<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen fra foregende mde
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="ES" NAME="Valdivielso de Cu">
Hr. formand , jeg vil blot tale om den kendsgerning , at Strasbourg er Parlamentets hovedsde . Det er en vidunderlig by , men det medfrer visse besvrligheder at rejse hertil .
I gr tog jeg hjemmefra fr klokken 13.00 , og jeg kom hertil lidt fr kl . 20.00. Jeg rejste fra lufthavn til lufthavn .
Heldigvis stiller Strasbourg en bus til rdighed i lufthavnen , som bringer os hertil , men det er en bus , som medtager mange rejsende , og i sidste ende spilder vi meget tid .
Jeg synes , dette er en fin by , som eventuelt en gang om ret br samle os alle , men resten af tiden skal vi kunne fungere effektivt , vre konomisk praktiske og arbejde i et enkelt hovedsde , hvor vi alle br vre .
Det er langt mere hensigtsmssigt , langt mere rationelt , og jeg synes , vi br anskue det sdan . Jeg skal ikke undlade at rose denne fine by for sin kapacitet , men vi skal vre effektive .
<SPEAKER ID=3 LANGUAGE="EN" NAME="Doyle">
Det drejer sig om et lignende problem .
Jeg undlod at skrive mig p listen i aftes , da jeg havde rejst hele dagen og ankom lidt sent i aftes .
Jeg ville stte pris p at blive betragtet som havende vret til stede , for s vidt angr protokollen .
Jeg var i Strasbourg i gr aftes , men jeg skrev mig ikke p .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , jeg kom til tiden i Strasbourg i gr , men i sidste uge i Bruxelles var mit fly flere timer forsinket , dernst mtte jeg vente p en taxa i halvanden time , og til sidst blev jeg offer for togstrejken .
Jeg anmoder om , at ogs det bliver noteret .
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="FR" NAME="Esclop">
Hr. formand , jeg tilslutter mig ogs det , der er blevet sagt , og jeg ville meget gerne have vret til stede i gr ved mdets begyndelse , eftersom jeg kommer fra den del af Sydfrankrig , der er i jeblikket er ramt , og gerne ville have hrt formandens udtalelser .
<P>
Ud over disse ord vil jeg blot - idet jeg desvrre er meget berrt af katastrofen - anmode om , at vi ud over at udvise medflelse - og det er sandt , at ofrenes familier stter pris p dette - her i Europa-Parlamentet ogs indleder en solidaritetsprocedure og yder bistand til denne sydlige region , der er s hrdt prvet , frst og fremmest til fordel for familierne og dem , der har mistet alt , men ligeledes med henblik p det konomiske vrktj , der er delagt .
Der er i jeblikket enorme behov , og jeg hber , at mine kolleger i Europa-Parlamentet vil slutte op om denne solidaritetsindsats , der i jeblikket finder sted .
<P>
Jeg har her - og jeg vil udlevere den til Dem - en srudgave af den lokale avis i omrdet , som med billeder viser omfanget af katastrofen , der har krvet over 30 ofre og endnu flere savnede .
Jeg mener , at det er en af de alvorligste oversvmmelseskatastrofer i vores land .
Jeg hber , at dette nske opfyldes af Europa-Parlamentet , og jeg takker Dem herfor . ( Bifald )
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Esclop .
P Europa-Parlamentets vegne beder jeg Dem modtage vores solidaritet med ofrene for denne naturkatastrofe .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="IT" NAME="Vattimo">
Hr. formand , jeg vil gerne henlede Parlamentets opmrksomhed p det interview - der blev offentliggjort i gr - som vores formand , fru Fontaine , gav til den italienske avis La Stampa , og hvor hun bent og kraftigt gr ind for den italienske stats finansiering af privatskolerne .
<P>
Dette sprgsml er i dag genstand for en meget heftig debat i mit land , og det er efter min mening helt uhensigtsmssigt , for ikke at sige utilladeligt , at vores formand tager s kraftigt parti for en af sagens parter , nr man tnker p hendes institutionelle position . Hun er endda ikke engang klar over , at der i en artikel i den italienske forfatning udtrykkeligt str , at enhver frit kan bne privatskoler uden udgifter for staten .
<P>
Jeg vil sledes gerne opfordre vores formand til i en politisk debat i et af EU-landene ikke at tage parti for den ene af parterne og til at respektere eller i det mindste tage hjde for eksistensen af de gldende forfatninger i de forskellige EU-lande .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="IT" NAME="Tajani">
Hr. formand , jeg m sige , at det , som hr .
Vattimo sagde , ikke har hold i virkeligheden , eftersom formanden for vores Parlament njedes med at fortlle om resultatet af Europa-Parlamentets afstemning om et beslutningsforslag , hvor man opfordrede alle medlemsstaterne til at overholde pligten til lige muligheder for skolegang , det vil sige til at fremme lige muligheder for skolegang .
Der var ikke tale om nogen stillingtagen . Hun njedes med at konstatere , hvad der var sket .
Efter min mening er forsget p ogs her i Parlamentet at udnytte den politiske kamp , venstrefljen frer i Italien mod lige muligheder for skolegang , dog absurd og irrelevant for Parlamentets arbejde .
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Tajani .
<CHAPTER ID=2>
Ordningen for de egne indtgter
<SPEAKER ID=10 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0052 / 1999 ) af Haug for Budgetudvalget om forslag til Rdets afgrelse om ordningen for Den Europiske Unions egne indtgter ( KOM ( 1999 ) 333 - C5-0092 / 1999 - 1999 / 0139 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="DE" NAME="Haug">
Hr. formand , kre kolleger , nu er det virkelig alvor , nu drejer det sig om vores penge , nrmere bestemt om Den Europiske Unions indtgter .
Det , vi i dag drfter vedrrende reformen af ordningen for de egne indtgter , str i direkte forbindelse med vores drftelser og beslutninger fra forret i r .
Jeg henleder opmrksomheden p Kommissionens omfangsrige rapport , der fremlgger en omfattende analyse af de egne indtgter og indeholder mange af de valgmuligheder , vi har med hensyn til en reform .
<P>
Som Parlament fastsatte vi i marts med denne rapport som grundlag og efter en udfrlig drftelse af sagen vores holdning til en reform af ordningen for de egne indtgter .
Desvrre kunne Det Europiske Rd i Berlin ikke blive enige om et skridt til en virkelig reform . Det blev ved den gammelkendte sjakren .
Resultatet i konklusionerne fra Berlin er en yderlige komplicering af ordningen for de egne indtgter og en indskrnkning af Den Europiske Unions finansielle handlingsmargen .
<P>
Det m ikke fortstte p den mde !
Det m omsider bringes til ophr , at hver enkelt regeringschef og hver enkelt finansminister i Rdet uden hensyntagen til tab kun har deres eget lands kortsigtede interesser for je , nr vores indtgter skal udformes !
Fllesskabet kan kun leve og udvikles , hvis der ogs tages hensyn til den samlede helhed og vores mere langsigtede perspektiver , og hvis der er vilje til at investere her .
Rdets politik skal navnlig hnges ud i denne sammenhng , da det p internationale konferencer for donatorer ustandselig bebyrder det europiske budget med udgifter uden at srge tilsvarende for indtgterne .
Den mde , hvorp Rdet behandler Den Europiske Unions indtgter , er sledes ikke srlig seris - og det er endda mildt udtrykt - og den kan under den forestende udvidelsesproces blive en regulr konomisk byrde , som lgger hindringer i vejen for vores muligheder for udvikling .
<P>
Men jeg er ogs skuffet over Kommissionens forslag til ndringen af ordningen for de egne indtgter .
Vi gr os naturligvis ingen illusioner , ogs vi ved , at Rdet ikke ville foretage nogen kovending mellem forret og nu , og at det ikke ville ivrkstte vidtrkkende reformer .
Jeg erkender naturligvis , at bde Kommissionen og vi som Parlament er ndt til at tage hensyn til stemningen og holdningerne i Rdet , nr vi fremstter forslag , hvis vi nsker at n frem til et bredygtigt resultat .
<P>
Alligevel kunne Kommissionen godt have gjort noget mere , ja , jeg vil endog hvde , at den skulle have gjort noget mere .
Den kryber som en snegl bag efter Rdet for nu bogstav for bogstav at lgge dets aftale frem som et forslag .
Men Kommissionen har ogs den rolle at vre integrationsmotor , og den skal i det mindste vre traktaternes vogter og forhindre bestemmelser , der er skadelige for Fllesskabet .
Det har den imidlertid efter min mening ikke gjort med det foreliggende forslag .
Men jeg vil heller ikke fritage os selv som Parlament for en vis selvkritik .
Ogs vi kunne have vret mere modige i vores krav om en reform af ordningen for de egne indtgter , og vi burde have skelet mindre til vores nationale drftelser .
<P>
Vi skal under alle omstndigheder vre mere konsekvente under den nste reformrunde , som ikke m lade vente alt for lnge p sig , hvis vi ogs efter en udvidelse og med flere opgaver vil bevare Unionen konomisk handledygtig .
Derfor vil vi forpligte Kommissionen til at gre den tidsmssige ramme mindre vid , end den har fastsat i sin rapport .
Jeg vil nu p et par punkter gre det klart , hvad det er , vi kan og skal ivrkstte nu for at ndre ordningen for de egne indtgter sledes , at den ogs vil fre til en udvikling i retning af en reform .
<P>
For det frste skal udformningen af Den Europiske Unions indtgter ske efter nogle grundprincipper , uden hvilke ordningen ikke kan fungere i lngden .
Det betyder , at vi har brug for en ordning , som er gennemsigtig , samlet og afbalanceret .
P langt sigt skal der vre en direkte forbindelse mellem finansieringen af Unionens udgifter og borgerne , og til dem , der nu igen rber op om " skatteforhjelse " , siger jeg helt klart , at belastningen af borgerne med skatter og afgifter som helhed naturligvis ikke m ges , men det er den samme holdning som den , vi allerede indtog i marts .
<P>
Inden for en overskuelig fremtid , nemlig s lnge budgettet finansieres af medlemsstaterne , betyder gennemfrelsen af dette princip , at finansieringen skal foreg p samme betingelser for alle .
For fremtiden m der ikke lngere eksistere undtagelsesbestemmelser og rabatter .
Dt krav er vi blevet enige om i De Europiske Socialdemokraters Gruppe , og det glder ogs dem , der kommer fra medlemsstater , som indtil nu har nydt godt af sdanne undtagelser eller snart vil komme til det .
Det er et stort fremskridt , og jeg er meget stolt af det , og jeg opfordrer ogs alle andre grupper til at sttte dette kompromis , der forelgges Dem som et ndringsforslag .
<P>
For det andet betyder det at sikre og udbygge den finansielle handleevne ogs , at der srges for nye , reelle egne indtgter , som skal trde i stedet for de hidtidige .
Men det betyder frst og fremmest , at de eneste virkelige egne indtgter , Unionen har , ikke m lide skade .
Men den skade vil ske , hvis Kommissionens forslag gennemfres .
Hvis det belb , der tilbageholdes af medlemsstaterne til administrative udgifter ved opkrvning af de traditionelle egne indtgter , forhjes med 150 % , er en sdan frygt dog berettiget .
Desvrre var et flertal i udvalget ikke enigt i , at belbet fortsat skulle vre p 10 % .
Men personligt kan jeg absolut se med sympati p det foreliggende ndringsforslag , som ikke vil have det belb , medlemsstaterne selv m beholde , forhjet til 25 % . Det ville nemlig forhindre en udhuling af de traditionelle egne indtgter .
<P>
For det tredje er det en del af kravet om , at budgettet skal vre gennemsigtigt , afbalanceret og enkelt at administrere , at grundlaget for finansieringen er klar .
Den vsentlige sjle i den aktuelle finansiering er medlemsstaternes bruttonationalindkomst .
Sdan skal det blive ved med at vre , s lnge finansieringen sker via medlemsstaterne , alt andet ville skvvride ordningen og gre den ulogisk .
Loftet over de egne indtgter p 1,27 % er udtryk for , hvilken andel af bruttonationalindkomsten der skal betales til det europiske budget .
Dette tal er blevet et politisk tilforladeligt grundlag for et partnerskabssamarbejde .
Derfor skal det opretholdes og m ikke ndres vilkrligt .
Det er nogle af elementerne i det forslag , jeg fremstter for Dem til ndringer i ordningen for de egne indtgter .
<P>
Der er desvrre ikke mulighed for mere i dag , da vores handlingsmargen er begrnset .
Den hringsprocedure , der glder her , og navnlig de restriktive rammebetingelser i de aftaler , Det Europiske Rd indgik i Berlin , muliggr kun en tilbageholdende fremgangsmde .
Men jeg anmoder Dem alle om i det mindste at sttte mig i disse ndringsforslag .
<SPEAKER ID=12 NAME="Mulder">
Hr. formand , Budgetkontroludvalget mente ikke , at resultatet fra topmdet i Berlin var det mest ideelle , men under de nuvrende omstndigheder var det det bedst mulige resultat .
Det vigtigste for Budgetkontroludvalget - det kan heller ikke vre anderledes - er , hvordan vi bedst kan kontrollere tingene .
Vores holdning er , som fru Haug netop sagde , at 1,27 % fortsat skal vre maksimum af de egne indtgter , men at den gamle regnemetode s skal anvendes .
<P>
Vedrrende afgifterne har Budgetkontroludvalget ingen indvendinger imod forhjelsen fra 10 % til 25 % .
Med hensyn til indkrvningssatsen for momsindtgter mener Budgetkontroludvalget , at det er i orden , at den nedsttes , og at det sker et r fr , det var planlagt i kommissionsforslaget .
<P>
Vi mener endvidere , og det har Budgetkontroludvalget udtalt tidligere , at det er ndvendigt , at der oprettes en reserve til udgifterne i Den Europiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget af hensyn til uventede udgifter .
Som jeg allerede sagde , er kontrollen med indtgterne det vigtigste for Budgetkontroludvalget .
Vi har p det punkt gjort brug af det arbejde , som blev udfrt af Parlamentets frste undersgelsesudvalg , som beskftigede sig med svindel i transittrafikken .
Siden undersgelsesudvalgets rapport herom har stilheden snket sig .
Det vil vi ndre .
Vi vil gerne underrettes regelmssigt af Kommissionen .
<P>
Hvilke fremskridt gres der med henblik p opkrvningen af Unionens indtgter , som tilhrer Unionen , men som opkrves af de nationale tjenester ?
Vi har derfor fet vedtaget et ndringsforslag , som indebrer , at Kommissionen skal udarbejde en udfrlig rapport i 2003 for at vise , hvad der er forbedret takket vre undersgelsesudvalgets arbejde .
Budgetkontroludvalget mener til sidst , hr. formand , at vi samtidig skal udarbejde en ny ordning for de egne indtgter , for den nuvrende ordning kan blive for indviklet , nr nye lande tiltrder .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="ES" NAME="Garriga Polledo">
Hr. formand , mine damer og herrer , ordningen for de egne indtgter udgr kernen i de europiske politikker . Den berrer direkte 370 millioner borgere med vidt forskellige nationale mfindtligheder og konomier .
<P>
Ordfreren anvender visse tvivlsomme kriterier . F.eks. anklager hun Kommissionen for at have begrnset sig til at anvende Rdets retningslinjer .
Man m pminde ordfreren om , at Rdet netop havde plagt Kommissionen opgaven at overstte en politisk balance mellem de 15 medlemsstater til et konkret og bredygtigt forslag .
<P>
Vi er enige med ordfreren i hendes anmodning om en mere gennemsigtig og simpel ordning , som kan forsts af alle europiske borgere .
Vi er ligeledes enige i behovet for at tage hensyn til borgernes ydeevne og behovet for at finde nye indtgter .
Den nuvrende ordning indeholder stadig tilbagegende elementer , som skal ndres .
<P>
Imidlertid mener vi , at det hverken er det rette tidspunkt eller sted til at stte udlbsfrister p den britiske check og p de rabatter , der skal gives til visse lande i finansieringen af den omtalte check , isr fordi disse beslutningsforslag endnu ikke er blevet vedtaget i de forskellige nationale parlamenter .
Vi mener , at det er malplaceret at fremstte den debat nu .
<P>
Mine damer og herrer , fordelene ved at vre med i Den Europiske Union kan ikke alene mles budgetmssigt , fordi der kan skabes uligevgte .
Berlin-aftalerne er en kombination mellem udgifternes samlede niveau og sammenstning , de politiske reformer og ordningen for de egne indtgter .
Denne kombination br garantere retfrdighed i en budgetramme , som skal medtage udvidelsen .
Derfor mener vi , at det er uklogt at ndre Berlin-afgrelsen uden et solidt grundlag .
<P>
Vi er heller ikke enige i Deres mistillid over for anvendelsen af ENS 95 .
Det er et regnskabssystem , som skaber et bredere grundlag for BNI-ressourcerne og , flgelig , nogle strre finansieringsressourcer , uden at man overstiger det relative indeks , som det udtrykkeligt str anfrt i Berlin-aftalerne og den interinstitutionelle aftale .
Deres frygt for at ndre 1,27 % -satsen rettes ganske enkelt ind ved at tilpasse en snkning af loftet for disse ressourcer .
Derfor er det et undvendigt ndringsforslag .
<P>
Vi mener heller ikke , at Deres ndringsforslag om de traditionelle egne indtgter er ndvendige .
De 25 % , som medlemsstaterne vil tilbageholde til opkrvningsudgifter , vil muliggre en administrativ forbedring af toldeffektiviteten og bekmpelsen af svig , hvilket er et aspekt , som Revisionsretten ofte har anfrt .
Vi forkaster ligeledes Deres id om at belnne succes med indkrvningen , fordi det ikke er rimeligt .
<P>
Endelig er vi ikke enige i de ndringsforslag , som ndrer kalenderen for igangsttelsen af afgrelsen for egne indtgter .
Hverken Unionens politiske realitet eller behovet for udvidelse , og slet ikke den komplekse igangsttelse af et system , som alene i 1997 ld p EUR 82,46 milliarder , tilrder , at dette Parlament stemmer om ndringer i den omtalte kalender .
<P>
Afslutningsvis , mine damer og herrer , anerkender vi ordfrerens bestrbelser i over et r for at tilnrme synspunkter og tilbyde en flles holdning i dette Parlament .
Der findes allerede store omrder , hvor vi er enige , og hvor man kan bidrage til en forbedring af Unionens finansiering , men resultatet i Budgetudvalgets afstemning viser , at der findes nogle konti , som vi er langt fra at blive enige om .
<P>
Mange af os vil lade vores endelige stemme afhnge af resultatet fra afstemningen af forskellige ndringsforslag , men for s vidt angr tekstens nuvrende ordlyd , foretrkker vi Kommissionens tekst .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="EN" NAME="Gill">
Jeg vil gerne begynde med at komplimentere ordfreren , fru Haug , for at have taget fat p nogle af de vigtigste problemer i det nuvrende system med egne indtgter .
I sin betnkning gr fru Haug ret i at bremse Kommissionens arbitrre ndringer , som den sger at smugle ind ad bagdren via en matematisk operation , der har at gre med loftet for egne indtgter .
Men i den interinstitutionelle aftale indgik Rdet en bindende aftale med Europa-Parlamentet om procenten af bruttonationalproduktet , nemlig 1,27 % .
Kommissionen siger nu , at det betyder den kontante vrdi af 1,27 % .
Det er ikke acceptabelt .
Ordfreren understreger , at vi br strbe efter at indfre et mere retfrdigt system , et mere retfrdigt finansieringssystem i EU .
Fllesskabets budget br have et fair system til tilvejebringelse af indtgter .
F.eks. er de traditionelle egne indtgter en systematisk kilde til urimelige byrder for medlemsstaterne , og , som det er blevet sagt , de bliver let genstand for svig og overdrevent bureaukrati .
I stedet br pengene til EU ' s budget skaffes via kriterier , der forbedrer systemets rimelighed , og derfor vil jeg gerne vil have et fair system med nettobidrag .
<P>
Jeg taler her p vegne af Den Socialdemokratiske Gruppe , men hvis jeg talte som britisk medlem , ville jeg stte sprgsmlstegn ved de srlige henvisninger til den britiske rabat .
Hvis budgettet skal vre fair , skal der ikke blot vre et fair system for bidrag , men ogs for udbetalinger .
Desvrre ser det ud til , at et sdant fair system ligger langt ude i fremtiden .
Jeg mener , at et virkelig serist forsg p at reformere Fllesskabets finanser m begynde med at sikre , at alle medlemsstater fr en rimelig del af udbetalingerne .
Indtil det sker , vil forsg p at reformere systemet med egne indtgter ikke forbedre situationen .
<P>
Derfor er det , at jeg gerne vil have en ordentlig reform af EU ' s finanser med henblik p fremtiden .
Men reformerne kan ikke fokusere p enkelte sprgsml ssom rabatten , og jeg fler mig meget utilpas ved at drfte dette sprgsml p dette stadium i det nye Parlament .
Det er for tidligt at trffe nogen afgrelser om dette sprgsml og at nedflde ting p stentavler , nr vi ikke har alle kendsgerningerne foran os .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="FI" NAME="Virrankoski">
Hr. formand , frst vil jeg takke fru Haug for en godt udarbejdet betnkning .
Den er en fortsttelse af betnkningsserien , hvor fru Haug alsidigt og rosvrdigt har analyseret ordningen for EU ' s egne indtgter .
<P>
Den foreliggende betnkning bygger p beslutningerne fra topmdet i Berlin med flere kompromisser .
Som det vigtigste grundlag prioriteredes vurderingerne af medlemsstaternes bidragsandele , hvis koordination blev hjere prioriteret end sikringen af EU-finansieringen .
Hjrnestenen i ordningen for egne indtgter er alligevel stadig procentandelen af medlemskabsbidraget beregnet ud fra bruttonationalproduktet .
Loftet over betalinsforpligtelser fastholdes p 1,27 % af bruttonationalproduktet , hvilket sikrer , at EU ' s indtgter stiger p grund af inflationen og den generelle konomiske vkst .
<P>
Men her slutter s ogs ordningens klarhed .
Frst blev honoraret for opkrvning af egne indtgter , nemlig told og landbrugsafgifter , forhjet til 25 % .
Denne forhjelse af honoraret er en klar afgiftslettelse for de lande , som opkrver forholdsvis flest toldafgifter .
Forhjelsen af honoraret blev begrundet med effektivisering af opkrvningen , men det er ikke en tilstrkkelig begrundelse .
<P>
Politisk svrest er nedsttelsen af Det Forenede Kongeriges medlemskabsbidrag .
Det Forenede Kongerige har allerede vret EU-medlem i 30 r , s der kan ikke vre tale om nogen overgangsordning .
Det samme kan siges om aftalen om udbetaling af denne nedsttelse .
Den nedsatte bidragsandel for Tyskland , Nederlandene , Sverige og strig har heller ikke en mere ngtern begrundelse .
<P>
Fru Haugs betnkning indeholder et forslag om , at der skal udarbejdes en rapport om eventuelle ndringer i ordningen fr 2004 .
Den skal specielt omhandle nedsttelser af bidragsandele og muligheder for at skabe en ny ordning for egne indtgter , som knytter sig direkte til borgerne uden at forhje deres skattetryk .
De liberale bakker denne reform op , men ppeger , at skattetrykket ikke m stige .
Miljskatterne kan mske medregnes til ny ordning for egne indtgter , for miljsprgsmlene glder for alle og ikke kun de nye medlemslande .
Det er dog vigtigst , at den nye ordning som nvnt i betnkningen kan glde fra begyndelsen af 2007 for alle deles vedkommende .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="NL" NAME="Buitenweg">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske ordfreren med hendes betnkning .
Hun rammer plet , nr hun om topmdet i Berlin konstaterer , at de politiske idealer og ambitioner er veget for en kortsigtet krmmermentalitet .
<P>
EU ' s egne indtgter har karakter af nationale bidrag .
Derved dominerer nettotankegangen diskussionen om systemet om de egne indtgter . Hvem er nettobetalere i EU , og hvem lber med nettoprofitten ?
Det er klart , at det isr drejer sig om de individuelle medlemsstaters konomiske fordele , og at man glemmer stabilitet , solidaritet og velfrd p langt sigt .
<P>
Det er beklageligt , at nettobetalerne isr koncentrerer sig om budgettets indtgtsside .
Nettotankegangen bevirker derved , at man forpasser mulighederne .
Sledes har Nederlandene vendt flygtningefonden ryggen . En fond , som det - med egne ord - uforholdsmssigt vil profitere af .
Men Nederlandene vil have gjort " penge tilbage fra Europa " til prioritet i stedet for " at f noget for pengene " .
<P>
Spndetrjen fra Berlin betyder , at Europa ikke kan leve op til sit ansvar .
Det frer til forslag , hvor Tyrkiet af rent finansielle grunde tilbydes en anden politisk tiltrdelsesprocedure .
Det frer endvidere til uendeligt lange overgangsperioder p miljomrdet for de andre ansgerlande , fordi det ellers , og jeg citerer regeringsdokumentet , " frer til en strre finansiel indsats " .
<P>
Uventede hndelser - som altid kan forventes - frer til krumspring og forslag , hvor f.eks. genopbygningen af Kosovo sker p bekostning af udviklingslandene .
<P>
Topmdet i Berlin kan ogs beskrives som topmdet for nationale srstillinger .
Sledes blev fire lande fritaget for at bidrage til Det Forenede Kongeriges srstilling .
Ordfreren har p det punkt indtaget en fornuftig holdning og fremsat et forslag , som jeg sttter , nemlig at afskaffe alle srstillinger .
De fire lande , som med rette mener , at den britiske korrektionsmekanisme er uacceptabel , skal bruge krfterne p at f dette ndret .
<P>
Med hensyn til afgifterne forsls det , at medlemsstaterne beholder 25 % i stedet for 10 % .
I modstning til ordfreren mener jeg , at det er en god udvikling , og medlemsstaterne m for min skyld beholde 100 % , s lnge vi s kan forhje bidraget gennem BNP-procentdelen .
BNP viser som intet andet instrument den konomiske udvikling i medlemsstaterne .
Det er derfor det mest retfrdige middel til at fordele det finansielle ansvar for EU mellem medlemstaterne .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="DE" NAME="Markov">
Hr. formand , kre fru Haug , frst vil jeg gerne sige Dem tak .
Det var bde en politisk og en intellektuel fornjelse at stte sig ind i Deres betnkning .
Jeg tror gerne , at betnkningen beskriver det , som for jeblikket anses for det , der politisk kan lade sig gre , men jeg mener , at vi p baggrund af de udfordringer , der venter os , har pligt til at udvikle en principiel reform , som ikke mles efter , hvad der anses for at vre politisk muligt , men efter , hvad der anses for at vre politisk ndvendigt .
Vil man ndre en ordning , er man ndt til at gre sig klart , hvori ulemperne ved den nuvrende ordning bestr , og det drejer sig efter min mening om flgende fire centrale punkter .
<P>
For det frste er rammen om den nuvrende ordning for de egne indtgter meget stiv .
Indtgterne er begrnsede , til dels for nedadgende , og ekstra udgifter kan altid kun finansieres ved , at man til gengld stryger andre udgifter .
I mellemtiden har den europiske integration net en sdan standard , at man med en sdan ramme simpelthen stder imod loftet .
Det vil sige , at opgaver som udvidelsen af Unionen , gennemfrelsen af menneskerettigheder overalt i verden og indfrelsen af rammebetingelser med henblik p at fjerne den alvorlige arbejdslshed ikke lngere kan lses inden for den givne ramme .
<P>
For det andet bliver vi ndt til , hvis vi i Europa-Parlamentet effektivt vil drfte en reform , i sidste instans i vores egenskab af Parlament ogs at f mulighed for at kunne trffe bestemmelser om den i alle detaljer .
Hvad dt angr , er Europa-Parlamentets befjelser i budgetsprgsml helt utilstrkkelige .
<P>
For det tredje gr de strukturer , der er , nr det glder afgrelser om budgettet , principielle reformer overordentlig vanskelige .
Det er helt naturligt , at medlemsstaterne ikke udnytter det fastsatte loft , nr der hjemme lgges pres p dem med henblik p en sanering af budgetterne og overholdelse af stabilitetskriterierne .
<P>
For det fjerde er drftelsen af den skaldte retfrdige udligning p den ene side berettiget , men p den anden side tillige absurd .
Absurd fordi medlemsstaterne tolker begrebet " retfrdighed " sledes , at de som slutresultat i sidste instans ogs vil have det tilbage igen , som de indbetaler til Den Europiske Unions budget .
S kan man for min skyld faktisk godt spare omvejen over Den Europiske Union .
Retfrdighed i Den Europiske Union kan kun betyde , at de oprindelige ml , nemlig konomisk udvikling , velstand og udligning af ulighederne i udvikling , er kriteriet for retfrdighed .
<P>
I sidste instans udgr ethvert budget den konomiske gennemfrelse af politiske strategier .
Den Europiske Union har sat sig uhyre meget for i de kommende r .
Hvis man sidelbende hermed forsger hele tiden kun at skre ned p udgiftssiden , s lever man simpelthen ikke op til de politiske krav .
Indfrer man s oven i kbet rabatter , bidragskorrekturer og andet , kan man kun sige , at en virksomhed ville g konkurs , hvis den optrdte sledes .
<P>
Det vil sige , at vi nu bliver ndt til at beskftige os med , hvordan man kan forbedre indtgtssiden .
Europa har brug for et finansinstrument , som bortset fra midlerne fra bruttonationalindkomsten er uafhngigt af medlemsstaternes srinteresser .
Det vil sige , at vi har brug for egne skatte- og afgiftsindtgter .
I den frste betnkning fra marts blev der anfrt en hel rkke positive ting som f.eks. en kologiafgift , en CO2-afgift , en skat p kortfristede spekulationsgevinster og p ECB ' s overskud .
Det er dn vej , vi skal , for at Europa-Parlamentet og Den Europiske Union ogs for fremtiden har tilstrkkelige egne indtgter til rdighed .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="FR" NAME="Kuntz">
Hr. formand , i Haug-betnkningen , der er fremlagt for Europa-Parlamentet , behandles et yderst politisk problem , nemlig problemstillingen omkring finansieringen af Den Europiske Union med egne indtgter .
<P>
Tidligere ville franske ledere ikke have tvet med at anvende de tomme stoles politik i forbindelse med et sdant sprgsml .
Desvrre er vores land i dag den store taber p Berlin-topmdet , hvor de 15 lande blev enige om en ndring af Den Europiske Unions indtgtsordning .
<P>
I Berlin godkendte vi sledes et princip om , at visse rige lande - EU ' s nordlige lande - betalte for meget , og derfor vedtog man en anderledes vgtning af medlemsstaternes kvoteandele til finansiering , hvilket medfrte , at Frankrigs andel voksede med flere milliarder francs .
<P>


<P>
Men det er i vrigt klart , at visse medlemsstaters begrnsede deltagelse i finansieringen af den britiske rabat m betyde , at andre m ge deres bidrag .
Hvad angr denne britiske rabat , tilslutter vi os naturligvis Haug-betnkningen , hvori der foresls en gradvis afvikling af dette princip , mens Kommissionen kun foreslr tekniske justeringer af korrektionsmekanismen .

<P>
Til gengld er vi ikke enige , nr der i Haug-betnkningen foresls en gradvis nedsttelse af afhngigheden af ordningen med henblik p medlemsstaternes bidrag og med hensyn til p sigt at n til en finansiel autonomi .
Er vi ikke med finansiel autonomi og skattemssig autonomi - uden at ville indrmme det - p vej mod indfrelsen af en europisk skat ?
Under alle omstndigheder opstr denne finanselle uafhngighed stadig ud fra en tankegang , som vi naturligvis tager afstand fra .
Stadig strre integration , stadig get fderalisme i Europa og som altid til skade for de nationale stater , idet man sledes frarver dem den sidste suvernitet , nemlig den skattemssige suvernitet .
Vi kan ikke tilslutte os denne tankegang , og vi stemmer derfor mod betnkningen .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="FR" NAME="Dell'Alba">
Hr. formand , kre kolleger , Europa-Parlamentet behandlede i marts mned den frste betnkning af Haug om egne indtgter .
Og her kommer s andet bind , en slags Haug 2 - Haugs hvn - men det er en ringe hvn .
<P>
Den 11. marts vedtog vi bl.a. et afsnit i beslutningen , hvor der stod , at alle dispensationsordninger og srordninger i indtgtsordningen burde fjernes fuldstndigt . Vi ved godt , hvad Rdet i Berlin gjorde i denne forbindelse , og hvad det baserede Berlin-aftalen p .
Vi behandler nu her i november - alts 6 mneder efter - en betnkning , som intet nvner om dette punkt , undtagen i forbindelse med et ndringsforslag , som jeg for mit vedkommende nsker vedtaget , men som omhandler nogenlunde det samme blot med en mere vag formulering .
<P>
Det indholdsmssige problem , som vi str over for , kan ganske enkelt resumeres sledes : Enten baseres ordningen om egne indtgter p flles deltagelse og bliver en del af en samling foranstaltninger , som Europa-Parlamentet vil anmode regeringskonferencen om at tage sig af , sledes at den - hvordan skal jeg sige det - bliver mere demokratisk og mere ansvarlig , eller ogs m vi desvrre p dette punkt blot konstatere , at det er Rdet , der har bolden , og at Rdet vil have bolden i lang tid fremover , hvis vores forslag ikke tages i betragtning .
<P>
Jeg tror og hber alts , at Europa-Parlamentet p baggrund af denne betnkning vil kunne f flere indtgter , bl.a. gennem denne og andre henvisninger og de elementer , der er indeholdt heri , sledes at det tilslutter sig et formelt krav om , at regeringskonferencen fr befjelse til bde at kaste sig over de reformer , der er foreslet os , og over det grundlggende aspekt i forbindelse med Europa-Parlamentets fuldstndige deltagelse , ikke kun p udgiftssiden , men ligeledes p indtgtssiden i forbindelse med Den Europiske Unions budget .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="PT" NAME="Costa Neves">
Hr. formand , for ca . 30 r siden besluttede man at erstatte den dengang gldende ordning for Fllesskabets indtgter , som byggede p medlemsstaternes bidrag , med en ordning for de egne indtgter .
Det str klart , hvad den beslutning har betydet .
Her tre rtier efter er den nuvrende ordnings svagheder benlyse for enhver .
Den er ikke tilstrkkelig , den er ikke enkel , den er ikke logisk , den er ikke gennemskuelig , den er ikke retfrdig .
<P>
Den er - med andre ord - uholdbar .
Den er resultatet af mange usammenhngende tilpasninger , som diverse behov , pressioner og egeninteresser har afstedkommet i forskellige historiske situationer og omstndigheder , nr nogen har haft styrke nok til at stte dem igennem .
Det perverse forhold mellem den enkelte medlemsstats bidrag og dens styrke til at forsvare det er uacceptabelt .
<P>
Den positive forskelsbehandling af Storbritannien , som bygger p det delggende begreb om rimelig modydelse , kan ikke retfrdiggres .
Den hensigt , at EU skal have egne indtgter , er derfor netop blevet ved hensigten .
I stedet for at stte gang i den reform , som virkelig trnger sig p , kom der p rdsmdet i Berlin ud af store kompromiser endnu en gang kun en ny rkke sm tilpasninger .
<P>
nsket om at fastholde den nuvrende udgiftsordning , hvoraf hovedparten hidrrer fra den flles landbrugspolitik , der ud over at stride mod det retfrdighedsprincip , som traktaterne hylder , kun er en politik af navn , og nsket om at fastholde den gldende ordning for de egne indtgter , der er resultatet af diverse modstridende interesser , er i bund og grund uforeneligt med nsket om at f virkeliggjort projektet om en strre geografisk udvidelse .
<P>
Det er alt sammen til hudlshed dokumenteret , analyseret og diskuteret , og det er jo ikke engang midler af nogen srlig strrelsesorden , som vi her taler om .
Vi har i Rdets forslag til budgettet for r 2000 at gre med kun 1,10 % af EU ' s BNP , et belb , der for det samme r ville kunne n op p 1,27 % .
Det er et afgrende sprgsml , det her .
EU ' s succes og trovrdighed i forhold til borgerne og den omgivende verden afhnger af vores evne til at gennemfre den ndvendige reform .
<P>
Jeg ved godt , at sprgsmlet er komplekst , s meget mere som jeg ogs er klar over , at det er utopisk at ville begynde helt forfra .
Fortiden lader sig ikke slette og rummer da ogs meget positivt , men fortsat at udskyde beslutningerne p dette omrde betyder ikke alene , at vi udskyder den vanskelige beslutning om EU ' s finansieringsordning .
Det har afgrende betydning for et projekt , som jeg ligesom s mange af EU ' s borgere gr ind for , vel vidende at det indebrer svel vanskeligheder som nye muligheder .
Kun en anderledes hndtering af sprgsmlet om de egne indtgter , og som ikke forger den byrde , der plgges skatteborgerne , men som gr ordningen mere gennemskuelig , enkel og fornuftig , kan sikre EU ' s succes og trovrdighed .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="ES" NAME="Colom i Naval">
Hr. formand , nr jeg lytter til talsmanden fra PPE-DE-gruppen , spekulerer jeg serist over , hvorfor vi overhovedet udver retten til hring i forbindelse med dette anliggende .
Mine damer og herrer , Berlin betd et skridt tilbage , hvad angr de egne indtgter , og generelt hvad angr europisk solidaritet og opbygningen af den politiske union .
Begge elementer er sandsynligvis indbyrdes forbundet , men nu vover jeg ikke at hvde , hvad der er den korrekte rkkeflge for motiv og virkning .
Under alle omstndigheder kritiserede Parlamentet det serist allerede i forret .
<P>
Afgrelsen om de egne indtgter , som vi drfter i dag , og som rent og skrt er Kommissionens fortolkning af Det Europiske Rds politiske afgrelse , er det bedste bevis p denne tilbagegang .
Man fremhver alle de trk af systemet , som kan tilskynde til forveksling mellem egne indtgter og nationale bidrag .
Og jeg undrer mig for resten over , hvorfor man afskaffede disse nationale bidrag i Maastricht .
<P>
Parlamentets holdning er i det europiske budget at fordmme og udelukke anvendelsen af det skaldte princip om " retfrdig tilbagebetaling " .
Mine damer og herrer , Berlin anerkendte det , og naturligvis uden at turde indrmme det giver man fru Thatcher ret .
<P>
Der var en omdiskuteret britisk check , baseret p historiske grunde , som efterhnden er forsvundet , men som kan forsts .
Berlin-aftalen fastholder den , men oven i kbet udskriver man fire sm checks til Tyskland , strig , Sverige og Holland , som ikke ligefrem er Unionens fattigste lande .
<P>
Opkrvningssatsen hves fra den nuvrende skandalse sats p 10 % til en uhrt 25 % -sats .
Den eneste reelle begrundelse for en sdan fejltagelse er at snke den hollandske regning , p trods af at saldoen - for nu at bruge Rdets terminologi - er opsvulmet til fordel for den hollandske statskasse p grund af Rotterdam-effekten .
Og det er det , man forsger at skjule .
<P>
Mine damer og herrer , Kommissionens forslag er helt uacceptabelt , ligesom Rdets afgrelse ogs var det .
Vi kan frst f lst problemerne med egne indtgter , nr vi accepterer , at skatteyderen ikke er medlemsstaterne , men borgeren .
Det uretfrdige er , at to europiske borgere med samme indtgt skal bidrage med forskellige belb , blot fordi den ene bor i Frankfurt og den anden i Sevilla .
Det er uretfrdigt .
Derfor br det vre klart , at mlet m vre , at borgeren brer byrden for fllesskabsbudgettet direkte , uden en uigennemtrngelig ordning for indtgter , som camouflerer processen og forhindrer en demokratisk aflggelse af regnskab .
I mellemtiden burde lappelsningerne have til forml at opn en vis grad af retfrdighed og gennemsigtighed og ikke omvendt .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="FR" NAME="Cauquil">
Hr. formand , i udkastet foresls det at ge Den Europiske Unions egne ressourcer og at fordele dem forskelligt mellem staterne .
Det virkelige problem i forbindelse med fordelingen er ikke fordelingen mellem staterne eller mellem staterne og Den Europiske Union , men mellem de sociale klasser .
Selvflgelig understreger beslutningsforslaget p hyklerisk vis , at dette ikke m fre til en forgelse af den byrde , der hviler p den europiske borger .
Men det er klart , at dette blot er et fromt nske , og at europiske skatter fremover skal lgges til de andre skatter .
<P>
Jeg er i endnu hjere grad modstander af iden om at ge skatterne , eftersom skatterne - bde p nationalt og europisk niveau - isr tynger arbejderklassen .
Overalt i Europa er det de indirekte skatter , der udgr den strste skatteressource , selvom disse skatter i srlig grad er uretfrdige , fordi satsen er den samme for de fattigste og for milliardrerne .
Sledes betaler de drligst betalte lnmodtagere - eller endda de arbejdslse og hjemlse - moms for deres mad og bidrager derved til finansieringen af de europiske institutioner , som dog ikke har truffet en eneste foranstaltning til deres fordel .
<P>
Den Europiske Unions grundlggende eksistensberettigelse er at favorisere de store virksomheder ved at fjerne alle forhindringer for dem , ved at forene det europiske marked og ved at sttte dem p verdensmarkedet .
S hvis der skal betales mere til de europiske institutioner - og til deres tjenestegrene - br det vre de store virksomheder , der skal betale . Lad os beskatte deres fortjeneste og aktionrernes udbytte , lad os tvinge dem til at betale .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="DE" NAME="Ilgenfritz">
Hr. formand , mine damer og herrer , get autonomi i forbindelse med tilvejebringelse af de egne indtgter vil automatisk - og her refererer jeg til den dame , der havde ordet fr mig - betyde en get belastning af de europiske skatteborgere .
Den vil i sidste instans ogs fre til , at der indfres ekstra skatter og afgifter , uden at der fjernes nogen .
En reform af de egne indtgter kan efter vores mening endvidere kun gennemfres i harmoni med de nationale parlamenter , fordi der ogs skal tages hensyn til deres ider .
<P>
Vi gr naturligvis ind for mere gennemsigtige og enklere ordninger og i sidste instans ogs for , at Europas skatteborgere ikke skal belastes mere , men mindre , for at ogs vi i Europa nr op p en get konomisk vkst og ad den vej nr frem til flere skatter og afgifter til henholdsvis Unionen og de nationale stater .
Fr vi gr ind for get autonomi , skal vi imidlertid finde frem til og udnytte alle sparemuligheder p EU ' s budget , og vi skal endvidere forklare Unionens borgere , hvorfor vi tillader os udgifter til to parlamenter og ikke finder frem til enklere ordninger , som af- og ikke belaster Unionens borgere .
Vi vil g ind for enklere og gennemsigtige ordninger , men vi vil ikke g ind for , at Unionens borgere belastes yderligere gennem ekstra skatter og afgifter .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="FR" NAME="Bourlanges">
Hr. formand , i forbindelse med en ordning om egne ressourcer opstr fire sprgsml : Hvem skal betale , p hvilket grundlag skal man betale , hvad skal man betale , og hvem skal beslutte betalingen ?
Hverken Kommissionen eller Europa-Parlamentet har befjelse til at besvare disse fire sprgsml .
Med hensyn til denne sag er vi imaginre skuespillere i et teaterstykke , der er skrevet af andre .
Fru Haug rejser med sin betnkning p glimrende vis en rkke sprgsml , der gr i den rigtige retning .
<P>
Hvem skal betale ?
Staterne eller enkeltpersoner og de konomiske aktrer ?
Den aktuelle udvikling gr mod staterne og ikke mod enkeltpersoner og de konomiske aktrer .
Det er en farlig tendens , der gr i retning af en internationalisering , af en " FN-isering " af vores ressourceordning .
<P>
P hvilket grundlag skal man betale ?
Proportionelt eller progressivt ?
Over for dette punkt tver man .
Det , man kan konstatere i dag , er , at selvom man er p vej i den rigtige retning mod proportionalitet , er man ved at opfinde et nyt system , hvor man baserer bidraget p udgifterne .
Jeg betaler , derfor modtager jeg , jeg modtager , derfor betaler jeg , jeg sttter Dem p betingelse af , at De betaler .
Det er absurd .
Det er fuldstndigt surrealistisk .
<P>
Hvad skal man betale ?
Mener man , at vi kan fortstte med en s begrnset skatteprocent , nr Den Europiske Union ptager sig flere og flere nye ansvarsomrder i forbindelse med forlngelsen af Den Monetre Union , med udvidelsen af Unionen og i betragtning af det politiske ansvar med hensyn til udenrigs- og sikkerhedspolitik ?
I denne forbindelse er vi fuldstndig skizofrene .
<P>
Endelig hvem skal beslutte , om vi skal betale ?
I jeblikket er det staterne og kun staterne .
Vi m ndvendigvis ndre denne mekanisme .
Det er tvingende ndvendigt , kre kolleger , at sprgsmlet om egne ressourcer kommer i centrum p den nste regeringskonference .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="FR" NAME="Guy-Quint">
Hr. formand , fru kommissr , fru ordfrer , kre kolleger , som flge af Berlin-aftalen og af den interinstitutionelle aftale var det ndvendigt at ndre ordningen om egne ressourcer i Den Europiske Union for p korrekt vis at afveje de enkelte kvotedele .
<P>
I Jutta Haugs betnkning mindes om formlet med denne radikale ndring .
Der er fire aspekter : en forenkling af ordningen , en strre gennemsigtighed , det vil sige , at ordningen skal gres lettere at forst , en styrkelse af Den Europiske Unions finansielle autonomi og en reducering af den manglende balance med hensyn til medlemsstaternes budgetmssige deltagelse .
Den nye balance mellem de fire ressourcetyper - og navnlig en nedskring af momsens kvoteandel til fordel for den andel , der er forbundet med landenes BNI - er srlig interessant , fordi dette er meget mere retfrdigt .
Det giver et bedre billede af borgernes egentlige evne til at bidrage .
Dette er efter vores mening vigtigt , og vi m fortstte i denne retning .
<P>
Mens de foregende talere fremhvede forskellige elementer , vil jeg gerne vende tilbage til to bestemte punkter .
For det frste er det vsentligt , at den manglende balance , der er i de nuvrende budgetmssige deltagelser , og som skyldes de korrektionsmekanismer , som mske nok kan forklares historisk , gradvist , men uigenkaldeligt fjernes , og at bidragene fra hvert land bliver opgjort til det , de helt objektivt br vre , nr vi taler om budgettet .
Denne forenkling er uundvrlig for balancen i ordningen og for gennemsigtigheden i forvaltningen , to ting , der er ndvendige for at sikre Europas fremtid .
Navnlig efter en udvidelse kan den nuvrende praksis med rabatter eller korrektionsmekanismer ikke lngere retfrdiggres , og man br sledes g definitivt bort fra den .
<P>
Det andet punkt , jeg vil henlede Deres opmrksomhed p , forekommer mig yderst besynderligt .
Det er medlemsstaternes krav om at tilbageholde en del til udligning af forvaltningsomkostninger og omkostninger til skatteopkrvning , som skulle stige fra 10 % til 25 % .
Hvilken begrundelse er der for denne geragtige stigning ?
Stadig flere kontrolopgaver i forbindelse med fdevaresikkerheden ? Men disse aktiviteter er normale for staterne .
Man m absolut opretholde grundsatsen p 10 % , hvilket i hj grad dkker de omkostninger , der er i forbindelse med opkrvningen .
P vegne af Europa-Parlamentet forventer jeg , at Kommissionen efterkommer de omtalte nsker , for de er afgrende for vores politiske ml om klarhed , gennemsigtighed og lighed .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="PT" NAME="Miranda">
Hr. formand , jeg mener , at en reform af de egne indtgter er ndvendig , og at den skal foreg i et perspektiv , der styrker principperne om gennemskuelighed , retfrdighed , solidaritet og samhrighed samt disse principper udstrakt ogs til Fllesskabets indtgter .
I det samme perspektiv gr vi imod begreber som rimelig modydelse og det fejlagtige sprgsml om de finansielle nettobidrag .
Jeg mener , at en sdan reform skal fre til , at det enkelte lands bidrag kommer til at svare til dets faktiske konomiske udvikling , af hvilken grund BNP br vre den vsentligste indikator for disse bidrag .
Det har vi altid sagt , ikke mindst som svar p de mange og usammenhngende forslag om nye afgifter som kilde til de egne indtgter .
<P>
Vi gr derfor p dette felt ind for Kommissionens aktuelle forslag , men vi vel gerne understrege , at det sprgsml , der lige nu trnger sig srlig p , er de helt utilstrkkelige midler , en situation , der alene skyldes en udprget mangel p politisk vilje , og som en eller anden reform af ordningen for de egne indtgter ikke rder bod p .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="EN" NAME="McCartin">
Jeg vil gerne allerfrst afvise det argument , som en rkke personer har fremsat her i dag om , at det at ge de egne indtgter er at forge skattebyrden for Europas borgere .
Det er naturligvis ikke ndvendigvis sandt .
Den Europiske Unions ansvar hviler p det princip , at der er visse ting , vi kan gre mere effektivt p europisk niveau .
Hvis vi beslutter at overfre ansvaret for landbrugssektoren fra medlemsstaterne til Den Europiske Union og at leve op til dette ansvar p en mere effektiv mde , kunne slutresultatet faktisk blive en formindskelse af skattebyrden .
P samme mde tror jeg , at hvis vi f.eks. besluttede at overfre ansvaret for udviklingssamarbejdet fra medlemsstaterne til Den Europiske Union , kunne vi n umdelig meget mere med samme belb , og vi kunne ge de egne indtgter uden samtidig at forge skattebyrden for Europas borgere .
<P>
Vi taler om demokrati og gennemskuelighed .
Frst vil jeg sige , at hvad vi end beslutter p demokratisk vis via Unionens institutioner om de egne indtgter , s er det det , de egne indtgter er .
Hvis Den Europiske Union i en demokratisk proces beslutter , at de egne indtgter simpelthen er en regulr procent af bruttonationalproduktet inddrevet af medlemsstaterne og videregivet som en samlet sum , s er det fair nok : Det er det , de egne indtgter er , og det er demokratisk .
Jo flere elementer vi involverer , jo mere uigennemsigtigt vi gr systemet , jo vanskeligere bliver det .
Det er derfor , jeg ikke er spor bekymret over de 10 % eller de 25 % .
Hvis vi har et fast tal for , hvad Den Europiske Union behver af egne indtgter , s m vi naturligvis , hvis vi overlader medlemsstaterne mere af det , vi kalder de traditionelle egne indtgter , inddrive mere af det som en procentdel af bruttonationalproduktet .
S dette argument er slet ikke vigtigt .
<P>
Det er yderst vanskeligt at beregne , hvad der er mest fordelagtigt , eller hvor meget medlemsstaterne vil f ud af det .
Lad mig sige en ting mere om dette .
Hvis man ser p Holland og Tyskland , p hvis vegne der var s meget skrig og skrl her i Europa-Parlamentet , s vil man finde , at det indre marked har givet dem umdelige fordele , og at de har haft en srdeles positiv handelsbalance over for resten af Unionen i renes lb .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="SV" NAME="Stenmarck">
Hr. formand , EU str foran meget store konomiske satsninger , nr 10 eller flere lande i st- og Centraleuropa samt Baltikum af flere omgange bliver medlemmer .
I den forbindelse er der selvflgelig grund til at diskutere EU ' s konomiske forudstninger for at klare dette .
I dag har EU ingen beskatningsret og skal , efter min mening , heller ikke have det i fremtiden .
Haug-betnkningen indebrer ikke , at vi automatisk skal indfre EU-skat , men den bner muligheden for det , og det er galt nok .
<P>
Det , som ikke klart bliver udtrykt , er dog noget , som mange benbart tnker .
I de svenske massemedier er der i de seneste dage blevet skrevet om , at EU har planer om at indfre skat p mobiltelefoner og flyrejser .
Det er mske ingen tilfldighed , at det netop er i Sverige , som uden sammenligning har det hjeste skattetryk i EU , at fantasien er strst , nr det glder om at finde nye skatteindtgter .
Hvis man i det hele taget skal diskutere skatter direkte i EU , skal medlemslandene efter min mening frst klart og tydeligt vise , hvilke nationale skatter der samtidig skal snkes .
Ellers medfrer det kun nye skattebyrder for medborgerne . EU ' s medborgere har ikke brug for endnu hjere skatter .
<P>
Hvordan skal udvidelsen s finansieres ?
Jo , alternativet til nye skatteindtgter er stadigt lavere omkostninger .
Det medfrer krav om bedre prioritering , at vi koncentrerer os om de store og afgrende sprgsml .
Udvidelsen er en sdan prioritering .
S lnge nsten halvdelen af EU ' s budget gr til landbrugssttte , og , inklusive strukturfondene , 5 / 6 gr til sttte i det hele taget , kan der ikke vre tvivl om , at der fortsat skal ske forandringer .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="DE" NAME="Schreyer">
Hr. formand , kre fru Haug , mine damer og herrer , naturligvis er budgettets indtgtsside af samme betydning som udgiftssiden p Kommissionens budget , selvom den ikke er genstand for debat hvert r .
P Det Europiske Rds mde i Berlin blev der vedtaget ndringer af indtgtssiden , for s vidt angr den maksimale andel af den moms , der indbetales til EU , for s vidt angr den rabat , briterne fr for deres bidrags vedkommende , og finansieringen deraf , samt for s vidt angr den andel af told- og landbrugsafgifterne , som medlemsstaterne kan tilbageholde .
<P>
Kommissionen anser forhjelsen af sidstnvnte belb til 25 % for velbegrundet .
Men jeg siger ogs helt klart , at jeg til gengld forventer af medlemsstaterne , at de ger foranstaltningerne til kontrollen med de egne indtgter tilsvarende og ikke lngere snakker sig fra det , jeg forventer alts , at disse kontrolforanstaltninger rent faktisk brer frugt .
Det blev endvidere besluttet , hvornr Kommissionen skal revidere den nuvrende finansieringsordning og aflgge beretning om muligheden for at skabe autonome egne indtgter .
<P>
Det glder mig , at Parlamentet p ny har beskftiget sig s indgende med sprgsmlet om finansieringsstrukturen , og det glder mig personligt endnu mere , at jeg kan se mange sammenfaldende trk i de holdninger , der i dag er kommet til udtryk i indlggene under forhandlingen , og min egen grundlggende holdning .
<P>
Kommissionen forelagde i oktober 1998 en rapport om budgettets indtgtsside og om mulighederne for en reform .
Parlamentet er i sin tidligere Haug-betnkning I og i den foreliggende Haug-betnkning II enigt i mange af argumenterne i denne rapport .
I alle overvejelser angende en reform glder det navnlig om at gre indtgtssiden gennemsigtig , effektiv og enkel .
I den nuvrende ordning mangler der gennemsigtighed p grund af mange enkeltbestemmelser vedrrende opkrvningssatsen p momsberegningsgrundlaget , den britiske rabat og finansieringen deraf .
Borgerne kan ikke lngere se , hvor meget af deres indbetalte skat der gr til Den Europiske Union .
Denne manglende gennemsigtighed er af det onde og som sdan efter min mening allerede grund nok til reformbestrbelser .
<P>
Jeg er - som jeg allerede understregede under Europa-Parlamentets hring af mig i september - enig i det synspunkt , at mlet med en reform af finansieringsordningen br vre et get selvstndigt konomisk ansvar hos Fllesskabet .
Der skal skabes mulighed for at faststte indtgter , uden at - og det understreger jeg ogs - belastningen af skatteborgerne som helhed ges .
Jeg er endvidere enig i det synspunkt , at en retfrdig udformning af budgettet ikke kun kan ske p budgettets indtgtsside , og jeg er enig i det synspunkt , at en debat om reformer ikke kan vente til 2006 , men at debatten med Deres sttte skal finde sted i denne valgperiode .
<SPEAKER ID=30 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=3>
Budgetdisciplin
<SPEAKER ID=31 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0055 / 1999 ) af Averoff for Budgetudvalget om forslag til Rdets forordning om budgetdisciplin ( KOM ( 1999 ) 364 - C5-0141 / 1999 - 1999 / 0151 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=32 NAME="Averoff">
Hr. formand , der hersker ikke nogen tvivl om , at den gldende beslutning fra 1994 om budgetdisciplin har overlevet sig selv p mange punkter . Vi m ikke glemme , hvor lang tid der er get , siden den begyndte at blive anvendt , og hvor vigtige ndringer der er foreget i dette tidsrum .
Jeg kunne blandt de vigtigste nvne indfrelsen af MU ' en pr . 1. januar 1999 , den tilstrbte udvidelse med lande i st- og Centraleuropa , Cypern og Malta samt endelig Agenda 2000 , som bl.a. foreskriver de ndringer , der br ske p landbrugsomrdet .
<P>
Disse ndringer samt styrkelsen af budgetdisciplinen , som fremstr tydelig svel i konklusionerne fra formandsmdet i Berlin som i den nye organisationsaftale , giver de basale stimuli til behovet for en modifikation og supplering af den gldende beslutning med nye mekanismer .
Udvalget omtaler i vrigt ogs denne udvikling samt den erfaring , som der er opnet af dens hidtidige anvendelse , for at fremkomme med det nuvrende forslag , som sigter til en modificering og en styrkelse af det gldende direktiv , der isr omhandler omkostningerne til landbrugsomrdet .
Ud over at tilfje visse bestemmelser gr forslaget s langt som til at foresl ordninger , som gr budgetdisciplinen strengere , og som styrker opnelsen af den .
Karakteristisk for denne styrkelse er den forebyggende karakter i de foreslede foranstaltninger , idet den giver udtryk for en ny opfattelse og skal realiseres gennem en samtidig forgelse af Europa-Kommissionens procedurekompetence .
<P>
Gennem de ndringsforslag , som flger med den betnkning , vi forhandler i dag , accepteres stort set alle de forslag , som er tilpasset reguleringerne .
Men jeg mener , at visse af reguleringerne er forbedret , uden at det berrer deres effektivitet , og at de vil fungere mere effektivt .
Man har undget overdrivelser , og den automatiske karakter af visse af foranstaltningerne er ophvet .
Det vil sige , fr man anvender disse foranstaltninger , skal man prve de muligheder , som organisationsaftalen frembyder .
Forslaget om at legalisere den i form af en forordning bliver ikke godkendt , men den bevares som en beslutning , hvilket p ingen mde pvirker effektiviteten af foranstaltningerne .
Dette ndringsforslag sigter blot til at opretholde ligevgten med hensyn til organernes myndigheder .
Serisiteten i de vsentlige reguleringer bevares grundlggende set , og intet af ndringsforslagene berrer princippet om budgetdisciplin .
Jeg er nemlig af den mening , at budgetdisciplin er ndvendig , og at den ikke kun br styre Fllesskabets budget , men ogs de nationale budgetter . Den udgr tydeligvis grundlaget for en sund forvaltning af budgetterne .
Jeg m dog betone , at budgetdisciplinen ikke m vre et ml i sig selv , og den m ikke ophve en rigtig og effektiv anvendelse af de vigtige bestemmelser i fllesskabslovgivningen , endsige i den foreliggende situation berre de grundlggende principper i den flles landbrugspolitik .
<P>
Hr. formand , jeg er af den mening , at den forhandlede betnkning med sine forslag , sdan som disse er udformet inden for rammerne af Budgetudvalget , bidrager til at skabe et afbalanceret , serist og effektivt middel til en styrkelse af budgetdisciplinen , som vedrrer os alle , og hvis anvendelse kun kan sikres gennem et virkeligt samarbejde mellem de institutionelle organer samt naturligvis gennem et samarbejde medlemsstaterne indbyrdes .
<P>
Til sidst , hr. formand , vil jeg gerne ppege en vis mangel p deltagelse i udformningen af denne betnkning , for ud over Landbrugsudvalget og enkelte kolleger , som har bidraget ved ndringsforslagene , kan jeg ikke sige , at der har vret tale om nogen stor deltagelse .
Og eftersom jeg er helt klar over , at min forelggelse ikke er perfekt , og at der kunne vre mange andre ndringsforslag , s er jeg bange for , at ordet disciplin har en negativ klang i Parlamentet .
<SPEAKER ID=33 NAME="Rodrguez Ramos">
Hr. formand , Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter har fremsat ndringsforslag til betnkningen om budgetdisciplin . Vi mener , at de vigtigste aspekter i betnkningen er flgende :
<P>
For det frste den nye dkning for landbrugsretningslinjen og dennes fremtidige revision .
Kommissionen medtager i retningslinjen de disponible belb , der er medtaget i de finansielle overslag til udvidelsen , og som str omtalt i rubrik 8 i den interinstitutionelle aftale .
Denne rubrik tager en hypotetisk situation efter udvidelsen med i betragtning som ren og skr indikativ og retningsgivende .
Derfor mener vi ikke , at den kan medtages i retningslinjen .
Det korrekte er derimod at se p retningslinjen igen fr den frste udvidelse p baggrund af de reelle behov , for ikke at blokere en rkke retningsgivende bevillinger , med en fuldstndig usikkerhed om disses tilpasning , svel hvad angr belbet som kalenderen .
<P>
For det andet den passende finansiering for udvikling af landdistrikter og yderligere foranstaltninger .
I denne retning beder vi indtrngende Kommissionen om at udvise tilstrkkelig fleksibilitet i sin ledelse , for at tage hensyn til disse udgifters flerrige og ikkeobligatoriske karakter .
P den anden side mener vi , at det er ndvendigt ogs at forbedre finansieringsbetingelserne for disse udgifter , og derfor foreslr vi muligheden for at overfre ikkebenyttede bevillinger fra de obligatoriske udgifter til de ikkeobligatoriske udgifter .
<P>
For det tredje igangsttelsen af fleksibilitetsprincippet inden for visse begrnsninger for landbrugsudgifterne , hvor vi foreslr en overfrsel af ikkebenyttede udgifter eller ressourcer til nste budgetr .
Vi mener , at dette ikke alene vil forbedre finansieringen af den flles landbrugspolitiks anden sjle , men ligeledes gre det muligt at klare katastrofer eller uforudsete situationer s hurtigt og effektivt , som sdanne situationer krver .
<P>
Endelig , i forbindelse med forgelsen af Kommissionens forvaltningsbefjelser , hvorigennem den kan nedstte belbet for direkte sttte eller indstille udbetalingen af de mnedlige forskud til medlemsstaterne , mener vi ikke , at Parlamentet inddrages tilstrkkeligt i vedtagelsen af disse foranstaltninger .
Og vi mener heller ikke , at man systematisk kan bruge disse foranstaltninger , fordi det kunne skabe en overfrsel af budgetoverskridelser fra det ene r til det andet p bekostning af de reelle behov i det budget , som disse foranstaltninger udfres i , hvilket endda kunne bringe selveste freden i fare .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="FI" NAME="Virrankoski">
Hr. formand , hr . Averoffs betnkning om budgetdisciplin er fortrinlig , og den handler om den fremtidige gennemfrelse af budgettet .
Europa-Parlamentet har altid vret fortaler for disciplin .
Det har frt til , at Parlamentet altid har holdt sig fra udgiftsforhjelser , selvom der havde vret rd til og muligheder for det med hensyntagen til marginalerne , finansieringsudsigterne og den grundlggende traktat .
Parlamentet har vret yderst tilbageholdende med hensyn til at anstte mere personale .
<P>
Den foreliggende betnkning handler om landbrugsudgifter .
Landbrugsudgifterne er EU ' s strste udgiftspost , som udgr ca . 45 % af budgettet .
Det er derfor , at landbrugsudgifterne er det mest essentielle sprgsml , nr der tales om EU ' s budget .
Landbrugets udgiftsopstilling udgr loftet over landbrugsudgifterne .
I praksis udgres loftet af den interinstitutionelle aftale , som ligger klart lavere end udgiftsopstillingen .
Dette er et klart bevis for Parlamentets ansvarsbevidsthed i budgetsager .
<P>
Inden for EU er landbrugsudgifterne et meget delikat sprgsml , for landbrugspolitik er den eneste politiske gren , hvor EU pvirker borgernes levebrd direkte .
Mens EU praktiserer landbrugspolitik , har den sledes et usdvanligt stort ansvar .
Dette glder i srlig grad reduceringen af direkte sttte , som er angivet i artikel 5 , punkt 7 .
En sdan situation m ikke opst , fordi der er tale om en reduktion , som har forbindelse med enkelte menneskers levebrd og derved deres grundlovssikrede ret .
Det kan sammenlignes med tilbageholdelse af lnninger .
<P>
Landbrugsudgifterne inddeles nu bde i obligatoriske og ikkeobligatoriske udgifter .
I mange ugunstigt stillede landbrugsomrder er netop sttten til sdanne omrder samt miljsttten vigtige .
P grund af dette har Parlamentet fremover et endnu strre ansvar over for landbrugspolitikken .
I den henseende er det meget godt , at betnkningens nd understreger samarbejdet mellem Rdet og Parlamentet .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="DE" NAME="Schreyer">
Hr. formand , hr . Averoff , mine damer og herrer , inden for alle omrder af politik spiller budgetdisciplin en vigtig rolle for , at balancen p budgettet kan sikres p langt sigt .
Det er naturligvis srlig vigtigt inden for de omrder af politik , som kvantitativt er af stor betydning for budgettet , og landbrugsomrdet er fortsat det udgiftstungeste omrde .
<P>
P topmdet i Berlin og derp i den interinstitutionelle aftale enedes Rdet , Parlamentet og Kommissionen om at fastfryse lofterne for landbrugsudgifterne og dermed p langt sigt stabilisere landbrugets andel af det samlede budget .
Endvidere har Europa-Parlamentet , Rdet og Kommissionen besluttet , at der ikke m vre nogen udvekslingsmuligheder mellem udgiftsomrderne til markedsordningsforanstaltningerne p landbrugsomrdet og foranstaltningerne til udvikling af landdistrikter .
<P>
Kommissionens forslag sigter hovedsagelig p at sikre , at de to underomrders lofter kan overholdes nje . Det er vanskeligere , hvad Garantifonden angr , fordi der afhngig af produktions- og prisudvikling kan forekomme betydelige svingninger .
Under disse omstndigheder er det ndvendigt for Kommissionen at kunne trffe passende foranstaltninger , hvis det under forberedelsen eller gennemfrelsen af budgettet viser sig , at lofterne overskrides eller er ved at blive overskredet . Hvad angr budgettet for 2000 , blev der jo allerede nu under proceduren foretaget en frste gennemgang med henblik herp , fordi det s ud til , at loftet ellers under givne omstndigheder ville vre blevet overskredet uden en liner nedskring .
<P>
Jeg er glad for , at Parlamentet principielt sttter den af Kommissionen foreslede procedure til overholdelse af lofterne .
Jeg konstaterer , at Parlamentet , hvis behovet opstr , gerne vil ty til en revision af de finansielle overslag .
Dertil vil jeg gerne sige , at en revision af de finansielle overslag kun kan komme p tale i tilflde af en virkelig uforudseelig udvikling i behovet .
Det glder om , at de skridt til en reform af landbrugspolitikken , der indledtes i Agenda 2000 , ogs kommer til udtryk i Unionens budget , og med henblik herp har vi brug for en solid afgrelse om budgetdisciplin .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf">
Hr. formand , fru kommissr , kan De flge mig i min overvejelse , at med det forslag , De fremstter , ophves Rdets forpligtelser med hensyn til de obligatoriske bevillinger rent faktisk , mens derimod Rdets befjelser til at tilbagefre de ikkeanvendte bevillinger bevares , og at vi dermed reelt skifter fra obligatoriske bevillinger til ikkeobligatoriske bevillinger , uden at Parlamentet fr suvernitet over dette omrde p budgettet ?
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="DE" NAME="Schreyer">
Hr . Graefe zu Baringdorf , det er jeg ikke enig med Dem i .
Men De kender som helhed mit syn p sprgsmlet om opdelingen i obligatoriske og ikkeobligatoriske udgifter .
Denne opdeling er ganske vist en situation , der var der , da vi tiltrdte , og som det sikkert glder om at blive ved med at drfte .
<P>
Hvad angr sprgsmlet om udvekslingsmuligheder mellem disse to omrder , gr jeg opmrksom p , at vi under debatten om den nste betnkning vil drfte , hvorledes bevillinger , som der p grund af pris - og markedsudviklingen ikke blev brug for p landbrugsomrdet - nemlig i udgiftsomrderne 1a , markedsordningsforanstaltninger - kan omfordeles og derp vre til rdighed til andre foranstaltninger .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="ES" NAME="Colom i Naval">
Hr. formand , som ordfrer for den interinstitutionelle aftale , som denne afgrelse udgr fra , vil jeg gerne hre Kommissionens synspunkt , for den har ikke udtalt sig desangende , til det forslag , som vi fremstter , og som drejer sig om at udelukke de udgifter , der skal bruges til den fremtidige udvidelse , fra retningslinjen .
<P>
Jeg siger dette , fordi disse udgifter i den interinstitutionelle aftale str anfrt som udelukkende indikative og uden for de finansielle overslag i bilag II .
Det eneste , der er finansielle overslag , er bilag I . Derimod medtager Kommissionens forslag nogle udgifter , som ikke udgr en del af de finansielle overslag inden for retningslinjerne .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="DE" NAME="Schreyer">
Hr . Colom i Naval , i Agenda 2000 blev det vedtaget at oprette et bestemt udgiftsomrde til udgifterne i forbindelse med udvidelsen .
Det blev endvidere vedtaget , at der allerede nu skulle trffes foranstaltninger med henblik p frtiltrdelsessttten inden for landbrugspolitikken .
Jeg mener , det var en vigtig afgrelse .
<P>
Hvad det sprgsml angr , om de udgifter , der er forudset til landbrugspolitikken i forbindelse med udvidelsen , er tilstrkkelige , et det nok ndvendigt uophrligt at holde je med , hvorledes situationen i ansgerlandene udvikler sig , og hvilke antagelser man i Berlin er get ud fra ved sknnet over de ndvendige udgifter .
Hvis jeg kommer til den konklusion , at disse skn skal revideres , vil jeg underrette Parlamentet direkte og isr naturligvis drfte med Budgetudvalget , hvorledes situationen skal gribes an .
<SPEAKER ID=40 NAME="Formanden">
Kre kolleger , jeg har lovet at give ordet til to talere , der ikke str p talerlisten , fordi der er tid til det .
Det kan ikke altid lade sig gre , men nr det kan , br man efter min mening gre det , fordi det ikke p nogen mde kan skade Parlamentet , hvis debatterne bliver noget mere spontane og politiske , end det normalt er tilfldet !
<P>
<P>
Men som sagt , s lad vre med at se p det som et prcedens og deraf udlede varige rettigheder .
Det afhnger af Deres egen taledisciplin , om noget sdant kan lade sig gre eller ej .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl .
12.00 .
<CHAPTER ID=4> Tillgs- og ndringsbudget 5 / 1999
<SPEAKER ID=41 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0061 / 1999 ) af Dhrkop Dhrkop for Budgetudvalget om forslag til tillgs- og ndringsbudgettet nr . 5 / 1999 til Den Europiske Unions almindelige budget for regnskabsret 1999 ( C5-0257 / 1999 ) .
<SPEAKER ID=42 NAME="Dhrkop Dhrkop">
Hr. formand , jeg kunne nu begrnse mig i mit indlg til blot at femlgge tillgs- og ndringsbudget 5 og at forklare , hvordan jeg mener , man br stemme i plenum .
<P>
Men , hr. formand , man m forst , at tillgs- og ndringsbudget 5 ikke kan ses isoleret , for det udgr en helhed med tillgs- og ndringsbudget 4 plus det , vi kalder samlet overfrsel eller Notenboom-proceduren .
Lad mig begynde med nogle overvejelser , som jeg retter til Kommissionen .
<P>
Da tillgs- og ndringsbudget 4 blev fremlagt , og ligeledes i trepartsdialogen den syvende , meddelte Kommissionen allerede , at de supplerende og ndvendige betalingsbevillinger - 650,5 millioner til specielt Phare , Tacis , Obnova og FYROM - var dkket eller skulle dkkes af tre instrumenter : Tillgs- og ndringsbudget 4 , den samlede overfrsel og tillgs- og ndringsbudget 5 , som i dag danner grundlag for vores drftelser og for resolutionen .
Og at ogs tillgs- og ndringsbudget 5 skulle bruges til at forge de 15 stillinger i OLAF til 30 , hvilket overvgningskomiten ogs anbefalede i sin rapport om OLAF , sledes at denne enhed nu kunne pbegynde arbejdet med de fastlagte prioriteter .
<P>
Den 15. september drftede Parlamentet tillgs- og ndringsbudget 4 , som dernst blev vedtaget af svel Parlamentet som af Rdet , under afstemningen i plenum .
I dag drftes ogs tillgs- og ndringsbudget 5 .
Men i den samlede overfrsel , som udgr en del af de tre instrumenter , og som Kommissionen havde forelagt os , for at forge betalingsbevillingerne , er der en del af denne helhed , som ikke gr igennem denne procedure i plenum .
Det gr lidt mere upagtet hen i Kulturudvalget .
<P>
Men eftersom det er en del af helheden , m De tillade , at jeg kommer med nogle bemrkninger og benytter lejligheden til ordret at citere nogle sm perler blandt Kommissionens argumenter for at overfre bevillinger mellem de forskellige konti og overfre dem til andre foranstaltninger udadtil .
<P>
Jeg begynder med en kuriositet , nemlig nedsttelsen af en budgetkonto , som hedder " Den Europiske Unions afholdelse af festligheder i forbindelse med rtusindskiftet " .
Kommissionens berettigelse for at fjerne alle bevillingerne dr er : " De her forudsete foranstaltninger vil ikke finde sted .
"
<P>
Dernst har jeg tre konti , " Srlige foranstaltninger til fordel for den baltiske region " , " Inddragelse af knsaspektet i udviklingssamarbejdet " samt " Ngo ' ernes forberedende foranstaltninger i kampagnen mod mishandling af brn " .
Her siger Kommissionen : " Der er endnu ikke blevet truffet beslutninger " .
Vi er i midten af november .
Det vil blive gjort , men det vil vise sig , at man vil kunne fjerne bevillinger p grund af , at der ikke er truffet nogen beslutninger , fordi man gr i gang med det s sent , isr inden for de forberedende foranstaltninger , som alle disse konti jo har vret , og som er Parlamentets prioriteter .
<P>
Jeg sprger for det frste : Hvem bestemmer , at der ikke skal trffes beslutninger ?
( Eftersom det , s vidt jeg ved , er Europa-Parlamentet , der faststter de politiske prioriteter ) .
Og for det andet : Hvad er grunden til denne tven i beslutningstagningen ?
Jeg vil gerne give en anbefaling til en forbedring i r 2000 .
<P>
Jeg vil ikke vre hrdere mod Dem , men jeg synes , det er vigtigt , eftersom vi sagde , at budgettet 1999 var en bro , ikke alene hvad angr finansiering , men ligeledes nr der skal indfres politiske prioriteter med henblik p det nye rtusinde .
<P>
Endelig , af de tre instrumenter findes tillgs- og ndringsbudget 5 , som vi behandler i dag med yderligere 202 millioner i betalingsbevillinger til foranstaltninger udadtil og disse 15 ekstra stillinger til OLAF .
Og iflge Kommissionens forslag er det ogs i dette instrument , at man har til hensigt at finansiere dem alle fra EUGFL ' s garantisektion , eftersom der her vil vre bevillinger , som ikke bliver brugt , og det er jeg meget glad for .
<P>
Jeg vil bede Parlamentet og kollegerne i plenum om at vedtage beslutningen , som er kort og koncis .
Heri tager man tillgs- og ndringsbudget 5 ad notam , og man ppeger endnu en gang , at udsigterne for landbrugsudgifterne har vist sig at vre for store .
I denne beslutning ppeges det ligeledes i afsnit 4 , som muligvis er det vigtigste punkt , at Parlamentet skal anmode om , at man vedtager beslutningen om at forge belbet til ndrings- og tillgsbudgettet 5 / 99 med 25 millioner i betalingsbevillinger , som skal g til Phare-programmet , fru Schreyer , i overensstemmelse med dette programs hastebehov , som Kommissionen har ppeget .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne appellere til Rdet om ogs at vedtage dette af Parlamentet ndrede tillgs- og ndringsbudget 5 uden ndringer for ikke at udstte bevillingerne yderligere .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="DE" NAME="Theato">
Hr. formand , som indledning vil jeg gerne sige hjertelig tak til ordfreren , fru Dhrkop Dhrkop , for denne betnkning om det femte tillgs- og ndringsbudget fra Kommissionen og samtidig meddele , at vi stemmer for .
Det kan mske vkke undren , at der her ved slutningen af dette regnskabsr fremlgges et femte tillgs- og ndringsbudget .
Jeg vil imidlertid gerne henlede opmrksomheden p , at Parlamentet og Unionen som helhed i de forlbne r har udviklet Notenboom-proceduren s vidt , at bevillingsoverfrslerne ved rets slutning nsten var blevet uoverskuelige , og vi opfordrede indtrngende til at gre det ved hjlp af tillgs- og ndringsbudgetter for at f get gennemskulighed .
Og se bare : Antallet bliver stadig strre .
Men jeg tror , at vi dermed har skabt strre benhed og bedre mulighed for kontrol , og derfor bifalder jeg disse skridt .
<P>
Det vil nppe undre Dem , at jeg nu isr vil komme ind p OLAF og de 15 ekstra stillinger .
OLAF , som indledte sin virksomhed den 1. juli i r og dermed aflste UCLAF , Kommissionens hidtidige bedrageribekmpelsesorgan , er et nyt kontor , og vi vil gre alt for , at det kommer til at arbejde effektivt .
Jeg gr ud fra , at det i lige s hj grad ligger Kommissionen p sinde som de vrige institutioner , der for jeblikket endnu er i frd med at vedtage tiltrdelse gennem den interinstitutionelle aftale .
<P>
Der var oprindelig i tillgsbudget IV / 99 fastsat 15 stillinger til OLAF , som i alt skal have 300 stillinger .
Der str allerede i alt 120 stillinger - jeg siger ikke personer , men stillinger - fra det hidtidige UCLAF til OLAF ' s rdighed , og udbygningen skal nu ske i en fart .
Derfor blev vi meget skuffede over , at der var brug for s megen overtalelse for at f fjet yderligere 15 stillinger til de 15 stillinger , der var fastsat i tillgs- og ndringsbudget IV / 1999 , det vil sige i alt 30 i indevrende r .
Jeg er Budgetudvalget meget taknemmelig for , at det helt klart stttede Budgetkontroludvalget i denne sag , s vi nu fr disse 30 stillinger i 1999 .
For 2000 er der afsat 75 stillinger p budgettet .
Men senest i 2001 skal den fulde funktionsdygtighed s virkelig vre sikret ved hjlp af en fuldstndig stillingsfortegnelse .
<P>
Fru Schreyer , jeg vil gerne stille Dem et par direkte sprgsml : Jeg gr ud fra , at De i mellemtiden har kunnet optage kontakt med Kontroludvalget , som jo navnlig skal have styrket sit sekretariat med frsterangskrfter .
Dette Kontroludvalg under OLAF bestr af fem uafhngige eksperter , som ved siden af passer deres normale arbejde .
De varetager ganske vist ikke dette arbejde som ulnnet hverv - de fr en vis kompensation for deres udgifter , men ikke en betaling i ordets egentlige forstand - og har brug for passende sttte .
De har nok i mellemtiden vret i kontakt med Kontroludvalget og derigennem kunnet overbevise Dem om , at dette arbejde er ndvendigt for at sikre OLAF ' s uafhngighed .
<P>
I gr fastlagde vi i Budgetkontroludvalget proceduren for udnvnelsen af direktren for OLAF .
Jeg vil gerne sprge Dem , fru Schreyer , om flgende : Den 28. oktober skrev jeg til Dem for at f den officielle bekrftelse fra Dem og tillige fra Kommissionen som helhed af listen over de 11 ansgere til dette embede .
Desvrre har jeg til dato ikke fet noget svar p denne skrivelse .
Jeg vil gerne her p plenarforsamlingen anmode Dem om snart at give mig dette svar .
Snart betyder , at jeg regner med at f det i denne uge - det siger jeg helt klart - for at vi kan indlede den officielle behandling , s vi kan komme videre med sagen i Parlamentet .
Rdet presser p , Parlamentet presser p .
Kommissionen burde ogs presse p , for at vi kan udnvne direktren allerede i indevrende r .
Jeg anmoder Dem indtrngende om , hvis det er Dem muligt , at give os tilsagn om , at den officielle behandling af listen over de 11 ansgere nu tilgr os .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="DE" NAME="Walter">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , kre kolleger , frst vil jeg gerne udtrykkeligt takke fru Dhrkop Dhrkop for det udmrkede stykke arbejde , hun har ydet her under efterbehandlingen af budgettet for 1999 .
Jeg tror , at det kun sjldent er sket , at en ordfrer i lbet af et regnskabsr har mttet beskftige sig med mere end 60 bevillingsoverfrsler og fem tillgsbudgetter , et stort antal ndringer af og supplementer til det oprindelige budget , som under den seneste drftelse af tillgs- og ndringsbudget 5 fik hende til at sige , at hun ikke lngere kan kende sit eget barn , nemlig budgettet for 1999 , igen .
<P>
Nr jeg nu slr en meget kritisk tone an , er det ikke i frste rkke mod Dem , fru Schreyer , for det var ikke Dem , som i de sidste uger har haft ansvaret derfor , men nr vi som Parlament ved rets slutning , nemlig i efterret , udarbejder et budget , s gr vi ud fra , at vi i dette budget faststter nogle prioriteringer , og at disse prioriteringer ogs er dem , som s under budgetproceduren rent faktisk bringes i anvendelse , kommer til at virke , at det , vi anser for vigtigt , ogs rent faktisk omsttes til politik .
<P>
Det , vi oplever , er for femte gang en ndring af dette budget , som jo er ret s alvorlig .
Det er os , der har krvet den femte , det ved jeg godt , netop p grund af OLAF , og dt str vi ogs ved , men vi bliver ndt til overveje , om det er fornuftigt under budgetforhandlingerne at opstille prioriteringer , som s bagefter ophves .
<P>
Et eksempel fra det forlbne r er , at Budgetudvalget og ogs Parlamentet til slut gik strkt ind for , at en post til bistanden til Armenien og Georgien blev sat i vejret .
Vi var klar over , at ikke alle var indforstede dermed . Alligevel gennemfrte vi det .
Vi har set , at i lbet af dette r er de tre millioner , vi opfrte ekstra , overhovedet ikke blevet brugt , men faldet helt vk , fordi foranstaltningerne ikke kunne gennemfres , eller fordi gennemfrelsen af dem ikke var nsket .
Det er dt , der er vores problem .
<P>
For fremtiden vil vi have at vide - og derfor vil vi ogs flge gennemfrelsen i hjere grad end hidtil - hvad der sker med vores prioriteringer .
Vi vil gentagne gange i lbet af ret sprge Dem , hvad der er sket de pgldende steder .
Vi vil endvidere plgge vores udvalg , at de , nr de beskriver politikker og under budgetproceduren flger os ned til den mindste detalje og siger , at her skal der bruges EUR 100.000 mere , s skal de ogs holde je med den pflgende gennemfrelse .
Det siger jeg ogs adresseret til de udvalg , jeg selv er medlem af .
Det er ikke nok at g i brechen for noget under budgetproceduren .
Det , vi har gjort i de sidste r , er at tilfre budgettet stadig flere reserver for at kunne forbedre kontrollen og for i hjere grad at kunne vre med til gennemfrelsen .
Men det kan da virkelig ikke vre vejen !
<P>
Jeg vil nu ogs henvendt til Kommissionen om TB 5 sige , at De naturligvis ved , at vi var et nyt Parlament , og alligevel - det bliver jeg ndt til her ved rets slutning at bemrke meget kritisk - forelagde De et tillgsbudget i sommerferien , da vi var ude af stand til at reagere , fordi det nye Parlament endnu ikke var funktionsdygtigt .
Det er ikke gentlemanlike !
Vi vil - det kan De stole p - for fremtiden som selvbevidst nyt Parlament holde et vgent je med , hvorledes De behandler os , og hvilke chancer vi har for virkelig at leve op til vores opgave !
<P>
Lige n ting til , fordi det , jeg indtil nu har sagt , angr den igangvrende budgetprocedure .
Vi gr nu ind i meget vanskelige forhandlinger , og inden for rammerne af disse forhandlinger er der igen tal fremme , og vi ikke er alt for overbeviste om , at de rent faktisk er et sundt grundlag .
Vi vedtog ved rets begyndelse en interinstitutionel aftale , som skulle ge tilliden til samarbejdet mellem Rd , Kommission og Parlament .
<P>
Hvis denne tillid skal vre velbegrundet , skal det , vi i vores drftelser bygger vores afgrelser p , have et solidt grundlag .
Jeg siger det meget klart og mlrettet , hvad angr de tal , vi har fet forelagt vedrrende Kosovo .
Her skal vi have meget velfunderede tal , ellers opbygger vi et budget , som ikke vil kunne holde nste r .
Konsekvensen ville blive , at vi igen flytter om , fordeler om , fra venstre til hjre i strrelsesordenen hundreder af millioner , og det kan ikke vre meningen med en budgetprocedure !
Vi vil nu have et solidt grundlag , vi vil have , at det str klart , at Kosovo strkker sig over flere r , vi bliver ndt til at handle i fllesskab her over en rrkke .
Vi vil have et solidt grundlag , som kan holde p langt sigt .
Praksis med uendelig mange omflytninger , uendelig mange overfrsler af bevillinger og tillgsbudgetter er ikke velbegrundet , hvis det indtryk opstr , at der ikke er blevet arbejdet godt nok fra starten .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="ES" NAME="Fabra Valls">
Hr. formand , frst vil jeg gerne , som vi nu er vant til , takke fru Dhrkop Dhrkop for , hvor godt hun har informeret om dette tillgs- og ndringsbudget 5 / 99 .
<P>
Ud over fru Dhrkops betnkning , har vi fr hrt , hvordan man har drftet emnerne om de egne indtgter , om budgetdisciplinen , og faktisk er det sdan , at intet af dette vil ende med fordele for skatteyderne , hvis vi ikke bliver mere effektive i vores kamp mod svig .
<P>
Fru Theato har netop med rette ppeget , at vi har omdannet UCLAF til OLAF , vi drfter , hvordan vi skal f den bedst egnede direktr , men det er til ingen verdens nytte , hvis vi ikke forsyner OLAF med de ndvendige midler .
Derfor er jeg glad for , at man via dette tillgs- og ndringsbudget p EUR 202 millioner kan forge antallet af nye stillinger fra 15 til 30 , og at det denne gang derudover gres med Rdets samtykke .
<P>
Hver dag forges antallet af sager , som OLAF skal arbejde med .
Hver dag bliver det geografiske omrde strre , og derfor tror jeg ogs , at OLAF hver dag skal have tilstrkkelige midler , svel personalemssigt som materielt , til at kunne beskftige sig med nye emner .
F.eks. mener jeg , at et af de omrder , som stadig ikke er tilstrkkeligt undersgt , er bdernes proportionalitet . Det jeg mener er , at man skal tildele strre bder , jo mere omfattende svindelen er .
Vi savner ligeledes at kende til detaljerne , nr der forekommer en nedsttelse eller en eftergivelse af bderne .
<P>
Sledes har jeg altid sagt , og det holder jeg fast ved i dag , at for at komme videre er det ikke tilstrkkeligt med god vilje . Vi har derudover brug for , at Rdet , Kommissionen og Europa-Parlamentet gr i samme retning .
Selv nr det , som i dette tilflde , glder om at have en strk og effektiv OLAF til fordel for den europiske skatteyder .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="DE" NAME="Bsch">
Hr. formand , tillgs- og ndringsbudget 5 / 99 er et vigtigt skridt til hurtigt at stte det nye bedrageribekmpelseskontor OLAF i stand til at fungere .
Det glder mig , at der ogs denne gang fuldt ud blev taget hensyn til de sagkyndige henstillinger fra OLAF-kontroludvalget .
Det har , som vi har hrt , ikke altid vret tilfldet tidligere .
Det er blevet rettet , og det er godt for OLAF .
Det understreger vores nske om at sikre OLAF ' s uafhngighed .
Afgrelsen om besttelsen af disse stillinger skal for fremtiden trffes af direktren for OLAF .
<P>
Budgetkontroludvalget fastlagde i gr aftes en procedure for hringen af ansgerne .
Det er vores ml at opstille en liste med tre navne , som Europa-Parlamentets formand s kan tage med til samrdet med Rd og Kommission .
Dermed flger vi henstillingerne fra Parlamentets Udvalg om Forfatningssprgsml .
<P>
Men det , vi har brug for fra Kommissionens side for at kunne indlede proceduren - og her sttter jeg fru Theato og henvender mig helt konkret til Dem , fru Schreyer - er en formel beslutning om de ansgere , der kan komme p tale .
Der var 450 ansgere .
OLAF-kontroludvalget har opstillet en liste med 11 navne .
Nstformand Kinnock og De selv har ladet os vide , at Kommissionens kompetente tjenestegrene tilslutter sig afstemningsresultatet fra Kontroludvalget .
Men s vidt jeg ved , har Kommissionen selv endnu ikke truffet nogen formel afgrelse , og det forlyder endog , at Kommissionen i dag agter at vedtage en liste , der kun indeholder fire navne .
Jeg beder Dem korrigere mig , hvis det ikke er rigtigt .
<P>
Det er helt klart , at en sdan vedtagelse ville vre en overtrdelse af OLAF-forordningen , som siger , at De som Kommission skal have en positiv udtalelse fra Kontroludvalget .
Det har Parlamentet og Rdet vedtaget for at sikre den nye direktrs uafhngighed i forhold til Kommissionen .
En sdan positiv udtalelse har De imidlertid kun vedrrende listen med de 11 navne , ikke vedrrende en liste med hverken flere eller frre navne .
<P>
Der er ikke tale om spidsfindigheder , det drejer sig om , at denne procedure i sit forlb skal vre hvet over enhver tvivl .
Netop efter det , der er sket i de sidste mneder , og efter krisen i Kommissionen ville det efter min mening vre en tung belastning , hvis den nye direktr ikke blev udnvnt under fuld overholdelse af de europiske bestemmelser .
<SPEAKER ID=47 NAME="Dhrkop Dhrkop">
Hr. formand , jeg vil svare fru Schreyer generelt til det , vi havde talt om .
Fru Schreyer , jeg tror , at De har kunnet udlede - ogs fra mit indlg i september - at vi har dybflte bekymringer for ndringen , omfordelingen af belb inden for selve budgettet .
<P>
Fru Schreyer , jeg vil stille Dem et kort sprgsml : Har Kommissionen , p baggrund af det De har hrt her i september og nu , nogen id om , eller har De stillet Dem nogen sprgsml til , hvordan man i budgettet for r 2000 kan undg , at vi i midten af november stadig er i gang med et tillgsbudget , hvor vi ndrer og overfrer ?
<P>
Og det sidste sprgsml : Er der andet p ventelisten fr rets udgang for 1999-budgettet ?
Som ordfrer vil jeg gerne vide det .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="DE" NAME="Schreyer">
Hr. formand , fru Dhrkop Dhrkop , mine damer og herrer , det femte tillgs- og ndringsbudget for regnskabsret 1999 er i overensstemmelse med de retningslinjer , der blev foreslet under budgetsamrdet i maj .
Betalingsbevillingerne til programmerne Phare og Tacis , til det tidligere Jugoslavien samt til den makrofinansielle bistand til Makedonien kan henholdsvis ges og sikres nu .
Dermed tages der bl.a. hensyn til de negative virkninger , som konflikten i Kosovo og krigen i Kosovo havde p situationen i Makedonien , og den budgetbistand , der blev givet tilsagn om allerede i forret eller i sommer , og som dette land har hrdt brug for , kan omsider ydes .
<P>
Endvidere skabes der i kraft af denne skrivelse 15 nye stillinger til OLAF , og jeg vil naturligvis gerne komme ind p de sprgsml , der er blevet stillet mig om udnvnelsen af direktren for OLAF .
Det er korrekt , at det uafhngige Kontroludvalg - og jeg vil gerne her strkt understrege ordet " uafhngig " , ogs hvad Kontroludvalget angr - ud af det store antal ansgninger har udpeget 11 kandidater , som Kontroludvalget anser for egnede .
Dernst har Kommissionens udnvnelseskomit foretaget en udvlgelse , og jeg lover Dem , at De i lbet af dagen i dag modtager listen over de kandidater , som udvlgelseskomiten anser for egnede .
<P>
Det er min opfattelse , at proceduren skal udlgges derhen , at det naturligvis str Budgetkontroludvalget frit for at hre de 11 ansgere og n frem til en afgrelse .
Jeg hber meget , at procedurerne i Kommissionen og de procedurer , De anvender under Deres hring , frer til sammenlignelige resultater .
P grundlag af de kvalifikationer , som kandidaterne p listen er i besiddelse af , er jeg optimistisk med hensyn til at finde en fortrinlig kandidat til at udve det vanskelige embede .
<P>
Jeg vil gerne endnu en gang komme ind p bevillingsoverfrslerne .
I den samlede bevillingsoverfrsel havde Parlamentet allerede overfrt EUR 30 millioner mindre .
Ordfreren foreslr derfor , at Phare-programet nu fr tilfrt yderligere 25 millioner .
Jeg forsikrer Dem endnu en gang om , sledes som jeg ogs gjorde under trepartsdrftelserne , at vi sttter dette ndringsforslag og anmoder Rdet om at acceptere dette ndringsforslag .
<P>
Hvis det ndrede tillgs- og ndringsbudget vedtages , kan der , nr man tager samtlige ndringer i betragtning , i 1999 stilles EUR 670 millioner ekstra til rdighed og finansieres for programmerne Phare og Tacis , for Sydsteuropa og andre programmer , hovedsagelig i form af ikkeanvendte bevillinger fra landbrugsomrdet .
Jeg anser det som helhed for gldeligt , at der p grund af disse reducerede udgifter er bnet mulighed for gede bevillinger p det udenrigspolitiske omrde .
<P>
De har her i flere tilflde kritiseret , at der ogs er blevet foreslet og muliggjort bevillingsoverfrsler i den strrelsesorden .
Dertil vil jeg gerne sige , at det jo er budgetpolitisk virkelighed , at der i lbet af et regnskabsr under afviklingen af et budget forekommer udviklinger , som ikke muliggr en fuldstndig udnyttelse af samtlige budgetposter .
Det betyder ikke manglende accept af Parlamentets beslutninger fra Kommissionens side .
Jeg skal holde je med , at der bliver taget hensyn til Parlamentets beslutninger .
Alligevel vil vi altid kunne komme i den situation , at der sker en eller anden udvikling , som ikke muliggr fuld udnyttelse .
Jeg vil altid underrette Dem , nr der kan sttes tal p rkkevidden af sdanne situationer , og jeg mener , at vi s netop i fllesskab skal overveje ikke at indefryse disse bevillinger og dermed ikke anvende dem , men at vi netop skal flytte dem over til omrder , hvor ogs Parlamentet siger OK , det er en fornuftig anvendelse af disse ekstra bevillinger , som nu str til rdighed .
Jeg anser det , som sagt , som slutresultat for en postiv udvikling , nr der p grund af udviklingen af markedet og priserne p landbrugsomrdet blev brug for frre bevillinger , at der skulle anvendes frre bevillinger , som s str til rdighed for s ptrngende vigtige udenrigspolitiske programmer som dem , vi her har foran os .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="DE" NAME="Theato">
Hr. formand , jeg har et konkret sprgsml til fru Schreyer : De sagde , at vi fr listen endnu i dag .
Hvad for en liste ?
Listen med 11 eller en med 4 ? Hr .
Bsch redegjorde meget nje for det .
Jeg vil gerne advare imod urigtig anvendelse af procedurerne .
De fremgr klart af forordning 1037 / 1999 og af den interinstitutionelle aftale .
Det forholder sig ikke sledes , at Parlamentet kan sige , vi hrer 11 , eller hvis der er en anden liste , hrer vi fire !
Dt gr ikke !
Vi m ikke give dem , som Kontroludvalget har sat p listen , anledning til at klage .
De skal frst vre enig med Kontroludvalget og dernst officielt tilstille os listen , for at vi kan fortstte vores procedure , derefter g i samrd med Rdet og endelig forelgge Dem forslaget til udnvnelsen .
De udnvner s i sidste instans kun nominelt , men inden da skal proceduren vre i orden .
Jeg anmoder Dem om at sige os helt prcist , hvad det er for en liste , det drejer sig om , og som De vil tilstille os i dag .
<SPEAKER ID=50 NAME="Dhrkop Dhrkop">
Hr. formand , jeg lyknsker Dem .
Dette er i sandhed et Parlament , for vi er i gang med en debat .
Det synes jeg , man br takke Dem for .
Fru Schreyer , jeg er enig med Dem , og jeg er meget glad for , at det faktisk er landbrugsudgifterne , som skal finansiere dette sidste tillgs- og ndringsbudget .
Men jeg tager Dem ogs p ordet , nr De siger , at vi i budgettet nje skal overvge , at omfordelingerne ikke ndrer de prioriteter , som Europa-Parlamentet har fastsat .
De eksempler , jeg gav Dem fr , var faktisk prioriteter .
Og jeg tager Dem p ordet , sledes at vi lige fra begyndelsen af r 2000 i et langt mere intenst og bent samarbejde kan undg , at prioriteter som de baltiske regioner eller foranstaltninger til fordel for brn ikke bliver de frst berrte , for man kan have en mistanke om , at det muligvis ikke er Dem , der ikke vil gennemfre det , men andre instanser , der str bag .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="DE" NAME="Schreyer">
Hr. formand , fru formand for Budgetkontroludvalget , vi har ogs i Budgetkontroludvalget drftet , hvorledes det kan sikres , at formelle fejl undgs .
Den situation , at der skal udpeges en direktr for OLAF , er naturligvis ny .
Der er blevet vedtaget en srlig procedure .
I vedtagelsen blev - og nu vil jeg sige naturligvis - ikke alle detaljer fastlagt , s ikke alle skridt er p forhnd beskrevet dr .
Vi skal alts i fllesskab hndtere situationen , for at de bestende procedurer , som for Kommissionen er formelle procedurer , nemlig inddragelsen af nomineringskomiten p den ene side og p den anden side Parlamentets ret til at hre kandidaterne samt Kontroludvalgets holdning , ogs kommer med .
<P>
Kommissionen har nu fet henstillingen fra sin nomineringskomit , og den udvlgelse er sket med listen over de 11 kandidater som grundlag .
Der har sledes her vret tale om en kombination af procedurer .
Jeg kan forsikre Dem , at jeg i dag under drftelsen af , hvad der videre skal ske - De vedtog i gr , hvorledes det hele skal rettes ind efter hinanden - vil forelgge alt til drftelse i Kommissionen .
Jeg kan kun endnu en gang sige og virkelig endnu en gang bekrfte over for Dem , at jeg er meget interesseret i , at afgrelsen kan trffes endnu i r .
Det er allerede temmelig sent , men afgrelsen skal trffes i r , for at direktren hurtigt kan indlede sit arbejde , og egentlig er jeg ret optimistisk med hensyn til , at vi i en institutionel procedure kan n frem til en god lsning her .
<P>
Fru Dhrkop Dhrkop vil jeg gerne svare , at de prioriteringer , som Europa-Parlamentet fastlgger under budgetproceduren og for budgettet , naturligvis er bestemmende for Kommissionens handlinger i forbindelse med gennemfrelsen af budgettet .
Derfor gjorde jeg opmrksom p , at De skal informeres i god tid om eventuelle vanskeligheder .
De har netop nvnt eksempler , hvor jeg kan forsikre Dem , at det er udgifter , som ogs jeg anser for vigtige .
Derfor vil jeg naturligvis fra min side pse , at der her skabes grundlag for , at disse udgifter s ogs kan realiseres .
Men hvis der p den anden side - jeg vil nu sige takket vre positive udviklinger - bliver tale om besparelser , s kan vi netop i fllesskab overveje , hvorledes disse penge s kan anvendes til andre fornuftige forml .
<SPEAKER ID=52 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted torsdag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=5>
Miljets inddragelse i energipolitikken
<SPEAKER ID=53 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0039 / 1999 ) af Chichester for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om meddelelse fra Kommissionen til Rdet og Europa-Parlamentet om styrkelse af miljets inddragelse i Fllesskabets energipolitik ( KOM ( 1998 ) 571 - C4-0040 / 1999 ) .
<SPEAKER ID=54 NAME="Chichester">
Hr. formand , bde Maastricht- og Amsterdam-traktaten fokuserer p miljbeskyttelsesforanstaltninger .
Denne meddelelse fra Kommissionen viderefrer denne debat inden for energisektoren .
<P>
Der er blevet formuleret tre ml .
For det frste at fremme effektiv udnyttelse af energien .
For det andet at forge de renere energikilders andel i produktionen - mlet er 12 % fra vedvarende energi i 2010 . For det tredje at formindske pvirkningen af miljet fra produktion og brug af energiprodukter .
<P>
Der er blevet foretaget tre prioriteringer for at integrere disse miljml i energipolitikken .
For det frste skal de ivrksttes p en afbalanceret mde , der tager hensyn til konkurrencedygtigheden og forsyningssikkerheden .
For det andet skal de vre realistiske og omkostningseffektive .
For det tredje skal gennemfrelsen af dem vre fleksibel for at tage hensyn til markeder og teknologier , der er under hastig forandring .
Drivhuseffekten er et stort problem , men naturligvis ikke det eneste miljproblem , vi str over for .
P energi- og transportomrdet findes der store bidragydere til de udslip , der forrsager drivhuseffekten .
Vi i Europa m gre vores del og vre et godt eksempel for resten af verden , samtidig med at vi erkender , at det store pres p fremtidens energiforbrug vil komme fra lande som USA , der er temmelig umdeholden i sit energiforbrug , og ligeledes fra udviklingslandene , der , efterhnden som deres konomi vokser , og de hver deres levestandard , vil f brug for mere energi , som sandsynligvis vil komme fra ret forurenende energikilder .
<P>
I betnkningen opfordres Kommissionen til at fremme de bedste metoder til at sikre udveksling af synspunkter og erfaringer og til at tilskynde til get offentlig opmrksomhed , samtidig med at subsidiaritetsprincippet respekteres .
Man m erkende , at energipolitikken stadig stort set bliver fastlagt p medlemsstatsniveau .
Men der kan ikke vre nogen tvivl om , at effektiv energiudnyttelse er et sprgsml , der br optage os alle .
<P>
Betnkningen opfordrer ogs Kommissionen til at sttte integrationen af disse miljml i energipolitikken via forskning i virkningen af klimaforandringer , forskning i alle mulige teknologier og via forskning i at finde de bedste ml for resultater med at reducere udledningerne , samt via regelmssige indberetninger til Europa-Parlamentet .
<P>
Med hensyn til mulige lovgivningsmssige initiativer opfordrer denne betnkning Kommissionen til at overveje at ndre den eksisterende lovgivning eller indfre nye foranstaltninger , der vil styrke disse ml , men den opfordrer ogs Kommissionen til at flge og studere virkningen af alle lovgivningsmssige foranstaltninger indtil nu og aflgge rapport om deres samlede omkostninger og effektivitet til Europa-Parlamentet .
<P>
I betnkningen opfordres der ogs til , at der tages hensyn til de miljmssige ml under udvidelsesprocessen .
Der er megen grund til bekymring for energiforbruget og elproduktionen i ansgerlandene , og det er ndvendigt at tage fat p dette .
Betnkningen minder os om , at vi , for at f en vsentlig forbedring af de globale miljbeskyttelsesforanstaltninger og en reduktion af udledningerne , har brug for dialog og konsensus bde med vores konkurrenter p verdensmarkedet og med udviklingslandene .
<P>
Kommissionen har beget en vsentlig undladelsessynd ved ikke at nvne kernekraften i sin meddelelse .
Ligegyldigt hvordan man ser p denne kilde til kraft og elektricitet , er det en kendsgerning , at den leverer en vsentlig del af elektriciteten i Europa og gr det p en mde , der ikke frembringer CO2 eller andre drivhusgasser , og det er grunden - den eneste grund - til , at den er nvnt i denne betnkning .
Det vil vre en fejl , hvis denne omtale af kernekraften bortleder opmrksomheden fra hovedtendensen i betnkningen , der drejer sig om at forbedre effektiv energiudnyttelse , at f mere ud af de vedvarende energikilder og at integrere vores miljmssige ml i energipolitikken .
Det er en god begyndelse , men der er meget mere at gre .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="DE" NAME="Mombaur">
Hr. formand , mine damer og herrer , mange tak , med hr .
Chichester som ordfrer er der til Parlamentet kommet en betnkning om dette emne , som jeg gratulerer ham med .
Det er en god betnkning .
Den Europiske Union fremmer ogs miljpolitikken p energiomrdet gennem programmer , som fremmer anlggenes effektivitet .
<P>
Men i dag vil jeg endnu en gang gre det klart , at den vigtigste miljpolitiske foranstaltning har vret den , at vi i direktiverne el og gas i 1996 og 1998 afskaffede monopolerne og indfrte konkurrence .
For frst under de forhold bliver de tidligere monopoler ndt til at hre op med at lade alle urentable anlg kre videre og lade omkostningerne g videre til forbrugerne .
Frst nu har de en tilskyndelse til at drive deres anlg s effektivt som muligt .
Jeg vil lige gre opmrksom p et srligt synspunkt .
Frst under konkurrenceforhold kan man n frem til forskellige udformninger af tarifferne , sledes som vi alle kender det fra telekommunikationssektoren .
De forskelligartede tariffer vil medfre , at forbruget fordeles over alle dgnets 24 timer , og ved at forbruget fordeles , udnyttes anlgskapaciteten bedre , og der bliver brug for frre anlg .
Der skal med andre ord produceres mindre energi , og det er det betydeligste bidrag til miljpolitikken , som disse direktiver yder .
<P>
Derfor for vrigt ogs den bemrkning , at de overvejelser , den tidligere Kommission fremlagde om den skaldte integrerede ressourceplanlgning - et forfrdeligt ord - af samme grund er uden betydning , fordi der ikke er behov for nogen planlgning .
For energiforsynings- og energidistributionsvirksomhederne vil af egen drift bestrbe sig p at styre eftersprgslen p passende vis .
<P>
Ved vedtagelsen af direktiverne fremhvede PPE-DE-gruppen , at vi stadig mangler at harmonisere miljpolitikken .
Derfor denne betnkning i dag , og vi venter p yderligere initiativer fra Kommissionen .
Jeg vil endvidere gre opmrksom p , at disse direktiver faststter overordnede tekniske bestemmelser vedrrende tilfrsel af strm fra vedvarende energikilder og sammenkobling af kraft og varme .
Det er alt sammen til fordel for miljet .
Men hvad der stadig mangler , og hvad der ikke lykkedes for den gamle Kommission , men hvad forhbentlig omsider lykkes , er et europisk direktiv , hvori der ikke kun faststtes tekniske bestemmelser vedrrende tilfrslen af el fra vedvarende energikilder , men hvori der tillige i overensstemmelse med den europiske konkurrenceret gres rede for modellerne for , hvorledes el produceret p den mde kan fremmes , uden at Fllesskabets traktater overtrdes .
<P>
Derovre sidder hr . Linkohr .
Vi kunne i sin tid ikke stemme for hans forslag i alle detaljer , men vi er enige om , i hvilken retning vi skal g , nemlig at der her skal faststtes en europisk ret .
I den sammenhng vil jeg endvidere sige , at vi inden lnge i udvalget jo sammen med Kommissionen meget nje vil overveje , hvilket behov der er for bestemmelser p el- og gasomrdet , for vi har trods alle hjtidelige forsikringer stadig ikke noget europisk marked , vi har i vidt omfang stadig 15 enkeltmarkeder .
Det skal bringes til ophr !
<P>
Til sidst vil jeg gerne fremstte en personlig bemrkning .
Den , der tror , at han kan f miljbeskyttelse med en CO2-afgift , har i hvert fald jeg ingen tiltro til .
Jeg citerer her generalsekretren for IAEA , der for nylig docerede for os alle , at han ikke kendte nogen model , som med en afgift baseret p udstdning af skadelige stoffer virkelig bidrager til , at der bruges mindre energi og udstdes frre skadelige stoffer .
Derfor anser jeg , indtil det modsatte er bevist , alle CO2-overvejelser for blot at vre en skjult skatte- / afgiftsforhjelse , og den er jeg personlig kun rede til at g ind p , hvis der inden foretages en nedsttelse af andre skatter / afgifter , og det ikke bare bliver sagt , at det agter man at gre .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="DE" NAME="Linkohr">
Hr. formand , mine damer og herrer , frst vil jeg gerne takke hr . Chichester for hans betnkning og for hans ider .
Det bliver sikkert ikke den sidste debat i Europa-Parlamentet om milj- og energipolitikken .
Med denne betnkning er vi imidlertid helt bestemt kommet et stykke videre .
<P>
Hvis denne debat havde fundet sted for 10 eller 20 r siden , ville det have vret helt andre ting , der var blevet trukket frem .
S ville man have talt om svovldioxid , om nitrogendioxider eller om stv .
Heldigvis har vi i de sidste r set positive resultater p det omrde .
Luftkvaliteten er blevet bedre i Europa , og dr , hvor der stadig er behov for forbedringer , er der ivrksat en hel rkke initiativer .
Det strste problem inden for denne sektor er nok stadig steuropa , det vil sige de lande , som gerne vil med i Den Europiske Union , og jeg mener ikke , vi skal se bort fra dette problem .
<P>
Derudover skal man huske p , at en del af disse kvalitetsforbedringer ganske enkelt er opnet , ved at man har skiftet kul ud med gas .
S kan man jo altid strides om , hvilken fordel det giver .
Ved denne ndring og tillige ved hjlp af nye teknologier har vi under alle omstndigheder helt bestemt forbedret luftkvaliteten , og det er jo ogs blevet anfrt i betnkningen .
<P>
Hr .
Mombaur har med rette henledt opmrksomheden p - sledes tolker jeg det i hvert fald - at det indre marked , vi nu har etableret , helt bestemt har krvet en del af medlemsstaterne . Men han krver derudover rammedirektiver fra Den Europiske Union , en ramme , inden for hvilken konkurrencen kan foreg ud fra miljvenlige synspunkter .
Det er den nye opgave , som venter Den Europiske Union . P dette omrde har vi sledes ikke brug for mindre , men for mere Europa .
<P>
For det andet vil jeg gerne gre opmrksom p , at de fossile energikilder kul , olie og gas , s vidt det kan bedmmes , stadig vil vre dominerende i lang tid ogs i Europa for slet ikke at tale om verden . Det betyder , at vi , hvis vi vil forbedre luftens kvalitet , og hvis vi vil bekmpe drivhuseffekten , bliver ndt til ogs fremover at lgge hovedvgten p bekmpelsen af de virkninger , forbrndingen af fossile brndstoffer har .
Det tales der desvrre alt for lidt om , men den strste gevinst p dette omrde ligger faktisk i stadig bedre forbrndingsteknologier , for vrigt ogs i energibesparende apparater , men frst og fremmest i bedre forbrndingsteknologier . Jeg mener , at vi her rent forskningsmssigt stadig kan gre en hel del , det vil sige n frem til hjere virkningsgrader .
Brndstofcellen vil givet betyde en fordel i de kommende r , men ogs sammenkoblingen af kraft og varme .
Disse teknologier , som har en hjere virkningsgrad , skal fremmes , eventuelt ogs i afgiftsmssig henseende , hvis markedet alene ikke kan gre det .
<P>
Dernst er det efter min mening meget vigtigt , at vi i energipolitikken i hjere grad mobiliserer den enkelte borger og udnytter hans fantasi . Borgerinitiativer p energiomrdet er nyttige .
De mobiliserer enkeltindividers fantasi og risikovillighed .
Der er mange eksempler p , at initiativer i landsbyer eller byer eller fra enkelte grupper har frt til store energibesparelser eller hurtigere gennemfrelse af nye teknologier , end det normalt er sdvane .
Det skal vi lgge stor vgt p .
<P>
Til slut vil jeg lige omtale to fnomener , som ikke direkte har noget med Den Europiske Union at gre , men med verdens klima .
I Kina - nogle af Dem har mske lst om det - optrder fnomenet brande , der kun ulmer .
Der gr ild i meget store mngder kul , men det ulmer kun .
Der er tale om brande , der dels har naturlige rsager , dels er forrsaget af mennesker .
Der opstr derved enorme mngder CO2 , langt strre end dem , vi sparer her .
<P>
Det andet fnomen er afbrndingen af skaldt associeret gas i Rusland og ogs i Mellemsten . Derved frigres CO2-mngder , der er langt strre end dem , vi har sparet i de sidste r i Europa .
For vrigt afbrndes der i denne sammenhng strre mngder gas , end vi importerer fra Rusland .
Jeg ville blot henlede Deres opmrksomhed p dette fnomen .
Det krver mere end blot en betnkning . Her skal der politik til - mske endog p hjeste plan .
Det var mig magtpliggende at omtale dette fnomen endnu en gang .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="NL" NAME="Plooij-van Gorsel">
Hr. formand , kre kolleger og fru kommissr , jeg vil gerne lyknske ordfreren , hr . Chichester , med hans betnkning .
Den Liberale Gruppe er enig i de fleste af anbefalingerne i beslutningsforslaget , men har indvendinger imod punkt C og L og punkt 4 og 5 .
<P>
Hr. formand , atomenergiens fordele er mere omstridte , end det fremgr af disse afsnit .
Atomenergien bidrager til at n vores CO2-mlstninger , men samtidig forger den miljproblemet med atomaffaldet , og det er i strid med mlstningerne i den foreliggende meddelelse fra Kommissionen , nemlig en strkere inddragelse af miljet i energipolitikken .
<P>
Hr. formand , mit nste punkt vedrrer ndringsforslag 7 til punkt 1 fra Den Liberale Gruppe .
Min gruppe er glad for , at ordfreren accepterer dette som en tilfjelse .
Energipolitikken omfattes af nrhedsprincippet , men de medflgende grnseoverskridende miljkonsekvenser er bestemt et europisk problem .
Nu , hvor vedvarende udvikling er en traktatsmlstning , er det logisk at medtage et energiafsnit i traktaten , som muliggr en integreret behandling af energi og milj .
<P>

Kre kolleger , liberaliseringen frer p langt sigt til lavere energipriser , men ikke til hjere energiforbrug , fordi energi er og bliver en stor udgiftspost for bde virksomheder og private .
<P>
Integrationen af energi- og miljpolitikken kan ogs fremmes ved at indfre en CO2-energiafgift som den , der allerede eksisterer i Nederlandene og Sverige .
Indfrelsen af denne energiafgift kan medfre strre energieffektivitet og lavere energiforbrug .
Min gruppe anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at koordinere indfrelsen af denne afgift , s der ikke opstr konkurrenceforvridning i EU , for denne afgift skal naturligvis vre udgiftsneutral for borgerne .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="EN" NAME="Ahern">
Det vigtigste krav til energi- og miljpolitikken , nu hvor vi nrmer os rtusindskiftet , er at indfri vores Kyoto-forpligtelser , og her vil en afgift p CO2 naturligvis spille en vsentlig rolle .
Desvrre er der endnu ikke net enighed om dette , men vi vil anmode Kommissionen om at g videre i denne retning .
<P>
Vi har faktisk overhovedet ikke indfriet vores forpligtelser i henhold til Kyoto .
Der er enighed om , at energibesparelser , rationel planlgning og vedvarende energi er de vigtigste veje frem bortset fra afgiften p CO2 , som der , som jeg har sagt , endnu ikke er net enighed om .
Det er faktisk den rette vej til bredygtighed , men vi flger den ikke med tilstrkkelig energi .
Den nyeste statistik om energiintensitet viser , at vi i 1996 ligger p et rundt nul .
Vi er faktisk get tilbage efter i syv r at have forsgt at indfri vores forpligtelser med hensyn til klimaforandringer . Det er ikke bare uacceptabelt , det er skandalst .
Jeg henviser til denne statistik - jeg er sikker p , De kender til den - og vi m gre det bedre .
Vores borgere forventer , ja krver , at vi gr det bedre .
<P>
Kommissionen og Europa-Parlamentet har faktisk sammen forsgt at holde det allerede lille budget til Save og Altener p rette kurs , og det takker jeg Dem for og hber , at vi fortsat kan gre fremskridt .
<P>
Det , der ikke er plads til inden for energi og milj , er atomkraft , for den er ikke bredygtig .
Vi er ikke i stand til at hndtere atomaffald , selvom forskellige fantasifulde lsninger er blevet bragt i forslag , herunder at sende det til mnen , og vi ville virkelig befinde os p en anden planet , hvis vi tilsluttede os hr . Chichesters opfattelse , at atomkraft skulle vre en lsning .
Det er det ikke , og jeg mener , at det var en meget drlig id at fje denne disharmoni til en ellers mere eller mindre acceptabel betnkning .
Jeg fler ogs , at det var meget klogt af Kommissionen at undg at henvise til atomkraften i sine egne forslag , og jeg vil rde Dem til at fortstte med denne holdning , for et sdant forslag er i hj grad egnet til at skabe splittelse , og vi vil bestemt ikke g med til det .
<P>
Det atomuheld , der fandt sted i Japan for nylig , har igen udstillet atomsektorens kriminelle forsmmelighed , og den forfalskning af sikkerhedsundersgelser fra BNFL , der for nylig fandt sted ved Sellafield , er et yderligere vidnesbyrd om , at vi har grund til at vre langt mere bekymrede for atomindustrien og den mde , den fungerer p .
Hvad nsker vi , og hvad er vejen frem ?
Vi nsker f.eks. gennemfrelse af det , man har forpligtet sig til i hvidbogen om vedvarende energi .
Vi nsker , at disse forpligtelser skal udmntes i en handlingsplan fra Kommissionen om vedvarende energi .
Det indre marked er blevet nvnt , og det er det vigtigste omrde , hvor vi nu arbejder . Her m der gres ende p de store subsidier til kul og atomkraft , og sttten til vedvarende energi , der er et vigtigt aspekt af miljpolitikken , m gres realistisk .
Juridisk bindende ml for vedvarende energi er en vigtig del af denne strategi , men vi m ogs helt klart have en eksternalisering af de indre omkostninger med hensyn til traditionel energiproduktion .
Endelig mener jeg , at vi m have lige konkurrencevilkr , og hvis vi gr en ende p subsidierne , i srdeleshed til atomkraft , s vil vi se de andre energiformer vinde frem .
<SPEAKER ID=59 NAME="Boudjenah">
Hr. formand , energien er i centrum i forbindelse med alle former for konomisk og social aktivitet .
Alle borgere er berrt af energiforsyning , -transport og -distribution .
Der er stadig et stort arbejde foran os , fr adgangen til energi er en realitet bde i de fattige og i de industrialiserede lande , hvor ikke alle befolkningsgrupper har lige adgang til energi . Behovet er alts endnu ikke opfyldt , og energisprgsmlet bliver afgrende .
<P>
Den Europiske Unions energiafhngighed er fortsat hj .
Man har endnu ikke opnet en stabilisering af CO2-emissionerne og en spredning i udnyttelsen af energikilderne .
At skabe en energipolitik , der vrner om miljet , krver derfor en stor indsats .
Den femte FN-konference om klimandringer har netop i denne henseende bekrftet uoverensstemmelsen mellem dem , der frer en mlrettet og frivillig politik , og dem , der altid forsger at fordreje de forpligtelser , der blev indget i Kyoto .
Den Europiske Union forpligter sig til at ratificere mlene fra Kyoto og taler for differentierede foranstaltninger for udviklingslandene og de industrialiserede lande .
CO2-emissionerne er reduceret med 19 % i 1997 .
Unionen kan - efter min mening - sledes bidrage til at forhindre , at USA ' s rent kommercielle og liberale opfattelse , der gr s langt som til at s tvivl om de forpligtelser , der blev indget i Kyoto , fr overtaget .
<P>
Men en europisk indsats er ikke nok , og svaret p alle disse udfordringer er ikke givet p forhnd .
Sledes kan man godt vre bekymret for , at Kommissionen og Rdet fortstter med at anse bningen p energimarkedet for den frie konkurrence som en ndvendig overgang .
Som det i vrigt bemrkes i Chichester-betnkningen , er der et modstningsforhold mellem liberaliseringen og nedsttelsen af CO2-emissionerne .
Men dette modsigelsesforhold er ikke den eneste .
Presset fra markedet udves ogs over for det offentliges opgaver : De offentlige virksomheder , der er den mest effektive modpol til en hmningsls fri konkurrence , er truede .
Desuden begrnser konkurrencen staternes evne til at gribe ind i de energimssige valg og til at garantere en lige adgang for brugerne .
Energi er ikke en vare som alle andre og skal behandles specielt .
Energipolitikken forudstter mere samarbejde , en koordinering af nationale politikker og ikke en integreret europisk politik .
<P>
Endelig undrer ordfreren sig med god grund over , at Kommissionen overhovedet ikke nvner atomkraften , sknt denne energikilde bidrager til at nedstte CO2-emissionerne , selvom den m gres mere sikker og mere sknsom over for miljet .
Dette er vigtigt omrde , der fortjener en bred offentlig debat , som gr det muligt for alle at leve op til de udfordringer og de valg , der er i forbindelse med energipolitikken .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="EN" NAME="Gallagher">
Frst vil jeg gerne komplimentere hr . Chichester for udarbejdelsen og forelggelsen af denne betnkning .
<P>
Kommissionens meddelelse om styrkelse af den miljmssige integration inden for Fllesskabets energipolitik er yderst velkommen i betragtning af dens realistiske holdning til sprgsmlet .
En bredygtig udvikling er ikke bare et fjernt ml , det er en forpligtelse , vi har i henhold til traktaterne , og det m derfor vre det centrale princip for enhver fremtidig europisk energipolitik , og samtidig m man finde en balance .
Unionen har allerede fastsat visse ml p energiomrdet for at reducere udslippet af CO2 med 8 % ved midten af nste rti og naturligvis at fordoble bidraget fra vedvarende energikilder fra de nuvrende 6 % til 12 % i 2010 .
<P>
Bestrbelserne p fllesskabsniveau udgr et supplement til medlemsstaternes .
I mit eget land , Irland , skal der f.eks. bruges EUR 160 millioner p udviklingen af en energisektor , der er miljmssigt forsvarlig .
Med de forenede anstrengelser fra Fllesskabet og medlemsstaterne , som har det primre ansvar for energipolitikken , tror jeg , at disse ml kan ns .
Vi m vre omhyggelige med at give plads for tilstrkkelig fleksibilitet for at tage hensyn til den ndvendige tilpasning af energimarkedet undervejs , og derfor m vores ml forblive realistiske , og forslag m forblive bne med hensyn til detaljerne . Hr .
Chichester erkender den begrnsede rolle , Europa-Parlamentet kan spille for energipolitikken i betragtning af , at det i alt vsentligt drejer sig om en kompetence for medlemsstaterne .
Vi har en klar og enig stemme , nr det drejer sig om miljsprgsml , og de miljmssige hensyn i forbindelse med energiproduktion er selvindlysende og betydelige .
Jeg sttter initiativer p europisk niveau , der bidrager til medlemsstaternes bestrbelser for at indfri deres forpligtelser i henhold til Kyoto-protokollen om at begrnse udledningen af drivhusgasser i energisektoren .
For nylig stemte vi om at forny samme program med gede midler , og det vil vre et vrdifuldt bidrag til medlemsstaternes bestrbelser .
<P>
Afslutningsvis tror jeg , at man kan lre meget af en udveksling af synspunkter mellem medlemsstaterne om energipolitik , og jeg sttter hr . Chichesters opfordring til , at Kommissionen skal stte fokus p eksempler p god forvaltningsskik inden for integrationen af miljmlene i energipolikken .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="NL" NAME="Belder">
Hr. formand , Amsterdam-traktaten omfatter integration af miljet p andre politiske omrder .
Det glder klart for den europiske energipolitik , fordi denne politik har store flger for miljet .
<P>
Svel Kommissionens meddelelse som Industriudvalgets forslag til beslutning behandler CO2-problematikken meget ensidigt .
Der er stor fare for , at andre indvirkninger p miljet glemmes i energipolitikken , f.eks. emissionen af skadelige stoffer og partikler ved produktionen af bl.a. elektricitet .
For de foreliggende direktiver , bl.a. direktivet om det nationale emissionsloft og direktivet om store forbrndingsanlg - se betnkningen af fru Oomen-Ruijten - er disse ting meget vigtige .
Jeg mener derfor , at det er ndvendigt at medtage flgende betragtninger i beslutningsforslaget .
I ndringsforslag 1 og 4 henvises der til , at der i den traditionelle energiproduktion ud over CO2 ogs frigres skadelige stoffer , der bidrager til dannelsen af smog og sur nedbr .
Politikken om CO2-nedskring m ikke ske p bekostning af indsatsen for at nedstte ovennvnte emissioner .
<P>
I ndringsforslag 2 og 5 anbefales fremme af kombineret kraftvarmeproduktion for at spare energi og derved nedstte CO2-emissionerne .
<P>
I ndringsforslag 3 understreges det , at udnyttelsen af kerneenergi ud over en eventuel CO2-reduktion ogs har flere andre indvirkninger p miljet , f.eks. oplagringen af radioaktivt affald .
<P>




<P>
Vi anmoder i ndringsforslag 6 Kommissionen om at medtage alle indvirkninger p miljet ved vurderingen af de sammenlignende undersgelser af de forskellige energikilder .
Det er efter min mening endnu ikke sket .
Der er med rette set p CO2-emissionerne og energibesparelsen , og det er jeg helt enig i .
Men , som jeg allerede har sagt , er der endnu ikke taget hensyn til de mange andre miljaspekter .
P den mde er der stadigvk ikke tale om en styrkelse af miljets inddragelse i energipolitikken .
<SPEAKER ID=62 NAME="Dupuis">
Hr. formand , jeg vil frst og fremmest lyknske ordfreren , isr for at fremhve sprgsmlet om atomkraft fra betnkningen .
Men ud over dette mener jeg i lighed med ham , at vores Parlaments problem er , at vi ikke finder det rigtige tidspunkt til en generel og omhyggelig behandling af sprgsmlet om energipolitik .
Det skyldes traktatens mangler , traktaternes mangler og mske ogs vores Parlament .
Sledes s vi i forbindelse med udarbejdelsen for nylig af en betnkning om vedvarende energi en opdeling af dette sprgsml , som dog er grundlggende , og ogs p dette punkt er jeg enig med ordfreren og med de mange talere .
<P>
Med hensyn til denne betnkning kan vi ikke begrnse den til de miljmssige indvirkninger , der er forbundet med CO2 .
Dette er et meget vigtigt aspekt i problemet , men som hr . Belder og andre talere sagde , er der mange andre aspekter , navnlig med hensyn til atomkraft , men ikke udelukkende , der har miljmssige indvirkninger , og som man derfor skal behandle .
<P>
Der er ogs et problem med hensyn til bevillingerne .
P grund af manglende flles politik p energiomrdet mangedobler Den Europiske Union isr de bevillinger , der er beregnet til forskning .
Det er beviset p , at der findes en politik , der stadig den dag i dag fremmer atomkraften , hvilket i mine jne ikke lngere kan tolereres .
Mlet p 12 % fra vedvarende energi er helt utilstrkkeligt , og alligevel risikerer vi , at vi ikke nr dette ml .
Det er sledes vigtigt at samle denne debat om energi med henblik p prcist at faststte vores investeringsvalg og at gre en ende p disse modsigelser , der betyder , at mindst fem medlemmer af Den Europiske Union , nemlig strig , Italien , Danmark , Portugal og Grkenland , der ikke har atomkraft , er tvunget til at finansiere en politik , der betyder , at atomkraften stadig understttes af Den Europiske Union med mere end 50 % .
Det er efter min mening vigtigt at indlede en debat for at f en gte diskussion om energisprgsmlet og holde op med at fre en opdelingspolitik , som det har vret tilfldet hidtil .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="FI" NAME="Kauppi">
Hr. formand , rede kommissrer , selvom prioriteringen af miljaspekterne er vokset med rene , br mlstningen for Unionens energipolitik ogs i fremtiden vre sikring af energiforsyningen til europisk industri og husholdninger til en konkurrencedygtig pris .
Ved opfyldelsen af denne mlstning spiller ogs miljaspekterne deres egen rolle .
Energi br - og kan - alligevel ikke vre hovedmlstningen i energipolitikken .
<P>
Den Europiske Union har i de senere r gjort meget for at tilvejebringe en mere bredygtig energikonomi end fr .
Vi har forpligtet os til at reducere CO2-emissionerne mrkbart fr 2005 .
Vi har satset p en get anvendelse af vedvarende enrgikilder , og vi har meddelt , at vi urokkeligt vil tage hensyn til kravene til en bredygtig energikonomi ved udvidelsesprocessen .
Samtidig skal vi dog erkende , at kravene til Unionens energipolitik er delvis kontroversielle .
<P>
I forbindelse med denne betnkning er der nsket en debat om kernekraft og dens formlstjenlighed ogs som fremtidig produktionsform .
Man kan ikke ngte , at der er kontroverser mellem de her fremlagte indlg fra kernekraftmodstandere , de kom i hvert fald fra to retninger , og mlstningerne for nedsttelse af CO2-emissioner .
Andelen af kernekraftenergien i elproduktionen skal fastholdes p mindst det nuvrende niveau , og den skal mske endda forhjes en smule for at kunne opn de ambitise reduceringsmlstninger for CO2-emissioner , som De kre venner , ogs fru Plooij-van Gorsel og fru Ahern og alle andre her i salen har forpligtet sig til .
Nr der tages behrigt hensyn til miljaspekterne forudstter dette , at medlemsstaterne i deres nationale strategier - for her er tale om national beslutningstagning - tager tilstrkkelig tidligt hjde for kompensations- og nyanskaffelsesinvesteringer .
<P>
Mlstingen at oprette en flles europisk energiskat skal heller ikke begraves .
Udgangspunktet for reformen skal alligevel vre , at totalbeskatningstrykket for de europiske industrier ikke ges .
I den henseende deler jeg kollega Mombaurs bekymring om , at en eventuel opstramning af energibeskatningen skal kompenseres af indgreb i andre virksomhedsskatteformer .
Samtidig skal det sikres , at modellen for energibeskatning ikke hindrer en fremtidig udnyttelse af trv , som er meget vigtig for Finland .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="FI" NAME="Paasilinna">
Hr. formand , rede kolleger , denne rapport er vigtig , den er udarbejdet af en ekspert .
Den er alligevel ganske generel , og jeg vil gerne have noget konkret indhold i sagen , s jeg tnkte at tale om gas og lidt om Rusland .
Andelen af vedvarende energi i Den Europiske Union fordobles fra 6 % til 12 % i lbet af et r , og i dag regner man med , at udviklingen af kraftvarmevrkerne , som anvender kul og naturgas som brndstof , er vigtige og egentlig afgrende faktorer med henblik p reduceringen af CO2-emissioner .
I mit land er produktion af skret tr - energi som fs af traffald - ved at blive meget konkurrenceegnet og vigtig .
<P>
Redegrelserne viser , at udnyttelsen af gas vil vokse i Unionen , men samtidig ebber vores kilder inden for Unionen ud i lbet af 10-20 r .
Rusland er vores strste importr , og der findes verdens strste gasforekomster , hvoraf mange ligger forholdsvis tt p , i Nordrusland , Sibirien og i omrdet ved Barentshavet .
<P>
Man regner med , at behovet for gas ges inden 2020 , alts om 20 r , med ca . 150 milliarder kubikmeter .
Ogs Ruslands gasproduktion begynder at g ned efter et par r .
Produktionen gr alts ned bde i EU og Rusland , men vores behov vokser .
P omrdet med gasforbrug bliver behovet mske p strrelse med fire-fem flere gasledninger .
<P>
Det kan kaldes et problem .
Med Rusland har vi en partnerskabs- og samarbejdsaftale , hvis gennemfrelse krver konkrete ml samtidig med , at Rusland er i en indviklet situation , som forhbentlig bliver afklaret efter valget .
Her har vi et flles investeringsml , gassen , som vi har hrdt brug for , og hvis nye produktions- og satellitomrder i nord er ganske tt p os .
Man kan nsten sige , at Rusland er ndt til at g over til de nordlige ressourcer , fordi der er en uafbrudt periode med kampe og krig i syd .
Med andre ord vil Rusland g over til de omrder , hvor disse problemer ikke eksisterer .
Den Europiske Union tilbyder samarbejde i dette sprgsml ogs gennem den nordlige dimension .
<P>
Jeg foreslr sledes , at Kommissionen indleder dynamiske foranstaltninger , og jeg sprger i denne fase , hvad Komissionen har gjort for at lse gassprgsmlet via Rusland ?
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="FI" NAME="Pohjamo">
Hr. formand , rede kolleger , hr . Chichester har helt rigtigt i sin betnkning sagt , at miljaspekterne bedre end fr skal indrages i Unionens energipolitik , men efter subsidiaritetsprincippet brer medlemsstaterne hovedansvaret for energipolitikken .
Miljdimensionen skal tages med i energipolitikken ogs p det regionale og lokale plan .
Ogs dette er nvnt i denne betnkning .
<P>
De nyligt justerede Save- og Altener-programmer er hjrnesten i den bredygtige og miljvenlige energipolitik .
Energieffektiviteten og udnyttelsen af vedvarende energikilder skal mindst ges i et omfang svarende til Unionens ambitise mlstninger .
Dette krver forskningsarbejde , pilotprojekter , udveksling af erfaringer og indfrelse af ny teknik .
Det skal sikres , at netvrk ogs str til rdighed for sm virksomheder og virksomheder , som producerer vedvarende energi overalt i Unionen .
<P>
De strste hindringer for get anvendelse af vedvarende energi og energibesparelser er holdninger og uvidenhed .
Derfor er information en vigtig del af arbejdet til fremme for en mere miljvenlig energiproduktion og -anvendelse .
Alt dette krver penge .
Der er rgerlig f midler p Unionens budget til fremme af vedvarende energipolitik .
De skal sttes op , hvis man vil opn mlstningerne .
Medlemsstaterne skal ogs modigt anvende skattelsninger og andre incitamenter til at ge energieffektiviteten og udnyttelsen af vedvarende energi .
Ogs trv , som er en langsomt vedvarende energikilde , skal inddrages i incitamenterne .
<P>
I betnkningen er kernekraft fremlagt i et for positivt lys .
Jeg mener ikke , at kernekraft er en lsning p energiproduktionens miljproblemer .
Der er stadig brug for kernekraft , men produktionens sikkerhedsfaktorer og deponering af nukleart affald er stadig alvorlige problemer .
<SPEAKER ID=66 NAME="Sandbk">
Hr. formand , det er overordentlig vigtigt , at der trffes foranstaltninger til inddragelse af miljhensyn i energipolitikken , og jeg hilser derfor Kommissionens meddelelse velkommen .
Kyoto-mlene stiller os over for en vsentlig udfordring , og bredygtighed br vre et gennemgende princip for udviklingen af den fremtidige energipolitik .
A-kraft er ikke lsningen .
Herved kan man mske nedstte CO2-udslippet , men samtidig skaber denne energiform langt flere nye miljproblemer .
Af samme grund sttter jeg ndringsforslag 8 om at vgte forsigtighedsprincippet .
Det er p hje tid , at EU begynder at prioritere sine egne mlstninger om en fordobling af energiproduktionen , nr det drejer sig om vedvarende energikilder .
<P>
S sent som i sidste uge var Kommissionen klar til at fremlgge et forslag til et nyt EU-direktiv , der ville stte skrappe grnser for nationale sttteordninger til vedvarende energi .
Nu blev forslaget heldigvis trukket tilbage , bl.a. p grund af et godt dansk alarmberedskab .
Direktivet lagde op til , at nationale sttteordninger til strm fra vedvarende energianlg ud over de frste 5 % skulle bnes for producenter i alle EU-lande .
I praksis ville et sdant forslag betyde , at udbygningen af den vedvarende energi stopper ved 5 % , for der er jo ingen finansministre i noget land , der vil finansiere udviklingen af projekter i andre lande .
Og den danske energiplan , der sigter mod , at 20 % af energiforsyningen skal komme fra vedvarende energikilder i r 2003 , ville komme i store problemer .
Jeg hber derfor , at Kommissionen , nr den kommer med et nyt forslag , vil lse sin egen meddelelse om styrkelse af miljets inddragelse i Fllesskabets energipolitik og aktivt vil bidrage til , at brugen af vedvarende energikilder styrkes .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , mine damer og herrer , miljaspekter p energiomrdet er vigtige , og derfor vil jeg gerne sige hjertelig tak til hr . Chichester for hans betnkning , som i sin kerne tager fat p de rigtige sprgsml .
Ca . 50 % af energibehovet i Europa dkkes af olie og 25 % af gas , det vil sige , at nsten  af vores energi for jeblikket kommer fra fossile brndstoffer .
Hvis vi gr ud fra , at vi importerer mere end 50 % af Den Europiske Unions samlede energibehov , bliver vi ndt til at stille os selv det sprgsml , hvorledes vi kan garantere forsyningssikkerheden p baggrund af de klimandringer , som i forbindelse med CO2 ikke kun kan og vil ramme os i hele verden , hvis vi ikke reagerer , men navnlig ogs , hvis der bliver tale om politiske klimandringer .
<P>
I forbindelse med de politiske klimandringer vil jeg gerne gre opmrksom p , at vi i srlig grad er afhngige af visse omrder .
39 % af den gas , vi bruger , er importeret , og 41 % af den kommer fra SNG-staterne .
Forbruget af gas stiger voldsomt i Den Europiske Union , og i Den Europiske Union stiger energiimporten stadig med 0,9 % om ret .
Vi har allerede gjort fremskridt p miljomrdet .
CO2 er konstant eller lidt opadgende . Hvad SO2 angr , har vi mellem 1990 og 1994 opnet en reduktion p 30 % .
Hvad NOx angr , er den p 9 % . Atomkraft kan ikke vre lsningen p problemet .
Derfor vil den strigske delegation hverken stemme ja eller nej til betragtning L og punkt 5 .
<P>
Atomkraften erstattes i stigende grad af gas .
Derfor er forsyningssikkerheden p dette omrde af ganske srlig betydning for os , og derfor agter Parlamentet heller ikke at give efter i forhandlingerne med Rdet om Altener og Save - nemlig EUR 81 millioner og EUR 68 millioner .
Vi har brug for forsyningssikkerhed , vi har brug for konkurrencedygtig energi !
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , det er med stor tilfredshed , at jeg modtager Kommissionens meddelelse om en styrkelse af miljets inddragelse i Fllesskabets energipolitik , selvom jeg som mange andre beklager de alvorlige forhalinger , der er sket p dette omrde i Europa .
<P>
Sledes er mange medlemsstater , der er ansvarlige p dette omrde , alt for ofte krt fast med hensyn til dette sprgsml , hvilket har resulteret i veritable miljkatastrofer .
Men over for dette opstede krav , der benbart er stor enighed om , skal vi nu lse problemet med hensyn til ivrksttelsesmetoder , og i denne forbindelse er opnelse af enighed om de foreslede politikker langt fra lige s nemt .
En enighed krver sledes mange aftaler , der fuldt ud er p hjde med alle de andre udfordringer , Den Europiske Union str over for .
<P>
Jeg mener , at de vigtigste udfordringer - og det er mange enige i - er flgende .
Frst og fremmest sikkerhed med hensyn til energiforsyning og Den Europiske Unions energiafhngighed , der vil vokse , og som risikerer - det er blevet sagt - at n 70 % i 2020 , med alle de politiske farer , dette medfrer .
Dernst er der den forpligtelse , vi indgik i Kyoto , om at reducere CO2-emissionerne med 8 % i forhold til 1990 .
Over for disse udfordringer forsvarer nogle en lsning , der udelukkende indebrer anvendelsen af atomkraft , og andre forsvarer en lsning med en fuldstndig afskaffelse af atomkraften .
<P>
Personligt mener jeg ikke , at man i disse to ekstremer finder lsningen til bevarelse af miljet .
Jeg ville snarere vre for en afbalanceret udvikling af energikilderne , der indebrer en bevarelse af den nukleare del og isr en udvikling af de vedvarende energikilder .
Den Europiske Union har sat sig som ml at lade den sidstnvnte del stige fra 6 % til 12 % til 2010 , men vi m give os selv de finansielle midler hertil , og i dag er vi langt fra mlet , hvis man skal dmme ud fra de seneste diskussioner i Forligsudvalget .
<P>
En anden udfordring , der ogs er meget stor , hnger sammen med modsigelsen - som forekommer mig meget strk - mellem liberaliseringen af energinettene , der sandt nok vil medfre et prisfald , men ogs samtidig energispild , og nsket om at fremme en rationel og konomisk anvendelse af energien .
Det m vi vre opmrksomme p - de herrer fra Det Liberale Parti - for markedskrfterne kan ikke styre alt , og ultraliberalismen har stor skadelig effekt .
<P>
Over for disse udfordringer og for at undg modsigelser skal man sledes hurtigt oprette et samarbejde p alle niveauer i medlemsstaterne og i ansgerlandene , srge for , at ansgerlandene til Den Europiske Union medinddrages , og arbejde inden for rammerne af det femte rammeprogram .
Vores ordfrer har udfrt et glimrende stykke arbejde og har fremlagt glimrende forslag .
Afslutningsvis vil jeg gerne lyknske ham med dette .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="SV" NAME="Schmidt, Olle">
Hr. formand , jeg er liberal , dog ikke ultraliberal .
Milj- og energisprgsmlene skal ses i sammenhng , og energisystemerne skal udformes p en balanceret og velovervejet mde .
Da nsten al produktion og anvendelse af energi har en negativ pvirkning p miljet , skal energipolitikken ogs ses som en vigtig del af miljpolitikken .
God adgang til energi er en forudstning for vores velstand , for arbejde , for udvikling .
Omstillingen af energisystemerne skal derfor tage hensyn til Europas behov for vkst og get beskftigelse .
Der er ingen tvivl om , at hvis kernekraften og adgangen til kernekraft hndteres p en uansvarlig mde , vil det alvorligt skade svel Europas muligheder for vkst som Europas muligheder for at klare den , efter min mening , alvorligste miljtrussel , nemlig klimaforandringerne , de forgede CO2-udslip .
Lad os derfor , kre kolleger , ikke lngere stikke hovedet i busken i troen p , at problemet forsvinder .
En hurtig afvikling af kernekraften , nedsttelse af CO2-udslippene , bedre milj , undret velfrd og konomisk styrke - dette er ikke foreneligt !
<P>
Chichester-betnkningen er hovedsageligt prget af et helhedssyn , som jeg er overbevist om skal findes i milj- og energipolitikken .
Dog med en tilfjelse : En flles miljskat for hele Europa skal realiseres !
Det er ndvendigt !
<P>
Til sidst vil jeg sige , at de usikre og i nogle tilflde direkte farlige kernekraftvrker i st- og Centraleuropa til gengld skal lukkes s hurtigt som muligt .
Det er en usdvanlig drlig politik at lukke velfungerende kernekraftvrker i medlemslandene , hvilket medfrer en anden form for energi med forgede CO2-udslip , samtidig med at der findes kernekraftvrker , som udgr en alvorlig miljtrussel mod hele vores kontinent .
<SPEAKER ID=71 NAME="de Palacio">
Hr. formand , for det frste vil jeg takke og lyknske hr . Chichester for hans positive og konstruktive betnkning om Kommissionens meddelelse til Rdet og Parlamentet om styrkelse af miljets inddragelse i Fllesskabets energipolitik .
Jeg vil ogs takke alle Parlamentets medlemmer , som har deltaget i denne debat , for de konstruktive og positive bidrag .
<P>
P topmdet i Helsinki , som skal afholdes i december , skal regeringscheferne behandle inddragelsen af miljet og den vedvarende udvikling i forskellige sektorielle politikker , og specielt i energipolitikken .
Derfor er vores debat i dag i srdeleshed hensigtsmssig .
<P>
Frst vil jeg ppege , at det netop er energisektoren , der frst har udarbejdet en meddelelse om at f inddraget miljet i sin politik .
Det viser den fremtrdende rolle , denne sektor br spille over for de miljudfordringer , vi har foran os .
Energisektoren har bidraget betydeligt til at forbedre luftkvaliteten p lokalt og regionalt plan sammenlignet med tidligere praksis .
Direktivet om store forbrndingsvrker til at nedbringe svovldioxiden og nitrogenoxiden samt auto-olie-programmet til at klare problemet med byernes luftkvalitet er nogle meget fremtrdende eksempler .
<P>
Jeg vil fremhve det nuvrende samarbejde mellem energi- og miljsektorerne .
Det bekrfter , at der er muligheder for at forstrke inddragelsen og herved etablere miljkvalitetsregler til en pris , der ikke pvirker den europiske konkurrenceevne , hvilket man altid skal vre opmrksom p .
<P>
Dette samarbejde er srlig vigtigt set i forhold til udfordringen med klimandringen .
Energien spiller stadig en fremtrdende rolle i forberedelsen til de internationale forhandlinger for anvendelsen af Kyoto-protokollen .
I sin helhed er Kommissionen meget glad for Parlamentets udtalelser .
Parlamentet insisterer p behovet for at f indflydelse p befolkningens holdninger og forbrugervaner og p at etablere kommunikationsstrmme med borgerne og de sm- og mellemstore virksomheder . Dette bekrfter , hvor vigtig den politiske ledelse er for ndringen af vores forbrugsvaner samt for en stadig mere bredygtig udvikling .
Som jeg s ofte siger , skal vi begynde med at vise et godt eksempel , netop fra de offentlige installationer og bygningers side , p en mere effektiv og rationel anvendelse af energien i den offentlige sektor og i institutionerne .
<P>
Teknologien vil f en stor betydning , men i det hele taget br faststtelsen af nye eller mere krvende miljregler vre stttet af borgerne .
En af Kommissionens strste ambitioner er at sge efter nyere og mere rentable teknologier .
Parlamentets beslutning minder os alle om den eksterne dimension , det vil sige udvidelsesprocessen og forholdene med tredjelande , isr med udviklingslandene . Den opfordrer os til at vedtage en realistisk , afbalanceret og fleksibel problemstilling i udarbejdelsen af politikker , og det er isr vigtigt , nr vi skal se p energisammenstningen og dennes udvikling med tiden .
<P>
Mine damer og herrer , Kommissionen er enig med Parlamentet i , at det er ndvendigt at vedtage en bred problemstilling for at fremme anvendelsen af energikilder med et lavt kulindhold for at tilfredsstille eftersprgslen .
I vores programmer insisterer vi p vedvarende energikilder og energieffektivitet .
Disse eftersprgselspolitikker er en central sjle i vores bredygtige energipolitikforslag for at tage hensyn til borgernes store miljbekymringer .
<P>
Parlamentet henleder ligeledes vores opmrksomhed p en sektor , som ikke har fet al den opmrksomhed , den fortjener .
Det er udviklingen af kapaciteten til at udskille og opbevare CO2 , hvilket er en mulighed , vi br undersge grundigt .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , kort sagt er vi glade for denne beslutning .
Den minder os om den sande definition p en udvikling , der er tidsmssig holdbar , om en varig udvikling .
Den br ogs tage hensyn til den menneskelige dimension i vores politikker .
Og vi br grundigt analysere de konomiske og sociale konsekvenser for vores politiske beslutninger i energi- og miljsektorerne .
<P>
Og endelig , hr. formand , har flere talere efterlyst en bredere debat , hvor man kan tage hensyn til alle aspekter , ikke alene eftersprgsels- og miljaspekterne , men ogs vores energikilder og vores energiafhngighed iflge fremtidsprognoserne .
Mine damer og herrer , dette er utvivlsomt en debat , som vi skal vre yderst opmrksomme p , og jeg hber , vi i lbet af de kommende mneder , og naturligvis fr denne Kommissions mandat udlber , kan fordybe os fuldt ud i debatten gennem intensive og kvalitetsrige diskussioner , hvilket har vret tilfldet i drftelserne om denne betnkning .
<SPEAKER ID=72 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted om f minutter , nemlig kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Hr. formand , jeg har fet at vide , at Parlamentets tjenestegrene - jeg ved ikke , om det er p formandens instrukser - har forbudt formanden for Den Europiske Unions Revisionsret at afholde en pressekonference i Parlamentets lokaler .
Jeg vil gerne p min gruppes vegne give udtryk for vores dybeste protest .
Jeg synes , det er en skam og skndsel for dette Parlament at opfre sig sdan over for formanden for en anden europisk institution .
Jeg vil bede Dem om at meddele formanden min protest , og jeg hber at f en forklaring p dette .
<SPEAKER ID=74 NAME="Formanden">
Jeg vil sikre , at Deres bemrkninger gr videre .
Personligt har jeg ingen oplysninger om dette , men jeg vil sikre , at formanden bliver underrettet om det , der bekymrer Dem .
Normalt er det kvstorerne , der giver tilladelse til sdanne mder , eller undlader at gre det , s jeg kender ikke situationen .
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="IT" NAME="Cappato">
Hr. formand , jeg vil gerne bekrfte , at de radikale parlamentsmedlemmer heller ikke denne gang vil deltage i afstemningen .
Som De ved , er rsagen til dette , at vi p denne mde nsker at gre opmrksom p , at vi er ringere stillet med hensyn til de parlamentariske rettigheder og retten til at tale .
Jeg hber , at Parlamentet ikke begynder at betragte disse indlg fra vores side som en irriterende vane eller ligefrem som noget , man kan tage let p eller grine af .
Det ville efter min mening vre alvorligt , hvis Parlamentet vnnede sig til disse diskriminerende forholds besten for visse parlamentsmedlemmer , og det ville heller ikke gre noget , at formandskabet kom med et tegn om , at det er opmrksomt p og lydhrt over for dette sprgsml , som vi rejser hele tiden .
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="IT" NAME="Bigliardo">
Hr. formand , jeg tilslutter mig det , som vores kollega Cappato sagde .
Som medlem af Den Sociale Bevgelse vil jeg ogs fortstte med ikke at stemme for at sttte den kamp , der fres af de parlamentsmedlemmer , som kmper for frihed og for nogle bedre vilkr for Europa-Parlamentets forretningsorden .
Jeg gr derfor opmrksom p , at jeg vil undlade at stemme i hele denne mdeperiode , sdan som kollegerne fra De Radikale har gjort .
<CHAPTER ID=6>
AFSTEMNING
<SPEAKER ID=77 NAME="Formanden.">
Fr afstemningen vil jeg anmode Kommissionen om at tilkendegive sin holdning til ndringsforslagene .
<P>
de Palacio , Kommissionen .
( ES ) Hr. formand , Kommissionen kan fuldt ud acceptere ndringsforslag 2 , 3 , 4 og 8 .
Derudover kan Kommissionen i princippet acceptere ndringsforslag 6 , 7 og 9 , afhngig af visse afklaringer og omskrivninger i ordlyden .
Der er kun tre ndringsforslag , nemlig 1 , 5 og 10 , som ikke kan accepteres af Kommissionen .
Dette er i alt vsentligt Kommissionens holdning .
<P>
( Formanden erklrede den ndrede flles holdning for godkendt )
<P>
Indstilling ved andenbehandling ( A5-0043 / 1999 ) fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Rdets flles holdning ( 5734 / 1 / 1999 - C5-0028 / 1999 - 1997 / 0350 ( COD ) ) med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om indbyrdes tilnrmelse af medlemsstaternes lovgivninger om foranstaltninger mod emission af forurenende luftarter og partikler fra motorer med kompressionstnding til fremdrift af kretjer og emission af forurenende luftarter fra kretjsmotorer med styret tnding , som benytter naturgas eller autogas ( LPG ) som brndstof og om ndring af Rdets direktiv 88 / 77 / EF ( Ordfrer : Lange )
<P>
Formanden .
Jeg giver igen ordet til Kommissionen , s de kan kommentere ndringsforslagene .
<SPEAKER ID=78 NAME="de Palacio">
Hr. formand , som kommissr Liikaanen sagde i gr under debatten om denne betnkning af Lange , kan Kommissionen acceptere ndringsforslag 3 , frste del , 6 , 7 , 10 , 16 til 26 og 29 til 47 .
<P>
Kommissionen kan i princippet , med forbehold for en senere omredigering , acceptere ndringsforslag 1 , 4 , 5 , 13 , 12 - begge dele af ndringsforslag 12 - og 15 .
<P>
Kommissionen er ikke enig i indholdet af ndringsforslag 2 , ndringsforslag 3 , andet afsnit , eller i ndringsforslag 8 , 9 , 11 , 14 , 27 og 28 .
<P>
( Formanden erklrede den ndrede flles holdning for godkendt )
<P>
Betnkning ( A5-0039 / 1999 ) af Chichester for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om meddelelse fra Kommissionen til Rdet og Europa-Parlamentet om styrkelse af miljets inddragelse i Fllesskabets energipolitik ( KOM ( 1998 ) 571 - C4-0040 / 1999 )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
STEMMEFORKLARINGERIndstilling ved andenbehandling af Smet ( A5-0041 / 1999 )
<SPEAKER ID=79 NAME="McNally">
Jeg respekterer grundene til , at de britiske medlemmer har afholdt sig fra at stemme om ndringsforslag 5 og 8 - om yngre lger - men jeg har ikke fulgt denne linje , siden det for det frste er en forhandlingsposition , og for det andet fordi min omfattende familiemssige erfaring med en meget stresset og overanstrengt jordemoder ansat ved det engelske sundhedsvsen ikke gr det muligt for mig at ptvinge vitalt ndvendigt medicinsk personale en lngere arbejdstid , end det er absolut ndvendigt .
<SPEAKER ID=80 NAME="Morgan">
Mske br jeg begynde med en historisk , ikke en aktuel , tilkendegivelse af en personlig interesse angende grunden til , at jeg har stemt for ndringsforslag 5 , artikel 1 , stk . 6 , om yngre lger .
<P>
Min mand , dr . Rhys Jenkins , der i jeblikket er praktiserende lge og arbejder p deltid , har tidligere arbejdet mere end 100 timer om ugen , mens han var under uddannelse som lge .
Dette frstehndskendskab har over for mig understreget farerne ved at krve , at lger skal arbejde s lnge .
Det stter livet p spil for deres patienter og kan vre til skade for deres eget helbred .
Jeg tror , at en strkt udsat og forskudt overgangsperiode , som foreslet af Ministerrdet , er undvendig og forkert .
<P>
Derudover er der et srlig ptrngende problem i Wales , hvor den engelske lgeforening har beregnet , at 30 % af de yngre lger arbejder mere end de anbefalede 40 timer om ugen .
Tallet i Skotland er sammenligningsvis beregnet til 10 % .
Der er et enormt problem , nr det glder rekruttering til professionen , og der sker en udsivning af uddannede lger til andre lande p grund af den alt for lange arbejdstid .
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="EN" NAME="Scallon">
Kommissr Byrne sagde under sin hring , at fremtiden for sundhedspolitikken ikke kun skulle forbindes med den aktuelle krise , og at der m vre et hjt niveau af beskyttelse af folkesundheden inden for alle Fllesskabets politikker , og at vi m vre forudseende , nr det glder sundhedssektoren .
<P>
Jeg gentog disse ord over for de yngre lger i Irland , der i vrigt er dem , der har den lngste arbejdstid inden for deres profession i hele EU .
De flte sig strkt opmuntrede af dem .
<P>
Lad os i lyset af kommissr Byrnes udtalelser se p , hvad den permanente arbejdsgruppe af yngre lger i Europa har sagt , nemlig at forskningen viser , at det at holde sig vgen i lang tid , sdan som yngre lger m , nr de arbejder alt for lnge , har samme skadelige indflydelse p arbejdsevnen som et overdrevent alkoholforbrug .
<P>
Disse helt uacceptable forhold underminerer ikke alene vores yngre lgers helbred , de underminerer ogs vores sundhedssektor og bringer patienterne i fare .
Jeg vil opfordre min egen irske regering til at sttte dette arbejdstidsdirektiv p linje med det , ordfreren har foreslet .
Jeg opfordrer ogs Kommissionen til at sttte kommissr Byrne i hans bestrbelser p at vre forudseende inden for sundhedssektoren ved at sikre , at omsorg for patienterne og sundhed og uddannelse af yngre hospitalslger beskyttes .
<SPEAKER ID=83 NAME="Blak">
. De danske socialdemokrater har i dag stemt for betnkningen af Smet om ndring af visse aspekter i forbindelse med tilrettelggelse af arbejdstiden .
Vi finder det godt , at de lnmodtagere , der hidtil ikke har vret omfattet af arbejdstidsdirektivet , nu bliver det .
<P>
Vi har undladt at stemme for ndringsforslag nr . 6 fra udvalget .
Vi er enige i , at referenceperioden for offshore-arbejde kan udvides til 12 mneder .
En kortere periode ville kunne f betydning for sikkerheden , da det ville kunne medfre flere flyvninger til og fra boreplatformen .
Endvidere er der ogs hensynet til de ansattes velfrdsforhold p boreplatforme , hvor der er meget lidt plads .
Vi finder det vigtigt , at arbejdsmarkedets parter bliver inddraget i s vsentlige sprgsml som tilrettelggelse af arbejdstiden .
Vi finder dog , at EU-lovgivningen m respektere de strukturer og traditioner , der er p de nationale arbejdsmarkeder .
Derfor kan vi ikke stemme for dette forslag fra udvalget .
<P>
Vi har stemt imod ndringsforslag nr . 7 fra udvalget .
Baggrunden herfor er , at man med dette forslag bryder med valgfriheden for medlemsstaterne til at regulere p enten arbejdstid eller hviletid , som fastlagt i ILO-konvention nr . 180 om sfarendes arbejdstid .
Vi mener , at havfiskerne vil kunne opn en bedre beskyttelse ved at regulere arbejdstid eller hviletid p dag- eller ugeniveau , som foreslet af Rdet , frem for en fast grnse p 48 timer i en referenceperiode p 12 mneder .
<SPEAKER ID=84 LANGUAGE="EN" NAME="Skinner">
Den engelske Labour-gruppe ( EPLP ) afholdt sig fra at stemme om ndringsforslag 5 , 7 og 8 til Smet-betnkningen om arbejdstidsdirektivet .
Selvom EPLP har forpligtet sig til at udstrkke arbejdstidsdirektivet til de sektorer , der er holdt uden for , forstr de behovet for , at det bliver gjort p en rationel mde .
<P>
Vi er forpligtet til at nedstte arbejdstiden for yngre lger , men det er af afgrende betydning , at det bliver gjort p en planlagt og struktureret mde , s man ikke underminerer omsorgen for patienterne .
Direktivet vil krve en tilstrkkelig overgangsperiode med en gradvis reduktion af arbejdstiden .
<P>
Fiskeriindustrien krvede fleksibilitet .
Dette ndringsforslag tager ikke hensyn til de reelle behov i fiskeriindustrien og vil pvirke den negativt .
<SPEAKER ID=85 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron">
Endelig fylder vi det hul , der stammer tilbage fra 1993 , som var det r , hvor direktivet om arbejdstid blev vedtaget .
Denne lovgivning udgjorde et vist fremskridt , men samtidig blev seks millioner arbejdstagere undtaget fra dens anvendelsesomrde .
Heriblandt de arbejdstagere , der arbejder inden for transportsektoren , men ligeledes folk , der er beskftiget inden for aktiviteter til ss ( bl.a. offshore-arbejdstagerne og " lger under uddannelse " ) .
<P>
Udelukkelsen af disse arbejdstagere var ikke acceptabel , eftersom arten af det arbejde , de udfrte , ikke adskilte sig fra det arbejde , der blev udfrt af arbejdstagere , som var dkket af direktivet .
Det forslag , vi diskuterer i dag , har sledes et korrigerende forml .
Diskussionerne var bitre , navnlig med hensyn til sprgsmlet om " offshore-sektoren " og " lger under uddannelse " .
<P>
Med hensyn til sidstnvnte emne gik Kommissionens oprindelige forslag ud p , at lger under uddannelse medtages i direktivets anvendelsesomrde over en overgangsperiode p syv r .
Vi har krvet denne periode reduceret til fire r , og at den gennemsnitlige arbejdstid ikke m overskride 54 timer om ugen ( kan forhandles ) .
<P>
Det er det mindste , man kan krve i betragtning af arbejdets art .
Det er lgernes velfrd p arbejdet og deres patienters sikkerhed og helbred , som er p spil !
Det er derfor , at man ikke kan acceptere Rdets flles holdning p dette punkt , som taler for en overgangsperiode p ni r !
<P>
Hvad angr offshore-arbejdstagerne , har vi krvet , at arbejdstimerne ikke kan udtrykkes med et rligt tal , medmindre der foreligger en kollektiv aftale eller aftaler mellem arbejdsmarkedets parter .
Denne bestemmelse skal overvejes igen , idet man skal tage arbejdstagernes sundhed og sikkerhed i betragtning inden for en frist p fem r efter direktivets ikrafttrdelse .
<P>
En tilrettelggelse af arbejdstiden og en hjere grad af forening mellem arbejdslivet og privatlivet , som denne muliggr , skal komme s mange som muligt til gode .
Det er p denne betingelse , at man kan begynde at tale om et socialt Europa .
Det er p hje tid .
<P>
Indstilling ved andenbehandling af Lange ( A5-0043 / 1999 )
<SPEAKER ID=86 NAME="Laguiller">
Jeg undlader at stemme om fru Smets betnkning , der skal begrnse arbejdstiden for lger under uddannelse , selvom den udgr et mindre fremskridt i forhold til den nuvrende situation .
<P>
Jeg finder det sledes chokerende , at der er fastsat en overgangsperiode , selvom denne er mindre end den , der er fastsat af Kommissionen .
Jeg kan for mit vedkommende ikke se nogen indvendinger mod , at denne foranstaltning skulle kunne trde i kraft jeblikkeligt .
<P>
Jeg er endnu mere chokeret over , at lastbiltransporten er undtaget fra direktivets anvendelsesomrde , der begrnser arbejdstiden , og over de forbehold , der findes i forbindelse med sprgsmlet om " offshore-arbejdstagere " .
<P>
Betnkning af Chichester ( A5-0060 / 1999 )
<SPEAKER ID=87 NAME="Andersson, Frm, Hedkvist Petersen, Schori og Theorin">
Udslip fra tunge erhvervskretjer bidrager i stigende grad til CO2-forureningen p grund af en stigning i antallet af transporter .
Mlet med denne betnkning er at nedbringe disse udslip og dermed bidrage til en renere luft .
For at opfylde vores forpligtelser fra Kyoto-protokollen m vi tage beslutninger , som indebrer strenge krav til industrien , frst og fremmest med hensyn til CO2-udslip .
Det er et af formlene med denne betnkning .
Vi er klar over , at beslutningen kan virke tyngende for nogle producenter .
Vi er dog overbevist om , at den svenske industri med sin store tekniske ekspertise har gode forudstninger for at opfylde disse krav inden for den tidsfrist , nemlig r 2006 , som foresls i betnkningen .
<P>
Det er vores opfattelse , at forslagene i betnkningen ikke lgger sig fast p en bestemt teknik , men giver mulighed for at vlge en teknisk lsning .
Dermed er det konkurrenceneutralt .
Vi er overbevist om , at svenske virksomheder i lngden har fordel af at vre langt fremme i miljtilpasningen .
Vi regner med , at de berrte virksomheder deler denne opfattelse .
<P>
Som medlemmer af Europa-Parlamentet ser vi det som vores opgave at presse p for en sdan udvikling .
<SPEAKER ID=88 LANGUAGE="FR" NAME="Grossette">
Dette ndringsforslag til direktiv 88 / 77 / EF fremsttes i forbindelse med programmet , der kaldes auto-olie-programmet , og som blev vedtaget af Kommissionen i 1996 .
Ved denne lejlighed havde Europa-Parlamentet allerede lejlighed til at godkende ndringsforslagene til flere direktiver , der sigter mod en teknologisk forbedring af motorer og kvaliteten af brndstof .
<P>
Jeg nsker ikke , at man glemmer den strategi , som danner grundlaget for auto-oile-programmet : Formlet er at nedstte den forurening af atmosfren , der er forbundet med udstdning fra kretjer .
Med hensyn til andenbehandlingen er det vigtigt , at Europa-Parlamentet klart skelner mellem de elementer , som det anser for prioriteter , og de andre elementer .
<P>
Nogle synes mske , at dette er en selvflgelighed .
Ikke desto mindre bliver andenbehandlingen af en tekst , der behandles i henhold til den flles beslutningsprocedure , alt for ofte en lejlighed til at konkurrere med Rdet .
Denne fristelse m for enhver pris undgs af flere rsager .
For det frste risikerer Europa-Parlamentet at glemme den overordnede mlstning med det fremlagte forslag .
Dernst svkker det sin position ved at gre det mindre lsbart .
Endelig mister Parlamentet trovrdighed i befolkningen og i de miljer , der er direkte berrt .
<P>
I begrundelsen forklarer ordfreren , at de ndringsforslag , der blev vedtaget under frstebehandlingen i Europa-Parlamentet , i hj grad har bidraget til at forbedre Kommissionens oprindelige forslag .
Det understreges , at Rdet i sin flles holdning har medtaget Europa-Parlamentets vigtigste ndringsforslag .
Jeg er helt enig i dette synspunkt .
Men ordfreren begynder at konkurrere , og ved at sttte 47 ndringsforslag risikerer han at forhale ikrafttrdelsen af de bedste bestemmelser i denne tekst .
<P>
Rdets flles holdning vil gre det muligt at udfre reelle fremskridt med hensyn til den forurening , der er forbundet med lastbilstrafikken .
Jeg gr ikke ind for vedtagelsen af de ndringsforslag , der blev fremlagt for Europa-Parlamentet , som vil kunne forhale ikrafttrdelsen af denne tekst og sledes ivrksttelsen af investeringer og industrielle strategier .
Jo hurtigere dette direktiv vedtages , desto strre betydning vil det have for miljet .
<SPEAKER ID=89 LANGUAGE="FR" NAME="Berni">
Hr. formand , Chichester-betnkningen vil sikkert have store indvirkninger p den europiske energipolitik .
EDD-gruppen har stemt for den , fordi vi gr strkt ind for anvendelsen af subsidiaritetsprincippet .
<P>
Energipolitik er fortsat et strategisk omrde , der er flsomt for staterne .
Det er sledes tvingende ndvendigt at lade dem vlge og faststte deres politik p dette omrde , idet Europas og isr Kommissionens rolle blot er at viderefre denne politik og ikke at fordmme .
Denne meget realistiske betnkning vidner ungteligt om en bnhed .
Den forkaster intet og lukker ingen dre , heller ikke med hensyn til atomkraft .
Den opremser de forskellige energikilder , der opfattes som supplerende og ikke som erstatning for de nuvrende energikilder .
Den energimssige virkelighed ses tydeligt .
Alle muligheder skal undersges , ingen m ignoreres eller forkastes .
Man kommer ikke uden om spredningen af kilder .
<P>
Endelig skal man srge for at anvende den mest fuldstndige gennemsigtighed , alt imens man respekterer de teknologiske regler for strategisk sikkerhed .
Gennem undersgelser og serise og omhyggelige vurderinger skal alle kunne vurdere det relevante i det ene eller andet valg , hvilket vil gre det muligt at korrigere den forvaltning , som vurderingen af kendskabet har gjort ndvendigt .
<P>
Vi nsker , at energi og milj skal g hnd i hnd , men vi m for enhver pris undg at ofre energien p miljets alter .
Konsekvenserne heraf ville vre katastrofale for medlemsstaterne .
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="FR" NAME="Krivine og Vachetta">
P trods af overskriften str det klart , nr dette beslutningsforslag bliver pakket ud , at hr . Chichesters forslag frst og fremmest sigter mod at fremme atomkraftindustrien under pskud af , at den kun producerer lidt CO2 , i hvert fald hvad angr kraftvrkerne .
Sledes krves det i denne beslutning , selvom den er meget vag med hensyn til strstedelen af de miljmssige sprgsml vedrrende energisektoren , at den elektricitetsdel , der stammer fra atomkraft , fremover bevares p det nuvrende niveau i landene i EU .
Og dette p trods af at stadig flere europiske lande beslutter at afskaffe atomkraften .
<P>
Men reduceringen af CO2-emissioner udgr i meget hjere grad end elektricitetsproduktionen et problem for transportsektoren , og p dette punkt er beslutningen tavs .
Ligesom den er tavs om de betragtelige farer , der stammer fra den elektronukleare produktion , og om ophobningen p langt sigt af radioaktivt affald !
<P>
Vi kan kun stemme mod denne beslutning .
<SPEAKER ID=91 NAME="Formanden">
Hermed er afstemningen afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 12.40 og genoptaget kl .
15.00 )
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="EN" NAME="Cashman">
Jeg hber , at De vil bre over med mig .
Dette er ikke til forretningsordenen , men jeg mener , det er en historisk meddelelse .
Som Parlamentet formentlig er klar over , har der for nylig vret meddelelser fra David Trimble fra Ulster Unionisterne og Gerry Adams fra Sinn Fein .
Begge er fremkommet med udtalelser , der gr ind for fredsprocessen og for afvbning af Nordirland .
Jeg er sikker p , at formanden p vegne af Den Europiske Union vil nske at skrive og komplimentere alle de involverede parter for det , det har gjort , for deres mod og beslutsomhed med hensyn til at fremme fredsprocessen og afvbningen , og jeg er sikker p , at De er enige i , at fred i Nordirland giver hb til alle overalt .
<SPEAKER ID=93 NAME="Formanden">
Hr . Cashman , tak for oplysningen .
Jeg er sikker p , at formandskabet og vi alle sammen kan lyknske hinanden .
Jeg ved ikke , om De vidste det , men jeg var selv budgetordfrer for den frste sttte , der blev givet til fredsprogrammet i Nordirland , og derfor fler jeg mig p en eller anden mde personligt involveret .
<CHAPTER ID=7>
Civilretsligt samarbejde
<SPEAKER ID=94 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A5-0060 / 1999 af Lechner for Udvalget om Borgernes Frihedsrettigheder , Retsvsen og Indre Anliggender om forslag til Rdets direktiv om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civile eller kommercielle anliggender ( KOM ( 1999 ) 219 - C5-0044 / 1999 -1999 / 0102 ( CNS ) ) ;
<P>
A5-0057 / 1999 af Gebhardt for Udvalget om Borgernes Frihedsrettigheder , Retsvsen og Indre Anliggender om forslag til Rdets forordning ( EF ) om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgrelser i gteskabssager samt i sager vedrrende forldremyndighed over flles brn ( KOM ( 1999 ) 220 - C5-0045 / 1999 - 1999 / 0110 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=95 LANGUAGE="DE" NAME="Lechner">
Hr. formand , kre kolleger , det foreliggende forslag beskftiger sig med fremsendelse af retslige og udenretslige dokumenter .
Det kan ved frste jekast forekomme at vre en biting , ja endog uden betydning .
Men i virkeligheden indledes en borgers forsg p at f sin ret for det meste med , at han i tvister , det vil sige i sager om civile sprgsml , lader partneren , kontrahenten eller modstanderen tilg dokumenter som stvninger , svar , exegible domme eller notarialakter , og det sker ved en formel fremsendelse , som kan dokumenteres for retten .
Men skal det ske grnseoverskridende fra et land til et andet , ender forsget p at kmpe sig frem til sin ret hyppigt allerede ved denne frste hurdle , for de pgldende procedurer for fremsendelse fra et land til et andet er for det meste uforstelige , komplicerede , tidkrvende , for vrigt ogs dyre , og s er de en betydelig kilde til fejl .
De folkeretlige konventioner , der ligger til grund for dem - i det foreliggende tilflde Haag-konventionen fra 1965 - indeholder talrige nationale forbehold og er uoverskuelige og vanskelige at forst og at hndtere .
<P>
For at forbedre denne situation oprettede medlemsstaterne allerede i 1997 en konvention herom , og Parlamentet afgav en udtalelse om den .
Denne konvention blev imidlertid aldrig ratificeret .
Det forslag , Kommissionen nu har fremsat , sttter sig til denne konvention .
Med den udver Kommissionen initiativretten p fllesskabsomrdet af det civilretlige samarbejde , som bygger p artikel 61 , litra c ) , i Traktaten om Oprettelse af Det Europiske Fllesskab i henhold til proceduren i artikel 67 , det vil sige , at Rdet trffer afgrelse med enstemmighed efter hring af Europa-Parlamentet .
Det Forenede Kongerige og Irland har meddelt , at de nsker at deltage fuldt ud i Fllesskabets aktiviteter inden for det civilretlige samarbejde .
Danmark har endnu ikke tilkendegivet , om det ogs nsker at deltage .
<P>
Genstand for direktivet er , som det fremgr af titlen , forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civile eller kommercielle anliggender , alts ikke i straffesager .
Det drejer sig om en af flere foreslede foranstaltninger inden for dette omrde .
<P>
Om indholdet er der i frste omgang det at sige , at alene det , at Haag-konventionen og andre konventioner erstattes af en flles , samlet EU-retsakt , er et betydeligt fremskridt .
Det bliver derigennem lettere at stte sig ind i det juridiske grundlag , som gres flles og bliver mere overskueligt .
De vsentligste punkter er , at fremsendelserne for fremtiden skal ske decentralt , direkte mellem skaldte fremsendende og modtagende instanser , og dermed skal de forsinkelser , der opstr ved , at flere instanser i de enkelte lande involveres , undgs .
Derudover oprettes der ogs skaldte centrale enheder , som i tilflde af problemer kan yde bistand .
P fllesskabsplan udarbejdes der ens udformede formularer , flles bestemmelser vedrrende anvendelsen af sprog og af oversttelser , og ikke at forglemme indfres der bindende frister .
<P>
Selvom forslaget i henhold til ovennvnte udgr en absolut bemrkelsesvrdig forbedring af situationen i forbindelse med grnseoverskridende tvister , bliver det alligevel efter min mening hngende p halvvejen .
Det glder i frste omgang den omstndighed , at der foresls et direktiv .
En forordning ville vre et mere velegnet instrument , da det gr retsakten mere bindende , og mulige fejlkilder undgs .
<P>
Derudover indeholder forslaget for mange undtagelsesbestemmelser og srbestemmelser vedrrende nationale afvigelser , en rest fra sdvanen i forbindelse med folkeretlige konventioner . Det er vanskeligt at forst , hvorfor der i forbindelse med en procedure for fremsendelse af dokumenter , som jo skal vre effektiv og hurtig , skal bevares en lang rkke nationale srbestemmelser .
Der er jo her ikke tale om de materielle retsordeners absolut beskyttelsesvrdige integritet og heller ikke om den ligeledes berettigede beskyttelse , som en stat gerne vil yde sin borger i tilflde af tvister , men der er tale om i civile retssager at rette vejene mellem vores lande ud , planere dem , gre dem kortere og bedre samt frst og fremmest og hvorfor ikke om tillige at gre dem billigere .
<P>
Derfor foreslr vi Dem , at en del udgr eller ndres , s at sdanne srbestemmelser falder bort eller i det mindste kun tillades i undtagelsestilflde , sledes f.eks. i forbindelse med artikel 2 , artikel 9 , artikel 12 og artikel 15 .
Derudover har vi foreslet nogle andre forbedringer , f.eks. for s vidt angr oversttelser , sproglige problemer , udgifter og meningsforskelle mellem de kompetente organer .
<P>
Jeg vil gerne sige mange tak til medlemmerne af Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked samt Udvalget om Borgernes Frihedsrettigheder , Retsvsen og Indre Anliggender for deres medarbejde og for de ndringsforslag , de har stillet .
Min tak glder ogs Kommissionen for dette forslag , som med rette er blevet fremsat , og som indeholder en betydelig forbedring af muligheden for at f sin ret p tvrs af de nationale grnser .
<P>
Forslaget er imidlertid ikke vidtgende nok .
Der bliver p en mde taget tre skridt frem og dernst et eller halvandet tilbage igen . Vores ndringsforslag gr ud p , at det skal blive ved de tre skridt frem , og at man undlader skridtene tilbage - undtagelses- og srbestemmelserne .
Med henblik herp anmoder jeg Dem om at stemme for og Kommissionen og Rdet om at acceptere vores forslag af hensyn til unionsborgernes gede muligheder for at f deres ret .
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="DE" NAME="Gebhardt">
Hr. formand , kre kolleger , det er en af Den Europiske Unions elementre opgaver at indfre et flles retsomrde .
Det skal yde borgerne plidelig beskyttelse og sikkerhed , ja tryghed .
Ellers vil folk ikke fle sig hjemme i det Europa , der er ved at vokse mere og mere sammen , og afvise det .
Det flles retsomrde i Europa skal derfor vre mere end medlemsstaternes retlige samarbejde p basis af internationale konventioner .
Det skal vre overskueligt , det skal overalt sikre et ensartet hjt beskyttelsesniveau og frst og fremmest udelukke enhver form for forfordeling , ogs selvom den kun skulle vre af procesretlig art .
<P>
Med Amsterdam-traktaten er vi kommet et langt skridt videre .
Den har principielt gjort det civilretlige samarbejde til et fllesskabsanliggende .
Medlemsstaterne skal nu i stedet for at gribe til internationale konventioner p dette omrde gribe til de europiske retsinstrumenter , forordning og direktiv , der er kommet i stand med deltagelse af Europa-Parlamentet , som bestr af folkevalgte reprsentanter .
Med det forslag til forordning inden for familieretten , der ligger foran os , har vi nu et vigtigt element af det europiske retsomrde liggende p bordet .
Nr vi er frdige med det , kan vi vre det bekendt , for Kommissionen har lavet et godt forslag .
Der ligger ikke nogen modsigelse i , at jeg i min egenskab af ordfrer alligevel anser en rkke ndringer for ndvendige , ndringer , som Udvalget om Borgernes Rettigheder - jeg beder Dem skne mig for den uudsigelige korrekte betegnelse - enstemmigt har samtykket i .
<P>
Hr. formand , kre kolleger , tillad mig en afstikker til den hverdag , som vores lov handler om .
De faldende grnser har i Europa ikke kun skabt det indre marked , som fr konomien til at blomstre . De faldende grnser har derudover givet folk i Europa et hidtil ukendt ml af fri bevgelighed .
Stadig flere mennesker gr brug af den nye mobilitet .
De lrer hinanden at kende , finder sammen og danner partnerskaber .
Krligheden har sine egne regler og et tempo , hvor lovgivningen har svrt ved at flge med .
Det str senest klart , nr de partnerskaber , der opstod p tvrs af nationale grnser og retssystemer , oplses .
S str forhenvrende partnere og forskellige retssystemer hurtigt over for hinanden som modstandere med alle de ubehagelige konsekvenser , som det ofte er brn , der kommer til at lide mest under .
<P>
De kender alle de overskrifter , der kommer , nr sdanne konflikter eskalerer og ender med bortfrelse af egne brn .
Ingen lov kan forhindre , at mennesker bliver uvenner og lider under flgerne .
Men love kan bidrage til , at lidelserne holdes inden for visse grnser , og til , at anvendelsen af forskellig ret uden indre sammenhng medfrer endnu flere lidelser .
Alene processens faldgruber kan bringe folk til fortvivlelse , nr det f.eks. drejer sig om vrneting eller om anerkendelse af afgrelser .
Forordningen prver p at yde det juridisk mulige bidrag til at lindre og til at undg lidelse opstet p grund af oplste partnerskaber gennem kompetence og anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgrelser i gteskabssager samt i sager vedrrende forldremyndighed over flles brn .
<P>
Som Europa-Parlamentets ordfrer skulle jeg srge for , at den ndvendige forordning nr sine ml og alligevel ikke bliver lige s uoverskuelig for borgerne som sin titel .
I det lys skal ndringsforslagene ses , der , som allerede nvnt , efter en indgende drftelse enstemmigt godkendtes i udvalget .
Kun p t punkt var der ved afslutningen af afstemningen i udvalget stadig divergerende opfattelser . Det drejede sig om hring af barnet under processen og om forldremyndighed .
Personlig anser jeg hringen af barnet for tvingende ndvendig , nr alt skal gres for at tilgodese dets tarv .
Den anden opfattelse er , at dette ml ogs kan ns p anden vis .
<P>
I mellemtiden har jeg sammen med hr . Watson fundet en lsning , som tager hensyn til begge opfattelser .
Det siger jeg udtrykkelig tak til hr . Watson for , ogs for ham kommer brnenes tarv i frste rkke , da det ofte er dem , der lider mest under en skilsmisse .
Det kompromis , vi har fundet frem til , vil jeg stille som mundtligt ndringsforslag i forbindelse med afstemningen , og jeg hber , at Europa-Parlamentet vil stemme for denne fremgangsmde i morgen .
Naturligvis skal vi s dernst vedtage ndringsforslaget .
<P>
Ogs p et andet punkt glder det om at gre noget mere for forordningen . Her kan Europa-Parlamentet ikke vedtage , kun anmode .
Som De ved , er der tre medlemsstater , der i overensstemmelse med tillgsprotokollen til Amsterdam-traktaten principielt ikke deltager i retsakterne under afsnit IV og derfor heller ikke er bundet af disse .
To af disse stater er imidlertid rede til at acceptere den forordning , det drejer sig om i dag .
Jeg appellerer til den sidste stat , at den ligeledes lader forordningen glde .
S ville vi have taget et betydeligt skridt fremad , nr det glder harmonisering af familieretten i Den Europiske Union .
<P>
Til slut vil jeg gerne fremhve tre punkter , p hvilke det efter mange samtaler med berrte og dommere var vigtigt for mig at forbedre Kommissionens gode forslag .
For det frste skal brnenes tarv i tilflde af konflikter have frsteprioritet , alle vrige interesser skal underordnes dette princip .
For det andet m der heller ikke i tilflde af stridigheder ske forskelsbehandling .
Retten skal give enhver p ethvert sted i Den Europiske Union et sammenligneligt hjt niveau af individuel beskyttelse .
For det tredje skal domstolenes kompetence vre entydig og overskuelig .
Anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgrelser m ikke kunne sttes ind som et vben til at f hvn .
Jeg tror , at Kommissionen er enig med mig , og jeg siger tak til alle , som hinsides den parlamentariske rutine har gjort arbejdet med denne betnkning lettere for mig gennem et konstruktivt medarbejde .
Derudover vil jeg undtagelsesvis i Parlamentet ogs for en gangs skyld give udtryk for uforbeholden ros til Rdet , som ligeledes har mast p med denne sag og sagt , at her skal der meget hurtigt trffes en god afgrelse !
<SPEAKER ID=97 NAME="Wallis">
Hr. formand , begge de betnkninger , vi har fet forelagt i dag , anerkender den gede mobilitet af personer samt vksten i kontraktlige og kommercielle transaktioner i hele Unionen .
Efterhnden som det indre marked udvikler sig , har vores borgere virkelig brug for en juridisk ramme , der garanterer dem adgang til retfrdighed , ligegyldigt hvor de opholder sig , og hvad deres problemer er .
<P>
Jeg vil i hovedsagen begrnse mine bemrkninger til betnkningen om forkyndelse af dokumenter . Jeg er enig med hr .
Lechner i , at de regler , der tidligere styrede dette omrde , er ca . 25 r gamle .
De er komplicerede og forldede . Med vksten af kommercielle transaktioner i hele det indre marked har vi behov for nye enkle og faste regler .
Nr vores borgere eller vores virksomheder m ty til domstolene , m de komme ud over det frste skridt , det er at forkynde dokumenterne , muligvis i et andet land , fr de kan indlede sagen .
Her har vi brug for en enkel procedure .
<P>
Som advokat i privat praksis i Det Forenede Kongerige har jeg selv ofte kmpet med en stabel bger for at finde de rigtige regler og den rigtige fremgangsmde for mine klienter i en sdan situation .
<P>
De forslag , vi har fet forelagt , indebrer et fremskridt , men mske er de ikke vidtgende nok .
Min gruppe vil genfremstte visse ndringsforslag , der er fremsat i Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked , og forsge at fremme sagen endnu mere for at gre det system , som vi skal have p plads , mere let tilgngeligt og bent for praktiserende advokater .
Vi m sikre , at dette juridiske omrde ikke bare bliver nogle f specialisters domne , som man skal betale dyrt .
Vi vil gerne give vores borgere i hele Europa reel adgang til retfrdighed , sdan at de , nr de m ty til domstolene , kan f tingene i gang hurtigt og uden vanskeligheder .
<SPEAKER ID=98 LANGUAGE="DE" NAME="Lehne">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg tager ordet om Gebhardt-betnkningen om det retlige samarbejde i familiesager .
Den , der er i kontakt med dommere og folkeregistre netop i grnseegnene i vores medlemsstater , ved , at det er et problem , der skal lses s hurtigt som muligt .
Der har lnge vret et stigende antal - og heldigvis bliver antallet stadig strre - af gteskaber og familierelationer , der indgs p tvrs af de europiske staters grnser .
Det giver naturligvis ofte en del problemer .
Der er endvidere stadig flere , som flytter fra en stat i Den Europiske Union til en anden , udvandrer til den for at arbejde og bo dr .
<P>
I virkeligheden er det sledes , at de nugldende familieretlige bestemmelser og tillige de internationale bestemmelser , der glder p omrdet , simpelthen ikke er tilstrkkelige til at overvinde dette problem .
Derfor vil jeg gerne i lighed med fru Gebhardt udtrykkelig rose Rd og Kommission for deres initiativ til , at de nu resolut tager fat p at f dette problem lst .
Det er virkelig ptrngende ndvendigt .
Ogs de mangler , der er i oplgget , er ud fra mit synspunkt absolut begrnsede .
Der er en rkke mindre aspekter , som ogs er blevet nvnt under udvalgsdrftelserne .
Jeg har f.eks. til dato ikke rigtig fattet , hvorfor negative retsafgrelser egentlig skal vre undtaget fra denne forordnings anvendelsesomrde .
<P>
Jeg finder det navnlig problematisk , fordi den omstndighed , at negative retsafgrelser ikke anses for bindende i alle stater , som slutresultat kan betyde , at i den stat , hvor der er faldet en negativ retsafgrelse , anerkendes den positive retsafgrelse fra en anden stat mske ikke , s vi igen oplever , at det , der er ret i Den Europiske Union , falder fra hinanden , hvilket vi jo ret beset ikke nsker .
<P>
Jeg anmoder Rdet om , at det under de fortsatte drftelser om dette emne endnu en gang gennemtnker dette aspekt og overvejer , om man ikke kan lse ogs dette problem .
Ellers sttter jeg dette initiativ , finder det udmrket og er af den mening , at sdan skal det fortstte !
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="DE" NAME="Klamt">
Hr. formand , det forslag , der ligger foran os , om gteskabssager og forldremyndighed er en klar forbedring for borgerne i Den Europiske Union , og PPE-DE-gruppen bifalder det udtrykkeligt .
Jeg vil gerne takke Kommissionen og ordfreren for det .
<P>
Formlet med forordningen er at sikre , at de afgrelser om skilsmisse , separation og omstdelse af gteskab , der er truffet i medlemsstaterne , hurtigt anerkendes af de vrige medlemsstater og derudover at srge for tidssvarende og flles kompetencebestemmelser , for s vidt angr forldrenes ansvar for deres flles brn .
Det blev muligt , da Amsterdam-traktaten trdte i kraft den 1. maj i r , idet den som en del af afsnit IV i artikel 61 og 65 forankrer det civilretlige samarbjde i EF-traktaten .
<P>
De tilstrbte ml kan ikke ns af medlemsstaterne alene og skal derfor realiseres p fllesskabsniveau , da de har grnseoverskridende karakter .
Dermed bliver det muligt at oprette et europisk retsomrde , som omsider giver de europiske borgere i hele EU en flles flelse af retssikkerhed og sikrer , at en persons civilstand vurderes ens i hele Europa .
I Den Europiske Union har der indtil nu vret problemer i forbindelse med gteskab mellem to personer af forskellig nationalitet , fordi dokumenter , der pviste personens civilstand ved gteskabets indgelse , ikke i lige grad anerkendtes af alle medlemsstater .
<P>
Endnu mere problematiske viste sprgsml om domstolenes kompetence og gyldigheden af deres afgrelse sig at vre for gtefller af forskellig nationalitet , nr de nskede skilsmisse .
De viste , at der ikke kunne fstes lid til n gang trufne retsafgrelser , og at navnlig afgrelsen af sprgsmlet om forldremyndighed hyppigt blev truffet p brnenes bekostning .
<P>
Med den foreliggende forordning tilstrbes der en forbedring og fremskyndelse af fri bevgelighed for domme i gteskabssager og i processer om forldremyndighed p det indre marked .
Formlet med Den Europiske Union er at indfre et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed , hvor personer er sikret fri bevgelighed , og hvor unionsborgere kan gre deres rettigheder gldende med de samme garantier , som tilkommer dem ved domstolene i deres eget land .
Det skal sledes gres nemmere at f anerkendt retsafgrelser i familiesager , der involverer personer fra mere end n medlemsstat , ved at Det Europiske Fllesskab faststter bestemmelser om anerkendelse af skilsmissedomme afsagt af
<P>
kompetente domstole .
<P>
Der kan ogs opst uklarheder i forbindelse med gteskab mellem to personer af forskellig nationalitet i et kulturelt og sprogligt s mangfoldigt retsomrde som Den Europiske Union .
Derfor sttter vi ordfrerens krav om , at medlemsstaterne skal sikre , at udfrdigelsen af procesakterne sker p et sprog , der kan forsts af parterne .
<P>
Ud over bestemmelserne om kompetence og om anerkendelse af retsafgrelser om gteskabets ophr omfatter forordningen tillige sager vedrrende forldremyndighed , som i mange tilflde ledsager en skilsmisse .
Det skal fremhves specielt , for det betyder en vsentlig udvidelse af beskyttelsen af de berrte brn , hvis tarv skal sikres .
<P>
I forbindelse med indfrelsen af et europisk retsomrde til fordel for borgerne har der hidtil kun kunnet noteres sm fremskridt .
Med anerkendelsen af skilsmissedomme og retsafgrelser om forldremyndigheden lses problemer af juridisk og administrativ art , som borgerne str over for i hverdagen .
Med ikrafttrdelsen af denne forordning lukkes et hul i den internationale privatret , og den er et vigtigt skridt til at udbygge Unionen til et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed .
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="PT" NAME="Marinho">
Hr. formand , vi sttter varmt dette forslag , som vi hber i form af en EU-forordning vil kunne afhjlpe de vanskeligheder , som borgerne og familierne mder , nr retsafgrelser i gteskabssager samt i sager vedrrende forldremyndighed ikke anerkendes .
<P>
Frst og fremmest fordi dette vigtige omrde af familieretten prges af en betragtelig ikkeret , fordi retsafgrelsernes virkning standser ved landegrnserne , hvilket har ramt tusinder af borgere juridisk og moralsk og har skadet familiernes sociale og psykologiske stabilitet , ikke mindst deres svageste led , kvinderne og brnene .
<P>
Vi har alle p et eller andet tidspunkt vret udsat for de dramaer og paradokser , som er en flge af , at retsafgrelser ikke har fri bevgelighed , et forhold , der har vret ensbetydende med manglende retssikkerhed for de berrte og en mrkbar mangel p juridiske instrumenter p EU-niveau , som kunne afhjlpe de urimeligheder , der flger af den juridiske opsplitning , som landenes forskellige retssystemer naturligt nok medfrer .
<P>
Denne forordning er udtryk for en frugtbar forbedring af fllesskabsretten og rummer en samling nye flles bestemmelser til regulering af EU-borgernes civilretslige forhold , sledes at den hidtige opsplitning af den enkeltes muligheder for at hvde sine rettigheder og f plagt forpligtelser erstattes af en strre grad af orden og struktur , hvor man i familieretssprgsml kan henvise til ikke blot sit eget lands lovgivning , men nu ogs til en fllesskabsret , der glder over hele EU uden undtagelse .
<P>
Hr. formand , med dette civilretslige samarbejde er vi p rette vej .
Derfor vil jeg gerne opfordre min ven , kommissr Antnio Vitorino , til at g videre ad denne vej .
Der findes ikke noget formelt unionsborgerskab , hr. formand , men man er borger i EU , nr Fllesskabet ogs inden for den del af juraen , som ligger borgerne nrmest , nemlig civilretten , kan sikre deres rettigheder og skabe retfrdighed .
<SPEAKER ID=101 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Hr. formand , rede kommissr , det fles vigtigt at diskutere denne sag med Dem ; denne sag , som ogs glder brnenes tarv .
Vi havde ogs fornjelsen at diskutere dette med Dem i gr .
At have denne forordning p dagsordenen er ogs en rigtig god mde at fejre brns rettigheder p .
Jeg ved , at ordfrer Gebhardt netop har tnkt p dette i de ndringsforslag , som jeg hber , at Kommissionen tager op .
Hun henviser deri til , at alle retsafgrelser , alle fuldbyrdelser p dette omrde , udtrykkeligt skal ske med henblik p barnets tarv .
Tak , Evelyne Gebhardt , for disse ndringsforslag .
<P>
Jeg synes desuden , som alle tidligere talere ogs har sagt , at dette er ndvendigt i vore dages omskiftelige Europa .
Det er ndvendigt i vore dages omskiftelige Europa , hvor vi trods alt oplever diskrimination .
F.eks. er artikel 16 og 18 ndvendige , s man ikke genoptager sagen efter flere tilflde af bortfrelse .
Vi ved nemlig , at bortfrelse af brn og muligheden for genoptagelse er noget , som kan medfre meget opslidende konflikter .
<P>
Jeg er enig med min kollega Wallis i , at vi skal g videre , dels ved at vi sttter hendes ndringsforslag , dels hber jeg ogs , at kommissren ser p nye muligheder i lyset af Tampere-mdet og ser p , hvordan vi kan komme videre p dette omrde .
Tag f.eks. underholdstvister . Jeg har forstet det sdan , at de ikke er omfattet af dette forslag , det vil sige den konomiske side af oplsningen af et gteskab samt forldremyndighed .
Det behandles ikke her , men kan i praksis ogs medfre problemer , som er meget svre at lse .
<P>
Jeg vil ogs bede om opbakning fra kollegerne , nr vores gruppe skal stemme for ndringsforslag 3 samt tilsvarende fra Lehnes udtalelse til det ansvarlige udvalg , s vi kan reformere den nordiske konvention p samme omrde .
Jeg hber , at den nordiske konvention vil g videre og sttte det samme forml , men s har vi ogs brug for denne tydeliggrelse , som var i det juridiske udvalgs udtalelse om dette forslag .
Til sidst vil jeg sige , at dette samarbejde skal stile mod , at vi begynder at stole lidt mere p hinanden i Europa .
<SPEAKER ID=102 LANGUAGE="DE" NAME="Ceyhun">
Hr. formand , efter at kommissr Vitorino i gr fremsatte en erklring om 10-rsdagen for den internationale konvention om barnets rettigheder , glder det mig , at vi i dag her taler om noget konkret , som brnene virkelig kan f gavn af .
I Den Europiske Union indgs der takket vre den gede fri bevgelighed stadig hyppigere gteskaber med to personer af forskellig nationalitet .
Ved indgelsen og ogs ved ophret af disse gteskaber opstr der hyppigt srlige problemer , fordi retten i de to stater er forskellig .
Det er brnene , der lider mest under det , for det giver dem ekstra problemer , som om de vrige problemer ikke allerede var nok .
<P>
Ved hjlp af Rdets nye forslag til en forordning om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgrelser i gteskabssager samt i sager vedrrende forldremyndighed sikres der nu Europas borgere en ensartet civilstand .
Vielsesattester og skilmissebevillinger skal i lighed med domme flgelig anerkendes i alle Den Europiske Unions lande .
Vi bliver imidlertid ndt til at sikre , at anvendelsen af dette princip ikke fortsat medfrer uoverensstemmelser og forskelsbehandling , hvilket desvrre af og til forekommer for jeblikket .
<P>
Navnlig skal de berrte brns tarv sikres .
Sagen om forldremyndighed skal foreg sammenhngende , og der skal trffes en afgrelse . Resultatet skal anerkendes overalt .
Brnenes grundlggende interesser skal have hjeste prioritet .
Det enkelte barn skal have mulighed for at blive hrt af retten , for at det derigennem gres klart , at der tages hensyn til dets tarv , og jeg hber , at hr .
Watsons kompromislsning ikke skaber yderligere problemer her , og at vi kan ordne netop denne vigtige sag til brnenes fordel .
<P>
Kun p den mde kan vi undg , at der i flere r fres processer tvrs over grnserne , og forebygge bortfrelsen af brn , som desvrre temmelig ofte forekommer som en konsekvens af den juridiske forvirring .
Vi bliver ndt til at tage problemet om forskellige kolliderende rettigheder i gteskabssager op .
Kun ad den vej kan vi opn retssikkerhed for Europas borgere og brn i tilflde af processer tvrs over grnserne .
Derfor vil jeg gerne ogs p min gruppes vegne sige tak til ordfreren , fru Gebhardt , for hendes udmrkede betnkning , og jeg hber , at vi nu kan tage et vigtigt skridt fremad til fordel for brnene .
<SPEAKER ID=103 NAME="Frahm">
Det problem , vi arbejder med her , er jo i virkeligheden ikke bare et europisk , men et globalt grnseoverskridende problem .
Egentlig burde vi arbejde for en global konvention p omrdet , men vi nr da et stykke hen ad vejen med det foreliggende udspil , for der er jo ingen tvivl om , at det - som stort set alle talere har vret enige om - er meget vigtigt , at vi anerkender hinandens afgrelser i gteskabssager og i sager om forldremyndigheden , isr i en tid , som den vi oplever nu , hvor familiestrukturen er under voldsom forandring .
Jeg kan i denne forbindelse kun udtrykke min glde over , at der er stadig flere lande - ogs EU-medlemslande - som anerkender gteskaber mellem to personer af samme kn og indser , at sdanne par ogs kan nske sig brn , og at dette er et nske , som de har et berettiget krav p at f opfyldt .
Man kan kun hbe , at man i disse sager fremover i stadig hjere grad vil lade hjertet tale - som man har gjort i skilsmissesager - og vil lade religionen og moralismen tie .
Min gruppe kan sledes sttte betnkningen .
Selvflgelig har jeg som dansker et srligt problem , nr vi taler om at trffe beslutninger om retlige sprgsml i sjle 1 , men jeg er sikker p , at det er et problem , der kan lses , for det er uden tvivl et omrde , hvor Danmark ogs nsker at f ordnede forhold .
<SPEAKER ID=104 LANGUAGE="IT" NAME="Poli Bortone">
Hr. formand , jeg hber , at det , som vores danske kollega talte om , aldrig kommer til at ske , og at familierne bliver ved med at vre sammensat p den traditionelle mde .
Nej , jeg synes ikke , at der er noget at grine af . Familierne br efter min mening ikke vre sammensat p en anden mde end den , der hrer med til en normal samfundsorden .
Vi har at gre med et yderst vanskeligt sprgsml , nemlig forholdene internt i familierne , ikke mindst nr det glder borgernes mobilitet inden for Den Europiske Union .
Det drejer sig hovedsagelig om beskyttelsen af mindrerige , der allerede er meget vanskelig , nr de lever i familier , som vi kan kalde for normale eller rettere traditionelle familier .
<P>
Et srligt vanskeligt aspekt er efter min mening netop barnets tarv .
Mange af os i de forskellige EU-lande har ogs allerede taget sprgsmlet op om barnets vrge netop p et tidspunkt , hvor familierne gennemlever en srligt vanskelig krise i deres liv , nemlig gtefllernes separation med alle de flger - og navnlig de psykologiske flger - det har for brnene .
<P>
P den meget korte tid , jeg har til rdighed , nsker jeg blot at understrege nogle f punkter .
Et sprgsml af srlig interesse er sprgsmlet om forldremyndigheden , navnlig hvad angr de nomadebefolkninger , der efterhnden er til stede i stort antal p hele Europas omrde .
Meget ofte str vi ogs som kommunalbestyrelsesmedlemmer over for nogle situationer , der er srligt ubehagelige , og som der ikke eksisterer nogen lovgivning for .
<P>
Denne forordning er s afgjort et betydeligt fremskridt - og det takker vi ordfreren for - men vi bliver ndt til at vende tilbage til dette sprgsml med srligt henblik p nomadebrnene og romani-brnene og sledes med henblik p alt det , der har at gre med problemerne internt i disse familier , i vrigt netop i forbindelse med mobiliteten i Europa .
<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="FR" NAME="Mathieu">
Hr. formand , med hensyn til betnkningen af Gebhardt er jeg ikke i tvivl om vores ordfreres gode intentioner , og jeg deler deres nske om at styrke den enkeltes juridiske sikkerhed i forbindelse med gteskabssager som disse , der bde er en mfindtlig og smertelig sag for de involverede .
Men eftersom vores ml er at opn en forbedring , nsker jeg at henlede Deres opmrksomhed p ndringsforslaget i betragtning 10 , som forekommer mig problematisk .
<P>
Er det tilrdeligt at betro Rdet den opgave at fortolke begrebet forldreansvar , nr det i forslaget til forordning faststtes , at der henvises til den pgldende medlemsstats nationale lovgivning ?
<P>
Vil Domstolen kunne komme med en fortolkning af begrebet forldreansvar uden en flles gteskabslov , hvilket hverken er nskvrdigt eller tilrdeligt i dag ?
<P>
Jeg frygter , at med dette ndringsforslag vil gennemfrelsen af denne tekst , hvis forml er at ge den juridiske sikkerhed , have en skadelig virkning .
Desuden kan det ikke undgs , at denne nye kompetence , der er givet til Domstolen , ger antallet af tvister , der allerede er alt for stort .
<P>
Ordfrerne konstaterer selv de meget markante forskelle med hensyn til enkeltpersoners rettigheder i medlemsstaterne , hvilket forklarer de strke forbehold , der blev fremsat i Retsudvalget .
<P>
Jeg foreslr ordfrerne at stille sig tilfreds med gennemfrelsen af et juridisk fllesskabsinstrument uden at forsge at harmonisere lovgivningerne .
Hvis disse ndringsforslag vedtages , vil det vre vanskeligt for mig at sttte forslaget .
<SPEAKER ID=106 LANGUAGE="FR" NAME="Gollnisch">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil ikke klne Europa-Parlamentets entusiasme med hensyn til det europiske retsomrde .
<P>
De lsninger , som vi skal n frem til , skal leve op til en dobbelt anvendelse .
For det frste skal enhver sagsger opn en dom , for ellers vil der vre tale om retsvgring .
Domstolen skal tale og dommen eksekveres .
Det er kravet om retssikkerhed .
Men for det andet skal man sikre respekten for medlemsstaternes forskellige lovgivninger , hvilket blot er det juridiske udtryk for respekten for medlemsstaternes kulturelle og nationale forskelle .
<P>
Man m g bort fra den ensretning af lovgivningerne , som man alt for ofte foretager under pskud af harmonisering .
Lsningen er selvflgelig kun at ensrette reglerne inden for international privatret , men ikke de grundlggende regler .
Ensretning af reglerne inden for international privatret , det vil sige vrnetingsregler og lovvalgsregler .
Man skal vide , hvilken lovgivning domstolen anvender , eftersom den domstol , der er kompetent p omrdet , ikke ndvendigvis anvender den nationale lovgivning , og i flere tilflde er det retfrdigt , at det er sledes .
<P>
Med hensyn til udviklingen af fuldbyrdelsesprocedurer - det , man kalder fuldbyrdelse af udenlandske domme - er udviklingen heraf uden tvivl anvendelig med hensyn til det civilretslige omrde , f.eks. i forbindelse med skilsmisse eller forldremyndighed , ligesom visse aspekter af retligt samarbejde er anvendelige , men man m passe p ikke at overdrive .
Det nytter ikke , at man under pskud af retligt samarbejde lgger en blykappe over Europa i den politiske korrektheds navn .
Jeg taler ikke om den skammelige udlevering af en gammel 90-rig mand fra Schweiz til Frankrig , eftersom der her er tale om en handling fra et land , der ikke er medlem af Den Europiske Union , men jeg taler simpelthen om de i stadig hjere grad undertrykkende lovgivninger , der vil diktere den politiske og historiske tale , og som jeg ikke nsker skal brede sig fra den ene medlemsstat til den anden .
<SPEAKER ID=107 LANGUAGE="EL" NAME="Karamanou">
Hr. formand , det er et faktum , at der med det direktiv , som Europa-Kommissionen foreslr , tages et vigtigt skridt i retning mod udformningen af et flles friheds- , beskyttelses- og retsomrde gennem indfrelsen af et retligt samarbejde og anerkendelsen af ens regler inden for international personret p EU-plan , et omrde , hvor der virkeligt har vret et stort tomrum .
<P>
En flles behandling af de europiske borgere i forbindelse med familietvister og sprgsml om forldremyndighed ved skilsmisse vil helt sikkert fritage tusinder af familier for masser af besvr og involvering med bureaukratiet , samtidig med at det vil styrke borgernes flelse af beskyttelse og deres tillid til EU .
<P>
De foreslede ndringsforslag tager isr sigte p at sikre brnenes rettigheder og interesser , ssom f.eks. at barnet bliver hrt , inden man trffer en beslutning , samt fuld respekt for Haag-konventionen .
Jeg hber , at fru Gebhardt med sin store kompetence vil finde en egnet formulering , s det ndringsforslag , som skal indbringes , tilgodeser alle sider .
<P>
Selvom jeg generelt vurderer direktivet som positivt , mener jeg dog , at der endnu er mange sprgsml , som krver en lsning , ssom en fuld anvendelse af det nye system over for statsborgere fra tredjelande , som opholder sig i EU , samt over for dem , som lever uden for de traditionelle , snvre familierammer .
Direktivet er godt , men det er pkrvet med strre mod , s vi snart kan f en flles europisk familieret , som tager hensyn til de store sociokonomiske og kulturelle ndringer , der foregr i vores tid .
<SPEAKER ID=108 LANGUAGE="FR" NAME="Hermange">
Den europiske opbygning har alt for lnge ignoreret individets rettigheder , og borgernes Europa , som vi er talerr for , skal fremover - vi sagde det i gr i anledning af 10-rsdagen for den internationale konvention - tage familiernes konkrete bekymringer og brnenes velfrd i betragtning .
Vi kan alle huske et antal sager som Lancelin-Thiemann-sagen sidste r , der forpestede debatten mellem Tyskland og Frankrig p grund af det drama , der udspillede sig om parrets brn .
<P>
I Gebhardt-betnkningen understreges det med rette , at den stigende frie bevgelighed inden for Den Europiske Union medfrer og vil medfre et stadig stigende antal gteskaber med to nationaliteter , hvorfor det er fornuftigt at tage dette sprgsml op .
I dag har den europiske lovgivning ikke kunnet drage konsekvenserne af denne udvikling , der stter disse par - og isr brnene - i en meget vanskelig situation .
<P>
Den forordning , der i dag er fremlagt til udtalelse , er derfor srdeles velkommen , for s vidt det drejer sig om klare fordele i forhold til den skaldte Bruxelles 2-konvention , der blev underskrevet i 1998 , men som endnu ikke er ratificeret .
Hvis den vedtages enstemmigt i Rdet , vil denne forordning kunne trde i kraft snarest med jeblikkelig og ens anvendelse i Den Europiske Union og vil sledes vre med til at forhindre lange konflikter om kompetence , der er til skade for alle .
Jeg tilfjer , at dette forslag til forordning udtrykkeligt omhandler de juridiske beslutninger om forldremyndighed over flles brn , hvilket lever op til de anmodninger , som Europa-Parlamentet flere gange har givet udtryk for .
Men som andre kolleger er jeg bekymret over to ndringsforslag , nemlig ndringsforslag 2 og ndringsforslag 5 , som giver Domstolen en vis kompetence med hensyn til forldremyndighed .
Jeg er bange for , at dette ikke falder ind under dens kompetenceomrde , og at det p den anden side vil tynge Domstolens afdeling for tvistemlsager .
Jeg mener , at vi burde holde fast i Kommissionens tekst .
Hvis dette er tilfldet , vil jeg sttte fru Gebhardts betnkning , og jeg hber den p disse betingelser bliver vedtaget stort af Europa-Parlamentet .
<P>
Men det altafgrende er brnenes interesser , og jeg tvivler p , at det vil vre i brnenes interesse , hvis Europa-Parlamentet vedtager disse to ndringsforslag .
Brnenes interesse er en hurtig ivrksttelse af denne bestemmelse , der giver dem den enkle rettighed ikke at skulle lide under forldrenes valg om at leve i forskellige europiske lande .
Selvflgelig er der fortsat mange problemer , og navnlig sprgsmlet om de forskellige lovgivninger , der er gldende med hensyn til skilsmisse og konsekvenserne heraf , men denne forordning er kun frste etape , og jeg lyknsker ordfreren for dette initiativ .
<SPEAKER ID=109 NAME="Vitorino">
Hr. formand , rede medlemmer , p Kommissionens vegne vil jeg gerne frst udtrykke min glde over de udtalelser , der er blevet vedtaget til forslaget til direktiv om forkyndelse af retslige og udenretslige dokumenter i civile eller kommercielle anliggender samt til forslaget til forordning om kompetence , anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgrelser i gteskabssager .
Jeg vil ogs gerne rette en srlig tak til hr . Lechner og fru Gebhardt for det fremragende arbejde , som de har udfrt som ordfrere i de to sager .
Disse to instrumenter udgr to af de frste byggesten i den Fllesskabets bygning , som vi er i gang med at opfre , og som har som centralt ml at give alle borgere og juridiske personer i EU en lettere , hurtigere og mere effektiv adgang til retsvsenet som middel til at sikre deres retsstilling .
<P>
Hvad angr direktivforslaget , skaber vi ved at nedbringe fristerne for fremsendelse af retslige og udenretslige dokumenter fra en medlemsstat til en anden et instrument , der vil muliggre hurtigere sagsbehandling og styrke retsstillingen samtidig med , at alle sagens parter bevarer deres rettigheder .
<P>
Jeg vil isr understrege vigtigheden af forslaget til forordning , der udgr en grundsten i skabelsen af et europisk retsomrde p fllesskabsniveau .
Det Europiske Rd i Tampere har til dette forml gjort den gensidige anerkendelse af retsafgrelser til et af hovedelementerne i udviklingen af EU som et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed .
Stats- og regeringscheferne anerkendte vigtigheden af at prioritere de familieretslige forhold , navnlig hvad angr gteskab og forldremyndighed .
<P>
For at det ikke blot skal vre tomme ord , m den fri bevgelighed for personer inden for EU ledsages af de ndvendige foranstaltninger p familierettens omrde .
Dette forslag er det frste , men kun det frste , af disse foranstaltninger , fordi det giver ensartede regler for retternes kompetence i medlemsstaterne i sager vedrrende skilsmisse og separation og i sager om forldremyndighed , ligesom det opstiller klare og tydelige betingelser for en hurtig og nsten automatisk anerkendelse i alle medlemsstater af afgrelser truffet i en anden medlemsstat inden for forordningens anvendelsesomrde .
Der er tale om juridiske instrumenter , der baner vej for mere dybtgende lsninger i fremtiden , sdan som Det Europiske Rd i Tampere har nsket det .
<P>
Hvad angr direktivet , kan Kommissionen praktisk talt acceptere alle ndringsforslagene med undtagelse af ndringerne til punkt 3 , 5 og 10 , der ikke forekommer os i overensstemmelse med forslagets hensigt .
<P>
ndringsforslag 3 tilfjer efter vores opfattelse ikke noget nyt til den givne bestemmelse , eftersom de medlemsstater , der udpeger n enkelt instans , en central instans , netop er dem , hvis retssystem ikke tillader direkte fremsendelse .
Med hensyn til ndringsforslag 5 forekommer det os , at det lgger en for stor byrde p de centrale myndigheder p et punkt i direktivet , hvor disse centrale myndigheder blot har en underordnet funktion .
Endelig om ndringsforslag 10 mener vi , at det er i modstrid med direktivforslagets artikel 11 , stk . 2 .
<P>
Hvad angr forslaget til forordning , kan strsteparten af ndringsforslagene accepteres , nrmere betegnet ndringsforslag 1 til 8 , 13 til 18 og 20 .
<P>
Vi mener , at ndringsforslag 9 og 10 godt kan accepteres , hvis blot de modificeres i et mindre omfang , der ikke ndrer p deres natur , men vi har egentlige indsigelser imod tre ndringsforslag : 11 , 12 og 19 .
Med hensyn til ndringsforslag 11 - og jeg afventer , at der bliver formuleret et nyt forslag mundtligt , fr jeg udtaler mig om den nye version - forekommer det os , at det i sit nske om at tage hensyn til barnets tarv bner dren til en afgrelse fra den stats side , der skal modtage en retsafgrelse , hvilket ikke skulle flge af denne type instrument .
Vi er sledes enige i princippet om , at barnet skal hres , men ikke i den nye afgrelse af det saglige grundlag .
Hvad angr ndringsforslag 12 er det vores opfattelse , at det giver forrang til en mekanisk fuldbyrdelse af en eventuelt tidligere afgrelse frem for en senere afgrelse , der mtte vre blevet truffet i samme sag .
Den seneste afgrelse m glde , da det vil vre den , der bedst tager hensyn til barnets tarv p det tidspunkt , hvor en fuldbyrdelse af afgrelsen skal ske .
Hvad endelig angr ndringsforslag 19 , forstr jeg godt hensigten med det , men jeg vil gerne henlede opmrksomheden p , at bestemmelsen om oversttelse af afgrelser ikke hrer hjemme i en forordning om kompetence , anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgrelser . Det rette sted for bestemmelsen om oversttelse er direktivet om forkyndelse af retslige dokumenter , det andet instrument , som vi i dag har til debat , og hvoraf netop fremgr , at der kan finde oversttelse sted .
<P>
Til slut , hr. formand , er jeg overbevist om , at vedtagelsen af disse instrumenter vil give den fri bevgelighed for personer et stort skub fremad .
En afbalanceret skub , thi der p den ene side med direktivet om forkyndelse af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager er tale om at styrke det indre marked , styrke den konomiske integration , men p den anden side ogs om at give forrang til individernes rettigheder , til menneskers rettigheder , til brnenes rettigheder , de brn , der ud over at skulle mrkes af det traume , som en skilsmisse altid er , ikke behver at blive udsat for det traume , som det bureaukratiske drama efterlader , at retsafgrelserne ikke anerkendes .
Det er med andre ord et bevis p , at Fllesskabet fr en ekstra vrdi for borgernes konkrete tilvrelse .
P den mde holder vi en hjere vrdi i hvd i projektet med at opbygge et flles Europa , der er til for borgernes skyld , og som er skabt af og for dem .
<SPEAKER ID=110 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=8>
Kontrol af nukleare anlg i de central- og steuropiske lande
<SPEAKER ID=111 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelse fra Kommissionen om gennemfrelse af programmet for kontrol af nukleare anlg i de central- og steuropiske lande .
<P>
Jeg giver ordet til hr . Verheugen p Kommissionens vegne .
<SPEAKER ID=112 LANGUAGE="DE" NAME="Verheugen">
Hr. formand , mine damer og herrer , i Agenda 2000 og i talrige udtalelser fra Det Europiske Rd , Europa-Parlamentet og andre europiske forsamlinger er der igen og igen blevet gjort opmrksom p , at ansgerlandene i Central- og steuropa som forudstning for et medlemskab af EU skal sikre en hj sikkerhedsstandard p deres kernekraftvrker .
<P>
Jeg gentager her , hvad jeg allerede har sagt ved flere lejligheder , nemlig at der i sprgsmlet om nuklear sikkerhed ikke findes kompromiser set ud fra Kommissionens synsvinkel .
Den Europiske Union har ikke ladet der herske nogen tvivl om , at atomreaktorer , der p grund af basale tekniske mangler ved planlgningen er blevet klassificeret som uegnede til opdatering , skal nedlukkes som et led i forberedelsen af tiltrdelsen .
Det drejer sig her om otte reaktorer p kernekraftvrkerne i Ignalina i Litauen , Kosloduj i Bulgarien og Bohunice i Slovakiet .
<P>
Unionen har i de forlbne r stillet en omfattende sttte til rdighed inden for rammerne af Phare-programmet .
Fra 1991 til i dag har Kommissionen finansieret konkrete foranstaltninger til forbedring p kort sigt af sikkerhedsniveauet til et belb af knap EUR 2 millioner .
Derudover har den imidlertid energisk bestrbt sig p at n frem til mlet , som er lukning af de atomreaktorer , der er blevet klassificeret som uegnede til opdatering
<P>
Jeg vil bringe min videre redegrelse ind i denne politiske kontekst og frst underrette Dem om , at to ud af tre berrte lande har indget forpligtelser til at nedlukke atomreaktorer . De har lagt sig fast p konkrete tidspunkter for nedlukningen .
Med det tredje land er der forhandlinger i gang , og jeg tror p , at vi nr frem til en lsning inden topmdet i Helsinki .
<P>
I begyndelsen af september vedtog den litauiske regering en ny national energistrategi . Den indebrer en forpligtelse til at nedlukke blok 1 inden 2005 og faststte datoen for nedlukningen af blok 2 inden for rammerne af den nste nationale energistrategi , som skal vedtages i 2004 .
Kommissionen gr ud fra , at blok 2 nedlukkes senest i 2009 .
I det litauiske parlament blev denne nye energistrategi vedtaget den 5. oktober med et klart flertal p 63 ja-stemmer mod 31 nej-stemmer .
<P>
Den slovakiske regering meddelte den 28. september officielt Kommissionen sin beslutning om at nedlukke reaktor 1 og 2 p kernekraftvrket Bohunice V 1 fr tiden i henholdsvis 2006 og 2008 .
Den beslutning blev taget , efter at Slovakiet i de foregende r endnu havde investeret mere end EUR 200 millioner i en forbedring af reaktorsikkerheden .
Jeg ved , at nogle ikke synes , at deres forventninger med hensyn til nedlukningen af Bohunice er blevet opfyldt . De bekymringer tager jeg alvorligt .
<P>
Reelt ville en tidligere nedlukning af reaktorblokkene vre at nske .
Jeg bliver dog ndt til at sige , at en nedlukning af atomreaktorer intetsteds og ikke p noget tidspunkt kan lade sig gre fra den ene dag til den anden .
Det skal desuden st klart , at det land , det berrer , har behov for en betydelig teknisk og konomisk bistand .
Jeg bliver endvidere ndt til at gre opmrksom p , at forholdene i Fllesskabet , hvad angr nuklear sikkerhed og navnlig strlebeskyttelse , ikke er alt for gode .
For jeblikket str det alle medlemsstater og dermed ogs alle ansgerlande frit for at vlge deres egen form for energiproduktion .
Det eneste princip , som alle i Unionen skal rette sig efter , er , at den hjeste internationalt accepterede sikkerhedsstandard skal vre garanteret .
<P>
Kommissionen er derfor af den opfattelse , at Litauen og Slovakiet med hensyn til nuklear sikkerhed med deres beslutninger om nedlukning har indget de ndvendige forpligtelser , der kan begrunde , at der indledes tiltrdelsesforhandlinger med dem .
Det udelukker ikke , at der kunne vre en margen til yderligere fleksibilitet .
Kommissionen betragter Litauens og Slovakiets tilsagn som ndvendige fremskridt i retning af den endelige nedlukning .
Men selve mlet er endnu ikke net .
<P>
Vi koncentrerer os nu om den konkrete gennemfrelse af den vedtagne nedlukning .
Litauen bliver ndt til at vedtage en lov om nedlukningen , hvorved det formelt plgges den , der driver vrket , at indlede nedlukningsproceduren .
En handlingsplan for gennemfrelsen af den nationale energistrategi er for jeblikket under udarbejdelse .
Slovakiet bliver ligeledes ndt til at pbegynde planlgningen af nedlukningen .
I vores samarbejde med disse lande gr vi nu over til gennemfrelsesfasen .
<P>
Kommissionen har forpligtet sig til at stille konomisk bistand i form af tilskud fra Phare-programmet for 1999 , der ikke skal tilbagebetales , til rdighed til nedlukning af de to nvnte kraftvrker i Litauen og i Slovakiet .
De fleste af disse tilskud skal udbetales via en international lnefond , som administreres af EBRD .
<P>
Fra 2000 er det vores agt at yde sttte til alle nedlukningsforanstaltninger i strrelsesordenen EUR 20 millioner om ret .
Disse tilskud er imidlertid ikke tnkt til nedlukningsforanstaltningerne i sig selv , de skal snarere tjene som sttte til de opflgende foranstaltninger , der kommer p tale inden for den konventionelle energisektor .
I Litauen bliver der f.eks. i den ikkenukleare el-sektor brug for en liberalisering af markedet og tekniske moderniseringer som udligning for nedlukningen af kernekraftvrket i Ignalina .
<P>
Den 13. oktober talte Kommissionen i konklusionerne til det samlede dokument om fremskridtsrapporterne om at indlede tiltrdelsesforhandlinger ogs med Bulgarien i 2000 .
Vi henstiller imidlertid , at det gres afhngig af , at den bulgarske regering inden udgangen af 1999 vedtager acceptable datoer for nedlukning af blok 1 - 4 p kernekraftvrket Kosloduj , og at der gres betydelige fremskridt inden for den konomiske reformproces .
Jeg vil gerne understrege , at vedtagelsen af nedlukningen af Kosloduj er en absolut betingelse .
I Helsinki kan der nppe opns enighed om at indlede forhandlinger med Bulgarien , medmindre dette problem er lst .
<P>
For jeblikket er jeg i denne sag i tt kontakt med den bulgarske regering .
Der henvises til den politiske vilje til at n frem til en acceptabel lsning , efter at det bulgarske parlament har accepteret muligheden af at afvige fra de nedlukningsfrister , der er nvnt i landets energistrategi .
Der er dog indtil nu ikke sket noget gennembrud i forhandlingerne .
<P>
Kommissionen er rede til , sledes som det er tilfldet med Litauen og Slovakiet , ogs at yde Bulgarien sttte i form af lignende faciliteter , s snart Sofia ligeledes har vedtaget at nedlukke de farlige reaktorblokke .
Derudover er Kommissionen rede til at stille et EURATOM-ln til rdighed til modernisering og opdatering af blok 5 og 6 p kernekraftvrket Kosloduj .
Bevillingen af det ln afhnger imidlertid af , om der opns enighed om tidspunktet for nedlukningen af de fire ldste blokke .
<P>
Efter at jeg nu udfrligt har redegjort for den seneste udvikling angende de kernekraftvrker i ansgerlandene , der er blevet klassificeret som uegnede til opdatering , vil jeg lige sige et par ord om de reaktorer , der kan opdateres , og de reaktorer , der ikke kan , i de nye uafhngige stater .
I sidste uge fremsatte medlemmerne af Phare-forvaltningskomiten en positiv udtalelse om Kommissionens program , hvormed der stilles EUR 11 millioner i Phare-bevillinger til rdighed til finansiering af sikkerhedsforanstaltninger i ansgerlandens kernekraftvrker og af foranstaltninger , som skal trffes af de godkendende myndigheder i ansgerlandene .
Det er Kommissionens agt at viderefre denne bistand i hele det tidsrum , som dkkes af de finansielle overslag for rene 2000-2006 .
Sidelbende hermed fr modtagerne af Tacis-programmet fortsat konomisk bistand til gennemfrelsen af mlene i Agenda 2000 , hvoriblandt er en styrkelse af sikkerhedskulturen , en forbedring af forvaltningen af radioaktivt affald , bestrbelser p opfrelse af en beskyttelseskappe omkring og nedlukning af Tjernobyl samt den flles arbejdsgruppe med Armenien vedrrende kernekraftvrket Medzamor og andre foranstaltninger .
<P>
Kommissionen ved - og jeg er sikker p , at ogs medlemmerne af Parlamentet tilslutter sig den opfattelse - at nedlukningen af kernekraftvrker er en tung byrde for de nationalkonomier , som er under omkalfatring , og navnlig for de lande , som efter deres uafhngighed af Sovjetunionen frst for nylig har konstitueret sig som selvstndige stater .
<P>
Kommissionen anser det for sin pligt at n dette ml s hurtigt som muligt .
Men vi kan ikke gre det alene .
Det internationale samfund bliver ndt til at handle i fllesskab !
Det har en flles interesse i at f etableret europiske sikkerhedsstandarder .
Ogs medlemsstaterne og det internationale samfund bliver ndt til at st ansgerlandene bi med sttte og rd .
En hjnelse af kernekraftvrkernes sikkerhedsstandard enten gennem opdatering eller gennem nedlukning af de reaktorer , der er blevet klassificeret som ikke egnede til opdatering , vil ogs fremover medfre store udgifter .
<P>
Derfor vil Kommissionen sammen med de forskellige ansgerlande arrangere konferencer for donatorer med henblik p at f etableret srlige lnefonde til Litauen , Slovakiet og Bulgarien .
Den frste af disse konferencer indkaldes i begyndelsen af 2000 for Litauens vedkommende .
Vi opfordrer indtrngende medlemsstaterne , tredjelande og navnlig dem , der har en regional interesse i Nordeuropa , i Centraleuropa eller i Sydsteuropa , til at yde et bidrag til disse tre fonde .
Vi vil planlgge disse fonde omhyggeligt og i den sammenhng tage hensyn til , at der til nste r ligeledes bliver behov for ekstra bevillinger til den af G7 stttede fond til opfrelse af en beskyttelseskappe omkring Tjernobyl-reaktoren .
<P>
Vi har ganske vist net en del , men ogs i fremtiden vil der blive krvet meget af os .
Vi skal fastholde , at den nukleare sikkerhed ved Unionens ydre grnser mod st har den hjeste prioritet .
Nu er der en reel udsigt til en definitiv nedlukning af de problematiske atomreaktorer i ansgerlandene .
Det er bde en politisk og en konomisk opgave .
Europa-Parlamentet kan vre forvisset om , at Kommissionen energisk vil g videre med denne opgave .
Det er mit hb , at Kommissionen i de europiske borgeres interesse i samme grad kan regne med Deres sttte , kre parlamentsmedlemmer , under lsningen af denne vanskelige opgave .
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="EN" NAME="Chichester">
Hr. formand , jeg vil gerne takke kommissren for hans udtalelse her til eftermiddag om det arbejdsprogram , som Kommissionen er get i gang med for at forbedre sikkerheden ved civile atomanlg i Central- og steuropa .
<P>
Jeg sprger mig selv efter at have lyttet meget omhyggeligt til kommissren , om der er nogen nye oplysninger i den udtalelse , han har fremsat .
Han har givet os en hel del detaljer og en hel del lfter om , hvad der sker eller skal ske .
Jeg har noteret mig en tidsplan for nogle af hans kommentarer om , at reaktorer vil blive lukket ned i begyndelsen af 2006 og 2008 - jeg vil om et jeblik komme til sprgsmlet om , hvorvidt en reaktor skal lukkes eller ikke , og hvor hurtigt .
<P>
Jeg m erklre mig enig i kommissrens og Kommissionens holdning , at sikkerhedssprgsmlene har frsteprioritet .
Jeg tror , vi alle kan vre enige om , at nr det drejer sig om atomkraftvrker og nukleare installationer , s er det af afgrende ndvendighed , at sikkerhed , driftsikkerhed og konstruktions- og designsikkerhed fr topprioritet .
Af indlysende grunde m den offentlige mening overbevises om , at det er tilfldet .
Jeg er ogs enig i , at det er af afgrende betydning for lande , der i vidt omfang er afhngige af kernekraftvrker for at skaffe sig elektricitet og energi , at programmer for lukning bliver inddelt i faser , s der bliver tid til at skaffe erstatningskapacitet .
I nogle lande er der , nr det har vret ndvendigt at lukke reaktorer , opstet en mangel p elektricitet , der har forrsaget alvorlige problemer .
Man m afveje dette hensyn over for sprgsmlet om sikkerhed , der kan diskuteres .
Vi m ogs tnke p , at vi stadig forhandler med lande , der er suverne , uafhngige stater , og vi br respektere deres interne procedurer .
Vi befinder os i en lidt flsom situation , nr det glder at forlange af dem eller anmode dem om eller hjlpe dem med at gre ting , som de gerne vil gre , men som de mske ikke er s begejstrede for at gre selv .
<P>
Sprgsmlet er , at hvis det er sikkert at drive en reaktor frem til r 2006 , hvorfor er det s ikke sikkert at drive den i hele den periode , som den konomisk er beregnet til ?
Hvis den ikke er sikker , s br den lukkes jeblikkelig .
Det er den gde , vi str over for .
Jeg fler med al respekt , at De ikke helt har lst denne gde for os her til eftermiddag , hr. kommissr .
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , frst vil jeg gerne udtrykke min medflelse med kommissren , fordi han har snue , en snue , som forhbentlig er reel og ikke politisk , og jeg hber , at han snart bliver rask , s han kan tiltrde en vigtig rejse , han gerne vil foretage endnu i denne uge .
Jeg vil gerne sige hjertelig tak til kommissren for hans redegrelse og navnlig for det grundlggende udsagn , at der , hvad nuklear sikkerhed angr , ingen kompromiser er .
Kommissren sagde det meget klart allerede under hringen i Europa-Parlamentet , og det er ogs et princip , der skal overholdes .
Det er mske p grund af en og anden ndring under de sidste ugers debatter ikke fremget s klart , men jeg understreger det og glder mig meget over dette udsagn .
<P>
I Europa-Parlamentet har vi i dag stemt om Chichester-betnkningen og ved den lejlighed meget klart sagt , at vi er imod enhver tvang til og enhver form for indirekte henstilling om at g over til nuklear sikkerhed .
Under den forudstning stemte vi med stort flertal for Chichester-betnkningen .
Naturligvis skal vi ogs tage til efterretning , at det omvendte ogs glder . Der er ingen tvang for et land til at opgive kernekraft .
Men der er - og her var kommissrens ord meget entydige -
<P>
det absolutte krav , at den nukleare sikkerhed skal prioriteres hjt , og jeg hber , at det , som De sagde , hr. kommissr , ogs er retningslinjen og grundlaget for forhandlingerne med vores steuropiske naboer .
Det glder om at benytte den hjeste internationalt accepterede sikkerhedsstandard som kriterium .

<P>
Derfor er den afgrelse , om man til produktion af energi i et land vil rde over nuklear sikkerhed , en national afgrelse . Men afgrelsen om sikkerhedsstandarden gr videre , fordi den netop ikke kun vedrrer landets egne borgere .
Nu er der jo nogle , der mener , at landene i forvejen ogs i egen interesse agter at eller vil g over til at anvende strenge sikkerhedsnormer .
Men vi ved alle , at virkeligheden er den , at det naturligvis ogs afhnger af de konomiske problemer , af velstandsniveauet , og at vi i gsejne snarere har rd til at bekymre os mere om den nationale sikkerhed , end en del af vores nabolande har . Derfor er det ogs vigtigt og rigtigt , at Den Europiske Union p rimelig vis bekymrer sig herom .
<P>
Abstrakt set er det , hr .
Chichester sagde , naturligvis rigtigt : Enten er de sikre , eller ogs er de ikke sikre .
Men ser man realistisk p tingene , bliver man naturligvis ndt til at give landene en vis periode til tilpasningen til de relevante sikkerhedsstandarder og ikke g frem efter den metode , at enten skal der lukkes ned med det samme , eller ogs m reaktorerne forblive i drift , s lnge de nu kan .
<P>
Jeg vil kun sige n ting helt klart , den er klar for kommissren , men br efter min mening ogs vre klar for Europa-Parlamentet : For os er bekymringen angende den nukleare sikkerhed ikke et skjult instrument til at udskyde udvidelsen .
Nej , det er ikke det , det drejer sig om ! Det opfattes mske sdan af og til , og derfor vil jeg helt klart og tydeligt sige , at det snarere forholder sig omvendt .
Jo fr vores naboer indser , at den nukleare sikkerhed er vores flles bekymring , jo fr er det ogs muligt at fre forhandlingerne med vores nabolande konstruktivt og bent og dernst afslutte forhandlingerne om udvidelsen .
<P>
Hvis man ogs fra netop vores naboers side anerkender denne flles sikkerhedsbasis , vil det vre fornuftigt . Derfor drejer det sig heller ikke nu p en vis mde om et veto til forhandlingerne , hvis ikke alt allerede ns inden forhandlingerne .
Det drejer sig heller ikke om stejlt at fastholde de nedlukningsplaner , forskellige regeringer ensidigt har vedtaget .
Det drejer sig snarere om at indse , at der ogs kan tales om , skal tales om det , regeringerne har vedtaget .
<P>
I denne sammenhng skal der naturligvis ogs tages hensyn til , at nedlukningen af kernekraftvrker i forskellige lande ogs medfrer konomiske problemer , det berrer energiforsyningen , energipriserne og eksportmulighederne , og der kan naturligvis ogs opst miljproblemer , hvis der skiftes til gamle , drlige kraftvrker beregnet til fossilt brndsel .
Derfor vil jeg ogs klart sttte det , kommissren sagde om konomisk bistand . Nr vi i fllesskab bekymrer os om den nukleare sikkerhed , skal vi ogs i fllesskab vre rede til at yde vores nabolande konomisk bistand , hvis de anerkender de relevante standarder .
<P>
Derfor er jeg ogs meget taknemmelig for konferencerne for donatorer .
P disse konferencer skal det s ogs vise sig , om Den Europiske Union som helhed , men tillige medlemsstaterne , er rede til at gre noget for den nukleare sikkerhed .
Vi i Europa-Parlamentet sttter det , og vi vil hjlpe vores naboer til , at de af hensyn til den flles sikkerhed kan omstille deres kernekraftvrker .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Hr. formand , jeg vil gerne takke kommissren for oplysningerne .
Jeg vil sige , at jeg flte det lidt p samme mde , som nr man hrer i nyhederne , f.eks. i sit eget land , at der skal nedlgges et sygehus , som man lige har brugt et tocifret millionbelb p at renovere .
De nvnte , at man har satset EUR 200 millioner i Phare-samarbejdet p at forbedre sikkerheden .
Jeg tror , at vi med hensyn til dette har brug for en rlig vurdering .
Hvad har vi gjort tidligere ?
Hvad har vist sig at vre undvendigt i lyset af den mske lidt strengere linje , som Europa har lagt i forhandlingerne om medlemskab ?
Jeg tror , at vi har beskftiget os med noget dumt , " bemblisk verksamhet " , som vi ville sige i mit hjemland .
<P>
Jeg mener ogs , at usikkerheden med hensyn til , hvad vi har haft juridisk hjemmel til at gre , har vist , at vi i Fllesskabet har brug for flere bestemmelser om energi , hvilket vi vil diskutere i de kommende dage p regeringskonferencen .
Med hensyn til det slovakiske atomkraftvrk Bohunice er det tydeligt , at vi har brug for flere oplysninger om , hvordan den reelle situation ser ud angende sikkerheden .
Desvrre er vi i den situation , at ingen af os ved noget om dette . Vi har ikke adgang til de samme oplysninger som Kommissionen .
Med hensyn til Ignalina synes jeg ikke , at de oplysninger , vi har fet , er tilfredsstillende nok set i lyset af f.eks. den skaldte WENRA-rapport , der siger , at vi ikke har klart kendskab til sikkerheden i de skaldte reactor shutdown systems .
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="DE" NAME="Echerer">
Hr. formand , kre kolleger , hr. kommissr , frst nsker ogs jeg Dem god bedring , og at De snart kommer over Deres snue .
De sagde i dag - tak tillige for Deres redegrelse - at kernekraftvrker skal ses bde ud fra en politisk og en konomisk synsvinkel , og at man ikke kan forlange , at der sker nedlukning fra den ene dag til den anden . Man har jo brug for en nedlukningsplan og tid dertil .
Jeg synes , at Bohunice har haft tid nok .
Jeg gr opmrksom p Hermes-aftalen , hvori det hed , at Bohunice ville forlade nettet senest i 2000 .
Derfor blev jeg meget forbavset over Deres rosende anerkendelse af de nye nedlukningsdatoer for Bohunice i 2006 og 2008 .
<P>
Nu kommer jeg til mit sprgsml , hr. kommissr .
Siden sommeren 1999 har der foreligget en undersgelse fra Wiens institut for risikoforskning .
Den er i mellemtiden endt i en skuffe hos forbrugerminister fru Prammer og blevet lidt stvet , men takket vre det gode samarbejde med milj-ngo ' erne har vi fet kendskab til denne undersgelse og har siden sidste torsdag kunnet stte os nje ind i materialet .
Vi har ikke noget behov for at drfte sikkerhedsmanglerne i Bohunice , jeg vil blot fremhve tre af de vigtigste punkter , nemlig at den stlbeton , der mangler , aldrig er kommet , at der ikke er hverken trykreduktion eller andre sikkerhedssystemer . Seismologisk er opdateringen ikke tilstrkkelig .
Trykbeholderen i reaktoren er for jeblikket s tyndslidt , at det ikke kan udelukkes , at den gr i stykker .
<P>
Nu kommer jeg til en pikant detalje : UJD , den slovakiske atomkontrolmyndighed , har siden 1995 ikke lngere givet den sdvanlige flerrige tilladelse til driften , men kun en midlertidig forlngelse for t r ad gangen for at tvinge dem , der driver vrket , til de ndvendige opdateringer .
Angiveligt forgves !
Og nu slutpointen : Det for jeblikket gldende sikkerhedscertifikat for Bohunice udlber i 2000 .
I strig siger vi , at fra 2000 har Bohunice ikke lngere nogen streamer !
<P>
Denne undersgelse blev sendt til den slovakiske regering i begyndelsen af september , men ikke til Dem , hr. kommissr .
Denne undladelse er ikke kun et strigsk politisk problem , det er ogs et problem i EU .
Samtidig forlyder det imidlertid fra minister fru Prammers kontor , at hun har sgt oplysninger om endnu ulste sikkerhedssprgsml vedrrende Bohunice V1 .
Nu sprger jeg Dem , hr. kommissr : Kendte De til denne undersgelse ?
I bekrftende fald er Kommissionens adfrd skandals !
I bengtende fald anmoder jeg Dem indtrngende om endnu en gang at overveje alle disse faktiske oplysninger .
Hvis De stadig ikke skulle vre i besiddelse af materialet , s har jeg det med fra Wien .
De har selv - jeg citerer - anfrt , at det sidste ord endnu ikke er sagt .
Mske kunne Kommissionen ogs veksle et par ord med den slovakiske atomkontrolmyndighed .
Vi krver tidligere og bindende datoer for nedlukningen af Bohunice og klare planer for og sttte til nedlukningen .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="DE" NAME="Brie">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg vil gerne takke Dem , fordi De s klart fremlagde Kommissionens holdning . Det behver jo ikke at betyde , at jeg i et og alt er indforstet med den .
Jeg vil gerne gre indsigelse mod Deres vurdering - jeg citerer Dem ordret - " at en nedlukning af atomreaktorer intetsteds og ikke p noget tidspunkt kan lade sig gre fra den ene dag til den anden " .
De ved , da De er fra Tyskland , at det dr , hvor det er ndvendigt - jeg refererer til kernekraftvrket Greifswald - faktisk kan ske fra den ene dag til den anden , naturligvis under forudstning af , at den politiske vilje er til stede , og vejen er banet .
<P>
Jeg gr mig heller ingen illusioner , hvad det angr , at det naturligvis i de central- og steuropiske stater til dels nationalkonomisk og endog samfundsmssigt er yderst vanskelige sprgsml .
Men jeg mener ogs , at jeg er stdt p en modsigelse , som mske hnger sammen med uafklaretheden i energipolitikken i Den Europiske Union som helhed , nr De i de nvnte tilflde i sidste instans ser sikkerheden i en nedlukning - det er jeg enig med Dem i - men nr det drejer sig om lignende atomkraftvrker i SNG-staterne vil garantere denne sikkerhed gennem opdatering og gennem fremme af disse sikkerhedsforanstaltninger med Den Europiske Unions bistand .
Jeg mener , at det kun kan opns gennem nedlukninger i Den Europiske Union og i ansgerlandene .
At anlgge en anden mlestok uden for Fllesskabet anser jeg ogs i de her nvnte tilflde for srdeles problematisk , og jeg mener , at det ville vre klogt af os alle , hvis vi anvendte nedlukning som mlestok ikke kun i steuropa , men for energipolitikken i Den Europiske Union som helhed og ikke bragte disse muligheder i fare gennem yderligere deregulering .
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="IT" NAME="Muscardini">
Hr. formand , atomsikkerhedsaspektet er af grundlggende vigtighed i forbindelse med frtiltrdelsesstrategien .
En af de betingelser , man stiller Bulgarien for at kunne indlede optagelsesforhandlingerne med landet , er netop fastlggelsen af en fornuftig tidsplan for lukningen af reaktor 1-4 i atomkraftvrket Kozloduj , og denne tidsplan skal udarbejdes inden udgangen af 1999 .
Dette anlg er nemlig forldet iflge den sondring , som Kommissionen foretog i Agenda 2000 , hvor atomkraftvrkerne er opdelt i tre kategorier , nemlig atomkraftvrkerne af den sovjetiske eller forldede type , der skal afvikles , fordi de er farlige , andre atomkraftvrker , som skal omstruktureres , s de kommer op p et for Unionen acceptabelt sikkerhedsniveau , og det lille antal atomkraftvrker af den vestlige type , der kan kre videre under forudstning af , at sikkerhedsniveauet forbliver hjt p langt sigt .
<P>
Som ordfrer for udtalelsen fra Udenrigsudvalget om betnkningen om aktiviteter i tilknytning til den nukleare sektor til fordel for de st- og centraleuropiske lande og de nye uafhngige stater - en betnkning , der blev enstemmigt vedtaget den 27. oktober sidste r - understregede jeg , at sikkerheden er af afgrende vigtighed , og jeg kaldte sikkerheden en betingelse for de nye medlemsstaters optagelse i Unionen .
<P>
Atomsikkerheden vedrrer nemlig millioner af EU-borgeres og borgere i stlandenes liv .
Man har ingen planer om at opgive atomkraft , og det er ndvendigt at tage hjde for de konomiske og sociale konsekvenser af de beslutninger , som Unionen vil have de st- og centraleuropiske lande til at vedtage .
Medlemsstaterne giver dog , hvad enten de grnser op til disse lande eller ej , udtryk for deres bekymring over og uenighed i en optagelse , hvor der ikke tages hensyn til atomsikkerhedsaspektet .
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="DE" NAME="Flemming">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , jeg sover udmrket ved siden af et tysk , et fransk eller et britisk kernekraftvrk .
Ud fra et menneskeligt skn skulle den vrst tnkelige ulykke vre udelukket under den lbende drift .
Knap s godt og slet ikke godt sover jeg ved siden af kernekraftvrkerne i ansgerlandene .
Her en personlig bekendelse , fordi hr . Swoboda for lidt siden ogs fremsatte en sdan : Jeg gr strkt ind for en hurtig udvidelse af Den Europiske Union .
Samtlige stater , som indtil nu har sgt om optagelse , er en del af Europa .
De hrer til os , og vi hrer til dem .
<P>
Jeg mener imidlertid , at det ikke kun er vores ret , men tillige simpelthen vores pligt at gre opmrksom p , at der i ansgerlandene er kernekraftvrker med meget forskellige sikkerhedsstandarder i drift .
I dag stter vi os jo heller ikke lngere ind i en zeppeliner , nr vi vil flyve til Bruxelles eller Strasbourg , men er meget glade for at have uhyre moderne fly til vores rdighed .
Vi bliver endvidere ndt til at vide , hvorledes det str til med disse kernekraftvrker , hvad angr computernes omstillingsvanskeligheder i 2000 .
<P>
Jeg vil gerne citere strigs udenrigsminister , dr . Wolfgang Schssel , som den 9. november sagde , at hvis ansgerlandene - Slovakiet , Litauen og Bulgarien - nsker tiltrdelsesforhandlingerne med EU indledt , skal der for de tre kernekraftvrker , der ikke kan opdateres , fremlgges konkrete nedlukningsplaner inden Det Europiske Rd i Helsinki i midten af december .
Den 11. november sagde Schssel videre , at for allerede igangvrende kernekraftvrker skal EU-standarder vre retningslinjen .
Jeg er helt uenig med den socialistiske strigske minister , som sagde , at der ikke skulle finde samtaler sted , s lnge der ikke fandt nedlukninger sted .
Det er da den helt forkerte vej , og jeg siger klart nej til den .
<P>
Jeg er overbevist om , at vi heller ikke fr vanskeligheder med omstillingen i 2000 p de vestlige kernekraftvrker .
Jeg er ikke overbevist om , at det samme er tilfldet for kernekraftvrkerne i st .
Der kan ske noget , og det er ndvendigt , at vi yder hjlp .
Siden Tjernobyl har vi vidst , at begrebet " naboskab " til atomanlg simpelthen skal omdefineres .
Vi var dengang alle direkte naboer .
Yderligere fleksibilitet hos ansgerlandene kan vel forventes af hensyn til det gode naboskab .
Ogs jeg vil gerne takke kommissren for hans indlg , og da jeg er kristelig demokrat , vil jeg ikke kun give ham gode rd med p vejen , men sprge ham , om han ikke kunne tnke sig en aspirin C . Jeg skal gerne bringe ham den .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="DE" NAME="Martin, Hans-Peter">
Hr. formand , hr. kommissr , det er absolut et mindevrdigt jeblik i Parlamentet , nr der allerede nu rkkes bitre piller frem og tilbage med nsket om alt godt .
Det gldede mig meget , hr. kommissr , at De i dag gentog , at det ville vre at nske , at reaktorerne , navnlig Yaslovske Bohunice , blev nedlukket noget tidligere .
Jeg mener , at man nok alligevel kunne fremme den debat , som vi jo trods alt har frt i nogen tid , yderligere med et par konkrete sprgsml .
Hvorledes bedmmer De set ud fra Deres synspunkt , hr. kommissr , at der er tilget opdateringer i st relativt mange penge fra EU-programmer , f.eks. Phare , og der s nu er s f positive resultater at notere ?
<P>
Hvad kan der gres , og det ligger mig strkt p sinde , for at de fremlagte og nu opgivne nedlukningsdatoer for de mange forskellige kernekraftvrker , ikke kun for Yaslovske Bohunice , virkelig overholdes ?
Hvilke planer har Kommissionen ? For vi ved jo , at der er stor forskel p at annoncere og at gennemfre en nedlukning .
<P>
Nu til et andet punkt . Ogs jeg har fet denne undersgelse fra det akademiske rds risikoinstitut ved universitetet i Wien , som endnu en gang stter sprgsmlet om Yaslovske Bohunice i et andet lys .
Den , der havde ordet fr mig , fru Echerer , har allerede gjort opmrksom p , at der ikke findes nogen beskyttelseskappe omkring anlgget , og at anlgget iflge den slovakiske atomsikkerhedsmyndigheds eget skn heller ikke er tilstrkkelig driftssikkert .
Hvad agter Kommissionen at gre ?
<P>
Forholder det sig ikke ogs sledes - hvis vi endnu en gang taler om Yaslovske Bohunice - at det ikke er rigtigt , at Slovakiet er s strkt afhngig af disse reaktorer ?
Jeg citerer fra en rapport fra Den Europiske Unions og Slovakiets flles arbejdsgruppe om atomenergi , hvor der meget klart str : " Even without Bohunice V 1 , the country is in a position to cover its average consumption needs with national production throughout the period to 2015 .
" Det betyder oversat , at de argumenter , der igen og igen fremsttes af Slovakiet , at en nedlukning konomisk ville true landets egen energiforsyning , ikke er korrekte .
<P>
Sammenfattende nr jeg derfor frem til den konklusion , at jeg stadig er overbevist om , at der godt m ske lidt mere , nemlig for s vidt angr , hvor snart nedlukningen skal finde sted , og hvorledes muligheden for at gennemfre den ser ud , i hvilken sammenhng EU naturligvis skal frigive en passende konomisk sttte .
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="FR" NAME="Morillon">
Hr. formand , jeg vil gerne takke kommissr Verheugen for den meget fuldstndige gennemgang , han foretog af de vanskeligheder , han er stdt p inden for dette for Europas fremtid vsentlige omrde .
Da jeg hrte ham , og da jeg hrte mine kolleger i lbet af denne forhandling , flte jeg mig hensat til den nylige valgkampagne og de svar , som vi p det tidspunkt skulle give vores vlgere om ndvendigheden af at grundlgge og fuldfre den europiske opbygning .
<P>
Det er tydeligt , at dette omrde , nemlig truslen fra disse atomkraftvrker , men ogs de ophobede vbenlagre i det tidligere Sovjetunionen , er et omrde , hvor ingen af medlemsstaterne kan forlange at handle alene for hele kontinentets sikkerhed .
Kun Europa - og hr. kommissr , jeg takker Dem for at have forstet dette - kun et forenet Europa kan tage kontakt til ikke blot de lande , der anmoder om tiltrdelse til Den Europiske Union , men ogs alle dem , der besidder nukleare installationer , der ikke opfylder vores sikkerhedsnormer , for at hjlpe dem til at lse problemet , idet der tages hensyn til landenes egen konomiske situation .
<P>
Jeg takker sledes kommissr Verheugen for at huske os p , at det er takket vre alle medlemslandenes bidrag til de ndvendige bevillinger , at vi kan n dette flles ml , som flere har mindet om .
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="DE" NAME="Verheugen">
Mine damer og herrer , allerfrst hjertelig tak for Deres nsker om god bedring .
Det er virkelig kun en rigtig snue , ikke en politisk snue .
Bagefter tager jeg med tak imod en aspirin C og hber blot , at jeg ikke fr mavepine af den .
<P>
Jeg fler mig bekrftet af den debat , der har vret frt her , og jeg takker Dem for den helt entydige politiske sttte , jeg udledte af Deres indlg .
Det er meget vigtigt for Kommissionen , at den i de drftelser , den frer , kan henvise til , at Europa-Parlamentet i sprgsmlet om den nukleare sikkerhed anvender den skrappeste og hjeste mlestok .
For de stater , vi her har at gre med , er det et vigtigt argument , fordi de ved , at Europa-Parlamentet ved afslutningen af tiltrdelsesforhandlingerne skal stemme for , at der alts ikke er noget , der kan lade sig gre uden Europa-Parlamentet , og at Europa-Parlamentets nsker derfor er af stor betydning i dette sprgsml .
<P>
Jeg vil gerne gre det klart , at vi koncentrerer os om de reaktorer , om hvilke det i en vurdering fra G7 - jeg tror fra 1992 - hedder , at de ikke kan opdateres , hvilket ikke skyldes mangler i sikkerheden , nr de er i lbende drift , men mden , de er konstrueret p .
Det drejer sig alts her om reaktorer , som er usikre p grund af deres konstruktion , og som p grund af deres konstruktion heller ikke kan opdateres , i hvert fald ikke inden for rimelige konomiske grnser .
I alle disse tilflde er der kun n fornuftig lsning p problemet , og det er nedlukning , og det skal uden for al tvivl ske s hurtigt som muligt .
Alle , der opfatter disse reaktorer som en sikkerhedsrisiko , og det gr vi , er derfor ndt til at bestrbe sig p , at de nedlukkes og det hellere i dag end i morgen .
Vanskeligheden er blot , at forhandlingerne om acquis communautaire , det vil sige tiltrdelsesforhandlingerne , kun giver os et politisk pressionsmiddel i hnde , ikke mere .
<P>
Den Europiske Union har , som jeg allerede har nvnt , kun meget begrnsede befjelser p dette omrde .
Vi udver alts et politisk pres her , hvilket betyder , at det , det ender med , er en politisk lsning .
I forbindelse med denne politiske lsning skal man ikke kun tnke p , hvad vi fra vores side nsker - jeg ved godt , at dette emne i nogle medlemsstater er eksplosivt , og det glder srlig i strig , som debatten jo ogs har vist - men i forbindelse med en politisk lsning skal man naturligvis ogs se p , at dette emne i ansgerlandene til dels har fet en nsten teologisk betydning .
I Bulgarien f.eks. kan jeg fortlle Dem , har sprgsmlet om nedlukningen af Kosloduj ikke blot i flere mneder vret det nationale emne nr . 1 , det emne , der fr alle indenrigspolitiske modstninger til at blusse op .
Jeg m virkelig sige , at de skridt , den bulgarske regering hidtil har taget , har vret modige beslutninger i betragtning af magtforholdene i landet og den kendsgerning , at viljen til at nedlukke Kosloduj ved nste valg , som kommer snart , vil blive brugt mod regeringen - det samme vil ske i Slovakiet og Litauen - det har p den baggrund virkelig vret modige beslutninger .
<P>
Vi kommer ikke uden om at finde en middelvej , det vil sige faststte en dato , som vi i yderste fald stadig kan acceptere .
Denne dato skal i hvert enkelt tilflde ligge tilstrkkelig langt fra de enkelte reaktorers beregnede restlbetid .
Det har vi opnet , hvad angr Ignalina og Bohunice .
Om Bohunice lige et par ord , da der jo i lngere tid er blevet gjort forsg p at inddrage mig i denne strigske debat .
Det vil imidlertid ikke lykkes , for jeg er helt enig i den strigske holdning , iflge hvilken vi skal prve p at n frem til noget , der er endnu bedre .
Det sagde bde Wolfgang Schssel og jeg udtrykkeligt i Rdet s sent som i gr .
<P>
Den strigske udenrigsminister omtalte sprgsmlet i Rdet i gr . Jeg sagde derefter , at jeg sttter det , og jeg sttter endvidere af overbevisning alle bestrbelser her p at udnytte det spillerum , der efter min mening absolut stadig er til stede .
Problemet er bare , fru Flemming , at jeg , da jeg tiltrdte mit embede , jo som De ved , forefandt en frdig aftale med Slovakiet . Den var frdig , den var indget .
Den blev offentliggjort kun f dage efter min tiltrdelse .
Jeg kunne imidlertid drligt kritisere det , Kommissionen havde forhandlet sig frem til med Slovakiet .
Der forel jo ingen anden mulighed end at reagere sledes , som der blev reageret .
Men jeg har lige fra begyndelsen og ogs i Europa-Parlamentet allerede ved flere lejligheder sagt , at jeg med hensyn til Bohunice er af den opfattelse , at yderligere samtaler vil vre en fornuftig ting , og at den slovakiske holdning ogs giver anledning til at tro , at der kan opns mere .
<P>
En del kolleger har vret inde p det sprgsml , om det ret beset giver nogen mening at investere i sikkerheden i kernekraftvrker , som man agter at nedlukke .
Det er virkelig et uhyre vanskeligt sprgsml , i mine jne nsten et samvittighedssprgsml .
Kommissionen har ogs i de sidste r brugt midler til at sikre driftssikkerheden i de kernekraftvrker , vi her taler om , s lnge de ikke lukkes ned , og foranstaltningerne har hovedsagelig vret koncentreret om at forbedre sikkerhedskulturen i disse lande , at indstte uafhngige sikkerhedsmyndigheder og at uddanne folk , som kan bestride en sdan sikkerhedskontrol .
Vi har ikke finansieret investeringer , som har forlnget disse kernekraftvrkers levetid .
Det kan heller ikke komme p tale .
<P>
Vi bliver desvrre ogs ndt til at skelne imellem kernekraftvrker af russisk model i de ansgerlande , jeg har talt om , og kernekraftvrker af russisk model uden for ansgerlandene .
Vores mulighed for at ve indflydelse er ikke ens i de to tilflde .
I det frstnvnte er muligheden god rent politisk , fordi disse lande nsker at tiltrde EU , og vi helt klart siger , at vi mener at kunne forsvare , at vi stiller betingelser p dette omrde .
<P>
I tilfldet Rusland , Hviderusland , Armenien , Ukraine eller andre lande har vi naturligvis ikke et sdant pressionsmiddel .
Alligevel skal Den Europiske Union - det er jeg helt overbevist om - ogs i disse lande medvirke til at hjne sikkerhedsstandarden .
Det er virkelig et skrkkeligt dilemma .
Vi ved , at et kernekraftvrk rettelig burde nedlukkes . Men vi str i en politisk situation , hvor det ikke kan lade sig gre .
S str De dr ; skal man gre noget for i det mindste at garantere en sikker drift eller endog trinvis forbedre den velvidende , at ogs det kunne medfre , at det kernekraftvrk , som De vil nedlukke , s holdes i drift lngere , end det ellers ville have vret tilfldet ?
<P>
Jeg m sige , at det er sprgsml , som virkelig forhindrer en i at sove godt .
Det har fru Flemming , som var inde p det , helt ret i .
Men nr det drejer sig om den nukleare sikkerhed , m man efter min mening ikke lade en eneste foranstaltning uforsgt , som medfrer , at den sikkerhed , vi netop har , forges en smule .
Jeg ser slet ikke nogen anden mulighed end , at vi ogs dr , hvor det drejer sig om kernekraftvrker , som vi nsker at nedlukke , men som vi af de nvnte politiske grunde ikke kan nedlukke p eget initiativ , s alligevel gr noget for i det mindste at fjerne de vrste mangler ved sikkerheden , s vanskeligt og kompliceret det end er .
Det er sledes mit svar p det meget principielle sprgsml , der er blevet stillet her .
<P>
Vi vil helt bestemt ofte vende tilbage til dette emne .
Jeg hber meget - jeg siger det ikke uden grund - at jeg vil vre i stand til allerede nste gang , nr dette sprgsml drftes her , at underrette Dem om en situation , som i sammenligning med den aktuelle situation allerede er blevet betydelig bedre .
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="EN" NAME="Chichester">
Hr. formand , jeg vil bare gerne have lov at sige til kommissren , at jeg syntes meget bedre om hans opsummering end om hans udtalelse i begyndelsen .
Jeg komplimenterer ham for den , i srdeleshed i betragtning af hans helbred , og jeg siger godt gjort , og kom tilbage , og sig noget mere til os af samme slags , kre Kommission .
<P>
( Mdet udsat kl . 16.49 og genoptaget kl .
17.00 ) <CHAPTER ID=9>
Embargoen mod britisk oksekd - Produktion og salg af tobak
<SPEAKER ID=124 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er Kommissionens udtalelse om de beslutninger , der er truffet ved dagens mde i Kommissionen .
<SPEAKER ID=125 NAME="Byrne">
Kommissionen har i dag p mit initiativ truffet en beslutning om at tage formelle juridiske initiativer mod Frankrig for ikke at ophve embargoen p britisk oksekd .
Beslutningen er uden prjudice for de forhandlinger , der fortstter om en fredelig lsning p den aktuelle strid .
<P>
Lad mig udtrykke det meget klart .
Vi er meget tt ved en lsning , og jeg er fortsat overbevist om , at en fredelig lsning vil vre til fordel for alle parter , Det Forenede Kongerige , Frankrig og Fllesskabet .
Forhandlingerne og kontakterne fortstter angende de f sprgsml , der er tilbage , og som fortsat blokerer for en aftale .
Jeg hber , at forbuddet med lidt god vilje fra alle sider kan ophves i meget nr fremtid .
Jeg er opmrksom p , at der er kritikere , ogs her i Europa-Parlamentet , af de drftelser , der har fundet sted i denne forbindelse .
Men disse drftelser er det bedste middel til hurtigt at finde en lsning .
<P>
Da der ikke findes formelle procedurer til ophvelse af forbud i EU , er situationen endnu vanskeligere .
De britiske bestrbelser p at hve forbuddet i tredjelande , herunder i USA og hos Commonwealth-partnerne , bekrfter dette .
Ikke desto mindre er det ndvendigt , at Kommissionen formelt signalerer , at Frankrig ikke har opfyldt sine forpligtelser til at hve forbuddet .
Jeg anmoder derfor Frankrig om at afgive sit svar inden to uger .
<P>
Jeg har ogs underrettet Kommissionen om situationen for s vidt angr Tyskland , der er den eneste anden medlemsstat , der fortsat har forbud mod import af britisk oksekd .
Men i dette tilflde har de tyske myndigheder ikke sagt , at de ikke vil hve forbuddet .
I stedet er deres holdning den , at der skal tages et antal konstitutionelle skridt , srlig nr det glder godkendelse fra det tyske Forbundsrd .
I Tysklands tilflde er der imidlertid ogs brug for positive initiativer til at hve forbuddet .
Jeg vil se p situationen igen i lbet af de nrmeste dage sammen med mine embedsmnd . I srdeleshed vil Tyskland blive anmodet om at fremvise en tidsplan for ophvelse af forbuddet .
Jeg vil insistere p ligebehandling af de to lande , og en meddelelse vil blive sendt til Tyskland i denne forbindelse med anmodning om at se dets forslag til en tidsplan for ophvelse af forbuddet .
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf">
Hr. formand , hr. kommissr Byrne , jeg hilser det velkomment , at fllesskabsretten gres gldende .
Retsbevidstheden i medlemsstaterne skal skrpes med hensyn til fllesskabsretten .
Jeg sprger Dem imidlertid , om det kommer til at dreje sig om en lang frist , nr De indleder en sag om overtrdelse af traktaten .
Agter Kommissionen i mellemtiden under forhandlingerne og i mulige kompromisafgrelser at srge for , at det , De bebudede ved hringen forud for Deres udnvnelse , det vil sige , at testen bringes i anvendelse , og at den mrkning af oksekd , som jo alligevel bliver obligatorisk den 1.1.2000 , kommer til udfrelse i forbindelse med ophvelsen af dette importforbud og gennemfrelsen over for de lande , der har vedtaget importforbud , hvis vi ikke nr frem til en anden ordning ?
<SPEAKER ID=127 NAME="Byrne">
Dette er det frste skridt i henhold til proceduren i den gamle artikel 169 , der nu henhrer under artikel 226 .
I den artikel er der bestemmelser om , at der skal sendes en skrivelse af denne type forud for , at man faktisk anlgger sag .
Men det er en del af overtrdelsesproceduren og betragtes som det frste skridt .
Den fremstiller kronologisk den nuvrende situation , hvordan vi er net til dette stadium . S redegr den for den juridiske situation og anmoder Frankrig om at svare og anfre de argumenter , det nsker , i sit svar .
Alt dette skal ske inden for en periode p to uger .
<P>
Under drftelserne i de seneste uger har et antal sprgsml vret debatteret , som De sikkert ved , og et af dem var sprgsmlet om prver , som De med rette peger p i Deres sprgsml .
De henleder opmrksomheden p , at jeg under mine hringer den 3. september i Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik nvnte , at det var min agt at indfre diagnostiske test for BSE i hele EU .
Det er stadig min hensigt .
Det har man ogs gjort opmrksom p over for dem , der har vret inddraget i disse drftelser i det sidste par uger .
<P>
Som jeg nvnte ved denne lejlighed , er et af formlene med at etablere et sdant prvesystem at sikre , at der findes et ensartet prvesystem i hele Den Europiske Union , s man kan fastlgge niveauerne for ineffektivitet i hele EU og i srdeleshed finde frem til , hvilke yderligere foranstaltninger der mtte vre ndvendige .
Fjernelsen af SRM ' erne er et af de sprgsml , jeg tnker p i denne forbindelse .
<P>
Med hensyn til sprgsmlet om identifikation og mrkning s har et af de vigtige sprgsml , vi har drftet i de seneste uger , vret kravet i lovgivningen om angivelse af oprindelse .
Det er et vigtigt sprgsml .
Det blev drftet i Firenze .
Det udgr ogs en del af DBES ( det britiske datobaserede eksportsystem ) , hvilket vi er meget opmrksomme p i denne forbindelse , og det har vret inddraget i vores drftelser .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="EN" NAME="Jackson">
Det er en meget trist dag for Europa-Parlamentet og for lov og orden .
Jeg vil gerne vide , om kommissren kan forklare , hvorfor han ikke har handlet med strre fasthed og tidligere insisteret p , at en enstemmig videnskabelig udtalelse ikke str til forhandling .
Europa-Parlamentet beskftiger sig med love . De , der har valgt os - i hvert fald i Det Forenede Kongerige - nsker at se loven hndhvet , og det har de ventet p siden oktober .
Det er et meget trist prcedens for kommissren i betragtning af , at han skal til at skrive en hvidbog om et agentur for fdevaresikkerhed .
Skal der kunne forhandles om alle enstemmige udtalelser fra videnskabelige udvalg , som han mtte f i fremtiden ?
Det hber vi ikke .
For det andet , prcis hvor er det , at Frankrig har problemer , og kan kommissren bekrfte , at ethvert problem , som Frankrig rejser , kun kan fre til en tydeliggrelse over for franskmndene og ikke til nogen ndringer af det britiske datobaserede eksportsystem ?
<SPEAKER ID=129 NAME="Byrne">
Som jeg har sagt ved flere lejligheder , herunder i det udvalg , som fru Jackson er formand for , s str DBES-ordningen ikke til forhandling .
Den har ikke stet til forhandling og er p ingen mde blevet undermineret i de drftelser , vi har haft i de seneste uger .
<P>
Jeg mener , at dette er en god dag for lov og orden ; jeg tror , at det er en god dag for Kommissionen , og jeg mener , at det ogs er en god dag for alle institutioner i Den Europiske Union , herunder Parlamentet .
Der er i dag truffet en beslutning i Kommissionen om at indlede traktatkrnkelsesprocedure frem for ikke at gre det .
Under disse omstndigheder finder jeg det vanskeligt at forst , hvordan det kan beskrives som en trist dag for Parlamentet eller for lov og orden .
<P>
Som jeg siger , er der i dag blevet truffet beslutning om denne sag , og sagen vil blive indledt , medmindre de drftelser , der har fundet sted , giver resultater i lbet af de nrmeste dage .
Vi er kommet tt p at lse disse sprgsml i de sidste dage - jeg havde forventet , at de ville have vret lst , om ikke i gr s i hvert fald her til morgen .
Jeg blev skuffet her , men jeg tror , at vi mske alligevel til sidst fr lst problemet i lbet af de nrmeste dage .
<P>
Jeg vil ogs gerne minde medlemmerne om , at , som jeg har sagt ved flere lejligheder , problemer af denne art helst skal lses p en venskabelig mde .
Det er ndvendigt at gribe til retssager , nr de , der er part i en strid eller et problem , ikke kan n til enighed .
Nr det drejer sig om en strid , synes jeg , at hvis disse to medlemsstater kan lse denne vanskelighed via drftelser sammen med Kommissionen , s vil det vre langt den bedste vej frem .
Det vil ogs give et langt hurtigere resultat .
Jeg vil tro , at de mennesker , fru Jackson reprsenterer i Det Forenede Kongerige , gerne vil se dette problem lst hurtigt , snarere end om to r ved en domstolsafgrelse .
Det er derfor , vi har forfulgt denne linje og vil fortstte med at gre det til trods for beslutningen i dag om at indlede traktatkrnkelsesprocedure .
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="DE" NAME="Roth-Behrendt">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg er enig i Deres vurdering , at det er et problem , vi skal behandle meget forsigtigt .
De gjorde s rigtigt opmrksom p , at vi skal tage videnskabelige overvejelser alvorligt , og jeg gr ud fra , at de bristiske landmnd er interesserede i at slge sikkert oksekd s hurtigt som muligt og ikke vente to r p at komme til det .
Derfor kan ingen i Europa-Parlamentet og heller ikke nogen anden vre interesseret i en sag om overtrdelse af traktaten , som varer to til tre r og i den periode kun vil skabe usikkerhed i Den Europiske Union .
<P>
Hr . Byrne , kan De sige mig , hvorledes De agter at sikre , at indvendinger gennemgs p videnskabeligt niveau s hurtigt som overhovedet muligt , s medlemsstaterne ikke er i stand til igen og igen at fremfre indvendinger og tillige gre brug af love , uden at de skal pvise , hvorfor det er sdan ?
Kan De endvidere sige mig , at De vil gre det klart for Tyskland , at De forventer konstitutionelle hindringer som f.eks. en afgrelse fra Det Tyske Forbundsrd snarest ? Hr .
Byrne , til slut vil jeg stille Dem endnu et sprgsml , som jeg ogs allerede har stillet i Bruxelles .
Vil De godt vre lidt mere prcis , hvad sprgsmlet om tests angr ?
Hvornr agter De at forelgge et forslag i Europa-Parlamentet om , at BSE-tests gres obligatoriske i Den Europiske Union ?
<SPEAKER ID=131 NAME="Byrne">
, Kommissionen .
( EN ) Nr det glder videnskabelige oplysninger og vurderingen heraf mv . , s er det et sprgsml , jeg har overvejet ikke kun p grund af begivenhederne i de seneste uger , hvor agenturet for fdevaresikkerhed i den pgldende medlemsstat er net frem til en anden opfattelse end den videnskabelige styregruppe .
Det var naturligvis et sprgsml , der bekymrede mig meget .
Men ogs fordi Kommissionen og jeg selv og i srdeleshed mine embedsmnd har set p tilvejebringelsen af en ordentlig struktur for fdevaresikkerhedsmyndigheden .
<P>
Et af de sprgsml , der bliver af afgrende betydning , nr man skal overveje en sdan struktur , er dens jurisdiktion , og hvordan den i srdeleshed vil forholde sig til fdevaresikkerhedsagenturer , der er etableret p medlemsstatsniveau .
<P>
Det er helt klart , at en kontrovers mellem disse to agenturer , som vi har haft det i de seneste uger , ikke kan tolereres , hvis vi skal turde hbe p et forenet og harmoniseret marked .
Det er ndvendigt med et sdant ml af tillid til fdevaresikkerhedsmyndighederne p kommissionsniveau , at medlemsstaterne og disses myndigheder og videnskabsmnd bidrager fuldt ud til et sdant agentur , men ogs fr tillid til det , s dets udtalelser respekteres fuldt ud og beredvilligt .
<P>
Nr det glder situationen i Tyskland , som jeg blev spurgt om , s har mine drftelser med den ansvarlige tyske minister , som jeg tidligere har sagt , frt mig til den konklusion , at Den Tyske Forbundsrepublik nsker at g i retning af en ophvelse af forbuddet , og at de drftelser , der opstr som flge af konflikten , der involverer Frankrig , vil bortvejre enhver tvivl , der mtte vre tilbage i Tyskland .
Jeg har hele tiden vret i tt kontakt med de tyske myndigheder - de har haft indflydelse p de drftelser , der har fundet sted , i de seneste uger p observatrniveau , og jeg nrer fuld tillid til , at de forstr , hvad der er blevet drftet i de seneste uger .
Derfor har jeg alt muligt hb om , at den tyske forbundsregering nu vil tage passende initiativer til at hve forbuddet .
<P>
Hvad angr sidste del af Deres sprgsml , fru Roth-Behrendt , den del , der drejede sig om prver , er det min hensigt at have noget p plads i relation hertil ved rets udgang .
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="EN" NAME="Watson">
Hr. kommissr , jeg er taknemmelig for Deres forsikring om , at dette er frste trin i proceduren til anlggelse af sag for overtrdelse af traktaten .
Jeg har her i dag haft besg af kvgavlere fra min valgkreds .
Disse kvgavlere havde mttet vente i mere end 14 uger siden 1. august og har stadig ikke fet deres oksekd tilbage p markedet i Frankrig .
De har nu fet at vide , at de skal vente i 14 dage mere , indtil vi fr den franske holdning .
<P>
M jeg sige det ligeud til Dem .
Ved De ikke allerede , hvad den franske holdning er ?
Er tiden ikke kommet til , at Kommissionen anvender traktaten over for den medlemsstat , der har forbrudt sig ?
Fr alt andet ikke Kommissionen til at se svag og fej ud , og underminerer det ikke offentlighedens tillid til Den Europiske Union ?
<P>
Vil De vre venlig at gre det klart ved Deres pressekonference , at lovens fulde kraft vil blive brugt mod den stat , der har forbrudt sig , indtil dette forbud bliver hvet .
<SPEAKER ID=133 NAME="Byrne">
Jeg finder det vanskeligt at gre det klarere , end jeg allerede har gjort det .
Vi har anlagt en retssag , vi har truffet beslutning om at tage frste skridt til at anlgge en retssag .
Jeg ved ikke , hvad mere jeg skulle gre , men det forekommer mig , at det at anlgge sag er det eneste , jeg kan gre for at opn , at man overholder Fllesskabets lovgivning , bortset fra at forhandle .
Det har jeg gjort de sidste seks uger med betydelig succes , og jeg forventer at fortstte med at forhandle parallelt med de retslige skridt i de nrmeste dage .
<P>
Som jeg sagde til Parlamentet , sidst jeg var her , er det min tro , at et kligt overblik og en fast beslutsomhed er langt bedre end noget andet .
Det er det , jeg anbefaler , det er det , jeg er begyndt p , det er det , jeg tror vil skaffe resultater , og det er det , jeg agter at fortstte med .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="FR" NAME="Isler Bguin">
Hr. kommissr , jeg er naturligvis som altid franskmand , og som altid gr jeg ind for forsigtighedsprincippet .
Jeg har allerede stillet Dem flere sprgsml , som jeg stadig ikke har fet svar p , bl.a. om de forskellige videnskabelige vurderinger .
Derfor kan jeg i dag - som medlem af Europa-Parlamentet - ikke vurdere forskellen mellem deres eksperter og de franske eksperter .
<P>
Jeg mener , at professor Dormont er internationalt anerkendt for sit arbejde med prionen .
Det er ikke en person , der arbejder for den ene eller anden lobby eller mod den ene eller anden lobby .
Han gr simpelthen det , som forbrugeren , vlgerne og det franske folk har bedt om , det vil sige , at han i fdevaresikkerhedens navn anvender forsigtighedsprincippet .
Han udfrer alts sit arbejde .
Den franske regering , der har oprettet dette kontor for fdevaresikkerhed , flger blot de franske borgeres nske .
<P>
Vi har alts ikke fet svar p de forskellige vurderinger , og det vil jeg gerne have fra Dem .
<SPEAKER ID=135 NAME="Byrne">
Jeg vil gerne igen henlede opmrksomheden p , at vi har fet en enstemmig udtalelse fra den videnskabelige styregruppe , der blev dannet p europisk niveau for nogle uger siden .
Denne gruppe bestr af 16 eksperter , som reprsenterer de fleste af medlemsstaterne , og den ledes af en af Deres landsmnd .
Den udtalelse , den kom med , var enstemmig og bestyrkede to tidligere udtalelser , som samme styregruppe var kommet med .
S jeg er overbevist om , at den udtalelse , vi er fremkommet med , er god .
Jeg er ogs overbevist om , at den enighed , som alle parter nu er ved at n , ogs vil vre acceptabel for det franske agentur .
Hvis vi nr det , hvilket jeg inderligt hber , at vi vil , kan det meget vel betyde afslutningen p de vanskeligheder , vi har haft i de sidste seks uger .
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="EN" NAME="Donnelly">
Jeg er meget interesseret i kommissrens erklring .
Han har helt ret i at ppege , at vi om muligt skal undg retssager .
Men hvis han har ret , nr han siger , at parterne kun er to dage fra en mulig aftale , s er det helt uforklarligt , at han giver en af parterne to uger til at lse problemet .
Vi har for adskillige uger siden hrt , at den endelige frist var i dag - og ja , Kommissionen har anlagt sag .
Men for himmelens skyld , hr. kommissr , nr De her i dag og formentlig ogs ved Deres pressekonference antyder , at der er to uger mere , s vil alle fortolke det derhen , at tidsfristen simpelthen er blevet forlnget .
Hvordan i alverden kan man retfrdiggre , at De ved at anlgge sag i dag ogs faktisk sender et signal til franskmndene om , at de stadig har to uger til at trffe beslutning i denne sag ?
<SPEAKER ID=137 NAME="Byrne">
De m forst de faktiske bestemmelser i artikel 226 .
Der str udtrykkeligt , at man skal sende en skrivelse af denne type , og ligeledes at der skal afgives svar inden for en periode p to mneder .
Jeg flte , at en periode p to mneder var for lang . Jeg flte , at en periode p en mned var for lang .
Jeg flte , at en periode p to uger var passende . Under disse omstndigheder er det den tidsramme , jeg har angivet i skrivelsen , som er frste skridt p vejen til en retssag .
<P>
Jeg m sige , at det ikke indebrer , at nogen fr to uger mere .
Beslutningen i dag har vret at anlgge sag .
Det var en beslutning , som jeg sagde , jeg ville forelgge Kommissionen for nogle uger siden .
Det er , hvad jeg har gjort .
Det et det frste skridt .
Det redegr for handlingsforlbet og den juridiske baggrund og anmoder den pgldende medlemsstat om at svare inden for to uger .
Der er ikke givet lngere tid .
Denne bestemmelse er indeholdt i Rom-traktaten med ndringer og er noget , jeg ikke kan ndre nu - bortset fra at forkorte perioden , hvilket jeg har gjort .
Men jeg br sige , at det , at brevet faststter en periode p to uger , inden for hvilken der skal svares , ikke udelukker , at der foregr yderligere drftelser og ns en aftale inden for de nrmeste dage , hvis det viser sig muligt .
Det underminerer p ingen mde denne proces , for vi bevger os p en mde ad to forskellige spor .
<P>
S jeg kan forsikre Dem om , at det , at 14 dage er nvnt i brevet , efter min mening ikke antyder , at man agter at udskyde forhandlinger eller yderligere drftelser i to uger .
Disse drftelser fortstter i hb om , at vi kan n et resultat .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="EN" NAME="Sturdy">
Jeg vil komplimentere hr . Byrne for hans holdning .
Han husker mske , at jeg i sidste uge i Bruxelles bad ham om at sige , om han ville anlgge sag i dag , og det har han helt klart gjort , hvilket glder mig meget .
Men han m forst flelserne her i Europa-Parlamentet .
I dag har vi halvdelen af de konservative her i salen for at hre hans svar - og jeg m sige , meget f af mine socialistiske kolleger fra Det Forenede Kongerige .
I dag er der 86 traktatkrnkelsessager imod Frankrig , s det er ikke nyt for Frankrig .
n af disse sager drejer sig om oksekdsprodukter - kan kommissren faktisk svare p sprgsmlet om , hvad den sag drejer sig om .
For det andet , har Det Forenede Kongeriges regering krvet kompensation , for det br den gre p vegne af de britiske landbrugere , som er taberne her ?
<SPEAKER ID=139 NAME="Byrne">
Den procedure , efter hvilken man kan sge om kompensation p basis af overtrdelser af europisk lovgivning , falder ind under en anden artikel .
En enkelt persons eller en stats mulighed for at anlgge en sdan sag er ikke noget , der vedrrer Kommissionen .
S jeg har ikke ndvendigvis kendskab til sdanne retssager .
Men s vidt jeg ved , er der ikke anlagt nogen sdan sag .
Men jeg kan meget vel tage fejl her .
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="EN" NAME="Ford">
Efter mine beregninger er andelen af medlemmer fra vores side nsten den samme som fra Deres , medmindre der er nye medlemmer i Det Konservative Parti .
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="DE" NAME="Breyer">
Hr. formand , jeg synes , det er en sort dag for forbrugerbeskyttelsen ! Hr .
Byrne , da De tiltrdte Deres embede , lovede De , at De gr ind for forebyggende forbrugerbeskyttelse og for gennemsigtighed .
Jeg vil virkelig gerne have at vide af Dem , en af dem , der havde ordet fr mig , har allerede spurgt , hvorledes De forbinder det med forebyggelsesprincippet og trovrdighed .
I hormonstriden er vi p forebyggelsesprincippets side , her er vi det ikke .
Jeg synes , det ligner en slags tvangsernring , nr forbrugerne ikke fr mulighed for at informere sig derom .
<P>
Hvorledes har De det med Deres lfte om gennemsigtighed for forbrugeren , nr De samtidig udstter tidspunktet for mrkningen ?
Hvorledes har forbrugerne ret til frit at vlge , om de vil have dette kd eller ej ?
Hvad mener De om , at artikel 36 overtrdes ?
For artikel 36 giver medlemsstaterne mulighed for at indfre en embargo , hvis der er sundhedsmssige risici .
Hvor er der mere tvivl end her ?
Vi ved ikke meget om inkubationstiden .
De ved , at rdgivere har udtrykt alvorlig tvivl ogs med hensyn til smittefaren .
Det er alts mit sprgsml .
Jeg mener , at De her udhuler artikel 36 , og De trder forebyggelsesprincippet og gennemsigtigheden for forbrugerne under fode , nr De nu i al hast trffer denne afgrelse i stedet for virkelig at srge for , at levnedsmidler er det , de skal vre , nemlig midler til at leve af og fri for sundhedsmssige risici !
<SPEAKER ID=142 NAME="Byrne">
Jeg har , siden jeg indtog denne holdning , sagt , at det var min hensigt at trffe afgrelse p et videnskabeligt grundlag , undersge de bedste videnskabelige resultater , jeg havde til rdighed , og trffe min afgrelse p grundlag deraf .
Jeg har fet forelagt en enstemmig udtalelse fra den videnskabelige styregruppe .
Det er en yderligere udtalelse fra denne gruppe , som kommer oven p en tidligere .
Jeg har truffet afgrelsen p basis af dette .
Efter min opfattelse er det en helt gennemskuelig proces .
Som jeg siger , s er afgrelsen baseret p udtalelsen fra styregruppen .
Jeg kan ikke se , at der er nogen mangel p gennemskuelighed i denne forbindelse .
<P>
De har rejst sprgsmlet om forsigtighedsprincippet .
Anvendelsen af forsigtighedsprincippet er noget , som man ikke fuldt ud forstr .
Det glder kun i tilflde , hvor der ikke er noget videnskabeligt grundlag , eller hvor de videnskabelige vidnesbyrd , der er til rdighed , er s usikre , at de er uplidelige , samt under omstndigheder , hvor den skade , der kan forrsages , er uigenkaldelig , og det middel , der foresls , str i forhold hertil , samt er omkostningseffektivt og tidsbegrnset .
<P>
At sammenligne situationen for BSE og hormoner forekommer mig ikke rimeligt .
Forsigtighedsprincippet anvendes ikke i forbindelse med hormoner .
Beslutningen angende hormoner i oksekd og importen heraf er baseret p videnskabelige resultater - resultater , der blev forelagt for Kommissionen , fr jeg tiltrdte , af den relevante videnskabelige styregruppe - og som gr ud p , at i srdeleshed t af hormonerne - 17 beta-estradiol - er strkt krftfremkaldende .
<P>
P basis af disse resultater forekommer det mig rimeligt at indfre forbuddet .
Det forekommer mig ogs at vre urimeligt at hve det , nr vi har denne udtalelse .
<P>
Hvad angr BSE-sprgsmlet , forekommer det mig ogs her , at anvendelsen af forsigtighedsprincippet ikke er passende , fordi vi har en bestemt udtalelse fra den videnskabelige styregruppe .
Dens medlemmer kommer fra de fleste medlemsstater i Fllesskabet , videnskabsmnd , som str p toppen af deres karriere og deres evner , og som rdgiver os i denne sag .
Derfor flger jeg deres rd .
Eftersom der er videnskabelige rd i denne sag , kommer det ikke p tale at anvende forsigtighedsprincippet .
<P>
Hvad angr mrkning , s bliver hele sprgsmlet i jeblikket undersgt og er blevet forelagt for Europa-Parlamentet .
Det er muligt for Europa-Parlamentet at modificere retsgrundlaget , hvis det nsker det .
<P>
De rejste sprgsmlet om artikel 36 .
Efter min mening ville artikel 36 vre et forkert forsvar , og det ville ikke vre et forsvar under disse srlige omstndigheder .
Som jeg forstr det , tager det ikke hjde for en situation , hvor der er et harmoniseret marked som i dette tilflde .
<P>
Nr det glder smitte , er der ingen vidnesbyrd om nogen anden form for smitte med BSE end de to , der er blevet pvist , og som er gennem foderet og smitte fra moderen .
Indtil vi fr sdanne vidnesbyrd , er det rimeligt at g videre ud fra den antagelse , at smitte kun finder sted p disse to mder .
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="IT" NAME="Dell'Alba">
Hr. kommissr , der er mindst 47 meget vigtige lande , ssom USA og mange af Commonwealth-landene , som fastholder embargoen mod britisk kd .
Det sprgsml , jeg gerne vil stille efter Deres redegrelse i dag , er flgende : Har De tnkt Dem at g lige til den bitre ende ?
Og vil De sledes f.eks. bede Verdenshandelsorganisationen om at g imod denne embargo ?
Det er efter min mening ikke nogen ligegyldig ting .
Desuden forelagde Revisionsrettens formand sin rsberetning for os i gr , i hvilken man konstaterer nogle alvorlige mangler ved registreringen af bestninger i Storbritannien , nr det glder kvg .
Tog De dette element med i Deres overvejelser i dag , da De traf Deres beslutning ?
<SPEAKER ID=144 NAME="Byrne">
Ja , det er naturligvis rigtigt at sige , at der er en del andre lande , som har opretholdt en embargo mod import af oksekd fra Det Forenede Kongerige .
Jeg m sige , at siden jeg fik dette job for otte uger siden , har jeg koncentreret mig om Den Europiske Union .
For s vidt angr utilstrkkelige lagre osv . , er det min forstelse af den mde , DBES-ordningen virker p , at den skal beskytte folkesundheden og sikre sunde fdevarer , nr det glder eksport af oksekd fra Det Forenede Kongerige .
Jeg vil ogs henlede Deres opmrksomhed p den udtalelse , der er indeholdt i kommuniket fra den videnskabelige styregruppe om , at oksekd eksporteret under DBES-ordningen er lige s sikkert som alt andet oksekd i Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="EN" NAME="Lynne">
Det , jeg vil sige til forretningsordenen , er flgende : Dette er et s vigtigt sprgsml , der pvirker britiske landbrugere i hele Det Forenede Kongerige , at vi bestemt burde have lngere tid til at udsprge kommissren .
Det er frste gang , han har kunnet komme og fortlle os bestemt , at der vil blive anlagt sag , og vi har mange sprgsml .
M jeg anmode om , at vi fr yderligere tid til at stille sprgsml til kommissren ?
<SPEAKER ID=146 NAME="Formanden">
Vi vil se , hvad vi kan gre ved dette forslag , fru Lynne .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="EN" NAME="McMillan-Scott">
Jeg har lige lagt mrke til , at et medlem af Parlamentet forsgte at gribe ind p en noget mere direkte mde , end jeg fandt passende .
Jeg tror , hun gerne ville have ordet , og som mange andre medlemmer ikke havde chance for at stille sprgsml til Kommissionen .
Jeg deler derfor fru Lynnes opfattelse , at sprgetiden ikke har vret lang nok i betragtning af vigtigheden af dette sprgsml .
<P>
Ikke desto mindre m jeg anmode Dem om at bekrfte , at det ikke er passende for medlemmer af Europa-Parlamentet - hvad enten de er liberale eller ej - at forsge at overtale Dem til at hre p dem .
Jeg mener , at personalet br sikre , at dette bliver forhindret i fremtiden .
<SPEAKER ID=148 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . McMillan-Scott .
Jeg hber , kollegerne er klar over , at der stadig er mere end 20 mennesker , der gerne vil stille sprgsml til denne sag .
Jeg prver at f en balance mellem de forskellige politiske grupper og nationaliteter og sikre , at der er fair play overalt i salen .
Jeg synes , at kommissren har gjort det godt i sine svar p sprgsmlene her i eftermiddag .
<P>
Jeg giver ordet til kommissren for en udtalelse om tobak .
<SPEAKER ID=149 NAME="Byrne">
I dag har Kommissionen ogs vedtaget et forslag om et meget vigtigt direktiv om tobak .
Det er afslutningen p en lang rdslagningsproces , som Rdet og Europa-Parlamentet har vret inddraget i .
Det vsentlige i det er , at det giver baggrund for flgende : En snkning af det nuvrende tjreindhold i cigaretter ; indfrelse for frste gang af en grnse for nikotinindholdet i cigaretter ; indfrelse af grnser for kulilte ; forbedrede og strre mrkninger af cigaretpakkerne vedrrende farerne ved at ryge og vedrrende tjre- , nikotin- og kulilteindholdet i cigaretter ; og kontrol med den vildledende brug af beskrivelser som " milde " og " lavt tjreindhold " osv . ; og nye sikkerhedsforanstaltninger mod tilstningsstoffer i tobakken .
<P>
Behovet for et sdant direktiv er klart .
Fllesskabet har meget vigtige forpligtelser p sundhedsomrdet , srlig efter ratifikationen af Amsterdam-traktaten .
De indbefatter en forpligtelse til at sge et hjt niveau af beskyttelse af sundheden i alle Fllesskabets politikker og aktiviteter .
Tobaksrygning drber en halv million europiske borgere hvert r og er den strste enkelte ddsrsag , som kan forhindres .
Det er derfor vigtigt , at man klart kan se , at vi forsger at gre noget effektivt for at hndtere dette problem .
<P>
Nr direktivet er vedtaget , vil det give europiske rygere det hjeste beskyttelsesniveau i den industrialiserede verden .
De bliver bedre underrettet om , hvad der er i deres cigaretter , og om farerne ved at ryge .
De fr ogs beskyttelse ved foranstaltningerne til begrnsning af tjre- , nikotin- og kulilteniveauet .
Men direktivet er ogs afbalanceret .
Vi har vret omhyggelige med ikke at brndemrke rygerne .
Vi m undg at vre alt for restriktive og at gribe ind i borgernes daglige liv .
Mlet er i stedet at skabe en ramme , hvor der er fuld information om tobakken og farerne ved den .
Det vil vre et supplement til Fllesskabets forbud mod tobaksreklamer , der vil bekmpe de bestrbelser , industrien frer an i , p at tiltrkke nye rygere , srligt unge .
<P>
Kombinationen af disse foranstaltninger br sikre , at rygning bliver langt mindre kontroversiel i fremtiden .
Jeg hber , at Europa-Parlamentet vil sttte Kommissionens forslag under den flles beslutningsprocedure i de kommende forhandlinger .
<CHAPTER ID=10>
Sprgetid ( Kommissionen )
<SPEAKER ID=150 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er sprgetid til Kommissionen ( B5-0033 / 1999 ) .
<P>
Frste del
<SPEAKER ID=151 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=152 NAME="Jos Ignacio Salafranca Snchez-Neyra">
Sprgsml nr . 42 af ( H-0634 / 99 ) :
<P>
Om : Helms-Burton-loven Er Kommissionen bekendt med , at USA ' s udenrigsminister Albright har udtalt , at USA ' s Kongres ikke kan ndre afsnit IV i Helms-Burton-loven og dermed ikke opfylde et af de vsentligste elementer i den aftale mellem Europa-Kommissionen og Clinton-administrationen , som indgr i den nye ramme fra det transatlantiske topmde mellem USA og Den Europiske Union i maj 1998 ?
<P>
Er Kommissionen bekendt med , at USA ' s udenrigsministerium har indledt undersgelse , anmodet om oplysninger eller foretaget henstillinger med henblik p at indg aftale i forhold til koncernen Sol-Mlia forud for anvendelsen af Helms-Burton-loven p denne koncern og p andre EU-virksomheder ( Club Med , LTU ) , som er et klart brud p aftalerne mellem Europa-Kommissionen og Clinton-administrationen inden for rammerne af det transatlantiske topmde , der undtog europiske virksomheder fra Helms-Burton-lovens anvendelsesomrde ?
<P>
Hvilke foranstaltninger ptnker Europa-Kommissionen at trffe for at sikre , at denne lov ikke anvendes p europiske virksomheder ?
<P>
Ptnker Europa-Kommissionen at st ved det tilsagn , som kommissr Brittan har givet Europa-Parlamentets Udenrigsudvalg , om at Den Europiske Union , sfremt aftalen ikke blev overholdt fuldt ud , igen ville anmode Verdenshandelsorganisationen ( WTO ) om nedsttelse af et panel ?
<SPEAKER ID=153 NAME="Patten">
Kommissionen vil erindre , at de beslutninger og udtalelser , der var resultatet af topmdet mellem Den Europiske Union og USA den 18. maj 1998 om Helms-Burton-loven og loven om sanktioner mod Iran og Libyen havde til forml at bane vej for en endelig lsning p denne vsentlige uenighed mellem parterne .
Kommissionen er stadig meget bekymret over , at der indtil nu ikke er sket nogen vsentlige fremskridt i USA angende deres forpligtelse til at sge at f Kongressen til at ndre afsnit 4 i Helms-Burton-loven , ikke mindst siden USA ' s regering gentagne gange har erindret om , at prsidenten , hvis en sdan ndring ikke kommer , er forpligtet til at hndhve afsnit 4 .
<P>
Kommissionen p sin side har altid gjort det klart , at hvis der indledes retssager mod europiske selskaber eller enkeltpersoner i henhold til Helms-Burton-loven , vil vi anmode om et nyt WTO-panel mod USA i forbindelse med denne lov .
Kommissionen har opfordret USA ' s regering til at fremskynde gennemfrelsen af aftalen fra topmdet i maj 1998 .
Kommissionen er opmrksom p foresprgsler fra USA ' s udenrigsministerium om visse af det rede medlem nvnte selskabers aktiviteter og flger situationen meget nje .
Kommissionen vil fortsat holde Europa-Parlamentet underrettet om mulige udviklinger vedrrende gennemfrelsen af aftalerne af 18. maj 1998 .
<P>
Lad mig blot tilfje flgende : Jeg rejste disse sprgsml ved et mde med udenrigsminister Albright i sidste uge .
Jeg opsgte ogs senator Helms under samme besg i Washington .
Jeg understregede to ting : For det frste , at vi vil modstte os ekstraterritorial lovgivning , for det andet , at vi er forpligtet til at beskytte ejendomsretten og lovgivningen om kontrakter .
Jeg ppegede , at hvis en undtagelsesbestemmelse satte os i stand til at stte aftalerne fra maj 1998 i kraft , s ville det sikre et omfattende angreb p lovgivningen om ekspropriation , ikke bare p Cuba , hvor aftalerne fra maj 1998 blev strkt angrebet .
Jeg hber , at senatoren i srdeleshed og hans kolleger i Senatet og Reprsentanterne Hus vil tnke meget nje over , hvad jeg sagde .
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="ES" NAME="Salafranca Snchez-Neyra">
Mange tak , ogs til kommissren for svaret .
<P>
Jeg vil gerne fortlle Dem , hr. kommissr , at det forekommer mig at vre utilstrkkeligt , at Kommissionen fortller os , at den stadig er bekymret over denne situation .
Og jeg synes heller ikke , det er tilstrkkeligt , at Kommissionen via de kontakter , De har haft med fru Albright , siger , at man skal efterleve de forpligtelser , man indgik inden for rammerne af det transatlantiske topmde .
Helt utilstrkkeligt .
<P>
Jeg ved ikke , om De tror , at Clinton-administrationen , efter manglende overholdelse af forpligtelserne i 20 mneder , kan f Kongressen til at ratificere og ndre lovens afsnit IV .
<P>
Derfor stiller jeg - og jeg forstr og takker for Deres velvilje , hr. kommissr - flgende sprgsml : Er Kommissionen , stillet over for den forflgelse og det pres , som de europiske virksomheder lider under , villig til at trffe nogle foranstaltninger - hvilket Deres forgnger , hr . Brittan , gav Europa-Parlamentet tilsagn om , og det ved jeg , fordi det var mig , der i sin tid stillede ham sprgsmlet - sfremt denne manglende opfyldelse af aftalen stadig er fuldstndig tydelig og benbar ?
I et r , der gr forud for det amerikanske valg , vil Senatet ikke ndre loven . Er Kommissionen virkelig villig til at anmelde denne manglende opfyldelse af aftalen over for Verdenshandelsorganisationen ( WTO ) ?
<SPEAKER ID=155 NAME="Patten">
Jeg har faktisk et svar , nemlig at hvis det er muligt , er det stadig i alles interesse at f en aftale , der muliggr , at de forpligtelser , vi ptog os i 1998 , kan virke .
Det er i alles interesse at sge en undtagelsesbestemmelse vedrrende artikel 4 , det er i alles interesse , herunder de mulige investorers , at undg en handelskrig , der ikke blot afskrkker fra investeringer , men forgifter vores almindelige forhold .
Hidtil har vi ikke vret tvunget til at indfre en bestemmelse , der blokerer , og vi har ikke vret ndt til at gribe til et WTO-panel , selvom det er helt klart , at vi under visse omstndigheder ikke ville have noget andet valg .
<P>
Jeg mener nu , at det i jeblikket er langt mere fornuftigt , at jeg forsger at overtale de amerikanske senatorer og den amerikanske regering til at opfre sig fornuftigt , end at sl ud med armene og sige , at vi gr til WTO .
Hvis det rede medlem har et bedre forslag end at forsge at overtale senator Helms - hvilket jeg ikke er sikker p er sket for nylig - s ville jeg i al ydmyghed vre meget glad for at hre , hvad det er .
Jeg mener , at det i jeblikket er mere fornuftigt for os at forsge at overtale USA ' s regering og USA ' s Senat , hvis der ikke bliver foretaget nogen handling , som affder en appel til WTO .
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="EL" NAME="Korakas">
Hr. formand , det er sandt , at denne beskmmende lov , kendt som Helms-Burton-loven , ikke kun har katastrofale flger for det socialistiske Cuba og dets befolkning , men ogs for hele menneskeheden .
Den sigter ikke kun til at underkaste et stolt folk , som insisterer p frit og selv at bestemme sit lands kurs og sin egen kurs , men den markerer ogs de amerikanske imperialisters mangesidet udtrykte hensigt til at gennemtvinge deres vilje og deres love inden for de internationale konomiske og handelsmssige forbindelser og aktiviteter .
Det er derfor rimeligt , at Helms-Burton-loven er blevet mdt og stadig mdes med et generelt ramaskrig og et krav om dens jeblikkelige ophvelse .
<P>
Jeg er bange for , at anmodningen om , at de europiske virksomheder bliver undtaget anvendelsen af denne forbryderiske lov i praksis , hvor nyttig denne undtagelse end er for de europiske virksomheder , ikke lser problemet .
I praksis betyder det en anerkendelse af loven , og det reducerer netop pressionen for at f den afskaffet .
Hr. kommissr , er De ikke af den mening , at EU br udve al sin indflydelse og bruge alle tnkelige midler , for at denne uacceptable lov bliver afskaffet , i stedet for at begrnse sig til konstateringer .
<SPEAKER ID=157 NAME="Patten">
Jeg vil gerne straks forsikre det rede medlem om , at de lfter , der blev givet i maj 1998 , p ingen mde indebar , at vi accepterede legitimiteten af Helms-Burton-loven .
Vores synspunkter p ekstraterritorialitet er helt klare .
Vi har understreget dem igen og igen .
Vi har ogs understreget - og man behver ikke vre en forhrdet imperialist for at have denne opfattelse - at vi er imod ekspropriation af ejendom .
Jeg formoder , at det rede medlem ogs er imod ekspropriation .
Ejendomsrettens ukrnkelighed er snvert forbundet med stabiliteten i pluralistiske samfund .
Hvis vi til syvende og sidst kan f en undtagelsesbestemmelse til afsnit 4 under Helms-Burton-loven og f gennemfrt de lfter , som vi gav helt oprigtigt i maj 1998 , s vil det vre i alles interesse , det vil forhindre handelsstridigheder med USA , og jeg hber , at det vil give investorerne i hele verden - ikke bare p Cuba - strre sikkerhed for , hvad det er , de stter deres penge i .
<SPEAKER ID=158 NAME="Formanden">
Jeg vil undtagelsesvis acceptere en bemrkning til forretningsordenen fra hr . Salafranca .
Jeg er bange for , det er en parlamentarisk spidsfindighed for at kunne stille flere sprgsml , men vi tager chancen .
<SPEAKER ID=159 LANGUAGE="ES" NAME="Salafranca Snchez-Neyra">
Nej , hr. formand .
Kommissren spurgte mig i forbindelse med det sprgsml , jeg stillede til ham , om der var nogen anden mulighed end at overbevise senator Helms .
<P>
Jeg vil gerne sige til kommissren , at der her har vret nogle aftaler , som klart har fastsat to forpligtelser for begge parter : USA forpligtede sig til at ndre lovens afsnit 4 og at undtage europiske virksomheder fra lovens anvendelsesomrde .
De har ikke ndret afsnit IV og - som De selv har anerkendt i Deres svar , hr. kommissr - s lgger de pres p europiske virksomheder .
Derfor tror jeg , at man kun kan forst kendsgerningernes sprog .
Og USA forhandlede p grundlag af den klage , som blev fremlagt for GATT-instanserne .
<P>
Hr. kommissr , derfor anmoder jeg Dem om , p Kommissionens vegne , at give udtryk for noget mere end bekymringer .
<P>
Mange tak for Deres imdekommenhed , hr. formand .
<SPEAKER ID=160 NAME="Formanden">
Ja , jeg har vret imdekommende , og jeg vil ikke skabe prcedens , for man m ikke stille ekstra sprgsml .
<SPEAKER ID=161 NAME="Korakas">
EL ) Hr. formand , eftersom kommissren bemrkede , at jeg ogs er imod ekspropriationerne , vil jeg gerne tilfje , at nr det drejer sig om kolonibesiddelser , er jeg for ekspropriationerne .
De amerikanske installationer p Cuba er kolonibesiddelser , og det var rigtigt at ekspropriere dem .
<SPEAKER ID=162 NAME="Formanden">
Jeg vil gerne anmode medlemmerne om ikke at bruge denne sprgetid til at etablere en politisk , og til tider ideologisk , dialog med Kommissionens medlemmer .
Det er ikke det rette tidspunkt .
Under alle omstndigheder kan kommissren besvare disse atypiske sprgsml eller disse interessante indlg , men uden for reglementet , som De nsker .
<SPEAKER ID=163 NAME="Patten">
Jeg vil bestemt nyde en polemik med det rede medlem ved en anden lejlighed og med ham drfte vores respektive syn p den imperialistiske arv , eftersom jeg selv er en tidligere undertrykker af kolonier , men mske m jeg svare det rede medlem igen .
<P>
Det er helt klart , at hvis der bliver givet en undtagelse fra afsnit 4 , som vi nsker og har forsgt at opn , s stter vi aftalen af maj 1998 i kraft .
Hvis vi ikke fr en sdan undtagelsesbestemmelse , s trder aftalen ikke i kraft .
Det er stadig fornuftigt - og der er endnu ikke sket noget , som har gjort det ndvendigt for os at indfre en blokerende bestemmelse eller g til WTO - hvis det stadig er muligt for os at n en aftale , s vil det vre i alles interesse .
Hvis det ikke er muligt at n til en aftale , s er det helt klart , at vi m g til WTO-panelet .
Men i jeblikket hber jeg stadig , at vi kan n en aftale .
<SPEAKER ID=164 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=165 NAME="Paulo Casaca">
Sprgsml nr . 43 af ( H-0650 / 99 ) :
<P>
Om : sttimor P sit mde den 5. oktober blev Europa-Parlamentet af kommissr Patten informeret om , at Kommissionen tillgger den planlagte humanitre hjlp og sttte til genopbygning til sttimor hjt .
Ved samme lejlighed redegjorde kommissr Patten for det bidrag , som EU yder til UNAMET ' s indsats samt planerne om at foretage en ny rejse for at vurdere situationen i sttimor .
<P>
Rder Kommissionen over nye oplysninger om den hjlp , der stadig er behov for i sttimor ?
Kan Kommissionen nu give nrmere oplysninger om , hvordan den agter at efterkomme sine forpligtelser til at yde genopbygningssttte til sttimor ?
<SPEAKER ID=166 NAME="Patten">
Lad mig frst tage fat p ndhjlpen .
ECHO ' s igangvrende hjlpeprogram andrager EUR 5 millioner i to portioner p henholdsvis EUR 2 millioner og EUR 3 millioner .
Herudover forbereder ECHO en yderligere beslutning om at stille et vsentligt belb til rdighed til yderligere ndhjlp .
Det er projekter , som vil dkke uddeling af fdevarer , sttte til logistik , vand og sanitet , lgehjlp , beskyttelse og sikkerhed for dem , der vender tilbage , samt transport af sdanne fra Dili til deres hjem .
Et vsentligt element i den humanitre hjlp bestr af fdevarer .
For nogle f dage siden indgik Kommissionen en aftale med FN ' s fdevareprogram om at stille 10.920 ton majs og 1.240 ton vegetabilsk olie til rdighed .
Den hjlp vil koste EUR 8,5 millioner .
<P>
Hvad angr vores sttte til FN ' s administration , agter Kommissionen at give EUR 10 millioner i sttte til den nye fond .
Forhandlinger med medlemsstaterne er allerede i gang .
Kommissionen br trffe en formel beslutning i begyndelsen af december .
Et andet synligt vidnesbyrd om , hvad Kommissionen prioriterer i forbindelse med hjlp til sttimor , er det kommende besg sidst p mneden i st- og Vesttimor af min kollega i Kommissionen , hr . Nielson .
<P>
Hvad angr de langsigtede udsigter for genopbygning , vil rapporten fra Kommissionens reprsentant , som tog del i den delegationsrejse til sttimor , som Verdensbanken stod i spidsen for , blive vurderet , s snart han vender tilbage til Bruxelles i morgen .
Kommissionen vil holde Europa-Parlamentet underrettet herom .
<P>
Jeg ser i vrigt af nyhedstelegrammerne her i eftermiddag , at Verdensbanken efter sin rejse har beregnet , at der p mellemlang sigt er brug for mellem USD 260 millioner og USD 300 millioner til genopbygning i det delagte sttimor , og at den vil sge de fleste af disse midler hos donorer i Tokyo i nste mned .
Vi vil vre til stede ved denne donorkonference .
<SPEAKER ID=167 LANGUAGE="PT" NAME="Casaca">
Hr. formand , hr. kommissr , den 5. oktober sagde De her i Europa-Parlamentet , da vi behandlede sprgsmlet om sttimors genopbygning , og som svar til hr . Mrio Soares : " We have to put our money where our mouth is .
" Jeg var ikke i tvivl om , hvad De mente , for Parlamentet kender jo udmrket Deres curriculum , ikke mindst Deres tid i Hongkong , der viser os , at De er en kompromisls fortaler for menneskerettighederne og et demokratisk system , der ikke kun er begrnset til Europa .
<P>
Jeg vil imidlertid gerne stille Dem endnu et sprgsml .
Parlamentet har under sin frstebehandling af budgettet vedtaget en opfordring til Kommissionen om at oprette en task force til at lede genopbygningen af sttimor .
Jeg vil derfor gerne sprge Dem , om Kommissionen faktisk vil stte sdan en task force i gang til at organisere hele hjlpen til sttimor .
<SPEAKER ID=168 NAME="Patten">
Jeg tror , det rede medlem vil finde det fornuftigt , at vi har deltaget i Verdensbankens vurderingsmission , og vente p , at vores embedsmnd , der har deltaget i denne rejse , aflgger rapport , fr vi gr til budgetmyndigheden og beder om bestemte belb .
Men jeg nrer overhovedet ingen tvivl om , at det forventes , at vi skal yde et vsentligt bidrag til genopbygningen af sttimor , selvom jeg formoder , at det rede medlem er enig med mig i , at andre ogs br bidrage , og jeg tror , at det rede medlem ogs vil finde det fornuftigt , hvis vi forsger at drage en lre af genopbygningen andre steder , i det mindste i Kosovo , for at sikre , at de penge , vi anvender i sttimor , bliver givet ud s effektivt og s hurtigt som muligt .
<P>
Jeg m sige , at jeg er meget tryg ved , at Sergio Vieira de Mello skal vre FN-administrator i sttimor - ham har jeg arbejdet meget tt sammen med i mit tidligere job i Hongkong , hvor vi beskftigede os med flygtningeproblemer og problemer med illegale indvandrere .
Han har fremragende egenskaber , og vi vil alle se frem til at sttte ham i det meget vigtige arbejde , han skal gre .
<P>
Jeg vil blot tilfje over for det rede medlem - vi har ogs en pligt til at yde bistand til Indonesiens nye regering , nu hvor den forsger at foretage overgangen fra et autoritrt styre til demokrati .
Der er forfrdelige sociale og miljmssige problemer der - jeg vil gerne kunne hjlpe s meget som muligt .
S ser jeg p strrelsen af vores Asien-program , som andrager EUR 350 millioner pr. r , og jeg klr mig i nakken , mens jeg spekulerer p , hvordan vi skal kunne yde hjlp i det omfang , der krves til , hvad der sikkert er et af de strste og vigtigste demokratier i verden .
S jeg mener , at vi skal yde vores bidrag - faktisk lidt mere end vores bidrag - i sttimor , og at vi ogs skal hjlpe Indonesien , som vi ser frem til at fremlgge en meddelelse om over for Rdet i begyndelsen af nste r .
<SPEAKER ID=169 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=170 NAME="Ioannis Souladakis">
Sprgsml nr . 44 af ( H-0608 / 99 ) :
<P>
Om : Beskyttelse af EU  foretagenders interesser i Kosovo Det grske telekommunikationsselskab ( OTE ) og det italienske STET International , som ejer 49 % af Srbija Telekom , bliver af UCK og " andre " udsat for trusler og pression i Kosovo med det forml i strid med internationale aftaler at fordrive de to foretagender fra omrdet , selvom de er de eneste lovlige ejere af rettigheder til netvrket i Kosovo .
Tilsvarende bliver aktieselskabet " Mitilinaios A / S " , som har investeret over 52 millioner dollar i " RMHK TREPCA " minerne , udsat for besvrligheder , hindringer og pression med det endelige forml at f ophvet selskabets kontraktlige rettigheder og ejendomsrettigheder til minerne .
<P>
Eftersom det drejer sig om EU-foretagender , og der er tegn p , at EU-reprsentanter i det skjulte sttter disse bestrbelser , vil jeg gerne vide , hvilke konkrete foranstaltninger der er truffet til sikring af ovennvnte foretagenders interesser , og hvorledes vil man kunne garantere , at de uhindret kan fortstte deres virksomhed , s det kan udelukkes , at de bliver overtaget af andre virksomheder og ulovligt organiserede kredse og interesser ?
<SPEAKER ID=171 NAME="Patten">
Indtil dato har Kommissionen faktisk ikke fet rapporter om nogen trusler eller chikane fra KLA mod europiske selskaber med interesser i Kosovo , men hvis det skulle ske , ville UNMIK og KFOR straks f at hre om det .
UNMIK , der er ansvarlig for den midlertidige civile administration i Kosovo , bruger betydelige krfter og ressourcer p at forsge at f liv i Kosovos konomi igen .
Det indbefatter genetablering af juridiske og institutionelle rammer svel som en koordination af de meget betydelige bistandsbelb , som sttter konomien .
Der er i jeblikket ikke megen , om nogen , konomisk aktivitet , der foregr i Trebce-industrikomplekset , herunder minerne , som bevogtes af KFOR .
<SPEAKER ID=172 LANGUAGE="EL" NAME="Souladakis">
Hr. kommissr , om der er fremkommet nogen underretning eller ej , s har jeg her foran mig p skrift hr . Dicksons svar p et skriftligt sprgsml om disse sprgsml , med segl og stempler fra diverse organisationer .
Hvorom alting er , er det kun af sekundr betydning .
Det vigtigste er , at det er logisk , at man p et omrde , hvor der hersker stor uregelmssighed , ikke med speciel officiel karakter registrerer disse aktiviteter , og da srligt ikke de bivirkninger af visse systemer , som ikke har forbindelse med hverken legitimitet eller myndighed .
Et er sikkert , nemlig hvis De i dette jeblik spurgte om , hvordan situationen for teletjenesterne er i Kosovo-omrdet , s ville svaret dukke automatisk op til overfladen .
De ved udmrket , at det grske telekommunikationsselskab OTE og det italienske STET i fllesskab str for teletjenesterne i Kosovo , som er en del af Serbien . De ved ligeledes udmrket , hvilket politisk system der findes i jeblikket .
Alts bliver denne investering ikke beskyttet .
De ved udmrket , at firmaet Mitilinaios A / S havde og udnyttede TREPCA-minerne . De ved , hvor situationen str i dag .
Alle disse ting br De se i forbindelse med , at nr der ansges om midler fra EU ' s skatteydere til at genopbygge Kosovo , og nr der allerede findes virksomheder , som faktisk bliver forfulgt og ikke beskyttet , s er der tale om en skizofreni , og jeg beder Dem anse den som sdan .
<SPEAKER ID=173 NAME="Patten">
M jeg gre det helt klart over for det rede medlem , at hvis han har bestemte oplysninger om trusler mod et selskab , s vil jeg , hvis han giver dem til mig , tage dem op s hurtigt som muligt bde med UNMIK og KFOR , for jeg ville betragte sdanne trusler som yderst alvorlige .
Jeg vil med glde tage mig af disse papirer .
Det rede medlem gr helt ret i at ppege betydningen af telekommunikationssektoren i selve opbygningen af konomisk aktivitet i Kosovo .
Den er vigtig for hele denne del af Balkans konomiske fremtid , og jeg vil bestemt tage hjde for , hvad han har sagt , i mine kontakter med Bernard Kouchner og UNMIK-myndighederne .
<SPEAKER ID=174 NAME="Formanden">
Jeg pminder parlamentarikerne om , at denne runde er til at stille supplerende sprgsml og ikke til at forklare doktriner for Kommissionen .
Det kunne Kommissionen muligvis godt trnge til , det ved jeg ikke .
Men der kan kun stilles sprgsml .
<SPEAKER ID=175 LANGUAGE="EL" NAME="Alyssandrakis">
Hr. kommissr , De sagde p et tidspunkt i Deres svar , at kommissionen for genopbygning forsger at skabe en legitim og forfatningsmssig ramme for Kosovo .
Jeg vil gerne erindre Dem om , at Kosovo allerede har svel en legitim som en forfatningsmssig ramme , og at landet fortsat er en del af Forbundsrepublikken Jugoslavien , og at dette er blevet anerkendt af FN .
Det unddrager os ikke , at KFOR fungerer som en besttelsesstyrke , men Kosovo er stadig , i det mindste formelt , en afskret del af Jugoslavien .
I mellemtiden er der fremkommet mange beskyldninger om en rkke overgreb beget af KFOR-styrkerne , som drager denne egenskab i tvivl .
Jeg vil gerne bede om Deres kommentar .
<SPEAKER ID=176 NAME="Patten">
Tja , det rede medlem har vret yderst fantasifuldt , for han stillede et sprgsml om noget , jeg ikke har sagt .
Jeg husker ikke , at jeg har brugt ordene " juridiske rammer " overhovedet i mit svar , men mske var der et oversttelsesproblem .
Men lad mig tage mig af dette sprgsml og uden tven sige , at resolution 1244 fra FN ' s Sikkerhedsrd har fuldstndig autoritet , der er intet forsg p at udvande den , s vidt jeg ved , den er basis for vores aktiviteter i Kosovo , og jeg nsker ikke at afvige s meget som en centimeter fra 1244 og anvendelsen af den .
<P>
Hvad angr KFOR , m jeg sige , at jeg under mit besg i Kosovo var imponeret over forholdet mellem KFOR og de civile myndigheder .
KFOR gr sit bedste under yderst vanskelige forhold og fortjener f.eks. al vores sttte i sit forsg p at sikre , at der ikke sker en gentagelse af sdanne grusomheder mod begge parter , som desvrre skmmede tilvrelsen i Kosovo tidligere .
Jeg gentager , at KFOR har arbejdet godt sammen med de civile myndigheder , og det er jeg sikker p vil fortstte .
<SPEAKER ID=177 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=178 NAME="Ria G.H.C. Oomen-Ruijten">
Sprgsml nr . 45 af ( H-0619 / 99 ) :
<P>
Om : Gennemfrelse af nitratdirektivet Er Kommissionen ( og navnlig kommissrerne med ansvar for milj og landbrug ) bekendt med , at EU ' s nitratdirektiv ( 91 / 676 / EFT ) ikke giver sikre garantier med hensyn til grundvandskvaliteten , da direktivet udelukkende drejer sig om nitrat fra animalsk gdning og derved lader en rkke andre kilder til nitratforurening ude af betragtning ?
<P>
Deler Kommissionen den opfattelse , at det i jeblikket nrmest synes at vre umuligt med en rettidig gennemfrelse af direktivet i sin helhed , idet det skaber problemer i ni medlemsstater ?
<P>
Er Kommissionen klar over , at kontrollen med direktivets gennemfrelse udviser mangler , fordi der inden for Unionen anvendes forskellige mlemetoder ?
<P>
Er Kommissionen nu rede til , hvor gennemfrelsen af nitratdirektivet tilsyneladende medfrer problemer i mange medlemsstater , p ny at drfte forbedringer og faststtelse af tidspunkter , sledes at man i sidste instans kan n frem til den fastsatte nitratnorm ?
<SPEAKER ID=179 NAME="Wallstrm">
Dette sprgsml drejer sig om , hvorvidt nitratdirektivet har overset et antal andre kilder til nitrater .
Det drejer sig om , hvorvidt det er muligt at gennemfre , det drejer sig om overvgning , og der er ogs et sprgsml om , hvorvidt Kommissionen er parat til p ny at overveje forbedringer .
<P>
Lad mig svare flgende .
Nitratdirektivet tager ikke kun hjde for kvlstof fra animalsk gdning , men ogs fra kunstgdning , bde med hensyn til de mngder , der anvendes , se artikel 5 og bilag III , og de metoder og perioder , hvor det spredes , det er i bilag II og III .
Kommissionen er opmrksom p de vanskeligheder , som adskillige medlemsstater str over for ved gennemfrelsen af dette direktiv , men mener , at det er et vigtigt element i dens politik at tage fat p vandforureningen .
<P>
I denne forbindelse vil Kommissionen fortsat presse p for en fuld gennemfrelse af direktivet , for s vidt angr Europa-Parlamentets beslutning af 20. oktober 1998 .
Kommissionen er sammen med medlemsstaterne ved at udarbejde retningslinjer for overvgning og rapportering , hvilket fra r 2000 , nr medlemsstaterne rapporterer om virkningen af deres frste handlingsprogrammer , vil muliggre sammenligninger og indsamling af resultater og kort .
<P>
Et udtmmende studie af de af medlemsstaterne udpegede srbare zoner med eutrofiering og grundvandsforurening er allerede foretaget af Kommissionen .
Alle de ndvendige redskaber til en fornuftig forvaltning af kvlstoffet p mark- og vandskelsniveau kan findes i det eksisterende direktiv , s snart det bliver ordentlig gennemfrt i alle intensivt drevne landbrugs- og kvgavlsomrder i Europa .
<SPEAKER ID=180 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Jeg takker kommissren for hendes svar .
Men hun svarer p sprgsml , som jeg ikke har stillet .
Jeg spurgte hende , om der ikke skal vlges en anden fremgangsmde , hvis det viser sig , at mange medlemsstater ikke eller endnu ikke kan opfylde direktivets mlstning p grund af store forskelle i nitratkilder , svel animalske som kunstige .
Det har jeg ikke fet svar p .
<P>
Jeg har heller ikke fet svar p mit sprgsml om overtrdelsesprocedurerne .
Hvis det viser sig , at der indledes overtrdelsesprocedurer mod mindst 9 af de 15 medlemsstater , og hvis kommissren s siger , at hun insisterer p gennemfrelsen af direktivet , hvad er det s ?
Er det den hndhvelse af det juridiske instrument , som De nsker ?
Eller tager De det tilbage ?
Eller siger De kun , at De fortsat presser p ?
Jeg anmoder om klare svar p bde de skriftlige og disse supplerende sprgsml .
<SPEAKER ID=181 NAME="Wallstrm">
Naturligvis vil vi insistere p , at direktivet bliver gennemfrt .
Man kunne naturligvis spekulere p , om Kommissionen ville overveje en kortsigtet revision af direktivet .
Kommissionen mener , at de fleste af de foranstaltninger , som medlemsstaterne skal trffe , f.eks. overvgning af transport , udpegning af kodekser for god praksis , handlingsprogrammer og rapportering , er lige ud ad landevejen .
De fleste af foranstaltningerne i bilag II og III er meget effektive til at reducere tab af f.eks. fosfor fra landbruget , og det kommende rammedirektiv om vand vil danne afslutning med en rkke forvaltningsplaner p vandskelsniveau .
<P>
S der er ingen grund til nye midlertidige direktiver eller til at revidere de eksisterende . I stedet har vi brug for et forget pres for en effektiv gennemfrelse i srbare zoner og p de enkelte bedrifter .
Jeg mener , at direktivet ikke kan vre klarere , problemet eksisterer stadigvk og er voksende , s vi m bare g videre ad samme vej .
Vi har forget vores juridiske pres - 11 lande er i jeblikket i gang med overtrdelsesprocedurer p hjt niveau - domstolen har for nylig fordmt Italien og Spanien , og takket vre dette pres er tingene nu i gang p en positiv mde .
<P>
Alle lande m nu omstte direktivet til national lovgivning .
En ny udpegning af srbare zoner har fundet sted for nylig i Spanien , Grkenland , Italien og Det Forenede Kongerige , og indholdet af handlingsprogrammet er blevet styrket i et antal lande .
Man kan sledes inden for de nrmeste r forvente en generel forbedring af situationen .
<SPEAKER ID=182 LANGUAGE="NL" NAME="Mulder">
Jeg har ligesom fru Oomen-Ruijten mine tvivl om kommissrens svar , men det vil jeg ikke komme nrmere ind p .
<P>
Parlamentet satte under frstebehandlingen EUR 250 millioner af p budgettet for at lette gennemfrelsen af nitratdirektivet .
Ogs hvis Parlamentet kun vedtager en del heraf under andenbehandlingen , hvordan vil kommissren s anvende dette belb ?
Jeg gr ud fra , at hun tager Parlamentet alvorligt .
<SPEAKER ID=183 NAME="Formanden">
Fru kommissr , De m forklare , hvordan De vil bruge pengene .
Det er altid svrt at besvare dette sprgsml , isr over for en parlamentariker .
De vrige sprgsml , man nsker at stille , som sprgsmlet fra fru Oomen-Ruijten , skal stilles i en bilateral dialog ude i korridoren .
Som De ved , er korridoren meget vigtig i det politiske liv .
I plenum besvarer vi kun dette sprgsml .
<SPEAKER ID=184 NAME="Wallstrm">
Jeg er glad for dette sprgsml .
Jeg ved naturligvis , hvad der ligger bag det , og Kommissionen er opmrksom p de vigtige konomiske og sociale bestrbelser , der krves i medlemsstater med en hjintensiv produktion for at tilpasse strukturer og praksis inden for landbruget til kravene i direktivet .
Disse vanskeligheder blev allerede forudset i 1991 , da direktivet blev underskrevet under det nederlandske formandskab .
Det er grunden til , at medlemsstaterne fik fem r til at forberede sig p tilpasningen og endnu fire p at udfre den og sikre , at de ndvendige omstillinger blev foretaget p en progressiv mde .
<P>
Til trods for dette har vi nogle problemer , men en ny udsttelse vil ikke ndre de sociale flger af de ndvendige foranstaltninger .
S det er meget vigtigt , at landene gennemfrer dette direktiv .
Der er forskellige former for finansiering p nationalt og EU-niveau - ssom landbrugsmilj- og strukturfonde - og det kan anvendes til at hjlpe med omstillinger og forvaltning af dens sociale virkninger i en overgangsperiode .
<SPEAKER ID=185 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr .
Fru Oomen-Ruijten m vide , at vi har overskredet tiden .
Fru Oomen-Ruijten , 10 sekunder .
<SPEAKER ID=186 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Jeg vil bare fastsl , at vi ikke fr svar p vores sprgsml .
Det sprgsml , som jeg stiller nu , er , at hvis 11 medlemsstater ikke er i stand til at gennemfre nitratdirektivet , og Kommissionen derfor indleder en overtrdelsesprocedure , hvad er s Deres konklusion ?
Det er kun et sprgsml .
<SPEAKER ID=187 NAME="Formanden">
Denne dialog kan fortstte uden for mdesalen , enten skriftligt eller bilateralt , medmindre kommissren kan svare p 15 sekunder .
Ellers forhindrer vi de andre parlamentarikere og kommissrer i at f ordet .
De har 15 sekunder , fru kommissr .
<SPEAKER ID=188 NAME="Wallstrm">
Hvis vi vedtager et direktiv til beskyttelse af miljet mod eutrofiering , hvis vi ser , at det er et meget alvorligt og voksende problem , s m vi gre noget .
Vi har vedtaget et direktiv , og direktivet br gennemfres .
Der er naturligvis problemer , som blev forudset for ni r siden , da direktivet blev vedtaget .
Det har vret en meget langsom proces i nogle lande og meget hurtig i andre .
Men den nederlandske regering m trffe foranstaltninger til gennemfrelse af dette direktiv , og det er det , det drejer sig om .
Det er virkelig vigtigt at forst , at man ikke kan vlge og vrage , men at man skal gennemfre direktivet .
Nu ser vi , at tingene kommer i bevgelse takket vre de juridiske instrumenter , der er til rdighed , og vi m bare g videre , for ellers fr vi langt strre problemer med eutrofiering .
<SPEAKER ID=189 NAME="Formanden">
Til forsvar for alle medlemmernes interesser , som i dag stiller sprgsml , vil det ikke vre tilladt at komme med bemrkninger til forretningsordenen , nr der ikke er forvirring , og s skal alle holde sig til reglementet .
Jeg skal efterkomme min forpligtelse .
<SPEAKER ID=190 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=191 NAME="Samuli Pohjamo">
Sprgsml nr . 46 af ( H-0590 / 99 ) :
<P>
Om : Godkendelse af ml nr . 2 Kommissionen har anmodet medlemsstaterne om forslag til omrder og programmer under ml nr .
2 . En del af medlemslandene har forelagt deres planer for sttteberettigede omrder i henhold til forordningerne , men en del har ikke gjort dette .
<P>
Det er srdeles vigtigt for omrderne , at programmerne pbegyndes straks i begyndelsen af r 2000 .
EU-sttten har en betydelig indvirkning p erhvervenes udvikling i omrderne , og derfor m der ikke opst en pause mellem de tidligere og nye programmer .
<P>
Hvordan vil Kommissionen udarbejde en samlet lsning , for at de lande , som rettidigt indsender deres forslag til sttteberettigede omrder og siden hen deres forslag til ml nr . 2-programmer , ikke vil blive genereret af andre landes forsinkelser ?
<SPEAKER ID=192 NAME="Barnier">
Det sprgsml , vores kollega hr .
Samuli Pohjamo stiller , giver mig lejlighed til , mine damer og herrer , at minde om den metode , vi anvender ved udarbejdelse af listen over sttteberettigede omrder i medfr af ml nr . 2 samt vores programfaststtelsesmetode i overensstemmelse med den generelle forordning om strukturfonden .
<P>
Mine damer og herrer , hvad angr listen over sttteberettigede omrder , vil jeg gerne minde om , at Kommissionen sendte et brev til medlemsstaterne den 1. juli 1999 og anmodede om , at de fremsatte deres forslag inden den 31. august 1999 .
Vi havde mildest talt ikke modtaget mange forslag ved fristens udlb .
Det er sledes , jeg forstr den bekymring , De giver udtryk for , hr. parlamentsmedlem , og som i vrigt ogs er blevet udtrykt af hr . Hatzidakis , formanden for Udvalget om Regionalpolitik .
<P>
Er der fare for , at forsinkelsen i indsendelsen af forslag fra visse stater skader de stater , der gr en strre indsats end de andre for at overholde fristerne ?
Det er netop for ikke at straffe de medlemsstater , der fremsendte deres forslag p et tidligere tidspunkt og i en acceptabel udformning i overensstemmelse med bestemmelserne i forordningen , at Kommissionen har besluttet at anvende landegrupper i forbindelse med vedtagelsen af listen .
Det forholder sig sdan , at Kommissionens beslutning om de sttteberettigede omrder for Belgien , Danmark , Nederlandene og Finland blev truffet den 26. oktober .
<P>
Jeg minder alligevel om , at denne beslutning er en principiel beslutning , eftersom medlemslandene i overensstemmelse med forordningen skal hres via udvalg , inden Kommissionen kan trffe sin endelige beslutning .
Og det er kun p baggrund af den endelige beslutning , at programmerne vil kunne fastlgges i en forhandling mellem Kommissionen og medlemsstaterne .
Jeg vil i denne forbindelse sige , mine damer og herrer , at Kommissionen vil arbejde inden for denne programfastlggelse og vil srge for at vre s pragmatisk som muligt .
Det er f.eks. sledes , at jeg for nylig over for de grske myndigheder i Athen har oplyst , at vi med hensyn til programplanlgning for de nste bevillinger i stor udstrkning vil tage hensyn til konsekvenserne af det seneste tragiske jordsklv .
Jeg kan sige det samme med henvisning til den aktuelle franske situation i forbindelse med de tragiske konsekvenser af oversvmmelserne i fire franske departementer .
Vi kan justere eller tilpasse de rammer , hvert land i Unionen har fet , med henblik p at tage hensyn til aktuelle begivenheder , navnlig nr der er s alvorlige konsekvenser .
<P>
Mine damer og herrer , i forordningen faststtes en frist p fire mneder for de nationale myndigheders prsentation af konomiske udviklingsplaner og en anden frist p fem mneder for vedtagelse af forslag .
Det er sledes fastsat , at programmerne inden for ml nr . 2 vil vre godkendt midt i r 2000 .
Samme proces vil blive fulgt for de otte resterende medlemsstater , der fortsat er berrt af ml nr . 2 .
Dog p grund af ekstra frister , der er fastsat til godkendelse af listerne - frister som , og det har jeg lige sagt , Kommissionen ikke er ansvarlig for - skal godkendelsen af programmerne finde sted i lbet af andet halvr af 2000 for strstedelen af disse otte medlemsstater .
<P>
Mine damer og herrer , intet program vil sledes trde i kraft fra den 1. januar 2000 .
Jeg vil dog gerne berolige medlemmerne af Parlamentet , der kunne vre bekymrede , og prcisere over for Dem , at investeringer p omrdet ikke vil blive afbrudt , eftersom de ressourcer , der vedrrer den aktuelle periode , som endnu ikke er udlbet , skal anvendes inden den 31. december 1999 .
Ivrksttelsen af projekter for den foregende periode , der udlber den 31. december , vil sledes fortstte i de nste to r .
<SPEAKER ID=193 NAME="Pohjamo">
) Hr. formand , rede kommissr , tak for dette svar .
I det pgldende omrde er pbegyndelsen af programmerne straks efter nytr 2000 yderst vigtig .
EU ' s sttte har en betydningsfuld indvirkning p udviklingen af omrdernes erhvervsliv , og derfor br der ikke opst pauser mellem de gamle og nye programmer .
Jeg vil endnu kontrollere , om jeg har forstet rigtigt , at disse nye programmers gennemfrelse kan pbegyndes med en national risiko straks efter nytr 2000 , nr bare ansgningerne er indsendt p behrig vis fr dette .
<SPEAKER ID=194 NAME="Barnier">
Jeg mener , hr . Pohjamo , at vi forstr hinanden udmrket .
Hvad angr Deres land , er tingene i orden , fordi de frste forslag allerede har vret genstand for en principiel afgrelse i Kommissionen den 26. oktober .
Vi er i gang med en hring af udvalgene , der bl.a. bestr af andre medlemsstater , og jeg vil derfor - inden rets udgang - kunne foresl en endelig og formel beslutning om godkendelse af kortet over ml nr . 2 fra Deres land , hvilket sikkert ogs glder for de tre andre lande , der har vret genstand for Kommissionens frste beslutning af 26. oktober .
Jeg minder om , at disse lande er Belgien , Danmark og Nederlandene .
De vil sledes i frste halvr af nste r kunne foretage investeringer fra det jeblik , vi har frdigforhandlet programmerne med myndighederne i Deres lande .
<P>
Jeg er sledes forpligtet til at respektere strukturfondenes generelle bestemmelser , men hvad angr Deres land , kan jeg berolige Dem .
<SPEAKER ID=195 LANGUAGE="EN" NAME="Khanbhai">
Min interesse er at vurdere effektiviteten af , at EU giver udviklingshjlp til tredjeverdenslande .
S vil Kommissionen besvare mit sprgsml , hvis jeg tager et enkelt tredjeverdensland som model og forsger at vurdere , hvor effektiv vores bistand er , og hvad delegationen foretager sig ?
<SPEAKER ID=196 NAME="Formanden">
Hr . Khanbhai , jeg er ked af at mtte meddele Dem , at der kun kan stilles supplerende sprgsml .
Deres sprgsml er universelt og altomfattende , og derfor kan det ikke stilles her i dag .
<SPEAKER ID=197 LANGUAGE="EL" NAME="Hatzidakis">
Hr. kommissr , tillad mig som formand for Udvalget om Regionalpolitik at sige , at det , De fortalte om ml nr . 2 , er beroligende og bevger sig i den rigtige retning .
Herefter tager jeg udgangspunkt i det , som De fortalte om naturkatastroferne i Grkenland og Frankrig , for at bede Dem forklare nrmere , hvad De mener .
Indtil videre ved vi , at de legitime tjenester har tvet noget angende sttte , s at sige , til boliger i de omrder af Grkenland , som er blevet ramt af jordsklv .
De legitime tjenester har accepteret at yde sttte til den offentlige infrastruktur , men der har hersket en vis tven angende boliger .
Fra tidligere tider i Italien ved vi , at man har ydet sttte til visse boliger , som var blevet ramt af jordsklv .
Betyder Deres standpunkt en holdningsndring hos Kommissionen og en sttte fra Fllesskabets sttteramme til de indbyggere , hvis boliger er ramt .
<SPEAKER ID=198 LANGUAGE="FR" NAME="Barnier">
Det ville vre en skam , hvis jeg ikke bliver hrt , for jeg har vigtige ting at sige Dem .
<P>
Hr . Hatzidakis , Kommissionens holdning har ikke ndret sig .
Nr der er tale om dramatiske omstndigheder , som dem der for nogle r siden ramte Italien og Portugal og for nylig Grkenland , hvortil jeg tog bl.a. med vores kollega , Anna Diamantopoulou , frst for en mned siden og dernst for nogle dage siden , sttter vi os til den samme generelle forordning om strukturfondene , og vi kan stilles til regnskab .
De kan ikke bede Kommissionen om at gre andet end at srge for , at denne forordning respekteres , og at den selv respekterer den .
<P>
Men alligevel er der i forklaringen til forordningen flere mulige svar , og det er det , jeg har bekrftet over for premierministeren i Deres land , hr . Simitis , og over for de forskellige medlemmer af regeringen , som jeg har mdt .
De offentlige skader i Grkenland efter det seneste jordsklv den 6. september , og her taler jeg ud fra min hukommelse , mine damer og herrer , er opgjort til ca . EUR 2,5 milliarder .
For ikke at bringe den store indsats , som Grkenland har gjort for at forberede tiltrdelsen til euroen - navnlig med hensyn til den budgetmssige stabilitet - i fare , har landet anmodet om udenlandske bevillinger for ca . EUR 1,9 milliarder .
<P>
Vi har vurderet , at inden for rammerne af forordningen om strukturfondene var Grkenland berettiget til en sttte p EUR 1 milliard .
I dag , uden at ndre forordningen , og det forholder sig sledes , kan der ydes en europisk bistand p EUR 1 milliard inden for rammerne af den aftale , Grkenland er omfattet af .
Vi vil bevilge disse penge med henblik p at udfre det ndvendige arbejde efter jordsklvet , og dette arbejde vil blive understttet med gennemsnitligt 80 % .
Med hensyn til restbelbet vil Deres land sandsynligvis i de kommende dage f et ln af Den Europiske Investeringsbank i strrelsesordenen EUR 900 millioner til en meget fordelagtig rente .
<P>
Jeg mener derfor , og jeg siger dette , fordi der er tale om et solidaritetsproblem mellem landene i Den Europiske Union , at der efter jordsklvet i Grkenland er ydet en god hjlp med hensyn til de materielle skader .
Man kan naturligvis ikke udbedre de menneskelige skader eller tabet af menneskeliv .
Ligesom man heller ikke kan gre det i forbindelse med de oversvmmelser , der netop har ramt Frankrig , og som medfrte adskillige dde .
Jeg vil blot sige , at i sdanne tilflde vil jeg udvise en pragmatisme for at kunne tilpasse , alt efter anmodningerne fra de nationale myndigheder , programmet i ml nr . 1 eller ml nr .
2 med henblik p at hjlpe disse lande med genopbygningen . Det er et sprgsml om den regionale udvikling .
<SPEAKER ID=199 LANGUAGE="FR" NAME="Dell'Alba">
Med hensyn til ml nr . 2 har Italien haft enorme vanskeligheder , hvis man skal tro pressen , med hensyn til landets frste pointliste og de sttteberettigede omrder .
Der har tilsyneladende vret en uoverensstemmelse mellem Kommissionens vurdering og de italienske myndigheders vurdering .
Jeg ved , at De har haft et mde med konomi- og finansministeren .
Kan De sige mig , hvor tingene str i jeblikket ?
Har Italien kompromitteret ivrksttelsen af ml nr . 2 , eller har dette mde tvrtimod muliggjort et kompromis mellem Kommissionens og den italienske regerings holdning ?
<SPEAKER ID=200 NAME="Barnier">
Hr. parlamentsmedlem , jeg har oplyst , at 4 lande ud af de 12 , der er berrt af ml nr .
2 , har vret genstand for en principiel afgrelse fra Kommissionen . Ud af de otte resterende lande er vi nsten net til en lsning for Tyskland .
Med hensyn til de syv andre lande , bl.a. Italien , skal vi stadig ud fra de forslag , der er modtaget af mine tjenestegrene , kontrollere - land for land - at det foreslede kort over omrderne opfylder samtlige kriterier i forordningen om strukturfondene .
Det er det , De skal bede Kommissionen om , og det er det , som jeg vil tilstrbe at gre p en pragmatisk mde og i samarbejde med alle medlemsstaterne .
<P>
Vi har en ret prcis og vanskelig diskussion med Italien om det kort , som vi har modtaget , og som p et bestemt punkt ikke stemmer overens med de regler , der er vedtaget af stats- og regeringscheferne i Berlin .
Jeg vil gerne prcisere , hvis jeg har tid , at en stor og ben fleksibilitet er passende for alle medlemsstaterne , men vi skal i det kort , der endelig vedtages i medfr af ml nr . 2 , mindst finde halvdelen af befolkningen , der oprindeligt blev identificeret som indbyggere i de sttteberettigede omrder i medfr af fllesskabskriterierne .
Det kort , som jeg har modtaget , opfylder overhovedet ikke dette kriterium .
<P>
Derfor har jeg haft et alvorligt mde med ministeren , hr . Amato , for nogle f dage siden , og vi er blevet enige om at fortstte diskussionen i en konstruktiv nd for at nrme os hinanden .
Jeg kan sige , at dette mde var meget positivt , og at vi vil fortstte arbejdet i de kommende uger for at n frem til et kort om ml nr . 2 fra forskellige italienske regioner , som stemmer overens med den generelle forordning .
<SPEAKER ID=201 NAME="Formanden">
rede kommissrer og kre kolleger , nu har vi overskredet tiden med mere end 20 minutter , og vi har ikke s meget tid .
Jeg vil anmode alle om at samarbejde .
Jeg tror , at vi ved hvert sprgsml m give afkald p et af de to supplerende sprgsml og sledes kun stille t enkelt sprgsml .
Vi skal vre enige , men i modsat fald forhindrer vi en kommissr eller flere medlemmer i at tage ordet .
Lad os srge for at henholde os til denne mangel p tid .
<P>
Anden del
<P>
Sprgsml til Antnio Vitorino
<SPEAKER ID=202 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=203 NAME="Maj Britt Theorin">
Sprgsml nr . 47 af ( H-0628 / 99 ) :
<P>
Om : Vold mod kvinder De bestrbelser , som har til forml at f bugt med vold mod kvinder , er ofte af helbredende karakter og henvendt til kvinder og piger B f.eks. sttte til srlige hjem , hvor kvinder kan sge tilflugt sammen med deres brn og rehabilitering af voldsofre .
Sdanne foranstaltninger er ndvendige , men man m ogs have et lngere perspektiv end blot symptomer og voldens flger for at f bugt med problemet .
Bekmpelse af vold krver en dobbelt strategi ; volden m bekmpes ved , at der koncentreres om de strukturelle rsager til vold B ved at fokusere p mnds attituder og adfrd , og volden m bekmpes gennem lovgivning , der forbyder enhver form for vold mod kvinder , Det vil sige ogs vold i hjemmet .
Flere medlemslande mangler i dag en sdan lovgivning .
<P>
Hvilke konkrete foranstaltninger agter Kommissionen at trffe for at indfre lovgivning mod enhver vold mod kvinder og for at bekmpe de strukturelle rsager til vold mod kvinder ?
<SPEAKER ID=204 NAME="Vitorino">
Hr. formand , Kommissionen tilslutter sig helt ordfreren , hvad angr problematikken vold mod kvinder og sttte til rehabilitering af ofrene og deres familier .
<P>
Sprgsmlet om lovgivning og strafforflgning af vold hrer under medlemsstaternes kompetence .
Alle former for vold , hvad enten den udves mod mnd , kvinder eller brn , er forbudt iflge straffeloven i alle medlemsstaterne .
<P>
Rdet opfordrer i den flles aktion af den 24. februar 1997 mod menneskesmugling og seksuel udnyttelse af brn medlemsstaterne til at revidere den gldende lovgivning og administrative praksis p disse omrder med henblik p at sikre , at den her omtalte adfrd udsttes for effektiv strafferetlig forflgning .
Sidst p ret vil Rdet diskutere de fremskridt , der er sket i medlemsstaterne inden for denne flles aktion .
Siden 1997 har Kommissionen haft ansvaret for gennemfrelsen af Daphne-aktionen , der specifikt sigter mod bekmpelse af vold mod kvinder , unge og brn , og som vil blive fulgt op af Daphne-programmet 2000-2003 , der har samme mlstning .
<P>
Bag disse initiativer ligger det uomgngelige forsvar for menneskerettighederne , isr for kvinder og brn .
Inden for den omtalte aktion har Kommissionen stttet en rkke initiativer , der vedrrer de strukturelle rsager til vold , navnlig mnds attituder og adfrd , ligesom aktioner til sttte og rehabilitering af voldsofrene , og Kommissionen vil ogs fremover bestrbe sig p at udvikle initiativer p dette omrde .
<P>
Kommissionen har ligeledes ansvaret for Stop-programmet , der har som ml at uddanne og vejlede dem , der i deres arbejde har at gre med kampen mod menneskesmugling og seksuel udnyttelse af kvinder , navnlig dommere , politiet og de sociale myndigheder .
<P>
Ud over at g videre ad denne vej er vores vigtigste bestrbelse at flge op p beslutningen p Det Europiske Rds mde i Tampere om at finde frem til flles definitioner , bestemmelser og strafferammer for menneskesmugling og misbrug af brn .
<SPEAKER ID=205 LANGUAGE="SV" NAME="Theorin">
Baggrunden for mit sprgsml er meget klar : 15-25 % af alle kvinder mishandles under graviditeten .
50 % af alle kvinder , der myrdes , bliver myrdet af deres mand eller samlever . Vold mod kvinder er den strste enkeltstende forbrydelse mod kvinder , langt mere end rverier og bilulykker tilsammen .
Kun 2-3 % af mnd , som har beget voldtgt mod kvinder , kommer i fngsel .
<P>
Det er desvrre sdan , at vold mod kvinder inden for familien ikke eksisterer i lovgivningen i alle lande .
Det er vigtigt , at denne lovgivning findes .
Samtidig er det ogs overordentligt vigtigt , at man er klar over , at det er mndenes attituder og adfrd , som skal ndres .
Det er med hensyn til dette , at jeg vil se handling fra Kommissionens side .
Hvad er man konkret parat til at gre for at srge for , at denne strukturelle rsag til volden , det vil sige mnds adfrd , ndres ?
Hvad er man parat til at gre for at srge for , at de lande , der ikke har en lovgivning , som forbyder vold mod kvinder inden for hjemmet , ogs fr en sdan lovgivning .
<SPEAKER ID=206 NAME="Vitorino">
rede medlem , min holdning er klar og entydig : Vold mod kvinder i hjemmet skal ogs straffes som overtrdelse af straffeloven .
Denne strafforflgning vedrrer grundlggende den enkelte medlemsstats retsorden .
Der bliver anledning til at vurdere de forhold , som De omtaler , nr Rdet sidst p ret skal vurdere resultaterne af den flles aktion fra 1997 til bekmpelse af vold mod kvinder .
<P>
Voldens rsager er , som De netop har sagt , og som jeg er enig i , mangfoldige : Der er sociale rsager , der er konomiske rsager , og der ligger undertiden ogs politiske holdninger bag , og det er indlysende nok i forhold til rsagerne , at vi skal handle .
Det er rigtigt , at den vigtigste indsats ikke blot p nationalt plan , men ogs p EU-plan , er at pege p problemet , at sl alarm og at informere om det , noget , som ngo ' erne skal gre . For vores vedkommende har mlet vre at gre de offentlige myndigheder opmrksomme p problemet , politiet , som man anmelder - eller ikke anmelder - sagen til , og dommerne , der skal dmme i de konkrete tilflde , med henblik p , at de alle forstr den strafferetlige rkkevidde af vold mod kvinder , ogs nr den foregr inden for hjemmets vgge .
Jeg tror , at nogle af de konkrete aktioner , som det kommende Daphne-program omfatter , netop kommer disse bestrbelser i mde .
<SPEAKER ID=207 LANGUAGE="EN" NAME="Martin, David W">
Jeg spekulerer p , om kommissren ikke er enig i , at uddannelse er af vital betydning , nr det glder at tackle vold mod kvinder ?
Jeg vil sprge ham , om han er opmrksom p det projekt , som byrdet i Edinburgh har taget initiativ til , og som hedder " nul tolerance af vold mod kvinder " .
Det er blevet efterlignet af mange lokale myndigheder .
Kampagnen understreger , at vold er uacceptabel , hvad enten den sker af sociale , kulturelle eller konomiske rsager , og at den br behandles som sdan af de lokale myndigheder , af socialarbejdere og af politiet .
Vil han se p dette program og overveje at udbrede det til alle medlemsstater som et eksempel p god forvaltningsskik , nr det glder at hndtere dette meget vanskelige , men ikke desto mindre vigtige omrde .
<SPEAKER ID=208 NAME="Vitorino">
Jeg er helt enig med det rede medlem i , at vi m hndtere rsagerne .
Alle den slags programmer er meget nyttige for Kommissionen , nr den skal evaluere de faktiske resultater af de aktioner , vi sttter med skatteydernes penge .
Vi br ikke forlade os p den opfattelse , at det eneste , vi behver at ndre , er loven .
Det er ikke sandt .
At ndre loven er et meget vigtigt middel til bekmpelse af vold mod kvinder og brn , men vi m g videre .
Det er grunden til , at vi i programmerne lgger stor vgt p juridisk samarbejde og politisamarbejde , for at f myndighederne - de politifolk , der har at gre med sdanne sager hver eneste dag - gjort mere opmrksomme p , hvordan de skal hndtere den slags episoder .
<P>
Jeg ved , at de forskellige kulturer i medlemsstaterne hndterer dette sprgsml p forskellig vis .
I nogle medlemsstater er der en vis tendens til at betragte vold inden for familien som mindre relevant .
Vi m meget strkt understrege , at vold mod kvinder altid skal straffes .
<SPEAKER ID=209 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=210 NAME="John Walls Cushnahan">
Sprgsml nr . 48 af ( H-0631 / 99 ) :
<P>
Om : Konventionen fra 1983 om erstatning til ofre for voldsforbrydelser Kommissionen anmodede for nylig alle medlemsstater om at ratificere konventionen fra 1983 om erstatning til ofre for voldsforbrydelser .
Hvilke medlemsstater har allerede gjort dette , og hvilke foranstaltninger agter Kommissionen at trffe for at sikre , at alle medlemsstater ratificerer denne konvention ?
<SPEAKER ID=211 NAME="Vitorino">
Hr. formand , Kommissionen har for nylig for Rdet , Europa-Parlamentet og Det konomiske og Sociale Udvalg fremlagt en meddelelse vedrrende ofre for forbrydelser i EU og overvejelserne om , hvilke bestemmelser og forholdsregler der skal trffes .
<P>
Kommissionen fremlgger i denne tekst et oplg til debat om , hvilke skridt der skal tages i EU i forhold til ofre for forbrydelser .
Et af de centrale elementer i Kommissionens meddelelse er netop alle medlemsstaternes ratifikation af Europardets konvention fra 1983 , og jeg kan oplyse Dem om , at nvnte konvention er blevet ratificeret af Tyskland , Danmark , Finland , Frankrig , Luxembourg , Nederlandene , Storbritannien og Sverige .
<P>
Nogle lande har underskrevet konventionen , men er endnu ikke frdige med at indarbejde den i den nationale lovgivning .
Det glder Belgien , Grkenland og Portugal .
Endelig har fire lande endnu ikke underskrevet konventionen : strig , Spanien , Irland og Italien .
<P>
Forud for fremlggelsen af forslag til aktioner p dette omrde har Kommissionen p grundlag af omtalte meddelelse opfordret medlemsstaterne p rdsniveau og Europa-Parlamentet til at give udtryk for deres bemrkninger til de punkter , som meddelelsen om beskyttelse af ofre for forbrydelser tager op .
Jeg kan fortlle , at Rdet ( justitsministrene og indre anliggender ) den 4. oktober har modtaget denne meddelelse meget positivt .
<P>
Kommissionen afventer Parlamentets og medlemsstaternes reaktion med henblik p at udarbejde forslag til de aktioner , der efterflgende skal virkeliggre de mlstninger i meddelelsen , som jeg netop har omtalt .
<SPEAKER ID=212 LANGUAGE="EN" NAME="Cushnahan">
Jeg er sikker p , at De er enig med mig i , at et offer for en alvorlig forbrydelse bliver udsat for stor smerte og lidelse , og det er dobbelt traumatisk i et fremmed land .
Jeg glder mig meget over Kommissionens meddelelse .
Jeg glder mig over de mange forskellige forslag , ikke blot for s vidt angr kompensation , men ogs understregningen af ndvendigheden af , at der er lgehjlp og psykologisk og anden rdgivning til rdighed for ofrene for forbrydelser .
<P>
Denne konvention stammer fra 1983 .
Vi har i mellemtiden fet Amsterdam-traktaten , der taler om at skabe et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed .
Vi har haft topmdet i Tampere .
Jeg anerkender , at De nsker at benytte denne meddelelse og debat i Europa-Parlamentet som et instrument til at ge presset p medlemsstaterne , men jeg vil opfordre Dem til at skabe dette pres nu og ikke bare vente , indtil dette dokument er get igennem alle de ndvendige kanaler i EU .
Folk har allerede ventet lnge nok .
De br forge presset p disse syv medlemsstater , der enten har undladt at ratificere eller at underskrive konventionen .
<SPEAKER ID=213 NAME="Vitorino">
Jeg er helt enig med det rede medlem .
Hvis De ser p konklusion 32 fra Det Europiske Rd i Tampere , er det helt klart , at vi har mandat til at foresl konkrete foranstaltninger inden for de juridiske rammer af Amsterdam-traktaten .
Jeg hber , at vi inden rets udgang kan f reaktioner fra medlemsstaterne og Europa-Parlamentet , s vi kan begynde umiddelbart efter nytr r 2000 med at fremstte prcise europiske lovforslag om dette sprgsml svel som at fortstte med at presse p for at f 1993-konventionen ratificeret .
<SPEAKER ID=214 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , hr. kommissr , findes der egentlig statistikker over voldsforbrydelser og navnlig over de erstatninger , der er blevet udbetalt i Den Europiske Union , og sidst , men ikke mindst , hvorledes har det udviklet sig i de sidste r ?
<SPEAKER ID=215 NAME="Vitorino">
Det er netop formlet med den evaluering , vi agter at foretage sammen med Rdet inden udgangen af dette r .
Ved rets udgang vil vi ikke bare vre i stand til at evaluere fremskridt i national lovgivning for at beskytte ofre for voldsforbrydelser , men ogs de konkrete foranstaltninger , som hver enkelt medlemsstat er villig til at gennemfre .
Det indbefatter kompensation , psykologisk og medicinsk behandling , sttte til ofrene , nr de skal inddrive gld , overbringelse af meddelelser om afgrelser fra den ene medlemsstat til den anden for at forbedre beskyttelsen af ofre eller anmodninger til domstole om at acceptere skriftlige vidnesbyrd fra ofre , der ikke kan vidne i retten mod den , der har udsat dem for aggression , fordi de nu bor i en anden medlemsstat .
Jeg hber , at man inden rets udgang vil overveje alle disse aspekter , og at de vil danne grundlag for det initiativ , som Kommissionen agter at tage i r 2000 .
<SPEAKER ID=216 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=217 NAME="Mara Izquierdo Rojo">
Sprgsml nr . 49 af ( H-0633 / 99 ) :
<P>
Om : Andaluca og Den Europiske Unions nye grnsepolitikker Dag for dag vokser kravet i Andaluca om en europisk indsats for at lse de alvorlige problemer ved Europas grnse mod syd .
Andaluca er en relativt meget ugunstigt stillet region , som dagligt rammes af yderst alvorlige problemer i forbindelse med illegal indvandring uden at have midler til at takle dem , afhjlpe dem eller lse dem .
Problemerne er i sig selv hverken lokale eller andalusiske , men skyldes , at Andaluca er en del af Den Europiske Unions ydre grnser .
EU ' s ansvar burde derfor vre uafviseligt , men de udgifter , som denne situation skaber , har imidlertid hidtil udelukkende phvilet denne ml 1-region ( som snarere burde modtage end yde ) , og bidraget fra effektive grnsepolitikker har vret ubetydeligt .
Det er rigtigt , at Det Europiske Rd i Tampere har udtrykt vilje til at takle disse problemer , men vil det blive udmntet i konkrete resultater ?
Vil der endelig blive lyttet til vores krav om konomisk og social udvikling i det nordlige Marokko og om interregionale samarbejdsprogrammer ?
<P>
Hvilke konkrete foranstaltninger pregner Kommissionen at trffe i de kommende mneder for i praksis at forbedre Den Europiske Unions andalusiske grnse ?
Med hvilke EU-budgetmidler ? Gennem hvilke specifikke programmer ?
<P>
Sprgsml til Loyola de Palacio
<SPEAKER ID=218 NAME="Vitorino">
Hr. formand , Det Europiske Rd i Tampere har fastlagt retningslinjerne for en flles politik p asyl- og indvandringsomrdet .
<P>
Konklusionerne definerer en samlet indsats , som nu skal konkretiseres .
Kommissionen har i den sammenhng en srlig forpligtelse med hensyn til bde at tage de relevante initiativer og til at flge op p , hvorledes retningslinjerne fres ud i livet gennem det scoreboard , som den har fet overdraget .
<P>
En af de vigtigste politiske konklusioner fra stats- og regeringschefernes ekstraordinre mde peger p , at man med henblik p en egentlig indvandringspolitik er ndt til at g ud over traditionelle holdninger p de rets- og indenrigspolitiske omrder og tage en rkke instrumenter i brug fra andre af EU ' s politikomrder , en opfattelse , som Kommissionen har forfgtet siden 1994 , og som altid har haft Europa-Parlamentets sttte .
<P>
Det samme gr sig gldende , hvad angr forholdet til de tredjelande , der er oprindelses- eller transitlande .
Det Europiske Rd har forlnget mandatet for arbejdsgruppen p hjt niveau for asyl og indvandring og har lagt vgt p , at de vedtagne planer gennemfres .
<P>
De rede medlemmer ved , at en af disse planer vedrrer Marokko , og at den indeholder talrige anbefalinger ikke mindst i henseende til konomisk udvikling , anbefalinger , der kommer de bekymringer i mde , som medlemmets sprgsml giver udtryk for .
<P>
Kommissionen vil i lbet af de kommende uger i nrt samarbejde med medlemsstaterne udarbejde en oversigt over de foranstaltninger , der er truffet eller skal trffes , og som kan bidrage til implementeringen af de omtalte beslutninger .
Det er derfor ikke min opfattelse , at dette initiativ kan ses som Kommissionens eneste indsats p dette omrde .
<P>
Kommissionen har faktisk i flere r vret srlig opmrksom p de nordlige provinsers udvikling i Marokko i forbindelse med gennemfrelsen af det faglige og finansielle samarbejde med Kongeriget Marokko .
Sledes er omkring halvdelen af Meda-programmets finansielle midler get til de nordlige provinser mellem 1996 og 1999 , hvilket reprsenterer projekter til en vrdi af EUR 330 millioner .
<P>
Derudover er der inden for rammerne af tredje og fjerde finansprotokol samt andre budgetposter blevet eller er ved at blive gennemfrt flere projekter i denne region til et samlet belb af EUR 80 millioner .
Endvidere har fllesskabsinitiativet Interreg-II finansieret samarbejdsaktioner mellem Spanien og Marokko i den nuvrende programperiode , herunder et specifikt grnseoverskridende program mellem Andalusien og Marokko .
Det drejer sig om at fremme samarbejdet mellem de to lande inden for det nye fllesskabsinitiativ Interreg-III for perioden 2000-2006 , der fortsat vil finansiere det grnseoverskridende samarbejde hen over grnserne mellem EU og tredjelande .
<P>
Hvad angr den grnseoverskridende region Spanien-Marokko , er det de spanske og marokkanske myndigheders opgave sammen med Kommissionen at prioritere aktionerne for perioden 2000  2006 .
<SPEAKER ID=219 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Rojo">
Jeg er meget glad for dette lovende svar fra kommissr Vitorino , og jeg hber at se denne liste med konkretiseringer , som De siger , vi snart vil f .
Men jeg ville gerne sprge kommissren , om Kommissionen har forstet , at det bliver ndvendigt at forudse , at Interreg- og Meda-programmerne skal kunne komplementere hinanden , sledes at det associerede land - i dette tilflde Marokko - kan disponere over de finansieringsmidler , der er planlagt til samarbejde .
Jeg anmoder kommissren om at tage sig af dette aspekt , og at det bliver muligt at forbinde Interreg-programmet med Meda-programmet . I modsat fald vil Marokko ikke kunne disponere over disse finansielle midler , som skal bruges til samarbejde .
Dette gres med de central- og steuropiske lande , og det bliver ndvendigt ogs at tage hensyn til dem i dette nye samarbejde p tvrs af grnserne .
<SPEAKER ID=220 NAME="Vitorino">
Fru Izquierdo Rojo , jeg er fuldstndig enig , og jeg tror , konklusionerne fra Det Europiske Rd i Tampere understreger , at der skal vre en horisontal fokusering mellem sjlerne , som medtager immigrations- og asylpolitikkerne og de andre EU-politikker , hvoriblandt vi har politikken for hjlp til udvikling .
Jeg er sikker p , at Kommissionen vil garantere sammenhng i Unionens uden- og indenrigspolitik , for de grnseoverskridende programmer og for programmerne til hjlp til udvikling , og at det ligeledes er i de staters interesse , som drager fordel af det grnseoverskridende samarbejde - Marokko og Spanien - at der fremskyndes forslag , som svarer til samme bekymring .
Jeg tror , at denne nye indfaldsvinkel om koordineringen af indenrigs- og udenrigspolitikkerne samt af de programmer , som srger for disse politikker , kan vre et meget positivt skridt fremad i Unionens foranstaltninger i denne henseende .
<SPEAKER ID=221 LANGUAGE="EN" NAME="Purvis">
Ved grnsen mellem Andalusien og Gibraltar har der vret absurde og urimelig lange forsinkelser i adskillige mneder .
Hvad gr Kommissionen , eller hvad vil den gre for at sikre , at rejsende frit og let kan krydse denne indre EU-grnse uden urimelige formaliteter ?
<SPEAKER ID=222 NAME="Vitorino">
Jeg er Dem meget taknemmelig , fordi De behandler mig s venligt , og jeg kan forsikre det rede medlem om , at for s vidt angr Gibraltar - jeg fler ikke , at Marokko i srlig grad er berrt - flger Kommissionen meget nje ikke blot situationen ved grnsen , men dialogen mellem Det Forenede Kongerige og vekslende spanske regeringer om Gibraltar .
Jeg fler oprigtigt , at vi inden lnge vil vre i stand til at trffe beslutning om nogle af de klager over disse forsinkelser , som er blevet forelagt for Kommissionen .
I mellemtiden er jeg meget forhbningsfuld med hensyn til den direkte dialog , der nu er i gang mellem Det Forenede Kongerige og Spanien .
<SPEAKER ID=223 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=224 NAME="Per Stenmarck">
Sprgsml nr . 50 af ( H-0606 / 99 ) :
<P>
Om : Transportpolitik / luftfart Der opstr flere og flere forsinkelser i flytrafikken over Europa .
IATA ' s seneste statistik viser , at antallet af flypassagerer i Europa er blevet get med 6 % i 1999 .
Hermed er fulgt en forgelse af antallet af forsinkelser p 74 % .
EU er ikke rustet til den fordobling af antallet af flyvninger , som vi vil opleve i det nste rti .
Den forgangne sommer viste det kaos , der snart kan blive en almindelig foreteelse .
<P>
Der findes i dag 66 nationale og lokale flyvekontrolcentre i Europa .
Der er behov for et flles luftrum og et flles flyvekontrolsystem .
Den korte tid , vi har til rdighed , krver en omgende aktion fra Kommissionens side .
<P>
Hvad agter Kommissionen at gre for at hindre , at flykaoset over Europa bliver endnu vrre til nste r ?
<SPEAKER ID=225 NAME="de Palacio">
Jeg m sige , at vi har forsikret , det vil sige svel formand Prodi i juli mned i Europa-Parlamentet som jeg selv ved andre lejligheder , at situationen med lufttrafikken i Europa er uholdbar .
<P>
Vi m virkelig komme videre p dette omrde , hvis vi vil fremlgge nogle reelle lsninger p de problemer , som vi str over for .
Jeg tror , at alle De , rede medlemmer , som almindelige brugere af lufttransporten udmrket ved , hvad vi taler om .
<P>
Kommissionen er ved at afslutte en meddelelse til Rdet og Parlamentet om de registrerede forsinkelser i forvaltningen af lufttrafikken .
I denne henseende har jeg til hensigt at fremlgge en handlingsplan , netop for at skabe virkelige ndringer , som kan modsvare de krav , vi har p bordet .
Uden at foregribe Kommissionens endelige afgrelse er det tydeligt , at vores mlstning hverken mere eller mindre er at skabe et flles luftrum i Europa : 15 medlemslande og en enkelt himmel .
Hvordan kan vi opn det ?
<P>
For det frste er der nogle igangvrende foranstaltninger , som vi skal fortstte med og stte skub i , ssom Det Europiske Fllesskabs tilslutning til Eurocontrol . Det er en proces , som gr det muligt for Den Europiske Union ikke alene at ptage sig et strre politisk ansvar , men derudover ogs at igangstte den sidste konvention .
P den mde kan man f vedtaget foranstaltninger i form af flertalsafstemninger , sledes at man ikke systematisk skal anvende enstemmighed . Vi tror ikke , at denne foranstaltning er noget universalmiddel , men vi mener , at det er yderst vigtigt for at kunne besvare dette sprgsml .
<P>
For det andet br vi inden for Eurocontrol-omrdet , og ikke alene dette omrde , men inden for alle omrder , garantere effektiviteten og gennemsigtigheden i luftfartsselskabernes virkemde og derudover gennemfre opdelingen mellem det , som er de forskriftsmssige ansvarsomrder og tjenesteydelsen .
Forvaltningen af lufttrafikken kan ikke vre en undtagelse i forhold til de andre sektorer for offentlige tjenesteydelser , som har skullet konfrontere det indre marked .
<P>
Der er et tredje aspekt , som glder : en bedre fordeling mellem civil og militr anvendelse af luftrummet i de 15 medlemslande .
Her er der brug for en strre fleksibilitet og et strre samarbejde netop for at forbedre forvaltningen og anvendelsen af dette rum .
Ambitionen er at prve at undg det kaos , som vi iflge alle forudsigelser uundgeligt fr til nste sommer .
I denne henseende har jeg til hensigt at behandle sagen p det kommende ministermde i Den Europiske Konference for Civil Luftfart , som finder sted den 28. januar nste r , og som jeg sagde fr , vil Kommissionens meddelelse , som behandler dette sprgsml , blive fremlagt for Parlamentet i slutningen af dette r og for Rdet ( transport ) helt konkret p mdet den 6. december .
<SPEAKER ID=226 LANGUAGE="SV" NAME="Stenmarck">
Jeg vil frst takke kommissren for svaret , som jeg synes lyder meget positivt .
Nu drejer det sig imidlertid om at g fra ord til handling .
Med hensyn til dette har vi naturligvis store forhbninger til Kommissionen .
<P>
Flytrafikken over Europa har vret prget af omfattende forsinkelser .
Dette skyldes i hj grad , at antallet af flyvninger i jeblikket stiger drastisk .
Alene i r har stigningen vret op mod 6 % .
Hvis man skal undg dette , krver det politisk handlekraft .
S m man bare hbe , at Kommissionen har det .
<P>
Kommissren siger her , at det drejer sig om at srge for , at vi fr flles flyovervgning i Europa .
Det tror jeg er meget vigtigt .
I det lange lb kan vi ikke have 66 forskellige nationale eller lokale centre , som tager sig af dette , men der er brug for t center .
Jeg synes derfor , at det er godt , at kommissren nu taler for dette .
Jeg har dog lige et kort tillgssprgsml : Hvornr mener kommissren , at der er mulighed for , at vi har gennemfrt et sdan system ?
<SPEAKER ID=227 NAME="de Palacio">
Hensigten er at f opbakning frst til det forslag , som jeg vil fremlgge - bde for Kommissionen og til sin tid , hvis Kommissionen accepterer det , for Rdet og Parlamentet - netop for ikke alene at fortstte med Kommissionens optagelse i Eurocontrol , men ogs for at fremskynde de 15 lande til at forsge at skabe et flles luftrum for de 15 lande .
<P>
Hvis jeg fr Kommissionens opbakning , har jeg til hensigt at nedstte en gruppe p hjt niveau , hvor de vigtigste ansvarlige personer inden for det civile omrde skal deltage . Der br ligeledes hentes hjlp fra militrpersoner for at hjlpe Kommissionen med at udfrdige passende retningslinjer .

Men ud over dette ville det ogs vre ndvendigt at igangstte en dialog med de vigtigste parter , ikke alene luftfartsselskaber og brugere , men ogs med flyvelederne og alle lufthavnene osv . Det vil sige alle de aktrer , som spiller en rolle inden for dette komplekse lufttrafikomrde .
<P>
Som De siger , kan en del af forsinkelserne tillgges luftkontrollen , forvaltningen af lufttrafikken , som er skyld i ca . 50 % af forsinkelserne .
De vrige 50 % fordeles mere eller mindre mellem virksomheder og interne ledelsesproblemer i lufthavnene .
<P>
Men jeg tror , vi skal skride ind p alle omrder . Vi skal handle p kort sigt med hasteforanstaltninger .
Det betyder , at man skal opn en bedre fordeling samt strre fleksibilitet i forvaltningen af luftrummet til civil og militr anvendelse , hvilket i nogle lande kan opns temmelig hurtigt .
Det skal der tilskyndes til , og vi er i gang med det . Derudover skal vi , ogs p kort sigt , inddrages i lufthavnenes og luftfartsselskabernes forvaltning af flyvningsberegninger og i tilrettelggelsen af disse flyvninger , sledes at vi kan forbedre udnyttelsen og effektiviteten i anvendelsen af lufthavnenes flypladser , de skaldte slots .
Men jeg insisterer p , at vi ogs skal handle p mellemlangt sigt , med en mere ambitis foranstaltning , som bestr af dette flles luftrum og den flles forvaltning af de 15 landes flles luftrum .
Dernst skulle det s udvides , selv inden for Eurocontrols rammer , til at medtage nogle bredere europiske omrder , idet man ogs tager hensyn til , at en stor del af disse lande anmoder om at blive optaget i Unionen og vil blive det i de kommende r .
<SPEAKER ID=228 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Hr. formand , jeg takker kommissren for hendes klare svar .
<P>
Hr. formand , jeg vender lige tilbage til sprgsmlene .
Med hensyn til den afgrnsning , som kommissren vil gennemfre mellem den civile og militre luftfart , kan den realiseres inden den kommende feriesson ?
Mit andet sprgsml er , om forslagene fra high level group kan lade sig gre p kort sigt ?
Er det muligt at give en dato ?
<SPEAKER ID=229 NAME="de Palacio">
I det civile og militre sprgsml tilfalder det hver enkelt medlemsstat , og derfor kan vi fra Kommissionens side gre det , at vi opfordrer medlemsstaterne til at gennemfre dette strre samarbejde , fremme det og samarbejde og hjlpe , hvor det er muligt . Vi samarbejder n efter n med de forskellige medlemsstater .
<P>
For s vidt angr gruppen p hjt niveau , hvis Kommissionen og Rdet vedtager det - som sagt vil Kommissionen forudsigeligt gre det den 24. november og Rdet den 6. december - ville hensigten vre , at denne gruppe p hjt niveau skulle begynde arbejdet i begyndelsen af februar eller endda i slutningen af januar .
Det ville vre godt , hvis en foranstaltning af denne art kunne f en eller anden form for opbakning fra selveste Det Europiske Rd i Helsinki .
<SPEAKER ID=230 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=231 NAME="Konstantinos Hatzidakis">
Sprgsml nr . 51 af ( H-0613 / 99 ) :
<P>
Om : Forlbet af saneringen af Olympic Airways I oktober 1994 ivrksatte den grske regering i samarbejde med Europa-Kommissionen et program for sanering af Olympic Airways , som tilsyneladende endnu ikke har givet nogen af de forventede resultater .
Kan Kommissionen oplyse , hvad der er rsagen til problemerne med gennemfrelsen af dette program , hvor langt man er kommet med aftalerne med de grske myndigheder , og hvad der forventes at ske i den nrmeste fremtid ?
<P>
Jeg beder Dem om , fru kommissr , at svare kort - det gr De allerede - for vi flger ikke tidsplanen .
Vores kontrolsystemer , ikke de luftfartsmssige , men dem , der styrer taletiden , har ikke fungeret korrekt .
<P>
Sprgsml til Gnter Verheugen
<SPEAKER ID=232 NAME="de Palacio">
Kommissionen bemyndigede ved en beslutning af 7. oktober 1994 tildelingen af en betydelig sttte til genopbygningen af Olympic Airways .
Som altid krvede denne bemyndigelse , at virksomheden skulle opfylde visse forpligtelser , der skulle garantere den sande genoprettelse af virksomheden og en begrnsning af flgerne for konkurrencen i det indre marked .
<P>
Desvrre er disse lfter ikke blevet opfyldt , og som flge heraf var Kommissionen ndt til at genoptage denne sag i 1996 .
De grske myndigheder tilbd igen at indg yderligere aftaler for at kunne bemyndige nye stttebelb i lbet af 1998 og sledes frigive det sidste stttebelb til Olympic Airways , som stadig var udestende .
<P>
Imidlertid viste rapporten om gennemfrelsen af den fremlagte omstrukturering , som de grske myndigheder fremlagde i april i r , at virksomhedens finansielle resultater l under prognoserne .
Dette har gjort , at landets myndigheder har sat et hold af specialiserede administratorer i gang med at udarbejde en ny omstruktureringsplan .
<P>
S snart Kommissionen modtager den nye omstruktureringsplan - vi hber , det bliver i lbet af november mned - vil vi se p indholdet i de nye forpligtelser , og vi hber , at de vil stille tilstrkkelige garantier til at kunne frigre de midler , som stadig er udestende .
<SPEAKER ID=233 LANGUAGE="EL" NAME="Hatzidakis">
Hr. kommissr , af Deres svar fremgr det tydeligt , at der fortsat er fdselsveer i sprgsmlet om Olympic Airways , hvilket er observeret helt tilbage til 1994 .
I den mellemliggende periode har Grkenland givet statssttte p mange milliarder drakmer til dette firma .
Men problemet eksisterer fortsat .
Jeg mener , at de grske skatteydere br kende til de vanskeligheder , som Kommissionen mder i forbindelse med Olympic Airways-sagen , og hvad det er for problemer , som den har mdt , og som til tider gr , at den er s tvende over for de grske myndigheders krav , og som stadig fr Kommissionen , s vidt jeg forstod af Deres svar , til at tve med hensyn til sprgsmlet om den tredje sttterate til Olympic Airways .
<SPEAKER ID=234 LANGUAGE="ES" NAME="de Palacio">
Mine damer og herrer , i r 1994 blev der truffet en rkke beslutninger netop for at yde sttte til forskellige europiske virksomheder og med den hensigt at gennemfre en omstrukturering i disse virksomheder , som kunne muliggre en eventuel privatisering af dem . Men under alle omstndigheder n gang for alle at afslutte subventionerne og statssttten , som p den ene eller den anden mde forvred det indre marked og den fri konkurrence mellem de forskellige aktrer p det liberaliserede luftfartsmarked .
Denne sttte blev givet p betingelse af , at virksomhederne skulle indfre en erhvervsledelse - og sledes ikke have nogen tilstedevrelse af landenes myndigheder eller administrationer - og p den betingelse , at de skulle gennemfre en hensigtsmssig omstruktureringsproces , og at resultatet i sidste ende skulle blive nogle indbringende virksomheder , som kunne udvikles uden behov for ny offentlig sttte .
<P>
Iflge de oplysninger , vi har fet fra de grske myndigheder , har der jo i virkeligheden vret en overdreven stor administrativ tilstedevrelse i virksomhedens ledelse , og aftalerne for 1998 burde n gang for alle have sat en stopper for dette .
<P>
Myndighedernes tildeling af ikkeberettigede stttebelb , som har fundet sted i lbet af disse r , er isr blevet brugt til at finansiere omstruktureringsplanens sociale omrde , helt konkret yderligere erstatninger til afskedigede arbejdstagere .
Derfor nedsatte man i sin tid den bemyndigede sttte i 1998 , sledes at den samlede bevilling ikke er steget .
Man mener , at denne sttte p det sociale omrde skal fratrkkes det samlede belb , som Olympic Airways havde fet tildelt .
<P>
Afslutningsvis m jeg sige , at virksomhedens resultater i 1998 er skuffende .
Det har fet de nuvrende grske myndigheder til at trffe en vigtig beslutning , nemlig udnvnelsen af en ny ledelse , og til at benytte eksperter fra virksomheder - helt konkret Speedway , en af British Airways ' datterselskaber - som skal opdatere virksomhedens genaktiveringsplan . Jeg er sikker p , at de i lbet af denne mned kan give os de tilstrkkelige og ndvendige data til , at vi n gang for alle kan bemyndige udbetalingen af den sidste sttte til Olympic Airways og opn , at denne virksomhed letter p passende vis og kommer p vingerne uden strre problemer .
<SPEAKER ID=235 NAME="Formanden">
Tak , fru de Palacio .
<P>
P grund af tidnd ser vi os ndsaget til at g over til sprgsmlene til hr . Verheugen .
Derfor besvares sprgsml nr . 52-55 skriftligt s hurtigt som muligt .
Jeg beder Dem undskylde .
<SPEAKER ID=236 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=237 NAME="Jan Andersson">
Sprgsml nr . 56 af ( H-0625 / 99 ) :
<P>
Om : Kommissionens indsats i udvidelsesprocessen for at fremme ansgerlandenes forberedelser De central- og steuropiske landes tiltrdelse af EU og dermed deres tiltrdelse af det indre marked vil indebre et konkurrencepres , der vil fremskynde strukturelle ndringer i disse lande .
Hvis man skal kunne bibeholde den politiske og konomiske stabilitet , ge den sociale velfrd for ansgerlandenes borgere og hindre risikoen for social dumping i de nuvrende medlemslande , vil en vellykket udvidelse forudstte , at ansgerlandene moderniserer deres sociale sikringsordninger .
EU ' s indsats i denne sammenhng vil til sin tid have betydning for ansgerlandenes muligheder for at klare en sdan modernisering og dermed ogs for vores flles interesse i at kunne hndtere en vellykket udvidelse , der sker hurtigst muligt .
<P>
Kan Kommissionen bde redegre for situationen med hensyn til ansgerlandenes forberedelser for at modernisere deres sociale sikringsordninger og for de igangvrende og planlagte foranstaltninger til fremme af ansgerlandenes indsats p dette omrde ?
<SPEAKER ID=238 LANGUAGE="DE" NAME="Verheugen">
Hr. formand , Kommissionen er klar over den betydning , en reform af ansgerlandenes sociale sikringsordninger har i sammenhng med deres tiltrdelse af EU .
Med undtagelse af de vandrende arbejdstageres rettigheder og koordineringen af de bestemmelser , der vedrrer dem , er EU-bestemmelserne om social sikkerhed ikke srlig omfangsrige .
Som det fremgr af Kommissionens meddelelse af 14. juli 1999 om moderniseringen af de sociale sikringsordninger , tilstrbes der en videreudvikling af regelsttet .
Ansgerlandene skal deltage i denne proces .
<P>
I Kommissionens rsberetninger , der blev forelagt Parlamentet den 13. oktober , gr Kommissionen status over situationen p dette omrde i ansgerlandene .
Kommissionen konstaterer deri , at moderniseringen p det sociale omrde og inden for sundhedsvsenet ganske vist generelt kun langsomt bliver bedre , men at der er bestrbelser i gang p at n frem til bredygtige net inden for den sociale sikkerhed .
<P>
Der er sledes for kort tid siden indfrt ndringer i Rumniens , Slovakiets , Sloveniens , Tjekkiets , Litauens , Maltas , Bulgariens og Polens sociale sikringsordninger .
Allerede her er der tale om betydelige bestrbelser , som imidlertid stadig ikke er tilstrkkelige .
Det foranlediger Kommissionen til at fortstte gennemfrelsen af programmerne til en reform af de sociale sikringsordninger i ansgerlandene .
De pgldende programmer er Konsensus 1 og Konsensus 2 .
De skal viderefres sammen med den tekniske bistand , som de fleste af de pgldende lande allerede har modtaget ved overfrsel af nationale Phare-bevillinger .
<P>
Fra 2000 kan en reform og modernisering af de sociale sikringsordninger i ansgerlandene endvidere f sttte fra Konsensus 3-programmet .
Fra i r , alts 1999 , stttes dette omrde med EUR 18,6 millioner .
Disse bevillinger gr til institutionelle forbedringer af den sociale sektor i ansgerlandene , og her spiller partnerskabspolitikken en vigtig rolle .
<P>
Inden for rammerne af tiltrdelsespartnerskaberne er den styrkelse af forvaltningsstrukturerne i Rumnien , Tjekkiet , Ungarn , Polen , Cypern , Slovakiet , Malta , Bulgarien , Letland , Litauen og Slovenien , der er pkrvet med henblik p en koordinering i sprgsml vedrrende den sociale sikkerhed , opfrt som mellemlang prioritet .
Kommissionen har for vrigt gentagne gange gjort ansgerlandene opmrksom p den nyttige rolle , arbejdsmarkedets parter kunne spille under tiltrdelsesprocessen , og samtidig tillige p , at den gede hensyntagen til de sociale problemer gr det ndvendigt at udbygge den sociale dialog i ansgerlandene .
<SPEAKER ID=239 LANGUAGE="SV" NAME="Andersson">
Jeg deler kommissrens opfattelse af , at disse sprgsml er vigtige , at der stadig er meget at gre , og at vi ogs selv skal modernisere vores sociale sikringssystemer og fje udvidelsen til dette .
<P>
Jeg har et tillgssprgsml , der delvist kan fjes til det , som kommissren sagde sidst i sit svar , nemlig arbejdsmarkedsparternes rolle , bl.a. for at forhindre social dumping .
Sprgsmlet er , om Kommissionen stiller krav til kandidatlandene om , at de skal oprette et form for social dialog , f.eks. ved trepartsforhandlinger , som vi har i de nuvrende medlemslande ?
Bliver der stillet sdanne krav til kandidatlandene i tiltrdelsesprocessen ?
<SPEAKER ID=240 LANGUAGE="DE" NAME="Verheugen">
Hr . Andersson , begrebet " krav " er nok ikke p sin plads i denne sammenhng .
Vi forhandler her med suverne stater .
Den mde , hvorp vi omgs vores partnere , er ikke af en sdan beskaffenhed , at jeg her vil anvende begrebet " krav " , og da slet ikke nr det drejer sig om noget , hvor vi ikke har noget acquis .
Vi kan naturligvis krve , at ansgerlandene overtager alt det , der er fastsat retlige bestemmelser om i Den Europiske Union , fordi det er forretningsgrundlaget .
Men hvad der ellers sdan foregr af social interaktion , er der ikke fastsat retlige bestemmelser om .
Her er det sledes , at der i den politiske dialog , som jo ogs indgr i frtiltrdelsesstrategien , igen og igen gres opmrksom p ndvendigheden af en intensiv social dialog .
Det har vi gjort tidligere , og det vil vi ogs gre fremover , og jeg vil gerne benytte lejligheden til at gre Dem opmrksom p , at praksis her er meget forskellig , det vil sige p ingen mde sdan , at flertallet af ansgerlandene i denne sag skulle ligge under f.eks.medlemsstaternes standard .
<SPEAKER ID=241 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=242 NAME="Jonas Sjstedt">
Sprgsml nr . 57 af ( H-0627 / 99 ) :
<P>
Om : EU ' s udvidelse og Schengen-aftalen Ansgerlandene skal i forbindelse med tiltrdelsen af EU vedtage EU ' s regelst for visum og grnsekontrol . Dette indebrer betydelige ndringer for flere af ansgerlandene .
Ikke mindst kan det indebre et krav om visum og strengere grnsekontrol over for nabolandene . Er det foretaget en analyse af , hvilke ndringer dette vil betyde for de ansgerlande , som har indledt forhandlinger ?
Findes der en oversigt over de nabolande , for hvis borgere de nuvrende ansgerlande skal indfre visumpligt over for ?
Er der blevet drftet nogle undtagelser / overgangsordninger for at lette omstillingen ?
<SPEAKER ID=243 LANGUAGE="DE" NAME="Verheugen">
Hr . Sjstedt , i tilslutning til indledningen af tiltrdelsesforhandlingerne den 31. marts 1998 foretog Kommissionen sammen med de pglgende ansgerlande en analytisk gennemgang af EU ' s regelst .
I forbindelse med kapitel 24 i tiltrdelsesforhandlingerne , som vedrrer samarbejdet om retlige og indre anliggender , blev kontrollen ved de ydre grnser og EU ' s visumpolitik behandlet .
Gennemgangen viste , at der er behov for yderligere fremskridt med henblik p en tilpasning til regelsttet .
Ogs i forbindelse med de ekspertmissioner , Kommissionen har arrangeret , og hvori der deltager reprsentanter for medlemsstaternes forvaltnings- og justitsmyndigheder , blev der pvist et behov for yderligere reformer .
<P>
Ansgerlandene er forpligtet til at overtage og anvende det regelst , der er gldende i EU p tidspunktet for tiltrdelsen .
Flgelig glder det ogs den visumliste , der er gldende p tidspunktet for tiltrdelsen , og som Rdet fastlgger efter hring af Europa-Parlamentet .
Vedrrende sprgsmlet om de overgangsbestemmelser , som ansgerlandene eventuelt vil anmode om i forbindelse med dette kapitel i tiltrdelsesforhandlingerne , er Den Europiske Unions principielle standpunkt under forhandlingerne , at sdanne foranstaltninger kun er mulige i undtagelsestilflde og kun for et begrnset tidsrum og gyldighedsomrde .
Overgangsbestemmelserne m ikke indebre ndringer af Unionens bestemmelser og politikker , de m ikke lgge hindringer i vejen for , at de anvendes gnidningslst , og de m ikke medfre konkurrenceforvridninger af betydning .
<SPEAKER ID=244 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Tak for det detaljerede svar .
Dette er jo et ret svrt og flsomt emne , som ogs kan medfre en del problemer for de kandidatlande , der er tvunget til at indfre en mere restriktiv politik over for naboer , som de i virkeligheden gerne vil vre meget bne over for .
<P>
Mit tillgssprgsml er , om det her forholder sig sdan , at nogen af kandidatlandene har sgt om fritagelse fra visumlisten , om det helt konkret diskuteres i noget tilflde .
Jeg vil ogs gerne vide , om De anser det for sandsynligt , at den indre grnsekontrol bliver fjernet i forhold til de nye medlemsstater fra den frste dag , de er medlemmer .
<SPEAKER ID=245 LANGUAGE="DE" NAME="Verheugen">
Jamen naturligvis , hr .
Sjstedt . Det er jo meningen med det hele , ganske vist ud fra bestemte forudstninger .
Den frste er , at vi , hvad visumpligt angr , ikke vil tillade undtagelser .
Rdets forordning er klar p det punkt .
Hvis vi gr undtagelser her , opgiver vi princippet om et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed .
Jeg bliver ndt til her at gre opmrksom p , at emnet er yderst flsomt , som De rigtigt sagde , hr .
Sjstedt . Flsomheden bestr ikke kun i , at det er vanskeligt for ansgerlandene at gennemfre det .
Den uhyre store flsomhed ligger i , at jeg kender en rkke medlemsstater , som ikke vil acceptere udvidelsen , hvis der ikke hersker fuld klarhed i dette sprgsml .
Vi behver jo ikke kun ansgerlandenes accept , vi behver ogs medlemslandenes accept , og for de fleste medlemmer er det et centralt punkt , hvor et kompromis ikke er muligt for dem .
<P>
Hvad angr kontrollen langs de ydre grnser forventes det af ansgerlandene , at de fra og med tiltrdelsen overtager og anvender EU ' s regelst , sledes som jeg sagde .
Kontrollen langs de indre grnser afskaffes dog frst , nr EU bekrfter , at ansgerlandet fuldt ud kan garantere , at EU ' s regelst er gennemfrt effektivt p dette omrde .
Men Deres sprgsml var , om kontrollen langs de indre grnser bortfalder .
Svaret er et klart ja .
Det er jo det , det drejer sig om !
<SPEAKER ID=246 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=247 NAME="Bernd Posselt">
Sprgsml nr . 58 af ( H-0638 / 99 ) :
<P>
Om : Harmonisering af retsakter i Den Tjekkiske Republik Har Kommissionen kendskab til en undersgelse , der er blevet forelagt den af fire tjekkiske oppositionspartier , og som vedrrer den langsomme omsttelse og harmonisering af retsakter i Den Tjekkiske Republik , og hvilke konklusioner drager den heraf ?
<SPEAKER ID=248 LANGUAGE="DE" NAME="Verheugen">
Hr . Posselt , Kommissionen har kendskab til den undersgelse om harmoniseringen af retsakter i Den Tjekkiske Republik , der er blevet forelagt af fire tjekkiske oppositionspartier .
Jeg bliver imidlertid ndt til at gre opmrksom p , at denne undersgelse frst blev forelagt pressen og den tjekkiske offentlighed , inden der blev sendt en kopi til EU ' s delegation i Prag .
Selv har jeg ikke fet noget eksemplar , heller ikke da jeg i sidste uge i Prag mdtes med reprsentanter for de partier , som har udarbejdet denne undersgelse , s jeg kan desvrre ikke ud fra personlig viden sige Dem noget om indholdet af denne undersgelse .
<SPEAKER ID=249 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , det forekommer mig meget interessant .
Jeg har fet at vide , at denne undersgelse er blevet sendt til Dem personlig .
Men uanset det vil jeg gerne sige , at jeg sttter disse fire oppositionspartier og tillige mange af de socialdemokrater , som gr strkt ind for den europiske integration .
Jeg beklager endvidere , at hr . Lansky , som har lagt et stort arbejde i sagen , er trdt tilbage , og jeg ser skam faren for , at der kommer en debat i tjekkisk politik , og det er den , jeg vil tale med Dem om .
Fra et andet parti , som tidligere har haft regeringsmagten , fra et stort oppositionsparti forld det , at der kunne blive tale om et medlemskab a la carte ; der tales om en status som Tyrkiets , om en politisk rabat , og det , jeg egentlig ville sprge Dem om , var , om De anser sdanne tnkte modeller for realistiske , eller om De anser den fuldstndige omsttelse af acquis communautaire for at vre en forudstning .
<SPEAKER ID=250 LANGUAGE="DE" NAME="Verheugen">
Den svage tvivl i Deres sprgsm om , hvorvidt jeg har fet dokumentet , m jeg tilbagevise , hr . Posselt .
Nr jeg siger til Dem , at det ikke er blevet sendt til mig , og at der under samtalerne i Prag end ikke blev refereret til , at det findes , s m De tro mig p mit ord .
<P>
<P>
Nuvel , s er jeg roligere .
Det ld noget anderledes .
<P>
Og nu til sprgsmlet . Jeg havde i sidste uge i Prag en udfrlig samtale med formanden for det parti , De nvnte .
Jeg har ogs haft samtaler med andre ledende medlemmer af dette parti .
Jeg ville ikke betegne det som det strste tjekkiske oppositionspartis politik i samme skarpe form , som De gjorde , for det er jo det parti , vi taler om .
Det er ganske vist en kendt sag , at den tidligere ministerprsident Klaus , som er leder af dette parti , har andre meninger om Den Europiske Unions karakter end den nuvrende regering og de fleste af de partier , der er reprsenteret i det tjekkiske parlament .
Set ud fra EU ' s synspunkt kan jeg kun sige , at der for Tjekkiet glder det samme som for alle andre ansgerlande .
Strategien gr ud p , at ansgerlandene skal og vil vre fuldgyldige medlemmer med alle de rettigheder og pligter , det medfrer .
Den helt absurde tanke om et medlemskab a la carte , et delvist medlemskab , eller hvad man nu vil kalde det , har reprsentanterne for Den Tjekkiske Republik ikke p noget tidspunkt og intetsteds s meget som blot antydet under forhandlingerne med Kommissionen .
Vi forhandler med Den Tjekkiske Republik p samme mde som med alle andre .
<P>
I forbindelse med Deres sprgsml vil jeg ogs gerne gre opmrksom p , at jeg nrer et vist hb om , at den meget voldsomme polarisering i den tjekkiske indenrigspolitik kan overvindes .
I hvert fald var resultatet af mit besg i afvigte uge , at interessant nok alle de partier , der er reprsenteret i Parlamentet og dermed ogs partierne p den yderste hjreflj og den yderste venstreflj , i anledning af mit besg offentligt sagde , at de sttter regeringens politik vedrrende den europiske integration .
Det var meget interessant at hre , at de sttter denne politik , og at de - og her kommer det afgrende punkt - ogs er rede til meget hurtigt at udarbejde procedurer , der kan sikre , at den meget omstndelige procedure med harmonisering af tjekkisk ret for fremtiden kan g noget hurtigere .
<SPEAKER ID=251 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 59-115 besvares skriftligt .
<P>
Jeg giver ordet til hr . Posselt , som har en bemrkning til forretningsordenen .
Jeg beder Dem om at vre prcis , sledes at der ikke indledes en ny dialog .
<SPEAKER ID=252 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , jeg vil blot fremstte en kort personlig bemrkning . Det var ikke p nogen mde min agt at insinuere , at kommissren skulle have sagt noget urigtigt om modtagelsen , men det blev sagt i den tjekkiske offentlighed , at De havde fet tilsendt denne undersgelse , og at de p det tidspunkt ikke havde reageret p den .
Det var grunden til mit sprgsml , og jeg takker for denne udredning .
Jeg har alts ikke p nogen mde villet insinuere noget .
Der kan jo vre andre grunde til , at De ikke har modtaget den , men jeg har aldrig insinueret , at De her skulle have sagt noget , der ikke var rigtigt !
<SPEAKER ID=253 NAME="Formanden">
Vi takker hr . Posselt for denne redegrelse , som jeg hber , kommissren har lyttet opmrksomt til .
<P>
Hermed er sprgetiden til Kommissionen afsluttet .
<P>
( Mdet hvet kl . 19.35 )
