<CHAPTER ID=1>
Genoptagelse af mdet
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Af tekniske rsager foreligger protokollen fra mdet i gr ikke fr frst p eftermiddagen , og den vil blive fremlagt til godkendelse p mdet kl . 15 .
<CHAPTER ID=2>
Afstemning om anmodning om uopsttelig forhandling
<SPEAKER ID=2 NAME="Formanden.">
Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter vedtog i gr aftes fru Keppelhoff-Wiecherts betnkning om dette emne .
Jeg vil gerne have udvalgets udtalelse indskrevet i sin fulde ordlyd til denne anmodning om uopsttelig forhandling .
<P>
Hvem kan udtale sig p udvalgets vegne ?
<P>
Graefe zu Baringdorf ( Verts / ALE ) , ordfrer for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter .
( DE ) Fru formand , Landbrugsudvalget anbefaler , at den uopsttelige forhandling vedtages .
For det frste er sagen uopsttelig . Der skal stemmes om den i r .
For det andet er vi ogs indforstede med mlstningen .
Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter er temmelig enigt om , at det er det rigtige at indfre et fuldstndigt forbud mod anvendelse af BST i r .
<P>
( Den uopsttelige forhandling vedtoges )
<P>
Forslag til Rdets forordning om finansielle bidrag fra Fllesskabet til Den Internationale Fond for Irland ( KOM ( 1999 ) 549 - C5-0285 / 1999 - 1999 / 0221 ( CNS ) ) Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme
<P>
Formanden .
Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme vil give os en udtalelse om denne anmodning om uopsttelig forhandling .
<SPEAKER ID=3 LANGUAGE="NL" NAME="van Dam">
Fru formand , anmodningen om uopsttelig forhandling om sag skyldes Rdssekretariatets forsmmelse .
Det var lnge at forvente , men Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme vil ikke , at befolkningen i Irland bliver offer herfor , og det er grunden til , at vi sttter den uopsttelige forhandling .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Jeg ville bare lige undersge , om der bliver mulighed for at drfte dette sprgsml senere p ugen , for en af de ting , der ikke er blevet drftet her i Europa-Parlamentet , er den rolle , vbenindustrien spiller i fredsprocessen i Nordirland .
<P>
For nogle r siden , da der blev fremlagt en betnkning i et udvalg her i Europa-Parlamentet , forsgte jeg at f ndringsforslag igennem , hvori det hed , at vbenindustrien ikke skulle have en rolle i fredsprocessen .
Men den eneste beskftigelsesmulighed , der er blevet skaffet i Derry indtil nu i klvandet p fredsprocessen , var ved Raytheon , det tredjestrste vbenproducerende firma i USA .
S jeg tror , at det er selvmodsigende at tale om en fredsproces og at skabe arbejdspladser i vbenindustrien til en befolkning , der er blevet decimeret af vold .
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="ES" NAME="Colom i Naval">
Fru formand , jeg beder om ordet for en bemrkning til forretningsordenen .
Der er adskillige kolleger , som er sprret inde p hotellerne i centrum af Strasbourg , i hvert fald i omrdet mellem hotellerne Novotel og Ibis .
Da den frste bil kom af sted en halv time for sent , har man bedt mig om at viderebringe denne protest til Dem , for mindst 15 kolleger var p det samme hotel , og de vil ikke kunne deltage i afstemningen p grund af de forsinkede transportmidler .
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden">
Det er jeg virkelig ked af at hre , hr .
Colom i Naval . Vi vil se , hvad vi kan gre for , at dette ikke gentager sig , og hvordan de s hurtigt som muligt vil kunne indfinde sig her .
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="EN" NAME="Gallagher">
For at der ikke her til formiddag skal blive givet et forkert indtryk af fredsprocessen og den internationale fond for Irland , vil jeg som medlem for grnseamterne her gerne have frt til protokols - og jeg mener , at jeg taler for hele det irske folk - at de fuldt ud forstr den vigtige positive og praktiske rolle , som Europa-Parlamentet og de europiske institutioner har spillet under fredsprocessen . Og jeg mener , at hvis man forsger at give et andet indtryk , afspejler det ikke det irske folks opfattelse .
<P>
( Uopsttelig forhandling vedtoges )
<P>
Forslag til Rdets forordning om ivrksttelsen af foranstaltninger som led i frtiltrdelsesstrategien for Cypern og Malta [ KOM ( 1999 ) 535 - C5-0308 / 1999 - 1999 / 0199 ( CNS ) ] Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="DE" NAME="Sakellariou">
Fru formand , vi har diskuteret det i Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik .
Vi mener ikke , der er tale om en uopsttelig sag , og vi vil gerne skrive en betnkning , hvor vi udarbejder denne frtiltrdelsesstrategi og giver udtryk for Europa-Parlamentets holdning p dette punkt .
Af den grund er vi imod den uopsttelige forhandling , som Rdet har anmodet om .
<P>
( Uopsttelig forhandling forkastedes )
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="ES" NAME="Galeote Quecedo">
Fru formand , jeg vil bede Dem om p denne srlige dag over for Frankrigs prsident at undskylde nogle af medlemmernes fravr , for i de tilflde , hvor det drejer sig om medlemmer , der kommer fra lande , som ligger langt fra midten af Den Europiske Union , skyldes deres fravr ikke manglende vilje , men mangel p midler , der gr det muligt for dem at udfre deres parlamentariske arbejde ordentligt .
Jeg er sikker p , at han udmrket forstr , at der ikke er nogen rimelighed i , at det fra f.eks. nogle dele af mit land er vanskeligere og tager lngere tid at komme til Strasbourg end til Caracas .
<SPEAKER ID=10 NAME="Formanden">
Tak , hr . Galeote Quecedo , jeg er udmrket klar over , at en rkke kolleger har svrt ved at n frem til Strasbourg .
Som De ved , forsger jeg at gre alt , hvad jeg kan , for at kommunikationen forbedres .
Dette er ogs et af mine ml .
<CHAPTER ID=3>
Det Europiske Rd / det finske formandskab , Tjetjenien , OSCE
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="EN" NAME="Sturdy">
For at hjlpe hr . Galeote og et par andre medlemmer i denne moderne mdesal , vi har her , vil jeg gerne vide , om det mske engang i fremtiden vil vre muligt for medlemmerne at beholde samme plads .
Det ser ud , som om vi hele tiden roterer , og det er ofte vanskeligt for medlemmerne at finde deres plads .
Selv i den gamle sal , hvor vi ikke havde faste pladser , kunne vi i det mindste fortstte med at sidde i samme omrde .
Man spekulerer p , hvor lnge vi skal blive ved med at trykke nye planer for , hvor folk skal sidde .
Kan vi f ordnet det ?
<SPEAKER ID=12 NAME="Formanden">
Ja , hr .
Sturdy , det er gendannelsen af Den Tekniske Gruppe , TDI , der har skabt visse vanskeligheder , men det skal vi hurtigt f styr p .
<SPEAKER ID=13 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er en samlet diskussion af Det Europiske Rds mde den 10. og 11. december i Helsinki og formandskabets beretning om aktiviteterne under det finske formandskab , herunder situationen i Tjetjenien og topmdet i OSCE .
<P>
Hr . Lipponen har meddelt os , at han bliver forsinket .
Da hr . Prodi er til stede , vil jeg give ham ordet , hvis han er indforstet .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="IT" NAME="Prodi">
Fru formand , rede parlamentsmedlemmer , jeg er glad for at kunne fortlle Parlamentet i dag , at Kommissionen er meget tilfreds med resultatet af Det Europiske Rd i Helsinki .
<P>
Frst vil jeg gerne lyknske Dem , fru formand , for Deres mde at indlede arbejdet til dette topmde p .
Deres bidrag blev yderst positivt modtaget , og det har skabt forudstningerne for en konstruktiv debat , navnlig med hensyn til Parlamentets inddragelse i regeringskonferencen .
<P>
I Helsinki var der tre hovedemner p tapetet , nemlig udvidelsen , forsvaret og regeringskonferencen .
Jeg vil kort gennemg disse emner et efter et .
<P>
Frst er der udvidelsen .
Det glder mig meget , at Det Europiske Rd har besluttet at indlede optagelsesforhandlingerne nste r med de seks ansgerlande fra anden runde .
Det betyder , at vi skal forberede os p optagelsen af 12 nye medlemsstater , og at vi skal vre klar til at afslutte forhandlingerne med de frste ansgerlande inden udgangen af r 2002 , dog p betingelse af , at det er lykkedes os at omstrukturere vores institutioner og at blive frdige med revideringen af traktaterne .
Et godt resultat p konferencen er faktisk en ndvendig forudstning for enhver udvidelse .
Jeg er ogs glad for , at stats- og regeringscheferne har taget det historiske skridt , at de officielt har anerkendt Tyrkiet som ansgerland .
Vi nsker at hjlpe Tyrkiet til at bevge sig mod en fuld overholdelse af Kbenhavn-kriterierne , og nu , hvor Det Europiske Rd har givet os grnt lys , kan vi opstille de specifikke vilkr for vores bistand inden for rammerne af en frtiltrdelsesstrategi for dette land .
<P>
Det andet punkt er forsvaret .
Jeg er glad for , at Det Europiske Rd har fastlagt de overordnede retningslinjer for den nye europiske sikkerheds- og forsvarspolitik , navnlig ved at udvikle Unionens militre og ikkemilitre evne til et hurtigt indgreb .
En hurtig interventionsstyrke p 50.000-60.000 mand vil gre det muligt for os at gribe effektivt ind for at slukke en begyndende ildebrand lige uden for vores dr , ikke mindst i de tilflde , hvor vores allierede i NATO ikke har til hensigt at blande sig .
At det er ndvendigt med sikkerhed i Europa og med et strre europisk omrde med fred ses i hj grad af den nuvrende situation i Tjetjenien , med hensyn til hvilken Det Europiske Rd har vedtaget en meget njagtig erklring .
Blandt de srlige foranstaltninger , der anbefales , er forslaget om at anvende Tacis-midlerne til humanitre programmer , et forslag , som Kommissionen vil srge for at gennemfre hurtigt .
Dette er et godt eksempel p et omrde , hvor Kommissionen har et direkte ansvar og kan give et specifikt bidrag til at lse krisen .
<P>
Tjetjenien var ogs det vsentligste sprgsml p det OSCE-topmde , der fandt sted i Istanbul i sidste mned .
I den politiske erklring , som blev underskrevet ved den lejlighed , gres det klart , at det er vigtigt at finde en politisk lsning p det sammenstd , der sker i Tjetjenien . Man slog desuden nogle af OSCE ' s principper fast p trods af det meget strke pres for at gre disse principper mindre strenge , navnlig fra Den Russiske Fderations side .
Det glder f.eks. OSCE ' s ret til at tage stilling til de konflikter , hvor man ikke overholder de forpligtelser , som alle de deltagende stater har indget med hensyn til menneskerettigheder og en retsstat .
P topmdet i Istanbul slog jeg EU ' s kraftige indsats fast , nr det glder genopbygningen af Sydsteuropa og dets integration i kontinentets almindelige udvikling .
Jeg understregede desuden den betydelige bistand , vi allerede yder p nuvrende tidspunkt , og som vi fortsat vil yde til dette omrde .
Mdet i Istanbul var ogs en lejlighed til at underskrive den reviderede udgave af traktaten om konventionelle styrker i Europa , vedtage Wien-dokumentet af 1999 og underskrive det europiske sikkerhedscharter .
I dette charter fastlgges de flles udfordringer samt grundlaget for den europiske sikkerhed i det nye rtusinde , og der foresls nogle nye instrumenter med henblik p at give OSCE mulighed for at tage disse udfordringer op .
Formand Ahtasaari og jeg underskrev dette charter p Den Europiske Unions vegne , og jeg er glad for at kunne sige , at man i charteret medtager det grundlag for sikkerhedssamarbejdet , som Den Europiske Union har foreslet .
<P>
Lad os vende tilbage til Helsinki og til det tredje vigtige emne , der blev drftet , nemlig regeringskonferencen .
Det Europiske Rd traf den efter min mening meget fornuftige beslutning at indlede denne konference allerede til nste februar , sdan som vi havde bedt om gentagne gange , og uden at udelukke nogen punkter p forhnd , nr det glder dagsordenen .
Vi begynder alle netop nu at blive klar over , hvad et Europa med over 25 medlemsstater vil betyde , og det ville uden tvivl have vret uforsigtigt at fastlgge dagsordenen allerede nu .
Heldigvis var det fornuften , der sejrede , og man vil p regeringskonferencen ikke blot behandle de sprgsml , der ikke blev lst i Amsterdam , men ogs tillgssprgsmlene i forbindelse hermed , ssom en omfordeling af pladserne i Parlamentet efter udvidelsen .
Man vil desuden behandle alle andre relevante institutionelle sprgsml i forbindelse med udvidelsen , og Kommissionen har i vrigt allerede fremsat nogle forslag om , hvilke sprgsml der kunne vre tale om .
Jeg forventer , at Parlamentet og Kommissionen endnu en gang vil tage de nvnte sprgsml op i de formelle udtalelser om konferencen , som de skal afgive i januar .
Der er ikke nogen af punkterne p regeringskonferencens dagsorden , som er enkle , og det er muligt , at der kommer flere punkter til , efterhnden som konferencen skrider frem .
Tiden er sledes inde til , at vi smger rmerne op og gr i gang , og jeg tror , at dette arbejde vil tegne sig for en stor del af Deres og vores aktiviteter .
Jeg har dog den glde at meddele Dem , at Kommissionens indsats for at sikre , at Europa-Parlamentet kan spille den rolle , der tilkommer det p regeringskonferencen , har lnnet sig , eftersom Parlamentet fr fuldgyldig observatrstatus i de personlige reprsentanters gruppe .
<P>
Til sidst vil jeg gerne give udtryk for min skuffelse over , at der i Helsinki ikke skete nogen fremskridt med hensyn til den europiske skattepakke , nr man ser bort fra aftalen om , at man fortstter med arbejdet i seks mneder til .
Det var ikke et af hovedpunkterne , men det var trods alt et vigtigt punkt og navnlig et meget synligt punkt i de europiske medier .
Dette er s afgjort et magert resultat efter to hele r med kraftige anstrengelser , og jeg vil gerne understrege , hvor vigtigt det er , at vi hurtigst muligt nr frem til en endelig konklusion i den forbindelse .
Det er vsentligt , at borgerne forstr , hvad der er det egentlige forml med denne pakke .
Det drejer sig nemlig ikke bare om - selvom dette ogs er vigtigt - at hindre skadelig skattekonkurrence og sikre , at det indre marked fungerer ordentligt . Jeg vil gerne gentage , at disse aspekter er meget vigtige , selvom de fleste mennesker mske synes , at de er bureaukratiske eller fjerne .
Det drejer sig snarere om at gre noget yderst konkret for dagligdagen i Europa , nemlig at skabe arbejdspladser .
For hvis man totalt gr uden om enhver form for kapitalskat , sdan som det har vret tilfldet i det forlbne rti , vil alle skatter i forbindelse med arbejdet stige .
Og det forekommer mig ikke at vre den bedste politik at bekmpe arbejdslsheden med .
<P>
Der er desuden en anden ting , som er meget mere simpel . Skatteunddragelse er uretfrdigt , det gr ud over beskftigelsen , og vi skal bekmpe det med alle midler .
Hvis det ikke lykkes os at finde nogle effektive instrumenter at beskatte kapitalindkomsten med , vil hele skattebyrden nemlig komme til at ligge p arbejdet , og dette vil kun forvrre det strste problem , vi str over for .
<P>
I de kommende mneder vil jeg derfor personligt flge opmrksomt med i forhandlingerne om skattepakken , og jeg vil yde den strst mulige assistance til kommissr Bolkestein , der har arbejdet p en yderst positiv mde i de forlbne mneder .
<P>
Mine damer og herrer , i klvandet p Det Europiske Rds mde ligger der et omfattende arbejde og venter p os .
Vi skal samarbejde , og for frste gang er der virkelig et stort felt , vi skal samarbejde p .
Det vil vi gre med beslutsomhed , tillid og en strk samarbejdsnd , og jeg vil netop gerne takke Dem for den nd , der er opstet .
<SPEAKER ID=15 NAME="Formanden">
Jeg takker formanden , Romano Prodi , og jeg byder hr . Lipponen velkommen .
<P>
Vi har fet at vide , at Deres bil var forsinket .
De er sledes fuldstndig undskyldt , og jeg vil straks give Dem ordet , hr. statsminister .
<SPEAKER ID=16 NAME="Lipponen">
Fru formand , rede parlamentsmedlemmer , frst vil jeg takke for , at jeg ved denne lejlighed fr lov til at debattere de vigtigste begivenheder under det finske formandskab med Europa-Parlamentet straks efter Det Europiske Rd i Helsinki .
Til at starte med fremlgger jeg en oversigt over de vigtigste resultater under det finske formandskab med hovedvgten p afgrelserne fra Det Europiske Rd i Helsinki .
Som Parlamentet har nsket , redegr jeg ogs for formandens standpunkter med hensyn til situationen i Tjetjenien og giver et tilbageblik p resultaterne fra OSCE ' s topmde i Istanbul i november .
<P>
Jeg takker parlamentsformand fru Fontaine for Parlamentets standpunkter , som hun fremlagde for Det Europiske Rd , da hun pbegyndte sit arbejde .
Samtalen , der frtes mellem os , var frugtbar .
Jeg takker inderligt p den finske regerings og Rdets vegne hele Europa-Parlamentet for et godt og konstruktivt samarbejde .
<P>
Den frste afgrelse i Det Europiske Rd i Helsinki var godkendelsen af millenniumerklringen ved fredagens plenarmde .
I opsummeret form gennemgs Den Europiske Unions grundlggende vrdier samt dens udfordringer og mlstninger for det nye rtusinde i erklringen .
Her vil jeg af erklringen kun fremlgge det , som er ndvendigt at gennemfre for at kunne leve op til det nye rtusindes udfordringer : Kun en ben demokratisk og effektiv Union kan klare disse forpligtelser .
<P>
Det frste Europiske Rd koncentrerede sig om unionsudvidelsen .
Disse afgrelser er historiske for Europa , for den nye fase af udvidelsesprocessen , ivrksat i Helsinki , vil efterhnden fre til en unionsudvidelse med 13 nye medlemsstater .
I Helsinki blev det aftalt at indlede tiltrdelsesforhandlinger med Letland , Litauen , Bulgarien , Rumnien , Slovakiet og Malta .
Fordi der allerede ved Det Europiske Rd i Tampere praktisk taget herskede enighed om denne sag , var der ikke meget behov for debat om dette .
Der pbegyndes regeringskonferencer med de seks lande , som nu er inviteret til forhandling , i februar .
I denne forbindelse blev det bekrftet , at hvert kandidatland gr fremskridt hen imod medlemskabet p basis af sine egne forudstninger .
Der blev ikke sat nogen mlstning med hensyn til en tidsplan for tiltrdelsen .
Derimod opstillede Unionen den mlstning for sig selv , at den skal vre parat til at modtage nye medlemmer fra udgangen af 2002 .
Denne tid er der behov for , fr den nste regeringskonference kan n at gennemfre sit arbejde , og ndringerne i oprettelsestraktaten er blevet ratificeret af alle medlemsstater .
<P>
Ved behandlingen af udvidelsen lagde Det Europiske Rd bl.a. vgt p betydningen af kernevbensikkerhed p hjt niveau i Central- og steuropa .
Det Europiske Rd udtrykte sin tilfredshed med indledningen af cypernforhandlingerne i New York den 3. december og konstaterede , at en politisk lsning vil vre fremmende for Cyperns tiltrdelse af Unionen .
I samme forbindelse gjordes der imidlertid en bemrkning om , at denne lsning ikke er en betingelse for Cyperns tiltrdelse .
<P>
Afgrelsen , hvor Det Europiske Rd godkendte Tyrkiets status som kandidatland , kan efter min mening betragtes som vrende historisk .
Den flles afgrelse var specielt mulig p grund af den grske statsminister Costas Simitis ' modige og konstruktive ageren , da formanden redegjorde for betingelserne for en positiv afgrelse .
Da Det Europiske Rd havde godkendt konklusionerne vedrrende Tyrkiet , blev der indledt ttte , redegrende forhandlinger med Tyrkiet .
Forbindelserne blev suppleret af , at jeg som formand skrev til den tyrkiske statsminister Blent Ecevit .
Det Europiske Rd sendte ogs en delegation til Ankara .
Delegationen bestod af en reprsentant for formandsstaten , generalsekretren , Den Hjtstende Reprsentant , Javier Solana , samt kommissr Gnter Verheugen .
Delegationen redegjorde mundtligt for indholdet af afgrelserne fra Helsinki over for den tyrkiske regering .
<P>
Afgrelserne fra Helsinki muliggjorde , at Tyrkiet deltog ved den flles frokost sammen med de andre kandidatlande og Unionens stats- og regeringschefer i forbindelse med Det Europiske Rd i Helsinki .
Jeg vil ppege , at statsminister Blent Ecevit klart bekrftede Tyrkiets vilje til reformer og opfyldelsen af Kbenhavn-kriterierne i Helsinki .
I Helsinki-afgrelserne behandles Tyrkiet p samme mde som de andre ansgerlande .
Det er ikke muligt at indlede tiltrdelsesforhandlinger , fr Tyrkiet opfylder de politiske kriterier fra Kbenhavn .
Det strste problem er mangler i Tyrkiets interne forhold , mangel p et fungerende demokratisk system og krnkelser af menneskerettighederne , inklusive minoritetsrettighederne .
Der pbegyndes en form for forberedende og vejledende fase med Tyrkiet i en proces , hvorved landets fremgang med hensyn til opfyldelsen af unionslovgivningen overvges .
Ved de politiske dialoger med Tyrkiet vil behovet for fremskridt i srdeleshed med hensyn til menneskerettighedssprgsml blive ppeget .
<P>
I konklusionerne fra Helsinki opfordres alle kandidatlande til at lse de resterende grnsestridigheder og andre sprgsml , som har relation til sagen .
I modsat fald skal de inden for en rimelig tidsfrist bringe stridigheden til behandling ved en international domstol .
Det Europiske Rd genovervejer situationen fr udgangen af 2004 med henblik p eventuelle ulste stridigheder .
Det Europiske Rd vil p det tidspunkt specielt overveje stridighedernes indvirkning p tiltrdelsesprocessen og bestrber sig p , at stridighederne bliver lst ved en international domstol .
Afgrelsen om at anerkende Tyrkiets status som kandidatland samt intensiveringen af dialogen mellem Unionen og Tyrkiet er vigtig for den regionale stabilitet og for lsningen af cypernsprgsmlet .
Ved at invitere Tyrkiet til et tttere samarbejde handler Unionen i overensstemmelse med dens grundlggende opgave , nemlig at styrke freden og fremme gennemfrelsen af menneskerettighederne .
<P>
rede formand , Det Europiske Rd er dybt bekymret over hndelserne i Tjetjenien .
Det Europiske Rd fremkom med en srskilt erklring om situationen i Tjetjenien og dens indvirkninger p forholdet mellem Den Europiske Union og Rusland for at overtale Rusland til en politisk lsning .
Kun en politisk lsning kan gre en ende p krisen i Tjetjenien .
De russiske foranstaltninger for at finde en politisk lsning er forelbig ikke tilstrkkelige .
Under disse omstndigheder skal det politiske pres fra Den Europiske Union og det internationale samfund fortstte .
I udtalelsen fordmmes bombningerne , ultimatummet til Groznyjs beboere og behandlingen af de interne flygtninge .
Der sttes ikke sprgsmlstegn ved Ruslands territoriale integritet og heller ikke dets ret til at bekmpe terrorisme .
Ruslands handlinger er imidlertid i strid med de internationale humanitre rettigheder og krnker de menneskerettighedsforpligtelser , som Rusland som medlem af OSCE og Europardet har godkendt .
<P>
Der findes en risiko for , at krisen spreder sig i dette omrde , og den udgr ogs en srlig risiko for Georgiens territoriale integritet .
Det Europiske Rd konkluderede , at situationen pvirker gennemfrelsen af den flles ruslandsstrategi , og at strategien skal tages under fornyet overvejelse .
Diskussionerne desangende ivrksttes allerede i denne uge .
Udtalelsen godkendt i lrdags blev endnu samme dag bekendtgjort i Helsinki for den russiske regering i et brev fra formanden for Det Europiske Rd og Den Hjtstende Reprsentant .
<P>
Det Europiske Rd ans , at anvendelsen af visse dele af partnerskabs- og samarbejdsaftalen skal indstilles , og at dens handelspolitiske dele skal strammes op .
Formanden beder de juridiske afdelinger i Kommissionen og i Rdet om at redegre for sagens juridiske aspekter i en arbejdsgruppe endnu i lbet af denne uge . Kommissionen har initiativret i sagen , og den endelige beslutning tages i Rdet .
Vi kan ikke n s langt i r .
Efter Unionens interne beslutningstagning skrides der fremad i overensstemmelse med bestemmelserne i partnerskabs- og samarbejdsaftalen .
I Helsinki blev det ogs besluttet , at der anmodes om en tilsidesttelse af en del af Tacis-midlerne til humanitr hjlp .
Men det skal kun glde for Rusland .
Tacis glder for hele SNG-omrdet , og Unionen har i denne forbindelse ikke nogen grund til at gribe ind i samarbejdet med andre SNG-lande og Mongoliet .
<P>
Jeg vil ogs herved konstatere , at Unionen skal ikke fjerne grundlaget for det langsigtede samarbejde , som vi udfrer , og som vi har grund til at gre for at sttte en demokratisk og stabil udvikling i Rusland .
Det ville vre i modstrid med Unionens egne interesser .
Det Europiske Rd understregede dette og ans det for ndvendigt at fortstte projekter , som knytter sig til menneskerettighederne , retsstaten , opbakningen af borgersamfundet og den nukleare sikkerhed .
<P>
I overensstemmelse med ruslandsstrategien beder Det Europiske Rd samtidig OSCE og Europardet om at se p formerne for deres ruslandssamarbejde i deres arbejdsomrder .
Et besg af OSCE ' s formand i dette omrde vil endnu i denne uge , netop i jeblikket , vise , om der er ved at ske ndringer i den russiske indstilling .
Vi skal specielt lgge mrke til dette besg og resultaterne deraf .
Europardet skal klarlgge , om det er muligt at intensivere ruslandsforanstaltninger , som er forbundet med organisationens menneskerettigheder og borgerlige rettigheder .
Det er ikke hensigten at udelukke Rusland fra arbejdet i Europardet .
<P>
Det er ikke - tror jeg - fordelagtigt for Rusland at isolere sig fra Europa og resten af verden , specielt nr perspektivet strkkes lidt lngere frem til tiden efter valget i Rusland .
Man kan nske , at realismen snart gr sig gldende i Moskva .
En isolering af Rusland er heller ikke fordelagtig for Den Europiske Union eller nogen anden i Europa .
<P>
rede formand , Det Europiske Rd godkendte formandslandets beretning om regeringskonferencen .
Regeringskonferencen startes i februar nste r , og den skal afsluttes i december 2000 .
Dagsordenen dkker de sprgsml , der ikke blev lst i Amsterdam-traktaten , og som omfatter strrelse og sammenstning af Kommissionen , stemmernes prioritering i Rdet og en eventuel forhjelse af antallet af flertalsbeslutninger i Rdet samt andre anliggender , som er forbundet med Unionens institutioner og relaterer til ovennvnte aspekter .
Det nste formandsland , Portugal , rapporterer til Det Europiske Rd om fremskridt ved regeringskonferencen og tilfjelse af eventuelle andre aspekter p dagsordenen .
Rdet ( almindelige anliggender ) har det politiske ansvar for regeringskonferencen .
En arbejdsgruppe , som bestr af en reprsentant for hver medlemsstats regering , tager sig af forberedelserne .
Kommissionen har en reprsentant p det politiske og forberedende niveau .
<P>
Vi forventer et godt samarbejde med Parlamentet ved udarbejdelsen af reformerne .
Europa-Parlamentets stilling forstrkes i forhold til , hvad den var ved den tidligere regeringskonference , ved at to observatrer fra Parlamentet inviteres til at deltage i forberedelsesgruppens mder .
Forud for hvert mde p ministerplan er der efter den tidligere procedure en forhandling med formanden for Europa-Parlamentet .
<P>
rede tilhrere , Det Europiske Rd behandlede ogs udviklingen af den flles europiske sikkerheds- og forsvarspolitik - navnlig krisestyringen .
P baggrund af formandens beretning blev udviklingen af frdigheder bde inden for civil krisestyring og militr krisestyring debatteret .
Der pmindes i mdekonklusionerne om , at i den igangvrende proces er der ikke tale om en etablering af en europisk hr .
<P>
En flles mlstning blev godkendt i Helsinki vedrrende alle de militre ressourcer , som der er behov for hurtigt at tage i brug , og som behves ved gennemfrelsen af Petersbergs krisestyring .
Der etableres hurtigt flles ressourcer til Unionen p omrderne ledelsesorganisering , rekognoscering og strategisk transportevne .
Det haster med at forbedre politifrdigheder og hurtige finansieringsordninger til etableringen af krisestyringens civile ressourcer .
<P>
I konklusionerne fra formanden blev det konstateret , at der ved Det Europiske Rd i Lissabon gives det frste situationsoverblik vedrrende det nu godkendte dokument .
Der er grund til at vre tilfreds med , at medlemsstaterne har vret parat til at skride hurtigt fremad med henblik p forbedring af Unionens krisestyring under vores formandskab .
<P>
Det Europiske Rd bemrkede med tilfredshed , at der er kommet fart i det konomiske fremskridt i Unionens medlemsstater , og at det bliver endnu mere omfattende .
De sunde grundfaktorer i konomien , gode investeringsbetingelser , lav inflation og en forbedret offentlig konomi , er fundamentet til disse fremskridt .
Ibrugtagningen af euroen har stttet de gunstige udsigter .
Vores udfordringer er bl.a. ndringer i befolkningsstrukturen , forget konkurrence p grund af globaliseringen og det deraf kommende behov for fremme af innovation og strukturreformer .
Det Europiske Rd konstaterede , at koordinationen af konomi- , beskftigelses- og strukturpolitikken skal intensiveres i overensstemmelse med beretningen fra Rdet .
Unionen skal koncentrere sig om effektivt at tilpasse de nuvrende processer og ordninger og gre dem mere strmlinede .
Politikkens generelle mlstninger og retninger er defineret i de omfattende retningslinjer for den konomiske politik .
Ved Det specielle Europiske Rd i Lissabon i marts fortsttes behandlingen af disse anliggender .
Efter min opfattelse bliver det et meget betydningsfuldt mde .
<P>
Som bekendt - og dette ppegede ogs kommissionsformanden i sit indlg - blev det hele ikke net i Helsinki .
Vi var ikke i stand til at opn enighed med hensyn til beskatningspakken .
Dog blev det bekrftet i konklusionerne om beskatning , at borgerne , som bor i Den Europiske Unions medlemsstater , skal betale skat af alle opsparingsindkomster .
En arbejdsgruppe p hjt niveau undersger , hvordan dette princip kan ivrksttes mest effektivt .
Beskatningspakken forbliver en helhed , og det kan ikke siges , at nogen slap nemmere end andre .
Om dette og ligeledes om beskatningspakkens andre dele rapporteres til Det Europiske Rd senest i juni 2000 .
<P>
Det Europiske Rd fremhvede behovet for i miljpolitikken at intensivere arbejdet inden for disse anliggender i de kommende r .
Det Europiske Rd besluttede at strbe efter at skabe forudstninger for , at medlemsstaterne kan ratificere Kyoto-dokumentet fr r 2002 .
Desuden anmodes der i konklusionerne om , at Kommissionen udfrdiger sit forslag til det sjette handlingsprogram p miljomrdet fr udgangen af r 2000 .
Ligeledes anmodes Kommissionen om at udfrdige et forslag til Det Europiske Rd , som samles i juni 2001 , om en langsigtet strategi , hvor politikkerne for en bredygtig konomisk , social og kologisk udvikling tilpasses tt til hinanden .
<P>
Hovedbegivenheden under det finske formandskab var topmdet i OSCE , Den Europiske Sikkerheds- og Samarbejdsorganisation , i Istanbul den 18.-19. november .
Den Europiske Union er hovedsageligt tilfreds med resultaterne fra topmdet .
Ved mdet blev Det Europiske Sikkerhedscharter underskrevet .
Charteret bygger p tidligere forpligtelser og stadfster demokrati , fred og gennemfrelsen af menneskerettighederne .
Charteret stadfster ogs OSCE ' s evne til at varetage sine opgaver .
Charteret indeholder et forslag fra Den Europiske Union om en model til samarbejde i internationale organisationer , en skaldt platform , specielt beregnet til hindring af konflikter og til krisestyring , og den styrker organisationens evne til at handle hurtigt inden for civil krisestyring .
Det er - med hensyntagen til de russiske handlinger i Tjetjenien - srlig vigtigt , at der i grunddokumentet stadfstes , at forpligtelserne skal overholdes ogs i forbindelse med en stats interne konflikter .
<P>
En erklring om aktuelle politiske sprgsml blev ogs godkendt ved mdet .
Erklringen tager stilling til situationen i Tjetjenien og Kosovo .
Desuden underskrev parterne i aftalen om de konventionelle vbnede styrker i Europa , en skaldt TAE-aftale , en tilpasset TAE-aftale i forbindelse med mdet .
Denne aftale sikrer begrnsninger i den konventionelle oprustning landespecifikt , hvilket svarer til situationen efter den kolde krig .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering">
Fru formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , kre kolleger , jeg vil gerne starte med p vegne af Gruppen for Det Europiske Folkeparti ( Kristelige Demokrater ) og De Europiske Demokrater at rette en meget hjertelig tak til det finske rdsformandskab for dets arbejde , for dets gode vilje .
Det arbejde , De , hr. formand for Rdet , Deres udenrigsminister og ogs Deres minister , Kimmo Sasi , har ydet , er et eksempel p , at ogs mindre medlemslande kan yde et godt stykke arbejde , og det vil vi navnlig gerne takke Dem for , isr da det jo er frste gang overhovedet , at Republikken Finland har haft rdsformandskabet .
Der skal alts lyde en tak og anerkendelse fra vores side .
<P>
Deltagerne p topmdet og ogs De , hr. formand for Rdet , har talt om historiske beslutninger .
Jeg synes , at denne betegnelse er forhastet .
Fremtiden vil vise , om de beslutninger , der blev truffet dr , ogs virkelig var historiske i positiv forstand eller muligvis kan vre historiske i negativ forstand .
Kun historikerne vil kunne give svar p , om Helsinki var et topmde i udvidelsesrus med udsigt til minireformer , eller om det virkelig har bidraget til at styrke Den Europiske Union og gre dette Europa handledygtigt i det 21. rhundrede .
Lad os hbe , at det sidste er tilfldet , at topmdet i Helsinki er et eksempel , et symbol p Europas styrke og handlekraft i det 21. rhundrede .
Det er vores hb , men det kommer til at afhnge af handlingerne og ikke af de ord , der str i formandskabets konklusioner .
<P>
Vi glder os over , at der indledes udvidelsesforhandlinger med Letland , Litauen , med Slovakiet , med Bulgarien , Rumnien og ogs Malta .
Det har altid vret vores politik i PPE / DE-gruppen .
Nu skal Europa vokse sammen .
<P>
Hvad angr reformen af Den Europiske Union , siger vi imidlertid : Vi glder os over , at dren holdes p klem for yderligere reformer , der gr videre end de tre resterende punkter fra Amsterdam . Og vi nrer hb om , at det portugisiske rdsformandskab s ogs gr det rigtige .
Men det bekymrer os , hr. formand for Rdet , nr vi ser , at det i punkt 16 i Rdets konklusioner hedder , at muligheden for en udvidelse af afstemningen med kvalificeret flertal i Rdet skal undersges .
Muligheden !
Nej , det er ikke muligheden , der skal undersges , det er derimod ndvendigt at udvide flertalsafgrelsen , s Den Europiske Union kan udvides .
Det vil vi gerne understrege forud for regeringskonferencen .
<P>
<P>
Vi forventer ogs , at Den Europiske Union fr status som juridisk person .
Vi forventer , at Europa-Parlamentet fr medbestemmelsesret i alle lovgivningsanliggender .
Vi forventer , at Europa-Parlamentet fr ret til at godkende traktatndringer , og vi holder fast ved forslagene fra Dehaene , Weizscker og Simons om , at det ville vre det rigtige at skabe en grundlggende traktat og en udvidet traktat , s Europas borgere ved , hvilket plan der er ansvarligt , og hvordan Den Europiske Union kommer til at se ud i det 21. rhundrede .
<P>
Vedrrende Tyrkiet : Formanden for Kommissionen , hr . Prodi , siger med rette , at vi har brug for en debat om Unionens geografiske grnser .
Det ville have gldet os , hvis denne diskussion var blevet frt fr afgrelsen om at give Tyrkiet kandidatstatus og ikke frst skal til at begynde nu .
<P>
( Bifald )
<P>
Flertallet i vores gruppe kan , hvad angr Tyrkiets status som ansgerland , ikke helt tilslutte sig .
Sdan forholder det sig ogs i de andre grupper .
Det er et vigtigt sprgsml , og det skader overhovedet ikke , hvis man har forskellige opfattelser .
Men det store flertal i vores gruppe er skeptisk , fordi vi ved , at et tyrkisk medlemskab vil ndre Den Europiske Unions politiske , konomiske og kulturelle kvalitet .
Vi nsker for Tyrkiet , fordi vi betragter landet som en ven , at det lykkes det at opbygge et gte civilsamfund , at det lykkes det at give de etniske kurdere en virkelig identitet , selvflgelig i det tyrkiske statsforbund og inden for rammerne af den tyrkiske nation , og vi hber , at det tyrkiske militr , som jo er forbundet med Vesten - og det er jo den egentlige tragedie - ogs i forbindelse med det kurdiske sprgsml vil anvende mere forholdsmssige midler og ikke , nr der er problemer med kurderne , forsge at klare disse problemer med militre midler i stedet for dialog .
Alts , vi nsker for Tyrkiet , at det lykkes det at opbygge et gte civilsamfund .
<P>
Mit sidste punkt er udenrigs- , sikkerheds- og forsvarspolitikken .
Vi lyknsker det finske rdsformandskab som et traditionelt alliancefrit land med , at det har taget et modigt skridt .
Men nu skal ordene ogs flges af handling .
Det ville vre drligt for Den Europiske Union , hvis vi taler om et europisk forsvar , men slet ikke giver Den Europiske Union midlerne til et europisk forsvar og i sidste ende stter en kile mellem os og vores amerikanske partnere i NATO .
Nu skal ordene flges af handling for som helhed at gre Den Europiske Union handledygtig og strk .
Den skal udstyres med en virkelig demokratisk , menneskerettighedsbaseret politik , s Den Europiske Union kan blive en stabil faktor , en faktor for fred , udvikling , menneskerettigheder og demokrati i Europa i det 21. rhundrede .
Denne opgave skal lses , og vi hber , at topmdet i Helsinki dannede grundlag herfor , og at ordene nu ogs flges af handling .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Fru formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , mine damer og herrer , p vegne af De Europiske Socialdemokraters Gruppe vil jeg hjerteligt lyknske det finske formandskab med dets debut .
Det har vret en fortrffelig debut , for formandskabet har vret i stand til i et historisk jeblik fyldt med symboler ved trskelen til et nyt rtusinde at pege p et kreativt perspektiv for Den Europiske Union i forbindelse med de udfordringer , som den str over for .
Jeg mener , at statsminister Lipponen og udenrigsministeren , fru Halonen , som i dag er fravrende p grund af andre opgaver , virkelig har arbejdet godt og serist .
<P>
Det , jeg kunne kritisere det finske formandskab og topmdet for , er , at de sikkert og af hensyn til vores borgere har vret bedre i indholdet end i formen .
Jeg mener , at det er et problem , som skal inspirere de kommentarer og den kritik , som Europa-Parlamentet kan fremkomme med .
Hvorfor ?
Fordi det er rigtigt , at man i forbindelse med udvidelsen har vist en ben og politisk holdning ved at give alle landene mulighed for at blive optaget , for at vre med i en kappestrid og for at deltage i vores eventyr .
Det er ogs rigtigt , at der er gjort et stort fremskridt , et virkelig stort fremskridt i forbindelse med Tyrkiet .
Jeg skal p vegne af min gruppe - som har diskuteret dette sprgsml meget - sige , at vi er enige om , at der skal vre en positiv holdning til Tyrkiet .
Og nu , hvor dette skridt er blevet taget - og husk p , at forholdet til Tyrkiet ikke stammer fra i gr , det stammer fra 1963 - hber vi , at Tyrkiet ogs vil vide at svare p en positiv mde , svel i sin interne demokratiseringsproces som i sit forhold til ikke bare Fllesskabet , men isr til det land , som har taget det skridt , der efter min mening er vigtigst at bifalde : Grkenland og dets regerering .
<P>
I forbindelse med regeringskonferencen , der er det skridt , som vi skal tage for at forberede vores flles hus p udvidelsen , mener jeg , at der bliver gjort store fremskridt , men jeg har bidt mrke i , at Rdet systematisk forsger at undervurdere dens betydning .
Man taler altid om resterne fra Amsterdam . Rester smider man normalt ud .
Det drejer sig om meget vigtige beslutninger .
At gre flertalsbeslutninger til regelen i Fllesskabet , grundlaget for Unionens politiske funktionsmde ( hvilket er meget vigtigt for Parlamentet , for s vidt vi kan vre med i beslutningsprocessen ) , at have retsevne , det , at der p konferencen medtages beslutninger , som Rdet har truffet , f.eks. om at udforme et charter for grundlggende rettigheder ...
Hvad tjener alle disse ting til , hvis de ikke inddrages i traktaterne ?
<P>
Der er gjort et stort fremskridt i forbindelse med sikkerheds- og forsvarspolitikken , og her vil jeg understrege , hvordan fllesskabsnden kommer over os alle .
Hvem ville for et r siden have troet , at Finland ville vre det land , som var formand for Unionen p det tidspunkt , hvor der blev taget et s vigtigt skridt p sikkerheds- og forsvarsomrdet ?
Jeg synes , at dette viser , at vi sammen gennemfrer positive ting og gr fremskridt .
<P>
Alligevel forklarer og slger vi dem underligt nok ikke .
Og vi accepterer heller ikke en vigtig opgave for Parlamentet , som bestr i , i benhedens navn og ved at vre tydelige , at forsge at lave nogle traktater , som er forstelige for borgerne .
Jeg husker , at det str i Amsterdam-traktaten , men det er aldrig blevet nvnt siden .
Denne mulighed , som er af strste vigtighed , accepteres ikke .
Og jeg skal naturligvis sige , at den prcisering , som topmdet gav i forbindelse med Europa-Parlamentets deltagelse , kan have en positiv side , men vi bryder os selvflgelig ikke om , at man taler om " observatrer " fra Parlamentet .
Vi vil have " reprsentanter " fra Parlamentet , for det er vores institution berettiget til .
<P>
Og ved tanken om det , der er sket p topmdet i Seattle , mener jeg ogs , at der skal gres en stor indsats for at forklare vores medborgere , hvad vi laver .
Hvis vi ikke gr det , risikerer vi at f unskede reaktioner .
<P>
Et sidste ord , fru formand , i forbindelse med et emne , som bekymrer min gruppe meget .
Vi mener , at det er absolut ndvendigt , at vi gr fremskridt i forbindelse med beskatningen af kapitalindkomster .
Den europiske proces kan ikke defineres som en proces , hvor kapitalindkomsterne beskattes mindre og mindre og lnindkomsterne mere og mere .
Hvis vi fortstter ad den vej , kan vi risikere , at reaktionen fra dem , der arbejder , er imod den europiske proces , isr inden for rammerne af en finansiel globalisering , som der ikke er regler for .
Derfor , fru formand , mener jeg , at det finske formandskab har gjort et enormt fremskridt .
Nu er det ndvendigt med et vedvarende , vanskeligt , hrdt og ihrdigt arbejde for fortsat at gre fremskridt .
Men frst og fremmest skal der gres en indsats for at forklare tingene for vores medborgere , og jeg mener , at det er vores grundlggende opgave .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="EN" NAME="Cox">
Jeg vil gerne p Den Liberale Gruppes vegne varmt komplimentere det finske formandskab .
De har med stor succes gennemfrt Finlands frste formandskab , og det har De gjort med en dygtighed , der tjener de opgaver til re , som De har givet Dem i kast med .
<P>
Topmdet har givet et resultat , der er den tid vrdig , vi befinder os i .
Vi befinder os ved slutningen af et rhundrede , vi ser frem mod et nyt rtusinde , og det er tid til at se tilbage , tid til at se frem og tid til ny optimisme .
Jeg tror p en vis mde , at topmdet gav udtryk for dette .
Jeg tror , at de vsentlige beslutninger , der er blevet truffet her med hensyn til udvidelse , reformer og forsvar , viser , at vores flles europiske opgave stadig har vitalitet .
Det er det vigtige og centrale budskab , der fremgr af Deres succesrige formandskab , og det tjener Dem til uvisnelig hder .
<P>
Jeg vil med hensyn til udvidelsen gerne sige , at min gruppe i lighed med de andre , der har udtalt sig her i dag , er meget glad for at se , at forhandlingerne med de seks yderligere stater fra Central- og steuropa snart vil g i gang .
Det er vigtigt , at vi fr ny politisk dynamik ind i udvidelsesprocessen .
Udvidelsesprocessen selv er i det vsentligste en politisk proces , og det m vi ikke tabe af syne uanset de mange ledsagende tekniske aspekter .
<P>
Med hensyn til sprgsmlet om Tyrkiet , glder min gruppe sig over beslutningen om at give Tyrkiet kandidatstatus og betragter det som positivt .
Vi hber , at de , der virker for en modernisering af tyrkisk politik og af det tyrkiske samfund , nu vil benytte denne mulighed og bygge p den p positiv mde .
Men samtidig med , at vi hilser denne beslutning velkommen , insisterer vi p , at disse krfter , der arbejder for en modernisering , m gre beslutsomme fremskridt hen imod de europiske normer for menneskerettigheder og forholdet mellem det civile og det militre samfund , hen imod en afskaffelse af ddsstraffen og hen imod en klar respekt for mindretal , srlig det kurdiske mindretal i Tyrkiet .
Den Europiske Union har ogs under Deres formandskab truffet en klog beslutning om at insistere p , at revisionen af traktaterne skal vre vedtaget og trdt fuldt i kraft inden r 2002 , s det kan fremme en hurtig tiltrdelse , for det er vigtigt at sikre , at reformprocessen ikke bliver udvidelsesprocessens fjende .
<P>
Regeringskonferencen har mulighed for at forge Den Europiske Unions effektivitet og uddybe dens demokratiske karakter .
Men vi er skuffede over , at den dagsorden , man har behandlet i Helsinki , er blevet begrnset til , hvad man har betegnet som det , der blev tilovers fra Amsterdam .
Jeg erkender , at der ikke kun er krummer p bordet , der er ogs pne lunser af reformer , men vi m benytte lejligheden til at gre mere .
Min gruppe vil gennem Europa-Parlamentet arbejde sammen med andre parlamentarikere og med Kommissionen for at forsge at overbevise det kommende portugisiske formandskab om , at man skal vre mere ambitis med hensyn til reformer , samtidig med at tidsplanen overholdes .
<P>
Jeg deler andre kollegers opfattelse af , at det er uheldigt at beskrive den rolle , Europa-Parlamentet kan spille , som en ren observatrrolle .
Jeg glder mig over , at vi kommer til at deltage , men vi skal deltage som ligemnd og ikke bare som observatrer .
<P>
Med hensyn til forsvaret , glder vi os meget over etableringen af en hurtig reaktionsstyrke og de vigtige og ndvendige fremskridt her - Kosovo har smerteligt belrt os om ndvendigheden heraf .
Men min gruppe nsker ogs her at understrege vigtigheden af at se dette inden for rammerne af en strk atlantisk alliance .
Vi m ikke sttte de krfter i USA ' s politik , der viser en tendens hen imod isolationisme , isr da mange af disse rster nu hves i forbindelse med prsidentvalget i USA .
<P>
I denne forbindelse kunne man overveje at etablere et politisk udvalg for sikkerhed og et udvalg for militre anliggender .
Kunne forsvarsministeren i det kommende formandskab ikke komme til stede her i Europa-Parlamentet p et tidligt tidspunkt og fremstte en udtalelse ?
Vi har behov for at f klarlagt forskellige ting ssom den rolle , som de medlemmer af EU , der ikke er medlemmer af NATO , skal spille i en sdan styrke , og den rolle , de medlemmer af NATO , der ikke medlemmer af EU , skal spille i en sdan styrke , hvis de nsker at deltage .
Dette og andre sprgsml br drftes demokratisk , og dette er stedet at gre det p europisk niveau .
<P>
Til slut vil jeg gerne fremstte flgende kommentar : Jeg kan ikke afslutte mit indlg uden at nvne vores dybe bekymring over Tjetjenien .
Vi glder os over , at man er opmrksom p dette i Helsinki .
Vi opfordrer IMF til ogs at tage energiske initiativer i denne forbindelse , for selvom enhver stat har ret til at forsvare sig mod terrorisme , er det , vi ser i Tjetjenien , helt ude af proportion med omfanget af den trussel , man kan fornemme , og vi m ved enhver given lejlighed beklage og fordmme dette .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
Fru formand , rede formand for Rdet , rede formand for Kommissionen , min gruppe vil frst og fremmest udtrykke sin anerkendelse til det finske formandskabs reprsentanter for , at De i forhold til Europa-Parlamentet har forbedret benheden og informationsudvekslingen p mange omrder .
Vi har modtaget meget mere information fra Finland end fra de tidligere formandskaber , hvilket selvflgelig er vigtigt , da Europa-Parlamentets og Rdets forhold skal styrkes iflge Amsterdam-traktaten .
I topmdets konklusioner konstateres med tilfredshed , at Kommissionen endelig i januar ptnker at fremkomme med et forslag om , p hvilke betingelser borgerne kan f adgang til institutionernes dokumenter .
Jeg vil fortlle , at dette forslag til forordning er sluppet ud til offentligheden og er bekymrende .
Det er ikke i overensstemmelse med benhedens nd , det kan endda nrmere reducere benheden , s jeg beder Dem om at lgge mrke til dette .
Det endelige forslag kan sikkert endnu rettes , s det reelt kan ge benheden .
<P>
Om udvidelsen vil jeg sige , at vi er meget tilfredse med , at Rdet nu endelig har godkendt , at hvert ansgerland skal vurderes p basis af sine egne meritter .
Det er netop den model , som vi ogs oprindeligt foreslog .
Nu skal vi srge for , at denne fremgang i forhandlingerne nu ogs er afbalanceret , at der i ansgerlandene tages tilstrkkeligt hjde for social sikkerhed , ligestilling mellem mnd og kvinder , erhvervslivssprgsml og miljbeskyttelse .
<P>
Hvad angr Tyrkiet , gr vi ud fra , at Det Europiske Rd ogs mener det , det siger , navnlig at de samme kriterier , som glder for andre lande med ansgerstatus , ogs glder for Tyrkiet .
Vi forudstter , at De tager sprgsmlet om kurdernes situation meget alvorligt .
Islam er selvflgelig allerede strkt med ogs i den europiske tradition , s vi er ikke bange for den situation , at Den Europiske Union i fremtiden udvider og bliver rigere p vrdier med hensyn til religioner .
Vi har ikke villet tilslutte os til dem i Europa-Parlamentet , som har nsket en njagtig definition af grnserne for det kommende Europa med den tanke , at islam er noget , som ikke hrer til i Europa .
Tvrtimod synes vi , at den meget vel kan hre til i Europa .
<P>
Flertallet i vores gruppe ser ud til at acceptere , at Den Europiske Union ogs udvikler militr krisestyring for at bekmpe humanitre katastrofer .
Vi er meget utilfredse med den mde , p hvilken der er taget hensyn til borgerdiskussionen og den offentlige mening i Det Europiske Rd og i de forberedende debatter .
Vi vil henlede opmrksomheden p , at udenrigs- og sikkerhedspolitik skal vre demokratisk p lige fod med anden politik , og De skal bne denne debat , s borgerne bliver klar over , hvilke der bliver de nste faser i processen .
Vi vil ikke have , at Den Europiske Union former sig til en militr europisk sjle for NATO .
Vi vil gerne have , at De styrker den civile krisestyring , fordi vi alle er klar over , at det er klogest .
Forebyggelse af konflikter ved ikkemilitre midler er altid vigtigere , og for hver euro , som investeres i militr krisestyring , skal der investeres mindst lige s mange euro i civil krisestyring .
<P>
Til sidst , Deres stillingtagen til Tjetjenien var et skridt i den rigtige retning .
Jeg er sikker p , at Europa-Parlamentets krav om indstilling af det konomiske samarbejde har haft indflydelse , og vi gr ud fra , at De holder fast ved , at dette ikke er en hvilken som helst situation , hvor man kan handle , som om ingenting var sket .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen">
Fru formand , for et kvart rhundrede siden var nden ved Konferencen om Sikkerhed og Samarbejde i Europa i Helsinki en fredens og samarbejdets nd .
Nu er det Europas militariserings nd .
Ved topmdet i Helsinki blev militarisering i praksis taget med i EU ' s aktivitetsomrde .
Vi er i gang med at etablere en egen eurohr for EU , selvom den ikke officielt bliver kaldt ved det navn .
Medlemsstaterne forpligtede sig til at overdrage deres egen kommandoret til en eurohr med 50.000 mand og afsatte tropper svarende til en division til flles anvendelse i EU .
Desuden etableres hurtige udrykningsstyrker til krige , som varer hjst et r .
<P>
I Amsterdam blev der talt om en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
I Kln blev der allerede talt om en flles sikkerheds- og forsvarspolitik .
Derefter er mange med Kommissionen i spidsen begyndt at tale om et flles forsvar .
De anvendte begreber fortller , hvad det drejer sig om .
Man er begyndt at gre EU til en krigs- og militrunion .
I Helsinki blev forsvarsministrenes deltagelse ved samlinger i Rdet ( almindelige anliggender ) gjort officiel .
EU fr alts et krigsministerrd .
I Helsinki blev der etableret Den Stende Politiske og Sikkerhedspolitiske Komit .
Efter Helsinki udgr forsvarscheferne fra forskellige lande EU ' s Militrkomit , som ikke er underlagt nogen form for demokratisk kontrol .
I Helsinki besluttedes det ogs at oprette en militrstab , som er EU ' s militre planlgningsorgan for spionage og mobilisering .
Til alt dette er man begyndt at tale om behovet for at forhje de militre bevillinger .
Via nye institutioner er vi i gang med at skabe en forsvarsdimension i EU , som om den hrer under EU ' s aktiviteter , uden at de flles krigshandlinger er godkendt i traktaterne .
Disse beslutninger br imidlertid indbringes for EF-Domstolen .
Kan statsministrene udvide EU ' s arbejdsomrde uden godkendelse fra de enkelte parlamenter ?
<P>
NATO-landenes hensigt er uden tvivl at gennemfre beslutningerne fra " krigsalliancens " 50-rs jubilumsmde .
Efter beslutningerne i Washington fr NATO-landene lov til at handle uden for medlemslandenes omrder .
De har taget sig retten til at angribe andre lande uden FN ' s eller OSCE ' s mandat .
Denne virksomhed kaldes i NATO for humanitr intervention af den grund , at den ikke har et folkeretligt mandat .
I EU kaldes det for krisestyring , som ogs indeholder gennemtvingelesn af fred .
I Helsinki blev der ikke taget en beslutning om mandatet til krisestyring og gennemtvingelse af fred .
Nr EU militariseres , ser det ud til at ske med NATO ' s mandat .
<P>
Det finske formandskab sluttede , set ud fra opretholdelsen af neutraliteten af et neutralt land , ynkeligt .
Hvis mdet var historisk , var det det netop af den grund , at EU bliver militariseret .
Med hensyn til EU ' s udvidelse og dagsordenen for regeringskonferencen skete der ikke overraskelser i Helsinki .
Ruslands angreb p civile i Tjetjenien skal efter min gruppes mening fordmmes kraftigt , og det blev gjort i Helsinki .
Med hensyn til arbejdslsheden nsker vi Portugal bedre held , end Finland havde .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="EN" NAME="Collins">
Hr. formand , topmdet af EU-ledere i Helsinki er helt korrekt blevet beskrevet som topmdet om udvidelse af Den Europiske Union , og der kan ikke vre tvivl om , at dette Europiske Rd har levet op til denne forventning .
<P>
EU-lederne har igen bekrftet , at den tiltrdelsesproces , der nu omfatter 13 ansgerlande inden for de samme rammer , skal omfatte alle .
I alt vsentligt betyder det , at disse lande , inklusive Letland , Litauen , Slovakiet , Bulgarien , Rumnien og Malta , nu vil pbegynde forhandlinger om medlemskab af Den Europiske Union i marts nste r .
Disse nye lande slutter sig til de oprindelige seks , der allerede er i gang med omfattende drftelser med Unionen om de 38 forskellige kapitler af forhandlingerne om udvidelsesprocessen .
<P>
Alle de lande , der nsker at tilslutte sig EU , betragter udsigten til medlemskab af Unionen som en vsentlig forudstning for at kunne gennemfre en omstilling af deres konomiske og politiske struktur .
Lederne af de 15 lande , der i jeblikket er medlemmer af Unionen , mener , at der bliver behov for omfattende ndringer af EU ' s indre beslutningsproces , hvis udvidelsesprocessen skal foreg p en struktureret og strmlinet mde .
<P>
Lederne af EU er enedes om at stte udgangen af r 2002 som deadline for EU ' s indre forberedelser , isr ratifikationen af de institutionelle ndringer , som man mtte enes om p kommende topmder .
<P>
Vi ved alle , at udvidelsesprocessen ikke kan foreg , medmindre der sker en reform af beslutningsprocedurerne i selve Den Europiske Union .
Men den deadline , der er blevet fastsat for nste regeringskonference , er virkelig meget ambitis .
<P>
Jeg sttter , at vi arbejder hen imod en aftale ved udgangen af nste r , men vi m og br heller ikke haste muligvis grundlggende reformer af de eksisterende traktater igennem uden en passende overvejelse og vurdering .
Det vil virkelig vre yderst vanskeligt og uigennemfrligt at sikre sig den europiske offentligheds sttte til gennemfrelsen af enstemmighed med hensyn til harmonisering af ndringer af beskatningen eller sprgsml af udenrigs- eller sikkerhedspolitisk betydning p EU-plan .
Vi m trde varsomt , nr det glder reformer af traktaten af den enkle grund , at vi m garantere , at vi kan f sttte fra EU ' s 340 millioner borgere til sdanne ndringer .
<P>
Tyrkiet er ogs blevet udpeget til at have status som kandidat til at blive medlem af EU , selvom det bliver ndt til at imdekomme politiske kriterier , der er fastlagt for denne mulige tiltrdelse , hvilket naturligvis vil indbefatte , at Tyrkiet skal bevise , at respekt for menneskerettighederne er en integreret del af livet i Tyrkiet .
<P>
Med hensyn til Tjetjenien gjorde lederne af Den Europiske Union ret i at gre Rusland kraftigt opmrksom p , hvor vrede de var over Ruslands brutale adfrd i dette omrde .
En forhandlingslsning er stadig den eneste holdbare lsning p langt sigt , nr det glder at sikre en fredsaftale i Tjetjenien .
Den Europiske Union m fortsat benytte alle diplomatiske midler , som det har til rdighed , for at hjlpe med at standse krigen i Tjetjenien .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="NL" NAME="Vanhecke">
Hr. formand , jeg er bange for , at fremtiden vil vise , at godkendelsen i Helsinki af Tyrkiet som ansgerland til EU er en politisk fejltagelse , som vil f alvorlige flger for medlemsstaterne og Tyrkiet .
Tyrkiet skal respekteres som en vigtig kulturrig nation , som et venskabeligt naboland , som vi vil have det bedste forhold til , men Tyrkiet hrer ikke hjemme i Europa .
Det er logisk med henblik p historien , geografien og den sunde fornuft .
Det skal vi have mod til at sige til dette venskabelige naboland .
Tyrkiet har aldrig , hverken historisk , kulturelt , religist eller politisk , hrt til den europiske civilisation .
Tvrtimod .
De europiske lande bjede sig i Helsinki for de amerikanske geopolitiske interesser og ikke for noget andet .
Skal jeg mske tage et landkort frem for at minde om , at kun 3 % af Tyrkiet ligger i Europa ?
Hvordan kan man sledes udhule Europa og fratage det dets historiske virkelighed ved overhovedet at overveje at godkende et land som ansgerland , der ligger i en anden verdensdel ?
<P>
Til sidst vil jeg sige noget om den sunde fornuft , for vi kmper allerede i mange medlemsstater med et kolossalt immigrationsproblem , som nsten ikke kan kontrolleres .
Tyrkiets mulige tiltrdelse af EU vil gre problemet gigantisk , for s kommer der en invasion som den , den franske prsident Valrie Giscard d ' Estaing engang advarede mod .
Derfor vil mit parti , Vlaams Blok , fortsat modstte sig Tyrkiets mulige tiltrdelse af EU .
<SPEAKER ID=24 NAME="Bonde">
Hr. formand , topmdet i Helsinki blev historisk .
EU fr sit eget militre udrykningskorps , verdens strste handelsmagt starter opbygningen af et militr . Verden er p vej til at f en ny superstat ved siden af USA .
Man har ganske vist vedtaget , at EU-hren ikke er en EU-hr , fordi den ikke findes permanent , men s findes der jo heller ikke et Euro-korps eller et NATO-forsvar .
EU-hren er nu om dage identisk med en kommandostruktur og tropper og isenkram , der deployeres til forskellige aktioner .
Lad os kalde en spade for en spade og en EU-hr for en EU-hr .
Med mnt , politi og militr fr EU rdighed over magtmidler , der normalt hrer til en stat .
EU har i forvejen mere lovgivningsmagt end andre fderationer , og kernen i den nste traktat bliver flere flertalsafgrelser .
Vi er p vej fra statsforbund til forbundsstat , men det er endnu kun den nstsidste traktat fr grundloven for en forbundsstat , for ingen vil give slip p veto-retten ved traktatndringer , opkrvning af nye skatter og udsendelse af soldater til krig .
<P>
Ogs den nste traktat rummer reminiscenser fra de gode gamle nationalstater .
Frankrig og England lgger ikke deres atomvben ind under EU .
Vi fr et forbundsstatslignende statsforbund domineret af de tre strste lande , Europas gamle stormagter .
Udvidelsen bliver ikke en forhandling om at skabe et nyt flles demokratisk Europa .
Udvidelsens frste krav er , at de st- og centraleuropiske lande kasserer alt , hvad de selv har besluttet , og erstatter det med Unionens flles love , den hellige almindelige acquis communautaire .
Deres nyvundne ret til at forhandle om nye love i valgte parlamenter skal overfres til forhandlere bag nye lukkede dre i Bruxelles .
Deres vlgere og valgte skal afgive magt til embedsmnd og ministre .
Deres demokrati skal blive en undtagelse , sdan som det ogs er sket hos os .
<P>
Hr. formand , det behver ikke at g s slemt .
Vi m hbe , at der findes et folk , som tr sige nej til den nstsidste traktat fr grundloven og skabe grobund for , at ensretning og centralisme aflses af demokratiernes og mangfoldighedernes Europa .
Efter denne kritik , hr. formand , vil jeg blot rose det finske formandskab for at have givet benheden en hjlpende hnd med formandskabets hjemmesider .
Det har vret til stor nytte , og jeg hber , at det portugisiske formandskab vil flge efter .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="DE" NAME="Hager">
Hr. formand , da jeg studerede slutdokumentet sidste weekend , blev jeg frst og fremmest overrasket over dets opbygning .
Jeg forstr udmrket , at man giver udvidelsen af Unionen hj prioritet i klvandet p det hje tempo for den nye tiltrdelsesstrategi , som Kommissionen har krt i .
Det ville efter min mening imidlertid ogs have vret klogere , hvis man p et udvidelsestopmde havde forudskikket det komplekse i regeringskonferencen og dermed understreget , at selv den mindste udvidelse , hvis der ikke findes en lsning p de endnu ulste og de institutionelle sprgsml .
<P>
Jeg noterede til gengld med tilfredshed , at man i Helsinki modstod bde fristelsen og den intensive pvirkning fra Kommissionen og Parlamentet og primrt koncentrerede regeringskonferencens dagsorden om de bermte resterende punkter fra Amsterdam .
P den mde skulle det nemlig vre sikret , at andre emner frst bliver behandlet , nr disse er bragt i hus .
Opflgningen p Amsterdam p det institutionelle omrde vedrrer ikke kun grundlggende sprgsml , det vil ogs krve ret store anstrengelser .
<P>
Om beslutningen vedrrende Tyrkiet er til gavn og glde for Unionen og Tyrkiet , dt kan kun fremtiden vise .
Vi nrer ret store betnkeligheder .
Som noget yderst positivt ser vi til gengld fremskridtene inden for FUSP , selvom der ogs dr er nogle vsentlige sprgsml , og ogs nogle sprgsml , der har betydning for strig , der ikke er blevet besvaret .
Hvor vigtige fremskridtene p dette omrde er , viser den nuvrende tilstand .
Unionen knytter godt nok nven i lommen , men i virkeligheden str den lammet og hjlpels over for hndelserne i Tjetjenien .
<P>
Med hensyn til beskftigelsespolitikken forventer jeg mig stadig mere af det konomiske opsving , der er stillet i udsigt , end af handlingsplanerne p papiret .
<P>
Alt i alt har man imidlertid opnet et interessant resultat p topmdet i Helsinki !
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="FI" NAME="Suominen">
Hr. formand , formanden for Rdet , statsminister Lipponen , og kommissionsformanden , Romano Prodi , gav et godt resum af de essentielle afgrelser under det finske formandskab samt af de fremtidige opgaver .
Selvom jeg af god grund er tilfreds med den finske regerings gode lederskab og med , at store sagssammenhnge enten kom et langt skridt fremad eller blev helt gennemfrt , er det klart , at periodens gode resultater kan baseres p hele Unionens vilje til at udvikle den flles europiske struktur .
Nr der ogs skal tilfjes nogle skuffelser p listen , beskylder jeg heller ikke det finske formandskab for dem . Nogle anliggender krver helt enkelt ekstra overvejelse , p de lange jernbaner krer der tog med forskellige hastigheder , og det er ofte dem , som er tungest lastede , der er de langsomste .
<P>
Jeg er srdeles tilfreds med fremskridtet i den flles krisestyring og forsvarsdimension .
Til den demokratiske , markedskonomisk bundne og hrde sikkerhedskerne for unionsborgere , som respekterer retsstatsprincippet , hrer konomisk og beskftigelsesmssig vkst , indre sikkerhed mod kriminalitet samt et flles eksternt , politisk og militrt sikkerhedssystem .
<P>
Beslutningen om at strkke unionsudvidelsen til i alt 13 lande afsluttede den kunstige todeling af ansgerlande .
Jeg konstaterer , at beslutningen om Tyrkiets medlemskandidatur giver dette vigtige , store land valget til selv at lse , om dets medlemskab nogensinde bliver en realitet .
<P>
Den nordlige dimension blev trampet ned af de bne kriser , Kosovo og Tjetjenien .
Jeg tilslutter mig statsminister Lipponens mlstning , at Rusland i endnu hjere grad end fr skal blive medlem af verdenssamfundet , hvilket vil muliggre grnseoverskridende samarbejde ved Unionens og Ruslands nordlige grnse , det vil alts muliggre skabelsen af substansen for den nordlige dimension .
<P>
Afgrelsen om at fremme anvendelsen af alle datateknologiens muligheder for at forbedre Unionens konkurrenceevne og bestrbelserne p at bringe Europa som samfund p en global frsteplads er en essentiel del af den konomiske sikkerheds fremgang .
Herved har kommissr Liikanen bde en interessant og stor opgave foran sig .
<P>
Vigtige aspekter vedrrende udviklingen af det indre marked samt Unionens beslutningstagningssystem er endnu en gang skuffende .
Opbygningen af beskatningspakken , ogs hvad angik den ubetydelige del af skatteharmoniseringen , mislykkedes .
Det europiske aktieselskab kunne ikke bringes videre , og kdkrigen , som overtrder de europiske love , fortstter .
<P>
Til sidst et lille , men inden for sin egen sektor vigtigt aspekt .
Hvor blev WADA ( World Anti Doping Agency ) , observatren af sportssygdomme og lgen , som kommissr Viviane Reding den 1. december rapporterede om , og hvor Unionen skulle spille en betydelig rolle , af i unionskredse ?
Er det mske sledes , at medlemsstaterne er bange for nuvrende eller kommende skeletter i deres skabe , nr de gerne vil bevare ansvaret hos sig selv i unionsomrdet ?
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="FI" NAME="Myller">
Hr. formand , rede formand for Rdet , rede formand for Kommissionen , topmdet i Helsinki bliver historisk p grund af dets afgrelser .
Mdet viste retningen for den europiske udvikling langt ud i fremtiden .
Den Europiske Unions grnser bliver afgrende forandret i starten af det nste rhundrede .
Det skridt , der er taget om pbegyndelse af forhandlingerne med de seks nye medlemskandidater og godkendelsen af Tyrkiet som medlemskandidat , er en ndvendig del af europisk politik , som styrker stabiliteten og velfrden p vores kontinent .
<P>
Samtidig skal vi lgge endnu mere mrke til , hvor parat EU selv er til at udvide sig , og efter hvilken tidsplan .
Farten p udvidelsen skal dimensioneres bde med hensyn til ansgerlandenes og EU ' s egne evner , ellers skaber vi en stor skuffelse for os alle .
Fremtidens udfordringer for det udvidede eller bare det nuvrende EU kan ikke lses af den nste regeringskonference .
Behandlingen af en bredere dagsorden skal vi vre forberedt p allerede nu .
Det var alligevel vigtigt at tage en beslutning om indledningen af den nye regeringskonference for at lse de sprgsml , som forblev ulste efter Amsterdam .
Specielt behovet for en bredere ibrugtagning af regelen om flertalsbeslutningstagning fremgik af mdet i Helsinki .
<P>
P trods af det som erfaret mislykkedes i Helsinki skal vi hurtigt komme videre med beskatningslsninger .
Vi kan ikke hindre , at forskelle blandt samfundene og borgerne vokser , hvis vi ikke kan f fastsat en minimumsbeskatning for kapitalindkomster i hele det indre markeds omrde .
Europa-Parlamentet har konstant krvet en voksende benhed ved alle EU-institutioner .
Mangel p benhed har specielt vret et problem ved Rdets beslutningstagning . Finland har som formandskabsland ivrksat en ny benhedsgende praksis , som man kan nske bliver konsolideret allerede inden de egentlige regler er udarbejdet .
Vi kom ogs fremad i miljsager .
Integrering af miljhensyn i alle politikkens omrder og skabelse af forudstningerne for en hurtigere underskrivning af Kyoto-aftalen var vigtige fremskridt .
Men der skal dog noteres en skuffelse i dette efterr : Det drejer sig om problematikken omkring statutten for medlemmerne og medhjlperne .
Jeg er godt klar over , at formandskabslandet ikke er skyldigt i det .
Formandskabslandet har vre aktivt og villigt til kompromis , vanskelighederne og de skyldige findes desvrre hovedsageligt her i salen .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="EN" NAME="Duff">
M jeg hilse reformen af Rdet selv velkommen og i srdeleshed det program , man er enedes om , og som skal forbedre arbejdet i og den koordinerende rolle for Rdet ( almindelige anliggender ) .
Udvidelsen af Den Europiske Unions kompetence til forsvarsomrdet understreger behovet for forbedringer af den mde , Rdet fungerer p .
Det vil ogs ndvendiggre , at Europa-Parlamentet udstrkker sit eget omrde til ogs at dkke forsvaret , srlig nr Den Vesteuropiske Unions parlamentariske forsamling er afviklet , s man kan f et ordentligt demokratisk opsyn med dette flsomme og kontroversielle omrde .
<P>
Hvilke planer har formandskabet for at indlede en dialog med Europa-Parlamentet om sikkerheds- og forsvarssprgsml , og hvornr vil formandskabets forsvarsminister fremstte en udtalelse om udviklingen af en flles politik for europisk sikkerhed og forsvar ?
Jeg vil vre yderst taknemmelig for et svar fra formandskabet p disse sprgsml .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="IT" NAME="Frassoni">
- ( IT ) Hr. formand for Kommissionen , p trods af al den snak om gennemsigtighed og benhed , som vores nordiske venner er s glade for , er det efter min mening lykkedes det finske formandskab at opn det i konklusionerne , som regeringerne i virkeligheden nsker , nemlig et fast greb om EU ' s beslutninger og aktioner , hvor der ikke er nogen forstyrrelser , ikke bare fra Parlamentets side , men heller ikke fra Kommissionens side .
<P>
S jeg sprger mig selv , formand Prodi , hvordan De kan vre s tilfreds , nr Kommissionen praktisk taget kun fr lov til at spille rollen som leverandr af beretninger om de mest forskellige emner og helt klart str uden for beslutningernes og initiativernes centrum , bde med hensyn til regeringskonferencen og med hensyn til FUSP .
Jeg er ogs meget overrasket over , at De , som siden september har fortalt os om vigtigheden af en overordnet reform og om , at De str til rdighed for Rdet i den forbindelse , i dag glder Dem over , at den overordnede dagsorden ikke er blevet fastlagt .
<P>
Det er mit nske , at man gr sig nogle omhyggelige overvejelser , fr man lader Parlamentet afgive udtalelse om regeringskonferencens begyndelse - hvilket er det eneste og meget ringe instrument , vi rder over - og at man p alle mulige mder forsger at overbevise Kommissionen om , at det er ndvendigt at tage et klart opgr med Rdet og dets medlemmer - herunder de italienske , belgiske og franske medlemmer , hvis indsats p omrdet har vre en smule beskeden , om jeg s m sige - for at tage beslutningerne om EU ' s fremtid fra diplomaterne og de nationale regeringer .
Det er efter min mening helt forkert at lade som om , at det hele gr godt , nr det valg , der er truffet , s afgjort gr i retning af en udvidelse uden uddybelse .
<SPEAKER ID=30 NAME="Frahm">
Nr man lser papirerne og referaterne fra topmdet , m man sige , at George Orwell ikke har levet forgves .
I hvert fald har hans sandhedsministerium eller principperne for det overlevet ham .
Nu hedder det ikke lngere krig . Det hedder en humanitr kampagne , og en hr hedder ikke en hr .
60.000 bevbnede soldater er et humanitrt udrykningskorps .
P trods af at det finske formandskab virkelig har vret ivrigt i bestrbelserne for benheden , er Kommissionen i et dokument kommet med sit udspil om benhed . Den flger de orwellske principper for benheden .
benhed glder kun i meget begrnset omfang , og ikke hvis man beder om det for ofte , f.eks. som journalist , og har planer om at offentliggre de pgldende oplysninger og derved ligefrem slge aviser ; i s fald glder benheden ikke .
<P>
Tyrkiet har ogs vret under bearbejdning i sandhedsministeriet .
Nu er det blevet mere demokratisk , selvom kurdere og tyrkere fortsat lever i undertrykkelse .
Debatten i gr her i salen om den europiske kultur var en ganske ubehagelig oplevelse .
Det var den debat , der udsprang af Tyrkiets status som ansgerland .
Hvad er den flles europiske kultur ?
Jeg vil sige med det samme : Jeg har meget lidt kulturelt tilflles med Jrg Haider i strig eller Le Pen i Frankrig eller for den sags skyld min egen landsmand , Mogens Camre i Danmark .
Jeg fler et meget strkere kulturelt fllesskab med progressive tyrkere og kurdere , der kmper for retfrdighed og frihed og demokrati . Og jeg glder mig til , at man en dag kan byde dem velkommen i et europisk arbejdsfllesskab .
Jeg glder mig til , at dette Europa begynder at tage sin multietniske kultur alvorligt . Det er imidlertid et helt forkert tidspunkt at sende den tyrkiske regering et signal om , at Tyrkiet er velkommen som ansger , s lnge ddsdommen over calan stadigvk str ved magt .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="IT" NAME="Muscardini">
- ( IT ) Hr. formand , selvom det er positivt , at Den Europiske Union nsker at udvide sig med andre lande for at styrke disse landes demokratiske udvikling og forbedre deres konomiske evne til at klare sig p verdensmarkedet - hvor vi for 117. gang gentager , at man skal forsvare de nationale produktionssrprg og bekmpe udjvningen og indfrelsen af ensartethed , som er uomtvistelige grunde til tabet af de kulturelle srprg og af produkternes kvalitet - er det i lige s hj grad ndvendigt , at Parlamentet slr kraftigt fast , at optagelsen af et nyt land er betinget af dette lands reelle gennemfrelse af de punkter , der allerede blev fastlagt i Amsterdam-traktaten .
<P>
I den forbindelse minder vi desuden om , at man stadig ikke har lst problematikken med de forldede og farlige atomkraftvrker , som Parlamentet i vrigt allerede har udtalt sig om .
Det er dog lige s tydeligt , at en udvidelse inden for de fastlagte tidsfrister hverken vil give mulighed for en umiddelbar indfrelse af en flles udenrigspolitik eller for at opstille et udkast til en konomisk politik , selvom sidstnvnte politik ellers er yderst presserende , ogs i lyset af dollarens styrke i forhold til euroen og de skuffende resultater i Seattle .
<P>
Vi m derfor med beklagelse tilpasse vores gamle forhbninger til de nuvrende krav , og den eneste lsning lader til at vre en ny slags pagt inden for Unionen - fr denne bliver udvidet med nye medlemmer - mellem de lande , der har samme interesse for en flles udenrigs- og forsvarspolitik , og med nogle flles bestemmelser , som sikrer bekmpelsen af kriminalitet , narkotika og ukontrolleret indvandring . Det er lande , som nsker at f deres almindelige ret tilbage til at bekmpe overtrdelserne af menneskerettighederne ved at gre en aktiv indsats mod grusomhed og forflgelse .
<P>
Den beslutning , man tog i Helsinki om at indfre den frste europiske hr , gr i den rigtige retning og br stttes af Parlamentet , idet vi hber , at initiativet ikke stopper ved dette frste skridt .
Dette forslag - som vi fremstter i hbet om , at man endelig begynder at drfte nogle eventuelle nye aftaler mellem dem , der har de samme mlstninger - m ikke forveksles med et Europa med flere hastigheder , men skal snarere opfattes som en Union med to niveauer .
Vi foreslr et politisk niveau for de nuvrende medlemsstater , som vlger at gre et fremskridt p dette omrde , og et andet og konomisk niveau for de 15 nuvrende medlemsstater og de nye medlemmer .
<P>
Med tiden vil enhver , der anmoder om det og opfylder kravene , naturligvis kunne deltage i det politiske niveau , men hvis vi i dag ikke gr en hurtig indsats i den retning , og hvis vi mener , at vi kan udvide Unionen og nsten fordoble antallet af medlemsstater uden nogen gennemtnkte og afprvede institutionsreformer - og der er ikke lngere tid til at foretage afprvninger - ddsdmmer vi drmmen om et politisk Europa , som er i stand til at respektere identiteter , kulturer og traditioner , men som samtidig bidrager til , at der opstr en ny form for europiske borgere .
Det er klart , at for nogle betyder udvidelsen ikke , at Unionen styrkes , men derimod at den udvandes , og at man mister grundlggernes hb .
<P>
Endelig vil jeg gerne opfordre Kommissionen til , at den holder op med at foresl foranstaltninger om asparges og lupiner og i stedet forsger at give os et politisk og konomisk projekt , fr vi gr os selv latterlige .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Hr. formand , kre kolleger , frst og fremmest en forudstning , som jeg tror alle har tilsluttet sig , og isr vores formand , Nicole Fontaine .
Jeg mener , at den status , som to af Parlamentets medlemmer har ved regeringskonferencen , er fuldstndig utilladelig .
Det kan vi ikke acceptere , og vores formand br meddele dette .
Det er en status som en ngo .
Vil vi vre og fortstte med at vre en ngo ?
Vi bliver som ngo ' erne simple observatrer .
Jeg mener , det er p tide , Parlamentet forstr at sige nej til denne tingenes tilstand .
<P>
Mere generelt , kre kolleger , mener jeg , vi har en noget selektiv hukommelse .
I Amsterdam konkluderede man , at vi skulle gennemfre mindst tre reformer , hvis vi blev flere end 20 medlemmer .
Vi opererer ikke lngere med et tal af den strrelse .
Vi taler nu om 27 medlemsstater og endda flere i de kommende r , og derfor skal der gennemfres langt mere dybtgende reformer .
Accepterer vi disse konklusioner , bliver vi og Rdet medskyldige i en politik , der i de kommende r vil vise sig at vre meget alvorlig , og som vil lamme hele Den Europiske Union .
<P>
Parlamentet kan ikke lade som om , det ikke forstr og ikke har fattet iden med denne politik .
Man kan ikke , som visse kolleger har sagt , tro , at man kan indg i en dialog med det portugisiske formandskab , nr vi allerede nu ved , der findes et flertal i Rdet for at afvise en udvidelse af punkter p dagsordenen .
Vi br anvende det eneste vben , vi har , og selvom hr . Barnier ikke er enig i at kalde det en strejke for livet , s lad os alligevel give modstanden dette navn .
Vi kan under ingen omstndigheder udskyde et slag , der skal udkmpes i januar , til juni mned .
<P>
Vores problem er den udtalelse , vi skal afgive , fr regeringskonferencen begynder , hvilket vil sige i januar .
Selvflgelig kan vi vre flinke , lade som om , vi vender ansigtet vk og tro , at vi kan overtale det portugisiske formandskab , der igen kan overtale de vrige medlemsstater .
Vi kan fortlle hinanden historier .
Vi har allerede hrt mange historier , men det er mske p tide , at Parlamentet vgner op .
<P>
Hvad angr udvidelsen , mener jeg , at vi ubevidst fornrmer en rkke lande .
Vi har udvidet ansgerlandene med Tyrkiet , og det er udmrket , selvom det som sdvanlig er sket for sent , mens vi udelukker stater som Albanien , Makedonien og Kroatien , selvom der overhovedet ikke er nogen grund til det , idet vi har besluttet , at ethvert land kan indtrde i Unionen , nr det har gennemfrt de ndvendige reformer .
Det er tvingende ndvendigt , at vi bner ansgermuligheden for disse lande , lige som det er ndvendigt , at vi bliver klar over , at Tjetjenien ikke ligger p mnen , men i en region i Europa , i Transkaukasien .
Det er ndvendigt , at EU fr en politik , der kan vre sit navn bekendt i denne region , hvis ikke vi nsker at se den udvikle sig som Balkanomrdet gennem de sidste 10 r og blive til en region med krig og delggelse , som det allerede er tilfldet i dag i Tjetjenien .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="NL" NAME="Belder">
Hr. formand , hvem overtalte i sidste uge hvem til at tilkende Tyrkiet status som ansgerland til EU ?
Rdet og Kommissionen eller ansgeren selv ? Hr .
Solanas og hr . Verheugens diplomatiske hastemission antyder , at der er et mistnkeligt svar p dette sprgsml .
<P>
Det er en situation , som helt klar viser , hvor vanskeligt det indbyrdes forhold mellem Athen og Ankara er .
For det var isr grske betingelser om Tyrkiets EU-ansgning - tnk p Cypern og grnseuenighederne i Det giske Hav - som fik Solana og Verheugen til hurtigt at skifte luftrum i retning af premierminister Ecevit .
Og efter sigende accepterede den tyrkiske koalitionsregering kun den europiske forfremmelse med amerikansk assistance .
<P>
Hvem i Europa kan glde sig over denne srlige procedure ?
Isr nu , hvor premierminister Ecevit str fast ved sin holdning i den politiske todeling af Cypern .
Og s nvner vi ikke engang et af de vigtigste implicitte tiltrdelseskrav til Tyrkiet , nemlig at det frivilligt tager afstand fra dets betydelige politiske magt gennem dets strke militrapparat .
<P>
Det er i hvert fald typisk , at Ecevit med rette pegede p sit fdrelands store geostrategiske betydning for Vesten .
Det er et argument , som vinder i betydning med henblik p Ruslands barbariske og imperialistiske pacificeringstaktik i Tjetjenien . Det er sledes kun NATO og ikke EU , som skal srge for militr balance og stabilitet i det sydende Kaukasusomrde .
<P>
Til topmdets positive resultater hrer godkendelsen af endnu fem steuropiske lande som ansgerlande til EU og erklringen eller rettere sagt Rdets klare advarsel til Ruslands politiske ledere .
10 r efter Berlinmurens fald , 10 r efter den spektakulre omvltning i Central- og steuropa sger nationerne i denne region , beklageligt nok , af frygt for Moskva stadigvk sikkerhed og konomisk lykke i Vesten .
Denne situation krver bestemt ogs , at Solana og en EU-kommissr tager p hastemission til Kreml .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="DE" NAME="Sichrovsky">
Hr. formand , det finske formandskab har helt sikkert gjort nogle fremskridt , hvad angr udviklingen af Det Europiske Fllesskab .
Det Europiske Fllesskab har imidlertid ikke formet at st sammen om en sikkerhedspolitik , nr man tnker p reaktionen p konflikterne i Tjetjenien , Groznyj .
Vi som Europisk Union bliver frst trovrdige bde uden for vores egne rkker og hos vores egen befolkning , nr forskellige konflikter ikke vurderes for forskelligt .
<P>
Jeg ser dog et problem i forbindelse med menneskerettighederne for de forskellige minoriteter i Unionen , isr hvad angr religionsfrihed .
Der er stadig ekstreme forskelle mellem de europiske medlemslande , nr det handler om at anerkende religise samfund .
I Tyskland er det f.eks. for jeblikket uladsiggrligt de ortodokse jdiske menigheder at danne et selvstndigt samfund .
Her fr det nste formandskab et srligt ansvar i form af at regulere religionssamfundenes rettigheder i EU .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="NL" NAME="van Velzen">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , jeg tilslutter mig de positive ord , som vores gruppeformand , Hans-Gert Poettering , og hr .
Suominen er fremkommet med .
Dem vil jeg ikke gentage . Men , hr. rdsformand , De sagde , at topmdet i Helsinki ikke fik det hele med .
Det har De ret i .
Jeg nvner tre skuffende resultater .
<P>
Mit frste eksempel er regeringskonferencen .
Hr . Poettering pegede med rette allerede p , at de tre resterende punkter fra Amsterdam er en minimal pakke , og at den kvalificerede flertalsbeslutning stadigvk er et stort diskussionspunkt i Rdet .
Dren str allerede lidt p klem , men vi m blot konstatere , at topmdet i Helsinki ikke overtog henstillingerne fra Ekspertudvalget under ledelse af hr . Dehaene p grundlag af de udmrkede forslag , der var udarbejdet af Kommissionen under ledelse af kommissr Barnier .
Det var meget skuffende , og jeg hber faktisk , at Kommissionen og Parlamentet er i stand til at overbevise det portugisiske formandskab om , at der skal ske mere , end det nu er tilfldet .
<P>
Sikkerhed er naturligvis et andet aspekt , som stadig er ordnet meget drligt i jeblikket .
Hvilken rolle spiller hr . Solana prcist ?
Hvilken rolle spiller Kommissionen ? Nr man ser p disse bilag , er der mange sprgsml med hensyn til den demokratiske kontrol .
Hvad gr Parlamentet ?
Hvad gr de nationale parlamenter ?
<P>
Sprgsmlet om beskatning var ikke et centralt punkt , men man kan heller ikke forklare borgerne , at der efter s mange r stadig ikke sker noget med kapitalbeskatningen , som kun ville stige ganske lidt .
3.000 arbejdspladser i n medlemsstat foretrkkes p bekostning af arbejdspladserne i de andre medlemsstater .
Det er ikke solidaritet , og det kan heller ikke forklares . Jeg hber derfor , at hr .
Prodi under det flgende formandskab overtager ledelsen , s det langt om lnge bliver klart for medlemsstaterne .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="DE" NAME="Hnsch">
Hr. formand , i Helsinki er der i sandhed truffet en historisk afgrelse .
Det er et skifte til fremtiden , som , lad os vre rlige , hverken De eller vi ved , hvordan vi kan leve op til .
Efter den enstemmige beslutning om udvidelsesprocessen kan og vil der ikke lngere vre nogen tvivl om alvoren i vores vilje og Tyrkiets vilje til at opfylde Kbenhavnskriterierne s hurtigt som muligt .
Iflge topmdet i Helsinki skal Den Europiske Union om nogle f r omfatte 28 stater .
Derfor , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , m man sprge sig , hvad dimensionerne i det , vi har besluttet egentlig er .
<P>
Tror De virkelig , at Unionen med 27 eller 28 medlemslande vil fortstte med at vre handledygtig , gennemskuelig og demokratisk , nr de resterende punkter fra Amsterdam er klaret ?
<P>
Tror De virkelig , at vi med 15 , 16 , 17 , 18 sprog kan fortstte den sproglige hndtering i vores institutioner som hidtil ?
Tror De , at vi med 27 , 28 stater kan bibeholde den mde , vores institutioner , Rdet , Parlamentet og Kommissionen indtil nu har fungeret p , og balancen mellem dem som hidtil ?
<P>
Tror De virkelig , mine damer og herrer , at der med Tyrkiet , den folkerigeste stat i Europa med sin egen omfattende historie , blot tilfjes en 28. stat til Den Europiske Union og ikke tilfjes en ny kvalitet til Den Europiske Union ?
Har vi ikke brug for et koncept til en flytning af Schengen-grnserne til Eufrat og Tigris ?
Har vi ikke brug for et koncept til , hvordan vi hndterer de tiltrdelsesnsker , vi nu vil f fra steuropa og Kaukasusregionen som flge af beslutningerne i Helsinki ?
Og til , hvordan vi i den forbindelse hndterer Rusland , nr vi har at gre med tiltrdelsesansgninger ?
Jeg nsker for os alle , at vi finder frem til en fleksibilitet i Den Europiske Union , som stadig p ingen mde er opnet med det , vi hidtil har talt om i forbindelse med fleksibilitet , for p den mde at sikre sammenholdet i Den Europiske Union .
Jeg nsker for os alle , at vi i de kommende r vil udvise den kraft og alt det mod , der skal til for at besvare sdanne sprgsml og finde svarene , fr vi fr dem fra andre og ikke lngere selv finder dem i overensstemmelse med vores egen politiske vilje .
<SPEAKER ID=37 NAME="Haarder">
Hr. formand , vi hbede , at der efter murens fald kunne blive sat visse grnser for overgreb her i verden .
Derfor greb vi ind i Kosovo , hvor et modbydeligt regime var i gang med at fordrive et helt folk , og derfor gldede vi os , da Indonesiens overgreb i sttimor langt om lnge blev bragt til ophr . Men nu ser vi i Tjetjenien en sknselsls statsterror imod en hel befolkning .
Vi ser en hr , der bekmper terrorisme ved at jvne byer med jorden og drive hundredtusinder p flugt .
Vi ser en regering og en prsidentkandidat , der gr sig populr ved at hamre ls p det tjetjenske fjendebillede . Vi ser , at der i valgkampen i Rusland nsten ikke er nogen opposition til denne grusomme krigsfrelse .
<P>
I EU har vi vret for svage i vores protester og vores sanktioner , og derved har vi svigtet de liberale og demokratiske krfter i Rusland .
Rdet skal have tak , fordi det nu langt om lnge taler klart om Ruslands eklatante brud p en rkke internationale forpligtelser .
Nu glder det om , at Rdet lever op til sine ord , og at der gres alt for , at vi kan bidrage til at gre en ende p dette barbari , og at der gres alt for at sikre den helt ndvendige humanitre hjlp til hundredtusinder af civile .
Hr. formand , dette rhundrede har vret forfrdeligt nok . Men i slutningen af rhundredet har det ogs vret lfterigt .
Hvad angr Tjetjenien , s er det virkelig sprgsmlet , om det skal vre den tragiske sidste krampetrkning p et ulykkeligt rhundrede , eller om det skal vre starten p et nyt rhundrede , som bliver lige s tragisk .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="FI" NAME="Lipponen">
Hr. formand , jeg takker for de venlige ord , som der her er blevet sagt til Finland som formandsland , men samtidig takker jeg ogs for kritikken , der er fremlagt .
I debatten har der vret meget opmrksomhed p regeringskonferencen , behovet for at ndre de grundlggende traktater .
Ved Det Europiske Rd i Helsinki gik man ud fra , at regeringskonferencen skal kunne afsluttes tilstrkkelig hurtigt , s vidt muligt inden udgangen af nste r , s aftalernes ratificering kan ns , og udvidelsen kan ivrksttes .
<P>
Jeg mener , at her er to synspunkter , som jeg vil ppege .
For det frste er de tre sager , som blev tilbage efter Amsterdam , de skaldte left overs , slet ikke nogle ubetydelige sprgsml .
Her er allerede talt om en forgelse af flertalsbeslutninger .
At sagen er p dagsordenen , betyder efter min mening , at det er den retning , vi skal g i .
Men ogs dt er jo et stort principielt sprgsml , og efter udarbejdelsen af denne dagsorden mder vi virkelig afvigende synspunkter mellem medlemsstaterne .
Dren blev alligevel stende p klem , og ved regeringskonferencen debatteres , om det er ndvendigt ogs at fremlgge andre betydelige ndringssprgsml vedrrende aftalen , s Det Europiske Rd kan behandle denne sag om igen .
<P>
Jeg vil ogs fremlgge et andet aspekt : Mener vi s , at udvidelsen br udskydes ?
Efter min opfattelse str vi ved aftalendringer foran sdanne grundlggende sprgsml , at nr de nationale parlamenter ratificerer disse anliggender , skal medlemsstaterne have tilstrkkelig med tid til at diskutere sagerne igennem , og vi skal have de nationale parlamenter med i disse reformer .
Det er ikke en nem opgave .
Jeg indrmmer fuldt ud denne kendsgerning og vil takke kommissionsformand Romano Prodi for , at han modigt har fremlagt disse anliggender .
De er vigtige for det fremtidige Europa .
Det er ndvendigt at tale om dem i de kommende r , men vi kan ikke gre alt p en gang , og det er det , der er problemet her .
Sprogsprgsmlet er et eksempel p de ting , som krver bde modning og mod for at blive behandlet .
Jeg kan sige som reprsentant for et lille land , at det ogs krver frdigheder .
<P>
Sikkerheds- og forsvarspolitik er blevet debatteret meget her .
Til sprgsmlet , om forsvarsministrene skal komme her , kan jeg heller ikke svare bengtende , men jeg noterer mig , at Rdet ( almindelige anliggender ) behandler disse sprgsml , og der er forsvarsministrene om ndvendigt med .
Det er ganske forsteligt og ndvendigt , at Europa-Parlamentet vil hfte sig ved disse anliggender , og jeg er enig med det rede parlamentsmedlem Poettering i , at her er der ingen grund til at trkke tiden ud .
Det er derfor , vi i Finland er meget tilfredse med , at det under det finske formandskab lykkedes os at f denne beslutning udarbejdet s tilstrkkeligt meget , at vi har retningslinjerne klar herfra og fremad .
Det rede parlamentsmedlem Seppnen har mske ikke lst Amsterdam-traktaten .
Vi arbejder i denne sag inden for rammerne af Amsterdam-traktaten .
I konklusionerne fra Helsinki konstateres , at der ikke er tale om en europisk hr , og vi er virkelig ikke ved at skabe nogen form for krisestyringsevne eller krisestyringstropper , som kan sendes ud for at kmpe en krig .
<P>
Den nordlige dimension fremkom i det rede parlamentsmedlem Suominens indlg .
I denne sag nede vi netop til det , som var Finlands mlstning som formandsland , idet bde medlemsstaterne og partnerskabslandene ved den tidligere afholdte konference i Helsinki var enige om , at der er grund til at udarbejde en handlingsplan .
Dette stadfstedes af Det Europiske Rd i Helsinki .
Vi er selvflgelig meget tilfredse med det i Finland , men jeg vil endnu en gang ppege , at vi her i Europa har svel en sydlig og en nordlig dimension som en stlig og en vestlig dimension .
De er alle flles sager for os .
Ved den nordlige dimension er der hovedsageligt tale om samarbejdet med Rusland , som er en stor flles fordel for os helt uafhngig af , hvad der sker i Rusland og Tjetjenien i jeblikket .
<P>
Her er fremlagt et sprgsml om sport .
Hvor blev sporten af ved topmdet ?
Sporten er ungtelig en betydelig samfundsmssig faktor og en vigtig sag for millioner af europere .
Jeg mener , at det er ndvendigt at komme tilbage til den sag .
Det drejer sig helt klart om kompetence og om , at her behandles sager ud fra mange synsvinkler .
Der er en synsvinkel for det indre marked - vi husker Bosman-sagen - der er sundhedshensyn , som har forbindelse med dopingsager .
Alt i alt er der grund til at forberede denne sag , og derfor ville Det Europiske Rd ikke tage stilling til det i konklusionerne , for der manglede en ndvendig forberedelse og diskussion .
<P>
Til sidst , som en form for tradition ( legacy ) fra det finske formandskab , hber jeg , at alle Unionens institutioner tager sprgsmlet om benheden og en god forvaltning alvorligt .
Jeg forstr , at vi har med forskellige kulturer at gre .
Vi kan ikke sige i noget land , at disse sager er bedst hos os .
Vi skal forst hinanden , men retningen skal klart vre hen imod en strre benhed .
Ved udarbejdelsen af Amsterdam-traktaten var det Finlands id og initiativ , som blev godkendt , at benhed er det frste princip , og der kan gres undtagelser og ikke omvendt .
I den nd skal disse anliggender ogs forberedes i fremtiden .
<P>
Balancen mellem institutionerne er meget vigtig .
Vi finner har med formandskabsopgaven fet erfaringer om dette , og jeg hber , at i stedet for at institutionerne konkurrerer indbyrdes om , hvem der har tilvejebragt hvilket , og hvem der var den frste , kan vi koncentrere os mere om samarbejdet , fordi det er det , vi har brug for .
Hver institution har en meget vigtig opgave .
Som et lille land har vi brug for en strk Kommission .
Vi skal have et Rd , som fungerer , og hvor de flles interesser er et princip .
Europa-Parlamentet kontrollerer s det hele .
Her kan fremlgges nye ider .
Dette er det forum , hvor europerne mder hinanden for at debattere fremtidens vigtige sager .
Jeg vil endnu en gang p Finlands vegne takke for , at vi har modtaget stor opbakning fra alle institutioner og fra alle medlemsstater i Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=39 NAME="Formanden">
Jeg vil gerne benytte denne lejlighed til gennem Dem p Parlamentets vegne at give udtryk for vores taknemmelighed over for Deres embedsmnd for det gode samarbejde , vi har haft i det sidste halve r .
<SPEAKER ID=40 NAME="Prodi">
Jeg vil gerne tage ordet igen meget kort , hr. formand , og fremstte nogle bemrkninger til den forlbne debat .
<P>
Jeg kunne se , at der nsten var fuldstndig enighed om at beklage den manglende aftale om de skattemssige aspekter , og begrundelserne i forbindelse med dette emne kan man efter min mening i stor udstrkning vre enig i .
Der var ogs nsten almindelig enighed om tjetjeniensprgsmlet og om ndvendigheden af , at vi ikke anvender forskellige kriterier i vores udenrigspolitik , men slr de principper fast , som Den Europiske Union bygger p .
Desuden var man ogs generelt positivt indstillet over for Den Europiske Unions udrykningsstyrke , selvom nogle var uenige p dette omrde , sdan som det i vrigt altid har vret tilfldet , ikke kun i Europa-Parlamentet , men ogs i mange nationale parlamenter , nr det drejer sig om sprgsml vedrrende militre aspekter , og hvad enten der er tale om en europisk hr eller ej .
<P>
Den meget korte bemrkning , jeg vil komme med , har dog at gre med det mest omstridte punkt , nemlig regeringskonferencen .
Jeg m sige , at Kommissionen absolut ikke er sat uden for beslutningstagningen p regeringskonferencen , og jeg m ogs sige , at Parlamentets rolle er strre end den , der er lagt op til i Amsterdam-traktaten , ogs selvom fremskridtene har vret mindre end det , som bde Kommissionen og Parlamentets formand gjorde rede for i debatten i Helsinki . Der er faktisk sket nogle fremskridt , og dem kan vi med sindsro analysere .
To reprsentanter for Europa-Parlamentet vil nemlig deltage i alle forhandlingsmderne , og de har mulighed for at tage ordet i starten af hvert mde p regeringskonferencen . Desuden vil der p alle disse mder finde samtaler sted mellem Parlamentets formand og stats- og regeringscheferne .
Det er nogle meget sm fremskridt , men jeg forsikrer Dem for - og det er det vigtige budskab , jeg gerne vil give Dem - at i den retning har Kommissionen og Parlamentets formand haft samme strategi for at ge Parlamentets tilstedevrelse .
Jeg tror , at vi skal fortstte p denne mde .
Vi m sledes sige , at vi er get i den rigtige retning , selvom vi gr yderst langsomt fremad i forhold til det , vi satte os for .
Vi skal dog ikke blot se bagud , for vi skal tage ved lre af dette med henblik p det , vi skal foretage os i de nste seks mneder .
<P>
At have ladet en dr st ben med hensyn til regeringskonferencens indhold er ogs en lejlighed for Kommissionen og Parlamentet til at samarbejde for via konferencen at f gennemfrt de reformer , vi nsker .
Fr konferencen i Helsinki var dren lukket , og det , at vi har bnet den , er selvflgelig ikke noget utroligt flot resultat , men det er meget mere end det , man forventede , og meget mere end det , man ville give mulighed for fr konferencens begyndelse .
Vi skal derfor tage ved lre heraf , nr vi skal samarbejde i de kommende mneder .
Det er ndvendigt med et omfattende samarbejde mellem os , netop fordi vi kan f de reformer , vi har behov for , ind gennem denne dr .
<P>
Hvad resten angr , vil jeg gerne slutte af med en bemrkning om udvidelsen .
Som formand Poettering sagde , er det sandt , at historien vil afgre , om udvidelsen bliver historisk eller ej , men der er tale om en vigtig beslutning .
Vi skal som flge af denne beslutning ndre en meget stor del af vores nuvrende retningslinjer og holdepunkter , og vi skal ndre meget ved vores hverdag , kultur , budgetter og holdninger samt ved alt , hvad vi foretager os .
Det er en beslutning , som endnu ikke er blevet gennemfrt .
Desuden er det klart , at det vil tage flere r og krve en nje analyse , for vi skal berolige offentligheden i de lande , der optages , konfrontere dem med vores situation og foretage en klar og nje sammenligning , nr det glder de juridiske , konomiske og politiske sprgsml samt gennemsigtigheden .
Vi har kort sagt pbegyndt et arbejde , som vil bringe os til en historisk konklusion .
Vi er endnu ikke net frem til denne , men det , vi besluttede i Helsinki , vil f meget stor betydning for Parlamentets og Europa-Kommissionens hverdag .
Dette er et andet punkt , som vi skal samarbejde om , s der opstr en god cirkel , og s bde vores egen og ansgerlandenes politik og konomi kan vokse i fllesskab og udvikle sig i fremtiden .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="IT" NAME="Napolitano">
Hr. formand , jeg tager ordet for at sige , at der har fundet en meget kort forhandling sted .
Vi har lyttet til svarene fra formanden for Rdet og formanden for Kommissionen , der svarede de talere , som allerede havde taget ordet .
Der er efter min opfattelse ingen mening i at fortstte denne forhandling .
Jeg mener ikke , at det er serist at g til vrks p denne mde i Parlamentet .
<P>
<P>
Sdan som jeg ser det , er forhandlingen afsluttet med svarene fra formanden for Rdet og formanden for Kommissionen , og jeg beder Dem derfor om at slette mig fra talerlisten .
<P>
( Bifald )
<P>
( Forhandlingen afbrudt af et formelt mde kl . 10.30 og genoptaget kl .
15.00 )
<CHAPTER ID=4> Indvielse - Louise Weiss-Bygningen
<SPEAKER ID=42 NAME="Formanden">
Hr . Prsident , jeg vil gerne byde Dem hjertelig velkommen til Europa-Parlamentet .
Det glder mig , at De har taget imod indbydelsen til at deltage i indvielsen af vor nye bygning i Strasbourg , og De er sledes Den Europiske Unions frste statschef , som Parlamentet modtager i sit nye bygningskompleks , hvilket er helt naturligt , eftersom Parlamentet her er Frankrigs gst .
<P>
Parlamentet er beret over Deres tilstedevrelse , ligesom det for to r siden var en stor re at modtage Kong Albert II af Belgien i forbindelse med indvielsen af Espace-Leopoldbygningen i Bruxelles .
<P>
Europa-Parlamentet er nu endelig 40 r efter sin oprettelse inden for sine egne fire vgge i et arkitektonisk bygningskompleks , der harmonisk slr bro over det sted , hvor to floders stilleflydende vand forenes som et symbol p viljen til at mdes og forenes i et fredeligt Europa .
<P>
Ligesom Europa , der er en kollektiv kreation , er opfrelsen af dette bygningsvrk frugten af talrige bidrag til det , der under opfrelsen har vret Frankrigs strste offentlige byggeplads .
<P>
Lad mig frst fremhve det store engagement , der har vret kendetegnende dels for den franske stat , republikkens prsident og regeringen , som stod som konomisk garant for projektet , dels for regionens og departementets prfekter som reprsentanter for den franske stat , og endvidere understrege den interesse , hvormed De selv , hr . Prsident , personligt har fulgt udviklingen i byggeriet og frdiggrelsen af arbejdet .
<P>
Desuden vil jeg gerne bringe en hyldest til Strasbourgs myndigheder , og isr til byens borgmester , Roland Ries , samt dennes forgnger og vor tidligere kollega , kulturminister Catherine Trautmann .
<P>
Vor beslutsomhed har kun vret overget af Deres krlighed til Deres overordentlig smukke by og vor vilje til at fremme og ge dens internationale ry .
<P>
Denne hyldest er selvflgelig ligeledes rettet til Pierre Pflimlin ,
<P>
<P>
tidligere franske premierminister , der var borgmester i Strasbourg i 24 r , og som ligeledes var formand for Europa-Parlamentet fra 1984 til 1987 .
Jeg hylder ham som en af Europas store skabende krfter , for hvem vi nrer den dybeste respekt og hengivenhed .
<P>
( Bifald )
<P>
Her i Strasbourg er en byggeplads med Europa som bygherre pr. automatik et flles anliggende for hele Alsace , og jeg vil her fremhve det moralske og konomiske engagement , der har vret kendetegnende for regionalrdet for Alsace og departementsrdet for Bas-Rhin , p foranledning af de to rds formnd , afdde Marcel Rudloff , Daniel Hoeffel , vor tidligere kollega Adrien Zeller , samt Philippe Richter .
<P>
Vi takker naturligvis ligeledes alle , der direkte har medvirket til planlgningen og frdiggrelsen af dette bygningsvrk , nemlig entreprenren , arkitekterne og de tusinder af ingenirer , teknikere og hndvrkere , samt underentreprenrer , der med entusiasme har fuldfrt dette kompleks .
<P>
Kre kolleger , jeg fler i dag , at de mangler og problemer med hensyn til anvendelsen af bygningen , som vi med rette beklagede i juli , og som vi straks fik afhjulpet , i dag hovedsageligt er glemt .
<P>
Med Bruxelles og Luxembourg deler Europa-Parlamentet sig mellem tre arbejdssteder .
Vi accepterer dette usdvanlige arrangement , som vi overtager som en historisk arv .
<P>
Jeg skal her blot anfre , at Strasbourg svel ndeligt som historisk har en srlig betydning , som nu er stadfstet med Amsterdam-traktaten .
<P>
Det var lord Ernest Bevin , Det Forenede Kongeriges udenrigsminister , der som den frste for netop 50 r siden allerede i 1949 foreslog Strasbourg som et yderst symbolsk samlingssted for den genvundne freds nye Europa .
<P>
( Bifald ) Han slog til lyd for at gre " denne storslede by , der havde vret vidne til menneskehedens dumhed ...
til et symbol p Europas enhed , ...
det ideelle sted for udviklingen af dette storslede projekt i et klima af velvillighed i stedet for dominans " .
<P>
Denne bygning , der huser mdesalen , vil fremover bre navnet " Louise Weiss " .
Det er ikke uden bevgelse , at jeg nvner denne modige politiske journalist , der blev fdt i 1893 , og som lige fra den frste verdenskrigs afslutning viede sit liv til kampen for freden , Europas forening og kvindernes stemmeret .
<P>
Louise Weiss er fortsat symbolet p et visionrt engagement , bde i kvindesagen og i den europiske sag , som begge stadig er overordentlig aktuelle .
I forbindelse med det frste direkte valg til Europa-Parlamentet i 1979 var Louise Weiss aldersprsident for Parlamentet .
Ved afslutningen af bningshjtideligheden , som hun frte forsdet for i denne egenskab , havde hun den glde at opleve , at Europa-Parlamentets frste valgte formand blev Simone Veil , som jeg med stor glde hilser velkommen her i dag .
<P>
( Bifald ) Indvielsen i dag sker p et tidspunkt , hvor Det Europiske Rd netop p topmdet i Helsinki dristigt har lagt grundstenen til den endelige forening af hele Europa inden for Unionens rammer , tilpasningen af institutionerne til en sdan udvidelse , samt et selvstndigt europisk forsvar .
<P>
Ingen ml ns uden vanskeligheder .
Men den europiske forenings historie i det forgangne halve rhundrede har til stadighed vret kendetegnet af de bestrbelser , som enhver mtte yde for at overvinde landenes indledende interessekonflikter eller kulturbetingede forskelle for til sidst solidarisk at lade den flles interesse g forud for alt andet .
De problemer , der i den seneste tid er opstet mellem to af vore medlemsstater , vil uanset det menneskelige og konomiske aspekt og p trods af deres omfang ikke vre nogen undtagelse fra denne regel .
Jeg er overbevist om , at de nrer et strkt nske om at n til enighed .
<P>
Indvielsen finder ligeledes sted p et tidspunkt , hvor Parlamentet har net en slags politisk modenhed takket vre isr de fremskridt , der er gjort i forbindelse med Maastricht- og Amsterdamtraktaten .
Det nyder fuld anerkendelse svel inden for som uden for Unionens grnser .
Jeg glder mig ligeledes over , at en rkke hjtstende personer fra alle de europiske institutioner , herunder isr fra Rdet , hvis formandskab for tiden varetages af Finland , er til stede her i dag , og jeg hilser den finske premierminister Lipponen velkommen .
<P>
( Bifald )
<P>
Jeg hilser endvidere Kommissionen , under ledelse af Romano Prodi , samt talrige ministre og reprsentanter for de nationale parlamenter , samt selvflgelig reprsentanter for Europardet og Den Europiske Menneskerettighedsdomstol , der fortsat vil vre vor nabo , og som s lnge var vor vrt , velkommen .
<P>
Parlamentets demokratiske ansvar vil fremover udelukkende afhnge af de nye befjelser , som medlemsstaterne og de europiske befolkninger har givet det .
Jeg forsikrer alle , der med deres tilstedevrelse har gjort denne indvielse til en europisk begivenhed , at Parlamentet er sig sit ansvar bevidst .
<P>
Mtte indvielsesceremonien i dag , som De , hr . Prsident , berer med Deres tilstedevrelse , vre et symbol p enhed for alle Den Europiske Unions borgere ved indgangen til r 2000 .
Jeg giver hermed ordet til Republikken Frankrigs prsident .
<P>
( Kraftigt bifald )
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="FR" NAME="Chirac">
Fru formand , hr. formnd for de europiske institutioner , hr. og fru ministre , rede medlemmer af Europa-Parlamentet , mine damer og herrer , frst vil jeg gerne takke Dem , fru formand , for den varme velkomst .
<P>
Deres valg til formand for Parlamentet sidste sommer kronede Deres store indsats som europer . 15 r som folkevalgt reprsentant har vundet Dem Deres kollegers respekt og derudover respekt hos alle , som kmper for Europa .
<P>
Jeg vil ogs gerne , som De allerede har gjort , nvne Louise Weiss , som denne bygning nu er opkaldt efter .
Hun var fra Alsace , men havde ogs tyske , strigske og tjekkiske rdder .
Gennem hele sit liv arbejde hun for Europa .
I dette ofte tragiske rhundrede troede hun i modvind og modgang p udsoning og en union mellem vore folk .
De ved mske allerede , at det var p min opfordring , at denne utrttelige aktivist i kvinde- og Europasagen i 1979 , da hun var 86 r gammel , for frste gang indvilligede i at stille op til et valg .
Hendes indsats kunne hermed kanaliseres gennem denne Forsamling .
<P>
Denne indvielse , mine damer og herrer , er en vigtig dato i Parlamentets historie .
Hvor lang er vi ikke net fra det frste mde i 1962 i Den Flles Forsamling i Den Europiske Kul- og Stlunion og fra det frste almindelige direkte valg for nu allerede 20 r siden .
<P>
Parlamentet fr hver dag styrket sin legitimitet og sin rolle og var ndt til at gre sig selvstndig i forhold til Europardet , som har vret vrt for det i et halvt rhundrede .
Det var ikke blot nskeligt men ogs ndvendigt at rde over sin egen bygning .
<P>
Jeg vil gerne give udtryk for min anerkendelse af alle dem , som har arbejdet p denne enorme byggeplads . Arkitekterne , Strasbourg-regionens tekniske tjenester , virksomhederne , teknikerne , og arbejderne , som har deltaget i dette store eventyr i fire r for at give denne Europabygning til deres reprsentanter .
<P>
Jeg takker de lokale og regionale myndigheder , regionen Alsace , departementet Bas-Rhin og byen Strasbourg , som i samarbejde med staten har ydet deres bidrag til dette bygningsvrk .
<P>
Strasbourg , som s ofte i historiens forlb har vret i centrum for rivaliseringer i denne verdensdel , er i dag et mnster p fred og demokrati i denne samme verdensdel .
Som vrt for Deres Parlamentet men ogs for Europardet med Menneskerettighedsdomstolen er Strasbourg p en mde blevet hovedstaden for det europiske borgerskab .
<P>
Vi m i dag begynde at tnke over , hvordan vi fr liv i de forskellige hovedstder i et udvidet Europa .
Forbindelserne mellem de byer , der er hjemsted for institutionerne , skal , som det er tilflde mellem medlemstaterne , vre s ttte og bekvemme som muligt .
Vi er udmrket klar over Deres nsker , og De kan vre forsikret om , at jeg i min stilling sammen med den franske regering gr mit for at opfylde dem .
<P>
Da Deres Forsamling overtog de nye lokaler for seks mneder siden , blev der sagt og skrevet meget om denne nye bygning og de vanskeligheder , man stdte p i de frste uger .
Der er kommet berettiget kritik til udtryk , som deles af alle dem , parlamentarikere , assistenter , tjenestemnd , journalister , teknikere og besgende , som arbejder og frdes her .
Jeg er overbevist om , at der er tale om brnesygdomme , som det nok er meget vanskeligt at undg , nr man tager strrelsen af byggepladsen i betragtning .
De vil gradvist forsvinde takket vre de energiske foranstaltninger , som De , fru formand , sammen med generalsekretren har taget , siden De blev valgt .
<P>
Jeg er sikker p , at alle hurtigt vil finde sig til rette her .
Jeg hber , at man snart kun vil give udtryk for beundring over denne smukke bygning , som danner en vrdig ramme om den vigtige opgave , som De har i henhold til traktaten , og som bliver stadig strre .
Deres institution , hvor vore befolkninger kommer til orde , deltager i alle debatter , som foregr i Europa , og det udrundende r vil uden tvivl vre Europa-Parlamentets r .
<P>
Kommissionens kollektive afgang sidste forr som flge af vismandsrapporten , som De havde foranlediget , betd afslutningen af en epoke .
Det satte en stopper for en mske for teknokratisk og for hemmelighedsfuld opfattelse af opbygningen af Europa .
Deres omhyggelige kontrol med anvendelsen af EUs midler har vist , at De har til hensigt at bruge deres befjelser i fuld udstrkning .
Man m n gang for alle opgive iden om , at Europa-Parlamentet kun har f befjelser .
I den rkke af traktater , som Unionen har udviklet sig igennem , har Europa-Parlamentet hele tiden fet udvidet sit kompetence- og ansvarsomrde .
Oprindeligt havde Parlamentet kun budgetbefjelser , men gennem Maastricht-traktaten fik det status som medlovgiver , hvilket yderligere blev cementeret for nogle mneder siden gennem Amsterdam-traktaten .
<P>
Med udvidelsen af den flles beslutningsprocedure er der kun ganske f omrder , som i dag unddrager sig Deres bidrag og de europiske borgere , som opmrksomt har fulgt hringernes af kandidaterne forud for udnvnelsen af den nye Kommission , har kunne f indblik i Deres institutions rolle , men kunne ogs danne sig et billede at den upartiskhed og kompetence , som De hver isr bidrog med i udnvnelsesproceduren for medlemmerne af Europa-Kommissionen .
Jeg vil gerne p dette sted give udtryk for min anerkendelse af det arbejde , der udfres her , hvad enten det er i udvalgene , p plenarmderne eller i forligsudvalget mellem Dem og Rdet , der er den virkelige esse , hvor Europas love smedes .
<P>
Dette daglige lovgivnings- og kontrolarbejde er blevet en vsentlig del at livet i Unionen uden at det rrer ved Rdets og Kommissionen prrogativer , da vi alle er interesseret i at bibeholde den institutionelle balance som nedfldet i traktaten .
Og der vil ske en yderligere udvikling i Deres rolle med de nye reformer af institutionerne , som Det Europiske Rd vedtog at indlede behandlingen af p mdet i Helsinki , og jeg vil gerne i den forbindelse have lov til at give udtryk for min anerkendelse af det afgende formandskab , som udfrte et enestende forarbejde , som sikrede et vellykket topmde i Helsinki .
<P>
( Bifald )
<P>
Parallelt med den planlagte udvidelse af kvalificerede flertalsafstemninger til nye omrder forekommer det mig naturligt , at Parlamentets befjelser som medlovgiver udvides til de samme omrder .
Det er ndvendigt , at De fr mulighed for at fremstte Deres synspunkter om denne institutionelle reform .
Det er Deres nske , og Det Europiske Rd har p sit mde i Helsinki truffet afgrelse i den retning .
Det er med et bent sind , at jeg vil sikre mig , at de bliver frt ud i livet under det franske formandskab , som jeg hber vil vre i stand til at afslutte arbejdet i regeringskonferencen .
Og det glder mig , fru formand , at De , efter de gode erfaringer som vi netop har oplevet i Helsinki , fremover p hvert mde i Det Europiske Rd vil kunne fre en virkelig politisk dialog med stats- og regeringscheferne og ikke blot holde en programtale .
<P>
Deres forsamling er en institution , hvis magt vokser i Unionen , men alt for mange europere har endnu for lidt kendskab til Deres rolle . Et bevis herp er den lave valgdeltagelse ved valget til Europa-Parlamentet i nsten alle medlemsstater .
Lad os derfor arbejde sammen om at udbrede kendskabet til Europa-Parlamentet . Lad os arbejde sammen om at f valgmden i hele Europa udformet p en sdan mde , at den bringer vlgere og de folkevalgte reprsentanter i Strasbourg s tt p hinanden som muligt .
Lad os endelig f vedtaget en medlemsvedtgt , som respekterer alle Parlamentets prrogativer .
<P>
( Bifald )
<P>
Alt dette vil bidrage til at gre vore medborgere bedre bekendt med deres reprsentanter .
Alt dette vil tilskynde dem til at styrke deres dialog med medlemmerne af Europa-Parlamentet .
De selv , fru formand , giver et godt eksempel gennem Deres talrige offentlige taler , hvor De uden ophr forklarer Deres institutions rolle , hvorved De giver Deres Parlament et strkt , viljestrkt og beredvilligt image .
Og det er sandt , at deres engagement smitter .
<P>
rede medlemmer . Dette oplysningsarbejde br ikke begrnse sig til at skabe et bedre image af Deres institution .
Vi er alle sammen klar over det .
Det , der nu er behov for for at f vore medborgere til i deres sind og deres hjerte at bakke op om iden , er at ndre de forestillinger , de har om Europa .
Vore befolkninger ser ofte Europa som teknokratisk , fjern og abstrakt .
Vi hrer deres kritik .
Traktaterne og forordningerne er obskure .
Unionen beskftiger sig for lidt med dagligdags ting .
Den stter ofte grnser .
Den respekterer ikke i tilstrkkelig grad nrhedsprincippet , men samtidig beskftiger den sig ikke i tilstrkkelig grad med de store problemer som f.eks. arbejdslshed , social udstdelse , narkotikamisbrug og kriminalitet .
Lad os i fllesskab svare p kritikken .
<P>
Selvflgelig skal vi gre mere for bedre at samordne den konomiske politik , styrke den sociale og arbejdsmarkedsmssige model og virkeliggre en omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed .
Men frst m vi forklare vore borgere , hvad Unionen allerede har bragt dem , alt det , som den sikrer dem , hvordan den beskytter dem , og gr det muligt for dem at leve bedre .
Vi m simpelthen forklare dem , hvordan den fungerer .
Vi har indledt et sdant oplysningsarbejde med alle til rdighed stende midler i forbindelse med euroen .
Indfrelsen af den i form af sedler og mnter vil radikalt ndre befolkningens mentalitet og vaner .
Det vil tilskynde dem til i dagligdagen at tnke og handle europisk .
Vi her forberedt denne kulturrevolution , og befolkningen ser positivt p denne overgang til euroen , fordi vi har afsat de ndvendige ressourcer til at forklare den det og f dem til at forst .
<P>
Vi br anvende samme pdagogiske strategi og gennemfre en hel rkke informationskampagner for at f befolkningen til bedre at forst det europiske projekt i sin helhed , til bedre at forst institutionerne og til bedre at forst vores politik .
For at kunne gre denne ndvendige indsats er det ndvendigt at afstte de ndvendige bevillinger til det .
Der skal ogs ske en mobilisering af alle politiske ansvarlige , og De , som er valg ved almindelige direkte valg , br g i spidsen og vise vejen .
Men for at f alle til at slutte op , er det ogs ndvendigt , at vi er i stand til at give Europa et reelt indhold .
Vi m opbygge et borgernes Europa , som alle gradvist fler sig som aktr i .
Vi skal bygge en flles identitet samtidig med , at vi respekterer de nationale identiteter og de befolkninger , som Unionen er sammensat af , at vi respektere deres sprog og deres kultur .
Vore befolkninger vil ikke oplses eller fare vild i Europa .
Vores opgave er at bygge dette store flles hus , hvor alle fler sig hjemme .
Et hus , hvor alle bor sammen i solidaritet , men hvor her enkelt bevarer sine velkendte omgivelser .
<P>
Vi vil sikre opbakningen ved at lgge vgt p det , vi har til flles , en bestemt menneskeopfattelse , en forstelse for menneskets frihed , vrdighed og rettigheder , en samfundsmodel , som har sine rdder i vores flles historie , beskyttelse mod tilvrelsens tilskikkelser og en stat , som sikrer den social samhrighed .
Det er grunden til , at Frankrig hber , at EU under dets formandskab kan vedtage en charter for grundlggende rettigheder .
Deres Parlamentet vil spille en givtig rolle i udarbejdelsen side om side med medlemsstaterne og de nationale parlamenter .
Denne tekst med rettigheder og pligter vil danne rammen om , udstikke principperne for og udgre indholdet i unionsborgerskabet .
<P>
Dette unionsborgerskab er ogs udtryk for tilslutning til vore identitet , til vore respektive historier , til en lang tradition med udveksling mellem vore nationale kulturer , filosoffer og kunstnere . Det er en tradition , som stammer helt tilbage fra middelalderen , og som har givet os humanismen , kort sagt alt det , som den europiske civilisation bygger p .
Vi m aldrig glemme , at Europa bygger p et ndeligt grundlag .
Det er dette Europa , som vi skal bringe liv i og gre populrt , navnlig blandt de unge .
<P>
Det er grunden til , at Frankrig vil prioritere uddannelse og viden og udveksling mellem universiteter og laboratorier under sit formandskab for at give de unge , studerende , forskere eller teknikere , unge med hjere uddannelse , som er p jagt efter arbejde , eller unge arbejdstagere mulighed for at udvide deres horisont til hele Europa .
Med henblik herp vil Frankrig forelgge sine partnere et ambitist program til fremme af mobiliteten .
Vi skal hjlpe den unge generation med at udvikle et europiske sindelag .
<P>
Fru formand , mine damer og herrer . De er de parlamentarikere , som skal bringe Europa ind i det nste rtusinde .
Det er Dem , som sammen med medlemsstaterne og Kommissionen skal forberede Europa p de store udfordringer i fremtiden .
Lad os ikke i dag forsge at tegne omridset af det endelige Europa .
Europa er et projekt , men det er ogs en proces .
Selv de mest fremsynede af initiativtagerne til EU kunne forestille sig euroen .
Vi kan vre stolte af det , vi har opnet . Lad os nu tnke over , hvad vi nsker for fremtiden .
<P>
Historien forpligter . Med renssancen og gennem fem rhundreder var Europa i stand til at udvikle en strlende civilisation , hvorefter det pludseligt ramtes af overdreven nationalisme og en fuldstndig negation af vore vrdinormer , som drev vores verdensdel og resten af verden ind i to forfrdelige krige , som delagde , ja udslettede Europa .
I lbet af 50 r er det med viljestyrke lykkedes os at skabe forudstningerne for en nu europisk renssance .
Europerne vil nu skulle lre at forene deres historie og deres geografi .
I 40 r behvede EU ikke at tnke over sine grnser , da de var ptvunget dem af Warszawa-pagtens og jerntppes g .
<P>
Ved at bne sig for 13 ansgerlande , som jeg hber senere vil blive suppleret med landene p det vestlige Balkan , bekrfter EU sin vilje til at samle den europiske familie .
Ambitist ?
Jeg vil gerne opfordre dem , som engang imellem anklager de europiske ledere for manglende mod og ambition til i nogle jeblikke at tnke over , hvor stor en opgave det vil vre at gennemfre den gradvise og absolut ndvendige integrering i Unionen af ca . 200 millioner mnd og kvinder fra en snes forskellige lande .
<P>
Fr den bner dren , er Unionen ndt til at reformere sine institutioner .
Den ombygningsproces , som vi indledte i Helsinki , er ndvendig . Men vi ved allerede nu , at der kun er tale om en etape .
Vi er ndt til omhyggeligt at overveje de langsigtede konsekvenser af denne udvidelse .
Og udfordringen er stor .
Hvordan kan vi etablere et fllesskab mellem folk , der er s forskellige ikke blot med hensyn til levestandard , men ogs med hensyn til deres erfaringer fra opbygningen af Europa ?
Hvordan vil dette vre muligt , samtidig med at vi fortstter uddybningen af de flles politikker ?
Br vi ikke overveje at g frem p en mere fleksibel mde , som det var tilfldet med Schengen-samarbejdet og euroen ?
<P>
Dette Europa , som udvider sig og som integreres i stadig hjere grad , vil gradvist skulle ptage sig sit ansvar p den internationale scene .
Det er noget , som europerne nsker , hvilket vi s i forbindelse med Kosovo .
De nsker et strkt Europa , et Europa der er i stand til at yde et bidrag til at skabe en velstende og fredelig verden , et Europa , som fremstr som en af hovedpillerne i den verdensomspndende balance .
Unionen er allerede den strste konomiske og handelsmssige enhed i verden .
Den har indfrt euroen , der er den anden store valuta ved siden af dollaren .
Den beviste sit sammenhold og sin vilje og evne til at forsvare sine interesser og sin samfundsmodel med n stemme under WTO-forhandlingerne i Seattle .
Unionen skal nu ogs fre bevis for denne evne inden for den flles udenrigs- og forsvarspolitik .
<P>
( FR ) Der blev gjort vigtige fremskridt p Det Europiske Rds mde i Helsinki , mens andre vil blive taget i det kommende r .
Europas stigende magt og den opfattelse , som vore store partnere har af os , bidrager til at give borgerne et positivt billede af Europa og sig selv .
<P>
Mine damer og herrer , det er de opgaver , som vi som politiske ledere og folkevalgte reprsentanter i Unionen skal beskftige os med .
Frankrig vil efter Portugal have ren af at fre forsdet i Unionen til nste r og lede Unionen p trsklen til det tredje rtusinde .
Dets prioriteter svarer - det ved jeg - til Deres Forsamlings prioriteter : et Europa prget af menneskelighed , viden og innovation , et charter for grundlggende rettigheder , reform af institutionerne , udvidelse og et europisk forsvar .
De kan vre forsikret om , at mit land vil inddrage Dem i fuld udstrkning i forhandlingerne under dets formandskab .
<P>
Om njagtig et r vil jeg vende tilbage til denne mdesal for at gre status over disse seks mneders formandskab .
Vi kan ved den lejlighed se p de fremskridt , der er gjort .
Jeg er overbevist om , at vi med den samme vision for Europa og med den samme mlstning for Unionen vil vre i stand til at gre yderligere fremskridt .
Vi vil gre Unionen mere effektiv og solidarisk og give den en identitet .
Vi vil med andre ord have gjort den mere borgernr .
I hvilken retning gr Europa ? Hurtigere og lngere end vi havde forestillet os .
Jeg er sikker p , at det enogtyvende rhundrede vil se et humanistisk og rigt strkt og pacifistisk Europa i frste rkke blandt hovedaktrerne p verdensscenen .
Ja det enogtyvende rhundrede vil og skal vre prget af en europisk renssance .
<P>
( Meget kraftigt bifald )
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Hr. formand , det glder mig , at i det mindste hr . Patten er her for at flge det videre forlb i denne vigtige diskussion , for der er presserende sprgsml , der skal behandles .
Rdet er endelig blevet omvendt til at udstede sanktioner mod Rusland .
Men i betragtning af den lange tid , krigen i Kaukasus allerede har hrget , kommer denne beslutning selvflgelig alt for sent til at finde en virkelig lsning p konflikten .
I betragtning af den massive fordrivelse af civilbefolkningen er den alt for svag .
<P>
Man skal prve at forestille sig , hvad der sker dernede .
Ingusjetien har for jeblikket flygtninge i et antal , der overstiger regionens egen befolkning , uden humanitr bistand i et omfang , der er sammenligneligt med Kosovo .
I Kosovo var der humanitr bistand , her er der ingenting .
Det er situationen .
Derfor skal partnerskabs- og samarbejdsaftalen udsttes omgende .
Rusland skal udelukkes fra G8-topmdet , og landets regering m ikke f ln , fr man er parat til en fredelig bilggelse af konflikten .
<P>
Hvad er det for en udenrigspolitik , vi frer for jeblikket ?
Det planlgges godt nok at indstte en trop , men en beslutning om at dmme op for krisen i god tid bliver forhalet i ugevis .
Europa m ikke kun vre oliekoncernernes Europa , det skal blive et menneskerettighedernes Europa . Ud fra den betragtning krver vi fra De Grnne en kaukasuskonference i samarbejde med OSCE , s der langt om lnge kan bidrages til fred i regionen .
Vi vil nu fortstte med at tale med menneskerettighedsforkmpere fra Tjetjenien , ogs for at diskutere projekter .
Jeg hber , at Kommissionen her virkelig yder sttte i form af et bidrag til fred og forebyggelse for regionen , for det er langt vigtigere end den trop , der blev besluttet i Helsinki .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="EL" NAME="Alyssandrakis">
Hr. formand , hr. kommissr , kre medlemmer , det Europiske Rd har taget et afgrende skridt mod en militarisering af EU med sin beslutning om at udvikle et militrkorps til krisestyring .
Hvorledes EU opfatter kriser , fremgik af Unionens deltagelse i Jugoslaviens oplsning og i srdeleshed af det barbariske og morderiske angreb p det jugoslaviske folk .
Det fremgr af dens deltagelse i besttelsen af Kosovo , af det stadige forsg p at vlte den demokratisk valgte jugoslaviske ledelse .
<P>
Rdet besluttede endog at reducere demokratiet yderligere ved at ophve enstemmigheden selv i sprgsml af overordnet betydning .
Beslutningen om at give Tyrkiet status af ansgerland er uden tvivl en politisk gestus over for det tyrkiske styre til trods for det faktum , at sidstnvnte ikke har foretaget blot det allermindste skridt i retning af at opfylde de kendte betingelser , som EU har stillet .
Det tilskynder styret til at fortstte sine overtrdelser af menneskerettighederne , folkemordet p det kurdiske folk , besttelsen af 38 % af Cypern , fremsttelsen af territorialkrav i Det giske Hav .
Det er samtidig et alvorligt slag for det tyrkiske folks kamp , som vi er solidariske med .
<P>
Beslutningerne fra Helsinki gr det tydeligt , at der bag den demokratiske facade , bag de store ord om menneskerettighederne skjuler sig de imperialistiske interessers krybende fascisme , skjuler sig volden mod de folk , som stiller sig op mod den nye tingenes orden .
Men folket er kommet sig over lammelsen efter socialismens fald i Europa og organiserer sit modangreb .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="ES" NAME="Salafranca Snchez-Neyra">
Hr. formand , jeg tror , at der kan gives mange forskellige fortolkninger af det , der er sket i Helsinki .
Med hensyn til udvidelsen f.eks. er det klart , at der er nogle , som er tilfredse med , at Tyrkiet fik ansgerstatus , og andre , der er knap s tilfredse .
Men jeg mener ikke , at Rdets formandskab kan ngtes den fortjeneste , der ligger i , at der er sket vsentlige fremskridt inden for den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , som kommer til udtryk ved , at Rdets arbejde er blevet reorganiseret , at der er blevet givet en klar tilskyndelse til en ikkemilitr krisestyring , at der er blevet vedtaget en flles strategi for Ukraine , og at der ogs er blevet vedtaget en erklring om Tjetjenien , om end vi ville have foretrukket , at den havde vret lidt skarpere , og jeg tror , at tiden vil vise , at vi har ret .
<P>
Alligevel skal det siges , at p det institutionelle omrde , og hvad angr regeringskonferencen , er resultaterne ikke noget at rbe hurra for . Det kan vi reagere p p to mder .
Den frste er selvflgelig ved , som man siger i mit land , at " grde over spildt mlk " . Og den anden - som er lidt mere realistisk - er at benytte sig af de muligheder , som erklringen fra topmdet giver os , og forsge at holde fast ved vores mlstninger .
<P>
Jeg gr ind for det sidste , og derfor mener jeg , at det er indlysende at forsge at genskabe det harmoniske parlb mellem Kommissionen og Parlamentet , som ikke har fet deres holdninger igennem p topmdet i Helsinki .
<P>
Og jeg mener , at Parlamentet , med en lidt mere dristig optrden fra Kommissionens side , en lidt mere ambitis og ogs - hvorfor ikke sige det - lidt mere engageret holdning til institutionernes reformproces , ville kunne opn , at de sammenstd , som har fundet sted tidligere , giver sig udslag i harmoni i fremtiden , og at vi alle kan fremme dette reformprojekt i Den Europiske Union , vel vidende , at hvis man ikke tager borgernes bekymringer i betragtning , men tilsidestter dem , vil disse reformer ikke kunne gennemfres , og de vil ikke blive kronet med held .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="EL" NAME="Papayannakis">
Hr. formand , Det Europiske Rds basale beslutninger tager logisk nok deres udspring i udvidelsen .
Men hvad gjorde Rdet egentlig ?
Det omstyrtede den hidtidige teori for udvidelsen , s vi ikke lngere har forskellige grupper af ansgere , men en flles kurs for alle landene , og det tilfjede Tyrkiet som ansgerland .
<P>
Mit parti , Synaspismos , og jeg personligt finder frst og fremmest reguleringen positiv , men derefter m Kommissionen huske p , m Rdet huske p , at forbindelserne med dette land faktisk er europisk-tyrkiske og ikke grsk-tyrkiske , sdan som man hidtil hyklerisk eller ubehjlpsomt har hvdet .
Jeg vil ogs gerne bemrke , hr. formand , at sknt EU ' s grnser strkker sig s vidt , efterlader de et virkeligt sort hul p Balkan .
Et sort hul , som ikke kun indeholder Serbien , men mange andre lande . I centrum for den nye geografi , som De skaber , anbringer De et sort hul .
Er det politisk nrsynethed eller enfoldig hvngerrighed ?
Det har jeg ikke helt forstet .
<P>
Endelig er der p grund af udvidelsen aftalt et nyt regeringstopmde og en revision af traktaten .
Vi gr i gang med revisionen , holder igen et topmde uden nogen fllesskabsmetode , uden nogen rolle for Kommissionen , med en ubetydelig rolle for Europa-Parlamentet , uden kontakt med de nationale parlamenter og endelig uden gennemsigtighed og ansvarlighed for borgernes samfund .
Vil Den Europiske Unions anseelse og tiltrkning blive strre p den mde ?
Har stats- og regeringslederne og fllesskabsorganerne intet lrt af Seattle ?
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="EN" NAME="Ludford">
Hr. formand , topmdet var virkelig historisk , srlig nr det drejer sig om forsvar og udvidelse , om ikke selve regeringskonferencen .
Unionen er endelig ved at se udfordringerne til Europas sikkerhed i jnene .
Jeg vil gerne i srdeleshed henvise til Tyrkiet .
Jeg anerkender nu , at det at gre Tyrkiet til en formel kandidat kan hjlpe med at fremskynde forbedringerne i Tyrkiet med hensyn til demokrati og menneskerettigheder , og vores bekymring for disse ting afspejler ikke fjendtlighed mod Tyrkiet , men omsorg for dets fremtid i Europa .
<P>
Dt , at tyrkerne ikke anerkender kurdernes rettigheder , er den strste enkelte rsag til , at landet overtrder de europiske normer for demokrati og menneskerettigheder , og er et pskud for at lade landet dominere af militret .
S det er forblffende , at hverken erklringen fra OSCE-topmdet eller konklusionerne fra Helsinki har nvnt kurderne .
<P>
Tyrkiet kan ikke leve op til europiske vrdier eller garantere sikkerheden samtidig med , at det bengter , at dets kurdiske borgere har en anden identitet .
Jeg glder mig over signaler om , at Abdullah calans ddsdom mske bliver ophvet . Men EU m gre det klart , at hvis han bliver henrettet , kan man ikke g videre med forhandlinger om tiltrdelse .
Vi m insistere p , at de tyrkiske myndigheder reagerer p vbenhvilen fra PKK og tager initiativ til en politisk lsning , som anerkender kurdernes kulturelle og demokratiske rettigheder .
<P>
Endelig m Det Forenede Kongeriges regering ikke give sttte til Ilisu-dmningen via eksportkreditter , da den truer med at blive en katastrofe for kurdernes menneskerettigheder svel som for kologien .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="NL" NAME="van den Bos">
Hr. formand , topmdet var ikke sdan en succes , som det blev gjort til i formiddags .
Beslutningerne om udvidelsen , interventionsmagten og den tyrkiske ansgning var positive ting , men formuleringen vedrrende regeringskonferencen skjuler en stor politisk uvilje .
Dagsordenen er formelt stadigvk ben , men der er ikke noget , der tyder p , at regeringerne er interesseret i grundlggende ndringer .
Tvrtimod , for indtil nu er der ikke gjort noget ved forslagene fra Kommissionen og Parlamentet .
Jeg vil gerne fra det finske formandskab hre , hvorfor egentlig ikke ?
<P>
Flertalsbeslutninger og styrkelse af samarbejdet er to meget vigtige ting .
Den politisk uvilje mod at vlge frer til en lammelse af beslutningstagningen , nr Europa udvides .
De , der blokerer for grundige reformer , vil have et lille Europa , selvom de siger det modsatte .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick">
Hr. formand , topmdet i Helsinki anerkendte forslaget om et charter for rettigheder .
I dag har prsident Chirac givet udtryk for den opfattelse , at et udvidet Europa m bygges p respekt for rettigheder .
Det er vi enige i , men vi insisterer p , at en demokratisk Europisk Union m baseres p lov og orden som ligeberettiget med et charter for rettigheder . Min kollega , hr .
Hudghton fra SNP ( de skotske nationalister ) , og jeg tog ikke del i den uhflige og smfornrmede udvandring fra prsident Chiracs tale i formiddags .
Som flge heraf kunne hr . Hudghton fremlgge vores synspunkt for prsident Chirac og f et lfte om et muligt svar p et brev , vi sendte i gr .
<P>
Et andet brndende sprgsml drejer sig om udvidelsen af Unionen .
Vi deler begejstringen for udvidelse , hvis man gr videre med de ndvendige institutionelle reformer .
Men man m erindre , at der ikke kun er lande i Central- og steuropa , der sger at komme ind , der er ogs gamle lande i Vesteuropa , her reprsenteret af Den Europiske Fri Alliance , som sger passende anerkendelse som medlemmer af Europa .
Vores krav fortjener noget bedre end den forlegne tavshed , der str i modstrid til den velkomst , andre fr .
En reform af institutionerne m skabe plads til en rimelig anerkendelse af eksisterende regioner og nationer , der mangler reprsentation .
<P>
Tidligere hrte vi meget om regionernes Europa , et udtryk , der bruges mindre i dag end for nogle f r siden .
Ikke alene blev der ved Helsinki-topmdet gjort meget ringe fremskridt i retning af at kurere Europas demokratiske underskud , men der blev overhovedet ikke gjort noget for , hvad der br anerkendes som et regionernes underskud .
Vores opgave i Den Europiske Fri Alliance er at f dette underskud anerkendt og afhjulpet ved hjlp af vores kolleger fra Gruppen De Grnne / Den Europiske Fri Alliance .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Hr. ordfrer , hr. kommissr - desvrre er der ingen ministre til stede .
Jeg vil beskrive topmdet i maritime termer : Sstningen forlb fint , hvad angr de store projekter , der blev ivrksat , og der var ingen friktion under stabelaflbningen .
Men selvom sstningen er lykkedes , ved man ikke , om skibet er sdygtigt , om det kan klare de storme , det kommer ud i .
Jeg tnker isr p udvidelsen .
Hvordan skal den lykkes ?
I topmdets konklusioner er der klare reservationer over for kandidatlandene , som indebrer , at flere af dem ikke engang p mellemlangt sigt vil kunne opfylde Kbenhavnskriterierne , og at man i marts skal vurdere , hvordan de konomiske kriterier opfyldes .
<P>
Jeg tror , at det for fortsttelsen af udvidelsen er vigtigt , at vi interesserer os for , hvordan kandidatlandene sikrer god administration og bekmper korruption , og at de har stabile institutioner .
Det vigtigste er alts ikke en detaljeret gennemgang af alting .
Det er nemlig ikke det , der er afgrende for , om Unionen kan udvides , og om kandidatlandene er klar til at komme med i EU , det er disse grundlggende sprgsml .
Vi har virkelig brug for en anden fremgangsmde end den , der blev anvendt ved den seneste udvidelse , da Sverige , Finland og strig blev medlemmer .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="EL" NAME="Dimitrakopoulos">
Hr. formand , kre medlemmer , de problemer og sprgsml , som vi m behandle i forbindelse med topmdet i Helsinki , falder efter min mening i to basale enheder .
Den frste enhed angr det forestende regeringsmde , og det er virkelig srgeligt , efter topmdet i Helsinki og efter de lange forhandlinger , som er frt her i Europa-Parlamentet , at formandskabets konklusioner om regeringsmdet er summariske .
Der er lidt for meget af det , som vi frygtede , der ville vre , og lidt for lidt af det , som vi anser for ndvendigt , for at EU kan vre tilstrkkeligt forberedt til at g fra det 20. til det 21. rhundrede .
<P>
Hr. formand , kre medlemmer , det er tydeligt , at regeringsmdet og revisionen af traktaterne , som EU hviler p , denne gang mere end nogensinde tidligere er direkte forbundet med en anden meget vigtig EU-beslutning , nemlig udvidelsen .
Og det ville vre yderst logisk , eftersom EU str for at skulle modtage en stort antal stater - 13 i alt - at forberede sig p modtagelsen af disse stater .
<P>
Sprgsmlet , der fremgr af formandskabets konklusioner , er , om EU faktisk med de , skal vi sige , forpligtelser og synspunkter , som findes i disse konklusioner , forbereder sig til at modtage de nye lande .
Jeg er bange for , at svaret p dette sprgsml er negativt .
Europa-Parlamentet har allerede i en rkke afstemningsforslag ppeget , hvor omfattende ndringerne br vre , og hvilket omfang revisionen af traktaterne br tage .
Europa-Parlamentet vil naturligvis fortstte med at ppege denne kurs , for , som jeg sagde fr , er beslutningerne fra topmdet i Helsinki om regeringsmdet tydeligvis og desvrre begrnsede .
Der str intet om den kurs , om den vision , som Europa br have .
Der findes intet om den metode , som br flges .
Der findes intet om en rkke nye sprgsml , som , om De vil , er de ml og de problemstillinger , som vi skal behandle i det 21. rhundrede .
<P>
Angende det meget vigtige sprgsml om udvidelsen fremgr det tydeligt , at udvidelsen er en meget vigtig proces , som br fortsttes , intensiveres og fuldendes . Inden for denne proces findes der et nyt ansgerland , Tyrkiet .
I dette jeblik har Tyrkiet fet ny status , status som ansgerland .
Men samtidig er der ogs afgrnset en rkke betingelser , som skal overholdes , for at Tyrkiet engang kan blive medlem af EU .
Det er vigtigt , at disse betingelser bliver overholdt .
Det er vigtigt , at Tyrkiet i sit nske om at blive optaget i den europiske familie faktisk viser , at det respekterer menneskerettighederne , demokratiet , nabolandene og virkelig nsker en rolig og fredelig lsning af de sprgsml og problemer , der findes i forbindelse med landet .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="NL" NAME="Wiersma">
Hr. formand , Rdsformanden brugte i morges meget lidt tid p OSCE ' s topmde for nylig .
Andre helsinkisager var vigtigere .
OSCE arbejder i skyggen af EU og NATO , som er mere kendte i offentligheden .
Den vigtigste optrden , i anfrselstegn , under topmdet i Istanbul var prsident Jeltsins , der kom for at redegre for tjetjenienpolitikken .
Hans forklaring var utilfredsstillende , men russerne ser benbart OSCE som den eneste organisation i Europa , som de har et ansvar over for , og som m f adgang til omrdet .
OSCE-formanden er ogs taget til Tjetjenien i dag .
Russerne fler sig benbart ligevrdig der .
NATO er ikke populr i Rusland , og dermed er partnerskabet til Peace-programmet det heller ikke .
<P>
Meningsmlinger viser , at de fleste russere respekterer EU .
Det ndrer sig mske efter topmdet i Helsinki .
OSCE bygger p bestemte principper , som blev udvidet i Istanbul .
Ved nogle interne konflikter og grove menneskerettighedskrnkelser kan og m OSCE gribe ind , inden situationen eskalerer .
P grundlag heraf kan OSCE som en flleseuropisk organisation med en ikkeeksklusiv og civil karakter spille en strre rolle , ogs som et forum for en ben dialog med Rusland .
OSCE er et forebyggende instrument , som kan sttes ind i eventuelle krisesituationer .
Hjkommissren har gjort et godt arbejde for mindretallene , OSCE er mgler mellem regeringen og oppositionen i Belarus , OSCE hjlper med at finde en lsning i Moldavien , og OSCE fremmer yderligere konventionel vbennedrustning .
EU skal vre mere opmrksom p betydningen af OSCE .
Sammen kan der opns meget .
<P>
Tjetjenien er et eksempel p en konflikt , der eventuelt kan brede sig som ringe i vandet i hele Kaukasusomrdet .
Det fr efter min mening ikke nok opmrksomhed .
EU ' s politik over for landene i denne region er ikke mlrettet .
Hvorfor bruger EU ikke OSCE til at lave en stabilitetspagt for Kaukasus sammen med Den Russiske Fderation , USA og Tyrkiet ?
Hvis der p ny udbryder krig i det omrde , m vi ikke kunne bebrejde os selv , at vi igen var for sent ude .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="DE" NAME="Menrad">
Hr. formand , i det sidste halve r har Finlands flittige diplomati ogs bestrbt sig p at skabe fremskridt i Fllesskabet inden for beskftigelse og sociale anliggender .
Dannelsen af et beskftigelseudvalg forbedrer medlemslandenes muligheder for at koordinere deres politikker p dette omrde bedre .
P vegne af PPE / DE hilser jeg det velkomment , at formandskabet har forberedt beskftigelsesretningslinjerne for 2000 godt p forskellige ministerrdsmder og ministerkonferencer .
Dog var mange nationale regeringer og Rdet ikke med i fuldt omfang .
<P>
Sledes blev kun en lille del af Parlamentets forslag til retningslinjerne overtaget i Helsinki .
I forbindelse med bekmpelsen af ungdoms- og langtidsarbejdslshed nskede Parlamentet at opn mere , end Rdet foreslr , isr en varig integration p arbejdsmarkedet ved at styrke de aktive frem for de passive foranstaltninger , det vil sige at forhje andelen af arbejdslse , der fr en uddannelse eller videreuddannelse eller bliver omskolet , for manglende arbejdspladser er kun n side af medaljen .
Den anden grund til arbejdslsheden i Den Europiske Union er manglende erhvervskvalifikationer .
<P>
Jeg vil gerne takke det finske formandskab for dets bidrag til en bedre koordinering af den europiske beskftigelsespolitik .
Endnu mangler Fllesskabet dog en langfristet beskftigelsesstrategi til at udnytte det samfundsmssige potentiale af kreativitet , innovation , skaberlyst , vilje til investering og prstation .
Reformer til fremme af den dynamiske konkurrence og fleksibiliteten skal afstemmes med kravet om at bevare , men ogs modernisere de sociale sikkerhedssystemer .
Sdan opfatter vi den europiske model som en samfundsorden for social markedskonomi .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="EL" NAME="Katiforis">
Hr. formand , mine damer og herrer , rede medlemmer , indtil i dag har det konomiske element vret fremherskende i opbygningen af Europa .
Vores strste succes er uden tvivl den flles mnt og skabelsen af Den Europiske Centralbank .
<P>
Ud over deres strengt konomiske betydning , som altid vil vre stor , har disse institutioner givet vores befolkninger et virkeligt bevis p , at skabelsen af fllesskabsinstitutioner med mandat til at udve en samlet politik i stedet for regeringerne eller de nationale organer i medlemsstaterne ikke er noget forrderi , men en mere effektiv samlet udvelse af vores nationale herredmme .
Det , vi har lrt af den flles mnt , bliver nu til et vrdifuldt vben for en yderligere uddybelse af vores institutioner , hvilket er meget pkrvet , for at vi kan g videre i udvidelsen af Unionen , uden at vi stter dens sammenhold p spil .
<P>
I det omfang , at den ndvendige videreudvikling af institutionerne eller endog skabelsen af nye institutioner , ssom det meget vigtige nye militrkorps , der er blevet besluttet , stter os foran vanskellige dilemmaer i fordelingen af magtbefjelser mellem de nationale og fllesskabets myndigheder , m vi ikke glemme MU ' ens budskab : At fllesskabsinstitutionerne lykkes , nr princippet om subsidiaritet anvendes rigtigt , og nr de store parters magt afbalanceres gennem en sikring af de sms rettigheder .
Alt dette udruster os til udvidelsen , som der er usdvanligt store ambitioner om at opn .
Der er ikke tale om at tilfje nye landomrder , der er tale om assimilation og forvandling af hele samfund af mennesker under Unionens pvirkning .
<P>
Det har krvet et stort mod af Tyrkiets regering at modtage udfordringen at blive et ansgerland , idet det gr det uundgeligt for dette land ikke at foretage en meget stor social ndring internt , en ndring , som selvflgelig inkluderer en tilfredsstillende genopretning af ogs det kurdiske folks rettigheder .
Det har krvet et lige s stort mod af Grkenlands regering , af statsminister Kostas Simitis , at satse p , at denne ndring lykkes , at tro p muligheden for et godt udfald ved at rkke Tyrkiet hnden og acceptere at handle med det , lige som det handler med de europiske parter , med medlemmer af Unionen .
Det er tydeligt , at garantien om et uhindret optagelsesforlb for Cypern har spillet en stor rolle for den grske beslutning .
Og det , hr. formand , fr os til at hbe p , at der i Helsinki blev bnet et nyt kapitel , og at dette kapitel vil vende sig til succes .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="NL" NAME="Oostlander">
Hr. formand , jeg er meget glad for Rdets bekrftelse af den holdning , som Kommissionen allerede har fremlagt , om , at udvidelsen af EU skal vre en proces , som alle centraleuropiske lande , der har meldt sig som ansgerlande , deltager i uden forskelle og efter egen fortjeneste .
Det er jeg tilfreds med , fordi det slr en streg over en gammel ensidighed .
Frhen var vi et europisk konomisk fllesskab , men nu har vi konstateret , at det vsentlige i forbundet er , at forbundet udgres af demokratiske retsstater .
Det er en vsentlig omvltning i tankegangen , og det gr tilbage til de oprindelige idealer om den europiske integration .
Jeg mener , at det er vigtigt , at de central- og steuropiske lande ved , at de kommer ind i en velfungerende Union .
Derfor er det meget ndvendigt , at vi gr vores hjemmearbejde og ikke springer over , hvor grdet er lavest med et eller andet slagord om , at vi ikke m gre ansgerlandene til gidsler for vores reformer .
Det er helt forkert , for de , der tilbyder de central- og steuropiske lande et faldefrdigt hus , er for det meste dem , der er modstandere af den europiske integration .
<P>
Hr. formand , Tyrkiet krver stor opmrksomhed , og jeg vil ogs gerne sige noget herom .
Landet har nu officielt fet status som ansgerland .
Det tager vi uden begejstring til efterretning .
Det er benbart vanskeligt at ndre den politiske kultur i Tyrkiet .
Den tyrkiske regering har nu stillet krav , fr den kan acceptere ansgerstatussen .
Det er den brutale magts kultur , det er en kultur , der er stor i munden , og sdan en kultur vil vi ikke have .
Ikke fra en medlemsstat og slet ikke fra et ansgerland .
<P>
Vi mener , at EU skal gre Tyrkiet klart , at det ikke fr en bedre behandling end f.eks. Slovakiet , hvor forandringen i vrigt forlb meget nemmere fra den ene regering til den anden .
Tyrkiet er tvunget til at forandre sig drastisk og imdekomme EU , og det har landet indtil nu ikke gjort .
EU m ikke beg den samme fejl som Europardet , som i sin tid accepterede Tyrkiet , selvom det var helt i strid med Europardets kriterier for medlemskab , der drejer sig om beskyttelsen af mindretal og menneskerettigheder .
<P>
Hr. formand , det bliver sagt , at Tyrkiet ligger uden for EU . Efter min mening er EU ' s grnser sammenfaldende med dem , der omgiver demokratiske retsstater .
Det er ikke et nyt territorialt Jalta , men en understregning af enhver indsats for at fremme retsstaten .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="SV" NAME="Schori">
Hr. formand , udvidelsen er den absolut vigtigste faktor for Europas stabilitet og velfrd .
Varig sikkerhed skabes bedst ved , at man knytter folk og nationer sammen i et gensidigt positivt afhngighedsforhold , netop som Den Europiske Union har gjort det .
Samtidig med gennembruddet for den nye udvidelsesstrategi har topmdet i Helsinki ogs givet den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik en tiltrngt konkretisering .
Kosovo har lrt os , at vi i ekstreme situationer skal kunne gribe ind , kunne gribe ind i tide og kunne gribe ind med trovrdighed .
Det er godt , at vi nu opbygger den evne .
<P>
Nu forventer vi socialdemokrater , at Rdet og Kommissionen med kommissr Patten opbyder samme kreativitet , energi og beslutsomhed , ogs nr det drejer sig om at forebygge kriser .
Det er trods alt bedre , meget bedre , at vi er i stand til at forhindre konflikter , end at vi tvinges til at gribe ind , efter at en konflikt er opstet .





Jeg vil hellere se Unionen som en forebyggende brandchef end som en udrykkende brandsoldat .
<P>
Brutaliteten i det russiske felttog i Tjetjenien viser , at der er langt til en europisk fredsordning . Gldeligvis talte topmdet her i et tydeligt sprog .
Man gav udtryk for bde styrke og fremsynethed : styrke ved at fordmme overgrebene og ogs ved at overveje at begrnse strategien over for Rusland og overfre dele af Tacis-bistanden til humanitr bistand , og fremsynethed ved at holde fast ved dialogen med Moskva og det langsigtede samarbejde med Rusland .
Der er brug for Rusland i Europa .
Vi fr aldrig sikkerhed i Europa uden demokrati og velstand i Rusland .
Rusland har imidlertid ogs brug for Europa .
Efter udvidelsen vil over halvdelen af Ruslands handel vre med EU , og det har allerede nu sine vigtigste eksporthavne i EU ' s nromrde , i Baltikum .
<P>
Den Socialdemokratiske Gruppe bifalder beslutningen om kandidatstatus for Tyrkiet .
Grkenlands regering fortjener i den sammenhng stor hder for sin visdom og principfasthed .
Nu har vi alle fet garantier for , at grnsekonflikter skal lses p fredelig vis og om ndvendigt ved international voldgiftskendelse .
Cyperns kandidatstatus har heller ikke lidt nederlag .
Det vigtigste budskab er formentlig , at vi nu siger til Tyrkiet , at landet kan blive kandidat til medlemskab p klare betingelser .
Der str med andre ord ikke en uigennemtrngelig Berlinmur ved Bosporus .
Nu er det op til Tyrkiet med sine handlinger at vise European vocation .
Vi vil nu se konkrete fremskridt , isr hvad angr det kurdiske mindretals fulde borgerlige rettigheder .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen">
Hr. formand , ligesom mange af Parlamentets medlemmer er jeg ikke tilfreds med mdet i Helsinki .
Jeg vil isr komme ind p regeringskonferencen , charteret og lidt om mdestedet .
<P>
Vedrrende regeringskonferencen blev det i Helsinki kun besluttet af tage de tre resterende punkter op til behandling .
Endvidere blev dren heldigvis holdt ben for supplerende punkter til dagsordenen .
Jeg understreger i forbindelse med det tredje resterende punkt , at hvis man beslutter , at der oftere skal trffes flertalsbeslutninger , skal det selvflgelig ske med Parlamentet som medlovgiver .
Ellers har det endnu ikke noget forml .
Det er en af de vigtigste prvesten , som Parlamentet skal bruge for at vurdere , om denne del er lykkedes .
<P>
For det andet er dette naturligvis p en mde allerede fastlagt og bragt op p europisk plan , men der er i den forbindelse ikke truffet de ndvendige flles foranstaltninger .
Tvrtimod , hr . Solana ser mest ud til at vre Rdets reprsentant og er nsten ikke knyttet til Kommissionen , for slet ikke at tale om Parlamentet .
Jeg mener , at det er meget vigtigt , at vi forsger at placere noget af den nye politik under den flles beslutningstagning og lovgivning .
<P>
Nu kommer jeg til charteret .
S vidt jeg ved , er det endnu ikke behandlet , men jeg gr ud fra , at charteret , charteret for menneskerettighederne , ogs bliver en del at traktaterne , for ellers er det ogs et tomt hylster .
<P>
Afslutningvis , hr. formand , vil jeg gerne sige , at strstedelen af den nederlandske delegation var ikke til stede i morges under den hjtidelige bning af denne bygning . Det var med vilje , fordi vi mener , at beslutningen fra Amsterdam om at holde mde her 12 gange om ret er forkert .
Vi mener , at Europa-Parlamentet har brug for t mdested , hvor der kan arbejdes effektivt . Efter vores mening kommer det effektiviteten til gode , og det siger jeg med beundring og respekt for Strasbourg .
Vi mener , at den nye traktat skal vre en revision af denne del af traktaten . Der gr 120 millioner euro tabt om ret p rejser frem og tilbage , og parlamentsmedlemmerne spilder desuden megen tid .
Vi har ikke tid nok til at gre arbejdet ordentligt .
Jeg mener , at disse to mdesteder var en forkert beslutning i Amsterdam , der skal rettes i Paris-traktaten .
Derfor var vi ikke til stede i morges .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , rede hr. kommissr , det glder mig meget , at kommissr Patton er til stede her , for vi var jo i Tyrkiet for nogle f dage siden som Parlamentets officielle delegation .
Hans interview i Der Spiegel har skabt nogen furore .
Mske skyldes det ikke s meget det , han sagde , men det , Der Spiegel bragte .
Jeg har vrdsat kommissr Patton meget for hans bne og ukonventionelle facon , siden jeg mdte ham for frste gang i Hongkong .
Jeg mener dog , at der mske er nogle ting , der skal understreges .
<P>
For det frste er jeg Kommissionen meget taknemmelig for forberedelsen af topmdet , for mdets forlb har vist , at man har afgivet en klar erklring , og at man ikke har knebet sig udenom .
Tyrkiet er kandidat .
For mig betyder det dog helt entydigt , at Tyrkiet fra nu af ogs skal opfre sig som kandidat , det vil sige , at der skal ske passende ndringer . Som hr .
Oostlander har sagt , stopper Europa dr , hvor menneskerettighederne krnkes . I det mindste ved jeg , hvad han mente .
Jeg hber ogs , at menneskerettighederne bliver accepteret uden for Europa .
Men den modsatte slutning er under alle omstndigheder rigtig : Et land kan kun hre til dette Den Europiske Unions Europa , hvis det accepterer menneskerettighederne .
Intet andet er muligt .
<P>
At forberede Tyrkiet p denne vej , at ledsage landet , at hjlpe landet er vores opgave .
Men som vi har understreget under i det mindste vores samtaler med alle partiformndene og andre politikere i Tyrkiet , skal Tyrkiet gre arbejdet .
Forandringerne er i Tyrkiets egen interesse .
De vil gerne kunne og kan forhbentlig fungere bedre , hurtigere og mere gennemgribende med Europa .
Men dette arbejde kan vi ikke tage fra Tyrkiet .
<P>
Jeg mener , at Kommissionen nu - og jeg hber , det sker med den strst mulige tilslutning fra Parlamentet - skal udarbejde nogle meget konkrete rsprogrammer , der indeholder henvisninger til , hvordan Tyrkiet kan foretage arbejdet , hvordan vi kan hjlpe landet .
Tyrkiet skal sige klart , at det vil have afskaffet ddsstraffen til nste r eller om to r . At det vil frigive de politiske fanger inden for denne frist .
At det vil behandle det kurdiske sprgsml inden for denne frist . Det forholder sig sdan , at Tyrkiet for frste gang i nogle uger og mneder har anerkendt ved disse forhandlinger , at der findes et kurdisk sprgsml .
Mden , landet vil lse denne sag p , er endnu ikke helt klar , for det er endnu ikke afklaret .
Men jeg synes , at der allerede er sket en rkke fremskridt .
<P>
Efter topmdet i Helsinki , der for dette anliggendes vedkommende er forlbet virkelig godt , hvor isr Grkenland har forholdt sig fremragende , og hvor ogs Tyrkiet til syvende og sidst har forholdt sig fornuftigt , er arbejdet ikke bragt til ende .
I virkeligheden er det starten p arbejdet .
At vi nu kan begynde at arbejde , dt er den gode beslutning , der blev truffet i Helsinki .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , dagen i dag er en stor dag for Strasbourg .
Jeg vil gerne modsige fru Maij-Weggen .
Jeg mener , at Strasbourg er det selvstndige politiske og parlamentariske ansigt for et kulturens Europa , der frigr sig fra bureaukratiet . For s vidt er jeg meget lykkelig over det , vi har oplevet i dag .
Vi kunne afslutte det omrejsende cirkus uden traktatndringer , idet vi afskaffer de overfldige minimder i Bruxelles .
Det kan vi gre helt selvstndigt .
Vi ville spare omkostninger p ganske kort tid .
Jeg opfordrer fru Maij-Weggen til at sttte mig heri .
<P>
Hvad angr Rdet , mener jeg , at topmdet i Helsinki havde sine positive og negative resultater .
Et positivt resultat var uden tvivl det klare signal til landene i den anden gruppe i Central- og steuropa om , at denne anden gruppe ikke lngere er isoleret , men at der indledes forhandlinger med den .
Jeg glder mig isr over dette i forbindelse med Slovakiet og de baltiske stater .
<P>
Srlig vigtig var imidlertid beslutningen vedrrende Tjetjenien .
Vi sagde med al tydelighed i Europa-Parlamentet for to en halv mned siden , at vi krver , at Rdet suspenderer handels- og samarbejdsaftalen for visse deles vedkommende og ogs omdirigerer den finansielle sttte , Tacis-programmerne til humanitr bistand , s Rusland virkelig kan fornemme , at det ikke kan fortstte med dette folkemord .
Man protesterede meget strkt mod os dengang .
Jeg er meget lykkelig over , at Rdet nu er oppe p den standard , vi som Parlament forsgte at stte for to en halv mned siden .
<P>
Jeg vil gerne bede Rdet og Kommissionen om omgende at srge for , at Tacis-sttten virkelig bliver omdirigeret , for vi kan ikke lngere sttte en blanding af blodig valgkamp og blodig krig i koloniomrder .
Vi nsker Rusland som partner , men kun som en partner , der respekterer menneskerettighederne .
Europa-Parlamentet str for et menneskerettighedernes Europa , som hr . Oostlander har sagt .
Rusland kan kun blive en partner , hvis det indstiller folkemordet omgende .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="DE" NAME="Brok">
Hr. formand , kre kolleger , i Helsinki har man vedtaget foranstaltninger og yderligere beslutninger vedrrende udvidelsen , vedrrende sikkerheds- og forsvarspolitikken og vedrrende en regeringskonference .
<P>
Alle tre ting tilsammen kan vre af historisk karakter , men kan ogs true det politiske projekt Europa , hvis vi ikke finder svaret p , hvor overstretching kan vre enden p den politiske union , eller hvis mangelen p legitimation ikke kan afhjlpes .
Netop derfor er regeringskonferencen af s stor betydning , for kun hvis den beviser handlekraft , gennemskuelighed og demokrati over for befolkningen , bliver det muligt at overvinde bde faren for en overstretching som flge af udvidelsen og mangelen p legitimation .
<P>
Jeg mener , at regeringskonferencen af den grund fr en central position i denne trekant af udvidelse , regeringskonference og udenrigs- og sikkerhedspolitik . I den forbindelse skal det ogs st fuldstndig klart , at Kbenhavn-kriterierne i ingen fase , uanset om der er 12 eller 13 tiltrdelseskandidater , m opbldes , og at Europa-Parlamentet ikke vil tillade en sdan opbldning og ikke vil ratificere sdanne aftaler .
<P>
Jeg mener , at jo mere Unionen uddybes p denne regeringskonference , desto hurtigere bliver en udvidelse mulig .
Men samtidig betyder det ogs , at jo mere Den Europiske Union uddybes , desto mere skal tiltrdelseskandidaterne overveje , om de dermed er parate til at give afkald p deres suvernitet .
<P>
Ogs dette aspekt skal der , efter min mening , gives udtryk for netop i forbindelse med Tyrkiet .
Tillad mig at komme med en sidste bemrkning .
Inden for udenrigs- og sikkerhedspolitikken har man opnet storartede fremskridt .
Men jeg mangler n ting , nemlig den virkelige inddragelse af bde Den Hjtstende Reprsentant i beslutningsstrukturerne for ledelsen af organer og inddragelsen af Kommissionen og udenrigskommissren i disse strukturer .
Det er alt sammen allerede blevet fremhvet p forhnd .
Vi skal lgge vgt p , at dette fungerer i praksis , ellers har vi her et nyt mellemstatsligt arrangement , der ikke bringer noget nyt , som kun har nye overskrifter , fordi hngselet ikke virker her .
Parlamentet vil srge for , at det bliver bragt i orden .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="PT" NAME="Seguro">
Hr. formand , jeg vil behandle tre meget enkle punkter .
Det frste er Europa-Parlamentets rolle i den kommende regeringskonference .
Der er utvivlsomt sket fremskridt i forhold til den foregrende regeringskonference , men det vkker en del bekymring , at Rdet havde et forslag p bordet , der ville give Europa-Parlamentet en strre rolle , sledes at det ville indtage en plads magen til den , som Kommissionen fr i disse forhandlinger , og at dette forslag s ikke blev vedtaget .
Vi er jo udmrket klar over , at dette er det grundlggende problem , for det er et problem , som har at gre med Europa-Parlamentets natur , fordi det ikke er et parlament , der virker inden for de normale forfatningsmssige rammer i vores lande .
<P>
Det er imidlertid p sin plads her at at give udtryk for , at vi ikke accepterer , at Europa-Parlamentet spiller s underordnet en rolle i diskussioner af en sdan betydning som den , der vedrrer den yderst vigtige revision af EU-traktaten .
Vi mener , at det er vigtigt , at der er to reprsentanter fra Europa-Parlamentet i den forberedende gruppe , og vi finder det nedvrdigende for Europa-Parlamentet , at dets formand i stedet for at vre p linje med stats- og regeringschefer indgr i processen med hringsret fr mderne i Rdet ( almindelige anliggender ) , hvilket ikke er en vrdig behandling af Europa-Parlamentet .
<P>
Det andet punkt vedrrer indholdet . Vi havde anledning til at berre sprgsmlet p minisessionen i Bruxelles .
Kommissionen viste , at den havde mange ambitioner med hensyn til udvidelsen , men f eller ingen , hvad angr revision af traktaten .
Vi har de ulste problemer fra Amsterdam , vi har traktatens ord om forsvaret , og mske str der i kraft af charteret for de grundlggende rettigheder en dr ben - eller mske snarere kun et vindue - til , at det portugisiske formandskab kan udvirke et mirakel .
Det mirakel , som det ikke har vret muligt at udvirke siden Amsterdam .
Det er her , vi finder anledning til bekymring .
Hvis der kun er de ulste problemer fra Amsterdam , vil diskussionen komme til at dreje sig om effektivitet og ikke om det europiske unionsprojekt .
Diskussionen kan komme til at dreje sig om magt og ende med at give os et direktorium .
Ud fra dette synspunkt har Kommissionen en fundamental rolle at spille , s dagsordenen for regeringskonferencen ikke bliver bestemt af statsinteressernes mindste fllesnvner , men prges af en samlet vision for det europiske unionsprojekt .
Her m Kommissionen ikke lbe fra sit ansvar , men skal fremlgge konkrete forslag i den retning .
<P>
Endelig , hr. formand , vil jeg gerne fremhve to punkter i det kommende portugisiske formandskab : beskftigelsestopmdet , som jeg mener er vigtigt , og som burde have vret genstand for en mere indgende behandling her i Parlamentet , og den prioritering , der gives folkesundhed og fdevaresikkerhed .
Til sidst et sprgsml til Rdet , som jeg ikke ved om er til stede : Hvad skal der ske med topmdet Europa-Afrika , der er berammet til at finde sted i det nste halvr ?
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="DE" NAME="Langen">
Hr. formand , i konklusionerne fra Helsinki opstillede formanden to stninger : Udvidelsesprocessen skal ogs fremover vre effektiv og trovrdig , og de tiltrdelsesvillige lande deltager p lige fod i tiltrdelsesprocessen .
Hvis man sammenligner det med tilsagnet til Tyrkiet om , at landet fr tiltrdelsesstatus , og med den erklring , man samtidig kom med om , at der skal vre en konference i forret 2000 , som Tyrkiet ikke skal deltage i , s ser man , at man har forhastet sig med denne tiltrdelsesstatus , at det er en blankocheck uden dkning .
Ogs de forbedringer i Tyrkiet , som Kommissionen og rdsformandskabet har fastslet , m vurderes som vrende meget beskedne , nr man tnker p bekrftelsen af ddsdommen over hr . calan , p den kendsgerning , at modtageren af Sakharov-prisen , Leyla Zana , stadig sidder i fngsel , fordi hun har kmpet for sin ytringsfrihed , p det ulste kurdiske sprgsml og p alt , hvad der er indeholdt i dette dokument i forbindelse med fremskridtene i Tyrkiet .
Det , der diskuteres foran og bag ved kulisserne , viser entydigt , at Europa ikke omgs Tyrkiet rligt .
<P>
Beslutningerne fra Helsinki er meget positive p andre omrder , inden for udenrigs- og sikkerhedspolitikken , inden for forsvarspolitikken , men yderst splittede , hvad angr optagelsen af Tyrkiet .
Der er fare for , at Europa bliver overbebyrdet umdelig meget i denne del af udvidelsesprocessen , og at Tyrkiet ogs selv bliver overbebyrdet .
<P>
Den , der nsker at blive medlem , skal vre parat til at blive det p Den Europiske Unions betingelser .
Jeg har lst , at hr . Ecevit har understreget p denne konference , at Tyrkiet har en principiel adkomst til medlemskab af Den Europiske Union .
Det er efter min mening en meget vovet udtalelse .
Jeg er ikke sikker p , om den politiske klasse i Tyrkiet overhovedet ved , hvad der tilkommer den , nr den nemlig bliver ndt til at give afkald p suvernitetsrettigheder .
<P>
Vi mener derfor , at denne beslutning fra topmdet er forhastet og forfejlet .
Hvis De ser p betingelserne , iflge hvilke forhandlingerne med Tyrkiet jo stadig ikke indledes , men kun tiltrdelsesstatussen , der er alts overhovedet ikke taget noget retligt instrument i anvendelse , s betyder det - det kan De lse - at man skal ulejlige FN med at definere stridssprgsmlene . Det skal vre afklaret inden r 2004 p grundlag af FN-resolutioner .
Det er alt sammen ting , der efter vores mening ikke retfrdiggr at give Tyrkiet tiltrdelsesstatus p nuvrende tidspunkt .
<P>
Med Tyrkiets tiltrdelse vil Europa skulle ndre sit ansigt og sine ml grundlggende .
Hr . Prodi har selv sagt , at vi m og skal diskutere vrdierne , grnserne .
For os er en selvstndig vej det bedste alternativ : sikkerhedspartnerskab , videreudvikling af toldunionen , en permanent politisk dialog i stedet for at forkynde en tiltrdelsesstatus , der i sidste ende overhovedet ikke er noget vrd og snarere vil medfre problemer end lse problemer .
<SPEAKER ID=64 NAME="Formanden">
Jeg har modtaget 14 beslutningsforslag i henhold til forretningsordenens artikel 37 , stk . 2 , for at afslutte forhandlingen .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 og p torsdag kl .
12.00 . <CHAPTER ID=5>
2000-budgettet
<SPEAKER ID=65 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A5-0095 / 1999 af Bourlanges og Virrankoski for Budgetudvalget om
<P>
forslag til Den Europiske Unions almindelige budget for regnskabsret 2000 modificeret af Rdet ( alle sektioner ) ( C5-0600 / 1999 )
<P>
og om
<P>
ndringsskrivelse nr .
1 / 2000 ( 11568 / 1999 - C5-0313 / 1999 ) og nr . 2 / 2000 ( 13482 / 1999 - C5-0311 / 1999 ) til forslag til budget for regnskabsret 2000 ;
<P>
A5-0100 / 1999 af Virrankoski for Budgetudvalget om tillgsbudgetoverslag til Europa-Parlamentets budgetoverslag for regnskabsret 2000 .
<P>
Jeg skal ogs gre opmrksom p , at betnkning af Colom i Naval om revision af de finansielle overslag er blevet taget tilbage .
<P>
Frst giver jeg ordet til fru Siimes , som vil tale p vegne af Rdet .
<SPEAKER ID=66 NAME="Siimes">
. ( FI ) Hr. formand , rede medlemmer af Europa-Parlamentet , jeg har den store glde og re at prsentere for Dem de resultater , som Rdet er kommet frem til ved andenbehandlingen af 2000-budgettet , og hvor der er taget hensyn til Europa-Parlamentets justeringer og ndringsforslag .
Jeg vil ogs gerne benytte lejligheden og redegre nrmere for Rdets forslag om finansieringen af bidrag til Kosovo i 2000 for Dem .
Vi ved , at nogle af Dem stadig tnker , at finansieringsplanerne for 2000-2006 er for snvre , og at maksimumbelbet i budgetpost 4 er for lavt .
Vi mener dog , at maksimumbelbet for 2000 , som vi nu skal tage beslutning om , er passende .
Rdet mener , at for den type af uventede behov , som Kosovo har bragt med sig , kan der forelbig anvendes fleksible midler .
Vi forstr den bekymring , som Parlamentet fler med hensyn til dette rs budget .
Jeg tror alligevel , at vores flles ml er at yde befolkningen i Kosovo den hjlp , som de hurtigt har brug for , uden undvendige forsinkelser .
Vores flles ml er samtidig at bevare den hjlp , som ydes til andre bidragsmodtagere , frst og fremmest de fattigere lande .
Det er af den grund , vi for en stor dels vedkommende har nsket at tage hensyn til vores oprindelige holdning .
<P>
En fordel ved den interinstitutionelle aftale er muligheden for at anvende den udvidede forligsprocedure , p grund af hvilken Parlamentet ofte har haft lejlighed til at redegre for sine synspunkter og tilsvarende hre de andres synspunkter .
Vi havde flere gange kontakt til parlamentsmedlemmer , specielt til Wynn , Bourlanges og Colom i Naval , for at opn et afbalanceret forligsresultat , som muliggr en stabil udvelse af den konomiske politik i 2000 , og hvorved en god samarbejdsnd mellem institutionerne bevares ogs i de kommende r .
Efter disse kontakter er Rdet parat til at vedtage den fulde anvendelse af fleksibilitetsklausulen .
Dette er netop det middel , som den interinstitutionelle aftale tilbyder for at omlgge finansieringsplaner i uventede situationer .
<P>
Rdet er ogs parat til at acceptere en del af det indledende afsnit og udtalelser , som er en vsentlig del af forligspakken , og som giver mulighed for forhandlinger , som vi skal fre nste r vedrrende finansiering af anliggender som Vestbalkan i budgetpost 4 .
Vi mente alligevel ikke , at det var ndvendigt at justere maksimumbelbet i budgetpost 4 permanent p anden mde end ved hjlp af fleksible midler .
Dette skyldes hovedsageligt , at Kosovo , hvor der er under to millioner indbyggere , kun adkvat kan modtage og benytte et begrnset bidragsbelb , som er meget mindre end oprindelig forventet .
<P>
Rdet er enigt med Europa-Parlamentet om , at bevillingerne , som br faststtes til Kosovo for 2000 , er meget mindre end dem , Kommissionen oprindelig bad om .
Da behovet i 2000 alligevel er forholdsvis lille , det vil sige betydeligt under 400 millioner i forholdet til budgettet , som udgr i strrelsesorden godt 90 milliarder euro , og da det endnu ikke har vret muligt for Kommissionen at fastsl behovet for hvert r efter r 2000 , er der heller ikke i jeblikket et klart teknisk behov for en permanent justering af finansieringsplanerne .
<P>
Rdet mener ogs , at trovrdigheden af Den Europiske Unions institutioner forudstter en vis stabilitet og serisitet .
En overtrdelse eller en umiddelbar ndring af aftalen , som vi lige har underskrevet , vil uafviseligt vre skadelig for Fllesskabets eksterne image eller rygte .
Vi skal bevise , at vi som ledere i Den Europiske Union arbejder serist , tager fornuftige beslutninger efter en omhyggelig planlgning og diskussion af disse , og at vi derefter er i stand til at holde os til vores beslutninger og aftaler .
<P>
Jeg vil nu forklare lidt nrmere , hvad Rdets tilbud med hensyn til budgetpost 4 indeholder , og hvorfor det opfylder Europa-Parlamentets finansielle krav .
Den frste fordel ved pakken , som Rdet foreslr , er , at den omfatter konkrete finansieringsmder og midler vedrrende bidraget til Kosovo og sttimor , uden at det sker p bekostning af nogen anden bidragsmodtager .
Jeg ved godt , at det er mod alle talekunstens regler at tale om cifre , men p dette tidspunkt skal jeg ogs behandle numeriske oplysninger lidt .
Hensigten med vores metode er at stadfste 2000-budgettet , og budgettet handler desvrre netop om cifre .
<P>
Europa-Parlamentet og Rdet aftalte , at til bidraget til Kosovo br der allokeres 360 millioner i 2000 .
Kommissionen har meddelt os , at der kan overfres 60 millioner fra budgetmidlerne for 1999 til brug i 2000 .
Dette betyder , at vi skal bogfre 300 millioner som bidrag til Kosovo i 2000-budgettet .
60 millioner fra Obnova-programmet og 20 millioner fra ECHO-programmet var imidlertid allerede med i vores frstebehandling , og de vil i hvert tilflde blive anvendt til Kosovo . Vi vedtager , at 40 millioner derudover kan anvendes i 2000 ved hjlp af overfrsler .
Herved er vi i den situation , at vi skal finde 180 millioner euro til den nye finansiering af Kosovo i 2000 .
Vi er ogs godt klar over , at Europa-Parlamentet bevilger 20 millioner til bidrag til sttimor .
180 og 20 giver i alt 200 .
Dette belb er njagtig det , som efter Rdets forslag kan findes som vrende til rdighed ved hjlp af fleksible midler ud over maksimumbelbet i budgetpost 4 , og som tillades af udsigterne til finansiering .
Med andre ord foreslr Rdet , at alle de ndvendige nye midler , som der er behov for til de betydelige bidrag til Kosovo og sttimor i 2000 , i deres helhed betales af den del , som overskrider den eksisterende maksimumgrnse i finansieringsplanerne .
I det tilflde er der ikke brug for omfordeling af bevillingerne og heller ikke nedskringer p bekostning af andre bidragsmodtagere .
Dette var et af Europa-Parlamentets nsker , og Rdet vil opfylde dette nske i sin helhed .
<P>
Selvom mlet med den eksisterende procedure kun er at udfrdige 2000-budgettet , har Kommissionen allerede vedrrende nste r meddelt i en udtalelse , som offentliggres i De Europiske Fllesskabers Tidende , at den ptnker inden februar 2000 at foresl et bidragsprogram for hele Vestbalkan for rene 2000-2006 i sammenhng med ndringsforslag til finansieringsplanerne .
I en anden udtalelse aftalte Europa-Parlamentet og Rdet at udarbejde frnvnte form for flerrigt program .
I jeblikket er et sdant program ikke foreslet endnu .
Derfor kan vi nu kun behandle problemet for 2000 , som haster , og overveje Kommissionens forslag til nste r , nr vi har kendskab til dem .
<P>
Rdet har gentagne gange meddelt , at det mener , at samarbejdet med Europa-Parlamentet er meget vigtigt ved udarbejdelsen af budgettet .
Dette har ikke kun vre en ligegyldig konstatering , men den har haft praktiske flger .
Rdet godkendte nsten alle Europa-Parlamentets ndringsforslag vedrrende administrative udgifter , hvoraf de fleste gjaldt interne politikker , som vi ved interesserer Dem meget .
Ligeledes godkendtes belbene , som Parlamentet havde tilknyttet til programmer som Sokrates , Leonardo , ligestilling mellem kvinder og mnd , Altener , Synergi , Life samt alle handlingsprogrammer for omrdet sundhed og forskning og mange andre .
Rdet godkendte ogs de nye retningslinjer for en klar bestemmelse af handlingsprogrammernes administrationsomkostninger og for kontrol af agenturer til teknisk sttte .
Dette var ogs n af Europa-Parlamenters hjest prioriterede mlstninger for i r .
Rdet godkendte ogs et tillg p 50 millioner til bevillinger til fdevaresikkerhed , som Parlamentet ans for vigtigt .
<P>
Jeg vil ogs nvne OLAF , Det Europiske Kontor for Bekmpelse af Svig , som et eksempel p , hvor langt man kan n ved et interinstitutionelt samarbejde .
Vedtgterne og generelt de juridiske rammer for hele etableringen af OLAF i sin helhed , som p trods af deres indviklethed var et resultat af et tt samarbejde mellem Parlamentet og Rdet , var den frste procedure med flles beslutningstagning , som blev gennemfrt i en behandling og desuden p en rekordtid p fem mneder .
Ud over dette - ligeledes takket vre det ttte samarbejde mellem Parlamentet og Rdet - blev tillgsbudget 4 og 5 for regnskabsret 1999 hurtigt godkendt , og korrektionsskrivelse nr . 2 for 2000-budgettet ligger nu parat til godkendelse .
Det muliggr nsten en fordobling af OLAF ' s personale inden for et r .
Til sidst ser det ud til , at Europa-Parlamentet og Rdet i dag bliver enige om den nye leder for OLAF , hvilket gr OLAF fuldkommen funktionsdygtigt .
<P>
Vi ved alle , at en ensom vej og dens illusoriske frihed sommetider kan virke mere tillokkende end de forpligtelser , som et fllesskab medfrer .
Vi tror imidlertid , at man for hele Fllesskabets vedkommende normalt nr til et bedre resultat gennem samarbejdsstrategier , og at de normalt er mere fordelagtige for hver part , end aggressive strategier .
Rdet tilbyder sledes samarbejde som middel til fastlggelse af finansiering af bidraget til Kosovo og sttimor i 2000 .
Denne lsning tilbyder uden undige forsinkelser betydelige ressourcer til dem , som i Kosovo og sttimor har brug for hurtig hjlp .
Iflge dette tilbud finansieres disse behov i deres helhed ved hjlp af fleksible midler fra overskuddet i de nuvrende finansieringsplaner uden at tage midler fra nogen anden side .
Rdet er ogs parat til en lsning , hvor betalingsforpligtelser skres ned med 2 milliarder euro inklusive obligatoriske og ikkeobligatoriske udgifter .
Rdet har alts allerede vist , at det vil mde Parlamentets nsker ved at godkende flere ndringsforslag , som er vigtige for Dem , og ved at fremlgge dette tilbud vedrrende Kosovo og sttimor , hvor der for strstedelens vedkommende er forsgt at tage hensyn til Deres bekymringer .
Derfor hber Rdet , at Europa-Parlamentet tager sin beslutning om budgettet p baggrund af Rdets forslag .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="FR" NAME="Bourlanges">
Hr. formand , fru formand for Rdet , kre kolleger , vi befinder os i en underlig og temmelig urimelig situation .
Vi stemte ved frstebehandlingen for tre mneder siden .
Vi har forhandlet flittigt p forskellige omrder .
Kommissionen har udsendt sin ndringsskrivelse , Rdet har stemt for budgettet ved andenbehandlingen , og Budgetudvalget godkendte i sidste uge sin egen andenbehandling .
<P>
Alt skulle sledes vre sagt .
Vi skulle stemme torsdag , men selvom alt er parat , ser det underligt nok ud til , at Rdet ikke kan gre sig frdigt med at fastlgge sin holdning .
Nr jeg siger " fastlgge sin holdning " , er det en talemde , fordi det faktisk ndrer sin holdning umrkeligt .
Dette hrer under det , som den bermte franske forfatter Jean Paulhan kaldte " meget langsomme fremskridt inden for krligheden " , hvilket er titlen p en meget interessant bog , som jeg kan anbefale Dem .
Det lader sledes til , at fremskridt inden for krligheden er langsomme , og at de stadig er mulige .
Vi afventer disse fremskridt med en utlmodighed , der virkelig er ved at blive bekymrende , for vi forstr ikke , hvorfor Rdet ikke efter adskillige uger er i stand til klart at sige , hvad det kan acceptere , og hvad det ikke kan acceptere .
<P>
Vi ser i disse udsttelser - jeg udarbejdede sidste r en betnkning om problemerne i forbindelse med , hvordan Rdet fungerer - et udtryk for en voksende og foruroligende lammelse i denne institution .
Vi havde i vrigt erfaret det i visse forligsmder , som de fleste mindre hrdede kolleger betragtede som mere rystende end hr . Wynn , jeg selv og hr .
Colom i Naval , idet vi er vant til den slags , og vi ved , at det aldrig er spor let . Det drejede sig faktisk om et meget hrdt forlig , hvor De selv , fru formand for Rdet , indtog nogle overdrevent stejle holdninger .
<P>
Hvor er vi s nu ?
Jeg aner det ikke !
Der skal afholdes et trepartsmde i aften .
Vil De fremstte forslag ?
Jeg kan ikke se , hvorfor De i dag kan fremstte forslag , De ikke kunne i gr eller sidste onsdag eller for to uger siden , men De kan mske afslre hemmeligheden over for Deres kolleger ?
<P>
Hvad er i grunden Parlamentets holdning ?
Hvad sger vi , ved kompromiset ?
Reelt har vi fem ml .
For det frste , at afstemningen ved andenbehandlingen falder s tt som muligt p afstemningen ved Parlamentets frstebehandling .
Den afstemning , vi udfrte , afspejlede vores politiske holdninger .
Og hvori bestr de ?
Hvad angr dette punkt er forskellige scenarier tilfredsstillende .
Under procedurens indledende fase foreslog man os en reduktion p tt ved 500 millioner under udgiftsomrde 4 i forhold til det forelbige budgetudkast .
I det kompromis , vi har stemt for , har vi kun en reduktion p 150 millioner , ikke i forhold til det forelbige budgetudkast , men i forhold til vores afstemning ved frstebehandlingen .
Hvad angr de vrige udgiftsomrder - 2 , 3 , 5 , 6 og 7 - forbliver alt undret .
Vi kan dermed tillade os at sige , at Parlamentet p dette punkt har opnet et tilfredsstillende resultat , naturligvis bortset fra kosovosprgsmlet , som jeg skal vende tilbage til .
<P>
De store forpligtelser , vi havde - og som formanden for Rdet har gjort opmrksom p - i forbindelse med aftaler om fiskeriet , Timor og Tyrkiet , er der endvidere blevet taget hensyn til , hvilket er tilfredsstillende .
<P>
Vores andet ml var at finansiere Kosovo ud over loftet for udgiftsomrde 4 .
I dette tilflde og efter en vanskelig start mener vi , at forslaget om et fleksibelt instrument - som ikke er det mest tilpassede instrument , og som sigter p at finansiere Kosovo i strrelsesordenen 200 millioner over denne post - er tilfredsstillende i sig selv , og at det reelt vil give os mulighed for , hvis vi er enige om resten , at f en tilfredsstillende finansieringsmodel for Kosovo for dette r .
Jeg vil i vrigt nvne , at det endelige forslag endda ligger p et hjere niveau end Kommissionens oprindelige forslag , hvilket den faktisk br vre opmrksom p .
<P>
Et tredje ml bestod i en revision af de konomiske perspektiver ud over finansret 2000 .
P det punkt er vores succes langt mere begrnset og efter min mening meget usikker .
Vi har et tilsagn , som i forhold til det , vi nskede , indeholder to negative elementer . For det frste skal revisionen udelukkende foretages for hele Balkanomrdet , selvom vi mener , det er kosovosprgsmlet , der retfrdiggr det , og for det andet er tilsagnet givet p betingelser .
Det er ndvendigt , at de bevillinger , der afsttes til Balkan - som er et resultat af en vurdering foretaget af Kommissionen og accepteret af Rdet - er vsentligt strre end de , der allerede er afsat til de eksisterende programmer .
<P>
Jeg frygter reelt med Rdets indstilling , at revisionen af de konomiske perspektiver vil hnge sammen med kammerat Milosevics forsvinden .
Jeg er bekymret over dette synspunkt , for nr jeg ser , hvad der er sket med Sadam Hussein , tror jeg , diktatorerne under tiden holder lngere , end man kunne nske .
Men sprgsmlet er stadig helt bent .
<P>
Til sidst - som det fjerde ml - nskede vi , at indsatsen til fordel for Balkan skete ud fra en vurdering af serise , flerrige og bindende behov , og det er vi meget langt fra .
Her er det i vrigt nok blot at lytte til formanden for Rdet for et jeblik siden .
Hun frygtede , var bange for at nvne tal og talte et sprog , der kaldte p en oversttelse , der stttede sig til et hovedsprog , hvilket er en absolut garanti for , at ingen forstr noget som helst .
<P>
Men denne skjten hen over tallene var under alle omstndigheder tilstrkkeligt sigende og viste , at vi reelt har baseret os p et grundlag , der er absolut utilfredsstillende .
Sknnene er ikke serise .
Man er get ud fra 500 millioner , et tal , der hovedsagelig er valgt p grund af antallet af nuller , og fordi det er let at udtale .
Derefter er alle , undtagen os , begyndt at lave beregninger og at sige : jeg fjerner 140 millioner , jeg giver endvidere humanitr bistand , jeg tilfjer overfrte belb osv. og , hokus pokus : jeg skal bruge s meget .
I virkeligheden er der ikke foretaget nogen som helst seris vurdering af behovene , der hviler p en klar opdeling af , hvad der skal gres for at reparere krigsskaderne , for at modernisere landet og for at modernisere samfundet .
<P>
Vi forventede serise forpligtelser , der var flerrige og bindende .
P dette punkt er kompromiset i mine jne ikke tilfredsstillende , men det er det benbart for alle Budgetudvalgets medlemmer .
Endelig er der kompromisets ordlyd , der var at have en begrnset reduktion af betalingsbevillingerne .
Hvis vi var get til artikel 272 , ville vi have vret ndt til at spare 2,8 milliarder inden for de ikkeobligatoriske udgifter .
Det er klart , at vi afviste dette perspektiv af samme rsag . Det er ikke for at foretage reduktioner , der kommer i nrheden af s vigtige tal .
<P>
Det var kompromisets ordlyd .
Hvis jeg gr situationen op , har vi opnet tilfredsstillende resultater p to punkter .
Revisionen er kun halvt tilfredsstillende , vurderingen af behovene i Kosovo er overhovedet ikke tilfredsstillende , og endelig har vi en meget usikker tilfredsstillelse angende en reduktion af betalingsbevillingerne , og jeg hber , at De vil bevge Dem p dette punkt .
<P>
Hvad skal vi gre nu , hvad er vores muligheder ?
Efter min mening er kompromiset ikke acceptabelt , hovedsagelig p grund af den utilstrkkelige vurdering i forbindelse med Kosovo , der medfrer , at vi balancerer med skatteydernes penge uden at have noget serist grundlag .
Det er grunden til , at jeg personligt , uanset Budgetudvalgets beslutning og hvis vi igen gik ind p kompromiset , vil afholde mig fra at stemme om dette budget .
For mine kolleger er det vsentlige at reducere betalingsbevillingerne .
Vil vi gre det , vil De gre det ?
Derom ved jeg intet .
Men om lidt vil vi hre , hvad De mener om det .
<P>
Det , vi har stemt om i Budgetudvalget , og som vi fremlgger for Dem , er enkelt .
For det frste tyer vi ikke til artikel 272 for at undg at blive kvalt , hvad angr betalinger .
For det andet gr vi ind for et maksimum under udgiftsomrde 4 .
Uden at finansiere Kosovo , medmindre det sker i strrelsesordenen 115 millioner , men ved at tilfje overfrte belb , der fremlgges - det vil sige ved mned for mned at anvende den likvide beholdning - af hr .
Mingasson og fru Schreyer . Vi anvender den likvide beholdning til Kosovo , vi giver dem midlerne til at betale det ndvendige mned for mned , og vi afventer en seris og samlet vurdering af behovene i henholdsvis Kosovo og p Balkan .
Derefter vil vi igen sammen med Rdet og Kommissionen tage fat p de centrale sprgsml , hvilket vil sige et tilfredsstillende skn for Kosovo , et samlet skn for Balkan samt en revision af de konomiske perspektiver , et tilfredsstillende skn for Balkan .
Det er , hvad vi vil gre .
Det er ikke en krigserklring , men et oplg til samarbejde .
Vi har brug for yderligere tre mneder for at f tilfredsstillende beregninger p bordet , og s m vi se p dem .
<P>
Det er vores skitse .
De skal ikke , fru formand , opfatte det som en krigserklring , men hvis De besvarer vores afstemning , som grevinden af Merteuil svarede vicomten af Valmont i Farlige Forbindelser : " O.k. , s lad f krig " , er det ikke en krig , vi har nsket , men vi vil fre den .
P det tidspunkt , i 2001 , vil vi i et rimeligt omfang anvende artikel 272 .
Men det er ikke vores plan .
Vi tilbyder Dem et udkast til samarbejde med en aftale , der er forskudt nogle mneder , og som under alle omstndigheder giver Kommissionen en sikkerhed for , at Kosovo bliver finansieret .
Jeg takker Dem , hr. formand , for Deres overbrenhed .
<SPEAKER ID=68 NAME="Virrankoski">
ordfrer . ( FI ) Hr. formand , 2000-budgettet er ganske enkelt for alle institutioner bortset fra Kommissionen .
Rdet har godkendt alle ndringsforslag fra Parlamentet .
Rdet har ogs godkendt Parlamentets eget budget efter gentlemanaftalen , det vil sige det har slet ikke rrt det .
Jeg takker inderligt for det .
<P>
Ved behandlingen af nste rs budget skal vi alligevel tage stilling til en ndring , som ikke var i det oprindelige overslag .
Der er tale om en situation , som skyldes , at frste retsinstans godkendte TDI-gruppen som en politisk gruppe i Parlamentet .
Denne gruppe har efter Parlamentets regler ret til et personale p op til 14 ansatte .
Generalsekretren fandt personaleressourcer ved at omlgge 12 af de 14 ndvendige stillinger .
For at opfylde behovet besluttede rdsformandskabet at foresl to nye midlertidige C5-stillinger og n A6-stilling .
For at sagens behandling skal forlbe efter Parlamentets forretningsorden , krvede Budgetudvalget , at artikel 183 overholdes .
Formanden sendte et udkast til budgettet , som blev behandlet i udvalget i gr og godkendt i overensstemmelse med betnkningen til forslaget .
Denne betnkning er nu under flles behandling sammen med nste rs budget , og det er meningen , at der skal stemmes om det i morgen , onsdag , hvor Kommissionen ogs forventes at fremlgge den forelbige korrektionsskrivelse , som proceduren krver .
S kan Rdet for sin del behandle og godkende sagerne i morgen , onsdag , og s kan de komme med resten af budgettet p torsdag den 16. december .
<P>
Proceduren krver ikke ekstra midler i nste rs budget , kun oprettelse af nye stillinger .
Dette viser dog , hvor tung og besvrlig vores administration er .
Der er i alt 1.700 forskellige C-stillinger i Europa-Parlamentet .
En del af dem er ledige , og en del af dem bliver ledige .
Derfor haster det med at gre Parlamentets eksisterende forvaltningsregler mere fleksible , for de vanskeliggr en saglig og glidende administration .
I det foreliggende budget ger Europa-Parlamentet antallet af nye stillinger p en mde , som ikke er forenelig med en disciplineret regnskabsfrelse . I hvert fald ikke , hvis vi sammenligner forgelserne med de fem tidligere r .
At overholde en disciplineret budgetpolitik kan og m dog ikke blive Budgetudvalgets ansvar , men specielt hvad Parlamentet angr , er det naturligvis rdsformandskabets og ogs ordfrerne for de politiske gruppers ansvar .
<P>
Til sidst et par generelle ord om budgetproceduren .
I r var det strste problem budgetpost 4 , eksterne foranstaltninger .
Under behandlingen fik posten frst en ny udgift p 500 millioner euro til Kosovo , foreslet af topmdet i Den Europiske Union , og senere kom ogs Marokkos fiskeriaftale , Tyrkiet samt andre punkter p sammenlagt 190 millioner euro , hvilket alt i alt bliver nsten 700 millioner euro , som er 15 % af finansieringsplanerne .
Fordi budget 1999 var meget tt p loftet , var det temmelig svrt at fatte , at andre udgifter havde s stor fleksibilitet .
Blandt Rdets medlemmer har der i hvert fald indtil i dag og heller ikke nu vret vilje til at ndre finansieringsplanerne , ikke engang ved overfrsler mellem posterne .
Som modvgt mod at anvende fleksible midler krvedes og krves der betydelige , ca. tidoblede reduktioner af andre udgifter .
Det var derfor , Budgetudvalgets opgave at tilpasse budgettet til finansieringsplanerne blev en ganske enkel sag .
Som flge af dette er der p budgettet i denne fase kun posteret godt 100 millioner euro til Kosovo .
Rdet nedsatte allerede tidligere deres overslag fra 500 millioner euro til 360 millioner euro .
Man kan sikkert drage to konklusioner af dette .
Fr vi i Den Europiske Unions navn lover bidrag , er det p sin plads at tjekke , om der er rd til lfterne .
Sdanne lfter , som betyder nsten tilsvarende nedskringer andetsteds , skal benbart overvejes nje .
Det samme glder for de langsigtede programmer .
Hvis EU agter at anvende 5,5 milliarder til genopbygningen af hele Balkan i lbet af de nste seks eller syv r , hvilket er 800-900 millioner euro pr. r , er det vigtigt at vide , hvordan lftet finansieres .
I den henseende er den nu foreliggende betnkning fra Budgetudvalget reel , fordi den fremhver realiteterne .
<P>
For det andet har Den Europiske Union to budgetansvarlige , Parlamentet er n af dem .
Parlamentet har ikke taget denne opgave og forpligtelse , men det er medlemsstaterne , som har givet den .
Fordi Parlamentet er den ene budgetansvarlige , skal det ogs bre sit ansvar , og denne kendsgerning kan ikke forbigs i EU ' s arbejde .
Forhandlinger frt i disse dage og uger har - i hvert fald efter min opfattelse - vret en debat om mindre anliggender , for nsten hver medlemsstats finansminister og endda statssekretr behandler endog meget strre belb .
Med dette vil jeg ikke kritisere formandslandets procedure , formandslandet har sikkert gjort alt det , der kan gres for at finde en flles enighed .
Vi har brug for et budget til nste r , og det er helt ndvendigt .
Hvis vi ikke nr til enighed , skal vi fortstte forhandlingen i januar .
<P>
Til sidst vil jeg gratulere hovedordfrer Jean-Louis Bourlanges for et udmrket arbejde , som benbart skal fortstte lidt endnu , og takke ham samt udvalgsformand Terence Wynn for et godt og konstruktivt samarbejde og en alsidig sttte .
Ligeledes takker jeg gruppernes koordinatorer , PPE / DE ' s Bge og PSE ' s Walter , i srdeleshed for et godt samarbejde og alle udvalgsmedlemmer .
Jeg retter en ualmindelig stor tak til minister Suvi-Anne Siimes , som p Rdets vegne har taget sig af budgettet , og som virkelig har sat sig ind i sin opgave og udfrt den samvittighedsfuldt .
Specielt vil jeg takke embedsmandsreprsentant Heikki Joustie , som har klaret sin del godt under usdvanligt besvrlige , internationale forhold .
<SPEAKER ID=69 NAME="Schreyer">
Hr. formand , fru minister Siimes , rede parlamentsmedlemmer , i morges blev resultaterne fra topmdet i Helsinki fremlagt og debatteret .
Beslutningerne fra Helsinki har stor betydning for Unionens fremtid , nemlig beslutningerne om udvidelsesstrategien , om regeringskonferencen og den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Det finske rdsformandskab har klaret en i sandhed stor dagsorden . Topmdet var en succes og en god afslutning p r 1999 og med millenniumerklringen en god start p fremtiden .
Derfor ville det vre s beklageligt , hvis der ikke ogs kunne komme en god afslutning p budgetproceduren .
For r 2000 foreligger der et nyt budget som et klart grundlag for en god politik .
Vi har meget vanskelige forhandlinger bag os i budgetproceduren , men jeg vil dog ikke lade hele processen passere revy .
Vi er nu kommet til et punkt , hvor der er vsentlig enighed om vsentlige punkter .
Vi har enigheden mellem Rdet og Parlamentet , som fru Siimes netop har redegjort for , om , at den samlede fleksibilitetsreserve til finansieringen af kosovoudgifterne kunne blive udnyttet .
Der er frem for alt ogs enighed om - det var jo ogs , efter min mening med rette , srlig vigtigt for Parlamentet - at der skal holdes fast ved en vigtig politisk erklring , nemlig den , at Den Europiske Unions opgaver i Kosovo og i Balkanregionen er opgaver , der vil vare flere r , og at den finansielle del af disse opgaver kan betyde en forhjelse af udgifterne til udenrigspolitikken i sammenligning med prognosen i begyndelsen af ret , hvor vi jo gik ud fra en anden politisk situation .
For at kunne finansiere dette gede behov i de kommende r og isr for at kunne overholde de samlede rammer , der blev besluttet i Berlin for de nste r , kan det blive ndvendigt at ndre , at revidere det finansielle overslag , for det er jo netop forbindelsen mellem nye prioriteter , der samtidig med budgetdisciplinen kan gre det ndvendigt at ndre det finansielle overslag .
<P>
For jeblikket kan Kommissionen - det er blevet understreget her - endnu ikke fremlgge det ndvendige finansielle behov for hele Balkan njagtigt .
Kommissionen og isr min kollega , hr . Patten , og forvaltningen arbejder intensivt p en fremlggelse .
Men hvad angr genopbygningen af Kosovo , foreligger der en meget detaljeret undersgelse fra Verdensbanken og Kommissionen , af hvilken det fremgr , at der samlet set er et finansielt behov for bistand udefra p 2,3 milliarder dollars eller euro i de kommende r , for der er ikke kun tale om krigsskader , der er ogs opstet akkumulerede skader som flge af , at den politiske situation i Kosovo i de seneste r har frt til en katastrofe for menneskene .
Netop inden for den nrmeste fremtid er der et stort udgiftsbehov , for vi kan jo faktisk ikke sige , at genopfrelsen af huse eller genopfrelsen af skoler og genoprettelsen af elektricitetsforsyningen er en opgave , der kan lses i morgen .
Nej , det er en opgave , der skal lses i dag .
Der er et meget presserende behov , og jeg hber meget , at vi finder frem til en lsning , der ikke udskyder disse ndvendigheder til i morgen , men tager fat p dem i dag .
<P>
Man kunne blive enig om , at der skulle bevilges 300 millioner for r 2000 , ud over de 60 millioner , der er til rdighed som flge af omfordelingen fra i r , og at de 140 millioner , der blev givet tilsagn om p bidragydernes konference , skal betragtes som en del af tilsagnet for r 2001 .
<P>
I Helsinki blev der ogs truffet vigtige beslutninger vedrrende udvidelsen af Den Europiske Union .
Forhandlingerne med de seks ansgerlande fortsttes , og der indledes forhandlinger med seks nye ansgerlande .
Budgettet indeholder frtiltrdelsesbistand til dette forml , der vil stige fra 1,3 milliarder i r til 3,1 milliarder nste r .
Der bliver finansieret nye programmer : for landbruget , for infrastrukturhjlp og for trafik og miljbeskyttelse . Dermed er der truffet nogle vigtige afgrelser med henblik p ansgerlandenes frtiltrdelse til Unionen .
<P>
Anvendelsen af disse midler overvges isr af hensyn til finanskontrollen meget nje af mine tjenestegrene .
Finanskontrolsystemet udgr ogs et selvstndigt forhandlingskapitel .
<P>
For at vurdere de udgifter , der kan opst i forbindelse med udvidelsen - de finansielle rammer fra Berlin stiller jo udgifter til rdighed fra r 2000 - vil jeg gerne foresl Kommissionen , at der ogs til stadighed foretages en screening af den konomiske situation og de ndvendige , deraf resulterende udgifter til udvidelsen .
For det skal ogs st helt klart netop for befolkningen i medlemslandene , at udvidelsen ikke er et finansielt eventyr .
<P>
Til strukturpolitikken i medlemslandene foreskriver 2000-budgettet 32 milliarder euro i form af forpligtelser .
Den nye sttteperiode 2000-2006 kan alts starte rent finansielt , og den starter jo med et nyt program , hvor man isr har holdt fast ved , at hjlpen fra strukturfonden samtidig skal anvendes til en forbedring af ligestillingen mellem mnd og kvinder , miljbeskyttelsesmlet og en forbedring af beskftigelsessituationen .
Jeg kan forsikre Dem for , at vi vil srge meget omhyggeligt for , at medlemslandene anvender midlerne sledes , at mlene ns .
<P>
2000-budgettet omfatter 41 milliarder euro til landbrugspolitikken .
Jeg vil gerne fremhve de midler , der er bevilget til landbrugets anden sjle , nemlig programmerne til fremme af udviklingen af landdistrikterne .
Europa-Parlamentet har jo arbejdet meget intensivt for landbrugets anden sjle .
Jeg vil ogs inden for rammerne af det , der er muligt for mig , arbejde intensivt for , at programmerne fr en rigtig god start netop p dette omrde .
<P>
Jeg vil ogs gerne nvne , at OLAF-personalet udvides med 2000-budgettet - det er ogs allerede blevet nvnt - og at det Europiske Kontor til Bekmpelse af Svig kan varetage sine opgaver bedre .
<P>
Jeg vil ogs gerne understrege - og det er isr noget , vi har ordfreren , hr . Bourlanges , at takke for - at Kommissionen vil gennemg hele sit system til eksternalisering af aktiviteter til tekniske hjlpekontorer .
Navnlig har hr . Bourlanges foreslet , at der dannes en ny forvaltningsenhed , hvis form er i stil med agenturernes .
Kommissionen har aftalt en tidsplan , som reformen af det hidtidige system skal flge .
<P>
P dette sted vil jeg gerne rette en meget hjertelig tak til ordfrerne , hr . Bourlanges , Virrankoski og Colom - ogs selvom Deres betnkning ikke er til behandling i dag - og isr ogs til ordfreren og medlemmerne af Budgetudvalget for dette intensive arbejde i de sidste mneder .
<P>
Jeg vil ogs gerne takke Rdet og lyknske Dem , fru Siimes , med varetagelsen af det finske rdsformandskab .
Jeg har forstet Dem sdan , at De ogs har tilbudt en lsning p det sidste punkt , der adskiller Rdet og Europa-Parlamentet i hele proceduren , nemlig den , at betalingsmidlerne skal reduceres med 2 milliarder euro .
Det br vi efter min mening ogs understrege endnu en gang .
<P>
De europiske institutioners styrke ligger i at finde kompromiser , at smede kompromiser .
Det var nogle lange forhandlinger , men vi har nu net det punkt , hvor der kan opns enighed .
Nu glder det om at udnytte chancen , s 2000-budgettet , r 2000 , fr en god start . Jeg vil gerne bede Parlamentet indtrngende om at g denne vej .
<SPEAKER ID=70 NAME="Titley">
Hr. formand , m jeg frst og fremmest p mit udvalgs vegne sige , hvor meget jeg glder mig over rdsformandens bemrkninger , som vkker hb om , at vi mske kan n til enighed om budgettet meget hurtigt .
Jeg vil ogs gerne komplimentere det finske formandskab for at have bragt os s langt .
<P>
I jeblikket kan jeg kun rbe to hurraer for hendes udtalelse , for jeg forstr ikke , hvad hun sagde angende udgiftsomrde 4 .
Hun sagde , at Rdet ikke nsker , at loftet for udgiftsomrde 4 skal ndres permanent .
Betyder det s , at vi skal fortstte med at operere inden for udgiftsomrde 4 p en ad hoc-basis , at vi skal bruge fleksibilitetsinstrumentet hvert r og derfor have et pskud til ikke at ndre de finansielle overslag , nr realiteterne naturligvis er anderledes ? Jeg vil tilrde forsigtighed i dette tilflde , for som hr .
Bourlanges har sagt , har vi at gre med en uforudsigelig situation p Balkan , ikke bare i forhold til hr . Milosevic , men ogs med hensyn til hr .
Tudjmans dd . Disse begivenheder rejser sprgsmlet om gennemfrligheden p langt sigt af den kurs , vi flger i jeblikket .
Det vil jeg gerne have opklaret .
<SPEAKER ID=71 NAME="Morgan">
Det har p mange mder vret et historisk r . Jeg er sikker p , at Kommissionen helst vil glemme nogle af de mere dramatiske jeblikke i begyndelsen af forret , p samme mde som nogle af os helst vil glemme nogle af de mere dramatiske resultater af valget i sommer !
Men lad os ikke glemme , hvorfor Kommissionen blev tvunget til at trde tilbage : svig og drlig forvaltning , det var hovedsagen .
Det er grunden til , at dette rs budget faktisk har mttet afspejle behovet for at stramme op p budgetkontrolprocedurerne , og som ordfrer for budgettet for r 2000 og p vegne af Budgetkontroludvalget vil jeg gerne igen udtrykke min tilfredshed med etableringen af et nyt organ til bekmpelse af svig og de nye OLAF-stillinger , som dette rs budget afspejler .
Processen med at udpege lederen af OLAF er nu langt fremme .
Budgetkontroludvalget har holdt hringer med kandidaterne og er kommet med en shortlist p tre personer , og jeg forstr , at der i aften skal vre et mde , hvor man vil forsge at n frem til en afgrelse i gruppen af reprsentanter for Europa-Parlamentet , Rdet og Kommissionen .
<P>
Lad os ikke glemme , at de kontorer , der yder teknisk bistand , var et stort problem ved Kommissionens tvungne tilbagetrden .
Kommissionens rapport om strategiske sprgsml , der blev vedtaget den 10. december , konkluderer , at afgrende offentlige opgaver ikke br udliciteres , og at Kommissionen br have en langt mere fleksibel rkke af ordninger til rdighed til mindre centrale offentlige serviceopgaver .
Det er noget , jeg er helt enig i .
Kommissionen har nu en s bred vifte af forskellige funktioner , at offentlige serviceydelser , som ikke er centrale , kan udfres p mange forskellige mder .
Det tjener ikke noget forml at have en ensartet model for udfrelsen af sdanne opgaver .
Vi har behov for at reformere bestemmelserne om personale , s vi kan f fleksibilitet , nr vi antager personale p kontrakt til at udfylde disse stillinger .
<SPEAKER ID=72 NAME="Grlach">
Hr. formand , hvis vi har forstet formanden for Rdet rigtigt , var det et vigtigt budskab , at Rdet bevger sig i retning mod Parlamentet .
Men efter erfaringerne fra sidste uge hrer jeg ganske udmrket budskabet , men jeg har ikke troen .
Derfor har vi brug for en njagtig oversigt over , hvad dette budskab nu egentlig betyder .
Parlamentet har med stor mje bevget sig i retning mod Rdet i de seneste uger .
Bevgelserne hos Rdet var indtil sidste jeblik minimale .
Hvis Rdet starter p dem nu , m man sprge , hvorfor det ikke skete et jeblik tidligere , for nu har vi problemer , hvis det virkelig forholder sig sdan , som vi har forstet - jeg tvivler stadig - og hvordan vi skal f det p benene rent teknisk .
S lnge det alts ikke er afklaret , har vi beslutningen fra Budgetudvalget fra i gr .
<SPEAKER ID=73 NAME="McNally">
Fagudvalgene er meget afhngige af , at ordfreren skal gre deres arbejde for dem . Det glder mig at kunne sige , at hr .
Bourlanges i r har vret en plidelig kollega og har forhandlet godt p vegne af Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske forbindelser , Forskning og Energi .
Han har fulgt sine egne ider og samtidig Budgetudvalgets , i srdeleshed i sit nske om , at man klart skal kunne identificere administrationsudgifter , s de kan overvges .
Det vil vi gerne sttte ham i .
<P>
Vi er tilfredse med kompromiset om det femte rammeprogram , der gr det muligt for os at udve effektiv overvgning , men ikke indebrer , at det bliver umuligt for Kommissionen at forvalte programmerne .
<P>
For s vidt angr energien , er vi skuffede over de forholdsvis sm summer , der er bevilget til vedvarende energi og energibesparelser .
Vi kommer tilbage med forslag nste r .
<P>
Alt i alt er vi tilfredse .
Vi vil meget omhyggeligt holde je med de penge , som vi stemmer for p torsdag .
<SPEAKER ID=74 NAME="Jns">
Hr. formand , kre kolleger , jeg taler nu som ordfrer for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender .
Jeg m sige , at det nu fremlagte budget faktisk er et socialt budget , da det denne gang efter vores korrektioner entydigt tager hjde for de beskftigelsespolitiske foranstaltninger .
De , der nsker aktioner til fordel for familierne , de , der nsker , at unge under uddannelse ogs fortsat kan hste erfaringer i udlandet , og de , der virkelig nsker at kmpe mod social isolation , vil ogs tilslutte sig vores ndringsforslag i overmorgen .
<P>
De , der desuden ikke nsker , at den europiske beskftigelsesstrategi kun skal vre en overfladisk tilslutning og kun et emne p topmdet , men derimod nsker , at den europiske beskftigelsesstrategi ogs skal forankres p lokalt plan , vil , det er jeg overbevist om , ogs tilslutte sig vores nye beskftigelsespolitiske initiativer .
Til et socialt Europa hrer dog ogs strke fagforeninger og arbejdsgiverforeninger , der plejer en permanent social dialog med hinanden .
Vi kan ikke starte tidligt nok med at eksportere denne succesmodel til Central- og steuropa .
Derfor har vi ophvet Rdets reduktioner her .
<SPEAKER ID=75 NAME="Bowe">
Hr. formand , m jeg frst tilslutte mig nogle af mine andre kolleger og takke ordfreren for det arbejde , han har gjort i r .
Som n , der var ansvarlig for budgettet p vegne af Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse for frste gang , fandt jeg ham meget hjlpsom og meget lydhr over for det , jeg sagde - han var ikke enig i det hele , men ikke desto mindre var han meget fair .
<P>
Jeg vil ogs gerne udtrykke min glde over de beslutninger , som Rdet og Kommissionen har truffet .
Beslutningen med hensyn til pengene til Kosovo er nyttig , og deres andre aftaler har generelt gjort Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse forholdsvis tilfreds .
<P>
Jeg er glad for , at fru Schreyer tidligere har nvnt de yderligere bevillinger til veterinrkontoret , som er srlig vigtige , hvis vi nsker , at de skal tage sig af de problemer , der er opstet p grund af BSE-krisen , dioxinkrisen i Belgien og naturligvis det fortsatte arbejde i Portugal .
Disse penge er ndvendige , og vi er meget glade for , at De gik ind herp .
<P>
P sundhedsomrdet har der vret nogle sm og beskedne forbedringer .
Budgetposterne for Miljudvalget generelt drejer sig om meget sm belb , men de har sat os i stand til at indlede forskning i , hvad der kan hjlpe os med at udvikle sprgsmlet om sundhedskompetence under Amsterdam-traktaten .
Det belb , det drejer sig om , er lille , men det er vigtigt .
<P>
Hvad angr forbrugerne , er vi glade for at se , at den enighed , man nede om Whitehead-betnkningen , og forliget om Whitehead-betnkningen sidste r , er blevet opfyldt , og at pengene vil blive bevilget .
Vi ser frem til , at det skal bringe generelle fordele i de kommende r .
<P>
Hvad angr miljomrdet , er den vigtigste tilbagevrende uafklarede foranstaltning naturligvis Lienemann-betnkningen og forligsproceduren om Life , og vi er optimistiske med hensyn til at n et rimeligt resultat dr .
<P>
Men jeg vil gerne slutte med at fremstte en anmodning .
Sprgsmlet om penge til narkotikaagenturet er ptrngende , nu hvor vi vedtager forordningen om narkotiske stoffer i februar .
Der m gres noget i en fart .
<SPEAKER ID=76 NAME="Watts">
M jeg p vegne af Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme anerkende de fremskridt , der sker i Rdet og i srdeleshed i Budgetudvalget , med hensyn til at afhjlpe de problemer , der bekymrer os .
Vi gr som udvalg helt ind for den holdning , Budgetudvalget har indtaget p alle omrder , men vil i srdeleshed fremhve deres bestrbelser p at forge betalingsbevillingerne under strukturfondene .
<P>
For det andet vil vi gerne rette opmrksomheden mod deres forsg p at rde bod p nedskringerne i Interreg-programmerne ved hjlp af ca . 33 millioner euro i betalingsbevillingerne , hvilket genindfrer den post p budgettet .
For det tredje vil vi gerne takke Dem for deres bestrbelser p at rde bod p de uacceptable nedskringer i posten om transportsikkerhed . Vi glder os over de fremskridt , der er sket her .
For det fjerde vil vi endelig gerne give udtryk for vores glde over , at der er sket fremskridt med at rde bod p nedskringerne i den post , der drejer om miljmssigt bredygtig transport .
Vi sttter alle deres bestrbelser indtil nu og vil ogs tilfje vores sttte til deres insisteren p , at 20 % af betalingsbevillingerne skal opfres i reserve til Fllesskabets Interreg- og Urban-initiativer , indtil disse retningslinjer er blevet vedtaget p en tilfredsstillende mde .
<P>
De har vores fulde sttte , hr . Bourlanges , og vi hber , at Europa-Parlamentet vil tilslutte sig Budgetudvalgets forslag under afstemningen i denne uge .
<SPEAKER ID=77 NAME="Perry">
Det er tredje gang , jeg har ansvaret for at vre ordfrer for budgettet for Kulturudvalget , og jeg vil i srdeleshed gerne takke hr . Bourlanges , ordfreren for budgettet , for hans hjlp og samarbejdsvilje .
Jeg kan kun n at fremstte to kommentarer .
Den ene hrer man hele tiden : Kultur og uddannelse er vigtige for Europa , ikke bare p grund af fortiden , men fremtiden for vores kontinent .
Det kan komme os dyrt at st at negligere disse ting , og ved r efter r at fortstte med at bruge mindre p vores kultur- og uddannelsesprogrammer end p dyrkningen af tobak negligerer vi dem ikke bare , vi vender helt op og ned p vores prioritering .
Nr vi har s f penge at bruge , er det vigtigt , at vi gr det effektivt .
<P>
For det andet , er De klar over , at i dag , 14. december 1999 , har det europiske ungdomsorkester , det europiske ungdomsparlament og Yehudi Menuhin-stiftelsen , for blot at nvne tre , endnu ikke fet de subsidier , vi bevilgede til dem for i r ?
De fr at vide , at checken er p vej .
Jeg er bange for , at deres banker ikke er s villige til at acceptere den undskyldning .
Der bliver lovet meget , men beklageligvis bliver en stor del af det ikke indfriet .
Det er en kommentar , som jeg synes passer lidt for tit , nr det drejer sig om Europa .
Jeg opfordrer kommissren til aldrig at lade det ske igen .
<SPEAKER ID=78 NAME="Carlotti">
Hr. formand , hr . Bourlanges , det forslag , De har fremlagt , er - lad os sige - fornuftigt .
Det gr det muligt at frigre 115 millioner euro for at finansiere Kosovo , mens vi venter p en realistisk vurdering af behovene , der , hvis det skulle vre ndvendigt , er dkket ind af en afstemning om et TB til forret , og det er udmrket .
<P>
Vi har ogs vret ndt til at spare 150 millioner , hvilket vil sige nye budgetnedskringer p vores poster under udgiftsomrde 4 , for at finansiere nye prioriteter ssom Timor , Tyrkiet og fiskeriaftalen med Marokko , som i vrigt ikke udelukkende hrer under Unionens eksterne aktiviteter , men det har vi accepteret .
<P>
Men man skal vre klar over , at der er tale om meget store ofre , s meget mere som dette forslag indebrer en nedskring p 35 millioner p bevillingerne til ECHO .
Nedskringen fremlgges som et ln , og hvor tilbagebetalingen forekommer yderst tilfldig , men det er noget , vi vil kmpe videre for .
<P>
Derfor m De naturligvis forst , at selvom jeg sttter Deres forslag , er det uden entusiasme .
Jeg er simpelthen ndt til p vegne af Udvalget om Udvikling og Samarbejde at give udtryk for hele min utryghed ved dette 2000-budget , der p grund af en manglende revision af de konomiske perspektiver lader de fattigste lande yde samtlige ofre .
<P>
Vi er i vrigt enige i Budgetudvalgets holdning , og , kre kolleger fra Budgetudvalget , jeg nsker Dem held og lykke ved det nste trepartsmde .
<SPEAKER ID=79 NAME="Formanden">
rede medlemmer , vi afbryder forhandlingen om budgettet , som bliver genoptaget i aften kl . 21.00. Jeg sprger Kommissionen , om den kan fremstte sin erklring .
<P>
I mellemtiden , og indtil kommissren indfinder sig , giver jeg ordet til Rdet , der nsker at tage ordet om - tror jeg - Helsinki .
<SPEAKER ID=80 NAME="Siimes">
Hr. formand , rede medlemmer af Europa-Parlamentet , jeg vil bare fremlgge en prcisering til mit indlg .
Jeg sagde ordret , at Rdet mener , at i jeblikket er en permanent ndring af 2000-budgettet ikke ndvendig , og vi har tilbudt at anvende fleksible midler ved budgetpost 4 .
<SPEAKER ID=81 NAME="Formanden">
Mange tak , fru formand for Rdet .
<P>
Vi afbryder mdet i nogle minutter , mens vi venter p , at reprsentanten for Kommissionen indfinder sig .
<CHAPTER ID=6>
Meddelelse fra Kommissionen - Afgrelser truffet p dens mde samme dag
<SPEAKER ID=82 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er Meddelelse fra Kommissionen om de afgrelser , der er truffet p dens mde i dag .
<SPEAKER ID=83 NAME="Vitorino">
Hr. formand , rede medlemmer , jeg vil gerne frst bringe formanden min hilsen .
Kommissionen har i dag haft mde her i Strasbourg og har truffet flgende beslutninger , som jeg nu gerne vil opregne .
<P>
For for det frste har den besluttet at sende en begrundet udtalelse til Frankrig med en svarfrist p fem dage vedrrende forbuddet mod britisk oksekd .
Kommissionen har truffet yderligere tre beslutninger i henhold til forordning 4064 / 89 vedrrende kontrol med virksomhedskoncentration og forordning 17 / 62 , i henhold til traktatens artikel 85 og 86 , og har idmt bder fra 100.000 euro til 3.000 euro til alle de virksomheder , der har afgivet urigtige oplysninger i forbindelse med en foresprgsel rettet til dem .
<P>
Kommissionen har ogs vedtaget en erklring , der opstiller ml og principper for Fllesskabets politik p det audiovisuelle omrde p mellemlangt sigt og fastlgger en strategi for den skaldte " digitale tidsalder " .
Erklringen indeholder et antal principper , der efter Kommissionens opfattelse skal finde udtryk i form af forordninger og stttemekanismer p det audiovisuelle omrde .
<P>
I nr tilknytning til denne erklring har Kommissionen ogs vedtaget en anden , ledsaget af et forslag til Europa-Parlamentets og Rdets beslutning og af et forslag til beslutning fra Rdet , vedrrende et sttteprogram for den audiovisuelle industri i EU , Media Plus-programmet 2001-2005 .
Erklringen indeholder en fornyet mlstning og interventionsprincipper for Media Plus .
Det frste forslag angr gennemfrelsen af et uddannelsesprogram for udviklere af audiovisuelle programmer i den europiske medieindustri , medieuddannelsesprogrammet , der indebrer en bevilling p 50 millioner euro for perioden 2001-2005 .
Det andet forslag har som ml at igangstte et sttteprogram for udviking , distribution og fremme af autentisk europiske audiovisuelle produkter .
Det drejer sig om programmet Media Plus - Udvikling , Distribution og Fremme - med en bevilling p 350 millioner euro for perioden 2001-2005 .
<P>
I fortsttelse af Det Europiske Rd i Helsinki , som her til formiddag var til forhandling i Parlamentet , hvor ogs formanden for Kommissionen var til stede , har Kommissionen fulgt et beslutningsforslag fra Rdet med henblik p formalisering af retningslinjerne for medlemsstaternes beskftigelsespolitikker i r 2000 .
Hvad angr Kommissionens interne reform og i fortsttelse af den forpligtelse , som den har ptaget sig om at gennemg den eksterne konsulentbistand , har Kommissionen endvidere vedtaget en erklring omhandlende retningslinjer og tidsplan for ivrksttelsen af denne eksternaliseringspolitik .
<P>
Endelig har Kommissionen , hr. formand , fulgt et beslutningsforslag fra Rdet om oprettelse af en europisk flygtningefond .
Der er her tale om et instrument med en tidsramme p fem r , som inden for et flerrigt program skal give effektiv sttte til foranstaltninger , der skal forbedre modtagelsesforholdene , fremme integrationen og lette flygtningenes og de fordrevnes frivillige repatriering til og reintegration i deres oprindelsesland .
Fonden kan ogs bidrage til finansieringen af foranstaltninger , hvor der er akut behov for ndhjlp til store menneskegrupper , der skal have international beskyttelse .
I fondens frste funktionsr regnes der med en bevilling p 36 millioner euro : 26 millioner til strukturpolitikken og 10 millioner til ndhjlpen .
<P>
Hvad dette sidste punkt angr , vil jeg gerne tilfje , at traditionen med bevillinger til hjlp for flygtninge blev grundlagt af Europa-Parlamentet i 1997 , og at den har vret genstand for fornyede beslutninger hvert r .
Tiden er kommet til i fortsttelse af Det Europiske Rd i Tampere at trffe beslutning om et fast lovgrundlag for et flerrigt program .
Det Europiske Rd i Tampere bad Kommissionen om at undersge muligheden af at oprette en finansieringsfond til ndsituationer .
Kommissionen har arbejdet p sagen p baggrund af de erfaringer , som den fik i forbindelse med Kosovo .
Derfor er denne fond en fond , der p n gang omfatter ndhjlp samtidig med , at den har som ml at sikre finansieringen af strukturpolitiske foranstaltninger inden for modtagelse , integration og frivillig repatriering af flygtninge og asylmodtagere .
<P>
Der er sledes tale om to i forhold til hinanden srskilte finansieringslinjer , der ogs har srskilte ml .
Strukturmlet for de nste fem r er primrt at gre det muligt for medlemsstaterne at udvikle modtagelses- og integrationspolitikker for flygtninge og asylmodtagere , ikke mindst med henblik p prioriterede aktioner af srdeles konkret natur .
Vi anser det for meget vigtigt p dette omrde , at medlemsstaterne fr det udstyr og den infrastruktur , der skal til for at modtage og integrere flygtninge og asylmodtagere .
<P>
Kommissionens forslag sigter p , at de 26 millioner euro skal fordeles mellem medlemsstaterne ud fra et kriterium , en fordelingsngle , der frst og fremmest tager hensyn til det antal asylansgninger , som hver medlemsstat har modtaget i de sidste tre r , og det antal flygtninge , der har befundet sig inden for den enkelte medlemsstats grnser de sidste tre r .
Den frste komponent bestemmer to tredjedele af fondens nationale finansiering , den anden bestemmer den sidste tredjedel .
Hvad angr forvaltningen af denne fond , foreslr Kommissionen , at den isr medfinansieres af medlemsstaterne og uddelegeres til dem med den specifikke mlstning , at hver enkelt medlemsstat forpligtes til at gennemfre konkrete foranstaltninger til forbedring af alsylansgernes og flygtningenes situation i EU ' s medlemsstater .
<P>
Kommissionen beholder 10 % af bevillingerne til den direkte forvaltning med henblik p at sttte udviklingen af projekter , der gr nye veje , og som omfatter flere medlemsstater .
Kommissionen antager i sit forslag komitologisystemet i form af en konsulentkomit og har i denne sammenhng til hensigt at lade det trde i stedet for det Bureau d ' assistance Technique-system , der var i kraft i perioden 1998-1999 .
Jeg str herefter til rdighed for medlemmernes sprgsml , hr. formand .
<SPEAKER ID=84 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Antnio Vitorino .
Frst vil jeg gerne sige , at Deres lille forsinkelse fuldt ud retfrdiggres af , hvor vigtig Deres meddelelse har vret , og samtidig vil jeg gerne fortlle Dem , at Parlamentet glder sig over , at denne forhandlingsform er mulig , hvor Parlamentet og den udvende magt s umiddelbart og hurtigt mder hinanden . Vi hber , at denne nye praksis virkelig kommer til at skabe et forum for aktuel politisk debat , hvilket kun kan gavne Parlamentet og dets forhold til Kommissionen .
<P>
Sledes gr vi over til forhandlingen .
<SPEAKER ID=85 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Tak , hr. formand , mit sprgsml vedrrer Media Plus-programmet 2001-2006 .
Vi oplevede desvrre et valg til Europa-Parlamentet med en valgdeltagelse p under 50 % .
De br i dette program ogs lgge vgt p information og isr ogs p uddannelse for journalister inden for Den Europiske Union .
<P>
Jeg mener , at det bliver mere og mere tvingende ndvendigt i Den Europiske Union at bevare gode kontakter til offentligheden .
I tilfldet med WTO har man set , at europiske sendestationer kunne have vret reprsenteret langt mere intensivt , og at det er vigtigt for os at vre helt ajour inden for medievirksomhed , hvis vi nsker at spille en frende rolle i verden .
Derfor kunne jeg godt tnke mig at f at vide , om det ogs er muligt at invitere journalister fra Europa og hele verden til os for at informere dem om vores arbejde og vise dem , hvilke fordele en Europisk Union har .
<SPEAKER ID=86 NAME="Vitorino">
Frst vil jeg gerne sige , at jeg er enig i Deres bekymring over , hvorvidt de europiske institutioner samlet vil vre i stand til at formulere en informations- og kommunikationspolitik , der kan gre alle EU ' s borgere bekendt med ikke blot debatternes indhold , men ogs med den betydning for deres dagligdag , som de beslutninger , der bliver truffet i Parlamentet , Kommissionen og selve Rdet , har .
<P>
Det er imidlertid ikke Media Plus-programmet , der bedst egner sig til at gennemfre EU-institutionernes informations- eller kommunikationskampagner over for borgerne .
Det har faktisk som centralt ml at sttte den faglige uddannelse inden for den europiske medieindustri og fremme europernes kunstneriske skaben og forskning p det audiovisuelle omrde .
Det drejer sig alts ikke om informationsprogrammer i snver betydning , men derimod om programmer til sttte for de audiovisuelle mediefolks skabende initiativer med et klart europisk sigte .
<P>
Vi er alle klar over , at mngden af audiovisuelle produkter af europisk oprindelse , der forbruges i EU , er yderst begrnset , selv nr vrdien af medlemsstaternes nationale produktion og den produktion , der involverer samarbejde mellem flere medlemsstater , lgges til .
Vi nsker med dette program , at den samlede mngde audiovisuelle produkter af europisk oprindelse ges betragteligt i lbet af de nste fem r gennem en politik , der sttter udvikling , produktion og udbredelse af autentisk europiske audiovisuelle produkter .
<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , mit andet sprgsml vedrrer beskftigelsespolitikken i r 2000 , som De har stemt om i dag .
Et sprgsml , der rejser sig igen og igen , er , hvorvidt Den Europiske Unions budget bliver undersgt tilstrkkeligt med henblik p , hvilke budgetposter der har en beskftigelsesmssig effekt .
Vi har udgifter , med hvilke vi helt sikkert fremmer beskftigelsen , takket vre hvilke vi fr nye arbejdspladser , nye virksomheder , vi har budgetposter , med hvilke vi sikrer den eksisterende beskftigelse , og vi har budgetposter , med hvilke vi delgger beskftigelsen .
<P>
Ptnker man at foretage et videnskabeligt arbejde her , eller er der undersgelser af , med hvilke udgifter , eller indtgter , vi kan pvirke Europas beskftigelsespolitik i positiv retning ?
<SPEAKER ID=88 NAME="Vitorino">
Jeg m tilst over for det rede medlem , at beskftigelse ikke er det , jeg har mest forstand p .
Jeg kan derfor ikke give et klart svar p Deres sprgsml , for s vidt angr Kommissionens samlede politik .
Hvad jeg kan garantere er , at sprgsmlet om at omstrukturere Unionens budget vedrrende bidrag til beskftigelsespolitikken ikke blev drftet af Kommissionen i dag .
<P>
Det , vi vedtog , var et bidrag fra Kommissionen til retningslinjerne for nationale beskftigelsesplaner for r 2000 som opflgning p de skaldte Cardiff- , Luxembourg- og Kln-procedurer .
Vi mener , at der vil blive god lejlighed til at drfte Unionens konkrete bidrag til skabelse af nye arbejdspladser i Europa ved det kommende topmde i Lissabon i marts , som vil vre den tid og det sted , hvor man kan evaluere de tre processer , jeg lige har nvnt , Kln , Luxembourg og Cardiff p den ene side , og p den anden definere strategien og syntesen af makrokonomiske politikker , mikrokonomiske nyskabende aktiviteter og udfordringen fra det nye informationssamfund .
<P>
Fra topmdet i Lissabon hber jeg , at vi fr en klarere opfattelse af , hvorledes Unionens budget kan bidrage til vores flles ml , nemlig at skabe nye arbejdspladser i Europa .
<SPEAKER ID=89 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf">
Hr. formand , jeg vil ikke tage tiden fra mine kolleger , men De fortalte i starten , at De benbart nu indleder en sag mod Frankrig om overtrdelse af traktaten .
Vi har jo ikke kun diskussionerne med Frankrig , men ogs med Tyskland !
<P>
Det kompromis , der blev indget mellem Frankrig og Storbritannien , handlede jo om , at testene br anvendes , ogs til diagnostiske forml , og at engelsk oksekd , der stammer fra dette eksportprogram , br mrkes .
Disse krav blev ogs stillet fra Tysklands side .
Nu lyder mit sprgsml : Hvis De indleder en sag om overtrdelse af traktaten allerede nu , men slet ikke afventede for at se , hvad resultatet af disse test bliver , nr testene endnu slet ikke er foretaget - der skal jo komme et forslag fra Byrne - og nr mrkningslogistikken heller ikke er sikret endnu , hvordan kan De da forvente , at Frankrig og Tyskland ophver deres importrestriktioner ?
<P>
Burde Kommissionen alts ikke frst skabe forudstningerne og ogs kontrollere dem , s dette bliver muligt ?
Hr. formand , vi fr jo en erklring fra Kommissionen i morgen om dette emne .
Muligvis kan vi uddybe det endnu en gang .
<SPEAKER ID=90 NAME="Vitorino">
Hr. formand , jeg vil fatte mig i korthed .
Det sprgsml , det rede medlem rejser , vil min kollega , hr . Byrne , tage forsvarligt fat p her i morgen i Europa-Parlamentet .
Jeg vil foresl , at De rejser sprgsmlet i morgen , s kan De f et langt bedre svar end noget , jeg ville kunne give .
<SPEAKER ID=91 LANGUAGE="EL" NAME="Marinos">
Hr. formand , eftersom vi har mulighed for fri debat : Jeg lste i dag til morgen i Libration hr .
Ecevits udtalelse efter Tyrkiets godkendelse som ansgerland til optagelse i EU : " Europas grnser kommer uundgeligt til at udvide sig sydp ... det centrale Asien vil blive omfattet og til sidst hele det asiatiske kontinent .
" Hans anden udtalelse omhandler Cypern , og han understreger , at Tyrkiet ikke vil acceptere nogen diskussion om det gldende system p Cypern og flgelig ikke tage hensyn til de ting , som er omtalt i Helsinki-beslutningen .
<P>
Jeg vil gerne sprge kommissren , eftersom Kommissionen begejstret stttede Tyrkiets kandidatur , om disse udtalelser passer til den nd , hvormed Rdet og Kommissionen foreslog , at Tyrkiet blev udnvnt til ansgerland , og om det er en markering af Tyrkiets fremtidige opfrsel i denne retning .
<SPEAKER ID=92 NAME="Formanden">
Hr .
Marinos , kun en kort bemrkning : Vi skal alle vnne os til denne nye og - tror jeg - ogs lovende arbejdsform i forhold til Kommissionen , som den frie debat udgr , men som De ved , faststter forretningsordenen , at denne frie debat skal vedrre - og det var til dt forml , den blev skabt - den meddelelse , som Kommissionen lige har aflagt , og de sager , som den omtaler .
Kommissionen har jo ikke fremsat nogen erklring om de emner , som De her tager op , selvom jeg erkender , at de er af strste politiske betydning og srdeles aktuelle , men Kommissionen har alts ikke gjort det .
Det er op til kommissr Vitorino at beslutte , om han vil svare eller ikke .
<SPEAKER ID=93 NAME="Vitorino">
Hr. formand , jeg vil blot sige , at jeg deler Deres opfattelse .
Kommissionsformand Romano Prodi gav i dag til formiddag over for Parlamentet udtryk for , hvorledes Kommissionen forstr beslutningerne i Helsinki , og jeg henviser til denne erklring , hvad angr Kommissionens holdning .
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="PT" NAME="Soares">
Jeg har ikke vret til stede fra mdets begyndelse , hvad jeg beder undskylde , men jeg deltog i mdet med Xanana Gusmo .
Jeg er srdeles interesseret , fordi pressen praktisk talt ikke har omtalt sagen , i at f at vide , hvordan det gik i Helsinki med den tredje sjle , der jo netop er kommissr Antnio Vitorinos omrde .
<P>
Der blev i forbindelse med mdet i Tampere talt meget om sprgsml , der har med den tredje sjle at gre , om indre sikkerhed , retsvsen og alt det andet , og De skulle , hr. kommissr , tage noget konkret med til Helsinki .
Jeg vil gerne vide , hvad der er foreget i Helsinki , hvis De vel at mrke kan svare mig .
<SPEAKER ID=95 NAME="Vitorino">
Hr . Mrio Soares , Kommissionen skulle i december fremlgge den frste version af et score board for Rdet ( retlige og indre anliggender ) .
Ikke Det Europiske Rd i Helsinki , men netop Rdet ( retlige og indre anliggender ) , og det var det , som Kommissionen gjorde i begyndelsen af december .
Kommissionen hber , at dette score board kan blive vedtaget under det portugisiske formandskab for Rdet ( retlige og indre anliggender ) , der til marts nste r mdes i Lissabon .
<P>
Hvad angr Det Europiske Rd , blev det p ny besluttet , at stats- og regeringscheferne skal se p de emner , der har med de retlige og indre anliggender at gre p Det Europiske Rd i juni 2000 , i Santa Maria da Feira , med henblik p en nrmere vurdering af de retlige og indre anliggenders skaldte eksterne dimension , alts de konsekvenser for EU ' s udenrigspolitik , som de nye prioriteringer , der blev vedtaget i Tampere , har for omrdet for frihed , sikkerhed og retfrdighed .
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="PT" NAME="Lage">
Hr. kommissr Antnio Vitorino , jeg var glad for den meddelelse , som De p Kommissionens vegne har givet om Media Plus-programmet om sttte til europisk kulturudvikling og -produktion .
Jeg synes blot , at bevillingerne er for beskedne set i forhold til de ambitioner , som Kommissionen har for dette program , og den strategi , som det er udtryk for .
Hensigten er dog god og rosvrdig .
<P>
Jeg mener imidlertid , at et strre forbrug af europiske audiovisuelle produkter i hjere grad forudstter en pdagogisk indsats over for europerne , hvor smagen for og psknnelsen af den europiske kultur stimuleres , og hvor de mange drlige produkter , der kommer fra andre dele af verden , forkastes .
Denne pdagogiske indsats skal Kommissionen selvflgelig ikke udfre , men europerne selv , gennem deres opdragelse , deres uddannelse og deres massemedier .
<P>
Men som sagt : Jeg var glad for Deres meddelelse , og jeg sttter den .
Jeg vil dog gerne stille Dem et sprgsml , nemlig , om dette program positivt set lader sig forene med en anden af Kommissionens holdninger , iflge hvilken de europiske audiovisuelle produkter skal beskyttes mod konkurrence navnlig p tv-omrdet , alts det , som franskmndene kalder for " den kulturelle undtagelse " .
<SPEAKER ID=97 NAME="Vitorino">
Hr. formand , jeg takker for sprgsmlet . Jeg vil gerne begynde med at sige hr .
Carlos Lage , at det , som Kommissionen i dag har vedtaget - Media Plus-programmet - passer perfekt ind i en strategi , som Kommissionen har udviklet inden for programmet " I-Europe " , og som kulminerer - hber vi - i form af de beslutninger , der skal trffes p det ekstraordinre Europiske Rd i Lissabon til marts nste r .
<P>
Det drejer sig om at forberede Europa svel infrastrukturelt som med hensyn til indholdsindustriproduktionen p den digitale tidsalders udfordringer , hvad der naturligvis er ensbetydende med , at Europa nsker at tage del i den nye digitale konomi og i det nye globale kultur- og informationssamfund .
<P>
Hvad angr det konkrete sprgsml , som det rede medlem har stillet , drejer det sig ikke om at fastlgge en strategi , der hviler p konkurrencebeskyttelse .
Det drejer sig om at fastlgge en strategi , hvor vi samtidig med , at vi accepterer den frie konkurrences spilleregler , sttter den europiske produktion , udvikling og distribution for bedre at kunne hamle op med denne konkurrence .
Det drejer sig alts ikke om mindre konkurrence , men om en mere fair og rimelig konkurrence , der ogs fr mere sttte fra europisk hold .
<SPEAKER ID=98 LANGUAGE="ES" NAME="Gutirrez Cortines">
Hr. formand , under hringen af kommissr Vitorino sagde jeg til ham , at jeg med glde kunne konstatere , at han som den eneste kommissr havde talt om uddannelse som noget vigtigt at indarbejde i tredje sjle .
Han svarede mig engageret og endda med en usdvanlig begejstring .
<P>
I Spanien er vi i gang med at vedtage en udlndingelov , som netop fuldt ud fremmer integration og anerkendelse af alle rettigheder .
Men det er ogs ndvendigt , at Europa gr fremskridt med hensyn til uddannelse , for der dukker nye analfabeter op , nye grupper , der er udstdte , fordi de ikke kan forst sproget i det land , de bor i .
Disse nye analfabeter kan ikke engang forst sikkerhedsforskrifterne p arbejdspladsen .
De kan ikke forst vejskiltene .
Det drejer sig om en ny analfabetisme , om en ny dyb fattigdom , som i jeblikket begynder at stte sit prg p det europiske samfund .
Dette problem er ved at glide os af hnde , mske p grund af manglende oplysninger og undersgelser .
<P>
Ville det ikke vre muligt at fortage en systematisk undersgelse af , hvordan forholdene og behovene virkelig er , og hvor de vsentlige punkter ligger ?
For uden oplysninger er det ikke muligt at lave en politisk strategi , og uden at kende virkeligheden er det heller ikke muligt at lave ordentlige programmer .
Der skal skabes et solidt fundament p dette omrde , for der er ingen , der tager sig af uddannelsessprgsmlet .
<SPEAKER ID=99 NAME="Vitorino">
Jeg skal med glde svare det medlem , som siger , at uddannelse er et centralt element i integrationspolitikkerne , og jeg vil give Dem to eksempler .
<P>
Frste eksempel : Kommissionen har foreslet et direktiv om familiesammenfring for lovlige indvandrere i Unionens medlemsstater .
Af dette direktiv fremgr det , at brn , som sammenfres med et familiemedlem , der er indvandret lovligt og har fast bopl i et land i Unionen , skal have ret til en fuld uddannelse p lige vilkr med brn af medlemsstaternes borgere .
<P>
Andet eksempel : Inden for rammerne af Equal-initiatiavet er det planen at undersge anvendelsen af uddannelsessystemet som et instrument til integration af indvandrerne i modtagelsessamfundene .
Jeg kan garantere Dem for , at svel Generaldirektoratet for Retlige og Indre Anliggender som Generaldirektoratet for Beskftigelse og Sociale Anliggender er meget bevidste om , at det er strategisk vigtigt at sikre adgangen til uddannelse for de lovlige indvandreres brn i Unionens lande .
<SPEAKER ID=100 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<CHAPTER ID=7>
Sprgetid ( Kommissionen )
<SPEAKER ID=101 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er sprgetid til Kommissionen ( B5-0036 / 1999 ) .
<P>
Frste del
<SPEAKER ID=102 NAME="Formanden">
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 33 .
<SPEAKER ID=103 NAME="David W. Martin">
Sprgsml nr . 34 af ( H-0689 / 99 ) :
<P>
Om : EU  charteret for grundlggende rettigheder Mener Kommissionen , at EU-charteret for grundlggende rettigheder , der udarbejdes efter mandat fra Tampere-topmdet , skal have retskraft ?
<SPEAKER ID=104 NAME="Vitorino">
Det Europiske Rd i Kln besluttede , at der skulle formuleres et charter for grundlggende rettigheder for Den Europiske Union forud for Det Europiske Rds mde i december i r 2000 , og at et sdant charter skulle skitseres af et organ , der bestod af 15 reprsentanter for stats- og regeringscheferne , 16 medlemmer af Europa-Parlamentet , herunder det rede medlem , 30 medlemmer af nationale parlamenter samt mig selv som reprsentant for formanden for Kommissionen .
Sammenstningen af dette organ blev fastlagt i Tampere , og dets frste mde finder sted p fredag , den 17. december .
<P>
Det er et meget afgrende sprgsml , hvordan dette charter skal se ud , men ikke desto mindre har Det Europiske Rd ladet dette sprgsml st bent .
Iflge konklusionerne skal det overvejes , om , og i givet fald hvorledes , charteret skal integreres i traktaterne .
Selvom det er op til stats- og regeringscheferne at beslutte , hvilken endelig status dette charter skal have , vil organet i sine forslag blive ndt til at overveje , hvordan man kan kombinere to bne sprgsml : en juridisk bindende tekst , der skal indsttes i en traktat , eller en hjtidelig politisk erklring .
Disse overvejelser vil ogs tage hensyn til den nre forbindelse med det forberedende arbejde til regeringskonferencen .
<P>
Efter Kommissionens opfattelse skal Den Europiske Unions charter tage hjde for to forskellige problemer : synlighed og sikkerhed .
For s vidt angr synlighed , kan man erklre sig enig i , at det vil vre nok med en politisk erklring , som alle de europiske institutioner hjtideligt fremstter , og som udbredes via alle kommunikationskanaler .
Nr det glder sprgsmlet om juridisk sikkerhed , m vi overveje , hvorledes Den Europiske Unions charter kan bidrage til at forbedre den beskyttelse af fundamentale rettigheder i Den Europiske Union , og det er vanskeligt at se , hvorledes en ikkebindende tekst kan bidrage til at tydeliggre det nuvrende beskyttelsessystem og g ud over dets grnser .
<P>
Efter Kommissionens opfattelse m det charter , der skal forelgges for stats- og regeringscheferne , virkelig vre forbedret , og den bedste mde , hvorp man kan opn dette , er ved at fokusere p de grundlggende rettigheder , der udspringer af selve Unionen .
Organet m finde en mde , hvorp man kan finde frem til en politisk betydningsfuld tekst , der er forenelig med kravet om , at den skal kunne indsttes i traktaten .
Der er klare antydninger af , at der er bred imdekommenhed over for en udformning af et sdant charter , og at borgerne forventer , at det skal vre den grundlggende tekst om denne sag .
Kommissionen er overbevist om , at man ikke br skuffe disse forventninger .
<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="EN" NAME="Martin, David">
Kommissren har overrasket mig ved at g s langt , som han har gjort , og jeg glder mig meget over den reaktion , han er kommet med .
Jeg ser frem til at arbejde sammen med ham i det organ , der skal udarbejde teksten .
<P>
Jeg vil gerne vide , om De er enig i , at hvis vi i sidste instans ender med slet og ret en politisk udtalelse , vil vi have spildt et rs arbejde ?
Det er ikke ndvendigt , at 62 mennesker skal arbejde p en politisk udtalelse .
Hvis det er det , vi skal slutte med , kan vi lige s godt sende et par embedsmnd af sted til at skitsere de rettigheder , vi i jeblikket har i traktaten .
Det , vi i sidste instans skal have , er nogle juridisk bindende rettigheder for Europas borgere .
<SPEAKER ID=106 NAME="Vitorino">
Jeg vil bare gerne tilfje , at jeg er sikker p , at vi kan n den ndvendige konsensus , s vi kan udarbejde et charter , der kan f reel indflydelse p vores borgeres dagligliv .
Der er naturligvis vanskeligheder forude - politiske vanskeligheder og nogle tekniske vanskeligheder .
Vi m helt klart tage fat p sprgsmlet om juridisk gennemfrelse af dette charter .
Jeg er sikker p , at Kommissionen , Rdet , Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter i sidste instans vil n frem til et godt resultat , hvis vi frem for alt tnker p borgernes interesser .
<SPEAKER ID=107 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=108 NAME="Theodorus J.J. Bouwman, overtaget af Reinhold Messner">
Sprgsml nr . 35 af ( H-0670 / 99 ) :
<P>
Om : Forlngelse af italienske motorvejsselskabers koncessioner Den italienske regering agter at forlnge koncessionerne for de 20 motorvejsselskaber , som i jeblikket forvalter de italienske motorveje .
Efter godkendelse af koncessionen til aktieselskabet Autostrade , der forvalter ca 50 % af det italienske motorvejsnet , er det foreslet ogs at forlnge koncessionerne for de 19 vrige mindre selskaber .
Til gengld for forlngelsen har selskaberne foreslet enorme investeringer i nye motorveje til et belb p 20.000 milliarder. lire .
Mener Kommissionen , at forlngelse af koncessionerne er en overtrdelse af direktiverne om indgelse af offentlige kontrakter og tjenesteydelsesaftaler ( 92 / 50 / EF , 93 / 37 / EF og 89 / 440 / EF ) , eftersom der ikke gennemfres en europisk offentlig udbudsprocedure og andre EU-selskaber derved er udelukket fra dette vigtige marked ?
Deler Kommissionen endvidere den opfattelse , at de interesserede selskabers tilbud om gennemfrelse af nye infrastrukturarbejder bruges til at forsvare deres monopol , og at disse anlgsarbejder er i strid med EU ' s politik med henblik p at skabe et mere forsvarligt ligevgt mellem de forskellige transportformer ?
<SPEAKER ID=109 NAME="Bolkestein">
Som svar p hr .
Bouwmans sprgsml vil jeg sige flgende p vegne af Kommissionen : Kommissionen gr det rede medlem opmrksom p , at den i jeblikket har tre overtrdelsesprocedurer krende om denne sag .
Proceduren om Autostrade s.p.a. fr muligvis et positivt resultat , eftersom de italienske myndigheder er villige til at samarbejde med Kommissionen og har startet privatiseringen af virksomheden .
Nr man tnker p de store flger , som denne sag kan f , flger Kommissionen fortsat proceduren , og sagen bliver ikke afsluttet , frend Kommissionen er sikker p , at principperne om gennemskuelighed og lige behandling overholdes .
<P>
I forbindelse med de andre koncessioner har Kommissionen startet to overtrdelsesprocedurer , og den undersger de forhold , som er knyttet hertil .
I betragtning af deres konomiske , politiske og sociale betydning vil disse sager ogs blive drftet p et mde med de italienske myndigheder , der vil finde sted inden for en overskuelig fremtid .
<P>
For at gre noget strukturelt ved dette generelle problem har Kommissionen for nylig ivrksat en rundsprge om den nuvrende situationen i alle medlemsstater for at signalere flles problemer og problemer , som kun eksisterer i en bestemt medlemsstat .
Hvis denne rundsprge afslrer eventuelle overtrdelser , vil Kommissionen trffe de ndvendige forholdsregler for at lse disse problemer .
<P>
Italiens planlagte nye investeringer i infrastrukturen er ikke ndvendigvis i strid med EU ' s transportpolitik .
Selvom medlemsstaterne er ansvarlige for beslutninger om sdanne investeringer , mener Kommissionen , at disse beslutninger skal vre baseret p det positive resultat af en fuldstndig analyse af de sociale fordele og ulemper .
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="DE" NAME="Messner">
Hr. formand , hr. kommissr Bolkestein , det glder mig selvflgelig , at Kommissionen har forsgt at lse disse problemer , og at disse tre procedurer om overtrdelse af traktaten nu er indledt .
Vi venter alle p et svar .
Men jeg vil gerne anmode om , at man tnker p , at man ved denne lejlighed mske skal srge for et intensivt samarbejde mellem de trafikansvarlige tjenestesteder og de konkurrenceansvarlige tjenestesteder hos Kommissionen for generelt at fremme trafikpolitiske afgrelser i Europa .
<P>
Vi skal og nsker at omlgge den tunge trafik til jernbane .
Det positive eksempel i denne forbindelse , tildelingen af brennermotorvejskoncessionen til investering i en brennerbasistunnel , kunne mske endda danne skole i Europa .
Jeg vil gerne forklare det helt kort og ppege , at brennermotorvejskoncessionen skal tildeles , men endnu ikke er tildelt , med plg eller lfte om , at penge fra motorvejen omlgges til brennerbasistunnellen , alts til jernbane .
Hvis de instanser hos Kommissionen , der er ansvarlige for transport og konkurrence , slr sig sammen , kunne man tage et vsentligt skridt hen imod en politik til omlgning af den tunge transport fra vej til jernbane .
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="NL" NAME="Bolkestein">
Jeg vil gerne takke hr . Messner for hans supplerende bemrkninger , som Kommissionen gerne tager i betragtning .
Det siger jeg ikke kun p egne vegne , men ogs p vegne af min kollega Loyola de Palacio , der som bekendt er kommissr for transportpolitikken .
Vi er uden tvivl opmrksomme p denne sag .
Jeg vil gerne komme nrmere ind p hr . Messners sprgsml og gentage , at det er medlemsstaternes ansvar at gennemfre transportpolitikken .
Vi hber naturligvis , at dette kan tilpasses andre medlemsstaters og Kommissionens transportpolitik s meget som muligt .
<P>
Vedrrende flytningen af gods fra vej- til jernbanetransport mener jeg , at hr . Messners bemrkning har krav p opmrksomhed .
Jeg kan forsikre ham om , at der i flere medlemsstater er en meningsdannelsesproces i gang , som har til forml at srge for , at den flytning , som han slr til lyd for , vil finde sted .
Det er naturligvis sdan , at godstransporten p vejen har en fleksibilitet , som jernbanetransporten ikke har .
Det ndrer dog ikke ved , at jernbanetransporten byder p mange fordele ved transport over lange afstande , srligt fordi - og det er hr . Messner bestemt enig i - omgivelserne og miljet lider mindre skade .
Med hensyn til koncessionen om transport gennem Brennerpasset , som hr . Messner bragte p bane , glder , at denne koncession endnu ikke er tildelt .
Komissionen vil indhente oplysninger om , hvordan denne koncessionstildeling foregr , fordi , og det er ogs dagens samtaleemne , tildelingen af koncessioner naturligvis skal finde sted p de betingelser , som der normalt stilles ved tildeling af koncessioner .
<SPEAKER ID=112 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , rede hr. kommissr , koncessionerne er i sidste ende ogs altid et grundlag til at finansiere tvingende ndvendige projekter .
Hvornr regner De med , at der foreligger et direktiv om road pricing i Europa , med hvilket de tvingende ndvendige motorvejssaneringer og udbygninger kan gennemfres ?
Jeg tror , at road pricing i sidste ende ogs vil kunne nedstte mobilitetsomkostningerne , nr mlene opns , nemlig frre ker , frre ulykker og isr get miljbeskyttelse , ikke kun i forbindelse med luftforurening og stj , men ogs p mange andre omrder .
Tror De , at der bliver fremlagt et sdant direktiv i nr fremtid ?
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="NL" NAME="Bolkestein">
Vedrrende dette supplerende sprgsml vil jeg bemrke , at emnet om road pricing er meget omstridt i nogle medlemsstater .
Man kan naturligvis g ud fra det liberale princip om , at det , der er sjldent , skal vre dyrt .
I dette tilflde er det pladsen p vejen , der er sjlden , s her kan man sige , at denne sjldenhed skal fortolkes i hjere priser .
De samlede udgifter er fortsat de samme , for de er , hvad de er .
Der finder kun en forskydning sted fra den offentlige betaling af udgifterne til den private bruger af vejen .
Jeg forsikrer det rede parlamentsmedlem om , at i den medlemsstat , som jeg kender bedst , fr emnet road pricing megen opmrksomhed , men det er politisk ogs meget omstridt .
<P>
Med andre ord er emnet klart p dagsordenen , men det er endnu ikke net til det punkt , hvor der tages beslutninger . S vidt jeg ved , men det rede medlem ved , at det ikke tilhrer mit arbejdsomrde , er Komissionen endnu ikke i gang med at udarbejde sdan et direktiv .
<P>
Hvis jeg tager fejl , meddeler jeg det pr. brev .
<SPEAKER ID=114 NAME="Formanden">
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 36 .
<SPEAKER ID=115 NAME="Juan Andrs Naranjo Escobar">
Sprgsml nr . 37 af ( H-0760 / 99 ) :
<P>
Om : Kvalitet i uddannelsessystemet og uddannelsernes indhold I juni 1998 gav konferencen af udenrigsministrene fra EU-landene og ansgerlande i Prag mandat til fastlggelse af en rkke indikatorer , som kunne anvendes til at evaluere de forskellige nationale uddannelsessystemer .
Iflge Kommissionens oplysninger p Rdets samling den 26. november i r har ad hoc-ekspertgruppen nu udarbejdet sit andet midtvejsdokument om indikatorer og referenceniveauer , som danner grundlag for den frste europiske beretning om kvalitet i uddannelserne , der vil blive forelagt p den kommende konference i Bukarest i juni 2000 .
<P>
Mener Kommissionen ikke p baggrund af det udfrte arbejde og den betydning , Rdet tillgger samarbejdet mellem staterne om en forbedring af kvaliteten i uddannelserne som et middel til at forbedre konkurrence og beskftigelse , at der br nedsttes et stende ekspertudvalg med deltagelse af reprsentanter fra EU og ansgerlande , og som skal beskftige sig med uddannelsernes kvalitet ?
<P>
Mener Kommissionen ikke , at det B i fuld respekt for Amsterdam-traktatens artikel 149 , stk . 1 , - kan overlades til dette ekspertudvalg at udarbejde kriterier eller henstillinger for udarbejdelsen af et ensartet undervisningsindhold parallelt med de srlige karakteristika i de enkelte skolesystemer , grundlggende set i de frste klassetrin i grundskolen ?
<P>
Anden del
<SPEAKER ID=116 NAME="Kinnock, Neil">
Som det rede medlem , der har stillet sprgsmlet , vil vide , er det politiske samarbejde mellem medlemsstaterne om kvalitet i uddannelsen blevet styrket i de seneste r .
Henstillingen om evalueringen af kvalitet og hjere uddannelse vedtaget i september 1998 og et forslag til en henstilling om kvalitetsvurdering inden for skoleuddannelserne vidner om betydningen af at diskutere kvalitet i uddannelserne p europisk niveau .
<P>
Ved mdet i Rdet ( uddannelse ) den 26. november fik dette emne yderligere betydning som et af de hjtprioriterede omrder , der skulle behandles i de flgende r , via vedtagelse af en beslutning om en rullende dagsorden .
<P>
I forlngelse af konferencen af de europiske uddannelsesministre i Prag i juni 1998 blev der etableret et arbejdsudvalg om kvalitetsindikatorer .
Heri var der reprsentanter for 26 europiske lande , og udvalget har udarbejdet rapporter om sine fremskridt til ministrene - n i juni og n i oktober i r .
<P>
Den frste europiske rapport om kvalitet i uddannelserne vil blive forelagt for Rdet ( uddannelse ) ved konferencen af europiske undervisningsministre i Bukarest i juni 2000 samt for Europa-Parlamentet .
I lyset af drftelserne om rapporten vil Kommissionen foresl , hvordan man skal behandle indikatorer og ml for kvaliteten af uddannelserne inden for rammerne af den rullende dagsorden og den rlige konference af europiske undervisningsministre .
Det nuvrende arbejdsudvalg har vist sig at vre et vigtigt forum for drftelse og udveksling af oplysninger og erfaringer om kvalitetspolitik blandt medlemsstaterne og de lande , der vil vre medlemmer .
Kommissionen agter at foresl , at udvalget fortstter sit arbejde .
<P>
Det europiske arbejde om indikatorer og ml vil fre til drftelser om grundene til forskelle i kvalitet mellem de forskellige uddannelsessystemer .
Forklaringselementer ssom lseplaner , lreruddannelse , ressourcer , evaluering osv. drftes i arbejdsudvalget om kvalitetsindikatorer og p ministerplan .
De lande , der deltager i arbejdsudvalget , fr nytte af udvekslingen af oplysninger og erfaringer angende disse sprgsml .
<P>
Kommissionen glder sig over den aktive deltagelse fra Europa-Parlamentet i sprgsmlet om kvalitet i uddannelserne , srlig de kommende drftelser om indikatorer og benchmarking i kvalitetsuddannelser .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="ES" NAME="Naranjo Escobar">
Jeg takker for Deres elskvrdige svar , hr. kommissr , men jeg er ndt til at sige , at det ikke fuldt ud besvarer de meget konkrete sprgsml , som jeg har stillet .
<P>
Jeg mener , at retsgrundlaget i artikel 149 giver os mulighed for at g lidt videre end det forsigtige Prag-mandat .
Begrebet kvalitet i uddannelserne er mere end en kvantitativ mling af ressourcerne i de forskellige systemer eller en evaluering af prstationer inden for bestemte skolefag .
<P>
Efter min mening kunne Rdet ( uddannelse ) p sit mde den 26. november have haft forslaget om et stende udvalg om kvalitet i uddannelserne p dagsordenen .
<P>
I lyset af resultatet af den frste europiske rapport om kvalitet i uddannelserne , som Parlamentet vil vre meget opmrksomt p , ville det da vre muligt , at dette udvalg eller et nyt udarbejder flles referencerammer , hvad angr undervisningens indhold ?
<P>
Jeg opfordrer Kommissionen til at tage denne udfordring op med politisk mod .
Det er ndvendigt at overvinde Prag-mandatet .
Det er ndvendigt at overvinde den gamle diskussion om ensrettethed og national egenart .
Diskussionen om kvalitet i uddannelserne skal netop hjlpe os med at indvi de nye generationer i den europiske bevidsthed .
<SPEAKER ID=118 NAME="Kinnock, Neil">
Jeg hrer , hvad det rede medlem siger og erkender , at han har rosvrdige motiver , men han vil vre klar over , at det faktisk hedder i traktaten , at Fllesskabet skal bidrage til udviklingen af uddannelse af hj kvalitet .
Vi str over for den realitet , at vi m anerkende , at medlemsstaterne har ansvaret for indholdet af undervisningen og organiseringen af uddannelsessystemet .
Derfor er det bedre , at vi fortstter med at forflge en strategi , der sttter medlemsstaterne i at gre bedst mulig brug af muligheden for at lre af og anvende initiativer , der tages i europiske lande generelt , frem for at stte os et mere ambitist ml , som sandsynligvis ville f vanskeligheder med subsidiariteten og mske have den bivirkning , at den generelle begejstring blev svkket .
<P>
Det rede medlem vil vide fra sin interesse i dette emne , at vi faktisk befinder os p et tidligt stadium af udviklingen p dette omrde .
Kommissionen vil gerne sikre , at der sker stabile og fortsatte fremskridt , og jeg er sikker p , han deler vores opfattelse desangende .
<P>
<P>
Sprgsml til Neil Kinnock
<SPEAKER ID=119 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=120 NAME="Mara Izquierdo Rojo">
Sprgsml nr . 38 af ( H-0728 / 99 ) :
<P>
Om : Mandschauvinisme i administrationen I betragtning af at problemet med underreprsentation af kvinder i og udelukkelse af kvinder fra hjtstende stillinger ikke lses ved , at der findes velvilligt indstillede mnd , hvilke foranstaltninger vil Kommissionen da foresl for at ndre den nuvrende situation , hvor over 90 % af de hjtstende stillinger er besat af mnd ?
<P>
Sprgsml til Chris Patten
<SPEAKER ID=121 NAME="Kinnock, Neil">
Kommissionen er enig med det rede medlem i , at kvinder stadig er underreprsenterede p de hjere forvaltningsniveauer i Kommissionen svel som inden for andre institutioner .
Men jeg m med al respekt sige til det rede medlem , at det ikke er korrekt at sige , at kvinder er udelukkede fra disse stillinger , og det er heller ikke rigtigt at tilskrive Kommissionen chauvinistiske motiver .
<P>
Siden 1988 har Kommissionen vedtaget tre handlingsprogrammer med det ml at fremme positiv srbehandling af kvinder inden for tjenesterne .
Der er blevet givet srlig opmrksomhed til en forgelse af den procentvise andel af kvinder p leder- og mellemlederniveau .
I 1996 afslrede en vurdering af virkningen af de to handlingsprogrammer for positiv srbehandling i Kommissionen , at der var sket en markant ndring i situationen for kvindeligt personale i kategori A og i ledende stillinger , srlig som flge af de rlige ml , som Kommissionen vedtog .
<P>
Mens kvinderne tegnede sig for 11,5 % af stillingerne i kategori A i 1992 , var det 19,3 % i september i r .
Kvinderne besatte omtrent 2 % af A2-stillingerne , det vil sige direktrstillinger , i 1992 .
Det var steget til 11 % i september i r .
Det tredje handlingsprogram for lige muligheder for kvinder og mnd i Kommissionen , 1997-2000 , br konsolidere , hvad der allerede er net , og g videre ad samme vej .
<P>
Samtidig med at jeg noterer disse fremskridt , understreger jeg strkt , at Kommissionen ikke er tilfreds .
Den 29. september gav den nye Kommission udtryk for , at den flte sig forpligtet til at tage yderligere initiativer for at sikre , at et strre antal kvinder om nogle r ville f ledende stillinger i forvaltningen .
Der vil derfor blive fremsat srlige forslag under den kommende reformstrategi .
I mellemtiden vil det interessere det rede medlem at hre , at Kommissionen sidste onsdag vedtog et forslag , som jeg stillede om kvalifikationer , lige muligheder og geografisk balance .
Denne politik indeholder positiv srbehandling , der skal foretages for at forbedre kvindelige embedsmnds karrieremuligheder .
Kommissionen besluttede , at nr der er bde mandlige og kvindelige ansgere til ledende stillinger , skal man foretrkke kvinder .
Derudover vil Kommissionen forsge at fordoble antallet af ledende stillinger besat med kvinder ved udlbet af denne periode .
<P>
Kort sagt , der sker fremskridt .
Mine kolleger og jeg ville gerne have , at det skete hurtigere og mere bredt .
Det arbejder vi p .
Vi hber , at andre institutioner - mske ogs denne - vil gre noget lignende , srlig for s vidt angr ledende stillinger .
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Rojo">
Jeg takker kommissr Kinnock for dette svar og for den positive holdning , som ligger bag det , og som - ved jeg - ogs ligger bag det arbejde , han udfrer .
Alligevel , hr. kommissr , m jeg sige , at Kommissionen i dette sprgsml om normalisering af kvindernes reprsentation har vret sunket hen i hykleri i mere end 20 r .
Den er sunket hen i et hyklerisk " jeg ville gerne , men jeg kan ikke " , og denne hykleriske afmagt er en meget skadelig reference for hele verden .
<P>
Mit sprgsml drejede sig ikke om udelukkelse , det ved De udmrket , det drejede sig om , at antallet af kvinder , der besidder hjtstende stillinger , knap nok nr op p 10 % .
De tal , som De - med strre njagtighed - har givet mig her i Europa-Parlamentet , er latterlige og pinlige .
En institution som Europa-Kommissionen , der i flere r har hvdet at g ind for en reprsentation af kvinder ogs p hjt plan i administrationen , kan ikke vre tilfreds med den udelukkelse , som Deres tal er et bevis p .
Og fotografierne af De Europiske Rd er udtryk for en rdselsfuld mandschauvinisme i Europas beslutninger .
<SPEAKER ID=123 NAME="Kinnock, Neil">
Jeg ville ikke yde det rede medlem retfrdighed , hvis jeg ikke svarede hende meget direkte med relation til den mde , hvorp hun formulerede sit tillgssprgsml .
<P>
For det frste , hvis hun klager over mangelen p kvinder p ministerplan i medlemsstaterne , vil jeg foresl , at hun rejser sprgsmlet over for dem .
<P>
For det andet har jeg prcis sagt , ikke bare her i Europa-Parlamentet i dag , men i mange r og ogs i forbindelse med de initiativer , jeg har taget i de 12 uger , jeg har vret den ansvarlige i Kommissionen , at vi bestemt ikke er tilfredse med antallet af kvinder p ledende stillinger eller generelt i kategori A i Kommissionen .
Men i stedet for blot at tale om det prver jeg at gre noget ved det .
<P>
Jeg vil gerne sige , at nr kun n direktr - jeg gentager , n direktr - ud af 10 er en kvinde i en institution som Europa-Parlamentet , afspejles denne situation ogs i denne institution .
Jeg vil gerne yde den hjlp , jeg kan , med rdgivning om fremme af ligestilling mellem knnene , og s mener jeg ikke , at Kommissionen br anklages for hykleri .
Der har vret konsekvente bestrbelser for at forge antallet af kvinder . Det er der beviser for .
Mske vil det rede medlem gerne rejse sprgsmlet over for de forskellige medlemsstater for at tilskynde til deltagelse p de lavere niveauer af " A " kategorien og sledes sikre , at der i de kommende r vil vre kvinder til rdighed , som kan sge de ledende stillinger .
Ogs her arbejder jeg praktisk med tingene i stedet for bare at sl ud med armene for prcis at fremme dette .
<P>
Med hensyn til at de 10 % skulle vre latterligt eller skammeligt , vil jeg sige , at selvom Kommissionen kunne og burde have gjort mere , er det ikke et resultat af nogen mangel p motivation eller anstrengelse .
En Kommission , som 12 uger inde i sin embedsperiode har forpligtet sig absolut til at strbe mod en fordobling af antallet over fem r , fortjener tlmodighed , om ikke ros .
<P>

<P>
Formanden .
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 39 .
<SPEAKER ID=124 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=125 NAME="Paul Rbig">
Sprgsml nr . 40 af ( H-0683 / 99 ) :
<P>
Om : Donau  broerne i det tidligere Jugoslavien Under NATO-bombardementerne i Kosovo , hhv .
Serbien , blev der ud over militre ml ogs beskadiget og delagt talrige civile ml .
Nogle af disse civile ml var broerne over Donau . De delagte dele af disse broer generer stadig skibsfarten p Donau og vanskeliggr dermed den konomiske opbygning i betragtelig grad .
<P>
Derudover m der i den kommende vinter regnes med flgende problem : Da der stadig ligger delagte betondele i floden , er der blandt fagfolk angst for , at isflager ikke kan flyde med strmmen , men vil blive hngende p disse hindringer .
<P>
Den logiske konsekvens vil vre , at vandstanden i Donau p grund af de blokerende isflager vil stige betragteligt , sledes at der kan opst voldsomme oversvmmelser . Disse oversvmmelser kan igen ge omkostningerne til genopbygningen , hvilket heller ikke kan vre i Kommissionens interesse .
<P>
Er Kommissionen bekendt med dette forhold , og har den allerede forelagt forslag til lsning af dette konkrete problem , hhv. stillet finansiel bistand i udsigt ?
<SPEAKER ID=126 NAME="Patten">
Jeg vil gerne give udtryk for min taknemmelighed over for hr . Balfe for hans elskvrdighed .
Kommissionen er opmrksom p de vigtige konomiske implikationer af delggelsen af broerne over Donau for de lande , der ligger ud til den .
Det pvirker ikke bare de bilaterale konomiske relationer mellem Serbien og nabolandene , men ogs alle andre lande langs floden , som traditionelt har benyttet den til sejlads mellem Rhinen og Sortehavet .
Der er ogs givet udtryk for bekymring med hensyn til muligheden for oversvmmelser oppe ad floden .
Disse bekymringer blev anerkendt af Rdet ( almindelige anliggender ) ved dets mde den 15. november .
<P>
Det rede medlem er uden tvivl klar over , at myndighederne i Beograd forsger at lgge pres p det internationale samfund for at f hvet sanktionerne mod Det Tidligere Jugoslavien og genopbygget de delagte broer ved at gre genbningen af de serbiske dele af Donau for sejlads betinget af hjlp fra det internationale samfund til at genopbygge broerne .
Det er uacceptabelt .
Sammen med Donau-kommissionen ser Kommissionen p mulighederne for at f ryddet Donau .
Vi vil gerne hjlpe , hvor vanskeligt det end kan vre , men vi er besluttede p at forhindre , at en rydning af Donau bliver manipuleret af de jugoslaviske myndigheder til sttte for hr . Milosevic .
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , hr. kommissr Patten , jeg mener , at infrastruktur netop i dette omrde er en meget vigtig chance for fremtiden .
Nu frer vi diskussionen om genopbygningen i dette omrde .
Vi diskuterer , om der skal investeres 500 millioner eller en milliard , et meget stort belb .
Hvad vil De prioritere ?
Restaureringen af jernbanerne , vejene , luftfarten , energien , telekommunikationen ?
Findes der et koncept fra Kommissions side - sfremt der opns enighed - om , med hvilke prioriteter pengene skal anvendes her ?
<SPEAKER ID=128 NAME="Patten">
Som det rede medlem vil vide , er der et antal projekter i stabilitetspagten , som er blevet udvalgt til at f omfattende investeringer i de nrmeste r .
<P>
Det rede medlem har helt ret , nr han siger , at infrastrukturen - bde det at reparere beskadiget infrastruktur og skabe ny infrastruktur - vil vre af afgrende betydning for den konomiske genrejsning af regionen .
Men jeg vil gerne tilfje flgende : Hvor meget man end investerer i infrastrukturen - og vi vil se p prcise lfter p Donau-konferencen tidligt nste r - hvor meget man end bruger p infrastruktur , er det af afgrende betydning at tilskynde til strre og friere handel mellem landene i denne region , og ogs i et par lande internt i regionen .
S jeg tilslutter mig fuldt ud det rede medlems henvisning til vigtigheden af investeringer i infrastruktur . Men jeg mener , at det ogs er af helt afgrende betydning at tilskynde til mere fornuftige handelsforbindelser mellem disse lande .
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="EL" NAME="Alyssandrakis">
Hr. formand , s vidt jeg kunne forst af frste del af kommissrens svar , er Kommissionen ganske ligeglad med de flger , som de delagte broer har p Donau , og det eneste , som den beskftiger sig med , er , hvorledes den kan udnytte denne naturkatastrofe - som den selv har bidraget til at fremkalde - til at vlte den lovligt og demokratisk valgte ledelse i Jugoslavien .
Det gr nu ikke srligt indtryk .
Det passer fint med den politik , som EU generelt flger i dette sprgsml .
Jeg vil gerne bede om en kommentar fra kommissren eller mske et dementi i tilflde af , at jeg har misforstet , hvad han sagde .
<SPEAKER ID=130 NAME="Patten">
Jeg vil prve at udtrykke mig lidt klarere over for det rede medlem .
Vi vil gerne srge for , at man igen kan sejle p Donau , ved at fjerne murbrokkerne fra de beskadigede broer fra floden og fra flodlejet .
Hvis vi ikke kan gre det , vil der vre et reelt problem , herunder oversvmmelser af de tilstdende omrder , s vi ser frem til at f et forslag fra Donau-kommissionen , som vi hber at kunne reagere p s hurtigt som muligt .
<P>
Jeg hber ogs , at vi med tiden kan yde genopbygningshjlp i Serbien , ikke bare til broerne , men ogs til andre projekter .
Det vil afhnge af frie og retfrdige valg i Serbien og , hber jeg , af hr . Milosevics afgang .
Det er hr . Milosevic , hvis politik og tilstedevrelse forhindrer investeringer i hans land , ikke dem , der ngter at investere , s lnge han er dr .
Der er en let mde , hvorp man kan hjlpe Serbien tilbage til et normalt anstndigt liv og konomisk succes , og det er ved at slippe af med hr . Milosevic .
<SPEAKER ID=131 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=132 NAME="Ioannis Souladakis">
Sprgsml nr . 41 af ( H-0704 / 99 ) :
<P>
Om : EU ' s foranstaltninger til bekmpelse af ulovlig handel med nukleart , biologisk og kemisk materiale Trods det alle tegn tyder p , at der foretages ulovlig handel med materiale , der kan anvendes til at producere nukleare , kemiske og biologiske vben , trffes der ikke effektive foranstaltninger til bekmpelse af problemet .
De utallige debatter om sprgsmlet og aftalerne om kontrol med nukleart , biologisk og kemisk materiale har vist sig at vre utilstrkkelige .
Der tales og skrives meget om , at disse bander navnlig har hjemsted i Ukraine , Tjekkiet og Rusland , og at Istanbul og Budapest er de vigtigste centre for ulovlig handel . En stor del af transporten foretages gennem Balkan og i mange tilflde gennem Kosovo .
Hvorledes forholder Kommissionen sig til dette alvorlige problem , og hvorledes forholder den sig over for de lande , p hvis territorium denne farlige ulovlige handel foretages ? Er der tegn , der tyder p , at visse af disse lande , der oven i kbet tilstrber tiltrdelse af eller associering med EU , forsger at tilslre disse farlige handlinger ?
<SPEAKER ID=133 NAME="Patten">
Kommissionen accepterer ikke den pstand , at der ikke bliver taget nogen vsentlige initiativer for at tackle problemet med smugling af nukleare , kemiske og biologiske vben .
Der er faktisk blevet gjort en hel del .
Men Kommissionens juridiske befjelser har vret begrnset til de civile aspekter af kontrol med nukleare anliggender under EURATOM-traktaten .
Det betyder , at Kommissionen ikke har noget mandat til at holde regnskab med og kontrollere massedelggelsesvben som sdan .
Det er kun under FUSP , som er under udvikling , at medlemsstaterne overvejer at udvide EU ' s initiativer til at indbefatte visse tiltag til reduktion af lagrene af massedelggelsesvben .
Medlemsstaterne og Kommissionen er i jeblikket ved at drfte en flles aktion , der skal vedtages inden rets udgang for at implementere sikkerheds- og ikkespredningsaspekterne af den flles strategi med hensyn til Rusland .
I denne flles aktion , der indbefatter konkrete initiativer til at delgge lagre af kemiske vben , er Kommissionen blevet anmodet om at koordinere Den Europiske Unions aktion .
Vi er parat til at ptage os dette vigtige ekstra hverv i samrd med medlemsstaterne og hr . Solana og , hber vi , i tt samarbejde med de russiske myndigheder .
Kommissionen er strkt optaget af bestrbelser p at bekmpe smugling af atommateriale og radioaktive stoffer .
Kommissionen har taget initiativ til en serie srlige aktioner til sttte for nationale myndigheder , der har at gre med bekmpelse af ulovlig handel med atommateriale , bde fra EU og ansgerlande , herunder seminarer , uddannelsesprogrammer og teknisk bistand .
<P>
EURATOM ' s sikkerhedskontor i Luxembourg har siden 1992 ud over sine srlige kontrolopgaver p Den Europiske Unions territorium ptaget sig en rkke dermed beslgtede aktiviteter uden for Unionens omrde .
Der er tt koordinering under G8 og Det Internationale Atomenergiagentur herom .
<P>
Forebyggende aktioner i form af samarbejdsprogrammer er siden 1992 blevet gennemfrt med central- og steuropiske lande , herunder Rusland .
Der er omrder ssom uddannelse og styrkelse af regnskabet med atommateriale og kontrolsystemer p nationalt plan .
<P>
Hvad angr samarbejdet med ansgerlandene , er samarbejde med told- , grnsekontrol- og politiinstitutioner veletableret under Phares horisontale program om justits- og indenrigsanliggender .
Disse foranstaltninger hjlper med til at reducere den fare , der skyldes atomvbenmateriale , der er ude af kontrol .
Men Kommissionen erkender den formidable og hastigt voksende udfordring p dette omrde og hber at kunne tage mere grundigt fat p sprgsmlet , nr vi frst har fet de rette juridiske mandater .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="EL" NAME="Souladakis">
Hr. formand , jeg anvendte termen ulovlig handel , sknt den ikke er korrekt , eftersom der skal foreg handel , for at der kan vre tale om ulovlig handel . Og jeg tror ikke , at der foregr handel med sdanne materialer , rstoffer , som kan fre til det , som de kan .
Men vi ved desvrre , at efter silkevejene kom olievejen , derefter kokainvejen , derefter heroinvejen , og nu befinder vi os desvrre p vejen med ulovlig handel af materialer , som er overordentligt farlige for freden og borgernes sikkerhed .
<P>
I den betydning og eftersom det ser ud til , at disse veje for den ulovlige handel gr gennem lande , som har sgt om optagelse i EU , er sprgsmlet nu blevet politisk og krver srlig opmrksomhed .
I den betydning mener jeg alts , at ud over at beskytte de specialister , som har knowhow , og som ikke m fres p afveje af deres viden eller deres konomiske svaghed , s m det vre sine qua non , at vi tager fat p en politisk definition af ansgerlandene i forbindelse med , hvad der foregr eller ikke foregr inden for deres territorier .
Det har forbindelse med de nye former for trusler , der har forbindelse med de nye former ikke for terror , sdan som nogle siger , men for de nye former for beskyttelse af borgerne og freden .
Og som politisk sprgsml haster det , og det br f international prioritet og ikke prioritet hos visse politiovervgningsorganer , som sandsynligvis har en anden kultur og ikke forstr de nye farer , som Europa br beskytte sine borgere imod .
<SPEAKER ID=135 NAME="Formanden">
Jeg m bede Dem om at vente , til jeg giver Dem ordet , for denne skik sikrer , ud over at formanden kan styre forhandlingen , at kommissren kan hre starten p sprgsmlet ved hjlp af tolkningen .
Dette er andet forsg .
<SPEAKER ID=136 NAME="Patten">
Jeg anerkender fuldt ud betydningen af de sprgsml , som det rede medlem har rejst .
De giver anledning til betydelig bekymring for Kommissionen , og naturligvis vil det vre sprgsml , som vi m tage energisk fat p under udvidelsesforhandlingerne .
<P>
Mske m jeg tilfje endnu et par punkter til det omfattende - mske for omfattende - svar , jeg gav p det rede medlems sprgsml .
For det frste er det helt afgrende , at der finder den tttest mulige koordinering sted under G8 ' s og Det Internationale Atomenergiagenturs auspicier .
Det er helt afgrende , at vi arbejder sammen p dette meget vigtige omrde .
<P>
For det andet , i betragtning af , at det rede medlem i srdeleshed henviste til ansgerlandene , henviste jeg naturligvis til , hvad der kan gres under det horisontale Phare-program .
Jeg vil gerne henvise til n srlig ordning , som er meget lovende .
Det er et parlb mellem medlemsstater fra Den Europiske Union og de respektive nationale institutioner .
Det reprsenterer et vrdifuldt fremskridt .
De kan ogs stttes af Phare og br vre en del af det handlingsprogram , vi flger for at hndtere , hvad der , som det rede medlem sagde , virkelig er et meget alvorligt problem .
<SPEAKER ID=137 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=138 NAME="Luisa Morgantini">
Sprgsml nr . 42 af ( H-0746 / 99 ) :
<P>
Om : Colombia  vben mod fredelige demonstranter Nyhederne fra Colombia bliver mere og mere alarmerende .
Titusinder af bnder og indianere har siden den 10. november gennemfrt fredelige demonstrationer i den sydlige del af landet ( Cauca ) og krvet , at den colombianske regering opfylder de forpligtelser , den indgik med dem under en tidligere demonstration .
Som svar satte regeringen ordensmagten ind , som den 19. november bnede ild og srede adskillige demonstranter .
<P>
Vil EU spille en mere aktiv rolle i lsningen af den mangesidede sociale konflikt , der har kendetegnet landet i rtier ?
<P>
Prsident Pastrana har anmodet EU om at finansiere den " Plan Colombia " , som hans regering har udarbejdet .
For at undg , at Unionens penge bliver brugt til at nre krigen i stedet for at begrnse den , vil EU da sikre sig , at hjlpen frst bliver godkendt , efter at der er indget fredsaftaler ?
<P>
Hvordan vil EU sikre sig , at denne eventuelle hjlp bliver ledsaget af Colombias overholdelse af de henstillinger fra FN ' s hjkommissr for menneskerettigheder , som er blevet et vsentligt element i EU ' s samarbejdskoncept ? Vil EU sikre sig , at enhver plan for hjlp til Colombia ledsages af prcise forpligtelser , hvis overholdelse kontrolleres regelmssigt , om muligt med bistand fra europiske og colombianske ngo ' er , hvad angr den ndvendige demokratiske bning , bekmpelse af straffrihed , optrvling af de paramilitre grupper og sociale reformer ( bl.a. landbrugsreformen ) ?
<P>
Hvilken rolle vil Europa-Parlamentet f tildelt i en sdan proces ?
<SPEAKER ID=139 NAME="Patten">
I adskillige r har Colombia , som Europa-Parlamentet vil vide , vret plaget af borgerkrig , kidnapning , vold og narkotikahandel , som alvorligt har undermineret lov og orden .
Jeg er , i lighed med hvad jeg tror alle rede medlemmer vil vre , meget bekymret over de mord , der har fundet sted for nylig , herunder mordet p en ung spanier , der arbejdede p et projekt finansieret af Kommissionen .
Han blev drbt sammen med en prst , tilsyneladende af en gruppe paramilitre .
Kommissionen har opfordret de colombianske myndigheder til omgende at undersge omstndighederne ved denne forbrydelse .
<P>
Prsident Pastrana kmper i jeblikket for at finde en forhandlingslsning p en konflikt , der , som det rede medlem understreger , er yderst kompliceret .
Colombias regering arbejder i jeblikket p detaljerne i Colombia-planen .
Colombia vil fortsat behve strk sttte fra det internationale samfund .
De srlige omrder , hvor Colombia gerne vil have sttte , herunder finansiel sttte fra Den Europiske Union og andre kilder , m stadig aftales mere prcist .
Kommissionen har allerede angivet , at vi er villige til at sttte en fredsproces i Colombia inden for rammerne af Colombia-planen , som det er sket i adskillige lande i Mellemamerika i de senere r .
Kommissionen vil naturligvis trffe alle ndvendige foranstaltninger , fr vi giver fllesskabsbistand , for at sikre , at parterne respekterer deres forpligtelser .
<P>
I jeblikket fokuserer Kommissionen p bistand til internt fordrevne personer , i gennemsnit mellem 7 og 8 millioner euro om ret , og finansiel sttte til et antal initiativer , der skal fremme menneskerettighederne i landet .
Kommissionen dkker strstedelen af omkostningerne ved at drive hjkommissrens kontor for menneskerettigheder i Colombia og har netop godkendt et multinationalt program til sttte for menneskerettighederne i Andesregionen med ca . 11,5 millioner euro , hvoraf de fleste vil g til Colombia .
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="IT" NAME="Morgantini">
Tak for svaret , hr. kommissr .
Jeg er ogs meget glad for Deres erklring om finansieringen af en plan for at sttte Colombia , under forudstning af , at de indgede forpligtelser overholdes .
Desvrre er der iflge Human Rights Watch visse hjtstende militrfolk - som man genkender , og hvis navne er kendt - der str for militrvelser og er indblandet i forskellige massakrer , og de er endnu ikke blevet fjernet fra deres embede , alt imens de hemmelige aftaler mellem de militre og paramilitre styrker fortstter p dramatisk vis .
Derfor er det , som kommissr Patten sagde , efter min mening vigtigt . Man skal nemlig ikke lade disse ting passere og forbig dem i tavshed .
<P>
Det glder mig ogs meget at hre - og jeg indrmmer , at jeg ikke ved s meget om dette omrde - at der ligeledes eksisterer nogle betydelige projekter med hensyn til fordrevne personer , humanitr bistand og menneskerettighedskommissioner .
Jeg sprger mig selv , om Kommissionen ikke med henblik p fredsforhandlingernes gennemfrelse kunne stte sttten massivt op til de sociale bevgelser i Colombia og til menneskerettighedssammenslutningerne ?
<SPEAKER ID=141 NAME="Patten">
Som det rede medlem udmrket ved , er Colombia et land , der befinder sig midt i en ualmindelig delggende borgerkrig .
Jeg er ikke sikker p , at regeringen har megen kontrol over mere end ca. halvdelen af sit territorium , og jeg er ikke sikker p , hvor megen indflydelse den har p de krigsfrende parter eller p de overtrdelser af menneskerettighederne , som de begr .
<P>
Vores bistand gr hovedsagelig til folk , som selv er ofre for krnkelser af menneskerettighederne , eller flygtninge , der har mttet flygte fra deres hjem og deres jord .
Det er prcis disse mennesker , som trnger til vores sttte , og prcis disse mennesker , som vi forsger at sttte mest .
Prsident Pastrana var i Europa for nogle f uger siden .
Han holdt vist en tale her i Europa-Parlamentet om Colombia-planen , og jeg var glad for mine samtaler med ham under dette besg .
Han sagde , at han vil fremlgge konkrete forslag til februar om , hvordan Den Europiske Union kan sttte Colombia-planen .
Nr vi fr disse forslag , vil jeg med glde drfte dem med Parlamentet og gre det inden for rammerne af Europa-Parlamentets forstelige bekymring over nogle af rapporterne om overtrdelse af menneskerettighederne , som der desvrre igen og igen rapporteres om fra trovrdige organisationer ssom den , det rede medlem nvnte .
<P>
Vi vil fortsat se meget alvorligt p overtrdelser af menneskerettighederne .
Vi vil gre , hvad vi kan , for at hjlpe dem , hvis menneskerettigheder er blevet krnket .
Jeg vil igen henvise til dem , der har lidt eller er blevet drbt under forsget p at gennemfre vores egne EU-programmer i Colombia .
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Vi er naturligvis taknemmelige for de oplysninger , som hr . Patten giver os .
Det er rigtigt , at der er et kontor for menneskerettigheder i Colombia .
Parlamentet anmodede om det i mange r , og endelig finansierer Kommissionen sammen med FN dette kontor for menneskerettigheder i Colombia .
<P>
Alligevel kender vi , som allerede har vret her i nogle r , betydningen i forbindelse med Colombia af ordene " fordrevne " ( 800.000 ) og " myrdede " .
Ud over spanieren Egiluz og den colombianske prst Mazo er to journalister blevet myrdet i de seneste dage .
150 journalister er blevet myrdet i de sidste 10 r .
I mange tilflde ved man udmrket , at det er de paramilitre grupper , som begr disse mord .
<P>
Vi ved , at det drejer sig om et meget vanskeligt og komplekst emne , men jeg vil , hr. kommissr , stille Dem to sprgsml .
For det frste : Mener De ikke , at man ud over at tale og fre dialog - noget , som man efter min mening altid br gre - skulle lgge pres p den colombianske regering , for at den n gang for alle gjorde et forsg p at f de paramilitre grupper , som er ansvarlige for attentaterne , til at forsvinde ?
<P>
Og for det andet : Er der noget om de rygter , der siger , hr. kommissr , at USA med begrundelse i bekmpelse af narkohandlen kan vre ved at forberede en strategi for at gribe ind i Colombia ?
<P>
Hvis det er tilfldet , mener jeg , at Den Europiske Union burde vise handlekraft , for det ville starte en voldsspiral , som ingen af os nsker .
<SPEAKER ID=143 NAME="Patten">
Med hensyn til det sidste punkt , det rede medlem nvnte , har vi faktisk foretaget os en rkke ting for at forsge at hjlpe den colombianske regering til at hndtere det meget alvorlige narkotikaproblem , bl.a. givet handelsprferencer , og det vil vi fortsat gre .
<P>
Med hensyn til det frste punkt , hun nvnte , tror jeg ikke , den colombianske regering ville vre uenig i , at det er vigtigt at tage sig af de paramilitre .
Det er dens evne til at hndtere dem militrt , som har vret et af problemerne i renes lb .
Jeg hber meget , at de igangvrende forhandlinger vil give Colombias befolkning den fred , den fortjener .
I mellemtiden er det , som foruroliger mig og vist ogs det rede medlem , den meget alvorlige sikkerhedssituation for menneskerettighedsaktivister i Colombia .
De m vre overordentlig tapre for at gre det vigtige arbejde , de gr .
Der er en grnse for , hvad vi selv kan gre for at forge deres personlige sikkerhed , selvom vi fortsat giver udtryk for bekymring for denne sag over for Colombias myndigheder .
Det vil vi fortsat gre .
Vi forsger ogs at overvge situationen meget nje med medlemsstaternes ambassader i Bogot .
S vi gr vores bedste , men det er fortsat et emne , der bekymrer mig meget , at s mange mennesker , heriblandt unge , m stte livet p spil for at sikre menneskerettighederne i deres land .
<SPEAKER ID=144 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=145 NAME="Bernd Posselt">
Sprgsml nr . 43 af ( H-0755 / 99 ) :
<P>
Om : Stabilisering af Makedonien Hvilke skridt agter Kommissionen at tage i r 2000 med henblik p at medvirke til en konomisk og politisk stabilisering af Makedonien med dens multietniske og demokratiske regering , og hvilke konklusioner drager den af udviklingen i 1999 ?
<P>
Sprgsml til Mario Monti
<SPEAKER ID=146 NAME="Patten">
Lad mig for det frste opsummere , hvad vi har gjort i r .
Fllesskabet har vist sin strke forpligtelse over for Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien .
Rent konomisk set har vi ud over teknisk bistand under Phare - 22 millioner euro - og finansprotokollen , en rentesttte til ln fra Den Europiske Investeringsbank til en vrdi af 20 millioner euro givet 143 millioner euro i ekstraordinr bistand for at hjlpe landet med at klare flgerne af kosovokrisen .
<P>
Hvad der er lige s vigtigt er , at Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien er det frste land , der er blevet aktivt involveret i Fllesskabets stabiliserings- og associeringsproces .
Rdet vil vedtage et forhandlingsmandat til en stabiliserings- og associeringsaftale i januar .
r 2000 lover derfor godt for en vsentlig forgelse af samarbejdet mellem Fllesskabet og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien .
Det bliver et r med forhandlinger og , hber vi , et r , der vil kulminere med underskrivelsen af en aftale .
<P>
Samtidig vil Kommissionen fortstte med at bist den politiske og konomiske reformproces i landet under den eksisterende samarbejdsaftale og via Phare-programmet eller gennem det nye finansinstrument , som skal erstatte Phare .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Mange tak , hr. kommissr , for det positive og konkrete svar .
Makedonien var frst offer for kommunisterne og deres arvinger , derefter offer for to forskellige boykotter og derefter offer for kosovokrigen .
Vi har nu en regering dr , der er meget multikulturel , og som meget bevidst forsger at sl bro til den albanske befolkningsdel .
Men regeringen har brug for konomisk succes , ellers vil der igen opst nationalisme dr .
Og derfor lyder mit sprgsml : Tror De for det frste , at De selv kan kre til Makedonien inden for en overskuelig fremtid , og tror De for det andet , at der kan opns en associeringsaftale - men det har De nsten allerede sagt - allerede nste r ?
<SPEAKER ID=148 NAME="Patten">
For det frste har jeg allerede truet Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedoniens udenrigsminister med et besg .
Det syntes han at vre glad for .
S jeg ser frem til at tage af sted inden for det frste par mneder af nste r .
Jeg har ogs sagt , at nr jeg rejser , vil jeg gerne kunne bne et kontor for Fllesskabet i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien , for vi har behov for en mere omfattende permanent tilstedevrelse dr end i jeblikket .
Jeg hber meget , at vi for alvor vil kunne igangstte forhandlinger om en stabiliserings- og associeringsaftale til nste r .
Jo hurtigere vi kan gennemfre disse forhandlinger med Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien , jo bedre , s kan vi s meget hurtigere komme i gang med at ratificere aftalen med medlemsstaterne .
<P>
Som det rede medlem ved , er Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien kun det frste land , vi forsger at forhandle en aftale p plads med .
Jeg hber meget , at vi , ikke lnge efter at vi er begyndt p disse forhandlinger , vil kunne g over til forhandlinger med andre lande , mske frst og fremmest Albanien .
Men jeg tror , at der stadig er behov for fremskridt dr .
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="EN" NAME="Titley">
Tidligere i dag drftede vi budgettet for nste r og EU ' s vanskeligheder med at finde tilstrkkelige midler til operationen i Kosovo .
Jeg vil derfor sprge Kommissionen , om den har foretaget en analyse af , hvad omkostningerne vil blive , hvis situationen bliver ustabil i Makedonien , og i hvilket omfang - for at reagere p det sidste , kommissren sagde - er det sandt , at vi har brug for at sikre stabiliteten i Albanien for at opretholde stabiliteten i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien .
<SPEAKER ID=150 NAME="Patten">
Hvad vi burde have lrt af de temmelig barske erfaringer fra de seneste r p Balkan er , at det er langt bedre at forebygge ustabilitet ved at gre noget politisk og konomisk p et tidligt tidspunkt end senere at skulle betale omkostningerne ved ustabilitet , der gr over i katastrofe , ikke bare i t land , men i adskillige lande .
Det er det , der er sket i de seneste r .
Vi taler meget om forebyggelse af konflikter og hndtering af kriser .
Hvis vi klart vil se , hvilke fordele man kunne have af at forebygge konflikter , s kan vi igen se p Balkan .
<P>
Jeg nrer ingen tvivl om , at ustabiliteten i Makedonien , Albanien og Montenegro ville f flger for hele regionen .
Jeg vil derfor gerne have , at vi skaber en situation , hvor vi kan gribe ind p forhnd for at sttte kapacitetsopbygning samt en konomisk og social udvikling , som forhbentlig kan forhindre en sdan ustabilitet .
<P>
Med fare for at blive mistnkt for p en provokerende mde at vende tilbage til tidligere drftelser her i Europa-Parlamentet hber jeg meget , at de vigtige planer , vi forsger at ivrkstte p Balkan , ikke vil blive taget som gidsel , nr Europa-Parlamentet og Rdet diskuterer og skndes om finansieringen for nste r . Jeg kan forst , hvad de forfatningsmssige argumenter er , og hvad de politiske argumenter er .
Men prv at forklare dem for nogen uden tag over hovedet i Kosovo .
Prv at forklare dem for en pensionist , der gerne vil have socialpension i Montenegro . Prv at forklare dem for en borger i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien , som synes , at de vanskelige skridt , de har taget i dette land inden for de seneste r , fortjener lidt mere sttte fra Den Europiske Union .
<P>
Jeg forstr , at disse politiske argumenter fyger gennem luften .
Jeg er sikker p , at de gr langt hen over hovedet p en slet og ret kommissr med ansvar for forholdet til tredjelande . Men jeg hber , at jeg ikke til nste r kommer til at forklare disse komplicerede forfatningssprgsml over for almindelige mennesker p Balkan eller andre steder i verden , der ikke fr den sttte , de fortjener .
<SPEAKER ID=151 NAME="Formanden">
Vi takker hr . Patten for hans indsats over for Parlamentet her i dag .
<P>
Da sprgetiden til hr .
Patten er udlbet , vil sprgsml nr . 44 til 47 blive besvaret skriftligt .
<SPEAKER ID=152 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=153 NAME="Sebastiano (Nello) Musumeci">
Sprgsml nr . 48 af ( H-0677 / 99 ) :
<P>
Om : Spillekasinoer Domstolen har anerkendt organisering af hasardspil som en konomisk aktivitet , der har form af en tjenesteydelse og henhrer under EF-traktatens anvendelsesomrde , og har fastslet , at medlemsstaternes bestemmelser vedrrende tilladelser til at bne spillekasinoer skal skabe en rimelig distribution af disse og vre ikkediskriminerende ( Schindler-sagen C-275 / 92 ) .
Den italienske regering krver belg for stedets vrdi som turistattraktion samt for ansgerens konomiske soliditet uden dog at faststte kriterier herfor , hvilket i mange tilflde resulterer i tilfldige beslutninger .
I Italien er der hidtil kun udstedt licens til i alt fire kasinoer ( i Det Forenede Kongerige er der 119 , i Tyskland er der ca .
102 ) , som alle er beliggende i Norditalien .
Dette er helt klart en diskriminering af ml 1-regionerne , der i stort omfang kunne drage fordel af bningen af spillekasinoer , som ville betyde gede indtgter fra turisme og konomisk ekspansion .
Mener Kommissionen ikke , at den italienske regerings fremgangsmde er i strid med fllesskabsbestemmelserne om ikkediskriminering og fri konkurrence , herunder navnlig EF-traktatens artikel 12 og 86 ?
<SPEAKER ID=154 NAME="Monti">
Kommissionen er af den opfattelse , at Domstolens holdning er klar , nr det glder de specielle rettigheder med hensyn til hasardspil .
Domstolen stadfstede for nylig , at selvom en medlemsstat giver tilladelse til hasardspil , har den under alle omstndigheder ret til at stte grnser for udbuddet af den slags spil under hensyntagen til mlstninger af almen interesse , ssom en kontrol med hasardspillelysten , forebyggelse af svig og lovovertrdelser samt en anvendelse af den opnede fortjeneste til forml af almen interesse .
Hver enkelt medlemsstat har ret til at fastlgge omfanget af den beskyttelse , der skal ydes p det nationale omrde , nr det glder hasardspil .
Kommissionen kan derfor hverken beklage , at der i dag kun er givet tilladelse til fire kasinoer i Italien , eller at de alle fire er beliggende i Norditalien , eftersom der ikke er noget , der tyder p , at de udenlandske virksomheder diskrimineres i forhold til de nationale virksomheder .
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="IT" NAME="Musumeci">
Hr. kommissr , sprgsmlet er efter min mening srligt vigtigt inden for medlemsstaten , for den italienske regerings holdning er ikke retfrdig , men derimod prget af en klar diskrimination .
Den italienske regering gav for nylig afslag p anmodningen fra en kommune med et klart turistprg , nemlig Taormina , om at bne et kasino , og samtidig gav den kasinoet i Venedig lov til at bne en afdeling i Mestre .
Mener Kommissionen ikke , at alt dette er en klar diskrimination inden for samme medlemsstat , og tvinger det i vrigt ikke de indbyggere , der nsker at spille i Mellem- og Syditalien , til at tage til andre medlemsstater - der er hundredvis af kasinoer i Europa - i stedet for at blive og spille i Norditalien , der ikke virker som en klar attraktion ?
<SPEAKER ID=156 NAME="Monti">
Hr . Musumeci , jeg kan kun gentage det billede , jeg kom med lige fr .
Situationen for kasinoerne er faktisk forskellig i de forskellige medlemsstater .
Vi har set , at Domstolen stadfstede medlemsstaternes selvbestemmelsesret p dette omrde , og med hensyn til det punkt , De understregede om den interne fordeling i en medlemsstat , m jeg desuden tilfje , at konkurrencereglerne og princippet om ikkediskriminering ikke forlanger af medlemsstaterne , at de skal tage hensyn til aspekter af regional karakter , nr de bevilger licenser til kasinoer eller andre tilladelser til at drive hasardspil .
Konkurrencereglerne er ikke til hindring for de kriterier , som en medlemsstat kan anvende , og disse regler kan sledes ikke f os til at betragte en medlemsstats beslutning om fordelingen p det nationale omrde som uretmssig og sledes som en overtrdelse af de nvnte regler .
<SPEAKER ID=157 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=158 NAME="Eduard Beysen">
Sprgsml nr . 49 af ( H-0684 / 99 ) :
<P>
Om : Offentliggrelse , jf. artikel 5 i Rdets forordning 19 / 65 / EF af 2.3.1965 Har Kommissionen i forbindelse med gennemfrelsen af ovennvnte forordning og de flger , den vil f , taget hensyn til den belgiske hotel- og restaurationssektors srkendetegn og mangfoldighed , idet denne er kendt for sin mngde af hyggelige cafeer med utallige forskellige lsorter B nrmere betegnet , at sm cafevrter vil blive ofrene ?
Virksomheder med en stor markedsandel vil i tilflde af manglende bryggerikontrakter ikke lngere foretage investeringer i de cafeer , hvor de afstter deres produkter ; i stedet vil de anvende midlerne til massiv reklame for at styrke deres markedsposition .
Der vil blive frt en hrd priskamp , hvilket ikke blot rammer de mindre bryggerier , men i sidste instans ogs cafevrterne .
Er Kommissionen bekendt med , at de frende virksomheder p markedet ikke blot afstter deres produkter , men ofte ogs yder finansiel ( gode ln ) , materiel ( levering af tappegrej , inventar , glas osv . ) og teknisk ( klefaciliteter ) bistand ?
<P>
Bag disse slsomme tal gemmer der sig et sprgsml om salg af l i Belgien .
Hr. kommissr , jeg giver Dem ordet .
<SPEAKER ID=159 NAME="Monti">
P trods af disse slsomme tal udtrykte De Dem meget klart .
Jeg tror , jeg har forstet hr . Beysens sprgsml .
Kommissionen er bekendt med , at bryggerierne ofte yder cafejerne finansiel , materiel og teknisk sttte .
Kommissionen deler dog ikke det rede parlamentsmedlems frygt for , at den foreslede nye politik om de vertikale begrnsninger kan skade de belgiske bryggerier eller hotel- og restaurationssektoren .
En effektiv konkurrence vil tvrtimod sikre forbrugerne en god service med hensyn til antallet af barer og de forskellige slags l , der tilbydes .
<P>
For det frste vil den foreslede fritagelse for kategorier af aftaler friholde de lleverancekontrakter , der indeholder en konkurrenceklausul , og som er indget mellem lfabrikanter med en markedsandel p under 30 % og ejerne af barerne eller bevrtningerne .
For de belgiske bryggerier betyder dette , at de alle - med undtagelse af Interbrew - vil kunne fortstte med at arbejde ud fra de nuvrende distributionsaftaler .
Desuden giver den generaliserede fritagelse for kategorier , der er blevet foreslet , disse bryggerier en strre aftalefrihed end den , de rder over med den specifikke fritagelse for sektoren , som glder p nuvrende tidspunkt .
<P>
For det andet medfrer den foreslede fritagelse for kategorier af aftaler ikke , at de konkurrenceaftaler , der er indget med bryggerier med en markedsandel p over 30 % , er ulovlige .
Et bryggeri , som nr op p en sdan markedsandel , kan anmelde sit netvrk af konkurrenceaftaler til Kommissionen .
Kommissionen vil herefter frst vurdere disse aftalers reelle indvirkning p konkurrencen . Hvis indvirkningen er betydelig , kan Kommissionen dog tage hjde for de konomiske fordele , der flger af sdanne konkurrenceaftaler , nr den vurderer , hvorvidt en individuel fritagelse i medfr af artikel 81 , stk .
3 , br glde for aftalerne .
<P>
For det tredje vil Kommissionen , sfremt der ikke br glde en individuel fritagelse for aftalerne , undersge de mulige lsninger inden for det eksisterende distributionssystem .
Kommissionen vil med andre ord principielt forsge at lse eventuelle konkurrenceproblemer ved frst og fremmest at ndre de eksisterende aftaler , idet den tager hjde for de konomiske fordele ved disse .
Det rede parlamentsmedlem vil uden tvivl vre enigt i , at Kommissionen - med sin rolle som europisk konkurrencemyndighed - skal vre meget omhyggelig i sin vurdering af de aftaler , der indgs af aktrer , som har en betydelig markedsandel .
Da sdanne aftaler kan gre markedet lukket , kan de nemlig ikke alene skade konkurrencen , nr det glder producenter fra andre medlemsstater , men ogs nr det glder de sm belgiske bryggerier .
Derfor har Kommissionen ogs for nylig anlagt sag mod Interbrew .
<P>
Til sidst vil jeg gerne sige , hr. formand , at Kommissionen ikke mener , at den nye politik om de vertikale begrnsninger vil medfre nogen store strukturelle ndringer - der kan bringe landets lkultur i fare - i Belgiens lsektor samt hotel- og restaurationssektor .
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="NL" NAME="Beysen">
Jeg vil gerne takke kommissren for det grundige svar , som han gav mig , og hvoraf det blev klart , at det var ndvendigt med en yderligere kommentar til Kommissionens politik .
Jeg er alligevel ikke enig i , at det ikke frer til konkurrenceforvridning , selvom jeg er klar over , at De nu srger for en kontraktuel undtagelsesmulighed .
<P>
Efter min mening , hr. kommissr , er der stadigvk stor bekymring .
Det glder ikke kun mig , men ogs den pgldende sektor . Det skyldes mangelen p indsigt , som i jeblikket , 14 dage fr ikrafttrdelsen af forordningen , hersker med henblik p retningslinjerne , og hvad der er eller ikke er tilladt .
Deres forklaring har gjort det mere klart , men jeg mener , at det er passende ogs at informere sektoren .
<P>
Mit sprgsml er , hvorfor man ndrer systemet , nr anvendelsen indtil nu ikke har givet problemer ?
Har man for lidt tiltro til selvreguleringen , og hvorfor vil man absolut gennemfre denne forordning i en sektor , som i forvejen har det vanskeligt ?
<SPEAKER ID=161 LANGUAGE="IT" NAME="Monti">
Hr . Beysen , jeg er enig med Dem i , at det ogs p dette omrde er vigtigt med information .
Under udarbejdelsen af det pgldende forslag til forordning har Kommissionen derfor fulgt en politik , hvor vi har vret bne over for information .
Vi er faktisk ved at undersge de svar , vi har fet fra alle de berrte parter som flge af forslagets offentliggrelse i De Europiske Fllesskabers Tidende .
Nr denne vurdering er tilendebragt , vil vi endnu en gang hre medlemsstaterne , og vi regner med at vedtage den nye forordning inden udgangen af ret .
Vi har i stor udstrkning informeret om hver enkelt passage , og vi mener derfor at have opfyldt vores informations- og hringspligt .
Kommissionen str naturligvis stadig til rdighed , sfremt man nsker at f klarlagt nogle aspekter , som mske fortsat er uklare .
<SPEAKER ID=162 NAME="Formanden">
Da flgende sprgsml vedrrer samme emne , vil vi under t behandle sprgsml nr . 50 og 51 .
<SPEAKER ID=163 NAME="Robert J.E. Evans">
Sprgsml nr . 50 af ( H-0688 / 99 ) :
<P>
Om : Bilpriser Takket vre den omfattende presseomtale er Kommissionen formentlig klar over , at bilfabrikanterne tager hjere priser i Det Forenede Kongerige end i andre EU-lande for de samme biler .
<P>
Hvilke foranstaltninger agter Kommissionen at trffe for at imdeg dette fnomen og andre tilsvarende eksempler p udnyttelse af markedsforholdene fra store virksomheders side ?
<SPEAKER ID=164 NAME="Arlene McCarthy">
Sprgsml nr . 51 af ( H-0747 / 99 ) :
<P>
Om : Bilsalg og konkurrencepolitik Kommissionen er sikkert bekendt med , at kb af bil for 62 af 75 af de hyppigst solgte bilmodeller fortsat er dyrest i Det Forenede Kongerige og at det er problematisk for britiske borgere at kbe en bil i en anden medlemsstat .
<P>
Hvorvidt er dette efter Kommissionens opfattelse en overtrdelse af EU ' s konkurrenceregler ?
<P>
Hvilke skridt agter Kommissionen at tage med hensyn til prisforskelle i forbindelse med den kommende rapport om distributionssalg af motorkretjer ?
<P>
Hvad agter Kommissionen at gre for at afskaffe restriktiv praksis og derved at sikre at britiske forbrugere kan kbe til en rimelig pris ?
<SPEAKER ID=165 NAME="Monti">
Jeg er virkelig klar over prisforskellene mellem Det Forenede Kongerige og de andre medlemsstater , og jeg deler de rede medlemmers bekymringer .
Kommissionen har fundet , at disse forskelle til dels skyldes pundets styrke , mens det delvis m tilskrives lave nettopriser i medlemsstater med hje bilafgifter .
Det er i srdeleshed tilfldet i Danmark , Finland og Nederlandene .
<P>
Jeg mener , at den voksende prisgennemskuelighed og indfringen af euroen i stigende grad tilskynder kunder fra skaldte hjprismarkeder til at kbe deres biler i andre medlemsstater .
Parallelimporten er en vigtig markedsrelateret faktor , der br bidrage til bedre priskonvergens i hele Fllesskabet .
<P>
Kommissionen har taget en rkke initiativer for at sikre denne frihed for forbrugerne .
I sin rapport om anvendelsen af forordning 1475 / 95 om distribution af motorkretjer , der skal komme inden udgangen af r 2000 , vil Kommissionen vurdere virkningen af , at man har undtaget distributionssystemet for bilpriser .
Det vil udgre en vsentlig del af grundlaget for de kommende drftelser om de fremtidige juridiske rammer for distribution af motorkretjer efter udlbet af den nuvrende forordning , den 30. september 2002 .
<SPEAKER ID=166 LANGUAGE="EN" NAME="Evans, Robert">
Tak for Deres svar , hr. kommissr .
I mit sprgsml omtalte jeg lignende eksempler , og selvom bilpriserne nok er dem , der fr mest omtale , er der andre eksempler p selskaber , der gr grin med det indre marked .
<P>
Det svenske mbelfirma Ikea , som De nok kender , frembyder to eksempler i kataloger , de har sendt ud for nylig : et spejlkabinet , som koster mindre end 70 pund , hvis det kbes i Danmark , koster 94 pund i Det Forenede Kongerige .
En hjrnesofa , der koster mindre end 600 pund i Danmark , koster nsten 875 pund i Det Forenede Kongerige .
Det er bare to eksempler taget fra t selskab .
Der er masser af andre , hvor folk i Det Forenede Kongerige og hjst sandsynligt andre medlemsstater bliver udnyttet af selskaber .
Jeg vil gerne vide , om Kommissionen kan overveje nogen initiativer for at beskytte forbrugerne , der ser hen til Europa-Parlamentet og til Kommissionen i forventning om beskyttelse af dem som forbrugere .
Kan De overveje et initiativ p dette omrde og ikke kun begrnse det til biler , der mske er det eksempel , der har vret mest blst om ?
<SPEAKER ID=167 NAME="Formanden">
Der ser De , hr. kommissr , at De ogs bliver spurgt om divaner og ikke kun om biler , men De har sikkert svar p rede hnd .
<SPEAKER ID=168 NAME="Monti">
Tak for dette tillgssprgsml .
Jeg mener faktisk , at det at tjene forbrugerens interesser er en hjrnesten for konkurrencepolitikken i Den Europiske Union .
<P>
Br vi hvde , at det flles marked kun virkelig er flles , nr der findes de samme priser overalt ?
Det vil jeg ikke sige , for der vil altid vre faktorer , der kan forklare visse prisforskelle .
Vi kan mske endog tnke p , at helt ens priser p et givet marked kan vre et vidnesbyrd om , at der hersker en slags kartel p dette marked .
Nr det er sagt , er jeg enig med Dem i , at en masse af prisforskellene p markedet i dag kan forklares ved de stadig eksisterende gnidninger og forhindringer .
<P>
Der er to betydningsfulde faktorer i dag , der kan hjlpe markedet med at overvinde disse forskelle , og det vil i stigende grad blive tilfldet .
Den ene er naturligvis indfrelsen af euroen .
Det vil i sig selv gre prissammenligning lettere .
Og den anden , som har en betydningsfuld virkning p fordelingen af varer og tjenesteydelser , er Internettet .
<P>
De sprger , om Kommissionen ikke br gre noget over for visse eksempler p betydelige prisforskelle .
Jo , det br vi .
I
<P>
srdeleshed hvis vi ser p bilsektoren , s vil De vre klar over , at der allerede er taget en del initiativer og ogs for ganske kort tid siden i Kommissionen mod de begrnsninger , bilfabrikanterne indfrer for parallelimport af biler . Offentliggrelsen af den sammenlignede liste over bilpriser gr ogs meget hertil .
Den sidste udgave blev offentliggjort den 22. juli 1999 .
<P>
Vi er enige i , at Kommissionen ogs br bruge sine konkurrencepolitiske instrumenter til disse forml , og m jeg have lov at gre opmrksom p , at det gr den faktisk ogs .
<SPEAKER ID=169 LANGUAGE="EN" NAME="McCarthy">
Jeg er glad for at se , at kommissren sammen med min egen handels- og industriminister , hr . Byers , har fet det indtryk , at den europiske bilindustri virkelig har krt om hjrner med forbrugerne i Det Forenede Kongerige .
Men jeg m sige , at jeg ikke kan vre enig med Dem i , at det blot drejer sig om valutakurser , for det ville ikke forklare , at nogle biler koster omkring 4.000 pund mere i Det Forenede Kongerige end f.eks. i Nederlandene .
<P>
Hvis det kun var et sprgsml om valutakurser , burde priserne ogs g ned , nr kurserne svinger .
Hvordan kan det s vre , at f.eks. importerede biler - som nu reprsenterer over 70 % af markedet i Det Forenede Kongerige - bliver dyrere , nr pundet bliver strkere ?
Hvordan kan britiske bilfabrikanter eksportere et rekordstort antal biler til kontinentet p et tidspunkt , hvor det bliver dyrere at eksportere ?
Hvorfor er biler , der er lavet i Det Forenede Kongerige , billigere p kontinentet p et tidspunkt , hvor pundet gr vores eksport dyrere ?
Jeg er bange for , at jeg ikke helt kan forst logikken i dette .
<P>
Jeg mener - efter halvandet rs undersgelse fra et dagblad i Det Forenede Kongerige i forlngelse af Deres undersgelse - at tiden er ved at lbe ud , og at bilindustrien nu m til at finde en lsning p dette sprgsml .
Hvis jeg kunne arrangere en rundbordssamtale med industrien - med bilforhandlere og fabrikanter - ville De s vre villig til at komme til stede og drfte med dem , hvordan vi kan finde vej ud af disse problemer , samtidig med at vi griber til vores konkurrencemssige instrumenter , hvis det bliver ndvendigt ?
<SPEAKER ID=170 NAME="Monti">
Tak , fru McCarthy , ogs for understregningen af ndvendigheden af at benytte de konkurrencepolitiske instrumenter , hvilket vi faktisk gr .
M jeg igen henlede Deres opmrksomhed p , at vi har indledt et betydeligt antal undersgelser af restriktioner mod parallelimport , og at vi i nogle tilflde allerede er net frem til en konklusion ved at idmme ganske betydelige bder .
<P>
Naturligvis vil det ikke vre nok at tilskrive prisforskellene til valutakurserne alene , srlig nr det glder biler .
Jeg nvner det som n faktor - det er ikke den eneste .
Forskellene i beskatningen p forskellige typer af biler er naturligvis ogs en faktor , men det frer os til sprgsmlet om , hvor let eller vanskeligt det er for Den Europiske Union at trffe beslutninger om skattesprgsml .
<P>
Jeg er ogs glad for Deres tilbud om en indbydelse til en rundbordssamtale .
Jeg vil vre glad for at overveje det blandt de forskellige indbydelser , en kommissr fr .
<P>
De er utvivlsomt klar over , at vi er i gang med at udarbejde en rapport om anvendelse af den generelle undtagelsesregel , som er vores vigtigste omrde for overvejelser i jeblikket .
Vi har fet mange sprgeskemaer som svar p vores procedure med flles beslutningstagning .
Den rapport , som skal komme ved rets udgang , vil endnu ikke indeholde nogen forslag , men vil analysere virkningen af undtagelsen for dette distributionssystem , som skal komme ved udgangen af r 2000 . Den vil indeholde en fuld analyse af virkningen af den generelle undtagelse , og det br vre basis for senere afgrelser .
<SPEAKER ID=171 LANGUAGE="EN" NAME="Newton Dunn">
Jeg vil gerne vide , om kommissren er enig i , at de sidste to sprgere , der anmodede Kommissionen om at gre noget , hellere skulle anmode lederen af Deres eget parti , hr . Blair , om at f den alt for hje kurs p pundet - som er blevet holdt for hj p grund af renten i Det Forenede Kongerige - ned p et realistisk niveau , og ogs forsge at f hr .
Blair til at indlede en kampagne for tilslutning til euroen , for s ville der vre ekstra gennemskuelighed . Ville det ikke hjlpe ?
<SPEAKER ID=172 NAME="Formanden">
Som De ser , hr. kommissr , er det et britisk sprgsml , men De er i Deres gode ret til at svare , hvis De mener , at det er hensigtsmssigt .
<SPEAKER ID=173 NAME="Monti">
Det ville jeg med glde gre , hvis dette vigtige sprgsml hrte ind under den kompetence , som den kommissr , der er ansvarlig for konkurrence , har , men det er vist desvrre ikke tilfldet .
<SPEAKER ID=174 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=175 NAME="Karin Riis-Jrgensen">
Sprgsml nr . 52 af ( H-0693 / 99 ) :
<P>
Om : Statssttte til den tyske trindustri Hvilke tiltag har Kommissionen foretaget eller vil den foretage over for Tysklands tiltagende sttte til savvrker i det tidligere sttyskland ?
Her tnkes p sm og mellemstore virksomheder , der med en meget hj effektivitetsgrad krver s f ansatte , at de pgldende virksomheder opfylder EU ' s kriterier for tildeling af statssttte til sm og mellemstore virksomheder , men som samtidig kan konkurrere p ulige vilkr og forvride konkurrencen p markedet .
<P>
Finder Kommissionen det forsvarligt , at tyske savvrker , der er hjautomatiserede og srdeles effektive , tildeles en s massiv statssttte , at vrige markedsaktrer presses ud af markedet p grund af de ulige konkurrencevilkr ?
Desuden bedes Kommissionen oplyse , om den stadig anser de eksisterende regler for tildeling af statssttte til SMV = ere for at vre tilstrkkelige , bl.a. en beskftigelsesgrnse p 250 ansatte som reguleringsgrundlag
<SPEAKER ID=176 LANGUAGE="IT" NAME="Monti">
Kommissionen er bekendt med , at der ydes en betydelig statssttte til savvrkerne i det tidligere sttyskland .
Selvom det er muligt , at den pgldende sttte er forenelig med de tyske ordninger og med traktaterne , er Kommissionen strkt bekymret over den konkurrenceforvridning , som denne sttte medfrer p grund af koncentrationen af et stigende antal effektive virksomheder i denne srlige sektor inden for industrien .
Med hensyn til det acceptable i denne sttte undersger Kommissionen meget omhyggeligt foreneligheden med fllesmarkedet , nr det glder en rkke sttteforanstaltninger til fordel for talrige virksomheder , navnlig KNT , Klenk og Pollmeier .
<P>
Det skal bemrkes , at de nye effektive virksomheder er beliggende i omrder , som modtager sttte i henhold til traktatens artikel 87 , stk . 3 , litra a , det vil sige omrder , hvor levestandarden er usdvanligt lav , eller hvor der hersker en alvorlig underbeskftigelse .
P grund af oplysningernes ufuldstndighed er vurderingen af hele den bevilgede stttes forenelighed endnu ikke afsluttet .
Undersgelsen drejer sig isr om overholdelsen af de kriterier , der er fastlagt i de respektive regionale ordninger .
<P>
Kommissionen har desuden taget nogle initiativer med det forml at afklare , om stttemodtagerne overholder alle de kriterier for definitionen af sm og mellemstore virksomheder , der blev opstillet i dens henstilling af 1996 .
I den forbindelse vil jeg navnlig gerne understrege , at det er vigtigt at sikre , at bestemmelserne ikke p nogen mde omgs .
De virksomheder , som formelt overholder kriterierne for definitionen af sm og mellemstore virksomheder - isr fordi de har mindre end 250 ansatte - men som reelt kontrolleres af en stor virksomhed eller af flere store virksomheder samtidig , br ikke kunne nyde godt af de srlige incitamenter , som er beregnet p sm og mellemstore virksomheder .
Endelig vil det med hensyn til sprgsmlet om tilstrkkeligheden af de gldende bestemmelser for godkendelsen af statssttte til sm og mellemstore virksomheder vre ndvendigt med en generel undersgelse af dette emne .
<P>
Hvad angr skovbrugssektorens srlige karakteristika , har Kommissionen for nylig offentliggjort en meddelelse om konkurrenceevnen hos skovbrugsindustrien og industrierne i forbindelse hermed i Den Europiske Union .
I dette dokument , der er fra oktober i r , gres der bl.a. opmrksom p , at det for at sikre en global og bredygtig konkurrenceevne hos EU ' s skovbrugsindustri og industrierne i forbindelse hermed vil vre ndvendigt at skabe et milj , der virker befordrende for en retfrdig konkurrence , og at fremme EU ' s industris tilpasning til en skarpere konkurrence .
<SPEAKER ID=177 NAME="Riis-Jrgensen">
Mange tak til kommissr Monti for et meget uddybende svar .
Jeg ser frem til , at Kommissionen frst og fremmest fortstter undersgelsen af den omfattende statssttte og ikke mindst generelt undersger , om betingelserne for statssttte til sm og mellemstore virksomheder skal ndres .
Jeg hber og ser frem til at blive lbende underrettet om denne sag , som betyder utrolig meget for industrien ikke blot i Danmark , men ogs i de vrige lande , herunder den vestlige del af Tyskland .
<SPEAKER ID=178 NAME="Monti">
Dette blot for at bekrfte over for fru Riis-Jrgensen , hvis fortsatte og dybe interesse i statssttteanliggender er velkendt og psknnet af Kommissionen , at undersgelsen vil fortstte , at en effektiv anvendelse af bestemmelserne om sm og mellemstore virksomheder er en af de ting , der optager os , og at virkningen p handlen mellem medlemsstaterne har hjeste prioritet ved alle undersgelser af statssttte .
<SPEAKER ID=179 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Monti , for at De kan vre til stede p dette sene tidspunkt .
<P>
Da sprgetiden til Kommissionen er udlbet , vil sprgsml nr . 53 til 107 blive besvaret skriftligt .
<P>
Hermed er sprgetiden til Kommissionen afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 19.10 og genoptaget kl .
21.00 ) <CHAPTER ID=8>
Meddelelse fra formanden
<SPEAKER ID=180 NAME="Formanden">
Kre kolleger , fr vi begynder arbejdet , vil jeg tillade mig at komme med to bemrkninger .
Den frste bemrkning glder isr de nye kolleger .
Jeg skal bede Dem om at tale s langsomt , at vores tolke kan flge med i det , De siger .
I modsat fald bliver det oversat drligt eller slet ikke , og virkningen af Deres indlg bliver strkt begrnset .
<P>
Min anden bn er , at De venligst overholder Deres taletid , s vidt det overhovedet er muligt . Det skyldes ikke hensynet til mig , jeg har masser af tid .
Det skyldes hensynet til noget , som mange ikke er klar over , isr ikke de nye kolleger . Til gennemfrelsen af sdan et plenarmde medvirker ikke kun vi her oppe foran og tolkene , som De ser i kabinerne , men bag ved det hele er der et kmpemssigt apparat , som f.eks. srger for , at De i morgen tidlig har de fuldstndige forhandlingsreferater liggende foran Dem .
Disse mennesker vil ogs gerne hjem p et eller andet tidspunkt .
De vil gre os alle en tjeneste , hvis De overholder Deres taletid nogenlunde .
Tak for Deres forstelse for disse indledende bemrkninger .
<P>
Formanden .
Hr . Gorostiaga til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=181 LANGUAGE="EN" NAME="Gorostiaga Atxalandabaso">
Lige en bemrkning til forretningsordenens artikel 108 , som har relation til artikel 112 .
18 baskiske politiske fanger i forskellige spanske og franske fngsler har sultestrejket siden den 1. november i protest mod de franske og spanske myndigheders ngtelse af elementre menneskerettigheder .
En af de sultestrejkende er i dag , efter 44 dages sultestrejke , blevet indlagt p Htel de Dieu-hospitalet i Paris i meget drlig tilstand efter at have tabt 24 kilo .
<P>
Der er get 18 r , siden modige Bobbie Sands , medlem af det britiske parlament , og 10 andre irske politiske fanger ivrksatte en sultestrejke til dden .
Frst da sultestrejken var overstet , erkendte Thatchers minister for Nordirland , James Prior , at den britiske regering var villig til at indfre reformer .
<P>
Vi skal nu , fr det er for sent , have en tilsvarende erklring fra den spanske og franske regering .
Vi anmoder Parlamentet om uopsttelig forhandling herom i henhold til artikel 112 .
<SPEAKER ID=182 NAME="Formanden">
Hr. kollega Gorostiaga , hvad angr artikel 112 - aktuel og uopsttelig debat - har vi faste regler . Med hensyn hertil er fristen udlbet .
Hvad artikel 118 angr , skal De have sttte fra en tiendedel af Parlamentets medlemmer , og s mange er der jensynligt ikke til stede .
Jeg skal videregive sagen , men jeg er bange for , at vi ikke kan gre noget ved den for jeblikket .
<CHAPTER ID=9>
2000-budgettet ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=183 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er fortsttelse af forhandling under t om 2000-budgettet .
<SPEAKER ID=184 LANGUAGE="DE" NAME="Bge">
Hr. formand , jeg vil frst p min gruppes vegne rette en meget varm tak til de to ordfrere .
Nr vi ser p , hvor vi befandt os ved begyndelsen af budgetproceduren , kan vi efter vores opfattelse godt vre det resultat bekendt , vi indtil i dag har opnet under vanskelige , til dels overordentlig vanskelige forhandlinger .
<P>
Jeg vrdstter ogs , fru kommissr Schreyer , at De i den vanskelige og i sidste ende resultatlse samrdsprocedure trods alt forsgte at opn forlig . Her var Kommissionens optrden i hele proceduren naturligvis ikke selv fri for modsigelser .
<P>
P den ene side var De for tilbageholdende i behandlingen af protokolerklringen om den interinstitutionelle aftale , hvor De indgik flerrige forpligtelser p internationalt plan , men i frste omgang kun som et frste skridt ville lse det finansielle problem i r 2000 .
Det var efter vores mening for lidt .
Samtidig kunne man s konstatere , at hr . Prodi allerede havde foretaget en forelbig budgettering indtil 2006 - der m man sige , at dr manglede koordinering , hr. formand for Kommissionen .
<P>
I vrigt rejser der sig i forbindelse med Det Europiske Rds beslutninger naturligvis sprgsmlet om , hvad der i fremtiden skal ske med budgettets rubrik 7 .
Skal vi ikke p baggrund af , at Det Europiske Rd har tilvejebragt den strkt nskede mulighed for at udvide gruppen af kandidatlande , ogs g i gang med at revidere det finansielle overslag ?
Nej , for os i Parlamentet drejer det sig om , at vi i denne budgetprocedure trods finansiering af nye prioriteringer fortsat er internationalt trovrdige og budgetpolitisk serise .
Her er Parlamentet sig sit ansvar bevidst som part i budgetmyndigheden .
Prsident Chiracs rosende udtalelser i morges om Europa-Parlamentets budget- og kontrolfunktion har endnu en gang understreget dette .
Vi vil heller ikke gentage erfaringen fra i r og ustandseligt vre reparationsvrksted med en mngde tillgs- og ndringsbudgetter og bevillingsoverfrsler .
<P>
Derfor skal jeg sige meget tydeligt til Rdet : I denne uge har De ved manglende handling , ved ikke at g ind p Parlamentets forslag , som vi har fremsat i forbindelse med denne valgmulighed 3 , bragt Parlamentet i en ganske vanskelig situation , som nsten tangerer grnsen for , hvad der er tilladt iflge forretningsordenen .
Det skal De ikke gre en gang til !
Vi str stadigvk ved det tilbud , som Parlamentet fremsatte i en symbiose af budgetdisciplin og villighed til endda meget nje at overveje nedskringer ikke blot generelt , som De havde planer om , og samtidig ogs godkende ndvendige politiske prioriteringer og finansiere dem .
P min gruppes vegne kan jeg ogs sige , at hvis De , fru formand for Rdet , i morgen tidlig kan fremlgge den skriftlige erklring herom , som vi har krvet , s er vi parate til at acceptere og gennemfre kompromiset .
<P>
Men jeg vil sige lige s tydeligt , for at det kan st klart , at med de hertil knyttede erklringer fra institutionerne , ogs vedrrende sprgsmlet om den begrnsede revision af det finansielle overslag , som vi forventer fra Kommissionen i april , og de tilsvarende udtalelser fra Rdet , udsteder De alle s at sige en veksel - ligesom ved pengemssige transaktioner . Og den , der ikke indlser en veksel , mister sin kreditvrdighed .
Derfor sender jeg en meget tydelig advarsel til Rdet , dels p baggrund af vores erfaringer , dels p baggrund af talen i dag . Hvis vi ikke i lbet af forret fr en tilfredsstillende lsning p det flerrige program for Kosovo og det vestlige Balkan kombineret med et passende engagement fra Rdets side , vil De styre ind i et overordentligt vanskeligt farvand med hensyn til budgetproceduren for r 2000 .
Det nsker vi ikke i Parlamentet .
Det er op til Dem , at vi fr bde budgettet for r 2000 og et fornuftigt flerrigt program til finansiering af disse prioriteringer bragt p plads .
<SPEAKER ID=185 LANGUAGE="DE" NAME="Walter">
Hr. formand , fru formand for Rdet , fru kommissr , budgettet for r 2000 er det budget , der skal bringe os ind i det nste rtusinde .
Det stter kursen .
Det stter kursen politisk og indholdsmssigt , men det skal ogs afstikke kursen for , hvordan man ikke br omgs hinanden .
<P>
Jeg vil frst sige , at Parlamentet i den forbindelse , nemlig i forbindelse med drftelserne af budgettet for r 2000 , skal takke vores to ordfrere , som har ydet et fremragende arbejde og har fet sat ting i gang , som vi har diskuteret lnge her i Parlamentet .
Jeg minder om nyordningen i forbindelse med KFB . Fru kommissr Schreyer henviste til det i dag .
I sidste uge havde vi et udvalgsmde i Budgetudvalget , hvor der blev indget srdeles klare forpligtelser , hvad fremtiden angr , sledes at vi her kan forvente fremskridt og ogs vil kontrollere , at de finder sted .
Vi vil flge Dem meget kritisk-velvilligt i dette sprgsml om at videreudvikle KFB .
Hvad erfaringerne fra fortiden angr , nemlig den korrekte anvendelse af bevillingerne , har vi afgivet et klart signal , idet vi har stillet ekstra personale til rdighed for OLAF .
<P>
Vi har udsendt helt entydige signaler , hvad en af de strste budgetposter angr , nemlig landbrugspolitikken .
Vi vil vk fra den rene sttte af markedspriser og i stedet srge for at udvikle landdistrikterne . Ogs det vil vi afstte ekstra bevillinger til i de nste budgetter .
<P>
Vi har prciseret , at det kun er forbrugeren , der er vigtig i dette Europa . Med henblik herp har vi styrket Kontoret for Fdevaresikkerhed for at sende et signal p dette omrde , og vi har anvendt passende midler i budgettet til de socialt svage , for at der kan gres fremskridt i bekmpelsen af arbejdslsheden .
<P>
Det er ting , som vi har diskuteret i stor enighed her i Parlamentet , og som er blevet fremmet p vores ordfreres initiativ og med deres sttte .
Det afgrende punkt i denne diskussion eller det , som har givet os mest arbejde og ogs har voldt strst hovedbrud , har naturligvis vret sprgsmlet om , hvordan vi p en ordentlig mde kan finansiere en af de strste udfordringer , Europa str over for i disse r .
Her tnker jeg naturligvis p Balkan , og vedrrende nste r i frste omgang mere prcist Kosovo .
<P>
De kan g ud fra , at vi i Parlamentet vil gre alt for her at udarbejde et serist grundlag .
Det har vi tilkendegivet meget klart under budgetproceduren .
Vi er interesseret i at have et godt grundlag , s vi ikke blot springer fra det ene problem til det nste , men kan samarbejde p et sundt grundlag , som skal glde for flere r , for problemet p Balkan er ikke et problem , der lses p et enkelt r .
Vi har meget klart demonstreret , at vi ikke kun vil stille ekstra krav , men at vi ogs vil gre vores eget hjemmearbejde .
Vi har meget mlrettet foretaget omfordelinger i budgettet .
Vi har ikke foretaget en generel nedskring , men har sagt , at vi vil reducere der , hvor det er muligt .
Vi undtager udtrykkeligt ngo ' er og hjlpeprogrammer , ssom programmer til at bekmpe aids i tredjeverdenslande , der er afhngige af den hjlp , de modtager .
Alt dette har vi gjort i stor enighed .
Ogs dette demonstrerer , hvor vigtige disse sager er for os .
Her i Parlamentet har De ved hver debat og ogs ved alle afstemninger kunnet opleve , at vi str meget samlet .
Fuldkommen uafhngigt af , hvilken ideologisk baggrund vi har , har vi her forholdt os p en mde , som skulle gre det klart for Dem , at vi ser meget , meget alvorligt p det sprgsml og ogs p den mde , vi omgs med hinanden p .
Det princip vil vi efterleve de nste r .
Her kan jeg kun helt og fuldt sttte hr . Bge .
<P>









<P>
Vi vil i fremtiden bestrbe os p at skabe et grundlag med indbyrdes tillid , en tillid , som vi mske i r en del steder har haft for lidt af , vi i forhold til Dem og De i forhold til os . Vi rkker alts hnden frem - vi socialdemokrater - som et signal om , at hvis De i morgen tidlig rent faktisk fremlgger erklringen , sdan som det er beskrevet , vil vi sttte den .
Og vi vil srge for , at der er et ordentligt budget for r 2000 , som netop ogs rummer et perspektiv .
Men vi vil ogs helt konsekvent arbejde for og ogs srge for , at denne kurs fastholdes de nste r , s vi fr en seris budgettering , som alle kan stole p , herunder frst og fremmest de , som rent faktisk har brug for pengene . Det glder dem , som p nuvrende tidspunkt bor inden for Den Europiske Union , og det glder ogs dem , som bor uden for , men som har et krav p vores solidaritet .
Men vi vil ogs i fremtiden gre vores eget hjemmearbejde .
Vi vil meget selvbevidst varetage vores muligheder som Parlament , det kan De regne med .
Men vi vil ogs bestrbe os p at holde Dem i strammere tjler , s det ikke ligesom i r bliver ndvendigt at stable en lsning p benene s kort tid fr afslutningen .
Nr der nu allerede eksisterer procedurer som trepartsmde og samrd , br vi ogs benytte dem til det , vi har dem til , s det ikke frst til allersidst lykkes at finde et kompromis .
<P>
Vi inviterer Dem alts til at komme til os , og vi vil komme til Dem .
Men som sagt kan De trygt stole p , at vi ogs ved , hvad vi er i stand til , hvis man ikke tager os alvorligt !
<SPEAKER ID=186 LANGUAGE="NL" NAME="Mulder">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne takke de to ordfrere for deres gode arbejde .
Det var ikke nemt i r .
<P>
Det frste , vi kan lre af budgetbehandlingen i r , er , at Kommissionen og Rdet skal vre varsomme , nr der fremsttes offentlige erklringer om , hvor mange penge der er disponible til et bestemt forml , nr de ikke njagtigt ved , hvordan opgaven skal finansieres .
Det m ikke ske igen .
<P>
Budgettet som sdan .
For det frste landbrugsbudgettet . Udgiftsomrde 1 A .
Hvad var meningen med den eksercits , som startede for tre r siden , den skaldte ad hoc-procedure , om , at vi skulle basere os p de sidste prognoser for det kommende r og faststte budgettet for de faste udgifter med henblik herp .
Jeg konstaterer , at Rdet har fastholdt budgettet fra juli .
Rdets overslag er naturligvis enestende , men jeg forstr ikke , hvorfor der altid holdes fast ved det , der er fastsat i juli .
Jeg indrmmer , at der er byttet om p nogle budgetposter .
<P>
Vedrrende udgiftsomrde 1 B konstaterer jeg med tilfredshed , at Rdet har overtaget Parlamentets ndringsforslag om udarbejdelsen af en kvalitetspolitik for europiske landbrugsprodukter .
I en tid , hvor forbrugerne interesserer sig mere og mere for fdevarekvaliteten , mener jeg , at det er meget ndvendigt , og det er grunden til min tilfredshed .
<P>
Min gruppe sttter de andre ndringsforslag i udgiftsomrde 1 B .
Mens WTO-forhandlingerne er i gang , og nr alle drfter en god landdistriktspolitik , er det godt , at EU frer en aktiv politik p dette omrde .
<P>
Udgiftsomrde 4 , inklusive Kosovo .
Jeg mener for det frste , at Parlamentet har vist sin gode vilje ved selv at finansiere den ndvendige sttte til Timor og Tyrkiet .
Det har helt klart vret Parlamentets gode vilje .
<P>
Der er nogle andre pfaldende ting i udgiftsomrde 4 , nemlig at vi kan konstatere , at der den 30. september hvert r findes ca . 10 % til et projekt , og to mneder senere er der p mirakuls vis fundet nsten 100 % .
Hvordan kommer denne opfindsomhed s hurtigt i stand ?
Kan det ikke ske lidt oftere , og vil opmrksomheden ogs kunne rettes mod Revisionsrettens bemrkning herom ?
<P>
Gruppen gr ind for finansieringsmden , sdan som den forelbigt er ordnet for Kosovo .
Den er meget anderledes end de oprindelige belb fra Kommissionen .
Vi ser frem til , at der s hurtigt som muligt laves et nyt budget , hvis det er ndvendigt .
Det er ikke min gruppes absolutte ml at delgge de finansielle overslag , men vi er kun villige til at drfte disse , hvis de er godt begrundet .
<P>
Jeg afventer kompromiset om betalingsbevillingerne , som forhbentligt indgs i morgen .
Min gruppe er splittet , hvad det angr .
Nogle medlemmer mener , at betalingsbevillingerne skal nedsttes .
S vidt jeg har forstet , sker det ogs .
<P>
Kosovo m efter vores mening ikke vre rsag til en interinstitutionel krig .
Det m kunne lses med argumenter .
Fred i Balkanlandene betyder meget for os .
<SPEAKER ID=187 LANGUAGE="NL" NAME="Buitenweg">
Hr. formand , vi befinder i den sidste fase af 2000-budgettet .
Det er den frste europiske budgetbehandling , som jeg deltager i , og jeg m sige , at jeg i min uerfarenhed alvorligt har overvurderet den rationalitet , hvormed man omgs skattepenge .
Det er for en stor del Rdets skyld .
Rdets medlemmer var meget mere interesserede i deres egne nationale portemonner end i befolkningen i Kosovo , s tidligere lfter blev brudt .
<P>
I Berlin blev der aftalt en protokol , i henhold til hvilken man kunne tilpasse de finansielle overslag , hvis genopbygningen af Kosovo gjorde det ndvendigt .
EU lovede p to donorkonferencer et bidrag p 500 millioner euro .
I en rapport fra Verdensbanken fastsls det , at dette bidrag kan absorberes .
Frontload approach , det vil sige mange penge i de frste par r , skulle vre den bedste mde at f gang i konomien p .
<P>
De 500 millioner er ndvendige , de er lovet , og de kan findes inden for det nuvrende budget , men det er ndvendigt at anvende overskydende belb fra andre udgiftsomrder end de udenlandske konti for at undg , at udviklingslandene skal betale regningen .
Sledes er der et stort overskydende belb i udgiftsomrde 1 B , udvikling af landdistrikter .
Forslag om at bruge dette overskydende belb og dermed give Kosovo bedre fremtidsudsigter ville Rdet ikke engang overveje .
Betydningen af konfliktforebyggelse , dagsordenen fra Berlin ...
rationelle argumenter talte ikke med , da de nationale ministre selektivt forsvarede aftalerne fra Berlin og i mellemtiden utvivlsomt udregnede , hvor mange ubrugte penge fra de overskydende belb de ville f tilbage ved slutningen af ret .
<P>
Det blev endnu mere surrealistisk at forhandle om de par hundrede millioner , da kommissionsformand Prodi politisk lovede EU 5,5 milliarder euro til genopbygningen af hele Balkanomrdet .
Det er ordfrerens fortjeneste , at disse ord ikke blev hngende i luften , men fik indhold i en erklring .
Det vil jeg udtrykkeligt takke hr . Bourlanges for .
<P>
Denne erklring er blevet drftet meget i de forlbne uger , og selv i dag var den rsag til en hektisk debat .
S vidt jeg ved , skal vi ogs behandle den i morgen og i overmorgen .
Det er en lidt underlig situation , for det er ikke det bedste eksempel p en rationel , velovervejet beslutning , men mere en slags panikfodbold .
Jeg kan godt lide Ajax , og der gr sknhed , hastighed og taktik godt sammen .
<P>
Eftersom det endnu er uklart , hvad vi skal stemme om p torsdag , vil jeg nu angive , hvilke krav min gruppe stiller .
For det frste , indtil de nye tal om situationen i Kosovo er bekendtgjort , gr jeg ud fra Verdensbankens rapport og de lovede 500 millioner .
Jeg er villig til at drfte et midlertidigt maksimum , som ligger under dette belb , men jeg vil have bekrftet , at flerrsprogrammet , som skal udarbejdes i april , glder for hele Balkanomrdet , inklusive Kosovo , og dkker perioden 2000-2006 .
Hvis det er ndvendigt , skal Kosovo have det hele , ogs i r 2000 .
<P>
Det andet punkt er , at tidsfristen for tildelingen af penge til Kosovo skal muliggre , at hele belbet anvendes fornuftigt .
Det betyder , at april efter min mening er den sidste frist for at trffe en beslutning .
Tidsfristen og muligheden for at tilpasse det nuvrende budget , hvis det er ndvendigt , i april , er ogs meget vigtig for De Grnne og Den Europiske Fri Alliance .
<SPEAKER ID=188 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz">
Hr. formand , fru formand for Rdet , fru kommissr , som fru Buitenweg er jeg ligeledes ny p budgetomrdet , men jeg ved som enhver , at ethvert budget pr. definition er udtryk for en politisk vilje .
Men med hensyn til de seneste forslag , vi har fet fremlagt efter ugers langsommelige forhandlinger mellem Parlamentet og Rdet , er jeg alvorligt bange for , at vores politiske vilje i det mindste fremtrder uklar og skrbelig , isr hvad angr eksterne aktiviteter , der jo er hovedstridspunktet .
<P>
Der eksisterer et underligt misforhold mellem p den ene side Unionens buldrende ambitise proklamationer om at ville spille en mere offensiv rolle i lsningen af de store internationale problemer og p den anden side diskussionerne mellem de frende markedsaktrer - som vi er prisgivet - og regeringsreprsentanter , nr det glder om at finde finansieringer for nye prioriteter .
<P>
Ved frstebehandlingen udtalte min gruppe sig imod enhver reduktion af bevillinger til gamle , men stadig lige s vigtige , prioriteter , og isr bevillinger beregnet til samarbejde og udvikling af landene i Syd , for at finansiere disse nye udgifter .
At tage tjet af Per for at klde Poul p har aldrig vret udtryk for den store politiske kreativitet .
<P>
Vi gik derfor ind for en fornuftig revision af de konomiske perspektiver over adskillige r , og forslaget fra vores hovedordfrer , hr . Bourlanges , der bad om en sdan revision for kapitel 4 , gik i den rigtige retning .
Min gruppe stttede sledes denne strategi , der sigtede p at lade Rdet se sit ansvar i jnene : Enten opnr vi de konomiske midler , der gr det muligt at respektere vores politiske forpligtelser , eller vi henholder os til traktatens artikel 272 , der giver os befjelse til - ganske vist inden for meget snvre rammer - selv at fastlgge de ikkeobligatoriske udgifter .
<P>
Men med den ene indrmmelse efter den anden str vi nu iflge jernlogikken for budgettets stabilitetspagt frst og fremmest med skn og konomiske behov for genopbygningen af Kosovo , der p mystisk vis er faldet fra 500 millioner euro - et tal , der har vret fremfrt af Kommissionen , Verdensbanken , medlemsstaterne og medierne - til 420 millioner og derefter til omkring 300 millioner . For det andet str vi over for en nedskring af de bevillinger , vi havde stemt for , hvad angr sttimor og ofrene for jordsklvene i Tyrkiet .
For det tredje er der nedskringer i bevillingerne til samarbejde , fdevarehjlp , hjlp til Palstina og landene syd for Middelhavet , til Tacis-programmet for steuropa , til sttte for menneskerettighederne , og endelig str vi over for samlede nedskringer af betalingsbevillingerne p i alt ca .
2 milliarder .
<P>
Det er helt sikkert et resultat , der er mindre ringe end Kommissionens oprindelige holdning , men alligevel , hvor ville vores ansvarlighed vre henne , hvis vi accepterede et sdant kompromis ? Jeg skal bare nvne et eksempel .
Vi skal i morgen hdre hr . Gusmo , leder af den folkelige modstand i sttimor .
Vil vi ved den lejlighed ogs fortlle ham , at vi accepterer en nedskring med en tredjedel af sttten til genopbygningen af hans land ?
Dette , hr. formand , er rsagen til , at vi mener , dette kompromis er uacceptabelt , og min gruppe kan ikke bifalde det .
<SPEAKER ID=189 LANGUAGE="IT" NAME="Turchi">
Hr. formand , frst vil jeg gerne give udtryk for min tilfredshed med betnkningen af hr . Bourlanges , der i hele denne periode har udfrt et prisvrdigt stykke arbejde med hensyn til budgettet og efter min mening ogs med hensyn til de to hovedsprgsml , vi str over for .
<P>
For det frste er der Kosovo .
Kosovo er reelt ved at blive et stort politisk budskab for Kommissionen - hvilket er rimeligt - og det tager sigte p at genfremstte det politiske forslag om et Europa p internationalt plan for at gre det klart , at der rent faktisk sker en seris indsats fra Europas side , og at det ikke kun er et konomisk Europa .
Vi var alle enige i dette politiske budskab , men nu opdager man i stedet , at der ikke er nogen midler .
Min kritik gr netop p denne opfrsel , for man kan ikke give Parlamentet ansvaret for nogle udgifter , som burde vre budgetteret .
Vi er ikke enige , hverken min delegation eller jeg selv .
Det vil jeg gerne understrege , s man ikke i morgen giver os ansvaret for dette , og det er et politisk ansvar , der ikke kun skal ses ud fra en rent konomisk synsvinkel .
<P>
For det andet vil jeg gerne understrege det lfte , vi fik for ikke s lnge siden , nemlig lige da budgettet blev fremlagt , om den administrative reform og de skaldte KFB .
Efter min mening vil det mske lykkes os i fremtiden at finde nogle midler at bevilge til de forskellige kreditposter , hvis vi er i stand til at foretage en retfrdig reform med det forml at sttte de forskellige afdelinger , som yder en prisvrdig sttte , bde personligt og med hensyn til forskningen .
Reformen br gennemfres med det samme , det vil sige umiddelbart efter vedtagelsen af dette budget , s vi fr mulighed for at foretage en korrekt planlgning .
Hvis dette bliver tilfldet , blivet det muligt for os at gribe ind , at f indflydelse p vores konomier og at n et af vores ml som parlamentsmedlemmer , nemlig et opsving og en udvikling i vores lande .
<SPEAKER ID=190 LANGUAGE="FR" NAME="Dell'Alba">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil allerfrst udtrykke en vens ros og sttte til vores ordfrer for det arbejde , han har formet at udfre frem til i eftermiddag .
<P>
Fru formand for Rdet , De skal vide , at Parlamentet , der har vret parat til at sige , at det var ndvendigt at revidere regeringskonferencen og at bede om en masse ting , formentlig i morgen vil udtrykke tilfredshed med , hvad De har besluttet i Helsinki , nemlig at give os to observatrer i stedet for to reprsentanter , og at De vil begrnse Dem til at diskutere emner , som Parlamentet havde anset for absolut umulige at diskutere .
<P>
Hvad angr budgettet , fru formand , vil det samme vre tilfldet .
Vores ordfrer har haft visioner og mod til at fre os frem til det punkt , hvor vi for frste gang dybtgende skulle diskutere , hvad vi ans for at vre retfrdigt .
Hvis De vil finansiere Kosovo , hvis De vil respektere de lidt for tidlige forpligtelser , formanden for Kommissionen har indget over for denne region , jamen , s m De give os budgetmidler til at vre serise og sammenhngende samt give os mulighed for at gennemg de konomiske perspektiver p ny .
<P>
I virkeligheden giver De os en smule , og De kaster en smule ballast ud .
De accepterer at give os nogle sm fleksibilitetsinstrumenter , og Parlamentet vil naturligvis i morgen tidlig vre parat til at bringe sig selv i miskredit , g bort fra den afstukne rute , der var den rigtige , for at g frem mod en konfrontation p principper med Rdet .
De har chance for at vinde , ogs p dette omrde .
Det er trist , for vores institution , fordi den endnu en gang viser , at den ikke har det ord , der p dansk begynder med " n " . Jeg mener , at den mangler mod til at tage dette skridt og at respektere det fuldt ud .
<SPEAKER ID=191 LANGUAGE="FR" NAME="Saint-Josse">
Hr. formand , kre kolleger , budgettet for finansret 2000 medfrer uundgeligt en forhjelse , og denne bliver strre end for de nationale budgetter .
Hvordan kan det vre , at Unionens budget er fritaget for den stramme linje , EU plgger sine stater ?
Jeg vil gerne have , at man taler om EU-samarbejdets atypiske karakter , men man skal dog alligevel undg at vre partisk i disse sager .
<P>
Har vi glemt , at det altid er de samme borgere , der finansierer , hvad enten det drejer sig om EU- eller nationale budgetter .
Som sdvanlig er kravet om effektivitet for at retfrdiggre EU ' s aktiviteter endnu en gang anvendt forkert , og jeg skal hverken vende tilbage til de politiske valg , der er foretaget , eller til den kbslen , der i store trk har bevget budgetdiskussionen mellem Rdet og Parlamentet .
Vi har gjort opmrksom p dette lige siden frstebehandlingen af dette budget .
<P>
Nr jeg nvner dette punkt , er det fordi , det forekommer os , at der er tale om en konstant i EU ' s politik .
Eksemplet med landbruget er i vrigt meget interessant .
Landbruget hrte ind under den flles politik , den har vret bindemidlet i EU-samarbejdet , og den er i dag den store taber i budgetdiskussionen .
Det kan vi ikke acceptere .
EU er endnu en gang p vej til at betale prisen for sin mangel p konsekvens .
Verdensmarkedspriserne og stigningen i udbytterne har bragt det , vi stter allerhjest , i fare : Kvaliteten af vores fdevarer samt bevarelsen af arbejdspladser i vores landdistrikter .
Det er vores livskvalitet , man slger ud af , og det fr ogs konsekvenser i morgen .
<P>
Det er de prioriteter , vi mener , det vil vre en god id at finansiere frem for at mangedoble programmer for visse obskure omrder .
I vrigt fastslog formanden for Revisionsretten i gr her i denne sal , at den vedholdende dyrkning af udgifter inden for Fllesskabet er mere bekymrende i kraft af udgifternes omfang end p grund af deres kvalitet .
<P>
EU nsker at gre alt for meget og udretter intet godt . Det er grunden til , at de franske medlemmer af EDD-gruppen vil stemme imod dette budget , som ikke indfrier EU-borgernes forventninger .
<SPEAKER ID=192 LANGUAGE="ES" NAME="Garriga Polledo">
Hr. formand , budgetforhandlingen har i r vret s usdvanlig , at der selv mellem hovedordfrerens indlg i begyndelsen af forhandlingen og mit eget indlg i kronologisk rkkeflge er sket flgende : et uformelt mde i Budgetudvalget , et mde i Rdet ( budget ) og et mde i de politiske grupper .
<P>
Det sker , fordi den interinstitutionelle forhandling har vret meget drlig .
Vi har diskuteret det underordnede , mens Rdet forsinkede de vigtige beslutninger .
Og nu , hvor der nsten ikke er nogen tid tilbage , forhandler vi med uret sat i st .
<P>
Parlamentet havde i maj et meget voldsomt sammenstd mellem os , der nskede Agenda 2000 og de finansielle overslag fra Berlin , og dem , der af budgetmssige rsager eller p grund af deres eget lands politik ikke nskede aftalen .
Til sidst vedtog vi den med simpelt flertal .
Men der manglede Kosovo og en erklring fra Rdet , hvori det blev lovet at revidere de finansielle overslag i udgiftsomrde 4 af en srlig rsag .
En krig i Europa er altid en srlig rsag , den srligste af alle de rsager , der kan retfrdiggre en delvis revision af de finansielle overslag .
I denne diskussion har Parlamentet vret mere p hjde med situationen end Rdet .
<P>
Jeg er sikker p , at anvendelsen af artikel 272 var overdreven , og den ville endda have virket mod hensigten , hvis den var blevet gennemfrt .
Men det er ogs sandt , at det var Rdets usdvanlige uvilje mod at forhandle , der var lige ved at ivrkstte det retsmiddel .
<P>
Endelig , og slet og ret p grund af truslen om strre betalinger , har Rdet vendt rundt og accepterer nu det , som Parlamentet anmodede det om under frstebehandlingen .
<P>
Havde det ikke vret meget mere enkelt at acceptere Parlamentets anmodninger noget fr og dermed undg alt dette hastvrk i sidste jeblik , som p ingen mde fremmer det serise og effektive image , som de europiske institutioner bryster sig af ?
<P>
Denne aftale og dette kompromis er velkomne .
Parlamentet vil finansiere alle sine politiske mlstninger , herunder fiskeriaftalen med Marokko , som er af stor konomisk betydning for mit land , Spanien .
Men tag ikke fejl : Det kompromis , som vi alle binder os til , er meget serist , og et brud fra Rdets side ville f ulykkelige flger ikke bare for den interinstitutionelle tillid , men ogs for budgetproceduren for 2001 .
<P>
Det er op til Dem i Rdet at sikre , at det ikke sker , og husk p , at ikke engang vi , der gik ind for , gr ind for og vil blive ved med at g ind for de finansielle overslag fra Berlin , ville kunne acceptere , at loftet for foranstaltninger over for tredjelande ikke blev hvet , hvis tallene tilrder det til april nste r .
<SPEAKER ID=193 NAME="Wynn">

Hr. formand , lad os bare f den sdvanlige tak til ordfrerne overstet frst , hvis nu jeg lber tr for taletid senere . Det er kutyme , men her er der tale om en dybflt tak til hr .
Bourlanges , hr . Virrankoski og endnu mere tak til hr .
Colom for deres arbejde i en meget vanskelig procedure . Jeg vil ogs gerne takke de mennesker i Parlamentet , der har hjulpet med at gre dette budget til en succes .
Hr . Bourlanges nvnte under frstebehandlingen Budgetudvalgets medarbejdere , og at de havde arbejdet over , ikke alene om aftenen , men ogs i weekenderne , for at vi kan fungere .
Ogs tak til alle medarbejdere i de politiske grupper , bl.a. hr . Westenbroek , som nogle gange gr mig p nerverne , men tak til alle dem , der har bragt os s langt .
<P>
Vi m ikke tabe budgettets indhold af syne .
Vi drfter et bestemt sprgsml , nemlig sttte til Kosovo , men der er mange ting i budgettet , som vi kan vre stolte af , hvilket hr . Walter bl.a. har mindet os om .
<P>
Under sidste budgetforhandling var Rdets pladser fuldstndig tomme .
Det her er vist en meget alvorlig forhandling at dmme efter , hvor mange reprsentanter for Rdet der er til stede .
Hvis vi lgger dem sammen med alle Kommissionens reprsentanter , er der vist flere end de tilstedevrende parlamentsmedlemmer . Det m betyde , at de ser frem til et eller andet under forhandlingen .
Om det s kommer fra vores side eller fra Deres side , hr. formand for Rdet , det ved jeg ikke , men de er her for at holde je med nogen .
<P>
Jeg agter at stille sprgsml , hr. formand , og jeg hber , at vi kan finde svar p dem i morgen .
<P>
Under vores afstemning i udvalget i gr indtog vi en holdning , som jeg tror flertallet i udvalget er ret tilfreds med .
Lad mig sige det sdan : Vi har ingen problemer .
Det har I , og nu vil I gerne have os til at redde jer .
Det er slet ikke den finske formands skyld .
De har vret al re vrd i samarbejdet med os .
Det er dem , der str bag Dem , der er rsag til de mange problemer .
Det ved vi godt .
rligt talt , s er det os , der har fet Dem ud i denne suppedas , og nu bliver vi bedt om at redde Dem ud .
<P>
Lad mig prve at kaste lidt mere lys over det , De sagde i Deres tale , hr. formand for Rdet . Jeg har indkaldt til et srligt mde i Budgetudvalget i morgen kl. ca .
9.15 , nr afstemningen er overstet , hvor vi skal stemme om Colom-betnkningen . Vi vil ogs stemme om ndringer af Bourlanges-betnkningen , hvis det er ndvendigt .
Visse sprgsml skal dog afklares .
<P>
Jeg henvender mig til Kommissionen , fordi den frste af de tre erklringer i teksten er fra Kommissionen .
Den oprindelige tekst havde et tal p 5,5 milliarder euro med , som fru Buitenweg nvnte .
Rdet har faktisk fjernet dette tal .
Nu vil jeg gerne bede Kommissionen om at gre det klart , at vi taler om 5,5 milliarder euro , nr vi taler om behovet for bistand til Kosovo og Balkan i lyset af formand Prodis og kommissr Pattens udtalelser .
Det m Kommissionen forklare yderligere .
<P>
Inden for udgiftsomrde 4 , fr jeg beder om yderligere forklaring her , da rdsformanden har omtalt hjlp til steder som Kosovo og sttimor , vil jeg gerne minde Rdet om , at det ikke afsatte nogen midler til sttimor - men det gjorde vi .
Ikke engang under andenbehandlingen afsatte Rdet midler - men det gjorde vi .
Hvis De ikke havde afsat de 125 millioner euro til Marokko , endda fr vi havde en aftale , ville vi nok ikke have dette problem nu .
Men det er en helt anden sag .
<P>
Jeg efterlyser en yderligere forklaring af tre ting til vores udvalgsmde i morgen .
Vi har snakket om det , men jeg vil gerne hre Dem sige det her i aften .
Undervejs , da jeg tog notater , sagde De p engelsk , at loftet for udgiftsomrde 4 ikke skulle ndres permanent .
Det forklarede De nrmere ved at sige , at formuleringen " p nuvrende tidspunkt " ogs skulle tilfjes .
Lad mig forsge at sige det p en enkel mde .
Kan De bekrfte , at De med den formulering kun mente r 2000 ?
Mener De ogs kun r 2000 , nr De taler om , at der ikke er behov for at revidere udgiftsomrde 4 ?
Det er det frste , der skal forklares nrmere .
<P>
Det andet , der skal forklares nrmere , er de obligatoriske og ikkeobligatoriske udgifter p 2 milliarder euro . Kan De bekrfte , at det er Rdets holdning - det vil sige medlemsstaterne og ikke kun Dem ?
Kan vi g ud fra , at det ikke vil blive anfgtet fr vores afstemning i morgen formiddag ?
<P>
For det tredje , kan De skriftligt gre rede for Deres holdning til vores mde i morgen , s hr . Colom i Naval kan fremstte forslag ?
Hvis de ting bliver afklaret , tror jeg , at vi kan n frem til den lsning , Rdet nsker .
<P>
Jeg vil bare sige en ting mere .
Vi m alle lre af dette , og Rdet skal frst og fremmest lre ikke at tage Parlamentet for givet .
<SPEAKER ID=194 LANGUAGE="DE" NAME="Rhle">
Ogs jeg vil begynde med at sige tak , nemlig tak til mine kolleger i Budgetudvalget .
Fru Buitenweg og jeg er begge som medlem af De Grnne nye i Budgetudvalget , og vi havde vores indkringsvanskeligheder i starten .
Men jeg m sige , at i modstning til det nationale plan mrker man n ting i Europa , nemlig at politikken p det saglige plan foregr p tvrs af grupperne , og i de konkrete sprgsml er Europa-Parlamentet sig sit ansvar bevidst . Dette ansvar er naturligvis ogs get eller trdt strkere i forgrunden p grund af den lave valgdeltagelse ved valget til Europa-Parlamentet .
<P>
Vi ved alle , at vi netop i budgetsprgsml og sprgsml om budgetkontrol skal prsentere en solid politik for Europas borgere , og at vi i disse sprgsml skal srge for effektivitet og gennemsigtighed .
P det punkt mener jeg , at Europa-Parlamentet har opnet et resultat ved disse budgetforhandlinger .
Jeg mener , at vi gr styrket ud af disse budgetforhandlinger , og det anser jeg ogs for et vigtigt punkt .
For n ting skal Rdet skrive sig bag ret . n ting kan man ikke gre - man kan ikke p den ene side overdrage stadig flere opgaver til det europiske plan uden p den anden side at indg i serise forhandlinger med Parlamentet om , hvordan disse ekstra opgaver skal finansieres .
<P>
Det har i r ikke kun drejet sig om Kosovo , sttimor og jordsklvet i Tyrkiet .
Vi ved alle sammen , at det ogs handler om udvidelsen mod st .
Vi ved alle sammen , at beslutningerne i Helsinki om Tyrkiet og generelt om udvidelsen mod st fr eller senere vil medfre strre udgifter .
Derfor br vi g i gang med serise forhandlinger p budgetomrdet , og Rdet kan vre glad for , at Europa-Parlamentet er vokset i sit ansvar for disse budgetsprgsml og ogs har blandet sig politisk i disse sprgsml .
Vi vil i fremtiden med langt strre energi srge for , at budgettet p europisk plan effektueres p en sagligt relevant mde .
<SPEAKER ID=195 LANGUAGE="DE" NAME="Markov">
Hr. formand , Europa-Parlamentet har ved frstebehandlingen af budgettet klart anbefalet en revision af den interinstitutionelle aftale for at kunne lfte de opgaver , som fremkommer af fiskeriaftalen , af kosovohjlpen , af sttimorhjlpen og hjlpen til jordsklvsofrene .
Vi har med stort flertal gjort det klart , at nye politiske prioriteringer ikke skal finansieres p bekostning af andre ulste opgaver .
Det kompromis fra forhandlingerne mellem Rdet og Parlamentet , som ligger foran os i dag , tager faktisk overhovedet ikke hensyn til denne principielle holdning i Parlamentet .
Jeg sprger helt serist mig selv , hvor der her i det hele taget er tale om et kompromis , hvordan man kan benytte dette begreb .
Vi kmper for social retfrdighed i verden .
S nytter det ikke , at vi tager bevillingerne fra de fattige i n del af verden for at give dem til de fattige i en anden del af verden .
<P>
Det er ikke nogen lsning at skre ned p sociale udgifter for at imdeg udenrigspolitiske udfordringer .
Et budget , der er konciperet sdan og derudover ikke engang stiller tilstrkkelige midler til rdighed for de skaldte nye prioriteringer , gr alle vores politiske erklringer og beslutninger til en absurditet .
Derfor skal Parlamentet sige nej til dette pseudokompromis .
Det , der er ndvendigt , er mod til at drage konsekvensen af udviklingen inden for den europiske integration og stille de forndne bevillinger til rdighed , s EU kan lse sine opgaver .
Det er p hje tid virkelig at tnke og handle europisk og stte de fuldkommen berettigede srinteresser ind i denne kontekst .
Det er ikke acceptabelt , at der nu som fr benyttes den omvendte fremgangsmde i budget- og skatte- og afgiftssprgsml .
Parlamentet br holde fast ved sit standpunkt om at revidere det finansielle overslag .
Det ndvendige finansielle rderum hertil kunne skabes inden for rammerne af Den Europiske Unions beslutninger , nemlig ved at forhje den vre grnse for den del af bruttonationalproduktet , der anvendes til egne indtgter .
Hvis vi i fremtiden vil gre en ende p de rligt tilbagevendende lappelsninger , m vi virkelig serist beskftige os med reformen af EU ' s egne indtgter .
<SPEAKER ID=196 LANGUAGE="FR" NAME="Martinez">
Hr. formand , fru formand for Rdet , mellem frste- og andenbehandlingen af budgetforslaget for finansret 2000 har vi tilfjet 3,5 milliarder euro , hvilket reelt betyder 3,5 milliarder mere i skatter .
Det ville vre lidt , hvis disse penge ikke var blevet dslet vk i EU , og isr uden for EU .
I EU kunne bevillingerne til genopbygningen af Kosovo have vret sparet , hvis man ikke havde delagt regionen , i vrigt under pskud af opdigtede massakrer tillagt serberne , hvilket OSCE netop har indrmmet .
S meget mere som man for at finansiere Kosovo har omdirigeret 110 milliarder euro , der var afsat til udvikling af landdistrikterne .
Med andre ord klder man vores bnder af for at klde albanerne p , efter princippet " de andre fr vores egne " .
<P>
Dette er ikke srlig fornuftigt , lige som det heller ikke er fornuftigt at bruge halvdelen af vores forhandlingstid her i eftermiddag p at tale om en provins i den serbiske stat , der ikke er medlem af EU .
Det er rigtigt , at man i EU ' s budget gr det vrre , nr man uden for det europiske kontinent strr 10 millioner euro ud til Centralasien , 14,5 millioner til befolkningsgrupper , der er fjernet fra Latinamerika , 4 millioner til menneskerettighederne i stafrika og i Timor osv . Det ville vre sympatisk , hvis man ikke i samme periode havde planlagt at skre 5 millioner euro af bevillingerne til vores biavlere , der herudover konkurrerer med import af ugte udenlandsk honning .
<P>
S meget mere som , at mens vi dsler ls her , plgger man strenge sociale indgreb i vores 15 lande .
De franske hospitalssygeplejere og -lger , som har den hjeste kompetence , er i dag i strejke , fordi det stramme budget har beskret hospitals- og sundhedsudgifterne .
Denne situation er endnu mere oprrende , fordi vi i samme periode sender 45 millioner til bananproducenter i AVS-landene , hvoraf nogle er multinationale amerikanske firmaer med hovedsde i Cameroun og i Elfenbenskysten , der hver 45 millioner p EU ' s budget .
<P>
Det drejer sig derfor om tbelige udgifter , der fjer sig til udgifter for at tkkes , samt ideologisk betonede udgifter .
Det er meget , det er for meget , og det er tilstrkkeligt til at stemme imod .
<SPEAKER ID=197 LANGUAGE="NL" NAME="van Dam">
Hr. formand , hvis der er t omrde , hvor Rdet og Parlamentet burde st sammen i enighed , s er det genopbygningen af Kosovo .
Men det har der indtil nu ikke vret tale om .
Parlamentet og Rdet har gjort Kosovo til et prestigesprgsml om det finansielle loft i udgiftsomrde 4 .
Den strid gr s vidt , at ordfreren endda truede med kun at medtage 115 millioner euro i budgettet , selvom der er brug for 500 millioner euro .
Hvis det sker , er det befolkningen i Kosovo , der taber .
Den eneste redning , der s er tilbage , er et supplerende og ndret budget senere p ret , men forhandlingerne herom bliver ogs meget tunge , isr hvis de kobles sammen med en debat om et flerrigt program for alle Balkanlandene .
<P>
Derfor er det meget vigtigt , at der inden torsdag indgs et kompromis mellem Rdet og Parlamentet om Kosovo .
En aftale er inden for rkkevidde srligt nu , hvor Rdet ser ud til at acceptere en lille rabat p betalingerne til strukturfondene .
<P>
Bortset fra en aftale om Kosovo skal Rdet og Parlamentet p langt sigt ogs blive enige om et hjlpeprogram for hele Balkanomrdet .
Hvordan skal det finansieres ?
Omfanget af den i Agenda 2000 fastlagte pakke for den eksterne politik understreger , at EU p det omrde kun har en supplerende opgave .
Det glder ogs for Balkan .
Rdets holdning er derfor ambivalent .
P den ene side ngter det at forhje det finansielle loft for udgiftsomrde 4 , og det er berettiget .
Men p den anden side er medlemsstaternes vilje til at bidrage til finansieringen af Balkan langt under lavmlet .
Det resulterer i , at EU ' s budget overbelastes , og det gr ud over udviklingslandene .
<SPEAKER ID=198 LANGUAGE="DE" NAME="Ferber">
Hr. formand , fru formand for Rdet , fru kommissr , kre kolleger , man kunne jo nsten sige , at nr det varer lnge , s bliver det nok godt til sidst , men nu har det nsten varet for lnge til , at det stadig kan blive godt .
Nr jeg blot tnker p i eftermiddags , m jeg sige helt klart , at situationen er yderst utilfredsstillende , og at vi i Europa-Parlamentet nu ved nsten at omg vores egen forretningsorden skal forsge at redde , hvad reddes kan .
Jeg vil ogs gerne endnu en gang give udtryk for , at situationen som helhed er meget utilfredsstillende .
Den er utilfredsstillende , fordi vi - ogs det viste sig tydeligt p topmdet i Helsinki - har et Rd , som uanfgtet afgiver lfter , og til sidst skal budgetmyndigheden , som Rdet jo immervk ogs er en part i , igen overveje , hvordan man kan f styr p det hele igen .
<P>
Desuden er det det frste budget , som vi skal afvikle i henhold til beslutningerne i Berlin om Agenda 2000 , og vi er allerede havnet i en situation , hvor disse beslutninger ikke er tilstrkkelige til ogs finansielt at dkke det , som Rdet igen og igen vil have .
Vi vil ogs i de kommende r hyppigt f problemer , hvis alt det , der er besluttet i Helsinki - jeg tnker isr p udvidelsen - i sidste ende ogs skal aftegne sig i budgettet .
Her forventer jeg alts - det er allerede berrt af tidligere talere her i aften - en smule mere sammenhng i det , som udenrigsministrene og finansministrene beslutter .
Jeg mener , at nr enhver regering kan klare det i sin egen medlemsstat , s kan vi ogs lse problemerne i fllesskab .
<P>
Jeg vil ogs komme ind p et andet emne , nemlig kontorerne for teknisk bistand , som tidligere ogs har spillet en srlig rolle .
Her har vi i Parlamentet allerede tydeligt demonstreret vores ansvar og tilbudt klare lsninger .
I den forbindelse m jeg ganske srligt takke ordfreren Bourlanges , som her konsekvent og med sttte i Parlamentet har fremsat klare forslag .
Hvis der er nogen , der har opfyldt sit budgetansvar i denne budgetprocedure for r 2000 , s har det vret Europa-Parlamentet . Det vil jeg endnu en gang fastholde p dette sted .
Det kan ikke vre rigtigt , at vi konstant p krisemanr humper fra budget til budget . Der skal fastlgges en klar kurs fra Rdets side , s der ikke mere opstr sdanne problemer .
<P>
Hvad de sm budgetter angr - ogs her en tak til hr . Virrankoski - er vi p den sikre side , der har vi styr p det hele .
Jeg mener ogs , at vi fra Parlamentets side , i vores eget budget , gr det , som vi krver af andre .
Det anser jeg ogs for et absolut vigtigt punkt .
Jeg kan isr nvne rejseomkostninger for embedsmnd i aktiv tjeneste , ogs et problem , hvor der er et presserende behov for en lsning , og ogs alle de andre punkter , som vi efter min mening har lst fornuftigt allerede under frstebehandlingen , og som vi nu endelig kan vedtage behrigt .
<SPEAKER ID=199 LANGUAGE="ES" NAME="Colom i Naval">
Hr. formand , at vre ordfrer eller ikke vre ordfrer ?
Det er sprgsmlet , hvis jeg m vre s ubeskeden .
Der har sjldent vret s mange tilhngere af en Colom-betnkning i Rdet .
Jeg sprger mig selv , hvor jeg har fejlet .
Det Europiske Rd i Berlin var besat af budgetnedskringer , det ikke blot indledte nedskringen af bevillingsrammen for strukturpolitikkerne i forhold til det niveau , der blev opnet i 1999 , men glemte , at der var andre fllesskabspolitikker .
Det synes , som om Rdet , med bne jne , drmmer om en Union , der ikke koster noget .
Med fdselstang og seks ugers forhandlinger mellem Rdet og Parlamentet gjorde vi udgiftsomrde 3 og 5 acceptable .
Men selvom vi forhandlede , mens der blev bombet i Kosovo , ngtede Rdet at tilpasse udgiftsomrde 4 til noget s indlysende som det faktum , at Unionen inden for nogle mneder ville vre involveret i genopbygningen , skulle bidrage med humanitr bistand og givetvis ogs skulle kompensere Rumnien og andre lande for tab i forbindelse med donauhandlen .
<P>
Jeg mener , at der her er tale om et problem med nrsynethed .
Rdet kan tilsyneladende ikke skelne mellem de finansielle overslag , den flerrige ramme for budgettet og selve budgettet .
Rdet hrer efter min mening til den type mennesker , som man ikke kan bede om at lgge et brev i postkassen , for de kan ikke skelne postkassens brevsprkke fra sprkkerne i et kloakdksel .
De beder om njagtige tal for noget , der kun kan vurderes sknsmssigt .
Jeg har deltaget i forhandlingerne , og Rdets eneste sammenhngende argument er ikke at skade Unionens forhandlingsposition p donorkonferencen .
I den hensigt var der et forslag , og det er nok det , vi har vedtaget , og dette er den faste holdning , vi har .
<P>
Der er en sammenblanding af tallene .
Kommissionen talte til os om 500 millioner for 2000 , samme dag som formanden for Rdet talte om 12 milliarder for en periode p syv r .
Det skal der naturligvis findes en lsning p .
Men vi kan om ndvendigt vente for at opn bedre tal , selvom vi udmrket kunne rde over budgetrammen .
Hver ting til sin tid , men vi kunne klare det fint - og meget bedre - med et ndringsbudget I / 2000 .
P den mde ville vi desuden opfylde Rdets nsker , som sigter p permanent budgettering .
<SPEAKER ID=200 LANGUAGE="PT" NAME="Miranda">
Hr. formand , vi fulgte Europa-Parlamentets strategi i frstebehandlingen af budgettet for r 2000 , og vi mener nu , at Europa-Parlamentet ikke kan , eller ikke br , tabe ansigt , fordi det s ogs vil miste sin trovrdighed .
<P>
Det siger jeg p baggrund af de perspektiver , der aftegner sig for os i procedurens nuvrende fase .
Jeg tvivler ikke p , at det sidste beslutningsforslag , som Budgetudvalget har vedtaget , ikke har den negative ladning , der kendetegner Rdets forslag .
Alligevel er det dog ikke ligefrem til at juble over , og alting tyder da ogs p , at det kan blive yderligere svkket gennem nye og uacceptable kompromiser .
<P>
Sdan som det ser ud , kan man faktisk allerede nu konkludere , at ikke alene ryger iden om en revision af de finansielle overslag for udgiftsomrde 4 , men ogs det princip , at nye mlstninger skal modsvares af nye budgetmidler .
Det fremgr endvidere , at der uundgeligt vil ske en meget vilkrlig nedskring af det samme udgiftsomrde p et belb af 150 millioner euro , srlig inden for fdevarehjlp , samarbejde , Middelhavslandene og Tacis-programmet .
Derudover bliver ogs ECHO-programmet skret ned med 35 millioner euro i forhold til frstebehandlingen .
<P>
Vi kan selvflgelig ikke vre tilfredse med en sdan lsning , og vi vil stemme i overensstemmelse hermed .
Ikke blot er der tale om et tilbagetog fra Europa-Parlamentets side , men resultatet vil blive , at nogle af det nuvrende regnskabsrs prioriteter stadig bliver betalt gennem ofring af tidligere mlstninger .
<P>
Jeg kan yderligere fje til , at med en sdan lsning reduceres belbet til nogle af de annoncerede prioriteter , navnlig til Timor , der gr ned fra 30 til 20 millioner euro .
Selvflgelig glder vi os over , at den budgetpost , som vi foreslog til Timor , er blevet godkendt og har fet tildelt midler , men som vi sagde under frstebehandlingen og nu siger med endnu strre begrundelse , s mener vi , at de bevillinger , der er afsat til dette forml , er klart utilstrkkelige .
Det er rsagerne til , at vi mener , at den nuvrende budgetprocedure er helt igennem utilfredsstillende .
<SPEAKER ID=201 LANGUAGE="NL" NAME="Pronk">
Hr. formand , vi er net til et vanskeligt punkt i budgettet .
Jeg vil gerne lyknske alle , der har vret med s langt i udarbejdelsen , for det var ikke et nemt budget .
Jeg mener , at udgiftsomrde 3 og srligt den sociale beskftigelsespolitik er kommet godt frem .
<P>
I vrigt har proceduren vret meget kaotisk .
Mit nske har altid vret , at vi opnr et lovligt budget , som kan underskrives af formanden .
Det ser ud til at lykkes .
Det kan ske gennem Colom-planen for at sige det sdan , det vil sige budgettet , som blev vedtaget af Budgetudvalget i mandags eller gennem en aftale med Rdet i sidste jeblik .
<P>
I begge tilflde er der tale om et lovligt budget .
Det er efter min mening Parlamentets styrke .
Det bestemmer i den sidste ende , hvad budgettet er , og er ikke et eller andet vagt kompromis .
Rdet kan tilslutte sig og indg et kompromis , men Parlamentet kan faststte budgettet uden Rdets hjlp .
Det er meget vigtigt .
<P>
Debatten har koncentreret sig meget om Kosovo .
Jo lngere jeg beskftiger mig med problemet , desto mere forbavset bliver jeg . For det frste over den nemhed , hvormed reprsentanter fra EU bortlover 500 millioner .
Fru Buitenweg sagde , at der var lovet 500 millioner , men det er ikke rigtigt , for de er tilsagt af mennesker , som ikke er kompetente . Hvis jeg ville give 20.000 gylden til Greenpeace og sagde , at de penge kunne trkkes fra fru Buitenwegs ln , tror jeg ikke , at hun ville acceptere det .
Kommissionen gr akkurat det samme . Kommissionen vender altid tilbage til de 500 millioner , men man kan naturligvis gre brug af Verdensbankens undersgelser , men det mrkvrdige er , at resultatet altid er 500 millioner , ligegyldigt hvem det er , der undersger sagen .
Det er ikke trovrdigt .
Derfor er jeg glad for , at Parlamentet er blevet enigt med Rdet p t punkt , nemlig at vi skal undersge , hvor mange penge der er brug for , alle punkter medregnet . Ogs med henblik p at pengemngden i Kosovo ikke stiger alt for meget .
Hvis der gives 1 milliard til et land , der har et BNP p 1 milliard , er sprgsmlet , om landet kan klare det . Er vi s ikke i gang med noget forkert ?
<P>








Efter Anden Verdenskrig opnede vi stor erfaring med Marshall-planen , svel i Frankrig , Tyskland og Nederlandene .

Frsteprioriteten har her altid vret at genoprette konomien og ikke bare at give penge uden at vide , om det havde flger for konomien .


<P>
Jeg mener , at det er meget vigtigt , at vi overvejer dette i denne forbindelse . Jeg mener , at den eventuelle aftale med Rdet bner op for denne mulighed , og det skal Parlamentet vre glad for .
Men vi br sprge os selv , om Unionen kan tillade sig at dele gaver ud i udlandet gennem forskellige reprsentanter , nr disse gaver i den sidste ende ikke kan opfres p budgettet ? Det skal Parlamentet fortsat undersge .
Jeg beklager , at Kommissionen i frste omgang ikke var i stand til at underbygge det .
Kommissionen skal underbygge det .
Man kan ikke uden videre acceptere alt .
<SPEAKER ID=202 LANGUAGE="SV" NAME="Frm">
Hr. formand og rede kolleger , EU ' s budget for 2000 er et reelt skridt i den rigtige retning .
Lad os ikke glemme , at vores prioriteringer drejer sig om vigtige sprgsml .
Vi satser p miljvenligt landbrug , dyre- og plantebeskyttelse og sikre fdevarer .
Og vi ger indsatsen for sttte til udsatte grupper og i kampen mod fattigdommen i Europa .
Vi satser p arbejdslshedsbekmpelse og isr lokale beskftigelsesinitiativer .
Vi forbereder udvidelsen med nye medlemsstater , og vi understreger , at denne proces skal have en bred medborgerlig dimension .
Den sociale dialog p arbejdsmarkedet skal udvides til ansgerlandene , og vi nsker , at Regionsudvalget fr chancen for at udvikle en lokal og regional dialog .
Selv har jeg fremsat et forslag om midler til et decentraliseret samarbejde rundt om stersen .
<P>
Trods disse prioriteringer har vi endda klaret at slanke budgetforpligtelserne .
Derfor var det naturligvis trist , at vi s sent som i gr endnu ikke var net helt til vejs ende trods stor enighed om sprgsmlet .
Selv har jeg hele tiden hbet p et kompromis .
Vi burde selvflgelig kunne n frem , eftersom Parlamentet efter min mening er get langt for at opn dette kompromis .
Vi er get bort fra vores principielle holdning om , at vi allerede fr 2000 burde revidere budgetloftet , da Rdet vil f store nye udgifter til bl.a. Kosovo , sttimor og Tyrkiet .
<P>
Vi har accepteret store nedskringer i betalingerne , selvom vi allerede har et bjerg af betalinger i udsigt .
Man kan ikke r efter r trffe beslutninger om store foranstaltninger uden at betale .
Vi har til trods for vores modstand imod linere nedskringer af bistanden accepteret at gre kraftige indhug , men p en bedre mde .
<P>
Her er det vigtigt at bemrke , at der ikke hersker uenighed om Kosovo .
Derfor er jeg glad for , at Rdet nu synes at vende tilbage til Parlamentet og godkende vores forslag .
Folket i Kosovo m ikke lide , fordi vi ikke kan enes om budgettet .
<P>
Nu er der en ting til , som er vigtig : Hvis vi skal klare fremtiden , udvidelsen , de kommende rs udvikling p Balkan , m vi finde en bedre mde at samarbejde p .
Lad os tage ved lre af den forhandling , vi nu har haft .
<SPEAKER ID=203 LANGUAGE="FR" NAME="Cauquil">
Hr. formand , uanset hvor meget budget-hokus pokus der har foreget for at finansiere sttte til genopbygningen af Kosovo , har svel Rdet som Parlamentet afvist at tage fat p det egentlige problem , nemlig at genopbygningen af Kosovo samt den lige s vigtige genopbygning af Serbien skal finansieres af militrbudgetterne i de stater , der har ansvaret for bombardementerne .
<P>
Det er ligeledes fra disse budgetter , det ville vre passende at tage de belb , der er ndvendige for at dkke skader i nabolandene Montenegro , Albanien og Makedonien , der alle har lidt under den krig , Vesten har gennemfrt i regionen .
<P>
Selvom der ingen undskyldning er for Milosevics tidligere og nuvrende politik , hverken over for den albanske befolkning i Kosovo eller over for hans eget folk , kan de brdkrummer , der er kastet ud til genopbygningen af Kosovo , krummer , der ikke p nogen mde kan sammenlignes med de belb , der blev brugt til krigen , ikke skjule den kendsgerning , at den vestlige indgriben p Balkan endnu en gang ikke lser problemerne i denne del af verden , men at de forvrrer dem .
<P>
De allerede fattige lande i regionen er blevet endnu fattigere , befolkningernes levevilkr er blevet forvrrede , og bomberne har bestemt ikke gjort en ende p den omvendte chauvinisme .
<P>
Vores mening med at afvise at stemme for betnkningen af Bourlanges er bde at gre opmrksom p det begrnsede og latterlige omfang , den planlagte hjlp har , men ogs og isr at afslre de vestlige magters politik p Balkan .
<SPEAKER ID=204 LANGUAGE="PT" NAME="Costa Neves">
Hr. formand , efterhnden som den europiske opbygning skrider frem , er det naturligt , at de demokratiske kontrolmekanismer styrkes .
En del af ansvaret herfor ligger hos Europa-Parlamentet , der navnlig udver det gennem den bedmmelse , der gr forud for godkendelsen af budgettet .
<P>
Det er vigtigt , at vi ikke begrnser os til at udfre en rkke formaliteter , der blot er tomme , hvad angr deres indhold og konsekvenser , og derved blot reducerer os til en slags demokratisk alibi .
Det ville vre at forrde de borgere , som vi reprsenterer .
Det budskab , som diskussionen af budgettet for r 2000 sender , skal derfor tages alvorligt .
Europa-Parlamentet nsker , at de nye forpligtelser , som EU ptager sig , skal modsvares af nye finansielle midler .
Det glder for Kosovo , for Balkan og for en hvilken som helst anden budgetpost .
<P>
Det er meningslst at blive ved med at ty til uigennemskuelige kneb som f.eks. underbudgetteringen af nye forpligtelser eller de deraf flgende betalinger , eller begge dele , koblet sammen med linere nedskringer i de tidligere forpligtelser eller betalinger , hvilket jo har som uundgelig flge , at der sker forsinkelser for begge , ligesom der er behov for snesevis af overfrsler i lbet af ret .
<P>
Hvis problemet skyldes , at EU ' s indtgtssystem ikke er dkkende , skal det lses ved at ndre EU ' s finansieringssystem .
Jeg vil slutte med at omtale tre situationer , som jeg vil blive ved med at vende tilbage til . Der er de utlelige forsinkelser i de betalinger , der har med gennemfrelsen af samhrighedspolitikken at gre .
Det er forsinkelser , der som nogle af dem , jeg selv kender til , ligefrem betyder , at princippet om konomisk og social samhrighed bliver ophvet .
Der er sttten til genopbygningen af sttimor , for der skal vedtages beslutninger , der afspejler vores opmrksomhed omkring situationen derude .
Det er rigtigt at tildele Xanana Gusmo Sakharov-prisen , men vi br samtidig vre klar over , at de 20 millioner euro , som budgettet bevilger sttimor , blot er et frste skridt .
<P>
Til sidst hber jeg p , at de forpligtelser bliver opfyldet , som man har ptaget sig i forhold til de fjernt beliggende regioner , sledes som de i Amsterdam er blevet afgrnset i traktaten om Den Europiske Union , artikel 299 , stk . 2 .
<SPEAKER ID=205 LANGUAGE="EL" NAME="Souladakis">
Hr. formand , rede medlemmer , vi er faktisk det eneste fortsat tnkende politiske organ i EU . Ud fra det aspekt skylder vi at opretholde de prioriteringer , som Agenda 2000 opstiller , for allerede siden det frste budget har man forsgt at kuldkaste dem .
<P>
Nedskringerne i landbrugsudgifterne og de sociale udgifter samt i de eksterne aktioner angende tredjelande er ikke rigtige valg .
De nye politikker krver nye midler .
Det er ndvendigt at revidere de finansielle perspektiver .
Jeg konstaterer desvrre , at det ikke er lykkedes os at f indskrevet bevillinger til naturkatastrofer i budgettet , ligesom vi heller ikke har kunnet overfre bevillinger til optagelsesprocessen af Malta og Cypern .
<P>
Jeg er ikke konom , jeg er civilingenir , men jeg vil gerne ppege hr . Bourlanges ' og de vrige ordfreres fremragende arbejde , og jeg hber , at de vil hjlpe os i en forhandling om opgrelsen af tilsvarende sprgsml , s vi ud fra resultaterne kan bedmme , i hvilken grad Kommissionen realiserer de politiske beslutninger , som indskrives i budgetterne , eller om de frer til andre resultater gennem deres anvendelse .
<SPEAKER ID=206 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , fru formand , fru kommissr , det en dejlig oplevelse at se to damer i spidsen for to institutioner ved beslutningen af et yderst vigtigt sprgsml .
For frste gang et flertal af kvinder p europisk plan - jeg gratulerer .
<P>
Nye koste fejer bedst , siger man .
Vi har et stort problem foran os , nemlig at Kommissionen i dag har drftet og truffet beslutning om beskftigelsespolitikken i r 2000 .
Jeg mener , at der , ogs hvad budgettet angr , igen og igen skal sprges , hvordan vi kan sikre , at beskftigelsessituationen i Europa bliver bedre .
Jeg mener , at det er yderst pkrvet , at vi overvejer , med hvilke budgetposter der skabes arbejdspladser i Europa , med hvilke budgetposter vi sikrer beskftigelse , og med hvilke budgetposter vi nedlgger arbejdspladser .
Jeg tror , man br analysere disse overvejelser mere serist med forskningsprogrammer og ogs drage de ndvendige konklusioner heraf .
<P>
En anden vigtig bekrftelse er bekrftelsen af stillingerne i OLAF .
Netop bekmpelsen af svig skal vi prioritere hjt .
Vi konstaterer , at vores budget egentlig er ca. lige s stort som den svig , som vi i mange tilflde har .
Her diskuterer vi om - mske i anfrselstegn - nogle f millioner , og p grund af svig gr der mange milliarder tabt . Derfor har etableringen af OLAF for mig central betydning .
Jeg hber , at det dermed lykkes os , at de rlige og anstndige igen har bedre chancer p markedet , og ogs de , som betaler behrig skat af deres arbejde og dermed bidrager til , at vores socialsystem fungerer .
<P>
Derfor vil jeg ogs sige tak , isr til mine kolleger , for , at det er lykkedes at udvide budgetposten til fremme af sm og mellemstore virksomheder med 15 millioner euro .
Jeg mener , det er den rigtige vej , for dette omrde skaber nye arbejdspladser , dr har vi den strste vkst , dr har vi det strste skatteprovenu .
Nr vi taler om fordeling , br vi ogs hele tiden tnke p indtjeningen .
Her yder de sm et ganske srligt bidrag , og derfor er Start-programmerne eller sttteprogrammerne ganske srligt vigtige , fordi vi med dem viser , at vi har forstelse for de sm .
<P>
Men vi har ogs stillet 10 millioner til rdighed for det digitale omrde .
Det er det omrde , hvor der er mest beskftigelse i fremtiden .
Kommissr Liikannen har sagt til os , at der i 2002 vil vre ca . 1,2 millioner arbejdspladser p multimedieomrdet , som sandsynligvis ikke kan besttes , fordi vi ikke stiller den rigtige uddannelse til rdighed .
Det br give os stof til eftertanke .
Vi br fokusere p de omrder , hvor vi kan tjene penge , hvor vi kan sikre , at vi i fremtiden ogs har penge nok i Den Europiske Union til at kunne beskftige os med denne jords problemer .
<SPEAKER ID=207 NAME="Siimes">
Hr. formand , hr . Wynn stillede mig tre sprgsml , som jeg besvarer kort .
Frst spurgte han , hvad jeg mente , da jeg i mit indlg i dag anvendte udtryk vedrrende finansieringsrammen i budgetpost 4 .
Jeg sagde temmelig ordret , at Rdet mener , at finansieringsrammen i budgetpost 4 ikke skal ndres permanent i jeblikket .
Jeg talte alts om 2000-budgettet , hvor Rdets kompromisforslag omfatter anvendelsen af fleksible midler vedrrende budgetpost 4 .
I det videre forlb vil Rdet selvflgelig undersge alle de forslag , som Kommissionen til sin tid kommer med .
Wynns andet sprgsml gjaldt nedskringen p to milliarder af obligatoriske og ikkeobligatoriske udgifter .
I denne sag skal vi g ud fra , at efter Rdets bestemmelser reprsenterer formanden Rdets holdning , og som formand fremlgger jeg alts Rdets holdning og svarer p det .
For det tredje er det kompromisbaserede dokument nu sendt til Parlamentets sekretariat .
<SPEAKER ID=208 NAME="Formanden">
Hr. kollega Wynn , er sagen dermed klaret ?
<SPEAKER ID=209 LANGUAGE="EN" NAME="Wynn">
Hr. formand , det kaster lys over punkt 1 og 3 , men nok ikke over punkt 2 . Jeg vil vre tilfreds med en afklaring af punkt 2 i morgen kl .
9 , hvis det er ndvendigt . Jeg er ikke helt sikker p , hvad De sagde om punkt 2 .
<SPEAKER ID=210 LANGUAGE="FR" NAME="Bourlanges">
Hr. formand , jeg har ikke forstet noget som helst . Isr har jeg ikke forstet noget under punkt 1 .
Hr . Wynn stillede et prcist sprgsml .
De blev bedt om at prcisere Deres hjtidelige erklring afgivet ved slutningen af forhandlingerne i eftermiddags , hvori De udtalte , hvis jeg har forstet den oversttelse , jeg har fet , rigtigt , at Rdet var imod en vedvarende revision .
Jeg ved ikke , hvad det betyder , men da det er Dem , der har sagt det , m De jo vide , hvad en vedvarende revision " for jeblikket " betyder .
For jeblikket betyder intet .
<P>
Hr . Wynn spurgte Dem , fru formand , om " for jeblikket " betd , at Rdet var imod en revision af de konomiske perspektiver for finansret 2000 , hvilket forekommer os at vre i fuld overensstemmelse med det kompromis , der er p vej til at blive vedtaget , eller om " for jeblikket " betyder noget mere ubestemt .
De blev bedt om at svare , og De sagde , at De havde svaret , men Deres svar var uforsteligt .
<P>
Sig det derfor klart , gr det klart for dem af os , der ikke er intelligente nok til at forst esoteriske udtalelser .
<SPEAKER ID=211 NAME="Formanden">
For at denne mangel kan blive afhjulpet , giver jeg endnu en gang ordet til ministeren og derefter til Kommissionen .
<SPEAKER ID=212 NAME="Siimes">
Hr. formand , med hensyn til disse erklringer , som der har vret meget tale om , kan jeg sige , at de er godkendt , sdan som Parlamentet har fremlagt dem .
Jeg ser ikke nogen uklarhed i det .
<SPEAKER ID=213 NAME="Schreyer">
Hr. formand , fru formand for Rdet , mine damer og herrer , lad mig prcisere endnu en gang : Teksten foreligger jo allerede .
Til forklaring er det den tekst , der er forhandlet om , og som De ogs havde liggende foran Dem p det sidste mde i mandags .
<P>
Hr . Wynn stillede mig endnu et sprgsml angende tallet 5,5 milliarder euro .
Formanden for Kommissionen , hr . Prodi , kom p OSCE-topmdet i Istanbul ind p de politiske opgaver i hele Vestbalkan , nrmere bestemt for perioden 2000-2006 , og meddelte , at Kommissionen som ndvendig bistand overvejer et belb i strrelsesordenen 5,5 milliarder euro .
De , Parlamentet , har nu opfordret Kommissionen til som en flerrsplan at fremlgge konkrete vurderinger for perioden .
Det arbejder vi p .
Jeg beder Dem nu om ikke at lgge Dem fast p forhnd , men at holde fast ved , at Kommissionen skal fremlgge en njagtig og konkret vurdering for denne periode og for denne region , som derefter kan efterprves og naturligvis ogs skal efterprves af Budgetudvalget og Budgetkontroludvalget og af Parlamentet .
<P>
Lad mig afslutningsvis sige , at debatten i aften endnu en gang har vist , at det har vret vanskelige forhandlinger .
Kommissionen vrdstter Parlamentets og isr ordfrernes og Budgetudvalgets anstrengelser og ogs det finske rdsformandskabs anstrengelser .
Men jeg mener , at hvis resultatet er godt , har det ogs vret anstrengelserne vrd , og jeg hber , at det i overensstemmelse hermed i morgen virkelig kan blive en god lsning i sidste minut .
<SPEAKER ID=214 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted torsdag kl . 10.00 .
<CHAPTER ID=10>
Udnvnelse af 8 medlemmer til Revisionsretten
<SPEAKER ID=215 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0090 / 1999 ) af Theato for Budgetkontroludvalget om udnvnelse af otte medlemmer af Revisionsretten ( C5-0231 / 1999 , C5-0232 / 1999 , C5-0233 / 1999 , C5-0234 / 1999 , C5-0235 / 1999 , C5-0236 / 1999 , C5-0237 / 1999 , C5-0238 / 1999 - 1999 / 0820 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=216 NAME="Theato">
Hr. formand , mine damer og herrer , for otte medlemmer af Revisionsretten udlber deres mandat ved begyndelsen af det kommende r .
Jeg beklager , at det finske rdsformandskab forlader os nu , for ogs fra finnernes side nskes der en genudnvnelse af deres medlem , som allerede sidder i Revisionsretten .
<P>
Iflge artikel 247 , stk . 3 , i traktaten om oprettelse af De Europiske Fllesskaber og andre tilsvarende bestemmelser i EKSF- og EURATOM-traktaten skal Parlamentet afgive en udtalelse om kandidaterne , fr Rdet derefter enstemmigt udnvner medlemmerne af Revisionsretten for seks r , hvor genudnvnelse er mulig .
Rdet har med skrivelse af 3. november 1999 bedt Parlamentet om denne udtalelse og fremsendt kandidaternes navne og levnedsbeskrivelser . Det drejer sig her om nyudnvnelse af hr .
Reynders fra Belgien , fru Geoghegan-Quinn fra Irland , hr .
Caldeira fra Portugal og hr .
Fabra Valls fra Spanien samt genudnvnelse af hr .
Mohr fra Danmark , hr .
Salmi fra Finland , hr .
Clemente fra Italien og hr . Karlsson fra Sverige , nvnt i alfabetisk rkkeflge af de respektive lande .
<P>
Som fastsat i artikel 35 i vores forretningsorden har det ansvarlige Budgetkontroludvalg den 22. og 23. november 1999 hrt og udspurgt de foreslede kandidater hver for sig . Her gik vi for det frste frem efter traktatens bestemmelser .
Heri krves , at kandidaterne nu eller tidligere har tilhrt eksterne kontrolinstitutioner eller er srligt kvalificerede til dette hverv .
Uafhngighed er i hvert tilflde et ubetinget krav . I vores drftelser og bedmmelser har vi desuden inddraget retningslinjerne fra Parlamentets to beslutninger af Lamassoure og Bourlanges fra 1992 og 1995 .
<P>
Derefter kan jeg meddele Dem , at Budgetkontroludvalget efter indgende prvelse er kommet til den konklusion , at kandidaterne opfylder kriterierne for det hje embede i Revisionsretten , og det afgiver en positiv udtalelse for alle otte kandidater .
Vi anser det for srligt gldeligt , at sfremt Parlamentet derefter giver sit samtykke , er der nste r to kvinder blandt de 15 medlemmer af Revisionsretten .
Jeg minder om , at vores betingelse ved den sidste udnvnelse var , at der skal vre mindst en kvinde blandt de kandidater , der skal udnvnes , ellers ville der ikke blive nogen accept af udnvnelserne fra Parlamentets side .
Dengang havde vi n kvinde , og nu er der kommet yderligere en kvinde til .
Jeg mener , vi gr gode fremskridt .
<P>
Med plenarmdets afstemning p det fastsatte tidspunkt - alts p torsdag - opfylder vi i Parlamentet vores pligt til at afgive rettidig udtalelse for p den mde for vores vedkommende at muliggre en udskiftning af Revisionsrettens sammenstning uden overgang og sikre os det ndvendige samarbejde med Revisionsretten .
Sdan er de bestemmelser , der glder for proceduren .
For Parlamentet ligger der dog mere bag med henblik p fremtiden .
I mandags diskuterede vi Revisionsrettens beretning for 1998 .
Heri er der klart aftegnet nogle meget vigtige opgaver , som vi nu skal g i gang med .
<P>
Jeg tnker frst og fremmest p , at Revisionsretten i sin beretning meget klart sagde , hvilket jeg kun kan understrege , at vi skal skabe en ny kultur med hensyn til udgifterne .
Her har Revisionsretten givet nogle ganske vigtige indikationer .
Nr vi nu har diskuteret budgettet for r 2000 meget indgende og fra Parlamentets side gerne vil fastlgge kursen sdan , at der vedrrende kriseomrder som f.eks. Balkan sker en flerrig planlgning af finansieringen , s er det et perspektiv , som vi i hjere grad skal indstille os p i stedet for at fortabe os for meget i sm enkelte programmer og projekter , hvor der s igen ikke kan gennemfres en effektiv kontrol , og hvor vi giver flere penge ud p personale end p de virkelige ml , som skal ns .
For os drejer det sig om at arbejde mlrelateret og ikke udgiftsrelateret .
Derfor er jeg helt enig med Revisionsretten i , at vi skal have en bedre finansstyring .
Vi har nu til dels allerede forslag fra Kommissionen p bordet om , hvordan det skal gres . Hertil skal Parlamentet imidlertid ogs afgive en udtalelse , og den skal vre meget grundig .
Vi har ikke mere rd til , at befolkningen i Den Europiske Union i stort tal siger nej til Europa .
Det m vi alle arbejde p og ogs lytte til det , Revisionsretten udarbejder , og inddrage det i vores vurderinger , s vi igen fr en positiv reaktion fra Europas befolkninger til gavn for det , som binder os sammen .
<SPEAKER ID=217 LANGUAGE="DE" NAME="Stauner">
Hr. formand , med stigende befjelser til Den Europiske Union vokser ogs betydningen af Revisionsretten , som siden Maastricht-traktaten har vret et selvstndigt organ i Fllesskabet .
Men kvaliteten af et organ , af en institution , str og falder med de personligheder , der har ansvaret i denne institution . Derfor er det srlig vigtigt , at de personligheder , der vlges til medlemmer af Revisionsretten , er sagligt og fagligt kompetente , men ogs har karakterstyrke og er uafhngige .
For Revisionsrettens opgaver er ikke altid behagelige .
Revisionsrettens medlemmer skal overvge den omhyggelige omgang med europiske finansielle bevillinger og ubnhrligt stte fingeren p alle uregelmssigheder .
<P>
Netop hvad de europiske organers omgang med penge angr , har tilliden hos Europas borgere lidt et alvorligt knk tidligere .
At der er afdkket mangler , skyldes ogs og i frste rkke Revisionsretten .
Men nu glder det om at genoprette tilliden hos borgerne i Europa til , at man omgs omhyggeligt med penge i EU .
Revisionsrettens og dens medlemmers opgave bliver derfor i de kommende r vigtigere og ogs vanskeligere end nogensinde fr .
Alle udfordringer - udvidelsen , konkurrenceevnen i international sammenligning , vedvarende hj arbejdslshed - er forbundet med sprgsmlet om finansiering . Set ud fra denne synsvinkel ville Revisionsrettens opgaver tilmed ogs kunne ndres .
Jeg mener , at de prventive opgaver vil vokse .
De otte personer , som er blevet hrt lnge og intensivt i Budgetkontroludvalget , har efter mit skn forudstningerne for at lse denne opgave til alle impliceredes tilfredshed .
<P>
Jeg nsker for mig selv og for os , at De har mod og kraft til i fremtiden uforstyrret at stte fingeren p de mme punkter , nr det er ndvendigt .
Et strkt Europa behver ogs en strk Revisionsret .
Jeg skal dog ikke lgge skjul p , at Revisionsrettens styrke lider under , at andelen af kvinder i dette organ ikke er rimelig og da slet ikke reprsentativ .
Denne kendsgerning er stadig en ikke ubetydelig drbe malurt i organets sammenstning , selvom der blandt de nuvrende kandidater er en srdeles imponerende dame .
Medlemsstaterne skal derfor stadigvk opfordres til ogs at udnvne kvinder til denne opgave .
For det burde efterhnden ogs vre rygtedes i Europa , at kvinder kan regne . Mod til at ppege mangler har de jo i hvert fald .
<SPEAKER ID=218 LANGUAGE="EN" NAME="Morgan">
Hr. formand , i henhold til traktaterne har Parlamentet ret til at blive hrt om udnvnelse af medlemmer af Revisionsretten .
Budgetkontroludvalget afholdt hringer den 22. og 23. november , og vedtog efter hemmelig afstemning en positiv holdning til alle kandidaterne .
Som fru Stauner var jeg dog ogs skuffet over , at der var s f kvindelige medlemmer .
Ud af de otte kandidater , som Rdet foreslog , var der kun en kvinde .
Det betyder , at fra nste r vil to af Revisionsrettens 15 medlemmer vre kvinder . Det er en forbedring , men det er stadig ikke nok .
Derfor appellerer jeg til medlemsstaterne om at feje for egen dr .
<P>
Jeg vil ogs gerne berre et par mere almene punkter om Revisionsrettens sammenstning .
Dette system , hvor hver medlemsstat vlger et medlem , skal alligevel laves om efter udvidelsen .
Revisionsretten kan ikke - lige s lidt som Kommissionen og Parlamentet - bare vokse ubegrnset .
Det vil blive drftet p regeringskonferencen .
Hvad angr Revisionsretten , er det vigtigt , at vi gr helt vk fra at udnvne medlemmer efter nationalitet .
Revisionsrettens opgave er at undersge Fllesskabets indtgter og udgifter for at konstatere , om de er brugt lovligt og behrigt , og om den finansielle forvaltning har vret hensigtsmssig .
<P>
Jeg kan ikke se nogen grund til , at den rolle absolut skal udfyldes af medlemmer udnvnt af medlemsstaterne .
Systemet er simpelthen ikke bredygtigt under disse omstndigheder .
Revisionsrettens medlemmer br udnvnes p grundlag af deres evner og kvalifikationer , ikke deres nationalitet .
Der er risiko for , at medlemsstaternes kandidater mske stadig fler en vis national loyalitet , s de mske vil prve at udvande kritik af deres eget land .
Det , der er brug for , er en retsinstans , der er - og betragtes som - uafhngig af medlemsstaternes interesser .
<P>
I sidste ende indebrer det et system , hvor vi udnvner egnede kvalificerede revisorer til Revisionsreten .
Udviklingen i lbet af det seneste r gr det endnu mere vigtigt , at vi har en Revisionsret , som kan komme med kritik , nr det er ndvendigt , bde af Kommissionen og af medlemsstaterne , som nr alt kommer til alt er ansvarlige for forvaltningen af ca . 85 % af midlerne .
<SPEAKER ID=219 LANGUAGE="DE" NAME="Bsch">
Hr. formand , Budgetkontroludvalget har afgivet en positiv udtalelse for alle de kandidater , der er til diskussion her .
Det er ikke blot en formssag og heller ikke bare automatik .
Der har tidligere vret kandidater , som fik en negativ udtalelse her i Parlamentet , fordi der var tvivl om deres kvalifikation eller deres uafhngighed .
<P>
Denne gang kunne vi heldigvis undg en sdan situation , ogs selvom jeg uden at rbe nogen hemmelighed kan sige , at den positive udtalelse for to af kandidaternes vedkommende er sammenkdet med en forventning om , at tilliden vil vise sig berettiget .
<P>
Tillad mig derfor et par principielle bemrkninger med henblik p Revisionsretten .
Ogs i Revisionsretten er der p baggrund af udvidelsen af Unionen et presserende reformbehov .
Det ses , som Eluned Morgan allerede har sagt , ligesom i Kommissionen tydeligst p antallet af medlemmer .
P nuvrende tidspunkt bestr Revisionsretten af 15 medlemmer , traditionelt et medlem pr. medlemsstat , selvom traktaten ikke udtrykkeligt bestemmer dette .
15 medlemmer , det er fem frre end i Kommissionen , men netop i en relativt lille institution som Revisionsretten betyder enhver yderligere forgelse en mrkbar stigende ulempe i form af tung ledelsesstruktur og uhndterlighed , en uhndterlighed , som allerede i dag viser sig meget tydeligt i den alt for langvarige procedure , fr Revisionsretten offentliggr sin beretning .
Det m man tnke p ved den forestende regeringskonference .
Jeg vil derfor pldere for ikke at forge Revisionsretten yderligere , men i det mindste i dette tilflde for en gangs skyld g den modsatte vej og strbe mod at reducere antallet af dens medlemmer .
<P>
P den anden side mener jeg absolut ogs , at antallet af de revisorer , der str til rdighed for Revisionsretten , skal udvides .
Alts frre generaler og flere soldater , hvis De tillader mig dette ln fra den militre sprogbrug .
<P>
Desuden , og det er det andet punkt , jeg vil fremhve her , skal vi overveje , om Revisionsretten ikke burde have nye opgaver inden for omrdet budgetdisciplin .
Den krise i Kommissionen , som nu ligger bag os , har jo med al tydelighed vist , i hvor hj grad der mangler en effektiv mekanisme til at drage EU-embedsmnd til ansvar , hvis de gr sig skyldige i grove ledelsesfejl eller det , der er endnu vrre .
Det skyldes ogs og i frste rkke , at tjenestemandssager er et internt anliggende i Kommissionen , og at kolleger skal sidde til doms over kolleger .
Egentlig kan man alts slet ikke fortnke de implicerede i , at sagerne p forhnd behandles med srdeles megen - alt for megen , m man desvrre sige - mildhed og overbrenhed .
Det eneste , der hjlper her , er at flytte sdanne procedurer ud af huset og overdrage dem til en ekstern instans .
Det , vi har behov for , er et kammer for budgetdisciplin , og jeg mener , at et sdant kammer ville vre velanbragt i Revisionsretten .
Den har den forndne saglige kompetence i finansielle sprgsml , og den har den forndne uafhngighed .
Men ogs til denne reform ville det vre ndvendigt at ndre traktaterne .
Hvis vi ikke gennemfrer en sdan reform , vil alle de gratis lfter , som kan hres nu , om , at nste gang bliver der skredet kraftigere ind , blot fortstte med at vre tomme ord .
<SPEAKER ID=220 LANGUAGE="PT" NAME="Casaca">
Hr. formand , med Amsterdam-traktatens ikraftrdelse er Europa-Parlamentets ansvar vokset betydeligt , da det har fet nye befjelser i form af medbestemmelse , hvad angr forebyggelse og bekmpelse af svindel med Fllesskabets finansielle midler .
<P>
Traktatens nye artikel 280 tildeler ogs Revisionsretten et nyt ansvar i form af opbygningen af et retsorgan til effektiv beskyttelse mod svig og andre ulovligheder i medlemsstaterne .
<P>
En harmonisering af strafferammer og domstolspraksis forudstter ndvendigvis en harmonisering af lovgivningen om bekmpelse af svig og andre ulovligheder i forhold til Fllesskabets budget .
Dette betyder , at det ogs er Revisionsrettens opgave at sikre , at beskyttelsen af Fllesskabets finansielle interesser foregr p grundlag af t eneste corpus juris og ikke som hidtil p grundlag af spredt , usammenhngende og modstridende lovgivning , der behandler de forskellige forbrydelser mod Fllesskabets interesser ud fra det givne politiske omrde , som de vedrrer , og ikke ud fra ensartede principper .
<P>
Det er derfor p tide at afskaffe de vandttte skotter mellem den flles landbrugspolitik , strukturfondene , Flleskabets egne indtgter samt dets interne og eksterne politiske omrder og sikre , at der for dem alle kun findes n og samme mlestok .
Det er p tide at afskaffe administrative og bureaukratiske smfyrstendmmer og menigheder og vise , at der inden for alle omrder findes den samme faste vilje til at udve lov og ret .
Det mener vi m vre vejen til en stadig mere effektiv , afbalanceret og upartisk kontrol med anvendelsen af Fllesskabets budgetmidler .
<SPEAKER ID=221 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kollega .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted torsdag kl . 10.00 .
<CHAPTER ID=11>
De nye uafhngige stater , Mongoliet : reform- og genopretningsproces ( Tacis )
<SPEAKER ID=222 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0081 / 1999 ) af Valdivielso de Cu for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om forslag til Rdets forordning ( Euratom , EF ) om bistand til den konomiske reform- og genopretningsproces i de nye uafhngige stater og Mongoliet ( KOM ( 1998 ) 753 - C4-0038 / 1999 - 1998 / 0368 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=223 NAME="Valdivielso de Cu">
Hr. formand , Tacis-programmet har brugt flest ressourcer p at hjlpe Mongoliet , Rusland og resten af de nye uafhngige stater med at gennemfre reformer og politisk og administrativt at omstrukturere deres sociale og konomiske institutioner for at fremme opbygningen af et demokratisk samfund , som er baseret p en fri markedskonomi .
<P>
Som vi alle ved , drejer det sig om et ambitist program , som vil krve en stor konomisk indsats fra Den Europiske Unions side p omkring 4 milliarder euro p syv r .
Som flge heraf har Kommissionens og Rdets forslag til forordning ladet vente p sig , og alligevel m det anses for at vre meget lidt konkret og ufuldstndigt , fordi det ikke indeholder gennemfrelsesbestemmelser .
<P>
Det har vret en kompliceret betnkning , og det har taget tid at n til enighed .
Desuden er det ikke ndvendigt at gentage , at da disse midler blev sendt til Rusland og de nye uafhngige stater , var vi heller ikke overbeviste om , at de - som man siger p retssprog - ville blive administreret , som en god og fornuftig borger gr det .
Vi flte nrmere en vis usikkerhed med hensyn til , hvordan de ville blive administreret og fordelt .
<P>
I begyndelsen var det Budgetudvalget , der anmodede om en strre kontrol og njagtighed ved anvendelsen af dette bistandsprogram .
I dag , mere end seks mneder efter de frste meningsudvekslinger , mener jeg , at vi kan vre stolte af de ndringer , der navnlig af nvnte udvalg er blevet indfrt i forslaget til forordning , hvorved sikkerheden for en fornuftig brug af midlerne forges .
<P>
Ligeledes var komitologien i forbindelse med dette program ogs et problem i det tidligere Udvalg om Eksterne konomiske Forbindelser , men efter Rdets afgrelse af 28. juni 1999 , hvorved det besluttedes at standardisere de forskellige eksisterende udvalg , blev den forhindring overvundet .
<P>
Desuden var diskussionen om retsgrundlaget for denne betnkning heller ikke fri for polemik , selvom Retsudvalget til sidst godkendte den som hrende ind under artikel 235 , en beslutning , som mange af os ikke var srlig tilfredse med .
<P>
En anden af de store hindringer , som vi har stdt p , er - indtil videre - mangelen p harmoniserede gennemfrelsesbestemmelser i forslaget til forordning .
Jeg vil benytte lejligheden til at sprge reprsentanten for Kommissionen , hvornr vi kan regne med nogle harmoniserede bestemmelser , som sikrer strre gennemsigtighed og effektivitet , som det blev anbefalet i Den Uafhngige Ekspertgruppes anden beretning .
<P>
Jeg ville heller ikke bryde mig om at afslutte mit indlg uden at gre opmrksom p de ulykkelige hndelser i Tjetjenien og som flge heraf fremstte et mundtligt ndringsforslag i forbindelse med suspension af bistanden til Rusland , s lnge denne konflikt varer ved .
Jeg vil gerne understrege , at jeg ikke forsger at ndre indholdet af ndringsforslag 39 i min betnkning , men at tilpasse det til de seneste hndelser , og derfor har vi udarbejdet det sammen med reprsentanterne for PSE i vores udvalg og sledes opnet strre samhrighed , enighed og teknisk kvalitet .
<P>
Det ndringsforslag , som vi fremstter , har flgende ordlyd : " I overensstemmelse med Europa-Parlamentets beslutning af 18. november 1999 indstilles indgelse af kontrakter , der har til forml at sttte aktioner til fordel for Rusland i budgetrammen for finansret 2000 , dog undtaget Tacis-posten for demokrati , indtil der findes en tilfredsstillende lsning p konflikten i Tjetjenien i overensstemmelse med henstillingerne fra Den Europiske Union og p grundlag af proceduren i artikel 13 i nrvrende forordning " .
<P>
Endelig vil jeg sprge reprsentanten for Europa-Kommissionen , om den , svel hvad angr det sidste punkt som betnkningen som helhed , virkelig vil tage hensyn til de anbefalinger , der er givet ved denne hring , nr de er vedtaget af Parlamentet .
<SPEAKER ID=224 NAME="Krehl">
Mange tak , hr. formand , kre kolleger , frst vil jeg lyknske hr .
Valdivielso med den srdeles gode og politisk afbalancerede betnkning om den nye Tacis-forordning .
Jeg vil ogs takke Kommissionen for det srdeles gode samarbejde ved forberedelsen af denne betnkning .
Tacis er et vigtigt politisk instrument for Det Europiske Fllesskab , ikke kun i Rusland , men i alle den tidligere Sovjetunions republikker med undtagelse af de baltiske stater og Mongoliet .
Ogs p Tacis ' omrde har den tankegang endelig vundet indpas , at vi i stadig hjere grad skal udnytte bevillingerne i gensidig interesse .
Det betyder , at vi fra at orientere os efter modtagerlandenes nsker bevger os i retning af , at bevillingerne anvendes af begge parter .
Denne anvendelse vil efter min mening vise sig at vre vsentlig mere effektiv , og her br vi i Parlamentet ogs fremtidig vre opmrksom p , at den europiske part kan ve indflydelse p anvendelsen af bevillingerne .
<P>
Dette giver det samlede program en fleksibilitet , som det ikke hidtil har haft , og hjlper til at undg forskydninger i bevillingerne .
I de forlbne r har jeg ligesom mange af mine kolleger , som har beskftiget sig aktivt med steuropa , mttet konstatere , at EU ' s bevillinger p Tacis ' omrde ikke altid blev anvendt p den mest effektive mde .
Jeg vil her ikke opholde mig lnge ved vores kedelige erfaringer med hundredvis af undersgelser .
Det skyldes p den ene side de begrnsninger , som l i selve forordningen , og p den anden side ogs problemer p ledelsesomrdet .
De for mig vigtigste mangler p dette omrde er reduceret med det nye forordningsforslag , og isr vil koncentrationen om to prioriterede omrder og ikke som hidtil 12 pr. partnerland give sig udtryk i en strre professionalisme og synlighed .
<P>
Nye bestemmelser om investeringsmuligheder er mntet p at udvikle de sm og mellemstore virksomheder , som enten er under etablering eller endnu ikke eksisterer .
De er den konomiske rygrad i et moderne konomisk system . Derfor har jeg ogs i et ndringsforslag bragt den id p bane , at vi ikke binder investeringer til en vre grnse p 25 % af det samlede volumen , men tilpasser disse til den kapacitet , der kan optages af det pgldende partnerland .
<P>
Yderligere mener jeg , at synligheden og dermed den brede virkning af vores programmer er et problem , som vi i vrigt inden for EU ikke kun kmper mod p Tacis ' omrde .
Her kunne man lre noget af USA .
Den nye Tacis-forordning giver mulighed for , som det for vrigt ogs var muligt under den frste forordning , i krisetilflde at anvende midler til humanitre forml .
At denne fleksibilitet er srdeles vigtig , ser vi netop nu , hvor EU p den ene side , som besluttet i Helsinki , nsker at stoppe nogle af Tacis-projekterne i Rusland , men hvor det p den anden side er presserende ndvendigt med humanitr hjlp .
Hr . Valdivielso , jeg hber , jeg blot har opfattet det forkert p grund af tolkningen , for jeg anser det for absolut vigtigt , at der netop i Rusland arbejdes videre med Tacis ' democracy-project , og at man prcist udvlger de omrder , hvor man virkelig vil stoppe Tacis .
Vi har gjort det i Belarus og br ogs efterleve det i Rusland .
<SPEAKER ID=225 LANGUAGE="FI" NAME="Paasilinna">
Hr. formand , vi spekulerer alle p i dag , hvordan fremtiden bliver i Rusland efter denne krise .
Krige slutter altid , denne krig formodentlig senest efter prsidentvalget i Rusland .
Men rede kolleger , det er afhngigt af vores kunnen i dag , om Rusland fremover er med i samarbejdet og p hvilken mde .
Hvis vi vlger linjen med ydmygelse , kan resultatet blive drligt og endda farligt .
Tacis-programmet er godt i den henseende , at det er praktisk , tt p den almindelige borger .
<P>
Jeg vil gerne fremlgge et vigtigt aspekt .
For det frste er det vigtigt , at valget i Rusland afholdes om fem dage .
For det andet skal vi fortstte det samarbejde , der bidrager til udviklingen af demokrati og borgersamfund i Rusland .
Det er vigtigt for svel russerne som for os .
For det tredje br bidraget - nu tnker jeg f.eks. p pengeydelser uden adresse og ofte uden kontrol - efter min mening mere end hidtil rettes mod almindelige mennesker , de proletariserede russere i stedet for mod Moskva .
For det fjerde er der grund til at etablere et langsigtet storprojekt som led i partnerskabs- og samarbejdsaftalen til at udarbejde en rkke projekter , som stiler efter perioden om 20 r .
P det tidspunkt - uafhngig af de ledende personer i Rusland og uafhngig af , hvem der leder Den Europiske Union - har vi brug for ressourcer i Rusland , frst for den russiske gas , nr gassen i Norge slipper op .
Ud over gassen har Rusland verdens strste skov- og mineralressourcer osv .
Vi skal tage hjde for udviklingen af infrastrukturen og miljet .
Her har vi projekter , der skaber en fremtid og rkker videre end krisen i dag .
<SPEAKER ID=226 LANGUAGE="EN" NAME="Clegg">
Hr. formand , jeg vil gerne komme med to forholdsvis korte bemrkninger .
<P>
Frst en anmodning til Kommissionen .
For nogle r siden tilbragte jeg nogle ulykkelige r som juniorembedsmand p Tacis-programmet .
Under mine bestrbelser p at vkke interessen hos en lang rkke myndigheder , lige fra lokale trafikmyndigheder i Kishinev til energiministeriet i Usbekistan , oplevede jeg , at vi i Tacis-projekterne - som p s mange andre omrder inden for EU-politikken - prvede at gre alt for meget i alt for mange geografiske omrder og alt for mange sektorer .
Vi er nok alle sammen klar over denne risiko for alt for stor spredning af EU-bistand til fjerntliggende egne .
Jeg vil gerne anmode om , at de mange smuthuller , der stadig vil vre i forordningen , nr den trder i kraft , og som fremmer mange sm og alt for spredte projekter , bliver lukket , og at der i stedet hndhves en reel , og i visse tilflde hensynsls , koncentration i gennemfrelsen af projekterne .
<P>
Mit andet punkt henvender sig til ordfreren .
Det vedrrer det politiske sprgsml om en delvis indstilling i det mindste af Tacis-programmet i regnskabsret 2000 .
Jeg er glad for , at ordfreren efterhnden har bevget sig hen mod det ndringsforslag , som ELDR-gruppen fremsatte .
Mange af os er instinktivt stadig ikke overbevist om , at en eller anden form for indstilling er den rigtige reaktion under de foreliggende omstndigheder , men det virker jo , som om det er tankegangen i forhandlingen .
Under disse omstndigheder foreslr jeg , at vi i det mindste formulerer vores delvise indstilling af Tacis-programmet i budgettet for 2000 i trd med det , der blev vedtaget i Helsinki . Det glder hovedsagelig og isr , at hvis vi vil redde budgetposten vedrrende demokrati , br vi ogs redde den budgetpost , der drejer sig om nuklear sikkerhed .
<SPEAKER ID=227 LANGUAGE="FR" NAME="Pitrasanta">
Vi anerkender det arbejde , hr . Valdivielso de Cu har udfrt i denne betnkning .
Alligevel har vi vret ndt til at fremstte visse ndringsforslag , hvoraf nogle er blevet accepteret af Kommissionen , men jeg vil gerne her fremhve de punkter , vi havde nsket at f med , selvom det ikke er sket nu .
<P>
For det frste er vi fuldt ud enige i ndringsforslag 51 fremsat af hr . Krehl for De Liberale , og som , i betragtning af den krig , Rusland pfrer Tjetjenien , har til hensigt ikke at yde sttte til demokrati og social udvikling .
<P>
For det andet nsker vi i den udstrkning , vi tildeler bevillinger til istandsttelse af atomkraftvrker , at disse kdes sammen med lukning og udskiftning af vrkerne , idet vi ikke nsker at forlnge deres levetid .
Derfor fremsatte vi ndringsforslag 48 , og vi skal minde om , at ordlyden , sdan som den er angivet her , blev accepteret af De Liberale .
<P>
For det tredje nsker vi at sttte integrerede projekter , der indgr i en miljmssig sammenhng , og som mere beskedne end projekter af nationalt omfang bevarer et lokalt og regionalt omfang for at give mulighed for en bedre kontrol med de tildelte bevillinger .
<P>
Endelig finder vi , at det er overdrevent at afstte 25 % af bevillingerne til investeringer , og vi nsker , de bliver begrnset til 2 % for investeringer til fordel for pilotprojekter . En strre procentsats kan dog ikke desto mindre afsttes til mere eksperimenterende projekter .
<P>
Vi takker Dem for at yde disse forslag opmrksomhed .
<SPEAKER ID=228 LANGUAGE="IT" NAME="Gemelli">
Jeg vil gerne takke ordfreren , min ven Valdivielso de Cu , for det store mglings- og sammenstningsarbejde , han har udfrt med de forskellige og alligevel rimelige opfattelser med hensyn til effektiviteten af det nye konomiske samarbejdsinstrument med de nye uafhngige stater og Mongoliet .
Det har vret et vanskeligt stykke arbejde , men ordfrerens kompetence og ihrdighed gr det muligt for os at godkende denne foranstaltning .
<P>
Det forekommer mig , at det nye finansielle program til udviklingen af de nye uafhngige stater og Mongoliet , der trder i stedet for Tacis-programmet , indfrer nogle mekanismer , som er mere njagtige end tidligere .
Med partnerskabet og konkurrencen mellem partnerlandene , nr det glder om at opn finansieringer , fremmer man disse landes aktive rolle og er man tilbjelig til at f det bedste ud af de eksisterende frdigheder og sledes til at skabe en ledende klasse , der tager udgangspunkt i kriteriet om , hvad man har gjort sig fortjent til .
<P>
Ndvendigheden af en konstant overvgning af forslagenes gennemfrelse , som der er taget hjde for i dokumentet , beskytter Den Europiske Union mod de benlyse forsg p svig , man har set tidligere , og tager sigte p gennemfrelsen af nogle klare og sledes ogs kontrollerbare initiativer .
Beslutningen om at foretage nogle synlige interventioner opfylder kravet om at fremhve Den Europiske Unions positive rolle i forhold til de delggelser , som kommunismen efterlod for 10 r siden , og stter fornuften i den vestlige demokratiske metode p prve i forhold til tidligere tiders fiasko med plankonomien .
<P>
Det bliver ndvendigt som planlagt at vgte interventionerne i forhold til den civile , konomiske og sociale situation i de forskellige nye uafhngige stater og Mongoliet , hvilket man skal gre ved hjlp af to parametre , nemlig en lsning p problemet med fattigdom og social og konomisk udstdelse - uden privilegier og gradinddelinger - samt en vurdering af de strategiske civile , konomiske og sociale egenskaber med det forml at tilnrme befolkningerne i de nye uafhngige stater og Mongoliet til Den Europiske Union .
Det er sledes ndvendigt at foretage interventioner for at skabe et sikkerhedsgrundlag mellem de nye uafhngige stater og Den Europiske Union samt dennes medlemsstater , s man skaber nogle stadig strkere betingelser for fred og stabilitet .
<P>
Et vigtigt krav , som Den Europiske Union skal stille til de nye uafhngige stater , er respekten for de borgerlige rettigheder , s man i stadig strre grad skaber rodfste for de demokratiske principper og den kulturelle , religise , politiske og etniske mangfoldighed med henblik p at forbedre betingelserne for folks livskvalitet .
Muligheden for at afbryde interventionen , sfremt det uheldige skulle ske , at en krise bryder ud , er uden tvivl en kraftig afskrkkelse , der vil f de nye stater og Mongoliet til at finde en forhandlingslsning p stridighederne og reducere dem til en almindelig politisk dialog .
<P>
Europa-Parlamentet br efter min mening drfte og vedtage det nye instrument , der trder i stedet for Tacis-programmet , selvom Rusland - den strste af de nye stater - i jeblikket er genstand for et rimeligt initiativ fra Europa-Parlamentets side , hvor aftalen om teknologisk samarbejde indstilles som flge af krigen mod Tjetjenien .
Men det er ikke Ruslands eneste problem . Det er et stort land med en meget alvorlig politisk , konomisk og social krise , og det forbereder sig p prsidentvalget .
Det er et stort land , som er midt i en vanskelig overgang , og efter min opfattelse skal man hverken overlade landet til sin egen skbne eller straffe landet ved at isolere det . Man skal snarere sttte det og berolige det ved hjlp af en tt politisk og konomisk forbindelse , hvor den politiske forbindelse bygger p en dialog og den konomiske forbindelse p konkurrence .
<P>
Rusland har brug for meget opmrksomhed fra Den Europiske Unions side , en opmrksomhed , der bestr i forsigtighed , tilskyndelse og om ndvendigt ogs indsigelse , men uden at afbryde forbindelsen , der tvrtimod br styrkes , ogs nr det glder oprettelsen af et nyt juridisk og administrativt system , der forhindrer enhver fristelse til drlig opfrsel .
<P>
Det er vores pligt at skabe betingelserne for fred , samarbejde , sttte , bistand og partnerskab , og det er de nye uafhngige staters og Mongoliets ansvar - og navnlig Ruslands ansvar - at gre sig fortjent til det , vi tilbyder , ved at overholde de objektive betingelser for forsvaret af de grundlggende principper for borgerne og de administrerede samfund .
<SPEAKER ID=229 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Hr. formand , hr. kommissr , frst vil jeg sige til vores kollega , hr . Paasilinna , at han mske altid burde tale uden manuskript .
Det ville vre lettere for tolkene , for han taler utroligt hurtigt , nr han har et manuskript .
<P>
Jeg vil sige , at det er med stor ydmyghed , at jeg blander mig i denne forhandling , for jeg tror , at der er f , der ved , hvad der er rigtigt .
Vi fler os meget tapre , nr vi vil stoppe hjlpen .
Samtidig m vi ogs erkende , men vi siger det ikke rent ud , som Rdet gr det , at der mange i Rusland , som nsker , at vi stopper Tacis-hjlpen .
Vi vender mske denne del af den russiske befolkning ryggen , dem , som har brug for os nu , og det viser , hvor vanskeligt sanktionsvbenet er i almindelighed .
Derfor mener jeg , at det er af strste vigtighed , at vi vedtager det kompromisndringsforslag , som Clegg nvnte , og som gr , at vi kan hjlpe til med en udvikling nedefra og opefter .
At hjlpe de unge i fremtiden fremhves ogs i et af ndringsforslagene , og p sigt er det det eneste rigtige .
Vi m oplre unge , som ikke ved , hvad markedskonomi er , og som ikke kan vide noget om det , eftersom de ikke har bger om det .
Der m vre mulighed for at lre noget .
Vi kan ikke g ind og tage nogle USA-modeller , men p dette punkt , nr det glder hjlp til unge og fremtiden , er jeg fast besluttet .
<SPEAKER ID=230 NAME="Pohjamo">
) Hr. formand , p grund af hndelserne i Tjetjenien skal der lgges pres p Rusland for at finde en politisk lsning , men den m efter min mening ikke ske p bekostning af Tacis-programmet .
Indstillingen eller nedskringen af det rammer de almindelige russere og vigtige samarbejdspartnere .
Samarbejdet med Rusland skal ses p lngere sigt .
Rusland m ikke isoleres , og vi m ikke give det lov til at isolere sig .
Ved hjlp af samarbejde skal stabiliteten og styrkelsen af demokratiet i de russiske samfundsforhold fremmes .
Mangler , der er konstateret ved gennemfrelsen af de tidligere programmer , skal rettes .
Nu er projekterne desvrre ofte blevet halvfrdige .
Der har vret meget f praktiske resultater , og de strste gevinster er get i lommerne p de vestlige konsulenter og lokale mellemled .
Mangel p koordination i Interreg-programmet har svkket resultaterne .
Objekterne skal vlges med strre omhu , og den praktiske gennemfrelse skal gres mere effektiv .
De lokale samarbejdspartnere skal ogs drages tttere ind i samarbejdet , og der skal holdes fast i forpligtelserne for begge sider .
<SPEAKER ID=231 NAME="Patten">
Formlet med denne forhandling er at stte Parlamentet i stand til at fremstte en udtalelse om den nye Tacis-forordning , og jeg skal nok om lidt vende tilbage til de rede medlemmers sprgsml om forordningen . Bde de sprgsml , de har rejst i forhandlingen og i ndringsforslagene .
<P>
Her i aften kommer vi uundgeligt til at tnke p Rusland , og vi fler med befolkningen i Groznyj , som endnu en nat skal leve under truslen om bombardementer .
Tjetjenien vil uundgeligt kaste skygger over denne forhandling .
<P>
Da jeg sidst talte her i Parlamentet den 17. november , lige fr OSCE-topmdet i Istanbul , sagde jeg , at Den Europiske Unions forbindelser med Rusland var strkt belastede .
De er forvrret siden da til et punkt , hvor Rdet p mdet i Helsinki besluttede at gre noget .
<P>
Budskabet i den erklring , der blev vedtaget i sidste uge , kunne ikke vre tydeligere .
Vi forstr og sttter Ruslands bekymring over terrorisme og territorial integritet .
Det er der overhovedet ingen tvivl om .
Det har der heller aldrig vret .
Det berettiger dog ikke de seneste eller igangvrende handlinger .
Vi fordmmer Ruslands uforholdsmssige og tilfldige brug af magt over for den tjetjenske befolkning .
Vi fordmmer Ruslands manglende overholdelse af den internationale lovgivning om menneskerettigheder .
Vi fordmmer mangelen p samarbejde med internationale ndhjlpsorganisationer , og vi fordmmer ogs mangelen p en meningsfyldt dialog med de valgte tjetjenske ledere og den manglende vilje til ekstern mgling , f.eks. ved OSCE .
<P>
Kommissionen er nu ved at indfre i praksis Det Europiske Rds operationelle konklusioner med formandskabet og medlemsstaterne . For det frste vil vi arbejde sammen med Rdet om at revidere den flles strategi for Rusland .
For det andet er vi blevet anmodet om at fremstte forslag om at suspendere visse dele af partnerskabs- og samarbejdsaftalen . Det er vi i gang med .
Samtidig er vi blevet anmodet om at indfre en tolerancetrskel p nul over for misligholdelse af eksisterende handelsaftaler , f.eks. stlaftalen , med Rusland .
Jeg vil gerne sige til hr .
Paasilinna , at vi ganske vist er bekymrede over dette , men det er samtidig vrd at bemrke , at ca .
40 % af Ruslands samlede eksport gr til Den Europiske Union , at ca . 3 % af Den Europiske Unions samlede eksport gr til Rusland , og at Ruslands handelsoverskud over for Den Europiske Union er p 10 milliarder euro .
<P>
For det tredje - og nu nrmer jeg mig dagens forhandling - skal vi revidere vores faglige bistand til Rusland . Jeg hber , at hr .
Valdivielso de Cu , hr .
Clegg og hr . Pitrasanta kan tilslutte sig det argument , jeg nu vil fremfre .
<P>
Det Europiske Rd har opfordret budgetmyndigheden til at overveje at afstte en del af Tacis-budgettet for 2000 til humanitr tillgsbistand .
Det betyder overordnet set , at midler omfordeles fra traditionel faglig bistand til at dkke den tjetjenske befolknings umiddelbare behov , herunder genopbygning .
Det er frst og fremmest en betingelse , at sikkerhedsforholdene er p plads for de internationale ndhjlpsorganisationer , s de kan levere ndhjlpen sikkert .
Det Europiske Rd har besluttet , at nye bevillinger skal begrnses til omrder af direkte interesse for Den Europiske Union , som ikke sttter den russiske regering direkte . Disse omrder er bl.a. menneskerettigheder , fremme af retsstatsprincippet , civilsamfundet og nuklear sikkerhed .
<P>
Det kan alt i alt betyde en reduktion af Tacis-sttten til programmet for Rusland med to tredjedele , fra ca . 120 millioner euro til omkring 40 millioner euro .
Jeg er slet ikke begejstret for at skulle opremse disse tiltag .
Som jeg sagde , sidst jeg talte her i Parlamentet , vil de ogs f negative konsekvenser for Den Europiske Union , hvilket to talere p et sent tidspunkt i denne forhandling har ppeget .
Jeg ville meget hellere have , at det skulle vre anderledes .
<P>
Jeg hber , at der snart bliver mulighed for at f mere normale forbindelser med Rusland .
Det er mit dybflte synspunkt , som jeg til enhver tid str ved .
Det kan dog kun ske , hvis russerne retter sig efter Det Europiske Rds budskab .
Overgrebet mod civilbefolkningen i Groznyj m hre op .
Den militre aktion skal erstattes med en politisk dialog , og sikkerhedsforholdene for ydelse af humanitr bistand skal vre i orden .
<P>
Russerne er ndt til ndre politik .
Vi kan gre det klart , at vi fordmmer landet , og f dem til at fle trykket ved med fast hnd at indfre de konomiske , finansielle og politiske tiltag , som jeg lige har beskrevet .
Nr vi gr det , skal vi - som fru Krehl sagde , og som jeg selv sagde til at begynde med - huske p , at Tacis ikke kun handler om Rusland , men om en langt strre region .
Den forordning , der er forelagt Parlamentet , vil vre til fordel for 13 lande med en samlet befolkning p ca .
300 millioner mennesker . I vores forsg p at f Rusland til at erkende , at det koster at opfre sig sdan , skal vi passe p med ikke at lade det g ud over de mange andre lande , som er afhngige af Tacis , og som vi ikke har noget udestende med .
Derfor hber jeg , at Parlamentet vil komme med en positiv udtalelse om denne nye forordning .
<P>
Nu vil jeg svare p nogle af de punkter , der er fremfrt bde i denne og tidligere forhandlinger .
<P>
Den nye forordning er udformet , s den er fleksibel og kan bruges under forskellige omstndigheder .
<P>
Forordningen tager hjde for nogle af de seneste rs vigtigste erfaringer , herunder synspunkter udtrykt af medlemmer af Europa-Parlamentet .
I har ydet et vrdifuldt bidrag til udformningen af den nye forordning .
<P>
Det glder mig , at I anerkender innovationerne i det nye program , f.eks. forbindelserne med partnerskabs- og samarbejdsaftaler , differentiering mellem regionerne , koncentration - som er medtaget p grundlag af erfaringer , og , som hr . Clegg sagde , drejer sig om et begrnset antal temaer p tvrs af sektorerne - mere udbredt brug af finansiering gennem investering og en tilskyndelsesordning for at hjne kvaliteten i projekterne via en konkurrencemekanisme .
<P>
Et srligt vigtigt aspekt er mere vgt p en dialog med de nationale myndigheder i modtagerlandene for at sikre , at de nationale programmer bedre afspejler vores gensidige interesser .
<P>
Drftelserne i Rdet er get godt .
Mange emner , f.eks. procedurerne for tilbudsgivning og kontraktindgelse , er blevet drftet grundigt .
Vi noterer os Deres forslag , som Rdet er enigt i , men de eksisterende procedurer br fortstte , indtil der vedtages nye harmoniserede procedurer .
<P>
Det kan Kommissionen tilslutte sig . Jeg har lidt svrt ved at sige det , men det er den eneste praktiske mde , hvorp forordningen kan vedtages i god tid .
I lyset af det generelt anerkendte behov for at forenkle og harmonisere procedurer hele vejen rundt hber vi , at denne overgangsordning bliver kort .
Kommissionen vil snart fremstte forslag om at ndre finansforordningens kapitel om ekstern bistand med henblik p et retsgrundlag for de vigtigste dele af de nye harmoniserede procedurer .
<P>
P dette tidspunkt - selvom det endnu er ret tidligt p dagen efter min erfaring som medlem af det britiske Underhus for nogle r siden - tror jeg ikke , at de rede medlemmer vil have , at jeg gennemgr hvert eneste punkt , der er fremfrt i de tidligere drftelser af forordningen .
Jeg vil dog kommentere et eller to srlig vigtige punkter .
<P>
En rkke medlemmer har antydet , at de foreslede lofter for investeringsprojekter og den nye tilskyndelsesordning og forordningen er et indgreb i budgetmyndighedens befjelser .
Det er bestemt ikke hensigten .
Vi anerkender fuldt ud budgetmyndighedens rolle .
De foreslede lofter er imidlertid tnkt som et middel til at give fleksibilitet i udviklingen af aktioner p de pgldende omrder og samtidig fastholde hovedmlet med Tacis , nemlig struktureret samarbejde og faglig bistand til de pgldende lande .
<P>
Vi ved , mange rede medlemmer har vret bekymret over ngo ' ernes centrale rolle .
Vi m indse , at ngo ' ernes kapacitet i denne region endnu ikke er s veludviklet , som vi kunne nske .
Derfor er det urealistisk at forestille sig , at de kan ptage sig flere opgaver p nuvrende tidspunkt .
Mange lande har endnu ikke noget retsgrundlag for oprettelse af ngo ' er , s vi br nu prioritere at hjlpe disse lande med at udvikle de ndvendige lovgivningsmssige rammer .
Ngo ' er i Tacis-landene vil naturligvis fortsat vre berettiget til at ansge om midler til relevante projekter i overensstemmelse med det europiske initiativ for demokrati og menneskerettigheder .
<P>
Jeg er helt enig i , at uddelegering af projektledelsesansvaret til projektledelsen p stedet kan gre vores bistand mere fleksibel og dermed mere effektiv .
Hvis delegationer fra Den Europiske Union skal spille en strre rolle , krves der dog , at de fr det ndvendige personale og andre ressourcer , s de kan ptage sig flere opgaver .
Det skal vi undersge nrmere i forbindelse med revisionen af forvaltningen af den eksterne bistand , som jeg nvnte tidligere i dag .
Samtidig skal vi ikke risikere at uddelegere ansvar til modtagerlande , hvis myndigheder mske ikke er i stand til at klare det .
Det er sandsynligvis tilfldet med alle Tacis-partnerlandene .
<P>
Jeg vil gerne sige tak til Parlamentet for denne forhandling .
Kommissionen kan tilslutte sig iderne bag mange af Parlamentets ndringsforslag , som vil komme til udtryk i teksten .
Af rent tekniske grunde kan jeg ikke godkende den specifikke formulering mange steder , men Kommissionen er helt enig i ndringsforslag 4 , 5 , 8 , 22 og 32 samt dele af ndringsforslag 1 , 14 og 19 .
<P>
Lige en sidste ting .
At dmme efter talerne her i aften mener de fleste parlamentsmedlemmer , som jeg , at vi her ved afslutningen af dette rhundrede og i begyndelsen af det nste har et historisk ansvar for at undg de fejl , der tidligere i rhundredet skmmede Europas forhold til Rusland , og for at forsge at udvikle et strategisk forhold til og partnerskab med Rusland , s landet bliver indlemmet i den europiske familie .
<P>
Det krver , at begge sider gr noget .
Det er helt sikkert .
Til stor fortrydelse - for at sige det mildt - blandt mange af os har Ruslands adfrd i Tjetjenien i de seneste uger og mneder belastet og strakt vores forsg p at skabe et sdant forhold nsten til bristepunktet .
Jeg hber virkelig , at Rdets afgrelser og talerne her i Parlamentet i dag kan bidrage til at overbevise Rusland om , at landets fremfrd i Nordkaukasus ikke er srlig fornuftig , og at den er i modstrid med Ruslands lfter bde til os og til det internationale samfund om , hvad landet vil gre . Det er langt under lavmlet af , hvad man kan forvente af en stor civiliseret nation .
Jeg hber , normale tilstande vil blive genoprettet i vores forhold til Rusland i fremtiden .
<SPEAKER ID=232 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr .
<P>
Fru Thors , et tillgssprgsml , men venligst kort .
<SPEAKER ID=233 LANGUAGE="EN" NAME="Thors">
Jeg bemrkede til min store fortrydelse , at kommissren ikke gik ind for ndringsforslag 7 , selvom vi ved , at det ogs er en slags forpligtelse for Unionen , i henhold til FN-konventionen om Barnets Rettigheder , at De fr mulighed for at rapportere , hvad der bliver gjort for brnene .
<P>
For det andet var det ogs en kilde til bekymring , at De ikke foreslog srlig megen sttte til ngo ' erne . Det er lige njagtig , hvad mange , der arbejder med demokratiprojekter , siger - de gr til budgetposten for demokrati og menneskerettigheder i stedet for at blive kanaliseret til andre projekter .
<SPEAKER ID=234 NAME="Formanden">
Fru kollega , De udnytter min velvilje .
Det var ikke et tillgssprgsml , men De har forsgt at skaffe Dem ekstra taletid .
Det er ikke helt korrekt , hvis De vil tillade mig den bemrkning .
<P>
Hr. kommissr , tillad mig ligeledes en personlig bemrkning .
De henviste til House of Commons .
Jeg tillader mig at sige , at ikke alle erfaringer fra House of Commons kan overfres i alle afskygninger til Europa-Parlamentet .
Mine erfaringer efter 20 rs medlemskab af Parlamentet har lrt mig , at ved afslutningen af et aftenmde er en talers popularitet , i hvert fald i det lange lb , omvendt proportional med lngden af vedkommendes indlg .
Det begrnser naturligvis p ingen mde Kommissionens ret iflge forretningsordenen til at tale s lnge , den nsker .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=12>
Tekniske forskrifter for hjulkretjer
<SPEAKER ID=235 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er henstilling ( A5-0079 / 1999 ) af Bodrato for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi vedrrende forslag til Rdets afgrelse om indgelse af aftalen om etablering af globale tekniske forskrifter for hjulkretjer samt udstyr og dele , der kan monteres og / eller anvendes p hjulkretjer ( " Parallelaftale " ) ( 10167 / 1999 - KOM ( 1999 ) 27 - C5-0073 / 1999 - 1999 / 0011 ( AVC ) ) .
<SPEAKER ID=236 LANGUAGE="IT" NAME="Bodrato">
Hr. formand , i denne henstilling opfordres Parlamentet til at afgive samstemmende udtalelse om Rdets forslag vedrrende den tekniske harmonisering i bilindustrien , da denne harmonisering betragtes som en vigtig faktor for verdensmarkedets udvikling .
Harmoniseringsprocessen har til forml at skabe nogle meget hje niveauer for sikkerhed og miljbeskyttelse , og den udgr et vigtigt kvalitetslft med fordele for bde industrierne og forbrugerne .
<P>
Henstillingen udspringer af den aftale , der allerede blev indget i 1958 i forbindelse med FN ' s konomiske Kommission for Europa .
Denne aftale er efterflgende blevet ndret i stor udstrkning , og det er blevet muligt for ikkeeuropiske lande at tilslutte sig aftalen .
Det Europiske Fllesskab er sledes blevet part i en ndret aftale , som nu ogs omfatter Japan .
Af grunde , der har at gre med et anderledes certificeringssystem , men ogs af proceduremssige grunde , har USA dog ikke kunnet vedtage en tilsvarende beslutning .
<P>
For at overvinde disse vanskeligheder indgik man en parallelaftale , der gr det muligt at vedtage harmoniserede tekniske forskrifter , men kun enstemmigt og uden at de kontraherende parter forpligtes til en gensidig anerkendelse af certifikaterne og godkendelserne .
Det Europiske Fllesskab har sledes en vigtig funktion som mellemmand , da det er kontraherende part i begge disse aftaler .
<P>
De bestemmelser , som er fastlagt i parallelaftalen , stemmer overens med bestemmelserne i UNECE-aftalen , men der tages hjde for en specifik beslutningsprocedure , nr et forslag til forordning ikke behandles inden for rammerne af aftalen fra 1958 .
Med hensyn til de tekniske forskrifters implementering i fllesskabslovgivningen er det under alle omstndigheder ndvendigt med et tilsvarende direktiv fra Kommissionen , der er vedtaget af Parlamentet med den flles beslutningsprocedure .
Parlamentets rolle er sledes sikret , og det er planlagt , at Kommissionen fremsender de forslag til forordning til Parlamentet , som man nsker at gennemfre p verdensplan .
<P>
Til sidst vil jeg bemrke , at en samstemmende udtalelse om denne henstilling vil gre Det Europiske Fllesskab i stand til at tilslutte sig parallelaftalen fuldt ud , hvorved det stadfster sin retningsgivende position i harmoniseringen og i politikkerne om markedsudvidelse .
<SPEAKER ID=237 LANGUAGE="EN" NAME="Harbour">
Jeg hilser Bodrato-betnkningen og hr . Bodratos klare fremlggelse varmt velkommen .
Det er et vigtigt skridt , som bringer lovgivningen i overensstemmelse med virkeligheden for den globale bilindustri .
<P>
Lige en advarsel her .
Europa er ndt til at forhandle ud fra en strk position i dette globale milj .
I USA udvikler markedet sig modsat resten af verden .
De amerikanske forbrugere er forelskede i strre , tungere og trstigere biler .
Den europiske model med lettere konomibiler vinder mere og mere indpas i resten af verden , undtagen USA .
Vi skal sikre os , at den globale regulering ikke svkker det europiske markeds strke position med hensyn til , hvilke typer biler verdens forbrugere nsker .
<P>
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at rejse endnu et sprgsml om det globale konkurrencemilj for bilindustrien , ud over reguleringen .
I det nuvrende konkurrencemilj skal hver eneste virksomhed - hver eneste fabrik - konkurrere globalt om de langsigtede investeringer .
I steuropa , i Sydamerika , i USA gives der sttte til fremme af lokale investeringer .
I den forbindelse vil jeg isr bede hr . Liikanen her i aften om at overveje den usikre situation for tusindvis af mine vlgere , som arbejder p BMW-Rover-fabrikken i Longbridge , Birmingham , hvor der planlgges store investeringer i produktion af nye sm biler til det globale marked .
<P>
Jeg er stolt af at kunne sige , at det berrer mig personligt , da jeg startede min karriere i bilindustrien for 32 r siden p netop denne fabrik .
Sidste uge hrte vi , at Kommissionens afgrelse om en stttepakke fra den britiske regering til globalisering af fabrikken endnu en gang er blevet forsinket . Det gr ud over forbrugernes tillid og fabrikkens fremtid .
Kan jeg , ved at sprge Dem , hr .
Liikanen , om De hurtigt vil afklare dette med Deres kollega , hr .
Monti , ogs anmode Kommissionen om at oprette en hurtig og retfrdig mekanisme til hndtering af disse fremtidige sprgsml ? Indtil det sker , pvirkes konkurrenceevnen for Europas globale bilindustri , s vi ikke kan drage fuld fordel af det , som hr .
Bodrato foreslr .
<SPEAKER ID=238 LANGUAGE="DE" NAME="Lange">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , et par bemrkninger om parallelaftalen .
Det udgangspunkt , at man af hensyn til den konomiske globalisering , men ogs i betragtning af en globalisering af kravene til miljbeskyttelse skal enes om flles normer , er rigtigt .
Men man br dog , og det er mske et krav til denne aftale , her tage udgangspunkt i en flles politisk grundholdning og ikke g den modsatte vej , nemlig at forvaltningseksperter indgr en aftale om normerne uanset politikken .
<P>
Vi afholdt her for to uger siden et symposium med medlemmer af den amerikanske Kongres , hvor vi diskuterede prcis dette sprgsml , nemlig udviklingen af en flles grundholdning for harmoniseringen af tekniske standarder baseret p konomiske og kologiske krav .
Harmoni betyder her ligesom ogs i musikken netop ikke , at alle synger samme tone , men at det samlede vrk er harmonisk .
Og for s vidt betyder harmoni ogs , at man tager hjde for de forskellige krav i USA og i Europa .
Men det skal netop ske p et politisk plan og ikke alene p et teknisk plan .
<P>
Det andet krav er , at der her indgs en aftale , som egentlig ikke er ndvendig , fordi alt i grunden kan reguleres i aftalen af 1958 .
Alene p grund af en specifik interessesituation i et land p den anden siden af Atlanten indgs der her en supplerende aftale , hvilket undertiden kan bidrage til , at processen med at faststte flles normer forsinkes , f.eks. fordi det her er ndvendigt med enstemmighed .
Her kan man stille det sprgsml , om der ikke lyttes for meget til et specifikt lands interesser .
<P>
En tredje ting , som igen angr os strkt : I diskussionen om tiltrdelsen af aftalen af 1958 i den davrende Kittelmann-betnkning havde vi heftige diskussioner om , hvorvidt Parlamentets deltagelse i den politiske proces , konkret dets ret til flles beslutningstagning , blev bragt i fare .
Dette forstrkes naturligvis yderligere af denne parallelaftale , fordi mekanismerne kommer til at ligge endnu lngere borte fra os , fra Europa-Parlamentet .
<P>
Hr. kommissr , Deres forgnger i dette embede , hr . Bangemann , forsikrede dengang , at vi regelmssigt ville blive informeret om diskussionerne i forbindelse med aftalen af 1958 , og at vi ville blive inddraget i beslutningen .
Det er indtil nu get en smule i st .
Jeg vil gerne bede Dem om at sige klart , hvordan Parlamentet kan inddrages i beslutningsforlbet , hvordan det kan sikres , at vi kan komme rettidigt til orde , hvordan det kan sikres , at der foregr en kontinuerlig rapportering - f.eks. ved hjlp af permanente referenter , f.eks. ved hjlp af sm ekspertgrupper - og hvordan Kommissionen og Parlamentet i fllesskab skal stte sig som ml at overvge aftalen af 1958 .
Alts helt konkret , hvordan sikrer Kommissionen , at Parlamentets flles beslutningstagning ikke saboteres af denne aftale ?
<SPEAKER ID=239 NAME="Liikanen">
Det glder mig at se , at Europa-Parlamentet hurtigt har undersgt Fllesskabets tiltrdelse af parallelaftalen , og at Parlamentet tilsyneladende er parat til at godkende det i dag .
Det er et vsentligt bidrag til en forbedring af konkurrenceevnen for vores bilindustri p globalt plan og sikrer samtidig hjere sikkerheds- og miljkrav , hvilket kommer forbrugerne til gode .
<P>
Som svar p hr . Harbours sprgsml vil jeg sige , at det , som De ved , er en sag om statssttteordninger , som hrer ind under hr .
Montis kompetenceomrde . Jeg skal nok informere ham om de sprgsml , De lige har rejst .
<P>
Hr . Lange , som De ved , skal alle fllesskabsretsakter , der skal vedtages under Genve-processen , godkendes i Parlamentet enten ved samtykke i henhold til aftalen af 1958 eller flles beslutningstagning , parallelaftalen .
Hvis De nsker yderligere drftelse af visse sprgsml , er jeg til rdighed .
Jeg hber , at vi senere fr lejlighed til at tale uformelt sammen i udvalget om den rette formel .
<SPEAKER ID=240 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
Man mrker , at De har kendt Parlamentet i lngere tid .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 23.35 )
