<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen fra foregende mde
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="EN" NAME="Morgan">
Hr. formand , jeg vil gerne udtrykke min dybe skuffelse over , at Revisionsrettens formand ikke aflagde beretning i gr .
Det burde han have gjort .
Han burde have aflyst alle andre aftaler .
Han burde have givet beretningen til Parlamentet frste prioritet .
Vi beder ham kun aflgge beretning n gang om ret , og han burde have ladet alle andre aftaler vige for denne meget vigtige lejlighed til at orientere os om sit syn p de europiske institutioner .
Jeg er meget skuffet , og jeg vil gerne anmode Dem om at skrive til Revisionsrettens formand og give udtryk for Parlamentets skuffelse .
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Jeg takker Dem for Deres bemrkning , fru Morgan , og jeg vil gre , som De foreslr .
Jeg kan ogs meddele , at jeg tager Deres bemrkning til efterretning , og at Formandskonferencen ligeledes vil tage denne sag til efterretning .
<SPEAKER ID=4 NAME="Theato">
Hr. formand , angende samme emne .
Der var benbart afsat kort tid , og alligevel var dagsordenen jo blevet sendt rettidigt ud , og vi vidste , hvad der skulle ske .
Jeg beklager dybt det , der er sket , og at det nu er kommet til at se ud som om , at Parlamentet ikke vil modtage rsberetningen .
Jeg beder indtrngende om , at vi tager kontakt til Revisionsretten og fr sat Revisionsrettens rsberetning p dagsordenen ved nste mde i Strasbourg sledes , at der er tid til , men at vi ogs sikrer os , at formanden kan komme og forelgge sin rsberetning .
Vi kan ikke blive ved med at udskyde det yderligere .
Jeg nsker ikke , at vi fr en interinstitutionel tvist af strre omfang ud af dette .
Det er helt sdvanligt og normalt , at vi modtager denne rsberetning ved slutningen af ret , normalt i november .
Det havde vret muligt under dette mde .
Jeg beklager dybt , at det ikke kunne blive sdan .
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Jeg takker Dem , fru Theato , for Deres vsentlige og fuldt berettigede bemrkninger , og jeg antager , at tingene p det nste mde i Strasbourg bliver organiseret p en sdan mde , at Deres kritik imdekommes .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="EN" NAME="Gorostiaga Atxalandabaso">
Hr. formand , nr et parlament p en s ansvarsls mde , som det skete her i gr , lukker af for politiske holdninger , er vejen banet for vbnet kamp .
Vi i Euskal Herritarrok mener , at politiske konflikter skal lses med politiske midler , men det , som vi var vidner til her i Parlamentet , var rent faktisk en understttelse af volden .
<P>
Parlamentet bakkede uden tvivl op om fredsprocessen i Nordirland , og jeg lyknsker ogs af hele mit hjerte det irske folk og alle i Det Forenede Kongerige med deres succes .
Downing Street-erklringen fra 1993 , hvori det irske folks ret til selvbestemmelse anerkendes , viser bedre end noget andet , at man kun ved politisk forhandling kan finde frem til en reel og holdbar lsning . Kan vi forvente en lignende konklusion fra Den Europiske Union i forbindelse med den nuvrende politiske konflikt i Baskerlandet ?
Kan Deres Europa-Parlament , hr. formand , fremhve John Majors og David Trimbles eksempel , s hr .
Jospin og hr . Aznar kan se , hvilken vej de jeblikkelig br sl ind p ?
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="ES" NAME="Garca-Margallo y Marfil">
Hr. formand , i gr bad jeg om ordet , og det fik jeg ikke af den person , der frte forsdet .
I gr - og i dag - ville jeg blot sige , at den spanske forfatning indeholder en selvstyremodel , der er umdeligt mere geners end den , som Nordirland nu har opnet .
For det andet vil jeg sige , at det selvstyre i det store og hele er blevet udvet af nationalistiske krfter , og i jeblikket udelukkende af nationalistiske krfter .
Der er ikke , som det er tilfldet med Nordirland , en fordeling af poster mellem nationalister og ikkenationalister .
<P>
Der er politiske krfter - det har vi netop set her - der er uenige i den forfatningsmodel , som vi spaniere har givet os selv .
Men vores forfatning giver mulighed for , at den afvigende holdning kan komme til udtryk med demokratiske metoder , med fredelige metoder , og at de partier , som nsker at bryde den forfatningsmssige orden , deltager i valgene med uafhngighed som deres mrkesag .
Det , som det drejer sig om her , er at bestemme , hvorvidt det er lovligt at drbe dem , der er uenige .
<P>
Hr. formand , jeg vil slutte med at sige , at brnene fra min generation igennem 40 r er blevet plaget med en sang om , at stemmeurnerne havde bedst af at blive delagt , og at det var ndvendigt at erstatte ordenes dialektik med knytnvernes og pistolernes .
De brn , som er vokset op i Spanien med rene hnder , nsker ikke at hre den sang igen .
<SPEAKER ID=8 NAME="Formanden">
Som De ved , hr . Garca-Margallo , og uden sammenhng med , hvad der just er blevet sagt , er denne diskussion ikke et punkt p dagsordenen , og den er jeg ndt til at henholde mig til .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<CHAPTER ID=2>
Indfrelse af euroen
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0076 / 1999 ) af Torres Marques for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om beretning fra Kommissionen til Rdet om varigheden af overgangsperioden for indfrelse af euroen ( KOM ( 1999 ) 174 - C5-0108 / 1999 - 1999 / 211 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=10 NAME="Torres Marques">
Hr. formand , jeg har her en tegning , der vedrrer min betnkning , og som jeg gerne vil have omdelt til de tilstedevrende .
Jeg beder Dem venligst om at srge for det .
Jeg vil gerne indlede med at takke hr. kommissr Pedro Solbes Mira for , at han er til stede her i dag .
Jeg har fet at vide , at kommissren skulle have haft mde med centralbankerne , men at han efter at vre blevet orienteret om , at denne forhandling ville finde sted p samme tidspunkt , foretrak at vre her i Parlamentet i dag .
Jeg glder mig over det valg , som han har truffet , og takker ham for det .
<P>
Hr. formand , hr. kommissr , rede medlemmer , denne betnknings ramme var euroens overgangsperiode , men Udvalget om konomi og Valutasprgsml var enig i mit forslag om , at rammen skulle udvides , fordi det oprindelige forslag i mellemtiden var blevet overhalet af flere ydre omstndigheder , heriblandt valget til Europa-Parlamentet .
<P>
De virkelige problemer er dog nogle andre .
Jo flere hringer , jeg har deltaget i , og jo flere betnkninger jeg har lst om disse ting , jo mere overbevist er jeg om , at den almindelige tendens p den ene side gr mod en drastisk reduktion af overgangsperioden med dobbelt cirkulation af bde nationale valutaenheder og euro og p den anden side mod en forhndsudleveringsperiode fra i hvert fald den 1. december 2001 .
<P>
Jo mere man undersger problemet , og jo mere man taler med de direkte berrte ( forbrugere og detailhandlere ) , jo mere bliver man klar over , at jo lngere periode med dobbelt cirkulation , jo flere problemer .
Iden om , at " lngere frister gr det lettere " , har stadig frre tilhngere .
Den karikaturtegning , som jeg har bedt om at f omdelt , illustrerer bedre end mange argumenter , hvilke problemer vi kan komme til at st over for .
Hvis vi accepterer , at overgangsperioden skal lbe til den 1. januar 2002 , m vi nu tage fat p de andre problemer , der virkelig skal lses p den rigtige mde , for at euroen kan blive trovrdig , sdan som vi alle nsker det .
<P>
Derfor tales der i denne betnkning , hr. formand , hr. kommissr , rede medlemmer , kun om maksimumperioder , der skal vre s korte som muligt , s alle udveje str bne , ogs det retlige big bang , hvis det frem til r 2002 ses som den bedste lsning .
Vores vigtigste forslag er flgende :
<P>
1 . En s kort periode som muligt for dobbelt cirkulation af bde nationale valutaenheder og euro .
<P>
2 . En forhndsudleveringsperiode til banker , detailhandlere , offentlige myndigheder og borgere fra senest den 1. december 2001 .
<P>
3 . Anvendelse af omvendt dobbelt prismrkning i euro og national valuta helst fra den 1. januar 2001 .
<P>
4 . Stadig mere omfattende oplysningskampagner indtil 2002 , srlig over for de mest srbare grupper , gennem en systematisk indsats i undervisningssystemet , de folkelige organisationer og massemedierne , ikke mindst fjernsynet , i den bedste sendetid og i nyheds- og sportsudsendelser med mange seere .
<P>
5 . En stigende anvendelse af elektroniske penge og af kontant- og kreditkort samt udvikling af et kort eller en elektronisk pung , der kan anvendes over hele euroomrdet , s snart det er teknisk muligt , og med en s omfattende anvendelse , at prisen bliver s lav som muligt .
<P>
6 . Tilpasning af betalingsautomaterne til kort , der er gangbare overalt i euroomrdet inden 2002 , med henblik p at der til automaterne s vidt muligt ikke mere skal anvendes mnter og sedler .
<P>
7 . Oprettelse af et integreret betalingsomrde senest 2002 , der kan gre euroomrdet til t marked med de samme regler som hjemmemarkederne .
<P>
Hr. formand , de tiltag , som denne betnkning behandler , krver hver isr en mere detaljeret og uddybende undersgelse , for de skal gennemfres p en fuldstndig sikker , forstelig og for befolkningen acceptabel mde .
Vi hber derfor , at Kommissionen redegr for de foranstaltninger , som den mener , der skal trffes p dette omrde .
Denne sag m p grund af betydningen for borgernes tilvrelse flges meget tt af Europa-Parlamentet , vlgernes direkte reprsentant .
Jeg hber , at Kommissionen , Rdet og Den Europiske Centralbank kun trffer afgrende beslutninger i denne sag efter at have rdfrt sig med os .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="NL" NAME="Thyssen">
Hr. formand , den tredje fase af Den konomiske og Monetre Union er faktisk trdt i kraft den 1. januar i r , njagtigt som Madrid-scenariet havde fastsat .
Ligeledes iflge dette scenario har Rdet , stttet af Parlamentet , besluttet , at eurosedler og -mnter indfres som lovligt betalingsmiddel fra 1. januar 2002 .
Den store fordel ved beslutningen fra Madrid er , at der p et tidligt stadium er opstillet en klar tidsplan , som i vidt omfang er bekendtgjort .
<P>
Min gruppe sttter Kommissionen i dens holdning med hensyn til , at den skaldte overgangsperiode helst fortsat skal vre intakt til trods for den kendsgerning , at dens slutning falder sammen med travlheden inden for handlen i perioden omkring rets udgang .
Men forberedelserne er for langt fremme til , at der endnu med godt resultat kan foretages ndringer .
<P>
Den 1. januar 2002 bliver euroen det lovlige betalingsmiddel inden for euroomrdet .
Nationale penge m maksimalt vre i omlb indtil seks mneder efter denne dato , men de nationale lovgivere kan forkorte denne periode inden for deres omrde .
<P>
Mange mennesker vil frst virkelig blive klar over indfrelsen af euroen og af Den konomiske og Monetre Union , nr de skal gennemfre omstillingen i deres egen pung .
Den brede offentligheds godkendelse af alt arbejdet omkring Den konomiske og Monetre Union vil blive afgjort af den mde , hvorp den faktiske omstilling sker omkring 2002 .
Alle forudsigelige komplikationer og vanskeligheder , der kan undgs , skal derfor ogs undgs .
<P>
I min gruppe frygter mange den forvirring , utryghed , usikre fornemmelse og tidsspilde , som en dobbelt cirkulation af penge vil vre forbundet med .
Vi synes stadig , at big bang-scenariet er tiltrkkende , men ikke alle medlemsstater er overbevist herom . Derfor opfordrer vi til i hvert fald at holde perioderne med dobbelt cirkulation af penge minimal .
<P>
I hvert fald forholder det sig sledes , at en hurtig omstilling , hvad enten det sker med en kort periode med dobbelt cirkulation af penge eller ej , ikke er mulig uden forhndsudlevering af euro .
At Den Europiske Centralbank har opgivet sin tidligere afvisning af forhndsudlevering af euro , var en lettelse for os .
Forhndsudlevering af euro er ndvendig for at f den praktiske indfrelse af euroen til at lykkes .
I beslutningsforslaget anbefaler vi det med forsigtige betingelser .
<P>
S vil jeg lige sige noget om to andre aspekter .
For det frste deler vi ordfrerens opfattelse af , at byttepenge inden for detailhandlen skal gives tilbage i euro ved dobbelt cirkulation .
Det forbedrer desuden udsigten til , at perioderne med dobbelt cirkulation af penge holdes kort i medlemsstaterne .
<P>
For det andet er vi overbevist om , at dobbelt prismrkning er udmrket .
Foruden euro vil vi bestemt se national prismrkning i nogen tid efter 2002 .
Det er frst og fremmest ndvendigt for forbrugerne , men ogs detailhandlen er udmrket klar over , at den ogs selv har fordel deraf .
Men allerede nu at tale om at plgge lovmssige forpligtelser med hensyn til disse to punkter , forekommer os ikke at vre hensigtsmssigt , i hvert fald ikke endnu .
<P>
De har forstet , at PPE-gruppen synes , at fru Torres Marques har udfrt et fortrffeligt stykke arbejde , og at vi fuldt ud vil sttte hendes betnkning .
Om lidt i forbindelse med afstemningen om ndringsforslagene vil vi blot foretage et par sm forbedringer .
Vi hber , at medlemsstaterne og ogs de europiske institutioner endvidere vil tage hensyn til , at vi ogs hres i forbindelse med de videre skridt , og alt det skal ske , for at indfrelsen af eurosedlerne og -mnterne kan blive en virkelig succes i 2002 .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="FR" NAME="Goebbels">
Hr. formand , jeg vil begynde med at lyknske min kollega , Helena Torres Marques , for hendes glimrende betnkning .
<P>
Hr. formand , euroen er allerede den andenstrste valuta i verden .
Den egentlige indfrelse af euroen fra 2002 vil i hj grad ge eftersprgselen .
Nr forholdet mellem euroen og dollaren i de sidste mneder har udviklet sig i euroens disfavr , er det ikke kun p grund af den nuvrende forskel mellem den amerikanske og europiske konomi med hensyn til dynamik og ydeevne .
At euroen kun er en kontovaluta og ikke bliver gangbar fr r 2002 forklarer ligeledes en vis manglende interesse i den europiske og internationale offentlighed med hensyn til denne nye valuta , som man endnu ikke kan holde i hnderne .
<P>
Men generelt har de finansielle markeder taget godt imod euroen .
Efter dens indfrelse i starten af ret er omfanget af emissioner af private obligationer i euro steget med mere end 50 % .
For de syv frste mneder af ret udgjorde emissioner i euro 27 % af de internationale emissioner p de internationale kapitalmarkeder .
Samtidig faldt emissionerne i dollars i lbet af samme periode fra 57 % til 50 % , hvilket viser , at der allerede er en meget strk effektiv eftersprgsel fra markederne .
<P>
Men der er et andet problem , som jeg gerne vil henlede Europa-Parlamentets opmrksomhed p , nemlig den enorme pengemasse bestende af D-mark , franske francs og andre europiske valutaer , der er i omlb uden for Europas grnser .
Iflge en rapport fra den tyske Bundesbank ligger Europas borgere og borgerne fra st- og Centraleuropa inde med mere end 100 milliarder D-mark som almindelig reserve .
Der er ligeledes milliarder af francs i omlb i det fransktalende Afrika . Alle disse penge skal omveksles til euro .
I jeblikket forsger de mennesker , der ligger inde med disse valutaer , at veksle dem til dollars , hvilket mske i vrigt kan vre en del af forklaringen p euroens negative svingninger .
<P>
Jeg vil gerne sprge Kommissionen , om den ikke burde tage initiativ til at henlede Den Europiske Centralbanks og de nationale bankers opmrksomhed p dette problem , det vil sige ndvendigheden af at omveksle alle disse europiske penge , der vil forsvinde i 2002 med den egentlige indfrelse af euroen .
Efter min mening er der her tale om et reelt problem , som man endnu ikke har frdigbehandlet , og i forbindelse med hvilket Kommissionen ville gre klogt i at tage initiativ , s denne omveksling bliver tilrettelagt ordentligt .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="NL" NAME="De Clercq">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , vi er stadig overbevist om , at euroen er en god ting .
Euroen er ikke noget ml i sig selv , men et instrument til gavn for borgerne , en strk konomi , beskftigelse og Den Europiske Unions internationale status .
Den er et middel til strre stabilitet , strre gennemsigtighed , mere tydelighed , nemmere betaling , strre sparemuligheder og bedre investeringsmuligheder .
<P>
Jeg vil ikke gentage , hvad ordfreren allerede har sagt om , hvordan vi konkret skal gribe forlbet af overgangen fra de nationale valutaer til euroen an . Inden for rammerne af hendes betnkning vil jeg fremstte flgende to bemrkninger .
<P>
For det frste har euroen mske kun n ulempe , nemlig den uundgelige overgangsperiode . Det vil sige alle tilpasninger , som er ndvendige for at lade de nationale valutaer blive erstattet fuldstndigt af den nye valuta .
Hvis man vil begrnse ulempen s meget som muligt , glder det faktisk om at holde perioden med dobbelt cirkulation s kort som muligt .
Hvis det ledsages af gode rammeforanstaltninger , behver der overhovedet ikke eksistere nogen angst for det nye ukendte i forbindelse med det sidste og definitive skridt hen imod euroen .
Jeg kan derfor tilslutte mig de tekniske foranstaltninger , som ordfreren planlgger .
Jeg udtrykker min glde over hendes tydelighed .
<P>
For det andet er det vores opgave at holde opmrksomheden med hensyn til og interessen for euroen levende .
Den nuvrende situation skader dette .
Indfrelsen af euroen den 1. januar i r kunne have regnet med enorm opmrksomhed , ja endda en vis eufori . Men derefter blev det stille omkring den flles valuta .
Euroen optager stadig i for ringe grad borgerne .
Det er lang tid at vente til 2002 , hvor euroen indfres i rigtige penge .
Dette varer for lnge for offentligheden .
Der er for lang ventetid .
Desuden skaber denne mellemfase for megen usikkerhed .
<P>
Kort sagt skal vi ogs under opvarmningsfasen kunne beholde troen p og begejstringen over euroen , men samtidig srge for , at man ikke bliver trt af den , inden den virkelig kommer op af starthullerne .
Euroen skal i sidste instans blive ved at vre en succes , og det m vi alle arbejde for .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="IT" NAME="Speroni">
Hr. formand , euroen har givet anledning til store forventninger , men ogs til mange problemer , f.eks. for Po-slettens virksomheder , der kmper mod en urimeligt hj skat , og som ikke lngere er konkurrencedygtige takket vre ndringerne i vekselkursen .
Desuden er der ingen tvivl om , at den investor , som skulle have besluttet at stte sine penge i dollars eller pund , hidtil har haft nogle meget strre fordele end den , der mtte have investeret i euro .
Lige en sidste ting : I dag kan valutaerne i de forskellige lande betragtes som undervalutaer til euroen , men sdan er det ikke for bankerne .
I dag er der et meget strre gebyr - selv for sm belb - nr man handler i lire , belgiske franc , franske franc og vice versa , end nr man handler i dollars og pund .
Efter min opfattelse br man ogs gre noget ved dette .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , jo mere vi nrmer os tidspunktet for indfrelsen af euroen , desto rimeligere bliver Europa-Parlamentets holdninger og nsker med hensyn til indfrelsen af euromnterne og -sedlerne .
I mellemtiden deler nsten alle her i Parlamentet den opfattelse , at det virkelig ikke kan lade sig gre tidligere end 1. januar 2002 , og at offentlige myndigheder , banker og dem , der fremstiller euroen , skal stte alt ind p at n det inden denne dato .
<P>
Betragtning K , hvori der klages over udeblivelsen af umiddelbare praktiske fordele ved kontopenge , er et levn fra de opskruede forventninger , som et flertal i Europa-Parlamentet havde og benbart stadig har .
At den frte europropaganda ikke fres ud i livet , skyldes fuldstndigt den manglende realitetssans , som her spiller os et puds .
<P>
Jeg har kraftige indvendinger mod forslaget om at forsyne offentligheden med euromnter og -sedler allerede inden 1. januar 2002 .
Det er i strid med traktaten , og desuden hjlper man dermed falskmntnere .
Ogs de rder s tidligere over det materiale , som de vil efterligne , og de vil endnu bedre kunne misbruge den forvirring , som nemt opstr blandt offentligheden .
Det er meget bedre , at Den Europiske Centralbank og Europa-Kommissionen , i samarbejde med de kommercielle banker , srger for en god , detaljeret information af offentligheden om euromnternes og -sedlernes udformning og sikkerhedskendemrker , senest fra 1. november 2001 .
<P>
Hr. formand , med undtagelse af punkt 7 , 8 , 10 , 12 og 16 kan vi sttte beslutningsforslaget .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="DE" NAME="Karas">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , vi er alle enige om , at den flles valuta er forudstningen for et velfungerende indre marked , at den stabile valuta ogs bidrager til social og konomisk sikkerhed i Europa , og at euroen allerede er en succeshistorie , ikke mindst fordi den har bidraget til en nedbringelse af underskuddet i vores medlemslande og til en lavere inflation .
<P>
Nu begynder s et nyt kapitel i denne historie , der m vre prget af flgende elementer : Tilliden til og accepten af euroen skal styrkes yderligere .
Foranstaltningerne skal fre til retssikkerhed , vre gennemskuelige , informationen til borgerne skal vre grundig , og en vsentlig forudstning herfor er , at omstillingen kan ske problemlst .
<P>
En problemls omstilling er kun mulig , hvis vi srger for tilstrkkelig forhndsudlevering , front-loading , til bankerne , handlen , borgerne og de ndvendige automater , hvor borgerne kan hente penge .
Lad mig blot nvne et aspekt .
Jeg synes ikke , at begrebet handel endnu er defineret klart .
Falder f.eks. turistvirksomhed ind under handel , under front-loading , under forhndsudlevering , med tanke p , at et meget stort antal borgere i vores medlemslande netop i jule- og nytrsperioden er rejst til turistomrder , skiomrder ?
Jeg beder derfor om , at disse elementer - accept og tillid , problemls omstilling og forhndsudlevering - reguleres p en sdan mde , at borgernes tillid styrkes i denne fase , og hertil hrer front-loading og tilstrkkelig information under eurokampagnen .
Hvis dette sker , vil ogs omstillingen vre en del af euroens succeshistorie .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="DE" NAME="Randzio-Plath">
Hr. formand , omstillingsplanen fra 1995 lever op til forventningerne .
Ordfreren fremhver med rette den omhyggelige forberedelse af euroens indfrelse , og vi m srge for , at euroen virkelig ogs opnr borgernes tillid og ikke kun markedernes , for der er den allerede etableret .
Derfor er det frste r for indfrelsen af euroen , livet i Den Monetre Union , forbundet med borgerens og forbrugernes manglende kendskab til denne kendsgerning .
Det er ikke uden grund , at det kun er 1 % af overfrslerne og kun 4 % af kreditkorttransaktionerne , der imidlertid gennemfres i euro .
Det tyder p , at vi virkelig har brug for oplysningskampagner .
Det var ikke kun ndvendigt i rene fr oprettelsen af Den Monetre Union , men skal ogs ske i Den Monetre Unions levetid , og her kan vi ikke overlade opgaven til Den Europiske Centralbank alene .
Som Europa-Kommission , Europa-Parlament , som medlemslandenes regering m vi tage et nyt initiativ , s de politiske diskussioner i forbindelse med euroens vrdi ikke frer til , at borgerne pludselig synes , at de lever i Den Monetre Union , men at denne ikke har givet dem nogen europisk mervrdi , men at de derimod faktisk lever i en ny valutareforms tidsalder .
<P>
Denne forkerte opfattelse , som stadig er udbredt , fordi kursforholdet mellem euro , dollar og yen beklageligvis har udviklet sig anderledes , end det endnu den 4. januar var til at forudse , m ikke fre til , at der er en udbredt , forkert opfattelse af euroens vrdi .
Pengenes indre vrdi er afgrende , og her m vi i Euro 11-omrdet p historisk vis kunne skabe vrdier , der virkelig er tillidsvkkende .
Det er godt , at det i den monetre dialog mellem Europa-Parlamentet og Den Europiske Central Bank bliver klart , til stadighed bliver gennemskueligt , hvor vigtig prisstabiliteten er for denne uafhngige , monetre autoritet , og at den srger for , at denne mlstning nr ud til borgerne .
<P>
Jeg mener , at det ville vre forkert at skabe panik nu p grund af kursudviklingen .
Jeg tror , at kurserne ogs har net bunden .
Det er imidlertid vigtigt i denne situation at sttte euroudviklingen med en get koordinering af den konomiske politik i Den Europiske Union .
Pengepolitikken vil ikke vre i stand til at styrke trovrdigheden af europisk integration i forbindelse med vkst , beskftigelse og ogs investeringer , hvis ikke medlemslandene i Den Europiske Union samtidig med indfrelsen af en ensartet og centraliseret pengepolitik kan opn strre enighed om signaler imod skattedumping , imod social dumping og for get beskftigelse .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="ES" NAME="Naranjo Escobar">
Hr. formand , den fremragende betnkning af Torres Marques er afslutningen p en debat , som indledtes for 10 mneder siden .
Det er gldeligt , at Kommissionen , Parlamentet og Rdet er enige om at godkende den tidsplan for indfrelse af euroen , som blev aftalt p Det Europiske Rd i Madrid i 1995 .
Mine damer og herrer , jeg mener , at denne enighed viser , at en fornuftig styring af tidsfristerne er afgrende for , om aktionen lykkes .
<P>
Vi skal samle vores krfter om at sikre , at denne overgang sker uden nogen form for forvirring .
Vi er her for at overvge borgernes interesser , og isr de mindst begunstigede borgeres .
Nr tidsplanen overholdes , er der den tid , som er ndvendig for , at oplysningerne nr ud til alle borgere , og desuden er den forenelig med en forkortelse af perioden med dobbelt cirkulation .
<P>

Udvalget om konomi og Valutasprgsml har den holdning , at den periode ikke m overstige to mneder , og for at det kan lade sig gre , er det ndvendigt , at Den Europiske Centralbank , Kommissionen og de nationale myndigheder trffer en rkke foranstaltninger , hvoraf nogle allerede er blevet nvnt her : at udstyre forbrugerne , de handlende og bankerne med tilstrkkeligt med mnter og sedler fr den 1. januar 2002 , at udbrede den dobbelte prismrkning inden 1. januar 2001 , at udnytte denne proces til at modernisere vores betalingssystemer og vedtage de bestemmelser , der er ndvendige for at sikre en ordentlig retsbeskyttelse , som forhindrer svig .


<P>
For at euroen kan betyde en strre frihed for borgerne og virksomhederne , mere fornuft i deres beslutninger , skal disse p forhnd vre blevet fortrolige med den nye virkelighed , som nrmer sig .
I den forbindelse spiller de anbefalinger om kommunikations- og informationspolitikker , som str i betnkningen af Torres Marques en vsentlig rolle , men vi skal ikke stille os tilfredse med , at euroen fuldender det indre marked og heller ikke med , at euroen f.eks. betyder , at det er lettere at sammenligne priser , eller at transaktionsomkostningerne bliver mindre .
Udbyttet af euroen , mine damer og herrer , skal g ud over de materielle vrdier og bidrage til styrkelsen af den politiske union .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="FI" NAME="Kauppi">
Hr. formand , hr. kommissr , det vigtigste skridt for euroens fremtid er det jeblik , hvor europerne fr euroen i hnden .
Man forsger at lette overgangen til en ny kontant valuta ved at bevare en dobbelt cirkulation af euroen og de nationale valutaer i nogle mneder .
Parlamentet sttter ogs den skaldte front-loading og nsker p denne mde at fjerne hindringerne for en hurtig indfrelse .
Nu ser det ud til , at ogs Den Europiske Centralbank s smt er ved at tilslutte sig denne mlstning .
<P>
Man m dog ikke undervurdere Europas borgeres beredvillighed .
Da Tyskland blev forenet , tog man i det tidligere sttyskland umiddelbart vestmarken i brug uden den store katastrofe , som skeptikerne i forhold til big bang-teorien nu maler skrmmebilleder af i forbindelse med indfrelsen af euroen .
I mange lande kunne man med meget f undtagelser tage euroen i brug uden lange overgangsperioder .
F.eks. i mit hjemland Finland er antallet af mnter og sedler i forhold til bruttonationalproduktet det mindste i Europa .
Desuden er det konstant voksende antal af betalingskort i forhold til befolkningstallet suvernt det strste .
F.eks. kunne man bruge os som sttte for big bang-modellen .
Big bang ville kun rigtigt skabe problemer for pengeautomaternes vedkommende .
Det er ikke muligt at udskifte alle automater p n nat , hvorfor den gamle valuta m bruges som betalingsmiddel i nogen tid , i hvert fald i automaterne .
<P>
Borgerne br konkret opleve , at euroen er en ting , der gavner dem , ikke en faktor , som besvrliggr livet .
I jeblikket mangler der umiddelbare fordele af brugen , da euroomrdets udvikling , f.eks. hvad angr grnseoverskridende betalinger og valutavekslingsservice , ikke har vret tilfredsstillende for borgerne .
Indfrelsen af euroen skal gres let for borgerne og forbrugerne .
Man m minimere de problemer , den forrsager for srgrupper .
I afsidesliggende egne m man gre alt for , at indfrelsen af euroen forlber problemfrit .
Ogs disse ml ville fremmes af tilstrkkeligt tidlige forhndsudleveringer .
For borgernes vedkommende er det centrale ikke varigheden af den dobbelte cirkulation , men hvor lnge bankerne gebyrfrit veksler de tidligere valutaer til euro .
Bankerne burde tilbyde gebyrfri pengeveksling mindst et halvt r , ogs selvom man opgiver den dobbelte cirkulation .
<SPEAKER ID=20 NAME="Bonde">
MU ' en er ikke et bygningsvrk , som fjer sig til verdens syv vidundere .
Den konkurrerer snarere til titlen som verdens strste fejlkonstruktion , for den sigter mod at give verdens strste handelsblok en enhedsvaluta bygget p et fundament , der indtil indfrelsen kun har kunnet holde i fem efterkrigsr i Tyskland .
I alle andre r har inflationen vret over 2 % .
At gre dette ml til helligt er ikke bare dumt , men direkte forbryderisk over for de mange familier , hvor faderen eller moderen nu kommer hjem med en fyreseddel i stedet for en lnseddel .
MU ' ens hellige ko er vrre end Indiens hellige ker .
De hindrer dog i det mindste ikke mulighederne for at skabe vkst og beskftigelse .
<P>
Absurditeten viser sig , nr man sammenligner den danske konomiske politik med den , der er frt i de 11 euro- eller MU-lande .
Den danske vkst har i de fem r vret dobbelt s stor . 20 % i stedet for 10 % , og arbejdslsheden er halveret .
Det skulle da vre godt efter almindelige menneskers mlestok , men i MU ' en er en sdan politik direkte ulovlig , ja mere end det , grundlovsstridig , fordi den blev sat i vrk med et underskud p 3,9 % p finansloven , og den ville have givet en bde fra EU p 5-600 millioner euro .
S siger nogle , at politikken kan laves om , nr man sidder med ved bordet , men det er jo noget vs , for man kan kun ndre politikken ved at ndre selve traktaten , grundloven , Maastricht- og Amsterdam-traktaten .
Det er der , fejlene er funderede .
Man kan kritisere Centralbanken for at hve renten i stedet for at snke ledigheden , men de gr jo blot , hvad traktaten siger , de skal .
Det er traktaten , der skal ndres .
Enhedsvalutaen br i det mindste laves om til en flles valuta , som tillader landene at have deres egne valutaer til at fre konomisk politik til gavn for beskftigelsen .
Det kan s vre den ene slags konomiske polititik eller den anden .
Det skal landene selv have lov til at bestemme .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="ES" NAME="Solbes">
Hr. formand , jeg vil frst og fremmest lyknske ordfreren , fru Torres Marques , med hendes betnkning og takke alle , som har deltaget i forhandlingen her i dag .
Min tilstedevrelse her retfrdiggres grundlggende af den betydning , som Kommissionen fortsat lgger i hele processen omkring indfrelse af euroen , og isr jeg som ansvarlig for konomiske og finansielle sprgsml .
<P>
Det er klart , at indfrelsen af euroen - som det er blevet fremhvet af nogle af talerne - hidtil har vret en stor succes til trods for de diskussioner , som vi kan fre p visse punkter .
Men det er ikke mindre sandt - og det er ogs blevet fremhvet under forhandlingen - at sandhedens time vil vre , nr mnter og sedler kommer i omlb den 1. januar 2002 .
<P>
Vi vil naturligvis blive stillet over for en rkke praktiske problemer , som er fint behandlet i betnkningen , og som jeg har nogle bemrkninger til .
Det er muligt , at hvis vi skulle lave en typologi af det , vi gr , ville vi se , at vi ikke er midt i big bang og heller ikke endnu i den dobbelte cirkulation .
Forkortelsen af perioderne , som vi forelgger , betyder i virkeligheden - og det skulle mske vre den nye betegnelse , som vi burde indfre - en hurtig indfrelse af mnter og sedler .
Det er rigtigt , at denne hurtige indfrelse ikke kan gennemfres fra den ene dag til den anden .
Der kan ikke blive tale om et big bang , men vi taler heller ikke om en lang periode med dobbelt cirkulation .
Vi taler alts om den korteste tid , der er ndvendig for at indfrelsen bliver hurtig , og det mener vi er positivt .
<P>
Men vi har ogs et andet problem , nemlig problemet med front-loading .
Front-loading er blevet diskuteret - og De kender det godt - af svel Den Europiske Centralbank som af KOFIN .
I KOFIN har man talt om en vis forhndsudlevering af mnter . Forhndsudleveringen af sedler uden for det finansielle system skaber nogle juridiske og praktiske problemer .
Det m imidlertid forventes , at disse vanskeligheder , der srligt vedrrer den type mnter eller den type sedler , som pengeautomaterne formidler i jeblikket , kan lses .
<P>
Det er rigtigt , at der er nogle praktiske problemer . Det er blevet omtalt .
Hvad sker der i perioden mellem slutningen af 2001 og begyndelsen af 2002 med mange mennesker , som rejser i Europa i den periode ?
Hvordan skal vi lse det problem ?
Det er ingen tvivl om , at det er et konkret sprgsml , som man m vre opmrksom p , og som der skal findes en lsning p .
Vi kan ikke bede folk , som tager af sted med deres nationale valuta , om at veksle den et sted , som ikke er deres hjemsted og dermed uden tvivl skabe nogle praktiske problemer set ud fra alle synsvinkler .
<P>
Hvad angr problemet med dobbelt prismrkning , er jeg enig i iden om , at vi skal faststte et tidspunkt , fra hvilket dobbelt prismrkning er obligatorisk , og det er den eneste mde , hvorp man kan begynde at sammenligne , selvom vi alle er klar over , at det frst vil vre i de sidste mneder af 2001 , at offentligheden , borgerne , rigtigt begynder at sammenligne .
Efter min mening betyder den prisforskel , der vil opst , en s stor ndring , at referencer til tidligere priser kun vil eksistere i kort tid .
Vi skal alle vnne os til de nye priser .
<P>
Det er et meget vigtig emne , som behandles i betnkningen : problemet med kommunikationspolitikken og de befolkningsgrupper , der har vanskeligst ved at vnne sig til de nye forhold .
Nogle af talerne har ogs talt om ndvendigheden af at fortstte med denne kommunikationspolitik . Og det er jeg helt enig i .
Kommissionen er i jeblikket i gang med at udarbejde en ny handlingsplan vedrrende kommunikationspolitikken , en handlingsplan , som naturligvis inddrager Parlamentet .
Vi mener , at dette er en aktion , som skal gennemfres af alle de institutioner , der er inddraget i processen , og srligt Parlamentet , som er den institution , der er ansvarlig for et mere direkte forhold til borgerne .
I den forbindelse - vi har allerede drftet det i Udvalget om konomi og Valutasprgsml , men jeg tilbyder det igen - er jeg rede til , at vi gr i gang med at finde ud af , hvordan vi bedst muligt fr lst problemerne med kommunikation .
Vi skal naturligvis dr inddrage de befolkningsgrupper , der har vanskeligst ved at f ordentligt kendskab til valutaen .
De befolkningsgrupper , der p grund af en eller anden mangel uden tvivl fr nogle konkrete problemer .
<P>
Sprgsmlet om elektroniske penge vil efter min mening ikke skabe srlige vanskeligheder .
Alligevel er der et interessant punkt , som jeg vil fremhve : problemet med betalingssystemer , srligt i detailhandlen .
Det er rigtigt , at betalingssystemet ved store transaktioner har fungeret meget fint , hvorimod - det er vi alle sammen enige om - problemet med de nuvrende overdrevne provisioner ved valutaveksling skaber en negativ holdning , fordi vi havde nogle forventninger om , at udgifterne ved valutaveksling ville falde i denne periode , og den forventning er ikke blevet opfyldt .
<P>
Efter min mening drejer det sig om at skabe udlignings- eller betalingssystemer , som gr det muligt at nedbringe de omkostninger .
Der er allerede initiativer , som peger i den retning . Kommissionen sttter dem .
Men jeg mener , at vi under alle omstndigheder skal finde frem til et system , der kan forhindre , at disse omkostninger bliver s hje , som de er i jeblikket , og naturligvis skabe flles standarder , som giver os mulighed for at klare alle de vanskeligheder , som vi bliver stillet over for .
<P>
Derfor mange tak for betnkningen .
Jeg synes , at den er et vigtigt dokument for hele denne proces i forbindelse med indfrelse af euroen , og jeg hber fortsat at kunne regne med Parlamentet i forbindelse med denne betnkning , som det har vret tilfldet hidtil .
<SPEAKER ID=22 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=3>
Fiskeri
<SPEAKER ID=23 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A5-0067 / 1999 af Fraga Estvez for Fiskeriudvalget om forslag til Rdets forordning om den flles markedsordning for fiskerivarer og akvakulturprodukter ( KOM ( 1999 ) 55 - C4-0141 / 1999 - 1999 / 0047 ( CNS ) ) ;
<P>
A5-0025 / 1999 af Gallagher for Fiskeriudvalget om forslag til Rdets forordning om tredje ndring af forordning ( EF ) nr . 850 / 98 af 30. marts 1998 om bevarelse af fiskeressourcerne gennem tekniske foranstaltninger til beskyttelse af unge marine organismer ( KOM ( 1999 ) 141 - C4-0224 / 1999 - 1999 / 0081 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="ES" NAME="Fraga Estvez">
Hr. formand , den nuvrende flles markedsordning var ved at vre udslidt , eftersom den ikke kunne klare de nye udfordringer fra et marked , som markedet for fiskerivarer , der er meget globaliseret og konkurrenceprget , i en Europisk Union , som er meget afhngig af import .
Utallige gange har Parlamentet slet til lyd for dette misforhold og forlangt gennemgribende ndringer .
<P>
Endelig forhandler vi i dag i betnkningen fra Fiskeriudvalget om et forslag til forordning , som ikke bare indeholder en reform af den flles markedsordning , men en ny ordning .
Dette er alts ikke en hvilken som helst forhandling , men en forhandling , der har indvirkning p en af de fire sjler i Fllesskabets fiskeripolitik , og jeg ville nske , at forhandlingen bliver lige s frugtbar og ansvarsbevidst som den , vi har haft i Fiskeriudvalget , fordi betnkningen , hvis vedtagelse jeg anmoder om , er frugten af et meget gennemarbejdet kompromis mellem de politiske grupper og de forskellige sektoriale og nationale interesser .
<P>

Som ordfrer mener jeg , at det er rimeligt at anerkende , at Kommissionens indledende forslag i vid udstrkning forbedrede den nuvrende markedsordning , isr ved at styrke den grundlggende rolle , som producentorganisationerne har for afstningen af produkterne , og ved at udstyre dem med flere og bedre mekanismer til at sikre korrekt drift og til at sikre , at fiskeri og afstning foregr mere ansvarsbevidst .
<P>

P to meget vigtige omrder har vores udvalg imidlertid vret ndt til at ndre forslaget , og i begge tilflde har det gjort det ved hjlp af de frnvnte kompromiser .
Det frste blev opnet ved at inddrage akvakulturprodukter og blddyr , for hvilke der ikke var planlagt nogen afstningssttte , nr de begge er undersektorer , som , ligesom fiskeriet , br vre fuldt ud inddraget i et system , der har til forml at tilpasse udbud og eftersprgsel , og nr det , som det er tilfldet med akvakulturen , er sektorer i vkst , der br kunne regne med en god planlgning af produktionen lige fra starten for bedst muligt at undg kriser som dem , som f.eks. lakseproducenterne gennemlever fra tid til anden .
<P>

Det andet justerede omrde er om muligt endnu mere alvorligt , for hvis dette - som jeg sagde i starten - er den type forordning , for hvilken der skal gs frem med mindre hastvrk , nr der for importen foresls at g fra en kontingentordning til en ordning med ubestemte toldsuspensioner , har Kommissionen - efter min mening - arbejdet ikke blot ubetnksomt , men endog meget overfladisk og uansvarligt .
<P>
Fiskeriudvalget er ikke imod ordningen med suspension af toldsatserne . Det vil jeg godt understrege .
Men denne ordning , som i realiteten er en frivillig toldafvikling , krver , at man er meget sikker p , at den ikke udgr en trussel for virksomheder i Fllesskabet , som producerer og afstter de samme produkter .
I Kommissionens forslag var der adskillige produkter , som produceres i Fllesskabet og er vigtige fllesskabsprodukter , hvilket vil fremg af den undersgelse , der p Rdets foranledning , og fordi Kommissionens tal var uforklarlige , er ved at blive udarbejdet .
<P>

For et af disse produkter , for at give et eksempel , nemlig fileteret tun , viser denne undersgelse , at underskuddet er p mellem 1.500 og 3.000 ton , hvilket vil sige , at Kommissionen med glde og uden kontroloplysninger var parat til at kvle en fllesskabssektor med tusinder af arbejdspladser og sine egne stttesystemer til udvikling af landene i den generelle prferenceordning-narkotika og AVS-landene til fordel for et behov for en reel import p under 3.000 ton , som fint kan dkkes med den gldende ordning med toldkontingenter .
Selvom kompromiset i vores udvalg p dette punkt var srligt vanskeligt at opn , synes kendsgerningerne at give os ret , for efter den politiske aftale , der blev opnet p det seneste Ministerrd , tages svel den fileterede tun som silden ud af ordningen med suspension af toldsatserne , og derudover er der en rkke justeringer , som har indflydelse p andre produkter i bilag V .
<P>
Jeg mener sledes ikke , at Kommissionens forslag var godt arbejde , det var farligt , og vi glder os over Rdets rettelse , som er forenelig med vores , og vi gr det ogs ved at fleksibilisere godtgrelserne til tilbagetagne mngder .
Jeg mener derfor , at med disse to store ndringer , som udvalget har indarbejdet , sammen med andre , som f.eks. en strre prcision i forbindelse med etikettering og forbrugeroplysning , bidrager Parlamentet til at undg , at en tekst - som jeg som sagt ogs mener har sine gode sider - ved at vre urealistisk fra sin fdsel kunne vre blevet en lovbestemmelse , der aldrig blev opfyldt , og derfor anmoder jeg oprigtigt alle om , at denne betnkning vedtages .
<P>
Hr. formand , jeg mangler blot at takke alle de kolleger , som har vret med til at gennemfre dette kompromis , for deres deltagelse og deres samarbejde med mig , hvorfor jeg igen anmoder om , at denne betnkning vedtages .
Mange tak , og jeg lyknsker ogs hr .
Gallagher med hans betnkning .
<SPEAKER ID=25 NAME="Gallagher">
Hr. formand og hr. kommissr , nr jeg fremlgger denne betnkning om bevarelse af fiskeressourcerne gennem tekniske foranstaltninger til beskyttelse af unge marine organismer , kan jeg vre sikker p , at forslagene bygger p fornuftige , videnskabelige rd .
Som min kolleger i Europa-Parlamentet ved , gr Fiskeriudvalget strkt ind for tekniske bevarelsesforanstaltninger , som hviler p tekniske og videnskabelige data .
<P>
Dette glder isr i tilflde , hvor man har bestrbt sig p at sammenholde videnskabelige data med observationer inden for fiskeriet .
Fiskere tilbringer mere tid p havet end videnskabsmnd , og havet er deres naturlige milj , som de observerer dagligt .
De har en bedre forstelse for fiskestimernes bevgelser og de faktorer , der pvirker fiskebestandene , end folk tror , simpelthen fordi det er af afgrende betydning for deres levebrd .
Parlamentet mindes om sin positive udtalelse om kernen i foranstaltningerne i beslutningen af 25. oktober 1996 , Gallagher-betnkningen , og sin udtalelse af 26. april 1998 om indfrelsen af tekniske foranstaltninger i den flles fiskeripolitik .
Den 30. marts 1998 vedtog Ministerrdet forordning 850 / 98 om bevarelse af fiskeressourcerne gennem tekniske foranstaltninger til beskyttelse af unge marine organismer .
Denne forordning trdte i stedet for 894 / 97 med undtagelse af artikel 11 , 19 og 20 vedrrende drivgarn , som blev behandlet srskilt .
<P>
Da denne forordning var blevet vedtaget og offentliggjort , fik Kommissionen kendskab til oplysninger , der skulle medtages i forordningen .
Forordningen af 13. marts 1998 trder i kraft den 1. januar nste r .
Det er dog vsentligt , at de nye oplysninger og den nye udvikling ogs medtages i forordningen og bliver en del af den forordning , som trder i kraft den 1. januar .
Det nuvrende forslag til Rdets forordning indeholder bestemmelser om ndringer af gydeomrdet og gydeperioden for Douglasbanke-sild i Det Irske Hav .
P baggrund af sildebestandens nuvrende sunde tilstand giver de foreslede ndringer mulighed for en formindskelse af bde fiskerestriktionernes omrde og tidsperiode .
Dette vil skabe gede fiskemuligheder og samtidig beskytte bestandene og sikre , at det sammenbrud i bestandene , som vi husker fra 1970 , ikke gentager sig .
<P>
Jeg bemrker med glde , at Den Videnskabelige , Tekniske og konomiske Komit har stttet forslaget , efter at den p sit mde i november 1999 har undersgt rapporten fra Det Rdgivende Udvalg for Styring af Fiskeriet samt de srlige bestemmelser om anvendelse af snurrevod i rdspttekassen .
Hermed rdes der blot bod p en forglemmelse i den oprindelige tekst .
Med de betingelser for anvendelse af snurpenot , der findes i aftalen om det internationale program for bevarelse af delfiner , og som typisk finder midlertidig anvendelse i Fllesskabet , indfres der i forordningen en revision af maskestrrelser for to arter af rdhaj .
Tekniske bevarelsesforanstaltninger vil spille en vigtig rolle for bevarelsen af bestandene , idet de beskytter ungfisk og mindsker truslen mod kommende udbytte .
<P>
Parlamentet , Kommissionen og Rdet skal sende det klare budskab til fiskeindustrien , at rlige bestrbelser kan betale sig , og at de fiskere , der retter sig efter de tekniske bevarelsesforanstaltninger , som er udtnkt af anerkendte europiske videnskabsmnd i samarbejde med fiskere , har den strste fordel .
Hvis der er behov for ndringer i lyset af nye oplysninger , vil Kommissionen uden tvivl vende tilbage med yderligere forslag , og jeg er helt sikker p , at udvalget og Parlamentet vil reagere hurtigt .
<P>
Jeg vil gerne takke mine kolleger , tjenestemndene i udvalget og tjenestemndene i Kommissionen for deres hjlp i forbindelse med udarbejdelsen af denne betnkning , og jeg vil gerne lyknske fru Fraga Estvez med fremlggelsen af hendes meget omfattende betnkning .
Men jeg m sige , at jeg er skuffet over , at Rdet allerede har truffet beslutning , og at vi forhandler en betnkning , nr der er truffet beslutning .
<P>
Jeg er ndt til at stille sprgsmlet : Er vores forretningsgang korrekt ?
Kommissr Fischler fortalte , at vi ikke havde noget medansvar , men at der ville blive taget hensyn til vores synspunkter .
Hvordan kan der blive taget hensyn til vores synspunkter , nr vi forhandler en betnkning , som Rdet allerede har truffet beslutning om ?
Jeg hber inderligt , at Rdet og Kommissionen har taget vores synspunkter til efterretning .
<P>
De har benbart fulgt behandlingen af denne betnkning i udvalget , og jeg er glad for , at de har forkastet et forslag om at tillade import af ubegrnsede mngder sild til Unionen , ferske , klede og frosne sild til gunstige toldsatser .
Mngden er nu blevet begrnset til 20.000 ton fra 2001 .
Det er stadig for meget i betragtning af , at priserne p sild i Fllesskabet i jeblikket er lavere end nogensinde .
Det skyldes , at EU-markedet oversvmmes af billige fisk og frosne sild fra Norge , og at tyske virksomheder har oprettet produktionsenheder i Polen , der til lave omkostninger forarbejder toldfri norske fisk med henblik p eksport til Tyskland .
Vi skal huske , at vi har en pligt og et ansvar over for Fllesskabets fiskere , og vi skal srge for , at deres rettigheder beskyttes .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="DE" NAME="Langenhagen">
Fru formand , hr . Gallagher , jeg understreger kraftigt , hvad De netop har sagt med hensyn til arbejdsmetoden .
Noget m ndres .
Men frst et gldeligt budskab .
Efter trilogen mellem Rdet , Kommissionen og Europa-Parlamentet kunne Budgetudvalget i gr forsikre mig om , at finansieringen af den vigtige fiskeriaftale med Marokko er sikret under andenbehandlingen .
Der er taget et vigtigt skridt , der er skabt et godt grundlag for de kommende forhandlinger .
<P>
Under debatten i Fiskeriudvalget om betnkningen af Carmen Fraga viste der sig tegn p et begyndende omsving .
Den flles kamp har bde generelt og mere specifikt rystet os sammen i udvalget .
Det drejer sig fortsat om forsyningen af det europiske marked med fisk og den mlrettede produktion til eksport for at oprette direkte og indirekte arbejdsplader til lands og til vands .
Vi er et solidarisk fllesskab , og sdan skal det ogs forblive .
<P>
Nu har vi et nyt Parlament , en ny Kommission med mange nye personer , med nye signaler .
Markedssituationen , ikke kun set i lyset af WTO-forhandlingerne og de nye personers anderledes forstelse for traditionelle vaner , ndrer ogs indholdet og vgtningen af emnerne i udvalget .
Vi skal alts i fremtiden ogs beskftige os mere med andre mder at se tingene p .
Ordfreren har fremlagt en srdeles gennemtnkt tekst .
Den fik flertal ved afstemningen .
Men nogle medlemmer er alligevel ikke tilfredse med resultatet , det vil sige , at diskussionen nu bliver mere vgen i udvalget .
Det har Budgetudvalget allerede krvet lnge .
Sledes vil ingen opsige solidariteten med en truet , men vigtig konomisk og politisk gren af EU .
<P>
Men man kan nu engang ikke kun forlange solidaritet fra n side .
De ubesvarede sprgsml til FMO-rapporten lyder : Hvor meget sttte og hvor mange toldtariffer har fiskeren brug for , tler industrien et liberaliseret , globalt handelsomrde ?
Hvordan passer den fri konkurrence sammen med en fair konkurrence ?
Sttteordninger forudstter hjlp til selvhjlp .
Men nettet m ikke strammes s meget , at den pgldende slet ikke behver anstrenge sig for at gre sig selvstndigt gldende p markedet for udbud og eftersprgsel .
Hvor skal vi stte grnsen mellem privatkonomi og plankonomisk tilpasning ?
Sprgsml p sprgsml .
Tilmed er EU-budgettet stramt .
<P>
Hvorfor skal akvakultur inddrages i den konomiske hjlp ?
Et nyt markedssegment inden for opdrt , der med en effektiv ledelse garanterer en strre tilbuds- og planlgningsstabilitet , som fiskeriet aldrig opnr .
Burde det ikke snarere vre fiskerivirksomheden og dens markedschancer , der blev honoreret med get konomisk sttte ?
Det er forsteligt , at medlemslandene ikke afholder sig fra at modtage EU-sttte p dette omrde .
Mit facit : Kommissonens forslag blev strkt ndret .
Vi skal derfor respektere de medlemmer , der af nvnte rsager stemmer imod eller undlader at stemme .
Diskussionen om en flles markedsordning er sledes ikke slut .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="ES" NAME="Migulez Ramos">
Fru formand , jeg vil ogs lyknske hr .
Gallagher med hans glimrende arbejde , og jeg vil her sige , at vi i to r har diskuteret EF-markedet for fiskeri vidt og bredt , og at det endelig i dag er op til Parlamentet at fastlgge sin holdning med denne betnkning , som - det skal siges - er blevet vedtaget med stort flertal i Fiskeriudvalget .
<P>
Vores marked er i underskud for fiskerivarer .
60 % af de fiskerivarer , der forbruges i Europa , er importerede varer .
Fllesskabets fiskerisektor er overordentligt aktiv og konkurrencedygtig , og den spiller en vigtig rolle for den konomiske og sociale samhrighed i Europa .
Det er derfor vores pligt at sikre og garantere dens fremtid .
Det europiske marked er ikke et lukket marked .
Det er et bent marked , hvor varer fra lande i den generelle prferenceordning importeres toldfrit eller med meget lav told .
Vi har strenge krav til vores fiskeres praksis , hvad angr fangstredskaber , bevarelse , behandling af fangsten , som ikke er obligatoriske for de udenlandske flder .
Derfor er fllesskabsprferencen for socialdemokraterne vores forpligtelse over for Fllesskabets fiskerisektor , over for vores folk , over for fiskerne , arbejderne i fiskeindustrien og rederne , som forventer at kunne beholde deres erhverv og deres arbejdspladser .
<P>
Det duer derfor ikke , som Kommissionen foreslog , at erstatte den nuvrende toldkontingentordning , som er fleksibel , med en fuldstndig eller delvis suspension af toldafgifterne .
Vi er imod denne toldafvikling , fordi vi mener , at det er ndvendigt ikke at beskytte , som fru Langenhagen sagde , men i det mindste at sikre en konkurrencedygtig og moderne sektor , der endnu ikke , som det er tilfldet med mange sektorer , er klar til den totale liberalisering .
<P>
Der er forskellige sprgsml , som stadig bekymrer os , f.eks. at finansieringen nedskres , at sektorer med stigende betydning , som akvakultursektoren , ikke hrer ind under anvendelsesomrdet , at de informationer , som forbrugerne skal have , er meget lidt konkretiserede - fru Fraga udtrykte det konkret i forbindelse med den fordeling af omrder , som Kommissionen har foreslet - eller at der mangler andre relevante data , f.eks. mindsteml .
<P>
En af vores prioriteter som socialdemokrater er beskyttelse af forbrugerne , og sikring af kvaliteten er en mde at sikre disse rettigheder p .
Derfor nsker socialdemokraterne at fremme foranstaltninger , som fremhver kvalitetsfiskerivarer , og samtidig anmoder vi om en bredygtig administration af ressourcerne for at sikre fiskeriets fremtid .
Der skal fiskes , men under hensyntagen til markedets behov og en hensynsfuld behandling af produktet .
<P>
Kort og godt nsker socialdemokraterne at sikre producenterne , forbrugerne og de europiske importrer , og vi mener , at vi med den betnkning , som Fiskeriudvalget har udarbejdet , med det fremragende arbejde udfrt af ordfreren , fru Fraga , som jeg lyknsker , og med den aftale , som Ministerrdet er net frem til , i det store og hele kan vre tilfredse .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="EN" NAME="Attwooll">
Fru formand , vores gruppe bifalder p det varmeste forslaget om en flles markedsordning for fiskerivarer , da den vil betyde bedre forbrugeroplysning .
Den vil betyde en styrkelse af producentorganisationerne og give dem et incitament til bedre ressourceforvaltning , og den vil betyde strre stabilitet i forsyningen af fisk til forarbejdning .
<P>
Vi mener ogs , at betnkningen i mange henseender indeholder store forbedringer i forhold til det oprindelige forslag , og vi lyknsker fru Fraga hermed .
Vi har dog stadig vores tvivl p visse omrder .
For det frste er der forskellige artikler , isr artikel 11 , stk . 2 , hvor vi mener , at de oprindelige forslag fra Kommissionen giver strre sikkerhed mod overfiskning end ndringsforslagene i betnkningen .
<P>
For det andet har vi den holdning , at orienteringspriser br faststtes p grundlag af nationale havne og ikke reprsentative havne , ganske enkelt fordi det sidste er for uspecifikt .
<P>
For det tredje mener en del af os , at de yderligere omkostninger ikke berettiger til forlngelse af visse foranstaltninger i forbindelse med akvakulturprodukter , men jeg vil gerne tilfje , at det ikke er min egen holdning .
Akvakulturprodukterne er af vldig stor betydning for Skotland , hvor mange skrbelige lokalkonomier er afhngige af dem .
<P>
Endelig har vi meget blandede flelser med hensyn til artikel 28 og ndringsforslaget i forbindelse hermed .
P den ene side frygter vi , at ndringsforslaget sinker gennemfrelsen , og vi er ogs lidt bekymrede med hensyn til dets njagtige indhold .
P den anden side accepterer vi , at en suspension af toldsatserne br hvile p et rationelt grundlag frem for blot at vre et resultat af medlemsstaternes nsker .
Vi regner med , at Kommissionen tilvejebringer dette rationelle grundlag .
<P>
Alt i alt mener vi , at de trufne foranstaltninger gr godt i spnd med den planlagte regionalisering af den flles fiskeripolitik , som vi gr strkt ind for , og vi hber , at forslag med dette sigte forelgges Parlamentet inden for nr fremtid .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="FR" NAME="Pitrasanta">
Fru formand , mine damer og herrer , kre kolleger , jeg er meget glad for i dag at kunne tage ordet her i Europa-Parlamentet for frste gang , eftersom jeg er ny i Europa-Parlamentet , og jeg er glad for at gre det med hensyn til fiskeri og fru Fraga Estvez ' glimrende betnkning , fordi jeg er borgmester i Mze , der ligger i Hrault i Sydfrankrig . Det er en lille kommune , men med en af de strste havne til smfiskeri i Middelhavet , tt p Ste , der er den strste fiskerihavn .
<P>
De skal vide , at alle fiskerihavnene langs Middelhavets kystlinje har strejket siden i gr , fordi fiskerne protesterer mod prisen p benzin og prisfaldet p blbars , tun , sardiner og ligeledes l , som ikke lngere slges .
Hele markedet er i vanskeligheder , og dette erhverv er ved at forsvinde .
De protesterer mod de europiske direktiver , som de mener er for strenge .
Vi m - inden for rammerne af en diskussion som denne - vise , at vi sttter dette erhverv .
<P>
Jeg vil nvne tre punkter i fru Fraga Estvez ' glimrende betnkning . For det frste sporbarheden .
De Grnne gr ind for en detaljeret mrkning af produkterne , fra frste til sidste gang det slges , sledes at man ved , hvor produktet er fisket , hvordan og om der er tale om en fiskerivare eller et akvakulturprodukt .
Vi nsker endda at g endnu lngere end de forslag , der er fremsat af Kommissionen .
<P>
For det andet - med hensyn til sprgsmlene om de mngder , der tages tilbage fra markedet og destrueres - er der fastsat en referencepris , en vejledende pris , og der ydes bistand , nr fiskeriprodukterne ikke kan slges .
Der ydes ligeledes sttte til opbevaring og oplagring af produkterne .
Vores gruppe er enig , nr det drejer sig om at opbevare produkterne , om at undg spild , men hvis det er et sprgsml om at ge fiskeriet for dernst at destruere fangsten , er vi ikke enige .
Vi mener , at man m gre producentorganisationerne opmrksomme p dette , sledes at fiskeriplanen udarbejdes i lbet af ret , og at man ikke fremmer et intensivt fiskeri for dernst at delgge fangsten .
Dette er meget vigtigt og forudstter muligvis en stigning af referencepriserne - eller en hel procedure - men vi nsker , at der foretages en fornuftig forvaltning af ressourcen .
<P>
Endelig vil jeg slutte af med at sige , at med hensyn til suspensionen af toldsatserne gr vi ikke ukritisk ind for dette .
Der br foretages en konsekvensundersgelse , som fru Fraga Estvez foreslr , og faststtes kriterier for mlstningen , inden man bestemmer , hvilke toldsatser der skal suspenderes .
<P>
Vores gruppe stemmer bde for fru Fraga Estvez ' betnkning og hr . Gallaghers betnkning .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="ES" NAME="Jov Peres">
Fru formand , den flles markedsordning for fiskerivarer og akvakulturprodukter er et af de vigtigste elementer i den flles fiskeripolitik .
Jeg hber og har endda Rdets ord for , at det vil vre meget opmrksomt p resultaterne af forhandlingen og isr p fru Fragas betnkning .
<P>
Hvad angr indholdet af betnkningen , vil jeg lyknske fru Fraga .
Det er normalt for hende at udfre et godt stykke arbejde , og jeg anerkender isr hendes indsats for at opn kompromis .
I sagens natur kan kompromiser ikke gre alle tilfredse , og denne sag er ikke nogen undtagelse .
Der er t eneste punkt i betnkningen , som jeg ikke er tilfreds med . I betnkningen foresls der en udvidelse af de grnser , som Kommissionen har fastsat for tilbagetagelse af fisk .
Nr fiskeressourcerne bliver frre og frre , er det absurd at fiske for at destruere , og det er nrmest umoralsk at destruere proteiner af hj kvalitet .
Dette afspejler en af manglerne ved Kommissionens forslag , som burde have suppleret rammerne for den flles markedsordning med en mekanisme til opretholdelse af fiskeriarbejdernes indkomst , der kunne begrnse flgerne af prisfald , og dermed gre det undvendigt at ty til tilbagetagelse og destruktion af fiskerivarer .
<P>
Kommissionens forslag er uovervejet og prget af passivitet .
Der er en passivitet over for budgetbegrnsningerne , der er en passivitet i forbindelse med reguleringen af udenrigshandlen .
Man kunne have benyttet denne lejlighed til at etablere et klart og gennemskueligt system til regulering af udenrigshandlen .
P de punkter mener jeg , at fru Fragas betnkning er meget mere vrdifuld , og derfor sttter min gruppe ikke kun hendes indsats , men , trods hentydningen i mit indlg , hele kompromiset .
<P>
Endelig vil vi ogs sttte betnkningen af hr . Gallagher , som jeg ogs vil lyknske .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="IT" NAME="Musumeci">
Fru formand , det nye forslag til forordning om den flles markedsordning for fiskerivarer og akvakulturprodukter indeholder nogle nye og interessante aspekter med henblik p en indgende overvejelse , som jeg desvrre ikke har mulighed for at gre rede for p dette sted .
Som reprsentant for den strste  i Middelhavet , nemlig Sicilien , og som formand for provinsen Catania , hvor der er mange fiskere , har jeg i vrigt mulighed for at bidrage med nogle dagligdags erfaringer .
<P>
I dag vil jeg dog gerne komme med noget konstruktiv kritik , som jeg hber kan vre med til at forbedre det pgldende forslag til forordning .
Med hensyn til forbrugerinformationen er jeg helt enig med Kommissionen , nr den foreslr en mrkningspligt med angivelse af arten , fangstmetoden og fangstomrdet .
For at gre forbrugerne mere ansvarlige og markedet mere gennemsigtigt burde man dog tilfje andre oplysninger - f.eks. den lovlige minimumsstrrelse - som gr det muligt at respektere fiskeressourcerne .
Hvad producentorganisationerne angr , er det sandt , at man i hjere grad br gre dem ansvarlige , bde nr det glder markedsordningen , og nr det glder en fornuftig administration af ressourcerne . Det ville dog vre hensigtsmssigt - og i den forbindelse vil jeg gerne understrege relevansen i ndringsforslag 67 , som min politiske gruppe har indgivet - at medlemsstaterne fik mulighed for at bevilge supplerende sttte til de producentorganisationer , der ivrkstter foranstaltninger for at nyttiggre de fiskede arter og for at tilpasse udbuddet til eftersprgselen ved hjlp af strukturforanstaltninger i forbindelse med FIUF .
I betragtning af Kommissionens oplysninger om - hvilket blev gentaget her til morgen - at 60 % af de fiskerivarer , der indtages i Den Europiske Union , er importerede , br vi give en kraftig og udstrakt sttte til akvakulturen , som udgr en vsentlig konomisk mulighed for kystsamfundene .
Ofte fr de ikke en sdan sttte , fordi de ikke er klar over dens eksistens .
<P>
Jeg vil slutte af med at takke fru Fraga Estvez for hendes sttte til de ndringsforslag , som UEN-gruppen har indgivet i Fiskeriudvalget .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="ES" NAME="Varela Suanzes-Carpegna">
Fru formand , fru kommissr , mine damer og herrer , jeg vil frst og fremmest lyknske begge ordfrerne fra Fiskeriudvalget med de betnkninger , som de i dag forelgger for Parlamentet .
Hr . Gallaghers betnkning drejer sig om en teknisk ndring til den altid flsomme beskyttelse af unge marine organismer , som vi lbende sttter i vores udvalg .
<P>
Jeg vil minde om vores ordfrers agtpgivende optrden og modtagelighed i forbindelse med anmodningen til Kommissionen om yderligere informationer , hvilket var rsagen til , at afstemningen om hans betnkning i Parlamentet blev udskudt , s lnge Kommissionen ikke efterkom hans anmodning vedrrende de seneste videnskabelige rapporter , der drejer sig det geografiske omrde Douglasbanken og en omdefinering af forholdene og omrdets udstrkning .
Jeg hber , som ogs fru Fraga havde forlangt , at det har givet os mulighed for fuldt ud at indtage den rolle , som netop er reserveret til vores Fiskeriudvalg , der gr ud p minutist at kontrollere Europa-Kommissionens aktiviteter og fllesskabsinstitutionernes anvendelse af relevante videnskabelige rapporter .
<P>
Hvad angr fru Fragas betnkning , drejer det sig om et grundlggende emne , som er sjlen i den flles fiskeripolitik : den flles markedsordning , hvis rkkevidde i forbindelse med enhver form for fiskeriaktivitet er tydelig , hvilket er rsagen til , at det har krvet tid at behandle og f vedtaget denne - fremragende - betnkning i vores udvalg den 22. i denne mned .
<P>
Det opnede resultat er en glimrende betnkning , som der som sagt er blevet enighed om p mange vigtige punkter ved hjlp af kompromisforslag fra ordfreren , og som afgrende og p vsentlige punkter ndrer det forslag , som Kommissionen havde forelagt .
Afskaffelsen af artikel 5 , Kommissionens nske om at skabe nye toldsuspensioner for produkter s flsomme som fileteret tun , anmodningen om , at der oprettes referencelaboratorier , inddragelsen af akvakultur , forbedringen af bestemmelsen vedrrende forbrugerinformation p varedeklarationer for fiskerivarer , godtgrelsesprocenterne for tun , smidiggrelsen af tilbagetagelserne er alt i alt , for blot at nvne nogle eksempler , nogle meget vigtige forbedringer , som indfres med Fraga-betnkningen , og derfor lyknsker jeg ordfreren igen .
Jeg mener , at vi alle br glde os over udarbejdelsen og resultatet af denne betnkning , der giver Fiskeriudvalget og den parlamentariske institution anseelse .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="DE" NAME="Kindermann">
Fru formand , det er sdan , som Kommissionen siger i sin begrundelse .
Dette forslag om en flles markedsordning for fiskerivarer og akvakulturprodukter er af central betydning for den samlede fiskeripolitik i Den Europiske Union .
Lser man de generelle mlstninger i begrundelsen for forslaget , s m man sttte disse fuldt ud .
Ansvarsfuld udnyttelse af havets ressourcer , forbedring af konkurrenceevnen p omrdet , liberalisering af markedet osv .
Alle disse udtalelser fr min fulde sttte . Imidlertid er det betnkeligt , hvilke midler Kommissionen og fremfor alt ordfreren vil tage i brug for at forsge at overholde disse principper .
Jeg vil kun tage stilling til tre punkter .
<P>
For det frste ser jeg i forhold til de hidtil gldende bestemmelser et fremtidigt problem i at etablere en omfattende direkte sttte til fiskerisektoren .
Nu er der jo ingen , der har noget imod sttte .
Men det m nu engang vre tilladt at sprge , om mlet til forbedring af konkurrenceevnen inden for sektoren opns hermed p langt sigt .
Selv , som det er blevet foreslet , med en tidsmssig begrnsning vil der altid opst uhensigtsmssige effekter , og sledes kan en varig opretholdelse heller ikke udelukkes .
Jeg mener , der m vre en mere egnet mulighed inden for rammerne af strukturfondspolitikken .
<P>
For det andet giver jeg min fulde sttte til bestrbelserne p at tilpasse bestemmelserne for handel med andre lande .
Sprgsmlet er blot , om de ogs er tilstrkkelige .
Det forholder sig faktisk sdan , at vi i EU i stor udstrkning er afhngige af import .
Bevilling af toldsuspensioner eller -reduktioner er til dels ogs et sprgsml om overlevelse for den forarbejdende fiskeindustri .
<P>
For det tredje kan jeg ikke flge ordfreren , nr hun vil inddrage akvakulturprodukterne i interventionsbestemmelserne .
<P>
Trods alle bestrbelserne fra ordfreren , der som altid har ydet et stort stykke arbejde for at forbedre Kommissionens forslag - og det psknner jeg i hj grad - kan jeg kun delvis sttte hendes konklusioner .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="PT" NAME="Nogueira Romn">
Fru formand , rede kolleger , som ordfreren , fru Carmen Fraga Estvez bemrker , fremlgges forslag til Rdets nye forordning om den flles markedsordning for fiskerivarer og akvakulturprodukter p et tidspunkt , hvor landene i EU samlet udgr et af de strste markeder for fiskerivarer i verden .
Da udbuddet inden for EU ikke er tilstrkkeligt , importerer vi fiskerivarer , der udgr 60 % af forbruget .
<P>
Derfor m der vre et dobbelt sigte med reguleringen af udbud og eftersprgsel efter fiskerivarer : indfri forbrugernes behov og sikre udviklingen af EU ' s egen fiskerisektor .
Som bekendt bidrager fiskerisektoren , der er koncentreret i bestemte lande , f.eks. i mit eget , Galicien , afgrende til den konomiske aktivitet .
<P>
Fru Fraga Estvez ' betnkning lever godt op til dette dobbelte sigte og br vedtages af Parlamentet .
I alle tilflde vil vi stemme for .
Den vil utvivlsomt forbedre forordningen , hvis der bl.a. tages hensyn til dens overvejelser og kritiske bemrkninger vedrrende det beskedne budget , som forslaget opererer med , og udelukkelsen fra den flles markedsordning af stort set hele vores akvakultur ligesom dens detailkritik af forbrugeroplysningsstandarderne og toldkontingenter , nr der er fllesskabsproduktion .
<P>
Vi opfordrer ogs til , at medlemmerne vedtager hr . Pat Gallaghers betnkning .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="PT" NAME="Figueiredo">
Fru formand , kre kolleger , Kommissionens forslag til en ny flles markedsordning for fiskerivarer og akvakultur imdekommer ikke sektorens behov og de srlige forhold i de forskellige medlemsstater , ligesom den heller ikke tager hensyn til det potentiale , der endnu findes , hvilket er s meget desto mere uforsteligt , nr Kommissionen selv erkender , at EU importerer 60 % af dets forbrug af fiskerivarer .
<P>
Man bemrker med det samme en udprget mangel p ambition , der kommer tydeligt til udtryk i den foreslede budgetnedskring . Med 20 millioner euro mindre om ret kan man ikke forvente , at EU ' s fiskeriesektor skal kunne udvikle sig .
Dernst kan det fastsls , at denne flles markedsordning ikke sikrer fiskernes indkomst , ligesom den heller ikke tager hensyn til , at producentorganisationerne er meget svage i nogle lande , som f.eks. Portugal - hvor det mindre kystfiskeri , der forsyner forbrugerne med frisk fisk fra eget territorialfarvand , er fremherskende - af hvilken rsag de ikke kan ptage sig s stort et ansvarsomrde , uden at man ogs tager hjde for den ndvendige finansiering .
<P>
Endelig kan det , som fru Fraga Estvez ' betnkning gr opmrksom p , ikke accepteres , at ordningen for samhandlen med tredjelande ndres p grund af de flger , som dette kan f for produktionen i EU .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet">
Fru formand , kre kolleger , jeg vil frst og fremmest lyknske hr . Gallagher for den hje kvalitet af den betnkning , han meget detaljeret har fremlagt for os .
Mit indlg vil sledes omhandle fru Fraga Estvez ' betnkning .
Kommissionens forslag om en reform af den flles markedsordning for fiskeri var uacceptabel og bar prg af skizofreni .
<P>
Sledes kan vi kun vre enige i de ml , som Kommissionen faststter i sin begrundelse , men man m desvrre konstatere , at de foranstaltninger , der faststtes , ikke indebrer de ndvendige midler til at n mlene .
Tvrtimod drages de principper om fllesskabsprference og markedsregulering , som har eksisteret hidtil , i tvivl i Kommissionens reformforslag .
Den manglende balance manifesterer sig bl.a. ved de uretfrdige suspenderinger af toldaftaler til fordel for tredjelandene samt foranstaltninger , der er helt utilstrkkelige med henblik p at hjlpe Fllesskabets fiskere til at ge deres konkurrencedygtighed .
<P>
Vores ordfrer , fru Fraga Estvez , har i sit udkast til betnkning medtaget en rkke ndringsforslag , der klart forbedrer denne tekst , men vi har dog fundet det ndvendigt - i lighed med hr . Gallagher - at fremstte 31 supplerende ndringsforslag .
Jeg vil gerne takke mine kolleger i Fiskeriudvalget , fordi 22 af disse ndringsforslag er blevet vedtaget , hvilket giver mulighed for at genindfre de grundlggende principper i den flles fiskeripolitik og den flles markedsordning samt gr det til producentorganisationernes opgave i hjere grad at regulere og anvende fiskerivarer og akvakulturprodukter og giver dem de ndvendige midler hertil .
<P>
Jeg har p vegne af min gruppe genfremsat otte ndringsforslag i Europa-Parlamentet .
Blandt dem vil jeg gerne , fru formand , fremhve ndringsforslag 67 , som er en tilfjelse til artikel 11 , stk . 1 , i forslaget til forordning .
Dette ndringsforslag skal gre det muligt for medlemsstaterne at yde supplerende sttte til producentorganisationerne , som inden for rammerne af de operationelle programmer , der fremgr af artikel 9 i forordningen , ivrkstter foranstaltninger til anvendelse af de fiskede arter og en tilnrmelse mellem udbud og eftersprgsel .
Denne hjlp kan finansieres inden for rammerne af FIUF .
<P>
Jeg er klar over , fru ordfrer , at De er enig , og at De sttter dette ndringsforslag .
Jeg hber derfor , at det vil blive vedtaget af et flertal i Europa-Parlamentet , for det kan bidrage til en styrkelse og udvikling af producentorganisationerne , som , nr de arbejder effektivt , kan gre det muligt at undg midlertidigt overfiskeri , og som ved hjlp af deres anvendelsesaktioner er med til at bevare arbejdspladser i de omrder , der er afhngige af fiskeri .
<P>
Fru formand , Europa-Parlamentet har spillet en afgrende rolle med henblik p at bevare FIUF som et finansielt instrument og med henblik p at faststte de omrder , der er afhngige af fiskeri , inden for rammerne af det nye ml 2 .
Mens vi sledes sammen med medlemsstaterne kunne bidrage til at bevare de specifikke juridiske og finansielle rammer for fiskeripolitikken , er det nu ndvendigt , at den anvendes fuldt ud for p bedste vis at opfylde de behov , der findes i de hav- og kystomrder , der er afhngige af fiskeri .
Det er vores forslag .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="EN" NAME="McCartin">
Fru formand , jeg vil gerne takke hr . Gallagher for hans betnkning og sige , at jeg er helt enig med ham , nr han udtaler , at vi er ndt til at acceptere de videnskabelige oplysninger , som vi fr kendskab til , og at vores beslutninger vedrrende bevarelse skal trffes p grundlag af videnskabelige oplysninger og ikke ud fra politiske hensyn .
Vi m huske , at vi har bevis for , at vi , hvis bevarelsesforanstaltningerne gennemfres korrekt og kontrolleres , kan ge vrdien af de europiske fiskeres fangst med noget i retning af 5.000 millioner euro om ret .
Det ville i det mindste vre et skridt p vejen mod at godtgre fiskerne for det tab af fiskeomrder og arbejdspladser , som de har lidt .
<P>
Jeg vil gerne takke Carmen Fraga for hendes betnkning , som er en meget omfattende erklring og vejledning til Kommissionen og Rdet vedrrende hele afstningssprgsmlet .
Noget af det usdvanlige ved fisk er , at mens fiskerne fler , at de har det hrdt , og antallet af arbejdspladser falder , er prisen p fisk nsten udelukkende som fdevareprodukt steget stt i lbet af rene for den europiske forbruger .
Samtidig er fiskernes fortjeneste blevet mindre .
Vi er sledes ndt til at erkende , at der ligger en vigtig opgave foran os p hele afstnings- og forarbejdningsomrdet .
Jeg tror ikke , at de rlige bevillinger er tilstrkkelige til at lse denne opgave .
<P>
Fiskeri er en beskftigelse , som er meget anderledes end andre erhverv .
Ingen fremstiller fisk .
Fiskene er der .
De er en offentlig ressource .
Hvorfor skal vi overfiske og samtidig medvirke til tilbagetagelse fra markedet ?
Hvorfor skal vi overfiske og samtidig importere produkter , som skaber en uacceptabel pris ?
Sildesektoren , som hr . Gallagher nvner , fortjener srlig stor opmrksomhed i jeblikket .
Sild slges til priser , der er 20 % lavere end sidste r .
Det svarer til hjst 20 % af den pris , som vi anser for mindsteprisen p oksekd i Den Europiske Union . Et hjt vurderet produkt .
Af kolossal betydning for sundheden og den almindelige opretholdelse af menneskers liv .
Hvorfor skulle sdan et produkt tages op af havet og derefter forres vk ? Det er en fejl , nr Kommissionen foreslr , at forordningen skal justeres yderligere med deraf flgende forvrring af dette problem .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="FR" NAME="Poignant">
Fru formand , kre kolleger , vi har i udvalget vedtaget reformen af den flles markedsordning for fiskeri- og akvakulturprodukter .
Det er et flsomt emne , men betnkningen var s meget desto mere ndvendig .
Den tekst , vi har vedtaget , er en god tekst , og vi er net til et godt kompromis .
Jeg mener , at det er et kompromis , som Den Europiske Union kan indg i kraft af sin evne til at stte sig ud over nationale interesser og forsvare de flles interesser .
<P>
Fiskeripolitikken er vigtig i Europa , selvom den kun vedrrer f europere , i hvert fald hvad angr producenter , selvflgelig vedrrer den mange flere , nr vi taler om forbrugere .
Efter den blev indfrt i 1970 , er det flles fiskerimarked blevet ndret mange gange .
Bestemmelserne er blevet tilpasset , og man br anse denne betnkning som endnu en etape i opbygningen af en ligevgtig ordning mellem beskyttelse og forvaltning af havressourcerne .
I dag styrker den betnkning , der er fremlagt for os , forbrugerens og producentorganisationernes stilling p markedet .
<P>
Vi m dog ikke glemme , at denne reform vil f konsekvenser for fiskeriet .
Jeg kan hurtigt nvne to : Hvad skal der ske med fiskeaktionerne i betragtning af de frsalgskontrakter , der omtales i artikel 12 ?
Denne udvikling m ikke medfre en form for udflytning fra vores omrde .
For det andet : Hvad vil der ske i tilflde af konjunkturel krise i fiskerisektoren , hvis der ikke vedtages foranstaltninger med hensyn til ekstraordinre omstndigheder ?
Vi m hellere faststte nogle foranstaltninger for at leve op til alle tnkelige situationer .
<P>
Denne betnkning udelader heller ikke sprgsml om fremtiden - eller nogle af dem - men jeg mener , at udvalget har gjort et flot stykke arbejde og fortjener stor tilslutning til denne betnkning , som brer Deres navn , fru Fraga Estvez .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="EN" NAME="Hudghton">
Jeg glder mig over hr . Gallaghers betnkning , som jeg helhjertet sttter : Endnu et godt stykke arbejde fra denne ordfrers hnd .
Generelt glder jeg mig over kernen i fru Fragas dokument , som burde bidrage til at fremme stabiliteten p markedet .
<P>
Producentorganisationernes anvendelse af sdanne fremadskuende metoder til regulering af udbud og eftersprgsel burde i hj grad fremme den overordnede konkurrenceevne og effektivitet i fiskerisektoren som helhed .
Anerkendelsen af forarbejdningssektorens betydning hilses ogs velkommen .
Der er tale om en sektor , som skaber stor beskftigelse og indkomst , meget ofte i lokalsamfund , der ellers ville vre skrbelige .
<P>
Det er vsentligt , at betydningen af at basere beslutninger p videnskabelige og tekniske oplysninger og undersgelser understreges , ikke kun i forbindelse med den flles markedsordning for fiskerivarer , men ogs i forbindelse med fiskeriforvaltning generelt .
Endvidere er det et positivt trk , at forslaget vil medfre strre gennemsigtighed og viden om markedet og produkterne , isr for forbrugeren .
<P>
Jeg sttter endvidere udvalgets ndringsforslag , der gr ud p , at akvakulturprodukter skal omfattes af sttteordningen .
De seneste og aktuelle kriser i den skotske lakseindustri som flge af infektis lakseanmi viser med al nskelig tydelighed , at akvakultursektoren ogs kan vre ustabil og uforudsigelig .
Omhyggelig planlgning og sttte er derfor af afgrende betydning .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="EN" NAME="Ford">
Fru formand , m jeg lyknske de to ordfrere , hr . Gallagher med betnkningen om beskyttelse af unge marine organismer og fru Fraga med betnkningen om den flles markedsordning for fiskerivarer og akvakulturprodukter .
Begge betnkninger fortjener generelt sttte , og jeg har ingen grundlggende indvendinger mod hr . Gallaghers betnkning .
<P>
Med hensyn til fru Fragas betnkning har jeg et par indvendinger , selvom jeg hilser kernen i betnkningen velkommen .
Vi hilser den flles markedsordning og styrkelsen af producentorganisationerne velkommen , men jeg frygter for det frste , at der er fare for , at omkostningerne drives undigt i vejret , og selvom vi erkender , at det er ndvendigt at forhje sttten , skal det mske ikke vre p den mde , som det kommer til udtryk her .
<P>
Hvad angr suspension af toldsatserne , mener vi , at kriterierne er lidt for strenge , og vi kunne godt tnke os et mere liberalt system .
Vi vil gerne sikre os , at forarbejdningsindustrien gavnes , uden at producenterne lider under det .
Med hensyn til sild er vi enige i , at et rligt kontingent br trde i stedet for suspension af toldsatserne , og vi forventer anbefalinger for torsk , sej og rejer .
<P>
Vedrrende ndringsforslagene er vi helt sikkert imod ndringsforslag nr . 47 , og jeg m udtrykke et vist forbehold over for ndringsforslag nr .
35 og 41 , som vi muligvis ikke ser os i stand til at sttte .
<SPEAKER ID=41 NAME="Reding">
Tak , fru formand , for at have inviteret mig i dag til at komme og tale om Kommissionens to forslag .
Som De ved , befinder min kollega hr . Fischler sig i jeblikket i Seattle , og han har bedt mig om at trde i stedet for ham .
<P>
Det drejer sig frst og fremmest om reformen af den flles markedsordning for fiskerivarer eller akvakulturprodukter .
Kommissionen glder sig over betnkningen af Europa-Parlamentets Fiskeriudvalg og navnlig over den detaljerede analyse , der er foretaget af ordfreren fru Fraga Estvez , og som er et vrdifuldt bidrag til denne debat .
<P>
Sledes har udvalget , der var samlet for sidste gang om dette emne p den samme dag som mdet mellem fiskeriministrene blev afholdt , nemlig den 22. november , bidraget direkte til Rdets diskussioner om emnet .
Som De allerede ved , er Rdet net til en bred enighed . Med hensyn til hr .
Fischler har han kun givet en forelbig accept af denne enighed , idet han har erklret over for ministrene , at han ikke kan tilslutte sig en endelig beslutning , fr han har taget Europa-Parlamentets holdning i betragtning .
<P>
Jeg har med interesse lyttet til de indlg , der er kommet i dag , og jeg mener , at de p glimrende vis illustrerer de forskelle , der findes p fiskerimarkedet inden for Den Europiske Union , og sledes understreges behovet for at tage disse elementer i betragtning .
Imidlertid skal vi nu behandle Europa-Parlamentets forslag og udtalelse ud fra den indvirkning , de mtte have p alle de berrte parter og ikke udelukkende p producenterne .
Jeg vil gerne understrege , at det er vigtigt , at denne reform glder for hele fiskerikden , og som flge heraf skal den fremme integrationen p markedet .
Den vigtigste udvikling i Kommissionens forslag er , at den flles markedsordning fremover vil dkke forbrugerne samt hele fiskeriindustrien .
Dette forslag fra Kommissionen er til gavn for forbrugerne , for producenterne og for forarbejdningsindustrien , og jeg skal sige Dem hvorfor .
<P>
Hvad angr forbrugerne , faststtes det i Kommissionens forslag , at de vsentligste informationer skal fremg af produktets mrkning .
Forbrugeren skal vide , hvilken type fisk han kber , hvordan den er fremstillet , og hvad den er fremstillet af .
I betragtning af vigtigheden af sporbarheden , med hensyn til alle aspekter i fdevaresektoren , og navnlig med hensyn til fdevaresikkerheden , skal disse bestemmelser berolige forbrugerne og gre det muligt for dem at trffe de rigtige beslutninger i forbindelse med kbet , fordi de er bedre informeret .
Det glder mig , fru formand , at bemrke , at Europa-Parlamentet er enigt p dette punkt .
Dog er fiskerfartjernes oprindelse ikke af nogen direkte interesse for forbrugeren , og nvnelsen heraf kan opfattes som delggende for handlen med tredjelande .
<P>
Med hensyn til producenterne sigter Kommissionens forslag mod at omstrukturere tilskyndelserne i den flles markedsordning med henblik p at fremme en bedre planlgning af udbuddet .
Kommissionen har styrket producentorganisationernes rolle ved at foresl en ny mekanisme , der tilskynder producenterne til at planlgge deres aktiviteter med henblik p at forbedre balancen mellem udbud og eftersprgsel .
En bedre planlgning burde fre til en reducering af de tilbagetagne mngder og sledes gre det muligt at undg spild .
<P>
Kommissionen accepterer den overordnede indvirkning af Europa-Parlamentets ndringsforslag med hensyn til producentorganisationernes medtagelse af visse akvakulturarter i de operationelle programmers anvendelsesomrde .
Vi anerkender i vrigt , at nogle af de fordele , der opstr ved bedre planlgning , ligeledes vil gre sig gldende inden for akvakultursektoren .
Men selvom vi sttter iden om en finansiel sttte til fordel for disse programmer , mener vi , at denne sttte br tildeles midlertidigt , og at den ikke skal forbindes med produktionens vrdi p grund af vanskeligheder , der vil kunne skabe rre om reglerne i international handel .
<P>





<P>
Det andet aspekt af ndringerne , som vil berre producenterne , vedrrer sttteniveauet i Fllesskabet i form af intervention .
Kommissionen mener ikke , at man kan forsvare at ge de tilbagetagne mngder i betragtning af de svigtende fiskeriressourcer bde i farvande inden for og uden for Fllesskabet . Eftersom vi gr en indsats for at opn bredygtighed i fiskerisektoren , m vi ikke tilskynde til delggelsen af vores ressourcer .
Intervention br vre et sikkerhedsnet for fiskerne , der kun anvendes sjldent . Kommissionen er af den opfattelse , at vi burde reducere de permanente tilbagetagelser til et minimum og g over til at yde sttte til de mest aktive fiskeriorganisationer , der i hjere grad har tilpasset sig markedsbehovene .
<P>
Europa-Parlamentets ndringsforslag inden for dette omrde gr mod en mindre radikal nedsttelse af de sttteberettigede mngder og af den finansielle hjlp til tilbagetagning , hvilket gr i retning af den enighed , som viser sig mellem medlemsstaterne i Rdet .
Kommissionen vil sledes ikke st i vejen for en aftale , men forholder sig tvende over for at acceptere alle de foreslede stigninger med hensyn til intervention .
<P>
Hvad angr forarbejdningsindustrien , er problemet omkring handlen med tredjelandene altafgrende .
Vores forarbejdningsindustri skal kunne skaffe rstoffer til verdensmarkedspriser for at vre konkurrencedygtige .
Hvis ikke , risikerer vi at eksportere arbejdskraft fra Fllesskabet mod de lande , der nemt vil kunne skaffe produkterne til konkurrencedygtige priser .
Der er meget spredte holdninger til udformningen af de toldsatser , der er gldende for strstedelen af de berrte arter : tun , sild og kabliau .
<P>
Jeg indrmmer , at der ikke findes et nemt svar .
Dog lser Europa-Parlamentets anbefaling , der omhandler faststtelsen af alle anvendelige kriterier for kommende suspensioner i stedet for en beslutning om suspenderingen af toldsatser inden for rammerne af den flles markedsordning , ikke problemet . Vi skal fremover skabe en situation , der er mere stabil for forarbejdningsindustrien .
I sit forslag anvender Kommissionen isr kriteriet om , at de importerede produkter skal vre rmaterialer , der er beregnet til forarbejdningsindustrien , fordi Fllesskabets produktionsvolumen er for utilstrkkelig . Sledes er det klart , at perspektiverne for udbuddet af hvid fisk p kort og langt sigt er bekymrende , og Fllesskabet kan ikke tillade sig at straffe sin forarbejdningsindustri og lade tredjelande skabe en fortjeneste p bekostning af industrien .
<P>
For at konkludere p dette frste forslag , fru formand , er der overensstemmelser i Europa-Parlamentets og Kommissionens analyser p visse vsentlige punkter i reformen , bl.a. med hensyn til behovet for at styrke producentorganisationernes rolle i fiskeri- og akvakultursektoren og for at forbedre de informationer , der gives til forbrugeren . Med hensyn til intervention kan Kommissionen ikke g s langt , som Europa-Parlamentet nsker det , ved at lempe den nye regel med hensyn til tilbagetagning , eftersom den mener , at dette er en vsentlig holdning i forbindelse med bevarelsen af vores ressourcer .
<P>
Hvad angr handlen med tredjelande , hvor vi har en anden indgangsvinkel end Europa-Parlamentet , er Kommissionen af den mening , at det drejer sig om et vigtigt strukturelt problem inden for rammerne af det europiske marked , som krver en omgende aktion for at redde arbejdspladser i bearbejdningssektoren .
<P>
Jeg nsker nu , fru formand , at g over til behandlingen af Kommissionens andet forslag og i denne henseende at takke ordfreren .



<P>
Dette forslag ndrer for tredje gang forordning EF / 850 / 98 af 30. marts 1998 , og denne ndring sigter mod at forbedre bevarelsen af havressourcerne gennem tekniske foranstaltninger til beskyttelse af unge marine organismer .
Den foranstaltning , der er foreslet , hviler p et bestemt antal nye elementer , som Rdet frst kunne behandle efter vedtagelsen af forordningen .
Denne foranstaltning vil styrke beskyttelsen af voksne sild og ynglen , idet man forbedrer beskyttelsen af havpattedyr .
Kommissionens forslag stttes af kompetente videnskabelige organisationer som Det Franske Institut for Havforskning og Den Videnskabelige , Tekniske og konomiske Komit for Fiskeri .
Kommissionen glder sig over , at Fiskeriudvalget har vedtaget hr .
Gallaghers betnkning , som godkender Kommissionens forslag .
<SPEAKER ID=42 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 11.00 .
<P>
( Mdet udsat kl . 10.55 p grund af afstemningen og genoptaget kl .
11.05 ) <CHAPTER ID=4>
AFSTEMNING
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="ES" NAME="Forslag til Rdets forordning om ndring af forordning (EF) nr. 2596/1997 om forlngelse af den periode, der er fastsat i artikel 149, stk. 1, i akten vedrrende strigs, Finlands og Sveriges tiltrdelse">
<P>
( Kommissionens forslag godkendtes )
<P>
Indstilling ved andenbehandling ( A5-0085 / 1999 ) fra Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked om Rdets flles holdning ( 9601 / 1 / 1999 - C5-0183 / 1999 - 1998 / 0314 ( COD ) ) med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets beslutning om ndring af beslutning nr . 210 / 97 / EF om vedtagelse af et handlingsprogram for toldvsenet i EF ( " Told 2000 " ) og om ophvelse af Rdets beslutning nr .
91 / 341 / EF
<P>
( Formanden erklrede den ndrede flles holdning for godkendt )
<P>
Betnkning ( A5-0074 / 1999 ) af Pronk for Europa-Parlamentets delegation til Forligsudvalget om Forligsudvalgets flles udkast til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om minimumsforskrifter vedrrende forbedring af sikkerhed og sundhedsbeskyttelse for arbejdstagere , der kan blive udsat for fare hidrrende fra eksplosiv atmosfre ( femtende srdirektiv i henhold til artikel 16 , stk . 1 , i direktiv 89 / 391 / EF ) ( C5-0221 / 1999 - 1995 / 0235 ( COD ) )
<P>
( Det flles udkast vedtoges )
<P>
Indstilling ved andenbehandling ( A5-0064 / 1999 ) fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Rdets flles holdning ( 5621 / 2 / 1999 - C5-0041 / 1999 - 1998 / 0202 ( COD ) ) med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets beslutning om en overvgningsmekanisme for de gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner fra nye personbiler ( Ordfrer : Gonzlez lvarez )
<P>
( Formanden erklrede den ndrede flles holdning for godkendt )
<P>
Betnkning ( A5-0071 / 1999 ) af Morillon for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets forordning om ivrksttelse af foranstaltninger til konomisk og social udvikling i Tyrkiet ( KOM ( 1998 ) 600 - C4-0670 / 1998 - 1998 / 0300 ( COD ) )
<P>
Marset Campos ( GUE / NGL ) .
( ES ) Hr. formand , under henvisning til forretningsordenen nsker vores gruppe at fremstte et forslag i forbindelse med disse to betnkninger af hr .
Morillon , den som nu er til afstemning og den nste , i anledning af den betydning , som topmdet i Helsinki vil f for overvejelserne om Tyrkiet som ansgerland .
Og eftersom der endnu er udestende sprgsml , som sprgsmlet om ddsstraf og konkret om den kurdiske leder calan , vil jeg anmode om , at begge betnkninger henvises til fornyet udvalgsbehandling med det forml at f Tyrkiets regering til at fremkomme med en positiv tilkendegivelse over for Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="FR" NAME="Morillon">
Hr. formand , kre kolleger , jeg har med strste opmrksomhed fulgt forhandlingen i gr , og de enstemmige lovprisninger af denne betnknings form og indhold har bekymret mig en smule , selvom det er sandt , at det er umuligt - uanset kompromisets kvaliteter - at stille alle tilfreds .
<P>
I dag er det som sidste udvej blevet foreslet at udstte gennemfrelsen af disse to tekster under pskud af to ting , der blev berrt under forhandlingen i gr .
Den frste er , at Den Europiske Union ikke er blevet belnnet for dens gennemfrte anstrengelser , og at der absolut ikke er grund til nogen forhbninger med hensyn til den tyrkiske regering , fordi der iflge nogle af kollegerne ikke er sket mrkbare fremskridt efter ivrksttelsen af aftalerne om en toldunion .
<P>
Jeg vil gerne gre Europa-Parlamentet opmrksom p , at det er Den Europiske Union , der nyder godt af aftalen om toldunionen og af de underskrevne aftaler , eftersom handelsbalancen mellem Den Europiske Union og Tyrkiet i meget hj grad har udviklet sig til fordel for Den Europiske Union efter ivrksttelsen af disse aftaler .
<P>
Det andet pskud er den tyrkiske appeldomstols stadfstelse af ddsdommen over hr . calan og det faktum , at nogle af vores kolleger i dag frygter for hr .
calans liv .
Jeg vil gerne gre opmrksom p , at Tyrkiet i 15 r har haft et moratorium for ddsstraf , og at den betnkning , vi stemmer om , netop har til forml at tilskynde den tyrkiske regering til at ophje dette moratorium til lov . Under alle omstndigheder kunne jeg godt lide at vide , hvad kollegernes reaktion ville vre , hvis der i deres hjemland fandtes en sammenblanding af den politiske og den lovgivende magt , sdan som de nsker det her .
For hr .
calans sag forelgges i jeblikket for menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg .
<P>
S derfor er min holdning , at hvis man vil drukne sin hund , pstr man , at den er gal , og jeg beder ligeledes Europa-Parlamentet om ikke at tage denne anmodning om henvisning til fornyet udvalgsbehandling i betragtning .
<SPEAKER ID=45 NAME="Frahm">
Hr. formand , jeg vil gerne sl til lyd for , at vi udstter beslutningen om dette forslag .
Jeg mener i modstning til ordfreren ikke , at denne aftale skal afhnge af , om vi vinder eller ikke vinder ved sdan en aftale , men om menneskerettigheder og demokrati i Tyrkiet gavnes ved sdan en aftale .
Det m vre det , der er afgrende for os .
Siden vi er begyndt at behandle disse sager , har det tyrkiske parlament bekrftet ddsstraffen over calan .
Vi gr imod ddsstraf som princip .
Vi mener , det er grundlggende for sikring af menneskerettighederne , at man afskaffer ddsstraffen .
Derfor vil jeg anbefale , at vi udstter behandling af dette punkt , til det tyrkiske parlament har vist , at det er villigt til at respektere grundlggende menneskerettigheder i Tyrkiet .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , Europa-Parlamentet har ofte og entydigt udtalt sig imod ddsstraf , uanset om det drejer sig om hr . calan eller andre .
Ddsstraffen br ogs afskaffes i Tyrkiet !
Europa-Parlamentet gr ind for flere menneskerettigheder , for minioritetgruppernes rettigheder , for bedre relationer mellem Tyrkiet og Grkenland , for en lsning p cypernproblemet .
Alt dette er ikke p dagsordenen i dag .
Det er der overvejende og overvldende flertal for i Europa-Parlamentet .
I dag drfter vi to konkrete betnkninger , der er knyttet til vores lfter og tilsagn over for Tyrkiet frst og fremmest i forbindelse med , at de vestligt orienterede , de europiske krfter i Tyrkiet bliver styrket .
Derfor gr jeg ind for , at disse betnkninger behandles .
Al den kritik , som vi fortsat har at udstte p Tyrkiet og p situationen for menneskerettighederne , bliver ikke berrt heraf !
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="PT" NAME="Queir">
Det er et punkt til forretningsordenen netop for at beklage , at De ikke , hr. formand , gav mig ordet p det tidspunkt , hvor jeg bad om det , eftersom jeg i gr var det eneste medlem , der meddelte , at jeg ville foresl denne udsttelse .
Jeg glder mig dog over den , da det jo er helt indlysende , at Europa-Parlamentet er ndt til at sende et meget klart signal , om at det vil forsvare de vrdier , som det tror p , isr over for et land , der ikke er et hvilket som helst land , men et , som har betrdt vejen hen imod medlemskab af EU .
<P>
( Fornyet udvalgsbehandling forkastedes )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0065 / 1999 ) af Breyer for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om grnsevrdier for benzen og carbonmonoxid i luften ( KOM ( 1998 ) 591 - C4-0135 / 1999- 1998 / 0333 ( COD ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0070 / 1999 ) af Morillon for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om forslag til Rdets forordning om ivrksttelse af foranstaltninger til udbygning af toldunionen mellem EF og Tyrkiet ( KOM ( 98 ) 600 - C4-0669 / 1998 - 1998 / 0299 ( CNS ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<CHAPTER ID=5>
Velkomstord
<SPEAKER ID=48 NAME="Formanden">
Det er mig en stor fornjelse at kunne byde delegationen fra det marokkanske parlament under ledelse af formanden for Rdgivernes Hus , hr . Jalal Essad , velkommen i den officielle loge .
<P>
( Kraftigt bifald )
<CHAPTER ID=6>
AFSTEMNING ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=49 NAME="Formanden">
Afstemningen er afsluttet .
<P>
Stemmeforklaringer - Betnkning af Pronk ( A5-0074 / 1999 )
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="FR" NAME="Cauquil">
P trods af den meget begrnsede karakter og tydelige utilstrkkelighed over for problemet vil vi stemme for direktivet om " minimumsforskrifter vedrrende forbedring af sikkerhed og sundhedsbeskyttelse for arbejdstagere , der kan blive udsat for fare hidrrende fra eksplosiv atmosfre " , for s vidt som det kan udgre et fremskridt i de lande , hvor arbejderne er drligst beskyttet .
<P>
Men eftersom der hverken faststtes en egentlig kontrol - det vil sige en kontrol , der udfres af de truede arbejdstagere selv eller mere bredt af befolkningen - eller sanktioner mod de arbejdsgivere , der gr sig skyldige i uforsigtigheder , risikerer vi , at dette direktiv aldrig gennemfres .
Beslutningen , der medtager sikkerhed og sundhed for arbejdsgiverne under overvejelser af rent konomisk karakter i artikel 3 , er selvmodsigende i artikel 2 , idet det afvises at gennemtvinge bestemmelser , der ville vre til hindring for oprettelsen og udviklingen af sm og mellemstore virksomheder .
Det er nu op til arbejdstagerne selv at gennemfre denne minimale beskyttelse , som burde vre deres ret , og som direktivet ikke agter at gennemtvinge .
<P>
Betnkning af Morrillon ( A5-0070 / 1999 og A5-0071 / 1999 )
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="FR" NAME="Boudjenah">
Tyrkiets ansgning om tiltrdelse til Den Europiske Union vil sikkert vre p dagsordenen for Rdets nste mde i Helsinki .
Der er opstet strke strmninger - bl.a. i Frankrig - for Tyrkiets ansgerstatus p lige fod med de andre kandidater i forbindelse med udvidelsen .
Jeg vil gerne henlede opmrksomheden p risikoen for , at vi kommer til at befinde os i den samme situation som med hensyn til toldunionen .
Iflge sine fortalere skulle toldunionen mellem Den Europiske Union og Tyrkiet fremme de demokratiske reformer , menneskerettighederne og minoriteternes rettigheder .
P trods af holdningen i vores gruppe og i flere foreninger , der forsvarer menneskerettighederne ssom France Libert , der ledes af Danielle Mitterrand , blev toldunionen ratificeret og trdte i kraft .
I dag diskuterer man en uddybning .
<P>
Men vi m konstatere , at overtrdelserne af menneskerettighederne fortsat sker .
Det kurdiske problem er ikke lst .
calans ddsdom blev stadfstet .
Leyla Zana er stadig i fngsel .
Selv Kommissionen har mttet anerkende , at der efter toldunionens ikrafttrdelse ikke er opnet noget mrkbart fremskridt i Tyrkiet med hensyn til menneskerettighederne og den demokratiske reform .
<P>
Lad os tage ved lre af erfaringerne fra toldunionen .
At fremme den europiske forankring i Tyrkiet , som Jacques Chirac sagde i Istanbul den 18. november , ved at anerkende Tyrkiets ansgerstatus , vil af Tyrkiets myndigheder blive opfattet som en tilskyndelse til at fortstte den samme politik .
<P>
Jeg foreslr ikke , at man definitivt fratager Tyrkiet dets status som ansger til Den Europiske Union .
Men man m forudgende krve over for Tyrkiet , at landet indgr ufravigelige og definitive forpligtelser , og man m kontrollere , at disse overholdes . Det vil sige en anerkendelse af det kurdiske folks rettigheder , frigivelse af Leyla Zana og alle andre politiske fanger , gennemfrelsen af FN ' s resolutioner med henblik p en lsning af problemet p Cypern .
<P>
Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik kommer med henvisninger til menneskerettighederne i betnkningen . Men efter at have ndret Kommissionen forslag tales der for en fortsttelse og en uddybning af toldunionen med Tyrkiet .
Jeg kan ikke vre enig i dette skridt , for det er p tide , at vi sender et klart signal til Tyrkiet ved at suspendere eller blokere for toldunionen .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron">
Jeg vil gerne lyknske hr . Morillon for klart at give udtryk for , at formlet med disse to betnkninger ikke er at forhandle om Tyrkiets sttteberettigelse .
Det drejer sig om at forberede landet , der officielt er kandidat til tiltrdelse i kraft af aktioner , der p den ene side sigter mod at udvide toldunionen mellem EU og Tyrkiet ( 15 millioner euro p tre r ) , og p den anden side mod at fremme den sociale og konomiske udvikling i Tyrkiet ( 135 millioner euro p 3 r ) .
<P>
Disse forslag til forordning , der er fremsat af Kommissionen i oktober 1998 som flge af en anmodning fra Rdet ( almindelige anliggender ) , sigter mod at lse op for blokeringerne for Den Europiske Unions finansielle bistand til Tyrkiet .
<P>
Mens forslaget til forordning i forbindelse med toldunionen , der er baseret p artikel 235 i traktaten , forudstter en enstemmig vedtagelse i Rdet , kan den anden forordning vedtages gennem flles beslutningstagning og muliggr sledes en flertalsbeslutning .
<P>
Delingen af forordningerne begrundes med et nske om at komme ud af en fastlst situation i Rdet .
Det er p hje tid !
<P>
Det er vores pligt at opmuntre Tyrkiet til at fortstte de planlagte reformer med henblik p at forbedre landets konomi , at omstrukturere og ge effektiviteten i den offentlige sektor , at modernisere den konomiske og sociale infrastruktur , at udvikle produktionen og at ge landets konomiske og sociale samhrighed .
Det , jeg stter pris p i denne forordning , er , at det faststtes at tilgodese samarbejdsprojekter og -aktioner , de lokale og regionale myndigheder , de offentlige organismer og isr det civile samfund , det vil sige foreninger og ngo ' er .
Det forekommer mig sledes uundvrligt at samle det tyrkiske folk om den ndring , der er ved at ske i deres land .
<P>
P samme tid er det ndvendigt at kontrollere forlbet af disse samarbejdsprojekter og -aktioner og selvflgelig , at Europa-Parlamentet tilknyttes denne kontrol .
<P>
Det er fastsat , og det er jeg tilfreds med , at Rdet kan beslutte at ophve ethvert samarbejde , hvis der opstr problemer i forbindelse med ivrksttelsen af projekter og aktioner ( isr inden for demokrati , menneskerettigheder og beskyttelse af minoriteter ) .
Dette krver kvalificeret flertal efter forslag fremsat af Kommissionen eller Europa-Parlamentet .
<P>
Vi m sledes skubbe Tyrkiet i retning af en bedre overholdelse af menneskerettighederne .
Dette er ikke nemt , hvilket calans ddsdom p trods af europiske og internationale protester vidner om .
Man skal alligevel insistere , og jeg hber , at det at give Tyrkiet et hb om tiltrdelse til Den Europiske Union vil motivere de tyrkiske myndigheder til i hjere grad at overholde menneskerettighederne , til at fremme de demokratiske praksiser og til at opgive den besatte del af Cypern .
<P>
Kre kolleger , vi nrmer os topmdet i Helsinki , hvor Tyrkiets status skal diskuteres . Europa-Parlamentet skylder sig selv at sende et strkt politisk signal p trods af de til tider forstelige forbehold fra nogle .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="FR" NAME="Cauquil">
Vi vil ikke stemme for beslutningen fra Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik , for p trods af den hjtravende formulering skjuler de pstede bekymringer om menneskerettighederne meget drligt de rent kommercielle interesser .
I vrigt understreger ordfreren selv det faktum , at handelsbalancen mellem Den Europiske Union og Tyrkiet i stadig hjere grad er i Den Europiske Unions favr .
<P>
Baggrunden for vores forkastelse af beslutningen er bde en protest mod arbejdernes betingelser i Tyrkiet , mod undertrykkelsen af det kurdiske folk og mod den tyrkiske stats manglende overholdelse af de grundlggende menneskerettigheder .
<P>
Hermed ikke vre sagt , at det kun er i Tyrkiet , at arbejdstagernes rettigheder og frihed ignoreres .
Vi mener ingenlunde , at et tilhrsforhold til Den Europiske Union er en re , en stat skal gre sig fortjent til , eller at Den Europiske Union har patent p demokrati .
<P>
Og selvom Tyrkiets optagelse i Den Europiske Union lever op til de store industrikoncerners og kommercielle koncerners krav - bde i Den Europiske Union og i Tyrkiet - vil dette p ingen mde forbedre landets arbejdsomme massers skbne , ligesom Den Europiske Union heller ikke har beskyttet arbejdstagerne i de lande , der allerede er medlemmer , mod arbejdslshed og mod en forvrring af deres levevilkr .
<SPEAKER ID=54 NAME="Krivine">
Denne diskussion er en anledning til at udtrykke vores solidaritet med arbejdstagerne og det tyrkiske og kurdiske folk .
<P>
Det er op til dem at bestemme , hvorvidt de vil slutte sig til Den Europiske Union . Og hvis de beslutter sig til at gre det , er det ikke op til os at modstte os det .
Men det forhindrer os ikke i fortsat at fordmme den undertrykkelse , der begs af dette regime , der er en arv fra militrdiktaturet i 1980 , og som i dag truer med at henrette calan og ngter at give det kurdiske folk selvbestemmelse .
<P>
Men fr de europiske regeringer giver lektioner i demokrati , burde de vise et godt eksempel , og en begyndelse kunne vre at give de 3 millioner illegale kurdiske indvandrere , der opholder sig i Den Europiske Union , stemmeret .
Vi taler om den samme Europiske Union , som udnytter Tyrkiet gennem en toldunion uden finansielle godtgrelser .
Sttten br komme Tyrkiets befolkning til gode .
For at n dertil skal man ikke prioritere de konomiske eller toldmssige forbindelser , men forbindelserne mellem de civile samfund og organisationer i Tyrkiet og i de andre europiske lande .
<P>
Derfor afstr jeg fra at stemme om betnkningen om ivrksttelse af foranstaltninger til konomisk og social udvikling , og jeg vil stemme mod betnkningen om toldunionen EU / Tyrkiet .
<P>
Betnkning af Breyer ( A5-0065 / 1999 )
<SPEAKER ID=55 NAME="Rovsing">
. Luftforurening som flge af emissioner af farlige stoffer i atmosfren er et grnseoverskridende miljproblem , som giver anledning til en voldsom belastning af folkesundheden .
Derfor er det gldeligt , at Kommissionen har taget initiativ til at udarbejde et direktivforslag om grnsevrdier for benzen og carbonmonoxid .
Det er imidlertid uhyre vigtigt , at forslaget ogs omhandler krav til information af offentligheden om luftkvalitet , som skal gives ud fra meget nje kontrol af benzen- og carbonmonoxidniveauet .
<P>
Jeg hilser det ogs velkomment , at Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik i sin betnkning har skrpet kravet med hensyn til absolut lettilgngelige og forstelige data , s offentligheden til enhver tid holdes orienteret om luftkvalitet og eventuelle forureningsproblemer , som hidrrer fra farlige emissioner .
<P>
Betnkning af Sjstedt ( A5-0044 / 1999 )
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="FI" NAME="Kauppi">
Som kommende parlamentsmedlem for sterslandene nsker jeg p alle mder at fremme beskyttelsen af havmiljet i stersomrdet .
Jeg anser de foreslede ndringer , specielt til Bilag III vedrrende udledninger fra landbruget , for yderst positive .
Forhindringen af forurening fra skibe er efter min mening ogs yderst vigtig , men hvad den angr , m man imidlertid tage hensyn til visse omstndigheder , som jeg her vil nvne .
<P>
Der er vldige forskelle mellem aftaleparternes overholdelse af aftalen til beskyttelse af stersen .
Dette har dels at gre med de tekniske muligheder .
Landene i Den Europiske Union efterlever samvittighedsfuldt aftalen , men f.eks. i Rusland og i de baltiske lande findes der store mangler i modtagefaciliteterne til affald fra skibe .
Heller ikke myndighedernes kontrol er lige s effektivt organiseret som i EU-landene .
En reform af reglerne medfrer betydelige investeringer for vores industri , hvorfor det er vigtigt , at man med de nye regler opnr synlige resultater for miljbeskyttelsen .
I fremtiden burde vi da ogs forsge at medvirke til , at man fr skabt den rette holdning og den rette type faciliteter i de nye medlemslande .
<P>
Betnkning af Fraga Estvez ( A5-0067 / 1999 )
<P>
Det Europiske Rd i Helsinki ( B5-0310 / 1999 )
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick">
Jeg undlod at stemme om dette beslutningsforslag , og jeg har isr to forbehold .
Sprgsmlet om euroobligationsmarkedet vedrrer generelt alle i Europa , ikke kun London .
Det er i hvert fald et sprgsml , som optager os meget i Skotland , og jeg var skuffet over udfaldet af afstemningen .
<P>
Under forhandlingen i gr aftes talte jeg om de bemrkninger , som NATO ' s generalsekretr fremsatte i gr .
Jeg vil gerne atter en gang gre opmrksom p , at han bevidst deltog i en partipolitisk debat inden for Det Forenede Kongerige , navnlig vedrrende Skotland .
Derved mener jeg , at han har givet et forkert billede bde af Irlands holdning som bekrftet af minister Andrews i Irish Times her til morgen og af mit eget partis holdning til dette sprgsml i Det Forenede Kongerige .
Hjtstende embedsmnd fra internationale organisationer br afholde sig fra at deltage i den slags partipolitiske dialoger .
Jeg er derfor meget skuffet over de bemrkninger , som blev fremsat om NATO .
<SPEAKER ID=58 NAME="Blak og Lund">
. De danske socialdemokrater i Europa-Parlamentet har i dag stemt for det flles beslutningsforslag om forberedelsen af Det Europiske Rds mde i Helsinki den 10.-11. december 1999 , fordi vi generelt er enige i forslagets anbefalinger om de vigtige emner omkring beskftigelse , milj , udvidelse m.m. , der er p dagsordenen .
<P>
Denne stemmeforklaring ndrer dog ikke ved den holdning , vi tidligere har tilkendegivet med hensyn til Europa-Parlamentets behandling af betnkningen fra Dimitrakopoulos og Leinen om forberedelsen af den kommende regeringskonference .
Vi er fortsat af den opfattelse , at stats- og regeringscheferne frst og fremmest skal opstille en realistisk dagsorden , der gr det muligt at afslutte regeringskonferencen inden udgangen af 2000 , sledes at der ikke str traktatmssige hindringer i vejen for den kommende udvidelse af EU .
Vi er ligeledes fortsat af den opfattelse , at EU ikke skal udvide sig til en egentlig forsvarsalliance , det br fortsat vre NATO ' s opgave .
EU br derimod spille en udvidet rolle med hensyn til humanitre opgaver .
<SPEAKER ID=59 NAME="Hager">
Lsgngerne stemmer ved den endelige afstemning for forslaget til flles beslutning , men konstaterer samtidig , at holdningen i sprgsmlet om traktatreformen , om forberedelse og gennemfrelse af regeringskonferencen , sledes som det er kommet til udtryk i forbindelse med afstemningen om betnkningen af Dimitrakopoulos og Leinen , ikke har ndret sig .
<SPEAKER ID=60 NAME="Schrling">
Jeg har stemt nej til beslutningsforslaget , isr fordi Europa-Parlamentet igen giver sin sttte til en militarisering af EU .
<P>
Jeg ville have stemt for den oprindelige tekst i Verts / ALE-gruppens beslutningsforslag , men desvrre var dette ikke muligt .
I teksten str der , at det betones , at en videreudvikling af FUSP frst og fremmest br bygge p princippet om , at konflikter og kriser skal forebygges og hndteres med fredelige og civile midler , og at der kun br tages militre midler i brug som sidste udvej , vre tilstrkkeligt underbygget af et FN- eller OSCE-mandat og ikke fre til gede forsvarsudgifter .
<SPEAKER ID=61 NAME="Theorin">
Jeg kan ikke sttte beslutningsforslaget , da jeg ikke sttter kravet om et flles forsvar og en flles skattepolitik .
<P>
Betnkning af Torres Marques ( A5-0076 / 1999 )
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
. ( FR ) Hr. formand , Europa-Parlamentets betnkning om varigheden af overgangsperioden for indfrelse af euroen er en lejlighed for os til at minde om visse forstyrrende sandheder .
<P>
Frst og fremmest virker det som om , at borgerne , p trods af en stor kampagne for euroen - navnlig da den blev indfrt - og p trods af , at den nu er juridisk gldende , og at den har vret ude for nogle nervepirrende uheld p de internationale markeder , fuldstndig har glemt , at den eksisterer .
De fortstter i stor stil med at anvende de nationale valutaer , som de er vant til , de anvender kun euroen i et meget lille omfang , og hvad vrre er , det ser ud til , at de bliver mindre og mindre tilbjelige til at anvende den i fremtiden .
<P>
Meningsmlingerne viser sledes - i hvert fald i Frankrig - at procentdelen af de personer , der agter at bne en konto i euro i nr fremtid , gradvist er faldet siden 1. januar 1999 , og nu kun vedrrer en lille minoritet .
Dette er topmlet , for jo nrmere vi kommer p den 31. december 2001 , jo mere burde denne procentdel tvrtimod stige .
<P>
Det er tydeligt , at vores medborgere overhovedet ikke kan se det nyttige i at g over til euroen i dagligdagen .
Men Europa-Parlamentet vil hjlpe dem til at se deres fejltagelse og taler endnu en gang om en informationskampagne , som , og jeg citerer den vedtagne beslutning , " belyser bde praktiske sprgsml og den grundlggende betydning af den monetre union " .
S er vi der igen : Endnu en gang minder vi dem , der ikke mener , at euroen tjener noget forml , om dens brugbarhed .
<P>
Jeg vil for mit vedkommende stille et blasfemisk sprgsml : Hvad hvis nu vores medborgere har ret ?
Og hvis deres fornemmelse er den rigtige ?
Og hvis det er formlslst at g over til en daglig anvendelse af euroen ?
Sledes vil den trerige overgangsperioden i det mindste have vist , at man meget vel p den ene side kan leve med en euro , som lever sit eget liv - der i vrigt er ret kaotisk - p de internationale markeder og p den anden side bevare de nationale valutaer i omlb til forbrugernes store tilfredshed .
<P>
Lad os gre det rigtige og blive i den nuvrende situation , hr. formand , og lad os med henblik p rejsende og grnseoverskridende betalinger have tillid til moderne betalingsmidler som kreditkort eller elektroniske portefljer .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="NL" NAME="Meijer">
Hr. formand , jeg har stemt imod Torres Marques-betnkningen om indfrelse af euroen , fordi mit parti , Det Socialistiske Parti i Nederlandene , altid har frt kampagne mod indfrelse af en flles valuta .
Vi fortstter med at vre imod den , s lnge denne valuta skal indfres p bekostning af mulighederne for at anvende penge p en god socialpolitik , gode kollektive faciliteter , en aktiv miljpolitik og en indkomstpolitik til gavn for de lavest lnnede .
Indfrelsen af en flles valuta kommer i det mindste for tidligt .
Derfor tilslutter jeg mig heller ikke nu en rkke ledsageforanstaltninger med henblik p at gennemfre denne indfrelse og gre den lettere .
<SPEAKER ID=64 NAME="Caudron">
Det er med den strste tilfredsstillelse , jeg lser fru Torres Marques betnkning .
Hun kommer med en relevant analyse af de tekniske vanskeligheder , som vi fortsat skal lse i forbindelse med indfrelsen af euroen .
Vi m ikke lukke jnene for , at problemerne langtfra er helt lst , og at offentligheden langtfra er parat .
<P>
Derfor tror jeg - i lighed med KOFIN-Rdet , Kommissionen og vores ordfrer - at en reducering af overgangsperioden p tre r vil kunne medfre nogle meget store tekniske vanskeligheder , det vil kunne bringe en problemls overgang til euroen i fare .
<P>
De tekniske hindringer , der udgr de strste vanskeligheder i forbindelse med en nedsttelse af overgangsperioden , er bl.a. fristerne for fremstilling af eurosedler og -mnter , det store omfang af edbmssige justeringer , der skal udfres , og ogs det faktum , at euroens indfrelse i de offentlige myndigheder er planlagt til 2002 for at tage i hensyn til kompleksiteten af de ndringer , der sker i denne sektor .
<P>
Ud over disse tekniske hindringer vil en forkortelse af overgangsperioden bringe et af euroens strke succeselementer i fare , nemlig tilliden hos de konomiske og sociale aktrer ( hvis forberedelse endnu er utilstrkkelig ) med hensyn til en prcis tidsplan , der overholdes .
Og det siger jeg , der i begyndelsen talte for en mere stram tidsplan .
<P>
Udvalget om konomi og Valutasprgsml har med henblik p en problemls tilvnningstid fremsat et forslag , som jeg sttter , og som sigter mod at give forbrugerne mulighed for at begynde at veksle deres nationale penge til euromnter og -sedler fra begyndelsen af december 2001 .
Ligeledes skal bankerne forsynes med mnter og sedler i god tid inden januar 2002 , og de detailhandlende og offentlige myndigheder skal forsynes inden begyndelsen af december 2001 .
<P>
Desuden skal detailhandlen fra den anden uge af 2002 kun give tilbage i euro i stedet for i den nationale mntfod .
Jeg er ligeledes enig med fru Torres Marques , nr hun forkaster en lovmssig forpligtelse og kun taler om en henstilling i denne forbindelse .
<P>
Hvad angr den periode , der begynder den 1. januar 2002 , hvor to valutaer vil vre i omlb p samme tid , en periode , der iflge traktaten kan vare op til 6 mneder , deler jeg ordfrerens og KOFIN-Rdets holdning om , at denne periode burde nedsttes til to mneder .
Med henblik herp skal vi styrke de aktive informationskampagner rettet mod borgerne .
<P>
Jeg vil slutte af med at understrege et problem , der desvrre bestr , nemlig problemet med hensyn til bank- og vekselgebyrer .
Dette er med til at puste til borgernes usikkerhed med hensyn til euroens konkrete fordele .
Jeg har i vrigt gjort Kommissionen og Rdet opmrksom p dette gennem skriftlige sprgsml , dog uden endnu at f svar .
Det er alvorligt p et tidspunkt , hvor euroen gennemgr en trovrdighedskrise .
<SPEAKER ID=65 NAME="Krivine">
Under pskud af tekniske foranstaltninger ( fremstilling af sedler ) foresls det i betnkningen at lave en kampagne for den flles mnt .
Det drejer sig ikke s meget om at tale om " praktiske aspekter " i forbindelse med euroen som om at insistere p den grundlggende betydning .
Det er sandt , at euroens dyder ikke taler for sig selv !
Men p forhnd at inddele skeptikerne i grupper som " analfabeter " , " syns- og hrehmmede " gr ikke ligefrem denne betnkning mere overbevisende .
<P>
Det fremgr af dette dokument , at Den Europiske Centralbank har anvendt euroen i sine pengepolitiske operationer fra den 1. januar uden nogensinde at gre rede for vekselkriterierne .
Den flles mnt er sledes ikke blot en demokratisk sejr for de europiske borgere , den er ogs et magtfuldt vrktj for monetarismen , som den seneste rentestigning vidnede om .
<P>
P de finansielle markeder har euroen virket siden den 4. januar 1999 .
Almindelige borgere - dem der aldrig har spekuleret i valutaer - fortstter med at rejse og kbe ind og rammes hrdt af vekselgebyrer .
Dette er endnu mere skandalst i betragtning af , at valutakurserne nu er faste .
<P>
Vi behandler sledes ikke det egentlige sprgsml : en flles mnt for hvem og hvorfor ?
<P>
Af alle disse grunde vil jeg stemme mod betnkningen .
<SPEAKER ID=66 NAME="Formanden">
Stemmeforklaringerne er afsluttet .
<CHAPTER ID=7>
Afbrydelse af sessionen
<SPEAKER ID=67 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session for afbrudt .
<P>
( Mdet hvet kl . 12.25 )
