<CHAPTER ID=0>
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Kre kolleger , et antal kolleger har ikke hrt , at jeg i gr beklagede de frygtelige oversvmmelser , der har fundet sted i de sydvestlige departementer i Frankrig .
Det havde jeg rent faktisk gjort , jeg havde sagt , hvor stort indtryk dette drama gjorde p os , og jeg vil hertil fje , at vi naturligvis agter at bede Kommissionen om at trffe passende foranstaltninger til bde at komme ofrene for disse katastrofer til undstning og supplere de forholdsregler , den berrte regering har indfrt .
I vrigt omtalte jeg ogs det frygtelige jordsklv i Tyrkiet .
Det var mig derfor meget om at gre at genfremstte denne meddelelse i Deres nrvr .
<P>
<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen fra foregende mde
<SPEAKER ID=2 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<P>
Hr . Barn Crespo nsker ordet .
<SPEAKER ID=3 LANGUAGE="FR" NAME="Barn Crespo">
Jeg hilste bare p hr . Solana .
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden">
Ja , selvflgelig , vi vil byde ham velkommen om et jeblik .
<P>
Der kan De se , hr . Solana , sikke en modtagelse !
<P>
Er der bemrkninger til protokollen ?
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="ES" NAME="Nogueira Romn">
Fru formand , ved afstemningen om ndringsforslag 7 i betnkningen af hr .
Smet , ser det ud til , at jeg har stemt imod ved en fejltagelse , hvorfor min stemme er blevet behandlet som vrende for .
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden">
Udmrket , hr . Nogueira Romn , vi skal nok rette det , som De nsker .
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="EL" NAME="Korakas">
Vi , de tre reprsentanter fra Grkenlands Kommunistiske Parti , forlader salen som symbolsk udtryk for vores protest mod hr .
Solanas tilstedevrelse her i dag .
Som NATO ' s generalsekretr er han en af de verste ansvarlige for den forbrydelse , der blev beget mod Jugoslavien . Vores protest er ogs rettet mod hans udnvnelse til " hr .
FUSP " .
<SPEAKER ID=8 NAME="Formanden">
Hr . Korakas , Deres indlg havde intet at gre med protokollen .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Fru formand , jeg tager ordet for naturligvis at nske hr . Solana velkommen , men ogs for at sprge , hvornr fristen er for at fremstte ndringsforslag til betnkningen om OLAF , som er p dagsordenen i dag ?
Som lsgngere er det svrt for os at samle underskrifter , som De sikkert ved .
Vi ville derfor gerne vide , hvornr det er sidste frist for ndringsforslag til hr . Napolitanos betnkning .
<SPEAKER ID=10 NAME="Formanden">
Lige nu venter vi p garantier for , at betnkningen foreligger i samtlige sproglige versioner .
Frst nr vi
<P>
er helt sikre p , at dette er tilfldet , og at vi kan drfte betnkningen , vil fristen for fremsttelse af ndringsforslag blive fastlagt .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
En frist p 24 timer , som forretningsordenen foreskriver ?
<SPEAKER ID=12 NAME="Formanden">
Ja , naturligvis .
<CHAPTER ID=2>
Redegrelse af Javier Solana
<SPEAKER ID=13 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelse ved hr . Solana for udviklingen i den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
<P>
Det er os en ganske srlig glde , hr . Solana , at modtage Dem for frste gang i denne mdesal .
<P>
<P>
Vi er srdeles opsatte p at indlede et meget nrt samarbejde med Dem , og det er med stor glde , jeg straks overlader Dem ordet .
<SPEAKER ID=14 NAME="Solana">
Fru formand , mine damer og herrer , det er en stor fornjelse og en stor re for mig at tale til Parlamentets plenarforsamling i min nye egenskab af generalsekretr for Rdet og Unionens hjtstende reprsentant for den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Det er ikke frste gang , at jeg str her foran Dem , mine damer og herrer - det har jeg gjort talrige gange tidligere , i andre egenskaber - men det er frste gang , at jeg gr det i kraft af mine nye funktioner .
Jeg har for nylig haft lejlighed til at mdes med Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik for at drfte nogle vigtige sprgsml .
<P>
Jeg indrmmer , mine damer og herrer , fru formand , at det nye hverv uden tvivl vil henlede min opmrksomhed p sprgsml , der er interessante og relevante ikke kun for nogle udvalg , men ogs for Parlamentets plenarforsamling .
Derfor tillgger jeg denne lejlighed til at tale til plenarforsamlingen srlig stor betydning .
Jeg er resolut , og jeg forpligter mig til at arbejde tt sammen med Dem og holde Dem informeret om alle de politiske sprgsml , som mtte vre af interesse for Dem , rede medlemmer .
Jeg vil derfor gerne , fru formand , her endnu en gang give udtryk for min faste hensigt om at vre til stede her i Parlamentet lige s ofte , der er behov for det .
<P>
Mine damer og herrer , mit mandat som hjtstende reprsentant bestr frst og fremmest i at samarbejde med medlemsstaterne og formandskabet og hjlpe dem med at udvikle en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Det vil have frsteprioritet for mig .
Jeg vil forsge at f og bevare - det hber jeg - et srlig tt samarbejde med Kommissionen , med kommissionsformand Prodi og med Chris Patten , som ogs er til stede her sammen med os i formiddag .
Vi har alle tre forpligtet os til at arbejde effektivt sammen .
Jeg regner med medlemsstaternes sttte , og jeg er sikker p , at jeg ogs kan regne med Deres sttte .
<P>
Mine damer og herrer , borgerne forventer , at vi handler effektivt og hurtigt i krisesituationer , og de hber med rette , at man tager hensyn til deres bekymringer .
De har , rede medlemmer , en vigtig rolle , nr disse synspunkter skal overvejes , og nr der skal udarbejdes en udenrigs- og sikkerhedspolitik , som er mere effektiv , mere sammenhngende , som er tttere p borgernes bekymringer , og som afspejler de vrdier og principper , som har skabt vores identitet som europere .
<P>
Fru formand , her til formiddag vil jeg gerne koncentrere mig om to grundlggende sprgsml .
For det frste vil jeg gerne fre Parlamentet ajour med hensyn til nogle af de hovedtemaer , som jeg har isr har koncentreret mig om , siden jeg overtog mine nye funktioner for ca. en mned siden .
Og for det andet vil jeg gerne dele en af mine frsteprioriteter med Dem , mine damer og herrer : udarbejdelse af en sikkerheds- og forsvarspolitik .
Jeg vil komme med en kort vurdering af de fremskridt , der er opnet i lbet af disse dage , og jeg vil gennemg de perspektiver , som venter os i fremtiden .
<P>
En af mine frste forpligtelser efter min indsttelse var at deltage i topmdet med Rusland den 22. oktober .
Jeg har haft lejlighed til at orientere Udvalget om Udenrigsanliggender om de vigtigste punkter , vi behandlede p mdet , isr Tjetjenien , som jeg er sikker p giver anledning til bekymring hos de fleste af Dem , mine damer og herrer .
<P>
Som De ved , fordmte Rdet i mandags , for to dage siden , den uforholdsmssig store og unuancerede magtanvendelse i Tjetjenien , som har forvoldt store lidelser hos civilbefolkningen og ulykkeligvis har tvunget tusindvis af mennesker til at flygte til andre omrder af landet .
Rdet har anmodet den russiske regering om , at den overholder den forpligtelse , den har i henhold til international menneskeret om at undg civile ofre og holde grnsen mellem Tjetjenien og Ingusjetien ben .
Vi skal blive ved med at lgge et s stort pres som muligt p de russiske myndigheder .
De m forsge at finde en lsning ad forhandlingens vej , en aftale , som skal opns gennem forhandling og dialog , eftersom der helt benlyst ikke findes en militr lsning p krisen i Tjetjenien .
Den eneste lsning br vre af politisk art .
<P>
Alle disse bekymringer - som jeg er sikker p , at De deler - har jeg viderebragt til regeringsleder Putin ved to eller tre lejligheder , hvor jeg har kunnet tale med ham og med udenrigsminister Ivanov . Den sidste gang var sndag aften .
<P>
Fru formand , et andet omrde , som jeg finder er srlig vigtigt , er det sydstlige Europa .
Den 28. og 29. oktober tog jeg til Kosovo sammen med kommissr Chris Patten , hvilket gav os mulighed for at mdes med alle de politiske ledere fra begge samfund og med FN ' s mission i Kosovo samt den internationale sikkerhedsstyrke for Kosovo , KFOR .
Vi understregede Unionens forpligtelse med hensyn til genopbygningen af Kosovo og skabelsen af et demokratisk og multietnisk Kosovo .
Vi anmodede indtrngende de lokale politiske ledere om at sttte os i denne proces ved at udvise et handlekraftigt lederskab , og vi fremhvede vigtigheden af , at alle de moderate ledere udtrykker sig klart og ptager sig deres ansvar for , at forsoningsprocessen bliver en succes .
<P>
Som De ved , mine damer og herrer , modtag jeg ved Rdets mde i gr mandat fra medlemsstaterne til at vurdere situationen for den demokratiske opposition i Serbien , og fra i morgen vil jeg i forbindelse med OSCE ' s topmde i Istanbul begynde at arbejde aktivt herfor og holde alle de mder , som der mtte vre behov for .
<P>
I forbindelse med Balkanlandene vil jeg naturligvis vre srlig opmrksom p de elementer , som stabilitetspagten bestr af .
Vi arbejder sammen med kommissionsformand Prodi , kommissr Patten og Bodo Hombach for at forbedre sammenhngen i og effektiviteten af vores aktion i regionen .
Vi vil ved kommende mder f lejlighed til at uddybe disse punkter njere .
<P>
Fru formand , jeg vil ogs gerne nvne en anden af Unionens prioriteringer , fredsprocessen i Mellemsten .
I begyndelsen af november deltog jeg i mindehjtideligheden i Oslo for mordet p premierminister Rabin , og jeg fik lejlighed til at tale med premierminister Barak og palstinensernes leder , Arafat .
Begge parter har nu klart forpligtet sig til at forhandle serist med henblik p at n frem til en flles rammeaftale , som gerne skulle vre afsluttet i lbet af kort tid og senest til februar .
Jeg gjorde det helt klart , at Unionen naturligvis er indstillet p at yde den hjlp og den tekniske knowhow , der er ndvendig for at n dette ml .
Jeg har under alle omstndigheder anmodet Unionens srlige udsending , hr . Miguel Angel Moratinos , om at han vedligeholder og fortstter de nre kontakter med forhandlingsholdene og holder os orienteret om fremskridtene i drftelserne .
I morgen skal jeg atter mdes med premierminister Barak i forbindelse med OSCE- topmdet .
<P>
Fru formand , siden jeg ptog mig hvervet , har jeg ogs sammen med formandskabet for Rdet og kommissr Patten deltaget i flere af trojkaens mder .
Jeg vil gerne fremhve det mde , som fandt sted i Algier for et par uger siden , det frste i flere r .
Vi havde lejlighed til at vurdere situationen for de bilaterale drftelser , og man blev enig om at fortstte forhandlingerne om associeringsaftalen .
<P>
Svaret p vores anmodning vedrrende menneskerettighedssprgsmlene har vret opmuntrende , vil jeg nsten driste mig til at sige , og det bekrftes af , at der er sendt indbydelser til de ngo ' er , der er aktive inden for menneskerettighedsomrdet , om at besge Algeriet .
Der kom ogs en opfordring om , at man benytter det nuvrende tidspunkt til en vsentlig forbedring af relationerne mellem alle Maghreb-landene vsentligt .
<P>
Som De ved , mine damer og herrer , indtager Algeriet ydermere en vigtig stilling for jeblikket .
Det har for tiden formandskabet i Organisationen for Afrikansk Enhed .
Det vil derfor samtidig f en afgrende rolle ved forberedelsen af topmdet mellem Den Europiske Union og Afrika , som finder sted i Egypten til nste r .
Efter min mening er dette mde meget vigtigt , da det vil vre en vrdifuld lejlighed til at styrke relationerne mellem Europa og Afrika .
Afrika er i dag tilsyneladende et glemt kontinent , og det kan Europa ikke sidde overhrig .
<P>
Mine damer og herrer , afslutningsvis vil jeg gerne sige meget kort til Dem , at jeg i de sidste fire uger har holdt mange udbytterige mder : Med Colombias prsident , som ogs blev modtaget her i Parlamentet under plenarmdet , med Letlands prsident , med Cyperns udenrigsminister for at sge at finde en mde at stte skub i de mder , der sandsynligvis begynder den 3. december i New York .
Allerede nu i eftermiddag rejser jeg til Istanbul for at deltage i topmdet i Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa .
<P>
Jeg har tidligere omtalt sprgsmlet om Tjetjenien , som desvrre kan komme til at spille hovedrollen p det topmde , der indledes i morgen .
Jeg kan sige til Dem , at vi vil blive ved med at lgge pres p de russiske myndigheder , s de reducerer konfliktens intensitet og anstrenger sig for at n en politisk lsning .
Vi vil gre alt , hvad der str i vores magt , for at de forpligter sig til fuldt ud at overholde alle de forpligtelser , de har i henhold til svel OSCE-traktaten som den nuvrende traktat om konventionelle vbenstyrker i Europa , og som i sin reviderede udgave sandsynligvis vil blive vedtaget under topmdet i Istanbul .
<P>

<P>
Vedtagelse af Charteret for Europisk Sikkerhed vil , hvis det bliver underskrevet i lbet af de nrmeste dage , uden tvivl vre med til at styrke OSCE ' s autoritet , og det bliver uden tvivl et vrdifuldt supplement til udviklingen af Unionens sikkerhedspolitik .
<P>

Fru formand , der er en lang rkke andre emner , som jeg gerne ville drfte med Dem , mine damer og herrer , men De m tillade mig , at jeg p grund af den korte tid kun behandler sprgsmlet om sikkerhed og forsvar .
<P>
Fru formand , mine damer og herrer , jeg vover at kalde Rdet ( almindelige anliggender ) , som fandt sted i mandags , for historisk .
Det var frste gang , at Rdet ( almindelige anliggender ) holdt mde med deltagelse af Unionens forsvarsministre , og det havde en efter min mening vigtig drftelse om formuleringen af en europisk sikkerheds- og forsvarspolitik .
Formlet med mdet var at forberede de konklusioner , der skal vedtages p omrdet ved Det Europiske Rd i Helsinki under det finske formandskab .
<P>
Mine damer og herrer , det har nu i et godt stykke tid stet klart , at hvis Europa nsker at indtage den plads , der tilkommer det p verdensscenen , skal det udstyre sig selv med svel en europisk sikkerheds- og forsvarspolitik som en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Krisen i Bosnien som den frste og siden krisen i Kosovo har understreget , at vi behver mere end blot hensigtserklringer . Det er , mine damer og herrer , ndvendigt , at vi kan handle .
Og det betyder uden tvivl , at vi skal rde over militrkapacitet for at kunne gre det . En af de afgrende opgaver p topmdet i Helsinki er efter min mening at definere , hvad denne kapacitet skal best af , hvordan den skal opns , og hvordan Unionen skal trffe beslutninger om dens anvendelse .
<P>
Man er , mine damer og herrer , net langt med de forberedende arbejder i Berlin , i St .
Malo , i Washington , i Kln . De har uden tvivl vret nogle vigtige mileple i disse etaper .
Kln var , mine damer og herrer , ikke et ankomststed , men et afgangssted , og jeg er sikker p , at Helsinki bliver en ny , meget vigtig etape i dette forlb .
<P>
Vi er med stigende fart kommet nrmere et ml , som efter min mening er af afgrende betydning .
Med tiden vil , mine damer og herrer , debatten om det europiske forsvar bliver mindre og mindre abstrakt og mere specifik , mere konkret .
Det tidspunkt , hvor vi skal tage et vigtigt skridt fremad og fre vores forpligtelser ud i livet , nrmer sig hurtigt .
<P>
I mandags i Rdet ( almindelige anliggender ) gjorde ministrene det helt klart , at de havde den politiske vilje til i Helsinki at trffe beslutning om , hvad der skal vre den flles militre kapacitet for Europa i forbindelse med Petersberg-opgaverne . At dmme efter debattens forlb tror jeg p , mine damer og herrer , at Det Europiske Rd stter et specifikt , tydeligt og konkret ml .
Det vil med al sandsynlighed dreje sig om en udfordring , som vil krve af medlemsstaterne , at de opmrksomt gennemtnker prioriteringerne og mske trffer nogle vanskelige beslutninger , eller i hvert tilflde ikke lette , om tildelingen af ressourcer . Det bliver formentligt ndvendigt at genoverveje nogle prioriteringer , en forening af ressourcer og en multinational fordeling af opgaverne .
<P>
Jeg synes , fru formand , mine damer og herrer , at debatten i mandags ligeledes viste , at ministrene nsker , at Unionen bliver udstyret med passende midler til at vurdere kriserne og skal rde over passende og klare procedurer , s de kan trffe beslutninger , sfremt det bliver ndvendigt at handle .
Efter min opfattelse er dette et vsentligt element .
<P>
Vi skal desuden , mine damer og herrer , tage hensyn til bidragene fra og interesserne i de allierede lande , som ikke er medlem af Unionen .
Det vil for os betyde aftaler , som gr det muligt for dem at give udtryk for deres synspunkter , nr vi vurderer en krisesituation , og passende mekanismer , som ogs gr det muligt for dem at deltage fuldt ud i de operative beslutninger , hvis vi opfordrer dem til at slutte sig til os .
<P>
Mine damer og herrer , fru formand , alle disse foranstaltninger skal vi - og det vil jeg meget gerne understrege - ogs trffe af hensyn til trovrdigheden .
For det frste er der trovrdigheden over for vores egne befolkningers opinioner .
Vi vil ikke fremst trovrdige , hvis vi kun begrnser os til at forbedre de institutionelle og bureaukratiske mekanismer .
Hvis vi nsker , at vores medborgere og vores befolkningers opinioner sttter en europisk sikkerhedspolitik , er det ndvendigt , at de er overbevist om vores vilje og evne til at udstyre os med de passende midler .
<P>
For det andet er der , mine damer og herrer , trovrdigheden over for vores transatlantiske samarbejdspartnere og allierede i NATO , som ikke er medlemmer af Unionen . Hvis vi nsker , at de tager os alvorligt , skal vi vise det .
Det betyder , at vi skal ge vores militre kapacitet . Hvis vi er serise , og det br vi vre , vil vores allierede vre mere indstillet p ogs at give os deres ressourcer .
<P>
For det tredje er der ogs , mine damer og herrer , trovrdigheden p internationalt plan . Vi skal vise vores handleevne i krisesituationer , hvor vores overlevelse mske nok ikke str p spil , men derimod noget s vigtigt som vores moralske vrdier og standarder som europere .
<P>
Jeg mener , at forsvaret af vores vrdier , af vores levemde , af vores frihed og vores velfrd vil vre meget mere effektivt , hvis vores lande handler sammen i stedet for hver for sig .
<P>


Og endelig er der , mine damer og herrer , trovrdigheden over for os selv .
Vi kan ikke n dette ml med succes , hvis ikke vi selv forpligter os tydeligt , energisk og beslutsomt til det .
<P>
Men jeg vil gerne , mine damer og herrer , understrege , at sikkerhed ikke kun drejer sig om de militre aspekter .
Det er klart . Det Europiske Rd i Kln plagde Rdet , at det skulle undersge alle de sikkerhedsmssige aspekter med henblik p at styrke og koordinere alle de ikkemilitre instrumenter for at kunne handle i krisesituationer .
I denne henseende har det finske formandskab udfrt et ekstraordinrt arbejde , som bliver afspejlet i en beretning til Det Europiske Rd i Helsinki om ikkemilitre instrumenter til krisestyring . Det er efter min mening meget vigtigt at fortstte dette arbejde .
Vi skal konstruere mekanismer , som dkker hele skalaen , hele spektret af krisestyringsinstrumenter , lige fra de rent humanitre og civile til dem , der i den anden ende af spektret har at gre med de militre aspekter .
<P>
Mine damer og herrer , inden for dette spekter , denne skala skal vi gre en indsats for at styrke de instrumenter , som beskytter borgerne og sikrer , at loven bliver overholdt , det vil sige de politimssige instrumenter , som der er s stort behov for , sdan som det er kommet til udtryk i de seneste kriser .
Husk , mine damer og herrer , at svel i Bosnien som nu i Kosovo er problemet med en international politistyrke fortsat af strste betydning , og det er stadig ikke lst . Og jeg ved udmrket godt , at Parlamentet er srdeles flsomt over for dette sprgsml .
<P>
Mine damer og herrer , jeg nrmer mig afslutningen .
Hvis vi trffer disse foranstaltninger , og hvis vi lser disse problemer ordentligt , er jeg overbevist om , at vi kan komme med et vigtigt bidrag til udviklingen af vores Europa , til udviklingen af vores kontinent .



Vi kan uden tvivl styrke vores sikkerhed og sikre et strre samarbejde med vores partnere og vores allierede .
<P>
Jeg vil , fru formand , slutte med at gentage min dybtflte hensigt om at arbejde tt sammen med Parlamentet p alle omrder .
Min vigtigste opgave og frsteprioritet ved overtagelsen af dette hverv er at bidrage til udviklingen af en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , som er mere effektiv , sammenhngende og aktiv .
Det er den eneste vej til at sikre , at vores Union fr den indflydelse , den fortjener , i alle dele af verden .
Det er den eneste vej til at forsvare vores flles vrdier og interesser .
Men , mine damer og herrer , dette kan man kun opn ved hjlp af et tt samarbejde mellem alle institutionerne .
Parlamentets sttte er vsentlig .
Jeg er sikker p , fru formand , at min tilstedevrelse her til formiddag kun er begyndelsen p en effektiv og konstruktiv dialog , hvis resultater vil blive til strre og strre gavn for alle borgerne , svel i Unionen som i resten af verden .
Fru formand , mine damer og herrer , mange tak for Deres opmrksomhed .
<SPEAKER ID=15 NAME="Formanden">
Jeg takker Dem , hr . Solana , hjtstende reprsentant for den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Jeg takker Dem p ny for Deres tilstedevrelse i denne egenskab - De har jo allerede vret her tidligere - samt for Deres indlg og for den vilje , hr . Solana , De har givet udtryk for og har demonstreret , til et meget tt samarbejde med Parlamentet .
<SPEAKER ID=16 NAME="Patten">
Jeg er utrolig glad for at deltage i en forhandling i Europa-Parlamentet med den hjtstende reprsentant for frste gang .
Vi er alle utroligt heldige med , at det er ham , der har fet ansvaret for at udvikle en mere effektiv og sammenhngende europisk sikkerheds- og forsvarspolitik .
<P>
Som Parlamentet vil vide , nyder han en enorm og fuldt fortjent international anseelse for at have forsvaret de vrdier , som har dannet grundlag for det bedste stykke europiske historie i dette rhundrede , og hvis fravr modsat har vret ansvarligt for den vrste del af vores historie .
<P>
Den hjtstende reprsentant og jeg selv har brugt en stor del af de frste uger i vores respektive stillinger p i fllesskab at overveje de jordnre problemer 30.000 fod under vores flysder - s meget rejseri .
Det minder mig om , at lord Grey , den britiske udenrigsminister gennem 10 r i begyndelsen af rhundredet , kun var i udlandet n gang .
Hvis jeg ikke husker galt , udbrd Frste Verdenskrig kort efter denne rejse .
Jeg gr ud fra , at lord Grey blev betragtet som vidt berejst .
Med alle de rejser , vi foretager i vore dage , er vi mske mere velinformerede , end han var , men mske ikke alligevel .
<P>
Jeg skal ikke gentage alle de punkter , som den hjtstende reprsentant har fremfrt p s glimrende vis , men eftersom De har indbudt mig til at tage del i forhandlingen , hvilket jeg stter stor pris p , vil jeg gerne sige et par ord om Kommissionens holdning til opbygningen af en europisk sikkerheds- og forsvarspolitik .
<P>
Sikkerhed og forsvar , som er det centrale i Den Flles Udenrigs- og Sikkerhedspolitik , str ligeledes uvgerligt medlemsstaternes hjerte nr .
Som det fremgik klart p det historiske mde - det er den hjtstende reprsentants adjektiv og meget velvalgt - i begyndelsen af denne uge i Rdet ( almindelige anliggender ) med deltagelse af forsvarsministrene , fandt medlemsstaterne , at et styrket samarbejde p sikkerheds- og forsvarsomrdet i Den Europiske Union medfrer to store fordele .
For det frste vil det give alle mulighed for en bedre udnyttelse af deres ressourcer , og for det andet vil det betyde , at alle fr strre gennemslagskraft , netop fordi medlemsstaterne arbejder tttere sammen .
<P>
Disse fordele er mere pkrvede end nogensinde p det sikkerhedspolitiske omrde , fordi der i dag stilles strre forventninger til Europa .
Resten af verden venter mere af os p grund af vores konomiske succes og ligeledes p grund af vores succes med opbygningen af fredelige og stabile demokratier .
Og efter min mening forventer borgerne sig ogs mere af os , for de ser ikke kun Europa som nationalregnskaber og BNP-tal .
Hvordan skulle de kunne det med den politiske tumult , der har vret gennem de seneste par r - de voldsomme begivenheder , vi har vret vidne til , lige siden en amerikansk samfundsforsker fortalte os , at historien var slut .
<P>
Den Europiske Union skal vre p hjde med begivenhederne .
S enkelt er det , og s vanskeligt er det .
Amsterdam-traktaten og Kln-erklringen udgr en formidabel udfordring .
Men i Kommissionen nsker vi at gre vores til , at vi kan tage udfordringen op .
Naturligvis har vi ikke nogen militr rolle .
Synet mandag aften af s mange militruniformer omkring mdet i Rdet ( almindelige anliggender ) kom som en interessant kulturel udvikling .
Men det , vi har i Kommissionen , er midlerne og erfaringerne til at yde et vigtigt bidrag til den ikkemilitre dimension af sikkerhedspolitikken .
De skaldte Petersberg-opgaver indeholder en omfattende pakke af krisestyringsforanstaltninger , hvor Fllesskabets instrumenter spiller sammen med traditionelt diplomati og om ndvendigt anvendelse af militr magt .
<P>
Her kommer vi til et centralt punkt .
Undertiden er den militre dimension vigtig og afgrende .
Men den ikkemilitre dimension kan ogs vre afgrende .
Konflikternes art har trods alt ndret sig s radikalt i lbet af dette blodige rhundrede .
85 % af ofrene i Frste Verdenskrig var soldater .
Kun 15 % var civile .
Situationen i nutidens konflikter er nrmest den omvendte .
Det forholder sig ligeledes sdan , at med de stadig mere avancerede samfund og den gensidige afhngighed er konomiske foranstaltninger , den frie informationsstrm osv. blevet stadig vigtigere i konflikter og forebyggelsen af disse .
S Den Europiske Union m planlgge sin indsats med brug af alle de instrumenter , den har til rdighed , militre svel som ikkemilitre .
<P>
Hvis De nsker at vide , prcis hvad vi kan bidrage med fra Fllesskabets side , kan De se p de mange forskelligartede operationer p Balkan .
Vi deltager p benlyse omrder som humanitr bistand , rehabilitering og genopbygning .
Men de foranstaltninger , vi kan trffe med henblik p at forebygge konflikter og menneskelige lidelser , omfatter ogs mange andre ting ssom opretholdelse af lov og orden , opbygning af institutioner og handelspolitik .
Det er den slags , vi sttter i Kosovo , og som vi vil anmode Fllesskabet om et nyt bidrag p EUR 500 millioner til p donorkonferencen i Bruxelles i dag .
<P>
S det , jeg nsker at forklare Dem , er , at De ikke behver at strkke Deres fantasi og endnu mindre strkke traktaterne , som er bestemmende for vores aktiviteter , for at se de helt tydelige roller , som Kommissionen og Parlamentet kan spille .
Det er ikke kun i Sydsteuropa , at vi har set behovet for en koordineret militr og civil krisestyring bde p unionsplan og medlemsstaterne imellem .
Det kan man ligeledes se i sttimor .
Vi m forbedre vores evne som Union og som medlemsstater til at styre kriser og bidrage til de internationale organisationer , som ligeledes er aktive p dette desvrre alt for relevante omrde .
<P>
P Det Europiske Rd i Helsinki skal man drfte en integreret fremgangsmde med hensyn til konfliktstyring , og fra Kommissionens side vil vi yde vores fulde bidrag til denne diskussion .
Jeg vil gerne sl en ting fast , som nogle mske vil anse for prosaisk .
I forbindelse med forebyggelse af konflikter og krisestyring er tiden af strste betydning .
Den nye Kommission forsger at forbedre effektiviteten af og reaktionstiden for disse instrumenter , som vi benytter i krisesituationer .
Det er noget , som Parlamentet ofte har bedt os gre og det helt klart med rette .
Det er et stort arbejde .
I mange henseender vil ethvert fremskridt p dette omrde vre langt det strste bidrag , som jeg vil kunne yde til vores mere heroiske ml .
<P>
Jeg hber , at vi kan regne med Parlamentets fortsatte sttte til udvikling af mere fleksible og hurtigere procedurer , og jeg er sikker p , at den hjtstende reprsentant vil vre enig med mig , og jeg benytter enhver lejlighed til at fremfre de samme argumenter over for Rdet .
<P>
Kommissionens rolle inden for krisestyring er klar , men vores rolle omfatter mere end blot krisestyring .
En europisk sikkerheds- og forsvarspolitik kan ikke udvikles uden et konkurrencedygtigt og bent teknologisk grundlag inden for den europiske forsvarsindustri .
Dette er ligeledes af interesse for Den Europiske Unions partnere .
Fra Kommissionens side kan vi bidrage til dette med en rkke instrumenter inden for omrder som offentlige indkb , det indre marked , forskning og konkurrence .
<P>
Jeg vil sige en sidste ting .
Man taler undertiden om mulige institutionelle konflikter med hensyn til de udenrigs- og sikkerhedspolitiske opgaver , som vi skal i gang med .
Jeg hber ikke , at jeg stder nogen med disse bemrkninger , men efter min mening er disse emner alt for vigtige til , at vi kan tillade , at de bliver rodet sammen af diplomatiets jurister .
Vi m ganske enkelt bygge p de institutionelle rammer inden for Unionen .
Der kan ganske enkelt ikke indfres nogen entydig skelnen mellem militre og ikkemilitre anliggender .
Kommissionen m ganske enkelt udfylde sin rolle med hensyn til krisestyring , selv nr der er tale om en militr komponent , for der vil ogs vre en ikkemilitr komponent .
De nye strukturer m ganske enkelt give Kommissionen mulighed for at udve sin fulde initiativret .
Kommissionen er ganske enkelt ikke noget kollegium af amatr-verstbefalende , og vi nsker ganske enkelt et vellykket samarbejde med den hjtstende reprsentant og med Parlamentet for at sikre Europa den sikkerheds- og forsvarspolitik , vi behver , og som borgerne nsker .
Og hvis der er flere " ganske enkelt " tilbage i ordbogen , lyder det sdan : S lnge jeg har mit nuvrende ansvarsomrde , vil der ikke vre s meget som et stykke cigaretpapir , eller efter David Byrnes erklring om tobak i gr skulle jeg mske sige ikke s meget som en Kleenex , der adskiller kommissren for eksterne forbindelser fra den hjtstende reprsentant .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering">
Fru formand , kre kolleger .
Det er frste gang , hr . Solana , generalsekretr og hjtstende reprsentant , som ogs skal vre generalsekretr i Den Vesteuropiske Union , er hos os her i Parlamentet .
De medbringer ekstraordinrt gode forudstninger for disse opgaver .
De har vret formand for Rdet , De har vret generalsekretr i NATO .
Vores gruppe nsker Dem al mulig succes , personligt og i Deres embede , og hvis De fr succes , er det en succes for os alle , en succes for Europa .
Derfor hjertelig tillykke med deres nye opgaver fra de europiske kristdemokrater og konservative .
<P>
De har sagt , at De vil komme til Parlamentet nr som helst , det er ndvendigt .
Det omfatter sikkert ogs de relevante udvalg , herunder Det Udenrigspolitiske Udvalg .
Det vil glde os meget , hvis der kunne udvikle sig en form for samarbejde med Dem , som institutionelt er et andet end det med Kommissionen , men som hviler p samme grundlag som det med Kommissionen . Kommissionen har erklret , at den altid vil vre til stede i Parlamentet og i udvalgene , nr Parlamentet krver det .
Hvis det er det , De forstr ved ndvendigt , tror jeg , at vi sammen gr en god fremtid i mde .
<P>
Jeg vil gerne rette en tak til de andre gruppeformnd , fordi de torsdag i sidste uge stemte for , at Europa-Kommissionen , her reprsenteret ved Chris Patten , fr ordet i dag .
For efter artikel 18 i EU-traktaten skal Europa-Kommissionen i fuldt omfang deltage i den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , og derfor vil vores gruppe altid forsvare Kommissionens interesser , fordi de ogs er Den Europiske Unions interesser . Derfor vil vi altid krve , at De samarbejder p bedste vis i Europas interesse , og jeg mener ogs , at det p fremragende mde er sikret i kraft af Deres to personligheder .
Her m der ikke vre nogen indbyrdes konkurrence og ingen modstridende ambitioner , men vi arbejder for det flles ml om et strkt og handledygtigt Europa .
<P>
Nr De er generalsekretr for Den Vesteuropiske Union , og WEU er integreret i Den Europiske Union , opstr der naturligvis ogs en ny opgave vedrrende den parlamentariske kontrol , og ud over de nationale parlamenter , som skal beholde en kontrolfunktion , er det Europa-Parlamentet , der skal varetage denne kontrolfunktion .
Derfor siger vi , at Den Vesteuropiske Unions forsamling , som har spillet en vigtig rolle i fortiden , skal overdrage disse opgaver til det direkte valgte Europa-Parlament .
<P>
De har nvnt nogle opgaver og omrder , hvor Den Europiske Union skal skride til handling , bl.a. Rusland .
Sikkerheden p vores kontinent afhnger af , hvordan Rusland udvikler sig .
Vi nsker et handledygtigt , et demokratisk Rusland . Men vi siger ogs , at det , der for tiden sker i Tjetjenien , er en skndsel for Rusland og en skndsel for Europa .
Ved sin fremfrd i Tjetjenien , i Groznyj og i de andre byer , i Tjetjeniens landdistrikter fjerner Rusland sig fra Europas vrdier , og jeg opfordrer Dem , hr . Solana og ogs Chris Patten , til i dag og i morgen og i de nste dage at hve stemmen tydeligt p OSCE-konferencen i Istanbul .
Vi m ikke bare tie .
Den , der tier nu og ikke hver stemmen , gr sig skyldig over for menneskene , over for muslimerne i Tjetjenien .
<P>
( Bifald ) Lad mig komme med en afsluttende bemrkning om sikkerheds- og forsvarspolitikken .
Vi nsker en europisk forsvarsidentitet . Det m ikke betyde , at vi kobler os fra USA , men vi skal forst det som en fordeling af opgaverne , ikke som en dublering .
Vi skal selv vre handledygtige , og derfor skal vi nu skabe forudstningerne herfor .
Det drejer sig om transportmidler , kommunikation , fremskaffelse af informationer og moderne satellitter . Vi kan ikke overlade det hele til amerikanerne alene .
Det er ogs et sprgsml om teknologi , som Chris Patten netop rigtigt sagde .
Dette skal ikke ske i modstning til USA , men som supplement .
Jeg mener , at hvis vi her gr vores pligt som europere , styrker vi dermed den nordatlantiske alliance som helhed , og hvis vi , som hr . Solana og hr .
Patten sagde , varetager disse opgaver , og hvis ogs De , hr . Solana , ligesom Kommissionen forpligter Dem til altid at sge en dialog med os , nr vi anser det for ndvendigt , vil min gruppe st ved Deres side .
I den nd nsker jeg Dem al mulig succes i Deres arbejde .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Fru formand , hr. sekretr for Rdet og hjtstende reprsentant for den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , hr. kommissr , mine damer og herrer , jeg vil gerne begynde med at hilse tilstedevrelsen af hr . Solana velkommen i hans tredobbelte egenskab af generalsekretr for Rdet , hjtstende reprsentant for den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik og generalsekretr for WEU , for jeblikket dog in pectore .
Jeg gr ud fra , at det rent EU-budgetmssigt vil dreje sig om tre job , og en ln .
Jeg nsker ham held og lykke .
<P>
Jeg vil ikke rose Javier Solanas kvaliteter .
Vi er forbundet af et gammelt venskab og mange rs kamp , frst for friheden i mit land og siden p grund af vores indtrden i Europa .
Og det , jeg hber , er , at forsvaret af de demokratiske vrdier , som han har udvist ved tidligere reinkarnationer , ogs vil flge ham og inspirere ham i hans nye job .
<P>
Det er frste gang , at vi har et Rd , som har ansigt og jne - jeg hber , det vil vare ved - og jeg er sikker p , at hr . Solana vil kunne leve op til denne udfordring , som jeg finder er s vigtig , ikke kun for Rdet , men ogs for udviklingen af Den Europiske Union som sdan .
<P>
Eftersom der er blevet talt vidt og bredt om hans ansvar som hjtstende reprsentant for udenrigspolitikken , vil jeg gerne nvne et forhold , som jeg synes er vigtigt . Vores flles udenrigs- og sikkerhedspolitik skal fundamentalt set vre en projektion og en udvikling af vores indre styrke .
I det omfang at vi er forenet og bliver ved med at konsolidere vores egen styrke , kan vi udforme en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik og ogs en forsvarspolitik . Det betyder , at hr .
Solana ikke kun skal beskftige sig med den mest umiddelbare dimension af kriseforebyggelse , men ogs - og han har en vis erfaring p omrdet - med vores rolle i forhold til verden , det vil sige til De Forenede Nationer , til millenniumrunden , til Den Internationale Valutafond og FAO ' s fremtid . Det er ogs vigtigt i den forstand , at vi europere under opbygningen af Unionen ogs er i frd med at gre noget betydningsfuldt for menneskeheden og dens stabilitet .
Jeg finder , at dette er en dimension , som br inspirere hans handlinger , og p samme tid hber jeg , at han som generalsekretr for Rdet kan vre med til at reformere og skabe sammenhng i denne institution , der for jeblikket mske nok er den af alle vores institutioner , der har allermest brug for at blive tilskyndet til rationalisering .
<P>
Hr . Solana har udtalt sig om sikkerheds- og forsvarsdimensionen .
Jeg finder , at han er den person , som p nuvrende tidspunkt i hele denne historiske proces har vist , at han er bedst i stand til at foretage en helhedsvurdering , hvor man har videreudviklet den europiske forsvarsidentitet , hvor selv NATO og vores nordamerikanske partnere har accepteret behovet for en strk europisk sjle , ikke kun p det militre omrde , men ogs i den industrielle dimension , som skal sttte den , og ogs en stabiliserende og konsoliderende rolle for demokratiet i Europa og Middelhavsomrdet .
I denne forstand finder jeg , at det er en meget afgrende rolle , han kan spille forud for det kommende OSCE-mde i forbindelse med krisen i Tjetjenien .
<P>
Mine kolleger vil p et senere tidspunkt i deres taler komme ind p disse emner .
Jeg vil gerne afslutte mit indlg med at tale om behovet for et tt samarbejde med Kommissionen - og jeg beder ikke hr . Patten om at g skulder ved skulder med hr .
Solana . Jeg tror , at de forstr hinanden godt , vldig godt , og det er en fordel for alle .
Og med hensyn til Parlamentets rolle finder jeg , at vi i disse r har vist vores evne til at sttte og bakke op , og jeg finder , at vi ud fra det synspunkt , hvad der kan og br vre dimensionen og udviklingen af det flles forsvar og sikkerhed i Unionen , kan spille en vigtig rolle i forhold til resten af verden .
Jeg finder , at vi ved denne lejlighed br tilbyde vores samarbejde og vores velvilje .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="EN" NAME="Cox">
Fru formand , som de vrige talere mener jeg , at der er tale om en betydelig , formel begivenhed , fordi vi for frste gang har den hjtstende reprsentant for den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik til stede i salen .
Det er blevet sagt , at han har tre job , men kun en ln .
Men det er et endnu strre under , at han har tre sdanne store , tunge kasketter og kun et hoved at have dem p .
Hjtstende reprsentant , vi nsker Dem al mulig succes med denne opgave .
<P>
Med hensyn til Deres rolle hber vi frem for alt , at De vil bidrage til at lukke hullet mellem forhbningerne til og realiteterne bag Europas udenrigspolitik .
Den udfordring , De ptager Dem , er central for det , vi nsker at gre .
For at nvne et eksempel udarbejdede Unionen i 1992 Petersberg-opgaverne , som indeholdt omfattende ikkemilitre og militre sikkerhedsmuligheder .
De nsker , der er indfjet i disse opgaver , var mske udsat for deres strste udfordring i Kosovo , hvor hullet mellem forhbningerne og realiteterne blev fremhvet p grusomste vis p grund af mangelen p hensigtsmssig operationel substans .
Den hjeste prioritet for Dem nu er at begynde at tilfje operationelt indhold og mening til svel de ikkemilitre som de militre udfordringer i Petersberg-opgaverne , ikke mindst i kraft af de mange kasketter , De har p , navnlig de militre .
<P>
Min egen gruppe , Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe , lgger stor vgt p det generelle princip om udvikling af evnen til en selvstndig europisk indsats , som korrekt er blevet identificeret som hurtig reaktionsevne med den ndvendige logistiske sttte .
Dette vil mske krve en omfordeling af ressourcerne .
Sprgsmlet om udgifter vil skulle vre en parallel prioritet i vores forhandlinger .
I min gruppe er vi engageret i muligheden for en selvstndig EU-indsats .
Vi er noget skeptiske med hensyn til , om dette skal vre selvstndigt i forhold til de transatlantiske relationer .
Eftersom De har behandlet dette sprgsml i en bred , transatlantisk sammenhng , hilser min gruppe denne vgtning yderst velkommen .
<P>
Et andet punkt , som jeg gerne vil tage op , er sprgsmlet om Den Europiske Union og koordineringen af vores stttepolitikker og udenrigspolitikker . Jeg vil gerne sige til bde hr .
Solana og hr . Patten , at det er en enorm udfordring at skabe strre politisk konsekvens i denne opgave .
Unionen eller dennes medlemsstater tegner sig for halvdelen af hele verdens humanitre bistand og halvdelen af al international udviklingssttte .
Unionen giver tre femtedele af al hjlp til Rusland og Samfundet af Uafhngige Stater .
Men vi har ikke det , der ligner en forholdsmssig indflydelse inden for udenrigspolitikken .
Dette er en central udfordring , som vi hber , at De og Kommissionen vil lse p det udenrigspolitiske omrde .
<P>
Hvis vi udvikler denne operationelle evne gennem Petersberg-opgaverne , hvis vi udvikler strre konsekvens inden for bistand og udenrigspolitik , hvordan kan vi da sl ind p en mere sammenhngende politik i internationale fora ?
Vi har meget ttte institutionelle forbindelser - vi har allerede berrt nogle af disse under forhandlingen .
P min gruppes vegne vil jeg gerne markere vores interesse i den ikkediskussion , der dukker op i ny og n , om reformen af FN ' s Sikkerhedsrd .
Uanset forholdene i de eksisterende medlemsstater er dette et sprgsml , som vi m tage stilling til , nr tiden er inde .
Hvis vi virkelig skal have bde ikkemilitre og militre muligheder , vil det vre vigtigt med en effektiv stemme i Sikkerhedsrdet , navnlig nr vi rkker uden for Europas grnser .
Derfor vil vi gerne gre opmrksom p dette .
<P>
I hringen i Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik talte hr . Solana om en mindre deklaratorisk og mere aktiv udenrigspolitik .
Det er vi fuldstndig enige i , og jeg vil sige , at en af de mder , vi iflge min gruppe kan mle det p , er : Har vi om fem r eksporteret stabiliteten til Sydsteuropa , eller vil vi stadig importere konsekvenserne af den mangelende stabilitet ?
Det er en central udfordring for os .
<P>
I dag er det 10-rsdagen for fljlsrevolutionen i det davrende Tjekkoslovakiet .
Hr . Solana , jeg hber , at De vil udnytte Deres rolle til politisk at fremskynde snarere end at udskyde udvidelsen .
Jeg hber , at De vil bruge Deres stemme til at udbrede lren af erfaringerne fra det tidligere Jugoslavien .
Det er en ambitis og vanskelig opgave .
Vi nsker Dem held og lykke .
De vil f min gruppes fulde sttte og opbakning .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
Fru formand , hr. hjtstende reprsentant , hr. kommissionsmedlem , jeg tror , at bl.a. Kosovo-krisen har vist , at man ikke kan betro NATO alene at tage ansvaret for den internationale krisehndtering i verden i det 21. rhundrede .
I virkeligheden er USA ' s lederrolle ikke s problemfri , som den efter nogens mening ser ud .
I Kosovo gjorde man den observation , at militrpersoner undertiden kan vre klogere og mere realistiske end politikere , hvorfor vi ikke ndvendigvis behver at frygte militrpersoner .
Jeg vil p vegne af Gruppen De Grnne / Den Europiske Fri Alliance sige , at flertallet i vores gruppe synes at vre modent til den tanke , at der kan udvikles en flles funktion til krisehndtering for Den Europiske Union . Men vi nsker at opstille nogle klare forudstninger og rammer herfor .
<P>
For det frste skal udenrigspolitikken vre konsekvent . Dens forskellige omrder skal danne en konsekvent helhed , som leder i samme retning , ikke i forskellige retninger .
Udenrigspolitikken skal ogs vre ben .
Hr. hjtstende reprsentant , jeg m nvne , at jeg personligt ved Domstolen i over to r har kmpet med ikkemilitre midler mod Rdet med Dem i spidsen for at f adgang til et vist dokument , som vedrrer medlemslandenes overholdelse af kriterierne for vbeneksport .
Jeg hber , at De vil ge benheden i Rdets arbejde ogs inden for udenrigspolitikken .
<P>
En anden , meget betydningsfuld betingelse er , at hndteringen af civile kriser skal udvikles kraftigt .
Det er ganske rigtigt , hvad De sagde : I den finske formandsperiode er der sket fremskridt .
Hold disse aktiviteter sammen .
Det er ikke ndvendigvis godt , at De deler opgaverne , sledes at den hjtstende reprsentant tager sig af hndteringen af militre kriser , mens kommissionsmedlemmet tager sig af hndteringen af civile kriser .
Opgaverne skal hre sammen .
<P>
For det tredje stiller vi den betingelse , at enhver operation skal vre separat , og at der skal kunne trffes beslutninger om den srskilt .
Medlemslandene skal fra tilflde til tilflde kunne beslutte , om de vil deltage i disse operationer .
Kriterierne br naturligvis vre de samme for dem alle .
Vi kan ikke bifalde , at der i Kosovo er anvendt helt andre kriterier end f.eks. i Tjetjenien .
<P>
Endelig er nglesprgsmlet , hvorledes Den Europiske Unions og NATO ' s forhold udvikler sig .
11 af de nuvrende medlemslande tilhrer NATO , men fire gr ikke .
Man m tage sig i agt for at lade Den Europiske Union danne en egentlig europisk sjle i NATO .
Det er vigtigt , at NATO og Den Europiske Union reelt forbliver adskilte .
En sdan asymmetri kan fremme fred i verden .
Den behver ikke vre en svaghed , den kan ogs vre en kraftressource .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz">
Fru formand , hr. hjtstende reprsentant , jeg har bekmpet , hvad NATO ' s generalsekretr foretog sig .
Jeg byder hr . FUSP velkommen i embedet .
<P>
I udvelsen af Deres nye pligter vil De i min gruppe have en krvende samtalepartner , om ndvendigt en streng kritiker , hvis dybe overbevisning det er , at Den Europiske Union br vre langt mere nrvrende , mere aktiv og mere beslutsom p den internationale scene .
Ligegyldigt om man begiver sig til Afrika , til Middelhavsomrdet , til Latinamerika eller til Asien , kan man overalt mrke , hvor stor forventningen er om en stor allieret , som er i stand til og besluttet p at hjlpe landene med at gre sig fri af den trykkende konfrontation med det alt for strke og arrogante USA .
<P>
Hvilke storslede udfordringer kan De ikke g i gang med at tage op p vegne af De Femten ! Gre Dem 100 % gldende som aktr i Mellemsten med det ml at bidrage til en retfrdig og varig fred , som nu ser ud til at vre en mulighed , stte skub i Lom-forhandlingerne p et nyt grundlag , som tager hjde for vores 71 sydlige partneres interesser , s man kan redde nden i denne konvention , der er enestende i verden , srge for , at der bliver talt med en anderledes stemme til de internationale finansinstitutioner , f.eks. med opfordring til at slette glden for lande , som i dag blokeres i deres udvikling af denne djvelske mekanisme , ivrkstte et veritabelt korstog for nedrustning , i srdeleshed atomnedrustning , p et tidspunkt , hvor der er overhngende fare for en ny oprustning , gre Dem til talsmand og bannerfrer for en ny vrdsttelse af FN-systemet , for en overholdelse af FN ' s charter og for fremme af en type civiliserede internationale relationer , som n gang for alle fordmmer krig som middel til at afgre uenigheder , og vr nu s venlig her og nu at gre en ende p Unionens utlelige inerti i forhold til den barbariske krig i Tjetjenien , p anden mde end ved nogle rent formelle kommuniker .
<P>
Endelig opfordrer jeg Dem til , hr. hjtstende reprsentant , at foretage en modig og kritisk evaluering af Balkan-krigen .
I Kosovo str vi over for en alvorlig politisk fiasko : n nationalisme efterflges af en anden nationalisme , n etnisk udrensning efterflges af en anden etnisk udrensning , denne gang , mens Unionen , FN og NATO er til stede .
I resten af Jugoslavien udspilles der et scenarium a la Irak .
Den retmssigt hudflettede magt sidder der stadig , mens den uretmssigt straffede befolkning gennemlever et uacceptabelt og politisk farligt martyrium .
Hvad regionen angr , er den alt andet end stabiliseret .
Disse realiteter kan ikke vre undget Deres opmrksomhed .
<P>
Og lad s ogs vre med , som eneste lre af denne frygtelige erfaring , at drage den lre , at De m forlange at kunne mnstre endnu flere tropper , ge vores militrudgifter og fre os i ilmarch frem mod et flles europisk forsvar , og det tilmed inden for rammerne af NATO .
<P>
Jeg vil ikke prve at skjule den militre dimension af en sikkerhedspolitik , men dr , hvor skoen isr trykker , er , nr denne strategi fortsat bliver mrklagt af militret , til skade for en stor , paneuropisk politik til forebyggelse af konflikter , en politik , som skal vre dimensioneret efter de spndinger og brud , der eksisterer her p vores kontinent efter den kolde krigs ophr .
Bare t eksempel til illustration af denne uligevgt : som De brugte et par sekunder p at sige , vil et halvt hundrede europiske statschefer i morgen mdes i Istanbul , i forbindelse med et topmde i OSCE , hvis opgave er at udarbejde et charter for sikkerheden i det 21. rhundrede .
Men hvem ved det ?
Hvem taler om det ?
Rdets reprsentant ans det end ikke for passende , at jeg anmodede om , at der blev afholdt en debat i Europa-Parlamentet forud for denne konference .
At gengive OSCE sin vitalitet , relancere organisationen og bne dens debatter p vid gab for de civile europiske samfund , dr ligger endnu en stor mlstning , som efter min mening er uadskillelig fra perspektivet om en udvidelse af Unionen .
<P>
Dette var det konstruktive budskab , som jeg p min gruppes vegne nskede at rette til Dem i dag .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet">
De omtalte , hr. hjtstende reprsentant , isr de mder , De for nylig har holdt i Pristina , og gentog nogle passende almindeligheder om en fremtidig stabilitetspagt for Balkan og om det fremtidige multietniske og demokratiske Kosovo .
<P>
Jeg havde gerne set , hr . Solana , at De var lidt mere eksplicit om baggrunden for dette vsentlige sprgsml , og at De fortalte os , hvordan De i forbindelse med den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik forestiller Dem , at De kan bidrage til , i det omfang det endnu er muligt , at korrigere de mest katastrofale flger for vores kontinent af de aktioner , som De har , om ikke beordret , s i det mindste stet inde for i Jugoslavien som NATO ' s generalsekretr , og som vi i dag str over for .
<P>
Hvordan forestiller De Dem isr , at De kan bidrage til at hjlpe en civilbefolkning i et europisk land , hvis infrastrukturer vi har delagt , gennem en vinters prvelser , som tegner til at blive fatal for denne befolkning ?
Hvordan forestiller De Dem , at De , hvis der da overhovedet endnu er tid til det , kan bidrage til at dmme op for serbernes fuldstndige exodus fra Kosovo eller at arbejde for deres tilbagevenden ?
Det ville virkelig vre ubilligt at have fet bedemllerne i et multietnisk Kosovo til at dreje rundt , hvis vi reelt lader det blive monoetnisk .
Hvordan forestiller De Dem , at De kan bidrage til at undg den totale snderlemmelse af Den Jugoslaviske Fderation , nr presset for Kosovos uafhngighed forstrkes i klvandet p NATO ' s intervention ?
<P>
Kort sagt , hr. hjtstende reprsentant , hvordan forestiller De Dem , at De kan f FUSP til at bidrage til , at de reelle flger af NATO ' s intervention ikke bliver de stik modsatte af de mlstninger , der var tillagt den , nemlig et snderlemmet og ruineret Jugoslavien , der fortsat ledes af hr . Milosevic , og et ekstremistisk , monoetnisk og uafhngigt Kosovo ?
<SPEAKER ID=23 NAME="Krarup">
EU ' s kombinerede forsvarschef og udenrigsminister , hr . Solana , sagde meget klart og tydeligt , at mandagens mde i Bruxelles var skelsttende , for EU fr - som reprsentanten sagde - den plads p verdensscenen , som tilkommer Unionen .
Med andre ord : Man udstyrer EU med militr kapacitet . EU bliver en supermagt i verdenssamfundet .
Det er klar tale til forskel fra den tale , der lyder i pressen og fra regeringskontorerne , specielt i de alliancefrie lande , som er medlemmer af Unionen . Men er det en militariseret stormagt , Europas befolkninger har brug for ?
Bde hr . Solana , hr .
Patten og de fleste af talerne har afslret en slags surrealistisk Dr . Strangelove-logik omkring hele denne problematik .
Dr .
Strangelove-logikken lyder : Skyd frst og sprg bagefter ! Det , som er generalprven p de skaldt fredsskabende aktioner , som jo er en af disse smukke fordrejende eufemismer , ser vi i Kosovo-krisen og Kosovo-angrebet i dette forr .
Man gr ud fra , at det er en succes , som har vist , at NATO har kapacitet , som EU nu skal overtage , fordi vi kan gre det billigere og mere effektivt end amerikanerne , som vi i vrigt skal flge i tykt og tyndt .
Det er ikke nogen succes .
Det er en katastrofe p alle punkter .
Flere af talerne , bl.a. hr . Souchet , har vret inde p det .
Man har opnet nogenlunde det modsatte af , hvad man tilsigtede .
Man har et fordrejet og forljet forhold til sprgsmlet om Kosovos statsretlige og folkeretlige stilling , og frst og fremmest viser aktionen , at de sm lande er blevet spndt for de allieredes vogn .
Deres medvirken har indskrnket sig til , at de har kunnet bekrfte beslutninger , som allerede var truffet af de store .
Det er en i enhver henseende total fiasko , ja mere end det - det er en katastrofe .
Det er p hje tid , at de europiske fredsbevgelser bliver revitaliseret som modvgt over for den fordummende militarisering , som finder sted i disse r . I denne forsamling er der ikke megen sttte at hente .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Fru formand , undskyld , at jeg skyder en enkelt ting ind her , men jeg synes , det er relevant at sprge om , i betragtning af hr . Solanas tilstedevrelse , og det har ogs relation til dagsordenen .
<P>
I eftermiddag er der sprgetid med sprgsml til Rdet , herunder sprgsml om udenrigspolitik .
Vores forretningsorden nvner ikke eksistensen af et embede som hjtstende reprsentant for FUSP .
Men i dag har vi en hjtstende reprsentant for FUSP .
Mit sprgsml til formanden er derfor : Vil hr .
Solana vre til stede i dag og besvare sprgsml til Rdet om udenrigs- og sikkerhedspolitik , som han har talt om og er ansvarlig for ?
Vil vi se en ndring og udvikling af forretningsordenen ?
Kan den hjtstende reprsentant for den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik st uden for den parlamentariske kontrol ?
<P>
Det har intet at gre med , om jeg personligt nrer sympati for og tillid til hr .
Solana .
Jeg har ikke tillid til en person , som jeg mener var strmand for USA , og jeg kan ikke forst , hvordan han kan st i spidsen for den europiske politik .
Dette er et sprgsml til forretningsordenen , som jeg mener krver et jeblikkeligt svar .
<SPEAKER ID=25 NAME="Formanden">
Hr . Alavanos , jeg svarer Dem lige om lidt .
Som hr . Solana netop sagde , skal han videre til topmdet i OSCE .
Men De kan vre ganske rolig , under sprgetiden til Rdet vil minister Sasi vre til stede , og jeg kan forsikre Dem om , at han har den ndvendige kompetence .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="FR" NAME="de Gaulle">
Fru formand , den nye politisk-militre ordning , som hr . Solana s bnligt anrber , er ikke andet end en udvandet udgave af det europiske forsvarsfllesskab , som Frankrig afviste i 1954 i en international kontekst , der var helt anderledes truende .
<P>
I en situation , hvor Sovjetunionen er forsvundet , og hvor faren er mere diffus , men skrmmende og kommer fra syd , er rivaliseringen mellem de strste vestmagter blevet mere udtalt .
Tyskland hber , lidt s lige som Frankrig i 60 ' erne , p i det politiske Europa at finde ikke bare en mulighed for at genvinde sin trovrdighed , men samtidig de maskerede midler til at fre stormagtspolitik .
Det projekt , der i virkeligheden skjuler sig bag et flles europisk forsvar , er adgangen til atomvbnene eller , hvis dette ikke er muligt , s dog p sigt afskaffelsen af den franske atomafskrkkelse , der , som enhver ved , kun eksisterer , nr den ikke deles med andre .
Selvom USA ikke p noget tidspunkt har nsket nogen fransk overvgt , havde landet ikke problemer med at leve med den , som doktor Kissinger flere gange har skrevet , og det ville i givet fald tilpasse sig den nye situation ved at trkke sig ud af europiske anliggender .
<P>
Den evindelige sgen efter virkninger p kort sigt i stedet for p langt sigt , en vis fransk prsidents behov for personlig glorificering , en bundkarakter samt alle disse diskussioner og andre Nrnberg-protokoller risikerer sledes at vende op og ned p de geopolitiske styrkeforhold , som i flere rtier har eksisteret mellem USA , Frankrig , Storbritannien og Tyskland .
Denne tendens m bekmpes med al den forndne hndfasthed , ikke mindst ved streng efterlevelse af regelen om enstemmighed , uden juridiske udflugter eller differentieret samarbejde .
<SPEAKER ID=27 NAME="Formanden">
Fr jeg giver ordet til hr . Salafranca Snchez-Neyra , vil jeg gerne komme med en oplysning vedrrende et sprgsml , jeg fik stillet for lidt siden angende hr .
Napolitanos betnkning . Vi rder for jeblikket over oversttelser af den p fem sprog , men vi har gode udsigter til inden middag at have betnkningen p alle de officielle sprog , hvilket ville give os mulighed for at faststte fristen for fremsttelse af ndringsforslag til kl .
20 i aften . Teksten med ndringsforslagene ville i s fald kunne foreligge i morgen tidlig kl .
9 .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Fru formand , i morges garanterede De os en frist p 24 timer for s vidt angr ndringsforslagene .
<SPEAKER ID=29 NAME="Formanden">
I s fald bliver vi ndt til at stte fristen til fr kl . 20 , s vi fr prcis 24 timer , nr afstemningen skal foreg , til middag .
Hvis De foretrkker det , kan vi prve at organisere det p den mde .
Som det ser ud i jeblikket , venter vi p at have betnkningen p alle sprogene .
Det tror jeg er det frste , vi kan gre .
Men lige nu findes den kun p nogle sprog .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Fru formand , De m meget undskylde , men nedtllingen til de 24 timer begynder i det jeblik , hvor alle medlemmer er i besiddelse af et dokument p deres eget sprog , det vil sige fra middag i dag .
Fristen for ndringsforslag skulle s sttes til i morgen middag , hvis jeg har forstet det rigtigt .
<SPEAKER ID=31 NAME="Formanden">
De skal nok f Deres frist p 24 timer .
Vi vil se p , hvordan vi skal gre .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Undskyld jeg siger det , fru formand , men jeg kan virkelig ikke rigtig se , hvordan De vil bre Dem ad med det .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="ES" NAME="Salafranca Snchez-Neyra">
Fru formand , jeg vil ogs nske hr . Solana held og lykke med det vanskelig hverv med at udforme en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , som er effektiv , som er synlig , og som er sammenhngende .
<P>
I trd hermed havde jeg , da han mdte for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik , lejlighed til at sprge ham , hvad der ville vre de politiske midler - og jeg tnkte hovedsageligt p regeringskonferencen - for at udnytte den kommende regeringskonference til fordel for FUSP . Ved den lejlighed sagde hr .
Solana til mig , at han endnu ikke var frdig med sine overvejelser , og nu kunne jeg godt tnke mig at vide , om der er sket nogle fremskridt p dette omrde .
Jeg vil gerne vide , hr . Solana , hvad det er for nogle politiske midler , konomiske og budgetmssige midler - med behrig respekt for princippet " den der betaler , bestemmer " som De s udmrket kender fra Deres tid som NATO ' s generalsekretr - for at opn en styrke , som kan bevare freden og hindre situationer , der er s kritiske som dem , vi for nylig har oplevet p Balkan .
<P>
De kom ogs ind p menneskerettighederne i Deres indlg her til formiddag .
Og i denne forbindelse kunne jeg godt tnke mig at hre , hvad De mener om forholdet mellem Den Europiske Union og Kina , ikke mindst i lyset af den handelsaftale , der for kort tid siden blev indget mellem USA og Kina .
<P>
Og med hensyn til USA vil jeg gerne stille Dem to meget konkrete sprgsml .
Det frste lyder : Hvad mener De om de udtalelser , som prsident Clinton er kommet med om behovet for , at Tyrkiet bliver medlem af Den Europiske Union ?
Det andet sprgsml lyder : Hvad mener De om det pres , som USA ' s regering for jeblikket lgger p nogle europiske firmaer - jeg tnker her p den spanske kde Sol Meli og p andre firmaer som Club Mditerrane og det tyske LTU - og hvilke foranstaltninger burde Den Europiske Union efter Deres mening trffe ?
<P>
Endelig kunne jeg , hr. formand , godt tnke mig at sprge den hjtstende reprsentant med hensyn til politikken og forbindelserne med Latinamerika , om han finder , at Den Europiske Unions nye prioriteringer , som udspringer af Rio-topmdet , vil have behov for nye midler .
Jeg tror , at De mener , at det har de , og i s fald , hvad mener De s om Ministerrdets beslutning om , at man ved frstebehandlingen for budgettet for nste r har reduceret belbene til et niveau , der er lavere end belbene i 1996 ?
Hvad vil De i denne forbindelse sige til ministrene fra Mercosur , som De , s vidt jeg ved , skal mdes med i nse uge ?
Mener De , at de nye prioriteringer i Latinamerika skal klares med frre midler i modstning til det , som Parlamentet vedtog ved frstebehandlingen ?
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="SV" NAME="Schori">
Hr .
Solana , You will not be a Lord Grey in any sense . You are very welcome here .
Hr .
Solana , med deres to hatte som " hr . FUSP " og generalsekretr for WEU fr De et stort ansvar i vores flles bestrbelser p at f en europisk fredsordning .
Nste punkt p dagsordenen er en implementering af Kln-afgrelsen om konfliktforebyggende indsatser og krisehndtering .
Herunder ligger ogs medlemsstaternes forpligtelse til at opbygge en specifik militr kapacitet , sledes at EU ' s mulighed for at yde en trovrdig indsats i overensstemmelse med FN-statutten kan styrkes , uden at der stilles sprgsmlstegn ved nogle af medlemsstaternes interesser , og uden at EU ptager sig NATO ' s grundlggende opgaver .
<P>
Netop nu bruges der megen energi p krisehndtering , hvilket De talte meget om .
Vi ser , hvordan der kommer stadig flere forslag .
P denne baggrund vil jeg gerne stille Dem flgende sprgsml : De sagde , at medborgerne nsker , at vi skal kunne gribe ind i kriser .
Ja ! Men jeg tror , at medborgerne nsker , at vi skal kunne gribe ind , inden kriserne overhovedet opstr .
Mit sprgsml er derfor : Er De enig i , at de konfliktforebyggende indsatser er mindst lige s vigtige som krisehndtering , der jo bruges p et tidspunkt , hvor politik og diplomati har slet fejl ?
Hvilke foranstaltninger vil De sledes vedtage p det konfliktforebyggende omrde , for at De kan blive en konfliktforebyggende brandchef og ikke en udrykkende brandmand ?
<P>
Kln-afgrelsen m ikke komme til at betyde , at vi en dag befinder os i samme situation som Schweiz - mit andet hjemland - hvor man efter at have afsluttet undersgelser over 2000-tallets trusselsbilleder kom til det resultat , at Schweiz er godt rustet til at mde farer , som ikke lngere findes .
<P>
I denne forbindelse vil jeg nvne , at det konfliktforebyggende netvrk CPN , som Europa-Parlamentet tog initiativ til gennem Michel Rocard , lnge inden Kosovo-konflikten advarede mod et krigsudbrud , og at de forskellige besgende delegationer fra Parlamentet var af samme opfattelse .
CPN findes stadig , men problemet var og er stadigvk , at der ikke findes nogen struktur i Kommissionen eller Rdet , som p effektiv vis kan udnytte erfaringer og sagkundskab fra CPN og andre kilder .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="NL" NAME="Lagendijk">
Hr. formand , tilslutningen fra strstedelen af min gruppe til opbygningen af en europisk forsvarsdimension har i hj grad , men ikke kun at gre med lrestregen fra Kosovo-krigen og den erkendelse , at det i nogle tilflde desvrre er ndvendigt at gribe ind med vben ved massive krnkelser af menneskerettighederne .
Nr dette er sagt , vil jeg endnu en gang fremhve - og det har adskillige andre talere heldigvis ogs gjort - at Den Europiske Unions styrke i mine jne br vre krisemanagement og konfliktforebyggelse .
Jeg er derfor glad for , at hr . Patten s udtrykkeligt henledte opmrksomheden herp .
Jeg tror , han har ret .
Jeg tror , at Den Europiske Unions styrke er - og det henviste den forrige taler ogs til - at inden konflikter breder sig , gres der alt for at forhindre dette .
Inden for disse rammer vil jeg endnu en gang sprge hr . Solana om hans tilsagn i Udvalget om Udenrigsanliggender efter en gennemfrlighedsundersgelse af det civile europiske fredskorps .
Han bekrftede det dengang , og jeg vil gerne endnu en gang hre ham bekrfte det , fordi det kan vre en af de situationer , hvori Den Europiske Union er strk i konfliktforebyggelse .
<P>
Sprgsmlet er stadig , hvor selvstndig Den Europiske Unions optrden er i fremtiden , hvor uafhngig af USA og i hvor nrt samarbejde med f.eks. Rusland . Deres efterflger , hr .
Robertson , har i en rkke interview sagt , at nr det glder Den Europiske Unions optrden , vil denne frem for alt stadig vre begrnset til de sm og mindre vigtige konflikter .
Denne bemrkning rejser tre sprgsml hos mig , som jeg gerne vil stille Dem .
Det frste lyder : Hvad betyder det efter Deres opfattelse for anvendelsen af atomvben ?
Er De enig med mig i , at nr det drejer sig om Den Europiske Unions optrden i mindre konflikter , er atomvben uanvendelige og overordentlig undvendige ?
<P>
Andet sprgsml : De talte om at omfordele penge og stille passende midler til rdighed .
Er De enig med mig i , at omfordelingen af midler inden for Den Europiske Union i jeblikket er meget vigtigere end at tnke over forhjelsen af forsvarslofterne ?
<P>
Mit tredje sprgsml vedrrer samarbejdet med Rusland . Kunne De vre noget mere prcis med hensyn til , hvordan Den Europiske Union br udforme dette , uafhngigt af NATO ?
Endelig , hvis det forholder sig sdan , at en stor del af de potentielle konfliktomrder ligger i eller ved grnsen til Rusland , er der s ikke det dilemma , at vi bygger noget op , som vi vanskeligt vil kunne bruge i praksis , netop fordi Rusland er involveret deri ?
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="IT" NAME="Bonino">
Hr. hjtstende reprsentant , oprettelsen af Deres post og navnlig udnvnelsen af Dem har uden tvivl skabt store forventninger hos den del af befolkningen - og det er en stor del , tror jeg - som mener , at Europa br indfre en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , hvis Europa , sdan som De sagde , p en eller anden mde nsker at vre trovrdig , nr man ser bort fra handlen og det konomiske voksevrk .
<P>
Der er sledes tale om store forventninger og efter min mening ogs om store forhbninger , navnlig hvis der - som kommissr Patten sagde - reelt bliver skabt et samarbejde mellem de to institutioner .
<P>
Der er ingen tvivl om , at Deres opgave er yderst vanskelig .
Jeg vil ikke sige , at den er umulig , men De har bestemt ikke blot brug for , at man nsker Dem held og lykke - hvilket vi alle gr , for det er gratis , det koster absolut ingenting - men mske ogs for mere end det .
<P>
Den frste start , i det mindste fra Rdets side , forekommer mig ikke at vre srligt lovende .
Her tnker jeg p en oplysning , som mange mske synes er mindre vigtig , men som er meget betydningsfuld for mig . De ans Rdets mde i mandags for at vre historisk , nr det glder forsvarsomrdet .
Kan det virkelig passe ?
Jeg anser ogs Rdets mde i mandags for at vre historisk , men p en negativ mde og af andre grunde , og her hentyder jeg til den uforstelige indfaldsvinkel , man indtog med hensyn til et initiativ , som EU for en gang skyld har stttet , nemlig moratoriet for ddsstraf .
<P>
Hvis jeg har forstet det ret , har ministrene denne gang besluttet at vre srligt strenge .
Man har besluttet at stille sig p bagbenene , og man har besluttet at trkke forslaget om et moratorium tilbage eller i det mindste at standse det .
Man har besluttet at anstrenge sig kraftigt med en vidtlftig og verbal maksimalisme , med ekstremisme , med at stille sig p bagbenene og med ikke at ville forhandle ...
Man har kort sagt besluttet at anstrenge sig kraftigt med at tabe .
<P>
Denne holdning er s forblffende , at jeg sprger mig selv , om der er en minister , som har lst ndringsforslaget og oplysningerne , for dette er absolut uforsteligt , medmindre det , som nogle har en mistanke om , er rigtigt , nemlig at denne strenge og moralske holdning har til forml at undg at bringe visse stormagter , der ikke er srligt interesserede i forslaget om et moratorium , i forlegenhed .
<P>
Hr. kommissr , det er ikke srligt svrt at forst , at det , vi skulle have gjort , var med en seris forhandling at f de moderate lande over p vores side , som ikke anvender ddsstraf , men som havde nogle holdninger til og var lydhre over for indledningen - og jeg gentager indledningen - hvor der er en henvisning til en artikel i FN ' s charter .
Men er vi mske ved at ndre FN ' s charter , hr. kommissr ?
Hvad har vi til hensigt at opn med et forslag om et moratorium ?
At reformere Sikkerhedsrdet eller ndre charteret ?
Alt dette er uforsteligt .
<P>
Tillad mig at sige , at det , der skete i mandags , er uanstndigt .
Det lader til , at EU som et resultat heraf vil trkke forslaget om et moratorium tilbage eller ikke engang vil stte det under afstemning .
Tnk engang , EU blokerer for forslaget .
Og vi taler om at vre trovrdige ?
Sandheden er , hr . Solana , at Europa i dag er meget dygtigt til at komme med nogle tomme og hjtravende erklringer , men det er fuldstndigt ude af stand til at udvise virkeligt klogskab og til at forst , hvor og hvordan man reelt kan forhandle .
<P>
Jeg nsker Dem endnu en gang held og lykke , men denne gang er det faktisk blot som et forslag med hensyn til den flles udenrigs- og forsvarspolitik . Mske ville det nemlig vre en god id at flge Den konomiske og Monetre Unions fremgangsmde for at kunne g fra bort fra principerklringerne og over til nogle mere konkrete skridt .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="ES" NAME="Sakellariou">
Hr. formand , hr. hjtstende reprsentant for den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , jeg vil ogs gerne lyknske den hjtstende reprsentant meget hjerteligt med hans nye job og nske ham al den held og lykke , som hans hverv behver for at blive en succes , svel for Dem som , ikke mindst , Den Europiske Union .
Og nr jeg har sagt dette p hans sprog , er jeg ked af , at jeg er ndt til at fortstte p tysk , og jeg beder ham om at tage hretelefonerne p .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="NL" NAME="Oostlander">
Hr. formand , jeg vil gerne byde hr . Solana hjerteligt velkommen her i Parlamentet .
Det er et historisk jeblik , at han mder op her hos os .
De har en meget vigtig pakke med ansvar , og dertil hrer en meget politisk opgave .
Jeg har forstet , at De ogs frst og fremmest opfatter Dem selv som politiker .
<P>
De har sagt , at udenrigsministrene skulle kunne trffe mange flere beslutninger p dette omrde .
Det er ndvendigt for Deres opgave .
Men det betyder selvflgelig , at man ogs br anvende vetoretten meget mere sparsomt .
Har De faktisk ogs til hensigt at sige dette ?
<P>
Parlamentet har i revis set frem til , at der kom en tydelig sikkerheds- og forsvarspolitik .
Krigen i det tidligere Jugoslavien var en bitter erfaring .
Hundrede tusinder dde p grund af mangelen p en slagkraftig EU-politik , og ogs andre internationale organisationer undlod at handle der .
Medlemsstater fungerede ofte som en bremse p beslutningsprocessen .
De seneste publikationer fra FN om Srebrenica viser endnu en gang , hvordan flere internationale organisationer glemte deres ansvar .
<P>
Unionen kan i princippet betyde en hel del . Hr .
Patten har tydeligt sagt , at nr det glder international retsorden , har vi mange civile muligheder .
Men nr det virkelig glder , har den militre rygrad hidtil manglet .
De amerikanske erfaringer med Haiti har vist , at diplomater i forhandlinger med en diktator har meget strre succes , nr den militre styrke klart er til stede i baggrunden .
<P>
Den hjtstende reprsentant Solana og kommissr Patten forstr udmrket , i hvor hj grad de civile og de mere militre aspekter af FUSP , og sledes ogs de selv , har brug for hinanden .
De har besluttet at samarbejde intensivt , og herved fr vi meget hurtigere end forventet en virkelig flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Vi forstr , at dette samarbejde kan forlbe udmrket .
For ogs mellem os forsvinder skillelinjerne ved udsigten til de store problemer og de svre humanitre lidelser , vi har med at gre i denne sektor .
<P>
Hr . Solana ser , nu hvor han ogs vil lede Den Vesteuropiske Union , bestemt et strkt program for sig .
Integreringen af Den Vesteuropiske Union i Den Europiske Union p lngere sigt , hvad mener han derom ?
Hvordan vil han gre det ?
Gennem en reform af medlemmernes militre kapacitet og strre effektivitet af de finansielle bestrbelser ?
Er det sdan , at diskussionen om det i denne by etablerede europiske korps i stadig hjere grad br koncentrere sig om Petersberg-opgaver ?
Hvilke forandringer skal der f.eks. foretages ved den udmrket fungerende tysk-nederlandske hr ?
For mske er heller ikke dr de klassiske territoriale forsvarsopgaver lngere tilstrkkelige .
Men korpset som sdant er en perle , fordi det er det eneste , som fungerer korrekt .
<P>
Endelig vil jeg anbefale hr . Solana fortsat i hj grad at have opmrksomheden rettet mod det tidligere Jugoslavien .
Fra Den Europiske Unions side br det kraftigt fremmes , at ikke blot de mindre , men ogs de store krigsforbrydere Karadzic og Mladic arresteres .
Navnlig her er samarbejdet mellem det militre aspekt , militrets politimssige opgave og den civile politik srdeles ndvendigt .
<P>
Hr . Solana , et nyt embede er ikke kun et nyt embede , men mske - hvad vi alle nsker - ogs en ny politik .
De sagde , at vi i FUSP har behov for mere end blot erklringer .
Det giver jeg Dem fuldkommen ret i , det skriver jeg ogs under p .
Men s gik De videre , og det nste , som vi efter Deres mening har behov for , er militr kapacitet .
Jeg tvivler ikke p , at vi ogs har behov for militr kapacitet , men jeg overlader det til min kollega Oostlander at behandle sprgsmlene vedrrende korps og deres talmssige strrelse .
<P>
Jeg vil gerne understrege det , som Pierre Schori sagde fr , nemlig at vi har behov for konfliktforebyggelse . Denne konfliktforebyggelse er ikke en selvflge .
Vi skal skabe strukturerne for , at denne konfliktforebyggelse virkelig bliver sdan , at korpsene og den militre kapacitet ikke kommer i brug , og at vi mske for en gangs skyld kan lse de problemer , der opstr , fredeligt .
<P>
Hr . Solana , jeg siger med stor overbevisning , fordi jeg er ikke vant til at tnke anderledes , at s snart jeg hrer om konflikt eller krise , tnker jeg straks p militr .
Vi skal ndre denne tnkemde .
Jeg beder Dem om og indbyder Dem til sammen med Parlamentet at ndre denne tnkemde .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Frst vil jeg sige , at jeg til forskel fra mange andre talere ikke er tilfreds med den beslutning , der blev truffet i mandags , og hr . Solana , jeg fler , at De som tidligere pacifist , der er blevet militarist , har spillet en rolle i WEU , der yderligere kompromitterer de neutrale stater .
<P>
Et betydeligt antal medlemmer i min gruppe kommer fra bde neutrale og ikkeneutrale lande , som faktisk er meget imod hele tanken om at skabe en europisk forsvarsidentitet , og debatten i de neutrale lande fres p ualmindelig urlig vis .
De sagde selv i mandags , at det var en historisk begivenhed , og det er sandt .
Det var en historisk begivenhed .
Det var frste gang , at der blev afholdt et formelt mde for forsvarsministrene , og de beslutninger , der blev truffet , var historiske .
Men i de neutrale stater fres befolkningen bag lyset .
Det sls rent faktisk hen som en ikkebegivenhed .
<P>
Vores udenrigsminister sagde f.eks. , at han var meget tilfreds med de beslutninger , der var blevet truffet . Han sagde , at man havde taget hensyn til de neutrale staters interesser , og at disse var blevet medtaget i udtalelsen , som blev fremsat af EU ' s Politiske Komit .
I denne udtalelse hedder det , at Deres rolle vil blive begrnset til det , der faststtes i traktaten om oprettelse af Den Europiske Union og ligeledes beslutningerne fra Det Europiske Rds mde i Kln .
Det er rent faktisk et meget bredt perspektiv , og det kan bruges til hvad som helst .
<P>
Inden for Vestunionen str sprgsmlet om en gensidig forsvarsgaranti endnu strkere end inden for NATO ; i de neutrale lande hersker i jeblikket den almindelige holdning , at den gensidige forsvarsforpligtelse ikke er gldende .
Men jeg selv og mange i de neutrale lande mener , at nr der skal trffes yderligere beslutninger , vil den gensidige forsvarsforpligtelse efterhnden blive indfrt .
<P>
Jeg mener ligeledes , som kommissr Patten var inde p , at dette grundlggende ogs drejer sig om hele sprgsmlet om en europisk vbenindustri .
Hans udtalelse bekrfter vores bange anelser om oprettelsen af en europisk vbenindustri .
P topmdet i St . Malo konkluderede man , at EU havde brug for , og jeg citerer " strkere vbnede styrker , der kan reagere hurtigt p de nye risici , og som bakkes op af en strk og konkurrencedygtig europisk forsvarsindustri og -teknologi " .
Mange af Den Europiske Unions medlemsstater beskftiger sig ikke med vbenindustri og nsker ikke at beskftige sig med vbenindustri .
Disse afgrelser og drftelser finder ikke sted p et rligt niveau i de enkelte medlemsstater og navnlig ikke i de neutrale lande . Befolkningen bliver frt bag lyset .
<P>
Her i Parlamentet blev det helt klart i dag , og de fleste sagde det bent og rligt : De nsker en europisk forsvarsidentitet , de nsker en konkurrencedygtig europisk vbenindustri , og de nsker en europahr . Men befolkningerne i medlemsstaterne er faktisk ikke blevet spurgt .
<SPEAKER ID=40 NAME="Brok">
Hr. formand , kre kolleger , Javier Solanas og Chris Pattens flles optrden her har symbolsk betydning , for i fllesskab vil de f succes , eller sagt omvendt , hvis de ikke arbejder i flleskab , vil de begge to f fiasko .
Det er i vores flles interesse , at de fr succes , fordi det ogs er vores succes , og heri vil vi sttte dem .
<P>
Hertil hrer ogs , at den nye trojka endelig begynder at arbejde .
Hvis jeg har forstet det rigtigt , har det finske rdsformandskab endda sendt den gamle trojka til Rusland .
Den nye trojka , som De begge tilhrer , br i fremtiden ogs overtage reprsentationen udadtil .
<P>
Siden 1990 , da blokkonfrontationen brd sammen , er det igen blevet muligt at fre regionale konventionelle krige i Europa . Det har igen gjort den gamle klassiske strid mellem etniske grupper , grnsestridigheder og lign .
, det gamle spil om magten , muligt . Det har vi europere endnu ikke givet noget svar p , som det tidligere Jugoslavien viser .
De anstrengelser , som nu gres med initiativerne inden for den flles sikkerheds- og forsvarspolitik , er et forsg p at finde det europiske svar , nrmere bestemt med henblik p forebyggelse .
Men forebyggelse , kre hr . Sakellariou , fungerer kun , hvis der ogs str en trovrdig militrmagt bag .
Af den grund skal disse ting kombineres med hinanden .
Kun i s fald kan man effektuere forebyggelsen trovrdigt , og jeg hber , at det vil fungere sdan .
<P>
Jeg mener , at det ved flles anstrengelser er muligt at opn synergieffekter ved at opstille tropper til krisestyring med det ml at tilvejebringe et flles rustningsagentur .
Vi ved alle , at budgetterne er begrnsede , og jeg mener , at ved hjlp af denne synergieffekt kan mlet ns .
Vi br ikke gre dette med dyre egne strukturer , men s vidt muligt - som det siges i NATO-beslutningen fra Berlin i 1996 - som et supplement til NATO og med NATO ' s strukturer .
Det er efter min opfattelse en vigtig vej , fordi det ogs styrker de transatlantiske bindinger , men samtidig skaber en selvstndig handlemulighed for os europere dr , hvor det er ndvendigt .
<P>
Dette ville efter min mening ogs betyde , at vi bliver i stand til at varetage vores opgaver i fllesskab eller hver for sig , men ikke imod vores traditionelle partnere .
Den Europiske Union med en flles valuta , et flles indre marked , et flles retssystem har en flles interesse i , at der heraf opstr en trovrdig flles sikkerheds- og forsvarspolitik .
<P>
Men vi skal ogs tnke p , at en sdan konstruktion ikke i lngden kan leve med , at der er forskellige grader af sikkerhed i dens omrder .
Af den grund br man p regeringskonferencen forsge at gre artikel 5 i WEU-traktaten til en protokol i EU-traktaten , som ethvert land kan tiltrde , men p grundlag af en selvstndig suvern beslutning .
Det vil sige , at ingen af de neutrale eller alliancefrie lande er tvunget til at tiltrde .
Men vi har i s fald fet samlet alt under en paraply , der er trovrdig og tjener de flles interesser , og kan p dette grundlag udvikle tingene sledes , at udnvnelsen af hr . Solana til generalsekretr for WEU og WEU ' s integration kan gennemfres fuldt ud , og vi ikke fortsat skal beholde et hylster med henblik p artikel 5 .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="FR" NAME="Lalumire">
Hr. formand , hr. hjtstende reprsentant , det er med stor glde , jeg kan byde Dem velkommen her i forbindelse med udvelsen af Deres nye embede , og jeg er tilfreds med , at De om nogle dage foruden dette embede skal beklde embedet som generalsekretr for WEU .
Alt dette varsler godt og udgr et virkeligt fremskridt .
Lige som det lover godt , at De selv og kommissr Patten , som ogs lige har sagt noget ganske fornuftigt , har givet udtryk for vilje til gensidigt samarbejde .
<P>
Jeg henvender mig til Dem som ordfrer for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik for at tale om sikkerheds- og forsvarspolitikken .
Dette for at sige , at jeg har lyttet til Dem med den allerstrste opmrksomhed .
Tillad mig ganske kort i dag at opholde mig ved kalenderen for , eller mere prcist rytmen i , de nyskabelser og reformer , som De har ansvaret for .
<P>
Krisen i Kosovo har gjort europerne bevidste om manglerne ved de politiske og militre redskaber , de har til rdighed .
Desuden har de mrket , mere end nogensinde fr , hvilke risici de lber ved at lade et system fortstte , som er blevet til under den kolde krig og ikke siden er blevet tilpasset de situationer med ustabilitet , som der bliver flere og flere af uden om Europa og sgar i Europa selv .
<P>
Denne bevidstgrelse indebrer en mulighed for at innovere , det viste topmdet i Kln .
Men jeg er bange for , at dette vindue hurtigt vil blive lukket under vgten af national konservatisme og budgettvang .
Derfor forekommer det mig , at vi skal g hurtigt frem , s hurtigt som muligt .
Det er sandt nok , at reformerne af institutionerne stadig behver overvejelse .
Det ville vre forkert at forhaste sig .
Det samme glder det grundlggende sprgsml om Europas og USA ' s respektive roller .
Lsningerne er endnu ikke modnede , men allerede nu er der med sikkerhed konkrete skridt , der hurtigt kan tages .
<P>
F.eks. en udvidelse af Rdet ( almindelige anliggender ) med forsvarsministrene , en formel , der allerede blev afprvet i mandags , oprettelse af et permanent politisk organ , COPS , med den opgave at flge med i samtlige sprgsml vedrrende den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , herunder forsvarsanliggender , nedsttelse af en militrkomit , oprettelse af en styrke til hurtig indstning p ca . 50.000 mand osv. osv .
, og jeg kunne ikke finde p at glemme , hvad det finske formandskab med god grund lagde meget stor vgt p , nemlig at forbedre de ikkemilitre sikkerhedsforanstaltninger , specielt med henblik p forebyggelse .
<P>
Alt dette kan gres hurtigt ud fra de retningslinjer , De Femten har vedtaget .
Den gamle sentens , som bestr i at bevise bevgelsen ved at g , forekommer mig i den forbindelse srdeles vis , hr. hjtstende reprsentant .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="EN" NAME="Cushnahan">
EU ' s ukoordinerede og derfor ineffektive reaktion p krisen i Bosnien-Hercegovina og i Kosovo var en alvorlig skuffelse .
Heldigvis ser det nu ud til , at vi har taget ved lre .
Denne uges drftelser i Rdet ( almindelige anliggender ) m hilses velkommen .
Hensigten med at placere styrkelsen af den europiske sikkerheds- og forsvarspolitik hjt p dagsordenen for Det Europiske Rds mde i Helsinki er rigtig .
Den positive indfaldsvinkel til denne udvikling hos et traditionelt neutralt land som strig fortjener ogs bifald , og jeg opfordrer alle andre neutrale medlemsstater , herunder min egen , til at flge trop .
Jeg behver ikke sige , at jeg er uenig med min irske kollega , fru McKenna , da jeg mener , at etableringen af en europisk forsvarspolitik er en lige s vigtig forudstning for en gte europisk integration som den flles mnt .
Hvis man er for det ene , br man ogs sttte det andet .
I tilknytning til denne interessante udvikling kommer det fransk-britiske forslag om at oprette en styrke p 40.000 mand i 2003 , som skal varetage alle Petersberg-opgaverne permanent .
<P>
Fr jeg hilser dette forslag velkomment , vil jeg gerne have fjernet den tvetydighed , der er opstet i klvandet p bemrkningerne fra den britiske forsvarsminister Geoffrey Hoon , nemlig om der er tale om en fransk-britisk styrke eller en EU-styrke ?
Hvis EU skal fungere som t i fremtiden , skal styrken vre en EU-styrke med bidrag fra alle de medlemsstater , der nsker at deltage , og operere p initiativ og under politisk kontrol af EU .
Jeg ser frem til , at Det Europiske Rd i Helsinki erklrer sin sttte til det vitale princip og andre aspekter , der kan styrke EU ' s rolle inden for sikkerheds- og forsvarspolitikken .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="NL" NAME="Wiersma">
Hr. formand , jeg vil begynde med at give hr . Solana en stor kompliment .
Siden han ptog sig jobbet , summer det af aktiviteter i den anden sjle .
Der er en enorm dagsorden .
Egentlig er al EU-politik i jeblikket domineret af udlandet , og det finske formandskab stter s at sige farten betydeligt op .
Det er endda to komplimenter vrd , nr man ser p landets alliancefrie fortid .
Jeg vil gerne tale om den europiske sikkerhedspolitik og forelgge hr . Solana en rkke ting , en rkke sprgsml , som han mske ikke kan besvare i dag , men som efter min opfattelse skal prioriteres i den kommende tid .
<P>
Lad mig sl fast , at jeg sttter Den Europiske Unions ambitioner p dette omrde .
Den europiske sikkerheds- og forsvarsdimension m og skal komme .
Jeg vil ikke komme ind p den militre side af sagen , p strukturen og den ndvendige kapacitet , men jeg har et sprgsml om , hvilken rkkevidde de skaldte Petersberg-opgaver har , for svaret derp er afgrende for mange ting .
Hvad koncentrerer Unionen sig egentlig om ?
Om sm kriser eller om store kriser ? Og hvis den koncentrerer sig om sm arnesteder for kriser , hvad sker der s i tilflde af en lille krises eskalering til en stor krise - for vi ved alle , at det ofte er tilfldet .
Iflge Washington-erklringen er den europiske sikkerheds- og forsvarsdimension der for alle NATO ' s lande .
Hvordan forholder dette sig til EU ' s ambition om at kunne trffe beslutninger alene ?
Hvad skal vi gre med NATO-landene uden for Den Europiske Union , Norge , Tyrkiet og de tre lande i Central- og steuropa ?
Mange er spndt p , hvad det nste skridt bliver efter Deres udnvnelse til generalsekretr for Den Vesteuropiske Union .
Hvordan mener De , at WEU ' s fuldstndige integrering i Unionen skal gennemfres , og hvad vil der s ske med den berygtede artikel 5 ?
Selvom nogle mennesker i Nederlandene vil overtage den britiske rolle , nr det drejer sig om krampagtigt at holde fast ved de atlantiske forbindelser , og jeg mener den tidligere britiske rolle , kan det da ikke sammenlignes med de sprgsml , som findes i neutrale og alliancefrie EU-medlemsstater med hensyn til den europiske sikkerheds- og forsvarsdimension .
Det har jeg respekt for .
Men hvordan kan en sdan respekt forenes med en fremadstrbende dagsorden , nr det glder den europiske sikkerheds- og forsvarsdimension ?
Jeg ved af egen erfaring , at en bredere holdning til sikkerhed og prioritering for konfliktforebyggelse i den forbindelse kan hjlpe .
Unionen kunne p dette omrde tage nogle skridt gennem en bedre koordinering af den frste og den anden sjle .
<P>
Til sidst lige et relevant sprgsml .
Jeg tror , at vi alle , men ogs De samt Rdet og Kommissionen , m vre bekymrede over den parlamentariske kontrol af det system , som vi er ved at udvikle .
Jeg vil gerne her i Parlamentet , men ogs med Dem , indlede en diskussion om den mde , hvorp vi i Parlamentet , men ogs i de nationale parlamenter , kan kontrollere udviklingen og indfrelsen af den europiske sikkerheds- og forsvarsdimension samt dens udformning bedre , end det er tilfldet nu .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="EN" NAME="Van Orden">
Frst vil jeg gerne takke hr . Solana og hr .
Patten for deres erklringer . For mig at se sammenblander man to ting i hele diskussionen om europisk sikkerhed - forsvarsevne og institutionelle arrangementer - og det ene synes at vre gidsel hos det andet .
Naturligvis glder vi os over alle lfter fra de europiske lande om , at de vil modernisere deres vbnede styrker for at rette op p de velkendte mangler .
Som hr . Solana ved fra sit tidligere hverv , opfylder mange allierede lande ikke engang deres forpligtelser over for NATO .
Disse sprgsml behandles allerede inden for NATO som led i initiativet om forsvarsevne .
De britiske vbnede styrker er i verdensklasse , men de er blevet udnyttet desperat gennem det sidste r .
Jeg er ikke klar over , hvor den britiske regering regner med at finde og fastholde sit bidrag til en ny , europisk indsatsstyrke , som man har foreslet , medmindre det hele blot er spil for galleriet eller skal ske p bekostning af forpligtelserne over for NATO .
<P>
Jeg m sige , at en helt rimelig bekymring over den militre evne ikke lses ved at europisere forsvaret , hvilket er en reaktion p en hovedsagelig politisk dagsorden , og det er et aspekt af processen med politisk integration i Europa .
Faren bestr i , at der vil opst et pres p EU for at vre den , der reagerer frst , nste gang der opstr en krise , og at NATO i stadig hjere grad vil blive reduceret til en mere passiv rolle som en kollektiv forsvarsorganisation .
NATO ' s vitalitet og transatlantiske solidaritet kan kun opretholdes , hvis NATO fortsat er tt og konstant tilknyttet den lbende krisestyring .
<P>
Da europerne ikke foreslr flere styrker , drejer EU ' s evne til selvstndig indsats sig isr om den politiske beslutningsproces .
Det centrale sprgsml bliver samspillet mellem de to beslutningscentre , NATO og EU , og indvirkningen p det transatlantiske forhold .
Har vi virkelig rd til strategisk eller konomisk dobbeltarbejde med personale og udvalg , udbredelsen af europiske styrker og spildet og forvirringen ved at underlgge vores vbnede styrker to separate , operationelle doktriner og planlgningssystemer ?
Hvis Den Europiske Union belastes med forsvarsansvar , vil der ikke vre den store tilskyndelse til at anvende de vrdifulde , ikkemilitre krisestyringsinstrumenter effektivt , som ellers ville kunne udgre et effektivt supplement til NATO ' s militre styrker .
Her br EU ' s fokus ligge , som hr . Patten var inde p .
Forbedrede militre muligheder inden for de afprvede NATO-strukturer , ikke institutionel geometri i det europiske hovedkvarter , er det , vi har brug for .
Kravet og mlet er strre sikkerhedspolitisk effektivitet , hvor europerne og nordamerikanerne hver isr bidrager mere ligeligt .
Vores vbnede styrker br ikke rekrutteres til den politiske integrationsproces ifrt andre klder .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="EN" NAME="Titley">
Kosovo viste os frem for alt fire ting .
For det frste , at Den Europiske Union er i stand til at bevare en flles front under en krise .
For det andet viser prsident Artisaris fremragende indsats , at EU kan levere en afgrende diplomatisk indsats .
For det tredje viste den os , at NATO fungerer godt og rent faktisk fungerer bedst , nr USA er koncentreret og entydigt str i spidsen .
Men det viste ogs , at nr dette lederskab ikke er til stede , skal Europa vre i stand til at handle for at bevare sikkerheden p sit eget kontinent .
Og for det andet viste det os , at selvom vi bruger 70 % af , hvad amerikanerne bruger p forsvar , er vi nsten helt afhngige af amerikansk udstyr , fordi vi har omkring 10 % af deres kapacitet .
Og en del af grunden er , at meget af vores materiel er baseret p koldkrigsprincipper om statisk forsvar og ikke de moderne principper om hurtig reaktion .
Hvis ikke vi lser det problem , vil hele sprgsmlet om en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik og en europisk forsvarsidentitet aldrig blive andet end en dagdrm .
<P>
S jeg glder mig over udtalelserne i dag , men jeg har ogs nogle sprgsml , og som noget usdvanligt for denne slags drftelser vil jeg faktisk gerne have nogle svar . Er hr .
Solana enig med mig i , at vi frst og fremmest har brug for en europisk forsvarspolitisk gennemgang for at vurdere vores kapacitet ?
Er han enig med mig i , at vrnepligt er uforeneligt med en moderne mobil styrke ?
Er han enig med mig i , at vi m have et Ministerrd for forsvarsministrene , hvis vi vil behandle disse sprgsml ?
Og er han enig med mig i , at vi m skabe konsekvens i medlemsstaternes forsvarsudgifter ?
Han var ligeledes inde p sprgsmlet om NATO-medlemmer , der ikke er medlem af EU .
Siger han , hvilket jeg tror , at Tyrkiet spiller en central rolle for et vellykket europisk forsvarsinitiativ , og at vi br tage hjde for dette ?
<P>
Og til hr . Patten vil jeg sige , at jeg glder mig over det , han sagde om vbenindustrien , men vil Kommissionen flge sine tidligere meddelelser op med konkret handling p dette omrde , og er han enig med mig i , at meteor-missil-projektet er vigtigt for den europiske forsvarsindustris fremtid ?
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="ES" NAME="Galeote Quecedo">
Hr . Solana er sikkert enig med mig , nr jeg siger , at de ml , som vi , der har et strre eller mindre ansvar for den europiske integrationsproces , i dag har opridset , ville f selv de mest optimistiske ambitioner hos de europiske ledere , som var med , da De ledede Det Europiske Fllesskabs Rd ( almindelige anliggender ) , til at blegne .
Og inden for denne nye ramme har man givet Dem den vigtige opgave at personificere den flles indsats for at f en udenrigs- og sikkerhedspolitik , som vedrrer os alle , p skinner .
<P>
Som De mindede os om forleden i Udvalget om Udenrigsanliggender , sidder De ved siden af den telefon , som Kissinger krvede .
Og De kan i Deres hverv regne med - det kan De vre sikker p - Parlamentets opmuntring og sttte , ikke mindst fra min gruppe .
Jeg er overbevist om , at De ikke vil skuffe os .
<P>
Da jeg har tillid til , at De vil udfolde alle Deres krfter for at sikre , at vores udenrigspolitik lever op til ligevgtskriterierne , hvor De uden tvivl endnu en gang vil understrege Deres prioritering af harmoniseringsprocessen med hensyn til den politiske og konomiske udvikling i alle de lande , der , som vi gjorde det for nsten 25 r siden , befinder sig i overgangsfasen mellem et autokratisk styre og et styre med frihed , hvor freden for altid vil sl sig ned p europisk jord , men som ogs vil sikre vores vigtige rolle i hele Middelhavsomrdet , endnu en bde konomisk og sikkerhedsmssig prioritering , og hvor De effektivt vil beskytte vores interesser i Latinamerika , f.eks. ved at sikre , at den forpligtelse , der er indget med USA ' s regering om anvendelsen af Helms-Burton-loven , bliver overholdt .
Det overrasker mig , at hr . Solana ikke er kommet ind p dette her til formiddag , selvom jeg overhovedet ikke er i tvivl om , hvad der er hans overbevisning p dette omrde .
Vi nsker ham under alle omstndigheder al mulig held og lykke med arbejdet .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="EL" NAME="Souladakis">
Hr . Solana , i disse dage mdes Castro med Spaniens ledere , og vi kender USA ' s holdninger i den forbindelse .
Jeg vil stille et hypotetisk sprgsml : Lad os sige , at en statsleder fra et europisk land tog til Beograd for at mdes med Milosevic .
Hvordan vil De kommentere de to situationer , jeg her har nvnt ?
<P>
Nr jeg rejser sprgsmlet , er det ikke for at gre det vanskeligt for Dem , for vi frer ikke udenrigspolitik p grundlag af hypoteser , men for at vise , inden for hvilke rammer De br bevge Dem .
Og der er ikke tale om , at De skal g p line , for en linedanser vil uvgerligt falde ned en dag .
Vi har to strategier , vi kan vlge imellem .
Den ene strategi er at foregribe spndingerne , og den anden er at leve med spndingerne og kriserne .
I den anden strategi er Europa politisk fravrende , men konomisk til stede , det er en strategi med kontrollerede kriser , der ikke frer os nogen vegne .
Den frste strategi er derimod Europas , fredens , sikkerhedens , udviklingens og konomiens strategi .
For nylig oplevede vi , med krigen i Jugoslavien , at der efter 50 r atter var krig inden for Europas grnser .
Det var en fejltagelse , og nu ved vi ikke , hvor lnge freden vil vare .
<P>
Vi str nu over for en ny fase i begivenhederne med krigshandlinger i Kaukasus .
Jeg tror , situationen i Kaukasus vil vre en glimrende lejlighed for Dem til at vise , at De er den forudseende Prometheus og ikke den bagkloge Epimetheus .
De ved sikkert fra de klassiske grske tragedier af Aischylos , at tragedien " Prometheus i lnker " udspiller sig i Kaukasus , hvor skysamleren Zeus havde lagt Prometheus i lnker som straf for , at han havde stjlet ilden fra hans tordenkile og givet den til mennesket .
<P>
Hr . Solana , jeg hber , De altid vil vre Prometheus , bde i Kaukasus og i Deres arbejde fremover , for det vil vre i Europas interesse , i demokratiets interesse og i menneskerettighedernes interesse .
Og s vil jeg igen nske Dem held og lykke .
<SPEAKER ID=48 NAME="Solana">
Hr. formand , i lbet af den korte tid , vi har tilbage , vil jeg forsge at komme med to eller tre generelle overvejelser i forlngelse af de sprgsml , som er blevet stillet under mdet .
Men tillad mig , at jeg frst takker alle medlemmerne af de forskellige parlamentariske grupper , som har vret s venlige at tage ordet og nske mig eller os held og lykke med dette forehavende .
Jeg kan sige til dem , at jeg vil lgge alle mine krfter , al min energi og politiske erfaring i bestrbelserne p , i et godt samarbejde med alle de vrige institutioner , at f bragt dette forehavende , som vi alle beskftiger os med , sikkert i havn .
<P>
Jeg synes , som en af talerne s fremragende har udtrykt det , at det Europa , som kommer ind i det 21. rhundrede , er et bedre Europa end det , mange drmte om , og som stadig har et stykke vej at tilbagelgge for os , der er drmmere .
Vi vil uden tvivl f en flles mnt , vi har gjort fremskridt p det konomiske omrde , og nu er tiden kommet til at gre fremskridt p det politiske omrde , nrmere betegnet p det udenrigs- og sikkerhedspolitiske omrde .
Og jeg tror , at vi vil se , mine damer og herrer , at Deres arbejde og indsats gr i den retning .
<P>
Jeg vil gerne komme med tre overvejelser , som sammenfatter de mange sprgsml , der er blevet stillet . Den frste er rent udenrigspolitisk .
Vi har efter topmdet i Kln udstyret os selv med nye instrumenter - det ene har med flles strategier at gre - som uden tvivl vil betyde en radikal ndring i den mde , vi anskuer udenrigspolitikken p .
De flles strategier - hvoraf nogle allerede er blevet defineret - betyder en forening af alle de kapaciteter , som Unionen og medlemsstaterne har for at gennemfre en politik .
Det har vi ikke haft fr nu .
Vi har det efter de beslutninger , der blev truffet i Kln , og vi har helt konkret en flles strategi over for Rusland .
Dette br vre vores tyngdepunkt for aktionen .
<P>
Det andet sprgsml , som jeg gerne vil komme ind p - fordi mange af Dem har givet udtryk for denne bekymring - er bekymringen om krisestyring og kriseforebyggelse .
Jeg vil gerne sige til Dem , mine damer og herrer , at jeg er fuldstndig enig i - og for at personificere det , vil jeg nvne hr . Pierre Schoris strlende indlg - at man ikke kun skal n til en afslutning , men at det er ndvendigt at forsge at forebygge fra begyndelsen .
Det er det , vi forsger at gre .
I Amsterdam-traktaten er der skabt en enhed for tidlig varsling , som har som forml at vre opmrksom p det , der sker , for at hindre , at det sker , og ikke at skulle handle hverken militrt eller kollektivt , hvis vi er i stand til at gre alt , hvad der er muligt ad diplomatisk vej , ad forebyggelsens vej .
<P>
Tillad mig , mine damer og herrer , at jeg deler en personlig , meget trist oplevelse med Dem .
Da vi begyndte at beskftige os med krisen i Bosnien , skete der en udvikling i den militre planlgning , i opmarchen af styrkerne - husk , at der blev sendt 60.000 soldater til Bosnien - og dette skete lnge fr den civile planlgning , som man burde have gennemfrt .
Denne forskel i rytmen mellem de to ting frte til konklusioner og konsekvenser , som vi i dag er mange , der beklager , og jeg beklager det selvflgelig .
<P>
I trd med det , der er blevet ppeget , s jeg gerne , at man ved alle fredsbevarende handlinger og krisestyringsoperationer inddrog alle komponenterne i en helhedsplanlgning - den civile , den politiske og den militre .
P denne mde ville vi have befundet os i en bedre situation i Kosovo i dag og i Bosnien i gr .
<P>
Og endelig en kort overvejelse om et aktuelt sprgsml , som - og jeg tror , at De vil finde det af interesse , mine damer og herrer - er blevet bragt p banen .
I eftermiddag eller i morgen formiddag begynder der et vigtigt mde i Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa .
Den hjtrede reprsentant for venstregruppen sagde , at OSCE , Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa , br vedblive med at vre hjertet i den flleseuropiske sikkerhed .
Og han sagde det ogs i forbindelse med krisen i Tjetjenien .
I de kommende timer har vi en fantastisk chance for at forsge at f OSCE til at vre en betydningsfuld organisation , og samtidig for at f de russiske myndigheder til at tillade , at den i Europa fr lov til at spille den rolle , som den indtil nu ikke har fet lov til at have .
De russiske myndigheder har vret noget selvmodsigende , idet de p den ene side behandler Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa meget krligt og omsorgsfuldt - hvis De vil tillade mig at sige det p denne mde - og samtidig ikke vil tillade den at spille den rolle , der tilkommer den .
Jeg kan sige til Dem , at vi fra Den Europiske Unions side i morgen og i overmorgen vil gre alt , hvad der str i vores magt , for at Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa kommer til at spille en vigtig rolle , der svarer til dens forpligtelser , p et tidspunkt , hvor man skal underskrive et nyt Charter for Europisk Sikkerhed .
Det ville vre srdeles ekstravagant - for ikke at bruge et andet ord - at denne organisation , nr vi skal til at underskrive et nyt charter for flles sikkerhed i Europa via OSCE , ikke kan gre det , som den skal gre , i den konflikt , der er i gang i Kaukasus for jeblikket .
<P>
Mine damer og herrer , der har vret en rkke sprgsml , og det ville tage for lang tid at besvare dem et ad gangen .
Jeg kan sige til Dem , at jeg har noteret mig dem alle , at alle vil blive besvaret meget snart , og at jeg , som jeg sagde til Dem i begyndelsen , vil st til Deres disposition hele tiden for at forsge at virkeliggre den drm , som mange af Dem , mine damer og herrer , og jeg har .
Tak for Deres sttte , tak for Deres samarbejde .
Vi vil vre i kontakt i de kommende mneder og r for at bringe dette noble vrk , som vi alle ptager os med stor forventning , sikkert i havn .
<SPEAKER ID=49 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Javier Solana .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<CHAPTER ID=3>
WTO-millenniumrunden
<SPEAKER ID=50 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0062 / 1999 ) af Schwaiger for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om meddelelse fra Kommissionen til Rdet og Europa  Parlamentet om EU-tilgangen til WTO-millenniumrunden ( KOM ( 1999 ) 331 - C5-0155 / 1999 - 1999 / 2149 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=51 NAME="Schwaiger">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , betnkningen fra Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om EU ' s koncept for WTO-millenniumrunden slutter sig til rkken af andre arbejder fra det hidtidige Udvalg om Eksterne konomiske Forbindelser , som altid med stort flertal har tilkendegivet sin holdning til forhandlingsrunderne i Marrakech , Singapore og Genve .
Den permanente dialog med den tidligere kommissr , sir Leon Brittan , i rene 1998 til begyndelsen af 1999 har i vrigt bidraget til , at mange af Europa-Parlamentets betragtninger er indget i Kommissionens meddelelse af 14.07.1999 og er fuldt ud overtaget , hvad indholdet angr .
<P>
Ledemotivet har her altid vret en fri og loyal verdenshandel til gavn for det europiske erhvervsliv og de heri beskftigede .
Vi viderefrer alts traditionen fra vores tidligere arbejde .
Jeg vil gerne p dette sted takke den nu ansvarlige kommissr , hr . Lamy , for hans udmrkede samarbejde med Europa-Parlamentet i de sidste to mneder .
Siden den nye Kommission er trdt i funktion , har vi stet midt i en intensiv - og efter min mening indtil nu srdeles succesrig - dialog .
<P>
I dag drejer det sig fra Den Europiske Unions synsvinkel om at tydeliggre og vgte det omfattende globale forhandlingskoncept og stte det ind i en politisk sammenhng med en samlet strategi .
Hele millenniumrunden br ledsages af henstillinger af konkret karakter , som - affattet i henhold til artikel 97 , stk . 5 , i Europa-Parlamentets forretningsorden - giver os mulighed for at pvirke og flge op p arbejdet i millenniumrunden , fr den nye aftale indgs , og derved f indflydelse svarende til vores vgt .
<P>
En frste rkke henstillinger vil kunne formuleres i begyndelsen af r 2000 . Vi vil endnu en gang i enkeltheder kunne vende tilbage til de forslag , som er fremsat i de sidste dage i Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi .
<P>
Rdet og Kommissionen br p Den Europiske Unions vegne enigt reprsentere det omfattende forhandlingskoncept i Seattle .
Vi forlanger ogs i vores betnkning , at Kommissionen her fr succes og vender tilbage med passende resultater .
Vores forhandlingskoncept skal afspejle vores betydning som den strste handelsregion i verden og skal samtidig leve op til vores ansvar for en global udligning af de konomiske interesser , frst og fremmest i forhold til udviklingslandene .
<P>
Hvad skal prioriteres hjest ?
Hvad kommer det an p ?
Br der frst og fremmest fokuseres p at udbygge verdenshandelsordningen og bningen af markederne , eller br forsvaret for vores europiske erhvervs- og samfundsmodel , den sociale og kologiske markedskonomi og de fllesskabspolitikker , der er udviklet til gavn for borgere og forbrugere , st i forgrunden ?
Efter min mening skal man gre begge dele , ogs selvom det indebrer et vist modstningsforhold .
For Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi er begge dele lige vigtige - det viste afstemningen mandag aften .
Det glder nu om at foretage en yderligere global markedsbning .
Toldsatserne br reduceres yderligere , tekniske handelshmninger skal vk .
Ogs vores markeder br bnes mere for udviklingslandene , isr de mindst udviklede , og for AVS-staterne .
Borgernes forstelse skal fremmes og styrkes ved , at WTO ' s regelst og tvistbilggelsesprocedurerne , som her har afgrende betydning , bliver mere gennemsigtige .
<P>
P den anden side skal Den Europiske Unions forpligtelser som led i andre internationale aftaler som f.eks. Verdenssundhedsorganisationen eller Den Internationale Arbejdsorganisation ogs drages frem og tilgodeses i WTO-forhandlingerne .
Men vi vender os imod , at WTO ' s regelst ud over hovedmlet om liberalisering af handlen og ikkediskriminering af aftalepartnere overbelastes med andre ml , da dette ville fre til ineffektivitet .
Sledes br f.eks. de grundlggende arbejdsnormer og sociale normer , der er vedtaget i ILO i 1998 , ogs have en plads inden for rammerne af et arbejdsforum bestende af ILO og WTO og br indg og tilgodeses i diskussionen , uden at WTO ' s regelst dermed ndres .
<P>
Hvis vi gr ud fra , at en loyal og fri verdenshandel er grundlaget for en forgelse af velstanden i mange stater og i deres befolkninger , isr i udviklingslandene , s m vi ogs lgge vgt p , at Den Europiske Union som den strste handelsmagt i verden har en elementr interesse i at viderefre denne succeshistorie og globalt inddrage flere og flere folkeslag og stater heri .
Hertil har vi brug for allierede .
<P>
Vi skal kombinere vores interesser med interesserne hos ansgerlandene i Europa og hos vores naboer i Europa og med udviklingslandene , isr AVS-staterne .
Endvidere har vi behov for en vedvarende dialog med USA ' s regering og Kongres og den amerikanske befolkning , hvori vores bevggrunde forklares , og der opbygges en gensidig forstelse for en fornuftig afbalancering af interesserne sammen med vores partnere .
Ved at styrke handlen bidrager vi til at udbygge verdensfreden og bidrager til velstanden , og hvis vi organiserer os rigtigt , til en strre social retfrdighed .
<P>
Omfanget af vores ansvar bestemmer vores strategi .
Den skal vre bredtfavnende , tilstrbe en global udligning af fordelene og vre overbevisende for vores partnere .
Markedsdeltagerne skal have s fri tilgang som muligt til alle markeder i verden .
De regler , der glder herfor , skal vre loyale og hvile p gensidig indrmmelse af fordele og plggelse af forpligtelser .
Det indre markeds fire grundlggende friheder - fri bevgelighed for personer , varer , tjenesteydelser og kapital - skal vre ml , der ogs glder globalt .
Vi er tilhngere af , at der indgs multilaterale aftaler om miljbeskyttelse , som derefter respekteres inden for WTO ' s rammer .
P tjenesteydelsesomrdet , det store vkstmarked for frst og fremmest europiske udbydere , br tilgangen til markedet forbedres og nye omrder inddrages . I disse tilflde br Europa-Parlamentet dog udtrykkeligt hres .
<P>
Vi anbefaler , at den elektroniske handel integreres varigt og fremmes inden for GATT ' s rammer .
Uruguay-rundens beslutninger om offentlige indkb skal finde anvendelse .
P langt sigt skal et stort antal af de bilaterale investeringsaftaler erstattes af en omfattende multilateral ordning inden for Verdenshandelsorganisationens rammer .
<P>
Konkurrencen inden for de bnede markeder skal vre mere effektiv , og i overensstemmelse hermed skal der oprettes konkurrencemyndigheder .
Den europiske landbrugsmodel med bredygtige enkeltmandsbedrifter , som ud over produktion af levnedsmidler ogs er baseret p at bevare landistrikterne , miljet og vores kvalitetsprodukter , skal bibeholdes .
Angreb herp br tilbagevises under henvisning til den amerikanske regerings hastigt stigende stttepraksis .
<P>
Til sidst endnu en bemrkning om udviklingssamarbejdet . Det skal ajourfres og udbygges yderligere inden for AVS-partnerskabets rammer .
Verdenshandelsordningen er p vsentlige punkter baseret p europernes og amerikanernes bidrag .
I 60 ' erne med indfrelsen af flles ydre toldsatser slog vi samtidig i Kennedy-runden og de forskellige andre runder globalt ind p en konsekvent politik med toldsnkning og markedsbning .
Resultatet heraf var bningen af nye markeder i tredjelandene , men samtidig ogs bningen af vores markeder over for de andre industrilande .
<P>
M jeg afslutningsvis sige hjertelig tak til sekretariatet , vores rdgivere og alle i Parlamentet , som har medvirket ved denne betnkning .
Vi har ikke haft megen tid . Der er udfrt et udmrket arbejde af vores tekniske og andre tjenester .
<SPEAKER ID=52 NAME="Randzio-Plath">
Hr. formand , Europas nye rolle i verden defineres udenrigs- og sikkerhedspolitisk , men ogs i spndingsfeltet mellem samfundsmssige , konomiske og politiske behov .
Her har verdenshandelsrunden overordentlig stor betydning , og Europa skal ved verdenshandelsforhandlingerne tale med n stemme , s ogs verdenshandlen yder sit bidrag til at stte gang i en socialt og miljmssigt forsvarlig vkst .
<P>
Siden 1990 er der p verdensplan sket en stigning i fusioner , men ogs i multinationale koncerners markedsmagt .
Derfor er det meget vigtigt , at millenniumrunden skaber et multilateralt regelst vendt mod private konkurrencebegrnsninger .
En international konkurrenceordning skal faststte minimumsnormer for at hindre konkurrencehmmende adfrd ssom dannelse af pris- og tilbudskarteller , misbrug af en dominerende stilling p markedet eller vertikale og horisontale konkurrencebegrnsninger , som forvrnger konkurrencen .
<P>
En del af disse minimumsnormer skal forpligte WTO-medlemsstaterne til at bringe deres nationale konkurrencelovgivning i overensstemmelse med multilaterale aftaler og minimumsnormer .
Det betyder , at millenniumrunden ikke behver at etablere en global monopolmyndighed .
Men den skal underkaste de nationale konkurrenceregler et tilsyn .
Det ville vre i strid med GATT- , FUSP- og WTO-bestemmelserne , hvis den frie og loyale verdenshandel glder mellem stater , men ikke for private konomiske aktrer .
Monopoler og karteller skader forbrugerne og samfundene .
Dette har Microsoft-sagen i USA entydigt bevist .
<P>
Den stigende villighed til fusioner mellem multinationalt opererende virksomheder og nationalstatens afmagt over for dannelsen af monopoler , oligopoler og karteller er en trussel mod verdenshandlens ml om at bidrage globalt til velstand og fred .
<P>
Derudover er det ogs srlig vigtigt , at vi indser , at den svagere vkst i verdenshandlen ogs hnger sammen med den mangelende stabilitet i det internationale finanssystem , som er kendetegnet ved enorme , hurtige og verdensomspndende finanstransaktioner . Det har koblet sig fra den reale konomi , men har alligevel flger for investeringer , vkst og beskftigelse .
Derfor skal millenniumrunden bidrage til sammenhng i verdenskonomien mellem handels- , konomi- , valuta- og finanspolitik .
<SPEAKER ID=53 NAME="Wuermeling">
Hr. formand , p vegne af Retsudvalget , som jeg har fet lov at vre ordfrer for , vil jeg nske ordfreren hjertelig tillykke med den afbalancerede beslutning .
Efter min mening er det lykkedes for ordfreren at udsende tre signaler i betnkningen , nemlig et signal til vores globale partnere om , at Den Europiske Union optrder enigt , et signal til vores befolkning om , at globaliseringen skal have et menneskeligt ansigt , og et signal til vores statsborgere om WTO-processens parlamentariske dimension .
<P>
Parlamentet giver i denne beslutning Kommissionen fuld rygdkning i Seattle .
Vores budskab til vores partnere er , at vi str fast bag vores forhandlere i Seattle , jeg ville sige , lige s fast som Alperne i Europa .
Det br alle implicerede tage til efterretning .
<P>
Vores andet signal er rettet mod den befolkning , som er skeptisk over for globaliseringen .
Vi vil skabe en ramme for markederne ogs p globalt plan .
Vi kan og vil forme globaliseringen .
Reguleringen af markedet skal holde trit med dets globale udvikling . Her flger vi en liberal og en antiprotektionistisk grundtanke .
Taberne i globaliseringen eller de , der tror , de er tabere , skal vide , at de har en talsmand .
<P>
Til sidst vil vi sige helt klart , at denne millenniumrunde ogs har en parlamentarisk dimension .
Den er uomgngelig , for det drejer sig ikke mere kun om at nedstte toldsatser og kvoter , men det drejer sig om grundlggende ting ssom sociale anliggender , miljbeskyttelse , loyal konkurrence .
Det br vi ogs prcisere over for ngo ' erne .
Det sted , hvor den politiske diskussion om millenniumrunden skal fres i Europa , er Europa-Parlamentet .
Regeringerne forhandler ikke med ngo ' erne .
<SPEAKER ID=54 NAME="Ettl">
Hr. formand , kre kolleger , jo nrmere vi kommer millenniumrunden , desto strre bliver befolkningens behov for en forklaring p , hvorfor vi vil have en ny liberaliseringsrunde inden for WTO ' s rammer .
Enhver af os , som har haft noget at gre med ngo ' erne i den seneste tid , fr til stadighed at vide , at det store liberaliseringsskridt siden Uruguay-runden ikke ligefrem har vret noget at rbe hurra for .
Det er rigtigt .
Endnu strre er utilfredsheden hos de fattigere lande , fordi man simpelthen sprger sig selv , hvor hele den lovede velstand er blevet af , hvem der har taget gevinsten , og hvorfor de fattige er blevet endnu fattigere .
Det viser jo kendsgerningerne i rapporterne , i situationen iflge rapporterne fra UNCTAD og OECD .
Men sdan burde det jo ikke vre .
<P>
Det er ikke min hensigt nu at fremdrage de fordele , vi fr som flge af det nste liberaliseringsskridt .
Det vil andre kolleger gre .
For mig glder det om at gre opmrksom p de hidtidige utilstrkkeligheder , p vores mangelende evne til at srge for social ligevgt i denne verden .
Derfor trder vi i Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender naturligvis i frste rkke i skranken for de berrtes personlige situation og deres rettigheder og stter dette til debat .
Det har isr betydning i de fattigere stater , i stater med et drligere demokratisk grundlag .
Vi nsker , at den frie verdenshandel kombineres med de grundlggende sprgsml , som angr den fremtidige politik og vores fremtid , nemlig sprgsmlene om social harmoni og miljpolitiske hensyn .
Vi gr ikke ind for en ny protektionisme - overhovedet ikke - men vi nsker , at Den Internationale Arbejdsorganisations syv grundlggende arbejdsnormer ogs sikres arbejdstagerne i AVS-staterne og i udviklingslandene .
<P>
Hvorfor de syv grundlggende arbejdsnormer ?
Disse syv grundlggende arbejdsnormer er baseret p de fire grundlggende menneskerettigheder p arbejdspladsen , nemlig retten til at organisere sig og samles frit og uhindret , til at kunne slutte sig sammen i fagforeninger , retten til frihed for tvangs- og pligtarbejde og retten til sin egen barndom .
Stadigvk str eller sidder der femrige ved vvestolen , og deres forldre har intet arbejde .
Det er der intet nyt i .
Eller retten til ikke at blive diskrimineret p grund af kn , religion , politisk holdning eller p grund af national eller etnisk baggrund .
Vi nsker , at disse rettigheder ogs kommer arbejdstagerne i de fattigste stater til gode .
Netop nu , hvor vi inden for WTO ' s rammer kan vente nye partnere som f.eks. Kina , er det af srlig betydning .
<P>
Det , jeg har talt om nu , er vores anliggende i Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender , hverken mere eller mindre , nemlig at give arbejdstagerne i disse stater et vrktj i hnden , s de kan forsvare sig , give dem retten til at forsvare sig .
Kun dette kan skabe strre social ligevgt .
Hr. kommissr , det hrer ogs med p forhandlingsbordet , og det er vores anliggende .
<SPEAKER ID=55 NAME="Roth-Behrendt">
Hr. formand , kre kolleger , hvis millenniumrunden og dens optakt skal blive en succes , skal visse grundlggende problemer straks bringes p bane og ogs nedfldes .
Naturligvis skal dette frst og fremmest vre omrder - jeg nvner nogle af dem - som Miljudvalget har besluttet , og hvor vi i fortiden har konstateret mangler , omrder , hvor der er huller , hvor vi har mttet konstatere fejl , og hvor vi har mrket , at det knirker og knager .
Jeg nvner blot nogle af disse omrder - de vsentligste - som Miljudvalget har truffet beslutning om og anser for vigtige .
<P>
Med hensyn til forsigtighedsprincippet er det f.eks. vigtigt , at forsigtighedsprincippet defineres klart , at vi har en definition , sledes som den blev vedtaget p konferencen om milj og udvikling i Rio .
Dette forsigtighedsprincip skal integreres bindende i WTO-bestemmelserne .
<P>
For det andet skal f.eks. den multilaterale miljaftale kunne gennemfres , uden at det udlser konflikter med Verdenshandelsorganisationen .
<P>
For det tredje sprgsmlet om information af forbrugerne om produktionsprocesser og -metoder , det , som i daglig tale betegnes med forkortelsen PPM , og medlemsstaternes muligheder for at ivrkstte ikkediskriminerende foranstaltninger .
Disse sprgsml skal inddrages i WTO-forhandlingerne .
<P>
Lad mig sige lidt om tvistbilggelsesproceduren .
Den tvistbilggelsesprocedure , som indtil nu atter og atter har givet os problemer - og mange tvister , som vi har haft , har handlet om miljpolitik , forbrugerbeskyttelse og dyrebeskyttelse - skal vre mere gennemsigtig .
Det skal sikres , at den videnskabelige ekspertudtalelse er uafhngig , og at den er entydig , og i s fald skal den ogs anerkendes .
Det m ikke vre sdan , som vi har oplevet det i hormonsagen , at Den Europiske Union kan fremlgge videnskabelige ekspertudtalelser om hormoners farlighed , og at vi s alligevel forpligtes til at betale kompensationer .
Sdanne situationer m ikke gentage sig i fremtiden .
<P>
Jeg har kun nvnt nogle af de vsentligste punkter , som ogs mine kolleger gentagne gange har betegnet som vigtige , fordi alle og enhver igen og igen siger , at miljsprgsml og sprgsml om forbrugerbeskyttelse skal sttes p Verdenshandelsorganisationens dagsorden .
<P>
Jeg takker ordfreren og kollegerne i Industriudvalget for , at de , hvilket ikke er en selvflge og heller ikke altid er tilfldet , har optaget mange af de punkter , der blev besluttet i Miljudvalget , i den endelige betnkning , og at de er blevet indlemmet i ordfrerens ndringsforslag og i kompromisndringsforslagene . Sledes er meget af det , som Miljudvalget anser for vigtigt med henblik p Seattle , blevet optaget i betnkningen af Schwaiger .
<P>
Hr .
Lamy , derfor opfordrer jeg nu Dem og Kommissionen til ogs at optage disse punkter , som er nvnt her , men ogs andre punkter .
Vi beder Dem allerede i indledningsrunden srge for , at disse principielle punkter optages p dagsordenen , og sikre , at vi kan arbejde videre med dem i millenniumrunden i de nste r . Det vil gre Verdenshandelsorganisationen til det , vi nsker , nemlig en social , en retfrdig handelsorganisation , som beskytter miljet og gr det muligt for os at drive handel , men ogs for vores befolkninger og vores milj at eksistere
<SPEAKER ID=56 NAME="Cunha">
- ( PT ) Hr. formand , de fem rs erfaring med den nuvrende WTO-aftale og de konflikter og tvister , som den har afstedkommet landene imellem , viser , at fri og fair handel ikke blot drejer sig om prisforhold , sttteordninger eller toldtariffer .
<P>
Jeg vil derfor gerne fremhve fire punkter med henblik p de kommende forhandlinger .
For det frste skal vi bevare den europiske landbrugsmodel , der netop sikrer de mange funktioner , som landbruget har i forhold til det vrige samfund , og som vil blive bragt i fare , hvis man gennemfrer en for vidtgende liberalisering af handlen med landbrugsvarer .
<P>
For det andet skal der faststtes flles spilleregler for omrder , der i dag ikke - eller kun i utilstrkkelig grad - dkkes af Marrakech-aftalen , f.eks. sundhedsstandarder , visse produktionsmetoders flger for milj og sundhed eller respekt for forbrugerbevidstheden .
<P>
For det tredje skal man respektere oprindelsesbetegnelsen for EU-landenes traditionelle produkter , s vi ikke lngere skal finde os i den piratvirksomhed , der ustraffet finder sted over for traditionelle mrker , sledes som det f.eks. sker i Sydafrika med portvin , sherry , ouzo og grappa .
Hvad dette angr , mener jeg , at beslutningen sidste mandag , den 15 . , i Rdet ( udenrigsministrene ) udgr et farligt tilbageskridt og en farlig usikkerhed i forhold til de forestende forhandlinger .
<P>
For det fjerde skal der ske en klassificering p samme grundlag af alle de forskellige landbrugssttteordninger .
Det m f.eks. ikke gentage sig , at de europiske eksportrestriktioner klassificeres som " yellow box " og derfor skal nedbringes over seks r , mens de amerikanske eksportkreditter , som er fuldstndig magen til , ikke er underlagt nogen begrnsning over hovedet .
<P>
Til slut er det p sin plads at sige , at det er p tide , at europerne udviser en mere offensiv holdning i WTO ' s landbrugsforhandlinger .
For det frste fordi vi har gennemfrt to store reformer inden for de seneste syv r , hvad der har kostet betydelige anstrengelser , og for det andet fordi USA - til forskel fra de ofre , som de europiske landmnd er blevet plagt - har get sine sttteordninger med USD 15 milliarder inden for de to seneste r , hvilket er i benlys modstrid med den arrogante propaganda , der for tiden fres mod den flles landbrugsordning .
<SPEAKER ID=57 NAME="O'Toole">
Hr. formand , jeg vil gerne takke hr . Schwaiger , som har udarbejdet en utroligt kompliceret betnkning , og navnlig Erika Mann , som har koordineret meget af arbejdet med udarbejdelse af ndringsforslag til denne betnkning .
<P>
Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport har den holdning , at vi med hensyn til Seattle har brug for en holistisk indfaldsvinkel til audiovisuelle tjenester .
I Europa vedrrer de audiovisuelle tjenester kulturindustrierne og har ligeledes store konsekvenser for vores konomi .
Som jeg var inde p i sidste mned , er vores kulturindustrier ikke desto mindre blevet opfattet som biting i forhold til mange af de alvorlige handelssprgsml , der skal drftes i Seattle .
<P>
Jeg mener imidlertid , at vi m fatte om nldens rod og erkende , at kulturindustrierne ikke lngere er en biting ved disse drftelser .
De kommer rent faktisk til at spille en central rolle , en central rolle i verdenskonomien , og br som sdan behandles som en drivkraft bag konomien og ikke en eftertanke .
I lyset af dette mener Kulturudvalget , at det er srligt vigtigt , at de strukturelle rammer , vi arbejder inden for , undersges grundigt .
<P>
Det er imidlertid vigtigt , at vi i lyset af nogle af de fejl og mangler , der findes p verdensmarkedet , fastholder den holdning , vi anlagde ved Uruguay-runden .
Det skal ske for at sikre os rimelige vilkr p hele verdensmarkedet for kulturindustrien .
Samtidig med at vi fastholder , at det er vigtigt at se p det mellemlange og lange perspektiv og se p , hvordan nettene nu udver deres pvirkning p tvrs af forskellige sektorer , betyder kompleksiteten af disse net , at vi ogs m se p nye instrumenter til brug i den globale konomi for s vidt angr de strukturelle industrier .
<SPEAKER ID=58 NAME="Corrie">
Hr. formand , som landmand m jeg erklre min personlige interesse i denne sag .
Som ordfrer fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde interesserer jeg mig naturligvis for den nye WTO-rundes konsekvenser for udviklingslandene .
<P>
For en uge siden var jeg overbevist om , at der med en hrd forhandlingstaktik var hb om , at vi kunne n frem til en rimelig balance mellem en rimelig beskyttelse af EU ' s industrier og landbrug p den ene side og markedsadgang for udviklingslandenes varer p den anden .
Nu , hvor der er indget en aftale mellem USA og Kina , sprger jeg mig selv , hvilke chancer sm lande som Lesotho eller Swaziland har p et globalt frihandelsmarked .
Kun gennem et strkt , regionalt samarbejde vil de have chance for at overleve .
<P>
Denne liberaliseringsrunde p handelsomrdet finder sted p et tidspunkt , hvor forskellen mellem udviklede og mindre udviklede lande fortsat vokser .
For mange mennesker i de mindst udviklede lande er der ingen fordele .
Dagsordenen for millenniumrunden omfatter kun landbrug og tjenesteydelser , men Kommissionen nsker med rette en langt mere omfattende runde .
<P>
Med hensyn til landbrug vil EU ikke kunne undg at skulle give yderligere indrmmelser med hensyn til markedsadgang .
EU kan ikke udbetale kompensation til sine landbrugsproducenter og samtidig blokere for tredjelandes markedsadgang .
Men til gengld skal udviklingslandene forbedre deres centrale miljstandarder og acceptere , at dette ikke blot er en ny form for protektionisme .
<P>
Udviklingsudvalget nsker WTO-regler , der ikke forhindrer miljmrkningsordninger og grnne , offentlige indkb .
Det opfordrer ligeledes til , at der nedsttes en flles , permanent arbejdsgruppe om handel , globalisering og arbejdsmarkedssprgsml for ILO og WTO .
Det opfordrer til en tilbundsgende revision af TRIPS-aftalen og understreger , at patentering af liv helt klart skal holdes uden for TRIPS-aftalen .
Det nsker , at diskussionerne ogs kommer til at omfatte dyrevelfrd .
<P>
EU m ikke lade sig tyrannisere af USA til at acceptere en aftale , der er delggende for udviklingslandene .
USA ' s dominans af WTO m hre op .
<SPEAKER ID=59 NAME="Sasi">
Hr. formand , jeg er meget glad for , at der her i Unionen , som ogs Schwaigers betnkning viser , hersker en bred enighed om mlstningerne for den kommende WTO-forhandlingsrunde .
Vi nsker en omfattende forhandlingsrunde , en get liberalisering af verdenshandlen og nsker srligt at styrke et system baseret p regler .
Vi nsker at tage hensyn til udviklingslandenes interesser og rette srlig opmrksomhed mod miljsprgsml og de grundlggende rettigheder inden for arbejdslivet .
<P>
Parlamentets sttte til disse mlstninger har ogs stor betydning set ud fra Kommissionens og Rdets synspunkt .
Jeg vil ogs her bemrke , at Kommissionen og kommissionsmedlem Lamy har udfrt et virkelig godt arbejde under vores forberedelse til WTO-forhandlingsrunden .
Alligevel tror jeg , at det i denne forbindelse er formlstjenligt at prve at fortlle lidt om situationen i Genve for jeblikket .
<P>
Man er endelig kommet i gang med formuleringen af ministrenes erklring til mdet i Seattle .
Dens forskellige dele gennemgs dagligt i Genve .
Hvert emne bliver behandlet bde p et chefmde , under ledelse af formanden for Det Almindelige Rd , Mchumo , og p et begrnset green room-mde under WTO ' s generaldirektr Moores ledelse .
For at stte gang i forberedelserne har man ogs indledt tekniske ekspertmder .
EU anfrt af Kommissionen har p sine vegne forhandlet i en lille gruppe , som har udfrdiget alternative tekster til centrale punkter i ministrenes erklring .
Hvad angr forberedelsen , gennemlever vi nu en afgrende tid .
Der er 12 dage til mdet i Seattle .
Til at forberede en erklring i Genve er der hjst til p fredag i denne uge eller til weekenden .
Mlet er at kunne f et udkast til en erklring for Seattle , hvor der er s f klammer og s f punkter , der er bne for forhandling , som muligt .
Man m dog g ud fra , at mange opgaver forbliver ulste forud for selve ministerkonferencen .
Man har endnu ikke net store gennembrud i udformningen af erklringen .
Ministermdet i Lausanne og Clintons mde med Prodi for et par uger siden har ikke givet de politiske impulser til forberedelsen , som man havde hbet .
Jeg m indrmme , at selvom der i handelsforhandlinger generelt set gr en krise forud for betydningsfulde gennembrud , er situationen i Genve i jeblikket svrere end ventet .
Jeg m konstatere , at jeg for jeblikket virkelig er bekymret over situationen .
<P>
Meningsforskellene i hovedsprgsmlet - forhandlingsrundens omfang - er stadig meget store .
EU og en halv snes andre WTO-medlemmer str fortsat temmelig alene med deres krav om en omfattende forhandlingsrunde .
Strstedelen af WTO-medlemmerne synes tilfredse med en mere begrnset dagsorden , som ud over landbruget og tjenesteydelserne indeholder de industrielle produkters adgang til markedet og noget andet .
Den mest fastlste og vanskelige situation er inden for landbruget .
Cairns-landene og USA krver fleksibilitet fra EU inden for landbruget for at kunne godkende mandatet til en omfattende forhandlingsrunde .
At komme fremad i behandlingen af emnet krver fleksibilitet af alle parter - ogs af os i Unionen .
<P>
Et andet emne , der har vist sig at vre et vanskeligt forhandlingssprgsml , berrer gennemfrelsen af aftalerne fra Uruguay-runden .
En stadig strre enighed blandt WTO-medlemmerne synes domineret af , at forslag vedrrende gennemfrelsen br klassificeres separat fra de sprgsml , der kan besluttes i Seattle , og separat fra de sprgsml , hvori der er behov for et arbejdsprogram efter Seattle .
Der hersker tilsyneladende i jeblikket bred enighed om andelen af erklringens LDC-lande , det vil sige de mindst udviklede lande .
Ligeledes ges enigheden vedrrende servicehandlen og den immaterielle ejendom .
Forhandlingssituationen er stadig helt ben med hensyn til de skaldt nye emner .
Inden for investeringer og konkurrence er der bestrbelser i retning af , at forhandlinger om disse ikke helt skal udelukkes , men at der skal nedsttes arbejdsgrupper , som frem til det nste ministerrdsmde skal f afklaret , hvilke muligheder der er for at forhandle om emnet .
Man tager dog ikke nye emner med i forhandlingspakken .
<P>
EU ' s forslag om normer for arbejdslivet har ikke fet sttte fra WTO-medlemmerne i Fllesrdet .
Kun USA stttede forslaget .
En stor del af medlemmerne nsker at holde sig til resultaterne fra ministerrdsmdet i Singapore .
Tilbage str at se , hvorledes behandlingen af sagen i Genve skrider frem , og hvilken beslutning , eller mangelende beslutning , der er i vente fra Seattle .
EU har endnu ikke endeligt besluttet , hvorvidt normer for arbejdslivet br inkluderes i erklringen eller i en separat beslutning i Seattle .
Vi fortstter energisk arbejdet med at sikre udviklingslandene i denne sag .
<P>
Det har central betydning for udfaldet af forberedelserne , hvorvidt EU og USA indbyrdes kommer til en bedre forstelse af hinandens mlstninger .
Som jeg allerede har konstateret , kan man ikke anse Prodis og Clintons mde for et par uger siden for et gennembrud , men det viste dog begge parters nske om at bestrbe sig p at n lsninger .
For Unionens vedkommende var det mest betydningsfulde den formulering , der blev indlemmet i den flles udtalelse , iflge hvilken der skal andet end landbrug og service til , for at forhandlingsrunden bliver til noget .
<P>
Arbejdet i Genve fortstter sledes i rask fart .
EU bevger sig fortsat frem ad den brede dagsorden .
Et kompromis om mlstningerne inden for alle emner m vente til Seattle .
Det er vigtigt , at kontakten til de andre parter - isr USA - opretholdes .
Formandslandet og medlemslandene sttter Kommissionens arbejde i Genve med at effektivisere processen .
<P>
Hr. formand , Rdet ( almindelige anliggender ) vedtog i mandags de korte enkelte konklusioner om forberedelsen af ministerrdsmdet .
I Rdet udtrykte ministrene deres bekymring over Genve-forhandlingernes situation og opfordrede Kommissionen til at fortstte anstrengelserne for at sikre en omfattende forhandlingsrunde .
I Rdets konklusioner henvises til de WTO-konklusioner , der blev vedtaget den 26. oktober , og man gentager sttten til vores mlstning om en omfattende forhandlingsrunde .
Kun en omfattende forhandlingsrunde sikrer et velafbalanceret resultat for alle medlemmerne .
Desuden betonede man i Rdet behovet for at vre ben over for andre landes forslag , srlig med hensyn til udviklingslandene .
Ogs medlemslandene gav deres sttte til Kommissionens arbejde under forhandlingerne i sidste jeblik .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="DE" NAME="Mann, Thomas">
Hr. formand , det er lykkedes for WTO klart at forge den internationale handel og den globale konomiske produktion og at nedbryde handelshindringer .
Men hvad er der sket med forgelsen af livskvaliteten , deltagelsen i fremskridtene som flge af vksten , skabelsen af nye , socialt acceptable arbejdspladser ?
For at reducere forskellen mellem de mindst og de mest udviklede nationalkonomier , br der ogs indgs aftaler om sociale og miljmssige normer , forbruger- og sundhedsbeskyttelse .
Dette er ikke en legeplads for illusionister , tvrtimod .
Hermed har vi net grnsen for , hvad den brede offentlighed kan acceptere .
Vi skal opn , at det bliver en undtagelse , at stater for kortsigtede fordeles skyld tillader eller endda tillokker produktioner , som er skadelige for miljet , og cementerer social elendighed .
<P>
I Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender er vi enige om , at isr de stater , som opfylder de grundlggende sociale og miljmssige normer , skal stttes i deres integration i verdenskonomien .
Vi skal opn , at det bliver stadig svrere at afstte produkter , som ikke er mrket med , at ressourcerne er udvundet sknsomt , eller at de er forarbejdet miljvenligt , eller som ikke garanterer , at de ikke er fremstillet af barnehnd .
WTO ' s regelst skal ndres sledes , at disse frivillige deklarationer ikke mere m hindres .
<P>
Endnu to punkter br st p dagsordenen i Seattle .
For det frste investeringsaftaler p grundlag af ILO-erklringen om multinationale virksomheder og tilsvarende OECD-principper , hvori der tages hensyn til arbejdstagernes rettigheder . For det andet oprettelsen af et permanent forum mellem WTO og ILO , hvori accept af arbejdernes grundlggende rettigheder kan behandles , f.eks. afskaffelse af tvangs- og slavearbejde , fordmmelse af brnearbejde , forbud mod diskriminering .
Konrad Schwaigers udmrkede betnkning , som kan skabe konsensus og samle et flertal , prciserer , at det drejer sig om mere end ren handelspolitik . Det drejer sig om ligeberettiget deltagelse for alle lande , sociale fremskridt og gennemfrelse af menneskerettighederne .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="DE" NAME="Mann, Erika">
Hr. formand , hr. kommissr Lamy og hr. formand for Rdet , kre kolleger . Vi vedtog i mandags med stort flertal betnkningen af Schwaiger i udvalget , og jeg m sige , at jeg er meget glad for den mde , hvorp hr .
Schwaiger som helhed har ledet forhandlingerne .
Han har vist srdeles stor benhed . Dette har s ogs frt til , at vi har fremlagt kompromiser , som ikke er kompromiser i den forstand , at holdninger , som enkelte grupper forsvarer , er holdt uden for , men vi har virkelig kmpet og stridt for at finde et europisk kompromis , en europisk formulering , der som helhed sttter Rdets og Komissionens holdning .
For det er det , sagen drejer sig om .
<P>
Jeg er rdsformanden meget taknemmelig for , at han som helhed har gjort opmrksom p de vanskeligheder , der er med at bne denne nye forhandlingsrunde i Seattle . For vi br vre realistiske .
Vi br ikke gre os illusioner . Det bliver ikke let over for de andre forhandlingspartneres interesser at gennemtrumfe vores europiske linje , som vi lgger vgt p , og som vi hber at kunne vinde gehr for i Seattle og ogs derudover .
Jeg nsker i vrigt Dem , kommissr Lamy , men ogs alle andre , som er med i dette , en heldig hnd .
Jeg kan love Dem , at De har min gruppes sttte .
Vi giver Dem her vores uforbeholdne sttte hertil .
<P>
Den vanskelige start betyder imidlertid ogs , og vi ikke br nre illusioner . Den gamle konsensus , som altid gjorde sig gldende i samspillet mellem den bne verdenshandel og de bindende handelsregler , hvor man altid gik ud fra , at det ville have en overvejende positiv indflydelse p de nationale udviklinger , denne konsensus er i mellemtiden begyndt at smuldre .
<P>
Netop i de rige nationer og isr i USA , som har profiteret mest af de bne markeder , dr vokser - ironisk nok , vil jeg sige - med det strre antal internationale konkurrenter inden for Verdenshandelsorganisationens rammer bde skepsisen og bekymringen for , at globaliseringen ogs medfrer forarmelse , miljdelggelser og tab af national suvernitet .
Med tabet af udenrigspolitik som helhed stiger ogs forfrelsen til at betragte udenrigshandlen som en erstatning herfor .
<P>
Den Socialdemokratiske Gruppe sttter uforbeholdent Kommissionens og Rdets grundtanke om en omfattende forhandlingsrunde .
Kun denne strategi sikrer , at alle aspekter , som er af europisk interesse , virkelig p omfattende mde tilgodeses .
Kun sdan bliver det til sidst tydeligt , hvor tabene og hvor gevinsterne ligger for de europiske stater og for de europiske borgere .
Derfor gr vi ogs ind for , at der flges en single undertaking-procedure .
Intet anses for besluttet , fr alle emner ligger p bordet .
<P>
Det er ogs ndvendigt , at Parlamentet informeres og inddrages .
Dette er isr ndvendigt , fordi srdeles mange emner , isr de nye emner - mange af mine kolleger har allerede nvnt dem - har en meget strk emotionel karakter , som f.eks. sprgsmlet om , hvordan vi kan integrere investeringer inden for verdenshandelsrundens rammer , nye konkurrenceregler , social- og arbejdsnormer , men ogs mange ting derudover .
Parlamentet skal inddrages over en bred front .
<P>
Borgerne og ngo ' erne og virksomhederne i Den Europiske Union vil flge forhandlingerne i Seattle mere opmrksomt end nogensinde fr og rette deres opmrksomhed mod sprgsmlet om , hvorvidt verdenshandlen som helhed bliver mere retfrdig , mere social og mere afbalanceret , og om den vil tilgodese alles interesser .
Den holdning , som er prget af en grundlggende skepsis over for en utmmet globaliseringsproces , vil komme klart til udtryk under forhandlingerne .
For os socialdemokrater er det derfor ndvendigt , at vi prciserer , hvor mulighederne ligger , og hvor globaliseringsprocessen i fremtiden i hjere grad kan pvirkes positivt .
Men lad os ikke nre illusioner . Mindre WTO betyder ikke automatisk mindre globalisering .
Det er en illusion .
Det betyder mindre globalisering , som kan pvirkes .
For s vidt har Kommissionen og Rdet vores sttte - det vil jeg gerne endnu en gang udtrykkeligt understrege .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="EN" NAME="Clegg">
Hr. formand , p Den Liberale Gruppes vegne vil jeg gerne lyknske ordfreren , hr . Schwaiger , med hans fremragende indsats for at skabe en bred indfaldsvinkel p tvrs af partierne til dette yderst vigtige sprgsml , som fr konsekvenser for os alle mange r frem .
<P>
ELDR-gruppen giver sin uforbeholdne sttte til yderligere handelsliberalisering , til en styrkelse af det multilaterale handelssystem og af bredt anlagte forhandlinger , der omfatter en bred vifte af eksisterende og nye handelsanliggender .
Det er vores hb , at denne betnkning , nr den vedtages af Parlamentet i morgen , vil tjene som et klart signal om vores politiske opbakning til en omfattende runde p et vigtigt tidspunkt i forberedelserne til Seattle .
<P>
Parlamentet har ogs en vigtig rolle med at berolige befolkningerne , som frygter for globaliseringens konsekvenser .
I nogle kredse er der opstet det misforstede synspunkt , at WTO er en ondsindet reprsentant for alle de negative virkninger af globaliseringen .
Sandt at sige , uden WTO ville vi ikke vre i stand til at opbygge den globale juridiske og lovgivningsmssige ramme , som er uundvrlig for enhver sammenhngende politisk reaktion p globaliseringen .
Uden WTO ville jungleloven og den strkestes ret vre gldende - nppe et resultat , som WTO ' s kritikere ville hilse velkomment .
<P>
Af disse grunde har vi vret aktive og stillet en rkke ndringsforslag til betnkningen , hvor vi presser p for at f udviklet nye WTO-regler p f.eks. miljomrdet , som nu pvirkes direkte af den internationale handelspolitik .
Vi har stttet alle bestrbelser p at styrke udviklingslandenes plads i verdenshandelssystemet , ikke mindst ved at fremhve det uomgngelige behov for yderligere reformer af EU ' s flles landbrugspolitik .
<P>
Vi har ogs presset p , og det vil vi fortsat , for at sikre , at WTO bliver mere gennemsigtig og Europa-Kommissionen mere ansvarlig over for Europa-Parlamentet med hensyn til handelspolitikken .
Dette skal mindst omfatte Parlamentets automatiske ret til at godkende enhver WTO-aftale og langt bedre adgang til forhandlingsdokumenterne , som drftes i Rdet .
Samtidig har ELDR-gruppen modarbejdet alle forsg p at lsse en indkbsliste af sektorspecifikke krav over p denne betnkning .
Derfor vil vi i morgen stemme imod de afsnit af betnkningen , hvor der opfordres til srbehandling af bestemte sektorer .
Vi m acceptere konsekvenserne af vores sttte til en omfattende forhandlingsrunde .
Omfattende betyder altomfattende og ikke gennemsyret af undtagelser .
<P>
Til slut en bemrkning om Kina .
Sent sndag aften indgik USA og Kina en aftale om Kinas optagelse i WTO .
Kinas optagelse i WTO vil uden tvivl f lige s vidtrkkende konsekvenser som alt det , der kommer til at finde sted i Seattle .
Det er umuligt at adskille sprgsmlet om Kinas optagelse i WTO fra vores bredt anlagte overvejelser vedrrende EU ' s position i Seattle .
<P>
EU str i en delikat situation som det sidste strre WTO-medlem , der ikke har indget nogen aftale med Kina .
Iflge en optimistisk tolkning str Europa nu strkt med hensyn til at udnytte og bygge videre p de indrmmelser , som Washington allerede har fet fra Kina .
Men det forhold , at Europa-Kommissionens forhandlere iflge rapporterne blot en uge fr USA ' s aftale afviste det sandsynlige i , at Kina kunne blive medlem i den nrmeste fremtid , kan indikere , at Den Europiske Union ikke har forhandlet s overbevisende , som man kunne have hbet .
Der findes helt klart en risiko for , at Europa nu bliver tvunget op i en krog i samtalerne med Kina .
<P>
ELDR-gruppen har altid vret en strk fortaler for Kinas optagelse i WTO , men ikke p bekostning af legitime europiske interesser , som ikke altid er sammenfaldende med USA ' s kommercielle interesser .
Derfor opfordrer jeg Kommissionen til hurtigt at aflgge beretning til Parlamentet om optagelsesforhandlingerne med Kina , navnlig om , hvordan de kan pvirke vores forberedelser til Seattle , sledes at Parlamentet i morgen kan stemme om hr . Schwaigers betnkning med kendskab til alle relevante fakta .
<P>
Med disse vigtige forbehold in mente vil jeg gerne bekrfte ELDR-gruppens brede sttte til hr . Schwaigers arbejde og gentage vores varme tak til ham .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="EN" NAME="Lucas">
Hr. formand , i sin indledning siger hr . Schwaiger , at Verdenshandelsorganisationens ml er frihandel .
Men handel er ikke noget ml i sig selv .
Det er et middel til opnelse af et ml . Dette ml skal vre bredygtig udvikling .
S selvom verdenshandlen mlt i mngder er steget 17-fold , er det nytteslst , hvis det ikke kommer de fattige til gode og fremmer en bredygtig udvikling .
<P>
Den ubehagelige sandhed er , at der bde er tabere og vindere i den internationale handel .
Mange af taberne er fattige , hvis land bliver taget fra dem af store virksomheder , eller som fr delagt deres levebrd af ny og ofte unfair konkurrence fra billige importvarer .
<P>
Derfor mener vores gruppe , at fr vi kaster os hovedkulds ud i stadig flere handelsrunder i Seattle , m vi frst have en omfattende konsekvensvurdering af de sociale og miljmssige virkninger af den liberalisering , der allerede har fundet sted som resultat af den sidste runde af handelsforhandlinger i Uruguay .
<P>
Vi har ogs brug for langt strre mod for at sikre , at fattige virkelig kan nyde godt af verdenshandlen .
Det er her , at betnkningen fortsat er utilstrkkelig .
Vi m give de mindst udviklede lande toldfri adgang , ikke kun for stort set alle produkter - det er en formulering , der lader et stort hul st bent , hvorigennem EU kan fortstte med at beskytte sit eget landbrug - men for alle produkter fra disse lande .
Vi m afslutte den strkt delggende dumping af subsidieret landbrugseksport til markederne i udviklingslandene .
Der er brug for , at de industrialiserede lande gr deres forpligtelser om at give srbehandling og forskelsbehandling til de fattige lande juridisk bindende .
Men frem for alt , nr vi ser beviser p , at verdenshandelsreglerne delgger fattige menneskers levebrd eller skader miljet , er vi ndt til at ndre disse regler .
<P>
Lad mig sige det helt klart , at fri handel ikke er det samme som fair handel .
Det bevises helt klart og tydeligt af tilfldet med de caribiske banandyrkere , nogle af de mest srbare producenter i verden , hvis adgang til EU ' s markeder nu er blevet erklret i strid med WTO ' s regler , og resultatet er , at de nu m imdese , at deres levebrd delgges .
S jeg gentager : Hvis verdenshandelsreglerne delgger folks levebrd og skader miljet eller dyrevelfrden , m vi ndre disse regler .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="IT" NAME="Morgantini">
Hr. formand , vi er alle sammen klar over , at der i Seattle str mange og meget vigtige ting p spil for Jordens indbyggeres tilvrelse .
Det drejer sig ikke om tekniske sprgsml , der mske vedrrer ekspertgrupper under ministerierne for udenrigshandel .
At det ikke kun drejer sig om dette , fremgr ogs af vores engagement i den forhandling , vi frer her i Parlamentet , selvom vores beslutningsbefjelser stadig ikke er ret store . Der er dog sket nogle nye ting i disse r , som er ved at fratage eksperterne deres enevlde .
Samtidig med regeringernes mde i Seattle vil tusindvis af ngo ' er samt kvinder og mnd fra det civile samfund mdes og kraftigt anmode om , at WTO ikke bliver sde for en verdensstyring , der bygger p vkst og dominans af den mest ukontrollerede form for liberalisme , og hvor der ikke tages hjde for fattigdommens forvrring blandt befolkningerne i de svagere og mindre industrialiserede lande , for delggelsen af miljet , for beskyttelsen af naturens ressourcer og de menneskelige ressourcer eller for hvert enkelt lands forskelle og forskelligheder , og det i globaliseringens navn , en globalisering , der fortsat skaber rigdom for de f og fattigdom for de mange .
<P>
Det er en enestende demokratisk begivenhed , at tusindvis af kvinder og mnd har diskuteret og demonstreret for en anderledes konomi , der har direkte forbindelse til dagligdagen og demokratiet , for det , at 134 regeringer er med i WTO , er ikke i sig selv en garanti for hverken gennemsigtighed eller demokrati i beslutningsprocesserne . Ud over de formelle hensyn er det , der reelt betyder noget , nemlig de strkeste regeringers og de multinationale selskabers forhandlingsstyrke .
Som flge af disse grundlggende betragtninger er vi ikke enige i betnkningen af Schwaiger , selvom vi m sige , at hr . Schwaiger har udfrt et serist stykke arbejde .
Vi ville gerne have , at Europa-Parlamentet indtog en strk og klar holdning , og at retten til vrdighed , sundhed , fattigdomsbekmpelse , et hjem og frihed gik forud for liberalismen og fortjenesten .
Vi indrmmer selvflgelig , at i forhold til USA ' s uhmmede kamp for at forsvare sine egne interesser er Europa i sin holdning opmrksomt p at forsvare nogle mere menneskelige traditioner , men dette er efter vores opfattelse ikke tilstrkkeligt . Det er nemlig ikke nok blot at sl nogle nydelige principper fast , de skal ogs fres ud i livet .
<P>
Der er mange positive ting i Schwaigers betnkning , bl.a. beskyttelsen af vores landbrug og den kulturelle mangfoldighed , men p grund af tiden vil jeg njes med at nvne nogle af de grundlggende sprgsml .
Et vsentligt sprgsml er sprgsmlet om aftalerne om intellektuel ejendomsret .
Vi mener ligesom ngo ' erne og mange lande , der har lidt under disse aftaler , at der br vre et moratorium for genforhandlingen om dem .
Tnk blot p Indien , i hvis lovgivning der ikke er taget hjde for ophavsret , nr det glder lgemidler eller fdevarer , selvom Indien fremstiller og er ophavsland til urter , som de multinationale selskaber og vi selv anvender til vores sygdomme . Eller tnk p Mandelas Sydafrika , som WTO plagde at trkke de billigste lgemidler tilbage som gengldelse for Sydafrikas forsg p at gre behandlingen mere tilgngelig for aids-patienter .
Vi tilslutter os de sydafrikanske landes anmodning om , at man ikke forhandler om muligheden for at tage patent p planter , dyr eller menneskeceller , da det vil gre de svageste fattigere og de multinationale selskaber strre .
<P>
Vi anser desuden forsigtighedsprincippet og princippet om fdevaresikkerhed for at vre grundlggende , for vi nsker ikke at blive oversvmmet af gensplejset mad , og derfor er det efter vores mening ndvendigt at vende bevisbyrden om , samt at eksperterne reelt er uafhngige af regeringernes og de multinationale selskabers interesser .
Vi nsker at beskytte arbejdstagernes rettigheder og retten til at strejke samt at gennemfre de adfrdskodekser , som Parlamentet ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="FR" NAME="Montfort">
Hr. formand , kre kolleger , hvis Kommissionen ikke allerede havde vnnet os til denne form for vaghed , som er s velegnet til at udvide dens egen magt , ville Schwaiger-betnkningen kaste os ud i et hav af rdvildhed .
<P>
Det er selvflgelig ikke i de motiver , Kommissionen har skiltet med , og som betnkningen genbruger , at man kan finde grund til ngstelse .
Deri finder man kun meget dydige bevggrunde , som altid nr man manipulerer med almene principper og storsindede ider .
Derimod er der i det hastvrk , der er lagt for dagen , og som Schwaiger-betnkningen gr sig til et ivrigt ekko for , rigelig nring for berettigede mistanker , ikke mindst hvis man gr sig den ulejlighed at erindre , at disse samme principper netop er blevet forhnet i de nylige sager om bananer , genmanipulerede organismer og andre hormonbffer , hvor Den Europiske Unions nederlag ved Kommissionens mellemkomst har vret lige s diskret , som det har vret hurtigt .
<P>
Bestyrket af dette nylige fortilflde og mens vi venter p en egentlig statusopgrelse over den foregende runde , ans vi det for ufravigeligt at vente , fr vi kastede os hovedkuls ud i en forhandling , hvis velsignelser endnu aldeles mangler at blive bevist , og hvor spillets regler tilsyneladende ikke er de samme for Den Europiske Union og for vores vigtigste partner og konkurrent , USA .
Men grunden til , at Kommissionen har s travlt med at f Den Europiske Union til at deltage i disse forhandlinger , er at nr den frst er med dr , s er medlemsstaterne ikke lngere frie .
Kommissionen forlanger deres sttte med den begrundelse , at de allerede har udvet deres suvernitetsprrogativer i forbindelse med de indledende forhandlinger .
<P>
Men i virkeligheden er Kommissionen i denne sag udstyret med et mandat , som allerede er et kompromis mellem regeringerne .
Men den bliver ndt til at forhandle , det vil sige slge ud af dette grundlag .
Hvordan skal man bre sig ad med at afveje disse ting ?
Findes der en liste med urrlige omrder og en anden med p forhnd udpegede ofre ?
Hvis Kommissionens nsker bliver opfyldt , vil WTO ' s interventionsomrde omfatte stort set al menneskelig virksomhed og skabe et univers , hvor alt bliver til varer , herunder ogs vores offentlige tjenesteydelser og vores kultur .
Kan man i fuld alvor skjule den kendsgerning , at vores srkender inden for uddannelse og sundhedsvsen eller solidariske modeller ikke ville overleve ?
<P>
Hvis vi antager , at denne situation ikke , eller ikke lngere , kan ndres , hvilken strategi vil Kommissionen da flge ?
Prsident Clintons srlige reprsentant for handel , fru Barchawski , som med stort held frte Washingtons slag om bananer , genmanipulerede organismer og amerikansk oksekd , har henvendt sig til den amerikanske forretningsverden , som har leveret hende et 31 sider langt dokument indeholdende udfrlige opgrelser over deres industriers nsker .
Rder vi over noget lignende , som vi kan stte op over for dem ?
Efter vores mening er det kun medlemsstaterne , der er i stand til at opstille afpassede politikker , som kunne gre det muligt at fre et reelt forsvar for vores interesser p omrdet .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="FR" NAME="Butel">
Hr. formand , kre kolleger , vores kollega Schwaigers betnkning om millenniumrunden i WTO tilfredsstiller os fuldt ud , for den trkker i retning af respekt for forskellighederne , svel kulturelle som konomiske .
Jeg m nske ham tillykke med dette betydelige stykke arbejde om et s komplekst og omstridt emne som WTO .
<P>
Vi har allerede her i salen givet klart udtryk for vores ngstelser og forbehold over for denne nye runde af forhandlinger .
Jeg m dog gldes over , at man har medtaget de franske krav vedrrende kulturel diversitet og sociale standarder .
<P>
Som ordfreren deler ogs vi nsket om at forsvare det specifikke ved en pluralistisk europisk landbrugsmodel , baseret p familiebedrifter , som tit er underlagt strkt geografisk eller miljmssigt pres .
Med den tiltagende globalisering er det helt uomgngeligt at tage hjde for disse forskelligheder , som ndrer betragteligt ved det konomiske spils regler , med tunge sociale konsekvenser til flge .
<P>
Der forekommer mig at vre gode grunde til hastvrket med at oprette et mere demokratisk forhandlingssystem med en mere gennemsigtig funktionsmde .
Faktisk er det uomgngeligt , at parlamenterne gres til genstand for permanent hring med reel overholdelse af procedurerne .
Vi er virkelig meget bekymrede over Rdets og Kommissionens forblffende evne til at tilbageholde informationer .
Jeg beklager desuden , at de henstillinger , der er blevet rettet til Kommissionen vedrrende de sm og mellemstore virksomheder er begrnset til toldrettigheder .
For disse sm og mellemstore virksomheder er det samtlige procedurer , der skal forenkles , for de er de eneste , der er i stand til at skabe hundreder af tusinder af arbejdspladser .
<P>
Endelig lgger jeg vgt p , at vores kollega Schwaiger har holdt fast ved forsigtighedsprincippet for at integrere miljpolitikkerne i handelspolitikkerne , og jeg deler hans bekymring over risiciene over en skaldt koprotektionisme , som intet ville have at gre med at forsvare borgernes sundhed .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="DE" NAME="Raschhofer">
Hr. formand , kre kolleger , hr . Schwaiger , jeg takker Dem for , at De har bearbejdet dette komplekse stof s omfattende og sgt muligheden for en bred konsensus .
Ved denne WTO-runde er der ingen mening i at forhandle efter mottoet " jeg ved ganske vist ikke , hvor jeg er p vej hen , men til gengld er jeg der som den frste " .
Det drejer sig om , at borgerne p langt sigt profiterer af globaliseringen og liberaliseringen af handlen .
Derfor er det for mig et personligt anliggende , at resultatet af forhandlingerne kan forsts og accepteres af befolkningen .
Vi har i dag gennemgende hje standarder i Europa , bde hvad angr miljbeskyttelse , forbrugerbeskyttelse og den sociale beskyttelse af arbejdstagerne .
Disse standarder m hverken reduceres eller undergraves under de forestende forhandlinger .
Vores handelspartnere skal overbevises om disse temaers ndvendighed .
<P>
Jeg sttter kravet om , at der p alle omrder skal tages hensyn til princippet om forsigtighed og bredygtighed .
Netop p landbrugsomrdet skal resultaterne fra Berlin udgre den absolutte nedre grnse ved forhandlingerne , for situationen for de sm familielandbrugsbedrifter og for landmnd i geografisk vanskelige omrder m ikke lades i stikken .
I sprgsmlet om sociale normer har vi ikke rd til at lide skibbrud .
Derfor er jeg pragmatisk .
<P>
Det er et vigtigt anliggende for mig , at indholdet af ILO-konferencen i 1998 bliver til virkelighed .
Men man br ikke beg den fejl at skrmme forhandlingspartnerne bort med s massive krav .
Jeg anbefaler derfor , at samarbejdet mellem WTO og ILO institutionaliseres .
Liberaliseringen har pviseligt bragt positive virkninger .
Men det m ikke ved afslutningen af dette forlb vre sdan , at de rige bliver endnu rigere og de fattige endnu fattigere .
Europa skal i denne forhandlingsrunde virkelig tale med n stemme , hvis vi vil hvde os over for USA .
Denne stemme m imidlertid hverken udelukkende reprsentere de store eller nogle globaliseringsfanatikere , men skal tvrtimod sttte de sm og mellemstore virksomheders interesser , da disse jo udgr rygraden i vores konomiske kraft
<CHAPTER ID=4>
AFSTEMNING
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="IT" NAME="Turco">
Hr. formand , jeg har bedt om ordet for endnu en gang at gre opmrksom p , at de radikale parlamentsmedlemmer siden valgperiodens begyndelse ikke har deltaget i afstemningerne , hverken i Parlamentet eller i udvalgene . Hermed nsker jeg at henlede formandskabets og kollegernes opmrksomhed p , at man ngter en del af parlamentsmedlemmerne muligheden for at deltage i det parlamentariske liv i samme grad og p samme mde .
Den ligegyldighed , med hvilken formandskabet og vores kolleger nu i snart fire mneder har lyttet til vores klage , som de passivt accepterer , er et tydeligt tegn p modstningsforholdet mellem deres overbevisning og den demokratiske praksis .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="IT" NAME="Bigliardo">
Hr. formand , jeg tilslutter mig endnu en gang det , som hr .
Turco lige sagde . Som medlem af Den Sociale Bevgelse vil jeg ogs strejke , og jeg vil sledes heller ikke deltage i nogen afstemning .
Jeg sagde allerede i gr - og det kan man lse i forhandlingsreferatet fra i gr - at jeg i hele mdeperioden vil undlade at stemme , og det vil jeg af de grunde , som vores kollega Turco s udmrket illustrerede .
<P>
Indstilling ved andenbehandling ( A5-0056 / 1999 ) fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder om Rdets flles holdning ( 9150 / 1 / 1999 - C5-0181 / 1999 - 1998 / 0192 ( COD ) ) med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets afgrelse om vedtagelse af et EF-handlingsprogram ( Daphne-programmet ) ( 2000-2003 ) om forebyggende foranstaltninger til bekmpelse af vold mod brn , unge og kvinder ( Ordfrer : Avils Perea )
<SPEAKER ID=70 NAME="Formanden">
Fr vi gr over til afstemning , vil jeg i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 80 , stk . 5 , anmode Kommissionen om at tilkendegive sin holdning til ndringsforslagene .
<SPEAKER ID=71 NAME="Lamy">
Hr. formand , Kommissionen kunne acceptere de seks ndringsforslag , der var fremsat .
Nu er der kun fire tilbage .
Eftersom jeg accepterede de seks , accepterer jeg ogs de fire , hr. formand .
<P>
( Formanden erklrede den ( ndrede ) flles holdning for godkendt )
<P>
Betnkning ( A5-0052 / 1999 ) af Haug for Budgetudvalget om forslag til Rdets afgrelse om ordningen for Den Europiske Unions egne indtgter ( KOM ( 1999 ) 333 - C5-0092 / 1999 - 1999 / 0139 ( CNS ) )
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="PT" NAME="Casaca">
Hr. formand , jeg vil gerne rejse tre sprgsml i relation til denne betnkning .
For det frste har jeg modtaget en afstemningsliste , af hvilken ikke fremgr , at ndringsforslag 9 er fra Budgetudvalget .
Jeg ser gerne , at denne fejl bliver rettet , i det mindste p den afstemningsliste , som min gruppe har fet .
<P>
For det andet er der et ndringsforslag 31 , som kun fandtes p tysk indtil i gr eftermiddag , og hvis portugisiske og engelske versioner er i modstrid med hinanden .
Den portugisiske oversttelse taler om BNP , den engelske om BNI , men det er to helt forskellige begreber , med fuldstndig forskellige finansielle konsekvenser , og jeg fatter derfor ikke , hvad det er , man vil med ndringsforslag 31 .
<P>
For det tredje vil jeg gerne bede Prsidiet forklare mig , om grunden til , at der skal stemmes om ndringsforslag 31 fr ndringsforslag 9 , ligger i forretningsordenens artikel 130 , stk . 2 , alts , at denne ndring afviger mest fra den oprindelige tekst .
<SPEAKER ID=73 NAME="Formanden">
Med hensyn til det frste sprgsml , De stillede , hr . Casaca , m jeg svare Dem , at ndringsforslag 9 er et ndringsforslag fra Kommissionen .
Det str helt korrekt p stemmelisten .
Hvad udgangsteksten angr , er den p tysk . Den referencetekst , som vi stemmer om , er sledes den tyske tekst .
Med hensyn til ndringsforslag 31 drejer det sig om et kompromisndringsforslag , der er indgivet af ordfreren , og som vi derfor skal stemme om frst .
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="EN" NAME="Heaton-Harris">
Hr. formand , til forretningsordenen . Jeg vil bede Dem bekrfte , at De , nr De ser Dem omkring i salen og vurderer , hvor mange der stemmer for eller imod , ikke tager hensyn til nogen form for politisk prference .
Jeg er overbevist om , at det ikke er tilfldet , men jeg ville hade det , hvis nogle af mine britiske socialdemokratiske kolleger blev kompromitteret af det , de netop har stemt , i nogle tilflde imod den britiske budgetrabat .
<SPEAKER ID=75 NAME="Formanden">
Hr. kollega , hvis De er i tvivl om , hvad jeg sagde , m De bede om en elektronisk kontrol af stemmeresultatet , sdan som de andre kolleger gr , nr de er i tvivl .
Det er meget enkelt .
Den sidste udtalelse , De kom med , er dog fornrmende .
<P>
<P>
Betnkning ( A5-0055 / 1999 ) af Averoff for Budgetudvalget om forslag til Rdets forordning om budgetdisciplin ( KOM ( 1999 ) 364 - C5-0141 / 1999 - 1999 / 0151 ( CNS ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0060 / 1999 ) af Lechner for Udvalget om Borgernes Frihedsrettigheder , Retsvsen og Indre Anliggender om forslag til Rdets direktiv om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civile eller kommercielle anliggender ( KOM ( 1999 ) 219 - C5-0044 / 1999 - 1999 / 0102 ( CNS ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0057 / 1999 ) af Gebhardt for Udvalget om Borgernes Frihedsrettigheder , Retsvsen og Indre Anliggender om forslag til Rdets forordning om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgrelser i gteskabssager samt i sager vedrrende forldremyndighed over flles brn ( KOM ( 1999 ) 220 - C5-0045 / 1999 - 1999 / 0110 ( CNS ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
STEMMEFORKLARINGER- Indstilling ved andenbehandling af Avils Perea ( A5-0056 / 1999 )
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="FI" NAME="Kauppi">
Hr. formand , efter min mening var det meget vigtigt for Parlamentet og Rdet at f truffet en beslutning om Daphne-programmet for r 2000-2003 .
Alene for at sikre overholdelsen af den flles EF-traktat m man forholde sig positivt til et initiativ af denne type .
<P>
For at opn et hjt niveau af sundhedsbeskyttelse m man tage hensyn til bde fysiske , mentale og sociale behov .
Overgreb rettet mod kvinder og overgreb inden for familien er vidt forgrenede problemer , som har alvorlig og omfattende indvirkning p helbredet .
Ud over overtrdelse af menneskerettighederne er der ogs tale om hindringer i opnelsen af ligevrdighed og udvikling .
Frygt for overgreb og forstyrrelser begrnser brn , unge og kvinder i at bevge sig og i mulighederne for at deltage ligevrdigt i samfundslivet .
Overgreb medfrer ogs betragtelige konomiske , sociale og helbredsmssige omkostninger for individerne , for medlemslandene og for hele Fllesskabet .
<P>
Man m ogs huske p , at vi i gr her i salen behandlede en aftale om brns rettigheder .
Ogs i denne aftale betonede man brns ret til et sikkert liv og menneskevrdig accept .
I mit hjemland Finland eksisterer der allerede et projekt for 1998-2002 , forvaltet af Social- og Sundhedsministeriet , til forebyggelse af overgreb mod kvinder . Ogs ud fra dette synspunkt er godkendelsen af Daphne-programmet meget vigtig .
Formlet med projektet er at rette opmrksomheden mod overgreb rettet mod kvinder , at styrke bevidstheden mod overgreb , at mindske antallet af overgreb samt udvikle og effektivisere den omsorg , der rettes mod ofrene og udverne .
<P>
Et middel til at opn mlet er at udvikle det internationale samarbejde og udvekslingen af arbejdsprocesser og erfaringer , der har vist sig gode , samt at skabe et netvrk specielt inden for EU-omrdet .
En begrnsning af overgrebene er kun mulig , hvis man arbejder for sagen .
<SPEAKER ID=77 NAME="Blak">
. De danske socialdemokrater har i dag med glde stemt for betnkningen af Avils Perea om Daphne-programmet .
Vold er en krnkelse af fundamentale menneskerettigheder , hvilket vi skal bekmpe .
Indsatsen mod vold mod brn , unge og kvinder br have en hj prioritet i vores arbejde .
Det er en vigtig politisk markering , vi her er med til at give i dag .
<SPEAKER ID=78 NAME="Caudron">
Europa-Parlamentet og i srdeleshed Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder , hvis arbejde jeg tager hatten af for , har spillet en uhyre vigtig rolle i bevidstgrelsen om vold mod kvinder og brn overalt i Europa .
<P>
Denne svbe antager desvrre forskellige former .
Den gr fra prostitution , fra handel med kvinder og brn , som de fleste borgere reagerer kraftigt p , til vold i hjemmet , et fnomen som man tolererer eller ser igennem fingre med , fordi det henhrer under den private sfre !
<P>
Der er allerede taget mange initiativer p dette omrde , og resultaterne har vret , at der er sket en kollektiv bevidstgrelse .
Vi m udnytte denne gunstige kontekst og foretage os endnu mere for at omsider at rykke alle former for vold op med rode .
<P>
Daphne-programmet er et udtryk for denne vilje til at tackle dette problem p en koordineret mde i medlemsstaterne og samtidig integrere ansgerlandene .
Det er et vsentligt redskab i kampen mod denne vold .
<P>
Selvom man i almindelighed er enige om , at volden mod kvinder overskrider alle nationale barrierer uden hensyn til klasse , kultur og / eller alder , eksisterer der imidlertid ingen struktureret mekanisme , som giver mulighed for at danne sig en objektiv id om problemets udbredelse i Den Europiske Union .
I virkeligheden er systematisk registrering af voldshandlinger mod kvinder noget helt nyt i visse lande , mens der i andre ikke findes nogen form for systematiseret oversigt .
Ikke desto mindre vil aktionsprogrammet p mellemlangt sigt uden nogen tvivl vise sig at vre ganske nyttigt for beslutningstagerne og give nring til de politiske beslutninger og til praksis p dette omrde .
<P>
Formlet med dette program skal vre at forstrke effekten af lokale , regionale og nationale aktioner ved indfrelse af netvrk , ved udveksling af informationer , ved forbedret praksis og samarbejde , og ved en get offentlig bevidsthed .
<P>
Rdet har optaget flere end halvdelen af vores ndringsforslag i sin flles holdning .
Det br vi glde os over .
Rdets tekst indeholder rent faktisk henvisninger til sundheden i dens fysiske , psykiske og sociale aspekter og til livskvalitet , lige som den indeholder omtale af vold som en krnkelse af menneskets rettigheder .
Det siges eksplicit , at ofre for handel og seksuel udnyttelse vil blive omfattet af programmet .
<P>
Det er ganske vist beklageligt , at programmets varighed er indskrnket til fire r i stedet for fem som oprindeligt planlagt .
Budgettet , der stilles til rdighed , er ligeledes utilstrkkeligt ( EUR 20 millioner ) til at tackle et problem af et sdant omfang .
<P>
Trods disse forbehold vil jeg i dag stemme for Rdets kompromis .
Hvis vi vil udrydde det voldsfnomen , som der vores samfund op indefra , m vi tage fat med det samme .
Vi m ikke forsinke ivrksttelsen af dette program yderligere .
<SPEAKER ID=79 NAME="Crowley">
Fru formand , jeg glder mig naturligvis over indfrelsen af EU ' s nye Daphne-program .
Dette Daphne-program vil blive indfrt for perioden 2000-2004 .
Dets hovedfunktion bestr i at indfre foranstaltninger til bekmpelse af vold mod brn , unge og kvinder .
Dette krver en overvldende sttte fra ikkestatslige organisationer og kvindegrupper i Den Europiske Union .
Den samlede finansiering vil belbe sig til GBP 20 millioner og vil blive fordelt p to hovedomrder - informationsudveksling og samarbejde p fllesskabsplan samt styrkelse af den offentlige bevidsthed .
<P>
Daphne-programmet vil f til forml at sttte informationskampagner vedrrende den mulige risiko for vold og forholdsregler i denne forbindelse , tilskynde til pilotprojekter og nye foranstaltninger og hjlpe med ved oprettelsen af en fllesskabsdkkende informationskilde , der skal anvendes af ngo ' erne .
Jeg sttter dette program p grund af dets sociale vrdier .
Men rehabiliteringsprogrammer for brn , unge og kvinder skal vre en iboende del af dette nye initiativ .
<P>
I den bredere sammenhng sttter jeg debatten i dag om behovet for at fremme ligheden i vores samfund .
Det er vigtigt i forbindelse med nste runde af EU ' s strukturfonde 2000-2006 , at man gennemgr foranstaltningerne under de forskellige EU-programmer med henblik p at garantere , at de er i overensstemmelse med al national lovgivning og fllesskabslovgivningen p omrdet lige muligheder .
Amsterdam-traktatens ikrafttrden den 1. maj i r indebrer ogs en betydelig styrkelse af retsgrundlaget for Fllesskabets indsats til gavn for lige muligheder for mnd og kvinder .
Lige muligheder for mnd og kvinder er ogs et centralt tema i de nye europiske beskftigelsespolitikker .
Europa-Kommissionen foretager naturligvis en grundig analyse af alle de handlingsplaner p beskftigelsesomrdet , som EU ' s medlemsstater hvert r sender os med henblik p at sikre , at der ydes sttte til omfattende og strmlinjede foranstaltninger til fremme af lige muligheder i samfundet .
<SPEAKER ID=80 NAME="Darras">
Dette Daphne-program har alle vi Europa-parlamentarikere sukket efter , men det har ogs de organisationer , statslige og andre , og foreninger , som har deres virke p det flsomme omrde , der hedder vold mod brn , unge og kvinder .
Rdet har indskrnket varigheden af det - fire r i stedet for de fem , der frst var lagt op til - men budgetbevillingen er den samme .
Fru ordfreren har udfrt et udmrket stykke forhandlingsarbejde med Rdet , og resultatet er , at tre af vores centrale ndringsforslag er blevet accepteret af svel Kommissionen som Rdet .
Disse ndringsforslag vedrrer for det frste den ndvendige henvisning til begrebet personens fysiske og emotionelle ukrnkelighed og til personens vrdighed , s det at udve fysisk , seksuel eller psykologisk vold bliver det samme som at berve personens hans eller hendes menneskerettigheder , for det andet er definitionen af " sundhed " , sledes som WHO forstr den , det vil sige ikke blot som fravr af sygdom eller vanfrhed , men som en tilstand af fysisk , psykisk og socialt velbefindende , medtaget i betnkningen , for det tredje understreges det , at man generelt br opmuntre de organisationer og foreninger , som arbejder inden for denne sektor .
Som et fjerde punkt , som ikke er uden betydning , omtales udtrykkeligt information til og bevidstgrelse af offentligheden og medierne om disse samfundstemaer , som er s smertelige .
<P>
Som man kan se , er forventningerne store , og det er bydende ndvendigt , at Parlamentet udtaler sig om dette emne , og eftersom den flles beslutningsprocedure forpligter , skal vi mobilisere de 314 stemmer , der er ndvendige for at vedtage Daphne-programmet .
Jeg kan derfor kun tilskynde Dem til at vedtage denne betnkning , enstemmigt , s vi kan undg nye proceduremssige forsinkelser ( forligsprocedure ) og f programmet sat i kraft fra januar 2000 .
<SPEAKER ID=81 NAME="Figueiredo">
Det er velkendt , at vold mod brn , unge og kvinder stadig er udbredt i EU , og dt udgr en krnkelse af deres ret til liv , sikkerhed , frihed , vrdighed samt fysisk og emotionel integritet .
<P>
Det er sledes af stor betydning , at denne betnkning er blevet vedtaget , og vi skal kun beklage sagens forsinkende omstndigheder , da den ligger i forlngelse af Beijing-konferencen i 1995 .
Vi hber , at fllesskabsprogrammet Daphne ( 2000-2003 ) endelig bliver vedtaget og frt ud i livet , s der kan ydes sttte til foranstaltninger , der skal forebygge vold mod brn , unge og kvinder .
<P>
Det er imidlertid beklageligt , at de budgetmidler , der er afsat , er s ringe .
Vi hber , at de p kort sigt kan blive forget i betragtning af situationens alvor og det ndvendige i at bidrage til en begrnsning af de lidelser , som vold stadig forrsager .
<P>
Betnkning af Haug ( A5-0052 / 1999 )
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , fru Haugs betnkning om ordningen for Den Europiske Unions egne indtgter forekommer os at vre ret selvmodsigende , og det er grunden til , at vi har vendt os mod den .
<P>
P den ene side bekrfter betnkningen nogle glimrende principper om besparelser , ikke mindst iden om , at Unionens egne ressourcer skal vre begrnset til 1,27 % af medlemslandenes BNP , et loft som Kommissionen med sit forslag netop forsgte at luske uden om .
Denne indstilling skyldes mske ordfrerens tyske nationalitet og Tysklands srlige situation , men under alle omstndigheder har hun ret p dette punkt , og vi sttter hende .
<P>
Men , p den anden side modsiger samme ordfrer sin egen sans for at spare ved , i forlngelse af Rdet i Berlin i marts 1999 , at opfordre til indfrelse af nye egne indtgter , som skulle vre autonome , det vil sige , sagt med almindelige ord , europiske skatter .
Jeg skal minde om , at Pasqua-de Villiers ' liste , som jeg opstillede p , under hele valgkampen undsagde konklusionerne af Berlin-mdet , men at det lykkedes vores konkurrenter at kvle sagen .
Alts , iflge Rdet i Berlin , og i dag iflge Haug-betnkningen , br indtgterne p det europiske budget for fremtiden , helt eller delvis , best , ikke lngere af staternes bidrag , men af skatter , der opkrves direkte hos borgerne .
Parallelt hermed m man formode , at myndigheden til at trffe beslutning om disse skatter hurtigt vil overg fra Rdet til Europa-Parlamentet .
En sdan udvikling er i modstrid med vores opfattelse af en Union som en sammeslutning af stater , der frit indbetaler sine rlige bidrag .
<P>
Men her er der ikke blot tale om et sprgsml om institutionsfilosofi . Det er ogs et praktisk sprgsml .
Hvert r er vi vidne til sammenstd over budgettet , fordi Rdet forsger at yde modstand mod Kommissionens overbud i sprgsmlet om udgifter , ofte stttet af Parlamentet .
Hvis vi indfrer en europisk skat , vil Rdet lidt efter lidt miste sine muligheder for at gre modstand , og vi kommer til at give de institutioner , som skubber p for at ge budgettet , et afgrende fortrin .
Jeg appellerer derfor til vores tyske venner : I m forst , at nr I gr ind for en europisk skat , s smadrer I p sigt besparelsespolitikken , som I ellers for tiden forsvarer s hrdnakket .
<P>
Og eftersom jeg har hrt hr . Bourlanges under denne drftelse sige , at den nste regeringskonference burde beslutte indfrelse af en europisk skat , s vil jeg tvrtimod , p vegne af Gruppen Nationernes Europa , sige , at sfremt regeringskonferencen skal behandle dette problem , s skal man beslutte sig for et system , der er klart , gennemsigtigt , retfrdigt og , frem for alt , nje kontrolleret af de nationale demokratier , med andre ord et rligt bidrag fra staterne , baseret p en procentdel af deres BNP , og identisk for alle .
<SPEAKER ID=83 NAME="Andersson, Frm, Hedkvist Petersen, Hulthn, Schori og Theorin">
Vi stemmer imod ndringsforslag 6 , men for betnkningen af Haug i sin helhed , da vi mener , at konstruktionen af EU ' s egne midler br reformeres .
Vi er enige i , at der skal vre en mere direkte kobling mellem Unionen og dens borgere med hensyn til finansieringen af EU ' s budget , og at Unionens konomiske uafhngighed gradvis skal ges .
<P>
Med hensyn til den mangelende tillid til Unionen , som bl.a. fremgr af den lave valgdeltagelse , samt vigtigheden af at bevare EU ' s karakter af en union af bde medborgere og medlemsstater , finder vi det imidlertid forkert at strbe efter finansiel autonomi eller total uafhngighed af bidrag fra medlemsstaterne .
Vi mener heller ikke , at finansieringen af EU skal medfre en get byrde for skatteyderne .
<SPEAKER ID=84 NAME="Arvidsson og Stenmarck">
EU str over for meget store konomiske satsninger , nr der over flere omgange bliver 10 eller flere nye medlemmer fra Central- og steuropa samt Baltikum .
Det giver anledning til at diskutere EU ' s konomiske forudstninger for at klare en sdan udvidelse .
<P>
I dag har EU ingen egen beskatningsret , og det mener vi heller ikke , at den fremover br have .
Betnkningen af Haug indebrer ikke , at vi automatisk indfrer en EU-skat , men den bner dren for det , hvilket er slemt nok .
<P>
Hvordan skal udvidelsen s finansieres ?
Ja , alternativet til nye skatteindtgter er stadigvk mindskede udgifter .
Det indebrer , at vi skal opstille bedre prioriteringer , og at vi skal koncentrere os om de store og afgrende sprgsml .
Udvidelsen er en sdan prioritering .
<P>
S lnge nsten halvdelen af EU ' s budget gr til landbrugssttte og - inklusive strukturfondene - 5 / 6 af budgettet gr til en eller anden form for sttte , kan der ikke herske nogen som helst tvivl om , at der stadig er basis for forandringer .
<SPEAKER ID=85 NAME="Eriksson, Frahm, Gahrton, Herman Schmid, Schrling og Sjstedt">
Vi har stemt nej til betnkningen af Haug .
Vi ser betnkningen som et nske fra Budgetudvalget om at tilfre Unionen en egen beskatningsret .
Det er i strid med den almindelige opinion i EU samt med medlemsstaternes nske .
Vi opfatter det som endnu et forsg fra det fderalistisk prgede Europa-Parlament p at berve medlemsstaterne yderligere magtbefjelser .
<P>
I forbindelse med Agenda 2000 og under topmdet i Berlin havde EU mulighed for at gennemfre en reform , der sikrer en retfrdig og rimelig fordeling af byrderne .
Den chance forspildte EU imidlertid , da man ikke nskede en tilstrkkeligt gennemgribende reform af landbrugspolitikken og strukturfondsbidragene .
De tegner sig for hovedparten af udgifterne p EU-budgettet .
Hvis man som Budgetudvalget nsker at indfre " autonome egne indtgter " , skal EU ogs opbygge sin egen skatteforvaltning .
<P>
I denne uge har Revisionsretten oplyst , at mindst 40 milliarder forsvandt fra budgettet i fjor .
I lyset heraf fremstr det som en stor udfordring at foresl , at EU skal have sin egen beskatningsret .
<SPEAKER ID=86 NAME="Sacrdeus">
EU ' s udvidelse mod Central- og steuropa aktualiserer Unionens konomiske forudstninger .
<P>
EU har i dag ingen egen beskatningsret , og det skal den heller ikke fremover have .
Betnkningen af Haug betyder ikke , at vi automatisk indfrer en EU-skat , men den bner muligheden for en sdan debat .
<P>
Udvidelsen br frst og fremmest finansieres gennem reducerede udgifter .
Det forudstter , at vi foretager bedre prioriteringer og koncentrerer os om de store og afgrende sprgsml .
Udvidelsen er en sdan prioritering .
<P>
S lnge nsten halvdelen af EU ' s budget gr til landbrugssttte og - inklusive strukturfondene - 5 / 6 af budgettet gr til en eller anden form for sttte , s kan der ikke herske nogen som helst tvivl om , at der stadig er basis for forandringer .
<SPEAKER ID=87 NAME="Van Dam">
P topmdet i Berlin opnede Rdet enighed om en ndring af afgrelsen om egne indtgter .
I store trk tilslutter vi os denne pakke .
Ved at opretholde loftet over egne indtgter p 1,27 % af BNI fastholder Rdet den ndvendige budgetdisciplin i EU .
Ogs den vgt , der lgges p den uretfrdige byrdefordeling mellem medlemsstaterne er et vigtigt gode ved aftalen fra Berlin .
Medlemsstaterne Nederlandene , Tyskland , Sverige og strig bidrager i jeblikket uforholdsmssigt meget til finansieringen af EU i forhold til deres nationalindkomst .
En rkke ndringer , ssom en tilpasning af finansieringen af den britiske kompensation og en forhjelse af de forlods fradrag fra de traditionelle egne indtgter fra 10 til 25 % , nedbringer disse medlemsstaters overfrsler til EU .
Som resultat af et mjsommeligt opnet kompromis kan vi acceptere disse tilpasninger , men de fortjener bestemt ikke nogen sknhedsprmie .
I jeblikket er de en udvej for de pgldende fire medlemsstater .
Det er imidlertid ingen strukturelle lsninger p problemet med nettooverfrslerne .
Det ville have vret bedre , hvis der var fundet en lsning i form af en generel korrektionsmekanisme , f.eks. gennem indfrelse af en grnse for nationale overfrsler til EU .
<P>
Vi kunne ikke sttte Haug-betnkningen , fordi denne foreslr en rkke vsentlige ndringer , som vi ikke kan g med til .
Sledes opfordrer betnkningen til at gre Unionen mindre afhngig af medlemsstaterne .
Fuldstndig finansiel autonomi med hensyn til medlemsstaterne er for ordfreren det endelige ml .
Vi lgger derimod vgt p en vedvarende inddragelse af de nationale parlamenter i forbindelse med finansieringen af EU .
Endvidere har vi stemt imod ordfrerens ndringsforslag , hvori han afviser forhjelsen af de forlods fradrag fra de traditionelle egne indtgter .
Dette stter ligevgten i aftalen fra Berlin alvorligt under pres .
For Nederlandene , som har betinget sig denne forhjelse for at begrnse sin stilling som nettobetaler , er dette uacceptabelt .
<SPEAKER ID=88 NAME="Van Lancker">
Principielt er jeg af den opfattelse , at afgrelsen om de egne indtgter skal vre baseret p ligevrdighed og rimelighed mellem medlemsstaterne , idet der skal glde samme spilleregler for alle .
Derfor er jeg meget utilfreds med beslutningerne fra Det Europiske Rd i Berlin med Europa som den store taber .
<P>
Kravet om , at medlemsstaterne skal behandles ens , skal nu ogs tage form i det foreliggende kommissionsforslag .
<P>
Udgangspunktet i Haug-betnkningen var , at holdningen fra marts i r , navnlig at alle undtagelsesbestemmelser skal slettes , nu skal virkeliggres .
ndringsforslag 31 , anden del , og ndringsforslag 32 svkker imidlertid denne holdning med tilfjelsen af ordet " for fremtiden " .
Med andre ord beholder medlemsstaterne i jeblikket det , som de har opnet i Berlin .
<P>
ndringsforslag 12 og 33 gr ud p at nedstte opkrvningsomkostningerne til 10 % for de belb , som faststtes efter 31. december 2000 , hvilket kan suppleres med en fleksibel prmie i forhold til det resultat , som medlemsstaterne opnr ved opkrvningen af de traditionelle egne indtgter og foranstaltningerne med henblik p bekmpelse af svig .
Principielt er jeg tilhnger heraf .
Medlemsstaterne skal ptage sig deres ansvar for opkrvningen af de traditionelle egne indtgter .
<P>
Hvad der dog bekymrer mig , er konsekvenserne af dette ndringsforslag for Det Europiske Rds beslutninger i Berlin .
Berlin var et kompromis , hvori der var noget , der faldt i hver medlemsstats smag .
For at kompensere bde Belgien og Nederlandene for de meromkostninger , som resulterede af den gradvise udskiftning af momsoverfrslen til fordel for BNI-bidraget , blev opkrvningsomkostningerne forhjet til 25 % .
Denne imdekommelse ophves nu , mens de andre fordele opretholdes .
Herved skabes en ny ulighed til ulempe for to medlemsstater : Belgien og Nederlandene .
Jeg har derfor stemt imod disse to ndringsforslag .
<SPEAKER ID=89 NAME="Wynn">
Som formand for Budgetudvalget er det min pligt at stemme for ndringsforslagene fra dette udvalg .
<P>
I udvalget stemte jeg imod de ndringsforslag , som bragte reduktionen for Det Forenede Kongerige i fare .
Hvis jeg havde stemt som menigt Labour-medlem i plenarforsamlingen , ville jeg have stemt p samme mde som i udvalget .
<P>
Det er mit ansvar som formand at markere udvalgets holdning , og derfor stemte jeg for Haug-betnkningen .
<P>
Betnkning af Averoff ( A5-0055 / 1999 )
<SPEAKER ID=90 NAME="Kuntz">
Rdets forslag til forordning , som vi i dag skal tage stilling til , har til forml at indfje visse ndringer , som er blevet ndvendige efter beslutningen fra Det Europiske Rds mde i marts i Berlin bestende af stats- og regeringscheferne .
<P>
Kommissionen benytter sig imidlertid af denne lejlighed til at indfre nogle nye regler , som er udtryk for en ny opfattelse af budgetdisciplinen , og som udvider Kommissionens forvaltningsbefjelser , og det kan vi ikke acceptere .
Det foresls ogs , at disse regler fremover skal have juridisk form af beslutninger frem for forordninger .
<P>
Den franske delegation i vores gruppe modstter sig denne ndring af dokumentets juridiske status sdan at forst , at en forordning giver bedre mulighed for at tage hjde for budgetdisciplinens indvirkning p bde medlemstaterne og fllesskabernes institutioner .
I vrigt er Kommissionens oprindelige forslag stdt p enstemmig modstand i Budgetudvalget .
<P>
Ogs et andet element styrker de befjelser , der gives Kommissionen i forbindelse med det forslag , der er til behandling : muligheden for at begrnse strrelsen af den direkte bistand eller suspendere betalingen af de mnedlige forskud .
Men eftersom det er meningen , at EU-budgettet skal overtage de reducerede eller suspenderede pengebelb , allersenest i det flgende regnskabsr , vil sdanne indgreb ndvendigvis give sig udslag i strengere forholdsregler i de flgende r , med risiko for at svkke principperne i den flles landbrugspolitik .
<P>
Derfor modstter den franske delegation i Gruppen Nationernes Europa sig svel forslaget til forordning som hr . Averoffs betnkning .
<SPEAKER ID=91 NAME="Van Dam">
For at kunne respektere de i Agenda 2000 fastsatte finansielle lofter for landbrugspolitikken er det ndvendigt , at forskrifterne for budgetdisciplinen skrpes .
I forslaget til forordning fremsttes forslag med henblik p instrumenter til at kunne gribe ind , hvis landbrugsudgifterne truer med at overskride lofterne .
Sledes fr Kommissionen i disse forslag befjelser til at suspendere udbetalingerne til medlemsstaterne i slutningen af regnskabsret .
I store trk kan vi tilslutte os de foreslede instrumenter .
<P>
Ordfreren har udarbejdet en udmrket betnkning om dette emne .
Han sttter ndvendigheden af en strengere budgetdisciplin .
Samtidig fremhves det med rette i betnkningen , at eventuelle besparelser ikke m rre ved den flles landbrugspolitiks principper , som er godkendt i Agenda 2000 .
EU har vedtaget en politik for de kommende syv r og dermed ogs skabt temmelig store forventninger i sektoren .
Det m man ikke uden videre afvige fra .
<P>
Inden for disse rammer har vi ogs tilsluttet os det ndringsforslag , hvori der opfordres til muligheden for at overfre ikkeanvendte bevillinger til det flgende regnskabsr .
Det kan muligvis bringe en lsning med hensyn til at finde de ndvendige bevillinger inden for lofterne i Agenda 2000 .
<P>
Vi har imidlertid ikke stttet det ndringsforslag , hvori landbrugsudgifterne med henblik p tiltrdelsen holdes uden for landbrugsretningslinjen .
Der findes en bred margen mellem landbrugsretningslinjen og de finansielle overslag for nuvrende medlemsstater .
Denne margen kan til sin tid anvendes med henblik p tiltrdelsen .
<P>
Betnkning af Lechner ( A5-0060 / 1999 )
<SPEAKER ID=92 NAME="Blak">
. I respekt for det danske forbehold p det retlige omrde har de danske socialdemokrater undladt at stemme ved den endelige afstemning om direktivet .
<SPEAKER ID=93 NAME="Errikson, Frahm, Herman Schmid, Seppnen og Sjsted">
Nordisk Grnne Venstre ( NGL ) , som bestr af de nordiske medlemmer af GUE-gruppen , har i dag stemt for betnkningen om forkyndelse af retslige dokumenter i civile og kommercielle anliggender .
Forslagets sigte er at sikre en beskyttet og reguleret fremsendelse af retsdokumenter mellem medlemsstaternes retsmyndigheder , hvilket vi fuldt ud kan sttte .
<P>
NGL tager dog afstand fra , at forslaget skal have form af en forordning .
NGL foretrkker en konvention .
Derved ville forslaget ikke vre direkte bindende i medlemsstaterne , men det ville vre op til landene selv at afgre , om de ville deltage i konventionen eller ej .
<P>
Betnkning af Gebhardt ( A5-0057 / 1999 )
<SPEAKER ID=94 NAME="Blak">
. I respekt for det danske forbehold p det retlige omrde har de danske socialdemokrater undladt at stemme ved den endelige afstemning om direktivet .
<SPEAKER ID=95 NAME="Errikson, Frahm, Herman Schmid, Seppnen og Sjsted">
Nordisk Grnne Venstre ( NGL ) , som bestr af de nordiske medlemmer af GUE-gruppen , har i dag stemt for betnkningen om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgrelser i gteskabssager samt i sager vedrrende forldremyndighed over flles brn .
Det har vi gjort , fordi forslagets sigte er at anerkende medlemsstaternes afgrelser og sikre brnenes tarv i forbindelse med skilsmisser p tvrs af grnserne , hvilket vi fuldt ud kan sttte .
<P>
NGL tager dog afstand fra , at forslaget skal have form af en forordning .
NGL foretrkker en konvention .
Derved ville forslaget ikke vre direkte bindende i medlemsstaterne , men det ville vre op til landene selv at afgre , om de ville deltage i konventionen eller ej .
<SPEAKER ID=96 NAME="Titley">
Hr. formand , jeg glder mig over alle initiativer , der kan mindske smerten og lidelsen i skilsmissesager , navnlig nr der er brn involveret .
Disse forslag fra Kommissionen vil bidrage til at lukke nogle af hullerne i Haag-konventionen , som har kraftigt brug for en ajourfring .
<P>
Da EU-lovgivningen gr det lettere for borgerne at bo og arbejde i hele Europa , er antallet af grnseoverskridende gteskaber , og desvrre ogs skilsmisser , ligeledes stigende .
<P>
I lighed med mine kolleger modtager jeg et stigende antal breve fra vlgere , der beder om hjlp i skilsmissesager , der omfatter partnere fra forskellige medlemsstater .
Ofte er der brn involveret , og ofte flger der en kamp om forldremyndigheden , der ingen ende vil tage .
Nr der afsiges domsafgrelser , kan de ofte vre svre at fuldbyrde .
P grund af den nuvrende juridiske jungle drives nogle forldre endda til at beg lovbrud og desvrre til at bortfre brnene fra deres tidligere partnere .
<P>
Med disse forslag kan man imidlertid begynde at erstatte smerte med hb .
Gennem forenklede procedurer og ved at gre domstolsafgrelser under EU-aftaler i skilsmissesager juridisk bindende og umiddelbart gldende i alle medlemsstater , vil den juridiske proces blive hurtigere , der vil blive sat en stopper for disse langvarige , langstrakte og srgelige sager .
<P>
MEP ' er kan ikke hvde , at de kan forhindre smerten som flge af separation og skilsmisse , men de kan i det mindste forsge at stte en stopper for det juridiske cirkus , der ofte flger med .
Brnenes og ikke sagfrernes velfrd m komme i frste rkke .
<SPEAKER ID=97 LANGUAGE="SV" NAME="Carlsson">
Engang i forrige mandatperiode blev en af mine stemmeforklaringer ikke godkendt , fordi jeg ikke var til stede i salen .
Der var tale om en skriftlig stemmeforklaring , og begrundelsen var , at hvis man nskede at afgive stemmeforklaringer , s skulle man vre til stede i salen - ogs selvom det var en skriftlig stemmeforklaring - s formanden kunne se , at det virkelig var tilfldet .
<P>
Jeg tager dette op , fordi jeg finder det vigtigt , at vi har en eller anden form for optrdelsesform , med tanke p det , jeg blev udsat for i forrige mandatperiode .
Nu er der nemlig blevet lst mange navne op .
Der findes mange parlamentsmedlemmer , som ofte deltager i afstemningerne , men som ogs evig og altid forlader stemmeforklaringerne .
S er det , at jeg sprger mig selv : Er det ndvendigt at vre til stede i salen , s man bliver noteret herfor ?
Eller kan man benytte denne " slappe " fremgangsmde og ustandseligt tilfje en masse tekster til protokollen om , hvad man kan lide eller ikke kan lide ?
<SPEAKER ID=98 NAME="Formanden">
Fru Carlsson , vores kolleger anmoder normalt om at mtte afgive en skriftlig stemmeforklaring , bekrfter dette ved afstemningens slutning , og nr de frst har bekrftet dette , forlader strstedelen af dem salen .
Deres sprgsml er faktisk legitimt , for der str i forretningsordenen , at de , der meddeler , at de vil afgive en skriftlig stemmeforklaring , br vre til stede .
Vi vil give Dem et mere njagtigt skriftligt svar p Deres sprgsml .
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="PT" NAME="Casaca">
Hr. formand , jeg henviste til forretningsordenen vedrrende Haug-betnkningen , fordi originalversionen er tysk , og jeg desvrre ikke taler tysk , og fordi den engelske oversttelse sagde noget helt andet end den portugisiske med hensyn til ndringsforslag 31 .
<P>
Da De , hr. formand , forelagde ndringsforslaget til afstemning , lste De " bruttonationalprodukt " , alts noget , der svarer til den portugisiske oversttelse .
Jeg var ndt til at vente til efter afstemningen for at sprge mine tyske kolleger om , hvad der faktisk stod i den tyske udgave , og de bekrftede , at " BSP " netop betyder " bruttonationalindkomst " .
Heraf flger , at der faktisk gr sig den uoverensstemmelse gldende , som jeg gjorde Dem opmrksom p , hr. formand .
I forhold til den uoverensstemmelse m efter min opfattelse dt glde , som De har lst , nemlig " bruttonationalprodukt " , og ikke det , der str i den oprindelige udgave , som er noget andet , nemlig " bruttonationalindkomst " .
Under disse omstndigheder mener jeg ikke , at dette ndringsforslag br anses for gyldigt , eftersom afstemningen foregik i uvidenhed om det allervsentligste , som det indeholder , nemlig begrebet " BNI " eller " BNP " .
Det drejer sig ikke om en teknisk detalje , men om noget , der har srdeles betydelige finansielle konsekvenser .
<SPEAKER ID=100 NAME="Formanden">
Hr . Casaca , jeg lste faktisk " bruttonationalindkomst " , fordi der i den italienske tekst stod BNI , som netop betyder bruttonationalindkomst .
Tjenestegrenene har dog oplyst mig om - og den oplysning vil jeg gerne bekrfte - at originalteksten og den udgave , der er gldende , er den tyske udgave . De andre sprogudgaver skal som flge heraf rette sig efter den tyske udgave , hvilket har de konsekvenser , De har gjort opmrksom p her .
Dette er det svar , jeg m give Dem , nemlig at det er den tyske udgave , der er originaludgaven og sledes den gldende udgave .
<P>
( Mdet udsat kl . 13.10 og genoptaget kl .
15.00 )
<SPEAKER ID=101 LANGUAGE="ES" NAME="Knrr Borrs">
Hr. formand , mine damer og herrer , der er netop kommet en yderst vigtig meddelelse : Fredsprocessen i Nordirland har i dag til trods for alle de vanskeligheder , der har vret , taget et skridt fremad med IRA ' s beslutning om at indlede forhandlinger med Afvbningskommissionen .
Parlamentet har spillet en vigtig rolle i denne proces , og ud over at glde sig over udviklingen i Nordirland br det ogs tage del i bestrbelserne for , at de to andre voldelige konflikter , som findes i Unionen - den p Korsika og ikke mindst den i Baskerlandet - kan finde en endelig fredslsning .
Jeg anmoder alle Parlamentets grupper og medlemmer om , at de tager del i disse bestrbelser , s de forskellige politiske grupper og krfter kan gre en ny indsats ad dialogens vej med det ml , at disse fredsprocesser inden for Unionen fr en lykkelig afslutning , som det heldigvis ser ud til endelig at vre tilfldet i Irland .
<SPEAKER ID=102 NAME="Formanden">
Tak , hr .
Knrr Borrs , vi tager Deres erklring til efterretning .
<SPEAKER ID=103 LANGUAGE="EN" NAME="Doyle">
Hr. formand , jeg mente ogs , at De mske nskede at f kendskab til den meget gldelige udvikling i fredsprocessen i Nordirland i dag : IRA ' s meddelelse om , at man har til hensigt at udpege en reprsentant , der skal koordinere afleveringen af paramilitre vben med general John de Chastelain .
Disse nyheder er meget velkomne , da de betyder , at aftalen fra langfredag kan gennemfres fuldt ud , og at der kan oprettes regeringsstrukturer eller en udvende magt .
De ved , at Europa-Parlamentet gennem de seneste tyve r har ydet al mulig politisk og konomisk sttte for at opfordre til fred i Nordirland .
Endelig tr vi hbe p , at en varig fred nu kan garanteres ad demokratisk vej .
<SPEAKER ID=104 NAME="Formanden">
Tak frue , fordi De sledes frte forsamlingen ajour om udviklingen .
<CHAPTER ID=5>
Situationen i Tjetjenien
<SPEAKER ID=105 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er meddelelser fra Rdet og fra Kommissionen om situationen i Tjetjenien .
<SPEAKER ID=106 NAME="Patten">
Hr. formand , jeg sad lige og grundede over disse bemrkninger til forretningsordenen , og jeg er sikker p , at Parlamentets medlemmer kan forestille sig mine egne flelser over for begivenhederne i Nordirland i de seneste 48 timer .
Jeg tror , at vi har strre chance for at opn fred , end vi har haft lnge , og jeg vil personligt hylde modet hos de partier og partiledere , der har gjort denne opmuntrende udvikling mulig .
Vi m holde fingrene krydsede og om ndvendigt fremsige en lille bn .
<P>
Videre til forhandlingen : Jeg er utrolig glad for at kunne deltage i denne vigtige forhandling , og jeg m sige , at jeg er meget taknemmelig for , at man i tidsplanlgningen har taget hensyn til , at jeg skal af sted til OSCE-topmdet .
Jeg hber ikke , at Parlamentet vil opfatte det som uhfligt , hvis jeg er ndt til at tage af sted , fr forhandlingen er frdig , men jeg skal til Istanbul , ikke mindst til et mde om stabilitetspagten .
Denne forhandling giver mig en god lejlighed til at informere Parlamentet om vores seneste kontakter med de russiske myndigheder om udviklingen i Tjetjenien .
Samtidig kan jeg deltage i drftelserne om disse sprgsml i Istanbul med en langt klarere forstelse af Europa-Parlamentets synspunkter .
<P>
Jeg mener , at man med rimelighed kan sige , at der hersker generel enighed i Den Europiske Union - i Rdet , Parlamentet og Kommissionen - om flgende to forslag : For det frste , uanset den forstelige indignation over de frastdende terroraktioner i Moskva , i Nordkaukasus og andre steder - som jeg fordmmer p det kraftigste som borger i et land , hvor der har vret alt for meget terrorisme - har den russiske indsats gennem de seneste uger omfattet gentagne tilflde af uforholdsmssig brug af militr magt , gentagne tilsidesttelser af behovet for at finde en politisk lsning og gentagne tilflde af mangelende hensyntagen til de tragiske menneskelige konsekvenser .
For det andet mener de fleste ( jeg tror , at dette glder for hele Den Europiske Union ) , at det vil vre en historisk fejltagelse at indlede det nste rhundrede med at udelukke Rusland fra de europiske anliggender , som vi gjorde ved begyndelsen af dette rhundrede .
Fordi vi nsker at undg de fejl , der blev beget efter 1917 , har Den Europiske Union aktivt sgt et strategisk partnerskab med Rusland .
Det konkrete bevis er den dialog , vi har opbygget under partnerskabs- og samarbejdsaftalen og den flles strategi , som blev fastlagt p Det Europiske Rds mde i Kln .
<P>
Det er ligeledes benlyst , at udviklingen i Tjetjenien stter vores forhold til Rusland under betydeligt pres .
De russiske myndigheder m forst , at deres nuvrende handlinger har konsekvenser for det internationale samfunds accept og for Ruslands trovrdighed som politisk og konomisk partner .
De sger at retfrdiggre deres handlinger med , at det er den hjemlige befolknings nske .
Det er den samme historie , nr de ngter at give sig efter Den Europiske Unions legitime kritik p handelsomrdet trods det handelsoverskud p EUR 10 milliarder , som de nu har over for os .
<P>
Men vi bor i demokratiske lande med demokratiske institutioner som dette Parlament .
Vi pvirkes ligeledes af den offentlige menings styrke , idet befolkningen forsteligt nok er forfrdede over det , der sker i Tjetjenien , og bekymrede over blot at st p sidelinjen .
Indtil videre har vores reaktion vret at forsge at udve et voksende diplomatisk og politisk pres p russerne .
Vi har benyttet enhver lejlighed til at viderebringe budskabet p alle niveauer .
Jeg var med ministertrojkaen under ledelse af udenrigsminister Halonen frst i oktober .
Emnet dominerede topmdet mellem Den Europiske Union og Rusland den 22. oktober , og det dominerede vores drftelser p Rdets mde ( almindelige anliggender ) i mandags .
P hvert trin er sprogbrugen blevet skrpet , og de operationelle forslag styrket .
<P>
Budskabet fra Rdet i denne uge kunne ikke vre tydeligere .
Den Europiske Union har direkte fordmt enhver uforholdsmssig og vilkrlig magtanvendelse i Tjetjenien , og Rdet opfordrede kraftigt den russiske regering til at opfylde sine forpligtelser i henhold til den humanitre lovgivning .
Der findes ikke noget alternativ til at sge en forhandlingslsning baseret p en dialog med de folkevalgte ledere i det nordlige Kaukasus , herunder Tjetjenien .
Rdet understregede , at gennemtrumfningen af en militr lsning i Tjetjenien ville vre en alvorlig politisk fejltagelse .
Hvordan bliver situationen om en mned , to mneder , et r eller to r fra nu ?
Der findes tilsyneladende ikke nogen langsigtet russisk strategi , der skal sikre varig fred .
Mere specifikt opfordrede Rdet til , at OSCE fr en strre rolle , og anmodede om , at der oprettes en underafdeling under OSCE ' s assistancegruppe i Tjetjenien i Nazran og Ingusjetien .
Rdet konkluderede , at Istanbul-topmdet torsdag og fredag bl.a. kunne bruges til at gre disse budskaber tydelige for de russiske myndigheder .
Jeg er naturligvis villig til at vende tilbage til Parlamentet efter topmdet i Istanbul for at rapportere om vores budskab og reaktionen p det .
<P>
Jeg bliver stadig oftere spurgt , om Den Europiske Union kan get presset ved at g videre end de strke ord til mere direkte handling .
Hvad kan der blive tale om ?
Nogle foreslr , at man afbryder den konomiske bistand under Tacis-programmet .
Sprgsmlet er , om det vil bremse den militre indsats .
Det vil ikke f nogen direkte konsekvenser for Ruslands offentlige finanser , da pengene kanaliseres gennem kontrahenter hovedsagelig fra Den Europiske Union .
Men det vil undergrave den konomiske og sociale moderniseringsproces , som vi har presset s hrdt p for .
<P>
Hvad med at suspendere fdevarehjlpen ?
Den eksisterende ordning nrmer sig sin afslutning . I september var mere end 90 % af hjlpen allerede leveret til Rusland .
Det er nu op til de russiske myndigheder at st for distributionen .
Prioriteten for os bestr i at kontrollere , at indtgterne fra denne ordning anvendes til at betale de forsinkede pensioner og til andre sociale projekter .
Med hensyn til fremtiden har vi alvorlige tvivl om behovet for og det konomiske rationale bag nye ordninger med fdevarebistand .
De seneste begivenheder i Tjetjenien er et strkt politisk argument imod at opfylde yderligere russiske anmodninger om fdevarehjlp .
I sidste uge fortalte jeg Madeleine Albright , at jeg ikke mente , at Parlamentet ville sttte yderligere fdevarehjlp til Rusland denne vinter .
<P>
Der har ogs vret forslag om at tilbageholde IMF-bistand og EBRD-ln .
Det er naturligvis sprgsml , der ligger uden for Den Europiske Unions direkte kompetence , men vil det vre i vores interesse at fremprovokere et politisk tilbageslag imod det internationale samfund i valgkampen til Dumaen i december ?
<P>
OSCE-mdet i Istanbul er en glimrende mulighed til at gre fremskridt , selvom jeg ikke kan pst , at jeg er srligt optimistisk .
Russerne har gjort det klart , at befolkningens holdning kommer frem for andre overvejelser i deres hndtering af krisen .
Det m vre vores opgave at overbevise dem om , at deres nuvrende kortsynede fremgangsmde aldrig vil fre til varig fred i Kaukasus , og vi m vre hurtige og generse i leveringen af den humanitre bistand , som er s pkrvet , nr vinteren stter ind .
Vi vil vre mere effektive p begge disse fronter , mens kommunikationskanalerne fortsat er bne .
I lighed med formandskabet og den hjtstende reprsentant er jeg derfor i tt kontakt med den russiske udenrigsminister Igor Ivanov .
Vi mdtes i Helsinki i sidste uge p konferencen om den nordlige dimension , og siden har vi talt sammen i telefonen .
<P>
Hvad angr den ptrngende humanitre situation , har jeg gentagne gange understreget behovet for at sikre passende adgang og sikkerhed for de internationale bistandsorganisationer .
Der har vret mulighed for visse fremskridt gennem nylige vurderingsmissioner foretaget af udenforstende eksperter og donorer .
Dette har givet mulighed for bedre skn over omfanget af de humanitre hjlpebehov .
Der synes at vre op til 200.000 tjetjenske flygtninge nu i Ingusjetien , de fleste af dem bor hos familier der , resten bor i telte .
Samtidig venter et stort antal mennesker p at krydse grnsen , og mange er vendt tilbage til Tjetjenien , enten til det omrde , der er besat af de russiske tropper , eller til det omrde , der kontrolleres af de tjetjenske soldater .
I alt taler vi om op imod en halv million mennesker , der har strre eller mindre behov for humanitr bistand .
Vi m ogs tage hensyn til lokalbefolkningen i Ingusjetien , som har taget sig af flygtningene .
At identificere behovene er kun en del af problemet .
<P>
Den fysiske levering af bistanden er en anden del .
Den fortsatte bekymring over sikkerheden har hidtil begrnset bistanden .
Fra Kommissionens side har ECHO forpligtet tt ved EUR 1 million til UNHCR ' s arbejde .
Den omfattende bistand , der er s pkrvet i denne region , kan ikke leveres med fjernbetjening gennem donorer , der i alt for hj grad er afhngige af det russiske ministerium for ndhjlp .
Vi m derfor fastholde presset p de russiske myndigheder for at f dem til at gre mere for at lette adgangen for internationale donorer og srge for deres sikkerhed .
<P>
Endelig vil jeg sige , at Igor Ivanov i sine samtaler med mig har foreslet , at det kunne vre nyttigt med en intensivering af kontakterne mellem Europa-Parlamentet og Dumaen , mske herunder et besg i Moskva ved en reprsentativ gruppe af Parlamentets medlemmer .
De nsker naturligvis selv at se , hvad der foregr , og foretage Deres egne vurderinger .
Jeg ved , at under fru Krehls fantastiske ledelse er Delegationen for Forbindelserne med Rusland blandt de mest aktive i Parlamentet , men jeg vil opfordre Dem til at overveje hr . Ivanovs forslag alvorligt .
<P>
Kommissionen er ivrig efter at se et konstruktivt forhold mellem Den Russiske Fderation og Den Europiske Union .
Vi har en flles interesse i den fremtidige sikkerhed og fremgang p vores kontinent .
Men jeg m sige , at den nuvrende krise i Tjetjenien er en alvorlig prvelse for det partnerskab , vi forsger at opbygge .
P den anden side ved vi alle , at kun ved at forsge at bevare dette partnerskab har vi en chance for at f russerne til at lytte til vores budskab , det er det frygtelige dilemma , vi str over for .
Russerne m erkende , at de ikke blot kan afvise vores bekymringer uden videre .
Vi nsker et tttere venskab og en tttere forstelse , men de m erkende , at der m indrmmelser til fra begge sider .
<SPEAKER ID=107 NAME="Sasi">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , kommissionsmedlem Patten er allerede kommet med et meget analytisk og klogt indlg om denne sag .
Man kan let tilslutte sig de synspunkter , som han fremsatte .
Vi har i lbet af efterret dagligt med stigende bekymring mttet flge de fortsatte militraktioner i Tjetjenien .
Srlig bekymrende er det , at den russiske regering endnu ikke - p trods af sit lfte - er begyndt at sge en politisk lsning p krisen , men satser ensidigt p militre aktioner .
Moskvas politiske ml vedrrende Tjetjenien p lidt lngere sigt er fortsat indhyllede i mrke .
<P>
Jeg psknner Europa-Parlamentets interesse for situationen i Tjetjenien .
I dette korte indlg vil jeg give Dem vores vurdering for det frste af Tjetjenien-krisens militre og for det andet den humanitre situation .
For det tredje vil jeg tale om Den Europiske Unions og det internationale fllesskabs hidtidige aktivitet og ml for Tjetjenien .
<P>
Militrt kontrollerer Rusland knap halvdelen af Tjetjeniens areal , og det rykker systematisk frem .
Rusland indtog fredag i sidste uge byen Gudermes og vil til sin tid ogs erobre Groznyj .
Ruslands benbare ml er at f hele Tjetjenien tilbage under Moskvas kontrol .
For ministerprsident Putin har krigen indtil videre ogs vret en indenrigspolitisk succes .
<P>
Den Europiske Union har i lbet af efterret gentagne gange udtrykt sin bekymring over den uforholdsmssigt omfattende magtanvendelse i Tjetjenien .
Denne magtanvendelse har krvet utallige civile ofre og ger hele tiden antallet af internt fordrevne .
Magtanvendelse rettet mod civile er forbudt iflge de internationale menneskerettigheder .
Rusland har med sine handlinger brudt Genve-konventionen og forpligtelserne i tillgsprotokollerne .
Tilfldige bombardementer har krvet talrige civile ofre .
<P>
Den Europiske Union har understreget behovet for en umiddelbar deeskalation af konflikten og opfordret Rusland til at indlede forhandlinger for at tilvejebringe en varig lsning .
Det er klart , at der ikke kan findes en militr lsning p en i bund og grund politisk konflikt .
<SPEAKER ID=108 NAME="Formanden">
Hr. formand for Rdet , jeg bliver ndt til at afbryde vores arbejde et jeblik for at undersge , om den alarm , vi hrer , er reel eller ikke .
<P>
( Mdet afbrudt kl . 15.20 , genoptaget kl.15.30 )
<SPEAKER ID=109 NAME="Formanden">
Hr . Sasi , vrsgo at fortstte Deres indlg p vegne af Rdet , og undskyld os for dette lille tekniske uheld .
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="FI" NAME="Sasi">
For det andet vil jeg tale om den humanitre situation under krisen .
EU har rettet sin opmrksomhed mod uopstteligheden af at gennemfre det internationale humanitre hjlpearbejde med at lette nden for de mennesker , der er flygtet fra krigen .
Billederne af flygtningelejre dkkede af sne taler deres golde sprog om de fordrevne menneskers trngte situation .
<P>
Ofrene for den interne konflikt har iflge menneskerettighederne ret til humanitr bistand .
Rusland har forpligtelse til at garantere , at hjlpen kan n uhindret frem .
EU har krvet , at Rusland skal sikre en hurtig og uhindret gennemfrelse af hjlpeaktionerne for at undg en humanitr katastrofe .
<P>
Rdet ( almindelige anliggender ) har i denne uge vedtaget en erklring , hvori man p ny retter opmrksomheden mod krigshandlingernes uforholdsmssigt store omfang og vilkrlighed , civilbefolkningens lidelser og behovet for at anvende forhandlinger for at tilvejebringe en politisk lsning .
I sin erklring opfordrer Unionen Rusland til at overholde sine forpligtelser efter de internationale menneskerettigheder , at udnytte OSCE ' s velfungerende tjenester og garantere , at den internationale humanitre bistand kan n frem .
EU gentog i denne forbindelse sin holdning om Ruslands territoriale integritet .
<P>
Ruslands ledelse har p sine mder med EU og reprsentanter for EU-landene i lbet af efterret forsikret , at Rusland sgte en politisk lsning .
Det gjorde bl.a. ministerprsident Putin p EU-Rusland-topmdet i Helsinki den 22.10. Der er grund til at understrege over for Rusland , at vi forventer , at det holder ord og sger en politisk og ikke en militr lsning .
<P>
Rusland har hvdet , at dets handlinger har vret et led i kampen mod terrorismen . EU har i sine erklringer altid fordmt terrorisme i alle dens former .
Samtidig har EU imidlertid understreget , at antiterroraktioner altid br vre i overensstemmelse med menneskerettighedsnormerne .
EU mener aldrig , at man kan acceptere overgreb mod civile i terrorismebekmpelsens navn .
<P>
Det er af yderste vigtighed , at den administrative grnse mellem Ingusjetien og Tjetjenien holdes ben , sledes at civilbefolkningen p flugt ud af Tjetjenien kan komme i sikkerhed p Ingusjetiens side .
Man m sikre civile uhindret overgang over grnsen til beskyttelse mod bombninger og overgreb . At negligere civiles grundlggende behov i en konfliktsituation er et brud p de internationale menneskerettigheder .
EU har forsgt at medvirke til , at grnsen holdes ben , og at alle , der har behov for hjlp eller sger beskyttelse , kommer over grnsen .
<P>
Man kan se udenrigsminister Halonens delegations besg i omrdet ( 30. oktober ) , FN-organisationernes delegations ( 3.-7. november ) og OSCE ' s delegations besg ( 9.-10. november ) som en positiv ting .
Besgene i omrdet har , ud over at tjene til indsamling af informationer , ogs fremmet bestrbelserne p at f gjort det internationale samfunds bekymring mere synlig .
<P>
For at det internationale samfund kan f indflydelse p situationen , m man bestrbe sig p at opn international tilstedevrelse i Nordkaukasus . Dette kunne mest naturligt finde sted inden for rammerne af OSCE .
Mlet br vre en overflytning af OSCE ' s Groznyj-reprsentation , som nu er evakueret til Moskva , til Nazran , Ingusjetien .
<P>
I lbet af vinteren m man bestrbe sig srlig kraftigt p at skabe systemer til at sikre , at den internationale humanitre bistand nr frem .
Den humanitre situation i omrdet ser meget bekymrende ud .
FN-rapporten bekrfter billedet af en humanitr situation i hastig forvrring .
<P>
Til sidst vil jeg understrege , at en snarest mulig afslutning af krigshandlingerne er svel i EU ' s som i Ruslands egen interesse , for en fortsttelse af krigshandlingerne vil have en negativ indflydelse p de spirende forbindelser mellem EU og Rusland .
Vi flger situationen nje og fortstter presset p Rusland for at finde en varig og fredelig lsning p situationen i Tjetjenien .
Den nste lejlighed til dette er - som kommissionsmedlem Patten pegede p - det OSCE-topmde , der begynder i morgen i Istanbul .
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="FR" NAME="Morillon">
Hr. formand , hr. rdsreprsentant , hr. kommissr , det var en stor lettelse for mine kolleger og mig i forgrs at hre erklringen fra Rdet ( udenrigsministrene ) , som energisk fordmte den uforholdmssige og vilkrlige brug af magt , der finder sted i Tjetjenien .
<P>
Og vi var lettede over i formiddags at hre hr . Solanas meget faste stillingtagen til dette sprgsml og hans lfte om allerede i eftermiddag i Istanbul at stte al sin vgt ind p at f overholdt international ret og menneskerettighederne i regionen , og vi var lettede over at hre Dem , kommissr Patten , sige til os , at De om lidt vil bakke hr .
Solana op i en flles bestrbelse .
<P>
Faktisk var det os , som var flest til her i Parlamentet at fordmme de metoder , den russiske hr tog i anvendelse for med ildkraft at knuse enhver mulig modstand mod dens fremrykning , uden at tage de tab i betragtning , den derved pfrte den civile befolkning .
Vi var ogs de fleste til , sammen med et flertal i den europiske offentlige opinion , at fordmme den slende kontrast mellem larmen fra bombardementerne og den vedholdende tavshed fra regeringerne i Den Europiske Union .
<P>
Jeg kan bevidne dette , for jeg var i gr ordstyrer p det mde , der blev holdt mellem samtlige af Parlamentets grupper med henblik p at udarbejde et flles beslutningsforslag , som i modstning til visse andre ikke bliver en kompromistekst , og under ingen omstndigheder et kompromis mellem afvigende holdninger , men derimod en syntese , bestende af forslag fra hver af de forsamlede politiske familier , i en flles vilje til at bringe et bidrag fra Parlamentet til en politisk lsning p det drama , der i dag farver Tjetjenien rdt af blod .
<P>
I dette beslutningsforslag , som jeg ikke har den mindste tvivl om i morgen vil opn massiv sttte fra vores kolleger , slutter vi med vores stemme op bag ved Rdet i en fordmmelse af den igangvrende aktion og i nsket om , at der omgende indledes en forhandling med den tjetjenske befolknings valgte reprsentanter .
<P>
Vi anmoder sammen med Dem om , at der jeblikkelig ydes den ndvendige humanitre hjlp , s man kan komme de hundreder af tusinder personer til undstning , som er blevet fordrevet under kampene , men vi anmoder om , kommissr Patten , at man overvejer indtil videre at suspendere den konomiske hjlp til Rusland , dersom landet ikke slr ind p forhandlingens vej , og dersom det fortstter med sine ubesindige angreb p den civile befolkning .
<P>
Jeg forstr udmrket det forsg p overtalelse , De nu vil g i gang med sammen med hr . Solana , og vi nsker af hele vores hjerte , at det vil fre til noget .
Vi foreslr ligeledes - og jeg er sikker p , at vi vil slutte op om det forslag , der er fremsat - en konference samt Europa-Parlamentets deltagelse i denne konference .
<SPEAKER ID=112 LANGUAGE="EN" NAME="Schori">
Hr. formand , jeg vil gerne udtrykke min tilfredshed med hr .
Pattens og hr .
Sasis holdning og lyknske hr .
Morillon , hr . Cohn-Bendit og andre med den meget strke beslutning , vi udarbejdede i gr .
<P>
Det er vigtigt at understrege det , vi siger i forslaget til beslutning , nemlig at vi lgger vgt p at styrke partnerskabet med Rusland , fordi vi er klar over , at der ikke kan blive noget stabilt og fredeligt Europa uden et stabilt og demokratisk Rusland .
Vi understreger ogs Den Russiske Fderations territoriale integritet .
Men det er den strategiske partnerskabsaftale , der giver os den formelle grund , bortset fra vores reaktioner som mennesker , til at anfgte det , der foregr .
I Tacis-aftalen hedder det specifikt , at Tacis-bistanden ydes p grundlag af bestemte , flles konomiske og politiske vrdier og praksis .
Derfor har vi ogs taget sprgsmlet om Tacis op her .
Vi gr det p den baggrund , at for nogle uger siden gav den russiske Duma hr . Putin en ekstrabevilling p USD 1 milliard til krigsfrelsen i Tjetjenien .
<P>
Derfor krver vi ogs den hjeste grad af gennemsigtighed hos alle de finansinstitutioner eller donorer af midler til Rusland .
Vi opfordrer ogs Rdet og Kommissionen til at overveje at fastfryse alle nye kontrakter under Tacis-programmet , undtagen budgetposten for demokrati .
Dette er en advarsel .
Vi er ikke kun bekymrede over sprgsmlet om Tjetjenien ; vi er forfrdede .
Vi nsker at bidrage med vores stemme og udtrykke vores strkeste bekymring over det , der foregr , og bruge vores vgt i Parlamentet , hvilket vi bl.a. kan gre gennem Tacis-programmet .
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="FI" NAME="Vyrynen">
Hr. formand , den Tjetjenien-erklring , Europa-Parlamentets politiske grupper har udarbejdet , er efter min mening meget velformuleret .
Det klare udgangspunkt for erklringen er en sttte til Ruslands territoriale integritet .
Den russiske regering fr ogs sttte i den forstand , at vi fordmmer terrorisme i alle dens former .
P den anden side fordmmer vi ogs overdimensioneret magtanvendelse og krver , at man skal sge en politisk lsning p Tjetjenien-sprgsmlet .
Desuden understreger vi , at civilbefolkningen skal beskyttes , og at man skal vise omsorg for flygtningene .
<P>
Vores erklring er i overensstemmelse med de erklringer , vi tidligere har vedtaget , og den harmonerer ogs med den politik , regeringerne i de vestlige lande efterlever .
P den anden side er den linje , som Parlamentet har vedtaget , i klar modstrid med den flles holdning , der hersker blandt medlemslandenes borgere .
Europa-Parlamentets tjetjenienpolitik tynges af , at de vestlige lande selv har handlet p en sdan mde , at de har mistet den moralske autoritet til at klart at fordmme de fejl , som Rusland for tiden gr sig skyldigt i .
Dette hentydes der bl.a. til i en artikel af ministerprsident Putin , som for nylig blev offentliggjort i Herald Tribune . Heri forsvarer han sin egen regerings handlinger ved at henvise til det eksempel , de vestlige lande har givet .
<P>
Den krig , der blev frt mod Jugoslavien , er nu en srlig byrde for de vestlige lande .
Man pbegyndte bombninger uden at overveje deres ml og flger tilstrkkeligt .
I Kosovo var der en frihedskrig i gang , som ogs indebar overgreb p civilbefolkningen .
Med sine bombninger blandede de vestlige lande sig i denne krig mod den ene part og p den andens side , selvom de heller ikke kunne acceptere de ml , der var opstillet af den part , p hvis side de gik ind i krigen .
Da man ikke ville eller kunne anvende landtropper i krigen , frte bombningerne til , at den humanitre og politiske krise blev til en humanitr og politisk katastrofe .
Hvis de vestlige landes politik skulle vre konsekvent , burde de nu overveje at forsvare Tjetjenien selv med militre midler , men det er der slet ingen , der s meget som tnker p .
Nu mener man , at Rusland har ret til at forsvare sit eget lands helhed med et endog meget fast greb .
P den anden side pberber Rusland sig nu ret til at anvende militr magt selv for at opn et vigtigt politisk ml p samme mde , som de vestlige lande gjorde i Jugoslavien .
P trods af dens egen moralske byrde br Den Europiske Union arbejde af al kraft for at opn en lsning p krisen i Tjetjenien i overensstemmelse med de retningslinjer , som reprsentanter for Rdet og Kommissionen her har fremlagt .
<P>
Nr vi udvikler en flles udenrigs- , sikkerheds- og forsvarspolitik for Unionen , br den have et solidt moralsk grundlag .
Kun p den mde har vi autoritet til at krve , at ogs andre skal handle i overensstemmelse med disse principper .
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="FR" NAME="Cohn-Bendit">
Hr. formand , de russiske kampvogne er i frd med at knuse et folk , som de allerede har knust og forsgt at knuse folkene i Ungarn i 1956 , i Tyskland i 1953 , og man kunne give andre eksempler , til og med Prag i 1968 .
Lad os gre en ende p hykleriet og tvetungetheden .
Den russiske politik , der bliver frt i Tjetjenien , er gammel .
Den bygger p Stalins politik , som tvangsforflyttede hele dette folk til den anden side af Ural , hvorfra det frst kunne vende tilbage for 20-30 r siden .
Og nr vi siger , at vi ikke nsker at udelukke Rusland , s er det sandt .
Men nr russerne siger , at der er tale om et internt problem , s br vi svare dem , at i dag har vi kun n verden med flles vrdier .
Og det er med henvisning til disse vrdier , at vi hvder at have ret til at blande os politisk og blande os humanitrt , ansigt til ansigt med det russiske barbari .
<P>
Javist , der har fundet terrorisme sted .
Men hvem har beget terrorhandlinger i Moskva ?
Ved vi det ?
Den russiske historie fortller os , at Katyn skulle vre tyskernes vrk - indtil man opdagede , at det i virkeligheden var russernes eget vrk .
Jeg ved ikke , hvem der har beget de forfrdelige kriminelle handlinger i Rusland . Hvad jeg derimod ved , er , at de kvinder og brn i Tjetjenien , som i dag bliver massakreret , med sikkerhed ikke har beget terrorhandlinger .
Det er derfor , at vi europere , nr vi siger " Vi indefryser hjlpen til Rusland " , ikke nsker at lukke Rusland ude , men at integrere det i vores flles vrdier .
Lad os ikke give efter for den afpresning , der hedder " Hvis vi ikke hjlper Jeltsin eller Putin , fr vi det , der er vrre " , for hvad kan vre vrre end delggelsen af Groznyj og delggelsen af Tjetjenien ?
Kan hr . Lebed eller en hvilken som helst anden galning gre noget andet p en anden mde ?
<P>
Det er derfor , jeg anmoder Rdet og Kommissionen om at vre oprigtige og sige til russerne , at hvis de ikke ndrer kurs , vil vi ndre vores bistandspolitik .
Selvflgelig vil vi levere humanitr hjlp til russerne , men vi vil ikke lngere hjlpe en regering , der ligner den gamle russiske regering .
I vrigt ligner hr . Putin samtlige medlemmer og formnd for KGB .
<P>
Jeg vil gerne sige dette i overvrelse af hr . Armatov , Tjetjeniens udenrigsminister , som jeg tror kan f en id om , hvad demokratiet er i Europa , ved at hre p os .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="DE" NAME="Markov">
Hr. formand , jeg finder det overordentlig foruroligende , at man globalt i stigende grad forsger at lse konflikter med militre midler .
Rusland er p dette punkt ingen undtagelse , hvilket er srlig smerteligt for Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe , men iflge sin egen opfattelse handler det jo ikke anderledes , end NATO handlede i Jugoslavien , og hvis De deltog i bifaldet til hr .
Solana tidligere i dag og nu for hr . Cohn-Bendits indlg , anser jeg det for opportunisme af vrste slags .
Det skal nu engang ogs siges .
<P>
Tendensen til en ndret holdning , nemlig vk fra militret og hen til konfliktforebyggelse og fredelig bilggelse af konflikter , er en afgrende udfordring , som Europa-Parlamentet str over for .
Vi har konsekvent fordmt krigen i Tjetjenen , og vi har ogs forelbig udsat den yderligere udbygning af samarbejdet med Rusland .
Samme forventning har vi ogs til Rdet .
Rdets erklring i gr er et positivt tegn , men det kommer for sent .
Man m hbe , at Rdet ikke skal vente med at flge vores forslag om at indefryse udbygningen af relationerne og Tacis-programmerne til Rusland , til vbnene omsider tier .
<P>
Angrebene p flygtningekolonner og beboelsesomrder og lukningen af grnserne , hindringen af de internationale hjlpeorganisationer i at yde humanitr hjlp , alt dette er ikke kun i strid med Genve-konventionen om beskyttelse af civilbefolkningen i krigsomrder og andre internationale forpligtelser , det er simpelthen umenneskeligt og absolut uacceptabelt .
Jeg anser det for selvflgeligt og uomgngeligt , at Den Europiske Union ger sin humanitre hjlp til denne regions befolkning .
Men vi m ikke fritage Rusland for ansvaret for selv at beskytte flygtningene og menneskene i kriseomrdet og srge for forsyninger til dem .
Det samme glder for genopbygningen af landet .
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="IT" NAME="Muscardini">
Hr. formand , at tale om Tjetjenien i dag fr os til at tnke p Kosovo og til at overveje den famse indblandingspligt , som desvrre er et princip , der er lige s vagt , som det er delt .
Det anvendes nemlig p en alt for vilkrlig mde , hvilket ofte skyldes politiske eller konomiske srinteresser .
Dette indblandingsprincip har hidtil vist sig at vre en skbnesvanger fiasko , eftersom Milosevics styre stadig holder godt fast ved magten i et land , der historisk og konomisk set er blevet sendt mindst 30 r tilbage i tiden , mens strstedelen af det albanske folk er vendt tilbage til deres omrder , og 10 % af serberne fra Kosovo samt alle sigjnerbefolkningerne er tvunget i landflygtighed .
I Tjetjenien er situationen endnu vrre .
Den russiske hr gik for to mneder siden ind p tjetjensk omrde , et omrde , der allerede blev lagt de og livlst hen bde menneskeligt og konomisk set for tre r siden , hvor der var mere end 100.000 dde .
I dag taler man om bombeangreb p civilbefolkningen , og disse bombeangreb har resulteret i over 3.000 dde og 200.000 flygtninge .
Alt dette sker , mens det skaldt " fornuftige " internationale samfund undskylder det russiske indgreb med , at det er for at bekmpe terrorismen , og mens Den Internationale Valutafond giver Jeltsins styre konomisk sttte , der ikke skal tilbagebetales , p trods af de milliarder af dollars , som de russiske myndigheder anvender til andre forml .
<P>
Det er sandt , at Tjetjenien er med i Den Russiske Fderation , men de russiske tropper har ikke uden videre lov til at massakrere mnd , kvinder og brn .
Det internationale samfund og vores Union har pligt til ikke at forholde sig passivt , hvis vi virkelig har det kromosom , der hedder beskyttelse af menneskerettighederne .
Krigen har vendt op og ned p omrdet , og imens ges EU ' s indsats , nr det glder den humanitre bistand og finansieringen af Traseca-projektet for at forbinde Sortehavet og Centralasien .
Og energifaktoren - nemlig gas og olie - har spillet en vigtig rolle i den tjetjenske krise .
De amerikanske selskaber har vist interesse for olien i Det Kaspiske Hav i stedet for den i Den Persiske Golf .
De har fet udenrigsministeriet til at tegne et strategisk kort over de mulige ruter . Den mest interessante strkning skulle vre den mellem Det Kaspiske Hav og den tyrkiske havn i Ceyhan , som vedrrer aksen mellem Baku og den russiske havn i Novorossijsk .
S den russiske hr greb ind i 1994 for at vise , at Rusland havde kontrollen med de funktionsdygtige olieledninger , der gav mulighed for at eksportere produktionen fra Det Kaspiske Hav , for ikke at risikere at komme til at st uden for det store amerikanske spil .
<P>
Unionen skal kun have n mlstning , nemlig at bidrage til at genskabe freden og n frem til en ny status for Tjetjenien , sdan som der str i den aftale , der blev underskrevet af Rusland og Tjetjenien den 31. august 1996 . Unionen skal ligeledes bestrbe sig p at huske , at hvis Europa nsker at forsvare menneskerettighederne , m det ikke blive ved med at billige , at Rusland anser magten og hren for at vre den eneste mde at fre politik p .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="NL" NAME="Belder">
Hr. formand , hvorfor gentager prsident Jeltsin , hvad han selv engang kaldte den strste fadse i sin politiske karriere fra 1994 til 1996 : et storstilet militrt indgreb i Tjetjenien ?
Og hvorfor provokerer det russiske militrapparat de transkaukasiske republikker Georgien og Aserbajdsjan gennem vilde beskyldninger om samarbejde med tjetjenske " separatister og terrorister " ?
<P>
Begge operationer er under alle omstndigheder katastrofale manvrer , lige s meget for Den Russiske Fderation som for Kaukasus .
Med en tilsyneladende legitim undskyldning , " bekmpelse af terrorisme og voldelig separatisme " , terroriserer Kreml i dag selv den tjetjenske civile befolkning og stimulerer lige netop de terroristiske , fundamentalistiske elementer blandt den .
<P>
Den russiske straffeekspedition i Tjetjenien beror sandsynligvis i hj grad p andre interne politiske og militre motiver end udrensning af " tjetjenske wahabittiske hovedjgere " .
For prsident Jeltsins svigagtige " familie " kommer den lige tilpas som en afledningsmanvre .
For vrigt har den dybt krnkede russiske hrledelse taget blodig hvn for det forsmdelige nederlag mod de tjetjenske frihedskmpere for f r siden .
Desuden giver de afskyelige krigshandlinger i Kaukasus den gennemsnitlige russiske politiker chancen for at sl p den populre nationale tromme , netop ved optakten til valget til Dumaen .
<P>
At Moskva stifter ufred i Kaukasus , skyldes bestemt konkurrencekampen med Vesten om Det Kaspiske Havs energiskatte og er et signal om genoplivelse af imperialistiske tanker .
Ud fra den synsvinkel er den tjetjenske tragedie kun optakten til en strre , regional krise .
<P>
Har Moskva mske nu lige s lidt at frygte fra Vesten , inklusive Den Europiske Union , som i forbindelse med den frste , nedvrdigende styrkeprve med Groznyj ?
Bloker f.eks. alle bevillinger til Rusland !
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="DE" NAME="Kronberger">
Hr. formand , prcist som den forrige taler sagde , har de seneste uger vist , at den reelle dimension i Kaukasus er vsentlig strre og ogs omfatter hele Det Kaspiske Hav .
Naturligvis drejer det sig i den aktuelle fase af krigen i og omkring Tjetjenien om at betragte begrnsning af skaden som det vigtigste punkt og hurtigst muligt kunne yde jeblikkelig hjlp til befolkningen .
<P>
Men s lnge de sande interesser i Kaukasus ikke nvnes bent og ikke lgges bent frem , vil forsgene p at finde en lsning heller ikke fungere .
Enhver fortolker rsagerne til krigen med prcis de argumenter , som passer bedst i vedkommendes eget kram .
Det indrmmes ikke , at dette omrde er et af de strste rstoflagre i verden , og at der er mange multinationale interesser knyttet til dette omrde .
S lnge man ikke overvinder denne begrlighed efter besiddelserne her , efter ressourcerne i dette omrde - det glder ogs for Europa og mange andre stater - s lnge vil konflikterne ikke blive bilagt i denne region , og vi skal her p langt sigt overveje , hvordan vi finder en stor , omfattende lsning p dette .
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , jeg kan ikke dele hr . Vyrynens opfattelse af , at Parlamentet ikke har tilstrkkelig trovrdighed .
Allerede for to mneder siden indtog vi som eneste internationale institution en klar holdning , selvom ikke alle i Parlamentet var enige .
Jer er glad for , at alle nu er med i bden , og at ogs Rdet og Kommissionen nu gr ind for det , som vi for to mneder siden med et lille flertal ganske klart sagde om dette emne her i Parlamentet .
<P>
Men , mine damer og herrer , vi er nu kommet et godt stykke videre , for vi har i mellemtiden erkendt , at det ikke er nok at rette formanende ord til den russiske side .
Vi skal tvrtimod drage konsekvenser .
Vi skal holde op med at finansiere denne krig , som er en blodig kolonikrig om olie og en srlig blodig form for valgkamp .
Det betyder , at vi skal standse den konomiske sttte , ogs i forbindelse med Tacis-midlerne , hr. kommissr .
For det andet skal vi sige helt klart til vores partner , at for os er en partner ikke mere en partner , nr han bliver til en morder .
Det br vre en selvflge , ogs blandt stater .
<P>
Jeg vil ogs her rydde nogle myter af vejen .
Der tales aldrig om den demokratisk valgte regering i Tjetjenien .
Det er ikke et eller andet indre anliggende for Rusland .
Denne regering er valgt under overvgning af OSCE p grundlag af en vbenhvileaftale , som OSCE formidlede .
Vi skal s afgjort sttte denne regering mod Moskvas brud p denne aftale . Dette aftalebrud er en overtrdelse af international ret og er sket ved , at Moskva har genoplivet et KGB-marionetparlament , som fandtes fr aftalen i Moskva , for derved at have en bekvem forhandlingspartner .
<P>
Vi skal ogs gre op med den myte , at dette er et svar p terrorisme .
Cohn-Bendit har ret . Vi ved ikke , hvem der forvede de bombeattentater i Moskva , som vi fordmmer .
Her peger mange ting i retning af fingerede omsvb .
Vi skal sige helt klart , at den , der kaster bomber mod civile , bekmper ikke terrorister , han skaber terrorister , for han traumatiserer hele generationer af mennesker , som kommer til at lide under de sene flger af denne srlig brutale form for kolonialisme .
<P>
Derfor har vi brug for en helt klar og handlekraftig politik og ikke disse alibierklringer , som vi har hrt i de sidste mneder , ogs fra vores regeringer .
Jeg skal indtrngende opfordre Rdet og Kommissionen til at tale samme klare sprog , som Europa-Parlamentet taler i sin beslutning , ogs i morgen ved OSCE-topmdet .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="DE" NAME="Krehl">
Kre kolleger , jeg har i de seneste dage haft lejlighed til at tale bde med den russiske side - med hr . Risjkov fra Dumaen - og ogs med hr .
Achmadov fra den tjetjenske side . Det billede , der tegner sig her , er som helhed overordentlig kompliceret .
Russerne vil med al magt - koste , hvad det vil - afslutte denne militre intervention med en succes .
De bengter , at der er civile tab .
De siger , at der ikke eksisterer nogen vanskelig situation for de nu over 300.000 tjetjenske flygtninge , og russiske politikere benytter i stadig hjere grad tjetjenienkonflikten som instrument i valgkampen , og det med godt resultat .
95 % af den russiske befolkning sttter russernes krig mod Tjetjenien .
<P>
Men det er ogs en kendsgerning , at Rusland i princippet erklrer hele det tjetjenske folk som terrorister , og det kan og m vi ikke affinde os med i Europa-Parlamentet .
Derfor krver vi en politisk dialog . Vi krver en politisk lsning og gr ogs ind for at bruge de pressionsmidler , vi har til rdighed , og det vil netop ogs sige suspendering af nye Tacis-projekter eller stop for levnedsmiddelhjlp til Rusland .
Humanitr hjlp , ja , demokratiprojekter , ja , men ikke mere !
Ogs selvom vi ved , at samtalerne og forhandlingerne om russernes mangelende overholdelse af handelsaftaler og af stlaftalen bliver meget vanskelige for Den Europiske Union . Terrorisme kan og m ikke bekmpes med militr magtanvendelse mod et helt folk .
<P>
I den forbindelse er der en helt anden diskussion , et helt andet sprgsml . Europa-Parlamentet har i alle beslutninger igen og igen prciseret , at Tjetjenien er en del af Den Russiske Fderation .
Jeg kan ikke helt forst , at en udnvnt tjetjensk udenrigsminister , som iflge folkeretten egentlig slet ikke m findes , frer en officiel samtale med formanden for Europa-Parlamentet .
<P>
<P>
Jeg anser dette for en udprget mtlelig beslutning .
Information i grupperne , ja , jeg var meget taknemmelig for , at jeg kunne diskutere det med hr . Achmadov - men officielle mder af denne art har der indtil nu ikke vret i Parlamentet .
Det er en helt usdvanlig fremgangsmde .
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="EL" NAME="Papayannakis">
Hr. formand , med den uanstndige politik , Rusland frer i Tjetjenien i dag , flger det bare det eksempel , som USA ' s og EU-medlemslandenes regeringer viste det for et par mneder siden .
Det griber til anvendelse af undig vold og bombarderer civilbefolkningen - ukontrolleret og ustraffet - nr det ikke har tlmodighed og udholdenhed til at sge en politisk lsning p de problemer , der opstr efter den kolde krigs afslutning .
<P>
Det var ogs , hvad de andre gjorde !
<P>
Og deres kritik er slet ikke overbevisende .
Og den er langt mindre overbevisende , nr I sidder her og siger , at I ikke kan garantere mindretallenes rettigheder i Kosovo , at I ikke kan garantere Jugoslaviens suvernitet .
Hvordan vil I overbevise Rusland om , at I garanterer dets suvernitet , og hvordan vil I overbevise det om , at det skal respektere rettighederne ?
Dette er virkelig til grin , og det er hykleri , som I ikke kan lbe fra .
Kun de , der sttter og respekterer staternes rettigheder og suvernitet bde i Jugoslavien og i Rusland , kan tale med overbevisning om de forfulgte tjetjenere , som udsttes for s store lidelser i dag , og deres rettigheder .
<P>
Ingen , absolut ingen andre kan tale med !
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Hr. formand , jeg vil bare tilfje to ting til d ' herrer Morillons , Cohn-Bendits , Posselts og Schoris indlg , som jeg ellers fuldt ud kan tilslutte mig .
Man skal huske p , at det davrende Sovjetunionen skubbede p afkoloniseringsprocesserne , selv nr det ikke altid var indlysende , at de pgldende befolkninger nskede denne afkolonisering .
<P>
I dag str vi over for et imperium , det eneste i verden , som har draget konomisk fordel af en afkolonisering .
Historisk set er det indiskutabelt , at det russiske imperium har koloniseret en god del af Kaukasus , det vil sige de befolkninger , som ikke var russere .
Det var det frste .
Jeg siger dette som fderalist og som ikketilhnger af fremkomsten af nye stater .
<P>
For det andet , og jeg henvender mig her direkte til hr . Patten og til Rdet , er det p hje tid , Den Europiske Union fr en politik for Kaukasus , som er den region , Tjetjenien er en del af .
Det er p hje tid , den fr en politik , der sikrer stabilitet , ikke bare for Tjetjenien , men ogs for Tjetjenien set fra Georgien , set fra Aserbajdsjan , set fra Armenien .
Vi kender til de problemer , der er opstet isr i sidstnvnte land .
Konklusionen er , at det er ptrngende at etablere en virkelig europisk politik i denne region .
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="NL" NAME="Oostlander">
Hr. formand , den russiske regering vil vre tilbjelig til at se overensstemmelser mellem vores indgriben mod Serbien med henblik p at bringe de etniske udrensninger i Kosovo til ophr og deres indgriben over for den tjetjenske kriminalitet .
Et ejendommeligt talerr herfor finder vi i Parlamentets yderste venstreflj .
Jeg tror , at det gr temmelig vidt at foretage denne sammenligning , men det er nyttigt endnu en gang at se p forskellene .
Ved vores og NATO ' s indgriben i Kosovo og i Serbien drejede det sig om overordentlig selektiv anvendelse af s lidt vold som muligt , idet den civile befolkning s vidt muligt blev sknet .
Det er den kmpeforskel med Ruslands indgriben i Tjetjenien i jeblikket .
<P>
Det er godt , at den yderste venstreflj endnu en gang gr os opmrksom p denne forskel , selvom det ikke var dens hensigt .
Desuden tller menneskeliv benbart ikke , og flygtninge er man ligeglad med .
Man lader lange kolonner med flygtninge st foran grnsen , og man tillader faktisk ikke , at internationale hjlpeorganisationer virkelig kan tilbyde god hjlp p stedet .
Ogs det udgr en tydelig forskel , og det er godt , det gentager jeg , at den yderste venstreflj fr os til at se de store forskelle i jnene , som der er mellem den russiske indgriben over for Tjetjenien og NATO ' s indgriben i Kosovo .
<P>
Hr. formand , jeg tror , at det er vigtigt , at der trffes klare foranstaltninger og afgives tydelige signaler til den russiske befolkning .
For vi har modtaget delegationen fra det russiske parlament her , og vi konstaterede , at der faktisk er en generel opfattelse blandt de russiske reprsentanter der , og disse var ikke fra et ensidigt parti .
Det var pfaldende for os .
<P>
Vi skal sledes afgive et signal , som er tydeligt , og som kan hres , for at den russiske befolkning begynder at tve med hensyn til det , som der sker , og som dens regering i jeblikket gr .
Vi skal dog have nogle folk i Rusland til at bringe disse russiske forbrydelser til ophr . Derfor synes jeg , i lighed med det , som hr .
Patten sagde under hringen , at det er uheldigt at drive handel med stater , som massivt krnker menneskerettighederne - han talte dengang om Kina i anledning af et sprgsml fra os - og at det faktisk ogs er godt ikke at glemme finansielle og konomiske foranstaltninger , nr det drejer sig om at give et klart signal .
Muligvis kan vi ogs appellere til vores venner i Europardet om at overveje en suspendering .
<P>
Hr. formand , jeg tror , at vi i Parlamentet skal indtage en meget klar holdning og udtale vores sttte til den tjetjenske befolkning , og i betragtning heraf synes jeg , det er vigtigt , at formanden for Europa-Parlamentet mder den tjetjenske udenrigsminister for at forklare vores holdning .
<SPEAKER ID=124 LANGUAGE="DE" NAME="Sakellariou">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg behver ikke at gentage , hvad Kommissionen og Rdet har sagt om situationen i Tjetjenien .
Kun n ting vil jeg understrege , som kan glde som begrundelse for vores flles beslutning om Tjetjenien , nemlig civilbefolkningens lidelser , de hundreder af ddsofre , de 200.000 flygtninge og deres situation ved vinterens frembrud , den russiske regerings overdimensionerede reaktion og det tilfldige bombardement af civilbefolkningen .
Det er mit indtryk , at det , der finder sted her , ikke er en legitim kamp mod terroraktioner , men en politisk magtkamp p befolkningens bekostning .
<P>
Af den grund skal Parlamentet sige meget tydeligt , hvad det vil , og hvad det ikke vil .
Jeg sammenfatter : For det frste stter vi ikke sprgsmlstegn ved den russiske regerings ret i sprgsmlet om at bekmpe den brutale terrorisme i Dagestan .
For det andet vil vi p ingen mde drage Den Russiske Fderations territoriale integritet i tvivl .
<P>
For det tredje kan vi imidlertid ikke se p , hvordan fly bombarderer civilbefolkningen .
Jeg fordmmer disse bombeangreb , ligesom vi for nogle mneder siden fordmte de bombardementer af Novi Sad , Beograd og Nis , som blev betegnet som " kollaterale skader " .
<SPEAKER ID=125 LANGUAGE="DE" NAME="Lehne">
Hr. formand , mine damer og herrer .
Det , vi nu oplever i den anden tjetjenienkrig , er i dobbelt forstand tragisk . For det frste , fordi det er det tjetjenske folk , der er offeret , men for det andet ogs , fordi den aktuelle russiske politik i Kaukasus ikke frer til en lsning p problemerne , men forvrrer problemerne .
<P>
Vi oplever en destabilisering i denne region , som p lngere sigt vil medfre yderligere flgevirkninger .
I dag , det har jeg hrt , skal en georgisk landsby vre blevet bombarderet af russiske fly .
Dermed er der fare for , at denne konflikt ikke mere er en ren russisk konflikt , men muligvis ogs breder sig uden for Ruslands grnser .
Hvis det sker , vil det senest da vre et yderligere argument for , at dette problem ndvendigvis m ang verdenssamfundet og naturligvis ogs Den Europiske Union .
<P>
Parlamentet har p de seneste plenarmder siden i sommer meget intensivt og efter min mening fuldt ud berettiget beskftiget sig med og skal beskftige sig med problemet vedrrende den anden Tjetjenienkrig .
Vi har indtaget en helt klar holdning .
Ogs i den beslutning , som foreligger i dag , vil vi i enighed mellem alle grupper i Parlamentet tilkendegive vores holdning .
Det er ndvendigt og rigtigt .
<P>
Men jeg deler ogs kommissr Pattens opfattelse af , at vi p ingen mde m afbryde kommunikationen med russerne .
Hvis vi vil overbevise , hvis vi vil ve indflydelse , opnr vi kun dette ved , at vi intensiverer samtalerne med vores russiske partnere . Vi havde - det har hr .
Oostlander tidligere gjort rede for - i sidste uge besg her i Parlamentet af en delegation fra det russiske parlament .
Jeg kan kun sige Dem , at det forholdt sig sden - det er ogs det store problem i denne anden Tjetjenienkrig - at i modstning til den frste Tjetjenienkrig er de russiske partier i Dumaen nsten alle enige , og desvrre sttter de Putin-regeringens politik .
Det gr det for alvor tydeligt , hvor ndvendig dialogen er , og hvad vi er ndt til at gre .
<P>
Jeg mener , at den id , der blev nvnt her , om muligvis at forbedre kontakten til det russiske parlament med en ad hoc-delegation er vigtig .
Men jeg mener ogs , at efter at russerne har opfordret os til at fungere som valgobservatrer ved valget til Dumaen , skal vi serist overveje , om vi ikke br efterkomme denne opfordring fra parlamentet , fordi dette kan vre et yderligere bidrag til dialogen og til udvikling af mere demokrati og mske ogs til en bedre politik i Rusland .
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="FI" NAME="Paasilinna">
Hr. formand , flygtningenes situation er uudholdelig , og det er ikke Ruslands indre anliggende .
Rusland er ved at forrsage en stor humanitr katastrofe med sine inhuman handlinger mod soldater og terrorister .
Man m imidlertid huske p , og det er ikke ligefrem kommet frem her , at man var ved at oprette en separat muslimsk stat mellem Det Kaspiske Hav og Sortehavet .
Det er allerede et strre sprgsml , og dette m vi ogs huske p .
At isolere Rusland under valget ville vre virkelig dumt , da vi nsker at sttte de demokratiske krfter i Rusland .
Den sidste isolering frte til stalinisme og diktatur .
<P>
Jeg sttter tanken om , at vi i december tager til Moskva i forbindelse med valget , sdan som jeg har foreslet , og lgger pres p Rusland for at f en fredskonference for hele Kaukasus , hvilket vil lse ogs andre problemer end dette delproblem , da der i Kaukasus er krigshandlinger i et halvt dusin staters omrder , og ekspansionsfaren er ganske benlys .
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="IT" NAME="Volcic">
Hr. formand , jeg sprger mig selv , om disse dokumenter er moralsk rigtige , og de forekommer mig desuden at vre ret overfldige .
Dokumenterne om Kaukasus og Tjetjenien indeholder de samme elementer som dem , der allerede var med i det dokument fra Europardet , som blev godkendt for to uger siden .
Det lader sledes til at vre en obligatorisk gang retorik , der som sdvanligt er fuld af smukke principper og fromme nsker .
<P>
Den Europiske Union giver udtryk for sine bekymringer , den understreger , den advarer , og den anmoder om en dialog , som man ved er umulig . Den njes med at fordmme en eneste ting - og det er det frste element , jeg vil tale om - nemlig den uforholdsmssigt store og vilkrlige magtanvendelse i Tjetjenien .
Man kunne sledes sige , at det er i orden med en lille smule krig , nr bare den ikke er uforholdsmssigt stor .
Men fortl mig s , hvad der er en uforholdsmssigt stor krig !
<P>
Det andet element er , at bombeangrebsstrategien efter NATO ' s eksempel skulle vre et svar p de attentater , der har fundet sted i forskellige russiske byer .
Er der nogen beviser for eller nogen mistanke om , at disse attentater er blevet udvet af tjetjenerne ?
Hvilken seris undersgelse bekrfter dette ?
Kan man med nogen rimelighed sl tusindvis af mennesker ihjel og gre 200.000 mennesker til flygtninge alene p grund af en mistanke ?
<P>
Den Europiske Union anmoder om , at man forhandler sig frem til en lsning - og salig er den , der tror p mulighederne for en forhandling - mens russerne i Kaukasus skelner mellem de onde - nemlig dem , der krver uafhngighed , og som mske ogs bliver tillagt islamiske motiver - og de gode , som kun er dem , der samarbejder med dem .
S hvem er egentlig i dialog med hvem ?
<SPEAKER ID=128 NAME="Formanden">
Jeg skal gre forsamlingen opmrksom p , at kommissr Patten har mttet forlade os for at n sit fly til Istanbul , hvor han skal deltage i mdet i OSCE som planlagt .
Jeg vil derfor give Rdet ordet for at afrunde de erklringer , som jeg er sikker p er blevet fulgt med stor interesse af de tjetjenske borgere , som i dag er til stede p tilhrerpladserne .
<SPEAKER ID=129 NAME="Sasi">
Hr. formand , vi har haft en srdeles god diskussion om denne sag her i Parlamentet .
Parlamentets bekymring er efter min mening et helt rigtigt signal om Unionens synspunkter .
Vi er alle , Kommissionen , Rdet og Parlamentet , af samme mening om denne situation .
Det er vigtigt , at vi alle signalerer til Rusland , og at dette signal er klart , at anvendelsen af overgreb mod civilbefolkningen skal stoppes , at der skal indledes forhandlinger med lovligt valgte reprsentanter i Tjetjenien , og at der er behov for humanitr bistand , og at den skal kunne komme frem til omrdet , og at OSCE br have en central rolle i lsningen af krisen .
Jeg kan forsikre Dem for , at Rdets formand vil arbejde mlrettet for disse mlstninger .
Jeg vil samtidig nske kommissionsmedlem Patten held og lykke med forhandlingerne i Istanbul .
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , jeg vil blot bede Dem om at overbringe vores tak til formanden for Parlamentet , fordi hun har modtaget reprsentanter for en regering , som er valgt under overvgning af OSCE , og som ydermere er bosat i Europa-Rdets omrde og er valgt efter den russiske forfatning .
<SPEAKER ID=131 NAME="Formanden">
Jeg tager Deres meddelelse til efterretning , hr . Posselt .
<P>
Jeg har modtaget fem forslag til beslutning , fremsat p grundlag af forretningsordenens artikel 37 , stk 2 .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted torsdag kl . 12 .
<CHAPTER ID=6>
WTO-millenniumrunden ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=132 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er fortsat forhandling om betnkning ( A5-0062 / 1999 ) af Schwaiger for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om meddelelse fra Kommissionen til Rdet og Europa-Parlamentet om EU-tilgangen til WTO-millenniumrunden ( KOM ( 1999 ) 331 - C5-0155 / 1999-1999 / 2149 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="ES" NAME="Ferrer">
Hr. formand , hr. kommissr , der er ingen tvivl om , at den vigtigste handelsmssige udvikling og de nye udfordringer , som globaliseringen har skabt , svel som behovet for at konsolidere et nyt retfrdigt handelssystem , som bidrager til en bredygtig udvikling , og som ogs de mindst udviklede lande fr gavn af , krver en styrkelse af de regler , der glder for international samhandel .
Det er derfor , at den kommende Seattle-konference er s vigtig , og at Kommissionens meddelelse , der indeholder et velovervejet oplg , kommer p et belejligt tidspunkt forud for de kommende forhandlinger .
<P>
P grund af de nvnte udfordringer er det helt klart ndvendigt , at den nste runde ikke begrnses til at udvide regelsttet , hvor vigtigt det end mtte vre , og den kan heller ikke kun have til forml at overvge , at handelsliberaliseringen bidrager til konomisk og social vkst i udviklingslandene , selvom det er en af de klare mlstninger for denne runde , men den skal ogs faststte de regler , som kan fre til en bning af markederne , og sikre , at de bliver overholdt .
<P>
Man skal vre opmrksom p , at for den europiske industri - og jeg tnker isr p tekstilindustrien - er adgangen til markederne i de udviklede lande og lande med vkstkonomi p basis af gensidighed , yderst vigtig .
Det er derfor absolut ndvendigt , at Kommissionen fr gennemfrt en toldharmonisering og fr fjernet srligt hje toldsatser og toldprogression samt en ophvelse af alle de tekniske handelshindringer , sledes forstet at de mindre udviklede lande skal garanteres fri adgang til det internationale marked for alle deres produkter , for at de ogs kan drage nytte af liberaliseringen af handlen .
<P>
Og nu vil jeg gerne , hr. kommissr , frst sprge Dem , om De fastholder , at De ikke vil acceptere , at aftalen om tekstil- og bekldningsindustrien atter sttes p dagsordenen for de kommende forhandlinger , og for det andet , hvordan De mener , at Kinas indtrden i WTO vil berre den europiske tekstilindustri , nr man betnker , at Kina er verdens strste eksportr af tekstilprodukter .
<P>
Afslutningsvis vil jeg ogs gerne lyknske ordfreren for hans fremragende betnkning og hans vilje til at n til den bredest mulige konsensus om et s vigtigt sprgsml som den kommende millenniumrunde , som er afgrende for konsolideringen af et retfrdigt handelssystem , der p verdensplan sikrer en konomisk orden , som bygger p social retfrdighed .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="FR" NAME="Garot">
Hr. formand , kommissr Lamy , i formiddags gjorde rdsformanden opmrksom p , hvor vigtigt landbrugssprgsmlet var i WTO-forhandlingen , og det vil jeg gerne takke ham for .
<P>
De ved allerede , at de europiske landmnd kommer til at gre sig store anstrengelser i retning af omlgninger for at kunne efterleve Berlin-kompromiset , som i marts mned udgjorde det punkt , hvor der fandtes en acceptabel ligevgt for de 15 medlemsstater i Den Europiske Union .
De ved , at udviklingslandene m kunne regne med Europa som garant for et legitimt opsving i deres eget landbrug , som tit er den vigtigste sektor i deres konomiske udvikling .
De ved , at USA i dag er et levende bevis p , at markedet alene har svrt ved at sikre indtgter i landbruget .
S m De ogs vide , at vi regner helt specielt med Dem til at fre denne WTO-forhandling til de resultater , som vi forventer af den .
<P>
Nr det drejer sig om adgang til markedet , hvordan kan man da komme uden om at anerkende , at Europa ikke er dette beskyttede fort , som man uberettiget beskylder det for at vre , nr vi tvrtimod er den strste importr i verden med en negativ handelsbalance for landbrugs- og fdevarer ?
<P>
Denne realitet , hr. kommissr , m gre det muligt for Dem at sls for , at bningen af markederne og snkningen af toldsatserne finder sted som processer , der er gradvist tiltagende og variable afhngigt af de forskellige sektorer .
Hvad angr mekanismer til beskyttelse af markederne , br de s ikke , uanset om der er behov for at justere dem , opretholdes eller mske ligefrem forstrkes for visse landes vedkommende , og her tnker jeg i srdeleshed p udviklingslandene ?
<P>
Nr det drejer sig om den interne sttte , hvordan kan man da komme uden om at erkende , at Agenda 2000 frer til en kraftig reduktion i de samlede sttteforanstaltninger p et tidspunkt , hvor USA for deres vedkommende er p vej ud i den modsatrettede politik ?
Denne situation m gre det muligt for Dem at opn , at man dels opretholder den bl ske og den grnne ske , som blev anerkendt i Marrakech , dels forlnger fredsklausulen .
<P>
Nr talen er om eksportsttte , hvordan kan man da komme uden om at vrdstte den bestrbelse p at begrnse den , som vi udfolder med den nye flles landbrugspolitik ?
Denne udvikling br gre det muligt for Dem at forlange gennemsigtighed og behandling af de forskellige former for eksportsttte , som vores konkurrenter anvender .
<P>
Hr. kommissr , Berlin-aftalen blev indget for at tilbyde Den Europiske Union virkelige manvreringsmuligheder i millenniumrunden .
Vi tvivler ikke p , at De vil vide at udnytte den ved at sttte Dem til konceptet om multifunktionalitet , som gr det muligt at leve op til de forskellige forventninger fra vores samfund inden for produktkvalitet , beskftigelse og bredygtig udvikling af landdistrikterne , inden for beskyttelse og bevarelse af naturarven og ligeledes , nr det glder ligevgt mellem territorierne .
<P>
Denne tilgang br give Europa mulighed for at bne nogle interessante alliancemuligheder .
Det er derfor , vi stter vores lid til , at De vil vre offensiv i denne forhandling , hvor De vil nyde godt af vores krvende sttte .
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="SV" NAME="Olsson">
Hr. formand , jeg vil ganske kort prsentere Den Liberale Gruppes synspunkter vedrrende landbrugsomrdet , nr det handler om WTO-forhandlingerne .
Det er faktisk sdan , at en get eftersprgsel p verdensmarkedet er den strste garanti for et lnsomt europisk landbrug fremover .
Det er en langt strre garanti end en stdig fastholdelse af vores eget beskyttelsessystem .
Det er ogs en liberalisering af verdenshandlen og en forbedret konkurrenceevne , der kan fre til get vkst i de nyindustrialiserede lande og i de folkerige ulande .
Det er det , der kan mobilisere det enorme behov for mad , som findes i verden , til en kbekraftig eftersprgsel .
<P>
Vi skal naturligvis bevare den europiske model .
Vi skal tage hensyn - mske i endnu hjere grad - til milj , til folkesundhed , til beskyttelse af dyr og til multifunktionalitet - alsidighed - p landet og i landbruget .
Jeg tror , at det er det samt en ben attitude til udviklingen af informationssamfundet , der er det mest magtpliggende , nr vi gr ind i en diskussion om , hvordan vi fremover skal have det i Europa .
Det er vigtigt og et ansvar for os at f sprgsmlene om en get vkst i hele verden med ind i WTO-forhandlingerne .
Derfor finder jeg det meget magtpliggende at sige , at eftersprgselen er vigtigere end det system , som vi har herhjemme .
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="DE" NAME="Kreissl-Drfler">
Hr. formand , hr. kollega Schwaiger , Deres betnkning er ganske vist meget omfangsrig , men dog en smule for halvhjertet , og der er ogs nogle punkter , som jeg savner .
Hvor er f.eks. kravet om for en gangs skyld at udarbejde en analyse af WTO ' s hidtidige virkninger p f.eks. udviklingslandene , p miljet , p EU , p eksisterende aftaler , fr man gr i gang med den nste forhandlingsrunde ?
Hr. kommissr Lamy , at sige , at det findes der endnu ikke instrumenter til , ingen metoder , dem skal man frste udvikle , det er simpelthen latterligt .
<P>
Ved revisionen af Lom-konventionerne , som er enestende i deres form , hedder det altid , at sdan kan de ikke fortstte med at eksistere , de er ikke i overensstemmelse med WTO .
Men vores krav skal lyde sdan , at spillereglerne inden for verdenshandlen skal rette sig efter menneskenes behov her hos os og i udviklingslandene .
De skal vre forpligtet over for bredygtigheden og de sociale behov og ikke over for koncernernes og aktionrernes interesser .
Det skal vre hovedkravet , og ikke en ny liberaliseringsrunde , som kun tjener til at lade menneskene konkurrere globalt om de laveste lnninger og de drligste sociale og kologiske betingelser .
Efter vores mening har WTO behov for en grundlggende reform , fr der overhovedet forhandles videre .
En retfrdig , social , kologisk og ogs solidarisk verdenshandel , det skal vre vores ml , og ikke andet .
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="FR" NAME="Ainardi">
Hr. formand , her kort fr Seattle synes jeg stadigvk , det er beklageligt , at man engagerer sig i en ny runde forhandlinger uden at foretage en seris status over den foregende .
<P>
Den kendsgerning , at millioner af mennesker er berrt af konsekvenserne af de beslutninger , som vil blive truffet , gr det imidlertid til en tvingende ndvendighed .
De , som er tilhngere af handelsliberalisering som motor for velstand , er s meget mere modvillige over for en sdan statusopgrelse , som det rent faktisk er svrt at bengte , at situationen er blevet forvrret i de sidste r , med en forstrkning af ulighederne mellem de lande , som er bagud med udviklingen , og de lande , som er net langt , og med forvrring af ulighederne internt i de udviklede lande .
<P>
Nr der sker en koncentration af rigdom ved n pol og stigning i arbejdslsheden ved en anden , kan man med god grund sprge sig selv , om WTO ikke frst og fremmest har tjent til at institutionalisere den strkeste ret .
Det haster med at forfgte et nyt syn p handelssamkvemmet mellem nationerne , et syn , der bygger p solidaritet , p samarbejde , p demokrati , p fremme af beskftigelsen og af de sociale rettigheder .
Men hvis alt dette ikke bare skal forblive et fromt nske , er der nogle beslutninger , der skal tages , og s vidt jeg kan se i tre retninger .
<P>
Den frste retning gr ud p at konkretisere det princip , iflge hvilket disse forhandlinger skal vre til nytte for de lande og befolkninger , der er i vanskeligheder , med en bekrftelse af Unionens og medlemsstaternes ret til at forsvare deres udviklingspolitik og de srlige aftaler med AVS-landene og et nej til at se til , at WTO bringer Lom-aftalerne i fare .
<P>
Den anden retning gr ud p at sl fast , at folkenes interesser gr forud for handelsmssige og finansielle kriterier .
Jeg vil i den forbindelse stille tre forslag , idet de naturligvis ikke er udtmmende .
For det frste : gre WTO ' s regler underordnede i forhold til de internationale chartre og konventioner , der regulerer menneskerettighedssprgsmlet og de sociale sundhedsmssige og miljmssige sprgsml .
Hermed tnker jeg p Kyoto , Peking og Kbenhavn .
Dernst : ngte at fortstte med at liberalisere tjenesteydelser og i stedet hjlpe med at udvikle samarbejdet omkring offentlige ydelser som uddannelse , sundhed og transport .
Og endelig : opretholde undtagelsen for kulturen , som anerkender Unionens og medlemsstaternes mulighed for at bevare deres evne til frit at faststte deres kulturpolitik p AV-omrdet under pberbelse af at fremme en levende og berigende mangfoldighed .
Endnu et forslag ville vre at knstte forsigtighedsprincippet for milj , sundhed og fdevaresikkerhed som absolutte prioriteter .
<P>
Og endelig den tredje retning : man kommer ikke uden om en dybtgende demokratisering af WTO ' s strukturer .
Det er ndvendigt med en demokratisk kontrol af forhandlingerne og af aftalernes ivrksttelse .
Man bliver ndt til at acceptere , at ikkestatslige organisationer , reprsentanter for det civile samfund og fagforeningerne er til stede ved disse forhandlinger med observatrstatus .
Det er tillige ndvendigt med en ratificering i Europa-Parlamentet og i de nationale parlamenter af alle de punkter , som forhandles p plads i WTO .
Som det er i dag , udsteder WTO love , kontrollerer , at de bliver appliceret , og trffer afgrelse i konflikter .
Jeg mener ikke , man p n og samme tid kan vre dommer og part i en sag .
Organet til bilggelse af konflikter m gennemg dybtgende ndringer .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="EN" NAME="Hyland">
Jeg vil gerne lyknske ordfreren med hans meget objektive betnkning .
I den korte tid , jeg har til rdighed , vil jeg gerne fje min stemme til dem her i Parlamentet , der insisterer p en get beskyttelse af Europas vitale interesser i de kommende verdenshandelsforhandlinger .
<P>
Her i Parlamentet har vi lagt kortene p bordet i Agenda 2000-aftalen og m derfor ikke acceptere , at USA forsger at udvande aftalen .
Det siger jeg isr ud fra et landbrugsperspektiv .
En del af begrundelsen bag Agenda 2000 er , at vi p trovrdig vis overholder verdenshandelsreglerne og i forlbet naturligvis gr Europa til en central deltager i verdenshandlen - og det nsker amerikanerne ikke .
Vi gr ind i denne nye forhandlingsrunde med bagklogskabens klare fordele og med en viden om , at USA med sin forhandlingsposition som tidligere i den skjulte dagsorden har sgt at finde mder , hvorp de kan fravige aftalen for at hjlpe deres egne producenter , samtidig med at man krver , at Europa nje overholder aftalens krav .
<P>
Her i Parlamentet har vi prioriteret forbrugerbeskyttelse , etableret familiebruget som landbrugsmodel og den grundlggende produktionsenhed og gjort udvikling af landdistrikter og bevarelse af landsamfundene til den anden sjle i reformen af den flles landbrugspolitik .
Dette str i skarp kontrast til den amerikanske politik .
Tiden er inde til , at vi her i Parlamentet p de europiske borgeres vegne slr vores autoritet og lederskab fast p dette vitale omrde inden for den internationale handel .
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="NL" NAME="Belder">
Hr. formand , jeg imdeser med blandede flelser mdet i Seattle .
Yderligere liberalisering af verdenshandlen er vigtig , men der skal opstilles rammebetingelser p verdensplan .
WTO-medlemmer skal beholde muligheden for i deres politik at prioritere folkesundhed , dyrevelfrd , miljbeskyttelse og solidaritet med udviklingslande .
<P>
Jeg vil navnlig henlede opmrksomheden p de mindst udviklede landes stilling .
Deres kapacitet med henblik p at deltage i verdenshandelssystemet er i hj grad utilstrkkelig .
Den kendsgerning , at der i Genve er flere lobbyister fra den amerikanske stlindustri end embedsmnd fra udviklingslande , er et rystende eksempel derp .
<P>
Vores forhandlere skal gre en indsats for virkelig deltagelse af disse lande gennem institutionel sttte , fri adgang til vores markeder , overholdelse af indrmmelser , der er givet - f.eks. nr det glder tekstilprodukter - og forhindring af en skaldt " grn protektionisme " .
Vi kan ikke give Vestens forbrugere valgmuligheder med hensyn til miljvenlige produkter uden at stimulere miljvenlige produktionsprocesser i udviklingslande .
Herom vil jeg gerne endnu en gang udveksle synspunkter med Europa-Parlamentet .
<P>
Til sidst nsker jeg over for ordfreren , hr . Schwaiger , at udtale min respekt for hans arbejde og store vilje til kompromiser i betragtning af strmmen af ndringsforslag .
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="FR" NAME="Martinez">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , senest i r 2005 vil de handelsforhandlinger , der bliver indledt i Seattle , vre afsluttet .
Hr . Lamy , De vil igen vre til stede her , siddende p samme sde som nu , og De vil s forklare os , at Den Europiske Union har vundet en planetarisk sejr , eftersom der er tale om verdensomspndende forhandlinger .
De har opnet , at der i slutdokumentet er medtaget en passus om forsigtighedsprincippet , om sundhed , sgar plantesundhed , et ILO-WTO-forum og en anerkendelse af de miljmssige principper , s meget lettere , fordi de jo allerede blev anerkendt i Kyoto .
Man vil have forbedret proceduren for bilggelse af stridigheder .
Udviklingslandene vil have opnet positiv srbehandling , som Den Europiske Union i vrigt kommer til at finansiere , lige som med AVS-bananerne .
Hnsene vil endda have fet et par kvadratcentimeter mere i deres bure , med henvisning til dyrevelfrd , som man til den tid vil have anerkendt , og biograf- og tv-verdenen vil have fet held til at bevare nogle tilskud .
<P>
Til gengld har De for at f fred - i vrigt en ny femrig fredsklausul - gjort nogle indrmmelser i Seattle .
Sledes vil aktionen " europisk marked " g fra 5 % til X % , de interne sttteordninger vil vre residuale , eksportsttte vil vre forbudt , toldafgifter vil der ikke lngere vre noget der hedder , der er indfrt direkte investeringer , takket vre Lamy og i mangel af AMI , og markedet vil vre blevet globaliseret , en slags kommercielt Fukuyama , en afslutning p historien om GATT .
<P>
Hvad gr vi s ?
Der er ikke flere emner til den 10. udgave af Uruguay-runden .
De selv , De kan mske stadig vende tilbage til Crdit Lyonnais eller til et multinationalt firma , der distribuerer lagervarer .
Men de bnder , som er blevet elimineret , de liberale erhverv , der er blevet marginaliseret , tekstilindustrien , medicinalindustrien , skotjsindustrien , lastbilsindustrien , mbelindustrien , vrftsindustrien , legetjsindustrien , alt det , der er blevet udleveret til konkurrence udefra , hvad skal man stille op med det ?
Vi vil udarbejde rapporter , skrive bger , lave fjernsynsudsendelser , holde taler .
Brnene af Seattle-forhandlerne har en plads i det 21. rhundrede , og brnene af de udstdte vil selv blive udstdt , eftersom fattigdom er en sygdom , der overfres socialt .
Men hvad , alt det er jo uden betydning .
Man har vel altid krfter nok til at udholde sin nstes elendighed .
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="EN" NAME="Deva">
Frst vil jeg gerne lyknske hr . Schwaiger med en fremragende betnkning .
Seattle-runden kaldes for milliennium " udviklingsrunden " .
Jeg reprsenterer det sydstlige England , et af de rigeste omrder i Den Europiske Union , og jeg blev fdt i et udviklingsland i Asien , et af de fattigste omrder i verden .
Jeg hber derfor , at jeg kan favne over , forst og anerkende bde de industrialiserede landes og udviklingslandenes nsker , idet jeg anerkender de enorme fordele ved global frihandel og ligeledes anerkender det tvingende behov for at forvalte overgangen , at give udviklingslandene mulighed for at deltage i globaliseringen p lige vilkr .
<P>
Det multilaterale handelssystem blev fdt i Havana i 1948 som den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel .
Otte runder med globalisering af handlen har hjulpet med til at give fremgang i hele verden .
Siden 1951 er verdenshandlen vokset til det 17-dobbelte , de gennemsnitlige toldsatser er faldet fra 40 % til 4 % i de industrialiserede lande .
I dag vil en yderligere nedsttelse af toldmurene med 50 % , herunder landbrugssttte , fje mere end USD 370 milliarder til de rlige velfrdsgevinster p verdensplan .
60 % heraf vil g til udviklingslandene .
Men globaliseringen skal vre en situation uden tabere .
Der m ikke vre bde vindere og tabere .
Alle skal vinde .
Det kan lade sig gre .
Hvordan kan det lade sig gre ?
Det multilaterale system skal vre retfrdigt , gennemsigtigt , ansvarligt og kde handel sammen med udvikling .
Man skal undersge liberaliseringens virkninger for investeringer , konkurrenceregler , uretmssige subsidier , drlige arbejdsbetingelser , miljbeskyttelse , intellektuelle ejendomsrettigheder , lempelse af handelsbetingelserne , offentlige indkb , bedre adgang til landbrugsmarkederne , bedre adgang til de kommercielle markeder inklusive tjenester , forbrugerbeskyttelse og oparbejdelse af kvalifikationer .
<P>
Den Europiske Union er enestende med hensyn til sine forbindelser med lande over hele verden - Storbritannien med Commonwealth , Frankrig med de fransktalende lande .
Vi kan sende et klart budskab til Seattle om , at dette er det symbolske bidrag , som dette Parlamentet og dets medlemmer kan yde til verdenshandlen .
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="EN" NAME="Kinnock, Glenys">
Fru formand , i lighed med andre glder jeg mig over hr . Schwaigers fremragende arbejde med en rkke af meget komplicerede emner .
Jeg glder mig i srdeleshed over , at han i teksten beskriver den kommende WTO-runde som en udviklingsrunde .
Det er naturligvis et faktum , at af WTO ' s 134 medlemmer er de to tredjedele udviklingslande , og endnu 32 venter p at komme med .
<P>
Men det glder fortsat , at udvekslingen af handelsforpligtelser er til fordel for de store handelsnationer .
De har langt mere at tilbyde , og de har langt strre styrke ved forhandlinger .
Mange udviklingslande fler , at frihandlen ikke har vret fri for deres vedkommende .
Markederne i Nord er fortsat begrnsede for mange , da det er hertil , den strste eksport fra udviklingslandene sger at f adgang .
<P>
En fremskyndelse af globaliseringen er helt klart naturgiven .
Det krver ikke desto mindre en analyse og erkendelse af , at den internationale handel er kompliceret og kendetegnet af protektionisme og af et system , der ikke tager hensyn til landbrugsstttens konsekvenser for de fattige .
Selvom vi naturligvis skal sttte landbrugssektoren i EU , og det sls fast i hr . Schwaigers betnkning , m vi ligeledes erkende behovet for , at udviklingslandene ud over at f adgang til markederne ogs opnr fdevaresikkerhed , s folk kan f nok at spise .
Og jeg hber , at de ndringsforslag , der gr i denne retning , vil blive vedtaget .
<P>
EU har allerede bindende forpligtelser over for udviklingslandene .
Disse forpligtelser br sammen med de internationale udviklingsml vre det centrale sprgsml i Seattle .
Vi befinder os nu , hr . Lamy , i en kritisk fase af forhandlingerne om en efterflger til Lom IV-aftalen , og vi vil snart indlede de komplicerede diskussioner om handelsforhold med 71 AVS-lande .
Derfor er det nu meget vigtigt , at vi forhandler om multilaterale rammer for verdenshandlen , hvor der tages hensyn til det meget kritiske forhold til udviklingslandene , hvor vi fortsat siger , at vi vil overholde vores forpligtelser over for AVS-landene .
Jeg vil ogs opfordre Kommissionen og medlemsstaterne til at strbe efter en bindende WTO-forpligtelse , sledes at al eksport fra mindre udviklede lande gives toldfri adgang til de europiske markeder i 2003 .
Der findes ogs et tvingende behov for at sikre , at sm og srbare stater - stater uden adgang til bent hav - beskyttes i de fremtidige handelsaftaler .
<P>
En generaldirektr for WTO sagde for ganske nylig , at WTO skal vre en organisation , hvor den lille mand ikke kun har noget at skulle have sagt , men ogs fler sig beskyttet og forsvaret .
Jeg hber , hr . Lamy , at de vil tilslutte Dem den meget vigtige opfattelse .
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="NL" NAME="Plooij-van Gorsel">
Fru formand , kre kolleger , hr. kommissr , Den Liberale Gruppe forholder sig positivt til den aftale , som i sndags blev opnet mellem Kina og USA om nedsttelsen af bilaterale handelsbarrierer .
Men ogs Den Europiske Union br nu indg samme aftale med Kina , inden virkelig tiltrdelse til WTO kan finde sted .
Min kollega hr . Clegg talte ogs derom .
Der er en rkke flsomme punkter , bl.a. den intellektuelle ejendomsret .
<P>
Desuden har Den Liberale Gruppe endnu en betingelse for Kinas tiltrdelse .
Europa-Parlamentet har i forskellige beslutningsforslag understreget , at Taiwan skal tiltrde samtidig med Kina .
Taiwan er jo nr . 19 p listen over verdens handelsnationer og har i revis opfyldt alle betingelser for tiltrdelse .
Jeg har sledes to konkrete sprgsml til kommissren .
<P>
For det frste hvordan str det til med hensyn til Unionens forhandlinger med Kina , i srdeleshed vedrrende den intellektuelle ejendomsret ?
Det andet sprgsml er , om kommissren er rede til at arbejde fuldt ud p , at Taiwan tiltrder WTO samtidig med Kina .
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="DE" NAME="Schrder, Ilka">
Fru formand , hr. ordfrer , De Grnne udtalte sig allerede i 1994 imod WTO , fordi der var store betnkeligheder mod denne internationale kolos , som sluger alt , hvad der ikke er i overensstemmelse med markedet .
<P>
I de seneste fem r er det prcis dt , der er sket .
De fleste mennesker er blevet stadig fattigere , mens en lille gruppe af nydende - frst og fremmest koncerner - har hstet stadig strre profitter .
I en gabende gletsjerspalte af uretfrdighed lader WTO masserne af tabere i stikken .
I 1994 var der ikke s f parlamentsmedlemmer , der delte vores betnkeligheder ved det sociale og kologiske tilbageskridt p grund af WTO .
Men i sidste ende stttede de fleste s alligevel Verdenshandelsorganisationen ud fra den antagelse , at problemerne lser sig selv ved hjlp af handlen .
<P>
I dag hrer vi s pludselig nye toner om et socialt og kologisk efterslb .
Alligevel vil et flertal i Parlamentet igen stemme for aftalen , selvom intet er lst , og selvom det i Genve for hver dag bliver stadig mere usandsynligt , at der overhovedet bliver en millenniumrunde .
<P>
Vores frste krav er derfor , at fejlene skal afdkkes , og vi skal lre af dem .
Men mange af mine kolleger nsker ingen evaluering af WTO ' s hidtidige virkninger .
Hvorfor i al verden afviser man her s voldsomt en evaluering ?
Forsvarer man ikke noget , som ikke fungerer , nemlig ideologien om det frie marked ?
<P>
For ogs at tydeliggre selvmodsigelserne i TRIPS-aftalen , kommer 90 % af de biologiske ressourcer fra landene i Syden , men 97 % af alle ssdspatenter ligger i virksomheder i industristaterne .
<P>
Det er dermed den rige del i Norden , som ejer tilgangen til de genetiske informationer .
Med TRIPS strammes tommelskruerne stadig mere p landene i Syden .
Traditionelle lgemidler klassificeres nu som fr som en opdagelse , mens de medikamenter , der er udviklet af medicinalindustrien , skal vre en opfindelse .
<P>
Endelig er TRIPS-aftalen bl.a. i strid med biodiversitetskonventionen , fremmer piratkopiering af produkter og er protektionistisk .
Men dermed forhindres jo en selvstndig udvikling i udviklingslandene og ogs her .
<P>
For at komme til en afslutning : Mens der her synges lovsange til den frie handel , lyder der anderledes barske toner i Genve . De hidtidige deklarationsudkast er fuldkommen uacceptable bde for os og for udviklingslandene .
Sundhed , kultur og uddannelse skal ofres p det frie markeds alter .
<P>
Standstill-klausulen skal forhindre , at vores lovgivninger videreudvikles .
En betnkning , som ikke stter disse problemer i fokus , ignorerer det , som er selve kernen , nemlig en stigende sikring af profitinteresser for de f ved at udbytte naturen og menneskene .
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen">
Fru formand , den foregende taler sluttede sin tale med at sige , at man udnytter naturen og menneskene .
Jeg kan godt tilslutte mig hendes opfattelse .
Millenniumrunden reprsenterer kun en frihandelsideologi .
Vi har erfaringer fra den frie handel med kapital .
Det kalder man globalisering .
Det er elektronisk kapitalisme .
I virkeligheden har det heller ikke vret fri handel , for Den Internationale Valutareserve har ydet amerikanske investorer sttte , nr de har taget risici , og betalt for de fejltagelser , den frie handel med kapital har medfrt .
<P>
I kapitalspillet er der ingen regler , og det er ikke lngere muligt for politikerne at overtage rollen som fredsdommere .
Nu er det dog muligt at forhandle regler for handel med varer og tjenesteydelser , og det er muligt at gre det sledes , at kapitalens frihed i form af et sdan udbyttersystem ikke nr ud til et s omfattende omrde af jordkloden som den elektroniske kapitalisme .
Jeg sttter den grnne protektionisme , fordi jeg nsker , at man skal spise sund mad , og at den produceres p en bredygtig mde .
Det kan man ikke kalde protektionisme , for det er overlevelseslre .
Jeg sttter ogs den rde protektionisme , hvor man forsgte at sikre arbejdstagerne deres rettigheder og at forhindre forkerte arbejdsmetoder som brugen af brnearbejdskraft .
Sledes er ogs denne protektionisme set ud fra den sociale sikkerheds synspunkt overlevelseslre .
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="IT" NAME="Turchi">
Fru formand , rede kolleger , frst vil jeg gerne lyknske ordfreren med den glimrende betnkning , som vi alle sammen har lst .
Millenniumrunden kommer efter min mening netop p et ganske srligt tidspunkt for den europiske konomi og for den internationale konomi i srdeleshed .
Efterhnden er globaliseringen nemlig blevet et emne , der drftes hver eneste dag .
Globaliseringen har frt til det frie marked og har sejret over enhver anden konomisk teori .
Dette betyder ikke , at vi har fet det perfekte marked , og vi skal netop derfor - da vi kender dets fordele og ulemper - forsge ved hjlp af nogle aftaler som dem , der foresls af WTO , at opstille regler og bestemmelser for at sikre os alle sammen mod overdrivelser af den ene eller den anden art .
Tnk bare p de finansielle spekulationer , som kan ruinere hele geografiske omrder og kaste dem ud i fattigdom eller sgar vende op og ned p deres institutioner .
<P>
Nr det er sagt , har WTO ' s forhandlingsrunde ikke til forml at skabe noget overstatsligt , der trder i stedet for international ret , eller som ikke nsker at f det frie marked til at flyde , sdan som man ofte frygter , men den har ogs og ikke mindst til forml at opstille nogle faste regler for os alle sammen , samtidig med at den beskytter nogle grundlggende rettigheder som f.eks. sundhed , uddannelse eller de sociale funktioner , og det i forbindelse med beskyttelsen af den enkelte borgers rettigheder .
<P>
Med henyn til priserne p varer og tjenesteydelser skal man til gengld ikke bare anmode om en nedsttelse af tarifferne , men ogs og ikke mindst fremstte en anmodning , nr det glder selve varernes og tjenesteydelsernes kvalitet , for at beskytte de sm og mellemstore virksomheder .
Dette bliver mere og mere vsentligt i fremtiden , ligesom vi ogs i stadig strre grad skal understrege landbrugets centrale position i de enkelte konomier , idet vi beskytter de sm og mellemstore virksomheder med nogle hensigtsmssige bestemmelser . Dette understreges i betnkningen , men det er ndvendigt , at vi i stadig strre grad slr det kraftigt fast hver isr .
Hvis det lykkes os at overholde disse forpligtelser og at forbedre livskvaliteten med en bredygtig udvikling , bde nr det glder konomien og miljet , vil vi uden tvivl have lagt grunden til et bedre samfund i det nye rtusinde .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="IT" NAME="Della Vedova">
Fru formand , jeg vil blot sige to ting .
Den frste ting er , at under vores forhandling her i Parlamentet i dag er den internationale handel og millenniumrunden alt for mange gange blevet omtalt som noget , europerne skal vogte sig for og vre bange for .
Den internationale handel - Europa er David Ricardos fdreland - har takket vre en ny international arbejdsdeling i de seneste rtier og i de seneste femrsperioder gjort det muligt at skabe rigdom og arbejdspladser samt at bekmpe den fattigdom , som med befolkningstilvksten og uden den internationale handel ville have vret meget vrre , end den er i dag .
<P>
Den sidste ting er , at man forsger at medtage alt for mange ting og alt for mange sager af anden karakter i millenniumrundens forhandlinger . Det er mske for at give sig selv god samvittighed , nr nu Europa - og her tnker jeg p ddsstraffen - i sin egen forsamling , i FN , ikke er i stand til at st sammen og ikke er strk nok til at f visse ting indfrt .
Og s nsker man at drfte ddsstraffen og andre ting i forsamlinger , der ikke er de rette , nemlig i forbindelse med handelsaftalerne .
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="NL" NAME="Maat">
Fru formand , hr . Lamy , jeg vil gerne gre opmrksom p , at udvidelsen af frihandlen ogs giver Europa chancer .
Det behver vi ikke vre bange for .
Samtidig m det ikke blive sdan , at verden ganske vist gennem en ny WTO-aftale faktisk bliver konomisk rigere , men samtidig fattigere p det kulturelle og miljmssige omrde eller p landbrugs- og handelsgartneriomrdet , og at vi dr mister ting , som for Europa er af vsentlig vrdi .
Det er ndvendigt at finde en balance p dette punkt .
Derfor er jeg meget glad for Schwaiger-betnkningen , fordi netop denne betnkning viser , at vi med bne jne mod verden samtidig holder fast ved det , som for os er af vsentlig vrdi , og fordi denne betnkning bygger bro mellem p den ene side den politiske realitet og p den anden side det , som vi parlamentarikere kan forsvare over for borgerne .
Det er vsentligt , at vi fortolker det , som optager befolkningen i Europa .
<P>
Jeg har endnu to bemrkninger med hensyn til landbruget og handelsgartnerierne .
Rdets reprsentant sagde i formiddags , at aftalen fra Berlin er udgangspunktet for disse forhandlinger , men samtidig sagde han , at landbruget kunne udgre et stort problem , og p dette punkt synes jeg , at Europa skal vre mere offensivt .
Vi er notabene som handelsblok den strste importr og den nststrste eksportr .
Samtidig anvendes der om en rkke r af det samlede budget for landbrug og handelsgartnerier samt udvikling af landdistrikter kun 10 % p produktsttte .
Omregnet , hvis vi medregner det nationale budget , m vi konstatere , at kun 2 % af de offentlige udgifter i Europa anvendes til landbrug , handelsgartnerier og udvikling af landdistrikter .
Nr vi henviser til disse 10 % deraf til produktsttte , er det p verdensplan et forsvindende lille belb .
Alle dem , som opfordrer til inden for rammerne af WTO at afvikle landbrugspolitikken , vil jeg alligevel gre opmrksom p , at Europa har sin egen standard med hensyn til milj , dyrevelfrd og forbrugerbeskyttelse .
Den , som opfordrer til afvikling af den europiske landbrugspolitik , opfordrer samtidig til afvikling af alt det , som vi i Europa har opnet med hensyn til politik vedrrende udvikling af landdistrikter , dyrevelfrd og velvre .
Det betyder , at jeg ogs sttter den europiske standard , og at vi som Parlament m stemme for Schwaiger-betnkningen , fordi den giver garantier for en friere handel , men samtidig for bevarelsen af det , som vi i Europa med rette er stolte af .
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="ES" NAME="Migulez Ramos">
Fru formand , hr. kommissr , i en verden , som er mere og mere indbyrdes afhngig , hvor de problemer , der berrer os , plejer at skyldes vores diametrale modstninger , er vi tvunget til at arbejde sammen med resten af landene for at forvalte jordens ressourcer ordentligt og respektere nogle regler , som er flles for alle .
Fiskeriet , hr. kommissr , er en flsom sektor , der br diskuteres i millenniumrunden i henhold til dens karakteristika og ved hjlp af en tolkning , som knytter den sammen med landbrugsprodukterne , sdan som det er omhandlet i traktaten .
For fiskeri og landbrug har for os europere de samme trk .
Begge aktiviteter er knyttet til en bredygtigt udnyttelse af naturen , og begge har betydning for den konomiske og sociale kohsion inden for Europa .
Fiskeri og landbrug sikrer opretholdelsen af vores sociokonomiske netvrk og bidrager fundamentalt til forsyningen af vores fdevaremarked . Fisk , hr .
Lamy , er hverken sko eller skruer .
Man kan derfor ikke klassificere dem som ikkelandbrugsprodukter i Seattle .
<P>
Landbrug og fiskeri udgr vores ernring .
Den uundgelige globalisering af markedet m ikke betyde en forringelse af vores fdevaresikkerhed eller vores arbejderes sociale rettigheder , og den m heller ikke betyde , at vi glemmer vores drligst stillede regioner .
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="NL" NAME="De Clercq">
Fru formand , hr. kommissr , kre kolleger , den kommende handelsrunde i Seattle skal udvide og styrke grundlaget for en rlig og fri verdenshandel i det kommende rtusinde .
Vi skal gribe denne unikke chance med begge hnder for at gre noget ved fremtidens problemer .
Derfor er det vigtigt , at vi ved forhandlingerne ikke begrnser os til to emner , nemlig landbrug og tjenesteydelser .
Der er ogs andre vigtige temaer , der krver en lsning p internationalt plan .
Sledes skal der bl.a. komme strengere regler med hensyn til milj og arbejde , der skal udformes en effektiv konkurrencepolitik , og det er vigtigt , at der trffes passende foranstaltninger med henblik p fdevaresikkerhed .
<P>
Jeg forstr derfor heller ikke , hvorfor nogle er s skeptiske , ja , endda fjendtlige med hensyn til disse kommende handelsdrftelser .
rsagen er mske en mangelfuld og lidet gennemsigtig politik .
Det er derfor p tide , at Verdenshandelsorganisationen tydeligt markerer sig og gr opmrksom p dens betydning som Verdenshandelsorganisation .
Frihandel er ikke noget uartigt ord .
Liberalisering af handlen , som sker p grundlag af lige og rlige betingelser , giver globaliseringen en menneskeligt ansigt .
En rlig og korrekt handel p verdensplan indebrer jo , at der lgges vgt p kologiske og sociale elementer , og den tager hensyn til alle deltagere , alts ogs udviklingslandene .
<P>
Jeg kan sledes kun udtrykke nsket om , at forhandlerne fra Den Europiske Union stter deres prg p drftelserne , sledes at Verdenshandelsorganisationens fundamentale eksistensberettigelse bekrftes som international organisation for fremtiden .
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="SV" NAME="Gahrton">
Fru formand , efter aftalen mellem Kina og USA om WTO-medlemskab burde jeg mske som ordfrer for Kina-delegationen vre lige s jublende glad som de internationale finansmarkeder .
" Nu bliver Kina moderne " , siger man .
" Derfor bliver det ogs demokratisk .
" En kommentator tror tilmed , at det kinesiske kommunistpartis magtmonopol bliver brudt , fordi WTO-medlemskabet indebrer kommunikationsfrihed , bl.a. med uhmmede internetkontakter .
Det kan vi jo s hbe p .
Men kan det ikke i stedet g sdan , at regimet styrkes gennem en konomisk vkst , som gavner en minoritet i byerne , men som samtidig skaber mange millioner nye arbejdslse , nr statsvirksomhederne fortrnges brutalt og uden sociale sikkerhedsnet , samtidig med at millioner af bnder bliver arbejdslse p grund af den nye konkurrence p landbrugsomrdet ?
<P>
Nu er det sdan , at Kina ikke kan blive medlem af WTO , medmindre EU ogs siger ja .
Derfor hber jeg virkelig , at Europa-Kommissionen under forhandlingerne med Kina tager hensyn til alle de sociale og kologiske aspekter , som amerikanerne benbart har vret revnende ligeglade med under forhandlinger med kineserne .
<SPEAKER ID=152 LANGUAGE="EL" NAME="Alyssandrakis">
Hr. formand , delingen af verdensmarkedet inden for WTO er ikke foreget med udgangspunkt i befolkningernes rettigheder og heller ikke arbejdstagernes .
Med den nye forhandlingsrunde gr storkapitalen nu forsg p at fjerne de sidste hindringer for , at den kan handle frit og overtage det globale herredmme .
Den fulde liberalisering af markedet , afskaffelsen af tilskud og WTO ' s dkke over forhandlingerne om investeringerne vil gre de sm lande til gidsler i hnderne p de strke , og befolkningerne vil vre i monopolernes vold .
Formlet med at kommercialisere tjenesteydelser , endog uddannelse , sundhed og kultur , er at ophve mange af de resultater , arbejderklassen og befolkningerne i det hele taget har net i lbet af det sidste rhundrede .
<P>
Vi tror ikke , at EU-landenes regeringer vil forsvare deres befolkningers interesser .
De vil tvrtimod forsge at krve strre anvendelse af de europiske monopoler , s de kan konkurrere med de andre imperialistiske centre , USA og Japan .
Grkenlands Kommunistiske Partis medlemmer af Europa-Parlamentet vil stemme imod betnkningen af Schwaiger , da den stiller sig ved storkapitalens side og sttter dens overgreb p arbejdstagerne og befolkningerne i hele verden .
De regler , der styrer de internationale konomiske forbindelser og handlen , br respektere de grundlggende sociale rettigheder , tjene arbejdstagernes interesser , bidrage til udviklingen af de mindre udviklede lande , respektere miljet og skabe udviklingsbetingelser for alle befolkninger .
<SPEAKER ID=153 LANGUAGE="IT" NAME="Nobilia">
Hr. formand , det , man br stte pris p i Schwaigers betnkning , er forsget p at forene det , der hidtil har vret uforeneligt , og den s afgjort prisvrdige indsats fra ordfrerens side kommer allerede til udtryk i den frste betragtning , hvor han ikke kan lade vre med at stte mangelen p et vsentligt fald i de konomiske uligheder i verden over for anerkendelsen af den strke stigning i verdenshandlen , der er sket takket vre de multilaterale forbindelser .
<P>
Her er der ikke tale om , at man er modstander af fortsat at gre systemet med de multilaterale forbindelser mere effektivt , men snarere om at vre s opmrksom som muligt p nogle vsentlige aspekter .
Det frste aspekt er ulighedernes besten mellem udviklingslandene og de industrialiserede lande , men der er ogs den sociale dumping , som finder sted inden for disse industrialiserede lande .
Det kan ikke bengtes , at den europiske konvergensproces med henblik p den flles valutas indfrelse har givet alle medlemslandene lejlighed til og mulighed for vkst og udvikling .
I dag str vi dog over for en anderledes konvergensproces , der isr finder sted i nogle overordnede territoriale sammenhnge , hvor Europa bestemt ikke lader til at st srligt strkt , og hvor det sledes risikerer , at dets konomiske srprg - der bygger p de sm og mellemstore virksomheder - samt de kulturelle og sociale srprg bringes i fare .
I den forbindelse mener man ikke , at den offentlige beskyttelse og de offentlige opgaver ssom skolen , sikringssystemerne - bl.a. p sundhedsomrdet - og pensionssystemerne br hre med til de tjenester , der skal fastlgges regler for .
<P>
Det andet aspekt er landbruget , hvor man samtidig med den strre liberalisering af markedet til gavn for udviklingslandene ikke alene krver en fastholdelse af fllesskabsprincipperne - nemlig sttte til miljpolitikkerne og fastlggelsen af en fdevarepolitik , der beskytter forbrugerne - men ogs en beskyttelse af landbrugets typiske nationale karakteristika og produkter .
<P>
Det tredje aspekt er investeringerne og reglerne for disse , men ogs de lokale vilkr for deres gennemfrelse .
Told- og skattefordelen er et af de frste vilkr , og forudstningen burde i det mindste vre en harmonisering af bestemmelserne , om ikke en harmonisering af satserne .
Staternes anerkendte befjelser med hensyn til denne politik burde desuden ogs give sig udslag i , at de fr mulighed for en differentieret gennemfrelse af den p deres nationale omrde , ellers ville det eneste vilkr - ud over forenklingen af procedurerne - vre arbejdets fleksibilitet .
Vi hber dog , at man i den henseende vil implementere ILO ' s principper og de hertil hrende konventioner , frst og fremmest konventionen om beskyttelse af brnearbejde .
<P>
Endelig hber vi , at Parlamentet kommer til at spille en aktiv rolle i millenniumrunden , med udgangspunkt i det forudgende kendskab til Kommissionens undersgelse om teorierne i forbindelse med konsekvenserne af den nye lovgivningsproces .
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="ES" NAME="Garca-Margallo y Marfil">
Hr. formand , den foregende taler har ppeget , at det i denne betnkning drejer sig om at forsone det uforsonlige .
Jeg finder , at han har ret i dette synspunkt , hvilket gr ordfrerens arbejde s meget desto mere fremragende og fortjenstfuldt , og det vil jeg gerne takke ham for .
Derudover understreger det vanskeligheden i det arbejde , vi str over for .
<P>
For et par mneder siden behandlede vi her i Parlamentet en betnkning om Den Multilaterale Investeringsaftale , som meget svulstigt begyndte med at sige , at vi var i gang med at drfte en forfatning for verdenskonomien .
Hvis det forholdt sig sdan p davrende tidspunkt , s er det endnu mere sandt nu , hvor vi skal til at drfte sprgsml om landbrug , tjenesteydelser , intellektuel ejendomsret og direkte investering .
<P>
Det er et meget vanskeligt sprgsml , nr , som ordfreren nvnte det i starten , det , det drejer sig om , ikke er at g ind for frihandel , men derimod at g ind for en rimelig frihandel .
Og for at denne frihandel bliver en rimelig frihandel , er det klart , at vi skal forene de handelsmssige regler med de regler , som vedrrer miljbeskyttelse , arbejdernes rettigheder , den europiske landbrugsmodel eller forbrugerbeskyttelse .
Vi skal kort sagt diskutere nsten alt , alle sektorerne og alle fllesskabspolitikkerne .
<P>
Det vigtige er derfor nu , hvilken metode vi skal flge .
Og i denne betnkning gr ordfreren , og jeg med ham , ind for , at Kommissionen skal spille hovedrollen .
Vi anmoder om , at medlemsstaterne forener deres krfter for at bakke op om Kommissionen ; vi anmoder Kommissionen om , at den medtager ansgerlandenes og de associerede landes srlige interesser og behov , og vi anmoder regeringskonferencen om , at den udvider Kommissionens forhandlingsbefjelser .
<P>
Men da krlighed betales med krlighed , vil alt dette vre muligt , hvis Kommissionen til gengld gr Parlamentet til meddeltager og medaktr i forhandlingsstrategien for de sektoriale anbefalinger , for forhandlingsretningslinjerne og for vedtagelsen af traktaterne .
Kun p denne mde kan vi , hr. kommissr , n til en forstelse i disse tre r , for - tro mig - jeg og alle mine kolleger har for jeblikket bordet fuld af papirer og anmodninger fra forskellige berrte sektorer , og vi kan kun tilfredsstille dem , hvis Kommissionen er i stand til at tilfredsstille vores krav . Som Tenorio sagde : " Si as lo hacis , que Dios os lo premie y si no que l os lo castigue " .
( Hvis I gr sledes , s lad Herren belnne jer for det , og hvis ikke , s lad ham straffe jer for det ) .
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="FR" NAME="Dsir">
Hr. kommissr , hr. formand , jeg mener , at Europa i denne millenniumrunde br knstte tre store principper .
<P>
Det frste er , at denne runde som sin mlstning br have , at ulighederne i udviklingen formindskes , i modstning til , hvad der skete efter de foregende runder .
Som det er i dag , deltager det afrikanske kontinent i mindre end tre procent af verdenshandlen .
Reglerne i det multilaterale handelssystem m tage hjde for forskellene i situationer , ressourcer og udviklingsniveauer .
Frihandel uden nogen andre hensyn er det samme som at styrke de strke og svkke de svage .
Det er grunden til , at vi ikke kan acceptere , at der pilles ved princippet om vores samarbejde med landene i Syd , i srdeleshed med AVS-landene , og jeg tnker i denne forbindelse naturligvis p Lom-konventionen .
<P>
Tvrtimod tror jeg , vi br st ved de forpligtelser , vi indgik under mdet i Den Paritetiske Forsamling EU / AVS , som fandt sted for nogle uger siden .
Europa br rejse til Seattle med en opfattelse af globaliseringen , som gr imod opfattelsen om en unilateral verden , domineret af kun n stormagt .
Europa skal tvrtimod arbejde for en opfattelse , der bygger p en verden med flere poler , og opmuntre til oprettelse af regionale enheder , som er konomisk og politisk integrerede , sdan som vi selv har forsgt at gre det i de sidste 40 r .
Hvordan skulle vi kunne ngte andre det , som vi har forundt os selv efter krigen , s vi kunne genopbygge vores industri , vores landbrug , vores konomi ?
<P>
For det andet skal vi afgrnse WTO , trkke skarpe grnser for dens virke og holde sdanne sektorer ude af dens kompetenceomrde , i hvilke selve samfundets identitet er p spil , og som fortsat br henhre under borgernes og deres valgte institutioners suvernitet .
Uddannelse , sundhedsvsen , offentlige og sociale tjenesteydelser , offentlig transport og kultur er alle sammen sektorer , som ikke kan lgges p vgten i en handelsforhandling og ikke kan henhre under en international handelsdomstol .
Vi m sige nej til kaplbet om at gre alting til varer .
<P>
For det tredje m vi forsvare princippet om , at der findes et hierarki af normer .
Menneskerettighedserklringen fra 1948 , Den Internationale Arbejdsorganisations konventioner og miljkonventionerne er af vsen vigtigere end de normer , der styrer handlen .
Man skal ikke kunne fordmme en stat , fordi den anvender forsigtighedsprincippet , fordi den beskytter sit milj , eller fordi den siger nej til en import , som bevisligt stammer fra brnearbejde .
Tvrtimod br man kunne appellere en afgrelse fra WTO til Den Internationale Arbejdsorganisation eller til De Forenede Nationers kompetente organer .
Umiddelbart fr den nye runde begynder , er det markant , som det civile samfund og den internationale offentlige opinion blander sig i debatten .
Det anser jeg for at vre en glimrende udvikling , for det er den bedste garanti for , at disse temaer ikke kan forkastes i lbet af disse forhandlinger .
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="FI" NAME="Pohjamo">
Hr. formand , jeg vil ogs takke hr . Schwaiger for en velafbalanceret betnkning .
Vi er ved at indlede en proces i Seattle , som er betydningsfuld for udviklingen og reguleringen af verden .
Verden har ogs brug for spilleregler og normer , det er ikke godt kun at have konkurrence , selvom vi under WTO-processen primrt strber efter et mere effektivt handelssystem .
Det er en stor udfordring .
EU arbejder for en lsning p udfordringerne med at opn en bredygtig udvikling i den tredje verden og med at opn social retfrdighed .
Dette ml m vi holde fast ved .
Selvom en liberalisering af verdenshandlen betyder konomiske fordele og velfrd , m man ogs forholde sig kritisk til den .
Ud over en friere handel inden for produktion af fdevarer burde man tale om bde forsigtighedsprincippet , en begunstigelse af nrproduktionen og en stimulering af de regionale fdekder .
Den bedste garanti for fdevaresikkerhed er fdevarekdens gennemsigtighed og eksistensen af klare kontrol- og ansvarsrelationer .
<P>
EU br have et klart prioriteringssystem i forhandlingerne .
Sammenfattende kan man sige , at det europiske familielandbrugs rentabilitet er en garanti for madens renhed .
Derfor er den vigtigste ting under WTO-forhandlingerne en beskyttelse med tilstrkkelig sttte til at sikre rentabiliteten .
Derfor er eksistensen af en bl kasse ved siden af den grnne vsentlig for at bevare den europiske model .
I sprgsml om landbrug og fdevaresikkerhed m vi ikke indg studehandler .
Selvom man forsger at mindske importbarrierer for industriprodukter og tjenesteydelser , m det ikke ske p bekostning af sundheden .
<SPEAKER ID=157 LANGUAGE="FR" NAME="Vachetta">
WTO , som blev oprettet for at stte skub i en liberalisering af verdenshandlen , er blevet n af grundpillerne i den nye , internationale orden .
Ikke blot flger den med globaliseringen , men den anstrenger sig ogs for at give den form og gre den forpligtende , s den kan gennemtvinge markedets diktatur .
Den bidrager aktivt til indfrelsen af nyliberale politikker , som giver sig udslag i angreb p den offentlige service , retten til arbejde , til sundhedsvsen , til fdevaresikkerhed og p miljet .
<P>
Desvrre er den europiske delegation i Seattle helt p linje med den liberale logik .
Den taler for en udvidelse af WTO ' s befjelser , hvilket totalt afvises af de foreninger og organisationer , der har mobiliseret for at krve svel en statusopgrelse over WTO ' s sidste fem r som et moratorium for de forestende forhandlinger .
Dette skridt sttter vi , det er et frste skridt til p ny at stte et radikalt sprgsmlstegn ved den internationale kapitalistiske orden .
Og det er grunden til , at vi ikke kan stemme for denne betnkning af hr . Schwaiger .
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="FR" NAME="Hansenne">
Hr. formand , for nogle uger siden plderede jeg p dette sted for , at vi europere skulle indtage en fast , trovrdig og kohrent position for p den mde at f en social dimension ind i liberaliseringen af handlen .
Og det er mig en glde at se , at der er sammenfaldende synspunkter mellem Kommissionen , Rdet og Parlamentet i dette sprgsml .
<P>
Dette sammenfald hviler p respekten for Erklringen om arbejdstagernes grundlggende rettigheder , vedtaget af Den Internationale Arbejdsorganisation i 1998 .
Denne erklring tager p n gang hjde for udviklingslandenes interesser - det er for vrigt derfor , de vedtog den , ogs Kina - men ogs for arbejdstagernes interesser . Og det er grunden til , at fagforeningerne ogs har accepteret den .
Vi skal nu f denne erklring til at leve , srge for , at den bliver overholdt , ogs i Verdenshandelsorganisationens korridorer .
<P>
Hr. minister , hr. kommissr , at opn et serist samarbejde mellem WTO og ILO , ligegyldigt hvordan , forekommer mig ikke at vre nogen umulig opgave .
S meget mere grund er der til at f det til at lykkes .
<SPEAKER ID=159 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">
Hr. formand , den nye runde i handelsforhandlingerne finder sted fem r efter afslutningen af Uruguay-runden .
Og her m vi parlamentarikere naturligvis videregive vores vlgeres bekymringer i forbindelse med denne runde , som bliver meget vigtig .
<P>
Der er et forhold , hvor man kan sige , at vores resultater er meget ringe .
Jeg tnker p proceduren til konfliktlsning .
Vi har haft to vigtige konflikter - om bananer og hormoner - som Den Europiske Union har tabt , og der har vret en konflikt , som vi ikke engang har turdet bringe op for konfliktlsningssystemet . Jeg tnker p de amerikanske Helms-Burton og d ' Amato-love med eksterritorial anvendelse over for europiske firmaer .
Jeg finder , at dette sprgsml br gennemgs under verdenskonferencen , under verdensrunden .
Jeg synes , at Den Europiske Union skal se nrmere p , hvordan konfliktlsningsmekanismen kan tilpasses behovene .
<P>
Der er derudover andre juridiske aspekter , for WTO-traktaten er ikke den eneste traktat .
Der er andre internationale aftaler , f.eks. dem , der er indget inden for rammen af ILO , Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret og andre multilaterale aftaler inden for miljomrdet .
Jeg hber , at disse aspekter bliver behandlet p Seattle-konferencen med det ml , at de nye aftaler inden for rammerne af WTO finder en passende juridisk form .
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="DE" NAME="Langenhagen">
Hr. formand , den nye WTO-runde sender signaler , som ikke er til at overhre .
F.eks. har jo nu selv USA og Kina nrmet sig hinanden i WTO-sprgsmlet .
I mange r har vi bestrbt os p netop det i EU-Kina-delegationen .
Historiens hjul , som vi er med til at forme , drejer sig alts alligevel konstruktivt og progressivt , forudsat at der findes overbevisende koncepter og ider , udholdenhed og karisma hos aktrerne .
Dette glder horisontalt , men ogs sektoralt . Det glder dermed naturligvis ogs og ganske srligt p det maritime omrde .
<P>
Vandveje forbinder veje og kontinenter p vores globus , og de er rige p endnu ikke udnyttede naturlige ressourcer .
Skibsfart og skibsbygning kan ved hjlp af ny teknologisk udvikling i dag igen vre fremadstrbende segmenter . Hvem havde troet det for kort tid siden ?
Ogs i fiskeriet kmper vi for en sdan positiv placering .
Trods den principielt anderledes driftsmetode appellerer jeg derfor til f.eks. hr .
Cunha som landbrugsordfrer om ogs at tnke p fiskerisektoren , isr da hr . Cunha ogs er min koordinator i Fiskeriudvalget .
<P>
Hvem vil bestride , at et effektivt fiskeri trods sin beskedne post p budgettet udgr en ikke uvsentlig del af en dynamisk handels- og budgetpolitik i EU ?
Det skal ses som en selvstndig konomisk sektor og en betydelig levnedsmiddelsektor .
Det drejer sig ogs om et stort antal lokale arbejdspladser - i EU , i tredjelande og globalt . Mister vi dem , svkker vi de i forvejen konomisk svage regioner , hvilket er uansvarligt .
Vi skal vogte os for at betragte WTO som et universalmiddel mod vores problemer .
Kun en sund udgangsposition p hjemmefronten overbeviser konkurrencedeltagerne ude i verden .
Selv et totalt liberaliseret marked betyder muligvis en udnyttelse af fiskebestandene ud over deres regenerationsevne .
<P>
Jeg nsker alts et ansvarligt og bredygtigt fiskeri p partnerskabsbasis og nsker hr . Schwaiger og hans team al mulig succes ved forhandlingerne , ogs til vores fordel .
<SPEAKER ID=161 LANGUAGE="PT" NAME="Seguro">
Hr. formand , hr. kommissr , hr. minister , kre kolleger , jeg tager ordet for at bekrfte det , som mange af mine kammerater i De Europiske Socialdemokraters Parti allerede her har sagt , nemlig , at nok gr vi ind for en forhandlingsrunde , men vi gr ikke ind for en hvilken som helst forhandlingsrunde .
<P>
Det kommer til udtryk i vores socialdemokratiske overbevisning .
Vi gr ind for markedskonomi , men er imod et markedssamfund , og denne holdning fr os til at afvige fra de to modsatrettede opfattelser , der dominerer debatten om topmdet i Seattle .
Den ene tilhrer dem , der mener , at markedet ikke skaber rigdom , mens vi tvrtimod mener , at markedet skaber rigdom , samtidig med at vi tager afstand fra dem , der mener , at markedet er svaret p alting .
<P>
Vi socialdemokrater hylder den opfattelse , at markedet bidrager til skabelsen af rigdom , men at der m styring til , for at denne rigdom kan blive fordelt jvnt og under hensyntagen til en bredygtig udvikling , som vil vre til gavn for os alle .
Det er en anderledes opfattelse , der adskiller sig fra de to andre .
Det er en krvende opfattelse , en kritisk opfattelse , der udgr kernen i vores tilgang til de kommende WTO-forhandlinger .
<P>
Derfor er vi imod sektorspecifikke forhandlinger , men for samlede forhandlinger , og derfor er vi for , at WTO og de dertil knyttede forhandlinger ses som et redskab til at skabe et mere retfrdigt samfund , en mere bredygtig udvikling , hvor mennesket faktisk str i centrum af alle beslutninger .
Ud fra dette grundsyn bekrfter vi her , at der skal tages hensyn til miljet , til forbrugeren , til menneskerettighederne og til de sociale rettigheder , og ud fra dette grundsyn , hr. formand , vil jeg gerne slutte af med at sige , at vi giver kommissr Lamy vores fulde sttte og samarbejde til det forml og de strategiske synspunkter , som han skal st for i Seattle .
<SPEAKER ID=162 LANGUAGE="DE" NAME="Hieronymi">
Hr. formand , tre korte bemrkninger til emnet millenniumrunden og den kulturelle mangfoldighed .
For det frste er EU en succeshistorie , et konomisk fllesskab , som har satset p bne markeder og har givet befolkningerne social sikkerhed og konomisk velstand .
Men Den Europiske Union er ikke kun et konomisk fllesskab , den er ogs et vrdifllesskab .
Disse vrdier og sikringen af Europas kulturelle mangfoldighed er uundvrlig netop i en tid med stigende global konomi .
<P>
Min srlige tak glder derfor hr . Schwaiger , ordfreren , som p fremragende vis har bragt sttten til denne europiske kulturelle arv ind i betnkningen om millenniumrunden .
<P>
Der er her to ml .
For det frste m den dynamiske udvikling af de elektroniske tjenester ikke hindres .
Den skal tvrtimod fremmes , for den sikrer mere end nogen anden branche fremtidssikrede arbejdspladser i Europa og p verdensplan .
For det andet skal mangfoldigheden i vores europiske kulturarv ogs fremtidig kunne stttes og fremmes med sttteforanstaltninger ogs i medlemsstaterne .
<P>
Betnkningen af Schwaiger muliggr begge dele .
Derfor fortjener den bred tilslutning fra os alle .
<SPEAKER ID=163 LANGUAGE="EN" NAME="Murphy">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske hr . Schwaiger .
Samtidig med , at vi har brug for en WTO-millenniumrunde , der er s omfattende som muligt , s alle kan f noget ud af det , er der tre sprgsml , som jeg gerne vil henlede opmrksomheden p .
<P>
Jeg er meget glad for , at Parlamentet , Kommissionen og Rdet har sat fokus p dyrevelfrd i deres indlg .
Dette er et vigtigt emne for borgerne , det er et vigtigt emne for mange her i Parlamentet , og det er vigtigt , at det kommer til debat i Seattle .
Jeg mener , at vi m udnytte erfaringerne fra den multilaterale aftale om investeringer .
Ja , der skal ogs drftes konkurrence og investeringer i Seattle , men det er vigtigt , at det sker p en gennemsigtig og ben mde .
WTO skal forklare borgerne , hvad man laver , ellers risikerer man at undergrave opbakningen til frihandel .
Det er ligeledes vigtigt , at der gennemfres en s bred hringsrunde som muligt , for at alle de forskellige synspunkter kan komme frem og blive forstet , nr vi drfter konkurrence og investeringer .
<P>
Og for det tredje er der selve konfliktlsningssystemet .
Det var en klar succes under Uruguay-runden , men det er ikke uden problemer .
I Seattle m vi have udbedret disse mangler , igen p grundlag af gennemsigtighed og strre sikkerhed med hensyn til rettigheder og pligter for alle de involverede i konfliktlsningssystemet .
Det vil give os gode muligheder for at f lst op for verdenshandlen .
<P>
Som konklusion vil jeg sige , at vi aldrig m miste det faktum af syne , at globaliseringen i hj grad drejer sig om menneskelige anliggender , den drejer sig om levestandarder , milj , kultur , moral og etiske sprgsml .
Nogle frygter WTO , nogle frygter globaliseringen , nogle frygter voldsom vkst , markeder , teknologi og videnskab .
Men jeg mener , at gennem et bent samarbejde om det flles ml at ge livskvaliteten for hele verden kan vi rent faktisk gre kritikerne af globaliseringen til skamme og vise , at globalisering og liberalisering i virkeligheden kan vre en afgrende drivkraft i det godes tjeneste .
<SPEAKER ID=164 LANGUAGE="DE" NAME="Flemming">
Hr. formand , mine damer og herrer , den globale konomi str i dag over for lignende problemer som fr starten af Uruguay-runden for 13 r siden .
Vi er konfronteret med en generelt stagnerende vkst , og dt i en verden med eksploderende befolkningstal . 6 milliarder mennesker lever der p denne jord , 1 milliard sulter , og over 30 millioner dr rligt , herunder forfrdelig mange brn .
Og vi , de rige i denne verden , har pligt til at forsge at reducere elendigheden og sulten i denne verden .
<P>
Jeg er fast overbevist om , at en yderligere liberalisering og ekspansion af handlen inden for WTO ' s rammer vil bidrage til at fremme vksten og beskftigelsen ogs i udviklingslandene .
<P>
Som hovedordfrer for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik med henblik p WTO-forhandlingerne vil jeg gerne rette en ganske srlig hjertelig tak til hr . Schwaiger for de klare udtalelser om emnet handel og milj .
Det var jo ikke helt s selvflgeligt .
Men nr Parlamentet i morgen har vedtaget betnkningen af Schwaiger , har vi tilkendegivet og besluttet , at der inden for alle omrder af verdenshandlen skal tages hjde for miljbeskyttelse , og det er ikke en vissevasse-bestemmelse om kan eller br , men der skal .
<P>
Jeg tror , at vi gr overordentlig spndende forhandlinger i mde . Vi europere - det er sagt srdeles ofte i dag - har her helt sikkert en historisk rolle at spille .
<SPEAKER ID=165 LANGUAGE="FR" NAME="Lienemann">
Hr. formand , kre kolleger , i Marrakech lovede man os en opgrelse over de foregende forhandlingsrunder , fr vi forpligtede os til nye forhandlinger .
I dag eksisterer denne oversigt ikke , og det er der en ganske simpel grund til : Den ville nemlig ikke vre positiv .
Den ville fortlle os , at vi skal dreje halsen om p de liberale dogmer og p den gamle teori om , at nr man udvikler handlen , skaber man rigdomme .
P 50 r er den samlede handelsmngde blevet forget 17 gange , mens vi kun har produceret to gange s mange varer p planeten .
En sdan oversigt ville ligeledes dreje halsen om p iden om , at tredjeverdenslandenes skbne skulle vre blevet forbedret .
Ulighederne har vret konstant stigende , hos dem som hos os .
Den ville fortlle os , at vi bliver ndt til at skifte kurs , og det er netop , hvad vi beder Dem gre , hr. kommissr .
At skifte kurs , det vil sige at f indfjet i den allerede eksisterende pakke , den , der allerede er forhandlet , nogle virkelige sociale og miljmssige bestemmelser , i stedet for vage henvisninger til normer , der aldrig har vret praktiseret .
Ja , det betyder at stte en virkelig logik op imod kologisk og social dumping . Denne oversigt ville sige " Pas p !
" , s vi ikke bner Pandoras ske i andre sektorer , og her tnker jeg specielt p investeringerne . Parlamentet her sagde " nej " til AMI .
Det sagde " nej " af principielle grunde , og De , hr. kommissr , br benytte de samme argumenter for at undg , at investeringssektoren kommer til at opleve de samme katastrofer , vi har set p andre omrder .
<P>
Endelig ville en sdan oversigt fordmme , at der kan tages patent p " det levende " , at livet , planterne , alting skal blive handelsobjekter .
Det 20. rhundrede var kendetegnet af en dyb krise i humanismen i form af fremmedhad og folkedrab .
Jeg nsker ikke , at det 21. rhundrede ogs skal blive prget af en krise i humanismen , fordi markedet og pengene fr forrang for udviklingen af mennesket , for de grundlggende vrdier , som givet mennesket sit srlige liv .
<SPEAKER ID=166 LANGUAGE="SV" NAME="Wijkman">
Hr. formand , selv jeg vil nske Schwaiger tillykke med en udmrket betnkning .
Mange kritiserer i dag Verdenshandelsorganisationen for at se alt for ensidigt p handlen som et ml i sig selv i stedet for at se p de komplekse sammenhnge mellem samhandel , menneskerettigheder og miljmssige hensyn .
Jeg er enig i dele af denne kritik , men jeg konkluderer ikke , at der ikke er behov for en ny handelsrunde .
Tvrtimod tror jeg ikke , at der er noget at vinde ved status quo .
I stedet har vi alt at vinde ved en ny runde , da der i dag er en langt strre forstelse for disse komplekse sammenhnge samt for , at udviklings- og miljsprgsml skal diskuteres i sammenhng .
Jeg minder om WTO ' s seneste rapport , der omhandler netop miljsprgsmlene med stor indsigt .
<P>
Jeg vil gerne komme ind p to specielle aspekter af det , vi diskuterer .
Kommissionen siger med rette , at denne runde skal vre en development round .
I en situation med faldende bistand har jeg imidlertid svrt ved at se , hvordan den skal blive det , hvis ikke der sker radikale ndringer .
Der findes en del , der ser bistand og handel som to modstninger .
De siger , at handel skal hjlpe de fattigste lande ud af deres situation .
Jeg mener , at det er en forkert antagelse .
Der er brug for bde bistand og handel , det vil sige bde trade og aid .
Derfor skal vi koble disse sprgsml sammen med vores bistandsarbejde .
<P>
get samhandel kan naturligvis vre positivt for miljet - f.eks. gennem overfrsel af miljvenlig teknologi . Det modsatte kan imidlertid ogs vre tilfldet .
Det skyldes frst og fremmest , at vores konomiske ordninger ikke tager ordentligt hensyn til miljkonsekvenserne .
Det er derfor vigtigt , at handelsreglerne tager strre hensyn hertil .
Sprgsmlet er nu bare , nr vi nu lser denne betnkning og stiller krav til WTO , om denne organisation fremover kan lse alle tnkelige kontroverser .
Jeg tror - og det er en vigtig konklusion - at vi , samtidig med at vi gr Verdenshandelsorganisationen grnnere , ogs skal styrke de internationale miljkonventioner .
De er nemlig alt for svage i dag .
<SPEAKER ID=167 LANGUAGE="IT" NAME="Carraro">
Hr. formand , millenniumrunden er efter min mening en vigtig lejlighed til at gre de internationale markeder mere bne over for konkurrencen , til at gre garantierne mod konkurrencebegrnsende praksis mere omfattende og til ogs langt om lnge at tage det emne op , der hedder investeringer .
<P>
Liberaliseringen af verdenshandlen er en positiv proces , der skaber udvikling , og som ikke blot kan hindres af staternes protektionistiske praksis , men ogs ved , at der opstr nogle konkurrenceforvridende situationer , ssom misbrug af en dominerende stilling , karteller og dumping - tnk bare p eksemplet med skibsbygningsindustrien - der er s skadelig for Europa .
Der er tale om et omrde , som i stor udstrkning er nyt for Verdenshandelsorganisationen , men som efter min mening er yderst vigtigt .
<P>
At forsge at bne de nationale markeder for udenlandske investeringer skal ligeledes vre et nyt forhandlingsomrde .
Det er vigtigt , at man i Schwaigers betnkning og i Parlamentet erkender , at Verdenshandelsorganisationen er det rette forum for en seris forhandling om investeringer , hvor man forsger at f skabt sikkerhed og klarhed omkring retten til beskyttelse af investeringerne , men hvor man naturligvis ogs beskytter staternes lovgivninger p det sociale og kulturelle omrde samt p miljomrdet .
<P>
I Schwaigers betnkning lgges der forsteligt nok strst vgt p beskyttelsen , men betnkningen er efter min opfattelse i hj grad i trd med Kommissionens forslag , og i betnkningen giver man sledes udtryk for sin fulde tillid til kommissr Lamys arbejde , ogs nr det glder dette vanskelige emne , og hele tiden med bevidstheden om , at liberaliseringen af den internationale handel ogs p nye omrder - sdan som det er tilfldet med investeringerne - er af vsentlig interesse for EU-landene og for alle de lande , der er interesserede i en varig og bredygtig udvikling i verdenskonomien .
<SPEAKER ID=168 LANGUAGE="IT" NAME="Brunetta">
Hr. formand , Den Europiske Unions indsats - der bliver slet fast i Schwaigers betnkning - for at skabe et permanent arbejdsforum mellem Den Internationale Arbejdsorganisation og Verdenshandelsorganisationen om sprgsml i forbindelse med handlen , globaliseringen og arbejdet , er den eneste lsning , nr liberaliseringen af handlen og samhandlen i almindelighed skal ledsages af respekt for de grundlggende arbejdsrettigheder , uden at man ryger ud i en egoistisk og hyklerisk protektionisme eller i illoyal og selvdestruktiv konkurrence .
EU skal i den forbindelse ikke blot betragte den bilaterale aftale , USA har underskrevet med Kina for at forberede dette lands optagelse i Verdenshandelsorganisationen , som et vigtigt bidrag til den multilaterale proces , men ogs og ikke mindst som en fundamental konstatering af den store betydning , menneskerettighederne har og vil have over for mulighederne ved et marked som det kinesiske , der har et meget stort potentiale .
<P>
Vi skal i den forbindelse huske , at ILO ' s 174 medlemslande , der med den hjtidelige erklring fra 1998 forpligtede sig til at overholde de fire kategorier af grundlggende arbejdsrettigheder , ogs hvis de ikke har ratificeret konventionerne , for en stor dels vedkommende ligeledes er medlemmer af WTO .
Og eftersom de internationale organisationer er det , som medlemsstaterne gr dem til , er det rimeligt at forlange , at disse stater opfrer sig konsekvent i alle forsamlinger .
Kinas forhbentlige optagelse , som EU ogs forhandler energisk om , vil uden tvivl gre WTO mere reprsentativ og vil ge den potentielle mulighed for at skabe en global handel , der er fri , men som samtidig er reguleret .
Derfor skal man dog ikke bilde sig selv ind , at mange af de problemer , der er forbundet med de grundlggende rettigheder i Kina , er blevet lst i dag eller er ved at blive lst , og man skal heller ikke glemme , at samme USA tidligere har vret partisk , nr det gjaldt kravet om at overholde de sociale bestemmelser .
Det er dog bedre , at forsget p at stadfste disse rettigheder finder sted inden for rammerne af de internationale institutioner , i stedet for at det finder sted i de bilaterale forsamlinger og alt efter , hvad der er mest belejligt p det pgldende tidspunkt .
<SPEAKER ID=169 LANGUAGE="NL" NAME="Corbey">
Hr. formand , som den sidste i rkken af socialdemokratiske talere vil jeg gerne henlede Deres opmrksomhed p t aspekt , som man stadig er get let hen over , og det er patenteringen af levende organismer .
<P>
Mange tredjeverdenslande har gjort indvendinger , for denne praksis griber dybt ind i millioner af landmnds eksistens .
Hvis der kan ansges om patent p eksisterende landbrugsafgrder , bliver landmnd mere afhngige af store virksomheder .
De m til at betale for ssd , hvilket skader deres eksistensgrundlag .
Fdevaresikkerheden str herved p spil .
<P>
En stor gruppe tredjeverdenslande , med Kenya som talsmand , har fremsat en appel om at revidere TRIPS-aftalen .
For at imdekomme udviklingslandene ville det faktisk vre godt at gre dette .
Men der er flere grunde .
Ud fra en konomisk synsvinkel er der store ulemper forbundet med den nuvrende praksis , fordi den kan fre til nogle f virksomheders uacceptable magtstillinger .
<P>
Der er ogs etiske indvendinger imod patenter p levende organismer .
Disse indvendinger er ligeledes bragt p bane i Rdet i forbindelse med vedtagelsen af bioteknologidirektivet .
Derfor vil jeg bede kommissr Lamy og Parlamentet om at tage tredjeverdenslandenes indvendinger , men ogs de etiske og konomiske indvendinger her i Europa , alvorligt .
En evaluering af den eksisterende ordning ville vre et frste skridt .
<SPEAKER ID=170 LANGUAGE="FR" NAME="Lamassoure">
Hr. formand , nej , Seattle-konferencen er ikke noget , som USA har indkaldt resten af verden til med det forml at ptvinge den en vision om absolut og tjlesls frihandel .
Den er det stik modsatte .
<P>
Verdenshandelsorganisationen er en europisk id , som amerikanerne bekendte sig til i Marrakech efter i lang tid at have modsat sig den .
I Seattle er det europerne , ikke amerikanerne , som har foreslet den mest omfattede dagsorden : millenniumrunden er vores id .
Det er europerne og ikke amerikanerne , som har haft strst fordel af de foregende runder .
Siden 1995 er USA ' s handelsunderskud over for os steget nrmest svimlende : tt ved USD 30 milliarder sidste r .
Endelig er det , det glder om , ikke en handel uden regler , men derimod at srge for , at den formidable stigning i handlen medvirker til varig udvikling for alle , og ikke til , at de strkeste kan berige sig som rovdyr .
<P>
Vi nsker mere handelssamkvem , vi vil fjerne de mange hindringer , der stadig findes i visse lande for visse produkter og for strstedelen af alle tjenesteydelser .
Vi nsker handel , som er loyal for alle , det vil sige ens konkurrencevilkr .
Det er der ikke inden for landbruget og i kulturindustrien .
Der er brug for konkurrenceregler og for en domstol til at f dem overholdt , herunder af de strkeste i forhold til de svageste .
Vi vil kort sagt have en handel , der gavner en bredygtig udvikling , og vi vil opn det ved at skabe et bnd mellem handelsaftalerne og vores vrige store internationale forpligtelser inden for grundlggende arbejdsrettigheder , fdevaresikkerhed og miljbeskyttelse .
<P>
I virkeligheden br vi foretage os det samme p verdensplan , som vi havde held til at gennemfre i Europa , dengang vi tog skridtet fra en toldunion til et flles rum , og derfor er det Europa , der kan bidrage med mest til forhandlingen , og som er i sin gode ret til at forvente sig mest af den .
<SPEAKER ID=171 LANGUAGE="DE" NAME="Liese">
Hr. formand , hr. formand for Rdet Sasi , hr. kommissr Lamy , jeg slutter mig til de mange , der har takket hr . Schwaiger .
Han har forelagt en god betnkning .
Betnkningen kommer ind p de vigtige punkter , og den siger frem for alt , at vi principielt sttter Rdet og Kommissionen .
Men visse punkter vil vi fremhve tydeligere , end Kommissionen og Rdet hidtil har gjort .
Jeg taler her f.eks. om miljnormerne .
<P>
Hr. kommissr , hr. formand for Rdet , vi vil ikke kun fokusere p miljskader , som opstr i Europa p grund af produkter fra andre lande , men vi vil ogs i hjere grad diskutere produktionsmetoderne , PPM , i andre lande og i den forbindelse ikke kun tale om mrkning , men ogs om , hvordan vi ved handelsforanstaltninger kan forhindre , at der opstr globale miljskader .
De Liberale har jo fremsat et srdeles godt ndringsforslag i udvalget , og det findes som nr . 47 i den foreliggende beslutning .
<P>
Det drejer sig om , at man ved fare for globale miljskader kan ivrkstte handelsforanstaltninger , som angr produktionsmetoderne .
WTO ' s shrimps-turtle-dom giver i det mindste et udgangspunkt for at argumentere i denne retning , for rejerne ser jo ens ud , ligegyldigt om de er fanget dyrebeskyttelsesmssigt korrekt eller ej .
WTO har dermed sagt , at det er noget , man principielt kan diskutere .
<P>
Det er vigtigt , at vi i denne forbindelse ogs diskuterer klimabeskyttelse , for globalt blev der i 1992 i Rio og i 1997 i Tokyo opnet enighed om , at det er et enormt problem , og at vi er ndt til at bekmpe det i fllesskab .
Derfor skal der ogs vre muligheder for at gennemfre foranstaltninger til klimabeskyttelse inden for WTO .
<P>
Afslutningsvis vil jeg endvidere gerne sttte alle dem , som har udtalt sig for en modig holdning i forhold til de mindst udviklede lande - LLDC ' erne .
Men jeg vil gerne understrege , at dette ikke kun er AVS-landene , men at der ogs er mange lande uden for AVS-omrdet , som vi skal sttte bedre .
Jeg hrer til dem , der plderer for fuldstndig toldfrihed for alle produkter og for , at vi ikke definerer skaldt flsomme produkter , hvor vi s igen gr undtagelser .
<SPEAKER ID=172 LANGUAGE="NL" NAME="Van Hecke">
Hr. formand , udarbejdelsen af dagsordenen for den kommende millenniumrunde rejser temmelig mange sprgsml hos mig .
Jeg kan ikke frigre mig for det indtryk , at udviklingslandenes nsker risikerer at blive klemt mellem de store konomiske blokkes nsker .
Nr elefanterne sls , trampes grsset ned .
Det ved man alt for godt i Afrika .
Nr Europa og USA i dag strides om genetisk modificerede organismer og brugen af hormoner og antibiotika inden for kvgavlen , risikerer den forbedrede adgang til markedet for udviklingslandene og inddragelsen af dem i verdenskonomien at blive skubbet i baggrunden .
<P>
Det er vores opgave at srge for , at der i en verden med liberaliseret handelssamkvem er plads til sociale og kologiske korrektioner og til en gradvis inddragelse af tredjeverdenslandene i verdenskonomien under vejledning .
Ellers risikerer vi at komme i en american world , som kun forsvarer handlen kraftigt , men glemmer de andre vrdier i the european dream , nemlig solidaritet foruden konkurrence og ansvar samt konomisk vkst .
Det kan da ikke vre meningen , at alt underordnes dette ene paradigme , som fra Seattle skal udbredes over resten af verden ?
Europa , og i srdeleshed Europa-Parlamentet , skal vre fortaler for strre ligevgt i verdenshandelsforbindelserne .
<P>
Liberaliseringen af konomien skal med henblik p udviklingen af den tredje verden have samme effekt som vinden , der holder ilden ved lige .
Vinden skal vre strk nok , men m ikke blive for strk , for s vil den slukke ilden .
I Seattle vil vi vre med til at st ved verdenskonomiens blseblg .
Jeg tror , at hr . Schwaigers fortrffelige betnkning udmrket skitserer , hvordan vi kan give udviklingslandene en hndsrkning .
Jeg vil derfor med stor begejstring sttte den .
<SPEAKER ID=173 LANGUAGE="SV" NAME="Carlsson">
Hr. formand , jeg er bekymret over den holdning , der risikerer at udvikle sig i EU til frihandel .
Der er betydelige angreb mod WTO , og de handelstvister , som vi oplever og trkkes med , er alarmerende .
Et ensidigt svrmeri for traditioner og egenarter i ens egen region gennem handelspolitiske restriktioner risikerer at fjerne grundlaget for udveksling , udvikling og spredning af viden , kultur og velstand .
Det kan endvidere p lngere sigt fre til mistnksomhed , stagnation og konflikter .
<P>
Hvad angr betnkningen af Schwaiger , som vores udmrkede ordfrer har arbejdet meget grundigt med , har mange parlamentsmedlemmer brugt energi p at koncentrere sig om alle de problemer og uromomenter , som frihandel psts at skabe .
Jeg vil derfor fremhve den frie handels bidrag til mindre fattigdom , get vkst og fremme af demokratiseringsprocesser .
Vi kan ikke vende ryggen til den udviklingskraft , som fri handel og konkurrence medfrer i globaliseringens tidsalder .
Derfor skal den overordnede opgave for EU ' s reprsentanter i Seattle vre en fortsat liberalisering af verdenshandlen .
<P>
De nye industrier har sat deres lid til det regelst , som WTO har tilbudt .
Dermed har de kunnet skabe velstand p langt bedre vis end gennem sm bkke af bidrag fra de rige mnds bord .
<P>
Protektionistiske foranstaltninger i dag vil forhindre import fra disse udviklingslande og hmme deres muligheder for at bidrage til den internationale arbejdsfordeling .
Derfor resulterer beskyttelse af markeder i drligere arbejdsvilkr i de fattige lande , ligesom den hmmer den udvikling , som vi gerne vil fremme - det vil sige forbedrede levevilkr gennem vkst og fri handel .
<SPEAKER ID=174 LANGUAGE="FI" NAME="Korhola">
Hr. formand , det , der frem for alt glder i hr . Schwaigers betnkning , er , at Parlamentet p sine vegne har forsgt at ge sammenhngen i Unionens forhandlingsmlstninger .
Unionen har med sine tidligere beslutninger forpligtet sig til at vre konsekvent inden for forskellige omrdepolitikker .
Sledes br handelspolitikken f.eks. harmonere med Unionens politik over for udviklingslandene og med miljpolitikken .
Begge politikker kommer nu decideret frem i betnkningen - og som nyt parlamentsmedlem m jeg sige , at det er en positiv overraskelse .
P samme mde kan man glde sig over , at der i den foreslede betnkning meget afbalanceret fremsttes en holdning om WTO ' s forhold til de vrige multilaterale aftaler .
Desuden lover den kraftige sttte til det indledte samarbejde mellem Den Internationale Arbejdsorganisation ILO og WTO stadig bedre sammenhng p dette omrde .
<P>
Nr der er fundet en model , der virker , br man ogs aftale WTO ' s forhold til de vrige internationale organisationer , i hvis regi tilsvarende aftaler er indget .
Det er ogs vigtigt , at Parlamentet skitserer betydningen af disse multilaterale aftaler i WTO ' s procedure for lsning af stridigheder .
Som medlem af Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse er jeg tilfreds med , at man forsger at indskrive forsigtighedsprincippet ogs i WTO ' s regelst .
Unionens forhandlere m forsge at overbevise modparterne om , at EU ' s ml ikke er protektionisme , men en sikring af forbrugernes velfrd .
<P>
Unionen gr klogt i at indbyde ngo ' erne til forhandlingerne om WTO , som forhandlingsrunden skrider fremad .
Ud over at det vil styrke legitimiteten af Unionens arbejde p egen grund , kan det globale felt at ngo ' er p sin side hjlpe vores forhandlere med opn Unionens ml .
Erfaringen viser , at diskussionen inden for ngo-feltet let flytter sig fra det ene kontinent til det andet .
Da de andre parter desvrre stadig halter langt bagefter , har EU brug for ngo ' ernes sttte i sit arbejde med at ndre WTO til en bredygtig organisation inden for milj , sundhed og social velfrd .
Med forhandlingsrunden i Seattle vokser WTO ' s virkefelt og magt betydeligt , derfor burde EU srge for , at effekten af en liberalisering af handlen og af WTO ' s arbejde fremover bedmmes ud fra kologi og retfrdighed .
<SPEAKER ID=175 LANGUAGE="EN" NAME="McCartin">
Hr. formand , jeg er ikke helt overbevist om , at den udviklede verden har brug for frihandel med resten af verden for at skabe konomisk vkst .
De store EU-lande som Frankrig , Tyskland og Det Forenede Kongerige handlede for omkring 30 % af BNP i 1960 ' erne imod 60 % i dag , men havde en langt hurtigere konomisk vkst dengang end i dag .
Fra 1950 til 1970 gik verdens konomiske vkst og udvidelsen af verdenshandlen stort set hnd i hnd , men siden da er den konomiske vkst kun steget halvt s meget som eksporten p verdensplan . S heller ikke her er der noget bevis for , at get handel automatisk frer til strre konomisk vkst .
Det er naturligvis helt klart , at mindre lande som Irland , Belgien og Luxembourg har brug for frihandel , men en Europisk Union med et indre marked eller et indre marked i Nordamerika er et helt andet forslag .
<P>
Alligevel tror jeg p frihandel .
P grund af den mde , verden ndrer sig p , kan globaliseringen ikke stoppes , medmindre vi naturligvis rejser jerntpper eller bambustpper , og disse kan ogs blses vk af forandringens vinde .
Globaliseringen finder sted , og selvom den indebrer visse risici , giver den os ogs utrolige muligheder .
<P>
Den frste mulighed er at skabe et partnerskab for samarbejde om og forvaltning af de gede handelsaktiviteter .
Beslutningstagning p denne mde er ikke nogen omgelse af demokratiet , det er en udvidelse af demokratiet .
Det er en ny mde at tilrettelgge menneskers aktiviteter p .
Bag vores handelshindringer findes der en risiko for , at vi vil s kimen til flere internationale konflikter .
De rige kunne grave sig ned bag deres mure , de kunne kbe nogle vigtige varer fra de fattige lande , men vi ville vre tilbage i det 17. rhundrede , hvor de strke udnyttede de svage .
De , der er bekymrede for menneskerettigheder , dyrevelfrd og milj har langt bedre muligheder for at sikre forbedringer p disse omrder inden for juridiske rammer og Verdenshandelsorganisationen end i fuldstndig frihed med jungleloven som de eneste regler .
<P>
Jeg vil gerne lyknske hr . Schwaiger , fordi han har opbygget noget , som jeg anser for nogle glimrende rammer , hvor vi kan komme videre .
Der vil vre risici , men vi m forklare befolkningerne , at der kun er n vej : fremad .
<SPEAKER ID=176 NAME="Lamy">
Hr. formand , Jeg vil frst komplimentere Europa-Parlamentet med dets sans for , hvad der er aktuelt .
Denne drftelse af Schwaiger-betnkningen kunne ikke falde p noget bedre tidspunkt , eftersom vi befinder os lige midt i nogle srdeles livlige diskussioner om forberedelse af dagsordenen til Seattle .
<P>
Dernst vil jeg , som Unionens forhandler , udtrykke min glde over Schwaiger-betnkningen .
Vedtagelsen af den vil vre et tydeligt signal til vores partnere , som en bekrftelse af , at Den Europiske Union ikke vil lade sig nje med en minimalistisk strategi , som kun tager sigte p at lette tilgangen til markederne i nogle sektorer .
Dette ville hverken imdekomme vores medborgeres nsker eller de legitime krav fra udviklingslandene .
Hvis jeg skal stte min lid til de indlg , jeg har hrt i dag , vil Deres stemmeafgivning i morgen styrke vores hnd , og dermed Unionens hnd , i Seattle .
<P>
Vi ved alle , at debatten om handel har ndret den tilgang til problemet , som vi foreslr , som det ogs fremgr af Schwaiger-betnkningen .
Ganske vist vil vi fortstte liberaliseringen af handlen , som har vret og fortsat er en strategisk vigtig faktor for vores velstand .
Men den kommende forhandlingsrunde skal ogs tage hul p nye emner : udvikling , milj , sundhed og sanitetssikkerhed , grundlggende sociale normer , konkurrence og konkurrencegennemsigtighed , minimumsregler inden for investering og fremme af kulturel mangfoldighed .
Summen af alle disse elementer fr os til at anbefale en udvidet forhandlingsrunde - og jeg glder mig over den meget store grad af sammenfaldende synspunkter i denne henseende mellem Kommissionen og Parlamentet , som det fremgr af Deres betnkning , hr . Schwaiger .
<P>
Nogle blandt Dem er ikke enige i denne strategi og foreslr en slags moratorium for forhandlingerne .
Jeg tror ikke , det er nogen lsning .
For det frste fordi vi har forpligtelser at leve op til i forlngelse af Uruguay-runden .
For det andet skal man vide at vurdere risikoen ved et moratorium .
Hvis vi ikke bevger os fremad ad den multilaterale liberaliserings vej , bner vi dren p vid gab for de strkestes unilateralisme .
Er det virkelig det ml , de personer tilstrber , som plderer for et moratorium ?
<P>
For det tredje , hvorfor udstte forhandlingen om regler , som det civile samfund krver , og som udviklingslandene venter p for at kunne integrere liberalisering af handlen med en bredygtig udvikling p omrder som sundhed , milj og grundlggende rettigheder for arbejdstagere ?
<P>
Jeg er sledes overbevist om , at denne forhandling er ndvendig , men jeg indrmmer , og glder mig i vrigt over det , at selve vilkrene for denne forhandling har ndret sig sammenlignet med den foregende runde .
I betragtning af de bekymringer , som et stadigt voksende antal medborgere giver udtryk for med hensyn til globaliseringen , har vi brug for en offentlig debat , som er langt bredere , langt mere gennemsigtig og langt mere interaktiv .
I s henseende synes jeg , de diskussioner , der har vret omkring udarbejdelsen af Schwaiger-betnkningen , i selve Parlamentet og mellem Parlamentet og Kommissionen , har vret eksemplariske .
Derfor skylder jeg ogs hr . Schwaiger min hyldest , han har udfrt et herkulisk arbejde ved p grundlag af rigtig mange forslag at udarbejde en version , som jeg hber vil blive vedtaget i morgen .
<P>
Jeg vil godt flge debatten op og hurtigt nvne nogle emner , som er blevet belyst under forberedelsen af betnkningen .
Hvis vi frst tager udviklingslandene , viser det sig , at disse lande , som er dem , der har profiteret mindst af oprettelsen af WTO og af resultaterne af Uruguay-runden , uden undtagelse ogs er dem , der er mindst integreret i det verdensomspndende handelssystem .
Det glder alts om at opmuntre dem til at deltage med henblik p at fremskynde deres integration , ikke om at udskyde den .
Nr den mangelende integration frst og fremmest skyldes mangelende ressourcer eller utilstrkkelig kapacitet , skal man levere udviklingslandene teknisk og finansiel assistance for at ge deres forhandlingskapacitet og deres evne til at gennemfre de foranstaltninger , WTO har besluttet .
Til gengld er det ikke gode lsninger at udvide fristerne for gennemfrelsen og forge antallet af prferenceforanstaltninger , nr den mangelende integration skyldes interne politikker eller mangelfuld udvikling .
Ganske vist vil det fortsat vre uomgngeligt at give udviklingslandene srlig og differentieret behandling , men denne srbehandling skal bevge disse lande til at indlede strategier for bredygtig udvikling , ikke fritage dem for den .
<P>
Hvad angr forbindelserne med AVS-landene f.eks. , er det ndvendigt med en ny strategi , og denne strategi skal konvergere i retning af WTO ' s regler , for det nuvrende system skal under alle omstndigheder revideres , selvom man m tage de ndvendige mellemstadier .
<P>
Hvad angr den intellektuelle ejendomsret , er vi overbevist om , at reglerne p omrdet m gre det muligt for udviklingslandene selv at nyde godt af de ressourcer , der str til deres rdighed , og at de nuvrende bestemmelser allerede gr meget langt i denne retning .
En gennemgribende revision af aftalen ville sledes ikke vre en god ting .
Til gengld m vi , hvis vi kaster et integreret blik p forbindelsen mellem intellektuel ejendom og udvikling , parallelt med at vi udstrkker disse garantier , srge for at tilskynde til direkte investering som det vigtigste medium for overfrsel af teknologi til disse lande og for sammen med dem at udvikle aftaler om teknologisk samarbejde og mske - jeg fremstter denne id - overveje at forstrke de europiske investeringer i grundforskning p levende objekter og senere dele overskuddet med dem .
<P>
Inden for miljomrdet er mange bekymringer koncentreret om muligheden for at anvende miljforanstaltninger parallelt med WTO ' s regler .
Den ideelle lsning ville naturligvis best i en multilateral forhandling om et normhierarki .
En sdan ved vi udmrket ikke er inden for rkkevidde .
I mellemtiden m vi arbejde for , at hver af de nye normer kommer til at hnge sammen med de foregende , s den margen , der i givet fald overlades til de dommere , som skal behandle disse uoverensstemmelser , ikke er gabende bred .
Et af vores ml er faktisk i denne sammenhng at sikre en gensidig kompatibilitet , som skal gre det muligt at ivrkstte milj- eller andre foranstaltninger i overensstemmelse med WTO ' s regler .
<P>
Forsigtighedsprincippet er et andet emne , som optager mange af Dem meget .
Det er klart , at det er hvert enkelt WTO-medlems ret at afgre , om der foreligger en risiko eller ikke .
Forsigtighedsprincippet skal derefter give medlemmet mulighed for at tage passende afstemte forholdregler for at undg denne risiko .
For os bestr det afgrende derfor i en understregning af reglerne og procedurerne , som styrer anvendelsen af forsigtighedsprincippet .
<P>
For s vidt angr tjenesteydelser , kan jeg konstatere ngstelse , som er kommet klart til udtryk .
Jeg vil gerne berolige Dem p dette punkt .
Jeg har under ingen omstndigheder mandat til , i forbindelse med en international forhandling , at tillade , at der rejses tvivl om EU ' s regeringers befjelser til at faststte regler eller vre aktive p disse omrder .
Vi anerkender den vsentlige og centrale rolle , disse tjenesteydelser spiller i vores samfund .
<P>
Nr det glder landbruget , har vi indtil nu stet over for Cairns-gruppens holdning , som nsker at sidestille landbrugsprodukter med andre varer .
Det er ikke vores synspunkt .
Det var ikke det , man fra alle deltagende parters side enedes om i 1994 , og som vi har respekteret .
Man skal p ny g ud fra det koncept , der hedder , at landbruget har andre funktioner end at producere for markedet .
<P>
Vi kommer nu omsider til de sociale normer .
Globaliseringens virkninger er mrkbare p det sociale omrde i alle lande , men man m ogs konstatere , at i et antal mindre udviklede lande respekteres de internationale arbejdsnormer , som der var enighed om inden for Den Internationale Arbejdsorganition , ikke i tilstrkkelig grad .
Talen om sociale normer fremkalder hos visse af vores partnere i WTO , isr blandt udviklingslandene , reaktioner , som jeg kan bevidne er usdvanligt kraftige .
Nr dette sker , er det af afgrende betydning at begynde med at forsikre , at vi er modstandere af at anvende handelssanktioner p det sociale omrde og af enhver brug af sanktioner i protektionistisk jemed .
Efter vores opfattelse ligger selve berettigelsen i at overholde de grundlggende rettigheder for arbejdstagere deri , at det medfrer en mere rimelig fordeling af de vkstfordele , som liberaliseringen af handlen medfrer .
Det er for vrigt med dette for je , at vores generaliserede prferenceskema stter os i stand til at give autonome reduktioner til de lande , der faktisk anvender ILO ' s vigtigste konventioner .
<P>
Det , der er vigtigt for os i Seattle - og det tror jeg , vi alle er enige om - er , at det bliver muligt at at diskutere emnet i lyset af et samarbejde mellem ILO og WTO .
Jeg vil ogs i forbifarten bekrfte vores sttte til hr . Somavias tilstedevrelse i Seattle som et positivt signal om den opmrksomhed , der vil blive vist dette emne .
<P>
Fr jeg slutter , hr. formand , et par ord om Kina .
Jeg har ikke offentligt udtalt mig om dette sprgsml , mens jeg afventede denne debat .
Er amerikanernes og kinesernes underskrift p en aftale om adgang til WTO en god eller en drlig nyhed , som mange af Dem har spurgt om ?
Set fra de personers synspunkt , som drager WTO i tvivl , er det ikke nogen god nyhed .
Kina , som er et land , hvis udvikling er helt afgrende for planetens fremtid , giver det klare signal , at det nsker at tilslutte sig et multilateralt handelssystem .
<P>
Set ud fra vores multilaterale interesser og fra vores egeninteresser afhnger alt af indholdet af den aftale , der er blevet underskrevet . Den amerikanske Kongres har nsket at vre den frste , der kender indholdet af denne aftale , en fremgangsmde som denne forsamling burde omfatte med mere sympati end antipati , selvom den gr livet besvrligt for mig .
Mine egne oplysninger om detaljerne i den fr jeg , jeg beklager at mtte sige det , kun drbevis .
Men djvelen , eller i dette tilflde mske dragen , gemmer sig i detaljerne .
Jeg har i dag ingen grund til at betvivle den gode tro hos de amerikanske forhandlere , som vores forhandlere har arbejdet meget og godt sammen med i lbet af de sidste to r om , hvad vi har af flles interesser .
Jeg har heller ingen grund til at have mistanke om , at indrmmelser i forbindelse med multilaterale vilkr , der er vigtige for os , skulle vre betalt med bilateral mnt , som ikke er gangbar for os .
Antager vi , at det ikke er tilfldet , str det tilbage med den kinesiske part at forhandle om de emner , som Unionen har srlige interesser i .
Opsummerende vil jeg sige , at det sandsynligvis er en god nyhed , der er undervejs , men dog med forbehold for en oversigt over detaljerne .
<P>
Jeg vil afslutte mit indlg , hr. formand , med allerede nu at sige velkommen til de medlemmer af Deres institution , som indgr i vores delegation til ministerkonferencen i Seattle .
Dette er led i en tradition , som jeg er lykkelig for at kunne viderefre .
Jeg skal i vrigt i morgen mdes med dem , De udpeger som delegerede til Seattle - og jeg hber , De fr gjort det inden i morgen - og dr kan vi s mere detaljeret diskutere de arrangementer , som vi vil stte i vrk derovre .
<SPEAKER ID=177 LANGUAGE="FR" NAME="Plooij-van Gorsel">
Hr. formand , jeg spurgte udtrykkeligt hr . Lamy , hvad han mener om Taiwans deltagelse i forbindelse med Folkerepublikken Kinas ?
Han har ikke svaret mig .
Er det muligt at f et svar ?
<SPEAKER ID=178 NAME="Lamy">
Hr. formand , sandt at sige svarede jeg ikke p dette sprgsml , fordi Parlamentet allerede stillede mig det for nogle uger siden , og fordi jeg svarede p det dengang .
Vi stiller os positivt til Taiwans indtrden i WTO .
Forhandlingerne med alle de berrte lande er i vrigt ikke helt afsluttet , og at Kina nu nrmer sig disse , er i sandhed en god nyhed , set ud fra denne synsvinkel .
<SPEAKER ID=179 NAME="Formanden">
Forhandligen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=180 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Hr. formand , dette er et sprgsml , som jeg rejser under henvisning til forretningsordenens artikel 112 , stk . 2 , i forbindelse med en anmodning om anvendelse af uopsttelighedsproceduren , som jeg fremsatte for tre timer siden med hensyn til betnkningen af Napolitano ved anvendelse af forretningsordenens artikel 115 , for at anmodningen om denne uopsttelige debat bliver meddelt til Parlamentet , og der handles i konsekvens heraf , s vi kan overholde de forhandlings- og afstemningstider , som vi faststter ved udarbejdelse af dagsordenen .
<SPEAKER ID=181 NAME="Formanden">
Hr . Barn Crespo , for jeblikket foreligger der ingen informationer hos mig .
Men vi venter p dem , og jeg tror , at det , De krver , sker i lbet af den flgende forhandling .
P nuvrende tidspunkt kan jeg ikke sige noget om det .
<SPEAKER ID=182 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Hr. formand , jeg vil under alle omstndigheder gerne have , at det fremgr , at jeg har fremlagt denne anmodning for tre timer siden , med min og formanden for Den Liberale Gruppes underskrift og efter aftale med formanden for PPE-gruppen , selvom han ikke har underskrevet .
Jeg nsker , at det fremgr af protokollen , s der kan tages passende skridt .
Jeg anmoder tjenestegrenene om , at de er omhyggelige ved behandlingen af dette sprgsml .
<SPEAKER ID=183 NAME="Formanden">
Det tager jeg til efterretning , hr . Barn Crespo , og vi vil bede tjenestegrenene om , at det bliver ordnet hurtigt .
<CHAPTER ID=7>
Traktatreform / nste regeringskonference
<SPEAKER ID=184 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0058 / 1999 ) af Dimitrakopoulos og Leinen for Udvalget om Forfatningssprgsml om forberedelse af reformen af traktaterne og om den kommende regeringskonference ( C5-0143 / 1999 - 1999 / 2135 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=185 NAME="Dimitrakopoulos">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , jeg vil gerne indlede med en officiel tak til min medordfrer , hr . Jo Leinen , for vores samarbejde i al den tid , vi har arbejdet p dette .
Efter min opfattelse afspejler den betnkning , De sidder med nu , to ting .
For det frste vores forsg p - p ganske f sider - at nedflde en rkke synspunkter hos et stort flertal , ikke kun i Parlamentet , men blandt de europiske borgere , og for det andet at vise , at Europa-Parlamentet forsger altid at vre til stede - og altid er til stede - ved de store beslutninger , de store procedurer , der skal forbedre Den Europiske Union yderligere .
<P>
Mine damer og herrer , det str klart , at den nye regeringskonference er direkte forbundet med en meget stor , mske den strste , udfordring , Den Europiske Union har mdt , nemlig udvidelsen .
Og dette betyder bl.a. , at mlet for den nye regeringskonference br vre en forbedring af institutionerne , deres virkemde og Den Europiske Unions politikker , inden de nye medlemmer optages .
<P>
Denne proces , denne vanskelige proces , betyder , at den nye regeringskonference br foreg p og g i retning af mindst to niveauer .
Det ene niveau , som jeg ikke vil sige noget om , fordi det var min kollega og gode ven , Jo Leinen , der tog sig af det , da arbejdet blev fordelt mellem de to ordfrere , er metoden , mden , graden af de institutionelle reformer og formlet med disse .
Det andet omrde er lige s vigtigt , nemlig Unionens politikker .
Det str klart , at Den Europiske Union hver eneste dag mder og befinder sig midt i flere og flere sprgsml . Sprgsml , der er vigtige for Unionens borgere .
Det str ogs klart , at det vil vre meget svrt at skulle gre rede for disse sprgsml i en parlamentsforhandling som denne , hvor vi kun har ganske kort tid til rdighed .
<P>
Det frste sprgsml p det politiske omrde er Den Europiske Unions eksterne rolle .
Et sprgsml , vi med rette har beskftiget os med mange gange .
Den nye regeringskonference er derfor ndt til som ml at have en forbedring af de politikker , der frer frem til en mere flles europisk udenrigs- og forsvarspolitik .
Det andet sprgsml , som ogs er meget vigtigt , er Europas fremtid i verden .
Det er beslgtet med det frste , men har samtidig et aspekt , som vedrrer de internationale konomiske forbindelser , en ting , vi drfter meget .
Det tredje sprgsml er dels konomien , dels det skaldt sociale Europa .
Det ville vre tragisk , hvis vi foretog en forbedring af Den Europiske Union , en forbedring af Den Europiske Unions politikker , uden at tage hensyn til et s vigtigt omrde , som er direkte knyttet til de europiske borgeres liv og dagligdag .
<P>
I en betnkning som denne kan og skal vi naturligvis ikke komme ind p helt konkrete politiske forslag .
Forslagene findes , men denne betnkning drejer sig om den dagsorden og den metode , som regeringskonferencen br flge , og er et meget konkret forslag fra Europa-Parlamentet .
Derfor beder jeg Dem stemme for betnkningen .
<SPEAKER ID=186 NAME="Leinen">
Hr. formand , Udvalget om Forfatningssprgsml har diskuteret denne betnkning udfrligt p flere mder , og jeg mener , at vi forelgger Parlamentet en betnkning med substans med henblik p reformen af traktaterne .
Jeg skal takke min kollega Dimitrakopoulos for et srdeles godt samarbejde , ogs for fordelingen af arbejdet med at udarbejde dette omfangsrige vrk .
Vi er enige om , at der fr Unionens udvidelse med nye stater skal foretages en grundlggende reform for at bevare Den Europiske Unions effektivitet , og jeg tilfjer for at forbedre gennemsigtigheden af og muligheden for kontrol med beslutningerne i den europiske politik .
<P>
Vi krver i Parlamentet , at den reform , der er planlagt nu , ikke blot drejer sig om de tre resterende punkter fra Amsterdam-traktaten .
De er ganske vist vigtige , men de er ikke tilstrkkelige .
Jeg vil nvne fem punkter , som krves i min del af betnkningen .
<P>
For det frste krver vi en reform af alle institutioner og alle organer , alts ogs af Domstolen , Revisionsretten , Det konomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget .
Alle disse institutioner skal underkastes en grundig gennemgang .
I fokus str reformen af Rdet .
Ministerrdet skal parallelt med regeringskonferencen gennemfre en indre reform , sledes som det er krvet i Trumpf-Pires-dokumentet , og kernen i reformen skal vre flertalsbeslutning i Rdet som hovedregel og forbundet hermed ogs flles beslutningstagning i Parlamentet i alle sager vedrrende lovgivning .
Jeg mener , at Parlamentet vil vurdere regeringskonferencen efter , om denne reform af Rdet lykkes .
<P>
For det andet skal regeringskonferencen yde et bidrag til at forbedre den demokratiske kontrol inden for europapolitikken .
Parlamentet skal have bedre muligheder for at kontrollere Kommissionen og drage den til ansvar .
Her krver vi , at formanden for Kommissionen fr mulighed for at bede Parlamentet om et tillidsvotum , og at den skaldte Prodi-procedure , alts formandens mulighed for at afstte et enkelt medlem af Kommissionen , optages i den nste traktat .
<P>
For det tredje mener vi , at revisionen af traktaterne , som frer til en vis konstitutionalisering af Unionen , er vigtig nu .
Ingen almindelig borger og heller ingen ekspert forstr for jeblikket traktaterne - de er ulselige .
For at bevare nrheden til borgerne er det ndvendigt at samle traktaterne i n tekst og at dele den op i to dele , nemlig en forfatningsdel og en anden del , for hvilken der s ogs delvist skal glde en forenklet revisionsprocedure .
<P>
For det fjerde krver reformen af traktaterne ikke kun et ambitist indhold , men ogs en ny metode .
Forhandling bag lukkede dre er ikke mere i tidens nd og er heller ikke mere acceptabelt .
Parlamentet skal inddrages i forberedelsen og gennemfrelsen af regeringskonferencen i alle dens faser .
Vi krver , at fllesskabsmetoden i henhold til artikel 48 finder anvendelse , og forventer ogs enighed med Rdet og Kommissionen om dagsordenen og om proceduren for den nste regeringskonference .
<P>
Denne artikel 48 br selv st p regeringskonferencens dagsorden .
Vi mener , at der skal tages hjde for Unionens dobbelte legitimitet som en staternes union p den ene side , men ogs som en folkenes union p den anden side , sledes at Parlamentet fr medbestemmelse ved fremtidige revisionsforhandlinger , nr det glder forhandlinger om indholdet af de kommende traktater .
<P>
Vi her i Parlamentet er parate til at deltage i arbejdet med en omfattende reform af traktaterne og at srge for , at Den Europiske Union ogs efter udvidelsen stadig er i stand til at trffe de ndvendige beslutninger og samtidig ogs er overskuelig for borgerne , s denne Unions borgere forstr den og ogs accepterer den .
<P>
Efter at Kommissionen har fremsat sine forslag i sidste uge , gr Parlamentet det samme i denne uge .
Mange kolleger ville g langt videre og endda krve , at der udarbejdes en europisk forfatning .
Vi har plagt os selvdisciplin og har holdt os inden for den store ramme , som omhandler det institutionelle krav .
Nu er det op til regeringerne at vise klogskab og mod i Helsinki og vedtage en dagsorden , hvis forml er en bredygtig reform .
<SPEAKER ID=187 NAME="Barn Crespo">
ordfrer for udtalelsen fra Budgetudvalget .
( ES ) Hr. formand , tillad mig , selvom det bliver meget kort , at jeg fremfrer min protest over den drlige placering af en s vigtig forhandling som denne p dagsordenen for onsdag .
Jeg ppegede det allerede i mandags , og jeg gentager min protest .
<P>
Jeg tager ordet , denne gang for Budgetudvalget , for at nvne de vigtigste punkter , som nvnte udvalg finder , det er vigtigt at f behandlet p konferencen om traktatreformen , idet jeg tager udgangspunkt i , at det , der lever uden for budgettet i politik , lever i vildfarelse .
<P>
Jeg nvner punkterne meget kort : reform af budgetproceduren og ajourfring af samme , udvidelse af den flles beslutningstagning i forbindelse med budgettet , integration af de perifere institutioner i fllesskabssystemet , konsolidering af de finansielle overslag i form af et virkeligt finansieringsprogram p mellemlangt sigt , reform af systemet med egne indtgter med henblik p at sikre Unionens selvstndighed og finansieringsevne p den ene side og gennemsigtighed i fllesskabsbudgettet p den anden side , hvilket betyder , at der skal vre flles beslutningstagning om faststtelse af det globale niveau for egne indtgter , indfrelse af en mulighed for at rde over fiskale vrktjer p europisk plan , mulighed for , at budgetmyndigheden hvert r medvirker ved sammenstningen af de forskellige indtgtskategorier , udvidelse af den flles beslutningstagning i forbindelse med lovgivning samt beslutninger med kvalificeret flertal for finansforordningerne i alle de programmer eller instrumenter , som medfrer fllesskabsomkostninger , og forordningerne om den flles landbrugspolitik og enhver retsakt , som opretter et udfrende agentur .
<SPEAKER ID=188 NAME="Theato">
Hr. formand , med betnkningen af Dimitrakopoulos og Leinen afgiver Parlamentet en frste udtalelse om den nste regeringskonferences opgaver .
Rammerne er afstukket - uden at komme ind p alle detaljer - for de udfordringer , Europa skal tackle i den nrmeste fremtid for bedre at blive forstet og accepteret af sine borgere .
<P>
Den strste udfordring er uden tvivl Unionens udvidelse , som vi slutter op om og nsker .
Denne udvidelse til over 20 medlemsstater - om nogle r mske 30 - kan fre til en styrkelse af Unionen , men ogs til en svkkelse . En styrkelse , fordi Europa styrker sin identitet p grundlag af sin politiske og kulturelle historie .
Men samtidig vil en sdan stigning i antallet af aktrer p den europiske scene rejse institutionelle problemer og medfre betydelige operationelle svagheder , hvis der ikke i rette tid fr udvidelsen gennemfres passende foranstaltninger og gennemgribende reformer af det nuvrende system .
<P>
Faren for lammelse af den lovgivende magts , Rdets og Parlamentets , beslutningsdygtighed og for mangelende evne hos Kommissionen til at fre lovene ud i livet er et vsentligt problem .
Et yderligere problem skyldes vanskeligheden med at tilpasse traktaterne til den stadig hurtigere udvikling af Fllesskabets virkelighed .
De to ordfrere har med rette understreget disse problemer og knyttet dem til konkrete politiske omrder .
<P>
Budgetkontroludvalget vil med sin udtalelse besvare sprgsmlet om , hvorvidt man br g i gang med at videreudvikle kontrollen med og en effektiv beskyttelse af Fllesskabets finanser ved at oprette en europisk anklagemyndighed i henhold til corpus juris , men i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet , sledes som kommissr Barnier ogs sidste uge redegjorde for og prciserede over for os p mdet i Bruxelles .
<P>
Som helhed peger det arbejde , der er forelagt her , i den rigtige retning , og jeg vil gerne udtrykke min anerkendelse af begge ordfrere .
<SPEAKER ID=189 NAME="De Clercq">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , den historiske chance , som den kommende regeringskonference giver os for at gre Den Europiske Unions institutioner og funktion parat til det 21. rhundrede , er allerede tilstrkkeligt fremhvet her .
Europa-Parlamentet m derfor p nrt hold kunne deltage i forberedelserne og m virkelig inddrages i udarbejdelsen og godkendelsen af ndringsforslag til traktaterne , sledes at denne procedures demokratiske karakter styrkes .
Vi m for vrigt tnke over en eventuel forenkling af traktaterne .
<P>
Under Det Europiske Rd i Kln blev det sagt , at " under regeringskonferencen kan alle traktatndringer behandles , som mtte vise sig at vre ndvendige med hensyn til de europiske institutioner samt inden for rammerne af gennemfrelsen af Amsterdam-traktaten " .
Dette indebrer sledes ogs Domstolen .
<P>
I min udtalelse p vegne af Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked understreges det , at den organisatoriske og proceduremssige ramme for Domstolen og Retten i Frste Instans br revideres med henblik p at forkorte de nuvrende behandlingstider , og dette skal efter min opfattelse g videre end en reorganisering af afdelingerne og en forgelse af antallet af dommere .
God og rettidig retspleje er jo en vsentlig komponent i enhver retsstat , og vi m fre tilsyn med , at det vsentlige i den prjudicielle procedure og den almene retsbeskyttelse fortsat garanteres i Den Europiske Union .
<P>
Andre forslag , som blev fremsat , ssom sprgsmlet , om Europa-Parlamentet skal inddrages ved udnvnelsen af dommere , og om Domstolens befjelser skal udvides til ogs at omfatte den skaldte tredje sjle , undersges i jeblikket .
<P>
Alle traktatndringer har indtil nu srget for , at det lykkedes Parlamentet at ge sin magt .
Dette skal ogs nu vre tilfldet .
Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked foreslr , at proceduren for flles beslutningstagning udvides til at omfatte alle omrder af det indre marked , idet Rdet hele tiden beslutter med kvalificeret flertal .
P disse omrder kan det endog undersges , om Parlamentet og Rdet kan f en initiativret med hensyn til ndring af de eksisterende lovtekster .
Indfrelsen af et tydeligt hierarki af retsnormer skal i sidste instans srge for , at der kan foretages en bedre sondring mellem alle forskellige lovgivningsakter og gennemfrelsesakter .
Det var , hr. formand , nogle af de frste forslag fra Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked i dets udtalelse .
Resten flger i en mere detaljeret betnkning nste r .
<SPEAKER ID=190 NAME="Plooij-van Gorsel">
Hr. formand , kre kolleger , hr. kommissr , p Industriudvalgets vegne vil jeg gerne give ordfrerne en kompliment for deres betnkning , men jeg har ogs nogen kritik .
<P>
Industriudvalget anser det for meget vigtigt , at der i forbindelse med den flgende revision af traktaterne foretages forbedringer p to omrder , nemlig med hensyn til handelspolitik og energi .
For s vidt angr handelspolitikken , br Kommissionens befjelser til p Fllesskabets vegne at forhandle ved WTO eller i andre fora udvides til at omfatte alle tjenesteydelser og rettigheder i forbindelse med intellektuel ejendomsret .
Desuden skal Parlamentet kunne udve mere kontrol med Kommissionen , bde inden og under forhandlingerne om handelsaftaler .
Ganske vist har ngo ' er stadig strre indflydelse p forhandlingsprocessen , men dette kan aldrig erstatte den parlamentariske kontrol .
Demokrati kan og m ikke overlades til ngo ' er .
<P>
Optagelsen af bredygtig udvikling som mlstning i Amsterdam-traktaten krver en integreret strategi med hensyn til energi- og miljpolitik .
Derfor opfordrer Industriudvalget til optagelse af et energikapitel i traktaten .
Desuden br Europa-Parlamentet f strre indflydelse p Euratom-traktaten .
Desvrre vil de to ordfrere og Udvalget om Forfatningssprgsml ikke overtage ndringsforslagene fra Industriudvalget om energipolitikken og Euratom .
<P>
De forstr , at jeg som ordfrer for udtalelsen i hj grad beklager dette s meget desto mere , som der i Euratom-rammeprogrammet er involveret EUR 1,3 milliarder .
Den Liberale Gruppe har derfor nu p ny stillet mine ndringsforslag .
Min gruppe sttter Industriudvalgets ambitioner p energiomrdet .
Det er nemlig nu p tide , at der fra Parlamentets side afgives de rette signaler til Rdet og Kommissionen , for s vidt angr en integreret energi- og miljpolitik .
Jeg hber , at ordfrerne alligevel vil overtage disse ndringsforslag .
<SPEAKER ID=191 NAME="von Wogau">
Hr. formand , mine damer og herrer , den betnkning , vi taler om i dag , indeholder Parlamentets forslag til reformen af Den Europiske Union .
Denne reform er ndvendig p grund af den forestende udvidelse .
Men reformen er ogs ndvendig som flge af , at der nu eksisterer en flles valutapolitik for forelbig 11 lande .
Dette ndvendiggr , at medlemsstaternes konomiske politik i det mindste flger flles principper .
<P>
Det konomiske system iflge Rom-traktaten har bevist sin duelighed som grundlag for Fllesskabets konomiske politik .
Det er et system med bne markeder .
I nogle medlemsstater har der fstnet sig et begreb for dette system .
Det brer navnet " social markedskonomi " .
Jeg vil gerne opfordre til , at man benytter dette begreb " social markedskonomi " i traktaten .
Samme opfattelse har et flertal i Udvalget om konomi og Valutasprgsml .
<P>
En vsentlig del af medlemslandenes konomiske politik angr skatte- og afgiftspolitikken .
Her er der p grund af det europiske indre marked opstet en konkurrence mellem systemerne , som eksempelvis p momsomrdet har frt til en indbyrdes tilnrmelse af afgiftssatserne .
Men det indre marked er ikke fuldfrt p dette omrde , da den forudsete omstilling til princippet om oprindelsesland endnu ikke har fundet sted .
Dette er et eksempel p , at kravet om enstemmighed i Rdet frer til en lammelse af beslutningerne og dermed til en forringelse af den konomiske ydeevne .
Som konsekvens heraf er vores konomiske vkst lavere og arbejdslsheden hjere .
Derfor er det ndvendigt , i det mindste ved procedurer for opkrvning af skatter og afgifter med grnseoverskridende virkning , herunder isr momsen , at tillade afstemning med kvalificeret flertal i Rdet .
<P>
Et yderligere problemomrde er Parlamentets stadigvk utilstrkkelige deltagelse i de lovgivningsprocedurer , som angr konkurrencen .
Konkurrence er nglen til vores industris konkurrenceevne og dermed en forudstning for Europas muligheder i fremtiden .
Derfor krver vi , at ogs lovgivningsprocedurerne p dette omrde skal vre omfattet af Europa-Parlamentets flles beslutningstagning .
<P>
Vores krav er , at Parlamentets rolle styrkes , og at flertalsprincippet i Rdet traktatfstes for visse omrder , hvor Europa under fuld overholdelse af subsidiaritetsprincippet i kraft af traktaterne allerede nu indtager en nglestilling .
<SPEAKER ID=192 NAME="Sasi">
Hr. formand , jeg vil gerne takke Parlamentet for denne betnkning .
Den bliver en betydningsfuld del af den regeringskonference , som man er ved at forberede , og jeg m sige , at jeg meget gerne tilslutter mig de flles mlstninger , der opstilles i betnkningen , om at gre Unionen mere effektiv , mere gennemskuelig og mere demokratisk end nu .
<P>
Tillad mig alligevel at fortlle om fremskridtene i forberedelserne af millenniumrunden p regeringsniveau her i den finske formandsperiode .
For en mned siden var statsminister Lipponen her og gav Dem en situationsrapport om resultaterne fra Det Europiske Rd i Tampere og berrte i samme forbindelse ogs forberedelserne til regeringskonferencen .
Nu er der endnu tre uger til topmdet i Helsinki , og vi er ved at vre i slutfasen af forberedelserne til regeringskonferencen .
<P>
Udvidelsen af Unionen krver en reform af institutionssystemet .
EU m rligt erkende det faktum , at en udvidelse medfrer behovet for nogle ndringer , som vi m lse inden for EU .
Vi m have tilstrkkeligt politisk mod til at sge gennemgribende lsninger og foretage de smerteligt tiltrngte reformer af Unionen .
<P>
Som De sikkert husker , overdrog man p topmdet i Kln i begyndelsen af juni opgaven med at forberede den kommende regeringskonference til det kommende formandsland , det vil sige Finland .
I lbet af efterret foregik der tekniske forberedelser til regeringskonferencen p de stende reprsentanters niveau .
Nu er vi rykket over p det politiske plan og frer bilaterale drftelser med de andre medlemslande , med Europa-Parlamentet og med Kommissionen p forskellige planer .
Statsminister Lipponen indleder i nste uge den traditionelle hovedstadsforhandlingsrunde forud for mdet i Det Europiske Rd .
Forberedelsen af regeringkonferencen i r 2000 er et af denne forhandlingsrundes mest centrale emner .
Europa-Parlamentets erklring kommer derfor lige i rette tid ogs med forhandlingsrunden for je .
<P>
Vi er get ud fra , at forberedelserne p baggrund af mandatet fra Kln i praksis indebrer tre ting : Kommissionens strrelse og sammenstning , omfordelingen af stemmer i Rdet og forgelsen af flertalsbeslutninger samt ud over disse tre sprgsml ogs andre institutionelle sprgsml i nr tilknytning til disse .
<P>
Der er kommet fuld gang i diskussionen om en reformering af EU , og i lbet af efterret har diskussionen i de forskellige fora omkring regeringskonferencen vret srdeles ophidset .
For en mned siden offentliggjorde den " ekspertgruppe " , som kommissionsformand Prodi nedsatte , sin beretning , hvori man krvede en omfattende institutionel reform .
Med sttte i denne beretning fremsatte Kommissionen i sidste uge sit eget syn p , hvorledes den ser regeringskonferencen i r 2000 , og hvilke emner regeringskonferencen br behandle .
<P>
Ogs her i Europa-Parlamentet har regeringskonferencen vret oppe i talrige udvalg .
Vi er klar over , at der blandt Dem er adskillige regeringskonferencespecialister , og vi vrdstter det bidrag , som Parlamentet har ydet til diskussionen .
I morgen stemmer De om Parlamentets holdning til konferencen i r 2000 .
Jeg lover , at vi vil gre os nje bekendt med de synspunkter , som De vedtager i morgen .
<P>
P hvilken mde Europa-Parlamentet skal deltage i den kommende regeringskonference er et meget vigtigt sprgsml .
Jeg har fra forskellig side hrt srdeles positive kommentarer til Parlamentets reprsentanter Elisabeth Guigous og Elmar Broks vrdifulde og opbyggelige medvirken p regeringskonferencen i 1996 .
Hvad angr regeringskonferencen i r 2000 , har medlemslandene endnu ikke fastslet , p hvilken mde Europa-Parlamentet skal deltage .
<P>
I forbindelse med forberedelsen af konferencen har specielt dagsordenens omfang vakt diskussion .
Ud over de tre emner , der nvnes i konklusionen fra Kln-mdet , har man fra forskelligt hold fremdraget bl.a. EU-Domstolen , Revisionsretten , Europa-Parlamentets mandatfordeling , fleksibiliteten og opdelingen af EF-traktaten i to dele .
I vores rapport vil vi fremstte vores eget syn p , hvad vi anser for muligt og nskeligt efter de drftelser , vi har haft , og de synspunkter , vi er net frem til .
<P>
Der findes adskillige faktorer , som alle de parter , der er involverede i forberedelsen af konferencen , er nogenlunde enige om .
For det frste , at uanset hvad vi mener om omfanget af dagsordenen til regeringskonferencen , skal den rde trd vre udvidelsen og de reformer , den betinger .
For det andet stiller ingen sprgsmlstegn ved , at Europa vil styrkes ved udvidelsen .
Den Europiske Unions beslutningstagen og dens handlemuligheder m ikke svkkes p grund af udvidelsen .
For det tredje nsker alle parter at overholde den tidsplan , som siger , at forhandlingerne skal vre frt til ende i slutningen af r 2000 i den franske formandsperiode .
Man m n til enighed om reformerne inden for en stram tidsplan , s udvidelsen ikke bliver forsinket p grund af problemer med EU ' s interne tidsplaner .
<P>
Jeg har i mit indlg udelukkende koncentreret mig om de reformer , som krver en regeringskonference .
Man m imidlertid huske p , at man ogs kan reformere institutionerne uden at ndre p EF-traktaten .
Efter min mening br disse reformer gennemfres konsekvent og effektivt samtidig med regeringskonferencen .
<P>
Jeg vover at nske , at man ved en modernisering af institutionerne og ved reformer af fremgangsmderne kan bringe Den Europiske Union og borgerne tttere p hinanden .
Finland har som formandsland understreget behovet for at forbedre effektiviteten og benheden i Unionens arbejde .
I vores formandsperiode har vi taget et skridt fremad p dette omrde .
Finland har lige fra begyndelse af sin formandsperiode ivrksat de ting , der blev anbefalet i den skaldte Trumpf-Piris-betnkning , og hvortil der ikke krvedes en srskilt beslutning fra medlemslandene .
Vi har forsgt at ge benheden i Rdet og forbedre tilgngeligheden af protokollerne .
En konkret ting er , at vi har offentliggjort svel Rdets som arbejdsgruppernes mdedagsordener og tidsplaner .
Vi har ogs stillet forslag om at offentliggre dagsordenerne fra alle Rdets mder i forbindelse med lovgivningsarbejdet .
<P>
Det var et hurtigt overblik over situationen inden for forberedelsen af regeringsmdet i r 2000 .
I nste uge har jeg lejlighed til at diskutere nrmere med Dem , nr jeg er i Bruxelles for at aflgge beretning om fremskridtene i forberedelsen af regeringskonferencen for Udvalget om EF-traktaten , arbejdsforhold og institutionelle anliggender .
Vi str nu over for beslutninger af stor betydning for Unionens fremtid - endnu en gang .
At f truffet disse beslutninger og til sin tid at f frt dem ud i livet krver et flydende og uselvisk samarbejde af alle institutionerne .
P mine egne vegne kan jeg forsikre Dem om , at Rdet nsker at samarbejde med Europa-Parlamentet for at sikre , at den kommende konference bliver en succes .
<SPEAKER ID=193 NAME="Formanden">
Tak , formand Sasi .
<SPEAKER ID=194 LANGUAGE="ES" NAME="Mndez de Vigo">
Hr. formand , jeg tror , at det bifald , der afsluttede formanden for De Europiske Socialdemokraters Gruppes indlg tydeligt har vist , hvad der er Parlamentets holdning .
Vi synes ikke , at dette er det rette tidspunkt til denne forhandling .
Og det er , hr. formand , fordi denne forhandling er meget vigtig , ikke kun for medlemmerne af Udvalget om Forfatningssprgsml , men for Unionen som helhed og for de folk , som hber , at Europa bliver effektivt , mere demokratisk og mere solidarisk .
<P>
Forleden var der en kollega her i Parlamentet , som spurgte mig : " Hvilke lsninger foreslr Europa-Parlamentet for regeringskonferencen ?
" Jeg svarede det samme , som jeg vil sige her , at dette ikke er det rette tidspunkt til hverken lsninger eller forslag , men derimod til at se p , hvad regeringskonferencen skal beskftige sig med , og hvilke metoder den skal flge i sit arbejde .
Og det er det , denne betnkning , som vores kolleger Dimitrakopoulos og Leinen har udarbejdet , har gjort , og den er ydermere et godt bevis p , hvordan to intelligente mennesker kan n frem til fornuftige aftaler .
<P>
Jeg finder , at den beslutning , som blev fremlagt af Udvalget om Forfatningssprgsml , er politisk klog . Den fremlgger sprgsmlene og antager en meget klar og beslutsom politisk linje .
Og hvad gr den ud p ?
Den er , hr. formand , et svar p de krav , der udspringer af den sunde fornuft .
<P>
Amsterdam-traktaten lste ikke sprgsmlet , de bne institutionelle sprgsml .
Og underskriverne af traktaten erkendte dette , for de indarbejdede en protokol , en protokol om institutionerne i lyset af udvidelsen af Den Europiske Union , netop for at se , hvordan man burde lse disse sprgsml i fremtiden .
Denne protokol fremlagde en dobbelt institutionel reform .
Den frste til , nr Den Europiske Union havde mindre end 21 medlemsstater , og den anden til , nr der var flere . Frst en minireform og siden en mere vidtgende reform .
<P>
Logikken i denne protokol om institutionerne var i trd med dokumentet fra udvalget om Agenda 2000 , som foruds en frste udvidelse , som vi kaldte 5 + 1 .
Det , der sker , er , at det nye forslag , som kommissionsformand Prodi er kommet med , har delagt denne logik , for nu er der ikke 5 + 1 , men 12 undervejs .
Denne logik har ogs delagt protokollen om institutionerne .
<P>
Derfor er den frste lille reform meningsls , idet der kun skulle tales om Kommissionen og stemmevgtningen i Rdet , og hvor erklringen fra Kln ogs havde tilfjet muligheden for en udvidet brug af kvalificeret flertal , og den passer til en anden politisk logik .
<P>
Vi taler derfor om anden del af protokollen om institutionerne , vi str over for en mere tilbundsgende reform af Den Europiske Union , som forbereder udvidelsen .
Og i denne henseende , hr. formand , tror jeg , at man skal forene dette krav , som jeg tidligere har kaldt sund fornuft , med det , som formanden for Rdet har sagt : det , der er muligt .
Men jeg finder , at formanden for Rdet har et stort ansvar for jeblikket , fordi det at vurdere , hvad der er muligt , ikke br g forud for det , der er sund fornuft .
<P>
Vi ved godt , at regeringerne normalt ikke nsker at ndre for meget p tingene , de tilpasser sig det , der er .
Men , hr. formand for Rdet , man skal tvinge dem lidt , for i modsat fald er jeg bange for , at det , De forstr ved " det , der er muligt " , vil vre for lidt i forhold til Den Europiske Unions behov .
<P>
Jeg synes , at betnkningen af hr . Dimitrakopoulos og Leinen er fuld af gode ider , den er helt igennem fornuftig , og den faststter , hvilke punkter der efter vores mening br vre genstand for overvejelse p den kommende regeringskonference .
<P>
Da min gruppe , p hvis vegne jeg taler , er meget enig i indholdet i denne betnkning , vil jeg nvne tre ndringsforslag , som jeg finder vil kunne fuldstndiggre den , og som jeg vil anmode Parlamentet om at stemme for .
<P>
ndringsforslag 18 fra min gruppe , som anmoder om , at Parlamentet bliver hrt om de rlige konomiske retningslinjer , de beslutninger , der vedrrer budgetunderskuddene og enhver anden vigtig beslutning , som der skal tages inden for rammerne af Den konomiske og Monetre Union , naturligvis med undtagelse af Den Europiske Centralbanks selvstndighed .
Jeg synes , at det er et sprgsml , som dette Parlament skal medvirke ved .
<P>
ndringsforslag 26 , hvor vi ogs ved fordelingen af kompetencerne medtager subsidiaritetsprincippet .
<P>
Og endelig alle de ndringsforslag , hvor der tales om fleksibilitet , det vil sige 47 , 26 , 27 eller 28 .
<P>
Jeg synes , at vi skal tage hul p forhandlingen om fleksibilitet .
Men vi skal vre opmrksomme p en vsentlig ting , hr. formand for Rdet . Vi m ikke vre blinde for det , som De Europiske Fllesskaber har betydet i disse r , eller det , der er det vigtigste i Fllesskaberne , nemlig integrationsprincippet .
Det er det , vi skal bevare , og det vil , hvis vi ikke foretager de ndvendige reformer , blive meget vanskeligt at bevare i et Europa med 28 medlemslande .
<SPEAKER ID=195 NAME="Formanden">
Tak , hr . Mndez de Vigo .
<SPEAKER ID=196 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Hr. formand , i forbindelse med betnkningen af Dimitrakopoulos og Leinen vil jeg gerne begynde med at takke for medordfrernes arbejde , for jeg synes , at de har udfrt et arbejde , som ikke kun afspejler vores srlige interesse , men ogs rejser en rkke sprgsml i forbindelse med de mlstninger , som Unionen br have , og som er meget centrale og meget fornuftige .
Man forsger at stille Rdets fornuftige holdning , som har til forml at lse eventuelle udestender , de resterende punkter fra Amsterdam-traktaten , over for en slags brev til de hellige tre konger fra Parlamentet .
Jeg vil gerne sige , at Parlamentet , som det var tilfldet fr Maastricht-traktaten og fr Amsterdam-traktaten , har valgt en linje med det , man kan kalde en kort og prcis liste , hvor de grundlggende sprgsml er bragt frem .
Jeg finder , at vores frste ambition m vre , at Unionen fungerer . Den anden er , at vi er i stand til at udvide den .
Det er meget simpelt . Man kan ikke sige , at der skal laves en lille reform , nr denne bygning blev udtnkt til seks , og lige nu takket vre dens succes omfatter 15 , og at vi er indstillet p at gre det med 25 eller 30 .
Det klares ikke ved at udskifte mblerne , det er ndvendigt med et mere grundlggende oplg .
Jeg forstr sledes , at de fundamentale sprgsml - og jeg har lyttet opmrksomt til formanden for Rdet - vil trkke andre med sig , og det frer til en regeringskonference , som skal vre tilstrkkelig ambitis .
<P>
Den anden overvejelse , som jeg gerne vil komme med , hr. formand , drejer sig om metoden .
Vi taler meget om gennemsigtighed og kontakt med vores befolkninger .
Det er naturligvis meget vanskeligt at forklare dem , hvad en regeringskonference er , men det er endnu vanskeligere at forklare dem det , hvis det sker bag lukkede dre .
P et tidspunkt , hvor vi er ved at gre euroen populr og opn en strre tilslutning til charteret for grundlggende rettigheder med deltagelse af Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter , er det lidt chokerende , at der planlgges en proces bag lukkede dre , hvor Rdet indtil i dag ikke engang har villet acceptere at sige , om man vil lade Europa-Parlamentet blive reprsenteret .
Jeg henleder opmrksomheden p dette forhold , for det forekommer mig fuldstndigt selvmodsigende og imod vores egne interesser og behov .
Man skal bne op over for det civile samfund , man skal inddrage de nationale parlamenter , og der skal vre en ben parlamentsdebat . I modsat fald tror jeg , at det vil blive meget vanskeligt at f den forndne tilslutning .
<P>
Og den tredje overvejelse , hr. formand , har at gre med de opgaver , vi har , for man kan ikke gemme det hele til afslutningen af regeringskonferencen .
Vi er i gang med at reformere vores institution , f.eks. arbejdet med medlemsstatutten - og jeg glder mig over Rdets velvilje - eller med reformen af vores forretningsorden .
Kommissionen har forpligtet sig til et reformprogram .
Jeg synes ogs , at Rdet - som er den af vores institutioner , som p en vis mde har delt sig mest med en mangfoldighed af specialiserede rd og en myriade af underudvalg - skal foreg med et godt eksempel , men det skal ikke kun tnke p fremtiden , men ogs p behovet for at f et demokratisk og effektivt samfund .
I denne forstand hilser jeg rdsformandens sidste ord velkommne , og jeg tror , at vi , mens vi forbereder konferencen , vil vre i stand til at komme videre ad denne vej .
<SPEAKER ID=197 LANGUAGE="EN" NAME="Duff">
Hr. formand , denne regeringskonference vil blive stttet gennem to sidelbende processer : den fagre nye verden med den europiske forsvarspolitik og definitionen af et europisk borgerskab inden for udformningen af charteret .
Jeg har tillid til , at disse adskilte , men tt sammenhngende processer vil styrke regeringskonferencen , p samme mde som udviklingen hen imod den flles mnt stimulerede Maastricht-konferencen .
Vi har helt klart brug for at blive vkket .
Trods ordfrernes gode arbejde er Parlamentets udkast til beslutning i jeblikket i fare for at blive mere konservativt end Kommissionens , og Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe har stillet forskellige ndringsforslag for at skrpe betnkningens fokus og fremskynde udviklingen af et parlamentarisk Europa .
<P>
For det frste nsker vi en reel forligsproces mellem Parlamentet , Kommissionen og Rdet som forberedelse til regeringskonferencen .
For det andet nsker vi at ndre revisionsproceduren i traktaten p de omrder , hvor befjelserne allerede er overfrt til europisk niveau .
Det er vanvittigt , at vi er ndt til at gennemg denne tunge og langvarige revisionsprocedure for traktaten , nr vi blot nsker at reformere en flles politik .
Det er ogs forkert , at Parlamentet er udelukket fra denne proces .
For det tredje nsker vi at forbedre borgernes adgang til EF-Domstolen , s borgerne kan blive en privilegeret sagspart sammen med Parlamentet , medlemsstaterne og virksomhederne .
For det fjerde nsker vi en yderligere gennemgang af fleksibilitetsklausulerne , s nogle medlemsstater i praksis kan uddybe deres samarbejde uden at true acquis communautaire .
<P>
Jeg anbefaler det liberale forslag for Parlamentet .
<SPEAKER ID=198 LANGUAGE="IT" NAME="Frassoni">
Hr. formand , her str vi s ved trskelen til en ny reformrunde og til endnu en regeringskonference .
Til forskel fra millenniumrunden er det endnu ikke lykkedes os at f hverken offentligheden , ngo ' erne eller vores kolleger til at interessere sig brndende for dette emne , som der stadig ikke er nogen , der spekulerer srligt meget p .
Dette er dog en lejlighed , som vi har fet , og som vi derfor skal benytte os af .
Desuden drejer det sig om - sdan som det understreges i betnkningen af vores kolleger Dimitrakopoulos og Leinen , som jeg gerne vil takke her - hvordan man kan gre dette kaotiske maskineri til et moderne demokrati , hvordan man kan gre rettigheder , politikker og beslutninger mere gennemsigtige for alle , og hvordan vores europiske hus kan blive mere bent og imdekommende .
<P>
Med denne beslutning har Europa-Parlamentet besluttet at forsge at indlede reformprocessen og regeringskonferencens dagsorden .
Jeg ved rligt talt ikke , om det vil lykkes os .
I dialogen med regeringerne er Parlamentet faktisk svagt stillet , og det er sledes ikke srligt nemt .
Min gruppe er dog af den opfattelse , at visse ting skal forklares mere tydeligt , og den har derfor indgivet nogle ndringsforslag , som jeg hber vil have Parlamentets interesse .
<P>
Europa-Parlamentet m ikke - sdan som Kommissionen ofte gr - have regeringerne som de eneste dialogpartnere , og det skal derfor forsge at bne og indfre nogle perspektiver af forfatningsmssig karakter , om jeg s m sige , for at srge for , at instrumenterne til et effektivt demokrati str klart for alle og ikke kun for nogle f specialister .
Hvad metoden angr , mener vi ikke , at det er tilstrkkeligt at sende to observatrer . To parlamentsmedlemmer , der er observatrer ved en diplomatisk konference , og som oven i kbet er bundet af tavshedspligt , kan nemlig kun vre et alibi , som er et tegn p svaghed og beskedne ambitioner .
Hvis mlstningen er at indlede den mellemstatslige proces , skal vi g i retning af en politisk enighed mellem Parlamentet , Rdet og Kommissionen om indholdet i reformen .
<P>
For det andet m dagsordenen ikke vre begrnset til de tekniske punkter og til de resterende punkter fra Amsterdam .
Flertallet og den flles beslutningstagning sammen med Europa-Parlamentet skal vre regelen , ogs p vanskelige omrder ssom landbruget og skatteomrdet .
Statsborgerskabet skal ud af den tge , det befinder sig i p nuvrende tidspunkt .
Jeg sprger i vrigt mig selv , hvorfor man i betnkningen specifikt nsker at nvne , at det er ndvendigt at fastholde vedtagelserne med enstemmighed .
Det er der slet ikke behov for .
Det , som vi nsker i dag , er mere demokrati , strre brug af den flles beslutningstagning og flertal i Rdet .
Det nytter ikke noget at berolige regeringerne . De behver ikke at blive beroliget , for i den sidste ende er det jo dem , der bestemmer .
<P>
Endelig vil jeg gerne sige , hr. formand , at selvom det i dag er meget moderne at tale om forsvar , er min gruppe p trods af sine meningsforskelle overbevist om , at det ikke er positivt kun at tale om sikkerhed i forbindelse med militret .
Hvis man p regeringskonferencen njes med at drfte , hvordan man bedst kan stte 15 hre sammen til en helhed , er dette emne af meget begrnset interesse .
Efter vores mening er det kun i forbindelse med , at udenrigspolitikken generelt demokratiseres og bringes op p EU-niveau , at vi ogs kan tale om sikkerhed og forsvar .
<SPEAKER ID=199 LANGUAGE="DE" NAME="Kaufmann">
Hr. formand , mine damer og herrer . Jeg vil frst takke ordfrerne .
De har virkelig udfrt et kompliceret og vanskeligt stykke arbejde .
Jeg mener , at netop Parlamentet som reprsentant for borgerne fortsat skal yde et intensivt arbejde som led i den kommende regeringskonference , for at det ogs reelt kan leve op til de store forventninger hos befolkningen bde i Unionen og i ansgerlandene .
<P>
Vores gruppe vil aktivt bringe sine egne forslag ind i debatten .
Vi kmper frst og fremmest for , at der skabes et gte socialt og demokratisk Europa , et Europa , som bevarer den europiske velfrdsmodel , et Europa , hvor den offentlige sektor ikke dereguleres bort , og hvor der gres alt for at forhindre social dumping .
Det er klart for os , at de resterende punkter fra Amsterdam ikke m vre det eneste emne for regeringskonferencen .
Unionen og dens medlemsstater skal med henblik p den udvidelse , som vi alle nsker , endelig samle mod til gennemgribende reformer , for at det Europa , som stadig er delt politisk , kan vokse sammen p en demokratisk og socialt ansvarlig mde .
<P>
Det er foruroligende , ja , ligefrem alarmerende , hvad der sttes i gang p udenrigs- og sikkerhedspolitikkens omrde , og den voldsomme udfoldelse for at forlade den hidtidige civile europiske integration og skabe en militrunion .
I Parlamentets betnkning krves det f.eks. , at Unionen endelig skal blive handledygtig , en handledygtighed baseret p trovrdige militre midler .
Jeg sprger Dem alle , hvad er , hvis jeg m vre s fri , trovrdige militre midler ?
Personminer , kampvogne eller endda atomvben ?
<P>
Hvor vi bevger os hen , har udenrigs- og forsvarsministrene fastlagt i mandags i Bruxelles .
Der var tale om et historisk skridt .
Inden 2003 skal der EU-regi oprettes en hurtig udrykningsstyrke , de facto en Europahr p 50.000 mand , til skaldte kriseoperationer i og omkring Europa .
Den tyske avis Die Welt karakteriserede i gr dette sledes , at det klassiske forsvar af Europa fortsat skal vre NATO ' s opgave alene . EU ' s udrykningsstyrke skal ikke konkurrere med NATO , men vre dens nyt trumfkort .
<P>
P den baggrund fremsatte vores gruppe allerede i udvalget forslag om , at Unionen afviser krig som middel til lsning af internationale konflikter .
Jeg anser det for simpelthen ufatteligt , at dette forslag ikke kunne samle flertal i udvalget .
Vores gruppe vil i morgen igen indgive dette forslag p plenarmdet .
Vi vil krve afstemning ved navneoprb , for vi mener , at borgerne har ret til at vide , hvem der her i Parlamentet betragter krig som noget legitimt .
<SPEAKER ID=200 LANGUAGE="PT" NAME="Queir">
Hr. formand , kre kolleger , den nste regeringskonference skal tage stilling til to sprgsml , der er forbundet med hinanden .
Sprgsmlet om den skaldt institutionelle trekant , som ikke blev besvaret i Amsterdam , og sprgsmlet om udvidelsen mod st .
<P>
For det frste skal den ptnkte reform vre demokratisk og demokratiserende , sledes at den stiller bureaukraterne under politikerne og disse under deres vlgere , og sledes at politikernes demokratiske legitimitet styrkes gennem de nationale parlamenters deltagelse og ikke ved at blive erstattet af sammenslutninger med tvivlsom reprsentation eller bestende af skaldte vismnd .
<P>
For det andet gr vi ind for en institutionel reform , hvor der er ligevgt ikke kun mellem Fllesskabets institutioner , men ogs mellem disse og medlemsstaterne , og hvor denne ligevgt giver sig udtryk i reformens holdbarhed .
Vi mener derfor , at oprettelse af nye fderale magtorganer p unionsniveau ikke frer til andet end en forget uligevgt , og at EU fjernes fra de folk , som udgr den , sledes som det fortlbende sker med forskellige reformer , hvilket den lave stemmeprocent over hele EU ved valget til Europa-Parlamentet jo beviser .
<P>
Tilsvarende gr vi imod iden om at etablere et forfatningsgrundlag ud af traktaterne og udarbejdelsen af et charter for Den Europiske Unions grundlggende rettigheder i forbindelse med dette forfatningsgrundlag , eftersom vi stadig mener , at unionsborgerskabet blot er et supplement til statsborgerskabet , og at fastlggelsen af borgernes grundlggende pligter og rettigheder i den enkelte stat derfor ligger hos denne stats borgere .
<P>
Respekten for folkets vilje i de europiske stater fr os endvidere til virkelig at mene , at Luxembourg-kompromiset br institutionaliseres .
Vi kan ikke se , hvordan det skal kunne lade sig gre at udvide rkken af sprgsml , der kan afgres ved kvalificeret flertal , uden at medlemsstaterne , isr de mindre , har ret til at g imod , nr de kan pkalde sig srlig national interesse .
<P>
Hr. formand , kre kolleger , vi deler den overbevisning , at EU med den kommende udvidelse mod st godt stadig kan skabe betingelser for staternes gensidige berigelse i stedet for at betyde ruin for nogle for bedre at kunne skabe rigdom for andre .
<P>
Vi mener , at de europiske landes konomi og konkurrenceevne godt kan udvikles samtidig med , at de sociale systemer moderniseres , uden at der gives afkald p det grundlggende krav om solidaritet .
Vi mener ogs , at EU godt kan f en udenrigspolitisk dimension , der svarer til dets konomiske vgt , og at dette kan ske under hensyntagen til den enkelte medlemsstats nationale interesser .
<P>
Opbygningen af et flles Europa indebrer imidlertid ikke , at folkene og fdrelandene skal fratages det ml af selvbestemmelse , som stter dem i stand til at bestemme over deres egen skbne .
Den m med andre ord kun foreg , hvis den hviler p respekt for den nationale suvernitet , p folkenes tilslutning , p social og politisk konsensus , p benhed og gennemsigtighed og p respekt for alle de involverede lande .
<SPEAKER ID=201 NAME="Bonde">
Hr. formand , kernen i demokratiet er , at vi kan g til valg , f et nyt flertal og derefter en ny lov .
Love er ikke hellige ker .
Det er tekster , der kan forandres af et nyt flertal i Parlamentet .
Vlgerne har altid det sidste ord .
Sdan er det i alle vores lande , men nr vi lovgiver i Fllesskabet , sttes demokratiet ud af kraft . S har vlgerne ikke lngere det sidste ord over lovene .
S har embedsmnd og ministre taget over fra den lovgivende magt .
Hver gang , de indfrer ny flertalsbeslutning i EU , beskres det parlamentariske demokrati , og det er grunden til , at vi i gr har startet en intergruppe for parlamentarisk demokrati .
Arbejdstitlen er SOS Demokrati eller Democracy First , og vi vil samle folk fra alle grupper for at sikre demokratiet i den nste traktat og for at gennemfre fuldstndig benhed i EU .
Vi spnder bredt i intergruppen , fra britiske konservative til venstresocialister .
Vi har medlemmer fra alle politiske grupper i salen .
Vi stemmer forskelligt her i de fleste sprgsml , men vi er enige om , at vores uenighed skal afgres i folkevalgte parlamenter og blandt vlgere .
Embedsmnd og ministre skal ikke beslutte , hvem af os der har ret .
Vi accepterer ikke , at en Kommission i Bruxelles skal afgre , om folkevalgte kan f et forslag til behandling .
Vi accepterer aldrig , at den udvende magt i EU nu forbereder sig til endnu en regeringskonference , hvor kernen er at flytte magt fra vlgere og valgte til lukkede kontorer i Bruxelles .
Der er behov for SOS Demokrati , fordi demokratiet kommer frst .
<SPEAKER ID=202 LANGUAGE="DE" NAME="Brok">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil takke det finske rdsformandskab og hr . Sasi for det engagement , hvormed de er get i gang med denne vanskelige opgave med at fastlgge mandaterne .
Jeg vil ogs sige tak til ordfrererne for det virkelig fremragende arbejde , der er udfrt . Men jeg vil ogs til fru Kaufmann , som nu har citeret klassefjendens avis Die Zeit , samtidig anfre flgende : Det parti , hun tilhrer , har som det eneste tyske parti siden Anden Verdenskrig udstedt ordre til en angrebskrig , nemlig mod Tjekkoslovakiet , og s br man afholde sig fra sdanne bemrkninger som dem , hun har fremsat .
<P>
Denne regeringskonference skal overholde en meget vanskelig tidsplan , for den skal vre frdig i s god tid , at der ikke sker nogen forhaling af udvidelsen , og samtidig skal den gre Den Europiske Union parat til udvidelsen .
Det vil sige , at den er underkastet snvre tidsmssige rammer og str over for en stor udfordring .
Til at gre Unionen parat til udvidelsen hrer netop ikke kun disse resterende punkter fra Amsterdam , men ogs adskillige sprgsml , som har med udenrigs- og sikkerhedspolitikken at gre , og som f.eks. hr . Karl von Wogau har vret inde p i forbindelse med valutaunionen , samt adskilligt mere .
<P>
Sprgsmlet om flertalsbeslutning er det centrale sprgsml med henblik p denne konferences succes , hvis Den Europiske Union skal vre parat til udvidelsen , og hvis Europa-Parlamentet ogs skal tilslutte sig udvidelsen .
Derfor skal det p en rkke omrder klart defineres , hvor flertalsbeslutning er ndvendig .
Der skal vre flertalsbeslutning p skatte- og afgiftspolitikkens omrde , men ikke ved alle skatter og afgifter .
Der skal vre flertalsbeslutning p socialpolitikkens omrde , men ikke for hele socialpolitikken .
Dette skal fastlgges klart , ligesom det ogs med henblik p Europa-Parlamentets flles beslutningstagning inden for landbrugspolitikken skal prciseres , at det i substantiel forstand jo ikke er hele landbrugspolitikken , der er lovgivning , men kun en lille del af de 3.000 retsakter - mske 20 eller 30 .
Men p disse omrder skal Parlamentet have ret til flles beslutningstagning og dermed ogs fuld beslutningsbefjelse p landbrugsbudgettets omrde .
<P>
Eksempelvis p strukturpolitikkens omrde bliver det tydeligt , at jo flere medlemsstater vi er , desto mere usandsynligt bliver det , at der kan trffes fornuftige beslutninger efter enstemmighedsprincippet , nemlig nr de begrnsede midler skal anvendes sdan , at de skal komme de virkelig fattige regioner og fattige grupper i Den Europiske Union til gode .
<P>
Ogs p udenrigs- og sikkerhedspolitikkens omrde har vi behov for kontrolbefjelser , men vi m som led i implementeringen af beslutningerne i Kln se , hvilke omrder der yderligere kan fre til traktatndringer .
Her vil jeg isr nvne , at integreringen af WEU i Den Europiske Union ikke er afsluttet , fr ogs artikel 5 er reguleret .
Denne artikel 5 kan imidlertid af hensyn til vores neutrale medlemmer kun reguleres i form af en protokol til traktaten , sledes at hvert land suvernt kan afgre , om det vil tiltrde denne del eller ej .
<P>
Jeg mener ikke , at Den Europiske Union i det vsentlige har behov for nye kompetencer . Men til de kompetencer , som den har , behver den instrumenter til reelt at varetage disse kompetencer .
Kun i s fald er vi i stand til at kombinere gennemsigtighed , effektivitet og demokrati med hinanden , for disse tre ting er tilsammen betingelserne for accept i befolkningen .
Hertil hrer ogs , at Ministerrdet - som det er foreslet i Dehaene-rapporten - opdeles i et udvende ministerrd , som kan mdes bag lukkede dre , og et lovgivende ministerrd , som skal holde mder i fuld offentlighed .
For i et demokratisk samfund er det ikke acceptabelt , at et lovgivende organ lukker dren for befolkningen .
Det findes ikke andre steder i verden og kan ikke lngere tolereres .
<P>
Derfor mener jeg , at det forslag om en deling af traktaterne , som Dehaene har fremsat , er vigtigt .
Vi br med henblik p gennemsigtighed og effektivitet samle de forfatningsmssige dele af traktaten , herunder ogs reguleringen af kompetencer , og samle de vrige dele i en anden traktat af mere underordnet karakter .
Ogs dette er vigtigt , for at borgerne kan se , hvordan dette Europa er organiseret .
Her er der mske p lngere sigt mulighed for at tilknytte en forsamling , som skal udarbejde charteret for de grundlggende rettigheder , og denne forsamling kunne mske udvikle sig til en forfatningsgivende forsamling , for en forfatningstraktat skal vre det ml , vi p langt sigt strber mod .
<SPEAKER ID=203 LANGUAGE="EN" NAME="Corbett">
Hr. formand , min gruppe hilser denne betnkning velkommen , isr p grund af dens to hovedpunkter .
For det frste sls der til lyd for en bredere regeringskonference end de tre skaldte restpunkter fra Amsterdam .
Selvom disse er nglepunkter og vsentlige punkter , mener vi , at det er rigtigt , hvis regeringskonferencen vedrrer mere end blot disse tre sprgsml .
<P>
Dette synspunkt har virkelig vundet indpas , til dels takket vre Dehaene-rapporten og Kommissionens egne forslag - og det takket vre hr . Barnier , som er til stede - men det er ogs med rette ved at vinde indpas blandt de nationale regeringer .
Ingen nsker en altomfattende regeringskonference , der omhandler alle de sprgsml , som Unionen str over for , i stil med Maastricht , men der er gode argumenter for at tilfje et dusin centrale punkter , som skal afklares , hvis Unionen skal fungere effektivt , gennemsigtigt og demokratisk og vre i stand til at rumme op imod 30 medlemsstater .
<P>
Den anden grund er , at der opfordres til mere demokratiske procedurer .
Amsterdam var allerede til en vis grad bedre end tidligere regeringskonferencer , fordi den blev forberedt af en reflektionsgruppe med deltagelse af Parlamentet , som offentliggjorde hele sin beretning , fordi alle forslag , der blev fremsat p denne regeringskonference blev offentliggjort og gjort tilgngelige for befolkningen , og fordi Parlamentet kunne sende to reprsentanter til i det mindste nogle af mderne .
<P>
Tiden er nu inde til at sende Parlamentets reprsentanter til alle mderne og til , at vi deltager i regeringskonferencen p lige fod med Kommissionen som en af Fllesskabets institutioner , at vi fremfrer vores sag og taler for vores forslag og undertiden argumenterer imod de forslag , der stilles af andre .
<P>
Hr. formand , min gruppe har kun stillet to ndringsforslag og to anmodninger om opdelt afstemning i forbindelse med denne betnkning .
Det skyldes , at vi i hovedsagen mener , at betnkningen er udtryk for den rette balance mellem ambitioner og realisme .
Med det ene ndringsforslag sger vi at genindfre et krav i betnkningen om , at man p regeringskonferencen p ny skal undersge sprgsmlet om fleksibelt samarbejde .
Det er utnkeligt , at vi skal komme op p nsten 30 medlemsstater , uden at regeringskonferencen behandler det sprgsml .
Med nsten 30 medlemsstater har vi brug for et fleksibelt samarbejde , der fungerer i praksis .
<P>
Det andet ndringsforslag vedrrer sprgsmlet om en traktat i to dele : den konstitutionelle del , der vedrrer hovedprincipperne og de institutionelle bestemmelser , og s det med smt om politikkerne .
Denne id nyder udbredt opbakning .
Man er imidlertid uenig om , hvorvidt denne anden del skal kunne ndres gennem en forenklet procedure .
I vores ndringsforslag foreslr vi , at visse afsnit af den anden del skal kunne ndres gennem en forenklet procedure - mske ikke det hele , det kan fre til uoverstigelige problemer , men i det mindste en del af det .
I de eksisterende traktater findes der mange eksempler - forskellige protokoller , f.eks. dele af traktaten for Det Europiske Kul- og Stlfllesskab - der kan ndres gennem en forenklet procedure , og det br behandles konstruktivt p regeringskonferencen .
<P>
Hr. formand , traktaterne er Den Europiske Unions forfatning .
De skal gres tydeligere , mere gennemsigtige , mere effektive og mere demokratiske .
Den udfordring skal tages op p regeringskonferencen .
<SPEAKER ID=204 LANGUAGE="SV" NAME="Malmstrm">
Hr. formand , da frihedselskende mennesker den 9. november 1989 klatrede over jerntppet , betd det en radikal forandring af historien .
Det blev endelig muligt at forene Europa og skabe et bredt tvreuropisk samarbejde p basis af frihed og demokrati .
For en uge siden hjtideligholdt vi mindet om Berlinmurens fald .
10-rs jubilet mindede os om , at det er p hje tid at tage hnd om udviklingen og fremskynde processen .
Det har allerede taget alt for lang tid .
<P>
For os fra Den Liberale Gruppe er intet vigtigere end at skabe et helt Europa , hvor vi lser problemerne sammen p civiliseret vis .
Udvidelsen er et moralsk imperativ .
Udvidelsen , men ogs det faktum , at borgerne har en tillidsmssig EU-krise , stiller krav om reformer og forandring af Fllesskabets institutioner .
Alt for mange fler , at EU ikke vedkommer eller engagerer dem .
Mistroen er af og til massiv .
Vi skal alle tage dette meget alvorligt .
Regeringskonferencen br derfor have ambitioner om en reel reform af EU-institutionerne .
Forenkling , benhed og gennemskuelighed skal vre ledeordene .
Hvis en Union med 30 medlemsstater skal kunne fungere , skal den koncentrere sig om de gte grnseoverskridende sprgsml og udelukkende agere p de omrder , hvor et europisk samarbejde giver det bedste resultat .
<P>
Det er ndvendigt med en ordentlig gennemgang af arbejdsfordelingen , og hertil krves der mod og opsmgede rmer , visioner , men ogs pragmatisme .
Debatten m sledes ikke foreg i isolation bag lukkede dre .
Alle demokratiske krfter skal involveres , og borgerne skal have mulighed for at deltage og give deres meninger til kende .
De har ret til at forvente resultater og stille krav om , at de ns .
Hvis ikke det lykkes os , vil borgerne ganske enkelt vende Europa-projektet ryggen , hvilket vil vre en stor katastrofe .
<SPEAKER ID=205 LANGUAGE="FR" NAME="Onesta">
Hr. formand , er Parlamentet virkelig klar over , hvad der er p spil p den kommende regeringskonference ?
Indimellem har jeg mine tvivl .
Nr jeg i betnkningens tekst ser , at vi er i stand til at drive det absurde s vidt som til uopfordret at begrnse antallet af vores egne reprsentanter ved forhandlingsbordet til to , m jeg sige til mig selv , at der da vist er nogen i denne mdesal , der er bange for deres egen skygge .
Denne regeringskonference bner ellers et smalt historisk vindue , som gr det muligt for det uomgngelige at forenes med det mulige .
For , stillet over for udfordringerne fra det ny rhundrede , har vi moralsk set ikke ret til at njes med den lille stump reform , som er levningerne fra Amsterdam .
Den flles beslutningstagning skal blive den generelle regel .
Parlamentet m , som i ethvert demokrati , der er denne betegnelse vrdigt , opn fuld budgetmssig autoritet over bde udgifter og indtgter .
Vi m give Europa de redskaber , der krves til retfrdighed , sikkerhed og solidaritet .
Lad os bare sige det rent ud : Det er p hje tid , at vi drejer vores kontinent ind i en konstituerende proces .
<P>
Den eneste virkelige begrnsning er ikke vores fantasi som demokrater , men denne forsamlings politiske vilje .
Og hvis vi ikke var i stand til virkelig at gre os fri af de nuvrende reglers halsbnd , s ville enhver fremtidig reform blive en umulighed .
Uden virkelige reformer vil Europa , som ofte er afmgtigt med 15 medlemslande , blive sterilt med hele 30 .
Som kommissr Barnier s udmrket har forstet det , skal udviklingen i dag bane vejen for udviklingen i morgen .
Og hvem andre end os , folkevalgte medlemmer , valgt ved direkte , almindelige valg af Europas befolkninger , skulle sidde inde med den strste legitimitet til at lede og afslutte denne storslede proces ?
Et parlament vedtager ofte , hvad der er lov , men det er mere sjldent , at det skriver historie .
Eftersom denne re i dag tilfalder os , kre kolleger , opfordrer jeg Dem til vrdighed , opfordrer jeg Dem til politisk mod .
<SPEAKER ID=206 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Hr. formand , rets valg til Europa-Parlamentet indebar , at valgdeltagelsen faldt i nsten alle de medlemsstater , hvor der ikke samtidig blev afholdt andre valg .
Hvis der skulle st tomme stole her i salen for alle dem , som ikke deltog i afstemningen , skulle der vre 322 ubesatte pladser .
<P>
Det er blot t bevis p , at Europa-Parlamentets demokratiske forankring er betydeligt svagere end de nationale parlamenters .
Til trods herfor foresls det i den betnkning , som vi forhandler om , at netop de nationale parlamenter skal fratages uhrt megen indflydelse , bde p deres egen nationale politik og p EU ' s traktat og politik .
Magten gr til organer , hvis demokratiske forankring er faldende - f.eks. Europa-Parlamentet - eller ikkeeksisterende , som det er tilfldet for Kommissionen eller De Europiske Fllesskabers Domstol .
Derfor stemmer vi i Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordiske Grnne Venstre imod de fleste dele af det beslutningsforslag , som bl.a. krver strre overstatslighed , begrnset national indflydelse p traktaten samt get dominans fra de store stater .
<SPEAKER ID=207 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dam">
Hr. formand , valgdeltagelsen ved valget i juni gjorde det tydeligt , at borgerne stadig str langt fra Den Europiske Union .
Mrkeligt nok er der stadig mange , der ikke tager ved lre deraf .
Den strste udvidelse af Unionen venter , men med denne betnkning gr Parlamentet videre p vejen mod en styrket integration i Europa .
Jeg savner et argument for , at et strkere Europa inddrager borgerne mere i politikken .
<P>
Denne betnkning skal gre regeringskonferencen til en succes , men den forbigr begreber , som er fundamentale for Europas fremtid .
En grundig diskussion om subsidiaritet er absolut ndvendig .
ndringsforslaget derom har vi derfor atter stillet .
Kun en klar afgrnsning af Unionens opgaver er et grundlag for en rigtig fordeling af befjelserne .
Udformningen af politikken skal foreg s tt p borgerne som muligt .
<P>
En bred dagsorden for regeringskonferencen anser vi for at vre udmrket , selvom det er vanskeligt at bringe de lse ender fra Amsterdam i overensstemmelse med hinanden .
En vetoret for anliggender , som berrer den nationale suvernitet , er stadig ndvendig .
Vi synes , at det er uacceptabelt at udstte udvidelsen , fordi Unionen internt ikke er i orden .
Denne udvidelse er netop en grund til at gribe det energisk an .
<P>
Et forslag fra Kommissionen med henblik p dagsordenen for regeringskonferencen anser vi ikke for ndvendigt , den har allerede mere end nok at gre .
Efter forhandlinger med Kommissionen er det op til Rdet at faststte dagsordenen og trffe sine egne forberedelser .
<SPEAKER ID=208 LANGUAGE="EN" NAME="Beazley">
Jeg vil gerne takke rdsformanden , hr . Sasi , for hans bemrkninger tidligere under forhandlingen .
For det frste bekrftede han det fortsatte samarbejde mellem Rdet og Europa-Parlamentet og sit kommende besg i Udvalget om Forfatningssprgsml .
Men han bekrftede ligeledes , at udvidelsen fortsat vil vre det centrale tema for regeringskonferencen foran de planlagte reformer af traktaterne , og for det andet , at man ville holde sig til tidsplanen .
Jeg mener , at begge aspekter er vigtige .
<P>
For det frste vedrrende udvidelsen taler vi her om en udvidelse i en helt anden strrelsesorden og art end noget , der er sket tidligere , og det har betydning for arten af den regeringskonference , hvor udvidelsen skal forberedes .
Der er hovedsagelig tale om lande fra Central- og steuropa , der , som vi alle ved , har levet under 40 rs diktatur , hvor det civile samfund blev stkket , drevet under jorden og delagt .
Selvom der er get 10 r , og der er sket store fremskridt , er der efter min mening stadig brug for en hel del opbygning af fortrolighed , og vi behver den benhed , som mange af os har opfordret til ved udformningen og gennemfrelsen af disse reformer .
<P>
Nu , hvor regeringskonferencen finder sted , er der to aspekter , som vi i Europa-Parlamentet skal huske p .
Det ene er , at man ved tidligere regeringskonferencer ikke har prpareret den offentlige mening , indtil reformerne af traktaten rent faktisk var vedtaget , navnlig med hensyn til Maastricht .
Dette frte til uheldige konsekvenser i en rkke medlemsstater .
Jeg mener , at vi br lre af fortidens fejltagelser og erkende betydningen af netop denne udvidelse , en genforening af den europiske familie , det er noget , som befolkningen derhjemme skal vre klar over , mens regeringskonferencen rent faktisk finder sted .
Og jeg mener , at benheden ogs skal udvides til ansgerlandene selv .
Det vil vre yderst uheldigt , hvis vi som EU ' s institutioner udelukkende s dette som et bureaukratisk eller konstitutionelt projekt i vores egen interesse og til vores egen fordel .
benheden er netop ndvendig med henblik p udvidelsen .
<P>
Derfor mener jeg , at hvor det er muligt , skal ikke kun vores hjemlige befolkninger inddrages , men ligeledes den offentlige mening i de central- og steuropiske ansgerlande .
Jeg er klar over , at dette er udtryk for et brud i traditionen med en regeringskonference , som vi tidligere har opfattet den .
Men som sagt er dette en meget anderledes regeringskonference , og derfor skal vi vre meget fantasifulde med , hvordan vi fremstiller os selv over for offentligheden .
<SPEAKER ID=209 LANGUAGE="IT" NAME="Napolitano">
Hr. formand , et bredt flertal i Udvalget om Forfatningssprgsml bifaldt denne betnkning .
Det betragter jeg som en vigtig bekrftelse af de proeuropiske retningslinjer , der er enighed om , og som historisk set har vret kendetegnende for Europa-Parlamentets forhold til de andre fllesskabsinstitutioner , de nationale parlamenter og offentligheden .
Vi har spillet - og vi viser , at vi fortsat gerne vil spille - en vsentlig rolle for at fremme den europiske integrationsproces og dennes konstante og sammenhngende udvikling .
<P>
De politiske spndinger , der prgede starten p denne valgperiode , forhindrer sledes ikke den ndvendige overensstemmelse mellem forskellige og store parlamentsgrupper - de strste parlamentsgrupper - nr det glder om at styrke Unionen , dens institutioner og dens politikker .
P nuvrende tidspunkt er det vigtigt , at der er enighed om det forslag , der skal fremsttes med hensyn til traktatreformerne , indkaldelsen til den nye regeringskonference og fastlggelsen af dagsordenen og af fremgangsmden .
<P>
De holdninger , der kommer til udtryk i betnkningen af Dimitrakopoulos og Leinen , stttes af dem , man dagen efter afstemningen i vores udvalg illustrerede for Parlamentet i meddelelserne fra formand Prodi og hr . Barnier p Europa-Kommissionens vegne .
Det er efterhnden en kendsgerning , som alle skal tage hjde for , at Parlamentet og Kommissionen gr i samme retning , og de er i lige hj grad overbevist om , at regeringskonferencen ikke skal have en snver horisont , en begrnset indfaldsvinkel eller en minimal dagsorden .
<P>
De omfattende drftelser i Udvalget om Forfatningssprgsml har vist , at Parlamentet bestrber sig p bde at vre langsigtet og realistisk samt krvende og konkret .
Man skal holde op med at se p Parlamentet , som om det fremsatte jeg ved ikke hvilke farlige krav og umulige nsker .
Vores forslag er ikke et udtryk for et abstrakt udkast , og de er ikke en luksus , men afspejler derimod nogle objektive og uomgngelige krav om en samlet reform af EU ' s institutioner .
Det er ndvendigt at g lngere end til Amsterdam-traktaten og at se langt ud i fremtiden for at kunne gennemfre den historiske indsats , som udvidelsen mod st er , og for at sikre , at man nr videre med integrationsprocessen trods den risiko , der eksisterer , nemlig risikoen for udvanding og stagnation .
<P>
Ingen m negligere sprgsmlene om den styrkelse af det politiske Europa og de institutionelle ndringer , som euroens og Den Europiske Centralbanks indfrelse , erfaringerne fra Kosovo , det udbredte nske om et garanteret omrde for sikkerhed og retfrdighed samt alt for mange borgeres og vlgeres skuffelse stiller os over for .
Det er en appel , som vi srligt retter til regeringerne og de nationale parlamenter . Sammen med dem skal vi vre i stand til at skabe et strkere , mere samlet og mere demokratisk Europa .
<SPEAKER ID=210 NAME="Barnier">
Hr. formand , jeg takker Dem , fordi De giver mig ordet p dette tidspunkt af forhandlingen , hvor jeg opmrksomt har lyttet til de ordfrere , som jeg tidligere havde hrt , men ogs til reprsentanterne og talerne fra de forskellige grupper i Parlamentet , hvilket vil sige mange af Dem .
De talere , som jeg ikke er i stand til at hre , p grund af den nye tilrettelggelse af denne forhandling og p grund af aftaler i min egen kalender om lidt , beder jeg have mig undskyldt .
Jeg lover dem , at jeg vil forblive opmrksom p , hvad der bliver sagt under hele denne forhandling i dag , og naturligvis ogs siden hen .
<P>
Mine damer og herrer parlamentsmedlemmer , hr. formand , en institutionel reform er ikke et politisk projekt .
Den er et redskab .
Som mange af Dem allerede har sagt , er det vores projekt - og det ligger som en rd trd under vores overvejelser i dag - at samle de europiske staters folk i et politisk , konomisk , socialt og kulturelt fllesskab .
Det er sledes modtagelsen af mange nye medlemmer , som er det store politiske projekt for starten af det nste rhundrede .
Derfor er den skelnen , som blev opstillet i Amsterdam , mellem en begrnset justering , en lille udvidelse og en mere omfattende reform p nuvrende tidspunkt en forldet distinktion .
<P>
Kommissionens bidrag til forberedelsen af denne konference er Dem allerede bekendt .
Jeg er yderst tilfreds med , ligesom formand Prodi ogs var det , at f kendskab til Parlamentets bidrag og konstatere - og herfor takker jeg oprigtigt ordfrerne , hr . Dimitrakopoulos og hr .
Leinen - at der p dette stadium er en hj grad af sammenfald af synspunkter mellem vores to institutioner . Og jeg tror , at dette sammenfald af synspunkter er et vigtigt trumfkort , som vi skal holde fast i , bde nr det glder , hvad reformen skal handle om , og hvilken arbejdsmetode vi skal holde fast ved .
<P>
Jeg vil godt sige et par ord om , hvad denne reform gr ud p .
Som Deres to ordfrere med stor relevans har fremhvet , skal denne kommende konference koncentrere sig om de institutionelle emner , om alle institutionelle emner , med n fremtrdende og politisk vsentlig undtagelse , nemlig de igangvrende diskussioner om en europisk sikkerheds- og forsvarspolitik .
De institutionelle reformer skal for at lykkes , efter min opfattelse - og dette siger jeg ud fra den erfaring , jeg har i erindring fra den sidste forhandling - sttes ind i et bredere politisk perspektiv , og de skal tilsammen forsge at give et svar p de grundlggende sprgsml " Hvordan skal vi tale sammen ?
Hvordan skal vi arbejde ?
Hvordan skal vi bevge os fremad og trffe beslutninger i en Union , hvor der er 27 lande ?
" , for det er det , det drejer sig om rundt om bordet .
Og det er disse sprgsml , vi skal stille og forsge at finde svarene p , alle svarene , uanset hvilke institutioner eller metoder der er berrt af denne sgen efter svar .
<P>
Det frste tema , vi sammen har identificeret , er at fungere godt med et stort antal stater .
Jeg hrte for lidt siden rdsformanden omtale udvidelsen , som han sagde betyder " forandring " .
Og jeg svarer ham som et ekko : Der er tale om en stor udvidelse , ikke kun om en lille justering .
Og til denne store udvidelse br svare en virkelig reform , som alts frst og fremmest m berre beslutningstagningen .
Derfor tror jeg ogs , at vi , de fleste af os , kan blive enige om at forklare , at afstemninger med kvalificeret flertal i Rdet br blive regelen , med forbehold for undtagelser , som er begrnset til nogle f fundamentale og meget flsomme sprgsml .
<P>
Vi har ligeledes , som mange af Dem nsker , skrevet , at nr der er tale om et sprgsml af lovgivningsmssig art , br det kvalificerede flertal forbindes med en procedure for flles beslutningstagning mellem Rdet og Europa-Parlamentet .
<P>
Det andet tema omhandler udviklingen af traktaterne .
Det var en id , jeg kom ind p under hringen af mig her i Parlamentet .
Den er blevet taget op og fremhvet i Jean-Luc Dehaenes , prsident von Weizsckers og lord Simons rapport , og den fortjener at blive uddybet .
Den gr i virkeligheden ud p at omorganisere traktaterne , ved at man adskiller p den ene side basisteksterne og p den anden side gennemfrelsesteksterne .
En sdan omorganisering ville gre det muligt for traktaterne at blive ved med at udvikle sig , eftersom gennemfrelsesteksterne eventuelt en dag kunne blive ndret ved en forenklet procedure .
<P>
Jeg forestiller mig , mine damer og herrer , at en sdan ny revisionsprocedure kunne medvirke til at give Europa-Parlamentet strre indflydelse p revisionen af traktaterne .
Det betyder imidlertid , at denne omorganisering efter min mening ikke br fre til en ndring af de nuvrende befjelser i Unionen eller Fllesskaberne .
<P>
Et andet punkt er staternes reprsentation i Rdet .
Rdets beslutninger br vre mere reprsentative for Unionens forskellige medlemsstaters relative vgt .
Og med fuld overholdelse af Rom-traktatens nd og ligevgt burde beslutningstagningen ogs gres lettere .
<P>
Og s er der de andre institutioner .
Med udvidelsen skal antallet af valgte reprsentanter for hver medlemsstat her i Parlamentet faststtes .
Kommissionen , hvis formand som en ny befjelse har fet tillagt indstillingsret , br - og tillad mig at sige Dem , nu hvor jeg befinder mig inden for i Kommissionen , at det ikke bliver s let endda - bevare sit kollegiale prg , sin effektivitet , sin mde at trffe beslutning ved simpelt flertal blandt de personer , den bestr af .
Domstolen og Revisionsretten skal tilpasse sig udvidelsen .
<P>
Ved at anfre alle disse institutioner forsger jeg simpelthen at vise , at der p det fundamentale sprgsml , jeg for lidt siden stillede , om , hvordan man skal arbejde 27 sammen , kan gives mange svar , som skal behandles i lbet af denne regeringskonference .
Institutionernes funktionsmde indebrer ikke ndvendigvis en revision af traktaterne .
I det daglige arbejde i Europa-Parlamentet , i Kommissionen og isr i Rdet , er der betydelige interne strukturreformer , som br gennemfres forud for en udvidelse .
<P>
Det andet store tema , hr. formand , mine damer og herrer , er at komme risikoen for udvanding i forkbet , at forebygge den risiko for splittelse , som vi lber med denne udvidelse .
Jeg vil gerne gentage over for Dem , at nr der er en risiko , s enten lber man den , eller accepterer man den som sin skbne , eller ogs forebygger man den .
Vi nsker at forebygge denne risiko for splittelse .
Amsterdam-traktaten fastslog det legitime i visse former for samarbejde mellem medlemsstaterne , inden for Unionens institutionelle rammer , med henblik p at g videre end det allerede opnede integrationsniveau .
<P>
Jeg vil sige helt klart , at for Kommissionen m det allerede opnede ikke betragtes som en slags styrket samarbejde mellem De Femten .
Mlet er helt klart at forbedre og lette de nuvrende vilkr for det styrkede samarbejde .
Hvis vi ikke opnr dette under denne konference , kan den nuvrende vetomulighed kun tilskynde de stater , som nsker at samarbejde indbyrdes p en mere forpligtende mde , til at undlade at gre dette inden for rammerne af EU , og i stigende grad gre det uden for .
For at styrke sammenhngskraften i Unionen nsker Kommissionen i lighed med forsamlingen her , at man ligeledes tager sprgsmlet om Unionens reprsentation udadtil op .
<P>
Det tredje tema er at holde den politiske opbygning af Europa i god gnge , og vi skal derfor , nr jeblikket er inde , drage de institutionelle konsekvenser af det arbejde , der for tiden pgr med at etablere en flles sikkerheds- og forsvarspolitik .
Der er ogs et sprgsml , som vi ikke glemmer , om forholdet mellem charteret for de grundlggende rettigheder og traktaten .
<P>
Jeg vil afslutte dette indlg med at takke Dem for Deres opmrksomhed og samtidig nvne forberedelsen af forhandlingerne .
Mlet er at afslutte denne forhandling p en god mde og f den til at lykkes fr udgangen af r 2000 med markante resultater .
Mlet er ikke at forsinke udvidelsen , men at f den til at lykkes .
Det er grunden til , at vi nsker , at proceduren i traktatens artikel 48 indledes s hurtigt som muligt efter Helsinki .
<P>
Jeg vil ligeledes give udtryk for vores enighed om , at inddragelsen af Europa-Parlamentet skal ske p bedre vilkr , med strre medindflydelse end tilfldet var - det kan jeg tale med om - i forbindelse med forberedelsen af Amsterdam-traktaten .
<P>
Til sidst vil jeg sige , at denne reform gennem hele r 2000 skal vre genstand for en virkelig offentlig debat , mellem os som institutioner , men desuden med de nationale parlamenter og med borgerne .
P den plads , vi udfylder , p den plads , jeg udfylder , vil vi tage del i denne offentlige debat .
<P>
Mine damer og herrer , Kommissionen er overbevist om , at en strk institutionel reform , tilpasset de krav , udvidelsen stiller , kan vre en realitet inden udgangen af r 2000 .
Vi ved udmrket , at Unionen vil komme fuldstndig forandret ud af denne udvidelse .
Den m ikke komme svkket ud af den .
Men det vil kun lykkes for os , sfremt denne reform bres igennem af den tilstrkkelige politiske ambition og vilje , hvilket vil sige , at vi skal vre mange , som lgger vgten p den langsigtede vision frem for p forsigtighed eller umiddelbare interesser .
<SPEAKER ID=211 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen">
Hr. formand , jeg har et indlg til proceduren .
Jeg hrte kommissr Barnier sige , at han havde til hensigt at forlade mdet , at han ville g tidligere , fordi han har andre forpligtelser .
Jeg m sige Dem , at jeg har vret minister i fem r i mit land , men der er ingen minister , som kunne finde p at forlade en debat i vores parlament , hvor der er ordfrere , der endnu ikke har haft ordet .
Fru Palacio , som er ansvarlig for forbindelserne med Parlamentet , har ogs - i hvert fald i vores gruppe - lovet , at kommissrer for fremtiden vil vre til stede under forhandlingerne .
De sidste talere er lige s vigtige som de frste talere og har mske flere vlgere bag sig end de frste talere .
Jeg appellerer til hr . Barnier om at respektere Parlamentet og blive her .
Ellers anmoder jeg Dem om at sende et brev til hr .
Prodi med henblik p , at aftalerne med fru Palacio overholdes .
<SPEAKER ID=212 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Maij-Weggen .
Kommissren har under alle omstndigheder meddelt , at han vil komme ved 20-tiden .
<SPEAKER ID=213 LANGUAGE="FI" NAME="Vyrynen">
Hr. formand , Dimitrakopoulos ' og Leinens betnkning tager ikke tilstrkkeligt hensyn til , at Den Europiske Union er i gang med hastigt at udvides til flleseuropiske dimensioner .
P topmdet i Helsinki blev der truffet beslutning om at udvide forhandlingerne , sledes at der er 12 lande med .
Nr man ogs giver Tyrkiet officiel status af ansgerland , vil vi snart f nye ansgninger om medlemskab fra balkanomrdet og andre steder fra .
<P>
P mdet i oktober sagde jeg , at modstningen mellem EU ' s udvidelse og uddybning kun kan lses ved , at Unionen internt differentieres f.eks. efter lgmodellen eller et system med koncentriske cirkler .
Jeg foreslog , at hele Unionen skulle udvikles til statsforbund , men at dens kerne udvikledes til en fuldstndig forbundsstat .
Som yderste cirkel med samarbejde og integration foreslog jeg Europardet , som vi kunne tildele nye opgaver .
<P>
Jeg er glad for , at min tanke har vakt principiel genklang i Den Liberale Gruppe .
Den er dog endnu ikke net at blive reflekteret i de ndringsforslag , som vores gruppe har udarbejdet til denne betnkning .
For mit eget vedkommende kan jeg ikke sttte Dimitrakopoulos ' og Leinens betnkning .
Den forsger at fortstte Unionens udvikling til en tt fderation , og den tager ikke hensyn til , hvorledes EU ' s kraftige udvidelse vil pvirke Unionens institutionelle udvikling .
<SPEAKER ID=214 LANGUAGE="ES" NAME="Knrr Borrs">
Hr. formand , en af grundlggerne af den nuvrende Europiske Union sagde engang , at hvis man skulle begynde forfra p opbygningen , ville man vre begyndt med folkene og kulturerne .
Men Den Europiske Union synes snarere end at rette op herp at tilslutte sig Tito Livios teori , det vil sige , glemme det , der allerede er sket , for man kan godt nok beklage det , men det kan ikke ndres .
I de tekster , man har foreslet os til en reform af traktaterne og den kommende regeringskonference , kan man ikke engang , selvom man bruger den allerstrkeste lup , finde en stning , der taler om de europiske folk og regioner og den rolle , de burde spille i fremtidens Europa .
<P>
Det er p tide , at det regionale sprgsml fr den plads , det fortjener .
De europiske partier , der er forankret i fortiden , viser med kendsgerningerne , at de er ude af stand til at overvinde den nrsynethed , der forhindrer dem i at se de interne nationale og regionale realiteter i de nuvrende medlemsstater .
Hvornr vil man tale om nationer som Skotland , Wales , Galicien , Catalonien eller Baskerlandet , som man ikke engang tillader at stte ved siden af regeringerne i Rdet .
Hvad vil man gre med de regioner som Andalusien - 7,5 millioner indbyggere - som behandles som et andenrangsland , mens der i Rdet sidder reprsentanter for medlemsstater , der er 20 gange mindre ?
<P>
Nye lande vil komme med i Unionen , nogle af dem er meget sm , og vi sttter deres indtrden , men som , hvis det ikke havde vret for deres meget nylige selvstndighed , ikke nu ville have vret ansgerlande .
Nye landes indtrden vil , hr. formand , betyde en underreprsentation af interne nationer og regioner i de nuvrende medlemsstater .
<P>
Garca Mrquez har sagt , at klogskaben kommer , nr vi ikke kan bruge den til noget .
Bare der ikke sker det samme for os med opmrksomheden og den politiske vision i forbindelse med nationernes og regionernes rolle i Europa !
<SPEAKER ID=215 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen">
Hr. formand , under denne forhandling om dagsordenen og procedurerne med henblik p den forestende regeringskonference vil jeg allerfrst ligesom ordfrerne opfordre til en bredere udformning , i hvert fald bredere , end det blev foreslet p topmdet i Kln .
Grundene er der ogs klart og tydeligt gjort rede for .
Under dette topmde drejede det sig om tiltrdelse af fire til fem lande fra Central- og steuropa p kortere sigt , og nu er det i mellemtiden blevet 10 eller 12 .
Det betyder , at man med det samme m tage fat p en grundig reform , og det betyder sledes mere end de par institutionelle reformer .
<P>
For mit vedkommende drejer det sig om seks punkter .
Frst og fremmest om de institutionelle reformer , som blev planlagt i Kln , sammenstningen af Kommissionen , efter vores opfattelse n kommissr pr. medlemsstat , stemmevgten , som skal st i forhold til antallet af indbyggere , samt afstemningerne med kvalificeret flertal .
Det skal ske p budgetomrdet , og ogs p landbrugs- og lovgivningsomrdet .
<P>
Det andet punkt er integreringen af den anden og den tredje sjle , strre integrering i traktaterne .
Med henblik herp skal der i hjere grad vlges en EU-politik .
<P>
Det tredje punkt er , at vi i den nye traktat skal have et godt retsgrundlag for en europisk forordning om offentlighed i forvaltningen og gennemsigtighed .
<P>
S har jeg et fjerde punkt . Vi har ogs brug for et retsgrundlag for Den Europiske Union selv , sledes at vi i forsamlinger som De Forenede Nationer og WTO kan optrde selvstndigt .
Og jeg er enig med dem , som siger , at der skal foretages en sondring mellem de konstitutionelle aspekter i traktaten og de dele , som har at gre med gennemfrelsesakter .
Jeg tror , at det er en klog holdning .
<P>
Endelig br det fremtidige charter for grundlggende rettigheder fastlgges i den nye traktat .
<P>
Det forekommer mig at vre de vigtigste punkter .
Hvad proceduren angr , er vores vigtigste nske naturligvis , at Parlamentet inddrages maksimalt .
To parlamentsmedlemmer er slet ikke for mange , men disse skal s ogs kunne medvirke fuldstndigt .
<P>
Vi sttter hr . Leinens og hr .
Dimitrakopoulos ' betnkning fuldt ud . De har gjort deres arbejde godt , og lad os hbe , at topmdet i Helsinki vil beslutte ogs virkelig at anvende denne bredere dagsorden , som vi foreslr , p regeringskonferencen .
<SPEAKER ID=216 LANGUAGE="FR" NAME="Bers">
Hr. formand , under vores debat om mandatet for den kommende regeringskonference vil jeg frst sige et par ord om et sprgsml , som ikke er p dagsordenen til denne konference , men som det forekommer mig , at Parlamentet , nr tiden er inde , kommer til at se nrmere p for at undersge og evaluere resultaterne af hele velsen .
<P>
Det drejer sig om sprgsmlet om reformen af Rdet , om samtlige de reformer , hvorom man siger til os , at de br og kan finde sted uden for en reform af traktaterne .
For min skyld gerne .
Lad os bare tage fat p det , men lad os gre det med en fornuftig kalender , det vil sige den samme som regeringskonferencens .
Min gruppe har fremsat et ndringsforslag herom , og jeg hber , at forsamlingen i morgen kan vedtage det .
<P>
For s vidt angr de tre resterende sprgsml , mener vi s , at vi i dag er i stand til at give svaret p det sprgsml , som topmdet i Amsterdam ikke kunne finde nogen lsning p ?
Hvad er det for et sprgsml ?
Vi m have modet til at stille det .
Det drejer sig efter min mening mske mindre om at vide , hvordan vi skal fungere , end om , hvad vi vil gre sammen , nr vi bliver 16 eller 27 .
Hvis vi ikke svarer p det sprgsml , finder vi ikke lsningen p de tre resterende punkter fra Amsterdam .
<P>
Hvorom alting er , er det at forberede Unionen p de forestende udvidelser det samme som at tage hul p et sprgsml , der er blevet hngende ulst i luften efter Amsterdam , nemlig sprgsmlet om det forstrkede samarbejde .
For ud over de tre institutionelle sprgsml , som allerede indgr i regeringskonferencens mandat , er der ingen , der i forbindelse med en status efter Amsterdam har kunnet sige os , om de lsninger , vi var net frem til vedrrende mden , dette forstrkede samarbejde skulle foreg , var tilfredsstillende .
<P>
Vi m virke for , at dette forstrkede samarbejde undergr en reform , som kan gre det muligt at oprette en virkelig unionsavantgarde , der er ben indad mod Unionen , s vi kan fortstte fremad p vejen mod sikkerhed , demokrati og stabilitet p vores kontinent .
<SPEAKER ID=217 LANGUAGE="DE" NAME="Schleicher">
Hr. formand , mine damer og herrer , De tror ikke , det er muligt , men for prcis 200 r siden , nemlig i 1799 , fandt den frste diskussion sted om en forfatning , ikke for Europa , men for Bayern .
Grundene hertil var bl.a. fastlggelse af kompetencer , men ogs de gennemgribende territoriale omlgninger som flge af en territorial forgelse p nsten 83 % .
Den store drivkraft bag dette var den davrende bayerske statsminister , grev Montgelas , som har indlagt sig store fortjenester ved at etablere en fransk forvaltning i Bayern .
Han var dog samtidig ogs den frende modstander af et parlament , fordi dette angiveligt kunne bringe uberegnelige elementer ind i politikken .
I 18 r diskuterede man for og imod , indtil forfatningen endelig kom i stand , og modstanderne blev sat ud af spillet .
Allerede dengang fandtes der demokratiske elementer i denne forfatning .
<P>
Men nu en anden forbavsende ting . Grundlaget for forfatningen dengang var en prambel , som blev udarbejdet i 1799 , og som skulle proklamere de grundlggende rettigheder .
Og det er 200 r siden ! Jeg mener , at parallellerne mellem dengang og nu er ligefrem forblffende .
Argumenterne hos tvivlerne er nsten de samme dengang og nu - det kan man se af historien .
Lad os lre af historien , s der ikke igen skal g rtier , fr Europa fr en forfatning .
Vi er ndt til at forberede Europa til fremtiden .
<P>
Derfor vil jeg opfordre Rdet til ikke kun at respektere Parlamentets forslag , men at gre dem til sine egne .
Vi har behov for et handledygtigt Europa , som ogs kan trffe de ndvendige beslutninger .
For vi skal ogs tage demokratiet alvorligt , og den kompetence , som de nationale parlamenter har afgivet , skal overfres til Europa-Parlamentet , det vil sige til den flles beslutningstagning .
Vi har behov for Europa-Parlamentets medbestemmelse , for Europa-Parlamentet er den strste integrationsfaktor i Europa .
<SPEAKER ID=218 LANGUAGE="EL" NAME="Tsatsos">
Hr. formand , jeg vil gerne komplimentere hr . Dimitrakopoulos og hr .
Leinen for den fremragende indsats , de har gjort . Jeg vil ogs sige , at vi har grund til at vre optimistiske , da kommissr Barniers fremragende personlige evner lover godt for samarbejdet mellem Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen .
<P>
Vedrrende forslaget :
<P>
For det frste bevarer det den politiske kontinuitet i Europa-Parlamentets standpunkter , idet det fra den betnkning , som jeg udarbejdede sammen med hr .
Mndez de Vigo , har overtaget holdningen , at Den Europiske Union er en union af befolkninger svel som af stater .
Denne balance og dobbelte legitimitet er afgrende for den europiske integrations overlevelse .
<P>
For det andet krver forslaget indfrelse af kvalificeret flertal ved beslutningstagningen i Rdet , men stiller samtidig som uomgngelig betingelse , at vi fastholder enstemmigheden ved forfatningsmssige sprgsml og ved sprgsml af helt grundlggende karakter , hvilket naturligvis ogs omfatter sprgsml vedrrende eksistensen af medlemsstaternes suvernitet .
<P>
For det tredje kommer her for frste gang et overbevisende forslag til udenrigspolitik . Der stilles nemlig to uomgngelige betingelser : garanti af medlemslandenes grnser udadtil som Den Europiske Unions grnser og en ndvendig indsatskapacitet , som en direkte truet stat kan gre brug af .
<P>
For det fjerde , hvad angr det flsomme sprgsml om fleksibilitet , som efter min opfattelse ogs behandles p en hensigtsmssig mde i Amsterdam-traktaten , sger man en konsensuslsning .
Jeg vil indtrngende anmode Parlamentet om at vre forsigtigt her .
Erfaringerne har vist , at blokeringen fra en stat , der er uenig med flertallet , ikke udgr hverken den eneste eller den strste fare for Unionen . Det gr derimod et fleksibilitetssystem , der er s lst , at det baner vej for et Europa i to eller flere hastigheder .
<P>

Jeg anbefaler p det strkeste , at Parlamentet vedtager denne fremragende betnkning af Dimitrakopoulos og Leinen med stort flertal .
<SPEAKER ID=219 LANGUAGE="PT" NAME="Seguro">
Hr. formand , der er nogle sprgsml , som skal diskuteres p den nste regringskonference , som vi allerede kender , og det er de skaldte resterende punkter fra Amsterdam .
Vi ved imidlertid ikke i jeblikket njagtig , hvilke temaer , der skal tages hul p som de frste p den nste regeringskonference , og disse temaer str p dagsordenen ikke mindst i effektivitetens navn over for en udvidelse , som man ikke rigtig ved hvordan kommer til at foreg , men som man gerne vil have .
Jeg vil gerne her give udtryk for , at nsket om at reformere en traktat i effektivitetens navn forekommer mig at vre en velse med sre beskedne ambitioner i forhold til det europiske projekt , og jeg er bange for , at denne velse blot bliver et simpelt magtspil , der skal gre det muligt for en lille gruppe lande at danne et direktorium , s de kan lede og styre det europiske projekt .
<P>
Et Europa styret af et direktorium ville vre det modsatte af den stimulerende integrationsproces , som vi har oplevet - godt nok med mangler , men med alle landenes deltagelse - og det styrkede samarbejde br efter vores mening vre en undtagelse og ikke en regel for arbejdet i EU ' s midte , for mange gange er der politisk vilje til at samarbejde , men der er ikke betingelser af konomiske eller andre grunde til at virkeliggre viljen til et styrket samarbejde .
<P>
Lad mig i denne forbindelse , hr. kommissr og hr. formand for Rdet , give et eksempel . Hvis stemmevgten i Rdet ndres , s landene med den strste befolkning og de strste lande faktisk fr mere magt , og den udvidede anvendelse af afstemninger med kvalificeret flertal udvidet til den flles beslutningsproces fr denne tendens til ogs at gre sig gldende i Europa-Parlamentet , ja , s sprger jeg : Hvad bliver i et sdant Europa de sm eller de fattige landes rolle ?
<P>
Jeg foretrkker samhrighed frem for effektivitet , og nr De for lidt siden , hr. kommissr Barnier , rejste sprgsmlet om et EU med 27 medlemmer , kan jeg sige Dem , at det for mig er vigtigere , at landene i et sdant EU med 27 alle fler sig som en del af beslutningsprocessen , end at diskutere , om man med 27 medlemmer kan trffe beslutninger p en time , p mindre end to timer eller p tre .
<P>
Samhrigheden er vigtigere end effektiviteten , hvis vi skal have et EU med et solidarisk og generst projekt ligesom det , vi har oplevet , og som vi har deltaget i .
<SPEAKER ID=220 LANGUAGE="IT" NAME="Fiori">
Hr. formand , de romerske retslrde sagde ex facto oritur jus . Man br efter min opfattelse anerkende , at hr .
Dimitrakopoulos og hr . Leinen reelt har lagt grunden til en ny foedus , til en slags pagt for den europiske enhed , der bliver tilrettelagt omkring forskellene , hvor man forsger at mgle , og hvor man ikke mindst forsger at n frem til nogle grundlggende principper og enheder .
Europa mangler stadig at gre et stort stykke arbejde for at kunne skabe en demokratisk fremtid .
Vi mener dog , at man efterhnden har identificeret visse punkter , nemlig at det er ndvendigt med en egentlig flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Foruden bankerne , konomien , socialpolitikkerne og strukturpolitikkerne vil den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik nemlig efter min mening vre endnu en faktor , der fremmer en sand integration .
Det er ndvendigt med et Europa-Parlament , som er Unionens generelle lovgivende magt p linje med Rdet ; som til fulde deltager i udpegelsen af de andre institutioners medlemmer ; som er i stand til at skabe et tillidsforhold til Europa-Kommissionen , og som ikke lngere svkkes af det dobbelte kvalificerede flertal , der i dag er pkrvet for at kunne afgive et mistillidsvotum .
Det er ndvendigt med et Ministerrd , der trffer flertalsbeslutninger .
Andre sprgsml , ssom de nationale parlamenters strre inddragelse i Fllesskabets beslutningsproces , er efter min mening overfldige elementer , der kun gr det hele mere kompliceret .
<P>
Ogs regionerne og lokalsamfundene burde deltage p en mere vrdig mde i fllesskabsrettens skabelses- og gennemfrelsesfase .
Den rolle , der er taget hjde for i bestemmelserne om strukturfondene , kunne blive et grundprincip for den nye europiske konstruktion .
<P>
Europa-Parlamentet skal spille en virkeligt skabende rolle og overtage Alcide De Gasperis , Schumans , Adenauers og Kohls tankegang - for nu at blive i Europas folkelige tradition - der dog ogs har haft nogle betydningsfulde reprsentanter i andre politiske familier , nemlig Altiero Spinelli , Franois Mitterrand og Henry Spaak .
Vi str foran en afgrende periode , nr det glder Europas overlevelse som strrelse og som model .
Angrebene er ikke lngere militre , men konomiske og politiske , og modstanderne er ikke lngere dem fra den kolde krig .
Hvis vi nsker at ruste os til at vinde det nye rtusindes udfordring , skal vi give os selv de ndvendige juridiske og institutionelle instrumenter med den overbevisning , at Europa kun vil best , sfremt det forstr at tage sig selv op til overvejelse og at acceptere dette store spring mod fremtiden .
<SPEAKER ID=221 LANGUAGE="FR" NAME="Poos">
Hr. formand , vi er ved at gre klar til at stemme om Europa-Parlamentets frste beslutningsforslag om et af den indevrende valgperiodes strste temaer ,
<P>


regeringskonferencen i r 2000 .

<P>
Iflge traktaten skal hovedaktrerne ved denne konference vre medlemsstaternes regeringer og dernst de nationale parlamenter . Men de vrige institutioner , Europa-Parlamentet og Kommissionen er ikke af den grund dmt til kun at spille statistroller .
Parlamentet er , via de beslutninger , det vedtager , og via sine to reprsentanter ved konferencen , kaldet til at dreje arbejdet i en ambitis retning .
Dette forsg p at f indflydelse vil kun krones med held , dersom Europa-Parlamentet koncentrerer sig om de vsentlige punkter , " prioriteterne " , og dersom det med forst afholder sig fra at prsentere en lang liste over nsker , som er lige s urealistiske , som de er uden grnser . Jeg er ndt til at sige , at vores to ordfrere har forsgt at undg denne flde , uden at det dog helt er lykkedes for dem .
<P>
Eftersom vi her bevger os ind p det konstitutionelle omrde , og eftersom traktaten udgr den hjeste norm for vores interne retssystemer , skal man for fremtiden bestrbe sig p strre juridisk prcision .
En forfatning er ikke noget , man lige improviserer . Nr der f. eks. i forbindelse med afstemning med kvalificeret flertal bliver brug for at sige , prcist for hvilke artikler i traktaten den almene regel glder , og for hvilke undtagelsen glder , kan De sikkert forestille Dem , at den plads , der er til at manvrere p sammenlignet med den nuvrende traktat , bliver yderst begrnset .
<P>
Derfor bliver vi ndt til , nr vi kender mandatet fra Det Europiske Rd , at genoptage arbejdet ved vvestolen .
Som formanden for vores udvalg , hr .
Napolitano , gjorde opmrksom p , drejer det sig ikke om at vlge mellem maksimalister og minimalister , vi skal vre perfektionister og samtidig blive ved med at vre fremskridtsorienterede , for s vidt angr den fremtidige udvikling af Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=222 LANGUAGE="DE" NAME="Pirker">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg mener , at dette forestende topmde utvivlsomt kan blive en succes , hvis de mlstninger , der stammer fra Parlamentet og er nedfldet i denne betnkning , ogs tilgodeses .
<P>
Jeg vil gerne helt konkret trkke et enkelt punkt frem .
Det har isr gldet mig , at betnkningen ikke kun beskftiger sig med reformen af traktaterne og procedurerne , alts ikke kun er holdt i generelle vendinger , men i sidste instans ser det som sin opgave at foretage en prioritering og faststte , at der skal opns fremskridt dels med henblik p Europas og borgernes sikkerhed , dels med henblik p en fortsat udvikling af omrdet med frihed , sikkerhed og retfrdighed . Der skal traktatfstes passende procedurer , s dette kan virkeliggres .
Dette er en prioritering og et signal til borgerne .
<P>
I betnkningen formuleres der ogs et ml , som jeg anser for srlig vigtigt , nemlig at Europa over for borgerne skal optrde med strre gennemsigtighed og med mere offentlig debat .
Det anser jeg ogs for absolut ndvendigt og en god mulighed netop med henblik p at udvikle omrdet med frihed , sikkerhed og retfrdighed .
Vi kan her vise , at Europa i sidste instans kan vre til stor hjlp for den enkelte borger p de omrder , hvor medlemsstaterne kommer til kort .
<P>
Nr realiteten er , at den organiserede kriminalitet f.eks. skaffer sig milliardfortjenester og ved at kanalisere dem ind i det legale konomiske kredslb skader vores korrekte system og samfundet som helhed , s har vi behov for Europol , s har vi behov for et europisk retligt samarbejde .
Nr narkotikahandlen p verdensplan nu udgr 8 % af handelsvolumenet , s er vi ndt til at udbygge Europol som en europisk institution .
Nr asylansgere nu kommer til Europa i et antal af 400.000 om ret , s har vi behov for europiske ordninger .
Jeg mener , at denne betnkning tager fat p noget meget konkret og dermed indeholder mlstninger , som betyder en gte chance for topmdet i Helsinki .
Vi m se p dette topmde , om Europas reprsentanter virkelig i borgernes interesse kan udnytte denne chance til mere gennemsigtighed , til strre muligheder for den enkelte .
Det m vi nske .
<SPEAKER ID=223 LANGUAGE="ES" NAME="Carnero Gonzlez">
Hr. formand , som ordfrer Leinen s fint gav udtryk for , er vi mange , der tnker , at regeringskonferencen burde vre begyndelsen p en virkelig forfatningsproces for Den Europiske Union .
P denne mde ville vi sikkert komme p hjde med omstndighederne , p hjde med det , virkeligheden krver , og man ville komme med et endegyldigt svar p udfordringen om at genvinde borgernes interesse for processen med opbygningen af det nye Europa - en matematisk pvist lav interesse , i overensstemmelse med den mangelende valgdeltagelse , der blev registreret ved valget den 13. juni .
<P>
Samtidig med Den Monetre Unions - ubestridelige - succes , er det ogs ndvendigt at komme videre med den politiske union og de omrder , som udvider Den Europiske Unions kompetencer for at hindre den eksisterende asymmetri , ja , jeg vil kalde den eksisterende asymmetri for himmelrbende .
<P>
Det er rigtigt , at dagsordenen for regeringskonferencen br g meget lngere end frynserne fra Amsterdam , selvom disse er vigtige .
Jeg sagde tidligere forfatningsproces , og personligt tror jeg p et fderalt perspektiv .
Man br ogs i traktaterne medtage dette charter for grundlggende rettigheder , som skal udarbejdes i de kommende mneder , overveje flertalsbeslutninger - som det almindelige - og naturligvis samtidig flles beslutningstagning p dette tidspunkt .
Man skal ogs udvide Europa-Parlamentets befjelser , f.eks. til at ratificere alle de internationale traktater uanset deres art eller indhold , og naturligvis tilse , at de kommende reformer sker i henhold til en meget mere ben , gennemsigtig , demokratisk og medinddragende metode end den nuvrende .
<P>
Men nr vi taler om metoder og institutioner , m vi ikke glemme politikkerne .
Det er f.eks. ndvendigt at integrere Vestunionens funktioner i Unionen for at undg nye situationer som Kosovo , men ogs at fremme koordineringen af de konomiske politikker , skatteharmoniseringen og skabelsen af et virkeligt socialt Europa , et beskftigelsens Europa , som gr det muligt for os at tage hnd om borgernes bekymringer .
<P>
Den nuvrende metode er ved at vre brugt op , men det er under alle omstndigheder absolut ndvendigt , at Rdet forpligter sig til at tage hensyn til de forslag , som Kommissionen og Parlamentet til enhver tid kommer med p passende vis .
<SPEAKER ID=224 LANGUAGE="DE" NAME="Langenhagen">
Hr. formand , de centrale temaer er nu almindeligt kendt og er ikke mindst siden Dehaene-rapporten p alles lber .
Uden at disse hovedml virkeliggres , kan man nppe forestille sig en udvidelse , men derudover m man ikke glemme visse - naturligvis fiskeripolitiske - principielle sprgsml .
I Amsterdam-traktaten blev der ikke opnet en tilfredsstillende lsning for fiskeriet .
<P>
For det frste krver jeg - som allerede i 1996 - at fiskeriet nvnes specifikt i traktaterne .
Fiskeriet m ikke lngere udelukkende betragtes som vedhng til landbruget .
Fiskeriets betydning som en af de f eksisterende sektoriale fllesskabspolitikker skal omsider understreges ved et separat afsnit , og i dette kapitel skal mlene for den flles fiskeripolitik , dens principper og frem for alt procedurerne for dens regulering vre nedfldet .
<P>
For det andet skal Parlamentet i hjere grad end hidtil inddrages i definitionen af de vigtigste emner inden for fiskeriomrdet .
Jeg krver en gte beslutningsbefjelse ved de principielle aspekter af den flles fiskeripolitik og de grundlggende bestemmelser som f.eks. markedsorganisation , bevarelse og pleje af bestandene , kontrolordninger og strukturpolitikkens instrumenter . Det betyder intet mindre end flles beslutningstagning for Parlamentet .
<P>
For det tredje er det ogs p den internationale politiks omrde ndvendigt at styrke Parlamentets rolle og at indfre proceduren med samstemmende udtalelse ved indgelsen af alle internationale fiskeriaftaler .
Og som sidste punkt er det ogs rimeligt , at Parlamentet deltager i mderne i alle internationale organisationers organer .
<P>
De nvnte punkter , som tager hjde for fiskeriets betydning i Europa , skal alts under hensyn til Parlamentets rolle vre et tema ved den nste regeringskonference .
Det glder mig , at jeg netop fra Giorgos har hrt , at der vil blive fremsat et kompromisndringsforslag , som ogs indeholder emnet fiskeri .
Tak for det .
Jeg stoler p Parlamentets sttte .
<SPEAKER ID=225 LANGUAGE="DE" NAME="Randzio-Plath">
Hr. formand , de to ordfrere fortjener tak .
Rdsformandskaberne fra Finland , Portugal og Frankrig skal opfordres til at flge forslagene i denne betnkning , som jo med rette er baseret p den kritik af beslutningerne i Amsterdam , som ogs Europa-Parlamentet har fremsat . Netop fordi hr .
Tsatsos endnu en gang har henvist til det , vil jeg gerne understrege , at forslaget i nr . 5 virkelig har central betydning .
Det er vigtigt , at vi fr en forslagspakke til en global reform , som indeholder de vigtige sprgsml om flertalsafstemning og reform af institutionerne , og som ogs beskftiger sig med andre vigtige emner .
Her mener jeg , at det vigtigste er , at vi overvejer sprgsmlet om at give Unionen en forfatning .
Det er ndvendigt at understrege dette krav , for Europa kan kun blive voksent , hvis det giver sig selv en forfatning .
<P>
I dag er Unionens betydning og mlstninger ofte for uklare .
Med rette har Europa-Parlamentet allerede gentagne gange fremlagt forfatningsudkast , og jeg mener , at Parlamentet br prcisere , at Europa er mere end et marked .
Vi er alts ndt til at gre os overvejelser om en Bruxelles-republik , et statsfllesskab af helt speciel art , uden historiske forbilleder .
<P>
Hvorvidt forfatningsdiskussionen skaber strre begejstring for Europa blandt Europas borgere , er uvist .
Men legitimationsproblematikken i forbindelse med et omrde eller et marked uden stat krver , at man gr et forsg , som i vrigt skal ledsages af opbygningen af et europisk civilt samfund og en europisk offentlighed .
Overalt i verden ser vi , at indholdet i den nationale suvernitet ndres , fordi staterne ikke har ubegrnset handlefrihed , hverken udadtil eller indadtil . Deres mulighed for at tilrettelgge en politik og lse problemerne begrnses af de eksisterende internationale relationer , overnationale afhngighedsforhold og interaktioner .
Dette viser sig isr i forbindelse med konomi , handel og konkurrence .
Netop p disse omrder er det meget vigtigt at bevge sig bort fra princippet om enstemmighed og hen til flertalsafgrelser .
Unionen skal vre mere handledygtig , og derfor er der behov for en ny magtfordeling via et skaldt kompetencekatalog .
<P>
I betragtning af de ndrede forhold skal der etableres et nyt system for magtfordelingen , som supplerer Montesquieus klassiske magtfordeling med en ny form for magtfordeling p forskellige niveauer .
Vi har behov for beslutningsprocesser p flere planer , som er forbundet i et netvrk .
De koordineringsprocesser , der overvejes i dag , er ikke tilstrkkelige til at organisere en europisk mervrdi .
Det viser sig isr tydeligt i skvheden mellem den konomiske union og valutaunionen og i skvheden mellem den politiske union og Den konomiske og Monetre Union .
Da vi ikke kan opn mere demokrati p dette omrde ved hjlp af interinstitutionelle aftaler , har vi her et virkeligt behov for ogs at revidere traktaten .
<SPEAKER ID=226 LANGUAGE="DE" NAME="von Boetticher">
Hr. formand , mine damer og herrer , Dehaene-rapporten indeholder et forslag af historisk rkkevidde . Nrmere bestemt var det opsplitningen af traktaterne i to dele , en forfatningsdel om de grundlggende rettigheder , der som hidtil kun kan ndres enstemmigt ved en regeringskonference og en ratificeringsprocedure i medlemsstaterne , og en speciel del for bestemte politiske omrder , som i stedet for ratificering skal godkendes af Europa-Parlamentet .
<P>
I betragtning af , at Kommissionen - og det er jeg hr . Barnier meget taknemmelig for - i sine forslag har overtaget en sdan deling ogs af ndringsproceduren , kan det synes noget halvhjertet , at Udvalget om Forfatningssprgsml nu ganske vist overtager todelingen , men ikke sondringen mellem procedurerne .
Indbyrdes forskellige procedurer er ogs ndvendige af den grund , at Unionen i modsat fald ville miste sin handleevne efter en udvidelse .
For s vidt takker jeg ordfrer Leinen for hans bemrkning herom , men desvrre kan jeg ikke finde den i hans betnkning .
<P>
Jeg anbefaler , at der indfres en sdan todeling af proceduren , men dog kun p n bestemt betingelse .
Det skal vre sikret , at afskaffelsen af ratificeringsproceduren for visse politiske omrder ikke indebrer en udhuling af medlemsstaternes rettigheder , og at Den Europiske Union ikke tiltager sig en kompetence til at regulere medlemsstaternes kompetence .
Dette kan sikres ved hjlp af et forslag , som er indgivet af nogle kolleger og mig , og som klart definerer Unionens kompetencer , tydeligt afgrnser kompetencerne og srger for , at subsidiaritetsprincippet str ved magt .
<P>
Kun p den mde kan Unionen blive handledygtig uden samtidig at udhule medlemsstaternes rettigheder , og arbejdet begrnses effektivt til bestemte politiske omrder .
Jeg beder derfor ordfrerne - ogs for at sikre , at deres betnkning kan samle et bredt flertal i Parlamentet - om velvilligt at gennemg disse to forslag .
<SPEAKER ID=227 NAME="Leinen">
Hr. formand , denne debat har vist , at der var behov for meget mere end det , vi medtog i vores betnkning .
Der er nvnt budgetpolitikken , handelspolitikken , skatte- og afgiftspolitikken , konkurrencepolitikken .
Men egentlig er der behov for reformer overalt . For s vidt har Parlamentet vret srdeles disciplineret .
Jeg mener alligevel , at vi br have prcis lige s store ambitioner som Kommissionen og i morgen skal foretage endnu to forbedringer .
Det , der er sagt her til sidst , medtager jeg gerne - en forenklet revision af den anden del af de nyopdelte traktater og ogs en bestemmelse om get samarbejde i et Europa med 27 eller 30 stater .
Jeg hber , at det ogs vil samle flertal i morgen .
<P>
Til sidst vil jeg takke Kommissionen , hvis krav er nsten identiske med Parlamentets .
Nu drejer det sig om at fre en offentlig debat med regeringerne , men ogs med befolkningen , s vi kan f det gennemfrt p regeringskonferencen i r 2000 .
Jeg takker alle , som har medvirket til dette arbejde .
<SPEAKER ID=228 NAME="Wuermeling">
Hr. formand , mine damer og herrer , hr . Leinen , De var s uheldig , at De skulle tale mellem hr. von Boetticher og mig .
Tillad mig derfor endnu en gang at minde om et aspekt af det , hr. von Boetticher med rette har gjort opmrksom p , nemlig at der til dette punkt naturligvis ogs hrer , at der i den generelle , den grundlggende del af traktaterne ogs fastlgges en klar ramme for Den Europiske Unions kompetence .
<P>
Mske gr det Dem ligesom mig , nemlig at det ved bningen af tiltrdelsesforhandlingerne med yderligere 12 medlemsstater i grunden for frste gang pludselig er get op for mig , hvilke enorme konsekvenser og tilbagevirkende flger udvidelsen har for Unionen selv .
I grunden drejer det sig overhovedet ikke om en klassisk tiltrdelse .
Vi str ved sammenslutningen af 12 nye og 15 gamle medlemsstater snarere over for en situation , der svarer til en ny oprettelse .
Derfor er det her med rette blevet understreget , hvor ndvendigt det er at gennemfre omfattende reformer .
<P>
Jeg vil kun advare mod n ting .
Vi br ikke give efter for fristelsen til under stikordet udvidelse nu at genoptage de gamle krav , som vi altid har rejst , for det hindrer os faktisk i at se , at vi skal tnke i helt nye baner ved skabelsen af vores Europiske Union .
<P>
Her skal jeg ogs kort lufte en tanke .
Jeg er overbevist om , at Den Europiske Union med 27 medlemsstater umuligt kan virke i samme bredde og samme dybde som med de nuvrende 15 medlemsstater .
Derfor er det ndvendigt , at vi koncentrerer os om Den Europiske Unions centrale kompetenceomrder og her overvejer , p hvilke omrder Den Europiske Unions virksomhed er uundvrlig .
Jeg er sikker p , at vi med lidt god vilje kan finde en rkke andre omrder , hvor dette ikke er tilfldet .
<P>
Jeg vil blot tilfje endnu en bemrkning .
Jeg vil ikke her tilslutte mig den almindelige kritik af Europa , som er mntet p centralismen , men vil propagandere for en omfattende , rlig kritik af opgaverne , s vi ikke behver at frygte , at de landvindinger , vi har opnet , bringes i fare ved udvidelsen .
<SPEAKER ID=229 LANGUAGE="ES" NAME="Palacio Vallelersundi">
Hr. formand , ved afslutningen af denne forhandling , denne vigtige forhandling , i vrigt med en vigtig og fremragende betnkning , er der ikke noget bedre end at tale om retfrdighed .
Den retfrdighed , som indtil nu har vret temmelig fravrende i forhandlingen i al almindelighed .
Og jeg finder , at enhver fllesskabspolitik afspejles i den retfrdighed , den udver .
<P>
Virkeligheden er alts , at vores retssystem ikke er p hjde med de kompetencer , som allerede er overgivet til de europiske institutioner , fllesskabskompetencerne , isr de kompetencer , som skal revideres med hensyn til jurisdiktion .
<P>
Derfor finder jeg - idet jeg fuldt ud forstr det nuvrende smalle mandat for konferencen med hensyn til det , der vedrrer en revision af institutionerne p baggrund af Amsterdam-traktaten - at man skal foretage en grundig behandling af den ndvendige reform af vores Domstol og af Retten i Frste Instans , reformen af udnvnelsen af dommere - hvor Parlamentet br have stor betydning - reformen af fordelingen af kompetencer mellem Domstolen og Frsteinstansdomstolen , sledes at borgerne kan f en klar og tydelig id om , hvad denne europiske retfrdighed er , som ogs er deres direkte retfrdighed , og endelig reformen af - og det er allerede et nyt kapital - hvorledes retsakterne er underlagt domsmyndigheden .
<P>
Alt dette , og nu slutter jeg , hr. formand , forekommer s meget desto mere ndvendigt i lyset af dette andet store mandat , hvis lancering vil vre en appelsin i turbanen for det finske formandskab - det fremragende finske formandskab , hvis mange gode resultater jeg endnu en gang har ren af at anerkende her i salen , og som har betydet en ndring i Rdets optrden .
Der findes et fr og et efter det finske formandskab i den daglige omgang med Parlamentet .
<P>
Den anden udfordring er lanceringen af charteret for menneskerettigheder .
Ogs her er der et problem mellem Domstolen i Luxembourg og Domstolen i Strasbourg .
Hr. formand , som jeg sagde indledningsvis , afspejler et politisk samfund sig i den retfrdighed , det udver .
Lad os vre os dette bevidst , og lad os g i gang med reformen .
<SPEAKER ID=230 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Palacio .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=231 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Hr. formand , jeg er glad for at stille dette procedureforslag i overvrelse af Kommissionen og Rdet , for den sag , det vedrrer , er usdvanligt alvorlig . Kl .
17 i dag anmodede en tekst , underskrevet af hr . Barn Crespo og visse af hans medskyldige , om , at den forhandling , der skulle finde sted kl .
19 om Napolitano-betnkningen , blev udsat til i morgen . Der blev med et hasteforslag anmodet om , at en forhandling , der skulle finde sted kl .
20 i aften , blev udsat til i morgen tidlig . Forklar os , hvorfor dette hastvrk ?
Denne anmodning blev endvidere formuleret i henhold til artikel 112 i forretningsordenen , som henviser til artikel 60 , mens hr . Napolitanos betnkning , som det siges meget klart i betragtningerne til nvnte betnkning , er en betnkning , der henviser til artikel 181 , fordi den omhandler Parlamentets interne forretningsorden .
Der er sledes absolut ikke tale om et lovgivningsmssigt forslag eller en ligestillet tekst , sdan som det hvdes i den begrundelse , hr . Barn Crespo har givet .
<P>
Hr . Barn Crespo har gennem 15 r vnnet Parlamentet til disse stalinistiske metoder og til denne sovjetiske mde at behandle et parlament .
Vi nsker , helt bortset fra enhver principiel betragtning , som vi nok skal komme ind p i morgen , at forsge at oplyse parlamentsmedlemmerne om en fejltagelse , der er sket , s de ikke fremturer i denne fejltagelse .
Vi er p vej ind i en blindgyde ved at lade hnt om medlemmernes prrogativer og ved at lade hnt om parlamentarismens historie i Den Europiske Union og alle dens medlemsstater , og fordi vi ikke vil korrigere en fejl , vi begik for seks mneder siden , er vi parat til at institutionalisere angiveri i vores Parlament , og til at tillade , at en hvilken som helst assistent eller tjenestemand her i Parlamentet kan angive en person , fordi han har mistanke om , at den ene eller den anden persons svogers kusine mske har beget svig !
Det er aldeles skandalst !
Jeg anmoder om , at denne afgrelse af Parlamentet annulleres .
Den er uantagelig .
Jeg anmoder , med henvisning til artikel 115 , om , at forhandlingen optages p dagsordenen 24 timer efter , at de forskellige versioner er blevet stillet til rdighed for medlemmerne , det vil sige ikke fr middag i morgen .
<SPEAKER ID=232 LANGUAGE="EN" NAME="Corbett">
Fr hr . Dupuis bliver s ophidset og begynder at udslynge sdanne overdrevne beskyldninger , burde han frst checke , hvad der rent faktisk er sket .
<P>
Det forholder sig sledes , at Napolitano-betnkningen ikke forel p alle sprog 24 timer fr forhandlingen og fr afstemningen som krvet i artikel 115 i forretningsordenen .
S for at sikre Parlamentets forretningsorden og de bestemmelser , der er gldende for de enkelte medlemmer , for at sikre , at medlemmerne nyder godt af deres rettigheder i henhold til disse bestemmelser , har Den Socialdemokratiske Gruppe og Den Liberale Gruppe som tidligere nvnt med sttte fra PPE-gruppen anmodet om , at for at sikre overensstemmelsen med forretningsordenen skulle artikel 112 om den uopsttelige procedure finde anvendelse .
Dette vil blive sat til afstemning i Parlamentet i morgen tidlig .
Det bliver Parlamentet , der suvernt afgr , hvorvidt vi kan anvende den uopsttelige procedure p denne betnkning .
Der er intet udemokratisk i dette .
Det er i overensstemmelse med forretningsordenen og nskerne hos et flertal her i Parlamentet .
<P>
Jeg mener , at man br sprge sig selv om motiverne hos de medlemmer , der har forsgt at tale denne betnkning ihjel fra begyndelse til slut , hos dem , der har forsgt at blokere den , hos dem , der har forsgt alle mulige tricks og brugt alle mulige regler for at forsge at f den udskudt .
Gad vide , hvad der fr dem til at frygte , at OLAF fr ret til at kontrollere , at medlemmerne udfrer deres arbejde her i Parlamentet .
<SPEAKER ID=233 LANGUAGE="FR" NAME="Dell'Alba">
Hr. formand , frst vil jeg sige , at hr . Corbetts indlg mske var et politisk bidrag , men at det heller ikke henholdt sig til forretningsordenen p anden mde end for at svare hr .
Dupuis . Jeg bliver ndt til at sige ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=234 NAME="Formanden">
Hr . Dell ' Alba , De fremstter vel ikke et sprgsml til forretningsordenen ?
<SPEAKER ID=235 NAME="Dell'Alba">
) I henhold til forretningsordenen br artikel 112 anvendes .
Artikel 112 henviser til artikel 60 .
Hr . Corbett kender forretningsordenen s godt , at han udemrket ved , at denne regel ikke glder for ndringer af forretningsordenen i forbindelse med traktater eller interinstitutionelle aftaler .
Jeg sttter derfor hr . Dupuis ' anmodning .
Jeg foreslr , at vi kommer i morgen tidlig efter at have overvejet hr . Dupuis ' og mine egne argumenter , der sigter mod at afvise anmodningen fra de tre grupper .
Man kan tage fejl .
I dette tilflde skal sagen afvises , da den ikke er baseret p forretningsordenen , men p en urimelig fortolkning af Parlamentets regler .
<SPEAKER ID=236 NAME="Formanden">
Formandskabet tager disse sprgsml til forretningsordenen ad notam , og Prsidiet vil trffe den pkommende afgrelse .
<CHAPTER ID=8>
Sprgetid ( Rdet )
<SPEAKER ID=237 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er sprgetid til Rdet ( B5-0033 / 1999 ) .
<SPEAKER ID=238 NAME="Marie Anne Isler Bguin">
Sprgsml nr . 1 af ( H-0548 / 99 ) :
<P>
Om : Jernbaneforbindelsen gennem Pyrenerne Forbindelsen gennem Pyrenerne via Aspe-dalen og Somport-passet har i flere r vret genstand for konflikt mellem de lokale indbyggere , kommunerne og de nationale myndigheder , som er berrt af den pgldende transportform .
Vejforbindelsen er ved at blive renoveret og udvidet , mens der fortsat findes en gammel , delvis nedlagt , jernbanelinje mellem Frankrig og Spanien .
Efter flere indsigelser og miljhensyn blev vejarbejdet indstillet , og de nationale myndigheder og Kommissionen har ivrksat en undersgelse med henblik p at tage de modale strategier op til overvejelse og gre jernbaneforbindelsen til et prioriteret kommende transeuropisk net .
Imidlertid blev vejarbejdet den 13. september i r genoptaget i dalen .
Men Den Europiske Union finansierer allerede en undersgelse af gennemfrligheden af jernbaneforbindelsen , og Rdets formandskab har i sit program erklret , at man br prioritere et nyt opsving for de europiske jernbaner .
<P>
Kan Rdets formandskab forklare , hvorfor vejarbejdet er blevet genoptaget ?
Har Unionen andre finansielle tiltag vedrrende forbindelsen gennem Pyrenerne via Aspe-dalen ud over allerede nvnte undersgelse ?
Vil formandskabet tage initiativer til en samordning af den franske og den spanske regerings holdninger med henblik p endelig vedtagelse af vejudviklingsprojektet ? idet en sdan lsning ville overfldiggre jernbaneforbindelsen , isr for transport af varer ?
<SPEAKER ID=239 NAME="Sasi">
Hr. formand , jeg vil forvisse det rede parlamentsmedlem om , at Rdet ikke er i besiddelse af de oplysninger , De beder om .
I denne forbindelse er der anledning til at bemrke , at kontrollen med situationen vedrrende det transeuropiske net hrer ind under Kommissionens kompetenceomrde .
<P>
Iflge artikel 18 i den aftale , som Europa-Parlamentet og Rdet har truffet om det transeuropiske net , skal medlemslandene regelmssigt forelgge Kommissionen de nationale projekter og programmer , som de har udarbejdet til udvikling af det transeuropiske net , specielt i forbindelse med individuelle initiativer , der berrer den flles interesse i denne beslutning .
<SPEAKER ID=240 LANGUAGE="FR" NAME="Isler Bguin">
Hr. formand , jeg takker Dem , men jeg er meget lidt tilfreds med Deres svar , for sagen om Somport er gammel .
Det forbavser mig derfor , at Rdet ikke er underrettet , al den stund der har vret stillet ikke s f sprgsml i den anledning .
<P>
Det forbavser mig ogs , at De kan tale om transeuropisk net , nr de berrte medlemsstater , Frankrig og Spanien , netop ikke anser denne strkning for at indg i det transeuropiske net .
Hvis det skulle vre tilfldet , ville jeg straks anmode om , at der blev foretaget en undersgelse om flgevirkningerne af dette emne .
Jeg har stillet Dem dette sprgsml , fordi der p ny er pbegyndt anlgsarbejder i Valle d ' Aspe .
Der er tale om gigantiske arbejder med det forml at anlgge en lille omkrsel ved den lille landsby Bedoun .
Disse arbejder stter sig ganske kraftige spor i miljet , og man ved jo udmrket , at man i Frankrig p et tidspunkt anvender plsepolitikken , s man lille strkning for lille strkning til sidst ender med at st med en motorvej , eller med en vej med to spor i hver retning , i Valle d ' Aspe .
<P>
S jeg vil bede Rdet om i dag at sprge , hvad Frankrigs egentlige planer er i dette sprgsml , hvad myndighederne i virkeligheden nsker at anlgge tvrs gennem Pyrenerne , og jeg henvender mig til det finske formandskab , som er get ind for og har udtalt sig for en gennemfring i form af en jernbane .
Endelig vil jeg med Deres tilladelse foresl Dem at pbegynde et initiativ til fremme af en alternativ transport i stedet for vejen gennem den kologisk flsomme zone , ellers vil vi blive ved med at stille Dem denne type sprgsml og m ndvendigvis konstatere , at ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=241 NAME="Sasi">
Hr. formand , for det frste vil jeg gentage , at denne sag nrmere hrer ind under Kommissionens kompetenceomrde , og Kommissionen havde sidst sprgetime her i Parlamentet i gr .
Nr man i tillgssprgsmlet nvner den fransk-spanske jernbaneforbindelse gennem Pyrenerne , vil jeg dog konstatere , at denne jernbaneforbindelse ikke i jeblikket hrer til det transeuropiske net , som Europa-Parlamentet og Rdet vedtog det i 1996 .
Derfor kan man ikke f finansiering til det fra den budgetpost , der er reserveret til det transeuropiske net .
<SPEAKER ID=242 NAME="Formanden">
Jeg er , rede medlemmer , meget interesseret i dette sprgsml , men p grund af min egenskab som formand for mdet vil jeg ikke stille et tillgssprgsml .
<SPEAKER ID=243 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=244 NAME="Jan Andersson">
Sprgsml nr . 2 af ( H-0550 / 99 ) :
<P>
Om : Rdets hensigter med hensyn til bekmpelse af narkotikamisbrug inden for rammerne af omrdet med frihed , retfrdighed og sikkerhed Under det finske formandskab har omrdet med frihed , retfrdighed og sikkerhed fet srlig prioritet .
Inden for dette omrde er kampen mod narkotika af srlig betydning p baggrund af narkotikahandlens store omfang og de alvorlige sociale konsekvenser , som narkotikamisbruget indebrer for enkeltpersoner og samfundet .
<P>
Kan Rdet redegre for , hvilken form for indsats Rdet nsker at se inden for rammerne af prioriteringen af omrdet med frihed , retfrdighed og sikkerhed ?
<SPEAKER ID=245 NAME="Sasi">
P grundlag af Den Europiske Unions strategi i perioden 1995-1999 opfordrede Det Europiske Rd i Wien i december 1998 institutionerne til yderligere at udvikle en integreret og velafvejet strategi mod narkotika i perioden efter 1999 med hensyntagen til de nye muligheder , som Amsterdam-traktaten giver .
Kommissionen forelagde derefter Rdet , Europa-Parlamentet , Det konomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget sin meddelelse om Den Europiske Unions handlingsplan for narkotikabekmpelse i perioden 2000-2004 .
<P>
P grundlag af retningslinjerne fra Det Europiske Rd , det arbejde , der blev udfrt af det foregende formandskab , Kommissionens meddelelse samt de bidrag , som medlemsstaterne og Rdets forskellige arbejdsgrupper har ydet til Kommissionens meddelelse , har vi fremsat et forslag til EU ' s narkotikastrategi i perioden 2000-2004 .
Vi har dermed taget hensyn til synspunkterne fra svel Europa-Parlamentet som ovennvnte institutioner og organer .
<P>
Der er behov for en ny strategi til narkotikabekmpelse nu , da den eksisterende EU-strategi udlber ved udgangen af indevrende r .
Amsterdam-traktaten giver adskillige nye muligheder , der skal undersges og udnyttes , bde p omrdet for beskyttelse af folkesundheden og p omrdet for politi- og toldsamarbejde samt strafferetligt samarbejde .
Formlet med denne nye strategi er at bekrfte , at EU ' s kamp mod narkotika fremover skal gennemfres p overordnet plan .
Den nye strategi omfatter foranstaltninger , der skal mindske svel udbud som eftersprgsel , samt foranstaltninger p internationalt niveau .
<P>
P Det Europiske Rds ekstraordinre mde i Tampere i oktober om indfrelse af et europisk omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed blev der bl.a. lagt vgt p at tage hnd om narkotikaproblemet p overordnet plan .
Der blev ogs opstillet nye retningslinjer for det fremtidige arbejde i kampen mod narkotika .
Det Europiske Rd anmodede Rdet om at fastlgge EU ' s narkotikastrategi for rene 2000-2004 inden Det Europiske Rd i Helsinki .
<P>
Det Europiske Rd i Tampere opfordrede til , at der jeblikkeligt nedsttes flles undersgelsesudvalg i overensstemmelse med traktaten som et frste skridt i kampen mod narkotikahandel , menneskehandel og terrorisme .
<P>
Der blev ogs henstillet til , at man med henblik p national strafferet i frste omgang br koncentrere sig om at n til enighed om flles definitioner , tiltalegrunde og sanktioner inden for et begrnset antal srligt vigtige sektorer , herunder ulovlig narkotikahandel .
<P>
Ogs beslutningen i Tampere om udvidede befjelser til Europol samt intensiverede foranstaltninger imod hvidvaskning af penge vil bidrage til Unionens kamp mod narkotika .
<SPEAKER ID=246 NAME="Andersson">
Frst vil jeg gerne takke Rdet for svaret .
Dette sprgsml stillede jeg for lnge siden , faktisk inden mdet i Tampere .
Jeg synes , at man p mdet i Tampere havde en god og mere samlet tilgang til narkotikasprgsmlene i bestrbelserne p at udforme en fremtidig strategi , primrt for narkotikahandel og beslgtede omrder , herunder kampen mod hvidvaskning af penge .
Jeg er tilfreds med svaret og kan bare hbe , at den proces , som vi nu har ivrksat via mdet i Tampere , vil fortstte , og at den udmnter sig i konkrete foranstaltninger , s vi i fllesskab kan bekmpe denne kriminalitet og det store problem med narkotikahandel .
<SPEAKER ID=247 NAME="Formanden">
Der er egentlig ikke stillet noget sprgsml , men hvis hr . Sasi gerne vil svare , kan han gre det , hvis han nsker det .
<SPEAKER ID=248 NAME="Sasi">
Jeg vil blot kort sige , at som det fremgr af mdet i Tampere , er kampen mod narkotikahandel en af prioriteterne i Unionens politik .
Der findes en vldig lang liste over mlstninger og grundtrk for nste aktivitetsplan for rene 2000-2004 .
Jeg tror , at man med disse retningslinjer ganske snart kan skabe meget effektive foranstaltninger i dette arbejde .
<SPEAKER ID=249 LANGUAGE="EN" NAME="Newton Dunn">
Europol , som De nvnte , er kun et center for informationsindsamling og -udveksling .
Mener De , at Europol skal have operationelle befjelser til at forflge narkosmuglere , der rejser rundt i Europa ?
<SPEAKER ID=250 NAME="Sasi">
Dette er en sag , der i jeblikket arbejdes med .
Samtidig er det imidlertid et faktum , at man skal ge samarbejdet mellem politimyndighederne samt mellem politi , toldvsen og retlige myndigheder .
Der er klart , at et frste skridt m vre en udveksling af informationer mellem politimyndighederne samt via Europol .
Jeg tror imidlertid , at vi fremover vil se en sdan udvikling , som parlamentsmedlemmet forudser i sit sprgsml .
<SPEAKER ID=251 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=252 NAME="Marco Cappato">
Sprgsml nr . 3 af ( H-0557 / 99 ) :
<P>
Om : Det hensigtsmssige i at finansiere UNDCP ' s programmer ( narkotikakontrol ) UNDCP har offentliggjort resultaterne af den rlige undersgelse af opiumproduktionen , hvoraf det fremgr , at den samlede produktion af ropium i Afghanistan sknnes at vre blevet mere end fordoblet p et r , fra 2.100 ton i 1998 til 4.600 ton i 1999 .
De arealer , der bruges til opiumafgrder , er vokset med 43 % fra 64.000 ha til 91.000 ha .
I 1999 foregik 97 % af opiumdyrkningen i omrder , der kontrolleres af talibanerne . Antallet af afghanske distrikter , hvor der dyrkes opium , er steget fra 73 til 104 .
Verdensproduktionen af opium sknnes at vre vokset fra 3.750 ton til 6.000 ton , det vil sige en stigning p 60 % .
<P>
UNDCP har med henblik p nedlggelse af opiumarealer i Afghanistan i nogle r vret involveret i dyre intensive programmer , der forvaltes direkte af talibanerne , som er kendt for at have pfrt landet dets voldelige knsdiskriminerende styre .
Via budgettet finansierer EU UNDCP og tilhrende programmer , herunder programmet for Afghanistan .
<P>
Mener Rdet ikke , at EU br annullere sin ?
ogs finansielle ? sttte til " Taliban-projektet " og gennemfre en tilbundsgende undersgelse af , hvor effektivt midlerne til UNDCP anvendes , og hvor korrekt de forvaltes ?
<P>
Mener Rdet ikke , at UNDCP ' s anvendelse af Den Europiske Unions midler til programmer , som gennemfres efter aftale med styrer , der end ikke respekterer et minimum af menneskerettigheder , betyder en grov overtrdelse af det konditionalitetsprincip , der ligger til grund for EU ' s virke ?
<SPEAKER ID=253 NAME="Sasi">
Hr. formand , Den Europiske Union er meget bekymret over Afghanistans narkotikaproduktion , hvis direkte og indirekte pvirkning breder sig over et omfattende geografisk omrde .
Formandslandet har besluttet , at et af hovedpunkterne i arbejdet i forbindelse med narkotikaomrdet er en nje iagttagelse af situationen i Iran og Afghanistan .
<P>
Man skal ikke undervurdere den negative indflydelse for samfundet bl.a. i Europa samt i Rusland , Centralasien og Iran .
Den Europiske Union anser det for bekymrende , at strstedelen af den heroin , der anvendes i medlemslandene , stammer fra Afghanistans valmueplantager .
Unionen har noteret sig den nylige rapport fra De Forenede Nationers narkotikakontrolprogram , UNDCP , iflge hvilken Afghanistan nu klart er den strste producent af opium .
Dets andel af hele verdens opiumsproduktion er p 75 % .
I 1999 voksede opiumsproduktionen i forhold til det foregende r med over 100 % , og det er det hidtil strste , vurderet til 4.600 ton , hvilket delvis skyldes en betydelig udvidelse af dyrkningsomrdet .
<P>
Rdet fremsatte Den Europiske Unions helhedspolitik i Unionens reviderede flles holdning om Afghanistan , som blev godkendt den 25. januar 1999 .
Centrale ml for Afghanistan er bl.a. opnelsen af en varig fred og fremme af en intern dialog i Afghanistan ved at styrke specielt De Forenede Nationers centrale rolle , fremme af en stabilisering og udvikling ved hjlp af fred i Afghanistan og en mere effektiv bekmpelse af ulovlige narkotiske stoffer og terrorisme .
<P>
P grund af den politisk ustabile situation og borgerkrigen er der ikke et eneste af Unionens medlemslande , der anerkender Taliban-styret .
I Unionens flles holdning opfordres medlemslandene dog til at opretholde forbindelser til alle afghanske grupper .
Den Europiske Union har i diverse forbindelser fordmt de menneskerettighedskrnkelser , der har fundet sted i Afghanistan , srligt den fortsatte og systematiske diskriminering af kvinder og piger , de henrettelser , der er blevet foretaget uden rettergang , samt systemet , som er baseret p streng disciplin og undertrykkelse .
<P>
Fordi den politiske situation i Afghanistan er kritisk , og der ikke er tilstrkkelige forudstninger for at skabe bilaterale forbindelser , mener Den Europiske Union , at en effektiv deltagelse i arbejdet med narkotikakontrol i Afghanistan er vanskelig .
Den Europiske Union har noteret sig , at De Forenede Nationers narkotikakontrolprogram , UNDCP , begyndte som et pilotprojekt i Afghanistan , som skred langsomt , men sikkert frem i lbet af 1998 .
Programmet baserer sig p UNDCP ' s forpligtelse til at finansiere udviklingsarbejdet i visse valmuedyrkningsomrder til gengld for , at Taliban har indvilget i ikke at tillade valmuedyrkning p nye omrder , at give UNDCP kontrol med valmuehsten og indlede et arbejde for bekmpelsen af opiumsvalmue-narkotikahandlen og tilintetgrelsen af de ulovlige laboratorier .
<SPEAKER ID=254 LANGUAGE="IT" NAME="Cappato">
Hr. formand , egentlig tror jeg gerne , at Rdet er bekymret over det , der er sket .
Mit sprgsml var dog et andet , og det havde at gre med resultaterne fra tidligere .
Resultaterne fra tidligere fortller os , at produktionen er blevet fordoblet .
Med indsatsen i den flles holdning fra januar 1998 sagde Rdet , at Unionen ville sttte enhver bestrbelse fra UNDCP ' s side i Afghanistan , og det har De ogs gjort med Deres finansieringer .
Problemet er resultatet af disse finansieringer .
Resultatet er , at produktionen er blevet fordoblet .
Mit sprgsml er derfor , om De har tnkt Dem at fortstte ad samme mislykkede vej , og det glder ikke kun Afghanistan . Problemet er nemlig , at EU fortstter med at finansiere UNDCP , ogs nr det glder programmer som styrkelsen af straffelovene i lande som Kina og Burma , lande , hvor selv personer , der tager euforiserende stoffer , bliver ddsdmt , og via UNDCP er vi indirekte med til at samarbejde og finansiere den slags projekter .
<P>
Med hensyn til denne klare fiasko , der dokumenteres af sdanne politikker , er sprgsmlet sledes , om vi har tnkt os at fortstte med at finansiere den slags projekter , som i virkeligheden styrker nogle totalitre regimer , der rent faktisk er forbryderiske , og som krnker menneskerettighederne .
Det er sprgsmlet .
<SPEAKER ID=255 NAME="Sasi">
Hr. formand , jeg er glad for at f lov at svare p det rede parlamentsmedlems nye sprgsml , som vedrrer finansieringen af UNDCP-programmet .
UNDCP-programmet bliver ikke finansieret over Den Europiske Unions budget .
Den Europiske Union sttter generelt UNDCP ' s arbejde , som det udfrer stabilt og effektivt inden for narkotikaomrdet , og er ogs meget tilfreds med sit samarbejde med UNDCP p andre omrder .
<P>
Som sprgeren ogs konstaterede , vanskeliggres arbejdet i Afghanistan af mangelen p en regering med bred opbakning og dermed en passende og plidelig partner .
Den Europiske Union arbejder sammen med Afghanistans nabolande , specielt Centralasien og Iran , p at effektivisere sit samarbejde mod de narkotiske stoffer .
Unionen anser det centralasiatiske omrde for strategisk vigtigt i bekmpelsen af de narkotiske stoffer og udarbejder i jeblikket aktionsplaner for Centralasien .
<P>
En af rsagerne til den kritiske situation inden for narkotikaomrdet er mangelen p en egentlig grnsekontrol mellem Afghanistan , Kasakhstan , Turkmenistan , Kirgisistan , Tadsjikistan og Rusland .
Den Europiske Union forsger at lse specielt denne situation ved at fremme Tacis-initiativer , der gennemfres inden for rammerne af toldsamarbejde og juridiske og interne anliggender .
Formlet med initiativerne er bl.a. at effektivisere grnsekontrollen mellem Iran , Afghanistan , Turkmenistan og Usbekistan samt at forbedre uddannelsen af toldmyndighederne og forge sagkundskaben inden for narkotikasprgsml i Kasakhstan , Turkmenistan , Kirgisistan , Usbekistan , Tadsjikistan og Rusland .
<P>
For Irans vedkommende er Unionen blevet informeret om , at UNDCP for nylig har godkendt et UNDCP-narkotikakontrolprogram for Iran og bnet et kontor i Iran .
Medlemslandene afgr i jeblikket , hvorledes de skal deltage i finansieringen af dette program .
<SPEAKER ID=256 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=257 NAME="Charlotte Cederschild">
Sprgsml nr . 4 af ( H-0609 / 99 ) :
<P>
Om : Flles narkotikacenter Narkotikaproblemerne m bekmpes internationalt .
Europiske , nationale og lokale tiltag er ikke i sig selv tilstrkkelige til at hndtere globale problemer .
EU ' s borgere har en direkte interesse i en effektiv indsats for at hindre spredningen af narkotika .
<P>
Bde EU ' s medlemsstater og USA gr en indsats i Asien for at dmme op for narkotikastrmmen .
Et mere organiseret samarbejde ville kunne gre indsatsen mere effektiv .
<P>
Hvordan stiller Rdet sig til et partnerskab med USA med henblik p at skabe et flles narkotikacenter i Bangkok ?
Er der truffet nogen foranstaltninger for at ge mulighederne for , at en sdan id realiseres ?
<P>
Fru parlamentsmedlem , jeg beder Dem tilgive min utilstrkkelige udtale af Deres efternavn , men De forstod da heldigvis , hvem jeg mente .
<SPEAKER ID=258 NAME="Sasi">
I den flles handlingsplan for EU og USA , der blev underskrevet i Madrid den 3. december 1995 , handler afsnittet om reaktioner p globale udfordringer om et get samarbejde i kampen mod ulovlig narkotikahandel , foranstaltninger til et samarbejde mellem kompetente amerikanske myndigheder og Europol , samarbejde om sttte til FN ' s Program for Kontrol med Narkotikamisbrug , samordning af et alternativt udviklingsprogram til bekmpelse af narkotikafremstilling samt etablering af samarbejdskanaler mellem passende EU-organer - f.eks. Det Europiske Narkotikaovervgningscenter - og den interamerikanske kommission for kontrol med narkotikamisbrug .
<P>
Inden gennemfrelsen af denne handlingsplan blev der den 28. maj 1997 underskrevet en aftale mellem De Europiske Fllesskaber og USA om kontrol med kemiske prkursorer .
Man undersger muligheden for en yderligere styrkelse af samarbejdet i projektgruppen EU-USA .
<P>
De amerikanske myndigheder har henvendt sig til Den Europiske Union med henblik p et eventuelt samarbejde inden for det internationale politiakademi i Bangkok , som er et organ i lighed med det , der findes i Budapest .
Forslaget behandles i jeblikket af Rdets instanser .
<SPEAKER ID=259 LANGUAGE="SV" NAME="Cederschild">
Jeg har udelukkende roser at uddele .
Jeg synes , at det er vldig godt , og jeg takker mange gange for svaret .
Mit eneste problem er , at disse sprgsml ikke kommer ud til offentligheden .
Sdan som det fremgr af diskussionen tidligere i dag , er information en del af udviklingsprocessen for at skabe forstelse for , at der er brug for forskellige foranstaltninger .
Jeg tror , at vi bde fra Rdets side og i Europa-Parlamentet og i andre EU-instanser - f.eks. informationskontoret - skal forsge at sprede betydningen af information .
Derigennem fr medborgerne nemlig en bedre forstelse for , at det er ndvendigt med flere foranstaltninger p det retlige og politimssige omrde p internationalt plan , hvilket vi sikkert alle er enige om .
Mit tillgssprgsml er derfor : Fr vi p et senere tidspunkt oplysninger om resultaterne fra dette center i Bangkok ?
<SPEAKER ID=260 NAME="Sasi">
Som jeg sagde , er det endnu ikke besluttet , at vi skal deltage i dette samarbejde i Bangkok .
Forslaget behandles i jeblikket af Rdets instanser .
Efter min opfattelse kan denne behandling ske i en positiv stemning .
Som parlamentsmedlemmet siger , er det klart , at flere sprgsml behandles og besvares her i dag under sessionen , men at offentligheden kun fr ganske f oplysninger om disse sager .
Hvad angr resultatet , er det bde i Rdets og Kommissionens samt hele EU ' s interesse at berette om fremgang i dette arbejde , eftersom det i sig selv styrker foranstaltninger til kampen mod narkotika .
<SPEAKER ID=261 LANGUAGE="IT" NAME="Della Vedova">
Hr. reprsentant for Rdet , i USA stter man i stadig strre grad sprgsmlstegn ved de USD 18 milliarder , der rligt anvendes til narkotikabekmpelse .
Financial Times opfordrede for ganske nylig den europiske offentlighed til at tage forbudspolitikkerne op til revision .
Jeg sprger mig selv , om man i de vurderinger , som vi har fet at vide , at Rdet er ved at foretage , ogs har medtaget en costbenefitanalyse af , hvad alle disse skaldte narkotikabekmpelsesaktioner koster de europiske skatteydere , og hvilke praktiske fordele der er ved disse aktioner .
<SPEAKER ID=262 NAME="Sasi">
Jeg vil blot ganske kort sige , at der findes et kontor i Lissabon , som beskftiger sig med disse sager , men s vidt jeg ved , har det ikke gennemfrt en sdan undersgelse .
Det er et faktum , at der gr ganske mange penge til disse forml .
Jeg m imidlertid sige , at kampen mod narkotika er s vigtig , at man ikke kan sige , at der satses for mange ressourcer p dette arbejde .
Men jeg tror , at vi skal prve at arbejde med det .
<P>
Hvad angr narkotikapolitikken i de forskellige EU-lande , tror jeg , at det er en politik , som de enkelte medlemsstater selv br trffe beslutning om , da vi ved , at de forskellige lande har meget forskellige synspunkter i disse sager .
<SPEAKER ID=263 NAME="Formanden">
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 5 .
<SPEAKER ID=264 NAME="Manuel Medina Ortega">
Sprgsml nr . 6 af ( H-0555 / 99 ) :
<P>
Om : Atomkraftvrker i omrder tt p Den Europiske Union Hvilken politik agter Rdet at flge i betragtning af de alvorlige skader , som atomkraftulykken i Tjernobyl forrsagede i Unionen , med henblik p at rdgive nabolande og i samarbejde med dem udvikle alternative energikilder ?
<SPEAKER ID=265 NAME="Sasi">
Hr. formand , Rdet er lige som det rede parlamentsmedlem bekymret over atomsikkerheden og forstrker meget kraftigt sin overvgning af situationen .
Rdet nsker i denne forbindelse at minde om sine konklusioner af 25. maj 1994 vedrrende atomsikkerheden inden for elektricitetsomrdet i Central- og Sydeuropa og i de nye selvstndige stater . I disse formulerer Rdet sin mde at gribe dette sprgsml an p .
Rdet bekrftede i sine konklusioner sin forpligtelse til at fremme atomsikkerheden i de pgldende lande og gentog , at man var klar over , at de pgldende forbedringer skulle gennemfres ved anvendelse af trovrdige energistrategier p kort og langt sigt .
<P>
I Rdets konklusioner om atomsikkerheden i forbindelse med en udvidelse af Den Europiske Union understreges det , at nr der er tale om lande , der anvender reaktorer , som ikke , for en overkommelig pris , kan moderniseres til et niveau , der svarer til de internationalt vedtagne sikkerhedsnormer , skal der i strategierne for energiomrdet tages forbehold for , at disse reaktorer skal tages ud af brug hurtigst muligt , efter tidsplaner , som aftales i overensstemmelse med de hovedpunkter , parterne i tiltrdelsesforhandlingerne opstiller , og med overholdelse af de krav , aftalerne stiller vedrrende atomsikkerhedsregistreringen .
Desuden har Rdet meddelt , at det er parat til at sttte Den Europiske Union og medlemslandene med alle til rdighed stende midler i udviklingen af andre energikilder til at erstatte de mere uplidelige atomkraftvrker under hensyntagen til situationen i sin helhed og det enkelte lands srkende og behov .
<P>
I de senere r har man regelmssigt taget hensyn til , at Den Europiske Unions nabolande , det vil sige de associerede central- og steuropiske lande eller lande , der hrer ind under Det Europiske Frihandelsforbund og Det Europiske konomiske Samarbejdsomrde , deltager i alle de af Unionens vsentlige aktiviteter , som har at gre med brugen af vedvarende energikilder eller udviklingen af energieffektivitet .
De pgldende lande kan deltage i Altener II-programmet , som er et program til fremme af brugen af nye energikilder , og Save II-programmet , som vedrrer energieffektivitet .
Der er ogs grund til at understrege , at de pgldende muligheder er udnyttet bredt i Save II-programmet , som man kan f lov at deltage i efter beslutning fra det bemyndigede Associeringsrd .
<SPEAKER ID=266 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">
Jeg glder mig over , at Rdet kommer med et positivt svar p dette sprgsml , specifikt om de steuropiske lande .
Det parlamentsmedlem , der taler til Dem nu , bor p De Kanariske er , 100 km fra Tan-Tan , en marokkansk lokalitet , hvor den marokkanske regering har indledt et atomprogram .
Det tillgssprgsml , jeg stiller Rdet , er , om man kunne overveje muligheden for at kontakte den marokkanske regering med henblik p at hindre , at de nu ivrkstter dette eventyr , der er s farligt for Marokko , og naturligvis ogs for os , dets nrmeste naboer .
<SPEAKER ID=267 NAME="Sasi">
Hr. formand , jeg vil understrege , at atomkraft brugt tilforladeligt , sikkert og under kontrol ikke er farlig .
Hvad angr bl.a. de associerede lande , skal det ogs for deres vedkommende afklares , hvilke risici de konkrete atomkraftvrker indeholder .
De foranstaltninger , som Kommissionen har bedt om eller krvet , har netop haft at gre med anlg , hvor der er konstateret sikkerhedsproblemer .
Desvrre kender jeg ikke njagtigt Marokkos atomkraftplan og kan ikke bedmme , om den forrsager risici og fare , eller om man har tnkt sig at gennemfre den p en sdan mde , at man ikke tager tilstrkkeligt hensyn til mulige risikofaktorer .
Vi skal forsge at vre opmrksomme p , at en sdan plan skal opfylde alle ndvendige krav til atomkraftsikkerhed , sledes at den heller ikke udgr nogen fare p De Kanariske ers territorium .
<SPEAKER ID=268 LANGUAGE="EN" NAME="Purvis">
Hr. formand for Rdet , jeg er begejstret for at hre Dem sige , at sikker atomkraft er sikker at bruge , fordi det er upraktisk at forvente , at lande , som i jeblikket fr mellem 30 og 40 % af deres energi fra atomkraft , skal erstatte den med vedvarende energi p nogen som helst finansielle eller konomiske betingelser eller ved afbrnding af fossilt brndsel uden forfrdelige yderligere skader p miljet i disse allerede forurenede lande .
<SPEAKER ID=269 NAME="Sasi">
Hr. formand , det er ganske klart , at man kan afveje ulemperne ved de forskellige energiproduktionsmetoder .
Der findes selvflgelig ingen fuldstndig standardmlemetode , men hvis man tnker p bl.a. drivhuseffekten , er det fuldstndig klart , at atomkraft ikke medfrer kuldioxidudslip og af den grund er helt suvern sammenlignet med bl.a. stenkul og gas .
Men jeg vil understrege , at nr man anvender atomkraft , skal den anvendes sikkert p alle mder .
Der er ogs grund til at minde om , at i adskillige af EU ' s medlemslande anvendes atomkraft i meget betydeligt omfang , og om mit eget land , Finland , kan jeg konstatere , at vi har to atomkraftvrker , som har russiskbyggede reaktorer , hvis effektivitet og sikkerhed iflge statistikkerne er blandt verdens bedste .
<SPEAKER ID=270 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Deres svar var interessant .
Jeg vil gerne referere til den debat , vi havde i gr om den nukleare sikkerhed i steuropa .
Jeg har tnkt over flgende : Mener De , at Kommissionen har retsgrundlag for det , den har sagt i sine udviklingsrapporter , bl.a. om lukningen af det slovakiske atomkraftvrk med det svre navn , der begynder med " B " , Bohunice , og lukningen af atomkraftvrket i Bulgarien , som en betingelse for medlemskab ?
Mener De , at der er retsgrundlag herfor ?
<SPEAKER ID=271 NAME="Sasi">
Jeg er jurist , men jeg m sige , at der s vidt jeg ved ikke findes noget juridisk grundlag for at kunne krve , at man lukker en reaktor .
Hvad glder tiltrdelse af EU , m man ppege , at det i sidste ende altid er en politisk beslutning .
Alle nuvrende medlemsstater skal godkende nye medlemsstater .
De enkelte medlemsstaters parlamenter skal ogs ratificere sdanne aftaler .
Efter min opfattelse findes der imidlertid ikke noget srligt juridisk grundlag for at krve dette af ansgerlandene , s det kan vre en politisk realitet at stille visse krav .
<P>
Det er klart , at Kommissionen skal tage hensyn til de problemer , der kan opst . F.eks. om der benyttes reaktorer , der kan vre sundhedsfarlige .
Det er klart , at Unionen ikke kan tolerere energiproduktionsformer , der kan give sundhedsmssige problemer for medborgerne inden for Unionens grnser .
<SPEAKER ID=272 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=273 NAME="Astrid Thors">
Sprgsml nr . 7 af ( H-0559 / 99 ) :
<P>
Om : Gennemfrelse af benhed via en forordning COREPER opfordrede i forret 1999 Kommissionen om at forelgge det forslag , der er ndvendigt for at konkretisere Amsterdam-traktatens bestemmelser om benhed .
Har Rdet p tilsvarende vis opfordret den nye Kommission ?
Vil det ikke vre mest hensigtsmssigt , at der forelgges et konkret forslag til forordning og ikke en meddelelse , som det blev planlagt i forret ?
I hvilken arbejdsgruppe i Rdet vil forslaget blive behandlet , i en ad hoc-arbejdsgruppe med reprsentanter for f.eks. justitsministerierne eller i den eksisterende informationsgruppe , som i dag behandler foresprgsler om dokumenter i Rdet ?
<SPEAKER ID=274 NAME="Sasi">
Som det rede parlamentsmedlem ved , har artikel 255 ( tidligere artikel 191a ) i traktaten om oprettelse af De Europiske Fllesskaber flgende ordlyd :
<P>
" 1 .
Alle unionsborgere og alle fysiske og juridiske personer , der har bopl eller hjemsted i en medlemsstat , har ret til aktindsigt i dokumenter fra Europa-Parlamentet , Rdet og Kommissionen efter de principper og p de betingelser , der faststtes i henhold til stk . 2 og 3 .
<P>
2 .
Generelle principper for og begrnsninger i denne aktindsigt af hensyn til offentlige eller private interesser , faststtes af Rdet efter fremgangsmden i artikel 251 senest to r efter Amsterdam-traktatens ikrafttrden .
<P>
3 .
Ovennvnte institutioner indarbejder hver isr srlige bestemmelser vedrrende aktindsigt i deres forretningsordener .
"
<P>
Hidtil har Kommissionen ikke forelagt noget officielt forslag til en retsakt .
Rdet har derfor endnu ikke kunnet pbegynde behandlingen af sagen .
Da de generelle principper og grnserne for offentlighedens aktindsigt i de nvnte institutioners dokumenter iflge artikel 255 skal faststtes i overensstemmelse med Europa-Parlamentets bestemmelser senest den 30. april 2001 , begynder Rdet at behandle et forslag til en retsakt , s snart det modtages .
Man har endnu ikke besluttet sig for , hvilken arbejdsgruppe der skal vre ansvarlig for undersgelsen af Kommissionens forslag .
<P>
I arbejdsgruppen for information har formanden i sit programdokument om benhed prsenteret tanken om en ad hoc-gruppe , der udelukkende skal best af eksperter i aktindsigt .
<SPEAKER ID=275 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Som sagt i Deres svar er den 30. april 2001 sidste frist for en godkendelse .
Det er en lang og svr proces .
Vi medborgere og medlemmer af Europa-Parlamentet er yderst bekymrede over , at der ikke findes nogen konkrete tegn p , at Kommissionen vil fremlgge et sdant forslag under det finske formandskab , da vi gerne ville have indledt behandlingen .
<P>
Vi ved , som jeg nvner i sprgsmlet , at COREPER har opfordret Kommissionen - interimskommissionen - til at forelgge et forslag .
Hvad ved vi om den aktuelle situation ?
Det er op til Kommissionen at prsentere noget .
Jeg synes , at vi br lgge pres p Kommissionen .
Der er get ganske lang tid .
Vi ved , at der har cirkuleret forelbige udkast , der er blevet diskuteret fra forskellig side .
Jeg er alvorligt bange for , at vi ikke kan overholde tidsfristen , hvis vi ikke her og nu opfordrer Kommissionen til at vre mere aktiv .
<SPEAKER ID=276 NAME="Sasi">
Som sagt er benhed en af de absolutte prioriteringer for det finske formandskab . Derfor har vi haft tt kontakt med Kommissionen i denne sag .
Som parlamentsmedlemmet siger , har ogs COREPER opfordret Kommissionen til at forelgge et forslag .
<P>
Vi har s sent som i dag diskuteret sagen med Kommissionens formand og Kommissionens generalsekretr .
Vi fik oplyst , at Kommissionen desvrre ikke kan forelgge sit forslag i r , men at det vil ske i januar nste r .
<SPEAKER ID=277 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=278 NAME="William Francis Newton Dunn">
Sprgsml nr . 8 af ( H-0564 / 99 ) :
<P>
Om : Offentlighedens aktindsigt i dokumenter fra Rdet Hvor store fremskridt er der sket med hensyn til registret over rdsdokumenter , som skulle vre tilgngelige for offentligheden p Internet , hvilket ? s vidt jeg er underrettet ?
var planlagt til januar 1998 ?
<SPEAKER ID=279 NAME="Sasi">
Hr. formand , baseret p den beslutning , Rdet traf den 19. marts 1998 , blev der den 1. januar 1999 taget et sagsregister for offentligheden i brug p Rdets hjemmeside .
I den frste halvdel af 1999 har over 35.000 personer besgt siden .
Seks mneder efter , at det blev taget i brug , indeholdt det allerede informationer om 43.000 dokumenter .
Registeret viser sig at vre et plideligt og effektivt instrument , som offentligheden kan benytte til at f informationer om Rdets dokumenter .
Dets indflydelse p antallet af efterspurgte dokumenter er vokset betydeligt .
Det er nu mere end fordoblet sammenlignet med ret 1998 .
<P>
Sagsregisteret har sledes vret tilgngeligt for borgerne p Internettet siden starten af ret .
I jeblikket undersger Rdet mulighederne for at forbedre registerets funktion f.eks. ved , at borgerne kunne f adgang til alle andre end de fortrolige dokumenter direkte p Internettet .
Bemrk , at indtil videre er Rdet den eneste institution , som har efterlevet Den Europiske Ombudsmands opfordring til at indfre et offentligt register over sine egne dokumenter .
<SPEAKER ID=280 LANGUAGE="EN" NAME="Newton Dunn">
Jeg er meget skuffet over det , Rdet har gjort .
Hvis De praler af 43.000 dokumenter , sprger jeg mig selv , om De rent faktisk har vre inde p hjemmesiden .
Det er ikke meget , De indtil videre har vret i stand til at producere .
43.000 lyder som en hel del .
Men enhver kan fremstille 43.000 dokumenter .
Det er det , der str i dem , der er vigtigt .
De kommer meget langsomt fremad .
Man kan ikke se , hvordan afstemningerne foregik i Rdet .
Det er stadig hemmeligt .
Man kan ikke finde et referat af , hvad folk har sagt i Rdet .
Det er stadig hemmeligt .
Det , De har lavet , er helt utilstrkkeligt .
<P>
Som svar p det sidste sprgsml , hr. formand , sagde De , at gennemsigtighed var en af det finske formandskabs store prioriteter .
Den finske nation er bermt for sin benhed , men nu er vi net til november mned under Deres formandskab , og situationen er stadig katastrofal .
Vil De ikke nok prve at forbedre registret , der som sagt er en meget begrnset .
Der er lang vej endnu .
<SPEAKER ID=281 NAME="Sasi">
Hr. formand , efter den information , jeg har fet , er situationen den , at der i jeblikket er adgang til et mnedligt sammendrag af afstemningerne , p baggrund af hvilket borgerne kan finde ud af , hvad man har foretaget sig i Rdet .
Jeg vil ogs konstatere , at offentligheden i jeblikket p Internettet kan stifte bekendtskab med et katalog over Rdets dokumenter , som indeholder referencer til dokumenterne .
Jeg vil imidlertid gentage , at Rdets bemyndigede organer undersger mulighederne for at forbedre offentlighedens muligheder for at stifte bekendtskab med dokumenterne , sledes at der bliver adgang til alle andre dokumenter p Internettet end dem , der er klassificeret som fortrolige .
Formandslandet gr i hvert fald ind for dette , og jeg tror , at Rdet vil gre alt , hvad det kan , for at f gjort sit arbejde s bent som muligt .
<SPEAKER ID=282 LANGUAGE="EN" NAME="Jackson">
Jeg vil gerne bede rdsformanden bekrfte , at oplysningerne om , hvilke lande der har stemt hvordan , ikke opgives i jeblikket , nr Rdet udsender sine pressemeddelelser efter de enkelte rdsmder .
Er det finske formandskab ikke enigt i , at der skal afholdes en rkke rdsmder inden udgangen af dette formandskab , og at disse kan komme til at danne en meget nyttig prcedens med hensyn til benhed - som desvrre er ikkeeksisterende i jeblikket - ved i det mindste at sikre , at nr der udsendes pressemeddelelser efter hvert rdsmde , indeholder disse pressemeddelelser en njagtig liste over , hvordan de enkelte lande har stemt i de sager , der var til afstemning ?
<SPEAKER ID=283 NAME="Sasi">
Hr. formand , det er sandt , at de forskellige landes afstemningsresultater ikke ndvendigvis fremgr af de pressemeddelelser , der offentliggres efter Rdets mder .
Jeg vil imidlertid gentage , at medlemslandenes stemmeafgivninger offentliggres i de mnedlige rapporter .
Jeg vil ogs konstatere , at man i hovedregelen i de offentlige informationsmedier , ofte allerede inden mderne , kan lse , hvorledes de forskellige lande har tnkt sig at stemme i Rdet i forskellige sprgsml .
<SPEAKER ID=284 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=285 NAME="Caroline F. Jackson">
Sprgsml nr . 9 af ( H-0563 / 99 ) :
<P>
Om : Politiske fanger i Burma Kan Rdets formandskab give oplysninger om eventuelle nylige debatter og afgrelser i Rdet ( udenrigsministrene ) vedrrende EU ? s politik over for Burma og navnlig muligheden for at udvirke , at den burmesiske regering giver amnesti til politiske fanger ?
<SPEAKER ID=286 NAME="Sasi">
Hr. formand , Rdet har i diverse sammenhnge over for de burmesiske myndigheder udtrykt sin bekymring over landets situation , senest p et mde den 11. og 12. oktober , hvor det fulgte op p sin flles holdning om Burma , som har vret gldende i seks mneder og endnu en gang appellerede til den burmesiske regering om , at den skulle indlede et snarligt og konkret arbejde for at f fremmet respekten af menneskerettighederne og en demokratisk og national forsoning .
Rdet har udtrykt , at det p alle mder sttter FN ' s generalsekretrs srlige udsending Alvaro De Soto i hans kommende opgave , og det har besluttet at revidere sin flles holdning p baggrund af resultaterne af hans arbejde .
<SPEAKER ID=287 LANGUAGE="EN" NAME="Jackson">
Rdet klarer sig ikke srlig godt , vel ?
Det er et meget skuffende svar .
Jeg blev bedt om at stille dette sprgsml af Penzance-afdelingen af Amnesty International , som har taget en bestemt samvittighedsfange , Thet Win Aung , under sine vinger .
Jeg nvner hans navn , fordi han er et meget godt eksempel p det , der sker i Burma .
Han er en studenterleder , der for nylig blev idmt 52 rs fngsel , og det er nu forlnget til 59 r .
Han blev arresteret i oktober 1998 .
Man ved ikke , hvor han holdes fanget , og hans familie sttes under et frygteligt pres .
<P>
Mit sprgsml til Rdet er , om det p denne forfrdelige baggrund er villigt til at overveje at lgge pres p Burma for at f landet til at erklre total amnesti for sdanne politiske fanger , og om Rdet , meget relevant , nogensinde har drftet muligheden af at indfre konomiske sanktioner imod Burma , indtil landet anlgger en mere human politik .
<SPEAKER ID=288 NAME="Sasi">
Hr. formand , som jeg allerede har understreget , er Burmas interne politiske situation slet ikke acceptabel set fra Unionens side , da Burma ikke respekterer de grundlggende menneskerettigheder .
I jeblikket iagttager Rdet situationen , og som jeg understregede , har vi en flles holdning om Burma , som - hvis jeg ikke tager helt fejl - ogs indeholder visse konomiske sanktioner over for Burma .
Jeg kan forsikre det rede parlamentsmedlem om , at Rdet vil gre alt , hvad det kan , og at det vil lgge pres p den burmesiske regering , for at situationen i Burma kan normaliseres og forbedres , og at man i fremtiden vil respektere menneskerettighederne .
<SPEAKER ID=289 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=290 NAME="Alexandros Alavanos">
Sprgsml nr . 10 af ( H-0572 / 99 ) :
<P>
Om : Forudstningerne for , at Tyrkiet bliver medtaget blandt de lande , der nsker at tiltrde Den Europiske Union Den Europiske Union har ngtet at indlede frtiltrdelsesforhandlinger med Tyrkiet og visse Balkanlande , fordi de ikke opfylder de kriterier , der blev fastlagt i Kbenhavn , om demokratiske rettigheder og respekt for mindretallene .
Disse lande bliver frst anerkendt som tiltrdelseslande , nr der er foretaget konkrete forfatningsmssige , retlige og politiske ndringer . Vil Det Europiske Rd i Helsinki flge samme politik over for Tyrkiet ?
Mener det finske formandskab ikke , at de grundlggende forudstninger for at anerkende Tyrkiet som tiltrdelsesland til Den Europiske Union i det mindste br omfatte tilbagekaldelse af det tyrkiske krav om international anerkendelse af en ? tyrkisk-cypriotisk stat ?
p de besatte omrder i Cypern inden indledelsen af de bilaterale drftelser ? Mener Rdet ikke , at Tyrkiet br medvirke til , at man forsger at finde en lsning p de grsk-tyrkiske problemer , der er baseret p folkeretten og dens institutioner , og indleder forhandlinger om kurdernes demokratiske og politiske rettigheder ?
<SPEAKER ID=291 NAME="Sasi">
Hr. formand , Rdet understreger , at de principper , der blev fastlagt p Det Europiske Rd i Kbenhavn glder ens for alle de lande , der nsker medlemskab af EU .
Rdet minder om , at man p Det Europiske Rd i Luxembourg understregede , at Tyrkiet bedmmes efter samme principper som de vrige ansgere .
I samme forbindelse mindede Det Europiske Rd om , at en styrkelse af forbindelserne mellem Tyrkiet og EU ogs forudstter politiske og konomiske reformer ssom respekt og beskyttelse af mindretal , oprettelsen af tilfredsstillende og stabile forbindelser mellem Grkenland og Tyrkiet samt en styrkelse af de igangvrende forhandlinger under FN ' s beskyttelse om en politisk lsning p situationen i Cypern .
<P>
Vi er klar over , at de beslutninger vedrrende udvidelsen , der bliver truffet p Det Europiske Rd i Helsinki , og som trffes under hensyntagen til Kommissionens rsberetning , vil f kraftig indflydelse p de fremtidige forbindelser mellem EU og Tyrkiet .
Selvom man ikke kan forudse resultaterne fra Helsinki , og selvom Tyrkiet stadig har meget at forbedre , forekommer det relevant at rette opmrksomheden mod de betydelige fremskridt , som br tages med i betragtning .
Resultatet af udenrigsministrenes mde i Saariselk , som blev offentliggjort i de konklusioner , Rdet ( almindelige anliggender ) traf den 13. september , og udenrigsminister Cemis deltagelse i en frokost i Rdet ( almindelige anliggender ) , er efter formandslandets mening tegn p en konstruktiv ny start p forbindelserne mellem Unionen og Tyrkiet .
<P>
En forbedring af forholdet mellem Grkenland og Tyrkiet , ikke kun takket vre jordsklvet , men ogs som en sag for sig , samt den holdningsndring , man fornemmer i Tyrkiet i forholdet til en juridisk og grundlovsmssig reform , i forholdet til menneskerettighederne og de tyrkiske kurdere , er yderst velkomne fremskridt , ligesom ogs de forpligtelser og den accept af realiteterne , som var indeholdt i Blent Ecevits brev adresseret til forbundskansler Gerhard Schrder i maj .
<SPEAKER ID=292 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Det svar , vi har fet fra reprsentanten for Rdet , er nrmest skizofrent , og det giver et dobbelt budskab , nemlig at vi dels gerne vil anvende kriterierne , men at tingene ogs gr godt i Tyrkiet , s det er ikke udelukket , at vi tager det nste skridt .
Det er jo klar snak .
Jeg vil imidlertid gerne g lidt videre i debatten .
P et tidspunkt nvner han , at der stadig er en rkke ting , Tyrkiet mangler at gre .
" A lot still remains to be done by Turkey " , sagde ministeren .
Hvad njagtigt er det , Tyrkiet skal gre ?
Er Tyrkiet klar til at blive opgraderet til ansgerland med de ting , det har gjort i dag , og med de erklringer , det er kommet med ?
Og i et grundlggende sprgsml som de grsk-tyrkiske uoverensstemmelser i Det giske Hav , er det s ikke en betingelse , en ndvendighed , at Tyrkiet mske ikke anerkender et andet lands synspunkter , men i hvert fald respekterer folkeretten , undlader at anvende vold og at true med at anvende vold , og , sfremt uoverensstemmelserne varer ved , prver sagen ved Den Internationale Domstol i Haag ? Er dette en forudstning for , at Tyrkiet kan blive betragtet som et land , der er vrdigt til optagelse ?
<SPEAKER ID=293 NAME="Sasi">
Hr. formand , jeg har ogs selv vret i Tyrkiet her i efterret og har der diskuteret Tyrkiets menneskerettighedssituation .
Jeg har udtrykt Unionens klare holdning til , hvilke mangler vi ser i Tyrkiets menneskerettighedssituation .
Jeg vil dog understrege , at det at forholde sig konstruktivt til Tyrkiet sandsynligvis ogs for Unionens vedkommende er en bedre politik , end hvis Tyrkiet fuldstndigt vendte ryggen til Unionen og ikke engang forsgte at opfylde de principper , som vi har indfjet som betingelser for medlemskab i Kbenhavn-kriterierne eller i andre af vores egne beslutninger .
Jeg tror fast p , at hvis Tyrkiet fr kandidatstatus i Helsinki , vil det ge Tyrkiets beredvillighed og anstrengelser for , inden for en forholdsvis kort tidsplan , at skabe bedre orden i egen baghave , specielt inden for menneskerettigheder og politiarbejde .
Man m huske p , at inden et land kan blive medlem af Unionen , skal menneskerettighederne for de personer , der bor i landet , selvflgelig vre helt i orden .
<P>
Jeg vil ogs understrege , at Cypern-sprgsmlet naturligvis er en vsentlig del af alt dette .
Jeg tror , at medlemskabsperspektivet i sig selv har medvirket til , at man sandsynligvis ganske snart indleder forhandlinger for at f en lsning p Cypern-sprgsmlet .
S vidt jeg har forstet , har Rauf Denktash lovet , at han er parat til at komme til forhandlingsbordet i New York , og det er selvflgelig et yderst positivt signal .
Jeg tror , at man nr bedre resultater ved et konstruktivt samarbejde end ved at afbryde samarbejdsbndene .
<SPEAKER ID=294 LANGUAGE="EL" NAME="Hatzidakis">
Hr. formand , jeg vil ikke sige noget om selve det sprgsml , hr . Alavanos har stillet , men jeg vil komme med en kommentar og desuden stille et sprgsml til ministeren vedrrende det svar , han kom med .
Hr. minister , De skulle hellere fortlle os , at der foregr en politisk forhandling , og vi vil n frem til et resultat i Helsinki .
De gav os en sludder for en sladder , og der kommer ikke nogen rigtig konklusion ud af det , De sagde .
Jeg vil gerne stille Dem et sprgsml .
Hvis jeg skal bruge Deres udtalelser som mlestok , nemlig at Tyrkiet vil blive vurderet p grundlag af Kbenhavn-kriterierne , m vi vel antage , at landet opfylder disse kriterier , hvis det i Helsinki bliver accepteret som ansgerland ?
Det er det eneste , De skal svare os p .
Lad os se bort fra de andre mlestokke og forsge ikke at komme for langt ud .
Jeg siger dette , fordi jeg synes , at Rdet br nre lidt strre respekt for Parlamentet , nr det kommer her .
Vi er parlamentsmedlemmer !
<SPEAKER ID=295 NAME="Sasi">
Hr. formand , frst vil jeg understrege , at Tyrkiet ikke i jeblikket opfylder Kbenhavn-kriterierne , men i Helsinki er det heller ikke hensigten at trffe beslutning om at indlede forhandlinger med Tyrkiet , hvilket man i jeblikket planlgger for Slovakiets , Letlands , Litauens , Rumniens og Bulgariens vedkommende .
Det vil sige , der er ikke tale om konkret af indlede forhandlinger , men om at konsolidere kandidatstatusen og de deraf flgende foranstaltninger .
Jeg tror , at det er realistisk at konstatere , at Tyrkiet endnu har en meget lang vej at g , inden man kan indlede konkrete forhandlinger om medlemskab .
<SPEAKER ID=296 LANGUAGE="EL" NAME="Alyssandrakis">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , jeg vil ikke kalde Deres svar skizofrent , men blot konstatere , hvad enhver anden kan konstatere , at styrkelsen af relationerne mellem Den Europiske Union og Tyrkiet er et sprgsml af hjeste prioritet for Rdet , det har s hj prioritet , at de betingelser , som Rdet selv har opstillet for , at der kan ske en sdan styrkelse af relationerne , sttes til side .
De sagde , at Tyrkiets stilling er ndret .
Hvor er Tyrkiets stilling ndret ?
De tyrkiske tropper holder stadig den nordlige del af Cypern besat , de politiske rettigheder trdes under fode , calan sidder fngslet , ikke engang kurdernes eksistens som kurdere anerkendes .
De siger , man har lovet forhandlinger .
Det er rigtigt , at der er afgivet et sdant lfte vedrrende Cypern-sprgsmlet , men det koster jo ikke den tyrkiske part noget at starte en forhandling , lade den vare i et kvarter og derefter afslutte den .
S vil Rdet f et pskud til at sige : " Se , der skete fremskridt i Cypern-sagen " .
<SPEAKER ID=297 NAME="Sasi">
Hr. formand , jeg vil understrege , at Tyrkiet ogs i lbet af i r har gennemfrt foranstaltninger , hvorved man har forsgt at forbedre menneskerettighederne , men det er sandt , at det stadig har lang vej igen i denne forbindelse , og den ndring foregr ikke hurtigt i noget samfund .
Alt i alt tror jeg p , at samarbejde er en bedre mde at stifte fred p end ikke at ville dyrke samarbejde .
<SPEAKER ID=298 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=299 NAME="Ioannis Marinos">
Sprgsml nr . 11 af ( H-0602 / 99 ) :
<P>
Om : Tyrkiets begrnsninger af den frie sejlads De tyrkiske myndigheder udstedte den 27. maj 1997 en afgrelse med protokolnummeret 2646 og underskrevet af sfartsminister Nazmi Kumral , som forbyder skibe , der frer cypriotisk flag eller tilhrer cypriotiske statsborgere eller statsborgere i andre lande , herunder de 15 EU-lande , der kommer fra eller er p vej til en havn i det frie Cypern , det vil sige Republikken Cypern , at nrme sig Tyrkiet .
Republikken Cypern , der er offer for Tyrkiets aggressioner , eftersom 37 % af dens territorium p ulovlig vis er besat af tyrkiske militrstyrker , har derimod ikke indfrt nogen som helst restriktioner med hensyn til adgang til dens havne for skibe , der kommer fra tyrkiske havne .
Kan Rdet oplyse , om de af Tyrkiet indfrte restriktioner er forenelige med EU ? s principper , og om Rdet vil acceptere , at de skibe , der frer EU-flag , m finde sig i , at deres interesser tilsidesttes af et land , som strber efter at blive EU-medlem ?
<SPEAKER ID=300 NAME="Sasi">
Hr. formand , Rdet anser Tyrkiets handling for at tilsidestte de fartjers interesser , som sejler under medlemslandenes flag , eller for rederier , som hrer under Fllesskabet .
Desuden er disse restriktioner ikke i overensstemmelse med grundprincipperne for den bne handel til ss og den fri konkurrence baseret p hderlighed og kommercielle principper , som Tyrkiet har godkendt inden for rammerne af OECD .
Af denne grund har man gentagne gange taget officiel kontakt til de tyrkiske myndigheder .
<SPEAKER ID=301 LANGUAGE="EL" NAME="Marinos">
Hr. formand , jeg vil gerne se positivt p den kendsgerning , at der er rettet henvendelse til Tyrkiet , men jeg vil ogs gerne understrege , at jeg er skuffet over , at det , Tyrkiet gr mod hele verdens handelsflde , ogs Den Europiske Unions handelsflde , betegnes som simple aktiviteter .
For der er ikke tale om en aktivitet , det er en krnkelse af folkeretten , en krnkelse af reglerne for den frie skibsfart og en krnkelse af betingelserne for samarbejdet med Den Europiske Union .
Det , Tyrkiet gr , er at forbyde skibe , der anlber havne i Cypern , at anlbe havne i Tyrkiet .
Der er ikke tale om hverken cypriotiske eller grske skibe , hvor der kunne vre en srlig interesse i et forbud , men ogs om skibe fra Den Europiske Union .
Jeg vil gerne sprge , hvilket svar Den Europiske Union har fet p sin henvendelse til Tyrkiet , og hvis den ikke har fet et svar , hvorfor man ikke indbringer sagen for Den Internationale Domstol i Haag .
Jeg undrer mig over , at Den Europiske Union er s tolerant over for Tyrkiets ulovlige handlinger og accepterer , at den europiske sfarts interesser skades af et land , som heller ikke tver med at true supermagten USA for at forsvare bananhandlen .
<SPEAKER ID=302 NAME="Sasi">
Hr. formand , for det frste , med hensyn til Tyrkiets forskrifter er der grund til at konstatere , at man i et cirkulre fra Tyrkiets viceminister med ansvar for sfartssager , dateret den 27. maj 1997 , forbyder adgang til tyrkiske havne for fartjer , der sejler under cypriotisk flag , cypriotisk registrerede fartjer , fartjer , der helt eller delvis ejes af cypriotiske statsborgere eller personer , der residerer i Cypern , eller foretagender , der er placeret der , hvis de kommer fra en cypriotisk havn eller brer last , der stammer fra Cypern .
<P>
Tyrkiets motiv til dette har vret omstndigheder , der hrer under de udenrigspolitiske aspekter af Tyrkiets sikkerhed , hvorfor man har anset sig for berettiget til at indlede en diskriminerende handling baseret p den nationale sikkerhed p grundlag af artikel 3 i OECD-konventionen om kapitalforretninger .
Det er undvendigt at sige , at Unionen under ingen omstndigheder kan acceptere Tyrkiets motiver .
<P>
Unionen har vret aktiv i sagen p den mde , at vi umiddelbart efter beslutningen den 17. november 1997 sendte et brev til Tyrkiets stende reprsentant i Den Europiske Union .
Den tyrkiske delegation meddelte da i en telefonsamtale , at den ikke havde tnkt sig at besvare brevet .
Herefter tog Kommissionens reprsentanter sagen op p et mde i det blandede udvalg om en EU-Tyrkiet-toldunion den 16. februar 1998 .
Tyrkiets delegation ville dog ikke acceptere at diskutere sagen i den forbindelse , idet den understregede , at sagen vedrrte den nationale sikkerhed , og at toldaftalen ikke dkkede dette .
<P>
Nste gang tog Rdets formandsland sagen op under eventuelt p dagsordenen for et mde i OECD ' s Stransportkomit , MTC , den 23.-24. april 1999 .
Den tyrkiske delegation ville ikke acceptere , at man diskuterede sagen p komitens officielle mde , da der var tale om den nationale sikkerhed , ikke et sprgsml om konomiske anliggender .
Sledes afholdt man i forbindelse med Stransportkomitens mde et uofficielt mde den 24. april 1999 .
Den tyrkiske delegation fastslog , at man kunne diskutere de konkrete praktiske foranstaltninger senere .
Sfartsudvalget konstaterede under eventuelt p dagsordenen , at der blev indledt bilaterale drftelser om sagen .
<P>
Nu har Kommissionen planer om at tage sagen op under de igangvrende bilaterale drftelser , som har til forml at f udformet en prioriteringsaftale om frigivelse af tjenesteydelser og offentlige leverancer mellem EU og Tyrkiet .
<SPEAKER ID=303 LANGUAGE="EL" NAME="Zacharakis">
Hr. formand , ud fra den betragtning , at den tyrkiske regerings kontroversielle beslutning , som vi taler om her , er det nste tilflde af Tyrkiets mangel p respekt for og krnkelse af de havretlige bestemmelser , efter at den tyrkiske storforsamling gav Tyrkiets regering det velkendte mandat til at betragte det som " casus belli " og erklre Grkenland krig , hvis Grkenland gjorde brug af sin lovlige ret til at udvide de grske territorialfarvande p grundlag af FN ' s havretskonvention , som Tyrkiet som det eneste land har afvist at undertegne , vil jeg sprge Rdet , om det ogs agter at bringe dette sprgsml p bane i sine henvendelser til Ankara og i drftelserne p det kommende mde i Det Europiske Rd i Helsinki , som kommer til at dreje sig om Den Europiske Unions forbindelser med Tyrkiet og de kriterier , som ministeren sagde skal vre opfyldt af Tyrkiet .
<SPEAKER ID=304 NAME="Sasi">
Hr. formand , som jeg sagde , har Kommissionen til hensigt at tage denne sag op under de bilaterale drftelser i forbindelse med , at man udformer en prioriteringsaftale om frigivelse af tjenesteydelser og offentlige leverancer mellem EU og Tyrkiet .
Ogs Rdet kan tage sagen op i en diskussion med Tyrkiet , men p topmdet i Helsinki er der jo ingen egentlige forhandlinger med Tyrkiet , hvorfor sagen nppe tages op p topmdet i Helsinki .
<SPEAKER ID=305 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=306 NAME="Anneli Hulthn">
Sprgsml nr . 12 af ( H-0576 / 99 ) :
<P>
Om : Misbrugere og behandlingsmetoder Stadig flere misbrugere har ogs psykiske problemer . Dette indebrer naturligvis ogs vanskeligheder for dem selv og problemer med at finde velfungerende behandlingsmetoder .
<P>
Hvordan mener Rdet , at vi br imdeg dette stigende problem ?
<SPEAKER ID=307 NAME="Sasi">
Der findes ikke noget forslag , der er henvist til Rdet , og som srligt kan henfres til sprgsmlet fra det rede parlamentsmedlem .
Sprgsmlet om at finde passende behandlingsmetoder falder i vrigt primrt ind under medlemsstaternes ansvarsomrde .
<SPEAKER ID=308 LANGUAGE="SV" NAME="Hulthn">
Mange tak for svaret .
Jeg er bekendt med , at det hrer ind under medlemsstaternes ansvarsomrde , men vi ved dog , at det er et flles problem , som ikke bare handler om behandlingsmetoder i almindelighed , men ogs om kombinationen af misbrug og psykiske lidelser .
Jeg ved , at det finske formandskab bl.a. har haft den mentale sundhedstilstand som en del af sit program .
Derfor spekulerer jeg nu p , om man kan forestille sig , at der kan lukkes op for et tydeligere samarbejde i de problematiske situationer , hvor mange har en dobbelt diagnose - det vil sige bde misbrugsproblemer og psykiske problemer .
<SPEAKER ID=309 NAME="Sasi">
Som sagt hrer dette ansvarsomrde ind under medlemsstaterne .
Samtidig er der jo intet til hinder for , at man kan diskutere dette problem p sundhedsministrenes mde for dermed at forsge at skabe en form for mske ikke samarbejde , men kontakt , og s mske derefter udveksle oplysninger landene imellem og prve p at udvikle disse metoder i forskellige EU-lande .
Jeg m erkende , at jeg ikke er ekspert i dette ansvarsomrde .
Jeg kan desvrre ikke give et mere klart svar .
<SPEAKER ID=310 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=311 NAME="Esko Olavi Seppnen">
Sprgsml nr . 13 af ( H-0578 / 99 ) :
<P>
Om : get fderalisme i EU ' s beslutningstagning Den finske udenrigsminister talte i juli i Strasbourg p vegne af formandskabet og sagde , at Finland vil arbejde for , at " Unionen skal have en flles vilje , flles politik og flles stemme " .
Ud fra dette grundlag vil Rdet udarbejde en politik , der vil ge fderalismen i EU , nemlig med flles institutioner for beslutningstagning , hvor der trffes supranationale afgrelser .
Hvad er Rdets holdning til en sdan fderalisme , hvor landene bliver ndt til at opgive deres vetoret og krav om kvalificeret flertal for at fremme en supranational beslutningstagning ?
<SPEAKER ID=312 NAME="Sasi">
Rdet udver , ligesom de vrige institutioner , sin kompetence p de vilkr og med de forml , som er fastsat dels i bestemmelserne i artikel 5 i EF-traktaten og de senere aftaler og protokoller vedrrende ndringer eller tilfjelser hertil , dels i bestemmelserne i Unionstraktaten .
<P>
Nr det trffer beslutninger , efterlever Rdet afstemningereglerne i de nvnte traktater .
En udvidelse af det omrde , hvor man kan anvende kvalificeret flertalsafgrelser , er en af de ting , som man vil diskutere p medlemslandenes regeringskonference , som man har til hensigt at sammenkalde i starten af r 2000 .
Det Europiske Rd traf beslutning om sagen p sit mde i Kln den 3. og 4. juni 1999 .
I protokollen om institutionerne og udvidelsen af Den Europiske Union , som er et tillg til Amsterdam-traktaten , bestemmes det , at der skal sammenkaldes til denne konference .
Det sprgsml , det rede parlamentsmedlem stiller , hrer sledes ikke under Rdets , men medlemslandenes regeringsreprsentanters konferences ansvarsomrde .
<SPEAKER ID=313 LANGUAGE="EN" NAME="Chichester">
Jeg nsker blot at flge op p rdsformandens svar p dette sprgsml ved at nvne Luxembourg-kompromiset , som vi ikke hrer meget til lige nu .
Sprgsmlet er blevet stillet - Rdets holdning til fderalisme - om afgivelse af suvernitet til fordel for flertalsafgrelser .
Betragtes Luxembourg-kompromiset stadig som gldende , respekteres det , og er De ikke enig i , at det br vre tilfldet ?
<P>
Jeg taler om det kompromis , iflge hvilket en medlemsstats vitale nationale interesser ikke kan tilsidesttes ved en flertalsafgrelse i Rdet .
Sdan forstr jeg dette kompromis .
<SPEAKER ID=314 NAME="Sasi">
Hr. formand , i Luxembourg blev der i sin tid indget et kompromis , og det str principielt stadig ved magt , om end man kan konstatere , at der ikke i den seneste tid er nogen , der har krvet det anvendt .
Mske er der ogs grund til at understrege , at der efter det ogs er blevet indget et Ioannina-kompromis .
<SPEAKER ID=315 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=316 NAME="Inger Schrling">
Sprgsml nr . 14 af ( H-0583 / 99 ) :
<P>
Om : Bromholdige brandhmmende midler I Sverige er der for nylig kommet alarmerende rapporter om store mngder bromholdige brandhmmende midler i fisk fra stersen .
Den svenske regering har lovet at forbyde bromholdige brandhmmende midler i 2004 og at strbe mod en stadig mindre anvendelse af disse produkter .
Hvordan vil Rdet klare problemet med de bromholdige brandhmmende midler ?
Agter Rdet at g ind for et forbud p EU-niveau og i s fald fra hvornr ?
Ville et ensidigt svensk forbud mod bromholdige brandhmmende midler kunne udgre en trussel mod varernes fri bevgelighed og derfor vre i strid med EU ' s regler ?
<P>
Jeg giver formanden for Rdet ordet til at besvare sprgsmlet .
Vi har tillid til Rdets visdom .
<SPEAKER ID=317 NAME="Sasi">
Det rede parlamentsmedlem har stillet et sprgsml vedrrende det hje indhold af bromholdige brandhmmende midler i fisk fra stersen .
Som parlamentsmedlemmet ved , har Rdet udarbejdet en lovgivning , der gr det muligt at vurdere og mindske de risici for miljet og menneskers sundhed , som skadelige stoffer udgr .
<P>
Endvidere blev Rdets konklusioner om den videre udvikling af Det Europiske Fllesskabs kemikaliepolitik vedtaget af Rdet - det var Rdet ( milj ) - den 24. juni i r .
I disse konklusioner opfordrer Rdet Kommissionen til at fremlgge et dokument om den nye kemikaliestrategi inden udgangen af r 2000 .
Dette dokument br indeholde et udkast til en ny strategi for at forbedre identifikationen og vurderingen af alle kemikalier .
<SPEAKER ID=318 LANGUAGE="SV" NAME="Schrling">
Tak for svaret , som det i vrigt var vldig hyggeligt at f p svensk .
Jeg forstr mske godt , at svaret blev , som det blev , men det her med stersfisk er bare et eksempel p , hvordan bromholdige brandhmmende midler kan give problemer for sundheden og miljet .
Vi ved nemlig , at disse brandhmmende midler er blevet anvendt ganske flittigt siden starten af 70 ' erne i elektronisk udstyr , fjernsyn , computere m.v. , og at mngderne bare er vokset og vokset .
Det er et enormt problem , eftersom svenske undersgelser og flere andre undersgelser viser , at vi vil f prcis den samme udvikling , som vi havde med PCB , nemlig at disse kemikalier ophobes i fdekderne , og at det s efterhnden viser sig at blive til et stort problem .
<P>
Jeg vil gerne have besvaret sprgsmlet om , hvorvidt Sverige kan forbyde disse stoffer til r 2004 , og om EU vil kunne g med til det og anvende forsigtighedsprincippet .
<SPEAKER ID=319 NAME="Sasi">
Da jeg ikke kender til undersgelsen om de farer , som disse midler forrsager , m jeg sige , at jeg desvrre ikke kan komme med noget direkte svar p sprgsmlet om , hvorvidt man kan forbyde brugen af sdanne midler .
Jeg vil imidlertid henvise til Rdets konklusioner , som jeg ogs henviste til i mit frste svar , og som jeg for vrigt kan sende til Dem , hvis De mtte nske det .
<P>
I overensstemmelse med det generelle program i Rdets forordning nr . 793 / 93 om vurdering og kontrol af risici i forbindelse med eksisterende stoffer er man i jeblikket i frd med at undersge tre bromholdige brandhmmende midler .
Om ndvendigt fremstter Kommissionen forslag om fllesskabsforanstaltninger for at mindske de risici , som disse stoffer forrsager .
<P>
Ogs andre specifikke sprgsml i denne sammenhng falder ind under Kommissionens ansvarsomrde , og Kommissionen har i sin egenskab af forvalter af fllesskabets politik adgang til de redskaber og de oplysninger , der er ndvendige for at give plidelige og aktuelle svar .
Til slut vil jeg sige til sprgsmlet om , hvorvidt man kan forbyde disse midler , at man nok m bede Kommissionen om et svar herp .
<SPEAKER ID=320 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=321 NAME="Ioannis Theonas">
Sprgsml nr . 15 af ( H-0585 / 99 ) :
<P>
Om : Forbud mod levering af brndstof og truende humanitr katastrofe i Jugoslavien EU ? s modstand , som den ogs blev udtrykt p udenrigsministrenes mde i Luxembourg , mod at yde brndstoffer og ndhjlp til indbyggerne i Jugoslavien , for at de kan modst den kommende vinter , og ligeledes den endelige beslutning om eksport af olie ?
betegnet som ?
energi for demokrati ?
- til kun to serbiske byer , Nis og Pirot , som str under oppositionens kontrol , har forrsaget voldsomme drftelser og reaktioner .
Med denne beslutning dmmes beboerne i Jugoslavien ikke blot til at tilbringe vinteren helt uden de ndvendigste varmekilder - tilmed efter de voldsomme delggelser , som statsstrukturen har lidt p grund af NATO ? s bombardementer- men det er ogs en provokation af et helt folks stolthed , da det er offer for afpresning og tilintetgrelse , fordi vesten ikke accepterer dets politiske leder .
<P>
Finder Rdet , at erklringer som de der blev fremsat af den danske udenrigsminister , Helveg Petersen , gende ud p , at ? denne beslutning sender et tydeligt budskab om , at demokrati og nske om reformer bliver belnnet ?
udtrykker EU ? s og det skaldte internationale samfunds opfattelse af respekt for de grundlggende demokratiske frihedsrettigheder og vrdier , og at afpresningsbeslutningen fra Luxembourg er et ?
budskab ? , som fremmer demokratiet , ved at tvinge et folk og dets politiske reprsentanter til at foretage antidemokratiske handlinger for at kunne overleve i stedet for at garantere , at institutionerne fungerer p den rette demokratiske mde ved de kommende valg ?
<SPEAKER ID=322 NAME="Sasi">
Hr. formand , den 15. marts udtrykte Rdet ( almindelige anliggender ) sin sttte til Serbiens demokratiske opposition og dens foreningsbestrbelser .
Desuden gentog den Unionens parathed til at garantere assistance til genopbygningen af et demokratisk Serbien .
Rdet ( almindelige anliggender ) bemrkede med tilfredshed , at de frste leverancer af olie til omrderne Nis og Pirot inden for rammerne af Energi for Demokrati-programmet ville finde sted endnu inden slutningen af november .
Det krvede en hurtig gennemfrelse af projekterne , og Rdet bekrftede sin parathed til at overveje at udvide initiativet ogs til andre omrder .
<P>
Rdet mindede ogs om sin parathed til at fortstte sin assistance til de ndstedte serbere , bde den humanitre assistance , Det Europiske Fllesskab tildeler , og den , medlemslandene tildeler til formlet .
Den assistance , ECHO " p egen hnd " tildeler Serbien , nr op p i alt EUR 62.000.000 , hvilket Rdet bifaldt p sit mde .
<P>
Med hensyn til valget i Forbundsrepublikken Jugoslavien er Rdet af den mening , at tanken om frie og retfrdige valg under de nuvrende forhold er umulig .
Indsttelsen af politi mod fredelige demonstrationer , som gentagne gange har fundet sted i Beograd i lbet af oktober , viser klart , at de demokratiske grundvrdier som ytrings- og meningsfrihed ikke respekteres i Serbien , s lnge Milosevic og hans regering er ved magten .
<SPEAKER ID=323 LANGUAGE="EL" NAME="Theonas">
Hr. formand , hvis jeg ikke tager fejl , har Rdet kaldt sit program " energi for demokrati " .
Nu taler vi blot om en humanitr intervention .
Udtrykket " energi for demokrati " taler for sig selv og viser , at der er tale om en uhrt afpresning af den serbiske befolkning , fordi man tvinger befolkningen til at acceptere Den Europiske Unions opfattelse af demokrati , hvis den vil have olie til opvarmning .
Den anden ting , jeg gerne vil sige og sprge reprsentanten for Rdet om , er flgende : Den Europiske Union anerkender ikke Milosevic-styret , men der kan ikke holdes retfrdige valg , uden at de politiske krfter i Jugoslavien , i Serbien , tilkendegiver deres tilslutning til styret .
Hvad vil De s gre ?
Er De havnet i en blindgyde ?
Har De andre planer , som De ikke fortller Parlamentet om ?
Hvad skal vi regne med , De vil have , for valg er jo efter Deres opfattelse ikke en lsning .
Hvad angr forbuddet mod forsamlinger ... Jeg kan fortlle Dem , at under Clintons besg i Grkenland er det halve Athen afsprret i flere dage .
<SPEAKER ID=324 NAME="Sasi">
Hr. formand , det er fuldstndig klart , at frie demokratiske valg i Jugoslavien er den eneste lsning p den jugoslaviske situation .
Men som svar vil jeg konstatere , at forholdene i Jugoslavien i jeblikket , nr man tager hensyn til bl.a. politiets handlinger og den aggressive reaktion p demonstrationer samt Milosevic-regeringens forhold til pressen og informationsfriheden , er sdanne , at der ikke eksisterer forudstninger for at afholde frie demokratiske valg i Jugoslavien netop nu .
<P>
Unionen baserer sin politik p , at den ikke p nogen mde nsker at sttte Milosevic-regeringen med sine handlinger .
Da Unionen imidlertid anser humanitre anliggender for yderst vigtige og ikke kan acceptere , at lederes gerninger skaber problemer for de almindelige borgere , har den indledt sit forsgsmssige initiativ med at levere olie frst forsgsvis til Nis og Pirot , men muligvis senere ogs til andre steder .
<P>
Vi venter med interesse p , om den jugoslaviske regering godkender disse hjlpeforanstaltninger , for i jeblikket har vi ikke gode erfaringer med regeringen .
Tonava burde hurtigst muligt lsrive sig , men det har ikke vret muligt at etablere et samarbejde om dette , og Jugoslavien har ikke indledt nogen foranstaltninger for at bne Tonava , selvom det har forpligtelse til dette iflge de internationale aftaler .
<SPEAKER ID=325 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , tak for Deres klare holdning .
Jeg kan virkelig kun med harme registrere , at hr . Theonas her viser sympati for en krigsforbryder .
<P>
Jeg vil imidlertid gerne sprge Dem helt konkret , hvad Rdet - ud over disse sanktioner , som jeg fuldt og helt sttter - planlgger for konkret at sttte den serbiske opposition i denne vinter .
Er der planlagt et mde , og foreligger der konkrete foranstaltninger til at sttte den serbiske demokratiske opposition ?
Det vil nemlig vre til gavn for det serbiske folk .
<SPEAKER ID=326 NAME="Formanden">
Jeg anmoder parlamentsmedlemmerne om , at de retter deres sprgsml til Rdet , men de skal ikke give udtryk for de sympatier eller antipatier , de mtte have over for andre medlemmer , for det fremprovokerer naturligvis et svar .
Jeg giver ordet til hr . Theonas i 15 sekunder , og jeg beder ham om ikke at foranledige et optrin .
Jeg ved , at han ikke vil gre det , for jeg kender hr .
Theonas . Jeg anmoder alle medlemmerne om at henholde sig til forretningsordenen og rette deres sprgsml til Rdet .
<SPEAKER ID=327 LANGUAGE="EL" NAME="Theonas">
Hr. formand , jeg vil opfordre hr . Posselt til at tage sine ord i sig igen , da jeg ellers m tro , at han hader en befolkning , fordi den ikke deler hans opfattelse af demokrati .
Vi kan ikke hade den serbiske befolkning , fordi den vil have ret til at bestemme , hvem der skal lede landet .
<SPEAKER ID=328 NAME="Formanden">
Jeg er sikker p , at hr .
Posselt ikke har haft til hensigt at nedgre hr . Theonas ' holdninger , og han har ingen vanskelighed ved at give udtryk for det .
Det er ren politisk debat .
Fler alle , at de har fet svar , og at de er blevet beroliget ?
Vi giver ordet til Rdet , s det kan besvare dette tillgssprgsml .
Jeg giver ordet til hr . Sasi .
<SPEAKER ID=329 NAME="Sasi">
Hr. formand , Unionen har forsgt at f et samarbejde med de demokratiske krfter i Serbien .
Med dette forml var reprsentanter for den serbiske demokratiske opposition inviteret med i det Rd ( almindelige anliggender ) , der blev afholdt i oktober , og sammen med dem diskuterede man situationen i Jugoslavien .
Vi hrte ogs deres nsker om , hvilke foranstaltninger Unionen burde indlede for sit eget vedkommende .
I denne forbindelse diskuterede man bl.a. sanktioner , men ogs meget intensivt informationsmidlernes og pressens frihed , som i jeblikket er begrnset p den mde , at de ikke har demokratiske arbejdsforudstninger i Jugoslavien .
Det er ogs muligt , at der p det mde , der nu indledes i Istanbul , vil vre kontakter mellem Unionen og den serbiske demokratiske opposition .
<P>
Vores udgangspunkt - som alle , s vidt jeg har forstet , er enige om - er , at Jugoslavien og specielt Serbien snarest muligt br f en demokratisk regering , som borgerne har kunnet vlge i egne frie valg uden tvang og uden funktionelle begrnsninger .
<SPEAKER ID=330 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=331 NAME="Jean-Claude Fruteau">
Sprgsml nr . 16 af ( H-0586 / 99 ) :
<P>
Om : Det finansielle instrument for de oversiske lande og territorier ( OLT ) Blandt de mlstninger , der blev fastsat for Rdet p konferencen i Amsterdam , var mlstningen om at forbedre effektiviteten af det finansielle instrument for de oversiske lande og territorier .
P nuvrende tidspunkt synes EUF-mekanismen imidlertid ikke lngere at kunne opfylde de behov , som OLT-myndighederne giver udtryk for .
De vigtigste af de kritikpunkter , der fremfres , er de utilstrkkelige samlede bevillinger i forhold til AVS-landene og de tunge procedurer , som er fuldstndig uforenelige med de lokale strukturer .
I beslutningen af 11. februar 1999 gav Parlamentet udtrykkeligt udtryk for et nske om oprettelse af en europisk udviklingsfond for OLT ( EUFOLT ) .
<P>
Vil Rdet tage hensyn til dette nske i den nye associeringsaftale , der skal trde i kraft den 1. marts 2000 ?
<SPEAKER ID=332 NAME="Sasi">
Hr. formand , da man underskrev Amsterdam-traktaten den 2. oktober 1997 , supplerede man afslutningsprotokollen med en erklring om oversiske lande og territorier .
I denne erklring opfordrer man Rdet til , i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 136 i EF-traktaten , inden april 2000 at undersge associeringsaftalen for de oversiske lande og territorier .
Et af formlene med denne undersgelse er netop en forbedring af effektiviteten af det finansielle instrument for de oversiske lande og territorier .
<P>
P baggrund af Europa-Parlamentets beslutning af 11. februar 1999 , udfrdigede Kommissionen den 25. maj 1999 en udtalelse til Rdet , hvori man formulerede tre mulige mder at forbedre dette finansielle instrument .
De er stttekapaciteten til de oversiske lande og territorier i forhold til strukturfondene , en reformeret EUF , eller en fond specielt beregnet for de oversiske lande og territorier i Unionens budget .
Rdet bemrkede sig disse mulige retningslinjer , men udtrykte ikke i denne forbindelse , at det stttede nogen af dem .
Rdet behandler forbedringen af det finansielle instrument for de oversiske lande og territorier detaljeret , s snart det har modtaget et snarligt ventet kommissionsforslag , som behandler bestemmelserne for associeringsaftalen for de oversiske lande og territorier , som skal trde i kraft den 1. marts 2000 .
Det er klart , at Rdet i sin behandling af dette forslag vil tage Europa-Parlamentets beslutning af 11. februar 1999 i betragtning .
<SPEAKER ID=333 LANGUAGE="FR" NAME="Fruteau">
Jeg vil sige til ministeren , at jeg er noget utilfreds med hans svar .
Vi str faktisk over for ndvendigheden af en ny associeringsaftale , som skal trde i kraft den 1. marts 2000 , og jeg er en anelse overrasket over , at der p nuvrende tidspunkt endnu ikke er truffet beslutning om de tre retningslinjer , de tre spor , der er skitseret .
<P>
Jeg vil gerne sprge Rdet , hvordan det , nr disse tre spor er skitseret , har tnkt sig at lade Parlamentet p en eller anden mde f indflydelse p definitionen af dette nye finansielle instrument , for det er helt sikkert , at der bliver brug for et nyt finansielt instrument , eftersom det nuvrende slet ikke lngere er tilpasset situationen i de oversiske lande og territorier i dag og er helt ude af trit med , hvad disse lande beder om .
<SPEAKER ID=334 NAME="Sasi">
Hr. formand , jeg vil blot understrege og forsikre over for det rede parlamentsmedlem , at Rdet er fuldt klar over , at der er behov for at forenkle og effektivisere det finansielle instrument for de oversiske lande og territorier , men som jeg understregede , er Kommissionens udtalelse , hvori man fremstter de tre forskellige fremgangsmder , frst blevet udfrdiget til os for nylig .
Af denne grund gr der nogen tid endnu , fr man nr til den endelige afgrelse i sagen .
<SPEAKER ID=335 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Sasi .
Sprgsml nr . 17 og 18 behandles ikke , da de vedrrer Tjetjenien , som er p dagsordenen i dag .
Da den tid , der er afsat til sprgetid til Rdet , er opbrugt , vil sprgsml nr . 19 til 41 blive besvaret skriftligt .
<P>
Hermed er sprgetiden afsluttet .
<P>
Mange tak , godaften , og s hber jeg , at De kan nyde Strasbourg efter denne travle arbejdsdag .
<P>
( Mdet hvet kl . 22.05 )
