<CHAPTER ID=1>
Meddelelse fra formanden
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Jeg vil meddele Dem , at der her til morgen blev fundet en mistnkelig pakke i nrheden af Louise Weiss-bygningen , og at det franske politi i samarbejde med vores sikkerhedstjenester forbd adgangen til bygningen og foretog en kontrol , der heldigvis viste sig at vre negativ .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="EN" NAME="Watson">
De af os , der var i bygningen inden kl . 8 , var meget opmrksomme p , at der var en suspekt pakke i grden til Louise Weiss-bygningen , der gav anledning til bombefrygt .
Med rette forbd man adgangen til visse dele af bygningen , og medlemmerne og personalet blev evakueret fra n del af bygningen til en anden .
Jeg ved ikke , om det var et djvelsk forsg fra min italienske ven Dell ' Alba p at f os vk fra Strasbourg , om det var mine konservative britiske kolleger , der havde taget fejl af dagen for prsident Chiracs besg , eller om det var en julegave med belgisk chokolade , der nu hnger op ad murene i grden .
Uanset hvad det var , s var der stor forvirring og en eklatant mangel p viden om evakueringsprocedurer for denne bygning .
Jeg vil gerne sprge , om der ikke kan omdeles en note til medlemmerne og personalet med en beskrivelse af de normale evakueringsprocedurer , samt om de mange tv-skrme i bygningen ikke kan bruges til at holde medlemmerne informeret , hvis en sdan situation atter skulle opst .
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Hr . Watson , Deres krav er efter min mening ikke alene legitimt , men absolut berettiget , og vi m anmode vores tjenestegrene om hurtigst muligt at gre os i stand til at foretage en evakueringsvelse , mens vi befinder os her i plenarforsamlingen .
Mske behver vi kun at vente 2-3 mneder , fr temperaturen og klimaet gr det muligt for os at foretage denne velse p den bedst mulige mde .
<P>
Jeg vil ogs gerne oplyse Dem om , at det , der blev fundet , ikke er en genstand , som tilhrer hr . Dell ' Alba eller nogen af hans venner , men en genstand , der uden tvivl hrer med til en fotografs udstyr .
Det fandt man frst ud af bagefter .
Da fundet skete , var der dog usikkerhed , og man var derfor ndt til at trffe denne ekstraordinre foranstaltning .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , jeg vil gerne bemrke , at sikkerhedsforanstaltningerne i forbindelse med den franske prsidents besg i denne uge var eksemplariske , og at vi alle var meget tilfredse med , at det forlb i en sdan ro og sikkerhed .
<P>
Men jeg vil gerne sige , at sikkerhed lnge har vret et tema i Europa-Parlamentet , og at det mske ville vre fornuftigt at nedstte en arbejdsgruppe , hvor parlamentsmedlemmerne ogs bliver informeret om , hvilke muligheder der er her i Europa-Parlamentet for at garantere parlamentsmedlemmernes sikkerhed .
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Hr . Rbig , jeg tror , at vores kvstorer br se omhyggeligt p Deres anmodning , s de eventuelt kan foresl nogle foranstaltninger for Prsidiet og i givet fald for Formandskonferencen .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="FR" NAME="Poos">
Hr. formand , det er korrekt , hvad De anfrer .
Kvstorerne samles i eftermiddag , og alle Europa-Parlamentets medlemmer vil inden nste mdeperiode modtage et notat om forskrifter i forbindelse med rmning af bygningen .
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden">
Tak , hr . Poos .
Med Deres bemrkning har De indirekte givet et svar til hr . Watson og hr .
Rbig . <CHAPTER ID=2>
Velkomstord
<SPEAKER ID=8 NAME="Formanden">
rede kolleger , jeg har den glde at meddele Dem , at en delegation fra den kinesiske folkeforsamling har taget plads i den officielle loge .
Jeg vil gerne byde den kinesiske delegation hjerteligt velkommen . Delegationen er til stede her for at deltage i det 16. interparlamentariske mde mellem Europa-Parlamentet og Den Kinesiske Folkerepublik , som finder sted i Strasbourg den 15. og 16. december .
<P>
Fru Li Shu  Zheng , der er nstformand i udvalget om udenrigsanliggender i Den Kinesiske Folkerepubliks folkeforsamling , er formand for delegationen , som bestr af fem medlemmer af folkeforsamlingen samt fire hjtstende funktionrer fra samme forsamlings afdeling for udenrigsanliggender .
Europa-Parlamentet og den kinesiske folkeforsamling indledte en direkte politisk dialog i 1980 , en dialog , som i renes lb har udviklet sig , og som i dag omfatter en lang rkke emner .
Lad os nu give udtryk for vores kraftige nske om , at denne dialog bliver uddybet , og at vores samarbejde med Den Kinesiske Folkerepublik bliver styrket .
<P>
Jeg hber , at det 16. interparlamentariske mde kommer til at udgre en ny fase i den gensidige forstelse , og i den forbindelse nsker jeg Dem alle et positivt resultat af Deres mde i Europa-Parlamentet og et behageligt ophold i Strasbourg .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering">
Hr. formand , jeg vil gerne bede om ordet , fordi De allerede nu rber dagsordenen op .
Jeg troede , at De ville give en meddelelse med henblik p medlemmerne af det konvent , som udarbejder charteret for borgernes rettigheder .
Jeg har anmodet om , at navnene p de parlamentsmedlemmer , der er udpeget af Formandskonferencen , ogs bliver offentliggjort over for Parlamentet .
Man lovede mig , at formanden ville komme med denne meddelelse her til morgen , og at navnene p medlemmerne og de stedfortrdende medlemmer af konventet - sfremt de tilhrer Europa-Parlamentet - derefter ville blive optaget i dagens protokol .
Jeg er nu noget forbavset over , at man ikke har givet Dem denne navneliste , sledes at De kan offentliggre den her i Parlamentet , for det skal jo ogs meddeles offentligheden i officiel form , at vi har udnvnt disse medlemmer af Europa-Parlamentet til konventet , da konventet officielt pbegynder sit arbejde p fredag .
<P>
Jeg anmoder om , at det sikres , at der er en officiel meddelelse herom .
<SPEAKER ID=10 NAME="Formanden">
Hr . Poettering , jeg vil give denne meddelelse , lige s snart jeg fr den .
De har fet besked fr mig , men lige s snart jeg fr denne meddelelse , vil jeg naturligvis gre Dem og alle Parlamentets medlemmer bekendt med den .
<P>
<CHAPTER ID=3>
Klimandringer
<SPEAKER ID=11 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er Rdets og Kommissionens redegrelser om resultaterne af den femte konference mellem medlemmerne af De Forenede Nationers rammekonvention om klimandringer .
<P>
Jeg giver ordet til minister Hassi , som er reprsentant for Rdet .
<SPEAKER ID=12 NAME="Hassi">
Hr. formand , rede medlemmer af Europa-Parlamentet , klimapolitikken har vret t af miljomrdets hovedsprgsml under det finske formandskab .
Jeg mener , at det er vigtigt at huske , at klimapolitikken vil vre n af hele jordklodens og hele menneskehedens strste udfordringer formodentlig gennem hele det nste rhundrede .
Europa-Parlamentet har ganske ret i sin resolution , hvor det konstaterer , at de hidtidige forpligtelser ikke er tilstrkkelige til at f klimaets varmestigning begrnset til 1,5 grader pr. rhundrede , men at der ud over de eksisterende forpligtelser er brug for flere nye .
<P>
Desuagtet er ogs gennemfrelsen af de eksisterende forpligtelser et stort arbejde .
Forberedelserne til COP 5-mdet i Bonn var et vigtigt sprgsml for Finland .
Generelt har Unionen vret tilfreds med resultaterne fra COP 5 .
Der blev gjort fremskridt i flere sagssprgsml .
Desuden blev der aftalt en handlingsplan , som jeg tror vil muliggre , at der ved det sjette mde ( COP 6 ) i Haag mellem klimaaftalens parter i efterret kan tages de ndvendige beslutninger , s Kyoto-aftalens ratificering kan pbegyndes .
P fllesskabsplan har Finland arbejdet for integreringen af klimapolitikken p andre politiske omrder ved bl.a. at udarbejde miljstrategier for energi- , trafik- og landbrugsomrdet .
Vi m ikke glemme , at disse strategier ikke er mere end det frste skridt i en forhbentlig permanent forvandlingsproces mod realisering og udvikling af klimastrategier .
<P>
n af de vigtigste beslutninger , som der i lbet af efterret er tilvejebragt , er Helsinki-topmdets forpligtelse , hvorefter Fllesskabet og medlemsstaterne vil ratificere Kyoto-protokollen fr Rio + 10-mdet , som afholdes i 2002 , og at Fllesskabet bestrber sig p med alle ndvendige midler , at ratificeringen bliver mulig .
Finland har ogs frt en bred dialog med bde ngo ' erne og reprsentanter for erhvervslivet .
Efter vores mening sikrer et alsidigt engagement i klimapolitikken det bedste resultat p langt sigt .
<P>
Selvom jeg sagde , at de allerede vedtagne beslutninger muliggr , at der ved det sjette mde mellem klimaaftalens parter i efterret tilvejebringes de ndvendige resultater , er der stadig meget at gre .
Det er meget vigtigt for Unionen at bygge bro til udviklingslandene , at strbe efter at finde lsninger , som ogs udviklingslandene oplever som retfrdige , og som er win-win-lsninger , hvor bde udviklingen og miljet bliver vindere .
For udviklingslandene er sprgsml som at skabe forudstninger for deres rapportering om udslip og at udvikle disse landes almene handlefrdigheder samt ogs at fremme overfrslen af teknologi vigtige .
Ved dette arbejde skal man specielt hfte sig ved situationen i de allerfattigste lande .
<P>
Der skal ogs arbejdes hrdt for at udvikle regler for Kyoto-mekanismerne .
Vigtige sprgsml er f.eks. fordjelse af Kyoto-mekanismerne samt det skaldte fleksibilitetsloft , som er foreslet af Den Europiske Union .
EU skal i lbet af nste r gre alt for at finde de lsninger , som er de mest effektive med hensyn til miljet og reduceringen af emissioner , og som kan vedtages bredt , for at kunne opn en aftale om reglerne for Kyoto-mekanismerne og regler for overholdelse af aftalen .
<P>
Jeg mener , at det er meget vigtigt , at kernekraft ikke kan godkendes som en metode til tilpasning ved CDN- og Joint Implementation-projekter .
De fremmdte miljministre ved COP 5 havde en ganske fast mening om dette . Men en srlig udfordrende opgave er selvflgelig at gribe ind over for trenden i Fllesskabets egne drivhusemissioner , som i jeblikket er voksende , hvor den tvrtimod skulle vre dalende .
Vi har stadig brug for nye foranstaltninger p fllesskabsplan og i medlemsstaterne , bl.a. tilvejebringelse af miljbeskatning som n af de mest essentielle sager .
Ogs Kommissionens initiativer til en handlingsplan for Fllesskabet samt forslaget om udviklingen af et internt system med emissionshandel inden for Fllesskabet , som er under planlgning , er skridt i den rigtige retning .
<SPEAKER ID=13 NAME="Formanden">
Tak , fru Hassi .
<P>
Jeg giver nu ordet til fru Wallstrm , medlem af Kommissionen .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="EN" NAME="Wallstrm">
Tak fordi jeg er blevet inviteret til at fremlgge Kommissionens vurdering af resultaterne af Bonn-konferencen om klimandringer .
<P>
For et r siden vedtog deltagerne i konventionen om klimandringer det torige arbejdsprogram Buenos Aires-handlingsplanen .
Den skal lse de uafklarede sprgsml under Kyoto-protokollen gennem COP 6 , der finder sted om et r i Haag .
I den forbindelse samlede forventningerne til Bonn-konferencen sig om behovet for at gre store tekniske fremskridt .
Det stod fra starten klart , at de store politiske beslutninger udskydes til COP 6 .
Jeg mener , at de tekniske fremskridt er en realitet .
<P>
Det vigtigste politiske aspekt af COP 5 var kansler Schroeders opfordring om , at protokollen skal trde i kraft inden udgangen af 2002 .
Det glder mig meget , at Den Europiske Union samt mange andre parter sttter denne id .
Det betyder , at der nu findes en klar tidsplan , der ger presset p alle parter for at gre COP 6 til en succes .
Jeg opfordrer alle parter til at sikre , at de kan starte ratifikationsprocessen umiddelbart efter COP 6 .
I den forbindelse var det meget vigtigt , at parterne i Bonn besluttede at fremskynde processen i de kommende r .
<P>
Tillad mig at udtale mig om nogle af de sprgsml , der blev diskuteret i Bonn .
De vigtigste ubesvarede sprgsml under Kyoto-protokollen er reglerne og de nrmere bestemmelser vedrrende Kyoto-mekanismerne samt udformningen af et omfattende kontrolsystem .
Kyoto-mekanismerne - emissionshandel , flles implementering og mekanismen for ren udvikling - er en del af denne protokol .
<P>
Det er almindeligt anerkendt , at disse mekanismer kan effektivisere indsatsen p klimaomrdet .
Det er selvflgelig vigtigt , at et sdant system suppleres af et strengt kontrolsystem , herunder bestemmelser vedrrende manglende overholdelse .
<P>
I lyset af den vanskelige internationale forhandlingsprocess var det en succes , at vi de facto udarbejdede forslag til forhandlingstekster om Kyoto-mekanismerne og om overholdelse .
De vil fortsat udgre grundlaget for yderligere forhandlinger i de kommende mneder .
Uden dette resultat ville det blive meget vanskeligt at trffe afgrelser p COP 6 .
<P>
Der er ogs gjort store fremskridt i sprgsml vedrrende kapacitetsfremmende foranstaltninger , teknologioverfrsel og tilpasning til effekten af klimandringer .
Mdet understregede endnu en gang , hvor vigtigt det er at gre fremskridt i sprgsml af betydning for den industrialiserede verden svel som for udviklingslandene .
Der er derfor brug for en afbalanceret proces i sprgsml vedrrende Kyoto-protokollen og sprgsml vedrrende den underliggende konvention om klimandringer .
<P>
Vi skal huske p , at COP 6 kun kan blive vellykket , hvis vi kan opn gode resultater p begge omrder og bygge bro mellem de industrialiserede lande og udviklingslandene .
<P>
En anden succes var fortsttelsen af de skaldt flles implementerede aktiviteter .
Disse projekter , der er finansieret af industrilandene , vil utvivlsomt styrke kapacitetsfremmende foranstaltninger og teknologioverfrsel i udviklingslande og overgangskonomier .
<P>
Det frer mig frem til en meget vigtig sag , som Parlamentet ogs har fremstillet i en beslutning , nemlig sprgsmlet om kerneenergi som en projektmulighed i forbindelse med rene udviklingsmekanismer .
Jeg mener , at de miljmssige og sikkerhedsmssige problemer i forbindelse med kerneenergi er for omfattende til , at man kan fremme kerneenergien i udviklingslandene under mekanismen for ren udvikling .
Der findes udmrkede alternativer ssom vedvarende energikilder og energieffektivitetsforanstaltninger , der passer langt bedre til den rene udviklingsmekanismes mlstning om fremme af en bredygtig udvikling .
<P>
Jeg vil vende mig mod nogle af de andre sprgsml , der er uenighed om .
EU ' s forslag om et betonloft p brugen af Kyoto-mekanismerne blev ikke formelt taget op p COP 5 , men det var genstand for en heftig debat p gangene .
<P>
Tankerne bag forslagene ligger s fast som nogensinde , og de sikrer , at alle parter i det mindste opfylder en vsentlig del af emissionsmlet i hjemlandet i stedet for primrt at stole p Kyoto-mekanismerne .
Det skulle give mulighed for de frste adfrdsndringer og teknologiske ndringer med henblik p at forberede sig p de langt mere ambitise emissionsnedskringer i fremtiden .
<P>
Mlstningerne fra Kyoto-runden skal opfyldes gennem reelle emissionsnedskringer og ikke ved indkb af kvoter fra andre lande , hvilket er hyppigt forekommende p grund af konomisk tilbagegang - den bermte varme luft .
Herfra stammer behovet for at begrnse mngden af kvoter , der kan slges .
En beslutning om at sikre den miljmssige forsvarlighed skal trffes p COP 6 som en del af den overordnede beslutningspakke , og Fllesskabets holdning til loftsprgsmlet har ikke ndret sig .
<P>
Et andet vigtigt emne p COP 5 var udviklingslandenes frivillige forpligtelser , og det er anbefalelsesvrdigt , at udviklingslande ssom Argentina og Kasakhstan tager initiativ til at reducere deres egne emissioner af drivhusgasser .
I lyset af deres konomiske vkstmuligheder er det meget vigtigt , at de engagerer sig i indsatsen mod internationale klimandringer .
Det er imidlertid afgrende at f det rette forlb .
Vi skal undg en inflation af de miljmssige tilladelser under Kyoto-mekanismerne , da det kan modvirke reelle emissionsbegrnsninger .
<P>
Jeg hber p at kunne vende tilbage til Parlamentet i lbet af et rs tid med beretninger om positive resultater fra COP 6 .
I mellemtiden vil Kommissionen bevare ikke blot sin aktive rolle i forhandlingerne , men ogs sin indsats i fllesskabsforanstaltninger .
Under handlingsprogrammet vedrrende klimandringer , som jeg prsenterede for Parlamentet i oktober , koncentrerer Kommissionen sig i jeblikket om at udarbejde en liste over prioriterede foranstaltninger inden for klimaomrdet , der skal fremlgges for Rdet ( milj ) i marts .
Jeg arbejder ogs hrdt for at f en grnbog om emissionshandel i Det Europiske Fllesskab vedtaget af Kommissionen i marts .
Det vil give anledning til en debat blandt alle berrte parter om en fremgangsmde , der yderligere kan begrnse landenes udgifter til reducering af drivhusgasser .
<P>
Der ligger stadig et enormt teknisk og politisk arbejde forude , inden vi kan implementere Kyoto-protokollen som et frste skridt i bekmpelsen af den globale opvarmning .
Jeg vrdstter Deres tilsagn om at hjlpe med at formidle betydningen af at bekmpe klimandringer til alle EU-lande samt til kolleger i andre lande , specielt til Kongressen i USA .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="DE" NAME="Liese">
Hr. formand , fru formand for Rdet , fru kommissr , mine damer og herrer , i slutningen af dette rhundrede spiller miljbeskyttelse den rolle , som den i betragtning af den store udfordring egentlig har fortjent .
Det er rigtigt , at vi har opnet fremskridt p mange omrder , og nogle miljproblemer , f.eks. forureningen af vandmiljet , er mindsket .
Men det strste miljproblem , som vil berre vores planet i det nste rhundrede , er ikke mindsket , det vokser tvrtimod for hver dag .
Menneskeheden producerer for jeblikket dobbelt s mange drivhusgassser , der er skadelige for miljet , end verden p langt sigt kan klare .
Landene i Den Europiske Union har en meget stor andel heri .
Hvis vi ikke handler nu , vil det nste rhundrede blive behersket af dramatiske problemer .
<P>
Det handler i den forbindelse ikke kun om , at havspejlet som bekendt stiger , og at sm stater forsvinder , samt at lavtliggende omrder i f.eks. Bangladesh eller Nederlandene bliver oversvmmet .
Det handler ogs om udbredelsen af rkener , om det voksende antal tropiske hvirvelstorme , hvis hrgende virkning vi allerede har mrket tydeligt i de seneste r .
Alt dette vil fre til en stigning i flygtningestrmmen .
Vi har nu flere miljflygtninge end krigsflygtninge . Derfor vedrrer det os ogs utroligt meget i Europa .
<P>
Oversvmmelseskatastroferne i Frankrig og andre steder har ogs vist , at der opstr problemer , hvis vi ikke handler hurtigt .
Nogle eksperter advarer endda imod en stigning i tropiske sygdomme som malaria , ogs i vores tempererede zoner .
Alle serise forskere siger , at vi skal reducere emissionerne med 50 % p langt sigt .
Det betyder for os i industrilandene og ogs i Den Europiske Union , at vi skal reducere med langt mere end 50 % , da der skal tages hjde for udviklingslandenes berettigede udviklingsinteresser og befolkningstilvksten .
Derfor mener jeg , at Kyoto-protokollen kun er et frste skridt i den rigtige retning . Den m under ingen omstndigheder gres vrdils p grund af smuthuller .
<P>
Europa-Parlamentet sttter Rdets og Kommissionens holdning om , at emissionerne isr hjemme i industrilandene skal reduceres .
De fleksible mekanismer i Kyoto-protokollen kommer kun p tale som supplement .
Det glder isr for den skaldte clean development-mekanisme .
Naturligvis er det godt , hvis industrilandene eller virksomheder fra industrilandene placeret i udviklingslandene investerer i energieffektivitet og vedvarende energi . Men det kan ikke erstatte engagementet hjemme .
<P>
Industrilandene , ogs medlemsstaterne i Den Europiske Union , emitterer pr. person et multiplum af det , som jorden kan klare p langt sigt .
Rdet og Kommissionen har spillet en konstruktiv rolle ved konferencen i Bonn .
Srlig engagementet i forbindelse med ratificeringen af Kyoto-protokollen inden r 2002 skal hilses velkommen .
<P>
Konferencen i Bonn var ikke nogen fiasko , selvom det egentlig var ndvendigt med strre fremskridt p grund af den dramatiske situation .
Jeg blev srligt positivt overrasket i Bonn over , hvilken konstruktiv rolle erhvervslivet imidlertid spiller .
Mange i erhvervslivet erkender , at engagement i klimabeskyttelse ogs skaber konomiske muligheder , at man kan tjene penge i den forbindelse og skabe arbejdspladser .
Alligevel er der stadig utroligt meget at gre inden den altafgrende konference i Den Haag .
<P>
Det er isr vigtigt , at Kommissionen er trovrdig .
Vi kan kun vre trovrdige , hvis vi ogs laver vores lektier hjemme .
Nogle lande har ganske vist allerede reduceret emissionerne en smule , men der er ikke tale om nogen virkelige dydsmnstre .
Jeg finder det srligt foruroligende , at emissionerne i normalt miljvenlige lande som Danmark og Sverige for jeblikket stiger meget kraftigt .
Det hnger mske isr i Sverige ogs sammen med opgivelsen af atomenergien .
Her er jeg af den opfattelse , at vi br tale helt bent om det .
Jeg mener ikke , at atomenergi lser alle problemer . Men vi nsker isr ikke , at atomkraftteknologi eksporteres til usikre lande , og at engagementet derhjemme erstattes hermed .
<P>
Opgivelsen af atomenergien , som planlgges for jeblikket , eller som allerede er gennemfrt i nogle lande i Europa , forstrrer problemet .
Vi skal ogs indse , at en forgelse af CO2-emissionerne ikke er egnet til at ge vores trovrdighed .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="SV" NAME="Hulthn">
Hr. formand , Rdets reprsentant Hassi og fru kommissr . Jeg tror , at de fleste af os blev meget glade , da vi allerede under hringerne af kommissrerne hrte , at et af de omrder , som kommissr Wallstrm prioriterede hjt , var kampen mod klimandringerne .
Jeg tror , at dette er et sprgsml , som interesserer de fleste medborgere og befolkningen som helhed , da vi alle fler en konkret usikkerhed i forbindelse med klimandringerne .
Alle de miljkatastrofer , vi har set , fr os ikke blot til at tnke over den verden , vi lever i , men ogs hvordan vi pvirker den .
<P>
Det er ikke bevidsthed om klimandringerne , der mangler .
Derimod mangler der konkrete foranstaltninger .
Der stikkes hele tiden en kp i hjulet , nr vi skal videre med drftelserne .
Det skorter ikke p konferencer , hvor verdens ledere mdes for at finde en flles strategi , men indtil nu er der kun truffet ganske f konkrete foranstaltninger .
Det er mske ikke s mrkeligt , eftersom klimandringerne ikke er det eneste globale problem , der skal lses .
Sult , fattigdom og uretfrdig fordeling af byrderne fremstr hele tiden som et akut problem i store dele af verden .
Andre steder , i den rigere del af verden , vores egen , har vi selv svrt ved at give afkald p velfrden for at komme problemerne til livs .
Tingene bliver mere komplekse , og ubeslutsomheden stiger .
<P>
Prcis som hr . Liese ppegede , forventede vi mske ikke de store fremskridt p det seneste COP-mde i Bonn , men det havde alligevel vret dejligt , hvis EU , USA og alle andre havde opnet et mere konstruktivt resultat , end det var tilfldet .
Det er derfor , vi fremstter denne resolution . Med resolutionen nsker vi at fremskynde udviklingen .
Vi mener , at der skal mere skred i tingene , bde i de enkelte medlemsstater og i EU , men selvflgelig ogs p verdensplan .
Vi vil sledes vre en drivkraft inden for Unionen og srge for , at udviklingen tager fart .
Vi sttter derfor Unionens nske om , at protokollen skal trde i kraft senest r 2002 .
Vi mener endvidere , at selvom beslutningen om ratificering trkker ud i visse lande , skal det ikke forhindre os i serist at overveje muligheden for at ratificere protokollen sammen med de lande , der allerede har bestemt sig .
Vi risikerer sandsynligvis , at de lande , som ikke tr tage beslutningen , sakker agterud , men vi er ndt til at g videre .
<P>
Jeg vil alligevel gerne i denne forbindelse anmode fru Wallstrm og fru Hassi om deres vurdering af vores ndringsforslag 2 , hvor vi krver en ratificering af protokollen allerede under COP 6 .
Hvad indebrer det ?
Indebrer det , at EU som union skal ratificere protokollen , eller indebrer det , at hver enkelt medlemsstat ogs skal ratificere protokollen p denne dato ?
Det glder mig , at kommissr Wallstrm og Rdets reprsentant Hassi understregede , at kernekraft ikke tilhrer de holdbare energikilder .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="FR" NAME="Ries">
Hr. formand , fru minister , fru kommissr , kre kolleger , vi drfter i dag resultaterne af den femte konference afholdt i Bonn som opflgning p Kyoto-protokollen .
Som ppeget i Europa-Parlamentets beslutning , er resultaterne af Kyoto-protokollen i visse henseender skuffende .
Klimandringerne fortstter , og de nrmere forholdsregler med henblik p at opn en reduktion af drivhusgasserne ivrksttes over en periode frem til 2010 .
Der er allerede get syv r siden Rio-konferencen , hvor der blev indget bindende aftaler . Disse aftaler har imidlertid hidtil ikke givet sig udslag i reelle forbedringer .
Endvidere er det mit indtryk , at Europa-Parlamentets beslutning helt overser borgerne , hvilket jeg finder meget beklageligt .
Vi m ikke glemme , at det - ud over forholdsregler ivrksat af medlemsstaterne eller af EU - er den enkelte borger , den enkelte forbruger , der i kraft af sine holdninger og handlinger skaber forandringer og krver disse stadfstet af beslutningstagerne .
Det er derfor afgrende , at der straks tages initiativ til p effektiv vis at involvere borgerne i beslutningsprocessen , nr det glder sprgsml vedrrende klimandringer .
Det m sikres , at borgerne bliver bevidste om deres ansvar i forhold til disse sprgsml , eksempelvis gennem oplysningskampagner , der fokuserer p den enkeltes adfrd .
Europa-Parlamentet vedtog i oktober mned en beslutning , som klart vidner om denne holdning , idet der krves en koordineret strategi med henblik p at sikre en klar , forstelig og lettilgngelig oplysningsindsats .
Jeg tnker i denne forbindelse bl.a. p anvendelsen af visse aerosoler , som har vundet strkt indpas i vores hverdag .
Det er sledes helt konkrete og hndgribelige foranstaltninger , der efter min opfattelse skal til for at sikre , at EU bliver en del af vores hverdag og vores handlinger .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne knytte en bemrkning til punkt 14 i Europa-Parlamentets beslutning . Punktet omhandler energi- og CO2-afgifterne .
Jeg er ikke modstander af princippet om afgifter p forurenende emissioner , men disse forholdsregler br efter min opfattelse flge to principper : For det frste br der tilstrbes en lsning , som er neutral i skattemssig henseende .
For det andet br lsningen omfatte hele den industrialiserede verden , eller i det mindste alle OECD-landene , for at undg konkurrenceforvridning eller kologisk dumping .
<P>
Klimandringerne er ikke uundgelige , men skal vi overvinde de ppegede vanskeligheder , m vi involvere de centrale aktrer . Vi m sikre , at borgerne og industrien bliver bevidste om deres ansvar i forhold til disse sprgsml .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="NL" NAME="de Roo">
Hr. formand , kre kolleger , mine damer og herrer , klimandringerne er et af de vigtigste miljproblemer , men ogs et af de vanskeligste problemer at lse .
Det griber dybt ind i de konomiske processer .
Af den mislykkede WTO-runde i Seattle har vi kunnet lre , at EU skal vre trovrdig i sine bestrbelser p at n frem til en global miljpolitik .
Vi m selv vre et godt eksempel .
Indtil nu har Europa afgivet mange smukke erklringer , men emissionen af drivhusgasser i Den Europiske Union vil i 2010 uden ekstra foranstaltninger andrage 8 % mere i stedet for 8 % mindre .
<P>
Det skyldes frem for alt , at vksten inden for transportsektoren ikke lngere er under kontrol . Flere personbiler , flere lastbiler og flere flyvemaskiner , som tilmed tilbagelgger flere kilometer .
Derfor opfordrer jeg Europa-Kommissionen til i det kommende handlingsprogram mod klimandringer at tage fat p det vanskeligste problem , trafiksektoren .
F.eks. nulemission for trafiksektoren og 10 % reducering for sektorerne husholdning , industri og selve energiproduktionen . Der er behov for EU-foranstaltninger til begrnsning af CO2-emissionen fra lastbiler .
Stimulering af produktionen af energibesparende biler ssom hybridbiler og elektriske biler . Endelig en europisk energi / CO2-afgift i de 12-13 lande , som vil have en seris afgift .
<P>
Kun hvis Den Europiske Union ndrer emissionen af drivhusgasser i nedadgende retning , er vi trovrdige .
S kan vi n frem til et gennembrud p den sjette konference mellem parterne i Haag .
De vanskeligste knuder med hensyn til handlen med emissionsrettigheder og clean development-mekanismen kan s hugges over .
For Gruppen De Grnne er det en selvflge , at atomenergi ikke udgr noget som helst bidrag til en lsning .
Vi m i Europa , men ogs globalt , satse p vedvarende energi ssom vindenergi , solenergi og biomasse .
En vindmlle leverer allerede efter fire til seks mneder mere energi , end det kostede at fremstille og opstille den .
Atomenergi frembringer frst efter 10 r mere nettoenergi , end det koster at opfre et atomkraftvrk .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Hr. formand , jeg tror , at svel kommissren som reprsentanten for Rdet udmrket godt kender til de trusler , som truer jordkloden , for i Parlamentet har vi r efter r advaret om dem .
<P>
Temperaturstigningen p to grader - som vores kolleger sagde - som forudses at ske fra nu af og til r 2010 , hvis der ikke trffes foranstaltninger , stigningen af havets overflade , sm ers forsvinden samt mange af de sidste rs katastrofer , som iflge eksperterne har med klimandringerne at gre , er alle kendsgerninger , som straks burde tvinge os til at vedtage jeblikkelige og konkrete foranstaltninger .
<P>
Beslutningen , der blev vedtaget i Miljudvalget , gr i denne retning . De fremsatte ndringsforslag , der blev vedtaget enstemmigt , gr ogs i den retning .
Blandt disse er netop - og det beroliger os , at kommissr Wallstrm sagde det - en klar kritik af kernekraftindustriens pres p Bonn for , at kernekraftindustrien kan bruges som en mekanisme til at reducere CO2-udslip .
Vi mener , denne industri indebrer risici , som kommissren ganske rigtigt sagde , for sikkerhed og senere anvendelse eller genbrug af atomaffaldet , og det er risici , vi ikke kan acceptere .
<P>
I Miljudvalget foreslr vi derfor stadig de vedvarende energikilder , og at man fr vedtaget nogle klare foranstaltninger inden for transport . Ikke alene inden for landevejstransporten , hvor der produceres mest CO2 , men ogs inden for luftfartstrafikken , som ligeledes skaber mange udslip , og som hidtil ikke er blevet plagt de afgifter , den burde plgges .
<P>
Vi er ogs enige med Rdet om at skabe forbindelser med udviklingslandene . Men at skabe forbindelser med udviklingslandene betyder to ting : at undlade at prve at kbe kvoter fra dem og at undlade at skre i udviklings- og hjlpemidlerne , sledes at de kan trffe foranstaltninger i den retning , vi foreslr .
<P>
I et af ndringsforslagene foreslr vi ligeledes , at landene fremlgger konkrete og klare reduktionsplaner i de forskellige sektorer - transport , landbrug osv. for hvis der hverken er konkrete planer eller foranstaltninger , kan vi i Parlamentet blive ved med at tale om de samme ting efter r 2000 .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="FR" NAME="Thomas-Mauro">
Hr. formand , globaliseringen ryster samfundet i dets grundvold . Det er vanskeligt i en verden prget af kortsigtethed og smid-vk-kultur at se fremtiden i et helhedsperspektiv .
Det nye rtusinde er dygtigt markedsfrt . En enkelt nats nytrsfest , som imidlertid ikke stemmer til nytr med bevidsthed om handlinger og holdninger af mere vidtrkkende karakter .
Er klimandringerne rhundredets store udfordring eller blot et nytrsforst uden strre vrdi ?
Som politikere har vi svrt ved at prsentere vores medborgere for politiske beslutninger , som skal gennemfres over en 10-rs eller 20-rs periode .
Men har vi ikke ogs ptaget os et ansvar ?
<P>
Debatten om klimandringer er helt central .
Det er de industrialiserede lande , der har skabt verden i dens aktuelle form . Vi m derfor ogs foreg med et godt eksempel .
Er det ikke muligt at bibringe handlen med stort H en hjere grad af anstndighed ?
Er det ikke muligt for verdens nationer at forene konomisk udvikling og sundhed , ogs uden at initiativtagerne stemples som naive eller som vrende udstyret med en nyttesls fornuft ?
Europa m under alle omstndigheder se ud over egne cirkler og huske udviklingslandene .
Vi skal sikre , at der skabes et afbalanceret partnerskab , som omfatter alle verdens lande og alle aktrer i det konomiske kredslb .
Ogs kandidatlandene , der sger optagelse i EU , skal involveres og tilpasse sig EU ' s miljstandarder .
<P>
Sprgsmlet om klimandringer og de heraf affdte dommedagsvisioner bringer p markant og global vis forureningens farer i fokus .
Gletschere smelter , vi oplever tropiske orkaner som et resultat af drivhusgasserne , som for strstedelens vedkommende hidrrer direkte fra vores industrivirksomheder .
Der er behov for et nytr , hvor vi bliver os disse sammenhnge bevidst .
Der bebudes oversvmmelser og orkaner , som berrer os , der sidder bekvemt foran tv-skrmen og troede os i ly for sdanne fnomener , takket vre den konomiske udvikling og vores geografiske placering i tempereret zone .
Klimandringerne og naturens vredesudbrud vkker ngstelse , og fra landenes regeringer lyder det samstemmende , at vi ikke kan fortstte p denne mde .
<P>
For at stabilisere klimaet og berolige borgerne uden undigt at anvende begrebet miljbeskyttelse ( et begreb , som er forbeholdt kologerne ) henvises til emner som Kyoto-protokollen , kogalskab , dioxiner og gmo ' er .
Klima- og fdevarerelaterede rdselsberetninger bringes under n hat , og der breder sig en mistnksomhed i samfundet over for alt , som er uvist , alt hvad samfundet ikke fuldt ud behersker .
Virksomhederne og regeringerne er omsider klar over , at hensynet til miljet og til princippet om en bredygtig udvikling fremover vil vre uomgngelige strrelser .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , jeg vil begynde med at takke hr . Hassi og kommissr Wallstrm for deres erklringer .
Jeg er enig med dem i , at klimandringerne skal gribes an globalt .
Det er derfor beklageligt , at s f lande har ratificeret Kyoto-protokollen .
I beslutningsforslaget klages der over , at USA er s uvillig .
Det er vigtigere , at vi ser p os selv .
Den Europiske Unions medlemsstater har endnu ikke ratificeret Kyoto-protokollen .
Nr lande p en klimakonference nr frem til en aftale , kan man da antage , at der gres alt for at n frem til en ordentlig gennemfrelse og udfrelse .
Den kendsgerning , at dette miljproblem br lses globalt , betyder i lige s hj grad et stort individuelt ansvar for staterne .
<P>
Jeg kan fuldt ud tilslutte mig , at energieffektivitet og vedvarende energikilder fremhves i beslutningsforslaget .
Det drejer sig i denne forbindelse om foranstaltninger , som har en positiv virkning p miljet .
Der er imidlertid ogs foranstaltninger med henblik p reducering af CO2 , som foruden de nvnte positive virkninger ogs har negative miljvirkninger .
Med andre ord kan en formindskelse af CO2-emissionen aldrig vre en tilladelse til i stedet at udstde flere andre skadelige stoffer .
I Den Europiske Unions energipolitik skal der derfor udtrykkeligt lgges vgt p alle miljvirkninger , som en bestemt form for energiproduktion forrsager .
S er der virkelig tale om integrering af miljpolitik i energipolitik , sledes som det er fastlagt i traktaten .
<P>
Ogs i forbindelse med transportpolitik glder integreringen af miljet .
Transportsektoren bidrager med hele 40 % af den samlede CO2-emission .
At der skal kres og flyves mindre , er indlysende .
Indfrelse af afgifter p petroleum er stadig en ndvendig foranstaltning , sledes at flytrafikken ikke lngere favoriseres i forhold til andre former for transport .
Ansvar glder ganske udtrykkeligt for valgte medlemmer af parlamenter .
I gr blev Europa-Parlamentets nye bygning bnet .
Jeg , og mange andre , kan imidlertid ikke forklare vlgerne , at vi hver mned skal rejse frem og tilbage mellem Bruxelles og Strasbourg .
Desvrre er det forelbig en realitet , men lad os bevare hbet om , at klimaet i Det Europiske Rd ndres .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="FR" NAME="Grossette">
Hr. formand , jeg tror , alle Europa-Parlamentets medlemmer er enige om , at det af hensyn til miljet er helt afgrende at reducere eller i det mindste undg stigning i CO2 -emissionerne .
EU indtog en fremtrdende rolle i 1992 i forbindelse med Rio-konventionen og i 1997 i forbindelse med Kyoto-konferencen . Det er fortsat helt afgrende , at EU viser ambitioner og politisk mod i denne sammenhng .
Men EU m ogs vre i stand til at overbevise sine samarbejdspartnere . Og nr jeg taler om at overbevise samarbejdspartnere , drejer det sig mske frst og fremmest om at overbevise EU ' s medlemslande .
EU udtaler sig , men er de 15 medlemsstater villige til at gre den forndne indsats ? Er de villige til at overholde og gennemfre de mange direktiver , der vedtages her i Europa-Parlamentet ?
<P>
Der skal sledes ske en bevidstgrelse af de 15 EU-lande , og der skal ske en bevidstgrelse af vores samarbejdspartnere .
Som det har vret nvnt i denne debat , er USA fortsat forbeholden over for denne politik og denne mlstning . Det er derfor afgrende , at EU str fast i forhold til den amerikanske Kongres .
Det er afgrende , at EU str fast i forhold til Japan . Og det er afgrende , at EU ogs fr overbevist lande som eksempelvis Rusland .
Vi str , som det fremgr af det her anfrte , over for en ganske betydelig opgave , og i vrigt en opgave , som skal lses ogs i forbindelse med EU ' s udvidelse , hvor vi skal overbevise de kommende medlemslande om , at EU ' s miljml skal opfyldes .
<P>
Der skal endvidere ske en bevidstgrelse af vores medborgere . Det er efter min opfattelse p dette felt , vi vil kunne notere fremskridt .
Jeg er ikke udelt begejstret for tanken om indfrelse af energiafgifter . Jeg tror ikke , man med beskatning effektivt kan lse miljproblemerne .
EU har efter min opfattelse pligt til at bevidstgre og oplyse med henblik p at opn en holdningsndring i EU .
Det er vores mlstning for EU ' s videre udvikling .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="DE" NAME="Lange">
Hr. formand , kre kolleger , fru formand for Rdet , fru kommissr , De har vurderet resultatet af konferencen i Bonn meget positivt . Jeg kan ogs godt forst det ud fra Deres synspunkt .
Men nr man betragter det helt ngternt , er der - s at sige p sidekrigsskuepladserne - tale om fremskridt med hensyn til , hvordan der skal forhandles , og hvilke arbejdsgrupper der skal indsttes . Men i det centrale sprgsml om , hvad der skal ske med emissionsrettighederne , med emissionshandlingerne , er der ingen fremskridt .
Det er beklageligt , da det er det centrale sprgsml for mig , isr nr et stort land , en medkontrahent , siger , at vi vil kunne kbe os fri af 100 % ' s emissionsforpligtelser .
At dette land p grund af indenrigspolitiske diskussioner - valgkampen i USA str for dren - formr at blokere for os og de andre medkontrahenter i forbindelse med et nyt fremskridt i dette centrale sprgsml , anser jeg for en skandale !
<P>
For mig er flgende sprgsml derfor afgrende : Hvordan formr vi at udfolde denne proces igen med ny dynamik , sledes at vi i hjere grad kan inddrage den store medkontrahent p den anden side af Atlanterhavet ?
Derfor vil jeg ogs sprge : Hvordan kan man opn fremskridt i de kommende r for at inddrage USA her ?
For mig er det hvet over enhver tvivl , at vi ikke kan tillade , at man kan kbe sig fri af 100 % ' s emissionsforpligtelser . Det betyder i grunden , at vi og USA kan fritages fra egne forpligtelser p bekostning af mindre udviklede stater .
Vi har overvundet det 19. rhundredes imperialisme , og vi br ikke bne dren nu for det 21. rhundredes imperialisme !
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="FR" NAME="Isler Bguin">
Hr. formand , fru formand for Rdet , fru kommissr , tak for Deres klare og oplysende indlg om den globale opvarmning . Jeg m imidlertid tilslutte mig den foregende talers holdning .
Jeg er som min kollega ikke helt enig med Dem i Deres udsagn om , at der er gjort gode fremskridt med hensyn til at bekmpe klimandringerne .
Der afholdes konference p konference om dette emne , og alle ligner de hinanden .
Man m sprge sig selv , hvor mange skaldte naturkatastrofer vi endnu skal vre vidne til , fr der er skabt forstelse for de skbnesvangre flger af den globale opvarmning , og ikke mindst forstelse for disses konsekvenser for landenes konomiske og sociale udvikling , det vre sig i Europa eller i andre dele af verden ?
<P>
Man behver ikke at vre fagmand for at konstatere , at der er en klimandring og global opvarmning i gang .
Oversvmmelser med stadig mere omfattende delggelser til flge vidner herom og m tages alvorligt .
Forsikringsselskaberne , der er direkte konomisk berrt heraf , har rbt vagt i gevr og peget p , at naturkatastroferne i r synes at sl enhver rekord .
Alle disse advarselssignaler er uomgngelige og minder os dagligt om , at det er ptrngende ndvendigt , at vi handler og trffer konkrete foranstaltninger for at bekmpe klimandringerne .
<P>
Det m derfor vkke undren , at de afholdte konferencer ikke har haft strre effekt .
Ud over nogle f miljforskere , der er oprigtigt bekymrede over den globale opvarmning , er den almindelige holdning udtalt ligegyldighed .
Hvad vrre er , en strk lobbyvirksomhed har bevirket , at atomenergi har vret tt p at blive anerkendt som en vedvarende energikilde .
Det ville dog have vret topmlet .
<P>
Afslutningsvis m jeg sige , at vi langfra lever op til forventningerne , nr det glder kampen mod den globale opvarmning .
Vi er meget langt fra mlet , til trods for at vi burde foreg med et godt eksempel , s meget mere som EU spillede en srdeles aktiv rolle p Rio-konferencen .
<SPEAKER ID=25 NAME="Formanden">
Jeg vil gerne svare hr .
Poettering , som fremsatte en anmodning ved mdets begyndelse . De Europiske Rd i Kln og Tampere har oprettet et organ , der skal udarbejde et charter for grundlggende rettigheder .
Dette organ bestr af reprsentanter for Europa-Parlamentet , stats- og regeringscheferne , de nationale parlamenter og Europa-Kommissionen .
<SPEAKER ID=26 NAME="Sandbk">
Hr. formand , en af de strste udfordringer i kampen for en bredygtig udvikling er en nedbringelse af de alt for store CO2-emissioner , og jeg vil gerne indledningsvis understrege , at atomenergi ikke er en vedvarende energikilde , og at den derfor ikke br medregnes under Kyotos fleksible mekanismer , som f.eks. mekanismen for bredygtig udvikling .
Anvendelse af nuklear energi m ikke st i vejen for overgangen til en mere bredygtig energiforsyning .
For at leve op til forpligtelserne i Kyoto-protokollen m EU derimod vre med til at fremme den vedvarende energi og lede efter miljmssigt rigtige lsninger , sledes at det nuvrende niveau for CO2-emissioner nedbringes .
I den forbindelse vil jeg gerne pege p en undersgelse , der er lavet af sammenslutningen for europiske entreprenrer , som viser , at de samlede europiske CO2-emissioner kan reduceres med hele 12 % ved forbedret energieffektivitet i bygninger .
Hertil kommer , at man ved at isolere bygninger ud over at forbedre energieffektiviteten vil kunne skabe op imod 300.000 permanente job i EU over en 10-rig periode .
Bde Rdet og Kommissionen har tidligere anerkendt , at der i byggesektoren findes et af de strste potentialer til energibesparelse .
Det undrer mig derfor , at ingen siden har nvnt dette faktum i de konkrete forslag med henblik p opfyldelse af Kyoto-forpligtelserne , og jeg vil gerne sprge Kommissionen , om dette helt konkret indgr i Kommissionens overvejelser .
Jeg kan se , at Kommissionen ikke hrer efter , men jeg hber alligevel , at sprgsmlet blev hrt .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="PT" NAME="Moreira Da Silva">
Hr. formand , rede medlemmer , syv r efter Rio , to r efter Kyoto , er klimandringssagen i dag inde i en kritisk fase .
Sandt nok har USA ' s hykleri bidraget meget til denne situation . USA er jo det land , der har det strste udslip af drivhusgasser , men som samtidig er mindst indstillet p at ratificere Kyoto-protokollen inden r 2002 .
Det skal dog i sandhedens interesse ikke glemmes , at ogs Europa kun har gjort lidt eller intet for at n de opstillede ml .
<P>
Det er uaccpetabelt , at EU principielt gr ind for en reduktion af udslippet og s konkret m konludere , at mange medlemsstater , fordi den ndvendige politik ikke er blevet gennemfrt , allerede er ved at skride dramatisk vk fra de grnsevrdier , der i Kyoto blev fastsat for 2010 .
Vi kan ligefrem hvde , at to r efter Kyoto er mngden af gode hensigter og smukke taler omvendt proportional med den politiske vilje til at stte handling bag ordene .
<P>
Men tiden er mere end moden til at stte handling bag ordene .
Handling i form af nye lsninger .
For det frste ved at oprette et europisk program for emissionsreduktion af drivhusgasser , der sttter og finansierer aktioner inden for effektiv energiudnyttelse og vedvarende energi . Et program , der viser , at kerneenergi til forskel fra det , som mange vil have os til at tro , kan vre den letteste vej , men bestemt ikke er den rigtigste .
<P>
For det andet ved at oprette de finansieringsinstrumenter , der skal til , s CO2- / energiafgifter kan blive indfrt i alle EU-landene .
<P>
For det tredje ved at lancere en stor kampagne , der kan gre den europiske offentlighed , og isr de konomiske aktrer , bevidst om , hvor ndvendigt det er at ndre daglig adfrd og praksis , hvad angr produktion og forbrug af energi .
For at stte alt dette i vrk behver vi ikke at vente p USA , ogs fordi det synes stadig mere sandsynligt , at vi bliver ndt til at bevge os fremad uden USA , hvis vi skal virkeliggre Kyoto-protokollen inden r 2002 .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="FR" NAME="Lienemann">
Hr. formand , fru kommissr , fru formand for Rdet , kre kolleger , Kyoto-protokollen rummer en af de store udfordringer i det 21. rhundrede . Den mde , som vi lser problemet med klimandringer p , kan endvidere blive srdeles betegnende for det fremtidige samfund .
Jeg nsker sledes , at Europa-Parlamentet p ny tager udtrykkeligt afstand fra systemet med forureningsrettigheder , den skaldte fleksibilitetsmekanisme .
Vil vi lse de centrale problemer i tilknytning til drivhuseffekten , m vi holde os uden for dette spil , hvor alt kan kbes og slges , og hvor man kan kbe forureningsrettigheder .
Der er tale om et system , som er helt ude af trit med vores vrdier , og som danner grobund for store skvheder .
<P>
Lad mig som eksempel nvne det , der sker i det tidligere Sovjetunionen og nuvrende Rusland .
Landet oplever konomisk tilbagegang , dets udvikling er truet , og der er et enormt potentiale for handel med forureningsrettigheder .
Hvad angr de rige lande , har USA ptvunget os den omhandlede mekanisme med henblik p at sikre en gennemfrelse af Kyoto-beslutningerne . USA opfylder imidlertid ikke Kyoto-forpligtelserne , og USA lgger ydermere an til at forhandle med Rusland om de famse forureningsrettigheder .
<P>
De rigeste lande betaler for andre landes underudvikling og fastholder sledes sidstnvnte i en underudviklet position . De rigeste unddrager sig dermed forpligtelsen til at yde den indsats , de rent faktisk har kapacitet og ressourcer til at yde .
Det er ganske uacceptabelt , og det br EU ppege .
EU br ogs , uafhngigt af USA , tilkendegive , at EU vil ratificere processen uden at deltage i spillet om forureningsrettigheder .
EU br efter min opfattelse tage kontakt med Rusland og opfordre landet til at afst fra denne konfrontation med USA . Vi br sammen med Rusland tilbyde at sge andre lsninger .
<P>
Endelig skal det understreges , at der er behov for handling i EU .
EU ' s medlemsstater m skride til handling , og der m skrides til handling p fllesskabsniveau .
Jeg foreslr , at EU og Kommissionen tager to initiativer . For det frte br vi sikre , at de anlgsarbejder , der blev ivrksat under Jacques Delors , nyder fremme ved hjlp af EU-midler .
Det glder jernbane-vej-transport og ikkeforurenende transportinfrastrukturer til erstatning for lastbiler og personbiler .
For det andet br vi , nr det glder automobilomrdet , supplere den eksisterende standard med en strategi for fornyelse af den ldste del af bilparken , idet disse kretjer forurener langt mere end nyere kretjer .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="SV" NAME="Schrling">
Hr. formand , desvrre trkker det ud med en international lsning p , hvordan man skal komme drivhuseffekten til livs .
Det er meget deprimerende , at der efter Kyoto-konferencen kun er t land , en lille  i Stillehavet , som har ratificeret Kyoto-aftalen .
Nu m der ske en reel reduktion af emissionerne og drivhuseffekten , ikke bare i statistikkernes eller i konferencelokalernes verden , men ogs i den virkelige verden .
<P>
Som det fremgr af resolutionen , mener jeg , at det nu er p tide , at EU gr forrest , lgger det modvillige og trge USA bag sig og sammen med os andre ratificerer Kyoto-aftalen .
Jeg synes , at det er p tide , at EU tager initiativ hertil .
Jeg hber , at denne resolution , som jeg bifalder , vil bidrage til dette inden COP 6-mdet .
<P>
Jeg vil ogs gerne takke kommissr Wallstrm og Rdets reprsentant Hassi for deres udtalelser , som jeg synes var meget positive .
Hvis de fik frie hnder , tror jeg , at tingene ville blive meget bedre . For vi spiller faktisk hasard med vores fremtid , og fremtiden er her jo allerede i form af alle de katastrofer , der har fundet sted de seneste r .
<P>
Der skal politisk vilje til for at nedbringe CO2-emissioner og anvende de vedvarende energikilder , som faktisk findes .
Vi skal jo ikke frst opfinde dem , de eksisterer allerede .
Det er blot et sprgsml om politisk vilje , og s skal vi srge for , at det er rentabelt og konkurrenceprget .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="SV" NAME="Wijkman">
Hr. formand , det er naturligvis interessant at hre , hvad kommissir Wallstrm og Rdets reprsentant Hassi har at sige .
De giver udtryk for en vis optimisme , hvad angr konventionen og Kyoto-protokollen , hvilket jeg godt kan forst , at De er ndt til i Deres stilling .
Personlig er jeg ikke helt s optimistisk .
<P>
P verdensplan er drivhusgasserne fortsat stigende nu mere end syv r efter klimakonventionens undertegnelse .
Jeg har for nylig deltaget i en verdensomspndende energianalyse .
Den viser , desvrre skal man mske tilfje , at der vil vre masser af fossile brndstoffer i den nrmeste fremtid .
Selvom eftersprgselen stiger fremover , kommer vi mere eller mindre til at bade i olie og gas - billig olie og gas .
Det er sledes strengt ndvendigt at trffe politiske foranstaltninger .
Markedet er ikke i stand til at gennemskue de miljmssige konsekvenser .
Vi skal plgge skatter og afgifter og faststte normer og standarder , hvis vi nsker , at alternativerne inden for energiomrdet skal have en chance .
<P>
USA ' s passive indstilling indtil nu har allerede vret nvnt .
Min konklusion er , at Den Europiske Union br indtage en ledende position i dette arbejde .
I resolutionen omtales en rkke foranstaltninger , som kunne fre til en realisering af Kyoto-protokollen , hvis EU tog fringen . Reduktion af emissioner p nationalt plan , konkrete planer for mindskelse af emissioner inden for de vigtigste sektorer , isr transportsektoren , hvor emissioner stiger kraftigst , indfrelse af konomiske instrumenter , hurtig ratificering af Kyoto-protokollen samt en intensiveret dialog med bde Japan og u-landene .
<P>
Jeg erkender , ligesom andre talere fr mig , at vi skal have USA med i dette , men vi kan ikke vente p , at de tager initiativet .
Mit sprgsml til bde kommissr Wallstrm og Rdets reprsentant Hassi lyder : De giver udtryk for generel optimisme - hvad er konklusionen ?
Og til kommissr Wallstrm : Er De klar til at give et handlekraftigt lederskab chancen ? Og i s fald , hvordan kan det gennemfres under de nuvrende politiske omstndigheder ?
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="SV" NAME="Arvidsson">
Hr. formand , ligesom tidligere talere vil jeg starte med at understrege behovet for at nedbringe CO2-emissioner og reducere klimandringerne .
Jeg bifalder denne resolution , men efter miljudvalgets behandling er der kommet to sknhedspletter .
For det frste omtales kernekraft , som ikke har nogen direkte tilknytning til resolutionens hovedforml .
Efter min mening havde det vret bedst helt at udelade kernekraft fra resolutionen , men nr det nu ikke kan lade sig gre , vil jeg gerne sttte hr . Lieses ndringsforslag .
<P>
For det andet er det kritisabelt , at der i resolutionen anbefales generelle energi- og CO2-afgifter .
Flertallet i PPE / DE-gruppen er skeptisk over for en sdan EU-skat og stemte imod forslaget i Miljudvalget .
<P>
Generelle industriskatter er et forslidt instrument til gennemfrelse af foranstaltninger med henblik p at nedbringe CO2-emissioner .
At beskrive energiskatter som den vigtigste foranstaltning er at buldre med tomme tnder .
Jeg tror i stedet , at vi skal srge for , at de enkelte EU-lande fler sig ansvarlige for at opfylde mlet for reduktion af CO2-emissioner .
Det er s op til de enkelte medlemsstater at finde det mest effektive og nationalt bedst tilpassede instrument hertil .
<P>
Mlrettede afgifter p CO2-emissioner burde vre mere effektive end generelle skatter , men der findes mange andre muligheder for de enkelte medlemsstater .
Til sidst vil jeg gerne komme med en overordnet udtalelse vedrrende generelle EU-skatter .
Efter min mening har de enkelte medlemsstater meget forskellige forudstninger for at udarbejde skattepolitiske instrumenter og skattelovgivning .
<P>
Jeg vil ikke vre med til at begrnse de enkelte EU-landes selvbestemmelse i skattesprgsml ved at sttte forslaget om EU-skatter p energiomrdet .
<P>
Der er medlemmer i PPE / DE-gruppen , der som flge af de omtalte sknhedspletter i resolutionen vil stemme imod hele resolutionen .
Personligt stemmer jeg for resolutionen , dog med ovennvnte forbehold .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="FI" NAME="Kauppi">
Hr. formand , rede kommissr , klimakonferencen i Rio for syv r siden var starten p en rkke af klimakonferencer , der har medfrt pne resolutioner , som har vret fyldt med de mest ambitise mlstninger , der har overget hinanden .
Tiden har alligevel ikke vret til reelle handlinger , der slet ikke er startet endnu .
At opn krvende mlstninger er ikke en leg for brn , som nogle i denne sal ser ud til at formode .
Parlamentet br ikke med dets resolutioner ppege , at visse typer af foranstaltninger er bedre end andre , men alle mulige midler skal tages i brug for at reducere udslip .
Dette glder specielt for handlen med emissionskvoter , der er et effektivt middel til at reducere emissioner p , sfremt der for handlen skabes klare spilleregler , som baseres p markedskonomiske mekanismer .
<P>
Det er ogs meget vigtigt , at udvalget af midler ikke begrnses ved at udelukke kernekraften , som er fri for CO2 , fra de fleksible mekanismer .
Argumentet , at nuklear energi p grund af sin affaldsproduktion ikke er en bredygtig form for energiproduktion , og at den derfor ikke medregnes blandt mekanismer med ren udvikling , holder helt enkelt ikke .
Kernekraftindustrien er det eneste energihandelsomrde , hvor omkostningerne fra energiproduktets hele livscyklus er indeholdt i prisen , og den brer sledes fuldt ud sit ansvar for en sikker slutdeponering af affaldet .
Jeg minder de reprsentanter , som i denne sal fra den ene debat til den anden taler imod kernekraft , om , at uden det eksisterende niveau for anvendelsen af kernekraft vil CO2-emissionerne umiddelbart vokse med 800 millioner ton hvert r .
For slet ikke at tale om , hvilke slags indvirkninger det kan have , hvis verdens ekstra energibehov skal dkkes helt uden get ibrugtagning af kernekraft .
At opgive kernekraften kan vre et populistisk taleemne i de hjtudviklede europiske lande og her i Parlamentet , virkelig populistisk . Kernekraft er ikke et realistisk alternativ nogen steder , ikke engang i de stater , som er omfattet af den fremtidige unionsudvidelse .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="EN" NAME="Hyland">
Hr. formand , hvis de overordnede sociale , menneskelige og miljmssige fordele ved ren luft skal sikres , skal standarderne i EU ' s nye direktiv om emissioner fra kretjer nje overholdes .
Der skal vre strst muligt samarbejde mellem regeringerne i EU ' s medlemsstater og alle interesserede parter , s en CO2-reduktion bliver en realitet .
<P>
Jeg glder mig over denne uges parlamentsforhandlinger om brugen af alternative energiressourcer .
Den irske regering har offentliggjort en grnbog om vedvarende energi , der skal have srstatus i vores nationale udviklingsplan for perioden 2000-2006 .
Denne grnbog omhandler rammerne for nedbringelse af CO2-emissioner inden for alle sektorer af vores samfund .
Der skal tildeles flere midler til alternative energiressourcer , og der er ogs forventninger om et skift fra brugen af fast brndsel og olie til naturgas samt vedvarende energikilder og kraftfremstilling i fremtiden .
<P>
Denne plan foreslr ogs en mlretning af foranstaltninger mod forskellige forbrugersektorer med henblik p at fremme energioplysning , -ekspertise og -praksis inden for omrder som indkb af udstyr , energiforbrug i hjemmet , bygningsinstallationer , varmesystemer samt energistyring i industrien , servicesektoren og den offentlige sektor .
Offentliggrelsen af grnbogen om vedvarende energi i Irland skal ses som et positivt bidrag til debatten om vores hndtering af truslen om klimandringer i energisektoren .
<SPEAKER ID=34 NAME="Formanden">
Forskellige kolleger har stillet og rejst nogle sprgsml , som bde reprsentanten for Rdet og kommissren vil svare p .
<SPEAKER ID=35 NAME="Hassi">
Hr. formand , rede medlemmer af Europa-Parlamentet , jeg har med stor interesse lyttet til denne debat , og jeg m sige , at jeg respekterer Europa-Parlamentets kendskabsniveau i denne sag .
Flere af parlamentsmedlemmerne har nvnt eksempler p problemer som oversvmmelser , storme og forskellige naturkatastrofer , som vidner om , at et klimaskift allerede er ved at ske .
Jeg er enig med alle disse talere .
Jeg er ogs enig i , som flere af talerne ppegede , at Kyoto kun er et frste skridt .
Efter Kyoto-forpligtelserne skal vi vre i stand til at forpligte os til strre emissionsreduktioner , s den farlige hurtige varmestigning i klimaet kan undgs .
<P>
Med hensyn til Den Europiske Union har denne sag to hoveddele , hvoraf den frste er Den Europiske Unions egne foranstaltninger til at reducere sin egne emissioner , som er et nglesprgsml , ogs hvad angr Den Europiske Unions internationale trovrdighed .
Med hensyn til dette har Unionen endnu meget at gre , som flere parlamentsmedlemmer ogs har konstateret .
<P>
Jeg vil ogs kommentere sprgsmlet om energibeskatning .
Det er sandt , som , s vidt jeg husker , hr . Wijkman sagde , at der anvendes for meget fossilt brndstof i verden , s markedskrfterne alene ikke er tilstrkkelige til at begrnse anvendelsen af det .
Hvordan vi alle opfrer os som forbrugere , har en indvirkning p klimaet , og en energiskat , CO2-skat , er en mde at gre prisen til en komrkning .
Vi er alle klar over , at det har vret svrt at tage en beslutning om energibeskatning i Den Europiske Union , men betydningen af den konstateres f.eks. ved konklusionerne fra topmdet i Kln .
Jeg mener , at dette aspekt skal tages meget alvorligt i KOFIN-Rdets arbejdsplan .
Et fremskridt , som blev net ved mdet i Rdet ( milj ) , er Rdets flles holdning til et skaldt direktiv om vurdering af strategiske miljpvirkninger , som er et godt redskab til vurdering af miljpvirkninger fra forskellige programmer og foranstaltninger , inklusive vurdering af klimaemissionerne .
<P>
Den ene del af vores store og svre opgave er at sikre fremgang i de internationale forhandlinger .
Som jeg sagde i mit frste indlg , er det nu essentielt at bygge broer til andre aktrer . Flere af talerne understregede helt rigtigt , at samarbejdet ogs skal opbygges med andre aktrer end med USA .
Det er helt rigtigt , men selv vil jeg ikke se sort p USA , som det mske fremgik af et af indlggene .
Jeg har den fornemmelse , at ogs i USA er tankegangen ved at ndre sig .
Den offentlige mening i USA viser en bekymring for klimandringerne .
Det kan ogs ses p den ndrende indstilling i erhvervslivet i USA , og efter mine egne observationer er dette ogs ved at have indvirkning p politikernes ageren .
<P>
Selvom vi endnu ikke har sikre beviser for , at reglerne for overholdelsen af Kyoto-mekanismerne og aftalen blive gode , er det stadig helt og holdent muligt at tilvejebringe gode regler inden for den opstillede tidsplan .
Til sprgsmlet om , hvorfor Unionen ikke ratificerer Kyoto-protokollen allerede ved parternes sjette mde , vil jeg sige , at dette er ikke muligt , for fr parternes sjette mde har vi ikke et klart billede af , hvad vi skal ratificere .
Hvis vi binder os til at ratificere i forvejen , vil det ogs svkke vores forhandlingsposition og muligheden for ved forhandlingerne at f netop de aspekter igennem , som vi stiler efter .
P trods af , at jeg synes , at ratificeringen i sig selv er meget vigtig , kan jeg ikke se den som en mulighed endnu .
<P>
Jeg mener , at Den Europiske Union hele tiden har vist lederskab i denne sag .
Det er i jeblikket ikke s fremtrdende , som det var i f.eks. Kyoto , fordi det er en arbejdsfase , som er i gang nu , og der gres kraftige anstrengelser med rigtig mange tekniske detaljer .
Dette arbejde er ikke offentligt synligt , men det er ganske ndvendigt .
<SPEAKER ID=36 NAME="Wallstrm">
Hr. formand , mine damer og herrer , det , der gjorde strkest indtryk p mig under mdet i Bonn , var indlgget fra reprsentanterne fra de sm -samfund .
Effekten af klimandringerne pvirker og har allerede pvirket deres respektive lande p en sdan mde , at de fler , at dette er et vigtigt sprgsml for deres fremtid og for deres overlevelse .
Den angst for fremtiden , de gav udtryk for her , og den iver , med hvilken de opfordrer os til at skride fra ord til handling , gjorde vldigt stort indtryk p mig .
Jeg hrte ogs en gammel mand fra en  , hvor jeg har haft det privilegium at bo et kort stykke tid , sige : " Jeg tror , at vi almindelige mennesker , der tnker p vores brn og brnebrn , har et lngere tidsperspektiv end politikerne , og det burde I tnke over .
I burde ikke begrnse jer til kun at tnke p jeres mandatperioder uden at bekymre jer om fremtiden " .
Dette gav stof til eftertanke .
Jeg vil ikke , hr . Wijkman , vre for optimistisk , og jeg hber ikke , at det ld , som om jeg mener , at dette ville blive en let kamp .
For det er absolut ikke en let kamp .
Vi har gjort klimaforandringer til et begreb , som er politisk korrekt , og som findes i ord , dokumenter og verst p dagsordener , men vi m desvrre konstatere , at tendenserne gr i den forkerte retning .
Dette betyder , at vi m handle , og vi m handle nu , eftersom effekten af vores handling frst kan ses om 50 eller endda 100 r .
<P>
Jeg er enig i meget af det , der er blevet sagt her . Om det vsentlige i at medtage miljaspekterne i hele transportsektoren og transportpolitikken , og vi har da ogs taget nogle frste vigtige skridt i Kommissionen , men vi har fortsat et stort arbejde foran os .
Hvis det skal lykkes for os , mener jeg , at vi m give os selv de rette instrumenter og vrktjer .
Vi har brug for flere finansielle styreinstrumenter : Vi skal faktisk stte en pris p miljet , fr vi kan se alternativer vokse frem .
Vi m p en meget bredere vis involvere alle de forskellige interessegrupper .
Vi fr brug for industriens hjlp og medvirken til at klare dette , og vi fr brug for den mobilisering , der sker blandt vores medborgere i alle medlemsstaterne , for at opn tilstrkkelig politisk styrke og sttte til at trffe foranstaltninger .
<P>
For til sidst at svare p sprgsmlet om ratificeringsprocessen : Det er klart , at Kommissionen og Den Europiske Union fortsat skal have en ledende rolle .
Jeg anser endda en ratifikation , der kun involverer EU , som den nstbedste lsning .
Jeg mener , at vi skal satse p at f USA med os i en ratifikation , og at det helst skal ske samtidig og s hurtigt som muligt i samrd med COP 6 .
<P>
Jeg synes ogs , at vi m sige klart , at dette handler om at opn en koordineret ratifikation fra EU .
I modsat fald vil vi ikke kunne klare den fordeling af byrden , som vi allerede er blevet enige om inden for Unionen .
Vi br alts gre dette i fllesskab inden for EU og have alle medlemsstaterne med os .
Vi m lgge mere pres p de nationale planer , som medlemsstaterne nu skal udarbejde , vi m vise vej og klart tage fringen , og vi har brug for mere styrke i hele denne proces .
<P>
Jeg hber , at de dokumenter , som Kommissionen skal fremlgge i begyndelsen af nste r , vil medvirke til at stte gang i denne drivkraft i vores arbejde med at modvirke klimaforandringerne .
<P>
Jeg takker for alle de vrdifulde og konstruktive indlg , og jeg vil ogs sige p vegne af Kommissionen , at jeg ikke kan se , at vi kan gre andet end at sttte de ndringsforslag og den progressive beslutning , som Parlamentet har fremlagt .
<SPEAKER ID=37 NAME="Formanden">
Jeg har i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 37 , stk . 2 , modtaget et beslutningsforslag .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=4>
Situationen i Macao
<SPEAKER ID=38 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er Rdets og Kommissionens redegrelser om situationen i Macao .
<P>
Jeg giver ordet til fru Hassi fra Rdet .
<SPEAKER ID=39 NAME="Hassi">
Hr. formand , jeg er ked af , at minister Siimes , som vil vre den rette person til at tale om dette , ikke er til stede .
Hun er netop nu til forhandlinger med Europa-Parlamentets Budgetudvalg .
Hun er alts i hvert tilflde i Europa-Parlamentet .
S jeg lser Rdets udtalelse op .
<P>
Macao vender tilbage til Kinas herredmme den 20. december i r efter en aftale mellem Portugal og Kina .
Forhandlingerne om gennemfrelsen af magtoverfrslen er fortsat mellem Portugal og Kina , og de har nu foreget i en venskabelig og samarbejdsvillig nd .
En portugisisk / kinesisk kontaktgruppe har udarbejdet magtoverfrslen , og der er afholdt regelmssige mder i de foregende 12 r .
Macao bliver et sradministrationsomrde , som har en bred autonomi bortset fra udenrigspolitikken og forsvaret .
Al anden regional administration vil alts vre i den lokale befolknings hnder og vre dens ansvar .
<P>
Den Europiske Union har gennem Portugal haft et srligt forhold til Macao , og Unionens institutioner har for sin del forberedt sig til den kommende magtoverfrsel .
Kommissionen gav en meddelelse kaldet " Den Europiske Union og Macao : efter r 2000 " til Rdet og Parlamentet .
P baggrund af Kommissionens meddelelse godkendte Rdet konklusionerne vedrrende Macao den 10. december 1999 .
Ogs p topmdet i Helsinki blev der fremsat en udtalelse vedrrende Macao som en del af formandens konklusioner .
<P>
Den Europiske Union sttter Macaos stilling som sradministrationsomrde og vil ogs i fremtiden nje flge Macaos udvikling .
Mellem Europa og Macao findes gamle og strke bnd , som gr forholdet specielt .
Retssystem , borgerrettigheder , friheder og vrdier i Den Europiske Union og Macao er ens .
De har betydelig handel og investeringsvirksomhed samt srlig strke kultur- og civilisationsforbindelser .
Den Europiske Union vil efter magtoverfrslen flge gennemfrelsen af " t land , to systemer " princippet .
Den Europiske Union understreger denne specialidentitet for Macao og ppeger , at det er vigtigt at bevare borgernes rettigheder og friheder i overensstemmelse med den flles udtalelse fra Kina og Portugal i 1987 og sradministrationsomrdets grundlov .
Den Europiske Union flger ivrksttelsen af de internationale generalaftaler , som Macao har underskrevet .
Den Europiske Union mener , at det er srdeles vigtigt , at FN-aftalen om de konomiske , sociale og kulturelle rettigheder , borgerrettighederne og de politiske rettigheder samt de grundlggende arbejdsnormer , fastsat i Den Internationale Arbejdsorganisations generalaftaler , hndhves for alle deles vedkommende i Macao .
<P>
Handelsforbindelserne mellem Den Europiske Union og Macao er betydningsfulde .
EU er den tredjestrste investor i Macao og den nststrste handelspartner .
Der er indget en aftale vedrrende fortsttelse af aftalen om handel og samarbejde mellem EF og Macao efter overfrselsprocessen .
Ved denne aftale skabes der varige rammer for samarbejdet mellem Macaos sradministrationsomrde og EU , og ved hjlp af den opretholdes en regelmssig dialog om anliggender vedrrende handel , konomi og samarbejde .
Dette link stadfstes ogs ved akkreditering af Macaos bureau for handel og konomi til De Europiske Fllesskaber samt akkreditering af Kommissionens Hongkong-delegation til Macao .
<P>
Eksemplet fra Hongkong giver grund til at tro , at magtoverfrslen vil foreg uden problemer ogs i Macao .
Macaos lille strrelse og homogenitet samt international sttte vil sikre den kommende udvikling i sradministrationsomrdet .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="EN" NAME="Patten">
Frstkommende weekend rejser jeg til Macao for at reprsentere Kommissionen i forbindelse med overdragelsesceremonierne .
Som de rede medlemmer mske kan forestille sig , forekommer alt dette som et dja vu for mig .
Nogen vil mske sige , at jeg er en slags overdragelsesspecialist .
Jeg er blevet omtalt som den sidste guvernr , men det har jeg faktisk aldrig vret .
Min gode ven og tidligere kollega Vasco Rocha Vieira har mere krav p den titel end mig .
<P>
Med denne redegrelse nsker jeg at udtrykke min beundring for alt , hvad han har gjort i Macao i sin lange embedstid som guvernr .
Jeg er overbevist om , at hans enestende karriere som en hderlig og dygtig tjenestemand anerkendes bde i hans hjemland , i Macao , her i Europa-Parlamentet og i Kommissionen .
Jeg glder mig meget til her i weekenden at kunne hylde denne indsats , nr min guvernrkollega forlader sit embede .
<P>
I lighed med Hongkong vil Macao efter den 19. december indlede en ny ra som en srlig administrativ region af Folkerepublikken Kina .
Det bliver anderledes , men p afgrende omrder forbliver livet undret .
Der er sledes tale om et land med to systemer , hvor Macao i lighed med Hongkong vil bibeholde sine frihedsrettigheder og grundlggende rettigheder og oppebre en hj grad af autonomi som en srlig administrativ region af Folkerepublikken Kina .
Som formanden sagde for et jeblik siden , er disse rettigheder og friheder opstillet som betingelser i den kinesisk-portugisiske flles erklring , som begge parter hjtideligt har lovet at overholde .
<P>
Den Europiske Union vil fortsat vre meget interesseret i Macao efter den 19. december .
For nylig offentliggjorde Kommissionen meddelelsen " Den Europiske Union og Macao : efter r 2000 " .
I sidste uge godkendte Rdet denne meddelelse og bifaldt og forstrkede forpligtelserne heri .
I meddelelsen lgges der srlig vgt p en fuld gennemfrelse af den flles erklring .
Det prciseres , at Kommissionen ligesom med Hongkong vil flge sagen nje og offentliggre en rlig rapport om Macao .
Vi vil flge gennemfrelsen af de internationale konventioner , som Macao er med i - specielt FN-deklarationerne om civile og politiske rettigheder og om konomiske , sociale og kulturelle rettigheder .
<P>
Vi nsker ogs at styrke forholdet mellem EU og Macao - specielt ved at opfordre virksomhederne i EU til at fortstte deres investeringer i omrdet .
Handels- og samarbejdsaftalen mellem Det Europiske Fllesskab og Macao fra 1992 vil fortsat vre gldende .
Kommissionen glder sig over akkrediteringen af et konomi- og handelskontor for Macao til De Europiske Fllesskaber .
Det vil medvirke til at bevare og styrke vores dialog om handel , konomi og samarbejde .
<P>
Som de rede medlemmer vil forst , er jeg dybt engageret i vores fortsatte interesse i Macao og i vores fortsatte forpligtelser .
Vi nsker at f et lige s godt forhold til den kommende leder af den srlige administrative region , som vi har haft til den nuvrende guvernr , der er min gode ven .
Jeg vil gerne invitere lederen til Bruxelles snarest muligt , og det vil ogs vre en fornjelse at kunne byde lederen af den srlige administrative region Hongkong velkommen , nr han har mulighed herfor , subsidirt hans bermte stedfortrder .
<P>
Det , der sker i Macao p sndag , er et vigtigt jeblik i Portugals historie , i Kinas historie og i Europas historie .
<P>
Portugal har i lighed med det land , jeg kender bedst - eller har kendt bedst - gjort sit yderste for at overdrage det historisk testamenterede ansvar p bedst mulig vis .
Vi skal alle tage hjde for forskellige omstndigheder og forskellige udfordringer . Intet forbliver helt det samme .
Men da jeg boede i Hongkong , flte jeg altid , nr jeg talte med min kollega p den anden side af Perleflodens udmunding , at han havde samme vrdier som jeg samt en dyb pligtflelse .
<P>
Alt gr sin gang .
Portugal har haft sin tid i Macao , og det er heldigt , at landets re i forbindelse med overgangen har hvilet i hnderne p guvernr Vieira og hans tjenestemnd i Macaos regering .
<SPEAKER ID=41 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr .
Indimellem var jeg ikke helt sikker p , om de talte som kommissr eller som guvernr , men i dette tilflde er problemerne nrt forbundet .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="PT" NAME="Graa Moura">
Hr. formand , Det Europiske Folkeparti har gentagne gange fremfrt , hvor vigtigt det var , at Rdet og Kommissionen offentligt tilkendegav deres holdning inden den 20. december , hvor Macao skal skifte suvernitet til Folkerepublikken Kina .
<P>
Jeg vil derfor gerne udtrykke al mulig psknnelse og bifald over for de standpunkter , som kommissionsformandskabets reprsentanter her har indtaget , samtidig med , at jeg til fulde tilslutter mig den hyldest , som kommissr Christopher Patten har gjort guvernr Vasco Rocha Vieira til genstand for .
De andre politiske grupper har tilsluttet sig Det Europiske Folkepartis opfattelse , og vi mener jo , at det er afgrende , at denne debat foregr her og nu , ved et lykkeligt sammentrf netop p den dag , hvor en delegation fra det kinesiske parlament aflgger os besg .
<P>
Europa-Parlamentets , Rdets og Kommissionens indsats vil ikke blot bidrage til yderligere at sikre de interesser , som er blevet nvnt , men ogs til at fremhve EU ' s centrale rolle , sledes at Kina kan se EU som en vigtig geostrategisk samtalepartner , hvad angr fred , demokratiopbygning , beskyttelse af menneskerettighederne , udvikling , dialog og en tidssvarende indstilling i international sammenhng .
<P>
I mere end 450 r har den portugisiske tilstedevrelse i Macao nsten altid vret fredelig og nsten altid lige s vigtig for Portugal og for Europa som for Kina .
Derfor br det , der nu kommer til at ske i dette helt enestende tilflde , ogs vedkomme EU p en srlig mde .
Det er vrd at fremhve det forhold , at Macao siden midten af 1500-tallet har vret det frste permanente kontaktpunkt , som Europa har etableret med Fjernsten .
Macao reprsenterer sledes symbolsk nsten 500 rs fredelig sameksistens og gensidige fordele p de mest forskelligartede diplomatiske , kulturelle og handelsmssige felter , og Macao har betydet mulighed for kontakt mellem den europiske og den kinesiske civilisation , for udvikling og sikkerhed i den kinesiske udenrigshandel og har vret et betydningsfuldt udtryk for de europiske interesser .
Alt dette har skabt Macaos sregenhed , dets historie , dets traditioner og kulturformer med den blanding og det samkvem , der er foreget over s lang en periode , og som er et helt ekstraordinrt aktiv for det nye forhold mellem EU og Kina .
<P>
Det er ogs derfor , at det er s vsentligt og s politisk vigtigt , at der formuleres en klar holdning , der kan udtrykke de begrundede forhbninger og det engagement , som EU ' s befolkninger har , hvad angr fremtiden for det srlige administrative omrde Macao i den strre politiske sammenhng i Kina og EU ' s forhold til begge med hensyn til beskyttelse og udvikling af menneskerettighederne , retsstatens vrige bestanddele og den srlige juridiske ordning , der skal glde for omrdet i kraft af dets nye status og princippet om " t land , to systemer " .
<P>
Det samme m siges , hvad angr princippet om selvstyre samt de nuvrende konomiske og sociale systemer i Macao , ligesom i et bredere perspektiv med hensyn til EU ' s forhold til dette fjernstlige omrde , da erfaringen hermed indeholder elementer , der kan blive af allerstrste relevans i den del af verden .
Hvad angr disse og alle de andre aspekter , af hvilke nogle mere direkte vedrrer mit eget land , m man hbe , at de konklusioner , som denne debat nr frem til , vil give et relevant bidrag til , at de omtalte ml kan ns .
<P>
P den anden side br Kommissionens rosvrdige hensigt om at udarbejde rlige beretninger om EU ' s forhold til Macao ikke fritage Europa-Parlamentet for selv at have den strste opmrksomhed rettet mod denne sag og i srdeleshed at flge udviklingen efter den 20. december .
Til dette forml m Parlamentet uddybe informationsudvekslingen og samarbejdet med de andre institutioner , oprette sin egen kontakt- og forbindelsesgruppe , analysere og diskutere de rapporter , der jvnligt bliver det forelagt , og i det hele taget vurdere alle sider af udviklingen i forbindelse med Macao ud fra de ndringer , som aftegner sig i de internationale forhold og specifikt i dette omrde af verden , uden dog at overse de nye situationer , som mtte opst som flge af Kinas optagelse i WTO eller en udvikling og / eller kvalitativ forandring i dets forhold til USA .
<P>
Hr. formand , det flles beslutningsforslag , hvis udkast er blevet fremlagt , og hvis indhold jeg meget hastigt har gennemget , vil , hvis det vedtages , kunne bidrage vsentligt til , at disse ml kan blive net .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="PT" NAME="Soares">
Hr. formand , jeg vil gerne p Det Europiske Socialdemokratis Gruppes vegne sige , at vi glder os over rdsformandens erklring ligesom over kommissr Chris Pattens s sympatiske og s intelligente bemrkninger om guvernr Rocha Vieira .
<P>
Personligt har jeg lige siden revolutionen den 25. april beskftiget mig indgende med sprgsmlet om Macao .
Jeg kan huske , hvordan jeg som udenrigsminister traf den kinesiske udenrigsminister i FN umiddelbart efter revolutionen , og at udenrigsministeren dengang sagde : " Vi anser ikke Macao for en koloni , s derfor skal I , der er i gang med at afkolonisere , ikke rre ved Macao ; det skal nok ordne sig til sin tid " .
<P>
Tingene er faktisk blevet ordnet p en ganske hjertelig facon og i overensstemmelse med det traditionelle venskab mellem Portugal og Kina .
Den portugisisk-kinesiske flleserklring - der allerede her er blevet nvnt af kommissr Patten - er en god erklring og opstiller de overordnede retningslinjer for Macao i de nste 50 r som et srligt omrde , med dets srlige forhold inden for Kina , alts under iagttagelse af hele den lovgivning , som portugiserne har indfrt i Macao .
<P>
Macao har , som det er blevet sagt , altid vret et mdested for kulturer og civilisationer og ogs for religioner , og det har altid vret et omrde prget af fred , ro og samkvem mellem de mest forskellige folkeslag .
Sdan skal det blive ved med at vre .
Den rolle , som EU , Kommissionen og Europa-Parlamentet kan spille for , at dt skal blive tilfldet , er vsentlig , eftersom der , som det er blevet fremhvet , er blevet underskrevet en lang rkke aftaler mellem EU og Macao . Det er godt , at Europa-Parlamentet og de vrige europiske institutioner i de nste 50 r kan flge udviklingen i Macao , som bliver lykkelig , tror jeg .
Jeg har ogs den re at vre til stede den 20 .
Jeg er overbevist om , at ceremonien bliver eksemplarisk , og jeg m som portugisisk medlem af Europa-Parlamentet glde mig over den omstndighed , at Portugals tid som imperium afsluttes her ved rhundredets og rtusindets udgang .
<P>
Portugal var det frste europiske imperium , det bliver det sidste , og vi kan sige , at det lukker denne periode med en " gylden ngle " , eftersom det p den ene side overdrager Macao til Folkerepublikken Kina p fredelig vis , og Timor p den anden side opnr sin uafhngighed p en lykkelig mde .
De var de idealer , som den demokratiske revolution stod for , der i 1974 forandrede mit land .
Portugal er i dag et andet land , et land i frihed , et land , hvor man kommer ud af det med hinanden , et land , hvor menneskerettighederne overholdes , og som har freden som det vigtigste ml .
Det er i fredens og menneskerettighedernes tegn , at vi oprigtigt overdrager administrationen af Macao til Kina , s det er Kinas opgave , i hb om , at Kina vil overholde de aftaler , som er nedfldet i den portugisisk-kinesiske aftale .
<P>
Jeg takker for omtalen af guvernren over Macao , som jeg i vrigt havde den re at udnvne , dengang jeg var prsident , og jeg kan sige , at guvernr Rocha Vieira virkelig har gjort Portugal re og har srget for , at Portugal kan trkke sig tilbage fra Macao med oprejst pande og god samvittighed .
<SPEAKER ID=44 NAME="Formanden">
Tak , hr .
Soares , De vil helt sikkert reprsentere Europa-Parlamentet godt i Macao , selvom Deres portugisiske hjerte blder en smule .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="EN" NAME="Watson">
Hr. formand , jeg glder mig over Kommissionens meddelelse og dagens redegrelser .
Macao giver mulighed for handel , dialog og engagement , hvilket er midlerne til at indfre frihed og demokrati i det kommunistiske diktatur Folkerepublikken Kina .
Jeg glder mig ogs over kommissr Pattens rvrdige personlige engagement og succes i den henseende .
Trovrdigheden sttes imidlertid p prve , nr Unionen taler om et flles retssystem mellem Europa og Macao .
For nylig frte en handelstvist , der berrte konomiske interesser for hovedlandets politiske ledere , til kidnapning i Macao af en uskyldig australsk-kinesisk forretningsmand , hr . James Pang , samt syv rs fngsling i hovedlandet p baggrund af falske anklager .
Da Kina har ngtet at nedstte en appeldomstol , har Macao ikke noget , der ligner en uafhngig domstol , sdan som Hongkong har .
<P>
Dagens nyheder fra Hongkong i den henseende er ikke gode .
Appeldomstolen har omstdt domsafsigelsen fra en lavere ret og dmt to unge mnd for at have delagt et flag under en fredelig demonstration p trods af transformeringen af den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder til omrdets lovgivning .
Det viser , hvordan en pstet beskyttelse af friheden i Hongkong hurtigt udhules .
<P>
Lad os fortsat tale til Kina om Macao og andre sprgsml , men lad os ikke bilde os selv ind , at den julegave , vi giver Macao i nste uge , vil beskytte befolkningens frihedsrettigheder .
<P>
I sin meddelelse taler Kommissionen om et solidt forhold med hensyn til kultur og civilisation .
Jeg hber , at Rdet og Kommissionen kan garantere , at de ikke vil vige tilbage fra at udtrykke Europas harme over de fortsatte angreb p menneskerettigheder og borgernes friheder , hvilket udgr en stor udfordring for os i det nste rhundrede .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="PT" NAME="Nogueira Romn">
Hr. formand , kre kolleger , efter Storbritanniens overdragelse af Hongkong til Kina , hvor kommissr Patten spillede en s beundringsvrdig rolle , udgr overdragelsen af Macao , efter aftale mellem Portugal og Folkerepublikken Kina , en ndvendig og uundgelig begivenhed , som m hilses velkommen .
Denne ndvendighed betyder dog ikke , sdan som ogs det flles beslutningsforslag giver udtryk for , at EU skal holde op med at interessere sig for fremtiden for et omrde , der har vret forbundet med vores historie og vores kultur .
<P>
Macao er et nutidigt vidnesbyrd om det portugisiske , men ogs iberiske og europiske , eventyr , der frte os til at etablere menneskelige og handelsmssige forbindelser p alle kontinenter .
I dag kan og br Macao blive en demokratisk dr eller et demokratisk vindue , s vi kan opretholde en ny slags forbindelser med det enorme Kina til gavn for begge parter og for hele menneskeheden .
Med henblik herp vil jeg srlig p vegne af Gruppen De Grnne / Den Europiske Fri Alliance , der tilslutter sig det flles beslutningsforslag , gerne fremhve , hvor vigtigt det er , at Macaos autonome status bevares , herunder dets borgerlige samfund og demokrati med foreningsfrihed , samtidig med , at EU str ben for dets indbyggere og styrker handelsforbindelserne derigennem .
<P>
Kre kolleger , jeg benytter dette indlg og den anledning , at prsident Xanana Gusmo er til stede blandt os , til at henlede jeres opmrksomhed p , at EU p baggrund af de tvingende behov og vores flles identitet virkelig efter min mening straks br etablere et srligt forhold til Timor for at sikre dets konomiske og sociale udvikling og dets uafhngighed .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="PT" NAME="Figueiredo">
Hr. formand , kre kolleger , vi glder os over den mde , hvorp forberedelsen af Macaos overgang til Folkerepublikken Kinas suvernitet den 20. december er foreget .
<P>
Vi hber ikke , at der er nogen , der betvivler det klima af gensidig forstelse og politisk vilje , som er kommet til udtryk mellem Portugal og Folkerepublikken Kina , og at der gr sig tvetydige holdninger gldende vedrrende perspektiverne for den fremtidige udvikling for det srlige administrative omrde Macao .
<P>
Der er efter vores opfattelse skabt betingelser for , at de konomiske og kulturelle forbindelser kan udvikles p basis af samarbejde og gensidig gavn mellem Folkerepublikken Kina , frst og fremmest via Macao , og EU og dets medlemsstater .
Vores tilslutning til det flles beslutningsforslag , der her er lagt frem , bevidner trods visse meningsforskelle vores faste vilje til at indg i et samarbejde om at udvikle disse venskabelige relationer i dette historiske jeblik , som vi hilser p det varmeste .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro e Castro">
Hr. formand , kre kolleger , fire dage fr overdragelsen af herredmmet over Macao udtrykker dette beslutningsforslag , som vi tilslutter os , en tiltro til og en garanti for omrdets fremtid .
I disse dage sker der her i Strasbourg to andre morsomme sammenfald .
Frst har vi blandt os Xanana Gusmo , der er kommet fra sttimor .
Under andre smertelige og meget hrde omstndigheder er Timor i sten ligesom Macao endnu et lfte om fremskridt for menneskerettighederne , for frihed og retssamfund i Asien , endnu et hbets lys , der ogs har forbindelse til den europiske kultur via den portugisiske kultur og historie .
<P>
Andet sammenfald : Der foregr et interparlamentarisk mde med Folkerepublikken Kina , hvad der giver os lejlighed til direkte at meddele vores kolleger fra den kinesiske delegation , hvilke dybe flelser og levende forhbninger vi nrer for Macao og dets fremtid .
<P>
Portugal er stolt af den indsats , der er ydet i Macao , og af de vrdifulde tegn , som mange rhundreders samkvem udtrykker .
Blandt de varige tegn i denne overgangsstund br man fremhve det absolut enestende ved Macao , der udgres af den bne kulturelle tolerance mellem folkeslag og kulturer , den religise frihed , aspekter af den srlige symbiose og den juridiske kultur , der bygger p retsstatens og menneskerettighedernes principper og vrdier .
<P>
I denne fredelige dialog mellem Portugal og Kina har det vret afgrende , at Kina udtrykkeligt har vret indstillet p en srlig status for Macao og har afgivet garantier for , at den vil blive bevaret og fastholdt inden for den aftalte selvstyreordning .
For Kina er dette udtryk for dets kendte politik med " t land , to systemer " .
For os er det et direkte udtryk for de uafhndelige og ufortabelige rettigheder , som borgerne i Macao er indehavere af .
<P>
Jeg glder mig over den brede konsensus , som det har vret muligt at n frem til for dette flles beslutningsforslag , og over de holdninger , som formandskabet , Rdet og Kommissionen har givet udtryk for .
De udgr et meget positivt og lovende signal , som borgerne i Macao vil vre taknemmelig for , og som vi portugisere , der jo stadig taler p deres vegne , ogs psknner .
Denne almene opmrksomhed fra Europas side er den bedste yderligere praktiske garanti , som vi kan give ; det er den bedste mde , vi har til herfra at sikre , at Macao kommer til at bevare sine srlige forhold , at vi stadig betragter Macao som noget srligt og ikke lader det oplse i det strre magma .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="IT" NAME="Speroni">
Hr. formand , ligesom slaverne i det gamle Rom og afrikanerne i de amerikanske plantager - eller rettere ligesom livegnene - skifter indbyggerne i Macao herre , uden at nogen har spurgt dem , og uden at de har haft mulighed for at give deres mening til kende .
Man trder endnu en gang et folks selvbestemmelsesret under fode , ligesom det er tilfldet i Tjetjenien .
Jeg var ked af at hre formand Soares og andre drage en parallel mellem sttimor og Macao .
Det er en helt forkastelig parallel , for sttimor bliver uafhngigt , mens Macao kommer under et kommunistisk diktatur .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="FR" NAME="Gollnisch">
Hr. formand , i forbindelse med aftalen , der i 1987 blev indget mellem Portugal og Kina , og ligeledes i forbindelse med den nu forestende overdragelse af Macao overser man , som ogs ppeget af den foregende taler , Macaos befolkning .
Macaos befolkning er ikke blevet hrt .
Og med hvilken begrundelse ?
<P>
Portugisisk tilstedevrelse i Macao er ikke udtryk for , at Portugal i det 19. rhundrede med magt eller trussel om anvendelse af magt ptvang et svkket Kina en urimelig traktat , hr . Patten .
Portugisisk tilstedevrelse i Macao er resultatet af en lovformelig traktat .
Gennem 442 rs konstant og fredelig tilstedevrelse er der knyttet bnd , bde af konomisk og af kulturel , ndelig , familiemssig og politisk art .
Ogs i perioder , hvor Portugal oplevede svre tider , forblev befolkningen i Macao Portugal tro , og netop denne trofasthed sikrede Macaos senat navnet det loyale senat ( Leal Senat ) .
<P>
Det er disse bnd , man nu vil bryde . I det mindste fr hr .
Soares ikke i dag lejlighed til at spise os af med pne ord .
Man overgiver Macaos 440.000 indbyggere i kommunismens vold , uden at de har haft mulighed for frit at tilkendegive deres holdning .
Macao og Timor tilhrte samme stift .
Paradoksalt nok falder Macaos tilbagevenden til politisk ufrihed tidsmssigt sammen med , at Timor opnr selvstndighed .
Med en fransk fabeldigters ord : Afhngigt af om du er magtfuld - som det kommunistiske Kina - eller fattig - som det nuvrende Indokina - vil du vurdere situationen sort eller hvidt .
<P>
Man taler om tilbagelevering . Men man tilbageleverer kun det , man uretmssigt har tilegnet sig .
Man taler om den lokale befolkning . Hvilke garantier har vi for , at befolkningens rettigheder sikres ?
Eksempelvis nr det glder katolikkernes trosfrihed . De er forbundet med Vatikanet i Rom , der som bekendt ikke anerkendes af den kommunistiske regering .
Man taler om at opretholde europisk tilstedevrelse i Macao . Jeg frygter , at denne tilstedevrelse ligner den delagte katedral , som kan ses overalt i byen , og hvor kun facaden str tilbage .
Et levn fra fortiden , en illusion , et alibi for Vestens tilbagetrkning . De vidtbne dre og vinduer , som tidligere gav adgang til et harmonisk bygningsvrk , bner sig nu blot for vinden .
<SPEAKER ID=51 NAME="Hassi">
Hr. formand , jeg har ikke andet at tilfje end , at jeg konstaterer , at Finlands prsident Ahtisaari leder den finske delegation og EU ' s formandskab ved denne magtoverfrselsceremoni .
Jeg er ogs glad for , at ogs Europa-Parlamentets reprsentation er meget autoritativ , nr Portugals tidligere prsident reprsenterer Europa-Parlamentet .
Rdet tilslutter sig her de fremkomne nsker om , at magtoverfrelsen bliver fredelig og smuk .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="EN" NAME="Patten">
Frst vil jeg psknne - hvilket Parlamentet utvivlsomt ogs gr - den indsats , som det rede medlem hr . Soares har ydet for at genskabe demokrati , anstndighed og menneskerettigheder i et af de strste europiske lande samt hans historiske indsats for at f s vrdig en afslutning p imperiet som muligt , ikke mindst i Macao .
<P>
Det er sandt - som den forrige taler hr .
Gollnisch ppegede - at Macao er et frit samfund : En fri by p kanten af Kina og p kanten af Asien , som hr . Graa Moura ppegede ved starten p forhandlingen ; en ekstraordinr korsvej mellem st og vest siden det 16. rhundrede .
Jeg har tilstrkkelig tillid og tiltro til de vrdier , som Macao og Hongkong reprsenterer , til at tro , at disse vrdier vil overleve og trives uanset regeringsformen i regionen , ikke mindst fordi de er rodfstede i befolkningens hjerter .
<P>
Hr . Gollnisch nvnte bekymringen for den fremtidige religionsfrihed i Macao .
Hvis vi tager Hongkong som eksempel , tror jeg ikke , at hr . Gollnisch har nogen srlig grund til bekymring .
Sndag morgen vil jeg deltage i messen i katedralen i Hongkong sammen med mine venner i sognet , ligesom jeg plejede at gre i min tid som guvernr .
I Hongkong har der udelukkende vret tegn p , at de kristne kirker fortsat er levedygtige .
Jeg er sikker p , at det ogs vil vre tilfldet i Macao .
<P>
Men vi har grund til at bekymre os om overlevelsen af retsstaten , borgernes friheder og menneskerettighederne , sdan som hr . Watson nvnte i sit indlg .
Sager som f.eks. James Pang-sagen gav anledning til bekymring i det internationale samfund .
Det internationale samfund bekymrede sig om den tidligere afgrelse , der blev truffet af appelretten i Hongkong - eller rettere om , at parlamentet i Beijing omstdte den afgrelse .
Vi br alle tage bladet fra munden , nr der er noget , der truer retsstatens overlevelse , og vi ville ikke vre tro mod vores egne vrdier og de lfter , vi har givet befolkningen i Macao og Hongkong , hvis ikke vi tog bladet fra munden , nr sdanne vrdier trues .
<P>
Nr Macao overdrages til Kina i lighed med Hongkong , vil det g op for de fornuftige kinesiske ledere , at det ikke blot er et meget rigt og blomstrende aktiv , der vender tilbage til moderlandet , men at der er tale om mere end det . Hongkong og Macao er begge internationale storbyer .
De kan komme til at spille en meget vigtig rolle for den fortsatte udvikling af Kina og dens bning mod resten af verden . Vi nsker Macao al mulig held med den rolle i den spndende historiske periode , der ligger forud .
<P>
I lighed med tidligere vil jeg ogs gerne afslutte dette indlg med en henvisning til den nuvrende guvernrs enestende karriere .
Jeg vil blot sige , at jeg er overbevist om , at Parlamentet nsker hans efterflger al mulig held fremover . Han fr et vanskeligt job at bestride , men jeg er sikker p , at han vil gre det s godt som overhovedet muligt .
<SPEAKER ID=53 NAME="Formanden">
Mange tak , kommissr Patten .
<P>
Jeg skal hermed meddele , at jeg i henhold til forretningsordenens artikel 37 , stk . 2 , har modtaget seks beslutningsforslag .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted torsdag kl . 10.00 .
<CHAPTER ID=5>
Beijing-handlingsprogrammet
<SPEAKER ID=54 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling om de mundtlige foresprgsler
<P>
( B5-0035 / 99 ) af Theorin og
<P>
( B5-0037 / 99 ) af Theorin
<P>
for Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder til Kommissionen og Rdet om EU ' s opflgning af Beijing-handlingsprogrammet .
<SPEAKER ID=55 NAME="Theorin">
Alle EU ' s medlemsstater vedtog Beijing-handlingsprogrammet .
Vi forpligtede os inden for 12 omrder .
De er alle uundvrlige for , at kvinder fuldt ud kan udnytte deres menneskerettigheder .
Efter fem r er det p tide med en evaluering .
<P>
Det frste omrde er fattigdom .
Vi lovede at vedtage makrokonomiske politikker for at hjlpe fattige kvinder og sikre kvinders lige adgang til konomiske midler .
Men enlige mdre og ldre kvinder er fortsat ofre for fattigdom .
<P>
Det nste omrde er uddannelse .
Vi lovede at sikre kvinder lige adgang til videnskab , teknologi og livslang uddannelse .
Desvrre flger kvinders og mnds uddannelse stadig et stereotypt mnster .
<P>
Det tredje omrde er sundhed .
Vi blev enige om at ge midlerne til kvinders sundhed .
Alligevel er midaldrende og ldre kvinder fortsat mere plaget af sundhedsmssige problemer end mnd .
Barsels- og brneddeligheden er stadig for hj .
<P>
Det fjerde omrde er vold .
Vi lovede at udrydde knsbaseret vold , og ikke desto mindre er vold mod kvinder fortsat den strste kilde til personskader for europiske kvinder .
Mellem 15 % og 25 % af kvinderne bliver slet under graviditeten , og sexhandel med kvinder er stigende , mens kun 2-3 % af de mnd , der begr voldtgt , havner i fngsel .
<P>
Det femte omrde er vbnede konflikter .
Vi lovede at ge kvindernes deltagelse i konfliktlsning og at beskytte kvinder under vbnede konflikter . Alligevel udgr kvinder en overvldende majoritet af dem , der berres af vbnede konflikter , mens de ikke deltager i fredsforhandlinger og fredsinitiativer .
<P>
Det sjette omrde er kvinder og konomi .
Vi lovede at fremme kvinders adgang til beskftigelse og kontrol med konomiske midler .
Kvinderne er i praksis fravrende fra eller drligt reprsenteret i den konomiske beslutningstagning .
Kvinder tjener i gennemsnit 75 % af mndenes timeln , og deres beskftigelsesgrad er ca . 20 % lavere .
<P>
Beslutningstagning er det syvende omrde .
Vi lovede at sikre kvinder lige adgang til og fuld deltagelse i magtstrukturer og beslutningstagning , og alligevel findes der ingen andre steder strre forskel mellem de jure og de facto ligestilling mellem knnene end inden for beslutningstagning .
<P>
Det ottende omrde er institutionelle mekanismer til forfremmelse af kvinder .
Vi blev enige om at gennemfre mainstreaming inden for lovgivning , offentlige politikker og offentlige programmer .
Desvrre har der vret en manglende politisk vilje .
Knsmainstreaming og knsspecifikke konsekvensanalyser er langt fra en realitet .
<P>
Kvinders menneskerettigheder er det niende omrde .
Vi lovede fuldt ud at gennemfre konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder .
I dag er der stadig en manglende anerkendelse af princippet om , at menneskerettigheder glder i lige hj grad for kvinder og mnd .
<P>
Det 10. omrde er medier .
Vi lovede at fremme en ikkestereotyp portrttering af kvinder i medierne , og ikke desto mindre fremstiller medierne fortsat negative og nedvrdigende billeder af kvinder som flge af den massive mandsdominans i medierne .
<P>
Det 11. omrde er milj .
De europiske medlemmer lovede at involvere kvinder aktivt i den miljmssige beslutningstagning .
Kvinders erfaringer og frdigheder udnyttes ikke tilstrkkeligt i miljpolitiske aktioner .
<P>
Det 12. og sidste omrde er piger .
Vi lovede at udrydde alle former for forskelsbehandling af piger . Alligevel viser statistikken , at piger udsttes for forskelsbehandling fra de er helt sm og op gennem barndommen og ind i deres voksenliv .
<P>
Det er det skuffende resultat fem r efter Beijing og efter 25 rs anstrengelser , siden De Forenede Nationer ptog sig ansvaret for at fremme kvinders rettigheder p nationalt , regionalt og internationalt plan .
Det er p hje tid , at der p FN ' s srlige Beijing + 5-mde i juni nste r trffes konkrete foranstaltninger for at gennemfre Beijing-platformen .
Det er ndvendigt med en handlingsorienteret plan for at fremme Beijing-mlene , hvis alle regeringer skal gennemfre strategier for ligestilling mellem knnene inden for alle 12 omrder .
<P>
Den Europiske Union skal spille en aktiv rolle .
Det forberedende arbejde p europisk plan er allerede langt fremme .
Den Europiske Union skal fremskynde sit arbejde , s den kan f en reel indflydelse , inden stillingen fastlses p internationalt plan .
Vores sprgsml er : Hvordan vil Kommissionen og Rdet sikre , at Parlamentet bliver en reel partner bde i det forberedende arbejde i forbindelse med Den Europiske Unions input til Beijing + 5-konferencen og i Den Europiske Unions officielle delegation til New York-konferencen ?
<SPEAKER ID=56 NAME="Hassi">
Hr. formand , vi troede , at det rede parlamentsmedlem Theorin ville stille sprgsmlet p svensk , og vi har derfor forberedt svaret p svensk .
Men under alle omstndigheder takker vi for dette vigtige sprgsml .
<P>
Som Theorin ved , vil Den Europiske Unions forberedende konference , som var fastlagt til december i r inden for rammerne af Europa-Kommissionen , finde sted i februar nste r .
Hensigten er , at ansgerlandene , ngo ' erne og naturligvis parlamentsmedlemmerne , som allerede er inviteret som foredragsholdere og mglere , skal deltage i denne konference .
Eftersom det drejer sig om Kommissionens virksomhed , er det hensigtsmssigt at henvende sig til den for mere information .
For at begrnse sig til den seneste udvikling i Rdet har det finske formandskab udarbejdet et sprgeskema , som er henvendt til alle medlemsstaterne og til alle de europiske institutioner om emnet " kvinder i beslutningsprocessen " .
Deres besvarelser har gjort det muligt for det finske formandskab at udarbejde en rapport , som indeholder ni indikatorer samt henstillinger .
Denne rapport blev behandlet i Rdet ( arbejds- og socialministrene ) den 22. oktober i r .
<P>
Samtidig med forhandlingerne , som bygger p formandskabets rapport , har Rdet vedtaget en rkke konklusioner , der tager hensyn til det finske formandskabs rapport .
De ni foreslede indikatorer for nste opflgning p handlingsplanen fra Beijing er medtaget , og der mindes om medlemsstaternes forpligtelse til at opn lige deltagelse af mnd og kvinder p alle niveauer i beslutningsprocessen i overensstemmelse med handlingsplanen fra Beijing .
Medlemsstaterne opfordres til at trffe de ndvendige foranstaltninger .
Rdet flger desuden med interesse den debat , som finder sted i Parlamentet , navnlig i Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder , hvor det rede parlamentsmedlem er ordfrer .
<P>
Min personlige holdning er , at jeg er enig med Theorin i , at vold mod kvinder er den strste overtrdelse af kvinders rettigheder .
Med hensyn til konferencen i New York skal det ppeges , at det drejer sig om en regeringskonference , og at der derfor ikke findes nogen egentlig officiel delegation fra Den Europiske Union , bortset fra medlemsstaterne og Kommissionen , som har observatrstatus .
<SPEAKER ID=57 NAME="Diamantopoulou">
Hr. formand , mit svar falder i to dele : Den ene omhandler det , som er sket siden Beijing-konferencen , og hvordan Europa-Kommissionen har stttet de aktioner , som blev vedtaget i det flles program , og den anden Parlamentets rolle i FN ' s konference til sommer r 2000 .
<P>
Jeg er enig med fru Theorin i , at situationen mange steder p vores planet er srdeles dramatisk for kvinderne , og at den tager stadig mere og mere kritiske dimensioner .
Desvrre fungerer globaliseringen , udviklingen , teknologien , kapitalens , varernes og isr menneskenes fri bevgelighed mange gange negativt og ikke positivt for kvinder og brn i den tredje verden .
<P>
Jeg vil gerne nvne nogle aktioner , som Kommissionen har ptaget sig , og jeg vil betone , at jeg mener , at der er et stort omrde for yderligere aktivering af svel Kommissionen som medlemsstaterne , men det er naturligvis ogs ndvendigt med en srlig politik til at sttte de sprgsml , som ligger inden for rammerne af forberedelserne til Beijing-konferencen og senere gennem den femte handlingsplan for kvinder .
Som bekendt udarbejdede Europa-Kommissionen , samtidig med Beijing-konferencen , en meddelelse , som gr ind for i alle udviklingspolitikker at inkorporere de politikker , som angr analysen af de to kns problemer .
<P>
I 1995 fandt der en afstemning sted om at inkorporere disse politikker i alle delpolitikker , og de retningslinjer , som Kommissionens tjenester skal tage hensyn til , blev nedskrevet .
En linje i budgettet handlede om bevidstgrelse og sttte til aktioner for kvinderne i de udviklede lande .
Det blev aftalt at udfrdige indikatorer , og i april 1999 fik vi den frste meddelelse om resultaterne af disse flles indikatorer , som tager hensyn til kvindernes stilling , til omrdet konomi , til omrdet politik og til omrdet samfund i forbindelse med de godkendte udviklingsprogrammer , og i 2000 vil vi f den frste tors rapport med en vurdering af resultaterne af disse politikker .
Jeg vil gerne gentage , at der faktisk har fundet visse aktioner sted efter Beijing-konferencen , men de skal intensiveres og udvikles til mere konkrete foranstaltninger .
Angende Europa-Parlamentets deltagelse m vi erkende , at Europa-Parlamentet nu i revis har vret primus motor i sprgsml om bevidstgrelse ikke kun af den europiske og internationale mening , men ogs i sprgsml om beslutninger . Det har alts pvirket Rdets og Kommissionens beslutninger .
Europa-Parlamentets rolle er alts overordentlig vigtig , og dets indflydelse ogs i denne proces er stor indtil juni .
Som De ved , findes der en komit , som beskftiger sig med de forberedende sprgsml , og som Europa-Parlamentet deltager i .
I organiseringen af FN deltager medlemsstaterne .
Som formandskabet betonede , deltager vi i form af observatrer .
Vi har allerede den tidligere erfaring fra Beijing-konferencen , men det skal ikke forhindre , at der foregr et fortsat og vigtigt samarbejde i hele dette tidsrum , s vi kan n frem til flles indstillinger i de 15 medlemsstater , et forhold , der vil vre overordentligt vigtigt for de indstillinger , som vi vil fremme , og for den magt , vi har , s vi kan fremme disse indstillinger til juni .
<P>
Hr. formand , er det muligt at afslutte forhandlingen nu ?
Det br tage ca . 10 minutter .
Ellers skal vi blive her hele dagen .
<SPEAKER ID=58 NAME="Formanden">
Fru kommissr , vi er ndt til at forberede mdesalen lidt p grund af det hjtidelige mde .
Det vil sige , at vi vil fortstte forhandlingen nu til og med fru Grner og derefter afbryde den .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="ES" NAME="Avils Perea">
Hr. formand , i 1995 vedtog reprsentanterne fra 189 lande i lbet af FN ' s fjerde Kvindeverdenskonference i Beijing et handlingsprogram og en erklring , hvorved de deltagende regeringer forpligtede sig til at forbedre kvindernes situation .
<P>
Nr vi ser p resultaterne efter nsten fem r og med henblik p mdet i juni i New York , br vi sprge os selv : Hvilke fremskridt har vi opnet ?
Hvad er forbedret , og i hvilke aspekter er situationen blevet forvrret yderligere ?
<P>
Vi str over for talrige vbnede konflikter , over for vold mod kvinder og ekstrem fattigdom i mange tilflde .
Ved Den Europiske Unions grnse har vi lidt under krigene i Bosnien og i Kosovo , som endnu ikke har fundet en acceptabel normalisering .
Dagligt er der konflikter i Tjetjenien , i andre regioner i Kaukasus , i Afghanistan , isr i Panjshir-dalen , i Afrika og i andre regioner .
Volden og terrorismen har ramt Algeriet , og de formr ikke at finde en lsning , der kan skabe en mere normal tilvrelse og muliggre fremskridt p alle omrder .
<P>
P talrige steder p kloden er kvinder ofre for vold og for urgamle skikke , som ikke tager hensyn til deres personlige vrdighed eller deres menneskerettigheder .
Det er forbudt for kvinder at drive erhvervsaktiviteter , ligesom deres adgang til sundhedspleje ogs er forbudt .
<P>
Menneskehandlen berrer isr kvinder , som er ofre for organiserede mafiaer og for prostitution .
Dette berrer isr de yngre kvinder , og desvrre sker det ikke alene i de mindre udviklede lande , men ogs i landene med et hjt konomisk niveau .
<P>
Men kvinderne reagerer .
De reagerer mere og mere , og de gr oprr mod disse situationer , som nedvrdiger og marginaliserer dem .
De vil deltage i erhvervslivet , i det politiske liv , i deres brns opdragelse og i de unge kvinders uddannelse .
Der er blevet udstedt talrige love for at beskytte kvinderne og gre det muligt for dem at bekmpe ulighederne . Ogs for , at de kan deltage i politiske aktiviteter .
Kvinderne reagerer : De anvender de love , der begunstiger dem , de organiserer sig i kooperativer og opnr en udvikling , der gr det muligt for dem at forbedre levestandarden .
De nsker mere og mere at deltage i de teknologiske fornyelser . De har opdaget mulighederne , der bner sig for dem , nr de organiserer sig og danner sammenslutninger p deres bostder , p deres arbejde eller i deres region .
De forsvarer sig bedre og bedre mod de gamle problemer og opnr en bedre tilvrelse .
<P>
Men p trods af de opnede fremskridt skal der stadig arbejdes for , at mange kvinder kan f et mere vrdigt og mere retfrdigt liv .
Mdet i New York , der er en opflgning p Beijing-konferencen , giver rig mulighed for at fortstte arbejdet i denne retning .
Derfor anmoder ogs jeg om , at Parlamentet spiller en strre rolle , og at der kommer en sttte fra de europiske institutioner , sledes at vi fr en effektiv tilstedevrelse ved mdet .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="DE" NAME="Grner">
Hr. formand , Europa-Parlamentet var og er motor ved gennemfrelsen af Beijing-handlingsprogrammet , hvilket kommissren netop ogs har psknnet .
Vi har betragtet det fjerde handlingsprogram om lige muligheder som flge heraf .
Vi har forsgt at forankre gender mainstreaming-politikken p alle politiske omrder .
Vi har tilvejebragt specifikke foranstaltninger , f.eks. til bekmpelse af vold mod kvinder .
<P>
Som ordfrer for Europa-Parlamentet var jeg bde til stede ved ngo-forummet i Beijing og ved regeringskonferencen for de 189 stater og har selvflgelig fulgt udviklingen i de sidste fem r meget nje , bde i Den Europiske Union og i udviklingslandene .
Jeg skal minde om , at EU talte med n stemme til fordel for kvinderne under det spanske formandskab og kunne under forhandlingerne gennemfre vigtige punkter fra denne strke position og integrere dem i handlingsprogrammet .
Det var den gode erfaring .
<P>
At den europiske delegation ikke integrerede medlemmerne af Europa-Parlamentet med uafklaret status fuldt ud i delegationen , det var den mindre gode erfaring .
Under de fortsatte forhandlinger , f.eks. ved WTO i Seattle , var det anderledes .
Vi br alts ogs udve denne nye praksis ved de fremtidige internationale konferencer .
Derfor nu det konkrete sprgsml , isr til Rdet , og vi forventer ogs et lige s klart svar : Hvordan vil de europiske medlemmers status s vre ved den nste konference i New York - Beijing + 5-konferencen ?
Kommissionen har allerede inddraget os i den indholdsmssige forberedelse af konferencen , som finder sted i februar . Vi venter stadig p dette klare budskab fra Rdet , fordi det endnu ikke er afklaret , om og med hvilket antal medlemmerne af Europa-Parlamentet vil vre reprsenteret i New York .
Det haster .
ECE-konferencen , alts FN-afstemningen for region Europa , vil allerede finde sted i Genve i februar . Dr er vi ikke integreret klart som delegation .
<P>
Det er ndvendigt med et klart svar i dag .
Vi kan sige , at forberedelserne i Kommissionen , hvor vi allerede er inddraget indholdsmssigt , er godt p vej .
For det frste behandles de indholdsmssige punkter p de 12 kritiske omrder , som er defineret i handlingsprogrammet .
For det andet drftes strategier klart .
Vi nsker ikke at formulere nogen nye ml , men at analysere og evaluere flgende helt klart og tydeligt : Hvad er forlbet godt i medlemslandene , hvor skal vi tilfje noget , hvor skal vi forbedre vores bestrbelser , sledes at Den Europiske Union kan opn fremskridt i New York til fordel for kvinderne i Europa og i verden ?
<SPEAKER ID=61 NAME="Formanden">
Tak , fru Grner .
<P>
Forhandlingen fortstter - fru Theorin , mske var det Deres sprgsml - efter Kommissionens erklring og desvrre ogs efter betnkningerne af Papayannakis og Keppelhoff-Wiechert , men fr sprgetiden kl .
17.30 .
<P>
Jeg er ndt til at afbryde mdet nu p grund af det hjtidelige mde , som finder sted kl . 11.30 .
<P>
Fru Theorin vil som ordfrer gerne stille endnu et sprgsml frst .
<SPEAKER ID=62 NAME="Theorin">
Hr. formand , jeg har fuld forstelse for , at vi m afbryde for at uddele prisen til Xanana Gusmo , som har min fulde opbakning , men jeg vil alligevel - p vegne af Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder - sprge , om vi skal opfatte det , at vi ikke m fortstte vores forhandling straks kl . 15.00 , hvilket jeg synes ville vre naturligt , som en diskriminering mod kvinder .
Jeg anmoder om , hr. ordfrer , at De ndrer dette , hvis De respekterer kvinderne her i Parlamentet , sledes at vi kan afslutte vores diskussion kl . 15.00 og derefter behandle de andre emner .
<SPEAKER ID=63 NAME="Formanden">
Kre fru Theorin , det har hele tiden vret meningen p denne mde .
Dagsordenen blev fastsat sdan under ledelse af formanden , der jo er en dame . Der er alts med sikkerhed ikke udtrykt noget i den retning .
Men vi har faktisk ofte vret i den situation , at forhandlinger mtte afbrydes p grund af hjtidelige mder .
Det er normalt her i Parlamentet , det har gudskelov intet med betnkningen at gre .
<P>
Jeg afbryder nu mdet , sledes at mdesalen kan forberedes til det hjtidelige mde for hr . Gusmo , Sakharov-prismodtageren .
<P>
( Mdet udsat kl . 11.30 og genoptaget kl .
12.05 )
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Hr. formand , for lidt siden gav vi dybt bevget hr . Gusmo Sakharov-prisen .
Jeg hber , at det ikke blot vil blive ved bifald , men at Parlamentet ogs virkelig vil indfri lftet om solidaritet med sttimors befolkning og med de ansvarlige .
Jeg erindrer Dem om , og formanden har sagt det , hvilket jeg er glad for , hvor dybt beskmmet jeg fler mig som medlem af Parlamentet , nr jeg konstaterer , at forhenvrende Sakharov-prismodtagere ssom fru Leyla Zana stadig befinder sig i tyrkiske fngsler , mens vi med s megen sthej byder Tyrkiet velkommen som ansgerland .
Jeg synes , at dette er uacceptabelt .
<P>
<P>
Parlamentet skal srge for , at modtagerne af Sakharov-prisen ikke blot hyldes p selve dagen , men at deres skbne ogs derefter flges .
Det skal der alts p det kraftigste opfordres til .
Jeg bebrejder bde Rdet og Kommissionen , at man ikke tnkte p det , da man gav Tyrkiet adgang .
<P>
( Kraftigt bifald )
<SPEAKER ID=65 NAME="Formanden">
Det var egentlig ikke en bemrkning til forretningsordenen , men den var rammende under de givne omstndigheder .
Nr Parlamentet foretager en hjtidelig tildeling af en pris , mener jeg samtidig , at den forpligter sig til at flge situationens udvikling .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="SV" NAME="Theorin">
Hr. formand , jeg nsker blot at f bekrftet , at Udvalget om Kvinders Rettigheders debat om ligestillingssprgsml og Beijing fortstter kl .
15.00. Jeg nsker , at dette bekrftes , sledes at alle er klar over det , eftersom man tidligere havde tnkt sig at fortstte debatten senere .
Men vi m meddele alle medlemmerne i Europa-Parlamentet dette , s alle kan vre her kl . 15.00 .
<SPEAKER ID=67 NAME="Formanden">
Ja , jeg har hrt , at den bliver genoptaget kl . 15.00 .
<CHAPTER ID=6>
AFSTEMNING
<SPEAKER ID=68 NAME="Formanden">
Vi gr nu over til afstemning
<P>
Procedure uden betnkning ( artikel 158 ) :
<P>
Forslag til Rdets og Kommissionens afgrelse om indgelse af en protokol om tilpasning af institutionelle aspekter i Europaaftalen mellem De Europiske Fllesskaber og deres medlemsstater p den ene side og Republikken Ungarn p den anden side for at tage hensyn til Republikken Finlands , Kongeriget Sveriges og Republikken strigs tiltrdelse af Den Europiske Union ( 9725 / 1999 - C5-0190 / 1999 - 1997 / 0272 ( AVC ) ( Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik )
<P>
( Kommissionens forslag godkendtes )
<P>
Forslag til Rdets og Kommissionens afgrelse om indgelse af en protokol om tilpasning af institutionelle aspekter i Europaaftalen mellem De Europiske Fllesskaber og deres medlemsstater p den ene side og Den Tjekkiske Republik p den anden side for at tage hensyn til Republikken Finlands , Kongeriget Sveriges og Republikken strigs tiltrdelse af Den Europiske Union ( 9726 / 1999 - C5-0191 / 1999 - 1997 / 0273 ( AVC ) ( Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik )
<P>
( Kommissionens forslag godkendtes )
<P>
- Forslag til Rdets og Kommissionens afgrelse om indgelse af en protokol om tilpasning af institutionelle aspekter i Europaaftalen mellem De Europiske Fllesskaber og deres medlemsstater p den ene side og Den Slovakiske Republik p den anden side for at tage hensyn til Republikken Finlands , Kongeriget Sveriges og Republikken strigs tiltrdelse af Den Europiske Union ( 9727 / 1999 - C5-0192 / 1999 - 1997 / 0274 ( AVC ) ( Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik )
<P>
( Kommissionens forslag godkendtes )
<P>
- Forslag til Rdets og Kommissionens afgrelse om indgelse af en protokol om tilpasning af institutionelle aspekter i Europaaftalen mellem De Europiske Fllesskaber og deres medlemsstater p den ene side og Republikken Polen p den anden side for at tage hensyn til Republikken Finlands , Kongeriget Sveriges og Republikken strigs tiltrdelse af Den Europiske Union ( 9728 / 1999 - C5-0193 / 1999 - 1997 / 0275 ( AVC ) ( Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik )
<P>
( Kommissionens forslag godkendtes )
<P>
- Forslag til Rdets og Kommissionens afgrelse om indgelse af en protokol om tilpasning af institutionelle aspekter i Europaaftalen mellem De Europiske Fllesskaber og deres medlemsstater p den ene side og Republikken Bulgarien p den anden side for at tage hensyn til Republikken Finlands , Kongeriget Sveriges og Republikken strigs tiltrdelse af Den Europiske Union ( 9729 / 1999 - C5-0194 / 1999 - 1997 / 0276 ( AVC ) ( Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik )
<P>
( Kommissionens forslag godkendtes )
<P>
- Forslag til Rdets og Kommissionens afgrelse om indgelse af en protokol om tilpasning af institutionelle aspekter i Europaaftalen mellem De Europiske Fllesskaber og deres medlemsstater p den ene side og Rumnien p den anden side for at tage hensyn til Republikken Finlands , Kongeriget Sveriges og Republikken strigs tiltrdelse af Den Europiske Union ( 9730 / 1999 - C5-0195 / 1999 - 1997 / 0277 ( AVC ) ( Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik )
<P>
( Kommissionens forslag godkendtes )
<P>
- Forslag til Rdets beslutning om vedtagelse af et supplerende forskningsprogram , som Det Flles Forskningscenter skal udfre for Det Europiske Atomenergifllesskab ( KOM ( 1999 ) 578 - C5-0286 / 1999 - 1999 / 0232 ( CNS ) ) ( Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi )
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="EN" NAME="Ahern">
Hr. formand , jeg har en bemrkning til forretningsordenen . Jeg har fremsat ndringsforslag hertil , fordi der er tale om en meget usdvanlig procedure .
Det samme skete for fire r siden , hvilket er grunden til min protest i udvalget .
Forslaget kom pludselig p dagsordenen uden ordentlig dokumentation og uden at flge de rigtige procedurer , og i ndringsforslaget har vi anmodet Kommissionen om at fremstte det tre mneder inden budgetperiodens udlb , s det fremover kan blive behandlet p ordentlig vis .
<P>
Det handler om Petten-reaktoren i Holland , der hvdes at blive brugt til medicinsk forskning .
Ved gennemgangen af Kommissionens dokumenter - der som sagt blev fremlagt p et meget sent tidspunkt , nemlig frst i denne uge - opdagede vi imidlertid , at den faktisk bruges til hndtering af og forskning i plutonium til militr brug .
Det er et meget alvorligt emne , og vi skal holdes ordentligt informeret om en sdan forskning inden for grnserne af Den Europiske Union .
Jeg har fremsat ndringsforslag herom .
Vi har ikke kunnet diskutere det i udvalget eller i plenarforsamlingen , og derfor gr jeg nu opmrksom p problemet .
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="EN" NAME="McNally">
Hr. formand , i Udvalget om Industripolitik blev vi enige om kun at stemme om dette punkt , hvis Kommissionen kommer med en redegrelse for sin holdning til proceduren her i mdesalen og giver os visse forsikringer .
Jeg kan se , at den ansvarlige kommissr , hr . Busquin , er til stede i mdesalen .
Kommissr Lamy afgav lftet .
Vi vil ikke deltage i afstemningen , fr Kommissionen har redegjort for sin holdning , p grund af den meget underlige procedure , der benyttes .
<SPEAKER ID=71 NAME="Busquin">
Hr. formand , mine damer og herrer , den 6. december redegjorde jeg over for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi for resultaterne af et mde afholdt i Rdet ( forskning ) den 2. december 1999 .
Forskningsministrene vedtog p omhandlede mde et supplerende forskningsprogram for 2003 vedrrende en hjfluxreaktor i Petten i Nederlandene .
<P>
Traktaten om Det Europiske Atomenergifllesskab krver ikke , at Europa-Parlamentet hres , men i henhold til den interinstitutionelle aftale med Europa-Parlamentet har Rdet forpligtet sig til ikke at indg den endelige aftale , fr Rdet har indhentet Europa-Parlamentets udtalelse .
<P>
Det er den procedure , Rdet har fulgt i den omhandlede sag . Kommissionen indgr ikke direkte i denne procedure .
Kommissionen har imidlertid ud fra nsket om at holde Europa-Parlamentet orienteret fremsendt sit forslag til Europa-Parlamentet , samtidig med at forslaget blev fremsendt til Rdet .
Jeg forstr , at de korte tidsfrister i den aktuelle sag ikke har givet Europa-Parlamentet tilfredsstillende muligheder for at udtale sig om sagen .
Imidlertid nsker Kommissionen selvsagt som ansvarlig for programmets gennemfrelse at se dette endeligt vedtaget .
<P>
Der er grund til at understrege , at forskningsreaktoren i de senere r har spillet en central rolle inden for det lgevidenskabelige omrde .
Hjfluxreaktoren i Petten har sledes produceret 60 % af de isotoper , der anvendes p hospitaler og andre lgevidenskabelige centre i Europa i forbindelse med cancerdiagnostik og -behandling .
Det drejer sig om mere end seks millioner diagnoser pr. r .
Endvidere anvendes reaktoren af EU i forbindelse med lgevidenskabelig forskning , i srdeleshed med henblik p udvikling af nye behandlingsformer , nr det glder cancer , som rammer hjernen .
<P>
Endelig vil jeg minde om , at programmet er finansieret af tre medlemsstater - Holland , Tyskland og Frankrig - og at der ikke anvendes fllesskabsmidler til formlet .
Hjfluxreaktoren finansieres i vrigt i betydeligt omfang af midler fra den europiske lgemiddelindustri .
<P>
P vegne af Kommissionen vil jeg derfor udtrykke nske om , at Europa-Parlamentet tilslutter sig Rdets sttte til forslaget .
Det skal tilfjes , at jeg stiller mig til rdighed , sfremt Europa-Parlamentet p et senere tidspunkt nsker en mere indgende debat om dette sprgsml .
<P>
( Kommissionens forslag godkendtes )
<P>
Forslag til Rdets forordning ( EF ) om faststtelse af de kornmngder , der skal stilles til rdighed i henhold til 1995-konventionen om fdevarehjlp for tidsrummet fra den 1. juli 1998 til den 30. juni 1999 ( KOM ( 1999 ) 384 - C5-0258 / 1999 - 1999 / 0162 ( CNS ) ) ( Udvalget om Udvikling og Samarbejde )
<P>
( Kommissionens forslag godkendtes )
<P>
Procedure uden forhandling ( artikel 114 ) :
<P>
Indstilling ved andenbehandling ( A5-0080 / 1999 ) fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Rdets flles holdning ( 9616 / 1999 - C5-0182 / 1999 - 1998 / 0240 ( COD ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets forordning om lgemidler til sjldne sygdomme ( Ordfrer : Grossette )
<P>
( Formanden erklrede den flles holdning for godkendt )
<P>
- Betnkning ( A5-0088 / 1999 ) af Miranda for Udvalget om Udvikling og Samarbejde om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rdet - Konsekvenser af Amsterdam-traktatens ikrafttrden for de igangvrende lovgivningsprocedurer ( SEK ( 1999 ) 581 - C4-0219 / 1999 ) pr . 1. maj 1999 inden for udvikling og samarbejde ( SEK ( 1999 ) 581 - C4-0219 / 1999 ) - Bekrftelse af frstebehandling KOM ( 1994 ) 289 - C4-0090 / 1994 - 1994 / 0167 ( COD ) - tidligere 1994 / 0167 ( SYN )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
- Betnkning ( A5-0091 / 1999 ) af Chichester for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af direktiv 80 / 181 / EF om indbyrdes tilnrmelse af medlemsstaternes lovgivning om mleenheder ( KOM ( 1999 ) 40 - C4-0076 / 1999 - 1999 / 0014 ( COD ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0097 / 1999 ) af Pack for Europa-Parlamentets delegation til Forligsudvalget om Forligsudvalgets flles udkast til Europa-Parlamentets og Rdets afgrelse om ivrksttelse af anden fase af Fllesskabets handlingsprogram for almen uddannelse - Sokrates ( C5-0267 / 1999 - 1998 / 0195 ( COD ) )
<P>
( Det flles udkast vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0084 / 1999 ) af Palacio Vallelersundi for Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked om prvelse af mandaterne efter det femte direkte valg til Europa-Parlamentet den 10.-13. juni 1999
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0100 / 1999 ) af Virrankoski for Budgetudvalget om tillgsbudgetoverslaget til Parlamentets budgetoverslag for regnskabsret 2000
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Indstilling ved andenbehandling ( A5-0086 / 1999 ) fra Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked om Rdets flles holdning ( 14247 / 1 / 1999 - C5-0027 / 1999 - 1997 / 0264 ( COD ) ) med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om indbyrdes tilnrmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkretjer og om ndring af direktiv 73 / 239 / EF og 88 / 357 / EF ( fjerde motorkretjsforsikringsdirektiv ) ( Ordfrer : Rothley )
<SPEAKER ID=72 NAME="Bolkestein">
Kommissionen betragter den flles holdning som en pragmatisk og effektiv lsning , der p tilfredsstillende vis lser problemerne med de fleste ulykker i Den Europiske Union mellem to borgere fra Den Europiske Union .
Jeg vil derfor opsummere Kommissionens holdning til ndringsforslagene fra Parlamentets Udvalg om Retlige Anliggender og Det Indre Marked p flgende mde .
<P>
For det frste accepterer Kommissionen ndringsforslag 10 , 11 , 12 og 13 , der vil bidrage til at prcisere den flles holdning .
<P>
For det andet findes de strste problemer i forbindelse med ndringsforslag 1 , 2 , 8 og 9 , der er udformet med henblik p at udvide direktivets anvendelsesomrde til ulykker mellem to parter fra Den Europiske Union , der er forsikret hos et forsikringsselskab i Den Europiske Union , til ulykker i tredjelande .
De udgr blot et beskedent mindretal af sagerne , og disse ndringsforslag kan ikke accepteres p nuvrende tidspunkt i deres aktuelle udformning af grunde , der blev forklaret under grsdagens forhandling .
Kommissionen vil imidlertid muligvis vre villig til at overveje at udvide direktivets anvendelsesomrde , s der tages hjde for de betragtninger , der fremkom under grsdagens forhandling .
Men ethvert kompromisforslag skal p behrig vis identificere de tredjelande , for hvilke direktivet kan gres gldende p effektiv vis .
Endvidere skal enhver lsning undg en konflikt med tredjelandenes lovgivning .
<P>
For det tredje , hvad angr ndringsforslag 3 , 4 , 5 , 6 , 7 , 14 , 15 , 16 , 17 , 18 og 19 , mener Kommissionen , at de forringer forslagets retssikkerhed til skade for de skadelidte .
Derfor kan Kommissionen desvrre ikke acceptere disse ndringsforslag .
Da en kompromislsning synes uundgelig , vil Kommissionen gre en konstruktiv og helhjertet indsats for at fremme et kompromis og undg en manglende vedtagelse af direktivet , hvilket kan berre os alle og vre til skade for visiting motorists fra EU .
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="EN" NAME="Harbour">
Hr. formand , jeg har en bemrkning til ndringsforslag 13 , hvor der er en vigtig betydningsforskel mellem den tyske tekst - der selvflgelig er hr . Rothleys kildetekst - og den engelske samt vistnok ogs den franske version .
<P>
I forbindelse med skadebehandlingen bruger den tyske tekst ordet unverzglich , der betyder ufortvet , hvorimod der i den engelske tekst str immediately .
Det udgr en betydelig forskel med hensyn til forsikringsselskabernes behandling af sagerne .
Jeg vil derfor anmode om , at man i den engelske version af ndringsforslag 13 erstatter immediately med without delay . Jeg har diskuteret problemet med ordfreren , og han er enig heri .
<P>
I lyset af hr . Bolkesteins oplysning om , at Kommissionen kan acceptere ndringsforslag 13 , synes jeg , at det er en meget vigtig tydeliggrelse , og jeg vil gerne have den accepteret .
<SPEAKER ID=74 NAME="Rothley">
Hr. formand , hr . Harbours fortolkning er korrekt .
Den engelske tekst skal helt rigtigt oversttes med without delay .
I vrigt anmoder jeg om en afstemning .
En forligsprocedure er uundgelig .
Men jeg er meget optimistisk med hensyn til , at vi vil finde et kompromis p grundlag af det , som Kommissionen erklrede i gr .
<P>
( Formanden erklrede den ndrede flles holdning for godkendt )
<P>
Indstilling ved andenbehandling ( A5-0077 / 1999 ) fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Rdets flles holdning ( 5748 / 3 / 1999 - C5-0034 / 1999 - 1998 / 0228 ( COD ) ) med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets forordning om stoffer , der nedbryder ozonlaget ( Ordfrer : Hulthn )
<SPEAKER ID=75 NAME="Patten">
Hvad angr Kommissionens holdning til Parlamentets ndringsforslag , vil jeg gerne bekrfte , hvad mine kolleger oplyste under parlamentsforhandlingerne mandag aften .
Kommissionen kan fuldt ud acceptere ndringsforslag 1 , 4 , 9 , 11 , 17 , 25 og 29 .
Vi kan i princippet acceptere anden del af ndringsforslag 12 , hvis tidsfristen sttes til den 30. juni 2002 , samt ndringsforslag 15 , hvis datoen for forbuddet mod anvendelse af ubrugte hydrochlorfluorcarboner sttes til 2008 og forbuddet mod brug af genbrugshydrochlorfluorcarboner sttes til 2010 .
<P>
I princippet kan vi ogs acceptere ndringsforslag 26 , hvis teksten specificerer , at der hvert r skal indsendes rapporter til Kommissionen senest den 31. marts , samt ndringsforslag 27 , hvis der tilfjes en henvisning til det videnskabelige panel i henhold til Montreal-protokollen .
Kommissionen kan i princippet ogs acceptere ndringsforslag 32 , hvis teksten omarbejdes , s det fremgr , at enhver vsentlig anvendelse af et stof , der er forbudt i henhold til Montreal-protokollen , ogs skal godkendes af parterne i protokollen .
<P>
Kommissionen kan delvist og i princippet acceptere ndringsforslag 31 , hvis det omarbejdes , s teksten gres mere prcis .
Kommissionen kan acceptere frste del af ndringsforslag 12 og den del af ndringsforslag 24 , der henviser til artikel 12 , 13 og 14 .
<P>
Jeg m desvrre sige , at Kommissionen ikke kan acceptere ndringsforslag 2 , 3 , 5 , 6 , 7 , 8 , 10 , 13 , 14 , 16 , 18 , 19 , 20 , 21 , 22 , 23 , 28 , 30 og 34 , henvisningen til artikel 6 , 7 og 11 i ndringsforslag 24 samt sidste afsnit i ndringsforslag 31 .
Jeg er Parlamentet taknemmelig .
<SPEAKER ID=76 NAME="Formanden">
Tak hr. kommissr , og vi er ogs Dem taknemmelig .
<P>
( Formanden erklrede den ndrede flles holdning for godkendt )
<P>
Betnkning ( A5-0075 / 1999 ) af Aparicio Snchez for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets forordning om fordelingen af tilladelser til lastvognskrsel i Schweiz ( KOM ( 1999 ) 35 - C5-0054 / 1999 - 1999 / 0022 ( COD ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Henstilling ( A5-0079 / 1999 ) af Bodrato for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi vedrrende forslag til Rdets afgrelse om indgelse af aftalen om etablering af globale tekniske forskrifter for hjulkretjer samt udstyr og dele , der kan monteres og / eller anvendes p hjulkretjer ( " Parallelaftale " ) ( 10167 / 1999 - KOM ( 1999 ) 27 - C5-0073 / 1999 - 1999 / 0011 ( AVC ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0092 / 1999 ) af Busk for Fiskeriudvalget om forslag til Rdets forordning om visse kontrolforanstaltninger for det omrde , der er omfattet af konventionen om det fremtidige multilaterale samarbejde vedrrende fiskeriet i det nordstlige Atlanterhav ( KOM ( 1999 ) 345 - C5-0201 / 1999 - 0138 / 1999 ( CNS ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0081 / 1999 ) af Valdivielso de Cu for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om forslag til Rdets forordning ( EURATOM , EF ) om bistand til den konomiske reform- og genopretningsproces i de nye uafhngige stater og Mongoliet ( KOM ( 1998 ) 753 - C5-0038 / 1999 - 1998 / 0368 ( CNS ) )
<SPEAKER ID=77 NAME="Valdivielso de Cu">
Hr. formand , jeg vil gerne hre Kommissionens indstilling til de ndringsforslag , som vi netop har vedtaget .
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="EN" NAME="Patten">
I en sen nattetime i aftes talte jeg en del om Parlamentets synspunkter vedrrende Tacis , og jeg nvnte , hvilke ndringsforslag vi kunne acceptere .
Jeg ppegede , at vi er enige i mange af tankerne bag Parlamentets ndringsforslag .
Jeg sagde , at de vil blive afspejlet i teksten .
Jeg bemrkede , at vi af formelle rsager ikke kan acceptere den specifikke ordlyd , der er anvendt i mange tilflde . Frst og fremmest sagde jeg imidlertid , at vi fuldt ud accepterer ndringsforslag 4 , 5 , 8 , 22 og 32 samt dele af ndringsforslag 1 , 14 og 19 .
<P>
Jeg vil gerne nvne en ting , som Parlamentet forhbentlig vil tage til sig i god tro .
Det Europiske Rds konklusioner i sidste weekend mdte den type synspunkter , som kom til udtryk her i Parlamentet , sidst der blev forhandlet om Rusland og Tjetjenien i sidste mdeperiode .
Vi har foreslet at viderefre Tacis p en mde , som ikke straffer andre lande , der skelner mellem udviklingen af demokrati og menneskerettigheder p den ene side og andre programmer p den anden .
Vi taler ikke om at indstille Tacis , men om at mlrette Tacis mod de aktivitetsomrder , som vi mener br fastholdes .
Det er en fornuftigt meddelelse at sende fra Parlamentet , Kommissionen og Den Europiske Union .
Vi kan f det her til at fungere , sknt der er et par problemer med den prcise ordlyd , som vi vil vende tilbage til senere .
<SPEAKER ID=79 NAME="Valdivielso de Cu">
Hr. formand , Kommissionens svar forekommer mig at vre fornuftigt , og jeg har intet at indvende .
<P>
( Forslaget vedtoges )
<P>
Beslutningsforslag ( B5-0316 / 1999 ) af Caullery og andre for UEN-gruppen om WTO-millenniumrunden
<P>
( Forslaget til beslutning forkastedes )
<P>
Flles beslutningsforslag om Verdenshandelsorganisationens tredje ministerkonference i Seattle
<P>
( Det flles beslutningsforslag vedtoges )
<P>
Beslutningsforslag ( B5-0313 / 1999 ) af Jackson for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse om opflgning p Parlamentets udtalelse om mrkning af genetisk modificerede levnedsmidler
<P>
( Forslaget til beslutning forkastedes )
<P>
Flles beslutningsforslag om Tjetjenien
<P>
<P ALIGN="JUSTIFY">
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="DE" NAME="Sakellariou">
Hr. formand , jeg vil gerne , ogs p vegne af de kolleger , som vi har forhandlet et kompromisndringsforslag med , stille et mundtligt ndringsforslag til punkt C .
Her hedder det i den tyske udgave in Anerkennung .
Vi anmoder om , at det ndres til in Kenntnis .
Det er det eneste mundtlige ndringsforslag , som jeg nsker at stille .
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro e Castro">
Hr. formand , allerede p det foregende mde rejste jeg sprgsml .
Jeg mener ikke , at vi iflge forretningsordenen kan stemme om dette beslutningsforslag .
Forretningsordenen siger klart i artikel 115 , at teksterne skal vre omdelt 24 timer fr .
Det drejer sig om en sag , hvor der skal findes en vanskelig balance .
Jeg henleder f.eks. opmrksomheden p betragtning f ) .
De meget korte frister har forhindret nogle medlemmer i at fremstte ndringsforslag , og jeg foreslr derfor , at vi stemmer om dette beslutningsforslag i morgen , og at der som kompromis bliver sat en ny frist til sidst p dagen for fremsttelse af ndringsforslag .
<P>
Faktisk er virkeligheden den , at reglen om de 24 timer til omdeling af tekster ikke overholdes ved mange kompromisbeslutningsforslag .
Nr sagen er s flsom som denne , mener jeg , at det er meget alvorligt og farligt .
<SPEAKER ID=82 NAME="Formanden">
Deres indvending er reel nok , men Europa-Parlamentet er suvernt i sager vedrrende egne tidsfrister .
Vi kan lettest lse sagen ved at stemme om , hvorvidt der skal holdes afstemning om den mundtlige ndring eller ej .
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro e Castro">
Jeg vil gerne i al hflighed sprge formanden , om vi kan fortolke denne afstemning som en irregulr ndring af forretningsordenen .
<SPEAKER ID=84 NAME="Formanden">
Parlamentet kan suvernt stte sine egne tidsfrister og tidsplaner .
<SPEAKER ID=85 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro e Castro">
Nej !
Forretningsordenen sikrer , at ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=86 NAME="Formanden">
Der bliver ingen forhandling om dette emne .
Vi gr videre til afstemningen .
Der er et flles beslutningsforslag stillet af fem politiske grupper .
<P>
( Det flles beslutningsforslag vedtoges )
<P>
Parlamentet har truffet sin afgrelse .
Den kan ikke diskuteres .
<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="FR" NAME="Gollnisch">
Hr. formand , det drejer sig i hj grad om bemrkninger til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=88 NAME="Formanden">
De vil mske starte med at oplyse , p basis af hvilken artikel i forretningsordenen De nsker at fremstte en bemrkning til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=89 LANGUAGE="FR" NAME="Gollnisch">
Det drejer sig om artikel 51 samt artiklerne 180 , 181 , bilag 6 og bilag 15 , med andre ord artikler , som omhandler ndring af forretningsordenen .
<SPEAKER ID=90 NAME="Formanden">
Der er helt klart ikke tale om en gte bemrkning til forretningsordenen .
Artikel 51 omhandler skriftlige erklringer , og s vidt jeg kan se , er der ikke noget p dagsordenen , der handler om skriftlige erklringer .
<P>
Flles beslutningsforslag om OSCE
<P>
( Det flles beslutningsforslag vedtoges )
<P>
<P>
( Muscardini rejste sig for at protestere ) Formanden .
Fru Muscardini , hvis der er et problem med fjederen i Deres stol , s m vi tilkalde en betjent , der kan se p det .
Ellers vil jeg bede Dem om at tage plads .
<P>
( Kraftigt bifald ) Vr venlig at tage plads .
Tag plads .
Tag plads .
St Dem ned !
<P>
Hvis ikke De vil tage plads , vil jeg bede om at f Dem fjernet fra mdesalen .
S enkelt er det .
<P>
( Uro i salen ) Tag plads .
Parlamentet nsker at fortstte sit arbejde .
P dette tidspunkt nsker jeg ...
<P>
Hr lige her !
St jer ned !
<P>
( Flere afbrydelser ) ( Adskillige medlemmer forlod salen )
<P>
Kre kolleger , dette er den sidste afstemning , som fru Green kommer til at deltage i , inden hun starter p en ny karriere som chef for Cooperative Union .
Jeg er sikker p , at alle p baggrund af hendes indsats for Parlamentet vil nske hende al mulig held og lykke fremover !
<P>
( Kraftigt og vedvarende bifald )
<P>
Flles beslutningsforslag om klimandringer
<P>
( Det flles beslutningsforslag vedtoges )
<SPEAKER ID=91 LANGUAGE="IT" NAME="Speroni">
Hr. formand , jeg har en bemrkning til forretningsordenens artikel 142 og 180 .
De har som formand ret til at fortolke forretningsordenen , men bestemt ikke til at overtrde bestemmelserne i den , og Deres beslutninger skal under alle omstndigheder respekteres .
Jeg kan dog ikke finde nogen bestemmelser , hvor der str , at det er Parlamentet , som kan beslutte at afvige fra en bestemmelse i forretningsordenen .
De anmodede om en afstemning om den manglende overholdelse af fristerne , og det er ikke en procedure , der er taget hjde for i forretningsordenen .
<SPEAKER ID=92 NAME="Formanden">
Lad mig lse , hvad der str i artikel 19 : " Formanden leder p de i forretningsordenen fastsatte betingelser alt arbejde i Parlamentet og dets organer .
Han har alle de befjelser , som er ndvendige for at fre forsdet ved alle Parlamentets forhandlinger og sikre , at de afvikles korrekt .
"
<SPEAKER ID=93 LANGUAGE="DE" NAME="Zimmerling">
Hr. formand , jeg vil gerne komme med en klage , og den gr ud p , at jeg har meldt mig til forretningsordenen i ca .
10 minutter . Jeg synes ikke , at det er rigtigt , at De blander alle , som sidder heroppe p de to sidste rkker , i n gryde og derfor benbart ikke nsker at tage tilmeldinger til forretningsordenen til efterretning .
<P>
Jeg vil gre opmrksom p , at den tyske oversttelse desvrre ikke var til at forst under hele tumulten .
Jeg anser det derfor ikke for fornuftigt , at man igen indstiller hjttaleranlgget i Parlamentet s hjt , at man ikke kan forst noget over hjttalerne .
Det er det frste punkt .
<P>
Som det andet punkt vil jeg gerne anmode om , at fordelingen af pladserne i mdesalen ndres fremover , for hvis De ser p planen , vil De konstatere , at der sidder fire medlemmer af PPE / DE-gruppen heroppe p de to sidste rkker mellem andre grupper .
Det anser jeg ikke for nogen srlig heldig lsning , og netop med henblik p det , der er sket i dag , br den ikke bevares sdan .
<SPEAKER ID=94 NAME="Formanden">
Hr . Zimmerling , jeg vil gerne svare p deres indlg .
<P>
For det frste afgres medlemmernes placering i salen af de politiske grupper .
Formandskabet har ingen indflydelse p medlemmernes placering i salen .
Det er helt op til de politiske grupper .
<P>
Hvad angr det frste punkt , s er jeg helt enig . Men det var meget vanskeligt at skelne mellem gte bemrkninger til forretningsordenen og ugte bemrkninger til forretningsordenen .
Jeg forsgte derfor at fortstte sessionen i stedet for at afbryde den .
Men De har ret , det er vanskeligt at skelne mellem de forskellige folk , der sidder sammen .
Jeg undskylder , at jeg ikke bemrkede Dem tidligere .
<SPEAKER ID=95 LANGUAGE="DE" NAME="Schierhuber">
Hr. formand , jeg vil gerne sttte det , som hr .
Zimmerling netop har sagt .
Under denne store tumult undlod jeg desvrre at stemme ved ndringsforslag 3 i den sidste afgrelse , hvor jeg egentlig ville have stemt imod .
Det anmoder jeg Dem om at tage til efterretning .
<SPEAKER ID=96 NAME="Formanden">
Det skal vi srge for at f rettet .
<P>
Afstemningen er afsluttet .
<P>
STEMMEFORKLARINGER - Ungarn ( C5-0190 / 1999 )
<SPEAKER ID=97 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg havde ogs bedt om ordet i forbindelse med stemmeforklaringen om betnkningen af Hulthn .
Jeg hrte ikke , at det blev sagt , men det gr ikke noget , De kan svare mig bagefter .
Jeg stemte ja til tilpasningen af de institutionelle aspekter i Europaaftalen mellem EF og dets medlemsstater p den ene side og Republikken Ungarn p den anden side .
Jeg vil gerne understrege , at dette endnu en gang viser ndvendigheden af , at man , fr man gr i gang med udvidelsen af Den Europiske Union , gr de eksisterende forbindelser mellem medlemsstaterne tttere - ogs de politiske forbindelser - hvorefter man kan begynde at tnke p udvidelsen .
Her str vi sgar i den situation , at vi skal ndre nogle af institutionsbestemmelserne for at tage hjde for en udvidelse , der allerede har fundet sted .
<P>
Indstilling ved andenbehandling af Grossette ( A5-0080 / 1999 )
<SPEAKER ID=98 LANGUAGE="FR" NAME="Rod">
Hr. formand , der var et ptrngende behov for den foreliggende betnkning af Grossette om lgemidler til sjldne sygdomme , og betnkningen giver da ogs umiddelbart svar p de sprgsml , der rejser sig i denne henseende , om end der er aspekter , som krver uddybende svar .
<P>
Den manglende forskning vedrrende sygdomme , der defineres som sjldne , er til skade for tusindvis af syge .
<P>
Der peges i betnkningen p en rkke problemer , som jeg gerne vil understrege .
For det frste omhandler betnkningen udelukkende privat forskning og forskning inden for medicinalindustrien . Det er imidlertid ikke kun inden for disse rammer , der kan findes nye behandlingsformer og forskes i nye lgemidler .
Ogs offentlige forskningsinstitutioner eller foreninger , som ikke har konomisk forml , kan bidrage til , at der findes nye behandlingsformer . Men der ydes ikke sttte til disse aktiviteter .
<P>
Det andet problem , jeg vil nvne , er formodentlig langt det vigtigste .
Som anfrt i indledningen til betnkningen omhandler den ikke problemet vedrrende forskning i sygdomme , som er mere udbredte , men hvortil lgemidler ikke vurderes at udgre et rentabelt marked for medicinalindustrien . Det drejer sig om sygdomme , der isr rammer befolkningsgrupper , som ikke har rd til at betale for behandlingen .
Det er typisk tropesygdomme som eksempelvis malaria , men ogs en sygdom som tuberkulose .
<P>
Der foresls ingen incitamenter , ingen bestemmelser desangende , hvilket er katastrofalt i betragtning af , at disse sygdomme forrsager millioner af ddsfald .
Europa-Parlamentet og Kommissionen m tage dette sprgsml op inden for de nrmeste mneder i erkendelse af , at millioner af menneskers liv har fuldt ud lige s stor vrdi som visse virksomheders overskud .
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , ligesom mange andre parlamentsmedlemmer stemte jeg ja til fru Grossettes betnkning , da det er vigtigt at give det strst mulige bidrag til , at man inden for videnskaben opdager og finder frem til nogle midler mod sjldne sygdomme , ogs nr lgemiddelindustrien ikke griber ind .
Det er naturligvis lige s vigtigt at ge Fllesskabets indsats i den videnskabelige forskning for at helbrede alle sygdomme , uanset deres art .
Der er faktisk mange sygdomme , som navnlig rammer pensionister og ldre , og som desvrre er rsag til millioner af ddsfald i hele verden . Her tnker jeg p luftvejssygdomme og p hjertesygdomme .
Vi skal styrke den videnskabelige forskning yderligere , nr det glder sygdomshelbredelse , og det uanset hvilke sygdomme der er tale om .
<P>
Betnkning af Pack ( A5-0097 / 1999 )
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg stemte ja til Sokrates-programmet .
EU-borgernes uddannelse er yderst vigtig .
Jeg vil gerne understrege , at det i dette program er ndvendigt at tage hjde for , at de , som har afsluttet den obligatoriske skolegang , og sledes ogs dem , der arbejder , har adgang til uddannelse . Uddannelse er vigtigt for alle menneskers kulturelle udvikling .
Man skal desuden huske , at ogs staternes adfrd - der afhnger af den enkelte stats lydhrhed og sledes af dens kultur - har vist , at jo bedre uddannet et folk er , jo frre krige fres der mod andre lande , jo frre borgerkrige er der , og jo mindre uretfrdighed er der i de omrder , hvor der er sket fremskridt for kulturen .
<SPEAKER ID=101 NAME="Caudron">
Jeg konstaterer med tilfredshed , at drftelserne mellem Europa-Parlamentet og Rdet vedrrende anden fase af Sokrates-programmet omsider er kommet ud af ddvandet , og at Europa-Parlamentet har holdt fast ved sin holdning under den lange forligsprocedure .
<P>
Jeg minder om , at Kommissionens forslag om viderefrelse af Sokrates-programmet blev fremsat i maj 1998 .
Frst nu efter mere end et rs forlb og efter adskillige mder i Forligsudvalget er det lykkedes at n til enighed om dette program for almen uddannelse , som har til forml at hjne kvaliteten i uddannelserne ved at fremme samarbejdet , styrke mobiliteten og udvikle den europiske dimension inden for alle uddannelsesomrder som supplement til medlemsstaternes egne initiativer p dette felt .
<P>
Programmet har selvsagt vakt begejstring .
Programmet har sikret get mobilitet for adskillige hundredtusinder af EU-borgere inden for uddannelsessektoren , det vre sig studerende og universitetslrere , det vre sig skoleledere , undervisere , elever og beslutningstagere inden for denne sektor .
Der er endvidere under programmet ydet sttte til hundredvis af transnationale projekter , som har til forml at udvikle den europiske dimension og hjne kvaliteten , nr det glder de videregende uddannelser , nr det glder undervisning af brn og unge i den skolepligtige alder , nr det glder sprogundervisning ...
<P>
Det var derfor fuldt ud berettiget at viderefre programmet og udvikle det ved at tilfre programmet yderligere bevillinger .
Europa-Parlamentet stillede forslag herom og foreslog en finansieringsramme p 2 milliarder euro til dette flerrige program .
Rdet foreslog 1,55 milliarder , og efter lngere tids forhandling tilsluttede Rdet sig en aftale om en finansieringsramme p 1,85 milliarder euro fordelt over syv r .
<P>
Rdet indvilgede ligeledes i , at der indsttes en revisionsklausul , som er relateret til de finansielle flger af udvidelsen .
Klausulen sikrer , at de finansielle flger af udvidelsen afspejles i finansieringsrammen . Afgrelser desangende trffes af Europa-Parlamentet og Rdet inden for rammerne af den flles beslutningsprocedure .
Endvidere har Europa-Parlamentet sikret , at der udarbejdes en projektevalueringsrapport , som nje analyserer de konkrete resultater af Sokrates-programmet .
<P>
Det er besluttet at forenkle procedurerne i forbindelse med projektudvlgelsen .
Det var helt afgrende at f indfjet denne bestemmelse og dermed undg , at programmerne kan blokeres i ugevis , fordi en enkelt medlemsstat gr indsigelser .
I henhold til den oprindelige ordlyd var der ikke fastsat nogen tidsfrist , hvilket betd , at projekter kunne forsinkes med op til to mneder .
<P>
Forligsudvalget fik ligeledes skabt enighed om en formulering , der siger , at Sokrates-programmet skal bidrage til at udvikle " den europiske dimension p undervisnings- og uddannelsesomrdet " . Formuleringen erstatter begreberne " europisk uddannelsesomrde " , som foreslet af Europa-Parlamentet , og det bredere og vagere begreb " uddannelsessamarbejde " , som Rdet oprindelig havde foreslet .
<P>
Jeg beklager , at ministrene ikke har udvist strre handlekraft .
Dette er s meget mere uforsteligt , som det er helt afgrende at udvikle begrebet unionsborgerskab hos de unge . Uddannelsessystemet spiller i denne henseende en helt central rolle !
<SPEAKER ID=102 NAME="Kauppi">
) , skriftlig . ( FI ) Erfaringerne fra det frste Sokrates-handlingsprogram har vret mgtig gode specielt ved Erasmus-programmets udveksling af studerende .
De , som har anvendt enkeltvis arrangerede udvekslingsstudiepladser , har haft praktiske arrangementsvanskeligheder , som det er lykkedes at undg ved hjlp af de centraliserede udvekslingsprogrammer for studerende .
<P>
Det er ogs ndvendigt p alle mder at fremme EU-landenes samarbejde inden for anliggender , som er vigtige for de europiske borgere , og hvorved vi sttter indhentningen af sdan viden , som er til gavn for et aktivt medborgerskab og ogs for beskftigelsen .
Jeg mener , at ved godkendelsen af Parlamentets og Rdets forligsresultat opnede vi flere gavnlige fordele for de europiske borgere .
<P>
Indstilling ved andenbehandling af Hulthn ( A5-0077 / 1999 )
<SPEAKER ID=103 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg stemte i dette tilflde nej til Hulthns betnkning .
Det Europiske Fllesskab har den vanskelige opgave at beslutte , hvilken lsning der er den bedste , nr det glder om at fortstte fremskridtet og om at tage hensyn til vores brns brnebrns brnebrns pleje , sundhed og milj .
Fr vi vedtager nogen som helst foranstaltning , br vi derfor efter min mening opklare - ved at lytte til de videnskabsmnd og fagfolk , som nr stadig lngere inden for videnskaben - om det er korrekt p langt sigt at forbyde bestemte stoffer , og om hvert skridt , vi foretager , virkeligt er vigtigt set i lyset af den forskning , videnskabsmndene har udfrt .
Det , jeg mener , er , at vi ikke er nogle lige s store spmnd og spkoner , som vi desvrre tror .
<SPEAKER ID=104 NAME="Caudron">
Jeg noterer med tilfredshed , at der er fremsat forslag om ndring af Rdets forordning ( EF ) nr . 093 / 94 om produktion og anvendelse af stoffer , der nedbryder ozonlaget .
<P>
Det er efter min mening p tide at f ivrksat initiativer , som tager sigte p at beskytte ozonlaget . Situationen er foruroligende .
Udtyndingen af ozonindholdet i stratosfren er et af de strste miljproblemer , vi str over for .
Ozonindholdet er sledes faldet med 6-10 % siden 1980 .
I 1996 var ozonhullet over Antarktis 20 millioner kvadratkilometer stort i en periode p mere end 40 dage . Udtyndingen af ozonlaget over Skandinavien , Grnland og Sibirien nede i samme periode et rekordniveau p 45 % .
<P>
Nedbrydningen af ozonlaget skader menneskers helbred , idet immunforsvaret svkkes , og antallet af hudkrfttilflde stiger .
Endvidere har nedbrydningen af ozonlaget en uheldig indvirkning p kosystemerne .
Vi er forpligtede til at reagere p disse signaler , og vi er forpligtede til at reagere hurtigst muligt .
S meget mere som vi udmrket kender de ozonlagsnedbrydende stoffer .
Det drejer sig om HCFC , hydrochlorfluorcarboner , som primrt anvendes i kle- og klimaanlg , som oplsningsmidler og til fremstilling af skumplast til isoleringsforml .
Det drejer sig om methylbromid , der primrt anvendes til desinfektion af landbrugsjord med henblik p at bekmpe skadedyr og plantesygdomme .
Stoffet klassificeres af WHO som meget giftigt .
Det drejer sig om CFC , chlorfluorcarboner , der anvendes i klesystemer og tidligere anvendtes til fremstilling af skumplast , oplsningsmidler og drivgasser til aerosoler .
Det drejer sig om haloner , der anvendes i brandslukningsudstyr , i srdeleshed inden for sektorer , hvor der stilles store krav til brandslukningsudstyret ( primrt i fly ) . Endelig drejer det sig om ufarlige erstatningsprodukter .
<P>
Vi m gre vores yderste for at sikre en afvikling af de her omtalte skadelige stoffer og fremme anvendelsen af erstatningsprodukter .
Det er da ogs indholdet i det forslag , der drftes i dag , selvom tidsplanen efter vores opfattelse lader noget tilbage at nske , som i vrigt ogs blev ppeget af ordfreren .
Der er derfor ogs fremsat en rkke ndringsforslag med henblik p en opstramning af tidsplanen .
Disse forslag er imidlertid for strstepartens vedkommende forkastet af Rdet .
Det er beklageligt , at Rdet indtager denne holdning .
Miljudvalgets forslag er efter min opfattelse realistiske , eftersom der findes erstatningsprodukter .
Rdet foreslr eksempelvis , at produktionen af de omtalte stoffer i 2008 ikke m overstige 35 % af produktionen i 1997 .
Miljudvalget foreslr , ligeledes med 1997 som reference , at produktionen nedbringes til et maksimalt niveau p mindre end 75 % i 2001 , p mindre end 55 % i 2004 og mindre end 30 % i 2008 .
Produktionen m i 2014 ikke overstige 15 % i henhold til Miljudvalgets forslag , mens Rdet foreslr et loft p 20 % .
<P>
Jeg beklager , at Rdets forslag ikke er mere ambitist .
Ikke mindst i betragtning af , at problemstillingen vedrrer svel miljet som folkesundheden !
<SPEAKER ID=105 NAME="Ries">
Kampen for at standse den tiltagende nedbrydning af ozonlaget er en vsentlig udfordring p europisk plan svel som p globalt plan .
De fremlagte analyser taler deres tydelige sprog .
Ozonindholdet er faldet med 6-10 % inden for en 20-rs periode .
Ozonhullet var i en periode p mere end 40 dage 20 millioner kvadratkilometer stort . Og udtyndingen af ozonlaget over Skandinavien , Grnland og Sibirien har net et rekordniveau p 46 % .
<P>
Nye undersgelser viser , at indsatsen for at begrnse anvendelsen af drivhusgasser langtfra er tilstrkkelig . Der er ingen grund til at anfre de mange tal .
Udfordringen og dens rkkevidde er klar . Det drejer sig om vores sundhed , det drejer sig utvivlsomt om vores overlevelse p lngere sigt .
<P>
Det er nppe heller ndvendigt at minde om konsekvenserne af nedbrydningen af ozonlaget i form af et stigende antal krfttilflde og alvorlige tilflde af svkkelse af immunforsvaret .
Det er baggrunden for , at vi uforbeholdent sttter dette forslag , som faststter en tidsplan for afviklingen af produktion og anvendelse af en rkke giftige stoffer .
<P>
Skal forholdsreglerne vre effektive , m to krav vre opfyldt .
For det frste m de initiativer , der ivrksttes , vre legitime i borgernes jne .
Det betyder , at alle ndringer med hensyn til HCFC , CFC og haloner , der mrkes i vores hverdag , skal forklares og begrundes .
Borgerne skal forst , hvorfor og hvordan EU lovgiver p dette felt , som umiddelbart forekommer udprget teknisk .
<P>
For det andet m vi respektere virksomhedernes forskellige muligheder og tilpasningsevne .
For de fleste virksomheders vedkommende indgr miljhensyn i produktudviklingspolitikken .
Der er imidlertid grund til i srlig grad at vre opmrksom p de sm og mellemstore virksomheder , som p grund af deres strrelse ikke altid har de samme muligheder for at omstille produktionen .
Den foreliggende forordning stiller virksomhederne over for nye udfordringer . Virksomhederne m tage udfordringerne op p dynamisk vis og sikre , at mlene ns .
<P>
Betnkning af Aparicio Snchez ( A5-0075 / 1999 )
<SPEAKER ID=106 LANGUAGE="ES" NAME="Ortuondo Larrea">
Hr. formand , jeg skal tale om Aparicio Snchez-betnkningen vedrrende fordeling af tilladelser til lastvognskrsel i Schweiz .
<P>
Frst og fremmest vil jeg gerne lyknske ordfreren , hr .
Aparicio Snchez , for det gennemfrte arbejde i forbindelse med dette sprgsml . Dernst vil jeg klage over , at vi ikke har modtaget den fuldstndige tekst for aftalen mellem Den Europiske Union og Schweiz fr delen om fordeling af tilladelserne , som blot er en del af den samlede aftale .
<P>
I Gruppen De Grnne / Den Europiske Fri Alliance har vi forkastet forslaget om at nedstte antallet af tilladelser , der skal fordeles blandt medlemsstaterne , som Det Europiske Folkepartis Gruppe havde foreslet .
<P>
Vi sttter , at afgifterne for lastvognskrsel plgges i overensstemmelse med disses reelle forureningsniveau , og at disse belb bruges til investeringer i jernbaner og i kombineret transport mellem landevejs- og jernbanetransport . Endeligt understreger vi iden om at fordele 91 % af tilladelserne , som ikke blev fordelt efter en lige kvote mellem alle medlemsstaterne og sledes ikke alene imdekomme transportens egne behov , men ligeledes f.eks. tage hensyn til oprindelse og bestemmelsessted for de varer , der transporteres gennem Schweiz , og som kommer fra lufthavne eller havne som Hamburg , Rotterdam , Genova eller Marseille .
Jeg tror , dette ville gre tingene lettere og gre fordelingen af tilladelserne mere retfrdig .
<SPEAKER ID=107 LANGUAGE="NL" NAME="Meijer">
Hr. formand , jeg har stemt imod Aparicio Snchez-betnkningen .
I Schweiz er aftalen stadig meget omstridt .
Der er stadig en stor chance for , at den vil blive afvist under folkeafstemningen .
I Schweiz lgges der med rette stor vgt p beskyttelsen af miljet .
Der har man derfor indtil nu foretrukket godstransport ad jernbane og afvrgelse af store lastvognstog p gennemgende ruter .
Kun p den mde kan man undg , at der skal anlgges stadig flere og stadig bredere motorveje gennem Alpeomrdet , og at luften i dalene forurenes endnu mere med emissionsgasser .
<P>
Fr i tiden var det ogs strigs holdning .
Men siden strig er blevet medlem af Unionen , str schweizerne alene .
Unionen har udvet strkt pres p en lille ikkemedlemsstat og dermed tilsidesat den nationale demokratiske beslutningsproces i landet .
Dermed skabes der strre muligheder for en transportmde , som ikke har nogen fremtid , hvis vi mener det alvorligt med miljet .
<P>
Desuden forelgges fordelingsnglen for Parlamentet , inden det er hrt om selve aftalen .
Kort sagt , dette forslag er endnu ikke modent til behandling , og det har uacceptable flger for miljet og demokratiet i Schweiz .
Hvis jeg var schweizer , ville jeg under folkeafstemningen stemme imod , og som ikkeschweizer er jeg solidarisk ved at stemme imod her .
<SPEAKER ID=108 NAME="Vachetta">
Schweiz fastlagde for et par r siden en regulering af transitkrsel for lastvogne i Schweiz .
<P>
Der er fastsat nje regler for lastvognskrsel , hvilket gr det muligt at sikre levevilkrene i alpeomrderne .
Dette m betragtes som positivt for svel miljet som befolkningen i de berrte omrder .
<P>
EU hilser imidlertid ikke denne indsats til fordel for miljet velkommen .
Mlet for de bilaterale forhandlinger mellem EU og Schweiz er at f Schweiz til at opgive den eksisterende lovgivning , som hvdes at hindre den frie konkurrence og indebre en forskelsbehandling inden for Den Europiske Union .
Rentabiliteten prioriteres sledes hjere end kologiske og sociale hensyn .
<P>
Vi havde med interesse imdeset forslag til udvikling af alternative , ikkeforurenende transportformer , eksempelvis jernbane-vej-transport .
Betnkningen fokuserer imidlertid i dens nuvrende form ensidigt p lastvognstransport p bekostning af andre transportformer .
<P>
Da vi ikke kan tilslutte os denne holdning , stemmer vi imod betnkningen .
<P>
Betnkning af Bodrato ( A5-0079 / 1999 )
<P>
WTO-millenniumrunde
<SPEAKER ID=109 NAME="Alavanos">
Udviklingen i WTO ' s topmde i Seattle bekrfter de store og berettigede reaktioner p den mde , som man fremmer globaliseringen p .
<P>
EU var rystet over Santer-Kommissionens afgang under forberedelserne og fulgte en kompromissgende politik over for de andre stormagter , selvom denne l fjernt fra udviklede landes krav og samfundsborgernes bekymring .
<P>
Det er ndvendigt igen at undersge hele EU ' s politik , s den omfatter og indeholder : Demokratisering af WTO ; sttte til landbrugets familiemodel ; programmer til en videreudvikling af arbejdstagerne i den tredje verden p en sdan mde , at deres produktions- og handelsstatus ikke bliver ramt ; beskyttelse af miljet ; spredning af teknologi til de fattigste lande ; tackling af de svageste landes internationale gld ; beskyttelse af verdens multikulturelle identitet mod den skuespilsagtige amerikanske supermagt .
<SPEAKER ID=110 NAME="Caudron">
Jeg kan kun tilslutte mig det foregende indlg .
Fiaskoen i forbindelse med WTO-topmdet i Seattle er langtfra nogen sejr ! Det er en blandet lre , vi m drage af de fejlslagne forhandlinger !
<P>
Vi m glde os over , at ogs borgernes interesser kom til udtryk i debatten om verdenshandlen , ikke mindst takket vre ngo ' ere , fagforeninger og andre foreninger , der alle gjorde en aktiv indsats .
Ministerkonferencen i Seattle betegner set i dette perspektiv et vendepunkt for WTO .
Tidligere handelsrunder har vret gennemfrt i strste diskretion med erfarne forhandlere som deltagere og med fokus udelukkende p landenes handelsinteresser .
Den nste handelsrunde , hvis starttidspunkt endnu ikke er fastlagt , vil kun kunne afvikles i benhed , og der vil blive stillet krav om , at drftelserne omfatter alle temaer af relevans for handlen , herunder sociale standarder , milj , forbrugerbeskyttelse og kultur .
Det er netop disse ndringer , der skal tages hjde for i forbindelse med den forestende reform af WTO .
WTO er ikke i sin oprindelige form indrettet til at administrere s mange forskellige portefljer . WTO blev oprettet med henblik p at tjene de stiftende nationers interesser .
I dag er situationen anderledes , og der stilles krav om , at WTO sikrer svel udviklingslandene som de arabiske lande fuldt medlemskab af WTO og deltagelse i drftelserne .
Dette skete ikke p mdet i Seattle , hvorfor de pgldende lande med god ret tilkendegav deres utilfredshed .
De smukke intentioner br ogs give sig konkret udslag i WTO ' s arbejde og arbejdsform .
<P>
WTO ' s fremtidige struktur m sledes overvejes nje , og EU br spille en fremtrdende rolle i de kommende drftelser desangende .
Vi har da ogs oplevet , at EU har spillet en vigtig rolle og sikret kontakten mellem USA og udviklingslandene .
Det er ligeledes vrd at minde om , at delegationen fra Europa-Parlamentet har peget p behovet for at skabe et parlamentarisk organ inden for WTO ' s rammer .
Det er ganske vist kun et af elementerne i den samlede reform af WTO , men det er et element , som vil bidrage til at reducere det demokratiske underskud , der kendetegner WTO .
<P>
EU br i vrigt forberede sig p de forhandlinger , der indledes i begyndelsen af det nye r .
EU mdte velforberedt til forhandlingerne i Seattle , og EU ' s holdning var srdeles kohrent .
EU veg ikke fra sin holdning med hensyn til dagsordenen for mdet . EU nskede i modstning til USA , at dagsordenen skulle omfatte andre emner end blot landbrug og serviceydelser .
Det bliver ikke desto mindre kun de to omtalte emner , der tages op , nr forhandlingerne starter i begyndelsen af det nye r i overensstemmelse med Marrakech-aftalerne .
De forestende forhandlinger tegner sledes til at blive vanskelige , og vi m derfor mde velforberedte og rvgne .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne understrege , at det har vret positivt at opleve , hvorledes EU ' s forhandler , Pascal Lamy , har markeret sig med fremsynethed , forstelse , vid og autoritet .
<P>
Det lover godt for fremtiden .
<SPEAKER ID=111 NAME="Dsir">
Flere af Europa-Parlamentets medlemmer indtog i forbindelse med WTO-topmdet den holdning , at EU indledningsvis burde krve , at der blev gjort status over de foregende forhandlingsrunder , og at der blev opnet enighed med udviklingslandene om diagnosen , fr en ny liberaliseringsrunde pbegyndes .
Vi fik at vide , at det var der ikke tid til , og at intet mtte forhale millenniumrunden .
Sprgsmlet er imidlertid , om det ikke havde sparet tid at begynde med begyndelsen .
At have anlagt en lidt mere ydmyg holdning og have lyttet lidt mere til folkets rst , til de befolkningsgrupper , der udtrykker skepsis over for de resultater , der er net i WTO-regi , ikke mindst i lyset af de stigende uligheder , der kendetegner nord-syd-forholdet ?
<P>
Flere af Europa-Parlamentets medlemmer advarede mod WTO ' s uigennemsigtighed , mod jne som ikke kan f nok , mod WTO-beslutninger og valg , som sges ptvunget alle inden for alle omrder og helt p WTO ' s betingelser .
Vi advarede mod initiativer , som rkker langt videre , end WTO ' s legitimitet tillader .
Vi advarede mod den modstand , initiativerne giver anledning til i en rkke lande . Og vi m sprge , om EU ikke indledningsvis burde have stillet krav om en radikal ndring af WTO og WTO ' s arbejdsform samt krav om en tydeligere afgrnsning af WTO ' s kompetence under hensyntagen til andre organisationer og internationale konventioner , i srdeleshed sdanne som omhandler miljet og de sociale rettigheder ?
Vi ppegede , at det var en forudstning for at sikre WTO gennemslagskraft , at sprgsml som forsigtighedsprincippet , kulturel mangfoldighed og sociale rettigheder , hensynet til miljet og begrnsningen af udviklingsmssige uligheder fik hjeste prioritet i WTO .
Det er den udfordring , vi nu str over for .
<P>
Topmdet i Seattle blev en fiasko for de krfter , som talte for blindt at fortstte udviklingen i retning af get frihandel og kommercialisering p alle felter .
Mdet blev en sejr for de mangeartede grsrodsbevgelser , der udtrykker borgernes synspunkter . De samme krfter , som frte til forkastelse af den multilaterale aftale om investeringer ( MAI ) .
<P>
Der rejste sig en strk protestbevgelse rettet mod en Verdenshandelsorganisation , som i kraft af organisationens regler og opbygning favoriserer private interesser p bekostning af samfundsinteresser .
Der stilles ikke sprgsmlstegn ved det berettigede i at faststte regler , som regulerer verdenshandlen , ej heller drages WTO ' s eksistensberettigelse i tvivl .
Kritikken er rettet mod den omstndighed , at WTO anser sig selv for at vre eneste retskilde , for at kunne optrde som dommer i ethvert anliggende og for fremover at vre verdenssamfundets verste retsinstans .
Den kritik , der ld fra utallige ngo ' er , sammenslutninger og fagforeninger , indeholdt krav om en anden globaliseringsmodel , som ikke tilsidestter mennesker og samfund til fordel for en enjet strben efter profit .
<P>
EU br tage afst i denne bevgelse , denne nye verdensopinion , og kmpe for en anderledes regulering af verdenskonomien .
En regulering , som bygger p en omfordeling af rigdommene , p en ny balance mellem markedskrfterne og demokratiet , mellem frihandel og samarbejde .
EU br kmpe for , at verden fremover bliver ikke bi- men multipolr .
EU br kmpe for , at der opstr regionale kraftcentre i konomisk og politisk henseende . Sdanne kraftcentre vil give befolkningen mulighed for at pvirke egen fremtid og pvirke globaliseringen , sledes at befolkningen ikke blot underlgges multinationale giganters dominans i takt med disses opsten som et resultat af de aktuelle kmpefusioner .
<P>
Tager EU ikke afst i denne bevgelse , som ikke accepterer , at verden betragtes som en handelsvare , og tager EU ikke afst i de nsker , der kom s tydeligt til udtryk i Seattle , vil de krfter , der afviser den aktuelle , destruktive form for globalisering , svare med en tilbagevenden til nationalisme og protektionisme .
De fejl , der blev beget p det bioteknologiske omrde , og som truede med at stte sprgsmlstegn ved protokollen om biodiversitet , er uacceptable , s meget mere som de p ingen mde stemte overens med det europiske forhandlingsmandat og den holdning , der var vedtaget i Europa-Parlamentet .
<P>
Der br skabes en ny balance mellem internationale organisationer .
Der br skabes en verdensmiljorganisation , som skal have reelle befjelser .
ILO br vre appelinstans , nr det glder beslutninger , som vedrrer grundlggende sociale rettigheder .
UNCTAD vil vre det naturlige og logiske forum , nr det glder beslutninger om direkte investeringer i udlandet , under hensyntagen til de enkelte landes demokratiske ret til at lovgive inden for omrder som milj og socialvsen .
<P>
WTO som organisation br vre underlagt borgernes kontrol .
Ngo ' er , fagforeninger og politikere br kunne udve denne kontrol .
Ligger det ikke i sagens natur , er det ikke helt naturligt , at venstre- og hjrekrfter i Europa-Parlamentet ikke kan n til fuld enighed om disse sprgsml , nr vi betnker , hvilke overbevisninger og tankeretninger vi hver isr reprsenterer ?
Hvorfor skal vi s for enhver pris tilstrbe en enighed , som uundgeligt vil vre kunstig og ptvunget , og som kun kan skabe uklarhed om de reelle holdninger . Det ville vre at foretrkke , at alle venstrekrfterne fandt en flles erklring , naturligvis i respekt for de involverede gruppers forskelligheder .
Jeg fler mig overbevist om , at det ville vre muligt p europisk plan at samle venstrefljen om disse sprgsml til trods for alle forskelligheder . Og en sdan flles rst er strkt tiltrngt i EU .
<P>
Hr. formand , det er baggrunden for , at jeg beklager , at PPE , PSE og ELDR har valgt at udarbejde det foreliggende forslag til kompromisbeslutning .
Jeg stemmer derfor imod forslaget .
<SPEAKER ID=112 NAME="Dehousse">
Jeg stemmer imod det forelagte beslutningsforslag med samme begrundelse som Harlem Dsir .
<SPEAKER ID=113 NAME="Miranda">
Vi m drage den ndvendige lre af de manglende resultater af ministertopmdet i Seattle , der skulle have formuleret dagsordenen for Verdenshandelsorganisationens millenniumrunde .
<P>
Forhandlingssammenbruddet , som vi ser som noget positivt , skyldes ikke kun mere eller mindre tilfldige trafikuheld .
<P>
I sin tid gjorde vi opmrksom p behovet for at gre status over hndelserne under Uruguay-runden .
Vi foreslog ligefrem et moratorium , inden forhandlingerne skulle pbegyndes , med henblik p frst at f foretaget en sdan opgrelse og gennemfrt en efterflgende refleksion over de veje , som de internationale handelsrelationer bevger sig ad .
<P>
Vi havde de anvendte metoders uigennemskuelighed i tankerne .
De negative virkninger var - og er - for os at se srlig tydelige for jordens fattige lande .
<P>
Vi var ikke uvidende om deres bekymringer og heller ikke om rsagen til dem .
<P>
Ligesom vi var klar over verdensoffentlighedens stigende uro over en globalisering , der skaber ulighed og uretfrdighed , fordi den i al vsentlighed styres af markedets regler og de dr dominerende interesser .
<P>
P baggrund af omtalte sammenbrud er de overvejelser , som vi tidligere har foreslet , mere ndvendige i dag end nogensinde fr , inden forhandlingerne genoptages .
WTO m grundlggende reformeres .
Der m tages skridt til ndring i reglerne .
Der m skabes en seris og dybtgende alliance med udviklingslandene , der respekterer retten til konomisk og socialt fremskridt .
Der m med andre ord opstilles en ny handelsordning - ud fra en globalisering , der bygger p fremskridt og solidaritet - som respekterer de grundlggende politiske rettigheder , fremskridt p det sociale omrde og miljet .
<SPEAKER ID=114 NAME="Vachetta">
Topmdet i Bonn fandt sted umiddelbart fr WTO-topmdet i Seattle .
WTO og de frende industrilande taler for en hmningsls frihandel , som str i skarp modstning til den helt ndvendige politiske indsats til fordel for miljet .
Det kan derfor ikke undre , at EU ' s medlemslande , som det ppeges i det foreliggende beslutningsforslag , ikke har truffet de forndne foranstaltninger med henblik p at opfylde Kyoto-forpligtelserne , idet der sidelbende ses en systematisk liberaliseringsblge i Europa .
<P>
EU br feje for egen dr .
Der findes ikke EU-regler , som begrnser emissionen af kulilte , i lighed med reglerne vedrrende lokale luftforurenende stoffer eller reglerne vedrrende stoffer , som nedbryder ozonlaget .
Der er for nylig bnet for fri konkurrence , nr det glder jernbanebefragtning , hvilket er i strid med EU ' s politik , som netop tager sigte p at udvikle denne transportform .
<P>
GMO ( B5-0313 / 1999 )
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg stemte ja til beslutningsforslaget , og jeg har intet imod en mrkning af genetisk modificerede levnedsmidler .
Jeg vil dog gerne sprge Dem , om det ikke ville vre bedre , at Den Europiske Union og Parlamentet besluttede at forbyde fremstillingen og salget af disse genetisk modificerede produkter , hvis de er skadelige , og at lade dem cirkulere frit , hvis de ikke er det .
At markedsfre dem med et mrke svarer til at stte pskriften " rygning er sundhedsskadeligt " p cigaretpakkerne . Det forhindrer ikke nogen i at ryge , da man ikke tager sig af , hvad der str p mrket .
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="EN" NAME="Bowe">
Hr. formand , p vegne af mig selv og de vrige Labour-medlemmer vil jeg gerne prcisere , hvorfor vi stemte imod forslaget .
Det var p ingen mde p grund af det forslag , der blev fremlagt for Parlamentet af fru Jackson , som vi fuldt ud sttter .
Men vi skal huske p , at sknt forslaget kun er vejledende , s har Kommissionen specifikt gjort opmrksom p , at den vil tage behrig hensyn til ordlyden heri .
Kommissionen sagde udtrykkeligt , at mens beslutningen under den aktuelle modus vivendi ikke kan have nogen bindende indvirkning p dens handlinger , s vil der blive taget behrigt hensyn hertil .
<P>
Desvrre har nogle af parlamentsmedlemmerne ikke ptaget sig det store ansvar , som Kommissionen har plagt dem , og de har ikke handlet fornuftigt , specielt med hensyn til ndringsforslag 4 .
Det indeholder forslag om mrkning af produkter fra dyr , der er fodret med genetisk modificerede organismer .
Det er noget , som kommer til at ske for nsten alle husdyr i Den Europiske Union , og det sker i jeblikket .
Konsekvenserne ville vre , at langt strstedelen af kdvarerne i vores butikker ville blive mrket med , at de stammer fra genetisk modificerede organismer .
Denne oplysning er ikke til gavn for forbrugerne , men vil blot skabe forvirring og resultere i en atmosfre , hvor hele sprgsmlet om genetisk modificerede organismer vil tage en ny og mere forvirrende drejning .
Det forekommer mig , at sknt Labour-medlemmerne er helt enige i forslaget , er vi ndt til at vre os vores ansvar bevidst .
<SPEAKER ID=117 NAME="Berthu">
Jeg har stemt imod beslutningsforslaget om mrkning af fdevarer , der er produceret med genetisk modificerede organismer , for det eneste forml er at give Kommissionen grnt lys til at foresl en forordning , der fastslr , at nr grnsevrdien for genetisk modificerede organismer i en fdevare er under 1 % , vil mrkning om dette ikke vre obligatorisk .
<P>
Denne foranstaltning gr imod Europa-Parlamentets holdning af 14. maj 1998 , hvor det anmodede om obligatorisk mrkning ved genetisk modificerede organismer , uanset procentsats .
<P>
I dag beder Rdet Kommissionen om en lempelse under pskud af , at virksomhederne i visse tilflde ikke kan undg en hndelig minimal forgiftning af deres produkter med genetisk modificeret materiale under transport eller ved forarbejdning .
Problemet er reelt , men den lsning , vi bliver prsenteret for , forekommer mig at vre uacceptabel , selv p nuvrende tidspunkt .
<P>
Den virkelige lsning er ikke , at man tolererer mangel p information til forbrugerne , men i stedet at man bruger flere krfter p at adskille produkter med genetisk modificerede organismer fra konventionelle produkter under hele produktionsprocessen .
Jeg fastholder , at mrkning br vre obligatorisk , uanset mngden af genetisk modificerede organismer i fdevarerne , ogs selvom den er minimal .
Nr industrivirksomhederne er i tvivl , kan man anvende mrkningen " Denne vare kan indeholde genetisk modificerede organismer " .
<SPEAKER ID=118 NAME="Caudron">
Tak til medlemmerne af Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik , og i srdeleshed tak til udvalgets formand for det foreliggende forslag til beslutning om mrkning af genetisk modificerede levnedsmidler .
<P>
Jeg deler fuldt ud den holdning , der kommer til udtryk i forslaget . Gldende lovgivning i EU sikrer p dette strkt omdiskuterede felt ikke forbrugerne den ndvendige beskyttelse og information .
<P>
Genetisk modificerede organismer giver anledning til megen usikkerhed , og vi m derfor vre yderst opmrksomme og tage forsigtighedsprincippet i anvendelse p alle niveauer .
<P>
Nr det glder mrkning af genetisk modificerede fdevarer , har Rdet vedtaget forordning 1139 / 98 / EF , som finder anvendelse p fdevarer eller ingredienser i fdevarer , som nr ud til slutbrugeren , sfremt disse fdevarer / ingredienser er fremstillet helt eller delvis af genetisk modificerede sojabnner ( omfattet af beslutning 96 / 281 / EF ) eller genetisk modificeret majs ( omfattet af beslutning 97 / 28 / EF ) .
<P>
De omhandlede fdevarer er omfatttet af de supplerende mrkningskrav , der fastlgges i den eksisterende forordning .
<P>
Fdevarer , som ikke indeholder genetisk modificerede proteiner eller dna , er imidlertid ikke underlagt de nvnte krav .
<P>
Kommissionens seneste forslag har til forml at afhjlpe denne mangel .
Forslaget omhandler utilsigtet overfrsel af dna eller proteiner fra genetisk modificerede soja- eller majsplanter til andre produkter .
Der foresls indfrt mrkningspligt , sfremt der i et produkt indgr ingredienser , som indeholder mere end 1 % genetisk modificeret materiale .
<P>
Som anfrt i beslutningsforslaget er Kommissionens forslag langtfra tilstrkkeligt .
Forslaget er mangelfuldt , fordi der anlgges en sektorbunden holdning til sprgsmlet om mrkning af fdevarer , der indeholder genetisk modificeret materiale . I dette anliggende krves imidlertid en global og kohrent indsats .
Europa-Kommissionen m udarbejde supplerende forslag omhandlende de nye fodermidler og omhandlende GMO-frie fdevarer . Forbrugeren m sikres de forndne forudstninger for at trffe sit valg .
<P>
Jeg sttter i vrigt kravet om , at den omhandlede forordning skal indeholde en revisionsklausul med tidsfrist , sledes at det bliver muligt efter en 12 mneders periode at snke grnsevrdien p 1 % .
Kommissionen godtgr ikke i sit forslag , at dette skulle vre den korrekte grnsevrdi .
<P>
De europiske forbrugere er i jeblikket opskrmte p grund af den seneste tids meget omtalte fdevareskandaler . Vi br derfor trffe de forndne foranstaltninger for at genskabe forbrugernes tillid og sikre disse mulighed for fuld kontrol med fdevarerne .
Det er i denne henseende forbrugernes tillid til EU ' s politik med hensyn til forbrugerbeskyttelse , der str p spil .
<SPEAKER ID=119 NAME="Figueiredo">
Som det siges i det beslutningsforslag , som fru Caroline Jackson har udarbejdet , er den nuvrende lovgivning p dette omrde fragmentarisk og usammenhngende .
Beskyttelsen af forbrugerne krver , at der gives meget njagtige og fuldstndige oplysninger om fdevarerne , herunder det nye dyrefoder og mrkningen af produkter , der ikke indeholder genetisk modificerede organismer .
<P>
Det er i vrigt ndvendigt at gennemg hele lovgivningen , hvad angr genetisk modificerede fdevarer og deraf afledte produkter , s der kan sikres en forudgende risikovurdering med henblik p beskyttelse af forbrugernes sundhed .
<P>
Kommissionen m sledes foresl nye test- og mrkningskriterier for alle nye fdevarer og teknologiske hjlpemidler , der er resultatet af genmodifikation , og vre srlig opmrksom p produkter fra dyr , der er blevet fodret med GMO-holdige produkter .
<P>
Det er ligeledes afgrende , at den nedre tolerancevrdi p op til 1 % kan blive genstand for revision inden for 12 mneder i lyset af relevante tekniske og videnskabelige udtalelser og undersgelser .
<SPEAKER ID=120 NAME="Morgan">
Jeg mener , at forbrugerne i alle tilflde har ret til at vide , hvornr der er brugt genetisk modificerede organismer i produkter . Det glder ikke kun for genetisk modificerede levnedsmidler , men ogs for foderstoffer .
Der skal under alle omstndigheder vre en klar mrkning .
<P>
Tjetjenien
<SPEAKER ID=121 NAME="Alavanos">
Europa-Parlamentet br fordmme det voldsomme russiske militrangreb p Tjetjenien , som ikke rammer terroristerne , men derimod i tusindvis af kvinder og brn , som er fordrevet fra deres hjem midt i den kaukasiske vinters barske forhold .
<P>
EU br sttte OSCE ' s forsg p at standse bombardementerne , at f flygtningene til at vende tilbage , at finde en politisk lsning .
<P>
Men vi br understrege , at hverken EU eller USA er fri for ansvar . For de er de strste lrermestre fra Kosovo med deres ringeagt for internationale organisationer og metoder til en fredelig lsning af konflikter og med den uro , som de skaber gennem deres aggressive udvidelse mod st , som rejser blger af nationalisme og vold i Rusland .
<P>
Klimandringer
<SPEAKER ID=122 NAME="Caudron">
Det er et centralt emne , der her sttes p dagsordenen . Jeg skal undlade at gentage de mange argumenter , der er fremfrt desangende .
Jeg skal ogs afholde mig fra at give udtryk for min pessimisme , nr det glder dette anliggende .
Og jeg fortvivler da heller ikke , for det er altid muligt at ndre tingenes tilstand .
Jeg vil i forbindelse med dagens debat blot fremhve to forhold .
<P>
For det frste er det ganske uacceptabelt at mtte konstatere , at det er pengene , der har magten . Det er sledes muligt for lande , der rder over de forndne midler , at g til de fattige lande og kbe sig ret til at forurene .
Det er uacceptabelt , det er umoralsk og en forbrydelse mod kommende generationer !
<P>
For det andet burde man , nr det glder automobilomrdet , sidelbende med de mange bestrbelser for at reducere forureningen fra nye motorer udarbejde et effektivt program , som kunne sikre en hurtig afvikling af den ldste del af bilparken , som ofte forurener meget ( og jeg tnker i denne forbindelse ikke p biler med liebhavervrdi ) .
Ogs p dette felt er jeg imidlertid overbevist om , at " hvor der er en vilje , er der ogs en vej " .
<SPEAKER ID=123 NAME="Kauppi">
Jeg vil blot sige , at jeg er meget imod Lieses forslag om klimandringer , der blev vedtaget af Parlamentet .
Kerneenergi har spillet og vil fortsat spille en vigtig rolle i forbindelse med en reduktion af CO2-emissionerne .
<SPEAKER ID=124 NAME="Formanden">
Dermed er stemmeforklaringerne afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 13.38 og genoptaget kl .
15.00 )
<SPEAKER ID=125 NAME="Formanden">
Jeg giver ordet til hr . Gollnisch for et indlg til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="FR" NAME="Gollnisch">
Fru formand , jeg skal fatte mig i korthed .
Jeg vil gerne vende tilbage til forlbet i forbindelse med afstemningen og mit nske om at fremstte en bemrkning til forretningsordenen med henvisning til forretningsordenens artikel 180 og 181 - og lad mig understrege , at dette indlg er udtryk for en forsonlig holdning og ikke et polemisk indlg .
<P>
Hvad skete der reelt i forbindelse med afstemningen ?
En kollega gjorde indsigelse p grundlag af en bestemmelse i forretningsordenen .
Nstformanden , hr . Martin , lyttede til medlemmets indlg og besluttede at stte medlemmets anmodning under afstemning .
Jeg anfgter ikke hr . Martins evner som effektiv mdeleder , men jeg m stille sprgsmlstegn ved en praksis , som ganske vist er udbredt , men som jeg ikke desto mindre mener er i modstrid med vores forretningsorden og med den tankegang , der br kendetegne parlamentariske institutioner .
<P>
Jeg vil gerne ppege , at forretningsordenen bl.a. har til forml at sikre mindretallets rettigheder .
En ndring af forretningsordenen kan derfor heller ikke vedtages af et tilfldigt flertal . ndringer af forretningsordenen sker , som anfrt i forretningsordenen , i henhold til en nje fastlagt procedure .
Der skal sledes indgives forslag til ndring af forretningsordenen . Dette forslag skal behandles af det kompetente udvalg .
Det kompetente udvalg udpeger en ordfrer , som i givet fald forelgger ndringsforslaget for Europa-Parlamentet . Sfremt et ndringsforslag sttes under afstemning , krves til vedtagelse af forslaget kvalificeret flertal omfattende et flertal af Europa-Parlamentets medlemmer .
Endelig fastslr forretningsordenen , at en ndring af forretningsordenen trder i kraft den frste dag i den mdeperiode , der flger ndringens vedtagelse .
<P>
Disse garantier er helt afgrende for at sikre en velfungerende institution - det glder for Europa-Parlamentet , som det generelt glder for enhver parlamentarisk institution .
Jeg nrer imidlertid den strste modvilje mod en praksis , som - til dels efter angelsaksisk forbillede , hvis jeg skal vove mig ud i juridisk-sociologiske betragtninger - overlader det til et tilfldigt flertal at trffe afgrelser om ndring af forretningsordenens klart formulerede bestemmelser .
<P>
Det var disse bemrkninger , jeg nskede at anfre over for hr .
Martin . Denne besluttede imidlertid straks , at de bemrkninger , jeg nskede at fremfre med henvisning til forretningsordenens artikel 180 og 181 , ikke var at betragte som bemrkninger til forretningsordenen .
Beslutningen blev truffet p en mde , jeg finder lidet hflig og i vrigt i strid med demokratiets spilleregler , i strid med respekten for mindretallets rettigheder og i strid med parlamentarisk sdvane .
Nstformanden handlede efter min opfattelse p en mde , som krnker embedet , bde i forhold til mig , men ogs i forhold til den kollega , der havde udtalt sig fr mig , og i forhold til andre medlemmer , som nskede at udtale sig om dette emne . Dette glder ikke mindst fru Muscardini .
Nstformanden afslog at lade hende komme til orde og truede endog med bortvisning .
<P>
Fru formand , jeg vil gerne over for Dem , over for Europa-Parlamentets formand og ogs gerne over for Europa-Parlamentets Prsidium med eftertryk , men i forsonlig tone , protestere over denne behandling , som jeg vil tillade mig at betegne som myndighedsmisbrug .
<SPEAKER ID=127 NAME="Formanden">
Hr .
Gollnisch , jeg har noteret mig Deres indlg og vil forelgge det for Prsidiet . Indlgget vil under alle omstndigheder indg i Europa-Parlamentets fuldstndige forhandlingsreferat .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="IT" NAME="Cappato">
Fru formand , jeg vil gerne henlede formandskabets opmrksomhed p de stadig vanskeligere arbejdsbetingelser , nr det glder Parlamentets edb-tjenester .
I de sidste to uger har computerne og internetforbindelsen fungeret utroligt langsomt , og i vrigt er det rent faktisk umuligt at komme ind p mange hjemmesider .
Den direkte rsag til dette er det system , som Parlamentets edb-tjeneste har valgt , nemlig at stte parlamentsmedlemmerne under formynderskab og at filtrere deres adgang til Internettet , hvilket har det resultat , at det ikke har vret til at komme ind i de sidste par uger .
Nu fr vi s oven i kbet at vide , at internetforbindelsen i Europa-Parlamentets computer i Bruxelles ligefrem vil vre afbrudt fra den 22. december til den 4. januar . Det betyder reelt , at det bliver helt umuligt for parlamentsmedlemmerne at arbejde p deres kontorer i Bruxelles fra den 22. december til den 4. januar .
Jeg mener , at formandskabet straks br undersge rsagerne til denne afbrydelse .
En s alvorlig afbrydelse kan efter min mening kun have nogle meget alvorlige og ulselige rsager .
Jeg er dog bange for , at der i stedet er tale om bureaukratisk slvhed fra edb-tjenesternes side .
Eftersom der desvrre ikke er nogen anden formel mde at bede om en afklaring p , beder jeg Dem direkte om en sdan her p dette sted .
<SPEAKER ID=129 NAME="Formanden">
Kre kollega , andre medlemmer og sgar flere af Europa-Parlamentets tjenester har allerede ppeget disse forhold .
Vi skal forelgge problemerne for Europa-Parlamentets edb-tjeneste . Europa-Parlamentets formand vil i vrigt drfte problemet med Prsidiet .
<CHAPTER ID=7>
Beijing-handlingsprogrammet ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=130 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er den fortsatte forhandling om EU ' s opflgning af Beijing-handlingsprogrammet foranlediget af mundtlige foresprgsler til Kommissionen og Rdet fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder .
<SPEAKER ID=131 NAME="Dybkjr">
Fru formand , jeg vil starte med seks ord , der alle p dansk begynder med " m " som mnd .
De seks ord er : muren der faldt i Berlin , markedet , mainstreaming , magt , mslinger og menneskerettigheder .
Disse ord bruges til flgende sprgsml : Betd det , at muren faldt , at markedet tog over og vi som resultat deraf i Beijing for alvor accepterede ordet mainstreaming , at mndene er trdt - om ikke lidt i baggrunden - s lidt til siden og dermed har afgivet lidt magt og vil tage sig lidt af mslingerne ?
Og betyder det derfor , at menneskerettighederne overholdes , sledes at kvinder svel som alle andre ikke diskrimineres og udsttes for vold ?
Svaret er nej .
<P>
Jeg fremhver denne situation , fordi vi kvinder i de rige lande , det vil sige ogs i EU , hele tiden skal huske , at de , der bestemmer og dermed ogs bestemmer over vores medsstre i udviklingslandene , Kosovo , p Balkan osv . , fortsat er mnd , og at der dermed er en risiko for , at resultatet af vores arbejde , programmerne i det hele taget , er skvvredet i forhold til kvindernes nsker og behov .
Vi har fortsat behov for diskussionen om ligestilling og ndring i EU , men der m frem for alt gres en aktiv indsats over for udviklingslandene , og i forbindelse med hjlpen til Kosovo , p Balkan osv . , for at sikre , at kvinderne kommer med og ogs inddrages i udviklingen og genopbygningen .
Stabilitetspagten , der mangler kvinder i ledelsen , og hvor kvinderne generelt ikke er inddraget , viser , at der er meget tilbage at gre .
Der er i hj grad brug for , at Europa-Parlamentets mnd og kvinder sttter parlamentsmedlemmerne og ngo ' erne i deres bestrbelse p at blive inddraget p alle steder i samfundene .
<P>
Jeg skal slutte med at takke kommissren for hendes engagerede tale og ligeledes rdsformanden .
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="EN" NAME="Evans, Jillian">
Fru formand , de politiske grupper er enige om det centrale sprgsml , ligesom vi er det i Udvalget om Kvinders Rettigheder .
Beijing + 5-konferencen er vigtig , og Den Europiske Union skal vre meget velforberedt for at sikre en effektiv deltagelse og f det nskede resultat heraf .
Det skylder Parlamentet alle kvinder i Den Europiske Union samt i andre dele af verden - faktisk i hele verden - i lyset af alle de lfter , vi afgav fr og efter Beijing .
<P>
Der er brug for klare garantier for , at vi som parlamentsmedlemmer inddrages fuldt ud og bliver taget alvorligt i planlgningen af forkonferencen inden mdet i New York .
Som parlamentsmedlemmer er vi den direkte demokratiske forbindelse til befolkningen i Den Europiske Union , og Udvalget om Kvinders Rettigheder er en direkte forbindelse til mange organisationer og reprsentanter .
Som vi sagde tidligere , var forberedelserne til Seattle et godt eksempel p , hvordan det kan gres , og jeg hber , at vi vil f held med vores forehavende .
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="SV" NAME="Eriksson">
Fru formand , vi har jo konstateret , at overalt er kvinder jo et underordnet kn .
Og derfor skabte man denne platform i Beijing .
Selv her i Den Europiske Union har man sagt , at man som overordnet ml skal fremme ligestillingen mellem knnene i alle politiske programmer og p alle politiske omrder .
<P>
For knap et r siden drftede vi en betnkning om opflgning af begrebet gender mainstreaming netop i EU ' s institutioner .
Vi konstaterede , at handlingsplanen fra Beijing betyder , at en rkke foranstaltninger skulle udvides , hvilket br fre til grundlggende ndringer .
Vi konstaterede i februar , at intet var sket .
Man konstaterede , at det er ndvendigt med klart definerede ml og ansvarsmekanismer , men det har vi heller ikke .
Man konstaterede , at kvinder br engageres aktivt i anvendelsen og opflgningen af handlingsplanen - det sker heller ikke .
Man konstaterede , at en virkelig anvendelse af planen ogs krver ndringer af institutionernes og organisationernes indre dynamik , herunder vurderinger , opfrsel , regler og rutiner , som skader kvindernes situation .
<P>
Da vi i Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder behandlede dette sprgsml , kunne vi konstatere , at der i samtlige af Den Europiske Union ' s institutioner var sket meget sm fremskridt , og ingen af dem havde ndret p helheden .
Nu skal vi flge op p handlingsplanen fra Beijing .
Den Europiske Union kommer desvrre ikke til , ikke engang hvis vi sender parlamentarikere i en delegation , at kunne pvise nogen stor positiv fremgang .
Vi kommer til at blive fanget og bekrfte det , som allerede blev bekrftet i 1995 i Beijing .
Jeg synes , at dette er meget srgeligt .
Vi fra Parlamentet opfordrede derfor Kommissionen til at prioritere en gennemgang af samtlige strukturer for rdgivning og beslutningsfaser , for at f en jvn knsfordeling og for at opfordre medlemslandene til fuldt ud at gennemfre Rdets anbefaling af 2. december 1996 om en lige fordeling mellem kvinder og mnd i beslutningsprocessen .
Denne opfordring glder selvflgelig stadig .
<P>
Vi opfordrer ogs Kommissionen til at flge og intensivere arbejdet med strategien , som har til forml at opn en jvn knsfordeling blandt personalet .
Denne opfordring glder selvflgelig ogs stadig .
Vi opfordrede EU ' s institutioner til at fremkomme med ligestillingsstrategier for deres virksomhed .
Det er ogs et krav fra Parlamentet , som stadig glder .
<P>
Kort sagt har vi ikke taget mere end et lille skridt fremad .
Det er noget , som vi beklager . Men hvis vi kommer til New York , hber vi , at vi dr kan f gode rd af mennesker , sstre fra andre lande , for at se , om der er sket noget positivt andre steder .
<SPEAKER ID=134 NAME="Sandbk">
Fru formand , det er beklageligt , at EU ' s konference frst finder sted efter de regionale mder i Europa , isr da man p disse desvrre kun har valgt at drfte fire af de 12 temaer , som indgr i Beijing-handlingsprogrammet .
De fire temaer er vold , konomi , beslutningstagning og institutionelle mekanismer , og det vil sige , at et af de allervigtigste temaer , nemlig sundhed , kun vil blive behandlet p EU ' s konference .
Jeg hber derfor , at Kommissionen i sin tilrettelggelse af konferencen vil fokusere strkt p dette emne , isr den reproduktive sundhed .
<P>
I Beijing-handlingsprogrammet blev kvinders sundhed udpeget som et omrde , hvor der er grund til kritisk bekymring .
Man bragte reproduktiv sundhed i sammenhng med menneskerettigheder , idet det blev fastslet , at kvinders menneskerettigheder inkluderer deres ret til at have kontrol over og frit og ansvarligt at trffe beslutninger om sager relateret til deres seksualitet , det vil sige ogs seksuel og reproduktiv sundhed .
Formuleringen fra Beijing gr lngere end den , som blev brugt i Cairo med hensyn til reproduktive rettigheder .
Og man kan frygte , at denne hrdt tilkmpede sejr kan blive udfordret under Beijing + 5-processen , selvom forberedelseskomiten har forsikret om , at Beijing-handlingsprogrammet ikke er bent for genforhandling .
Det br vi fra EU ' s side vre med til at sikre .
<P>
Europa-Parlamentets intergruppe om reproduktiv sundhed har gentagne gange gjort opmrksom p den sammenhng , der er mellem fattigdomsbekmpelse , kvinders ligestilling og reproduktive sundhed .
Vi har understreget , at den reproduktive sundhed faktisk er en forudstning for fattigdomsbekmpelsen og skal ses som et holistisk begreb .
Sprgsmlet om hiv / aids m ndvendigvis ogs inddrages .
Andelen af hiv-smittede kvinder og dermed ogs overfrelsen fra mor til barn er stadig stigende .
<P>
Jeg hber derfor , at Kommissionen i dag kan forsikre mig om , at den reproduktive sundhed vil f en fremtrdende placering p EU ' s konference , og at Europa-Parlamentet p en eller anden mde kan deltage i New York i lighed med ordningen i anledning af WTO-forhandlingerne , hvor vi jo var reprsenteret .
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="NL" NAME="Martens">
Fru formand , Beijing 1995 var en srlig begivenhed .
Aldrig tidligere har s mange lande , ngo ' er og journalister deltaget i en FN-konference .
192 regeringsdelegationer vedtog Beijing-erklringen og Beijing-handlingsprogrammet .
Beijing-handlingsprogrammet fungerer p verdensplan som en vigtig katalysator , og overalt er politikken skrpet , revideret og fornyet .
Alligevel er problemerne endnu ikke lst og ligestillingspolitikken endnu ikke fuldfrt .
<P>
Det Europiske Fllesskab og De Forenede Nationer har i 1970 ' erne sat temaet " kvinder " p de nationale regeringers dagsordener .
Nu ser vi , at opmrksomheden aftager .
Det er derfor Europas opgave p ny at give impulser .
Jeg hber , at vi med den samme energi og styrke , som kendetegnede Beijing p Beijing + 5-konferencen , kan n frem til en fremskyndelse af gennemfrelsen i juni 2000 i New York .
Jeg opfordrer til , at EU gr alt for at fastholde den positive kurs og internationalt tnker p kvinders interesse .
<P>
I denne sammenhng har jeg flgende sprgsml , fru formand .
For det frste anser PPE / DE ngo ' ers og kvindebevgelsers betydning for overordentlig stor .
De har en srlig betydning og styrke gennem det , som de gr for den almindelige befolkning .
Beslutninger fungerer ikke automatisk .
Der er altid behov for kontrollrer , som frer tilsyn med , at beslutninger omsttes til politik , og at politikken ogs fres ud i livet .
Ved mobiliseringen af den politiske vilje til at n frem til omsttelse af politikken spiller ngo ' erne en central rolle .
I de fleste lande har myndighederne ogs dannet nationale ligestillingsstttestrukturer .
Derfor sprger jeg : Hvordan ser Kommissionen p ngo ' ernes , herunder kvindebevgelsernes , rolle og samspillet mellem disse og de nationale offentlige strukturer ?
<P>
Andet sprgsml . Der var planlagt et europisk forberedende mde i december 1999 .
Dette er udsat til februar 2000 .
I jeblikket hersker der stor uklarhed derom .
Den forvirring , der herskede ved den sidste forberedende konference , skal undgs .
Derfor sprger jeg : Kan Kommissionen oplyse , hvilke ngo ' er der indbydes , og hvad der forventes af dem ?
<P>
Tredje sprgsml . I januar afholdes ECE-konferencen i Genve .
Ogs der vil resultaterne af Beijing blive taget op .
Kan Kommissionen sige , hvilket bidrag EU vil yde til denne ECE-konference med hensyn til dens vurdering af , hvor langt vi er kommet , hvilke hindringer der endnu skal overvindes , og hvilke aktioner der er ndvendige ?
<P>
Endelig det fjerde sprgsml . Et af resultaterne i Beijing er , at der er indget aftaler om gender mainstreaming .
Dermed menes der optagelse af ligestillingsmlstninger og gennemfrelsen deraf i den almindelige politik .
Mit sprgsml lyder : Kan Kommissionen oplyse , hvad den agter at gre for at mainstreame resultaterne fra Beijing , og til sin tid ogs resultaterne fra New York , i en europisk politik ?
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="EL" NAME="Karamanou">
Fru formand , hr. kommissr , der hersker ikke tvivl om , at FN ' s femte kvindekonference i Beijing var en stor milepl i udviklingen mod knnenes ligestilling , idet der dr skete det overraskende , at FN-landenes reprsentanter blev enige om et flles globalt handlingsprogram .
Nu fem r efter skal udviklingen evalueres , det skal vurderes , hvor stor en fremgang eller tilbagegang der har vret inden for de 12 aktionsomrder . Vi skal udfrdige korrigerende foranstaltninger , hvor det ogs er ndvendigt at opridse politikker , som vil fre til opfyldelse af mlene fra Beijing .
<P>
EU og Europa-Parlamentet skal ikke kun vre til stede i denne proces , men de skal effektivt bidrage svel til evalueringen af de fem rs aktioner som til planlgningen af fremtiden .
Det er et faktum , at det er et privilegium at vre kvinde i EU i forhold til andre omrder i verden , f.eks. Afghanistan og Kuwait , hvor millioner af kvinder stadig ikke har fet de mest fundamentale menneskerettigheder .
Der er sandt , at der i Unionen er gjort store fremskridt inden for alle omrder , og hvis vi skulle vurdere de ting , som vi har opnet i det 20. rhundrede , burde vi fejre kvindernes store sejre .
Jeg skal blot nvne en af disse : Uddannelsesomrdet . P nsten alle EU ' s universiteter er kvinderne i overtal , og de fr de bedste karakterer .
<P>
Europa-Parlamentets og Unionens bidrag til udviklingen af lige muligheder har vret afgrende .
Den europiske politik er blevet voldsomt styrket gennem ikrafttrdelsen af Amsterdam-traktaten , handlingsprogrammerne og mainstreaming-politikken .
Men til trods for de fremskridt , der er foreget , ligger der stadig nogle alvorlige problemer med forskelsbehandling af kvinder og venter p at blive lst : Hjere arbejdslshedsprocent , vold , seksuel udnyttelse og frst og fremmest udelukkelse af kvinder fra beslutningstagningen og det politiske liv .
<P>
Da FN ' s konference i New York er et faktum , m vi i EU fremskynde vores forberedelsesprocesser , hvis vi virkeligt nsker at f en reel deltagelse , der passer til EU ' s autoritet , i det forberedende arbejde og i konferencen .
Jeg er glad for , at kommissren i dag til morgen samt formandskabsreprsentanten har givet udtryk for deres vilje og forpligtelse til at organisere en europisk konference og at deltage i forberedelsesarbejdet til konferencen Beijing + 5 i New York .
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Fru formand , der er en srlig trist stemning .
Jeg synes ikke , at det stemmer overens med det gode indtryk , man fik af den ligestillingskonference , som blev afholdt i Finland under Finlands formandskab og under ledelse af min partikollega Eva Biaudet .
Hvor er den gode stemning blevet af ?
<P>
Det lader snarere til , at vi i denne diskussion burde anvende billedet af en cykel .
EU er en cykel , som hele tiden skal holdes i bevgelse .
Hvis den ikke er i bevgelse , gr det ikke fremad .
Jeg fler , at man endda kunne anvende dette billede p arbejdet efter Beijing .
Der er ikke sket s meget , men p den anden side er det vigtigt , at vi ikke lader os njes med det , men stter ml for fremtiden .
Hvad vil vi have gennemfrt fr 2005 ?
Hvilke mlstninger vil vi have nu ?
Vi er ikke tilfredse med det , som er sket i medlemslandene .
Vi er ikke tilfredse med det , som er sket p EU-niveau .
Vi er ikke tilfredse med det , der er sket i FN-regi .
Vi skal ogs have ligestillingsperspektivet betydeligt mere med i andre FN-organisationer , i andre FN-konferencer .
Jeg var meget glad for , at ansgerlandene blev inviteret med til den konference , som kommissren talte om .
<P>
Jeg tror , at vi endda er utilfredse med ligestillingen i Parlamentet .

Se f.eks. p antallet af nstformnd eller formnd .





Den kvindelige reprsentation er overhovedet ikke tilstrkkelig .
<P>
Nr det glder ansgerlandene , er der uendeligt meget at gre . Kommunismen forrdte ligestillingen .
Kvinderne i ansgerlandene tror ikke p tomme lfter om ligestillingsarbejde , men det skal p mange mder ndres . Fattigdommen har specielt ramt kvinder i ansgerlandene .
Et skrmmende tal , som vi har hrt , er , at der fr kommunismens fald fandtes 13 millioner mennesker i st- og Centraleuropa , der levede under fattigdomsgrnsen . I dag er det 120 millioner .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="FR" NAME="Ainardi">
Fru formand , jeg skal fremfre flgende bemrkninger p vegne af min kollega Genevive Fraisse , som i vrigt tilslutter sig fru Theorins protest , som den kom til udtryk i forbindelse med formiddagens debat .
<P>
Det glder mig , at Europa-Kommissionen er sig sit ansvar bevidst , nr det glder opflgning af Beijing-konferencen .
Skal indsatsen vre effektiv , m den imidlertid vre prcis .
Det drejer sig om kvindernes aktuelle situation , dels hvad angr ligestilling - det glder i denne forbindelse uddannelse , indfdsret og beskftigelse - dels hvad angr frihed - det glder Habeas Corpus-aktens efterlevelse og kampen mod vold mod og handel med kvinder .
<P>
Vi m sledes vre prcise .
Skal vi sikre , at EU ' s konference bliver en succes og ikke blot et forum for udveksling af smukke ord , skal flgende betingelser efter min opfattelse vre opfyldt .
Afholdelse af en EU-konference sidelbende med et FN-mde forudstter for det frste , at EU-konferencen prciserer EU ' s interne politik p omrdet , og for det andet , at der p EU-konferencen vises vilje til at indg aktivt i FN ' s initiativer p omrdet .
<P>
Der er under det finske formandskab fastsat ni indikatorer for kvinders adgang til beslutningstagende fora . Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke det finske formandskab for dets indsats .
Og jeg vil rejse sprgsmlet , om det ikke ville vre fornuftigt at anvende sdanne kvantitative metoder p andre omrder ?
Der br p alle de relevante omrder udarbejdes knsopdelte statistikker .
Der br sledes ogs faststtes supplerende indikatorer , som gr det muligt at vurdere ligestillingssituationen p andre omrder end det rent politiske .
<P>
Var det i vrigt muligt at gre status og p udtmmende vis opregne de midler , EU gennem flere rtier har anvendt med henblik p at sikre ligestilling mellem knnene , i srdeleshed nr det drejer sig om at forene familieliv og arbejdsliv ? Kan vi opsummere de midler , der er taget i anvendelse for at bekmpe enhver form for overgreb mod kvinder ?
Uden en flles indikator er det ikke muligt at foretage en reel vurdering af medlemsstaternes initiativer p dette felt .
EU-konferencen i februar 2000 kunne fokusere p disse politiske initiativer , som er bde konkrete og strukturgivende .
<P>
I forbindelse med den fremtidige udvidelse af EU , der blev vedtaget under topmdet i Helsinki , m vi sprge , om kandidatlandene opfylder kriterierne , nr det glder fremme af ligestilling mellem knnene , og nr det glder kvindernes frihed .
I kandidatlandene svel som i andre lande spiller ngo ' erne en helt afgrende rolle , ikke mindst efter Beijing-konferencen .
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="NL" NAME="Swiebel">
Fru formand , Verdenskvindekonferencen i 1995 har givet en enorm impuls til den globale kamp for frihed og lighed for kvinder .
Jeg vil kort nvne tre mileple .
<P>
For det frste er retten til seksuel selvbestemmelse anerkendt som en del af kvinders menneskerettigheder , der ikke kan tages fra dem .
For det andet er det konstateret , at argumentet med kulturel identitet ikke m tjene til at opretholde kvindeundertrykkelsen .
For det tredje er det udtalt , at kvindepolitikken ikke er nogle pne ting til kvinden og en plads i solen , men at knsperspektivet skal inddrages i al udformning af politik .
<P>
Disse resultater , og jeg har kun nvnt de vigtigste , skal omsttes til praktiske handlinger .
Nationale regeringer har her den vigtigste opgave , og deres indsats skal evalueres .
Men nu kommer det .
Hvordan er situationen s i Den Europiske Union ?
Hvordan faststtes en flles holdning om opflgningen af Verdenskvindekonferencen der ?
Hvordan kan Europa-Parlamentet udfre sin opgave i den forbindelse ?
<P>
Den konference , som Europa-Kommissionen vil indkalde til i februar nste r , kan kun vre meningsdannende , ikke afgrende for politikken .
I henhold til reglerne for den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , iflge hvilke medlemsstaterne jo koordinerer deres optrden i internationale organisationer , ligger initiativet og beslutningsmagten helt og holdent hos Rdet , i praksis en lille gruppe specialiserede tjenestemnd , som har den naturlige tilbjelighed til at koncentrere sig om deres egne indbyrdes problemer .
Jeg tr sige dette , fordi jeg selv i revis har vret medlem af et sdant selskab , nemlig i Beijing-perioden .
<P>
Sdanne forsamlinger bevger sig i det hemmelige diplomatis tusmrke .
benhed og politisk begrundelse br imidlertid vre vigtigst .
Derfor anmoder jeg under henvisning til artikel 32 i traktaten om Den Europiske Union formandskabet om at informere Parlamentet maksimalt , men frem for alt ogs om at hre det i rette tid .
I rette tid betyder i dette tilflde i hvert fald inden den skaldte " Prep Con " , som holdes i New York fra 3. til 17. marts . For vi er sandsynligvis allerede for sent p den til ECE-konferencen i januar .
I arbejdsbeskrivelsen for Parlamentets Udvalg om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder str der udtrykkeligt opflgning og gennemfrelse af internationale aftaler , f.eks. Beijing-handlingsprogrammet .
Dette udvalg kan nsten ikke vente med at yde sit bidrag .
Det gr det imidlertid helst p grundlag af konkret , aktuel information og i en konstruktiv dialog med Rdet og Kommissionen .
At tale for dve rer er jo ikke nogen srlig produktiv beskftigelse .
Derfor beklager jeg ogs lidt , at vi p grund af den mrkvrdige tilrettelggelse af denne forhandling i jeblikket m undvre det finske formandskab .
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="SV" NAME="Theorin">
Fru formand , her til sidst i debatten vil jeg bare sige , at jeg ikke synes , den har vret negativ , men den har vret meget realistisk .
Den har vret fremsynet , og vi har vist , hvad problemet er .
Der er klar enighed mellem den ansvarlige kommissr for disse sprgsml og Parlamentets ligestillingsudvalg .
Kommissren har understreget Parlamentets situation og Parlamentets vigtige rolle og har sagt , at handlingsplanerne ikke er tilstrkkelige , og at de m udvikles mere , samt at der krves en klar politisk stillingtagen .
Det tror jeg , vi skal opfatte som meget vigtigt .
<P>
Jeg vil gerne advare om begrnsningen til fire omrder , nr Kommissionen og Rdet nu involverer sig i det konkrete program for Beijing-konferencen .
Jeg siger dette p baggrund af 20 rs erfaring i FN .
Den dag , man begynder at svkke nogle af de 12 punkter , som vi har fastsat i Beijing , begynder man ogs at delgge hele Beijing-dokumentet .
Det er derfor meget vigtigt , at EU har en meget klar politik , at det er alle 12 politiske omrder , som er gldende .
Det er alle 12 omrder , der skal faststtes , og som der skal udarbejdes handlingsplaner for .
Man skal ikke kun begrnse sig til tre omrder , for s vil hele Beijing-dokumentet vre tabt .
<P>
Jeg vil ogs sige , at vi med rette har krav p , at ogs ligestillingsudvalget og kvinderne i Parlamentet skal kunne deltage i den konference , som finder sted i New York i juni .
P samme mde som reprsentanter for Parlamentet deltog i WTO-forhandlingerne , br ogs kvinder deltage .
<P>
Lad mig til sidst henvende mig til mndene her : Lad vre med at betragte dette som noget specielt for kvinderne .
Se ikke dette som noget , katten har slbt med ind , og som I er irriterede over , at kvinderne fremfrer disse problemer , som er et problem for alle kvinder rundt om i verden .
Anse dette som en vigtig opgave for jer , vores mandlige kolleger her i Parlamentet og vores mandlige kolleger i Kommissionen , at tage jeres ansvar og vre med til , at disse sprgsml lftes op p et s hjt niveau , at de ogs bliver en realitet i de nationale parlamenter og i de nationale regeringer , i Europa-Parlamenet , Kommissionen og Rdet .
<SPEAKER ID=141 NAME="Diamantopoulou">
Fru formand , jeg vil gerne takke alle de kvindelige parlamentsmedlemmer , som har taget del i denne forhandling .
Det er et ubestrideligt faktum , at Beijing-konferencen har vret en begivenhed med vid betydning . Det ses r for r .
Og jeg er sikker p , at vi ved den frste evaluering , som skal foreg til juni , ud over de ubehagelige konstateringer , som vi igen kommer til at se i statistikkerne og i de forskellige tal om kvindernes situation p verdensplan , ogs vil blive gldeligt overrasket over de mange ting , som har udviklet sig p verdensplan .
<P>
Efter alle sprgsmlene skal jeg forsge at svare s konkret som muligt .
Efter Beijing-handlingsprogrammet og de 189 landes forpligtelser over for dette program er der tale om tre forskellige aktionsniveauer for EU ' s vedkommende , for vores regions vedkommende : Det frste er p medlemsstatsniveau , det andet p politisk strateginiveau p EU-plan , og det tredje p EU-politikniveau over for de udviklede lande .
P alle tre niveauer findes der allerede et regnskab , og der vil snart blive fremlagt en planlgning .
Alle tre er yderst vigtige .
Men jeg vil gerne betone , som ogs nogle af de kvindelige talere nvnte , at anvendelsen af forpligtelserne fra Beijing-handlingsprogrammet isr forpligter medlemsstaterne , isr forpligter regeringerne . Og EU kommer i anden rkke i en vandret strategi .
<P>
Men hvad gr vi , og hvilke er planlgningsprocesserne ?
Vi har tre begivenheder foran os inden junimdet : Udvalget om Europisk konomi , der holder mde i januar , den europiske konference om temaerne i Beijing-programmet , som finder sted til februar , og FN ' s kvindekomits mde , som finder sted til marts .
Vi m kombinere disse begivenheder s godt som muligt , s vores tilstedevrelse til juni kan blive effektiv .
<P>
For det frste er det i forbindelse med den regionale konference meget vigtigt , at vi nr frem til nogle konkrete og enstemmigt vedtagne resultater , der kan blive diskuteret , og som vi kan lgge til grund ved den europiske konferences mde til februar .
Men hvem deltager i den europiske konference til februar ?
Frst og fremmest Europa-Parlamentet naturligvis og ngo ' er , og her m jeg tilfje , eftersom der er stillet et sprgsml herom , at kvindebevgelsen og ngo ' erne har spillet og stadig spiller en overordentlig vigtig rolle og virkeligt har vret primus motorer i de politikker , som er skabt p europisk niveau , og naturligvis vil ogs Kommissionen deltage med mange af dens tjenester , medlemsstaterne og formandskabet .
I forberedelsesfasen - De ved , at der allerede findes den komit , som jeg omtalte fr - vil man diskutere de 12 interesseomrder , som blev udvalgt i Beijing .
Jeg vil gerne til fru Theorins ppegning bemrke , at vi ikke i denne fase har mulighed for at udvlge fire eller fem omrder , eftersom vi er underlagt Beijing-handlingsprogrammets befaling om lige prioritering til de 12 omrder , men nr vi skal forhandle det femte handlingsprogram , kan vi rette vores opmrksomhed p de prioriteringer , som vi udvlger p europisk niveau .
Disse 12 selvstndige interesseomrder vil blive behandlet i flgende grupper under den flles titel " mainstreaming " : Knnets betydning for udviklingspolitikken , det vil sige , hvorledes ligestillingen mellem knnene griber ind i alle EU ' s samarbejder med de udviklede lande , kvindernes deltagelse samt menneskerettighederne .
Der vil vre bde en horisontal og en vertikal forbindelse mellem disse grupper , som jeg nvnte fr , og de 12 interesseomrder fra Beijing .
Det har overordentlig stor betydning for konferencen til juni , at vi som EU kan blive enige om en flles indstilling .
<P>
Eftersom nogen har sidestillet det med Seattle , vil jeg gerne erindre om , at det hverken er den samme institutionelle ramme eller den samme rolle , som Kommissionen institutionelt set havde i New York og ved Beijing-konferencen som den , den havde i Seattle .
Men - for s vidt den politiske vilje er til stede - er der intet til hindring for , at formandskabet , Kommissionen og Europa-Parlamentet samarbejder i de seks mneder inden juni , at de forener deres krfter , og jeg forpligter mig selvflgelig absolut p Kommissionens vegne til ikke kun at fortstte samarbejdet og fortstte orienteringen , men ogs til at strukturere indtil den sidste dag for Europa-Parlamentets forslag og arbejder .
Jeg tror p , at vi inden juni kan finde en endelig formel , som , som De ved , ikke kun baserer sig p Kommissionens beslutning - endsige Rdets ville jeg sige - for det er et FN-sprgsml , og deltagelsen ligger p statsniveau , men , og jeg gentager , den politiske vilje og de politiske forudstninger er til stede , eftersom der er s stor overensstemmelse i synspunkterne i virkelig mange sprgsml , s vi kan g videre .
<P>
Endelig vil jeg gerne til sidst nvne endnu en ting : Mange gange kan forskellige trk , politiske initiativer , kampagner spille en utroligt vsentlig rolle .
Lad mig fremhve Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheders sidste initiativ til en kampagne mod vold .
Det er interessant , hvordan et enkelt trk , en enkel id , kan tage s store dimensioner og blive et emne for den offentlige mening .
Jeg synes ogs , at Parlamentet kunne handle inden for dette omrde , og Kommissionen har alle muligheder for at sttte sdanne kampagner og initiativer p verdensplan , forudsat at det drejer sig om de emner , der allerede er blevet nvnt .
<SPEAKER ID=142 NAME="Formanden">
Tak , fru kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted torsdag kl . 10.00 .
<CHAPTER ID=8>
Forbuddet mod britisk oksekd
<SPEAKER ID=143 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er Kommissionens redegrelse om opflgning p den franske regerings beslutning om at fastholde forbuddet mod britisk oksekd .
<SPEAKER ID=144 NAME="Monti">
Jeg vil gerne starte med at fremstte en undskyldning p vegne af min kollega David Byrne .
Da den tidlige flyvning fra Bruxelles til Strasbourg er aflyst p grund af ekstremt drlige vejrforhold , kan han ikke selv vre til stede .
Jeg vil derfor aflgge en redegrelse for ham om Kommissionens indsats i forbindelse med Frankrigs beslutning om at fastholde sit importforbud mod britisk oksekd .
<P>
Kommissr Byrne vil imidlertid ankomme til Strasbourg senere i eftermiddag , og han vil kunne besvare sprgsml , nr han taler om udkastet til en forordning om mrkning af oksekdsprodukter .
Han vil ogs gerne diskutere emnet yderligere med parlamentsmedlemmerne - enten individuelt eller i en gruppe .
Under disse uundgelige omstndigheder kan jeg desvrre kun lse op af kommissr Byrnes manuskript .
<P>
Som De allerede ved , vedtog Kommissionen i gr en beslutning om at udstede en formelt begrundet udtalelse til den franske regerings afgrelse om at fastholde embargoen mod britisk oksekd .
De franske myndigheder har fem arbejdsdage til at besvare dette brev .
Hvis ikke de ophver embargoen , vil sagen blive indbragt for De Europiske Fllesskabers Domstol .
<P>
Kommissionen er meget skuffet over , at det ikke er lykkedes at finde en mindelig lsning p tvisten .
Jeg finder det rimeligt at tilfje , at det er skuffende for alle de berrte parter i lyset af den enorme indsats , der er gjort for at finde en lsning , uden at man skal g rettens vej .
Kommissionen har hele tiden sagt , at den foretrkker en mindelig lsning .
Denne fremgangsmde er i alle parters interesse .
Jeg vil tilfje , at det specielt er en fordel for den mest berrte part - de britiske oksekdsproducenter .
Realiteten er den , at en retssag om at ophve embargoen sandsynligvis vil blive langvarig , og at det er den nstbedste lsning i forhold til en mindelig ordning .
<P>
Kommissionen koncentrerede sin indsats om at fastsl , at den oprindelige beslutning om at hve importforbuddet mod britisk oksekd ikke udgjorde nogen trussel mod folkesundheden .
Beslutningen blev truffet p baggrund af omfattende sikkerhedsforanstaltninger og i samrd med videnskabsfolk .
Sikkerhedsforanstaltningerne levede op til anbefalingerne fra det Europiske Rd i Firenze i juni 1996 om de ndvendige procedurer , tidsfrister og sikkerhedsforanstaltninger forud for en ophvelse af embargoen .
<P>
Desvrre har de franske myndigheder p anbefaling af deres nationale agentur for levnedsmiddelsikkerhed , AFSSA , endnu ikke vret villige til at hve deres nationale restriktioner .
Kommissionen traf den forholdsregel at lade Den Videnskabelige Styringskomit undersge tvivlssprgsmlene og komme med en udtalelse om , hvorvidt der kunne stilles sprgsmlstegn ved beslutningen om at ophve forbuddet eller ved betingelserne for den datobaserede eksportordning .
<P>
Den Videnskabelige Styringskomit udtalte samstemmende og med stor overbevisning , at der ikke er nogen grund til at revidere beslutningen om at ophve forbuddet mod eksport af britisk oksekd .
Desvrre var det ikke tilstrkkeligt til at f de franske myndigheder til at ophve deres importforbud .
<P>
Derefter har indsatsen vret koncentreret om yderligere at efterprve og forklare bestemmelserne for den datobaserede eksportordning .
<P>
Disse anstrengelser betd , at Det Forenede Kongerige , Frankrig og Kommissionen den 23. november blev enige om et aftalememorandum , der indeholdt de ndvendige forklaringer og efterprvninger .
Det er rimeligt at sige , at der var en forventning om , at denne erklring kunne vre nglen til en ophvelse af den franske embargo .
<P>
AFSSA ' s udtalelser om aftalememorandummet fik imidlertid ikke de franske myndigheder til at hve forbuddet .
Den 9. december informerede de officielt Kommissionen om denne beslutning .
Det fik til gengld Kommissionen til at vedtage en begrundet udtalelse i gr .
<P>
Kritikerne siger , at Kommissionens bestrbelser p at lse tvisten p diplomatisk vis har vret spild af tid og arbejde , og at Kommissionen i stedet straks skulle have indbragt sagen for EF-Domstolen .
Denne kritik er ubegrundet og farlig .
Som jeg tidligere ppegede , er den specielt til skade for den mest berrte part , nemlig de britiske oksekdsproducenter .
I denne kritik ses der ogs bort fra Kommissionens meget determinerede indsats for at hndhve sin traktatfstede pligt til at sikre overholdelse af fllesskabsretten .
<P>
Kommissionen har i realiteten bde benyttet sig af gulerod og stok . Guleroden var de store bestrbelser p at bringe parterne sammen og f dem til at n frem til en forhandlingslsning .
Stokken bestod p den anden side i at skride til handling , da det viste sig , at disse bestrbelser ikke gav det nskede resultat .
Det er vigtigt at huske p , at Kommissionens bningsskrivelse af 16. november kun gav en svarfrist p to uger i stedet for de normale to mneder .
Der er ogs kun fem dage til at svare p grsdagens begrundede udtalelse i modstning til de normale to mneder .
Der har sledes i praksis ikke vret nogen forsinkelse i den juridiske kalender i forbindelse med at sikre overholdelse af beslutningen om at hve forbuddet mod eksport af britisk oksekd .
<P>
Den mellemliggende periode er ogs blevet brugt til at efterprve og garantere , at den oprindelige beslutning om at hve forbuddet var baseret p sund fornuft .
Det er sledes blevet pvist , at det videnskabelige grundlag for at hve forbuddet var uangribeligt .
<P>
Jeg er overbevist om , at hvis det lykkes os at finde en mindelig lsning p denne tvist - hvilket jeg stadig hber p - s vil det vre p grundlag af indsatsen i de seneste mange uger .
<P>
Tak for Deres opmrksomhed .
Lad mig endnu en gang undskylde p vegne af kommissr Byrne , at han ikke kunne vre til stede , men han vil besvare sprgsml senere p dagen .
<SPEAKER ID=145 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr .
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="DE" NAME="von Wogau">
Fru formand , jeg vil gerne sige noget til forretningsordenen og stille et forslag .
Europa-Parlamentet har igen og igen stillet det krav , at de debatter , der finder sted her , skal finde sted under den ansvarlige kommissrs tilstedevrelse .
Vi har fuld forstelse for , at kommissr Byrne ikke kan vre til stede p grund af transportproblemer , og at kommissr Monti har fremfrt Kommissionens udtalelse .
Men jeg mener , at det er absolut ndvendigt , at den ansvarlige kommissr efterflgende frst hrer , hvad kollegerne siger , og dernst fr mulighed for at svare p det , fordi den debat , som vi nsker , jo ellers ikke finder sted .
Derfor vil jeg gerne anmode om , at vi afbryder debatten nu og begynder p debatten om konkurrence , som det er blevet foreslet , og at de kolleger , der har med temaet oksekd at gre , s kan tale under den ansvarlige kommissrs tilstedevrelse .
Jeg vil alts gerne stille det forslag , at debatten afbrydes nu , og at vi begynder p det nste punkt p dagsordenen .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="DE" NAME="Goepel">
Fru formand , jeg vil gerne give den en tand til .
Tak til hr. von Wogau for hans forslag til forretningsordenen .
Det er blevet bekendtgjort , at Rdet traf en beslutning i gr aftes .
Jeg understreger bevidst : traf en beslutning om at udskyde mrkningen med et r , uden at Parlamentet er kommet frem til en udtalelse eller en afgrelse i den forbindelse .
Jeg anmoder om , at reprsentanten for Rdet ogs er til stede ved denne drftelse .
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="DE" NAME="Roth-Behrendt">
Fru formand , jeg modsiger ikke gerne hr. von Wogau , og nsten endnu mindre hr . Goepel , men lad os lige tage den formelle del frst .
Den formelle del er , at vi stemte om og vedtog dagsordenen her til morgen .
Hr. von Wogau , De er altid meget njeregnende med , om der er tale om et korrekt forlb , endnu mere end jeg er . Jeg er mske af og til lidt mere afslappet p det punkt , og derfor lgger jeg ogs stor vgt p , at vi holder fast ved denne dagsorden .
<P>
Det andet argument , bortset fra at hr .
Byrne sandsynligvis vil dukke op inden for de nste minutter , er , at vi br vre klar over , hr . Wogau - og det er den virkelighed , som De kender s godt - at intet af det , som vi siger i dag , er en overraskelse for hr .
Byrne . Og vi kan efterflgende sagtens stille sprgsmlene til hr .
Byrne .
Nu til frste del af det , De sagde , hr. von Wogau . Jeg beder ogs om en smule respekt for kollegernes mdekalender , det vil sige for mdekalenderen for dem af os , som er til stede , og som mske har tilsidesat andre ting til fordel herfor , for mdekalenderen for de kolleger , som endnu ikke er forberedt p at fre en anden debat .
<P>
Nu til det , hr . Goepel sagde .
Hr . Goepel , hvad Rdet gr , siger jeg Dem helt ngternt - det er anden del af den debat , der frst skal flge , nemlig betnkning af Papayannakis om mrkning af oksekd - hvad Rdet gr , er jeg fuldstndig ligeglad med .
Parlamentet har ret til at vre med til at tage en beslutning vedrrende dette forslag .
Parlamentet har ret til at tage en selvstndig beslutning .
Hvis Rdet mener , at det skal vre til stede , er det i orden .
Hvis Rdet mener , at det ikke skal vre der , s meget desto bedre .
S vil vi afgre , hvad vi anser for rigtigt , om forndent mske ogs g til EF-Domstolen og afgre det dr .
S m vi se , hvordan vi kommer overens med Rdet .
Jeg har ikke brug for reprsentanten for Rdet for at fortlle ham , at jeg synes , at det er udemokratisk .
Det kan vi ogs sige bagefter i debatten .
Jeg lgger stor vgt p , at vi fortstter med dagsordenen , som den er fastsat nu .
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="EN" NAME="Whitehead">
Fru formand , jeg er mere ulykkelig over at skulle vre uenig med fru Roth-Behrendt , end hun er over at skulle vre uenig med hr. von Wogau .
Det er ikke frste gang , at en forhandling er blevet udskudt .
Kommissr Monti vil huske , at han en gang i det forrige Parlament kom ind i mdesalen , efter at forhandlingen var startet , p grund af transportproblemer .
Det er problemer , der udelukkende skyldes vores mder i Strasbourg .
Det er et godt tidspunkt at gre opmrksom p dette problem .
<P>
Jeg vil gerne sttte forslaget om , at denne fulde forhandling finder sted , nr kommissr Byrne er til stede .
Jeg respekterer skam fuldt ud kommissr Monti , men kommissr Byrne har vret en rlig mgler i denne frygtelige tvist helt fra starten .
Vi har brug for hans tilstedevrelse , nr vi skal forsge at n frem til en afgrelse .
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="EN" NAME="Cashman">
Jeg mener heller ikke , at vi kan afholde denne forhandling uden den relevante kommissrs tilstedevrelse .
Hertil er emnet alt for vigtigt .
Vi nsker at f forhandlingen afsluttet , og vi nsker en indsats fra kommissrens side , men han skal hre hele forhandlingen i stedet for at basere sine beslutninger p anden- eller tredjehndsoplysninger .
<P>
Vi m udstte forhandlingen , indtil kommissren kan vre til stede .
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="EN" NAME="Sturdy">
Hr . Whitehead stjal desvrre min replik .
Jeg er helt enig med ham i , at hvis en kommissr ikke kan n rettidigt frem til et mde med vores moderne transportmidler , s br vi afholde alle mdeperioder i Bruxelles .
<P>
Jeg vil imidlertid gerne knytte et par bemrkninger til hr. von Wogaus samt hr .
Goebbels ' indlg .
Antydningen af , at Rdet allerede kan have truffet en beslutning uden om Parlamentet , er srlig vigtig .
Det er jeg ikke sikker p , at det har .
Her har jeg konklusionerne fra formandskabet og Rdets mde .
Nr kommissren ankommer , vil jeg gerne have en klar tilkendegivelse fra ham om , hvorvidt Rdet allerede har besluttet sig i sagen om mrkning af oksekd .
Ellers er der ingen grund til , at vi forhandler om emnet og gr os selv til grin .
<SPEAKER ID=152 LANGUAGE="PT" NAME="Cunha">
Fru formand , jeg vil gerne blot sige , at politisk set er sprgsmlet om mrkning af oksekd et af de allermest flsomme inden for landbrugs- og fdevarepolitikken .
Det er derfor helt utnkeligt og uden mening at diskutere et s mtleligt sprgsml , uden at den berrte kommissr er til stede .
Det er uden mening !
Det drejer sig om respekt for sagen og de europiske forbrugere !
<SPEAKER ID=153 LANGUAGE="EN" NAME="Jackson">
Jeg sttter hr. von Wogaus appel , men jeg vil ogs gerne kommentere hr . Goepels meget interessante forfatningsmssige forslag om , at Rdets reprsentant skal tale i forbindelse med forhandlingen om betnkningen af Papayannakis .
Det vil jeg gerne sttte , og jeg hber , at Rdet , der under det finske formandskab har tilkendegivet , at det vil vre s bent , gennemsigtigt og informativt som muligt over for Parlamentet , vil flge denne opfordring .
<P>
S vidt jeg kan forst , vedtog Landbrugsudvalget i aftes ikke blot en holdning til resolutionen til betnkningen af Papayannakis p forhnd - det ndrede ogs retsgrundlaget for den tekst , som betnkningen af Papayannakis er baseret p .
Vi vil gerne have en fuld forklaring herp , men den br komme fra Rdet , der traf beslutningen , og ikke fra Kommissionen , der vistnok kun var tilskuer hertil .
Jeg vil derfor gerne have forhandlingen om den franske ksekdsembargo udskudt samt have en garanti for , at Rdet er til stede under forhandlingen om betnkningen af Papayannakis .
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="FR" NAME="Papayannakis">
Fru formand , det er aldrig for sent , som man siger .
<P>
Fru formand , der foreligger en beslutning , som er truffet af Rdet ( landbrug ) .
Jeg har teksten foran mig . Rdet trffer sledes en beslutning og synes endog p elegant vis at lgge ansvaret over p Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik .
Det er yderst interessant .
Emnet har vret genstand for en lidt forvirret forhandling i Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik . Emnet er nu genstand for forhandling her i plenarforsamlingen .
Og s anfrer Rdet , at det , sfremt Europa-Parlamentet fremstter ndringsforslag , vil tage afstand herfra og g andre veje , i fuld forstelse med Kommissionen .
Det anfres endog i beslutningen , at Rdet mener at vide , at Kommissionen har udarbejdet et alternativt forslag . Et forslag , som omgr Europa-Parlamentet og indebrer , at Kommissionen og Rdet egenhndigt afgr sagen .
Alt dette str at lse i det dokument , jeg har foran mig .
<P>
Fru formand , vi har krav p en forklaring . I sin yderste konsekvens betyder dette , at en forhandling om min betnkning er meningsls , hvis vi giver Rdet ret til selv at afgre sagen .
Det er derfor afgrende , at Rdet er reprsenteret under forhandlingen .
Jeg ved ikke , om vi kan tvinge Rdet til at stille op ?
Der er vist mulighed for at finde en mindelig lsning , men det krver , at Rdet er til stede .
<SPEAKER ID=155 NAME="Formanden">
Lad mig foresl flgende .
Jeg har fet oplyst , at kommissr Byrne tidligst vil vre fremme om en halv times tid . Vi har derfor to muligheder .
Vi kan fortstte den igangvrende forhandling uden kommissrens tilstedevrelse .
Jeg vil imidlertid foresl , at vi afbryder forhandlingen om dette emne og stter sagen p dagsordenen for aftenens mde kl . 21.00. Jeg vil stte dette forslag under afstemning .
Lad mig prcisere , at medlemmerne sledes stemmer om enten at fastholde den foreliggende dagsorden eller at mdes i aften kl . 21.00 for at drfte Rdets redegrelse .
Deres betnkning , hr . Papayannakis , vil selvsagt blive behandlet efterflgende , alts ogs i aften .
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="FR" NAME="Papayannakis">
Fru formand , det er ganske vist et forslag , som trkker store veksler p min nattero , men i den gode sags interesse tilslutter jeg mig forslaget .
<SPEAKER ID=157 NAME="Formanden">
Lad mig prcisere , at mit forslag om at udstte forhandlingen om dette emne til kl .
21.00 er i overensstemmelse med Europa-Parlamentets praksis og i vrigt i overensstemmelse med forretningsordenen , idet en forhandling under t altid fres til ende , i det aktuelle tilflde forhandling under t om betnkningerne af von Wogau , Rapkay og Jonckheer .
Forslaget er sledes udelukkende et udslag af mine bestrbelser for at overholde reglerne og under ingen omstndigheder udtryk for et nske om at sabotere forhandlingerne .
<P>
Mit forslag giver tydeligvis anledning til mange reaktioner , hvilket ogs ville vre tilfldet , hvis jeg ikke havde stillet noget forslag . Jeg foreslr derfor , at vi hrer de vrige indlg til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="NL" NAME="Maat">
Fru formand , jeg gr indvending imod , at en kommissr ikke kommer til tiden til et mde i Parlamentet , uanset hvor det er .
Vi har ikke valgt at holde mde her i Strasbourg .
Jeg synes , at forhandlingen skal begynde , hvis han kommer en halv time for sent .
Jeg synes under alle omstndigheder , at det er uacceptabelt , at han kommer for sent .
<P>
Et andet punkt , henvendt til fru Roth-Behrendt fra Den Socialdemokratiske Gruppe , som siger : Begynd bare , for vi siger alligevel alle sammen det samme .
Jeg kommer fra Gruppen for Det Europiske Folkeparti og De Europiske Demokrater .
Vi er ikke nogen cd , som man stter i gang igen og igen .
Vi har originale holdninger , og vores bidrag vil vidne om , at vores ider er tydelige , og at vi tager hensyn til aktuelle situationer .
<SPEAKER ID=159 LANGUAGE="DE" NAME="von Wogau">
Fru formand , jeg er bange for , at vi mister utroligt meget tid p denne debat om forretningsordenen .
Jeg har dog stillet et forslag - som var meget klart - om at afbryde debatten nu og genoptage den efter konkurrencedebatten .
Vi har mindst hrt en taler for og en imod .
Vi kender argumenterne .
Jeg vil nu anmode om , at vi stemmer om det .
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="DE" NAME="Langen">
Fru formand , jeg har allerede lnge meldt mig til forretningsordenen .
P den oprindelige dagsorden burde konkurrencebetnkningerne komme nu .
Denne dagsorden blev ndret af selve Formandskonferencen under forlbet , for at kommissr Byrne skulle f mulighed for at vre til stede her .
Derfor ndrede vi den oprindelige dagsorden i mandags .
Hvis han ikke er der nu , beder jeg eftertrykkeligt om , at vi behandler konkurrencebetnkningerne .
Kommissr Monti har vret der lnge .
Han kan reprsentere sine betnkninger her .
Jeg sttter alts forslaget .
<SPEAKER ID=161 NAME="Formanden">
Kre kolleger , jeg skylder at oplyse , at det er Formandskonferencen , der har foreslet en ndring af dagsordenen .
ndringsforslaget blev vedtaget af Europa-Parlamentet i forbindelse med mandagens mde .
Dagsordenen for dagens mde er sledes udarbejdet p baggrund af mandagens afstemningsresultat .
<SPEAKER ID=162 LANGUAGE="EN" NAME="Bowis">
Jeg tror , at hvis vi fortstter i nogle f jeblikke , s vil disse bemrkninger til forretningsordenen gre , at hr . Byrne nr frem i tide til forhandlingen .
Hvis vi skal udstte forhandlingen og begynde p et nyt emne , s br det vre en hasteforhandling om transporten til Strasbourg !
Det er helt uacceptabelt , at der skabes forvirring i Parlamentet , fordi kommissrer ikke kan mde op til forhandlinger , der i forvejen er tilrettelagt ud fra deres nsker .
Det er uacceptabelt , og med al mulig respekt for kommissr Monti , s er han ikke i stand til at besvare sprgsml under denne forhandling . Da jeg f.eks. spurgte kommissr Byrne i Miljudvalget , om man ikke kunne undg en masse tidsspilde med juridiske procedurer ved at skride direkte til juridiske plg , sagde han , at det var umuligt .
Det var ikke med i den redegrelse , vi netop har hrt fra hr . Monti .
<P>
Jeg nsker hr .
Byrnes tilstedevrelse , s han kan forklare holdningen til juridiske plg . Det er ikke muligt , hvis han ikke er til stede .
Vi br udstte forhandlingen . Det er udmrket , hvis vi i stedet pbegynder den flles forhandling om konkurrencepolitikken .
Men der er ingen grund til , at vi skal vente til kl . 21.00 p grund af inkompetence hos de ansvarlige for kommissrernes rejseplanlgning .
<SPEAKER ID=163 LANGUAGE="FR" NAME="Martinez">
Fru formand , kre kolleger , taler vi om juridisk kompetence , har hr . Monti fuldt ud samme kompetence som hr .
Byrne til at fremfre Kommissionens synspunkter , eftersom kommissrerne har et kollektivt ansvar for de beslutninger , Kommissionen trffer . Taler vi om saglig kompetence , har hr .
Byrne ikke strre kompetence end enhver anden fagmand , som ikke har kendskab til prioner .
Vi ved reelt intet herom . Taler vi om sund fornuft , m vi konstatere , at de franske forbrugere ngter at aftage de omhandlede mngder britisk oksekd .
Vores drftelser ndrer intet herved .
I virkeligheden taler vi om et psykoanalytisk problem .
Vores britiske kolleger er bekymrede . Jo hurtigere de fr aflb for deres bekymring , jo hurtigere vi ivrkstter psykoterapien og lytter til dem , jo hurtigere vil de falde til ro .
Lad os derfor straks g i gang med drftelserne og f beroliget vores britiske kolleger .
<SPEAKER ID=164 LANGUAGE="EN" NAME="Donnelly">
Hr . Byrne har forladt lufthavnen i Strasbourg og er p vej herhen .
I henhold til Forretningsordenens artikel 146 kan 32 medlemmer faststte dato og klokkeslt for forhandlingens genoptagelse .
Jeg foreslr derfor , at forhandlingen genoptages kl . 16.45 , og jeg vil anmode 32 medlemmer om at sttte dette forslag .
Hvis de gr det , er forhandlingen udskudt indtil kl . 16.45 .
<SPEAKER ID=165 NAME="Formanden">
Kre kolleger , jeg foreslr , at Europa-Parlamentet tager stilling til det her fremsatte forslag .
<P>
Er der 32 medlemmer , som sttter dette forslag ?
<P>
( Forslaget vandt tilslutning ) ( Mdet udsat kl . 16.15 og genoptaget kl .
16.45 ) <CHAPTER ID=9>
Forbuddet mod britisk oksekd ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=166 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er fortsttelse af forhandlingen om Kommissionens redegrelse om opflgning p den franske regerings beslutning om at fastholde forbuddet mod britisk oksekd .
<SPEAKER ID=167 LANGUAGE="DE" NAME="Langen">
Fru formand , jeg henviser til forretningsordenens artikel 142 , stk . 1 , iflge hvilken man kan henlede formandens opmrksomhed p en tilsidesttelse af forretningsordenen .
Det handler konkret om forretningsordenens artikel 147 . Heri hedder det , at der skal stemmes om et forslag til afbrydelse .
De har netop ikke ladet os stemme om det .
De har erklret 32 medlemmers votum for at vre en afstemning .
Det var en klar tilsidesttelse af forretningsordenen .
Sdan kan vi ikke lade os tage ved nsen af Prsidiet ved en presset dagsorden .
<SPEAKER ID=168 NAME="Formanden">
Kre kolleger , jeg vedkender mig min fejl .
Jeg hber , Europa-Parlamentets medlemmer tilgiver , at jeg har beget denne fejl , som m tilskrives den omstndighed , at jeg varetager hvervet som nstformand for frste gang .
Jeg burde have sat forslaget under afstemning .
Jeg har dog en klar formodning om , at afstemningen ville have frt til samme resultat som den her trufne beslutning , men jeg beklager , at jeg p denne mde har krnket forretningsordenen .
Jeg skal bestrbe mig for at undg gentagelser .
<P>
Kommissr Byrne har meddelt , at Europa-Parlamentet efter hans opfattelse straks kan g i gang med forhandlingen om Kommissionens redegrelse , eftersom kommissr Monti har oplst denne . Kommissr Byrne stiller sig s i vrigt til rdighed for besvarelse af Europa-Parlamentets sprgsml ved forhandlingens afslutning .
<SPEAKER ID=169 LANGUAGE="EN" NAME="Stevenson">
Fru formand , det er nu 18 uger siden , Europa-Kommissionen beordrede forbuddet mod britisk oksekd hvet .
I disse 18 uger har Frankrig og Tyskland svaret undvigende og skamlst trodset loven .
I disse 18 uger har Kommissionen og den ulykkelige britiske regering gennemfrt naive forsg p at bilgge striden , der er blevet afvist under ydmygende omstndigheder . I disse 18 uger har de britiske oksekdsproducenter fortsat lidt katastrofale tab , der er forvrret af den franske regerings store bestrbelser p at tilsmudse det britiske oksekds gode navn p internationalt plan .
<P>
Nu er der ikke tid til mere fjumren og forsinkelse .
I lyset af de tydelige beviser p , at den franske regering har foretaget en kringlet kattens leg med musen med Kommissionen og den britiske regering uden nogensinde at have haft til hensigt at fjerne forbuddet mod britisk oksekd , skal den nu stilles til regnskab .
Den skal stilles til regnskab over for De Europiske Fllesskabers Domstol , og der skal indfres hurtige procedurer , s den britiske oksekdsindustri sikres erstatning , ikke kun for den mistede eksport til Frankrig , men ogs for tab af handel p verdensplan som flge af skaden p vores kvalitetsprodukters omdmme .
<P>
Jeg vil ogs gerne kommentere de friske nyheder , som premierminister Jospin har bragt til torvs .
Han hvder , at han i oktober tilbd premierminister Blair at hve forbuddet mod skotsk grsningskvg .
Jeg vil gerne sige flgende til premierminister Jospin : Alt britisk oksekd er sikkert .
Det er dmt sikkert af Europa-Kommissionen og Den Videnskabelige Styringskomit .
Med en fransk videnskabsmand som formand vedtog denne komit enstemmigt at godkende sikkerheden vedrrende britisk oksekd samt at forkaste den franske holdning .
Det er derfor urimeligt , at hr . Jospin forsger at pille direktivet og den britiske datobaserede eksportordning fra hinanden ved at indfre sine egne betingelser .
Det er hr . Jospin , der er p anklagebnken , og det er ikke op til lovbrydere at forsge at ndre reglerne .
<P>
Jeg vil ogs gerne sprge Kommissionen , hvad den agter at gre med Tyskland .
Den tyske regering har med stor tilfredshed gemt sig bag de franske frakkeskder i hele denne tvist og givet deres snrklede fderale regeringssystem skylden for , at forbuddet endnu ikke er blevet hvet i Tyskland .
Jeg vil gerne minde Parlamentet om , at det lykkedes den tyske regering at indfre et forbud mod britisk oksekd i lbet af nogle f timer .
Det er derfor helt uacceptabelt , at den fortsat opretholder dette ulovlige forbud 18 uger efter ikrafttrdelsen af direktivet om ophvelse af forbuddet .
<P>
Til slut vil jeg gerne ppege over for Parlamentet , at der under forhandlingen om dette meget vigtige emne kun er meget f socialdemokrater til stede . Det er skandalst .
<SPEAKER ID=170 LANGUAGE="DE" NAME="Roth-Behrendt">
Fru formand , kre kolleger , til gengld har de socialdemokratiske kolleger frt debatten om Creutzfeldt-Jakobs sygdom i lngere tid end de fleste af Dem p dette tidspunkt og i hvert fald i lngere tid end hr . Stevenson , men det er blot et kort svar p den sidste bemrkning .
<P>
Som formand for det sidste udvalg om Creutzfeldt-Jakobs sygdom har jeg siden 1996 / 97 sandsynligvis talt hyppigere om Creutzfeldt-Jakobs sygdom i Parlamentet og i andre organer end de fleste af Dem .
Derfor tror jeg ogs , at mange af Dem allerede har hrt meget af det , som jeg siger i dag .
Lad mig alligevel kort komme ind p forhistorien om ophvelsen af eksportforbuddet .
Ophvelsen af eksportforbuddet for britisk oksekd er kommet i stand efter lange videnskabelige diskussioner , efter lange rapporter og efter mange kontrolbesg i Det Forenede Kongerige og er blevet godkendt af Parlamentet .
Nu har vi den retssituation , at det indre marked eksisterer , og at varernes frie bevgelighed findes .
Men den , der har videnskabeligt begrundede og bevislige betnkeligheder , har ret til at vre afvisende over for varernes frie bevgelighed for at beskytte forbrugernes sundhed og til at afbryde denne frie bevgelighed .
Det glder alle medlemslande , i vrigt ogs i andre sammenhnge .
<P>
Men da dette videnskabelige bevis altid er en aktuel ekspertise , der er baseret p den eksisterende information , er vi alle ndt til at vre interesserede i ny videnskabelig viden .
Jeg er ikke forsker , hvilket de fleste af Dem heller ikke er .
Jeg m sttte mig til forskernes ekspertise , og jeg er interesseret i at erfare noget nyt , hvilket mske fr os til at se situationen i et nyt lys .
Derfor var jeg meget interesseret og begrlig efter at vide , hvilke nye informationer der eksisterer .
Desvrre har jeg hverken fet nye informationer fra Frankrig eller fra andre medlemslande - helt tydeligt med adresse til hr . Stevenson - og heller ikke fra Tyskland .
Dermed er reaktionen ganske klar og entydig .
Kommissr Byrne og Kommissionen har valgt den eneste rigtige reaktion .
Alle medlemsstater nsker igen og igen , at der er retssikkerhed i Den Europiske Union , alle medlemsstater nsker igen og igen , at retten respekteres af alle andre , nr det drejer sig om deres egne interesser .
S skal der heller ikke vre nogen undtagelser for dem selv . I s fald er der heller ingen vilkrlighed i de europiske retssystemer .
<P>
Det ville dog vre sknt , hvis Kommissionen allerede nu for alle medlemsstater havde fastsat den test vedrrende Creutzfeldt-Jakobs sygdom , der er blevet evalueret i nogle mneder , som obligatorisk , alts som pligt .
Det ville have givet nogle medlemsstater en ekstra sikkerhed og ekstra ro , og vi ville s f et klart og tydeligt billede af alle medlemsstater .
S ville vi vide , hvordan situationen med hensyn til Creutzfeldt-Jakobs sygdom rent faktisk er .
Derfor sprger jeg kommissr Byrne : Hvornr fr vi et forslag om at indfre test vedrrende Creutzfeldt-Jakobs sygdom som obligatoriske i medlemsstaterne ?
Ud over test vedrrende Creutzfeldt-Jakobs sygdom har vi brug for en oprindelsesmrkning .
Vi skal jo snart diskutere den betnkning af Papayannakis , som handler om mrkning af oksekd .
Ogs dette ville forenkle og forbedre medlemsstaternes situation og tjene forbrugerbeskyttelsen .
Ogs her har medlemsstaterne - det siger jeg klart og tydeligt - sovet i timen .
Siden 1997 har de sovet i timen , og heller ikke Kommissionen har gjort det , der var ndvendigt , og det er utilgiveligt .
<P>
Til sidst vil jeg gerne sige noget generelt til forbrugerbeskyttelse : Jeg har vret i Europa-Parlamentet i 10 r , og i de 10 r har jeg stort set ikke beskftiget mig med andet end miljpolitik og forbrugerbeskyttelse .
Jeg har ikke altid fet sttte fra medlemsstaterne i den forbindelse , hvorfra jeg nu hrer s meget om forbrugerbeskyttelse .
Jeg vil gerne minde Dem om lovgivningen vedrrende produktsikkerhed og produktansvar . Her har jeg forsgt at opn retssikkerhed .
Men jeg har vret ladt alene af lande som Tyskland og Frankrig og af andre , da det handlede om at beskytte ofre for Creutzfeldt-Jakobs sygdom i en lngere periode .
I den forbindelse kunne jeg ogs have nsket mig strre forbrugerbeskyttelse og strre sttte , end jeg fik .
Mske er der en ny tendens til forbrugerbeskyttelse nu .
Jeg opfordrer Kommissionen og Dem , hr . Byrne , til at formidle de opgaver , som De har fet for som lektie , til medlemsstaterne .
Rdet er jo normalt en ddbider .
Alle medlemmer af Rdet er normalt ddbidere .
Gr test vedrrende Creutzfeldt-Jakobs sygdom obligatoriske og srg for , at kd forsynes med oprindelsesmrkning , s er vi kommet et langt skridt videre !
<SPEAKER ID=171 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf">
Fru formand , hr. kommissr , den delvise ophvelse af forbuddet er gldende ret .
Men det er ogs gldende ret , at en medlemsstat , hvis folkesundheden er truet , kan trffe foranstaltninger til beskyttelse af befolkningen .
Hvad der interesserer mig i denne sammenhng og i den korte tid , jeg har til rdighed , er , at hvis De i kompromiset i de to overvejelser har tilbudt , at der gennemfres test , og at der er en mrkningsmulighed eller -pligt , skal man ved ophvelse af importforbuddet imidlertid kunne stole p , at disse test virkelig ogs gennemfres , og at mrkningen finder sted .
For begge deles vedkommende er der stadigvk ikke nogen logistik til rdighed , og der er heller ikke fremlagt nogen resultater af en eventuel anvendelse af disse test i Storbritannien .
<P>
Derfor synes jeg , at den tilspidsede diskussion finder sted for tidligt .
De burde fra Deres side , fra Kommissionens side , gennemfre og kontrollere de nu aftalte foranstaltninger og dernst indfre dem i forhandlingerne .
<SPEAKER ID=172 LANGUAGE="EN" NAME="Lynne">
Fru formand , det er ikke kun de britiske , men ogs de franske landbrugere , der oplever en krise .
Men det er frst og fremmest hele Den Europiske Union , der oplever en krise .
Frankrig skal beslutte , om det er med i EU eller ej .
Hvis landet er med i EU , skal det flge reglerne .
<P>
I Det Forenede Kongerige var der ved de seneste valg til Europa-Parlamentet en meget lav valgdeltagelse , ligesom det var tilfldet i mange andre medlemsstater .
Jeg tror , at valgdeltagelsen ville have vret endnu lavere i dag , fordi Frankrig har ngtet at hve forbuddet , og fordi Den Europiske Union er bragt det i miskredit .
<P>
Resultaterne fra Den Videnskabelige Styringskomit den 1. august viste , at britisk oksekd var lige s sikkert som alt andet oksekd , og komiten havde en fransk formand .
Jeg tror , at det britiske oksekd er mere sikkert end andet kd , fordi vi har fet nogle af de hjeste hygiejnestandarder i verden .
Det franske fdevareagentur kunne ikke fremlgge nye beviser .
Jeg tror , at det udelukkende var en politisk beslutning fra Frankrigs side , men nu m vi se fremad .
Jeg ser gerne en hurtig lovgivningsprocedure .
Om muligt ser jeg gerne et pbud over for Frankrig , inden den juridiske proces er afsluttet .
Jeg ser gerne en midlertidig erstatning , og jeg ser gerne , at Frankrig idmmes en bod , og at der gives stor erstatning til britiske landbrugere .
<P>
Britiske landbrugere har fet nok .
Den britiske offentlighed er trt af , at Frankrig ngter at hve forbuddet , og jeg er overbevist om , at Kommissionen ogs har fet nok .
Det er p tide , at Frankrig overholder reglerne .
<SPEAKER ID=173 LANGUAGE="FR" NAME="Ainardi">
Fru formand , med beslutningen om at ngte at ophve importforbuddet mod britisk oksekd har den franske regering valgt konfrontationen i form af en punktuel og momentan krise i forhold til de vrige EU-medlemslande frem for at lbe den risiko , at der om nogle mneder eller r opstr en skandale i relation til sygdommen Creutzfeld-Jakob .
Beslutningen bygger p konklusionerne i en videnskabelig rapport udarbejdet af det franske fdevareagentur . Agenturet anerkender , at der er gjort fremskridt , men fastslr , at der fortsat er en ikke ubetydelig risiko forbundet med britisk oksekd , som ogs sygdommens fortsatte forekomst vidner om .
WTO-topmdet i Seattle pegede i samme retning med styrkelsen af forsigtighedsprincippet og understregningen af , at sundhed har hjere prioritet end det frie marked .
Det tjener ikke noget forml i forbindelse med den aktuelle debat at kaste ved p blet eller give nring til fransk- eller engelskfjendtlige holdninger .
Lad os anlgge en fornuftig tone .
Nr Frankrig har truffet denne beslutning , skyldes det de manglende garantier med hensyn til fastlggelse og gennemfrelse af kontrolprogrammer , og ikke mindst skyldes det den manglende lovgivning med hensyn til mrkning og sporbarhed p europisk plan .
P denne baggrund m vi krve , at de uomtvistelige fremskridt , der er gjort de seneste uger , prciseres og kompletteres , isr med hensyn til indfrelse af et obligatorisk mrkningssystem og et system , som gr det muligt at spore kdet fra producent til forbruger .
Sdanne initiativer vil utvivlsomt bidrage til at genskabe forbrugernes tillid , ligesom de vil bidrage til at bekmpe misbrug i forbindelse med trepartshandel .
Br vi ikke - ogs i andre sager end den aktuelle - give forsigtighedsprincippet hjeste prioritet i den internationale samhandel , bde inden for EU og i forhold til tredjelande ?
Er det i vrigt ikke samme holdning , der kommer til udtryk , nr Kommissionen og Rdet trods WTO ' s gentagne pbud ngter at ophve forbuddet mod import af hormonbehandlet oksekd fra USA ?
<SPEAKER ID=174 LANGUAGE="FR" NAME="Martinez">
Fru formand , kre britiske kolleger , det foreliggende problem rummer aspekter af svel videnskabelig som politik , juridisk og moralsk art .
Hvad angr det videnskabelige aspekt , kan vi for det frste konstatere , at sygdommen skyldes en ukendt faktor .
Det drejer sig ikke om en bakterie . Det drejer sig sandsynligvis heller ikke om en virus , selvom den tyske professor Diringer hlder til den forklaring .
Sygdommen skyldes en prion af ukendt art .
For det andet findes der ikke nogen test , som kan anvendes fr ddens indtrden .
For det tredje er det ikke lykkedes at udrydde sygdommen trods forbud mod anvendelse af kd- og benmel .
For det fjerde har man fundet kreaturfoder , der indeholdt mider , som var fulde af prioner .
Sygdommen kan sledes spredes via kreaturfoder eller grs . I yderste konsekvens kan dette betyde , at der hviler en forbandelse over jorden , og at kvgavl for evigt vil vre bandlyst .
Videnskaben kender for nrvrende ikke svaret .
<P>
Bolden spilles tilbage til politikerne . I politisk henseende er det et prioriteringssprgsml , hvor valget str mellem handel og sundhed .
Hvad prioriterer vi hjest , overskud eller overlevelse ?
Svaret lyder fra de fleste af verdens lande , herunder USA , Canada , Australien og New Zealand , at de primrt vil overleve , sekundrt se overskud .
Der rejses krav om sanktioner , hvilket spiller bolden over i den juridiske lejr .
<P>
I juridisk henseende kan der peges p to problemer . For det frste et prioriteringsproblem .
Hvilket princip prioriterer vi hjest , den frie bevgelighed eller forsigtighedsprincippet ?
Nr det glder BSE , som ikke udgr en fare for menneskers sundhed , har vi imidlertid prioriteret forsigtighedsprincippet hjest . Samme budskab ld fra WTO-topmdet i Seattle .
Det andet problem af juridisk art vedrrer det juridiske ansvar .
Kre britiske kolleger , I brer skylden , I har alene ansvaret for denne sygdom .
konomisk har EU i to r bret byrden , men vi kan ikke ogs ptage os ansvaret p det sundhedsmssige omrde .
<P>
Tilbage str det moralske og , om man vil , teologiske problem . Allerede hos Thomas af Aquinas , hos Antigone og hos Kreon rejses sprgsmlet , om naturlovene rangerer lavere end menneskeskabte love .
Menneskeskabte love har forrsaget kvgsygdomme og sygdomme , der overfres fra dyr til mennesker .
Lad mig erindre om , at det seneste offer for jeres sygdom er en 13-rig pige , der nu er dende .
Vi for vores vedkommende vil ikke d !
Hvad angr det sidste aspekt , det religise aspekt , erklrede den britiske landbrugsminister for to r siden under et mde i Landbrugsudvalget , at sygdommen var udtryk for Guds vilje .
Lad os , nu hvor vi nrmer os julen , forlade os p Gud .
Lad os hbe , at julemanden bringer os en test , der gr det muligt at diagnosticere sygdommen , og bed s Gud om tilgivelse - hvilket imidlertid forudstter , at der angres ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=175 LANGUAGE="NL" NAME="Maat">
Fru formand , allerfrst gr jeg indvending imod , at min forgnger citerede Thomas d ' Aquin forkert .
Hvad vi nu befinder os i , er en 18 uger lang krise og en oksekdskonflikt mellem Frankrig og Det Forenede Kongerige , idet jeg konstaterer , at den fr betnkelige nationalistiske trk .
Det forholder sig benbart nu om dage sdan i Europa , at vi stadig udkmper nationale konflikter gennem fodbold og oksekd .
Navnlig sidstnvnte punkt er meget uheldigt , for det sker p bekostning af landmnd og forbrugere .
Det er simpelthen uacceptabelt .
<P>
Det andet punkt , som bliver tydeligt , er , at medlemsstaterne benbart ikke kan klare den slags problemer .
Det er ogs fuldstndigt klart , hvorfor de ikke kan det , for vi har et flles indre marked , vi har et bent marked .
I det jeblik , hvor vi ikke lser den slags konflikter p fllesskabsplan , fr vi den slags problemer .
<P>
P et tidspunkt , hvor Prodi afgav sin erklring her , sagde han , at der hurtigst muligt skal oprettes et levnedsmiddelsikkerhedsagentur .
Jeg vil gerne have at vide af kommissr Byrne , hvornr vi nu endelig er kommet s vidt , at vi fr et strkt og uafhngigt kontor i Den Europiske Union , som virkelig kan gribe ind , og som overtager nationale medlemsstaters befjelser .
<P>
Det andet punkt , som jo p dette punkt gr noget indtryk p mig i hele den politiske diskussion , er , at der frst sges en lsning mellem to store medlemsstater , og at Kommissionen frst derefter mske kan f ordet .
Jeg synes , at det er en farlig tendens inden for politikken i Den Europiske Union .
Det kan ikke vre sdan , at store medlemsstater i stigende grad selv begynder at lse konflikter indbyrdes .
Dette siger jeg ogs som reprsentant for en mindre medlemsstat .
<P>
Vi har valgt et flles marked , en flles politik , og deri passer ikke en kultur , hvor store medlemsstater udkmper tingene indbyrdes .
P dette punkt er jeg bekymret over Kommissionens stilling , og jeg vil vide , hvor Kommissionen str , og om den virkelig er i stand til og rede til at g i spidsen i konflikter som denne .
Men jeg gentager , at vi lever i Europa i en tid , hvor levnedsmidler i Europa mske aldrig nogensinde fr har vret s sikre , og hvor forbrugernes tillid til levnedsmidlerne egentlig aftager for hver dag , ikke blot i Frankrig og Tyskland , men ogs i andre lande , ved at denne diskussion trkker i langdrag p grund af manglende politisk handlekraft .
P dette punkt vil jeg konkret have at vide af Kommissionen , hvad den nsker at gre med hensyn til oprettelsen af et levnedsmiddelsikkerhedsagentur p europisk plan , som skal vre uafhngigt , og som skal have vidtgende befjelser .
<SPEAKER ID=176 LANGUAGE="EN" NAME="Whitehead">
Fru formand , jeg vil gerne tale her i dag som medlem af Europa-Parlamentet og ikke som en nationalistisk retoriker .
Personligt tror jeg ikke , at britisk brsighed er en lige s sund og god eksportvare som britisk oksekd .
Jeg vil gerne se p de beslutninger , der er truffet i lyset af kommissrens tidligere redegrelse , som meget f hidtil har refereret til .
<P>
Kendsgerningerne er enkle .
Beslutningen om at hve forbuddet fulgte efter Det Forenede Kongeriges strenge overholdelse af Firenze-aftalen .
Da dette forbud blev udfordret af det franske agentur for levnedsmiddelsikkerhed , sdan som det formentlig havde ret til iflge den nationale lovgivning , blev sagen henvist til det videnskabelige udvalg , der enstemmigt godkendte sikkerheden i forbindelse med britisk oksekd .
Som kommissren siger i sin redegrelse , var det srdeles opmuntrende .
<P>
Hvad gik der galt herefter ?
Med kommissrens hjlp - og jeg hylder ham og deler hans harme - indledte vi en forhandlingsproces , som mange var imod .
Resultatet var memorandummet af 23. november , som nok var starten p enden for denne elendige strid .
Hvad var resultatet heraf ?
Den 9. december besluttede den franske regering at opretholde forbuddet , hvilket kom som en stor overraskelse for de fleste af os .
<P>
Jeg vil gerne sige et par ord til hr . Jospin , og det er ikke gjort i en nationalistisk nd .
Jeg tror , at hans efterflgende kommentarer til denne sag har forvrret tvisten alvorligt . Hr .
Jospin var med til at vedtage den skriftlige aftale , der accepterede den datobaserede ordning i sin helhed .
Nu siger han , at han accepterer - eller ville have tilbudt at acceptere - oksekd fra kvg i visse egne af Det Forenede Kongerige til trods for den datobaserede ordning .
Det er en komplet misforstelse af holdningen , hvilket han ogs ved .
<P>
Han har ogs sagt , at han hellere vil korsfstes af den britiske end den franske folkeopinion .
Det er en latterlig ting at sige for en statsmand , som jeg altid har respekteret .
Den tidligere franske premierminister hr . Mends-France sagde : " Gouverner , c ' est choisir " - du er ndt til at vlge .
Du kan ikke altid tage hensyn til folkeopinionen .
<P>
Hr . Blair tog en chance - med rette mener jeg - da han gik forhandlingens vej p et tidspunkt , hvor andre gik ind for konfrontation , krise , boykot og forbud .
Jeg mener , at han blev forrdt af det , der skete efterflgende , og jeg mener ikke personligt , at det er den rette fremgangsmde .
Alternativet - hvis man ikke skal trffe et rigtigt , men et populrt valg - er at flge en konfrontationsproces mellem to medlemsstater , der er en trussel imod hele denne institution .
Vi skal bygge p retsregler og en eller anden form for voldgift , s vi , nr dagen er omme , kan sige : " Det er den bedste udtalelse , vi kan n frem til .
Den gr i n bestemt retning .
Lad os godkende den .
" Hvis ikke vi gr det , s vender vi tilbage til den type retorik , som vi har hrt fra et eller to medlemmer under dagens forhandling .
Europa-Parlamentet og det europiske kontinent har forhbentlig udviklet sig siden Henry V og Jeanne d ' Arc ?
Nu er der brug for at finde en fornuftig lsning p problemerne .
Afslutningsvis vil jeg gerne stille et direkte sprgsml til kommissr Byrne .
Vi nsker ikke , at denne tvist skal trkke ud i revis .
Det tror jeg ikke , at nogen fornuftige mennesker nsker .
Hvilke midlertidige foranstaltninger kan han derfor foresl til en midlertidig ophvelse af forbuddet , s problemerne mellem de to regeringer kan lses p venskabelig vis ?
Det er hans job at vre en rlig mgler , og det tror jeg , at han forsger at vre .
Jeg synes , at Europa-Parlamentet br sttte ham og lukke munden p dem , der nsker at ge klften mellem vores to lande .
<SPEAKER ID=177 LANGUAGE="EN" NAME="Hudghton">
Jeg er meget ked af , at Frankrig opretholder sit forbud mod import af britisk oksekd , og som sagt under tidligere forhandlinger i Europa-Parlamentet forventer jeg , at Europa-Kommissionen hurtigt griber til tvangsforanstaltninger .
Jeg mener imidlertid ogs , at der fortsat skal udarbejdes politiske erklringer , og derfor blev jeg og min kollega fra the Scottish National Party , Neil MacCormick , ogs i mdesalen i gr i stedet for at surmule i gangene uden for .
Vi benyttede lejligheden til personligt at gre prsident Chirac opmrksom p kvaliteten af skotsk oksekd .
Siden starten p oksekdskrisen har medlemmer af SNP konstant slet til lyd for , at situationen i Skotland skal vurderes srskilt med henblik p en gradvis genoptagelse af eksporten .
Jeg opfordrer den skotske landbrugsminister til at g uden om London og sttte SNP ' s opfordring - som jeg i gr overrakte den franske regering - til de franske myndigheder om en hurtig og grundig gennemgang af de videnskabelige beviser samt identificerings- og mrkningssituationen i Skotland . Jeg opfordrer ogs mine franske kolleger i Europa-Parlamentet til at anbefale denne fremgangsmde over for den franske regering .
<SPEAKER ID=178 LANGUAGE="EN" NAME="Cashman">
Jeg har en bemrkning til forretningsordenen .
Dette er en meget vigtig forhandling .
Vi udsatte den , for at kommissren kunne vre til stede , og nu finder der andre mder sted i mdesalen .
Helt rligt , s er det uacceptabelt .
<SPEAKER ID=179 NAME="Formanden">
Jeg foreslr , at vi fortstter forhandlingen og anmoder vores kolleger om at afbryde deres diskussion , som ganske vist drejer sig om problemer i forbindelse med dagsordenen foranlediget af udskydelsen af den igangvrende forhandling .
<SPEAKER ID=180 LANGUAGE="EN" NAME="Sturdy">
Fru formand , nsker De at vente , til mdet er slut eller ej ?
Jeg vil gerne starte med mine bemrkninger til kommissren .
Hr. kommissr , jeg har ved tre lejligheder hjrstet angrebet Dem for ikke at trffe en beslutning , fordi jeg mente , at De var svag .
Nu vil jeg frst og fremmest takke Dem , fordi De endelig har truffet en beslutning og erkender , at De er p franskmndenes side .
<P>
Vi ved , at det er ekstremt vanskeligt .
Jeg tror faktisk , at De er blevet udnyttet ikke blot af franskmndene , men ogs af den britiske regering .
Jeg ser frem til en hurtig respons p Deres indsats .
<P>
Jeg kan supplere hr . Whitehead med at sige , at jeg ikke blot taler som medlem af det rvrdige Europa-Parlament , men ogs som landbruger .
Det er meget vigtigt , at folk forstr , at denne krise har pvirket alle landbrugere i bde Frankrig og resten af Europa . Af hensyn til Dem , hr .
Byrne , har jeg medbragt - og jeg risikerer at blive arresteret herfor - to britiske bffer .
De er fra en lokal slagter og landbruger , der bor ved siden af mig , og som sandsynligvis har lukket sin virksomhed , nr ugen er omme .
<P>
Efter at have hrt p hr . Martinez er jeg ndt til at sige , at jeg finder det meget alarmerende , at BSE nu kan overfres til mennesker .
Jeg vil blot tilfje - nu hvor der skal udsendes en hvidbog om levnedsmiddelsikkerhed - at alle europiske fdevarer aldrig kan vre 100 % sikre . Jeg vil gre hr .
Martinez opmrksom p , at der i fjor var flere end 20 ddsfald i Frankrig p grund af listeria , og at det er flere , end der fik BSE .
Derfor hber jeg , at De vil benytte objektive videnskabelige beviser og ikke blot forsigtighedsprincipper , nr det handler om levnedsmiddelsikkerhed , i overensstemmelse med artikel 30 ( tidl. artikel 36 ) .
Jeg ser frem til at hre Deres svar senere .
<SPEAKER ID=181 LANGUAGE="FR" NAME="Bers">
Fru formand , hr. kommissr , hr . Monti ppegede for et jeblik siden , at den kritik , der rettes mod dem , der har sgt at skabe dialog , er grundls .
Jeg tilslutter mig fuldt ud dette synspunkt .
<P>
Jeg vil gerne sige et par ord om de tre parter , der er involveret i denne sag . For det frste den britiske regering .
Vi br efter min mening hilse alle bestrbelser for at skabe dialog velkommen , uanset hvem af de involverede der har taget initiativ hertil .
Siden kogalskabskrisens start er der fra britisk side taget en rkke initiativer for at bedre situationen og ge fdevaresikkerheden . Vi m hilse alle disse bestrbelser velkommen .
Vi er med disse initiativer net et stykke af vejen , men endnu ikke hele vejen .
Herom vidner eksempelvis rygtet om , at forldrene til britiske skolebrn jvnligt beroliges med , at der ikke serveres oksekd i skolernes kantiner .
Det er tydeligvis endnu ikke lykkedes at genvinde forbrugernes tillid .
Frankrig har stillet sig i spidsen og har sammen med en rkke andre lande taget initiativer , som skal bidrage til at bringe denne tillidskrise til ophr .
<P>
Den anden part i sagen er den franske regering .
Hvilket princip bygger den franske holdning p ?
Efter min opfattelse vidner den franske holdning om det meget omtalte forsigtighedsprincip , hvis indhold vi i fllesskab sger at definere .
Frankrig peger endvidere p fdevaresikkerheden som et centralt krav , der ikke m vige pladsen for markedskrfterne og den frie konkurrence .
<P>
Det er ikke svrt at trffe beslutninger , som behager den offentlige mening .
Den franske regering har imidlertid efter min opfattelse truffet en politisk ansvarlig beslutning og dermed optrdt , som en regering br optrde .
At regere er at trffe valg , og den franske regering har truffet sit valg .
Kre kolleger , hvordan ville regeringerne i jeres lande optrde , hvis de af deres nationale fdevareagentur fik forelagt en rapport , som efter sagkyndig vurdering konkluderer , at der foreligger en risiko ?
Politikerne m trffe et valg , og det har den franske regering gjort .
Regeringen har truffet en politisk beslutning p grundlag af en risikovurdering .
<P>
Hvad angr det omtalte agentur , vil jeg blot anfre , at det set med mine jne ville vre nskeligt , at der eksisterede et ekspertpanel og et agentur p EU-niveau , sdan at vi fremover kunne fre vores drftelser p et ganske andet grundlag .
<P>
Henvendt til den foregende taler vil jeg gerne sige flgende : Ja , Frankrig hndhver forsigtighedsprincippet .
De vil mske have bemrket , at vi p anbefaling af det omtalte franske fdevareagentur besluttede at trkke en rkke franske oste ud af handlen p grund af faren for listeriosis .
De vil mske ogs erindre , at vi fremfrte fem punkter i forbindelse med forhandlingerne .
Vi har opnet tilfredsstillende resultater , hvad tre af punkterne angr , men , hr. kommissr , vi har endnu ikke fet de forndne garantier , hvad angr to af punkterne .
<P>
Lad mig understrege , hvad andre fr mig har anfrt i forbindelse med denne forhandling . Jeg henviser i srdeleshed til hr .
Graefe zu Baringdorfs og fru Roth-Berendts indlg . Giver det mening , at der forefindes testmuligheder , sfremt vi ikke ved , om de reelt tages i anvendelse , og om testresultaterne anvendes ?
Det er p disse punkter , vi savner garantier , hr. kommissr .
<P>
Endelig vil jeg tilfje , at jeg da udmrket er klar over , at sagen ikke kun drejer sig om Frankrigs kamp . Der fres ogs en kamp for britiske interesser og for EU ' s samlede interesser .
<P>
Hr. kommissr , i forbindelse med denne forhandling er det Dem , vi henvender os til . Vi har fremfrt fem krav .
Frst og fremmest beder vi dog om , at De vil ptage Dem det ansvar , der phviler Dem i denne sag .
Det er ikke uden betnkelighed , Frankrig har bragt sig i en situation , der betyder , at landet nu indstvnes for EF-Domstolen .
<P>
Vi forstr udmrket , at det har vret ndvendigt at tage dette skridt fra EU ' s side . De har imidlertid ansvaret for at sikre , at de omhandlede kontrolforanstaltninger reelt ivrksttes .
De har ansvaret for at sikre , at den nskede mrkningsordning gennemfres , da den er en forudstning for den frie bevgelighed . De har ansvaret for at sikre , at der oprettes et europisk fdevareagentur .
Hr . Prodi er en varm fortaler herfor , og vi sttter alle initiativer i s henseende .
<SPEAKER ID=182 LANGUAGE="EN" NAME="Byrne">
Jeg vil gerne starte med at beklage , at jeg ikke var til stede , da forhandlingen startede .
Jeg ved , hvor vigtig den er , og det var absolut min agt at vre her .
Jeg havde reserveret plads p et fly i morges , men p grund af vejrforholdene i Bruxelles blev denne afgang desvrre aflyst , og den efterflgende afgang var forsinket .
Jeg hber , at De vil modtage min undskyldning for forsinkelsen , og fordi jeg har mttet lade min kollega hr . Monti lse min redegrelse op .
<P>
Lad mig nu besvare de mange vigtige sprgsml , der er blevet stillet om dette emne .
Frst og fremmest har hr . Stevenson og flere andre spurgt til den forsinkede indbringelse af klagen mod Frankrig den 16. november .
Der var tale om en officiel frist , den mere faktuelle del af sagen , og i gr vedtog Parlamentet s en begrundet udtalelse , der skulle sendes til Frankrig og besvares inden fem dage .
<P>
Jeg vil gerne sige , at jeg er helt overbevist om , at jeg har valgt den rette fremgangsmde i bestrbelserne p at lse denne sag .
Det er jeg ikke et jeblik i tvivl om .
Det er der mange grunde til , hvilket jeg tidligere har nvnt i Parlamentets udvalg .
En forhandlingslsning er altid at foretrkke frem for en retsafgrelse .
Nogen har imidlertid hvdet , at denne fremgangsmde har betydet en forsinket indbringelse af klagen , og at retssagen derfor starter senere , end det ellers ville have vret tilfldet .
Det er ikke sandt .
Det er et faktum , at Frankrigs holdning ikke blev offentliggjort fr den 1. oktober .
P det tidspunkt havde jeg blot haft min stilling i to uger .
Det var den frste mulighed , som Kommissionen - det vil sige jeg - havde for at tage Frankrigs svar op til nrmere overvejelse .
<P>
Jeg forsgte at behandle sagen p en mde , som jeg fandt passende .
Da jeg er ansvarlig for forbrugerbeskyttelse , folkesundhed og levnedsmiddelsikkerhed , nskede jeg i frste omgang at se , om der var nogen substans i denne pstand .
Var de franske myndigheder i besiddelse af beviser , der skulle undersges p kommissionsniveau af videnskabsfolkene i Den Videnskabelige Styringskomit ?
De vil huske , at jeg anmodede de franske myndigheder om at sende alle sdanne beviser til Den Videnskabelige Styringskomit for en mere grundig undersgelse .
Det gjorde de , og Den Videnskabelige Styringskomit bad ogs de britiske myndigheder om at indsende de seneste relevante oplysninger , hvilket de ogs gjorde .
<P>
Det gav Den Videnskabelige Styringskomit mulighed for en komplet gennemgang af alle relevante dokumenter vedrrende denne ulykkelige sag .
Resultatet heraf var den enstemmige beslutning , som vi alle kender til .
<P>
Hvad angr mit eget ansvar , s flte jeg , at det var et vigtigt frste skridt i sagsbehandlingen .
<P>
Det svar , som jeg fik , og som jeg er glad for at kunne handle ud fra , var , at det britiske oksekd , der blev eksporteret under DBES-ordningen , var lige s sikkert som alt andet oksekd i Den Europiske Union .
Derefter fulgte flere forhandlinger .
Jeg mener , at de efterflgende forhandlinger og aftaleprotokollen , der blev vedtaget af alle involverede parter og eksperter , er en yderligere garanti til forbrugerne i Den Europiske Union - og ikke blot de franske forbrugere - om , at det britiske oksekd , der eksporteres under DBES-ordningen , er lige s sikkert som alt andet oksekd i Den Europiske Union .
Det var ogs en vigtig velse .
<P>
Hvad angr sprgsmlet om , hvorvidt der var en forsinkelse , eller om sagen kommer senere for retten end ellers , s skal der normalt svares p Kommissionens bningsskrivelse inden for to mneder .
I dette tilflde blev svartiden skret ned til to uger , hvilket efterflgende blev forlnget med en uge efter anmodning fra de franske myndigheder
<P>
Der gives normalt ogs to mneder til at besvare den begrundede udtalelse , der udsendes to mneder efter bningsskrivelsen .
Disse frister er skret ned i Kommissionens sagsbehandling .
Vi har derfor p mange mder indhentet det forsmte , sledes at sagsbehandlingen ikke er forsinket i forhold til de normale procedurer .
Jeg mener sledes , at vi ikke blot valgte den rette fremgangsmde med efterflgende gode resultater , men ogs at det ikke har resulteret i forsinkelser .
<P>
Hr . Stevenson sprger ogs til Tysklands holdning .
S vidt jeg ved , behandler det tyske parlament sagen den 17. december .
Der er al mulig grund til at tro , at det tyske parlament ogs beslutter at hve det tyske embargo .
<P>
Jeg vil nu vende mig mod nogle af sprgsmlene fra fru Roth-Behrendt og hr . Graefe zu Baringdorf specielt med hensyn til de prver , der skal foretages .
De vil huske , at det ogs var et af de sprgsml , der blev rejst af de franske myndigheder , og som blev behandlet i aftaleprotokollen . Jeg sagde under min hring i september , at jeg agtede at indfre et EU-prvningssystem for BSE for at faststte infektivitetsniveauet i de forskellige medlemsstater .
Det agter jeg stadig at gre .
Der er gjort fremskridt .
Der er nedsat en arbejdsgruppe i mit generaldirektorat , der samarbejder med medlemsstaterne , og som skal finde frem til de ndvendige procedurer for at f indfrt dette system .
Det agter jeg at arbejde videre med .
<P>
Hr . Graefe zu Baringdorf og flere andre nvnte ogs ndvendigheden af at indfre obligatoriske mrkningssystemer .
Det vil blive diskuteret senere i aften .
P nuvrende tidspunkt vil jeg blot sige , at mrkning handler om forbrugeroplysning og forbrugervalg .
Det er ikke et folkesundhedssprgsml .
Vi skal fokusere p sagens folkesundhedsaspekt .
Derfor mener jeg , at prvningsdelen er vigtig , og at den skal adskilles fra mrkningsdelen .
<P>
Andre har stillet sprgsml vedrrende de faktiske procedurer i Domstolen , hvor hurtigt de kan starte , og hvornr vi kan forvente en afgrelse .
Ligesom alle andre retssystemer overalt i verden har ogs EF-Domstolen sin egen hastighed , fordi det er helt afgrende , at alle parter formulerer skriftlige indlg .
Retstvister ved De Europiske Fllesskabers Domstol er ikke kun en sag mellem de umiddelbare parter - i dette tilflde Kommissionen og Frankrig - idet ogs andre medlemsstater kan intervenere i sdanne retstvister , f.eks. Det Forenede Kongerige .
Konsekvensen heraf er , at der skal udarbejdes flere dokumenter , hvor medlemsstaterne gr rede for deres standpunkter .
Alt skal indgives til Domstolen , og det skal oversttes .
Det tager alt sammen tid .
<P>
Der er blevet spurgt , om der findes en hurtig lovgivningsprocedure , som kan anvendes i dette tilflde .
Der findes en procedure for midlertidige foranstaltninger , og kriterierne for anvendelse af midlertidige foranstaltninger er ret strenge og snvre .
<P>
Jeg har nu bedt Kommissionens juridiske tjeneste om at undersge , om netop denne sag falder inden for disse snvre kriterier .
Jeg tror , det bliver en hrd kamp , men jeg agter ikke desto mindre at sge vejledning , og hvis jeg fr at vide , at det er en passende fremgangsmde , vil jeg benytte den .
Hvis embargoen oppebres , og sagen starter nste uge , s skal sagen naturligvis i gang , fr vi kan ivrkstte midlertidige foranstaltninger .
Det kan ogs blive ndvendigt for mig og Den Juridiske Tjeneste at finde et passende svar , der tager hensyn til de franske myndigheders svar p den begrundede udtalelse , som man blev enige om at sende i gr , fordi det i det vsentlige er et juridisk dokument , der faststter retsstillingen , og jeg forventer , at svaret skal vre p lignende betingelser .
Der kan ikke trffes nogen endelig afgrelse i sprgsmlet om midlertidige foranstaltninger , fr disse papirer er indsendt .
<P>
Der findes n anden og meget sjlden procedure , nemlig den fremskyndede procedure .
Jeg har undersgt , om denne procedure kan finde anvendelse .
Det er en procedure , der giver Kommissionen mulighed for at plgge Domstolen at fremskynde sagsbehandlingen .
Her skal visse kriterier ogs vre opfyldt .
Kommissionen skal f.eks. ogs opgive retten til at indgive visse dokumenter p afgrende tidspunkter under sagen .
Jeg er ndt til at vurdere , om det er umagen vrd at prve p at komme ind under disse kriterier , og om det giver en god balance at sge om en fremskyndet mundtlig procedure , eller om det er bedre at f alle argumenter fremlagt p skrift for Domstolen .
Det er en vurdering , som jeg vil foretage , nr jeg har lst svaret p den begrundede udtalelse , der er sendt til de franske myndigheder .
Fler jeg imidlertid , at det er en passende fremgangsmde , agter jeg at flge den .
<P>
Jeg vil lige vende tilbage til sprgsmlet om tvungen mrkning og sporing , som et af medlemmerne nvnte tidligere .
DBES-ordningen giver mulighed for at spore produkternes oprindelse .
Den indeholder derfor ogs bestemmelser om mrkning .
Ordningen var ikke blottet for dette krav , og derfor vil det vre vildledende at g ind i denne forhandling med udgangspunkt i , at DBES ikke tog hensyn hertil . Det vil vre uretfrdigt over for bde de videnskabsfolk , der har fastlagt de bestemmelser , der skal sikre , at eksporten af britisk oksekd er sund og sikker , samt over for Kommissionen og dens hidtidige fremgangsmde .
Denne ordning indeholder bestemmelser om sporing og derfor ogs om en form for mrkning .
<P>
Flere talere har ogs spurgt til udviklingen i et agentur for levnedsmiddelsikkerhed og hvidbogen om levnedsmiddelsikkerhed .
Jeg er enig med de medlemmer , der hvder , at det nok er fremtiden i sdanne sprgsml .
Jeg tror , at de fleste af jer vil give mig ret i , at det er meget utilfredsstillende med en situation , hvor videnskabsfolk er uenige i s vigtige sprgsml som levnedsmiddelsikkerhed .
Det er utilfredsstillende bde med hensyn til folkesundheden , men ogs med hensyn til forbrugernes tillid .
Det er p alle mder en unsket situation .
<P>
Fra denne Kommissions begyndelse vil De huske , at formand Prodi fandt dette emne srdeles vigtigt .
Han opstillede det som en klar prioritet , inden nogen af os andre blev taget i ed .
Han bad mig om at beskftige mig med dette omrde , og det har vi arbejdet med i mit generaldirektorat siden da .
Der er lavet et udkast til hvidbogen , som er sendt i samrd p tvrs af Kommissionens tjenestegrene , og nu skal det snart prsenteres for mine kolleger i kollegiet af kommissrer .
Det sker formentlig den 12. januar .
Denne hvidbog omhandler mange af de sprgsml , jeg har taget op her og i Miljudvalget ved en rkke lejligheder . Men den indeholder ogs et kapitel om oprettelse af en myndighed for levnedsmiddelsikkerhed .
<P>
I forbindelse med oprettelsen af en myndighed for levnedsmiddelsikkerhed finder jeg det ndvendigt med en fastlggelse af dens kompetenceomrder .
Den skal naturligvis have kompetence inden for risikovurdering , og til det forml skal de ansatte videnskabsfolk ikke kun henholde sig til deres egne meninger og vejledninger , men ogs have mulighed for at samarbejde med videnskabsfolk i medlemsstaterne . Et sdant agentur - agentur , myndighed eller hvad man nu nsker at kalde det - skal ikke blot vre uafhngigt , men ogs have mulighed for at samarbejde med videnskabsfolk i medlemsstaterne .
Det skal ikke udformes p en sdan mde , at dets arbejde tager form som en rkke diktater fra Bruxelles om , hvad der er en passende fremgangsmde .
<P>
Et sdant agentur vil ikke have medlemsstaternes og forbrugernes tillid , medmindre der er en hj grad af samrd mellem videnskabsfolk i Den Europiske Union .
Men nr en sdan samrdsproces har fundet sted , og videnskabsfolkene i medlemsstaterne og agenturet er net til enighed om en passende fremgangsmde i en given situation - specielt med hensyn til en levnedsmiddeltrussel - skal agenturets udtalelse have lov at st uanfgtet , og den skal respekteres og flges .
Nr der har vret en samrdsproces , skulle det ikke vre ndvendigt at gre indsigelser .
Det er under sdanne vilkr , at dette agenturs autoritet skal opbygges i Den Europiske Union , og ud over at vre en god autoritet inden for sikkerhed og folkesundhed skal det ogs styrke forbrugernes tillid , hvilket jeg finder altafgrende og et vigtigt fundament at bygge videre p .
<P>
Jeg vil ganske kort vende tilbage til det andet emne , vi talte om for et jeblik siden - retterne .
Med retsprocedurernes hierarkiske opbygning kan man ikke et jeblik forestille sig , at en appeldomstol i en af medlemsstaterne vil anmode EF-Domstolen i Luxembourg om at afgre et sprgsml i henhold til artikel 177 for derefter at sige , at de ikke vil flge Domstolens afgrelse .
Det er utnkeligt .
En sdan situation findes ikke i den videnskabelige verden .
<P>
Her er tale om to ekspertiseomrder .
Det ene er mere statisk , eller undersgelsen er af mere statiske kendsgerninger , det vil sige lovgivningen , retsprocessen .
Det andet er en undersgelse af en situation under udvikling .
Analogien er ikke srlig prcis , men den er ikke desto mindre vrdifuld , i den betydning , at under forhold , hvor det er ndvendigt med en ekspertvurdering inden for jura eller videnskab , skal vi i sidste ende have en autoritativ indflydelse p sagen , og det regner jeg med , at vi vil f med oprettelse af en sdan myndighed for levnedsmiddelsikkerhed .
<P>
Jeg finder det opmuntrende , at s mange af jer udtaler jer om dette emne her i eftermiddag og giver udtryk for , at i ogs mener , at det er den rigtige vej fremad .
<P>
Jeg er ved flere lejligheder blevet spurgt om strukturen af dette agentur .
Jeg vil ikke g i detaljer i dag , men jeg vil blot sige , at jeg er opmrksom p , at mange er jer er bekymrede over forholdet mellem uafhngighed p den ene side og oplysningspligt p den anden .
En sdan myndighed skal naturligvis have en vis oplysningspligt vedrrende den politiske proces over for de af os , der deltager i lovgivningen gennem den flles beslutningstagning , idet vi trods alt str til regnskab over for befolkningen , hvilket videnskabsfolkene ikke gr .
<P>
Risikovurderingen skal foretages af kvalificerede eksperter p omrdet - det vil sige af videnskabsfolkene .
De skal vre uafhngige .
Nr de har foretaget deres risikovurdering , skal de indsende den til Kommissionen , nr det er Kommissionen , der skal indlede lovgivningen .
Derefter diskuteres vurderingen i den flles beslutningsprocedure med Europa-Parlamentet og Rdet .
P den mde er det vores ansvar at indlede og vedtage love , der afspejler videnskabsfolkenes vurdering .
<P>
Til slut vil jeg sige , at jeg finder det ndvendigt med et samspil og et forhold mellem videnskabsfolkene og lovgiverne samt mellem risikovurderingen og risikoforvaltningen , s man er helt sikker p , at lovgiverne forstr videnskabsfolkene , og s videnskabsfolkene er trygge ved , at lovgiverne udformer lovene , s der tages hensyn til deres risikovurdering .
<P>
Jeg tror , at det omhandlede alle de stillede sprgsml , og jeg hber , at jeg har besvaret dem alle p tilfredsstillende vis .
<SPEAKER ID=183 NAME="Formanden">
Tak for Deres redegrelse , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<CHAPTER ID=10>
Sprgetid ( Rdet )
<SPEAKER ID=184 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er sprgetid til Rdet ( B5-0036 / 1999 ) .
<P>
Jeg giver ordet til hr . Graefe zu Baringdorf , som har en bemrkning til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=185 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf">
Hr. formand , vi udstter forhandlingen om mrkning af oksekd til sent i aften .
Jeg vil gerne have hr . Byrnes tilsagn om , at han s ogs er til stede .
<SPEAKER ID=186 NAME="Formanden">
Lad os sprge kommissren , om han kan forpligte sig til at vre til stede i lbet af forhandlingen i aften .
<P>
( Kommissren svarer bekrftende ) .
<P>
Jeg giver ordet til fru Jackson , som har en bemrkning til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=187 LANGUAGE="EN" NAME="Jackson">
Hr. formand , dette er en bemrkning til forretningsordenen .
Den hnger sammen med Graefe zu Baringdorfs bemrkning .
Kan vi f en forsikring om , at Rdet vil vre til stede kl .
21.00 og deltage i forhandlingen om betnkningen af Papayannakis ?
Vi psknner i hj grad det finske formandskabs store bestrbelser p at arbejde tt sammen med Parlamentet .
Vi ser derfor gerne , at Rdet er til stede kl . 21.00 , s det kan forklare , hvad der skete p Rdets ( landbrug ) mde i aftes om det emne , som betnkningen af Papayannakis bygger p .
Vil Rdet venligst give os et sdant lfte nu af hensyn til den gennemsigtighed , som Finland utvivlsomt nsker at gre til kendemrket for dets formandskab ?
<SPEAKER ID=188 NAME="Formanden">
Jeg giver ordet til hr . MacCormick , som ogs har en bemrkning til forretningsordenen , og s hber jeg , det bliver den sidste .
<SPEAKER ID=189 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick">
Hr. formand , jeg lyttede med interesse til fru Jacksons indlg .
Jeg har hrt , at forhandlingen om andenbehandlingen af direktivet om forsinket betaling ogs skal finde sted kl . 21.00. Tidsplanen er ungtelig get helt i oplsning .
Mange af os har andre forpligtelser , som vi skal forsge at overholde i aften .
Vil formanden venligst afsige en autoritativ kendelse om planlgningen af begivenhederne senere i dag ?
<SPEAKER ID=190 NAME="Formanden">
Fru Siimes har lyttet opmrksomt til Deres indlg og Deres nsker om at kunne regne med Rdets formandskab .
<P>
Hr . MacCormick , kunne De gentage Deres udvidede bemrkning til forretningsordenen ?
<SPEAKER ID=191 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick">
Skal jeg forst det sledes , at De enten ikke vil eller ikke kan give os en tidsplan for i aften ?
<SPEAKER ID=192 NAME="Formanden">
Som De ved , er nste punkt p dagsordenen sprgetid til Rdet , og kl . 21.00 genoptages mdet , og s vil de emner , De stiller sprgsml til , blive meddelt .
Hvis De kommer kl . 21.00 , vil De f mulighed for at deltage i dette dagsordenspunkt .
<P>
Jeg giver ordet til fru Jackson .
<SPEAKER ID=193 LANGUAGE="EN" NAME="Jackson">
Hr. formand , jeg har en bemrkning til forretningsordenen . Vi vil meget gerne have Dem til at sprge det finske formandskab - der sidder derovre - om det kan vre til stede kl .
21.00 i aften for at hjlpe os med forhandlingen om betnkningen af Papayannakis . Rdet og kun Rdet kan oplyse os om baggrunden for det , der skete i aftes i Rdet ( landbrug ) .
Vil De venligst for at forsvare parlamentsmedlemmernes interesser stille dette sprgsml til Rdet ?
<SPEAKER ID=194 LANGUAGE="DE" NAME="Langen">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne melde mig til forretningsordenen og tilskynde til , at Prsidiet overvejer at udstte den vigtige debat om konkurrencepolitikken - fire forbundne betnkninger - til tirsdag p januarmdet , den debat , som oprindeligt var fastsat til onsdag morgen , s blev udskudt til onsdag eftermiddag og nu skal udskydes til sent i aften .
Jeg anmoder Prsidiet om at prve forslaget , sledes at vi kan afvikle de andre punkter inden kl . 24.00 i henhold til reglerne .
Det ville vre et forslag , som formanden kan prve .
<SPEAKER ID=195 NAME="Formanden">
Hr . Langen , dagsordenen er fastlagt .
Kl . 21.00 genoptager vi mdet , som begynder med forhandling under t .
Nu vil jeg gentage det sprgsml , som nogle medlemmer stiller til fru Siimes : Om De kan vre til stede kl . 21.00 for at kunne informere og sikre s stor gennemsigtighed som muligt over for Parlamentet .
<P>
Hvis De nsker at besvare medlemmerne , fru Siimes , giver jeg Dem ordet .
<SPEAKER ID=196 NAME="Siimes">
Hr. formand , fordi Rdet ikke har modtaget anmodning om dette anliggende , er omrdets minister ikke til stede , og selv er jeg forhindret i at komme her kl . 21.00 .
<SPEAKER ID=197 NAME="Formanden">
Mine damer og herrer , De har hrt det samme som jeg vedrrende de muligheder , Rdet har .
Under alle omstndigheder er kl. ni om aftenen jo et tidspunkt , hvor man falder til ro , og med tanke p julens nd kan De nok afholde denne forhandling , selvom fru Siimes ikke er til stede .
<P>
Og hvis De venligst tillader det , begynder vi nu sprgetiden til Rdet , hvor fru Siimes i hvert fald er til stede med sine gode evner til at besvare sprgsml .
<SPEAKER ID=198 NAME="Ioannis Marinos">
Sprgsml nr . 1 af ( H-0668 / 99 ) :
<P>
Om : konomiske flygtninge i EU I lbet af de senere r har EU modtaget tusindvis af konomiske flygtninge fra Central- og steuropa . Disse mennesker kan lgges til den strm af flygtninge fra Tyrkiet og andre mellemstlige eller asiatiske lande , som i revis har sgt tilflugt i EU .
Denne udvikling skaber omfattende arbejdslshedsproblemer i EU-landene og belaster de allerede overbebyrdede sociale sikringsordninger yderligere , hvilket isr glder de medlemsstater ( ssom f.eks. Grkenland ) , som grnser op til lande , som for nylig har besluttet sig til at indfre en liberal konomi og befinder sig i alvorlig krise med enorme hre af arbejdslse .
<P>
Kan Rdet oplyse , om det har rejst disse sprgsml som led i EU = s kontakter med de lande , som har ytret nske om at tiltrde Unionen , og hvilke foranstaltninger agter Rdet at foresl med henblik p at begrnse denne ukontrollable tilstrmning af konomiske flygtninge til EU , som har klare konomiske og sociale bivirkninger ( f.eks. gelse af kriminaliteten ) for medlemslandene ?
<SPEAKER ID=199 NAME="Siimes">
Hr. formand , forudstningerne for indrejse og ophold i medlemsstaternes omrde for ansgerlandenes borgere er hovedsageligt fastsat ved indvandrerlovgivningen og -procedurer for medlemslandene vedrrende borgere fra tredjelande .
De relevante instrumenter , som Rdet godkendte fr ikrafttrdelsen af Amsterdam-traktaten i rammerne af den indgede aftale , afsnit VI , om Den Europiske Union , udgr den frste fase af harmoniseringen af indvandrerlovgivningen og -procedurerne .
Yderligere harmonisering gennemfres i medfr af traktaten om oprettelse af Det Europiske Fllesskab , afsnit IV , sdan som det lyder ndret ved Amsterdam-traktaten .
P denne baggrund er samarbejdet med ansgerlandene vigtigt , s kontrol af indvandring samt det , at den svarer til medlemsstaternes krav til indvandring , sikres .
<P>
I Rdet udfres dette arbejde p to mder .
P den ene side er det altid konsekvent blevet indskrpet medlemsstaterne , at de skal tilpasse deres lovgivning og procedurer i overensstemmelse med EU-regelst for asylsager , indvandringssager og grnseovervgning og ligeledes i overensstemmelse med Schengen-reglerne , som efter ikrafttrdelse af Amsterdam-traktaten er blevet en del af Den Europiske Unions reglement .
Rdet meddelte ansgerlandene sagen med en fortegnelse over omrdets EU-bestemmelser allerede i maj 1998 .
Gennemfrelsen af bestemmelserne frer bl.a. til en mere effektiv grnsekontrol og en reduktion af den ulovlige indvandring fra ansgerlandenes medborgere og medborgere fra tredjelande , som anvender disse lande som transitland .
Rdet vil have , at man ikke m ikke glemme , at i forbindelse med partnerskabsaftalen indget med hvert ansgerland blev ansgerlandets specielle behov vedrrende omrdets lovgivning og procedurer samt de mlstninger , som hvert land skal opn , kortlagt .
Ud over de regelmssige kontakter i forbindelse med udvidelsen flger Rdet situationen i ansgerlandene i arbejdsgruppen vedrrende flles vurdering , som ved flles udarbejdelse blev etableret i Rdet den 29. juni 1998 .
P den anden side deltager medlemsstaterne tt i arbejde i CIREFI . CIREFI er en arbejdsgruppe i Rdet , hvor medlemsstaterne udveksler de seneste oplysninger om ulovlig indvandring og indvandrerruter enten rutinemssigt eller p ad hoc-basis .
Denne deltagelse har for sin del betydet fremgang for forstelse for virkninger af den ulovlige indvandring og behovet for samarbejde for at bekmpe den .
<SPEAKER ID=200 LANGUAGE="EL" NAME="Marinos">
Jeg vil gerne takke reprsentanten for Rdet for hendes svar p mit sprgsml , men jeg er bange for , at jeg ikke helt har forstet hendes tilgang til sprgsmlet .
Jeg synes ikke , at de konomiske og sociale flger bliver vurderet eller opfattet serist , i det mindste ikke i de forhandlinger , der er foreget indtil nu - jeg er ny i Parlamentet . Jeg tnker p de flger , som den illegale indvandring eller den virkelige indvandring , selv med legal procedure , har p den nutidige strm af illegale indvandrere og den forestende strm fra lande , som vil vre inden for Fllesskabet efter udvidelsen af EU .
Tillad mig at anfre et eksempel , som jeg kender godt til , fra mit eget land : I Grkenland , som har en befolkning p 10 millioner , findes der allerede halvanden million indvandrere , konomiske flygtninge eller andre former for flygtninge . Det betyder , at landets arbejdsstyrke er blevet 20 % strre .
Det skaber voldsomme problemer , bde konomiske , sociale og med hensyn til kriminalitet , og tnk s p , hvad der kommer til at ske , nr ogs Tyrkiet bliver optaget i EU .
Det er et land , hvor der findes mindst 20 millioner arbejdslse , som vil invadere Europa .
P den foranledning vil jeg gerne sprge , om der findes nogle undersgelser om dette fra Rdets og Kommissionens side .
<SPEAKER ID=201 LANGUAGE="FI" NAME="Siimes">
Hr. formand , Rdet er selvflgelig fuldt ud klar over , at vi i Europa i forhold til medlemsstaterne skal kmpe for svel forbedring af beskftigelsen som sikring af , at de europiske systemer for social sikkerhed kan bevares .
t vigtigt aspekt her er , at vi effektivt bekmper sort arbejde , som delvis neutraliserer eller reducerer virkningen af de anstrengelser , som sigter efter en forbedring af beskftigelsen .
Desuden vil jeg ogs minde om , at de regler , som i jeblikket hndhves vedrrende indvandring af ansgerlandes eller tredjelandes medborgere i medlemsstaterne i Den Europiske Union , klart hrer hjemme p det nationale plan under de dertil udnvnte myndigheders befjelser .
Ligeledes sorterer navnlig grnseovervgning og grnsepoliti i de lande , som har flles grnser med tredjelande , udelukkende under medlemsstaternes befjelser .
<SPEAKER ID=202 LANGUAGE="EN" NAME="Martin, David W">
Er Rdet enig i , at men bedst dmmer op for strmmen af konomiske flygtninge ved at forbedre de konomiske betingelser i vrtslandet ?
Med andre ord , hvis udvidelsen fungerer , og hvis Agenda 2000 forbedrer den konomiske situation i de Central- og steuropiske lande , vil det i sig selv begrnse strmmen af konomiske flygtninge fra disse lande til de eksisterende medlemsstater i Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=203 LANGUAGE="FI" NAME="Siimes">
Hr. formand , det er netop sdan , Rdet tnker .
Allerede nu udgr forskellige samarbejdsprogrammer med de lande , som sger medlemskab i Den Europiske Union , en vigtig del af Den Europiske Unions udvidelse , og udgangspunktet er netop en forbedring af nationalkonomier og ad den vej ogs en etablering af beskftigelsesmuligheder i netop de omrder , s folk ikke skal emigrere p grund af konomiske vilkr .
<SPEAKER ID=204 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Fru formand for Rdet , fler De ikke den mindste tvivl i denne anledning ?
Vi m dog ud over de argumenter , som min kollega , David Martin , netop har fremfrt , konstatere , at en forbudspolitik p dette felt vil vre medvirkende rsag til tilstrmning af og ulovlig handel med arbejdskraft , hvilket nsten uundgeligt frer til kriminalitet .
<SPEAKER ID=205 LANGUAGE="FI" NAME="Siimes">
Hr. formand , der er to slags indvandring : indvandring , som sker lovligt efter hvert lands bestemmelser og p den anden side indvandring , som sker ulovligt .
I Den Europiske Unions omrde forholder vi os slet ikke negativt til den lovlige indvandring , men problemet er navnlig det , at der forekommer ulovlig indvandring og endda menneskesmugling fra tredjelande , og der er grund til at gribe ind over for disse problemer , men der har jo ikke vret bestrbelser p at vanskeliggre den lovlige indvandring .
<SPEAKER ID=206 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=207 NAME="Monica Frassoni">
Sprgsml nr . 2 af ( H-0671 / 99 ) :
<P>
Om : Overensstemmelse med fllesskabspolitikkerne og adgang til Den Europiske Investeringsbanks ( EIB ' s ) oplysninger I marts 1998 bevilgede Den Europiske Investeringsbank et belb p ca . 60 milliarder til aktieselskabet Gardaland med henblik p udvidelse af forlystelsesparken af samme navn .
Der kan stilles sprgsmlstegn ved det hensigtsmssige i at tildele en sdan bevilling til et selskab , der rder over betydelige aktiver og er beliggende i en konomisk velfungerende region , som er af ganske srlig vrdi og har stor miljmssig betydning .
Ved en foresprgsel til Investeringsbanken om arten af de investeringer , som Gardaland havde planlagt , afslog den at udlevere de relevante dokumenter med den begrundelse , at bankens forbindelser med dens kunder var af fortrolig art .
<P>
Kan Rdet under henvisning til forbindelserne mellem KOFIN-Rdet og EIB ' s Styrelsesrd oplyse , om det agter at trffe foranstaltninger , der skal lette adgangen til EIB ' s afgrelser og gre dem mere gennemskuelige , navnlig nr disse afgrelser har stor indflydelse p en regions udvikling , og om det ikke mener , at EIB ' s virksomhed br gres mere effektiv gennem indfrelse af finansielle forvaltnings- og regnskabsprocedurer , som sikrer fuld hensyntagen til miljomkostningerne ?
<SPEAKER ID=208 LANGUAGE="FI" NAME="Siimes">
Hr. formand , Gardaland-projektet godkendt af Styrelsesrdet i Den Europiske Investeringsbank i december 1997 har allerede tidligere vret fremlagt i Parlamentet ved Kommissionens mundtlige sprgerunde .
I de rammer er begrundelser og fordele allerede detaljeret gennemget .
I denne forbindelse er der benbart grund til at sige , at miljhensyn er en vigtig grundlggende forudstning ved alle projekter , som Den Europiske Investeringsbank vurderer og udarbejder , for at projektet kan godkendes , som det ogs er sket ved Gardaland-projektet .
Hvad s angr benheden i nvnte Gardaland-projekt , er det lige som ved andre dokumenter , som hndteres i Fllesskabets omrde , i denne sag vsentligst at huske , at EIB vitterlig er en bank .
Derfor er dens dokumenter ikke offentlige p samme mde som dokumenter udarbejdet af Rdets lovgivningsforberedende organer .
For at bevare den generelle plidelighed kan EIB ikke udlevere offentligheden oplysninger om dokumenter og oplysninger , som den er i besiddelse af , for den dels vedkommende , der drejer sig om lnerne eller andre , som er med i udarbejdelse eller realisering af pgldende banks projekter , uden klart samtykke fra disse .
<P>
Der er ogs grund til at huske , at selvom ministrene , som medlemsstaterne har udnvnt som medlemmer af EIB ' s Styrelsesrd , normalt er de samme som ministrene , som deltager ved mdet i KOFIN-Rdet , har KOFIN-Rdet som sdan ikke befjelse til at rdgive Den Europiske Investeringsbank i dens udlnspolitik eller dertilhrende informationspolitik .
Styrelsesrdet har den 26. marts 1997 godkendt reglerne for aktindsigt , som er offentliggjort den 9. august 1997 i De Europiske Fllesskabers Tidende nr . C 243 , side 13 .
Den Europiske Investeringsbank gennemfrer sledes offentlighed i forvaltning efter disse regler , selvom mlet normalt br vre maksimering af principperne for informationsudveksling og transparens s vidt , som det er muligt uden at rbe forretningshemmeligheder .
Hvis Fllesskabet til gengld giver Den Europiske Investeringsbank en garanti for Fllesskabets budget med henblik p visse lneforanstaltninger , f.eks. til udln til projekter i tredjelande , har Rdet fastsat , at EIB herved skal give en rlig redegrelse om foranstaltninger , som er gennemfrt ved hjlp af lnene med EIB-garanti , bde til Europa-Parlamentet og til Rdet .
<SPEAKER ID=209 LANGUAGE="IT" NAME="Frassoni">
Fru formand for Rdet , hvis det , De siger , er sandt , har vi vret srligt uheldige , for selvom vi har bedt om disse miljmssige vurderinger , har vi ikke fet noget svar , da vi har fet at vide , at der er tale om fortrolige oplysninger .
Det er derfor tydeligt , at der er noget i det , De fortller os , som ikke stemmer .
Vi bad ikke om at f oplyst rsagerne til , at EIB har bevilget finansieringen , vi spurgte bare , hvilke generelle kriterier der l til grund for denne , og p baggrund af hvilke vurderinger man har godkendt projektet - som i vrigt vedrrer et af de rigeste omrder i Italien , der desuden har en fin miljbalance - og bevilget finansieringen .
De siger , at disse vurderinger er offentlige , men iflge EIB er det ikke tilfldet .
Der er sledes en lille uoverensstemmelse mellem Deres pstande og virkeligheden .
<SPEAKER ID=210 LANGUAGE="FI" NAME="Siimes">
Hr. formand , som Rdet i sit svar sagde , er Den Europiske Investeringsbank en bank , og derfor kan den ikke fungere efter samme offentlighedsregler som de lovgivende institutioner i Den Europiske Union .
Beslutninger om ln indeholder mange informationer , som er forretningshemmeligheder , og som jeg i mit svar konstaterede , kan de kun oplyses til uvedkommende , hvis der foreligger et klart samtykke fra modparten .
Hvad angr Den Europiske Investeringsbank , er sagen vedrrende Gardaland-projektet allerede tidligere behandlet i Parlamentet ved Kommissionens mundtlige sprgetime , og der er efter de oplysninger , Rdet er i besiddelse af , fremlagt detaljerede begrundelser og fordele vedrrende projektet , og derfor tager jeg dem ikke op igen .
<SPEAKER ID=211 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=212 NAME="William Francis Newton Dunn">
Sprgsml nr . 3 af ( H-0673 / 99 ) :
<P>
Om : Indfrelse af gennemsigtighed i Ministerrdet Hvad er den seneste udvikling i den sag , som svenske journalister indbragte for Domstolen , om uoverensstemmelsen mellem den udemokratiske dokumenthemmelighed i Rdet og den offentlige indsigt i alle dokumenter , som pkrves i medfr af den fortrinlige 200 r gamle svenske lov om retten til oplysning ?
<SPEAKER ID=213 NAME="Siimes">
Hr. formand , domstolen ved den frste retsinstans afviste ved dom af 17. juni 1998 i sag nr . 174 / 95 Rdets beslutning af 6. juli 1995 , efter hvilken sagsgeren ikke havde ret til at f udleveret visse dokumenter vedrrende Europol i medfr af Rdets afgrelse 93 / 731 / EF om offentlig indsigt i alle Rdets dokumenter .
Rdet omvurderede sin egen afgrelse p basis af denne dom og konstaterede i den nye afgrelse meddelt til sagsgeren den 30. juli 1998 , at det kan udlevere de pgldende dokumenter bortset fra t .
P grund af denne nye afgrelse blev der ikke rejst anklage mod Rdet , og sagen kan sledes betragtes som afsluttet .
Iflge traktaten om oprettelse af Det Europiske Fllesskab , artikel 255 , skal Rdet under proceduren med flles beslutningstagning stadfste generelle principper og begrnsninger med hensyn til offentlig indsigt i dokumenter sammen med Europa-Parlamentet med henblik p hensyntagen til offentlig eller privat fordel to r efter ikrafttrdelsen af Amsterdam-traktaten .
Iflge de oplysninger , der er til rdighed , har Kommissionen til hensigt at fremstte et forslag til Rdet i januar 2000 i henhold til bestemmelsen i oprettelsestraktaten .
<SPEAKER ID=214 LANGUAGE="EN" NAME="Newton Dunn">
Jeg er sikker p , at formanden for Rdet har bemrket , at fem af de frste 16 sprgsml - det foregende sprgsml fra Frassoni osv. alle handler om gennemsigtighed .
Da vi reprsenterer offentligheden - Europas befolkning - hber jeg , at Rdet bemrker , at der er et nske om gennemsigtighed i Rdet .
<P>
Mit sprgsml lyder sledes : Er det sandt , at Rdets beslutning om , hvilke dokumenter der skal frigives til offentligheden , og hvilke der skal hemmeligholdes , trffes ved en flertalsafgrelse i et udvalg bestende af de 15 pressesekretrer fra de nationale reprsentationskontorer .
De sidder der uden at vre valgt og afgr , hvad der skal offentliggres , og hvad der ikke skal offentliggres .
Kan det virkelig vre sandt ? Det er meget svrt at tro .
<SPEAKER ID=215 LANGUAGE="FI" NAME="Siimes">
Hr. formand , jeg konstaterer bare her kort , at Rdets arbejdsgruppe kan reprsentere Rdet .
Den er et legalt organ og tager selv sine beslutninger .
<SPEAKER ID=216 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Den sag , der henvises til her , den skaldte journalistsag , har stor principiel betydning .
Et af hovedpunkterne i sagen er , hvorvidt et medlemsland , i dette tilflde Sverige , har ret til at flge sin egen grundlov og offentliggre EU-dokumenter .
Jeg vil ppege , at Ministerrdet i sin anklage bestrider denne ret .
Nu er forslaget til forordning efter artikel 255 p vej .
Jeg har et udkast fra Kommissionen , som er meget bekymrende .
Kommissionen vil anvende artikel 255 til at indskrnke netop de nationale myndigheders ret til at offentliggre EU-dokumenter , som ikke er offentliggjort .
<P>
Mit sprgsml til Rdet er : Mener Rdet , at man med artikel 255 som grundlag kan begrnse medlemsstaternes ret til at offentliggre dokumenter i overensstemmelse med egen national lovgivning ?
<SPEAKER ID=217 NAME="Siimes">
) Hr. formand , som jeg i mit oprindelige svar konstaterede , har Kommissionen virkelig til hensigt at fremstte sit forslag om dette til Rdet i januar 2000 , og efter at forslaget er kommet tilbage fra Kommissionen , tager Rdet det under behandling og fastlgger sin egen holdning dertil .
Fordi forslaget ikke findes endnu , er Rdets holdning heller ikke fastlagt .
<SPEAKER ID=218 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , det ville frst og fremmest interessere mig , hvordan det egentlig ser ud med forholdet til Parlamentet .
Ser De en mulighed for , at Parlamentet kan f indsigt i alle dokumenter vedrrende COREPER og Rdet p intranettet ?
<SPEAKER ID=219 LANGUAGE="FI" NAME="Siimes">
Hr. formand , under det finske formandskab er der taget en beslutning om , at dagsordener til mder i COREPER skal vre til rdighed , og dette er et skridt i den retning , som sprgeren nsker .
<SPEAKER ID=220 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=221 NAME="Manuel Medina Ortega">
Sprgsml nr . 4 af ( H-0674 / 99 ) :
<P>
Om : Kontrol med lufttrafikken i Europa Hvilke foranstaltninger agter Rdet at trffe for at afhjlpe den kaotiske situation , som hersker i forbindelse med de europiske flyvekontroltjenester ?
<P>
Vil Rdet foresl , at der oprettes en flles flyvekontroltjeneste for hele Europa ?
<SPEAKER ID=222 NAME="Siimes">
Hr. formand , Rdet er vel vidende om gede forsinkelser i den europiske luftfart .
Dette blev debatteret i Rdet den 19. juli 1999 , og det blev besluttet at fremkomme med en resolution .
Rdet udtrykte sin bekymring med hensyn til de stadig voksende problemer vedrrende de forsinkede flyvninger og mente , at der er brug for foranstaltninger , s der kan findes en lsning p disse problemer og p den mde opfylde de europiske borgeres krav om bedre service .
Rdet anmodede Kommissionen om specielt at udarbejde en meddelelse om de seneste og igangvrende foranstaltninger , som der gres for at reducere forsinkelser i lufttrafikken og flaskehalse i Europa .
Behandlingen af problemet fortsatte ved mdet i Rdet den 6. oktober 1999 , og der blev besluttet , at ved det nste mde , som afholdes i december i Rdet , vil der blive frt en bred diskussion p baggrund af Kommissionen beretning , som netop nu er under udarbejdelse .
Rdet anmodede medlemsstaterne om fr dette med alle midler at tilstrbe , at de igangvrende forhandlinger om at tilknytte Fllesskabet til EUROCONTROL , Den Europiske Organisation for Luftfartssikkerhed , kan afsluttes p en positiv mde .
EUROCONTROL har en essentiel koordineringsopgave i administrationen af den europiske luftfart .
<P>
P mdet den 9. og 10. december 1999 frte Rdet en bred diskussion om Kommissionens meddelelse om administrationen af luftfarten kaldet Kommissionens meddelelse til Rdet og Europa-Parlamentet om sammenhngende europisk luftfart .
I meddelelsen analyseres situationen med forsinkede flyvninger , og der foresls gennemfrt nogle kortsigtede foranstaltninger , og der fremlgges tanker om , hvordan problemet kan behandles p langt sigt .
Rdet noterede sig med tilfredshed Kommissionens forslag til kortsigtede foranstaltninger , som er et forsg p at mildne den situation , de forsinkede flyvninger har medfrt i Europa .
Sagen drftes af EUROCONTROL og de europiske ministre , som er ansvarlige for civil luftfart , p et mde den 28. januar .
Desuden noterede Rdet Kommissionens lsningsmodel vedrrende en strre strukturndring af lufttrafikken , der gr ud p at skabe et sammenhngende europisk luftrum , og samtidig noterede det med tilfredshed Kommissionens tanker om at etablere en hjniveau arbejdsgruppe , som undersger sprgsml i relation til dette og fremlgger en redegrelse om den for Rdet i juni .
Derudover anmodede Rdet reprsentanternes stende komit om at undersge Kommissionens meddelelse og aftalte at vende tilbage til sagen ved nste mde .
<SPEAKER ID=223 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">
Mange tak for Deres svar , fru formand for Rdet .
Det er klart , at Rdet for indevrende overvejer dette sprgsml , som bekymrer alle de europiske borgere .
Det , jeg har gjort som parlamentariker , er at stille Dem et sprgsml , som svarer p mine vlgeres bekymringer .
<P>
Jeg kommer fra Spanien , som er et land , der afhnger meget af lufttrafikken , og i de sidste r har der i de spanske lufthavne , helt konkret i Barajas , Madrid og i Barcelona , vret de strste forsinkelser .
<P>
Ville det eventuelt vre muligt for Rdet at tildele den nuvrende spanske regering og lufthavnsmyndighederne en eller anden form for hastehjlp for at fjerne disse forfrdelige ulemper for vores borgere som flge af , at den spanske flyvekontroltjeneste fungerer s drligt ?
<SPEAKER ID=224 LANGUAGE="FI" NAME="Siimes">
Hr. formand , som jeg allerede tidligere sagde , har Rdet for sin del grebet ind over for problemet med forsinkelser i lufttrafikken og krvet , at Kommissionen skal agere med hensyn til sagen , og som jeg fortalte i mit svar , er tingene ogs her i lbet af efterret skredet fremad .
Flaskehalse og forsinkelser er i nogle dele af Europa strre end i andre . Det er selvflgelig meget beklageligt , og mske er den hurtigste mde at gribe ind i sagen p , at de nationale myndigheder redegr for , hvad der i det enkelte land kan gres for at afklare situationen .
<SPEAKER ID=225 NAME="Formanden">
Jeg hber , at de nationale myndigheder i Deres , hr . Medina , og mit flles hjemland bemrker sig dette rd , som Rdet giver .
<SPEAKER ID=226 LANGUAGE="PT" NAME="Casaca">
Hr. formand , ja , der er rigtigt , at der i det centrale Europa er timelange forsinkelser ; men i en fjernt beliggende region som Acorerne kan forsinkelserne dreje sig om dage og undertiden ogs om uger .
Det er , fordi der er en betydelig mangel p midler til kontrol af lufttrafikken , p infrastruktur i lufthavne og p flyvepladser i en fjerntliggende region som Acorerne .
<P>
Jeg vil gerne sprge Rdet , der med rette er bekymret angende situationen i det centrale Europa , om det ogs gr sig nogle tanker om de bekymringsvkkende forhold i regioner som Den Autonome Region Acorerne , der i jeblikket har mange alvorlige problemer , ikke mindst efter flyulykken forrige weekend .
<SPEAKER ID=227 LANGUAGE="FI" NAME="Siimes">
Hr. formand , det er sikkert rigtigt , at den slags problemer bliver tilspidset i fjerne , mindre regioner .
Hvis jeg nu skal tilfje noget til de tidligere svar , s kan jeg sige , at n af grundene til forsinkelser af flyvninger selvflgelig er , at i systemet i dag fr et luftfartj frst lov til afgang , efter at dets adgang til destinationens lufthavn er sikret .
Dette rgrer naturligvis de mennesker , som sidder i flyet eller i lufthavnen og venter p tilladelse til flyets afgang , men p den anden side er denne metode mere miljvenlig , end at flyene fr lov til at lette til tiden , men ikke vil kunne lande , nr de nr frem .
<SPEAKER ID=228 LANGUAGE="EN" NAME="Bowis">
Hr. formand , jeg vil gerne stille formanden for Rdet et andet sprgsml om flyvelederkontrol .
Jeg er klar over , at hun mske ikke er orienteret herom , s hvis hun ikke kender svaret , vil hun mske vre s venlig at sende mig et skriftligt svar , s vi kan offentliggre det til vores kolleger .
<P>
Det handler om en forordning , der om kort tid vil give luftfartsselskabernes piloter p mellem 60 og 65 mulighed for at flyve med godstransport overalt i Europa med n undtagelse .
Undtagelsen er Frankrig .
P grund af omfanget af det franske luftrum betyder det , at piloter over 60 i realiteten vil vre arbejdslse .
Vil formanden venligst fremlgge denne problemstilling for Rdet - specielt hendes franske kolleger - og vende tilbage med et skriftligt svar - medmindre hun er i stand til at svare i dag - om , hvorvidt der kan gres noget for at sikre disse ldre piloters beskftigelse .
<SPEAKER ID=229 NAME="Formanden">
Hr . Bowis , vi er ikke sikre p , om dette er et tillgssprgsml .
De har selv foreslet det .
Der er jo altid mulighed for en interessant brevudveksling mellem Rdet og medlemmerne . Men jeg giver ordet til formanden for Rdet .
<SPEAKER ID=230 LANGUAGE="FI" NAME="Siimes">
Hr. formand , dette er nok et af de sprgsml , som det er klogest at besvare skriftligt .
<SPEAKER ID=231 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=232 NAME="Laura Gonzlez lvarez">
Sprgsml nr . 5 af ( H-0678 / 99 ) :
<P>
Om : Folkeafstemning om selvbestemmelse i Vestsahara Den marokkanske indenrigsminister , Driss Basri , bekrftede den 3. november 1999 i El Aain , at folkeafstemningen om selvbestemmelse i Vestsahara , som er fastsat til den 31. juli 2000 " vil blive udsat 2-3 r " , fordi der er indgivet 71.420 klager over den forelbige liste over stemmeberettigede , der udarbejdes af FN med henblik p denne folkeafstemning .
FN har ikke anerkendt disse klagere som stemmeberettigede i den pgldende afstemning .
<P>
Hvad mener Rdet om de henholdende udtalelser fra den marokkanske indenrigsminister ?
<P>
Agter Rdet at rette henvendelse til de marokkanske myndigheder for at f dem til at holde op med at lgge hindringer i vejen for folkeafstemningen ?
<P>
Med hvilken holdning og hvilke politiske initiativer agter Rdet at bidrage til , at den af FN fastsatte dato for afholdelse af folkeafstemningen , den 31. juli 2000 , kan overholdes ?
<SPEAKER ID=233 NAME="Siimes">
Hr. formand , Rdet vil ikke kommentere en udtalelse fra Marokkos tidligere indenrigsminister fremsat i hans eget navn .
Med henblik p folkeafstemningen har Rdet dog lagt mrke til rapporten fra De Fornede Nationers Generalsekretr med en henvisning til en grundig overvejelse af flgerne af alle relaterede anliggender , ogs dem , som drejer sig om tidsplanen for folkeafstemningen .
FN ' s Generalsekretr sagde desuden , at han giver en realistisk vurdering af kommende foranstaltninger i en rapport , som han sender til FN ' s Sikkerhedsrd i december .
FN ' s Generalsekretr har givet instrukser til sin specialudsending om at fortstte med forhandlinger med parterne .
Hvad angr behandlingen af de 79.000 klager , kan FN ' s Generalsekretr ikke give njagtige oplysninger om tidsplan eller fremskaffelse af ekstra personale til at gennemfre behandlingen af klager .
Dette har ingen indvirkning p forpligtelsen underskrevet af alle parter om at overholde FN ' s fredsplan for Vestsahara .
Rdet har tilbudt sin hjlp til ambassadr Igleton , som er FN ' s Generalsekretrs specialudsending i Vestsahara , og Rdet er parat til at fremme fredelige lsninger baseret p en grundig vurdering af FN ' s nste rapport .
Alle parter br samarbejde i en atmosfre , som bygger p tillid , og afholde sig fra enhver foranstaltning , som kan bringe en sdan lsning af problemet i Vestsahara , der bygger p respekt for menneskerettighederne og demokratiet , i fare .
<SPEAKER ID=234 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Fru reprsentant for Rdet , vi har lyttet til Kofi Annans rapport om de seneste oplysninger om folkeafstemningen , og vi har deltaget i den 25. konference for europisk sttte fra de ikkestatslige organisationer til befolkningen i Vestsahara , der blev afholdt for f uger siden p De Kanariske er .
<P>
Den grundlggende beklagelse , man hrte dr , var , at Europa ikke involverer sig tilstrkkeligt i dette emne .
Det er rigtigt , at vi sttter fredsplanen , og det er rigtigt , at vi sender breve osv . , men Europa har et konkret ansvar , for Spanien , hvor jeg kommer fra , og andre lande er meget involveret i den nuvrende situation i Sahara .
<P>
Vi har lyttet til Abdelaziz , som igen har forklaret os , hvor uholdbar situation er for befolkningen fra Sahara i Tinduf-lejrene .
Det er en situation , hvor de gr sig store bestrbelser for at uddanne deres drenge og for at brdfde befolkningen , men som allerede har varet i mere end 20 r .
Folkeafstemningen skulle have vret afholdt i 1992 .
Det kan ikke vre rigtigt , at man nu , p grund af et krav fra Marokko p baggrund af 79.000 klager , prver at udstte det yderligere to r .
Man skal ikke give begge parter skylden .
Befolkningen i Vestsahara skaber ikke problemer for folkeafstemningen .
Det er Marokko , der skaber problemer for folkeafstemningen .
<P>
Vi beder om , at Europa skal involvere sig mere .
<SPEAKER ID=235 LANGUAGE="FI" NAME="Siimes">
Hr. formand , EU har ikke specielt taget del i behandling af sagen , men drfter alligevel midler til at pvirke fredsprocessen i Vestsahara til fremskridt p en konstruktiv mde .
Derudover har Rdet vret i kontakt med ambassadr Igleton for at diskutere EU ' s deltagelse i forberedelserne til folkeafstemningen og organiseringen af folkeafstemningen .
Ambassadr Igleton har selv anmodet om den form for deltagelse , og han har ogs appelleret til regeringerne i EU ' s medlemsstater om , at disse vil sende deres reprsentanter til omrdet .
Ved et mde med formandsstaten den 14. september bad ambassadr Igleton EU om at formidle et budskab til Marokko og Algeriet om , at det internationale fllesskab strber efter balance i Maghreb-regionen samt at forklare , at det er svrt at yde konomisk sttte uden en sdan balance .
Derudover fremkom formandsstaten med en erklring den 21. juni 1999 , og der blev gentaget , at EU sttter FN ' s fredsplan og foranstaltninger , som har tilknytning til disse .
<SPEAKER ID=236 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Siimes .
<SPEAKER ID=237 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=238 NAME="Alexandros Alavanos, overtaget af hr. Papayannakis">
Sprgsml nr . 6 af ( H-0679 / 99 ) :
<P>
Om : Gennemfrelse af en afgrelse fra Den Europiske Menneskerettighedsdomstol imod Tyrkiet I sidste mned anklagede De Faste Reprsentanter under Europardet i en beslutning Tyrkiet , fordi det ikke retter sig efter Menneskerettighedsdomstolens afgrelse i sagen om Titina Loizidou , idet det misligholder sin elementre , traktatmssige forpligtelse , som er indeholdt i artikel 46 i den europiske menneskerettighedskonvention , hvori det udtrykkeligt er fastlagt , at Domstolens afgrelser skal gennemfres .
Den hrdeste sanktion , der kan ivrksttes imod en stat , der har underskrevet konventionen og ngter at rette sig efter Domstolens afgrelser , er udsttelse eller indstilling af denne stats deltagelse i Europardets organer .
<P>
Indtil i dag har de tyrkiske hjtstende embedsmnd udtrykkeligt erklret , at de ikke vil gennemfre Menneskerettighedsdomstolens afgrelse .
Der kan sledes blive tale om , at EU-medlemsstaterne dels ekskluderer Tyrkiet af Europardet og dels tager landets kandidatur som ansgerland til EU op til fornyet drftelse .
Har Rdet gjort sig overvejelser i den retning ?
Vil Rdet inden et hvilket som helst andet forslag om godkendelse af Tyrkiets status som ansgerland krve , at Tyrkiet udtrykkeligt forpligter sig til at gennemfre Menneskerettighedsdomstolens afgrelse i Loizidou-sagen ?
<SPEAKER ID=239 NAME="Siimes">
Hr. formand , Rdet flger naturligvis nje menneskerettighedssituationen i Tyrkiet .
Sknt Rdet ikke vil blande sig i aktiviteter , som sorterer under en anden international organisation , flger den nje , om Tyrkiet overholder afgrelserne fra Den Europiske Menneskerettighedsdomstol .
Rdet er godt klar over , at i tilfldet Titina Loizidou mente Den Europiske Menneskerettighedsdomstol , at Tyrkiet krnkede den europiske menneskerettighedskonvention , da det gjorde sig skyldig i fratagelse af ejendomsret i det nordlige Cypern , og dmte Tyrkiet til at betale erstatninger .
Rdet er ogs klar over , at Tyrkiets frist til gennemfrelse af beslutningen udlb allerede i oktober 1998 , og at Tyrkiet endnu ikke har betalt de fastlagte erstatninger .
Rdet understreger , at alle EU ' s medlemsstater stemmer for en midlertidig resolution om sagen , som er godkendt af Europardets Ministerkomit den 6. oktober 1999 , og hvori det blev konstateret , at betalingsbetingelserne foreslet af den tyrkiske regering ikke kan betragtes som vrende i overensstemmelse med domstolsbeslutningens forpligtelser , og Tyrkiet blev kraftigt anmodet om at ndre sin holdning .
Teksten i den midlertidige resolution henviser ikke p nogen mde til de langsigtede pvirkninger , som det rede parlamentsmedlem nvner i sit sprgsml , punkt 2 .
<SPEAKER ID=240 LANGUAGE="EL" NAME="Papayannakis">
Fru formand for Rdet , jeg vil gerne takke mange gange for Deres svar .
Problemet er netop lige prcis det : Man har intet sagt om , hvad der vil ske , hvis Tyrkiet ikke retter sig efter sin forpligtelse til at give erstatning til fru Loizidou .
Men sprgsmlet , som jeg stillede til Dem - til Dem i Rdet - er flgende : Hvorledes har De , som Rd betragtet , til hensigt at reagere politisk p denne opfrsel ? For Tyrkiet har flere gange givet udtryk for , at det ikke vil rette sig efter afgrelsen .
Eftersom vi nu indleder et nyt forhold til Tyrkiet , burde man mske s ikke inden for dette forhold stille sprgsmlet - og det mener jeg , at vi br gre - om respekt for Menneskerettighedsdomstolens afgrelse ?
<SPEAKER ID=241 LANGUAGE="FI" NAME="Siimes">
Hr. formand , som jeg sagde , er Rdet ikke villig til direkte at involvere sig i andre internationale organers aktiviteter , men Rdet flger naturligvis udviklingen i denne sag efterhnden , som den skrider fremad , og s kan eventuelle flger overvejes .
Situationen i sagen i dag beskrev jeg tidligere i mit svar .
<SPEAKER ID=242 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=243 NAME="Mihail Papayannakis">
Sprgsml nr . 7 af ( H-0685 / 99 ) :
<P>
Om : Humanitr bistand til Serbien Har Rdet til hensigt at tage initiativ til , at der sendes humanitr bistand til den serbiske befolkning , nu da vinteren str for dren , navnlig fordi opretholdelsen af embargoen , som koordinatoren for stabilitetspagten , Bodo Hombach , ogs har udtrykt forbehold over for , i langt hjere grad skader den serbiske befolkning end Milosovic-regimet ?
<SPEAKER ID=244 NAME="Siimes">
Hr. formand , jeg vil for klarheds skyld frst nvne , at humanitr hjlp til Serbiens befolkning leveres gennem Europa-Kommissionens ECHO-program .
Alene i 1999 er der til projekter vedrrende humanitr hjlp til Serbien reserveret 62 millioner euro .
Desuden drftes i ECHO i jeblikket en stttebevilling p 20 millioner euro bl.a. til opvarmning af specielle institutioner som brnehjem og alderdomshjem .
Desuden har Rdet besluttet at levere olie til opvarmning til vinter gennem programmet Energi til demokrati .
Prveprojektet omfatter de serbiske byer Nis og Pirot , der som de frste har modtaget olieleverancer .
Desuden har Rdet meddelt , at det er parat til at overveje at tage flere byer med i initiativet .
<SPEAKER ID=245 LANGUAGE="EL" NAME="Papayannakis">
Fru formand for Rdet , undskyld mig !
Jeg talte om humanitr bistand , og De svarede med nogle planer , som isr har politisk karakter , ssom det bermte program - det sidste De nvnte - i visse byer , og som er et , undskyld mig , typisk politisk program .
Jeg har ikke stor viden og bevidsthed om religise sager , men jeg skulle da tro , at humanitre programmer ikke henvender sig til venner , men til dem , der lider nd , hvad enten det er venner eller fjender , p et humanitrt plan .
Politisk set har jeg ikke nogen speciel sympati for Milosevic ' s styre - tvrtimod - men jeg kan ikke forst , hvad der sker med den humanitre bistand til det serbiske folk , hvis yderste konsekvens naturligvis ville vre ophvelse af embargoen .
Det svarede De ikke p , fru rdsformand , og jeg beder Dem vre mere specifik .
<SPEAKER ID=246 LANGUAGE="FI" NAME="Siimes">
Hr. formand , Den Europiske Union har ydet eller yder i lbet af i r humanitr hjlp til forskellige projekter for i alt 62 millioner euro til Serbien .
Det drejer sig alts om hjlp , der nr frem .
Derudover planlgges der gennem ECHO-programmet en sttte p 20 millioner euro til specialinstitutioner , det vil sige til opvarmningen af brnehjem og alderdomshjem , alts til de mennesker , der er allerdrligst stillet .
<SPEAKER ID=247 LANGUAGE="EL" NAME="Korakas">
Hr. formand , fru formand for Rdet , alle os , der er til stede her i Salen , m konstatere , at vi er vidner til en enestende pression mod det jugoslaviske folk , isr det serbiske folk .
Nrmere bestemt efter at dette folk i 78 dage har vret udsat for NATO ' s ubnhrlige bombardementer med aktiv deltagelse af EU , er det i dag under foregivende af at ville demokratisere Forbundsrepublikken Jugoslavien ude for en umenneskelig pression : Nemlig at den lovlige regering skal fjernes , for at brndstofembargoen kan blive ophvet og for at f udbetalt de bevillinger , som er givet til genopretningen af alt det , som NATO ' s og EU ' s bombardementer delagde .
Det anser vi for en virkelig folkemordspolitik .
Sprgsmlet er ikke , om man vil give et par ton olie til brnehjem og alderdomshjem , men om man vil give de ndvendige bevillinger til Jugoslavien , til landets lovligt valgte regering - lad os dog nu respektere international ret - og ikke kun udvalgte omrder , s skaderne kan blive genoprettet , og denne folkemordspolitik mod det serbiske folk kan f en ende .
<SPEAKER ID=248 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Korakas .
Jeg ved ikke , om De har stillet et konkret sprgsml .
<SPEAKER ID=249 LANGUAGE="EL" NAME="Korakas">
Hr. formand , jeg sprger , om man vil bevilge de midler , der er ndvendige til genopbygningen af alt det , der er blevet delagt , og om man vil ophve embargoen , og om man vil give pengene til den jugoslaviske regering , den lovligt valgte jugoslaviske regering , med udenlandske observatrer osv .
<SPEAKER ID=250 NAME="Formanden">
Nu er sprgsmlet konkretiseret : Det drejer sig om , hvorvidt pengene kommer , og om man kan hve embargoen .
Jeg giver ordet til formanden for Rdet .
<SPEAKER ID=251 LANGUAGE="FI" NAME="Siimes">
Hr. formand , jeg nvnte tidligere , at der anvendes penge til humanitr hjlp .
Det er ikke det samme som egentlige genopbygningsbidrag .
Derudover sttter Rdet demokratiske krfter i hele omrdet og konstaterer , at omrdets nuvrende regering ikke er valgt ad demokratisk vej .
Undersgelsen af embargosagen er stadig ikke afsluttet . Det er endnu ikke klart , hvad der i fremtiden vil blive gjort med hensyn til dette .
<SPEAKER ID=252 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=253 NAME="Elly Plooij-van Gorsel">
Sprgsml nr . 8 af ( H-0694 / 99 ) :
<P>
Om : Overlapninger mellem Europa  Parlamentets plenarmder og Rdets mder Af de 41 mder i Rdet , som var eller er fastlagt for perioden september-december 1999 , er der 18 , som finder sted p tidspunkter , hvor Europa-Parlamentet holder sine plenarmder i Strasbourg eller Bruxelles .
Navnlig vigtige mder i Rdet ( det indre marked , KOFIN , almindelige anliggender og JUBI ) finder temmelig ofte sted under mdeperioderne .
<P>
Deler Rdet den opfattelse , at disse overlapninger af mder er uhensigtsmssige , eftersom Kommissionen br vre til stede ved bde Rdets og Parlamentets mder ?
<P>
Er Rdet bekendt med , at oplysningen i pressen om resultaterne fra plenarmderne lider under disse overlapninger , da journalisterne kun kan vre et sted ad gangen ( og oftest prioriterer Rdets mder i Bruxelles ) ?
<P>
Deler Rdet den opfattelse , at det ville gavne det billede , der dannes af Europa i almindelighed og af Europa-Parlamentet i srdeleshed , hvis institutionerne tog gensidigt hensyn til de andre parters mdekalendre ?
<P>
Agter Rdet fremover at tage mere hensyn til mdeperioderne i Strasbourg , navnlig fordi det er Rdet , der tvinger Parlamentet til at holde sine mder netop der .
<SPEAKER ID=254 NAME="Siimes">
Hr. formand , iflge Rdets forretningsorden , artikel 1 , punkt 2 , hrer det til rdsformandens pligter syv mneder fr pbegyndelsen af den pgldende mandatperiode at meddele datoerne for Rdets planlagte mder i mandatperioden .
Problemet , som skyldes situationen , der blev fremlagt af det rede parlamentsmedlem , kan henfres til medlemsstaterne , som flger hinanden som formnd for Rdet .
Jeg prciserer s meget , at spillerummet for formandskabet normalt er meget begrnset , nr der tages hensyn til , at der i Rdet samles 15 ministre , som alle har en meget travl tidsplan .
Desuden kan Rdets arbejdseffektivitet lide stor skade , hvis der ikke bliver afholdt rdsmder i en uge pr. mned , og mdekoncentrationen i de resterende uger derfor er strre .
<SPEAKER ID=255 LANGUAGE="NL" NAME="Plooij-van Gorsel">
Hr. formand , jeg kan sige Dem , at dette svar er fuldstndigt utilfredsstillende , for det glder for mig ikke om at henvende mig til formandskabet .
Det glder for mig om at henvende mig til Rdet .
Det nuvrende formandskab er nu engang personificeringen af Rdet .
Det er ogs et sprgsml til Rdet , og det drejer sig om , at der nu meget ofte er mder , som finder sted , nr vi er i Strasbourg , og at pressen ikke kan komme til Strasbourg .
Jeg tror , at Rdet da ogs m indse , at det er af stor betydning , hvor stor opbakning der er hos borgerne til Den Europiske Union .
Det har ogs Finland som en af de 15 medlemsstater med at gre .
Jeg synes alts ikke , at dette er et svar p mit sprgsml , og jeg hber , at dette engang kan drftes i en bredere sammenhng i Rdet .
<P>
Hr. formand , dette bekrfter ogs endnu en gang , at det er vanvittigt , at vi til stadighed forvises til Strasbourg af samme Rd .
For hvis det ikke var tilfldet , ville dette problem slet ikke eksistere .
Jeg vil gerne anmode den finske formand om hos hendes kolleger i Rdet og hos alle 15 medlemsstater at bringe p bane , om dette for fremtiden kan tages i betragtning .
<SPEAKER ID=256 LANGUAGE="FI" NAME="Siimes">
Hr. formand , det er selvflgelig rigtigt , at formanden reprsenterer Rdet , og at organiseringen af Rdets mder navnlig er Rdets anliggende .
I praksis gr det alligevel sdan , at hver formandsstat udarbejder en tidsplan for formandskabsperioden .
Jeg forstr godt , at Parlamentets arbejde her i Strasbourg er meget vigtigt , og at det er nskeligt , at overlapning af mder undgs .
Fordi der er mange rd med hver 15 medlemmer , der alle skal vre til stede , og der er mange sager , er det nsten umuligt , at nogle uger ikke bruges , nr rdene nu ogs har nok at gre med arbejde og travlhed .
Det er dog klart , at man i Rdet tager organiseringen af tidsplanen for mder meget alvorligt .
Finland , som snart m sige farvel til opgaven som formandsstat , vil gerne bringe det budskab videre , at overlapning s vidt som muligt altid skal undgs .
Det er desvrre ikke altid muligt .
<SPEAKER ID=257 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Siimes .
<SPEAKER ID=258 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=259 NAME="Miguel Angel Martnez Martnez">
Sprgsml nr . 9 af ( H-0697 / 99 ) :
<P>
Om : 50-rsdagen for Genve-konventionerne Inden for rammerne af 50-rsdagen for Genve-konventionerne og p baggrund af de vbnede konflikter , der har fundet sted i verden i de senere r , isr p det europiske kontinent , hvilke tanker gr Rdet sig da med hensyn til gennemfrelsen af de internationale menneskerettighedsbestemmelser , som er indeholdt i disse to Genve-konventioner ?
<SPEAKER ID=260 NAME="Siimes">
Hr. formand , da 50-rsdagen for de fire Genve-konventioner blev fejret i august 1999 , var det for EU en stadfstning af dens forpligtelser til at fremme de internationale humanitre rettigheder ved alle vbnede konflikter .
I denne forbindelse forsikrede formandsstaten , at Den Europiske Union mener , at overholdelse af de fire Genve-konventioner og de to protokoller , som er de grundlggende konventioner for de internationale humanitre rettigheder , er vigtig .
Den Europiske Union har opfordret stater , som endnu ikke har tilsluttet sig Genve-konventionerne og andre aftaler inden for det humanitre omrde , til at underskrive de aftaler .
EU har ogs om ndvendigt p tomandshnd sagt til stater , som har vret parter i en konflikt , at konventionernes bestemmelser fuldt ud skal respekteres .
<P>
Ved den 27. internationale konference afholdt af Rde Kors og Rde Halvmne den 30. oktober-16. november 1999 afgav EU for frste gang en offentlig erklring , hvori den understregede , at de seneste og igangvrende konflikter har vist , at krigen i hjere og hjere grad rammer civile , specielt kvinder og brn , eller at disse ligefrem er blevet brugt som midler i krigen .
Den Europiske Union konstaterede , at den var bekymret over situationens alvor , og at den synes , at det er beklageligt med de gentagne internationale krnkelser af humanitre rettigheder .
I den forbindelse forholdt EU sig desuden positivt til den for nylig udkomne rapport om beskyttelse af civile under vbnede konflikter udarbejdet af FN ' s Generalsekretr .
De mange essentielle indstillinger fra FN ' s Generalsekretr skal granskes hurtigt , og de udgr et godt fundament for Sikkerhedsrdets aktive engagement i sagen .
<P>
For at effektivisere gennemfrelsen af de internationale humanitre rettigheder afgav EU en flles forsikring vedrrende hndvben og lette vben samt landminer .
Desuden meddelte Rdet for nylig ved mdet den 11. november 1999 , at det er bekymret over fortsttelsen af krigshandlingerne i det nordlige Kaukasus .
I denne forbindelse fordmte Den Europiske Union al uforholdsmssig og meningsls magtanvendelse i Tjetjenien , hvilket har forvoldt civilbefolkningen svre lidelser .
Rdet mindede ogs alle konfliktens parter om ndvendigheden af overholdelse af de internationale humanitre rettigheder .
Derudover anmodede Rdet specielt Ruslands regering om at undg civile ofre og at sikre , at den internationale humanitre hjlp uden hindringer kan komme frem , ogs til den stadig voksende skare af personer , som har mttet forlade deres hjemegn Ingustjetien .
Genve-konventionerne har i sig selv en forebyggende virkning , og de , som eventuelt overtrder den humanitre lovgivning , er endnu mere klar over , at det ikke mere er en selvflge at forblive ustraffet .
EU har flere gange konstateret , at praksissen med at lade folk g ustraffet ikke kan accepteres .
Hvis de internationale systemer ikke er tilstrkkelig effektive , har det internationale fllesskab i sidste ende ansvaret for , at retfrdigheden sker fyldest .
<P>
Rettergange over overtrdelser af konventionerne om de internationale humanitre rettigheder er sledes et meget vigtigt middel til at fremme overholdelsen af konventionerne .
De internationale domstole , som frer sager vedrrende det tidligere Jugoslavien og Rwanda , har fremhvet betydningen af Genve-konventionerne ved at ge trovrdigheden af begreber som ansvar for krigsforbrydelser og det personlige ansvar .
I denne forbindelse har Den Europiske Union forholdt sig positivt til godkendelsen af det grundlggende reglement for den internationale domstol .
Det har ingen forbindelse med den snarlige ikrafttrdelse af Rom-konventionen samt realiseringen af en effektiv og trovrdig international kriminaldomstol .
<P>
EU vil gerne have , at det vigtigste ml i det internationale fllesskab skal vre at f den stadig voksende klft , som der hersker mellem de internationale normer og overholdelsen af dem , til helt at forsvinde .
Den Europiske Union er fast besluttet p at stte dette srlige aspekt af de humanitre sprgsml p dagsordenen i internationale fora .
Ved FN ' s 54 . Generalsamling krvede formandsstaten , at det internationale fllesskab skal finde de rigtige lsninger og svar p de nye og uventede udfordringer p det humanitre omrde .
<SPEAKER ID=261 LANGUAGE="ES" NAME="Martnez Martnez">
Hr. formand , i mandags forsgte vi p Den Socialdemokratiske Gruppes vegne at f et punkt tilfjet p dagsordenen for dagens plenarmde vedrrende et beslutningsforslag , der skulle fremhve 50-rsdagen for Genve-konventionerne , som klart og tydeligt skulle vise Europa-Parlamentets forpligtelse over for de internationale menneskerettighedsbestemmelser , og som skulle give udtryk for vores sttte til Den Internationale Rde Kors Komit .
<P>
P grund af uoverensstemmelser blandt Parlamentets grupper - vi tror , det snarere skyldtes formaliteter end uenighed om forslagets indhold - blev punktet ikke medtaget p dagsordenen for forhandlingen , men ved kommende plenarmder vil vi insistere p , hvor vigtigt emnet er , hvilket reprsentanten for Rdet ogs fremhvede i sit svar .
<P>
Faktisk er de grundlggende principper for de internationale menneskerettighedsbestemmelser , som Gneve-konventionerne indeholder , nogle vrdier , som skal danne grundlag for den europiske opbygning , og som institutionerne skal fremme .
Under alle omstndigheder br Den Europiske Union reprsentere freden og de internationale menneskerettighedsbestemmelser og flge Den Internationale Rde Kors Komit i sin mission som garant for disse rettigheder .
Den Europiske Union br endvidere mobilisere s meget hjlp som muligt for at lette ofrenes lidelser , og endelig br vi bidrage til at opdrage vores borgere til at efterstrbe freden .
<P>
P baggrund heraf , og i forbindelse med 50-rsdagen for Genve-konventionerne , hvor vi alle br forpligte os - Parlamentet , Kommissionen og Rdet - til at fremme kendskabet til de internationale menneskerettighedsbestemmelser og sttte de organisationer , som har til ansvar at forsvare disse rettigheder , vil jeg gerne sprge Rdet , om det har ptnkt noget konkret initiativ for at sprede de internationale menneskerettighedsbestemmelser blandt Unionens borgere ?
<SPEAKER ID=262 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Martnez .
Nu hber jeg ikke , der er flere bemrkninger til forretningsordenen , for til sidst kom der et sprgsml efter en principerklring . Men hvis hr .
Dupuis har en bemrkning til forretningsordenen , er han i sin gode ret til at fremfre den .
<SPEAKER ID=263 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Hr. formand , jeg vil blot sprge , om der er tale om et reelt sprgsml eller blot en spgefuld bemrkning ?
<SPEAKER ID=264 NAME="Formanden">
Nej , i sidste ende blev det overraskende til et sprgsml . Men i begyndelsen vidste jeg ikke , om det var et sprgsml eller ej .
Og det var faktisk et sprgsml .
Men frst var der en forklaring til sprgsmlet i form af en erklring .
Der blev stillet et sprgsml , som formanden for Rdet kan besvare .
Muligvis har formanden mest hrt erklringen .
Jeg vil bede Dem gentage sprgsmlet , for det var s kort , at det gik lidt upagtet hen .
<SPEAKER ID=265 LANGUAGE="ES" NAME="Martnez Martnez">
Jeg ved ikke , om hr .
Dupuis er en parlamentariker eller en falsk parlamentariker , men jeg vil gerne sige , at jeg afsluttede med at stille et klart sprgsml . Jeg spurgte , om Rdet havde taget et konkret initiativ til at sprede de internationale menneskerettighedsbestemmelser .
Det var mit sprgsml , og jeg retfrdiggjorde det med de grunde , som jeg fandt passende .
Som sagt ved jeg ikke , om andre er parlamentarikere eller falske parlamentarikere , men mit sprgsml var ikke et falsk sprgsml .
<SPEAKER ID=266 NAME="Formanden">
Vi er alle sande parlamentarikere , hr .
Martnez og hr . Dupuis , men man bruger disse parlamentariske spidsfindigheder , og det er normalt .
<P>
Fru formand , der er et konkret og klart sprgsml , som De kan besvare .
<SPEAKER ID=267 LANGUAGE="FI" NAME="Siimes">
Hr. formand , EU mener jo , at denne klft , som hersker mellem eksisterende normer og overholdelse af dem , i fremtiden skal forsvinde .
n konkret gerning i den retning var , at formandsstaten ved den 54 . Generalforsamling i FN krvede , at det internationale fllesskab virkelig vil strbe efter at finde rigtige lsninger og svar p disse nye , uventede udfordringer p de humanitre rettigheders omrde , og EU har til hensigt at fremlgge dette sprgsml i forskellige internationale sammenhnge .
<SPEAKER ID=268 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=269 NAME="John Bowis">
Sprgsml nr . 10 af ( H-0699 / 99 ) :
<P>
Om : Transport af levende dyr Kan Rdet tilslutte sig en grnse for den samlede transporttid for levende dyr p maksimalt otte timer ?
<SPEAKER ID=270 NAME="Siimes">
Hr. formand , Rdet vil minde det rede parlamentsmedlem om , at Rdet har fastsat et direktiv 91 / 628 / EF om beskyttelse af dyr under transport , sdan som det lyder efter ndring med direktiv 95 / 29 / EF , som allerede omfatter faststtelsen af regler for dyretransporter i EU-omrdet , inklusive maksimale tidsgrnser tilpasset til forskellige dyrearter .
Derudover opfordrer medlemsstaterne Kommissionen til at indgive et forslag til direktiv , hvorved transporten af dyr begrnses til hjst otte timer .
<SPEAKER ID=271 LANGUAGE="EN" NAME="Bowis">
Hr. formand , ministeren har givet det rigtige svar .
Problemet er , at anden del af svaret skulle vre en forsikring fra hendes side om , at det implementeres .
Er hun enig i , at et civiliseret samfund bl.a. kendetegnes ved en human behandling af dyrene ?
I Europa er der stadig den dag i dag dyr , der lider og dr under transport p grund af umenneskelige transportbetingelser .
Alt for mange dyr transporteres under trange forhold uden tilstrkkelig fde og vand og uden mulighed for at vende sig , bevge sig og motionere under transporten .
Som hun ganske rigtigt siger , br otte timer vre den vre grnse for den samlede transporttid for levende dyr .
Det br vre grnsen i henhold til direktiverne . Det er ikke praksis .
Jeg vil gerne bede formanden for Rdet om at tale med Rdet og Kommissionen og forklare mig , hvorfor dette princip ikke hndhves .
Dyr lider , og derfor er Europa ikke et civiliseret samfund i den henseende .
<SPEAKER ID=272 LANGUAGE="FI" NAME="Siimes">
Hr. formand , at henvise til Kommissionen vedrrende denne sag er godt begrundet , for i medfr af EU ' s oprettelsestraktat og regler og bestemmelser fastsat p baggrund af den er det navnlig Kommissionens opgave at overvge , at Fllesskabets lovgivning hndhves upklageligt .
I denne egenskab skal Kommissionen ogs fremkomme med forslag , som den anser som vrende nyttige , s eventuelle skvheder kan rettes op .
Rdet er for sin egen del parat til at vre specielt opmrksom p eventuelle forslag fra Kommissionen , som vedrrer det omrde , som det rede parlamentsmedlem nvnte .
Hvis det rede parlamentsmedlem vil have mere at vide om de reelle forhold ved disse dyretransporter eller gre Kommissionen bekendt med disse , vil det mske vre godt , at han fremlgger sprgsmlet direkte for Kommissionen , da det netop er Kommissionens opgave at overvge overholdelsen af de eksisterende direktivers bestemmelser og gribe ind , hvis de ikke bliver overholdt .
<SPEAKER ID=273 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=274 NAME="Ioannis Souladakis">
Sprgsml nr . 11 af ( H-0703 / 99 ) :
<P>
Om : EU ' s foranstaltninger til bekmpelse af ulovlig handel med nukleart , biologisk og kemisk materiale Trods det alle tegn tyder p , at der foretages ulovlig handel med materiale , der kan anvendes til at producere nukleare , kemiske og biologiske vben , trffes der ikke effektive foranstaltninger til bekmpelse af problemet .
De utallige debatter om sprgsmlet og aftalerne om kontrol med nukleart , biologisk og kemisk materiale har vist sig at vre utilstrkkelige .
Der tales og skrives meget om , at disse bander navnlig har hjemsted i Ukraine , Tjekkiet og Rusland , og at Istanbul og Budapest er de vigtigste centre for ulovlig handel . En stor del af transporten foretages gennem Balkan og i mange tilflde gennem Kosovo .
Hvorledes forholder Rdet sig til dette alvorlige problem , og hvorledes forholder det sig over for de lande , p hvis territorium denne farlige ulovlige handel foretages ? Er der tegn , der tyder p , at visse af disse lande , der oven i kbet tilstrber tiltrdelse af eller associering med EU , forsger at tilslre disse farlige handlinger ?
<SPEAKER ID=275 NAME="Siimes">
Hr. formand , forebyggelse og bekmpelse af ulovlig handel med materialer , som kan anvendes til at producere nukleare , bakteriologiske og kemiske vben , er det ml , der med toldsamarbejdet samt det retslige samarbejde og politisamarbejdet ved kriminalsager sigtes efter bde direkte og gennem Europol .
Da det nvnte problem er internationalt og overskrider unionsgrnser , er der ogs vedtaget visse internationale bestemmelser i sagen .
<P>
Rdet tog i 1996 en beslutning om EU-medlemsstaternes deltagelse i det strategiske arbejde planlagt af den globale overenskomst om told for balkanruten for at gre det internationale samarbejde hurtigere og for at udvikle bekmpelsen af ulovlig handel specielt i Balkanomrdet .
En flles operation kaldet Roadrunner blev gennemfrt i 1998 , og en lignende operation for balkanruten er planlagt til at blive gennemfrt i 2000 .
Derudover udfrer EU ' s toldstyrelse flles operationer hvert r med henblik p at bekmpe den ulovlige handel .
Tredjelande , specielt Central- og steuropiske lande , indkaldes om ndvendigt til deltagelse i operationerne .
Desuden har Rdet aftalt det flles politiarbejde , som sigter efter bekmpelse af international kriminalitet , og ved hjlp af hvilket , de ruter , som de kriminelle anvender , kan dkkes mere omfattende .
n af disse foranstaltninger er et ruteovervgningsprojekt til bekmpelse af vbenhandel .
<P>
For at opn mere prcise ml for overvgning arbejder medlemsstaterne i Den Europiske Union for at effektivisere metoder til risikovurdering og forebyggende kommunikation .
Vi er overbevidst om , at en mere effektiv anvendelse af computersystemer for hurigt at kunne sprede oplysninger vil medvirke til genkendelsen af risikofyldte forsendelser , de handlende samt oprindelses- og destinationslande .
EU-medlemsstaterne har bundet sig til at overholde en effektiv vbennedrustningspolitik og deltage i foranstaltninger , der krves af eksportens overvgningssystem . Dette omfatter arbejde i grupper for det nukleare omrdes eksportlande som Zanger-komit , Australien-gruppe og Wassenaar-ordning .
<SPEAKER ID=276 LANGUAGE="EL" NAME="Souladakis">
Jeg takker for svaret .
Jeg har stillet dette sprgsml bde til Dem , men ogs til Kommissionen , ene og alene for at vi alle kan blive bevidste om et emne , der indtil videre er blevet behandlet , som om det var et sprgsml om kriminalitet eller et sprgsml om international terrorvirksomhed .
Derfor vil jeg gerne ppege , at for flere dage siden , da man tog den politiske beslutning i Helsinki om udvidelsen af den Europiske Union , blev rigtigt nok de 15 EU-landes politiske kriterier medtaget , Kbenhavn-kriterierne , men vi m huske p , at de nye ansgerlande har problemer , som de 15 lande ikke tidligere har haft .
Nr sprgsmlet ogs omfattede punktet om , hvordan EU forholder sig til ansgerlandene , nr der foregr transport af sdanne stoffer i dem , eller nr disse farlige handlinger tilslres , var det netop for at hre , hvilken politik eller hvilke politiske forpligtelser der krves , for at deres tiltrdelsesproces kan udvikle sig videre .
Det er det politiske sprgsml ud over alle de andre , som har forbindelse med den menneskelige ressource , som har kendskab til tilsvarende sprgsml , og som er forblevet arbejdsls , som har forbindelse med laboratorierne i Sovjetunionen og visse andre sprgsml .
<P>
Mit sprgsml gr p dette politiske aspekt , og det er grunden til , at jeg stillede det .
<SPEAKER ID=277 NAME="Siimes">
) Hr. formand , problemet i slutningen af den rede sprgers sprgsml var , at tidligere soldater ofte gr arbejdslse bde i ansgerlande og tredjelande nr EU .
Dette problem har EU delvis bestrbt at bidrage til lsning af med egne programmer ved navnlig at sttte modellerne for alternativ beskftigelse for de personer .
Hvad angr smugling og ansgerlandene , er det sdan som jeg tidligere sagde i mit svar , at allerede nu udfrer EU ' s toldstyrelse flles operationer for at bekmpe den ulovlige handel , og tredjelande er ogs om ndvendigt blevet indkaldt til at deltage i operationerne .
Bde gennem disse operationer og i almindelighed under processen , som frer til medlemskab , skal bde samarbejde og flles handleevne intensiveres ogs p de omrder , som tilhrer EU ' s arbejdsomrde .
<SPEAKER ID=278 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=279 NAME="Piia-Noora Kauppi">
Sprgsml nr . 12 af ( H-0706 / 99 ) :
<P>
Om : EF-Domstolens praksis for benhed De seneste begivenheder i EU har vist , at der br vre benhed omkring beslutningstagningen i EU .
Den Europiske Unions institutioner har imidlertid bestrbt sig p at indfre en praksis med benhed i beslutningstagningen .
EF-Domstolens praksis er dog i modstrid med den praksis , der findes hos mange af medlemslandenes retsinstanser .
Resultaterne fra eventuelle afstemninger registreres ikke , og dommerne fremstter ikke synspunkter , der afviger fra dommene .
<P>
Vil Rdet arbejde for , at der i forbindelse med reformen af EF-Domstolens arbejdsmetoder ogs srges for , at EF-Domstolen indfrer et mere bent offentlighedsprincip i beslutningstagningen ?
Vil Rdet arbejde for , at resultaterne fra eventuelle afstemninger offentliggres , og at dommerne kan fremstte synspunkter , der afviger fra dommene ?
<SPEAKER ID=280 NAME="Siimes">
Hr. formand , i medfr af EF ' s grundlggende bestemmelser , artikel 321 , EURATOM ' s grundlggende bestemmelser , artikel 33 , og Det Europiske Kul- og Stlfllesskabs grundlggende bestemmelser , artikel 29 , er Fllesskabernes forhandlinger hemmelige og forbliver hemmelige .
I den nuvrende praksis anvender Fllesskabernes domstol udelukkende disse bestemmelser .
I medfr af traktaten om oprettelse af Det Europiske Fllesskab , artikel 245 , og traktaten om oprettelse af Det Europiske Kul- og Stlfllesskab , artikel 45 , og traktaten om oprettelse af Det Europiske Atomenergifllesskab , artikel 160 , kan Rdet kun ndre bestemmelserne om hemmeligholdelse efter domstolens anmodning .
<P>
Den tanke , som det rede parlamentsmedlem fremlagde , er naturligvis n af mderne at takle en teoretisk drftelse p , hvordan det kan vre muligt at lse offentlighed i forhandlingen for et organ , som har den dmmende magt .
Men som det rede parlamentsmedlem helt rigtigt bemrker , her er ikke tale om en praksis , som efterflges i alle medlemsstaters interne systemer .
Lsningsmodellen , som det rede parlamentsmedlem anbefaler , har bde sine fordele og ulemper lige som den lsning , som efterleves i henhold til de eksisterende bestemmelser ved Fllesskabets domstole .
Det kan dog tnkes , at ved en sart ligevgt , som man p dette omrde skal strbe efter , bliver der taget adkvat hensyn til de forskellige principper , som i dette tilflde skal overholdes .
<SPEAKER ID=281 LANGUAGE="FI" NAME="Kauppi">
Hr. formand , vedrrende Bowis ' sprgsml kan jeg konstatere , at ud over dyrene lider ogs medlemmerne af Parlamentet i denne sal , nr tidsplanerne ndres , og ventetiden indimellem er ganske kedelig .
Men tak til Rdets reprsentant for , at De ogs svarede p dette sprgsml .
<P>
EF-Domstolen anvender magt p en betydningsfuld mde .
For at borgerne kan have en reel mulighed for at kontrollere , om lovanvendelsen ved Domstolen opfylder alle uafhngigheds- og objektivitetskriterier , som traditionelt glder for en retsinstans , skal lovanvendelsen ske bent .
Tak for , at ogs Rdets formand er enig med mig i dette sprgsml . Men hvilken betydning vil I tillgge dommenes begrundelser og det , at specielt i tilflde , som vkker opsigt , forbliver EF-Domstolens dommeres synspunkter og fortolkningsudgangspunkter i situationen i dag for evigt ukendte ?
Var der ikke grund til ogs at tage denne kommende status for Det Europiske Fllesskabers domstol med som et emne p regeringskonferencens dagsorden , hvorved det ogs var muligt at ndre disse punkter i den grundlggende traktat , hvad det angr ?
<SPEAKER ID=282 LANGUAGE="FI" NAME="Siimes">
Hr. formand , jeg starter fra den sidste ende af sprgsmlet .
Hvad regeringskonferencens dagsorden angr , s er det en sag , som stadig er levende , og det er selvflgelig muligt , at man p dagsordenen endnu vender tilbage til sprgsmlet , som det rede medlem af Europa-Parlamentet fremlagde .
Denne forhandlingshemmelighed , som findes i de eksisterende oprettelsestraktater , er imidlertid begrundet i det faktum , at det er en effektiv mde at bevare dommernes uafhngighed , accept af dommene og ogs en ensartet fortolkning inden for Fllesskabet p .
Lsningsmodellen , hvor dommernes afvigende synspunkter er offentlige , passer i hvert fald ikke i dag sammen med strukturen i Fllesskabets retssytem .
Denne lsningsmodel , som anvendes i nogle medlemsstater , kan forklares ved hjlp af disse medlemsstaters retshistorie og rsagerne til egenartetheden i deres retssystemer .
En lsningsmodel for visse medlemsstater er imidlertid temmelig svr at overfre til Fllesskabets domstol , uden at accepten af dens domme eventuelt vil blive mere vanskelig som flge af denne ndring .
<SPEAKER ID=283 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Tidligere i aften diskuterede vi i sprgsml nr . 3 en konkret sag ved Domstolen , den skaldte journalistsag .
Det , som undrede mig , hvis man fulgte med , var , at selve Ministerrdets indlg - Ministerrdet som jo var anklaget i dette tilflde - var fortroligt .
<P>
Egentlig synes jeg , at det er urimeligt , at man i et politisk sprgsml gr en institutions holdning fortrolig , hvis der ikke findes helt srlige grunde til dette .
Jeg sprger mig selv , om Ministerrdet mener , at den gede benhed , som nu forhbentlig kommer i EU , ogs br omfatte Ministerrdets indlg ved Domstolen .
<P>
Endelig vil jeg sige , at det er specielt gldeligt ogs at have en minister fra venstrefljen her .
<SPEAKER ID=284 NAME="Formanden">
Hr . Sjstedt , jeg har fundet ud af , at jeg har overtrdt forretningsordenen , for De havde allerede stillet et tillgssprgsml , og i sprgetiden til Rdet kan man kun stille t tillgssprgsml .
Denne mea culpa viser , at der begs fejl med forretningsordenen . Men det var et meget relevant sprgsml , som giver anledning til , at Rdet kan svare .
Jeg giver ordet til fru Siimes .
<SPEAKER ID=285 LANGUAGE="FI" NAME="Siimes">
Hr. formand , jeg synes , at Rdet allerede har besvaret sprgsmlet om ovennvnte journalistsag , og jeg tager hensyn til , at Rdet ved den pgldende sag ndrede sin egen holdning med hensyn til aktindsigt , sledes at der til sidst kun var t dokument uden aktindsigt .
I den henseende har ogs Rdet selv - om jeg m bruge det pne udtryk - rettet p sin handlemde i retning af benhed , som der har vret tale om .
Med hensyn til det oprindelige sprgsml vil jeg konstatere , at Domstolens beslutninger og de tilhrende dokumenter selvflgelig ikke er helt samme sag som beslutningerne fra organer , som udarbejder bestemmelser .
I den forstand er ogs offentlighedskriterierne for , hvis afvigende synspunkter skal offentliggres og hvis ikke , nr dommernes ikke bliver det , selvklart noget helt andet .
<SPEAKER ID=286 NAME="Formanden">
Mange tak , fru formand for Rdet , for at De kan vre til stede og besvare vores sprgsml .
<P>
Da sprgetiden til Rdet er udlbet , vil sprgsml nr . 13-23 blive besvaret skriftligt .
<P>
Hermed er sprgetiden til Rdet afsluttet .
<P>
Jeg giver ordet til fru Kauppi , som har en bemrkning til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=287 LANGUAGE="FI" NAME="Kauppi">
Hr. formand , jeg er helt tilfreds med Rdets svar , men fr denne del af plenarmdet slutter , vil jeg sprge formandskabet , hvornr det er meningen at tage en beslutning om , hvornr debatten om de store helheder finder sted , den debat , som er indledt med von Wogaus betnkning om konkurrencepolitikken og statsstttepolitikken , og som egentlig skulle vre frt allerede i morges , men i dag er blevet flyttet flere timer frem .
Nu blev der sagt , at den kan blive udskudt endog til januar .
Jeg vil gerne vide , hvad tid man tr g ud herfra , hvis man har lyst til at sige sin mening i denne debat ?
<SPEAKER ID=288 NAME="Formanden">
Nu skal De hre , jeg troede , jeg ville blive ndt til at pkalde mig Hellignden til at orientere mig , men jeg var s heldig , at tjenestemndene kunne fortlle mig , at forhandlingen finder sted i aften .
Det vidste jeg ikke , men med fuld tillid til tjenestemandsholdet kan jeg fortlle Dem , at De efter al sandsynlighed kan blive her i aften og drfte det .
<P>
( Mdet udsat kl . 19.10 og genoptaget kl .
21.00 ) <CHAPTER ID=11>
Statssttte og konkurrencepolitik
<SPEAKER ID=289 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A5-0069 / 1999 af von Wogau for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om Kommissionens hvidbog om modernisering af gennemfrelsesbestemmelserne til EF-traktatens artikel 85 og 86 ( KOM ( 1999 ) 101 - C5-0105 / 1999 - 1999 / 2108 ( COS ) ) ;
<P>
A5-0078 / 1999 af Rapkay for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om Kommissionens XXVIII . Beretning om Konkurrencepolitikken ( 1998 ) ( SEK ( 1999 ) 743 - C5-0121 / 1999 - 1999 / 2124 ( COS ) ) ;
<P>
A5-0087 / 1999 af Jonckheer for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om den syvende oversigt over statssttte i Den Europiske Union inden for fremstillingsvirksomhed og visse andre sektorer ( KOM ( 1999 ) 148 - C5-0107 / 1999 - 1999 / 2110 ( COS ) ) ;
<P>
A5-0073 / 1999 af Langen for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om rapport fra Kommissionen om gennemfrelsen af beslutning nr . 2496 / 96 / EKSF af 18. december 1996 om fllesskabsregler for sttte til jern- og stlindustrien ( stlstttereglerne ) i 1998 ( KOM ( 1999 ) 094 - C5-0104 / 1999 - 1999 / 2107 ( COS ) ) .
<P>
Jeg har i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 146 , afsnit 1 , modtaget en anmodning fra PPE / DE-gruppen om udsttelse af denne forhandling .
<P>
Jeg giver ordet til hr . Karas , s han kan forklare baggrunden for denne anmodning .
<SPEAKER ID=290 LANGUAGE="DE" NAME="Karas">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil blot komme med en kort begrundelse for dette forslag .
Som De ved , har vi i dag haft flere tidsmssige problemer og udsttelser , i vrigt ikke kun i dag , men ogs op til behandlingen af disse fire betnkninger .
Alle , som har deltaget i udvalgsarbejdet om betnkningerne af Wogau , Rapkay , Jonckheer og Langen , ved , hvor stor betydning konkurrencepolitikken , fremtiden for politikken omkring det indre marked har for udviklingen af konomi , vkst og beskftigelse i Europa fremover .
Vi mener , at alle fire betnkninger p grund af den betydning , som Den Europiske Unions arbejde og vores forhold til medlemsstaterne , virksomhederne og arbejdstagerne vil f i fremtiden , at alle fire betnkninger alts br debatteres og begrundes grundigere i Parlamentet og over for offentligheden p et mere fremtrdende tidspunkt .
<P>
For alle fire betnkninger glder det , at de ikke primrt afslutter en proces , men at de er vigtige bidrag til den fremtidige diskussion om udviklingen .
Derfor , alts p grund af uroen omkring tidspunkterne og de fire betnkningers betydning for konkurrencepolitikken , foreslr jeg , at vi behandler dem i den frste mdeuge i det nye r , alts i januar - helst om tirsdagen - i Strasbourg , og p alle ordfrernes vegne beder jeg Dem stemme for dette forslag .
<SPEAKER ID=291 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Karas .
<P>
Jeg stter PPE / DE-gruppens forslag til afstemning .
<P>
( Forslaget vedtoges )
<CHAPTER ID=12>
Forsinket betaling i handelstransaktioner
<SPEAKER ID=292 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A5-0099 / 1999 ) fra Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om Rdets flles holdning ( 8790 / 1999 - C5-0125 / 1999 - 1998 / 0099 ( COD ) ) med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om bekmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner ( Ordfrer : Murphy ) .
<SPEAKER ID=293 NAME="Murphy">
Jeg vil gerne rose Parlamentet for denne andenbehandling .
Den handler i hj grad om velstand og om at skabe arbejdspladser i Den Europiske Union , isr med henblik p de sm og mellemstore virksomheder , ved at skabe et bedre erhvervsmssigt klima for disse virksomheder .
<P>
Paradoksalt nok nsker jeg ikke , at denne betnkning bliver brugt .
Faktisk s jeg helst , at den gik af mode meget hurtigt .
Et direktiv af denne art skal ndre klimaet i forretningsmiljet fra forsinket betaling til rettidig betaling .
Vi nsker virkelig en kultur i Den Europiske Union , det indre marked , med rettidig betaling , ikke forsinket betaling .
<P>
Jeg vil gerne , fr jeg tager fat p indholdet i andenbehandlingen , takke dels Parlamentets tjenestegrene for deres hurtige arbejde med denne betnkning , dels Kommissionen for dens sttte og dels det finske formandskab for dets velvillige og omhyggelige rdgivning under denne proces .
Ogs tak til mine kolleger i Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi , som jeg har arbejdet tt sammen med . Jeg ser flere af dem i salen her til aften .
Isr tak til UEAPME , som i hj grad er talerr for de sm virksomheder i Den Europiske Union , og som har stttet dette forslag helhjertet .
<P>
Der skal ogs lyde en tak til , faktisk et af Parlamentets spgelser , min tidligere kollega og gode ven , Lyndon Harrison , der var ordfrer ved frstebehandlingen , nu lord Harrison af Chester .
Det var Lyndon Harrison , der som ordfrer den 16. september 1998 sagde til Parlamentet : " Tiden er nu inde til at erklre denne bedrageriske praksis ulovlig og give SMV tillid til dristigt at trde ind p det indre europiske marked i bevidstheden om , at de vil modtage betaling for deres varer og tjenesteydelser i tide , i sin helhed .
" Jeg kunne ikke vre mere enig .
<P>
Jeg m ud fra Parlamentets synspunkt sige , at Rdets flles holdning var en skuffelse , isr nr man tager i betragtning , at vi deler det samme ml .
Og dog er jeg sikker p , eftersom vi deler det samme ml , og fordi der er velvilje p begge sider , at vi fr et effektivt direktiv , som med tiden vedtages .
<P>
Det er dog vigtigt at ppege , at vi er uenige p flere omrder .
De vedrrer den obligatoriske rente , som plgges ved forsinket betaling ; den periode , der gr , fr der plgges renter , hvis der ikke i kontrakten har vret fastsat en betalingsfrist ; ejendomsforbehold ved forsinket betaling ; den offentlige sektors rolle og behandlingen af offentlige indkb samt erstatningskrav ved forsinket betaling .
Alle disse omrder er srdeles vanskelige og kan skabe problemer mellem Parlamentet og Rdet .
Ikke desto mindre er jeg sikker p , at de er vsentlige for vores flles ml og generelt fornuftige , og at de vil bidrage til at skabe et bedre forretningsmilj for de sm og mellemstore virksomheder , efterhnden som de udvikler sig og indser det indre markeds potentiale .
<P>
Kort efter at jeg var blevet valgt ind i Parlamentet , hr. formand , havde jeg den fornjelse at ledsage reprsentanter fra handelskammeret i Dudley , som p davrende tidspunkt l i min valgkreds , til Parlamentet .
De kom til en hring om forsinket betaling , som var arrangeret i Parlamentet , og ydede god ekspertrdgivning , idet man anerkendte , at vi havde problemer med forsinket betaling i det indre marked .
De problemer er faktisk forvrret , hvorfor vi sidder med et direktiv og et forslag foran os her til aften .
Dette direktiv indebrer , at vi fr hjlp til at beskftige os med dette forretningsklima , s vi fr en kulturel ndring og bevger os vk fra forsinket betaling til rettidig betaling som norm i det europiske indre marked og ikke omvendt , som det er tilfldet nu .
<P>
De sm og mellemstore virksomheder i Den Europiske Union holder nje je med , hvordan vi reagerer p dette forslag og den flles holdning .
De forventer , at Parlamentet i morgen afholder en strk afstemning , som bakker op om det enstemmige resultat i Industriudvalget i mandags .
Med disse indledende bemrkninger anbefaler jeg Dem , hr. formand , vores holdning .
<SPEAKER ID=294 LANGUAGE="EL" NAME="Folias">
Hr. formand , mine damer og herrer , rede medlemmer , i jeblikket flger millioner af sm og mellemstore virksomheder med i , hvad vi laver , og endnu flere millioner arbejdstagere i EU flger med ngstelse med i , hvad vi laver . Det er et yderst alvorligt sprgsml , som vi skal behandle .
Jeg vil ogs gerne komplimentere ordfreren , hr .
Murphy , for den enestende samarbejdsnd , vi har haft . Jeg vil ogs gerne komplimentere Udvalget for Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi for den fulde og enstemmige sttte , som det har udvist for den betnkning , som vi i fllesskab har indbragt .
Vi br tnke over det ansvar , som vi alle har : Parlament , Kommission , Rd .
Vi br have in mente , at hver fjerde lille og mellemstore virksomhed , som gr fallit , gr fallit p grund af forsinkede betalinger .
Vi m se i jnene , at 450.000 arbejdstagere har mistet deres arbejde midt i et klima , hvor det dominerende problem , som EU skulle behandle , er bekmpelse af arbejdslsheden .
Vi m alle have in mente , at enhver borger i EU skylder 65 euro p grund af forsinkede betalinger .
Vi m have in mente , at vi skylder dette samfund og denne virksomhedsnd inden for EU at give dem mulighed for at udvikle sig p et sundt grundlag .
Vi m ligeledes se i jnene , at vi umuligt kan tillade disse ulovlige praksisser , hvor virksomheder finansieres med gratis penge , eller sgar den offentlige sektor , som er den vrste af de drlige betalere inden for EU , idet den dmmer tusindvis af virksomheder , som jeg sagde fr , til dden , til stagnation og til virksomhedskastrering .
<P>
Det , vi jeblikkeligt m gre , er at genoprette vilkrene for sund konkurrence .
Vi skal ikke beskytte nogen .
Men vi m faststte en ramme for lovlige praksisser . Vi forsger at skabe regler for sund konkurrence p en sdan mde , at enhver ud fra sine muligheder og evner kan g fremtiden i mde med bedre udsigter .
Jeg vil gerne have , at vi alle forstr , at der er endnu andre tusinder arbejdspladser p spil , hvis vi bakker ud i forhold til den betnkning , som vi skal stemme om .
Jeg fik i dag en telefonopringning fra en institution , som reprsenterer tusindvis af sm og mellemstore virksomheder , og som sagde til mig : P vegne af de europiske erhvervsdrivende vil vi gerne komplimentere Europa-Parlamentet .
Det er faktisk lige prcis det , som vi venter p her i salen .
Det er faktisk det , vi prver at gre , og faktisk appellerer jeg ogs til Europa-Parlamentet , som vi har den re at befinde os i , om med stort flertal at vedtage den tekst , som vi stter til afstemning i morgen . Jeg appellerer ogs til Kommissionen om at vurdere den tekst , som vi giver den , i sin virkelige dimension , men isr appellerer jeg til Rdet om at forst , at vi ikke overalt kan proklamere , at vi er for retfrdighed , at vi ikke overalt kan proklamere vores dybe interesse over for de arbejdspladser , der br skabes , at vi ikke overalt kan proklamere , at rygraden i konomien er de sm og mellemstore virksomheder , hvis vi p den anden side ngter at vedtage og godtage selve Europa-Parlamentets indstillinger .
<SPEAKER ID=295 LANGUAGE="IT" NAME="Cacciari">
Hr. formand , den igangvrende globaliseringsproces i vores konomi , som det indre markeds fuldfrelse er en del af , bestr af regionale distrikter og energicentre , der bliver internationale ved at deltage i et netvrk .
For at gennemfre denne proces fuldstndigt er det ndvendigt med nogle klare , enkle og effektive regler , hvilket vores virksomheder og hndvrkerstand endnu ikke har kunnet nyde godt af hidtil , nr det glder et s vanskeligt omrde som betaling i handelstransaktioner .
<P>
Rdets holdning , sdan som den fremlgges under andenbehandlingen , er stadig svag i den henseende , og den beskytter navnlig ikke de sm og mellemstore virksomheder samt hndvrkerstanden mod det offentlige systems ineffektivitet og de store virksomheders uanede magt .
De ndringsforslag , som Parlamentet har fremsat , tager sigte p at udbedre denne alvorlige mangel , og de har en ambitis mlstning , nemlig at skabe et lovgivningssystem , hvor man er opmrksom p ikke at skabe undige administrative vanskeligheder , men som gr det muligt for Unionens store produktionskapaciteter at komme bedst muligt til udtryk i det indre marked , hvilket sledes ogs letter deres indsats p verdensmarkedet .
<P>
De mest betydningsfulde nyskabelser , som vi nsker at indfre , er flgende : En opmrksom hensyntagen til betalingsforsinkelsernes konsekvenser , nr det glder letfordrvelige fdevarer , en anerkendelse af retten til ogs at krve erstatning for omkostningerne i forbindelse med fordringens inddrivelse , en klausul om slgerens ejendomsforbehold , en garanti for , at der normalt kan opns tvangsfuldbyrdelse senest 60 dage efter , at kreditor har indgivet klage , og endelig en strre gennemsigtighed i forholdet mellem den ordregivende myndighed og entreprenren samt i underentrepriseforholdet .
Alle disse ndringsforslag kan udgre begyndelsen til en sand kulturndring i det forhold , der eksisterer i dag mellem debitor og kreditor .
<P>
Min sidste bemrkning er af rent politisk karakter .
I disse dage , hvor man taler s meget om EU-institutionernes fremtid og rolle , vil jeg gerne minde om , at trovrdigheden for et organ som Parlamentet eller Rdet er tt knyttet til dets evne til at lse de problemer , der optager borgerne i deres dagligdag , eller til at gre noget ved disse problemer .
<SPEAKER ID=296 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick">
Jeg vil gerne lyknske ordfreren , hr . Murphy , og udvalget med det arbejde , de har udfrt .
Selvom vi er f til stede i Parlamentet her til aften , er dette et utroligt vigtigt emne .
Det kan ikke siges for ofte , at sm virksomheder ikke har dybe lommer , hvorfor de har vanskeligere ved at klare likviditetskriser end strre virksomheder .
De er ofte ndt til at vente p at modtage penge , fr de betaler deres egne leverandrer .
Forsinkede betalinger har en dominoeffekt .
De er sommetider afhngige af n stor kunde .
Hvis denne kunde er forsinket med betalingen eller undlader at betale , kan det vre ensbetydende med en hel mneds tabt arbejde og katastrofale flger .
Endnu vrre er det , at der ofte ikke er mulighed for at rde bod p det .
Selvom de lovmssigt har ret til at plgge renter ved forsinket betaling , f.eks. i Det Forenede Kongerige , er det i praksis nsten umuligt at hndhve dette , og retsforflgelse er upraktisk ved inddrivelse af sm tilgodehavender .
Vi har brug for en eller anden form for hndhvelse .
Der er ogs problemet med forskellige betalingsbetingelser i Den Europiske Union  30 dage nogle steder , 90 dage andre steder .
Et kompromis med 60 dage forekommer mig en fornuftig aftale .
<P>
Det er pragtfuldt , at Kommissionen lgger alle krfter i at fremskynde erhvervsmssige betalinger , men Kommissionen er langt fra selv hvet over kritik .
Ombudsmandens rapport fremhvede adskillige tilflde af forsinket betaling til leverandrer fra Kommissionens side .
Dette punkt blev behandlet i kommissr Liikanens og en andens meddelelse om tidsfrister .
Det glder mig , at Kommissionen forsger at forbedre sine egne procedurer for at mindske antallet af forsinkede betalinger . Jeg s gerne , at der kom styr p egne rkker .
Jeg modtog forleden et brev fra en anerkendt akademiker , som ppegede , at de personer , der skal aflgge beretning , ofte fr lov at vente p dkningen af deres udgifter i flere mneder .
Det er uacceptabelt .
Vi er ndt til at sikre , at Kommissionen gr det lige s godt , som den forventer , at andre skal .
<SPEAKER ID=297 LANGUAGE="NL" NAME="Thyssen">
Hr. formand , kre kolleger , da den flles holdning blev fremlagt , flte jeg mig som tidligere skyggeordfrer for min gruppe en smule forladt af ordfreren ved frstebehandlingen , der havde forladt Parlamentet .
Da det s ogs viste sig , at sagen fra konomiudvalget var flyttet over til Industriudvalget , flte jeg mig helt hjemls . Men koordinatoren og skyggeordfreren for PPE-gruppen har midlertidigt optaget mig i Industriudvalget , hvilket gr meget godt igen , og det vil jeg gerne takke dem begge to for .
<P>
Jeg vil i vrigt ogs gerne takke ordfreren , hr . Murphy , der har gjort et godt stykke arbejde .
<P>
Hr. formand , den flles holdning er bedre end det oprindelige forslag .
Industriudvalget har alligevel indgivet nogle ndringsforslag , og jeg hber , at forliget kan foreg forholdsvis hurtigt , idet SMV ser frem til ikrafttrdelsen af dette direktiv , men kvalitet kommer naturligvis fr hurtighed .
Jeg sttter helt betnkningen .
Kun til punktet om vekselbrevet , ndringsforslag 18 , har jeg nogle sprgsml .
Jeg ved , at vekselbrevet i en af medlemsstaterne bruges som middel til at bekmpe forsinkede betalinger .
Jeg mener dog , at vekselbrevet er et for strengt instrument .
Vekselbrevet er en ubetinget ordre om at betale en bestemt sum p en bestemt dag , og selvom der er gode grunde til at bestride fordringen , kan man ikke pberbe sig dem som vekselskyldner .
Hvis det oven i kbet skal garanteres , accepteres af en bank , bliver det en dyr sag .
Jeg mener , at vi bedre kan begrnse os til retslig afprvning p grund af urimelige frister .
Jeg vil gerne hre kommissrens mening om ndringsforslag 18 .
<SPEAKER ID=298 NAME="Liikanen">
Hr. formand , jeg vil frst og fremmest gerne takke Dem .
Kun f parlamentsmedlemmer har et indgende kendskab til dokumentet .
Kommissionens forslag til direktiv om overskridelse af betalingsfrister indeholder en rkke foranstaltninger til bekmpelse af overskridelse af betalingsfrister i handelstransaktioner i Det Europiske Fllesskab .
Direktivet finder anvendelse p overskridelse af betalingsfrister mellem alle virksomheder , herunder den offentlige sektor .
Det opstiller de retlige rammer med henblik p at afholde sene betalere fra at betale for sent eller fra at ptvinge deres partnere urimeligt lange betalingsfrister .
Det gr desuden procedurerne for inddrivelse af gld hurtigere og mere effektive .
<P>
Den flles holdning , som Rdet vedtog i juli i r , har skret antallet af virksomme artikler i vores forslag ned fra seks til to .
Jeg er klar over , at det ikke er nemt for medlemsstaterne at acceptere ndringer af deres lovgivning .
Men Kommissionen har angivet , at den gerne s en mere ambitis holdning til overskridelse af betalingsfrister .
Uden ambitise bestemmelser nr direktivet ikke sit ml .
Jeg bifalder derfor den interesse , Parlamentet har udvist over for vores forslag , og jeg lyknsker ordfreren , hr . Murphy , og koordinatorerne i de andre politiske grupper med deres fremragende arbejde .
<P>
Nu skal det handle om de fremsatte ndringsforslag . Jeg bifalder strstedelen af dem , da de giver mange af Kommissionens oprindelige forslag nyt liv og forsger at rette op p manglerne i den flles holdning .
Kommissionen kan i den henseende acceptere ndringsforslag 1 , 3 , 4 , 5 , 7-17 , 19 , 21 , 22 , 24 og 26 .
Der er andre ndringsforslag , hvor Kommissionen er enig i det meste af indholdet , men ville foretrkke at omformulere dem .
Det er tilfldet med ndringsforslag 6 , 20 og 25 .
Vi ville isr gerne skre ned p antallet af rapporter , som Kommissionen anmodes om at udarbejde i ndringsforslag 25 .
Det er bedre at bruge tiden p at betale regningerne hurtigere , som hr . MacCormick sagde .
<P>
Endelig er der meget f ndringsforslag , som Kommissionen ikke kan acceptere af srlige rsager , og disse er ndringsforslag 2 , 18 og 23 .
Fru Thyssen har netop talt om ndringsforslag 18 .
Vi mener ikke , at Rdet vil acceptere ndringsforslag 18 vedrrende debitors pligt til at udstede en veksel i tilflde af lange kontraktmssige betalingsfrister .
Det ser faktisk ud , som om dette ndringsforslag er inspireret af lovgivningen i en medlemsstat , og at den foreslede bestemmelse indtil nu ikke har fungeret srligt godt i den medlemsstat .
15 medlemsstater har derfor modsat sig ndringsforslaget .
<P>
Vi ville ogs foretrkke ikke at ndre artikel 4 om varigheden af inddrivelsesproceduren .
Det var en problemfyldt drftelse i Rdet .
Vi mener , at resultatet er tilfredsstillende .
En reduktion af varigheden fra 90 til 60 dage , som foreslet i ndringsforslag 23 , ville medfre , at Rdet skulle vende tilbage til den gamle version af Kommissionens forslag og udelukke den periode , debitor har brug for til sit forsvar .
Dette ville i de fleste lande betyde yderligere ca . 30 dage , og resultatet ville svare til den nuvrende situation .
<P>
Som opsummering forventer Kommissionen , at dette forslag medfrer betydelige fordele for virksomhederne , isr sm og mellemstore virksomheder .
En reduktion i overskridelser af betalingsfrister ville forbedre virksomhedernes likviditet samt mindske finansieringsomkostningerne som flge af forsinket betaling og de store administrative omkostninger ved inddrivelse af gld .
<P>
Jeg hber , at vi tidligt nste r kan vende tilbage til de bredere sprgsml i forbindelse med virksomhedspolitikken .
Vi har brug for en normndring inden for virksomhedspolitik i Europa og et milj , som fremmer etablering af sm og mellemstore virksomheder og gr det nemmere og billigere .
Det er den eneste chance , Europa har for at reducere den alt for hje arbejdslshed .
Vi har brug for en levende SMV-sektor i vkst .
Lad dette forslag vre en del af denne nye tilgang .
<SPEAKER ID=299 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 10.00 .
<CHAPTER ID=13>
Oksekd og oksekdsprodukter : identifikation , registrering og mrkning
<SPEAKER ID=300 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0101 / 1999 ) af Papayannakis for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets forordning om ndring af Rdets forordning ( EF ) nr . 820 / 97 om indfrelse af en ordning for identifikation og registrering af kvg og om mrkning af oksekd og oksekdsprodukter ( KOM ( 1999 ) 487 - C5-0241 / 1999 - 1999 / 0205 ( COD ) ) .
<P>
Jeg giver ordet til hr . Goodwill , som har en bemrkning til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=301 LANGUAGE="EN" NAME="Goodwill">
Hr. formand , en bemrkning til forretningsordenen , selvom der ikke er en reprsentant fra Rdet til stede her til aften . Jeg vil gerne sprge , om Kommissionen eller en reprsentant for Parlamentets sekretariat er bekendt med de rapporter fra pressekontoret , som jeg har set , der angiver , at beslutningen om at forlnge den frivillige ordning i 12 mneder blev truffet i Rdet i gr , hvilket er en omgelse af proceduren med flles beslutningstagning og gr denne forhandling og afstemningen i morgen irrelevant ?
<SPEAKER ID=302 NAME="Formanden">
Jeg giver ordet til hr . Graefe zu Baringdorf , som har en bemrkning til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=303 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf">
Hr. formand , jeg vil tale om samme emne .
Jeg mener ikke , at debatten i dag og dermed ogs afstemningen i morgen er blevet overfldige , tvrtimod .
Hvad jeg imidlertid gerne ville have svar p til Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistriker - og eftersom Rdet ikke er til stede , vil jeg gerne have et svar p det fra hr. kommissr Byrne fr denne forhandling - er , hvordan disse meldinger og Rdets konklusion , som nu foreligger , skal forsts .
Det ser nemlig ud til , at der er truffet en beslutning om , at Rdet , hvis vi reagerer p fremlggelsen af Kommissionens forordning med ndringsforslag , ikke vil kunne tilslutte sig denne forenklede procedure - nemlig vedtagelsen af denne udsttelsesprocedure , som hrer under den flles beslutningsprocedure .
I s fald ville Rdet vedtage et andet forslag fra Kommissionen , som er udformet efter den gamle 820 og som i henhold til artikel 19 indeholder en gennemfrelsesbestemmelse , som siger , at der i forbindelse med denne gennemfrelsesbestemmelse skal ske en udsttelse p et r .
Rdet skal have besluttet at vedtage dette forslag , hvis Kommissionen formelt fremstter et sdant forslag .
<P>
benbart spiller Kommissionen alts p flere strenge i denne sag , og vi er naturligvis interesserede i at vide , hr. kommissr Byrne , nr vi befinder os midt i en flles beslutningsprocedure , om Kommissionen med en flerstrenget fremgangsmde omgr denne flles beslutningsprocedure ved at foresl Rdet en anden fremgangsmde .
<P>
Jeg vil gerne hre fra Dem , om De gr ind for denne opfrsel fra Rdets side , som indebrer , at man kun kan tilslutte sig en forenklet procedure i den flles beslutningsprocedure , hvis Parlamentet ikke gr brug af sin ret til at ndre dette forslag fra Kommissionen til Rdet , for s at mtte konstatere , at hvis vi gr brug af denne rettighed , s er vi i praksis udelukket fra den flles beslutningsprocedure !
Det vil vi gerne bede kommissren om at gre rede for inden diskussionen .
Jeg er ked af , hr. kommissr , at jeg nu m sprge Dem om dette ; Rdet er ikke til stede , men vi vil gerne have det afklaret inden diskussionen og afstemningen i morgen .
Jeg vil gerne gentage , at jeg anser diskussionen og ogs afstemningen i morgen , alts vedtagelsen , for absolut ndvendig .
P dette punkt er jeg uenig med den foregende taler , men sagen m afklares , det er jeg enig med ham i .
<SPEAKER ID=304 NAME="Byrne">
Hr. formand , jeg er ikke helt sikker p , hvad det er jeg bliver anmodet om at gre p nuvrende tidspunkt .
Hvis De og medlemmerne af Parlamentet er indforstet hermed , vil jeg helst beskftige mig med de sprgsml , jeg er kommet for at behandle . Dog vil jeg i det omfang , det er muligt , besvare sprgsmlet fra de to foregende talere vedrrende de sprgsml , som blev rejst i Rdet i gr .
Som hr . Graefe zu Baringdorf med rette ppeger , er jeg her ikke for at svare p vegne af Rdet , men i det omfang det er mig muligt , skal jeg med glde hjlpe Parlamentet .
<P>
Jeg har medbragt en kopi af de konklusioner , som formandskabet foreslog i gr .
Fr jeg lser op af dette , vil jeg dog gerne ppege , at det er de politiske retningslinjer , som Rdet udstak i gr .
Rdet anerkendte , at dette sprgsml skulle drftes i Parlamentet i dag .
De udsatte derfor enhver beslutning om sprgsmlet , til efter Parlamentet havde drftet det .
Sagen gr derefter tilbage til Rdet fr rets udgang , og Parlamentets beslutning i dag tages med i betragtning .
Men hvis det er til nogen hjlp for Parlamentet , skal jeg med glde lse dette dokument op . Det er politiske retningslinjer snarere end en konklusion eller beslutning i Rdet i gr .
<P>
Rdet har , efter en gennemgang af Kommissionens forslag , som har til hensigt at udstte gennemfrelsen af ordningen med obligatorisk mrkning af oksekd et r ( fra 1. januar 2000 til 31. december 2000 ) og i denne periode fastholde den frivillige mrkningsordning som angivet i Rdets forordning ( EF ) nr . 820 / 97 , vedtaget flgende konklusioner :
<P>
( 1 ) Rdet accepterer flgende flles retningslinjer : Kommissionens forslag accepteres uden yderligere ndringer end tilfjelsen af artikel 37 til artikel 152 , stk . 4 , litra b , som retsgrundlag ;
<P>
( 2 ) Sfremt Europa-Parlamentets holdning ved frstebehandlingen af proceduren med flles beslutningstagning svarer til ovennvnte flles retningslinjer , accepterer Rdet dette resultat og vedtager derfor den foreslede lov med ndringer ;
<P>
( 3 ) Hvis dette ikke er tilfldet , kan den normative retsakt ikke vedtages fr den 31. december 1999 ;
<P>
( 4 ) Rdet bemrker , at Kommissionen ved denne hypotese agter at fremstte et forslag med samme mlstning , men baseret p artikel 19 , stk . 1 i Rdets forordning ( EF ) nr .
820 / 97 ;
<P>
( 5 ) Rdet har behandlet et arbejdsdokument udarbejdet af Kommissionens tjenestegrene i denne forbindelse  14015 / 99  og noteret et stort flertal for tekstens indhold ;
<P>
( 6 ) Sfremt Kommissionen fremstter et formelt forslag til Rdets forordning svarende til teksten i arbejdsdokumentet , som fik Rdets sttte , vedtager Rdet den foreslede forordning fr den 31. december 1999 ;
<P>
( 7 ) Rdet gr sit yderste for at n frem til en afgrelse om en mrkningsbestemmelse hurtigst muligt i samrd med Europa-Parlamentet .
<P>
Det var Rdets ( landbrug ) orientering i gr .
De har afstet fra at trffe en afgrelse af hensyn til Parlamentets drftelser i dag , og det ligger Parlamentet frit for at trffe en afgrelse i morgen .
<SPEAKER ID=305 NAME="Papayannakis">
Hr. formand , efter den tekst , som hr . Byrne lste op for os , og som jeg str med her , vil vores forhandling i dag nok give langt mindre mening .
Hr . Byrne , det er ikke sandt , at Rdet ikke har truffet nogen beslutninger .
Rdet har besluttet et rs udsttelse .
Det har det selv udtalt .
Rdet har besluttet , at det ved , at Kommissionen - alts Dem - vil sende dem en anden lsning , som vi ikke kender .
De kender den , de andre ved , at De vil sende den til dem , og at den vil vre god , og at den vil godkende den fr 31. december , og at den vil godkende den uden samrd .
Og det er ogs Rdets beslutning .
Flgelig holder De os for nar .
<P>
rede medlemmer , til trods for alt dette skal jeg dog fremkomme med min forelggelse for Dem .
I 1997 vedtog vi forordning 820 .
Den fastsatte den identifikation og registrering af oksekdet - det var under kogalskabskrisen - som blev besluttet , og som har vret obligatorisk siden 1. juli 1997 .
Den fastsatte mrkningen af oksekd og oksekdsprodukter . Valgfrit indtil 31. december 1999 , obligatorisk fra 1. januar 2000 .
For at undg misforstelser m jeg betone , at hvert enkelt lands eller visse landes frivillige system naturligvis ikke bliver det generelle obligatoriske system for hele Unionen .
Overgangen fra det frivillige til det obligatoriske sker gennem en godkendelse af de generelle ikrafttrdelsesregler , som Kommissionen skulle lave , og som skal vre godkendt inden 1. januar 2000 .
Til dags dato er der stadig ikke noget , der er blevet godkendt .
Flgelig kommer vi fra 1. januar 2000 til at opleve en slags lovmssigt tomrum , kaos , forvirring p markedet .
Hvorfor ?
Fordi medlemsstaterne har vret for lnge om at sende de rapporter , som de skulle sende til Kommissionen , og Kommissionen p sin side ikke har gjort sit arbejde .
Kommissionen kommer s 15. november og siger til os : " Vi har ikke kunnet blive frdige , jeg vil gerne bede om et rs udsttelse " . Men den tilfjer , at dette vil ske ud fra et nyt lovgrundlag , sdan som det br ske iflge Amsterdam-traktaten , iflge artikel 152 i traktaten .
<P>
Denne udvikling stter Parlamentet i en yderst vanskelig situation , hr. formand .
Enten m vi acceptere prcis det , som Kommissionen siger : Vi udstter i et r , og senere gr vi i samrd om ikrafttrdelsesreglerne , eller ogs kan vi komme med ndringsforslag , men i s tilflde , som Rdet fortller os , kan disse ndringsforslag ikke accepteres .
Sdan fortller det os allerede nu .
Og hvis de ikke kan blive accepteret , har vi igen problemer .
Men hvad har vi foretaget os i Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik ?
Vi er naturligvis kommet med den rigtige kritik , tror jeg , som br vre overordentlig alvorlig over for Kommissionen og Rdet .
Vi accepterer ikke et rs udsttelse .
Vi foreslr , at den bliver reduceret til hjst otte mneder . Og med de ndringsforslag , som Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik har godkendt , hr. formand , er vi i realiteten enige i forslagene om at tilsidestte samrdet for ikke at spilde tiden , s den obligatoriske aftale hurtigt kan blive en realitet .
Vi har set , hvad Rdet besluttede , og det gr ud fra , at dette er umuligt .
Det siger allerede , at det gr efter en udsttelse p et r og venter p de bermte forslag , som Kommissionen har i lommen , og som skal lse ikrafttrdelsesproblemerne .
<P>
Hr. formand , jeg er af den mening , at vi har rodet os ud i noget skidt .
Jeg tror ikke , at nogen af de foreslede procedurer garanterer , at vi hurtigere nrmer os den obligatoriske ikrafttrdelse af mrkningen .
Jeg kan forestille mig , at Rdet snart vil holde et ekstraordinrt mde - eventuelt inden jul - og gre et eller andet , s der ikke kommer til at opst et tomrum og herske kaos og uklarhed .
Men samrdet tilsidesttes , mske har vi ogs en del af ansvaret herfor .
Hr. formand , jeg mener , at det er meget logisk , om man forestillede sig , at man sgar kunne g rettens vej , for der er her tale om tydelige overtrdelser af lovgivningen .
<P>
Personligt mener jeg ikke , at der gives nogen garanti for , at vi snart kommer videre .
Alligevel fremlgger jeg Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitiks lsning og hber , at vi hurtigere , om end med en tvivlsom metodik , kan opn den obligatoriske mrkning .
Vi har i dag set , hvor stor indflydelse det har p kontroverserne landene indbyrdes . Og isr og meget mere hvor vigtigt det er for beskyttelsen af forbrugerne , noget , der ligger os virkeligt p sinde .
Hvis vi kan se , at disse hastelsninger af tvivlsom metodik ikke gr fremskridt , tror jeg , at det er uundgeligt , at vi ender med at ty til rettens vej , hvis naturligvis der i dette Parlament findes et flertal , som har det politiske mod og beslutsomhed hertil .
<SPEAKER ID=306 NAME="Kindermann">
Hr. formand , kre kolleger , allerede i februar 1997 behandlede vi her i Parlamentet sprgsmlet om mrkning af oksekd .
Dengang gik vi som Parlament ind for jeblikkeligt at indfre et obligatorisk mrkningssystem .
Rdet vedtog imidlertid i frste omgang en frivillig mrkning og udsatte det obligatoriske system til januar 2000 .
Nu opfordres vi til at godkende endnu en udsttelse p et r , fordi der er opstet forsinkelser med gennemfrelsen af den gldende forordning 820 / 97 .
Ansvaret for disse forsinkelser ligger alene hos medlemsstaterne og hos Kommissionen .
<P>
Kommissionen begrunder forsinkelsen med , at rapporterne fra medlemsstaterne , som danner grundlaget for de generelle regler i et obligatorisk system , er kommet for sent .
Efter vores opfattelse har Kommissionen og medlemsstaterne ikke arbejdet ihrdigt p at sikre , at det obligatoriske system for mrkning af oksekd kunne trde i kraft som planlagt .
Kommissionen m finde sig i at blive spurgt om , hvorfor den ikke har rykket medlemsstaterne noget tidligere .
Medlemsstaterne havde trods alt pligt til inden den 31. december i r at skabe forudstningerne for en sikker oprindelsesdokumentation for kvget og at gre deres edb-registre helt funktionsdygtige .
<P>
Vi kan heller ikke uden videre acceptere Kommissionens argumentation om , at dens forslag er blevet forsinket , fordi der endnu ikke er faldet dom i den sag om retsgrundlaget for forordning 820 / 97 , som er anlagt ved Domstolen .
Selvom dommen allerede havde foreligget , ville det alligevel vre blevet meget svrt at gennemfre en flles beslutningsprocedure om dette sprgsml .
<P>
Vi kan ikke uden betingelser tilslutte os endnu et rs udsttelse , ellers lber vi risiko for nste r ved samme tid mske endnu en gang at vre tvunget til at acceptere endnu en udsttelse , fordi der endnu en gang er nogle medlemsstater , som ikke har gjort deres hjemmearbejde .
Vi giver medlemsstaterne otte mneder mere til at indhente det forsmte , men den 1. september 2000 skal det obligatoriske system indfres i alle medlemsstater og for alle , som markedsfrer oksekd .
Indtil da har Kommissionen tid til at fremlgge gennemfrelsesbestemmelser for dette obligatoriske system .
Samtidig trffer Europa-Parlamentet og Rdet i en flles beslutningsprocedure afgrelse om en ny udgave af forordning 820 / 97 .
Denne fremgangsmde gr det muligt at indfre det obligatoriske system tidligere end med Kommissionens forslag , og den giver alle involverede tilstrkkelig tid til at finde en holdbar og tilfredsstillende lsning .
<P>
Til slut vil jeg gerne endnu en gang takke alle kollegerne i Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik , fordi de har indarbejdet de ndringsforslag , som Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter havde stillet , og jeg tror , at det her i dag er srligt vigtigt , at Europa-Parlamentet i dette sprgsml , som er s vsentligt for forbrugerne , taler med n stemme og sender et umisforsteligt signal .
Jeg vil ogs gerne takke alle medarbejderne og sekretariatet for deres opofrende og hurtige arbejde .
<SPEAKER ID=307 LANGUAGE="EN" NAME="Goodwill">
De sidste rtier i det 20. rhundrede har vret kendetegnet ved en rkke forskrkkelser i forbindelse med fdevarer .
I mange tilflde kommer fornuftig skepsis fuldstndig ud af proportion , nr medierne hengiver sig til komplet vanvid og sjldent lader kendsgerningerne stoppe en god historie .
Mske har vi ikke nok journalister med en videnskabelig baggrund , der er i stand til at gre rede for sprgsml som f.eks. risiko . Muligvis , hvilket jeg har en formodning om , er en sensationel forsidehistorie , der slger aviser , vigtigere end at give forbrugerne oplysninger , som deres kbsbeslutninger kan vurderes ud fra .
<P>
Mrkningen af produkter er n vigtig mde , hvorp denne misinformation kan imdegs .
Det er naturligvis muligt at g for vidt og oplyse om tekniske data , der forvirrer snarere end informerer .
Nr detaljerne i dette og andre direktiver overvejes , hber jeg , at vi kan have moderen med 2-3 pirrelige brn p slb i supermarkedet i baghovedet .
Hun har ikke tid til at lse et detaljeret datablad .
Hun har brug for med et hurtigt blik at kunne se oplysninger om oprindelse , produktionsmetode og andre detaljer p en enkel og utvetydig mde .
<P>
P nuvrende tidspunkt er mrkningen af fdevarer i bedste fald vag , i vrste fald bevidst vildledende .
Man kunne f.eks. forledes til at tro , at bacon mrket " pakket i Det Forenede Kongerige " var produceret i Storbritannien i henhold til de strengeste velfrdsstandarder - det er ikke tilfldet .
Og en shepherd ' s pie mrket " fremstillet i Det Forenede Kongerige " kan indeholde oksekd fra Botswana , Zimbabwe eller andre steder i verden .
Det er ikke godt nok .
Mrkningsreglerne skal tage hjde for disse problemer .
<P>
Jeg kommer nu til den utlelige situation , vi befinder os i i dag vedrrende forlngelsen af den frivillige ordning for mrkning af oksekd .
Hvordan ville EU forholde sig , hvis det var en virksomhed , og ikke et land , der valgte at ignorere den lovgivning , som andre tilsvarende virksomheder overholdt ?
Lovens fulde kraft ville naturligvis blive sluppet ls .
Vi er i den situation , at 12 ud af 15 medlemsstater ikke har indfrt en frivillig ordning for mrkning af oksekd og derfor ikke kan g over til en obligatorisk ordning i januar .
Kommissionen bebrejder medlemsstaterne for ikke rettidigt at oplyse om mangelen p handling , s de rette demokratiske procedurer kan flge efter .
De burde dog have vret bekendt med situationens udvikling , og jeg er sikker p , at et par telefonopringninger hurtigt ville have sat Kommissionen ind i situationen .
Trods den kendsgerning at bde Landbrugsudvalget og Miljudvalget blev anmodet om at overveje denne forlngelse , har Rdet i dag besluttet at ignorere Parlamentet og ndre retsgrundlaget for denne afgrelse til trods for , at de fremsatte ndringsforslag var bde praktiske og fornuftige og kunne vre blevet vedtaget i henhold til den flles beslutningsprocedure .
Det er en fornrmelse mod medlemmerne af Europa-Parlamentet .
<P>
Endelig er det isr vigtigt , at forbrugerne ved , hvor det oksekd , de spiser , kommer fra .
I klvandet p BSE-krisen m vi gre det enkelt for borgerne at identificere det mest sikre oksekd p markedet , som naturligvis er britisk .
<P>
Jeg vil ogs gerne opfordre kommissr Byrne til at indfre en kompensationsordning for de britiske oksekdproducenter , som rammes af den franske regerings ulovlige handling .
Omkostningerne ved denne ordning kan franskmndene betale , nr de med 100 % sikkerhed taber retssagen .
De britiske landmnd har brug for hjlp nu . Ikke et lfte om kompensation senere , nr nogle af dem gr konkurs og ikke kan hjlpes .
<SPEAKER ID=308 LANGUAGE="EN" NAME="Whitehead">
Hr. formand , vi vender for anden gang i dag tilbage til den alvorlige krise i forbindelse med oksekd , sikkerhed og cirkulation inden for Unionen i henhold til retsstaten .
Vi mener alle , at vi har brug for de foranstaltninger , som Kommissionen lovede i 1997 .
Vi har isr brug for dem p grund af den krise , som vi gennemgr nu .
Sprgsmlet om identifikation af oksekdprodukter og visheden om , at de er uskadelige , er i lige s hj grad kernen i uoverensstemmelsen mellem Frankrig og Den Europiske Union , som det er kernen i de bekymringer vedrrende sikkerhed , som har optaget bde Landbrugsudvalget og Miljudvalget i de sidste to r .
<P>
Jeg vil gerne lyknske hr . Papayannakis med hans tlmodighed i de sidste par uger .
Vi er alle betnkelige ved det tydelige fait accompli i Rdets redegrelse .
Denne forhandling holdes i et lovgivningsmssigt vakuum , hvis vi ikke har fleksibilitet til ndringer .
Forordning nr . 820 / 97 er ved at slippe fra os i et morads af delvist overholdt praksis uden umiddelbar udsigt til den obligatoriske ordning , som ethvert parlamentsmedlem ved er ndvendig .
Det skyldes delvis trgheden i medlemsstaterne . Men jeg kan ikke fritage Kommissionen fra dens ansvar .
Det ligger langt forud for hr . Byrnes embedsstart .
Men nu hvor han skal rydde op i dette rod , br vi hre ham , hvordan han har tnkt sig at gre dette .
<P>
ndringsforslagene fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik sger at rde bod p dette med en lempelse p hjst otte mneder .
Nogle af vores ndringsforslag prciserede og styrkede artikel 152 som retsgrundlag .
<P>
I dag henstiller Rdet indtrngende til , at artikel 37 tilfjes som retsgrundlag .
Det er forhbentlig et sprgsml om sundhed og forbrugerbeskyttelse .
Jeg nsker at hre fra kommissr Byrne , at han vil forsvare alt , hvad artikel 152 indebar , da den blev fjet til traktaten .
Hele iden med dette er , at det giver os ret til at skride ind , ret til at blive hrt og til at deltage i den flles beslutningsprocedure .
Den ret , som Parlamentet for nylig fik overdraget efter Amsterdam , inddrages nu igen .
Det har vret hr . Papayannakis ' ndrb under drftelserne i Miljudvalget .
Det er helt og aldeles skandalst , at vi sidder her i en s godt som tom sal , en uge fr jul , med en forordning , som ingen ved , hvornr eller hvordan skal trde i kraft , og et Rd som behandler os med afmlt foragt .
Det , mener jeg ikke , er godt nok .
Det tror jeg heller ikke , hr . Byrne mener .
<SPEAKER ID=309 NAME="Busk">
Hr. formand , det er moralsk forkasteligt , og det er aldeles uacceptabelt , at EU-Kommissionen vil sylte forbrugernes berettigede krav om at kende oprindelsen af de fdevarer , som vi alle spiser .
EU-Parlamentet br stte tommelskruerne p og sikre , at mrkningen af oksekd og registreringen af kvg bliver gennemfrt i samtlige EU-lande .
EU-landenes regeringer har allerede i 1997 i Rdet besluttet at gennemfre en mrkning og en registrering .
Det er desvrre kun sket i nogle ganske f lande , mens det kniber gevaldigt med at f beslutningen gennemfrt i en rkke andre lande . Her er man end ikke begyndt at opbygge et mrkningssystem .
<P>
For Den Liberale Gruppe er det afgrende , at forbrugernes tillid ikke blot bevares , men ogs ges , at folkesundheden beskyttes , og at fdevarekvaliteten er hj .
Derfor er det aldeles uacceptabelt , at Kommissionen ikke har bragt dette vigtige omrde i orden .
Forbrugerne skal kunne stole p , at kvaliteten af det oksekd , de kber , er i orden , og det kan man kun , nr man kan flge kreaturet fra dets fdsel , til oksekdet ender p middagsbordet .
Det vil sige , at svel oprindelseslandet , slagtelandet , slagteriet og opskringsvirksomheden skal vre kendt .
<P>
Kommissionens forslag om at udskyde en obligatorisk mrkning og registrering er helt uantageligt .
Vi kan sttte hr . Heinz Kindermanns udtalelse , og derudover forventer vi , at der bliver afsat mindst 15 millioner til formlet , for det haster med at f disse forhold p plads .
<SPEAKER ID=310 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf">
Hr. formand , hr . Byrne , De har meddelt os Rdets beslutning .
Jeg er enig med Dem i , at det egentlig er Rdets opgave , men jeg henviser til det syvende punkt . Her str , at der hurtigst muligt skal indfres en mrkning i samarbejde med Europa-Parlamentet .
Denne passus finder jeg kynisk , for i dette dokument er Europa-Parlamentet netop endnu en gang udelukket fra medbestemmelse og flles beslutningsprocedure .
Det er den samme fremgangsmde , som vi oplevede i 1997 . Dengang havde Kommissionen foreslet flles beslutningsprocedure .
Parlamentet og Kommissionen fremsatte et forslag . Vi gjorde os ogs stor umage dengang , hvorefter Rdet enstemmigt forkastede dette forslag og traf beslutning uden Parlamentet .
<P>
Nu havde Rdet overtaget ansvaret .
Rdet levede ikke op til sit ansvar for at gennemfre det , som det selv havde besluttet i artikel 19 , nemlig at udstede gennemfrelsesbestemmelser pr . 1.1.2000. Nu blev Parlamentet inddraget igen .
Endnu en gang levede vi op til vores ansvar . Vi mukkede ikke , vi satte os ned og arbejdede - i denne forbindelse , hr .
Papayannakis , hjertelig tak til Dem som ordfrer , ogs til hr .
Kindermann , ordfrer for Landbrugsudvalget , men ogs til administrationen og den juridiske tjeneste . Alle har gjort sig umage !
Vi har haft en god koordination mellem Landbrugsudvalget og Miljudvalget .
Vi har forhandlet med Kommissionen . Vi har hele tiden spillet med bne kort , og vi har sagt , godt , vi gr ind i denne proces .
Resultatet er , at man siger : d eller d !
Hvis I vil vre med i processen , s betyder det , at I indholdsmssigt skal holde jer uden for processen , ellers accepterer vi ikke jeres bidrag !
<P>
Hr . Byrne , De sagde fr , at afgrelsen nu l hos Parlamentet .
At afgrelsen ligger hos Parlamentet betyder , at vi accepterer det , som De har fremlagt , s gr det igennem .
Hvis vi stiller ndringsforslag , som virkelig er begrundede , som vi har gjort os umage med , s trffer De afgrelse uden os .
Det er en fornrmelse af Parlamentet fra Rdets side , som vi ikke har i sinde at acceptere .
<P>
S er der Kommissionens rolle .
Kommissionen har sagt til os : Vi har ikke tid til gennemfrelsesbestemmelser mere .
Vr venlig at give os plads !
Vi giver plads , og hvad er resultatet ?
Fordi den mde , vi har ndret det p , benbart ikke passer Dem , stiller De det nste forslag , idet De i henhold til artikel 19 indfrer det obligatoriske system , men samtidig siger , at frivilligheden forlnges med et r . Og dermed udelukker De Parlamentet fra denne proces .
Ogs dette er en fornrmelse mod Parlamentet , som vi ikke kan acceptere !
Efter vores opfattelse er der ikke i artikel 19 retligt grundlag for denne udsttelse .
Vi krer en retssag efter 1997-beslutningen , og efter al sandsynlighed kommer vi til at kre en retssag igen efter denne beslutning . Set fra forbrugernes synspunkt ville det vre langt vigtigere at opstille en kreplan i samarbejde med os , s dette obligatoriske mrkningssystem kan komme i gang p en fornuftig mde til rette tid !
<SPEAKER ID=311 LANGUAGE="EN" NAME="Hyland">
Hr. formand , jeg er glad for denne mulighed for at komme med et kort bidrag til forhandlingen og vil gerne starte med at sige , at en snarlig og tilfredsstillende lsning p kontroversen om fdevaresikkerhed er af afgrende betydning for forbrugerne , landmndene og s sandelig for levnedsmiddelindustrien .
<P>
Flgevirkningerne efter BSE har allerede kostet landmndene millioner af pund og efterladt forbrugerne forvirret og i vildrede .
Selvom man ikke skal forklejne situationens alvor , har indvirkningen p forbrugertilliden efter min mening vret betydeligt strre end den faktiske trussel mod folkesundheden .
Derfor skal vi hurtigt have hvet sikkerheden ved alle fdevarer , herunder oksekd , over enhver tvivl gennem et trovrdigt og fuldstndigt gennemsigtigt program for sporbarhed .
Der kan ikke accepteres forsinkelser p nuvrende tidspunkt , og Parlamentet m fastholde presset p Rdet og medlemsstaterne , s de fuldt ud overholder den reviderede fdevarelovgivning .
<P>
Der er opnet enighed om at godkende Den Videnskabelige Komits henstillinger som basis for alle afgrelser om folkesundhedsaspektet ved produktion af fdevarer .
Alt andet ville efter min mening vre en undvendig politisering af det , der nu er en prioritet p EU ' s dagsorden , og ville bestemt ikke genskabe tilliden blandt forbrugerne og landmndene .
Jeg overhrte en forhandling tidligere , som vedrrte dagens debat , og man kan undre sig over , hvorvidt Parlamentet str sammen om at godkende grundprincippet i Den Videnskabelige Komits henstillinger .
<P>
Ud fra et forbrugersynspunkt er mrkning naturligvis en del af lsningen p dette problem . Den skal vre klar , den skal vre forstelig .
Noget der er lagt vgt p her ved mange lejligheder . Men det er ikke svaret p folkesundhedsaspektet ved produktion af fdevarer .
<P>
Jeg er sikker p , at landmndene  og mske isr de irske landmnd  ikke har problemer med at fremstille et produkt af hjeste kvalitet og sikkerhed .
De har i mange henseender vret syndebuk i den nuvrende kontrovers og betaler s afgjort en hj prise for en krise , som ikke direkte var deres skyld .
<P>
Jeg bifalder i hj grad den nye kommissrs , hr . Byrnes , lederskab og hans tilsagn om at oprette et EU-agentur for fdevaresikkerhed .
Jeg er klar over , hr. kommissr , at De gr Deres yderste for at virkeliggre dette forslag hurtigst muligt , og det er meget vigtigt , at De gr dette .
<P>
Den europiske landbrugsmodel , baseret p familielandbrug , opstiller efter min mening den ndvendige infrastruktur , s borgerne fr kvalitet og valgmuligheder .
Landbrugsudvalget og ogs Parlamentet har drftet og opnet enighed om dette aspekt af landbrugsmodellen , hvilket afspejles i Agenda 2000-forslagene .
<P>
Jeg vil gerne lgge vgt p , at vi i vores iver efter at beskytte forbrugerne skal vre lige s omhyggelige med ikke at lovgive for meget i en sektor , som har kapacitet til at producere et bredt udvalg af kvalitetsfdevarer .
Der er efter min mening ingen erstatning for kvaliteten af det oksekd , lammekd eller svinekd , som de europiske landmnd producerer .
Det skal afspejles i handelsrunderne , som stadig mangler at komme rigtigt i gang i Seattle , hvor vores konkurrenter inden for verdenshandlen har kapitalinteresser i at forpurre vores bestrbelser p at give landbruget og levnedsmiddelsektoren et sundt og konkurrencedygtigt grundlag .
<SPEAKER ID=312 LANGUAGE="DE" NAME="Keppelhoff-Wiechert">
Hr. formand , hr. kommissr , hvad angr mrkningen af oksekd , er det ikke indholdet , vi diskuterer , men den tidsplan , der skal lgges .
Helt aktuelt diskuterer vi ogs Rdets fremgangsmde og Kommissionens mde at forholde sig p .
Kommissionen har forelagt os to forslag om mrkningen af oksekd . Dels , at mrkning af oksekd i medlemsstaterne bliver pligt fra 1.1.2001 , og det andet forslag lyder , at vi har at gre med en overgangsordning frem til 31.12.2000 , alts den frivillige mrkning .
<P>
Den tidsplan , som Kommissionen har fremlagt , m afvises af hensyn til forbrugerne . Hr .
Kindermann har efter min opfattelse fremlagt en overbevisende tidsplan .
Europa-Parlamentet br tilslutte sig den frivillige mrkning frem til 31. august 2000 , og den obligatoriske br indfres s hurtigt som muligt .
Kun p denne mde kan vi sende et entydigt signal til de bekymrede forbrugere .
Det kan ikke g an , at det fortsat skal vre det langsomste led i kden , som bestemmer den videre kreplan .
Det kan heller ikke g an , at den nye Kommission , som jeg ser det , fortstter med at gemme sig bag den gamle forhalingstaktik .
Forsinkelsen med gennemfrelsen af forordningen skyldes ikke kun Kommissionen og enkelte medlemsstater .
Med andre ord : Denne fremgangsmde ville slet ikke have vret ndvendig , hvis Kommissionen allerede dengang havde handlet rettidigt .
Hertil kommer , at der i henhold til den gldende forordning 820 / 97 fortsat eksisterer en pligt til at indfre det obligatoriske system senest den 1.1.2000. Som undskyldning for forsinkelserne pstr Kommissionen , at medlemsstaterne har indleveret de ndvendige rapporter om gennemfrelsen af mrkningssystemer for sent .
Jeg m virkelig sprge mig selv , om det endnu en gang er mnstereleverne blandt medlemsstaterne , der skal straffes .
<P>
Vi m ikke lngere tolerere dette katten efter musen-spil fra Kommissionens side !
De burde vide , hr . Byrne , at ingen af os kan tillade os den slags manerer .
De br tage hjde for , at vi virkelig vil trffe afgrelse om dette forslag i en flles beslutningsprocedure .
Det br vre forbrugernes interesser , der har frsteprioritet i denne sag .
Derfor br vi efter min mening ogs ved afstemningen i morgen sttte den tidsplan , som hr . Kindermann har foreslet .
Med den tidsplan , der her er foreslet , kan vi virkelig sende et signal til de usikre forbrugere , og vi br alle gre os det klart , at vi sidder her som reprsentanter for folket og dermed ogs vlges af forbrugere , og netop vi parlamentsmedlemmer skal st til regnskab over for borgerne i diskussionerne ude i landet .
Jeg har indtryk af , at Rdet allerede har fjernet sig et pnt stykke fra det aspekt .
<SPEAKER ID=313 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Rojo">
Hr. formand , Europa-Parlamentet sttter disse foranstaltninger , og det har ogs vist , at det gr ind for fleksibilitet , s disse foranstaltninger kan blive anvendt effektivt .
Men Europa-Parlamentet er imod , at man bruger tidsfristerne som alibi for , at de aldrig nr at blive brugt .
<P>
Den holdning , Rdet udviser , og dets hemmelighedsfuldhed over for Parlamentet , hr. formand , styrker mistanken herom , ja , det afslrer det ligefrem .
<P>
Jeg deler hverken euforien hos dem , der finder , at mrkningerne vil gre en ende p fdevaresvindelen , eller frygten hos dem , der finder , at dette betyder en renationalisering .
Det er simpelthen en foranstaltning , som vil give forbrugerne mere information . Og det er , hr. formand , meget p et tidspunkt , hvor tilliden til fdevaresikkerheden i Den Europiske Union er blevet undergravet .
<P>
Vi konstaterer derfor , at Rdet har taget fuldstndig fejl og snarest br rette op p dette .
<SPEAKER ID=314 LANGUAGE="NL" NAME="Staes">
Hr. formand , kre kolleger , hr. kommissr , i sidste uge fandt den rlige studiedag for BAMST sted p universitetet i Gent .
BAMST str for Belgian Association for Meat Science and Technology .
Emnet var denne gang muligheden for opsporing som kvalitetsgaranti for kd .
Professor Jan Van Hoof gav en klar oversigt over situationen i Belgien p opsporingsomrdet , og det m siges , at der nu for en gangs skyld kommer gode nyheder fra Belgien .
Sammen med Frankrig og Finland er Belgien det eneste land , som er frdig med gennemfrelsen af det foreliggende direktiv .
Det , som Rdet og Kommissionen i dag forsger at prsentere os for , overstiger enhver fantasi .
Jeg sttter bemrkningerne fra alle dem , der allerede har deltaget i debatten .
Landbrugs- og miljudvalgenes flles modstand srger med rette for , at vi stter en stopper for Kommissionens forslag .
Tre rs udsttelse af et obligatorisk direktiv er uacceptabelt , og det er et r ogs .
Det skal vre klart , at Parlamentet vil have det obligatoriske direktiv pr .
1. september . Rdet er advaret .
Om ndvendigt gr vi til Domstolen .
Det er en krnkelse af fllesskabsretten og groft stdende .
Jeg anmoder alle kolleger om at vedtage betnkningen af ordfrer Papayannakis .
Vi er hrde i denne sag .
Vi vil bruge den obligatoriske mrkning som et af midlerne til at genoprette forbrugernes tillid til kd .
Det br hellere ske fr end senere .
<SPEAKER ID=315 LANGUAGE="FR" NAME="Daul">
Hr. formand , jeg er den sidste , der fr ordet , s jeg vil ikke gentage alt , hvad de andre har sagt .
Jeg vil frst og fremmest i aften , hvor vi ikke er ret mange , hvor vi er os selv , svare min engelske kollega uden nske om at skabe polemik .
<P>
Jeg har allerede i denne forsamling sagt , at britiske og irske opdrttere er i en vanskelig situation - vi m hjlpe dem .
Vi bliver ndt til at identificere den , der skal betale , og vi m gre regnskabet op sammen .
Hvis det er Frankrig , der skal betale - og det skal Domstolen , mske , udtale sig om - m politikerne bre deres ansvar . Men vi m heller ikke glemme , at dem , der ikke har overholdt reglerne for behandling af kd- og benmel , og som har bragt os i denne situation , ogs skal betale .
Dem skal man under ingen omstndigheder glemme .
<P>
Hr. kommissr , jeg s ganske enkelt helst , at der ikke blev pillet ved det politiske lfte fra 1997 .
Hvorfor foretager Rdet nu en retrte ?
Hvem er pressionsgrupperne ?
Nr man ved , hvad der er foreget i kdsektoren i hele Europa , og hvad der endnu i dag foregr i andre lande , s m jeg undre mig hjlydt .
Er der pressionsgrupper , som vil have et tilbagetog , tilbage til hvad der fandt sted i branchen , i forbindelse med etikettering , og ogs p forbrugerniveau for at kaste lys over tingene ?
<P>
Kan De sige os , hr. kommissr , hvilke forslag De har fremsat over for Rdet ?
For hvis jeg ikke tager meget fejl , er det normalt Kommissionen , der fremstter forslag til Rdet , nr der er diskussioner , som tilfldet var i gr .
<P>
Hvordan vil De have , at den forbrugende borger skal forst dette tilbagetog ?
Hvorfor afviser Rdet Parlamentets forslag ?
Det er nppe af hensyn til budgettet .
Angivelsen af slagtestedet og koden til eftersporing - jeg tror , at Rdet imdekommer disse ting og alene ptager sig ansvaret .
Jeg er enig med mine kolleger i dag i , at Parlamentet br gre opmrksom p disse ting .
S jeg regner alligevel med , at De , hr. kommissr , meget hurtigt - og det kan passende vre en nytrsgave , alts i forbindelse med nytret 1999-2000 - at De forhbentlig ikke giver Parlamentet en sdan skuffelse her p vej ind i r 2000 .
De kan stadig n at gribe ind , og De kan stadig f Rdet til at skifte mening .
<P>
Det andet , som jeg gerne vil gre Dem opmrksom p , fr r 2000 begynder , er dette : Lad os ikke , som i r , vente til det bliver november-december med at f den endelige forordning p bordet , lad os f den gennemfrt s hurtigt som muligt , som det ogs er forudset i hr .
Papayannakis ' udmrkede betnkning .
<SPEAKER ID=316 NAME="Byrne">
Lad mig starte med at undskylde min sene ankomst her til eftermiddag .
Desvrre frte vejrforholdene i Bruxelles til , at flyet her til morgen blev aflyst , og jeg var derfor ikke i stand til personligt at vre til stede for at ajourfre Parlamentet om BSE-krisen .
Jeg ved , at dette har frt til en ndring i Parlamentets tidsplan , sledes at denne vigtige forhandling nu finder sted sent p aftenen .
Jeg er blevet informeret om det arbejde , Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik og Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter har udfrt i forbindelse med dette forslag . Jeg vil gerne takke hr .
Papayannakis , ordfreren , og hr . Kindermann , ordfrer for udtalelsen fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter .
<P>
Det drejer sig om Kommissionens forslag om at forlnge de eksisterende frivillige mrkningskrav i henhold til forordning ( EF ) nr . 820 / 97 yderligere et r .
Jeg er klar over , at Parlamentet er meget utilfreds med , at en obligatorisk mrkningsordning ikke er p plads som forudset med virkning fra 1. januar 2000 .
Jeg bemrker , at der er fremsat et ndringsforslag , som kritiserer Kommissionen og visse medlemsstater for denne forsinkelse .
Der var dog gode og berettigede rsager til denne forsinkelse .
For det frste indsendte medlemsstaterne ikke de krvede beretninger om de eksisterende ordninger i tide .
For det andet er ikke alle medlemsstater i stand til at oprette trovrdige registrerings- og identifikationsordninger for alle dyr .
Endelig besluttede den forrige Kommission , efter dens fratrdelse , ikke at fremstte store nye politiske initiativer , og det er min opfattelse , at Parlamentet var enig i dette forslag .
<P>
Kommissionen stod derfor i en meget vanskelig situation .
Der forel en meget stram tidsfrist , den 1. januar 2000 , fr hvilken der skulle opns enighed om et forslag , som fastlagde de generelle regler for en obligatorisk ordning , der skulle glde fra denne dato .
Det er ganske enkelt , selv med den bedste vilje i verden , umuligt at overholde denne tidsfrist .
Forslaget er fremsat i henhold til den flles beslutningsprocedure , men vi kan frst forvente fuld enighed mellem institutionerne i Fllesskabet om adskillige mneder .
Det er den tid , der som minimum krves for at opn enighed om s vigtige sprgsml .
<P>
Under disse omstndigheder fremsatte Kommissionen ogs et yderligere forslag for at forlnge den eksisterende frivillige ordning som fastlagt i forordning ( EF ) nr . 820 / 97 .
Dette er ogs i overensstemmelse med den flles beslutningsprocedure .
Det stilles derfor ogs over for den meget stramme tidsfrist 1. januar 2000 .
Udfordringen bestr i at opn fuld enighed inden for den nste uges tid .
<P>
Rdet drftede i gr Kommissionens andet forslag om en forlngelse af den eksisterende ordning .
Rdet enedes om retningslinjerne for dette forslag med kun n ndring  tilfjelsen af artikel 37 ved siden af artikel 152  til retsgrundlaget .
Det er naturligvis en stor ndring , som efter min mening ikke fremmer en hurtig afslutning p den flles beslutningsprocedure .
ndringsforslag fra Parlamentets side til Kommissionens forslag , der strider imod Rdets retningslinjer fra i gr , blokerer ligeledes med sikkerhed ethvert skridt mod enighed fr udgangen af dette r .
<P>
Det placerer bde Parlamentet og Kommissionen i en meget vanskelig situation .
De m vre klar over flgerne .
Under disse omstndigheder er det Kommissionens ansvar at handle .
Som allerede angivet ville Kommissionen vre forpligtet til at fremstte et tredje forslag for at undg et retligt tomrum .
Dette tredje forslag skulle baseres p artikel 19 i den eksisterende forordning ( EF ) nr . 820 / 97 og ville forlnge de eksisterende ordninger med frivillig mrkning .
<P>
Jeg agter at gennemg Deres ndringsforslag omhyggeligt med henblik p at se , i hvilken grad de kan overvejes .
Jeg m i den henseende ppege , at visse ndringsforslag , som sger at begrnse forsinkelser , gr i retning af forbedret forbrugerbeskyttelse , hvilket naturligvis ligger mig strkt p sinde .
Jeg kan i den sammenhng acceptere ndringsforslag , som strber efter at afkorte den periode , hvor de eksisterende ordninger kan fortstte , til otte mneder .
<P>
Jeg kan dog ikke acceptere Deres ndringsforslag om at angive slagtested med virkning fra 1. januar 2000 .
Jeg har stor sympati for dette ndringsforslag og opfordrer kraftigt Rdet til at tage hjde for det i den flles holdning .
I gr i Rdet henledte jeg dets opmrksomhed p den kendsgerning , at Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik i mandags havde fremsat et ndringsforslag .
Det fik dog stort set ingen sttte .
Det er desuden en bestemmelse , som muligvis bedre kan behandles i hovedforslaget om de almindelige regler .
Dette forslag er ogs p nuvrende tidspunkt til behandling i Rdet og Parlamentet .
<P>
Kommissionen kan ikke acceptere det fremsatte ndringsforslag om at opgive kravet om virkelig forhandling mellem Parlamentet , Rdet og Kommissionen om hovedforslaget baseret p artikel 152 i traktaten .
Det ville vre konsekvensen , hvis dette ndringsforslag vedtages : Parlamentet ville opgive sin vigtige forpligtelse til at deltage i denne forhandling .
<P>
Jeg vil gerne tilfje , at forhandlingen stadig er ben , hvad angr Kommissionens forslag om de almindelige regler for en obligatorisk ordning .
Det er i den sammenhng , at den primre forhandling br finde sted .
Det er uheldigt , at drftelser om disse meget komplekse og vigtige sprgsml skal finde sted i forbindelse med en hasteafgrelse med en noget nr umulig tidsfrist .
<P>
Kommissionen er af den opfattelse , at artikel 152 er det rette retsgrundlag .
Det er et srdeles vigtigt og omstridt sprgsml , som p nuvrende tidspunkt er for domstolen .
Hvad angr dette sprgsml , kan Kommissionen ikke acceptere tilfjelsen af artikel 37 .
<P>
Medlemsstaterne har kun lidt eller ingen lyst til en fuld obligatorisk ordning fra 1. januar 2000 .
Vi kan ikke ignorere dette , og vi kan heller ikke antage , at vi har en bedre forestilling om forpligtelserne end medlemsstaterne .
Medlemsstaterne kan vlge at indfre obligatorisk mrkning for kdkvg , der er fdt , opvokset og slagtet p deres omrde .
Kun tre har valgt at gre dette .
<P>
Kommissionen gr ind for fuld obligatorisk mrkning .
Det er derfor blevet foreslet , at dette sker fra 1. januar 2001 for slagtested og desuden fra 1. januar 2003 for fdested og opfedning .
Jeg kan forsikre Dem for , at jeg er engageret i dette srlige forslag og i sprgsmlet om obligatorisk mrkning .
Jeg agter at g videre med dette i min embedsperiode , og jeg agter at gre det hurtigt .
<P>
Jeg vil nu vende mig mod nogle af de sprgsml , De har stillet , og forsge at give Dem nogle svar p disse .
<P>
Hvad angr hr . Papayannakis ' sprgsml , da han sagde : " De forsger at narre os " .
Jeg ved ikke , om tolkene lavede en fejl .
Jeg vil gerne tolke disse ord positivt snarere end negativt , for de er bne for den fortolkning , at jeg forsger at vildlede Parlamentet . Som De ved , hr .
Papayannakis , er det en af de mest alvorlige anklager , man kan fremstte over for en anden person .
Hvis det var Deres hensigt , afviser jeg det og fler mig krnket .
Jeg har altid vret ben over for Parlamentet .
Da jeg kom hertil den frste dag , da jeg talte ved hringerne af mig i september , gjorde jeg det fuldstndig klart , at jeg agtede at vre ben og gennemsigtig over for Parlamentet .
Jeg har givet mde i Parlamentet ved plenarmder ved mange lejligheder i den korte tid , jeg har vret kommissr .
Jeg har ogs givet mde for Parlamentets udvalg adskillige gange .
Ikke en eneste gang i den periode er noget sdant blevet antydet over for mig .
Jeg accepterer det ikke .
<SPEAKER ID=317 NAME="Papayannakis">
Hr. kommissr , det ville vre den letteste ting i verden for mig straks at sige undskyld .
Jeg tror ikke , at De rigtigt har forstet , hvad jeg sagde .
Jeg plejer aldrig at vre uforskammet , nr vi diskuterer politik .
Jeg ved ikke , hvordan man har oversat det til Dem , men jeg havde i hvert fald ikke i sinde at fornrme Dem , p ingen mde .
<P>
Hr. kommissr , der er dog stadig et punkt tilbage , som er selve kernen i mit politiske sprgsml , og jeg beder Dem om igen at komme ind p det , om forlov .
Besluttede Rdet i gr , ja eller nej , en udsttelse p et r uden frst at hre , hvad vi mener ?
Besluttede Rdet i gr , ja eller nej , at g uden om Parlamentets mening ?
Disse sprgsml , hr. kommissr , er ikke grovheder .
Det er serise konstateringer af det , som Rdet laver .
Nr alt kommer til alt , har De tydeligvis ikke nogen grund til at vre Rdets advokat .
<P>
Jeg gentager alts , at jeg p ingen mde har haft til hensigt at fornrme Deres re og anseelse , og hvis De mener , at det er sket , eller at der har vret anledning til det af nogen som helst grund , beder jeg Dem undskylde mig .
Men jeg m gentage , problemet er , hvordan vi skal fortolke det , som Rdet foretog sig i gr .
De har ikke nogen grund til at forsge at forsvare det .
<SPEAKER ID=318 NAME="Byrne">
Jeg skal med glde acceptere hr . Papayannakis ' forklaring og undskyldning og hans imdekommende mde at gre det p .
Lad os tillgge det problemer med tolkningen .
<P>
Som svar p hans sprgsml har han fuldstndig ret .
Jeg er her ikke for at svare for Rdet , og det eneste , jeg kan sige , er , at jeg lste Rdets konklusioner op i gr .
Jeg br sige , at Rdet ikke vedtog dette som sin afgrelse , men snarere sagde , at det var Rdets synspunkt , dets retningslinjer , og gjorde det klart , at det ville afvente resultatet i Parlamentet i morgen fr endelig afstemning og vedtagelse af en holdning .
Jeg kan derfor forst , at sprgsmlet skal retur til Rdet fr udgangen af ret med henblik p frdigbehandling under hensyntagen til det , Parlamentet siger i dag , og det , Parlamentet stemmer om og beslutter i morgen .
<SPEAKER ID=319 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 10.00 .
<CHAPTER ID=14>
BST
<SPEAKER ID=320 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0098 / 1999 ) af Keppelhoff-Wiechert for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om forslag til Rdets beslutning om markedsfring og indgift af bovin somatotropin ( BST ) og om ophvelse af beslutning 90 / 218 / EF ( KOM ( 1999 ) 544 - C5-0250 / 1999 - 1999 / 0219 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=321 NAME="Keppelhoff-Wiechert">
Hr. formand , hr. kommissr , forbuddet mod markedsfring og salg af BST udlber med udgangen af 1999 . Derfor er denne sag blevet til et uopstteligt sprgsml for os .
Med det foreliggende forslag fra Kommissionen skal markedsfring og salg af BST til malkeker nu forbydes endeligt .
Kommissionen henviser til videnskabelige undersgelser , som bekrfter , at anvendelse af BST pfrer dyrene smerter , som kan undgs .
Derfor afviser jeg , som det er formuleret i betnkningen , markedsfring og anvendelse af BST i Den Europiske Union af dyrevrnsmssige rsager .
Jeg vil gerne minde om , at alle medlemsstater har vedtaget en konvention om beskyttelse af dyr i landbruget , og de har ogs ratificeret denne konvention .
<P>
Ved anvendelse af BST fr dyrene get forekomst af yverbetndelse og lsioner p fdder og ben samt reproduktionsforstyrrelser .
Der er ogs dokumenteret rentabilitetstab , for tidlig nedslidning og ddsfald .
Tallene taler for sig selv .
BST forhjer risikoen for mastitis med 25 % , risikoen for ufrugtbarhed med 18 % og for lammelser sgar med 50 % .
Det er imidlertid ikke kun dyreetiske aspekter , der taler imod anvendelse og markedsfring af BST , men ogs sundhedspolitiske og konomiske aspekter .
<P>
BST afvises ogs af forbrugerne .
ndring af forbrugernes konsumvaner i forbindelse med BST-anvendelse er alts nrliggende . Uligevgten i sektorerne mlk , mlkeprodukter og oksekd ville blive endnu strre .
Endnu mere vanvittigt er det , at der allerede under normale betingelser produceres overskud .
BST er jo ikke noget terapeutisk middel , det bruges udelukkende for at ge mlkeproduktionen .
Mlkekvotesystemet blev netop indfrt for at reducere mlkeproduktionen , og nu skulle vi s fre det ud i absurditeterne med BST .
Det kan vel ikke vre rigtigt !
<P>
Ogs eksporten ville lide under det .
P verdensplan , undtagen i USA , findes der ikke nogen stor aftager eller producent af mlk og mlkeprodukter , som har tilladt anvendelsen af dette hormon .
Vi er valgt som borgernes og dermed forbrugernes reprsentanter .
Derfor br vi ogs tage vores opgave tilsvarende alvorligt og gre en indsats for vlgerne .
BST er et hormon , som udvindes ved hjlp af genteknologi .
Endnu er der ingen af medlemsstaterne , som har gennemfrt feltforsg med BST .
Potentielle ndringer i mlkens sammenstning er ikke afklaret , og det er fortsat helt umuligt at sige noget om genteknologiens indvirkning p den menneskelige sundhed .
<P>
Det forhold , at et begrnset antal lande har tilladt anvendelsen af dette hormon , m ikke fre til , at sundhedsnormerne p internationalt niveau bliver svkket .
Det er imidlertid meget mere afgrende , at forbrugerne afviser BST .
Det er ikke nogen tilfldighed , at frende supermarkedskder efter en forbrugerundersgelse allerede i 1994 erklrede , at de under ingen omstndigheder ville slge mlk fra ker , som var behandlet med BST , selv hvis EU ' s moratorium blev ophvet .
<P>
Hvad vi imidlertid ikke kan forklare forbrugerne er , at samtlige medlemsstater i Den Europiske Union allerede i dag importerer BST-mlkeprodukter - mange fra USA , Tjekkiet , Slovakiet eller fra Bulgarien - og at disse dermed lnge er landet p bordene hos vores forbrugere , alts f.eks. ost lavet af mlk , der er produceret p denne mde .
Da tredjelande , hvor dette hormon er tilladt , ikke har pligt til at meddele dette officielt , har Kommissionen ikke nogen komplet liste over disse lande .
Her er der efter min mening igen bud efter Kommissionen .
Kommissionen br undersge , for det frste om BST skader menneskers sundhed , og for det andet hvilke muligheder der er for virkelig at gre import af BST-produkter gennemsigtig .
Kommissionens forslag rrer ikke ved produktion af BST i medlemsstaterne eller import af stoffet , hvis formlet er eksport til tredjelande .
<P>
Lad mig afslutningsvis som ordfrer sige , at vi naturligvis alle sammen har vanskeligheder , nr vi skal forklare vores vlgere , at BST allerede fremstilles i nogle f medlemslande , men at det ikke bruges her hos os .
Jeg ved ikke , om man alene p baggrund af hensynet til at bevare arbejdspladser skulle bore kritisk i dette punkt i al offentlighed .
Jeg hber , at vi - vi er jo enige med Kommissionen om kursen - kan tilslutte os denne uopsttelige debat og afslutte det hele i morgen .
Mange tak til alle , som har deltaget !
<SPEAKER ID=322 LANGUAGE="EN" NAME="McCartin">
Hr. formand , jeg taler ikke p vegne af min gruppe .
Jeg stemmer med flertallet i min gruppe , som jeg altid har gjort , nr de trffer en demokratisk beslutning , men jeg er bange for , at jeg ikke deler fru Keppelhoff-Wiecherts synspunkt .
Hun talte godt for sig , og hun kom med en ordentlig opsang .
Hun pberbte sig ethvert tnkeligt argument mod brug eller om de mulige risici , der kunne opst .
<P>
Jeg finder mig selv i samme position , som jeg befandt mig i for mange r siden , da vi , p initiativ af Parlamentet , forbd naturlige hormoner i produktionen af oksekd .
Vi kostede de europiske oksekdproducenter mellem 12 og 15 milliarder euro .
Vi fremmede imidlertid ikke sikkerheden ved oksekd .
Vi baserede vores beslutning p politisk ideologi snarere end videnskabelige undersgelser .
Sandheden er , at vi i dag forbyder amerikansk oksekd p grund af tilstedevrelsen af disse hormoner , men sandheden er ogs , at vi ved , at hvis vi tillod amerikanerne at slge deres oksekd p vores markeder til en god pris for forbrugerne , og hvis vi skulle stte en mrkat p , der sagde , at de hormoner var i kdet , s ville de stadig kbe det .
Vi ved det .
Hvis vi ikke vidste det , hvorfor skulle vi s forbyde det ?
Lad dem komme med deres oksekd , og hvis forbrugerne er s bekymrede , spiser de det ikke .
Men jeg tror ikke , at de er s bekymrede .
<P>
Det er det samme med det produkt , vi i dag foreslr at forbyde .
Det er motiveret af ideologi snarere end videnskab .
Jeg mener , vi har et udvalg kaldet CVMP .
Dette Udvalg for Veterinrmedicinske Prparater , som arbejder inden for Det Europiske Agentur for Lgemiddelvurdering , konkluderede , at BST var sikkert , virkningsfuldt og af passende kvalitet .
De anbefalede som sdan , at produktet var egnet til frigivelse .
De afgjorde , at det ikke pvirkede dyrenes sundhed , og at det var et naturligt produkt , som ikke pvirkede menneskers sundhed .
<P>
Et andet udvalg gav udtryk for et andet synspunkt .
Det er min opfattelse , at det er det udvalg , som gav grnt lys , vi henholder os til .
Det eneste , jeg nsker at sige til kommissren , er , om han venligst vil fortlle os , hvilket rd han flger .
Betragter han det udvalg , hvis rd han afviser , som inkompetent , ude af stand til at vurdere , hvad der er godt for dyr eller farligt for folkesundheden ?
Afviser han dem og ngter at tage imod deres rd eller meninger fremover ?
<SPEAKER ID=323 LANGUAGE="DE" NAME="Kindermann">
Hr. formand , i dag diskuterer vi endelig det endelige forbud mod at anvende og markedsfre BST i Den Europiske Union , og forhbentligt er dette afslutningen p den 10 r lange proces , hvor den endelige beslutning igen og igen er blevet udsat , naturligvis med den begrundelse , at der ikke forel nogen endelige videnskabelige resultater , som kunne begrunde dette definitive forbud .
Nuvel , i dag har vi disse resultater , og de bekrfter , at anvendelsen af dette hormon permanent driver kerne til grnsen for deres fysiske formen .
Og flgerne er lsioner p ekstremiteterne , mave-tarmforstyrrelser og pvirket frugtbarhed , for slet ikke at tale om den gede forekomst af yverbetndelser !
<P>
Det betyder , at kerne pfres smerter , som kunne undgs .
Af dyrevrnsmssige grunde er dette ikke acceptabelt . Men er enhver risiko for den menneskelige sundhed nu ogs helt udelukket ?
Her tnker jeg ikke p ophobede BST-rester i organismen , men ogs p en eventuel ndring af mlkens sammenstning for slet ikke at tale om get anvendelse af antibiotika i behandlingen af de syge ker .
Derfor vil jeg sttte ordfrerens opfordring til at styrke anstrengelserne for at n frem til en endelig afklaring af BST ' s indflydelse p den menneskelige sundhed .
P vegne af De Europiske Socialdemokraters Gruppe takker jeg fru Keppelhoff-Wiechert som ordfrer for hendes hurtige arbejde , og vi sttter naturligvis udtrykkeligt hendes betnkning .
<SPEAKER ID=324 NAME="Busk">
Hr. formand , vi kan sttte ordfrerens udtalelse , men jeg vil gerne fremstte nogle f kommentarer .
Vi er enige i , at de undersgelser , der er gennemfrt om dyrenes sundhed , er afgrende for vores beslutning og dermed ogs er afgrende for , at BST ikke br bruges her i EU .
Det vil sige , at vi sttter artikel 1 .
Men nr vi taler om folkesundhed , m jeg dog sige , at vi fortsat har en rkke problemer med resultatet af de 17 videnskabelige undersgelser , som ikke har kunnet adskille de naturligt producerede BST-hormoner fra de kunstigt fremstillede .
Vi br ikke drive disse scenarier videre , end de videnskabelige beviser kan bre .
<P>
Artikel 2 og artikel 3 omhandler en fortsat tilladelse til at producere BST-hormonet her i EU .
Her er vi efter min mening tt p dobbeltmoral .
Nr jeg tnker p alt det , der er sagt her i aften og igennem de seneste mneder om BST-hormoner , om handelskonflikten med USA , om det amerikanske hormonoksekd , fler jeg , at vi er ved at nrme os dobbeltmoralen , nr disse hormonprparater bliver fremstillet her i Europa og derefter bliver solgt til USA , som s bruger BST-hormonet .
Derfor kan jeg ikke sttte formuleringerne i artikel 2 og artikel 3 .
<SPEAKER ID=325 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf">
Hr. formand , jeg tilslutter mig ordfrerens og hr . Kindermanns udtalelser .
Jeg behver ikke gentage dem . Jeg vil gerne give udtryk for min glde over , at vi nu efter relange diskussioner er net til dette punkt og kan stte punktum .
Jeg vil gerne endnu en gang gre det klart , at vi ogs ved anvendelse af genteknologisk fremstillede lgemidler m vre meget forsigtige , hvis de skal anvendes profylaktisk .
Til forskel fra sundhedsomrdet kan man i landbruget ikke acceptere bivirkninger ved sdanne anvendelser .
<P>
Som formand for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter vil jeg gerne komme med en supplerende oplysning .
Vi har stemt om ndringsforslag 3 .
I denne forbindelse var der et mundtligt ndringsforslag , som var aftalt med Kommissionen .
Jeg vil gerne have det nske frt til protokols , at dette bliver afklaret , og at vi i morgen ved afstemningen har den udgave , som vi faktisk har stemt om .
Som sagt er det sket efter aftale med Kommissionen .
<SPEAKER ID=326 LANGUAGE="ES" NAME="Redondo Jimnez">
Hr. formand , frst vil jeg gerne lyknske fru Keppelhoff med den betnkning , hun har udarbejdet , og for hendes hurtighed i forbindelse med arbejdet .
Jeg vil gerne ppege over for Kommissionen - som frst nu sender os et dokument , der blev udarbejdet i slutningen af oktober - at Parlamentet har vret ndt til at arbejde under tidspres .
Der er faktisk kun et par dage tilbage til udlbet af den sidste udvidelse af forlngelsen af forordningen , og vi skal nu til at stemme om Rdets forslag til ophvelse heraf .
Fristen udlber den 1. januar .
Jeg vil derfor gerne anmode Kommissionen - idet jeg ikke nsker at gentage de argumenter , som de foregende talere har fremlagt - at den sender os dokumenterne hurtigere , s vi ikke skal arbejde om kap med tiden .
<P>
Jeg vil gerne endnu en gang understrege og ppege , at forbrugerne ikke nsker BST .
Forbrugerne vil ikke vre med til , at kerne producerer mere mlk med BST .
Dette hormon bruges aldrig i behandlingsjemed , men udelukkende til at producere mere mlk , og det kan gre det svrt for os , for vi har en overskudsproduktion af mlkeprodukter , og der kan ydermere opst problemer og negative reaktioner for vores landbrugssektor , idet det kan give anledning til selvmodsigelser i de nye retningslinjer for vores flles landbrugspolitik .
<P>
Jeg vil ogs gerne ppege over for Kommissionen , at den br blive ved med at undersge , hvilke flger BST kan f for forbrugernes sundhed .
Det er p nuvrende tidspunkt ikke blevet pvist , at det er skadeligt , men heller ikke at det er uskadeligt .
<P>
Hr. kommissr , Parlamentet , som arbejder s ngternt og tager sit arbejde mere og mere alvorligt , beder Dem om , at De ikke fr os til at arbejde om kap med tiden , og at De ydermere tager hensyn til de reaktioner og de forslag , som kommer herfra , og som ofte ender i papirkurven .
<SPEAKER ID=327 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Rojo">
Hr. formand , for mig ligger det strste problem i den tekst , som vi skal stemme om i morgen - jeg har netop modtaget den ved omdelingen - i artikel 3 i Kommissionens forslag , i henhold til hvilket vi skal forbyde disse stoffer inden for Den Europiske Union - jeg beder Kommissionen om at lytte til mig , for jeg vil gerne bede om en opklaring .
I henhold hertil er det , vi skal stemme om at forbyde disse stoffer inden for Den Europiske Union , men vi tillader , at dette forbud ikke omfatter fremstilling og markedsfring inden for Den Europiske Union , idet vi kan sende dem til en anden medlemsstat med henblik p eksport til tredjelande .
<P>
Hr. formand , dette er utilstedeligt for mig , for hvis vi forbyder disse stoffer og markedsfring heraf inden for Den Europiske Union , som det str i aftalen , ville det heller ikke vre rimeligt , hvis vi inden for Den Europiske Union kunne sende dem til en anden medlemsstat .
Jeg beder Dem derfor oplyse , om det forholder sig sledes , for i henhold til teksten og i henhold til Kommissionen vil dette forbud ikke berre markedsfringen eller eksporten til tredjelande .
<P>
Hr. formand , jeg finder , at dette ville vre yderst hyklerisk .
Det , vi ikke nsker for os selv , tillader vi for andre , nr det drejer sig om at tjene penge .
Jeg finder , at der m vre en grnse , og hvis vi har principper for os selv , s br vi ogs have dem i solidaritet med tredjelandene , og s kan vi naturligvis ikke inden for Den Europiske Unions territorium producere , fremstille og markedsfre disse stoffer .
<SPEAKER ID=328 NAME="Byrne">
Jeg vil gerne takke Parlamentet for at have anerkendt dette forslag som en hastesag , s det blev behandlet fr rets udgang .
Som De ved , forbd Rdet allerede i 1990 markedsfring og brug af BST til malkeker i henhold til Rdets beslutning 90 / 218 / EF .
Rdet forlngede i 1994 fredningsperioden indtil 31. december 1999 ved Rdets beslutning 94 / 936 / EF .
<P>
Artikel 2 i Rdets beslutning 94 / 936 / EF angav , at Kommissionen skulle give en gruppe uafhngige videnskabsmnd mandat til at vurdere virkningerne af anvendelsen af BST .
Fr fremlggelse af et nyt forslag for Rdet afventede Kommissionen de to videnskabelige udvalgs holdning , som blev overbragt den 18. marts 1999 .
Den Videnskabelige Veterinrkomit erkendte , at der muligvis var en forbindelse med prostata- og brystkrft og tilkendegav , i lyset af manglende beviser , at yderligere undersgelser var pkrvet .
<P>
Der er muligvis sekundre risici i form af allergiske reaktioner og get brug af antimikrobielle substanser .
Mangelen p beviser forpligter Kommissionen til meget nje at flge den videnskabelige forskning i den mulige skadelige virkning p folkesundheden i kraft af udsttelse via kosten for produkter , som stammer fra ker behandlet med BST , og om ndvendigt henstille til yderligere forebyggende foranstaltninger .
Den Videnskabelige Komit for Dyrs Sundhed og Trivsel vedtog den 10. marts 1999 sin rapport om dyrevelfrdsaspekter ved brugen af bovin somatotropin og angav , at BST ger risikoen for klinisk mastitis samt behandlingstiden for mastitis , det ger tilfldene af klov- og benproblemer , og det kan have en negativ virkning p reproduktionsevnen og fre til adskillige alvorlige reaktioner omkring injektionsstedet .
Som flge af holdningen i Den Videnskabelige Komit for Dyrs Sundhed og Trivsel br BST derfor ikke indgives i malkekvg .
<P>
Protokollen om dyrebeskyttelse og dyrevelfrd knyttet til traktaten om oprettelse af Det Europiske Fllesskab tilskynder Fllesskabet og medlemsstaterne til ved udarbejdelsen og gennemfrelsen af Fllesskabets landbrugspolitik at tage fuldt hensyn til dyrs krav p sundhed og velfrd .
Fllesskabet godkendte ved afgrelse 78 / 923 / EF Den europiske konvention om beskyttelse af dyr under opdrt .
Samtlige medlemsstater har desuden ratificeret denne konvention .
Rdets direktiv 98 / 58 / EF om beskyttelse af dyr , der holdes til landbrugsforml , angiver , at et dyr ikke m indgives andre stoffer end de stoffer , der gives med terapeutiske eller profylaktiske forml , medmindre det er blevet pvist ved videnskabelige studier af dyrs velfrd eller p grundlag af de erfaringer , der er gjort , at det pgldende stof ikke er skadeligt for dyrets sundhed eller velfrd .
<P>
BST bruges ikke til kvg med terapeutisk forml , men kun for at fremme mlkeproduktionen , og har skadelige virkninger p dyrene .
I lyset af holdningen i Den Videnskabelige Komit for Dyrs Sundhed og Trivsel vedtog Kommissionen  p mit forslag p mdet den 28. oktober  en beslutning om at foresl et permanent forbud mod markedsfring og brug af BST i Fllesskabet fra 1. januar 2000 i overensstemmelse med bestemmelserne i Rdets direktiv 98 / 58 / EF om beskyttelse af dyr , der holdes til landbrugsforml .
<P>
Af hensyn til prciseringen br jeg sige , at BST ikke slges i Europa , men produceres her .
Der er n virksomhed , som producerer BST i Den Europiske Union .
Det er kun tilladt til eksport til tredjelande .
Det er ikke tilladt at slge BST i Den Europiske Union .
Jeg br ogs sige , at yderligere skridt med henblik p at forbyde produktionen til salg uden for Den Europiske Union ikke ville have et retsgrundlag og ville ligge uden for Kommissionens befjelser .
<SPEAKER ID=329 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Rojo">
Hr. formand , jeg beder om , at kommissren oplyser mig om , hvorvidt den oplysning , jeg har , er korrekt , og det er , at dette stof bliver fremstillet i strig , hvorfra det sendes til Holland , og fra Holland eksporteres det til tredjelande .
<P>
Hr. kommissr , er det rigtigt , at vi fremstiller det i strig , og at det derfra sendes til Holland , og at det eksporteres fra Holland ?
<P>
Kommissrens ord bekrfter ydermere , at det forholder sig sledes , at vi fremstiller det og markedsfrer det inden for Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=330 NAME="Byrne">
Ja , af hensyn til prciseringen kan jeg sige , at det produceres p en fabrik i strig , at det , har jeg fet at vide , hldes p flasker i Nederlandene med henblik p eksport til tredjelande , men slges ikke i Den Europiske Union .
Jeg br sige , at der ikke er noget retsgrundlag for at forhindre produktionen eller videreforsendelsen gennem Nederlandene med henblik p salg i tredjelande .
<SPEAKER ID=331 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Byrne .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl .
10.00 .
<P>
( Mdet hvet kl .
22.55 )
<CHAPTER ID=16>
Overrkkelse af Sakharov-prisen til Xanana Gusmo
<SPEAKER ID=332 NAME="Formanden">
Hr . Gusmo , det er mig en stor re og glde p egne og p Europa-Parlamentets vegne at byde Dem velkommen her i Parlamentet .
<P>
Vi var dybt bevgede , da vi fik underretning om Deres frigivelse for blot tre mneder siden , den 7. september 1999 .
De blev fngslet den 20. november 1992 og har i den tid , De har vret fngslet , vist et beundringsvrdigt mod .
De har bevaret den indre frihed til trods for den behandling , De har vret udsat for , ikke mindst det psykiske pres for at f Dem til at opgive Deres forsvar .
<P>
Under domsafsigelsen viste De bde handlekraft og styrke , da De over for den samlede internationale presse gjorde opmrksom p , at besttelsen af sttimor antog karakter af folkemord .
Til trods for de belastende forhold under fngselsopholdet har De haft krfter til at udarbejde strategier for modstandsinitiativer , studere sprog og jura samt producere fremragende digte og malerier - endnu en gang tak , fordi De s venligt har betnkt mig med et af disse vrker , som jeg fik overrakt for et jeblik siden .
<P>
Tillad mig af hensyn til Europa-Parlamentets medlemmer endnu et kort tilbageblik , som vil fje andre aspekter til portrttet .
De er fdt i sttimor , Deres forldre var lrere , og De var ldste sn i familien . De studerede bl.a. ved den katolske mission Nossa Senhora di Fatima .
De begyndte i en ung alder at arbejde som underviser .
Endnu inden De fyldte 30 , blev De tilknyttet dagbladet A vos de Timor .
Samtidig gik De aktivt ind i centralkomiten i modstandsbevgelsen , Fretilin , der arbejdede for sttimors uafhngighed .
Da Deres land blev besat af Indonesien , gik De under jorden .
Efter tre rs arbejde stod De i spidsen for guerillabevgelsen Falintin , der var modstandsbevgelsens vbnede flj .
I henhold til pressens oplysninger mistede omkring 200.000 mennesker , eller en tredjedel af befolkningen , livet under besttelsen .
<P>
Hr . Gusmo , De sgte utrtteligt en fredelig lsning p situationen .
De forelagde en fredsplan for den indonesiske regering . De foreslog forhandlinger inden for FN ' s rammer .
De nskede at hve kampen for et frit sttimor over partipolitiske hensyn , og De samlede de forskellige flje i en flles bevgelse , det nationale rd for sttimors befrielse .
<P>
Europa-Parlamentet er stolt over at have medvirket til det internationale pres mod den indonesiske prsident , Habibi , hvilket fik denne til at frigive Dem den 7. september , kort tid efter folkeafstemningen den 30. august .
Ved den lejlighed stemte 70,5 % af sttimors befolkning for landets uafhngighed .
<P>
Europa-Parlamentets delegation under ledelse af nstformand Pacheco Pereira gldede sig i denne forbindelse , som verdenssamfundet i vrigt , over befolkningens mod .
<P>
I lighed med hr . Mandela i Sydafrika er De en fortaler for fred , retfrdighed og frihed for Deres land .
Deres landsmnd og verdenssamfundet ved , at De ved lsladelsen med stor overbevisning udtalte : " Jeg er nu en fri mand og vil som sdan gre alt , hvad der str i min magt for at sikre freden for sttimor og for sttimors befolkning . " For jeblikket er situationen i sttimor den , som De ogs prciserede over for mig for et jeblik siden , at alt skal opbygges eller genopbygges .
Det glder omrder som logistik og uddannelse . Det glder sundhedssektoren og retsvsenet .
Det glder statsadministrationen . Overgangsstyret , der indsttes af FN , vil danne udgangspunkt for dette arbejde .
<P>
Hr .
Gusmo , De har udtrykt nske om et pluralistisk demokrati med bne institutioner . De har udtrykt nske om et nuanceret samfund , hvor ogs pressen og ngo ' erne spiller en rolle .
Vi hber , at Deres folk efter 25 rs lidelser m f mulighed for at virkeliggre denne drm .
<P>
Det er mig en stor glde at kunne pege p den positive betydning , Sakharov-prisen har haft for flere af kandidaterne . Jeg tnker bl.a. p hr .
Ksila fra Tunesien og hr . Birdal fra Tyrkiet , som begge blev lsladt f dage efter , at de var blevet nomineret til prisen .
Jeg tnker ogs p hr .
Mandela i Sydafrika og hr .
Dubcek i Tjekkiet . Hvad angr fru Suu Kyi og fru Zana , har jeg p ny henvendt mig til myndighederne i deres lande og protesteret mod de overordentlig strenge betingelser , der stilles for deres frigivelse .
Alle disse personer har lftet arven efter Andrej Sakharov og har gjort kampen for menneskerettighederne og de grundlggende frihedsrettigheder til deres livs ml .
<P>
Hr . Gusmo , det glder mig p denne baggrund p vegne af Europa-Parlamentet at kunne tildele Dem denne pris , som har s stor symbolvrdi .
<P>
( Kraftigt bifald )
<SPEAKER ID=333 NAME="Xanana Gusmo">
rede formand for Europa-Parlamentet , fru Nicole Fontaine , rede medlemmer af Europa-Parlamentet , det er en meget stor re og rrer mig dybt at st her i dag over for jer , de valgte reprsentanter for Europas borgere .
<P>
Jeg m erkende , at da jeg igen vendte tilbage til sttimor , blev jeg chokeret over ruinerne efter den systematiske delggelse , og jeg kunne p ingen mde forestille mig , at jeg skulle komme til Strasbourg og f denne enestende lejlighed til at lre det europiske folkestyres centrum at kende , til at bevge mig rundt i dets gange og sale , et Europa , der har delt folkemordets smerte og lidelse med os , men ogs modet og styrken til at gre modstand mod delggelse og myrderier .
Jeg vil p mit folks vegne gerne benytte lejligheden til at takke for den opmrksomhed og solidaritet , som Europa-Parlamentets medlemmer har vist ved at vedtage utallige beslutningsforslag , der stttede mit folk i dets ret til at udve selvbestemmelse .
<P>
Ved at bre navnet Sakharov hylder denne pris et menneske , der kraftfuldt kmpede for tankefriheden .
Der er intet , der kendetegner mennesket som evnen til at tnke .
At forhindre et menneske i at tnke frit og give udtryk for sine tanker er at tage dets menneskevrdighed fra det .
Tankefriheden er sledes en grundlggende rettighed for ethvert menneske , og i Europa er den blevet en af borgerrettighedernes grundpiller .
<P>
I de totalitre regimer indskrnker og kvler undertrykkerne tankefriheden .
I Indonesien har vi oplevet , hvordan undertrykkelsessystemet i det regime , der kaldte sig Orde Baru ( Ny Orden ) , ledet af Suharto og hans generaler , som holdt mit fdreland besat i mere end to rtier , blev indfrt gennem ptvingelse af en doktrin , Pancasila , der ensrettede tnkningen og flgelig ogs menneskets handlinger for at nedbryde evnen til at tnke individuelt , kollektivt og - ikke mindst - tnke frit .
Denne doktrin gennemtrngte hele det indonesiske samfund og blev ogs overfrt til sttimor , og den blev ihrdigt fulgt op af fysisk tortur og hjernevask .
<P>
Ironisk nok fik alt dette den modsatte effekt , thi det forstrkede det timoresiske folks identitet og beslutsomhed .
Efter Suhartos fald i maj 1998 blev der bnet mulighed for en lsning p konflikten i sttimor og for Indonesiens demokratisering .
<P>
Jeg vil gerne benytte denne lejlighed til overbringe min varme hyldest til alle modtagere af Sakharov-prisen , ikke mindst Aung Sang Suu Kyi , en af de store forkmpere for frihed og demokrati i hele verden .
<P>
( Kraftigt bifald ) Fru formand , rede medlemmer , mine damer og herrer , udvelsen af vores mest grundlggende rettighed , retten til at vlge vores egen fremtid , som et frit og uafhngigt land , lod ane , at den ville f tragiske flger , men det stimoresiske folk tvede ikke med endnu en gang at vise , at det er fast besluttet p at forsvare sin frihed .
<P>
Efter forfrdelige mneders smerte og lidelse , pfrt os med en usdvanlig brutalitet , myrderier og tjlesls delggelse af vores fdreland , forbereder mauberefolket sig nu p dets genopbygning .
Opgaverne er mange , og vi str alle med et meget stort ansvar for , at de bliver lst .
Overgangsperioden indledes af en frste fase , hvor den fuldstndig delagte infrastruktur skal genoprettes , i et r , som vi benvner " ndsituationsret " , r 2000 .
Genopbygningen bliver ikke kun fysisk , den bliver ikke kun materiel .
Genopbygningen skal ogs ske p det sociale , det politiske , konomiske og frem for alt det mellemmenneskelige og psykologiske plan . Kun et samspil mellem disse omrder kan sikre en gradvis genopretning p alle niveauer som den konkrete og samordnede forberedelse af det timoresiske samfund til uafhngigheden .
<P>
Uafhngigheden br ikke blot betyde , at vi fr en prsident , et flag og en nationalsang .
Uafhngigheden br sikre det folk , der har kmpet og lidt s meget , frihedens goder .
Den massive deltagelse den 30. august br viderefres , s det timoresiske folk fler , at det selv styrer udviklingen .
Der kan ikke vre udvikling uden demokrati .
<P>
( Kraftigt bifald ) Sidelbende med den materielle genopbygning er det vores agt at lgge vgt p udvikling af det civile samfund , uddannelse i menneskerettigheder , uddannelse i demokrati og en utvetydig retsopfattelse .
Dertil har vi brug for jeres sttte .
<P>
sttimor fr ikke kun brug for konomisk sttte .
Vi befinder os i en vanskelig , ja , helt afgrende , fase , for vi er i jeblikket , eller vi fler os i jeblikket , meget skrbelige og meget svage til at opbygge den uafhngighed , der vil betyde et nyt liv for vores befolkning . Det er p dette punkt , vi vedblivende stoler p Europas sttte , en sttte til at hjlpe timoreserne p vej , men p grundlag af universelle vrdier , s vi netop ikke gr dette folks lidelser til skamme .
<P>
Vi indleder overgangen til uafhngighed sammen med UNTAET . Efter at den srlige udsending fra FN ' s Generalsekretr er kommet , har vi vret optaget af at befste de mekanismer , der skal srge for , at timoreserne selv har indflydelse p , hvordan overgangsprocessen skal foreg .
Jeg m imidlertid sige , at vi fler os usikre .
Vi fler os stadig svage , og det er p dette punkt , at Europa-Parlamentet og alle de andre institutioner kan hjlpe os med sttte af anden art end den rent konomiske .
Vi vil lre at vre ansvarlige over for det internationale samfund i udviklingen af vores land , men efter en lang periode med politisk aktivisme og kamp fler vi i dag , at der ligger en stor byrde p vores skuldre , fordi vi har ansvaret for den lykke og frihed , som vi har lovet vores befolkning .
<P>
I denne pris ser jeg Europa-Parlamentets anerkendelse af mit folks mod til at kmpe for et frit fdreland , hvor tankefriheden sikres som en rettighed , der udspringer af selve det at vre et menneske .
Mit folk fortjener denne anerkendelse , og det er i dets navn , jeg gerne vil takke for den re , der er blevet mig til del .
<P>



( Vedvarende bifald )
<SPEAKER ID=334 NAME="Formanden">
Hr . Gusmo , mine kollegers kraftige bifald vidner om , at de har vrdsat Deres tale , som bar vidnesbyrd om bde styrke og ansvarlighed .
<P>
Det kraftige bifald er ogs endnu et vidnesbyrd om Europa-Parlamentets sttte og solidaritet , nr det glder sttimor .
De kan vre overbevist om , at Europa-Parlamentet nu som fr og ogs fremover vil sttte Dem .
Vi vil flge Dem p den videre vej , som bliver uafhngighedens vej , en spndende vej , og - som De selv ppeger - langtfra nogen let og problemfri vej .
<P>
Tak fordi De kom og deltog i dette mde . Ogs tak til Europa-Parlamentets medlemmer .
