<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen fra foregende mde
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="FR" NAME="Poos">
Hr. formand , jeg henviser til protokollen fra mdet torsdag den 18. november , punkt 11 , " Traktatreform og den nste regeringskonference " .
Under dette punkt 11 er der blandt de vedtagne ndringsforslag nvnt ndringsforslag 19 , der vedrrer en tilfjelse til artikel 19 i beslutningsforslaget .
I den udgave af den vedtagne tekst , som fremgr af " Vedtagne tekster " i den protokol , der blev omdelt i morges , figurerer denne tilfjelse imidlertid ikke .
Jeg vil sledes anmode Dem om at ndre de vedtagne tekster i henhold til afstemningen p mdet i gr .
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Vi vil kontrollere alle sprogudgaverne , og hvis der er en fejl , vil den naturligvis blive rettet .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="FR" NAME="Poos">
Det drejer sig ikke om en sproglig fejl , da denne tilfjelse mangler i alle sprogudgaverne .
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Det vil blive rettet i overensstemmelse hermed , hr . Poos .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , iflge protokollen afsluttede vi afstemningen i gr kl .
14.35. Iflge mine papirer var det kl . 14.45. Men uanset dette vil jeg gerne sige , at vi mtte underkaste os en umenneskelig afstemningsprocedure p tre og en halv time , fordi der igen var nogle dovenlarser , der ville rejse hjem i utide , og vi derfor kom under et ekstremt pres .
Jeg beder Dem om i fremtiden ikke lngere at gennemfre denne procedure .
Den , der rejser hjem , er selv ude om det , eller for at citere Lenin og Gorbatjov : Den , der rejser i utide , bliver straffet af livet .
Han har ingen flertal , og forhbentlig bliver han ogs straffet af vlgerne en sknne dag .
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden">
Godt , hr . Posselt , jeg tager Deres bemrkning til efterretning , og jeg beundrer de tapre , der er mdt op her til morgen .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="EN" NAME="Heaton-Harris">
Hr. formand , en bemrkning til forretningsordenen eller snarere et udtryk for bekymring . En rkke medlemmer p denne side af Parlamentet har bemrket , at De tilsyneladende har mistet Deres jakke , og p denne vinterdag kan vi tilbyde Dem en af vores i tilflde af , at De bliver kold .
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden">
Jeg vil undersge , om der er bestemmelser i forretningsordenen om jakkens farve og strrelse , og jeg kan forsikre Dem om , at jeg vil rette mig efter dem for fremtiden .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Vedrrende protokollen fra mdet i gr , hr. formand .
Fr afstemningen i gr om betnkningen af Dimitrakopoulos og Leinen gjorde jeg indsigelse , fordi de ndringsforslag , jeg havde stillet p fransk , ikke var identiske med den officielle franske udgave .
Det drejer sig alts ikke om en oversttelsesfejl .
Mine ndringsforslag var ganske rigtigt blevet rettet af en anonym person .
Jeg ser dog nu i protokollen , at formanden har svaret hr . Berthu , at to af disse ndringsforslag ikke var korrekt formuleret .
Man fr indtryk af , at det er mig , der ikke har formuleret mine ndringsforslag korrekt .
Men mine ndringsforslag var helt rigtigt formuleret , og en anonym person har ndret teksten .
Jeg gr s afgjort indsigelse , da det er et principsprgsml .
Europa-Parlamentets funktionrer har ikke til opgave at ndre de ndringsforslag , der bliver stillet af en parlamentariker .
<SPEAKER ID=11 NAME="Formanden">
Jeg tager Deres bemrkning til efterretning , og det vil blive rettet efter Deres nske .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<CHAPTER ID=2>
AFSTEMNING
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="IT" NAME="Lisi">
Hr. formand , der er tale om et ekstra ndringsforslag , som efter vores opfattelse prciserer den rolle og det bidrag bedre , som behandlingshjemmene kan give .
Jeg vil lse teksten op for kollegerne : " mener , at indsatsen for resocialisering af stofmisbrugere i sammenhng med andre aktioner udgr en grundpille i bekmpelsen af narkotikamisbrug , fordi den bidrager til at begrnse eftersprgslen ; sttter i den forbindelse det vigtige sociale arbejde , som behandlingsfllesskaber udfrer med henblik p resocialisering ; og mener , at deres arbejdsbetingelser br forbedres " .
<SPEAKER ID=13 NAME="Formanden">
Er der indvendinger mod , at dette mundtlige ndringsforslag medtages ?
<P>
( Parlamentet tilkendegav sin enighed i at medtage det mundtlige ndringsforslag )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0050 / 1999 ) af Newton Dunn for Udvalget om Borgernes Frihedsrettigheder , Retsvsen og Indre Anliggender om initiativ taget af Forbundsrepublikken Tyskland til vedtagelse af Rdets afgrelse om forbedring af udvekslingen af oplysninger med henblik p bekmpelse af falske rejsedokumenter ( 8457 / 1999 - C5-0011 / 1999 - 1999 / 0804 ( CNS ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0051 / 1999 ) af Rhle for Budgetudvalget om forslag til Rdets afgrelse om en fllesskabsgaranti til Den Europiske Investeringsbank mod tab i forbindelse med ln til projekter uden for Fllesskabet ( Central  og steuropa og det vestlige Balkan , Middelhavslandene , Latinamerika og Asien samt Den Sydafrikanske Republik ) ( KOM ( 1999 ) 142 - C5-0039 / 1999 - 1999 / 0080 ( CNS ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0054 / 1999 ) af Seppnen for Budgetudvalget om forslag til Rdets afgrelse om en fllesskabsgaranti til Den Europiske Investeringsbank mod tab i forbindelse med ln til projekter til genopbygning af de jordsklvsramte omrder i Tyrkiet ( KOM ( 1999 ) 498 - C5-0247 / 1999 - 1999 / 0212 ( CNS ) )
<SPEAKER ID=14 NAME="Seppnen">
) , ordfrer . ( FI ) Hr. formand , rede kolleger , vi har i forret fastsat et loft over overfrsler fra de pgldende forbehold til garantifonden .
Efter dette skete der noget uforudset i sommer : jordsklvet i Tyrkiet .
Vi har helt rigtigt besluttet at yde humanitr hjlp til Tyrkiet gennem Den Europiske Investeringsbank .
Men det giver os et budgetteknisk problem , fordi vi nu p grund af den uforudsete hndelse er ved at n det loft , som der er sat over den type af garantifondoverfrsler .
Hvis der s igen sker noget nyt og uforudset , skal vi enten overskride dette loft eller reducere andre finansieringsbidrag .
<P>
Vi har henledt Kommissionens opmrksomhed p dette problem og fet et meget uprcist svar p vores sprgsml fra Kommissionen , men vi kan desuagtet ikke risikere gennemfrelsen af dette finansieringsbidrag .
Der er en risiko forbundet hermed , hvis vi nu godkender de foreliggende ndringsforslag .
Det er derfor , at jeg , sknt Kommissionen ikke har givet os et helt tilfredsstillende budgetteknisk svar , vil trkke disse ndringsforslag tilbage og samtidig meddele Kommissionen , at her er et problem , som vi har lagt mrke til , og vi hber , at Kommissionen fremover tager hjde for dette problem og i forbindelse med uforudsete finansieringshndelser foreslr overskridelse af loftet .
<SPEAKER ID=15 NAME="Formanden">
Vil Kommissionen have ordet ?
<SPEAKER ID=16 NAME="Liikanen">
Hr. formand , jeg formidler parlamentsmedlem Seppnens bemrkninger til mine kolleger , og jeg lover , at vi vil debattere emnet .
<SPEAKER ID=17 NAME="Formanden">
P anmodning af ordfreren trkkes ndringsforslagene alts tilbage .
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
<P>
STEMMEFORKLARINGER - Betnkning af Giannakou-Koutsikou
<SPEAKER ID=18 NAME="Kauppi">
) Hr. formand , rede kolleger , at betragte forebyggelsen af narkotikamisbrug som primromrde i EU ' s indre og ydre anliggender er efter min mening yderst vigtigt .
Det skal ogs fremg klart af Unionens bestemmelser .
Bestemmelser er imidlertid ikke til nogen nytte , hvis de ikke reelt er effektive .
Derfor er det vsentligt at koncentrere sig om svel samarbejdet mellem udviklings- og industrilandene som dannelsen af netvrk mellem EU-landene .
<P>
Der er ingen mangel p god planlgning og gode programmer inden for EU .
Som eksempler kan nvnes en gruppe til forebyggelse af rusmidler , som arbejder under den finske social- og sundhedssektors undersgelses- og udviklingscenter , og Pompidou-gruppen , Europardets samarbejdsgruppe , som blev etableret p initiativ af den franske prsident i 1970 ' erne , og som behandler narkotika og har flere projekter om reducering af udbud og eftersprgsel af narkotika i gang .
Det er nu , vi ogs har brug for en strk og klart udtrykt politisk vilje til at f gjort udveksling og sammenligning af informationer s funktionelle som muligt .
Resultater opns ikke bare med udarbejdelse af regler og planer , men vi kan ogs maksimere menneskers velfrd gennem praktisk arbejde .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , efter vedtagelsen af det ndringsforslag , der er indgivet af min kollega Lisi fra Gruppen for Det Europiske Folkeparti ( Kristelige Demokrater ) og De Europiske Demokrater - han er valgt for Forza Italia - kan jeg med strre tilfredshed afgive min stemmeforklaring om , at jeg bifalder denne foranstaltning .
Der er ingen tvivl om , at behandlingshjemmene er meget vigtige .
Hvad angr undertegnedes motivation som reprsentant for pensionisterne , m jeg sige , at det er sjldent at se en stofmisbrugende pensionist , da de unge desvrre dr tidligt p grund af denne triste svbe .
Jeg vil gerne understrege , at denne foranstaltning naturligvis er positiv , men vi skal vre de frste til at give de unge et godt eksempel , for det er kun ved hjlp af gode eksempler , der leder dem tilbage til familien og til de sunde principper , man havde fr i tiden , at vi vil kunne overvinde dette rhundredes alvorlige svbe .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg stemte for betnkningen af Giannakou-Koutsikou ligesom mange af mine kolleger .
Vi br her til morgen imidlertid holde fast i , at denne betnkning er blevet diskuteret kontroversielt i flere mneder af Europa-Parlamentet .
Alene i udvalget har der vret stillet 130 ndringsforslag til denne betnkning .
Det krvede ugelange kompromisforhandlinger , og s stemmes der om en sdan betnkning p en fredag morgen , hvor der jo er et s relativt ringe fremmde .
<P>
Nr jeg overvrede debatten i Parlamentet i gr middag , srlig udtalelserne fra kollega Poettering , om , hvor dramatisk og vigtigt det nu var alt sammen , og at der absolut skulle stemmes endnu i denne uge , s str det ikke i forhold til fremmdet fra hans egen gruppe her til morgen .
Jeg beklager derfor , at en s vigtig sag nu fr en s marginal opmrksomhed .
Endnu bedre er det , nr ophavsmndene til sagen s derefter fordyber sig i intensive samtaler .
Vi har i al fald stemt for , s fru Giannakou-Koutsikou alligevel kan f denne betnkning i hus med et bredt flertal .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="NL" NAME="Meijer">
Jeg har stemt imod betnkningen af Giannakou-Koutsikou .
Det er en udfrlig og meget nuanceret betnkning med mange betragtninger og mlstninger .
Den kan bruges til hvad som helst .
Den vender sig med rette imod narkohandel og dem , der tjener p denne handel .
Den indeholder ogs ganske rigtigt forslag om at hjlpe narkomanerne ud af deres misbrug .
Men det bevirker , at betnkningen gr i mange forskellige retninger , og den generelle tankegang er , at problemet kan lses med flere penge og hrdere straffe .
Det er typisk , at hr . Schulz ' forslag om at give by- og lokaleksperimenter en chance blev forkastet .
Jeg er bange for , at betnkningen vil blive brugt forkert , nemlig isr som sttte for dem , der vil optrde hrdere over for narkomaner og tror , at de kan lse problemet p den mde .
PPE-gruppens holdning har vret for dominerende , og det er grunden til , at jeg stemte imod .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="PT" NAME="Figueiredo">
Den enkelte medlemsstat har en fundamental rolle at spille , nr det drejer sig om at definere den politik , der skal fres i kampen mod narkotikamisbrug .
For vores vedkommende gr vi ind for en politik , der betyder en virkelig kamp mod misbrugets rsager , en effektiv kamp mod narkotikahandlen og den hvidvaskning af penge , som er forbundet med den .
Vi gr ogs ind for en politik , der ikke straffer misbrugerne og deres familier , men derimod sttter dem med relevante gratis offentlige tilbud inden for behandling og resocialisering .
<P>
Kampen mod narkotikahandlen og hvidvaskningen af penge krver ogs en samordnet indsats inden for EU ( og FN ) i forbindelse med den kamp , som skal fres mod de mgtige forbryderorganisationer , der med ulovlige metoder og penge underminerer og infiltrerer det konomiske og finansielle system .
Til det forml er der brug for en virkelig " strk og utvetydig udtrykt politisk vilje " og for at erstatte ord med handling gennem en mobilisering af de ndvendige finansielle midler fra Fllesskabet , s den dramatiske situation , som rammer tusinder af narkotikamisbrugere og deres familier , kan afhjlpes .
Man kan ikke blive ved med at nedbringe " de sociale udgifter " i et forsg p at leve op til de krav , som stabilitetspagten plgger de nationale budgetter , mens man samtidig gentager de smukke ord om hjlp fra samfundets side , der efterflgende ikke kan lade sig indfri i praksis .
Vi er overbevist om , at Det Europiske Overvgningscenter i Lissabon med tilstrkkelige midler kan yde et vigtigt bidrag til problemets afklaring og til forslag om , hvilke foranstaltninger der skal trffes i kampen mod narkotikamisbrugets svbe .
<SPEAKER ID=23 NAME="Theonas">
Narkotiske stoffer spreder sig mere og mere og desvrre ogs til stadigt yngre personer .
De komplekse interesser og de enorme fortjenester , som skjuler sig bag disse stoffer , udgr hovedfaktoren for , at dette umenneskelige marked bevares og udvides med den mest produktive og dynamiske del af befolkningen som offer , med srdeles dramatiske flger ikke kun for brugerne selv og deres familier , men ogs for samfundet bredt betragtet .
<P>
Forbindelsen mellem narkotika- og vbensmugleri , terrorisme og international kriminalitet , den korruption , som nr s hjt op som til at involvere politi- , dommer- og regeringskredse , lader ikke plads til nsketnkning , men understreger det faktum , at dette problem hverken kan bekmpes overfladisk med halve symptomlsninger eller med foranstaltninger , som kun tilstrber en behandling af afhngighedsproblemet .
<P>
Samtidig m man udpege og gre noget ved de sociale rsager , som fremkalder , bevarer og fr problemet til at vokse . I et samfund , som systematisk drnes for vrdier og idealer , intensiveres konkurrencen og jagten p profit .
Det bliver et samfund uden beskyttelse af morgendagen , hvor en stor del af de unge rammes af arbejdslshed , af mangel p social beskyttelse og en fuldstndig mangel p strukturer til social sttte , og hvor uddannelse og kultur svkkes . De unge opdrages ikke med ordentlige vrdier og dmmekraft , s de kan modst enhver form for fysisk eller psykisk afhngighed .
De bliver desorienterede og fres behndigt ud i en flelse af fremmedgrelse , s de bliver ndt til at sge mder til at flygte fra virkeligheden p .
<P>
Problemets sammensatte og yderst alvorlige karakter krver indfrelse af en utvetydig , koordineret og frst og fremmest konkret politik , hvis udformning og planlgning skal svare til problemets virkeligt tragiske dimensioner .
<P>
Selvom vi er enige i mange af betnkningens bemrkninger og forslag , m vi fremhve ndvendigheden af at styrke det dobbelte og samtidige ml , nemlig en reduktion af eftersprgselen og en reduktion af udbuddet samt en bekmpelse af smugleriet , samtidig med at vi understreger den kritiske side af hjlpen og sttten til misbrugeren , ikke kun under afvnningsperioden , men ogs i forbindelse med dennes virkeligt sociale genoptagelse .
Vi m betone ndvendigheden af , at der afsttes bevillinger til at dkke de meget store behov , som opstr i forbindelse med en virkelig , effektiv og koordineret behandling af problemet .
Den eksisterende finansiering og den , som udvalget foreslr , dkker p ingen mde de uhyre store behov , der opstr .
Vi frygter , at ydelsen af bevillinger inden for rammerne af den bredere lemlstelse og nedgang i de sociale udgifter og politikker vil lide skibbrud p bl.a. omkostningernes klippeskr .
<P>
Af den grund krver vi og beder vi om , at alle de sociale institutioner og andre masseinstitutioner , fagforeningerne , den kulturelle og videnskabelige verden vil koordinere deres forsg , intensivere deres pression p svel nationalt som europisk plan og st sammen i kampen om at tackle dette enorme problem , som fremstr som et spejlbillede af vores samfunds grimmeste ansigt .



<P>
Betnkning af Newton Dunn ( A5-0050 / 1999 )
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz">
Hvad angr betnkningen af Newton Dunn , vil jeg kort have frt til protokols , at vores gruppe har stemt imod denne betnkning , fordi vi ikke var indforstet med retsgrundlaget heri .
Det drejede sig i den forbindelse om en klassisk afgrelse om henlggelse af en foranstaltning under en af de forskellige sjler i vores traktatgrundlag . Hr .
Newton Dunn havde valgt den frste sjle , vi mente , at vi skulle lade foranstaltningen forblive i tredje sjle , fordi gruppen af personer , der gr sig skyldig i forfalskning af pas , er bredere i tredje sjle end i frste , hvor hr . Newton Dunn havde henlagt den .
Her fokuseres nemlig udelukkende p forflgelse af dokumentfalsk beget af illegale indvandrere . Det kan vre ideologisk smart , men er politisk forkert , for ogs den , der som narkohandler forfalsker dokumenter , skal retsforflges .
For s vidt ville vi ikke stemme imod de praktiske forslag fra hr . Newton Dunn i forbindelse med bekmpelse af dokumentfalsk - dem sttter vi - for os drejede det sig udelukkende om retsgrundlaget .
Jeg takker Dem for Deres opmrksomhed . Jeg takker ogs hr .
Poettering og hr . Pirker for deres opmrksomhed .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg vil gerne forklare , hvorfor jeg stemte ja til betnkningen af Newton Dunn , idet jeg understreger , at betnkningen med sine foranstaltninger er en del af kampen mod den illegale indvandring og mod den omfattende kriminalitet , som mange af de illegale indvandrere med eller uden deres vilje begr til skade for alle borgerne i Den Europiske Union og navnlig de ldre borgere .
Jeg vil dog gerne gre opmrksom p , at det vil vre en fordel , at alle udgifter , alt mandskab og alle de midler , man tidligere brugte til grnsekontrollen internt i EU , f.eks. mellem Italien og Frankrig , mellem Frankrig og Tyskland osv. det vil sige mellem de europiske stater , som nu har en flles grnse - blev overfrt til EU ' s ydre grnser , s man bedre kan bekmpe dette fnomen med kriminalitet og illegal indvandring .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="IT" NAME="Turco">
Hr. formand , jeg vil gerne tale om betnkningen af Giannakou-Koutsikou og minde om , at man i gr gjorde formandskabet opmrksomt p , at denne forhandling ville blive indledt i modstrid med bestemmelserne i forretningsordenens artikel 115 .
Det siger jeg simpelthen , fordi jeg nsker , at det bliver frt til protokols .
Dette formandskab ved efterhnden ikke , hvad det skal bruge forretningsordenen til .
Jeg hber , at der fremover vil blive fastlagt et system . I modsat fald m De klart fortlle os , at Parlamentets arbejde bestemmes af formandskabet og ikke af forretningsordenen .
<P>
Det er dog stadig en kendsgerning , at forhandlingen og afstemningen har fundet sted i modstrid med forretningsordenens artikel 115 , eftersom den sidste franske udgave blev omdelt onsdag kl . 21.52 , og vi begyndte forhandlingen lnge fr , at 24-timersfristen udlb .
<SPEAKER ID=27 NAME="Formanden">
Kre kollega , Deres bemrkning vil selvflgelig blive taget til efterretning , men formandskabets kontorer har informeret mig om , at fristerne i princippet er blevet overholdt , og at alle sprogudgaver blev omdelt til tiden , men vi har taget Deres indlg til efterretning .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="IT" NAME="Turco">
Hr. formand , det var ikke et sprgsml , og jeg nskede ikke noget svar .
Jeg gjorde simpelthen opmrksom p , at forretningsordenens artikel 115 ikke er blevet overholdt .
Jeg behver ikke noget svar , for det er allerede sket , og det kan ikke lngere undgs .
De har ikke overholdt forretningsordenens artikel 115 , og s er der ikke mere at sige til det .
<SPEAKER ID=29 NAME="Formanden">
Alt dette er taget til efterretning .
<CHAPTER ID=3>
Anvendelse af fllesskabsretten p De Kanariske er
<SPEAKER ID=30 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0053 / 1999 ) af Medina Ortega for Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked om forslag til Rdets forordning om ndring af forordning ( EF ) nr . 1911 / 91 om anvendelse af fllesskabsretten p De Kanariske er ( KOM ( 1999 ) 0226 - C5-0127 / 1999 - 1999 / 0111 ( CNS ) )
<SPEAKER ID=31 NAME="Medina Ortega">
Hr. formand , Kommissionen har forelagt et forslag til forordning om ndring af en anden fllesskabsforordning , nemlig forordning ( EF ) nr . 1911 / 91 om anvendelse af fllesskabsretten p De Kanariske er .
<P>
Forordning ( EF ) nr . 1911 / 91 er en forordning , der ndrer disse ers srlige status , som var fastsat i akten vedrrende Spaniens og Portugals tiltrdelse af De Europiske Fllesskaber fra 1985 .
I akten vedrrende Spaniens og Portugals tiltrdelse af De Europiske Fllesskaber - i artikel 25 og protokol nr . 2 , der er bilag til akten - blev der for De Kanariske er fastsat en srlig ordning , som var karakteriseret af , at De Kanariske er ikke deltog i den flles landbrugspolitik og endvidere heller ikke deltog i Fllesskabets toldunion , Fllesskabets toldordning eller den flles momsordning .
P denne mde forsgte tiltrdelsesakten s vidt muligt at bibeholde den srstatus , som De Kanariske er havde haft i den spanske stat , siden erne blev indlemmet i Det Castilianske Kongerige i det 15. rhundrede .
Regionen var ikke underlagt almindelig beskatning og i vrigt heller ikke almindelige toldbestemmelser p grund af den store afstand fra det vrige Spanien .
<P>
Tiltrdelsesakten fra 1985 indeholdt en udviklingsbestemmelse - artikel 25 , stk . 4 - med henblik p at forhindre , at De Kanariske er som flge af Den Europiske Unions udvikling kom til at st uden for opbygningen af Europa .
Jeg vil mene , at den kanariske befolkning p den ene side gik ind for at bibeholde srordningen , men ville p den anden side under ingen omstndigheder st uden for opbygningen af Europa .
<P>
Da den europiske flles akt blev vedtaget i 1986 , var det ndvendigt at ndre denne srordning , og dette skete ved forordning ( EF ) nr . 1911 / 91 .
ndringen medfrer tre eller fire meget vigtige forandringer . For det frste bliver De Kanariske er omfattet af den flles landbrugspolitik og den flles fiskeripolitik , for det andet integreres erne i Fllesskabets toldunion , hvormed de underlgges de almindelige fllesskabstoldsatser , og for det tredje forsvinder ernes srlige beskatningsmodeller , rent konkret de srlige afgifter - den skaldte srlige skattemssige ordning - som havde til forml at beskytte den lokale industri .
<P>
I henhold til forordning ( EF ) nr . 1911 / 91 er der sket en progressiv afvikling af de srlige kanariske beskatningsordninger , og De Kanariske er er gradvist blevet indlemmet i Fllesskabets flles ordning .
Men dette har givet nogle ulemper , for det problem , som De Kanariske er og andre fjernomrder - Acorerne , Madeira og de franske oversiske departementer - har , er , at disse regioner ligger fjernt fra den kontinentale del af Fllesskabet og er opsplittet i sm omrder med meget begrnsede markeder , enorme transportproblemer og endvidere med vanskeligheder forrsaget af f.eks. store befolkninger , meget uregelmssig nedbr og fattige jordbundsforhold , som medfrer , at de ikke kan udvikle normale aktiviteter .
Dette forklarer , hvorfor Spanien i tidligere tider altid har tildelt De Kanariske er en srlig status .
<P>
Afviklingen af de srlige kanariske told- og skatteordninger medfrer en risiko for , at en rkke sm lokale industrier - levnedsmiddelindustrier , tobak , sm handelsvirksomheder - gr til grunde og forsvinder , hvis vi mister denne lille beskyttelse , som de srlige kanariske afgifter gav os , navnlig afgiften p produktion og import ( APIM ) .
<P>
Kommissionen har vret forstende og har vret opmrksom p dette , hvorfor den begyndte at forhandle om en tilpasning af APIM med henblik p , at denne afgift ikke skulle forsvinde helt .
Der har endvidere vret et yderligere element : Allerede Maastricht-traktaten af 1992 indeholder en erklring , der anerkender fjernomrdernes srlige situation - De Kanariske er , Acorerne , Madeira og de franske oversiske departementer - og efter ndringen ved Amsterdam-traktaten af 1997 indeholder EF-traktatens artikel 299 , stk . 2 , bestemmelser om en srlig ordning for fjernomrderne .
Amsterdam-traktaten er allerede i kraft .
<P>
I henhold til den filosofi , der inspirerer den nye ordning for fjernomrderne - som endvidere blev bekrftet af Det Europiske Rd i Kln , da det opfordrede Kommissionen til senest den 31. december at foresl foranstaltninger for fjernomrderne - sker integrationen af disse regioner i Den Europiske Union for jeblikket ikke ndvendigvis via en told- og skatteharmonisering , men giver mulighed for en differentieret behandling , f.eks. bibeholdelse af octroi de mer i de franske oversiske departementer og srordningerne for Acorerne og Madeira .
<P>
Selvom forhandlingerne om Kommissionens forslag til forordning blev indledt fr Amsterdam-traktatens ikrafttrdelse , mener vi i Retsudvalget - som generelt godkender forslaget til forordning , da det har til forml at udstte afviklingen af de kanariske afgifter og derfor har beskyttende virkning - at efter at artikel 299 , stk . 2 , er trdt i kraft , er der ikke blot behov for en lempelse af srbehandlingens begrnsning , men ogs for en suspendering af afskaffelsen af denne srbehandling , for i de foranstaltninger , som Kommissionen skal foresl for fjernomrderne i henhold til nvnte artikel 299 , stk .
2 , som omfatter srlige skattepolitiske foranstaltninger , kan det forudses , at Kommissionen vil tillade en lille genindfrsel , med henblik p at de berrte sm lokale industrier ikke skades .
<P>
Som sagt , hr. formand , vedtog Retsudvalget forordningen enstemmigt , men stiller en rkke ndringsforslag , der har til forml at ppege , at artikel 299 , stk . 2 , som allerede er i kraft , giver et yderligere grundlag for forslaget til forordning .
Vi forsger ikke at g imod Kommissionens forordning , som faststter dette yderligere grundlag .
Dette yderligere grundlag kunne vre begrundelse for en foranstaltning , som vi kunne kalde suspendering eller standsning af toldafviklingen .
Som flge af denne henvisning til artikel 299 , stk . 2 , og den filosofi , som jeg her fremfrer , har Retsudvalget stillet en rkke ndringsforslag til forordningens bilag med henblik p ikke at fortstte toldafviklingen under nogen af de former , som for jeblikket er gldende .
Der burde vre tale om at opretholde den aktuelle protektionistiske struktur med afgifter , indtil Kommissionen forelgger nye forslag p det skattepolitiske omrde .
<P>
Som De ved , hr. kommissr , afholdes der i nste uge i Bruxelles et mde om udviklingsbistand , hvor Kommissionen vil diskutere forslag herom med den spanske , franske og portugisiske regering , med regeringerne i de selvstyrende regioner og med medlemmer af Europa-Parlamentet fra disse regioner .
Jeg finder det derfor hensigtsmssigt , at Kommissionen godkender eller tilkendegiver sin enighed med Parlamentets forslag - fra Retsudvalget - som er meget rimelige og stemmer overens med Kommissionens filosofi , men styrker den med henvisningen til den nye artikel 299 , stk . 2 , som vil indeholde bestemmelser om og tillade udvikling af en srordning .
Det ville ikke give meget mening , hvis vi nu fortsatte med en total afskaffelse af systemet , nr Kommissionen muligvis om nogle mneder foreslr dets genindfrsel .
Dette er filosofien , dette er sprgsmlet , og jeg hber , at Parlamentet vil flge Retsudvalgets henstillinger , vedtage forordningen og ligeledes vedtage de 19 ndringsforslag , som udvalget har forelagt enstemmigt .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="ES" NAME="Ripoll y Martnez de Bedoya">
- ( ES ) Hr. formand , mine damer og herrer , goddag .
Allerfrst vil jeg gerne lyknske ordfreren , Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked og de parlamentsmedlemmer , som har stillet ndringsforslag .
<P>
Jeg synes , at hr . Medina Ortegas ord har afklaret sagen og holdningen - som er opnet ved enstemmighed i Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked - i forbindelse med et s vsentligt emne , et s vigtigt emne for De Kanariske er , men som ogs har betydning for de vrige fjernomrder i Den Europiske Union .
<P>
I forbindelse med emnet for dagens forhandling , nemlig De Kanariske er , m jeg sige , at f regioner har gennemlevet og gennemlever deres integrationsproces i Europa s intenst .
<P>
Siden integrationen i 1986 har der p De Kanariske er vret omfattende og hektiske debatter .
Der har vret offentlige demonstrationer for og imod ernes fulde integration , der har vret regeringskrise , og den selvstyrende regerings leder har endog mttet g af netop p grund af betingelserne for tiltrdelsesforhandlingen .
<P>
Her efter 13 r er det tid at gre status .
Til dette forml er den forordning , som vi lige nu forhandler om i Parlamentet , ideel , for p baggrund af den status kan vi drage nogle konsekvenser , som giver os mulighed for at bestemme , hvilken holdning vi br indtage .
Det er indlysende , at status er klart positiv , selvom det m erkendes , at den ikke - som ordfreren meget fint forklarede det - er helt uden forskrkkelser og bekymringer .
Bekymringer forrsaget af det , som vi behandler her , men ogs af andre emner , som er genstand for undersgelse og behandling af Parlamentet .
<P>
Jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at minde om , at man p De Kanariske er gennemlever en meget usikker periode med hensyn til bananernes fremtid , eftersom De Kanariske er er Europas strste producent af denne frugt , der er s vigtig set fra et konomisk , socialt , landskabsmssigt og miljmssigt synspunkt .
<P>
Men jeg gentager : I dag taler vi om forordning nr . 1911 / 91 om anvendelse af fllesskabsretten p De Kanariske er .
Begrundelsen og den forklaring , som ordfreren i dag har givet os , er klare og beskriver den lange vej , som De Kanariske er har fulgt i Europa for at n til integrationsprocessen i Den Europiske Union .
<P>
Efter vores mening er det dog absolut ndvendigt , at denne reform gennemfres inden for de fastsatte frister . Dette er absolut essentielt .
Det er vrd af huske p mandatet fra Det Europiske Rd i Kln til Kommissionen .
Det er vrd at huske p , at inden slutningen af 1999 burde der vre en specifik srbehandling , som endnu ikke er indfrt . Det er vrd at huske p , at vi p nuvrende tidspunkt forhandler om Kommissionens lovgivningsmssige dagsorden for 2000 .
Det er vigtigt , at denne lovgivningsmssige dagsorden indeholder den srbehandling , der faststtes i EF-traktatens artikel 299 , stk . 2 , for de franske oversiske departementer , Acorerne , Madeira og De Kanariske er , for ellers nr vi en stilling og en situation , hvor disse europiske regioner , der er af afgrende betydning for hver af vores stater og for Den Europiske Union , er absolut drligere stillet end den samlede Europiske Union .
<P>
For ikke at trkke tiden mere ud vil jeg gerne meddele , at vores gruppe sttter de 19 ndringsforslag og lovteksten , men krver , at vi ikke tyer til en andenbehandling , men vedtager denne forordning inden for de fastsatte frister .
Vi krver , at Kommissionen er modtagelig for det , som ordfreren fremfrte , og for det , som Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked fremfrte . Og s beder vi venligst om , at forordningen vedtages inden for de fastsatte frister , for ellers bliver situationen bekymrende for De Kanariske er .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="ES" NAME="Martnez Martnez">
- ( ES ) Hr. formand , kre kolleger , jeg har bedt om ordet i denne forhandling for at udtrykke min og Den Socialdemokratiske Gruppes sttte til arbejdet og til konklusionerne p de forslag , som i dag forelgges for Parlamentet af min gode ven og kollega , professor Manuel Medina , p vegne af Retsudvalget , og jeg stter min lid til , at Parlamentet med al sin tyngde vil vedtage de pgldende forslag .
<P>
Vores holdning er naturligvis ikke kun som hos den , der sttter en kollega .
I virkeligheden er vores holdning - nu med dette indlg og senere med vores stemme - som hos den , der som spanier , som europer og mske endnu mere som spansk og europisk socialdemokrat bekrfter sin solidaritet med De Kanariske er og med regionens mnd og kvinder .
Jeg taler om en solidaritet , som De Kanariske er har srligt brug for navnlig p grund af de srlige og specifikke egenskaber , der karakteriserer ernes geografiske placering og historiske udvikling .
<P>
Lad det derfor st klart , at det , vi strber efter , er at give en smule mere til De Kanariske er for at kompensere for de ugunstige betingelser og sledes forhindre , at den kanariske befolkning fr lidt mindre end de vrige europere .
<P>
Ordfrer Manuel Medina forklarede meget skarpt og med en overflod af juridiske argumenter , hvordan De Kanariske er i rhundreder har klaret sig inden for det spanske samfund med forskellige mekanismer , der har gjort det muligt for disse fjerne er at overvinde de negative forhold , som jeg fr nvnte , og med befolkningens dygtighed , stdighed og indsats frst har stet imod og senere lidt efter lidt er blevet et rimeligt moderne og velstende samfund .
<P>
Den forstelse , som vi , der i Spanien forhandlede om vores lands tiltrdelse af De Europiske Fllesskaber og de efterflgende traktater indtil Amsterdam , havde for den kanariske problematik , og den konstante bekymring for , at der altid blev taget hensyn til denne srlige situation , blev allerede i 1985 afspejlet i protokol nr . 2 til akten vedrrende Spaniens og Portugals tiltrdelse , i Rdets forordning ( EF ) nr .
1911 / 91 , hvorved denne protokol blev vedtaget , og i EF-traktatens artikel 299 , stk .
2 , hvor Unionens fjernomrder beskrives med srlig omtale af De Kanariske er , og hvor der foreskrives den ndvendige fleksibilitet for anvendelsen af de generelle bestemmelser i s specielle og srbare tilflde som det , vi her behandler .
<P>
Det var netop protokol nr .
2 , som jeg fr omtalte , der med en tilpasning af de traditionelle modeller til den nye ordning indfrte den skaldte APIM , en beskeden afgift , som plgges bestemte produkter , nr de indfres p De Kanariske er . Mange af disse produkter stammer fra det spanske fastland og fra andre stater .
<P>
Lige for jeblikket gennemfres en proces , som vil munde ud i en forhandling mellem den spanske regering og Kommissionen med henblik p ndring af nvnte forordning ( EF ) nr . 1911 / 91 , som netop regulerer den omtalte APIM .
Den bekymring , som denne ndring har forrsaget p De Kanariske er - og som vi her gr os til talsmnd for - er vokset i takt med , at der er ved at opst en vis mistillid til mit lands egen regerings evne til at forst dette problems egentlige kerne og alvor og regeringens vilje til at st ansigt til ansigt med det ved nvnte forhandling med Kommissionen .
<P>
I virkeligheden eksisterer der kun tre alternativer .
Det frste er en radikal afskaffelse af APIM , som vil have meget negative flger for talrige sm og mellemstore virksomheder p De Kanariske er , der selvom de har meget ringe indtgtsmargener p deres produktion , overlever takket vre , at lignende produkter , der ankommer udefra , netop pfres en afgift , hvormed det bliver rentabelt at producere dem p De Kanariske er .
<P>
Det andet alternativ er mindre drastisk , men nr det kommer til stykket lige s skadeligt .
Det drejer sig om at afvikle APIM gradvist , indtil den p f r er helt afskaffet , dog mske sledes at den opretholdes for nogle f artikler .
<P>
Den tredje lsning er den , som professor Medina foreslr , og som vi andre forstr er den , De Kanariske er har behov for og nsker , den , som Parlamentet formodentlig vil stemme om om nogle f minutter .
P baggrund af EF-traktatens juridiske betragtninger gr vi ind for , at APIM i fremtiden opretholdes nsten som hidtil og konsolideres i den obligatoriske reform af forordning ( EF ) nr .
1911 / 91 . Vi hber , at Parlamentet er p hjde med situationen og ikke snyder vores medborgere ...
<P>
( Formanden afbrd taleren , da taletiden var udlbet )
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="ES" NAME="Snchez Garca">
- ( ES ) Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , i lbet af fem rhundreders europisk historie har De Kanariske er altid nydt godt af et srligt hensyn , hvad angr ernes placering i den spanske og europiske verden .
<P>
Da Kongeriget Spanien tiltrdte Det Europiske Fllesskab i 1985 , blev der faktisk givet mulighed for en ndring af statutten for De Kanariske ers europiske model .
I 1991 , da forordning nr . 1911 / 91 , blev vedtaget , fik vi kendskab til fllesskabstilpasningen , da fllesskabsrettens bestemmelser skulle anvendes p erne .
<P>
Dengang blev der fastsat en overgangsperiode p 10 r , for at integrationen af De Kanariske ers konomi i Fllesskabet ikke skulle blive traumatisk for visse lokale produktionsindustrier , og der blev faktisk bl.a. indfrt en afgift p produktion og import , den skaldte APIM , med henblik p at beskytte integrationen i Fllesskabets toldomrde af de sm basisindustrier p De Kanariske er .
<P>
Nvnte afgift , som beskyttede den lokale industri mod importerede produkter , skulle afvikles gradvist fra 1995 til slutningen af 2000 .
Pudsigt nok har afviklingen af APIM ikke haft den nskede virkning p de flsomme industrier p De Kanariske er , hvorfor de spanske myndigheder , de kanariske myndigheder og de berrte erhvervsdrivende har anmodet Fllesskabets myndigheder om en ndring af forordning nr . 1911 / 91 med henblik p at suspendere afviklingen af APIM indtil juni 2000 , hvilket Europa-Kommissionen har forstet .
<P>
Imidlertid er der nogle af os , der som parlamentsmedlemmer fra De Kanariske er ud over at finde det rimeligt , at denne afgifts gyldighed forlnges i henhold til Kommissionens forslag , endvidere gennem ndringsforslag har anmodet om , at afgiften glder for de mest flsomme produkter , alle flsomme produkter , der fremstilles p De Kanariske er .
<P>
Vi har ogs anmodet om , at denne toldfilosofi sammenkdes med en ny afgift med samme struktur som den gamle APIM med henblik p at inkorporere den i en pakke af specifikke skattemssige foranstaltninger , som Rdet p forslag af Kommissionen br stte i gang nste r - som parlamentsmedlemmerne Ripoll , Martnez de Bedoya og Medina Ortega netop har ppeget - via den bebudede permanente statut for fjernomrderne - heriblandt De Kanariske er - som en videreudvikling af artikel 299 , stk . 2 , der som bekendt foreskriver en differentieret behandling af anvendelsen af traktatens bestemmelser .
<P>
Netop i denne uge har De Kanariske ers selvstyrende regering i anledning af en politisk debat om dette emne enstemmigt vedtaget en aftale , der indeholder skattemssige foranstaltninger , og anmoder Europa om at vedtage bestemmelser om en afgift svarende til APIM .
<P>
Tillykke til hr . Medina Ortega med betnkningen og med hans forstelse for de fremlagte ndringsforslag .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="EN" NAME="Liikanen">
- ( EN ) Jeg vil frst og fremmest gerne lyknske hr . Medina Ortega med hans betnkning om forslag til en forordning vedrrende De Kanariske er .
<P>
Efter gennemgangen af den srlige afgift p produktion og import , APIM , i havet konkluderede Kommissionen , at selvom de fleste konomiske sektorer kunne tilpasse sig kravene i det indre marked , kunne afskaffelsen af APIM den 31. december 2000 gre uoprettelig skade p visse produktsektorer .
Dette er allerede blevet nvnt her i Parlamentet .
<P>
Kommissionen har i samarbejde med de spanske og kanariske myndigheder identificeret de mest flsomme produkter i en rkke sektorer .
Kommissionen anser det for ndvendigt at suspendere afviklingen af afgiften p disse produkter i en overgangsperiode , som ikke strkker sig lngere end til den 30. juni 2000 .
<P>
Jeg har med glde bemrket , at hr . Medina Ortegas betnkning hovedsagelig sttter Kommissionens foreslede fremgangsmde .
Han finder det dog beklageligt , at den foreslede foranstaltning er begrnset til en rkke produkter , og at den ikke henviser til retsgrundlaget i traktatens artikel 299 , stk . 2 .
Jeg kan forsikre Dem om , at Kommissionen fuldt ud forstr denne holdning .
<P>
Jeg vil ikke desto mindre gerne henlede Deres opmrksomhed p , at dette udgr en tidsbegrnset tilpasning af de nuvrende regler .
Der skal derfor skelnes mellem foranstaltninger , som kunne trffes p baggrund af traktatens nye artikel 299 , stk . 2 .
<P>
Forslaget faststter , at Kommissionen , inden APIM afskaffes , i samarbejde med de spanske myndigheder skal undersge , hvilken virkning afskaffelsen af denne afgift har p de berrte sektorer .
Kommissionen fremstter om ndvendigt et forslag til Rdet p baggrund af artikel 299 , stk . 2 , om de foranstaltninger , der vil vre ndvendige for ikke at bringe eksistensen af visse srligt skrbelige lokale aktiviteter i fare .
De produkter , der er angivet i bilaget til forslaget , er et resultat af de spanske og kanariske myndigheders samt Kommissionens arbejde .
Enhver ndring af listen over produkterne skal derfor dels vre konomisk berettiget , dels undersges af Kommissionens tjenestegrene for at kontrollere overensstemmelsen mellem foranstaltningerne og Kommissionens andre politikker .
Kommissionen har endnu ikke modtaget en sdan berettigelse , der kunne stte den i stand til at undersge en ndring af bilaget til forordningen .
Kommissionen kan derfor ikke godkende ndringsforslagene vedrrende udvidelsen af listen over produkter .
Jeg kan dog forsikre bde Dem , hr. formand , og ordfreren om , at Kommissionen ved fremtidige forhandlinger om et forslag vedrrende De Kanariske er p baggrund af traktatens artikel 299 , stk . 2 , vil tage Deres bemrkninger vedrrende dette sprgsml samt Parlamentets bemrkninger under denne forhandling i betragtning .
<P>
Jeg nsker at takke Dem for Deres sttte til dette forslag , og jeg vil henlede den ansvarlige kommissrs opmrksomhed p hele debatten .
<SPEAKER ID=36 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Vi gr nu over til afstemning .
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<CHAPTER ID=4>
Skibsvrftsindustrien
<SPEAKER ID=37 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelse fra Kommissionen om skibsvrftsindustrien .
<SPEAKER ID=38 NAME="Liikanen">
Rdets forordning af 29. juni 1998 faststter flgende : " Kommissionen br regelmssigt aflgge rapport til Rdet om markedssituationen og vurdere , om europiske vrfter pvirkes af konkurrencebegrnsende praksis .
Hvis det konstateres , at industrien lider skade p grund af konkurrencebegrnsende praksis , uanset arten , br Kommissionen , hvis det er relevant , foresl Rdet foranstaltninger til lsning af problemet .
Den frste rapport br aflgges til Rdet senest den 31. december 1999 . "
<P>
Kommissionen har i overensstemmelse med dette krav udarbejdet sin frste rapport , som konkluderer , at skibsvrftsindustrien p det globale marked str over for alvorlige problemer med overkapacitet .
Situationen forvrres fortsat , efterhnden som kapaciteten vokser , konkurrencen bliver hrdere , og priserne falder .
<P>
Rapporten har undersgt ni kontrakter til koreanske skibsvrfter grundigt og konkluderer , at ingen af dem er indget til en pris , der dkker alle udgifter , og at skibsvrfter i EU lider skade .
Rapporten foreslr , at medlemsstaterne , IMF og Verdensbanken griber ind for at verificere , om de betingelser og forudstninger , i henhold til hvilke den IMF-ledede redningspakke blev givet til Korea , respekteres fuldt ud p skibsvrfterne .
Industrien , medlemsstaterne og Kommissionen br indsamle alle de ndvendige oplysninger , som kan danne grundlag for udarbejdelsen og indsendelsen af en klage over en handelshindrende bestemmelse , og vurdere , hvorvidt det vil vre relevant med en handling fra WTO ' s side . Kommissionen br fortstte sine overvgningsbestrbelser i samarbejde med industrien , og endelig br alle berrte parter gre en indsats for at skabe lige konkurrencevilkr for sektoren .
<P>
Rdet ( industri ) drftede Kommissionens rapport p mdet den 9. november 1999 og nede frem til en konklusion vedrrende situationen for skibsvrftsindustrien p verdensplan .
Rdet deler Kommisionens synspunkt vedrrende den alvorlige situation i skibsvrftsindustrien p verdensplan og opfordrer til fortsat handling for at gre noget ved situationen .
<P>
Efter Rdets mde har der vret frt bilaterale drftelser med den koreanske regering reprsenteret ved den koreanske vicehandelsminister og de tilsvarende tjenestemnd i Generaldirektoratet for Erhverv og Generaldirektoratet for Handel .
Et bilateralt mde mellem den koreanske og europiske industri og administration er under forberedelse til midten af december 1999 .
Det er hensigten at organisere et mde om skibsvrftsindustrien inden for OECD .
<P>
Kommissionen vil fortstte sine egne overvgningsbestrbelser bistet af industrien og sammenholde og vurdere alle indsamlede oplysninger og beviser i overensstemmelse med Rdets konklusion .
Yderligere mder vil finde sted , hvis det er ndvendigt .
Kommissionen vil fremlgge sine resultater for Rdet ( industri ) og for Europa-Parlamentet til forret . Mine kolleger , hr .
Lamy og hr . Solbes Mira , arbejder tt sammen med mig vedrrende dette sprgsml .
<P>
Der skal p baggrund af denne rapport trffes beslutning om en passende handling .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="DE" NAME="Langenhagen">
- ( DE ) Hr. formand , hr . Liikanen , hr mit indlg .
Rdet ( industri ) mdtes den 9. november , og hjemme har jeg udtalt mig herom som flger : Endelig har Europa fundet tydelige ord , og nu m de flges op af handlinger .
Nu har vi givet Sydkorea et klart signal om at stoppe de illoyale konkurrencemetoder inden for skibsbyggeriet .
Vi accepterer ikke stiltiende , at den mjsommeligt moderniserede , hjemlige - eller rettere europiske - vrftsindustri trnges ud af markedet med unfair metoder .
<P>
Alene i Tyskland er 21.000 arbejdsplader inden for skibsbyggeriet og 125.000 i underleverandrsektoren truet .
Det er skbnens ironi , at den skjulte sttte ogs blev mulig p grund af de kreditter , som Den Internationale Valutafond har ydet for at overvinde den konomiske krise i Fjernsten .
<P>
Europa har senest siden den interessante kommissionsrapport , hr . Liikanen , af 13. oktober , p vrftsaktionsdagen og via Rdet ( industri ) vist det gule kort .
Sfremt den koreanske dumpingpraksis fortstter , m det fre til en udvisning .
<P>
Den europiske skibsvrftsindustri befinder sig i en alvorlig krise , og den er ikke frst indtrdt i dag .
Det haster med at trffe en beslutning om , hvorvidt man vil g ind for skibsbyggeri i Europa og dermed for opretholdelsen af hele den maritime industri , eller om denne hightechbranche skal overlades til andre .
Herp findes der kun et svar : En klar bekendelse til de europiske vrfter .
Enhver , der beskftiger sig indgende med skibsbygning , ved , at det drejer sig om hjteknologi , og at man i dag igen taler om en branche med absolut fremtid i .
Det vil og m Europa ikke give afkald p .
<P>
Der findes dog ogs kritikere .
For det frste anser nogle ligesom fr skibsvrftsindustrien for at vre en antikveret , tung industri , som er for dyr at holde kunstigt i live i Europa , men ethvert blik og ethvert besg p et af de hjproduktive og effektive europiske vrfter beviser det modsatte .
Jeg skal gerne formidle besg i den anledning . Jeg siger Dem , det kan betale sig .
<P>
For det andet klassificeres skibsindustrien p den ene side som en hightechindustri , mens skibsbyggerne p den anden side beskyldes for at dramatisere situationen .
De hber p at opn konomiske fordele fra staten og EU . Det findes angiveligt ogs inden for andre omrder .
<P>
For det tredje , hvem modtager pengene ?
Rederen eller vrfterne ?
Vrftsbilledet har samlet set ndret sig dramatisk .
Antallet af arbejdsplader i de i forvejen svage kystregioner eller monopolistiske havnebyer er p grund af de ndrede strukturer reduceret drastisk .
Nye teknologier , arbejdsomrder , managementomrder i srdeleshed og nye opgaver har overhalet det nostalgiske Kontiki eller krigsskibet .
I transportprojekter som road to sea til aflastning af traditionelle vejnet er der brug for alle typer skibe , ligesom der er brug for just in time feeder og moderne containerskibe , hurtigfrger og highspeed-yachter , multiskibe til fiskeriet og en kystvagt , sm som store krydstogtskibe til turismen osv .
<P>
Europas knowhow inden for de traditionelle roller og nye markedssegmenter er en plidelig , bredygtig og naturlig ressource og derfor en europisk mervrdi .
Netop de mellemstore vrfter i Europa har udviklet en enorm idrigdom p dette omrde , men forskning og udvikling , ikke kun produktion og akkvisition , krver penge , og her sttes sttten ind .
<P>
Den , der kender mig , ved , at jeg kmper inddt mod alle former for sttte , for der flger konkurrenceforvridning i klvandet p den .
Det er heller ikke uden grund , at jeg ogs er medlem af Budgetkontroludvalget .
Det er klart , at Korea underbyder sig selv og styrer selvforskyldt mod den sikre ruin , hvis det fortstter p samme mde .
<P>
For det andet er Koreas konomi en del af det globale marked .
Vi str netop over for nye WTO-forhandlinger .
<P>
For det tredje har Korea brug for sttte , s det kan komme sig oven p statsbankerotten .
IMF-sttten taler sit eget tydelige sprog .
<P>
For det fjerde har Europa brug for Korea .
Prv at se ordrebgerne og investeringsvolumenerne , uanset den nvnte globale overkapacitet .
Det vil sige , at vi , indtil vi fr udarbejdet en handelspolitik - bde for Korea og Europa - der muliggr en fri konkurrence gennem bilaterale forhandlinger og / eller multilaterale forhandlinger inden for rammerne af OECD , IMF og WTO , som hr . Liikanen allerede har nvnt , har brug for forskellige foranstaltninger i en bestemt periode , indtil den nuvrende , kritiske situation er overvundet .
Det kunne efter min mening midlertidigt godt vre den direkte , men ordrerelaterede sttte .
Den er det eneste instrument , der umiddelbart virker , som er transparent , og som ogs styrker konkurrencen .
En tilbagevenden til de skaldte europiske individuelle lsninger kan derimod betyde , at den indre , europiske konkurrence ligesom tidligere igen bliver yderligere forvredet .
Vi har alts brug for en strategi for de forskellige muligheder .
Ad denne vej vil vi gerne bakke Kommissionen og Rdet ( industri ) op med alle vores krfter .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron">
Hr. kommissr Liikanen , jeg har i flere r frst i konomiudvalget og nu i Industriudvalget arbejdet med sager og sprgsml vedrrende skibsvrftsindustrien .
<P>
I tre r har jeg flere gange over for Kommissionen givet udtryk for min bekymring over de globale konkurrenceforvridninger , der forvrres ved , at man i Europa altid har frt en strammere politik end vores konkurrenter .
Jeg har for vrigt ofte vret ude for at blive overhrt af kommissrerne og Kommissionens tjenestegrene .
<P>
Kommissionen synes dog nu at vre blevet bevidst om situationen , hvilket glder mig , for selvom man kan beklage de tusinder og atter tusinder af job , der er blevet nedlagt i mellemtiden i Europa , s er det - som man siger - bedre sent end aldrig .
Nu synes jeg ikke , at vi skal blive hngende ved fortiden , og derfor vil jeg her til morgen stille nogle mere direkte sprgsml om fremtiden , som ikke kun vedrrer Korea .
<P>
Det frste sprgsml vedrrer USA .
Jeg har hrt , at et amerikansk skibsvrft , som ikke har bygget skibe i mere end 40 r , har fet en ordre p to dampere , der skal sejle mellem Hawaii-erne , idet amerikansk lov giver amerikanske skibsvrfter ret til at bygge skibe til national transport .
Hvad har De til hensigt at gre ?
Hvad har Den Europiske Union til hensigt at gre for at bne det amerikanske marked for vores produkter p dette omrde ?
<P>
Mit andet sprgsml : Hvis mine oplysninger er korrekte , betales en del af lnnen til de arbejdere , der skal bygge disse dampere , af USA ' s flde for at bevare skibsvrftsindustriens kapacitet .
Hvad har De til hensigt at gre , hr. kommissr , vedrrende denne amerikanske sttte , som ikke synes at vre forenelig med de gldende regler p dette omrde ?
<P>
Mit tredje sprgsml vedrrer Korea .
Siden 1997 har Corean-Gaz begrnset licitationer p bygning af LNG-tankskibe til koreanske skibsvrfter , hvilket ligeledes efter min mening er en overtrdelse af internationale regler om bning af offentlige kontrakter .
Hr. kommissr , jeg sprger Dem p ny om , hvad De har til hensigt at gre for at bne det koreanske marked og modarbejde disse beslutninger , som forekommer mig at vre ulovlige ?
<P>
Mit fjerde sprgsml vedrrer det , De sagde i Deres indledende bemrkninger .
Vi har fet at vide eller rettere sagt fet bekrftet , at Europa-Kommissionen er i besiddelse af frste del af den redegrelse om kontrol med verdensmarkedet , der er udarbejdet i henhold til den forordning fra Rdet , som De nvnte .
Denne redegrelse pviser , at der sker en konkurrenceforvridning fra de koreanske skibsvrfters side p 13-14 % af de koreanske produktionspriser .
Som De nvnte , kan man sprge sig selv om , hvem der skal betale de forskelle , Kommissionen har fundet mellem de koreanske produktions- og salgspriser .
Svaret synes at vre indlysende .
Det drejer sig om det koreanske banksystem , der for vrigt stttes af IMF og den koreanske stat .
Indtil videre har Den Europiske Union og Kommissionen trods flere pmindelser , for det er ikke et nyt problem , intet reelt foretaget sig for at f gjort en ende p disse indirekte koreanske sttteordninger .
Hvilke konkrete forholdsregler regner De med at trffe nu for hurtigt at tage affre ?
<P>
Til slut vil jeg sige , hr. kommissr , at det er rigtigt , at den europiske skibsvrftsindustri stadig fr sttte , ganske vist kun lidt , men sttte fr den .
Det er imidlertid vedtaget , at ordresttten skal ophre i december nste r , og jeg tror ikke , at man kan njes med at lade det blive ved det .
<P>
Derfor anmoder jeg Dem om , hr. kommissr , at udforme en handelspolitik , der lever op til sit navn .
Derfor opfordrer jeg Dem til ikke at fortstte med at sige eller lade sige , at vi ikke har de ndvendige midler til bedre at forsvare de europiske borgeres beskftigelse p dette omrde .
Derfor er det ikke lngere acceptabelt at lade Europa lide under problemer , som vores konkurrenter i resten af verden ikke har , p skibsvrftsomrdet og p andre omrder .
<P>
Endelig er det ganske enkelt tid til at bryde med den laden st til , der har prget Brittan-raen .
Er Europa og den ny Kommission rede til at gre det nu ?
Jeg tillader mig , hr. kommissr Liikanen , at stille Dem sprgsmlet igen .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Hr. formand , der har vret megen kritik her til morgen af , at koreanske virksomheder er blevet tilkendt kontrakter til skade for de europiske industrier .
Men som p mange andre omrder er kontrakter blevet tilkendt lande som Korea p grund af de gldende betingelser . F.eks. er arbejdere i sdanne lande meget lavt lnnede , arbejdsbetingelserne og sikkerhedsforanstaltningerne er meget drlige og utilfredsstillende , da arbejdernes sundhed og sikkerhed ikke er en prioritet .
Som i mange industrisektorer flytter virksomhederne til lande , hvor de kan udnytte arbejderne til egen fordel .
<P>
Det er noget , vi skal tage fat p , nr vi taler om at f lige konkurrencevilkr for sektoren i Europa . Vi har brug for lige konkurrencevilkr for arbejdere p internationalt plan .
Vi er ndt til at beskytte arbejdernes rettigheder .
Vi kan ikke udnytte arbejderne i nogle lande , samtidig med at vi beskytter deres rettigheder i Europa .
En eller anden nvnte , at EU trffer strenge foranstaltninger i denne sektor i Europa .
Men hvad skal vi gre ?
Ophve de strenge foranstaltninger ?
De er truffet med god grund .
Der var grunde til at trffe sdanne strenge foranstaltninger til at starte med .
<P>
Nr det handler om skibsbygning , tror jeg ogs , at vi skal se p , hvilken slags skibsbygning , der er tale om .
Hvad angr skibsbyggeriet til fiskerisektoren f.eks. , har vi en overkapacitet af fiskerfartjer i Den Europiske Union , s hvilke typer fartjer skal der bygges ?
Jeg mener , at der skal lgges vgt p bygning af fartjer til kystvagten eller i forbindelse med havbeskyttelse for at kontrollere og overvge den flles fiskeripolitik .
De fartjer , der bygges , skal sttte den lokale industri og det lokale kystfiskeri .
Sikkerheden skal prioriteres .
Nr det handler om bygning af fartjer , skal vi srge for at bruge den mest avancerede teknologi for at garantere , at de er s miljvenlige som muligt .
<P>
Mange fartjer bruges til transport af levende dyr .
Frst og fremmest er eksport af levende dyr uacceptabelt .
Det er faktisk helt forkert , isr nr de skal slagtes .
De forhold , som dyrene skal udholde om bord p store fartjer , er uacceptable , s hvis der bygges nye fartjer , m vi sikre , at man overholder de bedste standarder , og at der trffes foranstaltninger til at optimere forholdene for levende dyr under transport til havs i store fartjer .
<P>
Et andet sprgsml , der skal drftes i forbindelse med bygning af nye fartjer , er sprgsmlet om affald og affaldsfaciliteter - og ikke kun affald fra fartjerne , men ogs affald , der fremstilles under turen , da havforurening er et meget vigtigt sprgsml , og da en stor del af havforureningen forrsages af skibe .
<P>
For at vende tilbage til sprgsmlet om at dumpe kasserede fartjer fra Den Europiske Union i andre lande skal vi vre forsigtige med ikke at dumpe farlige og kologisk usunde fartjer til en billig penge i andre lande .
Dette er uacceptabelt - man flytter blot problemet til andre verdensdele , og havmiljet har ingen grnser , s det , der sker i t omrde , kommer med tiden tilbage til os .
Hele sprgsmlet om illoyal konkurrence , som folk kritiserer , er opstet , fordi industrien selv udnytter arbejderne i visse dele af verden .
Det m stoppe .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="PT" NAME="Figueiredo">
Hr. formand , kre kolleger , EU ' s skibsvrftsindustri str over for store problemer , sledes som det allerede er blevet nvnt her , hvilket viser , at de lsninger , som man frte frem for nogle r siden , ikke har givet de lovede resultater .
Liberaliseringen af sektoren og den privatiseringspolitik , som flere lande har gennemfrt , har ikke lst de eksisterende problemer .
Inden for de sidste to r er situationen blevet forvrret p grund af den konstante unfair konkurrence , der - som det allerede er blevet nvnt - isr er blevet praktiseret af Sydkorea .
<P>
Arbejdsgiver- og lnmodtagerorganisationer har gjort opmrksom p situationens alvorlige flger .
Den 5. november blev der afholdt en europisk kampdag , som i Portugal fik stor deltagelse fra skibsvrftsarbejderne .
Fra Viana do Castelo til Margueira og Mitrena , over vrfterne i distrikterne Porto og Aveiro og i Figueira da Foz , krver arbejderne en politik , der tager sektoren i forsvar , som sikrer stabil beskftigelse til ordentlige lnninger , og som fremmer udnyttelsen af det eksisterende potentiale .
<P>
For at forst den aktuelle situation skal man huske p , at den internationale aftale fra 1994 om ophvelse af sttte til skibsbygning ikke efterleves .
Denne aftale skulle vre trdt i kraft i 1996 , men gjorde det ikke , fordi visse lande ikke ratificerede den , ikke mindst USA , der var blandt dens ivrigste fortalere , men som alligevel valgte at opretholde sttten til sin egen skibsvrftsindustri , sledes som det allerede er blevet nvnt .
<P>
Modsat det , som Det Europiske Rd gav udtryk for i 1998 , da det fastsatte de nye regler for sttte til skibsbygning , er de internationale konkurrencebetingelser ikke blevet bedre .
Der er ikke mere sttte til industrien i EU , men den opretholdes og er i nogle tilflde ogs blevet get , frst og fremmest i Sydkorea .
Som bekendt har dette land taget kontrakter til en pris under de faktiske produktionsomkostninger , samtidig med at det har draget fordel af international sttte gennem Den Internationale Valutafond efter krisen i Asien , hvilket pvirker EU-landenes ordrebeholdninger drastisk , som sektorens arbejdsgiverorganisationer har sagt det .
<P>
Selvom den kommer sent og ikke er tilstrkkelig , viser Rdets seneste holdning fra den 9. november , at skibsvrftsindustriens kamp selvflgelig har en vis gennemslagskraft .
Rdet og medlemsstaterne m derfor uddybe de foranstaltninger , der skal til for at forsvare denne vigtige industrisektor i EU .
Der m sttes en dynamiseringspolitik af skibsvrftsindustrien i gang , der - sledes som det f.eks. er vigtigt i Portugal - skal samordnes med en fornyelse af handels- og fiskerflden , og samtidig skal arbejds- og levevilkrene forbedres .
<P>
Kommissionen m ogs prioritere dette problem og dets lsning , erkende , at den er ndt til at revidere tidligere opfattelser og give Europa-Parlamentet alle informationer om de skader , som den europiske skibsvrftsindustri har lidt .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , sprgsmlet om skibsvrftsindustrien skal selvflgelig behandles globalt ved efterhnden at tage segmenteringen af produktionsapparatet i betragtning .
<P>
Medlemsstaterne har en anerkendt knowhow inden for skibsbygning til militret .
Det er et omrde , hvor Kommissionen naturligvis ikke skal gribe ind , men hvor det er nskeligt , at det mellemstatslige samarbejde udvikler sig mere , end det gr for tiden , for at medlemsstaterne kan bevare og ge deres knowhow og uafhngighed til konkurrencedygtige priser .
Det ville vre meget farligt at nedprioritere dette omrde , og man kan kun beklage de nylige fejl , der isr har prget fregatprogrammet " Horizon " , og at visse partnere hensynslst har trukket sig ud , hvilket satte programmets generelle ligevgt p spil .
<P>
Hvad angr passager- og handelsskibe , som er et meget konkurrencedygtigt omrde , der er storforbruger af arbejdskraft , skal vi ogs her bevare og udvikle den betydelige knowhow og konkurrenceevne , medlemsstaterne rder over , og ikke lade den forsvinde ud af Europa .
Da det drejer sig om tunge enheder , der pvirkes af en hj teknologisk udvikling , m medlemsstaterne gres i stand til at fre en politik , der fremmer skibsvrfternes teknologiske omstilling , sledes at de kan f adgang til markeder , hvor de kan udnytte deres knowhow .
Enhver lukning af et skibsvrft betyder et uerstatteligt tab af knowhow for medlemsstaterne og Unionen .
Sidstnvnte m sledes ikke under dkke af upassende fortolkninger af den frie konkurrence forhindre medlemsstaterne i at fremme omstillingen af produktionen for at bevare knowhow og beskftigelse .
I denne forbindelse er eksemplet med skibsvrfterne p den franske Atlanterhavskyst og deres betydelige opsving efter en kriseperiode , srligt nvnevrdigt , og den rolle , den franske stat har spillet i denne udvikling , br tages med i betragtning ..
<P>
Der skal srges omhyggeligt for , at de kommende forhandlinger i Verdenshandelsorganisationen gr det muligt at stte en stopper for den uacceptable dumping , som visse lande praktiserer , og ikke bringer en sektor , der er udsat for en strk global konkurrence , i fare , for den anvender i hj grad arbejdskraft , der er vanskelig at automatisere , og er sledes udsat for et strkt pres for at flytte til lande , hvor lnningerne er meget lavere end i Den Europiske Union .
<P>
Jeg vil dernst gerne , hr. formand , nvne bygning af fiskerfartjer .
Dette omrde , som set ud fra et globalt synspunkt kan virke ret marginalt , spiller imidlertid en vsentlig rolle for vores havkystomrders konomiske og sociale struktur .
Her spiller Det Europiske Fllesskab en vsentlig rolle .
Dette omrde er i virkeligheden nsten totalt afhngig af den flles fiskeripolitik .
Imidlertid har Kommissionen i to r indefrosset fllesskabssttten til bygning af nye skibe og flgelig medlemsstaternes sttte , samtidig med at mlene i de flerrige udviklingsprogrammer for destruktion af skibe ikke er blevet net .
<P>
Denne fastfrysning , der har alvorlige flger , er blevet forvrret af , at man har afslet at medtage salget af skibe til tredjelande i beregningen af reduktionen af den europiske fldes kapacitet .
Ved kun at tage destruktionen af skibe i betragtning er Kommissionen sledes skyld i , at fiskere og skibsredere lider et vsentligt tab af fortjeneste .
Endvidere foreslr Kommissionen nu at forbyde enhver fornyelse af elementer , der ikke udvikler sig lige s hurtigt som andre , og forpligte til at destruere en kapacitet p over 30 % af det ombyggede skibs kapacitet i forhold til de gennemfrte dele af mlene for FUP ( det flerrige udviklingsprogram ) .
<P>
Denne situation og disse forslag medfrer en foruroligende forldelse af den europiske fiskerflde , der afskrkker de unge fra at investere , betyder et vsentligt markedstab for specialiserede skibsvrfter , i betnkelig grad svkker visse af dem , og betyder , at de smnd , der har pmnstret for at tage sig af sikkerheden , lber en risiko .
<P>
Vi hber , at Rdet kan tale Kommissionen til fornuft og f vedtaget de forslag , Europa-Parlamentet i sin tid efter snvert samrd med medlemsstaterne fremsatte i betnkningen af vores kollega Arias Caete .
Nr et skibsvrft forsvinder , er det en srlig vrdifuld knowhow , der er indhentet i tidens lb og forbundet med en regions sfartshistorie , der forsvinder sammen med det .
Vi skal gre alt for at undg dette .
<P>
Kommissionen skal ligeledes lgge sammenhng for dagen .
Efter at have opfordret til at bygge garnfartjer p grund af drivgarnets selektivitet forbd det under pres fra visse lobbyer og visse medlemsstater uden videnskabeligt grundlag og p en diskrimenerende mde det samme drivgarn , men kun i bestemte have .
Den anbefalede at eksperimentere med alternative motorer , men den fastlagde hverken et konomisk sikkerhedsnet eller en bestemt kilowatt-ramme , der kunne gre det muligt at bygge skibe , der passede til Kommissionens nye bestemmelser .
Det har imidlertid efter en analyse af resultaterne af de frste forsg vist sig , at de nuvrende garnfartjer ikke kan tilpasses de nye bestemmelser , og at det er ndvendigt at bygge nye skibe .
<P>
Jeg vil derfor vre Dem taknemmelig , hr. kommissr Liikanen , for at gre Deres kollega Fischler opmrksom p , at skibsrederne har svrt ved at forst en sdan logik eller snarere en sdan mangel p logik .
Kommissionen br naturligvis tage de ndvendige forholdsregler for at gre det muligt at bygge skibe , der er i overensstemmelse med de bestemmelser , den har fastlagt .
<P>
Til slut vil jeg sige , hr. formand , hr. kommissr , at hvis Europa-Kommissionen virkelig nsker at bidrage til et opsving i den europiske skibsvrftsindustri , vil det vre tilstrkkeligt klart at forsvare princippet om lige handel under forhandlingerne i Verdenshandelsorganisationen , at give medlemsstaterne frihed til at handle direkte i denne strategiske sektor for at omstille visse skibsvrfter teknologisk i de brende markeders segment , at fremme samarbejdet mellem virksomheder for at bidrage til at forbedre den globale effektivitet for hver type skibsvrft , og endelig inden for rammerne af den flles fiskeripolitik at tage de ndvendige beslutninger for at muliggre en kontrolleret fornyelse af fiskerflden , da opretholdelsen af skibsvrfternes knowhow , hr. formand , og havomrdernes levedygtighed afhnger af fiskeriet .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , der har allerede i flere r vret en sanering i gang i skibsvrftssektoren i EU ' s medlemsstater .
Samtidig foregr der et tilskudsvddelb p verdensmarkedsplan .
Ofrene er medlemsstaternes skatteydere og skibsvrfter . Vinderne er skibsrederne , der kan kbe skibe til langt under kostprisen .
Jeg tror , at Kommissionen , Rdet og Parlamentet er enige i , at dette skal ophre .
De er bare ikke enige om , hvordan .
<P>






<P>
Debatten skal derfor ikke indskrnkes til den konkurrenceforvridning , som sydkoreanerne gr sig skyldige i .
Alle i skibsvrftsektoren ved , at der heller ikke i EU er tale om level playing field .
Det er derfor berettiget , at Rdet forelbig har besluttet ikke at bryde aftalen om at stoppe den generiske sttte til skibsvrftsindustrien pr .
1. januar 2001 .
Anmodningen herom kommer isr fra de medlemsstater , der i mange r har udbetalt mest i sttte pr. ordre .
Med hensyn til den synlige sttte betaler de op til 3,5 gange s meget som de regeringer , der er mindst gavmilde . Tilskudspolitik er altid drlig politik , fordi den holder liv i drligt ledede virksomheder og ofte endog belnner dem .
<P>
En gennemtnkt industripolitik for skibsvrftsindustrien , som indeholder fornyende , vidensintensive og effektivitetsforhjende produktionsmetoder , er et meget bedre alternativ .
<P>
Det gldende direktiv om skibsvrfter omfatter mange ugennemskuelige sttteordninger med hensyn til forskning og udvikling , milj , fornyelse og lokal stttepolitik .
Det bevirker , at de gode vrfter straffes , og at de drlige belnnes . Myndighederne br gre det modsatte .
<P>
OECD-aftalen , som isr omfatter afskaffelsen af ordresttten , kan ikke lse alle problemerne .
Sydkorea og ogs EU-medlemsstaterne er snilde nok til at fortstte sttten til deres sfartsindustri p ugennemskuelig vis .
<P>
Kommissionen m jeblikkelig indgive en klage til WTO over Sydkorea og samtidig fortstte undersgelsen af ordrer til sydkoreanske vrfter .
Nr skibe slges til ca .
20 % under kostprisen , er der helt klart tale om dumping .
Endvidere br der udves pres .
<P>
Daewoo-vrftet , som gik konkurs for lnge siden , men som stadigvk sstter skibe , skal lukkes og ikke slges .
Jeg anmoder ogs kommissren om at undersge den virkelige sttteintensitet pr. ordre i EU .
Overgangsordningen om afskaffelse af den generiske ordresttte br ogs tages op til revision .
I de lande , hvor der stilles ubegrnsede midler til rdighed , opstr der stormlb p subsidierne .
Flgen er , at meget gode vrfter - og det er ofte de mest effektive - i lbet af 2001-2002 gr ned .
Det er meget svrere at hvde sig over for Japan , Sydstasien og USA med de mindst effektive vrfter , som s bliver tilbage i EU . Man kan overveje en eventuel udsttelse af standsningen af den generiske ordresttte , nr overgangsfristen udlber .
Jeg anmoder hr .
Liikanen om at overveje dette serist .
<P>


Vil kommissren anmode IMF om at undersge , hvem der i sidste instans har fet sttten i Sydkorea ?


<P>
Til sidst vil jeg gerne gentage det , som jeg bemrkede den 31. marts 1998 .
De europiske skibsvrfters strategiske betydning er indlysende .
Vi vil fortsat bygge vores egne skibe , selvom vi mske tvinges til at give denne sektor en hndsrkning p grund af eksterne faktorer .
Men der skal ikke skabes kaos i EU eller smides uansvarligt med skatteydernes penge p grund af alle mulige ugennemskuelige ordninger .
Det er bestemt ikke i denne sektors interesse .
Mlstningen skal stadigvk vre at afskaffe alle former for statssttte , s skibsvrfterne fr den pris , som de fortjener .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="FI" NAME="Kauppi">
Hr. formand , rede kommissr , det er helt fortrffeligt , at Rdet ( industri ) enstemmigt vedtog en rkke foranstaltninger for at eliminere den illoyale konkurrence , som Korea har givet anledning til , p sin samling i sidste uge .
Man m hbe , at disse foranstaltninger ogs virker , idet den sydkoreanske handlemde vanskeliggr virkelig de europiske vrfters muligheder for at klare sig i den for vrigt ogs hrde og skrpede konkurrence .
Som den finske handels- og industriminister ogs klart gav udtryk for p samlingen , br EU ikke besvare de sydkoreanske bedrifter p samme mde , det vil sige en gang til at tage iden op om , at vrftssttten alligevel ikke opgives .
Med ministerens ord vil EU ' s fortsttelse af sttten vre det samme som at skyde sig selv i foden .
Det er netop dette , sydkoreanerne sikkert nsker .
<P>
Kommissionen har lnge haft til hensigt at opgive vrftssttten i den nuvrende form , og denne hensigt br man under ingen omstndigheder opgive .
Tanken er at skabe nye typer af investerings- og miljstttesystemer i stedet for vftssttte og bevilge endnu mere sttte til forskning og nye innovationer , hvilket vores kollega Langenhagen ogs nvnte p en udmrket mde .
Det er Kommissionens hensigt med de nye systemer at etablere en sttteordning i forbindelse med en mere miljvenlig og sikker europisk flde , hvilket blev besluttet i forbindelse med retningslinjerne for statssttte til sfart allerede i 1997 .
Jeg hilser den form for politik velkommen , hvis den s bare ogs gennemfres i praksis .
<P>
Jeg vil isr minde den rede kommissr om , at Unionen i forbindelse med Finlands tiltrdelsesforhandlinger lovede at tage hjde for Finlands fjerne beliggenhed og vejrforholdene , nr der blev truffet beslutning om mlstninger for sfartspolitik for hele kontinentet .
I juli 1999 gav det finske trafikministerium Kommissionen meddelelse om et program for rentesubsidier til anskaffelse af fartjer , hvis forml er at fremme anskaffelsen og grundlggende reparationer af sikre og miljvenlige fragtskibe , der er ndvendige under de nordlige forhold og velegnede i isfyldte farvande .
Sagen har mdt bred national enighed i den finske Rigsdag , hvilket ogs ses af det faktum , at Rigsdagen , mod sdvane , p eget initiativ tilfjede befjelserne til at afgive ordrer til 1999-budgettet .
Kommissr Liikanen vil sikkert som forhenvrende finansminister forst betydningen af dette .
Nu virker det imidlertid , som om embedsmndene i Kommissionens Generaldirektorat for Konkurrence alvorligt har sat sig for at tolke det pgldende program som vrftssttte , selvom programmet ikke har indflydelse p vrfternes konkurrenceevne , fordi et skib , som fr sttte , kan kbes i et hvilket som helst land .
Dette har Kommissionens embedsmnd i Generaldirektorat VII ogs konstateret iflge en skrivelse af 4. august 1999 fra Kommissionen ved at gre opmrksom p , at sttten ikke havde betydning for vrfterne i EU .
<P>
Jeg vil sledes benytte lejligheden til at sprge kommissren om , hvordan Kommissionen vil sikre en miljvenlig og mere sikkerhedsbetonet udvikling i den nordlige sfart , hvis den ikke tillader overholdelse af den virksomhedsudvikling , som den selv har skabt .
Selvom der foreligger en klar beslutning om at opgive vrftssttten , m de seneste hndelser i Sydkorea ikke fre til , at man i Unionen begynder at sammenblande den gamle vrftssttteform og foranstaltninger , som bygger p retningslinjer fra 1997 , og som ikke har konkurrencepolitiske forml , men er helt i overensstemmelse med en varig udvikling og safety of the seas-doktrinen .
Sluttelig sprger jeg Dem , rede kommissr Liikanen , hvordan kan en medlemsstat skabe sfartspolitik , hvis den ikke kan stole p retningslinjerne fra Kommissionen ?
Hvordan har Kommissionen i den seneste brevveksling med den finske regerings embedsmnd taget hjde for sfartspolitiske protokolanmrkninger ved Finlands forhandlinger om medlemskab ?
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">
Hr. formand , denne drftelse gr mig meget nedtrykt , for det ser ud , som om det er en gentagelse , et deja-vu , da vi talrige gange har behandlet dette emne her i Parlamentet .
<P>
Jeg bliver nedtrykt , for jeg er fdt i en lille havneby , hvor der dengang nsten var et bdebyggeri i hver gade .
Det var trskibe .
Der eksisterede et hndvrk , skibstmrerfaget , som havde stolte traditioner .
Jeg er klar over , at fremskridtet er uafvendeligt , og at det ikke lngere er muligt at bevare den slags , men situationen er virkelig alarmerende .
Det faktum , at Europa efterhnden slet ingen skibsindustri har , er bekymrende .
Det var os europere , som bnede verden via sfarten : skandinaverne i nord , portugiserne og spanierne mod Amerika , Afrika og Asien . Hollndere , danskere , englndere og franskmnd , alle har vi sejlet farvandene tynde i skibe fremstillet p vores egen jord og p vores egne skibsvrfter .
<P>
Vi lever nu i en globaliseret konomi , der krver rationalisering af arbejdet , hvilket forklarer en rkke omstruktureringer .
Men jeg mener , at vi er ved at n en grnse .
Rent konkret vil afskaffelsen af enhver form for sttte pr . 31. december 2000 give et problem .
Selvom jeg er enig i nogle af de forrige indlg , f.eks. fru Kauppis om , at det ikke er godt at opretholde en sttteordning p lngere sigt , vender denne holdning sig tydeligvis imod selve sektoren .
Endvidere har vi i skibsindustrien gradvist afskaffet sttten , men nedbrydningen af sektoren er alligevel fortsat .
<P>
P nuvrende tidspunkt ligner skibsindustrien en skrotbunke .
Uanset hvor man vender sig hen , finder man et lukket skibsvrft og tusinder af mennesker , der har mistet deres arbejdsplads .
Siden 1984 har det spanske skibsvrft Astilleros Espaoles f.eks. allerede vret udsat for tre omstruktureringer .
Rent konkret var der i Spanien i onsdags en meget voldsom demonstration blandt arbejdere i alle skibsvrftsbyer - Bilbao , Cdiz , Puerto Real , Sevilla og Asturien - fordi vi truer millioner af husstandes liv og sikkerhed .
<P>
Vi str over for endnu et problem .
I denne globaliserede konomi er det godt , at sttten afskaffes , men ikke nr der er lande , som bibeholder den .
Som nogle af de forrige talere har nvnt , f.eks. fru McKenna , melder der sig ogs et andet sprgsml : Er det godt for et land som Korea at opretholde den form for politik ?
Jeg mener , at hvis beregningerne udfres korrekt , hvis de priser , som skibene slges til , er lavere end det , de koster , taber dette land .
Denne politik skader derfor ogs dette land og dets arbejdere .
Vi husker , hvordan de koreanske arbejdere for nogle r siden gik p gaden for at krve en ligelig ordning .
Globalisering som overordnet emne diskuteres - som kommissren ved - p nuvrende tidspunkt eller vil blive diskuteret i Verdenshandelsorganisationen .
Jeg mener , at dette er et af de emner , som vi br vre bekymret over .
<P>
Den europiske skibsindustri er truet fra alle sider .
Nogle af talerne - vist nok selv fru McKenna - nvnte krisen i fiskerisektoren .
Det ser ud , som om idealet er en destruktion af Fllesskabets fiskerflde .
Til transport - herunder olietankertrafikken - har vi bekvemmelighedsflagene .
Men selv de sm skibe , som i dag sejler under europisk flag , skal fremstilles uden for Europa , fordi vi ikke er i stand til st imod en manipuleret konkurrence .
<P>
P vegne af de spaniere , der for jeblikket er ekstremt bekymrede over dette sprgsml , hber jeg derfor , at Kommissionen vil meddele Rdet vores bekymring , vores uenighed i de seneste beslutninger fra Rdet ( industri ) - som i en behagelig laissez faire-tilstand synes indstillet p at give afkald p det lidt , vi har tilbage af den europiske skibssektor - og vores hb om , at der enten trffes nogle foranstaltninger med henblik p at undg denne illoyale konkurrence , der er ved at opst , eller at der ellers ivrksttes en genindfrsel af fllesskabssttten med henblik p at kompensere for de uligheder , inkompetencer og drlige praksis , som i dag er ved at opst i mange skibsvrftscentre .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
- ( ES ) Hr. formand , i trd med min kre kollega Medina Ortegas indlg vil jeg gerne minde om , at Kommissionen og Rdet nsten altid foreslr beskftigelsesplaner for regeringerne , de foreslr bekmpelse af arbejdslsheden , de siger , at arbejdslsheden skal afskaffes i Europa .
<P>
Hr. kommissr , beskftigelsesplanerne er ikke meget vrd , hvis der samtidig foregr et konstant tab af arbejdspladser i mange af vores sektorer og rent konkret i den sektor , som vi i dag behandler , nemlig skibsindustrien , som omfatter 300.000 arbejdspladser i Europa og tt ved 45.000 i Spanien .
Vi synes , at det er en umulig ligning .
Hvis De afskaffer sttten til vores sektor , hvis sektoren fortsat modtager sttte i Korea , hvis arbejdsbestemmelserne i Europa er , som de skal vre , nemlig meget avancerede , og de i Korea er skrkkelige , er ligningen umulig .
S bliver det umuligt at bibeholde denne sektor .
Og jeg nsker ikke , at dette sker i fremtiden .
<P>
I Spanien er der syv regioner , der har en skibssektor .
Ser De , hr. kommissr , jeg kommer fra en lille region med en million indbyggere .
P grund af den europiske politik og p grund af den politik , som skiftende regeringer har frt , har vi i de seneste r mistet 6.000 arbejdspladser direkte i stlindustrien , 6.000 arbejdspladser direkte inden for minedrift , 10.000 sm landbrugsbedrifter , vi har mistet arbejdspladser inden for vbenfremstilling , og vi har mistet arbejdspladser i skibssektoren .
<P>
Nr der trffes foranstaltninger i Den Europiske Union - og jeg ved , at det , jeg vil sige , lyder gammeldags for visse af mine kolleger - tages der meget hensyn til markedslovene , der tages meget hensyn til konkurrenceevnen .
Der tages aldrig - eller nsten aldrig - hensyn til den menneskelige faktor .
Og den menneskelige faktor er fundamental i Den Europiske Union .
Hvis vi fortstter med at miste arbejdspladser i de grundlggende sektorer inden for vores industri , vil vores institutioner miste trovrdighed . Jeg beklager at mtte gre Dem opmrksom p det , hr. kommissr .
Hvis sttten standser i december , hvis sttten opretholdes i Korea , hvis det endvidere i Spanien foresls , at de ESP 18 milliarder , som blev givet i sttte til skibssektoren , skal betales tilbage , delgger vi denne sektor .
Lad os ikke narre os selv , lad os ikke bruge retorik .
Virkeligheden er , som den er , og jeg beklager meget , hr. kommissr , men hvis der ikke straks trffes effektive foranstaltninger , vil det g ned ad bakke for denne sektor som andre industrisektorer i Den Europiske Union , fordi man taler med pne ord for at holde facaden .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="ES" NAME="Varela Suanzes-Carpegna">
- ( ES ) Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , jeg synes , at vi frst og fremmest br lyknske os selv og takke Kommissionen for , at denne forhandling finder sted i dag i Parlamentet om den alvorlige situation , som den europiske skibsvrftsindustri gennemlever .
<P>
Efter mdet i Rdet ( industri ) den 9. november og Kommissionens rapport om skibsvrftssektorens situation p verdensmarkedet fremlgges i dag denne redegrelse fra Kommissionen til Parlamentet , hvilket vidner om generel bekymring i alle europiske institutioner .
<P>
Men jeg tilslutter mig hr . Medina Ortegas ord om , at dette ikke m blive et deja-vu , for denne bekymring og de bebudede foranstaltninger synes ikke at vre tilstrkkelige p nuvrende tidspunkt , selvom de nok er omfattende .
Selvom vi i Europa-Parlamentet fuldt ud sttter disse foranstaltninger , opfordrer vi frem for alt til strre hast , strre effektivitet og strre gennemslagskraft .
Free trade , men ogs fair trade , for hele verden kender allerede til den illoyale praksis , som Korea udver , og som gr det umuligt for vores skibsvrfter at vre konkurrencedygtige , sledes som det allerede er blevet ppeget .
<P>
Hr. kommissr , med alle de politiske , konomiske , finansielle og kommercielle midler , som Den Europiske Union har til rdighed , skal den gre de internationale bestemmelser gldende og n gang for alle stte en stopper for den koreanske dumping , for den europiske sektor kan godt overleve i et marked med loyal konkurrence .
Vi br , hr. kommissr , i strre grad udnytte , at den europiske sektor - og jeg mener her arbejdsgivere og fagforeninger - som det er set i den seneste tid og i de seneste dage for jeblikket str sammen om at relancere den europiske skibssektor .
Der m sges , og der m findes en europisk lsning .
<P>
Hr. kommissr , tillad mig at sige Dem , at jeg tror , at skibsvrfternes fremtid i Europa er et politisk sprgsml , som krver modige , klare og bestemte beslutninger fra Kommissionens side , men ogs fra alle andres side , navnlig efter konklusionen fra det seneste mde i Rdet ( industri ) .
<P>
Den sttte , som vi her har omtalt , er ogs et instrument , som Kommissionen br afklare , isr hvis der bliver tale om en fremtidig erga omnes-strategi .
Parlamentet og den europiske industri skal vide det s hurtigt som muligt , for vi mener - og jeg mener det efter denne forhandling - at s lnge verdensmarkederne ikke er stabile , vil der fortsat vre behov for midlertidige beskyttende lsninger .
Vi anmoder endvidere om , at disse midler - og jeg insisterer herp - gennemfres med strste hast , da der er fare for , at mange af vores skibsvrfter lber en alvorlig risiko for at forsvinde , til trods for at de bde teknisk og konomisk er levedygtige .
<P>
Da jeg ogs selv kommer fra et randomrde , nsker jeg afslutningsvis at nvne den enorme indvirkning p den regionale udvikling , som udves af skibsindustrien , der er grundfstet i mange af disse regioner , der for en stor dels vedkommende ogs er ml 1-omrder i den europiske regionalpolitik , og som har meget store skibsvrfter , der skaber mange direkte og indirekte arbejdspladser og en social balance , som samhrighedslandene , der krver europisk solidaritet , har s stort behov for .
Med hensyn til skibsindustrien anmoder jeg p deres vegne , som det er naturligt og rimeligt , om et srligt hensyn inden for Den Europiske Unions regional- og konkurrencepolitik .
<P>
Jeg slutter nu , hr. kommissr .
Jeg tror , at budskabet i dag i Europa-Parlamentet gr ud p at sttte en energisk indsats fra Kommissionen p dette omrde .
Tak for redegrelsen og for den indsats , som Kommissionen har udfrt . Gid den ikke m ryste p hnden , nr der i en fart skal gennemfres effektive foranstaltninger , sledes som vi i dag anmoder om her fra Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen">
Hr. formand , det foreliggende problem er et produkt af globaliseringen .
Sydkoreanerne har i lbet af seks r tredoblet deres vrftsindustrikapacitet .
De har ikke gjort det med deres egne penge , men med lnte penge .
De er blevet tilbudt amerikanske ln , som amerikanske banker kraftigt har opfordret til for at f de strst mulige gevinster af udlnene .
Derefter har sydkoreanerne undladt at betale disse ln , som de kraftigt blev opfordret til at optage .
Disse ln har imidlertid vret garanterede , for Den Internationale Valutafond har overfrt midler til Sydkorea , for at de amerikanske banker kunne f tilbagebetalt deres ln , og for at deres udln kunne administreres .
Det vil sige , at Den Internationale Valutafond har medvirket til den nuvrende situation .
<P>
Sydkoreanerne er ogs blevet rdgivet til at devaluere deres valuta , fordi det har vret en mde for dem at komme ud af den konomiske krise p , som vi har foranlediget .
De har devalueret deres valuta flere gange med 10 % , og som flge deraf er deres priskonkurrenceevne blevet forbedret .
Det har ikke vret ndvendigt for dem at foretage lnnedsttelser for at forbedre deres priskonkurrenceevne . De har bare gjort det , vi har rdet dem til at gre , nemlig devalueret deres valuta .
Sledes fungerer Sydkorea i en verden , som vi har skabt for dem .
<P>
Alle de politikere , som nu beklager sig over de problemer , som Sydkorea har forvoldt os , tager fejl , hvis de pstr , at globaliseringen er uigenkaldelig , og at der kan ikke gres noget ved den mere .
Dette er jo netop den globalisering , som politikerne ikke kan gre noget ved , hvis de ikke vil det .
Hvis lnningerne i Sydkorea er reduceret fra 6 euro til 4 euro pr. time , er sydkoreanerne ikke skyld i det .
Det er os , der er skyldige , for vi har forvoldt den konomiske krise i Sydkorea .
Nu spreder krisen sig bare fra Sydkorea til vores vrfter .
Jeg hber , at politikerne i denne sag vil vre mere trovrdige end hidtil og ogs tage fat p problemets grundlggende rsager , og ikke kun i de flger , som der her er blevet talt meget om .
Dem vil man gerne afbde , men de afbdes ikke , hvis man ikke tager fat p rsagerne .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="PT" NAME="Cunha">
Hr. formand , kre kolleger , i en s specifik og objektiv debat som denne om den europiske skibsvrftsindustri er det ikke let at undg gentagelser .
Ja , det er umuligt at undg dem , men vi har at gre med et srdeles flsomt politisk sprgsml , og derfor er det vigtigt , at Kommissionen og Rdet ved , at der i Europa-Parlamentet hersker en hj grad af enighed om dette sprgsml , og at vi gr os mange bestrbelser for at finde en lsning p problemet .
<P>
Som fru Brigitte Langenhagen sagde , er krisen i den europiske skibsvrftsindustri hverken opstet i dag eller i gr . Det er en krise , der gr mere end 25 r tilbage .
Som de officielle statistikker , som vi rder over , viser , har denne sektor i Europa mistet fire femtedele af den beskftigelse , som den havde for 20 r siden , hvilket faktisk er grufuldt .
Det er s meget desto mere dramatisk , fordi dette massive tab af arbejdspladser - i en sektor , der var net op p en halv million arbejdspladser - frst og fremmest er sket i Europas periferi , hvilket man kan konstatere blot ved at se p , hvorfra nsten alle de medlemmer kommer , der har talt her i dag .
Som vi alle ved , findes der frre beskftigelsesmuligheder i Europas periferi .
<P>
I jeblikket er situationen srlig uholdbar .
Det drejer sig ikke kun om Korea .
Koreas tilflde er , som flere kolleger har nvnt , resultatet af et samspil af situationer og faktorer , nogle interne , andre eksterne . Der var krisen i Asien , der var hyperdevalueringen p mere end 30 % af den koreanske valuta - won - og der var den derp flgende hjlp fra IMF , hvilket alt sammen har frt til denne enestende - jeg havde nr sagt bizarre - situation , som Korea befinder sig i , for ikke at tale om den unfair mde , som Korea har konkurreret med os p i den seneste tid .
<P>
Der er ogs USA , det m vi ikke glemme .
USA , der p propagandabillederne fremstr som frihandlens og det frie markeds mester , indtager kun den holdning , nr det passer i landets kram : det audiovisuelle omrde , landbrugsvarerne , alt det , der passer i dets kram .
I andre sager er USA srdeles protektionistisk .
Det skal vi lige huske p !
<P>
Rdets holdning skal flges op .
Det er vigtigt , at Rdet politisk manifesterer en holdning , men den skal flges op .
Jeg mener , at det er afgrende , at EU lgger et hrdt pres p Korea for at f det til at begrnse sin produktion , og dt ud over alt det , der er blevet sagt om regler , der sigter p at undg denne form for konkurrenceforvridning .
<P>
n ting er nemlig helt afgrende : Det drejer sig ikke kun om de arbejdspladser , som Europa endnu kan miste i denne sektor .
Det , det ogs drejer sig om , er , at selve skibsvrftsindustrien , med alle de typer skibe , som vi i dag har talt om , er en strategisk sektor for Europa .
Selvflgelig foregr der en stor strukturel udvikling , og skibstyperne vil selvflgelig forandre sig , men i en strategisk sektor som denne m Europa ikke blive afhngig af udlandet , hvad angr bygningen af og forsyningen med disse skibe .
<P>
Hr. formand , kre kolleger , umiddelbart foran en ny handelsrunde , hvor alle taler om fri og retfrdig handel , er det , der sker med skibsvrftsindustrien , ikke uden ironi .
Derfor mener jeg , at vi i EU skal forberede os p at huske p denne sektor i Seattle , for der er ingen grund til at denne sektor ikke skal omfattes af WTO ' s regler .
I modsat fald , hvis globalisering er det her , s er vi frdige .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="EN" NAME="Liikanen">
Hr. formand , jeg vil gerne takke Dem for den meget omfattende og serise debat her i dag .
<P>
Som det er blevet nvnt , har hele sprgsmlet om skibsbygning stor indvirkning p den offentlige mening .
Vi nrmer os bningen af forhandlingerne i WTO i Seattle , og vi har i den grad brug for offentlighedens sttte for at kunne komme videre med globaliseringen .
Men hvis offentligheden tror , at reglerne ikke glder alle , s har det en delggende indvirkning p disse forhandlinger .
Kommissionen har drftet dette sprgsml og tager det alene af den rsag meget alvorligt .
Vi har brug for frihandel , men vi har som nvnt ogs brug for fair handel .
<P>
Jeg skal svare p de punkter , som jeg har direkte ansvar for .
Der har vret andre sprgsml , og disse sprgsml sender jeg videre til mine kolleger .
<P>
Hr . Caudron spurgte om , hvad der er sket indtil nu .
Efter Rdets mde ( industri ) inviterede jeg den koreanske ambassadr til Kommissionen i onsdags , forelagde ham Rdets konklusioner og beskrev vores bekymringer vedrrende skibsbygning for ham .
Vi mener , det er uhyre vigtigt at have en strk skibsvrftsindustri i Europa .
Vi accepterer ikke aggressive foranstaltninger , som ville fre til dens delggelse .
Vi meddelte ogs koreanerne , at det er vigtigt , at den koreanske regering sttter industriens mder .
I forbindelse med skibsvrftsindustrien og OECD er det hensigten at organisere et mde mellem begge industrier for at anlysere situationen og drage de ndvendige konklusioner .
Industrien skal mdes , men vi har brug for offentlig sttte fra begge sider for at drage konklusionerne p dette mde i december .
Jeg arbejder i denne sammenhng tt sammen med min kollega , Pascal Lamy .
<P>
For det andet , hvad angr IMF og Verdensbanken , var jeg i denne uge i kontakt med formanden for Rdet ( industri ) , og han har lovet at tage sprgsmlet op med formandskabet , s KOFIN , som mdes i november , kan drfte IMF ' s og Verdensbankens rolle p omrdet .
Finansministrene i medlemslandene er faktisk IMF ' s og Verdensbankens modpart , og det er meget vigtigt , at alle medlemslande tilskyndes til at overveje sprgsmlet om IMF ' s og Verdensbankens mulige negative indvirkning p skibsbygningsmarkedet .
De skal omhyggeligt undersge , hvorvidt sttte til skibsvrftsindustrien og skibsbyggerne har fordrejet situationen p verdensmarkedet .
<P>
Nr disse sprgsml er blevet drftet , dels af finansministrene , KOFIN , IMF og Verdensbanken , dels af OECD , m vi vurdere situationen og foretage yderligere ndvendige skridt .
<P>
Hvad angr sprgsmlene om amerikansk skibsbygning , er " Jones Act " lovgivningen den bermte amerikanske lovgivning p omrdet .
I henhold til denne krves der ordrer p amerikanske vrfter til intern navigation .
Fartjet skal alts i henhold til denne lovgivning vre bygget i USA .
" Jones Act " lovgivningen er fritaget fra GATT .
Den eneste mulighed er , at Kommissionen og medlemslandene tager sprgsmlet op i WTO-regi .
Det har vret drftet tidligere , men USA var strkt imod dette .
<P>
Den eneste mulighed er , at Kommissionen og medlemslandene tager sprgsmlet op i WTO-regi .
Det har vret drftet tidligere , men USA var strkt imod dette .
<P>
Skibsvrfter , som arbejder delvis for forsvaret , er fritaget .
Det sprgsml kan rejses , hvis konkurrenterne kan vise , at denne srlige ordning har skadet deres skibsvrftsindustri .
Jeg vil analysere hr . Caudrons sprgsml og vende tilbage til dem senere .
<P>
Jeg sender det andet sprgsml til mine kolleger , og jeg skal srge for at holde dem orienteret om begivenhederne p dette omrde .
Der er mange lande , som er alvorligt bekymrede .
Som fru Langenhagen sagde , vi skal ikke kun beskftige os med de mennesker , der arbejder p skibsvrfterne , der er ogs rigtig mange dygtige mennesker , som arbejder for skibsvrfterne inden for andre sektorer .
Den negative indvirkning fra den fordrejede markedssituation er meget alvorlig .
Jeg og mine kolleger vil flge det p tt hold .
<SPEAKER ID=52 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Liikanen .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<CHAPTER ID=5>
Afbrydelse af sessionen
<SPEAKER ID=53 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session for afbrudt .
<P>
( Mdet hvet kl . 11.20 )
