officielle forslag , vil Rdet acceptere dette forslag .
I dette forslag str der faktisk i henhold til proceduren i forordning 820 / 97 , at den obligatoriske mrkning ganske vist ikke bliver udsat , men at man i forbindelse med gennemfrelsen tillader , at den frivillige mrkning kan anvendes i endnu et r .
<P>
Det betyder , at Parlamentet i praksis er hgtet af , selvom man i henhold til denne konklusion ikke kan sige , at de allerede har truffet deres beslutning .
Man har brugt et gement trick for at holde os ude af den flles beslutningsprocedure .
Det er anden gang , man gr det , for det skete allerede i 1997 , da Rdet med en enstemmig beslutning udelukkede os fra den flles beslutning .
Det har vi indbragt for Domstolen .
Denne gang , hvor den flles beslutningsprocedure er en selvflge i henhold til artikel 152 , har man udelukket os for anden gang med denne fremgangsmde .
Sandsynligvis kommer vi til at drfte , om vi igen skal g til Domstolen for at protestere mod denne uretmssige fremgangsmde fra Rdets side .
<SPEAKER ID=32 NAME="Formanden">
Jeg takker Dem , hr . Graefe zu Baringdorf , for denne forklaring , der var meget klar , men ikke desto mindre meget foruroligende .
<P>
Hr . Papayannakis , kan vi efter Deres vurdering alligevel stemme , eller anmoder De om , at betnkningen sendes til fornyet udvalgsbehandling ?
Hvad er Deres holdning ?
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="FR" NAME="Papayannakis">
Fru formand , vi kan ikke tillade os at sende sagen tilbage , for der skal trffes en afgrelse inden den 31. december .
Hvis vi ikke beslutter noget fr den 1. januar , vil der best et juridisk tomrum , og det betyder kaos p markedet .
<P>
Der skal alts trffes en beslutning .
Den bliver formentlig taget uden os , men jeg mener , at det er god tone og politisk korrekt - hvis De vil tillade mig dette udtryk - at der foreligger en afgrelse fra Parlamentet .
Rdet kan s gre med den , hvad det vil , men vi stemmer alts .
<SPEAKER ID=34 NAME="Formanden">
Jeg er helt enig .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="EN" NAME="Whitehead">
Fru formand , p min gruppes vegne vil jeg gerne sige , at vi burde have afgivet en proteststemme .
Vi m stemme om dette , vi er blevet sat i en umulig situation , men det br ikke st som en almindelig afstemning her i Europa-Parlamentet .
Det er en afstemning under protest og n , der giver udtryk for protest .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="EN" NAME="Jackson">
Jeg er ked af at sinke forhandlingerne , fru formand , men der er en anden mulighed .
Jeg forstr , at Rdet ( fiskeri ) mdes i morgen , og at vores udtalelse om Papayannakis-betnkningen gr til dette Rd .
Se , det er muligt for Rdet ( fiskeri ) , hvis de viser lidt god vilje , at tage hensyn til vores ndringsforslag og at vedtage den juridiske tekst med vores ndringsforslag .
Jeg foreslr , at vi stemmer om Papayannakis-betnkningen , og at De s vlger den mest giftige pen , De har , og p Europa-Parlamentets vegne skriver til Rdet i den forventning , at Rdet ( fiskeri ) ikke simpelthen stiltiende vil godkende det , der var enighed om i gr , men vil tage hensyn til vores ndringsforslag .
<SPEAKER ID=37 NAME="Formanden">
De kan regne med mig , fru Jackson , min pen vil vre meget skarp p vegne af Dem alle .
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0098 / 1999 ) af Keppelhoff-Wiechert for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om forslag til Rdets beslutning om markedsfring og indgift af bovin somatotropin ( BST ) og om ophvelse af beslutning 90 / 218 / EF ( KOM ( 1999 ) 544 - C5-0250 / 1999 - 1999 / 0219 ( CNS ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Flles beslutningsforslag om Det Europiske Rd i Helsinki
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Flles beslutningsforslag om Macao
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
<P>
Inden afstemningen om budgettetFormanden .
Fru Siimes , jeg opfordrer Dem nu til at fremstte Deres erklring , da vi nu gr over til afstemningen om budgettet .
<SPEAKER ID=38 NAME="Siimes">
Igen kan jeg bekrfte , at Rdet selv formelt og endeligt i gr har vedtaget pakkekompromiset , der blev forelagt for Budgetudvalget .
<P>
( Kraftigt bifald )
<SPEAKER ID=39 NAME="Formanden">
Jeg takker Dem , fru formand for Rdet , og jeg giver straks ordet til vores ordfrer , hr .
Bourlanges .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="FR" NAME="Bourlanges">
Jeg vil gerne takke rdsformanden for denne meget klare erklring , og jeg vil gerne i den forbindelse gre opmrksom p , at ved at fremstte den i utide er det det eneste tidspunkt under hele budgetproceduren , hvor det er lykkedes Rdet at vre ikke blot til tiden , men fr tiden .
Faktisk m jeg sige , at jeg sjldent har set en budgetprocedure af denne slags , hvor vi indtil dette jeblik - og indtil denne positive erklring , som gr det muligt at indg aftalen - hele tiden stod over for to lister af mulige afstemninger : En liste , som ville vre udarbejdet efter aftale med Rdet , og en liste , som ville vre opstillet med udgangspunkt i den manglende aftale med Rdet .
<P>
Nu , kre kolleger , s snart vi har stemt om Colom i Navals betnkning , som beskriver ivrksttelsen af fleksibilitetsinstrumentet , vil vi kunne stemme om den liste , der bygger p aftalen med Rdet , og De skal vide , at ingen glder sig mere over dette end jeg .
<SPEAKER ID=41 NAME="Formanden">
Tak , hr . Bourlanges .
<P>
Betnkning ( A5-0103 / 1999 ) af Colom i Naval for Budgetudvalget om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets afgrelse til revision af de finansielle overslag , der er knyttet som bilag til den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999 om budgetdisciplin og forbedring af budgetproceduren ( SEK ( 1999 ) 1647 - C5-0322 / 1999 ) og om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets afgrelse om anvendelse af fleksibilitetsinstrumentet ( punkt 24 i den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999 om budgetdisciplin og forbedring af budgetproceduren ) ( SEK ( 1999 ) 1647 - C5-0314 / 1999 )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Almindeligt budget 2000 , modificeret af Rdet
<P>
Betnkning ( A5-0095 / 1999 ) af Bourlanges og Virrankoski for Budgetudvalget om forslag til Den Europiske Unions almindelige budget for regnskabsret 2000 modificeret af Rdet ( alle sektioner ) ( C5-0600 / 1999 ) og om ndringsskrivelse nr . 1 / 2000 og nr .
2 / 2000 ( 11568 / 1999 - C5-0313 / 1999 , 13482 / 1999 - C5-0311 / 1999 )
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="NL" NAME="Buitenweg">
Fru formand , nu hvor der er indget en aftale med Rdet , trkker Gruppen De Grnne / Den Europiske Fri Alliance sine tre ndringsforslag tilbage .
Det drejer sig om ndringsforslag 7 , 8 og 9 .
<SPEAKER ID=43 NAME="Formanden">
Jeg takker Dem , det vil vi notere os .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=44 NAME="Wynn">
Jeg havde ikke tnkt mig at tage ordet , men da De har bedt mig , vil jeg gre det .
For det frste er jeg meget lettet over , at vi har fet afstemningen overstet .
Det har vret den rene tortur i r for alle berrte , isr ordfrerne , hr . Bourlanges , hr .
Virrankoski og hr . Colom i Naval - p grund af aftalerne med Rdet .
Det har , som hr .
Bourlanges sagde for lidt siden , til tider vret ret enerverende . Nu hvor vi er kommet igennem det , vil jeg gerne takke Rdet for den beslutning , de har truffet , og Kommissionen for deres hjlp .
<P>
Jeg kan mske oplyse medlemmerne om , at nu hvor afstemningen er afsluttet , bliver de samlede betalinger p 1,11 % af Europas bruttonationalprodukt , hvilket ligger under loftet for r 2000 , hvor de finansielle overslag er p 1,13 % , og under loftet for de egne indtgter p 1,27 % .
<SPEAKER ID=45 NAME="Bourlanges">
Fru formand , jeg vil bare gerne sige tre ting .
<P>
For det frste at De har ledet denne afstemning helt fantastisk .
Tillad mig desuden at takke Dem , fordi De gik med til at have forsdet under denne afstemning , selvom Deres helbredstilstand burde have holdt Dem i sengen .
Men De kom alts alligevel og indtog forsdet under afstemningen og underskrev budgettet , og det takker jeg Dem for p , tror jeg , hele forsamlingens vegne .
<P>
<P>
Vores afstemning illustrerer en sentens , der tit har vist sig at holde stik : vanskelig procedure , nem afstemning .
Jo vanskeligere proceduren er , jo bedre er problemerne lst , nr vi kommer til afstemningen .
Det har vret tilfldet denne gang , og jeg tr sige , at alle de , der har deltaget i denne procedure , med en slags mirakulst indtryk oplever , hvor ubesvret afstemningen gr efter alle vanskelighederne under forligsproceduren .
<P>
Hvad angr indholdet , tror jeg Europa-Parlamentet har opnet omtrent 75 % af , hvad det nskede .
Eftersom vi reprsenterer 50 % af budgetmyndigheden , forekommer det mig at vre en rimelig procentdel !
<P>
Jeg vil gerne over for fru rdsformanden svel som over for fru kommissren give udtryk for , uanset hvor hrd og vanskelig proceduren har vret , i hvor hj grad jeg takker dem for de bestrbelser , de to institutioner , de reprsenterer , har lagt for dagen , lige som vi ogs selv har vret lidt med til det , for at n dette resultat .
Det er dette resultat , der tller , og vi kan vre tilfredse med , at det lykkedes os at indg en aftale .
<P>
Endelig vil jeg gerne gentage , hvad jeg sagde ved slutningen af frstebehandlingen , nemlig at vi alle nrer dyb agtelse for Budgetudvalgets personale : De har ofret sig - det er det rette udtryk - de har ofret sig uden hensyn til tiden under denne dobbelte procedure , frste- og andenbehandling , og jeg tror , forsamlingen her str i stor gld til dem .

<SPEAKER ID=46 NAME="Formanden">
Tak , hr . Bourlanges .
<SPEAKER ID=47 NAME="Virrankoski">
Fru ordfrer , denne budgetbehandling har i sin helhed vist , at Europa-Parlamentet og Rdet kan arbejde konstruktivt sammen og overholde god budgetdisciplin .
Specielt de sidste dage og sidste timer viser , at vi har ansvarsflelse , nr vi behandler vores flles europiske anliggender .
Jeg vil gerne specielt takke Budgetudvalgets formand Wynn og hovedordfrer Bourlanges for et srdeles godt , konstruktivt og tlmodigt samarbejde med at n frem til et flles ml .
Ligeledes vil jeg takke den rede rdsformand Siimes og kommissionsmedlem Schreyer , som er ansvarlig i sagen , for det gode samarbejde med Parlamentet .
Til sidst vil jeg desuden udtrykke min tak til alle Budgetudvalgets embedsmnd , som har mttet tage nogle virkelig lange dage , og samtidig takker jeg hele Parlamentet og specielt min egen gruppe for dens kraftige og aldrig svigtende sttte til sagen i alle sammenhnge .
<SPEAKER ID=48 NAME="Formanden">
- Tak , hr . Virrankoski .
<P>
Fru kommissren nsker at sige et par ord til os . Jeg overlader hende gerne ordet .
<SPEAKER ID=49 NAME="Schreyer">
Tak , fru formand , jeg vil gerne takke meget hjerteligt for den ekstraordinre udholdenhed .
Mandag aften s det faktisk stadig ud til , at mange nsker ikke ville blive opfyldt .
En meget vigtig erklring fra Parlamentet var p vippen , finansieringen af genopbygningen i Kosovo var ikke p plads , og Rdet skulle have betalt meget mere .
Nu har vi en situation , hvor finansieringen af genopbygningen i Kosovo er sikret , hvor Parlamentet har net rigtig mange vigtige ml , og hvor det endda er blevet endnu billigere for medlemsstaterne .
Vi har alts en situation , hvor en tabersituation meget hurtigt er blevet ndret til en vindersituation . Og jeg synes , det er en glimrende situation her til jul .
<SPEAKER ID=50 NAME="Colom i Naval">
Fru formand , det er frste gang i 14 r , at jeg taler som ordfrer for en budgetprocedure .
Jeg vil fatte mig i korthed og blot tilslutte mig de tidligere ordfreres ord og erindre om en regel i politik , der lyder : " Hvis vi udviser besindighed , vil vi aldrig blive forrdere " . Det er derfor , at jeg vrdstter Budgetudvalgets solidaritet og standhaftighed s hjt , og som har gjort det muligt for os at forsvare Parlamentets interesser som institution .
<SPEAKER ID=51 NAME="Siimes">
Fru formand , De har lige afsluttet andenbehandling af forslag til budget for r 2000 .
Der er nogle f uoverensstemmelser tilbage mellem vores institutioner med hensyn til klassifikationen af udgifterne .
Men Rdet kan acceptere de ndringsforslag , De har stillet til ordlyden af ndringsforslag 2 / 2 000 , svel som den maksimumsstigningssats , der er resultatet af Deres andenbehandling .
<SPEAKER ID=52 NAME="Formanden">
Tak , fru formand for Rdet .
<P>
Tillad ogs mig at takke Budgetudvalget og vores ordfrere varmt for det glimrende stykke arbejde , der er blevet udfrt .
<P>
Jeg vil sige , at det for mit vedkommende er det frste budget , jeg skal underskrive som formand for Europa-Parlamentet , og jeg m sige , at jeg virkelig er overvldet over det formidable resultat , der er opnet .
Endnu en gang lyknsker og takker jeg varmt dem , der har bidraget til det .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="DE" NAME="Grner">
Fru formand , kre kolleger , jeg ved ikke , om kollegerne er klar over det , men dette er en stjernetime for budgetproceduren i Den Europiske Union .
For frste gang bliver hver af de tre institutioner reprsenteret af en kvinde her .
<SPEAKER ID=54 NAME="Formanden">
Det havde jeg ikke lagt mrke til , men det er en kendsgerning .
<P>
<P>
rtusindet slutter godt .
<P>
( Umiddelbart efter gik man over til at underskrive det almindelige budget 2000 )
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , rede kolleger , jeg stemte ja til betnkningen af hr .
Colom i Naval og til betnkningen om budgettet . Reprsentanten for Kommissionen sluttede af med at sige , at det var en julegave .
S jeg hber og nsker , at vi ogs nste r vedtager budgettet for 2001 et par dage fr jul , og det med en mindst lige s stor stigning som for dette rs budget .
Lad os derfor hbe , at der bliver tradition for en sdan julegave hvert r .
<P>
Budget 2000
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="DE" NAME="Lulling">
Hr. formand , nu har vi i forbindelse med underskrivelsen af budgettet oplevet en scene af tilfredshed og fryd og gammen .
Jeg er ikke helt tilfreds med dette budget p grund af en lille nedskring , som jeg vil kritisere skarpt .
I sidste valgperiode stemte jeg flere gange imod budgettet , fordi Kommissionen trods enstemmigt vedtagne betnkninger om den bekymrende situation for Europas biavlere simpelthen ikke ville stille kreditter til rdighed for de initiativer til opretholdelse af biavlen , som vi havde krvet .
Siden 1998 har vi haft en minipost p 15 millioner euro p budgettet for at finansiere 50 % af de nationale programmer til forbedring af produktionen og markedsfring af honning . Dette skete p grundlag af en forordning , som vi har kritiseret som vrende utilstrkkelig .
Nu har vi mttet konstatere , at denne minipost p 15 millioner euro til 15 lande er blevet reduceret med en tredjedel til 10 millioner euro .
Jeg forstr ikke , hvordan det kunne g til , nr Kommissionen selv i forbindelse med begrundelsen af forordningen har angivet det finansielle behov til 15 millioner rligt .
<P>
Jeg er ordfreren i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter , hr . Grlach , taknemmelig for , at han ogs har kritiseret denne nedskring i sit brev til formanden for Budgetudvalget .
Jeg vil hermed gerne protestere imod , at Budgetudvalget ikke har taget hensyn til dette .
Jeg hber , at der nu kan findes en lsning i Ministerrdet , s denne budgetpost atter kan forhjes til 15 millioner euro som i 1998 og 1999 .
Jeg vil naturligvis med min srlige hrdnakkethed fortsat sl et slag for , at de forskellige initiativer til opretholdelse af biavlen i Europa - bestvningsprmier , inddragelse af biavlen i strukturprogrammerne - som Parlamentet har vedtaget enstemmigt , langt om lnge bliver foreslet af Kommissionen ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<P>
...
koster 65 millioner euro .
Det er peanuts i et budget p 90 milliarder . Det ville svare til 0,072 % .
<P>
( Formanden fratog taleren ordet )
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="SV" NAME="Carlsson">
Hr. formand , jeg bliver her , da jeg har fundet ud af , at hvis man skal aflevere stemmeforklaring , skal man vre til stede i salen .
Derfor krver jeg , at stemmeforklaringerne fra dem , der ikke er til stede , ikke skal glde .
<SPEAKER ID=58 NAME="Formanden">
Strengt taget er det sandt .
Vi sikrer generelt , at de medlemmer , der beder om en stemmeforklaring , er til stede ved afstemningen .
Normalt er vi liberale i fortolkningen af denne bestemmelse , forudsat at De har vret til stede ved afstemningen .
Men strengt taget br De vre her , nr Deres navn bliver lst op .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="EN" NAME="Frm">
Hr. formand , jeg forelgger en skriftlig stemmeforklaring p vegne af syv svenske og danske medlemmer .
Vi har aldrig fet at vide , at alle skal vre til stede , nr vi indleverer stemmeforklaringerne , s jeg foreslr , at dette br vre tilstrkkeligt for alle disse syv medlemmer .
<SPEAKER ID=60 NAME="Formanden">
Ved denne lejlighed er jeg glad for at kunne acceptere dette . Men jeg br minde medlemmerne om , at teknisk set skal de vre til stede i salen og hre deres navn blive lst op .
Vi har denne procedure ved afslutningen af afstemningerne , hvor jeg lser navnene p dem , der har bedt om skriftlig forklaring .
Medlemmerne behver ikke at blive under hele processen , men de skal vre her , indtil deres navn er lst op .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="FR" NAME="Martinez">
Hr. formand , for lidt siden underskrev vores formand dette budget p mere end 90 milliarder euro .
Jeg s gerne , at hun ogs , selvom det er mere beskedent , kunne underskrive betalingsordrerne for de lokale taxavognmnd , som har krt parlamentsmedlemmerne hertil .
<P>
Jeg skal minde om , at en taxavognmand , som krer os hertil , tjener ca .
10.000 franske francs pr. mdeperiode , det vil sige godt og vel 1.500 euro , men han bliver frst betalt tre til fire mneder senere !
Og i mellemtiden betaler han moms 20,6 % , det vil sige , at han yder Parlamentet et likviditetsforskud .
Et likviditetsforskud p fra tre til fire mneder p henved 5.000 euro , det vil sige , at hvis han ellers havde anbragt disse penge i banken og i betragtning af den frie bevgelighed for kapital , som vi har tilladt , er der for ham tale om et tab i strrelsesordenen 1.500 franske francs om mneden .
Jeg blev selv glad over at se , at alle omfavnede hinanden , hr . Colom i Naval , fru Fontaine , men vores vognmnd og vores chauffrer har ikke mulighed for at omfavne hinanden .
Jeg skal minde dem , som disse mennesker krte hertil i november , om , at de frst bliver betalt i marts .
<P>
Ja , hr. formand , jeg gr ud fra , det angr Dem lige s meget som alle os andre .
Jeg s gerne , at ud over biavlerne ogs taxavognmndene kunne f del i fru Fontaines og Parlamentets glde , der , siger man , har vundet en stor sejr over Rdet .
<SPEAKER ID=62 NAME="Andersson, Blak, Frm, Hedkvist Petersen, Lund, Schori og Theorin">
Vi sttter Parlamentets vedtagne budget for r 2000 , den interinstitutionelle aftale samt Berlin-aftalen om langtidsbudgetterne .
EU ' s budget for r 2000 er efter dagens beslutning i Europa-Parlamentet et vsentligt skridt i den rigtige retning i retning af , at EU tager et stadig strre ansvar for sine medborgere .
Budgettet indeholder betydelige satsninger p omrder , der er vigtige for os .
<P>
Vi konstaterer med glde , at vores forslag om at oprette en srskilt budgetpost for lokale og regionale foranstaltninger for sters- og Barentomrdet er blevet vedtaget af Parlamentet .
<P>
Vi sttter de bestrbelser , som Parlamentets Kvindeudvalg har gjort under budgetbehandlingen med hensyn til finansieringen af EU ' s ligeberettigelsesprogram .
Bl.a. er det vigtigt , at ikkestatslige organisationer som European Women  s Lobby ikke fr forringet deres vilkr til at virke p europisk niveau .
<P>
Vi glder os over de gede ressourcer til den sociale dialog ikke mindst med tanke p , hvor vigtigt det er at pbegynde opbygning af et velfungerende arbejdsmarked med strke , faglige organisationer og gode sociale vilkr i ansgerlandene .
<P>
De anstrengelser , der gres i budgettet for at reformere den flles landbrugspolitik og reducere dens omkostninger , er et skridt i den rigtige retning .
Vi anbefaler imidlertid yderligere indsatser for at gre landbrugspolitikken mere milj- og forbrugervenlig samt mere markedstilpasset .
Vi anbefaler en vidtrkkende reform ikke mindst med tanke p den kommende udvidelse .
EU ' s landbrugs- og forbrugerpolitik skal vre i bedre overensstemmelse med hinanden , specielt nr det glder foranstaltninger p det veterinre omrde og plantevrn .
Fdevaresikkerheden skal kunne garanteres i hele Europa .
<P>
Vi er ogs klart imod den sttte , der gives til tobaksdyrkning .
Sttten til tobaksdyrkning m udfases og erstattes med sttte til dyrkning af alternative afgrder .
<P>
Nr det drejer sig om rejsegodtgrelse for parlamentsmedlemmer , fastholder vi vores opfattelse om , at godtgrelse kun skal dkke de faktiske omkostninger , som er opstet i forbindelse med tjenesterejser .
<P>
Vi ser srlig positivt p de midler , som nu er blevet bevilget til genopbygningen i Kosovo , Tyrkiet og sttimor .
Vi har arbejdet hrdt for at fremskaffe disse midler for hele nste r .
For at f finansieret disse meget vigtige indsatsomrder har vi i frste omgang sgt at f revideret budgetplanen specielt med henblik p , at Kosovos genopbygning i de kommende r krver en stor og flerrig sttte fra EU ' s side .
<P>
Budgetprocessen har dog vret meget kompliceret og sat samarbejdet med Ministerrdet p en stor prve .
Med henblik p de kommende rs budgetforhandlinger er det afgrende , at samarbejdet mellem Europa-Parlamentet og Rdet styrkes i denne forhandlingsproces .
Et bedre samarbejde i forbindelse med budgetforhandlingerne er en forudstning for , at Den Europiske Unions arbejde fr strst mulige virkning .
<SPEAKER ID=63 NAME="Arvidsson, Carlsson, Cederschild og Stenmarck">
Med dagens beslutning vedtager Europa-Parlamentet EU ' s budget for r 2000 .
Det sker inden for de budgetrammer , som blev fastlagt ved topmdet i Berlin i maj i r .
Dette har vret vores beskedne mlstning under hele budgetprocesssen .
En anden beslutning kunne have fet negative konsekvenser for EU . Det havde skadet EU ' s omdmme .
En beslutning om nye finansielle rammer kunne ogs have vret dyr for medlemsstaterne .
<P>
Med budgettet klarer man finansieringen af genopbygningen i Kosovo i lbet af r 2000 inden for budgetrammen .
Kommissionen skal senest i april komme tilbage med forslag til finansiering af det langsigtede opbygningsarbejde i Kosovo og det vestlige Balkan .
<P>
Under frstebehandlingen af budgettet for r 2000 havde Ministerrdet foreslet en liner nedskring i udgiftsomrde 4 med 10 % .
Dette gav mulighed for at finansiere de uforudsete udgifter til Kosovo , Tyrkiet og sttimor .
Dog blev konsekvenserne i visse tilflde negative for de budgetposter , der blev ramt af nedskringer .
I en rkke tilflde er disse nedskringer blevet mere nuancerede under andenbehandlingen .
Det er konsekvensen af , at budgetmyndighederne i fllesskab foretog ndvendige prioriteringer .
Dette betragter vi som positivt .
<P>
Vi er forfrdede over , at samtidig med at behovene i Kosovo krver opofrelse og mlbevidsthed , s vil flere udvide EU ' s budget og indfre nye budgetposter .
<SPEAKER ID=64 NAME="Sacrdeus og Wijkman">
Budgetforliget for EU ' s udgifter for r 2000 , der er opnet mellem Den Europiske Unions institutioner , er relativt velafbalanceret og derfor velkomment .
Det er frem for alt et fremskridt , at man har fundet en lsning p sprgsmlet om genopbygningen i Kosovo .
Tidligere vedtagne budgetrammer opretholdes , det samme glder for den interinstitutionelle aftale .
Nedskringerne bortset fra udgiftsomrde 4 foranstaltninger udadtil ( frst og fremmest bistand ) er nu vsentligt mindre end i Rdets oprindelige forslag .
<P>
Det er imidlertid beklageligt , at der er en indbygget stivhed i budgetforhandlingerne , der gr det umuligt i denne fase at omfordele midler mellem forskellige budgetomrder .
Det glder , selvom der sker uforudsete og exceptionelle hndelser i vores omverden .
Det havde naturligvis vret mere passende at finansiere genopbygningen i Kosovo ved hjlp af nedskringer inden for andre udgiftsomrder end udgiftsomrdet foranstaltninger udadtil .
Vi m sprge os selv , hvordan det str til med solidariteten over for omverden , nr man ger bistanden til en nabo ved at mindske hjlpen til andre trngende lande .
<P>
Det havde vret muligt at opn vsentlige besparelser bde p landbrugsomrdet , struktur- og regionalpolitikken og p andre omrde , som vedrrer det indre marked , hvis man i hjere grad havde fulgt de forelbige budgetforslag .
<P>
Trods dette anser vi forliget som en lsning , som alle parter kan leve med .
Vi accepterer , at en revision af de langsigtede budgetrammer kan blive ndvendig i lbet af forret 2000 , nr der foreligger en mere grundig og stabil beregning af omkostningerne for Kosovos og Balkans genopbygning .
Det er vigtigt at forene budgetdisciplin med en fleksibilitet , der tillader Den Europiske Union at handle solidarisk i forbindelse med uforudsete hndelser i vores omverden .
<P>
Betnkning af Bourlanges / Virrankoski ( A5-0095 / 99 )
<SPEAKER ID=65 NAME="Coteaux">
For anden gang i r er EU ' s trovrdighed p spil p Balkan .
Det budget , der er en uadskillelig del af Kosovos genopbygning , viste sig at vre den strste vanskelighed under andenbehandlingen af budgettet .
<P>
Konflikten , der i vidt omfang er blevet holdt i live mellem Parlamentet og Rdet i de sidste uger , m ikke f os til at glemme nogle vsentlige sprgsml : Hvad angr hjlpen til provinsen Kosovo , m man forbavses over , at den ikke er gjort betinget af en definitiv tilbagevenden til fred , hvilket desvrre ikke er tilfldet , som det fremgr af en nylig udkommet rapport fra OSCE ; hvad angr de bevilgede belb , har Budgetudvalgets medlemmer vret vidne til en veritabel kbslen , mens institutionerne jonglerer med millioner af euro , uden at nogen i virkeligheden har gjort sig den ulejlighed at vurdere behovene i regionen , idet alle er enige om at sige , at Kosovo for jeblikket ikke kunne absorbere s store belb , svarende til halvdelen af dets BNP .


<P>
I denne sammenhng m man begrde mangelen p njagtighed hos den budgetansvarlige kommissr , som , da han blev udspurgt af Budgetudvalget , viste sig at vre ude af stand til at give en vurdering af de ndvendige belb i euro , men kun i dollars .
<P>
Alt det er ikke videre serist og kunne sgar kalde p et smil , hvis ikke samtidig Unionens budgetpolitik og risikoen for en revision af de finansielle overslag fremtrdte i den grad i modstrid med de nationale interesser .
Sdan forholder det sig med en streng budgetdisciplin , som man har dikteret medlemsstaterne , mens Unionen ikke plgger sig selv samme pholdenhed , og budgettet for r 2000 kommer til at koste medlemsstaterne dyrt .
Og endnu en gang er det landbrugsposten , der skal dkke udgifterne ved forgelsen af eksterne aktioner .
<P>
S forstr man de europiske landmnds bekymringer ansigt til ansigt med de nye prioriteter , som samtlige institutioner skilter med .
Hvem skal man egentlig henvende sig til ?
Utvivlsomt ikke til Kommissionen , som den beviste det i Seattle , og heller ikke til Rdet , som i andenbehandlingen gennemfrer en dyster nedskring p 450 millioner euro i de obligatoriske udgifter , og desvrre heller ikke lngere til Parlamentet her , som , hvis man skal tro , hvad ordfreren siger , har i sinde at drage eksistensen af obligatoriske udgifter i tvivl .
<P>
Budgettet er et helt grundlggende element , som giver udtryk for de politiske valg .
Da vi afviser disse valg , vil vi stemme imod budget 2000 .
<SPEAKER ID=66 NAME="Kauppi">
Jeg anser det for fornuftigt , at man vil dkke kosovokrisens finansieringsbehov for nste r ved indtil videre at anvende fleksibilitet , og at man med hensyn til udgiftsomrde 4 endnu ikke indleder en revision af de finansielle overslag .
Der er ikke behov for at revidere maksimumsbelbet for kategori 4 endeligt p anden mde end ved hjlp af den fulde brug af fleksible udtryk .
P den anden side medfrer den holdning , Parlamentet i dag har vedtaget , store udfordringer for Portugal , da de endelige beslutninger om finansieringen af de eksterne aktiviteter udskydes til nste forr .
<P>
Betnkning af Theato ( A5-0090 / 1999 )
<SPEAKER ID=67 NAME="Malmstrm, Paulsen og Schmidt">
I forbindelse med gennemgangen af Revisionsrettens rsberetning fremgik det , at Revisionsrettens nuvrende formand Jan O . Karlsson har truffet forholdsregler over for den person , som har givet massemedierne oplysninger om indholdet af rsberetningen .
<P>
Vi svenskere har meget at lre inden for det europiske samarbejde .
EU kan ogs lre en del om , hvordan vi hndterer en sdan sag i Sverige .
benhed og offentlighed er en sdan sag .
Derfor er det beklageligt , at Jan O . Karlsson i stedet for at gre vores traditioner gldende vlger at tilpasse sig det , der desvrre glder i Bruxelles .
<P>
Man kan have forskellig mening om , hvorvidt det var rigtigt eller forkert af en tjenestemand ved Revisionsretten at afslre indholdet af rsberetningen p forhnd .
Men det , som er rigtig vigtig , er , at vi i fllesskab kmper for retten til at gre sdan .
Det handler om den ytringsfrihed , som regeringen s ofte siger , at man vil gre gldende i EU-sammenhng .
<P>
Det er mildt sagt bekymrende , at den svenske chef for Revisionsretten vlger at tilpasse sig det drligste af EU-administrationens kultur , nemlig lukkethed og hvnlyst over for ansatte , der vlger at udtale sig .
<P>
I den svenske grundlov og i den svenske debat hyldes ytringsfrihed som en uundvrlig del af effektiv kontrol af det demokratiske og offentlige system .
Vi mener , at dette er vigtigt for demokratiet .
Vi mener , at der er brug for flere EU-ansatte , som tr afslre fusk og uregelmssigheder .
Hver gang en EU-tjenestemand bliver fyret p grund af sin benhed , mister vi noget i arbejdet for et bent EU .
<P>
P baggrund af ovenstende har vi ikke kunnet sttte genvalg af de medlemmer , som for nrvrende er medlemmer af Revisionsretten , og som benbart mener , at det er rigtigt at handle p denne mde .
Vi har derfor valgt at undlade at stemme , nr det glder udnvnelsen af Giorgio Clemente , Jrgen Mohr , Aunus Salmi og Jan O . Karlsson .
<P>
Indstilling ved andenbehandling af Murhpy ( A5-0099 / 1999 )
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg stemte ja til betnkningen af Murphy .
Det er efter min mening meget korrekt , at Europa-Parlamentet forsger at undg forsinket betaling i handelstransaktioner .
Som reprsentant for pensionistpartiet er det dog mit nske , at Parlamentet en dag ogs vil interessere sig for de offentlige forvaltninger , der str for pensionsudbetalingen til rettighedshaverne i de 15 medlemsstater .
I Italien kan der f.eks. godt g 10 , 15 eller 20 r , fr et ldre menneske - ogs en 90-rig - fr udbetalt det belb , som vedkommende har ret til .
Det ville ikke gre noget , at de 15 medlemsstaters offentlige forvaltninger blev betragtet p samme mde som privatpersoner i den forbindelse .
<SPEAKER ID=69 NAME="Ferrer">
At styrke de sm og mellemstore virksomheder og sttte foranstaltninger , som bidrager til at forbedre deres konkurrenceevne , har vret et af Parlamentets mlstninger , fordi de spiller en fundamental rolle i forbindelse med jobskabelse , og fordi alle aktioner , som er rettet mod de sm og mellemstore konomiske aktrer , fremmer den konomiske vkst i Europa i al almindelighed og anviser en sikker vej til opnelse af konomisk og social samhrighed i Fllesskabet .
<P>
Forslaget til direktiv om oprettelse af foranstaltninger til bekmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner er derfor et godt instrument til at f bugt med de alt for lange og ofte urimelige betalingsfrister , som anvendes inden for visse basissektorer , og som er den vigtigste rsag til konkurs og de andre finansielle og investeringsrelaterede vanskeligheder , som de sm og mellemstore virksomheder sls med .
<P>
Det er derfor , at jeg finder betnkningen af Murphy s positiv , og at jeg har stemt for den , for s vidt som at nvnte betnkning igen fremkommer med aspekter , som Rdet havde taget ud , da det udarbejdede sin flles holdning , men som ubetinget er til fordel for de sm og mellemstore virksomheder , ikke mindst forpligtelsen til ved lov at faststte nogle inddrivningsfrister for handelstransaktionerne , og at denne forpligtelse ogs omfatter de offentlige myndigheder .
Lad os hbe , at Parlamentets stemme bliver hrt af Rdet , og at der en gang for alle bliver fastsat nogle harmoniserede , kontraktmssige spilleregler for hele Unionen , som vil gre det muligt at f bugt med den forsinkede betaling og nogle kreditorers dominerende stilling med hensyn til betalingsfrister og p denne mde forbedre de sm og mellemstore virksomheders konkurrenceevne .
<SPEAKER ID=70 NAME="Titley">
Hr. formand , jeg sttter strkt min Labour-kollega , Simon Murphys , udmrkede betnkning .
Den giver yderligere beviser for , at Labour er besluttet p at skabe et milj i hele Europa , hvor igangsttere og virksomheder kan blomstre .
<P>
Forsinkede betalinger ligefrem kvler flere levedygtige virksomheder , srlig mindre virksomheder .
Mange bliver tragisk nok uden egen skyld tvunget ud i betalingsstandsning som flge heraf .
Igangsttere bliver undvendigt ruinerede , arbejdspladser gr undvendigt tabt , den konomiske vitalitet bliver undvendigt lammet .
<P>
Men denne foranstaltning vil hjlpe sm virksomheder med at g til modangreb .
Kreditorerne vil f ret til at opkrve en lovbestemt rente af deres gld , hvilket vil opmuntre skyldnere til at betale hurtigt .
Desuden vil kreditorerne ogs vre i stand til at f dkket deres omkostninger ved inddrivning af gldsposter , hvis glden ikke bliver betalt .
<P>
Nr der indfres strre sikkerhed ved forretningstransaktioner i hele Europa , vil mindre virksomheder fle sig mere trygge ved at handle ikke bare i Det Forenede Kongerige , men ogs inden for hele det indre marked .
<P>
Medlemskab af det indre marked , den strste handelsblok i verden , er af afgrende betydning for arbejdspladserne i det nordvestlige England .
Nsten 40 % af de sm og mellemstore virksomheder i denne region har handelsforbindelser med andre medlemsstater .
Som en del af det indre marked har de adgang til over 370 millioner mulige kunder - over seks gange flere end i Det Forenede Kongerige alene .
Om f r vil de som flge af udvidelsen af Den Europiske Union f adgang til 500 millioner mulige kunder - det er lige s mange som det amerikanske og japanske marked tilsammen .
<P>
Labour-regeringen er besluttet p at f det indre marked til at virke til gavn for erhvervslivet i Det Forenede Kongerige .
Ved at give virksomheder fra Det Forenede Kongerige den tillid , de behver for at g ud p disse markeder , vil denne foranstaltning hjlpe og forge handel , vkst og beskftigelse bde i det nordvestlige England og i hele Storbritannien .
<P>
Betnkning af Papayannakis ( A5-0101 / 1999 )
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , hvis det havde vret Kommissionens nske at levere beviset for , at Frankrig gr ret i at opretholde sin embargo mod britisk oksekd , kunne den ikke have gjort det bedre end ved i dag at forelgge os sagsmappen om mrkning .
<P>
Faktisk har vi tit mttet hre , at det i virkeligheden ikke var ndvendigt med denne embargo , og at det ville vre tilstrkkeligt , at oksekdet blev rigtigt mrket , for at den fornuftige forbruger ikke kbte kd , som kommer fra Storbritannien .
Det er et lidt mrkeligt rsonnement , eftersom det ville vre det samme som at sende de forbrugere i dden , som ikke lste etiketterne ordentligt . Det ville naturligvis vre en uacceptabel kapitulering fra statens side .
Men under alle omstndigheder er denne undskyldning nu overhalet af sagsmappen fra i dag , hvor vi erfarer , at forpligtelsen til at udfre mrkning af oksekd yderligere vil blive udskudt .
<P>
Hvad drejer det her sig om ?
I begyndelsen af 1997 , midt i krisen med kogalskab , havde Rdet besluttet at indfre et identificeringssystem for ker helt tilbage fra produktionsstedet , samt en mrkning af kdet , som i et frste tidsrum var fakultativ , men som skulle vre obligatorisk fra 1. januar 2000 .
Men som den skbnesvangre dato nrmer sig , indrmmer Kommissionen over for os , at intet er parat , og at forpligtelsen frst kan trde i kraft , nr der er get yderligere t r .
<P>
Det betyder , at vi i dag i Den Europiske Union , efter flere rs forsmmelighed , stadig ikke er i stand til at garantere en effektiv sporing af oksekdet .
En fransk forbruger , som importerer ravioli fra Italien , kan absolut ikke vide , om de ikke indeholder kd fra britiske ker med kogalskab .
<P>
Over for en sdan forsmmelighed er det forblffende at se , at Kommissionen slber Frankrig for Domstolen , fordi det har opretholdt sin embargo .
Aldrig har vi s tydeligt som i dag set , i hvor hj grad varernes frie bevgelighed inden for det flles marked tilsidestter ethvert andet hensyn .
<P>
Ganske vist er den franske regering get i flden rent juridisk ved at acceptere Amsterdam-traktaten , hvori tendensen er at fjerne regeringens ret til at beskytte .
Men denne ret er ukrnkelig .
Det er aldrig for sent at komme til besindelse og tage den tilbage fra Kommissionen .
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg er meget glad for , at denne bestemmelse om en mrkning og identifikation af kvg er blevet vedtaget , men jeg ville ogs nske , at borgere og personer blev mrket , navnlig pensionisterne .
Man skulle kunne vide , hvornr de er fdt , og hvad de bestr af , eftersom jeg ofte har lagt mrke til , at de bliver betragtet som numre .
Jo , den offentlige forvaltning betragter de ldre borgere , der anmoder om pension , som numre - jeg minder om , at jeg er reprsentant for pensionistpartiet , og jeg har vret vidne til dette mange gange - og jeg ville derfor nske , at man i praksis satte billeder op af disse borgere , og at vores borgere blev mrket og i det mindste ligestillet med kvget .
<SPEAKER ID=73 NAME="Martinez">
Vi har her til behandling mrkning af oksekd , ligesom vi tidligere behandlede mrkning af genetisk manipulerede organismer .
I virkeligheden er mrkning blevet det magiske instrument .
Takket vre mrkning skulle der herske fdevaresikkerhed , forbrugerne skulle vre beskyttet , og vores kolleger fra De Grnne kunne vre tilfredse med at have sikret menneskeheden fdevaremssig overlevelse ...
<P>
I virkeligheden er mrkning et af disse bedragerier , som de europiske ledere ynder for at dmpe uroen hos vores medborgere uden reelt at lse noget som helst problem .
<P>
Allerede mrkningen af genetisk manipulerede organismer burde have vret advarsel nok .
Faktisk ved man ikke rigtig , hvad man skal skrive p etiketterne .
Skal man f.eks. skrive " produceret ved hjlp af bioteknologier " ?
I s fald , hvis det bde er " bio " og oven i kbet " tekno " , vil forbrugerne kaste sig over det .
<P>
Men med mrkningen af oksekd viser Kommissionen , at dens nse er lang som p en Fllesskabernes Pinocchio .
Her ser vi nu institutionen i Bruxelles , som i 1997 indfrte mrkning af oksekd , st i dag og forklare os , at den ikke teknisk er i stand til at identificere kernes oprindelse .
<P>
Men hvis man ikke kan fastsl , hvor kerne kommer fra , hvordan kan man s forsikre os om , at det britiske oksekd ikke frembyder nogen som helst fare ?
For t af to : Enten ved man , hvor kerne kommer fra og kan indest for ophvelsen af embargoen mod britisk kd , men samtidig kan man s mrke disse ker , eller ogs kan man ikke mrke disse ker , da man ikke ved , hvor kdet kommer fra , men hvordan kan man i s fald hve embargoen ?
Med andre ord , i lbet af n og samme uge kan man tvinge Frankrig til at hve embargoen med henvisning til en sikker sporing af kdet og afvise mrkning med henvisning til , at det er teknisk umuligt at spore kernes oprindelse .
<P>
Hvem tror i virkeligheden p , at man i lbet af de tre r siden 1997 ikke har vret i stand til at mrke kdet med angivelse af , hvor oksen kommer fra ?
S meget mere , som hvis man er i stand til at angive , hvor slagteriet ligger , som det allerede er tilfldet , s kan man ikke vre ude af stand til at angive , hvor den slagtede okse kommer fra .
<P>
I virkeligheden blser Kommissionen p bde forbrugere og borgere .
Bruxelles vil kun n ting , og det er at sikre fri bevgelighed for produkter , kapital og indvandring og i dag alts forurenet britisk oksekd . For enhver pris og uden nogen form for hindringer .
Sagen er , at en mrkning selvflgelig ville fre til , hvad man godt ved : En faktuel boykot af britisk oksekd fra forbrugernes side , som ikke fler trang til at stte den smule hjerne over styr , som de har tilbage efter at vre blevet proppet med tv-nyheder .
<P>
Dybest set er sloganet for Kommissionen og for hele den igangvrende opbygningsproces " profit fr liv " , og det har det vret siden " Europas fdre " lagde grunden til den langsomme hjernedd .
Og det i en grad , s den eneste mrkning , der ville indebre sikkerhed , var at skrive " tjenestemand , oprindelse : Bruxelles " .
<SPEAKER ID=74 NAME="Schnellhardt">
Den forordning , som skal ndres efter forslag fra Kommissionen , blev for to r siden i lyset af BSE-krisen betegnet som et centralt tema og en vigtig beslutning i forbindelse med den europiske forbrugerbeskyttelse .
<P>
Mlet med forordningen skulle vre at sikre beskyttelsen af dyrs og menneskers sundhed og at styrke eller genoprette forbrugernes tillid til kvaliteten af oksekd og kdprodukter .
<P>
Hvad var det , der i sin tid fik Rdet til at vedtage denne forordning ?
Var det mske et forsg p at signalere til borgerne , se her , vi gr alt , hvad vi kan , for at afslutte BSE-krisen ; og samtidig havde man hverken dengang eller i dag virkelig til hensigt - det str desvrre fast - at gennemfre denne forordning .
Men , mine damer og herrer , det er at fre borgerne bag lyset og samtidig at gre den europiske forbrugerbeskyttelse en bjrnetjeneste .
Javist , i nogle diskussionsindlg i forbindelse med frste- og andenbehandlingen blev der udtrykt bekymring for , om lovteksten eventuelt var for streng og ville give vanskeligheder i forbindelse med gennemfrelsen .
Det blev alts nvnt .
Hvis det er rsagen , s ville man have haft lejlighed til at ndre det . Denne chance har man desvrre ikke udnyttet .
At nogle medlemsstater har svigtet - jeg kunne i vrigt godt lide at vide , hvilke medlemsstater der er tale om - er den ene side af medaljen ; Kommissionens uansvarlige opfrsel er den anden .
Lad mig i denne forbindelse minde Kommissionen om nogle vedtagne datoer . Allerede den 31.12.1999 - alts om 16 dage - skulle Kommissionen drive et edb-register .
Er dette register klar til brug ?
Det samme sprgsml m man stille med hensyn til medlemsstaternes rapporter om gennemfrelsen af mrkningssystemet for oksekd ; disse rapporter skulle vre indsendt til Kommissionen senest den 1. maj 1999 - foreligger disse rapporter ?
<P>
Det er klart , at den forsinkelse med gennemfrelsen , som er opstet , med alle disse skridt ikke er opstet fra den ene dag til den anden .
Allerede i begyndelsen af ret kunne Kommissionen se , at fristerne ikke ville kunne overholdes .
Jeg undrer mig derfor over , at Parlamentet ikke er blevet orienteret om denne udvikling p et tidligere tidspunkt - allerede i juli ville det have vret muligt .
<P>
I dag taler vi om en udsttelse af forordningens ikrafttrden uden virkelig at vre informeret om , hvordan det gr med gennemfrelsen i de enkelte medlemsstater , uden at vide , hvor lang tid man har brug for til denne gennemfrelse , og isr hvilke skridt der egentlig mangler .
<P>
Den oprindelige hensigt med forordningen - at skabe tillid til den europiske forbrugerbeskyttelse - ville med et sdant initiativ blive vendt til det modsatte .
Det forslag fra Kommissionen , som nu foreligger , er i mine jne konfust og informerer ikke om de sande bevggrunde . Derfor kan jeg ikke stemme for Kommissionens forslag .
<SPEAKER ID=75 NAME="Titley">
Hr. formand , jeg gr helt ind for at mrke oksekd .
De reformer af oksekdsproduktionen , der blev indfrt i Storbritannien efter oksekdskrisen , har nu gjort britisk oksekd til noget af det sikreste og kvalitativt bedste i hele verden .
Med tiden er jeg sikker p , at forbrugerne ikke bare i Storbritannien , men i hele EU , vil erkende dette og aktivt eftersprge britisk oksekd .
Fuld mrkning vil derfor vre til fordel for de britiske oksekdsproducenter .
<P>
Hvis en sdan tillidsskabende foranstaltning ogs kan fremskynde en afslutning p det ulovlige franske forbud mod britisk oksekd , s meget des bedre .
<P>
Borgerne i EU vil kende godt oksekd , nr de ser det .
De vil ogs kende lovovertrdelser og hykleri , nr de ser det .
Det franske forbud mod britisk oksekd er , som alle andre end den franske regering er enige om , ulovligt og helt urimeligt .
Det franske forbud mod britisk oksekd er ogs hyklerisk og uvrdigt for den franske regering , der pstr at befinde sig i Europas hjerte .
Deraf de britiske Labour-medlemmers vrdige udvandring under den officielle bning af den nye parlamentsbygning i tirsdags .
Medlemmerne af Europa-Parlamentet br ikke lovgive p EU ' s vegne i et land , der bryder EU ' s love .
<P>
I modstning hertil kan jeg kun prise den tilbageholdenhed og respekt for loven , som landbrugerne i det nordvestlige England og hele Storbritannien har vist under hele denne krise .
Jeg opfordrer dem til fortsat at vise en sdan ansvarlighed .
<P>
Jeg opfordrer ogs Kommissionen til hurtigt at anlgge sag mod den franske regering .
Desuden opfordrer jeg Kommissionen til at undersge mulighederne for kompensation til de hrdt pressede oksekdsproducenter , hvoraf mange bliver tvunget i kn af forbuddet mod oksekd .
I denne forbindelse glder jeg mig over nye forslag fra min Socialdemokratiske Gruppe om en europisk domstol , der skal tage sig af sm krav for at hjlpe folk , der bliver stillet over for ruin som flge af fremtidige EU-stridigheder .
<P>
Vi br imidlertid ikke glemme , hvor ansvaret for denne krise i sidste instans befinder sig .
Det var Torierne , de britiske konservative , der ved en slap lovgivning fremprovokerede denne krise .
Det var Torierne , der ved deres latterlige oksekdskrig eskalerede den .
Og det er Torierne , der nu gennem deres uansvarlige opfordring til ulovlig gengldelsesboykot forsger at f krisen for deres eget parti vendt til politisk fordel .
Mens Torierne fortstter med at lege politikere , fortstter Labour imidlertid med sttte fra NFU ( det britiske landbrugsrd ) med at arbejde for at f forbuddet hvet .
<P>
Det Europiske Rd i Helsinki
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Hr. formand , Den Europiske Fri Alliance har ogs godkendt aftalen fra topmdet i Helsinki .
Jeg har i den forbindelse nogle bemrkninger , som kan ses som en stemmeforklaring .
Parlamentet har noteret sig , at Tyrkiet er optaget som ansgerland .
Denne udtryksmde viser klart , at mange af Parlamentets medlemmer har en kritisk holdning hertil .
P vegne af Den Europiske Fri Alliance tilslutter jeg mig udtrykkeligt denne holdning .
Vi mener ikke , at det var det rigtige tidspunkt i betragtning af , at den kurdiske situation ikke er kommet nrmere en lsning med hensyn til selvbestemmelse for kurderne , og at krnkelserne af menneskerettighederne ikke er ophrt .
Vinderen af Sacharov-prisen , Leyla Zana , der stadigvk er fngslet , er et godt eksempel p , at ytringsfriheden og menneskerettighederne ikke hndhves .
Derfor var det ikke det rette tidspunkt .
Sprgsmlet er , om der overhovedet er et rigtigt tidspunkt .
<P>
Min anden bemrkning vedrrer vores skuffelse over den institutionelle reform .
Vi mener , at regionerne , som har konstitutionel suvernitet , ogs skal vre i stand til at udve den inden for rammerne af Europa .
Europa udgres ikke kun af medlemsstater .
Demokratiet i Europa skal uddybes .
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , det mest bemrkelsesvrdige , set med vores jne , ved Det Europiske Rds mde i Helsinki var fravret af enhver langsigtet politisk vision hos stats- og regeringscheferne , som besluttede en udvidelse af hidtil uset omfang med den mulige forgelse med 13 nye medlemmer , uden p noget tidspunkt at levere de begrebsmssige redskaber , der kunne gre det muligt at forestille sig institutionelle strukturer , som ville vre i stand til at hndtere en sdan udvidelse .
<P>
Denne gang nr modsigelsen sit hjdepunkt med tilfjelsen af Tyrkiet p listen over officielle kandidater .
Uanset at den tyrkiske premierminister dagen efter topmdet erklrede , at Tyrkiet ans sit medlemskab af Den Europiske Union for at vre en , jeg citerer , " medfdt rettighed " - hvilket i vrigt giver en id om den beskedenhed , hvormed han er parat til at komme ind gennem dren til Den Europiske Union - er det klart for alle iagttagere , som insisterer p at tnke frit og uafhngigt , at en sdan ankomst ville ndre Unionens natur dybtgende .
<P>
Kan man f.eks. forestille sig fri bevgelig for personer mellem Tyrkiet og de vesteuropiske lande , praktisk talt uden kontrol , som det i dag praktiseres internt i Unionen ?
De skaldt ansvarlige stats- og regeringschefer m virkelig befinde sig langt fra realiteternes verden for t jeblik at forestille sig dette .
<P>
Alligevel bliver de ved med at tale for en nrmest besynderlig lsning , nemlig en udvidelse af antallet af afstemninger med kvalificeret flertal , som den franske prsident , Jacques Chirac , i vrigt netop har gentaget i forgrs foran denne forsamling .
Hele konfderalismen gentager sine traditionelle opskrifter , besvrgende og fuldstndig fantasilst .
<P>
Vi har det indtryk , at vi str med et institutionelt system , der driver for vind og vove , ude af stand til at forestille sig sin egen fremtid - medmindre da Rdet gr sig forestillinger , som det ikke tr fortlle os om - et system , der synes at vre en fange af konsekvenserne af en udvidelsesbeslutning , som det ikke evner at kontrollere .
<P>
Den tyrkiske premierminister gjorde sig til af at have haft Washingtons sttte til sit kandidatur til Den Europiske Union , og man m sige , at denne indgriben har vret effektiv .
Han tilfjede endog , at der behvedes , og jeg citerer , " mindre tid end man tror , fr Tyrkiet er fuldgyldigt medlem af Unionen " .
I denne rytme behves der ogs mindre tid , end man tror , fr Unionen automatisk delgger sig selv .
<P>
( Spredt bifald )
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="DE" NAME="Nassauer">
Hr. formand , mine damer og herrer , CDU / CSU-gruppen kan kun tage beslutningen om Tyrkiets kandidatstatus til efterretning med stor beklagelse .
Vi anser denne rdsbeslutning for at vre en skbnesvanger fejl , fordi den p langt sigt snarere vil belaste end fremme relationerne til denne vigtige og plidelige partner .
Ogs Rdet ved , at kriterierne for en optagelse ikke er opfyldt og heller ikke bliver det inden for en overskuelig fremid , eftersom Tyrkiet ikke engang er indstillet p at ndre centrale regler i landets forfatning , som f.eks. militrets indflydelse .
Derfor m de forventninger , der er vkket i Helsinki , ndvendigvis ende med skuffelser .
<P>
Derfor nsker vi , at relationerne til denne vigtige partner ikke baseres p et urealistisk medlemskabsperspektiv , men p en partnerskabsforbindelse inden for en s snver konomisk ramme som muligt ved at opfylde forpligtelserne i toldunionsaftalen .
<P>
Relationerne til Tyrkiet er for vigtige til , at man kan basere dem p den hykleriske akt fra Helsinki !
<SPEAKER ID=79 NAME="Blak og Lund">
. De danske socialdemokrater har i dag stemt for beslutningen om resultatet af Det Europiske Rds mde den 10.-11. december i Helsinki .
<P>
Det vigtigste resultat af topmdet var , at EU hermed har bekrftet de ambitise planer om udvidelsen af EU , hvilket bl.a. indebrer , at der nu indkaldes til en regeringskonference , der skal muliggre denne optagelse af nye medlemsstater .
Vi har under hele forberedelsen til topmdet svel som med henblik p den kommende regeringskonference lagt vgt p , at der blev opstillet en realistisk dagsorden , der gr det muligt at n et resultat inden udgangen af 2000 .
Vi er derfor meget tilfredse med de konklusioner , der er truffet i Helsinki p dette omrde .
Det er vigtigt , at der i lbet af regeringskonferencen ikke kommer flere nye emner , der umuliggr overholdelse af den meget stramme tidsplan .
Det bedste eksempel p , hvor vanskeligt det kan vre at bringe nye emner ind , er vel sagen om den skaldte skattepakke .
Det er rgerligt , at man ikke nede et resultat p dette omrde allerede i Helsinki , men forhbentlig kan sagen lses senest p det kommende topmde i Lissabon til sommer .
<P>
I tiden forud for topmdet har vi flere gange advaret mod , at EU skulle udvikle sig til en egentlig forsvarsalliance .
Vi har derfor med tilfredshed noteret os , at Det Europiske Rd klart har slet fast , at der ikke skal oprettes en europisk hr , men at der fokuseres p konfliktforebyggelse og civil krisestyring .
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="PT" NAME="Figueiredo">
Vedrrende Det Europiske Rd i Helsinki den 10. og 11. december , og uafhngigt af senere overvejelser , fremhver vi fire beslutninger , der fortjener flgende kommentarer :
<P>
Det er med bekymring , at vi bemrker os udkastet til den nste regeringskonference , der kan bne dren for , at der bliver dannet " direktorier " , og at EU ' s fderalistiske tendenser forstrkes .
<P>
Idet vi beklager , at Rdet har besluttet at acceptere Tyrkiet som kandidat til optagelse , hber vi , at der i det mindste ikke bliver taget yderligere skridt , s lnge dets regering ikke trffer de ndvendige foranstaltninger , hvad angr menneskerettighederne , folkeretten med hensyn til grnsedragning , gennemfrelse af FN ' s beslutninger vedrrende Cypern og en politisk lsning p det kurdiske sprgsml .
<P>
Vi er kritiske over for beslutningen om at udvikle EU ' s midler til militr indgriben i kriser inden for rammerne af en flles sikkerheds- og forsvarspolitik som en styrkelse af den europiske sjle i NATO , ligesom vi forkaster den militaristiske opfattelse af krig som lsning p internationale konflikter .
Tvrtimod m der tages nye initiativer til afrustning og forbud mod atomprvesprngninger .
<P>
Endelig anser vi det for afgrende , at der ofres strre opmrksomhed p kvalitet i beskftigelsen , reduktion af arbejdstiden og strre vrdighed for lnarbejderne i stedet for den stadige insisteren p fleksibilitet og lntilbageholdenhed .
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="PT" NAME="Queir og Ribeiro e Castro">
Vi har stemt imod det flles beslutningsforslag om Det Europiske Rd i Helsinki , fordi ndringsforslag - isr UEN-gruppens - der kunne forbedre kapitlerne om udvidelsen , regeringskonferencen og de eksterne forbindelser , er blevet forkastet .
<P>
Vi har derimod udtrykkeligt tilsluttet os specielt punkt 19-27 ( konkurrencekonomi og beskftigelse ) og 29-34 ( milj , folkesundhed og bekmpelse af organiseret kriminalitet og narkotika ) .
<P>
Vi glder os over , at Det Europiske Rd har fastholdt og synes fortsat at fastholde den mellemstatslige metode som kernen i EU ' s institutionelle system , og vi tager afstand fra den blinde tro , som mange har p , at Europa-Parlamentet skal overtage alting , samtidig med , at de nedvurderer og nsker at fjerne de nationale parlamenters rolle i den europiske proces - en uantagelig fejl .
<P>
Vi er ogs uenige i hastvrket med hensyn til Tyrkiet .
<P>
Hvad angr forholdene uden for EU , beklager vi srligt , at den meget alvorlige situation i Angola end ikke nvnes , ligesom de manglende forbehold over for den hovedlse aftale med Mexico , der favoriserer NAFTA-landene generelt , men forringer den gensidige markedsadgang og alvorligt skader europiske industriinteresser .
Vi beklager endvidere , at der intet siges om Rusland , der kunne justere tonen i nogle af de overdrivelser , der findes i beslutningen om Tjetjenien .
<SPEAKER ID=82 NAME="Formanden">
Stemmeforklaringerne er afsluttet .
<CHAPTER ID=3>
Priser p bger i Tyskland og strig
<SPEAKER ID=83 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er mundtlig foresprgsel ( B5-0038 / 99 ) af Rothley og andre om faste bogpriser i strig og Tyskland .
<SPEAKER ID=84 LANGUAGE="DE" NAME="Rothley">
Hr. formand , hr. kommissr , De var lidt fortrnet over , at Parlamentet ville beskftige sig med dette sprgsml . Men er det nu ogs virkelig kun en administrativ afgrelse ?
Drejer det sig virkelig kun om at anvende gldende ret ?
Jeg tror det ikke .
De havde mulighed for at give en dispensation .
Det gjorde De ikke !
Det er en politisk afgrelse .
F.eks. i Frankrig har lovgivningsmagten efter bitre erfaringer besluttet at indfre faste bogpriser ved lov .
Det er en politisk beslutning .
Nr vi taler om kulturel mangfoldighed , og om at vi m sttte den litterre og videnskabelige produktion , s taler vi politik .
Nr vi mrker - jeg mener ikke Dem , men andre i Kommissionen - at nogle har udskiftet deres fadervor med et " shareholder-value-vor " , s taler vi politik .
<P>
I mellemtiden har vi nrmet os hinanden i denne sag .
Jeg har sagt , at man kan forsvare beslutningen om ikke at give nogen dispensation .
Men s har vi brug for et nationalt fastprissystem , som ogs fungerer .
Jeg er meget taknemmelig over , at De accepterer , at man har brug for regler for eksport og reimport .
Det er i grunden et generelt retsprincip , at man ikke m omg en lovgivningsmssig situation .
Vi mangler imidlertid regler for import .
Det er det afgrende punkt , som vi mangler at diskutere .
<P>
Hvordan skal reglerne for importen se ud , for at det nationale fastprissystem ikke bliver omget ?
Hvis vi kan blive enige om dette punkt , s tror jeg , vi har lst problemet .
<P>
Mit forslag er , at vi br tilstrbe en lsning p grundlag af den franske lovgivning .
Det er meningslst , at vi i Den Europiske Union har et kludetppe af forskellige lovbestemmelser !
Derfor lyder min bn til Kommissionen : I Frankrig har vi en ordning , som fungerer .
Giv ogs de andre , tyskerne , strigerne , mulighed for enten ved lov eller ved aftale at finde en ordning , som fungerer p en tilsvarende mde !
<SPEAKER ID=85 LANGUAGE="IT" NAME="Monti">
Jeg vil gerne takke hr . Rothley for hans foresprgsel og hans indlg , og jeg minder om , at jeg har haft lejlighed til at uddybe dette emne sammen med ham .
<P>
Frst vil jeg gerne sige , at Kommissionen begyndte at beskftige sig med den tvrnationale ordning for faste bogpriser , der er gldende i Tyskland og strig , lnge fr den strigske virksomhed Libro indgav sin klage , en klage , der stammer fra 1996 .
Den pgldende sag begyndte nemlig i 1993 med de tyske og strigske forlags anmeldelse til Kommissionen af de tvrnationale aftaler .
Herefter fulgte - i henholdsvis 1994 , 1995 og 1996 - klagerne fra to tyske boghandler og fra det strigske arbejdskammer , der er et organ , som ogs har til opgave at varetage forbrugernes interesser .
Kommissionen har endnu ikke afsluttet undersgelsen af de pgldende tilflde og kan derfor ikke allerede nu udtale sig om den eventuelle afgrelse af de igangvrende sager .
Det er Kommissionens pligt kun at drfte de enkelte igangvrende tilflde i forbindelse med konkurrenceret med de berrte parter . Kommissionen kan dog udtale sig om de generelle aspekter , der blev taget op i den mundtlige foresprgsel , hvilket jeg er meget glad for at kunne gre her i Parlamentet i dag .
<P>
Nationale ordninger for faste bogpriser kan tage udgangspunkt i en national lovgivning eller i aftaler mellem virksomheder , i det foreliggende tilflde mellem forlag og boghandler .
Man kan ikke helt sammenligne en sdan lovgivning og en aftale mellem virksomheder , da det er forskellige bestemmelser i traktaten , der glder for dem .
De ordninger , der tager udgangspunkt i lovgivningen , skal undersges p baggrund af traktatens artikel 28 , mens aftaler mellem virksomheder skal vre forenelige med traktatens artikel 81 .
Domstolens retspraksis skal naturligvis respekteres i begge tilflde .
Kommissionen er af den opfattelse , at de nationale ordninger for faste bogpriser , som tager udgangspunkt i aftaler mellem virksomheder , er forenelige med Fllesskabets konkurrencebestemmelser , sfremt de ikke medfrer en betydelig ndring af handlen mellem medlemsstaterne .
I sdanne tilflde er det ikke artikel 81 , der er gldende .
Hvad angr de ordninger , der tager udgangspunkt i lovgivningen , kan enhver medlemsstat frit vedtage en lovgivning , nr blot den er forenelig med det i traktaten stadfstede princip om varernes frie bevgelighed .
Det tilkommer de nationale myndigheder at trffe dette valg .
<P>
For mere specifikt at komme ind p den franske lovgivning - som hr .
Rothley henviste til - sdan som den s ud dengang , slog Domstolen fast i sin dom af 10. januar 1995 i sag 229 / 83 , Leclerc mod " Au bl vert " , at i forbindelse med national lovgivning om en ordning for faste bogpriser skal bestemmelser , der " foreskriver overholdelse af den salgspris , som forlggeren har fastsat , medmindre det p grundlag af objektive kriterier kan godtgres , at bgerne er eksporteret udelukkende med henblik p reimport for derved at omg en sdan lovgivning " , anses for foranstaltninger med tilsvarende virkning som de indfrselsrestriktioner , der er forbudt i henhold til traktatens artikel 28 ( tidligere artikel 30 ) .
<P>
Endelig vil jeg gerne bemrke , at sdanne lovgivninger i Tyskland og strig ikke bidrager til harmoniseringen af europisk ret .
Der er nemlig forskellige medlemsstater , som aldrig har haft en ordning for faste bogpriser , og der er andre medlemsstater , som havde en sdan ordning , men som har ophvet den , bl.a. Belgien , Irland og Det Forenede Kongerige , der som bekendt deler sprog med en anden medlemsstat .
<SPEAKER ID=86 LANGUAGE="DE" NAME="Ebner">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , sprgsmlet om faste priser p bger er et eminent kulturpolitisk sprgsml .
Alene den omstndighed , hr. formand , hr. kommissr , at jeg her og nu henvender mig til Dem p tysk , viser , at et fastprissystem ikke kun kan vre et nationalt problem , men et grnseoverskridende anliggende , som berrer en rkke sproger ogs uden for Tyskland og strig .
<P>
Bogen er et kulturgode , skriften er den frste nedfldede form for sprog , for sproglig identifikaiton . Og jeg tror , at selvom det er vigtigt at overholde konkurrencenormerne , m sprgsmlet om det kulturelle aspekt betragtes som lige s vigtigt og ligevrdigt .
Nr de eksisterende lovmssige muligheder inden for Den Europiske Union endnu ikke giver mulighed for grnseoverskridende lovbestemmelser p dette omrde , s hber jeg , at vi i fremtiden vil n frem til sdanne bestemmelser , efter at ogs kulturministrene fra strig og Tyskland i februar sidste r fastsatte og skriftligt dokumenterede dette tema som en grnseoverskridende ndvendighed .
<P>
Jeg tror , at der for at beskytte forfatterne og forlagene m findes en ordning , om ikke i den eksisterende form som grnseoverskridende initiativer , s som nationale ordninger .
Problematikken med importen , om den nu er af aftalemssig eller lovmssig natur , er centralt i denne forbindelse .
Jeg hber , at den tilnrmelse , som hidtil har fundet sted mellem Kommissionen og Europa-Parlamentet , som tog dette tema op flere gange allerede i den sidste valgperiode , bde i Kulturudvalget og i salen , ogs vil fortstte .
Og som kollega Rothley allerede har sagt , s gr det ikke an , at vi fr et kludetppe i Europa , vi har brug for en fornuftig ordning , som nok ikke er optimal , og som opfylder det , som de involverede organisationer nsker .
Den franske model kunne vre en brugbar , levedygtig lsning for den nrmeste fremtid .
<P>
Dermed hber vi , hr. kommissr , at De og Kommissionen kan opfylde dette nske fra Parlamentets side , som Parlamentet har ytret her og i dokumenterne til denne lovgivning .
<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="DE" NAME="Prets">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg vil njes med at nvne tre punkter .
Der kunne siges meget , men kollegerne har allerede bidraget meget til dette emne med de faste bogpriser .
For mig er det frste punkt , at man understreger vigtigheden af at have professionelle boghandler , at vi satser p kvalitet og ikke p kvantitet , at vi har hrdt brug for den faglige vejledning , specialudbuddet af litteratur , hvad angr videnskab og fagbger , og ogs for individuel betjening og vejledning .
Jeg tror ogs , at det tjener til at sttte de sm og mellemstore virksomheder , hvis bevarelse jo er en meget vigtig faktor i Den Europiske Union , og det praktiseres meget godt og illustrativt med de professionelle boghandlere .
<P>
For det andet er det meget vigtigt for mig at gre opmrksom p det grnseoverskridende sprogomrde .
Vi taler altid om mangfoldigheden i den europiske kultur , om mangfoldigheden af sprog , som skal vokse sammen , med samtidig bevare deres egen identitet .
Derfor er det ndvendigt , at disse bger ogs kan slges hen over grnserne uden problemer .
<P>
Det allervigtigste punkt for mig er bogens kulturelle opgave og samfundets forpligtelse over for litteraturen og kunsten , og netop i en tidsalder med nye medier er det ndvendigt at give bogen srlig sttte .
Kunst og kultur er , som vi ved , en meget betydningsfuld konomisk faktor , og det glder ogs for bogen .
Hvis vi ser p trykkerne , forlagene , overstterne , handelsleddet og mange flere , s ved vi , hvor vigtig boghandlen er , og hvor vigtig kunsten er ogs for beskftigelsen .
Det m imidlertid ikke betyde , at vi ser kunst og kultur som en rent konomisk faktor .
Kunst og kultur har brug for sttte fra samfundets side .
De er en ndvendighed , vi har et ansvar over for dem , og vi kan ikke p alle punkter behandle dem efter de normale konkurrenceregler .
<P>
Derfor vil jeg gerne opfordre Dem til , hr. kommissr , at stte de store virksomheders interesser i baggrunden til fordel for kulturen og den kulturelle mangfoldighed , men ogs til fordel for den professionelle boghandel , og trffe Deres afgrelser i tilfldet Libro efter den franske lovgivnings principper og give den tyske og strigske boghandel tilstrkkelig tid til at kunne tilpasse de faste priser til disse principper .
Jeg tror , at man hermed lser en meget vigtig kulturel opgave , hvor det kun p overfladen ser ud , som om det er erhvervslivet , der fr ulemperne .
Jeg tror , at det ogs vil vre en gevinst .
<SPEAKER ID=88 LANGUAGE="NL" NAME="Sanders-ten Holte">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg er meget glad for , at De er til stede i Parlamentet for at behandle denne sag .
Efter min mening , og jeg tror , at det glder for alle de tilstedevrende , er information meget vigtigt for demokratiet og , som det allerede er sagt , for bevarelsen af vores kultur .
Jeg understreger isr det kulturaspekt , nemlig bgers kulturelle betydning .
Det er netop grunden til , at bger skal indtage en srstilling i kulturpolitikken .
<P>
I de fleste lande modtager bger ingen sttte i modstning til andre kulturformer , men det er heller ikke ndvendigt .
Staten skal efter min mening isr skabe betingelser .
Derfor er der i mange lande i Europa , herunder Nederlandene , som jeg reprsenterer , faste priser p bger .
Sledes undgs det , at den indbyrdes konkurrence forvrides i et sdant omfang , at det brede og differentierede udbud udtyndes , og den nemme adgang til information gr tabt .
<P>
De har netop selv sagt , at medlemsstaterne selv skal angive , hvilke foranstaltninger de trffer , om de indgr aftaler eller laver lovgivning , men hr. kommissr , sprog kender ingen grnser .
Derfor har jeg tre sprgsml om den grnseoverskridende faste bogpris .
Det er en hastesag for mange europiske lande .
Der er lige kommet nogle ting frem om Tyskland og strig , men ogs i Nederlandene flges udviklingen p dette omrde nje .
Det er vigtigt for det nederlandske sprog og naturligvis ogs for andre sprogomrder .
<P>
Det frste sprgsml vedrrer den store mobilitet af mennesker og den nye udvikling gennem e-commerce , som bevirker , at grnserne langsomt forsvinder .
Mener De ikke , at mangelen p en grnseoverskridende fast pris eller ophvelse heraf f.eks. isr for sm virksomheder , og hermed kommer jeg ogs tilbage til beskftigelsen , indebrer den risiko , at de nationale regler sttes ud af kraft p grund af den store import ?
Der er fare for , at de sm boghandlere , isr p landet og i sm byer , forsvinder , og dermed formindskes adgangen til bger .
<P>
Mit andet sprgsml omfatter den kulturelle integrations store betydning , som ogs kommer til udtryk i indledningen til de mundtlige sprgsml .
Jeg mener , at dette aspekt tages utilstrkkeligt med i overvejelserne .
Den kulturelle integration over nationale grnser hindres , hvis den faste bogpris bortfalder , og det er netop vigtigt at fremme bger i lande , som tilhrer det samme sprogomrde .
Jeg mener , at netop den faste bogpris er et godt instrument til at fremme dette .
Jeg er helt enig med kollegerne .
De regler , som nu faststtes , m ikke vre et kludetppe .
Alle landene gr bare noget , men det er bedre at finde bedre lsninger .
Jeg anmoder Dem derfor om , at der hurtigt gres noget , for det er en meget langvarig sag .
Jeg har gennem mit eget arbejde haft med denne sag at gre i mange r .
Jeg mener , at det er p tide , at knuden hugges over .
<P>
Det tredje sprgsml drejer sig om min bekymring med hensyn til omvejene , for tror De ikke , at den faste bogpris nemt kan undergraves fra andre medlemsstater i det samme sprogomrde p grund af disse omveje , og at det ikke er srligt effektivt at beskytte bogens srlige vrdi som kulturobjekt og bogmarkedernes srlige betydning for kulturen ?
<P>
Det var de tre punkter , som jeg ville henlede opmrksomheden p .
Jeg mener ikke , at forbrugerne er interesseret i lavere priser .
Forbrugerne er interesseret i kvalitet , og den skal vre god og lettilgngelig .
<SPEAKER ID=89 NAME="Echerer">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , for en Grn er syvethalvt minuts taletid som et slag i ansigtet - s lang tid tror jeg aldrig , vi har haft fr .
De ser , hvor vigtigt emnet er .
Jeg vil ikke gentage alt det , som allerede er blevet sagt , og derfor mske ikke udnytte alle syvethalvt minut .
Det vil De mske endda notere som en positiv ting .
<P>
For mig personlig ville et grnseoverskridende fastprissystem vre et muligt svar p det mulige sprgsml : " Hvad er egentlig europisk kulturpolitik ?
Hvad betyder den , og hvad kunne den gre ?
" Ved siden af markedet og konkurrencen har vi netop artikel 151 .
Denne artikel en naturligvis som bekendt i modstrid med artikel 81 .
Som hr . Rothley allerede har nvnt , ville det have vret muligt at give en dispensation .
Der var en overgangsfrist , men der kom ingen dispensation .
Mit sprgsml er , om det var en politisk eller en rent juridisk afgrelse ?
Er dette regionernes Europa , slagordene " kulturel mangfoldighed " og " de flles sprogomrders Europa " bare valglfter ?
Arbejdes der ikke rigtigt serist med det ?
Rent juridisk betragtet , hr. kommissr , er De ndt til at gribe ind i dette tilflde med det grnseoverskridende fastprissystem .
Men jeg forstr ikke , hvor artikel 81 er gyldig for kulturen , men artikel 151 ikke er det for konkurrencen .
Paragraffernes kraft vgtes forskelligt , juridiske tekster fortolkes , og naturligvis har den side , der har strst vgt , ogs strre ret .
Sdan er livet .
<P>
Jeg betragter imidlertid politik som et forsg p at udligne tingene , som en bestrbelse p at skabe en balance .
Jeg er hverken imod markedet eller konkurrencen , selvom det mske kan se sdan ud .
Netop som kunstner har jeg dagligt vret udsat for konkurrencen og er det fortsat , og nogle gange handler det om den ngne eksistens .
Mske er det netop derfor , jeg gr ind for konkurrence . Men jeg gr ogs ind for en europisk kulturpolitik .
<P>
Nu har jeg imidlertid et problem , hr. kommissr .
Nogle gange taler vi ikke om de samme ting , for vi har forskellige undersgelser .
De sagde , at De ville minde os om , at England ikke har faste priser sdan som Irland , selvom det er samme sprogomrde .
Her glemmer De det store amerikanske marked , som i hj grad ogs behersker disse to lande .
De glemmer ogs den kulturelt anderledes tilgang til bogen , sdan som der nu engang findes en forskellig tilgang til bogen i alle medlemsstater .
Jeg svarer med argumenter fra en fransk undersgelse , som Kommissionen kun accepterer delvist eller slet ikke .
De var s venlig i gr at love mig at sende mig en liste over Deres undersgelser , som De samler Deres informationer fra og trffer Deres beslutninger p grundlag af . For s lnge vi ikke har de samme undersgelser , taler vi om to forskellige ting og kan ikke n frem til en konklusion .
<P>
Efter min mening har hverken Rdet eller Kommissionen ptaget sig den kulturelle opgave i Den Europiske Union i sin helhed .
Og jeg er bestemt ikke ude p at skre i sttteprogrammerne .
De er vidunderlige , de er et meget stort skridt i den rigtige retning .
Det er en floskel , som bliver brugt meget tit , men jeg mener det .
Men det er for lidt , jeg savner en europisk kulturpolitik .
Den europiske dimension i de stttevrdige kulturprogrammer findes vel i hj grad i bogen , og den koster endda ikke engang Unionen ekstra , kun forbrugeren . Jeg hber , De vil tillade , at jeg kalder forbrugeren for " kre lser " .
<P>
Bogen er alts ikke kun en vare , den har en kulturel vrdi , det er vi alle sammen enige om .
Men hvad gr man for det i Kommissionen ?
Heller ikke jeg , hr. kommissr for konkurrence , kan fritage Dem fra det kulturpolitiske ansvar .
Det kan vel ikke vre rigtigt , at vi alle stringent kun trffer beslutninger i n retning og ikke ser hverken til hjre eller venstre , hvor vi kan kombinere tingene !
Jeg har forstet , at bogen ikke er nogen bil , og jeg troede , vi havde lovgrundlag for det .
Men det synes ikke at vre tilfldet .
<P>
Derfor beder jeg Dem , hr. kommissr , om at overveje vores forslag .
Vi er alle enige om , at det ogs kan vre et signal om , at konkurrencen ikke kun optrder som kulturens modstander , men at den ogs kan optrde som kulturens partner , for kulturpolitikken .
Det kan ogs vre et signal om , at - lad os analogt til den franske lov kalde det for det " europiske " fastprissystem - det ogs er en helt klar opfordring til nationalstaterne om at tage ansvaret p sig i denne sag og ikke reagere med den sdvanlige floskel om , at det bliver afgjort i Bruxelles .
Dermed kunne De ogs tage et stort skridt i den rigtige retning !
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="FR" NAME="Boudjenah">
Hr. formand , i lbet af 1998 ivrksatte Kommissionen en procedure med hensyn til den aftale om bogpriser p tvrs af grnserne , som er indget mellem Tyskland og strig .
<P>
P grundlag af denne procedure , som pberbte sig overholdelsen af de europiske konkurrenceregler , sigtede Kommissionen i realiteten p at stte sprgsmlstegn ved systemet med faste priser p bger , et system som isr gr det muligt at sttte litterr skaben og sikre , at sm forlag og sm boghandler overlever .
Ved den lejlighed reagerede Europa-Parlamentet kraftigt og vedtog den 20. november 1998 , nsten enstemmigt , et forslag til beslutning , som forsvarede den faste pris p bger og anmodede Kommissionen om at tilpasse sin fllesskabspolitik til kulturens krav i sprgsmlet om aftalen om bogpriser .
<P>
Tilskyndet af den franske og den tyske regering har Rdet henholdt sig til Europa-Parlamentets position , da det den 8. februar 1999 vedtog en beslutning , som eksplicit bad om , at de eksisterende bogprissystemer kunne fortstte .
Rdets og Parlamentets fasthed fik Kommissionen til at anerkende , at konkurrencereglerne ikke mekanisk kunne appliceres p bogomrdet .
Den bekrftede dermed , at den hverken havde til hensigt at drage de kontraktmssige aftaler i tvivl , som var indget imellem visse medlemsstater , eller bestemmelserne i de nationale lovgivninger , ssom Lange-loven i Frankrig .
Ikke desto mindre fr Generaldirektoratet for konkurrence , nogle f mneder efter at den nye Kommission er indsat , denne til at handle imod aftalerne hen over grnserne og imod den faste pris p bger .
<P>
Over for denne nye offensiv fra Kommissionens side , som ikke kan lade vre med at give udtryk for sin vilje til at deregulere , var det ndvendigt at reagere hurtigt .
Jeg glder mig derfor over denne debat og over Europa-Parlamentets fornyede stillingtagen til dette sprgsml .
I min gruppes forslag til beslutning understreges det , at bger frst og fremmest er kulturgoder og derfor ikke br underkastes konkurrencereglerne p samme mde som alle andre varer .
Deres srprg br anerkendes fuldt ud i forbindelse med Den Europiske Unions kulturpolitik , som vi gerne ser udvikle sig .
Derfor hber vi , at Europa-Parlamentet vil bekrfte sin stillingtagen fra november 1998 , som forsvar for indgede aftaler og faste bogpriser .
Hvad er der i vejen for , at Kommissionen tager vores forslag til sig om at udvide muligheden for faste priser p bger til alle medlemsstater ?
For at tage hjde for den teknologiske udvikling ville det ligeledes vre p sin plads , at direktivet om elektronisk handel kommer til at indeholde de krav , der er kommet til udtryk i de forskellige nationale lovgivninger om fast pris p bger , med henblik p at undg , at direktivet bliver omget .
<P>
Afslutningsvis hber jeg , at Rdet vil udvise samme fasthed som Europa-Parlamentet for at beskytte og fremme systemet med fast pris p bger , der , som der gres opmrksom p i vores beslutning , bedre end noget andet system forbedrer produktionen og distributionen af litterre vrker uden at fjerne konkurrencen .
<SPEAKER ID=91 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , hr. kommissr , " Alt af vrdi er forsvarslst " skrev den nederlandske digter Lucebert .
Disse ord har stor vrdi i debatten om den faste bogpris .
<P>
Med hensyn til den faste bogpris drejer det sig ikke om en " hellig ko " for bibliofiler .
Nogenlunde sdan udtrykte den tidligere kommissr Van Miert sig engang meget kritisk om dem , der slr til lyd for opretholdelsen af den faste bogpris .
For nemheds skyld glemte han , at modstanderne af den faste bogpris hjst sandsynligt har valgt markedsmekansime som " guldkalven " .
<P>
Den faste bogpris og den dertil hrende begrnsning af mulighederne for parallelimport reducerer konkurrencen .
Der opstr tvrsttte mellem bger , der slger godt og dem , der slger drligt .
Afskaffelse af den faste bogpris frer til strre konkurrence og lavere priser .
Det er i forbrugernes interesse .
<P>
Dette rsonnement ser ud til at vre rigtigt , men det svigter p to vigtige punkter .
For det frste skal staten styre samfundet som helhed .
For at kunne leve op til dette ansvar er det for samfundet som helhed uacceptabelt , hvis staten p den ene side belnner bestemte interesser og p den anden side ignorerer andre .
Staten kan i denne diskussion ikke kun tilgodese forbrugernes interesser .
<P>
For det andet er rsonnementet baseret p den antagelse , at det kun er prisen , der tller for forbrugeren .
Det er meget ensidigt .
En s underudviklet forbruger har jeg aldrig mdt p gaden .
Han eksisterer kun i teorien .
Den virkelige forbruger er ogs interesseret i kvalitet , forskellighed , tilgngelighed og god distribution af det samlede udbud af bger .
Det er alts en fabel , at den faste bogpris kun er til fordel for forlagene og boghandlerne . Alle , der har lst hjt af en brnebog , ved , at fabler ikke er helt sande .
<P>
Dem , der slr til lyd for afskaffelse af den faste bogpris , skal vre klar over flgerne .
Boghandlernes udbud vil hjst sandsynligt blive mindre og massekulturen vinde frem .
P langt sigt er det skbnesvangert for borgernes kulturelle dannelse .
I mit land , Nederlandene , beskytter den faste bogpris endvidere vores relativt lille sprogomrde .
<P>
Nu kunne man indvende , at staten ikke skal vre formynder for borgerne eller fremme deres kulturelle udvikling og derfor ikke har noget ansvar med hensyn til et varieret udbud af bger .
Staten skal afholde sig fra at pvirke , og markedsmekanismen srger for balance mellem udbud og eftersprgsel .
Det lyder neutralt , men det er det ikke .
Implicit ligger der i dette udsagn , at resultatet af markedsvirkningen er det eneste rigtige resultat .
Indfrslen af markedsvirkning p nsten alle politiske omrder ser ud til at vre den hjeste strben i samfundet .
Denne opfattelse er en direkte flge af , at ml og midler vendes om .
Resultaterne af en liberal og strengt markedsorienteret politik er ikke pr. definition vrdifri .
Staten udtaler sig med en sdan politik ogs om , hvad den mener er rigtigt eller forkert .
Netop i den kulturelle sektor er det vigtigt , at andre end finansielle faktorer er afgrende , fordi ting af stor vrdi er meget srbare .
<P>
Hvis krfterne p det frie marked fr frit spil , kommer vi p lngere sigt til at skive Luceberts ord om til " Alt er p ny vrdilst " .
Den situation skal for enhver pris undgs .
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="EN" NAME="Inglewood">
Hr. formand , i mit eget land , Det Forenede Kongerige , har vi haft en lang politisk debat om vrdien af faste priser p bger .
Denne debat endte med afskaffelsen af aftalen om faste bogpriser .
Der er ikke noget i Det Forenede Kongerige , der tyder p , at der er kommet mindre udvalg , hjere priser eller frre specialiserede boghandlere .
Faktisk er antallet af solgte bger og af de forlag , der producerer dem , tilsyneladende voksende .
Det er bestemt godt .
I det mindste forekommer det mig at vre godt , eftersom jeg mener , at bger skal lses , eller det var i hvert fald den konklusion , jeg nede til , da jeg lste engelsk litteratur p universitetet .
<P>
Det er klart , at hvis en medlemsstat nsker at indfre faste bogpriser , s kan den gre det under henvisning til princippet om subsidiaritet .
Og hvis to eller flere medlemsstater nsker at skabe et indre omrde med flles faste bogpriser , s vil jeg nske dem held og lykke .
Men det skal vre foreneligt med det indre marked .
<P>
Ethvert sdant lovfastsat system m ikke have nogen virkninger for bger , der slges uden for medlemsstaternes jurisdiktion .
Det br heller ikke pvirke bger , der indfres eller genindfres i det pgldende omrde , et middel til bogsalg , der bliver mere og mere udbredt og populrt , og som udvikler sig sammen med internethandlen , der bestemt er i overensstemmelse med principperne om det indre marked og giver store muligheder for sm nichevirksomheder .
<P>
Enhver antydning af , at noget sdant skulle ske , er snversynet .
Det strider mod principperne for det indre marked og er efter min opfattelse de facto en form for censur , og det rationerer kunstigt bogforsyningen til fordel for de mere velbjergede .
Desuden mener jeg , at det bringer et rimeligt og legitimt aspekt af den indre europiske handel i fare , idet det truer med at reducere bevgeligheden for litteratur i Europa til den pornografi , der bliver sendt med posten , efter hvad det forlyder fra plidelig kilde i brune kuverter uden afsenderadresse , og hvis man i den frie verden vil reducere den lovlige handel med bger til ind- og udsmugling af skaldt undergravende litteratur fra steuropa , s gr jeg i det mindste ikke ind for dette , for jeg mener , det er gammeldags , snversynet , reaktionrt og ved sine langsigtede virkninger filistrst .
<SPEAKER ID=93 LANGUAGE="DE" NAME="Junker">
Hr. formand , mine damer og herrer , De m tro mig , nr jeg siger , at jeg ved , hvad jeg taler om , for jeg er boghandlerdatter .
Mine forldre havde en lille boghandel i en lille by .
Den gav kun lige nok til at leve af , men trods alt .
Jeg kan forsikre Dem , at vi ikke ville have kunnet overleve uden faste priser . Derfor , hr. kommissr , kan Deres udtalelser kun opfattes som skuffende , og Deres fremstilling har gjort det tydeligt , at sprgsmlet om et grnseoverskridende fastprissystem benbart risikerer at blive til en uendelig historie .
<P>
Det er en banal sandhed , at bger ikke er varer som smr , g og ost , men derimod et kulturgode og derfor konkurrenceretligt heller ikke kan betragtes p samme mde som smr , g og ost .
Det ndres ikke af , at der findes trykprodukter , som ikke opfylder dette krav .
Afvigelsen m netop her ikke blive ophjet til norm . Man m heller ikke tage som udgangspunkt , at der findes bger , som der tjenes rigtig gode penge p .
Bestsellers er nemlig ogs undtagelsen fra regelen .
<P>
Det er ikke legitimt udelukkende at betragte bger som et konomisk gode .
Heldigvis kunne Deres forgnger i embedet benbart ikke komme igennem med denne holdning , som han forfgtede .
Det betyder , at der trods alt er hb . Men risikoen er benbart p ingen mde overstet .
Derfor vores presserende foresprgsel i forventning om et klart udsagn , hr. kommissr , til fordel for bogen som kulturprodukt .
Da nationale fastprissystemer heldigvis ikke ser ud til at vre omstridte , m der som konsekvens ogs gives mulighed for de ordninger , der findes i dag , for grnseoverskridende flles sprogomrder .
Et system , som har fungeret udmrket i hundrede r i det tysksprogede omrde mellem strig , Tyskland og Schweiz , der har givet mulighed for og sikret en stor mangfoldighed af titler , som p ingen mde stter konkurrencen ud af kraft , men bevirker en landsdkkende forsyning med store og sm boghandlere i by og p land , m ikke udleveres til det utmmede pres fra markedets mgtige , ikke i boghandlen , ikke i postordreforretninger og heller ikke i den elektroniske handel .
<P>
Bogen som kulturgode har krav p lige chancer p de forskellige veje , ogs de forskellige salgsveje ud til lserne .
En udvej er den franske ordning , der som supplement til det nationale fastprissystem ogs indeholder ordninger for import , eksport og reimport , som er EU-kompatibel og har vist sig at fungere i praksis . Derfor , hr. kommissr , forventer Europa-Parlamentet p tvrs af grupperne , som De jo let kan konstatere , grnt lys for en sammenlignelig lovmssig eller aftalemssig ordning for Tyskland og strig for endelig at kunne n til en god afslutning p den uendelige historie .
Eller vil De udstte Dem for den pstand , at Kommissionen er et udvalg af kulturdrbere ?
Det triste rygte skulle De spare Dem selv for .
De skal trffe en afgrelse mellem kultur og kommers .
Giv kulturen frsteprioritet !
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="DE" NAME="Langen">
Hr. kommissr , vi har flere gange drftet dette sprgsml i Udvalget om konomi og Valutasprgsml .
Nr man hrer debatten her i dag , m jeg konstatere , at det , som er aftalt mellem den strigske og tyske boghandel og Kommissionen , overhovedet ikke er blevet nvnt i debatten .
Jeg konstaterer - ogs p grundlag af meldinger i denne uge - at der benbart er tale om en tilnrmelse , som p grundlag af anerkendelse af de nationale fastprissystemer og en ordning i analogi med den franske lovgivning gr det klart , hr. kommissr Monti , at De er villig til at afveje de kulturelle aspekter , som jo har vret en del af EF-traktaten siden Maastricht , i forhold til artikel 85 i EF-traktaten , der plgger Dem som konkurrencekommissr at srge for lige konkurrencebetingelser og bidrage til , at forbrugerne ikke kommer til kort i disse konkurrencesprgsml .
<P>
Sprgsmlet er , hvordan det vil lykkes .
Jeg tror , vi er p rette vej .
Vi behver ikke at beskylde kommissren for at vre modstander af kulturen , for han varetager bare sine pligter som traktatens vogter .
Jeg tror , at hvis der findes en konomisk fornuftig lsning , som forlagene er indforstet med , hvis der findes en lsning , som accepterer de kulturelle sprogomrder , hvis der findes en lsning , som heller ikke i afvejningsforbuddet i artikel 85 indeholder den strste konkurrencebegrnsning , s er det den rette vej til at finde en fornuftig ordning .
<P>
Derfor vil jeg ganske vist gerne principielt sttte forslaget , sdan som det er blevet fremlagt af kollega Rothley .
Jeg savner imidlertid en henvisning til Kommissionens pligt til at overholde konkurrencebestemmelserne .
Det m tilfjes , ellers gr vi os selv utrovrdige og stiller hr . Monti i et hjrne , hvor han helt sikkert ikke hrer hjemme , for jeg stoler p Deres dom som fagmand !
<SPEAKER ID=95 LANGUAGE="DE" NAME="Karas">
Hr. formand , hr. kommissr , vi har jo ofte talt om dette emne og udvekslet tanker .
Der er ogs taget hjde for den seneste udvikling .
Derfor vil jeg blot kort fremhve nogle aspekter endnu en gang .
<P>
For det frste betyder politik af udforme , og politik betyder at udforme menneskenes livsvilkr og sameksistens .
For det andet betyder boghandlen mere for os end bare et salgsnet for bger .
Den skaber identiteter , og bogen skaber identitet .
For det tredje handler det for mig ikke kun , selvom det er udgangspunktet , om sprgsmlet om den grnseoverskridende handel mellem strig og Tyskland , det drejer sig om sprgsmlet om sprogomrdernes rolle , kulturomrdernes rolle .
Det relevante marked kan for os , hvad angr bger , ikke reduceres til de nationale grnser .
Det er for os i denne sammenhng sprog- og kulturomrdet , og derfor har de grnseoverskridende fastprissystemer s stor betydning .
For os strigere er det ogs klart , at den nationale reguleringsmulighed ikke i sig selv er nok , der er ogs behov for en importklausul og en eksportklausul og en skelen til den franske model , fordi sprogomrdet og kulturomrdet er andet og mere .
<P>
Hr. kommissr , De har sagt , at De aldrig har set en grund til en konflikt mellem kulturen og markedet .
Jeg deler denne opfattelse , hvis vi siger klart , hvad vi mener med marked , og hvad vi mener med konkurrencepolitikkens opgave .
De sagde under Deres hring , at De tilstrber en videreudvikling af konkurrencepolitikken og af markedet til en social markedskonomi .
Social og kologisk markedskonomi indebrer beskyttelse af kulturgoder , signalerer grnser for markedet .
Og det er netop den debat , vi befinder os i . Derfor appellerer jeg til Dem om i denne forbindelse klart at definere det relevante marked som sprog- og kulturomrde , at afklare importklausulen som supplement til den nationale reguleringsmulighed og at anvende den franske lovgivning p dommen og Deres overvejelser .
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , jeg hrer sandsynligvis til de f her i salen , som har kendt Louise Weiss personligt , som denne vidunderlige bygning er opkaldt efter .
Louise Weiss talte i sin storartede bningstale for Europa-Parlamentet efter det frste direkte valg om , at der ikke kun skulle vre europiske svin og ker - kerne er srligt aktuelle i dag - men at der skulle vre europiske mennesker .
Det europiske menneske er ikke noget enhedsmenneske , den europiske kultur lever af sin mangfoldighed .
Det er denne mangfoldighed , der er det vsentlige .
For politikken er det altid farligt , hvis den ikke tager realiteterne til efterretning .
<P>
Inden for boghandlen har vi ikke kun de realiteter , som hedder det indre marked og nationalstaten , vi har ogs den realitet , som hedder sprogomrderne .
Det vil vre skammeligt at ignorere denne sprogomrdernes realitet .
Hr. kommissr , jeg reprsenterer Bayern her .
Bayern har kulturelt vsentligt mere til flles med strig , som hr . Karas reprsenterer , med Sydtyrol , som hr .
Ebner reprsenterer , end det mske har med nogle regioner i Nordtyskland .
Alligevel eksisterer der et flles tysk sprogomrde . Dette flles tyske sprogomrde kan ikke koncentrere sig udelukkende om det nationale marked eller om EU-markedet , det er tvrtimod en realitet , som ligger midt imellem .
<P>
At anerkende denne realitet er at anerkende Europa , som det er .
Det er forudstningen for , at integrationen kan lykkes .
At vi som Parlament med stort flertal har engageret os s kraftigt i dette sprgsml i revis er jo ikke nogen fiks id , det viser tvrtimod , i hvor hj grad denne debat bekymrer befolkningen .
Jeg advarer Kommissionen mod , at dens berettigede bekymring om markedslove s at sige fr den til at glemme , at vores borgere forventer mere af Europa , at de forventer et kulturelt Europa . Derfor gr jeg kraftigt ind for , at man indgr et kompromis , at man giver den strigske og tyske boghandel tid til at gennemfre den lsning , som er p vej .
Vi har brug for tid .
Det er meget vigtigt .
Jeg mener , at dette virkelig er et sprgsml om legitimering af og fremtiden for den europiske enhed .
Det drejer sig ganske enkelt om , hvorvidt mennesker i fremtiden kan sige p latin - det er ogs et truet mindretalssprog : Civis europaeus sum .
<SPEAKER ID=97 LANGUAGE="IT" NAME="Monti">
Hr. formand , jeg vil gerne takke alle deltagerne i denne debat , som jeg synes var interessant set ud fra et politisk og kulturelt synspunkt .
Jeg kan forsikre deltagerne i debatten for , at Kommissionen og jeg selv ligesom Dem lgger vgt p kultur og bger , og at vi anerkender bogens kulturelle betydning og er rede til at tage hensyn til disse srprg . Hr .
Karas mindede om , at jeg tidligere har udtalt , at jeg vil medtage konkurrencepolitikken i den sociale markedskonomi . Det bekrfter jeg , og jeg vil gerne bede Dem alle sammen om ikke at betragte konkurrencen som noget , der er abstrakt og negativt for borgerne .
<P>
Konkurrencen er en vsentlig fordel for den enkelte borger .
Konkurrencens hovedforml er at varetage forbrugernes interesser bde med hensyn til pris og kvalitet samt at beskytte de sm og mellemstore virksomheder mod de store virksomheders overdrevne magt i mange tilflde .
Ligesom jeg er rede til at give den strst mulige anerkendelse af kulturens vigtighed , beder jeg Dem sledes ogs om ikke at have den opfattelse , at konkurrencen ikke er en stor fordel for forbrugerne .
Konkurrencens arbejde bestr i at bekmpe karteller , misbrug af dominerende stillinger og koncentrationer samt i at skabe en strre konomisk frihed , og med den konomiske frihed flger der som bekendt ogs tit borgerlige frihedsrettigheder , hvilket vi kan se af erfaringen i de lande , der ikke havde konomisk frihed .
Jeg tror sledes , at der er plads til et harmonisk kulturpolitisk og konkurrencepolitisk arbejde , uden at man skaber nogen resultatlse og unaturlige modstningsforhold .
<P>
De vidnesbyrd , som lord Inglewood har fremskaffet , og som ogs kan findes i andre lande , viser , at afskaffelsen af fastprissystemet ikke ndvendigvis giver delggende virkninger med hensyn til priser p og kvaliteten af bger .
Alligevel vil jeg gerne gre det helt klart , at Kommissionen ikke arbejder for afskaffelse af systemet med faste bogpriser som sdan .
rlig talt , fru Juncker , spekulerer jeg p , om De og jeg var til stede i samme lokale , da jeg talte , for jeg er meget overrasket over , at De siger , at Kommissionen nsker at eliminere fastprissystemet .
M jeg gentage ordret , hvad jeg sagde p italiensk :
<P>
( IT ) " Kommissionen er af den opfattelse , at de nationale ordninger for faste bogpriser , som tager udgangspunkt i aftaler mellem virksomheder , er forenelige med Fllesskabets konkurrencebestemmelser , sfremt de ikke medfrer en betydelig ndring af handlen mellem medlemsstaterne " .
Jeg sagde ogs , at " hvad angr de ordninger , der tager udgangspunkt i lovgivningen " , det vil sige den anden mulighed , som ikke er aftaler mellem virksomheder , " kan enhver medlemsstat frit vedtage en lovgivning , nr blot den er forenelig med det i traktaten stadfstede princip om varernes frie bevgelighed " .
Lad os derfor ikke fremstille Kommissionen som en institution , der siger , at den vil gre nogle ting , som den s slet ikke har til hensigt at gre .
Jeg har sagt gentagne gange , at vi hverken kan eller vil modstte os nationale ordninger for faste bogpriser .
Vi skal blot undg visse forvridninger , der skyldes det tvrnationale aspekt .
<P>
Som jeg allerede har sagt , kan jeg med hensyn til det specifikke tyske og strigske tilflde , hvor der er blevet anlagt sag , desvrre ikke g i detaljer her , men jeg kan forsikre Dem for , at jeg i de tre frste mneder af min embedsperiode har gjort en meget stor indsats for at mdes med parterne og finde nogle muligheder for en god lsning .
Jeg synes i den forbindelse , at hr . Langens indlg var konstruktivt set ud fra dette synspunkt , og han lader til at erkende , at denne mulighed eksisterer .
<P>
( EN ) Endelig har fru Echerer mindet os alle her i salen om , at vi har forskellig baggrund .
Hun har ret .
Desvrre er min baggrund ikke en skuespillers .
Jeg vil ikke driste mig til at definere mig selv som kultiveret , langt fra , men jeg var indtil for fem r siden universitetsprofessor , og mit liv er blevet tilbragt mellem bger som arbejdsinstrument , og eftersom det er noget , som jeg har dyb respekt for og krlighed til , mener jeg , at jeg er lige s opmrksom som nogen her p vigtigheden af bger og kultur .
Det er simpelthen et arbejde at forsge at bevare alle de positive vrdier , de rummer , samtidig med at jeg undgr nogle af de excesser , der kan vre til skade for lseren .
<P>
Mange tak for Deres opmrksomhed .
<SPEAKER ID=98 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i aften .
<P>
( Mdet udsat kl . 12.40 og genoptaget kl .
15.00 ) <CHAPTER ID=4>
Aktuelle og uopsttelige sprgsml af vsentlig betydning
<SPEAKER ID=99 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er debatten om aktuelle og uopsttelige sprgsml af vsentlig betydning .
<CHAPTER ID=5>
Indonesien
<SPEAKER ID=100 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B5-0339 / 1999 af Titley for PSE-gruppen om situationen i Indonesien og sttimor ;
<P>
B5-0350 / 1999 af Lynne for ELDR-gruppen om Indonesien ;
<P>
B5-0366 / 1999 af Nassauer m.fl. om Indonesien og sttimor ;
<P>
B5-0377 / 1999 af Hautala m.fl. for Verts / ALE-gruppen om situationen i Indonesien og sttimor ;
<P>
B5-0382 / 1999 af Miranda m.fl. for GUE / NGL-gruppen om Indonesien .
<SPEAKER ID=101 LANGUAGE="EN" NAME="Titley">
Jeg vil gerne begynde med noget positivt .
Jeg synes , vi br anerkende , at der nu er en demokratisk valgt regering i Indonesien , og at der nu for frste gang i 40 r er en civil forsvarsminister .
Derfor br vi i det internationale samfund sge at sttte denne demokratiske regering i Indonesien . Men i samme uge som vi har givet hr .
Gusmo Sakharov-prisen , m vi vre forsigtige med ikke at slkke alt for meget p vores vagtsomhed .
Vi m tnke p , at selvom der er en civil forsvarsminister i Indonesien , er forsvarsministeriet stadig strkt militariseret .
Vi vil naturligvis gerne se en strre demokratisering af forsvarsministeriet i Indonesien .
<P>
Vi m ogs erkende , at de vbnede styrker stadig i betydeligt omfang begr overgreb mod dem , der nsker at give udtryk for et nske om selvstndighed for dele af Indonesien .
Det er klart , at mens der foregr forflgelse fra det indonesiske militrs side , nsker vi ikke ogs at sttte det eller at sende noget stttebudskab .
<P>
Vi ved ogs , at det indonesiske militr endnu ikke har afvbnet eller oplst militserne i Vesttimor .
De terroriserer stadig noget i retning af 200.000 sttimoresiske flygtninge , der er fanget i Vesttimor .
De lgger hindringer i vejen for FN ' s bestrbelser p at f disse mennesker sendt tilbage til sttimor .
Vi vil gerne se disse militser afvbnet og oplst s hurtigt som muligt .
Vi ved ogs , at det indonesiske militr modstter sig et samarbejde med FN ' s Internationale Undersgelseskommission , der er etableret for at undersge forbrydelser mod menneskeheden i sttimor .
Vi vil gerne se det indonesiske militr samarbejde fuldt ud i FN ' s undersgelse .
Derfor br EU forlnge sin fire mneder lange embargo mod salg af vben til Indonesien , for hvis vi hver denne vbenembargo , s vil det signal , vi giver militret , helt klart vre , at det er acceptabelt og er blevet rehabiliteret , hvorimod det , som jeg lige har skitseret , er meget langt fra at vre tilfldet .
<P>
Jeg erkender , at der er strke argumenter for at sige , at hvis vi ikke leverer vben til Indonesien , s vil de g andre steder hen for at kbe dem , til Kina eller til Rusland f.eks. Ikke desto mindre er det vigtigt for os at fremstte en klar udtalelse om , at vi vil have reformer af det indonesiske militr .
Vi vil have strre civil og demokratisk kontrol , og vi vil have strre respekt for menneskerettighederne i Indonesien .
Det er ikke sket endnu , og det er endnu ikke tid til at hve vbenembargoen .
<SPEAKER ID=102 LANGUAGE="EN" NAME="Lynne">
Jeg fremstter dette beslutningsforslag p vegne af Den Liberale Gruppe , fordi jeg mener , at EU ' s vbenembargo ikke br hves den 17. januar .
I stedet skal vi have en forlngelse af denne vbenembargo .
Det ville vre helt uacceptabelt at hve den .
Hren har eklatant undladt at afvbne og oplse militserne .
De har terroriseret mellem 100.000 og 200.000 flygtninge i Vesttimor .
De giver ikke ndhjlpsarbejdere adgang til lejrene .
I n lejr er der 160 , der er dde .
90 % af dem var brn under fem .
Som allerede sagt samarbejder de ikke med FN ' s Internationale Kommission for Forbrydelser mod Menneskeheden , og de begr ogs forbrydelser og grusomheder i Aceh og p Vestpapua .
t tilflde , jeg hrte om for nylig , var , at politiet og hren i fllesskab pryglede en ung mand .
Han ledte efter sin mor .
De pryglede ham snder og sammen og forhrte og sparkede ham , s han faldt om .
Derefter hldte de benzin over ham og brndte ham levende .
Det var i Nordaceh .
Det sker stadigvk .
Den indonesiske hr og militserne og politiet begr stadig disse grusomheder .
At hve embargoen vil give helt forkerte signaler .
<P>
Jeg har ogs for nylig hrt om en hemmelig forsvarsefterretningsrapport fra Australien .
Nogle af EU ' s lande nskede ikke at g med til embargoen fra begyndelsen .
Nogle medlemmer af EU satte konomisk gevinst over menneskerettighederne , og det finder jeg ikke acceptabelt .
S lnge den indonesiske hr stadig er i gang med undertrykkelse , m embargoen opretholdes .
<SPEAKER ID=103 LANGUAGE="DE" NAME="Nassauer">
Hr. formand , mine damer og herrer , det centrale sprgsml er , om vbenembargoen i forbindelse med de restriktive foranstaltninger mod Indonesien , som blev vedtaget af Rdet i september i r , skal fortstte efter januar nste r .
Jeg mener , at det efter en afvejning af alle synspunkter er den rigtige beslutning at opretholde embargoen .
Dermed vil vi udsende to forskellige signaler .
Vi vil for det frste styrke udviklingen mod demokrati i Indonesien .
Den er utvivlsomt blevet styrket af det demokratiske magtskifte i Indonesien , og vi vil og skal opmuntre de demokratiske krfter i Indonesien .
Lige s klart m vi se i jnene , at hrens rolle fortsat er yderst problematisk , for at sige det mildt .
Det er ikke kun i sttimor , der har fundet rdselsgerninger sted , ogs i Aceh f.eks. og i andre indonesiske landsdele .
<P>
Det kommer alts til at dreje sig om at gre det klart for hren , at den stadig bliver overvget intenst af verdensoffentligheden , isr ogs af EU , og at vi tager os den frihed at drage konsekvenser af hrens opfrsel .
Og konsekvensen kan i jeblikket kun vre , at vi ikke er villige til at levere flere vben til denne hr , uanset om der er hold i frygten for , at de nu fr disse vben fra Kina .
Vi m i hvert fald ikke gre os skyldige i denne vbenleverance .
Derfor plderer jeg efter omhyggelige overvejelser for , at denne embargo opretholdes , for ogs det er et signal til hren i Indonesien , og , hber vi , ogs et signal til demokratiske krfter i Indonesien , som vi antager vil blive styrket af denne holdning .
<SPEAKER ID=104 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
I lighed med andre talere vil jeg ogs gerne sttte opfordringen til , at vbenembargoen opretholdes .
Som det allerede er blevet sagt , vil det vre helt uacceptabelt , at vbenembargoen bliver hvet , srlig i lyset af at det indonesiske militr ikke har afvbnet militserne .
<P>
Vi br sende et signal om , at det , de gr , er uacceptabelt .
Den eneste retfrdiggrelse af at hve vbenembargoen ville vre for profittens skyld .
Mange medlemmer af Den Europiske Union har meget at svare for , nr det glder deres egen tidligere sttte til de indonesiske myndigheder , mens de undertrykte sttimors befolkning , og ogs fordi disse lande og deres vbenfabrikker har scoret store profitter p bekostning af uskyldige liv og af menneskers velfrd og deres ret til at leve i frihed uden undertrykkelse og overtrdelser af menneskerettighederne .
<P>
Det , der sker i sttimor med hensyn til ndhjlpsarbejderne , er uacceptabelt .
Man m protestere imod , hvad de indonesiske myndigheder gr dr .
Som fru Lynne allerede har sagt , er det ikke acceptabelt , at ndhjlpsarbejderne ikke fr adgang til lejre , hvor folk ligger og dr .
Vi stod og s til alt for lnge efter folkeafstemningen .
Vi burde have gjort noget langt tidligere .
Signalet var der allerede .
Til trods for at vi ikke tidligere har sikret , at folk ikke blev drbt , s har vi nu den opgave at sikre , at der ikke i fremtiden udsendes noget stttebudskab til indonesiske myndigheder , sdan som forholdene er .
De viser foragt for det internationale samfunds nske og vilje med hensyn til folks ret til at leve i fred uden undertrykkelse og uden risiko for at blive drbt med vben , der er fremstillet i de vestlige lande .
Hvis Kina vil levere vben til Indonesien , s retfrdiggr det ikke , at Den Europiske Union hver sin vbenembargo .
To gange uret bliver ikke til ret .
<P>
Det , vi ogs br gre , er at protestere mod , at Kina mske leverer vben .
Det er ogs uacceptabelt .
Kina slipper af sted med en masse forkerte handlinger , og det er p tide , at vi ogs markerer vores holdning over for dem .
Der m sendes et klart signal til de indonesiske myndigheder om , at vi ikke lngere vil acceptere deres foragt for det internationale samfunds nsker om menneskerettigheder og fred .
<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="PT" NAME="Costa Neves">
Hr. formand , ligesom de kolleger , der har talt fr mig , vil jeg gerne sige , at tegnene p ndringer i Indonesien er tydelige .
Wahid-regeringens sgen efter nye veje p grundlag af de universelle vrdier , som kendetegner en retsstat , berettiger det internationale samfunds psknnelse .
<P>
Det er imidlertid for tidligt at vurdere , om hensigterne frer til de nskede resultater .
Der er endnu afgrende sprgsml , der savner svar .
Hvordan vil Indonesien handle i sprgsmlene om Aceh , Molukkerne og Papuasia ?
Hvordan vil det lse sprgsmlet om de timoresiske flygtninge , der i dag er lsepenge i hnderne p de proindonesiske militser ?
Hvilken holdning vil det indtage , hvad angr de forbrydelser , som indonesisk militr har beget i sttimor , hvor det var besttelsesmagt , som i flere indonesiske provinser ?
Hvilken rolle skal de indonesiske vbnede styrker have ?
Bliver denne rolle sledes , som det er passende for en retsstat , eller vil de forblive en stat i staten ?
<P>
I forholdet mellem Indonesien og EU og dets medlemsstater er det eneste rimelige indtil videre at fastholde Rdets beslutninger af 16. september og 11. oktober , der fastsatte restriktioner , herunder forbud mod vbensalg .
<SPEAKER ID=106 LANGUAGE="NL" NAME="Belder">
Hr. formand , siden den officielle tiltrdelse for lidt mere end halvanden mned siden har prsident Wahid allerede aflagt 15 besg i udlandet .
Frst i starten af denne uge besgte det indonesiske statsoverhoved t af de mange uroomrder i sit eget land .
P Ambon mtte den nationale politiske top oven i kbet tage en omvej for med krigsskib at n frem til provinsguvernrens bolig .
Det ser ud til , at prsident Wahid rejser sikrere rundt i udlandet end i sit eget rige . Det er et drligt tegn !
<P>
Sdan en uudholdelig situation krver politisk handlekraft , for vi kender i mellemtiden konsekvenserne .
Alene i r er der blevet drbt ca . 700 mennesker p Molukkerne .
Fj hertil de mere end 1.000 ofre i sttimor . Og s medregner vi endda ikke den store uro og blodsudgydelserne i Atjeh , Sulawesi og Irian Jaya .
<P>
Der kan med rimelighed forventes tre ting af den nye indonesiske regering , nemlig genopretning af den offentlige orden , forflgelse og afstraffelse af dem , der har blod p hnderne , samt en dialog med modstanderne .
For militr undertrykkelse af oppositionen frer kun til vold uden ende .
<P>
Den foreliggende beslutning indeholder en kraftig opfordring til de indonesiske myndigheder , og derfor sttter vi den gerne .
<P>
I mellemtiden har vi hrt , at n af de hovedskyldige i den sttimoreske tragedie , militsleder Tavares , pludselig gr ind for at oplse de morderiske bander og nsker at flge vejen til forsoning .
Tidspunktet for dette " omsving " er meget mistnkeligt , for i dag starter den internationale donorkonference for sttimor i Japan .
Det kan da ikke vre rigtigt , at brandstifterne fra i gr bliver til susidiemodtagerne af i morgen !
<SPEAKER ID=107 NAME="Verheugen">
Hr. formand , mine damer og herrer , Kommissionen hilser udtrykkeligt denne debat velkommen og hilser ogs de hidtidige indlg i debatten velkommen , fordi de viser , at Den Europiske Union er klar over sit ansvar for udviklingen i Indonesien , og at den ogs fremover vil arbejde for at udvikle et stabilt , demokratisk samfund i Indonesien .
Det er princippet for vores politik , og det bliver der ikke ndret p .
<P>
Jeg er enig med dem , som har henvist til , at der ud over alle bekymringerne ogs findes meget positive initiativer i Indonesien , som man br sttte .
Den nye regering er demokratisk valgt .
Vi har indtryk af , at den engagerer sig i at f lst de ptrngende problemer .
Den bestrber sig p at lse de regionale uroligheder , som er blevet nvnt , i Aceh og Irian Jaya og de etniske spndinger p Molukkerne gennem fredelig dialog og med forfatningsreformer , og jeg tror ogs , det er srligt vigtigt , at der findes en national kommission for menneskerettigheder , som beskftiger sig med menneskerettighedssprgsml .
<P>
Efter Kommissionens opfattelse kan regionale spndinger og krav om strre autonomi eller uafhngighed kun hndteres , hvis der bliver indfrt et regime i Indonesien , et system , som faktisk sikrer et klart politisk ansvar og gennemsigtighed i statsledelsen , og som opfylder forventningerne hos det store flertal i befolkningen , som nsker demokrati .
<P>
Kommissionen er klar over , at Indonesien fortsat str over for vldige udfordringer .
Jeg vil frst og fremmest nvne de ndvendige reformer af hren og indfrelse af et stabilt system med en retsstatslig orden .
Hertil hrer ogs bekmpelse af korruptionen , lsning af de sociale problemer i klvandet p den konomiske krise i Asien og ndvendigheden af at f den hrdt ramte indonesiske konomi i gang igen .
<P>
Lad mig i denne forbindelse komme med et par bemrkninger om sttimor , og s vil jeg ogs sige noget om vbenembargoen .
Jeg tror , at genopbygningen i sttimor udgr en ganske srlig udfordring for det internationale samfund .
Timor er mrket af skadernes og voldens omfang og den srlige politiske situation .
Derfor vil og m vi inden for FN ' s rammer bidrage til en omfattende lsning af dette sprgsml .
Hertil hrer ogs problemet med , hvordan denne stat skal opbygges , og hvordan menneskerettighederne skal garanteres i denne stat .
<P>
Kommisionen har allerede engageret sig i dette sprgsml og vil fortsat gre det .
Sttten til sttimor er for os en hjt prioriteret opgave .
Det blev udtrykt med min kollega Nielsons besg i st- og Vesttimor for f uger siden .
Kommissionen har indtil nu stillet 33,5 millioner euro til rdighed for humanitr hjlp og genopbygning .
Kommissionen deltager ogs i donorkonferencen i Tokio , som netop blev nvnt , og som begynder i morgen .
Her skal der vedtages et konkret program .
Kommissionen vil srge for , at der er tekniske medarbejdere til stede i Dili for at sikre , at programmerne kan gennemfres effektivt .
<P>
Jeg tror , at den helt umiddelbare opgave i sttimor nu bestr i at gennemfre de ndvendige humanitre foranstaltninger p en effektiv mde .
Hjemsendelsen af flygtningene er begyndt .
Den indonesiske regering har forsikret , at processen med frivillig hjemvenden snart vil vre afsluttet .
Vi vil flge dette meget nje og sge at pvirke den indonesiske regering , hvis vi konstaterer forsinkelser .
<P>
Efter vores opfattelse skal FN have den frende rolle i forbindelse med koordinering af alle donorernes anstrengelser .
Derfor skal alle donorer efter Kommissionens opfattelse arbejde tt sammen med UNTAET .
Befolkningen i sttimor br medvirke til alle aspekter af genopbygnings- og udviklingsprocessen .
Efter Kommissionens opfattelse spiller det rdgivende rd , hvor ogs forskellige politiske grupperinger er reprsenteret , en vigtig rolle .
Alt i alt er der alts i Indonesien og sttimor p den ene side positive tegn , men p den anden side stadig grund til uro og bekymring .
Det er jo ogs grunden til , at Europa-Parlamentet anser denne debat for ndvendig , og det stemmer helt overens med Kommissionens overvejelser .
<P>
De ved , at sprgsmlet om vbenembargoen , som er blevet nvnt flere gange , udelukkende hrer under Rdet .
Jeg kan derfor kun g til grnsen af det , som jeg m . Men jeg tror nok , jeg kan sige , at Kommissionen hber , at de argumenter , der er blevet fremfrt her , ikke bare kommer til Rdets kendskab , men at Rdets medlemmer ogs tager dem efterretteligt .
<SPEAKER ID=108 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i eftermiddag kl . 17.30 .
<CHAPTER ID=6>
Fredsprocessen i Sierra Leone
<SPEAKER ID=109 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B5-0333 / 1999 af Lucas m.fl. for Verts / ALE-gruppen om Sierra Leone ;
<P>
B5-0340 / 1999 af Kinnock og Howitt for PSE-gruppen om fredsprocessen i Sierra Leone ;
<P>
B5-0352 / 1999 af Thors m.fl. for ELDR-gruppen om fredsprocessen i Sierra Leone ;
<P>
B5-0367 / 1999 af Ferrer m.fl. for PPE / DE-gruppen om situationen i Sierra Leone .
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Hr. formand , efter otte rs infernalsk borgerkrig gr det slet ikke godt i Sierra Leone .
Der blev ganske vist underskrevet en fredsaftale i juli i Lom , men vi m konstatere , at et undersgelseshold fra FN den 22. november fastslog , at situationen igen er forvrret meget .
Volden mod borgerne i bestemte omrder fortstter ligesom mord , voldtgt , fngslinger af brn og brn med vben .
Jeg har to konkrete sprgsml , hr. formand , som vi skal tnke over som Kommission , hr. kommissr , og som Union .
Kan vi tillade , at denne vbenhandel fortstter ?
Vi ved , at diamanter , og isr smuglede diamanter , spiller en meget stor rolle .
Kan vi fortsat lukke jnene for dette ?
<P>
For det andet . For at overvge overholdelsen af fredsaftalen blev der lovet fredsbevarende FN-styrker .
Er disse troppers mandat strkt nok , eller kan vi ikke gre mere end blot at betale nogle lejesoldater , som befinder sig i sikre zoner ?
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="EN" NAME="Nicholson of Winterbourne">
Situationen i Sierra Leone er fortsat yderst ustabil .
Fredsaftalen har kun givet bedre betingelser for et meget lille antal i RUF-hierarkiet .
Nu hvor regntiden i Sierra Leone er holdt op , er volds- og terrorkampagnerne mod civilbefolkningen genoptaget .
<P>
Hvis vi skal have forbedret forholdene , m vi ndre regeringens kvalitet .
Det var et land med hj uddannelse og en hj grad af lovlydighed .
Det er blevet delagt af international pengehvidvask : Det er lettere at bytte diamanter internationalt end at veksle penge .
Men de fattige har respekt for bde uddannelse og humanitre vrdier og for demokrati .
Snart kommer der et nyt valg .
Vi br sttte dette initiativ i retning af demokrati .
De har fortjent deres chance for at stemme .
Jeg opfordrer Europa-Parlamentet og Kommissionen til straks at bevilge sttte til uddannelse , elementr retfrdighed og demokrati .
<SPEAKER ID=112 LANGUAGE="ES" NAME="Ferrer">
Hr. formand , efter otte r - som vi er blevet mindet om - med en blodig borgerkrig betd den fredsaftale , som blev underskrevet den 7. juli i r , en chance for at afslutte denne tragiske periode og p fredelig og holdbar vis at f lst en konflikt , som har forrsaget utrolige lidelser for befolkningen .
De forhbninger , som denne aftale tillod os at have , er imidlertid ikke blevet opfyldt , og i dag , fem mneder senere , kan vi med dyb bekymring og beklagelse konstatere , at de oprrske angreb mod de civile , drabene og voldtgterne ikke er blevet frre , men derimod er taget til i omfang .
<P>
Vi kristelige demokrater , som altid har vret fortalere for dialogens og forsoningens vej , vil derfor gerne gentage vores mest dybtflte fordmmelse af de voldshandlinger og angreb mod menneskerettighederne , som fortsat finder sted , og beklage forsinkelsen i udviklingen af fredsprocessen .
Men vi vil isr opfordre konfliktens parter til en gang for alle at nedlgge vbnene og overholde forpligtelserne i aftalen .
Men ord er ikke nok , og der er behov for fakta , og vi beder derfor indtrngende om , at der trffes foranstaltninger , og at der stilles midler til rdighed , som vil gre det muligt at opfylde denne aftale .
Det er isr ndvendigt , at FN ' s Sikkerhedsrd beslutter sig til at indstte de internationale fredsstyrker .
Og det er ligeledes ndvendigt , at der bliver afsat de ndvendige ressourcer til at gennemfre denne aftale ; ikke mindst - som det allerede er blevet nvnt - dem , der drejer sig om sttte til udvikling og undervisning , om alle de foranstaltninger , som gr , at befolkningen i Sierra Leone endelig kan finde sig selv igen og leve i fred , frihed og demokrati .
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="NL" NAME="Van Hecke">
Hr. formand , situationen i Sierra Leone er farlig , ikke kun for Afrika , men for hele verden .
I juli blev der indget en fredsaftale mellem regeringen og RUF-oprrerne .
Meget prisvrdigt , hvis det ikke drejede sig om n af de mest grusomme oprrsgrupper i verden uden politisk baggrund bortset fra at tilrane sig kontrollen over diamanterne .
Fredsaftalen indebrer bl.a. generel amnesti , ogs for forbrydelser mod borgerne .
Den tilbyder oprrerne flere ministerposter og ogs det vigtige formandskab for et udvalg , som har befjelser vedrrende forarbejdning og eksport af mineraler . Det er et foruroligende signal .
Et signal om , at vold virker , og lemlstelse af og mord p borgere ikke bliver straffet , men at det lnner sig . At hvilken som helst krigsherre kan starte en vbnet kamp mod en demokratisk valgt regering og ogs blive belnnet for det .
Fredsaftalen er for regeringen en pragmatisk lsning .
Prsident Kabbah har jo ikke nogen hr .
Han er fuldstndig afhngig af den vestafrikanske fredshr ECOMOG og isr af nigerianerne . Men de har for nylig udtalt , at de trkker sig tilbage fra denne blodige kamp .
Det betyder , at prsidenten str med ryggen mod muren .
Derfor skal EU kraftigt opfordre FN til hurtigt at indstte den fredsbevarende styrke for at standse volden .
Derfor skal der flere midler til programmet for at afvbne oprrerne .
<P>
Til sidst skal vi fortstte med at sl til lyd for en form for retfrdighed for de mange tusinde ofre for denne voldsbevgelse .
Hvis det ikke sker , s truer en situation som den i nabolandet Liberia , hvor folk vlger en krigsherre , fordi de er bange for , at han ellers griber til vben p ny .
Sdan noget er efter min mening uacceptabelt .
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="NL" NAME="van den Bos">
Hr. formand , de , som kalder de nuvrende grusomheder for bestialske , fornrmer dyrene .
Efter otte rs borgerkrig s det endelig ud til , at man var p vej mod fred , men de afskyelige grusomheder over for isr kvinder og brn fortstter .
Brnesoldater misbruges i stort omfang til de voksnes onde forml .
Det er umuligt at stabilisere og opbygge landet , s lnge nedslagtningen af borgerne fortstter .
Europa skal bidrage finansielt til gennemfrelsen af DDR-programmet .
Diamantsmugling skal modarbejdes effektivt , og europisk sttte til rehabiliteringsprogrammerne er ogs meget vigtigt , hvilket ogs glder psykisk og fysisk hjlp til ofrene .
For at opn varig fred er det endvidere ndvendigt , at de skyldige straffes og ikke udnvnes til ministre .
Hvornr kommer disse dyr tilbage i deres bure ?
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Hr. formand , som mange tidligere talere har sagt , er Sierra Leone det absolut vrste eksempel p , hvad der sker , nr et land anvender brnesoldater .
I vores finlandske aviser kunne vi for nogle uger siden lse om en 18-rig pige , som var blevet tvangsrekrutteret , amputeret og voldtaget .
Hun s ingen fremtid og intet hb .
For mig reprsenterer hun alt det forfrdelige og tvinger os til at tnke over , hvad vi kan gre .
Desuden kan vi notere os , at en tredjedel af de brnesoldater , der rekrutteres i Sierra Leone , netop er piger .
<P>
Vi m forlange - jeg hber , at Kommissionen ogs gr det - at prsidenten respekterer den aftale , som engang blev indget med UNICEF .
Den indebrer , at UNICEF skal have lov til at arbejde i landet for at rehabilitere brn med psykiske skader .
Jeg tror , at UNICEF er den organisation , som har langt den strste erfaring med dette arbejde .
Jeg tror derfor , at vi fremover skal sttte netop denne organisation p alle mulige mder . Det er nemlig frst og fremmest de psykiske skader , som brn lider af , og som gr , at mange af dem vender tilbage til de militre krfter .
Det er dette , der er en af de alvorligste fremtidstrusler .
<SPEAKER ID=116 NAME="Verheugen">
Hr. formand , mine damer og herrer , ogs her vil jeg p Kommissionens vegne gerne udtrykkeligt hilse det velkommen , at Europa-Parlamentet behandler dette emne i dag .
Jeg tror , det er meget vigtigt , at vi gr det klart , at menneskerettighedskrnkelser af den skrkkelige art , som vi har set og ser i Sierra Leone , er noget , som vedkommer os som europere , fordi menneskerettigheder og menneskevrdighed efter vores opfattelse er udelelige i hele verden , og fordi vi ikke vil tolerere denne selektive opmrksomhed , som frer til , at vi i hjere grad lader os pvirke af voldelige handlinger i nrheden af os selv end af udbrud af vold af den type , som vi nu har set i Sierra Leone gennem mange r .
<P>
Jeg er enig med dem , som har sagt , at der kun findes f konflikter i verden , som forlber s barbarisk , s blodigt og desvrre med s lidt hb - hvad angr en politisk lsning - som denne konflikt i Sierra Leone .
<P>
Den fredsaftale , der blev indget i juli , blev i sin tid hilst velkommen af Den Europiske Union .
Vi opfordrede alle parter til at medvirke til gennemfrelsen og erklrede os ogs selv parat til at deltage .
Vi var klar over , at det ville blive meget vanskeligt . Vi var klar over , at faktisk alle forudstninger for et fungerende , stabilt , demokratisk og retsstatsligt samfund i Sierra Leone skal skabes p ny , og at viljen til at samarbejde kun er begrnset .
Derfor er vi lige som Parlamentet overordentligt bekymrede over de seneste overtrdelser af vbenhvilen , og vi er bekymrede over , at det gr meget trgt med at realisere fredsaftalen , i det omfang det overhovedet sker .
<P>
Alligevel m vi stille os selv det sprgsml , hvad man kan gre for at hjlpe de forpinte ofre for denne konflikt .
Bare at konstatere , at der hersker skrkkelige tilstande i landet , bringer os ikke videre . Derfor yder vi i frste omgang konkret hjlp til resocialisering i forbindelse med programmet til afvbning , demobilisering og resocialisering .
<P>
Siden 1997 har Kommissionen med sit rehabiliteringsprogram finansieret genopbygningen af den sociale og konomiske infrastruktur , som blev delagt i krigen .
Ved hjlp af dette program fr familier , som slr sig ned , samt tidligere soldater arbejdspladser og indkomst .
I jeblikket arbejdes der p et strre program i strrelsesordenen ca . 20 millioner euro til sttte til genopbygning og resocialisering .
Dette program skal aflse det nuvrende program , som slutter i midten af det kommende r .
<P>
Yderligere hjlp til genetablering af samfund p landet ydes i form af landbrugsmateriel og finansieres med midler fra budgetposten for ernringssikkerhed .
<P>
Ogs ECHO vil fortsat yde humanitr hjlp .
I 1999 modtog ngo ' er og FN-organisationer 14 millioner euro til hjlp til befolkningen , som mtte lide under krigen .
Det omfatter hjlp til flygtninge fra Sierra Leone i nabolandene Liberia og Guinea og , som det blev nvnt her , hjlp til ngo ' er , som yder psykosocial hjlp i lejrene for de fordrevne , som har startet hjlpeprogrammer for demobiliserede brnesoldater , og som tager fat p dette srligt grusomme problem med de amputerede brn for dog at bne et livsperspektiv for dem .
Den forrige taler sagde , at disse brn ikke har noget perspektiv .
Det tror jeg ikke , vi bare skal acceptere , vi br derimod gre alt , hvad vi kan , for trods alt at give disse brn mulighed for et menneskevrdigt liv .
<P>
Jeg vil gerne minde om , at omfanget af den humanitre hjlp i Sierra Leone ikke afhnger af de midler , der er til rdighed , men af sikkerhedssituationen i selve landet .
<P>
I jeblikket begrnses hjlpeorganisationernes arbejde strkt af den usikkerhed , der hersker i landets nordlige og stlige provinser .
UNAMSL-styrkernes ankomst , det vil sige FN-missionen i Sierra Leone , i denne mned bliver afgrende for , om der kommer yderligere skub i afvbningsprocessen , og sikkerhedssituationen dermed kan forbedres .
<P>
Man er i jeblikket i gang med at forberede yderligere hjlp fra Kommissionens side i r 2000 .
Vi frer forhandlinger med UNICEF og socialministeriet om yderligere hjlp til de brn , der er ramt af krigen , og med forskellige grupper i det civile samfund .
Jeg vil gerne udtrykkeligt understrege , at Kommissionen altid er parat til at undersge forslag fra disse grupper til aktioner p menneskerettighedsomrdet .
Kommissionen er ogs parat til at undersge , om den sandheds- og forsoningskommission , som er under opbygning , kan finansieres med midler fra budgetposten for menneskerettigheder og demokrati .
<SPEAKER ID=117 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i eftermiddag kl . 17.30 .
<CHAPTER ID=7>
Menneskerettigheder
<SPEAKER ID=118 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
Ddsstraf ( Virginia , Yemen )
<P>
B5-0335 / 1999 af Frassoni for Verts / ALE-gruppen om den italienske statsborger Derek Rocco Barnabei , der er dmt til dden i Virginia , USA ;
<P>
B5-0341 / 1999 af Dez Gonzlez m.fl. for PSE-gruppen om ddsstraffen mod de europiske statsborgere Nabil Nanakli i Yemen og Derek Rocco Barnabei i Virginia , USA ;
<P>
B5-0347 / 1999 af Malmstrm for ELDR-gruppen om ddsstraffen mod to europiske statsborgere Rocco Barnabei og Nabil Nanakli ;
<P>
B5-0368 / 1999 af Gemelli og Grossette for PPE / DE-gruppen om den italienske statsborger Derek Rocco Barnabei , der er dmt til dden i Virginia , USA ;
<P>
B5-0369 / 1999 af Garca Orcoyen Tormo og Salafranca Snchez-Neyra for PPE / DE-gruppen om ddsstraffen mod den spanske statsborger Nabil Nanakli i Yemen .
<P>
Kvinders stemmeret i Kuwait - B5-0342 / 1999 af Grner m.fl. for PSE-gruppen om valgret for kvinder i Kuwait ;
<P>
B5-0351 / 1999 af Thors for ELDR-gruppen om forkastelsen af forslag til lov om valgret for kvinder af parlamentet i Kuwait ;
<P>
B5-0370 / 1999 af Maij-Weggen m.fl. for PPE / DE-gruppen om valgret for kvinder i Kuwait ;
<P>
B5-0379 / 1999 af Evans m.fl. for Verts / ALE-gruppen om valgret for kvinder i Kuwait ;
<P>
B5-0383 / 1999 af Eriksson for GUE / NGL-gruppen om valgret for kvinder i Kuwait .
<P>
Kvinders situation i Afghanistan- B5-0343 / 1999 af Dez Gonzlez m.fl. for PSE-gruppen om situationen for kvinder i Afghanistan ;
<P>
B5-0346 / 1999 af Malmstrm for ELDR-gruppen om situationen i Afghanistan ;
<P>
B5-0371 / 1999 af Ferrer m.fl. for PPE / DE-gruppen om kvinders situation i Afghanistan ;
<P>
B5-0378 / 1999 af Jillian Evans m.fl. for Verts / ALE-gruppen om kvinders situation i Afghanistan ;
<P>
B5-0384 / 1999 af Morgantini m.fl. for GUE / NGL-gruppen om kvinders situation i Afghanistan .
<P>
Politiske fangers vilkr i Djibouti- B5-0348 / 1999 af Haarder for ELDR-gruppen om politiske fangers vilkr i Djibouti ;
<P>
B5-0372 / 1999 af Bushill-Matthews m.fl. for PPE / DE-gruppen om situationen i fngslerne i Djibouti ;
<P>
B5-0385 / 1999 af Sylla m.fl. for GUE / NGL-gruppen om situationen i Djibouti ;
<P>
Anholdelsen af formanden for Nicaraguas revisionsret- B5-0375 / 1999 af Liese m.fl. for PPE / DE-gruppen om arrestationen af Agustn Jarqun , formanden for revisionsretten i Nicaragua .
<P>
Ddsstraf ( Virginia , Yemen )
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="DE" NAME="Messner">
Hr. formand , jeg er glad for , at vi i Europa kan sige , at ddsstraffen er afskaffet .
Afskaffelsen af ddsstraffen er s at sige en del af vores kultur .
Desvrre var det ikke muligt at vedtage denne afskaffelse i FN i 1999 .
Vi ved alle , at ddsstraffen fortsat str p dagsordenen i Iran , Tyrkiet , Kina og Yemen .
Jeg synes , det er srligt tragisk , at ddsstraffen stadig opretholdes i Amerika , det land , som har gjort frihed og menneskerettigheder til en ledestning .
I denne mned venter to EU-borgere p ddsstraffen , nemlig en spanier i Yemen og en italiener i USA . Den sidstnvnte , hr .
Barnabei , skal henrettes i r 2000 .
Hr . Barnabei , som tidligere har haft et uplettet ry , beskyldes for at have drbt en ung kvinde .
Det vedkommer mig for s vidt , at han er italiensk statsborger som jeg selv .
<P>
Ikke bare fordi frende amerikanske retsteoretikere henviser til , at der kan vre tale om en juridisk fejl i denne sag , som det ofte er tilfldet , men ogs fordi der er tale om en EU-borger , beder jeg Kommissionen og naturligvis ogs Parlamentet om at gre alt for at f ndret denne ddsstraf , mske til fngsel p livstid , eller i frste omgang at f den udsat .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="ES" NAME="Dez Gonzlez">
Hr. formand , Europa-Parlamentet m nu endnu en gang udtale sig imod ddsstraf , imod den strste overtrdelse af menneskerettighederne , som fortsat begs i verden , og som til alles skam tit og ofte finder sted med hjemmel i love , som er udarbejdet af mnd , der reprsenterer den folkelige suvernitet .
<P>
I dag taler vi rent faktisk om to europiske borgeres straf , en spanier og en italiener , som er dmt til dden i henholdsvis , som det allerede er blevet sagt , Republikken Yemen og De Forenede Stater .
<P>
I det konkrete tilflde med den spanske borger , Nabil Nanakli , forholder det sig ydermere sledes , at der ikke er tilstrkkelige oplysninger om sagen , om fngslingen og fangens aktuelle situation , hvilket ydermere har mobiliseret hele det muslimske samfund .
<P>
Vi har her fra salen bekrftet , at der ikke findes nogen retfrdig ddsdom , at der ikke findes noget menneske , som kan dmme et andet menneske til dden og henrette det , at man ikke kan pkalde sig nogen lov , nogen suvernitet eller nogen stats uafhngighed , som kan retfrdiggre dette attentat mod selve livet .
Forsvaret af menneskerettighederne findes i selve hjertet af vores Union .
Globaliseringen af menneskerettighederne skal vre vores grundlggende ml .
Den erklring , jeg her kommer med , er ikke nogen humanitr erklring , som Parlamentet kommer med igen .
Den er en politisk forpligtelse , det er politik med store bogstaver , det er Den Europiske Unions udenrigspolitik .
<P>
Derfor vil jeg gerne henlede opmrksomheden p punkt 5 i vores resolution , som siger , at vi gentager vores anmodning til Rdet om , at det i dets forhandlinger med tredjelande - med dem alle sammen - medtager " afskaffelsen af ddsstraffen som en klausul til respekt af menneskerettighederne " .
Vi forventer et svar fra Rdet , der gr i denne retning . Et svar , men ogs en politisk forpligtelse .
<P>
Jeg har modtaget en bog , som er blevet udgivet i anledning af Europardets 50-rs dag , en bog , hvor der p forsiden str " Europa , alle under samme tag " .
Lad os vre ambitise , lad os udbrede det europiske tag , lad os udbrede vores civilisation , lad os fre en stning , som heldigvis ogs str i denne bog , ud i livet .
Som Albert Camus siger det : " Ni en el corazn de las personas ni en los hbitos de la sociedad habr paz mientras la pena de muerte no sea declarada fuera de la ley " ( Der vil hverken komme fred i folks hjerte eller i samfundets sder og skikke , fr ddsstraffen erklres ulovlig ) .
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="IT" NAME="Gemelli">
Hr. formand , for et kristent menneske er kravet om et moratorium for ddsstraf og om ddsstraffens afskaffelse ikke bare en pligt eller en ndvendighed , men et etisk valg , hvor man respekterer det menneske , der har beget en fejl , og som kan - og skal - forlses .
Vi er modstandere af enhver form for dd , som mennesker forrsager , ssom abort og aktiv ddshjlp .
<P>
Kravet har ikke noget at gre med , om man er dmt skyldig .
Vi ville ogs krve et moratorium , hvis den dmte havde erkendt sig skyldig , og det gr vi i endnu hjere grad , nr der hersker begrundet tvivl om vedkommendes skyld .
Nr vi p baggrund af de formelle dokumenter om borgerlige rettigheder anmoder om humane forhold i fngelserne , er vi i endnu hjere grad modstandere af ddsstraffen , og vi forstr sledes ikke , hvordan lande , der anses for at vre civile , kan blive ved med at have nogle barbariske og uciviliserede bestemmelser .
<P>
Endelig vil jeg gerne understrege , at iflge den moderne opfattelse af undersgelserne af en straffedoms konsekvenser skal straffen have en opdragende funktion og give den borger , der har beget en fejl , mulighed for at blive resocialiseret og genindtage sin plads i det civile samfund .
Da vi er informerede om disse vrdier , gentager vi kraftigt vores krav om et moratorium for ddsdommen over de to dmte borgere i Virginia og Yemen .
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="IT" NAME="Sacconi">
Hr. formand , i vores indlg i dag vil vi ikke pberbe os noget abstrakt princip , men derimod forsvare en ung italienskamerikaner p 33 r , Rocco Derek Barnabei , som nu har boet p ddsgangen i et fngsel i Virginia i seks r og haft det daglige mareridt at risikere at d p grund af en forbrydelse , han med stor sandsynlighed ikke har beget .
Hvor mange andre mennesker befinder sig i hans situation ?
Hvor mange andre har ligesom ham heller ikke de forndne midler til at betale advokater og dyre undersgelser , som mske kunne f dem frifundet fuldstndigt ?
<P>
Det er vores pligt hele tiden at gre opmrksom p ddsstraffen og at blive ved med kraftigt at anmode om - hvilket paven ogs gjorde sidste sndag - at man i det mindste gennemfrer det moratorium , som Italien har foreslet de lande , der er med i FN .
Lad os bevare hbet om , at man vil indlede det tredje rtusinde med en godkendelse af dette forslag .
<P>
I mellemtiden fortstter vi med at gre et konkret stykke arbejde og sttte initiativer ssom regionen Toscanas indsamling af midler , der kan gre det muligt for Rocco Barnabei at f foretaget den dna-prve , som beviser hans uskyld , og vi opfordrer Dem , hr. formand , til at udnytte alle de muligheder , De har til rdighed , for at lade de amerikanske myndigheder f kendskab til Parlamentets og EU-institutionernes holdning .
<P>
Kvinders stemmeret i Kuwait
<SPEAKER ID=123 NAME="Karamanou">
Hr. formand , det er virkeligt srgeligt her i det 20. rhundredes skumring , et rhundrede , som er positivt kendetegnet ved kvindernes fredelige revolution , at der endnu findes lande som Kuwait og Afghanistan , hvor halvdelen af befolkningen , kvinderne , endnu ikke har fet selv de mest fundamentale menneskerettigheder .
<P>
Det , som skete i Kuwaits tilflde i slutningen af november , hvor parlamentet med 32 stemmer imod og 30 for forkastede forslaget om anerkendelse af kvinders ret til at vlge og blive valgt , er ikke blot en overtrdelse af kvindernes menneskerettigheder og en frastdende politisk handling , men paradoksalt nok ogs en overtrdelse af selve Kuwaits grundlov , som i artikel 29 fastslr , at alle borgere er lige for loven uanset kn , religion , race eller national herkomst .
Desuden er Kuwait medunderskriver af FN ' s internationale traktat om afskaffelse af enhver form for forskelsbehandling mod kvinder .
Det ser ud til , at den lovgivende forsamling - naturligvis alle mnd - hverken fler sig bundet af landets konstitution , af lovene , af deres internationale forpligtelser eller af den politiske vilje hos landets ledelse , som satte det omtalte dekret til afstemning .
Men denne beslutning er ud over den middelalderlige kvindeforagt , som den udsender , og dens dybt antidemokratiske karakter et klart budskab om en reaktion mod ethvert forsg p at modernisere og demokratisere landet .
<P>
Derfor er det ndvendigt , at Europa-Parlamentet i dag sender et tydeligt budskab om sttte og solidaritet over for kvinderne i Kuwait , som kmper for at opn deres fundamentale rettigheder .
Vi beder desuden reprsentanten for nationalforsamlingen om at gre alt for , at sprgsmlet igen bliver taget op til behandling , og kvinderne i Kuwait kan ydes retfrdighed , s de opnr fulde politiske rettigheder inden det nste valg i 2003 : Nemlig retten til at vlge og blive valgt .
<SPEAKER ID=124 LANGUAGE="EN" NAME="Nicholson of Winterbourne">
Hr. formand , Kuwait giver mange muligheder for dygtige kvinder i dag . Dr .
Rasha Al-Sabah , der lnge har vret viceminister for hjere uddannelse , har selskab af dr . Fayezah Al-Khorafi , der er rektor for universitetet i Kuwait , af Hendes Excellence Nabila Al-Mulla , der er Kuwaits ambassadr i strig , af Siham Ruzuqi , som er assisterende viceminister i Olieministeriet , af en anden assisterende viceminister , Sarah Duwaisan , i Planlgningsministeriet , og i det civile liv af Shaikha Hussah Al-Salim Al-Mubarek Al-Sabah , som er direktr for Dar Al-Athar Al-Islamiya , Det Islamiske Museum i Kuwait .
<P>
Det er ikke overraskende med denne liste over , hvor langt hjt kvalificerede kvinder i Kuwait er net , at Hans Hjhed , Prinsen af Kuwait , den 16. maj 1999 udstedte en forordning , der gav kuwaitiske kvinder stemmeret og ret til at stille op til parlamentet . Men det er parlamentet , der har afvist dette .
Til trods derfor er det kuwaitiske parlament anderledes end andre parlamenter i Den Arabiske Golf .
De 50 medlemmer af parlamentet er valgt , de bliver ikke udpeget , som det sker i andre arabiske Golfstater .
<P>
Parlamentets medlemmer kan nr som helst stille sprgsml til ministrene i parlamentet .
Disse sprgsml kan vre s skrappe , at det endog kan fre til , at ministre gr af .
Desuden kontrollerer parlamentet regeringens finanslov .
<P>
Jeg tror , der skal finde en anden afstemning sted inden lnge , mske i lbet af 2-3 mneder , for dette er et demokratisk valgt parlament .
Det er utnkeligt , at man ikke i et demokrati til sidst skulle n frem til almindelig valgret . Som parlamentariker opfordrer jeg derfor mine medparlamentarikere - her og ogs i vores nationale parlamenter - til at opfordre Kuwaits parlamentarikere til at give kvinder ret til at stemme og stille op til parlamentet .
Det er et historisk fremskridt , som jeg ikke tror , de vil fortryde .
<SPEAKER ID=125 LANGUAGE="NL" NAME="Martens">
Hr. formand , jeg vil behandle beslutningen om kvinders stemmeret i Kuwait , hvor situationen giver anledning til stor bekymring .
Det drejer sig om menneskets grundlggende rettigheder .
Denne ret er ogs fastsat i Kuwaits grundlov , som beslutningen ogs fastslr , og det er naturligvis godt , at regeringen i Kuwait og parlamentet har ivrksat implementeringen . Det er desvrre sket p en meget uheldig mde .
Lovforslaget blev forkastet af to grunde .
Det er for det frste ikke indgivet p den rigtige mde .
Emiren gjorde det i ferien . Den anden grund er , at baglandet ikke gr ind for lovforslaget , det vil sige , at problemet alts ogs ligger hos baglandet .
Emiren indgav alts lovforslaget i ferieperioden .
Derfor har de parlamentsmedlemmer , som var enige i indholdet , stemt imod som protest mod proceduren .
Det gjaldt ogs for de 15 ministre , der har stemmeret i parlamentet .
<P>
Det andet problem er isr de lokale myndigheder .
Det er alle mnd , og de er ikke interesserede i , at kvinder tager del i den lokale forvaltning .
Derfor har parlamentsmedlemmerne stemt imod isr af angst for deres bagland - der findes ingen partier , idet man vlges direkte - men ogs af frygt for deres egen stilling .
<P>
Det er grunden til mit indlg , hr. formand .
Hvis der i beslutningens punkt 4 medtages , at der skal sendes en delegation til Kuwait , skal problemet om lokalforvaltningen ogs drftes , samt proceduresprgsmlet , for det er meget uheldigt , hvis et s vigtigt lovforslag ikke vedtages p grund af en procedurefejl .
Det ville glde mig , hvis denne beslutning vedtages .
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="EN" NAME="Evans, Jillian">
Hr. formand , hver gang vi her i Europa-Parlamentet hrer om overtrdelser af basale menneskerettigheder , f.eks. retten til at stemme eller til at stille op til valg , br det tjene til at styrke vores egen beslutning om at fremme og forbedre demokratiet overalt i verden .
S selvom afstemningen i den kuwaitiske nationalforsamling den 30. november , der ngtede kvinder i Kuwait disse rettigheder , var en dyb skuffelse , giver den et vist hb for fremtiden .
Det at afstemningen i november var s tt , har styrket beslutsomheden hos de mnd og kvinder i Kuwait , der arbejder for denne lovndring .
De har lovet ikke at opgive kampagnen .
De har sat parlaments- og kommunevalgene 2003 som det tidspunkt , hvor kvinder for frste gang skal stemme i Kuwait .
De vil fremstte lovforslag om kvinders rettigheder hvert r i nationalforsamlingen , indtil de fr held hermed .
<P>
Mens vi fordmmer den kuwaitiske nationalforsamlings afgrelse af 30. november , er det ogs vigtigt for os at bruge vores stilling som valgte parlamentarikere til at opmuntre og sttte dem , der nsker at skabe forandring .
Det er trods alt ikke s lnge siden , at kvinder i mange lande i Den Europiske Union i revis mtte fre kampagne og protestere for at f ret til at stemme og stille op til valg .
Det var det , der skabte denne ndring .
<P>
I Det Forenede Kongerige blev stemmeretsbevgelsen f.eks. etableret i 1860 .
Det var frst i 1918 , at nogle kvinder - ikke alle - fik stemmeret .
Det var ikke fr 1928 , at alle kvinder i Det Forenede Kongerige fik stemmeret .
S vi har vret igennem sdanne kampagner fr i andre lande .
Hvis vi ser p det internationale niveau , havde kvinderne i 1990 ret til at stemme i nsten alle lande , hvor ogs mnd kunne stemme .
Kun Kuwait gav stemmeret til mnd , og ikke til kvinder .
<P>
Selvom det er vanskeligt for de fleste af os at forst et sdant system , har vi et ansvar over for dem , der arbejder der , s vi sttter dem p alle mulige mder .
<P>
Kvinders situation i Afghanistan
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="ES" NAME="Sornosa Martnez">
Hr. formand , jeg vil gerne takke resten af Parlamentets grupper for deres sttte og bidrag til dette initiativ til fordel for de afghanske kvinder .
Jeg tror , at alle kender deres situation , og at de derfor har stttet nvnte initiativ .
At forsvare deres rettigheder er ogs at forsvare vores egne rettigheder .
<P>
Den resolution , som vi drfter i dag , skal vre endnu et bidrag til at f stoppet den situation , som kvinderne i et land , Afghanistan , befinder sig i , hvor Taleban-styret med deres autoritre principper spreder terror blandt befolkningen og giver anledning til international bekymring .
Den offentlige henrettelse af Zaarmeena , forpligtelsen til at bre burkha , den manglende ret til sundhed og kvindernes manglende adgang til uddannelse er blot nogle eksempler p de benbare overtrdelser af menneskerettighederne , som begs i nvnte land .
Det er alvorlige overtrdelser af kvindernes rettigheder , som hver dag begs straffrit af en regering , som sttter og opfordrer til undertrykkelse og tortur af kvinder .
<P>
Dette Parlament , Europa-Parlamentet , er moralsk forpligtet til at give udtryk for sin solidaritet med de afghanske kvinder , til at anmode FN om at involvere sig mere aktivt , til at anmode medlemsstaterne om , at de bliver ved med at lade vre med at anerkende Taleban-styret , indtil det gr med til at respektere menneskerettighederne og ophrer med at diskriminere kvinderne .
Og vedtagelsen af denne resolution kan vre et skridt - om end det er lille - i den rigtige retning .
<P>
Vi kvinder udgr i dag 52 % af jordens befolkning , men ikke desto mindre er vi en af de grupper , som lider mest under marginalisering og diskrimination .
Tilfldet med de afghanske kvinder kan vi bruge til at visualisere problemet med den manglende respekt for menneskerettighederne , som hver dag finder sted i alle hjrner af kloden , og ogs her i vores Europa .
Her kender vi til handel med kvinder , til mord , mishandling osv . Mske kan vi ikke gre s meget i dette forum , men vi har pligt til at presse FN og vores stater .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="EN" NAME="Nicholson of Winterbourne">
Jeg tager ordet for at sige noget om kvinderne i Afghanistan .
P et tidspunkt , hvor julen nrmer sig , giver det os en mulighed for blandt de mange overtrdelser af menneskerettighederne i verden at forenes som muslimer og kristne mod det ondes krfter .
For bde islam og kristendommen hvder kvinders rettigheder , og de overtrdelser af kvinders menneskerrettigheder , der foregr i Afghanistan og har gjort det s lnge , strider mod islams etik .
Ingen ordentlig muslim i verden vil sttte den behandling af kvinder , som de dyriske afghanske sadister og torturbdler har udvet .
Det er helt utroligt , men det er en situation , hvor vi kan slutte os sammen og bruge vores krfter mod det talebanske samfund for at befri de stakkels kvinder .
<P>
Hvorfor har vi holdt os tilbage ?
Jeg skammer mig over det .
Jeg opfordrer alle til at gribe ind i Afghanistan , bde islamitter , kristne og jder sammen med hele verden .
Vi kan ikke holde os tilbage her ved rtusindskiftet : Befri disse stakkels kvinder nu !
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="ES" NAME="Ferrer">
Hr. formand , vi lever i en tid fuld af kontraster og selvmodsigelser . Og mens kvinden i Den Europiske Union nyder fuld anerkendelse af de rettigheder , som hun har , s ngtes hun i nogle lande endog retten til at vre , til at eksistere .
Mens en kollega her til formiddag ppegede den kendsgerning , at de tre institutioner i Den Europiske Union , der er ansvarlige for at underskrive budgettet , blev ledet af kvinder , og s denne kendsgerning som et symbol p det , det tredje rtusinde kan betyde for konsolideringen af ligeberettigelsen mellem mnd og kvinder , s ser vi , hvordan Taleban-styret i Afghanistan ikke alene ngter kvinderne - millioner af kvinder - retten til at udve deres mest elementre rettigheder - f.eks. retten til uddannelse , sundhed eller udvelse af et erhverv - dette styre begr ikke alene vold mod kvinderne , blot fordi de er kvinder , men ved at ngte dem adgang til at udve deres rettigheder ngter de dem ogs retten til at leve deres eget liv , til at vre en person .
<P>
Europa-Parlamentet , som altid er s opmrksom p menneskerettighedssagen , kan ikke uanfgtet leve med det , der er den strste overtrdelse af disse rettigheder : Den systematiske diskrimination og vold , som kvinderne er genstand for i Afghanistan i dag , og som den offentlige henrettelse af Zaarmeena blot er et tragisk bevis p .
<P>
Derfor nsker vi endnu en gang p det kraftigste at fordmme Taleban-styret .
Vi krver af det internationale samfund , isr af FN , men ogs af Den Europiske Union og dens medlemsstater , at de involverer sig med alle de forhndenvrende midler for at f gjort en ende p den ekstremt diskriminerende situation , som de afghanske kvinder befinder sig i .
Og vi nsker ikke mindst at sende et bevis p vores solidaritet med kvinderne i Afghanistan , s de bliver klar over vores forpligtelse til at blive ved med at arbejde for dem , s de fr deres vrdighed som personer tilbage .
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="EN" NAME="Evans, Jillian">
Hr. formand , jeg tilslutter mig holdningen hos de to forrige talere og glder mig meget over dette forslag til beslutning om at fordmme Taleban-styrets eklatante overtrdelse af menneskerettighederne i Afghanistan og i srdeleshed forflgelsen af afghanske kvinder under pberbelse af religion og kultur .
<P>
Det er kvinderne , det er get vrst ud over i den afghanske tragedie gennem rs krig .
De har vret udsat for mangfoldige overtrdelser af menneskerettighederne : voldtgt , seksuelle overgreb , tvungne gteskaber og prostitution .
Intimidering af kvinder har vret brugt som et middel til at vanre og umenneskeliggre hele samfund .
<P>
Siden det talebanske regime tog magten i 1996 , er de afghanske kvinders elendighedstilstand fortsat .
En barbarisk social kodeks er blevet indfrt , baseret p intimidering , ydmygelse og tvang over for den kvindelige del af befolkningen , som er blevet bervet alle elementre menneskerettigheder .
For afghanske kvinder eksisterer der simpelthen ikke frihed til at udtrykke sig , sge beskftigelse , g til kurser om sundhed og familieplanlgning , f en uddannelse , alle disse ting , sdan som vi kender dem .
Alligevel var det frst den 15. oktober i r , at Rdet tog initiativ til en luftembargo og fastfrysning af midler til talebanerne .
Det var ikke p grund af den apartheidlignende politik over for kvinder , men som flge af den talebanske beskyttelse af hr. bin Laden .
Ikke desto mindre mener jeg , at denne aktion br fortstte , indtil den uacceptable diskrimination mod kvinder hrer op .
<P>
Det blev udtrykt udmrket i det frste indlg , da det blev sagt , at dette beslutningsforslag kan spille en rolle i denne proces .
Det bliver mske kun en lille rolle , men vi har bestemt et ansvar som Parlament for at hjlpe med til at gre en ende p dette regime og dets umenneskelige politik .
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="IT" NAME="Morgantini">
Hr. formand , en usdvanlig afghansk pige p 21 r , som mirakulst er undsluppet fra Taleban-styrets umenneskelighed , og som i dag er flygtning sammen med hundredtusinder af andre kvinder , sagde til mig i Islamabad : " Nu , hvor du er i Europa-Parlamentet , s fortl om os !
Her , tag min burkha .
Vis den frem , og vis hele verden symbolet p og situationen for vores forngtede og indesprrede eksistens , vores kroppe , der krnkes , drbes og stenes " .
Derfor vil jeg i dag , nr jeg taler her i Parlamentet , tage burkaen p et kort jeblik .
Det er en gestus , som jeg viser alle de kvinder , der drbes , krnkes og forngtes i Afghanistan og i hele verden .
<P>
<P>
Kvinders rettigheder krnkes uophrligt i Afghanistan .
De afghanske kvinder og deres modstand har brug for vores solidaritet og vores indsats .
Vi beder derfor Parlamentet , Rdet , Kommissionen og FN om ikke at anerkende Taleban-styret og om at ivrkstte en handlingsplan til fordel for de ngo ' er , der arbejder i Afghanistan for de afghanske kvinders grundlggende rettigheder og for deres konomiske og sociale frigrelse , og til fordel for de ngo ' er , som hjlper de afghanske flygtningekvinder .
Men der er ogs en anden ting , som vi skal gre sammen , nemlig at give de kvinder , der er tvunget til at flygte fra Afghanistan , asylret og ret til bistand .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="FR" NAME="Boudjenah">
Hr. formand , hvorfor fremmane kvinders situationne i Afghanistan i forbindelse med den aktuelle og uopsttelige debat ?
Fordi , som n af de modige kvinder siger , som gr modstand og rber op for at fortlle verden om uhyrlighederne , jeg citerer : " diskrimineringen af kvinder er blevet et banalt problem i verden af i dag , men det , som disse kvinder for jeblikket gennemlever i Afghanistan , er magelst og uden fortilflde " .
<P>
S , ja , det er mere end uopstteligt ! Det har hastet siden 1996 .
Terror og fanatisme har snket sig over landet , siden talibanerne kom .
Kvinderne er for dem dyret i benbaringen , og det had , de slipper ls imod dem , er umenneskeligt voldeligt .
De er for fuld kraft udsat for segregation , ogs de sm piger .
De m ikke tage ordet , de har ingen ret til helbredspleje , ingen ret til arbejde .
De tvinges til at tildkke sig fra isse til fod , det vil sige til at leve i et omkringvandrende fngsel .
De bliver slet p gaden , ene og alene fordi de ikke p korrekt vis tildkker ansigt og hr .
Ud over de korporlige mishandlinger tyder alt p , at nsten samtlige kvinder , der lever i Afghanistan , udsttes for psykologisk pres , som kan fre til depressioner eller til selvmord .
Og situationen bliver hele tiden forvrret , fordi de sm piger ikke kan g i skole , efter de er fyldt ni r .
De direkte flger for alle brnene er dramatiske : t barn ud af fem nr ikke at blive fem r gammelt .
<P>
Disse livsvilkr er s meget mere uacceptable , som afghanske kvinder tidligere tog del i det offentlige liv som studenter , udvere af liberale erhverv , embedsmnd eller sgar parlamentsmedlemmer .
Denne behandling , som man som menneskeligt vsen finder det umuligt bare at forestille sig , er hverken et religist problem eller et sprgsml om kulturel tradition , som nogle gerne vil have os til at tro .
Det er et barbarisk system , som sprrer kvinder inde i denne status som undermennesker .
Denne apartheid kalder p en kraftig reaktion fra vores side .
Disse fanatikere m standses , de er magtbegrlige , og styret i Pakistan og dets koranskoler holder hnden over dem , men det gr desvrre ogs de amerikanske efterretningstjenester .
<P>
Adskillige kvindeorganisationer har igennem lngere tid opfordret samtlige nationer til at ge presset mod talibanerne .
FN og Den Europiske Union gr med rette deres bistand afhngig af , at menneskerettighederne overholdes .
Lige som vi gr i det beslutningsforslag , som jeg sammen med fru Morgantini opfordrer Dem til at stemme massivt for , appellerer jeg til Rdet om ikke at anerkende noget styre i Afghanistan , s lnge der dr opretholdes diskriminering p grundlag af kn , og om at reagere strkere , mindst lige s strkt som i forbindelse med bin Laden .
Desuden er der ngo ' er til stede i et lille omrde .
Dem m vi hjlpe , der m ivrksttes en veritabel handlingsplan for at sttte deres arbejde .
Derudover m vi hjlpe de afghanske kvinder , som befinder sig i Europa , hvor de organiserer sig .
De m modtage sttte og hjlp fra os .
<P>
<P>
Politiske fangers vilkr i Djibouti
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="EN" NAME="Khanbhai">
Hr. formand , Djibouti har en befolkning p en halv million , der bestr af to muslimske stammer , issaerne og afarerne .
Djiboutis nationale fortrin er dets havn og dets strategiske position ved Afrikas Horn .
Vestmagterne , herunder Frankrig , udnytter denne strategiske position .
Etiopien benytter dets havn .
Fanget i konflikten mellem afarerne og issaerne og sine problemer med nabolandene og med nsker og strategier fra de lande , der dominerer dets strategiske stilling , er landet fastlst i en situation , hvor det er desperat fattig og , naturligvis , udemokratisk .
<P>
Lederen af Djibouti i dag gr ting , som vi helt og aldeles afskyr .
Afarernes leder er fngslet uden rettergang , og hans tilhngere befinder sig i en forfrdelig situation .
Han er ved at blive blind .
Der hersker sdanne forhold i Djibouti i dag , at vi virkelig m se p vores politik , for landet har undertegnet Lom-konventionen , det fr sttte fra EU , og en af vores medlemsstater , Frankrig , er strategisk velplaceret og har betydelig indflydelse i Djibouti .
<P>
Den form for diktatur og terror mod civile og misbrug af ressourcer ved undvendige udgifter til vben for et land af den strrelse er totalt uacceptabel .
Det burde vre Afrikas Singapore eller Hongkong .
Det burde vre et meget velstende sted .
S jeg hber , at De alle vil sttte dette beslutningsforslag , der fordmmer de forfrdelige forhold for fanger og civile i Djibouti .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="FR" NAME="Sylla">
Hr. formand , kre kolleger , det var meget bevgende , da vi alle sammen i gr tildelte Sakharov-prisen til hr . Gusmo , som har vret fngslet af det autoritre styre i Djakarta .
Gennem ham belnner denne Sakharov-pris alle de menneskers kamp , som verden over kmper for mere retfrdighed , demokrati og frihed .
<P>
Derfor vil jeg vre Dem taknemmelig , hvis De vil ofre en srlig opmrksomhed p anslagene mod menneskerettighederne i Djibouti og i srdeleshed p de politiske fangers situation .
Dette s meget mere som , som det er blevet nvnt , mange at Unionens stater har meget nre forbindelser til Djibouti .
I gr protesterede mange sammenslutninger i Frankrig kraftigt , p et tidspunkt hvor Frankrig gr sig klar til p ny at yde dette land bistand .
<P>
Man skal vide , at hovedparten af landets egne budgetressourcer er get til at finansiere borgerkrigen .
I syv mneder er der ikke blevet udbetalt lnninger og pensioner .
Dette sker p trods af Parlamentets tidligere beslutninger , som stttes af rapporten fra Den internationale Menneskerettighedssammenslutning , som bekrfter , hvor utrygge fngselsforholdene er for de politiske fanger : pengeafpresning , ydmygelser og overgreb mod personers fysiske integritet er daglig kost i Djiboutis fngsler , i srdeleshed i fngslet i Gabode .
I dette fngsel havde 45 sultestrejkende fanger i maj mned ikke adgang til lgehjlp . Nogle dde af det .
Fangernes familier er udsat for vedvarende pression og trusler , kvinder voldtages og tortureres .
Hr , politi og gendarmeri gennemfrer militre operationer i distrikterne Tadjoura og Obock og udstter befolkningen i den nordlige del af landet for en selvmorderisk fdevareblokade .
<P>
Jeg skal minde om , at Djibouti er underskriver af Lom-konventionen , der i artikel 5 fastslr , at hjlp til udvikling er betinget af overholdelse af menneskerettighederne .
Og det indebrer efter min opfattelse i dag helt klart menings- og ytringsfrihed , retfrdig og rimelig rettergang , indsattes adgang til elementr pleje og krav om , at flygtede eller fordrevne befolkninger kan vende tilbage til deres oprindelige regioner .
<P>
Jeg synes , at Rdet og Kommissionen br gre deres yderste for , at Djibouti overholder de konventioner , landet har underskrevet .
Jeg synes ligeledes , der br findes en politisk og fredelig lsning hurtigst muligt .
<P>
Jeg vil slutte med simpelthen at sige , at det er vigtigt , at vores formandskab videresender denne beslutning til Rdet , til Kommissionen og til Den Paritetiske Forsamling AVS / EU .
Kre kolleger , dette rhundrede begyndte med Frste Verdenskrig og endte med skrkindjagende billeder af etnisk udrensning i Eksjugoslavien og i Rwanda .
Det er mit meget strke nske , at vi i dag vil vre ubjelige ansigt til ansigt med enhver form for daglige overgreb mod menneskerettighederne , for det er de sm feje handlinger , der frer til folkedrab .
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="FR" NAME="Boumediene-Thiery">
Hr. formand , kre kolleger , vi er srdeles foruroliget over menneskerettighedssituationen i Djibouti .
De politiske fanger tilbageholdes under rystende forhold : sammenstuvning i alt for sm celler , isolation , mangel p hygiejne og lgetilsyn .
Der er ved flere lejligheder meldt om udbrud af en tuberkuloseepidemi .
To fanger er allerede dde af mangel p pleje .
De politiske fanger har indledt sultestrejker for at protestere mod deres fngselsforhold , for at forlange lgebehandling samt for at forlange lsladelse i mangel p en retfrdig rettergang .
<P>
Vi skal erindre om , at flertallet af fangerne er genstand for forebyggende fngsling uden retsligt grundlag .
Blandt disse syge fanger befinder sig Mohamed Kadamiousouf , reprsentant i Europa for Fronten for genindfrelse af enhed og demokrati , som ulovligt blev udleveret af Ethiopien i 1997 , og som er i fare for at miste synet p grund af manglende pleje .
Da overholdelse af menneskerettighederne udgr et grundlggende element i samarbejdet og udviklingen mellem Den Europiske Union og Republikken Djibouti , forlanger vi , i respekt for disse principper , lsladelse af alle politiske fanger , adgang til lgebehandling - for alle fngslede - isr at der bevilges jeblikkelig hjlp til Mohamed Kadamiousouf , som er truet af blindhed - garanti for ytringsfrihed og politisk pluralisme , uundvrlige elementer for et demokrati , samt at undertrykkelsen af politiske modstandere ophrer .
Endelig anmoder vi Kommissionen om , at den tager alle de midler , den rder over , i anvendelse for at f menneskerettighederne overholdt i Djibouti .
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="FR" NAME="Bordes">
Hr. formand , jeg er forarget over fngselsvilkrene for de politiske fanger i Djibouti , men jeg er lige s forarget over hykleriet hos den franske stats ledere , som , hvis de ville , jeblikkelig kunne gre en ende p regimet i Djiboutis autoritarisme og afpresning .
For alle ved jo , nr alt kommer til alt , at regimet i Djibouti i strakt arm holdes ved magten af den franske stat .
Uden finansiel hjlp fra Paris , uden tilstedevrelsen af n af den franske hrs vigtigste baser i udlandet ville styret dernede ikke holde i en mned .
<P>
Den franske stats ledere , uanset hvilken politisk etikette de for jeblikket har , prker i Paris om menneskerettigheder , men sttter i Afrika eller i Asien regimer , som trder de mest elementre rettigheder og friheder under fode .
<P>
S , nr man alene farer op over for regeringen i Djibouti , s er det i bedste fald at maskere den franske regerings ansvar , men det er i virkeligheden at indest for en politik , der sttter et autoritrt og repressivt regime .
<P>
Vi kan kun tilslutte os protesten mod fngselsforholdene for de politiske fanger i Djibouti ved hjt og tydeligt at sige , at selvom fangevogterne nok befinder sig dernede , s er de virkeligt ansvarlige at finde i nogle af den Franske Republiks officielle paladser .
<P>
Anholdelsen af formanden for Nicaraguas revisionsret
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="DE" NAME="Liese">
Hr. formand , hr. kommissr Verheugen , mine damer og herrer , fngslingen af formanden for revisionsretten i Nicaragua , hr . Agustn Jarqun , og de institutionelle ndringer , som m fortolkes som en svkkelse af revisionsretten , fylder os med stor sorg .
Her er vi p linje med medlemsstaternes reprsentanter i Rdet , og hvis jeg har forstet det rigtigt , hr. kommissr Verheugen , ogs i overensstemmelse med Europa-Kommissionen .
Vi har netop erfaret , at Nicaraguas ambassadr i Bruxelles er trdt tilbage , fordi han ikke lngere nsker at reprsentere denne regering i Nicaragua p grund af begivenhederne i de sidste uger .
Hr . Agustn Jarqun er en rlig demokrat og har udfrt sit arbejde som formand for revisionsretten meget effektivt og uafhngigt .
Denne opfattelse deles ikke kun af os , som kender ham personligt , men ogs af hans kolleger i revisionsretterne i Mellemamerikas stater og i Caribien , som har valgt ham som formand for organisationen OCCEF .
Ogs reprsentanterne for Den Internationale Valutafond og Den Interamerikanske Udviklingsbank er kommet med lignende udtalelser .
<P>
benbart var hans arbejde s effektivt , at det ikke huede nogle medlemmer af den nuvrende og den tidligere nicaraguanske regering .
I de forlbne mneder har man fra regeringens side gennemfrt en systematisk svkkelse af revisionsretten .
Denne svkkelse kulminerede i en pagt , som regeringen har vedtaget sammen med et tidligere regeringsparti .
Denne pagt resulterer i afskaffelse af embedet som formand for revisionsretten og indsttelse af et partipolitisk domineret udvalg .
Den 10. november i r blev den hidtidige formand for revisionsretten Agustn Jarqun arresteret p grund af begivenheder , som efter vores opfattelse p ingen mde kan begrunde en arrestation .
<P>
Den Europiske Union og isr Europa-Parlamentet kan ikke acceptere , at revisionsretten svkkes systematisk .
Vi tvang som Europa-Parlament Europa-Kommissionen til at trde tilbage , fordi den ikke var i stand til at tilbagevise beskyldninger om ineffektiv forvaltning af midlerne , som var fremsat af Revisionsretten og andre i Europa .
Prv at forestille Dem , mine damer og herrer , hvad der ville vre sket , hvis formanden for Revisionsretten eller en fremtrdende reprsentant for en kontrolmyndighed var blevet kastet i fngsel med en meget tynd begrundelse .
Jeg tror , det ville have fremkaldt et enormt ramaskrig .
<P>
S vidt vi er orienteret , behver vi i jeblikket ikke at bekymre os om hr .
Jarquns helbred , men vil vil nje overvge , at man behandler ham ordentligt , og vi er isr bekymrede over forlydender om , at hans familie - isr hans datter - har vret udsat for fysiske overfald .
Jeg beder Kommissionen om ogs at holde et vgent je med dette .
<P>
Jeg vil nu tale p spansk til Nicaraguas prsident , hr. dr . Arnoldo Alemn .
<P>
Hr .
Prsident , hvis Deres folks ve og vel bekymrer Dem , s lad vre med systematisk at svkke " Contralora General " og dens medlemmer , og trk beslutningen om at nedlgge stillingen som chefrevisor , den skaldte " pagt " , tilbage .
<P>
Mange tak , mine damer og herrer .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="PT" NAME="Casaca">
Hr. formand , menneskerettigheder , frihed og et velfungerende demokrati er grundlggende vrdier , som ikke kan drages i tvivl .
Vi accepterer derfor ikke nogen som helst begrnsning i disse vrdier med begrundelse i national suvernitet eller geostrategisk ligevgt .
At der oprettes internationale straffedomstole , at forbrydelser mod menneskeheden ikke forldes , at menneskerettighedspolitikken ikke underordnes landenes handelsinteresser , er principper og mlstninger , som vi anser for helt grundlggende .
<P>
Muligheden for , at en retslig fremgangsmde benyttes til politiske forml , vkker bekymring hos os og berettiger en srlig opmrksomhed med hensyn til situationen i Nicaragua .
Vi mener derfor , at Europa-Parlamentet fortsat skal flge udviklingen , og at vi , sfremt det af os eller af anerkendte og trovrdige menneskerettighedsorganisationer konstateres , at noget sdant faktisk er tilfldet , br bruge al vores styrke til at gre en ende p den situation .
<P>
Nr dette er sagt , m vi , ogs i overensstemmelse med de principper , som vi str for , udvise stringens og omtanke , fr vi betvivler det , der er en retslig afgrelse i en suvern stat .
Desuden kan vi ikke blande os i den mde , som man i Nicaragua ser p uforenelighed af embedsmssige og politiske funktioner .
<P>
Vores indgriben m ikke foreg p grundlag af popularitetsmlinger for de forskellige prsidentkandidater eller med henvisning til de vigtigste valgtemaer , der diskuteres i en suvern stat , og som vlgerne i Nicaragua skal udtale sig om inden lnge , de vlgere , der er de eneste , som det tilkommer at udtale sig .
Her kunne vi godt tnke os at vide , hvad der ville vre jeres reaktion , hvis vi fremsatte et beslutningsforslag , der krvede , at en tidligere statsminister i en af medlemsstaterne skulle afgive selvangivelse om den kommission , som vedkommende mtte have fet ved vbensalg , idet man tog afst i opinionsundersgelser og lod hnt om landets egne institutioner .
<P>
Et beslutningsforslag af denne art ville vre mere rimeligt med hensyn til en af EU ' s medlemsstater end et tredjeland , men ville selv i dette tilflde vre et angreb p denne stats institutioner og dets borgeres evne til internt at lse det problem .
Derfor appellerer vi til PPE-gruppen om at udskyde denne afstemning til vores nste mde , og om at vi , hvis det i mellemtiden bekrftes , at hr . Agustn Jarqun faktisk er fngslet af politiske grunde , til den tid handler i overensstemmelse hermed .
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="NL" NAME="Maaten">
Hr. formand , Den Liberale Gruppe var meget tilbageholden med at gre denne beslutning til en hastesag .
Problematikken med hensyn til behandlingen af formanden for revisionsretten i Nicaragua , Agustn Jarqun , har stet p i mere end et r .
Det er naturligvis en meget alvorlig sag , som krver en grundig debat , men efter vores mening er det bedre , at det foregr i det kompetente udvalg og ikke p denne forhastede mde .
<P>
Det er en politisk sag .
Sprgsmlet er , om revisionsretten havde politiske motiver , da den beskyldte den demokratisk valgte regering for korruption .
Det er muligt , for Agustn Jarqun , der nu er arresteret , var en mulig prsidentkandidat .
<P>
Der er et andet sprgsml .
Er den nicaraguanske regering s korrupt , som Jarqun siger ?
Det er ogs muligt , for mange siger , at Jargun er meget retlinet .
Det er ikke vores opgave at trffe et partipolitisk valg i Nicaragua .
<P>
Hr. formand , sagen er nu , hvor den skal vre , nemlig hos dommeren i Nicaragua , og den skal derfor ikke vre , hvor den ikke hrer hjemme , nemlig i Parlamentet .
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="ES" NAME="Knrr Borrs">
Hr. formand , som medlem af Gruppen De Grnne / Den Europiske Fri Alliance og som baskisk deputeret vil jeg gerne starte med at sige , at Den Europiske Union allerede henvendte sig til Nicaraguas regering ad diplomatisk vej den 18. november for at finde en hurtig lsning p dette sprgsml , som vi beskftiger os med i dag , og for at f fjernet de hindringer , som modsatte sig Republikken Nicaraguas revisionsret " Contralora General " , og for ogs at sige det helt tydeligt til dem , at hvis ikke " Contralora General " bliver gennemsigtig , s kan de miste midlerne fra Den Europiske Union .
<P>
Man kan naturligvis stille sprgsmlstegn ved de midler , som hr . Jarqun har anvendt med et helt rimeligt ml , nemlig at undersge den galopperende korruption i Nicaragua , og som omfatter de hjeste embeder , som f.eks. har gjort republikkens prsidents formue nsten tusinde gange strre .
Men det , der slet ikke kan stilles sprgsml ved af enhver upartisk observatr , er , at det , man her har nsket , netop har vret at undg korruptionsundersgelsen , ydermere i forstelse med sandinisterne , og at f fjernet den person , der skulle vre oppositionsleder i Republikken Nicaragua .
<P>
Jeg hber , at Den Europiske Union griber ind , sdan som det er at nske .
<SPEAKER ID=141 NAME="Verheugen">
Hr. formand , mine damer og herrer , denne debat om menneskerettigheder viser endnu en gang , hvor ndvendigt det er , at vi i Den Europiske Union fortsat er opmrksomme p disse sprgsml .
Alle de enkeltsager , som er blevet diskuteret her i eftermiddag , peger p fundamentale krnkelser af menneskerettighederne .
I tilfldet med ddsstraf i USA og Yemen er der tale om den helt fundamentale ret til livet .
I tilfldet med diskrimineringen af kvinderne i Kuwait og Afghanistan drejer det sig om lige rettigheder for statsborgere .
I tilfldet Djibouti drejer det sig om ytringsfriheden , retten til politisk aktivitet .
I tilfldet Nicaragua - her er jeg uenig med nogle af dem , som har udtalt sig her - er der helt klart tale om retsstaten som sdan og om , at man i en retsstat skal beskyttes mod vilkrligheder fra statsmagtens side .
<P>
Da tiden er knap , vil jeg kun komme med nogle f bemrkninger til de enkelte punkter set fra Kommissionens side .
Hvad angr ddsstraffen , er vi alle enige om , at ddsstraffen ikke er forenelig med vores europiske standarder . Den m fordmmes p det skarpeste .
Eksekution af ddsstraf er en umenneskelig handling , som ikke m have nogen plads i et civiliseret samfund .
<P>
Vi ved alts , hvordan vi skal bedmme det , nr der i nogle lande afsiges eller sgar eksekveres ddsdomme .
I hvert enkelt tilflde m det da undersges , hvad vi kan gre for om muligt at forhindre , at ddsstraffen faktisk afsiges eller eksekveres .
Det sker ogs i de tilflde , som er blevet nvnt her .
Den Europiske Union har sat sig nogle klare regler for , hvordan den forholder sig , nr man end ikke overholder nogle minimumsnormer .
I sdanne tilflde m Den Europiske Union intervenere .
<P>
Jeg vil henvise til to af disse minimumsnormer , nemlig hvis der afsiges ddsstraf over en person , som p gerningstidspunktet ikke var fyldt 18 r , eller hvis ddsstraffen afsiges over personer , som er mentalt handicappede .
<P>
Om kvindernes situation i Kuwait vil jeg kort sige , at Kommissionen ligesom medlemmerne af Europa-Parlamentet er meget skuffet over resultatet af afstemningen i Kuwait den 30. november .
Alligevel m man sige , som det ogs blev fremstillet her , at Kuwait med et direkte valgt parlament stadig er et af de mest demokratiske lande i Golfregionen .
Det ndrer imidlertid ikke ved , at dette afstemningsresultat er i modstrid med FN ' s konvention om bekmpelse af enhver form for diskriminering , og det er ogs i modstrid med den internationale pagt om borgerlige og politiske rettigheder .
Kuwait har underskrevet begge disse pagter .
Kommissionen er meget bekymret over , at Kuwait ikke overholder disse konventioner , som er ratificeret p internationalt plan .
<P>
Man m sige , at udviklingen er srligt alarmerende set i lyset af det faktum , at emiren af Kuwait , statsoverhovedet , i en modig beslutning , som ogs EU hilste velkommen , har foreslet at give kvinderne aktiv og passiv valgret .
Her har vi alts den usdvanlige situation , at et autoritrt statsoverhoved er mere fremskridtsorienteret end det valgte parlament .
Den Europiske Union vil udnytte de muligheder , den har for at hjlpe fremskridtet til at sl igennem i Kuwait i denne sag .
<P>
Hvad angr Afghanistan , har opfattelsen lnge vret klar .
Den Europiske Union har fastlagt sin holdning til Afghanistan den 25. januar 1999 i en flles holdning og dermed helt umisforsteligt og klart sagt , at vi krver , at menneskerettighederne bliver overholdt i Afghanistan , og at vi isr forsvarer de afghanske kvinders rettigheder .
Denne flles holdning er blevet meddelt til alle politiske grupperinger i Afghanistan .
Den Europiske Union har gentagne gange konsekvent gjort opmrksom p , at den afviser Taleban-styrets knspolitik .
<P>
Man m virkelig sige , at det mest beklagelige aspekt ved Taleban-regimet er den mde , kvinder behandles p .
Ikke blot ngter man hele den kvindelige befolkning adgang til uddannelse , kvinder m heller ikke udve selvstndigt arbejde .
I alle de kontakter , vi har kunnet etablere med Taleban - det er jo , som De ved , temmelig begrnset - har vi aldrig ladet nogen tvivl herske om , at vi fordmmer denne indstilling . Det vil vi heller ikke gre fremover .
<P>
Menneskerettighedssituationen i Djibouti flges med stor opmrksomhed og bekymring af Kommissionen .
Den m konstatere , at grundlggende rettigheder for modstanderne af det herskende regime i Djibouti krnkes gang p gang .
Kommissionen vil fortsat hos myndighederne i Djibouti arbejde for , at de fngsledes grundlggende rettigheder respekteres .
I vores kontakter til landets myndigheder har vi gentagne gange meddelt vores holdning , hvad angr respekten for menneskets grundlggende rettigheder .
Overholdelsen af menneskerettighederne er en af de vigtigste dele af vores samarbejde med Djibouti , nemlig inden for rammerne af Lom-aftalen .
<P>
Regeringen i Djibouti skal vide , at det har konsekvenser , hvis den , som deltager i Lom-aftalen , lader hnt om menneskerettighederne .
Samarbejdet mellem Den Europiske Union og Djibouti pvirkes af sdanne overtrdelser .
Vi vil derfor sttte alle initiativer , som sigter mod at bevge regeringen i Djibouti til at indtage en holdning , som kan forenes med respekt for menneskerettighederne og de grundlggende frihedsrettigheder .
<P>
Mit sidste punkt vedrrer Nicaragua .
Her har Kommissionen med stor bekymring fulgt de begivenheder , som frte til , at Nicaraguas generalkontrollr , hr . Jarqun , blev arresteret og fngslet .
Vi har tilsluttet os Den Europiske Unions trojkas initiativ af 18. november i denne sag . Jeg vil imidlertid gerne tydeligt sige til den diskussion , som er blevet frt her , og hvis politiske baggrund jeg naturligvis forstr , at selvom generalkontrollrens handlinger skulle have vret politisk motiveret , kan dette under ingen omstndigheder vre en grund til at stte ham i fngsel .
Det er der vist enighed om i jeblikket i denne sag .
Bekymringen gr vel p , at en politisk uenighed - om den nu er begrundet eller ej , det vil jeg slet ikke begive mig ind i her - besvares med , at landets verste statsmagt smider landets verste kontrollr i fngsel .
Europa-Parlamentet br efter Kommissionens opfattelse ikke tie i denne sag .
<P>
Jeg vil pege p , at Den Europiske Union i revis har vret donor for ikketilbagebetalingspligtig hjlp til Mellemamerika generelt og til Nicaragua isr .
P grundlag af omformningen af samarbejdet mellem EU og Mellemamerika p San-Jos-mdet i Firenze i 1996 og af det strategipapir for samarbejdet mellem EU og Nicaragua , som blev vedtaget i 1999 , m jeg gre opmrksom p , at isr Den Europiske Union i udviklingssamarbejdet med Nicaragua frst og fremmest koncentrerer sig om at styrke retsstaten og sttte en retfrdig socialpolitik .
<P>
For at dette samarbejde kan udfolde sin fulde virkning , og for at mlene kan ns , er det ndvendigt , at man bliver enige om flles vrdier i forbindelse med overholdelsen af demokratiske spilleregler , og hertil hrer nu en gang respekten for uafhngige institutioner , som er indeholdt i forfatningen .
Kommissionen har tillid til , at de nicaraguanske myndigheder vil tage hjde for disse overvejelser , som er frembragt af Den Europiske Union og af andre medlemmer af det internationale samfund , og at de forholdsregler , der er taget over for generalkontrollrens kontor og ham selv , bliver ophvet .
<SPEAKER ID=142 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
Forhandlingen om menneskerettigheder er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 17.30 .
<CHAPTER ID=8>
Den Internationale Straffedomstol
<SPEAKER ID=143 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B5-0337 / 1999 af Wuori og andre for Verts / ALE-gruppen om ratificeringen af Rom-traktaten om oprettelse af en fast international straffedomstol ;
<P>
B5-0344 / 1999 af Sauquillo Prez del Arco for PSE-gruppen om ratificeringen af Rom-traktaten om oprettelse af en fast international straffedomstol ;
<P>
B5-0349 / 1999 af Malmstrm og andre for ELDR-gruppen om ratificeringen af Rom-traktaten om oprettelse af en fast international straffedomstol ;
<P>
B5-0373 / 1999 af Oostlander og Grossette for PPE / DE-gruppen om ratificeringen af Rom-traktaten om oprettelse af en fast international straffedomstol ;
<P>
B5-0381 / 1999 af Muscardini for UEN-gruppen om ratificeringen af Rom-traktaten om oprettelse af en fast international straffedomstol ;
<P>
B5-0386 / 99 af Puerta og Di Lello Finuoli for GUE / NGL-gruppen om ratificeringen af Rom-traktaten om oprettelse af en fast international straffedomstol .
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="SV" NAME="Schrling">
Hr. formand , det var en historisk begivenhed , da statutten for Den Internationale Straffedomstol blev vedtaget i juli 1998 p et mde i Rom .
Det var en statut , der skulle gre det muligt for en uafhngig domstol at dmme personer , som havde beget krigsforbrydelser , folkedrab og forbrydelser mod menneskeheden .
Desvrre ved vi , at der er et stort behov for en sdan straffedomstol .
90 stater har underskrevet Rom-traktaten , men hidtil har kun seks lande ratificeret den .
Det er det , der er selve problemet .
Hvis vi skal komme videre , og hvis domstolen virkelig skal kunne indlede sit arbejde , skal mindst 60 lande ratificere statutten og overdrage denne til FN .
<P>
Mlet om at f en fungerende domstol i lbet af nogle r m vi alle arbejde for .
Min gruppe opfordrer Rdet og Kommissionen til at gre deres yderste bde politisk og diplomatisk for at opn dette .
Samtidig m vi heller ikke glemme ansgerlandene , som jeg tror har brug for en hel del opbakning for at ville vre med .
Desuden er punkt 5 et meget vigtigt punkt i resolutionen , hvor man siger , at man skal give udviklingslandene konomisk sttte , for at de skal kunne vre med i processen for at f oprettet en straffedomstol .
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="ES" NAME="Martnez Martnez">
Hr. formand , folkedrab , krigsforbrydelser , forbrydelser mod menneskeheden og aggression forstet som krigshandlinger i erobringsjemed er de fire typer forbrydelser , som Den Internationale Straffedomstol kan dmme i .
<P>
De fire Genve-konventioner fra 1949 til beskyttelse af ofrene i bevbnede konflikter forpligter allerede staterne til at forflge og dmme de ansvarlige for lignende forbrydelser .
Projektet med Den Internationale Straffedomstol er et yderligere skridt i den internationale menneskeret .
<P>
Jeg husker i dette jeblik , hvordan processen med udarbejdelsen af statutten for Den Internationale Straffedomstol var lang og anspndt .
Jeg havde den re at deltage i nvnte proces som reprsentant for det globale parlamentariske samfund i min davrende egenskab af formand for Den Interparlamentariske Union .
Jeg kan derfor forsikre Dem om , at det under den meget vanskelige forhandling var ndvendigt at komme med mange indrmmelser for at n frem til en tekst , der , selvom den blev forkortet i forhold til vores indledende forhbninger , opnede den ndvendige konsensus og endelig kunne trde i kraft som et instrument med en acceptabel effektivitet .
<P>
Det ville vre uansvarligt , hvis man ikke i dag gav offentligt udtryk for den skuffelse , vi fler ved , at der efter halvandet r kun er 91 stater , som har underskrevet den , og knap fem eller seks , som har ratificeret den , nr der - som fru Schrling har sagt - er brug for 60 ratifikationer , for at domstolen kan trde i kraft .
<P>
Med den resolution , som vi skal vedtage , fastholder Europa-Parlamentet flgelig den sttte , som den hele tiden har givet dette initiativ .
Men det , vi vil gre her under rets og rhundredes sidste forhandlinger , er kort sagt , at vi offentligt og formelt vil indrmme , at dette stadig er en uafsluttet sag , med hvad det indebrer af forpligtelser til ikke at helme i vores anstrengelser for at n det ml , som vi satte med vedtagelsen af statutten for domstolen , og vi vil ogs lgge pres p Rdet og Kommissionen , for at de gr det samme .
<P>
Og under hele forlbet vil vi , socialdemokraterne , vre ledet af bevidstheden om , at det i en verden under globalisering er vigtigt , at vi ogs rejser sprgsmlet om globaliseringen af retsstaten , og det skal vi beskftige os med .
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Hr. formand , EU sidder de facto i mange sammenhnge p ganske mange landes ratificeringer .
Jeg er specielt glad for , at kommissr Verheugen er her i dag , og hber , at han kan gre sin indflydelse gldende , for at vi kan f ansgerlandene og andre lande , som vil samarbejde , med os og tilvejebragt et stort antal ratificeringer .
Det er ogs en skam , at vi m konstatere , at der kun er seks medlemsstater , der har underskrevet denne statut .
Men hvis vi fr flere medlemsstater , ansgerlande og samarbejdslande med i dette arbejde , s kommer vi et stykke ad vejen i det , der ganske vist er et kompromis , men et sted m vi jo begynde .
<P>
For det andet hber jeg , at vi kan arbejde for de ressourcer , der er ndvendige for at f statutten til at fungere .
Det tror jeg er en vigtig prioritering for os i Europa-Parlamentet i fremtiden , og at parlamentsmedlemmerne ogs fremover kan vre med i arbejdsgrupper , som vi har vret det tidligere .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="NL" NAME="Oostlander">
Hr. formand , det drejer sig om forsoning mellem folkeslag .
Det er samtidig et retsinstrument til at sikre forsoningen .
Vi ved , at forsoning ikke er mulig , hvis der ikke udves ret .
Denne holdning udgr ogs grundlaget for den internationale krigsforbryderdomstol for det tidligere Jugoslavien . Det drejer sig om at udve ret , ikke som vinder , men ud fra en overnational holdning og med henblik p den fremtidige sameksistens .
Vores gruppe er derfor glad for , at der oprettes en international domstol med mere universelle befjelser , der kan supplere de nationale domstole , hvis de ikke fungerer tilfredsstillende .
EU ' s medlemsstater og ansgerlandene skal naturligvis g i spidsen .
Ogs det 13. ansgerland , hr. formand , Tyrkiet .
De kan nsten ikke lade vre med at smile , nr der tales herom i denne forbindelse .
<P>
Med hensyn til at lgge pres p andre lande for at f dem til at ratificere Rom-traktaten tror jeg godt , vi kan overlade det til Kommissionen og Rdet .
Finansiel sttte for at gre det muligt at fattige lande ogs kan deltage i domstolens aktiviteter .
Den skal have en vigtig forebyggende rolle , uden politiske bagtanker af umoralsk karakter , og den skal vre utilnrmelig for politisk afpresning .
De store kriminelle skal ikke lngere forvente , at deres forbrydelser forbliver ustraffede .
Folk af samme stbning som Milosevic , Karadic og Mladic vil f det at fle .
Den internationale straffedomstol er et politisk gennembrud .
Den bekrfter , at politik ikke er et sprgsml om magt , hvor retten tjener som dkke , men omvendt , at politikkens hovedopgave er at skabe ret , idet magt kun er et redskab i rettens tjeneste .
<P>
Hr. formand , Parlamentet m kunne indse dette , ogs i den sidste debat om Nicaragua .
Det er en skandale , nr sager om overtrdelse af menneskerettighederne af partipolitiske hensyn mrkelgges .
Hr. formand , jeg hber , at Parlamentet og de grupper , der ud fra deres egne synspunkter nr frem til et bedre standpunkt , vil udtale sig klarere p dette punkt .
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , jeg tror , at denne straffedomstol er af uhyre stor betydning , og jeg vil i den forbindelse gerne sige til kollega Thors , at Den Europiske Unions medlemsstater burde gre deres eget hjemmearbejde frst , fr vi opfordrer andre til at gre det ; det betyder ikke , at de andre ikke br gre det .
Men jeg mener , at det er absolut ndvendigt at srge for , at denne straffedomstol snart kommer til at fungere .
<P>
Det er der to grunde til .
Den frste grund er forebyggelsen .
Jeg var i Banja Luka for f dage siden til en konference for vores gruppe .
Der var opmuntrende ting at se , den serbiske opposition , som virkelig befinder sig i en gldelig brydningsfase .
Men jeg mdte ogs en mand , som rystende af angst sad og rekapitulerede alle de forbrydelser , han havde beget i Den Serbiske Republik i denne tid .
Den samtale var ganske interessant for mig , for det kom s nogenlunde frem , at hvis han havde vidst , at han kunne komme til at st for en international domstol , havde han mske opfrt sig anderledes .
<P>
Jeg tror , at denne forebyggelse er uhyre vigtig .
Ikke p grund af forbryderne i toppen !
De har en kriminel energi , som overgr alt . Men p grund af forbryderne i andet og tredje led , som skal vide , at de i sidste ende ikke undslipper deres straf , heller ikke selvom de opfatter sig selv som medhjlpere for en meget mgtig mand .
<P>
Derfor er denne straffedomstol vigtig for forebyggelsen . Men der er en anden grund , som er ganske vsentlig .
Ret skal vre ret og uret uret , uanset hvem der begr den . Og specifikke straffedomstole har altid det problem , at de minder lidt om sejrherrens justits .
Derfor er det uhyre vigtigt , at der p verdensplan findes en flles strafferet mod folkemord og forbrydelser mod menneskeheden , og at der ogs p verdensplan findes flles straffeforanstaltninger og en flles straffedomstol , hvor alle skal vide , uanset under hvilket pskud , under hvilken ideologi , under hvilken nationalitet han mder op , at uret er og bliver uret , og uret skal forflges .
P denne mde kan man undg enjethed , og p den mde kan den retstanke , som er grundlaget for Den Europiske Union , ogs hjlpes til gennembrud p verdensplan .
Derfor er arbejdet for denne straffedomstol en af de vigtigste opgaver , Den Europiske Union str over for i de kommende r .
<SPEAKER ID=149 NAME="Verheugen">
Hr. formand , mine damer og herrer , Kommissionen sttter fuldt og helt mlstningen for det forslag , som bliver drftet her , og den opfatter Europa-Parlamentets initiativ som fremmende og nyttigt , fordi vi ogs er af den opfattelse , at der er behov for vsentlige yderligere skridt , hvis den internationale straffedomstol langt om lnge skal blive til virkelighed .
Kommissionen opfatter det som positivt , at der nu er stadig flere parter , som underskriver den statut , der blev vedtaget i Rom , og at der i det mindste er nogle , som allerede har ratificeret den .
Retfrdigvis m man for nogle underskriverstaters vedkommende sige , herunder ogs nogle medlemsstater , at deres forfatninger i mange tilflde forbyder dem at udlevere egne statsborgere , og at der derfor er behov for forfatningsndringer , fr denne konvention kan ratificeres - det er f.eks. tilfldet i Tyskland - og at det er rsagen til forsinkelserne .
<P>
Fru kollega Thors , jeg er villig til at lgge tiltrdelseskandidaterne p sinde , at det er ndvendigt at underskrive og ratificere . Jeg tror imidlertid , at hr .
Posselt har ret i , at min position i dette sprgsml bliver mere trovrdig , nr alle 15 har afsluttet deres ratificering .
Denne ratificering og korrekt implementering af statutten fra Rom i national ret er en vigtig opgave .
EU er opmrksom p de komplekse sprgsml , dette er forbundet med . Jeg har allerede nvnt de forfatningsmssige problemer , og vi er parat til at dele vores erfaringer med ratificeringsprocedurer og den tilhrende viden med interesserede stater .
<P>
EU ' s medlemsstater har allerede tilbudt de andre stater finansiel og teknisk hjlp til ratificering af vedtgten , og det tilbud str fortsat ved magt .
Desuden har Unionens medlemsstater og Europa-Kommissionen taget eller stttet en rkke yderligere initiativer , som skal fremme ratificeringen af statutten .
Vi sknner ogs p det vigtige bidrag , som ngo ' er yder p dette felt , som arbejder for at berede jorden for statutten fra Rom og en snarlig ratificering af den .
<P>
Den Europiske Unions medlemsstater og Europa-Kommissionen har ogs bevist , at de gr ind for at fremme den internationale straffejustits ved at arbejde tt sammen med krigsforbrydertribunalerne for Rwanda og Eksjugoslavien og sttte dem i vidt omfang .
Vi bekrfter , at vi er villige til at undersge , hvordan vi gennem samarbejde , hjlp og sttte p alle omrder kan yde et bidrag til den permanente internationale straffedomstols fremtidige arbejde .
Kommissionen er enig i den opfattelse , som kom frem under debatten , at denne straffedomstol p ingen mde kun vil f symbolsk betydning , men at den virkelig kan have en direkte prventiv virkning og vil bidrage til , at de mest grusomme forbrydelser mske ikke vil finde sted fremover .
<SPEAKER ID=150 NAME="Formanden">
Tak for den udtalelse , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 17.30 .
<CHAPTER ID=9>
Naturkatastrofer
<SPEAKER ID=151 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
Frankrig - B5-0334 / 1999 af Pitrasanta for Verts / ALE-gruppen om oversvmmelserne i Sydfrankrig den 12. og 13. november 1999 ;
<P>
B5-0338 / 1999 af Pasqua og andre for UEN-gruppen om de katastrofale oversvmmelser i Sydfrankrig ;
<P>
B5-0345 / 1999 af Beres for PSE-gruppen om oversvmmelserne i Sydfrankrig i november 1999 ;
<P>
B5-0374 / 1999 af De Veyrac for PPE / DE-gruppen om oversvmmelserne i det sydvestlige Frankrig ;
<P>
B5-0387 / 1999 af Ainardi for GUE / NGL-gruppen om de alvorlige oversvmmelser i det sydvestlige Frankrig .
<P>
Danmark , Tyskland , Det Forenede Kongerige og Sverige- B5-0376 / 1999 af Rovsing og andre for PPE / DE-gruppen om orkankatastrofen i Danmark , Tyskland , Det Forenede Kongerige og Sverige .
<P>
Vietnam- B5-0336 / 1999 af McKenna for Verts / ALE-gruppen om oversvmmelserne i Vietnam .
<SPEAKER ID=152 LANGUAGE="FR" NAME="Savary">
Hr. formand , jeg vil tale om de naturkatastrofer , som ramte det sydlige Frankrig natten mellem den 12. og 13. november 1999 , og som fik en helt usdvanlig karakter , fordi de var s voldsomme og skaderne efter dem af uvant omfang : 35 ofre og skader for mellem tre og fire milliarder .
<P>
Jeg ved godt , at der p Den Europiske Unions budget ikke figurerer en post til naturkatastrofer p Unionens eget territorium .
Jeg skal i vrigt sige , at jeg ikke er ubekendt med , at det er Parlamentet selv , der har nsket at fjerne denne bevillingspost .
Jeg vil ikke desto mindre bede Dem om at gribe ind og srge for , at Den Europiske Union alligevel er til stede , for det har den mulighed for .
<P>
Den kan gre det p to mder . Dels ved at give Frankrig tilladelse til at genanvende de rester fra strukturfondene , som ikke blev brugt under programmerne mellem 1994 og 1999 .
Man ved , at der str mange bevillinger tilbage : 54 % ikkebrugte bevillinger i Leader-programmet , 38 % i Interreg-programmet , 49 % i Urban-programmet og 88 % i Retex-programmet .
Det er kun ndvendigt i dag , at Kommissionen giver Frankrig tilladelse til at genanvende en del af disse bevillinger , for at der meget hurtigt kan gribes ind .
Og dels kan den gre det ved i den nye programlgning af strukturfondene 2000-2006 at srge for , at inddelingen i zoner , som giver mulighed for at genopbygge , er p plads , og at de hrdest ramte zoner falder ind under ml 2 .
<P>
Jeg vil afslutningsvis gerne sige , at det er en smule paradoksalt , at vores Europiske Union kan gribe ind , hvilket er helt igennem legitimt , i lande uden for Unionen , men at den ikke har midler eller mulighed for at gre det indadtil .
P et tidspunkt hvor alle , og i srdeleshed formand Fontaine , udtaler , at denne valgperiode skal vre kendetegnet ved en tilnrmelse mellem borgerne og Unionen , forekommer det mig vigtigt , at sidstnvnte er i stand til at manifestere sig konkret , nr vores medborgere er i vanskeligheder
<SPEAKER ID=153 LANGUAGE="FR" NAME="De Veyrac">
Hr. formand , kre kolleger , hvis vi vil have , at Europas borgere skal fle tilknytning til Unionen , s er det ndvendigt , at Den Europiske Union giver udtryk for sin solidaritet , nr de rammes af ulykker som i det sydlige Frankrig .
Denne region oplevede nemlig natten mellem 12. og 13. november syndflodslignende regnskyl og oversvmmelser , som krvede ddsofre , som lagde dagliglivet , konomien og landbruget de .
<P>
Straks da disse begivenheder indtraf , nskede jeg , at Parlamentet gav udtryk for sin solidaritet med ofrene , og indleverede den 15. november et forslag til uopsttelig beslutning .
Da det er blevet undigt forsinket af procedurereglerne , har jeg fjet mit forslag til de forslag , som under denne mdeperiode er blevet indleveret af andre grupper om samme emne .
Jeg nsker , at denne beslutning fr en konkret videre behandling , og jeg appellerer til Kommissionen for at anmode den om at overveje forholdsregler , som kunne lette situation for befolkningen i Tarn , l ' Aude , Pyrnes orientales og l ' Hrault .
Specielt mener jeg , at zoneinddelingen for tildeling af sttte fra Den Europiske Union burde tage hensyn til denne situation .
<P>
Jeg vil naturligvis for fremtiden stemme for forslag til uopsttelig beslutning fremsat af vores kolleger , nr der mtte indtrffe lignende dramaer .
Jeg nsker , at der ikke bliver ret mange af den slags dramaer , men i hvert enkelt tilflde synes jeg , det er uomgngeligt , at vi som de europiske folks valgte reprsentanter demonstrerer vores solidaritet og vores menneskelighed .
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="SV" NAME="Stenmarck">
Hr. formand , jeg mener , der skal vre proportioner p alt .
Der sker naturkatastrofer overalt i verden .
Det er sket et stort antal gange i de seneste r .
Tusindvis af mennesker er blevet drbt og blevet hjemlse som flge af orkaner , vulkanudbrud og jordsklv - det er naturkatastrofer !
Der er grund til , at EU forsger at hjlpe til i disse forskellige sammenhnge .
<P>
Jeg befandt mig i Sydsverige i det dgn , vi her taler om .
Det er rigtigt , at det blste , det stormede endda .
Det gr det af og til i Sydsverige .
Det er ikke noget , Europa-Parlamentet kan gre noget ved .
Enkelte mennesker blev ramt og naturvrdier delagt , men det var ingen naturkatastrofe .
Det er en sag for Sverige og svenske forsikringsselskaber , ikke noget Europa-Parlamentet skal bruge tid p .
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="FR" NAME="Pitrasanta">
Hr. formand , mine damer og herrer , mit indlg ligger tt p fru De Veyracs , for de katastrofelignende oversvmmelser , der fandt sted i det sydlige Frankrig , har krvet en tung pris i tab af menneskeliv : 39 dde .
Forvirringen i denne region er umdelig stor . I de fire departementer , som blev ramt af oversvmmelserne den 12. og 13. november , l ' Aude , l ' Hrault , Pyrnes orientales og Tarn , er regningen tung .
Den er p mere end 0,7 milliard euro , og erstatningerne til private vil lbe op i 0,5 milliard euro . Skaderne p det offentlige omrde er p over en milliard francs med mange delggelser p veje og jernbaner , elektricitets- og telefonlinjer og p offentlige bygninger og offentligt udstyr .
Alle sektorer er berrt , mere end 200 hndvrksforretninger er ramt , 260 virksomheder har lidt svre skader , og 1.518 lnarbejdere er blevet straffet .
<P>
Jeg henleder Parlamentets opmrksomhed p , at der her er tale om en naturkatastrofe , at disse oversvmmelser og disse nedbr var 20 gange voldsommere end normalt .
Der er alts ikke , som nogen undertiden gerne vil have det til at se ud , tale om resultatet af uforsigtighed i de lokale planlgninger .
Det drejer sig i sandhed om en naturkatastrofe .
Og derfor henleder jeg Parlamentets opmrksomhed p ndvendigheden af at gribe ind i disse regioner .
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Jeg vil gerne henlede Europa-Parlamentets opmrksomhed p situationen for befolkningen i Vietnam som flge af oversvmmelserne .
Det Internationale Rde Kors har sagt , at der er sandsynlighed for , at hundredtusinder af mennesker i Vietnam kommer til at mangle mad i de nste ni mneder .
Der er ogs rapporter om , at der har vret voldsomme protester fra bnderne i Thai Binh-provinsen .
<P>
Det passer meget godt med , at vietnameserne forsger at modernisere , og at omkostningerne ved moderniseringen i alt vsentligt bres af smbnderne .
Denne situation m man gre noget ved , for beskatningen af bnderne er vokset dramatisk i den seneste tid p grund af moderniseringsbehovet .
Bnderne selv befinder sig i en meget , meget kritisk situation , hvor de i hj grad mangler mad , og de ekstra skatter p dem gr situationen endnu mere katastrofal .
Vi br lytte til appellerne fra Det Internationale Rde Kors og vre opmrksomme p situationen for disse mennesker , som tidligere er blevet decimeret af ting som agent orange anvendt af USA .
Nu forrsager naturkatastrofer endnu strre problemer for dem .
<SPEAKER ID=157 LANGUAGE="FR" NAME="Esclop">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg slutter naturligvis op om det flles beslutningsforslag , som mine kolleger har fremsat , og jeg vil gerne endnu en gang henlede Deres opmrksomhed p oversvmmelserne , der indtraf i min region , hele det sydlige Frankrig .
Naturkatastrofe , naturligvis , eftersom den har forrsaget , at nsten 40 mennesker er dde , og eftersom konsekvenserne selv i dag stter visse af vores medborgeres liv p en hrd prve .
<P>
Her en mned efter har den aftagende vandstand , i kraft af det trsteslse skue den afslrer , bekrftet katastrofens omfang , helt bortset fra de tabte menneskeliv , som krver , at man gr sig umage med at nytnke forebyggelse .
Bde hvad angr privat og offentlig ejendom , ssom bygningsvrker og tung infrastruktur , og hvad angr det konomiske redskab , er behovene enorme , i strrelsesordenen - har man nvnt - seks milliarder franske francs .
<P>
Stillet over for et sdant behov for en hasteindsats mobiliserer departementer og kommuner og foreningsmiljer over hele Frankrig .
Som eksempler ud af mange andre kan nvnes , at departementsrdet i Pyrnes orientales har vedtaget en hjlp p 42 millioner francs , regionen Languedoc-Roussillon 50 millioner , Senatet 400.000 francs , og endelig har den franske regering givet tilsagn om en hjlp p 1,2 milliarder .
<P>
De kender uden tvivl de forslag , som kommissr Barnier har fremsat inden for strukturpolitikken .
De vil bidrage til p langt sigt at lgge strre vgt p risikoforebyggelse , men jeg tager igen ordet her i dag for at bede Kommissionen om at demonstrere sin tilbjelighed for solidaritet i forbindelse med hasteindsatser .
Det er vores institutions legitimitet hos de europiske borgere , der er p spil her , en legitimitet , som fru formanden , som alle vi andre , lgger stor vgt p .
<P>
Endelig m jeg bede Dem vre opmrksomme p den forurening , der endnu en gang truer Bretagnes kyster , og som vil krve , igen i form af en aktuel og uopsttelig debat , en yderligere finansiel kraftanstrengelse af de europiske institutioner .
<SPEAKER ID=158 NAME="Verheugen">
Hr. formand , mine damer og herrer , min kollega Michel Barnier forklarede allerede her den 16. november , at Kommissionen flger problemerne i forbindelse med oversvmmelserne i de fire departementer i Sydfrankrig med stor opmrksomhed , at den dybt beklager tabene af menneskeliv og inden for rammerne af sin kompetence og muligheder vil gre sit bedste for , at de ramte omrder fr den relevante sttte .
Det kommer bestemt ikke til at skorte p solidaritet .
Men vi skal bde have lov til at udve den og kunne udve den .
<P>
I forslagene til beslutning opfordres Kommissionen til at intervenere i forskellige former for at kompensere for de store materielle skader .
Det svarer ogs til de nsker , som ansvarlige politikere fra regionen for nylig har fremsat over for bde formand Prodi og Michel Barnier .
<P>
Jeg m sige til Dem , at en ekstraordinr jeblikkelig hjlp til familier i de ramte omrder ikke er mulig .
Det krver jo ikke nogen srlig begrundelse her i Parlamentet , for der er jo ikke andre end Parlamentet , som skal forsvare dets budgetret .
De ved , at det er flere r siden , der har vret en budgetpost i EF ' s budget , som var beregnet til at imdeg naturkatastrofer i Unionens lande .
Jeg tror , at ogs hensynet til at beskytte Parlamentets rettigheder betyder , at vi ikke bare kan lade , som om denne situation ikke forel .
<P>
Forslagene om sttte til landmndene som katastrofehjlp kan imidlertid undersges inden for rammerne af artikel 33 i forordning ( EF ) nr . 1257 / 99 af 17. maj 1999 om sttte til udvikling af landdistrikter fra den europiske tilpasnings- og garantifond for landbruget .
Derimod kan det nppe overvejes af anvende overskydende midler i strukturfonden fra perioden 1994 til 1999 , da de midler , der er til rdighed , allerede er remrket til bestemte initiativer , i det konkrete tilflde i tt samarbejde med de ansvarlige franske myndigheder .
Omprogrammeringen er foretaget efter anmodning fra de ansvarlige franske myndigheder .
De kompetente organer i Kommissionen og i Frankrig vurderer , at den vil fre til , at alle de fllesskabsmidler , der er stillet til rdighed , bliver anvendt .
<P>
For den nye programmeringsfase fra januar 2000 kunne de ramte omrder i de fire departementer , som i jeblikket kan modtage sttte som ml 2- eller ml 5-omrder for perioden 1994 til 1999 , eller som hrer til de nye ml 2-omrder , imidlertid modtage midler fra strukturfondene .
<P>
Dermed kan Kommissionen i forbindelse med den kommende programplanlgning for perioden 2000 til 2006 , som snart vil blive drftet med de franske myndigheder , yde konomisk hjlp til istandsttelse af infrastrukturen og udstyr , som kan modtage sttte , samt sttte til landbrugsmssige strukturer .
I denne forbindelse skal det erindres , at sttte fra strukturfondene ikke kan anvendes til opfrelse eller istandsttelse af boliger .
<P>
Desuden skal det tages med i overvejelserne , at alle former for intervention fra strukturfondene p grund af forordningsbestemmelserne skal underkastes en ex ante-vurdering af miljkonsekvenserne .
Parlamentet , som lgger srlig vgt p at understrege miljaspektet , ville helt sikkert ikke kunne forst , hvis vi gav afkald p denne vurdering .
<P>
Lad mig sige noget om problematikken med risikoomrder .
Nr de franske myndigheder er frdige med at opgre skaderne , vil Kommissionen i forbindelse med den nye programplanlgning 2000 til 2006 ogs kunne yde en specifik sttte til beskyttelse mod naturlige risici i form af kofinansiering af investeringer .
Det vedrrer isr beskyttelse af jorden , regulering af vandlb og de lokale vandsystemer .
<P>
Afslutningsvis vil jeg komme med en kort bemrkning om Vietnam , fordi jeg tror , at det gr en forskel , om det er et frende industriland , der rammes af en naturkatastrofe , eller det er et af verdens fattigste udviklingslande .
Den Europiske Kommission er klar over den dramatiske situation , som ofrene for oversvmmelserne i Vietnam befinder sig i .
Det er de vrste i de sidste 40 r .
Den Europiske Union har stillet midler til rdighed for den akutte indsats .
ECHO er i frd med at analysere situationen i de ramte omrder for at kunne bedmme omfanget af flgeskaderne og behovet i de ramte provinser .
Derefter vil man kunne besvare sprgsmlet om , hvorvidt den europiske hjlp til Vietnam skal forhjes .
Den Europiske Union samarbejder tillidsfuldt med alle internationale organisationer , som beskftiger sig med situationen i Vietnam .
Her forsger vi at koordinere katastrofehjlpen s fornuftigt som muligt .
<SPEAKER ID=159 LANGUAGE="FR" NAME="Bourlanges">
Hr. formand , jeg vil ikke trkke dette mde lnge ud .
Jeg vil blot sige til den gruppe besgende dr , som er venner af mig , at det ikke er et udslag af vores ondskabsfuldhed , at vi afbrd mdet i et kvarter , lige netop som de ankom .
<SPEAKER ID=160 NAME="Formanden">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 17.30 .
<P>
( Mdet udsat kl . 17.10 og genoptaget kl .
17.30 )
<SPEAKER ID=161 LANGUAGE="DE" NAME="Liese">
Hr. formand , jeg vil gerne bede om , at vi , hvis kollegerne er indforstet , ved afstemningen om Nicaragua stemmer om alle ndringsforslag en bloc , da de alle gr i samme retning .
Jeg vil gerne sige en halv stning om , hvorfor der ikke foreligger en flles beslutning , men ndringsforslag fra PPE / DE til dets egen beslutning .
Det skyldes , at vi i tirsdags holdt et mde , som skulle finde frem til en flles beslutning , og at vi fra de andre grupper , isr fra De Liberale og Socialdemokraterne fik signaler om , at der var bestemte formuleringer i PPE / DE ' s beslutning , som de ikke kunne sttte .
Derfor besluttede vi os for at tage de kontroversielle punkter ud og kun tage de essentielle punkter med .
Vi har virkelig kun de ting med , som entydigt kan f tilslutning her i Parlamentet .
Hr. kommissr Verheugen sagde ogs meget tydeligt , at Parlamentet skal udtale sig om dette emne .
<P>
Eftersom De Liberale og Socialdemokraterne alligevel ikke s sig i stand til at underskrive den flles beslutning , som vi har diskuteret , sagde vi , at vi laver ndringsforslag , som svkker vores egen beslutning noget , for at give kollegerne mulighed for dog at stemme for i den sidste ende .
<SPEAKER ID=162 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kollega Liese .
Er der indsigelser mod forslaget om at gre det en bloc ?
<SPEAKER ID=163 LANGUAGE="DE" NAME="Markov">
Undskyld , hr. formand , vores gruppe gr indsigelse mod at gre det en bloc .
<SPEAKER ID=164 NAME="Formanden">
Det har jeg noteret , s stemmer vi bare forslag for forslag .
<P>
Efter afstemningen om beslutningsforslagene om Den Internationale Straffedomstol :
<SPEAKER ID=165 NAME="Haarder">
Hr. formand , jeg vil blot sige , at vi liberale ikke vil deltage i disse afstemninger om naturkatastrofer , fordi vi mener , at det ikke hrer hjemme i dette Parlament , og vi troede , at vi var net til forstelse om , at vi ikke lngere skulle behandle den slags beslutninger .
<SPEAKER ID=166 NAME="Formanden">
Hr. kollega Haarder , det har jeg noteret .
Jeg vil bede Dem drfte det med gruppeformndene , dr hrer det hjemme .
<P>

<P>
Efter afstemningen om beslutningsforslagene om naturkatastroferne i Frankrig :
<SPEAKER ID=167 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet">
Hr. formand , jeg havde bedt om ordet , fr man skrider til afstemning , for at sige , at vores gruppe havde fremsat et udkast til srlig beslutning om naturkatastroferne i Frankrig , og at vi naturligvis er medunderskrivere p det flles beslutningsforslag .
Det nvnte De ikke .
Jeg ser gerne , at der bliver foretaget en rettelse i overensstemmelse hermed .
<SPEAKER ID=168 NAME="Formanden">
Hr. kollega , det bliver rettet .
De m undskylde , at jeg ikke havde set Dem , det var en fejltagelse .
