<CHAPTER ID=1>
Genoptagelse af sessionen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session , der blev afbrudt fredag den 19. november 1999 , for genoptaget .
<CHAPTER ID=2>
Mindeord
<SPEAKER ID=2 NAME="Formanden">
Mine kre kolleger , mange af Dem er nye medlemmer . Men jeg tror , at alle gamle medlemmer , der er til stede , har et meget strkt minde om Carmen Dez de Rivera Icaza .
Jeg m i dag sige til Dem , at som De husker , gik hun af og kmpede meget tappert mod sin sygdom , og hun afgik ved dden i gr .
Hun var en dejlig kollega , modstander af konformisme og kmpede for enhver god sag med lidenskab og det lysende smil , som De husker hende for .
Tillad mig , kre kolleger , at iagttage et minuts stilhed for hende og tnke meget , meget inderligt p Carmen .
<P>
( Parlamentet iagttog stende et minuts stilhed )
<SPEAKER ID=3 LANGUAGE="ES" NAME="Salafranca Snchez-Neyra">
Fru formand , jeg vil sige , at jeg i begyndelsen af den foregende valgperiode p grund af en misforstelse havde et offentligt sammenstd med fru Dez de Rivera .
Jeg vil ikke nu kommentere hendes politiske lbebane - det har De lige gjort meget fint , fru formand - men her i Parlamentet offentligt bevidne hendes menneskelige kvalitet , hendes personlige vrdi , hendes vrdighed , hendes karakterfasthed og den tapperhed , hvormed hun bar sin sygdom til det sidste . Og jeg skal ogs - hvorfor ikke sige det - fremhve det , hun satte ind p , fru formand , at f klaret en vanskelig situation , som mundede ud i et hjerteligt og oprigtigt venskab , der medfrte , at vi sammen underskrev initiativer her i Parlamentet .
I dag , fru formand , fler jeg mig stolt over at have kunnet stte min underskrift ved siden af hendes p disse initiativer , som Parlamentet har vedtaget .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Fru formand , jeg vil frst og fremmest takke for Deres mindeord over Carmen .
Hvis krften ikke havde fet bugt med hende , kan jeg forsikre Dem for , at hun ville have siddet p sin plads i vores gruppe og her i Parlamentet .
Da jeg havde lejlighed til at besge hende p hospitalet for to uger siden - det har hun ogs sagt til formanden - bad hun mig om at overbringe en afskedshilsen til alle kollegerne .
Jeg vil isr takke to kolleger , hendes nev , igo Mndez de Vigo og Paca Sauquillo , for den indsats , de har gjort i denne hrde og lange proces for at vre sammen med hende i den sidste tid .
<P>
Og jeg vil ogs sige , at Carmen Dez de Rivera , som var en kvinde med en fascinerende personlighed , desuden var et fremragende europisk parlamentsmedlem , og , hvis jeg m have lov til at sige det , var hun en person , som spillede en absolut hovedrolle for mit lands historie og for dets overgang til demokrati .
Jeg hber , at historien en dag vil yde hende retfrdighed for det .
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="ES" NAME="Valdivielso de Cu">
Fru formand , jeg vil tale om terroristgruppen ETA , der , som De alle ved , har besluttet at genoptage de forbryderiske aktiviteter , som den meddelte at hre op med p ubestemt tid for 14 mneder siden .
Som basker vil jeg beskedent og enkelt , men fast over for Europa-Parlamentet give udtryk for en flelse af , at det hb om fred , som det spanske samfund og isr det baskiske i hele denne tid har nret , er bristet .
<P>
Det er en tragedie at konstatere , at der i Den Europiske Union er borgere , som er vrgelse over for nogle f menneskers sekteriske vold og m betale en vanvittigt hj pris for at holde fast ved deres overbevisninger over for den terroristiske afpresning .
<P>
Derfor anmoder jeg Parlamentet , som reprsenterer alle borgere i Den Europiske Union , om at solidarisere sig med det baskiske samfund for at sikre friheden , overholdelsen af lovene og den fredelige sameksistens , som vi s lnge har lngtes efter , i tillid til , at vi med tolerance over for vores medmennesker og krlighed til livet opnr fred .
<P>
Endelig anmoder jeg Dem om hver isr at medvirke til at f den fredsvilje , som alle spaniere er flles om , til at sejre , s vi i fllesskab fr dette hb frt ud i livet .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="EN" NAME="Doyle">
Fru formand , i anledning af den historiske begivenhed , som regeringsdannelsen i Nordirland udgr , er der en vis ironi i , at jeg tager ordet med gode nyheder , nr vores kollega har s store problemer med at rapportere fra Baskerlandet .
Men dette er en historisk begivenhed for Nordirland .
<P>
Det er kun 20 r siden , at min kollega Joe McCartin frste gang her i Parlamentet rejste sprgsmlet om Nordirland og vores konflikt .
I de sidste 30 r er tusinder blevet drbt , tusinder blevet sret og tusinder af familier blevet delagt .
Jeg vil gerne anmode Dem om at sende alle politiske ledere i Nordirland og , som vi siger i Irland , " p den anden side af dammen " , den britiske premierminister og dennes kolleger samt den irske premierminister ( Taoiseach ) , Bertie Ahern og deres forgngere , forgngerne p begge sider , vores dybflte tak for det , de har hjulpet med at opn .
Vores tak gr isr til de politiske ledere i Nordirland , alle dem der nu er en del af den nye regering i Nordirland , isr vicepremierminister Seamus Mallon , og lad mig isr nvne premierminister David Trimble .
Han har udvist mod og lederevne , som er det , politik handler om .
<P>
<P>
Jeg nsker dem mange r og rtier med vellykket demokratisk politik i Nordirland , og jeg vil gerne anmode Dem om , og isr via vores kollega , Jim Nicholson , som jeg inkluderer i det nordirske lederskab , at sende dem alle Parlamentets bedste nsker .
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden">
Fru Doyle , jeg takker for Deres indlg og kan fortlle Dem , at jeg har tilladt mig at komme Deres nske i forkbet .
Jeg har allerede p vegne af Europa-Parlamentet skrevet til lederne af de strste partier i Nordirland for at give udtryk for vores beundring for , hvad de har opnet , samt sendt dem vores inderligste og varmeste nsker om en vellykket fortsttelse af fredsprocessen .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="EN" NAME="Gallagher">
Fru formand , jeg kommer fra Donegal , et amt nr grnsen i den historiske provins Ulster . Som min irske kollega , fru Doyle , vrdstter jeg i hj grad de fremskridt , der er sket i Nordirland i den seneste tid og isr udviklingen i de seneste dage .
Der er blevet dannet en regering , og overdragelsen af bemyndigelse og befjelser skal meget snart finde sted .
<P>
De nordirske politiske lederes mod og udholdenhed samt den irske premierministers bidrag , hans forgngere , den britiske premierminister og dennes forgngere kan kun roses .
Og der er en person , som har spillet en vsentlig rolle i alt dette : Senator George Mitchell , hvis bidrag til fredsprocessen ikke kan mles .
<P>
Jeg nsker ogs premierminister David Trimble , hans vicepremierminister , Seamus Mallon , deres regering , medlemmerne af forsamlingen og befolkningen i Nordirland fred og fremgang i det nste rtusinde .
Jeg er overbevist om , at hele Irland kun kan drage nytte af udviklingen i de seneste par dage .
<P>
Parlamentet - og jeg takker Dem for Deres gode nsker til de respektive ledere - har spillet en meget vigtig rolle i fredsprocessen .
Vi har alle under hele forlbet stttet fredsprocessen p en positiv og praktisk mde gennem finansiel sttte .
Vores beslutninger er truffet enstemmigt : sttte til Den Internationale Fond for Irland , sttte til freds- og forsoningsprogrammet og naturligvis Interreg .
Selvom jeg bifalder Parlamentets bidrag , nsker jeg ogs at anerkende Europa-Kommissionens bidrag gennem rene , og isr de tidligere formnds bidrag , hr . Delors , vores kollega og tidligere formand Jacques Santer og den nuvrende kommissionsformand , hr .
Prodi , som i sin tale i gr gav tilsagn om at fortstte finansieringen af de forskellige programmer i Nordirland . Lad os samarbejde til gavn for de mennesker , og jeg hber , at andre dele af kontinentet vender jnene mod Nordirland i deres strben efter at lse deres problemer p en tilsvarende mde .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="EN" NAME="McCarthy">
Fru formand , meget er sagt , men i kraft af at jeg som barn voksede op i Belfast og brugte 30 af mine 39 r p den voldelige konflikt i mit hjemland , nsker jeg personligt at markere den historiske begivenhed i dag .
Det er en historisk dag .
Det er helt bevidst , at jeg i dag sidder i John Humes stol , fordi han som parlamentsmedlem og nobelpristager har viet hele sit liv p at sikre fredsprocessen , Jeg mener , det er vigtigt , at vi rer ham , eftersom han kommer til krfter i sit hjem i Nordirland .
<P>
Det er vigtigt at sige i dag , at befolkningens vilje er sket fyldest i Nordirland .
71 % af befolkningen stemte for fred , politikerne p alle sider har vret store nok til at lade befolkningens vilje ske med henblik p fremtidige generationer .
For mit eget vedkommende tror jeg , at det mske var for sent .
Jeg forlod Nordirland , fordi der ikke var nogen fremtid , intet arbejde og ingen muligheder for de unge , men det glder mig meget , at fremtidige generationer i dag fr de muligheder , og at Europa har spillet en meget vigtig rolle i den proces .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="EN" NAME="Barn Crespo">
Fru formand , jeg nsker at bidrage til fejringen af denne historiske aftale .
De har allerede sendt et brev til myndighederne i Nordirland med de bedste nsker .
Kan De ikke sende yderligere et brev for at invitere vores venner i Nordirland , regeringen , til at besge Parlamentet ?
Jeg fler , at det er vores pligt at nvne den rolle , som en af vores kolleger , John Hume , har spillet i denne proces .
Han har det bedre efter fire operationer og lang tids rekonvalescens , og jeg hber , at han meget snart er tilbage blandt os .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="EN" NAME="Nicholson">
Fru formand , det glder mig meget at kunne modtage de varme hyldester til mine kolleger for succesen i weekenden .
Jeg vil gerne understrege den re , som br tillgges min partileder David Trimble for hans mod og styrke .
Det er ikke ofte , at man ser en politiker stte alt p spil .
Han har sat hele sin fremtid p spil .
Jeg hber , han fr held med sit forehavende .
<P>
Der er stadig lang vej .
Lad os ikke vre for entusiastiske , men jeg er ikke i tvivl om , at han ville blive henrykt .
Jeg vil overbringe ham Parlamentets bedste nsker for fremtiden .
En delegation fra Kristdemokraterne besgte i mandags Belfast og bevidnede dagens historiske begivenhed .
David Trimble gav udtryk for sit nske og hb om at komme til Europa igen , forhbentlig i midten af januar , hvilket jeg ser frem til , og jeg er sikker p , fru formand , at De gr det samme .
<SPEAKER ID=12 NAME="Efthymiou">
EL ) Fru formand , jeg vil gerne bede Dem trffe foranstaltninger i forbindelse med en sag , som er lige s vigtig som de ting , der er blevet nvnt , og som vedrrer mit land , Grkenland .
Mens jeg forberedte min indstilling til Morillon-betnkningerne i gr , s jeg i en tekst fra Europa-Parlamentet , fra sekretariatet for arbejdsgruppen for udvidelse , internationale og institutionelle sager i GD IV med fru Martine Chariot som ansvarlig , at der i punkt 6 i rapporten om Tyrkiets forhold til EU findes flgende overraskende og dybt uacceptable punkt :
<P>
Overskriften hedder " Situationen i Det giske Hav " , og forfatterinde af teksten til et af vores dokumenter , et parlamentsdokument , fremstiller erne i Det giske Hav , der er en del af grsk territorium iflge internationale aftaler , som et kontroversielt omrde med hensyn til , hvis suvernitet de hrer under , om det er Grkenland eller Tyrkiet .
For at tydeliggre det for Dem , fru Fontaine , i Deres egenskab af europisk borger og franskmand , ville det svare til , at der i en tilsvarende tekst stod , at Alsace og Lorraine er kontroversielle omrder , hvad angr suverniteten , om de tilhrer Frankrig eller Tyskland .
<P>
Jeg vil gerne anmode inderligt om - ikke kun p grund af orden og historisk sandhed , men ogs af reelle grunde , for De forstr nok den politiske betydning af sdanne tekster - at denne uacceptable og dybt farlige formulering bliver kaldt tilbage .
<SPEAKER ID=13 NAME="Formanden">
Hr . Efthymiou , jeg kan love Dem , at sprgsmlet vil blive omhyggeligt undersgt , og en eventuel rettelse vil blive foretaget .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Fru formand , vi glder os ogs over freden i Nordirland og den nydannede regering , og vi er ligesom vores kollega Jaime Valdivielso bekymrede over ETA ' s trussel om at genoptage myrderierne .
<P>
Men jeg har bedt om ordet for at tilslutte mig hr . Barn Crespos ord om flelserne i forbindelse med Carmen Dez de Riveras bortgang .
Snarere end at tale om hendes rolle under overgangen til demokrati - det har han allerede gjort udmrket - vil jeg tale om det personlige forhold , vi havde i Miljudvalget igennem seks r .
Det er ogs et stort tab for os .
Hun arbejdede meget for at bevare den spanske og europiske natur , og for os er det forfrdeligt at have mistet hende i s ung en alder .
Jeg vil fje min flelse af tab til hr . Barn Crespos .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="ES" NAME="Nogueira Romn">
Fru formand , jeg glder mig , som det er naturligt , over , at der er blevet indledt en - tror jeg - endelig fredsproces i Nordirland og i Irland som helhed .
Jeg synes , at vi skal vre taknemmelige over det arbejde , som alle de politiske ledere , der har deltaget i den , har gjort .
<P>
Under alle omstndigheder vil jeg her og nu fremhve den historiske rolle , som John Hume har spillet . Han formede for flere r siden at f Sinn Fein og Gerry Adams til at g sammen med ham om at finde en politisk lsning p Irlands historiske problem .
<P>
Samtidig , fru formand , vil jeg ogs tale om den bekymring , det volder os alle , at organisationen ETA har brudt lftet om vbenhvile .
I den forbindelse vil jeg sige , at jeg faktisk mener , at det p nuvrende tidspunkt er helt utilstedeligt at bruge vold i Europa og alle andre dele af verden for at opn politiske aftaler .
Men jeg vil ogs sige , at det i Baskerlandet er helt ndvendigt med en politisk aftale som i Irland , og derfor duer det ikke med den stdige og endda - havde jeg nr sagt - reaktionre karakter af holdningerne hos den spanske regering , som ngter at acceptere en politisk aftale med de nationale baskiske partier under fredsprocessen .
<P>
Nr det er sagt , mener jeg , at Europa-Parlamentet som den verste institution i Europa ogs burde indtage en holdning i den henseende og dermed fremme en proces , der kan sikre en politisk aftale i Baskerlandet .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="ES" NAME="Ortuondo Larrea">
Fru formand , jeg er basker og tilhrer det baskiske nationalistparti , PNV .
Jeg vil frst lyknske regeringslederne , de politiske partier , mglerne og isr det britiske folk og befolkningen i Irland med den vej til fred , som de har fundet ved at slkke p deres oprindelige holdninger .
<P>
Jeg vil ogs tilslutte mig den fordmmelse , der er blevet udtrykt i dette europiske forum , hvad angr organisationen ETA ' s brud p vbenhvilen , og jeg afviser fuldstndigt , at der anvendes vold for at opn politiske ml .
<P>
Men jeg er ogs ndt til at sige meget hjt , at vi har et problem i Baskerlandet . Vi har en politisk konflikt med den spanske stat .
Og det , som jeg vil bede regeringen for den spanske stat og de spanske politiske partier om fra dette forum , er , at de har den samme hensigt , som briterne og irerne har haft , s vi alle sammen kan finde en vej til freden og en lsning p den baskiske konflikt , som er lige s europisk som konflikten i Nordirland .
<P>
Vi baskere nsker fred , og vi nsker at finde en lsning , der er varig og gyldig for alle .
Men for at opn det er det ndvendigt , at vi alle gr en indsats for at finde flles forhandlings- , fremtids- og fredslsninger .
<SPEAKER ID=17 NAME="Formanden">
Tak , kre kollega .
Vi kan virkelig ikke begynde en drftelse , for som De ser , bliver disse procedureforslag allerede behandlet .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="ES" NAME="Dez Gonzlez">
Fru formand , kre medlemmer , jeg er ogs basker , jeg er en baskisk kvinde , en socialdemokratisk og baskisk kvinde , endnu en af de 92 % af borgerne i Baskerlandet , som har stemt for selvstyrestatutten og for demokrati .
<P>
Fru formand , kre medlemmer , i Baskerlandet er der demokrati .
I Baskerlandet er der valg . Der er frie og demokratiske valg .
Der er en selvstyrestatut , som langt strstedelen af baskerne har stemt for .
De baskiske borgere og de baskiske institutioner har vret p hjde med situationen .
Sagen er , at der i Baskerlandet er en terroristorganisation , som nsker at kontrollere vores liv , og som igen nsker at presse os , og den har baskerne og samtlige demokrater sagt nej til .
Det var bare det , jeg ville sig .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="EN" NAME="Gorostiaga Atxalandabaso">
Fru formand , jeg nsker blot at sige , at det er utilladeligt i et demokrati at lade mennesker af n politisk overbevisning tale om Baskerlandet og ikke lade andre af en anden politisk overbevisning tale .
Det er utilladeligt i et hvilket som helst parlament .
Det er ikke et parlament , hvis det sker .
Jeg protesterer derfor p det kraftigste .
Jeg vil gerne bede om ordet i tre minutter , hvilket er en brkdel af den tid , som er blevet brugt til at drfte dette sprgsml , for at forklare mine synspunkter .
Jeg ved , at mange mennesker her er meget begejstret for demokrati og den parlamentariske mde at gre tingene p .
Kan jeg f ordet , fru formand ?
<SPEAKER ID=20 NAME="Formanden">
Nej , jeg tror ikke , det vil vre rimeligt .
Drftelsen drejer sig ikke om dette sprgsml . De har allerede talt i et minut .
Vi kan ikke fortstte ; det er ikke muligt .
Emnet er ikke p dagsordenen .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering">
Fru formand , det er prcis sdan , som De lige har sagt .
Det er absolut meget positivt at hre mange meninger om dette vigtige problem nu .
Men man ser jo ogs , at der s er andre kolleger , som ogs beder om ordet . Derfor br vi nu g i gang med vores normale arbejde iflge dagsordenen .
Kommissionen er til stede .
Fru Reding vil afgive sin redegrelse . Nu m vi g i gang med vores arbejde .
<SPEAKER ID=22 NAME="Formanden">
Jeg er fuldstndig enig med Dem , hr . Poettering , og endvidere har jeg en del oplysninger til dem alle samt nogle delegationer at hilse velkommen , og alt dette vil tage lang tid .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="FR" NAME="Cohn-Bendit">
Fru formand , jeg er ikke enig med taleren , men p t punkt har han ret .
Nr man har givet ordet til tre-fire personer , for at de kan give udtryk for deres synspunkter , krver et minimum af demokrati , at man ogs lader en anden mening komme til udtryk , selvom man ikke er enig heri .
Man kan ikke tillade en reprsentant for en stor gruppe at tale i tre minutter og ikke give ordet til en reprsentant for en lille gruppe , selvom man ikke er enig med ham , og selvom det , han vil sige , gr ondt .
<SPEAKER ID=24 NAME="Formanden">
Hr . Cohn-Bendit , som De udmrket ved , er det problemet med indlg til forretningsordenen .
Nr et medlem anmoder om ordet i forbindelse med indlg til forretningsordenen , som ikke altid er et sdant - og det er formodentlig ogs sket for Dem - kan det vre svrt for formanden at vide , hvad vedkommende vil sige .
Jeg kan sledes ikke starte en drftelse , for s ville det vre ndvendigt at give ordet til alle grupper uden undtagelse .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="EN" NAME="Perry">
Fru formand , jeg nsker at komme med en bemrkning til forretningsordenen i henhold til artikel 179 om forbindelserne med ombudsmanden .
Den 29. juli i r skrev ombudsmanden til Parlamentet om sin undersgelse p eget initiativ , hvori han opfordrer til en kodeks for god administrativ praksis , og anmodede om et svar inden 30. november .
Han hrte ikke noget fr i gr .
Jeg kan forst , at De i dag har skrevet til ombudsmanden , men jeg nsker at vide , hvornr medlemmerne af Parlamentet fr mulighed for at beskftige sig med ombudsmandens anmodning om kommentarer .
<SPEAKER ID=26 NAME="Formanden">
Selvflgelig , hr . Perry .
Jeg har faktisk underskrevet dette brev i dag .
Der er i denne forbindelse udarbejdet et udkast . Det er ved at blive gjort frdigt .
Jeg mener , at det vil blive forelagt Europa-Parlamentets Prsidium til godkendelse i december .
Jeg kan stille Dem helt tilfreds .
<CHAPTER ID=3>
Velkomstord
<SPEAKER ID=27 NAME="Formanden">
Jeg vil gerne byde velkommen til formndene for parlamenterne i de 12 lande , der er kandidater til optagelse i Den Europiske Union , og som har taget plads i den officielle loge .
<P>
<P>
De er kommet for at deltage i det 8. mde mellem formndene for parlamenterne i kandidatlandene og Europa-Parlamentet .
Disse mder blev startet af mine forgngere Klaus Hnsch og Jos Mara Gil-Robles .
Vi arbejdede meget flittigt i gr , og de forlader os om lidt for at fortstte det yderst frugtbare arbejde med henblik p at n vores flles ml , som er at forene den store europiske familie .
Derfor vil jeg byde dem meget hjerteligt velkommen .
<P>
Vi har ligeledes besg af en delegation fra det estiske parlament under ledelse af formanden hr .
Tunne Kelam . Jeg vil gerne understrege den rolle , Det Blandede Parlamentariske Udvalg EU-Estland spiller i de igangvrende forhandlinger , som ogs skal fre til optagelse i Den Europiske Union .
Jeg byder dem meget hjerteligt velkommen .
<P>
( Bifald )
<CHAPTER ID=4>
Meddelelse fra formanden
<SPEAKER ID=28 NAME="Formanden">
Mine kre kolleger , jeg kan meddele Dem , at De Europiske Fllesskabers Ret i frste instans den 25. november har afsagt en kendelse vedrrende sagen Martinez - de Gaulle mod Europa-Parlamentet , der for indevrende satte den pgldende procedure , som ogs er ivrksat af disse parlamentarikere , i bero .
Kendelsen gik ud p , at gennemfrelsen af Europa-Parlamentets afgrelse af 14. september 1999 , hvori det vedtog den fortolkning af forretningsordenens artikel 29 , som Udvalget om Forfatningssprgsml havde foreslet , skulle stilles i bero .
<P>
Som flge af denne kendelse skal Den Tekniske Gruppe af Uafhngige Medlemmer - Blandet Gruppe betragtes som dannet og ligestilles med andre politiske grupper p alle planer .
P det parlamentariske plan skal gruppen umiddelbart nyde godt af alle de rettigheder , som behrigt stiftede politiske grupper har iflge forretningsordenen , og bde p det administrative og finansielle plan skal gruppen have ret til det ndvendige personale samt til de bevillinger , der tildeles politiske grupper i henhold til den gldende fordelingsngle .
<P>
Jeg kan sige , at Prsidiet p sit mde i morges har truffet de ndvendige foranstaltninger til at sikre gennemfrelsen af bestemmelserne i ovennvnte kendelse .
Det er klart , men jeg understreger , at bestemmelserne er midlertidige og glder , indtil Retten i frste instans har taget endelig stilling til sagen .
<P>
P den anden side mente Prsidiet , at det ville vre hensigtsmssigt at give Retsudvalget lejlighed til at kre kendelsen for Domstolen .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="FR" NAME="Bonino">
Fru formand , det drejer sig rigtignok om et indlg til forretningsordenen .
De har bekendtgjort resultatet , og jeg takker Dem og flgelig Den Tekniske Gruppes gendannelse i henhold til Domstolens kendelse .
Jeg synes for vrigt , at det er ret pinligt , at en demokratisk institution skal belres af en domstol om , hvad civilret og en parlamentarikers samt vlgernes rettigheder betyder .
Jeg takker Dem for denne meddelelse , fru formand .
<P>
Jeg har taget ordet , fordi de italienske radikale medlemmer , som De ved , p grund af den frivillige oplsning af Den Tekniske Gruppe meddelte , at vi ikke mere ville deltage i afstemningerne her i Parlamentet .
I henhold til de oplysninger , De har givet os , vil de radikale igen deltage i afstemningerne .
Fru formand , tillad mig imidlertid at sige , at selvom vi deltager i afstemningerne igen , fortstter vi kampen for at f ndret forretningsordenen , som vi har stillet et ndringsforslag til , der er underskrevet af 80 parlamentarikere , og for at f oprettet en blandet gruppe bestende af medlemmer uden for grupperne .
Jeg takker de kolleger , der har stttet denne kamp for alle parlamentarikeres vrdighed uden forskelsbehandling .
<P>
Envidere vil jeg ogs af hele mit hjerte takke formanden Barn Crespo , som har tilbudt os at blive medlem af hans gruppe , samt vores kollega Cohn-Bendit . Det var imidlertid ikke det , problemet drejede sig om .
Samtidig med at jeg takker ham , kan jeg sige , at vi fortstter kampen for ligebehandling af parlamentarikerne , og jeg hber , at den blandede gruppe bestende af medlemmer uden for grupperne vil kunne eksistere p lige fod med alle de andre , og at der aldrig mere som de sidste tyve r vil ske forskelsbehandling af parlamentsmedlemmer uden for grupperne , som er de sande pariaer her i Parlamentet .
<SPEAKER ID=30 NAME="Formanden">
En sidste oplysning .
Maj Britt Theorin , formand for Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder , har taget et initiativ , som jeg personligt synes er meget sympatisk , nemlig at sende en skrivelse til alle de mandlige parlamentsmedlemmer , hvori hun opfordrer dem til at bre et hvidt bnd som symbol p deres officielle lfte om ikke at udve vold , undskylde eller tie om vold mod kvinder .
<P>
Jeg tror , at vi p det varmeste kan sttte dette initiativ .
<CHAPTER ID=5>
Arbejdsplan
<SPEAKER ID=31 NAME="Formanden">
Der er foreslet flere ndringer til dagsordenen .
<P>
Onsdag : For det frste er hr .
Karlsson , der skal forelgge Revisionsrettens rsberetning , tvunget til at forlade os kl .
19 . Jeg foreslr derfor , kre kolleger , at dette punkt bliver opfrt p dagsordenen efter redegrelsen fra Rdet om menneskerettigheder .
<P>
( Forslaget vedtoges )
<P>
Betnkningen af hr .
Di Pietro for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder , Retsvsen og Indre Anliggender skal tages af dagsordenen , da det endnu ikke er blevet vedtaget i udvalget , fordi det ikke har alle sprogudgaver .
<P>
Torsdag : Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked anmoder om , at indstilling ved andenbehandling om Told 2000 bliver opfrt til i morgen tidlig .
Ordfreren er hr . Moraes .
<P>
Jeg gr opmrksom p , at denne indstilling blev vedtaget og fremlagt i gr og er opfrt p dagsordenen for mdet onsdag den 14. december i Strasbourg .
Punktet bliver sledes opfrt , og Den Socialdemokratiske Gruppe og Den Liberale Gruppe foreslr , at denne indstilling behandles uden drftelse og opfres under afstemningstiden i morgen torsdag .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">
Fru formand , jeg vil p vegne af Den Socialdemokratiske Gruppe sttte denne anmodning . Det drejer sig om et program , som skal trde i kraft den 5. januar .
De strste politiske grupper er enige om dette emne , og ogs Rdet synes at vre enigt i ndringsforslagene fra Parlamentets Retsudvalg , og derfor ville de uden problemer kunne vedtages i morgen .
Derfor foreslr jeg , at det virkelig opfres p dagsordenen for i morgen .
<P>
( Forslaget vedtoges ) Formanden .
Dette punkt vil blive opfrt under afstemningstiden i morgen torsdag .
<P>
Til sidst kan jeg meddele , at fristen for ndringsforslag til betnkning af Fraga Estvez for Fiskeriudvalget om den flles markedsordning for fiskerivarer og akvakulturprodukter p grund af dens sene indgivelse er udsat til i dag kl . 16 .
<CHAPTER ID=6>
Fllesskabet og sporten
<SPEAKER ID=33 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelse fra Kommissionen om bevarelse af de nuvrende sportsstrukturer og vedligeholdelse af sportens sociale funktion i Fllesskabet , Fllesskabets sttte til bekmpelse af doping i sportsverdenen og Kommissionens deltagelse i antidopingagenturet .
<SPEAKER ID=34 NAME="Reding">
Fru formand , kre kolleger , det er et vigtigt tidspunkt for sporten i Europa , for det er tiden , hvor sporten er p dagsordenen .
Hvorfor er den p dagsordenen ? Simpelthen fordi det er borgernes sag .
Europa har ansvar for borgerne og skal sledes beskftige sig med , hvad der kan g an i sporten , bevare den og forsge at lse de problemer , der opstr .
De husker mske , at formanden for Kommissionen , hr . Prodi , i sin frste tale her i Parlamentet nvnte , at den ny Kommission nsker at have et godt forhold til borgerne , og i denne forbindelse understregede han vigtigheden af at bekmpe doping .
<P>
Fru formand , dette er nu en kendsgerning , for i dag lgges den frste brik til en struktur , der vil blive opbygget for , at fairplay p ny kan blive en del af sporten .
Kampen mod doping skal foreg i to faser .
For det frste har Kommissionen hjulpet med at oprette et antidopingagentur .
Det var sandt at sige ikke let .
Det var endog meget kompliceret , men vi kmpede hrdt , og det lykkedes til sidst .
Jeg fik fuldmagt fra Kommissionen til at forhandle med Rdet og formanden for Den Internationale Olympiske Komit , hr . Samaranche , for at f en ligelig fordeling i dette nye antidopingagentur .
<P>
Hvilken ligelige fordeling ?
Frst og fremmest skal det vre gennemskueligt og uafhngigt .
For det andet skal det vre paritetisk med p den ene side reprsentanter fra sportsverdenen og p den anden side regeringerne .
For det tredje skal alle dets medlemmer p verdensplan hjtideligt forpligte sig til hver p deres omrde at ivrkstte agenturets beslutninger .
Endelig skal agenturet naturligvis udarbejde en liste over forbudte stoffer , fre tilsyn med laboratorier , etablere kontrolsystemer , ivrkstte kontroller uden for turneringerne og bekmpe de mafiaer , der handler med forbudte stoffer , men ogs lave forebyggelse , sledes at de unge mentalt og aktivt tager afstand fra doping .
<P>
Fru formand , jeg kan fortlle Dem , at bde Rdet og Kommissionen er blevet hrt af de ansvarlige i Den Internationale Olympiske Komit .
Europernes krav indgr ord for ord i vedtgterne for det nye agentur , og den 10. november kunne vedtgterne underskrives .
Vi har for fremtiden to reprsentanter i agenturets bestyrelse . Endvidere vil der vre to personer fra Europardet .
For vrigt anmodede Europardet os om at forhandle p deres vegne . Vi forhandlede alts ikke kun for Unionen , men ogs for Europardet .
<P>
Agenturet har set dagens lys takket vre europernes indsats .
Nu afhnger det ikke lngere af os , om dets opgave lykkes , fru formand , fordi vi er to blandt 30-40 partnere .
Vi skal kmpe sammen og etablere grundlaget for bekmpelse af doping .
Vi har gjort vores bedste for at gre det frste skridt muligt . De nste skridt skal vi tage sammen med vores partnere p verdensplan .
<P>
Da vi ikke har hele det nskede spillerum til at gre det muligt for dette antidopingagentur at opn et vellykket resultat , men vi vil selvflgelig gre alt fra vores side herfor , men de andre m flge os , har vi besluttet sidelbende at udarbejde en europisk antidoping-aktionsplan , og denne giver os det ndvendige spillerum til at opfylde vores forpligtelser .
Denne aktionsplan er blevet vedtaget i morges af Kommissionen i samspil mellem flere kommissrer , der er ansvarlige p forskellige omrder .
Den kommissr , der har ansvar for forskning , vil stille forskningsprogrammerne i det femte rammeprogram og andre muligheder til rdighed for bekmpelsen af doping , hvad enten det drejer sig om grundlggende eller anvendt forskning , for at styrke alle midler i denne kamp .
Den kommissr , der har ansvar for uddannelse og ungdom , vil stille programmerne Sokrates , Leonardo da Vinci og Ungdom for Europa-programmet til rdighed for uddannelse og samarbejde mellem unge , sledes at bekmpelsen af doping bliver noget , den europiske ungdom gr ind for .
Den kommissr , der har ansvar for sundhedssprgsml , vil arbejde for , at de gldende direktiver , f.eks. om mrkning af humanmedicinske lgemidler , ogs tilpasses i retning af bekmpelse af doping .
Han har endvidere lovet at fremlgge en indstilling , der skal omfatte alle emner vedrrende folkesundheden , unge sportsfolks og andre sportsfolks sundhed , sledes at medlemsstaterne kan foretage en omfattende samordnet bekmpelse af doping .
S er der selvflgelig ogs et hindrende element , og her vil den kommissr , der har ansvar for sprgsml vedrrende den tredje sjle , det vil sige indenrigspolitiske sprgsml , stille de eksisterende planer og programmer , der kan gre ordensmagten og retsvsenet bevidst om bekmpelsen af doping , til rdighed .
<P>
Fru formand , De kan se , at vi fra nste r p disse to planer , nemlig p verdensplan og europisk plan , vil gre bekmpelsen af doping til en spydspids i sportspolitikken .
<P>
Der er ogs en anden plan .
I forbindelse med Det Europiske Rd i Wien anmodede reprsentanter for medlemsstaternes regeringer os om til Det Europiske Rd i Helsinki at udarbejde et dokument om sporten som led i samfundet , nemlig sportens sociale funktion .
Parlamentet vedtog ligeledes , jeg mener , det var den 17. december sidste r , et beslutningsforslag , der gr i samme retning .
Vi opfylder i dag vores mandat , fru formand , mine damer og herrer , da Kommissionen har besluttet at fremlgge en plan vedrrende redegrelsen om bevarelse af de nuvrende sportsstrukturer og vedligeholdelse af sportens sociale funktion i Fllesskabet .
<P>
Lad det vre klart , at Kommissionen og Unionen ikke har juridisk grundlag til at begynde at faststte regler .
Vi vil ikke gre det , da vi ikke har befjelse hertil , men p alle de politiske omrder , hvor vi har lovgrundlag , vil vi anvende de eksisterende midler til at handle til fordel for sporten .
Jeg kan give Dem et konkret eksempel .
En stor del af pengene i strukturfondene kan bevilges til projekter til fordel for sporten .
<P>
Der er imidlertid ogs noget andet , nemlig en ny indstilling til for borgerne .
Kommissionen opfatter ikke sig selv som siddende i et elfenbenstrn i frd med at brygge bestemmelser sammen , den vil plgge al folket .
Bestemt ikke .
Vi mener , at vores rolle er at n frem til en enighed mellem de politisk ansvarlige i medlemsstaterne og dem , der i sportsverdenen er ansvarlige for at f denne verden til at fungere .
Vi skal alle stte os omkring et bord , diskutere , lytte , finde ud af , hvad der ikke gr , og sammen finde lsninger , der respekterer sportssammenslutningernes selvstndighed og den subsidiaritet , der praktiseres i de 15 medlemsstater .
<P>
P dette grundlag skal vi finde de elementer i den europiske lovgivning , der kan fremme sporten , og hvad der kan vre en hindring herfor .
<P>
Vi kan f.eks. tage konkurrencebestemmelserne for at blive ved noget konkret .
En vis anvendelse heraf har intet at gre med bestemmelserne p dette omrde . Det , at et fodboldhold har 11 spillere , har f.eks. intet at gre med konkurrence .
Det er et element , der ligger fuldstndig uden for konkurrence .
Der er for vrigt fremgangsmder , der i princippet er forbudt i henhold til konkurrencebestemmelserne . Jeg kan nvne endnu et konkret eksempel .
Hvis der under et stort mesterskab kun slges adgangsbilletter til stadion til statsborgere , og man ngter at slge billetter til ikkestatsborgere , det vil sige andre europiske statsborgere , overtrder man konkurrencebestemmelserne . Her m der sledes skrides hrdt ind .
<P>
Nr der imidlertid er en indlysende modstrid med konkurrencebestemmelserne , men sportssammenslutningerne bestrber sig p at anvende indsamlede midler til uddannelse og at fremme sportens sociale funktion , kan det i forbindelse med visse fremgangsmder overvejes at dispensere fra konkurrencebestemmelserne .
Jeg kan ogs her nvne et meget konkret eksempel .
Visse sammenslutninger har indtil nu kollektivt solgt seerrettigheder .
Hvis et sdant monopol imidlertid har til forml at gre forretninger , er det klart , at det falder ind under erhverv og handel , men hvis de modtagne penge fordeles til klubber , der tager sig af uddannelse af unge , betyder det , at det er en handling af samfundsinteresse , og at der kan dispenseres fra konkurrencebestemmelserne .
<P>
Dette var i korte trk , hvad vi har tnkt os at gre i fremtiden i forhold til den ny sportspolitik , vi vil ivrkstte .
Fra nste r vil der blive holdt mder med alle bde store og sm sammenslutninger og de politisk ansvarlige i medlemsstaterne for sammen at finde ud af , hvordan dette omrde skal " reguleres " , det vil ikke sige udarbejde nye regler , men lave rammer for at afklare hele dette omrde , samt for at vi sammen kan arbejde i ungdommens interesse , for en fairplay sport , for at sporten kan blive en del af samfundet , at racisme og fremmedhad i sporten kan bekmpes , og for at sport bliver positiv og hyggelig , som vi alle nsker det , men hvilket desvrre ofte ikke lykkes i dag .


<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="FR" NAME="Cohn-Bendit">
Jeg vil gerne stille et sprgsml til kommissr Reding .
For at bekmpe doping er der en ting , vi skal gre som Europisk Union , og det er at kmpe mod overkommercialiseringen af sporten , som har frt til en tredobling af turneringerne .
Dette er grunden til dopingen .
S lnge Tour de France og Giro d ' Italia er s lange , som de er , og de professionelle fodboldhold skal spille tre kampe om ugen , vil der eksistere doping .
S lnge der ikke er fastsat bestemmelser for sporten og antallet af turneringer , vil der eksistere doping .
Hvis vi ikke gr vores pligt og udarbejder et europisk direktiv til beskyttelse af sportsfolk , herunder de professionelle , kan vi ikke bekmpe rdderne og rsagerne til doping .
<SPEAKER ID=36 NAME="Reding">
Den foregende taler har fuldstndig ret .
Jeg har talt med adskillige professionelle sportsfolk , og deres vsentligste begrundelse for at vre nsten forpligtet eller tvunget til at tage doping er netop den grund , hr . Cohn-Bendit nvnte .
Man skal imidlertid vide , at uden juridisk grundlag eller lovgrundlag til at udarbejde et direktiv om sport kan vi ikke arbejde i den retning , den rede parlamentariker nsker .
Det eneste , vi kan gre under rundbordssamtalerne med sammenslutningerne , er i sidste ende at anmode dem om at lade fornuften rde og give sporten sit gode ry tilbage .
<P>
Hbet ligger i antidopingagenturet , da der her er paritet mellem p den ene side sportsverdenen og p den anden side regeringerne , og da medlemmerne af bestyrelsen , alts ogs alle sportssammenslutninger og nationale olympiske komiter , som alle har forpligtet sig til hver p deres omrde at ivrkstte agenturets beslutninger .
Hvis agenturet f.eks. vedtog et direktiv , der medfrte , at sportsprstationer igen fr et omfang , som er menneskeligt udholdeligt for sportsfolkene , vil det allerede vre et stort fremskridt , men jeg kan ikke g t skridt videre , end jeg er bemyndiget til .
Det er op til agenturet at arbejde i den retning .
Jeg kan sige til den rede parlamentariker , at de europiske myndigheder under alle omstndigheder vil arbejde i denne retning .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Fru formand , jeg vil frst og fremmest bifalde fru kommissr Redings redegrelse .
Vi m ikke glemme , at sporten i Europa opstod som flge af den ldste borgfred , som vi kender til : Den hellige borgfred , som forrsagede olympiaderne .
Det vil sige , at den ogs har en politisk betydning for fred .
<P>
Det er rigtigt , at der er hundredtusinder af unge , piger og drenge , som starter og udvikler deres dannelse gennem sport .
Jeg vil gerne stille fru kommissren et sprgsml i forbindelse med hendes sidste bemrkning .
I dag er sporten ud over at vre en social og opdragelsesmssig aktivitet ogs en stor forretning , og den er en af de vigtigste erhvervsaktiviteter .
Mit sprgsml er : Forstr Kommissionen , at den politik , som den skal fre i forbindelse med sport , og isr hvad angr den magtkoncentration , der skabes i forbindelse med de audiovisuelle medier , skal fre til en flles aktion mellem Deres kommissariat og det , der beskftiger sig med at sikre konkurrencen ?
For jeg mener , at det er et af hovedtemaerne for Europa og for verden .
<SPEAKER ID=38 NAME="Reding">
Det er et meget kompliceret sprgsml , fru formand , fordi det frst kan besvares , nr der er opnet enighed mellem politikerne og sportsverdenen .
Vi vil bestrbe os p , at alt gr i orden , og at der p ny bliver ligevgt i sporten , samt at fairplay sport og den reelle konkurrencesport fr sit gode ry tilbage .
Det er ikke let . Det er en kmpeopgave , men jeg tror , at med parlamentarikernes hjlp og ved hjlp af pression fra offentligheden kan det lykkes .
<P>
Det er ogs indlysende , at vi ikke kun kan handle i forhold til sporten som social og uddannelsesmssig funktion .
Nr sporten er ren forretning , kan der ikke dispenseres .
Sporten vil s blive behandlet som alle andre erhvervsaktiviteter .
Det er klart og tydeligt .
Det er kun , nr sporten har en vsentlig social funktion , at vi kan give den en hjlpende hnd og genoprette ordenen .
Men kommerciel sport vil blive opfattet og behandlet som alle andre erhverv uanset strrelse .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="DE" NAME="Pack">
Fru formand . Fru Reding , jeg vil gerne lyknske Dem med Deres initiativ vedrrende doping .
Vi kan allesammen kun hbe p , at De kommer et lille stykke videre med de herskaber , som jo hele tiden bare lader , som om de vil gre noget ved dopingen .
Jeg mener , vi er p rette vej , og jeg nsker Dem held og lykke .
<P>
Jeg vil imidlertid gerne vende tilbage til det , kollega Cohn-Bendit sagde .
Vi kan jo ikke skabe en lovgivning , fordi der netop , som De sagde , ikke findes noget retsgrundlag i traktaten .
Som De ved , krvede jeg i min betnkning i 1996 p Parlamentets vegne , at ogs sporten omsider skulle traktatfstes .
Vi ville have den med som et srskilt punkt i artikel 128 - under kulturen .
Men det lykkedes ikke .
Der foreligger sdan noget som en erklring , der er vedfjet traktaten , men det er ikke nok til at forhindre , at vi hvert r under budgetdebatten skal sprge , om vi m bruge penge til sporten eller ej .
Jeg mener , at hvis alt det , De har sagt , alt det , De vil forelgge Rdet i Helsinki , virkelig skal betyde noget , s m konsekvensen vre , at Det Europiske Fllesskab ikke njes med at udtale sig om sport i forbindelse med Bosman-dommen og konkurrencesprgsml , men prioriterer sporten sdan , at den ogs rent faktisk nvnes i traktaten .
Frst nr det sker , kan vi gre det , som kollega Cohn-Bendit sagde , og frst da kan vi inden for budgettets rammer yde en passende sttte til grnseoverskridende sportsbegivenheder .
<P>
Jeg beder Dem indtrngende om at overbevise Deres kolleger i Kommissionen , s de sammen med Rdet i fllesskab foretager det rigtige skridt i Helsinki og optager sport som et underpunkt i traktaten .
Kun hvis det sker , kommer vi overhovedet videre p dette omrde .
<SPEAKER ID=40 NAME="Reding">
Fru formand , det , fru Pack siger , er som talt ud af mit hjerte .
Desvrre er det nemlig sdan , at De har ret .
Det ville have vret langt lettere for mig , hvis jeg havde haft mulighed for at opbygge en sportspolitik p grundlag af en artikel i traktaten .
Denne mulighed har jeg desvrre ikke .
Kun regeringskonferencen ville kunne give mig denne mulighed , hvis den ville beslutte sig til at indstte en artikel i traktaten om sport .
Hvis , ville osv .
Sker det ?
Jeg hber det , jeg nsker det , jeg drmmer om det .
Men som det ser ud for jeblikket , kan jeg ikke sige andet , end at de fleste regeringer er modstandere af en artikel i traktaten , som omhandler sport . Der er regeringer , som nsker at g i den retning .
Jeg vil nske , at Parlamentet ville udvide sin lobbyvirksomhed i denne sag og hjlpe med til at pvirke og overbevise de forskellige regeringer , s sporten fr et grundlag i traktaten p samme mde som kulturen - det ville vre meget nskeligt , ogs med henblik p subsidiariteten .
Det ville i hj grad hjlpe os videre . Men det er nsketnkning og fremtidsmusik .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="FR" NAME="Goebbels">
Fru formand , samtidig med at jeg hilser fru Redings erklring velkommen , synes jeg , at der er en vis selvmodsigelse i det , hun lige har sagt .
Hun besvarede vores kollega Cohn-Bendits sprgsml med , at hun ikke har lovgrundlag til at reagere mod superprofessionaliseringen af sporten , og min formand Barn Crespos sprgsml med , at hun har til hensigt at reagere , nr det drejer sig om forretninger .
<P>
Jeg tror faktisk ikke , at EU-traktaten giver Kommissionen ret mange midler til at foresl direktiver , men det er indlysende , at organisationer som Tour de France og Giro d ' Italia , masters-turneringer i tennis osv. er ren og skr forretning .
Det er indbringende aktiviteter , og set ud fra den vinkel mener jeg , at Kommissionen i det mindste kan forsge at regulere denne sektor og arbejdsbetingelserne heri lidt , for som vores kollega Cohn-Bendit jo ganske rigtigt siger , at hvis sportsfolk tager doping , er det fordi turneringerne gr det ndvendigt .
<SPEAKER ID=42 NAME="Reding">
Ja , jeg m korrigere mine bemrkninger , fru formand .
Jeg har aldrig sagt , at jeg ikke ville handle , nr sporten er kommerciel . Tvrtimod .
Jeg sagde , at nr sport kun dyrkes af konomiske grunde og er kommerciel , er det konkurrencebestemmelserne , der er fuldt ud gldende og bremser uregelmssighederne i sporten .
Jeg vil tvrtimod reagere , nr sporten , der har en social funktion , sttes p spil af konkurrencebestemmelserne .
I dette jeblik vil Kommissionen vre klar til at indfre korrigerende tiltag .
<P>
Vi ved udmrket , at sporten fr en forkert retning p grund af det kommercielle element .
Derfor br vi sttte sporten p det niveau , hvor den har interesse for alle Europas befolkninger , ikke kun som forestilling , men ogs som uddannelsesaktivitet og aktivitet til solidaritet mellem folkene , mellem unge og ldre og ogs mellem de forskellige nationer .
I dette jeblik kan vi gre noget .
Nr sport er kommerciel , skal den betragtes som alle andre erhverv i Europa .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="ES" NAME="Zabell">
Fru kommissr , jeg vil frst og fremmest lyknske Dem med Deres indsats for at bringe sprgsmlene om sport op i Kommissionen .
Som De netop har sagt , har sporten en vigtig plads i den europiske dagligdag , og derfor skal den ogs have det i Europa-Parlamentet , som hr . Prodi sagde i sin bningstale .
<P>
Fru kommissr , jeg lyknsker Dem med det , De har haft at gre med oprettelsen af antidopingagenturet , men jeg anmoder ogs som sportsmand om , at vi , i lighed med at idrtsudverne underkastes nogle strenge regler i forbindelse med doping - hvilket er udmrket - lytter til dem og prioriterer deres interesser hjere end konomiske og kommercielle interesser , noget som ikke altid er sket hidtil .

<P>
P den anden side ser det ud til , at Rdet vil fjerne budgetposten for sport ved andenbehandlingen .
Som idrtsudver , som europisk borger og som medlem af Parlamentet vil jeg p den ene side give kraftigt udtryk for min uenighed i dette forslag fra Rdet og p den anden side sprge Dem , hvilke foranstaltninger Kommissionen vil trffe , for at sporten fr et budget i Den Europiske Union , og for at vi sledes herfra kan arbejde for europisk sport .
<SPEAKER ID=44 NAME="Reding">
Jeg har her i Parlamentet appelleret til alle de sportsfolk , der er medlemmer af Parlamentet , om at hjlpe mig med at fre en reel sportspolitik , der er holdbar , realistisk og giver resultat .
Og da der er store mestre her i Parlamentet , takker jeg dem selvflgelig p forhnd for at give mig en hjlpende hnd .
<P>
Jeg forstr udmrket frustrationen over ikke at kunne gre mere , og tro mig , jeg er den mest frustrerede , for hvis jeg havde haft et lovgrundlag , kunne jeg have anmodet om et budget .
Jeg kunne sammen med Dem vre get foran , have udarbejdet programmer for de unge og sportsfolk .
Desvrre har jeg ikke et lovgrundlag , og derfor har jeg ikke en budgetkonto .
Alts er jeg tvunget til at udtnke ider , forny og at finde andre kilder end de direkte .
Derfor indgr det i vores plan til bekmpelse af doping at udnytte alle de politikker , der p langt eller kort sigt kan bidrage til at bekmpe denne fare . Jeg har allerede nvnt forskning , sundhed , uddannelse og den tredje sjle .
<P>
Jeg nsker kun at komme ud af denne blindgyde , og hvis Parlamentet under regeringskonferencen kan overtale de 15 medlemslandes regeringer til at tilfje en artikel i EU-traktaten , der gr det muligt at fre en reel sportspolitik , skal jeg vre den frste til at vre tilfreds og hilse dette velkomment .
<SPEAKER ID=45 NAME="Formanden">
Jeg tror , at vi kan takke kommissr Reding og vores kolleger .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<CHAPTER ID=7>
Forberedelse af Det Europiske Rd i Helsinki den 10. og 11. december 1999
<SPEAKER ID=46 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er Rdets og Kommissionens redegrelser om forberedelse af Det Europiske Rds mde i Helsinki den 10. og 11. december 1999 .
<P>
Jeg giver straks ordet til den fungerende formand for Rdet , fru Halonen .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="FI" NAME="Halonen">
Hr. formand , rede medlemmer af Europa-Parlamentet , den sidste mned af det finske formandskab er begyndt i dag .
I lbet af de sidste fem mneder har jeg flere gange fet lov til at fremtrde her i Parlamentet og mde Dem i forskellige sammenhnge .
Jeg synes , at vores samtaler har vret givtige og tankevkkende .
<P>
Om godt en uge ankommer vores regerings- og statsoverhoveder til Helsinki til rtusindets sidste mde i Det Europiske Rd .
P mine egne og min regerings vegne nsker jeg Dem , hr. formand , som reprsentant for Europa-Parlamentet velkommen til min hjembys decemberstemning .
Jeg venter spndt p Deres indledning og debatten , som fres p basis af den .
<P>
Det vigtigste anliggende i det kommende Europiske Rd er udvidelsen .
I Helsinki ivrkstter Unionen med alvor forberedelserne til perioden , hvor den vil leve op til sit navn : En effektivt fungerende ben union , som dkker Europa og sikrer stabiliteten i Europa .
Hvad angr udvidelsen , er de hidtidige forhandlinger under det finske formandskab skredet planmssigt frem .
Under forhandlingerne har vi bnet syv nye forhandlingsrunder med de ansgerlande , som allerede er med , og vi hber ogs at kunne gre dette med den ottende , miljrunden , som har vist sig at vre svr .
Resultatet svarer til de mlstninger , vi har sat .
<P>
Med hensyn til fremtiden er medlemsstaterne enige om , at der kan tages beslutning om indledning af forhandlinger med Litauen , Letland , Slovakiet , Bulgarien , Rumnien og Malta i Helsinki .
Selvom forskellene i den politiske og konomiske udvikling mellem disse lande er store , er indbydelsen af dem nu til forhandlingsbordet begrundet .
<P>
Udvidelsen er stort set en tilpasningsproces .
Bde ansgerlandene og Unionen selv skal tilpasse sig et Europa , hvis centrale ndringsstyrke pvirkes af Den Europiske Union p 20 , og mske endda 30 medlemsstater .
Adgangen til forhandlingsbordet giver ansgerlandene den eftertragtede sttte p deres vej mod demokrati , retsstat og en sund nationalkonomi .
Det er svrt at fre forhandlinger med 12 lande samtidig .
Det er yderst vigtigt at fastholde , at kriterierne , som blev aftalt i Det Europiske Rd i Kbenhavn , respekteres .
P den anden side skal forhandlingerne kunne fres p en mde , som giver hvert ansgerland mulighed for at gre fremskridt efter deres egen formen .
<P>
En udvidelse , som sker p en sund baggrund , forudstter ogs , at vi skal turde vre bne og rlige bde over for hinanden og vores ansgerlande og deres borgere .
Unionen kan endnu ikke love et eneste ansgerland en dato for , hvornr det bliver medlem af Unionen .
Det er meget ambitist selv i denne forbindelse at faststte en tidsplan .
Men det , som Unionen kan gre , er at faststte mlstninger for sig selv og samtidig sende klare signaler til andre om , p hvilke betingelser og hvornr den er parat til en udvidelse .
<P>
t af de mest problematiske og mest diskuterede sprgsml forud for mdet i Helsinki er Tyrkiet .
Formanden har bekrftet forholdene mellem Unionen og Tyrkiet .
Jeg er meget glad for , at forholdet mellem Tyrkiet og Grkenland er blevet bedre , og at begge lande sttter forhandlingerne , som fres i FN om Cypern .
Som reprsentant for formandskabet hber jeg , at Det Europiske Rd anerkender Tyrkiets status som medlemskandidat til Unionen .
Det er klart for alle , at Tyrkiet endnu har en lang og besvrlig vej foran sig , fr det kan opfylde Kbenhavn-kriterierne .
Opfyldelsen br selvflgelig i frste rkke vre Tyrkiets opgave .
Men der er tale om , hvordan Unionen bedst kan medvirke til en positiv udvikling og styrke de krfter i landet , der strber efter demokrati .
Den tyrkiske appeldomstols beslutning om at fastholde gyldigheden af ddsdommen over kurderleder Abdullah calan var en bekymrende , men dog forventet begivenhed .
Jeg meddelte formandens holdning straks efter offentliggrelsen af den .
Jeg gentog vores holdning om , at Unionen ikke accepterer ddsdommen .
Jeg appellerede til , at dommen ikke skal eksekveres , og at tyrkerne skal vente p afgrelsen fra menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg .
Det vil sige , at jeg krvede , at Tyrkiet skal fastholde deres hidtidige holdning til moratoriet for henrettelser .
<P>
Vi er i jeblikket ved at lgge sidste hnd p formandsrapporten til Det Europiske Rd om den nste regeringskonference .
Rapporten bestr af to dele , hvoraf den frste omfatter de emner , som mest sandsynligt kommer p dagsordenen ved regeringskonferencen .
Iflge vores mandat fra Kln er forberedelserne koncentreret om Kommissionens sammenstning , stemmernes omprioritering i Rdet , forgelsen af flertalsbeslutninger og nogle andre nrrelaterede institutionelle sprgsml .
Rapportens anden del bestr af de anliggender , som n eller flere medlemsstater vil have fjet til dagsordenen .
<P>
Andre emner , som relaterer sig til de tre hovedsprgsml , er blevet livligt diskuteret .
I forskellige forbindelser er bl.a. udviklingen af EF ' s domstol og revisionsret , fordelingen af udvalgspladserne i Europa-Parlamentet , Det konomiske og Sociale Udvalg samt Regionaludvalget , kommissrernes ansvar og de eksterne konomiske anliggender dukket op .
Disse aspekter knytter sig tt til institutionernes arbejde i den voksende Union og hrer derfor til emnerne for den nste regeringskonference .
Om emner ud over mandater fra Kln kan jeg bl.a. nvne sprgsmlene om forsvar og fleksibilitet , som har fet megen opmrksomhed her i Parlamentet .
<P>
Vi i Finland har et gammelt visdomsord , som siger , at godt tnkt er halvt gjort .
Vi forsger i vores egne rapporter at forberede arbejdet , sledes at Portugal kan pbegynde processen med sin regeringskonference hurtigst muligt , mske allerede i februar 2000 , og at konferencen kan afsluttes i slutningen af samme r .
Regeringskonferencen er dog ikke den eneste vej til at effektivisere og reformere Unionens arbejde .
Jeg vil minde om , at det ogs er muligt at foretage reformer uden ndringer i den grundlggende traktat .
I lbet af efterret har vi frt samtaler med medlemsstaterne om og delvist ogs gennemfrt den skaldte Trumpf-Piris-rapports anbefalinger om udviklingen af Rdets handlekraft .
<P>
Som formandskabsstat har vi ogs strbt efter konkrete foranstaltninger til fremme af benheden .
Vi har p eget initiativ bl.a. offentliggjort Rdets og arbejdsgruppernes mdedagsordener og tidsplaner p Internet .
Jeg er glad for , at jeg i dag kan fortlle Dem , at en temmelig central del af disse reformer bliver permanente .
Rdet ( almindelige anliggender ) skal godkende en beslutning vedrrende dette p basis af vores initiativ .
Iflge den skal Rdet i fremtiden offentliggre dagsordenerne for mder i udvalgene og Rdet med dokumenthenvisninger , hvad angr de juridiske dele .
Vi venter ogs spndt p et kommissionsforslag om gennemfrelsen af benhedsbestemmelsen i Amsterdam-traktakten , artikel 255 .
Finland ville gerne pbegynde arbejdet allerede under sit formandskab , men det er selvflgelig vigtigst , at vi i starten af nste r fr et godt udarbejdet forslag .
<P>
Det Europiske Rd i Kln afgrnsede klart udviklingen af den flles sikkerheds- og forsvarspolitik til krisestyringen .
Et egentligt flles forsvar behandles sledes ikke .
For at udvikle Den Europiske Unions krisestyringsevne koncentrerer man sig i Helsinki om vurderinger af mlstningsniveauet og de krvede ressourcer p alle krisestyringens omrder .
Vi forbereder os til at komme med institutionelle forslag for at effektivisere beslutningstagningen vedrrende krisestyring i Den Europiske Union .
Samtidig skal vi drfte vores forhold til de lande uden for Den Europiske Union , som har lyst og evner til at deltage i flles aktioner .
<P>
Den Europiske Unions egen srlige styrke er , sammenlignet med militre organisationer som f.eks. NATO eller WEU , dens bredde og dkningsomfang .
Den Europiske Union vil have alle krisestyringens vrktjer til rdighed , s ud over politiske , konomiske og humanitre midler vil den i fremtiden alts ogs rde over militr krisestyring .
Dette regner man med ogs vil ge Unionens muligheder for forebyggelse af krisesituationer .
<P>
Det Europiske Rd i Helsinki tager formodentlig en beslutning om at forstrke foreneligheden af den civile krisestyrings ressourcer og ivrksttelseshastigheden i medlemsstater , Unionen og ngo ' er .
Samtidig bliver behovet for at undg overlapning ppeget .
EU ' s egen indsats inden for andre organisationers aktiviteter , f.eks. FN , OSCE og Europardet , forsges udviklet .
Et godt samarbejde ude i feltet skal sikres .
Desuden undersger vi muligheden for at etablere en flles databank og et flles koordinationssystem .
Specielt skal EU ' s evne til selvstndig aktivitet styrkes .
At forbedre fremskaffelsen af en civil politistyrke til krisestyringsopgaver anses som en hasteopgave .
Det er nskeligt , at konklusionerne fra Helsinki accellererer udviklingen af EU ' s civilkrisestyring , p samme mde som topmdet i Kln satte fart i udviklingen af den militre krisestyring .
Fr jeg gr over til at tale om den militre krisestyring , vil jeg specielt ppege , at selvom den civile og militre krisestyring er to forskellige strrelser , skal de ogs passe helstbt sammen .
<P>
Udviklingen af ressourcer ogs for den militre krisestyring bliver sikkert det essentielle sprgsml ved konklusionerne i Helsinki .
Medlemsstaterne ser ud til at vre parate til at acceptere et flles mlstningsniveau .
Der forhandles stadig om , hvor klart og p hvilket plan denne mlstning skal defineres .
Det er alligevel hensigten at vre i stand til at gennemfre hele spektret af Petersbergs opgaver .
Den Europiske Union er sledes ved at omorganisere de til rdighed vrende ressourcer og strukturer inden for den militre krisestyring .
Ved forberedelserne af Det Europiske Rd i Helsinki foreligger et sdant mlstningsniveau med hensyn til fordrings- og strrelsesniveauet , som i praksis svarer til den aktuelle operation i Bosnien og Kosovo .
Ved disse operationer er der ca . 50.000 soldater fra Unionens medlemsstater .
Det er blevet foreslet , at tropperne skal vre parat til udrykning i lbet af 60 dage og kunne operere p kriseomrdet uafbrudt i to r .
Det er blevet foreslet , at mlstningen skal vre gennemfrt i 2002-2003 .
Det egentlige udviklingsarbejde glder troppernes handlefrdighed gennem uddannelse og ved forbedring af udstyr .
Hvor findes der s mangler ?
Der er konstateret mangel ved rekognoscering , ledelsessystemer og ved luftvejstransport i srdeleshed .
Europa er i den henseende langt fra selvforsynende .
Det er hensigten ved Det Europiske Rd i Helsinki ogs at tage beslutninger om ndvendige nye institutioner til krisestyring , som skal omfatte et politisk udvalg og et sikkerhedsudvalg , en militr komit , et organ til at koordinere civilkrisestyringen samt en militr stab , som foretager det analytiske arbejde .
<P>
Klns mlstning var at erstatte WEU med EU ' s egen virksomhed og med et direkte samarbejde mellem EU og NATO ved militre Petersberg-opgaver .
I denne forbindelse blev det besluttet at skabe en ordning , som muliggr en bred deltagelse fra de seks europiske NATO-lande uden for EU .
P samme mde skal der skabes samarbejdsordninger for EU ' s andre europiske partnere .
Det bliver sikkert muligt i Helsinki i hvert fald at aftale generelle retningslinjer for ordningerne .
Det er hensigten at skabe en samarbejdsordning for sdanne kontakter vedrrende krisestyringens almene karakter , som skal foreg fr beslutning om en operation .
Jeg vil dog ogs for en sikkerheds skyld minde om , at det ved forberedelserne er taget som givet , at en beslutning om ivrksttelse af en eventuel operation dog altid tages af EU selv .
En sdan beslutning krver enighed .
Desuden beslutter medlemsstaterne selvflgelig selv , om de vil deltage .
<P>
Jeg har bevidst anvendt udtryk , som henviser til fremtiden , i disse beskrivelser , fordi medlemsstaternes reprsentanter stadig i denne stund diskuterer disse sager , og det sidste Rd ( almindelige anliggender ) finder sted i nste uge den 6. december .
Men sdan her ser situationen ud i jeblikket .
<P>
Jeg har i min tale kun behandlet de mest centrale anliggender , som skal debatteres i Det Europiske Rd . Ud over dem bliver sprgsmlene om bde den konomiske politik og beskftigelsen behandlet i Helsinki .
Retningslinjer for beskftigelse i 2000 , som godkendes ved mdet , krver , at medlemsstaterne gr en kraftig indsats for en politik , som kan forbedre beskftigelsen .
Ud over de egentlige beskftigelsesemner bliver ogs koordinationen af den konomiske politik samt det indre markeds virksomhed og informationssamfundet behandlet i Helsinki . Men Parlamentet er sikkert klar over dette .
Dette korte overblik - som alligevel tog for lang tid - koncentrerede sig om mdets hovedemner , og jeg vil her i det sidste afsnit kort fremlgge et aspekt . P mdets frste dag vil vi fra Den Europiske Union alle samlet godkende rtusindets erklring .
I denne korte og klare erklring br det kunne begrundes , hvorfor der er brug for Unionen , hvad vi indtil nu har opnet , hvilke udfordringer vi har foran os , og hvordan vi skal mde disse udfordringer . Det er alts ikke nogen nem opgave .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="IT" NAME="Prodi">
Fru formand , rede parlamentsmedlemmer , om f dage mdes EU ' s stats- og regeringschefer i Helsinki for at beskftige sig med en yderst krvende dagsorden .
Frst vil jeg gerne lyknske det finske formandskab for det store arbejde , det har udfrt , og for dets omhyggelige planlgning af dette Europiske Rd .
Jeg vil gerne sige tak for denne indsats , og jeg er ikke i tvivl om , at topmdet bliver en sikker succes .
<P>
Et af de vigtigste punkter p dagsordenen i Helsinki bliver naturligvis udvidelsen .
I det sammenfattende dokument , som blev offentliggjort i sidste mned , gik Kommissionen kraftigt ind for , at det er ndvendigt at bevare reformindsatsen i ansgerlandene .
Disse lande har allerede gjort nogle betydelige fremskridt for med tiden at kunne opfylde de skaldte Kbenhavn-kriterier .
Vores opgave er nu at belnne deres store indsats for at opmuntre dem til at gre yderligere fremskridt og for at undg , at de giver efter for fristelsen til bare at lade st til .
Uden en anerkendelse fra vores side risikerer nogle af disse lande nemlig at miste modet og vende os ryggen . Deres konomier ville s begynde at afvige , de fremskridt , der er sket i retning af demokrati og respekt for menneskerettighederne , kunne risikere at st i stampe , og man ville - mske for altid - g glip af en vigtig historisk lejlighed .
Derfor skal optagelsesprocessen ske hurtigt , men sikkert , og jeg hber for mit vedkommende , at man p topmdet i Helsinki vedtager den optagelsesstrategi , vi anbefalede i oktober , og at man beslutter - sfremt de fastlagte betingelser er opfyldt - at indlede optagelsesforhandlingerne med Bulgarien , Letland , Litauen , Malta , Rumnien og Slovakiet til nste r .
<P>
Det resultat , som jeg gerne vil se af topmdet i Helsinki , er kort sagt en fuldstndigt fleksibel optagelsesproces med variabel hastighed , hvor forhandlingerne med hvert enkelt af de 12 ansgerlande finder sted i samme rytme som deres respektive politiske og konomiske fremskridt .
Dette system , som nogle har sammenlignet med en kapsejlads , giver hvert enkelt land mulighed for at g frem i deres eget tempo , for at blive bedmt efter fortjeneste og for at blive optaget i Unionen , nr landet endelig er i stand til at ptage sig alle de forpligtelser , som optagelsen medfrer .
<P>
Jeg hber , at Det Europiske Rd officielt anerkender Tyrkiets status som ansgerland .
Man vil naturligvis ikke kunne indlede nogen optagelsesforhandlinger , fr Tyrkiet har opfyldt de politiske Kbenhavn-kriterier , hvor der udtrykkeligt lgges vgt p menneskerettighederne , respekten for minoriteterne og fuldstndig religionsfrihed .
I den forbindelse vil jeg ogs gerne henvise til det , som den finske udenrigsminister har sagt tidligere om det alvorlige problem med calan-sagen .
Ved at anerkende Tyrkiets status som ansgerland giver vi dog landet et kraftigt incitament til at fortstte i den rigtige retning .
<P>
Et andet vigtigt punkt p dagsordenen i Helsinki bliver naturligvis regeringskonferencen , hvor man skal tage fat p de institutionsreformer , der er ndvendige for at gre EU klar til udvidelsen .
Jeg hber , at man p topmdet beslutter at pbegynde denne konference s hurtigt som muligt , for udvidelsesprocessen begynder om ca. tre r , og herefter fortstter den uafbrudt i lang tid .
Dette betyder i praksis , at hvis vi vil vre klar i tide , skal de ndvendige reformer allerede vre operative inden udgangen af r 2002 .
Eftersom ratificeringstiden er meget lang , har vi sledes en stram tidsplan .
<P>
Hvilke institutionsreformer er ndvendige ?
De overordnede retningslinjer blev allerede ridset op i konklusionerne fra topmdet i Kln , og drftelserne om deres omfang startede med den rapport , jeg bestilte hos hr . Dehaene , hr. von Weizscker og lord Simon .
Parlamentet har givet nogle bidrag , og det samme har Kommissionen med det dokument , der blev offentliggjort den 10. november . Formandskabet vil meddele dets konklusioner til Det Europiske Rd .
Jeg mener at kunne sige , at der er stadig strre enighed mellem os , nr det glder de ndvendige konklusioner .
For det frste er der de sprgsml , som blev nvnt specifikt i Amsterdam-traktaten , nemlig antallet af kommissrer , medlemsstaternes reprsentation i Rdet og den udvidede brug af afstemninger med kvalificeret flertal .
Disse tre aspekter er under alle omstndigheder nrt knyttet til hinanden .
<P>
For det andet er der de sprgsml , som flger heraf , f.eks. den kendsgerning , at udvidelsen vil f konsekvenser for de andre institutioner og for alle de andre europiske organer ssom Domstolen og utvivlsomt ogs Parlamentet , der , efterhnden som de nye medlemmer bliver optaget , skal forberede sig p at give plads til indtil 700 reprsentanter , men ikke flere end 700 .
Desuden skal den flles beslutningsprocedure udvides til at omfatte den lovgivning , som man allerede har udvidet afstemningen med kvalificeret flertal til at omfatte .
<P>
Endelig er der nogle aspekter , med hensyn til hvilke der skal udfres et forberedende arbejde uden for regeringskonferencen , men som henimod slutningen af konferencen vil kunne indarbejdes i traktaten , eller som kunne f indflydelse p traktaten p den ene eller den anden mde .
Her tnker jeg f.eks. p bestemte aspekter , frst og fremmest drftelserne p sikkerheds- og forsvarsomrdet .
Det Europiske Rd vil nemlig trffe nogle vigtige afgrelser med hensyn til sikkerhed , forsvar og administration af de ikkemilitre aspekter ved de internationale kriser .
Kommissionen er blevet nrt knyttet til den politiske udfrdigelsesproces , der vil gre det muligt at indfre nogle nye , operative strukturer , hvormed man kan g i retning af den integration , som allerede blev behandlet i Kln .
<P>
Jeg hilser denne vsentlige udvikling velkommen , og jeg har sat mig for , at jeg p topmdet i Helsinki vil bestrbe mig p at n dette resultat og p at sikre , at denne positive udvikling er i trd med EU ' s institutionssystem .
Kommissionen agter at gre en grundig indsats for konkret at gennemfre de beslutninger , stats- og regeringscheferne trffer , navnlig med hensyn til procedurerne for ivrksttelse af bistand i tilflde af internationale kriser .
Her tnker jeg bde p den finansielle indsats , som br garanteres , og p ndvendigheden af at sende eksperter ud , der er i stand til at arbejde ude i felten , nr det glder ndhjlpsarbejde .
Dette vil krve en stor organisatorisk og administrativ indsats af vores tjenestegrene , og det er sprgsml , som vi bestemt ikke m ignorere .
Mere generelt vil jeg gerne minde om , at sikkerheds- og forsvarspolitikken krver , at der oprettes en militrindustri p europisk plan , som kan konkurrere effektivt p det teknologiske og finansielle omrde .
Kommissionen har til hensigt at fremme denne proces ved at benytte alle de instrumenter , den har til rdighed , nr det glder det indre marked , handelspolitikken og konkurrencepolitikken , og jeg glder mig over de ndringer , der er ved at ske allerede nu .
<P>
I Tampere pbegyndte man arbejdet med at udfrdige et charter for grundlggende rettigheder og en eventuel omstrukturering af traktaten med henblik p at adskille de grundlggende og vsentlige akter fra gennemfrelsesbestemmelserne .
P denne mde vil de vsentlige akter nemlig blive mere lsbare , og ndringsproceduren for de mindre vsentlige akter vil blive forenklet .
Jeg har naturligvis ikke til hensigt at undervurdere de tekniske og politiske vanskeligheder ved disse operationer , og Kommissionen vil frst og fremmest bede nogle omhyggelige eksperter om at foretage en nje undersgelse af dette projekts gennemfrlighed .
Jeg agter i den forbindelse at give Universitetsinstituttet i Firenze - som har specialister p omrdet fra alle europiske lande - til opgave at analysere dette sprgsml .
Nr denne undersgelse er slut , skal vi omhyggeligt overveje , hvordan vi gr videre med dette forslag .
<P>
Fru formand , rede parlamentsmedlemmer , for at vores institutioner skal kunne fungere effektivt i en udvidet Europisk Union , er det ndvendigt at lse alle disse sprgsml , men det bliver isr vsentligt at mindske antallet af de afgrelser , hvor der stadig krves enstemmighed .
At beholde enstemmigheden er ensbetydende med , at vi dmmer os selv til at blive totalt lammede , og at vi reducerer ethvert sprgsml til den mindste fllesnvner . Det er en luksus , vi ikke kan tillade os , som situationen ser ud i dag , hvor der er behov for jeblikkelige indgreb p nogle omrder , der er af afgrende vigtighed for Den Europiske Unions fremtid .
<P>
Til sidst vil jeg komme med endnu et par eksempler . I Seattle er man ved at indlede handelsrunden , og Den Europiske Union skal gre hele sin indflydelse gldende i disse forhandlinger .
I klvandet p mdet i Tampere har stats- og regeringscheferne medtaget sikkerhed og indre anliggender blandt de prioriterede omrder .
Den europiske skattepakke befinder sig i jeblikket i store vanskeligheder .
Denne pakke er dog ikke blot et vigtigt initiativ for at bekmpe skadelig skattekonkurrence , men ogs et vigtigt element for vores beskftigelsesstrategi .
Hvis vi fortstter med at lgge skat p arbejdet , sdan som vi har gjort hidtil , vil vores beskftigelsespolitik uden tvivl blive selvmodsigende .
P disse tre punkter hmmes Europa af kravet om enstemmighed .
Det er som en soldat , der forsger at marchere med en kugle om benet .
Jeg hber , at man i Helsinki klart angiver , nr man ivrkstter reformprocessen , at vi har nsket om og den politiske vilje til at frigre os fra disse snrende bnd og til at tage de andre afgrende sprgsml op , som vi skal lse .
<P>
Europa-Parlamentet vil naturligvis blive aktivt inddraget i gennemfrelsen af regeringskonferencen .
Den Europiske Union er til for sine borgere , som De reprsenterer , og de reformer , vi er i gang med at planlgge , br vre rettet mod borgernes interesser .
Jeg hber derfor , at Parlamentet kommer til at spille en afgrende rolle i reformprocessen og i opbygningen af morgendagens udvidede Europa .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering">
Fru formand , fru formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , kre kolleger . Topmdet den 10. og 11. december i Helsinki har stor betydning for vores kontinent i det 21. rhundrede generelt og ganske srligt for Den Europiske Union .
Fru rdsformand , vi er meget glade for , at man har besluttet ogs at indlede forhandlinger med Letland og Litauen , med Slovakiet , Bulgarien , Rumnien og Malta .
Jeg hber ogs , at det , netop fordi vi frer forhandlinger med alle tre baltiske stater , bliver klart , at disse tre baltiske staters sikkerhed er i gode hnder i Den Europiske Union .
<P>
Jeg har i de sidste dage haft samtaler med reprsentanter fra disse tre lande .
De er meget bekymrede over Ruslands fremfrd i Tjetjenien . Derfor er det et rigtigt signal , nr der nu ikke kun forhandles med Estland , som vi startede med , men at der ogs indledes forhandlinger med Letland og Litauen , s de tre baltiske stater ved , at de hrer med i vores fllesskab , og at de snart vil vre medlemmer af Den Europiske Union og dermed i sikkerhed .
<P>
<P>
Vi i PPE / DE-gruppen lgger ikke skjul p , at vi ikke har det helt let med Tyrkiet .
Vi har altid vret og er nu som fr en ven af Tyrkiet .
Vi var den gruppe i Europa-Parlamentet , som med al styrke og frem for alle andre anbefalede toldunionen .
Men i vores gruppe er der ogs et betydeligt mindretal , som ikke har samme opfattelse som flertallet i gruppen .
Flertallet i vores gruppe mener , at hvis Tyrkiet bliver medlem af Den Europiske Union , m det st os klart , at s vil denne Europiske Union have en anden kvalitet politisk , konomisk og kulturelt .
Jeg ved , fru rdsformand , at netop De tidligere har vret meget engageret i at observere og diskutere det kurdiske problem . De ved srdeles godt , hvad jeg taler om .
<P>
Nr vi vedtager dette kompromisforslag fra PPE / DE-gruppen , s henstiller jeg til de vrige grupper , at de stemmer for et forslag om , at vi nu endelig tager hul p en debat om den geografiske udvidelse af Den Europiske Union .
Vi forventer ogs af Ministerrdet , at det for en gangs skyld toner rent flag om , hvordan den geografiske udvidelse af Den Europiske Union skal se ud .
Det er vi ndt til at diskutere i de nste uger og mneder .
<P>
S til regeringskonferencen : Fru rdsformand , jeg har den strste tillid til , at det vil lykkes for Dem at gre det klart i Helsinki , at vi ikke kun begrnser os til de tre omrder , der stod tilbage efter Amsterdam .
Naturligvis er det afgrende punkt den udvidede anvendelse af flertalsbeslutning .
Men det er ogs afgrende , at Europa-Parlamentet fr ret til flles beslutningstagning p alle omrder , hvor der trffes flertalsbeslutning i Ministerrdet .
Hvis vi nsker at vre reprsenteret som Europisk Union p den stadig mere globaliserede verdenskonomis scene og i den stigende politiske integration i verden , s skal vi nu endelig ogs give Den Europiske Union selvstndig retsevne , s Den Europiske Unions reprsentanter kan handle p Den Europiske Unions vegne .
<P>
I dag er Den Europiske Union en nullitet .
Den kan ikke engang kbe et hus .
Det er realiteten , og vi er ogs ndt til at tage fat p disse problemer .
Der er mange andre sprgsml .
Det er med stor bekymring , jeg siger - og jeg beder Dem tage det meget alvorligt i Ministerrdet , og ogs i Kommissionen - at en udvidelse af Den Europiske Union kan kun finde sted under visse betingelser .
Jeg er en lidenskabelig tilhnger af udvidelsen , fordi de centraleuropiske lande , som nu har rystet kommunismen af sig , har ret til at komme ind i vores vrdifllesskab .
Men jeg siger lige s klart , at hvis der er fare for , at udvidelsen frer til oplsning eller til en udvanding af Den Europiske Union i den forstand , at vi derefter kun har en konomisk og finansiel foranstaltning , men ingen politisk union , hvis det er den fare , som udvidelsen rummer , s mtte vi sige nej til udvidelsen .
Det betyder , at vi skal have gennemfrt reformerne frst .
Jeg kan kun sige til Ministerrdet , at det skal lgge sig i selen for , at der foreligger et omfattende mandat for regeringskonferencen , og Europa-Parlamentet skal med sine to reprsentanter deltage som ligeberettiget i denne konference .
<P>
Vi taler om forsvarspolitik , et emne , som vi i rtier har engageret os i her i Parlamentet .
Der skal vre et europisk forsvar .
Men nr vi taler om europisk forsvar , s skal de praktiske foranstaltninger ogs fres ud i livet .
Jeg ser f.eks. med stor bekymring , at man i det land , jeg kommer fra , beskrer forsvarsbudgettet .
Det vil sige , at man slet ikke opnr det , man iflge sine udtalelser vil opn , og det ville egentlig vre det allervrste .
Hvis vi taler om et europisk forsvar og ogs nedflder det i traktaterne , men ikke opfylder substansen , s har det ingen mening . Derfor er det vigtigt , at vi opfylder substansen , at vi opbygger kapaciteten , og ogs at vi ikke skaber en modstning til vores amerikanske partnere og venner i USA .
Vi nsker ikke , at der skal vre nogen modstning til USA , vi vil vre ligeberettiget , vi vil handle p partnerskabsbasis .
Hvis vi flger denne vej , vil det ogs vre godt for den vestlige alliance som helhed .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Hr. formand , fru formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , mine damer og herrer , jeg hber , at formanden for Rdet har tid til fr topmdet at lse vores beslutning om det og ogs den betnkning , som vi vedtog , om regeringskonferencen i november , for jeg har savnet nogle overvejelser om nogle af de emner , som for os er de absolut vigtigste .
<P>
Det er rigtigt , at vi nu str over for en historisk udfordring : at fremme og konsolidere Unionen og at reformere den for at kunne gennemfre udvidelsen .
Min kollega , hr . Hnsch , vil tale om udvidelsen .
Jeg vil blot kommentere den superudvidelse , som vores forhold til Tyrkiet medfrer .
Og p det punkt kan jeg sige , at Den Socialdemokratiske Gruppe str sammen .
Vi mener , at det er p sin plads at indtage en positiv holdning i forbindelse med Tyrkiet .
Vi mener imidlertid , at Tyrkiet frst skal gre nogle fremskridt .
Det kan ikke bare forholde sig afventende , og det er vigtigt , hvad det gr i calan-sagen .
Og desuden er det vigtigt at udarbejde en kreplan for at kunne gre fremskridt .
<P>
Men for at vende tilbage til Parlamentets holdning - som efter min mening er en meget velafbalanceret holdning - i forbindelse med regeringskonferencen vil jeg sige til Rdet , at det ikke skal satse for lavt i dette sprgsml .
Udvidelsen er en stor politisk ambition , vi skal leve op til den , og man kan ikke bare sige , at der skal laves nogle reformer i forbindelse med nogle resterende sprgsml , eller at dette er et sprgsml , der skal lses , og s kun tnke p omkostningerne .
Jeg mener , at vi m give denne proces et strkt politisk incitament .
<P>
Jeg lgger ogs stor vgt p noget , som knap nok er blevet nvnt : Vi er i gang med en parallel proces , der gr ud p at omdanne traktaterne til forfatning og at udarbejde et charter for grundlggende rettigheder , samtidig med at regeringskonferencen forberedes .
<P>
Jeg synes , at vi har en forpligtelse over for vores borgere - og jeg taler til formanden for Rdet fra et nordisk land , som altid praler med gennemskuelighed - til at f en gennemskuelig proces , hvor Parlamentet for det frste er behrigt reprsenteret , og jeg ville nske , at formanden ville afkrfte de rygter , der siger , at formandskabet er imod Parlamentets fulde deltagelse i regeringskonferencen med to reprsentanter .
For det andet skal vi forklare vores politiske bagland , vores nationale parlamenter og vores samfund , hvorfor vi laver regeringskonferencen , hvorfor vi nsker et charter for grundlggende rettigheder , hvorfor vi nsker udvidelsen , og hvorfor vi har ansvar for , at Fllesskabet fungerer som et sdant .
<P>
Om forsvaret vil jeg blot sige en ting , som jeg med glde har konstateret : At formanden , som har baggrund i en neutralitetstradition , er blevet en ekspert p sikkerheds- og forsvarsomrdet .
Det er der grund til at glde sig over .
<P>
Og lad mig til sidst nvne et emne , som er meget vigtigt for os , nemlig vksten , stabiliteten og beskftigelsen .
Det er et emne , for hvilket det glder , at den linje , der blev indledt i Luxembourg og fulgt op i Cardiff , Kln og Helsinki , skal konkretiseres p det kommende topmde afholdt af det portugisiske formandskab , for vi mener , at vi for at kunne g en lys fremtid i mde i Unionen skal vre mere konkurrencedygtige og skabe strre konomisk vkst , men med vgt p beskftigelse og social samhrighed , som er og br vre vores hjeste prioritet .
Det er de udfordringer , som min gruppe mener , at topmdet i Helsinki skal tage fat p p en positiv mde .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="EN" NAME="Duff">
Hr. formand , formanden for Rdet siger , at hun altid stter pris p sine besg i Parlamentet , s det er meget usdvanligt , at hun i sin tale ikke reagerede p nogen af Parlamentets forslag til regeringskonferencen .
Det styrker p sin vis pressemeddelelserne , som giver anledning til bekymring over , at Det Europiske Rd har valgt en snver dagsorden for regeringskonferencen og et udelukkende frivilligt charter .
<P>
Hvis det er tilfldet , siger det meget om den mde , hvorp Unionen forholder sig til udfordringen ved udvidelsen .
En regeringskonference , hvor det ikke lykkedes at ndre den mde , hvorp traktaterne kan revideres i fremtiden og i de politiske sektorer for at opblde dem , ville vre en regeringskonference , som truede med at lamme Unionen , nr den forsger at forny sig efter de nye medlemsstaters tiltrdelse .
En regeringskonference , hvor det ikke lykkedes at give borgerne bedre adgang til EF-Domstolen , er ensbetydende med , at et charter mere er en velse i pr end en strk omdefinering af europisk borgerskab .
Og en Union , som er bange for at styrke sin liberale og parlamentariske karakter , er ikke en attraktiv Union for tiltrdelseslandene og er en utrovrdig deltager p verdensscenen .
Hvor Europa stopper , br ikke vre et sprgsml om geografi , men om liberale vrdier og demokratisk praksis , som er tydeligt defineret og klart oplyst , s ansgerlandene ved , hvor den europiske rejse bringer dem hen .
<SPEAKER ID=52 NAME="Hautala">
) Hr. formand , fru formand for Rdet , af topmdet i Helsinki forventes der ud over de allerede nvnte aspekter - og nogen har allerede henvist til det - at ogs miljbeskyttelse fremmes , og at miljbeskyttelsen endelig bliver en del af al aktivitet i Unionen .
Nu skal der her tages et ordentlig skridt fremad , for vi er godt klar over , hvor svrt det har vret at standse den udvikling , som er negativ for miljet , og det er der vi forventer beslutsomhed og konkrete resultater fra jer med hensyn til trafik , industri og landbrug .
<P>
Hvad angr landbruget generelt , er den aktuelle kamp om harmonisering af indirekte skatter sikkert et godt eksempel p , hvordan man heller ikke i fremtiden kan gre fremskridt , hvis kravet om enighed fastholdes .
Jeg har fulgt rdsformandens kamp med bankierer i London City , og jeg tror , at denne kamp ikke hrer op , fr der kan tages flertalsbeslutninger om beskatning , s der er en vigtig opgave til regeringskonferencen .
Ellers overlader vi beslutningerne om beskatning til markederne , og det nsker vi sikkert ikke .
<P>
Emnet , som sikkert bagefter bedst vil blive husket fra Helsinki-topmdet , er alligevel de konkrete afgrelser om flles sikkerhed .
Jeg vil specielt takke rdsformanden for , at De meget rosvrdigt har fremlagt , at den civile og den militre krisestyring skal sttte hinanden , og at der br tages samlede beslutninger og betragtninger om dem .
Den Europiske Union har virkelig en sdan fordel , som De talte om , sammenlignet med f.eks. NATO .
Den Europiske Union er i bund og grund en civil organisation , og hvis den nu udvikler en militr krisestyring , kan vi tro , at den ogs tager hjde for den fornuft , at kriser er det altid bedre at forebygge end at f bugt med ved anvendelse af vben .
Vben kan ogs anvendes , nr der ikke er anden udvej .
<P>
De sagde , at der er behov for bl.a. politistyrker til den civile krisestyring . Her vil jeg gerne tilfje , at der ogs kan vre brug for andre professionelle grupper , f.eks. psykologer og socialrdgivere og lign .
, og hvorfor ikke ogs VVS-folk og byggearbejdere , i en sdan ikkemilitr krisestyring . Vores gruppe er meget tilfreds med den nylige meddelelse om , at udenrigspolitikkens hjreprsentant Xavier Solana er begyndt at redegre for Parlamentets initiativ om etablering af tropper til civil krisestyring .
<P>
rede formand for Rdet , De nvnte millenniumerklringen . Nu er Rdet alts ogs blevet bidt af millenniumfluen .
De har talt for benhed , men dette er sikkert n af de bedst bevogtede statshemmeligheder , s kan De mske give os et fingerpeg om , hvilket aftryk vi kan stte p festlighederne ved rtusindskiftet .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="EL" NAME="Papayannakis">
Hr. formand , vi har hrt meget om den nye udvidelsesstrategi , som ogs hr . Prodi tidligere havde foreslet os .
Den har tiltrkkende og rigtige sider , men den indeholder ogs farer .
Og hr . Prodi var overhovedet ikke overbevisende med hensyn til flgende sprgsml : Ny strategi for udvidelsen p bekostning af den politiske sammenslutning ?
Vi fler os meget bekymret over dette , samt over at situationen nrmest gr mod et Europa i to tempi - De 15 og de andre - og naturligvis p den anden side over , at mange aspekter af sammenslutningen tilsidesttes .
<P>
Jeg kommer nu til det andet sprgsml , som fr os til at fle os bekymret over dette . Regeringskonferencen : Uklarhed og stdighed , en snver dagsorden , udelukkende proceduresprgsml .
Hvor er de politiske sprgsml som f.eks. det , vi kunne kalde MU ' ens konomiske ledelse , det vil sige politisk indgriben , hr. formand ?
Den flles arbejdslsheds- og beskftigelsespolitik p den anden side ?
Er det ikke sprgsml , som vedrrer sammenslutningen og borgerne , fra hvem vi siger , at Unionen fjerner sig ?
<P>
Det tredje sprgsml angr Tyrkiet .
Er Rdet og Kommissionen klar over , hvad prcis Tyrkiet er ude efter ?
De mange erklringer om , at nogle i Tyrkiet blot er ude efter en symbolsk anerkendelse , overbeviser os . Af interne grunde .
De nedprioriterer i alvorlig grad sprgsmlet om deres europiske kurs . Det er hverken godt for Europa eller for Tyrkiet .
Hvis vi vil vre tydelige , hr. formand , og ikke lege med ordene og ikke holde Tyrkiet for nar , s har vi brug for et tydeligt signal , der siger : Naturligvis ikke forskelsbehandling p Tyrkiets bekostning , det er klart , men klarhed med hensyn til det egentlige indhold i landets kurs inden for Europa . Fra nu af og i fremtiden .
En virkelig politik , som Tyrkiet kan verificere , om at det bevger sig i den retning . I retning af en retsstat , i retning af godt naboskab og fredelig sameksistens , i retning af at forlade militaristiske metoder p alle omrder , isr p Cypern , men s sandelig ogs i det kurdiske sprgsml .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="EN" NAME="Collins">
Hr. formand , alle medlemmerne af Den Europiske Union kan finde trst i , at konomien i Den Europiske Union er god , og at vi alle har permanente demokratiske strukturer i de respektive retskredse .
<P>
Det er ikke tilfldet i alle landene i Europa p nuvrende tidspunkt , og derfor bifalder jeg den finske regerings bestrbelser p at f vedtaget en strategi for det vestlige Balkan p det kommende topmde i Helsinki .
En permanent stabilisering af regionen er som helhed i Den Europiske Unions interesse .
Den Europiske Union og medlemsstaterne udgr tilsammen de vigtigste bidragydere i regionen , og regionen har ud over humanitr bistand i r modtaget EU-sttte til et belb af 2.100 millioner euro .
Vi sttter den demokratiske forandring i Jugoslavien , og Den Europiske Union har med rette pbegyndt gennemfrelsen af pilotprojekter baseret p " energi for demokrati " initiativet .
<P>
Udvidelsen af EU bliver et andet centralt sprgsml p topmdet i Helsinki .
Der er under det finske formandskab bnet for tiltrdelsesforhandlinger med henblik p syv yderligere forhandlingsrunder .
Disse vedrrer MU , socialpolitik og beskftigelse , den frie kapitalbevgelse , den frie udveksling af tjenesteydelser , beskatning , energi samt transport , som alle er meget krvende sociale og konomiske sektorer .
Det glder mig isr at se , at runden vedrrende energi er begyndt .
Det siger jeg , fordi sikkerheden p atomkraftvrkerne i st- og Centraleuropa har skabt megen bekymring i de senere r og vil fortstte hermed .
Unionen kan ikke gemme sig for den ngne kendsgerning , at EU og Den Europiske Bank for Genopbygning og Udvikling skal spille en central rolle , hvad angr finansielle bidrag og teknisk sttte , for hurtigst muligt at gre disse atomreaktorer sikre .
<P>
Vi ved alle , at udvidelsesprocessen ikke kan finde stede , medmindre der kommer en intern reform i beslutningsprocesserne i EU .
Formandskabet udarbejder uafhngigt en omfattende rapport om sprgsml , der skal behandles p regeringskonferencen og om de forskellige muligheder for at lse dem .
Den tidsfrist , der faststtes for den nste regeringskonference , er srdeles ambitis .
Jeg sttter arbejdet mod at n frem til en aftale inden udgangen af nste r , men vi m ikke , og br ikke , fremskynde eventuelle fundamentale reformer af eksisterende EU-traktater uden at overveje og evaluere dem omhyggeligt .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="IT" NAME="Cappato">
Hr. formand , jeg taler naturligvis kun p vegne af de radikale parlamentsmedlemmer fra Italien .
<P>
Rdet belaver sig p - og det overrasker os ikke - at udelukke Europa-Parlamentet fra regeringskonferencen p skndig vis , og det belaver sig ikke mindst p at sikre , at man p konferencen kun tager sig af de punkter , der skal forbedre institutionernes mde at fungere p , og overhovedet ikke rrer ved det uforstelige korthus , som selve Unionens traktater udgr .
<P>
rede reprsentanter for Rdet og Kommissionen , Unionen er i dag en institution , der ikke respekterer minimumsparametrene for et demokrati og en retsstat , og derfor er det for os radikale , som er europiske fderalister og tilhngere af Europas Forenede Stater , sdan som Altiero Spinelli forestillede sig dem , svrt at betragte de virkeligt sm reformer , der er p dagsordenen , som et gte fremskridt .
Men vi er selvflgelig utopister , og De er realister i en sdan grad , at Berlinmuren faldt for 10 r siden , og at vi efter 10 r stadig ikke er i stand til at udvide Unionen mod st , ligesom vi heller ikke har vret i stand til at gribe ind for at forhindre folkedrabene , frst i Bosnien og siden i Kosovo .
Det er , fordi EU ' s styrke i stadig strre grad er en bureaukratisk magts styrke , et udbredt bureaukrati , der nsker at tage sig af alting , og med den ideologiske illusion , at retten og parlamentsproceduren er en forhindring , der forsinker reformerne undigt .
Vores Parlament br efter min mening ikke njes med at anmode om at blive inddraget i arbejdet p konferencen eller i udarbejdelsen af charteret for grundlggende rettigheder , men skal forlange at kunne handle som et rigtigt parlament og skal forlange , at man i forbindelse med regeringskonferencen giver det retten tilbage til at selv at bestemme sit mdested og ikke vre tvunget til at arbejde tre forskellige steder med sit sekretariat .
Dette kunne vre det frste konkrete skridt , som kunne give Parlamentet mulighed for at vre et rigtigt parlament .
<SPEAKER ID=56 NAME="Krarup">
Der er jo ingen tvivl om dagsordenen for topmdet .
Det drejer sig om planlgning af regeringskonferencen med en udbygning af Den Europiske Union .
Det er en voldsom udvidelse af Unionens befjelser , der str p dagsordenen .
Der er tale om de afgrende byggesten til EU ' s forenede stater , til den egentlige forbundsstat .
Der er n vsentlig ting , som jeg vil holde mig til i mit indlg , nemlig Kommissionens kommentar i sit oplg til topmdet om , at den regeringskonference , som planlgges , vil kunne afsluttes med succes inden r 2000 , hvis den politiske vilje er strk nok .
Man sprger sig selv : Den politiske vilje hos hvem ?
Jeg hrte fr en taler sige , at vi m passe p , at vi ikke taber borgerne .
Ja , men er det ikke den omvendte verden ?
Er det ikke borgerne , der styrer vores samfund , eller er det os , der sidder her og former demokratiet ?
Hvad er det for en absurditet ?
Hvis man spurgte de europiske borgere , om de nsker det imperiebyggeri , der str p dagsordenen , s ville man f hjst forskellige svar .
Vi har f.eks. spurgt i Danmark .
De f gange , man har spurgt befolkningen - og vi spurgte ogs den franske befolkning i 1992 - har man fet et svar , der kan tydes i retning af , at borgerne har meget alvorlige forbehold over for denne udvikling .
Men borgerne bliver ikke spurgt , og det er mit rd til denne regeringskonference , inden man kommer for godt i gang med imperiebyggeriet : Sprg de europiske borgere , om de nsker , at udviklingen skal g den vej .
Personligt er jeg overbevist om svaret .
Det nsker de ikke .
Vi har allerede tabt dem , som resultaterne af og valgdeltagelsen til sidste parlamentsvalg s tydeligt viste .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="DE" NAME="Kronberger">
Hr. formand , i forbindelse med udvidelsen diskuterer vi mange sprgsml , herunder konomiske og sociale sprgsml og det politiske sprgsml angende demokrati .
Jeg er overbevist om , at alle disse sprgsml p lngere og langt sigt kan lses .
Men der er et problem , som krver jeblikkelig lsning .
Det drejer sig om lukningen af de atomreaktorer , som befinder sig i hjrisikogruppen .
Et uheld , den vrst tnkelige katastrofe , som bliver mere og mere sandsynlig , jo lngere disse reaktorer er i gang , ville ramme hele Europa .
Derfor er det absolut ndvendigt at finde en bindende lsning p sprgsmlet om lukning af de farlige reaktorer , fr tiltrdelsesforhandlingerne pbegyndes .
<P>
Jeg vil blot nvne et enkelt eksempel p atompolitikken i et ansgerland . Allerede under det kommunistiske styre lovede Slovakiet og dets teknokrater og bureaukrater at standse driften af Bohunice i r 2000 .
jensynligt var man klar over risikoen .
I dag er der ingen , der kender noget til dette lfte .
Ligesom man ikke holdt de davrende lfter , er der fare for , at sagen igen bliver glemt , hvis man ikke forinden stiller det krav , at der skal vre garanti for lukningen .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="FI" NAME="Suominen">
Hr. formand , fru formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , vi finner kender hinanden p , at vi ikke engang roser , nr der er grund til det , men vi er hurtige til at komme med bebrejdelser .
Jeg overrasker sledes det finske formandskabs reprsentanter ved at sige , at det finske formandskab nu kan siges at vre historisk p en positiv mde .
Ved topmdet i Tampere blev indre anliggender og politianliggenderne taget med til fllesskabsanliggender med det forml at ge borgernes sikkerhed .
Kampen mod organiseret kriminalitet , frst og fremmest mod spredning af narkotika , bliver effektiviseret , nr afgrelserne gennemfres .
I Tampere blev der taget en beslutning om udfrdigelse af en grundlggende retsbog , som Europa-Parlamentet ogs fuldt ud deltager i .
<P>
Ved topmdet i Helsinki foreligger den flles krisestyring og fordelingen af ressourcerne dertil samt en tidsplan for , hvornr de flles frdigheder skal vre klar .
Efter en frisk meningsmling bakkes dette op af en klar majoritet af borgere i mit hjemland .
I tt samarbejde med NATO er dette skridt mod flles udenrigs- og forsvarspolitik betydningsfuldt , og det indgr i en mere omfattende helhed bestende af civil , konomisk og politisk krisestyring .
Regeringskonferencen , hvor der nste r skal tages beslutning om Fllesskabets institutionelle ndringer , som der absolut er brug for som en betingelse for udvidelsen , fr sin begyndelse og agenda i Helsinki .
Der tages ogs beslutning om de nye ansgerlandes status i Helsinki , s den kunstige inddeling af det stlige Centraleuropa i bedre og drligere elever slutter .
<P>
Men har vi orden i eget hus i dag , hvad tnker mon borgerne i de lande , som strber efter Fllesskabet , om den klare protektionisme , som underminerer Fllesskabets grundlggende opgaver p det konomiske omrde ?
Hvilke dispositioner rettes der mon mod deres relativt indkomstfattige borgere og deres virksomheder , som er konkurrencedygtige i Fllesskabet ?
Eksempler : Spanien hindrer stadig etableringen af et ndvendigt europisk aktieselskab , Det Forenede Kongerige sikrer Citys arbejdspladser og ngter harmonisering af beskatningen , ogs hvad angr kapitalbeskatningen , Frankrig gr hellere i Fllesskabsretten end frigr elmarkedet , som Unionen krver det , Tysklands forbundskansler overtrder alle markedskonomiske spilleregler og redder et konkursramt byggeselskab for at opn politisk popularitet i sit hjemland , oksekdskrigen mod England fortstter langt ud over , hvad der er ndvendigt med hensyn til sundheden .
Hvordan kan vi tnke p udvidelse , hvis der stadig p EU ' s nuvrende omrde handles i strid med spillereglerne i det indre marked ?
Den europiske konkurrenceevne er nu heller ikke strk , Fllesskabets markeder fungerer ikke rigtigt , og udjvningen af forbrugsvarernes prisforskelle mellem medlemsstaterne er stoppet p MU-omrdet .
<P>
Mit eksempel udelukker ikke , at der mske ogs for mit hjemlands vedkommende findes overtrdelser .
Jeg vil bare sige , at Helsinki-topmdets mlstninger for fremtiden er gode , men vores eget nuvrende europiske hus skal ogs bringes i overensstemmelse med Unionens reglement .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="DE" NAME="Hnsch">
Hr. formand . Fru formand for Rdet , hele Parlamentet er enig med Dem i , at Helsinki skal give nye impulser til Den Europiske Unions udvidelsesproces .
Det m ikke kun vre en teknisk betonet proces , disse forhandlinger , som vi nu vil fre individuelt med 12 ansgerlande .
Den sidste regeringskonference i dette rtusinde afslutter ogs et rtusinde med europiske krige , og De skal skabe grundlaget for , at der aldrig igen kommer et rtusinde prget af europiske krige .
Det er mlet med udvidelsen , hvis vi vil forene hele Europa i en Europisk Union .
<P>
Fru rdsformand , vi sttter det , De sagde om forhandlingerne og om den mde , de skal fres p , og ogs det , hr . Prodi sagde herom , sttter vi .
Vi mener , det er godt og rigtigt . Men det , De sagde om forberedelsen af tiltrdelsen , om de skaldte leftovers fra Amsterdam , det mener vi er for lidt .
Vi nsker en omfattende reform af Den Europiske Union .
Hvis vi vil optage yderligere 12 beboere i dette europiske hus , i Den Europiske Union , ud over de 15 , der allerede bor her , s er en hovedrengring ikke nok , s er vi ndt til at ombygge huset .
Det har jeg hrt for lidt om , og det glder ikke kun Dem , men ogs de vrige regeringer i Den Europiske Union .
Jeg ved jo , hvad De tnker p og mske ogs har i sinde , nemlig med denne regeringskonference i frste omgang at gennemfre de sm reformer . Efter nste rs regeringskonference kommer der en ny regeringskonference osv. osv .
<P>
Jeg skal sige Dem , at befolkningerne i Den Europiske Union er trtte af , at EU stolprer fra regeringskonference til regeringskonference og ikke mere kan se den samlede retning for bare sm skridt .
Vi m omsider gre det tydeligt for befolkningerne , hvilke forestillinger vi har om Den Europiske Union og om Europas fremtid , i stedet for at de altid kun ser EU humpe fra den ene konference til den anden .
<P>
Hvad den flles forsvarspolitik angr , glder vi os over den erklring , De har afgivet i dag , men det m vre slut med , at europiske topmder begrnser sig til erklringer og papirer .
Vi nsker , at De i Helsinki trffer de ndvendige beslutninger , ivrkstter konkrete initiativer for de ikkemilitre og militre aspekter af den flles forsvarspolitik og i den forbindelse fastlgger de ndvendige operationelle kapaciteter og udpeger de institutioner , hvor beslutningerne skal trffes .
<P>
Til sidst nsker vi , at vi dagen efter Helsinki , den 12. december , kan tale om et virkeligt europisk topmde , et topmde , fra hvilket vi virkelig kan skue ind i det nye rtusinde , og ikke kun et muldvarpeskud , hvorfra vi ikke kan se ret meget .
De har ansvaret og muligheden for at gre det finske rdsformandskab ved afslutningen af dette rhundrede til et stort rdsformandskab .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="FI" NAME="Vyrynen">
Hr. formand , der er to meget vigtige anliggender ved topmdet i Helsinki : Unionens udvidelse og indledningen af regeringskonferencen .
Da vi allerede ved det tidligere plenarmde i Strasbourg godkendte den omfattende resolution for regeringskonferencen , br vi nu i frste rkke koncentrere os om unionsudvidelsen .
Desvrre indeholder den flles resolution udarbejdet af grupperne kun nogle f afsnit om udvidelsen .
<P>
Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe har lavet ndringer , som vil supplere og forbedre den flles tekst .
Vi hber bl.a. , at Kommissionen og Rdet udarbejder en helhedsstrategi , hvor unionsudvidelsen og dens kommende reformer skal knyttes til en mere omfattende paneuropisk sammenhng .
Vi mener , at vi br overveje forskellige modeller for en differentieret integration og strbe efter at etablere en konstant udviklende union , hvis centrum bestr af en flles unionsstatskerne , og som har en mindre integreret ydre zone .
Desuden foreslr vi , at Unionen skal anvende Det Europiske Rd og EF som fora for paneuropisk samarbejde .
Vi hber p opbakning til vores forslag .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Hr. formand , jeg hilser det velkomment , at Kommissionen endelig har taget et lnge savnet skridt til at revidere strategien for udvidelsen .
Det m ganske vist ikke f os til at glemme , at udvidelsesstrategien nu som fr p konkrete omrder ikke er revideret , nemlig med henblik p sttteordningerne og p gennemsigtighed og paritet .
Det , der nu som fr mangler , er en offentlig debat i disse lande og en social dialog , en inddragelse af det regionale og lokale plan . Det , som er en selvflge hos os , kan ikke finde sted i disse lande , fordi EU ' s instrumenter ikke giver mulighed for det .
<P>
Jeg vil gerne yderligere understrege , hvor vigtigt det er , at formandskabet med en ny europakonference genopliver dette forum og straks inddrager de lande , som er fremtidige EU-medlemmer , i nystruktureringen af Den Europiske Union .
Det glder bde for de institutionelle reformer og for det flles ml om sammen at opfylde retningslinjerne fra Kyoto .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , Det Europiske Rd i Helsinki den 10. og 11. december 1999 vil forberede den nste regeringskonference , der skal revidere EU-traktaten med henblik p udvidelsen , men herved faststtes en nsten begrnset , minimalistisk dagsorden med tre punkter , som Amsterdam-traktaten har ladet st bne , nemlig sammenstningen af Kommissionen , vgtning af stemmerne i Rdet og ny udvidelse af flertalsbeslutninger .
<P>
Vi mener ikke , at denne dagsorden kan bidrage til at lse Unionens problemer i forbindelse med udvidelsen , som sledes risikerer at blive indledt p de vrst tnkelige institutionelle betingelser .
<P>
Vi forstr ganske vist godt Rdets modvilje over for Kommissionens uforskammede forsg i de sidste mneder p i trd med betnkningen af Dehaene at f ivrksat tanken om et yderligere stort fderalistisk hop .
<P>
P den anden side er Rdet imidlertid i frd med at acceptere , at et forslag af samme art optages p dagsordenen , nemlig udvidelsen af flertalsbeslutninger , som ikke engang indgik i Amsterdam-protokollen om institutionerne , men som kun figurerede i en bilagserklring fra tre medlemsstater .
Dette forslag , der er baseret p iden om et ensartet Europa , er p ingen mde den lsning , der vil gre det muligt at f en Union med 27 medlemmer eller mere til at fungere .
<P>
Efter vores mening burde Rdet , hvis det virkelig vil gre noget nyt , bde forkaste Kommissionens forslag og n ud over de resterende sprgsml fra Amsterdam .
Det burde lgge t eneste emne p forhandlingsbordet , nemlig beslutningstagning i en udvidet Union , da kun dette emne gr , at tre logisk forbundne konsekvenser heraf kan behandles samlet , nemlig kvalificeret flertal i bestemte tilflde , at Luxembourg-kompromiset kommer til at glde i alle tilflde , og at differentierede samarbejder liberaliseres .
<P>
Dette indebrer , at man skal tnke p det , der virkelig forener os , mine kre kolleger , uden blindt at hnge fast ved tabuet om gldende fllesskabsret og p , hvordan de flles institutioner skal fungere i en differentieret Union .
Hvis vi ikke bestrber os p at omstille os , hvis vi bliver ved med at hage os fast til stivnede holdninger som sters til klipperne , slr udvidelsen enten fejl , hr. formand , eller Unionen bliver oplst efter ns eget valg .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="NL" NAME="Belder">
Hr. formand , det er ndvendigt , at topmdet i Helsinki skaber tydelighed .
Den Europiske Union m srge for , at udvidelsesprocessen ikke forsinkes , fordi de institutionelle reformer inden for Unionen ikke er gennemfrt .
Europa-Kommissionens tydelighed med hensyn til ansgerlandene retfrdiggr , at det europiske topmde flger dens eksempel .
<P>
Hvordan vil en Union med mere end 25 medlemmer egentlig se ud ?
Oven i kbet krver Tyrkiet srbehandling i tiltrdelsesstrategien .
Det er for vrigt fortsat uklart , hvad der ndres for Tyrkiet , nu hvor denne stat behandles som ansgerland , selvom der forelbig overhovedet ikke er tale om tiltrdelse .
<P>
Dagsordenen p regeringskonferencen i 2000 m omfatte flere emner end de tre , der er tilovers fra Amsterdam .
Borgeres holdning i ansgerlandene med hensyn til tiltrdelsesprocessen vkker stadig bekymring .
Udviklingen af en tydelig informationsstrategi er en forudstning her .
Det samme glder for vrigt for den offentlige mening i EU-medlemsstaterne .
For gennemsnitsborgerne vil vrdien af en udvidet Union ellers fortsat vre uklar .
<P>
ndringerne i sammenstningen af de europiske institutioner skal finde sted i tide .
Forhbentlig opstiller topmdet en tidsplan herfor .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="NL" NAME="Oostlander">
Hr. formand , som forhenvrende ordfrer for udvidelsesstrategien er jeg naturligvis yderst tilfreds med de nye forslag fra Kommissionen til Rdet med henblik p omsider at opgive den uheldige inddeling af ansgerlandene i to kategorier .
<P>
Jeg er ogs fuldstndig enig i den grund , som gives hertil .
Njagtig den samme grund havde vi i sin tid til at opfordre til den skaldte " regattamodel " , som i meget hjere grad vede retfrdighed mod de landes egne fortjenester og egne bestrbelser , som gerne ville hre ind under Den Europiske Union .
For nr vi siger til de mest udviklede , at de egentlig allerede er med , vil de lne sig tilbage og ikke lngere arbejde s hrdt .
Det har vi set . I Tjekkiet stagnerede politikken .
Andre lande , som er mindre udviklede , f.eks. Bulgarien og Rumnien , vil tabe modet og miste befolkningens sttte til strenge foranstaltninger .
Ogs det bringes heldigvis nu til ophr igen , denne mrkelige inddeling i to grupper .
Jeg roser Rdet meget , i det mindste p forhnd , for , at det vil gennemfre disse ndringer og denne strategi i overensstemmelse med Parlamentets oprindelige holdning .
<P>
Det er derfor meget vigtigt , at Europa-Parlamentet gr sit eget hjemmearbejde .
Der m vre en hurtig succes i forbindelse med regeringskonferencen i 2000 .
Vi m selv begynde med at reformere vores institutioner og gre os selv demokratiske .
Vi krver det af ansgerlandene : Opbyg Deres institutioner , srg for , at De fungerer demokratisk .
Forestil Dem , at vi ikke selv behvede at gre det .
Det overrasker mig derfor overordentligt meget , at hr. van den Berg fra det nederlandske " Partij van de Arbeid " for nylig offentliggjorde et brev , hvori der udtrykkeligt stod , at reformen af Unionen ikke lngere behvede at vre en forudstning for udvidelsen .
Har De hrt noget lignende !
Jeg er forfrdeligt glad for , at disse rster ikke hres i Den Socialdemokratiske Gruppes ledelse her .
For kun hvis man ikke mener det godt med Den Europiske Union , kan man sige , at vi ikke behver at gre vores hjemmearbejde .
Vi kan roligt tilbyde de nye medlemsstater et hus , som bliver en ruin .
De har ret til mere .
De har ret til demokratisk fungerende institutioner , som effektivt kan trffe beslutninger , i Den Europiske Union , som de vil vre medlemmer af .
Vi m ikke konfrontere dem med noget mindre .
<P>
Den , som vil acceptere , at Den Europiske Union bliver en frihandelszone , skal bare fortstte med den slags forslag .
Pfaldende er ogs den implicitte bebrejdelse i hans brev af , at Unionen egentlig trffer for mange bestemmelser p det nationale , regionale og lokale plan .
Kun hrdede tilhngere af fru Thatcher taler sdan om decentralisering af Unionens politik .
Det er virkelig ikke sdan , at vi fra nationale , regionale og lokale myndigheder henter opgaver , som hrer hjemme der .
Tvrtimod anser vi subsidiaritet for at vre meget vigtig .
Den , som siger noget andet , gr vores arbejde til en ren karikatur .
<P>
Jeg synes , at vi i alle medlemsstater skal yde et godt og ordentligt bidrag til den offentlige debat om Den Europiske Union , og det kan vi f.eks. srge for , hvis vi undlader at tage ubetydelige emner op , som tager opmrksomheden fra de virkelige problemer , som Den Europiske Union behandler , den slags emner fra hele den delegation , som hr. van den Berg leder .
<P>
Jeg udtrykker stor tilfredshed over , at vi begynder med en europisk sikkerheds- og forsvarspolitik uden afsvkkelse af de transatlantiske forbindelser og forbindelsen med NATO .
Jeg er overordentlig glad for , at vi sammen , hr . Hnsch , ogs kunne opn en klar overensstemmelse med hensyn til dette punkt , idet vi dog skriver under p , at Den Europiske Union faktisk foretrkker ikkemilitre midler .
Det er simpelthen en kendsgerning .
Men vi ved ogs , at de ikkemilitre midler og de diplomatiske midler ofte frst har en virkelig virkning , nr en trovrdig militr trussel er til stede i baghnden .
Jeg tror , at vi har fet en lrestreg p dette omrde .
Den Europiske Union har vret farlig , fordi den ikke var i stand til at dele suvernitet p det sikkerheds- og forsvarspolitiske omrde .
Heldigvis rdes der nu bod p dette .
<P>
Hr. formand , dermed nsker jeg ogs Rdet held og lykke med de forslag , som vi fremstter , og jeg hber , at Europa-Parlamentet bliver hrt i tide af Rdet ogs p disse andre omrder .
<SPEAKER ID=65 NAME="Myller">
) Hr. formand , rede formand for Rdet , vi har i de seneste 10 r gennemlevet en periode af ndringer i Europa .
Udviklingen , som fik sin start ved sammenbruddet i efterret 1989 , er takket vre Den Europiske Unions mlbevidste politik bragt i en fase med styret fremskridt .
Vi har lagt klare retningslinjer for den europiske udvikling , men der er stadig noget at ndre .
<P>
Regeringskonferencen , konkretiseringen af en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik og en styret gennemfrelse af udvidelsen er ting , som krver en grundig forberedelse bde i ansgerlandet og i Den Europiske Union .
Disse anliggender er som en vigtig helhed p dagsordenen for Det Europiske Rd i Helsinki , og som det er konstateret her , udgr denne helhed en sdan dynamik , at hvis topmdet i Helsinki lykkes , bliver det et historisk mde .
P grund af vgten af disse anliggender er det vigtigt , at ogs Parlamentet gennemfrer en ordentlig debat .
Vi er jo nu i en situation , hvor der for frste gang fuldt ud skal tages hjde for Amsterdam-traktaten i Det Europiske Rd .
<P>
I Rdets fortrffelige indlg blev sprgsmlene om og udfordringerne for Unionens flles sikkerheds- og forsvarspolitik grundigt gennemget .
Det skal ogs bemrkes , at Den Europiske Unions politik vedrrende den nordlige dimension ogs skal justeres ved topmdet i Helsinki for ad den vej at skabe strkere instrumenter til stabilitet og sikkerhed for det nordlige Europa .
<P>
Nr vi taler om sikkerhed , fred og stabilitet i Europa , m vi imidlertid ikke glemme faktorer , som pvirker samfundets indre sikkerhed .
Respekten for de grundlggende rettigheder og strben efter en social ligeberettigelse er den bedste forsvarspolitik til at skabe en samfundsmssig stabilitet .
Den europiske beskftigelsespolitik og retningslinjerne for beskftigelse i 2000 , som skal behandles i Det Europiske Rd i Helsinki , hrer stadig til p toppen af Unionens dagsorden .
Forsvar for demokratiet og bekmpelse af yderliggende bevgelser stammer fra en social retfrdighed , hvilket bl.a. betyder bekmpelse af arbejdslsheden .
<P>
Jeg vil til sidst lyknske formandskabsstaten inderligt med , at den uden vedtgtsndringer , som det ikke er lykkedes at udarbejde endnu , har formet klart at ge benheden ved beslutningstagningen i Den Europiske Union og i srdeleshed i Rdet .
Man m hbe , at de kommende formandskabsstater fortstter p samme mde .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick">
Hr. formand , mine bemrkninger vedrrer hovedsageligt sikkerhedsaspekterne ved forhandlingen i dag .
Medlemmerne af Parlamentet er muligvis ikke klar over NATO ' s generalsekretrs ubetnksomme indblanding i den nationale politik i dag .
Lord Robertson kritiserede for nylig Det Skotske Nationalistparti for at vre isolationistisk vedrrende medlemskabet af NATO .
Den politik , m jeg sige , er faktisk magen til strigs , Finlands og Sveriges standpunkt , og Irlands , selvom lord Robertsons indblanding fandt sted i forbindelse med Irlands tiltrdelse af Programmet Partnerskab for Fred .
Jeg hber , at formanden for Rdet , ligesom jeg , beklager NATO ' s generalsekretrs partipolitiske indblanding , hvis logiske flge er et angreb p Finlands og andre medlemsstaters forsvarspolitik .
<P>
Jeg vil gerne gre det klart , at vi i SNP , i lighed med vores kolleger i Gruppen De Grnne / Den Europiske Fri Alliance , tilslutter os iden om kollektiv sikkerhed i Europa og bifalder den udvikling , Rdet strber efter i den henseende . Men vi er absolut modstandere af at beholde atomvben i de skotske kystfarvande , kystfarvande i Europa i det hele taget eller p landjorden i Europa .
Hvad os angr , er det en afgrende faktor for forsvarspolitikken , og jeg kan bestemt ikke forestille mig , at Irland er i frd med at udvikle en politik , der skal skabe velvilje over for atomvben i de irske farvande . Hr .
Collins forsikrede mig faktisk for , at dette ikke har noget at gre med medlemskab af NATO .
<P>
Jeg hber , at vi i Europa ved udarbejdelsen af vores politik for kriseledelse tnker nje over , hvor , hvis nogen steder overhovedet , atomvben hrer hjemme i Europa .
Jeg mener ikke , de p nogen mde hrer hjemme .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="IT" NAME="Segni">
Hr. formand , jeg vil gerne her i Parlamentet give udtryk for en strk bekymring og en moderat pessimisme - tillad mig at sige det - nr det glder den udvikling , der har vist sig i forbindelse med det kommende topmde .
<P>
Parlamentet har givet udtryk for en meget klar holdning .
Det har givet udtryk for nsket om , at der fr udvidelsen absolut foretages nogle institutionsreformer , hvis vi ikke nsker , at Europa skal blive t stort frihandelsomrde og ikke andet , hvis evne til at trffe beslutninger er blevet reduceret meget kraftigt af forretningsordenen og af nogle efterhnden gamle interne bestemmelser . Parlamentet har ogs gjort opmrksom p , at beslutningerne om flertalsafstemning og om Kommissionens sammenstning ikke er nok til at give nyt liv og ny kraft til Europa , men at man skal g andre veje , f.eks. via et charter for grundlggende rettigheder og nogle af de ting , der skulle forene hele den store europiske bevgelse .
Dette skal naturligvis ske med respekt for nationerne , deres holdninger , deres historie og traditioner , som efter min mening er meget vigtige . Jeg har i stedet fet indtrykket af - vi er jo ikke blinde - at forsigtigheden og realismen risikerer at blive vgtet hjere p det nste topmde end dristighed og mod .
Men i et historisk jeblik som dette , hvor man enten er modig nok til at tage et stort skridt fremad eller ogs risikerer at blive dmt til en langvarig magteslshed , tller dristighed og mod efter min opfattelse mere end realisme .
Min opfordring er sledes rettet mod alle dem , der tror p disse resultater og disse mlstninger - vi har formand Prodi hos os i dag , som har sagt dette flere gange , og jeg ved , at han tror p det - og det er en opfordring til at vre bestemt og beslutsom .
Jeg opfordrer Europa-Parlamentet til , at det umiddelbart efter afslutningen p topmdet i Helsinki - hvis enden p det bliver et alt for begrnset fremskridt , sdan som jeg frygter - samles og med stor benhed og stort mod fuldfrer alt , hvad det har bestemt , og i dette jeblik siger og mener , ligesom p andre tidspunkter i Europas historie , at Parlamentet har en stor mulighed og en stor opgave .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="EL" NAME="Dimitrakopoulos">
Hr. formand , fru formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , rede medlemmer , jeg skal blot komme med to bemrkninger om topmdet i Helsinki .
Den frste er om regeringskonferencen .
Jeg gennemskuer allerede ud fra de ting , som fru ministeren sagde , nemlig at topmdets dagsorden ikke kun bliver de tre sprgsml om konklusionerne fra Kln .
Det er efter min mening rigtigt at diskutere de sprgsml , der har forbindelse med den flles udenrigspolitik og forsvaret samt konomien .
Men det ville vre en fejltagelse at stoppe ved disse fem sprgsml og ikke inkludere sprgsml , som angr EU ' s fremtidige struktur , Unionens legale ansigt , samt sociale sprgsml og kulturelle sprgsml .
Her vil jeg gerne understrege , at forfattelsen af et charter for de grundlggende rettigheder er en yderst vigtig sag . Og vi m srge for , at det ikke kun ender som en simpel proklamation , men at det udvikler sig til en tekst , som har bindende karakter .
<P>
Min anden bemrkning drejer sig om Tyrkiet .
Jeg er af den mening , at vi p topmdet i Helsinki br vre meget opmrksomme p dette sprgsml . Og det fordi det i forbindelse med dette sprgsml er konstateret , at Tyrkiet i sin hidtidige politik ikke har vist , at det har forstet , at et nrmere forhold til Europa krver , at det opfylder visse forudstninger , som EU har nedfldet i sine tekster og beslutninger .
Men der er ogs et andet sprgsml . Sprgsmlet om en ekspansion af Europas grnser , isr med hensyn til udvidelsen , og om denne ekspansion af grnserne ogs inkluderer Tyrkiet .
Jeg synes , at det er vigtige sprgsml , som vi br have i tankerne .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="PT" NAME="Seguro">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , ogs jeg glder mig over den samlet set rigtige og sammenhngende strategi , som er anlagt for udvidelsen .
Hvis de visioner , som Rdet og Kommissionen har med hensyn til udvidelsen , er ambitise , kan det samme desvrre ikke siges om indholdet af den kommende regeringskonference , for det , der ligger p bordet for jeblikket , er blot en viderefrelse af det , som man ikke kunne f igennem i Amsterdam .
Jeg kunne nsten sige : " S mange ambitioner for udvidelsen og s f for en revision af selve unionstraktaten " .
Min bekymring er s meget desto strre , eftesom det , man vil revidere , den bermte institutionelle trekant , forsvares ud fra et effektivitetsargument og ikke ud fra en samlet vision for det europiske projekt .
Jeg tror ikke , at nogen vil vre tilfreds , hvis resultatet af regeringskonferencen ved udgangen af r 2000 bliver , at Kommissionen eller Rdet trffer de beslutninger p to timer , som de fr traf p fem , seks eller syv .
Det europiske projekt er ikke et sprgsml om effektivitet , men et sprgsml om samhrighed , og det , vi alle nsker , er , at der i Helsinki bliver opstillet en politisk dagsorden , ikke en teknisk med komplicerede politiske konsekvenser .
<P>
I denne forbindelse vil jeg gerne takke det portugisiske formandskab for dets villighed til at give reprsentanterne for Europa-Parlamentet den samme status ved regeringskonferencen , som Kommissionen fr , hvad angr peronlige reprsentanter for udenrigsministrene .
Det ser ogs ud til , at det glder om at udnytte det portugisiske formandskabs beredvillighed til , at regeringskonferencen kan begynde allerede i januar , og ikke frst til marts .
<P>
Hvad angr charteret for grundlggende rettigheder , er det ogs vigtigt , at det ikke blot udvider de rettigheder , som i dag er indeholdt i erklringer og traktater , men at det anerkender rettigheder p det sociale og konomiske omrde , og at det frem for alt bliver fornyende og skaber rettigheder p milj- og forbrugerbeskyttelsesomrdet .
<P>
Jeg vil nu se p et tredje punkt , som allerede formanden , hr .
Barn Crespo , har omtalt , nemlig beskftigelsen : EU br ikke kun bekymre sig om beskftigelsen , nr vi er inde i konomiske afmatningsperioder .
Vi m have en aktiv , ikke en reaktiv beskftigelsespolitik , og vi m udnytte den nuvrende konomiske cyklus og den erklring , som under det finske formandskab skal udarbejdes om rtusindskiftet og det nye informationssamfund , til kreativt at f gang i en bredygtig vkst og til at gre mlet om fuld beskftigelse til noget konkret og ikke blot fine ord .
<P>
Endelig gr jeg varmt ind for , hr. formand , at den strategi , som kommer til udtryk i sluterklringen fra rdsmdet i Tampere , bliver til realiteter , ikke mindst med hensyn til kampen mod narkohandel , og jeg hber , at det portugisiske formandskab vil vedtage den respektive aktionsplan i det kommende halvr .
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="FR" NAME="Boumediene-Thiery">
Hr. formand , kre kolleger , det er en skam , at regeringskonferencen ikke tager visse vsentlige elementer vedrrende rum til sikkerhed , frihed og retfrdighed op , da det ene ikke kan eksistere uden det andet .
<P>
Jeg beklager ogs , at det flles beslutningsforslag ikke nvner problemerne i forbindelse med Eurodac , selvom Rdet netop i modstrid med traktaterne har meddelt , at dette organ skal blive ved med at vre rent mellemstatsligt , hvilket udelukker Parlamentet og Domstolen fra enhver kontrol i denne forbindelse .
Europa-Parlamentet burde ligeledes stillet over for mangedoblingen af registreringssystemer ( Europol , Eurodac ) gentage sin anmodning om at lade et uafhngigt udvalg for teknologi og frihedsrettigheder se dagens lys for at bevare vores individuelle frihedsrettigheder ud over den demokratiske kontrol og domstolskontrollen .
<P>
Statsborgerskab er ligeledes en stor mangel i denne tekst .
Det drejer sig dog om et emne af yderste vigtighed , som er en hovedhjrnesten i forhandlingerne for charteret for grundlggende rettigheder p den ene side , men ogs om konstitutionalisering af Unionen p den anden side .
I forbindelse med udvidelsen af Unionen skal dette statsborgerskab vre kernen i den europiske plan om at ivrkstte en menneskelig og holdbar udvikling .
<P>
Som konklusion tror jeg , at vi m vre opmrksomme p , at en s mat og farvels tekst ikke er i stand til at tilfredsstille Unionens borgere .
Vi skal passe p ikke at fjerne os for meget fra deres nsker , hvis vi vil opbygge et mere retfrdigt , mere solidarisk og mere demokratisk Europa .
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="ES" NAME="Salafranca Snchez-Neyra">
Hr. formand , for det frste vil jeg nske formanden for Rdet held og lykke med topmdet i Helsinki , for jeg mener , at det er kulminationen p en rkke betydningsfulde arbejder , som er blevet ivrksat i lbet af hendes mandatperiode .
<P>
Af de emner , som formanden for Rdet har forelagt for os , skaber emnet om udarbejdelse af en ny ramme for udvidelsen ikke problemer hverken for Parlamentet , Kommissionens forslag eller Ministerrdet .
<P>
Hvad angr regeringskonferencen , mener jeg , at situationen er knap s optimistisk efter den rejse , som statsministeren for Deres land , fru formand , foretog .
Det ville vre rgerligt at g glip af denne mulighed for at fremme det europiske integrationsprojekt , og vi vil rgre os over ikke at udnytte denne lejlighed ordentligt .
<P>
Jeg er helt enig i Deres vurdering af , at det er helt ndvendigt at bekrfte Den Europiske Unions internationale tilstedevrelse p den internationale scene , isr p sikkerheds- og forsvarsomrdet , som det finske formandskab - og det skal siges med berettiget stolthed - har givet et afgrende skub fremad med det historiske mde mellem udenrigs- og forsvarsministre , som har fundet sted for frste gang i Den Europiske Unions historie .

<P>
P den anden side skal vi gre opmrksom p behovet for at konsolidere de resultater , der blev opnet p topmdet i Tampere - som den foregende taler var inde p - om et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed .
<P>
Jeg mener , at det er vigtigt , fru formand for Rdet - og De har allerede nvnt det i Deres indlg - at vi helliger os og forbereder arbejdet for det kommende portugisiske formandskab om beskftigelsesproblematikken .
I dag er vi vidner til et historisk minimum i euroens korte historie , og jeg mener , at Det Europiske Rd i Helsinki skal ofre nogen plads p sprgsmlet om Eurolands reprsentation udadtil .
<P>
Fru formand for Rdet , De har i Deres indlg omtalt behovet for , at vi bakker op om et europisk integrationsprojekt , som er mere bent , mere demokratisk og mere gennemskueligt .
Jeg har med tilfredshed modtaget den bemrkning , som formanden for Kommissionen er fremkommet med i forbindelse med Europa-Parlamentets tilstedevrelse p regeringskonferencen , men det ville glde mig , hvis formandskabet for Rdet ville sige det samme .
Reelt set fr vi ikke et Europa , der er mere bent , mere gennemskueligt eller mere demokratisk , hvis Europa-Parlamentet ikke er fuldt ud delagtiggjort i arbejdet i forbindelse med regeringskonferencen .
<P>
Jeg hber og nsker , fru formand for Rdet , at Det Europiske Rds mde i Helsinki giver os et mere politisk Europa , et mere samlet Europa og i den sidste ende et Europa , der er meget mere flles og meget mindre mellemstatsligt .
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="IT" NAME="Napolitano">
Hr. formand , jeg har frst og fremmest bedt om ordet for at give udtryk for min overraskelse efter at have lyttet til det , som rdsformanden fortalte os med hensyn til regeringskonferencen . Fru Halonen nvnte slet ikke Europa-Parlamentets beslutning af 18. november eller forslagene heri om regeringskonferencens dagsorden .
Der er tale om serise og begrundede forslag og ikke om urealistiske mlstninger og utopiske nsker .
Efter min opfattelse er det ikke korrekt at opfre sig sdan over for en vigtig stillingtagen fra Parlamentets side .
Vi ved allerede det hele om de tre leftovers fra Amsterdam , og vi mangler sledes bare at trffe de valg , som det ikke lykkedes os at trffe p den sidste konference .
Vi skal udelukkende beskftige os med dette i et r .
Tillad mig at sige , at det er latterligt at have denne holdning .
Man skal vre opmrksom p , at hvis ikke Rdet og regeringerne opfrer de vsentlige og efterhnden modne institutionssprgsml p dagsordenen for konferencen i Helsinki , vil udvidelsessnakken ikke vre trovrdig , og man viser , at man ikke er i stand til at komme med et langsigtet syn p Unionens udvikling i alle dens dimensioner .
<P>
Formand Prodi , jeg forstod ikke , hvad det forberedende arbejde uden for regeringskonferencen , som De talte om , skulle vre .
Det lod til , at De vil overlade nogle af de emner , Kommissionen foreslog her i Parlamentet den 10. november , til dette mystiske forum .
Jeg hber , at De holder fast ved alle Kommissionens forslag til konferencens dagsorden og metode , og at De p denne mde bidrager til , at Rdet i Helsinki fr et positivt udfald .
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="IT" NAME="Gawronski">
Hr. formand , jeg mener , at formand Prodi i sit indlg - som man kun kan vre helt enig i - gjorde ret i at nvne udvidelsen som det vsentligste punkt i Helsinki .
Parlamentet har lnge understreget , at det er en utilstrkkelig indfaldsvinkel , som Kommissionen og Rdet har indtaget , nr det glder udvidelsen .
Jeg tror , at der var tale om en strategisk og politisk fejl , hvis konsekvenser heldigvis blev begrnset af Kommissionens holdningsndring , selvom jeg m sige , at det er trist at tnke p , at det mske kun er den krig , vi har oplevet lige uden for vores dr , der har frt til denne nye strategi .
Det er rigtigt at indlede forhandlingerne med alle ansgerlandene , men der er ingen tvivl om , at der br foretages en differentiering mellem disse lande i betragtning af , at niveauet for deres tilpasning til Europa er yderst forskelligt i hvert enkelt land .
Det er naturligvis vanskeligt at tale om optagelsesdatoer , selvom det ville vre meget nyttigt med henblik p at fastholde gejsten hos befolkningerne i de pgldende lande , eftersom der er en stadig tydeligere risiko for , at nogle alt for lange forhandlinger klner entusiasmen svel i medlemsstaterne som i ansgerlandene . Det fremgr af de undersgelser , man har foretaget i Polen for nylig , og det har jeg personligt kunnet konstatere i dette land , som jeg kom tilbage fra i gr .
Vi ville sledes g glip af en historisk lejlighed , for nu at gentage formand Prodis ord .
Jeg er af den faste overbevisning , at optagelsen af en ny medlemsstat skal vre resultatet af en bred enighed mellem de politiske krfter , men frst og fremmest skal strstedelen af de pgldende befolkninger vre enige heri .
Det er sledes ndvendigt - og dette er min opfordring til Parlamentet - at vre srligt opmrksom p de informationskampagner , der bevarer en kraftig sttte til det europisk valg i disse lande .
I den forbindelse tror jeg , at Phare-programmet er det rette instrument , og jeg er derfor af den opfattelse , at det br styrkes netop i den henseende .
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="DE" NAME="Schrder, Jrgen">
Hr. formand , tillad mig , at jeg tager trden op fra det , hr . Gawronski netop sluttede med , nemlig Europas accept i befolkningen i de forskellige lande , som nsker at tiltrde Den Europiske Union .
Ikke kun i Polen , men ogs i andre lande , er der grnser for begejstringen for Den Europiske Union , sledes ogs i Den Tjekkiske Republik .
Jeg vil gerne gre en bemrkning om , at i Kommissionens rapport om fremskridtene i Den Tjekkiske Republik blev der nvnt en mellemstor by i Tjekkiet , hvor der er rejst en afsprring , hvormed tjekkerne i en gade har sprret sig af mod sigjnerne .
Det er ikke nogen kn fremgangsmde .
Jeg har vret p dette sted to gange , har talt med overborgmesteren og har ogs sagt , at afsprringen skal vk . Men hvad er der sket ?
I sensationspressen i Den Europiske Union er denne afsprring blevet gjort til en mur , som om der ikke bare var tale om Berlinmuren , men mske ligefrem om den store kinesiske mur .
Det er blevet blst op i en sdan grad , at menneskene dr naturligvis er meget vrede over det , fordi de m antage , at der benyttes forskellige mlestokke i Den Europiske Union .
Vi har en mlestok , som glder for os selv , og naturligvis er vi heller ikke de rene dydsmnstre , og vi har en anden mlestok for ansgerlandene og forventer af dem alt det , vi ikke selv opfylder .
<P>
Hvis vi ser os omkring i Den Europiske Union og p , hvad der her findes af etniske konflikter og lejlighedsvis ogs terroristiske attentater , s mener jeg , at hvis tingene forholdt sig omvendt , hvis det f.eks. var Den Tjekkiske Republik , der allerede var medlem af Unionen , s ville den sige til en vis medlemsstat : Kre venner , hvis ikke I bringer jeres konflikt i orden , s m I nok vente 20 r endnu , fr I bliver medlem .
Jeg mener blot , at vi br vre opmrksom p , at vi ikke irriterer befolkningen .
Det glder ikke om , at vi kommer godt ud af det med politikerne i ansgerlandene , men med befolkningen .
Det er det eneste vigtige .
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="SV" NAME="Carlsson">
Hr. formand , frst vil jeg gerne gratulere det finske formandskab med et i det store og hele godt halvr .
Jeg vil takke Dem , fru formand for Rdet , fordi De i dag tog en s grundig drftelse af EU ' s udenrigs- og sikkerhedspolitik , inklusive de militre muligheder .
<P>
Inden for rammerne af Amsterdam-traktaten kan EU ge sin trovrdighed med hensyn til sit engagement for frihed og fred i Europa .
Topmdet i Helsinki er dermed en prve for Europas nuvrende lederskab .
Findes viljen og modet til i fllesskab at formulere og uddybe en politik , hvorigennem Europas borgere kan mrke , at der er mere end blot ord , men ogs styrke bag viljen til at undg katastrofer som den i Kosovo ?
<P>
En lige s vigtig prve p lederskabet er det at sikre , at udvidelsen kan gennemfres , og at de frste nye medlemsstater kan indtrde i Unionen i denne embedsperiode .
I Helsinki fastlgges temaerne for den regeringskonference , hvor de resterende befjelsessprgsml skal lses .
Vi har brug for en Union med beslutningskraft .
Vi m imidlertid ikke tillade , at nye nsker kommer i vejen for den historiske opgave med at udnytte den historiske mulighed for at forene hele Europa .
<P>
Det finske formandskab og topmdet skal overdrage stafetten til Portugal med et entydigt ml . Regeringskonferencen skal afsluttes i Paris og virkeliggre et bent , solidarisk og samarbejdende Europa , hvilket vil stille store krav til lederskab , forandringsevne og mindre insisteren p kortsigtede , nationale interesser .
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="DE" NAME="Rack">
Hr. formand , Europa-Parlamentet skal sammenfatte denne diskussion om Helsinki i en beslutning .
Som altid vil denne beslutning vre et kompromis .
Det er der ikke noget forkert i , det ligger i sagens natur .
Men i det foreliggende tilflde er jeg bange for , at medforfatterne til denne beslutning er get for vidt i deres vilje til kompromis .
Det drejer sig ikke s meget om det , der siges , selvom jeg ogs her har en og anden alvorlig indvending , f.eks. angende emnet Tyrkiet .
Men min kritik angr frst og fremmest det , som ikke siges i denne beslutning .
Frem for alt satser vi ved emnet udvidelsen for meget p princippet hb og for lidt p de hrde kendsgerninger .
<P>
Kommissionen henviser i sine tilstandsrapporter om status for tilpasningerne til acquis communautaire konstant til , at ansgerlandene - og det glder bde dem i den frste gruppe og dem i den anden gruppe - p talrige punkter er meget tvende med at implementere acquis communautaire og foretage tilpasning hertil , f.eks. p det sociale omrde , men ogs p omrdet milj og energi og undertiden endda i forbindelse med menneskerettighederne og udvelse af demokrati .
Det kan ikke vre nok .
Vi m ikke stille os tilfreds med dette og blot hbe p , at en ddsdom i Tyrkiet mske ikke bliver eksekveret .
Vi m ikke stille os tilfreds med kun at hbe p , at der med hensyn til atomkraftvrkernes sikkerhed mske p et eller andet tidspunkt et eller andet sted lukkes anlg , som benlyst ikke er sikre .
Vi br heller ikke lade , som om det , der i sin tid i firserne ikke frte til virkelige problemer , nemlig meget lange overgangsfrister , ikke er noget problem for det indre marked .
<P>
Hvordan vil vi dog i praksis acceptere en overgangsfrist p indtil 15 r og mere for de grundlggende friheder , hvad fri bevgelighed for personer og tjenesteydelser angr , og alligevel holde grnserne bne ? Vi gr ind for udvidelsen .
Den er svaret p sprgsmlet om Europas fremtid . Netop derfor m vi tale et tydeligere sprog , ogs i kompromisbeslutninger .
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="EN" NAME="Harbour">
Hr. formand , jeg har det privilegium at f ordet endnu en gang under en debat med fru Halonen .
Faktisk var min frste tale nogensinde her i Parlamentet i juli , hvor jeg anbefalede det finske formandskab at prioritere informationssamfundet og dets arbejdsprogram .
Her til aften , efterhnden som vi nrmer os det formandskabs afslutning , vil jeg rose det finske formandskab for dette arbejde , men jeg beklager ogs , at det ikke har udnyttet mulighederne bedre .
Fru Halonen nvnte kun kort informationssamfundet - jeg tror , det var i den sidste stning af hendes tale - og alligevel skal der , i henhold til et dokument jeg modtog fra Kommissionen i sidste uge , fremsttes et initiativ i Helsinki om et e-Europa , et dokument med titlen " Informationssamfundet for alle " .
Det har vi ikke set endnu .
" Alle " omfatter tydeligvis ikke medlemmerne af Europa-Parlamentet , hvorfor der ikke er mange , der kender noget til det .
Det blev knap nok nvnt i Deres tale , men jeg hber , at Rdet bruger tid p dette meget vigtige sprgsml .
<P>
Lad mig ogs sige angende det bredere sprgsml om gennemfrelsen af det indre marked , at vi under det finske formandskab har set nogle meget vigtige dokumenter om strategi , og de krver faktisk langt hjere prioritering , end de fr i Fllesskabet i jeblikket .
I det beslutningsforslag jeg s her til morgen , var der faktisk hverken nvnt initiativer til det indre marked eller informationssamfundet trods det arbejde , der er foreget under Deres formandskab .
Jeg foreslog en tilfjelse p vegne af min gruppe her til morgen om at inkludere de punkter , og jeg hber absolut , at den fr Parlamentets sttte .
<P>
Afslutningsvis hber jeg ogs , at det finske formandskab p topmdet i Helsinki vil minde regeringerne i medlemsstaterne om , at oprettelsen af et indre marked krver , at grnseoverskridende overtagelser og en omstrukturering af ngleindustrierne skal have lov at fortstte uden politisk indgriben fra regeringerne i medlemsstaterne .
Jeg er sikker p , at medlemmerne af Parlamentet ved , at der er en vigtig overtagelse undervejs i telesektoren .
Jeg m sige , at jeg er skuffet over at hre toppolitikere , og endda medlemmer af Kommissionen , foresl , at hele filosofien bag et indre marked stadig skal accepteres fuldt ud .
<SPEAKER ID=78 NAME="Halonen">
Hr. formand , til at starte med indrmmer jeg , at da vi forsgte at opfylde bde tidskravet og sagernes prioriteringsorden , valgte vi nogle af de sager , som vi ved vil vre de vigtigste i Helsinki , som essentielle udgangspunkter .
Herved har nogle andre aspekter , som det her helt begrundet er ppeget , fet mindre opmrksomhed i mit indlg .
Jeg kan dog berolige , trste eller opmuntre medlemmerne af Europa-Parlament med , at disse aspekter ikke er blevet glemt i selve arbejdet .
<P>
Frst hvad angr beskftigelsestemaet , mener vi , at det er meget vigtigt , og vi har forberedt det , som jeg sagde i mit indlg , s historiens frste topmde om beskftigelse under det portugisiske formandskab kan lykkes rigtig godt .
Under det finske formandskab er bl.a. de ldres status behandlet som specialtema under beskftigelsessprgsml .
Om dette emne blev der holdt et uofficielt mde i Rdet ( arbejds- og socialministrene ) , og vi har p ministerplan ogs haft en konference , som navnlig handlede om ligestilling .
Desuden har vi p beskftigelsesomrdet fremlagt et tema om informationssamfundet .
Der findes en konklusion fra Rdet om beskftigelse inden for informationssamfundet og den sociale dimension , godkendt den 29. november .
<P>
Jeg svarer i en anden rkkeflge , end indlggene var i , men da parlamentsmedlem Harbour ser ud til at vre til stede endnu , fortller jeg ogs til ham , at Kommissionen fremlgger sit omfattende forslag om informationssamfundet for Det Europiske Rd i Helsinki .
Dokumentet bliver frst offentliggjort den 8. december .
Den egentlige behandling af det er henlagt til det specielle topmde i Portugal .
De informationssamfundsanliggender , som fr hovedvgten i Helsinki , er sammenhngen mellem informationssamfundet og konkurrenceevnen .
Dette synspunkt er blevet kraftigt fremlagt under formandskabet , og det foreligger nu formodentlig i forbindelse med anliggender om konomi , beskftigelse og konkurrenceevne .
Sledes er det hensigten ogs i konklusionerne at stte fart i udviklingen af reglementet omkring den elektroniske handel .
Under det finske formandskab er der gjort fremskridt i essentielle reglementsprojekter , men efterbehandlingen af dem forbliver nok det nste formandskabs opgave .
S resultatet er lidt bedre , eller jeg tr endda sige en del bedre , end det mske fremgik af prsentationsindlgget .
<P>
S vil jeg svare p endnu t separat sprgsml vedrrende udvidelsen .
Hvad angr sprgsmlet om sigjnerne , som blev fremlagt her , vil jeg p egne vegne sige , at jeg mener , at det er begrundet at rette opmrksomheden mod menneskerettighederne i almindelighed og mod minoritetsrettighederne i srdeleshed bde i Den Europiske Union , men ogs specielt i de lande , som har sgt om medlemskab .
Vi har under det finske formandskab navnlig erfaringer fra ansgerlande om drlig behandling af sigjnerne i en sdan grad , at store grupper af sigjnere har mttet rejse og sge asyl .
S vidt jeg husker , er der allerede ca . 1.000 af dem ogs i Finland .
Fra formandskabets side har vi ikke nsket at drage den konklusion , at rsagerne kun eksisterer i Slovakiet , Rumnien eller i et enkelt andet land .
Dette problem er generelt , og det er derfor , vi har tnkt at fremlgge , ikke i forbindelse med udvidelsen , men blandt de generelle emner p dagsordenen ved topmdet det aspekt , at bde medlemsstaterne og ansgerlandene skal forbedre gennemfrelsen af minoritetsrettighederne .
Ogs formandskabsstaten tilbyder hjlp til samarbejdet i denne forbindelse .
<P>
S gr jeg over til de egentlige tunge punkter .
Vedrrende regeringskonferencen vil jeg frst meget rligt sige , at de anliggender , som ikke kom med i Amsterdam-traktaten , er vi helt enige om .
Det er endda i flere indlg her blevet fremlagt , at det drejer sig om et mindre forsg , hvis der gres forsg p at lse disse sprgsml .
rede parlamentsmedlemmer , grunden til , at de ikke kom med i Amsterdam-traktaten , var ikke , at det var ubetydelige og sm sprgsml .
De kom ikke med i traktaten , fordi det var meget svre sprgsml . Og i mellemtiden er sagerne ikke blevet spor nemmere .
Men opgavernes klare afgrnsning og ligeledes det pres , at sagen skal bringes i orden , giver os nu en mulighed for at lykkes med det .
<P>
Ud over dette remsede jeg klart sager , som relaterer sig tt til disse emner , og som eventuelt kan tilfjes p dagsordenen , op for jer .
Den tredje gruppe udgres af de sager , som n eller flere medlemsstater har fremlagt .
Jeg tr sige , at selvom Finland som medlemsstat endnu er ung , er jeg i jeblikket n af de ldste af udenrigsministrene med hensyn til embedsalder .
Vi er kun et par ministre tilbage , som har deltaget i den forrige regeringskonference .
Vi fik i denne proces med regeringskonferencen i ganske mange tilflde 14 , 13 eller 12 medlemsstater til at bakke op om et anliggende .
Men vi fik aldrig alle 15 , som der krves for f.eks. at gennemfre disse flertalsbeslutninger .
I den henseende er jeg slet ikke mistnksom , men jeg er realistisk med hensyn til det faktum , at for visse sagers vedkommende skal man koncentrere sig om de aspekter , som i en vis grad er forberedt , hvis man hurtigt vil have noget gennemfrt .
S er der den anden proces , hvor der fremlgges store langsigtede planer .
Der kan vi g s hurtigt frem , som det tager at blive enige , men de er ikke ndvendige med hensyn til udvidelsen .
<P>
Jeg har ingen mulighed for at sige , hvad Helsinki-topmdets lsning p Europa-Parlamentets deltagelse vil blive , men jeg har allerede en gang fr sagt , og jeg gentager , at vi har positive erfaringer med Parlamentets forrige deltagelse .
Dette er alts formandskabsstatens holdning .
<P>
Hvad angr udvidelsen , bliver den forelagt p dagsordenen ved det sidste Rd ( almindelige anliggender ) den 6. december .
Ved dette rdsmde strber jeg vedrrende Tyrkiet efter at sammenfatte i hvert fald de elementer , ved hjlp af hvilke vi kan gre fremskridt .
Jeg har flittigt debatteret emnet med mine kolleger .
Jeg er ikke helt sikker p , om vi kan n til enighed om det ved Rdet ( almindelige anliggender ) .
Hvis vi finder tilstrkkelige elementer til denne flles beslutningstagning , kan formandskabsstaten ogs anvende de resterende dage fr topmdet i Helsinki til efterbehandling af sagen .
Det ser ud til at vre et flles nske , at sagen p en mde skal vre lst i enighed allerede inden topmdet i Helsinki , og som formandsstat arbejder vi hrdt p at finde en positiv lsning .
<P>
Jeg tager med tak imod alle fremkomne bemrkninger , som vedrrer udvidelsens fart , Kbenhavn-kriterier og alt andet .
De fleste af dem var meget tt p vores synspunkter ved forberedelserne af disse papirer i Ministerrdet .
Der var nok mindst kritik med hensyn til udenrigs- og sikkerhedspolitikken , men t punkt vil jeg gerne kommentere .
Jeg nvnte ikke noget om den nordlige dimension her denne gang .
Der blev afholdt et mde p ministerplan om den nordlige dimension i Helsinki , som vi havde lovet , men deltagelsen af udenrigsministre fra de andre af Den Europiske Unions medlemsstater var ikke srlig hj - jeg var den eneste der - men derimod var der andre ministre til stede og ogs alle de ministre , som beskftiger sig med den nordlige dimension .
Svaret var meget opmuntrende .
Kommissionen lovede allerede at tage det nste skridt , at udarbejde en action plan , og sledes har vi opnet det , som var hensigten med henblik p det portugisiske formandskab .
Jeg er enig med talerne om , at nr stabiliteten ges , ger den p sin mde igen sikkerheden i Europa .
<P>
Hvad angr udvidelsen , har vi forsgt at minde ansgerlandene om , netop som det er sagt her , at vi ikke optager nye regeringer , men vi optager nye lande som medlem .
Det er meget vigtigt at fremlgge for ansgerlandenes regeringer , at de ogs skal have oppositionen med , og de skal have hele befolkningen med p deres planer , netop som det er krvet her .
Jeg har sagt , at i Den Europiske Union optages ikke kun unge , veluddannede , mandlige byboere , men alle optages , ogs ldre , landsbybefolkninger , ufaglrte , kvinder .
Planerne skal s ogs laves derefter .
Jeg hber , at vi ogs kan tale med dem om en social kohsion , sikkerhed ved kernekraftvrker og mange andre ting .
Jeg har ogs forsgt at f ansgerlandene overbevist om disse ting . Jeg har sagt , at selvom alle punkter ikke direkte er forhandlingssprgsml , kan det vre , at disse sager vkker s stor opmrksomhed i medlemsstaternes parlamenter , og at landene sikrer sig en hurtig accept , hvis de i god tid begynder at arbejde for disse ting , som alligevel vil spille en vigtig rolle , nr de engang bliver medlemmer .
<P>
Som den allersidste sag vedrrende regeringskonferencen : Hvis vi ved den nste regeringskonference fr et juridisk mandat til Den Europiske Union , vil mange ting blive lst .
Det juridiske mandat , som har vret omtalt i flere af indlggene her , var et af de sprgsml , som blev bakket op af flertallet , men det blev desvrre ikke til en konsensus ; det var bare et eksempel p det .
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Hr. formand , jeg har stillet et ptrngende sprgsml til Rdets formandskab vedrrende dets holdning til Parlamentets fulde deltagelse i regeringskonferencen .
Det er et vigtigt sprgsml , fordi det er den betnkning , som Parlamentet vedtog , og det er afgrende for os .
Jeg ville vre taknemmelig , hvis Rdets formandskab ville besvare sprgsmlet .
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="IT" NAME="Prodi">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , jeg har hrt nogle pessimistiske bemrkninger om det nste topmde her i salen .
Jeg er absolut ikke enig , for der er tale om et utroligt vigtigt topmde , som vi - Parlamentet , Kommissionen og Rdets formandskab - har tilrettelagt p en strk og yderst omhyggelig mde , og udvidelsen er en historisk udfordring af afgrende vigtighed .
I Helsinki vil udvidelsen f fodfste , tage fart og fuldstndigt ndre Europas udseende .
Jeg er enig i det , som mange af Dem sagde , nemlig at vi skal tage fat p udvidelsen med iver og energi , og det er en udvidelse , hvor hvert enkelt land bliver vurderet , men hvor man skal undg , at det mister sin tillid til os .
Der er sledes slet ikke tale om nogen minimalistisk indfaldsvinkel for denne udvidelse .
Kapsejladsteorien og forestillingen om de enkelte lande , der bevger sig fremad og gr flere og flere fremskridt , er den indfaldsvinkel , vi har fulgt .
<P>
Herudover er det klart , at vi forestiller os en strk regeringskonference . Vi mener derfor - sdan som hr .
Seguro sagde for lidt siden - at man br begynde s hurtigt som muligt .
Vi kan og br efter min opfattelse begynde i januar , for der er mange emner , vi skal se p , nemlig Amsterdam-traktaten og det , som udspringer fra denne , samhrigheden , den flles beslutningstagning , forsvars- og sikkerhedssprgsmlet , charteret for grundlggende rettigheder samt omstruktureringen af traktaten .
Det er ikke nogen minimalistisk dagsorden . Hr .
Napolitano , jeg vil ogs gerne berolige Dem med hensyn til forslaget om at udfre et forberedende og ledsagende arbejde , og her vil jeg gerne understrege ordet ledsagende . Eftersom der er nogle srlige og yderst detaljerede tekniske aspekter ved sprgsmlet om revideringen af traktaterne , kan man sledes ikke anklage os for ikke at have foretaget en grundig gennemgang og en komplet analyse af disse aspekter .
Der er ikke tale om en udsttelse , for ledsagende betyder , at vi begynder at arbejde for os selv , og at dette arbejde ledsages af et teknisk arbejde , som er ndvendigt for , at denne forsinkelse ikke skal gre vores indsats mindre effektiv .
<P>
Vores udgangspunkt er , at vi holder os tt til det dokument , som er blevet fremlagt tidligere , med nogle strke forslag og ogs med den fornemmelse , at der efter udvidelsen virkeligt opstr et sprgsml , som drejer sig om , at vi omhyggeligt og opmrksomt skal definere Europas grnser og karakter ved hjlp af en meget bred debat .
Der var en ting , som mange af Dem nvnte , som jeg har anmodet Parlamentet om flere gange , og som jeg gerne vil gentage i dag , nemlig at jeg tror , at vi samtidig med udvidelsens gennemfrelse - der er en ubestridelig realitet , eftersom den udvidelse , som jeg hber , at vi beslutter i Helsinki , er en udvidelse uden tvivl , tven og problemer - skal indlede en debat om Europas karakter og udseende , da det skal vre os , der tilrettelgger disse grnser og bestemmer Europas karakter .
Vi kan ikke bare svare p det i vrigt rimelige sprgsml , som de lande stiller os , der nsker at komme med i Europa .
Hvor gr grnsen for dette sprgsml ?
Hvorfor kan det f.eks. ikke vedrre de asiatiske lande ?
Det skal trods alt vre os , der bestemmer .
Jeg kunne komme med en hel liste over lande , der i grunden ville have interesse i og ogs lyst til at komme med i Europa , og som s ville give Europa en anden karakter end den , det har .
Europa er nemlig ikke en toldaftale eller et frihandelsomrde , Europa er en union af lande , som vi faktisk ogs har kaldt for Den Europiske Union .
Det er sledes klart , at vi sammen skal foretage en stor institutionsreform for at kunne trffe nogle rigtige beslutninger , og vi skal viderefre denne debat om Europas grnser og karakter .
<P>
Afslutningsvis vil jeg blot tilfje , at med hensyn til atomkraftvrkerne , indsatsen i Balkanlandene og de sociale og kulturelle sprgsml , De har rejst her , har vi virkelig undersgt sprgsmlet grundigt .
Der eksisterer nogle aftaler , som kan munde ud i en strategi for lukningen af disse atomkraftvrker , og det er en strategi , der giver os sikkerhed samtidig med , at disse lande fr mulighed for at lse deres problemer p en realistisk mde , man er enig om .
Det er , hvad vi foretager os i jeblikket , og vi er sledes p vej mod topmdet med en meget stor udfordring og en kompleks dagsorden .
<P>
Jeg vil gerne takke Parlamentet , for Kommissionen og Parlamentet har i disse mneder handlet p en fuldstndigt identisk og harmonisk mde , nr det glder disse emner .
Det , som vi sagde til hinanden den frste dag , vi mdtes , glder stadig , nemlig at vores udfordring ikke er en udfordring , som ingen vinder noget ved , for ved at samarbejde vinder bde Parlamentet og Kommissionen noget ved det .
Efter min mening er det nemlig vores ansvar at skabe kontinuitet i Europas udvikling , og det skal vre en langsigtet udvikling og ikke bare en udvikling fra dag til dag .
Jeg mener derfor , at vi ud over disse emner br engagere os i debatten om fremtidens Europa og om dets grnser og dets karakter . Det er emner , jeg har mindet om mange gange , for der er efter min opfattelse tale om en vigtig opgave , som vi skal viderefre sammen .
<SPEAKER ID=81 NAME="Halonen">
Hr. formand , jeg gentager , at formandskabsstatens standpunkt har vret , at vores erfaring fra den forrige regeringskonference var positiv med hensyn til Europa-Parlamentets deltagelse .
Efter dette har formandskabsstatens statsminister rejst eller rejser stadig rundt i medlemsstaterne fr topmdet i Helsinki for at sprge , hvad man synes om sagen .
Der ser i jeblikket ud til , at der findes forskellige holdninger .
En del mener , at udviklingen br fortsttes , og en del vil bibeholde situationen omtrent , som den er .
Men nr jeg sammenligner med den forrige regeringskonference , mener jeg , at Parlamentets rettigheder forbliver mindst de samme .
<SPEAKER ID=82 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=8>
Meddelelse fra formanden
<SPEAKER ID=83 NAME="Formanden">
Hr .
Karlsson , formand for Revisionsretten , som skulle forelgge Revisionsrettens rsberetning , er ndt til at forlade Bruxelles kl . 19.00. Den mde , dagsordenen skrider frem p , gr , at det ikke er muligt at behandle dette punkt fr da .
Det udsttes derfor til en senere mdeperiode .
Sprgsmlet drftes senere p Formandskonferencen , nr den fastlgger det endelige udkast til dagsorden for mdeperioden i december .
<CHAPTER ID=9>
rsberetning om menneskerettighederne
<SPEAKER ID=84 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er Rdets redegrelse om rsberetningen om menneskerettigheder efterfulgt af forhandling .
<SPEAKER ID=85 NAME="Halonen">
Hr. formand , rede medlemmer af Europa-Parlamentet , frst vil jeg takke for muligheden for at fremlgge Den Europiske Unions frste rsberetning om menneskerettighederne for Dem .
Min hensigt er ikke at gentage , hvad der str skrevet i beretningen , men mere at se p fremtiden .
<P>
Udviklingen af EU ' s menneskerettighedspolitik er en omfattende udfordring , hvis gennemfrelse krver mod blandet med tlmodighed .
EU skal vre i stand til at samarbejde p flere niveauer , hvis den skal vre effektiv .
Samarbejdet skal frst og fremmest styrkes mellem EU ' s institutioner .
EU skal ogs vre parat til et bredere samarbejde med civilsamfundet og ngo ' erne end hidtil .
EU sttter menneskerettighedsforkmpernes ( human rights defenders ) arbejde overalt i verden .
Til dette arbejde har vi brug for ngo ' ernes indsats .
<P>
EU skal ogs samarbejde med andre internationale organisationer ssom Europardet , OSCE og FN .
Denne mlstning krver ogs en vilje til benhed .
P den anden side m EU ' s bestrbelser p at gre aktiviteterne synlige ikke fre til , at den udfrer overlappende arbejde , eller at dens samarbejde med andre organisationer vanskeliggres .
<P>
rsberetningen om menneskerettighederne skal p grund af det , som jeg fr beskrev , ses som en del af processen , som styrker menneskerettighedernes status i Unionen .
Jeg tror , at vi alle gerne vil udvikle Unionen , sledes at den er i stand til mere effektivt at handle til fordel for menneskerettighederne overalt i verden .
Nr man taler i Europa-Parlamentet , behver man ikke at specificere de rsager , som gr , at dette arbejde er ndvendigt . De kender denne sag .
Rapporter om krnkelser af menneskerettighederne er hverdag i Deres informationsformidling .
Jeg er overbevist om , at aktiviteterne for menneskerettighedsvrdierne ogs har de europiske borgeres urokkelige sttte .
<P>
rsberetningen om menneskerettighederne erstatter memorandummet om menneskerettigheder , som Rdet tidligere forelagde Parlamentet .
Formlet med ndringen er at ge og udvide kendskabet til Rdets arbejde og prioriteringer .
Der gres sledes forsg p at skabe et grundlag for en endnu dybere og mere analytisk debat om EU ' s arbejde til fordel for menneskerettighederne .
<P>
Jeg vil ogs i denne forbindelse henvise til EU ' s frste menneskerettighedsforum , som sluttede tidligere i dag , og som mange af os ogs har deltaget i .
Mange af rsberetningens temaer blev aktivt og fremtidsorienteret debatteret ved forummet .
Forummet var ment som en start p en mere regelmssig og mere omfattende dialog om prioriteterne og udfordringerne for EU ' s menneskerettighedspolitik end fr .
Denne indgangsvinkel blev ogs stttet af deltagerne .
Jeg er sledes selv overbevist om , at forummet vil fortstte .
Feedback om videreudviklingen og effektiviseringen af forummet er selvflgelig stadig velkommen .
<P>
Men hvorfor kan det betale sig for EU at udgive en rapport om menneskerettighederne hvert r ?
<P>
For det frste vurderede Rdet , at benheden i EU ' s menneskerettighedspolitik kan forstrkes p den mde .
At fremme benheden er en af det finske formandskabs hjeste prioriteringer , som De ved .
Nr der tales om menneskerettighederne , er benheden et meget vigtigt aspekt .
Det er ndvendigt at styrke dialogen og samarbejdet , fordi vi alle spiller vores egne roller i dette .
rsberetningen dkker perioden fra starten af juni 1998 til slutningen af juni 1999 .
Perioden blev valgt sledes , at EU ' s topmder i juni omfattes af rsberetningen .
Det er meningen , at en lignende periodisering skal vre gldende ogs for de kommende rsberetninger .
<P>
For det andet er rsberetningen et forsg p at ge logikken i EU ' s menneskerettighedspolitik .
Jeg mener selv , at et logisk og trovrdigt arbejde i forskellige fora netop er den essentielle udfordring i EU ' s menneskerettighedspolitik .
rsberetningen samler for frste gang EU ' s arbejde i forskellige internationale organisationer og vores forhold til tredjelande .
rsberetningen omhandler arbejdet bde p den frste og den anden sjles omrde .
Under udarbejdelsen af rsberetningen opdagede vi , at tilsvarende oplysninger ikke tidligere var samlet systematisk nogetsteds .
Vi lrte ogs , at der virkelig var grund til at skabe et mere konsekvent arbejde over sjlegrnserne i EU .
<P>
rsberetningen koncentrerer sig denne gang om EU ' s eksterne anliggender .
Denne frste rsberetning indeholder dog et afsnit , hvor EU ' s forebyggende arbejde mod racisme i EU ' s eget omrde ogs bliver behandlet .
Trovrdigheden af EU ' s arbejde forudstter , at vi selv overholder de samme principper for menneskerettighederne , som vi krver af andre .
Fremover er der sledes behov for en endnu mere omfattende betragtning af Unionens interne situation , som det blev konstateret ved udarbejdelsen af rsberetningen .
De pgldende ndvendige frdigheder skal udvikles .
Det kan vre , at der f.eks. skal tages mere hensyn til asyl- og flygtningesprgsml , for den vsentlige menneskerettighedsdimension er reelt indeholdt i dem .
<P>
rsberetningens forml er at beskrive EU ' s arbejde og tematiske udgangspunkter for en udvalgt periode .
Den strber alts ikke efter altomfattende at beskrive menneskerettighedssituationer i forskellige lande .
Det kan vre , at ogs det vil vise sig at blive ndvendigt senere .
Der kan opst et behov for , at vi mere prcist betragter situationerne i forskellige lande .
Dette vil dog krve , at EU har mere udviklede mekanismer og frdigheder til en konsekvent monitorering og analysering , end vi har i dag .
<P>
I de frste afsnit af rsberetningen er indgangsvinklerne for EU ' s menneskerettighedspolitik beskrevet .
Der er bl.a. universalitet og udelelighed .
Derefter har vi bestrbt os p centralt at beskrive aktrerne og systemerne bde inden for EU og i de internationale organisationer .
Der er ogs en del om prioriteter og tematiske menneskerettighedssprgsml som kvinders , brns og minoriteters rettigheder samt bekmpelse af ddsstraf og racisme .
Ogs betydningen af de konomiske , sociale og kulturelle rettigheder er begrundet ppeget .
<P>
Jeg er godt klar over , at indholdet og formen af rsberetningen skal udvikles mere . Men vi har allerede nu strbt efter at gre den kompakt og letlselig .
Siden rsberetningen blev godkendt i Rdet , har den ogs vret tilgngelig p Internettet .
Desuden udgives den p alle EU-sprog i Rdets udgivelsesserie , og en omfattende spredning af den bliver en realitet .
Det sker , fordi vi synes , at en vigtig del af menneskerettighedernes fremme er , at folk ved , hvad der er tale om i rettighederne .
<P>
Amsterdam-traktaten og de nylig ikrafttrdte forordninger om menneskerettigheder forbedrer EU ' s handlemuligheder til fremme for menneskerettighederne .
Vi skal nu give disse gede handlemuligheder et konkret og fornuftigt indhold .
I den henseende er EU ' s menneskerettighedspolitik i en dynamisk udviklingsfase .
Feedback vedrrende denne frste rsberetning og forslag dertil er velkommen ogs fra Parlamentet .
Sledes kan vi gre fremskridt med den nste rsberetning efter de retningslinjer , vi i fllesskab har besluttet .
<P>
Jeg vil gerne nvne t punkt separat .
Som jeg i starten konstaterede , er der behov for et dybere og mere analytisk samarbejde med europiske organisationer som Europardet og OSCE .
Dette er ikke bare et hfligt nske , men en meget vigtig prioritering , nr EU overvejer sit arbejde i denne sektor .
Man skal prve at undg dobbelt arbejde .
Vi er ikke for etablering af dobbelte normer , hvilket vil vre problematisk med hensyn til ansgerlande , men ogs for vores egen skyld .
I praksis betyder monitorering af menneskerettighederne netop kontrol med gennemfrelsen af disse menneskerettigheder .
Udvikling af netop disse normer er et omrde , hvor erfaringen i Det Europiske Rd er strkest .
Vi br udnytte andres erfaring her i Unionen .
<P>
Jeg synes , at gruppen , som er sat til at udfrdige den grundlggende retsbog , nu ogs har en meget vigtig stilling .
I sammenstningen af den er der taget hjde for forskelligartet ekspertise .
Forhbentlig modtager vi gode rd fra gruppen om , p hvilken mde vi kan ge arbejdet i Den Europiske Union til fremme af menneskerettighederne , sledes at vi virkelig fr noget mervrdi , og vi ikke bare stter nye navne p disse aspekter .
<P>
Min vision er , at menneskerettighederne fremover bliver mere fremtrdende end fr i mange forskellige sagsforbindelser .
En aktiv dialog om menneskerettighederne i forbindelse med den forestende WTO-runde i Seattle et eksempel p dette .
Resultaterne fra mdet i Tampere er ogs nvnevrdige .
EU skal mere klart end fr tage hensyn til , hvordan alle dens aktiviteter kan medvirke til , menneskerettighederne gennemfres .
Europa-Parlamentet , De , spiller en betydelig rolle her .
Jeg stter stor pris p , at Parlamentet p nrt hold flger menneskerettighedssagerne og sommetider kraftigt og ogs farverigt kommenterer regeringers foranstaltninger .
P den mde supplerer Parlamentet samarbejdet mellem regeringerne bemrkelsesvrdigt .
Jeg hber , at den frste rsberetning om menneskerettighederne for sin del forbedrer gennemfrelsen af den krkomne udvikling .
<P>
Jeg har bevidst forkortet mit indlg en smule , fordi vi er bagud i forhold til tidsplanen , og desvrre vil det flyselskab , jeg benytter , ikke forhale flyafgangen , fordi jeg bliver forsinket .
<SPEAKER ID=86 NAME="Verheugen">
Hr. formand , mine damer og herrer . Kommissionen hilser offentliggrelsen af den frste rsberetning om menneskerettighedssituationen velkommen .
Jeg mener , at denne offentliggrelse i betydelig grad vil styrke Den Europiske Unions synlighed p menneskerettighedsomrdet .
Kommissionen har deltaget aktivt i udarbejdelsen af beretningen og har samarbejdet tt bde med det tyske og det finske formandskab .
For at f et mere omfattende overblik over menneskerettighedssituationen i Den Europiske Union br der efter Kommissionens opfattelse i fremtiden tilstrbes strre ligevgt i beretningen mellem de tre sjler i Den Europiske Union .
Den foreliggende beretning koncentrerer sig i hj grad om sprgsml vedrrende den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
En mulighed for at tilvejebringe strre ligevgt i fremtiden kunne best i at vlge et udgangspunkt , der i hjere grad er orienteret efter temaer , hvor der f.eks. fokuseres p grupper , der krver srlig beskyttelse , ssom kvinder og brn , eller specifikke sprgsml , f.eks. valgobservation .
Kommissionen vil naturligvis fortsat bist det respektive rdsformandskab ved udarbejdelsen af disse beretninger .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne gre opmrksom p , at min kollega Chris Patten , som ikke kan vre til stede i dag p grund af en udenrigspolitisk forpligtelse og strkt beklager dette , sammen med Poul Nielson og mig selv vil udarbejde en meddelelse om fremme af menneskerettigheder og demokratisering i vores forbindelser med tredjelande .
Denne meddelelse , som skal vedtages af Kommissionen i den frste halvdel af r 2000 , skal supplere Rdets beretning om menneskerettighedssituationen , for den vil frst og fremmest komme ind p , hvad Fllesskabet konkret kan gre for at fremme overholdelsen af menneskerettighederne i tredjelande for ogs at give vores erklringer en rygrad i form af alvorligt mente , konkrete initiativer og bistand .
<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="EN" NAME="Bethell">
Hr. formand , det er en stor glde , at vi omsider har en beretning fra Ministerrdet om menneskerettigheder .
Jeg husker , at jeg anmodede om dette i december 1979 , da russiske tropper samledes for at invadere Afghanistan .
Af en eller anden rsag har Ministerrdet eller ministre , der mdes med henblik p politisk samarbejde , i de sidste 20 r ikke vret villige til at udarbejde et dokument .
Nu har vi omsider et dokument , selvom jeg m sige , at det er en tynd kop te .
Den forsigtige balance , kommissren nvnte , skal ske meget forsigtigt , men vi har brug for kendsgerninger og detaljer om , hvordan menneskerettighedssituationen rundt om i verden hndteres .
Jeg er sikker p , at dette frste dokument blot er t skridt i retning af at f os samlet for at hjlpes ad med at tage fat p menneskerettighederne .
<P>
Nr alt kommer til alt , har det vret et rdselsfuldt r .
Vi har oplevet krig , mord , folkedrab , racisme og fremmedhad , og jeg ville nske , at der havde vret noget , der havde vret lidt mere kraftfuldt i dette dokument , som , m jeg sige , blev omdelt meget hurtigt .
Det l i vores dueslag i dag og var til forhandling med det forum om menneskerettigheder , som formanden henviste til .
<P>
Disse sprgsml skal behandles hurtigt .
P forummet om menneskerettigheder her til morgen talte jeg med en af formandens finske kolleger fra det finske udenrigsministerium om et srligt tilflde , som for nylig blev nvnt af Europa-Parlamentet , sagen om Alexander Nikitin , en mand som ikke langt fra Helsinki str anklaget for hjforrderi .
Han risikerer ddsstraf , fordi han fortalte om den kologiske katastrofe i forbindelse med atomubde i Murmanskomrdet .
Jeg gr ud fra , at den finske regering er interesseret i denne sag , men selvom jeg rejste dette sprgsml over for et medlem af det finske udenrigsministerium , har vi stadig ingen oplysninger , og manden stilles for retten i dag og i morgen .
Jeg formoder , at medlemmerne af Ministerrdet er bekendt med dette .
Jeg hber , at en eller anden kan fortlle os noget om det .
<P>
Hr. formand , dette er , gr jeg ud fra , det parlament i Europa , som tager menneskerettigheder mest alvorligt , og vi har store muligheder for at lgge pres p lande , der overtrder menneskerettighederne .
Jeg mener , at vi er ndt til at beskftige os langt mere med dette sprgsml , at lgge pres p de lande , der optrder skammeligt , de skaldte negleudtrkkende regimer m st skoleret , og Europa-Parlamentet m vre den institution , der frer an for at sikre , at menneskerettighederne str verst p dagsordenen .
<SPEAKER ID=88 LANGUAGE="FR" NAME="Lalumire">
Hr. formand , fru formand for Rdet , hr. kommissr , jeg vil gerne for mit eget vedkommende hilse denne frste rsberetning fra Den Europiske Union om menneskerettigheder velkommen .
Kommissionen har ganske vist fr i tiden udarbejdet dokumenter og Parlamentet adskillige betnkninger , men det er frste gang , Ministerrdet formidler et sdant dokument .
Dette er tegn p en gldelige bestrbelse p gennemskuelighed og forbedringer og forhbentlig samfundsoplysning om de konkrete aktioner , der er foreget mellem juni 1998 og juni 1999 og om de instrumenter og midler , Unionen rder over .
<P>
Min eneste beklagelse er , at denne beretning uden tvivl er for optimistisk .
Utilstrkkelighederne og de dunkle punkter fr ikke megen omtale .
Offentliggrelsen af dette dokument fr mig imidlertid til at vende blikket mod den nre fremtid og udarbejdelsen af et charter for grundlggende rettigheder i Den Europiske Union .
Dette projekt , som skal foreg inden for rammerne af regeringskonferecen , og som kan vre afsluttet ved udgangen af r 2000 , har stor betydning for Unionen , for alle dem , der bor i Unionen , og for de lande , der sger om optagelse i Unionen .
<P>
For tiden har vi imidlertid ingen garanti for , at denne tekst kan leve op til forventningerne .
Man kan isr frygte , at Det Europiske Rd og Ministerrdet kun har meget begrnsede ambitioner , nemlig udelukkende at udarbejde en erklring uden retlig og bindende kraft .
Hvis dette er tilfldet , vil Den Europiske Union miste al trovrdighed over for sig selv og over for resten af verden .
<P>
Endvidere br man foruroliges over risikoen for konkurrence , ja endog selvmodsigelse , mellem dette kommende charter og dokumenter , der allerede eksisterer med en ubestridelig kraft .
Jeg tnker selvflgelig p Europardets menneskerettighedskonvention .
<P>
Jeg hber , fru formand for Rdet , at Det Europiske Rd i Helsinki vil berolige os p alle disse punkter .
Personligt er De godt inde i disse sprgsml .
<SPEAKER ID=89 LANGUAGE="SV" NAME="Malmstrm">
Hr. formand , fru formand for Rdet , hr. kommissr , fra Den Liberale Gruppes side ser vi hovedsagelig positivt p denne beretning om menneskerettigheder .
Parlamentet har jo lnge efterlyst en sdan beretning .
Derfor ser vi med glde frem til den tradition , som det finske formandskab nu har indledt .
Der er behov for konkretisering , udvikling og mere gennemarbejdede analyser . Vi vil vende tilbage til disse sprgsml fra Parlamentets side i den betnkning , som jeg har den re at vre ordfrer for , og som vi skal stemme om i marts mned nste r .
<P>
Jeg vil alligevel tage nogle sprgsml op .
Et sprgsml vedrrer politikken over for mindretal , som ikke nvnes med mange ord i beretningen .
EU stiller med rette meget strenge krav til ansgerlandenes politik over for mindretal .
Vi har ogs reageret meget skarpt , nr mindretallenes rettigheder er blevet krnket rundt omkring .
Men vi er ikke altid lige gode til frst at feje for egen dr .
EU burde styrke sin egen politik over for mindretal .
Flere af medlemsstaterne , herunder mit eget land Sverige , har ikke underskrevet den internationale erklring om mindretals rettigheder .
Dette er et eksempel p , at Unionen m have en trovrdig politik indadtil , hvis man skal kunne vre trovrdig udadtil .
<P>
ELDR-gruppen glder sig ogs over det strategiske perspektiv , som beretningen indeholder , og dens ambition om at arbejde for en sammenhngende politik p menneskerettighedsomrdet .
EU , ikke mindst Europa-Parlamentet , har jo en meget hj profil og meget store ambitioner i kampen p dette omrde .
Fra denne sal har vi p det kraftigste fordmt ddsstraf , diskrimination , tortur og overgreb .
Vi ved , at borgerne er dybt engagerede i disse sprgsml .
<P>
Problemet er , at vores politik ikke altid er konsekvent og ensartet , hvorved vi udsender nogle mrkelige signaler .
Det skal gres bedre og ambitionerne sttes betydeligt op .
Hvis vi skal vre trovrdige , skal menneskerettighedsperspektivet gennemsyre hele Unionens politik , det vil sige udenrigspolitik , handelspolitik , bistandspolitik osv . Derfor er det ndvendigt med styring ovenfra .
Menneskerettigheder m ikke betragtes som et tilfldigt ad hoc-udspil , men skal bygge p en gennemtnkt , konsekvent , tydelig og ben politik .
Derfor er vi ndt til at samordne den interne og eksterne politik bedre .
Det krver analyse , indsamling af oplysninger , bedre data og regelmssig opflgning .
Det krver samarbejde mellem EU ' s forskellige institutioner , mellem EU og medlemsstaterne , mellem EU og de frivillige organisationer samt mellem EU og andre lande .
De mislykkede forsg p at indfre et verdensomspndende moratorium for ddsstraf er bde tragisk og yderst pinligt .
<P>
Hvis dette kan blive til en flles politik og en flles ordning i de kommende r , ser jeg frem til et fortsat og konstruktivt samarbejde p dette vigtige omrde .
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="FI" NAME="Wuori">
Hr. formand , pgldende rsberetning er en krkommen og vigtig begyndelse , og dens vrdi bliver fremhvet ved , at de uafhngige ngo ' er p formandsskabets initiativ har deltaget som jvnbyrdige samtalepartnere i det netop afsluttede forum om menneskerettighederne .
Dette er en vigtig tradition , som br fortstte .
<P>
Ved menneskerettigheder er der altid tale om en indbyrdes vgtning af forskellige vrdier , og der hersker skaldte horisontale spndinger mellem forskellige menneskerettigheder .
Efter Den Kolde Krig forekommer de endnu mere dramatiske ved vgtningen p den ene side mellem klassiske frihedsrettigheder og p den anden side kollektive rettigheder , det vil sige konomiske , sociale og kulturelle rettigheder .
Udviklingen har hurtigt bevget sig i en retning , som svkker de kollektive rettigheder , som bl.a. har vret karakteristiske for velfrdsstater .
<P>
Af alle menneskerettigheder har ytringsfriheden dog en srlig status , idet uden fri og uafhngig informationsformidling kan de vrige menneskerettigheder og grundlggende rettigheder ikke realiseres , og de grove krnkelser af menneskerettighederne som forbrydelser mod menneskeligheden kan heller ikke blive effektivt afslret .
Som rdsformanden sagde , er rapporterne om krnkelser af menneskerettighederne hverdagskost inden for informationformidling .
Frie og uafhngige medier er ogs en uundvrlig livsbetingelse for civilsamfundet .
Derfor vil det vre tilrdeligt , at gennemfrelsen af ytringsfriheden , sikringen og forbedringen af journalisternes rettigheder og arbejdsmuligheder og overvgningen af disse prioriteres hjere i Unionens overvgning af og rapportering om menneskerettigheder f.eks. ved at reservere et srligt afsnit eller kapitel til dette omrde .
<P>
Ved udviklingen af Unionens egen dimension for menneskerettigheder skal vi , som udenrigsminister Halonen sagde , vre konsekvente .
Men vi skal ogs vre afbalancerede .
Balancen skal herske bde mellem forskellige menneskerettighedsformer og mellem de af kommissr Verheugen nvnte sjler og mellem institutionerne .
Den Europiske Union kan ikke selvtilstrkkeligt uden at tage hensyn til andre udvikle sin egen menneskerettighedskultur sledes , at denne balance forrykkes .
<SPEAKER ID=91 LANGUAGE="FR" NAME="Krivine">
Hr. formand , generelt er ingen her imod , at menneskerettighederne overholdes .
Derfor vil jeg foresl at g fra snak til praksis .
Hvordan ligger det med retten til arbejde i et Europa , der tller 18 millioner arbejdslse og 50 millioner fattige ?
Hvordan ligger det med retten til en bolig , sundhed eller uddannelse , nr flere millioner mennesker er bervet retten hertil ?
Hvordan ligger det med retten til asyl og fri bevgelighed , nr et land som Belgien udviser sigjnere , eller som i gr ca . 15 nigerianere ?
Det samme glder mit land , Frankrig , som ngter at lovliggre titusinder ulovlige indvandrere , der ofte anbringes i flygtningecentre , eller som udleverer baskiske flygtninge .
<P>
Hvordan ligger det med retten til livet , nr de europiske hre accepterer at deltage i bombardementer af civilbefolkningen i Serbien eller Kosovo ?
Hvad kan man sige om de medlemsstater , som Amnesty International anklager for ustraffet at have overtrdt artikel 5 i Menneskerettighedserklringen , der forbyder tortur og mishandling ?
<P>
Hvordan ligger det endelig med menneskerettighederne , nr man som i dag lader finansmarkederne afskedige , udstde og forurene i fortjenestens og rentabilitetens navn ?
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="FR" NAME="Gollnisch">
Hr. formand , i anledning af fremlggelsen af denne omfattende beretning om menneskerettighederne vil jeg gre opmrksom p de konstante overtrdelser af samme rettigheder , som takket vre en stalinistisk lovgivning har ramt intellektuelle inden for alle fagomrder , som vover at give udtryk for kritiske eller simpelthen selvstndige meninger om Anden Verdenskrig , hvor de tragiske begivenheder i koncentrationslejrene mere og mere formrker medierne , uddannelsessystemet og pressen , og tjener alle mulige andre interesser end mindet om ofrene .
<P>
Der er for tiden i Europa tusinder af historikere , sociologer , forskere og eksperter eller ganske enkelt borgere , som forflges , forulempes og dmmes ene og alene for den forbrydelse frit at undersge de altid omskiftelige , men af og til vanvittige dogmer , som betalte forfattere , der selv nyder godt af enhver form for offentlig velvilje , forsger at pdutte dem .
<P>
Sledes blev i min hjemby Lyon en ung og ubemidlet historiker , hr . Plantin , som jeg ikke kendte , ene og alene dmt for den forbrydelse i en litteraturfortegnelse til et videnskabeligt tidsskrift , han udgiver , at have angivet vrker , der berigtiger historiske fejltagelser , som ingen seris historiker mere gr ind for , lige meget hvilken side han tilhrer .
Han blev anholdt , hans computer blev konfiskeret , og alle de sdvanlige foreninger anklagede ham og krvede store erstatninger .
Hans tidligere lrere p universitetet mtte med en modbydelig fejhed undskylde , at de havde givet ham hans eksamen .
<P>
Hans forlgger , en hndvrker fra landet , blev ogs dmt .
Man pberbte sig snart loven om publikationer , der kan fordrve ungdommen , og som kunne finde bedre anvendelse p andre omrder , snart den franske kommunist Gayssots lov , der f.eks. forpligter til at fortstte med at beskylde tyskerne for massakren p tusinder af polske officerer i Katyn , selvom Sovjetunionen har ptaget sig skylden herfor .
Dommerne fra Lyon , der har afsagt sdanne kendelser , har sledes deltaget i en veritabel hekseproces .
<P>
Dette emne burde Parlamentet , som nsker at vre garant for ytringsfriheden og de borgerlige rettigheder , beskftige sig med .
<SPEAKER ID=93 NAME="Halonen">
Hr. formand , jeg vil bare svare p sprgsmlet om Nikitin .
Rettergangen mod ham er i gang i Rusland , og allerede fr indledningen af rettergangen er der fra Den Europiske Unions side blevet appelleret om , at han fr en retfrdig rettergang , som opfylder normerne .
Denne rettergang er nu ogs blevet fulgt af det finske reprsentantskab i Skt .
Petersborg . Ligeledes er der gjort forsg p at pvirke sagen gennem gentagne samtaler med de russiske myndigheder .
Proceduren i Den Europiske Union er selvflgelig den , at der frst tages stilling til domstolens foranstaltninger , efter at resultatet er kommet .
Jeg vil henlede opmrksomheden p , at vi har bestrbt os p at flge hele rettergangen .
Dette er t af de eksempler , som eventuelt i fremtiden ogs i strre omfang kan opflges tematisk eller landespecifikt .
<P>
Jeg takker for den hidtidige del af debatten og overlader de rede diplomater at flge resten af debatten , som jeg ogs selv gerne havde deltaget i .
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="ES" NAME="Palacio Vallelersundi">
Hr. formand , jeg ville have startet med at sige , at jeg , som de foregende talere , har bifaldet dette initiativ fra det finske formandskabs side .
Det , jeg beklager , er , at det finske formandskab gr midt under forhandlingen .
Jeg er ndt til at sige , at jeg ikke synes , at det er en korrekt praksis mellem institutioner , at vi , nr der forelgges et dokument , der er s vigtigt , vidtrkkende og betydningsfuldt , her har en forhandling , som ikke er det .
Det er en vedvarende monolog uden nogen reaktion fra den anden side .
Derfor , hr. formand , fler jeg , at mine ord er lidt tomme .
<P>
Men lad mig i trd med det , som de to foregende talere - som jeg er uenig med - har sagt , sige , at det faktum , at Europa og isr Den Europiske Union gr menneskerettigheder til sin mrkesag , faktisk sin eneste mrkesag , er meget betydningsfuldt .
Det betyder ikke , at alt er perfekt , og at der ikke er noget , der skal ndres , og det viser denne beretning .
Teksten kan forbedres p masser af omrder , f.eks. set ud fra et internt synspunkt : Nogle afsnit , der indeholder kommentarer til sprgsmlene om racisme og fremmedhad , viser det tydeligt .
Og den kan ogs forbedres ved at inddrage Den Europiske Unions bidrag til kampen for menneskerettighederne p internationalt plan .
Vi har mange udfordringer foran os , og det nvnes alt sammen i dette dokument , som , jeg gentager - og beklager , at det finske formandskab ikke er til stede - er et fremragende initiativ og en glimrende fortegnelse .
<P>
Der er forskellige initiativer , som vi kunne kommentere , men det er der ikke tid til .
Jeg vil blot nvne et , som Den Europiske Union efter min mening burde anstrenge sig til det yderste for at gennemfre : oprettelsen af Den Internationale Straffedomstol , der ville gre en ende p den situation , som vi i jeblikket befinder os i , hr. formand , hvor det internationale samfunds behov overhovedet ikke modsvares af de retslige instrumenter , som vi har til rdighed .
<SPEAKER ID=95 LANGUAGE="IT" NAME="Veltroni">
Hr. formand , der er ingen tvivl om , at vi ogs med forelggelsen af denne beretning kan se , at offentlighedens bevidsthed om vigtigheden af det emne , der hedder borgerlige rettigheder og menneskerettigheder , er blevet strre .
I lbet af de sidste par mneder og de sidste par r behver vi blot at tnke p Amsterdam-traktatens artikel 6 , stadfstelsen af den betydning og rolle , som principperne om frihed , demokrati og respekt for menneskerettighederne har i EU , oprettelsen af Den Internationale Straffedomstol eller den ndvendighed , som der efter vores alle sammens mening er for at styrke FN-charterets artikel 7 med henblik p at sikre respekten for menneskerettighederne , idet en eventuel humanitr indblanding ikke br finde sted , medmindre den helt og holdent er forbundet med respekten for disse rettigheder . Alt dette fortller os , at der er sket nogle store fremskridt .
<P>
Her 50 r efter Verdenserklringen om Menneskerettigheder er vi dog godt klar over , at der ikke er nogen rettigheder , som alle kan opns p n gang eller n gang for alle . Jeg tnker f.eks. p Tibet , Burma , Timor og de asiatiske lande , hvor man udnytter brns og kvinders arbejdskraft .
Jeg tnker p Kosovo , Tjetjenien og Afrika , som er et kontinent , der er langt vk og alt for ofte glemmes .
Jeg tnker p de 790 millioner mennesker , der sulter i hele verden , og p de 300 millioner brn , som er ndt til at arbejde . Jeg tnker p de 1.625 henrettelser , der blev foretaget sidste r i de 72 lande , som stadig fastholder ddsstraffen i deres retssystem .
Og jeg tnker p den kurdiske leder calans skbne .
Hans liv br sknes , og det tror jeg faktisk , at vi alle sammen skal gre en indsats for .
<P>
Netop ddsstraffens udbredelse er en af de mest ubrlige krnkelser af det enkelte individs vrdighed og ret til livet , og det er en krnkelse , som gr et dybt indtryk p os , og som vi nsker at gre modstand imod , f.eks. ved at vi minder om , at Unionens udvidelsesproces allerede er ved at vise sig at vre en faktor , der ikke alene skaber fred og sikkerhed p kontinentet , men som ogs fr ansgerlandene til at g bort fra en sdan barbarisk praksis .
Vi ved , at det bliver et langt og vanskeligt forlb , hvilket vi kunne se af den manglende drftelse i FN af EU ' s beslutning om et moratorium for ddsstraf .
Det var en alvorlig og smertelig afbrydelse , og det tilkommer nu os , parlamentsmedlemmerne og Kommissionen , ikke at droppe denne indsats , men tvrtimod at genoptage den med fornyet kraft .
<P>
Hr. formand , netop i disse uger i Virginia i USA er en ung italiensk-amerikaner , der er ddsdmt , og som fastholder sin uskyld , blot et af de mange liv , som br sknes .
Jeg vil gerne benytte lejligheden i dag til at anmode Dem , formanden for Parlamentet , formandskabet for Rdet samt Kommissionen om straks at tage affre og appellere til USA om , at de omstder henrettelsen af Derek Rocco Barnabei , for kampen mod ddsstraf er en kamp for civilisering , der skal kmpes , hver gang det er ndvendigt , og p alle mulige mder .
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="NL" NAME="Van Hecke">
Hr. formand , iflge Amnesty International er der stadig 142 lande , som groft overtrder menneskerettighederne , lige fra overdreven politivold til tortur og mord .
En sdan ngtern konstatering overskygger vist de uomtvistelige positive udviklinger i nogle lande .
Den stter frem for alt den gldelige kendsgerning , at stadig flere lande afskaffer ddsstraffen og undertegner vigtige menneskerettighedskonventioner , i det rette perspektiv .
<P>
Aldrig fr er der hyklet s meget for menneskerettighederne .
Aldrig fr har der vret s mange verbale fordmmelser , uden at disse imidlertid er fulgt op af sanktioner .
Krnkelser af menneskerettighederne er en skamplet p vores civilisation , og det glder i endnu hjere grad straffrihed .
Alligevel konstaterer vi , og jeg tnker p bl.a. Rwanda , at de ansvarlige for de mest grusomme krnkelser af den menneskelige integritet ikke eller kun meget trgt retsforflges .
Straffrihed forrsager sledes nye , yderligere krnkelser .
Sandheden er , at menneskerettigheder stadig for ofte er underordnet medlemsstaters kommercielle og andre interesser .
Der er desvrre endnu ikke tale om en flles strategi .
Det forklarer bl.a. , hvorfor vi s ofte indhentes af kendsgerningerne .
Hvorfor skulle ondet frst ske i sttimor , i Kosovo og i Rwanda , inden der blev grebet ind ?
Det internationale samfund ser ofte magteslst til .
<P>
Vores menneskerettighedspolitik skal vre trovrdig .
Ikke nogen dobbeltmoralsk politik .
Kina og i mindre grad Rusland bliver ofte lngere uden for skudlinjen end visse afrikanske regimer .
Nogle vil kalde dette selektivitet .
Jeg betragter det snarere som opportunisme og mangel p mod .
<P>
Denne betnkning , hr. rdsformand , den frste af sin art , fortjener al mulig ros og er et frste skridt mod en konsekvent og sammenhngende menneskerettighedspolitik , som Rdet , Kommissionen og Parlamentet sammen skal gre en indsats for .
<SPEAKER ID=97 LANGUAGE="NL" NAME="Swiebel">
Hr. formand , denne rsberetning fra Rdet fortjener psknnelse , og der er al mulig grund til at give det finske formandskab en kompliment for dets indsats . Selvom jeg m sige , at jeg i hj grad beklager , at delegationen fra det finske formandskab netop har forladt salen .
<P>
Der er tre grunde til , at jeg har en positiv holdning til forelggelsen af denne rsberetning .
For det frste er rapporten baseret p en sammenhngende opfattelse , en opfattelse , som forkaster et hierarki af forskellige slags menneskerettigheder , men netop fremhver den indbyrdes afhngighed .
Rapporten gr ogs et frste forsg p at n frem til en sammenhng mellem Den Europiske Unions eksterne og interne menneskerettighedspolitik , frem for alt sidstnvnte er en virkelig fornyelse .
Det skal siges , at Rdet her , i sammenligning med Parlamentet , synes at vre foran .
<P>
For det andet gr rapporten ikke i den flde , at den prsenterer menneskerettigheder som et europisk resultat , men gr ud fra universalitet og anvender et globalt synspunkt med stor vgt p EU ' s optrden inden for rammerne af De Forenede Nationer .
<P>
For det tredje er rapporten indholdet af en organiseret dialog med ikkestatslige organisationer , som beskftiger sig med menneskerettigheder .
Det forum , som er afholdt her i Bruxelles i de sidste to dage , fortjener en regulr plads i Unionens samrdsnetvrk .
<P>
Der kan imidlertid ogs noteres negative faktorer .
Forsget p i rapporten at optage menneskerettighedssprgsml , som spiller ind inden for EU selv , er dog meget ufuldstndigt .
Hvorfor fr diskriminering p grund af race eller etnisk herkomst en fortrinsbehandling , og hvorfor tages f.eks. diskriminering af kvinder og af homoseksuelle ikke eller nsten ikke op ?
Er dette mske et forvarsel om , hvordan Rdet vil behandle pakken med antidiskriminerende foranstaltninger , som Kommissionen i sidste uge foreslog ?
Hvorfor kommer man ikke ind p andre menneskerettighedsproblemer , som vi kender inden for Unionen , ssom de utilfredsstillende tilstande i fngsler og p politistationer , mord foretaget af vbnede politiske grupper og situationen med hensyn til militrngtere , for blot at nvne de mest nrliggende sager .
<P>
Rdet br udvise politisk mod til i den flgende rsberetning at lgge strre vgt p den interne menneskerettighedssituation inden for EU .
I den forbindelse skal forslaget med henblik p et skaldt " observationscenter " fastholdes p dagsordenen .
Erfaringen viser jo , at indhstning og analysering af oplysninger er en uundvrlig forudstning for at n frem til en ordentlig menneskerettighedspolitik .
<SPEAKER ID=98 LANGUAGE="SV" NAME="Sacrdeus">
Hr. formand , i Hviderusland er de kristelig-demokratiske parlamentarikere Andrej Klimov og Vladimir Kudinov sporlst forsvundet .
Hvad er der sket med disse vores kolleger ?
<P>
Et fremsynet bidrag i denne beretning er , at den ikke kun drejer sig om de politiske beslutninger , men ogs det civile samfunds rolle med hensyn til at skabe et milj , hvor menneskerettighederne fr en vedvarende og dyb folkelig forankring .
Denne indsigt kan ikke undervurderes .
Retten til liv og respekten for livets ukrnkelighed er den grundlggende menneskerettighed og dermed bde demokratiets kerne og ml .
Samtidig er den udtryk for det kristelige menneskesyn , som i 2000 r har udgjort en umistelig del af den kulturelle og ndelige arv i Europa , og som fr det nye rtusinde er en rigdom , som Europa skal bygge videre p i kampen for menneskerettighederne .
<P>
At Den Europiske Union fra nu af vil udarbejde en rsberetning om overholdelsen af menneskerettighederne i og uden for EU ' s medlemsstater hilser vi velkommen fra de svenske kristelige demokraters side .
Med retten til liv som ledemotiv skal EU fortstte sin konsekvente linje imod ddsstraf og , ikke mindst gennem FN , udfordre de lande , som anser det for etisk og moralsk korrekt at forsvare statens ret til at berve et andet menneske livet .
I det igangvrende arbejde med EU ' s udvidelse mod st har kravet om et moratorium og en senere afskaffelse af ddsstraffen pvirket den etiske tnkemde og lovgivningen i vores egen verdensdel i en livsbevarende retning .
<P>
I denne beretning belyses den skrmmende udvikling for vores allermindste , for vores egen fremtid , det dyreste , vi ejer , nemlig vores brn .
At 1 million brn lever i prostitution p denne jord , samtidig med at mrke krfter spreder brnepornografi , er dybt alarmerende og vkker stor bitterhed .
P grundlag af barnets ret til en far og mor og trygge opvkstvilkr i familiemssige omgivelser er det vores flles udfordring at lade barnets behov vre ledetrden i alt samfundsarbejde forud for det nye rtusinde .
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="DE" NAME="Gahler">
Hr. formand , mine damer og herrer . Jeg glder mig naturligvis ligesom mange af de forrige talere over , at Rdet nu fremlgger en frste rsberetning om menneskerettighederne .
Parlamentet har gentagne gange krvet dette . Som et vigtigt punkt , som allerede fra 1995 i mange tilflde er kommet konkret til udtryk i aftaler , vil jeg fremhve menneskerettighedsbestemmelserne i aftaler med tredjelande .
Disse udgr en vsentlig del af aftalerne .
Menneskers grundlggende rettigheder er alts ogs i henhold til aftalen unddraget den anden kontraherende parts dispositionsret helt uafhngigt af , at vi altid har ment , at det at stille krav om overholdelse af menneskerettighederne ikke er en indblanding i et lands indre anliggender .
<P>
I den praktiske gennemfrelse glder det nu om , at der ogs i det konkrete tilflde er politisk vilje i Europa-Kommissionen og medlemsstaterne til ikke blot at konstatere en krnkelse af menneskerettighederne og dermed en misligholdelse af en vsentlig del af aftalen , men ogs at tage de respektive fastlagte retlige flger i anvendelse . Det drejer sig normalt frst om en hring , som kan udvides til , at dele af aftalen udsttes , eller endda at hele aftalen suspenderes .
Men vi ved ogs allesammen , hvordan det ser ud i praksis .
P grund af overvejelser , som er sagen uvedkommende , skubbes menneskerettighedssprgsml igen og igen til side eller betragtes endda som forstyrrende .
Enten er det en lukrativ forretning , der kommer i farezonen , eller man skal bruge den ene eller den anden regerings samtykke eller sttte , f.eks. i et bestemt organ p FN-plan .
<P>
Sdan falske hensyn tillader de ngo ' er , der arbejder p dette omrde , sig heldigvis ikke . Dem vil jeg gerne ved denne lejlighed takke varmt for deres arbejde .
Ogs vi parlamentsmedlemmer , enten her eller i de nationale parlamenter , br heller ikke tillade os dette hensyn .
Kritik af krnkelser af menneskerettighederne m ikke vre et sprgsml om , hvad der er opportunt i den aktuelle politiske situation .
n ting kan vi konstatere igen og igen , nemlig at for adressaterne , det vil sige for de regeringer , som offentligt anklages for krnkelser af menneskerettighederne , er det altid yderst pinligt , og de forsger at forhindre dette .
<P>
Hvis vi kunne opn , at hverken regeringer eller enkelte virksomheder bryder solidariteten i det demokratiske statsfllesskab , fordi de skal indg en kontrakt , s ville disse regeringer heller ikke have nogen mulighed for at spille den ene ud mod den anden .
Et land som Kina , for blot at nvne et eksempel , behver nu som fr vores teknologi .
Vi br ikke ignorere tusinder af samvittighedsfangers skbne eller undertrykte befolkningsgrupper som tibetanerne for at bygge en undergrundsbane , eller for at et statsbesg kan forlbe harmonisk .
<P>
Ved emnet menneskerettigheder er jeg derfor ogs gerne parat til at fje en yderligere beretning , nemlig den , der foreligger her , til de mange andre om det samme emne .
I den nste beretning kunne jeg nske mig endnu flere detaljer om landene , f.eks. ogs om , ved hvilken lejlighed Rdet eller Kommissionen har foretaget konkrete henvendelser til hvilke regeringer .
Ved sdanne samtaler kunne man jo ogs tilbyde at undlade at nvne sagen , hvis den bringes i orden , inden den nste beretning skal offentliggres .
I den form , men ikke i selve sagen , kan man absolut vre fleksibel .
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="FI" NAME="Korhola">
Hr. formand , koordination og konsekvens er vsentlige faktorer for menneskerettighedspolitik .
Nu br Unionen ogs koncentrere sig om en effektiv gennemfrelse af aftalerne .
Gennemfrelsen br omfatte tre vigtige delomrder : opflgningen p menneskerettighederne , gennemfrelsen af menneskerettighederne og strukturen i menneskerettighedspolitikken .
EU br udvikle opflgningsmekanismer til observation af menneskerettighedssituationer bde inden for EU og i tredjelande .
Opflgningen skal fre til en dkkende vurdering af menneskerettighedssituationen .
Menneskerettighedssituationen skal analyseres , der skal tages beslutning om foranstaltninger til forbedring af situationen og flges op p , hvordan foranstaltningerne pvirker situationen , og resultaterne heraf skal vurderes , og der skal rapporteres offentligt om vurderingerne og resultaterne .
Det er vigtigt , at der rapporteres mindst lige s effektivt og bent om EU ' s indre problemer som om problemer i tredjelande .
<P>
I de senere r er der i EU forekommet bl.a. politivold , der ofte er blevet rettet mod personer , som kommer fra lande uden for EU , celleddsfald og forskelsbehandling af seksuelle minoriteter .
Mangel p beskyttelse af flygtninge er mske det strste menneskerettighedsproblem inden for EU .
Flygtningepolitikken i Unionen svel som i medlemsstaterne halter bagefter i forhold til det niveau , som kan forventes af en konomisk udviklet stat .
Flygtninge- og asylsprgsmlene er i frste rkke sikkerheds- og kontrolsprgsml for os .
Praksissen strider klart imod de aftalte forpligtelser fra Genve .
<P>
EU ' s flles ruslandstrategi skal fremhve betydningen af menneskerettighederne .
Gennemfrelsen af menneskerettighederne er n af de strste udfordringer , hvis den russiske velfrd og stabilitet forsges get .
Menneskerettighedssituationen i Rusland er nu alarmerende .
Den nordlige dimensions mlstninger for sikkerhed , stabilitet og varig udvikling er sekundre , hvis menneskerettighederne glemmes .
<P>
Det er tid at realisere Europa-Parlamentets id om et organ , som etableres i Kommissionen , og som overvger gennemfrelsen af menneskerettighedspolitikken , ger en effektiv gennemfrelse af menneskerettighedspolitikken og rapporterer om menneskerettighedssprgsml .
Respekten for menneskerettighederne og beskyttelsen af minoritetsrettighederne er essentielle krav for indtrden i Unionen .
Nr menneskerettigheds- og minoritetskriterierne tages alvorligt som betingelser for medlemskabet , forudstter det , at kriterierne for menneskerettigheder lige som medlemskandidaternes forpligtelse mod deres minoriteter ved forhandlingerne om medlemskabet skal vre p lige fod med de andre grundlggende kriterier .
<SPEAKER ID=101 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kollega .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=10>
Tyrkiet
<SPEAKER ID=102 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A5-0071 / 1999 af Morillon for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets forordning om ivrksttelse af foranstaltninger til konomisk og social udvikling i Tyrkiet ( KOM ( 1998 ) 600 - C4-0670 / 1998 - 1998 / 0300 ( COD ) ) ;
<P>
A5-0070 / 1999 af Morillon for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om forslag til Rdets forordning om ivrksttelse af foranstaltninger til udbygning af toldunionen mellem EF og Tyrkiet ( KOM ( 1998 ) 600 - C4-0669 / 1998 - 1998 / 0299 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=103 NAME="Morillon">
Hr. formand , mine kre kolleger , i fortsttelse af den betnkning om Tyrkiet , vores kolleger MacMillan Scott og Svoboda offentliggjorde sidste r , samt Parlamentets beslutningsforslag af 6. oktober 1999 , som konkluderede , at det er vigtigt at forstrke den europiske strategi over for dette land , burde Parlamentet i morgen kunne vedtage to forslag til Parlamentets og Rdets forordning om ivrksttelse af foranstaltninger til for det frste konomisk og social udvikling i Tyrkiet og for det andet udbygning af toldunionen mellem EF og Tyrkiet .
<P>

Det drejer sig i det frste tilflde om en bevilling over de nste tre r af et samlet belb p 135 millioner euro p grundlag af artikel 130 i EF-traktaten , hvilket krver en samarbejdsprocedure , mens der i det andet tilflde , der over samme periode krver en bevilling p 15 millioner euro , kan anvendes en almindelig konsultationsprocedure .
<P>
Unionen forbereder sig sledes p at genoptage en konomisk hjlp , der blev vedtaget i marts 1995 inden for rammerne af aftalerne om toldunionen , og som har vret fastlst lige siden p grund af manglende enstemmighed i Rdet .
<P>
Jeg vil ikke udbrede mig om grundene til denne fastlsning , hvor krisen i Det giske Hav har spillet en vsentlig rolle , men hvor den europiske bekymring p de vigtige omrder overholdelse af menneskerettighederne og beskyttelse af minoriteter ogs spillede kraftigt ind .
I denne forbindelse burde det forum , hvor Parlamentet har anmodet om ivrksttelse , f en vigtig rolle ; det kunne sttte sig til de allerede eksisterende strukturer , srligt inden for rammerne af Fllesskabets konomiske og Sociale Udvalg .
<P>
De forslag til forordning , der er forelagt til vedtagelse , vil under disse omstndigheder , mine kre kolleger , f en stimulerende indflydelse i bestrbelsen p at fastholde den igangvrende politiske udvikling .
De indeholder en klausul , der bemyndiger Rdet til at trffe passende foranstaltninger , hvis det bevises , at de mest elementre rettigheder overtrdes i Tyrkiet .
Det fastlgges heri , at Parlamentet da lige s vel som Kommissionen kan foresl Rdet at annullere dem .
<P>
Jeg nsker at understrege , at hvis vi holder fast ved sammenhngen i den vedtagne strategi , som vi selv har godkendt i lbet af de sidste mneder , br vi undg i ndringsforslag at indfre foranstaltninger , der kan blokere den pbegyndte proces .
Lad os ikke tabe interessen i at nre en frugtbar dialog med Tyrkiet af syne , selvom det f.eks. kun sker af indlysende geostrategiske grunde .
<P>
Til slut vil jeg gerne minde om , at selvom bestemmelserne om den samlede planlagte hjlp omfatter en bevilling over tre r p 150 millioner euro , er saldoen til fordel for Unionen p handelsbalancen mellem Tyrkiet og Den Europiske Union blevet fordoblet , siden aftalen om toldunionen trdte i kraft den 1. januar 1996 , og er p fire r steget fra fire til otte milliarder euro .
<P>
Jeg tror oprigtigt , at Fllesskabet skylder sig selv at holde sine tidligere lfter for ikke at afskrkke alle dem , der i Tyrkiet helhjertet er get ind for toldunionen , og sledes har besluttet at indlemme deres land i Den konomiske og Monetre Union .
<SPEAKER ID=104 NAME="Jensen">
P Budgetudvalgets vegne vil jeg anbefale Morillon-betnkningerne .
Budgetudvalgets ndringsforslag er indarbejdet i betnkningerne , og s kan man jo ikke nske det bedre .
I Kommissionens forslag om midler til fremme af konomisk og social udvikling i Tyrkiet og til udbygning af toldunionen mellem EF og Tyrkiet foresls det at omfatte perioden 2000-2002 , fordi vi er kommet s langt hen p ret , at det er blevet for sent at oprette nye budgetlinjer til formlet i 1999 .
Desuden nsker Budgetudvalget , at der henvises til den interinstitutionelle aftale af 6. maj i r , og at det anfres , at de vejledende belb for perioden 2000-2002 udgr en del af den flerrige finansielle ramme for Meda-programmet , s det fremgr , at der ikke er tale om en ny udgift .
<P>
Siden Det Europiske Rd i december 1997 bekrftede , at Tyrkiet kan sge optagelse i EU , er der blevet arbejdet p at skabe mulighed for at yde finansiel sttte med henblik p at fremme det konomiske samarbejde og fre Tyrkiet tttere p EU .
Og det er s baggrunden for disse forslag om en bevilling over tre r p henholdsvis 15 millioner til starten af gennemfrelsen af Fllesskabets regelvrk og udbygning af toldunionen mellem EF og Tyrkiet og de 135 millioner til udvikling af de konomisk tilbagestende egne af Tyrkiet .
Disse midler har alts intet at gre med den srlige sttte til genopbygning og hjlp i forbindelse med jordsklvene i Tyrkiet , som er foreslet i budgettet for r 2000 .
<P>
I 1998 og 1999 fik Tyrkiet med Europa-Parlamentets godkendelse af Kommissionens programmer gennem en interinstitutionel arbejdsgruppe tildelt bevillinger under Meda-programmet , og Budgetudvalget har vedtaget , at denne arbejdsgruppe skal opretholdes under behandlingen af r 2000-budgettet .
<P>
Jeg har en enkelt teknisk bemrkning til ndringsforslag 15 i betnkningen om konomisk samarbejde , hvor der str , at Rdet med kvalificeret flertal eller Europa-Parlamentet kan beslutte at suspendere samarbejdet .
Der er tale om flles beslutningstagning , s Rdet kan ikke beslutte , uden at Parlamentet hres .
Dette blot for at prcisere tolkningen af dette forslag .
<P>
S vil jeg til slut sige , at i r har beslutningsprocessen vret forsinket af valget til Parlamentet og af de srlige forhold i forbindelse med Kommissionens afgang .
Det er godt , at der nu kan trffes beslutning om at komme videre med den konomiske sttte p de betingelser af politisk art , der er knyttet til bevillingerne .
<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="ES" NAME="Salafranca Snchez-Neyra">
Hr. formand , jeg mener , at det i dette tilflde er passende at lyknske hr . Morillon med disse betnkninger , som han har mttet udarbejde under meget vanskelige betingelser og med stort hastvrk , og jeg synes , at han har gjort sig fortjent til alles anerkendelse .
Og han er sledes blevet belnnet med den afstemning , som har fundet sted i Udvalget om Udenrigsanliggender .
<P>
Disse betnkninger har det simple og klare forml at opfylde nogle forpligtelser , som Den Europiske Union har ptaget sig .
Toldunionen med Tyrkiet skulle vre ledsaget af en srlig budgetsttte og en rkke srln fra Den Europiske Investeringsbank uden for de programmer , der var fastlagt inden for rammerne af proceduren og Meda-programmet .
<P>
Denne sttte bestr af to typer foranstaltninger .
Nogle , som har til forml at styrke den konomiske og sociale samhrighed og at overvinde de regionale forskelle i landet .
P den anden side har den anden forordning til forml at hjlpe Tyrkiet med efterhnden at f adgang til det flles marked , at f gennemfrt Fllesskabets regelvrk og at udbygge toldunionen .
Til dette sidste forml er der fastlagt finansielle rammer for en periode p tre r med et belb p 15 millioner euro .
Da belbene for 1999 ikke var budgetteret , var det ndvendigt - det har ordfreren talt om i dag - at forlnge programmets budgetramme med et r , indtil 2002 , og det var ndvendigt at inddrage bevillingerne for 1999 i det berigtigede og supplerende projekt .
<P>
Jeg mener , hr. formand , at det er umuligt at adskille hr . Morillons betnkning fra den generelle ramme for forholdet til Tyrkiet .
I dag har vi forhandlet med Rdets formandskab og med formanden for Kommissionen om de problemer , der er , om Europa-Kommissionens forslag inden for rammerne af dens redegrelse om topmdet i Helsinki , og ogs om det , der vedrrer den holdning , som Ministerrdet antagelig vil indtage .
<P>
I Parlamentet vedtog vi en beslutning i oktober , som klart tegner den linje , som Europa-Parlamentet burde flge , omend der , som der er blevet givet udtryk for her - og hr .
Poettering har sagt det p vegne af min gruppe - er nogle uoverensstemmelser i vores gruppe om vigtigheden , karakteren og rkkevidden af Tyrkiets ansgning .
<P>
Jeg mener personligt - og det havde jeg lejlighed til at sige under den forhandling , som vi havde i oktober - at for frste gang er alle brikkerne i det tyrkiske puslespil p bordet : problemet med erne i gerhavet , problemet med Cypern , problemet med menneskerettighederne og problemet med mindretallene .
I disse dage har der netop vret en stor diskussion i anledning af bekrftelsen af hr . calans ddsstraf .
<P>
Og jeg er enig med ordfreren i , at det i dette tilflde ikke er hensigtsmssigt at tage afstemningen om disse betnkninger af dagsordenen .
Og alt det fordi , at selvom Parlamentet har givet udtryk for et ufravigeligt lfte til fordel for et moratorium for ddsstraf , som vi gjorde under forhandlingen ved sidste plenarmde - og jeg tror , at formanden allerede har henvendt sig til de tyrkiske myndigheder i den anledning - mener jeg , at Den Europiske Union skal opfylde sine forpligtelser , og samtidig at vi ikke kan undlade at erkende , at der i de sidste 15 r i Tyrkiet ikke er blevet fuldbyrdet nogen ddsstraf .
<P>
Jeg vil understrege , at dette ml ikke m f os til at forngte vores forpligtelse til at beskytte menneskerettighederne , de grundlggende rettigheder og mindretallene i landet .
Det , vi efter min mening skal gre , hr. formand , er at vre meget klare og give et utvetydigt signal til de tyrkiske myndigheder : Hvad de kan forvente sig af os , og hvilke rettigheder de skal leve op til .
Og jeg tror , at vi skal vre meget tydelige p det omrde ved at understrege og sige , at de har ret til at ansge , men at det i virkeligheden ikke passer os , er i vores interesse , at indlede disse optagelsesforhandlinger , fr Kbenhavn-kriterierne er opfyldt og i srdeleshed de politiske forpligtelser .
<P>
Derfor , hr. formand , mener jeg , at det er vores pligt , Den Europiske Unions pligt , meget strkt at sttte de betnkninger , som hr . Morillon har forelagt s udmrket .
<SPEAKER ID=106 LANGUAGE="SV" NAME="Schori">
Hr. formand , disse to betnkninger , som Den Socialdemokratiske Gruppe sttter - vi takker for det arbejde , som hr . Morillon har lagt i dem - bliver et vigtigt bidrag til Tyrkiets tilnrmelse til Europa .
Jeg er derfor enig med hr . Salafranca Snchez-Neyra i , at disse betnkninger er en del af et strre mnster i vores forhold til Tyrkiet .
Jeg tror , at det vigtigste budskab , som udgr fra Unionen i disse dage , er , at Tyrkiet er berettiget til at ansge om medlemskab af Unionen .
Det kan man vel sige er en mulighed , som landet har haft i nsten 35 r , og srligt siden associeringsaftalen .
Det er imidlertid vigtigt at understrege det i disse dage .
<P>
Vi har brug for et demokratisk stabilt , socialt og konomisk udviklet Tyrkiet i det europiske samarbejde .
Det er vigtigt for vores sikkerhed og fremtid i Europa .
For os er det helt klart vigtigt , hvad de demokratiske krfter i Tyrkiet og medlemmerne af menneskerettighedsorganisationerne mener , og de gr nsten alle ind for , at Tyrkiet skal betragtes som ansgerland .
S bliver ogs kurdernes sag , Cypern-sprgsmlet , torturen og overtrdelserne af menneskerettighederne for alvor europiske anliggender , som vil blive drftet , gransket og behandlet i forskellige konstellationer inden for Unionen .
Da vil vi g fra ordkrig og resolutioner til et reelt reformarbejde med klare og aftalte ml .
Ved et stort internationalt seminar for to uger siden arrangeret af Friedrich-Naumann-stiftelsen udtalte alle tyrkiske partier , inklusive det gamle velfrdsparti , sig for medlemskab for ansgerlande som Tyrkiet .
<P>
For Tyrkiets vedkommende betyder det , at nu er det alvor .
Nu m man g fra ambitioner og hensigter til et mlbevidst reformarbejde i henhold til Kbenhavn-kriterierne .
Vi fra vores side vil opfordre den tyrkiske regering til at g fra ord til handling og vise , at de mener det alvorligt med deres bestrbelser p at komme med i det europiske samarbejde .
S vil vi ogs vise , at vi mener tager deres bestrbelser serist .
<SPEAKER ID=107 LANGUAGE="EN" NAME="Nicholson of Winterbourne">
Hr. formand , det er en fornjelse at bifalde de to fremragende betnkninger af hr . Morillon , og jeg vil frst vende mig mod den betnkning , han har udarbejdet om toldunionen , for at sige , at vi i hj grad bifalder den betnkning , hvor vi skal minde Tyrkiet om , at landet ogs selv skal spille en rolle .
Den Europiske Union har over en rrkke gjort store bestrbelser p at sikre , at denne toldunion bliver vellykket , og Tyrkiet skal nu selv sikre , at landet opfylder den rolle , som det opfordres til .
<P>
Jeg sttter ogs det , der mske udgr den mere omstridte betnkning .
Det er en velkommen betnkning om den konomiske og sociale udvikling i Tyrkiet , som i denne uge modtog Udenrigsudvalgets sttte .
Her skal det flles forum vre af strste vigtighed , og endnu en gang skal begge sider opfylde deres rolle .
Vi er naturligvis sikre p , at vi gr dette .
Vi er stadig sikre p , at Tyrkiet ogs gr det .
<P>
I denne periode forud for Helsinki er det vigtigt , at vi ogs ser p retsstatsprincippet , menneskerettigheder , respekt for minoriteter , beskyttelse og anerkendelse af deres kulturelle identitet og sttte til initiativer til fordel for afskaffelse af ddsstraf , et af ndringsforslagene til Morillon-betnkningen , som blev forelagt vores udvalg i denne uge .
<P>
Der er naturligvis den ulykkelige kendsgerning , at Tyrkiet fastholder n ddsstraf i jeblikket .
Men jeg mener , at der er gode nyheder , vi kan fokusere p selv i den tragiske situation , hvor Appeldomstolen fastholder den mulighed , at en borger kan blive slet ihjel af staten .
Jeg vil gerne minde mine kolleger her i dag om , at Tyrkiet ikke har benyttet ddsstraffen i praksis siden 1984 .
Der har eksisteret et effektivt moratorium siden da med det resultat , at 53 mennesker , der var genstand for det , vi ville kalde grusom og umenneskelig afstraffelse , har fet deres sager udskudt .
<P>
Nu forlyder det i dagens udgave af avisen Milliyet , at ministeren for Det Europiske Rd og Menneskerettigheder er strkt imod ddsstraf .
Akademikere har fremsat en ny lov , som kommer for det tyrkiske parlament i r 2000 , hvori den foreslede lov om strafferetspleje for frste gang nogensinde ikke indeholder ddsstraf .
Lad os hbe og tro p , at Tyrkiets bidrag til det nye rtusinde globalt set vil vre afskaffelse af ddsstraffen en gang for alle gennem en demokratisk parlamentarisk proces .
<SPEAKER ID=108 LANGUAGE="DE" NAME="Ceyhun">
Hr. formand , Den Europiske Union str foran en stor beslutning , som kan ndre forholdet til Tyrkiet radikalt .
Kommissionen har foreslet at give Tyrkiet status som kandidat .
Hvis Rdet skulle vedtage dette forslag i Helsinki , ville der for Tyrkiet vre lagt grundstenen til en ny form for dialog med Den Europiske Union , og Ankara ville i s fald have medlemskabet som et fremtidsperspektiv .
Desuden ville det betyde , at Unionen skal overholde sine lfter .
Ordfrerens forslag gr det muligt at rette fejlen fra 1995 , da Den Europiske Union intensiverede forholdet til Tyrkiet uden at garantere det den ndvendige konomiske bistand .
Den konomiske bistand til Tyrkiet kan ikke adskilles fra forpligtelserne inden for omrderne samfundsmssig udvikling og demokrati , retsstatsforhold og respekt for menneskerettigheder og mindretallenes rettigheder .
<P>
Dette ppeges p lignende mde i begge betnkninger , fordi det er vigtigt , at deltagelse i det europiske konomiske system gr hnd i hnd med udvikling af demokratiet .
Et andet vigtigt punkt er inddragelsen af Europa-Parlamentet .
Drftelserne i Parlamentet kan bidrage til yderligere gennemsigtighed og hjne den politiske og demokratiske profil i relationerne mellem Den Europiske Union og Tyrkiet .
calan-sagen - jeg tnker p ddsstraffen - tvinger os til at overveje , hvordan vi i fremtiden skal tackle lignende tilflde .
Det kan der fra alle politiske grupperinger her i Parlamentet kun gives t svar p , og det er kravet om afskaffelse af ddsstraffen .
Der er her ikke tale om at gre calan til en fredens engel .
Det drejer sig tvrtimod om at vise , at til overholdelse af menneskerettighederne hrer der langt mere end tomme ord , naturligvis ogs i Tyrkiet , men ikke kun i Tyrkiet .
<P>
Parlamentet br opfordre den tyrkiske regering til at respektere Den Europiske Menneskerettighedsdomstols afgrelse , for den er ikke forenelig med henrettelsen af calan .
Jeg kan jo lse tyrkisk , og jeg er glad for , at jeg til dags dato ikke har kunnet konstatere i de tyrkiske aviser eller i andre tyrkiske medier , at der i Ankara har vret negative reaktioner fra regeringens side .
Det er et punkt , som for mig giver anledning til hb .
<P>
Trods alt det , der allerede er sagt om Tyrkiet i dag , er det nu vigtigt for os at fortstte Den Europiske Unions nye politik over for Tyrkiet .
I den nd sttter vi de to betnkninger som bidrag til demokratiseringen af Tyrkiet .
<SPEAKER ID=109 LANGUAGE="DE" NAME="Brie">
Hr. formand , hvad indholdet angr , har jeg trods enkelte mangler ikke svrt ved at stemme for de to betnkninger .
Det er i betragtelig grad lykkedes at fremstille de politiske krav til samarbejdet med Tyrkiet klart og konsekvent . Det glder isr ndvendigheden af at overholde og udvikle menneskerettighederne , herunder det kurdiske folks rettigheder , kravet om at afskaffe ddsstraffen , styrke det civile samfund , i hjere grad inddrage ngo ' er og bekmpe social diskrimination og regional underudvikling .
<P>
At disse ndringer har vret ndvendige , m bebrejdes Kommissionen .
At de har vret mulige , tjener Parlamentets udvalg og hr . Morillons arbejde til re .
Alligevel er det for mig en overordentlig vanskelig beslutning .
Kommissionen hvder i sit forslag , at der er startet en proces i Tyrkiet til demokratisering og fremme af menneskerettighederne , og hr . Prodi har i eftermiddag brugt lignende ord .
Udvalget taler derimod tydeligvis kun om ndvendigheden af en sdan vej , ikke om , at der angiveligt allerede eksisterer en positiv udvikling .
Dette er for mig at se ikke blot en vsentlig mere realistisk bedmmelse , men det svarer ogs til den vurdering , Kommissionen selv gav i en meddelelse p topmdet i Kln den 3. og 4. juni i r .
Hele to gange taler den om , at den i det mindste i det kurdiske sprgsml - dette er et citat - ikke ser mrkbare forbedringer og i betragtning af styrkelsen af det ultranationalistiske MHP-parti - det er Kommissionens ordvalg - ogs vurderer de fremtidige muligheder som tvivlsomme .
Derfor er det helt gdefuldt for mig , hvad vores optimisme egentlig skal stttes p , og hvorfor Kommissionen fremstter to modsatte vurderinger .
<P>
Fra min synsvinkel kan det med al tydelighed konstateres , at der ikke foreligger nogen reel positiv udvikling i de sprgsml , der er rejst .
I forbindelse med stadfstelsen af ddsdommen over calan erklrede den tyrkiske vicepremierminister Bahcel fra MHP - mske kommer det kun frem i de tyske aviser - at man ikke m opmuntre Europa til at blande sig endnu mere ptrngende i de tyrkiske anliggender , og prsident Ecevit sagde , at han ikke behvede at acceptere en eventuel afgrelse fra domstolen i Strasbourg .
Det er vel entydigt i strid med de forpligtelser , Tyrkiet som medlem af Europardet har indget .
Fra officiel tyrkisk side tilsidestter man nu som fr bent sine internationale retlige forpligtelser i menneskerettighedssprgsml .
<P>
Jeg anser en rlig bning fra Den Europiske Unions side over for Tyrkiets medlemskab for strategisk rigtig og ndvendig .
I Den Europiske Union skal der vre plads til og en srskilt interesse i at optage Tyrkiet , og dette skal omsider prciseres umisforsteligt .
Der m dog p ingen mde slkkes p kravene om en demokratisering af forfatningen og den faktisk frte politik , om grundlggende forbedring af respekten for menneskerettighederne , om en politisk lsning af det kurdiske sprgsml og om en afslutning af besttelsen af Nordcypern .
<P>
I morgen skal vi vedtage artikel 3 , stk . 2 , enten i Kommissionens udgave eller i udvalgets udgave .
I begge udgaver er der formuleret betingelser for en udsttelse af samarbejdet , hvis der sker vsentlige krnkelser af menneskerettighederne .
Jeg ser , at disse krnkelser sker , og derfor anser jeg det p nuvrende tidspunkt for en fejl at vedtage disse dokumenter .
Vi gr kun vores eget dokument og vores trovrdighed til en absurditet .
Min gruppe anbefaler , at vi under disse omstndigheder udstter begge betnkninger .
For to uger siden gav vi et rigtigt signal til den russiske regering i en lignende situation .
I denne sag br vi handle prcis ligesdan .
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="PT" NAME="Queir">
Hr. formand , kre kolleger , nu , hvor Europa-Parlamentet trffer beslutning om nye former for sttte til Tyrkiet , vil vi gerne klart give udtryk for , at vi er blandt dem , der gr ind for , at det tyrkiske folk m og skal stttes i dets vej mod et fuldstndigt demokrati .
Jeg gr ogs ind for , at EU skal fremme samarbejdet mellem dets medlemsstater og Tyrkiet .
De betnkninger , som vi i dag diskuterer , giver os imidlertid en anledning til endnu en gang at overveje , hvorledes det str til med Tyrkiets fremskridt p menneskerettigheds- og mindretalsbeskyttelsesomrdet .
I denne sammenhng er det med megen bekymring , at vi m konstatere , at den tyrkiske hjesteret har stadfstet ddsdommen over calan .
<P>
Jeg kommer fra et land , Portugal , der allerede afskaffede ddsstraffen i det 19. rhundrede .
Vi var i vrigt det frste europiske land , der gjorde det .
Personligt er jeg imod denne form for straf , bde af samvittighedsgrunde , og fordi jeg mener , at den ikke indfrier nogen af de krav , som man m stille for straffe .
Derfor mener vi , at det er en passende lejlighed til meget klart at tilkendegive , at overholdelse af menneskerettighederne og beskyttelse af mindretal stadig er en afgrende betingelse for , at Europa-Parlamentet kan udtrykke sin solidaritet med Tyrkiet i form af samarbejde og sttte .
<P>
Hr. formand , jeg vil gerne pege p , at Den Europiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg netop i gr imdekom en anmodning om udsttelse af eksekveringen af ddsdommen over calan , s lnge den behandler sagen .
Jeg har ogs med tilfredshed lst , at vores formand , Nicole Fontaine , prompte har reageret p stadfstelsen af denne dom , ligesom jeg har lst , at hun agter at henvende sig til formanden for den tyrkiske nationalforsamling med henblik p , at den ikke stadfster , at ddsdommen eksekveres .
Jeg ved ikke , om det er lykkedes for hende .
Hvad jeg gerne vil sige er , at Europa-Parlamentet br flge udviklingen ikke kun i denne sag , men ogs situationen for menneskerettighederne og mindretalsbeskyttelse i Tyrkiet med den strste opmrksomhed , og at der hertil br svare en tilsvarende fasthed .
<P>
Derfor vil jeg i morgen - til forskel fra det , som andre synes at have til hensigt - foresl , at afstemningen om disse to betnkninger udskydes til et senere mde , og jeg beder i overensstemmelse hermed formanden for Europa-Parlamentet om p vegne af den institution , som hun str i spidsen for , at formulere en udtrykkelig anmodning til Det Europiske Rd i Helsinki om , at det , hvis de tyrkiske myndigheder fastholder deres beslutning , indtager en meget fast holdning i forhold til Tyrkiets nske om at blive medlem af EU .
Jeg mener , at Europa-Parlamentet kun p denne mde formr ikke blot at erklre , hvilke principper og vrdier det hylder , men ogs faktisk at forsvare dem p en umisforstelig mde .
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="IT" NAME="Speroni">
Hr. formand , jeg har demonstreret til fordel for calan flere gange , men jeg m sige , at hele debatten om Tyrkiet ikke br vre rettet mod ddsdommen over lederen calan , for Tyrkiet er helt og holdent udemokratisk , og man respekterer ikke menneskerettighederne i Tyrkiet .
Jeg besgte Tyrkiet som medlem af Europardets parlamentariske forsamlings Menneskerettighedskommission , og jeg mener derfor at vide , hvad jeg taler om .
Det er ikke kun calan-sagen , der fr mig til at sige , at Tyrkiet endnu ikke er modent til at blive betragtet som ansgerland - i vrigt blev calan praktisk taget udleveret af D ' Alema-regeringen , hvilket er en skamplet for Italien - men ogs det , at Tyrkiet netop ud fra Italiens straffelov har ndret den artikel 155 i sin egen straffelov , der gjorde det muligt at dmme calan , nemlig artikel 155 i den tyrkiske straffelov , der er kopieret efter artikel 241 i Italiens straffelov . Jeg er sledes heller ikke spor overrasket over den italienske regerings holdning i denne sag .
Tyrkiet fastholder dog ddsstraffen . Men selvom det kan vre svrt at ndre politifolks mentalitet og at ndre situationen i fngslerne , er en lov og en parlamentsvedtagelse dog tilstrkkeligt til at afskaffe ddsstraffen , sdan som alle landene i Den Europiske Union har gjort .
Jeg kan stadig den dag i dag undre mig over , at man kan bevare ddsstraffen og samtidig anmode om at blive optaget i Den Europiske Union , men det undrer mig endnu mere , at man taler om at give ansgerstatus til et land , der endnu ikke har afskaffet ddsstraffen .
Ogs af den grund er jeg sledes tilhnger af , at afstemningen udsttes .
<SPEAKER ID=112 LANGUAGE="NL" NAME="Belder">
Hr. formand , vi kan sttte hr .
Morillons betnkninger om ivrksttelse af foranstaltninger til konomisk og social udvikling i Tyrkiet og om udbygning af toldunionen mellem Den Europiske Union og Tyrkiet . Bestemt nu , hvor landet to gange i r er ramt af jordsklv .
<P>
Netop denne sidstnvnte omstndighed risikerer jo at lgge hindringer i vejen for Ecevit-regeringens gunstige hensigt med hensyn til at gre en begyndelse med fjernelsen af det fortvivlende sociokonomiske efterslb i de tyrkiske sydstlige provinser .
Med rette faststter ordfreren , at de af EU finansierede projekter og programmer i srdeleshed br vre til gavn for tyrkiske befolkningsgrupper med et efterslb .
<P>
P den anden side vil vi ikke skjule , at vi bestemt ikke opfatter denne hndsrkning fra Bruxelles til Ankara som et politisk signal om , at Tyrkiet kan ansge om medlemskab af Den Europiske Union .
Vi synes , at den toldunion , som vi blev enige om , giver mere end tilstrkkeligt med muligheder for at give Tyrkiet udviklingschancer .
Dermed er efter vores opfattelse den maksimale form for europisk samarbejde med Tyrkiet net .
<P>
Det er meget sigende , at opfordringerne fra ordfreren og andre , som har stillet ndringsforslag , til Tyrkiet om omsider at sl ind p den ganske vist mjsommelige vej hen imod en demokratisk retsstat stemmer overens med vores principielle indvendinger mod bekrftelsen over for Ankara af Tyrkiets status som ansgerland .
Hvorfor taler Den Europiske Union nu ikke klart sprog ?
Falske forhbninger p begge sider fr os i hvert fald til at frygte et snarligt tilbagefald til den gamle situation med " koldt venskab " .
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="EN" NAME="Van Orden">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske general Morillon med hans betnkning samt anerkende hans forgngers , Edward McMillan-Scotts , vigtige bidrag til dette arbejde .
<P>
Lad mig gribe det lidt anderledes an end flere af de tidligere talere .
Jeg mener virkelig , at vi burde tale i en lidt mere opmuntrende tone til Tyrkiet i jeblikket .
Vi er mange , der nsker at se positive fremskridt i udviklingen af Unionens forbindelser med Tyrkiet , og det er derfor af strste vigtighed , at hindringer for EU ' s finansielle bistand til Tyrkiet fjernes hurtigst muligt .
Og ikke blot det , men ved anerkendelsen af Tyrkiets ansgerstatus , som vi er sikre p bifaldes og snarest fres videre af Det Europiske Rd i Helsinki , br vi overveje et mere ambitist bistandsprogram .
<P>
Nr alt kommer til alt , er de foreslede foranstaltninger rettet mod at gre Tyrkiet i stand til at etablere de ndvendige strukturelle tilpasninger som flge af toldunionen , der for jeblikket i hj grad drives til fordel for Den Europiske Union .
Da hr . Prodi talte til Parlamentet den 13. oktober , foreslog han , at et tiltrdelsespartnerskab magen til de partnerskaber , der er oprettet med de officielle ansgerlande , ogs ville hjlpe Tyrkiet med stt at bevge sig mod opfyldelsen af kriterierne for medlemskab .
Det anerkendes , at der ikke kan indledes tiltrdelsesforhandlinger , fr de politiske kriterier er opfyldt , men vi m sttte Tyrkiet med henblik p at n dette stadium .
<P>
I Parlamentets beslutning af 6. oktober besluttede vi at arbejde hurtigt p den tekniske og finansielle bistand , som er ndvendig for at gennemfre toldunionen , og vi opfordrede Rdet til at sttte de krvede foranstaltninger .
Vi har nu net det stadium og stoler p , at Rdet fuldt ud sttter vores forslag .
Vi br ogs vre indstillet p at begynde at overveje foranstaltninger , der vil hjlpe med at bringe Tyrkiet tttere p vores vrdier og konomiske synsvinkel .
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="EL" NAME="Efthymiou">
Hr. formand , jeg vil gerne frst gratulere hr . Morillon for det meget fine stykke arbejde , som han har lavet i sin betnkning .
Betnkningen af Morillon er en god lejlighed til p en tydelig mde at forhandle en europisk strategi over for Tyrkiet .
<P>
Jeg vil tro , at alle er enige i , at intet andet sprgsml inden for EU til dags dato har skabt s mange spndinger , sprgsmlstegn og modstninger som sprgsmlet om forholdet mellem Unionen og Tyrkiet . Og det er ikke uden grund , for Tyrkiet har ikke noget flles kendetegn med de andre lande , der deltager i udvidelsen .
De tolv andre lande skaber ikke nr s mange problemer tilsammen , som Tyrkiet gr alene . konomiske og sociale problemer , problemer med menneskerettighederne , demokratiet samt respekt for mindretallene .
I sidste ende sikkerheds- og stabilitetsproblemer i det sydstlige Europa , eftersom Tyrkiet baserer sin udenrigspolitik enten p ben vold , som f.eks. p Cypern med den fortsatte besttelse af den nordlige del af en , eller med trusler om anvendelse af vold , eftersom det tyrkiske parlament officielt har erklret , at udvelsen af de grske suvernitetsrettigheder i territorialfarvandet i Det giske Hav er casus belli .
<P>
Men sprgsmlet om den europiske strategi over for Tyrkiet er lige s enkelt som Columbus ' g .
EU skal ikke ndre sig for Tyrkiets skyld , men det skal vre Tyrkiet , der kmper for at ndre sig til et europisk land .
Europa skal ikke blive tyrkisk , men Tyrkiet skal blive europisk .
Det er alts pkrvet , at den europiske strategi over for Tyrkiet gr det klart for den tyrkiske politiske verden , for det tyrkiske samfund , at de ikke skal regne med nogen srordning for dette land , men at det bliver ndt til at opfylde Kbenhavn- og Luxembourg-kriterierne , s det europiske perspektiv kan realiseres .
<P>
Med henblik p mdet i Helsinki m Unionen gre det klart for Tyrkiet , at det br respektere den internationale legitimitet p Cypern .
Unionen m gre det klart , at udviklingen mod Cyperns optagelse i Unionen vil fortstte uanfgtet af nogen form for tyrkisk afpresning .
Unionen m sikre , at alle ansgerlandene , og naturligvis ogs Tyrkiet , respekterer de internationale aftaler og den internationale ret , og at de samarbejder med nabolandene om fred , og at de lser eventuelle tvister p basis af international ret og de internationale lovgivende organer , ssom Domstolen i Haag .
Tyrkiet er velkommen til at deltage i Unionen , men det m efterlade sin vold , sine internationale ulovligheder , sin enerdighed uden for vores dr .
Det er velkommen til at komme i fred og demokrati . Det nsker de tyrkiske borgere , det nsker Grkenland , dets ven og nabofolk .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , tidligere har Den Europiske Fri Alliance ikke godkendt toldunionen .
Flertallet her i Parlamentet godkendte den dengang efter vanskelige forhandlinger , fordi godkendelsen ville vre en stimulans for den tyrkiske regering til at n frem til en acceptabel menneskerettighedspolitik , til virkelig demokratisering og til en politisk lsning for problemet med kurderne .
<P>
Vi m konstatere , at resultaterne ikke er overbevisende .
Ddsdommen over den kurdiske leder calan og bekrftelsen deraf konfronterer os p ny med de tragiske konsekvenser af et ulst sprgsml om respekt for et folk , det kurdiske folk , og dettes ret til selvbestemmelse i Tyrkiet .
<P>
Der udves i Tyrkiet et kraftigt pres fra forskellige partiers og grupperingers side over for det tyrkiske samfund med henblik p at krve henrettelse af calan .
Vi er i Tyrkiet langt fra at afskaffe ddsstraffen , selvom denne ikke gennemfres .
Tyrkiet m forsikre os om , at calans liv vil blive sknet .
Ellers brister atter hbet om , at man i Tyrkiet nr frem til en politisk lsning p det kurdiske problem .
Med kurdernes fortvivlelse vil stabiliteten i vores lande bestemt heller ikke ges .
Vi ved , at der bor tusinder af kurdere blandt os .
<P>
Alligevel vil jeg tilslutte mig komplimenterne til ordfreren , for betnkningens tekst er i mange henseender en forbedring i forhold til det , som Kommissionen havde foreslet .
Man kan nok sige : Den finansielle sttte hrer med som en konsekvens af , hvad vi tidligere har besluttet .
Men s m De alligevel lige tnke Dem om , kre kolleger , betnkningen faststter , hvis vi vedtager teksten , at det finansielle samarbejde kan suspenderes i tilflde af , at der sker en krnkelse af retsstatens demokratiske principper , menneskerettighederne eller de grundlggende frihedsrettigheder .
Betyder det s ikke , at normen med hensyn til menneskerettigheder osv. allerede er fastsat , hvis vi i dag tilkender Tyrkiet de finansielle fordele , og at som flge deraf kun et tilbageskridt i forhold til den nuvrende situation vil kunne fre til suspendering ?
For os ligger normen i hvert fald ikke hjt nok i dag .
Vi nsker , at situationen i Tyrkiet forbedres drastisk med hensyn til demokratisering og menneskerettigheder og med hensyn til en lsning p det kurdiske problem , men vi hber , at det kan ske , uden at der skal udves finansielt pres med henblik derp .
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="EL" NAME="Korakas">
Hr. formand , vores solidaritetsflelse og broderskabsflelse med Tyrkiets befolkning fr os til at vre modstandere af dette lands optagelse i EU , for , som i vrigt ogs det grske folks erfaringer viser , har dette lands befolkning intet positivt at vente af en sdan optagelse .
Alligevel fortller man os i dag , at vi skal stemme for de to forordninger og frigrelsen af de dertil knyttede bevillinger til Tyrkiet , svel fordi vi allerede kan konstatere et betydeligt fremskridt mod en demokratisering af Tyrkiet som for at opmuntre det tyrkiske regime til at g videre i denne retning .
I modstning til Rdets og Kommissionens pstande om demokratiske fremskridt i Tyrkiet , som viser , at dette fremskridt frst dukker op i de internationale selskabers business , viser virkeligheden os p den mest grelle mde , at situationen faktisk er blevet forvrret .
<P>
Men hvordan er situationen s egentlig i dag ?
Tyrkiet holder fortsat ulovligt , i modstrid med enhver forstelse af international ret , 38 % af Cyperns territorium besat , det fortstter sine provokationer over for Grkenland , det fortstter sin voldsomme folkeudrensning og folkemord mod det kurdiske folk og fastholder en militr lsning af det kurdiske problem , det fortstter sine militroperationer mod kurderne i Nordirak .
Der sidder over 12.000 politiske fanger i fngslerne , hvor tortur og mord er daglige foreteelser .
Blandt de fngslede ser man stadig Leila Zana , der har modtaget Sakharov-prisen , og tre kurdiske parlamentsmedlemmer , kendte forfattere og journalister .
For nylig blev 12 politiske fanger myrdet , fordi de protesterede over de umenneskelige forhold i fngslerne .
<P>
Vi har sagen om calan , som , for slet ikke at nvne de umenneskelige vilkr ved hans bortfrelse og fngsling , ved en parodi af en retssag er blevet idmt ddsstraf , hvilket blev bekrftet i forgrs af Tyrkiets hjesteret for at vise os , hvor flsomme de er i Ankara over for opfordringerne til en demokratisering .
Man fortller os ogs , at en godkendelse af forordningerne og en frigrelse af bevillingerne vil bidrage til demokratiseringsprocessen .
Men man fortalte os det samme , da toldunionen blev underskrevet for fem r siden .
Men hverken grundloven eller straffeloven er blevet demokratiseret .
Ddsstraffen er heller ikke blevet afskaffet eller det kurdiske problem lst , mens det cypriotiske problem " ikke lngere eksisterer " iflge udtalelser fra tyrkiske regeringsmedlemmer .
Tro mig , det er sikkert , at en vedtagelse af de to forhandlede forordninger med alle deres positive elementer vil opmuntre det tyrkiske regime , som erklrer , at Tyrkiet er det mest fremskredne demokrati i Europa , til at skrpe dets nuvrende politik .
For ikke at ramme de krfter , som i dag kmper for demokrati , for at sende et budskab om solidaritet til de fngslede og om pression for en virkelig demokratisering af systemet foreslr vi Dem derfor , at De ikke stemmer for disse to forordninger , eller at de i det mindste bliver returneret til udvalget , indtil Tyrkiet har fremvist virkelige tegn p demokratisering og respekt for international ret .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="IT" NAME="Musumeci">
Hr. formand , rede kolleger , f uger efter forhandlingen om Sokrates-programmets udvidelse til ogs at omfatte den tyrkiske ungdom skal vores Parlament nu endnu en gang beskftige sig med det omstridte sprgsml om forbindelserne mellem EU og Tyrkiet .
I stedet for kulturen tager det europiske indgreb denne gang sigte p at sttte middelhavslandets sociale og konomiske udvikling , og det sprgsml , som vi stiltiende stiller os selv hver isr , er endnu en gang , om Den Europiske Union p nogen mde kan og skal sttte en stat , der geografisk set er tt p os og sgar grnser op til os , og som er omkranset af det samme hav som det , der skyller ind over Sydeuropas kyster , selvom denne stat synes at vre meget langt fra os , nr det glder respekten for menneskerettighederne .
Vi kan bittert konstatere det , som vi har konstateret siden 1996 , hvor krisen i Det giske Hav fik Det Europiske Fllesskab til at fastfryse aftalen om en toldunion med Tyrkiet , nemlig at der ikke er gjort nogen fremskridt for at opn en fuldstndig respekt for de borgerlige rettigheder og en beskyttelse af minoriteterne .
Selvom den tyrkiske regering i de senere r har gjort et vagt forsg p dette , har den nylige ddsdom , der er afsagt over den kurdiske leder calan , hindret enhver mulig politisk tilnrmelse mellem Tyrkiet og EU .
Som vi har sagt flere gange her i Parlamentet , sker et samfunds demokratiske vkstproces dog ogs gennem dets konomiske og sociale udvikling .
At ngte den finansielle sttte , som Kommissionen foreslr for den kommende trers periode , og som har til forml at styrke toldunionen , ville navnlig i dette dramatiske jeblik , hvor en forfrdelig naturkatastrofe har tvunget dette middelhavsland i kn , bidrage til at forvrre en ond cirkel med nogle uoverskuelige konsekvenser i Tyrkiet .
<P>
Afslutningsvis vil jeg sige , at den italienske delegation fra Den Nationale Alliance er af den opfattelse , at det i stedet ville vre fornuftigere med et afbalanceret samarbejde med Tyrkiet , som gres afhngigt af en konkret og hndgribelig indsats fra deres regerings side for at tilpasse sig til Europas vestlige demokratier .
Demokratiet har sin pris , hr. formand , og at bede Tyrkiet om at betale denne pris er ikke en svag handling fra Europas side , men derimod en meget ansvarlig handling .
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer . Jeg vil frst sige hjertelig tak til kollega Morillon for hans meget saglige betnkning og takke for , at han har bestrbt sig p virkelig at blive ved emnet .
Hr. kommissr , jeg vil egentlig lyknske Dem - netop fordi der er faldet nogle kritiske bemrkninger om Kommissionen - frst og fremmest ogs med Deres medarbejdere - de er jo til stede - som har behandlet dette emne p en meget engageret mde og altid i srdeles god kommunikation og dialog med Parlamentet .
<P>
Naturligvis falder bedmmelsen en gang imellem forskelligt ud i forskellige dokumenter og papirer fra Kommissionen .
Men kollega Brie , det skyldes mske ogs den omskiftelige tyrkiske politik , som mske nogle gange udviser strre og nogle gange mindre store fremskridt .
Men hvis man ser realistisk p tingene , ved man , at der har kunnet iagttages sm fremskridt i de forlbne mneder , og dem skal man absolut anerkende .
Man skal heller ikke gre det for let for sig selv , som nogle af de tidligere talere har gjort , nr de siger , at det her kun er den tyrkiske regering , der stttes .
S sprger jeg mig selv , hvorfor en Akim Birdal anbefaler , at vi flger en ny strategi , hvorfor andre kurdiske reprsentanter anbefaler , at vi flger en ny strategi , hvorfor hele oppositionen til regeringen , ogs i det civile samfund , anbefaler , at vi flger en anden strategi , hvis det blot er en foranstaltning til sttte for regeringen .
<P>
Men jeg vil gerne srligt takke ogs den grske regering og udenrigsminister Papandreou , for det var et modigt skridt i betragtning af de indenrigspolitiske forhold .
Det var ogs et risikabelt skridt , sikkert ogs motiveret af situationen p Cypern og forsget p at tilnrme Cypern strkere til Den Europiske Union og ogs muliggre politiske lsninger p selve Cypern .
<P>
Derfor er vi ikke ukritiske over for Tyrkiet , overhovedet ikke .
Jeg siger ogs igen og igen , at Tyrkiet ville vre kommet lngere p vejen mod Europa , hvis det tidligt , i rette tid og med strre grundighed , havde ivrksat andre foranstaltninger p menneskerettighedernes og mindretalsrettighedernes omrde . Det glder isr det kurdiske sprgsml , demokratiet i forhold til Grkenland og et bidrag til at lse problemerne p Cypern .
Men hvis - jeg siger udtrykkeligt hvis - Rdet nu i de nrmeste dage trffer beslutning om ogs officielt at anerkende Tyrkiet som kandidat , s skal Tyrkiet vide , at bolden er p deres banehalvdel .
S er det Tyrkiets opgave at tage de nste skridt . S er det et skridt , som vi har taget dels som svar p de sm ndringer , som er der , dels som foregribelse af det , som kunne , br og skal komme .
S ligger bolden hos Tyrkiet , s m Tyrkiet tage de nste skridt , hvis der skal ske et yderligere fremskridt i tilnrmelsen mellem Europa og Tyrkiet .
Vi nsker at have Tyrkiet i Den Europiske Union , men Tyrkiet ved helt klart , at kun et Tyrkiet , som anerkender Kbenhavn-kriterierne , kan blive medlem af Den Europiske Union .
Det ved alle ansgerlande , det skal Tyrkiet vide .
Jeg hber , det snart vil tage skridt til at opfylde disse kriterier .
Det vil sikkert vare nogle r , men jo hurtigere Tyrkiet handler , desto hurtigere vil det vre med i Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Hr. formand , jeg ved ikke , om der ligger noget symbolsk i , at det er en af vores kolleger , som er general , der er ordfrer i disse sprgsml .
En af vores fremtrdende kolleger har gjort sit forsg p at forbedre Kommissionens forslag .
Men vi bliver ndt til at tilbagevise begge disse tekster , for vi er ikke et skizofrent parlament , som siger et til Tjetjenien og noget andet til Tyrkiet .
For vi kan ikke vre et parlament , som er politisk ddt .
<P>
Om nogle dage foregr mdet i Helsinki .
Topmdet . Hvad skal vi sige ?
At der ikke sker noget ?
At vi har stemt for forordningerne ?
At calan ikke har nogen betydning !
Det er lige meget , lad os bare se p regionen med en turists jne !
I Grkenland , i Tyrkiet , i det stlige Middelhav slagter man en hane , nr man laver fundamentet til et nyt hus og maler dette fundament med hanens blod .
Hvad gr det , om calan bliver ofret , eller at der er fare for , at han bliver ofret ved fundamentet til optagelsen i EU ?
<P>
Er det , hvad vi skal sige ved topmdet og det endda om to forordninger , hvoraf den ene er ulovlig , en tryllekunstners illusion ?
Den har gjort Tyrkiet , som er et ansgerland , til samtidig at vre et udviklingsland , for at komme uden om enstemmigheden i EU ' s Ministerrd .
Jeg er af den mening , at Europa-Parlamentet br st ved sin indstilling , og vi br forsge at f ikke kun Tyrkiet med i EU , men ogs den tyrkiske befolkning med i EU . Desuden br vi skubbe p for at f gennemfrt de rettigheder , som dette folk mangler .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="IT" NAME="Napoletano">
Hr. formand , jeg vil gerne rette en tak til hr . Morillon , ogs fordi emnet Tyrkiet , som man kan se , ikke er noget let emne .
Det har vi talt meget om p det seneste , og vi drfter i dag to forslag til forordning , der tager sigte p at styrke toldunionen og p ivrksttelsen af foranstaltninger for at forbedre den konomiske og sociale udvikling i Tyrkiet .
Dette gr vi lige fr Det Europiske Rd i Helsinki , hvor man vil trffe beslutning om Tyrkiets eventuelle mulighed for at ansge om optagelse i Den Europiske Union , og i en sammenhng , hvor den tyrkiske kassationsret har stadfstet ddsdommen over Abdullah calan . Denne ddsdom er blevet efterfulgt af Den Europiske Menneskerettighedsdomstols anmodning om omstdelse og af en erklring fra de tyrkiske myndigheder - afgivet af premierminister Ecevit - om , at de foretrkker en afslutning af sagsforlbet , herunder en klage fra forsvarsadvokaterne , fr de giver regeringens holdning til kende , og fr sprgsmlet forelgges for parlamentet .
Sagen er sledes ikke afsluttet , og det er endnu en gang vores ansvar at vlge en strategi .
<P>
Det lader til , at vores Parlament har besluttet at investere i den demokratiske udvikling i landet .
Men vores valg str ikke mellem en holdning , som allerede i dag er totalt lukket , og en ukritisk accept af begivenhederne .
Jeg vil gerne minde alle kollegerne om Parlamentets ndringsforslag 11 , der endnu en gang ogs overlader udviklingen i dette samarbejde til os .
Og der er ingen tvivl om , at sammen med den mere overordnede ramme , som mange af vores kolleger og senest vores kollega Swoboda mindede om , er Abdullah calans skbne stadig en hindring i dag .
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="IT" NAME="Morgantini">
Formand Prodi fortalte os i dag , at for ikke at skrpe Tyrkiets holdning vil man i Helsinki anerkende dets status som ansgerland .
Det er et vigtigt fremskridt , men det er en skam , at Tyrkiet ikke har gjort nogle lige s store fremskridt .
Alle er harme over stadfstelsen af ddsdommen over lederen calan , og alle er enige om at anmode den tyrkiske regering om en gestus , nemlig et moratorium for ddsdommen , men p trods af regeringens alvorlige beslutning om ikke at efterkomme anmodningen fra Domstolen i Strasbourg er det sandsynligt , at dommen bliver omstdt .
Dette er selvflgelig ikke ubetydeligt , men er det nok til at mene , at Tyrkiet er i besiddelse af alle de ndvendige kvalifikationer for at blive optaget i Unionen ?
Svaret er nej . Menneskerettighederne krnkes i Tyrkiet hver eneste dag , for der er tusindvis af politiske fanger , og fagforenings- , ytrings- og religionsfriheden samt minoriteternes friheder undertrykkes .
Over for en ekstraordinr begivenhed og nogle unilaterale fredsaktioner , ssom PKK ' s beslutning om at opgive vbnet kamp og indfre vbenhvile , og over for adskillige PKK-lederes beslutning om at udlevere sig selv til de tyrkiske myndigheder for at bekrfte deres nske om en fredsforhandling har den tyrkiske regering givet nogle negative og hnlige svar .
Unge kurdiske flygtninge p besg i Europa-Parlamentet har spurgt os , om vi vil hjlpe dem med at vende tilbage til deres landsbyer .
Deres landsbyer er blevet delagt , og de har spurgt os , om vi vil hjlpe dem med genopbyggelsen .
Selvom jeg takker Morillon og vrdstter indholdet i hans betnkning , er jeg af den opfattelse , at vi br sende et strkt signal ved at udstte dette valg , indtil den tyrkiske regering bekrfter ophvelsen af ddsstraffen og indleder en forhandling for at lse det kurdiske sprgsml .
Man kan ikke anvende to forskellige mlestokke , nr det glder retten til livet .
<SPEAKER ID=122 NAME="Verheugen">
Hr. formand , mine damer og herrer .
De to forordninger , der diskuteres i dag , har egentlig ikke noget at gre med den diskussion , der skal fres nste mandag i Rdet ( almindelige anliggender ) og f dage senere i Helsinki ved Det Europiske Rd . Men jeg er naturligvis klar over , at man her ikke bare kan se bort fra den politiske kontekst og ogs den tidsmssige , og at vi selvflgelig i forbindelse med disse to forordninger m drfte hele problematikken omkring Den Europiske Unions forhold til Tyrkiet og omvendt , og det har de fleste talere ogs gjort i aften .
<P>
Jeg er meget taknemmelig for den debat , der er blevet frt her , fordi det har vret en meget saglig debat og en debat , som har givet srdeles vrdifulde og vigtige fingerpeg , frst og fremmest med adresse til Tyrkiet , for Tyrkiet bliver jo ndt til at vurdere , hvilken politisk stemning der hersker i Europa i forbindelse med dets nske om at tiltrde Den Europiske Union .
Men frst vil jeg gerne sige en stor og meget oprigtig tak til ordfreren for de betnkninger , han har forelagt , og udtrykke min anerkendelse , hr . Morillon , og jeg m ogs takke hr .
McMillan-Scott og hr .
Schwaiger for deres bidrag .
<P>
Jeg mener , at betnkningen er s vigtig , fordi Europa-Parlamentet heri tilslutter sig den opfattelse , at den europiske strategi er et egnet middel til at udbygge relationerne mellem Den Europiske Union og Tyrkiet , og at det er ndvendigt med konomisk sttte til at gennemfre denne strategi .
<P>
Lad mig benytte lejligheden til endnu en gang at sige , hvad det drejer sig om ved ndringen af strategien over for Tyrkiet , og at jeg overhovedet ikke betragter det , hr . Brie sagde , som en bebrejdelse .
Hvis en ny Kommission ikke m vre i stand til at ndre den forrige Kommissions holdninger , nr den anser dem for forkerte , s behver vi faktisk overhovedet ikke nogen Kommission .
S kunne vi anbringe nogle robotter , som altid viderefrer det , som p et eller andet tidspunkt er blevet sagt .
Jeg tror , at netop hr . Brie vil forst , at man ikke altid vil ptage sig ansvaret for det , forgngerne har gjort .
Ellers kunne vi her fre en interessant debat om Deres egne forgngere , ikke sandt ?
<P>
Det ville jeg gerne have prciseret .
Det , det drejer sig om , er noget helt andet .
Det drejer sig om , at vi m indse , at de hidtidige strategier over for Tyrkiet i hvert fald ikke har frt til et synligt resultat .
Man kan tale lnge om , hvad rsagen har vret til det , men det er en kendsgerning , for alt det , som er blevet konstateret her , nemlig at fremskridtene i Tyrkiet ikke er tilfredsstillende , det er jo rigtigt .
S rejser der sig det sprgsml , om man kan gre noget for at ndre dette .
Det forslag , Kommissionen har stillet , og som jeg hber vil finde tilslutning i Helsinki , er at stte en parallel proces i gang , hvis to dele griber tt ind i hinanden .
Det er p den ene side Tyrkiets tilnrmelse til Den Europiske Union under benyttelse af prcis de samme frtiltrdelsesinstrumenter , som vi benytter ved de andre kandidater , og p den anden side parallelt hermed en fundamental ndring i Tyrkiet selv .
Jeg siger udtrykkeligt en fundamental ndring .
Fra mine samtaler med den tyrkiske ministerprsident og flere mder med den tyrkiske udenrigsminister i de seneste dage kan jeg berette , at den tyrkiske regering er fuldt ud bevidst om ndvendigheden af denne fundamentale ndring p det politiske , konomiske , sociale og kulturelle omrde .
Ja , mere end det - jeg er overbevist om , at den nuvrende tyrkiske regering og det parlamentariske flertal bag den ogs nsker denne fundamentale ndring .
<P>
Nu m vi p et eller andet tidspunkt endelig bryde denne onde cirkel .
Det giver ingen mening at sige , at frst , nr Tyrkiet allerede har gjort visse ting , vil vi mske give et positivt svar . S kommer det sdvanlige svar fra Tyrkiet , at da Europa ikke overholder sine lfter , har vi heller ikke noget klart europisk perspektiv , alts kan vi ikke begive os ud p reformernes risikofyldte vej .
<P>
Sdan kunne vi fortstte mange r endnu , uden at noget blev ndret . Derfor er det forsg , der gres nu , fornuftigt , det er lfterigt , og vi har til enhver tid mulighed for at kontrollere det .
Det er vigtigt , fordi vi naturligvis ikke vil tilnrme et land til Den Europiske Union , hvis vi en dag m indse , at det ikke vil opfylde de politiske kriterier .
Det er i vrigt ikke rigtigt , at der ikke er sket interessante udviklinger i Tyrkiet i den seneste tid .
Jeg vil blot nvne tre eksempler .
Udenrigspolitisk kan der slet ikke herske tvivl om , at vi oplever en tilnrmelse mellem Grkenland og Tyrkiet , som man for blot et halvt r siden ikke ville have troet mulig .
Det er ikke kun den grske regerings fortjeneste , som jeg i hj grad vrdstter og gerne vil psknne srskilt , det er ogs den tyrkiske regerings fortjeneste .
Jeg vil skildre en enkelt lille konsekvens af denne tilnrmelse . Nr grske og tyrkiske journalister i dag arbejder sammen om at forhindre i de vigtigste medier i deres lande , at den hetz , vi har set i revis , fortsttes , og at befolkningerne fr forkerte informationer om det , der foregr i nabolandet , s anser jeg det for et meget , meget stort fremskridt .
<P>
Den anden ting er , at vi formodentlig endnu fr Helsinki vil opleve , at der i Tyrkiet vedtages en meget vigtig lov , som angr menneskerettighederne .
For frste gang i Tyrkiets historie vil der vre en lov , som gr det muligt at stille ansatte i den offentlige sektor , alts embedsmnd , for retten , hvis de har krnket menneskerettigheder .
F.eks. skal de , der menes at vre ansvarlige for tortur , stilles for retten .
Det er en selvflge i vores lande , men for Tyrkiet er det noget , som indtil nu ikke har eksisteret .
<P>
Den tredje ting , jeg vil gre opmrksom p , er , at den tyrkiske minister for europisk integration og menneskerettigheder - det er en meget interessant sammenstning af en ministers fagomrde , men det passer godt til hinanden - nu efter appelrettens stadfstelse af ddsdommen officielt har erklret , at det ikke er i Tyrkiets interesse at eksekvere denne ddsdom .
Uden at bryde fortroligheden fra samtaler kan jeg i hvert fald her sige s meget , at det er mit indtryk , at den tyrkiske regering under ingen omstndigheder vil trffe beslutning om eksekveringen , s lnge sagen behandles i Strasbourg , men at strategien vel snarere gr i retning af at udnytte den tid , der nu er vundet p grund af retssagen i Strasbourg , til at afskaffe ddsstraffen i Tyrkiet .
<P>
Jeg vil ogs p dette sted endnu en gang meget indtrngende appellere til Tyrkiet om at gre dette s hurtigt som muligt .
Det er ikke blot et symbol .
Ddsstraffen er noget s endegyldigt , s definitivt og ogs s barbarisk , at den i hvert fald ikke kan accepteres hos os i Europa .
Tyrkiet ved helt prcis , at p den vej , jeg har beskrevet , skal afskaffelsen af ddsstraffen st meget nr ved begyndelsen .
<P>
Jeg ville alts vre Dem meget taknemmelig , hvis De ville flge ordfrerens betnkning og opfylde en gammel forpligtelse , som Europa har indget over for Tyrkiet .
Vi befinder os heller ikke altid i en srlig trovrdig position , heller ikke over for Tyrkiet .
Jeg har altid haft svrt ved at krve noget af et land , at stille krav til et land , som vi har lovet noget , som vi ikke har overholdt .
En positiv afgrelse vedrrende de to forordninger vil tydeligt styrke vores moralske position over for Tyrkiet . Det anser jeg i den nuvrende fase for srdeles vigtigt .
<P>
De forslag , som Europa-Parlamentet har udviklet under drftelserne i form af ndringsforslag , er jo for den allerstrste dels vedkommende i fuld overensstemmelse med Kommissionen , og for den allerstrste dels vedkommende sttter jeg dem ogs .
Der er kun nogle f punkter , hvor jeg ikke uden videre kan acceptere de nskede ndringer . Det glder hver gang , man rrer ved den institutionelle ligevgt .
De m og vil ogs forst , at Kommissionen skal srge for , at der ikke ndres p rollefordelingen , at kompetencen placeres sdan , som det str i traktaterne , og at ansvarsomrderne ikke sammenblandes .
Men hvad selve sagen angr , mener jeg imidlertid at have konstateret , at der er stor overensstemmelse .
Jeg tilbyder ogs udtrykkeligt Europa-Parlamentet en omfattende og forudgende information om de konkrete skridt , der foretages , ogs hvad de projekter angr , som derefter p grundlag af finansieringsforordningerne skal udvikles og gennemfres i fllesskab med Tyrkiet . P den mde er Europa-Parlamentets deltagelse i udviklingen af relationerne til Tyrkiet under alle omstndigheder garanteret .
<P>
Jeg ved ikke i aften , hvilken beslutning der bliver truffet i Helsinki i nste uge . Men jeg er dog fast overbevist om , at den afgrelse , Europa-Parlamentet skal trffe om disse to forordninger , vil f virkninger for resultatet af de overvejelser , som stadig skal finde sted , og vil f virkninger for den afgrelse , Det Europiske Rd trffer i nste uge .
<SPEAKER ID=123 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=11>
Grnsevrdier for benzen og carbonmonoxid
<SPEAKER ID=124 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0065 / 1999 ) af Breyer for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om grnsevrdier for benzen og carbonmonoxid i luften ( KOM ( 1998 ) 591 - C4-0135 / 1999 - 1998 / 0333 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=125 NAME="Breyer">
Hr. formand , kre kolleger , kre kommissr . Ved det foreliggende direktiv er der tale om det andet datterdirektiv , som er afledt af direktivet om vurdering og styring af luftkvaliteten , og forslaget er en del af en integreret pakke af foranstaltninger til bekmpelse af luftforureningen .
Jeg tror , vi alle er enige om , at Europas borgere skal indnde en sundere luft , og i den seneste publikation fra Det Europiske Miljagentur henvises der ogs til , at der hersker en sundhedsskadelig luftforurening i de fleste byer , og at nsten 40 millioner mennesker i de 115 strste byer i Europa udsttes for overskridelse af WHO ' s luftkvalitetsanbefalinger for mindst et forurenende stofs vedkommende .
<P>
Trods politiske initiativer til nedbringelse af forureningen og forbedring af luftkvaliteten regnes der med , at behovet for personbefordring vil stige drastisk i de nste 10 r , og at ogs antallet af kretjer vil stige med 25 % , hvilket vil belaste vores luftkvalitet endnu strkere .
WHO kommer i sin beretning fra i r til det resultat , at den luftforurening , der skyldes trafikken , tilmed koster flere mennesker livet end frdselsulykker .
Ogs de samfundskonomiske omkostninger er hje . Derfor er det vigtigt at nedbringe luftforureningen og mindske konsekvenserne netop for de srligt udsatte persongrupper og at aflaste sundhedssystemet .
<P>
En vigtig ting ved dette andet datterdirektiv er , at der for frste gang faststtes en grnsevrdi for benzen og carbonmonoxid i EU .
Det er et meget vigtigt skridt , jeg vil endda sige , at det er en milepl for lovgivningen om luftkvalitet , fordi der for frste gang defineres en grnsevrdi for et karcinogen , nemlig for benzen , som jo kan fremkalde leukmi .
Vi ved , at benzenforureningen stammer fra benzin og olie , og i Den Europiske Union kan 80-85 % af benzenen tilskrives forbrnding af benzin i trafikken .
<P>
Hidtil har der ikke eksisteret nogen trskelvrdi for sundhedsskadelig pvirkning og dermed ingen risikofri benzenpvirkning .
Det forsigtighedsprincip , der er fastsat i EF-traktaten , ndvendiggr imidlertid en grnsevrdi med ekstremt lav sygdomsrisiko .
For benzen har Kommissionen foreslet en rlig grnsevrdi p 5 mikrogram pr. kubikmeter luft , som skal opns inden 2010 .
Det sttter vi fuldt ud i Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik .
Miljudvalget sttter dog ikke Kommissionens plan om at udstede en slags blankocheck , som muliggr ubegrnsede undtagelsesbestemmelser , for kommissionsforslaget indebrer , at landene i tilflde af skaldte sociokonomiske problemer kan anmode om en overgangsfrist p fem r , som derefter igen kan forlnges med yderligere fem r .
Miljudvalget forventer en korrekt implementering af direktivet og foreslr , at der hjst gives mulighed for en enkelt dispensation p fem r , som dog skal kombineres med , at der i denne dispensationsperiode skal overholdes en grnse p 10 mikrogram .
<P>
P plenarmdet foreligger der yderligere ndringsforslag , hvori der knyttes ekstra betingelser til denne undtagelse for at forhindre , hvilket skal vre absolut klart , at disse bestemmelser bner mulighed for at undlade at gennemfre direktivet .
Miljudvalget prciserer alts helt klart , at man ikke m regne med , at der skal fres en tosporet miljpolitik .
Jeg mener , det er helt vsentligt , ogs med henblik p udvidelsen , at vi her gr foran med et godt eksempel og ikke sender et forkert signal til ansgerlandene .
Med sit forslag , som er mere prcist og ogs strengere , hvad undtagelsesbestemmelsen angr , vil Miljudvalget tydeliggre , at der her ikke kan vre tale om at fre en tosporet miljpolitik , men at det skal dreje sig om at opn en hj beskyttelse for alle mennesker i EU .
<P>
Derudover foreslr udvalget ogs , at offentligheden i fremtiden skal informeres bedre , og at de foreslede foranstaltninger endnu en gang skal udvides med nye foranstaltninger .
Jeg mener , at hvis det skulle lykkes , at ogs Kommissionen forhbentlig kan tilslutte sig udvalgets forslag , s ville vi virkelig have net en milepl med hensyn til bedre luftkvalitet og ogs have ydet et stort bidrag til at prcisere , at krftfremkaldende stoffer ikke hrer hjemme i miljet .
Vi nsker , at luftkvaliteten i Europa skal blive bedre , og vil dermed ogs yde et stort bidrag til sundhedsbeskyttelsen .
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="DE" NAME="Schleicher">
Hr. formand , mine damer og herrer . For Gruppen for det Europiske Folkeparti ( Kristelige Demokrater ) og De Europiske Demokrater skal jeg sige , at det foreliggende direktivforslag er et yderligere element i den europiske politik til bekmpelse af luftforurening .
Som udfyldelse af rammedirektivet om luftkvalitet skal der udstedes datterdirektiver for en rkke luftforurenende stoffer .
Som led heri faststter det andet datterdirektiv grnsevrdier for benzen og carbonmonoxid i luften og tilsvarende kontrol- og informationsforpligtelser .
<P>
I vores ndringsforslag drejer det sig ikke blot om at faststte strenge krav for at beskytte miljet , men ogs om at udforme disse krav sdan , at de kan gennemfres og overholdes af alle medlemsstater .
For at n dette ml er det ndvendigt at indg visse kompromiser , isr med henblik p vores sydlige medlemsstater .
Under denne synsvinkel er Europa-Kommissionens retningslinjer og de videregende ndringsforslag fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik meget ambitise .
Det finske rdsformandskab satser serist p at gre brug af de nye retlige muligheder i Amsterdam-traktaten og stte dette forslag i kraft allerede efter frstebehandlingen med Europa-Parlamentets ndringer .
Vi ved alle , hvor presserende problemet med at nedbringe luftforureningen er ogs med henblik p klimandringerne .
<P>
Fru Breyer har tydeligt vist , at der faktisk kun kan drages n konsekvens , nemlig at vi skal beskytte befolkningens sundhed bedre .
Derfor er jeg meget glad for det finske rdsformandskabs plan .
Men det betyder ogs , at vi her i Europa-Parlamentet skal vre ansvarsbevidste og skabe forudstningerne for det .
Prcis derfor kan jeg ikke stemme for visse ndringsforslag , som der var flertal for i Miljudvalget , og som frst og fremmest blev fremsat af fru Breyer og hendes gruppe . Nogle af dem er overfldige og bidrager ikke til at forbedre lovteksten , mens andre ikke har noget at gre i dette direktivforslag , fordi de ikke angr direktivforslagets anvendelsesomrde .
Derfor afviser vi en rkke af ndringsforslagene .
<P>
I udvalget blev mit ndringsforslag til artikel 3 , stk . 2 , vedtaget med stort flertal .
Efter aftale med rdgiverne , vores ordfrer fru Breyer og ogs eksperter korrigerede vi dette forslag endnu en gang , det vil sige formulerede det lidt skarpere .
Det er forslag 22 , som jeg beder alle om at sttte .
Jeg vil gerne takke fru Breyer .
Hun har bestrbt sig p at finde en konsensus , og det har ikke vret let , men jeg mener , at hvis vi begrnser os til de vsentlige forslag til en forbedring af kommissionsforslaget - det er frst og fremmest forslag 1 , 5 , 7 , 10 , 11 , 15 , 16 og 22 - s skulle det vre muligt at f gennemfrt dette vigtige direktiv hurtigt .
Jeg kunne forestille mig og hber , at Kommissionen sttter dette direktiv . Det venter jeg at hre i svaret fra Kommissionen , og derefter skulle vejen egentlig vre banet for , at det kan ivrksttes meget hurtigt .
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="DE" NAME="Scheele">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger . Jeg vil gerne begynde med at takke ordfreren for den gode betnkning og ogs nske hende tillykke .
Jeg kan isr godt lide , at hun ikke s f steder i betnkningen tager hensyn til de srligt udsatte persongrupper , men ogs de videregende informationsforpligtelser i betnkningen .
Det andet datterdirektiv , som omhandler forbedringen af luftkvaliteten i Europa , skal naturligvis ligesom de foregende direktiver opfylde flgende ml , nemlig at definere og fastlgge ml for luftkvaliteten p europisk plan og skabe bedmmelseskriterier for luftkvaliteten efter ensartede metoder .
Det skal sikres , at der er relevante informationer om luftkvaliteten til rdighed , og offentligheden skal informeres om dem .
Det drejer sig ogs - og det er efter min mening det vsentligste ml - om at bevare og forbedre luftkvaliteten .
<P>
Ved at gennemfre dette direktiv konsekvent og hurtigt mener jeg , at vi virkelig kommer dette sidstnvnte ml et skridt nrmere .
Ved de to luftforurenende stoffer drejer diskussionen i betnkningen , som De sikkert allerede har bemrket , sig i mindre grad om carbonmonoxid .
Her accepteres fra alle sider den foreslede grnsevrdi p 10 mikrogram / m3 over en periode p otte timer , hvilket svarer til WHO-anbefalingerne .
Ved benzen foreligger der ikke en sdan overensstemmelse . Ogs det har De hrt i de tidligere indlg .
Jeg mener , det er fantastisk vigtigt for frste gang at have en grnsevrdi for et karcinogen p EU-plan , og netop p grund af den hje sundhedsrisiko , alts krftrisikoen , men ogs fordi det kan skabe prcedens for andre karcinogener , som der ogs skal faststtes regler for , er det vsentligt , at den grnsevrdi , der faststtes i dette direktiv , gennemfres i praksis s hurtigt som muligt .
<P>
Min gruppe sttter derfor Kommissionens forslag , det vil sige 5 mikrogram / m3 .
Vi sttter , hvad indholdet angr , at der i fremtiden arbejdes hen imod en nedsttelse af denne grnsevrdi , men vi tror , at en realistisk mlstning p nuvrende tidspunkt frer til en hurtigere implementering .
Den virkelige politiske prioritering er for mig , at grnsevrdierne skal overholdes overalt , ogs i de skaldte hot spots , og det skal forhindres , at der ved for vidtgende undtagelsesbestemmelser bnes op for at undlade at gennemfre grnsevrdierne for benzen .
De regionale og lokale niveauer skal inddrages i at finde lsninger , s der kan opns en forbedring af luftkvaliteten .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="EN" NAME="Davies">
Hr. formand , som mange britiske medlemmer lever jeg i to verdener .
n er det sted , jeg lser om i vores nationale aviser .
Nogle af disse fylder deres lsere med lgn og halve sandheder for at oppiske et had til alt , hvad der er europisk .
Og den anden verden er her , det sted der rent faktisk findes , hvor jeg ser mig selv arbejde blandt kolleger og andre , der forsger at gre dette kontinent til et bedre sted for borgerne .
<P>
Dette udkast til direktiv hrer til den anden af disse to verdener .
Dets enkle ml er at nedbringe forureningen og forbedre den luft , vi indnder , og som spredes fra et land til et andet uden respekt for nationale grnser .
Hvem kan vre imod det ?
<P>
De oplysninger til offentligheden , der insisteres p i udkastet til direktiv , er altafgrende og giver mulighed for at bakke op om retslige foranstaltninger , hvor offentligheden har ret til at stte navn p og gre de regeringer til skamme , som ikke efterkommer de ndvendige foranstaltninger til overholdelse af dette direktiv .
Og hvis vi ikke nr mlene om at nedbringe emissionen af benzen og carbonmonoxid , er det ikke industriens fejl .
De har gjort deres del gennem teknologisk udvikling .
Det er regeringernes fejl , idet de ikke har det politiske mod til at reducere brugen af biler i byerne .
<P>
De Liberale bifalder denne foranstaltning .
Jeg regner med , at vi sttter alle de fremsatte ndringsforslag .
Vi glder os over at kunne sende et strkt og praktisk budskab til euroskeptikerne overalt om , at vi er med i Europa for at gre dette kontinent til et bedre sted for os alle .
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="FR" NAME="Isler Bguin">
Hr. formand , fru kommissr , jeg vil ligeledes gerne lyknske vores kollega , fru Breyer , med hendes udmrkede arbejde , som forhbentlig bliver genoptaget af Kommissionen , sledes at der hurtigt kan udarbejdes omfattende foranstaltninger til bekmpelse af forureningen .
Vi ved , at benzen kan fremkalde leukmi . Vi ved ogs , at leukmi er i stigning hos brn .
Vi ved endvidere , at landevejstransport medfrer en betydelig luftforurening , og vi ved isr , at denne transportmde desvrre er stigende og ikke faldende .
Det betyder , at dette direktiv er ventet og skal prioriteres .
<P>
Selvom vi sttter denne betnkning , har vi imidlertid stillet nogle ndringsforslag , og jeg vil isr gerne forsvare to af dem .
Frst ndringsforslag 17 , hvori vi foreslr ophvelse af undtagelsen , som efter vores mening tmmer teksten for indhold og kun forsinker gennemfrelsen af direktivet .
Det er den vsentligste svaghed ved dette direktiv .
Endvidere foreslr vi i ndringsforslag 20 Kommissionen at snke emissionsgrnsevrdien for benzen p de 5 mikrogram pr. m3 , Kommissionen har foreslet , til 4 mikrogram pr. m3 .
Denne trskelvrdi br under alle omstndigheder snkes p grund af benzens giftighed .
Vi er naturligvis stadigvk langt , ja endog meget langt , fra det forsigtighedsprincip , der burde vre retningsgivende for vores politik , men jeg indrmmer , at det er et fremskridt og en begyndelse .
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , ren luft er den vigtigste livsforndenhed .
Jeg tilslutter mig derfor , at der nu ogs udarbejdes et afledt direktiv om stofferne carbonmonoxid og benzen .
I betragtning af benzens hje toksicitet er der tale om en direkte forbindelse mellem luftkvalitet og folkesundhed .
De foreslede normer er ambitise : 70 % reduktion for benzenemissioner og 30 % for CO-emissioner .
Man m hbe , at disse ml , ligesom det frste afledte direktiv for luftkvalitet , vil blive net .
Med henblik derp er store bestrbelser ndvendige .
<P>
Forbrndingsprocesser i forbindelse med bde industri og trafik skal ske fuldstndigt for at begrnse udstdningen af carbonmonoxid .
I forbindelse med elektricitetsvrker , forbrndingsanstalter , cementovne og biler er der muligheder for at begrnse udstdningen af carbonmonoxid .
Hvis vi imidlertid taler om skovbrande , er der ikke meget mere , der kan styres .
Forebyggelse af skovbrande og andre ukontrollerede forbrndingsprocesser kan derfor udtrykkeligt vre en del af politikken i forbindelse med gennemfrelsen af dette direktiv .
<P>
For at imdeg udstdningen af benzen skal man bl.a. behandle brndstoffer til biler forsigtigt .
Jeg sprger derfor mig selv , om normen omkring tankstationer kan ns .
Hvis der ikke mles ved tankstationer , vil der ikke trffes nogen foranstaltninger .
Hvis der imidlertid mles , vil man hjst sandsynligt ikke kunne opfylde normen for benzen .
Jeg opfordrer derfor Europa-Kommissionen , fru kommissr , til nrmere at undersge den del , der vedrrer mlingerne .
I den forbindelse er reprsentativ mling ndvendig , for ellers er der endnu ikke tale om forbedret luftkvalitet .
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="EN" NAME="Goodwill">
Hr. formand , en nedbringelse af luftforureningen og isr benzen og carbonmonoxid er et berettiget ml for Den Europiske Union .
Dette direktiv hilses derfor velkomment .
<P>
Der skal organiseres prver af luften for at f en njagtig vurdering af den enkeltes rlige udsttelse , og jeg er bekymret for , at visse ndringsforslag , som opfordrer til vigepladser , ville give et forvrnget billede af problemet .
Enkeltpersoner er ikke konstant udsat for koncentrationer i vejsiden .
Det er byggelinjen , der er vigtig , og den kan vre mere end 5 meter fra vejsiden .
<P>
Det ubetingede fravigelse fra benzenniveauet af sociokonomiske rsager , som fru Breyer henviser til , forekommer frst mrkelig .
Man skulle have troet , at samfund i de underprivilegerede omrder , med de dertil knyttede sundhedsproblemer , ville have mest brug for renere luft .
Men hvis denne regel resulterer i lukningen af en stor industri i det pgldende omrde , ville resultaterne virke mod hensigten og forvrre de sociale og konomiske problemer .
<P>
Selvom benzinmotorer er den primre benzenkilde , er metallurgiske koksvrker ogs berrt .
Hvis de foreslede mest stramme aspekter gennemfres , kunne denne del af stlfremstillingsindustrien blive tvunget til udlandet , sandsynligvis steuropa , hvilket frer mig frem til mit sidste punkt .
<P>
Kommissionens forslag tager ikke specifikt fat p problemerne med luftforureningen i ansgerlandene , og jeg tror , det er uansvarligt , i kraft af den forestende udvidelse , at Parlamentet ikke modtager oplysninger om forureningen i lande som Polen og Tjekkiet samt de sandsynlige udgifter og det sandsynlige tidsforlb , der er forbundet med at f dem op p de strenge nye standarder .
<P>
Lad mig foresl , fru Wallstrm , at man , nr miljlovgivning som denne overvejes i fremtiden , tager samtlige flger for ansgerlandene i betragtning og offentliggr dem .
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="FR" NAME="Patrie">
Hr. formand , fru kommissr , mine kre kolleger , jeg har taget ordet for at give udtryk for min sttte til den betnkning , fru Breyer har fremlagt , og som forekommer mig udmrket ud fra flere synspunkter .
<P>
For det frste vil jeg understrege disse forslags positive indvirkning p folkesundheden .
Europa-Kommissionens forslag , der styrkes af betnkningen af fru Breyer , som gr et skridt videre , fremstiller princippet om luftkvalitetskontrol og luftkvalitetsvurdering , for s vidt angr to strre forureningskilder , nemlig benzen og carbonmonoxid , der begge fremkommer ved vejtrafik .
Der er med rette blevet gjort opmrksom p , at benzen er et krftfremkaldende stof , der forrsager leukmi , og at carbonmonoxid kan medfre giftskader p hjertet og hjernen , ja endog have dden til flge i tilflde af hje koncentrationer .
<P>
Mine kre kolleger , det er ikke et sprgsml om at sprede frygt , men jeg tror , at det er ndvendigt at vre og gre opmrksom p de risici , vi lber , hvis vi ikke nu trffer realistiske og ndvendigvis alvorlige forholdsregler , der giver mindst mulighed for overtrdelser , til at kunne vurdere , kontrollere og begrnse de forurenende udledninger af disse to giftige luftarter mest muligt , s meget desto mere som de er mest farlige for brn , ldre mennesker og personer med hjerte- eller lungesygdomme .

<P>
For det andet er betnkningen af fru Breyer af stor interesse for forbrugerne , som er os alle .
Hvis hovedformlet var at opn at give offentligheden let adgang til ajourfrte oplysninger , gr ordfreren et skridt videre ved ikke kun at faststte , hvor hyppigt disse oplysninger skal vre til rdighed , men ogs hvilke medier der skal etableres for at distribuere disse oplysninger , og det er allerede et fremskridt .
<P>
Borgerne i Europa har ret til at kende kvaliteten af det milj , de lever i .
De skal vre i stand til at bedmme de forholdsregler , de relevante nationale eller lokale myndigheder har truffet for at give videnskabelige kredse taloplysninger med henblik p at forbedre den luft , de indnder .
Disse forholdsregler er et strkt politisk signal med hensyn til de politiske valg p transportomrdet .
<P>
Jeg opfordrer Dem sledes , mine kre kolleger , til uden forbehold at flge ordfreren , hvis forslag p en gang er ambitise og realistiske , og klart at vise Rdet , hvor krvende Europa-Parlamentet kan vre med hensyn til miljet , folkesundheden og beskyttelse af forbrugerne .
<SPEAKER ID=133 NAME="Wallstrm">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil gerne starte med at takke Miljudvalget og isr , naturligvis , ordfreren , fru Breyer , for hendes vrdifulde betnkning .
Ogs tak for Deres vrdifulde bidrag til debatten .
<P>
Det foreliggende forslag er det andet , som Kommissionen fremstter i henhold til rammedirektiv 96 / 62 om vurdering og styring af luftkvalitet .
Det stter nye grnsevrdier , som er baseret p den seneste vejledning fra Verdenssundhedsorganisationen .
<P>
Kommissionen er p mange omrder enig i udvalgets konstruktive ndringsforslag .
Vi accepterer de ndringsforslag , der bringer dette forslag p linje med den endelige holdning om det frste datterdirektiv om luftkvalitet , 1999 / 30 , som blev vedtaget i april i r .
Vi accepterer derfor ndringsforslag 1 og 6 .
<P>
Jeg deler Miljudvalgets synspunkt om , at det mest kritiske punkt er grnsevrdien for benzen og tidsplanen for opfyldelse heraf .
Benzen er vanskelig , da der ikke findes nogen trskelvrdi for virkningerne .
Kommissionen kan i princippet acceptere ndringsforslag 2 , som gr dette klart .
Vi foreslr en mindre omformulering i trd med standardterminologien , det vil sige : " Da benzen er et for mennesker genotoksisk karcinogen , er der ingen nedre trskelvrdi , hvor risikoen for menneskers sundhed kan udelukkes . "
<P>
Hvad angr grnsevrdien , mener Kommissionen , at forslaget om en rlig gennemsnitlig koncentration p 5 g / m3 er velafbalanceret .
Den giver et hjt beskyttelsesniveau , men br generelt kunne ns i hele Unionen i lbet af de nste 10 r .
Kommissionen kan derfor ikke acceptere den del af ndringsforslag 20 , som stter en grnsevrdi p 4 g / m3 .
Det str dog klart , at der skal holdes konstant je med grnsevrdierne for karcinogener .
<P>
Kommissionen rapporterer om benzen som en del af et nyt integreret program for ren luft i 2004 .
Som det fremgr af forslaget , vil vi derefter overveje , om der skal foresls en ny grnsevrdi p lngere sigt .
Selvom Kommissionen mener , at dens forslag generelt kan opfyldes i r 2010 , er der en del usikkerhed .
Det skyldes hovedsagelig , at der for jeblikket ikke er en grnsevrdi for benzen og ingen konsekvent overvgning i Unionen .
Det str dog klart , at det til en vis grad afhnger af klimaet , hvor nemt problemerne kan tackles .
Kommissionen har derfor i artikel 3 , stk . 2 , spurgt Parlamentet og Rdet om , hvorvidt dette br tages i betragtning .
<P>
Efter at have lyttet til drftelserne indtil nu mener Kommissionen , at medlemsstaterne br kunne anmode om en lngere tidsfrist for overholdelse af grnsevrdien for benzen i de tilflde , hvor r 2010-tidsfristen skaber alvorlige sociokonomiske problemer .
Den kan derfor ikke acceptere ndringsforslag 17 og heller ikke resten af ndringsforslag 20 .
Vi er dog enige i , at betingelserne for at opn en undtagelse skal vre tydeligere og strammere .
Alt i alt mener Kommissionen nu , at det er muligt at begrnse forlngelsen til maksimalt 5 r .
Den accepterer derfor det meste af ndringsforslag 22 , som vi foretrkker frem for ndringsforslag 5 .
Kommissionen mener dog ikke , at den kan sttte en midlertidig grnsevrdi p 10 g / m3 uden oplysninger om gennemfrlighed .
Kommissionen kan ikke acceptere den del af ndringsforslag 22 .
ndringsforslag 11 er til dels forbundet med ndringsforslag 22 , og Kommissionen accepterer det delvist .
Kommissionen accepterer ikke den del af ndringsforslag 11 , som indfrer et krav om , at der skal foresls en strengere grnsevrdi for benzen i 2004 .
Forslaget gr det allerede klart , at mlet med gennemgangen er at se p den seneste dokumentation og om ndvendigt forbedre beskyttelsen yderligere .
Vi br lade sdanne afgrelser st bne , indtil alle beviser foreligger .
<P>
Kommissionen accepterer ndringsforslag 10 , som understreger betydningen af at se p flgerne for srbare befolkningsgrupper .
Kommissionen er enig med Miljudvalget i , at indeklimaet i hj grad pvirker sundheden , men vi mener ikke , at nrvrende forslag er det rette middel til at tackle dette sprgsml .
Emnet er betydeligt bredere end benzen og carbonmonoxid og skal derfor betragtes inden for bredere rammer og ud fra et teknisk synspunkt .
Direktiv 96 / 62 definerer kun omgivende luft som " udendrsluft " .
Kommissionen kan derfor ikke acceptere ndringsforslag 3 og 12 og heller ikke det delvis beslgtede ndringsforslag 18 .
Da jeg ogs ved , at fru Breyer beskftiger sig med dette sprgsml , kan indendrsluft behandles inden for rammerne af et nyt miljhandlingsprogram .
<P>
Gode ajourfrte oplysninger til offentligheden er hovedelementet i de nye rammer til forbedring af luftkvaliteten .
Kommissionen kan acceptere den del af ndringsforslag 7 , som udvider listen over midler , som medlemsstaterne kan bruge til at informere offentligheden om luftkvalitet .
Den kan dog ikke acceptere den del af ndringsforslaget , som krver , at medlemsstaterne udarbejder fortegnelser over de informerede organisationer og sender dem til Kommissionen .
Under drftelserne i forbindelse med det frste datterdirektiv blev det besluttet , at sdanne fortegnelser ville vre for bureaukratiske og kunne endda vre misledende .
Kommissionen accepterer ndringsforslag 8 , som krver bedre information af offentligheden om carbonmonoxid , idet det er en forbedring af dens forslag .
Den er ogs til dels enig i ndringsforslag 9 .
Bilag 6 , andet afsnit , omhandler data om forureningsniveauer .
De br aktivt gres tilgngelige for offentligheden i trd med rhus-konventionen .
Den dokumentation , der henvises til i bilag 4 , tredje afsnit , er dog yderst teknisk og omfangsrig .
Den br kunne rekvireres , men br ikke udbredes aktivt .
<P>
Kommissionen er enig med ordfreren i , at medlemsstaterne skal vre srligt omhyggelige med at give offentligheden oplysninger inden for omrder med forlngede tidsfrister for opfyldelse af grnsevrdien for benzen .
Vi accepterer derfor principielt ndringsforslag 19 .
Vi foreslr at tilfje flgende i artikel 6 , stk . 2 : " Medlemsstaterne br udvise srlig omhu i oplysningen af offentligheden om koncentrationer , planer og programmer inden for de omrder , der henvises til i artikel 3 , stk .
2 " . Kommissionen kan ogs i princippet acceptere ndringsforslag 4 .
Vi foreslr dog at erstatte " resultaterne af mlingerne " med " koncentrationer " .
Det viser , at oplysninger skal fremsendes , uanset om de er opnet ved mling eller ved andre metoder .
<P>
En tredje mlstning i bde rammedirektivet om luftkvalitet og dette forslag er at sikre , at medlemsstaterne vurderer luftkvaliteten p en konsekvent og sammenlignelig mde .
Kommissionen kan dog ikke acceptere ndringsforslag 13 .
ndringsforslaget indebrer i sin nuvrende formulering tekniske problemer , hvilket er undvendigt .
Medlemsstaterne skal hvert r informere Kommissionen om deres mlemetoder samt prvetagningssteder og deres placering .
Det er allerede angivet i henhold til det generelle indberetningskrav i direktiv 96 / 62 og Rdets beslgtede afgrelse 97 / 101 om gensidig udveksling af information om luftkvalitet .
<P>
Kommissionen kan heller ikke acceptere ndringsforslag 14 .
Det er ikke foreneligt med beslutningerne i det frste datterdirektiv om luftkvalitet .
Et generelt teknisk rd er , at de gennemsnitlige rlige grnsevrdier mlt tt p byggelinjen bedre afspejler befolkningens udsttelse .
Kommissionen accepterer delvis ndringsforslag 15 .
Den mener , at dette forslag skal bringes i overensstemmelse med direktiv 1999 / 30 ved at indstte ordene " hvis der er flere prvetagningssteder i zonen eller det bymssige omrde , skal mindst et placeres tt p trafikken , og mindst et vre rettet mod den bymssige baggrund " .
Den mener dog , at det yderligere krav om , at mindst halvdelen af prvetagningsstederne skal vre rettet mod trafikken , er for strengt .
<P>
Endelig er Kommissionen enig i hensigten bag ndringsforslag 16 og 21 .
Direktiv 96 / 62 tillader brug af mlinger , der foretages ved stikprver , hvis de kan pvises at vre tilstrkkelig njagtige .
Disse ndringsforslag forsger at sige , hvad det betyder for benzen .
ndringsforslag 16 ligger tt op ad det frste datterdirektiv .
Kommissionen mener dog , at det i forbindelse med den gennemsnitlige rlige grnsevrdi for benzen er muligt at krve strre njagtighed i lighed med den for kontinuerlige mlinger .
Den accepterer derfor ndringsforslag 21 frem for ndringsforslag 16 .
<P>
Jeg vil gerne afslutte med at sige , at jeg hber , at det er muligt hurtigt at n til enighed om dette forslag .
Der er for jeblikket ingen grnsevrdier for benzen eller carbonmonoxid i Fllesskabet .
Det er vigtigt at f denne lovgivning p plads , s en egentlig mling kan pbegyndes , og medlemsstaterne kan fastlgge problemomrderne .
Det er en afgrende faktor , der sikrer , at folkesundheden i hele Unionen beskyttes ordentligt .
<P>
En afsluttende bemrkning til hr . Goodwill vedrrende udvidelsen , da De s afgjort har fat i noget vigtigt .
Det er for jeblikket vanskeligt at f gode oplysninger om disse sprgsml og gode mlinger fra ansgerlandene .
Vi m flge dette nje .
Vi samarbejder allerede med ansgerlandene , og vi har udarbejdet screening-rapporter , som De allerede ved .
Vi har derfor en masse arbejde foran os sammen med ansgerlandene , og De har fat i noget vigtigt her .
Det br fjes til vores liste over arbejde , der skal udfres fra nu af .
Det skal De have tak for , og tak for debatten .
<SPEAKER ID=134 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr , for Deres udfrlige og dokumenterede svar .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=12>
CO-emissioner fra nye personbiler
<SPEAKER ID=135 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A5-0064 / 1999 ) fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Rdets flles holdning ( 5621 / 2 / 1999 - C5-0041 / 1999 - 1998 / 0202 ( COD ) ) med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets beslutning om en overvgningsmekanisme for de gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner fra nye personbiler ( Ordfrer : Gonzlez lvarez ) .
<SPEAKER ID=136 NAME="Gonzlez lvarez">
Hr. formand , fru kommissr , rede kolleger , dette er andenbehandlingen , som formanden s rigtigt sagde , af Rdets flles holdning om reduktion af CO2-emissioner fra nye kretjer .
Det br huskes , at der med denne andenbehandling gres forsg p at opfylde mlene fra Kyoto , som senere blev vedtaget i Bonn , om reduktion af emissioner af drivhusgasser , nogle ml , som vi stadig mener er beskedne .
Hvis vi tnker p rapporten fra Miljagenturet , som sagde , at emissionerne skal reduceres med 30 % , er de ml , som vi stter os , beskedne .
Hvorom alting er , mener vi , at det er godt med denne flles holdning , som har til forml at undg , at nye biler udsender mere og mere CO2 .
<P>
Ved frstebehandlingen fremsattes der i Miljudvalget 45 ndringsforslag , som blev vedtaget med stort flertal .
Af de 45 ndringsforslag blev 29 vedtaget p plenarmdet , og Rdet skal have tak for , at det har inddraget en stor del af de 29 ndringsforslag i den flles holdning .
Men der er 10 ndringsforslag , som vi i den sidste ende vil fremstte igen , for de blev med en enkelt stemmeundladelse vedtaget med over 40 stemmer i Miljudvalget .
Det er ndringsforslag , der omfatter nogle sprgsml , som strstedelen af Miljudvalget mente var meget vigtige ved frstebehandlingen .
Nogle drejer sig kun om udskiftning af ord , f.eks. nr . 1 , der gr ud p , at drivhusgasserne , i dette tilflde CO2 , ikke bare skal stabilisere sig , men reduceres .
<P>
I ndringsforslag 2 foreslr vi overvgning p objektivt grundlag .
Vi lavede en lille ndring efter forslag fra Kommissionen .
<P>
I ndringsforslag 3 taler vi om den juridiske ramme , som skal forberedes , hvis der ikke opns frivillige aftaler .
Jeg vil her minde om , at Parlamentet som helhed , men isr Miljudvalget , har meget lidt tiltro til , at der kommer effektive resultater ud af frivillige aftaler .
Derfor anmoder vi om , at der forelgges en juridisk ramme .
<P>
Vi taler ogs om skatte- og afgiftsbegunstigelser og om inddragelse af erhvervskretjer .
Disse br ikke udelades af forslaget , fordi de bidrager vsentligt til CO2-emissionerne .
<P>
Vi foreslr en ndring af metoden til indsamling af data i tilflde af , at det kunne konstateres , at den ikke gav resultat inden for en fastsat tid .
I selve Rdets flles holdning nvnes det , at medlemsstaterne har forskellige forslag til indsamling af data .
<P>
Ligeledes anmoder vi om en rapport om , hvordan metoden fungerer , i december 2002 .
Ogs her har vi lavet en lille ndring efter forslag fra Kommissionen .
Vi nskede , at den blev afleveret i juni 2002 , og vi har indvilget i december for at give lidt mere tid .
<P>
Og vi nsker ogs , at det i den rapport , som Kommissionen skal forelgge for Rdet og Europa-Parlamentet , analyseres , hvorvidt den eventuelle reduktion i CO2-emissioner kan tilskrives tekniske foranstaltninger fra industriens side eller forbrugernes vaner .
<P>
ndringsforslag 10 , som Kommissionen og Rdet siger , at de vil acceptere , vedrrer bilernes ml og vgt .
<P>
Vi er glade for , at Rdet og Kommissionen har accepteret visse ndringsforslag .
Men vi mener , at vi m holde fast ved nogle af disse 10 ndringsforslag , som vi genfremstter her , for de blev virkelig vedtaget praktisk talt enstemmigt , med en stemmeundladelse , i Miljudvalget .
Reprsentanterne for Kommissionen og Rdet sagde , at de stadig var i gang med at undersge nogle af dem , bl.a. det , der vedrrer skatte- og afgiftsbegunstigelser , og det , der vedrrer inddragelse af erhvervskretjer .
<P>
Derfor mener vi , at det eneste , de forslag gr , er i hvert fald at sttte Kommissionens og Rdets undersgelsesproces i forbindelse med skatte- og afgiftsbegunstigelser eller inddragelse af erhvervskretjer .
Vi mener , at det er ndringsforslag , som er lette at acceptere for Kommissionen og Rdet .
Vi er vel vidende om de vanskeligheder , som Rdet har med at overbevise de 15 medlemsstater om et forslag af denne art .
Men det skal siges , at nsten alle grupper er blevet hrt , og de insisterer p , at vi skal holde fast i disse ndringsforslag , og jeg gr ind for Miljudvalgets forslag .
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="DE" NAME="Schleicher">
Hr. formand , kre kolleger . Jeg taler p PPE / DE-gruppens og isr p min kollega Marlies Flemmings vegne , som reprsenterer Miljudvalget ved WTO-forhandlingerne og derfor desvrre ikke er i stand til at tage ordet i dag .
Kommissionens oprindelige forslag har som ml at etablere et overvgningssystem , hvormed der kan fremskaffes effektive informationer om CO2-emissioner fra nye personbiler .
Forslaget er en del af Det Europiske Fllesskabs strategi for nedbringelse af CO2-emissioner og reduktion af brndstofforbruget .
Yderligere elementer i denne strategi er en aftale med bilindustrien om at reducere CO2-emissionerne inden et fastlagt tidspunkt og et mrkningssystem for brndstofforbrug for at lette forbrugernes valg ved kb af en ny personbil .
<P>
Denne strategi er utvivlsomt konsekvent , for vi ved , at ca. halvdelen af alle CO2-emissioner stammer fra transportsektoren , og vi m ogs konstatere , at Den Europiske Union tegner sig for ca . 12 % af alle CO2-emissioner , og resten af verden for 88 % .
Ministerrdet har overtaget nogle af Europa-Parlamentets ndringsforslag fra frstebehandlingen , hvorved det oprindelige kommissionsforslag er blevet styrket .
ndringerne angr f.eks. Kyoto-protokollen og de indsamlede datas betydning for en forskriftsmssig overvgning af den frivillige aftale om reduktion af personbilernes CO2-emissioner inden 2003 . Desuden Europa-Kommissionens forpligtelse til ogs at aflgge beretning for Europa-Parlamentet om de overvgningsdata , der modtages fra medlemsstaterne , og endelig ogs en udvidelse af de informationer , der skal indsendes .
Derfor hilser vi Rdets flles holdning velkommen .
For at kunne etablere et effektivt overvgningssystem uden store forsinkelser ville det vre godt , hvis dette forslag blev vedtaget s hurtigt som muligt .
Beslutningen kunne s trde i kraft endnu i r .
Det ville betyde , at r 2000 ville vre det frste r , for hvilket der skal udarbejdes disse data .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="DE" NAME="Lange">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger . Jeg mener , at der stadigvk er tre kontroversielle punkter i dette direktiv , og dem br vi ogs diskutere .
For at gre det br man kort overveje , hvorfor dette direktiv i det hele taget ligger p vores bord .
Det er jo ikke bare , fordi det er s fint at indsamle enhver slags data . Der indsamles nok af data .
Men det sker , fordi vi har indget en aftale med bilproducenterne om en frivillig forpligtelse .
Det er frste gang , vi har gjort det p europisk plan .
Vi skal have instrumenter , s vi ogs kan kontrollere , at denne forpligtelse bliver overholdt .
Derfor ligger dette direktiv p vores bord , og derfor br dette direktiv ogs vre sdan , at det er et velegnet instrument , som man virkelig kan benytte til kontrollen .
<P>
Der er alts tre punkter , som efter min mening hrer hjemme i direktivet , og for s vidt sttter jeg ordfrerens gode arbejde .
For det frste skal vi gre det klart , at hvis de data , som kommer ud af denne kontrol , viser , at den frivillige forpligtelse ikke virker , s kommer der en lovgivningsmssig lsning .
Her skal der alts indsttes et link fra kontrol til lovgivning , hvis tallene entydigt beviser , at forpligtelserne ikke er opfyldt .
Det skal tilfjes .
<P>
For det andet skal vi have klare bestemmelser om , hvordan disse data skal bruges .
Det m ikke vre sdan , at de arkiveres et eller andet sted og str i et ringbind i et skab , men de skal i 2002 danne basis for kontrollen med den frivillige forpligtelse .
Vi skal have en uafhngig datainstans til at fre kontrol med den frivillige forpligtelse , og det skal efter min mening ogs fremg tydeligt af dette direktiv .
<P>
For det tredje : Bilindustriens frivillige forpligtelse - bde den europiske og den koreanske og japanske - angr tekniske foranstaltninger til nedbringelse af CO2 ved bedre motorer , let konstruktion osv . Det skal ogs kontrolleres .
Hvis nu CO2-forbruget falder p grund af en ndret adfrd hos kberne , fordi vi alle sammen pludselig kber biler med superlavt benzinforbrug , s er det noget andet .
Derfor skal vi ogs have en klar sondring mellem tekniske foranstaltninger og forbrugsadfrd . Ogs det punkt skal med i direktivet , s dette instrument virkelig kan anvendes i overensstemmelse med den hensigt , der l bag initiativet til dette direktiv .
<P>
Lad os alts udvide direktivet med disse tre punkter for i s fald virkelig at have et brugbart instrument til at overvge denne frivillige forpligtelse , som jo er et eksperiment i Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=139 NAME="Wallstrm">
Hr. formand , rede medlemmer , jeg vil frst takke Miljudvalget og navnlig ordfreren fru Gonzlez lvarez for den hurtige behandling af dette sprgsml .
Det er jo i alle parters interesse , at denne beslutning kan trffes uden yderligere forsinkelser , s vi kan ivrkstte en objektiv overvgning af de miljaftaler , som vi har indget med bilindustrien .
<P>
Fru Gonzlez lvarez ppegede i sit indlg , at den flles holdning indeholder mange af de synspunkter , som Europa-Parlamentet fremfrte ved frstebehandlingen .
Som fru Schleicher sagde , har fru Flemming meddelt , at hun kan acceptere den flles holdning uden yderligere ndringer .
<P>
Det er vigtigt , at vi er p det rene med , at vores eneste mulighed for , at denne afgrelse kan trde i kraft i 1999 , er , at den flles holdning vedtages i sin nuvrende form .
Ellers mister vi et helt kalenderr af vores dataindsamling .
<P>
Med hensyn til de ndringsforslag , man har stillet , kan vi give vores fulde sttte til tre forslag til mulige forbedringer af den flles holdning , nemlig ndringsforslag 3 , frste del , samt ndringsforslag 7 og 10 .
Desuden kan vi sttte princippet i en rkke andre ndringsforslag . Det glder ndringsforslag 2 og ndringsforslag 4 , anden del , samt ndringsforslag 9 , selvom vi mener , at de skal omformuleres .
<P>
Jeg skal kort redegre for baggrunden for Kommissionens holdning .
Frst og fremmest vil jeg kommentere ndringsforslag 2 om , at andre motorkretjer ligeledes skal vre omfattet af beslutningen .
Som flge af Europa-Parlamentets nske ved frstebehandlingen tager Kommissionen nu de frste skridt til at medtage lette erhvervskretjers brndstofforbrug og CO2-emissioner i lovgivningen om typegodkendelse .
Det glder ligeledes kretjer i kategori M1 .
Derefter vil Kommissionen se p , om det er muligt at snke CO2-emissionerne fra sdanne kretjer .
Kommissionen er enig i , at kretjer i kategori M1 er den vigtigste mlgruppe for foranstaltninger .
Derfor er der i jeblikket ingen planer om at undersge , om andre typer af kretjer kan medtages , frst og fremmest fordi de allerede forventes at have en hj grad af brndstofeffektivitet , f.eks. lastbiler , eller fordi deres bidrag til de lokale CO2-emissioner er begrnsede , f.eks. tohjulede kretjer .
Kommissionen har til hensigt at tage hensyn til dette og formulere den foreslede tekst som flger : " Kommissionen undersger muligheden af at fremlgge relevante forslag til harmoniserede metoder til mling af de specifikke CO2-emissioner fra kretjer i kategori M1 i henhold til bilag III til direktiv 70 / 156 .
"
<P>
Med hensyn til ndringsforslag 4 , anden del , om de vrige dele af strategien over for CO2 og kretjer mener vi , at frste del af forslaget nsten dkkes fuldstndig af betragtning 6 i den flles holdning .
Vi kan ikke acceptere denne del af ndringen , idet der skal vre en henvisning til Fllesskabets ml p 120 g / km . ret , hvor dette ml skal vre net , nemlig 2010 , er imidlertid ikke med i Europa-Parlamentets ndringsforslag .
I den anden del af den foreslede betragtning henvises der til anden og tredje sjle i strategien for CO2 og kretjer , nemlig oplysning til forbrugerne og anvendelse af skatte- og afgiftsmssige foranstaltninger .
Europa-Parlamentet vedtog direktivet om informationer til forbrugerne ved andenbehandlingen den 4. november i r og kan derfor anses for vedtaget sammen med den flles holdning ; der er alts ingen grund til at tage dette op igen .
Da skatte- og afgiftsmssige foranstaltninger er en vigtig faktor i strategien , kan det vre nyttigt at medtage en henvisning til disse .
Med tanke p at Kommissionen allerede er i frd med at undersge mulighederne for en referenceramme , br denne situation afspejles korrekt i betragtningen .
Kommissionen foreslr en anden variant med flgende formulering : " Kommissionen undersger mulighederne for at indfre en referenceramme for skatte- og afgiftsforanstaltninger , som kan tilskynde til anvendelse af brndstofbesparende personbiler .
"
<P>
Med hensyn til ndringsforslag 9 om rsberetningens indhold : Ordfreren nsker at tilfje en ny artikel for at tydeliggre , hvad rsberetningen skal indeholde , bl.a. en analyse af , hvorledes ndringer i CO2-emissionerne skyldes producenternes indsats eller faktorer , der hnger sammen med strategien for CO2 og biler .
En sdan analyse er vigtig , nr man skal finde ud af , om producenterne udfrer de opgaver , som de har ptaget sig inden for rammerne af miljaftalen .
Det glder f.eks. de delml , som er fastsat for 2003 , og naturligvis ogs i forhold til slutmlet for 2008 .
Analysen forudstter dog en stor indsats med at udvikle metoder og tekniske undersgelser samt en intensiv diskussion med producenterne .
Desuden vil det vare nogle r , fr man kan konstatere , om der er sket nogen nvnevrdig udvikling .
Kommissionen vil derfor formodentlig ikke gennemfre den frste vurdering , inden tidsfristerne for delmlene og slutmlene er udlbet .
Dette br afspejles i teksten til beslutningen .
Vi foreslr derfor flgende omformulering .
Jeg citerer : " I rapporterne for det r , hvor delmlene skal vre net , og for det r , hvor slutmlet skal vre net , skal det angives , om reduktionen kan tilskrives tekniske foranstaltninger fra fabrikanternes side eller andre forhold som f.eks. ndringer i forbrugernes adfrd " .
<P>
Vi har svrt ved at acceptere de resterende ndringsforslag , det vil sige ndringsforslag 1 , ndringsforslag 3 , anden del , ndringsforslag 4 , frste del , samt ndringsforslag 5 , 6 og 8 , som hverken forbedrer eller tydeliggr teksten .
<P>
Endelig vil jeg sige nogle ord om ndringsforslag 3 , anden del .
Heri bestemmes det , at Kommissionen skal etablere en retlig ramme for miljaftaler .
Jeg vil understrege , at inddragelsen af Europa-Parlamentet er et afgrende sprgsml for mig .
Som jeg allerede har forklaret Parlamentet den 3. november , regner jeg ikke med at fremstte nye forslag til miljaftaler , s lnge Europa-Parlamentets rolle er uafklaret .
Vi udarbejder derfor nu et generelt dokument om miljaftaler og deres juridiske rammer og institutionelle procedurer .
Med hensyn til aftaler om reduktion af CO2-emissionerne fra personbiler , som allerede er indget eller er p vej til at blive indget , har Kommissionen ved flere lejligheder ppeget , at man vil overveje lovgivning om grnsevrdier for CO2-emissioner , hvis bilindustrien ikke opfylder sine forpligtelser .
Det ville derfor vre uhensigtsmssigt at indlede de tekniske forberedelser til en sdan lovgivning allerede nu .
Det ville vre et forkert budskab at sende til industrien .
<P>
Konkluderende vil jeg sige , at jeg er meget tilfreds med , at den flles holdning i det hele taget har fet en s positiv modtagelse af ordfreren og Miljudvalget .
Jeg hber nu , at plenum kan give den sin sttte , s beslutningen kan trffes s hurtigt som muligt .
S fr vi mulighed for tilstrkkeligt detaljeret at flge gennemfrelsen af de miljaftaler , som er indget med bilindustrien .
Hvis Parlamentet mener , at det er ndvendigt at stille flere ndringsforslag , er Kommissionen i visse tilflde klar til at sttte dem , enten fuldt ud eller principielt .
<SPEAKER ID=140 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr , for Deres uddybende svar , og tak til dem , der har fremkommet med indlg i forhandlingen .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=13>
Sikkerhed for arbejdstagere udsat for fare fra eksplosiv atmosfre
<SPEAKER ID=141 NAME="Formanden">
. Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0074 / 1999 ) af Pronk for Europa-Parlamentets delegation til Forligsudvalget om Forligsudvalgets flles udkast til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om minimumsforskrifter vedrrende forbedring af sikkerhed og sundhedsbeskyttelse for arbejdstagere , der kan blive udsat for fare hidrrende fra eksplosiv atmosfre ( femtende srdirektiv i henhold til artikel 16 , stk . 1 , i direktiv 89 / 391 / EF ) ( C5-0221 / 1999 - 1995 / 0235 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=142 NAME="Pronk">
Hr. formand , dette er en betnkning om sikkerhed og sundhed .
Der er allerede udarbejdet mange herom . Men det srlige ved denne betnkning er , at det er den frste betnkning , som vedtages ved flles beslutningstagning , i hvert fald hvis plenarforsamlingen i morgen tilslutter sig vores anbefalinger om faktisk at godkende aftalen med Rdet .
Jeg tror , at det er det historiske ved denne betnkning .
Det er for vrigt egentlig ogs den frste betnkning p det sociale omrde , som nogen sinde er vedtaget ved flles beslutningstagning .
Parlamentet har altid bekymret sig meget om , at den sociale dimension endnu ikke kommer tilstrkkeligt til udtryk i den lovgivende praksis .
<P>
Vi havde ikke s forfrdelig mange problemer med Rdet om denne betnkning .
Det ser De ogs p antallet af ndringsforslag , som Parlamentet har stillet under andenbehandlingen .
Vi m dog naturligvis konstatere , at det alt sammen har varet temmelig lnge .
Dette srlige direktiv er en gennemfrelse af det rammedirektiv , som blev vedtaget i 1989 .
Vores frstebehandling var i 1996 .
Vi er nu i 1999 .
Frst i 2003 trder direktivet i kraft .
Det viser naturligvis , at det alt sammen alligevel varer noget lngere , end man kunne formode .
Nr vi stadig ser antallet af mennesker , som omkommer p grund af farlige arbejdssituationer , s er mere hast bestemt nskelig .
<P>
Hvad var nu det vigtigste punkt i forhandlingerne med Rdet ?
Der ser man egentlig , at flles beslutningstagning er s vigtig .
Det drejer sig navnlig om offentliggrelsen af det , som vi her er blevet enige om .
Parlamentet har fra begyndelsen anmodet om , at virksomhederne bliver orienteret om det , som der str i de europiske bestemmelser .
Det str naturligvis ogs i de nationale bestemmelser , men det er gemt temmelig godt vk .
Desuden videreformidles ogs de nationale bestemmelser langtfra overalt tilstrkkeligt .
I begyndelsen modsatte Rdet sig hrdnakket dette .
Vi har mttet fre meget vanskelige forhandlinger derom .
Det er naturligvis lidt mrkeligt , at en bestemmelse , som kan vre vigtig for alle virksomheder , egentlig mere eller mindre holdes skjult .
<P>
Det frer mig til et andet punkt , som vkker bekymring .
Vi har nu efterhnden virkelige rammer for minimumsdirektiver p omrdet sikkerhed og sundhed .
Det er meget vigtigt .
En rkke lande har endnu ikke gennemfrt visse direktiver .
Kommissionen skal have en kompliment for , at den i de seneste r har stillet en rkke af disse lande for Domstolen , og for , at der ogs er gennemfrt forandringer .
Men stadig varer det tilsyneladende meget lngere at gribe ind over for lande i denne sektor end i andre sektorer .
Det er rgerligt .
Men hvad man stadig forsmmer at foretage , er en materiel vurdering Denne materielle vurdering er temmelig vigtig . For det drejer sig naturligvis om , at der i en virksomhed , hvad enten denne nu ligger i Danmark eller i Spanien , glder omtrent samme minimum af krav .
Det er godt for konkurrenceforholdene , men det er frem for alt godt for dem , som arbejder i virksomheden .
<P>
Hvis der ikke kommer nogen udveksling , hvis de materielle normer ikke er ens , s er der trods alt noget galt .
Vi har strkt indtryk af , at der endnu ikke er truffet ordentlige bestemmelser derom .
Netop derfor er dette vademecum , som vi i begyndelsen kaldte det , vigtigt .
Det er mske interessant , at dette vademecum nu er blevet en vejledning .
Hvorfor det ?
Fordi Rdet af en eller anden uransagelig grund ikke kunne acceptere ordet " vademecum " .
Ordet vademecum forsts bestemt i de fleste europiske lande , uden oversttelse , og en meget indviklet , lang og temmelig proceduremssig titel forsts naturligvis i mindre grad .
Men denne indrmmelse har Parlamentet givet .
Vi vil ikke tale derom .
<P>
Det er imidlertid stadig vigtigt , at alle fr kendskab til disse direktiver , men frem for alt , at de ogs kan anvende disse .
For en masse virksomheder , som ikke anvender direktiver ordentligt , er det derfor ikke et sprgsml om , at de ikke vil , men simpelthen at de er utilstrkkeligt informeret om mulighederne for at anvende dem .
Der kan en sdan vejledning hjlpe , og p denne mde nr vi frivilligt frem til ikke en harmonisering , men minimumsnormer .
Jeg tror , at vi sledes skridt for skridt kommer tttere p hinanden .
<P>
Jeg anmoder dog Kommissionen om at tage meget kraftigere fat p denne materielle ligestilling , end det har vret tilfldet indtil nu .
Vi har en ny kommissr . Jeg ved , at hun har megen erfaring p dette omrde .
Mske kan vi ogs p dette punkt forvente en ny impuls .
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="EN" NAME="Skinner">
Hr. formand , jeg er stor tilhnger af sundhed og sikkerhed , men jeg er ogs stor tilhnger af , at vi ikke skal ndre alt ved lovgivning .
Hvis vi kunne afskaffe fattigdom , ulykker , sygdom og dd ved lovgivning , havde vi gjort det for lnge siden , men det kan vi ikke .
<P>
Nr det er sagt , er der noget , vi kan gre p europisk plan , f.eks. at ndre kulturen , kulturen vi arbejder i , kulturen vi lever i .
Hr . Pronks betnkning nr et stykke ad vejen i den retning og gr det godt .
Han br lyknskes med alt dette , da hans betnkning indeholder fremragende konklusioner .
Han har ogs skrevet historie , idet det er den frste betnkning , som gr igennem den flles beslutningsprocedure , og den frste betnkning om sundhed og sikkerhed .
Den varsler godt for fremtiden med hensyn til det , vi hber at opn gennem denne proces , da Parlamentet har optrdt yderst ansvarligt i sin tilgang til brugen af den flles beslutningsprocedure .
Parlamentet fremhves ikke altid som ansvarligt og informeret , men p dette srlige omrdet er vi bedre informeret og i visse henseender , mener jeg , mere ansvarlige .
<P>
Der er gjort bemrkelsesvrdige fremskridt inden for omrdet sm og mellemstore virksomheder , som er langt den strste sektor , vi kunne hbe p at beskftige os med .
Der sker flest ulykker p arbejdspladsen , og dog er jeg og mine kolleger forfrdet over , at vi tager meget lidt hensyn til dette .
Man har 50 % strre risiko for at komme ud for en ulykke p arbejdspladsen , hvis man arbejder for en lille eller mellemstor virksomhed .
De oplysninger , som sm og mellemstore virksomheder vil modtage , nemlig et vademecum i denne betnkning , og som de nu har ret til at f , hjlper i hj grad med til at ndre kulturen p arbejdspladsen .
De br bruges i andre betnkninger inden for andre omrder , og vi br tage ved lre af det .
<P>
P den anden side , som deltager i mglingsprocessen gldede Rdets meget reelle svar p Parlamentets ndringsforslag mig meget , og jeg noterer mig hermed , hvordan vi kan f diverse ndringsforslag og holdninger , som vi nsker det .
Under den tidligere samarbejdsprocedure havde vi naturligvis en del success , og Kommissionen var i hj grad medvirkende hertil , og vi nyder stadig det acceptable forhold .
Sikkerhed er et af de omrder , hvor vi altid kan finde en mellemvej for at opn det , vi virkelig nsker .
<P>
Det er nu tid til , at regeringerne lytter til det , Parlamentet har at sige 100 % af tiden , og til at regeringerne handler .
Parlamentet er ikke imod andre institutioner , det er en balance , og det er en bremse .
Det er desvrre netop , fordi ministrene var for tt knyttede til hinanden , for ivrige efter at dyrke hinanden uden granskning p europisk plan , at vi nu har denne proces .
Den indfrer gennemsigtighed og klarhed og kan kun bidrage til at ge tilliden blandt befolkningen i Europa .
<P>
Mange liv berres af denne betnkning og det arbejde , der er lagt i den , og mange virksomheder bliver positivt overrasket af det afbalancerede resultat . Hvis der var mere arbejde af denne art , kunne Europa mske endda blive populrt i lande som Storbritannien , hvem ved ?
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="NL" NAME="Manders">
Hr. formand , jeg vil give hr . Pronk en kompliment for den konstruktive mde , hvorp denne betnkning er kommet i stand .
Det er vigtigt at beskytte arbejdstageres sikkerhed , uanset hvor i Europa , ja , endda uanset hvor i verden de befinder sig .
Det er rgerligt , at jeg er involveret i denne betnkning noget senere p grund af den kendsgerning , at jeg frst blev valgt i juli for frste gang .
Sledes som hr . Pronk sagde , har de allerede arbejdet p den fra 1996 .
<P>
Hvorfor sagde jeg det ?
Det er en udmrket betnkning , og vi sttter den helhjertet . Det er rgerligt , at navnlig advarselsskiltet efter min opfattelse i hvert fald stadig er temmelig utydeligt .
Et trekantet skilt med en rd rand , med sorte bogstaver " EX " . For en ukyndig , sledes som jeg er i eksplosive lokaler , kan det betyde alt muligt .
Er det en advarsel mod min forhenvrende partner , som kan vre temmelig eksplosiv ?
Er det eksplosiver eller hvad ?
Jeg tror , at det ville vre godt , og det har jeg ogs sagt i udvalget , jeg har endda sendt et brev med sprgsmlet , hvorfor det ikke kan vre det samme skilt , det samme advarselssignal , piktogrammet , som i den internationale transportverden .
Jeg har fet et svar p det . Jeg vil ikke komme ind p svaret .
Men jeg hber alligevel , at advarselsskiltet p kort sigt harmoniseres i alle mulige sektorer .
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="NL" NAME="Bouwman">
Hr. formand , ogs jeg er ny .
Jeg rejser mig alligevel op , selvom jeg er alt for lang til dette apparat .
<P>
Allerfrst vil jeg takke ordfreren for det arbejde , som han har gjort , men jeg har ogs som nyt medlem lagt mrke til , at de oprindelige forslag er temmelig afsvkkede , og at han egentlig dybt i sit hjerte beklager det til trods for det , som er opnet .
<P>
Ndvendigheden af den slags direktiver understreges desvrre regelmssigt , frem for alt fordi det er almindelig praksis .
I Nederlandene f.eks. har der vret en rkke eksplosioner flere r i trk i de samme fabrikker som flge af stv .
Kendskabet til , hvordan det nu prcist er sket , mangler .
<P>
En anden virkning er , at reparationsarbejde foretages af underentreprenrer med den konsekvens , at man , og navnlig denne midlertidige arbejdskraft , ikke ved , hvordan situationen i virksomheden ser ud .
Netop derfor er det ndvendigt , at virksomheder , arbejdspladser og lign. ordentligt karakteriseres , klassificeres , opdeles i zoner osv . Det str der i dette forslag .
<P>
Det er imidlertid fortvivlende , at der p den ene side er tale om minimumsdirektiver , og p den anden side fastlgges der ikke forpligtelser med hensyn til denne vejledning , som er omtalt , for slet ikke at tale om de ting , som optages deri .
Jeg vil derfor sprge kommissren , hvordan man teknisk vil udforme denne nye praksis , og hvordan man vil rde bod p virkningerne af , at der anvendes midlertidig arbejdskraft .
Med andre ord skabe en almindelig praksis , men alligevel med ordentlige forpligtelser med henblik p minimumsdirektiver .
<SPEAKER ID=146 NAME="Diamantopoulou">
Hr. formand , mine damer og herrer , rede medlemmer , jeg vil ogs gerne gratulere Forligsudvalget samt de herrer parlamentsmedlemmer , hr . Pronk og alle dem , som har arbejdet for , at denne aftale skal lykkes .
<P>
Jeg er af den mening , at det er yderst vigtigt og politisk interessant , at vi , som hr . Pronk sagde , har med den frste retspraksis at gre siden Amsterdam-traktaten inden for det sociale omrde , og i srdeleshed inden for sundhed og beskyttelse , hvor dette direktiv blev vedtaget med en medbeslutning .
Direktivet er overordentligt vigtigt og omhandler arbejdstagere p srligt farlige steder , nemlig arbejdstagere , som udsttes for eksplosive atmosfrer .
De ved , at der er foreget en langvarig dialog og forhandlingsperiode mellem Kommissionen , Rdet og Europa-Parlamentet .
<P>
Til trods for at det har trukket i langdrag , til trods for at det har vret ndvendigt med nsten fire r for at komme til dette resultat , s mener jeg , at det har vist , at Europa-Parlamentets insisteren p visse af modifikationerne har fet et positivt slutresultat . Idet jeg refererer til hr .
Pronks forelggelse , vil jeg ogs gerne betone , at optagelsen af ndringsforslagene 4 og 5 , det vil sige de ndringsforslag , som omhandler orientering af virksomheder og den flles vejledning , som jeg er enig i , godt kunne vre forbedret mere og vre mere bindende , men lad os ikke glemme , at disse ndringsforslag blev godkendt under andenbehandlingen . De har ogs vist , hvor vigtigt det er , at Parlamentet og Kommissionen beslutter sammen og samarbejder .
<P>
Jeg vil ogs gerne omtale sprgsmlet om direktivets anvendelse .
Det er naturligvis ikke specielt dette direktivs anvendelse , der kan skabe sprgsml og problemer , det glder for alle direktiver .
Jeg m acceptere , at Kommissionens kontrolmekanisme ikke er s strk , at den kan kontrollere alle medlemsstater og alle direktiver , der bliver vedtaget .
Men jeg har erklret , og det er en forpligtelse for denne Kommission , at der vil blive lagt de strste anstrengelser for dagen i samarbejdet med medlemsstaterne , i samarbejdet med alle Kommissionens direktorater og organer , for at vi kan opn s gode resultater som muligt .
<P>
Angende sprgsmlet om , hvorledes det skal anvendes p selve virksomhederne , og om der vil opst problemer med underentrepriser og med deltidsbeskftigelse , vil jeg stte mit svar i relation til Kommissionens vrige politikker og andre foranstaltninger .
Hvorledes virksomhederne forbindes , og hvorledes underentreprisesystemet virker , vedkommer naturligvis kun den enkelte medlemsstat .
Men den specielle efteruddannelse af arbejdstagerne , de srlige sundheds- og beskyttelsesprogrammer over for svel arbejdstagere som arbejdsgivere er programmer , som er indeholdt i retningslinjerne af programmet for beskftigelsesstrategi . De finansieres af den Europiske Socialfond , og vi har desuden benchmarking praksisser mellem landene for at forbedre sundheds- og beskyttelsesforholdene s meget som muligt .
<P>
Endelig er jeg enig med hr . Skinner i , at vi ikke udelukkende kan behandle et s alvorligt emne som sundheds- og beskyttelsesomrdet gennem en lovgivningsndring , men i kombination med de politikker , med de midler , der findes i socialfondene , og naturligvis med medlemsstaternes politikker tror vi p en fortsat forbedring .
<SPEAKER ID=147 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=14>
Helsingfors-konventionen
<SPEAKER ID=148 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0044 / 1999 ) af Sjstedt for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om forslag til Rdets afgrelse om godkendelse p Fllesskabets vegne af ndringer i bilagene til konventionen om beskyttelse af havmiljet i stersomrdet ( Helsingfors-konventionen ) ( KOM ( 1999 ) 128 - C4-0218 / 1999 - 1999 / 0077 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=149 NAME="Sjstedt">
Hr. formand , i denne betnkning behandles udviklingen og forbedringen af det internationale samarbejde for stersens havmilj .
I 1974 samledes staterne omkring stersen for at danne det , der kaldes Helsingfors-konventionen , med henblik p at sikre havmiljet .
Konventionen er blevet videreudviklet siden 1992 efter de omfattende politiske omvltninger , der havde fundet sted .
I dag deltager Danmark , Finland , Sverige og Tyskland fra Den Europiske Unions side .
Desuden har Den Europiske Union som sdan underskrevet konventionen .
Endvidere deltager ogs de tre baltiske stater Estland , Letland og Litauen samt Rusland og Polen i dag i arbejdet .
<P>
stersen er en inds med betragtelige miljproblemer .
Afvandingsomrderne for de floder , der lber ud i stersen , er store og ligger i forskellige lande .
Udlbet mod Nordsen og Atlanterhavet er smalt , og udslippene fra landbrug , industri og husholdninger er betydelige .
stersens saltindhold er forholdsvis lavt sammenlignet med andre have .
Desuden er der store problemer med lavt iltindhold i store dele af stersen .
Dette skaber et specielt milj , og det giver ogs flere problemer for livet i havet .
Et eksempel p dette er de meget store variationer i fiskebestanden fra r til r .
<P>
Der er allerede et meget omfattende arbejde i gang for at rense de forskellige udslipskilder rundt om stersen .
Ikke mindst udbygges rensningskapaciteten i jeblikket forskellige steder i steuropa .
Dette finansieres for en stor dels vedkommende af Den Europiske Union .
<P>
Denne betnkning drejer sig endvidere om revisionen af to af Helsingfors-konventionens bilag , nemlig bilag 3 og 4 .
Bilag 3 handler om udslip fra landbruget .
De ndringer , som indfres gennem denne revision , gennemfres bl.a. for at mindske udslippene af kvlstof , fosfor og ukrudtsmidler .
Dette kan have store konsekvenser , ikke mindst for situationen med overgdning og iltsvind i stersen .
Bilag 4 har til forml at mindske udslip fra bde og skibe .
I denne del reguleres bl.a. opsamlingsanlg til olie , affald og spildevand i forskellige havne .
Begge disse ndringer er meget velkomne , og det har vret en selvflge for mig som ordfrer at anbefale dem og sige , at vi skal stemme for dem .
<P>
Med hensyn til hndtering af affald fra fartjer foregr der et arbejde inden for Den Europiske Union med et direktivforslag om modtageanlg i havne .
Det er imidlertid vigtigt at erkende , at der fortsat findes virkeligt mange problemer inden for rammerne af bilag 4 .
Det glder ikke mindst overvgningen af udslip til havs .
Selv nr overvgningen fungerer , f.eks. gennem flyovervgning , har det nemlig vret vldig svrt at stille de ansvarlige til ansvar og straffe dem for de overtrdelser af miljlovgivningen , der rent faktisk begs i stersen .
<P>
Med hensyn til landbruget har jeg ledt efter en slags konsekvensbeskrivelse af , hvilke virkninger de stillede krav har p EU ' s regler , ogs i forhold til den udvidelse , som venter flere lande omkring stersen .
Jeg har ikke fundet nogen sdan i Kommissionen , men jeg mener , at det ville have vret en mulig metode at se en sdan konsekvensbeskrivelse .
<P>
ndringerne i disse bilag trder i kraft ved rsskiftet .
Det er derfor p hje tid at trffe denne beslutning .
Det havde vret en fordel , om Europa-Parlamentet var blevet inddraget i arbejdet p et tidligere tidspunkt .
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="FI" NAME="Korhola">
Hr. formand , det er p det bne hav i Den Finske Bugt og i nrheden af kystomrdet konstateret , at indholdet af nringsstoffer generelt er stigende imod st , hvilket afspejler betydningen af belastninger , som stammer fra Rusland , i stersens nringsstofsituation .
Der er imidlertid for nylig opsamlet en ny type materiale , som omfatter steder tt p strandkanten af stersens lavvandede havbugter .
I dette materiale er tilsvarende indhold af nringsstoffer , som er stigende mod st , ikke fundet , men omrderne med hje nringsstofmngder afspejler klart lokale pvirkninger : landbrug , industri og sommerhuse .
Srdeles hje indholdsmngder af nringsstoffer forekommer tt p udmundinger af elve , hvilket fortller os om en omfattende overfring af landbrugets kvlstoffer og fosforforbindelser fra land til hav .
<P>
Nringsbelastningen har en betydelig strkere virkning p kystens temmelig lukkede kosystemer end p det bne hav .
Det er derfor , at mange vandomrder tt p kysten trnger til rensning .
Det er netop kystomrderne , som med henblik p menneskers aktiviteter og trivsel er srligt strategiske .
Det er derfor , at alle foranstaltninger , hvorved lokale udslip fra landbrug , beboelse og rekreationsanvendelse i en betydelig omfang kan reduceres , er primrt vigtige .
<P>
Ved beskyttelsesforanstaltninger i stersen er der et konstant behov for finjustering , foranstaltninger i en mindre skala , som der ogs er tale om i det nu foreliggende bilag II og IV til generalaftalen fra Helsinki .
I den udarbejdede betnkning foresls ogs , at Kommissionen udarbejder en analyse om , hvilke eventuelle indvirkninger ndringerne har p Unionens gldende lovgivning .
Ligeledes br det klarlgges , om den lovgivning , som er under udarbejdelse , som Agenda 2000 , m have indvirkning p Unionens aktiviteter under generalaftalen fra Helsinki .
<P>
Koordinationen af miljhensyn , aktivt landbrug , erhvervspolitik , rekreationsanvendelse og bl.a. udvidelse p en bredygtig mde med hensyn til stersen er naturligvis en stor udfordring svel for administrationen som politikken .
Der er behov for en bevidst strben efter kohrens .
Mske kan initiativet om den nordlige dimension give en sdan samordnet synsvinkel ogs for omrderne i stersen , hvorved alle de vigtige politiske sektorer kan fremlgges samtidig og indbyrdes foreneligt til behandling .
<P>
Jeg vil gerne tro p , at nr den nordlige dimension fungerer godt , tilbyder den et forum , hvor det er naturligt for EU ogs at invitere andre aktrer , som er centrale f.eks. med henblik p stersen .
Bl.a. har Nordisk Rd allerede en meget stor erfaring i udvelse af miljpolitik i de nordiske lande og nromrderne .
Nordisk Rd deltager i forarbejdet til den parlamentariske sters-konference , hvor der er deltagere fra alle sterslande .
Det vil vret naturligt for EU at pbegynde dialogen med disse lande .
Nordisk Rd har sledes vret initiativtager og bedt om igangstning af en sdan dialog med EU .
Jeg hber , at den kologisk bredygtige og samordnede udvikling af regionalpolitikken kan f en god og funktionel model fra den nordlige dimension ogs til andre regioner i Unionen .
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="FI" NAME="Myller">
Hr. formand , at erstatte aftalen om stersregionens havbeskyttelse med konventionen fra 1992 er et vigtigt skridt til forbedring af regionens miljsituation .
Den nye aftale dkker hele stersen helt ind til kystlinjerne i de omkringliggende stater .
Ud over det , der er vigtigt , forpligter underskriverstaterne sig til foranstaltninger i overensstemmelse med aftalen i hele nedsivningsomrdet , hvilket udvider aftalens reelle indflydelseskreds betydeligt .
<P>
Helsingfors-konventionen har vret banebrydende for et multilateralt samarbejde mellem sterslandene .
I jeblikket er der flere aktrer p omrdet , og deres samarbejde strkker sig til alle livsomrder fra konomi til kultur .
Traditionerne fra Hansa-unionens davrende livlige vekselvirkning er sledes ved at blive vkket til live , og inden lnge bliver stersen et indre hav i Unionen .
<P>
Miljsamarbejdet , som udfres i stersomrdet , er en del af den nordlige dimensions politik .
Nr vi ofte bliver spurgt , hvad denne nordlige dimensions politik betyder i praksis , er det f.eks. varetagelse af det srbare milj i de nordlige regioner .
<P>
Forpligtelsen til beskyttelse af naturens mangfoldighed , der indgr i aftalen , er et ndvendigt supplement til stersens fiskeriaftale .
Med tanke p fremtiden er der grund til at overveje , p hvilken mde arbejdet i stersens miljbeskyttelse kan struktureres effektivt og enkelt .
Selv tror jeg , at Helsingfors-kommissionen kan tilbyde rammer ikke kun til dens egentlige hovedopgave , beskyttelsen af havmiljet , men ogs til gennemfrelsen af stersens Agenda 21-program samt eventuelt ogs til koordineringen af en fornuftig regionsplanlgning .
Alt i alt kan en langsigtet mlstning vre at udvide Helsingfors-konventionen til at glde hele stersomrdet med henblik p i det praktiske arbejde at overholde principperne for en bredygtig udvikling .
Den fornyede aftale kan ogs fungere som model for andre regioner .
<SPEAKER ID=152 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Hr. formand , dette er vigtige og rigtige sprgsml , som alle tidligere har sagt , nemlig at stersen er et sygt hav , og at EU har et stort ansvar for det .
Derfor er der brug for alle ndvendige foranstaltninger for at forbedre situationen .
Jeg synes , at min kollega fru Myller havde mange interessante synspunkter i sit indlg , som vi m huske p .
Jeg tror , at det er vigtigt , at vi ser , hvilke muligheder vi har for at forny sters-kommissionens arbejde i forbindelse med det nye vandplanlgningsdirektiv , som vi ogs diskuterer her .
Jeg har undertiden forsgt at samle denne kompetence , det vil sige , at vi skulle se p begge dele samtidig og p , hvordan Helsingfors-kommissionen kunne anvendes effektivt til dette .
Det er mit hb , at i det mindste de tilstedevrende her i salen kan samles for at se p dette .
<P>
Selve bilag 3 om landbruget skaber mske ikke srligt store forhbninger om , at det kan bidrage med noget nyt sammenlignet med f.eks. de miljstrategier og miljprogrammer , som vi allerede har .
Derimod hber jeg , at vi i nste uge i Helsinki kan godkende en ambitis mlstning for landbruget og miljet , som det er blevet sagt tidligere .
<P>
Nr vi overvejer at forny arbejdet , er det ogs vigtigt med offentlighed i Helsingfors-kommissionens arbejde .
Det var derfor med stor skuffelse , at vi noterede , at man ikke offentliggjorde resultatet af arbejdet mod de skaldte hot spots for knap et r siden , fordi Sverige modsatte sig offentliggrelsen af disse resultater .
Det var en lille skamplet p det ellers s fine arbejde .
<P>
Dernst vil jeg ogs sige , at arbejdet med at etablere modtagelsesanlg er yderst vigtigt .
Jeg mener , at vi m holde tungen lige i munden , s vi ikke stter det , vi har i konventionen , over styr , og s vi ikke forsger at opn noget andet , som i sig selv bliver " det godes fjende " .
<SPEAKER ID=153 LANGUAGE="SV" NAME="Schrling">
Hr. formand , jeg kan konstatere , at vi i hvert fald har en nordisk dimension i salen i aften .
Prcis som ordfreren ppegede i betnkningen , men ogs her er bilag 3 og 4 til konventionen om havmiljet i stersomrdet allerede vedtaget og vil trde i kraft om en mned .
Hringen af Europa-Parlamentet er derfor en procedure , der ikke giver os mulighed for at udve nogen reel indflydelse .
Det er naturligvis en smule underligt og fles ogs lidt srgeligt .
Heldigvis er ndringerne i konventionen meget udmrkede for miljarbejdet .
De har til forml at mindske udslippene af kvlstof og fosfor samt ikke mindst af plantebeskyttelsesmidler fra landbruget og udslip fra skibe og fritidsbde .
Vi ved , at der er behov for et meget mlbevidst miljarbejde og mlbevidste politiske beslutninger for at genoprette den kologiske balance i stersen .
<P>
ndringerne i Helsingfors-konventionen indeholder generelle regler , som sikkert ogs vil f indflydelse p EU ' s lovgivning , ikke mindst p landbrugspolitikken .
Det havde vret interessant , hvis vi havde fet mulighed for at diskutere dette og fremstte vores synspunkter .
<SPEAKER ID=154 NAME="Wallstrm">
Hr. formand , rede medlemmer , frst vil jeg naturligvis takke Miljudvalget og ordfreren hr . Sjstedt for det arbejde , han har udfrt i forbindelse med beskrivelsen af ndringerne i bilag 3 og 4 til Helsingfors-konventionen .
<P>
Som De ved , vedtog Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik betnkningen den 19. oktober 1999 .
Jeg mener , at det er udmrket , at vi har mulighed for at drfte sprgsmlet p plenum i dag .
Det er naturligvis med tilfredshed , at jeg noterer , at ordfreren hilser alle de foreslede ndringer af konventionen velkommen .
Det foresls jo , at ndringerne af de to bilag skal vedtages af Det Europiske Fllesskab .
<P>
Bilag 3 vedrrer som nvnt frst og fremmest udslip fra landbruget .
De foreslede ndringer har jo til forml at minimere udslip af kvlstof , fosfor og plantebeskyttelsesmidler fra landbruget .
Det andet bilag har til forml at mindske udslip fra skibe .
<P>
Hvad angr hr . Sjstedts bekymring for , at Kommissionen ikke fr undersgt de ndvendige ndringer og de ndvendige virkninger , som dette har p EU-lovgivningen , kan jeg sige , at han bekymrer sig undigt .
Det er ikke noget stort problem .
Kommissionen har naturligvis sikret sig , at vi kan indfre disse ndringer , og vi vil ogs gre det .
Hvis Kommissionen underskriver en konvention , m vi ogs srge for , at vi kan leve op til forpligtelserne i den pgldende konvention , hvilket ikke bliver noget problem .
<P>
Der er ogs en finsk front her , som jeg kan erklre mig enig med .
Jeg mener , at det er en vigtig sammenkobling med den nordlige dimension , og jeg vil helst srge for , at vi kan " sammengifte " Helsingfors-konventionen og det arbejde , der udfres inden for begrebet den nordlige dimension .
Derfor er det rigtigt , at man har ppeget disse ting .
Kommissionen arbejder jo ogs i den retning , det vil sige for at srge for , at vi kan koordinere og udnytte det arbejde , der udfres forskellige steder .
Det kan forstrke miljindsatsen for stersen .
Helsingfors-konventionen burde endvidere dkke arbejdet med en bredygtig udvikling for stersen .
Diskussionerne om dette er allerede get i gang .
I Kommissionen er vi klar over behovet for et strkt miljsamarbejde i stersregionen .
Vi er overbevist om , at ndringerne af konventionen er et , om end beskedent , men ikke desto mindre vigtigt bidrag til at n mlet .
<P>
I betnkningen kritiseres proceduren for vedtagelsen .
Ordfreren hvder , at ndringerne allerede var vedtaget den 1. januar 1999 , og at arbejdet i Europa-Parlamentet derfor var meningslst .
Det er korrekt , at konventionens udvende organ , det vil sige HELCOM , vedtog ndringerne den 29. marts 1998 , og at traktatens parter fik frist til den 1. januar 1999 til at komme med ndringsforslag .
Kommissionen tog dog et venteforbehold for at f mulighed for at rdfre sig med Europa-Parlamentet og Rdet .
Denne indsigelse glder fortsat .
Kommissionen tolker alts situationen sledes , at s lnge vi ikke har trukket vores venteforbehold tilbage , er ndringerne ikke trdt i kraft .
Derfor glder samrdsproceduren , og jeg vil ogs gerne takke Europa-Parlamentet for Deres bidrag .
<SPEAKER ID=155 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=15>
Handlen med forstligt formeringsmateriale
<SPEAKER ID=156 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0072 / 1999 ) af Pesl for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om forslag til Rdets direktiv om handlen med forstligt formeringsmateriale ( KOM ( 1999 ) 188 - C5-0128 / 1999 - 1999 / 0092 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=157 NAME="Pesl">
Hr. formand , dette direktiv om handlen med forstligt formeringsmateriale gr egentlig ud p , at to tidligere direktiver sammenlgges til t .
Derudover er der sket betydelige fremskridt i udviklingen og forskningen i lbet af rtierne , og ogs af den grund er det naturligvis godt at justere disse sager .
Dertil kommer , at de nye medlemsstater , Sverige , strig og Finland , p n gang fordoblede skovressourcerne i EU .
Ud fra disse betragtninger er det passende , at der foretages ndringer og justeringer .
Desuden er der tale om en harmonisering med OECD ' s tilsvarende systemer .
Det er ogs godt , og det muliggr en fremtidig handel med dette materiale selv ud over EU ' s grnser , hvilket ogs skal tages i betragtning .
<P>
Det pgldende materiale er nu klassificeret i fire klasser , tidligere var der to klasser .
Dette sikrer nu en vis certificering , en garanti for , at rette tilbehr havner det rette sted .
Dette sikrer og giver garanti for , at fejl - som der ogs er erfaringer med i de store nordiske skovdistrikter - ikke kan ske .
Oprindelse og oprindelsesomrderne skal ogs defineres p et landkort .
Landkortene skal sendes til Kommissionen , og der skal fres en adkvat fortegnelse om tilbehr til forstligt formeringsmateriale .
<P>
I forbindelse med forhandlingen i udvalget foretog Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter talrige ndringer , og de gjaldt mest bl.a. ivrksttelsesperioden .
Kommissionens forslag indeholder en for hurtig tidsplan , og derfor blev direktivets ikrafttrdelse udskudt helt til 2003 , hvor medlemsstaterne er i stand til at bringe deres lovgivning p det niveau , som direktivet krver .
Det var ogs ndvendigt at tage hjde for overgangsperioden i nogle lande , og sledes blev overgangsperioden get med to r for de lande , hvis overgangsperiode ellers var lbet ud .
Nogle lande har ganske store frlagre af den grund , at der kun er gode frr n gang pr . 10 eller 15 r , og derfor skal frene opmagasineres i lang tid , s de ikke slipper op .
Det var meget vigtigt , at disse lagre kan udtmmes , og at der kan findes anvendelsesmuligheder for dem , og der blev taget hjde for det i betnkningen .
Derudover blev der talt meget om genetiske ressourcer .
Det er meget vigtigt og aktuelt i jeblikket , og naturligvis strber vi efter , at dette forslag er p linje med EU-praksis .
Ligeledes blev der taget hensyn til plantesundhed og sundhedsndringer i forslaget .
<P>
Jeg forstr , at der i morgen kommer endnu to ndringer til betnkningen . Jeg kommenterer dem kort herved .
Jeg kan som ordfrer tilslutte mig ndringsforslag 23 , sfremt der ved indledningen , som ndringen glder , tilfjes tre ord , og ndringen br lyde som flger : " srlige klimaforhold i visse alpeomrder eller ved Middelhavet og omrder magen til de nordlige omrder " .
Hvis denne tilfjelse foretages , kan jeg som ordfrer tilslutte mig ndringsforslaget .
Hvad angr ndringsforslag 24 , som ogs skal vedtages i morgen , konstaterer jeg , at ndringen allerede nu er indeholdt i artikel 4 , punkt 3 a , som er et nyt punkt , og som er tilfjet dr netop af den grund .
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="SV" NAME="Paulsen">
Hr. formand , jeg er meget glad for dette nye forslag om forstligt formeringsmateriale , da det giver nye muligheder eller giver de gamle muligheder en ny chance , navnlig fordi der findes flere kategorier af materiale .
Udtrykket af kendt herkomst vil give skovlandene og de lokale regioner mulighed for at opretholde den genetiske og biologiske mangfoldighed i skovene .
Vores skove producerer jo vedvarende materialer , men skovene er uendeligt meget mere end blot rvarer .
Skoven er ogs hjemsted for biologisk mangfoldighed , skoven er en vigtig CO2-flde , og skoven er mske den vigtigste klima- og vandregulator p jorden .
<P>
Skoven har ogs en ndelig dimension .
Skoven er fred og ro , stilhed og afslapning for det stressede bymenneske , i hvert tilflde hvis dette menneske er fdt i den nordlige dimension .
Derfor er det vigtigt at behandle skovene som en mangfoldighed med en mangfoldighed af funktioner .
Jeg vil derfor gentage , at jeg er meget glad for , at med forslagets nuvrende udseende er der mulighed for at bevare skovenes biologiske og genetiske mangfoldighed .
<SPEAKER ID=159 LANGUAGE="DE" NAME="Schierhuber">
Hr. formand , fru kommissr , hr. ordfrer . Frst vil jeg gerne sige hjertelig tak til ordfreren for det gode samarbejde ved udarbejdelsen af denne betnkning .
P min gruppes vegne kan jeg sige , at vi sttter ordfreren fuldt ud .
Vores Europa er et meget skovrigt kontinent , og skoven har stor betydning .
Derfor br vi egentlig alle vre meget bevidste om , at skovbruget ikke kun indebrer konomiske interesser , men frst og fremmest ogs miljmssige interesser , som angr os alle .
Dermed vil jeg sige , at skoven spiller en multifunktionel rolle .
<P>
Jeg skal i dag minde om den store lavinekatastrofe i Galtr for et r siden , fordi den viser os , hvor vigtigt det er , at betnksomhed i omgangen med naturen er en sag , der angr os alle . Netop det alpine omrde er en meget srbar zone , hvilket til stadighed skal ppeges frem for alt af de lokalkendte .
Men ikke kun befolkningen i Alperne , men alle de mennesker , som hvert r gerne kommer til Alperne for at holde ferie , for at st p ski eller for at vandre , vrdstter et intakt bjerglandskab , hvor farerne er begrnset mest muligt .
Netop nytilplantning af fredskov er srdeles vigtig .
Et formeringsmateriale , som garanterer en skovbestand , der kan modst disse barske klimatiske betingelser , er derfor ubetinget ndvendig og uomgngelig for Alpernes sikkerhed .
<P>
Her anser jeg det for absolut ndvendigt , at formeringsmaterialet kommer fra prcis det omrde , som virkelig svarer til de klimatiske betingelser , og at fret ogs er i overensstemmelse med disse klimatiske betingelser .
Medlemsstaterne skal derfor have mulighed for at fastlgge kriterierne for udvlgelse af fr ubureaukratisk , for intet er mere delggende end de skadevirkninger , som s p et senere tidspunkt rammer skovbestanden i sin helhed .
Jeg skal ogs gre srligt opmrksom p , at det ikke kun er Alperne , men frst og fremmest de nordiske omrder , polaromrderne , og ogs de sydlige omrder , som her stiller srlige krav .
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="ES" NAME="Redondo Jimnez">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , vi m bifalde dette forslag til direktiv af flere grunde , bl.a. fordi dets anvendelsesomrde er blevet udvidet .
Nu omfatter det ikke kun produktion af tr , men ogs andre forstlige ml som kork og beskyttelse af genetiske ressourcer .
Vi m ogs glde os over , at det identificerer forskellige kategorier , begunstiger nybeplantningernes beskyttende karakter og ikke udelukkende produktionen af tr .
Det betyder mest mulig variation set ud fra et genetisk synspunkt , og det sikrer dermed tilpasningen .
<P>
Strstedelen af forslaget afspejler de forskellige behov i medlemsstaterne , og det giver ogs plads til subsidiaritet .
Optagelsen af de nordiske lande og Middelhavslandene i Den Europiske Union har vret hovedrsagen til ajourfringen af det gldende direktiv , som regulerer handlen med fr og forstplanter , og som siden 1975 ikke er blevet ndret gennemgribende .
<P>
Direktivet er i de grundlggende aspekter - forml , antal kategorier , definitioner af grundmaterialer osv. sammenfaldende med det andet store system p verdensplan vedrrende handel med forstligt formeringsmateriale , nemlig OECD ' s .
I de senere r er der blevet arbejdet p at ajourfre dette system , og der findes nu en ndret tekst , som afventer Rdets godkendelse .
Sammenfaldet mellem de to tekster kan kun befordre handlen med disse materialer .
<P>
Jeg vil og br ogs lyknske hr . Pesl med hans betnkning .
Jeg er enig med ham i , at datoen for direktivets ikrafttrdelse ikke kan vre den 1. januar 2000 , men skal udskydes i mindst tre r , for at medlemsstaterne kan f tid til at tilpasse sig direktivet .
<P>
Andre ndringsforslag fra andre parlamentsmedlemmer som dem , fru Schierhuber har fremsat , m ogs hilses med tilfredshed , deriblandt det , der har til forml at styrke kontrollen med varebevgelserne gennem et officielt provenienscertifikat .
Men der er et meget vigtigt punkt , som vi br tage i betragtning : I begrundelsen stod der , at materialernes ydre beskaffenhed blev sikret , men i bilag VII , stk. d , behandles dette meget generelt .
<P>
Dette er ikke et ligegyldigt emne .
Plantekvaliteten er vsentlig i middelhavsmiljet , hvor nybeplantningerne udfres under meget vanskelige forhold .
Erfaringen har vist , at planter fra visse strrelser ikke har nogen som helst mulighed for at overleve i et milj , som det der findes i mange omrder i Sydeuropa , hvor der er ekstremt trt .
For at hjlpe planten til at sl rod er det pkrvet at anvende planter , der er dyrket i en beholder og har gode rodsystemer , hvorimod man i andre lande kan plante den ngne rod .
<P>
Planternes ydre beskaffenhed har en stor indflydelse , ikke blot p den procentdel af planterne , der overlever , som kan g fra 85 % til 20 % , men ogs p den fremtidige udvikling , nr de omplantes under de ekstremt hrde forhold i dette klima .
Den ydre beskaffenhed er en af de faktorer , der er afgrende for kvaliteten af fremtidens skov .
Derfor kan den manglende regulering af planternes ydre beskaffenhed forrsage meget alvorlige problemer , fordi der uden den kan vre planter i alle strrelser p markedet .
<P>
Husk p , at man i nogle medlemsstater allerede har juridiske reguleringsinstrumenter .
Det er af interesse for miljet i hele Europa , at udplantningerne udfres godt , og at en stor del af disse ikke mislykkes .
Planterne skal vre de rigtige , dem der kan tilpasse sig , for desvrre er det sdan , at man i mange afkroge af Den Europiske Union ikke kan plante det , man vil , men det , man kan .
<P>
For at give dette ulste problem en ordentlig behandling i forslaget tilslutter Rdet sig , at der inddrages et nyt stk .
7 , hvor der gres rede for de ydre egenskaber , som de forstlige sorter , der er bedst tilpasset til de vanskelige jordbunds- og klimaforhold , skal have for at blive handlet i Fllesskabets middelhavsomrder .
<P>
Jeg vil herfra bifalde og opmuntre til denne lsning , som jeg hber , at Europa-Kommissionen vil tilslutte sig .
<SPEAKER ID=161 LANGUAGE="DE" NAME="Keppelhoff-Wiechert">
Hr. formand , fru kommissr , ved dette emne kommer jeg straks til at tnke p talemden om , at mange ikke kan se skoven for bare trer .
Det er indlysende , at i betragting af de nye medlemsstaters tiltrdelse og udviklingen inden for det indre marked og inden for forskningen p det forstlige omrde er en ajourfring af dette direktiv ndvendig .
Det er fornuftigt , at man med harmoniseringen af EU ' s betegnelser skaber lettelser for handlen inden for EU og ogs med OECD .
Men direktivet tager ikke hensyn til medlemsstaternes forskellige behov .
Dette nye direktiv vil iflge opfattelsen hos vores fagfolk i Tyskland og iflge den tyske skovbrugssektor have en ganske kraftig negativ virkning for skovplanteskolerne .
Kontrollen br vre begrnset til skovbrugsbedrifter og ikke , som forudset i papiret , kontrollere alle bedrifter . Disse krav ville i s fald ogs ramme bedrifter , som slet ikke producerer forstligt formeringsmaterale .
<P>
I min region er interessen for at drive skovbrug i meget strk tilbagegang hos den nye generation p grdene .
konomiske overvejelser tvinger dem til i stigende grad at indtage denne holdning .
Jeg vil i denne forsamling gerne sige , at jeg ved , hvad jeg taler om , for skovbrug har i lang tid spillet en stor rolle i vores egen bedrift . I den forbindelse vil jeg gerne gre opmrksom p den livstruende situation for de tyske skovplanteskoler .
Set i lyset af ndringen af skovbruget i mit land i retning af naturforyngelse , i retning af massiv tilbagegang i planteforbruget og ogs i retning af manglende offentlige tilskud m jeg her virkelig gre opmrksom p dette .
Kontrolsystemet skal nu fres ud i livet inden 2003 .
Vores eksperter fortller mig , at denne periode efter deres skn er for kort .
For s vidt er direktivet ikke forsvarligt . Det tager ikke hensyn til de geografisk betingede regionale forskelle i EU .
I de nordlige omrder har vi at gre med kmpemssige skovomrder , som har t eneste registreringsnummer , sledes at nyordningen ikke giver problemer for disse omrder .
<P>
Jeg vil gerne nogenlunde overholde min taletid , men vi br i hele diskussionen tnke p , at vi ikke kun skal tage hensyn til nordiske synspunkter , og vi skal ikke kun tnke p , hvad de strigske skoventusiasters hjerte er fuldt af . Hos os i EU ' s midte , og det vil ogs sige i Tyskland , lgger vi stor vgt p fleksible bestemmelser , s det hele ogs kan gennemfres i virkeligheden .
<SPEAKER ID=162 NAME="Wallstrm">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil gerne starte med at takke Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og naturligvis ordfreren , hr . Pesl , for den meget positive tilgang til Kommissionens forslag .
Kommissionen stter pris p den brede accept af dens forslag .
<P>
Det nuvrende forslag har til hensigt at ajourfre den nuvrende lovgivning om markedsfring af forstligt formeringsmateriale for at tage hensyn til de nye medlemsstaters tiltrdelse siden 1975 , det indre marked og videnskabelige fremskridt .
22 ndringsforslag er fremsat .
Jeg kan acceptere strstedelen af dem i deres nuvrende form eller med sm ndringer til udarbejdelsen eller fremlggelsen .
Kommissionen kan acceptere ndringsforslag 23 , som lige blev foreslet af hr .
Pesl . Jeg vil gerne kommentere de fire ndringsforslag , som Kommissionen ikke kan acceptere .
<P>
Jeg vil for det frste gerne kommentere ndringsforslag 4 .
Der br i henhold til ndringsforslaget indsttes en udtrykkelig reference til nrhedsprincippet i punkterne .
Det gr Kommissionen ikke ind for .
Forslaget er baseret p artikel 37 i traktaten og ligger derfor inden for Fllesskabets srlige kompetence .
Kommissionens forslag har dog fuldt ud anerkendt betingelsernes specificitet i visse medlemsstater eller dele deraf , og teksten afspejler udtrykkeligt denne holdning .
<P>
Dernst kommer vi til ndringsforslag 7 .
Kommissionen foreskriver i frste del af artikel 5 , stk . 2 , litra b , at de procedurer , som sikrer , at miljrisikovurderingen og andre relevante elementer svarer til , hvad der er fastlagt i Rdets direktiv 90 / 220 , indfres i en fremtidig forordning .
I henhold til ndringsforslaget br den generiske forklaring af de relevante elementer erstattes med en positivliste over elementerne .
Kommissionen mener , at dette er uhensigtsmssigt , da enhver udtmmende liste begrnser bestemmelsens gyldighedsomrde .
Hvad angr anden del af ndringsforslaget , er jeg enig i tilfjelsen af en henvisning til Europa-Parlamentet i den fremtidige forordning .
<P>
ndringsforslag 10 : I henhold til dette br der under alle leveringer medfres et officielt prvningscertifikat under markedsfringen .
Kommissionen er enig i mlstningen om at sikre , at varebevgelserne skal kontrolleres , men indfrelsen af et sdant certifikat udgr en undvendig byrde for handlen .
Kommissionen foretrkker at indfre passende ndringsforslag , hvad angr det eksisterende hovedcertifikat .
<P>
Endelig ndringsforslag 17 : I henhold til dette skal medlemsstaterne specificere de krav , som deres formeringsmateriale skal opfylde for at kunne klare visse klimatiske forhold og en udsat hj beliggenhed .
Kommissionen gr ind for berettigede undtagelser , hvis de er veldefinerede , hvad angr indhold , f.eks. til en region i Fllesskabet med srlige klimatiske forhold , og hvad angr de procedurer , der skal flges .
Kommissionen mener , at ndringsforslaget er for bredt baseret og gr det muligt for medlemsstaterne ensidigt at forbyde markedsfring af forstligt formeringsmateriale .
<P>
Det er mine bemrkninger , og jeg vil gerne takke Dem for Deres opmrksomhed og endnu en gang takke Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter .
<SPEAKER ID=163 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=16>
Den flles markedsordning for forarbejdede frugter og grntsager
<SPEAKER ID=164 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0068 / 1999 ) af Ayuso Gonzlez for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om forslag til Rdets forordning om ndring af forordning ( EF ) nr . 2201 / 96 om den flles markedsordning for forarbejdede frugter og grntsager ( KOM ( 1999 ) 376 - C5-0140 / 1999 - 1999 / 0161 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=165 NAME="Ayuso Gonzlez">
Hr. formand , hr. kommissr , i henhold til forordning ( EF ) nr . 2201 / 96 ydes der sttte til industrien til forarbejdning af tomater som kompensation for forskellen mellem Fllesskabets rvarepris og den tilsvarende pris p verdensmarkedet .
Der ydes sttte for en samlet kvote i Den Europiske Union p nsten 7 millioner ton , der tildeles hvert femte r for grupperne hele flede tomater , tomatkoncentrat og andre produkter .
Hvert r fordeles sttten mellem medlemsstaterne inden for hver produktgruppe p grundlag af den gennemsnitlige mngde , der er afsat til minimumsprisen i de tre produktionsr , der gr forud for det produktionsr , for hvilket fordelingen foretages .
<P>
I henhold til samme forordning laves der , for produktionsrene 1997-98 og 1998-99 , en fordeling af kvoter , som blev ndret en smule i 1997 fra den ene gruppe til den anden .
Efter den tid fordeles sttten for det nste produktionsr i henhold til de mngder , der er afsat til minimumsprisen i de tre forudgende produktionsr , sdan som det fremgr af artikel 6.4 i nvnte forordning .
<P>
Snarere end at ndre forordningen har forslaget til forml at gennemfre en aftale med Ministerrdet .
Det er i virkeligheden en undtagelse fra forordningen , for Portugal nede ikke op p den kvote , som landet havde fet tildelt i produktionsret 1997-1998 p grund af nogle , efter deres udsagn , drlige vejrforhold .
Med nrvrende forslag tildeles Portugal ved beregning en supplerende mngde p 83.468 ton for produktionsret 1999-2000 , og for produktionsret 2001 beregnes den supplerende mngde ved at erstatte den faktisk forarbejdede mngde i produktionsret 1997-98 med de 884.592 ton , der oprindeligt var tildelt Portugal .
<P>
Dette fr ingen konomiske flger for de vrige lande , fordi Kommissionen allerede har bevilget et ad hoc-budget til den supplerende mngde , som Portugal tildeles .
<P>
Denne aftale i Ministerrdet har imidlertid skabt stor utilfredshed blandt producenterne i de vrige lande , nrmere betegnet Spanien , Italien og Grkenland , som i virkeligheden er meget konkurrencedygtige , hvad angr forarbejdning og produktion af tomater .
Som formanden ved , har der endda vret demonstrationer uden for landbrugsministeriet i Spanien , fordi de mener , at det er en ren forring til Portugal .
<P>
En mere retfrdig , klar og gennemskuelig mde at lave aftaler og fordelinger p ville vre at g fra kvoteordningen til trskelordningen .
Det kan p en vis mde tilfredsstille producenterne i disse lande , som er de mest konkurrencedygtige .
Hverken Landbrugsudvalget eller Parlamentet vil under nogen omstndigheder forlange , at Portugal ikke tildeles denne supplerende sttte til , at landet tilpasser sig og bliver mere og mere konkurrencedygtigt i sin tomatproduktion , men det ville vre en god lejlighed til at g over fra kvoteordningen til en trskelordning for hvert land .
Og det er hensigten med de ndringsforslag , som jeg har fremsat til forslaget til ndring af forordning : To i betragtningerne , hvoraf det fremgr , at produktionssttten er meget vigtig , at kvoten er utilstrkkelig , og at Kommissionen inden nste produktionsr fremstter et forslag til at g fra kvoter til trskler .
Jeg hber , at Kommissionen vil acceptere det .
<SPEAKER ID=166 LANGUAGE="DE" NAME="Schierhuber">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer . Frst en meget varm tak til vores kollega for hendes frste betnkning .
Jeg vil benytte mit indlg i dag til at give udtryk for et par tanker , som jeg mener , ikke kun angr et rent teknisk problem , men ogs har et principielt sigte , for jeg mener , at vi ogs inden for landbrugspolitikken i langt hjere grad br tnke globalt , ogs i vores udgangspunkt .
<P>
Det europiske landbrug , hvor vi jo alle slutter op omkring en europisk landbrugsmodel , skal vre udformet sledes , at vores landmnd har mulighed for at overleve i alle egne af Europa .
Landbruget og landdistrikterne som helhed skal vre levedygtige , s der efterlades intakte omgivelser ogs til generationerne efter os .
Det vil sige , at det skal vre muligt at drive landbrug bde i de begunstigede omrder og i de mindre begunstigede klimatisk udsatte regioner og randomrder .
Vores landbrug udmrker sig ved sin multifunktionalitet , som er til gavn for landdistrikterne , og det skal vre indrettet sledes , at ogs landmnd , som dyrker meget forskelligartede produkter , har optimale betingelser .
<P>
Europa udmrker sig ved sin mangfoldighed , og her mener jeg ikke kun mangfoldigheden af regioner og kulturer , men ogs den mangfoldighed af produkter og fdevarer , som gr Europa til noget enestende .
Landmndene yder her et stort bidrag til den kulturelle identitet af et lands region , for det , der dyrkes , alts den oprindelige produktion , har i generationer ikke kun prget befolkningens kkken , men ogs dens skikke og livsfilosofi .
<P>
Der er desuden en srlig binding til hjemstavnen .
Uden regionale rdder , som mennesket udvikler sig fra , er der intet fundament og ingen basis for fremtiden .
Det traditionelle kkken , som har udviklet sig af de produkter , der dyrkes i regionen , og disse produkter selv skal naturligvis vre tilpasset klimaet , men de er ikke kun til kulinarisk glde for den lokale befolkning , men for alle , som ser ud over kanten af deres egne kdgryder .
Netop mngden af disse lokale og regionale specialiteter er enestende for Europa . Den skal bevares , da den er en guldgrube , som der ikke findes magen til i nogen anden region i verden .
Jeg har sagt det fr , at Europa er og ogs i fremtiden skal vre uforvekslelig , bermt og elsket .
<P>
Derfor sprger jeg Dem : Har De blot n gang virkelig bevidst vret i det sydlige Europa og har smagt disse tomater , der trives der ?
De er uforlignelige .
Jeg mener , at vi her inden for Den Europiske Unions rammer ogs br srge for , at der fortsat kan dyrkes , hstes og forarbejdes disse tomater i disse regioner .
Der skal faststtes egnede bestemmelser , s der ogs i tilflde af drlig hst eksisterer en fornuftig , fleksibel kvoteordning og en ubureaukratisk administration .
Men n ting skal samtidig st klart , nemlig at alle disse aktioner skal vre udstyret med strenge kontrol- og overvgningsmekanismer , og jeg tror , at det for mange omrder vil vre et positivt udgangspunkt for fremtiden .
<SPEAKER ID=167 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Rojo">
Hr. formand , jeg synes , at fru Ayuso har lavet et fint stykke parlamentarisk arbejde med denne betnkning , og jeg ser ogs positivt p det udbytte , som en brodermedlemsstat , som jeg holder s meget af , nemlig Portugal , fr med denne foranstaltning .
Det er alt sammen positivt .
Derimod er min holdning negativ , nsten fordmmende , hvad angr den mde , hvorp Rdet har get frem .
Det er forkasteligt , at Ministerrdet ender med disse sm uprsentable gaver i et forsg p at gre os mildt stemt over for Agenda 2000 .
<P>
Det undrer mig ikke , hr. formand , at Rdet er fravrende , at det ikke bekender kulr , at det skammer sig over denne afslutning p festen , den endelige fordeling af skammelige prbender .
Eller vi kunne mske tale om topmder , der munder ud i toppen af makvrk . Sdan har Ministerrdets handlemde vret i forbindelse med sprgsmlene om hvordan , hvornr og hvorfor i forbindelse med denne foranstaltning .
Det sagde vi til dem dengang , den 14. juni . P det tidspunkt sagde vi til prsident Aznar , at han ikke varetog de spanske interesser , og at han med denne adfrd svkkede reprsentationen af Spanien .
Og det gentager vi nu .
<P>
For Europa-Parlamentet er det kendsgerninger , der er fuldbyrdet med Rdets stemme , og det eneste , vi kan gre , er at tydeliggre , at denne foranstaltning har skabt en enorm utilfredshed blandt producenterne i de vrige medlemsstater , at sige , at denne type undtagelsesforanstaltning ikke omfattes af forordningen , og at gre opmrksom p , at ogs andre medlemsstater p et tidspunkt har haft ugunstige klimaforhold , og alligevel fik de ikke det , som Portugal fr forret nu .
En forgelse af den portugisiske kvote for koncentrater p 83.468 ton for produktionsret 1999-2000 plus andre fordele for produktionsrene 2000-2001 , som omfatter tilbagevirkende stigninger i kvoten , f.eks. for 1997 og 1998 p 83.468 som supplerende mngder .
<P>
Alt det , hr. formand , finansieres ved hjlp af et ad hoc-budget .
For regnskabsret 2000 vil det vre mere end 500 millioner spanske pesetas - 532 millioner pesetas - 3,2 millioner euro .
<P>
Nr det er sagt : Lyknskninger til Portugal , misbilligelse til Rdet .
Ordfreren har vret meget tydelig , men man kan ikke forst noget , der ikke er til at forst , for vi har en forordning , som er et virvar af uigennemsigtigheder og undtagelser .
Rdet har forvrret den i stedet for at forbedre den .
<SPEAKER ID=168 LANGUAGE="PT" NAME="Figueiredo">
Hr. formand , kre kolleger , vi sttter Kommissionens forslag om en midlertidig forgelse af den portugisiske kvote for forarbejdede tomater som kompensation for det lave produktionsr 1997-1998 p grund af vejrforholdene .
Det skal hertil bemrkes , at denne supplerende mngde p ingen mde kan kompensere for den potentielle produktionsmngde under normale klimatiske omstndigheder , og at den blot afdmper det omtalte fald ved omfordelingen af de nationale kvoter .
<P>
Hvad angr de forslag , som betnkningen lgger frem , mener vi ogs , at der skal en reform til , fordi den nuvrende ordning - sledes som vi jo har set det - har helt urimelige virkninger . Man skal imidlertid vre klar over , at en reform m tage hensyn til det nuvrende produktionsrs resultater og til de portugisiske produktionsmuligheder under normale klimatiske betingelser .
<P>
Vi mener derfor , at det er rigtigere at forhje og forbedre det nuvrende kvoteberegningssystem med parallelle forhjelser af de totale producentstttebelb , og at vi ikke skal bevge os hen mod en ordning med garantitrskler , der kan indebre , at alle producenter straffes , og ikke kun de producenter , der overskrider kvoterne .
<SPEAKER ID=169 NAME="Verheugen">
Hr. formand , mine damer og herrer . Jeg takker ordfreren for hendes fremragende betnkning .
I anden del er hun jo ogs parat til at stille forslag , og hun har ogs formuleret ider til vores fremtidige politik .
Vi taler om produktionssttte til forarbejdede produkter af tomater .
Grundlaget herfor er de forarbejdningskvoter , som svarer til en bestemt mngde friske tomater .
Forordningen bestemmer , at kvoterne skal omfordeles mellem medlemsstaterne hvert r . Grundlaget for denne omfordeling er de foregende rs produktion .
<P>
I Portugal var de klimatiske betingelser ekstraordinrt drlige i produktionsret 1997 / 98 .
Dette resulterede i en tydelig tilbagegang i tomatproduktionen , hvilket s igen ved faststtelsen af kvoterne for produktionsret 1999 / 2000 frte til , at den portugisiske kvote for tomatkoncentrat blev nedsat med 83.468 ton , og at tre andre medlemsstaters kvoter blev udvidet tilsvarende .
En lignende situation opstr igen ved tildelingen af kvoter for produktionsret 2000 / 01 .
<P>
Med det nu foreliggende forordningsudkast skal dette problem lses , det vil sige , at den portugisiske kvote for tomatkoncentrat i produktionsret 1999 / 2000 forhjes med 83.468 ton , og der faststtes srlige bestemmelser for tildelingen af kvoter for det kommende produktionsr 2000 / 01 .
Der er alts dermed tale om en enkeltstende og tidsbegrnset ndring af kvotetildelingen .
Dermed skal der lses et specielt problem , som er dukket op i en medlemsstat .
Uafhngigt af denne ndring vil Kommissionen dog underkaste den nuvrende ordning et omfattende eftersyn .
Resultaterne af dette eftersyn vil Kommissionen meddele Rdet i lbet af r 2000 .
Ndvendige ndringer af ordningen og flgendringer ville s kunne anvendes fra produktionsret 2001 / 02 .
<P>
Som led i dette omfattende eftersyn vil Kommissionen s endvidere beskftige sig indgende med de anbefalinger , der er indeholdt i de tre ndringsforslag .
I disse ndringsforslag drejer det sig isr om at erstatte kvoterne med en garantitrskel . Denne garantitrskel skal fordeles p medlemsstaterne , og der er tale om en forgelse af disse mngder .
<P>
S lnge der ikke foreligger resultater af det omfattende eftersyn , jeg har bebudet , og som ogs vil tage hensyn til budgetmssige krav , kan Kommissionen ikke godkende disse ndringsforslag .
Det siger jeg , fordi disse ndringsforslag gr langt ud over det meget begrnsede specielle problem , som skal afgres i dag , men jeg vil gerne udtrykkeligt sige , at Kommissionen anerkender den konstruktive karakter af disse ndringsforslag .
<SPEAKER ID=170 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 22.50 )
