<CHAPTER ID=0>
<SPEAKER ID=1 LANGUAGE="EN" NAME="Doyle">
Fru formand , jeg vil gerne bede Dem om at protestere voldsomt p alles vegne over den barbariske og brutale offentlige henrettelse tirsdag af en mor til syv , som blev udfrt at Taliban-regimet i Kabul .
Jeg vil ikke sige mere , men jeg er dybt rystet - vi br alle vre rystede - over dette barbari .
<P>
Jeg beder Dem om at protestere p alles vegne .
<P>
( Kraftigt bifald )
<SPEAKER ID=2 NAME="Formanden">
Kre kollega , jeg har ogs selv lst denne nyhed , og jeg kan sige Dem , at jeg fler mig dybt krnket og rystet .
Jeg tror , at Deres bifald klart viser , at alle er enige i , at jeg udtrykker Parlamentets harme over for Afghanistan . <CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen fra foregende mde
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="FI" NAME="Kauppi">
Fru formand , for mit vedkommende er der et problem med protokollen fra i gr .
Jeg er dr noteret som en herre .
Ved min forklaring angende afstemning vedrrende betnkningen om Avils Perean Daphne-programmet er der i protokollen noteret " Herr " Kauppi . Jeg vil hellere have , at der str " Madame " .
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Jeg er faktisk temmelig forbavset over alle disse fejl , der helt klart er materielle fejl .
Det er ikke normalt , og vi vil srge for at f styr p dette .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="FR" NAME="Dell'Alba">
Fru formand , p side 20 i protokollen str der , at jeg har stttet hr . Dupuis .
Vi er kolleger , og vi er ofte enige . Det er ikke det , der er sprgsmlet .
Formlet med hr . Dupuis ' og mit indlg er at bestride den anmodning , som formanden Barn fremsatte angende anvendelsen af artikel 112 .
Min anmodning var sledes henvendt til formanden med henblik p , at hun vurderede denne anmodnings antagelighed og meddelte os her i formiddag , hvorvidt de formelle betingelser for behandling af den var opfyldt .
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden">
Udmrket , hr . Dell ' Alba .
Jeg er her for det samme .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="EN" NAME="Corbett">
Fru formand , den engelske version af protokollen for i gr synes ogs at angive , at den er protokollen for torsdag den 17. december .
Jeg er sikker p , at Parlamentet ikke vil skrive dagens protokol , fr vi rent faktisk har haft vores debatter og afstemninger .
Jeg hber , at det vil blive rettet .
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden">
Ja , det kan jeg forsikre Dem med det samme .
Det er naturligvis en fejl .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="EN" NAME="McCartin">
Fru formand , jeg vil gerne komme ind p Deres sympatitilkendegivelse for de mennesker i Frankrig , der er berrt af alvorlige oversvmmelser .
Det var meget passende , at De rejste denne sag i gr formiddags .
Men De tilkendegav ikke kun sympati , De anmodede ogs Kommissionen om at yde bistand .
Det sker undertiden her i Parlamentet , at den hjre hnd ikke ved , hvad den venstre gr .
For et par r siden afskaffede vi muligheden for at yde bistand til mennesker , der befinder sig i sdanne situationer i Den Europiske Union .
Vi tilkendegav den samme sympati for grkerne og anmodede om den samme bistand , men der findes ingen penge til dette forml .
S i fremtiden m vi enten srge for pengene og de betingelser , under hvilke de kan udbetales , eller hre op med at anmode Kommissionen om at yde bistand .
Det , vi gav grkerne , var en tom kop , og det er det samme , vi kan tilbyde det franske folk .
<SPEAKER ID=11 NAME="Formanden">
Jeg takker Dem , hr . McCartin .
Jeg havde i vrigt ogs i gr , da jeg bnede mdet , lejlighed til at gre opmrksom p det samme problem .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="NL" NAME="Vander Taelen">
Fru formand , lige et punkt til dagsordenen .
Uden at jeg har mrket det , er vi get fra dagsordenen til behandling af betnkningen .
Jeg har et lille punkt , som mske ikke virker s vigtigt , men jeg rgrer mig hver dag over det vanvittige papirspild her i bygningen .
Der forspildes mange ord her , men ogs en utrolig mngde papir , og der er overhovedet ikke tale om nogen form for genbrug .
I bygningen i Bruxelles er der i det mindste papkasser til de kmpestore mngder papir , der ikke lngere er brug for .
I denne ellers s moderne og sofistikeret indrettede bygning har jeg indtil nu ikke set sdan nogle nyttige og slet ikke dyre papkasser , som kan spille en vigtig rolle ved papirgenbrug .
Jeg anmoder Dem om at gre noget ved dette .
Jeg tror , at budgettet kan klare , at alle medlemmer fr en papkasse til papirgenbrug .
<SPEAKER ID=13 NAME="Formanden">
Jeg takker Dem , kre kollega , for dette indlg , der faktisk ikke indgr i protokollen .
Det er dog ikke s alvorligt .
Det er imidlertid et indlg , der bestemt er relevant , og som jeg i dag vil indsende til Kvstorkollegiet for at undersge , om vi kan finde en god lsning p det problem , De har rejst .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<CHAPTER ID=2> Afgrelse om uopsttelig forhandling
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="FR" NAME="Lienemann">
Fru formand , jeg afventede afstemningen om protokollen for at svare min kollega .
De m alle have bemrket , at der p hver affaldsspand er angivet dens funktion , sdan at der f.eks. er spande til papir- og kartonaffald .
Vi har sledes indledt den selektive sortering i Parlamentet i Strasbourg .
<P>
<P>
Betnkning ( A5-0066 / 1999 ) af Napolitano for Udvalget om Forfatningssprgsml om ndringer af forretningsordenen som flge af den interinstitutionelle aftale af 25. maj 1999 vedrrende interne undersgelser , som foretages af Det Europiske Kontor for Bekmpelse af Svig ( OLAF )
<P>
Formanden .
De Europiske Socialdemokraters Gruppe og Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe har i henhold til forretningsordenens artikel 112 anmodet mig om at gennemfre en uopsttelig forhandling .
Uopstteligheden er begrundet med , at det er afgrende ndvendigt at overholde de interinstitutionelle forpligtelser angende OLAF , der er gennemfrt af de vrige pgldende institutioner .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Fru formand , i gr fremsatte jeg p vegne af min egen gruppe og Den Liberale Gruppe og med udtrykkelig sttte fra PPE-DE-gruppen anmodning om uopsttelig forhandling og vedtagelse af den interinstitutionelle aftale om OLAF , en aftale , der blev ratificeret i den foregende valgperiode og var opfrt p dagsordenen for oktober , og min gruppe og ogs de vrige grupper , tror jeg , har forsgt at fjerne den berettigede tvivl , som nogle af vores kolleger mtte have .
Nu er jeblikket kommet , hvor vi skal ptage os vores ansvar , da Parlamentet har underskrevet , ratificeret , stttet og forhandlet om denne aftale .
Jeg har fremsat denne anmodning i henhold til forretningsordenens artikel 112 , stk . 2 , og artikel 60 , stk .
1 , fordi det ikke drejer sig om et lovgivningsmssigt sprgsml . Det er et forfatningsmssigt sprgsml , for s vidt det er en interinstitutionel aftale .
<P>
Fru formand , jeg beder Dem om at give mig et jeblik til , for jeg har ikke bedt om ordet til personlige bemrkninger .
I gr blev jeg angrebet af et medlem af Parlamentet , hr . Dupuis , som betegnede underskriverne af denne anmodning som " hr .
Barn Crespos medsammensvorne " . Dernst gjorde han mig den re at sammenligne mig med en af sine favorithelte .
Han sagde , at jeg var stalinist .
Jeg mener , fru formand , at vi i Parlamentet skal vise respekt for og tage hensyn til hinanden , og at man ikke skal forveksle ytringsfrihed med systematisk fornrmelse og politisk flabethed .
<P>



<P>
Og jeg , som forsger at respektere mine kolleger , nsker at blive behandlet p samme mde .
Det eneste , der manglede , var , at hr .
Dupuis i bedste stalinistiske nd kaldte os en samling revisionister .
Det var det eneste , der manglede .
<SPEAKER ID=16 NAME="Formanden">
Tak , hr . Barn Crespo .
Jeg tror , at hr . Dupuis vil f lejlighed til at svare Dem , idet han er indskrevet som taler imod denne anmodning .
<P>
Hr . Barn Crespo har netop forelagt denne anmodning , og hr .
Poettering har bedt mig om at f ordet til fordel for denne anmodning .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering">
Fru formand , det krver et par bemrkninger .
Frst kan jeg sige , at kollega Barn Crespo , som jeg ikke vil betegne som en medsammensvoren , men trods alle politiske forskelligheder som en skattet kollega , for s vidt har videregivet tingene korrekt , som jeg mundtligt har sagt til ham , at ogs vi , Gruppen for Det Europiske Folkeparti ( Kristelige Demokrater ) og De Europiske Demokrater , nsker , at der stemmes om betnkningen af Napolitano .
<P>
Det har jeg erklret mundtligt over for kollega Barn Crespo , men jeg har ikke underskrevet anmodningen , fordi jeg lige fr hans opfordring til at underskrive den havde en samtale med en reprsentant for Deres kabinet .
Vi har som Gruppen for Det Europiske Folkeparti ( Kristelige Demokrater ) og De Europiske Demokrater sagt , at vi kan og vil sttte det , hvis problemerne bliver lst nogenlunde i betnkningen af Napolitano , og det ligger sdan lige p grnsen , s vi kan stemme for , selvom vi p ingen mde er helt tilfredse .
Vi har sagt , at vi ville afslutte denne kedelige sag i november .
Vi holder os udtrykkeligt til det , som vi har sagt .
Men det er naturligvis dette Parlaments prsidium , der har ansvaret for , at procedurerne er helt i orden .
Vi gr ud fra , at uopstteligheden kan afvikles korrekt p denne mde .
P dette grundlag sttter vi afstemningen torsdag , alts i dag , s vi kan f afsluttet dette kedelige sprgsml i dag .
Men vi forventer ogs , at formalia er i orden .
<SPEAKER ID=18 NAME="Formanden">
Tak , hr . Poettering .
Ja , jeg tror , at vi , hvis afstemningen finder sted i morgen , fredag , vil f problemer med at samle 314 stemmer sammen . Men ...
man ved alligevel aldrig !
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Fru formand , jeg tror , hr . Voggenhuber vil tale imod dette forslag .
Jeg vil tale om , at denne anmodning er uantagelig i og med , at artikel 112 henviser til artikel 60 , der drejer sig om forslag fra Kommissionen og andre lovginvningsmssige dokumenter . Hr .
Barn Crespo har en meget udviklet opfattelse af vores forretningsorden .
I gr talte han om artikel 60 , i dag taler han om artikel 61 , det forfatningsmssige aspekt .
De tilstedevrende kan konstatere Strasbourgs righoldige natteliv samt evnen til at udvikle vores forretningsorden .
<P>
I prmisserne til hr . Napolitanos betnkning henvises der udtrykkeligt til Amsterdam-traktatens artikel 199 , og denne artikel handler udtrykkeligt om Parlamentets forretningsorden .
Dette er sledes et ekstra bevis p , at den procedure , hr . Barn Crespo anmodede om i gr , intet har at gre med artikel 112 .
Jeg beder Dem derfor , fru formand , om ikke at stte den til afstemning og at betragte hr . Barn Crespos anmodning som uantagelig i henhold til reglerne .
<SPEAKER ID=20 NAME="Formanden">
Udmrket , og mange tak , hr . Dupuis .
<P>
Hr . Dupuis har netop talt om denne anmodnings antagelighed .
Hr . Dupuis , De vil ikke blive overrasket over , at jeg har tilbragt en del af natten med at studere dette sprgsml .
Og jeg er kommet til den konklusion , at anmodningen er fuldt ud antagelig i henhold til forretningsordenen .
Vi har hrt Deres indlg .
Jeg vil nu give ordet til hr . Voggenhuber , der vil tale imod anmodningen .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="DE" NAME="Voggenhuber">
Fru formand , jeg beklager , at jeg er ndt til frst at modsige Dem efterflgende .
Jeg har helt klart en anden opfattelse .
Artikel 112 taler helt entydigt om en forhandling om et forslag , som krver Parlamentets stillingtagen .
Det er helt benbart , at der her er tale om en ndring af forretningsordenen .
Det handler heller ikke om den interinstitutionelle aftale .
Det er ikke den , der er genstand for Napolitanos ndringsforslag .
Det drejer sig derimod om en ndring af forretningsordenen , og at dette rent formelt ikke falder ind under artikel 112 , er benbart .
<P>
Politisk set er det s vigtigt , fordi Parlamentets forretningsorden skal beskyttes mod ndringer , som sker ad hoc og situativt .
Det er en beskyttelse af forretningsordenen , at den ikke hrer under artikel 112 .
Det er vel sdan i alle nationale parlamenter , at forretningsordenen ikke bare kan ndres p grundlag af en jeblikkelig stemning .
<P>
Den procedure , der har frt til denne debat og til denne beslutning - ogs i Udvalget om Forfatningssprgsml - er fyldt med brud p forretningsordenen .
Man har afvist forslag , som i henhold til forretningsordenen uden tvivl opfyldte de formelle betingelser .
Man har undladt at faststte frister for ndringsforslag .
De store grupper har forsgt at udvirke dette forslag ved flere gange forstligt at tilsidestte forretningsordenen .
Det overrasker mig s meget desto mere , som Gruppen for Det Europiske Folkeparti ( Kristelige Demokrater ) og De Europiske Demokrater ved at ngte det kvalificerede flertal ved den sidste afstemning her i Parlamentet indledte en diskussion , som har gjort det klart for mange medlemmer , at denne interinstitutionelle aftale indebrer en forringelse af Parlamentets rettigheder , en alvorlig forringelse af det frie mandat , en begrnsning af Parlamentets forfatningsmssige rolle .
<P>
Det var helt berettiget af Gruppen for Det Europiske Folkeparti ( Kristelige Demokrater ) og De Europiske Demokrater at sende denne betnkning tilbage i udvalget .
Derfor er det uforsteligt set i lyset af de alvorlige forfatningsmssige problemer , som denne betnkning opstiller , at man nu vlger en sdan fremgangsmde , som der ikke er dkning for i forretningsordenen .
<P>
<P>
Ingen i dette Parlament - lad os sl det fast - er modstander af at udvide bekmpelsen af svig , ogs til at omfatte at OLAF skal have kompetence , hvad angr Parlamentet .
Men at Rdet har skudt over mlet og har undergravet Parlamentets stilling og bent stiller sprgsmlstegn ved det frie mandat , at der kan efterforskes mod frie medlemmer af Parlamentet p grundlag af vage retsbegreber - alvorlige forhold - p grundlag af nogle disciplinre bestemmelser , som ikke eksisterer , det har med rette vakt rre i Parlamentet .
<P>
( Bifald )
<P>
Fru formand , jeg vil gerne bede Dem vre opmrksom p , at denne debat ikke kan afsluttes nu med magt og under brud p forretningsordenen .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=22 NAME="Formanden">
Mine kre kolleger , det hele er s klart , som det kan blive . Artikel 112 i vores forretningsorden henviser til artikel 60 , stk .
1 : " Ved forslag , som Parlamentet hres om , jf. artikel 60 , stk . 1 , kan .. .. .. forhandlingen erklres for uopsttelig .
" Og i artikel 60 , stk . 1 , er det meget klart prciseret : " forslag fra Kommissionen og andre lovgivningsmssige dokumenter " .
<P>
Fortolkningsproblemet kommer ind , nr vi ser p arten af hr .
Napolitanos betnkning . Min opfattelse , og det er det , der er baggrunden for mine overvejelser - men jeg vil sprge hr .
Napolitano , om han er enig med mig - er , at hr . Napolitanos betnkning drejer sig om gennemfrelsen af et lovgivningsmssigt dokument , fordi den handler om Europa-Parlamentets og Rdets forordning om undersgelser , som foretages af OLAF .
Idet jeg gr ud fra , at hr . Napolitanos betnkning drejer sig om et lovgivningsmssigt dokument , mener jeg , at vi er inden for artikel 60 , stk .
1 , som artikel 112 henviser til . Jeg hber at have udtrykt mig tilstrkkeligt klart .
<P>
Hr . Napolitano , kan De sige mig , om De deler min opfattelse ?
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="IT" NAME="Napolitano">
Fru formand , jeg er helt enig i den definition , De gav af den opgave , som Udvalget om Forfatningssprgsml har fet . Det er en meget prcis og meget afgrnset opgave .
Det drejer sig simpelthen om at medtage den interinstitutionelle aftale i vores forretningsorden , og jeg er sledes enig i det , De sagde om betnkningens karakter .
<CHAPTER ID=3>
Dagsordenen
<SPEAKER ID=24 NAME="Formanden">
Mine kre kolleger , vi kan ikke bruge hele formiddagen p dette .
<P>
Vi har hrt hr . Barn Crespo , der har fremsat anmodningen , og hr .
Poettering , der har udtalt sig til fordel for denne . Nu vil jeg gerne hre , om der er en kollega , der nsker at udtale sig imod denne anmodning .
<P>
Er det ikke tilfldet , vil jeg stte forslaget direkte til afstemning .
<P>
( Forslaget vedtoges )
<P>
Dette punkt indgr hermed som frste punkt p dagsordenen for i dag .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz">
Fru formand , jeg beklager , at jeg m lgge beslag p Deres opmrksomhed et jeblik .
Endnu en bemrkning om dagsordenen .
Med den beslutning , som vi nu har truffet , det vil sige at stte betnkningen af Napolitano p dagsordenen , opstr der et problem for Udvalget om Borgernes Frihedsrettigheder , Retsvsen og Indre Anliggender .
P dagsordenen str betnkningen af Pirker om Eurodac , en betnkning , som er yderst kontroversiel , og som i gr aftes frte til kontroversielle diskussioner i Den Socialdemokratiske Gruppe , som frte til , at jeg i aftes bad ordfreren , hr . Pirker , om at acceptere , at afstemningen udsttes til mdet i Bruxelles .
Det var han selvflgelig ikke indforstet med .
Med den beslutning , som Parlamentet nu har truffet , nemlig at stte betnkningen af Napolitano p dagsordenen , kan det imidlertid forudses , at vi hverken kan frdigdebattere betnkningen af Pirker eller stemme om den i dag .
<P>
Det ville betyde , at vi ville blive ndt til at stemme om en s vigtig betnkning a ) ekstremt kontroversielt og b ) med et meget ringe fremmde af medlemmer .
Det er ikke passende for denne betnknings emne .
Derfor beder jeg Dem , fru formand , om at stte mit forslag til afstemning om , at vi p baggrund af denne udgangsposition tager denne betnknig af dagsordenen i dag og udstter den til decembermdet i Bruxelles .
<SPEAKER ID=26 NAME="Formanden">
Kre kolleger , jeg tror , vi hellere nu m hre ordfreren for oprettelse af " Eurodac " , hr . Pirker , som har bedt om ordet .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="DE" NAME="Pirker">
Fru formand , lad mig begynde med at sl fast , at vi allerede har diskuteret betnkningen om Eurodac , det vil sige et system til at kontrollere medlemsstaternes ansvarlighed for asylafviklingen og kampen mod asylmisbrug , i nsten et r , og at vi i forret i r oplevede , at Socialdemokraterne sammen med De Grnne og andre i sidste sekund lavede en kovending og gik imod at indfre Eurodac , som den gang forel i form af konventionen og protokollen , selvom de frst gik ind for at indfre systemet .
Det var indiskutabelt og en provokation , for vi har brug for lsninger .
Nu har vi taget hul p debatten i efterret med en forordning fra Rdet .
Vi har diskuteret det lnge og udfrligt i udvalget , og der er vi i fuld overensstemmelse med socialdemokraterne og de andre med undtagelse af De Grnne , som vil bekmpe hele systemet , blevet enige om , at vi har brug for Eurodac .
Ved afstemningen i udvalget var der ingen ndringsforslag , tvrtimod var der fuld enighed med Socialdemokraterne og ogs med De Liberale , ogs med alle de andre , om at Eurodac m sttes i kraft .
Vi m fre den diskussion og n frem til en afslutning .
<P>
<P>
Det betyder , at hvis der igen skulle ske det , at der sker det samme som i forret , at Socialdemokraterne pludselig af uudgrundelige rsager laver en kovending og pludselig stemmer imod Eurodac , s ville de bre det fulde ansvar for , at vi fortsat ikke har noget reguleret europisk system p asylomrdet og ikke noget reguleret system til bekmpelse af misbrug .
Det brer de alene det politiske ansvar for .
<P>
( Bifald )
<P>
Nr det nu drejer sig om at diskutere denne betnkning , s beder jeg om , at man srger for , at vi diskuterer den i dag og ogs gennemfrer afstemningen om denne betnkning i dag .
Det m vre vores mlstning .
Der findes en enkelt undtagelse .
Hvis det mod al forventning ikke skulle kunne lykkes , og vores eneste alternativ ville vre frst at stemme om den i morgen , s ville det vre ndvendigt at foretage en afstemning herom i plenum .
Jeg vil imidlertid gerne bede Dem srge for , at vi diskuterer i dag og stemmer i dag , for der er ingen tid at spilde .
Vi har brug for et system til en flles asylprocedure og til misbrugsbekmpelse i Europa , og jeg har absolut ingen forstelse for partipolitiske spil p bekostning af denne problematik .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=28 NAME="Formanden">
Jeg forstr udmrket , hvad De siger , hr . Pirker .
Jeg tror , at hr . Watson , der er formand for det pgldende udvalg , ogs nsker at sige et par ord .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="EN" NAME="Watson">
formand for Udvalget om Borgernes Frihedsrettigheder , Retsvsen og Indre Anliggender .
( EN ) Dette forslag til Rdets forordning er et vigtigt forslag . Mit udvalg har arbejdet meget hrdt p at forberede Parlamentets svar p dette forslag i tide for den frist , der er fastsat af Rdet , og i tide , for at Rdet vil kunne drfte det den 2. december .
Hvis vi har tid til at drfte denne betnkning her til formiddag , s m vi stemme om den til frokost .
Det vil gre det muligt for Parlamentet at give sit svar i tide , for at Rdet kan drfte det .
<P>
Men hvis vi ikke er i stand til at have denne debat her til formiddag , hvis der er for mange talere , der har bedt om ordet vedrrende Napolitano-betnkningen og Giannakou-betnkningen , s vil jeg sttte hr . Pirkers forslag om , at vi ikke stemmer om sagen i morgen .
Det er en alt for vigtig sag til at blive stemt om p en fredag , selvom jeg personligt vil vre til stede .
Jeg er ikke sikker p , om de , der , som jeg forstr det , har et problem med betnkningen , ssom den franske delegation i Den Socialdemokratiske Gruppe , stadig vil vre til stede her i morgen - det kunne vi jo sprge dem om .
<P>
Men hvis det ikke er muligt at stemme om den i dag , kunne vi s ikke sprge Parlamentets tjenestegrene , om det ville vre muligt at f debatten i aften og afstemningen om onsdagen i forbindelse med december-mdeperioden i Bruxelles , sledes at det er muligt for os at sende resultaterne til Rdet inden torsdag , og kunne vi ogs bede om kommissrens assistance med at underrette Rdet om denne sag ?
<SPEAKER ID=30 NAME="Formanden">
Hr . Watson , jeg har fet at vide , at vi p grund af tidsplanen faktisk risikerer at komme i netop den situation , alts , at vi ikke kan stemme om betnkningen i dag .
Og i morgen formiddag vil en lang rkke delegationer ud over de , som De har nvnt , risikere at f problemer .
Jeg tror i vrigt ikke , det drejer sig om den ene eller anden specielle delegation , og det vil jeg gerne understrege .
<SPEAKER ID=31 NAME="Vitorino">
Fru formand , Kommissionen vil gerne understrege vigtigheden af det instrument , vi lgger frem for Parlamentet .
Vi nsker sledes med dette at f et s bredt politisk grundlag som muligt .
For at overholde tidsplanen sdan , at Rdet kan behandle denne sag den 2. og 3. december , br afstemningen i Parlamentet iflge Kommissionens opfattelse finde sted i dag .
Sker det ikke , bliver vi ndt til at genforhandle hele tidsplanen med Rdet , og jeg kan ikke sige , hvad der vil blive resultatet af denne forhandling .
Det er i vrigt det mest forstyrrende element i Unionens arbejde : Man kan aldrig forudsige resultatet af en forhandling med Rdet .
<SPEAKER ID=32 NAME="Formanden">
Hr. kommissr , hvis vi stemmer om denne betnkning den 1. december , vil det s vre tidligt nok ?
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="DE" NAME="Pirker">
Fru formand , nu har vi ogs hrt kommissren .
Det bestyrker mig og os i den opfattelse , at vi m gennemfre afstemningen i dag .
Vi har brug for Eurodac .
Vi har haft Tampere , vi har haft en klar udtalelse fra Rdets side , vi har hele tiden haft kommissrens fulde sttte .
Vi kan ikke tillade os , heller ikke som Parlament i forhold til offentligheden , fortsat bevidst at forsinke sagen .
Vi har brug for systemet .
Derfor br vi ndre dagsordenen , s afstemningen finder sted i dag , for ellers vil der opst uacceptable forsinkelser .
Jeg beder Dem derfor holde en afstemning om , om afstemningen skal finde sted i dag , eller om der skal ske en udsttelse .
Vi har brug for afstemningen i dag !
<SPEAKER ID=35 NAME="Formanden">
Hr . Pirker , jeg tror faktisk , det bedste ville vre , hvis vi gik hurtigt videre til betnkningen .
Jo hurtigere det sker , jo hurtigere vil vi ikke alene kunne forhandle , men ogs stemme om denne betnkning .
Jeg forstod udmrket kommissrens meddelelse .
<P>
Fru Giannakou , jeg sprger nu Dem , om De kan acceptere , at jeg foreslr Parlamentet - hvis det gr ind p det - at bytte , s vi gennemgr betnkningen af Pirker lige fr Deres ?
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="EL" NAME="Giannakou-Koutsikou">
Fru formand , det accepterer jeg , men jeg hber da , at vi ogs i dag til formiddag kan n at forhandle min betnkning .
<SPEAKER ID=37 NAME="Formanden">
Fru Giannakou , jeg er Dem uendeligt taknemmelig .
Det er meget storsindet af Dem .
Jeg sprger nu Parlamentet : Er De enige i , at vi forhandler Pirker-betnkningen lige fr betnkningen af fru Giannakou ?
<P>
( Parlamentet erklrede sin tilslutning )
<CHAPTER ID=4>
Interne undersgelser , som foretages af OLAF
<SPEAKER ID=38 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0066 / 1999 ) af Napolitano for Udvalget om Forfatningssprgsml om ndringer af forretningsordenen som flge af den interinstitutionelle aftale af 25. maj 1999 vedrrende interne undersgelser , som foretages af Det Europiske Kontor for Bekmpelse af Svig ( OLAF ) .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="IT" NAME="Cappato">
Hr. formand , jeg vil blot minde om , at der i forretningsordenens artikel 115 , som allerede har fundet anvendelse for Napolitanos betnkning , str , at " bortset fra de i artikel 50 og 112 omhandlede tilflde af uopsttelighed kan der kun forhandles og stemmes om en tekst , hvis den er omdelt mindst 24 timer fr " .
Jeg gr dog opmrksom p , at de sidste ndringsforslag til betnkningen af Giannakou-Koutsikou blev omdelt i gr aftes .
Det sidste oversatte ndringsforslag , nemlig ndringsforslag 20 i den franske udgave , blev omdelt i gr aftes kl .
21.52. Iflge forretningsordenen er der sledes ikke get de ndvendige 24 timer , hverken til forhandlingen eller til afstemningen . Jeg vil derfor gerne sprge formanden , om vi ogs denne gang vil anvende en uopsttelighed , der er helt i modstrid med forretningsordenen , for s kan vi jo lige s godt smide forretningsordenen vk og beslutte , at alle uopsttelige sager kan behandles , nr bare man fastlgger , at de er uopsttelige .
Jeg mener ikke , at der overhovedet har vret fremsat nogen forslag om denne betnknings uopsttelighed .
S jeg kunne godt tnke mig at vide , om denne forhandling og afstemning kommer til at finde sted p njagtigt samme mde som forhandlingen om Napolitanos betnkning , nemlig i modstrid med vores forretningsorden .
Det er problemet .
<SPEAKER ID=40 NAME="Formanden">
De skal have tak for Deres henvisning til forretningsordenen , hr . Cappato , selvom vi allerede har drftet dette emne , og selvom der allerede er blevet truffet en beslutning .
Jeg mener ikke , at vi br genoptage debatten om , hvorvidt forretningsordenen er blevet overholdt eller ej .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="IT" NAME="Napolitano">
Hr. formand , jeg hber , at de ikke srligt mange kolleger , der er blevet her i salen , vil vre en smule opmrksomme p denne betnkning .
Da dette sprgsml efter manges mening er meget vanskeligt , er jeg faktisk ked af , at man s ikke p nogen mde flger med i forhandlingen eller i det , jeg nu vil sige p vegne af Udvalget om Forfatningssprgsml .
<P>
rede kolleger , det , som jeg vil sige nu , er ret vigtigt , da den tekst , der ikke opnede det ndvendige kvalificerede flertal under mdeperioden i oktober , er blevet tilfrt nogle ndringer p initiativ af den strste politiske gruppe , som dengang gav udtryk for sine forbehold og stillede krav om en yderligere klarlggelse .
<P>
Udvalget om Forfatningssprgsml har nemlig godkendt tre ndringsforslag fra hr . Mndez de Vigo , ved hjlp af hvilke man med henblik p den interinstitutionelle aftales gennemfrelse i Parlamentet har overladt en srlig rolle til selve Parlamentets formand , som informationerne om parlamentsmedlemmerne skal stiles til .
Udvalget har desuden godkendt et ndringsforslag fra hr .
Nassauer og hr . Brok , hvor der str flgende - og her lser jeg ndringsforslagets njagtige ordlyd op : " Bestemmelserne vedrrende medlemmernes parlamentariske immunitet og ret til at ngte at vidne berres ikke heraf " .
<P>
Der er sledes blevet foretaget en yderligere forbedring af den garanti , som allerede er til stede i flere dele af teksten , om den fuldstndige overholdelse af protokollen om privilegier og immuniteter - hvor jeg isr gerne vil nvne artikel 10 , der er meget prcis og udtmmende - samt af bestemmelserne i forbindelse hermed , der er omhandlet i forretningsordenens artikel 6 , som i henhold til retningslinjerne i nvnte protokols artikel fastlgger parlamentsmedlemmernes immunitet endnu mere njagtigt .
<P>
Lad mig derfor sige til de kolleger , der havde givet udtryk for tvivl og bekymring , at de takket vre disse ndringsforslag p initiativ af kollegerne fra Det Europiske Folkepartis Gruppe kan stemme for denne tekst med strre sindsro .
<P>
Umiddelbart herefter skal jeg dog minde om og gentage , hvilken opgave Udvalget om Forfatningssprgsml havde fet - det mindede formand Fontaine ogs om - og hvad den afgrelse , Parlamentet skal trffe , drejer sig om .
Opgaven var og er udelukkende - og det , vi skal trffe afgrelse om , er udelukkende - medtagelsen i vores forretningsorden , det vil sige i vores interne bestemmelser , af den interinstitutionelle aftale , s den kan gennemfres i Parlamentet p baggrund af en udtalelse fra Budgetkontroludvalget , samt ndringen af forretningsordenen ved at indfre en ny artikel 9a , hvorimod der ikke er tale om nogen ndring af den interinstitutionelle aftale .
Det vil jeg navnlig gerne minde de kolleger om , som ikke var med i det tidligere Parlament .
Jeg befinder mig i samme personlige situation . Den 6. maj sidste r gav Parlamentet sin formand befjelse til at underskrive denne interinstitutionelle aftale , der blev undertegnet den 25. maj .
<P>
Jeg respekterer holdningerne hos dem , der - hvad enten de er nyvalgte eller allerede var medlemmer af Parlamentet - giver udtryk for forbehold og bekymring med hensyn til denne aftale , men jeg har i udvalget mttet betragte de ndringsforslag som uantagelige , der havde en tendens til at ndre den interinstitutionelle aftale , som vi ganske enkelt er forpligtede til at gennemfre .
Det , De mske anser for at vre bekymrende , og det , som De lser , er ikke Parlamentets afgrelse , men det udkast til afgrelse , der er en integreret del af den interinstitutionelle aftale , som allerede blev offentliggjort med fuldstndigt samme ordlyd i De Europiske Fllesskabers Tidende af 31. maj i r .
Vi har njedes med at foretage nogle tekniske tilpasninger for at muliggre dens behrige gennemfrelse i Parlamentet .
<P>
rede kolleger , afslutningsvis vil jeg gerne gre opmrksom p , at hvis erfaringerne med gennemfrelsen af denne interinstitutionelle aftale frer til , at nogle af aspekterne ved den br drftes igen med de andre institutioner , vil dette udmrket kunne ske i fremtiden .
I dag mener jeg dog , at det er vores pligt ikke at forngte den underskrift , hvormed vi stadfstede vores forpligtelse til at gennemfre denne interinstitutionelle aftale .
<SPEAKER ID=42 NAME="Bsch">
Hr. formand , der er to sprgsml , som m besvares i forbindelse med det nye forslag i betnkningen af Napolitano .
Det frste sprgsml er , om forslaget er i overensstemmelse med bestemmelserne i Parlamentets og Rdets OLAF-forordning af 25. maj 1999 .
Det andet sprgsml er , om forslaget er i overensstemmelse med den interinstitutionelle aftale mellem Parlamentet , Rdet og Kommissionen .
<P>
Svaret p det frste sprgsml er et klart ja .
Forslaget er i overensstemmelse med forordningen .
Det andet sprgsml er ikke s let at besvare .
Hensigten med aftalen var jo , at der ogs skulle findes en lsning p det skaldte whistle blower-problem , alts sprgsmlet om , hvad en embedsmand skal gre , hvis han fr kendskab til svig eller mistanke om korruption , men af en eller anden grund ikke nsker at betro sig til sine overordnede .
Vi har sagt , at han i s fald skal kunne henvende sig direkte til OLAF .
Denne mulighed udelukkes nu i det foreliggende forslag , nr det drejer sig om medlemmer af Parlamentet .
Det kan forsvares , fordi medlemmerne er beskyttet p en srlig mde af protokollen om srrettigheder og dispensationer i forbindelse med udvelsen af deres hverv .
Denne beskyttelse er mere vidtgende end f.eks. den beskyttelse , som medlemmer af EU-Kommissionen nyder som flge af denne protokol .
<P>
Min bekymring er bare , at vi med forslaget om , at embedsmndene skal henvende sig direkte til Parlamentets formand , skaber flere problemer , end vi lser .
Det kan jo forventes , at pressen regelmssigt vil sprge , hvor mange tilflde der er , og hvad de drejer sig om .
Hvis der ikke er nogen , vil det hedde sig , at de har kngtet deres embedsmnd s grundigt , at ingen tr komme frem .
Hvis der er nogle , vil man forsge at sl hvert af disse tilflde stort op .
Derfor tror jeg , det ville have vret bedre at flge det oprindelige forslag fra Budgetkontroludvalget i dets udtalelse til Udvalget om Forfatningssprgsml , hvor hele dette problemkompleks er taget ud , og det kun er medlemmernes rettigheder og pligter , der reguleres .
S ville vi have haft tid til at overveje andre sprgsml en gang til i ro og fred .
<P>
Alligevel mener jeg , at kollega Napolitano under de givne vanskelige betingelser har fremlagt en meget god betnkning , og jeg vil gerne sttte den ved afstemningen i dag .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="ES" NAME="Mndez de Vigo">
Hr. formand , jeg har hftet mig ved det sidste , som ordfreren for udtalelsen , hr . Bsch , sagde .
Jeg synes , at han har ret i , at dette er et sprgsml , som var vanskeligt at implementere i vores forretningsorden , og i , at problemet er endt med at blive lst tilfredsstillende .
Der var selvflgelig nok andre muligheder , men i Parlamentet var der isr n ting , som var vigtig : At opfylde de ml , som vi havde fastlagt .
Alts at bekmpe svig , korruption og enhver form for ulovlig aktivitet , som kunne skade Fllesskabets interesser .
<P>
Men vi er en politisk forsamling , og politikere fr - som vi udmrket ved - alle mulige pvirkninger .
Vi har forsgt at undg , at et konkret og gavnligt politisk ml kunne blive fortolket forkert eller misbrugt .
Den diskussion , som vi har haft i Udvalget om Forfatningssprgsml om den mde , hvorp en hvilken som helst ulovlig aktivitet kunne komme til OLAF ' s kundskab , har efter min mening frt til , at vi har fundet den rigtige metode , for et politisk organ skal have et filter , der undersger , om de oplysninger rent faktisk er rigtige , og om de tilsidestter den immunitet eller ytringsfrihed , som medlemmerne af Parlamentet har .
<P>
Derfor mener jeg , hr. formand , at vi med de ndringsforslag , som vi i Udvalget om Forfatningssprgsml har fremsat , opfylder mlet om at tilpasse de tre institutioners beslutning til de karaktertrk , der kendetegner vores egen .
<P>
Tillad mig her isr at lyknske to personer .
Den ene er formanden for Budgetkontroludvalget , fru Theato , som p en mde er ophavskvinden til OLAF og til hele denne lovgivning , og den anden , som jeg mener er ophavsmand til den eksisterende lovgivning , er hr .
Napolitano , som med stor alvor , stor klogskab og isr stort gpmod har strbt efter at lse dette vanskelige problem .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="EN" NAME="Corbett">
Hr. formand , det overvldende flertal i min gruppe sttter fuldt ud denne betnkning , som vi anser for at vre en af de vsentligste byggeklodser i forbindelse med genoprettelsen af Den Europiske Unions trovrdighed , nr det glder om , hvordan den undersger og behandler svindelbeskyldninger . Hvis den ikke gr andet , vil den mske bevise , at mange sdanne beskyldninger ofte , men desvrre ikke altid , er ubegrundede .
Denne betnkning anvender i Parlamentet en tekst , der blev vedtaget af det sidste Parlament , blev principielt godkendt i plenum , da vi bemyndigede vores formand til at undertegne den , blev undertegnet af alle institutionerne og nu glder for hver enkelt af dem undtagen indtil i dag for Parlamentet .
<P>
I Parlamentet fik den enstemmig sttte i Udvalget om Forfatningssprgsml , frste gang den blev drftet , og frste gang vi drftede den her , sagde hver enkelt af de strre politiske grupper , at de stttede forslaget .
I sidste jeblik var der en rkke problemer , og sagen var oppe at vende igen i Udvalget om Forfatningssprgsml , men jeg mener , at de problemer og bekymringer , der er blevet rejst , er blevet behandlet p passende vis .
M jeg minde Dem om , at de bestemmelser , der vil glde for medlemmer af Parlamentet , for at citere fra selve teksten , er " under nje overholdelse af relevante bestemmelser i traktaterne , srlig protokollen vedrrende De Europiske Fllesskabers privilegier og immuniteter " .
Der er ogs en srlig henvisning til pramblen til protokollen vedrrende De Europiske Fllesskabers privilegier og immuniteter , og der er en henvisning til , at den relevante artikel finder anvendelse uanset de fortrolighedskrav , der mtte vre fastsat for medlemmer af Europa-Parlamentet .
<P>
Vores stilling som medlemmer af Europa-Parlamentet er beskyttet i denne henseende , og de medlemmer , som har flt en sand frygt for , at dette ville blive en form for posekigger-charter eller en form for ny ret , hvormed tjenestemnd kunne aflgge fortrolige rapporter om medlemmer af Parlamentet med vilde beskyldninger , kan forblive forvisset om , at dette ikke er tilfldet .
Rapporterne ville g til OLAF , blive ordentligt efterforsket og beskytte parlamentsmedlemmernes stilling .
Hvis vi ikke fr denne betnkning godkendt i dag , vil vi befinde os i den uholdbare situation , hvor kun medlemmer af Europa-Parlamentet befinder sig over loven i denne henseende med en tekst , som i Rdet glder for politikere og tjenestemnd p lige fod , som i Kommissionen glder for politikere og tjenestemnd p lige fod , men som i Parlamentet kun glder for vores tjenestemnd og ikke for medlemmerne af Europa-Parlamentet .
Det ville vre helt uacceptabelt og delgge dette Parlaments trovrdighed .
Det er meget vsentligt , at denne betnkning vedtages i dag .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="EN" NAME="Duff">
Hr. formand , jeg m sige , at jeg fuldt ud respekterer oprigtigheden og lidenskaben hos dem , der er imod denne betnkning .
Alvorlige kulturelle problemer har vist sig her i Parlamentet under vores drftelse af de pgldende sprgsml .
Min gruppe har overvejet det meget nje , og vi konkluderer , at det er en teknisk ikraftsttelse af den aftale , som Parlamentet har undertegnet om parlamentsmedlemmernes immunitet , og privilegier vil ikke blive afskaffet uden behrig proces .
Alle de argumenter , der er tilkendegivet i de forskellige ndringsforslag , er allerede dkket behrigt .
Parlamentets billigelse af denne aftale er allerede fem mneder forsinket , og offentligheden vil ikke synes om en yderligere afvisning af , at der gres fremskridt og af , at der skabes en streng men retfrdig ordning for Parlamentet som for de andre organer .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="DE" NAME="Voggenhuber">
Hr. formand , mine damer og herrer , hvis vi vedtager denne forretningsorden , bliver det lettere at bekmpe svig , og Parlamentet inddrages .
Det er godt , det har vi kmpet for .
Hvad vi ikke har kmpet for , og hvad vi p det bestemteste vender os imod , og hvor vi ser en alvorlig trussel mod Parlamentets stilling og det frie mandat , er , hvis der kan indledes undersgelser mod frit valgte medlemmer , ikke bare ved mistanke , men ved rene formodninger , hvis der oprettes et angiversystem , hvis det ikke lngere handler om svig og korruption , men om en generalbemyndigelse til , jeg citerer , " at skride ind i tilflde at alvorlige forhold i forbindelse med udvelsen af arbejdsmssige aktiviteter " .
<P>
Prv at forestille Dem , at der kan indledes efterforskning mod medlemmer p grund af alvorlige forhold i forbindelse med udvelsen af arbejdsmssige aktiviteter - et frit opfundet , udefineret retsbegreb , som er i modstrid med enhver forfatningstradition i alle 15 medlemslande - at der kan indledes undersgelser , hvis medlemmer ikke opfylder forpligtelser , som er analoge til tjenestemnds og ansattes forpligtelser - en disciplinrret for embedsmnd , som vi ikke har , analoge forpligtelser , som ikke findes !
Det er en generalbemyndigelse til en myndighed , som ikke bare udleverer medlemmerne til enhver form for angiveri , men som bner adgang til et system af angiveri og politisk agitaiton , som er en hn mod et frit mandat og et frit Parlament .
Det har intet med bekmpelse af svig at gre .
Her har Rdet angrebet og skadet kernen i Parlamentets stilling !
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="DE" NAME="Brok">
Hr. formand , kolleger , p vejen frem til i formiddag er der sket en rkke procedurefejl , som jeg ikke hber vil blive til ulempe for Parlamentet i forbindelse med eventuelle retssager .
Til hr . Corbett vil jeg gerne sige , at et medlem af Europa-Parlamentet aldrig har stet over loven , heller ikke selvom denne forretningsorden ikke bliver ndret som foreslet .
Vi er altid underlagt loven og ogs straffeloven .
Det m fastholdes helt klart , uanset vores interne regler her .
<P>
Det , det drejer sig om her , er den metode , som kontrollerne og undersgelserne skal gennemfres efter .
Her er jeg af den opfattelse , at vi skal vre opmrksomme p , at hvert enkelt medlems frihed , ogs de medlemmer , som tilhrer et mindretal , skal vre sikret mod pres udefra og indefra , s medlemmet ikke kan f hldt s mange sager i hovedet , at han til sidst fr viklet sig sdan ind i dem , at han ikke lngere kan forsvare sig .
Det er det klassiske princip om mandatets frihed , som man har tilkmpet sig gennem rhundreder , isr som beskyttelse mod den udvende magt .
Kun p denne mde er medlemmet i stand til at udve kontrol .
Han skal have ret til at ngte at afgive vidneforklaring , uden modifikationer .
Nu str det der , men det udhules til dels af anvendelsesmetoder .
Medlemmet kan nemlig kun beholde informationer for sig selv , hvis han denne ret til at ngte at afgive vidneforklaring , og kun hvis det er sdan , kommer folk til ham og fortller ham noget , hvis de ved , at han ikke skal angive dem .
Kun p den mde kan vi varetage den parlamentariske kontrol i forhold til den udvende magt , og det skal vi ikke delgge for os selv ved at skre alle - embedsmnd , den udvende magt og medlemmer - over n kam i n og samme artikel .
<P>
Hvis dette bliver vedtaget her i dag , og nr blgerne har lagt sig , br vi mske bagefter endnu en gang finde krfter til at undersge , om vi i forbindelse med et rigtigt ml , alts at inddrage medlemmerne i kontrolmekanismerne , sikrer mandatets frihed og mske kan finde frem til nogle andre formuleringer .
Det er ikke muligt , nr blgerne gr s hjt , som det er tilfldet i disse timer , og jeg vil gerne bede kollegerne erindre dette , nr emnet bringes p bane igen .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Hr. formand , jeg vil blot have indfjet i protokollen , at jeg ud over konsekvenserne af denne skandalse fortolkning af forretningsordenen ogs har mistet min taletid .
Jeg var indskrevet , og jeg havde meget at sige , men efter disse skandalse manipulationer kan jeg ikke lngere komme med mit indlg .
<SPEAKER ID=49 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=5>
Oprettelse af " Eurodac
<SPEAKER ID=50 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0059 / 1999 ) af Pirker for Udvalget om Borgernes Frihedsrettigheder , Retsvsen og Indre Anliggender om forslag til Rdets forordning om oprettelse af " Eurodac " til sammenligning af asylansgeres og visse andre udlndinges fingeraftryk ( KOM ( 1999 ) 260 - C5  0082 / 1999 - 1999 / 0116 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=51 NAME="Pirker">
Hr. formand , jeg taler her ikke kun som ordfrer , men ogs i min funktion som talsmand for Gruppen for Det Europiske Folkeparti ( Kristelige Demokrater ) og De Europiske Demokrater , men i frste omgang som ordfrer .
<P>
Mine damer og herrer , jeg har tidligere appelleret til Dem alle om , at vi diskuterer og stemmer om Eurodac i dag , fordi Eurodac er et system , som langt om lnge gr det muligt for os at realisere Dublin-konventionen .
I denne Dublin-konvention , som blev indget i 1990 , drejer det sig om at konstatere , at en medlemsstat , som er ansvarlig for afvikling af en asylsag , handler ansvarligt . Ansvaret ligger i henhold til denne konvention hos den stat , hvor flygtningen for frste gang satte foden p sikker jord .
Men det har ikke tidligere vret muligt at gennemfre kontrollen , for hidtil har det ikke kunnet lade sig gre at fastsl identiteten entydigt .
Med Eurodac fr vi nsten ti r senere et instrument , hvormed der kan foretages en entydig identificering af asylansgere , men ogs af illegale indvandrere .
<P>
Hvad er formlet ?
Formlet med Eurodac er at gre det muligt at gennemfre Dublin-konventionen .
Formlet med Eurodac er at fastsl entydigt , hvilket land der har ansvaret for at afvikle asylsagen .
Formlet med Eurodac er at forhindre dobbeltansgninger og dermed ogs at forhindre socialt misbrug , og indirekte virker det som en byrdefordeling .
Det er ogs et vsentligt aspekt .
<P>
Derfor forpligtes alle medlemsstater med Eurodac til at tage fingeraftryk af alle asylansgere , alle illegale indvandrere , som fanges i frd med at krydse grnsen , med henblik p at foretage en sammenligning for at se , om der allerede er indgivet asylansgning et andet sted .
Medlemsstaterne har desuden mulighed for at tage fingeraftryk af illegale indvandrere , som antrffes i selve medlemsstaten , med henblik p en sammenligning .
<P>
Under diskussionen , som har vret meget lang , meget god og meget pragmatisk , er der ogs fundet en lsning .
Under afstemningen om Eurodac-systemet i udvalget var der fuld enighed , kun De Grnne var modstandere af systemet som helhed og stillede ndringsforslag , som skulle delgge Eurodac-systemet som helhed .
De blev forkastet .
Der var ogs fuld enighed med Socialdemokraterne om systemet , og det var vi glade for .
Der var stillet ndringsforslag , s alderen blev hvet fra 14 til 18 r , og der blev indfrt en anteciperet sletning , hvis der opns flygtningestatus .
Det var der flertal for i modstrid med min opfattelse som ordfrer .
<P>
Betnkningen blev samlet set vurderet som positiv og sendt af sted til Parlamentet .
Det betyder , at der efter udvalgets opfattelse , med fuld sttte ogs fra Socialdemokraterne , med Eurodac er skabt et instrument til at sikre en ordnet asylprocedure i Europa og til bekmpelse af misbrug .
Svidt min funktion som ordfrer .
<P>
Nu taler jeg i min rolle som talsmand for PPE-DE .
Jeg protesterer imod , at man fra politiske grupperingers side til stadighed forsger at fremstille Eurodac som et system , som ikke tjener denne kontrol , men som udgr en kriminalisering , fordi man tager fingeraftryk .
Det drejer sig jo ikke om at kriminalisere nogen , men om at holde medlemsstaterne til deres ansvar , deres pligt til at afvikle asylsager , og om at beskytte unge , hvis fingeraftrykkene kan tages fra 14 r .
For kun hvis vi ved , at de har denne alder , falder de automatisk ind under FN ' s konvention om brns rettigheder eller ind under Haag-konventionen og ind under medlemsstaternes beskyttelsesbestemmelser .
Det har alts en beskyttende funktion , hvis vi tager fingeraftryk ogs af unge , og det er i fuld overensstemmelse med alle de konventioner , vi har .
<P>
De Grnne er imod systemet , og for mig at se er de pragmatiserede realitetsforngtere og ikke andet !
De brer det fulde ansvar , hvis dette system og en ordnet asylpolitik for Europa lider skibbrud .
<P>
Lad mig nvne en ting til . Det betragter jeg som srligt vigtigt .
Jeg har fra minister Schily - han er indenrigsminister i Tyskland og socialdemokrat - modtaget en indtrngende bn og appel om at arbejde for dette Eurodac-system , og hermed er ministeren i opposition til sine egne socialdemokrater her i Parlamentet og i opposition til alle de andre , som her forsger at forhindre dette system .
Det er bemrkelsesvrdigt , nr man som kristdemokrat bliver bedt om at gre noget mod de venstreorienterede her i Parlamentet .
<P>
Vi har brug for Eurodac-systemet .
Jeg gr s varmt ind for det , fordi det bringer os i retning af at gennemfre en flles asylpolitik for Europa , hvor medlemsstaterne har spillet fallit .
<P>
Det giver os ogs et system mod asylmisbrug , mod illegal immigration .
Hvis Socialdemokraterne og De Grnne skulle stemme imod Eurodac , s brer de det fulde ansvar for , at der fortsat finder asylmisbrug og illegal immigration sted .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz">
Hr. formand , kre kolleger , der er dage , hvor ns arbejde falder n let , og der er dage , hvor det er vanskeligt .
For mig er det i dag en af de dage , hvor det mest er vanskelige problemer , der skal lses .
Problemerne er af to forskellige typer .
Der er et politisk problem , som skal reguleres , det er sprgsmlet om , hvordan vi hndterer fingeraftrykssystemet for asylansgere og illegale indvandrere eller folk , som opholder sig illegalt i landet , som Rdet og myndighederne i Den Europiske Union kalder dem , og hvordan hndterer vi kollega Pirkers polemik ?
Jeg vil begynde med det sidste , fordi det logisk nok ogs er sjovere at diskutere politik i Parlamentet end at beskftige sig med trre paragraffer .
<P>
Hvis der er nogen her , som har skylden for , at vi har s svrt ved at n hinanden i dette sprgsml , s er det ordfreren .
De , hr . Pirker , har med Deres ndringsforslag lige fra starten forsgt yderligere at skrpe et i forvejen meget omstridt vrk , som Rdet har forelagt os .
Det kan man ikke bebrejde Dem , det er Deres gode ret politisk , men De kommer til at tage til efterretning , at venstre side af Parlamentet ikke er til for at sttte Deres restriktive projekt , som De nsker at drive som konservativ striger !
<P>
( Bifald fra venstre )
<P>
Det andet punkt , jeg vil nvne her , er , at nr De her giver udtryk for Deres beklagelse over de stakkels socialdemokrater og modstningerne mellem dem og den tyske regering , s br De fortlle det hele i den rigtige rkkeflge . Hr .
Schily har skrevet et brev til Dem , det har han ogs skrevet til hr . Nassauer og til mig .
Hr . Schily omtalte i sit brev de vanskeligheder , som netop vi som socialdemokrater har tematiseret under denne forhandlingsprocedure , og tog stilling til dem ud fra sin synsvinkel som tysk indenrigsminister .
Dette brev er blevet modtaget inden for de seneste dage og har udlst en livlig debat i Den Socialdemokratiske Gruppe , som frte til , at vi bad Dem give os lidt mere tid , s vi kunne uddebattere sagen hos os for derefter at forsge at arbejde sammen med Dem om en konsensuslsning .
Det diskuterede jeg med Dem i gr aftes kl . 22.00 , men Deres holdning er tydelig , ogs i Deres tale : Vi har flertallet , vi presser det igennem , og den som ikke er med os , er en pragmatisk realitetsforngter , som De s smukt udtrykte det !
<P>
Det er ikke p den mde , vi kan lave en fornuftig asylpolitik i Den Europiske Union !
Den skal nemlig bygges p bred konsensus og ikke p udelukkelse og konfrontation , sdan som De nsker .
Hvad er problemet ?
Rdet har , hvilket vi har en vis forstelse for i vores gruppe , sagt , at vi i forbindelse med registreringssystemet for asylansgere har brug for at udvide dette system til at omfatte yderligere mlgrupper , og De er kommet med absolut gode argumenter , som ogs anerkendes hos os .
F.eks. beskyttelsesfunktionen over for mindrerige , som sluses illegalt ind , og som her f.eks. skal tvinges til prostitution ; at give dem en vis politimssig og statslig beskyttelse kan ses i sammenhng med et sdant fingeraftrykssystem .
<P>
Vores problem er af retsstatslig natur .
Br man ikke adskille den , der som politisk forfulgt pberber sig en grundlggende rettighed , som kan indbringes for domstolene , fra den , der f.eks. rejser ulovligt ind eller smugler mennesker ind , eller fra indsmuglede , som er blevet smuglet ind mod deres vilje ?
Er det ikke ndvendigt at dele denne gruppe personer op ?
Fordi vi mener , at vi endnu ikke er frdige med denne diskussion , og fordi vi ogs gerne ville tale med minister Schily om det endnu en gang , bad vi Dem vente 14 dage .
Nr De nu siger , at der allerede er get et r , ja s kan det vel ikke komme an p 14 dage fra eller til , hr . Pirker !
<P>
( Bifald fra venstre )
<P>
Derfor m jeg sige til Dem , at De med Deres metode skrper debatten her i Parlamentet .
Det er ikke noget godt projekt !
Jeg spr Dem - idet jeg stter min lid til Den Liberale Gruppes liberalitet - at De p langt sigt vil lide skibbrud med denne strategi !
I dag var De heldig endnu en gang , men p langt sigt vil denne udelukkelsesmetode ikke have succes .
Vi er ikke principielt imod Eurodac , vi ville gerne have haft lngere tid til drftelserne .
Den har De ikke villet give os .
Ansvaret for denne blindgyde er alene Deres !
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="EN" NAME="Watson">
De Liberale her i Parlamentet er bekymrede over det udkast til protokol , der er fremsat i dette forslag til forordning .
Det indebrer en risiko for , at det vil slre sondringen mellem asylansgere og andre typer indvandrere .
Det indebrer en risiko for , at det vil mindske beskyttelsen af dem , der har brug for den ved fejlagtigt at kanalisere dem gennem normale immigrationsprocedurer i stedet for asylprocedurer .
Der er visse " gr retlige omrder " .
En udvidelse af Eurodac til ogs at omfatte personer , der ikke er asylansgere , ligger f.eks. utvivlsomt uden for Dublin-konventionens kompetenceomrde .
Der er en risiko for , at denne protokol og denne forordning er uigennemfrlige .
Medlemsstaterne vil kun fle et meget lille incitament til at optage fingeraftryk p tredjelandsstatsborgere , som befinder sig illegalt p deres territorium , hvis der er en risiko for , at de kan blive ansvarlige for dem .
<P>
Endelig er der en vis mangel p klarhed i nogle af de anvendte definitioner ssom ' ulovlig overskridelse ' , ' ulovligt ophold ' m.v. Ikke desto mindre mener vi , at drftelserne her i Parlamentet og i vores udvalg har vret af en sdan art , at vi har fet udarbejdet en god betnkning med sttte fra de fleste politiske grupper , og det lyknsker jeg ordfreren med .
De Liberale Demokrater vil sttte denne betnkning .
Vi vil ikke sttte ndringsforslag 13 til 20 , for selvom vi ogs er bekymrede , nr det glder om at optage fingeraftryk , mener vi , at forsget p at stoppe , at der bliver oprettet et register , ikke p realistisk vis vil kunne gre noget ved de udfordringer , vi str over for .
<P>
Lad mig sige n ting til hr . Schulz , der rejste sprgsmlet om gavmildhed .
Dette er tiden for koldblodighed og gode argumenter .
Hr . Schulz kan ikke ngte , at vi str over for en udfordring i Unionen med antallet af ulovlige indvandrere .
Vi m finde en mde , hvorp vi kan tackle dette problem samtidig med , at vi beskytter borgerrettighederne .
Vi mener , at denne betnkning nr dette , og vi er derfor glade for at give den vores sttte .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="NL" NAME="Srensen">
Hr. kommissr Prodi , hr. formand , kre kolleger , Eurodac og De Grnnes og Den Europiske Fri Alliances holdning - efter ordfrerens , hr . Pirker , indledning m jeg sige , at jeg er glad for , at de foregende talere behandlede emnet mere nuanceret .
Der er mange indvendinger og bemrkninger om bl.a. den manglende sociale og menneskelige dimension i betnkningen .
Mange politibetjente og opsporingstjenester bifalder naturligvis denne betnkning , fordi den gr deres arbejde nemmere .
Vi er realistiske og bengter derfor ikke , at der finder misbrug sted .
Jeg nsker heller ikke , at De Grnne gres ansvarlige for den organiserede kriminalitet i verden , for inden lnge gres vi ansvarlige , fordi vi ikke vil gre noget ved det .
Det er lgn .
<P>
Et hus bygges p et godt fundament .
Jeg mener ikke , at betnkningen er et fundament , for den er p nogle omrder forkastelig . De indgivne ndringsforslag gr den mere acceptabel og mildere .
Vi m ikke glemme , at asylansgere sger sikkerhed , husly og mad .
Udgangspunktet i forslaget er , at asylansgere er mistnkte personer .
Man gr ud fra , at de misbruger asylretten .
Det er ikke acceptabelt , siger man .
Asylansgere kriminaliseres , men de er ikke kriminelle .
Asylansgerne skubbes ind i en kriminel rolle , men er faktisk ofre . Ofre for situationen i oprindelseslandet .
<P>
Minimumsnormerne . Den foreslede kontrolpolitik er kun acceptabel , hvis der i alle stater er minimumsnormer for behandlingen af asylansgninger .
En ansgning skal behandles lige korrekt og ensartet i alle lande .
I jeblikket er forskellene for store .
Asylansgere vlger naturligvis et land , hvor de hber p anerkendelse , forstelse og menneskelig behandling .
<P>
Til sidst beskyttelsesforanstaltningerne om personlige oplysninger .
De finder ikke anvendelse p flygtninge .
Denne diskrimination bidrager ogs til kriminalisering .
Ved efterforskningen af den organiserede kriminalitet er det ndvendigt at have fuld klarhed om identiteten for at kunne opspore forbrydere og hjlpe ofrene .
Alle midler skal sttes ind for at stoppe den organiserede kriminalitet .
Fingeraftryk er et hjlpemiddel hertil .
Asylansgere sger sikkerhed og beskyttelse og nsker ikke , at deres navne udstilles i hele Europa .
Mske kan der i fremtiden finde en debat sted om fingeraftrykkenes rolle .
<SPEAKER ID=55 NAME="Frahm">
Hr. formand , i vores gruppe oplever vi Eurodac som et voldsomt skred i forhold til Dublin-konventionen .
Det foresls nu , at ogs illegale indvandrere helt ned til 14 r skal vre omfattet af ordningen , mens Dublin-konventionen jo alene beskftiger sig med asylsgere .
Eurodac er efter vores opfattelse ikke en ndvendig forudstning for , at Dublin-konventionen kan virke .
Den giver bare gede kontrolmuligheder til myndighederne , og i enhver retsstat m det vre ndvendigt , at man beskftiger sig meget serist med balancen mellem kontrol og den enkeltes rettigheder .
Det er helt afgrende .
S lad det vre slet fast med det samme , at vores gruppe er imod Eurodac .
Vi hber , at Parlamentet endnu en gang vil stte hlene i over for dette frontale angreb p FN ' s flygtningekonvention , p brnekonventionen og p retssikkerheden for tredjelandsborgere , som befinder sig inden for Unionens grnser .
<P>
At tage fingeraftryk af mennesker , alene fordi de ikke er statsborgere i en medlemsstat , er en generel kriminalisering af udenlandske statsborgere .
At blande indvandrere og asylsgere sammen i et fingeraftryksregister er et brud med den grundlggende id i FN ' s flygtningekonvention .
Asylsgere har ret til at bede om beskyttelse .
Det er ikke kriminelt at bede om asyl .
Dublin-konventionen beskftiger sig jo ogs alene med frste asylland .
<P>
Hvis der skal opbygges et fingeraftryksregister , nsker vi , at asylsgere under ingen omstndigheder blandes sammen med hverken legale eller illegale indvandrere , og vi vil foresl , at der i et sdant system alene tages fingeraftryk af personer , der er dmt for at have beget en kriminel handling .
Det foresls , at 14-rige skal have taget deres fingeraftryk , som opbevares i et register .
Vi mener , at det er et brud med brnekonventionen , som forpligter os til at beskytte brn , og som anbefaler en generel aldersgrnse mellem barn og voksen p 18 r .
Hvis der skal opbygges et register , s nsker vi , at man alene kan tage fingeraftryk af personer , der er fyldt 18 r .
Fingeraftryk er noget , man tager af kriminelle , og selv kriminelle har ret til beskyttelse .
Det er alt for uklart , efter hvilke regler man vil slette , og efter hvilke regler man vil videregive informationer i Rdets udspil .
<P>
Hvis der skal opbygges et register , s foreslr vi , at den registrerede kan slettes , s snart vedkommende har fet opholdstilladelse i en medlemsstat .
Lad mig gentage det endnu en gang : Vi er imod Eurodac .
Vi anser det her udspil for at vre en kampesten i muren omkring Fort Europa . Den mur , som vi nsker , skal brydes ned .
<SPEAKER ID=56 NAME="Krarup">
Jeg kan i det vsentlige tilslutte mig det , som Pernille Frahm lige har sagt , og vi vil ogs sttte hendes ndringsforslag , der dog trods alt mildner denne katastrofale retsakt , som er under behandling , i vrigt uden nogen strre retsvirkning , eftersom det er en simpel hring .
Jeg har to punkter .
For det frste har jeg nogle sprgsml til kommissren .
Det fremgr jo af protokol nr . 5 til Amsterdam-traktaten om Danmarks stilling , at afsnit IV i traktaten ikke er gldende for Danmark , men det fremgr ikke af forordningsforslaget .
Jeg vil gerne have forklaringen herp , og henstiller , at det kommer med .
Dernst vil jeg sprge kommissren , om dette skal ses i forbindelse med det , der er omhandlet i artikel 5 i den omtalte protokol , nemlig en udbygning af Schengen-reglerne .
I s fald er der en bestemt procedure for , hvordan Danmark bliver lempet ind i systemet .
Er det denne regel , der skal flges , eller er det andre regler ?
Og endelig : Hvis det er denne regel eller andre regler , hvad er s konsekvenserne af en dansk tilslutning ?
Er det , at EU-myndighedernes , herunder EU-Domstolens , afgrelser er bindende for Danmark ?
<P>
Det andet punkt er det vigtigste . Det er det principielle .
Dette forslag er - som Pernille Frahm rigtigt sagde det - en udbygning af Fort Europa .
Det er effektiv forsvarsmekanisme , og det , man etablerer , er den fuldstndige og konsekvente retslshed for en stor gruppe af mennesker , nemlig asylsgere , og en gruppe andre udlndinge , uden at man i vrigt har sondret .
Der er ingen elementre retssikkerhedsregler om registreringsproceduren og om adgang til videregivelse af disse oplysninger , som medlemsstaterne og Kommissionen rder over .
Jeg vil sige , at det er det mest repressive system , vi har oplevet i Europa i dette rhundrede , i hvert fald ud fra nordisk retstradition , og vi har oplevet ikke s lidt endda .
Og det interessante og uhyggelige er , at det er pakket ind i verbale fraser , som ville f afdde propagandaminister Goebbels til at blegne af misundelse .
Mine damer og herrer , jeg minder om , at denne totale retslshed etableres i medfr af bestemmelser i traktaten , der omhandler og proklamerer et omrde for frihed , sikkerhed og retfrdighed og sikrer den frie bevgelighed .
Ja tak , der er tale om det stik modsatte , og for at det ikke skal vre lgn med kosmetikken , s lgger man i betnkningen af hr . Pirker ogs vgt p , at begrebet udlnding - det er det eneste reelle ndringsforslag , der er stillet - skal erstattes med begrebet tredjelandsborger .
Er begrundelsen den , at begrebet udlnding har en negativ biklang ?
Det er ikke s vigtigt , hvad realiteterne er , det vigtige er indpakningen .
Velbekomme , siger jeg !
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="NL" NAME="Vanhecke">
Hr. formand , mit eget lille land tller alene i r ca .
35.000-40.000 asylansgere .
Dertil kommer de titusinder af asylansgere fra de forlbne r , der stadigvk venter p , at deres ansgninger behandles . Endvidere er der stadigvk omkring 150.000 udlndinge , der opholder sig ulovligt i mit lille land , hvilket betyder , at det foreliggende problem faktisk ikke kan overvurderes .
<P>
Vi gr derfor helt ind for oprettelsen af Eurodac-databanken for fingeraftryk .
Vi vedtager gerne betnkningen af hr . Pirker , og jeg anmoder ordfreren om at betragte den efterflgende kritik som perifer kritik af en god betnkning , der er et skridt i den rigtige retning .
For det m vre klart , at Eurodac-oplysningerne ikke kun skal bruges til at faststte , hvilken medlemsstat der skal behandle en bestemt asylansgersag , men at de isr skal vanskeliggre eller umuliggre asylbedrageri i fremtiden .
Jeg beklager derfor , at Parlamentet i forskellige ndringsforslag gr de allerede svage og mdeholdne forslag fra Rdet endnu svagere .
<P>
Jeg kan slet ikke forst , hvorfor bde Rdet og Parlamentet er meget mildere over for udlndinge , der opholder sig ulovligt i en medlemsstat , end over for asylansgere .
Fingeraftryk fra udlndinge , der tager ulovligt ophold , m ikke bevares i 10 r , men kun i 2 r . De m heller ikke sammenlignes indbyrdes - man sprger sig selv hvorfor - og m kun sammenlignes med nye asylansgninger inden for en periode af 2 r .
Jeg er bange for , at det viser , at der er nogle , som mener , at Eurodac-systemet mske ikke eksklusivt , men i hvert fald i hj grad , skal bruges inden for EU til at gre det klart for medlemsstaterne , at de selv skal betale for asylbedrageri og udlndinge , der opholder sig ulovligt , i stedet for at umuliggre dette bedrageri .
<P>
Til sidst stter jeg et stort sprgsmlstegn ved , at det benbart er en af Kommissionens tjenester , som skal forvalte systemet .
Jeg mener , at det bedre kan varetages af en europisk politiinstitution , f.eks. Europol .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="ES" NAME="Terrn i Cus">
Hr. formand , jeg vil gre Dem opmrksom p , at der i denne bygning er mdelokaler uden skrme .
Og nr der er plenarmde og mder p samme tid , ville det vre godt , at alle lokaler havde skrme , hvis det ikke er meget vanskeligt .
<P>
Hr. formand , vores gruppe er meget i tvivl , og med god grund , hvad angr den betnkning om Eurodac , som er blevet forelagt .
Vi har allerede n gang afvist en betnkning , hvori det p en uklar mde og uvist af hvilken rsag krvedes , at der skulle tages fingeraftryk af illegale indvandrere , som kommer ind i Den Europiske Union .
Vi har et nyt forslag , denne gang fra Kommissionen , som betyder store fremskridt .
<P>
I dette nye forslag str der , at der udelukkende skal tages fingeraftryk af illegale indvandrere - for der er tale om , at det eksisterende Eurodac-program udvides til at omfatte illegale indvandrere - for at gennemfre Dublin-konventionen , alts udelukkende for at finde ud af , om disse indvandrere har ansgt om asyl i en af Den Europiske Unions medlemsstater .
<P>
Vi er ikke imod denne id , tvrtimod . Vi er ikke imod , at det kan blive klarlagt , hvorvidt der er en medlemsstat , som er ansvarlig for sagsbehandlingen , hvis det viser sig , at en person har sgt asyl .
Men vi er meget i tvivl med hensyn til det store antal fingeraftryk - for jeg tror , at det bliver et stort antal - der skal tages af personer , som illegalt har krydset grnsen , eller som opholder sig illegalt i en medlemsstat .
<P>
Derfor mener vi , at der er brug for nogen tid til at gennemfre den foreslede udvidelse af Eurodac-systemet .
<P>
Men n ting er vi sikre p , og det er , at det ikke skal anvendes p mindrerige .
Og p det omrde vil vi st fast .
Vi vil forlange , at dette system kun anvendes p myndige , for mindrerige krver andre lovbestemmelser , hvis de ikke ledsages af nogen .
Og hvis de er sammen med familien , vil familien vre omfattet af systemet .
<SPEAKER ID=59 NAME="Formanden">
Tak , fru Terrn i Cus .
Vi noterer os Deres anmodning .
Der er ingen tvivl om , at en intelligent bygning skal vise sin intelligens p alle omrder .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Hr. formand , hele princippet med at tage asylansgeres fingeraftryk er efter min mening utleligt .
Det er rent faktisk at kriminalisere ofre , folk , der sger asyl og et opholdssted .
Vores prioritet burde snarere vre at forbedre asylansgernes situation i medlemsstaterne .
I mit eget land er situationen for asylansgere for nrvrende fuldstndig utlelig .
S sent som i denne uge har justitsministeren bebudet , at han vil retsforflge taxachauffrer , der krer med illegale indvandrere .
<P>
Det , vi dybest set er i frd med at gre , er at fremme hele den fremmedhadske holdning , der hersker , og gre folk , der allerede er ofre , til ofre .
Betnkningen forsger at f protokollen til at lyde mindre truende , men princippet er njagtig det samme .
Vi kriminaliserer ofrene .
Fingeraftryk er noget , man normalt tager af kriminelle under mistanke , men kriminelle under mistanke har i det mindste den fordel , at de har ret til en advokat , og de kender deres rettigheder .
Disse mennesker kender ikke deres rettigheder , og de har ej heller ret til en advokat .
Protokollen siger ikke noget om , hvor og hvordan fingeraftrykkene skal tages .
Vil det vre ved indrejsen til et land , inden grnsen overskrides ?
Hvis dette er tilfldet , betyder det s , at alle kan stoppes hvor som helst ?
<P>
Dette er dybest set i overensstemmelse med Dublin-konventionen .
Den blev til i al hemmelighed , bag lukkede dre , og det foregik desvrre i mit eget land - hvilket jeg er meget ked af .
Den fremmer dybest set hele iden om et Europa-fort , der holder de skaldte unskede ude , hvorimod vi burde se p , hvorfor folk sger asyl , og ikke gre dem til ofre .
En af forbedringerne , der sigtes til her , er omkring alderen .
Iden er , at registrering af fingeraftryk af 14-rige brn er komplet uacceptabel .
Men selv nr de er 18 eller 21 er det uacceptabelt , for disse mennesker er ikke kriminelle .
De forudstter , at de er det .
Hele princippet om retten til formodet uskyld , indtil det modsatte er bevist , synes man at lade hnt om her .
Holdningen til asylansgere i Den Europiske Union m ndres .
Det , vi gr her , er at fremme det fremmedhad , der er ved at vokse frem i alle medlemsstaterne i Den Europiske Union .
Det er en tragedie .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="FR" NAME="Krivine">
Hr. formand , Eurodac-forslaget viser det liberale EU ' s sande ansigt .
En fstning af mistnksomhed og politiundertrykkelse rejst imod de forfulgte her p Jorden .
<P>
Den elektroniske registrering af fingeraftryk er en krnkelse af den individuelle frihed .
Den behandler systematisk asylansgere som mistnkte .
Den stter sprgsmlstegn ved ukrnkeligheden af de dokumenter , der ligger hos de institutioner , der skal undersge deres ansgning .
Den krnker den juridiske beskyttelse , flygtninge har krav p .
Da den endda glder for unge p 14 r , krnker den den internationale erklring om brns rettigheder og isr dens artikel 10 .
<P>
Hvem her ville vove at tage fingeraftryk af en kngt p 14 r ?
Eurodac-forslaget kriminaliserer indvandrere , der opholder sig i et land uden papirer , uden regler , ofte p grund af forskelle i lovene i de forskellige lande .
Grundlggende krnker det alle internationale konventioner , der beskytter menneskerettighederne .
Med dette forslag gr Fort Europa sig skyldig i ikke at hjlpe flygtninge , der er i fare .
Er det s underligt for et liberalt EU , der forsyner diktaturet i Ankara med kamphelikoptere samtidig med , at den afviser de kurdiske flygtninge ?
Eurodac m absolut forkastes .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="DE" NAME="Hager">
Hr. formand , betnkningen giver mig lejlighed til her i Parlamentet at tage stilling til de uberettigede beskyldninger , som lejlighedsvis fremsttes mod os fra Freiheitliche Partei sterreichs .
Pstanden om , at vi indtager en overdreven , restriktiv holdning i asylsprgsmlet , er ganske enkelt forkert .
Vores holdning er helt klar .
Selvom det ikke er ndvendigt at nvne det , vil jeg alligevel sige til alle , som deltager i kritikken uden at kende holdningerne , at naturligvis hviler vores politik p Geneve-flygtningekonventionen .
Naturligvis betragter vi midlertidig beskyttelse af fordrevne som en absolut ndvendighed .
Den , som har behov for beskyttelse , skal finde beskyttelse .
<P>
Det , vi siger , er , at den forfejlede indvandringspolitik har frt til sociale problemer i vkstcentrene , som man som seris politiker ikke m lukke jnene for .
Denne kritik m vel vre tilladt i en demokratisk struktur .
Fordi vi betragter en fair byrdefordeling som en vigtig asylpolitisk opgave , gr vi ogs ind for alle mlrettede initiativer i denne retning , samt for Dublin-konventionen og Eurodac .
Vi vil derfor stemme for betnkningen .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="EN" NAME="Evans, Robert J">
Ordfreren sagde i sin indledning , at formlet er at implementere Dublin-konventionen og etablere et fingeraftrykssystem .
Min gruppe er principielt enig i dette , men vi nsker nogle sikkerhedsforanstaltninger .
Hr . Pirker sagde ogs , at det var formlet at sikre , at der ikke forekommer nogen sociale misbrug af systemet .
Min gruppe er ogs enig i dette , men vi nsker at sikre os dette , og derfor er sikkerhedsforanstaltninger ndvendige for at sikre , at der heller ikke finder nogen misbrug sted fra myndighedernes side .
<P>
Jeg mener , at der er nogen i hjre side af Parlamentet her , der nsker at skabe uklarhed og ikke lave nogen sondring mellem asylansgere og ulovlige indvandrere , tredjelandsstatsborgere .
Jeg stejler ved anvendelsen af ' fremmed ' , eller det ord , der blev anvendt i oversttelsen af den engelske tekst .
P engelsk betyder ordet ' aliens ' folk fra en anden planet , og hvis jeg skal vre helt rlig , har vi ikke mange problemer med det lige nu .
Der synes imidlertid at vre medlemmer af Parlamentet , der ikke har sympati for nogen af grupperne - og hvis de var fremmede fra en anden planet , ville de sikkert heller ikke fle nogen srlig sympati for dem .
De sikkerhedsforanstaltninger og ndringsforslag , vi anmoder om , skal sikre , at alle data , der indsamles , bliver behandlet ordentligt , og at de indsamlede data slettes , nr folk fr tildelt asyl eller opnr opholdstilladelse .
Hvad aldersgrnsen angr , er det undertiden meget vanskeligt at se , hvor gammel et ungt menneske er , men der synes at vre enighed om , at 18 er et godt kompromis .
<P>
Fru McKenna udtalte i sit lidenskabelige indlg for lidt siden , at vi m sikre , at asylansgere og andre ikke behandles som kriminelle .
Vi nsker helt bestemt at sikre , at dette nye system anvendes til at hjlpe de mest srbare i vores samfund .
Jeg accepterer , hvilket jeg er sikker p , at vi alle m gre , at folk ikke forlader deres hjem og familie og rejser halvvejs gennem Europa tusinder af mil vk , uden at de har en grund til det .
De gr det ikke blot ved en pludselig indskydelse . De gr det af en egentlig grund , og vi m acceptere og respektere , at de har behov for sttte , og at de har behov for hjlp og bistand .
Jeg hber - og jeg er sikker p , at kommissren lytter - at vi kan sikre , at dette system , nr det er i fuld drift , anvendes positivt , humant og med betydelig medflelse for at hjlpe og sttte de mest srbare i vores samfund .
<SPEAKER ID=64 NAME="Vitorino">
Jeg vil starte med at sige til de rede medlemmer , at Eurodac-forordningen efter Kommissionens mening er medvirkende til implementeringen af Dublin-konventionen , der fastslr , hvilke medlemsstater der er ansvarlige for behandlingen af en asylansgning indgivet til en af medlemsstaterne .
Det Europiske Rd har ved sit mde i Tampere anmodet om en hurtig fuldfrelse af arbejdet med Eurodac , og Kommissionen finder rent faktisk , at Eurodac er et vigtigt instrument .
<P>
Hvis regeringer og borgere kan have tillid til , at vi rder over effektive foranstaltninger til at afgre , hvilken stat der er ansvarlig for at behandle en asylansgning , og til at tackle problemet med mange asylansgninger , vil det gre vores opgave nemmere med at udvikle hje og retfrdige asylstandarder .
<P>
Nr Eurodac-forordningen frst er vedtaget , vil det vre op til Rdet at gre lignende fremskridt med andre asylinstrumenter .
Jeg vil selv om kort tid afslre et forslag om et retsgrundlag for Den Europiske Flygtningefond .
Den vil srge for konomisk bistand fra fllesskabsbudgettet til modtagelse og integration af flygtninge , hjemstavnsfordrevne og asylansgere og til deres frivillige tilbagevenden til hjemlandet . Det er et relevant instrument , der kan give Unionens asylpolitik en menneskelig dimension , som et af medlemmerne her i salen efterlyste for et jeblik siden .
<P>
Jeg vil ligeledes fremstte et forslag om et instrument til asylprocedurer , efter at vi har modtaget Parlamentets udtalelse om vores arbejdspapir om flles standarder for asylprocedurer .
Jeg vil ogs komme med et nyt forslag om midlertidig beskyttelse , der vil vre baseret p vores erfaringer under Kosovo-krisen .
Fremskridtet med Eurodac-forordningen br ledsages af reelle fremskridt inden for andre omrder , sledes at vi gradvist kan n vores ml om at skabe et flles europisk asylsystem .
Et forslag , der indeholder bestemmelser om systematisk optagelse af fingeraftryk for asylansgere og visse andre kategorier af tredjelandsstatsborgere , rejser helt klart flsomme og vanskelige sprgsml .
Vi br derfor sikre de hjeste standarder for fair og gennemsigtig behandling for alle dem , der berres af forordningen .
Navnlig er det ndvendigt med de strengeste databeskyttelsesstandarder .
<P>
Da vi omdannede Eurodac-konventionen og -protokollen til en fllesskabsforordning , ndrede vi den ogs for at bringe den i fuld overensstemmelse med fllesskabslovgivningen om databeskyttelse , herunder artikel 286 i den nye traktat om databeskyttelsesforanstaltninger for fllesskabsinstitutionerne .
Det er op til den myndighed , der nvnes i artikel 286 , at sikre en hensigtsmssig og passende anvendelse af disse data og af fllesskabsbestemmelserne .
<P>
Vi indfrte ogs nye bestemmelser om overvgning og evaluering , hvorunder Kommissionen regelmssigt vil aflgge beretning til Parlamentet og Rdet om Eurodacs konkrete mde at fungere p .
<P>
Jeg er Udvalget om Borgernes Frihedsrettigheder , Retsvsen og Indre Anliggender og dets ordfrer , hr . Pirker , taknemmelig for betnkningen om Eurodac-forordningen .
Betnkningen indeholder en rkke nyttige ndringsforslag , som jeg tror vil hjlpe os med at forbedre forordningsteksten .
<P>
Kommissionen kan acceptere ndringsforslag 1 om at undg betegnelsen ' udlnding ' og i stedet anvende betegnelsen tredjelandsstatsborger , selvom vi m gre det klart , at forordningen ogs glder for statslse .
Vi kan ogs acceptere ndringsforslag 2 til titlen , der indfrer en henvisning til Dublin-konventionen .
Vi kan ogs g ind for princippet i ndringsforslag 6 , der gr det klart , at der kun foreligger en autentisk overensstemmelse , hvis fingeraftrykkene er identiske , og ikke , hvis de bare ligner hinanden , og vi kan ogs acceptere princippet i ndringsforslag 12 , der har til forml at gre det klart , at data aldrig m sendes til en asylansgers oprindelsesland eller anvendes inden for en medlemsstat til et ikkebeslgtet forml .
Jeg vil benytte mig af denne lejlighed til at forsikre fru Terrn i Cus om , at ulovlige indvandreres fingeraftryk kun anvendes til Dublin-konventionens srlige forml - hvilket er til analyse - hvis de har ansgt om asyl i en anden medlemsstat .
<P>
De to sprgsml , der har optaget Parlamentet mest , er minimumsaldersgrnsen for optagelse af fingeraftryk og reglerne om slettelse af data fra den centrale database .
<P>
Hvad minimumsaldersgrnsen angr , er det min tilgang , at vi holder os til det kompromis om en minimumsaldersgrnse p 14 r , som er blevet net under tidligere forhandlinger , men at vi accepterer Deres ndringsforslag , der gr det klart , at optagelse af fingeraftryk skal ske i overensstemmelse med den europiske menneskerettighedskonvention og FN-konventionen om barnets rettigheder .
<P>
Befolkningsbevgelser bestende af folk , der sger beskyttelse , omfatter desvrre ogs mindrerige .
Vi m sikre , at vores foranstaltninger til fastslelse af ansvaret for asylansgninger tager hjde for dette .
<P>
Desuden var aldersgrnsen p 14 r et kompromis , der blev net efter vanskelige forhandlinger .
Jeg nsker ikke at tage dette op til fornyet drftelse og risikere at ende med en endnu mindre acceptabel lsning .
<P>
Hvad angr reglerne om slettelse af data , indeholder de ndringsforslag , der er godkendt af Udvalget om Borgernes Frihedsrettigheder , bestemmelser om slettelse af data , s snart en person , der er omfattet af forordningen , har opnet juridisk status .
Jeg kan acceptere dette i relation til folk , der bliver pgrebet i frd med ulovligt at krydse den ydre grnse til Den Europiske Union , og som fr optaget fingeraftryk i henhold til artikel 8 i forordningen .
Det er nemlig intentionen bag den nuvrende tekst , at disse data skal slettes , s snart den pgldende opnr en eller anden form for opholdstilladelse .
Det vil ogs glde for personer , der er blevet godkendt som flygtninge eller er under en lignende form for beskyttelse .
<P>
Jeg kan ikke g lige s langt i relation til data om asylansgere , men jeg kan acceptere nogle af de ndringsforslag , der er blevet fremsat .
Hvis vi skulle slette alle data om asylansgere , s snart de var blevet tildelt en eller anden form for juridisk status , ville Eurodac ikke lngere dkke situationer , hvor en asylansger bliver tildelt ophold i en anden egenskab for et begrnset tidsrum , og hvor denne herefter bevger sig til en anden medlemsstat og sger om asyl dr .
Men jeg kan acceptere det ndringsforslag , der fastslr , at data om asylansgere skal slettes , nr de pgldende er anerkendt som flygtninge .
<P>
Nogle medlemsstater finder , at der opstr et problem , hvis folk , der er blevet anerkendt som flygtninge i n medlemsstat , rejser til en anden medlemsstat og ansger om asyl dr .
De har derfor talt for , at data om anerkendte flygtninge br blokeres i den centrale enhed , sledes at der kan indsamles statistiske data til mling af fnomenets strrelsesorden .
<P>
Jeg mener , at vi br vlge en anden tilgang her .
Hvis folk , der er blevet anerkendt som flygtninge i n medlemsstat , sger asyl i en anden medlemsstat , skyldes dette sandsynligvis , at flygtninge ikke har ret til at tage bopl i andre medlemsstater end den , hvor de er anerkendt som flygtninge .
Vi br sge at afhjlpe dette ved at omfatte flygtninge i et instrument , der definerer de omstndigheder , hvorunder en tredjelandsstatsborger , der har opholdstilladelse i n medlemsstat , kan sl sig ned i en anden medlemsstat .
Jeg er derfor enig i , at vi nu br bestemme , at data om anerkendte flygtninge br slettes fra Eurodac .
<P>
Endelig vil forordningen ikke glde for Danmark .
Dette er et direkte resultat af Danmarks protokol til traktaten .
Kommissionen finder ikke , at Eurodac er en foranstaltning , der bygger p resultaterne af Schengen i henhold til artikel B i den danske protokol .
Vi forstr , at Danmark mske ikke desto mindre mtte nske at deltage i Eurodac , men vi mangler stadig at fastsl , hvilken retlig ordning der kan vedtages i det tilflde .
<P>
De ndringsforslag , som jeg foreslr at acceptere , vil styrke forordningsteksten , og jeg er Parlamentet taknemmelig for det vigtige bidrag , det har ydet .
<SPEAKER ID=65 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=6>
Handlingsplan for bekmpelse af narkotikamisbrug
<SPEAKER ID=66 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0063 / 1999 ) af Giannakou-Koutsikou for Udvalget om Borgernes Frihedsrettigheder , Retsvsen og Indre Anliggender om Kommissionens meddelelse til Rdet og Europa-Parlamentet om Den Europiske Unions handlingsplan for bekmpelse af narkotikamisbrug ( 2000-2004 ) ( KOM ( 1999 ) 239 - C5-0093 / 1999 - 1999 / 2095 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=67 NAME="Giannakou - Koutsikou">
rer . ( EL ) Hr. formand , denne forhandling sker p foranledning af Parlamentets meddelelse om Europa-Kommissionens program for bekmpelse af narkotikamisbrug 2000-2004 .
Dette program kommer selvflgelig ikke til at give nogen magisk opskrift p lsningen af narkotikamisbrugsproblemet .
Men den forhandling , som foregr i dag , kan forstrke parlamentsmedlemmernes bevidsthed om den voldsomme trussel , som narkotika udgr , gennem virkelige og ikke imaginre data . Den kan ogs bidrage til , at vi opnr kortsigtede svel som langsigtede forbedringer af den nuvrende kritiske situation .
<P>
Jeg siger det ligeud , hr. formand , at vi gr ind for , at vi er enige i Kommissionens program , men vi m udtrykke visse betnkeligheder , nemlig de samme betnkeligheder , som Kommissionen selv udtrykker i forbindelse med mangelen p en vurdering af programmerne og den generelle utilstrkkelighed i forhold til den eksisterende virkelige trussel .
I lbet af de sidste 15 r , hr. formand , har narkotika ikke kun udgjort en generel trussel , der er ikke kun sket en stigning af de syntetiske narkotiske stoffer samt indfrelsen af kokain i Europa .
I den samme periode er heroin stadig det strste problem , men narkotika udgr nu en bevidst trussel , som stammer fra den organiserede kriminalitets forbindelse med narkohandel , vbenhandel og handel med atomare materialer samt fremkomsten af nye , kriminelle organisationer , som kommer fra de central- og steuropiske lande .
<P>
Desvrre hjlper kommunikationsmidlerne og informationssamfundet ogs narkohandlen .
Som alle har forstet , s kan en entydig lsning ikke give svar p det store problem .
Det er vigtigt , at vi forstr , at vi for at forsge at opn en forebyggelse p langt sigt m fre politikker ssom bekmpelse af narkohandel , terapi , rehabilitering af narkotikamisbrugere , s vi p et tidspunkt kan srge for , at forebyggelsen lykkes eller i det mindste hjlpe til , at situationen stabiliseres .
Derfor er det forslag , som Udvalget om Borgernes Frihedsrettigheder , Retsvsen og Indre Anliggender har fremlagt , alts ganske tydeligt .
Vi m konstatere , at det er ndvendigt med en forstrket politisk vilje , hr. formand , og forstrket politisk vilje betyder , at vi erklrer narkoen og narkohandlerne krig , og det skal foreg uden kompromiser .
<P>
For det andet kan vi konstatere en svaghed i en egentlig koordinering , og det betyder , at det portugisiske formandskab under alle omstndigheder m tage initiativ til at skabe et rd , der overskrider sjlerne , og som skal trde sammen mindst en gang om ret for at koordinere alle aktionerne inden for Unionen , og det skal desuden fremme den internationale koordinering .
Det er ndvendigt med en fuld og rigtig anvendelse af FN ' s og det srlige topmdes beslutninger , og det er ndvendigt , hr. formand og hr. kommissr , med en srlig klausul mod narko , som skal indg i alle aftaler med tredjelande . En klausul , som respekteres p samme niveau , og som befinder sig p samme niveau som klausulen om menneskerettighederne .
Hvis denne politiske vilje ikke bliver forstrket , og hvis der ikke tages tilsvarende initiativer , hvis der ikke fres en generelt holistisk politik p europisk og globalt plan , kan vi ikke forvente resultater .
Den nuvrende opblussen af narkotikamisbrug kan ikke kun udelukkende forklares gennem nutidens konomiske og sociale virkelighed eller kun gennem forldrenes drlige forbilleder eller gennem fjernsynet .
Problemet er meget mere sammensat , meget mere udbredt .
Enhver entydig lsning eller enhver lsning af administrativ karakter , som ikke ser p dette reelle sundhedsproblem i sin fulde udstrkning og p de lgelige sider af problemet , vil vre en alvorlig fejltagelse .
<P>
Den organiserede kriminalitet , hr. formand og hr. kommissr , foregr i et hjere tempo end dens forflgere .
Det er alts ndvendigt p politisk plan at forstrke denne sag .
Narkotikamisbrug br vre et emne , som inkorporeres i enhver frt politik .
Det er ikke kun en politik , der vedrrer sundhedsministre .
Det er ikke kun en politik , der vedrrer justitsministre .
Det er et kmpe politisk problem , hvis De husker p , at det faktisk reprsenterer eller har forbindelse med 80 % af kriminaliteten p internationalt plan , og at 50 % af anholdelserne i hele Europa udelukkende har forbindelse med handel og transport af narko .
<P>
Hvis ikke topmdet - for vi mener , at topmdet direkte br beskftige sig med dette sprgsml - forstr , at det er et strre politisk problem med kmpe implikationer for fremtiden , og at den manglende evne til at behandle det mangesidet , som det sig br , er begyndt at blive mere og mere tydelig , hvilket ogs resulterer i frustrationer p befolkningsniveau , s vil vi ikke inden for et passende tidsrum kunne stabilisere situationen .
For , hr. formand , vi kommer til at leve med narkotikamisbrug i mange r endnu .
Det er vigtigt , at vi forbedrer indikatorerne , at vi forbedrer de sprgsml , som har forbindelse med den offentlige sundhed , og at vi giver et strre antal borgere mulighed for at blive bevidst om truslens strrelse og derfor kmpe imod .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="NL" NAME="Corbey">
Hr. formand , Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi har behandlet Unionens handlingsplan for bekmpelse af narkotikamisbrug .
Jeg vil endnu en gang understrege , at udvalget har stor respekt for handlingsplanen .
Bekmpelse af narkotikamisbrug er ndvendigt , og det er meget vigtigt at dmme op for eftersprgslen .
<P>
Mange medlemmer af Industriudvalget mener endvidere , at bekmpelsen af afhngighed ikke kan gennemfres uden respekt for narkomanerne , men Industriudvalget ser det ikke som sin opgave at komme nrmere ind p dette .
Vores holdning begrnser sig derfor til Industriudvalgets centrale emner , som er handel og forskning .
<P>
Vedrrende den eksterne handel er Industriudvalget klar over , at handelspolitikken kun kan yde et begrnset bidrag til bekmpelsen af narkotika .
Begrnsning af fattigdom i de producerende lande er et vigtigt led i narkotikabekmpelsen .
Til det forml skal der indsttes handelsinstrumenter , men ogs andre sttteprogrammer .
<P>
Industriudvalget er naturligvis ogs klar over , at narkotika er et kontroversielt emne i EU og Parlamentet .
Der er faktisk ikke en europisk politik .
Medlemsstaterne har forskellige politikker , og FN har en multilateral strategi .
Netop p grund af denne kontrovers mener Industriudvalget , at der ved hjlp af en uafhngig undersgelse kan gres fremskridt .
Undersgelsen skal vise , hvilke strategier og programmer der har haft succes .
P grundlag af disse resultater kan vi mske komme hinandens standpunkter nrmere .
<P>
t af stridssprgsmlene er den fremgangsmde , som er aftalt i FN-regi .
Der er mange , der mener , at denne fremgangsmde er for hrd .
Andre mener netop , at bekmpelsen ikke kan vre hrd nok .
Bekmpelsen af narkotika er en krig .
Industriudvalget konkluderer , at de generelle principper i FN ' s fremgangsmde er omstridte , men politikken er det endnu mere .
Derfor slr Industriudvalget til lyd for en udfrlig evaluering af den multilaterale politik og de underliggende aftaler .
Det er beklageligt , at betnkningen af fru Giannakou-Koutsikou ikke nr til samme konklusion .
<P>
Industriudvalget vil til sidst gerne nske observationscenteret i Lissabon tillykke .
Centerets resultater kan bidrage til , at vi ser ud over vores egne snvre nationale interesser .
Industriudvalget hber , at observationscenteret fortsat vil bidrage til den videre opbygning af en europisk narkotikapolitik .
<SPEAKER ID=69 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Corbey .
<P>
Kommissren har netop bedt om ordet , fordi han ikke kan vre til stede under forhandlingen i eftermiddag .
Jeg giver Dem derfor ordet , hr. kommissr .
<SPEAKER ID=70 NAME="Vitorino">
Kommissionen vil naturligvis vre til stede under debatten i eftermiddag , men jeg vil ikke selv vre til stede .
<P>
Til trods for betydelige bestrbelser p at forebygge narkotikamisbrug og -afhngighed udgr narkotikaproblemet fortsat en trussel og udfordring her p trsklen til r 2000 .
De alleralvorligste sundhedsproblemer er forrsaget af anvendelsen af opiater og isr heroin , amfetamin og brug af flere stoffer .
Cannabis er stadig det mest almindeligt anvendte ulovlige stof i Unionen .
Infektionssygdomme som hiv og hepatitis B og C har opnet en hj prvalens blandt stiknarkomaner .
Organiseret kriminalitet spiller en stadig mere dominerende rolle i forbindelse med narkotikafremstilling og -handel .
Vi er ndt til at reagere p disse udfordringer .
<P>
Jeg vil ogs udtrykke min mest dybtflte taknemmelighed over for Parlamentet og navnlig Udvalget om Borgernes Frihedsrettigheder , Retsvsen og Indre Anliggender og ordfreren , fru Giannakou-Koutsikou , for kvaliteten af deres arbejde og den fart , hvormed de har behandlet Kommissionens meddelelse om en handlingsplan til bekmpelse af narkotikamisbrug for perioden 2000 til 2004 .
Det vil hermed blive muligt for Det Europiske Rd at vedtage en effektiv strategi mod dette foruroligende fnomen ved dets mde i Helsinki .
<P>
De vsentligste generelle ml for Den Europiske Unions strategi imod narkotika for de nste fem r kan opsummeres som flger : at reducere det ulovlige narkotikamisbrug vsentligt blandt unge under 18 r ; at reducere antallet af narkotikarelaterede ddsfald betydeligt ; at ge succesraten for behandling af narkomaner og reducere antallet af alvorlige narkotikarelaterede forbrydelser betydeligt , herunder hvidvaskning af penge og ulovlig handel med prkursorer .
<P>
Med henblik p en reduktion af eftersprgslen br de forebyggende foranstaltninger og programmer for brn og unge i stedet for at fokusere udelukkende p ulovlige stoffer behandle afhngighed i al almindelighed , herunder aspekter i forbindelse med alkohol- og tobaksforbrug .
Uddannelse af fagfolk fra social- , sundheds- , uddannelses- og lovhndhvelsessektorerne er en forudstning for en effektiv indsats .
<P>
Med henblik p en reduktion af udbuddet m der som flge af forekomsten af nye syntetiske stoffer findes veje til at reagere hurtigt p forekomsten af nye stoffer og forbrugstendenser .
Etableringen af frivillige overvgningsmekanismer for nye kemiske stoffer , der anvendes i den ulovlige produktion af syntetiske stoffer , svel som et get samarbejde med handlen vil udgre de vsentligste prioriteter inden for dette omrde .
Bestrbelserne p at bremse hvidvaskningen af penge m intensiveres gennem en hurtig vedtagelse og efterflgende implementering af det nyligt foreslede ndringsforslag til direktivet om hvidvaskning af penge .
Iflge de beslutninger , der blevet truffet ved Det Europiske Rds mde i Tampere , skal der gives prioritet til forebyggelse af ungdoms- , by- og narkotikarelateret kriminalitet og til en tiltagende harmonisering af EU-lovgivningen om ulovlig narkotikahandel .
<P>
Medlemsstaterne og Kommissionen har tidligere prioriteret evalueringen af aktiviteterne til bekmpelse af narkotikamisbrug i utilstrkkelig grad .
Det m der ndres p .
Evaluering m blive en integreret del af Den Europiske Unions tilgang til problemet .
Kommissionen har allerede pbegyndt denne evaluering og hber at gre mere i fremtiden .
Observationsorganet i Lissabon kan bidrage med at udstede retningslinjer for evaluering af aktiviteter til mindskelse af udbud og eftersprgsel .
<P>
Implementeringen af fem harmoniserede ngleindikatorer - narkotikamisbrugeres krav p behandling , narkotikarelaterede ddsfald , ddelighed og ddsrsager blandt narkotikamisbrugere , forekomsten af narkotikarelaterede infektionssygdomme , narkotikamisbrugsundersgelsers sammenlignelighed , adfrd og holdninger til narkotika blandt den almindelige befolkning og endelig sammenlignelighed i beregningerne af problematisk narkotikamisbrug - spiller en vigtig rolle i denne sammenhng .
<P>
Vedtagelsen af Den Europiske Unions narkotikabekmpelsesstrategi for de frste r af det nye rtusinde udgr ikke afslutningen p denne debat .
Jeg kan forst , at det kommende portugisiske formandskab nsker at implementere Den Europiske Unions narkotikabekmpelsesstrategi ved fremsttelse af mere konkrete prioriteter for perioden 2000-2004 .
Vi vil ogs have mulighed for at samarbejde med europiske institutioner om tilrettelggelsen af en interinstitutionel konference , der skal drfte implementeringen af Den Europiske Unions narkotikabekmpelsesstrategi , og som formentlig vil finde sted i begyndelsen af det nye r .
Jeg hber , at vi ved den lejlighed vil vre i stand til at evaluere den ekstraordinre rdssamling p tvrs af sjlerne , som er foreslet af ordfreren .
<P>
Kommissionens meddelelse udgr efter min mening et godt udgangspunkt for en samlet , tvrfaglig og integreret europisk strategi til bekmpelse af ulovlige stoffer p linje med det , der blev vedtaget af FN ' s Generalforsamling i 1998 .
<P>
Observationsorganet i Lissabon og Europol i Haag er to vigtige instrumenter , der kan yde betydelige bidrag til vores strategi .
Jeg har derfor tillid til , at vi har potentialet og vil finde den politiske vilje til at reagere p de nye udfordringer i perspektivet om Den Europiske Unions narkotikabekmpelsesstrategi for perioden 2000-2004 .
<SPEAKER ID=71 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Vi afbryder forhandlingen nu for at g over til afstemningstid .
Denne forhandling genoptages kl . 18.00 .
<CHAPTER ID=7>
AFSTEMNING
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="IT" NAME="Della Vedova">
- ( IT ) Fru formand , jeg nsker blot at minde Dem og kollegerne om , at de tilstedevrende radikale parlamentsmedlemmer - Della Vedova , Cappato , Dupuis , Dell ' Alba og Turco - heller ikke vil deltage i afstemningerne i dag , selvom de er til stede .
Et Parlament , som ikke er modigt nok til at rette op p en situation med benlys diskriminering af visse medlemmer og af millioner af europiske borgere , er efter min mening ikke et Parlament , der - sdan som det kunne og gerne ville - kan lre de mange lande , vi fordmte s sent som i morges , noget om demokrati .
<P>
Betnkning ( A5-0061 / 1999 ) af Dhrkop Dhrkop for Budgetudvalget om forslag til tillgs- og ndringsbudget nr . 5 / 1999 til Den Europiske Unions almindelige budget for regnskabsret 1999 ( C5-0257 / 1999 )
<SPEAKER ID=73 NAME="Schreyer">
Fru formand , fru ordfrer , mine damer og herrer , Kommissionen er yderst tilfreds med ordfrerens betnkning . Isr er Kommissionen meget tilfreds med det ndringsforslag , som Parlamentet har fremsat , om at omlgge 25 millioner i finansieringen i forhold til det samlede overfrselsforslag .
Kommissionen beklager , at Rdet endnu ikke har signaleret sin tilslutning til Parlamentets forslag .
Den opfordrer derfor Rdet til ogs at sttte dette forslag for dermed at bane vej for , at der ved omlgninger og reduktion af udgifterne i r kan stilles yderligere EUR 670 millioner til rdighed for presserende udenrigspolitiske programmer .
<SPEAKER ID=74 NAME="Formanden">
Tak , fru Schreyer .
Jeg beklager , at Rdet ikke er til stede .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0066 / 1999 ) af Napolitano for Udvalget om Forfatningssprgsml om ndringer af forretningsordenen som flge af den interinstitutionelle aftale af 25. maj 1999 vedrrende interne undersgelser , som foretages af Det Europiske Kontor for Bekmpelse af Svig ( OLAF )
<P>
( Beslutningen vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0062 / 1999 ) af Schwaiger for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om meddelelse fra Kommissionen til Rdet og Europa-Parlamentet om EU-tilgangen til WTO-millenniumrunden ( KOM ( 1999 ) 331 - C5-0155 / 99 -1999 / 2149 ( COS ) )
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="EN" NAME="Chichester">
Fru formand , m jeg , inden vi gr over til afstemningen om Schwaiger-betnkningen , anmode om en afklaring ?
Vi har fra vores side anmodet om srskilt afstemning om punkt C , men nr jeg ser i afstemningspapirerne , tror jeg , at der kan vre indfjet et ord , der ikke skulle have vret med .
Ordene i den engelske tekst , som vi nsker en srskilt afstemning om , er " og socialt afbalancerede " . Det er de ord , der er tale om .
Nogle versioner lader forst , at vi ogs skulle stemme om ordet " loyale " , men det er i hovedteksten .
Jeg hber , at dette er klart .
<P>
Om ndringsforslag 11
<SPEAKER ID=76 NAME="Schwaiger">
Fru formand , jeg har indtryk at , at der frst br stemmes om kommaet " ... , at fri og loyal verdenshandel " osv .
Er det rigtigt ? Har De taget det med ?
<SPEAKER ID=77 NAME="Formanden">
Hr . Schwaiger , jeg har fet anmodninger om opdelt eller srskilt afstemning , og man har bedt mig udskille ordene " loyal " og " socialt afbalanceret " .
Jeg respekterer sledes den anmodning , jeg har fet .
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="DE" NAME="Kreissl-Drfler">
Fru formand , dette forslag er et essentielt forslag for os Grnne .
Hvis " loyal og socialt afbalanceret " udgr , vil de fleste af os desvrre se os ndsaget til at stemme imod betnkningen .
Hvis det udgr , s er en af de essentielle ting i hele forhandlingen , i hele betnkningen , faldet til jorden .
Det vil jeg gerne prcisere .
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Fru formand , fordi anden del - for os alle - er afgrende for , om vi kan stemme om frste del , anmoder jeg om , at anden del sttes under afstemning frst , s vi ved , om vi kan flge den store gruppe , som har indgivet forslaget .
<SPEAKER ID=80 NAME="Formanden">
Fru Maes , De m erkende , at det er meget svrt at stemme om at indfre ord i en tekst , vi endnu ikke har stemt om .
Jeg tror , vi m vre logiske og meget konsekvente .
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="EN" NAME="McNally">
Fru formand , m jeg gre det klart , at Den Socialdemokratiske Gruppe nsker ordene " fri og loyal og socialt afbalanceret " fastholdt .
Vi er nu i frd med at stemme om ndringsforslag 11 , der sletter dem .
Har jeg forstet det ret ?
S vi vil stemme imod dette ndringsforslag og for det oprindelige punkt .
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="DE" NAME="Mann, Erika">
Fru formand , kolleger , tag det nu roligt !
Det er et essentielt punkt , det er virkelig vigtigt .
Afstemningslogisk set har fru Maes helt ret .
Kre kollega Chichester , det undrer mig , at De her vil have fjernet netop punktet " socialt afbalanceret " .
Vi vedtog det i udvalget med stort flertal .
Men godt , det eneste , jeg virkelig vil have sikret , er , at afstemningsproceduren er korrekt .
Derfor beder jeg Dem anerkende fru Maes ' forslag .
<SPEAKER ID=83 NAME="Schwaiger">
Fru formand , jeg tror , det drejer sig om tre adjektiver .
Fri og loyal verdenshandel er grundlaget for WTO-forhandlingerne - det var min oprindelige tekst .
S blev der vedtaget et ndringsforslag i Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi , hvor " socialt afbalanceret " kom til .
Der er forskellige meninger om , hvilke adjektiver der skal tages med .
Jeg mener , at i hvert fald " fri og loyal verdenshandel " skal med .
Det var alle enige om .
Sprgsmlet om " er socialt afbalanceret " eller " socialt acceptabel " var omstridt .
Man br alts stemme om den oprindelige tekst , p den mde at man siger " fri og loyal verdenshandel " , og s stemme separat om " socialt afbalanceret " .
S ville vi have resultatet af det tredje punkt .
<P>
Jeg har blot gjort opmrksom p , at " fri og loyal verdenshandel " dannede grundlag for vores arbejde , og at der kom en tilfjelse til , som man nu br stemme om .
<SPEAKER ID=84 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz">
Jeg tror , der hersker en del forvirring .
ndringsforslaget er ikke den tekst , De har lst op , fru formand .
Det aktuelle ndringsforslag bestr i at fjerne to ord .
Vi skal alts udtale os om , hvorvidt disse to ord skal slettes eller ikke .
Det var ndringsforslaget .
Anden del er den stning , der flger efter , og absolut ikke den stning , der blev lst op .
Formlet med vores afstemning er sledes at slette eller bevare nogle ord .
<SPEAKER ID=85 NAME="Formanden">
Sdan er det , men vi stemmer om fjernelsen af to ord , det ene efter det andet .
Jeg beder Dem derfor nu frst stemme om , hvorvidt ordet " loyal " skal fjernes .
<P>
Drejer sletningen sig udelukkende om " socialt afbalanceret " ?
<SPEAKER ID=86 LANGUAGE="EN" NAME="McNally">
Fru formand , vi kan kun stemme om det ndringsforslag , der ligger foran os , og deri anmodes der om , at fire ord slettes .
Vi vil stemme imod det ndringsforslag , Ingen anden ndring er mulig .
<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="EN" NAME="McNally">
Jeg vil forklare det s omhyggeligt , som jeg kan .
Den oprindelige tekst siger , og dette er den oprindelige tekst , som blev vedtaget i udvalget : " der henviser til , at den frie og loyale og socialt afbalancerede verdenshandel skal videreudvikles og konsolideres " m.v. I frste del af ndringsforslag 11 str der : " der henviser til , at ( slet fire ord ) " .
Vi er parate til at stemme om dette .
Jeg har sagt , at vi vil stemme imod det .
Der er derefter endnu en ndring til ndringsforslag 11 , som er i to dele .
Men jeg tror , at vi kan stemme om hele ndringsforslag 11 nu , som sletter ordene " fri , loyal og socialt afbalanceret " .
Ingen er get ind for et mundtligt ndringsforslag af nogen art .
<SPEAKER ID=88 LANGUAGE="DE" NAME="Schwaiger">
Fru formand , jeg vil gerne gentage , at der var fremsat et ndringsforslag fra PPE-DE , og der kom en mundtlig prcisering fra hr .
Chichester om , at han til forskel fra ndringsforslaget under alle omstndigheder ville beholde ordene " fri og loyal " i den oprindelige tekst , og at man skulle stemme om dette .
Det tredje sprgsml angr " socialt afbalanceret " , ja eller nej ?
Det br man stemme om .
Jeg har nu forstet , hvad hr . Chichester sagde til mig .
<SPEAKER ID=89 LANGUAGE="EN" NAME="Chichester">
Fru formand , det , jeg anmodede om , var en afklaring .
Hvis vi fr lov til at stemme om den oprindelig tekst til dette punkt , hvis vi kommer videre end til afstemningen om ndringsforslaget , s vil jeg foresl en afstemning om ordene " og socialt afbalancerede " adskilt fra resten af teksten .
Jeg foreslr ikke et mundtligt ndringsforslag .
Vi br frst have en afstemning om ndringsforslaget .
Afhngig af resultatet af denne er det , jeg foreslr , en adskilt afstemning om den oprindelige tekst .
S jeg foreslr ikke et mundtligt ndringsforslag .
<SPEAKER ID=90 NAME="Formanden">
Jeg tror , det er klart nu .
Vi har et ndringsforslag fra PPE-gruppen , der sigter p at slette nogle ord , og jeg vil stte dette forslag til afstemning .
Jeg mener , at tidspunktet er drligt valgt , midt under mdet , til at ville finpudse et mundtligt ndringsforslag .
Jeg ser i vrigt , at hr . Chichester har vret klog nok til at trkke det tilbage .
<SPEAKER ID=91 LANGUAGE="DE" NAME="Friedrich">
Fru formand , kolleger , jeg har bedt om ordet , fordi jeg tror , jeg kan foresl en lsning , som virkelig er korrekt .
Det drejer sig om tre ord : loyal , fri og socialt afbalanceret .
De to ord " loyal " og " fri " er der , s vidt jeg kan se , et stort flertal for .
Det er kun ordet " socialt afbalanceret " , der er delte meninger om .
Det var det , som fru Maes ogs sagde allerfrst , s det enkleste vil vre , at der stemmes separat om hvert af disse tre ord , s har man Parlamentets flertals mening om hvert af de tre ord .
Selve forslaget kan misforsts .
<SPEAKER ID=92 NAME="Formanden">
Kre kolleger , jeg appellerer til Deres forstelse .
Det vigtige er , at alle har forstet , hvad vi skal stemme om .
I forhandlinger s vigtige som disse er det ndvendigt , at vores budskab er meget klart , og hvis De kan acceptere det , tror jeg faktisk , vi kan foretage en underdeling ...
<SPEAKER ID=93 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Fru formand , vores forretningsorden siger ikke noget om , at der er et sekundrt marked for ndringsforslag .
De Europiske Socialdemokraters Gruppe er strkt imod ...
<P>
...
at der , under pskud af at man nsker at klarlgge et emne , listigt fremsttes et mundtligt ndringsforslag .
Mundtlige ndringsforslag krver gruppernes accept , og vores gruppe er imod .
Man kan ikke stemme a la carte .
<SPEAKER ID=94 NAME="Formanden">
Hr . Barn Crespo , hvis jeg har forstet det rigtigt , er der en anmodning om et mundtligt ndringsforslag .
Men kollegerne behver ikke gre sig nogen ulejlighed , det ligger ganske klart .
Anmodningen om et mundtligt ndringsforslag er blevet forkastet , og det har vi taget til efterretning .
<P>
Jeg stter nu forslaget fra PPE-gruppen , der bestr i at slette de frnvnte ord , til afstemning .
<P>
Om ndringsforslag 25
<SPEAKER ID=95 LANGUAGE="PT" NAME="Cunha">
Fru formand , det drejer sig om ndringsforslag 25 .
Jeg vil gerne bemrke , at teksten i dette ndringsforslag er fuldt ud forenelig med ordfrerens tekst , og at vi derfor efter min opfattelse br stemme om det som et tillg .
Eftersom det er fuldt ud foreneligt , br vi ogs stemme for det .
<P>
Om ndringsforslag 18
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="EN" NAME="McNally">
Fru formand , der er faktisk et meget alvorligt oversttelsesproblem , for den engelske tekst siger flgende : " Believes that the EU should ensure that WTO rules relating to the agricultural sector do not have an adverse effect on the economies of developing countries and that security of food supply should be considered as a multifunctional aspect of agriculture " .
De vil se , at den franske version siger det modsatte !
Dette kan forekomme meget oftere , end vi tror , men heldigvis blev det bemrket denne gang .
De br stemme i erindring om den engelske originaltekst .
<SPEAKER ID=97 NAME="Formanden">
Bestemt , fru McNally .
Det er mit indtryk , at kollegerne er meget opmrksomme .
De gr faktisk ofte opmrksom p problemer af denne type , der selvflgelig er meget beklagelige .
<P>
Efter afstemningen om stk . 29
<SPEAKER ID=98 LANGUAGE="FR" NAME="Coteaux">
En bemrkning til forretningsordenen , fru formand . I artikel 117 str der , at man kan bruge det ene eller det andet sprog .
Den franske version er s proppet med engelske udtryk , at teksten er blevet uforstelig .
Da det ganske vist drejer sig om et mde i Seattle , der er 100 % amerikansk , er det normalt , at det dominerende sprog trnger ind overalt .
Men hvis man foregiver at ville anvende det franske sprog , m man i det mindste respektere vokabulariet .
<SPEAKER ID=99 NAME="Formanden">
Hr .
Coteaux , jeg tror , jeg kommer til at skuffe Dem , for jeg vil stte frste del af stk . 30 til afstemning , der gr fra " foreslr , at ethvert forslag til aftale " til " principles of corporate governance " .
Jeg beklager .
<P>
( Forslaget vedtoges )
<P>

<P>
Betnkning ( A5-0058 / 1999 ) af Dimitrakopoulos og Leinen for Udvalget om Forfatningssprgsml om forberedelse af reformen af traktaterne og om den kommende regeringskonference ( C5-0143 / 99 - 1999 / 2135 ( COS ) )
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Fru formand , for ikke at forsinke forhandlingerne vil jeg gerne fremstte en overordnet bemrkning angende alle mine ndringsforslag .
<P>
Jeg har fremsat mange ndringsforslag p fransk , og jeg har selv underskrevet dem .
Men jeg erfarer nu , at den franske version , der officielt er blevet omdelt , ikke er identisk med den , jeg har givet til tjenestekontoret .
Dette er ikke normalt .
Det er ikke et oversttelsesproblem .
Der sidder et eller andet sted en anonym redaktr p et tjenestekontor og retter parlamentsmedlemmernes ider .
<P>
Jeg vil gerne have , at man tager den version tilbage , som jeg har underskrevet og givet til tjenestekontoret .
<SPEAKER ID=101 NAME="Formanden">
Hr . Berthu , der findes ikke nogen anonym redaktr , der har ondt i sinde .
Men der er faktisk to af Deres ndringsforslag , der ikke er udtrykt klart , og som jeg vil lse op , nr vi nr s langt , s Parlamentet kan vre fuldt ud orienteret , fr det beslutter sig .
<P>
Jeg er helt klar over problemet , og vi beder Dem undskylde .
<P>
Efter afstemningen om ndringsforslag 70
<SPEAKER ID=102 LANGUAGE="EN" NAME="Corbett">
Fru formand , kunne De ikke for at spare tid nu , hvor ndringsforslag 70 fra Gruppen Union for Nationernes Europa er blevet forkastet af et overvldende flertal , anvende bestemmelserne i artikel 130 , stk . 7 , i forretningsordenen , som fastslr , at formanden efter vedtagelse eller forkastelse af et bestemt ndringsforslag kan bestemme , at flere andre ndringsforslag med lignende indhold eller mlstning sttes under afstemning under t .
De kan forinden indhente Parlamentets samtykke hertil .
En sdan rkke ndringsforslag kan relatere til forskellige dele af den oprindelige tekst .
<P>
Dette blev indfrt i vores forretningsorden med henblik p netop denne type situation .
Vi skulle nu vre i stand til at stemme om resten af hr . Berthus ndringsforslag under t .
<SPEAKER ID=103 LANGUAGE="FR" NAME="Formanden">
Jeg har undersgt problemet nje , hr . Corbett .
Jeg mener helt rligt ikke , jeg har ret til at gre det , idet jeg i s fald skulle stte ndringsforslag , der flger efter hinanden , til afstemning samlet .
<P>
Derimod vil hr . Berthu , som har bedt om ordet , mske fortlle os , at han trkker sine ndringsforslag tilbage .
Det ville vre det mest enkle .
Men det er selvflgelig helt hans beslutning .
<P>
Efter afstemningen om ndringsforslag 50 Berthu ( UEN ) .
( FR ) Nej , fru formand , vi har ikke bedt om afstemning ved navneoprb for at lette afstemningen .
Dernst m jeg sige , at jeg fastholder mine ndringsforslag .
Der findes ingen tekst , der forbyder et medlem af Parlamentet at fremstte ndringsforslag p plenarmdet , som han finder er politisk vigtige , selvom disse er blevet forkastet i udvalget .
Det er min ret , og jeg fastholder forslagene .
<SPEAKER ID=104 LANGUAGE="EN" NAME="Corbett">
Fru formand , det er fjerde gang , at PPE-gruppen har stemt imod et ndringsforslag fra PPE-gruppen .
Jeg vil gerne anmode denne gruppe om , at den i fremtiden kontrollerer , hvor mange enkeltmedlemmer der kan fremstte ndringsforslag i plenum - 15 forskellige medlemmer fra PPE-gruppen har fremsat ndringsforslag til denne betnkning , formentlig p gruppens vegne - inden den spilder vores tid i plenum .
<P>
( Blandede reaktioner )
<P>
Angende stk . 17
<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="EN" NAME="Corbett">
Fru formand , inden vi gr videre til ndringsforslag 5 , vil jeg gerne ppege , at vi ikke er helt frdige med at stemme om punkt 17 .
Der var en anmodning fra vores gruppe om en srskilt afstemning om de sidste f ord .
Det kan godt vre , at disse f ord nu er blevet ndret af et af de ndringsforslag , vi godkendte , men vi vil alligevel gerne have en srskilt afstemning om disse f ord i dette punkt .
<SPEAKER ID=106 LANGUAGE="ES" NAME="Mndez de Vigo">
Fru formand , jeg synes , at hr . Corbett i stedet for at interessere sig for ndringsforslagene fra Gruppen for Det Europiske Folkeparti skulle interessere sig for at f afklaret situationen blandt medlemmerne af sin egen gruppe .
S ville vi gre fremskridt .
<SPEAKER ID=107 NAME="Formanden">
Kre kolleger , her sidst p formiddagen har vi virkelig brug for en smule humor .
<P>
( Beslutningen vedtoges )
<SPEAKER ID=108 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz">
Fru formand , det blev allerede antydet i morges , at hr . Pirkers vigtige betnkning efter det , som vi nu har stemt om , selvom vi foreslog noget andet i morges , efter den normale procedure skal til afstemning i eftermiddag eller i morgen tidlig .
Det samme glder for fru Giannakous betnkning .
To usdvanlige ting , som ikke br overlades til nogle tilfldige flertal .
<P>
Jeg foreslr derfor , at afstemningen om betnkningerne af Pirker og Giannakou med tilhrende debat udsttes til decembermdet i Bruxelles , og jeg beder Dem stte dette forslag til afstemning .
<SPEAKER ID=109 NAME="Formanden">
Hr . Schulz , vi har hrt kommissren udtale sig i morges om hr .
Pirkers betnkning . S vidt jeg ved , vil der helt sikkert vre mange EP-medlemmer til stede bde i aften og i morgen , sdan som vi har set det tidligere .
Jeg vil naturligvis sprge hr .
Pirker , om han nsker at stemme i aften .
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="FR" NAME="Giannakou-Koutsikou">
Fru formand , det samme glder for min betnkning .
Den skal med til Helsinki .
Derfor er det ndvendigt at foretage den endelige afstemning i morgen .
Det er det ml , udvalget nskede at n ved at arbejde hurtigt .
<SPEAKER ID=111 NAME="Formanden">
Fru Giannakou-Koutsikou , vi stemmer ikke i morgen , men i aften . Men da forhandlingerne om Deres betnkning endnu ikke er afsluttede , forholder det sig en smule anderledes .
<SPEAKER ID=112 NAME="Pirker">
Fru formand , vi diskuterede og stemte om hr . Schulz ' forslag i formiddags .
Der var af gode grunde et klart flertal for at gennemfre denne afstemning i dag .
Ellers har vi ikke noget Eurodac ved rsskiftet , tvrtimod vil den nste debat blive frt p et eller andet tidspunkt nste r , og mske kommer Eurodac endnu et r senere .
Det ville vre uansvarligt , og derfor traf Parlamentet en klar beslutning om at tage afstemningen i dag .
<SPEAKER ID=113 NAME="Formanden">
Hr . Pirker , jeg afbryder Dem , fordi jeg vil stille Dem et forslag .
Da vi stort set har brugt den afsatte tid , lidt mere eller lidt mindre , foreslr jeg Dem , at vi straks stemmer om Pirker-betnkningen .
Det vil i vrigt g meget hurtigt .
Stol p mig !
<P>

<P>
Betnkning ( A5-0059 / 1999 ) af Pirker for Udvalget om Borgernes Frihedsrettigheder , Retsvsen og Indre Anliggender om forslag til Rdets forordning om oprettelse af " Eurodac " til sammenligning af asylansgeres og visse andre udlndinges fingeraftryk ( KOM ( 1999 ) 260 - C5-0082 / 1999 - 1999 / 0116 ( CNS ) )
<P>
Om ndringsforslag 3
<SPEAKER ID=114 NAME="Pirker">
Fru formand , her har vi bedt om opdelt afstemning , dels hvad angr ndringen fra 14 til 18 , og om resten , hvor det drejer sig om betegnelsen " tredjelandsstatsborgere " .
Her beder jeg om opdelt afstemning .
<SPEAKER ID=115 NAME="Formanden">
Vi stter ndringsforslag 3 fra Udvalget om Borgernes Frihedsrettigheder , Retsvsen og Indre Anliggender til afstemning , idet vi udelader ordene " statsborgere fra tredjelande " og " 18 r " , og eventuelt genindfrer disse .
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz">
Fru formand , nu m der arbejdes meget njagtigt , ellers fr betnkningen en helt anden mening .
Hvis jeg har forstet kollega Pirker rigtigt , vil han gerne forkaste definitionen " tredjelandsstatsborgere " og alderen 18 .
Er det rigtigt ?
Hvis han vil svare p det .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="DE" NAME="Pirker">
Fru formand , m jeg forklare det ?
Jeg vil gerne have , at betegnelsen " tredjelandsstatsborgere " bliver i teksten .
Det havde vi jo ogs allerede ovenfor i et andet afsnit .
Jeg vil imidlertid gerne have mulighed for at stemme om alderen i et afsnit .
Vi gr ind for 14 r , men der er ogs andre opfattelser , nemlig at bevare alderen 18 r .
Det betyder , at jeg derfor foreslr en opdelt afstemning .
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Hr. formand , jeg har siden sidste afstemning forsgt at tiltrkke mig formandens opmrksomhed .
Det lader til , at man er ndt til at komme helt ned foran , for at det skal lykkes .
Det er latterligt .
Jeg nskede at f det frt til protokols , for normalt skriver jeg det ned , hvis jeg begr en fejl ved en afstemning .
Jeg begik en fejl .
Min stemme registrerede , at jeg var for forslaget til beslutning om regeringskonferencen , og jeg var meget strkt imod det .
Jeg vil gerne , at dette bliver frt til protokols nu , hellere end i morgen , for det er af grundlggende betydning for mig , da jeg jo kommer fra et neutralt land .
<P>
Jeg finder det meget vanskeligt at tiltrkke mig formandens opmrksomhed .
Nr man befinder sig deroppe , synes man blot at kikke ned foran og midt for .
Det er meget vanskeligt at tiltrkke sig opmrksomhed , hvilket er ret s frustrerende .
<SPEAKER ID=119 NAME="Formanden">
Mange tak , fru McKenna .
Vi imdekommer Deres anmodning .
<P>
<P>
STEMMEFORKLARINGER - Betnkning af Napolitano ( A5-0006 / 1999 )
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="DE" NAME="Rothley">
Hr. formand , resultatet er kommet i stand efter en hel rkke af lovovertrdelser .
Forretningsordenens bestemmelser er blevet misligholdt flere gange af afdelingerne og af Parlamentets flertal .
Desuden er resultatet en sort dag for Parlamentet , fordi Parlamentet med det , som flertallet har vedtaget , bliver til en myndighed og medlemmerne til embedsmnd .
Jeg vil imidlertid ikke lade mit eget Parlament gre mig til embedsmand .
Hvis jeg desuden tnker p , at medlemmerne i henhold til denne tekst skal vre forpligtet til at medvirke til OLAF ' s arbejde , og hvis de desuden skal have pligt til at angive andre , s rammer en sdan ordning det frie mandat lige i hjertet .
<P>
Jeg vil blot oplyse , at en sdan beslutning , som delgger parlamentarismen , naturligvis ikke kan accepteres , men at vi - ikke kun jeg , men ogs mange andre - vil forelgge denne sag for Domstolen .
<SPEAKER ID=121 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller">
Vi har ikke til hensigt at give vores garanti for Det Europiske Kontor for Bekmpelse af Svig .
Selvom dette kontor er oprettet med det pskud at skulle kontrollere funktionrer og folkevalgte ved EU ' s institutioner , virker hverken den mde , det er udformet p , eller den manglende angivelse af , hvordan dette kontor kontrolleres , det mindste betryggende p os .
<P>
Vi gr ikke alene ind for den totale gennemsigtighed , hvad angr driften af alle EU ' s institutioner , men ogs med hensyn til valg af og mulighed for at afskedige tjenestemandsansatte til hver en tid , ikke kun de , der er valgt i dag , men ogs alle de , der har et ansvar p ligegyldigt hvilket niveau , hjt eller lavt , herunder ogs i Kommissionen i Bruxelles .
P grund af EU ' s besluttende organers udemokratiske karakter forekom oprettelsen af OLAF at vre en latterlig lille foranstaltning , der skulle give det udseende af , at man kontrollerede , selvom der ikke eksisterer nogen som helst reel og demokratisk kontrol .
<SPEAKER ID=122 NAME="Eriksson, Frahm, Herman Schmid, Seppnen og Sjstedt">
, skriftlig . ( SV ) Hvis vi havde haft mulighed for at udforme forretningsordenen og den interinstitutionelle aftale alene , havde vi forsgt at skabe en ben og enkel forvaltning , for det er det bedste , hvis man skal opdage uregelmssigheder og bedrageri .
<P>
Vi vil ogs ppege , at den meddelerfrihed for tjenestemnd i den offentlige forvaltning , som vi har i Sverige , ogs er en god mde til at forhindre , at ulovlige foreteelser fejes ind under gulvtppet .
<P>
I den situation , som nu er opstet , har vi valgt at stemme for betnkningen som helhed i den endelige afstemning , for at stemme imod ville kunne tolkes i retning af , at vi ikke vil regulere bekmpelsen af bedrageri overhovedet .
<SPEAKER ID=123 NAME="Gollnisch">
Medlemmerne af Front National i Europa-Parlamentet fordmmer meget kraftigt korruptionen , hvad enten den begs af de folkevalgte , af funktionrer eller af regeringsmedlemmer .
De fordmmer ligeledes svig og underslb med offentlige midler , med de penge , man stjler fra EU ' s skatteborgere .
Og det ved vi som franskmnd noget om , idet vi uafladeligt kan lse i vores daglige avis om affrer om MNEF , om borgmesteren i Paris , om Elf og endda om Gifco .
Listen er desvrre langt fra udtmmende .
<P>
De vil endvidere stemme imod Napolitano-betnkningen .
Det vil de , fordi de har fet nok af Parlamentets selvpineri , der veksler med moralprdikener og en arrogance , der er lige s svr at holde ud .
Det vil de ogs , fordi de mener , at man med OLAF er i frd med at anstte et uendeligt antal funktionrer , der vil koste mere end det belb , der svindles for .
<P>
De gr det endvidere , fordi de isr mener , at der allerede eksisterer en struktur , som er i stand til at spille den rolle , man vil overlade til OLAF .
Lsningen er naturligvis at give Revisionsretten de juridiske befjelser og det personale og materiel , der er ndvendigt for at spille denne rolle .
Dette glder for mange rigsrevisioner , ikke blot i Frankrig , men ogs i andre medlemsstater .
<P>
Det er rigtigt , at Revisionsretten ikke har gode presseforhold her i Parlamentet , fordi formanden har ngtet den et rum til pressekonferencer . Dette rum udlnes ikke desto mindre til fortalere for de mest utrolige sammenslutninger , til de mest tvivlsomme personer , eller til en hvilken som helst vagthund for den ensrettede tankegang , nr blot den gr hjt nok .
I denne sag som i mange andre har Parlamentet gjort sig selv til grin .
<SPEAKER ID=124 NAME="Hager">
P baggrund af den seneste tids hndelser er det hvet over enhver tvivl , at bekmpelsen af svig skal tages alvorligt , og at de af borgernes interesser , som er berrt heraf , krver en bedre beskyttelse .
P denne baggrund skal OLAF ogs langt om lnge kunne g i gang med arbejdet .
Lige s strkt , som OLAF ' s kontrol ogs af denne institution ligger os p sinde , lige s lidt kan vi identificere os med de " angiverbestemmelser " , som er foreslet i den interinstitutionelle aftale mellem Kommissionen , Rdet og Parlamentet , som i vrigt angriber det enkelte medlems frie mandat .
Nr der dr i artikel 2 str , at " enhver embedsmand eller ansat , som har kendskab til mulige tilflde , som giver anledning til formodning om retsstridige handlinger og eventuelt kan udgre en overtrdelse , har pligt til at anmelde " , tvinger det til angiveri .


<P>
Den planlagte form for kontrol gennem OLAF kan vel kun vre en overgangslsning , og vores tilslutning skal kun tjene til endelig at f indledt den ndvendige kontrol .
Vores tilslutning betyder ikke , at vi anerkender de kritiserede metoder . Som altid i forbindelse med kompromiser m der ogs her gres indrmmelser for ikke at bringe mlet i fare .
<SPEAKER ID=125 NAME="Martinez">
Der findes virkelig korruption .
Fra venstresiden ved magten til hjresiden i regeringerne .
Navnene omfatter alle : Agusta i Belgien , Urba i Frankrig , Palermo i Italien , fiktivt ansatte hos RPR i Paris , i den nationale gensidige sygekasse for franske studerende eller hos Dominique Strauss-Kahn .
<P>
Men da vi i Front National ikke fler den angst , der berrer de potentielt skyldige i andre partier , afviser vi udvidelsen af politibefjelser til Kommissionens halehng i Bruxelles under navnet OLAF .
<P>
For det frste fordi OLAF krnker adskillelsen af myndighederne , en af de vestlige demokratiers grundpiller , med funktionrer , der uretmssigt kontrollerer statsoverhovedernes reprsentanter .
<P>
Dernst fordi OLAF er tyven , der kontrollerer betjenten , idet Europa-Kommissionen , der str i centrum for mistanken om korruption , reelt via OLAF vil kontrollere Parlamentet , der burde vre kontrollren og ikke den kontrollerede .
<P>
Endelig fordi OLAF ikke angriber korruption , der skyldes nedlgning af de nationale grnser , hvilket har frt til fri cirkulation af narkotikapenge , svig og konomisk kriminalitet .
<P>
Hvis man virkelig nsker at bekmpe de enkle symptomer p korruptionen i respekt for retsstaternes grundlag , findes der kun to mder :
<P>
den tekniske metode , hvor man omdanner EU ' s Revisionsret til en dmmende myndighed og en budgetmssig disciplinrret ; eller
<P>
den demokratiske metode , hvor man inden for Europa-Parlamentet som i Storbritannien og i USA opretter , hvad der svarer til det britiske National Accounting Office ( NAO ) eller det amerikanske General Accounting Office ( GAO ) .
<P>
Disse er to selvstndige magtfulde kontrolorganer , men i parlamentets regi , og de rder over op til 5.000 medarbejdere .
<P>
Der findes sledes ekspertorganer , men med forbindelse til folkets reprsentanter , der som de eneste har ret til at krve regnskaber for anvendelsen af deres skatteindbetalinger .
<P>
Betnkning af Schwaiger ( A5-0062 / 1999 )
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hvad angr proceduren , er vi ikke spor tilfredse med forberedelsen af den kommende forhandlingsrunde for den internationale handel af mindst tre rsager .
<P>
For det frste ser vi , at EU iflge et kendt mnster svkker sig selv med sine diskussioner , endnu inden forhandlingerne er begyndt .
F.eks. nvner Rdets endelige mandat af 22. oktober ikke et forsvar af princippet om fllesskabsprferencen , som Rdet ( landbrug ) ellers havde fastholdt den 27. september , hvilket allerede da kun var halvt tilfredsstillende , fordi det glemte princippet om EU ' s forsyningsmssige uafhngighed .
For hver etape gr vi et trin nedad .
Man kunne nvne mange eksempler .
Hvad angr vores privilegerede system for import af oversiske bananer , har Kommissionen sledes allerede inden bningen i Seattle fremsat forslag , der tilfredsstiller de amerikanske krav .
Man kan p alle omrder sige , at vores interne indrmmelser for at n frem til en flles EU-holdning , der p forhnd kan erklres nskelig , leder os til at reducere vores krav , allerede inden vi indleder forhandlingerne med vores konkurrenter .
<P>
For det andet har man givet Kommissionen et overordnet forhandlingsmandat i en lang rkke sprgsml , hvor nogle hrer ind under Fllesskabets kompetence , mens andre , som tjenesteydelser og investeringer , helt klart hrer ind under den nationale kompetence .
Det drejer sig ganske vist om et mandat for forhandlingernes rammer , der ikke glder den efterflgende forhandling .
Ikke desto mindre har Rdet netop uden at sige det klart stukket fingeren i maskinen , hvilket , hvis ingen standser det , kan fre til , at det giver Kommissionen et komplet forhandlingsmandat og dermed ved anvendelse af Amsterdam-traktatens nye artikel 133 , stk . 5 , fratage de nationale parlamenter deres befjelse til den endelige ratificering , stadig naturligvis uden at sige det klart .
Vi er i frd med at drive ind i tgen uden at vide prcist , hvornr vi vil overskride den skbnesvangre grnse .
Derefter vil man sige til os , at det er for sent .
Sdanne metoder br absolut fordmmes .
<P>
For det tredje konstaterer vi , at forhandlingerne i Seattle p trods af vores anmodninger vil blive indledt , uden at man har lavet en klar , prcis og kontradiktorisk opgrelse over konsekvenserne af Uruguay .
Ogs der vil vi g frem i blinde .
Kommissionen har ganske vist givet efter p et punkt , idet den vil foretage en evaluering af indvirkningen p en bredygtig udvikling - det var et citat - hvilket vil sige de miljmssige konsekvenser af liberaliseringen .
Det er ganske udmrket .
Men denne undersgelse skulle ogs have vret gennemfrt p mange andre punkter , som f.eks. konsekvenserne af liberaliseringen i sin nuvrende form for at kunne bevare de kulturelle og sociale modeller .
<P>
Af disse tre rsager kan vi ikke godkende indledningen af forhandlingerne i Seattle p disse vilkr .
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="FR" NAME="Auroi">
Hr. formand , Gruppen De Grnne / Den Europiske Fri Alliance har afholdt sig fra at stemme om en betnkning , som den finder en smule svag .
<P>
Det var vores forml med denne betnkning at give kommissr Lamy et prcist forhandlingsmandat til den runde , der starter i Seattle .
Men dette prcise mandat er ikke blevet tilstrkkeligt fastslet .
Vi havde hellere set , at Parlamentet havde foreslet en rkke meget politiske krav til Kommissionen i stedet for at udarbejde en mere diplomatisk betnkning , der beklager , fremhver og vurderer , men som ikke giver noget mandat .
Tonefaldet i teksten forekommer os sledes for liberalt til , at vi kan identificere os med dette , s meget mere som at ingen af vores ndringsforslag er taget med .
<P>
Denne sledes ndrede betnkning har store svagheder i forhold til TRIPS ( handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder ) .
Der er intet , der tiltaler os , hvad angr disse rettigheder .
Med hensyn til MAI , der blev forkastet af OECD , og som vender tilbage , er det ndvendigt at udarbejde en styrket adfrdskodeks for investeringerne og at oprette strenge regler p dette omrde , og det glder ligeledes for bilggelse af uoverensstemmelser .
<P>
Betnkningen medtager dog grundlggende principper , som vi mener er afgrende , ssom forsigtighedsprincippet og regler for metoder og fremgangsmder ved produktion .
Den lgger isr vgt p mrkning af fdevarer for at srge for , at der gennemfres sikkerhedsregler for disse og p ndvendigheden af at vedtage en holdning , der er mere positiv over for udviklingslandene .
<P>
Vi vil under alle omstndigheder meget opmrksomt flge , hvordan Kommissionen forhandler , og selvom denne ndrede betnkning stadig forekommer os at vre for liberal i sin tone , bliver vi , De Grnne , de mest inddte forsvarere af denne tekst , hvis kommissr Lamy skulle g under de anbefalinger , der gives i den .
<SPEAKER ID=128 NAME="Andersson, Frm, Hedkvist Petersen, Hulthn, Schori og Theorin">
En fri verdenshandel er ndvendig for at ge den globale vkst og bidrage til at mindske klften mellem rig og fattig .
Store dele af den fattige befolkning i udviklingslandene har dog endnu ikke draget nytte af en fri verdenshandel .
Derfor tilslutter vi os opfattelsen i punkt B om , at udviklingslandenes interesser og problemer skal have hj prioritet i et udbygget system for en fri verdenshandel .
Frihandelssystemet er tvingende ndvendigt , hvis vi skal reducere fattigdommen og skabe en mere retfrdig verden .
Derfor mener vi , at de overordnede strategier og ml for den kommende WTO-runde , som nvnes i betnkningen , er et skridt i den rigtige retning i forhold til Kommissionens meddelelse .
<P>
Men skal mlene realiseres , vil vi isr understrege punkt I , nemlig at landbruget skal vre et af de omrder i de multilaterale handelsforhandlinger , hvor der sker en bning i Seattle .
Vi mener , at dette punkt skal vre en realitet , ogs i forhold til punkt 5 , 6 og 7 .
Det gr ikke , at vi p forhnd afviser krav fra de andre WTO-medlemslande om en ndring af vores landbrugspolitik vedrrende millenniumrunden , hvis denne aftale virkelig skal blive den udviklingsaftale , som bidrager til at mindske klften mellem verdens rige og fattige stater .
<P>
For at bidrage til dette skal ogs beskyttelsen af grnserne reduceres og eksportsttten afvikles .
Det overordnede ml i punkt 37 br derfor vre en fuldstndig afvikling af tolden p varer , der ikke er landbrugsvarer .
En sdan udvikling ville vre til strre hjlp for udviklingslandene end de marginale prferencer , de har i dag .
<P>
WTO skal sttte det globale miljarbejde ved f.eks. at inkorporere grundlggende miljpolitiske principper ssom forsigtighedsprincippet .
Derfor er det vigtigt , at punkt 10 vgtes hjt i forhandlingerne .
<SPEAKER ID=129 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller">
EU ' s delegation ved WTO-forhandlingerne stiller sig an som forsvarer for EU ' s interesser .
Den reprsenterer kun industrien og EU ' s strkeste konomiske grupper , der er de amerikanske og japanske storgruppers rivaler i denne verdensomspndende studehandel , men de er alle udelukkende optaget af at ge deres egen indtjening til skade for arbejdstagerne i deres eget land og befolkningerne i de fattige lande .
<P>
Nr Schwaigers betnkning taler om " arbejdstagernes grundlggende rettigheder " og deres " beskyttelse " , specielt i de fattige lande , fjer den en dosis kynisme til alt det andet .
Men hvor er beskyttelsen af arbejderne , isr imod arbejdslshedsspgelset selv i de rigeste af EU ' s lande , som i store trk netop har midlerne til at fjerne ledigheden , hvis ikke deres regeringers vigtigste ml var de store virksomheders indtjening og berigelsen af deres ejere og aktionrer ?
<P>
Foregivelsen af at interessere sig for arbejdsvilkrene og umenneskelige lnninger i de underudviklede lande er rent hykleri .
Mange af de multinationale firmaer , der i Afrika og Asien beskftiger folk , der nsten ikke aflnnes , og som ikke har nogen form for socialsikring , har hovedsde i Frankrig , Tyskland eller England .
I stedet for at tvinge disse multinationale til at respektere et minimum af sociale love njes man med at invitere nogle funktionrer fra ILO som observatrer til WTO-forhandlingerne .
<P>
Vi vil hverken stemme eller stille ndringsforslag til den fremlagte betnkning , da det er den kapitalistiske tilrettelgning af konomien , der , med eller uden WTO , grundlggende ikke kan ndres .
<SPEAKER ID=130 NAME="Caullery">
Millenniumrunden , der snart begynder i Verdenshandelsorganisationen , WTO , br vre EU ' s chance - idet vi er blevet plagt kun at tale med en stemme - for ikke blot at vise enighed gennem hele forhandlingsperioden , men ogs at udvise den strste fasthed , hvad angr resultaterne , isr inden for landbrug og den kulturelle undtagelse .
<P>
Selvom De 15 i vrigt for nylig har vedtaget en flles forhandlingspolitik med henblik p den nye runde , og denne fremstr som ambitis , m det indrmmes , at dette grundlag , der synes at vre den mindste fllesnvner for medlemsstaterne , ndvendigvis m sygne hen i lbet af forhandlingsperioden .
<P>
Der er ingen tvivl om , at denne kompromistekst , der er fdt i smerte , under forhandlingerne vil komme ud for et strkt amerikansk pres , selvom Unionen kun fremviser en homogenitet p overfladen , og selvom den ikke sammenlignet med USA rder over nogen som helst juridiske reserver , der , hvis behovet skulle opst , vil vre i stand til at overbevise den amerikanske part .
<P>
Hvis organisationen for en fri , global og mere retfrdig handel skal fremmes og styrkes inden for et kommercielt multilateralt system , br den ogs srge for , at alle nationer , bde rige og fattige - og jeg tnker her isr p de afrikanske lande - bliver sikret en mulighed for at kunne f udbytte af de fordele , denne forhandlingsrunde formodes at ville bringe .
<P>
Selvom det skulle vre ndvendigt at vente til afslutningen af forhandlingsrunden , fr man kan give en grundig vurdering af de opnede resultater , vil det altid vre sdan , hvad angr rammen , at det samlede resultat ikke vil blive betragtet som fuldstndigt negativt , hvis de europiske lande kunne opn en mere bindende ordning for de internationale konkurrenceregler .
Indfrelsen af flles og globalt tilladte minimalbestemmelser , der sigter p at hindre en adfrd , der gr imod konkurrencen , ville allerede vre et betydeligt fremskridt .
<P>
EU ' s udgangspunkt i forhandlingerne , der er ambitist i sine ml , ser ikke ud til at ville g styrket ud af en forhandlingsrunde , der risikerer at trkke ud i det uendelige og kre fast , isr p grund af USA ' s forudsigelige holdning . USA vil uafladeligt forsge at banke sig ud i hjrnerne af det mandat , hr .
Lamy har fet , og som kun reprsenterer en enhed p overfladen , der kun drligt skjuler forskellige interessestridigheder mellem De 15 . Endvidere er der i indholdet af den endelige beslutning , Europa-Parlamentet har vedtaget i dag , mange punkter , der er uacceptable for Frankrig .
<SPEAKER ID=131 NAME="Dsir">
De forhandlinger , vi netop har haft i Parlamentet om WTO p baggrund af Schwaiger-betnkningen , har klart vist , at de forhandlinger , der snart begynder , for EU kommer til at dreje sig mindst lige s meget om fremtiden for dens sociale model som for dens handel .
P samme mde bliver det sprgsmlet for landene i Den Tredje Verden , om det stadig kan lykkes dem at undslippe indflydelsen fra de megamultinationale , der er resultatet af megafusioner , og selv blive herrer over deres udvikling .
<P>
For problemet er ikke , om det er ndvendigt med regler for den globale handel .
Det er alle enige om .
Sprgsmlet er , om disse , som WTO siden sin oprindelse har sgt at fremme , muliggr en retfrdig og bredygtig udvikling for alle regioner i verden .
<P>
Jeg konstaterer flgende :
<P>
For det frste har den liberalisering , man har fremmet under de tidligere runder , og forgelsen af den volumen , der handles , vret ledsaget af en forgelse af de udviklingsmssige uligheder p globalt plan .
Fremgang for nogle burde trkke de andre med , men det er det modsatte , der er tilfldet .
Det afrikanske kontinents andel i verdenshandlen er mindre end 3 % .
Den liberale globalisering har vist sig at vre ude af stand til at producere en lsning p udviklingsproblemet , endsige fremme en retfrdig og bredygtig udvikling .
<P>
Det er grunden til , at det var afgrende ndvendigt med en opgrelse over de sociale og miljmssige virkninger af de tidligere runder , fr man kastede sig ud i en ny blge af liberaliseringer p alle fronter .
Nr man s konsekvent har ngtet denne , er det fordi opgrelsen ville have vret negativ .
I vrigt kunne udarbejdelsen af en diagnose for EU sammen med landene i Den Tredje Verden have vret et grundlag for den alliance , vi sger at opbygge med dem under disse forhandlinger .
<P>
For det andet har tvistbilggelsesorganet , oprettet under WTO , krvet , at EU giver afkald p sine egne bestemmelser p omrder s grundlggende som sikkerhed inden for sundhed og fdevarer og endda dens samarbejdspolitik i sagen om bananer fra AVS-landene og de ultraperifere regioner .
Sprgsmlet er fra nu af , om vi kan acceptere , at tvistbilggelsesorganet , der lidt efter lidt , beslutning efter beslutning , skrer igennem alt under pskud af at bilgge handelsrelaterede uoverensstemmelser , ender med at opkaste sig som en slags global Hjesteret , der gennemtvinger sine synspunkter p alle omrder over for regeringer og folkevalgte parlamenter .
Vi kommer dermed til at opleve en veritabel konfiskering af demokratiet .
<P>
Det er grunden til , at EU under millenniumrunden skal fremfre et andet koncept for tilrettelggelsen af den globale handel og konomi .
I den forbindelse skal den st fast p tre store principper .
<P>
Det frste er , at mlet med denne runde skal vre at reducere de udviklingsmssige uligheder mellem Nord og Syd .
Her skal man i reglerne for det multilaterale handelssystem tage hensyn til forskelle i situation og ressourcer mellem landene .
Den frie vareudveksling uden andre betingelser betyder , at man styrker de strke og svkker de svage .
Derfor kan vi ikke acceptere , at man igen stter sprgsmlstegn ved Lom-aftalerne og ved vores samarbejdspolitik , sdan som vi har opbygget den gennem Lom-aftalerne med AVS-landene , blandt hvilke indgr 39 af verdens fattigste lande .
Vi br tvrtimod bekrfte de forpligtelser , vi har indget over for dem p det seneste mde i Den Paritetiske Forsamling EU-AVS .
EU br tage til Seattle med et koncept for globalisering , der gr imod en unilateral verden domineret af en enkelt magt .
Den br fremme et koncept , der bygger p en multipolr verden , og sttte oprettelsen af regionale sammenslutninger , der p en gang er konomisk og politisk integrerede , som vi selv har gjort igennem 40 r .
Hvordan kan vi ngte andre det , vi selv har haft mulighed for efter krigen , for at genopbygge vores industri , vores landbrug og vores konomi ?
<P>
Det andet princip br vre " begrnsningen " af WTO i en skarpt afgrnset rolle , hvor man uden for dennes kompetenceomrde fastholder sektorer , der kun kan hre under staternes suvernitet og institutioner , der er oprettet af statsborgere , fordi disse angr selve det enkelte samfunds identitet .
Hverken de offentlige eller sociale serviceomrder som uddannelse og sundhed , eller de , hvor det drejer sig om forbrugernes sikkerhed og samfundets interesser , som offentlig transport eller kontrol med luftrummet , kultur og kunstnerisk skabertrang , kan indg i en kommerciel forhandling .
Vi br afvise kursen mod en total kommercialisering af samfundet .
I aftalerne om intellektuel ejendomsret br EU afvise patentering af levende materiale , og den br garantere en fastholdelse af undtagelser fra de generelle kommercielle regler for medikamenter , der indgr i kampen mod aids og de andre alvorlige sygdomme , som WHO har nvnt .
<P>
Vi br endelig forsvare princippet om et hierarki af standarder .
De grundlggende menneskerettigheder og verdenserklringen af 1948 , ILO ' s ( Den internationale Arbejdsorganisation ) konventioner samt de , der glder for miljet , er absolut ndvendige forhold , der rangerer hjere end de bestemmelser , der styrer handlen .
Man skal ikke kunne dmme en stat , fordi den anvender forsigtighedsprincippet , fordi den beskytter sit milj , eller fordi den afviser import , der beviseligt stammer fra brnearbejde .
Man br tvrtimod kunne indbringe en afgrelse i WTO for ILO eller for FN ' s kompetente institutioner .
Vi m p ny revidere den uafbalancerede situation , der skyldes , at udelukkende de multilaterale kommercielle aftaler har frt til oprettelse af et domstolslignende organ , selvom dette ikke er tilfldet hverken for milj- eller for ILO-konventionerne .
<P>
Ordfreren har taget hjde for en del af disse bekymringer ved afslutningen af forhandlingerne i Udvalget om Industripolitik og Eksterne konomiske Forbindelser .
Desvrre indfrte ordfreren og PPE- og ELDR-gruppen under plenarmdet en rkke ndringer i teksten , der svkker de sociale og miljmssige krav .
Nr jeg endvidere har taget hensyn til , hvor drligt det gik de ndringsforslag , jeg fremsatte sammen med mine kolleger i delegationen af franske socialister og grupperne GUE / NGL og Verts / ALE , har jeg , fru formand , afholdt mig fra at stemme om hr . Schwaigers betnkning .
<P>
Men jeg tror , at en af de vigtigste kendsgerninger her lige fr denne nye runde , og som adskiller den fra de tidligere , er opbruddet i det borgerlige samfund , ngo ' erne og den internationale offentligheds opinion i debatten .
Det tror jeg , vi skal glde os over , for det er den bedste garanti for , at disse emner ikke vil blive fjernet i lbet af forhandlingerne .
Jeg er ogs sikker p , at de vil vre i centrum under Europa-Parlamentets forhandlinger hele tiden , s lnge disse forhandlinger varer .
<SPEAKER ID=132 NAME="Fruteau">
Den nye forhandlingsrunde i Verdenshandelsorganisationen , der starter i Seattle den 30. november , br vre en lejlighed til bedre at styre liberaliseringen af vareudvekslingen .
Jeg tvivler p , at det bliver tilfldet .
Denne tvivl gr p vores evne og reelle vilje til at gre WTO til et reguleringsinstrument , s vi kan bevge os fra en globalisering , som et ftal nsker , og som mange lider under , til en global handel , der virkelig er velordnet , og som gavner hele verden .
<P>
Det er desuden denne tvivl , der skaber min bekymring : At vi , hvis vi ikke gr til vejs ende p dette punkt , vil vre dmt til at svigte meget gamle forpligtelser over for udviklingslandene og isr over for AVS-landene , som vi har vret knyttet til i 20 r gennem Lom-konventionerne .
Med risiko for at stde vores gode samvittighed vil jeg gerne nvne eksemplet med bananen , hvor det lykkedes de multinationale ( Del Monte , Dole og Chiquita ) - der med USA ' s sttte overser EU ' s marked med slaveriets bananer , der tilmed er produceret under mere end tvivlsomme forhold , hvad angr fdevaresikkerheden - at f os til at gre knfald . I denne sag er vi i gang med at foretage en betingelsesls overgivelse , hvor vi kaster hundredtusinder af producenter ud i fallit , ikke bare i AVS-landene , men ogs EU-producenterne fra Guadeloupe og Martinique !
<P>
De seneste erklringer fra Kommissionen kan ikke dulme denne bekymring : " Vi m " , erklrer den , " gre en ende p banankrigen , fordi den forgifter de transatlantiske relationer , og fordi Unionen sender et negativt signal til hele verden her ved indgangen til de nye handelsforhandlinger " .
Gre en ende p krigen , hvem kan vre imod det ?
Ingen , men ikke til ligegyldigt hvilken pris og ikke gennem en betingelsesls overgivelse .
Det er p samme mde med rommen , idet vi har indget en unilateral aftale med USA om indfrelse af hvid alkohol , herunder rom , hvilket uundgeligt og p kort sigt vil fre til en konomisk destabilisering i hele Caribien .
Hvis ikke vi er srligt rvgne , hvad vil der s ske i morgen med sukkeret , der udgr et afgrende element for den konomiske balance i AVS-lande som en Mauritius eller en EU-region som Runion , som jeg kender godt ?
<P>
Jeg er bange for , det er et faktum , at vi uanset vores fremragende erklringer , der ofte er prget af paternalisme , er i gang med at udslette vores politik over for de fattigste lande og isr over for AVS-landene samtidig med , at vi svigter vores egne producenter i de ultraperifere regioner .
Og dog er de bnd , vi har til disse lande , meget gamle .
Lad mig sige det helt klart : De bunder ikke kun i delmodighed .
For mange af vores lande , der jo er de gamle kolonimagter , drejer det sig om en meget strk moralsk forpligtelse , som det er os forbudt at svigte !
<P>
Det er grunden til , at jeg - selvom beslutningen , der blev fremlagt til afstemning i morges , er en acceptabel tekst , hvad angr de generelle ml , vi havde fastsat , isr takket vre de mange ndringsforslag fremsat af min gruppes medlemmer - har afholdt mig fra at stemme om denne tekst for at respektere de forpligtelser , jeg har over for vlgerne i de franske oversiske departementer .
<SPEAKER ID=133 NAME="Howitt">
I ugerne op til vedtagelsen af dette forslag til beslutning har mange parlamentsmedlemmer sgt at sikre , at Europas standpunkt er t , der virkelig gr dette til en " udviklingsrunde " i WTO , at det bliver muligt for udviklingslandene at blive fulde partnere i forhandlingsprocessen og understrege , at indtgterne fra handlen bliver fokuseret p at bekmpe den stadig strre fattigdom i vores verden .
Europa-Kommissionen og Rdet br agte p vores klare intentioner i denne henseende .
<P>
Hvad angr udvidelsen af WTO til ogs at omfatte investeringer , bifalder jeg , at Europa-Parlamentet har gentaget sin strke holdning om , at de fejltagelser , vi har oplevet omkring den multilaterale investeringsaftale , MAI , ikke m gentage sig , at investoransvar i henhold til ILO- og OECD-retningslinjerne br behandles side om side med investorrettigheder , og at der - ved et klart flertal - etableres en europisk adfrdskodeks for multinationale selskaber ( ndringsforslag 15 ) .
<P>
Jeg fordmmer Den Konservative Gruppe her i Parlamentet , som har sgt at fjerne udviklingshensynene fra det foreslede permanente arbejdsforum med ILO , og som utroligt nok har sgt at fjerne , at vi skulle n frem til en " loyal og socialt afbalanceret " svel som fri handel fra vores ml .
Jeg er meget glad for , at det ikke lykkedes dem .
<P>
Men det , at de var rede til at stemme for bevarelse af " de hje lovbestemte krav " for vores landmnd , men imod den destruktive dumping af landbrugsprodukter , som vi i Europa foretager imod smbnder i udviklingslandene , er skandals .
Jeg anmoder om , at de europiske forhandlere respekterer vores beslutning til fordel for princippet om fdevaresikkerhed og for , at der ikke vil komme nogen negative virkninger for udviklingslandene ud af landbrugsforhandlingerne .
<P>
Protektionisme fra Den Europiske Unions side imod udviklingslandene er moralsk uacceptabel og konomisk kortsigtet .
Tiden er inde til at stte en stopper for det .
<SPEAKER ID=134 NAME="Martin, David W">
WTO-millenniumrunden er en lejlighed til at f styr p globaliseringsprocessen .
Globaliseringen m styres p en sdan mde , at globale udfordringer omsttes til globale fremskridt .
<P>
Der er behov for srlige foranstaltninger til fordel for udviklingslandene , og navnlig de mindst udviklede lande , ved at gre brug af partnerskaber til at reducere ulighederne mellem rige og fattige lande .
<P>
En get sammenhng br vre obligatorisk mellem handels- , arbejds- , milj- , dyrevelfrds- og andre internationalt accepterede bestemmelser og principper for en ' flles styring ' via et get samarbejde mellem WTO , ILO , FN , de multilaterale miljaftaler og andre internationale institutioner .
<P>
Jeg sttter derfor synspunktet om , at runden bliver afsluttet som et enkelt tiltag med resultater , der bliver betragtet globalt .
Jeg vil foretrkke en manglende aftale frem for en unfair aftale .
<SPEAKER ID=135 NAME="Miranda">
Betydningen af de forhandlinger , der inden for WTO skal indledes i Seattle den 30. november , hnger indlysende nok sammen med , at deres dagsorden berrer store omrder af den menneskelige aktivitet : fra landbrug til kultur , fra transport til uddannelse og sundhed , fra ophavs- og oprindelsesbetegnelsesrettigheder til investeringer i udlandet , og det hele sammensmeltet i et globalt perspektiv , som om alting kun er omsttelige " varer " .
<P>
Disse forhandlinger er srlig betydningsfulde - og alvorlige i deres konsekvenser - fordi den retning , som man nsker , at de skal bevge sig i , er lige s indlysende : liberalisering og verdenshandlens totale herredmme , systematisk privatisering af den offentlige sektor og de offentlige tjenesteydelser samt deregulering og fri adgang til den offentlige sektor .
<P>
Vi str med andre ord over for et udprget nyliberalt perspektiv , som ikke blot nskes viderefrt , men ogs konsolideret og understreget .
Dette ml vedrrer s relevante sprgsml som fdevaresikkerhed , de offentlige tjenesteydelser og den " intellektuelle ejendom " , hele tiden til fordel for finanskapitalens blinde liberalisering og imod ILO ' s konventioner for arbejdsforhold og de internationale miljregler , med dystre flger for folkenes kulturelle identitet og snesevis af landes udvikling , isr de fattigste .
Alt dette har naturligt nok pkaldt sig stadig stigende opmrksomhed i offentligheden , der giver udtryk for forstelig uro , og som peger p andre veje .
<P>
Det drejer sig dog ikke her om at krve regulering af verdenskonomien , men der er selvflgelig andre veje hertil , klart forskellige fra dem , der flges i dag , og fra dem , der aftegner sig , hvilket stter behovet for et moratorium for forhandlingerne om verdenshandlen p dagsordenen .
<P>
Denne regulering skal styres af principper om samarbejde og udvikling , der tager hensyn til internationalt anerkendte sociale og miljmssige standarder , som tager hensyn til de involverede staters nsker , interesser , srlige forhold og forskellige udviklingsniveau , som tillader og fremmer prferenceaftaler , og som forkaster behandlingen af visse menneskelige aktiviteter som f.eks. uddannelse og kultur som rene og skre varer .
Der skal ligeledes herske fuldstndig gennemsigtighed , nye multilaterale investeringsaftaler skal forhindres , og illegal lovgivning - illegal set med den internationale rets jne - skal ophves , som f.eks. Helms-Burton-lovens blokade af Cuba .
<P>
Det er imidlertid ganske benbart ikke i denne retning , som man her foreslr , at vi skal bevge os . Derfor stemmer vi naturligvis imod Schwaiger-betnkningen .
<SPEAKER ID=136 NAME="Mulder">
- ( NL ) Der blev vedtaget nogle ndringsforslag til betnkningen af hr . Schwaiger .
Disse ndringsforslag forkaster sttten til eksport af landbrugsprodukter fra EU til udviklingslande . Den Liberale Gruppe er klar over , at denne eksport i nogle tilflde kan have uheldige flger for udviklingslandene .
<P>
Problemet kan ikke lses med ensidige regler for EU-medlemsstaterne .
Andre lande giver ogs sttte til deres eksport , og de overtager derfor jeblikkeligt EU ' s plads , hvis EU standser eksportsttten .
<P>
Det er ndvendigt med en multilateral politik for at lse problemet , men der er ikke noget , som forhindrer udviklingslandene i at fre en god landbrugspolitik . Det vil sige , at de enten kan forhindre import af disse billige produkter p bekostning af deres eget landbrug eller begrnse den ved hjlp af importafgifter .
<SPEAKER ID=137 NAME="Souchet">
Som alle mine kolleger har jeg stemt imod hr . Schwaigers betnkning .
<P>
Som formanden Pasqua fremhvede det under de generelle forhandlinger , der foregik p plenarmdet i begyndelsen af oktober , og som min kollega Georges Berthu netop har mindet om , er det afgrende ndvendigt , fr man indleder en helt ny forhandlingsrunde , at udarbejde en status , der er klar , prcis og objektiv , hvilket alts vil sige uafhngig og kontradiktorisk , for at fastlgge konsekvenserne for konomien , det sociale omrde , miljet og fdevaresikkerheden af de tidligere aftaler fra Uruguay-runden .
Men vi m nu konstatere , at Rdet desvrre netop har givet Kommissionen et forhandlingsmandat at tage med til Seattle , som ikke overhovedet nvner en sdan opgrelse .
Man vil under pres udfre en undersgelse - der kun bliver meget begrnset - af den bredygtige udvikling , men overhovedet intet om at bevare vores konomiske og sociale identitet .
<P>
Denne manglende status kan tolkes som en vilje til over for befolkningerne i de lande , der er tilknyttet WTO , at ville skjule virkeligheden , der str i skrende modstning til virkningerne af liberaliseringen af den globale handel .
Landbruget i EU har i lbet af de r , Uruguay-runden har fungeret , oplevet den kraftigste reduktion af den erhvervsaktive befolkning nogen sinde , hvilket sledes har frt til en veritabel nedbrydning af landbrugssektoren .
En rkke udviklingslande begynder at lide under den frontale konkurrence , under hvilken der findes landbrugsprodukter fra det latinamerikanske og det afrikanske omrde .
I industrisektoren frer koncentrationen af visse operatrer til dominerende situationer p visse markeder , og de sm og mellemstore virksomheder ( lige prcis de , der danner landdistrikterne i vores lande ) lider for fuld udblsning under den uretfrdige konkurrence , der skaber virksomhedsflytninger af visse multinationale eller tvrnationale virksomheder .
<P>
Selvom man str fast p ndvendigheden af at ville forsvare en bestemt europisk landbrugsmodel , vogter man sig til gengld for at definere den prcist gennem fllesskabsprferencen , uafhngighed i fdevareforsyningen og beskyttelsen af den offentlige sundhed .
Det er afgrende ndvendigt hurtigt at definere en europisk fdevaremodel baseret p en traditionel , sund og varieret ernring , produceret af landbrugsprodukter , der overvejende kommer fra EU .
Det er ndvendigt at forsvare princippet om fllesskabsprferencen og gennem denne systemet med eksportrestitutioner , herunder for produkter , der falder " uden for bilag 1 " , hvilket vil sige levnedsmidler skabt af EU-landbrugsprodukter , og hvis markedspris er hjere end verdensmarkedsprisen .
<P>
En sund ernring medfrer , at forsigtighedsprincippets forrang fastlgges klart inden for disse forhandlingers rammer .
Denne retfrdige handel , der bygger p fravret af en kvalitativ , miljmssig , social og skattemssig dumping , hvis den nvnes som principper , fastholdes ikke med alle dens konsekvenser som et prioriteret ml , der skal ns , af EU ' s forhandlere .
Det vigtigste ml , hvis man lytter til Kommissionen , bliver at EU skal forberede sig p at give indrmmelser .
Det er , hvad Kommissionen allerede gr nu , endda inden forhandlingerne er begyndt , til skade for EU ' s vitale interesser .
<P>
Jeg er meget bekymret over denne holdning hos Europa-Kommissionen .
Efter forhandlingerne under Uruguay-runden har vi faktisk haft en rkke konflikter med de amerikanske myndigheder .
De tre vigtigste konflikter om banansektoren , om produktion og indarbejdning af genetisk modificerede organismer samt om import af oksekd fra USA er alle netop blevet dmt af den samme Kommission imod EU ' s og AVS ' bananproducenters interesser , imod EU ' s forbrugeres interesser og selvflgelig imod vores opdrtteres og vores landbrugeres interesser .
<P>
Kommissionen har handlet og handler i disse tre sager , som om den ikke nskede , at der eksisterer nogen som helst meningsforskelle mellem Den Europiske Union og De Forenede Stater p det tidspunkt , hvor de skal indlede forhandlingerne .
Det er at spille amerikanernes spil .
I stedet for for alle vinde at udbasunere ndvendigheden af , at EU giver indrmmelser , skulle Kommissionen hellere med styrke fastholde ndvendigheden af at rette utilstrkkeligheder og fejl i Marakesh-aftalen , hvad angr de grundlggende sociale rettigheder , inden for miljet og den offentlige sundhed , hvilket desuden er i alles interesse .
Men det ville vre at erkende , at Kommissionen frte drlige forhandlinger under de sidste GATT-aftaler , og det er helt klart utnkeligt . Kommissionen foretrkker alts , at dens ansvarlige , det vre sig hr .
Brittan eller hr . Lamy , p forhnd bjer af p vores holdning til forsigtighedsprincippet , sundhed og sikkerhed , beskyttelse af miljet , de konomiske interesser i landdistrikterne ; hvad angr bananerne kun gre lidt for de traditionelle og privilegerede forbindelser , som vores lande vedligeholder , hvad angr internationale forpligtelser over for AVS-landene .
Privilegerede : Det skal De ikke tnke p . Adjektivet vil f hr .
Lamy til at springe op med et st ! ...
<P>
Betnkning af Dimitrakopoulos og Leinen ( A5-0058 / 1999 )
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , i den frste udgave af betnkningen af Dimitrakopoulos og Leinen om den kommende regeringskonference kan man lse flgende prmis : " i betragtning af sofavlgerprocenten ved det seneste EU-valg , der vidner om borgernes voksende ligegyldighed over for , hvordan Unionen fungerer for jeblikket osv . " .
Udvalget om Forfatningssprgsml , der uden tvivl blev forskrkket over en sdan indrmmelse , fandt det klogest og med et overvldende flertal at slette dette stningsled . Derefter lykkedes det ikke for min gruppe at genindstte det .
<P>
Jeg finder denne anekdote vsentlig , fordi den klart viser , i hvilken nd denne betnkning er udarbejdet .
Man ngter at se , at jo mere fderal EU bliver , jo mere fjerner den sig fra befolkningerne , og jo mindre pkalder den sig interesse .
I og med , at man fjerner denne generende kendsgerning , og med den andre , har Kommissionen lettere ved at foresl mere fderalisme , en udvidelse af flertalsafstemninger i Rdet og en konstitutionalisering af traktaterne .
<P>
Det er den samme forcerede blindhed , der har forrang , nr man har vret ndt til at behandle udvidelsen .
Man handler , som om udvidelsen af det kvalificerede flertal , det vil sige en udvidelse af tvangsbefjelsen over for de lande , der udgr et mindretal , ville lse alle problemer .
En alvorlig illusion .
Ensretningen har allerede net grnsen i EU15 .
Man ser det klart med embargoen imod det britiske oksekd , og det er urealistisk at tro , at man kan g lngere med flere begrnsninger i et EU30 .
<P>
Allerede for to r siden stdte Rdet i Amsterdam p dette problem , og det havde ikke held til lse det .
Den kommende regeringskonference vil heller ikke lse det i hjere grad , hvis den arbejder ud fra det samme grundlag .
<P>
Det , vi har brug for , er et EU , der er mere fleksibelt , og som i strre grad respekterer sine befolkninger .
Jeg har udtrykt principperne i en mindretalsudtalelse , der er bilag til betnkningen af Dimitrakopoulos og Leinen . I denne har Gruppen for Nationernes Europa beskrevet konsekvenserne ved at fremlgge 21 ndringsforslag , der desvrre alle blev forkastet af et flertal af Parlamentet .
Men en sknne dag bliver dette Parlament ndt til at erkende det ddvande , det lukker sig inde i ved at forsvare en ensidig EU-blok .
<SPEAKER ID=139 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller">
Vi mener , at EU ' s institutioner generelt i uendeligt hjere grad reprsenterer storkapitalens interesser end befolkningernes og specielt den arbejdende befolknings .
Som flge heraf tager vi ikke stilling til udvidelsen .
Det er vores overbevisning , at fremtiden tilhrer et EU uden grnser mellem befolkningerne forenet fra den ene ende af kontinentet til den anden og befriet fra de industrielle og konomiske gruppers indflydelse , hvilket er en uomgngelig betingelse for , at befolkningerne kan f en reel kontrol over deres institutioner .
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="SV" NAME="Sacrdeus">
Betnkningens tekst om nrhedsprincippet kunne vre skrevet vsentligt tydeligere .
Derfor har de svenske kristdemokrater i Udvalget om Forfatningssprgsml , i form af ndringsforslag 5 , arbejdet p , at der i slutningen af punkt 17 skulle tilfjes flgende stning : " Anvendelsen af nrhedsprincippet , som det er formuleret i Maastricht-traktaten , skal evalueres " .
<P>
Vi mener , at tiden er moden til denne evaluering , og at Europa-Parlamentet burde have indskrevet dette i sin beslutning og dermed markeret sin vilje til at fylde nrhedsprincippet med et tydeligere indhold for borgerne i EU ' s medlemslande .
<P>
De svenske kristdemokrater ser EU ' s udvidelse mod st som det absolut vigtigste anliggende for Den Europiske Union og vil arbejde for en hurtig og smidig proces med hensyn til de forfatningsmssige sprgsml baseret p kandidatlandenes deltagelse .
<P>
Hndteringen af denne vigtige betnkning , inklusive den politiske behandling , med de svenske oversttelser af ndringsforslagene , der frst foreligger i helt frdig stand samme dag , som afstemningen finder sted , er efter vores mening bemrkelsesvrdig og utilfredsstillende ud fra et demokratisk synspunkt .
<SPEAKER ID=141 NAME="Alyssandrakis">
EL ) De sprgsml , som Maastricht-traktaten og siden hen Amsterdam-traktaten til trods for dens mandat lod st bne , konfronterer os igen under udvidelsens damoklessvrd .
Men hvem drager nytte af en uddybelse af integrationen af EU ?
Mske Europas befolkning , som for hver dag , der gr , ser sine demokratiske og sociale rettigheder skrumpe , sine demokratiske landvindinger blive nedbrudt under konkurrenceevnens og undertrykkelsens banner , en stadig mere autoritr bygning blive grundlagt ?
Naturligvis ikke .
<P>
Under truslen om en forsinkelse af udvidelsen eller endog en oplsning af Unionen , trusler , der er opfundet til lejligheden , prver den monopolistiske kapital - i sit forsg p at erobre nye markeder og uden regler at dele rovet - at overvinde sine interne modstninger , som har vret og stadig er ganske betydelige , med henblik p at tjene sine flles interesser : at udnytte arbejdstagerne til overml og at opn den strst mulige profit .
<P>
Svel de skaldte vismnds forslag som Kommissionens forslag frer i samme retning .
Endnu strre ulighed mellem folkeslagene , mellem de stater , der udgr EU , men ogs de stater , som sger om at blive optaget .
Hvad andet kan alle de forslag betyde , som hres og generelt er indeholdt i betnkningen , om en ndring af stemmerne i Rdet , om en ndring i antallet af kommissrer eller deres kompetenceomrder , om en reduktion af den folkelige reprsentation i Europa-Parlamentet efter forgelsen af antallet af EU-stater , end en styrkelse af de rige EU-landes position , en styrkelse af monopolvirksomhedernes position , som for strstedelens vedkommende har sde i disse lande , samt forsget p at minimere enhver folkelig modstand eller endog ethvert lands modstand mod EU ' s folkefjendske beslutninger , som berrer eller som kan berre selv nationale interesser ?
<P>
Hvad andet kan forsget p at udbrede reglen om flertalsafgrelser og den reelle og mske ogs formelle afskaffelse af vetoretten - trods de beskyldninger , som bevidst fremhves for at vildlede - betyde andet end en begrnsning af den folkelige faktors mulighed for at gribe ind , i det mindste nr denne faktor modstter sig kapitalens valg i " mindre " lande ?
<P>
Hvorledes kan Europas befolkning g ind for en styrkelse af EU ' s internationale rolle med skabelsen af en ny politisk og retsmssig enhed samt videreudviklingen af et flles forsvar , nr EU sammen med NATO brer ansvaret for den frste krigshandling siden Anden Verdenskrig , nemlig angrebet mod Jugoslavien , der overskrider enhver betydning af international ret ?
Alle forstr , at n valuta - inden for kapitalismen - har brug for en hr til at forsvare den og gennemtvinge den .
Det er , hvad der tilstrbes gennem forslagene om en flles udenrigspolitik og et flles politisk forsvar , om skabelsen af en vbnet enhed i Unionen .
For med vben at hvde monopolernes interesser over for befolkningerne i selve Europa samt i tredjelande .
Det viste felttoget mod Jugoslavien , som ud over at vre ulovligt ogs var ubegrundet , i det mindste af de grunde som blev fremfrt , for det er blevet soleklart bevist , selv af FN , at det , som regeringerne og massemedierne videregav , var hmningslse lgnehistorier .
<P>
Men det bedste bevis for , hvilken beskyttelse der fremmes , er Amsterdam-traktaten selv , inkorporeringen af Schengen-aftalen , skabelsen af en polititjeneste p fllesskabsplan , registreringen af borgerne ud fra deres politiske observans , deres ideologiske standpunkter , deres fagforeningsaktivitet , ja selv deres erotiske forhold .
<P>
Vi er imod et EU , der er et organ for imperialismen og storkapitalen , vi er imod det tilbageskridt , som EU betyder for demokratiet med den enerdighed , der kendetegner Unionen .
EU kan ikke ndre sig gennem sine regeringskonferencer , endnu mindre kan den ndre sig i en positiv retning for Europas befolkning med de nye negative institutionelle ndringer , der bliver foreslet .
Denne folkefjendske , antidemokratiske og enerdige bygning , som kun eksisterer for at tjene storkapitalen , vil folket selv omstyrte med modstand , indgriben , ndring af styrkeforholdet . For at skabe et fredeligt og samarbejdende Europa med venskab og lighed mellem folkeslagene , med virkeligt demokrati og frihed samt konomisk velstand til gavn for lnarbejderne .
<SPEAKER ID=142 NAME="Andersson, Frm, Hedkvist Petersen og Schori">
Vi mener , at betnkningen om forberedelserne til nste regeringskonference er et velkomment initiativ fra Europa-Parlamentets side .
Kravene i betnkningen rkker videre end det , Det Europiske Rd mener br st p dagsordenen for nste regeringskonference .
Vi mener ogs , at den er vidtrkkende p nogle punkter .
<P>
Punkt 13 ( om EU ' s forfatningsgrundlag og opdelingen af traktattekster i to dele ) : Vi vil gerne ppege og understrege , at den eneste acceptable fremgangsmde , nr det handler om den forfatningsmssige del , er enstemmighed .
<P>
Punkt 14 ( om en revision af traktaterne ) : Vi mener , at der skal vre enstemmighed , nr traktaterne revideres i henhold til punkt 13 a .
<P>
Punkt 17 ( sidste del ) : Vi mener , at der skal vre enstemmighed ikke alene i den forfatningsmssige del , men ogs f.eks. hvad angr udenrigs- og sikkerhedspolitik .
<P>
Punkt 26 , sidste del , kan tolkes som gensidige militre garantier .
Det er efter vores mening uacceptabelt .
EU ' s medlemsstater er neutrale og blokfrie .
For dem er det utnkeligt at skabe et middel til gensidige militre garantier som led i Unionens sikkerheds- og forsvarspolitik .
Desuden mener vi ikke , at der krves en eksakt og bindende tidsplan for den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik p nuvrende tidspunkt ud over det , der str i Kln-dokumentet .
<P>
Hvad angr punkt 27 , er det efter vores mening et stort fremskridt , at de skaldte Petersberg-opgaver i Kln-dokumentet ( humanitr indsats og redningsindsats , fredsbevarende indsats og indsats med kampstyrker ved krisehndtering inklusive fredsskabende foranstaltninger ) indlemmes i EU ' s opgaveomrde .
Derigennem vises det , at EU frst og fremmest er et politisk , socialt og konomisk projekt , ogs nr det glder konflikt- og krisehndtering .
Petersberg-opgaverne indebrer en mulighed for blokfrie og neutrale stater til at deltage i konflikt- og krisehndtering , og derfor er der ingen grund til at integrere WEU fuldt ud i Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=143 NAME="Blak">
. De danske socialdemokrater har i dag stemt imod betnkningen af Dimitrakopoulos og Leinen .
<P>
Udvidelsen af EU er en historisk chance for at skabe et fredeligt , stabilt og samarbejdende Europa .
Det er samtidig EU ' s hidtil strste udfordring .
En ndring af traktaterne er en forudstning for at gre EU klar til at optage de nye st- og centraleuropiske lande .
Det er i disse dage 10 r siden , Berlinmuren faldt .
Vi er enige i den tidsplan , der er foreslet , sdan at regeringskonferencen kan vre afsluttet med udgangen af r 2000 .
Det m ikke vre formelle forhold som f.eks. ndring af traktaterne , der udstter optagelsen .
Derfor skal vi ogs vre omhyggelige med ikke at lgge sten eller blokeringer i vejen for , at regeringskonferencen kan slutte til tiden , og at resultatet kan godkendes i de enkelte lande efter reglerne i de respektive landes grundlove .
<P>
Betnkningen af Dimitrakopoulos og Leinen lgger op til en meget gennemgribende revision , som vi ikke mener , det vil vre muligt at gennemfre inden for den fastlagte tidsramme - derfor har vi stemt imod .
De mange ndringsforslag og de mange forskellige meninger , der er tilkendegivet i forbindelse med afstemningen i dag , illustrerer med al nskelig tydelighed , hvilke problemer en meget omfattende dagsorden vil medfre .
<P>
Som medlemmer af den socialdemokratiske gruppe har vi stemt sammen med vores partifller for og imod en rkke ndringsforslag .
Det har vi gjort , fordi vi gerne vil prge udviklingen i Europa i en socialdemokratisk retning .
Dette ndrer dog ikke ved vores generelle opfattelse af betnkningen .
Der er dog en rkke punkter , som vi klart m tage afstand fra , herunder initiativer , der fjerner det grundlggende princip , at det er medlemsstaterne , der i overensstemmelse med deres respektive grundlove indgr og ndrer traktaten .
Vi m ogs klart tage afstand fra , at EU gres til en forsvarsalliance .
Det er ikke en opgave for EU , men for NATO .
<SPEAKER ID=144 NAME="Camre">
. Jeg har stemt imod denne beslutning af de grunde , som er indeholdt i den minoritetsudtalelse , som er afgivet af hr . Georges Berthu , UEN .
Hr . Georges Berthus udtalelse har af tekniske grunde alene kunnet afgives i udvalget p vegne af de franske medlemmer af UEN .
<P>
Mindretalsudtalelsen dkker imidlertid fuldt ud mine synspunkter , hvilket jeg nsker optaget i referat og protokol .
<SPEAKER ID=145 NAME="Eriksson, Frahm, Schmid, Seppnen og Sjstedt">
Regeringskonferencen er en konference for medlemsstaternes regeringer .
Det er medlemslandenes parlamenter , der skal afgre , om resultatet fra konferencen skal godkendes .
Vi kan derfor ikke acceptere , at Europa-Parlamentet skal indrmmes nogen form for ret til at trffe beslutninger i traktatanliggender .
<P>
Vi vender os ogs mod betnkningens forslag om , at EU skal vre en juridisk person .
P samme mde er betnkningens ider om at skabe et militrt EU skrmmende og undvendige .
<P>
Ikke mindst det seneste valg til Europa-Parlamentet i 1999 viste , at EU ' s borgere er langt bagud i forhold til mange EU-parlamentarikeres tanker om et fderalt EU .
EU ' s borgere fokuserer stadig p den politiske debat , som finder sted p nationalt plan .
EU-debatten er forbeholdt en lille politisk elite .
Vi afviser dermed de grundlggende ider i beslutningen .
<SPEAKER ID=146 NAME="Hager">
Forslagene i betnkningen af Dimitrakopoulos og Leinen indeholder med hensyn til reformen af traktaterne i deres institutionelle kerneomrder en udvidelse af den kvalificerede flertalsbeslutning i Rdet .
Desuden skal der efter betnkningens forestillinger ske en ndring af folkeretten som sdan , idet Parlamentet skal have en godkendelsesret i forbindelse med indgelse af kommende traktater .
Dette og mange andre problematiske punkter stiller principielt sprgsmlstegn ved Den Europiske Unions medlemsstaters rolle som " traktaternes herrer " .
Derfor afviser vi fra Freiheitliche Partei sterreichs side denne betnkning .
<SPEAKER ID=147 NAME="Marinho">
Den betnkning , som Udvalget om Forfatningssprgsml har vedtaget , og som nu skal godkendes af plenarforsamlingen , mener jeg ikke fortjener en positiv bedmmelse af flgende grunde :
<P>
1 . Betnkningen stiller krav om revision , der gr langt ud over det i Amsterdam-traktaten fastsatte , og i s brede og almindelige vendinger , at man ikke forstr , hvad der skal lgges i en ny " bred " dagsorden .
Derudover overser den omrder , hvor en revision forekommer mig afgrende , og som udtalelser fra andre af Parlamentets udvalg har udpeget ( revision af de egne indtgter , revision af den sociale samhrighed , reform af den flles landbrugsordning , udvidelse af kompetencen under den frste sjle til omrdet for frihed , sikkerhed og retfrdighed , reform af domstolssystemet osv . ) .
<P>
2 . Betnkningen koncentrerer revisionen om et omrde , der egentlig kun vedrrer sprgsmlene om beslutningstagningen og en ny vgt staterne imellem , der i rimelighedens navn reducerer de konomisk mindre udviklede staters vgt til fordel for de konomisk mgtigere , som betnkningen nsker at give mulighed for strre indflydelse .
<P>
3 . Flgelig accepterer betnkningen - og giver Kommissionen carte blanche til at foresl det - en ndring af staternes vgt i lighed med det , som allerede sker p det organisatoriske og administrative plan i Kommissionen selv , og som bringer dt konstituerende og historiske princip i fare , som det europiske projekt altid med succes har bygget p , nemlig at stemmevgt ikke skal vre proportionel med befolkningstallet .
<P>
4 . I overensstemmelse med de holdninger , som jeg altid har stet for i Europa-Parlamentet , hvor jeg i forbindelse med revisionen af Maastricht- og Amsterdam-traktaterne har krvet , at den grundlggende historiske ligevgt mellem staterne skal bevares , kan jeg ikke godkende denne betnkning , der bner for " Pandoras ske " til en traktat , der mener , at nogle staters overhjhed over andre er retfrdig , hvilket er i klar modstrid med princippet om alle EU-borgeres lighed .
<P>
Derfor har jeg stemt imod !
<SPEAKER ID=148 NAME="Miranda">
Den nste regeringskonference , som forventes at skulle finde sted i begyndelsen eller midten af det kommende rs frste halvr , er af indlysende betydning for Fllesskabets udvikling i den nrmeste fremtid .
Ikke s meget p grund af de nye sprgsml - nogle af dem var allerede p dagsordenen p den foregende regeringskonference , men uden at finde nogen lsning - men derimod p grund af deres kompleksitet og mfindtlighed , og som er denne konferences eksistensberettigelse .
<P>
Med udvidelsen som argument - hvis konkretisering ikke giver os anledning til principielle sprgsml , men som vi ikke kan se virkeliggjort , uden at det m f konsekvenser p forskellige planer - og under pberbelse af effektivitet og demokratiseringsprincipper sigter man mod en ndring af traktaterne srlig p det institutionelle omrde : opgivelse af enstemmighed og udbredelse af afgrelse ved kvalificeret flertal til nye omrder , en ny stemmevgtning i Rdets afgrelser ved kvalificeret flertal og en ndring i institutionernes sammenstning og funktionsmde ( antal kommissrer , Rdets formandskab , Parlamentets sammenstning og sgar sprogs anerkendelse som arbejdssprog , ...
) . Disse ndringer drejer sig faktisk frst og fremmest om magt og indflydelse p EU ' s centrale omrder og har til hensigt om muligt at etablere / konsolidere politiske direktorier omkring de strste og rigeste medlemsstater .
<P>
Den marginale rolle , som i denne sammenhng er tiltnkt de sm og mindre udviklede lande , gr naturligvis , at vi m se p de foreslede lsninger med megen forbehold , uro eller ligefrem direkte modstand .
Denne holdning styrkes ogs af de lsninger , som visse kredse agter gennemfrt p sikkerheds- og forsvarsomrdet , som indebrer militarisering af EU , der sledes skal befstes som NATO ' s europiske sjle , hvilket vi ligeledes modstter os .
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="SV" NAME="Theorin">
Jeg kan ikke stemme for betnkningen af Dimitrakopoulos og Leinen af bl.a. flgende grunde :
<P>
Betnkningen har en tydelig overstatslig karakter .
Jeg sttter et mellemstatsligt samarbejde , men ikke den overstatslighed , som ordfrerne gr ind for , hvilket det seneste valg til Europa-Parlamentet viser klart .
<P>
Jeg vender mig desuden mod kravet om et flles militrt forsvar , isr i punkt 26 og 27 , som krver en " bindende tidsplan " for en flles forsvars- og sikkerhedspolitik , som skal garantere EU ' s eksterne grnser .
Jeg kan heller ikke acceptere , at WEU skal integreres , sledes at EU fremover kan trffe foranstaltninger ved hjlp af trovrdige militre midler .
Der gres ingen undtagelser for artikel 5 , som foreskriver en gensidig forpligtelse til at gribe ind militrt , hvis en anden medlemsstat bliver angrebet .
Sverige er et militrt blokfrit land , det forholder sig neutralt i krig , og kan under ingen omstndigheder deltage i et flles militrt forsvar .
<P>
Jeg mener , at en revision af EU ' s statut udelukkende skal kunne ske med enstemmighed i Ministerrdet .
<P>
Endelig mener jeg , at Parlamentet burde koncentrere sig om de forandringer , som skal til , for at vi kan trffe beslutninger i et udvidet EU .
<P>
Betnkning af Pirker ( A5-0059 / 1999 )
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Hr. formand , jeg undlod at stemme om Eurodac .
Det gjorde jeg , fordi proceduren og nogle ordninger er uacceptable .
Jeg beklager , at man ikke har benyttet lejligheden til at opn strre enighed om dette vigtige emne .
For det er ndvendigt , at vi kan gribe ind over for dem , der kommer til EU med kriminelle hensigter , og fingeraftryk kan vre et middel hertil .
Derfor undlod jeg af stemme om nogle vigtige ndringsforslag , selvom jeg deler min gruppes holdning om , at det er beklageligt , at der generaliseres .
<SPEAKER ID=151 NAME="Andersson, Frm, Hedkvist Petersen, Hulthn, Schori og Theorin">
Vi vil gerne understrege , at indfrelsen af et system til at sammenligne asylsgeres fingeraftryk ikke i sig selv er en garanti for at opn en tilstrbt human og geners asylpolitik , som indebrer , at medlemslandene p solidarisk vis giver asylsgere ret til et fristed .
For at opn en sdan asylpolitik krves der andre foranstaltninger og en omfattende indsats for at styrke enigheden blandt medlemslandene om behovet for en geners og human asylpolitik .
Vi mener derimod , at dannelsen af Eurodac skal ses i lyset af mulighederne for at opn en sdan human og geners asylpolitik inden for Den Europiske Union .
<P>
Med de ndringer i Kommissionens forslag , der kommer til udtryk i betnkningen , og som indebrer , at mindrerige ikke kan udsttes for registrering , og at retten til personlig integritet styrkes , mener vi , at der er grund til at sttte betnkningen .
<SPEAKER ID=152 NAME="Blak">
. Den danske delegation udtrykker sin fulde sttte til oprettelsen af Eurodac til sammenligning af asylansgeres og visse andre udlndinges fingeraftryk .
Eurodac vil vre et vsentligt redskab til sikring af en effektiv funktion af Dublin-konventionen .
Med det valgte retsgrundlag for forordningen har vi - i respekt for det danske forbehold p det retlige omrde - undladt at stemme ved den endelige afstemning .
Vi har med stor tilfredshed noteret os , at den danske regering p samlingen i Rdet ( retlige og indre anliggender ) den 29. oktober 1999 har meddelt at ville deltage fuldt ud i Eurodac-samarbejdet p et mellemstatsligt grundlag .
<SPEAKER ID=153 NAME="Figueiredo">
Med det argument , at Dublin-konventionens implementering skal gres enklere , griber igen Rdet til tidligere forsg p at begrnse rettighederne for tredjelandsstatsborgere gennem oprettelse af en central database til registrering af fingeraftryk , der skal omfatte ikke kun flygtninge og asylsgere , men alle tredjelandsstatsborgere , der opholder sig ulovligt inden for EU ' s grnser .
<P>
Rdets forslag er i den grad blindt , at det inkluderer brn helt ned til 14 r .
<P>
Selv med de sm ndringsforslag , som er blevet vedtaget i Europa-Parlamentet , herunder en nedre grnse p 18 r og en begrnsning i antal sammenligninger af fingeraftryk for at undg flere muligheder for fejltagelse , er dette forslag , der sigter p at skabe et Fort Europa , lukket for andre staters borgere , uacceptabelt .
<P>
Som Udvalget om Borgernes Frihedsrettigheder , Retsvsen og Indre Anliggender anfrer det , kan der under normale omstndigheder kun tages fingeraftryk af kriminelle eller personer , der mistnkes for en kriminel handling , og ikke af asylansgere , flygtninge eller tredjelandsstatsborgere , der opholder sig ulovligt i en medlemsstat eller ved grnsen til samme .
<P>
Beskyttelsen af de personers grundlggende rettigheder , som det her drejer sig om , krver , at man ikke gr videre med oprettelsen af en central database til kontrol af personoplysninger , for principielt br ingen af disse personer behandles som kriminelle eller som mistnkte for en kriminel handling .
<P>
For at forvrre situationen er der ikke foreslet foranstaltninger til kontrol- og beskyttelse af personoplysninger , og det str stadig bent , hvorledes det gennem effektive og afskrkkende sanktioner kan sikres , at der ikke sker misbrug af den centrale database .
<P>
Derfor har jeg stemt imod .
<SPEAKER ID=154 NAME="Lang">
Vi har stemt imod betnkningen af hr . Pirker , hovedsagelig af tre grunde .
<P>
For det frste fordi ndringsforslagene til forslaget til forordning er alt for slappe .
Dernst fordi selve forordningen p skandals vis og efter vedholdende pres fra mit lands socialdemokratisk-kologisk-kommunistiske regering - hvilket jeg skammer mig meget over - udelukker at opbevare fingeraftryk fra illegale indvandrere , der er kontrollerede p Unionens territorium .
Endelig fordi teksten overlader styringen af Eurodac til en hndfuld kommissrer i Kommissionen .
<P>
De har delagt de indre grnser .
De har ved at oprette et EU styret fra Bruxelles , Maastricht og Amsterdam skabt et omrde , der er meget usikkert , og hvor der frit og i en stor prevlling cirkulerer illegale indvandrere , narkotika , mange forskellige andre smuglervarer og kriminalitet .
De foranstaltninger , De foreslr i dag , ikke bare i Pirker-betnkningen , men ogs i andre betnkninger om narkotika eller forfalskning af rejsedokumenter , er latterligt sm i forhold til omfanget af de farer , De udstter EU ' s borgere for .
<P>
Den eneste lsning er at genetablere kontrollen ved Fllesskabets indre grnser , at give medlemsstaternes politietater det personale , materiel og de midler , der er ndvendige , for at de kan udfylde deres opgave , der bestr i at beskytte rlige mennesker , at afvise at give uansvarlige i Bruxelles nogen som helst kompetence inden for politi , retsvsen , indvandring og opholdstilladelser til udlndinge .
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="NL" NAME="Swiebel">
Herved erklrer den nederlandske delegation i PSE-gruppen , at den ikke kan g ind for den i dag vedtagne betnkning af hr . Pirker om Rdets forslag til forordning om oprettelsen af Eurodac med det forml at sammenligne asylansgeres og visse andre udlndinges fingeraftryk .
Ved at udvide Eurodac-systemet til ogs at omfatte andre grupper udlndinge end asylansgere gr man efter vores mening i en helt uacceptabel retning .
<P>
( Mdet udsat kl . 14.35 og genoptaget kl .
15.05 ) <CHAPTER ID=8>
AKTUEL OG UOPSTTELIG DEBAT
<SPEAKER ID=156 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er debatten om aktuelle og uopsttelige sprgsml af vsentlig betydning .
<CHAPTER ID=9>
r 2000-problemet : Den civile og militre nukleare sektor
<SPEAKER ID=157 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om fire beslutningsforslag om r 2000-problemet : de civile , militre og nukleare sektorer :
<P>
B5-0268 / 1999 af Plooij-van Gorsel for ELDR-gruppen om r 2000-problemet og eventuelle Europa-dkkende konsekvenser ;
<P>
B5-0268 / 1999 af Theorin for PSE-gruppen om r 2000-problemet og ophvelse af alarmberedskabet for alle atomslagstyrkerne ( B5-0276 / 1999 ) ;
<P>
B5-0268 / 1999 af Hautala , Lucas m.fl. for Verts / ALE-gruppen om r 2000-problemet og eventuelle Europa-dkkende konsekvenser ( B5-0292 / 1999 ) ;
<P>
B5-0303 / 1999 af Chichester , Morillon m.fl. for PPE-DE-gruppen om r 2000-problemet og dets eventuelle virkninger .
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="NL" NAME="Plooij-van Gorsel">
Hr. formand , kre kolleger , hr. kommissr , kun 43 dage skiller os fra 1. januar 2000 .
Det er en dato , som mange lngselsfuldt ser frem til .
Men for at man med ro i sindet kan lade champagnepropperne springe ved rhundredeskiftet er det meget ndvendigt med mlrettet europisk handling isr inden for den civile og militre nukleare sektor .
<P>
I EU og USA er man i tide blevet klar over problemet , men det er i mindre grad tilfldet i Mellem- og steuropa .
Lsningen af r 2000-problemet i atomenergisektoren er frst og fremmest International Atomic Energy Associations opgave .
Denne FN-organisation er det naturlige organ for den nukleare problematik i verden .
IAEA har meddelt , at der ikke er penge til mlrettet sttte til lsningen af problemerne i landene i Mellem- og steuropa .
Sprgsmlet er , om disse lande selv bruger tilstrkkeligt mange penge p lsningen af r 2000-problemet .
Isr Rusland er p fallittens rand .
<P>



<P>
Parlamentet spurgte tidligere p ret den davrende kommissr van den Broek , hvilken opgave EU har ved lsningen af dette grnseoverskridende problem .
Han svarede , at IAEA undersger de forventede problemer .
Jeg har nu tre sprgsml til kommissren .
<P>
For det frste , har Kommissionen modtaget resultaterne af undersgelsen ?
Hvis det er tilfldet , anmoder jeg kommissren om at give en sammenfatning heraf .
For det andet , forhandler Kommissionen med regeringerne i Mellem- og steuropa ?
Hvad er resultaterne af disse forhandlinger ?
For det tredje , hvor store er udgifterne for EU ?
Jeg takker Dem og afventer Deres svar .
<SPEAKER ID=159 LANGUAGE="SV" NAME="Theorin">
Hr. formand , kernevben er den kolde krigs vben , men selvom den kolde krig er slut , findes der stadig kernevben .
Disse vben findes i tusindvis p fly , p skibe og p land og er umiddelbart kampklare p trods af , at der ikke foreligger nogen trussel om anvendelse af kernevben .
At have kernevben klar til omgende affyring er en meget farlig situation , isr fordi kernevben s kan udlses ved en fejltagelse .
Dette har vret tt p at ske i flere tilflde .
S sent som i 1995 fejlfortolkede russerne en norsk forsgsraket og troede , det var et amerikansk kernevben , og udlste kampberedskab i fuld mlestok i Rusland .
Midt om natten blev man tvunget til at vkke Jeltsin , men heldigvis opdagede man fejltagelsen , inden Jeltsin besluttede at affyre kernevben .
<P>
Risikoen for at udlse en kernevbenkrig ved en fejltagelse var en af rsagerne til Canberra-kommissionens forslag om , at alle kernevben skulle tages ud af direkte kampberedskab .
Dette blev ikke mindst stttet af den tidligere chef for USA ' s strategiske kernevben , general Lee Butler , som selv bogstaveligt talt har haft fingeren p udlserknappen i mange , mange r .
Han vidste , hvor tt vi har vret p at udlse en kernevbenkrig ved en fejltagelse .
<P>
Det andet krav , vi stillede for at mindske risikoen for kernevbenkrig , var , at alle kernevben burde fjernes fra sine vbenbrere , sledes at der kan gives tilstrkkelig tid til serise politiske overvejelser .
Disse to krav br realiseres omgende .
rsagen er , at datafejl i kernevbensystemerne netop ved rtusindskiftet kan fre til kernevbenkrig ved en fejltagelse .
Advarselssystemerne , som er et komplekst netvrk af satellitter , infrarde detektorer og horisontale radarer , er hovedsageligt afhngige af det kommercielle elnet .
Selvom Pentagon har dobbeltjekket millioner af datakomponenter , kan man ikke garantere fuld sikkerhed . Det kan man heller ikke gre i Rusland .
P grund af disse alvorlige mangler i det russiske advarselssystem kan Rusland i tre timer om dagen ikke opdage amerikanske interkontinentale missiler .
<P>
Ogs kernekraften afhnger af det kommercielle elnet , bl.a. nr afklingsvandet skal holdes i gang , og den radioaktive kerne og det brugte kernebrndsel skal kles ned .
Hvis bare en del af dette beskyttelsesnet svigter p grund af datafejl , vil den ca . 100 ton tunge uraniumkerne i reaktoren smelte inden for to timer , hvis de to reservedieselgeneratorer ikke fungerer .
Desvrre ligger disse reservedieselgeneratorers plidelighed p kun 85 % .
<P>
Det , som nu skal ske , er , at verdens kernevbenlande udtager sine kernevben fra direkte kampberedskab og separerer sprnghovederne fra vbenbrerne , i det mindste ved rtusindskiftet .
Storbritannien har allerede truffet en sdan beslutning .
Ogs kernekraftanlg skal lukkes midlertidigt eller forsynes med beskyttelsesmekanismer i tiden omkring rtusindskiftet .
Det er det , beslutningen handler om .
En beslutning om at udtage alle kernevben fra direkte kampberedskab og demontere sprnghovederne , alts kernevbnene fra vbenbrerne , kan samtidig blive starten p en seris kernevbennedrustning .
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="DE" NAME="Schrder, Ilka">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg sttter det foreliggende kompromisforslag om r 2000-problemet .
Desvrre er denne vedtagelse ikke tilstrkkeligt til at tage hjde for alle de vigtige aspekter af dette tema .
Derfor vil jeg isr nvne tre punkter , som er af strste vigtighed .
<P>
Den japanske regering har opfordret befolkningen til at indkbe forrd .
Det viser jo , at den risiko , som er forbundet med r 2000-problemet , ikke kan kalkuleres , hvilket naturligvis ogs glder for Europa .
Her er det absolut ndvendigt at give handlingsanvisninger og diskutere , hvad der kunne ske .
<P>
Det nste sprgsml er , hvor EU ' s svar p de fortvivlede ndrd fra 27 afrikanske stater af 21. oktober i r bliver af ?
Ogs de krver hjlp fra industrinationerne til at klare deres r 2000-problem .
<P>
Det tredje og spndende sprgsml er imidlertid , hvor de overhovedet har fet dette problem fra ?
Det glder ikke kun for Afrika , men ogs for andre lande i den tredje verden .
I alle diagnoserne og drftelserne om dette emne spiller udviklingslandene ingen rolle .
Men det er netop dem , der er hrdest ramt af datondringen , for de har overtaget gamle computeranlg fra de rige lande i nord , som ikke er rtusindskiftesikrede .
De alvorlige konsekvenser er , at levnedsmiddelforsyningen ikke er sikret , og at den indre stabilitet i mange lande er i fare .
<P>
43 dage fr rtusindskiftet er vi stadig langt fra en lsning p problemet .
Her viser skyggesiden af informationsteknologiernes skaldte globale landsby sig .
Man skiller sig af med gamle computere og med ansvaret .
Jeg forventer hurtig handling .
Det glder imidlertid ikke kun for r 2000-problemet , for det nste problem banker allerede p .
Mange computere indeholder ikke datoen 29. februar r 2000 .
Alle taler om r 2000-problemet , men der er ingen opmrksomhed om dette problem , hvilket kan f endnu mere alvorligere flger , netop fordi ingen er forberedt .
<SPEAKER ID=161 LANGUAGE="FR" NAME="Morillon">
Hr. formand , da jeg blev bedt om at deltage i disse forhandlinger , var min frste reaktion negativ , idet jeg var af den opfattelse , at den fremkaldte alarm stammede fra et vildt overdrevet millenniumspgelse skabt af den lobby , der netop i kraft af dette i stort omfang har fundet deres indtjening , herunder ved undertiden konomisk at udnytte deres kunders godtroenhed .
<P>
Nr jeg endelig har accepteret at tilslutte mig beslutningen , der vil blive lagt frem for vores kolleger til afstemning , er det , fordi jeg har haft lejlighed til at mle de virkelige flelser hos en del af den globale offentlighed .
Dens bekymringer sammen med udtalelser fra vores kollega om reaktionen fra den japanske regering og andre internationale organer , der opfordrer befolkningerne til at tage forholdsregler , og at samle reserver for at imdeg verdens annoncerede undergang , bekrfter mig i , at de vise forholdsregler , Parlamentet har anbefalet , er velegnede til at berolige angsten , og de kan derfor vre nyttige .
<SPEAKER ID=162 LANGUAGE="EN" NAME="Doyle">
Hverken et anlgs alder eller dets beliggenhed eller for s vidt dets avancerede design er nogen garanti for , at det kan klare r 2000-problemet .
Jeg kunne ikke tnke mig at vre i denne bygning ved midnat den 31. december - bare 43 dage fra nu af .
Elevatorer , brandalarmer - hvad vil virke , om overhovedet noget ?
Der er en alvorlig undertone i mine spgerier her .
Vi br bare tnke p det .
Dette er et moderne , avanceret byggeri til mange millioner .
<P>
I Irland har successive regeringer tilkendegivet deres bekymring over for britiske regeringer om ulykkesraten p BNFL-institutionerne , og navnlig ulykkesraten p Sellafield-anlgget p Det Forenede Kongeriges tyndest befolkede vestkyst blot nogle f mil over havet fra vores mest befolkede stkyst .
De kan smile , hr. formand , men jeg er alvorlig .
Det er ikke en strre trolig ulykke , jeg tnker p , og jeg nsker ikke at male fanden p vggen .
Men jeg m have min manglende tillid til den britiske kernekraftindustris sikkerhedsforhold frt til protokols .
Som en suvern , ikkenuklear nation har vi i Irland ret til selvbestemmelse , nr det glder vores befolknings sundhed og milj .
Den konsultation og kommunikation , der har fundet sted i renes lb mellem vores to lande vedrrende det britiske kernekraftprogram , har ikke vret god .
En vis egenmgtig arrogance har vret klart synlig til trods for PR fra Sellafield i de senere r .
<P>
Jeg vil slutte af med at sige , at alle nationer med kernekraftprogrammer klart og rligt br forelgge en redegrelse for deres programmers r 2000-kompatibilitet for at forsikre deres egen og nabonationer om deres beredskab .
Selv p dette sene stadium er det bedre , at vi kender til problemerne , end at vi tyr til strudsemetoden og stikker hovedet i sandet .
<SPEAKER ID=163 LANGUAGE="EN" NAME="Lucas">
Det frste , jeg nsker at udtrykke , er , hvor varmt jeg bifalder Parlamentets beslutning .
Den vil sende et klart signal verden rundt om , hvor alvorligt vi tager r 2000-problemet , og det vil forhbentlig fremst som et eksempel for andre .
Men tiden er imidlertid helt klart ved at lbe ud .
Det betyder , at uanset , hvor mange gode intentioner der nu mtte vre , er der helt sikkert en risiko for uheld .
Navnlig det hje niveau af computerforbindelser landene imellem isr i den vestlige verden gr det umuligt at forudse njagtigt , hvilke uheld der kan vre tale om , og hvor de mtte forekomme .
Jo hjere integrationsniveauet er , jo hjere er niveauet af uforudsigelighed .
<P>
Situationen i steuropa er ogs langt fra betryggende .
De manglende oplysninger derovrefra bekymrede Kommissionen s sent som i juni i r , og jo lngere stp , man bevger sig , jo mere foruroligende bliver situationen .
Den sikreste tilgang er at slukke for disse anlg ved rtusindskiftet , men hvordan slukker Litauen for 75 % af landets elektricitetskapacitet fra Ignalina ?
Ved at lade folk sidde i mrke og uden vand ?
Vesten m tilbyde bistand , s jeg bifalder isr dette forslags opfordring til OECD-landene om at levere ressourcer til dette .
<P>
Jeg vil slutte meget hurtigt med en anekdote , der ville have vret sjov , hvis sagen ikke havde vret s alvorlig .
Amerikanerne og russerne etablerede for nylig nogle hot lines , sledes at de kunne kontakte hinanden om r 2000-problemer , og i samtlige p nr n af de syv hot lines , som de etablerede , fandt de r 2000-problemer !
Intet vil vre sikkert i de uger , der ligger foran os . Vi m handle nu for at reducere risiciene verden rundt , og jeg bifalder det bidrag , som denne beslutning vil yde til processen .
<SPEAKER ID=164 NAME="Lamy">
Hr. formand , jeg vil besvare Deres sprgsml og indlg om sprgsml , der ligger inden for Kommissionens kompetenceomrde .
<P>
Vi opfatter situationen i medlemsstaterne , i de ansgerlande , der har atomkraft , og i de nye uafhngige stater p flgende mde .
Lad mig frst sl fast som et faktum , at kun meget f af de nukleare centraler , selv i de mest udviklede lande , anvender en edb-styret logik i den vsentlige del af deres sikkerhedssystemer .
<P>
De af vores medlemsstater , der har nukleare centraler , har arbejdet med dette sprgsml igennem mindst to r . Iflge de oplysninger , vi sidder inde med , har man afsluttet praktisk talt alle de korrigerende foranstaltninger samt alt arbejde omkring planer for ndsituationer .
Kommissionen har i denne sag stttet udveksling af erfaringer og god praksis , men vi har ikke fundet det nyttigt at gribe dybere ind i vores aktiviteter med medlemsstaterne .
<P>
Det forholder sig ikke p samme mde i en del af de central- og steuropiske lande og i visse af de nye uafhngige stater , hvor lsningen af problemerne har vret langsommere .
Der er faktisk ingen af disse , der begyndte at interessere sig for dette sprgsml fr i slutningen af 1998 .
Disse lande har fet sttte fra Den Internationale Atomenergiorganisation , der har gennemget deres analyser af problemets omfang p en rkke vigtige centraler .
Fru Plooij-van Gorsel hentydede til det arbejde , der er udfrt indtil nu , og dette er mit svar til Dem : Det udfrte arbejde af Atomenergiorganisationen og de lande , der udnytter disse centraler , har ikke afslret r 2000-sikkerhedsproblemer i de altafgrende systemer .
<P>
Kommissionen har ydet supplerende sttte til visse indehavere af nukleare centraler .
Vi har finansieret udsendelse af eksperter fra Unionen til 3 centraler i Rusland og 3 centraler i Ukraine .
Vi har endvidere tilbudt vores sttte til de lovgivende myndigheder for nuklearsektoren fra og med begyndelsen af i r , og vi sttter nu projekter af denne type i Bulgarien , Slovakiet og Rusland .
<P>
Selvom der ikke foreligger skader p nogen som helst dele i de systemer , der er afgrende for sikkerheden , kan en rkke andre systemer , isr de , der sender oplysninger til operatren , vre skadet , og deres mangler kan indirekte true den nukleare sikkerhed ved at overbelaste operatrerne , som det har vret nvnt .
Iflge de oplysninger , vi rder over , mener vi , at de central- og steuropiske lande generelt er langt fremme med hensyn til at justere disse systemer .
Til sammenligning er det helt klart , at de nye uafhngige stater i det tidligere Sovjetunionen gr langsommere frem i deres helbredende aktiviteter , men alle erklrer , at arbejdet vil vre afsluttet ved udgangen af i r .
Vi sttter disse saneringsbestrbelser ved at bidrage til aktiviteterne p to internationale tekniske og videnskabelige centre i henholdsvis Moskva og Kiev , og hvis der skulle vre behov for det , er vi parate til at yde en ekstra bevilling til disse programmer , selvflgelig , som De har sagt i lbet af forhandlingerne , fordi vi nu er meget tt p overgangen til r 2000 , og det vsentlige har vret at begynde at tnke p dette i god tid .
<P>
Dette er p samme tid mit svar og vores bidrag til at lse dette vigtige problem .
<SPEAKER ID=165 NAME="Formanden">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 17.30 .
<CHAPTER ID=10>
sttimor
<SPEAKER ID=166 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t af fem beslutningsforslag om sttimor :
<P>
( B5-0271 / 1999 ) af Maaten for ELDR-gruppen om situationen i sttimor ;
<P>
( B5-0273 / 1999 ) af Figueiredo , Miranda m.fl. for GUE / NGL-gruppen om situationen i sttimor ;
<P>
( B5-0280 / 1999 ) af Seguro for PSE-gruppen om situationen i sttimor ;
<P>
( B5-0289 / 1999 ) af Queir for UEN-gruppen om situationen i sttimor ;
<P>
( B5-0299 / 1999 ) af Hautala , McKenna m.fl. for Verts / ALE-gruppen om situationen i sttimor .
<SPEAKER ID=167 LANGUAGE="PT" NAME="Seguro">
Hr. formand , det har endnu en gang kunnet lade sig gre at n til enighed mellem alle de politiske grupper om at fremlgge et eneste beslutningsforslag om Timor .
<P>
Dette beslutningsforslag udgr et klart signal til verdenssamfundet om , at selvom nyhederne om Timor er forsvundet fra de strste europiske aviser eller ikke mere er de vigtigste indslag i de vigtigste tv-nyhedstjenester i Europa , skal verdenssamfundet og EU ' s opmrksomhed stadig vret rettet mod dette problem .
<P>
For det frste fordi der stadig lgges hindringer i vejen for , at de timoresere , der lever som flygtninge andre steder i Timor , navnlig i Vesttimor , og som nsker at vende tilbage til sttimor , kan gre det , og de indonesiske myndigheder m derfor straks srge for , at den humanitre hjlp kan komme frem , ikke mindst fra ngo ' erne , s timoreserne og deres rettigheder ikke mere krnkes .
<P>
For det andet skal de fredsbevarende styrker ved grnsen overvge nje , at de timoresere , der har ret til at vende tilbage , faktisk kan gre det i sikkerhed .
Derudover skal de ansvarlige for massakrer og forbrydelser mod menneskeheden straffes og ikke kun , for at der kan herske retfrdighed i Timor , men s det kan udgre et eksempel for andre dele af verden , hvor der ulykkeligvis stadig sker overgreb mod mennesker og ikke mindst mod deres liv , alts mod det , som vi opfatter som umistelige rettigheder .
<P>
Endelig nsker vi , hr. formand , at Kommissionen og Rdet kan give fordmmelserne og de politiske taler et modsvarende udtryk i form af finansiel og teknisk sttte til sttimors uafhngigheds- og genopbygningsprocces .
Derfor skriver Den Socialdemokratiske Gruppe under p dette beslutningsforslag , og det var det , jeg ville sige .
<SPEAKER ID=168 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Jeg vil meget gerne sttte det , den sidste taler lige har sagt .
Hvad angr situationen i sttimor , m vi virkelig lgge s meget pres som muligt p de indonesiske myndigheder , for de synes at vende det blinde je til meget af det , der foregr dr .
Indoneserne m forsge at stte en stopper for militsen og dens aktiviteter i omrdet .
Der er ogs UNHCR ' s frygt for at situationen rent faktisk vil blive vrre .
Det er ikke kun i sttimor , men ogs i Vesttimor , hvor der stadig er enorme mngder af flygtninge - sknsmssigt omkring 250.000 flygtninge .
Hvad de internationale organisationer angr , m vi sikre , at UNHCR ' s repatrieringsprogram fr lov til at fortstte uden nogen former for afbrk , for der har vret en rkke hndelser for nylig , der peger i retning af et overlagt forsg p at f UNHCR ' s repatrieringsprogram til at bryde sammen .
Det er vsentligt , at dette program fr lov til at fortstte .
Indonesien m selv lette hjlpeorganisationernes og de internationale styrkers arbejde for at sikre , at der atter bliver fred og stabilitet i omrdet .
<P>
Vi i Den Europiske Union tilskyndede sammen med FN alle den sttimoriske befolkning til at udve deres stemmeret ved folkeafstemningen .
Det , der herefter skete , var helt og aldeles uacceptabelt , om end det var forudsigeligt .
Ja , det var rent faktisk blevet forudset lnge , inden det skete , og der burde vre skredet ind meget tidligere for at undg grusomhederne og mordet p uskyldige mennesker .
Desvrre har et stort antal mennesker mistet livet p grund af det internationale samfunds uansvarlige holdning .
Siden da er nogle lande vgnet op til den kendsgerning , at de ikke lngere kan st med hnderne i lommen og se Indonesien med sttte fra de halvmilitre organisationer i omrdet myrde og jage den sttimoriske befolkning ud af dens land .
Det er p hje tid , at de fik ret til uafhngighed - det er det , de stemte for .
Medlemsstaterne i Den Europiske Union m sttte dem - ikke kun med ord , men ogs med finansiel bistand .
<SPEAKER ID=169 LANGUAGE="PT" NAME="Figueiredo">
Hr. formand , udviklingen i sttimor fortjener fortsat den fulde opmrksomhed fra EU ' s side .
P trods af de positive foranstaltninger , der er blevet truffet siden Europa-Parlamentets beslutning den 16. september , isr indsttelsen af den internationale fredsbevarende styrke under FN , INTERFET , er den humanitre situation stadig alvorlig , bde i selve sttimor , hvortil det er vigtigt , at der sendes genopbygningssttte , og for de ca . 250.000 , der er fordrevet til Indonesien , isr til Vesttimor .
<P>
EU , EU ' s medlemsstater og hele verdenssamfundet m derfor fastholde et strkt tryk p de indonesiske myndigheder , s de hurtigst muligt afvbner og bringer de skaldte " militser " under kontrol og skaber de ndvendige betingelser for , at flygtningene kan vende sikkert tilbage til sttimor , hvis territoriale integritet fuldt ud skal respekteres .
<P>
Ikke mindre vigtigt er det , at man gr fra ord til handling , og at den humanitre og konomiske hjlp til sttimor kommer i gang .
Det er uacceptabelt , at den hjlp , som EU har lovet , trods Rdets og Kommissionens lfter endnu ikke er kommet frem .
Da nu budgetrammen for de kommende r er blevet vedtaget , m de ndvendige midler bevilges til den konomiske og finansielle sttte til sttimors genopbygning og overgang til uafhngighed .
<P>
Endelig skal det igen sls fast , at beslutningerne vedrrende sttimors uafhngighed ligger hos dets egen befolkning .
I respekt for dets suvernitet skal alle beslutninger om dets nutid og fremtid tages i nrt samarbejde med Det nationale Timoresiske Modstandsrd , og de internationale organisationer m ikke trde i stedet for det timoresiske folk , men skal derimod give det alt mulig sttte .
<P>
Her skal sledes lyde en appel til medlemsstaterne , EU ' s institutioner og hele verdenssamfundet om stadig at have sttten til sttimors befolkning p dagsordenen og om , at man tager skridt til internationalt at anerkende staten sttimor og etablerer de deraf flgende diplomatiske forbindelser .
<SPEAKER ID=170 LANGUAGE="PT" NAME="Costa Neves">
Hr. formand , i denne uge indleder FN ' s midlertidige myndighedsorgan i sttimor , UNTAET , sin virksomhed .
Det har ikke nogen let opgave .
Den alvorlige mangelsituation , som yderligere er forvrret af det indonesiske militrs hvnbetingede delggelser , omrdets beskedne udstrkning og eksistensen af en anden halvdel af en , naboskabet til mgtige interesser samt fravr af administration bidrager alt sammen til , at det bliver en meget kompleks opgave , og det fortller ogs , hvor ndvendigt det er , at timoreserne involveres , og hvor vigtig det er med den internationale solidaritet .
<P>
De nste to r skal vindes .
Der skal opbygges den ndvendige infrastruktur , lgges grunden til produktionssektoren , opbygges en administration , som ikke findes , og det skal gres under hensyntagen til timoresernes nsker og deltagelse .
De ved , hvad de vil , og de har ret til fra begyndelsen at deltage i opbygningen af deres land .
<P>
Hvad angr den internationale solidaritet , skal det nvnes , at den flles vurderingsmission , som blev koordineret af Verdensbanken , og som ogs havde deltagelse fra Kommissionen , har afsluttet sit arbejde i omrdet .
Genopbygningsomkostningerne sttes til EUR 250 millioner over tre r , og der vil finde en donorkonference sted den 17. december .
<P>
De disponible data er ogs til nytte for Europa-Parlamentet .
Jeg gr opmrksom p , at vi allerede fr folkeafstemningen den 30. august gav udtryk for , at vi nskede , at EU aktivt skulle deltage i genopbygningsopgaverne .
I samklang hermed oprettede vi , da vi under frstebehandlingen tog stilling til budgettet for r 2000 , en srlig flerrig post p EUR 30 millioner til genopbygningen af sttimor , et belb , som skal justeres p baggrund af den flles vurderingsmissions oplysninger .
<P>
Afslutningsvist vil jeg gerne nvne den dramatiske situation for de 250.000 flygtninge fra sttimor .
Man ved ikke , hvor titusinder befinder sig , heraf mange kvinder og brn , flygtningelejrene beherskes af de samme militser , der efter at have terroriseret i sttimor nu fortstter p indonesisk territorium .
Indonesien holder imidlertid stadig landegrnserne lukket .
Situationen er utlelig og berrer en tredjedel af sttimors befolkning , der har ret til frit at vlge , om de vil blive i Indonesien eller vende tilbage til sttimor .
<SPEAKER ID=171 LANGUAGE="PT" NAME="Queir">
Hr. formand , jeg vil gerne her p vegne af min gruppe , Union for Nationernes Europa , tilslutte mig som forfatter af dette beslutningsforslag og sige , at det er af allerstrste vigtighed , at sprgsmlet sttimor forbliver p den internationale dagsorden .
<P>
Der er ingen tvivl om , at vanskelighederne stadig er mange bde med hensyn til ndhjlp og med hensyn til sttte til genopbygningen , og fordi der stadig sker alvorlige krnkelser af menneskerettighederne ikke mindst i Vesttimor , hvor militserne er aktive og forhindrer , at flygtningene fra sttimor kan samles og bringes hjem .
<P>
Disse grunde fr mig til at vre helt enig i dette beslutningsforslag og ogs endnu en gang understrege , at der skal ske en konkret undersgelse af ansvaret for massakrerne , og at de ansvarlige skal straffes af de rette justitsmyndigheder .
Jeg vil ogs gerne fremhve det forslag , der er stillet om , at der igen sendes en delegation fra Europa-Parlamentet til sttimor for p stedet at konstatere , hvorledes genopbygningsprocessen skrider frem , og for at vi kan f alle de oplysninger , der skal til , for at sttimor kan forblive en sag , som har alle europaparlamentarikernes opmrksomhed .
<SPEAKER ID=172 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen">
Hr. formand , situationen i sttimor er blevet bedre takket vre magtskiftet i Indonesien og fredsstyrkens tilstedevrelse , men for den almindelige borger i sttimor og ogs for flygtningene , der er i Vesttimor , er situationen stadigvk meget vanskelig .
Det glder mske ikke for den politiske situation , fordi sttimors selvstndighed bliver nu respekteret , men det glder i hvert fald for den humanitre og retslige situation , som endnu ikke er forbedret .
<P>
UNHCR gr ganske vist alt for at bringe menneskene tilbage , men modarbejdes i hj grad .
UNAMET gr alt for at beskytte menneskene , men militserne er stadigvk aktive .
Det , der er ndvendigt , er en hurtig international undersgelse af , hvad der er sket , og en krigsforbryderdomstol for at lade retten ske fyldest og isr for at straffe morderne .
<P>
Det er ogs ndvendigt at hjlpe til med genopbygningen , og det skal ske hurtigt , for regntiden er p vej .
Hvor mange penge har Kommissionen reserveret til dette forml ?
Hr. formand , nu , hvor vi alligevel behandler Indonesien og dramaerne der , vil jeg gerne have en reaktion p det , som vi i starten af oktober konkluderede i beslutningen , nemlig at situationen p Molukkerne ogs er uholdbar .
Ogs der er der 70.000 flygtninge og 500 drbte , og der er tale om en retssituation , hvor militserne ofte har magten .
Vi anmodede om hjlp , men vi har endnu ikke fet svar .
<P>





<P>
Hr. formand , det ser ud til , at den indonesiske regering er flsom over for den internationale kritik .
Det er derfor godt , at bde Kommissionen og Parlamentet handler aktivt over for Indonesien .
Det ville vre godt , hvis Kommissionen besgte omrdet og talte med alle p stedet .
Jeg er enig i det , der netop blev sagt , nemlig at en delegation fra Parlamentet skal til sttimor og mske ogs til Molukkerne for njagtigt at se , hvad der sker i disse omrder .
Dette emne m i hvert fald ikke tages af dagsordenen , for borgerne i denne region har det stadigvk meget vanskeligt .
<SPEAKER ID=173 NAME="Lamy">
Genindsttelsen af sttimor i sine tidligere rettigheder og sin politiske sregenhed udgr en vigtig opgave for os og for hele det internationale samfund .
<P>
I De Forenede Nationers regi br vi alle bidrage til at finde en samlet lsning p dette problem , herunder hvad angr menneskerettighederne og oprettelsen af en ny stat .
I den forbindelse glder jeg mig over , at FN ' s nye administrator , Sergio Vieira de Mello , i tirsdags ankom til sttimor .
Jeg mener , at vi kun kan nske - jeg selv vil gre det p Kommissionens vegne , og p Parlamentets og Unionens vegne - at det lykkes for ham at lse denne vanskelige opgave .
<P>
De ved , at Kommissionen fuldt ud har forpligtet sig til at tage ansvaret for humanitre opgaver og for genindsttelsen .
For at svare fru Maij-Weggen har ECHO indtil nu forpligtet sig til at yde EUR 5 millioner i humanitr sttte , og en ny beslutning om EUR 10 millioner er , som man siger , " i rret " for at videreudvikle det arbejde , vi udfrer p stedet .
Vi har svaret p internationale opfordringer og aktuelt bundet os p belb , der svarer til EUR 8,5 millioner i fdevarebistand .
Det er ingenting , og vi forsger at udstykke denne hjlp i forhold til de lokale muligheder for at aftage den .
<P>
Den vgt , vi lgger p hjlpen til sttimor , vil blive udtrykt klart - og det mener jeg besvarer Deres sprgsml , fru Maij-Weggen - gennem det besg , min kollega , Poul Nielson , sidst p mneden vil aflgge i st- og Vesttimor .
Vores ansvarlige kommissr vil alts vre p stedet sidst p mneden .
<P>
Iflge vores oplysninger sikrer De Forenede Nationer , at aktiviteterne i store trk forlber effektivt i sttimor .
Hjemsendelsen af flygtningene er i gang .
I forgrs var ca . 65.000 af samtlige flygtninge vendt tilbage , og den indonesiske regering har forsikret os , at den frivillige hjemsendelse vil vre afsluttet i lbet af 100 dage .
<P>
Hvad angr det opflgende arbejde , er det naturligvis af allerstrste vigtighed , at sttimoreserne selv deltager i alle aspekter af genindsttelsen og udviklingsprocessen .
Som De har understreget det , er fremkomsten af en politisk myndighed , der er sin opgave voksen , og udviklingen af de ndvendige institutioner sammen med etableringen af grundlaget for konomien de afgrende elementer .
Efter uafhngigheden bliver det op til regeringen at fastlgge sin udenrigspolitiske linje , isr hvad i pkommende tilflde angr tilslutning til Lom-konventionen .
<P>
Dette var mine oplysninger som svar p Deres sprgsml .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 17.30 .
<SPEAKER ID=174 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen">
Hr. formand , kommissr Lamy har stadigvk ikke svaret p , hvad der er sket med den beslutning , vi indgav i begyndelsen af oktober om omrdet nord for Timor .
Der blev stillet nogle sprgsml herom .
Jeg vil gerne vide , hvornr vi fr svar , for det venter menneskene p .
Situationen er ikke s alvorlig som i Timor , men den forvrres i stigende grad .
<SPEAKER ID=175 NAME="Formanden">
Fru Maij-Weggen , De har vret medlem af dette Parlament i lang tid .
De kender forretningsordenen .
Vi har en meget begrnset tid til rdighed til den aktuelle og uopsttelige debat .
Det er ikke sprgetid , det er en debat .
Kommissren kan vlge at besvare de dele af debatten , han nsker at svare p .
Jeg er sikker p , at han meget gerne vil besvare Deres sprgsml under fire jne .
<CHAPTER ID=11>
Menneskerettigheder
<SPEAKER ID=176 NAME="Formanden">
Nste punkt er forhandling under t af 18 forslag til beslutning om menneskerettigheder :
<P>
Moratorium for ddsstraf - ( B5-0272 / 1999 ) af Malmstrm for ELDR-gruppen om et globalt moratorium for henrettelser ;
<P>
( B5-0274 / 1999 ) af Wurtz , Gonzlez lvarez m.fl. for GUE / NGL-gruppen om ddsstraf i verden og Mumia Abu-Jamals sag ;
<P>
( B5-0282 / 1999 ) af Karamanou for PSE-gruppen om afskaffelse af ddsstraf og omstdelse af henrettelsen af Mumia Abu-Jamal og Larry Robinson ;
<P>
( B5-0283 / 1999 ) af Schori , Dez Gonzlez m.fl. for PSE-gruppen om et globalt moratorium for henrettelser ;
<P>
<P>
( B5-0284 / 1999 ) af Dez Gonzlez , Barn Crespo for PSE-gruppen om afsigelse af ddsdom i USA over en europisk borger , Joaqun Jos Martnez ;
<P>
( B5-0287 / 1999 ) af Galeote Quecedo , Salafranca Snchez-Neyra m.fl. for PPE-DE-gruppen om afsigelse af ddsdom over Joaqun Jos Martnez ;
<P>
( B5-0297 / 1999 ) af Wuori , Knrr Borrs m.fl. for Verts / ALE-gruppen om et moratorium for ddsstraf ;
<P>
( B5-0306 / 1999 ) af Salafranca Snchez-Neyra , McCartin m.fl. for PPE-DE-gruppen om et globalt moratorium for henrettelser .
<P>
Respekt for det serbiske og andre mindretal i Kosovo- ( B5-0270 / 1999 ) af Haarder , Malmstrm for ELDR-gruppen om respekt for serbernes og andre mindretals rettigheder i Kosovo ;
<P>
( B5-0275 / 1999 ) af Korakas , Alavanos m.fl. for GUE / NGL-gruppen om situationen for de serbiske mindretal og sigjnerne i Kosovo ;
<P>
( B5-0281 / 1999 ) af Schori , Sakellariou m.fl. for PSE-gruppen om situationen i Kosovo ;
<P>
( B5-0298 / 1999 ) af Cohn-Bendit , Gahrton m.fl. for Verts / ALE-gruppen om situationen for det serbiske mindretal i Kosovo ;
<P>
( B5-0304 / 1999 ) af Queir for UEN-gruppen om beskyttelse af serberne og andre etniske mindretal i Kosovo ;
<P>
( B5-0305 / 1999 ) af Morillon , Oostlander m.fl. for PPE-DE-gruppen om situationen for serberne og andre nationale mindretal i Kosovo .
<P>
Alexander Nikitin- ( B5-0290 / 1999 ) af Vinci , Gonzlez lvarez for GUE / NGL-gruppen om sagen om Alexander Nikitin ;
<P>
( B5-0291 / 1999 ) af Haarder for ELDR-gruppen om den forestende retssag mod Alexander Nikitin ;
<P>
( B5-0295 / 1999 ) af Schroedter , Wuori m.fl. for Verts / ALE-gruppen om den forestende retssag mod Alexander Nikitin ;
<P>
( B5-0302 / 1999 ) af Oostlander , Posselt , Cushnahan , Grossette , Lechner , for PPE-DE-gruppen om den forestende retssag mod Alexander Nikitin .
<P>
Moratorium for ddsstraf
<SPEAKER ID=177 LANGUAGE="FR" NAME="Sylla">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil gerne bruge nogle ord p at sige , at min generation har haft det held hverken at have oplevet massakren p algeriere i Paris i 1961 , krystalnatten , den 9. november 1938 og begyndelsen af jdeforflgelserne i forskellige lande i Europa , og den har frem for alt haft det held at opleve afslutningen p apartheid i Sydafrika .
Hvis menneskene i hver etape gr oprr , og man siger " aldrig mere dette " , er det simpelthen fordi , de er overbeviste om , at intet er alvorligere end beskadigelser p individets fysiske integritet .
<P>
Dette grundlggende princip i EU sttes der i dag sprgsmlstegn ved , ja , det er rigtigt , gennem anvendelsen af ddsstraffen i en lang rkke omrder i hele verden .
Kina , den skaldte Demokratiske Republik Congo , De Forenede Stater og Iran er indehavere af den triste rekord at ligge i spidsen for de lande , der anvender ddsstraffen .
Iflge Amnesty International venter 3.500 fanger i USA p deres henrettelse , og 68 fanger blev henrettet sidste r .
I disse lande er retten til at leve eller d for fangerne s meget mere utlelig , som vi kender de latterligt sm budgetter , der afsttes til forebyggende arbejde og sociale sprgsml .
Jeg foretrkker at tnke som Victor Hugo , at det for at lukke et fngsel er nok at bne en skole mere .
Der er overhovedet ingen tvivl om , at de 17 r , Mumia Abu-Jamal har tilbragt med at forsumpe p ddsgangen efter en parodi af en retssag , hnger sammen med den kendsgerning , at han er sort , med hans kamp imod den institutionelle racisme , med den ytringsfrihed , som denne journalist har benyttet sig af , idet han har haft mod til at beskrive den korruption , der hersker i politiets rkker i Philadelphia .
P samme mde vil Iran , der henrettede 66 personer sidste r , gerne have os til at tro , at de dusinvis af arresterede studerende , hvoraf 13 er jder , er spioner .
<P>
Vi har set , at den internationale mobilisering har forhindret henrettelsen af Mumia Abu-Jamal , der var fastsat til den 2. december .
Men for jeblikket er henrettelsen kun udskudt .
Vi skal nu srge for , at den definitivt bliver ophvet .
Vi br udvide og intensivere presset mod disse lande og sl til der , hvor det gr ondt .
Det er vigtigt , at EU ' s virksomheder ngter at investere i USA ' s stater og overalt i verden , hvor man fortstter med at anvende ddsstraffen .
EU ' s medlemsstater br ngte at udlevere enhver person til et land , hvor man ved , hans dd er planlagt ved ankomsten .
At krve en jeblikkelig og betingelsesls afskaffelse af ddsstraffen i hele verden betyder ikke kun , at vi fremmer den menneskelige vrdighed , men ogs at vi giver mening til verdenserklringen om menneskerettigheder .
<P>
Hr. formand , jeg hrer til den generation , der mener , at man ikke bare underskriver konventioner imod tortur og diskrimination for sjovs skyld .
<SPEAKER ID=178 LANGUAGE="IT" NAME="Frassoni">
- ( IT ) Hr. formand , i det beslutningsforslag , vi belaver os p at stemme om , beskrives og vurderes de begivenheder , som frte til tilbagetrkningen af moratoriet for ddsstraf , p en temmelig neutral og ret diplomatisk mde .
<P>
Jeg er bange for , at de grunde , der ligger bag tilbagetrkningen af dette beslutningsforslag , rent ud sagt er mistnkelige , og at de snarere har at gre med en slags boykot end med forsvaret af nogle principielle argumenter .
Jeg hber virkelig , at Parlamentet vil vre p vagt , nr det glder dette emne , for der er ingen tvivl om , at visse af medlemsstaternes holdning rent ud sagt har vret tvetydig , og derfor er det logisk , at Parlamentet - som i den forbindelse altid har vret ret konsekvent - fortsat skal holde jnene bne .
<P>
I Gruppen De Grnne noterer vi os disse begivenheder og ligeledes den noget lunkne formulering i dette beslutningsforslag , som det dog efter vores mening er vigtigt at vedtage , om ikke andet for at gre opmrksom p eksistensen af et problem , med hensyn til hvilket vi fortsat skal vre aktive .
Jeg understreger dog endnu en gang , at EU ' s tvetydighed i den forbindelse er synlig for alle , og jeg mener derfor , at vi burde udtrykke os meget mere klart , end det er sket i beslutningsforslaget .
<SPEAKER ID=179 LANGUAGE="ES" NAME="Salafranca Snchez-Neyra">
Hr. formand , vi beklager os altid - og efter min mening med rette - over , at Den Europiske Union ikke taler med n stemme p den internationale scene .
I modstning til det , som vores kollega netop har sagt , mener jeg , at der i dette tilflde er masser af grunde til , at vi kan lyknske os selv med , at Den Europiske Union enstemmigt har forelagt FN en beslutning , der har til forml at anmode om et moratorium for ddsstraf .
Det er kedeligt , at dette initiativ ikke har kunnet opn fuld opbakning , og vi hber inderligt , at det fr tilslutning under behandlingen i Parlamentet .
<P>
n ting vil jeg sige , hr. formand , og det er , at vi har gjort dette , fordi vi er overbeviste om , at ethvert menneske har en umistelig ret til , at dets liv respekteres , og denne ret kan hverken underkendes eller krnkes .
Vi har alle sammen set de patetiske billeder af den sidste lovovertrder , der blev henrettet af domstolen i Florida , og derfor vil det ikke forbavse nogen af mine kolleger , at den frste person , der nvnes i den flles beslutning , er den spanske statsborger - som dermed er fra Den Europiske Union - Joaqun Jos Martnez , hvis dom vi anmoder om bliver prvet , og hvis ddsstraf vi anmoder om bliver ophvet .
<P>
I denne sag har der vret en lang rkke forhold , der har frt til , at der i vores land er opstet en strk solidaritetsbevgelse , som regeringen , alle de politiske partier og resten af samfundet naturligvis har tilsluttet sig .
Jeg vil gerne sige , at der under processen har vret en lang rkke uregelmssigheder , og det virker som om , at forsvarsadvokaten ikke har opfyldt sine forpligtelser i forbindelse med forsvaret .
Men , hr. formand , det forfrdelige - selvom det er forfrdeligt , at disse ting er sket - er ikke disse forhold i forbindelse med processen og heller ikke det forhold , at USA har den triste og beklagelige rekord i henrettelse af mennesker , som det senere viser sig var uskyldige .
Det mest triste og beklagelige er , at ddsstraffen eksisterer .
Derfor mener jeg , hr. formand , at vi som Europa-Parlament i dette tilflde og under lignende omstndigheder skal fremstte en fast og ubjelig erklring om retten til livet , ligesom vi gr det i denne flles beslutning .
<SPEAKER ID=180 LANGUAGE="SV" NAME="Malmstrm">
Hr. formand , ddsstraf er jo et modbydeligt levn fra en svunden tid .
Den bygger p en gammeltestamentlig " je for je , tand for tand " tankegang , som ikke er vrdig for menneskeheden nu , hvor vi str ved overgangen til et nyt rtusinde .
Den liberale gruppe har presset p i kampen mod ddsstraf .
I kandidatland efter kandidatland er man nu ved at afskaffe eller har allerede afskaffet ddsstraffen , hvilket er en meget positiv udvikling .
Ikke desto mindre anvendes ddsstraf stadig i alt for mange stater .
Alene sidste r blev 1.625 fanger henrettet i 37 forskellige lande , og tusinder sidder i ddsceller .
Alene i USA venter flere tusinde mennesker p at blive henrettet .
<P>
En del af verdens ddsdmte har beget afskyelige forbrydelser , men det retfrdiggr ikke , at de henrettes .
Alt for ofte udnyttes ddsstraf i politisk jemed , og det forekommer , at der hersker retlig uklarhed , og at uskyldige henrettes .
Alene det er et argument mod denne barbariske straf .
Det er heller ikke bevist , at ddsstraf har en afskrkkende effekt .
<P>
Den beslutning , vi debatterer , er egentlig ret bemrkelsesvrdig .
Den nvner tre borgere , som skal henrettes i USA i disse dage .
Selvflgelig opfordrer vi den amerikanske regering til ikke at eksekvere disse domme , njagtig som vi opfordrer alle andre regeringer til ikke at eksekvere sine ddsdomme .
Men det , som beslutningen egentlig burde omhandle - noget som mine kolleger ogs har vret inde p - er det memorandum om ddsstraf i hele verden , som FN har taget initiativ til , og som ELDR-gruppen sttter helhjertet .
Vi vil gerne opmuntre Kommissionen og Rdet til at presse voldsomt p , til at samle EU i en enstemmig fordmmelse i alle fora for at opn et verdensomspndende moratorium .
En afskaffelse af ddsstraffen ville vre et fantastisk skridt fremad i kampen for menneskerettigheder og ogs et stort skridt fremad for menneskevrd .
<SPEAKER ID=181 LANGUAGE="ES" NAME="Dez Gonzlez">
Hr. formand , hvert r er der hundreder af mennesker i verden - mange gange i den verden , som vi kalder civiliseret - der henrettes af andre mennesker .
I 1998 fik vi kendskab til mindst 1.625 henrettelser i 37 lande og nsten 4.000 ddsdomme i yderligere 78 lande .
Disse tal hidrrer udelukkende fra de oplysninger , som Amnesty International har kunnet indsamle .
Tallene er uden tvivl meget hjere .
Hvert r er der et ubestemt antal mennesker , som erklres uskyldige , efter at de er blevet henrettet .
Iflge en rapport , der blev offentliggjort for nylig , er der siden 1973 og bare i USA blevet lsladt 75 fanger , som var dmt til dden , efter at man fandt ud af , at de var anklaget uretmssigt .
Vi vil aldrig f at vide , hvor mange uskyldige der var blandt de ca . 7.000 fanger , som er blevet henrettet i USA i dette rhundrede .
Iflge Amnesty International var der for hver seks fanger , som blev henrettet efter genindfrelsen af ddsstraffen i USA , n uskyldig , der blev ddsdmt og senere frikendt .
<P>
Derfor mener jeg , at Rdets forslag til FN , hvor betydningsfuldt og positivt initiativet end er , er meget forsigtigt , for det opfordrer til , at de stater , som endnu har ddsstraf , gradvist indskrnker antallet af forbrydelser , for hvilke den idmmes .
<P>
Er det tilstrkkeligt for os ?
Vil vi vre en diplomatisk forsamling , eller vil vi vre et politisk parlament ?
Derfor anmoder vi i stk . 9 i denne beslutning Rdet om , at det under forhandlingerne med tredjelande undersger muligheden for at indarbejde afskaffelse af ddsstraf i bestemmelsen om menneskerettigheder .
Mske er Rdet ikke i stand til at gre mere , men vi ?
Burde vi ikke vre mere ambitise ?
Svaret er jo .
Derfor sender vi denne meddelelse til Rdet og til alle verdens nationer .
<P>
Tilfldet med den spanske statsborger Joaqun Jos Martnez er et tydeligt eksempel p en retssag uden garantier .
Derfor forlanger han en retfrdig retssag , og derfor sttter vi ham i dag .
Han nsker en ny retssag , hvor han kan bevise sin uskyld , og han har ret til den .
Men jeg erklrer , vi erklrer , samtidig , at ingen ddsdom er en retfrdig dom .
Ingen .
<P>
Ogs jeg vil slutte med et bibelcitat , og det er mere positivt end min kollegas .
Det er et citat fra Frste Mosebog .
Kain slog Abel ihjel , og ingen diskuterer hans skyld i denne afskyelige forbrydelse .
Han udgd sin broders blod , og Herren forbandede ham og jagede ham bort fra sit hus og dmte ham til at leve en omstrejfende tilvrelse . " Kain sagde til Herren : ' S kan enhver , der mder mig , sl mig ihjel ' .
Men Herren sagde til ham : ' Nej , hvis nogen slr Kain ihjel , skal det hvnes syv gange ' .
Og han satte et mrke p Kain , for at ingen , der mdte ham , skulle sl ham ihjel " .
Ingen m rre Kain , det er budskabet .
Ingen m rre Kain .
<P>
Det skal vre vores ambition : At ingen p noget tidspunkt noget sted i verden af nogen grund kan henrette noget menneske .
Ingen .
Ikke engang USA .
<SPEAKER ID=182 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Hr. formand , vi fler os sandsynligvis ikke altid godt tilpas i Parlamentet , for det der vedtages , er ikke altid det , som vi ville nske blev vedtaget .
Alligevel vil Parlamentet igen over for resten af verden fremkomme med et indlg imod ddsstraf .
Derfor er jeg stolt over at vre her i eftermiddag og over at kunne vre med til enstemmigt at vedtage et indlg imod ddsstraf .
<P>
Ddsstraf er det rene barbari .
Som mine kolleger har sagt , er det frygteligt , at mange af de mennesker , som er blevet henrettet , var uskyldige .
Og jeg forstr ikke , hvordan man kan leve med den byrde p samvittigheden .
<P>
I virkeligheden taler vi i dag i beslutningen om tre konkrete tilflde : Det frste drejer sig om spanieren Joaqun Jos Martnez , som der er blevet beget store lovovertrdelser imod i forbindelse med retssagen imod ham .
Og jeg har her en kopi af et brev , som et af vidnerne sendte .
Han er i fngsel , det er rigtigt , men han sendte et brev til domstolen , hvori der stod , at han havde hrt en anden ptage sig skylden for det mord , som Joaqun Jos Martnez er beskyldt for .
Med denne enkle tvivl er det umuligt at dmme en anklaget til dden .
Derfor anmoder vi i beslutningen om , at sagen tages op igen , og at han under ingen omstndigheder dmmes til dden .
<P>
Det andet drejer sig om Abu-Jamal .
Der er god grund til at tro , at Abu-Jamals sigtelse og ddsdom har politiske rsager mere end noget andet , fordi han er leder .
Han er nu p flugt .
Hans henrettelse var fastlagt til 2. december .
Vi anmoder ogs om , at den ddsdom ikke fuldbyrdes .
<P>
Og vi inddrager ogs et tilflde med en muligvis psykisk syg person , som efter planen skulle henrettes om kort tid , og som blev reddet .
Vi mener , at det er en enorm grusomhed , frygteligt , at man forestiller sig at henrette den type syge , og at man har mennesker i fngsel i 21 r , som det er tilfldet med en canadier , som det var planen at henrette , og en halv time fr henrettelsen accepterede man hans appel ved domstolen .
<P>
Det er en frygtelig grusomhed , og det kan denne verden ikke tillade .
Parlamentet m vre talsmand for kravet om et universelt moratorium , hvis dette ikke vedtages nu .
Og derfor er det ndvendigt at have moralsk autoritet .
<SPEAKER ID=183 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Hr. formand , jeg er fuldt ud enig med fru Dez Gonzlez i det ndvendige i at forsge at overtale Rdet til i aftaler med tredjelande at indfre en klausul om ddsstraf og om at afskaffe ddsstraffen .
Men det bliver uden tvivl ogs ndvendigt at forsge at overbevise kollegerne i den socialdemokratiske gruppe om at st fast p dette punkt .
Det har ikke vret tilfldet indtil nu , og jeg nsker fru Dez Gonzlez held og lykke med sit forehavende .
<P>
Nr det er sagt , mener jeg , at rsagerne til problemerne er fremhvet af fru Frassoni og hr .
Salafranca . Vi taler ikke her om sprgsmlet om ddsstraffen .
Parlamentet har ved mange lejligheder vist , at det er overbevist om det ndvendige i at indfre et verdensomspndende forbud .
Det er et sprgsml om udenrigspolitik , og mere prcist endnu en gang sprgsmlet om , at EU ikke har nogen udenrigspolitik .
<P>
Jeg er mere radikal end fru Frassoni .
Der er ingen tvetydighed .
Mandag besluttede Rdet at trkke et forslag tilbage , det havde fremsat , under pskud af , at det omfattede en grundlggende artikel i verdenscharteret om menneskerettigheder .
Tirsdag stemte det for tekster med den samme henvisning til grundlggende artikler i dette charter .
Problemet bestr sledes klart i mangelen p en politisk vilje , og her kan man forestille sig flgende rsager . Pression fra de store lande som Den Kinesiske Folkerepublik , USA og Japan , der srger for , at den politik , som Unionen havde besluttet , bogstaveligt talt bliver forrdt i sidste jeblik .
Det centrale problem for os som Parlament bliver derfor en ndvendig flles udenrigs- og sikkerhedspolitik for EU .
<P>
En af de frste ting , vi skal bede om , er , at denne sag overfres til hr .
Solana . Den kan ikke lgges i hnderne p formandskaber , der , som vi ved , skifter hver sjette mned .
Vi har brug for en konstant deltager , der med sin autoritet kan tilrettelgge mderne for forskellige medlemsstaters delegationer i New York , sdan at vi til nste r har en holdning , der er sammenhngende fra start til slut . P den mde kan vi undg den meget tragiske position , der har givet ikke s f tredjelande og venner af EU problemer , som f.eks. Mexico , der havde forpligtet sig meget kraftigt for at forsvare en kompromisholdning , der var fuldt ud acceptabel .
Vi br sledes ndre vores forslag til beslutning i dag for at fordmme Rdet meget kraftigt og anmode det lige s fast om udelukkende at overdrage denne sag til hr . Solana .
<SPEAKER ID=184 LANGUAGE="EL" NAME="Karamanou">
Hr. formand , for hundrede syttende gang udtrykker Parlamentet i dag sin afsky for det faktum , at der fortsat overalt i verden anvendes utidssvarende og antidemokratiske straffemetoder med tvivlsom effekt og det oven i kbet i lande som USA , som i den senere tid har hejst fanen som en forsvarer for menneskerettighederne .
Men i USA henrettes selv mindrerige brn , mens iflge oplysninger strafferetssystemet omhyggeligt fungerer p de sociokonomiske svageste gruppers bekostning , isr dem med en sort hudfarve .
Vi bliver ogs overrasket over den hyppighed , hvormed det p det sidste har vist sig , at uskyldige mennesker bliver dmt til dden .
Samtidigt med at dette foregr , afviste FN ' s 54 . Generalforsamling EU ' s Rds finske formandskabs forslag til afstemning om en udsttelse af eksekution af ddsstraffe .
<P>
Det er klart , hr. formand , at ddsstraf ikke hrer hjemme i demokratiske samfund .
Ingen har ret til , og det uanset hvilken grund , at bestemme over andres liv og dd .
Tvrtimod er ddsstraf det vben , som totalitre regimer foretrkker , for det er et symbol p statens magt og menneskets ydmyghed over for statsmagten , og vi ved , at den ofte anvendes for at udradere modstandere .
<P>
P basis af vores europiske vrdier og p vegne af respekten for menneskerettighederne beder vi derfor alle de landes regeringer , hvor der venter ddsstraffe , til straks at tilbagekalde dem og at afskaffe ddsstraffen .
Vi beder ogs USA om at tillade en ekstraordinr genoptagelse af retssagen mod journalisten Abu-Jamal i Pennsylvania , mod Martnez i Florida og Robinson , s de fr mulighed for reelt at forsvare sig selv .
<P>
Endeligt er det ndvendigt , at EU og Rdet krver en afskaffelse af ddsstraf gennem en srlig klausul i de konomiske og politiske aftaler med tredjelande , sdan som ogs andre medlemmer gik ind for , samtidig med at det her og nu er ndvendigt med en global kampagne og et globalt moratorium for henrettelserne , indtil ddsstraffen endeligt er afskaffet overalt p vores planet .
<SPEAKER ID=185 LANGUAGE="FR" NAME="Laguiller">
Jeg vil i mangel af bedre stemme for beslutningen , der anmoder om et stop for ddsstraffen , men jeg mener , at vi ved ikke at vove at g ind for en jeblikkelig og betingelsesls afskaffelse af ddsstraffen giver op over for barbariet .
<P>
Blandt de mange ddsdomme , hvor dommen er lige s uretfrdig som dens udfrelse afskyelig , vil jeg specielt nvne de iranske studerende , der er dmt til dden for deres rolle i demonstrationerne i juli mned .
Disse fjer sig til de lige s gemene domme for 13 iranske jder , for slet ikke at nvne de tusindvis af ofre for undertrykkelsen .
<P>
Alle de , der er truet af ddsstraffen af politiske rsager , br jeblikkeligt sttes fri , hvilket ogs glder de mange studerende , der er idmt fngselsstraffe .
Hvis disse domme giver en mlestok for et undertrykkelses- og terrorregime som det i Iran , viser de i lige s hj grad , hvordan storgrupper som Shell er , og hvilken vrdi man kan tillgge dem , idet sidstnvnte netop har indget en kontrakt p USD 800 millioner med den iranske regering .
Dette viser ogs , hvilken vrdi man kan tillgge deklarationer om menneskerettighederne fra stats- og regeringscheferne i EU , som med pomp og pragt har taget imod Irans prsident , s andre konomiske storgrupper kunne indg andre og lige s indbringende kontrakter .
<P>
Selvom jeg til slut glder mig over , at Mumia Abu-Jamal , der er offer for et racistisk og korrupt politis manipulationer , ikke er blevet henrettet , mener jeg , at kampen endnu ikke er forbi , og at vi m srge for at opn hans befrielse .
<P>
<P>
Respekt for serbere og andre minoritetsgrupper i Kosovo
<SPEAKER ID=186 LANGUAGE="SV" NAME="Malmstrm">
Hr. formand , det , som er sket i Kosovo i de seneste r , er en dyb tragedie .
Mange gange har vi fra dette Parlaments side fordmt overgrebene mod det kosovoalbanske folk .
Dets lidelser er ufattelige , og omfanget af dets oplevelser kan ingen af os nogensinde forst .
Vi i Den Europiske Union brer ogs en del af skylden for , at det ikke i tide lykkedes os at forhindre Milosevics vanvittige fremfrd s tt p vores eget omrde .
EU spiller ogs en vigtig rolle i genopbygningsprocessen .
Alle demokratiske krfter skal stttes for at lette genopbygningen og skabe et fungerende demokratisk civilt samfund .
<P>
Den kollektive voldtgt , som er blevet beget mod det kosovoalbanske folk , kan dog ikke motivere de handlinger mod civile , som der rapporteres om , fra bl.a. den serbiske minoritets side , men ogs andre minoriteter .
Hvis der skal opns en slags normalitet , skal alle berrte parter fle sig trygge ved at vende tilbage eller ved at blive , hvor de er .
Det glder svel majoritet som minoritet .
Den chikane , og i visse tilflde mord , der har fundet sted over for serbere , er derfor helt forkastelig og skal ophre .
Det fremmer ikke fredsprocessen .
Ogs de overgreb , der har fundet sted mod KFOR-personale , er uacceptable , og jeg vil p vegne af min gruppe , ELDR-gruppen , fordmme dette p det kraftigste .
Jeg vil ogs gerne appellere til alle parter om at nedlgge vben og sammen betrde den lange og vanskelige vej mod fred , standse overgrebene og i stedet samarbejde , alle parter og organisationer , og arbejde for en bedre og lysere fremtid i Kosovo , en fremtid , hvor alle forhbentlig kan leve sammen .
<SPEAKER ID=187 LANGUAGE="ES" NAME="Marset Campos">
Hr. formand , det er en fornrmelse af moralbegreberne og den europiske politiske etik , at vi , efter en militr intervention fra NATO ' s og Den Europiske Unions side mod Jugoslavien af humanitre rsager p grund af den jugoslaviske regerings forkastelige etniske udrensning blandt albanerne , nu er mere eller mindre rolige ved og forstende over for volden mod serbere , sigjnere og andre minoriteter , som denne gang begs af albanere , og endda i et forholdsvis strre omfang .
<P>
Vi mener derfor , at hvis Den Europiske Union ikke fordmmer og afhjlper denne kriminelle adfrd , ville resultaterne vre indlysende : For det frste ville Den Europiske Union blive medskyldig i de massakrer p serbere og sigjnere , som er organiseret af UCK ' s kriminelle mafiabander , for det andet ville det vre bevist , at der er to mlestokke i Vesten , og for det tredje kunne det siges , at formlet med interventionen var at knuse det serbiske folk .
<SPEAKER ID=188 LANGUAGE="DE" NAME="Sakellariou">
Hr. formand , mine damer og herrer , alle , som i begyndelsen af ret ikke lngere kunne se p den serbiske hrs myrderier , fordrivelser , plyndringer og brandskatninger i Kosovo og derfor gik ind for en skaldt humanitr intervention , m i dag stille sig selv det sprgsml , om krigen - som desvrre ikke blev frt mod dem , som havde beget forbrydelserne , men mod den jugoslaviske befolkning - den krig , som vi frte i over to og en halv mned , og som kostede flere milliarder euro , virkelig har givet det resultat , vi havde forventet .
<P>
Er myrderierne , fordrivelserne , plyndringen og brandskatningen i Kosovo hrt op ?
Desvrre ikke .
Desvrre fortstter forbrydelserne , med to forskelle .
For det frste er ofrene for forbrydelserne ikke lngere kosovoalbanerne , men serbere , sigjnere , sgar bosniere .
For det andet er det ikke lngere den jugoslaviske hr , der er i Kosovo , men vores hre , som p den ene side udfrer et fantastisk arbejde med genopbygningen , beskyttelsen af befolkningen , med politimssige opgaver , i enhver henseende , og som p den anden side er fortvivlede , fordi de ikke er i stand til effektivt at beskytte de mennesker , som de burde beskytte , og som de ogs gerne ville beskytte .
Hvem har skylden ?
Det har desvrre de , som det internationale samfund frte krig for , den frste krig af humanitre rsager .
Det tidligere UCK - jeg siger " tidligere " , fordi den angiveligt ikke eksisterer mere , fordi den angiveligt er blevet afvbnet - mener , at den har vundet en krig , og at man deraf kan udlede , at de har ret til at beg njagtig de samme forbrydelser som dem , der frte til denne krig .
Og dt er skandalen !
<P>
Indtil videre har det internationale samfund vret tilskuer til begivenhederne .
Vi ville give FN ' s udsending , hr . Kouchner , og hans tidligere kolleger vores fulde sttte , hvis han langt om lnge ville begynde at opbygge en forvaltning i Kosovo i stedet for at overlade det til UCK ' s falske og illegitime regering , hvis de kommunale myndigheder og by- og kommunalrdene ikke blev bestemt af UCK , men andre FN-folk - hvis ikke andre kosovoere - ville afslutte disse opgaver og de mangfoldige opgaver , der skal lses i Kosovo .
<SPEAKER ID=189 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Hr. formand , hr . Sakellariou , jeg kan tage trden op fra Deres indlg .
Jeg var der jo ogs i oktober .
Jeg kan bekrfte , at militrmagten ikke har kunnet lse problemerne p stedet .
Tvrtimod ser vi det gamle princip bekrftet , at vold avler vold .
Det internationale samfund har nemlig ikke nogen lsning p Kosovo-konflikten , som fortsat eksisterer .
Konflikten er der nu som fr .
Fra internationalt hold siger man ganske vist , at Kosovo er en del af Restjugoslavien , og vi skaber et multietnisk samfund .
Men virkeligheden i Kosovo er en ganske anden .
Enhver , som er der , og enhver , som arbejder der , ved det , ogs EU ' s myndigheder .
<P>
Det tidligere UCK , hr . Sakellariou , det kan jeg understrege , fler sig som sejrherre og fler sig bekrftet i denne sejr af den internationale hovedsageligt konomiske hjlp .
Alle parter proklamerer ganske vist teoretisk sameksistens mellem serbere , sigjnere og albanere , men i praksis hersker der en anden situation i Pristina .
Der er ikke et eneste kyrillisk bogstav tilbage dr .
De er alle sammen blevet fjernet , for det slaviske sprog m ikke lngere tales .
For alle serbere , som bor i Pristina , betyder det , at de faktisk ikke lngere kan deltage i det offentlige liv .
Det er Pristina , en by , som er fyldt med internationale organisationer ! I Mtrovica er det endnu vrre .
Byen er helt opdelt , dag for dag fuldstndig separeret .
Alle multietniske projekter , ogs EU ' s , har lidt skibbrud af denne grund .
<P>
Hvad skyldes det ?
Det skyldes ganske enkelt , at vi kun har koncentreret os om konomisk hjlp og glemmer de afgrende ting , nemlig at indve tolerance , at indve demokrati og hjlp p det sociale omrde .
Det er der ikke penge til p stedet . Hr .
Kouchner ved godt , at opbygningen af Kosovo kommer til at mislykkes netop p grund af sprgsmlet om beskyttelse af mindretallene .
Her fr han ingen hjlp fra EU .
<SPEAKER ID=190 LANGUAGE="DE" NAME="Pack">
Hr. formand , kre kolleger , situationen i Kosovo er prget af stor usikkerhed og vold , ja indimellem af mord , og det bringer i sidste ende , som vi allerede har hrt , os alle sammen i miskredit .
I mange sager , hvor jeg siden 1989 har forsgt at hjlpe , fler jeg mig personligt desavoueret .
Hvorfor greb vi ind som verdenssamfund ?
Vi besluttede os for at hjlpe albanerne , fordi de grundlggende frihedsrettigheder og menneskerettighederne blev krnket .
Derfor gik vi ind , og jeg mener stadig , at det var rigtigt .
<P>
Under otte rs apartheitregime i Kosovo har albanerne ikke gjort nogen noget , hverken serberne , sigjnerne , kroaterne eller bosnierne .
Men de blev udsat for frygtelige lidelser , det m vi ikke glemme .
Massegravene , som der hver dag dukker nye op af , vidner om det .
Derfor er jeg af den opfattelse , at det bliver meget vanskeligt at leve sammen .
Srene heles forfrdeligt langsomt .
Det ved vi ogs i Central- og Nordeuropa .
Derfor mener jeg , at vi skal forlange noget , som de er i stand til , nemlig koeksistens p stedet .
Det m vi hjlpe med .
Ugerningerne skal ogs hver gang fordmmes af de albanske ledere .
Vi m , s vidt vi kan , hjlpe med at finde gerningsmndene og f dem dmt .
<P>
Vi ville forhindre uret , men nogle af dem , som vi hjalp , beviser nu det modsatte og fordriver selv mindretal .
Herunder hrer sigjnerne , serberne , kroaterne og bosnierne , alle , som eventuelt ikke taler dette sprog .
Jeg nsker ikke , at de undertrykte selv skal blive undertrykkere .
Derfor m vi srge for , at man udstter genopbygningshjlpen i de kommuner , hvor der finder forflgelse sted , s hver enkelt borger i dette land bliver sig sit ansvar bevidst og srger for , at den slags gerninger ikke lngere finder sted .
KFOR kan ikke vre alle vegne , de kan ikke st bag ved alle , og derfor m alle anstndige albanere - og dem er der flere af , end vi tror - virkelig selv fle sig ansvarlige for det .
<P>
Problemet er ogs , at de albanske ledere , eller de , som mener , at de er det , ikke er i stand til i fllesskab at bygge en fremtid for dette land , for deres hjemstavn , og derfor m vi ogs appellere til dem .
Jeg mener , at vi har brug for en midlertidig regering - og det skal g hurtigere , end hr . Kouchner er i stand til at indstte den .
<P>
For det andet har vi p lokalt niveau brug for virkelig ansvarlige personer , og hvis det ikke kan vre albanere eller serbere , hvor de har flertallet , s m det vre nogen fra det internationale samfund , s vi har nogen at tale med p stedet .
Alle steder , hvor det gr godt i kommunerne , skal vi ogs reagere positivt og sige , I fr mere hjlp end dem , som ikke gr noget .
<P>
Nuvel , mine damer og herrer , denne opgave er vanskelig , UNMIK burde udfre den - problemet er bare , at dette er noget , som er lettere at lse p papiret end i virkeligheden .
Jeg tror bare ikke , at vi kan gre det bare ved at f indfrt demokrati .
Det skal vi ogs gre , men de mest presserende opgaver er at skabe arbejdspladser , at skabe infrastruktur , at de unge mennesker , som stadig lber rundt med en kalasjnikov , fr et stykke vrktj i hnden og gr noget for deres hjemstavn .
S er vi p den rigtige vej , og ogs her burde Kouchner kunne vre lidt mere effektiv , end han er i dag , hvem det s end er , der forhindrer ham i det .
<SPEAKER ID=191 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , debatten i dag har desvrre indtil nu vret ret ensidig , for vi har glemt at ve selvkritik .
I revis har vi ignoreret den undertrykkelse , der fandt sted i Kosovo .
Doris Pack og andre ignorerede det ikke , men det store flertal gjorde .
Vi er selv medskyldige i , i hvert fald de , som indtog denne holdning , at en mand som Rugova blev demonteret , fordi man i 10 r lod ham st alene med sin ikkevoldelige vej .
Det er helt klart , at i en fortvivlet situation , hvor hundredtusinder blev fordrevet med systematisk statslig vold - og det er den store forskel i forhold til de aktuelle enkeltstende , men naturligvis ogs utilstedelige hvnaktioner - mistede en mand som Rugova kontrollen over krfterne .
<P>
Vi br forsge at se klart , at det er godt at fordmme andre , men at det ogs ville vre godt at ve tydelig selvkritik ; det er isr os , der har svigtet p denne vej .
Naturligvis skal vi udsende et strkt signal mod enhver fordrivelse .
Jeg stammer selv fra en familie , som - kollektivt uskyldig - blev fordrevet for 50 r siden p grund af statslige dekreter .
Enhver fordrivelse er en fordrivelse for meget , og dette det 20. rhundrede er i fare for at g over i historien som folkemordenes og fordrivelsernes rhundrede .
Derfor er det vores pligt at stoppe enhver fordrivelse , ogs den i Kosovo , og vi har pligt til at g ind for , at forbuddet mod fordrivelse og retten til en hjemstavn bliver gjort til fundamentale elementer i den internationale lovgivning , s sdanne rdsler ikke gentager sig .
<SPEAKER ID=192 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , mine damer og herrer , det er faktisk sdan , og her kan jeg kun tilslutte mig de foregende talere , at vi risikerer at lbe lige forbi mlet og ikke fr skabt et multietnisk Kosovo , hvilket jo var vores ml , men derimod et etnisk rent Kosovo , nemlig et rent albansk Kosovo .
Kollega Posselt , De har ret i Deres kritik .
Netop her i Parlamentet har kollega Pack , mange andre og jeg selv i revis gjort opmrksom p , hvad der kunne opst i Kosovo , hvis vi fortsat s til og bidrog til , at Rugova blev demonteret .
<P>
Da vi for nylig var i Kosovo - parlamentsformanden og kollega Pack - s vi , at dr , hvor der er tilvejebragt " etnisk renhed " , gr det mere eller mindre godt .
Men dr , hvor de etniske grupper stder p hinanden , er konflikterne meget skarpe , og de er blevet endnu skarpere .
Det er uacceptabelt , at serbere eller albanere , hvis de vil p sygehuset , faktisk risikerer at komme endnu mere til skade p sygehuset , end de var , fr de begav sig ind p dette sygehus .
Her m det internationale samfund tale klar tale .
Det er uacceptabelt , at de albanere , som har en liberal , ben holdning , som den tidligere talsmand for delegationen i Rambouillet , modtager trusler , fordi han i sit land gr ind for , at ogs serberne , sigjnerne og andre befolkningsgrupper skal accepteres .
<P>
Det hnger ogs sammen med det , som allerede blev nvnt , nemlig at vi desvrre har albanske politikere i Kosovo , som ikke driver politik forstet som udformning af fremtiden , men forstet som ensidig bearbejdelse , alt efter hvilken side af historien de str p .
Det gjorde et stort indtryk p os , at talsmanden for delegationen i Rambouillet sagde : " Sprg en albansk politiker om en eller anden lille dato , en lille begivenhed i historen , s fr De en lang beretning .
Sprg ham , hvordan de fremtidige sociale sikringssystemer skal opbygges . De vil ikke finde nogen , som kan give Dem et svar .
" Desto vigtigere er det - og det vil jeg gerne understrege - at UNMIG og Bernard Kouchner hurtigt gr fremskridt med indsttelsen af en regering .
Den skal naturligvis have kontakt med befolkningen .
Den skal samarbejde med befolkningen .
Men s m man ogs se nje p , hvem det er , og det m vre klart og entydigt , det er FN , som ogs stter sit mandat , sin autoritet p spil , og naturligvis ogs Den Europiske Union .
<P>
Vi m hjlpe den albanske befolkning med at opstille et multietnisk samfund .
Det er den store opgave , der ligger foran os .
Kampen om friheden i Kosovo er ikke vundet endnu .
Der er meget at gre endnu !
<SPEAKER ID=193 NAME="Formanden">
Jeg kan konstatere , at der benbart er enighed om dette emne p tvrs af grupperne i Parlamentet .
Det er bestemt ogs gavnligt .
<SPEAKER ID=194 LANGUAGE="FR" NAME="Coteaux">
Hr. formand , det er med bedrvelse , at Gruppen Union for Nationernes Europa stemmer for forslaget til flles beslutning .
Jeg siger med bedrvelse , fordi vi blot i dag kan konstatere resultatet af vores konstante hykleri i Kosovo-sprgsmlet , for ikke at sige vores blindhed og endda vores fejhed .
Hykleri , fordi vi godt vidste , at vi ved at vlge krigen i forret , hvilket vil sige , at vi vendte ryggen til ligevgten , der var den eneste betingelse for fred imellem konfliktparterne , uundgeligt fremprovokerede en frigrelse af vold uden ende , hvilket vi ser i dag .
<P>
Ved at delgge hele landomrdet for at sttte terroristbanden UCK , der desvrre i lang tid har vret stttet af et medlemsland , idet den i revis har haft sit hovedkvarter i Frankfurt , har vi givet en blankofuldmagt til terrorregimet .
Vi vidste godt , at vores aktivisme i vrigt intet havde at gre med menneskerettighederne , idet den fremmede en kdereaktion af terror i s hj grad , at vi fra nu af ikke bare er mere eller mindre ynkelige vidner til en ny etnisk udrensning .
Vi europere - og isr Kouchner-missionen - er medskyldige , for ikke i sidste ende at sige bagmndene .
<P>
Til hykleriet kommer blindheden , for vi har faktisk forvekslet begreberne nation og etnisk gruppe og princippet national med princippet etnisk .
Det skal her nvnes , at en nation er det modsatte af en etnisk gruppe .
Vi beklager at vre ndt til at skulle nvne disse fakta , men EU har p dette punkt mistet forstelsen for det nationale princip , s det er ndvendigt konstant at gentage det .
En nation er videreudviklingen af etniske grupper til en pluralistisk enhed , der udvisker primre tilhrsforhold i form af race eller slgtsforhold , eller som i det mindste forviser disse til private forhold til fordel for en politisk konstruktion .
Det var det , vi bad om i Frankrig for 200 r siden eller mske endda for meget lngere tid siden , republikken .
<P>
Hvis vi delgger nationerne - det , der i vrigt med tiden kunne vre blevet til et samlet Jugoslavien , isr hvis EU havde bnet sine arme tidligere - skaber vi en frigrelse af folkegrupper , for ikke at sige bander , hvilket betyder opgrelse af regnskaber og til sidst krig i Europa .
Det er sdan , at Europa - ved at nedbryde nationerne , sit grundlag , sit grundlggende princip og sin afgrende styrke - i dag er i frd med at udslette sig selv .
<P>
Til blindheden kommer endelig til sidst nederdrgtigheden .
For vi ved godt , at europerne kun har skabt denne krig p grund af svaghed over for USA , det vil sige over for et imperium , der ikke mder nogen som helst konkurrence p denne planet , og som har forstet at dele Europa for at styre det overalt som herrer . Det er et af USA ' s ml i denne affre , og vi har fulgt dem gennem svaghed og fejhed .
<P>
Sledes , fru Pack , kan vi ikke andet end at betragte ruinerne , der desvrre kun er de frste resultater af et fderalt koncept for EU , der - idet man tager udgangspunkt i den stolte sokkel , som Serbien udgr , og som det s ofte tappert har vist i historien - langsomt frer Europas befolkninger ud i uorden , uenighed og , jeg gentager , krig .
<SPEAKER ID=195 LANGUAGE="NL" NAME="Belder">
Hr. formand , for nylig erklrede lederen af UCK , Kosovo-befrielseshren , Hashim Thai : " Jeg er Kosovos prsident .
De , der sttter min regering , er velkomne i Kosovo .
De , der forrsager problemer , skal forlade Kosovo .
"
<P>
Denne malplacerede magtbevidsthed , som i sig selv m fordmmes , fortstter Slobodan Milosevics afskyelige undertrykkelsesstyre .
Denne politiske linje str i strk kontrast til pacificeringen , for ikke at tale om en samfundsmssig fornyelsesproces , af den legendariske slagmark Kosovo Polje og omegn .
Thais ord opfordrer i virkeligheden de resterende medlemmer af det serbiske mindretal til at rejse .
Det er ord , som i de forlbne mneder er blevet understreget af regelrette terrorhandlinger beget af ofrene fra i gr , kosovoalbanerne .
<P>





<P>
Det var meget sigende , at den albanske journalist Veton Surroi skarpt karakteriserede denne forkastelige optrden som " organiseret og systematisk terror , som kun kan beskrives som fascistisk " . Ikke mindst roma-mindretallet har lidt meget under den pogromlignende albanske stemning imod det .
Jeg vil netop for roma-sigjnerne i Kosovo anmode om opmrksomhed .
Det er en af de ldste befolkningsgrupper .
I dag straffes de kollektivt for at vre skaldt medskyldig for Milosevic-styret . Beograd gav roma-sigjnerne de arbejdspladser , som man ikke undede kosovoalbanerne i perioden 1989-1999 .
<P>

Hr. formand , en grundig og upartisk historisk undersgelse skal vise , om albanernes beskyldninger om roma-sigjnernes grusomme handlinger over for deres albanske medborgere er sande .
Ud fra et kristent og generelt moralsk perspektiv str en ting fast , nemlig at forbrydelser under ingen omstndigheder berettiger nye forbrydelser !
<P>
Men forbrydelserne har fundet sted siden FN ' s og KFOR ' s tilstedevrelse i Kosovo . Endnu vrre , de fandt allerede sted i flygtningelejrene i Makedonien .
Resultatet var naturligvis , at ca .
20.000 sigjnere flygtede . De fleste endte i flygtningelejre i nabolandene Montenegro og Makedonien .
S vidt jeg ved , lukkes disse lejre ved rets afslutning . Hvis det passer , hvad gr EU s ved de hjemlse roma-sigjnere fra Kosovo ?
<P>




<P>
I den forbindelse er der et andet vigtigt sprgsml .
Mange sigjnere fra Kosovo kommer i Montenegro i hnderne p samvittighedslse menneskesmuglere og sendes til Italien . Hvad kan EU gre i tt samarbejde med myndighederne i Montenegro for at forhindre dette ?
<P>
Til sidst , for nylig skrev det tjekkiske ugeblad " Tyden " i en beretning om " Den skjulte roma-exodus " fra Kosovo , at roma-sigjnerne ikke tnker p deres fremtid .
Hvorfor skulle de ?
De har ikke nogen fremtid , i hvert fald ikke en menneskelig fremtid , s lnge de er " klemt inde mellem albansk terror i Kosovo , aversion og diskrimination i andre lande og aftagende humanitr hjlp i Mellembalkan " .
Det er grund nok for det internationale samfund til virkelig at gre noget ved beskyttelsen af roma-sigjnerne , der er blevet i Kosovo .
<P>
Alexander Nikitin
<SPEAKER ID=196 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Hr. formand , Alexander Nikitin skal for retten igen den 23. november .
Han skal stadig i retten forsvare sig mod en gammel skaldt spionagesag .
Det er imidlertid for lngst klarlagt , at han havde informationerne i Bellona-rapporten fra offentligt tilgngelige kilder .
Han sagkundskab gjorde det imidlertig muligt , at vi alle sammen blev gjort opmrksomme p en kmpe fare , som lurer p os , og som slumrer i Nordhavet .
Han har handlet yderst humant .
Her har EU et srligt ansvar , fordi EU den dag i dag benytter det materiale , som Alexander Nikitin har samlet .
Den nordlige dimension , som blev vedtaget i Helsinki , omfatter som en vsentlig del sprgsmlet om rensning af Nordhavet og eliminering af den risiko , som kan opst for os alle derfra .
Derfor m vi intervenere meget kraftigere i denne sag , s Alexander Nikitin langt om lnge kan blive lsladt , s anklagerne bliver opgivet , for vi ved alle , at retssagen har rent politisk karakter , og derfor overtrdes ogs Ruslands love med denne retssag , fordi det igen er det gamle nomenklatur , som vinder .
<P>
Jeg mener , det var en yderst human gerning og en virkelig bemrkelsesvrdig ansvarsbevidsthed , Alexander Nikitin handlede med , da han gjorde dette materiale tilgngeligt for os .
Derfor er det ndvendigt , at EU ' s mission i Moskva i det mindste observerer denne sag , men at der ogs interveneres politisk i en dialog , at det betegnes som en politisk sag , og at Alexander Nikitin endelig bliver lsladt .
Alexander Nikitin fortjener frihed og re !
<SPEAKER ID=197 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , Den Europiske Menneskerettighedskonvention , som ogs Rusland er forpligtet af som medlem af Europardet , har s at sige sit sde her i Strasbourg .
P den anden side af floden sidder Den Europiske Menneskerettighedsdomstol , som hr . Nikitin har henvendt sig til .
Derfor er det , der sker i Rusland , ikke et indre anliggende i et eller andet fjerntliggende land , det er et indre anliggende for en europisk institution , hvis hjerte er de 15 medlemsstater i EU .
<P>
Derfor har vi en stor forpligtelse til at g ind for hr . Nikitin og hans lsladelse og for , at han endelig kan komme til at leve under menneskevrdige og retsstatslige forhold .
Ogs vi som EU er forpligtet af partnerskabs- og samarbejdsaftalen , som ikke kun binder Rusland , men ogs os , og som indeholder en menneskerettighedsklausul , forpligtet til at sl et massivt slag for hr . Nikitin , for at f forbedret hans fngselsbetingelser p stedet , for hans lsladelse , og som sagt , for en fair og retsstatslig behandling .
Det ville vre en skandale , hvis vi bjede os her , for hr . Nikitin har - som fru Schroedter meget rammende beskrev det - ogs handlet i vores interesse .
Vi har allerede behandlet det ofte her i Parlamentet .
Han gjorde noget for det europiske milj .
Han gjorde noget for retsstatsligheden p hele kontinentet .
Egentlig skulle vi give hr . Nikitin en af vores priser her i Europa-Parlamentet .
Derfor vil jeg gerne udtrykkeligt tilslutte mig dette forslag til vedtagelse og den appel , som det indeholder .
<SPEAKER ID=198 LANGUAGE="EN" NAME="Chichester">
Hr. formand , jeg tager ordet p vegne af min gruppe , men ogs p vegne af min kollega lord Bethell , der er srlig optaget af og interesseret i denne sag .
Alexander Nikitins skbne er srlig relevant for en aktuel og uopsttelig debat .
For nste tirsdag skal han forestilles for retten i Rusland .
Jeg tror , at det er sjette gang , at han skal for retten .
Han er anklaget for hjforrderi , hvilket er en strk og ekstrem anklage , og hvad har han s gjort ?
Han har ptalt en sag af offentlig interesse , af miljmssig interesse for hele Europa .
For denne anklage risikerer han ddsstraf .
Dette er en ekstrem straf , og Parlamentet og de europiske institutioner br sende et meget vgtigt budskab til Rusland om , at man br tage denne sag op til fornyet overvejelse , droppe anklagerne og respektere vores indtrngende anmodning om hans jeblikkelige lsladelse .
<P>
I forbindelse med vores tidligere debat om at afskaffe ddsstraffen er det meget relevant , at vi anmoder de russiske myndigheder om at respektere vores synspunkter , Europas synspunkter om , hvorvidt han br tiltales , og hvad straffen br vre .
S jeg giver min fulde sttte til opfordringerne til , at hr . Nikitin jeblikkelig bliver lsladt og fundet ikkeskyldig i anklagerne .
<SPEAKER ID=199 LANGUAGE="EN" NAME="Lamy">
Jeg vil svare hurtigt p de tre punkter , der er blevet rejst . Ddsstraffen , minoriteterne i Kosovo og Nikitin-affren .
<P>
Frst og fremmest hvad angr ddsstraffen , vil jeg gerne sige et par ord , uden overhovedet at g i dybden med sprgsmlet , som De behandler i Deres forslag til beslutning , og som naturligvis vil f Kommissionens tilslutning til den holdning , der er indtaget til ddsstraffen .
Jeg mener ikke , dette fortjener yderligere bemrkninger . Vi er enige p dette punkt .
Jeg vil g ind p et mere specifikt punkt , som blev omtalt under diskussionen , nemlig sagen om forslaget til beslutning , som Unionen havde fremsat for De Forenede Nationers Generalforsamlings tredje udvalg .
<P>
Det drejede sig effektivt om et udenrigspolitisk sprgsml .
Med denne beslutning foreslog EU det internationale samfund at forpligte sig til at etablere et stop for at eksekvere ddsdomme .
For os er afskaffelsen af ddsstraffen et vsentligt element i vores menneskerettighedspolitik , selvom dette sprgsml for mange lande - det er i det mindste deres argument - udelukkende har at gre med kriminalsager .
<P>
Vi har reelt efter moden overvejelse trukket dette forslag tilbage , og denne beslutning er indsendt til Deres vurdering .
Vi trak forslaget tilbage , fordi forhandlingerne i De Forenede Nationers Generalforsamlings tredje udvalg efter vores opfattelse tog en forkert drejning .
Vi havde reelt vurderet , at visse af de mange ndringsforslag fra de lande , der havde problemer med vores holdning , i vores jne var uacceptable . Det gjaldt isr ndringsforslaget , der sigtede p i beslutningen at indfre en henvisning til artikel 2 , stk .
7 , i De Forenede Nationers charter , der lyder : " Ingen bestemmelse i dette charter giver De Forenede Nationer ret til at gribe ind i sprgsml , der afgrende hrer under en stats nationale kompetence " .
Dette ndringsforslag var meget generende , da det flyttede debatten til et andet omrde , der handlede om en stats nationale kompetence . For os ville en indfrelse i beslutningen af en specifik henvisning til princippet om staternes suvernitet have medfrt en risiko for , at der blev sat sprgsmlstegn ved den gldende ret i FN ' s system og isr ved verdenskonferencen i 1993 , der fastlagde , at " fremme og beskyttelse af alle menneskerettigheder er en legitim aktivitet for det internationale samfund " .
<P>
At acceptere en sdan ndring kunne i vrigt have haft en meget negativ indvirkning p FN ' s menneskerettighedsarbejde .
Det var alts ikke , som jeg hrte det udtrykt , for at give efter for , jeg ved ikke hvor meget pres , at vi foretrak at afslutte debatten p denne mde , i det mindste indtil videre , men for at bevare en principiel holdning .
Man kan alts ikke ud fra denne beslutning se , hverken en manglende udenrigspolitik , eller at vi mtte stoppe op over for det ene eller det andet pres , men derimod Unionens vurdering af risikoen for , at den i betragtning af de fremsatte ndringsforslag p grund af denne legitime kamp , som vi deltager i , kunne blive sat flere skridt tilbage i forhold til det , vi havde vundet indtil nu .
Det var min forklaring til dette punkt .
<P>
Jeg vender tilbage til nutiden med det andet punkt , hr. formand , der drejer sig om serbernes og andre minoriteters rettigheder i Kosovo .
Jeg mener , at Kommissionen og med den hele Den Europiske Union klart har givet udtryk for fra starten , at vi fordmmer enhver form for etnisk vold , uanset hvem der udver den , og hvem der er dens ofre .
Denne vold er fuldt ud lige s uacceptabel i dag imod serber- og sigjnerminoriteter , som den var det , da den blev udvet over for kosovoere for nogle mneder siden .
I kraft af hjlpeprogrammer for demokratisering og menneskerettigheder fortstter Kommissionen med at sttte tiltag , der sigter p at genskabe tilliden og fremme dialogen mellem de forskellige samfund .
Vi arbejdede allerede p denne mde , men desvrre uden meget succes , inden konflikten , og jeg er ud fra dette synspunkt enig i , hvad flere af Dem har vret inde p , at vi br alle ransage vores bevidsthed meget grundigt i denne sag .
Under de nuvrende omstndigheder forsger vi ikke desto mindre at fortstte med at handle pragmatisk i forhold til disse ml , isr nr vi udvlger hjlpe- og bistandsprojekter .
<P>
Vi sttter helt og fuldt de bestrbelser , der udfoldes af KFOR for at opretholde lov og orden i Kosovo og for at beskytte alle borgere .
P samme mde sttter vi helt og holdent den indsats , der ydes af UNMIK for at oprette en operationel civil forvaltning , for at overtage politiets funktioner , der for jeblikket ligger hos KFOR , og for at skabe et fredeligt multietnisk samfund , der er i stand til at overtage ansvaret for genopbygningen af Kosovo og genopretningen af sit eget samfund .
UNMIK har henvendt sig til Kommissionen med henblik p finansieringen af et beskyttelseskorps for Kosovo , og medlemsstaterne tager i lbet af de kommende uger beslutning om det program , vi har foreslet som svar p denne opfordring .
Vi giver ligeledes vores sttte i form af venskabsforbindelser til de aktiviteter , der foretages af UNMIK i lokalforvaltningerne .
I den forbindelse beder vi alle gode krfter i Kosovo og udenfor , om at yde deres tilskud til disse ml for at hjlpe os med at srge for , at UNMIK og KFOR netop nr disse .
Jeg minder om , at vi , hvad angr behov , er modstandere af , at Kosovo bliver opdelt .
Den br blive et multietnisk samfund uden skel og diskrimination baseret p etniske eller andre motiver .
<P>
Og hvis jeg lige med forlov m skifte over til engelsk for nemheds skyld uden at bryde Parlamentets forretningsorden .
Jeg vil svare , at Europa-Kommissionen har fulgt Alexander Nikitins retssag meget nje og med en stor grad af bekymring .
<P>
Reprsentanter for EU-medlemsstaterne overvrede retsmdet i St .
Petersborg i oktober 1998 og var til stede , da hjesteret afsagde sin seneste kendelse i februar 1999 om at sende sagen tilbage til den lavere ret med henblik p yderligere efterforskning .
<P>
P linje med tidligere udtalelser har Europa-Kommissionen gjort det klart , at eventuelle yderligere sagsanlg vedrrende hr . Nikitins bidrag til Bellona-rapporten br vre i fuld overensstemmelse med internationalt aftalte rets- og menneskerettighedsprincipper og -standarder .
Jeg er klar over , at hr .
Nikitins advokater har indgivet et anbringende for Den Europiske Menneskeretsdomstol , og jeg er sikker p , at Europardets institutioner vil behandle dette anbringende i overensstemmelse hermed .
<P>
Samtidig med , at vi respekterer et suvernt lands retslige procedurer , vil Europa-Kommissionen forholde sig rvgen for at sikre , at hr .
Nikitin fr en upartisk og offentlig retssag baseret p principperne i den europiske menneskerettighedskonvention og den russiske forfatning .
<SPEAKER ID=200 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Lamy .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 17.30 .
<CHAPTER ID=12>
Rwanda / Burundi
<SPEAKER ID=201 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B5-0267 / 99 af Ries og van den Bos for PPE-DE-gruppen ;
<P>
B5-0276 / 99 af Miranda m.fl. for GUE / NGL-gruppen ;
<P>
B5-0285 / 99 af van den Berg for PSE-gruppen ;
<P>
B5-0293 / 99 af Maes m.fl. for Verts / ALE-gruppen ;
<P>
B5-0294 / 99 af Maes m.fl. for Verts / ALE-gruppen ;
<P>
B5-0300 / 99 af Van Hecke og Khanbhai for PPE-DE-gruppen ;
<P>
B5-0301 / 99 af Van Hecke og Khanbhai for PPE-DE-gruppen
<P>
om situationen i De Store Sers omrde , srligt om Rwanda og om situationen i Burundi .
<SPEAKER ID=202 LANGUAGE="FR" NAME="Ries">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , lsladelsen for nylig af Jean Bosco Barayagwiza foretaget af den internationale domstol for Rwanda har skandaliseret regeringen og befolkningen i Rwanda .
Denne vrede er absolut legitim . Den anklagede er blevet lsladt p grund af procedurefejl , selvom der er meget alvorlige anklager for folkemord imod ham .
Ud over denne episode , der opleves som et traume for rwanderne , er det straffrihedens kultur , der er sagen her .
<P>
Det br fastlgges klart , at alle , der har beget s afskyelige forbrydelser som folkemord eller forbrydelser imod menneskeheden - eller som er medskyldige i disse - utrtteligt vil blive forfulgt .
For at gre dette m de internationale institutioner , hvori vi indgr , give de internationale domstole tilstrkkelige midler til , at de kan gennemfre deres opgave .
<P>
Vil EU , hr . Lamy , vre parat til at spille en rolle i den forbindelse for i fremtiden at undg et sdant skred , der er katastrofalt i befolkningens jne , da denne forventer sandhed og retfrdighed ?
<P>
Selvflgelig med en srlig opmrksomhed rettet mod den internationale domstol og mod Rwanda for at pligten til at huske bestr for denne konflikt , som allerede synes langt vk , for langt i nogles jne , forekommer det mig , at det endelig er EU ' s opgave at vre til stede side om side med det rwandiske folk ved denne lejlighed .
Dette folk er i dag reelt blevet forrdt gennem lsladelsen af Jean Bosco Barayagwiza , der jo var grundlgger af hadets radio , den srgeligt bermte " de tusind hjes radio " .
Man forstr reaktionen hos myndighederne i Kigali , men jeg opfordrer dem til at genoptage deres samarbejde med den internationale domstol , der trods alt er det bedste instrument til at skabe retfrdighed og dermed fred .
<P>
Det internationale retssystem m tage sig sammen , hvis det vil bevare sin trovrdighed , men vi skal ogs give det midler til dets ambitioner .
Det er prisen for vores pligt til at huske over for rwanderne .
<SPEAKER ID=203 LANGUAGE="NL" NAME="van den Berg">
Hr. formand , som medlemmer af Parlamentet var vi sammen med kolleger fra AVS-landene i Nassau , og to dage fr var Saskia von Meyenfeldt , en UNICEF-medarbejder og nogle borgere blevet myrdet i Sydstburundi .
Vi anmodede dengang i en generel resolution om en undersgelse , som oprindeligt var en uafhngig undersgelse .
En reprsentant fra Burundi havde indvendinger , og derfor blev det til " undersgelse " .
<P>

<P>
Der tales i resolutionen om en uafhngig undersgelse , og det gr det muligt for os at sige , at vi nsker , at ikke kun de involverede parter , alts ikke kun regeringen i Burundi , siger deres mening , men at alle kendsgerninger kommer frem i lyset .
<P>



<P>
Vi vil stte pris p , at Kommissionen srger for , at EU-ambassadrerne i regionen skaffer oplysninger om sagen og underretter os rigtigt .
<P>
Nste punkt er , at det her drejer sig om en meget omfangsrig konflikt , som har kostet mere end 200.000 mennesker livet siden 1993 , og der er 800.000 hjemlse .
Det er indimellem godt at nvne disse tal , for med situationen i Kosovo s tt p glemmer vi af og til , at der i et omrde i Centralafrika stadigvk udspilles en meget stor konflikt .
<P>
Det er meget vigtigt , at vi fremmer en stabilitetspagt gennem alle de forbindelser , som Kommissionen har sammen med FN .
Det er endvidere vigtigt , at vi fremmer den politiske opmrksomhed og energi hos dem , der i regionen arbejder p at virkeliggre en stabilitetspagt .
<P>
<P>
Jeg hber , at det lykkes EU at gre det klart , at menneskerettighederne er udelelige og ikke kun er vigtige for os , nr det drejer sig om Kosovo , men ogs for denne centralafrikanske region .
Jeg hber , at begge beslutninger kan yde et lille bidrag hertil .
<SPEAKER ID=204 LANGUAGE="FR" NAME="Rod">
Hr. formand , kre kolleger , endnu en gang skal vi se p situationen i Rwanda .
I gr sagde vi fra over for folkemordet og krnkelserne af menneskerettighederne .
I dag kan vi kun harmes over lsladelsen af Jean Bosco Barayagwiza - der siges at vre af tekniske grunde - som jo dog er en af de vigtigste initiativtagere til folkemordet .
Denne lsladelse er reelt temmelig symptomatisk for en mangel p vilje til at gre status over folkemordet og isr en vilje til i stilhed at forbig indblandingen fra europiske lande , isr Frankrig , hvor en undersgelse for nylig fremlagde beviser for medskyld , i bedste fald passiv .
<P>
Lad os ogs understrege , at uanset hvor alvorlig situationen i Rwanda mtte vre , s medfrer den isr ustabile forhold i nabolandene , og situationen i Congo er ud fra dette synspunkt temmelig dramatisk .
<P>
Det er i dag ndvendigt , at Europa-Parlamentet klart slr fast , at man for at sikre stabiliteten i omrdet m skabe vilkr for en fred , der bygger p retfrdighed og forflgelse af de ansvarlige for den etniske vold .
<P>
Det er rsagen til , at vi beder den internationale domstol om igen at overveje sin holdning til dens lsladelse af hr .
Barayagwiza i betragtning af de tunge anklager imod ham , og at det rwandiske folk , hvis disse falder vk , kan risikere at fle sig krnkede , og de etniske sammenstd kan blusse op p ny .
Vi opfordrer ogs Rwandas regering til at genoptage sine forbindelser til den internationale domstol .
Det er grunden til , at det er ndvendigt at stte en stopper for straffriheden , der rder i disse lande .
<SPEAKER ID=205 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg tilslutter mig de foregende talere og udtrykker samtidig min forargelse og skuffelse over vores holdning .
Vi venter , indtil en hvid myrdes , og frst da henleder vi p ny opmrksomheden p konflikten i Burundi , som allerede har kostet flere tusinde menneskeliv .
Jeg vil ogs omtale de lejre , som man p mit sprog kalder for omgrupperingslejre .
P normalt sprog hedder det koncentrationslejre , for det er den korrekte oversttelse .
I disse lejre driver man menneskene sammen p et etnisk grundlag for s meget nemmere at kunne gennemfre et snigende folkemord .
Jeg anmoder derfor indtrngende om , at EU tager situationen i Rwanda , Burundi og Congo meget mere alvorligt .
Jeg har i denne uge talt med Rdets rdgiver , Den Hje Myndighed for FUSP , og jeg hber , at vi er i stand til at hjlpe andre med at oprette den stabilitet , som vi selv nsker .
<SPEAKER ID=206 LANGUAGE="EN" NAME="Khanbhai">
Hr. formand , hr. kommissr og kolleger , som en , der har arbejdet i og kendt Rwanda siden 1984 , som en , der er fdt i Tanzania , hvor jeg boede i mange r , og som en , der taler det afrikanske hovedsprog , der tales i De Store Sers Omrde , taler jeg om dette emne med erfaring og viden .
<P>
Folkemord er altid en modbydelig gerning og m fordmmes uden forbehold .
Hvem der end mtte vre ansvarlig for et sdant folkemord m retsforflges , og retfrdigheden m ske fyldest .
Der kan ikke gives immunitet til nogen fra en sdan retsforflgning .
Den Internationale Krigsforbryderdomstol i Arusha m gre sit arbejde ordentligt , og vi hber , at de , der gr dette arbejde , vil tage skridt til at f bragt denne proces til en retfrdig og snarlig afslutning .
<P>
Kun fire retssager er blevet gennemfrt p fem r , og denne forsinkelse har gjort det muligt for nogle af gerningsmndene til folkemordet at g fri p grund af formelle fejl .
Dette er ikke acceptabelt .
Vi m evaluere domstolens arbejde for at finde frem til svaghederne , sledes at vi kan yde passende assistance for at sikre hje retsstandarder uden at spilde tid og ressourcer .
De uskyldige ofre for folkemordet og konflikten kan ikke vente i al evighed p at komme til at genopbygge deres liv og leve i fred i deres egne landsbyer og deres egne byer .
<P>



<P>
Denne beslutning , der er vedtaget af alle politiske grupper her i Parlamentet , udtrykker klart vores bekymringer , hb og forventninger .
Det er nu op til Rwandas regering og regeringerne i nabolandene at gre en alvorlig indsats for at skabe sand fred i omrdet .
De br samarbejde til fulde med EU ' s srlige udsending , EU , FN , OAU og alle humanitre hjlpeorganisationer om at gre det , der mtte vre ndvendigt for at sttte fred og stabilitet i Rwanda og De Store Sers Omrde som helhed .
<SPEAKER ID=207 LANGUAGE="NL" NAME="Van Hecke">
Hr. formand , som det allerede er sagt , er Burundi tt p en ny katastrofe .
Angreb af oprrere , udrensninger i hren , og hundredtusinder flygtninge er ofre for hungersnd , sygdom og en komplet delagt konomi .
Der er nogle , der pstr , at situationen kan sammenlignes med den i Rwanda lige fr folkemordet i 1994 .
<P>
Alligevel er Europa p ny passivt .
Fordi medlemsstaterne benbart ikke kan blive enige om , hvordan krisen i omrdet omkring De Store Ser skal lses , overlader vi Burundi til de afrikanske lande , hvoraf nogle endda er involveret i krisen .
Vi kobler vores hjlp sammen med Arusha-fredsprocessen , hvor Tanzania er mgler , men tillader , at oprrere fra det samme land angriber Burundi .
Vi ngter af principielle grunde at samarbejde med regeringen , som ikke desto mindre har fet parlamentet til at st bag sig .
<P>
Sprgsmlet er , om vi ikke p den mde hjlper ekstremisterne bde mellem oprrerne og inden for hren .
Vil vi , at Hutu-ekstremistiske grupper tager magten i Burundi og gennemfrer nye folkemord af mindretallet ?
Eller vil vi , at der finder et nyt statskup sted , og at Tutsi-ekstremisterne i hren ivrkstter nye udrensninger ?
Hvis vi ikke vil det , s skal vi sttte fredsprocessen i Burundi fuldt ud .
Lad os samle de mdeholdne krfter og isolere ekstremisterne .
Lad os yde ubetinget hjlp til befolkningen og stte skub i konomien igen .
Lad os for en gangs skyld tage problemet i Burundi alvorligt .
Vi kan i hvert fald ikke p et senere tidspunkt sige : Wir haben es nicht gewusst .
<SPEAKER ID=208 LANGUAGE="DE" NAME="Berend">
Hr. formand , af de mangfoldige problemer i Rwanda og Burundi vil jeg p gruppens vegne tale om det seneste , nemlig det , som skete den 6. november i r , alts for f dage siden , da Rwandas regering opsagde samarbejdet med den internationale domstol i Arusha .
<P>
Vi var lidt stolte af , at denne domstol i frste omgang blev oprettet , ogs med vores hjlp - om det s var tilstrkkeligt , kan man stte et stort sprgsmlstegn ved - for at opklare de umenneskelige forbrydelser og straffe de pgldende gerningsmnd .
Som en frste reaktion er holdningen hos Rwandas regering sgar forstelig , men den konklusion , som den har draget af det , nemlig nu at opsige samarbejdet med denne domstol , er en helt forkert konklusion .
Det er uforsteligt for os , at denne - jeg vil udtrykke mig forsigtigt - formodede arkitekt bag folkemordet , Barayagwiza , er blevet lsladt p grund af proceduresprgsml - det er et vanskeligt ord - og overhovedet ikke bliver stillet for retten .
Han var trods alt den politiske direktr i udenrigsministeriet i et regime , som var ansvarligt for 800.000 menneskers dd , man skulle egentlig sige for nedslagtningen af 800.000 mennesker .
Fr det var denne nu lsladte person en ledende funktionr i den statslige radio netop i den periode , hvor radioen opfordrede og opildnede til racehad .
<P>
Vores krav fra gruppens side er dobbelt . For det frste krver vi af Rwandas regering , at den ophver sin beslutning , men for det andet krver vi af domstolen , at den reviderer denne beslutning .
Isr kan det ikke tillades , at domstolen henviser til , at der ikke kan rejses anklage i samme sag p grund af den frifindelse , der har fundet sted .
For anklager p dette omrde m der ikke findes nogen immunitet .
<SPEAKER ID=209 NAME="Lamy">
Hr. formand , jeg vil i rkkeflge tage udtalelser op fra de , jeg skylder et svar angende Rwanda og derefter om Burundi .
<P>
Med hensyn til Rwanda deler Kommissionen den bekymring , der er blevet udtrykt , over retsvsenets effektivitet , og jeg anvender dette diplomatiske ord for at dmme gerningsmndene til folkemordet .
Ingen national forsoning er mulig uden en reel juridisk behandling , og dette glder bde for det nationale rwandiske retsvsen og den internationale domstol i Rwanda .
<P>
For at svare fru Ries angende det nationale rwandiske retsvsen har Kommissionen mlrettet sine aktiviteter for institutionel sttte til ministerierne med hensyn til at styrke forsvarets og den civile parts rettigheder , hvad angr en forbedring af levevilkrene i fngslerne , sttte til undvegne fra folkemordet samt til overvgning af menneskerettighederne .
Ikke desto mindre er 130.000 tilbageholdte personer stadig i fngsel , anklaget for forbrydelser , der har at gre med folkemordet , og de venter stadig p at blive dmt .
<P>
Rwandas regering sger alternative lsninger , der ikke giver plads til straffrihed , og som gr i den retning , vi nsker .
Den arbejder p at definere et system for voldgiftsret iflge en traditionel praksis , hvor domstolene oprettes af borgere valgt p forskellige niveauer i den lokale forvaltning , og de skal vre til stede for at dmme tre kategorier af anklagede : P den ene side ordinre mordere , slag og sr uden at medfre dden p den anden side , og endelig tyvene , for at folkemordets og massakrernes ophavsmnd og ideologer bliver effektivt dmt af de ordinre domstole , idet det p en mde drejer sig om at organisere en metode til at tage denne opgave op .
<P>
Kommissionen er sammen med de andre kapitalindskydere i frd med at vurdere muligheder og fremgangsmder for at bidrage til at oprette dette system inden for rammerne af vores samarbejde .
Kommissionen har fra og med dagen for oprettelsen af den internationale domstol i Rwanda bevilget finansieringer i strrelsesordenen EUR 1,5 millioner .
Kommissionen vil ivrkstte en evaluering af programmer , der fremmer menneskerettighederne i udviklingslandene .
Der knyttes en srlig forventning til lande eller projekter , som vi har stttet , som det , jeg lige har nvnt .
Denne evaluering vil omfatte sttten til den internationale domstol , og dens konklusioner br gre det muligt for os at identificere en eventuel ny sttte i henhold til de fremgangsmder , som vi vurderer hjt i lyset af denne undersgelse .
<P>
Hvad angr situationen i Burundi er ogs vi dybt bekymrede over den voksende vold i dette land .
Hvad skal vi gre for at imdeg den ?
Jeg ved det , og jeg mener ogs , det altid er latterligt at stte tal p sttten , stillet over for s megen elendighed .
Jeg tror dog ikke desto mindre , at de er de eneste virkelige spor , vi kan give Dem for , hvad vi gr i den retning , Deres bekymringer gr .
Den kritik , De kan give os , og som gr virkelig ondt , ville vre for at vre passiv i en sdan situation .
Det mener jeg ikke , vi er i dette tilflde .
Jeg skal give Dem nogle eksempler .
<P>
Vi har stttet fredsprocessen via finansiering af forhandlingerne , der afholdes i Arusha , med et bidrag p EUR 2 millioner , hvilket langt fra er det vigtigste , og som med andre eksterne finansieringer br vre tilstrkkeligt til at afslutte forhandlingerne .
Det er rigtigt , at forhandlingsleder og tidligere prsident Nyereres ddsfald giver problemer , der gr situationen endnu mere kompleks .
Vi mener , det er afgrende , at forhandlingerne fortstter parallelt med , at vi sger efter en ny forhandlingsleder .
<P>
Intensiveringen af sammenstdene i de seneste mneder har givet anledning til flytning af i hundredtusindvis af personer , der reelt , som det har vret nvnt under forhandlingerne , af regeringen med magt er blevet installeret i lejre siden juli mned .
Vi greb ind jeblikkeligt med en humanitr bistand p mere end EUR 1 million fordelt p tre operationer , og vi er parate til at fortstte aktiviteterne for at opfylde de mest tvingende behov i det kommende r .
ECHO ' s samlede bidrag i Burundi i r er net op p ca . EUR 10 millioner .
P et mde i New York i begyndelsen af ret besluttede kapitalindskyderne i Burundi at bidrage til at forbedre levevilkrene for de mest udsatte befolkningsgrupper og at mlrette deres sttte til geninstallering af de tvangsforflyttede befolkningsgrupper .
<P>
I forbindelse med denne holdningstilkendegivelse godkendte Kommissionen et genindstningsprogram p tt ved EUR 50 millioner , der kan ivrksttes i forhold til sikkerhedsforholdene i landet .
Vi vurderer , at en komplet genoptagelse af samarbejdet hnger sammen med resultater i fredsprocessen , samt med indfrelse af en politisk og forfatningsmssig ramme , der endelig vil fre til en demokratisering .
Det var , hvad jeg nskede at meddele Dem i mit svar , hr. formand .
<SPEAKER ID=210 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Lamy .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 17.30 .
<CHAPTER ID=13>
Pakistan
<SPEAKER ID=211 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B5-0269 / 99 af van den Bos og Thors for ELDR-gruppen ;
<P>
B5-0277 / 99 af Vinci og Brie for GUE / NGL-gruppen ;
<P>
B5-0278 / 99 af Thomas Mann for PPE-DE-gruppen ;
<P>
B5-0286 / 99 af Schori for PSE-gruppen ;
<P>
B5-0296 / 99 af Lambert og Lucas for Verts / ALE-gruppen
<P>
om erklring af undtagelsestilstand i Pakistan .
<SPEAKER ID=212 LANGUAGE="EN" NAME="Duff">
Dette forslag til beslutning beskriver de bekymringer , som hele verdenssamfundet m fle med hensyn til svkkelsen af stabiliteten i Pakistan og dets naboomrder .
Vi gr helt bestemt ret i at beklage militrets magtovertagelse , men det vil vre fornuftigt at se i jnene , at det nye militre regime indtil nu har vret yderst populrt i Pakistan .
Pakistan forventer helt klart , at general Musharraf vil have held til at stte en stopper for en lang rkke korrupte og uliberale faktioner .
Sharif- og Bhutto-regimerne har regeret deres land drligt i mange r .
I det mindste er militret med fuld kraft i frd med at gre noget ved den konomiske svindel , der eksisterer i meget stor skala .
<P>
Dette forslag til beslutning taler urigtigt om , at der er behov for , at demokratiet bliver genindfrt .
Det burde opfordre til , at der blev gjort fremskridt henimod demokrati og foresl et praktisk program for Den Europiske Union , der ville lette dette fremskridt .
Korruptionsbekmpelse er et vsentligt frste skridt .
<P>
Jeg er sikker p , at det portugisiske formandskab vil gre brug af dets navnkundige frdigheder og erfaringer til at udvikle Den Europiske Unions forstelse for de problemer , Pakistan str over for , og jeg ville stte pris p en udtalelse fra hr . Lamy om status for samarbejdsaftalen .
<SPEAKER ID=213 LANGUAGE="DE" NAME="Mann, Thomas">
Hr. formand , PPE-DE-gruppen fordmmer skarpt militrkuppet i Pakistan , som fandt sted umiddelbart efter , at hrchefen Musharraf var blevet pensioneret .
Forfatningen blev sat ud af kraft .
Forbundsparlamentet og provinsparlamenterne blev midlertidigt suspenderet .
Selvom militrets magtovertagelse forlb uden strre protester fra befolkningen , er der ikke noget alternativ til et funktionsdygtigt demokrati , som er kommet i stand gennem frie valg .
Forsget p at bevise , at den hidtidige premierminister Sharif har deltaget i en kriminel sammensvrgelse , og at han har opbygget et nepotistisk system , m ikke udvikle sig til en skueproces .
Enhver retssag skal forlbe fair og vre transparent for offentligheden .
<P>
Under sit mde med EU ' s srlige udsending Walter Sari den 2. november afviste Musharraf en tidsplan for indfrelsen af demokrati .
Der mangler alts en begrundelse for , at EU skulle vre parat til at flge andre stater , som spr det annoncerede stabilitetsprogram store chancer .
Udgangspunkterne giver absolut grund til hb . Man vil sikre et investeringsvenligt klima , skattelettelser , oprydning i bureaukratiet , stte en stopper for de ansvarshavendes personlige berigelse .
Statens banker skal aflgge deres vane med at give rundhndede kreditter til personer , som beklder offentlige embeder .
Den nye strengere antikorruptionslov er et skridt i den rigtige retning .
<P>
Tillidstab og kapitalflugt kan imidlertid frst stoppes , nr demokratiet genoprettes , og menneskerettighederne overholdes .
Internationale investeringer skal holdes tilbage , til IMF accepterer Pakistan som en fuldgyldig partner .
Vi opfordrer alts militrregeringen til at vende tilbage til forfatningsmssig grund .
Politikken skal overtages af en demokratisk legitimeret civil regering .
Udsttelsen af bde medlemskabet af Commonwealth og samarbejdsaftalen med Den Europiske Union kan frst ophves , nr alle forudstninger for de meget presserende konomiske , sociale og humane reformer i Pakistan er skabt .
<SPEAKER ID=214 LANGUAGE="DE" NAME="Sakellariou">
Hr. formand , mine damer og herrer , kollegerne har allerede vret inde p militrkuppets historie .
Jeg vil gerne holde fast i det , som bde kollega Duff og kollega Mann nvnte .
Igennem rtier har regeringer , som ganske vist var valgte , men som var helt igennem korrupte , senest hr . Nawaz Sharifs regering , tilladt , at overtrdelser af menneskerettighederne , slavearbejde , en social katastrofe og en helt ukontrollabel gldsstning til udlandet har stet p den pakistanske hverdags dagsorden og har nedbrudt landet .
<P>
De samme regeringer har stttet det fundamentalistiske morderregime i Taliban i Afghanistan og udgr en konstant ukalkulerbar fare for freden i regionen , fordi de sttter og ansporer terroristiske aktiviteter i grnseregionen Kashmir mod deres indiske nabo .
Trods alt m en valgt regerings uduelighed og korrupthed ikke f os til at betragte militrkuppet som et muligt alternativ .
Vi fordmmer entydigt og p det skarpeste militrkuppet i Pakistand og forlanger af magthaverne , at de straks genindfrer retsstaten og den forfatningsmssige orden , og at de ved at indstte en civil overgangsregering efter en klar tidsplan genopretter den parlamentariske legitimitet ved at afholde frie valg .
<P>
Netop dette br ogs vre de forudstninger , som skal vre opfyldt , fr Rdet underskriver den udsatte samarbejdsaftale med Pakistan .
EU skal samlet indtage en holdning over for Pakistan , som ikke kan misforsts , og som understreger , at demokratiske principper for os hverken kan forhandles eller gres til genstand for kompromiser , og som afholder alle kommende magtbegrlige fra et sdant elendigt forehavende .
<SPEAKER ID=215 LANGUAGE="EN" NAME="Lambert">
Som mange kolleger var jeg ogs interesseret i reaktionen fra mange folk af pakistansk oprindelse og baggrund p dette kup - folk , som selv er involveret i demokratisk politik , og som gr op i god demokratisk praksis .
De var ikke rystede .
S denne reaktion giver yderligere vgt til vores bevidsthed om meget af det , der var forkert under det tidligere regime , f.eks. den manglende beskyttelse af de religise mindretals rettigheder og det gede misbrug af den blasfemilov , der blev indfrt efter militrets magtovertagelse i 1958 .
Under det tidligere regime oplevede vi ogs en get krnkelse af menneskerettighederne for folk som Sindhi-folket .
Vi vil se p det , der sker med de politiske fanger under dette regime , som en klar indikator for dens intentioner .
<P>
Jeg var ogs urolig over rapporter om , at militret var motiveret af en flelse af , at Sharif-regeringen ikke gjorde nok for at beskytte og bevare Den Pakistanske Fderation .
Det finder jeg srligt foruroligende , nr jeg tnker p udviklingen af landets atompotentiel .
Vi mener , at gennemfrelsen af retssagen mod den tidligere premierminister ligeledes vil vre et klart tegn p militrets gode intentioner om at vende tilbage til - eller rettere ikke vende tilbage til , men indfre - en god demokratisk styreform i Pakistan .
<SPEAKER ID=216 NAME="Lamy">
Hr. formand , som De ved , er situationen i Pakistan blevet diskuteret i Rdet ( almindelige anliggender ) den 15. november .
Jeg tror , det er klart for enhver , at Unionen er meget bekymret over statskuppet , og den nsker meget inderligt , at man hurtigt vender tilbage til demokratiet .
Rdet forventer , at de forsikringer , der er givet af overgangsforvaltningen , som man udtrykker det , om respekt for menneskerettighederne og de borgerlige frihedsrettigheder , vil blive overholdt uden betingelser , og at ethvert anklagepunkt imod den afsatte premierminister , Nawaz Sharif , vil blive forfulgt i respekt for loven for en civil og ben domstol .
<P>
Med hensyn til de specifikke punkter , De har rejst i beslutningerne om programmerne og om Kommissionens bistandsprojekter for udvikling i Pakistan , skal det understreges , at disse nsten udelukkende drejer sig om fdsler , de fattigste og de drligst stillede befolkningsgrupper .
Et stort antal af disse ivrksttes af ngo ' er som mellemmnd og sigter p at forbedre driften og kvaliteten af de sociale serviceydelser , isr inden for grundundervisning og sundhed .
<P>
Fllesskabets samlede aktuelle projektforpligtelser reprsenterer omkring EUR 180 millioner , og Kommissionen foreslr , at vi fortstter gennemfrelsen af disse projekter .
Vi vurderer faktisk , at en ophvelse af sttten til de drligst stillede ville vre en uheldig straf for dem .
Vi er fuldt ud bevidste om den srgelige situation for mange brn og isr piger i Pakistan , men vi mener , at den mest effektive metode til at forbedre denne situation er at bidrage til at sikre en altomfattende tilgngelig grundundervisning af kvalitet .
Vi deltager ligeledes i et projekt med Den Internationale Arbejdsorganisation om genoptrning af brn , der er ansatte i farligt arbejde i Pakistan .
<P>
Arbejdet med nye projekter , der skal finansieres inden for nste rs budgetramme , er suspenderet for jeblikket , mens vi venter p en evaluering af , hvordan den nye situation i landet udvikler sig .
Vi erkender ndvendigheden af at hjlpe ngo ' erne og sammenslutningerne i det borgerlige samfund for at styrke de demokratiske institutioner i landet , og De ved sikkert uden tvivl , at opsugningskapaciteten og strrelsen af mange ngo ' er p dette omrde i Pakistan desvrre er begrnsede .
Vi har sledes taget kontakt til adskillige ngo ' er og sammenslutninger , men vi vurderer , at det er ndvendigt at passe p ikke at overvlde disse organisationer med midler og bistand , som de ikke derefter kan styre p en effektiv mde .
<P>
For at svare prcist p hr . Duffs sprgsml annullerede Unionen efter statskuppet underskriften af en ny samarbejdsaftale mellem Fllesskabet og Pakistan , og vi har suspenderet vores politiske dialog for at sende et tydeligt og klart signal til de nye magthavere i Pakistan om vores bekymring over statskuppet og dets flger .
<P>
Jeg mener sledes , jeg har svaret prcist p Deres sprgsml , hr . Duff .
<SPEAKER ID=217 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Lamy .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 17.30 .
<P>
( Mdet udsat kl . 17.20 og genoptaget kl .
17.30 )
<SPEAKER ID=218 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er afstemningen om aktuelle og uopsttelige sprgsml af vsentlig betydning .
<CHAPTER ID=14>
AFSTEMNING ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=219 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Jeg vil blot gerne sige til Dem , at jeg i princippet naturligvis gr ind for denne beslutning , men at jeg mener , at man her er begyndt p noget meget farligt , nemlig systematisk misbrug af beslutninger til en ideologisk debat om charteret for grundlggende rettigheder .
Vi br tage dette charter for grundlggende rettigheder s alvorligt , at vi forbereder det i konsensus med et stort , i realiteten forfatningsstiftende flertal her i Parlamentet og ikke med halve stninger i beslutninger .
Jeg mener , at dette charter for grundlggende rettigheder skal drftes indgende , og at det ikke m koble brns rettigheder fra forldrenes rettigheder , fra familiens rettigheder og fra forldrenes opdragelsesret i familien .
Det er elementre punkter , som skal diskuteres grundigt og ikke hu-hej-vilde-dyr i halve stninger .
<SPEAKER ID=220 NAME="Caudron">
Her , hvor vi skal stemme om denne beslutning om brns rettigheder , vil jeg gerne fortlle , hvor stor betydning jeg tillgger dette dokument .
<P>
Denne afstemning har intet at gre med alle de vrige , jeg har deltaget i i lbet af denne mdesamling .
Den fr mig til at tnke p , hvorfor jeg frer politik , og det kan resumeres som flger : s godt som det muligt at forbedre hverdagen for menneskene !
Det kan mske forekomme indbildsk p grund af opgavens omfang , men det er min dybeste overbevisning .
<P>
Selvom jeg ved , at denne afstemning ikke radikalt vil ndre den dramatiske situation for tusindvis af brn her og andre steder , vidner den om Europa-Parlamentets politiske vilje til at skubbe udviklingen fremad !
<P>
At vi kan sige , at det ikke kan tolereres , at brn er tvunget til at arbejde i stedet for at g i skole , at der er brn , der ikke spiser , nr de er sultne , at brn slges som varer , at brn er ofre for voksnes fysiske eller moralske vold , det er allerede et stort skridt fremad , der helt sikkert vil blive omsat i vores politiske handlinger og i vores dagligliv !
Lad os vre ansvarlige ( politiske ) kvinder og mnd !
<P>
Den konvention , hvis fdselsdag vi fejrer i dag , har gjort det muligt at foretage mange fremskridt lige fra det tidspunkt , hvor den placerede barnet i centrum for forhandlingerne !
Brn er levende vsener , og de har en ret .
Vi br respektere dem , beskytte dem , uddanne dem og elske dem !
<SPEAKER ID=221 NAME="Foster">
Konventionen om barnets rettigheder er den mest succesrige konvention i international ret med underskrivere fra alle verdens lande undtagen Somalia og USA .
Kommissionens ml gr rede for den uovertrufne internationale reaktion om indfrelse af foranstaltninger i den internationale ret til beskyttelse af rettighederne for de mest uskyldige og mest srbare af verdens borgere .
<P>
Forslaget til beslutning , som vi har stemt om i dag , sger at sikre , at de elementer , der er nedfldet i denne konvention , beskyttes i andre retsgrundlag og -rammer .
Herved sger vi at vre de stemmelses stemme og beskytte dem , der er ude af stand til at beskytte sig selv .
Brn m beskyttes af dem , der har deres interesser som en hjertesag .
<P>
Vi m derfor understrege familiens rolle , nr det glder om at beskytte brnene og navnlig familien .
Staten m i sit forsg p at skabe et retsgrundlag for beskyttelsen og behandlingen af brn bje sig for den ret , der gr forud for alle , og som forldrene har til at beskytte , opdrage og passe p deres brn .
Vi m sikre , at familien , som det str i konventionen om barnets rettigheder , gives den ndvendige beskyttelse og bistand , sledes at den kan ptage sig sit ansvar i samfundet .
<SPEAKER ID=222 NAME="Sacrdeus">
At fremme brns rettigheder er et emne , der er en hjertesag for alle os her i dag .
Det er p samme tid et stort privilegium og et stort ansvar at arbejde med at skabe lovgivning og retlige instrumenter for beskyttelse af brn .
At sikre brns beskyttelse m g hnd i hnd med foranstaltninger til at fremme og beskytte familien .
En strk familieenhed er vsentlig for at sikre brns beskyttelse .
I pramblen til konventionen fastsls det , at barnet for at kunne realisere den fulde og harmoniske udvikling af dets personlighed m vokse op i en familie .
I artikel 5 , 7 , 9 , 14 og flere andre nedfldes forldrenes ansvar og rettigheder i relation til opdragelsen af deres brn .
Det er absolut ndvendigt , at forldrenes rettigheder er nedfldet og sikret , hvis brns fulde rettigheder skal beskyttes .
<SPEAKER ID=223 NAME="Scallon">
Jeg bifalder Parlamentets fokusering i dag p brns rettigheder .
Brn har som de mest srbare og forsvarslse medlemmer af samfundet behov for ekstra rettigheder og ekstra beskyttelse .
Det er et privilegium for mig at vre del af en proces , der kan begynde at sikre , at denne beskyttelse bliver ydet .
<P>
Familien er , som det blev anerkendt af dem , der udarbejdede konventionen om barnets rettigheder , grundlggende , nr det glder om at beskytte og fremme barnets rettigheder .
Det er i familiens skd , at brn lrer vrdierne " fred , vrdighed , tolerance , frihed , lighed og solidaritet " ( pramblen ) svel som de frdigheder , der er ndvendige for at fre disse vrdier ud i livet i samfundet igennem hele deres liv .
<P>
Konventionen om barnets rettigheder anerkender forldrenes ansvar , nr det glder om at srge for ordentlig pleje og pasning af deres brn svel som barnets ret til at blive givet denne pleje , vejledning og krlighed .
Jeg er glad for at kunne sttte det forslag , der er fremsat for os her i dag , og som skal sikre , at disse rettigheder stttes - forldrenes ret til at opdrage deres brn og brnenes ret til beskyttelse og sttte .
<P>
Tjetjenien
<SPEAKER ID=224 LANGUAGE="ES" NAME="Ortuondo Larrea">
Hr. formand , vi medlemmer af Parlamentet , som reprsenterer nationer uden stat , fordmmer p det kraftigste det nye urimelige overgreb , som den russiske hr i slutningen af dette rhundrede begr mod det lille folk i Tjetjenien .
Rusland skaber delggelse , civile ofre - heriblandt gamle , kvinder og brn - og en udvandring , der overgr den i Kosovo .
Og alt sammen fordi en ny Rasputin vil opn popularitet i Rusland og sikre sig magten som ny prsident uden at tage hensyn til , at han dermed bringer demokratiet , retsstaten og de konomiske reformer i Den Russiske Fderation i alvorlig fare .
Det kan vi ikke acceptere , og derfor fordmmer vi det uden videre .
<SPEAKER ID=225 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Hr. formand , denne beslutning om Tjetjenien er den mest vidtgende , der endnu er taget p internationalt plan , og det tjener Parlamentet til re , for ogs i den frste krig ydede vi et vsentligt bidrag til , at der kunne sluttes fred .
Jeg er imidlertid skuffet over , at vores ndringsforslag , som siger , at partnerskabs- og samarbejdsaftalen som flge af menneskerettighedsklausulen i samme aftale skal lgges p is , mens denne krig varer , ikke stttes af Parlamentet .
Jeg har indtryk af , at der er brug for meget skrappere foranstaltninger end dem , der indtil nu str i beslutningen , for overhovedet at opn en vbenhvile og for at opn , at man endelig holder op med at kaste bomber mod civilbefolkningen og oven i kbet erklre , at det er et internt problem .
<P>
Jeg tror , det er ndvendigt , at der i dag under mdet i OSCE - netop nu bliver dette emne ogs diskuteret i Istanbul - virkelig viser sig en mulighed , som frer til fredsforhandlinger , for sdan som russerne vil lse problemet i Kaukasus , kan det ikke lses , og derfor tror jeg , det er meget vigtigt , at vi ikke bliver stende her , at isr Kommissionen tager denne appel op og ogs truer med foranstaltninger som indefrysning af nye Tacis-traktater , og at det ogs virkelig bliver klart i de officielle kontorer derovre og ikke bare str p et stykke papir her .
Det er et meget vigtigt anliggende , som jeg gerne vil understrege endnu en gang p min gruppes vegne .
Vi synes ikke , at beslutningen er vidtgende nok , men den udgr frste skridt p vejen - forhbentlig hen mod en fredslsning i regionen .
<SPEAKER ID=226 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller">
Under pskud af at bekmpe integristisk terrorisme frer de russiske ledere en gemen krig i Tjetjenien .
Den russiske hr angriber hovedsagelig civilbefolkningen , hvoraf en voksende del er tvunget til at flygte til naboregionerne for der at blive stuvet sammen under umenneskelige forhold .
Det er endvidere civilbefolkningen , der lider under konsekvenserne af delggelsen af byer , landsbyer og infrastruktur i et land , der allerede var meget fattigt .
<P>
Krigen er ligeledes kriminel for den russiske befolkning selv .
Tusinder af unge er tvunget til at fre en beskidt krig , der aldrig kan komme noget godt ud af , hverken for dem , deres forldre eller deres sskende .
Selvom bningen mod den kapitalistiske konomi gr over et fald i produktionen og en betydelig forarmelse af et flertal af befolkningen , sluger krigsindsatsen betydelige summer for ikke at tale om den korruption , der ledsager den .
<P>
Vi siger fra over for de russiske ledere , der er ansvarlige for denne krig , men vi siger ogs fra over for de , der i den vestlige verden njes med en diskret misbilligelse samtidig med , at de sttter Jeltsin og hans klan , idet de er meget omhyggelige med at beskytte dem .
Nr den russiske hr bomber byer og landsbyer i Tjetjenien , gr den det samme , som da Vestens hr for nogle mneder siden bombarderede Serbien og Kosovo .
Den enes forbrydelser undskylder ikke den andens , men de viser klart deres dybe medskyld p befolkningernes bekostning .
Dette er grunden til , at vi afholder os fra at stemme .
<SPEAKER ID=227 NAME="Formanden">
Afstemningen er afsluttet .
<CHAPTER ID=15>
Handlingsplan for bekmpelse af narkotikamisbrug ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=228 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er fortsttelse af debatten om betnkning ( A5-0063 / 1999 ) af Giannakou-Koutsikou for Udvalget om Borgernes Frihedsrettigheder , Retsvsen og Indre Anliggender om Kommissionens meddelelse til Rdet og Europa-Parlamentet om Den Europiske Unions handlingsplan for bekmpelse af narkotikamisbrug ( 2000-2004 ) ( COM ( 1999 ) 239 ) .
<SPEAKER ID=229 LANGUAGE="DE" NAME="Pirker">
Hr. formand , mine damer og herrer , lad mig frst takke Marietta Giannakou , fordi hun ved at bytte har bnet mulighed for , at vi kan tage afstemningen om Eurodac i dag og dermed skabe forudstningerne for , at vi kan indfre dette fingeraftrykskontrolsystem .
Dette er imidlertid ogs en meget vigtig betnkning .
<P>
Jeg vil gerne starte med et par tal , s man kan danne sig en forestilling om narkotikahandlens omfang .
For det frste har vi med en narkotikahandel at gre , som i dag udgr 8 % af samhandlen , og som hster milliardprofitter p bekostning af de unge og vores familier .
I Den Europiske Union beslaglgger vi rligt ca . 600 ton cannabis .
I forbindelse med narkotikaforbruget kan det konstateres , at der allerede er 5 millioner unge , som tager syntetisk narkotika , og ca . 20 % har prvet cannabis .
Lovgivningen i Europa er yderst utilfredsstillende .
Efter borgernes opfattelse skal kampen mod narkotikakriminaliteten imidlertid prioriteres meget hjt .
Derfor betragter jeg Marietta Giannakous betnkning som srdeles vigtig og handlingsplanen som noget meget vsentligt , som kan bringe os videre .
Den er baseret p brede strategier , fra forebyggelse over repression til reintegration .
Den tillader ikke nogen form for liberalisering eller legalisering , den prioriterer opgaverne og kombinerer interne og eksterne politikker for at kunne fre en effektiv bekmpelse .
<P>
Det er meget ambitise ml . Men i realiteten bliver det ikke helt let , for hidtil har det ikke kunnet lade sig gre at f sammenlignelige data for de enkelte medlemslande og sammenligne metoderne , og s lnge man ikke har denne metode- og datasammenligning , er det heller ikke muligt at realisere best practices som modeller .
Der er ikke stor sttte til forebyggelsen , og ungdomsprogrammerne er ikke konciperet til at sttte i kampen mod narkotika .
Den Europiske Union stiller relativt f penge til rdighed .
<P>
Hvilke mulige og absolut ndvendige krav m vi stille p denne baggrund ?
For mig at se er det frst og fremmest vigtigt at styrke forebyggelsespolitikken .
Her ser jeg en meget stor chance , f.eks. at vi p frivillig basis forsger at erklre skoler for narkotikafri zoner og gennem oplysning gr det klart for eleverne , at et liv uden narkotika br vre den store mlstning .
Derfor har vi brug for sttte fra Den Europiske Unions programmer ssom Sokrates og Leonardo .
<P>
For det andet m vi eftertrykkeligt krve af medlemsstaterne , at vi nu endelig fr en flles data- og metoderegistrering , s det bliver muligt at finde de bedste modeller i kampen mod narkotikaen . Vi skal fremme samarbejdet mellem politiet og retsvsenet i Europas stater i kampen mod narkotikakriminaliteten og til beskyttelse af ungdommen .
Vi skal gre Den Europiske Unions programmer ssom Falcone , Grotius og Oisin nemmere at benytte , udforme dem mere effektivt og stille strre midler til rdighed .
<P>
Med handlingsplanen har vi alts et godt program .
Nu drejer det sig om at komme i gang med arbejdet med at realisere dette program , i kamp mod narkotikaen og for ungdommen og for et narkotikafrit samfund i det hele taget .
Det m vre mlet , selvom det bliver meget svrt at n .
<SPEAKER ID=230 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz">
Hr. formand , kre kolleger , vi kunne godt have nsket , at debatten og ogs afstemningen om denne betnkning ikke absolut skulle finde sted i dag , fordi vi - lad mig sige det fra starten af - som flge af de omstndigheder , som i dag har frt til , at dagsordenen blev ndret , og som flge af den omstndighed , at afstemningstimen varede s lnge p grund af de store betnkninger af Napolitano , Leinen , Dimitrakopoulos og Schwaiger , skal stemme om betnkningen af kollega Giannakou-Koutsikou i morgen tidlig .
<P>
Fredag morgen er jo den store trngsels dag i Strasbourg .
I morgen vil salen her vre ved at sprnges af kolleger , som sls for at komme ind og stemme om betnkningen af kollega Giannakou .
Alts , hvis der kommer 50 , er det mange .
Det vil jeg tillade mig at bemrke , fordi det str i kras modstning til pstanden om , at betnkningen af fru Giannakou jo er s srligt vigtig , og at man derfor absolut m diskutere den og stemme om den endnu i denne uge .
Argumentationen hnger ikke sammen .
<P>
Denne betnkning er virkelig meget vigtig , og den skal diskuteres omhyggeligt , bl.a. fordi forhandlingen om betnkningen endnu en gang har vist , at narkotikapolitikken i Den Europiske Union er et af de mest kontroversielle emner , vi overhovedet skal drfte .
<P>
Frst en bemrkning til ordfreren .
Jeg synes , at fru Giannakou har gjort sig stor umage med at tage stilling til handlingsplanen i en form , som sgte konsensus , og som ogs forsgte at integrere de forskellige synsvinkler , der findes , og som ikke bare gr tvrs gennem de politiske familier , men som ogs er prget af de nationale traditioner , at integrere de mest forskelligartede aspekter og de til dels modstridende interesser .
Derfor skal der ogs fra vores gruppe lyde en hjertelig tak til ordfreren .
<P>
Det siger jeg ogs p vegne af min fravrende kollega Jan Andersson , der som svensk medlem - det kommer jeg tilbage til om lidt - befandt sig i en srligt vanskelig situation , fordi Sverige er et af de medlemslande , som har en meget speciel tilgang til narkotikapolitikken , som bygger p den nationale erfaring og den nationale tradition , og som alligevel , synes jeg , netop i forbindelse med kompromisndringsforslagene sammen med Dem , fru kollega , har srget for , at denne betnkning er blevet udformet p en sdan mde , at den kan finde bred tilslutning .
<P>
128 ndringsforslag var der stillet , og De formulerede s til sidst 17 eller 18 kompromisndringsforslag , som skulle bidrage til at samle disse mange ndringsforslag p en sdan mde , at der i sidste ende kommer en logisk og sammenhngende betnkning fra Parlamentet til denne handlingsplan ud af det .
Logisk og sammenhngende betyder altid , at der skal tages hjde for tre obligatoriske elementer .
<P>
For det frste m vi alle sammen her i Parlamentet , om vi nu er konservative eller venstreorienterede , vre klar over , og det tror jeg ogs , vi er , at udgangspunktet for narkotikapolitikken altid m vre , at de narkotikaafhngige mennesker principielt ikke har brug for straf og forflgelse , men hjlp og sttte .
Det er faktisk en selvflgelighed .
Hvorfor er det s ndvendigt at nvne det igen her ?
Fordi den mde , hvorp man hjlper dette menneske , som er berrt , til at vende tilbage til samfundet , hvorp man reducerer hans eller hendes personlige lidelse , altid ogs m kunne trkke p specifikke regionale , lokale og nationale erfaringer .
Derfor kan man ikke dekretere en europisk narkotikapolitik , men der m vre en europisk ramme , inden for hvilken man p baggrund af de lokale myndigheders specifikke erfaringer kan hjlpe det berrte menneske , som altid skal st i centrum .
<P>
Det andet element er , at i forbindelse med narkotikapolitikken skal vi altid holde os for je , at der nppe er nogen anden form for kriminalitet i Europa , hvor der tjenes flere penge end p narkotikahandel .
Det betyder , at nr vi taler om at reducere udbuddet , er det et element , som er meget vigtigt , men som ogs betyder , at vi uden sknsel m forflge dem , som udbyder stofferne p markedet .
Det krver strafferetlige og politimssige elementer .
Men det krver ogs et element , der efter min mening ikke har vret nok opmrksomhed om i debatten , nemlig det forhold , at den , som handler med narkotika , som regel gr det , hvis han gr det i strre mlestok , for at opn en profit , for at berige sig .
Hver gang det lykkes os at forhindre , at formuer , som er erhvervet illegalt ved narkohandel , bliver forvandlet til legale formuer , har vi gjort et stort fremskridt , bekmpelse af narkotikahandel og hvidvaskning af penge er fnomener , som hnger sammen .
Narkotikabekmpelsespolitik - det siger jeg med adresse til kommissren for indre sikkerhed - betyder alts i forbindelse med en reduktion af udbuddet ogs konsekvent forflgelse af narkohandlerne , srligt hvad angr hvidvaskning af penge .
<P>
Det tredje og sidste element , som jeg vil slutte med , er , at vi har forskellige erfaringer .
I det ene land i Den Europiske Union har man en mere liberal tilgang , i det andet en mere restriktiv .
Alt i alt - hvis vi ser p resultaterne fra narkotikaovervgningscenteret i Lissabon - har vi nsten alle steder en lige hj andel af narkomaner .
Det betyder , at lige meget hvilken metode vi anvender i jeblikket , har vi lige stor eller lille succes .
Det taler for , at vi stter nogle rammer p europisk plan og beslutter gennemfrelsen subsidirt og under hensyntagen til de respektive nationale erfaringer .
<SPEAKER ID=231 LANGUAGE="NL" NAME="Wiebenga">
Hr. formand , vi kan konkludere , at Parlamentet i revis har vret splittet vedrrende narkotikapolitikken .
Der er ca. tre strmninger reprsenteret i Parlamentet .
For det frste tilhngerne af den svenske model , som ud over behandling af narkomanerne lgger vgt p bekmpelse af narkotika .
Endvidere er der tilhngerne af den nederlandske model , som lgger mere vgt p behandlingen af narkomanerne end bekmpelse af narkotika .
Den nederlandske model , som tillader narkotikabutikker , som i mit land med et forkert engelsk ord kaldes for " coffeeshops " , og skelner mellem blde stoffer , marihuana , og hrde stoffer , f.eks. heroin og XTC .
<P>
De to grupper , tilhngerne af den svenske model og tilhngerne af den nederlandske model , gr ikke ind for alt for meget europisk samarbejde p dette omrde , fordi de er bange for , at det gr ud over deres nationale politik .
Derudover er der en tredje strmning i Parlamentet , nemlig de medlemmer , der netop gr ind for strre og tttere europisk samarbejde i narkotikapolitikken , s de to forskellige metoder , som jeg har beskrevet , kan kombineres .
Det betyder , at lande som Frankrig og Tyskland skal gre mere ved behandlingen af narkomaner , og at et land som Nederlandene skal gre mere ved bekmpelsen af narkotikagener forrsaget af " coffeeshops " og narkoturismen .
<P>
De tre strmninger er ogs reprsenteret i Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe .
Det glder mig derfor meget , at de fleste af mine gruppemedlemmer gr ind for fru Giannakou-Koutsikous betnkning .
Det er en interessant betnkning , som heldigvis undlader at behandle sprgsmlet om legalisering af narkotika og koncentrerer sig om de foranstaltninger , som EU skal trffe .
<P>
Den 6. november i r udtalte formanden for Kommissionen , hr . Prodi , sig om et tt europisk samarbejde om bekmpelse af narkotikamisbrug .
Det gjorde han efter at have modtaget beretning om italienske unges brug af XTC-piller , som kommer i store mngder fra mit land , Nederlandene . Hr .
Prodis bemrkninger srgede for stor opstandelse i Nederlandene .
Jeg mener , at hr . Prodi har ret .
Hvis EU vil tage hrdt fat p bekmpelsen af grnseoverskridende kriminalitet , s omfatter det ogs bekmpelse af narkotikahandlen .
Det er faktisk Europols hovedopgave .
XTC-piller er hrde stoffer , som kan vre ddelige , sdan som det har vist sig i Italien .
<P>


<P>
Jeg vil sige til tilhngerne af legalisering af blde stoffer , at de ogs burde g ind for et europisk samarbejde .
En enkelt medlemsstat kan ikke ensidigt legalisere narkotika , for det kan kun lade sig gre p europisk plan .
<SPEAKER ID=232 LANGUAGE="NL" NAME="Buitenweg">
Hr. formand , hvis der er et emne , som krver , at vi drfter det ngternt og holder hovedet koldt , s er det narkotikapolitikken .
Den foreliggende betnkning af kollega Giannakou-Koutsikou er ikke det bedste eksempel herp .
Debatten er ikke kun saglig .
Der er for meget krigsretorik og tamtam .
<P>
Vi konstaterer , at behandlingen af dette vanskelige emne langsomt men sikkert bevger sig i den rigtige retning .
Det fremgr klart , nr vi sammenligner debatten og teksten med dem for nogle r siden .
Dengang var helvede og forbandelse ikke nok til at straffe de medlemmer , der turde at bruge ord som harm reduction eller terapeutisk behandling .
Det var for de fleste i Parlamentet utnkeligt , at der bortset fra en undertrykkende metode ogs kunne udvikles andre , mere effektive strategier .
<P>
Fru Giannakou-Koutsikous betnkning er p nogle punkter en klar forbedring .
Heri erkendes betydningen af politiske eksperimenter p by- og lokalplan , og der tales om harm reduction og evaluering af forskellige pluralistiske og terapeutiske metoder .
Den er ikke srligt fornyende og kun et lille skridt fremad , men det giver hb , at bad practices kan sammenlignes p grundlag af gode data , og at en human og effektiv narkotikapolitik ogs er mulig i en integreret Europisk Union .
<P>
Mden , hvorp de positive elementer er formuleret , giver alt for store muligheder for modstridende fortolkninger .
Den positive udvikling , som kommer frem i teksten , kan ikke hamle op med den undertrykkende atmosfre , som stadigvk dominerer .
Den tvungne afvnning af narkomaner i fngsler er et eksempel herp .
Det frer til umenneskelige forhold , og det er ikke srlig effektivt , hvis det ikke sker af fri vilje .
<P>
Formlet med hjlpen skal ikke kun vre total afholdenhed .
Man kan leve med narkotika , sdan som det til stor glde sker med alkohol , tobak , Prozac og Valium .
Finder ordfrerens vilde krigserklring ogs anvendelse her ?
Undersgelser har vist , at en god joint er mindre skadelig og mindre vanedannende end en rkke socialt accepterede stoffer .
<P>
Forslaget kommer stadigvk ikke med andre muligheder end afvnning , selvom der i stadigt flere medlemsstater arbejdes med kontrolleret uddeling af narkotika , og det har tit frt til positive resultater .
<P>
Ordfreren mener , at fatalismetankegangen fremmer narkotikamisbruget .
Det er en skingrund for at skrpe den meningslse krig mod narkotikamisbruget .
Det vil forvrre marginaliseringen og kriminaliteten og netop fre til get kriminalitet .
Det er det undertrykkende apparat , der har fordel heraf af hensyn til dets eksistens og ikke narkomanerne .
<SPEAKER ID=233 NAME="Camre">
Hr. formand , da jeg var 18 r , fandtes der ingen narkotikaproblemer .
Vi havde nok hrt , at der fandtes narkotiske stoffer , men det var noget , som vi ikke kendte og aldrig havde mdt , men det blev sagt , at enkelte mennesker fik deres lger til at udlevere dem stoffer , som de ellers ikke havde adgang til .
Vi havde heller ingen bne grnser .
Vi havde ingen trafik fra tredjeverdenslande , og vi havde heller ikke ret mange penge , s selvom udbuddet havde vret der , havde vi smnd ikke kunnet kbe det , men det centrale var nok , at vi overhovedet ikke s , at der var et sdant behov .
I dag ser verden ganske anderledes ud .
Den er ben , og Schengen-aftalen har lagt grnserne imellem vores lande s bne , at vi ikke har mange muligheder for at kontrollere .
<P>
Det , vi skal se i jnene , er , at de kriminelle krfter , som er involveret i narkotikafremstilling og narkotikahandel , har et netvrk , har ressourcer , har krfter , der langt har overhalet retsstaternes mulighed for at stoppe denne trafik .
Det er grunden til , at der er behov for en fllesskabspolitik , for i den situation , som Den Europiske Union befinder sig i , m vi ndvendigvis arbejde sammen for at bekmpe en grnseoverskridende kriminalitet .
<P>
Den foreliggende betnkning siger tingene ganske udmrket p en rkke punkter , og den peger i hvert fald med en vis klarhed p , at hvis ikke vi optrapper krigen imod narkokriminalitetens bagmnd og pengemnd og deres hvidvask af penge , s taber retsstaterne , befolkningerne og vores ungdom i denne krig .
Men der er ogs i den foreliggende betnkning nogle formuleringer , som blev stemt igennem i udvalget , og som ser meget harmlse ud , isr for den ukyndige .
Det er begreber som skadesbegrnsning , og hvem vil da ikke gerne begrnse en skade , hvem vil ikke gerne hjlpe mennesker , som er ramt af en s alvorlig lidelse , som narkoafhngigheden er .
Det vil vi naturligvis alle sammen , og det , man umiddelbart tnker p i denne forbindelse , er jo behandling , det er indsats med diverse sociale og lgelige foranstaltninger .
Men det er jo ikke det , der ligger i begrebet .
Skadesbegrnsning betyder noget helt andet i munden p dem , som nsker , at der ikke skal fres en stram narkotikapolitik .
Jeg er - m jeg sige - helt ude af stand til at forst den filosofi , for narkotikaen er jo i dag ikke isoleret til et problem , som rammer nogle mennesker , som er i social nd .
Jeg ved godt , at den rammer mennesker med ensomhedsflelser , eller som er i social nd , men det er jo kun et ftal af de mennesker , som i dag er ofre for narkomisbrug .
Det , der er vores problem i dag , er , at unge mennesker , som lever et godt familieliv , samtidig fler , at deres tilvrelse er s indholdsls , at de skal have et ekstra pift eller et trip om lrdagen p diskoteket og fr sat stemningen op ved hjlp af en narkotika , som de lokkes til at tro er harmls .
<P>
I den forbindelse kan jeg ikke lade vre med at sige , at jeg synes , at den tale , som fru Buitenweg holdt her for et jeblik siden , er farlig .
Jeg synes , den er farlig for unge mennesker , fordi den lokker dem til at tro - og jeg citerer hende - " at man kan leve med narko , som man kan leve med tobak og alkohol " .
Jeg ved godt , at tobak kan skabe en afhngighed .
Det varer ogs relativt mange r , fr man fr lungekrft af det .
Jeg ved godt , at alkohol kan skabe en afhngighed , og jeg ved ogs , at der er mennesker , der mister livet p grund af alkoholmisbrug , men der er en central forskel p disse stoffer , fordi det i de allerfleste tilflde er muligt for mennesker at kontrollere forbruget af tobak og alkohol i en anden grad , end det er muligt for unge mennesker , der kommer ud i et narkomisbrug .
S derfor vil jeg sige , at det er vigtigt , at vi i det arbejde , der udfres i Unionens regi , som noget meget centralt har en oplysningskampagne for unge , som i dag i alt for hj grad kan blive lokket af jvnaldrende kammerater og andre til at prve nogle stoffer , som fremstilles for dem som vrende harmlse , som noget , der ikke er vrre end at f et glas ekstra l eller en ekstra lille whisky .
Det er noget andet , vi taler om her , og det er ikke bare blevet farligt , fordi det er forbudt .
Det er forbudt , fordi det er farligt , s lad os blive fri for denne falske tale om , at vi skal afkriminalisere , og denne tendens til at bagatellisere hele problematikken ved at lukke jnene for de forbrydere , der udnytter vores unge , og som delgger deres sundhed og deres helbred .
<P>
Min gruppe er en ivrig deltager i det arbejde , som er foreget i udvalget , og jeg vil gerne takke fru Giannakou for hendes store arbejde i denne forbindelse .
Vi finder ikke , at man med den foreliggende betnkning og med det indhold , den har , har net det endelige og det bedste resultat , og vi hber meget , at kommissren vil kunne finde endnu kraftigere og strkere metoder til at bekmpe dette uhyggelige misbrug .
<SPEAKER ID=234 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , betnkningen af ordfreren , fru Giannakou-Koutsikou , om Kommissionens handlingsplan for bekmpelse af narkotika er et godt dokument , hvori Parlamentet tager afstand fra narkotika .
Det gr Kommissionen ogs i handlingsplanen , og den vlger en todelt politik .
P den ene side er der lagt stor vgt p kontrol og forebyggelse af narkotika , og p den anden side krves der en hrdere politik over for narkotikahandlen .
<P>
Narkotikaproblematikken har i de forlbne mneder ofte vret i sgelyset .
P topmdet i Tampere understregedes det endnu en gang , at problemet i Europa skal afhjlpes p en altomfattende mde .
Kommissionens formand , hr . Prodi , udtalte i sidste uge , at der er opstet et " indre marked for narkotikahandel " i Unionen .
Han konkluderede , at det er ndvendigt at koordinere politikken og tilpasse lovgivningen i de lande , som indirekte sttter handlen p grund af deres afvigende politik .
Nr man ser de mange heftige nederlandske reaktioner , ramte hr . Prodi plet .
<P>





<P>
Hr .
Prodi bengtede desvrre , at han henviste til Nederlandene .
Mit land har desvrre ikke kun den tvivlsomme re at vre gennemgangsland for narkotika , men nu fr vi ogs ry som producent af syntetisk narkotika .
Flere unge mennesker er dde p grund af disse syntetiske hrde stoffer .
Det er en skandale !
Jeg anmoder hr .
Prodi om at sige tingene lige ud , nemlig at Nederlandene er sdan et land , som indirekte sttter handlen p grund af dets afvigende politik .
<P>
<P>
Den nederlandske politik har fordele .
Hjlpen til narkomanerne er f.eks. god , og p forbrugersiden er der ivrksat gode initiativer .
Men det er til ingen verdens nytte , nr vi har skyklapper p vedrrende handlen .
Det er p tide , at Nederlandene gr status .
Den nederlandske politik finder ikke tilslutning hverken p internationalt eller p europisk plan , og det giver problemer .
Tiden er inde til en kursndring .
Samarbejdet p europisk plan fokuserer netop nu p en meningsfuld kamp .
I handlingsplanen foresls til det forml nogle gode instrumenter .
Lad os prioritere dem hjt og g i gang !
<SPEAKER ID=235 LANGUAGE="IT" NAME="Turco">
- ( IT ) Hr. formand , som ordfreren mindede om , mener Europa-Kommissionen med hensyn til handlingsplanen for bekmpelse af narkotikamisbrug for perioden 1995-1999 , at hverken lovgivningsinstrumenterne eller programmerne har vret genstand for en tilstrkkelig vurdering .
Det er sledes umuligt at fastsl , i hvilken grad de fastsatte mlstninger er blevet net .
<P>
Eftersom vi taler om narkotikabekmpelse , str Kommissionens meddelelse ikke p Revisionsrettens eller mske OLAF ' s dagsorden , men netop p vores Parlaments dagsorden .
I strid med al sund fornuft belaver De Dem derfor p , kre kolleger , igen at vedtage den tidligere plans strategier for de nste fem r .
<P>
De bliver alle sammen enige , bde hjrefljen og venstrefljen , for nr det glder narkotika , er der blot nogle simple meningsforskelle , og ingen gruppe er modig nok til at foresl nogle alternative strategier .
Nr det glder narkotika , giver langt de fleste af Dem nemlig afkald p at vre politikere , som forsger at lse det problem , de er stillet over for , og som ndrer politik , hvis lsningen ikke frer til det nskede resultat eller virker stik imod hensigterne ligesom i dette tilflde .
<P>
De nsker ikke at overveje muligheden for at ndre den forbudspolitik , der fres i forbindelse med narkotika , fordi Deres politiske valg er prget af moralske valg og overbevisninger , som vedrrer den enkeltes samvittighed .
De forhindrer kort sagt en sand , videnskabelig og verdslig debat om dette emne ved at indtage en etisk holdning , der viser sig at vre frustrerende , virkningsls og en fiasko . Og denne fiasko prver De at forklare med mangelen p finansielle midler .
Men hvad ville det koste at eliminere narkotikahandlen , som er en handel , der iflge FN udgr 8 % af verdenshandlen ?
De ngter at foretage en vurdering af omkostningerne i forhold til effektiviteten , fordi De s burde indrmme , at De med Deres politik har givet forbryderverdenen monopol p kontrollen med produktionen af og handlen med visse stoffer .
<P>
Alt dette overrasker mig ikke , for i dette rhundrede er det lykkedes nogle vanvittige og uforstelige fnomener som nazismen , fascismen og kommunismen at gre sig gldende i adskillige r .
Tilbage er forbudspolitikken i forbindelse med narkotika , og denne politik er et etisk , umenneskeligt og uvidenskabeligt vanvid .
<SPEAKER ID=236 LANGUAGE="SV" NAME="Cederschild">
Hr. formand , Europa-Parlamentet fastlgger nu en politik , en narkotikapolitik , som er vokset frem efter mange rs krampetrkninger .
Det er en holdbar narkotikapolitik .
Der er god grund til at rette en tak til alle , som har bidraget til at udforme den , naturligvis netop i dag til ordfreren , Giannakou-Koutsikou , men ogs til sir Jack Stewart-Clark , som har arbejdet med disse sprgsml tidligere .
<P>
Jeg kan mske understrege , at det er lidt markant , at netop jeg , som svensker , er vldig imponeret over dette Parlaments evne til at udarbejde noget , som jeg bedmmer som en holdbar narkotikapolitik .
Vi svenskere har jo et ganske bestemt syn p disse sprgsml .
<P>
Jeg tror , at man kan regne med , at vi nu kommer til at opleve gode resultater inden for narkotikapolitikken .
Det glder mig isr , at det er PPE-gruppens narkotikaprogram , som faktisk udgr grundlaget for dette kompromis .
Der er elementer , som vil medfre , at vi gr en flles vej mod mindre narkotika , med det forml at lede bde samfundet og enkeltpersoner vk fra narkotikaen og hen imod det langsigtede ml : et samfund uden narkotika .
<P>
Nr de foranstaltninger , som nu foresls , har fet lov til at virke , tror jeg , at der vokser en strre tillid frem i medlemslandene til forskellene i de respektive politikker .
S er det vigtigt , at det er lige netop den bedste politik , der fremstr som eksempel .
Derfor vil jeg gerne opfordre Kommissionen til isr at sikre , at de nye medlemslande ogs fr lov til at vre med , nr det handler om at udforme projekterne .
I mit hjemland fler mange sig nemlig en smule diskriminerede p dette omrde .
Hvis vi er drlige til at lave projekter , vil vi gerne forbedre dem .
Vi vil dog ogs vre med , nr det handler om at evaluere igangvrende projekter , for at se , hvilken vej Unionen skal g .
<P>
Det er ogs vigtigt , at vi flger de love , som findes i de forskellige lande .
Vi kan ikke i denne Union indtrde i en eller anden form for grzone i retssamfundet og ikke flge op p vores lovgivninger .
Hvis man ikke vil flge sin lovgivning , m man ndre sin lovgivning , men ikke fre en slags politik , som ikke flger retsstatslige regler .
<P>
Jeg vil gerne takke for den indsats , man har gjort , og opfordre os alle til at engagere os meget mere fremover .
Vi er nemlig slet ikke fremme endnu , der ligger et meget , meget stort stykke arbejde foran os .
Desvrre stiller flere af de ndringsforslag , som ligger p Parlamentets bord , sig hindrende i vejen , s jeg hber , at mange af dem bliver forkastet .
<SPEAKER ID=237 LANGUAGE="NL" NAME="van den Berg">
Hr. formand , det , at vi er s f til stede og bekymringerne om afstemningen i morgen tidlig , m f os til at tnke nrmere over , om det har nogen mening at holde fast ved afstemningerne om fredagen .
<P>
I modstning til mine nederlandske kolleger , hr .
Wiebenga og hr . Blokland , er jeg stolt over den nederlandske politik .
Det er en hrd politik over for hrde stoffer , inklusive XTC , men det er ogs en effektiv mde gennem sundhedspolitikken at f ofrene vk fra de kriminelle kredse . Det er ogs en politik , som heldigvis begynder at finde tilslutning andre steder i Europa .
<P>
Hvad er logik ?
Hvad er fornuft ?
Det kan man sprge sig selv efter denne diskussion .
Den foreliggende betnkning er resultatet af en lang og flelsesladet proces , og vi er ikke frdige endnu , for vi skal inden lnge stemme herom , det vil sige i morgen tidlig kl . 9 .
<P>
Hvad drejer det sig om ?
Det drejer sig om en meddelelse fra Kommissionen om en EU-handlingsplan for bekmpelse af narkotikamisbrug for rene 2000-2004 .
Sammenlignet med en tidligere handlingsplan er den et klart fremskridt .
Der sttes kurs mod en form for mainstreaming af narkotikapolitikken , hvor forebyggelse understreges , men der trffes ikke nogle virkeligt mlrettede valg .
I stedet for at trffe valg har vi isr beskftiget os med et fantasibillede om , hvad en en gang vundet krig mod narkotika kan betyde .
Indtil vi har vundet krigen , og samfundet er helt narkotikafrit , frer vi en kompromisls kamp mod ikke kun narkotikamafiaen , men ogs de fattige cocalandmnd i Latinamerika og valmuedyrkerne i Asien .
Det betyder militarisering af disse samfund , ingen effektiv hjlp til disse fattige mennesker og alts ikke et vedvarende perspektiv .
<P>
Er det ikke p tide , at der laves en resultatopgrelse over det , som vi er i gang med isr p opfordring af war on drugs-USA ?
Er narkotika virkelig mindst lige s vigtig som menneskerettigheder , som ordfreren antyder , og hvorfor tager vi ikke ved lre af en effektiv politik f.eks. som den i Nederlandene ?
Heldigvis levner vi som i Kommissionens meddelelse lidt plads til narkomanerne og lidt mere til de potentielle brugere , de unge , ved at oplyse dem om de skadelige virkninger .
<P>
Det har stadigvk ikke meget at gre med virkeligheden .
Kommissionen understreger flere gange , at handlingsplanen p dette punkt kun er et supplement .
Mske kan opfordringen til formandskabet om at oprette et intersjlerd vre et signal , for jeg mener stadigvk , at betnkningen er en forpasset mulighed .
<SPEAKER ID=238 LANGUAGE="EN" NAME="Watson">
Meget f sprgsml understreger i den grad de kulturelle forskelle i medlemsstaternes tilgang .
Jeg fler , at denne betnkning afspejler en god samstemmighed , og jeg lyknsker fru Giannakou-Koutsikou med det arbejde , hun har gjort med at udarbejde den .
<P>
Jeg tilhrer et voksende mindretal i Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe og ogs her i Parlamentet , som mener , at det kan vre ndvendigt med en radikal ndring af vores tilgang .
Og hvorfor s det ?
Jo , for lige bortset fra den etiske brist i forbudsargumentet - staten har ikke ret til at forhindre en ansvarlig voksen i at tage narkotika - s virker forbud ikke .
Vores tilgang , der er baseret p kontrol af udbuddet af stoffer , optager en masse ressourcer .
Politiet i Bristol i min valgkreds fortller mig , at 85 % af al kriminalitet er narkotikarelateret .
Det delgger vores bycentre , hvor narkotikahandlere finder et stort marked og undertiden endog bliver forbilleder for desillusionerende unge .
Det fylder vores fngsler med mennesker , der har brug for behandling snarere end indesprring , og det diskriminerer uforholdsmssigt imod etniske minoriteter , hvoraf nogle har kulturer , hvor narkotikamisbrug misbilliges mindre end i andre .
Men en ting , der er mere vigtig , er , at det frer andre former for kriminalitet med sig og styrker den internationale organiserede kriminalitet .
<P>
Vi br i det mindste overveje at vende vores ressourcer vk fra at gre noget ved udbuddet af stoffer og henimod at gre noget ved eftersprgslen .
<SPEAKER ID=239 LANGUAGE="DE" NAME="Schrder, Ilka">
Hr. formand , kre ordfrer , kre kolleger , dette narkotikaprogram handler isr om mennesker , som er afhngige af narkotika , samt deres prrende .
Her er der akut behov for hjlp .
Derfor synes jeg , det er vigtigt at foretage en rlig analyse af resultaterne af programmet og de ndvendige konsekvenser .
<P>
Mlene for narkotikabekmpelsesprogrammet er isr at reducere eftersprgslen og udbuddet .
Ingen af de to ml har man net .
Uanset aldersklasse , land og stof stiger eller stagnerer narkotikaforbruget trods de hrdere straffe og den massive forflgelse p nationalt , men i stigende grad ogs p europisk niveau .
Det samme glder for reduktionen af narkotikaudbuddet .
Her har politiet i meget lang tid kun opfanget 10 % af narkotikahandlen .
De nedslende resultater bliver tiet ihjel .
I stedet prsenterer man ved det foreliggende narkotikaprogram med kosmetiske ndringer en kopi af det foregende .
Det er gldeligt , at Kommissionen evaluerer .
En ekstern vurdering ville imidlertid vre bedre , isr i forbindelse med dette flsomme emne .
Men s skal der ogs drages konsekvenser af det .
<P>
Trods programmets manglende succes anvendes en stor del af de konomiske midler inden for narkotikaprogrammet til at bekmpe narkotika .
Til alle de initiativer , som sigter mod at minimere skaderne , bliver der kun en meget lille del til overs .
Det er imidlertid stadig et ubesvaret sprgsml , hvorfor det i forbindelse med dette program benbart ikke drejer sig om at n de ml , man selv har udstukket .
Det er nrliggende at antage , at med dette program drejer det sig ene og alene om , at det eksisterer , men at det skal opfylde helt andre ml end de erklrede .
Hvordan skal det forsts ?
Man bruger narkotikaprogrammet til at hjne EU ' s legitimitet .
Dermed har narkotikaprogrammer en rent instrumentel karakter .
Og fordi det gr ud over de afhngige , har vi presserende behov for en nyorientering .
<P>
Der findes ingen lette genveje inden for narkotikapolitikken , det er vi alle enige om .
Men det m man ogs tage konsekvensen af .
Det vigtigste ml m vre at minimere skaderne , og det skal ogs forankres i narkotikaprogrammet .
Hvad det konkret vil sige , vil jeg her til slut vise med fire krav .
<P>
For det frste skal tilbuddene p gadeplan udvides .
For det andet skal metadonprogrammerne udvides , og der skal indfres kontrolleret heroinudlevering i EU , som har vist sig at vre yderst positiv .
For det tredje skal narkomanerne kunne teste , hvilke stoffer narkotikaen indeholder og i hvilken mngde .
Kun p denne mde kan man forhindre skader ; vi har alts brug for drugchecking p EU-plan .
For det fjerde skal samarbejdet mellem byerne styrkes , baseret p iden om European Cities Drug Policy som et mnstereksempel p et projekt , som anerkender stoffer - legale som illegale - som en del af samfundet og arbejder for en selvbestemt og ansvarsfuld omgang med disse stoffer .
Sdan en narkotikaplan har vi presserende behov for .
<SPEAKER ID=240 LANGUAGE="NL" NAME="Meijer">
Hr. formand , uden alkohol , tobak og narkotika lever vi et sundere liv og generer hinanden lidt mindre .
Men en verden uden usunde nydelsesmidler er en utopi .
Der er to grupper af mennesker , som henfalder til nydelsesmidlerne , nemlig voksne mennesker , der p grund af det frie marked overlades til en usikker eksistens og stress , og unge mennesker , der vil opdage det eventyrlige og forbudte .
Strenge centrale europiske regler om forbud og forflgelse af narkotikamisbrug lser ikke problemet .
<P>







<P>
Det er meget vigtigere , at der er sm projekter , der vejleder narkomaner og tilbyder uddannelse , husly , beskftigelse , indtgter og ogs oplysning om flgerne af narkotikamisbrug .
Jeg er foruroliget over formand Prodis nylige udtalelse om , at mlrettede lsninger p lokalt plan forbydes i fremtiden .
Brugen af blde stoffer har vret tilladt i mere end 20 r i Nederlandene .
Det forebygger , at brugerne ender i kriminalitet og bliver afhngige af hrde stoffer , og det skaber de bedste muligheder for at vende tilbage til et liv uden narkotika .
Denne vigtige foranstaltning til fordel for folkesundheden overtages i jeblikket af mange byer og regioner i andre europiske stater .
Det ville vre en drlig ting , hvis denne eksemplariske politik forbydes , fordi Europa skal forenes .
Hr .
Prodis udtalelse er en vigtig grund til , at jeg forkaster forslaget , selvom det indeholder mange nuanceringer .
<SPEAKER ID=241 LANGUAGE="PT" NAME="Coelho">
Hr. formand , hr. kommissr , rede medlemmer , jeg m erkende , at jeg ikke er fundamentalist i denne sag , og jeg respekterer dem , der har andre meninger .
Jeg respekterer isr den opfattelse , som hr . Watson , der str hjt i min agtelse , har givet udtryk for .
<P>
Jeg mener imidlertid , at man i effektivitetens navn br give afkald p principperne , og jeg begynder derfor netop med et principsprgsml . Vores opfattelse er den , at narkotikamisbrug er et onde , der skal bekmpes .
Det er en last , der svkker viljen , der indfanger individet i en afhngighed , som gr det til slave og oplser dets personlighed , der delgger sociale bnd og relationer , der frer til kriminalitet og skaber strre utryghed , og som danner basis for verdensomspndende forbrydersyndikater , der udfordrer staternes love og myndighed .
<P>
Det er for os indlysende , at vi kompromislst skal bekmpe narkotikamisbruget .
Dette budskab fremgr ogs tydeligt af fru Giannakou-Koutsikous betnkning , som derfor fortjener vores bifald .
Det er et alvorligt , aktuelt problem , og vi ved , at narkotikamisbruget rammer alle lande og alle sociale grupper .
Vi ved ogs , at EU ' s udvidelse mod st betyder et dramatisk get behov for effektive foranstaltninger , eftersom kontrollen , der allerede i dag er vanskelig , bliver endnu vanskeligere , ligesom vi ved , at problemet i sig selv er stadig voksende .
Iflge Det Europiske Overvgningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug er det fortsat cannabis , der misbruges mest i EU , mens det er heroin , som skaber de fleste problemer med hensyn til behandling , ddsfald som flge af misbrug , smitte med hiv og social udstdelse .
<P>
Samme rapport ppeger ogs , at der er sket en stigning i forbruget af de nye syntetiske stoffer i EU , f.eks. ecstasy , sidelbende med en stigning i forbruget af mere traditionelle stoffer som lsd og amfetamin .
Alt dette bliver s meget mere alarmerende , nr vi erindrer , at kriminalitet i forbindelse med narkotika og narkotikahandel i dag str for omkring 8 % af verdenshandlen .
<P>
Vi er enige i , at indsatsen skal ske p tre fronter : reduktion af eftersprgslen , narkotikakontrol og bekmpelse af narkotikamisbrug .
Vi er enige i , at der skal ivrksttes mlrettede informationskampagner samtidig med , at der skal ske styrkelse af forebyggelsesnetvrk .
P behandlingsomrdet skal kvalitetsprogrammer stttes , rettet dels mod samfundet som helhed , dels mod skoleungdommen , men ogs programmer , der henvender sig til indsatte i fngslerne . Disse programmer m flges op af initiativer , der kan begrnse risikoen ved misbruget , som f.eks. programmet om udskiftning af sprjter .
<P>
Hvad angr reduktion af udbuddet , skal sttten til produktionslandene fortsttes og forges , s de blandt deres ml ogs har reduktion af eftersprgslen og udryddelse af afgrder , nedrivning af laboratorier og forhindring af narkotikahandel .
Derfor skal den politiske vilje , der nskes i denne betnkning , omsttes til konkret handling .
Hvis vi kun njes med smukke ord , m vi konkludere , at der alligevel ikke har vret politisk vilje til stede , da dn kan mles efter aktionernes effektivitet og de offentlige midler , der blivet stillet til rdighed for denne kamp .
Betnkningen understreger meget rigtigt , at budgetmidlerne er utilstrkkelige .
Europa-Parlamentet har ikke moralsk ret til at bede medlemsstaterne om en strre indsats og flere midler til bekmpelse af narkotikamisbrug , hvis det ikke viser et eksempel dr , hvor det selv bestemmer .
Det vigtigste europiske redskab i denne kamp er Det Europiske Overvgningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug i Lissabon .
Vi nrer store forhbninger til dets virksomhed , hvad angr bedre kendskab til fnomenet , sammenlignelige data og informationer , men isr overvgning og identificering af farlige stoffer , der kommer p markedet , og forslag til forbud mod sdanne .
<P>
Vi har derfor fremsat ndringsforslag til betnkningen , forslag , som er blevet taget vel imod , og som sigter mod at forstrke Overvgningscenterets rolle og bevilge det de midler , som det har brug for til sit arbejde .
Det , som borgerne forlanger af os , er ogs konsekvens .
Det er ikke nok med smukke taler .
Vi skal trffe beslutninger og srge for de midler , der svarer til det engagement , som vi giver udtryk for at have i denne vigtige kamp mod den organiserede kriminalitet og for den menneskelige vrdighed .
<SPEAKER ID=242 LANGUAGE="EL" NAME="Karamanou">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg anser frst og fremmest Kommissionens meddelelse om Unionens handlingsplan for bekmpelse af narkotikamisbrug for vigtig og positiv .
Denne plan berrer alle sider af problemet , og jeg er af den mening , at den bner nye muligheder for en mere hel og effektiv imdegelse .
Men som det er forsteligt , s krver det flere ressourcer .
Jeg vil gerne gratulere fru Giannakou for hendes meget vsentlige betnkning og den srlige vgt , som hun lgger p det internationale samarbejde og p indfrelsen af systematik og det mde p rlig basis , som det rd , der gr ud over sjlerne , skal holde for bedre at kunne flge og vurdere de aktioner , som isr sigter til en mindskelse af udbuddet af narkotiske stoffer .
<P>
Da det er et faktum , at der p FN ' s srlige topmde i juni 1998 blev indget en international aftale om en afbalanceret tilnrmelse til problemet , s man bde opnr en mindskelse af udbuddet og en mindskelse af eftersprgslen , vil jeg gerne betone den mulighed , som den nye traktat giver p basis af artikel 152 .
P basis af denne artikel kan Unionen nu supplere de nationale politikker med foranstaltninger , som tager sigte p en forbedring af den offentlige sundhed , p forebyggelse svel som en formindskelse af den skade , som narko pfrer sundheden .
EU ' s handlingsplan for perioden 2000-2004 br alts ud over det , som nvnes i betnkningen , ogs indeholde metoder og programmer , som har misbrugernes afvnning og skadesbegrnsning som ml .
<P>
Det er ligeledes ndvendigt , at vi henleder vores opmrksomhed p , og at vi alt efter prioritet finansierer vurderingsprogrammer af de praktikker , som anvendes inden for forebyggelse , terapi og genoptagelse i samfundet samt de sociale og sundhedsmssige flger , s medlemsstaterne og de lande , som str til at blive optaget , p basis af de opnede konklusioner kan blive vejledt i udformningen af deres nationale politik .
Til sidst vil jeg gerne betone , at Det Europiske Overvgningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug i Lissabon yder et vigtigt stykke arbejde inden for dette omrde , og jeg er sikker p , at i de kommende r vil de oplysninger og data , som samles dr , vise effektiviteten af det europiske svel som det internationale samarbejde i denne svre kamp .
<SPEAKER ID=243 LANGUAGE="ES" NAME="Ojeda Sanz">
Hr. formand , jeg taler i stedet for min kollega , Hernndez Mollar , og p hans vegne vil jeg lyknske ordfreren fru Giannakou-Koutsikou med det storartede arbejde , hun har udfrt .
Det er klart , at narkotikaproblemet ikke kun i Europa , men i hele verden krver en srlig opmrksomhed fra politikernes , institutionernes og hele det civile samfunds side .
Den 26. oktober sagde prsidenten for Colombia , et land , der desvrre er meget tt forbundet med narkotikaproblemet , her i Parlamentet flgende til os : " Narkotikahandlen har skabt meget vold og har beget mord , som har haft den allerhjeste menneskelige omkostning for vores nation " .
Og her taler vi ikke om et problem , der kun berrer medlemsstaterne og heller ikke kun Den Europiske Union , men om et problem , der meget direkte berrer mennesker i alle lande i verden .
<P>
Derfor gr den frste overvejelse ud p at signalere , at ansvaret er flles , at der krves samarbejde og koordinering mellem domstolene , de strafferetslige myndigheder og landene p de forskellige kontinenter , hvad enten det er Den Europiske Union , Latinamerika , Sydstasien eller afrikanske lande .
<P>
Den anden overvejelse gr ud p , at Den Europiske Union skal spille en strre rolle for at f nedbragt eftersprgslen efter narkotika .
I den forbindelse har Europa-Parlamentet i denne beslutning fremhvet og styrket den rolle , som Det Europiske Overvgningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug br spille , ved at tildele det flere midler og ressourcer , s det kan tjene sit forml fuldt ud .
Jeg vil lgge srlig vgt p kampen mod de narkohandlere , der benytter og udnytter illegale indvandrere , srligt ved grnsen i Sydeuropa , i Andalusien , i Ceuta og i Melilla , som de har gjort til en kanal for narkotikahandel .
<P>
Den tredje overvejelse vil jeg rette mod den gruppe , der er mest berrt af denne samfundsmssige svbe , og det er de unge .
En undersgelse , som for nylig blev gennemfrt i mit land , viste , at det samfundsproblem , som de unge ans for vigtigst for dem nst efter arbejdslsheden , var narkotikamisbruget .
Misbrug af narkotika frer , som der str i beslutningen , til familie- og beskftigelsesmssige problemer , trafikulykker .
Hvis vi til det lgger den bemrkelsesvrdige stigning , der er blevet konstateret i unges forbrug af alkohol , som i mange tilflde kombineres med narkotika , navnlig syntetiske , understreges behovet for , at der straks trffes foranstaltninger , der kan vende denne tendens .
Indsatsen inden for uddannelse , familie , det konomiske samarbejde med bevgelser og ikkestatslige organisationer , og isr p sports- og fritidsomrdet , supplerer nogle aktioner , som skal fjerne denne ndventil fra de unges liv , der af og til fr dem til at gribe til flugtmuligheder , som ender med at delgge dem .
<P>
Men disse problemer lses ikke bare med snak .
Der skal bruges ressourcer .
Svel medlemsstaterne som Den Europiske Union selv skal i deres budgetter prioritere de konomiske ressourcer , der kan gre det muligt at gennemfre alle de foranstaltninger - forebyggelse , bekmpelse , revalidering - der foresls .
Og det er desvrre endnu ikke tilfldet .
<SPEAKER ID=244 LANGUAGE="EN" NAME="Bowis">
Hr. formand , jeg lyknsker min kollega med hendes betnkning .
I min del af Europa er 3 millioner mennesker p ulovlig narkotika , det er 28 % af de 16-29-rige og 14 % af de 14-15-rige .
Der kommer 12.000 nye , registrerede narkomaner til hvert r , vi har 70.000 narkotikalovovertrdelser om ret , og vi mister 1.200 ved narkotikarelaterede ddsfald hvert r .
Dette er en kamp , som vi mske ikke er ved vinde nu , men som vi ikke m tabe .
Vi har brug for en flerstrenget politik , vi har brug for at skride til handling i samlet flok for at standse avlerne og bagmndene og pusherne , men vi har ogs brug for uddannelses- og sundhedspolitikker , og vi har brug for at fremme forskningen .
Hvis vi blot skrer i udbuddet og ikke i eftersprgslen , vil vi ende med en hjere pris p stofferne p gadeplan og med strre kriminalitet , der bliver beget for at betale for folks vaner .
<P>
Mange af ndringsforslagene til den betnkning , vi har liggende foran os , er derfor rigtige .
Vi har brug for at opdrage de unge .
Vi har brug for forbilleder fra musik- , mode- og filmverdenen til at f bragt budskabet over til de unge - ikke blot ved at sige " nej " , for det virker ikke , men ved at fortlle dem sandheden .
Sandheden er , at narkotika kan give nydelse , men sandheden er ogs , at det kan skade helbredet .
Skader i form af krft og hjertesygdomme , hukommelses- og koncentrationssvigt , testikelproblemer m.m. , og det m de unge ogs forst .
<P>
Det er forkert at tage narkotika , men vi m hjlpe dem , der er villige til at tage imod hjlp .
Jeg vil aldrig glemme , da jeg som minister ansvarlig for narkotikabekmpelse var ude at mde en ung mand , der havde mistet sit helbred og sine venner og bekendte , sin familie , sit job , sine fremtidsudsigter og sin selvrespekt .
Han blev hjulpet til at hjlpe sig selv med at komme ud af narkomaniens dybe , sorte hul .
Jeg spurgte ham dumt : " Fler du , at du er ved at f has p det ?
" Og han sagde til mig : " Jeg har et helt livs kamp foran mig - hvis jeg nogensinde tror , at jeg har fet has p det , er jeg fortabt " .
Han fortjener vores sttte .
Han har brug for forskningen for at sikre , at vi har effektive behandlingsmetoder , og vi m give ham denne hjlp og tillid .
Men det ville vre s meget desto bedre , hvis vi kunne tilintetgre dette onde ved at overbevise fremtidige generationer af unge om , at det simpelthen ikke er noget for dem , at det simpelthen ikke er umagen vrd at tage risikoen .
<SPEAKER ID=245 LANGUAGE="IT" NAME="Lisi">
- ( IT ) Hr. formand , jeg vil i mit indlg ogs forsge at sammenfatte mine italienske kolleger Costas og Nistics holdninger . De var blevet opfrt tidligere , men er p grund af denne forhandlings udsttelse ikke til stede .
<P>
Vi har ogs som italiensk delegation til hensigt at lyknske ordfreren , fru Giannakou-Koutsikou , for det glimrende arbejde , hun har udfrt .
Som flere kolleger mindede om , er der tale om en balancegang , som er svr at finde , men som alligevel er blevet fundet .
Den er svr at finde , fordi medlemsstaternes erfaringer og politikker er forskellige .
Samtidig er der ogs nogle forskelle med hensyn til de forbindelser , der skal skabes mellem Unionen som helhed og de enkelte staters indsats samt mellem subsidiaritetsprincippet og ndvendigheden af - sdan som det med rette er blevet slet fast - at Unionen indfrer en flles politik for dette fnomen , der virkeligt er bekymrende i dag , men som i endnu hjere grad bliver bekymrende i fremtiden .
<P>
Med hensyn til vrdierne er jeg overbevist om dette , og jeg er helt enig i de formuleringer , som vores kollega Coelho brugte , og som jeg derfor ikke vil gentage .
Jeg fler mig rligt talt ilde til mode , nr jeg hrer visse holdninger , der giver det budskab til de unge , at de bare skal vnne sig til at leve med ecstasy , at de bare skal vnne sig til at leve med valium , og at de sledes bare skal vnne sig til et liv med narko .
Jeg ngter at tro , at politikken skal give op over for dette emne .
<P>
Jeg sagde , at betnkningen er glimrende , og det er den ikke kun , fordi den igen med rette fokuserer p sprgsmlets to begreber , nemlig en indsats , hvor man kombinerer en reduktion af eftersprgslen med en reduktion af udbuddet , men ogs p grund af den rlighed - tillad mig at sige det , fru Giannakou-Koutsikou - med hvilken man i betnkningen kritiserer det , der stadig er utilstrkkeligt i Kommissionens forslag , bde ud fra et finansielt og konomisk synspunkt - man kan ikke sige , at en bekmpelse er vigtig , og s ikke vre konsekvent med hensyn til konomien - og ud fra et synspunkt , som vi kan kalde den politiske lunkenhed i de initiativer , staterne endnu ikke har taget .
Jeg mener derfor , at man br sttte det glimrende forslag om et rdsmde p tvrs af sjlerne .
<P>
Afslutningsvis vil jeg blot understrege to punkter , som ud fra vores erfaring i Italien fremstr som srligt vigtige og betydningsfulde .
Det er for det frste vigtigheden af , at man ogs sttter den grundlggende videnskabelige forskning for at f et bedre kendskab til fnomenet , for om muligt at vide p forhnd , hvilke stoffer der bliver fremtidens narkotika , og navnlig for at f kendskab til de syntetiske stoffers delggende virkning . Og det er for det andet vigtigheden af , at vi i vores aktioner inddrager de vigtigste aktrer , nemlig dem , som er med fremme i frste rkke , og som kmper hver eneste dag , det vil sige dem , der tager sig af narkomanerne , eller rettere behandlingshjemmenes erfaringer .
Man br efter min mening sttte og fremme disse behandlingshjem .
Fru Giannakou-Koutsikou har ogs med glde efterkommet denne italienske anmodning .
Jeg tror , at det i fremtiden , nr vi beskftiger os med dette emne igen , vil vre nyttigt at vende tilbage til dette aspekt , nemlig hvem der i dag administrerer og hjlper narkomanerne .
<SPEAKER ID=246 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 9.00 .
<CHAPTER ID=16>
Bekmpelse af falske rejsedokumenter
<SPEAKER ID=247 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0050 / 1999 ) af Newton Dunn for Udvalget om Borgernes Frihedsrettigheder , Retsvsen og Indre Anliggender om initiativ taget af Forbundsrepublikken Tyskland til vedtagelse af Rdets afgrelse om forbedring af udvekslingen af oplysninger med henblik p bekmpelse af falske rejsedokumenter ( 8457 / 1999 - C5-0011 / 1999 - 1999 / 0804 ( SNS ) ) .
<SPEAKER ID=248 NAME="Newton Dunn">
Dette er en meget uomtvistet og ukontroversiel betnkning bortset fra et enkelt punkt , der involverer alle , der hrer p .
Forslaget skal udvikle et edb-system til lagring og overfrsel af billeder til at hjlpe med til at afslre falske rejsedokumenter .
Jeg forestiller mig , at vi alle kan g ind for , at dette er umagen vrd .
Hvad er det ene kontroversielle punkt s ?
Det er , om denne beslutning skal trffes bag lukkede dre i Bruxelles af embedsmnd og ministre , eller om der vil vre parlamentarisk kontrol .
15 nationale parlamenter kan ikke gre det , for det er et europisk forslag , og denne opgave falder p os om nogen .
<P>
Nu er historien om dette forslag , at Kommissionen i januar i r fremsatte det samme forslag og sagde , at dets forml var at afslre dokumenter , der var medbragt af ulovlige indvandrere .
Forslaget bortfaldt , da Amsterdam-traktaten trdte i kraft i maj .
Det er nu blevet fremsat igen af den tyske regering , hvilket en national regering har ret til iflge Amsterdam-traktaten .
Men problemet er det , at den tyske regering siger , at formlet er at bekmpe , og jeg citerer , " kriminalitet " og udelader ordet immigration .
Og hvorfor gr den s det ?
Jo , for iflge Amsterdam-traktaten er immigrationssprgsml blevet overfrt fra tredje sjle til frste sjle og er for frste gang blevet Parlamentets ansvarsomrde .
Men kriminalitet hrer stadig under tredje sjle , og her har vi ingen kontrol og overhovedet ingen kompetence .
Derfor sger den tyske regering iflge min betnkning at undg parlamentarisk kontrol af dens forslag .
<P>
Udvalget kunne ikke lide dette .
Udvalget om Borgernes Frihedsrettigheder inviterede det finske formandskab og den tyske regering til at komme og besvare vores sprgsml om forslaget .
Det finske formandskab svarede i et brev til udvalget , at det ikke ville komme . Det ville ikke svare p vores sprgsml .
Men det sagde dog , at vi kunne stille sprgsml i plenum .
Og her er vi s i plenum - men hvor er Ministerrdet ?
Alle kan se , at sderne er tomme bortset fra en charmerende dame i grt , der er en embedsmand , som ikke har lov til at tale .
Men jeg hber , at hun vil tage denne besked med sig .
Den kendsgerning , at den tyske regering har sgt at undg parlamentarisk kontrol helt igennem ved at holde dette under den tredje sjle , og at det finske formandskab ikke engang er mdt op for at besvare vores sprgsml hverken i udvalget eller i plenum er - er jeg ked af at sige - en stor plet p finnernes omdmme , og de havde ellers tidligere et fantastisk omdmme for benhed og demokrati .
Jeg er ogs ked af , at de ikke er her for at svare p min anklage .
<P>
Som afslutning vil jeg sige , at udvalget har stemt for at ndre retsgrundlaget , sledes at dette sprgsml atter kommer ind under frste sjle , for dette forslag handler primrt om at afslre falske dokumenter , der medbringes af ulovlige indvandrere .
Jeg vil bede alle , der er er her for at stemme i morgen formiddag , om at sttte udvalget og etablere parlamentarisk kontrol over dette nye policy-omrde , som iflge Amsterdam-traktaten hrer til vores kompetenceomrde .
<SPEAKER ID=249 LANGUAGE="DE" NAME="Pirker">
Hr. formand , hr. kommissr , frst vil jeg gerne gratulere ordfreren .
Han nvnte i sit indlg et vigtigt omrde , nemlig det institutionelle omrde og alt , hvad der hnger sammen med det .
<P>
Jeg vil gerne henvise til de muligheder , som dette system tilbyder os .
Papiret omhandler nemlig bekmpelse af falske rejsedokumenter .
Det er sledes et meldesystem og et sammenligningssystem , alts et instrument , som ogs skal hjlpe os med at bekmpe illegal indrejse og dermed illegal indvandring eller strafbare handlinger , som begs under falsk identitet .
Det betyder , at vi for at kunne tage kampen op mod netop disse fnomener , som til dels hrer ind under organiseret kriminalitet , har brug for nye , meget effektive instrumenter .
<P>
Et instrument er det , der nvnes her , til bekmpelse af falske rejsedokumenter .
Det vil i sidste ende ogs hjlpe os med at bekmpe menneskesmugling . Det er et fnomen , som er voksende .
Hvis tallene er rigtige , s ved vi i dag , at menneskesmugling giver nsten samme kriminelle udbytte som narkotikakriminaliteten , og det med en vsentligt mindre risiko end i forbindelse med narkotikakriminaliteten .
Jeg har set tal , som viste , at af de 400.000 til 500.000 illegale indvandrere , som rligt kommer til Den Europiske Union , bliver mindst 200.000 bragt ind i Den Europiske Union af menneskesmuglere .
De benytter meget ofte disse falske dokumenter til deres smuglersystem .
<P>
Men ogs p andre omrder , hvor der finder asylmisbrug sted , findes de falske rejsedokumenter , som gives videre fra den ene til den nste .
Det er desvrre blevet en del af et system .
Derfor m dette system , som Newton Dunn omtalte her , hilses velkommen og stttes .
<P>
Jeg vil imidlertid gerne gre opmrksom p et punkt , som ikke passer os optimalt .
Det er det forhold , at vi parallelt hertil har udviklet Fado-systemet , som gr , at vi kan sammenligne originaldokumenter og falske dokumenter visuelt .
Vi har alts i virkeligheden to systemer , som br smelte sammen til t system .
For at ge chancen for at stde p falske dokumenter er det naturligvis bedre , hvis vi frst via Fado-systemet har sammenlignet originale og falske dokumenter .
Det vil sige , at mlstningen skal ikke vre at kre to parallelle systemer ved siden af hinanden , men i sidste ende at n frem til at samle det hele i t system for at opn strre effektivitet .
<P>
Alt i alt m denne aktion til bekmpelse af falske dokumenter ad denne vej , at man sammenligner det , som ikke er personrelateret , hilses velkommen .
Men der er behov for , at man forsger at opn endnu strre effektivitet p dette omrde ved ikke at kre to systemer parallelt , men kombinere dem , s vi opnr , at vi med Schengen-informationssystemet , med Eurodac-informationssystemet , alt i alt kan bidrage til et sikkert Europa .
<SPEAKER ID=250 LANGUAGE="DE" NAME="Gebhardt">
Hr. formand , kre kolleger , tillad mig at hilse Forbundsrepublikken Tysklands initiativ til forbedring af informationsudvekslingen om falske dokumenter velkommen .
Denne informationsudveksling har nemlig stor betydning for beskyttelsen og sikkerheden for menneskene i Europa .
<P>
Europa har brug for et retsomrde , hvor borgerne fler sig hjemme og beskyttet .
Et vsentligt bidrag hertil er grnseoverskridende bestemmelser og sikkerhedssystemer , som gr livet svrt for forbrydere .
Det er et sdant system , det tyske initiativ sigter mod .
<P>
Nr der udveksles informationer om falske dokumenter , inddmmes selve forfalskningerne .
Det er et vsentligt bidrag til bekmpelse af menneskesmugling og andre forbrydelser , og netop - og det lgger jeg stor vgt p - af alle andre forbrydelser .
Sdan str der fornuftigt nok i forslaget til Rdets afgrelse .
<P>
Ordfreren vil ndre begrundelse 3 og begrnse forbrydelserne til illegal indvandring .
Han lader som om , den illegale indvandring var den strste forbrydelse , vi skal bekmpe .
Hr. kollega , hvor befinder De Dem ?
Har De aldrig hrt om narkotikahandlere og om pengevaskernes kurerer med kufferten fuld af pengesedler ?
Skal jeg virkelig give Dem en oversigt over de rejsende forbrydelser ?
<P>
ndringsforslag 6 skriger til himlen !
Det er en hn mod borgerne , som forventer beskyttelse og tryghed af Den Europiske Union .
Vi m stemme imod dette forslag med stort flertal .
Vi kan nemlig ikke tillade os det ndelige skrplan , at vi er bange for et par stakler , som sniger sig ind med falske papirer , og samtidig giver storforbrydere rejsefrihed .
Ogs Retsudvalget , som har beskftiget sig med dette forslag , har enstemmigt , jeg gentager , enstemmigt med alle gruppers stemmer efter indgende drftelse udtrykt denne holdning , og , som jeg sagde fr , jeg nsker , at denne foranstaltning skal glde for alle forbrydelser .
Det er rsagen til , at min gruppe i morgen tidlig ved afstemningen vil afvise alle disse ndringsforslag .
<SPEAKER ID=251 LANGUAGE="EN" NAME="Tannock">
Hr. formand , ogs jeg vil gerne sttte indholdet i det tyske rdsinitiativ om at forbedre udvekslingen af oplysninger om falske rejsedokumenter og styrke sikringen af Den Europiske Unions grnser bde for medlemsstater som min egen , Det Forenede Kongerige , som er uden for Schengen-samarbejdet , og dem , der ligger i EU ' s randomrder .
<P>
Mit land , Det Forenede Kongerige , har p det seneste vret udsat for en enorm stigning i tilstrmningen af folk , og i mit tidligere job som lge ved et hospital i det centrale London var jeg vidne til en betydelig grad af ulovlig indvandring og svigagtig misbrug af vores generse asylpolitik .
I Det Forenede Kongerige oplever vi for nrvrende noget i strrelsesordenen af 7.000 nye asylansgere hver mned , og over 80 % af disse viser sig i sidste ende efter efterforskning at vre falske .
Dette udgr noget i retning af 100.000 mennesker om ret , inkl. deres familie , der kommer til mit land .
<P>
Jeg er personligt stdt p en nigeriansk asylansger , der fik tildelt asyl i kraft af et falsk liberiansk pas ; en albansk familie , der foregav at vre kosovoalbanere ; en anden nigerianer , der havde lnt sit britiske pas til sin ftter , der var i stand til at rejse ind i Det Forenede Kongerige under sin ftters identitet og derefter beg en forbrydelse ; og en algerier , der levede under en fransk borgers identitet , og som havde kbt sit id-kort p det sorte marked i Paris .
Dette er blot nogle af de mange misbrug , som jeg har personlig kendskab til , og vi ved , at disse eksempler er en daglig foreteelse for immigrationsmyndighederne .
<P>
Hvordan kan vi forvente , at vores egne immigrations- og politimyndigheder skal vre i stand til at sl ned p det systematiske misbrug af vores system ?
Vi har en pligt til at huske p , at denne konstante strm af ulovlig indvandring udgr en enorm byrde , navnlig i bycentre for vores nationale sundhedssystem , socialsystem og sociale sikringssystem , og at det lgger et stort pres p vores begrnsede boligmasse .
Desvrre er der beviser p , at store antal asylansgere er blevet vinket gennem det europiske kontinent med en opfordring til , at de satte nsen mod vores Kanalhavne i fuld viden om , at vi har en lemfldig politik med jeblikkelige rettigheder til husning og sociale ydelser .
<P>
Selvom det britiske konservative parti formelt er principielt imod overfrsel i henhold til artikel 63 i Amsterdam-traktaten af visum- , indvandrings- og asylpolitikkerne til den frste sjle - og at jeg derfor m vre uenig med vores ordfrer om dette sprgsml - bifalder jeg ikke desto mindre et regeringssamarbejde under den tredje sjle ved en flles aktion fra Rdet om udveksling af sdanne oplysninger , herunder oplysninger om falske rejsedokumenter , for at vi kan blive i stand til at sl ned p kriminalitet og navnlig international kriminalitet , der ikke respekterer nogen grnser .
<P>
Der er beviser p , at den organiserede kriminalitet har fet je p et bldt og lukrativt ml i den illegale handel med mennesker , der ofte er parate til at bruge alle deres sparepenge p at f adgang til de velhavende vestlige lande i hbet om at starte et nyt liv dr .
Dette initiativ er derfor efter min mening et skridt i den rigtige retning med anvendelse af moderne computer-billeddigitaliseringsteknologi til at hjlpe politiet og indenrigsministerierne til at samarbejde over hele Unionen .
Det er efter min mening et godt eksempel p den form for EU-initiativer , som mit parti i Det Forenede Kongerige kan sttte . Nr blot det bliver gjort p et fleksibelt og mellemstatsligt grundlag .
<SPEAKER ID=252 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz">
Hr. formand , mine damer og herrer , den foregende talers , kollega Tannocks , argumenter burde kunne gre det klart for hr .
Newton Dunn , hvorfor min kollega Gebhardt afviser hans ndringsforslag . Den tyske regering har taget et initiativ for at begrnse falske rejsedokumenter - og det hnger jo sammen med den frie bevgelighed i Den Europiske Union - for at f bedre styr p det .
Nu har hr . Newton Dunn under pskud af , at Parlamentet ikke kan f s stor indflydelse i den tredje sjle som med hans retsgrundlag , valgt den lsning at ndre retsgrundlaget , og dermed har han begrnset den mlgruppe , der kan komme i betragtning , nemlig til dem , som er omfattet af den frste sjle i forbindelse med Den Europiske Unions sikkerhedspolitik .
Det frer s til , at en kollega som hr . Tannock her holder en brandtale om illegal indvandring !
Det passer naturligvis smukt sammen , hvis man har en verdensopfattelse som en britisk tory , alts en antieuropisk verdensopfattelse !
<P>
Det har imidlertid kun meget lidt at gre med Forbundsrepublikken Tysklands initiativ til at styrke sikkerhedsstrukturerne i Europa .
Men det leverer pskud til de politikere , som efterhnden drejer enhver sikkerhedsdebat i Europa hen p emnet illegal indvandring .
Nu skal jeg sige Dem noget om det , hr. kollega fra London . Nr jeg hrer Deres tale , m jeg stille et modsprgsml .
Er Europa et indvandringskontinent eller ej ?
Burde man ikke p baggrund af den kendsgerning , som De beskrev s malende , nemlig at Europa er et indvandringskontinent , burde man da ikke drage den konsekvens , at man langt om lnge skaber nogle lovgivningsmssige strukturer for indvandringen ?
Det er De den frste , der vil sige nej til , er jeg temmelig sikker p !
Vi er ikke noget indvandringskontinent , vi har ikke brug for indvandringsretlige bestemmelser !
<P>
Men hvad viser hele denne debat ?
Newton Dunn har mske valgt en fornuftig tilgang set fra Europa-Parlamentets synspunkt , for at ge vores indflydelse .
De politiske konsekvenser , som det har , har vi netop set .
Ved at blive i tredje sjle integrerer man ganske vist flere persongrupper , som kollega Gebhardt netop har forklaret , nemlig alle kriminelle , som forfalsker rejsedokumenter .
S er Parlamentet imidlertid ikke s strkt integreret , som hvis vi vlger Newton Dunns retsgrundlag .
Alt i alt viser det , at hverken tredje sjle eller den marginale overdragelse af kompetence til en anden sjle er nok til at skabe effektive sikkerhedsstrukturer i Europa .
Hr. kommissr , det m De sammen med os gre klart for Rdet .
Det gjorde De i Tampere , det har De gjort tidligere , det vil De ogs gre bagefter .
<P>
Denne debat viser , at alle vores initiativer ikke brer frugt , fordi regeringssamarbejdet ikke er tilstrkkeligt til at omstte de behov , som er en flge af det indre marked og den dermed forbundne integrationshastighed til en nyskabende lovgivning om sikkerhedsstrukturer i Europa , og det fungerer ikke p den mde , som det nu str i Amsterdam-traktaten .
Det m vi drage konsekvensen af , eller fungerer det virkelig ikke .
For vi strides her om retsgrundlag , vi frer nogle tbelige debatter om illegal indvandring - det er jo godt for toriernes landsmde , men ineffektivt for Europa - og vi formmer i enhver henseende at gre det , som vi ndvendigvis m gre , nemlig at skabe en effektiv lovgivning til begrnsning af falske dokumenter , bde nr det begs af dem , som skaffer sig retsstridig , illegal adgang til Europa , og nr det begs af dem , der , som kollega Gebhardt rigtigt beskrev det , rejser gennem Europa med kufferten fuld af heroin , men p falske dokumenter .
<P>
Hr . Newton Dunn , fordi vi mener , at vi ved afvejningen mellem Deres absolut bemrkelsesvrdige forslag og den intention , som det tyske rdsformandskab havde i sin tid , m beslutte os for det strre mlomrde , vil vi afvise Deres ndringsforslag , ikke kun med hensyn til retsgrundlaget , men som konsekvens heraf ogs alle de andre , hvilket ikke ndrer p , at De har udfrt et omhyggeligt stykke arbejde .
Det har De . Men politisk er vi uenige i denne sag !
<SPEAKER ID=253 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
- ( IT ) Hr. formand , rede kolleger , jeg har en god nyhed til Parlamentet , der helt sikkert vil synes , at det er en god nyhed .
<P>
I aviserne i gr , som er blevet offentliggjort i dag af presseklipstjenesten i hele Italien , str der , at man har opdaget det gen , som giver et langt liv , og at levealderen kunne stige med en tredjedel , helt njagtigt med 35 % .
S hvis jeg p nuvrende tidspunkt kan gre mig forhbninger om at blive 90 r , vil jeg i stedet kunne blive 130 r .
<P>
De kan s sprge , hvad dette har at gre med forfalskning af rejsedokumenter .
Det skal jeg straks svare Dem p .
Som De ved , reprsenterer jeg pensionistpartiet , som jeg er valgt ind i Europa-Parlamentet for .
Pensionisterne sprger mig altid , hvad de brygger sammen i deres gryder i Bruxelles .
De er klar over , at man i Bruxelles - men navnlig i Unionens 15 medlemsstater - tager det strst mulige antal pensionister og smider dem ned i en gryde med kogende vand .
Det har man gjort lnge , og nu , hvor vi har fet disse nyheder , tror jeg , at man vil fyre ekstra op under gryden , s man kan koge endnu flere pensionister , helst i samme omgang .
<P>
Oven i denne alvorlige skade , som de ved , de bliver udsat for , kommer desvrre den kendsgerning , at de , da de er ldre mennesker , er mere udsatte end andre for den kriminalitet , der desvrre begs i hele Det Europiske Fllesskab af mange illegale indvandrere i Unionen , som begr kriminalitet , nr frst de er kommet ind p Unionens omrde .
<P>
Jeg vil derfor gerne sige til mine venner og kolleger Gebhardt og Schulz som det frste , at i de ndringsforslag , som hr . Newton Dunn har indgivet , gr man absolut ikke uden om ndvendigheden af at bekmpe kriminalitet og menneskehandel , denne ndvendighed bliver tvrtimod bekrftet .
Jeg vil ogs gerne sige , at hvis man hindrer mange i at komme ind , begr de heller ingen forbrydelser , selvom de er kriminelle . Hvis der i stedet er tale om ordentlige mennesker , som har rejsedokumenterne i orden , er vi glade for , at de kommer .
Netop derfor mener vi , at det , man gr med denne foranstaltning , er i orden - selvom det fr en til at tnke p Arsenio Lupin - men det ville vre meget bedre at have et elektronisk europisk identitetskort , som er ens i alle medlemsstaterne .
Og det ville navnlig vre meget bedre , at man styrkede kontrollen ved EU ' s grnser og kontrollen ved grnserne til Spanien , Grkenland , Italien og steuropa ...
Det nytter ikke noget , at vi bruger penge og krfter p andre ting .
Vi skal undg , at der kommer s mange illegale indvandrere ind og begr forbrydelser i EU .
<SPEAKER ID=254 NAME="Vitorino">
Hr. formand , rede medlemmer , Kommissionen vil gerne takke hr . Newton Dunn og Udvalget om Borgernes Frihedsrettigheder , Retsvsen og Indre Anliggender for det arbejde , som de har udfrt .
<P>
Jeg tror , at Parlamentet ved , at Kommissionens opfattelse i denne sag lnge har vret , at kampen mod dokumentfalsk , forfalskning og misbrug af rejsedokumenter frem for alt bidrager til en bedre kontrol ved de ydre grnser , og at det i den sammenhng er et vigtigt instrument i kampen mod ulovlig indvandring eller ulovligt ophold og mod menneskesmugling .
Parallelt hermed vedrrer dette sprgsml ogs politisamarbejdet og kampen mod kriminalitet generelt .
Derfor str valget af retsgrundlag bent .
<P>
Jeg vil dog gerne henlede Parlamentets opmrksomhed p , at sluterklringen fra Det Europiske Rd i Tampere har taget stilling til dette sprgsml ved at appellere til , at man fortstter anstrengelserne med at implementere en aktiv flles politik p visumomrdet og i bekmpelsen af falske rejsedokumenter med henblik p en bedre hndtering af indvandringen .
I denne sammenhng skal jeg ikke over for Parlamentet lgge skjul p , at Kommissionen vil foretrkke et retsgrundlag placeret i den frste sjle , hvad enten det s skal vre iflge traktatens artikel 62 , stk .
2 , eller artikel 66 .
<P>
At foretrkke et retsgrundlag , der hviler p den frste sjle , udelukker dog naturligvis ikke muligheden af at benytte dette instrument i kampen mod den grnseoverskridende kriminalitet eller til at opretholde politisamarbejdet mellem medlemsstaterne .
<P>
I alle tilflde vil Kommissionen gerne give udtryk for , at vi ud fra vores perspektiv deler ordfrerens opfattelse af , at det instrument , som vi i dag taler om , p sigt skal integreres i et strre alment system til udveksling af dokumenter .
Jeg skal derfor erindre om , at Kommissionen , da FABO ( Det Europiske System for Lagring og Overfrsel af Billeder ) blev oprettet , allerede havde meddelt , at den ville trffe de ndvendige foranstaltninger til at sikre dets virksomhed .
Flgelig er det - ogs for at konomisere med midlerne - Kommissionens agt snarligt at fremstte forslag i s henseende , alts forslag , der sigter mod at integrere den udveksling af oplysninger om mangelfulde eller forfalskede rejsedokumenter , der er emnet for nrvrende forslag , i et strre teknisk samarbejdssystem , som kan gre informationsudveksling om enhver form for dokumentfalsk mulig .
<P>
Et mere avanceret teknisk samarbejdssystem vil p denne mde kunne bidrage afgrende til borgernes sikkerhed og til kampen mod den organiserede kriminalitet , en bedre kontrol ved de ydre grnser , hvad angr de personer , der passerer dem , og af den grnseoverskridende kriminalitet .
Flgelig vil tilliden til rejsedokumenter blive styrket over hele EU .
<P>
Sledes vil vi kunne skabe bedre betingelser for beskyttelse af EU-borgernes sikkerhed , kontrol med den ulovlige indvandring og ogs kampen mod den grnseoverskridende kriminalitet .
<SPEAKER ID=255 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 9.00 .
<CHAPTER ID=17>
Garanti i forbindelse med ln til projekter uden for Fllesskabet
<SPEAKER ID=256 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0051 / 1999 ) af Rhle for Budgetudvalget om forslag til Rdets afgrelse om en fllesskabsgaranti til Den Europiske Investeringsbank mod tab i forbindelse med ln til projekter uden for Fllesskabet ( Central- og steuropa og det vestlige Balkan , Middelhavslandene , Latinamerika og Asien samt Den Sydafrikanske Republik ) ( KOM ( 1999 ) 142 - C5-0039 / 1999 - 1999 / 0080 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=257 NAME="Rhle">
Jeg vil gerne takke alle Dem , som har holdt ud s lnge , for det har vret en ganske omfangsrig dag , og lnge vidste vi ikke , hvornr betnkningen ville komme p .
Jeg vil imidlertid gerne opn , at vi i dag og i morgen kan gennemfre en afstemning om betingelserne for fllesskabsgarantier til Den Europiske Investeringsbank , kaldet EIB , fordi vi s vidt muligt vil trffe en beslutning fr Rdet , og fordi vi ogs vil foretage visse ndringer , som jeg kommer nrmere ind p .
<P>
Det drejer sig i forbindelse med disse garantier om landene i Central- og steuropa , ved Middelhavet , i Latinamerika , Asien og Sydafrika .
Det drejer sig om perioden frem til r 2003 iflge mit forslag , helt prcist til 31. januar 2003 , s kommer der en evaluering , nr halvdelen af perioden er get , og en ny behandling respektive en forlngelse frem til 31. januar 2007 .
Det drejer sig om en sum p EUR 9.475 millioner , og det drejer sig om en garantiydelse p maksimalt 60 % .
P disse punkter er der relativ lille uenighed , uenighederne ligger p andre omrder .
Den centrale problematik i min betnkning var , at det i lbet af arbejdet blev stadig mere klart , at Den Europiske Investeringsbank halter temmelig langt bagefter , hvad angr moderne virksomhedsledelse , gennemsigtighed og offentlighed .
<P>
Nogle af de mennesker , jeg har talt med , har fortalt mig , at Den Europiske Investeringsbank halter 20 r efter Verdensbanken , hvad moderne virksomhedsledelse angr .
Derfor synes jeg , det er vigtigt , at vi beskftiger os mere intensivt med dette emne .
Den Europiske Investeringsbank er den strste offentlige bank i Europa , dens hovedejere er medlemsstaterne , og den arbejder isr med lavtforrentede ln .
Dens kapitalejeres beskedne forrentningsforventninger og det deraf flgende lave gearingsforhold , det vil sige forholdet mellem glden og egenkapitalen , p 2,5 - det normale p markedet er over 10 - betyder , at banken nyder stor tillid p kapitalmarkederne .
Denne store tillid p kapitalmarkederne betyder , at den kan optage kreditter p gunstige betingelser og sledes videreudlne dem p gunstige betingelser .
Desuden nyder banken skattefrihed , og ikke mindst nyder banken ogs godt af garantier fra EU-budgettet for politiske risici .
<P>
Trods denne direkte og indirekte sttte til banken fra Den Europiske Union fremstiller EIB gerne sig selv som en helt almindelig bank , og den har tidligere brugt dette som argument for i sammenligning med andre offentlige institutioner som Verdensbanken at vre relativt utilgngelig for medvirken og kontrol i forhold til offentligheden .
Det br og skal der nu ndres p efter vores mening .
Derfor omhandler min betnkning ogs isr sprgsml som regnskabspligt og gennemsigtighed , som sagt moderne virksomhedskultur .
<P>
I de seneste r har der ophobet sig megen kritik af EIB ' s interne administration og forretningsmetoder .
Alligevel har banken lnge ngtet svel Revisionsretten som OLAF indsigt i sine bger med henvisning til dens srlige karakter som bank .
EIB ' s srlige hrdnakkethed i forbindelse med offentlig kontrol og gennemsigtighed fik sgar KOFIN-Rdet til den 8.10.1999 at konstatere flgende , og jeg citerer : " I betragtning af den vigtige finansopgave , som traktaten og en rkke fllesskabsforordninger tildeler Den Europiske Investeringsbank , burde denne indtage en eksemplarisk holdning med hensyn til bekmpelse af svig og give OLAF adgang til eventuelt at gennemfre undersgelser hos banken .
Rdet betvivler ikke , at bankens ledelsesorganer snarligt vil fremlgge et forslag til beslutning for styrelsesrdet i overensstemmelse med den interinstitutionelle aftale .
"
<P>
Der er nu indledende tegn p , at banken vil give adgang til sine bger .
De er imidlertid efter min opfattelse endnu ikke tilstrkkelige , og der resterer en mistro .
Denne mistro forstrkes af den hidtidige behandling af hr . Blak , ordfreren for Budgetkontroludvalget , som lnge har ventet p svar p sine sprgsml .
Jeg vil i denne forbindelse ogs gerne takke udtrykkeligt for Budgetkontroludvalgets forarbejder , som har gjort , at jeg har kunnet udarbejde denne betnkning p s kort tid , isr tak til hr . Blak og fru Theato .
<P>
Ogs fremover m vi holde kritisk je med EIB ' s udvikling hen mod strre gennemsigtighed , og til alle skeptikere vil jeg sige , at det handler ogs om konomi .
En virksomhed , som er afskret fra omverdenen , trffer sine afgrelser p basis af en meget smal viden .
Dialogen med det civile samfund , sdan som bl.a. Verdensbanken praktiserer det i dag , giver ogs oplysninger , som kan vre nyttige i forbindelse med afgrelser om investeringer .
Ogs p dette punkt er der tidligere blevet rejst kritik af banken , af dens investeringer inden for sundhedsomrdet i mit hjemland , som isr styrker forldede strukturer , eller p trafik- og miljomrdet i steuropa .
Fremover kan og m det ikke vre tilstrkkeligt , at banken njes med en isoleret undersgelse af enkelte projekter - f.eks. et stykke motorvej - den skal ogs undersge projekterne i deres kontekst , f.eks. i forhold til et lands trafikplaner , for at opdage eventuelle dobbeltanlg og udvikle et miljvenligt og finansielt mere bredygtigt alternativ .
Til dette forml m banken fre et offensivt offentlighedsarbejde i de regioner , der modtager sttte .
<P>
Europa-Parlamentet br derfor ogs i de kommende r holde je med EIB ' s udvikling .
Grundlaget findes i min betnkning , og jeg hber , den vil blive vedtaget i morgen .
Mange tak .
Jeg har overskredet tiden lidt , men jeg ville forklare tydeligt , hvad det handler om i denne betnkning , for betnkningen selv vil for de fleste vre fagkinesisk !
<SPEAKER ID=258 NAME="Formanden">
Fru Rhle , jeg kan konstatere , at det er meget vanskeligt at standse Dem .
De har overskredet Deres taletid med 25 % .
Det er imponerende !
<SPEAKER ID=259 LANGUAGE="EN" NAME="Khanbhai">
Hr. formand , fru Rhle har udarbejdet en fremragende betnkning om dette emne .
Jeg er den nyligt udnvnte ordfrer om EIB , Den Europiske Centralbank og Den Europiske Bank for Genopbygning og Udvikling .
<P>
Jeg er enig i de ndringsforslag , som fru Rhle har foreslet , da de tilkendegiver klare bekymringer om EIB ' s gennemsigtighed , effektivitet , ansvarlighed og overensstemmelse med Fllesskabets ml og politikker .
Jeg vil kort komme ind p hver enkelt af disse bekymringer .
<P>
For det frste er der bred bekymring med hensyn til EIB ' s gennemsigtighed .
Min forgnger fra Den Socialdemokratiske Gruppe , hr . Freddy Blak , fru Rhle , forfatteren til denne betnkning , mange parlamentsmedlemmer og Revisionsretten har alle udtrykt deres mening om den manglende gennemsigtighed i EIB ' s operationer .
Ja , selv Verdensbanken og en steuropisk ngo ved navn Bankwatch har offentligt udtrykt dette synspunkt .
<P>
For det andet vil jeg komme ind p effektiviteten .
Fru Rhle udtaler , at der er et behov for at evaluere EIB ' s operationers effektivitet .
Jeg bad som den nye ordfrer for banken formanden for EIB , sir Brian Unwin , om et indledende mde , hvor vi kunne skitsere rammerne for en vurdering af bankens effektivitet .
Jeg er ked af at mtte berette for Parlamentet , at sir Brian ikke engang har gidet at ringe til mig eller aftale et mde p trods af adskillige telefoniske pmindelser .
En sdan ignorering af dette nye Europa-Parlament vil endnu en gang erodere offentlighedens respekt og tillid til Den Europiske Union .
<P>
For det tredje , hvad med offentlig ansvarlighed ?
I maj 1999 stillede min forgnger , hr . Blak , nstformanden for CoCobu 26 konkrete sprgsml om pstet svindel , drlig administration , korruption og mrklgning , og her mener jeg mrklgning - af bankens aktiviteter , herunder af likviditetsoperationer , i perioden 1993-1998 .
Sprgsmlene er konkrete , detaljerede og relevante .
De fordrer et skriftligt svar fra banken .
Jeg har bedt sir Brian om et sdant svar , men ogs her har han valgt at ignorere min anmodning .
Jeg har fortalt hr . Mart , en af hans nstformnd , at EIB ejes af medlemsstaterne , og at den som sdan iflge traktaten ikke er en EU-institution , der er forpligtet til at svare Europa-Parlamentet , Revisionsretten eller OLAF .
Kun sager i relation til ln til lande uden for EU , hvor Fllesskabet yder lnegarantier , kan drftes med medlemmer af Parlamentet .
<P>
Jeg sprger dette Parlament : Hvad er medlemsstaterne ?
Er det ikke regeringerne for de folk , som bor , arbejder og betaler skatter i de lande , som vi kalder medlemsstater ?
Forventes det ikke af os som de eneste valgte reprsentanter for disse folk i disse medlemsstater , at vi beskytter interesserne for de folk , der bor i medlemsstaterne ?
Forbyder traktaten specifikt Europa-Parlamentet at f adgang til oplysninger ?
Nej , bestemt ikke .
Hvis EIB er overbevist om , at den fungerer godt og ikke har noget at skjule , hvorfor ngter sir Brian Unwin , dens formand , s Parlamentet , Revisionsretten og OLAF adgang ?
<P>
Traktaten br helt klart ndres , sledes at en sdan adgang bliver specificeret med fed skrift .
Jeg foreslr , at de , der er involveret i IGC , mrker sig dette .
Der er helt klart sttte for dette , idet KOFIN-Rdet ved dets mde i Tampere den 8. oktober forstrkede sin tidligere kritik af EIB ' s administration og funktion ved at beordre den til at bne sine dre for OLAF og Revisionsretten .
Jeg har set den beslutning , der er truffet af EIB om dette direktiv , og iflge punkt 5 og 6 i bankens beslutning vil den ikke bne sine dre for OLAF .
Det er p hje tid , at dette Parlament siger til banken , at den skulle bne sine dre for OLAF og Revisionsretten .
<SPEAKER ID=260 LANGUAGE="PT" NAME="Casaca">
Hr. formand , kre kolleger , den serie jordsklv , som har spredt delggelse i det nordvestlige Tyrkiet , fik os til at mene , at midlerne til Tyrkiet skulle ges , og vi stemte derfor - i lighed med den prioriterirng , som vi har givet genopbygningen af sttimor - under frstebehandlingen for en revision af de finansielle overslag vedrrende Tyrkiet .
Ud over denne budgetindsprjtning m vi ogs ge hjlpen til Tyrkiet i form af ln p favorable vilkr , og derfor sttter vi den dkningsgrad af de kommercielle risici , som Fllesskabets budget skal garantere .
<P>
Samtidig har vi med tilfredshed modtaget nyheden forleden om , at Den Europiske Investeringsbank endelig har accepteret at f sin virksomhed vurderet af Fllesskabets institutioner .
I alle tilflde finder vi det afgrende , at den kommende revision af traktaten definerer Den Europiske Investeringsbank som en egentlig fllesskabsinstitution , der er underlagt Revisionsrettens og Europa-Parlamentes overvgning , og som ikke kun skal st til ansvar over for generalforsamlingen af medlemsstaterne , sdan som den nu nsker det .
<P>
Nr hele EIB ' s aktivitet dkkes af et meget stort bidrag fra Fllesskabets budget , der str inde for de risici , som dens aktivitet er forbundet med , br revisionen af dens regnskaber ske med al mulig omhu og njagtighed .
Da Parlamentet og offentligheden blev overrasket af oplysninger fra pressen , der kunne fortlle , at en institution , som vi troede kun beskftigede sig med strukturelle investeringer , havde tabt meget betydelige summer p kortsigtede spekulationer , blev det klart , at EIB ' s investeringspolitik mtte undersges grundigt .
<P>
Bankgarantiens multiplikatoreffekt gr , at de investeringer , som EIB ' s ln frer med sig , har en afgrende betydning for de politikomrder , som Fllesskabets budget understtter .
Det gr derfor ikke an , at der via denne garanti fres en anden politik end den , som EU har besluttet .
Det drejer sig ikke om indblanding i den kommercielle lnepolitik , som udelukkende er EIB ' s kompetenceomrde , men kun om sikre respekt for de demokratiske beslutninger og for regler om omhu og gennemsigtighed .
EIB forvalter en vrdifuld fllesskabsarv , svel set ud fra de aktioner , som den har medvirket i , som set ud fra de midler , som den har samlet sammen .
Vi er overbevist om , at EIB ogs vil spille denne rolle i fremtiden .
<SPEAKER ID=261 LANGUAGE="FI" NAME="Virrankoski">
Hr. formand , den foreliggende betnkning af fru Rhle er udmrket , fordi den fremhver de principper , som har vret vigtige i Europa-Parlamentet vedrrende udvikling af forvaltningen .
Betnkningerne af fru Rhle og hr . Seppnen har begge forbindelse med samme sag , garantier for ln bevilget til den Europiske Investeringsbank .
I sig selv en Den Europiske Investeringsbank et fortrffeligt instrument ved finansieringen af konkrete projekter .
Fordi Den Europiske Investeringsbank har en hj kreditvrdighed , kan den samle fordelagtig kapital fra markederne og kanalisere den til sdanne forml , som EU anser som vrende ndvendige .
Herved formindskes behovet for direkte bidragsmidler .
For sdanne ln , som Den Europiske Investeringsbank tager sig af p EU ' s vegne , er der bevilget en budgetgaranti med en strrelse p 70 % .
Nu er der tale om en nedsttelse af dette procenttal .
Kommissionen foreslr 60 % , men Rdet har vedtaget et forelbigt tal p 65 % .
Det er derfor , at Parlamentet frst skal fastlgge en holdning til , hvad der er det rigtige tal .
<P>
Ved faststtelsen af procenttallet er man get ud fra , at EU primrt skal bre ansvaret for den politiske risiko , som finansieringen af projekterne indebrer .
Det betyder , at sfremt den politiske situation i projektets mlland fortstter som forventet , er det udelukkende en konomisk risiko , der knytter sig til udlnet .
Den ligger igen primrt inden for lnyderens ansvar .
I virkeligheden har EU-garantien ogs bret en del af den konomiske risiko , for disse to faktorer kan ikke helt skilles ad .
Procenttallet har ogs betydning for , hvor mange ln der kan garanteres med den sum , som er indeholdt i finansieringsudsigterne , og som i jeblikket er p EUR 200 millioner .
Praktisk taget har ndringen af procenttallet formodentlig ingen anden nvnevrdig betydning end en regulering af lnernes totalsum , for garantierne forfalder ikke srlig ofte til betaling .
<P>
rede formand , med disse bemrkninger tilslutter jeg mig betnkningerne af fru Rhle og hr . Seppnen .
<SPEAKER ID=262 LANGUAGE="SV" NAME="Frm">
Hr. formand , Den Europiske Investeringsbanks rolle bliver vigtigere og vigtigere , ikke mindst nu , hvor st- og Vesteuropa skal nrme sig hinanden .
At optage nye medlemmer fra steuropa og Middelhavsomrdet i EU , ligesom at udvikle samarbejdet med andre nabolande , handler ikke bare om at opn gode aftaler .
Det handler i mindst lige s hj grad om rent faktisk at udvikle disse landes samfund og konomier , s de han hndtere den nye omverden , som de skal integreres i .
Derfor er det alvorligt , at der i dag er s stor tvivl om tilliden til banken .
<P>
EIB-programmernes indhold og effekter skal udvikles , s lnene sttter Unionens politiske ml betydeligt .
Ordfreren og Budgetudvalget peger isr p , at bankens projekter skal sttte vigtige ml , bl.a. Europa-Parlamentets beslutninger , f.eks. hvad angr bekmpelse af fattigdom , vores vrn om demokrati og menneskerettigheder samt miljbeskyttelse .
<P>
Det er en selvflge , at Unionen fortsat skal sttte EIB og garantere ln , ikke mindst mod politiske risici .
Vi ser positivt p , at man nu vil differentiere bedmmelserne efter , hvordan risiciene og finansieringsmulighederne rent faktisk ser ud i forskellige dele af verden .
Det er imidlertid ogs vigtigt , at man ikke bare foretager forbedringer af selve programmerne , indsigten i bankens virksomhed skal ogs forbedres .
Det er f.eks. vigtigt , at banken arbejder med tydelige ml , der kan evalueres , s vi rent faktisk kan sikre , at ressourcerne anvendes effektivt .
Dette er ogs vigtigt , s vi kan tage ved lre af , hvad den gennemfrte virksomhed har betydet , og anvende sdanne analyser til at udvikle virksomheden i fremtiden .
<P>
Flere af mine kolleger har talt om vigtigheden af benhed .
Jeg vil bare berre dette emne ganske kort .
Alle EU-institutioner , ogs EIB , skal nu underkaste sig en nje opflgning og kontrol .
Derfor stiller vi nu krav om get benhed .
Det br vre en selvflge , at svel OLAF som Revisionsretten fr adgang til alle handlinger , der er ndvendige med henblik p en god kontrol .
Dette er hensigten med det vigtige ndringsforslag 5 , og noget , som jeg forstr , at banken nu rent faktisk er begyndt at overveje at acceptere .
<SPEAKER ID=263 NAME="Blak">
Hr. formand , som ordfrer for udtalelsen fra Budgetkontroludvalget vil jeg gerne takke fru Heide Rhle for et rigtig godt samarbejde .
Det har virkelig vret en fornjelse at arbejde sammen i denne sag .
Investeringsbanken er et vigtigt redskab i forbindelse med hjlpen til udviklingslandene , men for at hjlpe har banken brug for lngarantier stillet af EU .
Garantierne er ndvendige , for at man kan udnytte bankens potentiel fuldt ud .
Derfor vil jeg gerne anbefale betnkningen , men jeg har ogs lige et par bemrkninger om Investeringsbanken .
<P>
Bekmpelse af svindel , rod og uduelighed i EU-systemerne er en utrolig vigtig ting .
Fr vi ikke bugt med svindelen med skattekronerne , kan vi aldrig opn en positiv holdning i Europas befolkning .
Det er til skade for samarbejdet .
Derfor er bekmpelsen af svindel noget , som skal have hjeste prioritet alle steder .
Det glder ogs for Investeringsbanken .
Vi har i Budgetkontroludvalget kmpet en hrd kamp igennem seks r for at f indsigt i bankens sager , og i gr fik vi endelig en aftale om kontrol af banken af svindelkontoret OLAF .
Men jeg synes , det er utroligt , at det er ndvendigt at presse banken p dens garantier fra EU , fr det overhovedet blev muligt at tale med dem .
Det burde ikke vre ndvendigt , at vi skulle bruge sdan nogle aktioner .
Jeg vil sige det p flgende mde : Det havde vret lettere at komme ind i Fort Knox i USA , end det har vret at komme inden for drene i banken .
bningen af banken betyder , at OLAF nu kan bede om oplysninger fra banken .
Det betyder ogs , at banken skal henvende sig til OLAF , nr de opdager svindel , og da kan vi jo allerede g i gang med et par sager .
<P>
Grundlggende har Investeringsbanken nu forpligtet sig til at samarbejde maksimalt med OLAF for at komme svindel med skatteydernes penge til livs .
Den eneste mde , hvorp vi kan f et bedre forhold til befolkningen i Europa , er ved at vre ben og vise , at vi bruger deres penge redeligt og ordentligt .
Banken har alts besluttet , at OLAF m starte en undersgelse , nr der er tale om EU-midler .
Det er faktisk en kmpestor sejr for Parlamentet , og derfor vil jeg sige : Det har vret mig en glde at fre denne kamp , nu kan min kollega tage over , og jeg er helt sikker p , at de vil elske ham overalt i banken .
<SPEAKER ID=264 LANGUAGE="ES" NAME="Solbes Mira">
Hr. formand , jeg har to kommentarer . Den ene vedrrer det grundlggende forml med emnet for forhandlingen i dag , nemlig garantien via Den Europiske Unions budgetter for EIB ' s ln til tredjelande , og den anden vedrrer det emne , som jeg ved , at Parlamentet er srligt bekymret over , nemlig sprgsmlene om gennemskuelighed og rigtig anvendelse af bankens ressourcer .
<P>
Punkt 1 : P KOFIN-Rdet den 8. november blev der opnet en politisk aftale om Kommissionens forslag fra den 23. april .
Det er rigtigt , at der stadig er nogle forbehold fra to medlemsstaters side .
Med Europa-Parlamentets positive holdning hber vi p at kunne vedtage Rdets afgrelse p det kommende mde i Rdet den 29. i denne mned .
P grund af sprgsmlets uopsttelige karakter er det meget relevant , for vi har ikke for meget tid til at ivrkstte en ny procedure , eftersom det nuvrende system ophrer ved udgangen af januar , og der skal opns en bilateral aftale mellem banken og Kommissionen .
<P>
Derfor vil jeg takke for budgetarbejdet , og srligt fru Rhle for hendes fremragende samarbejde i forbindelse med den konkrete fastlggelse af emnerne .
P den baggrund vil jeg ogs sige til Dem , at mange af emnerne i forbindelse med betnkningen er blevet accepteret , mens der er andre , som ikke har kunnet blive det af enten tekniske eller konomiske rsager .
Vores holdninger er velkendte , og jeg ved ikke , om det er vrd at gentage dem .
Jeg vil mske blot fremhve det sidste forslag , som ndringsforslag 11 vedrrer .
Som vi har sagt til Dem fr , mener vi , at det , hvad angr fastlggelse af politikker , er meget bedre at tale om en lsning gennem en redegrelse fra Kommissionen til Rdet end om en ndring af afgrelsen .
<P>
Det problem , der dog har vret strst bekymring om under forhandlingen , drejer sig om gennemskuelighed og den rigtige anvendelse af Fllesskabets ressourcer .
Det er ganske givet ikke noget nyt , og mange af Dem har arbejdet med det i flere r , og jeg vil gerne vre lidt mindre negativ end nogle af Dem .
Mindre negativ i den forstand , at jeg mener , at rammerne for forholdet mellem EIB og OLAF og forholdet mellem EIB og Revisionsretten begynder at tegne sig .
<P>
Det er rigtigt - og nogle af Dem har nvnt det - at der , hvad angr forholdet til Revisionsretten , er et problem vedrrende den primre lovgivning , som selvflgelig skal ndres , hvis man nsker at behandle Den Europiske Investeringsbank p lige fod med de vrige institutioner .
<P>
Jeg vil igen fremhve noget , som er velkendt , men ikke mindre vigtigt af den grund : Medlemsstaterne er bankens aktionrer , og det er op til medlemsstaterne at trffe nogle beslutninger , som det logisk nok ikke tilkommer andre af Fllesskabets institutioner at trffe .
Vi taler ikke om en strre eller mindre grad af reprsentation , men simpelthen om en fordeling af befjelser , som i sin tid blev fastlagt p en bestemt mde .
<P>
Punkt 2 : Med udgangspunkt i det , hvor mener jeg , at vi har gjort fremskridt ?
Jeg mener , at vi har gjort meget store fremskridt i det omfang , Den Europiske Investeringsbank har accepteret , at OLAF fr alle oplysninger og rder over alt , hvad der er ndvendigt for at kunne analysere de ln , der er ydet med Fllesskabets midler , noget som hvet over enhver tvivl m vre det grundlggende ml for vores bekymringer .
<P>
Det er rigtigt , at det stadig diskuteres , hvad der sker med bankens handlinger i de tilflde , hvor den anvender egne ressourcer .
Og det er rigtigt , at nr vi taler om egne ressourcer , taler vi samtidig om to forskellige scenarier : om ln med egne ressourcer og garantier fra Unionen eller om ln uden Unionens garantier .
<P>
Og jeg vil nske , at dette princip om benhed , som er opstet i forholdet til banken , fortstter , og at vi til sidst kan opn et resultat , der er tilfredsstillende for Parlamentet og for Den Europiske Investeringsbank , uden at vi som nvnt glemmer , at EIB er en finansiel institution , som kan give informationer om hvad som helst uden nogen form for begrnsninger .
Den kan med nogle begrnsninger give informationer til OLAF , og hvad angr Domstolen , skal den endelige holdning naturligvis vre den , der fastlgges i overensstemmelse med ndringen af traktaterne .
<P>
Under alle omstndigheder synes jeg , at forhandlingen har vret meget interessant , og jeg hber , at det , jeg har hrt her i dag , ikke vil forhindre , at vi kan fortstte med vedtagelsen af fordelingen af ressourcerne , fordelingen af ln fra og med nste r , og at fllesskabsprocedurerne ikke forsinkes .
<SPEAKER ID=265 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Solbes Mira .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 9.00 .
<CHAPTER ID=18>
Garanti i forbindelse med ln til Tyrkiet
<SPEAKER ID=266 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling om betnkning ( A5-0054 / 99 ) af Seppnen for Budgetudvalget om forslag til Rdets afgrelse om en fllesskabsgaranti til Den Europiske Investeringsbank mod tab i forbindelse med ln til projekter til genopbygning af de jordsklvsramte omrder i Tyrkiet .
<SPEAKER ID=267 NAME="Seppnen">
Hr. formand , Tyrkiet er i august blevet ramt af et jordsklv , som forrsagede stor delggelse og mange lidelser .
Egentlig er der tale om en seismisk storm , som stadig rammer Tyrkiet .
Livet der har ogs efter august vret usikkert .
I Europa-Parlamentet er der talt meget om Tyrkiet .
Ved topmdet i Helsinki i december bliver Tyrkiet formodentlig en medlemskandidat , som forventes at opfylde kriterierne for EU-medlemskabet fastsat i Kbenhavn .
Tyrkiet er ofte blevet kritiseret her .
Vi kender alle Tyrkiets problemer med demokratiet , nemlig kurderproblemet .
Landet har millioner af medborgere , som ikke har fulde politiske rettigheder , og n af deres ledere venter p en ddsdom i fngslet .
Der er ogs andre problemer , bl.a. Cypern .
<P>
I forbindelse med behandlingen af denne betnkning tilsidestter vi alle politiske problemer .
Det drejer sig om humanitr hjlp til Tyrkiet for at rette op p delggelserne fra den voldsomme naturkatastrofe .
Vi skal i denne forbindelse kun tale om , hvordan Tyrkiet kan hjlpes , og det haster med hjlpen .
Det er derfor beslutningen i Europa-Parlamentet skal tages i morgen .
Kommissionen foreslr p anmodning fra Rdet , at Tyrkiet bevilges et ln p EUR 600 millioner fra Den Europiske Investeringsbanks midler p bankens normale lnebetingelser .
Banken har redegjort for Tyrkiets mulighed for at modtage et ln og anvende disse midler til genopretning efter delggelserne fra jordsklvet .
Tyrkiet er i besiddelse af sdanne frdigheder .
Man er navnlig parat til at anvende midlerne til opretning efter delggelserne fra jordsklvet .
<P>
Der anmodes om en hurtig udtalelse om sagen fra Europa-Parlamentet , fordi Den Europiske Investeringsbank er parat til at yde et ln p EUR 180 millioner allerede i r .
For dette ln skal der fra de almene garantireserver aktiveres et belb p EUR 16,4 millioner til garantifonden for eksterne anliggender .
Budgetudvalget har for sin del taget forbehold for , at belbet efter en hurtig tidsplan kan overfres fra garantireserverne til garantifondens budgetposter efter den normale procedure .
<P>
I denne forbindelse opstr et problem , som knytter sig til befjelserne i EU ' s forskellige organer , og som intet har med jordsklvet i Tyrkiet at gre .
Vi er alle enige om ndvendigheden af den humanitre hjlp og synes , at Rdets beslutning om at afstte EUR 600 millioner fra Den Europiske Investeringsbanks midler til dette forml er rigtig .
Problemet , som opstr , drejer sig om den institutionelle aftales stramme rammer for garantifondens garantier .
Det rlige maksimumsbelb , som garantifonden kan dkke , er p EUR 200 millioner .
I jeblikket gives Den Europiske Investeringsbank en almen garanti p 70 % , nedsttelsen af den til 65 % er allerede aftalt i Rdet , og i forbindelse med Rhles betnkning godkender Parlamentet sikkert yderligere nedsttelse af den til 60 % i overensstemmelse med kommissionsforslaget .
<P>
Af disse grunde har jeg foreslet tre ndringer til kommissionsforslaget , den frste vedrrer den almene dkning af garantifonden og de andre to tilpasning af garantiprocenterne med tallene i betnkningen fra Rhle .
<P>
Vi vil f et problem i de kommende r , hvis der nu i det foreliggende specialln til Tyrkiet anvendes en s stor del af garantifondens midler , at det opder reserverne til bevilling af ln til eventuelle andre lignende uventede forml .
Derfor skal vi blive enige med Kommissionen om , at den foreslr en forhjelse af loftet p garantifonden , hvis der opstr nye uventede bidragsbehov p hjde med den foreliggende humanitre katastrofe .
<P>
Jeg har kommunikeret om denne sag med Kommissionen ved hjlp af betnkningen , og jeg hber , at Kommissionen i dag fremlgger svar p de sprgsml , som den fr stillet .
Kommissionen bedes om en redegrelse om den almene situation med hensyn til anvendelsen af garantifonden og om at fremlgge nrmere prognoser vedrrende den fremtidige anvendelse af marginalerne i reserverne .
Afhngig af Kommissionens svar kan udvalget og Parlamentet anse det for ndvendigt at foresl en ndring , hvor Kommissionen mindes om , at Kommissionen kan regulere maksimumsbelbet med hensyn til finansieringsudsigterne .
Denne ndring kan godkendes i det tilflde , at Kommissionens svar ikke er tilfredsstillende .
Jeg synes , at det nu er p tide , at Kommissionen kommer med et svar p synspunkterne fremlagt i betnkningen .
<SPEAKER ID=268 NAME="Alyssandrakis">
EL ) Hr. formand , p vegne af Grkenlands Kommunistiske Parti KKE og hele det grske folk vil jeg gerne udtrykke vores sorg over ofrene og vores medflelse over for dem , der er blevet ramt af det jordsklv , som ramte Tyrkiet den forgange uge , og tilfjede nye sr til dem , som jordsklvet i august forrsagede .
Vi udtrykker generelt vores solidaritet med det tyrkiske folk , der bliver prvet s hrdt .
<P>
Vi mener , at det er ndvendigt og pkrvet at tage alle mulige foranstaltninger og stille alle de ndvendige finansielle midler til rdighed for at bidrage til en imdegelse af flgerne af de nylige jordsklvsdelggelser i Tyrkiet og til at lette situationen for de hundrede tusinder ramte .
Rdet og Kommissionen br drage omsorg for , at de relevante forslag til finansiel sttte bliver ivrksat s hurtigt som muligt og samtidig sikre , at anvendelsen af disse bevillinger udelukkende bliver brugt til udbedre skaderne og lette situationen for de ramte .
<P>
Men jordsklvene m ikke bruges som alibi for en frigrelse af de finansielle protokoller og for en ydelse af andre bevillinger til den tyrkiske regering , nr den ikke opfylder sine forpligtelser samt de fastsatte forudstninger om en demokratisering , respekt for menneskerettighederne , mindretallenes rettigheder , overholdelse af international ret , lsning af Cypern-problemet og et ophr af krigen mod kurderne .
<P>
Derfor gentager vi vores modstand mod de pengetilfrsler , der har forbindelse med realiseringen af toldunionen og de dertil knyttede forslag , som er indeholdt i budgetplanen for 2000 . Vi vil gerne benytte lejligheden til igen at betone det generelle behov for at stille tilstrkkelige bevillinger til rdighed til direkte og hurtig indgriben for at lette situationen for den ramte befolkning og for at udbedre skaderne , ligesom ogs til de nylige oversvmmelser og jordsklv , som har ramt Grkenland , og oversvmmelserne i Frankrig .
<SPEAKER ID=269 LANGUAGE="ES" NAME="Solbes Mira">
Tak , hr . Seppnen , for Deres forelggelse og for betnkningen .
Jeg vil gerne komme med nogle bemrkninger til betnkningen .
<P>
For det frste - og med det vil jeg ogs berolige hr . Korakas - taler vi om humanitr bistand , om en proces , der er forskellig fra et hvilket som helst andet eksisterende hjlpeprogram i Unionen , hvad enten det kaldes en finansprotokol eller noget andet .
Frst og fremmest humanitr bistand efter de jordsklv , som fandt sted i august , men Kommissionen vil gerne have , at dens anvendelsesomrde kunne udvides til ogs at omfatte de jordsklv , som har fundet sted i Tyrkiet for nylig .
Vi mener ikke , at der ndres noget srligt ved belbet , men vi mener , at det ville vre vanskeligt i et program af denne art at skelne mellem skader forrsaget af det ene eller det andet jordsklv .
<P>
Efter disse indledende bemrkninger vil jeg tage fat p de to problemer , der er nvnt i betnkningen .
Det frste problem er , at der er en risiko for , at procentdelen eller det samlede belb for ln i reserven og for lnegarantier overstiges .
Iflge vores oplysninger forholder det sig ikke sdan .
Vi har lavet en dybtgende og detaljeret analyse , og med de oplysninger , der er til rdighed , og p grundlag af den anslede maksimumsudnyttelse er der stadig i 1999 et restbelb p EUR 33 millioner , p 8,7 millioner i 2000 , p - rundt regnet - 7 millioner i 2001 , og selvom det er helt sikkert , at situationen er helt under kontrol i 2002 , vil der ogs vre penge tilbage i 2003 .
Det fr os derfor til at mene , at det vil vre meningslst at ndre reservesystemet p nuvrende tidspunkt , for dette problem ville kun opst , hvis vi anvendte alt det , som er fastlagt nu , til det yderste .
Det er rigtigt , at De kan sprge mig , hvad der vil ske , hvis der opstr nye situationer , der svarer til disse , og vi er ndt til at g lngere .
Af den grund har Kommissionen altid en margen , der gr det muligt at forge reservefonden , men vi mener ikke , at det er ndvendigt at gre det p nuvrende tidspunkt .
<P>
Hvad angr muligheden for 60 eller 65 % , kunne vi vre enige med Dem i at acceptere 60 % i stedet for 65 % , for det synes vi ville vre fornuftigt .
Men sagen er , at det ville forudstte en ndring af de gldende regler , og det ville p sin side give anledning til en forsinkelse i beslutningsprocessen om den humanitre bistand , som netop er karakteriseret ved , at den haster , s de nuvrende problemer i Tyrkiet hurtigt kan afhjlpes .
<P>
Derfor ville det glde mig , hvis mine forklaringer var tilfredsstillende , hvis Parlamentet ville overveje sine anmodninger igen , og hvis denne afgrelse blev vedtaget hurtigst muligt med garanti for , at hvis der i fremtiden opstr finansielle problemer , vil Kommissionen forelgge behovet for at g lngere med hensyn til reservefonden .
<SPEAKER ID=270 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Solbes Mira .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 9.00 .
<P>
Jeg takker alle Dem , der har holdt ud s lnge !
<P>
( Mdet hvet kl . 19.55 )
