<CHAPTER ID=1>
Genoptagelse af sessionen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session , der blev afbrudt den 2. december 1999 , for genoptaget .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Fru formand , jeg vil ganske kort fremfre mit anliggende .
De ved , at jeg stter stor pris p Dem , og jeg har ogs p mange omrder stttet Deres tale i Helsinki fuldt ud .
Der er dog et punkt , der kan give anledning til misforstelse .
De har to gange i Deres tale talt om den kulturelle integration i forbindelse med et eventuelt medlemskab eller kandidatur til Tyrkiet .
Da dette sprgsml er meget flsomt , og vi netop er kommet hjem fra en kort parlamentarisk delegationsrejse til Tyrkiet , vil jeg bede Dem , fru formand , om en forklaring specielt med henblik p , at der allerede foreligger beslutninger om , at Den Europiske Union er et kristent fllesskab .
<P>
Var Deres henvisning til den kulturelle integration mntet herp ?
Mske kunne De forklare det lidt nrmere , for jeg nsker hverken at tilpasse mig islamisk religion eller kultur , og vi kan sandsynligvis heller ikke krve det modsatte .
I hvert fald forudstter eller krver dette begreb om kulturel integration , nr det drejer sig om Tyrkiet , en forklaring i det mindste for nogle af os .
Jeg ville vre Dem taknemmelig , hvis De kan forklare det noget nrmere .
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
- Hr . Swoboda , De skal have tak .
Vi vil ikke pbegynde en debat med det forml at forklare min tale i Helsinki .
Jeg tror , jeg sagde njagtig , hvad De netop har sagt , nemlig at det var et problem for nogle .
Og for vrigt sagde jeg , hvis De lser min tekst omhyggeligt - jeg hber , den er godt oversat - at Parlamentet var delt p sprgsmlet , og at der var forskellige opfattelser , og at overvejelserne endnu ikke var overstet .
Hvis De ser njere p min tale , vil De konstatere , at jeg ikke udtalte mig med sikkerhed .
Jeg sagde endvidere , at der ogs kunne vre et problem med grnserne , og at vi i vidt omfang havde taget hul p overvejelserne i Europa-Parlamentet .
Det var i al sin enkelhed , hvad jeg ville sige .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz">
Fru formand , jeg nsker p dette sted at give udtryk for min forblffelse og indignation over , at kommissr Fischler , p hr . Haiders invitation , var til stede ved indvielsen af Krntens reprsentation i Bruxelles i sidste uge .
Jeg mener , at en kommissrs tilstedevrelse side om side med en mand , hvis racistiske og fremmedfjendtlige ider er velkendte , er det samme som at borge for ham , hvilket i vrigt anses som en overtrdelse af artikel 13 i Amsterdam-traktaten .
Jeg s gerne , fru formand , at Kommissionen forklarer sig om dette sprgsml i lbet af denne session .
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
- Tak , hr . Wurtz .
Jeg tager Deres indlg til efterretning .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="FR" NAME="Dsir">
Fru formand , vores regler forudstter , at parlamentsmedlemmerne her i Parlamentetets bygning frit kan mdes med enhver person , bosat p Unionens omrde , og det er kvstorerne , som i medfr af forretningsordenens artikel 25 er ansvarlige herfor .
Men s skal det ogs vre sdan , fru formand , at disse personer reelt gives adgang til Parlamentet .
<P>
Ikke desto mindre skete der i sidste uge det , at en gruppe klasseudsendinge fra en skole i Frankrig ikke som forudset kunne komme p besg i Europa-Parlamentet i Bruxelles , fordi nogle af eleverne , som var statsborgere i et land uden for Den Europiske Union , ikke i tide kunne f en ind-og udrejsetilladelse til det pgldende land .
<P>
Har De ikke mulighed for , fru formand , at forelgge sagen for medlemsstaterne , s der kan blive indfrt en automatisk ind- og udrejsetilladelse , som det er lettere at opn , og som kan udstedes p langt kortere tid , s samtlige skoleelever , som bliver inviteret til at mde os i forbindelse med skolebesg , reelt kan komme ind i Europa-Parlamentet , hvad enten det er i Bruxelles eller i Strasbourg .
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden">
- Vi vil se meget nje p dette sprgsml med henblik p at finde en positiv lsning p det .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="DE" NAME="Berger">
Fru formand , det er blevet kritiseret , at det strigske medlem af Europa-Kommissionen , Franz Fischler , har deltaget i et arrangement sammen med Jrg Haider .
Hertil vil jeg gerne sige , at det var et glimrende arrangement , at den strigske kommissr Fischler havde valgt meget klare ord , for s vidt angr nationalismen i Europa , og at hans ord havde stor virkning i strig , for der har jo vret overvejelser i retning af , om der kunne dannes en regering i strig med dette Haider-parti .
<P>
Jeg beder derfor om , at man ikke kritiserer den strigske kommissrs optrden , men at man derimod fuldt ud sttter det , som han har sagt .
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden">
- Jeg takker Dem , fru Berger , for denne ganske vigtige prcisering .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="PT" NAME="Seguro">
- ( PT ) Fru formand , jeg tager ordet p grund af en meget ulykkelig situation .
Sidste lrdag styrtede et fly ned fra selskabet SATA , hjemmehrende i den selvstyrende region Acorerne i Portugal , hvorved bestningen og 31 passagerer omkom .
Denne ulykke alene berettiger dette indlg , men befolkningen p Acorerne er gennem rene ogs blevet ramt af flere naturkatastrofer , jordsklv , orkaner , flodblger , og lidelse er sledes en del af dens daglige tilvrelse .
Derfor vil jeg gerne , fru formand , rede medlemmer , p egne og - tror jeg - alles vegne give udtryk for medflelse med befolkningen p Acorerne og bede Dem , fru formand , om over for myndighederne i Portugal og p Acorerne samt ikke mindst ofrenes familier at tilkendegive vores dybe medflelse .
<SPEAKER ID=11 NAME="Formanden">
- Jeg takker Dem , hr .
Seguro . Det vil jeg meget gerne gre , p vegne af Dem alle , og jeg tror , at bifaldet her fuldt ud bekrfter Deres nske .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Fru formand , jeg vil blot forsikre kollega Swoboda om , at der vel findes en europisk kultur .
Hvis den ikke fandtes , fandtes der ingen europere , og s ville det vre formlslst at danne en Europisk Union .
Jeg vil gerne takke kollegerne fra Italien , der har stillet en julekrybbe op over for mdesalen , og bede alle kolleger om at betragte dette stykke europisk kultur .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="DE" NAME="Flemming">
Fru formand , tillad mig at knytte en kommentar til kritikken af den strigske kommissr .
Fru kollega Berger har allerede nvnt det .
Kommissr Fischler har , s vidt jeg ved , indtil nu besgt samtlige af de ni strigske delstaters reprsentationskontorer i Bruxelles .
Ved De , at kommissr Fischler er bonde fra Tyrol , og sdan en gr derhen , hvor han selv mener , at det er rigtigt at g hen og siger , hvad han selv mener , der er rigtigt at sige !
<SPEAKER ID=14 NAME="Formanden">
- Kre kolleger , vi kan ikke tage hul p en debat om dette sprgsml , og da slet ikke nr den pgldende person ikke er til stede .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="NL" NAME="Manders">
Fru formand , jeg vil gerne henlede Deres opmrksomhed p problemet i Bruxelles mellem isr medlemmernes chauffrer og sikkerhedstjenesten .
Det er i jeblikket et stort problem , som frer til mange forsinkelser .
Medlemmerne skal vente i klderen , hvor der er mange udstdningsgasser , hvilket frer til forsinkelser , og det er heller ikke godt for sundheden .
Desuden gr jeg opmrksom p udstigningsstedet her ved Parlamentet , for jeg kan forestille mig , at det isr om vinteren er et problem , at man skal g 150 meter over pladsen .
Mske kan indgangen p den anden side bruges ?
<SPEAKER ID=16 NAME="Formanden">
Vi tager Deres indlg til efterretning , og vi vil bede kvstorerne se p , hvordan vi kan fremme sagen .
<SPEAKER ID=17 NAME="Camre">
Fru formand , en bemrkning til sprgsmlet om den europiske kultur .
Der er til alle medlemmer blevet uddelt nogle meget nydelige UNICEF-julekort til brug for vores jule- og nytrshilsener .
Disse kort er forsynet med et papirindlg med EU ' s bl flag og en tekst p 11 sprog .
Her kan man lse flgende : De bedste nsker , Frohes Fest , Best Wishes , Meilleurs Vux , Migliori Auguri , Beste Wensen , Boas Festas og p svensk er det blevet til Med bste lycknskningar .
Det er nu ikke noget , man skriver til jul .
Og hvad handler det om ?
Ja , det ser ud , som om Den Europiske Union er blevet s selvudslettende over for andre kulturer , at vi ikke tr vre bekendt , at det er julen og vores kulturs nytr , vi om kort tid fejrer .
Det anses benbart for at vre sdan , at vi kunne komme til at fornrme fremmede religioner , hvis vi understregede , at vi faktisk er en kristen verdensdel , og i Europa siger man alts : Gldelig jul , godt nytr - Joyeux Nol et Bonne Anne osv . Fru formand , det handler ikke frst og fremmest om religion eller om tro .
For mig handler det om at turde at st ved sin egen kultur .
Et folk , en nation , et Europa , der i misforstet korrekthed ikke vrner om sin egen kultur , risikerer at d ud , s jeg opfordrer mine kolleger til at smide EU ' s tekstindlg ud og bruge UNICEF ' s smukke julekort , som de er .
<SPEAKER ID=18 NAME="Formanden">
- Tak , kre kollega , jeg tror , det bliver svrt at tage hul p en debat om den europiske kultur .
S kunne vi blive ved til den lyse morgen .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="DE" NAME="Sichrovsky">
rede fru formand , som parlamentsmedlem for Det strigske Frihedsparti blev jeg valgt p samme demokratiske mde som ethvert andet medlem af Europa-Parlamentet .
Hr. dr . Haider blev valgt med 42 % af stemmerne i Krnten ved et frit , demokratisk valg .
Hvis medlemmer af Europa-Parlamentet , der forsger at grundlgge et forenet Europa , tror , at der i dette Europa findes hderlige og uhderlige vlgere og sledes hderlige og uhderlige parlamentsmedlemmer , s br de lse europisk historie fra dette rhundrede .
Vi kan ikke marginalisere folk ved at marginalisere vlgerne , der har valgt de demokratiske parlamentsmedlemmer .
Vi har alle ret til at sidde i Parlamentet , fordi vi er blevet demokratisk valgt .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="FR" NAME="Roure">
Fru formand , jeg vil simpelthen tale p vegne af de medlemmer , som er tilbage fredag formiddag .
Vi fler os ganske forladte i denne bygning .
<P>
Jeg vil nvne et simpelt eksempel fra fredag i forrige session .
Jeg ville have adgang til mine mails .
Jeg forsgte , men det var umuligt .
Jeg prvede at kontakte en tjenestemand , jeg forsgte virkelig alt , men der var ikke nogen tilbage , som kunne hjlpe mig .
Jeg har talt med andre kolleger om det , der ligesom jeg bliver her fredag formiddag , og vi har virkelig flt os meget forladte .
<SPEAKER ID=21 NAME="Formanden">
- Tak , fru Roure , jeg har noteret mig Deres rinde , og vi skal forsge , om vi kan afhjlpe denne flelse af forladthed .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="DE" NAME="Ceyhun">
Fru formand , jeg har selv to protestantiske brn og holder altid rigtig jul .
Det vil jeg sige til mine kolleger .
Imidlertid er jeg ikke selv kristen .
I Europa lever der jder , muslimer og mange mennesker med en anden tro .
Derfor nsker jeg , at mine kolleger langt om lnge tager det faktum til efterretning , at der ikke kun bor kristne i Europa .
Jeg er alts ikke kristen , men alligevel medlem af dette Parlament .
Nogle gange sprger jeg mig selv om , hvor jeg overhovedet er , nr jeg hrer p nogle af indlggene .
Er jeg da ikke europer ?
Det vil jeg gerne have , at f.eks. min kollega Posselt svarer p .
<SPEAKER ID=23 NAME="Formanden">
- Tak , hr . Ceyhun .
Der kan De se , hr . Swoboda , da jeg i min tekst forsigtigt sagde , at debatten var langt fra afsluttet , havde jeg vist alligevel ret , og jeg tror , at der her er tale om virkelig stor debat .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="ES" NAME="Ripoll y Martnez de Bedoya">
Fru formand , i et kort indlg om dette emne vil jeg gerne bede hr . Swoboda om ikke at fremfre denne form for racistiske og fremmedfjendske udtalelser .
Takket vre den arabiske verden , takket vre den arabiske kultur har Europa i dag alt , hvad der er den grske arv , takket vre den arabiske verden har Europa alt det , som er anerkendelse af den grske kultur . Hr .
Swoboda , vil De venligst undlade at udtrykke Dem med en terminologi af denne art , for jeg mener , at dette ikke hrer hjemme i dagens Europa .
<SPEAKER ID=25 NAME="Formanden">
- Tak , hr . Ripoll y Martnez de Bedoya .
<CHAPTER ID=2>
Arbejdsplan
<SPEAKER ID=26 NAME="Formanden">
- Nste punkt p dagsordenen er faststtelse af arbejdsplanen .
Forslag til dagsorden er omdelt . Der er foreslet eller foretaget flgende ndringer ( forretningsordenens artikel 111 ) :
<P>
Mandag : For s vidt angr betnkning af fru Palacio Vallelersundi for Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked om valgs prvelse af medlemmer , anmoder PPE / DE-gruppen om , at denne betnkning bliver behandlet efter indstillingen ved andenbehandling , for samme udvalg , om ansvarsforsikring for motorkretjer .
<SPEAKER ID=27 NAME="Palacio Vallelersundi">
Fru formand , det , som PPE-gruppen i virkeligheden har anmodet om , er , at denne betnkning , da den er meget kort , opfres fr betnkning af Rothley om ansvarsforsikring for kretjer .
<SPEAKER ID=28 NAME="Formanden">
- Det vil sige , at De nsker , at den bliver fremlagt fr betnkningen af hr . Rothley .
<P>
( Forslaget vedtoges )
<SPEAKER ID=29 NAME="Formanden">
Stadig vedrrende mandag , det vil sige i dag , om indstilling ved andenbehandling om stoffer , der nedbryder ozonlaget , anmoder Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse om , at disse to punkter bliver flyttet , idet udvalget gr gldende , at behandlingen af dem i plenum ville falde sammen med Kommissionens mde , hvilket rent faktisk ikke ville vre srlig praktisk .
<P>
Eftersom det ikke er muligt at rykke disse punkter frem p dagsordenen , skal jeg forsl , at vi flytter dem til slutningen af dagordenen for i dag , det vil sige efter betnkningen af hr . Aparicio Snchez .
<SPEAKER ID=30 NAME="Jackson">
Jeg tror ikke , at vi kan gre mere .
Udvalget holder mde kl . 19.30 , fordi vi skal behandle et forslag , der er kommet sent til os fra Europa-Kommissionen .
Vi har forstet , at vi ikke kan fremskynde proceduren , sledes at vi kan komme verst p listen over emner for forhandlingen , s vi vil drfte dette som sdvanlig i en stuvende fuld sal kl. ca . 23.15 .
<SPEAKER ID=31 NAME="Formanden">
Er der nogen , der udtaler sig imod denne anmodning ?
<P>
( Forslaget vedtoges )
<P>
Tirsdag og onsdag : ingen ndringer foreslet .
<P>
Torsdag : Formanden . Vi kommer nu til hr .
Chichesters betnkning for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om mleenheder .
PPE-gruppen anmoder om , at den bliver behandlet uden debat og sat til afstemning under afstemningstiden onsdag .
<SPEAKER ID=32 NAME="Chichester">
Denne betnkning blev vedtaget i udvalget af et overvldende flertal p 47 mod 1 uden ndringsforslag .
Det drejer sig om en lille , men vigtig ndring af et eksisterende direktiv , som det er ndvendigt at gennemfre inden rets udgang for at undg , at mange europiske virksomheder overtrder lovgivningen fra januar og fremover .
<P>
Det finske formandskab vil meget gerne have dette forslag vedtaget i Rdet i denne uge .
Det sidste mde i Rdet i r finder sted p torsdag , og hvis Europa-Parlamentet nsker det og kan g ind for det , vil jeg gerne fremstte et formelt forslag om , at vi i stedet for en debat har en afstemning om betnkningen p onsdag .
Det vil gre det muligt for Rdet at g meget hurtigt gennem sine procedurer og gre en masse europiske virksomheder glade .
<P>
Jeg kan forst , at det vil vre noget af en frstegangsforeteelse , hvis man nr frem til en enstemmig aftale i Rdet ved frstebehandling .
Jeg vil derfor gerne foresl en afstemning uden debat p onsdag .
<SPEAKER ID=33 NAME="Formanden">
Er der nogen , der nsker at udtale sig imod denne anmodning ?
<P>
( Forslaget vedtoges )
<P>
Jeg skal gre opmrksom p , at fristen for fremsttelse af ndringsforslag br rykkes frem til tirsdag d . 14. december , kl .
10 .
<P>
For s vidt angr de aktuelle og uopsttelige sprgsml af vsentlig betydning , har vi flere anmodninger om ndringer .
<P>
Allerfrst nsker PPE-gruppen at erstatte underpunktet " fngselsvilkrene for politiske fanger i Djibouti " med et nyt underpunkt med titlen " fngsling af formanden for revisionsretten i Nicaragua " .
<P>
Hvem nske ordet for at forsvare dette forslag ?
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="ES" NAME="Salafranca Snchez-Neyra">
Fru formand , tilbageholdelsen af formanden for revisionsretten i Nicaragua er virkelig foruroligende .
Der er tale om et menneske , som i dette jeblik er i fngsel , nr der skal afholdes prsidentvalg i dette land .
Vi mener , at de europiske institutioner p nuvrende tidspunkt br udvise opmrksomhed .
<P>
Vi skal godkende budgettet for nste r , hvor der er afsat store belb til genopbygningen af Nicaragua efter skaderne fra orkanen Mitch , og jeg mener , at vores funktion bestr i at sttte og hjlpe de demokratiske institutioner , som sikrer korrekt opfyldelse af spillereglerne .
Derfor , fru formand , af alle disse rsager mener vi , at vi i denne situation br godkende denne sag til den aktuelle og uopsttelige forhandling .
<SPEAKER ID=35 NAME="Formanden">
Er der nogen , der vil udtale sig imod dette forslag ?
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz">
Fru formand , jeg vil kun sige , at den sag , hr . Salafranca har fremdraget , uden tvivl er alvorlig , og at hans forslag fortjener sttte , men ikke p bekostning af sagen om de politiske fanger i Djibouti , som er syge uden at modtage pleje , og som har vret fngslet under absolut umenneskelige forhold i meget lang tid .
Jeg tror , at der her er meget strke forventninger til Europa-Parlamentet , og vi ville sende et meget drligt signal ved at sljfe dette tema fra vores debat .
<SPEAKER ID=37 NAME="Formanden">
Jeg stter PPE-gruppens forslag til afstemning , som alts har til forml at erstatte et punkt med et andet , idet man ikke kan tilfje et punkt , eftersom antallet af emner er begrnset til fem .
<P>
( Forslaget vedtoges )
<P>
Hvad angr punktet " Menneskerettigheder " , har jeg tre anmodninger om tilfjelser .
Imidlertid faststter forretningsordenen , som De ved , i bilag III , punkt 4 , at punktet " Menneskerettigheder " ikke kan indeholde mere end fem emner .
P listen i det endelige forslag til dagsorden er der allerede opfrt fire emner , hvilket vil sige , at vi kun kan tilfje t enkelt af de foreslede nye emner .
Anmodningerne om tilfjelse vil sledes blive sat til afstemning i den rkkeflge , de er indkommet i , og de vil gensidigt udelukke hinanden .
<P>
Det drejer sig om flgende anmodninger .
Frst anmodningen fra PPE / DE-gruppen om et underpunkt med titlen " Genindfrelse af de borgerlige rettigheder for medlemmer af de gamle europiske kongefamilier " .
Dernst en anmodning fra PSE-gruppen om et underpunkt " Genve-konventionens 50-rs jubilum " , og endelig ELDR-gruppens anmodning om et underpunkt " Angola " .
<P>
Vi stter frst forslaget om genindfrelse af de borgerlige rettigheder til medlemmer af de gamle , europiske kongefamilier til afstemning .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="EN" NAME="Tannock">
Fru formand , De var s venlig at modtage mig og hans kongelige hjhed , prins Victor Emmanuel af Italien her til eftermiddag , s jeg tror , at De kender til alle de nrmere enkeltheder i sagen .
Men blot for at genopfriske kollegernes hukommelse vil jeg gentage , at forslaget , som er omdelt i Parlamentet , handler om at tilbagegive de tidligere kongefamilier i Europa deres rettigheder , og navnlig de strigske og italienske kongefamilier , der stadig er forngtet deres fulde borgerlige og politiske rettigheder som borgere i Den Europiske Union .
Prins Vittorio Emmanuel har vret i eksil i 50 r nu .
Han er en gammel mand .
Han beder om at f lov til at vende tilbage til sit oprindelsesland .
<P>
Hvorfor er dette uopstteligt ?
Det er det , fordi denne lov om ndring af den italienske forfatning nu har vret forelagt Senatet tre eller fire gange , og venstrefljen har hver gang sprret for den , selvom de hyklerisk har ladet ham forst , at det er muligt at indfre en ny lov , der vil tillade ham at vende tilbage .
<P>
Jeg vil gerne have , at Parlamentet opfordrer Kommissionen til at se p dette sprgsml fra et EU-perspektiv for frste gang og give disse familier deres fulde borgerlige og politiske rettigheder tilbage .
Det er det , det gr ud p .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="EL" NAME="Katiforis">
Fru formand , jeg har intet specielt imod Vittorio Emmanuele eller for den sags skyld nogen som helst fra strig , som resolutionen hentyder til , selvom jeg er gammel nok til at huske den tid , hvor mit fdreland blev besat af Italien i Vittorio Emmanueles navn .
<P>
Men hvorom alt er , s er det ikke det , det drejer sig om . Det drejer sig om en formulering , som er ret bred : " civil rights for members of former royal european houses , any former royal european houses " .
Vi har ogs et tidligere kongehus , hvis synder ligger langt nrmere nutiden , og jeg vil gerne erklre , i det mindste p vegne af PASOK ' s delegation , at vi finder det helt uacceptabelt at forhandle disse sager , for det er et indgreb i meget flsomme sprgsml , som skal have lov til at modnes i vores land , inden de kommer op p europisk niveau .
I vrigt har det suverne grske folk givet sin mening til kende om det basale sprgsml om den tidligere kongefamilies status gennem folkeafstemningen i 1974 .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="EN" NAME="Corbett">
Fru formand , jeg vil gerne henlede opmrksomheden p bilag III i forretningsordenen , der faststter retningslinjer og generelle principper for valg af de emner , der skal behandles under debatten om aktuelle og uopsttelige sprgsml af vsentlig betydning .
I punkt 1 fastsls det , at disse sager rent faktisk br vre uopsttelige og relatere til en begivenhed , hvor den eneste mdeperiode , hvor vedtagelsen kan finde sted i tide , er den igangvrende mdeperiode .
<P>
Dette er et vigtigt sprgsml .
Det har vret p dagsordenen i mange nationale parlamenter i mange r .
Men jeg kan alts ikke se , hvorfor det er uopstteligt i vores forretningsordens betydning .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="IT" NAME="Muscardini">
- ( IT ) Fru formand , jeg nsker at tage ordet i forbindelse med arbejdsplanen og at minde om det historiske forlb .
Med hensyn til arbejdsplanen vil jeg gerne understrege , at sagen faktisk er uopsttelig , og jeg svarer sledes p vores kollegas henvisning til forretningsordenen , for hvis en sag ikke er uopsttelig efter 55 r , betyder det , at vi alle er afget ved dden i mellemtiden .
<P>
Jeg vil ogs gerne minde vores kollega , som er reprsentant for den grske kultur , om historiens forlb .
Jeg vil gerne minde om , at da prins Vittorio Emmanuele blev udvist fra sit fdreland og tvunget i eksil , var han fire r gammel , og derfor anser jeg det for at vre ret usandsynligt , at han skulle have invaderet Grkenland .
Han kan hjst have invaderet haven foran sit hjem !
Idet jeg henviser til kulturen , beder jeg derfor kollegerne om at gennemg vores befolkningers og Europas historie en gang til .
Det er efter min opfattelse vigtigt , at vi holder os til emnet , og at vi ikke har nogle politiske og ideologiske fordomme , der er s strke , at de forhindrer os i at foretage en klar vurdering her i Parlamentet af menneskerettighederne . Hr .
Tannocks anmodning vedrrer menneskerettighederne , og vi fejrede for f dage siden 50-rsdagen for menneskerettighedernes historie i Europa .
Det er efter min mening ret indlysende , at denne anmodning er relevant , netop i denne mdeperiode , der er slutningen p et rhundrede med krig , og som forhbentlig er begyndelsen p et rtusinde med fred .
<SPEAKER ID=42 NAME="Formanden">
Kre kolleger , vi kan ikke indlede en debat om dette sprgsml . Hr .
Corbetts indlg var i virkeligheden et indlg til proceduren , eftersom det satte sprgsmlstegn ved den uopsttelige karakter af det foreslede underpunkt , og fru Muscardini svarede herp .
Nu vil vi stte PPE-gruppens anmodning til afstemning .
<P>
( Forslaget forkastedes )
<P>
Vi gr over til anmodningen vedrrende Genve-konventionens 50-rs jubilum .
<P>
Hvem tager ordet for at sttte denne anmodning ?
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Fru formand , jeg tror ikke , at vi skal forbig denne anledning til dog at mindes denne rsdag , som er en meget vigtig rsdag for menneskehedens fremskridt .
Vi har net meget .
Vi kunne se bort fra en debat , fordi vi allerede har opnet alt .
Men da der stadig er meget at gre i Europa og uden for Europa , br vi i hvert fald udarbejde en klar stillingtagen til dette emne i Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=44 NAME="Formanden">
Hvem nsker ordet imod ?
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="EN" NAME="Heaton-Harris">
Fru formand , jeg har et punkt til forretningsordenen .
Det var pnt af hr . Corbett at rejse punkterne i henhold til bilag III i forretningsordenen .
I betragtning af , at dette er en 50-rsdag , kunne vi se p dette ved en hvilken som helst mdeperiode frem for ved denne srlige mdeperiode .
Derfor kunne vi fremstte et forslag til debat p et tidspunkt ude i fremtiden .
<SPEAKER ID=46 NAME="Formanden">
Jeg stter anmodningen fra de europiske socialdemokraters gruppe til afstemning .
<P>
( Forslaget forkastedes )
<P>
Vi gr nu over til anmodningen fra den liberale gruppe vedrrende Angola .
<P>
( Forslaget forkastedes ) Eftersom intet af disse tre underpunkter kan tilfjes til punktet " Menneskerettigheder " , foreslr jeg , at vi tilfjer sprgsmlet om fngsling af politiske fanger i Djibouti .
<P>
Kan De tilslutte Dem mit forslag ?
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz">
Jeg er fuldstndig enig i Deres forslag , men jeg beklager , at det frst fremkommer nu .
Jeg kan forestille mig , at hr .
Swoboda og hans venner ville have stemt anderledes for lidt siden i sprgsmlet om de politiske fanger i Djibouti , hvis de havde vidst , at dette punkt vedrrende Nicaragua kunne vre p dagsordenen .
<P>
Jeg stiller derfor forslag om , at man tager afstemningen om fangerne i Djibouti om igen .
<SPEAKER ID=48 NAME="Formanden">
Men dette punkt om fngselsforholdene for de politiske fanger i Djibouti overlevede , hr . Wurtz .
Alt er som det skal vre .
<P>
Jeg m holde mig til , hvad forsamlingen anmoder om .
Jeg konstaterer , at intet af de tre underpunkter , der var foreslet som tilfjelser , har kunnet opretholdes .
Jeg tager mig derfor den frihed at sprge Dem , om De er enig i at vi tilfjer Nicaragua som underpunkt .
Det forekommer mig at vre meget korrekt .
<P>
( Forslaget forkastedes ) Fredag : ingen ndringer foreslet .
<P>
( Den sledes ndrede dagsorden godkendtes )
<CHAPTER ID=3>
WTO ' s millenniumrunde
<SPEAKER ID=49 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelse fra Kommissionen om WTO ' s millenniumrunde ( Seattle , 30. november til 3. december 1999 ) .
<P>
Jeg hilser hr . Pascal Lamys tilstedevrelse velkommen og giver ham straks ordet .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="FR" NAME="Lamy">
Fru formand , konferencen i Seattle endte som en fiasko .
Hvorfor ?
Jeg kan se to rsager hertil , som skyldes omstndighederne , og n principiel rsag .
Omstndighederne kender De .
Frst og fremmest blev konferencen en fiasko p grund af manglende tid .
Vi havde kun fredag eftermiddag tilbage , det vil sige for kort tid til , at man kunne n frem til en konklusion inden for rimelig tid .
Det kan forklares med selve konferencens forlb , idet der kun var mulighed for egentlige forhandlinger de to sidste dage .
En anden rsag , som skyldes omstndighederne , er , at visse delegationer benlyst var ude af stand til at indlade sig p en egentlig forhandlingsproces om dagsordenen , og set ud fra det synspunkt m man sprge sig selv , om det var heldigt , at konferencens bning faldt sammen med begyndelsen af valgkampen i USA .
Det viste sig faktisk , at dette land nrmest var uforberedt p at bevge sig i noget som helst sprgsml , hvilket pr. definition gr det svrt at f en forhandling til at lykkes .
<P>
Hvad det principielle angr , tror jeg , konferencens fiasko skal forklares med afstanden mellem Verdenshandelsorganisationens ambitioner og dens muligheder .
WTO ' s procedurer har vist sig at passe drligt til behovet for p n gang at integrere nye aktrer , det vil sige et stigende antal udviklingslande , som forlanger at f plads ved bordet , og nye temaer , som gr ud over vores traditionelle dagsordener .
De kender disse nye temaer : milj og sociale normer f. eks .
I betragtning af antallet af aktrer og temaer og den grundlggende forskel mellem et vist antal deltagere var chancerne for en succes yderst spinkle .
<P>
Hvis vi et jeblik opholder os ved denne principielle rsag , s tror jeg , man skal erkende , at WTO ikke fremover br have ansvar for en forhandling om liberalisering mellem industrialiserede lande , og at kortgivningen denne gang er blevet ndret p to mder : For det frste kan man ikke lngere njes med at mindske toldsatser og andre hindringer for handlen .
Man bliver ndt til at beskftige sig med indvirkningen af denne liberalisering p de vigtigste parametre for vores udviklingsmodeller , grundlggende rettigheder for arbejdstagere , milj- og sundhedsbeskyttelse , kulturel mangfoldighed , landbrugets multifunktionalitet og miljkvaliteten .
Og desuden er det ikke muligt at afgrnse forhandlingen til nogle f aktrer , Unionen og dens venner , USA og Cairns-gruppen .
I Seattle blev man ndt til , i hjere grad end tidligere , at regne med de store partnere i den tredje verden , Indien , Brasilien , Sydafrika , gypten , med tigerkonomierne , i srdeleshed i Sydstasien , og ogs med vores partnere i AVS .
I morgen bliver vi sandsynligvis ndt til ogs at regne med Kina .
Kombinationen af nye temaer og nye intervenerende parter bner meget rige perspektiver for fremgang i retning af en kontrolleret globalisering , men vanskeligheden ved et sdant foretagende springer naturligvis i jnene .
<P>
For s vidt angr temaerne , havde Unionen forberedt sig godt forud for Seattle og gjort sig til talsmand for en bred dagsorden , som kunne imdekomme forventningerne fra det civile samfund , som Parlamentet her , som folkevalgt instans og legitim reprsentant for dette samfund , havde gjort sig til advokat for .
Nr det glder udvidelsen af forhandlingerne til at omfatte samtlige partnere , herunder udviklingslandene , tog Den Europiske Union ogs det initiativ at bne konferencen med et tilbud om at sikre de mindst udviklede lande omfattende toldfri adgang til de industrialiserede landes markeder .
Det lykkedes at f frst Japan og siden mske USA og Canada til at bakke op om dette initiativ .
Men lad os nu ikke stikke os selv blr i jnene , men derimod holde dem godt bne .
Det , som udviklingslandene med de mellemhje indkomster og tigerkonomierne vil forlange til gengld for at tilslutte sig vores socialt orienterede dagsorden , milj , sundhed , arbejdstageres rettigheder , er lige netop vsentlige forbedringer i deres adgang til vores markeder .
Og Seattle viste , at vi endnu mangler at overbevise disse lande om , at det der optager os , det der optager Dem , er andet og mere end reflekser til forsvar for en komfort , der ofte af dem opfattes som et privilegium .
<P>
Et par ord om Den Europiske Unions strategi i Seattle .
Flleskabet fungerer godt som brobygger mellem de industrialiserede landes positioner og udviklingslandene .
Det viste vi i Seattle , hvor vi var velforberedte , bde hvad angr indholdet og p det politiske plan , og hvor vi nd godt af en efter min mening vrdifuld sttte fra bde Rdet og Parlamentet .
Vi blev ved med at st sammen , men var samtidig bne .
Ind imellem gik vi p kompromis , hvor vi sknnede det ndvendigt for at f forhandlingerne til at skride fremad .
Det var f. eks. tilfldet med den bioteknologiske gruppe , som jeg p et tidspunkt ans det for nyttigt at acceptere .
Dette har givet anledning til voldsom kritik fra visse medlemsstaters side , foruden fra visse parlamentsmedlemmer .
Jeg ptager mig ansvaret for den risiko ,
<P>
vi p det tidspunkt lb , al den stund Den Europiske Union var den eneste delegation , der pressede p for en ambitis dagsorden p miljomrdet .
Jeg er stadig overbevist om , at en bioteknologisk gruppe , der arbejder p grundlag af analyser af kendsgerningerne og ikke er afhngig af forhandling , ville have vret en lille pris at betale for at f accept af ganske betragtelige miljmssige mlstninger .
<P>
Vi har ogs gjort os store anstrengelser , nr det glder om at informere og inddrage i processen , for p denne mde at omstte de hensigtserklringer til handlinger , som jeg havde givet udtryk for over for Dem under parlamentshringerne i september .
Der deltog en delegation af reprsentanter for Parlamentet i vores EU-delegation .
Vi var til stadighed i kontakt med hinanden , s vi kunne udveksle oplysninger og synspunkter , hvilket viste sig at vre yderst vigtigt for mig som forhandler .
Denne positive erfaring bestyrker mig i min overbevisning om , at vi skal blive ved med at inddrage Europa-Parlamentet tttere i formuleringen af den flles handelspolitik .
<P>
For at opn strre gennemsigtighed har vi ogs for frste gang integreret en gruppe rdgivere , reprsenterende arbejdsmarkedets parter , Det konomiske og Sociale Udvalg og visse ngo ' er .
Gennem dem har vi opretholdt kontakten med det civile samfund og de konomiske og sociale interessegrupper .
Der blev organiseret daglige orienteringer for de konomiske organisationer og de ngo ' er , der er akkrediteret hos WTO .
<P>
Alt i alt kommer vi tilbage fra Seattle med en flelse af at have gjort meget for at f denne konference til at lykkes .
Det er nu op til os at viderefre det arbejde , der er pbegyndt .
I hvilken retning , og hvad skal der gres nu ?
<P>
Kommissionen er stadig af den opfattelse , at vi frst og fremmest skal arbejde for at lancere en ny runde p grundlag af en bred dagsorden.Vi er imidlertid ndt til nu at optrde med en vis forsigtighed .
Endnu et mislykket forsg ville selvsagt vre en katastrofe .
<P>
Tidspunktet for at relancere en forhandlingsrunde ligger i dag stadig hen i det uvisse .
Man skal vide , at utilfredsheden blandt udviklingslandene er reel , og at ethvert forsg p at stte skub i processen igen ndvendigvis m have som forudstning , at man udbedrer skaderne p dette omrde , hvilket vil tage noget tid .
<P>
Hvilke valgmuligheder har vi ?
Jeg kan f je p tre .
Frste scenarie bestr i hurtigt at indkalde til en ny ministerkonference .
Iflge fortalerne for dette scenarie er der trods alt sket vsentlige fremskridt i Seattle , f.eks. for s vidt angr sprgsmlene om markedsadgang , handelslettelser eller tjenesteydelser .
Set fra denne synsvinkel skal man hurtigt g i gang med forhandling om de emner , som der ikke blev opnet enighed om i Seattle , ssom landbrug , antidumping og grundlggende sociale normer .
<P>
USA ' s prsident har netop udtalt , at runden kan genoptages hurtigt .
P det bilaterale topmde , hvor vi mdes i denne uge , fr vi mulighed for at verificere , om dette er et tegn p fleksibilitet , eller om der alene er tale om en gentagelse af velkendte amerikanske synspunkter om en runde , der er begrnset til at behandle adgangen til markedet .
<P>
Det andet scenarie er lidt mere dystert .
Det opererer ud fra den hypotese , at USA under ingen omstndigheder vil ndre holdning , s lnge valgkampen str p .
Hvis det skulle vise sig at vre tilfldet , vil der ikke ske fremskridt fr 2001 .
Konsekvenserne af dette scenarie er foruroligende .
Ikke blot ville vi miste kostbar tid , det ville ogs betyde , at manglende fleksibilitet hos bare n partner er nok til at lamme hele det multilaterale system .
<P>
Der er et tredje scenarie , som jeg vil kalde en mellemform .
Hvis man ikke vil vente 18 mneder med at genoptage forhandlingen , s lad os allerede nu forsge at f tingene til at skride frem skridt for skridt .
En overgangspakke kunne hjlpe til med at genoprette tilliden til systemet og skabe vilkr , der er befordrende for lanceringen af en ny runde s tidligt som muligt .
Man skulle s fortstte de forberedelser , der str p i Genve , isr vores skabelse af alliancer til sttte for bredere forhandlinger .
<P>
Angende det principielle kunne man overveje flgende skridt .
For det frste en institutionel reform af WTO .
Lnge fr Seattle havde vi fremsat detaljerede forslag om gennemsigtighed i WTO ' s aktiviteter .
Vi skal g endnu lngere og mere prcist fastlgge rsagerne til de praktiske vanskeligheder , som sinkede arbejdet i Seattle , s vi kan foresl konkrete lsninger med begrebsparret effektivitet / gennemsigtighed som omdrejningspunkt .
<P>
For s vidt angr gennemsigtigheden , er det indlysende , at beslutningstagningen og forhandlingerne m legitimeres p en klarere og mere sammenhngende mde .
Hvad angr effektiviteten , m organiseringen af arbejdet , procedurerne , organerne og ministerkonferencerne revideres med henblik p at fre til konkrete resultater .
<P>
Et af de forslag , som de medlemmer af Europa-Parlamentet , der var til stede i Seattle , fremfrte , og som i sidste uge blev genfremsat af et antal medlemsstater , var at indkalde en parlamentarisk forsamling .
Jeg finder denne id besnrende , for den ville gre det muligt at styrke den demokratiske kontrol med arbejdet i WTO .
<P>
Tredje element af principiel art : udviklingslandene .
De tilhrer dem , der er mest skuffede og mest berrte af de manglende resultater .
En fornyet start p processen for at f en ny runde , m udtrykkeligt indebre et stort fremskridt for dem , hvis vi vil have dem til at sttte os .
En af mderne at opn denne sttte p kunne vre at opretholde vores tilbud til de mindst udviklede lande og i fllesskab overveje sammenhngen mellem , hvad WTO foretager sig , og hvad de vrige internationale institutioner foretager sig for p den mde at sikre , at liberaliseringen af handlen giver sig udslag i en bredygtig udvikling for samtlige udviklingslande , begyndende med de allermest fattige befolkninger .
<P>
Disse f mellemformer , som jeg her har skitseret , ville give os mulighed for at holde liv i processen og vre rede til , nr tiden er inde , at genoptage arbejdet for en komplet runde .
Vi er alts ndt til at kombinere to fremgangsmder , den ene vedrrende det principielle , idet vi forsger at opbygge alliancer og fastholde sttten til en runde med bred tilgang , og den anden vedrrende formen , det institutionelle plan og procedurerne for at f alt det p plads , som vi fr brug for undervejs i de kommende forhandlinger .
<P>
Det er den retning , vi skal arbejde i , hvis ellers Rdet og Parlamentet er enige .
<P>
( Kraftigt bifald )
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="DE" NAME="Schwaiger">
Hr. formand , hr. kommissr , intet resultat er bedre end et drligt resultat .
Det er ogs for vores vedkommende den konklusion , som vi kan drage af de resultatlse forhandlinger i Seattle .
M jeg takke Dem , hr. kommissr Lamy , og hele Kommissionens delegation for den gode forberedelse og den brillante forhandlingsledelse .
Kommissionens dynamiske handlen i tt samarbejde med delegationen fra Europa-Parlamentet har vist , at Kommissionen med sin omfattende forhandlingsstrategi havde fastlagt retningslinjerne for en mulig succes .
<P>
Den drlige forberedelse fra WTO ' s side , men ogs USA ' s og andre landes taktik , gjorde det ikke muligt at n frem til en succesfuld afslutning .
Vi tager ogs med tilfredshed imod Deres endnu en gang udtalte sttte til den af os krvede parlamentariske WTO-forsamling , men hber samtidig , at De sttter os rent praktisk over for WTO og dens ansvarlige , nr den skal gennemfres .
I den forbindelse burde samarbejdet mellem Den Europiske Union , Nordamerika , Mercosur , ASEAN und AVS gre det muligt , at denne parlamentariske forsamling bliver organiseret p en effektiv mde , og at det regionale element i den sammenhng kan spille en vigtig rolle for en strre effektivitet .
Hvad skal der s gres i de kommende mneder og mske det kommende r ?
<P>
Vi mener ogs , at vi skal beholde den globale forhandlingsstrategi og endda udbygge den i de kommende mneder .
Vi skal indlede og fortstte en tt dialog med alle de lande , der stadig str langt fra vores standpunkt , ogs grnselandene og udviklingslandene .
Mulighederne for at overbevise disse lande burde vre s meget strre , hvis vi forbliver kohrente .
Der skal i den forbindelse fokuseres p flgende kerneomrder inden for handel med varer og tjenesteydelser : yderligere toldreduktioner og nedbrydning af ikke tarifmssige handelshindringer , investeringer , konkurrence og tjenesteydelser , intellektuel ejendom , offentlige licitationer , elektronisk handel .
<P>
De prger den videre liberalisering af handlen og skaber fordele for de fleste af vores forhandlingspartnere .
Desuden haster det med at f gennemfrt WTO-reformen .
For det andet skal den europiske milj- og sundhedspolitik , minimumsstandarden p det sociale omrde og udviklingspolitikken i den forbindelse bevare deres betydning .
For det tredje skal der ved de kommende landbrugsforhandlinger fokuseres p den europiske landbrugsmodels multifunktionalitet , nemlig yderligere udvikling af landomrder , fremstilling af landbrugsprodukter af hj kvalitet , milj ogs med henblik p artikel 20 i WTO-aftalerne om landbrug .
<P>
I de indledende forhandlinger med Kina br vi koncentrere os om vores egne interesser , som til dels ogs strider imod USA ' s interesser .
Snkning af de hje kinesiske toptoldsatser , beskyttelse af intellektuel ejendom og investeringslempelser er vigtige elementer i den forbindelse .
Den fortsatte markedsbning for de mindst udviklede lande - og det skal vi overveje i fllesskab - br ved forhandlingerne om den nye AVS-konvention - jeg ved ikke , om det kan lade sig gre ensidigt - i al fald gennemfres meget snart .
Disse lande br bevilges 8-10-rige undtagelser , s de langsomt kan nrme sig WTO ' s regelst uden at forsmme deres bredygtige udvikling .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="PT" NAME="Seguro">
Hr. formand , hr. kommissr , vi har med opmrksomhed lyttet til Deres indlg om mdet i Seattle , og vi har psknnet Deres troskab over for forpligtelser , som De ptog Dem under vores debat her i Europa-Parlamentet i november , hvor denne sag var p dagsordenen .
<P>
Som De imidlertid har nvnt , kom der ikke nogen aftale ud af mdet i Seattle , og problemerne bestr .
De bestr , og for os socialdemokrater drejer det sig ikke kun om den fiasko , der ligger i , at der ikke blev nogen aftale .
Det drejer sig derimod om , at vi m konstatere , at handelssamkvemmet er get som flge af Uruguay-runden , men at det desvrre ogs glder forskellen mellem de udviklede lande og udviklingslandene .
For dem , der som vi socialdemokrater ser handel som et redskab til at skabe et mere harmonisk samfund og strre velfrd , er denne situation kilde til bekymring .
Derfor er vores synspunkter stadig gyldige , hvad angr svel aftalens indhold som dens strategi og natur .
Med hensyn til indholdet er det p sin plads at gentage , at vi stadig kmper for milj , forbrugerbeskyttelse , sociale rettigheder , menneskerettigheder , kulturel mangfoldighed og landbrugets multifunktionelle rolle .
Ikke ud fra en smuk markedsprotektionistisk strategi , men for det verdenssamfund , som vi skimter i det fjerne .
<P>
Hvad strategien angr , nsker vi , at Rdet , Kommissionen og Europa-Parlamentet stter deres anstrengelser ind samlet og i samme retning .
Jeg mener , at det er vigtigt , sledes som jeg ogs kan udlede det af Deres ord , at vi ikke bliver fuldstndig afhngige af USA , men ogs p handelsomrdet kan sge nye samarbejdspartnere i andre regionale blokke og andre handelsmagter i verden .
<P>
Med hensyn til aftalens natur er det ganske vist sdan , at vi alle nskede en aftale , men at en fiasko jo er bedre end en aftale med et drligt resultat .
Derfor insisterer vi p , at der skal indgs en samlet aftale og ikke aftaler sektor for sektor , sdan som USA endnu en gang har tnkt sig .
Vi mener ikke , at markedet lser alle problemer , men heller ikke , at markedet er skyld i alt ondt .
Markedet er afgrende for skabelse af velstand , og det er i dt perspektiv , at vi her fremlgger yderligere fem punkter .
<P>
For det frste en anden dagsorden for Genve , og ikke kun " resterne " fra Marrakech .
<P>
For det andet skal en flles strategi for EU fastholdes , herunder nsket om flere samarbejdspartnere .
<P>
For det tredje strre gennemsigtighed og legitimitet i beslutningerne , af hvilken grund vi sttter forslaget om et parlamentarisk organ , der kan udve demokratisk kontrol .
<P>
For det fjerde skal de europiske institutioner forst , hvorfor nog ' erne var til stede i Seattle , og ikke mindst skal Europa-Parlamentet finde frem til sammenhnge , hvor der kan diskuteres og debateres , og hvor der kan fremlgges ider , sledes at vi kan blive talsmnd for den offentlighed , der gr sig de samme bekymringer , som vi .
<P>
Til sidst , hr. formand , vil jeg gerne sige , at vi sttter den institutionelle reform , der betyder , at udviklingslandene fr strre indflydelse p WTO ' s beslutningsproces .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="EN" NAME="Clegg">
Hr. formand , jeg vil gerne takke hr . Lamy for hans interessante og nyttige bemrkninger her til formiddag og p ELDR-gruppens vegne gentage vores taknemlighed over for ham og hans personale for det ttte samarbejde , som vi havde held til at etablere i Seattle .
<P>
Jeg vil , hvis jeg m , blot komme med n generel bemrkning .
Der er siden Seattle-mdet blevet sagt en masse om de proceduremssige og organisatoriske mangler ved WTO .
Mens alle forslag om forbedring af WTO-procedurerne naturligvis er velkomne , er der fare for , at vi kunne begynde at opfinde den dybe tallerken p ny .
WTO er en mellemstatslig organisation med over 130 medlemmer , s den vil pr. definition forblive et noget tungt beslutningsforum .
Det er desvrre uundgeligt , nr man opererer med organisationer af denne strrelse .
<P>
I vores fokuseren p proceduremssige og organisatoriske sprgsml br vi ikke vre blinde over for den enkle kendsgerning , at de proceduremssige fejl ved systemet kunne have vret overvundet , hvis den politiske vilje havde vret til stede i Seattle , isr fra den amerikanske regerings side .
<P>
Sledes forbliver vores primre opgave en politisk og ikke en teknisk opgave , nemlig at stte fornyet gang i samfundssagen for en yderligere liberalisering af handlen , ikke kun fordi det er til gavn for europiske virksomheder og forbrugere , men navnlig fordi ben handel udgr den eneste levedygtige lsning af fattigdomsproblemerne i udviklingslandene p langt sigt .
Derfor hber ELDR-gruppen , at Kommissionen , Rdet og Parlamentet vil indlede et proaktivt forsg p at stte fornyet gang i den politiske sag for en yderligere liberalisering af handlen i al almindelighed og for en ny omfattende runde frem for navnlig en mellemrunde .
<P>
Det topmde mellem EU og USA , der finder sted i overmorgen , er netop det rigtige sted at begynde , eftersom det er USA , der har vist sig at vre mest bagstrberisk politisk set i de seneste uger og mneder .
Behovet for et politisk lederskab fra EU ' s side , som i rigt ml blev stillet til skue i Seattle , i internationale handelssprgsml , er nu mere akut end nogensinde .
Selvom det er vsentligt at fokusere p proceduremssige detaljer , vil ingen ml af organisatoriske forbedringer kunne opveje det strste tab i Seattle , nemlig tabet af politisk overbevisning , nr det glder en ben , multilateral og regelbaseret liberalisering af handlen .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="FR" NAME="Lannoye">
Hr. formand , jeg vil starte med allerfrst at takke Kommissionen og i srdeleshed kommissr Lamy for den mde , hvorp han inddrog parlamentsdelegationen i arbejdet .
Jeg mener , det var frste gang det skete , og det viste sig bestemt at vre positivt for alle .
<P>
Det udelukker ikke , at der eksisterer afvigende syn p tingene .
Jeg synes isr , at forslaget om arbejdsgruppen " bioteknologi " ikke var godt , men det ville jo virkelig vre monotont , hvis man altid var enige .
<P>
Derudover er det vigtigt , at man gransker lidt i rsagerne til fiaskoen .
Der er blevet nvnt nogle her , og de forekommer mig at vre rigtige .
Jeg vil tilfje n til : Jeg tror ikke lngere , at udviklingslandene kan acceptere at blive behandlet , som de er blevet behandlet indtil nu .
At man , nr forhandlingen er afsluttet , skal se p , at reprsentanterne for de mest industrialiserede lande samles i et konferencerum , mens de andre kan vente i forvrelset p at skulle underskrive en fiks og frdig tekst , synes jeg er en uacceptabel fremgangsmde , og jeg tror , der er mange her , som vil vre enige med mig .
<P>
Vi m alts revidere mden , der bliver forhandlet p .
Vi skal ogs revidere en hel rkke elementer , som har med WTO at gre .
Jeg tnker her isr p , at ud over problemerne med beslutnings- og forhandlingsmekanismerne trnger WTO ' s grundprincipper ogs til et " ansigtslft " .
Lad os nu ikke glemme , at de frste GATT-forhandlinger fandt sted helt tilbage i begyndelsen af 1940 ' erne , efter Anden Verdenskrig , og at man dengang stadig var traumatiseret af den store krise i 1929 og i 1930 ' erne , og at der skulle drives klapjagt p den forfrosne og farlige protektionisme .
<P>
Her 50 r senere er jeg af den mening , at prioriteterne ikke lngere er de samme .
Jeg tror , vi bliver ndt til at se njere p dette , og isr stille os selv det sprgsml , om en generelt udbredt frihandel er forenelig med staternes , og i srdeleshed Den Europiske Unions muligheder for at imdekomme andre fordringer , hvoraf den vigtigste efter min mening er fordringen om varig udvikling i verden .
Imidlertid er et antal af WTO ' s mekanismer og principper i modstrid med denne mlstning om varig udvikling , i svel social som kologisk henseende .
Jeg tror , man skal tage mod til sig - nu hvor vi har tid til det - og serist analysere disse mekanismer og fremstte forslag , idet vi prioriterer en dialog med udviklingslandene .
<P>
Det forekommer mig , at Den Europiske Union holder meget af dialogen med USA .
Det er jeg bestemt ikke modstander af , men jeg tror , at hvis man giver denne dialog med USA forrang for andre , s risikerer man ogs , at det giver bagslag , nr vi p et senere tidspunkt vil diskutere med udviklingslandene , og i srdeleshed med AVS-landene .
Jeg tror , vi bliver ndt til at se nrmere p dette og tage disse landes legitime krav mere alvorligt .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz">
Hr. formand , efter fiaskoen i Seattle er problemerne der stadig , men intet er lngere som fr .
Vores frste opgave er derfor at opstille en klar diagnose af , hvad der lige er sket , s vi kan ptage os vores ansvar med bne jne .
<P>
Jeg har hrt den analyse , hr . Lamy har udarbejdet , lad os sige indefra i institutionen .
Jeg vil gerne bidrage med et synspunkt udefra .
I Seattle havde jeg i mange timer lejlighed til at diskutere med kvinder og mnd fra det civile samfund - som man siger - som var kommet fra alle verdenshjrner .
Jeg havde ogs mulighed for at tale med nogle af de mest fremtrdende organisatorer af dette fremmde .
De forstod naturligvis betydningen af den anerkendelse og den sttte , som de nyder godt af fra hele verden : De var derfor lidenskabelige og resolutte , men p ingen mde voldelige , populistiske eller nationalistiske , sdan som visse iagttagere har flt sig foranlediget til at karikere dem .
<P>
De var velinformerede , reflekterede , voksne .
De nskede at blive inddraget i beslutningerne som ansvarlige borgere , i stedet for at blive behandlet som passive forbrugere .
Det , de afviste , var ikke bningen af verden , men den globaliserede merkantilisme .
De var meget langt fra at identificere sig med deres egne landes talsmnd i den verdensomspndende konomiske krig , tvrtimod hudflettede de i fllesskab de multinationale selskabers kapitalisme , den vanvittige rentabilitet , kommercialiseringen af naturen i en grad , s man endda patenterer det levende liv , udjvningen af kulturerne , og forgelsen af ulighederne praktisk taget overalt og specielt mellem Nord og Syd .
Deres nske var simpelthen at civilisere den moderne verden og humanisere globaliseringen .
" People before benefits " ld t af deres foretrukne slogans .
<P>
Vi m lytte til dem , var den kloge kommentar fra hr . Somavia , den nuvrende generaldirektr for Den Internationale Arbejdsorganisation , som for fire r siden var ildsjlen bag den internationale konference i Kbenhavn , hvor alle verdens statsoverhoveder forpligtede sig til at reducere fattigdommen til det halve inden 2015 .
At lytte til dem , det er nsbetydende med at lave WTO radikalt om .
Et sdant projekt m efter min mening starte med WTO ' s nuvrende rammer : Disse rammer er kun tilsyneladende universelle , men i realiteten bygger de p ulighed , som min ven Lannoye s udmrket har beskrevet det .
Det vedrrer ligeledes WTO ' s nuvrende missioner , som stter erobringen af markedsandele over alt andet , herunder forpligtelser , som det internationale samfund har indget p det sociale omrde , i forhold til miljet og sundheden , samt i forhold til udviklingen af Syden .
At lave WTO om , det fr ogs flger for den nuvrende mde at fungere p , som fortsat bygger p topmde-diplomati og hemmelighedskrmmeri , nr borgerne pludselig blander sig i verdens gang .
<P>
Derfor , hr. formand , gr jeg mig til fortaler for et virkeligt autentisk stykke arbejde med kritisk at evaluere de erfaringer , vi har bag os , efterfulgt af en fase , hvor Unionen spiller en offensiv rolle i forsget p at f demokratiseret organisationen , bne den imod de civile samfund og gre den virkelig universel og f den en gang for alle til at overskride klften mellem handelsinteresser og fordringer om solidarisk og varig udvikling .
Dt ville vre en smuk ambition for den spde udenrigs- og sikkerhedspolitik i Europa .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , hr. kommissr , fiaskoen for forhandlingerne i Seattle er en sejr for alle dem , som afviser frihandelspolitikken , alle dem , der ngter at reducere menneskelig virksomhed og mennesket selv til en ren og skr vare .
<P>
Her i salen havde gruppen Nationernes Europe undsagt den manglende forberedelse til denne konference , den manglende objektive statusopgrelse over gennemfrelsen af Uruguay-runden , det fordkte forsg p p n gang at genindfre den multilaterale investeringsaftale og en mlstning om accellereret liberalisering , uden at anerkende de regionale prferenceomrders status .
<P>
Demonstranterne i Seattle gjorde en ende p denne skejen ud .
De standsede en konference , som jordens mgtige havde forberedt hovedsagelig for egen vindings skyld , og de opnede derved prcis det moratorium , som min gruppe havde efterlyst .
Det glder vi os over , men vi m nu udnytte dette moratorium til at forberede os bedre p kommende forhandlinger .
<P>
Allerfrst , til proceduren nsker vi , at der i Europa-Parlamentet og i Rdet , igangsttes reelle overvejelser om den demokratiske kontrol med Kommissionen under den slags internationale forhandlinger .
Vi kan ikke glemme , at hr . Lamy , i en redegrelse fra Kommissionen , som ikke var godkendt af Rdet , foreslog en arbejdsgruppe om bioteknologier , som risikerede at genindfre disse i forhandlingerne , sdan som amerikanerne nskede , men som vi afviste .
<P>
Kommissren forklarede for lidt siden og i sidste uge i Europa-Parlamentets Landbrugsudvalg , at han med denne indrmmelse ville opn langt mere til gengld .
Denne erklring er vi absolut ikke tilfredse med , og efter vores mening er det eneste , han opnr , at gre sin fejl endnu vrre , for vi mener jo prcis , at dette punkt slet ikke var til forhandling .
Lykkeligvis endte det med en fiasko i Seattle , ellers ved vi ikke , hvor man ville have bragt os hen .
<P>
Sin gamle vane tro tror Kommissionen sig hjt hvet over Rdet og sger at gre , hvad den vil .
Det m der laves om p .
Der skal laves om p det , s meget mere som Kommissionen havde fet et bredt forhandlingsmandat vedrrende dagsordenen , omfattende sprgsml som investeringer og tjenesteydelser , som normalt henhrer under medlemsstaternes kompetence .
Efter vores opfattelse m ogs dette punkt underg en alvorlig afklaring i fremtiden , for det kunne have udartet sig til et endeligt forhandlingsmandat , som kunne have formindsket eller fjernet de nationale parlamenters befjelser .
I de fremtidige forhandlinger skal man tvrtimod indarbejde en langt strengere parallel kontrol fra bde de nationale parlamenter og fra Europa-Parlamentet .
Vi m sledes reformere kontrollen med Kommissionen , men vi skal ogs udnytte den udsttelse , vi har fet , til at opgre en egentlig objektiv status over Uruguay-runden .
<P>
Ikke mindst skal vi for fremtiden revidere mden Verdenshandelsorganisationen fungerer p med henblik p at knstte det grundlggende princip , at det alene er befolkningerne selv , der bestemmer , at det str dem frit at vlge deres mde at leve og udtrykke deres prferencer p . Og endelig , at de multinationale virksomheder m indrette sig efter befolkningernes viljer og ikke omvendt .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="IT" NAME="Della Vedova">
Hr. formand , hvis fiaskoen i Seattle virkelig skulle fre til en standsning eller forsinkelse af de handelsmssige integrationsprocesser p verdensplan , ville det vre en ulykke .
Det ville vre en ulykke for producenterne og arbejdstagerne i de svageste lande og ikke - som det er blevet sagt - for de multinationale selskaber , der under alle omstndigheder ville finde en mde at ge deres industrielle og handelsmssige indflydelse p overalt i verden , sdan som de altid har gjort .
Det ville vre en ulykke for forbrugerne i de europiske lande , isr for de svageste forbrugere , som ville blive frustrede i deres nske om at rde over en lang rkke valg mellem produkter fra hele verden til priser , der er lavere end priserne p de nationale markeder .
Og det ville vre en ulykke for miljet , eftersom de fattige lande , hvis produkter ikke ville kunne komme ind p de europiske og amerikanske markeder , ville fortstte med at udnytte naturens ressourcer .
<P>
Hr. kommissr , Seattle var hverken en fiasko p grund af WTO ' s utilstrkkelighed eller p grund af USA ' s valgkampagne , selvom denne bidrog til fiaskoen .
Seattle var en fiasko , fordi de vigtigste landes politiske nske var at bremse den internationale handel i stedet for at fremme den .
Europa medvirkede til dette , hr. kommissr , ved at overfylde dagsordenen med emner , som ikke specifikt havde noget at gre med den internationale handel , og som gav et alibi til dem , der havde interesse i at f sat farten ned p verdensmarkedernes integrationsproces . Og jeg gentager , at dette bestemt ikke var i hverken de europiske forbrugeres eller de indiske og pakistanske arbejdstageres interesse .
<P>
Hr. formand , hr. kommissr , jeg mener , at Europa med sin rhundredgamle tradition for markedskonomi , frihandel og konomisk frihed - som er frihed uden adjektiver - br sl fast , at mlstningen om handelsfrihed og en integration af markederne er en mlstning i sig selv , som vi og alle de andre lande skal n .
Lad os overlade de andre emner til dem , der er kompetente p disse omrder !
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="EN" NAME="Elles">
Hr. formand , jeg er ikke enig med de talere , der hvdede , at Kommissionen skadede os som forhandler for s vidt angr den Europiske Union .
Tvrtimod vil jeg sttte dem , der har sagt , at de ikke blot ledede en sammenhngende delegation , men at de praktiske arrangementer for os - den strste parlamentsdelegation , der nogen sinde har deltaget i internationale handelsforhandlinger - var til gavn for os alle .
<P>
Det ser ud , som om vi m vente til det nye rtusinde med at f en millenniumsrunde .
Var det en sejr , en katastrofe eller et uventet , velkomment omslag , vi oplevede i Seattle ?
Folk har ret , nr de siger , at proceduren burde have vret bedre .
Vi har brug for en bedre beslutningstagning .
Vi har brug for hurtigere mglingsprocedurer .
Men det var substansen , der var problemet : En overlsning af en traditionel handelsdagsorden med ikkehandelsmssige sprgsml .
Globaliseringen har frt til , at en rkke sprgsml , der berrer landenes suvernitet , er blevet medtaget p dagsordenen .
Prsident Clintons opfordring om hndhvelse af handelsarbejdsnormer for udviklingslandene og andre steder i verden var ddsklokken for disse forhandlinger .
<P>
Men ved en sammenkdning af disse to - procedure og substans - bifalder jeg kommissrens sttte til et parlamentsorgan af en slags .
Det vil ikke blot hjlpe WTO ' s demokratiske ansvarlighed og hjlpe med til at srge for en lbende kontaktflade med ikkestatslige organisationer , men ogs hjlpe til en gradvis udvikling af de emner af ikkehandelsmssig interesse , der er med p dagsordenen .
Det er trods alt emner af interesse for valgte reprsentanter .
I den henseende er det et uventet , velkomment omslag .
<P>
Men lad os ikke have nogen illusioner .
Den amerikanske regering vil ikke ndre sin holdning inden valget .
Ikke desto mindre havde vi nogle udmrkede forhandlinger med amerikanske lovgivere , da vi var i Seattle .
Jeg vil bede Kommissionen om at hjlpe os med at udvikle vores kontakter om drftelse af konkrete sprgsml ssom landbrug i den mellemliggende periode , sledes at vi kan bist denne umiddelbare lsning .
Jeg er overbevist om , at de er villige til at have en dialog med os om en rkke konkrete sprgsml .
Mske kan en dialog mellem lovgivere p tvrs af Atlanten hjlpe inden for dette omrde .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="EN" NAME="McNally">
Hr. formand , jeg mener , at medlemmerne br erkende , hvilken fremragende forhandler vi havde i Pascal Lamy .
Blandt dem , der deltog i drftelserne , var han langt den mest behndige , og den , der syntes at udvise strst udholdenhed .
Det er vigtigt at anerkende .
<P>
Drftelserne i Seattle var mske mere komplekse , end man kunne have forventet . De var helt bestemt overambitise , og det burde have vret forudset .
Der var en ret s absurd koncentration af frister , navnlig eftersom noget af tiden gik til spilde som flge af uvedkommende hndelser .
Der var en hysterisk presseinteresse , og ikke i det , der foregik under drftelserne , men i det , der foregik i gaderne , hvilket hovedsagelig kunne tilskrives total ubehjlpsomhed fra det lokale politis side .
<P>
Det var komplekst p grund af det blotte antal deltagere - ikke blot fra de berrte lande , men fra ngo ' er , lobbyister , nationale regeringsdelegationer og andre .
Emnerne var i sig selv komplekse .
Dette var ikke et pokerspil , det var et komplekst spil skak med helt berettigede , men indbyrdes modstridende krav , der kom p bordet .
<P>
Den Europiske Union var faktisk meget godt placeret .
I de r , vi har eksisteret , har vi haft held til at placere milj- og sociale regler side om side med handelsregler .
Det kan gres i internationale drftelser .
Det er ikke nemt , men det er vsentligt , og vi er godt placeret , fordi vi i begrnset udstrkning har kunnet gre dette .
<P>
Vi var godt placeret p grund af vores forbindelser med AVS-landene , selvom der var et sprgsml omkring deres fritagelse , som kastede en skygge over drftelserne , og fordi vi altid har haft et godt samarbejde med ngo ' er .
<P>
Vi var godt placeret ved at have en stor parlamentsdelegation .
Jeg er glad for , at vores socialdemokratiske ndringsforslag om en parlamentsforsamling blev taget op globalt .
<P>
Hvad landbrugssprgsmlet angr , ngtede USA og andre lande at forst , selvom det er et meget enkelt begreb , de multifunktionelle rsager til vores flles landbrugspolitik .
De ngter at indrmme , at de sttter deres landbrug p en langt mindre gennemsigtig mde , end vi gr .
<P>
Hvad miljsprgsmlene angr , er og br disse ikke blot vre noget , der optager de rige lande , men de blev fremstillet som sdan , og der er en masse arbejde at gre med at f disse sprgsml fremstillet p en sdan mde , at de ikke bliver anset for at vre protektionisme .
<P>
Hr . Lamy siger , at den bioteknologiske gruppe var en undersgelsesgruppe , men det var den udbredte opfattelse , at den ville forstyrre etableringen af bio-sikkerhedsprotokollen , og det er der kolleger , der vil sige mere om .
<P>
Dyrevelfrd blev af de fattige lande opfattet som en rigmandsinteresse , som for nogen af dem var nsten uartig i lyset af alle de sultende mennesker .
Det er igen noget , som vi m arbejde med , og det samme glder kernearbejdsnormer .
Det er vigtigt , at WTO genopstr i en reformeret udgave .
Alternativet er , at USA indgr bilaterale aftaler fra en styrkeposition med de fattigere lande i verden .
Det er ikke noget , vi nsker .
Vi i Parlamentet m flge dette sprgsml sammen med hr . Lamy og andre kommissrer , indtil vi fr noget , som er passende for den tidsalder , vi bevger os ind i .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="SV" NAME="Olsson">
Hr. formand , hr. kommissr , EU udfrte et godt arbejde i Seattle .
Vi havde et godt samarbejde , hvilket jeg takker for .
Problemet er , at WTO grundlggende mangler folkelig opbakning , og ulandene fler sig udenfor , selvom de er med .
Derfor tror jeg , at det var meget vigtigt , at vi blev enige om at skabe folkelig indflydelse gennem et parlamentarisk forum og at krve strre benhed .
<P>
Jeg tror imidlertid ikke , at vi skal " grde over spildt mlk " , som vi siger i Sverige , over fiaskoen i Seattle .
I stedet for skal vi bruge tiden til at tnke fremad .
Vi er opmrksomme p problemerne , og vi har ogs , synes jeg , set visse muligheder .
Til forskel fra McNally fornemmer jeg snarere en lille bning fra amerikansk side , ikke mindst hvad angr landbrug .
USA har tredoblet sin landbrugssttte siden de sidst vedtog en farm bill , og de anerkender , hvis ikke multifunktionaliteten , s i hvert fald store dele af dens indhold , hvilket efter min mening er positivt .
<P>
Som en forholdsvis liberal , mske meget liberal , europisk landbrugspolitiker vil jeg sige , at vi nok selv inden for EU br overveje , hvordan vi kan ndre den flles landbrugspolitik , Agenda 2000 , efter Agenda 2000 , og hvordan vi kan fjerne handelsforvridende sttte .
Det ville vre godt at drfte med ulandene , fordi de er meget afhngige af deres rvareeksport .
Det ville ogs vre godt for andre eksportrer .
Faktisk vil et udvidet EU , som vi hber nrmer sig med stormskridt , blive endnu mere afhngigt af at kunne eksportere landbrugsprodukter .
P netop det plan tror jeg , at disse forhandlinger og de overvejelser , som vi gr os , vil vre meget nyttige .
Jeg mener , at der er gode muligheder for at komme videre .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="EN" NAME="Lucas">
Hr. formand , kommissr Lamy og andre har beskrevet Seattle-mdet som en fiasko , men jeg mener stadig , at Seattle-mdet , hvis navnlig EU og USA drager ved lre af de sidste par uger , kan g over i historien ikke som en fiasko , men som det tidspunkt , hvor verdens ledere endelig erkendte , at de har brug for en helt anden tilgang til international handel .
<P>
For det frste m de lre , at de rige lande ikke lngere kan opn noget , uden selv ogs at gre en indsats .
Hvis de med rette nsker at forbinde sociale og miljmssige interesser med handel , vil de bde skulle bevise , at deres motiver ikke er protektionistiske og levere betydelige fordele til udviklingslandene til gengld .
Disse fordele kunne omfatte toldfri adgang for alle varer fra de fattigste lande , afskaffelsen af tariffer under spidsbelastning og aftaler om at standse eksportdumping .
<P>
For det andet er det klart , at handelsaftaler ikke lngere kan sammenstrikkes i al hemmelighed mellem de mest magtfulde WTO-medlemmer .
Udviklingslandene har udvist en ny beslutsomhed til at modst en sdan marginalisering .
Forholdet mellem de rigere og fattigere lande er langt fra lige .
Hvis man ser p forhandlingskapaciteten alene , var EU og USA til stede i Seattle med hele hre af jurister og rdgivere .
De fattigere lande var der med meget f .
Jeg har ogs hrt - og jeg vil vre taknemmelig for at f vide , om det er sandt - at 30 lande , der er medlemmer af WTO , ikke engang havde rd til at deltage i forhandlingerne .
<P>
WTO-processen br vre langt mere demokratisk og gennemsigtig .
Jeg mener , at vi m have et forum til at drfte forslag til en radikal reform med milj- og udviklingsgrupper , som har arbejdet med dette emne i mange , mange r .
Der er ingen grund til at genopfinde den dybe tallerken .
Der findes gode forslag derude .
Vi m tage ved lre af dem .
<P>
Og endelig m WTO-medlemmerne lytte til de 1.200 ikkestatslige organisationer fra nsten 100 lande , som har undertegnet en erklring , hvori det krves , at der ikke foregr nogen yderligere liberalisering af handlen , fr de sociale og miljmssige indvirkninger af den eksisterende liberalisering er blevet tacklet , og problemerne klaret .
Fastlsningen af drftelserne i Seattle giver os en lejlighed til at gre netop dette .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="EL" NAME="Alyssandrakis">
Hr. formand , hr. kommissr , det vigtigste sprgsml i forbindelse med forhandlingerne om millenniumrunden har for os vret de folkelige reaktioner .
For frste gang siden Vietnam-krigen er der foreget s store demonstrationer i selve USA .
Ud over disse viser aktiveringen af folkebevgelser over hele verden , at WTO ' s principper ikke bliver accepteret .
<P>
Liberalisering af markedet , ophvelse af tilskud , hmningslshed i investeringer , kommercialisering af serviceydelser , ja selv af uddannelse , sundhed og kultur tjener kun monopolkapitalens store interesser ved at forge dens profit , men disse ting er overhovedet ikke tiltrkkende for arbejdstagerne og befolkningen .
Selv den meget opreklamerede fulde afskaffelse af toldafgifter p varer fra de mindre udviklede lande vil fremskynde udplyndringen af disse landes rigdom , mens det p den anden side vil oversvmme markedet med billige varer , som vil udkonkurrere tilsvarende varer fra lande som mit . WTO er ikke skabt for at varetage hverken befolkningernes eller arbejdstagernes interesser .
Et bevis herp er , at en lille snes rige lande sidder p beslutningsprocessen . Et bevis herp er , at der bliver strre uligheder svel mellem de rige og de fattige lande som mellem disse lande internt .
<P>
Kommissren nvnte intet som helst om de folkelige reaktioner .
Han nsker tydeligvis at undervurdere dem , at fortlle os , at lige meget hvad befolkningen gr , s vil monopolerne , de amerikanske , de europiske , de japanske eller andre altid gennemtvinge deres vilje og klare deres indbyrdes modstninger .
Vi er sikre p , at de folkelige reaktioner over hele verden har vret en vigtig faktor for forhandlingernes fiasko . Ikke kun fordi demonstranterne hindrede den officielle bningsfest , men fordi de skabte et sdant klima , s selv de , der tror , at de kontrollerer alt under solen , bliver ndt til at tage hensyn til dem .
Og vi befinder os endnu kun i begyndelsesfasen !
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="IT" NAME="Angelilli">
Hr. formand , som det allerede er blevet sagt , var resultatet fra Seattle desvrre ikke srligt positivt . De eneste sande hovedpersoner var demonstranterne , der , selvom de demonstrede af mange fornuftige rsager , som man kun kan vre enig i , fejlagtigt troede , at topmdets fiasko var en sejr i sig selv og en lsning p de alvorlige sprgsml , det drejede sig om .
I virkeligheden er verdenskonomiens sprgsml og selvmodsigelser der endnu , ulste og aktuelle , og det glder tvivlen om de genetisk modificerede organismer , udnyttelsen af brns arbejdskraft og de uheldige sociale konsekvenser af en vild og uhmmet globaliseringsproces .
Men det er ikke alt , for mske tjente disse demonstrationer som pskud for topmdets officielle hovedpersoner - dem , der retmssigt var med ved forhandlingsbordet - s de ikke behvede at ptage sig det fulde politiske ansvar for nogle forhandlinger , der ganske vist er meget vanskelige , men som er yderst ndvendige netop med hensyn til de sociale rettigheder og beskyttelsen af vores borgeres sundhed .
Disse forhandlinger kan ikke vente lngere .
<P>
Der er naturligvis tale om en kompliceret proces , men Europa skal leve op til de udfordringer , det str over for .
Forhandlingerne i Verdenshandelsorganisationen skal genoptages , og Europa skal vre ordenligt bevidst om sin rolle , der er en ligevgtsskabende og ansvarsfuld rolle med henblik p en globalisering med et menneskeligt ansigt , en globalisering , hvor man er ben over for og villig til forandringer og konomisk fremdrift , men hvor man ogs er i stand til at beskytte retten til et arbejde samt miljet og sundheden .
<P>
Endelig m Europa ikke glemme at forsvare sine srprg , og ikke kun de konomiske , men ogs de kulturelle og sociale srprg , for en globalisering af ensartethed , forfladigelse og udnyttelse m absolut ikke hre med til den europiske udviklingsmodel .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="PT" NAME="Cunha">
Hr. formand , forhandlingerne i Seattle lod ane en let politisk bning over for nogle af EU ' s holdninger p landbrugsomrdet som f.eks. milj , fdevaresikkerhed og landdistrikternes udvikling .
Dette har dog kun mindre betydning sammenlignet med , hvor meget negativt vores handelspartnere forsgte at ptvinge os i den flles tekst .
Jeg tnker her isr p to punkter :
<P>
Det frste var en nsten sygelig insisteren p en drastisk reduktion af landbrugssttten , uden at der p nogen mde blev taget hensyn til de forskellige landes varierende produktionsstruktur eller en objektiv og ensartet klassifikation af de forskellige landbrugssttteordninger .
<P>
Det andet og meget afgrende punkt var forkastelsen af multifunktionalitetsbegrebet , den vigtigste bestanddel i den europiske landbrugsmodel og grundlaget for princippet om landbrugets srlige vilkr .
Hvis dette nemlig ikke udtrykkeligt fremgr , betyder det , at landbruget behandles som en normal konomisk aktivitet , og at vores konkurrenter vil presse stadig hrdere p for afskaffelsen af enhver form for sttte . Jeg understreger " enhver form " .
<P>
Vi ved jo alle , at uden srlige vilkr for landbruget vil det slet ikke kunne lade sig gre at sikre fllesskabspolitikken p dette omrde og flgelig heller ikke sikre landbrugets primre funktion som produktionserhverv .
Hvis denne funktion forsvinder , vil alle dets andre funktioner eller multifunktioner forsvinde samtidig .
Af dn rsag var det godt , at der ikke blev nogen aftale i Seattle .
Den aftale , der aftegnede sig , var meget drlig for landbruget og ville placere os i en svkket forhandlingsposition p et tidspunkt , hvor vi faktisk mere end nogensinde er i stand til at indtage en offensiv holdning i denne nye runde .
<P>
To afsluttende bemrkninger : Den ene for at sige , at det er afgrende , at Kommissionen og Rdet sammen tager et initiativ i forhold til udviklingslandene for at gre dem til vores allierede .
Den anden for at sige , at en tttere dialog med USA vil vre til stor nytte - som hr . James Elles har sagt det - med henblik p at afklare hinandens holdninger og lette den gensidige forstelse fremover .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="DE" NAME="Mann, Erika">
Hr. formand , hr. kommissr Lamy , De har med rette henvist til mange punkter , og jeg takker mine kolleger for at have nvnt , hvor taknemmelige vi er Dem for Deres mde at fre forhandlingerne p i Seattle .
Det var udprget elegant , og jeg m sige , at jeg har overvret mange pressekonferencer , og jeg har ogs deltaget i ngo-arrangementerne .
De har p en meget tydelig mde gjort det klart , hvad der er Den Europiske Unions forhandlingsposition , hvad der er strategien .
Jeg tror , at De har gjort det klart , at Den Europiske Union er i stand til ikke blot at ptage sig en frende rolle ved disse og kommende WTO-runder , at vi ikke blot optrder som pokerspillere for at pleje vores egne interesser , men at vi derimod ogs er parate til at tage de andre nationer - her tnker jeg frst og fremmest p udviklingslandene og de mindst udviklede lande - med om bord .
<P>
Dette budskab er net frem , og jeg er stolt over at have vret en del af denne delegation i Seattle .
Men vi skal ikke gre os nogle illusioner .
To ting er kommet frem . Det ene er , at vi i fremtiden fortsat vil opleve disse sammenstd af interesser i forbindelse med internationale forhandlinger , og jeg vil tilslutte mig det standpunkt , som mange frende konomer har udtalt , at dette kun var begyndelsen .
Vi vil opleve , at der i fremtiden i endnu hjere grad end hidtil vil opst dette sammenstd af nationale og regionale interesser .
Her vil det naturligvis fortsat vre vigtigt , at vi ikke str over for hinanden som blokke - Den Europiske Union over for USA , Den Europiske Union / USA over for udviklingslandene eller sgar udviklingslandene over for hinanden - som vi oplevede det i Seattle og ogs i andre sammenhnge .
Her vil det i fremtiden i langt hjere grad vre vigtigt at spille en klogere og strkere , forberedende rolle og gre klart , hvilke interesser vi faktisk sammen reprsenterer ved disse WTO-runder , og hvorfor vi har brug for dem : nemlig for at tmme globaliseringen , for at dmme op for den alt for kraftige vkst , der i vrigt finder sted uden WTO-runden , for her at gennemfre en klog strategi til lsning af globale problemer .
<P>
Det andet , vi s - og ogs her tror jeg ikke , vi skal gre os nogle illusioner : Borgernes interesse , sledes som det kom til udtryk i Seattle , var ikke kun en interesse for WTO-runden , men ogs en demonstration imod alt , som ikke passer menneskene .
Det begyndte med sundhedssystemet i USA .
Jeg talte med mange mennesker p gaden .
Det handlede om alt lige fra Kinas fremtidige deltagelse ved WTO-runden og til den politik , der fres i Cuba , og om mange andre ting .
Her eftersprges politikkens rolle i hjere grad , og den skal forklares og det mere prcist end tidligere : Hvad laver Verdenshandelsorganisationen egentlig , hvad er den til for ?
Naturligvis skal den ogs reformeres og gres mere gennemskuelig , men den skal ogs forklares bedre .
Her er jeg srlig glad for , at parlamentsmedlemmerne nu er kommet med om bord . Det har kollegerne nvnt .
Den rolle , vi som parlamentarisk forsamling fr inden for rammerne af WTO-runden , vil ikke vre let .
Men jeg tror , at det er den eneste mulighed for overhovedet at opn strre demokrati inden for rammerne af et s kompliceret bureaukratisk apparat .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="DE" NAME="Kreissl-Drfler">
Hr. formand , hr. kommissr , forhandlingerne i Seattle brd jo ikke kun sammen , fordi dagsordenen mske var for ambitis eller for overlsset .
Forhandlingerne i Seattle brd ogs sammen , fordi det blev klart , at WTO , sledes som den er organiseret , hverken er gennemskuelig eller kan kontrolleres p en demokratisk mde eller er offentlig .
Mske skulle vi ogs en gang tnke over de mlstninger , som WTO har .
Mange grupperinger siger jo , at WTO forhindrer os i at videreudvikle sociale og kologiske standarder .
Vi har jo altid forlangt - og det har vi s fet tid til nu - at f lov til at analysere , hvorledes mon Marrakech-runden har pvirket landene , de forskellige love i landene , hvorledes mon menneskeheden og ikke kun handlen kan videreudvikle sig .
<P>
Nr vi ser p landbrugsprotokollen , som mske var blevet til noget , s kan vi vre glade for , at det ikke blev til noget .
For netop dette program ville have bragt de sm og mellemstore virksomheder i udviklingslandene , i Den Europiske Union ud i en konkurrence mod hinanden om de laveste lnninger , de laveste standarder og de laveste sociale betingelser .
Det er netop det , der foruroliger folk .
De har ikke lngere lyst til hele tiden at skulle uddelegere magt , som s videredelegeres til overnationale organisationer , som det s netop ikke lngere er muligt at kontrollere p en demokratisk mde .
Vi har set det meget tydeligt ved valget til Europa-Parlamentet i r , at folk undlader at stemme , nr de ikke lngere fler , at de kan vre medbestemmende til , hvad der skal ske i fremtiden .
<P>
Det er derfor meget vigtigt , at Europa-Parlamentet fr fuld medbestemmelse og ogs kompetence til at trffe afgrelser inden for udenrigshandlen , for de nationale parlamenter har afgivet deres kompetence og deres kontrolfunktion .
Vi som Europa-Parlament har ikke fet den .
Vi skylder samfundet derude at krve netop denne .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="FR" NAME="Krivine">
Hr. formand , Den Europiske Unions officielle delegation i Seattle har forsvaret princippet om en bred dagsorden .
Den fik som sit mandat at f en bred vifte af nye omrder med ind i millenniumrunden , men i virkeligheden satte den sig for at udstyre WTO med et helt felt af forgede kompetencer og befjelser .
For os glder det imidlertid ikke om en bedre organisering af den fortsatte liberalisering af handlen , men om at give forsvaret for de sociale og miljmssige rettigheder forrang og om at give alle befolkninger mulighed for selv at kontrollere og bestemme deres fremtid .
<P>
Delegationen lader ligeledes forst , at den sloges for landene i Syd .
Men det har intet p sig .
For s vidt angr landbruget , forsvarede Den Europiske Union udelukkende den europiske eksporterende landbrugsindustri over for dens nordamerikanske konkurrenter og eksportrerne fra Cairns-gruppen .
Den reprsenterede ikke kravene fra Europas familie-eller andelsbrug eller kravene fra bnderne i Syd .
<P>
De demonstranter fra hele verden , som spndte ben for Seattle-konferencen , er et frste verdensomspndende svar p markedets og finansprofitternes diktatur .
De udgr et hb for millioner af arbejdere , arbejdslse , jordlse bnder , for alle ofrene for denne kapitalistiske verdensorden , som WTO vil ptvinge os .
Folkenens interesser str i et modstningsforhold til udviklingen af liberalismen .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="DE" NAME="Mann, Thomas">
Hr. formand , det vi oplevede i Seattle var , at WTO-konferencen brd sammen , men ikke dens id .
Hvad kan vi lre heraf ?
For det frste er det temmelig meningslst at afholde konferencer i lande , der befinder sig i en valgkamp .
Den , der anser nationale synspunkter for vigtigere end internationale aftaler , m ikke undre sig , hvis hans gster opfatter en invitation som et afbud .
<P>
For det andet er det temmelig meningslst at reducere verdenshandlen til begrebet fair og ikke vre med til at bre begreberne fair og social afbalanceret .
Det folkelige fllesskab er ubehageligt for protektionisme , handelsbarrierer og nogle global players ' diktat .
<P>
For det tredje er det derimod meningsfyldt at tale med en stemme , nr man betragter delegationernes forskellighed .
Jeg bifalder p det varmeste Kommissionens optrden .
Dens briefings hver morgen over for os parlamentsmedlemmer , hr. kommissr Lamy , var prget af benhed og vilje til at inddrage vores synspunkter .
Konsekvens : Denne gang var EU ikke synderen , men havde ptaget sig rollen som formidler .
<P>
For det fjerde er det meningsfyldt at arbejde tttere sammen med ngo ' erne .
I Seattle kom de p deres symposiumsdag nsten ikke til orde .
Jeg kunne konstatere , at kun f er bevidst om , hvor tt Europa er p dem .
Milj- , dyre- , sundheds- , forbrugerbeskyttelse . Dialogen blev afbrudt , fr den kunne begynde .
Demonstrationen lammede konferencen .
Det , der begyndte som en munter happening , sluttede som en belejringstilstand med stor aggressivitet og vold .
<P>
For det femte er det ogs meningsfyldt at behandle kontroversielle emner .
Det , der er tabu i dag , kan vise sig at vre bredygtige kompromiser i morgen .
Ganske vist skal emnerne behandles med strre varsomhed .
Der var ikke meget hjlp at hente i den amerikanske prsidents udtalelse om , at sfremt arbejdsstandarderne ikke blev gennemfrt , kunne det medfre sanktioner .
Os konferencedeltagere nede de ikke ved et tilflde , men ved iscenesttelse .
EU vil dog vre i stand til at skabe flertal for forslaget om et permanent forum af WTO og ILO med sprgsml om fundamentale rettigheder og regler for social markedskonomi .
Bortset fra Seattle er der alts al mulig grund til hb .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="DE" NAME="Ettl">
Hr. formand , mine damer og herrer , i Seattle var det ikke muligt at fjerne det latente ubehag ved verdenshandelssituationen .
Mange ngo ' er talte om , at der var opnet en sejr i Seattle .
Mange AVS-lande talte om , at der i Seattle var opnet en sejr for deres sag .
Nr man taler om sejre , kan jeg kun komme i tanke om en ting : I Seattle blev der ikke vundet noget bortset fra tid , og hvor lidt tid vi har til dette emne , er vi stadig ikke klar over .
Det , vi har at gre med , er latent ubehag .
Situationen , hvor miljsprgsmlene , de sociale sprgsml p verdensplan ikke har vendt sig til det bedre , gr os bekymrede .
Jeg havde i weekenden et symposium med ngo ' er , med landbrugsreprsentanter fra Honduras , med arbejdstagerreprsentanter fra Sydamerika .
Alle var de yderst utilfredse med situationen .
Alt dette har vist mig , at det slet ikke har vret klart og gennemskueligt , hvad vi egentlig ville p denne verdenshandelsrunde !
<P>
Alts hnden p hjertet , nr vi lser aviserne , konstaterer vi , at selv vores anliggender i Den Europiske Union , om det nu var de miljpolitiske eller socialpolitiske anliggender eller de centrale arbejdsnormer , bliver fremstillet som protektionisme . Selv vi i Den Europiske Union var ikke i stand til at kommunikere vores anliggender og da slet ikke inden for statsgruppen i Verdenshandelsorganisationen .
En lre , vi kan drage heraf , kunne vre at besvare sprgsmlene : Hvordan sammenkobler vi parlamentarisme med ngo ' ernes anliggender ?
Hvordan hndterer vi den nye , flsomme situation , hvor folk er begyndt at stte sig til modvrge ?
Hvordan klarer vi det ?
Hvilket grundlag kan vi tilbyde ?
Jeg tror , at vi har lagt det bedste fundament for et gunstigt , fremtidigt samarbejde i Den Europiske Union , i Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="FR" NAME="Auroi">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , jeg skal ikke gentage , hvad der allerede er blevet sagt .
WTO er en fiasko i sin nuvrende form , fordi WTO ikke lngere hverken er tidssvarende eller gennemsigtig .
<P>
Den frste lre , vi kan uddrage , er det samme som ngo ' erne bad om , det vil sige fair trade og ikke free trade , og set fra den synsvinkel m vi sige , at ingen international organisation i dag kan unddrage sig borgernes blikke , og at det er godt sdan .
Nste frist er i vrigt ganske tt p .
Genve m ikke finde upagtet sted .
Naturligvis har vi Marrakech , naturligvis er vi ikke forpligtet til noget resultat , men vi m vedblive at vre p vagt for at separate aftaler om landbrug og tjenesteydelser ikke skal lukke det ind ad vinduet , som vi netop har jaget ud ad dren .
<P>
En af de ting , vi lrte i Seattle , og kommissr Lamy er allerede begyndt at tage konsekvensen deraf , er at vi skal finde allierede .
Dem er der sikkert allerede nogle af .
De vigtigste vil uden tvivl , som Paul Lannoye understregede , vre AVS-landene .
Hvis jeg som eksempel tager det europiske landbrug , s kan det ikke blive ved med at sige , at det har det godt , at det er multifunktionelt , at det fungerer p en positiv mde , at det nu forsvarer forbrugernes interesser , og samtidig blive ved med at vre egoistisk i forhold til landene i Syd .
Hvis man vil blive hrt , er man ndt til at srge for , at disse de fattigste lande ogs fr mad af kvalitet , kvalitetsprodukter .
Alle har i dag ret til at vre solidarisk og til at have mulighed for at leve et bedre liv og komme ud af den internationale egoisme .
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , hr. kommissr , rede hr. kommissr Lamy - eller skulle jeg mske sige rede nr . 1 ved WTO-forhandlingerne ?
USA har vist os , at det ikke var i stand til at ptage sig lederrollen ved WTO-forhandlingerne .
Europa har p verdensplan den strste eksport - ca . 22 % af eksporten i verdenshandlen kommer fra Europa .
Det betyder , at vi har en klar opgave i at overtage lederrollen i verdenshandlen .
En ting er sikkert : Uden handel ingen velstand .
Det er en gte og rlig opgave at bekmpe verdens fattigdom .
Handel er i sidste ende en velstandskilde .
<P>
Vores ml med WTO-forhandlingerne er frst og fremmest at sikre sundhed op i en hj alder .
Sundhed har noget at gre med life science , med bioteknologi .
Jeg mener ikke , at vi br vige uden om en diskussion p dette omrde , vi br ikke vre for feje til at diskutere fordelene ved bioteknologi og life science selv inden for rammerne af WTO .
Vi br klart sige , hvad der er godt , og hvad der er skidt for os .
Vi br bekmpe det , der er skidt , men klart g ind for det , der er godt for os .
<P>
Ogs i forbindelse med organisationen er der noget , der skal bekmpes .
Vi har brug for rammebetingelser uden ensidige prferencer .
Vi har brug for en ndring i forbindelse med omstruktureringen p ministerniveau .
Af hensyn til princippet om enstemmighed har vi mske brug for en M7-runde , hvor de syv vigtigste import- og eksportlande kan stte sig sammen og trffe en forhndsafgrelse .
Vi har brug for en parlamentsmedlemsrunde , mske med en flertalsret , og vi har for det tredje brug for ngo ' erne , der frst og fremmest i den sociale dialog med Det konomiske og Sociale Udvalg br spille en frende , rdgivende rolle .
<P>
rede hr . Lamy , det glder mig , at De ptager Dem lederrollen .
Gr det klart , at Europa er nr . 1 i verdenshandlen !
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="DE" NAME="Roth-Behrendt">
Hr. formand , jeg vil nu ikke tilslutte mig den ros , som er blevet tildelt hr . Lamy , for s fr han rde re .
Jeg antager , at han ved , at ogs Europa-Parlamentet er taknemmelig for den rolle , han har spillet og ogs er taknemmelig for , hvordan han har integreret Europa-Parlamentets delegation .
Lad mig sige noget om flgerne af sammenbruddet p denne ministerkonference .
Hvad er da konklusionerne for en fortsttelse af arbejdet ?
En ting str fast : Hvad enten der nu skal afholdes en ny ministerkonference eller arbejdes videre trin for trin , s m det aldrig mere ske , at en nste arbejdsrunde bnes , uden at der foreligger en klar , afstemt og vedtaget dagsorden .
Det m sikkert vre en af konsekvenserne .
<P>
Nr nu vi forstter med arbejdet alene p grundlag af artikel 20 i WTO-landbrugsaftalen , hvad er s vores opgaver i den forbindelse ?
Jeg er overbevist om , at det er helt klart : Artikel 20 i WTO-landbrugsaftalen indeholder en betingelse om , at der bl.a. ogs skal tages hensyn til ikke handelsrelaterede anliggender .
Derfor skal forsigtighedsprincippet sttes p dagsordenen ved hvert skridt , ved samtlige forhandlinger igen og igen som en tibetansk bedemlle .
Alle talere nvner gang p gang : Forbrugerbeskyttelse , forsigtighedsprincip , miljpolitik , men det m vi s ogs gre klart .
Og vi m ogs gre klart , at der kmpes hrdt for miljstandarder , fdevaresikkerhed , og at vi i Den Europiske Union kun opnr dette med stort besvr , at lovgivningen er omstridt , og nr vi har fastlagt den , at det s er p grund af vores ansvar over for borgerne i Den Europiske Union , som vi som valgte parlamentsmedlemmer skal st til regnskab for , og at det ikke er p grund af taktisk protektionisme .
Ogs det m vi gre klart .
<P>
Fra nu af m det vre helt klart , at en forlngelse af enkelte dele af WTO-bestemmelserne eller en samlet revision kun m vre mulig , nr denne institution endelig bliver demokratisk , nr den bliver gennemskuelig , nr den bliver mindre autoritr .
Mske var sammenbruddet af denne frste WTO-ministerkonference ogs et stort held , fordi denne arrogance og dette manglende demokrati bliver tydeligt , og nu har vi s mulighed for at forandre dette .
Det er det rigtige tidspunkt !
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="EN" NAME="Kinnock, Glenys">
Hr. formand , vi br ikke vre for bekymrede ved at lade en kommissr sole sig i ren ved at blive lyknsket af Europa-Parlamentet .
Det er en sjlden begivenhed , s han br nyde det .
<P>
Som han foreslr , br vi nu se fremad snarere end bagud .
Vi br bifalde talen om modernisering og reform af WTO og erkende , at vi br gre noget alvorligt for at ndre det billede , man har andetsteds af den industrialiserede verdens protektionistiske holdning .
<P>
Det br vre et vigtigt ml for os , at alle 135 medlemmer af WTO har en rolle at spille i denne reformproces svel som i det , der vil foreg bagefter .
Jeg kan bekrfte , at 30 medlemmer ikke havde hverken kapacitet eller evne til at tage til Seattle .
Mit varige minde var den flelse af udelukkelse , som udviklingslandene flte .
De forblev alle ubjelige under hele mdet om , at der var en hel del ubehandlede sager fra post-Uruguay-runden - navnlig om tekstiler og landbrug - som burde behandles .
<P>
Jeg flte mig opmuntret over , at tre fjerdedele af WTO-medlemmerne ikke lngere kunne ignoreres .
Det var dem , der var i stand til at stte en stopper for det .
Br vi vre overraskede over , at de nskede at gre dette med den motivering , at de kun har en andel p 0,4 % i verdenshandlen ?
Der findes valg : Vi kan enten tillade , at globaliseringen ruller ukontrolleret videre , eller vi kan tjle den for at sikre , at den kommer til at gavne alle .
<P>
Vi har en mulighed for at tackle de bekymringer , der blev rejst i Seattle .
Det betyder , at vi identificerer problemerne og derefter skrider til handling .
Vi havde selvflgelig problemet med det 135 siders udkast , som De havde med Dem til Seattle , og som der ikke er bred enighed om , s det var nppe overraskende , at der opstod vanskeligheder .
Ved ugens udgang var udviklingslandene ganske enkelt ikke rede til at acceptere en " aftale allerede indget i al hemmelighed " af de store aktrer .
Vi erkender naturligvis , at vi har brug for et regelbaseret system til at regulere verdenshandlen , men lad os f mere benhed , lad os f flere og bedre mder , hvorp vi kan n frem til og etablere global enighed .
<SPEAKER ID=74 NAME="Lamy">
Jeg vil gerne frst takke alle dem blandt Dem , som har stttet mig , bde under konferencen og i dag .
Jeg er specielt lydhr over for dette , for jeg mener , der i hjere grad er tale om en metode og en arbejdsstil end om en personlighed , og jeg mener , det er denne arbejdsmetode , som fremover vil vise sig nyttig for os .
I hvert fald drager jeg den konklusion , at det er i denne retning , vi skal fortstte .
<P>
Frst vil jeg formulere nogle betragtninger om det principielle .
Som mange af Dem har sagt , er det formentlig blandt udviklingslandene , at fiaskoen i Seattle har vakt strst skuffelse .
Hvis man medgiver dette - som jeg mener er bevist nu , hvor der er get en uge - s er det alts , nr den handelsmssige liberalisering bliver besluttet , dirigeret , domineret , at udviklingslandene ser deres interesse i den , og de anser den utvivlsomt for bedre for dem end et status quo eller udviklingen af bilaterale forbindelser , som ikke falder ud til deres fordel .
Jeg tror , dette er nogle overvejelser vrd fremover , i hvert fald mellem os .
<P>
Min anden bemrkning gr p WTO ' s institutionelle anliggender .
Jeg hrer ikke til dem , der mener , at det vsentligste problem befinder sig dr .
Jeg tror dog ikke desto mindre , at en del af problemet befinder sig dr .
Vi skal selvflgelig ikke opfinde hjulet p ny , men hvad gavn har vi af det , nr det er holdt op med at dreje rundt ?
Lad os da i det mindste srge for , at dette hjul drejer rundt , eller at byrden , det brer , bliver ndret .
Jeg tror , det er det , det glder om , idet man samtidig skal holde sig de vanskeligheder for je - og det tror jeg , Kommissionen gr - som er forbundet med at f 135 kontraherende parter til at enes om et andet institutionelt system end det , der findes i jeblikket .
<P>
En tredje betragtning vedrrer miljet .
Jeg har lyttet til og forstet , hvad De har sagt .
Lad os bare gre os helt klart , at p dette omrde er vores ambitioner ganske betydelige sammenlignet med de andre partneres , som er til stede rundt om bordet i WTO .
At udviklingslandene har en miljdagsorden , der er mindre ambitis end vores , det kan enhver forst .
At USA - og det er tilfldet - har en miljdagsorden , der er mindre ambitis end vores , det er et noget strre problem for os , for hvis vi hverken har udviklingslandene eller amerikanerne p vores dagsorden , s fr vi meget svrt ved at fre den ud i livet .
Det tror jeg er en overvejelse vrd .
<P>
Jeg holder mig til vores credo og til Rdets konklusioner , lige som jeg holder mig til det mandat , jeg har fet .
Det forhindrer dog ikke , at vi skal vre meget bevidste om , at alt dette ikke bliver let , og at vi p et eller andet tidspunkt bliver ndt til enten at vre mere overbevisende eller flytte os mere .
<P>
Jeg kommer nu til min fjerde og nstsidste betragtning .
Som mange af Dem tror jeg , at det nu er i forhold til udviklingslandene at vi skal koncentrere vores forsg p at overbevise og vores evne til at indg alliancer .
Vejen dertil gr via overtalelsesarbejde , politisk arbejde , argumentationsarbejde .
Vejen gr sandsynligvis ogs via nogle ekstra bestrbelser , som vi m tnke over .
Jeg er ikke i stand til i dag korrekt at skitsere , hvordan disse ser ud , men n ting er sikker , og det er , at disse ekstra bestrbelser skal g i retning af en get bning af vores markeder for disse udviklingslande .
<P>
Jeg tror ikke det tjener noget forml at tale lnge herom , nr man ikke kan vre lidt mere prcis , men jeg ved ogs , at s snart man er lidt mere prcis , lber man ind i enorme vanskeligheder .
Det skal vi tnke nrmere over , og nr tiden er inde forelgge Rdet og Parlamentet nogle forslag herom .
<P>
Til slut vil jeg komme ind p problemet med gennemsigtighed .
Ja , Seattle var en gennemsigtig begivenhed .
Man kan tnke lnge frem og tilbage over , hvorvidt der altid vil vre sammenfald mellem en ekstremt tt mediekoncentration - som i Seattle - og gennemsigtig praksis .
Personlig m jeg sige til Dem , at jeg ind imellem fler en vis tvivl og nogen bekymring over dette sammenfald , som vi alt for tit prver at anerkende , mellem massiv tilstedevrelse af medier og gennemsigtig praksis .
<P>
Lad nu det ligge . Hvorom alting er , s var WTO i Seattle udsat for en eksamen i gennemsigtighed , som den tydeligvis ikke var forberedt p .
Set fra denne synsvinkel , s meget desto bedre .
Hvad vi har at sige om liberalisering , om globalisering , om vores opfattelse af disse ting , og om hvorvidt det er godt eller skidt for de borgere , De reprsenterer , og som vi skal aflgge regnskab overfor , nuvel , s meget desto bedre .
Jeg er glad for , at denne debat kan finde sted helt benlyst .
Jeg mener , som adskillige af Dem har givet udtryk for , at Europa har interesse i denne debat , for Europa er for sit vedkommende og p dette omrde vant til debatten . S kan man lige s godt lade andre f udbytte af den .
<P>
( Kraftigt bifald )
<SPEAKER ID=75 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Lamy .
<P>
Jeg har i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 37 , stk 2 , modtaget seks beslutningsforslag .
<P>
Afstemningen finder sted onsdag kl . 12.00 .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<CHAPTER ID=4>
Revisionsrettens rsberetning
<SPEAKER ID=76 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forelggelse af Revisionsrettens rsberetning .
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="EN" NAME="Karlsson">
Hr. formand , mine damer og herrer , det er mig en stor glde her i dag at kunne forelgge Dem Revisionsrettens rsberetning for regnskabsret 1998 , som er et af de grundlggende elementer i dechargeproceduren .
<P>
Dechargen for 1998-regnskaberne foregr i en sammenhng , der er meget forskellig fra tidligere r .
Vores institutioner har vret bde primus motor for og vidne til vsentlige begivenheder p den europiske arena .
For frste gang er Kommissionen get af i lbet af dens embedsperiode , og for frste gang er forvaltningen af og kontrollen med de europiske finanser blevet sat i forgrunden for den politiske opmrksomhed .
<P>
Den Europiske Union lider af et grundlggende problem , som er ulseligt forbundet med en vkstperiode .
Kommissionens opbygning har ikke udviklet sig i takt med det gede antal forskellige fllesskabspolitikker og -midler , der skal implementeres .
<P>
Som beretningerne fra Den Uafhngige Ekspertgruppe klart fastslr , er Kommissionens organisation , personaleforhold og procedurer forldede og ude af stand til at levere politikkerne med den forventede hje grad af effektivitet og ansvarlighed .
Denne manglende evne frer til svagheder i den konomiske forvaltning og kontrol , som Revisionsretten ihrdigt har berettet om .
Jeg er overbevist om , at der er generel enighed om disse iagttagelser .
Den centrale og meget naturlige flge er efter min mening , at alle europiske institutioner og medlemsstaterne brer et samlet ansvar for denne situation og flgelig , at vi br samarbejde om at forbedre den .
<P>
Med det forml og som del af dens bidrag sendte Revisionsretten en skrivelse til formand Prodi den 15. juli i r , hvor han stadig var fungerende formand , hvori den henledte hans opmrksomhed p de grundlggende forbedringer , som vi , medlemmerne af Revisionsretten , fandt mest vsentlige .
De omfatter muligheden for at vurdere politisk ydeevne , en styrkelse af kontrolstrukturerne , at der udarbejdes enkle og mere forenelige finans- og regnskabsforordninger , og endelig at der gres noget for at skabe en mere effektiv personaleledelse .
<P>
De srberetninger og -erklringer , som Revisionsretten har vedtaget i rets lb , og som er med i Revisionsrettens rsberetning for 1998 , der er fremlagt for Parlamentet , leverer yderligere beviser , der underbygger denne analyse .
<P>
Som De har set , indeholder den beretning , De nu har liggende foran Dem , revisionserklringen for regnskabsret 1998 .
Som reaktion p Parlamentets anmodninger har Revisionsretten udvidet sit arbejde med revisionserklringen .
Den giver nu yderligere oplysninger for hvert indtgts- og udgiftsomrde i hvert kapitel , hvilket skulle gre beretningen mere anvendelig , nr situationen inden for de enkelte omrder skal vurderes .
<P>
De overordnede konklusioner i revisionserklringen for 1998 adskiller sig ikke vsentligt fra de foregende r .
Revisionsretten finder for det frste , at regnskabet generelt giver et retvisende billede af Fllesskabets indtgter og udgifter og den finansielle stilling ved regnskabsrets udgang , men med visse forbehold hvad angr udeladelser af gld og potentielle passiver , en for hj ansttelse af forpligtelser , der henstr til betaling , og prsentationen af forelbige betalinger som endelige betalinger .
<P>
For det andet afviser Retten at give en positiv revisionserklring om lovligheden og regelmssigheden ved de transaktioner , der ligger til grund for Kommissionens udbetalinger .
Revisionen afslrede en vsentlig forekomst af fejl i forbindelse med de udbetalinger , der havde fundet sted , eller berettigelsen af de finansierede transaktioner .
Revisionen viste ogs andre fejl i forbindelse med overholdelsen af regler .
Selvom disse ikke har en direkte virkning p transaktionernes belb , angiver de ofte en fejl i den rette anvendelse af kontrolprocedurerne .
<P>
Retten fandt et betragteligt antal fejl , da den kontrollerede de endelige modtagere af sttten .
Dette viser , at ikke blot Kommissionen , men ogs medlemsstaterne stadig har problemer med forvaltningen og kontrollen af fllesskabsprogrammerne .
<P>
Kommissionen og medlemsstaterne er nu get i gang med en reform af de vsentlige udgiftsomrder , og navnlig landbruget , strukturfondene og Phare-programmet .
Reelle fremskridt vil afhnge af vidtrkkende og grundlggende ndringer i medlemsstaternes system og ogs i mange tilflde i Rdets forordninger .
<P>
Betragtningerne vedrrende den 6 .
, 7. og 8 . Europiske Udviklingsfond er i denne rsberetning for nrvrende adskilt sammen med en adskilt revisionserklring .
Revisionen afslrede manglende overholdelse af EUF-forordningerne og fejl , der berrte de belb , der var udbetalt .
<P>
Bortset fra disse punkter er Retten imidlertid af den opfattelse , at Den Europiske Udviklingsfonds regnskaber er vederhftige og de tilgrundlggende transaktioner lovlige og regelmssige .
<P>
Under disse omstndigheder har Retten inden for de fleste udgiftsomrder identificeret fllesskabspolitikker og -programmer , der er uprcist formuleret , og som ikke kan evalueres ordentligt .
Under disse omstndigheder kan aktionerne ikke planlgges korrekt , og de ressourcer , der er behov for , kan ikke ansls njagtigt .
Det frer til drlige resultater og dslen med de tildelte midler .
<P>
F.eks. bemrkede Retten i sin srberetning nr . 2 / 99 om landbrugsreformens indvirkning p kornsektoren , at der ikke findes bevis for , at nedsttelsen af de institutionelle priser har frt til betydelige fordele for forbrugerne , eller at reformen har forbedret de mindre landmnds stilling .
<P>
Eftersom politikkerne og programmerne mangler klare og mlelige ml med hensyn til produktion og omkostninger , er det ikke muligt at vurdere den udstrkning , hvori de politiske ml er net , og om man har fet noget for pengene .
<P>
I mangel af bedre er den vigtigste indikator for finansiel ydeevne , der normalt anvendes , den udstrkning hvori de bevillinger , der er tildelt p budgettet , anvendes , og ikke om de bliver effektivt og gyldigt anvendt .
Det bekrfter vedholdenheden i den " udgiftskultur " , der findes i Fllesskabet , hvor man gr mere op i udgiftens kvantitet end i dens kvalitet .
Jeg vil understrege , at dette glder Fllesskabet som helhed .
Samtidig anvendes evalueringen ikke konsekvent og frer sjldent til korrigerende handlinger .
Det er f.eks. tilfldet med midtvejsevalueringen af strukturforanstaltningerne , hvor de metodiske rammer forbliver mangelfulde , og hvor der mangler relevante indikatorer .
Kommissionen br sikre en ordentlig forbindelse mellem evalueringsresultater og programmering .
<P>
Ogs rsberetningen for 1998 afslrer svagheder i de tre lag af Fllesskabets finanskontrol : i Kommissionen , i medlemsstatssystemerne og i Kommissionens overvgning af medlemsstaternes systemer .
<P>
Kommissionens interne kontrol forhindrede ikke de tilflde af drlig forvaltning og uregelmssigheder , der for nylig er blevet afslret .
Samtidig udfres den interne revisionsfunktion p en ukoordineret mde af flere organer .
Rettens revision af regnskaberne for 1998 har fundet tilflde , hvor mangler i den interne kontrol har frt til uberettigede omkostninger finansieret af Kommissionen , overdrevent hje udgifter , antedatering af kontrakter eller mangel p stttedokumentation .
Dette har berrt Rettens revisionserklring i negativ retning , navnlig inden for de interne politikkers omrde .
<P>
Og man kan heller ikke stole p medlemsstaternes kontrolsystemer , nr det glder om at forhindre fejl .
<P>
Hvad angr strukturforanstaltningerne , har Retten opdaget en hj forekomst af fejl med hensyn til de endelige modtagere af fllesskabssttte og de offentlige organer , der forvalter midlerne .
De mest almindelige fejl er finansiering af uberettigede transaktioner , betaling af for store belb , brud p regler for offentlige udbud eller statssttte og mangelfuld stttedokumentation .
De angiver , at medlemsstaterne har et uopstteligt behov for at styrke deres kontrolsystemer .
<P>
Iflge traktaten har Kommissionen inden for de omrder , hvor forvaltningen deles med medlemsstaterne , ansvaret for at overvge og sikre , at de nationale kontrolsystemer er tilstrkkelige .
Rettens revision i 1998 afslrer mangler i overvgningsaktiviteten .
Kommissionen har ogs brug for at ge sin overvgning af organer , der implementerer fllesskabsmidler p dens vegne , ssom Den Europiske Investeringsbank og Den Europiske Investeringsfond .
<P>
Som bemrket i Rettens srberetning nr . 3 / 99 om Kommissionens forvaltning og kontrol af rentegodtgrelser havde Kommissionen lejlighedsvis kun liden kendskab til projekterne eller de endelige modtagere .
<P>
Kommissionen har nu indledt en administrativ reformproces , der br omfatte grundlggende forbedringer af finanskontrollen bde i Kommissionen og i medlemsstaterne .
Som Parlamentet ved , har Retten allerede i udtalelse nr . 4 / 97 i forbindelse med en af Kommissionens foreslede revisioner af finansforordningen ppeget , at der br ske en revison af den rolle , som de forskellige ansvarlige embedsmnd spiller .
Navnlig br den anvisningsberettigede vre ansvarlig for at kontrollere regelmssigheden , kvaliteten og effektiviteten af de foranstaltninger , der igangsttes .
<P>
Der br indfres en gte , uafhngig revisionsfunktion .
Dens forml br vre at kontrollere , hvordan de kontrolstrukturer , der er etableret af forvaltningsafdelingerne , fungerer og sikre , at de er tilfredsstillende .
<P>
Forvaltningen og kontrollen af fllesskabsprogrammerne er ved at blive decentraliseret til de nationale myndigheder og andre mellemled .
Dette br ledsages af udvikling af administrative oplysninger og regnskabssystemer , der vil gre det muligt for Kommissionen at udve en ordentlig overvgning for at opdage fejl og tilflde af drlig forvaltning med det samme .
Hvor nationale forvaltnings- og kontrolsystemer findes utilstrkkelige , kunne pengestrmmen standses , indtil der bliver gjort noget for at rette op p det .
<P>
Kommissionen er for nrvrende i gang med en overordnet revision af finansforordningen .
Dette br udfres med varsomhed og vision , selvom det betyder , at det dermed forbundne arbejde tager lngere tid .
Som jeg allerede nvnte , da jeg forelagde rsberetningen for Budgetkontroludvalget , br Kommissionen ge sin indsats p at forenkle sine finans- og regnskabsforordninger og -procedurer .
De br sigte p at lette og fremskynde operationerne samtidig med , at det ndvendige kontrolomfang bevares .
<P>
En bedre forvaltning krver ogs kontrol med de menneskelige ressourcer .
Kommissionens personaleforhold er et generelt problem , som Retten hyppigt har fremhvet .
rsberetningen for 1998 henleder atter opmrksomheden p mangler inden for dette omrde .
<P>
Kommissionen har som alle andre effektive organisationer behov for en fleksibel personalepolitik , der gr det muligt for den at rekruttere , allokere og omplacere sit personale p en bedre mde , der tager hensyn til det personaleantal og de personalefrdigheder , der er brug for til konkrete aktiviteter .
I mellemtiden br Kommissionen sikre , at den ikke ptager sig yderligere ansvar uden at have tilstrkkeligt personale til rdighed .
<P>
Hvad angr beskyttelsen af Fllesskabets finansielle interesser , er dette r blevet markeret ved etableringen af Det Europiske Kontor for Bekmpelse af Svig , OLAF , hvor Rettens udtalelse og beretninger har spillet en vis rolle .
Retten vil fortstte sit ttte samarbejde med OLAF samtidig med , at den vil fortsat vil undersge , hvordan det udfrer sit arbejde .
<P>
Jeg vil gerne minde om , at traktaten krver , at medlemsstaterne skal samarbejde med Kommissionen for at sikre , at midlerne anvendes i henhold til principperne om forsvarlig konomisk forvaltning og trffer de samme foranstaltninger til bekmpelse af svig imod fllesskabsbudgettet , som der trffes for at beskytte nationale konomiske interesser .
Men kun n medlemsstat har fuldt ud ratificeret aftalerne og de dertil hrende protokoller , der blev undertegnet i 1995 og 1997 om beskyttelse af De Europiske Fllesskabers konomiske interesser og om bekmpelse af korruption .
Kun tre andre medlemsstater har gjort det delvist .
<P>
Jeg har nu forelagt Dem Revisionsrettens rsberetning for 1998 .
Revisionsresultaterne bekrfter , at der er et uopstteligt behov for en ndring af den konomiske forvaltningskultur .
Det er absolut ndvendigt at faststte mlelige politiske ml og evaluere resultaterne herefter , sge at opn effektivitet , omdanne Kommissionens interne revisionsfunktion og styrke medlemsstaternes kontrol , at finde bedre mder at sikre lovlighed , regelmssighed , og at man fr noget for pengene , at forenkle de konomiske regler og holde sig til forsvarlige budget- og regnskabsprincipper , at fremme ansvarligheden , vedtage de ndvendige foranstaltninger for at muliggre rekruttering og allokering af personale efter behov og sttte reformen .
<P>
Det vil tage tid at gennemfre alle disse foranstaltninger .
Jeg er overbevist om , at den nye Kommission er besluttet p at foretage denne forandring , som er ndvendig , hvis den fremtidige udvidelse af Unionen skal blive en succes .
Ved at fremskynde udvidelsesprocessen har Kommissionen givet os til opgave at fremskynde reformen .
<P>
De andre fllesskabsinstitutioner og medlemsstaterne anmodes flgelig om at samarbejde .
P Revisionsrettens vegne kan jeg forsikre Dem om , at Retten vil bidrage til dette initiativ p en konstruktiv mde .
<SPEAKER ID=78 NAME="Theato">
Hr. formand , for det frste takker jeg hr. formand Karlsson for prsentationen af rsberetningen 1998 .
Vi medlemmer af Europa-Parlamentet har i mellemtiden haft lejlighed til at kontrollere den nsten 500 sider lange beretning ved en frste gennemgang , efter at vi var blevet advaret af utidige meldinger fra medierne .
P grund af manglende kendskab til Revisionsrettens beretning kunne vi hverken bekrfte eller afkrfte disse meldinger .
Sprgsmlet om rettidig information fra Revisionsretten til Parlamentet m lses hurtigst muligt mellem de to institutioner .
<P>
Hr. formand Karlsson , De bifalder sikkert dette krav og srger fra Deres side for , at Parlamentet som reprsentant for borgerne og som kontrolinstans bliver underrettet , fr resultatet af Revisionsrettens revision nr ud til pressen .
Jeg henviser ogs til betnkningen af Wynn , som Europa-Parlamentet vedtog i forret 1998 .
I mellemtiden forlyder det , at Revisionsretten har fundet kilden , hvorfra beretningen benbart , eventuelt ogs den fortrolige , forelbig rapport er sivet ud .
Det har ogs medfrt en suspendering .
Hvad det angr , s har presset fra Europa-Parlamentet for at finde frem til de uttte steder vret en succes .
<P>
Den fremlagte revisionsberetning udgr ikke blot grundlaget for det kommende arbejde i forbindelse med godkendelsen for ret 1998 , den er ogs et vigtigt dokument i forbindelse med reformen af Kommissionens administrative strukturer og kan udnyttes konstruktivt for at skabe de ndvendige forbedringer .
Som Parlament har vi nu mulighed for konstruktivt , men kritisk at flge den vigtige reformproces i Kommissionen .
Igen kritiserer Revisionsretten det uacceptabelt store antal fejl i den konomiske forvaltning i 1998 .
Den ngter at bekrfte , at Kommissionens tal var rigtige og i orden og giver sledes for femte gang i trk ikke nogen officiel godkendelse .
Det er noget , der vejer meget tungt !
<P>
Efter at have gennemget beretningen er det opsigtsvkkende , at der igen anfres rsager som drlig ledelse , uregelmssigheder og svig inden for nsten alle de undersgte omrder bde p indtgtssiden og udgiftssiden .
Som flge af told- og momsundragelser lider fllesskabsbudgettet store tab hvert r .
Her er der tungtvejende mangler i medlemslandenes forvaltnings- og kontrolsystemer .
Vi sprger , hvornr srger Kommissionen endeligt for at medlemslandene udfrer deres pligt ?
Og mrker disse da ikke , at de rammer sig selv p grund af pengesvindet ?
<P>
P landbrugsomrdet er situationen lige som fr betnkelig .
Belbsmssigt udgr pengemisbrug den strste post .
Ogs her henviser Revisionsretten til medlemslandenes skdeslshed .
Inden for det vigtige omrde for forskning og udvikling er der opstet tab p grund af drlig ledelse og manglende gennemskuelighed mellem forskudsbetalinger og endelig afregning .
Over 50 % af udgifterne skal vre fejlagtige , godt en tredjedel indholder endda alvorlige fejl .
Det samme glder for strukturfondene .
Lad os komme i gang med arbejdet sammen med Revisionsretten og sammen med Kommissionen .
Dette er en absolut forudstning for udvidelsesprocessen !
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="EN" NAME="Morgan">
Hr. formand , jeg er glad for , at vi endelig drfter denne beretning .
Jeg vil fordmme de andre grupper for ikke at have tilladt os at drfte dette i november . Det var en forkert beslutning .
Det var skandalst , at vi ikke lod Retten holde en pressekonference .
Vi gik glip af lejligheden til at f en vigtig offentlig platform .
Jeg var ogs yderst skuffet over , at formanden for Revisionsretten ikke blev i Bruxelles tidligere p mneden .
<P>
Beretningen beviser uden nogen som helst tvivl , at det er p hje tid at f igangsat en reformproces .
Vi har brug for radikale reformer , hvis vi skal se forbedringer af en meget alvorlig situation .
Det er femte gang , at Kommissionen ikke har fet nogen revisionserklring , og det er klart , at Kommissionen br forst , at den er forpligtet til reform , og at den vil blive bedmt ikke p dens ord og dens rapporter , men p dens handlinger .
Det er klart , at Kommissionen i dens bestrbelser p at reformere sig selv ikke br koncentrere sig om , hvor pengene bliver brugt , men om det omfang , hvori de politiske ml bliver opfyldt og dette p en s billig mde som mulig .
Som hr . Karlsson sagde , br vi tackle udgiftskulturen .
Det betyder , at vi m have klare , prcise og mlelige ml fra Kommissionen .
I mit eget land , Wales , modtager vi betydelige pengesummer fra strukturfondene , men linjen mellem at skabe en arbejdsplads og vrne om en arbejdsplads er uklar , og derfor er det vanskeligt for os at vurdere , hvor effektive disse strukturfonde har vret .
<P>
Kommissionen br foretage grundlggende forbedringer af dens interne kontrolmekanismer .
Et af de vsentligste problemer , der igen bliver fremhvet , er problemet med at lade sorteper g videre .
Ingen tager ansvaret , og ansvaret for , at pengene bliver brugt godt , deles af for mange mennesker .
Der er helt klart brug for en reform til det .
Vi forventer at se nye , strenge forvaltnings- og kontrolsystemer i den fremtidige reform .
Vi har navnlig brug for en reform af finansforordningen .
<P>
Men lad os ikke glemme , at over 85 % af de penge , der kommer fra EU-budgettet , anvendes i medlemsstaterne , og de m stte skik p deres eget hus .
De menneskelige ressourcer er ogs et sprgsml , som der helt klart m gres noget ved .
<P>
Denne beretning har retfrdiggjort den tilbagetrden , der blev ptvunget en sjusket og vilkrlig Kommission , og afslret et helt katalog af uansvarligheder i medlemsstater , der er rede til at kritisere , men ikke til at gre noget ved svig og uregelmssigheder .
Den nye Kommission er p vej i den rigtige retning , og vi hber at se en ende p denne type beretninger .
Vi kan lgge dem bag os , nr vi frst ser en forbedring i forbindelse med reformprocessen .
<P>
Jeg vil gerne slutte af med at stille et klart sprgsml til hr . Karlsson : Mener han personligt , at der er noget konkret i 1998-beretningen , der skulle afholde Parlamentet fra at meddele decharge ?
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="NL" NAME="van der Laan">
Hr. formand , jeg vil frst gerne takke formanden og medlemmerne af Revisionsretten for deres meget nyttige rsberetning .
Den er meget kritisk , og revisionserklringen er blevet ngtet igen .
Det er ikke noget nyt , for det sker hvert r .
<P>
Det sidste valg gjorde det klart , at offentligheden har fet nok af beretningerne om roderiet i de europiske finanser .
Det er derfor meget vigtigt , at denne beretning endelig tages alvorligt .
Revisionsrettens beretning m ikke vre en rlig tv-begivenhed , som derefter lgges til side .
Nu er der mulighed for at forbedre finansforvaltningen i Europa .
Formand Karlsson sagde allerede , at alle institutioner skal yde et bidrag til forbedringerne , og det skal ske som flger .
<P>
For det frste skal medlemsstaterne tage deres ansvar .
Svig i Europa er stadigvk lig med svig i Bruxelles .
Men i virkeligheden administreres mere end 80 % af pengene af medlemsstaterne .
De nationale kontroller kan og skal forbedres .
Men frst og fremmest skal man forst , at man skal vre liges sparsommelig med europiske midler som med nationale midler .
<P>
Vi anmoder Kommissionen om at gre det klart , at man mener det alvorligt med de lovede reformer .
Ledere skal ogs bedmmes p deres finansielle forvaltningskapaciteter , og generaldirektoraterne skal hvert r forklare , hvad de har gjort for at imdekomme Revisionsrettens kritik .
<P>
Revisionsretten skal forbedre rsberetningen med to tilfjelser .
For det frste skal der vre statistiske data , som klargr problemtilfldene , og for det andet skal der jvnligt informeres om faste emner , s vi kan se , om der sker fremskridt .
<P>
Europa-Parlamentet skal naturligvis holde je med reformerne , men frst og fremmest give et godt eksempel og endelig vedtage en vedtgt .
<P>
Europiske midler er offentlige penge .
For at genvinde borgernes tillid skal alle institutioner vise , at de gr noget ved bekmpelsen og forebyggelsen af svig .
Kun p den mde kan vi genvinde borgernes tillid .
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="NL" NAME="Staes">
Hr. formand , kre kolleger , hr . Karlsson , kre medlemmer af Revisionsretten .
Hr . Karlsson , jeg vil gerne takke Dem for den klare og tydelige fremstilling i rsberetningen .
Det er bestemt ikke godnatlsning .
Det forhindrer dog ikke Dem og Deres medarbejdere i at lgge fingeren p det mme punkt p alle 500 sider .
Hr . Karlsson , De har talt her i dag .
Alle gode gange tre , vil jeg sige .
Jeg beklager , at forelggelsen af denne vigtige beretning ikke fandt sted i den forrige mdeperiode i Strasbourg .
Den var sluppet ud til pressen , og det fik os til at udstte sagen .
Det beklager jeg , og jeg beklager ligesom hr .
Morgan , at De ikke kunne holde en pressekonference .
Det er ikke godt for Europa-Parlamentet .
<P>
Under alle omstndigheder er dette et vigtigt dokument .
Sammen med de to beretninger fra Den Uafhngige Ekspertgruppe og OLAF-betnkningen om 1998 udgr disse dokumenter den basisinformation , som skal give os grundlag for at give eller ikke give decharge for 1998 .
Indtil videre er jeg kommet frem til tre konklusioner .
<P>
I de forlbne r blev isr Kommissionen kritiseret , og det frte til Santer-Kommissionens fald , som vi alle ved .
Den nye Prodi-Kommission fik den klare opgave at f orden i sagerne . I februar ser vi de frste resultater heraf .
Jeg hber , at den nye Kommission , at hr . Kinnock og fru Schreyer kan srge for , at Revisionsretten kan afgive en revisionserklring i fremtiden .
<P>
Min anden konklusion er , at rsberetningen understreger , at vi ikke kun skal lede efter pengesamlere i eurokratiet .
Som flere kolleger allerede har peget p , administreres 80-85 % af de europiske midler ikke af Kommissionen , men af nationale , lokale eller regionale myndigheder .
Det er alts ndvendigt med mere samarbejde mellem de nationale revisionsretter og Den Europiske Revisionsret .
<P>
Til sidst , kre hr .
Karlsson , er det klart , at den organiserede kriminalitet har sat sig p en vigtig del af de europiske midler .
Jeg mener , at der skal vre et tttere samarbejde , at der srges for et velfungerende OLAF , og at vi skal srge for , at et europisk justitsministerium stter grnser for kriminaliteten .
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="SV" NAME="Eriksson">
Hr. formand , jeg synes , at det er lige fascinerende hver gang , hvert r med Revisionsrettens beretninger .
Ligegyldigt hvilket program eller hvilket omrde , der er blevet undersgt , er 5 % , det vil sige 40 milliarder svenske kroner , forsvundet ud af systemet .
Jeg bifalder virkelig disse beretninger .
<P>
Til trods for at Revisionsretten tidligere har ppeget forhold og givet gode rd til Kommissionen , kan vi jo igen i r , det vil sige for 1998 , konstatere , at Kommissionens ndringer af systemet hverken har gjort det hele mere overskueligt eller fuldstndigt p nogen mde .
Det drejer sig om budgetoverskridelser .
I nogle tilflde mangler opgaverne helt .
Det er offentlige aftaleprocedurer , der brister .
Visse steder kan der ogs konstateres direkte tvivl .
<P>
40 milliarder er to rs indbetalte midler fra skatteydere i Sverige til Den Europiske Union .
For 40 milliarder kunne to millioner lnarbejdere i samme land g over til 35 timers arbejdsuge og beholde lnnen .
Dette er i vrigt et sigte , som jeg synes , at vi kunne tilskynde til og kigge p , nr vi ser p , hvordan vi anvender strukturfondene , da det er en mde at effektivisere dem p , for s vidt angr de beskftigelsesfremmende foranstaltninger .
Vi kan kort sagt konstatere , at vi for 40 milliarder kunne gre mange gode ting .
Den nye Kommission har erklret sig villig til at stramme systemet op , men det sagde den tidligere jo ogs hvert r .
<P>
For mig er det helt indlysende , at Den Europiske Union tiltager sig for meget magt og ogs for mange budgetmidler i forhold til , hvad den har bemyndigelse til og forudstninger for at hndtere .
Det tror jeg ogs er rsagen til medlemsstaternes manglende interesse for virkelig at tage et reelt ansvar .
<P>
Den evige lappen p systemet opmuntrer snarere til korruption i strre eller mindre mlestok , senest i Sverige , hvor Kommissionens eget stockholmskontor for nylig er blevet mistnkt for at have udbetalt ln til personer , som ikke eksisterer .
Det er mildest talt rystende .
<P>
Jeg vil slutte af med et sprgsml til Revisionsrettens formand . Hvorfor har De ikke fet tilladelse til at undersge Den Europiske Investeringsfond ?
Jeg hber ikke , at det er af kommende sparehensyn , at Revisionsrettens formand ikke benytter sig af vores flles , vilde hjemlands tungeml - svensk .
<P>
( Lyset i salen fungerer drligt ) Dell ' Alba ( TDI ) .
( FR ) Hr. formand , hr. formand for Revisionsretten , Deres prsentation er bestemt ikke fdt under nogen heldig stjerne .
Sidste mned tog man ordet fra Dem , og nu tager man lyset fra Dem .
Jeg hber , vi kan afslutte , mens man stadig kan se noget her .
I vrigt skal De ikke vre alt for urolig , for vi har lige vedtaget en uopsttelig anmodning i anledning af , at formanden for Nicaraguas revisionsret formodentligt er blevet fngslet .
Som De kan se , njedes vi her med at forhindre Dem i at deltage i et mde .
Det skal jeg beklage lige s strkt som min kollega Staes .
Jeg hber , lyset m skinne over bde de europiske regnskaber og i denne mdesal .
<P>
Helt bortset fra disse ordspil vil jeg lyknske Dem med Deres beretning , som altid er vigtig for Den Europiske Union .
De er sikkert klar over , hvor vigtig denne beretning , Deres iagttagelser , var for Den Europiske Union i den krise , der rystede den sidste r .
Jeg tror , vi bliver ndt til at mase p .
<P>
( Lyset kommer igen ) Ses , der kan De selv se , jeg er ikke helt uden skyld i dette her : lux fiat .
<P>
Hr. formand , jeg nskede at sige til Dem , hvor vigtig Deres rolle er , og hvordan jeg forestiller mig Deres budskab blev modtaget i de egentlige fllesskabsinstitutioner , det vil sige Kommissionen og Parlamentet .
Det blev mske mindre vel modtaget af medlemsstaterne , der nu som fr er de store agenter for mangler og svig med Unionsbudgettet , i og med at de forvalter strstedelen af fondene .
Det nske , jeg her vil udtrykke , skal vre , at Deres indsats nste r , som er et ngler - 1999 var det r , hvor en rkke af strukturfondenes programmer udlb - vil vre rettet mere mod medlemsstaterne , s det rigtig kan trnge ind i den offentlige mening , at forvaltningen af fllesskabets fonde er vigtig , ligger os p sinde og ligeledes , jeg vil ikke sige frem for alt , men ligeledes vedrrer vores administrationer , vores medlemsstater .
Nste r kunne der alts , efter min mening , sttes endnu strkere ind p det punkt , i et snverere samarbejde med de nationale statsrevisorer .
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="NL" NAME="van Dam">
Hr. formand , hr . Karlsson , rsberetningen viser , at kontrollen med administrationen af EU-midler stadigvk er utilstrkkelig .
Problemet ligger isr hos medlemsstaterne , men det m Kommissionen ikke gemme sig bag .
Revisionsretten peger med rette p , at Kommissionen skal srge for , at der gribes ind overfor mangler i medlemsstaterne .
Kommissionens egen husholdning er heller ikke helt pletfri .
At der i afdelingen for intern forvaltning findes den hjeste procentdel materielle fejl , siger tilstrkkeligt .
Kommissionen er nemlig selv ansvarlig for finansforvaltningen i denne afdeling .
<P>
rsberetningen understreger p ny , at mervrdien af de forskellige europiske programmer skal undersges strukturelt .
Indtil nu stter Kommissionen alt for meget ind p hje anvendelsestal .
Afprvning af effektiviteten p grundlag af klare politiske mlstninger finder nsten ikke sted .
Kommissionen skal ogs vre mere opmrksom p , om srskilte projekter respekterer de generelle flles mlstninger .
Sledes skal finansieringen af projekter med penge fra strukturfonde standses , hvis disse projekter er i strid med mlstningerne om miljbeskyttelse .
Revisionsretten peger med rette p dette problem .
<P>
Til sidst . Hele forretningsgangen , hvor dele af udkastet til beretningen slap ud til pressen , stter sprgsmlstegn ved Revisionsrettens uafhngighed .
Det er berettiget , at Kommissionen fr rsberetningen , inden den offentliggres , for at rette fejl p forhnd .
Men er det alt , Kommissionen har gjort ?
Eller er det rigtigt , at Revisionsretten har gjort beretningen mindre kritisk under pres fra Kommissionen ?
For at f klarhed herom skal Parlamentet i dechargeproceduren nje undersge forskellene mellem udkastet til beretning og den endelige beretning og vurdere dem nrmere .
<SPEAKER ID=84 LANGUAGE="ES" NAME="Poms Ruiz">
Hr. formand , idet jeg glder mig over Revisionsrettens beretning , som er s nyttig , og som Parlamentet br sttte , for s sttter vi Europa , vil jeg ikke undlade at henvise til det ubehag , som er forrsaget af , at det endnu en gang har vret medierne , som fr tiden har offentliggjort interessante dele af beretningen , hvilket , hr .
Karlsson , ud over at det pfrer borgerne , embedsmndene og institutionerne undige skader , ogs giver det indtryk , at Revisionsretten er et politisk organ , som skal aflgge regnskab for vlgerne via den offentlige opinion .
<P>
Disse lkager , hr . Karlsson , sker ikke i langt de fleste revisionsretter i medlemsstaterne eller de europiske regioner .
Derfor kan det ikke vre umuligt for Dem at undg dem .
<P>
Det betyder en nedvrdigelse af Parlamentet og af Dem selv , for det viser , at de , som skal kontrollere , ikke kan kontrollere deres egen proces .
<P>
Hvis disse lkager fortstter , hr . Karlsson , vil min politiske gruppe anmode om en reform , som rkker videre end blot en udsttelse af denne forhandling .
<P>
Endvidere vil jeg gerne sige , at problemet med uregelmssigheder og misbrug af budgettet ikke er et geografisk , men tvrgende problem .
Her er der hverken nord eller syd , st eller vest og heller ingen fattige eller rige lande .
Her er der ganske enkelt et problem med utilstrkkelighed og drlig fortolkning af de nationale lovgivninger og Fllesskabets lovgivning .
<P>
Jeg s gerne , at de lande , som sttter bestrbelserne efter intern konomisk og social samhrighed , ikke anvendte denne form for argumenter , for det er de lande , der modtager midler fra Den Europiske Union , som er mest interesseret i , at solidaritetsindsatsen fra de lande , der sttter disse bestrbelser , fungerer effektivt .
<P>
Til slut vil jeg gerne understrege , at Kommissionen - sledes som det str i den beretning , som De forelgger for os - fortsat nsker at bruge anvendelsesgraden for de konomiske bevillinger , der tildeles i det rlige budget , som primrt succeskriterium for Kommissionens konomiske forvaltning .
Kommissionen br dog mle sin succes efter , i hvor hj grad den formr at opfylde de tildelte ml med mindst mulige omkostninger .
Denne ndring af filosofien er , hvad vi , idet vi sttter Deres fremlagte beretning , forlanger af den reform , som formand Prodi har lovet Parlamentet at gennemfre .
<SPEAKER ID=85 LANGUAGE="DE" NAME="Bsch">
Hr. formand , for det frste er jeg glad for , at vi i dag kan tale om , hvad Revisionsretten har beskrevet i sin rsberetning .
Jeg vil kun knytte et par enkle bemrkninger hertil .
For det frste : Hvad var den nye Europa-Kommissions reaktion p Revisionsrettens rsberetning ?
Jeg har lst , at den var nogenlunde tilfreds med , at der i forhold til 1997 ikke skal have vret nogen synlig forvrring .
Det synes jeg er alarmerende for den nye Kommission og et tegn p , at den bevger sig i en forkert retning .
Det ville i s fald betyde , at man ikke har lrt noget af fortiden .
<P>
For det andet : Jeg mangler noget klar tekst i denne beretning , hr. formand Karlsson .
Hvad skal borgerne i Den Europiske Union stille op , nr De skriver , at i forbindelse med de interne politikker er en tredjedel af betalingerne behftet med vsentlige fejl ?
Af fremtidige procedurer for decharge til Kommissionen og ogs af fremtidige beretninger fra Revisionsretten forventer jeg her en klarere stillingtagen , for sidst , men ikke mindst , har Kommissionen p den ene side det fulde ansvar for de interne politikker , og p den anden side ved vi , at Europa-Parlamentet har en helt srlig og stor interesse i de interne politikker .
<P>
For os drejer det sig i fremtiden i dechargeproceduren om , at vi ved hjlp af denne beretning har mulighed for at kunne konstatere , at Kommissionen rent faktisk har lrt af fortidens synder .
De frste reaktioner p denne beretning var skuffende i den henseende , men man kan jo stadig forbedre sig , og det opfordres vi hermed allesammen til .
<SPEAKER ID=86 LANGUAGE="EN" NAME="van Hulten">
Hr. formand , Revisionsrettens beretning for 1998 , der er blevet drftet overalt i Europa undtagen - indtil i dag - i Europa-Parlamentet , viser klart , at Kommissionen og medlemsstaterne har brug for at ge deres indsats med bekmpelsen af svig .
Begge parter har en pligt til at sikre , at skatteydernes penge bliver givet godt ud .
Hvis vi skal bevare folkets tillid og vinde dets sttte for de ambitise planer , der blev skitseret i Helsinki i denne weekend , skal der tages tre skridt .
<P>
For det frste m medlemsstaterne selv gre mere for at opspore svig .
Samarbejde mellem Revisionsretten og dens nationale pendanter m styrkes , om ndvendigt ved hjlp af lovgivning .
<P>
For det andet m Kommissionens konomiske forvaltning , som hr . Karlsson lige gjorde det klart , forbedres .
Kommissionen har bebudet et reformprogram .
Hvis disse reformer skal blive en succes , m de vre radikale , omfattende og baseret p en meget klar tidsplan .
<P>
For det tredje m Parlamentet f skik p sit eget hus .
Vi kan kun vre trovrdige som folkets vagthund , hvis de henstillinger , Revisionsretten er kommet med om denne institution , bliver gennemfrt med det samme .
Parlamentet m gre alt , hvad det kan , for at vise , at det mener det alvorligt med at eliminere dslen med pengene .
Det er af netop denne grund , at jeg , som mange af mine kolleger , ikke vil vre til stede ved morgendagens bningsceremoni for denne dyre og helt klart defekte bygning , som ingen har bedt om .
<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="SV" NAME="Schori">
Hr. ordfrer , Revisionsretten er for os socialdemokrater et fundament , nr det glder Unionen - det kan mrkes , for der er mange socialdemokrater , som taler her i dag .
Den er ogs et meget vigtigt instrument til at sikre , at borgerne fr indblik i , ansvar for og kontrol med Unionens aktiviteter .
<P>
Det er ogs derfor , at vi , hvilket er blevet nvnt her flere gange , blev oprrte over , at Revisionsrettens formand ikke tidligere har fet lov til at give mde i Parlamentet .
Samtidig med at Revisionsrettens rsberetning blev offentliggjort , opstod der en episode p Kommissionens reprsentationskontor i Stockholm .
Det viste sig , at der er foretaget utilladelige lnudbetalinger .
Man kan undre sig over , hvordan man skal kunne holde styr p hele Unionen , hvis man ikke kan holde styr p et lille kontor med 20 mennesker .
Det er her , Revisionsretten kommer ind .
Jeg vil sige , at mden , hvorp man hndterer dette lille kontor , og mden , hvorp de har klaret deres opgaver og deres konomi , er en prve p trovrdigheden for Unionen i denne sammenhng , hvad angr benhed og ansvarsbevidsthed .
<P>
Jeg vil gerne sprge Revisionsrettens formand , som har besgt Stockholm , hvilket indtryk han har af det , der er sket , og hvilke forholdsregler , der kan forventes .
<SPEAKER ID=88 NAME="Blak">
Hr. formand , Revisionsrettens konklusioner ligner dem , vi har set de sidste mange r .
Det er ikke muligt at komme med en positiv udtalelse .
Der er brug for , at medlemsstaterne tager et strre ansvar .
De administrerer ca . 80 % af budgettet , og de gr det ikke srlig godt .
Jeg er selvflgelig glad for , at Danmark ikke specielt str for skud i r .
Det undrer mig dog lidt , at Revisionsretten endnu en gang kommer med en bemrkning om feta-sagen .
Den sag er jo afsluttet forlngst .
<P>
I februar vil Kinnock fremlgge et forslag til en reform af Kommissionen .
Det er mske en af de ting , vi skal tage fat i .
En af de vigtigste ndringer glder personalekulturen .
Det sker for sjldent , at man suspenderer eller fyrer de ansatte , hvis de er inkompetente eller korrupte .
Der eksisterer en mulighed for at afskedige inkompetente ansatte i henhold til artikel 52 i personalevedtgten .
Den artikel br bruges , og det bliver den stort set aldrig .
Den praksis br derfor ndres .
Hvis vi skal uregelmssigheder og svindel til livs , er vi ndt til at ndre personalekulturen og tendensen til , at man kan slippe af sted med alt , hvis man har de rigtige venner , der dkker over en .
Vi skal rydde op efter tidligere skandaler .
Hvilke signaler sender man til kommende ledere i Kommissionen , hvis de ansvarlige for skandalerne kan fortstte i gode job ?
P den mde kommer vi aldrig til at se en positiv udtalelse fra Revisionsretten .
Vi er ndt til at rydde op i fortidens fejl bde internt i Kommissionen og i medlemsstaterne .
<P>
Hr. formand , det er i vrigt en historisk dag i dag , for vi oplevede for en gangs skyld , at en af vores kolleger s lyset , nemlig hr . Dell ' Alba .
<SPEAKER ID=89 NAME="Schreyer">
Hr. formand , hr. formand for Revisionsretten , rede parlamentsmedlemmer , anvendelse af skattepenge efter klare , politiske prioriteringer , efter principper om sparsommelighed og effektivitet , det er de ml , som alle , der administrer et offentligt budget , br stte sig , og det er et ml , som den nye Kommission har sat sig .
Det er Revisionsrettens opgave at kontrollere , om dette ml opfyldes , at kontrollere , at den konomiske forvaltning er i overensstemmelse med finansforordningens bestemmelser og at give Kommissionen anvisning p , hvad der skal ndres med henblik p en ordentlig konomisk forvaltning .
<P>
Med sin beretning for ret 1998 har Revisionsretten gjort rede for , p hvor mange omrder det haster med at f gennemfrt ndringer .
Og hr . Bsch , jeg er ikke bekendt med nogen udtalelse fra den nye Kommission om , at vi skulle have fundet det beroligende , at det igen ikke var muligt at f en positiv udtalelse .
Vi har derimod sagt , at det er alarmerende - sledes som det allerede er ppeget her - at det for femte gang ikke var muligt at fastsl betalingernes formelle rigtighed .
Derfor gr Kommissionen jo ogs i fuld gang med forandringerne .
<P>
P nogle omrde har den gamle Kommission net at bane vejen for ndringer , sledes som det f.eks. er tilfldet med strukturfondene .
Sledes findes der for den nye tilskudsperiode nye bestemmelser , om hvilke konomiske konsekvenser Kommissionen kan drage , hvis tildelings- og gennemfrelsesbestemmelserne ikke overholdes .
<P>
Hr. formand Karlssson fremhvede i sin tale , at det er ndvendigt med fundamentale reformer for at f forbedret den finansielle forvaltning .
Det glder mig derfor meget , at Kommissionen med strst mulige beslutsomhed baner vejen for reformer og gr reformens vej .
Jeg vil nvne tre reformpunkter , der er af stor betydning for den finansielle forvaltning .
<P>
For det frste , activity based budgeting .
I fremtiden , begyndende med budgettet 2001 , skal opstillingsproceduren for EU-budgettet flge de politiske prioriteringer i langt hjere grad , end det hidtil har vret tilfldet , og i den forbindelse skal beslutningerne om prioriteringerne ikke kun omfatte de operationelle midler , men ogs de ndvendige , personalemssige midler , sledes at det er muligt at indstte mere personale der , hvor de politiske prioriteringer ligger .
<P>
Det andet stikord : Styrkelse af det konomiske ansvar hos alle de myndigheder , der administrerer EU-midler . Kommissionen gr den vej , som Parlamentet har anbefalet i lngere tid , som ogs hr .
Karlsson netop endnu en gang har skitseret , og som jeg ogs meddelte i mine skriftlige svar p Parlamentets sprgsml i august , nemlig at lgge finanskontrolfunktionerne ud til de forvaltninger , der er ansvarlige for udgiftsprogrammerne , alts en decentralisering og dermed samtidig en styrkelse af det konomiske ansvar hos de forvaltningsenheder , der tager sig af udgifterne .
<P>
Og for det tredje , som vigtigt stikord , ndring af finansforordningen .
Her er der brug for en omfattende ndring , en revision , og den er p vej .
Den vil indeholde mange af Revisionsrettens kritikpunkter , f.eks. ogs sprgsmlet om separat kontering af forskudsbetalinger og endelige betalinger .
Det vil vre et vigtigt skridt mod strre gennemskuelighed i det samlede regnskabsvsen .
<P>
Jeg vil ogs kort nvne den utidige offentliggrelse af Revisionsrettens rsberetning og Parlamentets irritation i den anledning .
Jeg mener , at vi sammen br overveje tidsplanen for offentliggrelsen og Parlamentets debat .
Jeg mener , det er rigtigt , hvis der er en tidsmssig afstand mellem offentliggrelsen og debatten i Europa-Parlamentet , s alle parlamentsmedlemmer har mulighed for p forhnd at gre sig bekendt med hele beretningen .
Jeg mener , at det bde er ndvendigt og haster med at f udarbejdet en konsultationsprocedure for at n frem til et bedre resultat .
<P>
Hr. formand , hr. formand for Revisionsretten , mine damer og herrer , jeg agter at gennemg Revisionsrettens rsberetning sektor for sektor med forvaltningerne og frem for alt ogs med medlemslandene og undersge sprgsmlet , hvorfor fejlene overhovedet er opstet .
Hvem ville have forholdt sig anderledes ?
Hvilke instrumenter str til rdighed for at undg sdanne fejl i fremtiden , og hvor hurtigt kan en passende forbedring opns ?
En sdan systematisk followup er ndvendig .
Jeg gr kraftigt ind for en sdan systematisk followup og er derfor glad for , at Kommissionen inden for rammerne af sin reformpakke vedrrende den finansielle forvaltning har besluttet at give denne systematiske followup en fast struktur i fremtiden , sledes at Revisionsrettens bemrkninger fremover ogs virkeligt kan udnyttes til forbedring af den finansielle forvaltning , og jeg beder Europa-Parlamentet om at sttte dette omfattende reformarbejde .
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="SV" NAME="Karlsson">
Hr. formand , jeg vil forsge at komme med kommentarer til alle de interessante indlg , der er fremkommet i denne debat .
Nogle har kommenteret , at Parlamentet br vre de frste til at modtage det materiale , som Retten producerer , det vre sig rsberetningen og de srberetninger , vi producerer i rets lb .
Lad mig komme med en utvetydig og klar udtalelse om , at det absolut er den regel , vi vil flge , at Europa-Parlamentet er de frste til at modtage vores beretninger .
<P>
Hvis jeg lige m tilfje en ting til det , hr .
Poms Ruiz sagde . Jeg er helt enig med ham i , at man m stille meget srlige krav til en revisionsret , og at den m vre som Csars hustru .
Men det , der er sket i denne sag , er , at Retten har fundet ud af , hvem der lkkede udkastet til rsberetning til pressen , og har truffet de ndvendige foranstaltninger .
Vi ved alle , at dette ikke er den eneste gang , at oplysninger om fortroligt materiale er blevet videregivet .
Det , der er sket hidtil , er , at Retten har fundet ud af det .
Jeg hber , at vi kan fortstte med at gre det samme i hver enkelt tilflde , men jeg vil som formand for Revisionsretten ikke afvise , at der vil kunne blive stillet srlige krav til os som flge heraf .
<P>
Mange talere har peget p medlemsstaternes ansvar .
Jeg kan kun bekrfte , at dette er en positiv reaktion p den udfordring til medlemsstaternes vilje til at bekmpe svig , f beskikket deres eget hus og styrket deres kontrolsystemer , som vi har ppeget i rsberetningen kan blive endnu strre i r samtidig med , at den ikke p noget tidspunkt vil formindske den rolle og det ansvar , Kommissionen har i denne sammenhng .
Kommissionen m samtidig turde stille klare krav til medlemsstaternes kontrolsystemer .
<P>
Fru Morgan stillede mig et klart sprgsml : Er der noget konkret i denne rsberetning , der skulle afholde Parlamentet fra at meddele decharge ?
Lad mig understrege , hvad der er Rettens rolle i denne sammenhng . Det er at give Dem alt det materiale , som vi finder passende og tilrdeligt at fremstte , og lade det vre op til Dem at trffe den politiske beslutning om decharge .
<P>
Jeg vil blot sige , at det sprgsml , der br stilles , er , om Kommissionen har gjort alt , hvad den kan , for at udbedre de mangler , der er blevet ppeget .
Jeg vil helt bestemt ikke komme med nogen konkret nrmere bemrkning om noget enkeltpunkt .
Det er det samlede materiale , der er produceret bde i denne rsberetning og i den srberetning , vi har produceret og vil producere , der br danne grundlag for Parlamentets beslutning om dette punkt .
<P>
Jeg vil gerne understrege det , fru van der Laan ppegede vedrrende svig i Unionen , og pege p , at man , hvis man skal dmme fra artikler i pressen om svig i al almindelighed og angreb p de offentlige budgetter , skulle tro , at det europiske budget var mere srbart end noget .
<P>
Og det er naturligvis ikke tilfldet .
Det , der er blevet sagt mange gange , er , at dette er et problem , som alle lande m bekmpe bde i deres regionale og nationale budgetter .
<P>
M jeg benytte mig af denne lejlighed til at ppege , at formanden for Budgetkontroludvalget , fru Theato , og jeg sammen henvendte os til kontaktudvalget for alle formndene for medlemsstaternes nationale revisionsorganer og Revisionsretten blot for at ppege over for disse nglepersoner , at bekmpelse af svig med europiske midler ogs er en national opgave .
Dette er et klart eksempel p et samarbejde mellem Parlamentet og Revisionsretten om at henlede medlemsstaternes opmrksomhed p dette .
<P>
Jeg er enig med hr .
Staes i , at dette ikke er sengekammerlsning , og jeg blev meget bekymret , da de begyndte at slukke lyset , men takket vre hr . Dell ' Alba ' s modige indgreb blev dette standset .
<P>
Jeg vil ogs gerne understrege , at det arbejde , der er blevet gjort med at opbygge OLAF , br fortstte .
I Rettens srberetning om UCLAF ' s aktiviteter , har vi peget p en rkke forslag , som vi mener , at bde Parlamentet og medlemsstaterne br gennemfre vedrrende en europisk anklager og andre foranstaltninger med henblik p en fortsat bekmpelse af svig .
<P>
Til medlem Eriksson vil jeg sige , at det er blevet en vane for mig at tale engelsk .
Det er frste gang , jeg taler i Parlamentet .
Jeg holder min jomfrutale ligesom van Hulten .
At jeg taler engelsk skyldes , at vi har engelsk og fransk som arbejdssprog .
Jeg var alt for nervs , da jeg skulle indlede dette indlg , til at turde udtrykke mig p svensk .
Jeg tror dog , at jeg ville have klaret det , hvis jeg virkelig var get i gang .
<P>
( EN ) Jeg tror , at jeg iflge en vane , der allerede er etableret i Budgetkontroludvalget , vil holde mig til mit andet sprog og hber , at De vil tilgive mig dette nationale forrderi .
<P>
Hr . Bsch , jeg er enig med Dem , og jeg tror , at alle er enige med Dem i , at der br stilles srlige krav til de dele af budgettet , der forvaltes af Kommissionen selv .
<P>
Jeg har understreget , at det er vigtigt , at Kommissionen br ptage sig sit ansvar vedrrende medlemsstaterne , men nr det drejer sig om de interne politikker , bistand til tredjelande og personaleadministration , kan vi stille klarere krav til Kommissionen , og vi kan ogs behandle det anderledes , nr der drejer sig om revisionserklringen , hvilket vi er begyndt at gre og vil fortstte med .
<P>
Jeg vil lyknske hr. van Hulten med hans frste tale her .
Jeg er enig med ham i , at vi i vores arbejde m kunne forsikre skatteyderne om , at deres penge bliver brugt godt , og jeg vil ogs understrege , som fru van der Laan har gjort , at der ogs er brug for , at medlemsstaterne bekmper svig .
<P>
Hr . Schori sprger mig om mine konklusioner eller Revisionsrettens konklusioner vedrrende hndelserne i Kommissionens reprsentation i Stockholm .
Jeg har to bemrkninger her . Den ene er , at dette viser , at den eneste mde at klare problemer af denne art p , er at have velfungerende interne kontrolsystemer .
Der br , hvor der er tale om udlg af europiske penge , vre et internt kontrolsystem , der er effektivt og plideligt , sledes at den eksterne kontrol kan vurdere , om systemerne fungerer og ikke er ndt til at gennemg hver enkelt administrativ detalje .
Den anden er , at jeg ogs offentligt har udtalt , at dette er en prvesag for Kommissionens vilje til at reformere sine disciplinre procedurer , som vi er meget kritiske over for , og som jeg ved , at Kommissionen ogs har i sinde at gre noget ved .
<P>
Jeg har allerede i mit frste indlg ppeget det samme problem , som hr . Blak rejste , om , at personaleadministrationen m forbedres .
Hvad angr fru Erikssons sprgsml om , hvorfor vi ikke reviderer Den Europiske Investeringsfond , s spurgte vi Rdet , da den blev etableret , om vi skulle gre det , og svaret var nej , s det er grunden .
Jeg er ikke enig med Rdet , men det er Rdet , der bestemmer .
<P>
Jeg vil endelig komme med en generel kommentar til det , fru Schreyer pegede p i sit indlg .
Som De kan hre , er det Kommissionens holdning til denne rsberetning at tage den til sig og indlede det reformprogram , vi drfter her i dag .
<P>
Lad mig p Revisionsrettens vegne sige , at vi hber , at vi kan samarbejde i et klima prget af dialog og benhed om at srge for , at denne nye Kommission kan gennemfre den reform , som vi ser frem til med stor iver .
<SPEAKER ID=91 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. formand for Revisionsretten .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 20.20 og genoptaget kl .
21.00 ) <CHAPTER ID=5>
Sokrates-programmet ( anden fase )
<SPEAKER ID=92 NAME="Formanden">
Andet punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0097 / 1999 ) af Pack for Europa-Parlamentets delegation til Forligsudvalget om Forligsudvalgets flles udkast til Europa-Parlamentets og Rdets afgrelse om ivrksttelse af anden fase af Fllesskabets handlingsprogram for almen uddannelse - Sokrates ( C5-0267 / 1999 - 1998 / 0195 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=93 NAME="Pack">
Hr. formand , jeg vil netop ikke kun tale om Forligsudvalgets resultat , for det ville nok vre for kortsigtet .
Jeg mener , at vi nu ogs skulle benytte andenbehandlingen til at tale om uddannelsen i fremtidens Europa .
Afslutningsvis vil jeg s igen komme ind p forligsresultatet .
<P>
Sprgsmlet om uddannelsen i fremtidens Europa er samtidig ogs sprgsmlet om selve Europas fremtid .
Det br Rdets medlemmer faktisk skrive sig bag ret .
<P>
En yderligere integration af Europa kan kun ske , sfremt Europas borgere accepterer denne proces og er parate til aktivt at vre med til at lfte opgaven .
Dette er netop i lyset af den tilstrbte udvidelse af EU et meget vigtigt aspekt .
Hbet retter sig frst og fremmest mod den unge generation i vores lande .
Det er den , der former Europas fremtid .
Derfor m vi f de unge mennesker med p projektet Europa .
Derfor skal vi hente dem der , hvor de til dels allerede befinder sig i dag i bevidstheden og med deres forventninger .
Mange af dem tnker mere globalt og har ofte samlet vsentlig mere personlig erfaring i udlandet , end vi gjorde , da vi var unge .
Men der findes ogs mange andre , der mangler denne personlige erfaring , der ligesom deres forldre er bange for dette store Europa , fordi de ikke forstr det og ikke havde mulighed for samvr p tvrs af grnserne .
Derfor , tror jeg , at den europiske uddannelsespolitik er en af de centrale opgaver i Den Europiske Union .
<P>
Sammen med integrationen af omfattende omrder i de europiske samfund fr kommunikation og sledes beherskelse af fremmedsprog stadig strre betydning .
Den konomiske integration iflge det indre marked gr mobilitet til et centralt emne .
Denne integration tvinger os uvgerligt til at beskftige os med anderledes opfattelser .
De mangeartede kulturer og verdensanskuelser forudstter imidlertid stadig strre , gensidig forstelse og dermed strre kendskab til hinanden og dermed informationsudveksling .
<P>
Vi skal begynde tidligt med at formidle al denne indsigt og erfaring .
Sledes opstod i 1995 det frste omfattende europiske program for samarbejde p alle omrder inden for uddannelse ved navn Sokrates .
Lige siden har jeg vret ordfrer og glder mig over , at dette program virkelig har bret frugt .
Vi fremlgger nu programmet Sokrates II for rene 2000 til 2007 .
Dette program er frst og fremmest opdelt efter det , som skolerne kan gre inden for rammerne af den del af Comenius , hvor samarbejdet mellem skoleklasser p projekter p tvrs af grnsernes fremmes .
Det indeholder s den anden del , Erasmus , der frst og fremmest handler om de studerendes mobilitet , og s den tredje del for voksenuddannelse ved navn Grundtvig , som langt om lnge har frembragt noget , der lnge har vret brug for i Den Europiske Union .
I 1995 blev voksenuddannelse ad omveje via et ndringsforslag fra mig optaget i Sokrates I-programmet .
P baggrund heraf udviklede der sig ogs i lbet af ret et nske om voksenuddannelse og om livslang undervisning i hele Europa , sledes at vi kan sige , at svaret ved hjlp af Grundtvig-delen i Sokrates er det rigtige svar .
Jeg er stolt over , at det er lykkedes for os .
Netop denne optagelse af Grundtvig-delen i Sokrates-programmet viser faktisk , hvordan Europa arbejder .
<P>
En id , der altid har haft fodfste i de nordiske lande , i strig , i de skandinaviske lande , i Tyskland , ogs i England har begrebet voksenuddannelse altid eksisteret , men i de sydlige lande har det ikke vret s udbredt .
Det er lykkedes os at udbrede iden over hele Europa .
Det er jeg stolt af .
Derfor tror jeg , at vi p netop dette omrde har ydet en vigtig prstation for de nste syv r .
<P>
Jeg kommer nu til det emne , der optager os alle , nemlig Forligsudvalgets resultat .
Vi har indholdsmssigt opnet alt det , som vi har forestillet os .
Jeg bifalder i srlig grad , at Rdet har stemt for , og at vi langt om lnge i forbindelse med uddeling af mobilitetstilskud nu overvejer muligheden for kun at give det til netop dem , der virkelig har brug for det , sledes at de , der af konomiske grunde ikke kunne deltage , mske s kan deltage alligevel , fordi de har mulighed for at f pengene stillet til rdighed p denne mde .
<P>
Jeg bifalder ogs , at Rdet har accepteret en get sttte til fremme af undervisning i nabolandets sprog .
Jeg beklager dybt , at Rdet ikke var i stand til sammen med os virkelig at f emnet " Europisk Uddannelsesomrde " indfjet .
De har vendt og drejet sig , som om dette europiske uddannelsesomrde endnu ikke eksisterede .
Det findes , men vi gav til sidst efter for fredens skyld , sledes at den europiske dimension fortsat eksisterer p uddannelsesomrdet .
<P>
Hvad angr finansieringsrammen , hr. formand , De var med - skal jeg tilfje - er jeg ikke tilfreds .
Vi nskede 2,5 milliarder , som vi ville have brugt p denne store opgave .
Vi fik desvrre kun 1,85 milliarder , men med en forsikring om at indfje en revisionsklausul efter to r .
Jeg tror , at vi kan vre tilfredse med det .
Jeg hber , at dette program opnr samme succes som Sokrates I .
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="ES" NAME="Gutirrez Cortines">
Hr. formand , allerfrst vil jeg gerne lyknske Parlamentet og Kommissionen , fordi de har afsluttet forliget med heldigt udfald .
Dog vil jeg ikke lyknske Rdet , fordi der efter min opfattelse ikke har vret nogen respons fra Rdets side med hensyn til den gavmildhed , der krves for fremtidige programmer .
Derfor lyknsker jeg de to hovedpersoner , da de endvidere har gjort det muligt , at alt fungerer normalt i januar , og at budgetterne er forberedt til pbegyndelse af indkaldelse .
<P>
Men i denne sammenhng vil jeg gerne tale en smule ogs til mdeprotokollen og ikke komme med en klagesang .
Jeg vil gerne tale om det problem , jeg har iagttaget i lbet af hele forhandlingen , nemlig den vanskelige , komplekse og uklare opfattelse af kultur og uddannelse , som man har i de fleste af Den Europiske Unions institutioner .
<P>
Jeg vil ppege nogle modsigelser .
Pudsigt nok er der fuld enighed om uddannelses- og kulturprogrammerne , alle partier plejer at stemme for dem med stor entusiasme , og herefter er det alligevel disse programmer , der fr den drligste behandling set ud fra et budgetmssigt synspunkt .
Dette er den frste modsigelse .
<P>
Endvidere er det kulturprogrammerne , nrmere betegnet Sokrates , som kommer flest mennesker til gode og endvidere med f mellemled .
Sokrates gr direkte til modtagerne .
Her kan vi ikke tale om lobbyer , vi taler om modtagere af noget , som p ingen mde er en sttte , men en investering for hele livet .
<P>
I vrigt er der tale om et budget , der akkumulerer og tiltrkker omfattende samarbejde fra alle landene .
Til Sokrates-programmet betaler Den Europiske Union i mit land , Spanien , f.eks. kun 10 % .
Resten betales af institutioner , den spanske stat og familierne .
Vi ser sledes , at alle uddannelsesprogrammerne generelt forges med 80 % .
Hvad vil jeg sige med dette ?
At vi har spildt mange penge p uddannelse .
Hvis Rdet havde vret mere gavmildt , ville mange institutioner og mange personer have lagt penge p bordet .
<P>
Herudover vil jeg gerne sige noget andet , som jeg finder vigtigt , nemlig at uddannelse ikke br styres udelukkende af subsidiaritetsprincippet .
Mske pvirker metodeudvekslingen subsidiaritetsprincippet ?
Mske kan kendskabet til et andet land , forstelsen for det betragtes som et overgreb mod subsidiaritetsprincippet ?
Sokrates-programmet vil aldrig kunne gennemfres af landene hver for sig .
Det er et program , der overskrider og er hvet over den nationale dimension .
Og netop det udgr dets storhed , dets styrke og dets force . Og derfor tror alle p det , sledes at vi kan tale om tusindvis af resultater .
Men der er isr t resultat , som aldrig kan ignoreres , nemlig den styrke , som dette program giver os i form af samhrighed og enhed .
<SPEAKER ID=95 LANGUAGE="DE" NAME="Prets">
Hr. formand , jeg tror , at vi lige har hrt en hel del om , hvilke chancer og hvilke muligheder Sokrates-programmet vil give os de nste syv r .
Men jeg tror ikke , at vi har fet placeret alt ansvar for de nste syv r .
Tvrtimod , nu er det op til de enkelte lande , men ogs til Den Europiske Union , at f dette program gennemfrt , s vi frem for alt kan se , hvorledes det udvikler sig i lbet af to til to og et halvt r , s vi eventuelt kan gribe ind og justere eller forbedre forskellige ting , hvor det er ndvendigt .
<P>
Jeg er overbevist om , at det er en chance for ungdommen i Europa , og at det er et bevis p , at Europa ikke kun m vre et Europa af tal og konomi , men derimod at uddannelse og kultur er de faktiske forudstninger for , at vi forstr hinanden , at regionerne , hvor forskellige de end er kulturelt , kan supplere hinanden eller udvise tolerance , for s vidt angr forskellene .
Det opdrager os p den anden side til , at vi er solidariske med de mennesker , der er anderledes , der er mindre bemidlede , og som frst og fremmest har det vanskeligere , end vi har det i vores kredse .
<P>
Jeg vil ogs gerne appellere til alle dem , der har mulighed for at udnytte Sokrates-programmet , at kunne udnytte uddannelsesmulighederne , der i fremtiden vil kunne videreuddanne sig , der bidrager til , at Europa vokser sammen , at de som et led i uddannelsen ogs indser , at vi m tage de svage , der ikke kan flge med i det hje tempo , som vi i jeblikket ser i vores samlede udvikling , i alle vores programmer , at vi alts tager dem i hnden , for kvalitet , niveau og uddannelse krver ogs , at vi ikke lader de svage i stikken .
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="NL" NAME="Sanders-ten Holte">
Hr. formand , fru kommissr , den , der er ung , har fremtiden .
Dette velkendte nederlandske ordsprog illustrerer efter min mening prcist , hvad Sokrates-programmet drejer sig om .
Europa er fremtiden , og for at n det ideal har vi brug for ungdommen .
De unge skal lre hinanden at kende og have forstelse for de forskellige kulturer , og den bedste mde at opn det p er at lade dem studere og lave sjov sammen og lre hinandens sprog , s der skabes mere forstelse og solidaritet blandt unge i EU .
<P>
Hr. formand , det er vigtig nu , men bestemt ogs i fremtiden med henblik p udvidelsen .
Jeg har endnu to punkter , som kom frem i en forligsprocedure , og som jeg kort vil komme ind p .
<P>
For det frste er jeg glad for , at vi endelig har overbevist Rdet om , at der stilles flere penge til rdighed for et s vigtigt og vellykket program .
Det er isr takket vre ordfreren , fru Pack , som jeg gerne vil takke for hendes indsats og vilje , og naturligvis ogs fru Reding . De har med Deres fornuftige og klare ord bidraget hertil .
Det var ikke nemt at f Rdet til at indse , at der vil blive endnu mere brug for programmet med henblik p udvidelsen .
Men at regere er at se fremad , og det betyder om ndvendigt , at programmet skal tilpasses tidligere end ventet , hvis flere lande gr brug af det .
Jeg nsker ikke , at alle de unge mennesker fra ansgerlandene skal udelukkes .
<P>
For det andet er jeg glad for , at udvlgelsesprocedurerne vedrrende projekterne til en vis grad er forenklet , men det kan gres meget bedre .
Jeg har hrt mange klager over den langvarige og indviklede behandling af ansgningerne .
<SPEAKER ID=97 LANGUAGE="DE" NAME="Echerer">
Hr. formand , rede kolleger , fru kommissr , indledningsvis vil jeg gerne takke alle dem , der har kmpet s ihrdigt .
Frst og fremmest er min helt personlige tak rettet mod fru Pack , der som et lokomotiv har kmpet for vores sag i dette Forligsudvalg .
Der findes et tysk ordsprog , der siger , at man aldrig bliver frdig med at lre .
Jeg er glad for , at man for nogle r siden inden for politik tog betydningen af dette begreb til sig : Det hedder nu en gang lre for livet .
<P>
Vi er alle tilstrkkelig bekendt med , hvor vigtig uddannelse er bde kvantitativt og kvalitativt , alment som specialiseret .
Vi lgger nu ogs grundstenen til Europas fremtid .
Sokrates er efter min mening et af de vigtigste elementer .
Jeg skal blot nvne mobilitet , europisk uddannelsespolitik .
Lad mig fremhve et modul , som srger for kulturernes mangfoldighed , nemlig aktion 4 Lingua .
Her vil jeg srlig understrege de mindre udbredte sprog , og de sprog , der mindre hyppigt undervises i .
Jeg opfordrer Rdet til at ptage sig ansvaret og ikke kun smykke sig med kultur og livslang uddannelse i valgkampstider , men derimod ptage sig det fulde ansvar for denne opgave .
<SPEAKER ID=98 LANGUAGE="IT" NAME="Angelilli">
Hr. formand , fru kommissr , vi br efter min mening lyknske ordfreren , fru Pack , for det arbejde , hun har udfrt med hensyn til anden fase af Sokrates-programmet .
Jeg vil ogs gerne takke hele Europa-Parlamentets delegation , som med stor tlmodighed og beslutsomhed har opnet en forgelse af finansieringsrammen p hele 300 millioner euro .
Det er vrdifulde ressourcer for vores unge , der har stor tiltro til dette programs undervisnings- og uddannelsesmssige potentiale .
<P>
Jeg vil dog benytte lejligheden til at minde Parlamentet om , at Sokrates-programmets fuldstndige succes er meget afhngig af den reklame , man gr for programmet i de enkelte medlemsstater , og af , hvor hurtigt udvlgelsen finder sted .
Mange europiske unge klager nemlig tit over , at de har svrt ved at f fat i nogle rettidige oplysninger om de programmer , der vedrrer dem .
En strre udbredelse af informationerne og en mindre bureaukratisk langsommelighed vil uden tvivl sikre , at der reelt er lige muligheder samt en mere demokratisk adgang til programmet .
P denne mde vil de unge , navnlig de mindre velhavende og de svagere stillede unge , kunne betragte Sokrates-programmet som en mulighed for integration , kulturel berigelse og erhvervsuddannelse , og ikke mindst som en mulighed for at gre sig nogle personlige erfaringer og livserfaringer for at opn den fleksibilitet og den benhed , der er ndvendig for at kunne tage arbejdsmarkedets beskftigelsesmssige udfordringer op p den bedst mulige mde . Sokrates-programmet er derfor en vigtig investering for Europas ungdom .
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="DE" NAME="Hieronymi">
Hr. formand , opgrelsen over Sokrates-programmet er faktisk imponerende .
500.000 studerende tilbragte en del af deres studietid i et andet medlemsland .
110.000 unge deltog i forskellige former for ungdomsudveksling .
I alt deltog 1.500 universiteter og over 10.000 skoler i Den Europiske Union i de sidste fire r i disse programmer .
Parlamentet og Kommissionen nskede at viderefre succesen i rene fra 2000 til 2007 .
<P>
Ungdomsgenerationen br have mulighed for ikke blot at viderefre deres engagement for Europa , men ogs have mulighed for at udvide det .
Men fremfor alt br ungdommen i ansgerlandene fra starten af det nye program have en ligestillet mulighed for at vre med .
Det er jo vanskeligt at forst , at Rdet , der for f dage siden i Helsinki var s imdekommende , i Forligsudvalget afslog at bevilge Europas ungdom de konomiske midler , som vi ans for ndvendige .
Derfor retter jeg en srlig tak til fru ordfrer Pack og fru kommissr Reding , der sammen med Forligsudvalget har fravristet Rdet 300 millioner euro .
Jeg regner med , at Rdet kan vre sikker p , at Kommissionen og Parlamentet vil arbejde videre for ungdommen p denne mde i de kommende r for at f tilstrkkelige midler .
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="EN" NAME="O'Toole">
M jeg allerfrst takke og lyknske fru Pack for at fre os gennem denne proces og ogs Kommissionen for dens bistand i , hvad der har vret en hrd , lang og efter Parlamentets mening ansvarlig forhandling , som gr , at vi er meget glade for at stemme for programmet .
<P>
Vi er alle enige i , at Sokrates I har udgjort en meget vigtig byggesten i unge europeres liv .
Jeg har set unge mennesker i omrder med srlig alvorlig social udstdelse i min egen medlemsstat , der ikke kendte meget til det sydstlige England , for slet ikke at tale om det sydstlige Frankrig eller Spanien , blomstre op og komme frem med tillid og uddannelsesevne som flge af deres interaktioner med andre studerende fra andre medlemsstater .
<P>
For s vidt angr programmets evne til at g i spidsen for Parlamentets vrdier , er det en kolossal succes .
Sokrates er et meget vigtigt program , nr det glder om at udvide vores unges uddannelsesevne , men det er det ogs , nr det glder deres konomiske grundlag .
Vi har set , at det er i frontlinjen , nr det glder om at srge for en fremtid for Den Europiske Union .
<P>
Vi vil drage fordel af erfaringerne fra Sokrates I og den nye og omfattende tilgang , som vi vil se i Sokrates II .
Men vores arbejde slutter ikke her .
I de nste par r har vi en meget vigtig rolle at spille med at se p de finansielle rammer og rammerne i forbindelse med udvidelsen , for det er dr , vi vil se belastningen af Sokrates II og dets evne til at klare en ny udvidet Europisk Union .
Vi m give disse nye medlemsstater de kolossale muligheder , som den for nrvrende giver vores studerende .
<SPEAKER ID=101 NAME="Andreasen">
Hr. formand , Sokrates II er nu kommet i hus , selvom det kostede visse anstrengelser .
Forhandlinger med Rdet til ud p morgenen er jo ikke altid lige spndende , men det var det vrd .
Fru Pack har under hele forlbet gjort et stort og dygtigt arbejde , og jeg vil benytte lejligheden til at takke hende for det , ligesom jeg vil takke kommissr Reding for samarbejdet .
<P>
Vi har fet et godt Sokrates-program , som indeholder nogle fornuftige aktioner , som tager hensyn til , at EU str over for en udvidelse .
Hvad angr aktionerne , kan jeg som dansker ikke undg at bemrke Grundtvig-aktionen .
I Danmark har vi siden det 19. rhundrede haft en fornem tradition for en livslang uddannelse , og netop digteren , prsten og medforfatteren af den danske grundlov , N.F.S. Grundtvig , str som en af grundlggerne for hele den danske hjskolebevgelse . En bevgelse , som bidrog til at uddanne almindelige mennesker i en tid , hvor det var noget usdvanligt .
Desuden spiller de danske hjskoler en vsentlig rolle som et uddannelsestilbud for folk i alle aldre .
Det er godt , at vi har fet en aktion , som tjener til at styrke den livslange uddannelse .
<P>
Nr vi i Parlamentet til det sidste holdt fast ved , at direktivet skulle indeholde en revisionsklausul , var det som bekendt for at sikre , at programmet kunne vre funktionsdygtigt ogs efter en udvidelse .
Hr. formand , jeg kan kun varmt anbefale , at man stemmer for denne betnkning .
Jeg kan ikke forestille mig , hvem der skulle kunne stemme imod .
<SPEAKER ID=102 LANGUAGE="EN" NAME="Gallagher">
Hr. formand , jeg vil gerne starte med at rose fru Pack og Parlamentets delegation til Forligsudvalget for deres idealistiske bestrbelser p at sikre den bedste aftale for anden fase af Sokrates-programmet .
Men jeg kunne godt have tnkt mig , at Rdet var kommet meget tttere p Parlamentets belb p 2.500 millioner euro .
Men ikke desto mindre bifalder jeg forgelsen i den flles holdning p 300 millioner euro .
Dette betyder , at i alt 1.850 millioner euro vil blive stillet til rdighed over det nye programs syvrige periode .
<P>
Som de fleste af mine kolleger er jeg en gldende tilhnger af mlene i Sokrates-programmet og har vret vidne til det udbytte , det har ydet uddannelse og lokalsamfundene .
Uddannelse br altid vre en prioritet for udgiftsprogrammer , da det er sdan , vi bygger fremtiden .
Hvis vi nsker , at den nste generation skal blive entusiastiske europere svel som nationale borgere , m vi vre rede til at lade vores penge flge vores ord og investere i uddannelse af hj kvalitet .
<P>
Jeg bifalder isr , at anden fase af Sokrates-programmet lgger s stor en vgt p at fremme kendskabet til EU-sprogene .
Som et medlem af Parlamentet , der reprsenterer strstedelen af Irlands irsktalende gliske region , er jeg meget glad for at se , at dette ogs omfatter det irske sprog , som er et nationalt sprog i henhold til traktaten .
Jeg er fast overbevist om , at tildelingen af konomisk sttte til undervisning og lring af irsk og ogs luxembourgsk udsender de rigtige signaler om , at Parlamentet klart og positivt sttter mindretalssprogene .
<SPEAKER ID=103 LANGUAGE="FI" NAME="Iivari">
Hr. formand , i sidste ende kan vi takke tre personer for udfrdigelsen af Sokrates-programmmet .
Det er selvflgelig mest ordfrer fru Packs fortjeneste .
Ogs den finske undervisningsminister Maija Rask viste beslutsomhed med hensyn til at f en aftale i stand i forhandlingens hede timer .
Prikken over i ' et var delegationsformand Renzo Imbenis diplomatiske frdigheder .
<P>
Det er flot , at vi nu kan godkende dette vigtige program for Europas borgere .
Samtidig vil jeg gerne henlede opmrksomheden p de mangler , der findes , nr der behandles flerrige programmer som dette i henhold til proceduren med flles beslutningstagning .
Det srlige udvalg og Budgetudvalget har ikke et officielt samarbejde i forbindelse med andenbehandlingen og forliget .
Dette svkker Parlamentets stilling ved forhandlingen , for der kan sttes sprgsml ved , om Parlamentets krav passer med udsigterne til finansiering .
Jeg mener , at procedurerne p disse punkter skal ndres .
<SPEAKER ID=104 LANGUAGE="DE" NAME="Karas">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , jeg vil frst og fremmest lyknske ordfrer Doris Pack og medlemmerne af Forligsudvalget med succesen i forbindelse med forliget med Rdet .
Det er lykkedes os at f stillet yderligere 300 millioner euro til rdighed for Sokrates .
Det lykkedes at f indfrt en revisionsklausul , som medfrer , at senest i 2004 skal flgerne af optagelsen af fremtidige tiltrdelseslande vurderes p ny og Kommissionen skal fremlgge en rapport .
For det tredje opnede man , at proceduren for projektudvlgelse skal forenkles og forkortes .
<P>
Det er allerede blevet sagt , at vi ville have flere penge , fordi uddannelse og efteruddannelse har srlig betydning , nr det glder om at nedbringe arbejdslsheden , skaffe nye arbejdsplader og styrke Europa som konomisk , beskftigelsesmssigt og socialt ststed samt for et velfungerende indre marked , der som forudstning har brug for et europisk uddannelseomrde .
For os , Europa-Parlamentet , er skabelsen af europisk bevidsthed , en europisk identitet , respekten for kulturernes , sprogenes , ideernes og religionernes mangfoldighed i enheden uadskilleligt forbundet med en offensiv uddannelsespolitik i Europa .
<P>
Sokrates-programmet er et middel for os til at " europisere " uddannelsestilbuddene i vidt forskellige former for skoler , universiteter og voksenuddannelsesinstitutioner .
For os fremmer Sokrates-programmet ved hjlp af mobilitetsforanstaltningerne social kompetence , sprogkundskaber og forstelse for andre kulturer .
<P>
Dette program , der p den ene side gennem forhandlingerne betyder et fremskridt , har naturligvis ogs sine svagheder .
En af svaghederne er den ringe finansiering opnet gennem Den Europiske Union , der derfor frer til , at medlemslandene selv m stille en stor del af de ndvendige midler til rdighed , hvis man vil vre med .
Ansgerlande kan deltage , men har i mange tilflde for f egne midler hertil .
Desuden klages der over de store administrationsomkostninger og den langvarige ansgnings- og udvalgsprocedure .
<P>
Vi vil gre alt for , at stadig flere unge mennesker kan deltage i Sokrates-programmet , fordi dette program er en investering i fremtiden .
<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="EN" NAME="Taylor">
Hr. formand , jeg vil gerne illustrere den succes , Sokrates-programmet har haft , ved at nvne et eksempel med suppe .
Ja , De hrte rigtigt .
Det var ikke min id men en id udtnkt af Whitfield Primary School i Dundee , Skotland .
Folkene dr fremkom med et " Supper i Europa " projekt , hvor de samarbejder med partnerskoler i strig , Danmark , Italien og Frankrig .
Det var deres id , at suppe er en flles spise for alle folk , og at suppe overskrider grnser .
Via dette projekt , der var direkte forbundet med den skotske lseplan , organiserede de en forldresuppedag , og sammen med deres partnere producerede de en bog med 25 suppeopskrifter .
Ved hjlp af suppe og sttte fra Sokrates-programmet opnede de mere motiverede elever og personale , en strre bevidsthed omkring deres eget milj samt om andre steder og en get forstelse for informations- og kommunikationsteknologi .
<P>
Jeg hber , at det nste Sokrates-program frer til flere projekter som Whitfield Primary School-projektet , og mske vil De nste gang , De gr i gang med at spise en tallerken suppe , tnke p den uddannelsesmssige vrdi , som Sokrates-programmet har over hele Unionen .
<SPEAKER ID=106 NAME="Reding">
Hr. formand , mine damer og herrer , det er med stor tilfredshed , at jeg endelig - efter s mange diskussioner og s meget tovtrkkeri - kan konstatere , at Sokrates er blevet en realitet .
<P>
Som fru Pack s udmrket forklarede i sit indlg , er vi sledes net frem til en aftale , som for os alle - og parlamentsmedlemmerne har tydeligt givet udtryk for dette - er et fundament for opbygningen af borgernes Europa .
<P>
Aftalen mellem Europa-Parlamentet og Rdet blev indget efter en vanskelig- ja endda til tider bitter - forligsprocedure , men hvis vi glemmer vanskelighederne , kan man sige , at det til sidst lykkedes for os , og det er det , der tller .
Jeg glder mig i denne henseende over den konstruktive nd , der har vret til stede under disse forhandling .
Vi er kommet meget langt , siden Kommissionen fremsatte sit frste forslag i maj 1998 .
Derfor vil jeg gerne sige tak .
Frst og fremmest selvflgelig til vores ordfrer , fru Pack .
Kvaliteten af hendes arbejde er velkendt - isr blandt dem , der har siddet lnge i Europa-Parlamentet - og i vrigt er dette ikke hendes frste betnkning om Sokrates , som man egentlig godt kan kalde hendes barn .
Sledes var hun allerede ordfrer i 1994 for Sokrates I-programmet samt for budgetndringen i 1997 .
<P>
Man kan uden at overdrive fastsl , at takket vre Dem , fru Pack , takket vre Deres personlige engagement har fllesskabspolitikken i forbindelse med uddannelse kunne udvikle sig p ekstraordinr vis i lbet af de seneste fem r .
Jeg mener ikke , at det er os - Europa-Parlamentet eller Kommissionen - der skal takke Dem . Det vil blive de unge , Europas ungdom , der vil takke Dem , og jeg mener , at dette er den mest ekstraordinre tak , De kan f .
<P>
<P>
Hr. formand , jeg vil ogs gerne takke Deres kollega , nstformand Imbeni , der var formand for Europa-Parlamentets delegation ved forligsforhandlingerne , hvilket ikke altid har vret let .
Vi holdt mde til kl 3.30 om morgenen , og dette var ikke populrt , men med sin italienske elegance undgik hr . Imbeni , at forslaget strandede , og det er jeg taknemmelig for .
<P>
Desuden vil jeg ogs gerne sige tak til PPE-gruppen og ogs til formanden for Kulturudvalget , hr . Gargani , der i meget hj grad har bidraget til forligsprocedurens positive resultat .
Jeg vil ligeledes takke fru Prets for kvaliteten af hendes arbejde som stedfortrdende ordfrer .
Til sidst vil jeg henvende mig til formanden for Rdet , for min ministerkollega , der havde forsdet , havde ikke en let opgave .
Hun var klar til at g endnu lngere , men desvrre var hun omgivet af ministre , der ikke ville - s der skal lyde et tak fra mig for hendes mod og engagement .
<P>
Mine damer og herrer , som De ved , danner de to handlingsprogrammer - to fordi jeg bde taler om Sokrates og Leonardo , som blev vedtaget i april - en samling af foranstaltninger , der sigter mod at fremme livslang uddannelse .
Disse to programmer vil rde over et samlet belb p 3 milliarder for perioden 2000 til 2006 .
Jeg foretrkker at samle de to programmer , sledes at vi kan ge finansieringsrammen en smule .
Det er simpelthen frustrerende : Vi ville gerne have haft flere penge til ungdommen , men p trods af realiteterne har vi alligevel opnet - og dette har talerne sagt meget tydeligt - et mrkbart fremskridt .
<P>
Det flles grundlggende ml for de to programmer er at bidrage til den gradvise opbygning af et bevidsthedens Europa , der kan give unge og voksne de ndvendige kvalifikationer og kompetencer , der skal til for at gre sig gldende p arbejdsmarkedet , og - hvad der er lige s vigtigt , og som man nogle gange glemmer - i samfundet .
Sledes er en drligt uddannet person ikke i stand til at gre sig gldende i samfundet p trods af evner , der mske er skjulte eller tydelige , og jeg mener , at dette er et tab , ikke kun for arbejdsmarkedet , men ogs for samfundet generelt .
<P>
Desuden er de to programmer en del af borgernes Europa , for de giver vores unge mulighed for at gre sig erfaringer , der er med til at gre Europa hndgribeligt , og som fremmer deres tillid .
Desuden kan man i forbindelse med uddannelsesstederne , hvad enten det drejer sig om almindelige skoler eller universiteter , konstatere , at det flles uddannelsesomrde er en kvalitet , uanset hvad nogle ministre mtte sige .
Derfor er der intet at kvrulere om , for virkeligheden viser , at dette flles uddannelsesomrde allerede findes i dagligdagen .
Og jeg vil sige Dem en ting , kre kolleger : Her til morgen deltog jeg i bningen af det akademiske r p universitetet i Torino .
Og jeg var imponeret : 600 studerende fra universitetet i Torino rejser ud hvert r .
Eftersom de ikke fr bevillinger nok fra Sokrates , er det universitetet selv , der dog ikke har mange penge , hr. formand , som understtter de studerende , med henblik p at give dem mulighed for at rejse Og alt dette fordi der findes intelligente mnd og kvinder , der har forstet , at vi ikke kan bygge et fremtidens Europa uden sttte fra de unge , der fr chancen for at lre andre kulturer og andre uddannelsessystemer at kende .
Som jeg sagde i Torino , der er en by , som er bygget p to flodbredder og kdet sammen af mange broer , anser jeg mig selv for at vre brobygger .
<P>
Tillad mig at bede om Deres hjlp , sledes at vi kan g sammen om at bygge broer mellem de nationale uddannelsessystemer og ogs til uddannelsessystemerne i andre lande , sledes at de unge i meget strre antal end tidligere kan krydse disse broer og engagere sig i bevidsthedens Europa .
Hr. formand - og jeg vil stoppe her , for jeg kan se , at Deres hammer sidder lst - man m ikke glemme , at der ikke kun er uddannelse , der er ogs kultur .
Imidlertid forudstter kultur viden og viden om andre betyder , at man ikke er bange .
Og at man ikke er bange udgr et effektivt vrn mod udelukkelse , fremmedhad og forkastelse af andre .
Det , vi forsger at skabe her , er et specielt europisk vrk , mske det smukkeste og det mest succesfulde .
<P>
Hvis vi ikke fr alle de penge , vi vil have , kre kolleger , tror jeg ikke , at det er s alvorligt .
Det , der betyder noget , er at erstatte mangelen p penge med intelligens og med fornyelse - med nye ider .
I forbindelse med disse nye ider m De hjlpe mig og komme med nogle af dem .
Vi m prve at tilfje dette nye program , vi har til rdighed , og som er til Europas ungdoms rdighed , nye ider , sledes at de unge kan blive det , vi nsker : fremtidens europere .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=107 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted p onsdag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=6>
Multilateralt samarbejde vedrrende fiskeriet i det nordstlige Atlanterhav
<SPEAKER ID=108 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0092 / 1999 ) af Busk for Fiskeriudvalget om forslag til Rdets forordning om visse kontrolforanstaltninger for det omrde , der er omfattet af konventionen om det fremtidige multilaterale samarbejde vedrrende fiskeriet i det nordstlige Atlanterhav ( KOM ( 1999 ) 345 - C5-0201 / 1999 - 1999 / 0138 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=109 NAME="Busk">
. Hr. formand , hensigten med det foreliggende kommissionsforslag er at bringe fllesskabslovgivningen p linje med de henstillinger , som blev vedtaget af NEAFC i 1998 .
Dermed inkorporeres tidligere foranstaltninger i en ny , omfattende og styrket kontrolordning , som skal sikre overholdelse af den bevarelses- og forvaltningspolitik , der er fastlagt ved konventionen .
Forslaget har to hovedforml : dels skal der oprettes en kontrol- og hndhvelsesordning for de kontraherende parter , og dels skal der ivrksttes et program til fremme af tredjepartsfartjers overholdelse af NEAFC ' s regler .
Henstillingerne minder om de bestemmelser , som finder anvendelse i organisationen for fiskeriet i det nordvestlige Atlanterhav , NAFO .
Gennem hring og samarbejde bidrager NAFO til optimal udnyttelse og rationel forvaltning og bevarelse af fiskeriressourcerne inden for denne konventions omrde .
Kommissionen har forelagt et forslag om at omstte NEAFC ' s henstillinger til fllesskabslovgivning , der gennem forenkling og kohrens inkorporerer alle de indhstede erfaringer fra NAFO og ligger p linje med Parlamentets tidligere standpunkt .
<P>
Forslaget har to aspekter , der br fremhves .
For det frste gennemfrelse af Fllesskabets politik .
Det foreliggende forslag indeholder kun de generelle retningslinjer for Fllesskabets aktioner p omrdet .
Det overlades til Kommissionen at vedtage de tekniske aspekter efter at have forelagt dem for en forvaltningskomit .
Kommissionen kan dog vre sikker p , at Parlamentet nje vil overvge de afgrelser , der trffes i henhold til den procedure , og det vil isr sikre , at samme metoder for meddelelse om fangster og fiskeriindsats finder anvendelse i alle medlemsstater .
<P>
For det andet den finansielle byrde .
Med hensyn til den finansielle byrdefordeling mener Kommissionen , at det er op til medlemsstaterne at tilvejebringe passende midler til opfyldelse af deres kontrolforpligtelser i henhold til NEAFC .
Jeg vil igen drage en parallel til NAFO , hvor inspektion og kontrol finansieres over fllesskabsbudgettet .
Jeg s gerne et get engagement fra Fllesskabets side med hensyn til inspektion og kontrol for at sikre , at bestemmelserne anvendes upartisk .
benhed og retfrdighed er helt afgrende elementer for at opn fiskernes sttte , og kun ved at opn fiskernes sttte vil en styrkelse blive virkelig effektiv .
<P>
get engagement fra Fllesskabet fremover vil naturligvis have budgetmssige indvirkninger og krve en omfordeling af midler .
Dette br imidlertid ikke afholde Kommissionen fra at tage initiativet og presse p for at tilvejebringe en ndring eller afholde Europa-Parlamentet fra at opfordre Kommissionen til at gre det .
Forudsat at passende gede finansielle midler stilles til rdighed , er der ingen grund til , at Fllesskabet ikke kan spille en meget mere aktiv rolle .
<P>
Henstillingerne trdte i kraft den 1. juli 1999 .
De var sledes allerede bindende for Fllesskabet , inden Kommissionen fremsatte sit forslag den 12. juli 1999 .
Europa-Parlamentet har derfor ikke haft mulighed for at yde sit bidrag til forhandlingerne . Det vil jeg gerne p vegne af Fiskeriudvalget kritisere Kommissionen for .
En sdan fremgangsmde ligner en fornrmelse for at vlge et af de ord , der blev brugt under debatten i Fiskeriudvalget .
<P>
Til sidst vil jeg gerne understrege vigtigheden af , at formlet med forslaget formidles til fiskerierhvervet , og at det gres klart , at bestemmelserne er fordelagtige for erhvervet .
Trods frnvnte forbehold og kritik med hensyn til tidspunktet for fremsttelsen af Kommissionens forslag br dette vigtige stykke lovgivning ufortvent godkendes af Parlamentet .
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="EN" NAME="Stevenson">
Jeg lyknsker Niels Busk med hans betnkning .
Hr . Busk er et meget fornuftigt medlem af Fiskeriudvalget , og jeg mener , at Parlamentet kan have tillid til hans betnkning .
<P>
Selvom jeg ikke har nogen betnkeligheder ved at sttte dette vigtige stykke lovgivning og anbefale , at det br vedtages af Parlamentet straks , har jeg dog to korte kommentarer , som jeg gerne vil komme med .
<P>
For det frste prsenterede Kommissionen Fiskeriudvalget for et fait accompli hvad angr dette forslag .
Disse forordninger trdte rent faktisk i kraft den 1. juli i r , selvom Kommissionen fremsatte forslagene for Parlamentet den 12. juli .
Vi stod derfor i en situation , hvor vi ikke havde noget andet alternativ end at sttte forslagene .
Jeg finder denne opfrsel besynderlig .
Jeg mindes , at kommissr Fischler under hans hring i Fiskeriudvalget den 30. august udtalte , at han nskede et tt samarbejde med Parlamentet og Parlamentets stende udvalg i et arbejdspartnerskab .
Jeg hber helt bestemt , at et sdant arbejdspartnerskab vil manifestere sig i fremtiden , og at vi ikke igen vil blive behandlet p en sdan nonchalant mde af Kommissionen .
Vi er de demokratisk valgte reprsentanter for befolkningerne i Det Europiske Fllesskab , og vi er ikke blot her for uden videre at godkende forordninger , der allerede er blevet gennemfrt af Kommissionen , inden vi er blevet hrt .
<P>
For det andet fler jeg , selvom jeg ikke har i sinde at anbefale , at vi stemmer imod hr . Busks betnkning , at jeg br bede Dem bemrke , at ordfreren opfordrer til en strre finansiel inddragelse af Fllesskabet i fiskeriinspektionen og -kontrollen .
En sdan inddragelse medfrer yderligere budgetmssige ressourcer og , som mine kolleger i Budgetudvalget ustandseligt ppeger , er kagen af begrnset strrelse , s hver gang , vi skrer et stykke , betyder det , at der er mindre til en anden liges vigtig sektor .
<P>
S sent som i sidste uge i forbindelse med Carmen Fraga Estvez ' betnkning om den flles markedsordning for fiskeri- og akvakulturprodukter vedtog Parlamentet for frste gang at yde sttte til akvakulturindustrien , hvilket ligeledes tog en bid af det begrnsede fiskeribudget .
Vi br vre finansielt realistiske og forsigtige , og jeg har tillid til , at Parlamentet vil bemrke sig min bekymring over denne seneste truende strandhugst i fiskeribudgettet .
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="DE" NAME="Langenhagen">
Hr. formand , det har netop stet i avisen , og vi har kontrolleret det i Fiskeriudvalget : Det drejer sig om torskefiskeriet i det nordstlige Atlanterhav og om en bilateral aftale mellem Rusland og Norge , to stater , der sammen med andre stater som f.eks. Den Europiske Union , Island og Polen er ligeberettigede kontraherende parter i NEAFC .
Alle stater , alts ogs Rusland og Norge , har i denne kommission ikke blot forpligtet sig til et multilateralt samarbejde , men ogs til en flles lydighed .
Denne forudstter ogs , at der tages hensyn til de tekniske data , som anbefales af ICES , den videnskabelige side , og nu vil Rusland og Norge bryde ud og muligvis p grundlag af en bilateral aftale fiske tre til fire gange mere end den mngde , videnskabsfolkene har anbefalet .
En utrolig sag !
Hver gang noget gik galt i EU med hensyn til misbrug af ressourcer , har vi hidtil set med beundring p nordmndene og deres mde at drive fiskeri p , men nu ser vi s , at nordmndene alts ikke er bedre end os andre .
<P>
Derfor er betnkningen af Busk s vigtig .
Det drejer sig om en betydningsfuld retsakt , der tilstrber flgende : Et sammenhngende og varigt system af kontrolforanstaltninger for alle kontraherende parter i de nvnte omrder : Erfaringerne fra fiskerikommissionen i det nordstlige og nordvestlige Atlanterhav skal overfres til EU-fllesskabsret .
P dette omrde kan Den Europiske Union vre foregangsmand .
Er den det ?
Kan den styrke sin profil som drivkraft ?
Den ville i s fald vre p vej til bedre end hidtil at markedsfre sig selv og sin politik .
Helt i trd med kommissr Fischler , der generelt krver en forbedret marketingstrategi inden for fiskerisektoren .
Kontrolforanstaltninger p EU-niveau og p medlemsstatsniveau skal afbalanceres .
Spillet om sorteper m f en ende !
<SPEAKER ID=112 LANGUAGE="EN" NAME="McCartin">
Vi beskftiger os med koldt vand sent p aftenen i midten af december , og det forekommer mig , at kun PPE-gruppen har mod til at tage en svmmetur i de kolde blger .
Derfor er der ikke meget tilbage at sige .
Min kollega , hr . Stevenson , har beklaget sig voldsomt over , at vi behandler noget , der er allerede er i kraft .
Men han var ikke her under det sidste Parlaments embedsperiode , og nr han har vret her liges lnge , som jeg har , vil han lre at have lidt mere tlmodighed .
Det var en srlig drlig sson for Kommissionen og en srlig vanskelig tid at komme igennem alle de normale kanaler , eftersom der var parlamentsvalg , problemer i Kommissionen m.v .
<P>
Jeg er naturligvis imponeret over lovgivningens kvalitet og over , at dette er mden at lse problemer p internationalt , at alle stter sig ned og laver aftaler .
Men hvis Kommissionen , der reprsenterer os alle ved at sikre , at denne aftale bliver gennemfrt p den rigtige mde , ikke har nogen ressourcer til at gre det med , s er vi naturligvis tilbage i den oprindelige situation , hvad angr medlemsstaterne .
Ingen har absolut tillid til , at nogen andre vil udve overvgningen og hndhve loven , som de br , og vi vil ende i den samme situation med denne aftale .
Hvis vi ikke , nr vi har vedtaget flles politikker , kan n til enighed om at give os selv ressourcerne til at sikre , at disse politikker bliver frt ud i livet , strkker vi os virkelig for vidt , og det eneste , vi s gr , er at bringe Fllesskabet og dets love i vanry .
Det er det vsentligste forbehold , jeg har omkring det , vi foreslr her i aften .
<SPEAKER ID=113 NAME="Reding">
Tillad mig at takke og lyknske ordfreren Niels Busk for den glimrende betnkning , han har fremlagt om Kommissionens forslag om en gennemfrelse af NEAFC ' s kontrolordning i fllesskabslovgivningen .
<P>
Hvad angr kontrol , er NEAFC ' s kontrolordning et eksempel , der er baseret p bestemmelserne i aftalen om flles fiskearter og strkt vandrende fiskearter , den skaldte New York-aftale .
Det er et eksempel , der i hj grad er i overensstemmelse med Fllesskabets synspunkter inden for rammerne af denne aftale .
Foranstaltningerne til bevaring af fiskebestanden og kontrollen af fiskeriaktiviteter skal sledes vre genstand for indgede aftaler inden for rammerne af regionale fiskeriorganisationer , og disse organisationer skal tjene som platform for det internationale samarbejde .
<P>
Fllesskabet har bidraget aktivt til udviklingen af NEAFC ' s kontrolordning .
De vedtagne foranstaltninger er helt i overensstemmelse med vores synspunkter og prioriteter med hensyn til forbedring af kontrollen af fiskeriaktiviteter p bent hav .
<P>


<P>
I denne henseende er det yderst vigtigt , at bestemmelserne i NEAFC ' s kontrolordning medtages i fllesskabslovgivningen .
Fllesskabet skal bestrbe sig p at sikre en succes med hensyn til denne kontrolordning , som dernst vil tjene som eksempel for andre regionale organisationer , og den sttte , Europa-Parlamentet giver dette forslag , viser , at inden for dette omrde og inden for andre omrder - det ved De , hr. formand - har vi samme synspunkt .
<P>
Sprgsmlet om finansiering og fordeling af de finansielle byrder skal vre genstand for en bredere debat i de regionale fiskeriorganisationer . For at muliggre en sdan debat har hr .
Fischler sendt Dem en meddelelse om Fllesskabets deltagelse i regionale fiskeriorganisationer , der ligeledes er blevet sendt til Rdet .
Og hr .
Fischler nsker at deltage i den debat , som skal finde sted i forbindelse med disse punkter p et givet tidspunkt i lbet at det kommende r . P baggrund af konklusionerne fra denne brede debat vil Kommissionen dernst fremstte nye forslag , som Europa-Parlamentet vil blive opfordret til at give sin mening om .
<P>
Hr .
Stevenson fremkom med en meget relevant bemrkning , hr. formand , og jeg vil gerne gre det klart , at Kommissionen accepterer den kritik , der er fremkommet .
Det er imidlertid sledes , at kritikken ikke er rettet mod Prodi-Kommissionen , men mod vores forgngere , og jeg vil gerne p vegne af kommissr Fischler sige , at vi vil gre alt for at undg , at en lignende kritik vil kunne fremsttes fremover .
<SPEAKER ID=114 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted onsdag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=7>
Valgs prvelse af medlemmer valgt i juni 1999
<SPEAKER ID=115 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0084 / 1999 ) af Palacio Vallelersundi for Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked om prvelse af mandaterne efter det femte direkte valg til Europa-Parlamentet den 10.-13. juni 1999 .
<SPEAKER ID=116 NAME="Palacio Vallelersundi">
Hr. formand , det er mig en re at fremlgge denne betnkning p vegne af Udvalget om Retlige Anliggender , som har udnvnt mig som institutionel ordfrer .
<P>
Retsgrundlaget for denne betnkning om valgs prvelse findes i artikel 11 i akten om almindelige direkte valg af reprsentanterne i Europa-Parlamentet knyttet til Rdets afgrelse af 20. september 1976 .
<P>
I henhold til dette retsgrundlag prver Europa-Parlamentet reprsentanternes mandater , indtil en ensartet valgprocedure er trdt i kraft .
<P>
Denne betnkning om valgs prvelse vedrrer derfor resultaterne af det femte direkte valg til Europa-Parlamentet , som fandt sted den 10.-13. juni 1999 , og den sttter sig til den officielle meddelelse fra samtlige medlemsstater om de samlede valgresultater med navnene p de valgte kandidater og p eventuelle suppleanter med angivelse af den rkkeflge , hvori de er valgt .
<P>
I henhold til forretningsordenens artikel 7 , stk . 5 , deltager ethvert medlem , hvis mandat endnu ikke er prvet , eller for hvem der endnu ikke er truffet afgrelse om en indsigelse , i Parlamentets og dets organers mder med fulde rettigheder .
Det betyder , at alle vi medlemmer , som er valgt til den femte valgperiode , udver vores mandat med fulde rettigheder og uden begrnsninger , indtil denne betnkning er vedtaget - og jeg hber , at den vedtages med overvldende flertal af plenarforsamlingen i morgen .
<P>
Hvis et valgt medlem udtrder af Europa-Parlamentet , inden denne betnkning er vedtaget af plenarforsamlingen , prves ophret af det pgldende medlems mandat og dets nybesttelse i henhold til forretningsordenens artikel 8 og de relevante bestemmelser i akten af 20. september 1976 i en srskilt procedure uden for rammerne af denne betnkning og p et hensigtsmssigt tidspunkt .
<P>
Derfor vedrrer denne betnkning kun mandater opnet ved det femte direkte valg til Europa-Parlamentet .
<P>
De kompetente nationale myndigheder i 14 medlemsstater fremsendte deres officielle meddelelser den 20. juli 1999 .
I Storhertugdmmet Luxembourg indtrdte der en forsinkelse ved udpegelsen af de valgte kandidater , fordi der samtidig med valget til Europa-Parlamentet afholdtes valg til det luxembourgske parlament .
Nogle kandidater var opstillet bde til valget til Europa-Parlamentet og valget til det nationale parlament , og nogle kandidater kom ligeledes p tale til en ministerpost i den fremtidige luxembourgske regering , hvilket i henhold til artikel 6 , stk . 1 , i akten af 20. september 1976 er uforeneligt med hvervet som reprsentant i Europa-Parlamentet .
Da regeringsdannelsen i Luxembourg frst blev afsluttet i begyndelsen af august 1999 , kunne den nuvrende kommissr Viviane Redings mandat p grundlag af meddelelsen fra de kompetente luxembourgske myndigheder frst f virkning fra den 7. august .
Fru Redings udtrdelse vil sledes blive prvet i en separat betnkning , sledes som det tidligere er blevet oplyst .
<P>
Forretningsordenens artikel 7 , stk . 2 , bestemmer endvidere , at et medlems mandat frst kan erklres for gyldigt , nr medlemmet har afgivet de skriftlige erklringer , vedkommende er forpligtet til at afgive i medfr af artikel 6 i akten af 20. september 1976 samt bilag I til forretningsordenen .
Disse erklringer - m man blot huske p - vedrrer dels , at medlemmet ikke beklder nogen af de hverv , der er nvnt i artikel 6 , og som er uforenelige med hvervet som reprsentant i Europa-Parlamentet , og indeholder dels njagtige oplysninger om medlemmets erhverv , vederlag eller andre funktioner , som vedkommende udfrer , samt om fordele , enten konomiske eller i form af personale eller materiale , som medlemmet modtager .
Jeg m sige , at ansvaret for at afgive disse erklringer alene phviler hvert medlem , som skal afgive erklringerne efter bedste viden og overbevisning .
Denne procedure og den betnkning , der i dag fremlgges , omfatter kun prvelse af , om formkravene er opfyldt .
<P>
Hr. formand , det er sledes baggrunden for den betnkning , som der skal stemmes om i morgen p Parlamentets plenarforsamling , og til hvilken jeg som ordfrer har fremsat to ndringsforslag , der er begrundet i det , som jeg har forklaret om valget i Luxembourg , og med de ord , jeg her har fremfrt .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="DE" NAME="Gebhardt">
Hr. formand , kre kolleger , nrvrende betnkning af Palacio er et vellykket flidsprodukt .
Vi kan sttte den , lgge den til side , og alt gr sin vante gang .
Alts rutine ?
Ikke for mig !
For denne betnkning henleder kraftigt vores opmrksomhed p et emne , som Europa-Parlamentet har diskuteret i sidste valgperiode og bragt til en ordentlig afslutning .
Jeg taler om en ensartet Europa-valgret .
Husker De betnkningen af Anastassopoulos , hvormed vi fik skabt grundlaget for valg af medlemmer til Europa-Parlamentet efter de samme principper i alle medlemslande ?
De nye medlemmer af Parlamentet m sl det op .
Hos de mangerige medlemmer dmrer det formodentligt .
Intet under , det er er nrmest hverdag , nr det drejer sig om det demokratiske grundlag for Den Europiske Union .
Eller er min konstatering forkert , at de bedste beslutninger , som er truffet af Europa-Parlamentet , der ved de direkte valg er blevet lovligt valgt af Europas befolkninger , alt for ofte er lidt vrd ?
De er ofte ofre for Rdets og medlemslandenes regeringers lediggang .
Sledes forholder det sig os med betnkningen af Anastassopoulos og den ensartede valgret .
Det har Parlamentet besluttet .
Gennemfrelsen mrker man desvrre ikke noget til .
Det anser jeg for at vre en katastrofe .
<P>
Netop med henblik p den voksende Europiske Union forventer borgerne en konsolidering af deres demokratiske grundlag .
Hertil hrer ogs den ensartede valgret med alle dens muligheder , som vi har tilfjet .
<P>
Lad os med sttten til betnkningen af Palacio knytte det hb , at den pgldende betnkning efter det nste Europavalg har en ensartet valgret som grundlag .
Det ville lette arbejdet og vre et vsentligt bidrag til mere demokrati og gennemskuelighed i vores Europiske Union .
<SPEAKER ID=118 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted onsdag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=8>
Ansvarsforsikring for motorkretjer
<SPEAKER ID=119 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A5-0086 / 99 ) fra Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked om Rdets flles holdning med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om indbyrdes tilnrmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkretjer og ndring af direktiv 73 / 239 / EF og 88 / 357 / EF ( fjerde motorkretjsforsikringsdirektiv ) ( rdfrer : Rothley ) .
<SPEAKER ID=120 NAME="Rothley">
Hr. formand , det , der i Deres meddelelse forekommer s ovenud teknisk er i sandhed en vsentlig forbedring af beskyttelsen af ofre for trafikuheld i et andet land .
Jeg nvner det , fordi vi benbart ikke lngere er i stand til at tale til folk , s de forstr , hvad det drejer sig om .
Vi kan vre stolte af dette direktiv .
Der er tale om et flles arbejde fra Europa-Parlamentets side , som tog initiativet , men ogs fra Kommissionens side , som ikke uvsentligt har forbedret Parlamentets oprindelige forslag med erstatningsorganet .
Men vi kan ogs takke Rdet for , at det i hovedtrk har accepteret forslaget .
<P>
Jeg vil gerne , for s vidt angr anbefalingerne til andenbehandlingen , koncentrere mig om to punkter .
De allerfleste ndringsforslag vedrrer formuleringer , selve retsteksten .
Der findes i Rdets flles holdning tekststeder , der simpelthen er uforstelige .
Jeg er endda overbevist om , at forfatterne ikke er klar over , hvad de selv har skrevet .
Jeg vil gerne minde bde Kommissionen og Rdet om et meget smukt ord skrevet af en tysk retslrd fra forrige rhundrede . Han har sagt : Lovgiveren skal tnke som en filosof , og han skal tale som en bonde , enkelt og klart og forsteligt for folk .
Kunsten i forsget p at finde et kompromis er for det meste udtrykt i lovgivningen , og s kan der ikke lngere vre tale om princippet om at tale enkelt og klart .
<P>
Der er ganske vist endnu et sagligt problem , som vi i Europa-Parlamentet har en anden mening om end Kommissionen og Rdet .
Jeg vil gerne minde Kommissionen og Rdet om , at vi i dette sprgsml har sttte fra praksis , nemlig fra forsikringsselskaberne , som det handler om , hvilket i vrigt glder for hele direktivet .
Vi har ogs automobilsammenslutningernes sttte , og vi har sttte fra sammenslutningerne af trafikofre .
De eneste i hele verden , der stadig er imod , er Kommissionen og Rdet .
Hvad handler det om ?
Det handler om , at dette direktiv ogs kan anvendes , hvis uheldet ikke sker i en EU-medlemsstat , men derimod i et tredjeland .
Der er ikke den mindste grund til at udelukke anvendelsen af direktivet i dette tilflde .
<P>
Lad os tage det eksempel , at en franskmand og en italiener kommer ud for et frdselsuheld i Schweiz .
Hvorfor skulle direktivet ikke finde anvendelse i dette tilflde ?
Hvorfor egentlig ikke ?
Forsikringsselskaberne ryster p hovedet , de siger , naturligvis gr det an .
Der findes et forsikringsselskab , der mener noget andet , det er et britisk .
Men alle andre siger , hvorfor egentlig ikke ? Med dette direktiv ndrer vi jo overhovedet intet ved materiel ret , vi ndrer intet ved vrnetinget , vi ndrer intet ved retsproceduren .
Den eneste forskel er jo , at trafikofret , for at blive ved eksemplet , fra Frankrig , ikke skal henvende sig direkte til det italienske forsikringsselskab i Italien , men derimod til reprsentanter for det italienske forsikringsselskab i Frankrig .
Det er alt .
Uanset , hvor ulykken sker som f.eks. i Schweiz , s ndrer dette direktiv overhovedet intet ved den videre procedure , sfremt man ikke opnr enighed .
Den regulerer kun det , der sker forud for en retssag , ikke selve retssagen .
<P>
Hr. kommissr , derfor min bn .
Der har benbart hidtil vret specifikke interesser med i spillet .
Kommissionen hvdede endda i en trilog , at de europiske forsikringsselskaber skulle vre imod min lsning .
I virkeligheden forholder det sig anderledes .
De sttter denne lsning .
Derfor min anbefaling , hr. kommissr : Jeg beder indtrngende Kommissionen om at tage denne holdning op til fornyet overvejelse .
Den er uholdbar .
Jeg antager , at Rdet s ogs accepterer denne lsning .
<P>
Jeg vil endnu en gang understrege , det var ikke et forslag , der blev udarbejdet ved det grnne bord .
Dette forslag er opstet p baggrund af utallige samtaler med alle involverede parter .
Derfor mener jeg , at det kan gennemfres i praksis , for de , der i praksis arbejder med det , siger jo , at det kan lade sig gre , det gr sagtens an , og sdan vil vi ogs have det .
Normalt lytter Kommissionen til de involverede parters interesser .
S sprg dog de involverede parter , s vil De erfare , at lsningsforslaget , som Europa-Parlamentet har fremlagt , fr sttte .
Der er alts ingen grund til at tage forbehold for dette direktiv .
Det er kun til skade for trafikofrene .
Det br vi ikke glemme !
Det vi vil , er jo at forbedre beskyttelsen af trafikofrene .
Derfor min indtrngende bn : I den forestende forligsprocedure br vi alle tnke over sagen endnu en gang .
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="ES" NAME="Palacio Vallelersundi">
Hr. formand , dette er et vigtigt direktiv .
Det er et vigtigt direktiv , for det frste fordi det - som ordfreren sagde - er et af de heldige tilflde , hvor der sttes gang i de muligheder , der blev givet i den tidligere artikel 138 B i Maastricht-traktaten , hvilket vil sige , at Europa-Parlamentet fremstter et initiativ , som tages op af Kommissionen efterfulgt af Rdet .
<P>
Ordfreren sagde endvidere , at dette er et tilflde med godt samarbejde mellem de tre institutioner .
Jeg vil dog gerne fremhve hr. ordfrer Rothleys arbejde , som har vret meget individuelt og absolut prisvrdigt , ja man kunne nsten sige herkulisk , i lbet af hele processen fra undfangelse af den oprindelige id til lidenskabelig og skrap opflgning af det udfrte lovgivningsarbejde .
<P>
Men det er ogs et vigtigt direktiv , for nu , hvor vi er s bekymrede for de europiske borgeres ligegyldighed - de gr ikke til stemmeurnerne , de finder Europa meget fjernt , de ved ikke , om Bruxelles er andet end et sted , hvorfra der udgr , hvad de opfatter som byrder - er det et godt eksempel p noget , som borgerne virkelig forstr og kan stte sig ind i .
De vil mrke det i deres dagligdag , for de har alle bil , og selvom ikke alle rejser meget til udlandet , vil de have en opfattelse af , at " det er fint , hvis jeg rejser udenlands , s er jeg forsikret " .
Dette er en sikkerhed .
<P>
Der er en anden vigtig rsag .
Hr. formand , jeg vil gerne med absolut eftertryk p vegne af Gruppen for Det Europiske Folkeparti sige , at langt det strste flertal i denne gruppe sttter hr. ordfrer Rothley i det eneste virkeligt kontroversielle punkt , nemlig anvendelsesomrdet , sledes som han nvnte det .
Anvendelsesomrdet har - skal vi sige - en vis teknisk ejendommelighed , men vi br ordne disse sager p et teknisk grundlag .
Vi ngter p det kraftigste at ndre filosofi .
Europa-Parlamentet er klart imod at overg fra iden om obligatorisk ret til iden om frivillig aftale mellem de forsikrede med frivillig indbetaling fra deres side .
<P>
Lad os med dette udgangspunkt indlede en dialog .
Hvis det er sandt - og det er sandt , og jeg er den frste til at erkende det , for jeg har vret meget imod denne id , som fra begyndelsen blev forsvaret af hr . Rothley - at skal der indfres nogle tekniske ndringer , s lad det vre sdan .
Men det m ikke glemmes , at disse ndringer udgr en p en vis mde rkesls afklaring - og hr . Rothley har ret - for et direktiv kan under ingen omstndigheder pvirke international privatret eller procesreglerne .
<P>
Hvis det er ndvendigt med disse afklaringer , vil vi fremfre dem .
Hvis en betragtning skal revideres , vil den blive revideret .
Hvis der skal gennemfres en ndring , vil det blive gjort .
Men under alle omstndigheder , hr. formand , holder Gruppen for Det Europiske Folkeparti fast ved , at vi ikke vil ndre filosofi .
Vi er ikke indstillet p at overg fra denne filosofi om obligatorisk ret til en anden og for den europiske borger absolut usikre og meget ugunstige filosofi om frivillig indbetaling .
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="EN" NAME="Wallis">
Jeg vil indlede med ogs at lyknske ordfreren med denne betnkning .
En bilulykke kan under alle omstndigheder vre traumatisk og s meget desto mere , hvis den omfatter personskader .
Hvis vi dertil fjer en international dimension , hvor ofrene befinder sig i et fremmed land , kan problemerne blive forget : forskellig sprogbrug , procedurer , manglende evne til at identificere eller opspore tredjepart for slet ikke at tale om at skulle have med forsikringsselskaberne at gre .
Den blotte identificering af tredjeparter er ofte en langtrukken og tidskrvende proces .
Nr frst forsikringsselskaberne er bragt ind i billedet , bilgges sagerne ofte ved forhandling .
Dette direktiv vil udgre et velkomment skridt , nr det glder om at sikre , at de respektive udenlandske forsikringsselskaber kommer hurtigt i kontakt med hinanden , og at forslagene om bilggelse straks viser sig .
<P>
S langt , s godt .
Men vores ordfrer nsker at tage endnu et lille skridt videre , og jeg fler , som andre allerede har udtalt , at vi br sttte ham .
Dette drejer sig om ulykker i tredjelande .
Lad mig bruge lidt tid p at fortlle Dem om en sag , jeg havde i min private advokatpraksis , inden jeg blev valgt ind i Europa-Parlamentet .
Den drejede sig om en tysk statsborger , der var ude for en ulykke i Tyrkiet forrsaget af en britisk statsborger .
Skadesanmeldelsen blev forhandlet af forsikringsselskaber i to medlemsstater , og hvis sagen var get rettens vej , ville det vre foreget i Det Forenede Kongerige , formentlig i henhold til britisk lovgivning .
S sig mig , hvor problemet ligger .
Dette er , hvad der sker i praksis .
Der er virkelig ikke nogen problemer med at tage det lille yderligere skridt , som ordfreren beder om .
De vanskeligheder , der er blevet fremhvet , kan overvindes , hvis der er en vilje til at gre det .
<P>
Jeg vil slutte af med at sige en lille ting om sprgsmlet om skadeserstatning .
Jeg hber , at vi vil komme tilbage til det i fremtiden .
Mlene eller metoderne i forbindelse med beregning af skadeserstatninger i Den Europiske Union varierer voldsomt .
Vi ville gre vores borgere en stor tjeneste , hvis vi kunne bevge os i retning af ogs at harmonisere dette omrde .
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="DE" NAME="Lehne">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg kan i det vsentlige tilslutte mig de forrige talere .
Her har vi et godt eksempel p et Europa , der er tt p borgerne .
Jeg vil helt tydeligt sige , at de erfaringer , der kan drages af gennemfrelsen af dette direktiv i sidste ende vil vre en fordel for alle borgere i Europa og ogs vre umiddelbar mrkbare , alts ikke - som det s ofte er tilfldet ved anden lovgivning - mske af indirekte betydning eller ikke helt gennemskueligt .
Nr det glder dette problem , er der stor sandsynlighed for , at enhver borger p et eller anden tidspunkt i sit liv i Den Europiske Union kommer ud for det , og s har han netop ogs de pgldende fordele .
Jeg mener , at det ogs m nvnes udtrykkeligt her .
<P>
Jeg vil gerne sige tak til Willi Rothley , ordfreren , for hans udmrkede forberedelse af denne betnkning og for det initiativ , som jo i sin tid blev taget af Parlamentet , men jeg vil ogs gerne takke Kommissionen og Rdet for deres principielle sttte .
<P>
Jeg har derimod ingen forstelse for , at der fortsat er det problem , som blev nvnt her , fordi jeg indtil i dag ikke har hrt et eneste holdbart argument , der taler imod at inkludere frdselsuheld , der rammer EU-borgere i tredjelande .
<P>
Hidtil har der manglet enhver form for argument .
Der findes til dels kun fejlinformationer med hensyn til forsikringsselskabernes holdning , hvilket ogs kom tydeligt frem under den sidste debat i Retsudvalget .
Jeg ville ganske enkelt bede Kommissionen og Rdet om at give sig og flge Parlamentets holdning .
<P>
Da trilogen i den forudgende diskussion ikke gav noget resultat , har vi i jeblikket ingen anden mulighed end at holde fast i vores gode og fornuftige forslag og vedtage dem igen under andenbehandlingen .
Det giver s Rdet og Kommissionen lejlighed til at blive klogere under forligsproceduren .
De burde udnytte lejligheden !
<SPEAKER ID=124 LANGUAGE="IT" NAME="Fiori">
Hr. formand , dette direktiv er det frste tilflde , hvor Europa-Kommissionen tager et initiativ som svar p en anmodning , der er fremsat af Europa-Parlamentet i medfr af den befjelse til indirekte at tage lovgivningsinitiativer , som Maastricht-traktaten har givet Europa-Parlamentet .
Det er en vigtig og relevant ting i den interinstitutionelle ligevgt , for det viser , at nr Parlamentet i overensstemmelse med den i traktaten fastlagte fremgangsmde beder Kommissionen om at efterkomme en begrundet anmodning fra Parlamentets side , finder det i Kommissionen en opmrksom og disponibel dialogpartner .
Dette er ogs i trd med de krav , som Parlamentet og navnlig Det Europiske Folkepartis Gruppe har fremsat i forbindelse med indsttelsen af Kommissionens formand , Romano Prodi .
<P>
Betnkningen af hr . Rothley br efter min mening vedtages i sin helhed , da den udgr et kompromis p hjt plan og sammenfatter en rkke nyskabende incitamenter og begreber , som er et resultat af samarbejdet mellem de forskellige institutioner .
<P>
Jeg vil f.eks. gerne komme nrmere ind p ndringsforslag 4 , der tager sigte p at lade betragtning 26 udg .
Det er nemlig klart , at nr en juridisk person overholder sin egen pligt og yder erstatning til en skadelidt , kan man ikke ngte den juridiske person retten til at trde i stedet for skadelidte over for erstatningsorganet .
Ogs ndringsforslag 11 br fremhves kraftigt .
<P>
Det er sandt , at der stadig er sprgsmlet om skader , som finder sted i tredjelande . Jeg hber , at det vil lykkes at n frem til en lsning , idet der tages hjde for Parlamentets holdning , hvor man nsker at udvide direktivets anvendelsesomrde til ogs at omfatte disse tilflde , og idet der samtidig tages hensyn til Rdets tankegang , nr det glder overholdelsen af den internationale privatrets principper .
Vi skal alle arbejde med dette punkt , frst og fremmest ordfreren hr . Rothley og udvalgsformanden fru Palacio .
<P>
Det nste lovgivningsinitiativ kunne endnu en gang vedrre forsikringssektoren , og der kunne navnlig vre tale om en vis harmonisering af bestemmelserne om erstatning for personskader , hvor der er ved at opst en lang rkke uligheder og uretfrdigheder i Den Europiske Union .
Det spanske eksempel kunne med de ndvendige tilpasninger vre et interessant arbejdsgrundlag .
Jeg opfordrer Dem alle til nje at overveje dette .
<SPEAKER ID=125 LANGUAGE="NL" NAME="Bolkestein">
Hr. formand , det fjerde direktiv om motorkretjer er vigtigt til at fylde hullet i EU-direktiverne om ansvarsforsikring for motorkretjer og til at styrke det indre forsikringsmarked p dette omrde .
Som De ved , sker der mere end 500.000 bilulykker hvert r i EU .
Det eksisterende system om godtgrelse til ofre for ulykker , som finder sted uden for den medlemsstat , som de bor i , fungerer ikke godt .
Det er ndvendigt at finde en hurtig og pragmatisk lsning for at beskytte de mange besgende bilister .
<P>
Jeg vil gerne takke Parlamentet for , at det har anmodet om dette direktiv .
Det er frste gang , at Parlamentet har gjort brug af sine nye befjelser i henhold til traktatens artikel 192 .
Kommissionen sttter denne anmodning med glde og hber p hurtig vedtagelse af forslaget .
Jeg vil isr takke hr . Rothley for alt , hvad han har gjort for at f denne debat og direktivet frem til det punkt , hvor det er i dag .
<P>
Kommissionen mener , at Rdets flles holdning er afbalanceret og sammenhngende .
Det er en tro gengivelse af de problemer , som fik Parlamentet til at krve EU-lovgivning .
Rdet overtager de vigtigste ting fra kommissionsforslaget og overtager helt eller delvist 24 af de 36 ndringsforslag , som Parlamentet indgav ved frstebehandlingen .
Det er bestemt ikke s lidt .
<P>
I sin reaktion til ndringsforslagene fra Parlamentets Retsudvalg lader Kommissionen sig isr lede af en strben efter et lovinstrument , som s effektivt som muligt imdekommer indehaverne af en EU-ansvarsforsikring for motorkretjers behov .
<P>
Jeg vil nu behandle ndringsforslagene .
Jeg er glad for ndringsforslag 10 , 11 og 12 , fordi de styrker bestemte principper i den flles holdning , ssom den forsikrede persons frihed til at vlge assurandr og dennes mulighed for at arbejde for mere end t forsikringsselskab , samt de sproglige krav .
<P>
Jeg gr ogs ind for ndringsforslag 13 , som styrker forbrugerbeskyttelsen , selvom ordet " jeblikkeligt " , som bruges i teksten , skal tydeliggres for at undg forskelle ved anvendelsen af denne bestemmelse i medlemsstaterne .
<P>
Jeg kommer nu til ndringsforslag 1 , 2 , 8 og 9 , der er indgivet af ordfreren , og som har til hensigt at udvide direktivet til ulykker , som har fundet sted i tredjelande , mellem to parter , som bor i EU , og som er forsikret af EU-forsikringsselskaber .
<P>
Jeg vil gerne minde Dem om de grunde , der fik Kommissionen at forkaste disse ndringsforslag ved frstebehandlingen .
For det frste er skadeserstatningsmekanismen bde i dette direktiv og i de vrige direktiver om ansvarsforsikring for motorkretjer baseret p systemet om det grnne kort .
Det kan ikke udvides til tredjelande , som ikke deltager i systemet , og som ikke anerkender europiske forsikringsaftaler .
Forsikringsselskaberne vil ikke dkke disse risici eller forlanger meget hje prmier .
Under alle omstndigheder vil myndighederne i tredjelande forlange af besgende kretjer fra EU , at de ved grnsen indgr forsikringsaftaler med selskaber fra deres land .
<P>
For det andet kan anvendelsen af direktivet , srligt bestemmelsen som giver mulighed for at indgive en fordring direkte til forsikringsselskaberne , vre i strid med restreglerne i tredjelande om lovpligtigt ansvar og international privatret , srligt nr den direkte fordring ikke anerkendes i disse retsregler .
<P>
For det tredje ville disse ndringsforslag fre til manglende sammenhng med artikel 5 , stk . 3 , i direktivet om informationscenteret og artikel 7 om umuligheden for at identificere kretjet eller forsikringsselskabet .
<P>
De fire ndringsforslag om ulykker i tredjelande kan efter min mening ikke vedtages i jeblikket og i deres nuvrende form .
Hvis det viser sig , at en samrdsprocedure er uundgelig , overvejer Kommissionen en udvidelse af direktivets rkkevidde , hvor der tages hensyn til ovenstende .
<P>
Jeg har en bemrkning til den mulige udvidelse .
Dette direktiv er som sagt baseret p systemet om det grnne kort .
Af de 39 lande er der ud over EU , ud over de 15 medlemsstater , seks medlemsstater , som ogs deltager i den multilaterale garantiaftale .
Det er Schweiz , hvilket er meget vigtigt , fordi der netop der sker mange ulykker , Ungarn , Tjekkiet , Slovakiet , Kroatien og Slovenien .
Det er seks lande , med andre ord , disse seks lande danner en undergruppe i gruppen af lande , som deltager i systemet med det grnne kort .
For at imdekomme Parlamentet er Kommissionen villig til at g ind for et kompromisforslag , hvor direktivet , i hvert fald dets virkningsomrde , udvides med de seks lande , som jeg lige har nvnt , men ikke med andre lande .
<P>
Det m da vre indlysende , at hvis en fransk og en belgisk chauffr , to chauffrer fra EU-medlemsstater , er ude for en ulykke i et land som f.eks. Australien , og der opstr strid mellem de forsikringsselskaber , som har forsikret begge chauffrer , at det da ville vre meget uheldigt at tillade , at forhandlingen finder sted der , hvor ulykken fandt sted , langt vk fra EU , under forhold , som er svre at undersge nrmere .
P det punkt kan Kommissionen , og jeg vender her tilbage til det standpunkt som ogs Rdet har indtaget , vanskeligt imdekomme Parlamentets nske , som i vrigt blev fremlagt p en meget god mde af hr .
Rothley . Det er vi ikke i stand til .
Parlamentet og isr ordfreren kan tage mine sidste ord op til overvejelse , og s kan vi se , hvorvidt direktivets virkningsomrde kan udvides til de seks nvnte lande .
<P>
Hr. formand , det direktiv med virkningsomrde i EU , dkker allerede 99 % af ulykkerne .
Fj hertil Schweiz , og s er vi efter min mening ikke langt fra de 100 % , og jeg anmoder derfor Parlamentet p det kraftigste om at tage imod dette tilbud fra Kommissionen og vedtage kommissionsforslaget om at udvide virkningsomrdet til de seks nvnte lande .
For , hr. formand , i alle kompromiser skal tredjelandene , som kan omfattes af direktivet , klart identificeres .
Det skal desuden undgs , at en eventuel lsning er i strid med lovgivningen i tredjelande .
<P>
Hr. formand , m jeg fortstte med de resterende ndringsforslag ?
Kommissionen mener , at udkastene til ndringsforslag skader forslagets retssikkerhed og ikke er til fordel for forsikringstagerne .
Det er naturligvis ikke meningen .
Jeg behandler dem kort .
<P>
ndringsforslag 3 har til hensigt at udelade henvisninger , som er ndvendige for at undg konflikter med nationale retsregler .
Med ndringsforslag 4 , 5 , 6 , 14 , 15 og 16 slettes nogle overvejelser og bestemmelser , som har til forml at sikre den indfrte regresmekanismes retssikkerhed , gennemskuelighed og finansielle sikkerhed .
Med ndringsforslag 7 , 17 og 18 bortfalder et vigtigt element , som alle direktiver om ansvarsforsikring for kretjer er baseret p . Det er henvisningen til aftalen mellem nationale skadeserstatningsorganer som grundlag for regresmekanismen .
<P>
Til sidst , hr. formand , bortfalder med ndringsforslag 19 en generel bestemmelse , som er foreslet af hensyn til forbrugerbeskyttelsen og nrhedsprincippet .
Jeg skal derfor meddele Parlamentet , at Kommissionen mener , at de indgivne ndringsforslag 3-7 og 14-19 er et tilbageskridt med henblik p et virkningsfuldt retsinstrument i EU .
Kommissionen forkaster derfor disse ndringsforslag .
<P>
Kommissionen vil til sidst minde om , hvor langt vi er kommet med dette forslag .
Den flles holdning srger p tilfredsstillende mde for , at der udbetales erstatning i langt de fleste ulykkestilflde , som borgere fra EU uden for deres medlemsstat er involveret i .
Det har jeg allerede sagt , og jeg understreger det igen .
Det er Kommissionens mening , at den flles holdning , som er udarbejdet med stor omhu , er en vigtig udvidelse af beskyttelsen af de forsikrede i EU .
Kommissionen vil srge for , at dette forslag s hurtigt som muligt gres til fllesskabsret .
<P>
Hr. formand , Kommissionen forsikrer Parlamentet om , at den vil spille en aktiv og konstruktiv rolle for at gre et kompromis nemmere i tilflde af , at samrdsproceduren er uundgelig , hvilket jeg ikke hber .
Jeg hber , at vi ikke lader det komme s vidt som til en samrdsprocedure .
Man ved ikke , hvad der venter efter proceduren .
Hvis vi ikke kan blive enige , bortfalder direktivet , og det vil vre meget beklageligt .
Det vil jeg gerne gre Parlamentet , og isr hr . Rothley , klart .
<SPEAKER ID=126 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr , for Deres prcise svar .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted onsdag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=9>
Lastvognskrsel i Schweiz
<SPEAKER ID=127 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0075 / 1999 ) af Snchez for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets forordning om fordelingen af tilladelser til lastvognskrsel i Schweiz ( KOM ( 1999 ) 35 - C5-0054 / 1999 - 1999 / 0022 ) .
<SPEAKER ID=128 NAME="Aparicio Snchez">
Hr. formand , to r efter det negative resultat af folkeafstemningen om Schweiz ' optagelse i Det Europiske konomiske Samarbejdsomrde bemyndigede Rdet Kommissionen til at forhandle om nogle bilaterale aftaler med dette land inden for de omrder , hvor det var ndvendigt .
Det forslag til forordning , som nu fremlgges til vedtagelse i Europa-Parlamentet , supplerer sledes en af de indgede aftaler , nrmere betegnet aftalen om gods- og passagertransport ad jernbane og vej .
I henhold til denne aftale giver Schweiz tilladelse til et maksimalt antal lastvogne p over 28 ton fra Fllesskabet , som kan kre igennem Schweiz indtil 2005 , p hvilket tidspunkt landet vil tilpasse sin lovgivning til Fllesskabets og ikke krve tilladelse for lastvogne under 40 ton .
<P>
Fra denne forordnings ikrafttrdelse forsvinder den nuvrende situation , hvor lastvogne over 28 ton ikke kan kre igennem Schweiz . I 2000 er der opnet 250.000 krselstilladelser for fuldt lastede lastvogne over 28 ton , der er indregistreret i Den Europiske Union .
Fra 2001 vil tilladelserne allerede glde for lastvogne over 34 ton med fri transit for lastvogne p 28  34 ton .
Antallet af tilladelser hertil vil vre p 300.000 rligt i 2001 og 2002 og p 400.000 rligt i 2003 og 2004 .
Endvidere gives der 220.000 krselstilladelser for ulastede lastvogne .
<P>
Denne forordning - som er meget rammende efter min mening - foreslr et fordelingssystem for disse tilladelser mellem de 15 EU-lande .
Hvert land tildeles rligt 1.500 tilladelser , og resten fordeles i henhold til de aktuelle tal - virkelige eller teoretiske - for den bilaterale trafik og transittrafikken .
<P>
Jeg m udtrykke forbehold over for to negative forhold .
For det frste bliver der gennemfrt forhandling og afstemning her i Parlamentet om dette forslag , fr vi kender den generelle aftale med Schweiz , sledes at vi anmodes om at godkende en del uden at kende helheden .
For det andet mangler vi endelige og komplette statistikker om den aktuelle strm af godstransport mellem Schweiz og Den Europiske Union , selvom denne undersgelse snart er afsluttet . I forordningen forudses det , at de nuvrende fordelingstal kan ndres i 2000 , sfremt de virkelige data afviger vsentligt fra de forventede .
<P>
I begge forhold finder jeg , at nsket om , at denne forordning , som skal vedtages ved flles beslutning , kan trde i kraft samme dag som aftalen , er tilstrkkeligt argument til at forklare vores hastvrk .
<P>
Jeg er helt enig i grundsprgsmlet , alts den foreslede beregningsmetode til fordeling af antallet af tilladelser blandt de forskellige medlemsstater , som under de nvnte omstndigheder er den mest objektive , skrappe og retfrdige af de mulige metoder .
Forordningen forudser endvidere som sagt et rligt system til genfordeling af ikkeanvendte tilladelser .
Man m hbe , at medlemsstaterne herefter fordeler de tildelte tilladelser blandt deres transportvirksomheder efter lige s objektive kriterier .
<P>
Lad mig opsummere med en enkelt oplysning .
Hvis man anvender det foreslede system , giver fordelingen af de 1.650.000 tilladelser til krsel med fuld last i fem r et resultat p 36 % til Tyskland , 20,5 % til Italien , 15,5 % til Frankrig , 7,8 % til Nederlandene , 6,6 % til Belgien , 3,8 % til strig , og de resterende 10 % fordeles blandt de vrige ni medlemsstater .
<P>
Hr. formand , nogle af ndringsforslagene fra de to parlamentsudvalg , som har drftet forslaget , forbedrer nogle detaljer og bidrager til forordningens generelle retfrdighed eller gr den nemmere at forvalte .
Jeg anser det for meget vigtigt , at man , sledes som Transportudvalget har besluttet ved afstemning , fastholder en mindstetildeling p 1.500 tilladelser til hver medlemsstat , som Kommissionen foreslr det .
Jeg minder om , at dette tal er meget lille , det svarer til to ture dagligt for hvert land , og at summen af alle disse automatisk tildelte tilladelser i lbet af de fem r ikke engang nr op p 7 % af det samlede antal .
<P>
Jeg vil sledes slutte med endnu en gang at fremhve det oprindelige forslags kvalitet .
Jeg lyknsker Kommissionen hermed og beder mine rede kolleger om at vedtage dette forslag til forordning .
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="DE" NAME="Ferber">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , det ville naturligvis have gldet mig , hvis fru kommissr , der er ansvarlig for trafikpolitik , havde vret til stede , men det kan vel ikke lade sig gre .
Hvad taler vi om ?
I dag taler vi ikke om trafikpolitik , men derimod om det vrste , der findes i en markedskonomi , om kontingentering .
Hvorledes kan vi fordele det , som Schweiz ndigst har tildelt os , fordi den tidligere trafikkommissr bar sig kluntet ad i forhandlingerne med den schweiziske trafikminister , hvorledes kan vi fordele det , der blev tildelt os , til medlemslandene ?
<P>
Det m vi vre klar over .
Det er emnet , det drejer sig om .
Det er faktisk ret beskmmende , det som Kommissionen har forelagt her .
Det vil jeg godt understrege .
Hvorfor har vi brug for basiskontingenter ?
nsker vi virkelig at gre det samme med kontingenter , som vi har oplevet det med mlken i mere end 10 r , at der skabes pengemssige fordele ?
Jeg hrer allerede fra perifere lande , at de glder sig til at begynde med at handle med kontingenter .
Nej , det kan ikke vre sdan !
Kontingenterne tilhrer Den Europiske Union , og s skal de ogs gives tilbage til denne .
Kun Den Europiske Union har ret til at fordele dem igen .
<P>
S lad dem dog hellere blive der , hvor de hrer til , nemlig der , hvor der virkelig er trafik med varer , i stedet for frst at fordele dem til alle medlemsstater p saliggrende vis for s derefter mjsommeligt at samle dem ind igen og fordele dem p ny .
Vi skal vre klar over , at det ikke er nogen fornuftig strategi .
Jeg vil ogs helt klart sige , at ordfreren jo samlet set har fremlagt et godt stykke arbejde , som jeg gerne vil takke for .
Men det ville have gldet mig , hvis man p grundlag af det knebne afstemningsresultat i udvalget - det drejede sig om n stemme - havde vist strre vilje til kompromis fra ordfreren og hans gruppes side , fordi - jeg siger det klart og tydeligt i dag - sfremt vi ved afstemningen p onsdag ikke fr vores ndringsforslag 7 , reduktion af basiskontingenterne til 500 , igennem , stemmer vi imod hele betnkningen .
Jeg vil ogs tilfje , at sfremt vores gruppe , Det Europiske Folkepartis gruppe , ikke havde undladt at stemme i udvalget , s ville der ikke have vret en debat nu .
Der var et flertal mod betnkningen .
Derfor vil jeg nu bede om , at man langt om lnge er parat til at forhandle og ikke er stejl og uvillig til at drfte noget som helst .
Det er hverken i de landes interesse , der skal transportere gods gennem eller til Schweiz eller i de tilstdende landes interesse .
Nr jeg tnker p , at alene 30 % af Brenner-trafikken er omfartstrafik uden om Schweiz , s m vi da kunne udnytte kontingenterne til igen at f den korteste vej til at virke i stedet for at belaste perifere lande via gebyrer , der trodser alle statistikker .
<P>
Jeg beder alts virkelig om , at man udnytter tiden frem til onsdag middag til samtaler med henblik p at opn et kompromis .
Jeg har opgivet den hrde linje fra udvalget , jeg har vret villig til at indg kompromis , og det ville glde mig , hvis den anden side ligeledes udviser vilje til at indg et kompromis , ellers stemmer vi imod .
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , lad mig frst takke hr . Aparicio Snchez for den udmrkede betnkning og ogs give ham min gruppes fulde sttte .
Naturligvis har vi diskuteret de sprgsml , som hr . Ferber har nvnt , blot er vi net frem til en anden konklusion .
For det frste , kollega Ferber , vil jeg helt klart sige , at det drejer sig om trafikpolitik .
Naturligvis drejer det sig om trafikpolitik - " socialistisk " , har De sagt - det er netop det , der er problemet .
Gudskelov er katten sluppet ls , og nu kender vi Deres hensigter .
Det drejer sig om , nr der inden for et omrde skal drives fornuftig politik , f.eks. i miljets interesse , s kalder man det blot socialistisk , og s bringes det hele i miskredit .
<P>
Jeg tror ikke , det gr p den mde .
Det drejer sig om , at vi skal lave trafikpolitik .
Politik betyder , at man trffer beslutninger , om hvorledes markedet kan og skal fungere , men dog under visse rammebetingelser .
Det er det , der er sket her .
<P>
For det andet drejer det sig om , at der findes overgangsordninger .
Som kollega Snchez allerede har sagt , der findes overgangsregler i en vanskelig fase , hvor vi ogs har forsgt at f Schweiz integreret p en positiv mde .
Det var lange , mjsommelige forhandlinger .
Jeg vil sige - ikke fordi det er en kommissr fra vores side , jeg har takket nok kommissrer fra den anden side - at Kinnock har forhandlet meget hrdt og meget slidsomt , og det er der kommet et godt resultat ud af .
Det er et godt resultat , og De har ogs selv nvnt det , det drejer sig ikke om at skaffe fordele til nogle lande , for hvis landene , som De siger , ikke er i stand til at udnytte fordelene , s gr de tilbage til Europa-Kommissionen og til Europa , og s skal de fordeles p ny .
<P>
Ogs som striger siger jeg , det drejer sig om at reducere den gennemgende trafik gennem Frankrig og strig .
Det er jo ikke kun en trafik , der opstr i strig eller Tyskland , det er ogs en trafik , der opstr i Grkenland og andre regioner i dette Europa .
Derfor tror jeg , at det er en god betnkning .
Jeg vil takke vores kollega Aparicio Snchez .
Jeg tror ogs , at vi sledes br stemme om , hvordan betnkningen blev behandlet i udvalget .
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="DE" NAME="Rack">
Hr. formand , hjemme hos os har vi et ordsprog : " Hvad Gud har adskilt med et bjerg , skal menneskene ikke forbinde med en tunnel .
" Jeg mener mske , at det er en al for streng udlgning af den guddommelige vilje , og sdan ser menneskene ogs p det .
De har igennem mange r fjernet mange forhindringer i Europa p vejen mod hinanden .
Det har vret godt med henblik p at lre hinanden at kende og for konomien og til gavn for turismen og sameksistensen .
Som flge af den indgede trafikaftale med Schweiz bliver en skillelinje i Europa nu efter mange r fjernet skridt for skridt .
Det er godt p trods af de problemer , det naturligvis medfrer .
Det er godt for menneskene , der nu ikke lngere som fr m affinde sig med til dels ekstremt lange omveje ad ruter , der allerede er mere en overbelastede , og som ogs har mttet betale dyrt herfor .
De nye muligheder er ogs gode for befolkningerne og for miljet i alpeomrdet , der p grund af den skaldte miljtransit er blevet strkt beskadiget .
Der har altid eksisteret flsomme alpeomrder ogs i strig og Frankrig , ikke kun i Schweiz , men naturligvis ogs der .
<P>
Vi forventer af det kommende projekt , der skal ivrksttes for at f gennemfrt trafikaftalen mellem EU og Schweiz , at det i fremtiden bliver lettere at komme gennem det centrale alpeomrde .
Vi hber , at aftalepakken mellem Den Europiske Union og Schweiz mske kan udvikle sig til , at Schweiz p sigt bliver medlem af vores union .
<P>
Men frst og fremmest forventer vi af den planlagte forordning , at vi p kort og langt sigt yder et vsentlig bidrag til en ny , bedre , mere effektiv , men ogs human og kologisk bredygtig trafikpolitik i Den Europiske Union .
<P>
Sledes vil jeg afslutningsvis endnu en gang anbefale ndringsforslag 7 af kollega Ferber .
Han foreslr helt at sljfe frste stning i bilag 3 : " Enhver medlemsstat modtager et basiskontingent p 1.500 tilladelser " .
Europas geografi er ikke sledes , at enhver medlemsstat har samme behov for at kre gennem Schweiz fra punkt A til punkt B .
Denne lsning er et bureaukratisk mareridt , som vi godt kan undvre !
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="EL" NAME="Mastorakis">
Kre medlemmer , ordfreren for den betnkning , som vi forhandler , hr . Aparicio Snchez , skulle beskftige sig med det forslag til forordning , som Kommissionen udarbejdede p basis af statistiske oplysninger og indrmmelser .
<P>
Med hensyn til de statistiske oplysninger , p basis af hvilke det foresls at fordele tilladelserne til lastvognskrsel , kan de hidtidige data for udenrigshandel i praksis ikke vre rigtige . Med den gldende grnse p 28 ton i Schweiz er vejtransporter over store afstande , som f.eks. fra mit land , Grkenland , konomisk ufordelagtige og foregr alts ikke .
Man kunne sammenligne med , at der fordeles visse synshjlpemidler til en gruppe mennesker , herunder ogs blinde , alt efter antallet af almindelige blanketter , som de hver isr lser hvert r .
Tydeligvis fr de blinde , som mest af alle har brug for synshjlpemidler , ikke en tddel , eftersom de ikke kan lse blanketter , fordi det er umuligt for dem at lse .
<P>
Det er ligeledes problematisk , at udenrigshandlen ikke ndvendigvis falder sammen med transportservicen , eftersom mange af de eksporterede varer af konomiske grunde befordres med vogne fra andre medlemsstater og ikke med produktionslandets .
Denne afvigelse er nsten umulig at beregne p grund af den fuldstndige frigivelse af transport inden for det indre marked .
Til vurderingen af behovet for tilladelser til transit baseres beregningerne desuden p den bevgelse , der i dag foregr gennem passagerne i Alperne , isr igennem strig , uden at der tages hensyn til , at denne bevgelse reguleres af firmamrkernes begrnsende system , hvortil der er beregnet andre procentforhold for medlemsstaterne .
Alle disse ting har tydeligvis beskftiget forfatteren af betnkningen , hr . Aparicio Snchez , men alle forstr , at der ikke findes andre oplysninger , som fuldstndigt kan gengive virkeligheden , hvorefter der kun er blevet en karakteristisk anvendelse af diverse relevante , kendte strrelser tilbage .
Vi m heller ikke glemme , at de foreslede reguleringer er af overgangskarakter , eftersom frigivelsen af gennemkrsel af vogne p 40 ton glder fra 1. januar 2005 .
Desuden ser det ikke ud til , at aftalen mellem EU og Schweiz kan trde i kraft fr midten af 2001 eller mske endda senere p grund af de pkrvede procedurer mellem aftalepartnerne , hvorved den beregnede overgangsperiode kan forkortes betydeligt .
<P>
Ud fra alle disse fakta har hr . Aparacio Snchez behandlet sprgsmlet serist og foreslet vsentlige forbedringer , sammen med andre medlemmer i vores udvalg .
Med udsigten til at de tilladelser , der ikke er blevet anvendt inden 15. september og ikke 15. november , sdan som Kommissionen foreslog , bliver returneret med henblik p en genfordeling af dem , reduceres muligheden for uretfrdigheder i den endelige fordeling , som br foreg i overensstemmelse med de virkelige behov , s virksomhederne fr bedre muligheder for planlgning .
<P>
Jeg vil gerne takke ordfreren for hans serise arbejde og samtidig udtrykke det synspunkt , at vi br re ham ved afstemningen ved at stemme for hans betnkning .
Angende aftalen i forbindelse med den forhandlede betnkning , svel som enhver anden aftale med Schweiz , hvad vil den fre til ?
En sknne dag vil vi ophre med at beskftige os , nr vi har beskftiget os med ratifikationen af den sidste aftale , nemlig den om optagelse i EU .
Jeg vil gerne takke , fordi De har hrt p mig her ved midnatstid i min jomfrutale i Parlamentet , og nske alt godt i det nye rtusinde .
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="SV" NAME="Stenmarck">
Hr. formand , transit af gods- og persontrafik gennem Schweiz har i mange r vret et stort problem .
Efter et intensivt arbejde fra Kommissionens , og ikke mindst ordfrerens , Aparicio Snchez ' , side , en indsats , som vi skal vre taknemmelige for , har vi nu mulighed for at f en aftale for tunge lastvogne , hvilket er et overordentligt stort fremskridt .
I forlngelse heraf drejer det sig om i endnu strre udstrkning at opn aftaler mellem EU og Schweiz , ogs for andre typer trafik .
Men de aftaler , som EU nu kan tage stilling til , drejer sig om transit gennem Schweiz for lastvogne p 40 ton .
Man kan mske nok sige , at den afgift , som glder for denne trafik , er hj .
Inden 2000 drejer det sig om 180 schweiziske franc .
Det er nok rigtigt , at det er dyrt , men de alternative udgifter ved at kre uden om Schweiz er formodentlig betydeligt hjere .
Dermed er det ogs et betydeligt drligere alternativ set ud fra et miljsynspunkt .
<P>
Der er , som jeg ser det , kun en vigtig svaghed i aftalen , nemlig fordelingen af de kvoter , som er blevet forhandlet p plads , og som forges i rene frem til aftalens ikrafttrdelse .
Forslaget indebrer , som andre ogs har vret inde p , en basiskvote , der er ens for alle lande .
Problemet er bare , at visse lande ikke har behov for s stor en kvote , mens andre har brug for adgang til betydeligt mere .
Det er bare at kigge p et kort over Europa for at indse , at for et stort antal lande betyder trafikstrmmene fra nord til syd betydeligt mere .
For lande som f.eks. Sverige og Finland ville en anden fordeling have overordentligt stor betydning . Hr .
Ferber har fremsat et ndringsforslag , der gr ud p , at vi skal vre meget smidigere med hensyn til denne fordeling , og jeg sttter dette ndringsforslag .
<SPEAKER ID=134 NAME="Bolkestein">
Hr. formand , jeg begynder med at takke begge udvalg og isr ordfrerne , hr . Aparicio Snchez og hr .
Brunetta , for den tid og energi , som de har brugt p forslaget . Formlet med forslaget til forordning er at faststte en metode for fordelingen af to slags tilladelser for lastbiler fra EU , som krer i Schweiz .
Forslaget indeholder alts en forordning og nogle tilladelser , de skaldte tilladelser for tunge kretjer , og giver for frste gang mulighed for at gennemfre et nrmere fastsat antal ture i Schweiz med lastbiler fra EU med en vgt p hjst 40 ton .
<P>
De andre tilladelser , de skaldte tilladelser for tomme kretjer , giver ret til et fastsat antal ture gennem Schweiz med lastbiler med en bruttovgt p hjst 28 ton til en lavere toldsats .
<P>
Jeg er glad for at kunne meddele , at Kommissionen , som har stor respekt for det gode arbejde , som begge udvalg har gjort i forbindelse med dette emne , og som er villig til at indg et kompromis , accepterer ndringsforslag 1-6 og 8 .
Det vil sige alle ndringsforslag p nr t .
Kommissionen kan ikke acceptere ndringsforslag 7 .
<P>
Kommissionsforslaget , hr. formand , er for 90 % rettet mod at tilkende tilladelserne til de medlemsstater , som har den strste del af trafikken til Schweiz og samtidig sikre alle medlemsstater en andel p 1.500 tilladelser pr. r .
Med ndringsforslaget bliver denne minimumsandel nedsat til 500 .
Resultatet heraf kommer de tre store medlemsstater , som grnser op til Schweiz , nemlig Frankrig , Tyskland og Italien , til gode .
Det sker alts p bekostning af de andre medlemsstaters andel .
Eftersom tilladelsessystemet indeholder en mekanisme til fordeling af de ubrugte tilladelser mellem landene , kan jeg berolige Parlamentet med , at der ikke er risiko for , at tilladelser , som er tilkendt som del af basisandelen , forspildes eller ikke bruges .
<P>
Kommissionen foretrkker derfor , at alle medlemsstater tilkendes den samme minimumsandel , og derfor kan den ikke godtage ndringsforslag 7 .
<SPEAKER ID=135 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted onsdag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=10>
Stoffer , der nedbryder ozonlaget
<SPEAKER ID=136 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A5-0077 / 1999 ) fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Rdets flles holdning med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets forordning om stoffer , der nedbryder ozonlaget ( 5748 / 3 / 1999 - C5-0034 / 1999 - 1998 / 0228 ( COD ) ) ( Ordfrer : Hulthn ) .
<SPEAKER ID=137 NAME="Hulthn">
Hr. formand , selvom det er sent , er jeg glad for , at vi endelig er net til forhandlingen om denne indstilling ved andenbehandling .
Det er jo en forordning , som det virkelig er ndvendigt at vedtage og gennemfre . Den situation , vi str i , er nemlig ret alvorlig .
<P>
Nedbrydningen af ozonlaget bliver mere og mere mrkbar .
I Kommissionens frste dokument blev nedbrydningen over Skandinavien , Grnland og Sibirien beskrevet som rekordstor .
Desvrre m vi nok sige , at denne rekord er blevet slet igen .
I sidste uge blev der offentliggjort mlinger , som viste , at situationen aldrig har vret alvorligere , end den er nu .
Det vil jeg isr understrege over for de medlemmer , som har tvivlet p nytten af at fremskynde udfasningen af ozonlagsnedbrydende stoffer .
Jeg vil ogs understrege det over for andre , der siger , at det koster for meget at udvirke s lidt , som det er , at nedbrydningen af ozonlaget bliver nogle procent mindre .
Sdan er det ikke !
Ozonhullet er ikke noget , man har fundet p - og heller ikke , at det bliver strre !
<P>
Derfor har vi nu en enestende mulighed i form af vedtagelsen af denne forordning og de ndringsforslag , som et flertal i Miljudvalget har sagt ja til .
Det er ikke nok til at " lukke " hullet , men det er et skridt i den rigtige retning , som det er ndvendigt at tage .
Vi kender rsagerne , vi er klar over konsekvenserne , og vi har i langt de fleste tilflde ogs alternativer .
I de tilflde hvor der ikke er alternativer , giver forordningen acceptable marginaler , s industrien kan n at omstille sig .
Det er os , der afgr , om dette skal fres ud i livet .
<P>
Jeg vil understrege , at dette forslag ikke er et forsg p at forhindre ndringer af den igangvrende klimandring .
Den type argumenter er blevet fremfrt . For mig er det bare et forsg p at slre mlet .
Vi m lse begge problemer .
En del af de alternative stoffer , der anvendes i dag som erstatning for de HCFC-stoffer , som forhandlingen har vret centreret omkring , har indvirkning p klimaet .
Det har de stoffer , som vi anvender i dag , imidlertid ogs , og det ved vi godt .
Derfor er der heller ingen grund til at genindfre HCFC-stoffer i processer , hvori de har vret forbudt i ca. fem r .
Det drejer artikel 5 , stk . 3 , i Rdets flles holdning sig om , og der er jeg meget kritisk over for .
<P>
Der er et forbud , og en ophvelse af det kan knap nok vre i trd med hensigten med forordningen .
Jeg vil derfor rette henvendelse til Kommissionen for at sprge , om den virkelig mener det alvorligt .
Store dele af industrien p dette omrde har allerede omstillet produktionen , fundet alternativer , og den europiske brancheorganisation EUROFEU kan overhovedet ikke se , hvad ndringen skal gre godt for .
Jeg vil sprge Kommissionen hvorfor .
Hvad ligger der bag den kovending ?
Jeg hber , at Parlamentet under afstemningen p onsdag flger Miljudvalgets forslag om helt at fjerne denne artikel .
I den forbindelse vil jeg ogs nvne ndringsforslag 34 , som er kommet med .
Dette forslag er efter min mening liges urimeligt .
<P>
Det andet , som jeg mener er afgrende for , at denne forordning bliver fremadrettet , er den fortsatte anvendelse af methylbromid .
Vi ved , at methylbromid er en af de strste syndere , hvad angr ozonlaget .
Det er desuden et meget giftigt stof , som pvirker dem , der arbejder med det , og som ikke bare drber unskede skadedyr , men alle organismer i jorden .
Det pvirker vand , luft og mennesker .
Tiden er moden til et forbud .
Desuden har vi lnge haft alternativer p dette omrde , som det i mange tilflde meget bedre kan svare sig at bruge , end de midler , vi benytter i dag .
Jeg vil derfor understrege vigtigheden af ndringsforslag 2 , 3 og 10 , som begrnser muligheden for fortsat anvendelse bortset fra i visse ekstreme situationer .
Jeg vil ogs nvne ndringsforslag 12 , som vedrrer karantneforml og desinfektion inden afsendelse .
Hvad det angr , angiver forordningen ingen tydelig udfasning .
<P>
Jeg vil endvidere henlede Parlamentets og Kommissionens opmrksomhed p ndringsforslag 9 , som giver mulighed for at anvende chlorfluorcarboner i visse meget specielle tilflde , f.eks. til lindring for meget syge mennesker .
Jeg ser ogs gerne , at Kommissionen ser ud over de snvre tidsfrister , der angives i forordningen .
Behandlingen af denne sag har trukket ud .
Jeg vil derfor i denne sammenhng lgge et godt ord ind for de sm og mellemstore virksomheder , som har gjort deres yderste for at flge forordningens hensigter , men som alligevel ikke er net helt til vejs ende .
Det er nskeligt med en vis forstelse for deres situation .
<P>
I Parlamentet er der ogs blevet fremsat andre ndringsforslag , som ikke er blevet vedtaget eller behandlet af Miljudvalget , et af dem har jeg allerede nvnt .
Det drejer sig om ndringsforslag 30 , 31 , 32 og 34 , som knap nok er i trd med forordningen .
Jeg stter et sprgsmlstegn ved ndringsforslag 32 , som tydeligvis er forkert oversat i den svenske og andre versioner .
Derfor foreslr jeg , at dette ndringsforslag forkastes .
ndringsforslag 35 er dkket af ndringsforslag 39 og er dermed overfldigt .
I vrigt bifalder jeg alle de ndringsforslag , som et flertal i Miljudvalget har vedtaget .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="DE" NAME="Flemming">
Hr. formand , fru Hulthn har allerede sagt meget .
Jeg vil ikke gentage alt .
Hun har ikke understreget , at den foreliggende flles holdning vel for tiden er det maksimalt mulige .
Jeg husker fra det strigske formandskab , at man kmpede til det sidste for virkelig at opn en beskyttelse af vores ozonlag .
Fru Hulthn , De ved , hvor indtrngende jeg har bedt Dem om at give afkald p ndringsforslag for at f den flles holdning til at glde s hurtigt som muligt .
Jeg har ogs sagt til Dem , at der vil komme mange ndringsforslag , der ikke har til hensigt , sledes som Deres ndringsforslag at komme hurtigere fremad , men derimod endda at g tilbage .
Som striger har jeg slet ikke noget problem med at komme raskere og hurtigere fremad .
Men vi m lre , at ogs andre stater , der ikke er net s langt som de nordiske stater , som strig , som Tyskland , at vi ogs m give dem mulighed for at komme videre p dette omrde sammen med os .
Jeg beklager , at De ikke har gjort det , fordi der naturligvis nu er sat gang i noget , som vi mske slet ikke bryder os om .
<P>
Den Europiske Union har altid vret foregangsmand , nr det drejer sig om indstilling af produktionen og anvendelse af stoffer , der nedbryder ozonlaget , og Parlamentet gjaldt som Den Europiske Unions miljpolitiske samvittighed .
Kun sledes har vi mulighed for p internationale konferencer at lgge pres p andre lande , vise dem , hvad der gr an , hvad der er muligt , hvad man kan forlange af industrien , og industrien i Europa har omstillet sig p mange omrder .
<P>
Tillad mig at komme med et lille eksempel .
Det er ndringsforslag 34 .
Halogenholdige kulbrinter er meget farlige .
HCFC er langt fra s farlige , nr det drejer sig om nedbrydning af ozonlaget .
Men alligevel ville det da vre vanvittigt at erstatte et farligt stof med et mindre farligt .
Vi behver blot at producere disse mindre farlige stoffer i tilstrkkeligt omfang , s har vi det samme skadelige potentiale .
Lad os dog endelig forst , at det er en forkert vej !
Man kan ikke erstatte halogenholdige kulbrinter med HCFC i brandbeskyttelsesanordninger !
Der findes flere erstatningsstoffer i naturgas , kvlstofargon , inergen .
strig har et meget , meget vrdifuldt bibliotek , det strigske nationalbibliotek .
Der har vi en sdan brandbeskyttelsesanordning , der giver afkald p alle disse farlige stoffer .
<P>
Jeg kan kun hbe , at ingen af de stillede ndringsforslag opnr de 314 stemmer .
For hvis vi mener det alvorligt , hvis vi vil tage et raskt skridt fremad , s br den flles holdning meget hurtigt trde i kraft .
Ser De , uanset om det er CFC , HCFC eller halogenholdige kulbrinter , der i dag sendes op i luften , s forrsager de skader deroppe om 20 - 30 r .
Alle eller mange eller de fleste af os vil vre dde om 30 r .
Men delggelsen , som vi her og nu og p onsdag ved afstemningen er medansvarlige for , den er vel s ogs vores skyld .
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="EN" NAME="Bowe">
Hr. formand , jeg vil indlede med at udtrykke , hvor meget jeg har beundret ordfrerens arbejde med denne betkning . Det var vanskeligt nok at f den gennem frstebehandlingen i Parlamentet .
Det har vret endnu vanskeligere ved andenbehandlingen , da der var en masse konkurrerende synspunkter , modstridende videnskabelige udtalelser og lobbyisme fra forskellige interessenter i industrien om srlige stoffer .
Ikke desto mindre har ordfreren gjort et fremragende stykke arbejde , og det , vi nu har liggende foran os , er et sammenhngende st af ndringsforslag , en sammenhngende holdning , der gr videre end den flles holdning , og videre , end fru Flemming tror , at vi kan g .
Jeg er overrasket over det , hun siger , eftersom vi gik videre end den flles holdning i Beijing for en uge siden .
Vi m give den vores sttte .
<P>
Der er nogle meget alvorlige sprgsml p spil her .
Hvis ozonlaget ikke bliver repareret s hurtigt som muligt og skaden stoppet , vil der blive tale om udbredt hudkrft og udbredte jenskader hos mennesker i hele verden .
Det er allerede begyndt at ske nogle steder .
<P>
Vi som europere br bevare vores frerposition og stte et eksempel .
Der kan ikke vre tale om at lbe fra nogle srlige stoffer , selvom der er nogle , der plderer for , at vi gr det .
Vi kan kun tillade den fortsatte anvendelse af visse andre stoffer , hvor der findes en gte trussel om smugling ind i Unionen af andre leverancer , der kunne bruges til fortsat at understtte eksisterende udstyr .
<P>
Vi m anerkende , at Montreal-protokollen har gjort trinvise fremskridt .
I sidste uge s vi den tage endnu et skridt i Beijing .
Vi er kommet s vidt som til at slippe af med CFC og til at tage os af de andre stoffer - HCFC og haloner .
Vi m sikre , at processen fortstter .
I Den Europiske Union m vi hjlpe med at bist den tredje verden og udviklingslandene med hurtigt at gre brug af de nye teknologier , der ikke skader ozonlaget , og som ikke anvender ozonlagsnedbrydende kemikalier .
I den henseende br vi sttte ordfrerens ndringsforslag og se meget omhyggeligt p nogle af de ndringsforslag , som jeg hber , at vi vil f at se i forbindelse med forligsproceduren for at n yderligere fremskridt .
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="EN" NAME="Davies">
Hr. formand , ved menneskehedens egen galskab har vi skadet det ozonlag , der beskytter livet p denne planet , og nu m vi gre alt , hvad vi kan , for at gre denne skade god igen .
<P>
Der har kun vret meget ringe modstand mod princippet om at udfase brugen af HCFC og methylbromid .
Det sprgsml , der har vret rejst i udvalget , har vret om de tidsfrister , der skulle tages i anvendelse .
Alle medlemmerne er blevet udsat for en stor del modstridende faktuelle oplysninger , som har gjort det vanskeligt at n frem til en stillingtagen .
<P>
Ligesom ordfreren nsker De Liberale Demokrater at sikre , at der gres hurtige fremskridt , og at vi fr et maksimalt udbytte p kortest mulig tid .
Men valgene er ikke enkle at trffe .
Der er en reel risiko for , at nogle af de velmenende ndringsforslag , der er blevet fremsat af ordfreren , rent faktisk kan gre situationen vrre , og navnlig at det vil gre det vanskeligt for os at udfase brugen i verden som helhed og isr i udviklingslandene af de skadelige CFC-gasser , der er s meget skadeligere for ozonlaget end de stoffer , der er nvnt i denne betnkning .
Det udbytte , der kan opns af disse forslag , er for beskedent til , at vi kan tage denne risiko .
<P>
Vi sttter ordfrerens ml og vil ogs sttte de fleste af hendes ndringsforslag , men vi er ikke overbeviste om , at hun har taget sig af vores bekymringer for miljet som helhed .
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="EN" NAME="Evans, Jillian">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne lyknske fru Hulthn med hendes arbejde med denne betnkning .
Indsatsen med at tackle nedbrydelsen af ozonlaget anses for at vre en af de meget f succeshistorier i den internationale miljlovgivning , og siden midten af 90 ' erne synes nedbrydelsen af ozonlaget at have foreget i et langsommere tempo , hvilket hovedsagelig skyldes bestrbelserne p at reducere emissionerne af ozonlagsnedbrydende stoffer .
<P>
Men der er overhovedet ikke plads til selvtilfredshed .
Vi har langt fra net vores ml .
Iflge Det Europiske Miljagentur nede ozonlaget over Antarktis i sommeren 1998 et rekordlavt niveau over et omrde p strrelse med Europa , og det samme sker over den nordlige halvkugle .
S der skal faststtes ambitise ml , og de br ns .
<P>
Kommissionens oprindelige forslag befinder sig p den rigtige vej .
Men vi mener , at Rdet har svkket teksten , og derfor vil jeg gerne bede kollegerne om at sttte de ndringsforslag , der blev vedtaget i udvalget om at forbedre den flles holdning .
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Hr. ordfrer , s sent som for nogle uger siden kom der en ny alarmerende rapport om nedbrydningen af ozonlaget .
Denne gang viser en undersgelse , at det beskyttende ozonlag havde net foruroligende og rekordlave vrdier over Skandinavien .
Vi ved , hvad vi skal gre .
I dette miljsprgsml ved vi , hvad der er rsagen til problemet .
Vi ved prcis , hvilke stoffer , der er ozonlagsnedbrydende .
Vi ved , hvad flgerne bliver for menneskene , hvis UV-strlingen ges , bl.a. betydeligt flere cancertilflde .
Vi ved endda , hvordan naturen skades .
<P>
Desuden er der i dag gode alternativer til de allerfleste ozonlagsnedbrydende stoffer , der anvendes p forskellige omrder .
De ozonlagsnedbrydende stoffer har en negativ indvirkning i meget lang tid .
Til trods for at det internationale samarbejde p omrdet med Montreal-protokollen har vret positivt , og udslippene er blevet mindsket kraftigt , vil ozonlaget ikke vre genoprettet fr tidligst omkring 2040 .
Indtil det tidspunkt forventes ogs skaderne , f.eks. i form af nye cancertilflde , at forges .
Der er derfor ingen grund til at vente med yderligere foranstaltninger , som vi kan vedtage allerede nu .
Derfor er det vigtigt , at Hulthns betnkning vedtages i sin helhed .
Med de forslag , som den indeholder , trffes der mere effektive foranstaltninger over for ozonlagsnedbrydende stoffer som methylbromid og HCFC .
<P>
Vores gruppe vil derfor stemme for samtlige ndringsforslag fra ordfreren .
Derimod vil vi ikke stemme for de fleste af de ndringsforslag , som andre har fremsat , fordi disse ndringsforslag ville svkke betnkningen .
<P>
I udvalget stemte PPE / DE-gruppen imod mange af ordfrerens forslag .
Lobbyarbejdet fra industriens side har ogs vret strkt i dette sprgsml .
Forhbentlig er der nationale erklringer eller enkelte inden for PPE / DE-gruppen , som stter miljhensynene hjest , og som har mod til at stemme for de vigtige forslag i betnkningen .
Det bliver interessant at se resultatet af afstemningen .
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , ogs takket vre Montreal-aftalen er det muligt hurtigt at komme af med stoffer , der nedbryder ozonlaget .
Frst om 100 r vil det have den nskede virkning , nemlig at lukke hullet i ozonlaget .
Endvidere hber vi , at antallet af hudkrfttilflde s er faldet .
<P>
Som det ogs var tilfldet ved frstebehandlingen , kan processen fremskyndes .
Der er alternativer , og fordelene er klart strre end overgangsomkostningerne .
<P>
Jeg sttter derfor forslagene af fru Hulthn om at forbedre den flles holdning .
CFC og methylbromid kan forbydes hurtigere .
I Nederlandene har brugen af methylbromid allerede vret forbudt i mange r .
Det er slet ikke et problem i landbrugssektoren .
Der er faktisk ikke hsttab , og det er bedre for arbejdstagerne i land- og havebrugssektoren .
Det m vre muligt , at der fra 2001 ikke lngere bruges methylbromid i EU .
Jeg mener , at det er overfldigt at have undtagelser for ndsituationer .
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="ES" NAME="Garca-Orcoyen Tormo">
Hr. formand , jeg finder det ndvendigt ved denne sidste forhandling inden afstemningen om denne forordning at insistere p flgende punkter :
<P>
Mit land , Spanien , deltager fuldt ud i nden fra Montreal-protokollen og forpligter sig p absolut ansvarlig og aktiv mde til at opfylde dens betingelser .
Spanien accepterer sledes generelt den flles holdning , og i denne forbindelse er jeg helt enig med min kollega fru Flemmings indlg .
<P>
Dette er dog ikke til hinder for , at Spanien i sin faste beslutsomhed efter at gennemfre stop for brugen af visse ozonlagsnedbrydende stoffer isr er berrt af forbuddet mod et af dem , nemlig methylbromid , som fr blev nvnt .
Dette stof , der anvendes til desinfektion i landbruget isr i afgrnsede dyrkningsomrder i middelhavsregionerne , er allerede underlagt meget strenge regler for forhandling og anvendelse i mit land , og det er allerede blevet udskiftet i alle tilflde , hvor der er pvist egnede alternativer .
I lang tid er der blevet forsket i erstatningsstoffer med henblik p opfyldelse af den kalender , der faststtes i protokollen .
<P>
Netop fordi vi nsker at opfylde reglerne , br vi vre meget prcise , nr vi mler vores muligheder for at gre det , hvis Europa-Parlamentet vedtager en forordning , som strammer betingelserne og fristerne .
Det er mere rligt og frem for alt mere praktisk at sige lige ud , at vi ser en mulighed for manglende opfyldelse med hensyn til methylbromid .
Som minimum vil Spanien lide store konomiske og sociale tab , og det vil skade nogle af vores landbrugsprodukters konkurrencedygtighed over for andre lande , som ikke gennemfrer de samme restriktioner .
Ved at reducere fristerne opnr vi ikke , at anvendelsen af methylbromid standses , men vi lber derimod den risiko , at vi kommer ind i en unsket udvikling med manglende overholdelse og svig , som vil give det modsatte resultat af det , som alle nsker .
<P>
Den spanske delegation i Gruppen for Det Europiske Folkeparti finder det derfor ndvendigt her i plenarforsamlingen at fastholde ndringsforslagene vedrrende artikel 3 , stk . 2 , frste afsnit , og artikel 21 , sidste afsnit , der indeholder en konkretisering af undtagelserne og betingelserne for anvendelse af methylbromid efter 2006 .
Vi mener , at Parlamentet br faststte regler , som alle medlemsstater kan opfylde uden alvorlig belastning af deres konomiske , sociale og miljmssige forhold .
Og det er denne nd , og ikke en prisvrdig emotionel , men urealistisk miljvoluntarisme , der i dag fr os til at fremstte disse ndringsforslag .
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="IT" NAME="Sacconi">
Hr. formand , der er ingen tvivl om , at den forordning , vi drfter , er meget vigtig .
Med denne forordning fastlgger EU fremgangsmden og tidsplanen for en gradvis afskaffelse af de stoffer , der nedbryder ozonlaget , og jeg kan forsikre Dem for , at jeg p ingen mde undervurderer farligheden af den nuvrende situation .
<P>
Den opfordring til en yderligere fremskyndelse af tidsplanen , som Parlamentet kom med under frstebehandlingen , er i stor udstrkning blevet godkendt af Rdet .
Til trods herfor genfremstter man i Hulthns betnkning de ndringsforslag , der ikke var blevet godkendt , og fremrykker herved p en vilkrlig mde fristerne for forbuddet mod at fremstille , markedsfre og anvende de forskellige stoffer . Der er generelt set tale om en prisvrdig retningslinje , eller rettere en prisvrdig hensigt , som er i trd med Montreal-protokollen , men som samtidig ikke tager hjde for visse kendsgerninger .
Det drejer sig for det frste om den kendsgerning , at de andre lande , der har undertegnet protokollen , herunder USA , har nogle meget lngere tidsfrister for ophret med fremstillingen af hydrochlorfluorcarboner . Og for det andet er hydrochlorfluorcarboner - med den viden , vi har i jeblikket - det eneste sande alternativ til halogener , nr det glder brandslukning .
Halogener er ozonlagets vrste fjender og anvendes stadig i stor udstrkning i udviklingslandene .
<P>
De strenge bestemmelser , som man har nsket at holde fast ved for methylbromids vedkommende , er efter min mening heller ikke overbevisende .
Det er en skam , at man i Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik ikke har nsket at n frem til et fornuftigt kompromis , der er inspireret af realismeprincippet .
Man fr undertiden indtrykket af , at nr det glder en vis opfattelse af miljbeskyttelse , er det at sl nogle principper fast og vise flaget vigtigere end det konkrete resultat , nr det kommer til stykket .
Den Europiske Union skal vre med fremme blandt foregangslandene , sdan som det ogs er blevet sagt her i aften , men hvad angr genskabelsen af ozonlaget i stratosfren og reduktionen af drivhuseffekten , kan resultatet ikke mles ud fra Europas indsats alene , men kun i global sammenhng .
Derfor er Rdets flles holdning , selvom den ikke er helt tilfredsstillende , uden tvivl mere afbalanceret .
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="DE" NAME="Turmes">
Hr. formand , for at forhindre at ozonlaget delgges yderligere , m vi i princippet ogs begrnse de undtagelser , som vi stadig har .
En sdan undtagelsesregel findes for CFC 11 for firmaet Du Pont i Luxemburg for polyolefinfiber-produktion .
Du Pont har selv udviklet et alternativ til CFC .
Dette alternativ bliver i disse uger afprvet i Luxemburg af de ansvarlige myndigheder .
Der er alts overhovedet ingen grund til at opretholde denne undtagelsesregel lngere .
Jeg beder Dem derfor , specielt fru Flemming og ogs PPE / DE-medlemmerne , om at sttte ndringsforslag 28 .
Her drejer det sig ikke om et udviklingsland , det drejer sig om en hjtudviklet teknologi i et hjtudviklet land .
<P>
Miljfolk i Luxemburg har kmpet for at f afskaffet denne undtagelse .
Miljministeren str bag .
Hvis ikke Europa-Parlamentet nu stemmer i overensstemmelse hermed , s vil borgerne i Luxemburg fle , at Europa er et tilbageskridt og ikke et fremskridt .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="DE" NAME="Mller, Emilia Franziska">
Hr. formand , mine damer og herrer , forhjede ozonvrdier og forhjet UV-strling er blevet risikofaktorer for vores samlede milj .
Jeg er enig med ordfreren i , at pvirkningerne imidlertid tydeligt kan ses .
Det er et af de primre ml for vores politik at bevare ozonlaget .
Vi brer alle et ansvar for at forhindre skader p mennesker og dyr samt p hele kosystemet .
Derfor skal stoffer , der nedbryder ozonlaget , hurtigst muligt erstattes af alternative stoffer .
Der skal imidlertid vedtages realistiske overgangsperioder for en omstilling til alternative stoffer .
Jeg vlger at prioritere " realistisk " .
<P>
P omrder , hvor der helt klart findes alternative stoffer med samme funktion , skal processen gennemfres i det forskrevne tidsrum .
Der findes dog ogs undtagelsesomrder , og dem m vi ogs komme ind p med al tydelighed .
I storindustrien findes der visse procestekniske kleanlg i den kemiske produktion , som ikke kan undvres .
Disse kleanlg er lukkede klesystemer , og p nuvrende tidspunkt findes der ikke konkrete , alternative stoffer til erstatning af de klemidler , der anvendes her .
Det er endvidere ogs ndvendigt p grund af strrelsen af og kompleksiteten i disse lukkede klesystemer at srge for undtagelsesbestemmelser .
Jeg har derfor afleveret ndringsforslag 30 til betnkningen og beder om , at der tages hensyn til dette .
Disse klesystemer , jeg vil gerne understregede det endnu en gang , er lukkede systemer , og klemidlet trnger ikke ud i vores atmosfre .
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="IT" NAME="Nistic">
Hr. formand , rede kolleger , jeg vil gerne give udtryk for min skuffelse og bitterhed , og jeg tror , at jeg hermed ogs giver udtryk for opfattelsen hos andre parlamentsmedlemmer fra sidste valgperiode .
Ved andenbehandlingen kan parlamentsmedlemmerne fra sidste valgperiode ikke komme med noget bidrag for at forbedre indholdet i nogle bestemmelser , der herefter vil blive vedtaget af Parlamentet , hvilket naturligvis gr os dybt frustrerede .
Men denne frustration bliver endnu dybere og kraftigere , nr der foreligger nogle nye videnskabelige oplysninger - sdan som det er tilfldet med de stoffer , der nedbryder ozonlaget - og bureaukratiet og flelserne s fr overtaget frem for politikken og videnskaben , hvorved det bliver umuligt at f godkendt nogle nye ndringsforslag , som er fornuftige set ud fra et videnskabeligt synspunkt .
<P>
Jeg anmoder derfor alle parlamentsmedlemmerne om at vedtage ndringsforslag 34 , som jeg allerede har forelagt for udvalget sammen med kollegerne Bowis og Sacconi , og som 32 medlemmer har skrevet under p i dag .
I det ndringsforslag , som vi agter at f vedtaget i stedet for den stive og lukkede holdning hos ordfreren Hulthn og hos dem , der sttter hende blindt , beder vi om en lille udsttelse af forbuddet mod HCFC i brandslukningssystemer , nemlig indtil den 1. januar 2004 .
Disse stoffer har en meget lille ozonnedbrydningsgrad , der er 1.200 gange lavere end haloners , og de er meget mere miljvenlige end stoffer som HFC og PFC , som Parlamentet desvrre tillader brugen af , selvom de gr mere ud over miljet , fordi de i hj grad bidrager til den globale opvarmning og endda kan blive i atmosfren i 6.000-7.000 r .
<P>
Disse konklusioner anerkendes af videnskabeligt kvalificerede organer p internationalt plan , ssom Cairo-konferencen af 1998 , Montreal-protokollens kontraherende parter , Panel on Ozone Depletion af 1999 og Storbritanniens miljministerium .
Det gradvise forbud mod HCFC , som vi anmoder om i ndringsforslaget , har foruden de dybereliggende videnskabelige begrundelser ogs en social rsag , da mange mennesker risikerer at miste deres arbejde .
Jeg beder derfor om Deres sttte .
<SPEAKER ID=149 NAME="Liikanen">
Jeg vil gerne takke Miljudvalget og navnlig ordfreren , fru Hulthn , for deres omhyggelige behandling af den flles holdning .
<P>
Mange af ndringsforslagene har til forml at stte fart i udfasningsordningerne for HCFC og methylbromid , hvilket er et ml , som Kommissionen helt bestemt deler i lyset af deres betragtelige og gede bidrag til nedbrydelsen af ozonlaget .
<P>
Europiske SMV ' er , der er frende inden for udviklingen af alternativer , har bevist , at en hurtig udfasning af brugen af de resterende ozonlagsnedbrydende stoffer fremmer bredygtige industrier og en yderligere beskyttelse af ozonlaget .
<P>
Komplekse forhandlinger i Rdet frte til vedtagelsen af en acceptabel flles holdning i februar i r .
Dens hurtige vedtagelse er prioriteret hjt af Kommissionen .
Kommissionen kan ikke skride s hurtig frem , som den kunne tnke sig med nogle sprgsml , da vi hurtigt nrmer os nogle af de foreslede udfasningsdatoer .
Det er vigtigt at undg indfrelsen af de nye ozonlagsnedbrydende stoffer .
ndringsforslag 27 vil indfre en fremskyndet procedure for tilfjelse af nye ozonlagsnedbrydende stoffer til forordningen , som vil vre nyttige til at udskyde ukloge investeringer samtidig med , at de gavner ozonlaget .
Kommissionen kan derfor principielt g ind for dette ndringsforslag .
<P>
ndringsforslag 9 er ogs acceptabelt , eftersom det tillader midlertidige udvidelser af brugen af meget sm mngder af CFC i en srlig type af smertestillende lgeudstyr .
Andre ndringsforslag , som Kommissionen accepterer enten i deres helhed , i princippet eller delvis , er ndringsforslag 1 , 4 , 11 , 12 , 15 , 17 , 24 , 25 , 26 , 29 , 31 , 32 og 35 .
Kommissionen kan ikke acceptere ndringsforslag 2 og 10 , da de ville fre til de frste nedsttelser af produktionen og brugen af methylbromid p urealistisk tidlige datoer - henholdsvis 1. januar 2000 og 1. januar 2001 .
Dette ville forrsage proceduremssige vanskeligheder og problemer for landbruget .
<P>
P samme mde kan Kommissionen ikke acceptere ndringsforslag 3 , der ville fjerne alle undtagelser efter 2006 .
Dette ville skade individuelle landmnd og afgrder uforholdsmssigt .
<P>
Streng kontrol med produktion og handel med HCFC med lande , der ikke har undertegnet Montreal-protokollen , indgr i Fllesskabets ozonpolitik .
For to uger siden havde Fllesskabet ved Beijing-mdet mellem parterne i Montreal-protokollen held til at indfre sdanne foranstaltninger i protokollen .
Men overdrevent strenge foranstaltninger , der gr endnu videre end den flles holdning , kunne flytte markedet til producenter i den tredje verden .
<P>
Derfor kan ndringsforslag 5 , 6 , 7 , 8 og 23 , der fremskynder udfasningsordningen og plgger et jeblikkeligt handelsforbud , ikke accepteres .
<P>
Der er adskillige ndringsforslag , der fremstter kontrol med anvendelsen af HCFC .
Den gldende holdning udgr en omhyggelig balance mellem det , der er miljmssigt nskeligt , teknisk muligt og konomisk opneligt .
Kommissionen kan derfor ikke acceptere ndringsforslag 13 , 14 og 16 , der vil stramme tidsfristerne yderligere for udfasningen af anvendelsen af HCFC i oplsningsmidler , klimanlg og polyeurethanskum .
Dette kunne fre til gede problemer og likviditetsproblemer for virksomhederne .
<P>
Kommissionen kan ikke acceptere ndringsforslag 18 og 34 om mulig anvendelse af HCFC som erstatning for haloner til brandslukning .
At udvide den er undvendig og at begrnse den af beskeden , om nogen , praktisk konsekvens .
Sdanne forandringer ville berre en vsentlig del af kompromiset i den flles holdning .
<P>
ndringsforslag 28 vedrrer artikel 5 og forbyder den umiddelbare anvendelse af CFC og HCFC som fabrikationsmiddel i en konkret anvendelse .
Kommissionen kan ikke acceptere dette ndringsforslag , da der er behov for at srge for en overgangsperiode for udfasningen .
Kommissionen kan ej heller acceptere ndringsforslag 19 , der forbyder salg af brugt udstyr , der indeholder HCFC , inden for fem r efter det respektive anvendelsesforbud , da det vil ge sandsynligheden for ulovlig dumping og udsendelse af HCFC i atmosfren .
<P>
Selvom Kommissionen har sympati for ndringsforslag 20 , der vil forbyde produktionen af produkter , der indeholder HCFC , til eksport over en trerig periode efter det respektive nationale anvendelsesforbud m vi fastholde balancen mellem det , der er miljmssigt nskeligt og risikoen for , at fremstillingen vil flytte til et andet sted .
Kommissionen kan derfor ikke acceptere det .
<P>
Det samme glder ndringsforslag 21 , hvor vi sttter hensigten , men det ville vre uforeneligt med undtagelsen i artikel 5 , stk . 6 , i srlige tilflde og kan derfor ikke accepteres .
Kommissionen kan desuden heller ikke acceptere ndringsforslag 22 , da der i alle tilflde vil blive indrmmet undtagelser i fuldt samrd med medlemsstaterne , og den kan derfor ikke acceptere det .
<P>
Kommissionen kan ikke acceptere ndringsforslag 30 , der sger at udvide mulighederne for at indrmme undtagelser for stoffer , der allerede er blevet udfaset .
Det er vigtigt at udsende det utvetydige budskab , at der ikke kan indrmmes nogen yderligere undtagelser ud over dem , der indrmmes i ndstilflde , nr anvendelsen af et stof er udfaset .
<P>
M jeg slutte af med at takke Parlamentet for dets arbejde med og omhyggelige behandling af den flles holdning .
<SPEAKER ID=150 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted onsdag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=11>
Mrkning af genetisk modificerede levnedsmidler
<SPEAKER ID=151 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er beslutningsforslag ( B5-0313 / 1999 ) for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om opflgningen af Europa-Parlamentets udtalelse om mrkning af genetisk modificerede levnedsmidler .
<SPEAKER ID=152 NAME="Jackson">
Jeg ved ikke , hvad De mener , men mig minder denne aften noget om Titanic .
Jeg har en frygtelig flelse af , at hele skibet er ved at synke .
Jeg hber ikke , at jeg har ret , men hvis vi fortstter p denne mde , burde vi mske alle synge " Nearer my God to Thee " i kor og stille os ud i midten og afsynge den .
<P>
Jeg hber , at kommissren i Kommissionens svar vil vre s venlig at give sine svar p denne debat p engelsk .
Det er yderst nyttigt , nr han gr det , for dette er et sprgsml , hvor en rkke af os har vlgere , der er meget ivrige efter at f at vide , hvad der sker , og det er yderst nyttigt , hvis han om overhovedet muligt kan svare p engelsk .
<P>
Dette er en yderst utilfredsstillende sag , som er blevet utilfredsstillende tacklet af Kommissionen .
Parlamentets Miljudvalg har sammenstykket et kort beslutningsforslag , sledes at medlemmerne kan drfte det med Kommissionen , og vi kan forsge at f en afklaring fra dem .
Der er utilfredshed med den tilgang , som Kommissionen har skullet vedtage , samt med indholdet af det forslag , der bliver forelagt os .
Det , vi gr her i aften , er at kommentere et forslag til en kommissionsbeslutning .
Europa-Parlamentet har ikke nogen chance for at fremstte ndringsforslag til det via vores normale procedurer .
Vi kan blot protestere , og hvis vi protesterer , vil det forhale aftalen , og vi har ikke rigtig lyst til at forhale en sdan aftale , s vi benytter os af denne anledning til at f denne debat .
<P>
I det forslag , som De har liggende foran Dem , understreger vi , at denne type sager i fremtiden br behandles via den flles beslutningsprocedure .
Faktisk finder medlemmerne af udvalget , at hele Den Europiske Unions tilgang til genetisk modificerede fdevarer for nrvrende befinder sig i en noget forvirret tilstand .
Vi synes at have en rkke kommissrer , der beskftiger sig med sprgsmlet , selvom hr . Liikanen gr i spidsen .
Der er blevet fremsat lovgivning stykvis .
Vi har allerede haft forordningen om nye levnedsmidler , men det er et andet stykke af puslespillet .
Vi mener , at forbrugerne med rette kan vre forvirrede over det , Den Europiske Union foreslr , og over , hvilken indvirkning det vil have p dem og p den mad , de spiser , og den mrkning , de lser .
Der er stadig ikke noget fra Kommissionen om mrkning af genetisk modificeret materiale , nr det er indeholdt i dyrefoder , og vi ser frem til forslag om dette .
<P>
Som helhed modtog udvalget noget modstridende signaler om det anbefalede indhold p 1 % .
Jeg har virkelig lyst til at bede kommissren , nr han svarer p denne debat , om at benytte denne lejlighed til s offentligt som muligt at afklare , hvorfor Europa-Kommissionen har valgt en trskelvrdi p 1 % .
<P>
Jeg kan forst , at Kommissionen var under et betydeligt pres for at vlge en meget hjere trskelvrdi - 5 % var den trskelvrdi , som nogle amerikanske interessenter nskede , at Kommissionen skulle vlge .
P den anden side er der nogle medlemmer af udvalget , der hvder , at en trskelvrdi p 0,1 % udmrket ville have vret muligt , og som pegede p , at nogle supermarkedskder i Den Europiske Union insisterer p en trskelvrdi p 0,1 % .
Jeg tror , at Kommissionens svar p dette er , at grnsen p 1 % er den eneste grnse , hvor vi kan vre sikre p , at testmetoderne kan bruges , sledes at de kan have et fast grundlag i fllesskabsretten .
Hvis det er tilfldet , hvordan kan det s vre , at supermarkedskder pstr over for os , at en trskelvrdi p 0,1 % udmrket kan lade sig gre ?
Findes testmetoderne , og hvad med supermarkedernes pstande ?
<P>
Udvalget var s ulykkelig over dette , at det nske at gre det absolut klart over for Europa-Kommissionen , at det nsker at revidere dette forslag snarest muligt .
Jeg hber , at Kommissionen vil komme med en kommentar om muligheden for dette .
Hvis det viser sig , at trskelvrdien p 1 % er teknisk mulig , er der mange i Fllesskabet , der nsker at sikre sig , at det er muligt at revidere denne trskelvrdi nedad , og det vil vi gerne have Kommissionens mening om .
<P>
Endelig vender vi os mod sprgsmlet om hndhvelse og stk . 6 i beslutningsforslaget .
Kan Kommissionen med absolut sikkerhed udtale , at det vil vre muligt at anvende denne maksimumsgrnse p 1 % p meget sm mngder af ingredienser ?
Sdan som vi lser beslutningsforslaget , siger det , at maksimumsgrnsen p 1 % kan finde anvendelse p ingredienser i et produkt og ikke ndvendigvis p produktet som helhed .
Hvis dette er tilfldet , er det i sandhed meget sm mngder , vi har med at gre , og der er en rkke medlemmer i udvalget , der mener , at netop det forslag , som vi ser p i aften , ikke er hndhveligt og udgr endnu en lejlighed , hvor Europa-Kommissionen har produceret noget , som ser godt ud , men som ikke vil fungere i praksis .
<SPEAKER ID=153 LANGUAGE="EL" NAME="Trakatellis">
Hr. formand , indledningsvis vil jeg gerne sige , at Kommissionens forslag kun angr en meget lille del af de lovgivingsmssige tomrum , som i dag findes inden for mrkning af genetisk modificerede levnedsmidler .
<P>
Det er i dag ndvendigt , at disse levnedsmidler bliver mrket af to grunde : For det frste fordi man ikke fuldstndigt kender de farer for den offentlige sundhed , som stammer fra levnedsmidler , som indeholder genetisk modificerede organismer eller produkter af disse , og flgelig er det hensigtsmssigt at flge deres vej p markedet .
For det andet fordi det er meget vigtigt , at forbrugeren ved , hvad han kber , for kun p den mde kan vi sikre , at markedet fungerer normalt og samtidig have forbrugernes tillid .
Her beskftiger Kommissionen sig kun med en tilfldig , det vil sige en lejlighedsvis tilstedevrelse af genetisk modificerede produkter , og stter endog fuldstndigt tilfldigt en trskel p 1 % for to produkter , og det glder kun for de to produkter , nemlig soya og majs .
<P>
Man kan naturligvis sige , at det mske er et lille fremskridt , men sprgsmlet , hr. kommissr , er for det frste , om De kan mle og prcisere forekomsten i sammensatte fdevarer som f.eks. hamburgers , chokolade osv. og for det andet , om De kan mle njagtigt under 1 % ?
Jeg siger Dem det ligeud , efter min mening er det forordningens akilleshl , som jeg er bange for endog vil bne dren for en legalisering af svindel , det vil sige for omgelse og skabelse af fordrejninger , at det ikke er muligt i sammensatte fdevarer at prcisere indholdet og mngden af et genetisk modificeret produkt .
Vi vil derfor tnke grundigt over det , fr vi stemmer for Kommissionens indstilling , og vi forventer af Dem , at De vil fortlle os , at De gennem processen med den flles beslutning snart vil genfremstte forslaget til en forordning p basis af nye videnskabelige data og nye mlemetoder , s vi kan f en langt bedre mulighed for at regulere disse sprgsml , isr hvad angr de sammensatte fdevarer , som indeholder genetisk modificerede organismer eller produkter af disse .
<P>
Jeg vil alts gerne bede om Deres indstilling , hr. kommissr , om De faktisk har til hensigt at forpligte Dem , om De snart vil genfremstte denne forordning , om 12 mneder , p basis af nye data .
I s tilflde vil Det Europiske Folkepartis Gruppe kunne samtykke i dets vedtagelse .
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="EN" NAME="Bowe">
Hr. formand , jeg vil indlede med at sige , at jeg er enig med fru Jackson i , at vi synker , men mske ikke s hurtigt som Titanic , men jeg forstr , at denne bygning er bygget p meget bld grund .
Det kan vre , at det sker lnge efter , at vi har forladt den , men jeg er sikker p , at den til sidst vil synke ned i den sump , den blev bygget p .
Der var allerede oversvmmelser i underetagen , da den blev bygget .
Jeg forventer , at det vil ske igen inden alt for lnge .
<P>
Men for at vende tilbage til det emne , vi drfter her , vil jeg sige , at fru Jackson i alt vsentligt har stillet alle de rigtige sprgsml i den rigtige rkkeflge .
Dette forslag blev vedtaget enstemmigt i udvalget , for vi mener , at der br gres noget , og det skal vre hurtigt for at imdekomme forbrugernes krav om mrkning og deres berettigede interesse i at vide , hvad det er , de spiser .
Forbrugeren har ret til at vide det .
Kommissionen har gjort et tappert forsg p at nedskrive noget p papir , hvor begrnset dets rkkevidde end mtte vre , for at hjlpe forbrugeren .
Det vil jeg sttte .
<P>
Men hvor praktisk er det ?
Vil det fungere ?
Grnsen p 1 % for enhver ingrediens - hvilket jeg og andre allerede er blevet informeret om bliver overskredet af supermarkeder m.v. i deres krav til fdevarer - er ogs en grnse , som jeg fr at vide meget nemt kan ns af alle , der mtte nske at undg at skulle mrke fdevarer , der indeholder GMO ' er p grund af adventiv kontaminering , hvad det s end betyder .
Derfor forekommer det mig , at en snarlig revision er yderst ndvendig .
Nettoresultatet af denne forordning vil , nr vi indfrer den , vre , at strstedelen af fdevarerne i supermarkedet kan indeholde en lille mngde GMO - under grnsen .
Det vil vre det , der sker .
<P>
Vi gr nogle tapre forsg her .
Kommissionen gr et tappert forsg her .
Jeg vil gerne have , at den afklarer njagtigt , hvad rkkevidden af dens forslag er .
Jeg har fet at vide , at det for nrvrende kun glder for produkter fremstillet af soja og majs .
Jeg vil gerne have , at Kommissionen fortller mig njagtig , hvor praktisk den mener dens foranstaltninger vil vre , og hvor hurtigt den vil vre i stand til at ndre dem , hvis de ikke fungerer .
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="NL" NAME="Sterckx">
Hr. formand , det er Parlamentets hensigt at give forbrugerne sikkerhed , samt at skabe en solid og klar lovramme for virksomheder , der arbejder med genetisk modificerede levnedsmidler .
Kommissionens forordning er ikke klar p de to punkter .
For det frste mener jeg , at De er uforsigtig med Deres ordvalg .
De bruger ordet forurening , contamination , men efter min mening mener De " tilstedevrelse " .
Derfor indgiver jeg i dag et ndringsforslag til vores tekst for at f fjernet ordet contamination , forurening .
<P>
S er der uklarhed , som fru Jackson og hr . Bowe ogs allerede har sagt .
Op til 1 % er tilladt i uforudsete tilflde , alts pr. tilflde .
Jeg vil gerne vide , hvilke uforudsete tilflde det er , og hvornr det er tilladt ?
Hvordan beviser man det ?
De nsker , at der fres bevis .
Hvordan skal det ske ?
I hvert tilflde , hvordan skal det forsts ?
Hvis f.eks. en lastbil er ladet med 20 ton majs , s m den indeholde 200 kilo genetisk modificeret majs ?
Det er 1 % .
Eller er det ikke tilladt ?
Hvis et skib er ladet med 50.00 ton soja , det kan de strste skibe rumme , har jeg forstet , s m der alts vre 500 ton , 500.000 kilo , genetisk modificeret soja ?
Eller er det forkert ?
De siger alts , at hvis der kun er 500 ton genetisk modificeret soja , s er der ingen genetisk modificerede levnedsmidler om bord p skibet .
Det er absurd .
Jeg vil alts gerne vide , hvad De mener med 1 % i ingredienser .
Hvor og hvornr kontrollerer De det ?
<P>
Under de forhold sprger jeg mig selv , om det kan betale sig at mrke levnedsmidler , og situationen bliver helt absurd , for ud fra litteraturen og forholdene viser det sig , at nogle variationer er tilladte , og andre er det ikke .
Hvordan kan De kontrollere det , for det drejer sig om hundrede ton af ting , som De ikke ved kommer ind .
Kommissionen skal hurtigt trffe foranstaltninger , klargre forslagene og stte hele sagen i en meget tydeligere ramme .
Hvis levnedsmiddelsvirksomhederne vil tilbyde deres kunder varer , som ikke er genetisk modificerede , skal de ogs have mulighed for det , og det er ikke tilfldet under disse forhold .
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="DE" NAME="Breyer">
Hr. formand , kre kolleger , hr. kommissr Liikanen , faktisk er sprgsmlene stillet , og der er mange sprgsml til denne forordning .
Ogs vi bifalder , at der nu endelig sker noget .
Men det er beklageligt , at Kommissionen kun reagerer , nr der lgges pres p , nemlig fra den strigske regerings side , og i revis kun har prsenteret os for ufuldstndigt arbejde .
Hvor bliver f.eks. Novel Feed-forordningen af ?
Hvorledes , hr. kommissr , kan De forene det med Kommissionens nye slogan , at der skal vre mere gennemskuelighed , nr f.eks. over 80 % af sojaproduktionen gr til fodring af dyr ?
<P>
Jeg vil i aften gerne bede Dem oplyse , om De er parat til at g ind for et moratorium , indtil der forligger en Novel Feed-forordning .
For alt andet er snydeemballage og medfrer , at vores forbrugere i al hemmelighed p en mde bliver pduttet genmanipulerede fdevarer .
<P>
Jeg vil i aften gerne bede Dem oplyse , hvor lnge dette taktiske spil med at bje sig for fdevareindustriens pres skal vare ved , eller om De langt om lnge gennemfrer det , som hr . Prodi har lovet Europa-Parlamentet , nemlig mere gennemskuelighed for forbrugerne .
<P>
I vrigt , men det ved De allerede , anser vi ogs den ene procent for at vre for meget .
Vrdien burde mindst ligge under det halve , for det kan lade sig gre analytisk .
Nr man gr ud fra , at det er utilsigtet forurening , s m De forklare mig , hr . Liikanen , hvorledes der i en skibsladning soja kan vre 3000 ton , det svarer til 1 % , der forurenes utilsigtet !
Men jeg tror nu ikke , at det har noget , overhovedet har noget med det at gre .
<P>
Vi forventer af Dem , at De gr alvor af det , som De allerede har sagt i udvalget , nemlig at tage Parlamentets afstemning til efterretning og s endelig igen invitere alle til det runde bord og hurtigst muligt udarbejde et nyt forslag til grnsevrdier .
<P>
For det andet forventer jeg i aften et helt klart udsagn fra Dem om , hvor lnge Kommissionens henholdende manvre , for s vidt angr Novel Feed-forordningen skal vare ved , og om De anser det for meningsfyldt , s forbrugerne langt om lnge kan f klarhed , at sttte det forslag , som jo til dels er formuleret af Ministerrdet , nemlig at g ind for et moratorium .
For jeg tror , kun p den mde kan vi virkelig opn en vis klarhed .
<SPEAKER ID=157 LANGUAGE="FR" NAME="Vachetta">
Hr. formand , dette forslag om en grnse p 1 % , der her fremsttes ud fra en rent teknisk synsvinkel , forekommer meget hj i forhold til de forpligtelser , der allerede er indget af de store distributionsvirksomheder .
S hvorfor denne grnse p 1 % ?
Efter vores mening forsger de virksomheder , der massivt producerer og anvender GMO-materiale , at skabe et fait accompli ved at udbrede GMO til hele landbrugsfdevaremarkedet .
De gr det stort set umuligt at skabe produktionsgrene eller endda at tilbyde forbrugeren GMO-fri produkter .
<P>
Desuden er det umuligt at garantere , at GMO ikke p langt sigt vil have nogen konsekvenser for folkesundheden og for miljet , navnlig fordi masseproduktionen medfrer en spredning af GMO i naturen .
Den sociale indvirkning af udbredelsen af GMO er velkendt : Producenterne og forbrugerne bliver mere afhngige af giganterne inden for nrings-og nydelsesmiddelindustrien .
<P>
Vi mener , at man - for at stoppe denne fait accompli-politik - skal garantere opretholdelsen af hele produktionsgrene med GMO-fri produkter .
Producenter og forbrugere skal vide , om de produkter , de anvender , er GMO-fri eller ej .
Der findes effektive kontrolmidler , hvis blot myndighederne er villige til at anvende dem .
<P>
Efter vores mening er der i dag intet , der retfrdiggr en tolerencemngde for GMO , medmindre risikoen er nul eller i hvert fald acceptabel .
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , trskelvrdien p 1 % i kommissionsforslaget har n fordel , nemlig at efter mange rs uklarhed kan fabrikanterne ikke lngere selv fortolke indholdet .
Jeg har ogs kritik . Procentdelen forsvares ikke , fordi det benbart drejer sig om et politisk kompromis .
En procentdel skal vre bde opnelig og acceptabel .
Den skal i hvert fald vre noget lavere end 1 % , f.eks. under 0,5 % .
Derfor anmoder jeg Kommissionen om at udarbejde procedurer for at revidere procentdelen p meget kort sigt .
Det skal undgs , at grnsevrdien p 1 % danner prcedens , og at den i fremtiden ogs finder anvendelse p mrkningen af andre produkter .
<P>
Endvidere mener jeg , at den udemokratiske og ugennemskuelige mde , som Kommissionen dikterer denne norm p , er uacceptabel .
Det drejer sig om et emne for grundlggende diskussion , som mange er interesseret i .
I vrigt skal medbestemmelsesproceduren anvendes p dette omrde ved indfrslen af disse foranstaltninger .
Lovgivningen om genetisk modificerede levnedsmidler skal vre gennemskuelig , udarbejdes demokratisk og vre sammenhngende .
Jeg er tilhnger af en demokratisk og altomfattende politik om genetisk modificerede levnedsmidler .
<P>
Vedrrende mrkning mener jeg , at det er p tide , at der tnkes p symboler for GMO ' er .
Det giver forbrugerne utilstrkkelig klarhed , hvis der arbejdes med sm stninger og ord .
<P>
Mit sprgsml til kommissr Liikanen vedrrer udtalelsen fra Det Videnskabelige Udvalg om udarbejdelsen af en negativ liste .
Er kommissren enig med udvalget i , at det er umuligt at udarbejde en sdan liste ?
<P>
Til sidst gr jeg kommissren opmrksom p , at normfaststtelse ikke er tilstrkkeligt .
Kommissionen og de nationale regeringer skal ogs anvende andre instrumenter for at opretholde den GMO-fri kde .
Jeg tnker isr p kontroller .
<SPEAKER ID=159 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Hr. formand , hr. kommissr , efter ikrafttrdelsen af Novel food-direktivet har ogs Kommissionen mildt sagt gjort det til noget rod .
Sdan ville vi sige det hjemme .
Det kan den europiske fdevareindustri tildels takke sig selv for , fordi den i sin tid ikke var villig til at gre indrmmelser .
<P>
Hr. formand , den argumentation , som i dag har fet Kommissionen til at fremlgge de 1 % i denne form , er , at identifikationen , som dengang anss for umulig , nu er mulig , og detektionen kan ogs komme under 1 % .
Hr. formand , det skyldes , at der findes mlemetoder .
Det betyder , at man nu kan detektere alt .
<P>
Det nuvrende direktiv betyder i vrigt , at vi snart har fire slags fdevarer .
Den frste er GMO-mrkede fdevarer . Den anden er fdevarer , som ikke indeholder genetisk modificerede produkter .
Den tredje er kategorien med maksimumsgrnsen p 1 % . Den fjerde kategori er alle supermarkedskderne , som siger , at de garanterer 0,1 % , selvom de med den bedste vilje ikke kan garantere 0,1 % , fordi der selv i identity preserved-kden af fdevarer altid er mere end 0,1 % genetisk modificerede produkter til stede .
<P>
Hr. formand , direktivet har to mangler .
For det frste er der kun fastsat noget om majs og soja .
Hvornr kommer resten ?
For det andet , og det har hr . Sterckx allerede sagt , bruges ordet contamination , og det skal erstattes af " tilstedevrelse " .
<P>
Hr. formand , der er et andet problem .
Hvad venter der os ?
I jeblikket behandler vi kun fdevarer til mennesker .
Men nr jeg ser p f.eks. levnedsmidlerne eller fdevarerne til kvg , s burde vi komme med novel food-direktivet , og jeg henviser her ogs til fru Breyers bemrkninger .
Det betyder alts , hr. formand , at nr vi ved , at proteinerne alle kommer fra udlandet , Sydamerika , s skal alt GMO-mrkes inden for rammerne af novel food . Hr. formand , jeg sprger mig selv , om vi skal blive ved med at acceptere denne Echternacprocession ?
<SPEAKER ID=160 NAME="Lund">
Jeg vil gerne frst sige , at forslaget om en grnse p 1 % efter min mening i virkeligheden er udtryk for en kapitulation .
Den er jo et meget markant resultat af , at vi har haft et manglende overblik og en manglende sammenhng i GMO-lovgivningen i alle rene .
Vi har ikke stillet de ndvendige krav til den adskillelse mellem GMO-materiale og ikkeGMO-materiale , som ville vre ndvendig .
Derfor tvinges vi nu ud i at acceptere en vis mngde GMO-materiale i alle varer , uden at vi som forbrugere skal oplyses herom .
Det er i virkeligheden en ganske trist forbrugerpolitisk udvikling for borgerne i Europa .
<P>
Jeg kan sttte nrvrende beslutningsforslag , men jeg synes ogs , at der er grund til at fremhve , at den grnse p 1 % , man har sat fra Kommissionens side , absolut er for hj .
Med den grnse bnes der for et sjuskeri , en ligegyldighed hos leverandrer og producenter .
Der er al mulig grund til at tro , at grnsen vil komme til at skride i den kommende tid .
Derfor vil jeg gerne opfordre Kommissionen til fire ting : For det frste at der fastlgges en lavere bagatelgrnse end 1 % .
Vil man ikke det , at man s i hvert fald som foreslet her af Parlamentet accepterer en revisionsklausul p et r med henblik p en reduktion af bagatelgrnsen .
For det tredje m man nje definere kravet om utilsigtet forurening med GMO-materiale .
Det er et meget elastisk begreb , man her har indbygget i forslaget , og jeg tror , at der er brug for en meget klar definition af det .
Og endelig som det fjerde vil jeg opfordre til , at man etablerer et meget effektivt kontrolsystem , sdan at vi imdegr det vrste sjuskeri p dette omrde .
<P>
Jeg hber , at kommissr Liikanen vil kunne give et bekrftende svar p de fire sprgsml og opfordringer .
<SPEAKER ID=161 NAME="Sandbk">
Hr. formand , det er ikke nok , at det ikke kan bevises , at der ikke er nogen risiko ved gensplejsede fdevarer .
Der skal vre tale om klare fordele for forbrugerne , og der m ikke vre fare for miljet eller dyrs velfrd .
Det er og bliver lovgivernes opgave at opstille regler og retningslinjer for , at markedet udvikler sig sledes , at ogs forbrugernes bekymringer og krav bliver taget alvorligt , og det er ikke tilfldet med EU ' s krav til mrkning .
Det har vret nvnt mange gange allerede nu , at en faststtelse af trskelvrdien p 1 % for utilsigtet indhold af GMO-materiale ligger langt ud over , hvad man kan og skal acceptere som bagatelgrnse .
Det er muligt at adskille GMO-afgrder bde i marken ved hst , ved transport og forarbejdning .
Det krver et godt consult system fra jord til bord og dermed ogs strre omkostninger , men det kan lade sig gre .
Hvis det mod forventning ikke er tilfldet , er det blot endnu et argument for at forbyde dyrkningen af GMO-afgrder .
Den nstbedste lsning med en GMO-fri mrkning betragter jeg som en nederlagslinje , medmindre der kun er tale om en supplerende frivillig mulighed .
<P>
Der findes indtil nu kun producentfordele ved GMO-fdevarer .
Omkostningerne ved mrkning og kontrol skal derfor bres af GMO-producenterne .
Risikoen ved at spise produkterne og de langsigtede konsekvenser for milj- og biodiversitet skal fortsat undersges .
Et direkte resultat af dette er det de facto-moratorium , som fem lande har indfrt i EU ' s godkendelsesprocedure af nye udstningstilladelser , imens udstningsdirektivet revideres .
Det undrer mig derfor , at det forlyder , at kommissr Wallstrm ikke nsker at afvente den endelige revision , men i stedet har bakket op om industriens tilbud om at opfylde det reviderede GMO-direktiv , allerede inden det er vedtaget .
Det er et sniglb p medlemslandenes moratorium , og desuden er Ministerrdets flles holdning ikke vidtgende nok .
Jeg kan derfor kun opfordre medlemslandene til at holde fast ved moratoriet .
En revidering og en opstramning af GMO-lovgivningen er i allerhjeste grad pkrvet - hellere i dag end i morgen .
<SPEAKER ID=162 LANGUAGE="EN" NAME="Bushill-Matthews">
Hr. formand , dette er helt klart et meget vigtigt sprgsml , der br behandles meget snarligt .
Ikke blot har forbrugerne behov for at blive forsikret , men industrien har ogs behov for et sikkert klima at operere i .
M jeg sige , at jeg taler med en baggrund i industrien , selvom jeg naturligvis har brudt alle bnd til den , efter at jeg er blevet valgt ind i Parlamentet .
<P>
I mit tidligere liv var jeg direktr i en snackvirksomhed , der fremstillede tortilla chips .
Den fremstillede ogs en fremragende britisk delikatesse kaldet pork scratchings ( flskesvr ) - hvilket jeg blot indkaster for at holde tolkene p terne .
Tortilla chips fremstilles af 100 % amerikansk majs , og nr vores kunder bad om garanteret GMO-fri majs , havde vi bestemt meget store problemer med at sikre dette .
Alle de test , vi lavede i en testning , der var vidt og kommercielt tilgngelig , viste , at selv sdan majs undertiden indeholdt mellem 1 % og 2 % adventivt genetisk modificeret materiale .
<P>
S til dem , der som hr . Bowe siger , at 1 % sagtens kan ns , siger jeg af erfaring , at det kan det ikke .
Det er et meget krvende ml .
Jeg tror , at industrien har accepteret dette ml , men med nogen bven .
Hvis dette ml reduceres , vil der sandsynligvis ske det - fordi industrien ikke vil kunne n det , at den i get grad blot vil mrke alt med " Kan indeholde genetisk modificeret materiale " - og det vil fuldstndigt underminere formlet med denne mrkning .
Det er det frste argument , jeg vil komme med : Mlet er allerede svrt at opfylde .
<P>
Det andet argument angende en revision er , at industrien har behov for sikkerhed . Konstante ndringer hver 12. mned er ikke godt for industrien , og det forvirrer ogs forbrugeren .
<P>
Det sidste punkt er , for at vende tilbage til et argument fru Jackson fremkom med til at begynde med , at vi , nr der indfres mrkning , m sikre , at der med sikkerhed glder ens regler over hele EU .
Nu , hvor vi nrmer os et nyt rtusinde , kunne vi mske starte en ny trend , der gr ud p at sikre , at sdanne love bliver hndhvet og anvendt over hele linjen .
<SPEAKER ID=163 NAME="Liikanen">
Tak for denne vigtige diskussion , selvom omstndighederne ikke er de bedste for jeblikket .
Dette emne har allerede vret drftet i Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik den 15. november .
Dr udtalte jeg , at det ikke blot er et sprgsml , om vi kan lide eller tillader GMO ' er eller ej , eller om vi mrker dem eller ej .
Vi forsger blot at gennemfre den eksisterende lovgivning og gre den operationel .
<P>
Med forslaget , der ndrer forordning nr . 1139 / 98 og fastslr en de minimis trskelvrdi for den adventive tilstedevrelse af tilladt genetisk modificeret materiale , reagerer vi p Rdets mandat om mrkning af genetisk modificerede fdevarer .
Kommissionen var forpligtet til at gre det , da den vedtog forordningen .
<P>
Forslaget sigter p at lse problemet med mrkning af fdevarer , nr operatrerne har forsgt at undg at anvende genetisk modificeret materiale og kan bevise dette , men hvor der ikke desto mindre findes sm mngder af genetisk modificeret materiale i dem .
Denne adventive kontaminering kan finde sted under dyrkning , hst , transport , oplagring og fordling .
Efter vores hring af Det Flles Forskningscenter og medlemsstaterne isr konkluderede vi , at en trskelvrdi p 1 % er et kompromis , der tjener to ting bedst : For det frste formlet med at etablere et meget lavt toleranceniveau , der medfrer en indsats for operatrerne , og for det andet , at det tager hensyn til den ndvendige gennemfrlighed i produktionskden .
<P>
Vi vil snart have metoder , der ikke forrsager de kompetente myndigheder uberettigede problemer i forbindelse med gennemfrelsen .
Jeg vil ogs gerne nvne , at denne vrdi er strengere end de trskelvrdier , der glder i andre lande ssom Schweiz , Norge og Japan .
Som De ved , har USA og Canada i modstning til EU ingen obligatorisk mrkning af fdevarer med GMO-indhold .
<P>
Det er udvalgets nske , at vi br tage dette sprgsml op til fornyet vurdering .
Jeg er p Kommissionens vegne rede til at komme med et tilsagn : " Kommissionen vil revidere forslaget til beslutning , der ndrer forordning 1139 / 98 , inden et r efter dens ikrafttrdelse .
Kommissionen vil foresl eventuelle ndvendige ndringsforslag i lyset af forbedringer af de kvantitative pvisningsteknikker og praktisk erfaring fra gennemfrelsen af den foreslede trskelvrdi p 1 % .
Hvidbogen om fdevaresikkerhed vil desuden give anledning til en bred debat om mrkning , hvis Europa-Parlamentet skulle nske det " .
<P>
Kommissionen har ikke overskredet sine udvende befjelser ved at foresl disse forordninger .
De to udkast til foranstaltninger er i overensstemmelse med gldende lovgivning .
Vi vil gre brug af den flles beslutningsprocedure , nr Europa-Parlamentet anmoder om den GMO-fri ordning .
Hvad angr forordningen om nye levnedsmidler , er hr . Byrnes afdeling i gang med at udarbejde et forslag .
<SPEAKER ID=164 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted onsdag kl . 12.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 00.15 )
