<CHAPTER ID=1>
Genoptagelse af sessionen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session , der blev afbrudt den 4. november 1999 , for genoptaget .
<CHAPTER ID=2>
Meddelelse fra formanden
<SPEAKER ID=2 NAME="Formanden">
Kre kolleger , siden vores sidste mdeperiode , og navnlig i de seneste par dage , har der fundet flere forfrdelige katastrofer sted , og det er katastrofer , som har haft nogle voldsomme konsekvenser , hvad enten det drejer sig om det nye jordsklv i Tyrkiet eller om oversvmmelserne i Frankrig .
Med Deres samtykke ville jeg gerne p Europa-Parlamentets vegne give udtryk for min dybeste medflelse og min fulde solidaritet med ofrene for disse nye tragedier og med deres prrende .
<SPEAKER ID=3 LANGUAGE="IT" NAME="Napoletano">
Fru formand , jeg vil gerne tilfje , at der i fredags faldt et FN-fly ned med tre bestningsmedlemmer og 21 frivillige , som var involveret i VFP-projektet til Kosovos genopbygning .
Jeg mener , at vi ogs br mindes disse ofre , takke disse mennesker for det fantastiske og nyttige arbejde , de har udfrt , give udtryk for vores solidaritet med de prrende og undersge rsagen til denne katastrofe .
Jeg vil derfor gerne sprge Dem , fru formand , om De ikke mener , at det er hensigtsmssigt ogs at iagttage et minuts stilhed , nr det glder disse moderne helte .
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden">
Fru Napoletano , jeg vil selvflgelig viderebringe alt , hvad De sagde , til rette vedkommende og give udtryk for vores dybeste medflelse .
Tilfldet vil i vrigt , at det var samme fly , som hr . Swoboda , fru Pack , fru Nicholson og jeg var med , da vi rejste til Pristina .
Det er en tragedie .
Vi vil anmode om at f oplyst dens rsager . Det vil vi se p sammen med hr .
Kouchner. og jeg vil gerne gentage , at De kan vre rolig for , at jeg vil give udtryk for vores dybeste medflelse med ofrenes prrende .
<CHAPTER ID=3>
Arbejdsplan
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="EN" NAME="Andrews">
Jeg vil gerne tale om Tjetjenien og vores fortsatte sttte til den russiske regering .
Det folkemord , som finder sted i Tjetjenien , ignoreres tilsyneladende af de vestlige regeringer og i hj grad ogs af Europa-Parlamentet .
Jeg vil gerne sprge Dem , fru formand , om De vil anmode en fra Kommissionen eller en af kommissrerne om at tale her i Parlamentet og fortlle os prcis , hvad vi gr for at stoppe den forfrdelige brutalitet , som finder sted i Tjetjenien .
Den russiske regering stttes af de vestlige regeringer og isr Den Europiske Union , og jeg synes , at det er vores ansvar , at gre russerne opmrksom p den afsky og gru vi fler over det , der er sket .
Rusland har mange problemer ud over Tjetjenien , og det slr mig altid , at dette Parlament ofte tver med at kritisere Rusland under omstndigheder som disse .
Jeg vil anmode Dem , fru formand , om s hurtigt som muligt at opfordre en kommissr til her i Parlamentet at fortlle os prcis , hvad Den Europiske Union har til hensigt at gre ved situationen i Tjetjenien .
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden">
Hr . Andrews , jeg kan fortlle Dem , at Deres nske er blevet opfyldt endnu hurtigere , end De forestillede Dem , eftersom forhandlingen om Tjetjenien er opfrt p vores dagsorden for onsdag eftermiddag , og eftersom vi naturligvis vil f lejlighed til at lytte til bde Rdets og Kommissionens redegrelse .
<P>
Nste punkt p dagsordenen er faststtelse af arbejdsplanen . Det endelige forslag til dagorden , som det blev opstillet af Formandskonferencen p mdet torsdag den 11. november i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 110 , er omdelt .

<P>
Tirsdag : Formanden .
Jeg har modtaget en anmodning fra Verts / ALE-gruppen og PSE-gruppen om at opfre forelggelsen af Revisionsrettens rsberetning p dagsordenen kl . 9.00-10.00 .
<P>
Er der en kollega , som nsker at sttte dette forslag ?
<SPEAKER ID=7 NAME="Hautala">
) Fru formand , jeg synes , at det er yderst vigtigt , at vi tager Revisionsrettens rsberetning p dagsordenen .
Denne rlige bestseller er igen ved at blive udgivet , og det vil vre forkert , hvis Parlamentet ikke arrangerede en debat om emnet , fordi pressen allerede har kendskab til den .
Lkagen af information er yderst beklageligt , men det er jo sket fr .
Jeg mener , at vi skal debattere den p et plenarmde , og ikke overlade det til korridorsnak , for der er ingen tvivl om , at emnet vil blive diskuteret .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Fru formand , i forbindelse med forelggelse af Revisionsrettens beretning er det sandt , at Revisionsrettens beretning - som tidligere passerede nsten ubemrket - nu er blevet en vigtig nyhed med stor aktualitetsvrdi for pressen .
Nogle kolleger og nogle grupper har ytret bekymring , fordi der er foreget lkage til pressen - en bekymring , som jeg deler - og jeg mener , at vi br anmode Revisionsretten og de vrige institutioner om at respektere fristerne .
Men jeg synes , at den straf , som nogle nsker at give Revisionsretten , er fuldstndigt ude af proportioner , for hvis vi fjerner alle emner , hvor der foregr lkage , fra dagsordenen , sidder vi jo tilbage uden dagsorden .
Vi br vre strengere i vores opfrsel .
<P>
I betragtning af at Revisionsrettens beretning endvidere har en rkke konsekvenser for Parlamentets egne aktiviteter - og jeg tnker her isr p dechargen - mener jeg , at det , vi m gre , er at forelgge formanden for Revisionsretten , hvad der er sket , og forsge at f ham til ud over at fremfre en undskyldning , hvis det er relevant , offentligt at forpligte sig til en undersgelse af denne sag , s systemet til distribution og oplysning af Parlamentet forbedres .
Under alle omstndigheder mener jeg , at det , vi i sidste ende br gre , er at sanktionere os selv gennem denne opfrsel .
<P>
Derfor finder jeg det rimeligt , at denne beretning forelgges for Parlamentet i morgen , efter at den i dag er blevet forelagt for Budgetkontroludvalget .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="EN" NAME="Cox">
Fru formand , jeg er enig med de to tidligere talere i , at dette er en frsteklasses rsberetning efter ordre fra hjeste politiske niveau .
Det er netop derfor , at Parlamentet skulle benytte lejligheden til over for Revisionsretten at give udtryk for sin foruroligelse over , at et dokument fra Revisionsretten med et s vigtigt indhold , uanset om indholdet er rigtigt eller forkert , har fundet vej til Der Spiegel den 8. november .
<P>
Det m ikke ske .
I en sag , der er s vigtig som denne , er det forkert , uanset hvem det drejer sig om - og jeg ved ikke , hvem der er skyld i denne lkage - at foretrkke en sensationsprget frem for en institutionel fremgangsmde .
<P>
Vi er et organ med politisk kompetence til at tage hjde for det betydningsfulde og professionelle arbejde , Revisionsretten udfrer .
Det giver ikke mening , at vi , med tanke p begivenhederne i de seneste mneder , i jeblikket forhandler med Europa-Kommissionen om nye adfrdsregler , som bl.a. i sager af strre betydning krver , at Kommissionen frst kommer og fortller Parlamentet , hvad der er vigtigt , og derp tager fat i Revisionsrettens rsberetning og siger : Der har vret en lkage , hvilket er lidt uheldigt , men lad os bare komme videre , som om intet er sket .
Nej .
Det er her , vi stter grnsen og siger til Revisionsretten , som min gruppe har stor respekt for , at vi har separate funktioner : De str for revisionen , og vi str for det politiske .
<P>
Sfremt vi vlger at udstte denne sag , hvilket var den generelle holdning p Formandskonferencen , bliver en af opgaverne frem til december at opfordre Revisionsrettens formand til at ivrkstte en grundig undersgelse af , hvorvidt det er Revisionsretten eller en anden institution , der str bag denne lkage .
<P>
Det var Parlamentets Budgetkontroludvalg , der for r tilbage frst insisterede p , at vi som parlamentarikere skulle lgge mere vgt p rsberetningen .
Ved at sige " udst den " indikerer vi , at vi vil have styr p indholdet og ikke har i sinde at feje noget ind under gulvtppet .
Vi indikerer , at fra nu af skal der andre boller p suppen , ikke kun i Kommissionen .
Vi har som parlamentarikere en snigende tilbjelighed til at blive fanget p det forkerte ben , nr vi skal forklare , hvem der str bag en lkage , og det er ikke srlig hensigtsmssigt .
Lad os gre krav p vores rettigheder som institution .
Lad os stoppe med at skabe sensation om Revisionsrettens arbejde .
<SPEAKER ID=10 NAME="Formanden">
Jeg tror , at Parlamentet nu er tilstrkkeligt orienteret .
<P>
( Forslaget forkastedes )
<P>
Formanden . Stadig med hensyn til tirsdag vil jeg informere Dem om , at Kommissionens meddelelse om de afgrelser , der blev truffet p dens mde i dag , vil omhandle embargoen mod britisk oksekd samt produktionen og salget af tobak .
<P>
Onsdag :
<P>
Formanden .
Med hensyn til redegrelsen af hr .
Solana , den hjtstende reprsentant for FUSP , der skal tale her i Parlamentet , vil jeg oplyse Dem om , at hr . Patten ligeledes vil deltage i forhandlingen p Kommissionens vegne .
<P>
I vrigt vil Udvalget om Forfatningssprgsml i aften behandle hr . Napolitanos betnkning om ndringer af forretningsordenen som flge af den interinstitutionelle aftale , og PSE-gruppen har anmodet om denne betnknings opfrelse p dagsordenen , naturligvis under forudstning af , at udvalget nr til enighed .
<P>
Hvem gr ind for denne anmodning ?
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Fru formand , jeg mener , at dette er en sag , der forklarer sig selv , eftersom vi allerede i sidste mdeperiode diskuterede , hvor vigtigt det er , at Parlamentet vedtager reglerne for videreudvikling og anvendelse af en interinstitutionel aftale , som allerede blev bragt i stand i forrige valgperiode og ratificeret af Parlamentet .
Dengang var der mulighed for , at sagen skulle returnes til Udvalget om Forfatningssprgsml p grund af nogle gruppers forbehold og tvivl .
<P>
Der blev ikke fremsat forbehold . Sagen er endnu en gang sendt til Udvalget om Forfatningssprgsml , og det ser ud , som om vi langt om lnge i dag kan n frem til en aftale .
<P>
Jeg mener , at denne sag er af strste vigtighed ikke kun for beskyttelsen af vores vrdighed som parlamentsmedlemmer , men ogs for respekten for de lfter , vi afgiver .
Dette er rsagen til , at vi har anmodet om , at denne sag behandles s hurtigt som muligt , selvom vi forstr , at der kan vre forbehold , men disse forbehold skal vre berettiget , og de skal isr kunne diskuteres .
<P>
Det er det , som vi hber vil ske i dag i Udvalget om Forfatningssprgsml .
<P>
( Forslaget vedtoges )
<P>
Formanden .
Dette punkt bliver sledes det sidste punkt p dagsordenen for onsdag , og vi kan sledes stemme om det om torsdagen .
<P>
Jeg har - stadig i forbindelse med dagsordenen for onsdag - fet at vide af Kommissionen , at med hensyn til forhandlingen om situationen i Tjetjenien , som er fastsat til kl . 17.00-18.00 , bliver kommissr Patten ndt til at forlade Strasbourg kl .
16.00 , og han vil derfor ikke kunne vre til stede .
P Formandskonferencen bad vi hr .
Verheugen om at vre til stede under denne forhandling , men jeg har i dag fet at vide , at det slet ikke er sikkert , at hr . Verheugen har mulighed for dette , og at en anden kommissr vil trde i stedet for ham .
Det generer mig meget , og det generer formodentlig ogs Dem .
Jeg foreslr derfor , at vi rykker Rdets og Kommissionens redegrelse om situationen i Tjetjenien frem til kl . 15.00-16.00. Det ville give kommissr Patten mulighed for at deltage , og det ville ikke forsinke de andre forhandlinger , eftersom vi under alle omstndigheder ville blive ndt til at afbryde forhandlingen om regeringskonferencen kl .
17.00-18.00. Det er mit forslag .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering">
Fru formand , jeg har et sprgsml angende den dagsorden , De foreslr .
P onsdag skal vi ogs behandle den vigtige betnkning af Dimitrakopoulos og Leinen .
Hvordan ser det egentlig ud med tidsplanen dr ?
Har vi tid nok til ogs at kunne behandle denne betnkning , der er s vigtig for Den Europiske Unions fremtid , for begge ordfrere har fortjent , at vi bruger rimelig tid p deres betnkning .
Kan De sige noget om det ?
<SPEAKER ID=13 NAME="Formanden">
Hr .
Poettering , eftersom forhandlingen om Tjetjenien under alle omstndigheder er fastsat til kl . 17.00-18.00 , bliver vi ndt til at afbryde den forhandling , De taler om , fra 17.00 til kl .
18.00. Jeg tror ikke , der sker noget ved , at vi afholder forhandlingen om Tjetjenien kl . 15.00 og derefter fortstter forhandlingen om den meget vigtige betnkning , De nvnte .
Det er efter min mening meget generende at have en forhandling om situationen i Tjetjenien , hvor den kommissr , der er ansvarlig for det pgldende sprgsml , ikke er til stede . Det har vi som bekendt aldrig brudt os om .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Fru formand , vedrrende forhandlingen om situationen i Tjetjenien finder jeg formandens forslag absolut fornuftigt .
<P>
I forbindelse med forhandling om betnkning af Dimitrakopoulos og Leinen foreslr jeg , for at der i det mindste kan vre t indlg pr. gruppe vedrrende en s vigtig betnkning , at vi i dette tilflde tager sprgetiden til Rdet af dagsordenen , hvorved alle grupper fr mulighed for at udtrykke sig , for det er en meget vigtig sag for Parlamentet .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz">
Fru formand , jeg vil gerne sttte Deres forslag .
For at orientere vores kolleger om dette - eftersom vi drftede det p Formandskonferencen - burde vi mske prcisere , at vi p grund af hr . Pattens forventede fravr foreslog hr .
Verheugen , og det var ikke p grund af hans person , men fordi han er en af de kommissrer , der i srlig grad er inddraget i internationale sprgsml .
Nr det glder et s mtleligt emne som Tjetjenien , nsker vi dog ikke , at en forud fastlagt tekst blot bliver lst op af en anden .
Jeg tilslutter mig derfor Deres forslag fuldstndigt . Det er efter min mening bedre at flytte denne forhandling p vores dagsorden , s vi fr mulighed for at lytte direkte til den ansvarlige kommissr .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="EL" NAME="Dimitrakopoulos">
Fru formand , jeg synes , at Deres , det vil sige Prsidiets , forslag om , at forhandlingen om Tjetjenien afvikles fra kl .
15 til 16 , er den bedste lsning i dette tilflde , for s undgr vi at afbryde forhandlingen om regeringskonferencen og starter i stedet denne forhandling en time senere om eftermiddagen . P denne mde tror jeg , at begge punkter kan behandles grundigere .
<SPEAKER ID=17 NAME="Formanden">
Tak for denne forklaring , hr . Dimitrakopoulos .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Fru formand , jeg ville blot sige til Dem , at jeg er imod forslaget fra vores kollega Barn Crespo om at annullere sprgetiden .
Jeg anser sprgetiden for en grundlggende parlamentarisk ret , som i modstning til andre punkter p dagsordenen er sikret udtrykkeligt i traktaten , og jeg vil holde fast ved , at sprgetiden gennemfres i fuldt omfang .
Jeg vil dog ogs sige , at jeg godt forstr , at der er tidsmssige problemer . Men det skyldes netop , at vi har forholdsvis lidt tid og utrolig meget stof , og det er prcis dem , der for nogen tid siden nskede at afkorte mdeugerne , som nu beklager dette .
Jeg protesterede dengang mod dette urealistiske forslag , og heldigvis med succes .
<P>
Tidligere var Rdet til stede i Parlamentet i to dage : onsdag og torsdag . Og vi havde sprgetid til Rdet onsdag aften .
Det fungerede glimrende .
P et eller andet tidspunkt forkortede man Rdets ophold til en dag , og derfra stammer problemerne .
<SPEAKER ID=19 NAME="Formanden">
Kre kolleger , lad os g frem i den rigtige rkkeflge .
Det drejer sig om at flytte redegrelsen om Tjetjenien .
Jeg vil nu give ordet til medordfren , hr . Leinen , og vi skal derefter afgre dette sprgsml .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="DE" NAME="Leinen">
Fru formand , jeg er indforstet med , at vi har kommissren her , nr vi taler om Tjetjenien .
Jeg er ogs indforstet med , at vi diskuterer situationen i Tjetjenien kl . 15.00 , men jeg vil gerne anmode om , at debatten om regeringskonferencen finder sted i sammenhng .
Jeg sttter hr . Barn Crespo i , at vi i frste omgang skal afvente , hvornr vi er frdige med debatten , og s frst derefter tilfje punktet p dagsordenen " Sprgetid til Rdet " .
Det ville vre drligt at hugge et s vigtigt emne som regeringskonferencen i smstykker , p onsdag et lille stykke og mske endnu et stykke torsdag formiddag .
Det br man kunne diskutere i sammenhng .
<SPEAKER ID=21 NAME="Formanden">
Tak , hr . Leinen .
<P>
Jeg stter hermed forslaget om at flytte forhandlingen om Tjetjenien til kl . 15.00 i stedet for kl .
17.00 under afstemning .
<P>
( Forslaget godkendtes )
<P>
Vi gr nu over til hr .
Barn Crespos forslag om at tage sprgetiden til Rdet af dagsordenen , et forslag , som hr . Leinen ndrer ved at foresl , at denne sprgetid finder sted p aftenmdet efter den institutionelle forhandling , hvilket forekommer mig at vre helt i trd med det , hr .
Barn Crespo foreslr .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Fru formand , efter forhandlingen om Tjetjenien ville s komme forhandling om betnkning af Dimitrakopoulos og Leinen .
Det , man s kunne gre , er at udstte sprgetiden lidt .
Jeg synes , at det er et fornuftigt forslag .
<SPEAKER ID=23 NAME="Formanden">
Hr . Poettering , jeg tror , at Rdet vil vre helt indforstet med Barn Crespos forslag om at lade sprgetiden finde sted efter forhandlingen om betnkningen af Dimitrakopoulos og Leinen .
Hvad er Deres holdning ?
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering">
Fru formand , De har sagt det nu .
Jeg ville blot sikre , at sprgetiden med sprgsml til Rdet finder sted under alle omstndigheder .
Her har hr . Posselt fuldstndig ret .
Parlamentsmedlemmerne har ret til at hre svarene , og det handler om at sikre gennem en procedure , at de ogs kan gives til parlamentsmedlemmerne .
<SPEAKER ID=25 NAME="Formanden">
Hvem gr ind for , at vi beholder sprgetiden og flytter den til efter betnkningen af Leinen og Dimitrakopoulos ?
<P>
( Forslaget godkendtes )
<P>
Torsdag :
<P>
Med hensyn til forhandlingen om aktuelle og uopsttelige sprgsml af vsentlig betydning anmoder Verts / ALE-gruppen om , at der tilfjes to underpunkter til punkt 3 om " Menneskerettigheder " .
Det frste punkt er " Alexander Nikitin-sagen " .
Hvem nsker at fremstte denne anmodning ?
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
Fru formand , det er yderst vigtigt , at Europa-Parlamentet stadig sttter Alexander Nikitin , som er tiltalt i Rusland for at stte statssikkerheden i fare .
Dette har jo vret en tradition for os , at vi har stttet hans retssag og fulgt den regelmssigt , og vi har fet at vide , at det nu netop er den rette tid at tage stilling , fordi retssagen vil fortstte i den nrmeste tid .
<SPEAKER ID=27 NAME="Formanden">
Tak , fru Hautala .
<P>
( Forslaget godkendtes )
<P>
Verts / ALE-gruppen anmoder om , at man til punktet " Menneskerettigheder " tilfjer punktet " Krnkelse af menneskerettighederne i forbindelse med olieledningen mellem Tchad og Cameroun . "
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="FR" NAME="Lannoye">
Fru formand , vores Parlament har allerede vedtaget en beslutning om dette emne , men vi str i dag over for det sprgsml , at Verdensbanken snart skal udtale sig om projektets relevans , og p grund af dets konsekvenser for befolkningen i Tchad og Cameroun er vi af den opfattelse , at et budskab fra Europa-Parlamentet ville vre krkomment i dag .
<P>
( Forslaget forkastedes )
<P>
Formanden . Hvad fredagen angr , er der ingen ndringer , og det er der heller ikke for onsdag og torsdag i den korte Bruxelles-mdeperioden .
<P>
( Arbejdsplanen fastsattes )
<CHAPTER ID=4>
Emission af forurenende luftarter og partikler fra motorkretjer
<SPEAKER ID=29 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A5-0043 / 1999 ) fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Rdets flles holdning ( 5734 / 1 / 1999 - C5-0028 / 1999 - 1997 / 0350 ( COD ) ) med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om indbyrdes tilnrmelse af medlemsstaternes lovgivninger om foranstaltninger mod emission af forurenende luftarter og partikler fra motorer med kompressionstnding til fremdrift af kretjer og emission af forurenende luftarter fra kretjsmotorer med styret tnding , som benytter naturgas eller autogas ( LPG ) som brndstof og om ndring af Rdets direktiv 88 / 77 / EF ( Ordfrer : Lange ) .
<SPEAKER ID=30 NAME="Lange">
ordfrer . ( DE ) Fru formand , hr. kommissr , kre kolleger , vi str med denne lovgivning ved afslutningen af en lovgivning , som er opstet af auto-olie-programmet .
Kre kolleger , hele Europa-Parlamentet har gjort denne lovgivning til en succeshistorie .
Europa-Parlamentet har opnet , at luftkvaliteten i Europa forbedres vsentligt .
Vi har fet gennemfrt , at luftkvaliteten netop i byerne i Europa fremover vil forbedres med 60 % .
Det er ikke kommet fra himmelen , men vi har gennemfrt det i Forligsudvalget .
Fru formand , De var formand for delegationen i Forligsudvalget .
De ledte delegationen , hvor vi vandt over Ministerrdet .
Derfor br vi heller ikke tve nu ved den sidste byggesten i lovgivningen , men vlge Forligsudvalgets vej , fordi Rdet benbart ikke har turdet tage det sidste skridt og har vret meget tilbageholdende p et par punkter .
<P>
Rdet har i sin flles holdning uden tvivl taget nogle vigtige punkter op , som f.eks. den bindende totrinsfastlggelse af grnsevrdier , hjere krav med hensyn til holdbarheden af udstdningsemissionssystemerne ved lastbiler og busser , et egendiagnosesystem og feltovervgning .
Men det har vret tilbageholdende p fire punkter . Her handler det efter min mening om at foretage udbedringer .
<P>
For det frste har Rdet udskudt reduktionen af nitrogenoxider fra 2005 til 2008 og desuden indfrt en ekstra fase for fase 2005 , sledes at der nu er kommet gang i en udvikling .
Jeg mener , at det er samfundskonomisk meningslst , nr man ved , at nitrogenoxider og partikelemissioner automatisk hrer sammen i en kurve , og at det , nr man tager fat p den ene type forurenende luftarter , automatisk fr konsekvenser for den anden type .
Det giver samfundskonomisk set sledes heller ikke nogen mening at udarbejde to forskellige grnsevrdier inden for tre r .
Her skal der snarere opns en reduktion af NO2-emissionerne p n gang .
<P>
Nogle siger , at der kun er n teknologi til rdighed .
Det er objektivt forkert .
Der er flere teknologier til at reducere partikelemissioner og NO2-emissioner samtidig til det niveau , som vi krvede under frstebehandlingen , hvad enten det sker via ammoniaktilstning eller luftafkling forbundet med et regenerationsfilter .
Der er alts flere muligheder her , og disse muligheder er ikke teoretiske , men er p prototypestadium .
Vi behver alts ikke at gre os bekymringer om , at det ikke skulle vre teknisk muligt .
<P>
I vrigt ville det vre spild af ingenirarbejde og samfundskomisk meningslst .
Men det er naturligvis ogs kologisk ndvendigt , at vi tager dette skridt .
Hvorfor ?
Vi diskuterer f.eks. en ozongrnsevrdi for 2010 , som vi vil opn , og den ligger 80 % under den vrdi , som vi har i Den Europiske Union nu .
Hvis vi virkelig nsker at opn det , skal vi netop ogs ved lastbiler og busser reducere nitrogenoxiderne .
Vi har 168 millioner personbiler og 23 millioner erhvervskretjer og busser i Den Europiske Union .
De 23 millioner erhvervskretjer emitterer lige s meget som de 168 millioner personbiler , det vil sige 50 % af det samlede antal nitrogenoxider .
Vi m alts absolut gre noget her !
<P>
For det andet var Rdet noget tilbageholdende i sprgsmlet om eftermontering af udstyr p ldre kretjer .
Vi ved , at lastbiler og busser har en lang levetid og stor kilometerydelse .
Derfor er det meget vigtigt , at eftermonteringen af udstyr p disse kretjer fremmes , sledes at ogs de ldre kretjer bliver renere .
<P>
Rdet var for det tredje noget tilbageholdende ved indfrelsen af et srligt miljvenligt kretj - her har vi foreslet nogle ndringer - og ved den strenge kontrol af forhindringen af cycle beatings , som det har fundet sted i USA , det vil sige , at producenter simpelthen kan udelukke grnsevrdierne ved elektroniske manipulationer .
Her nsker vi at tilfje noget mere .
Vi har en chance for at afslutte succeshistorien om udstdningslovgivning til forbedring af luftkvaliteten p en frsteklasses mde .
Naturligvis skal vi ogs vre meget ambitise i forbindelse med vores forslag , hvis vi skal g ind i en forligsprocedure .
Vi nsker jo at n frem til et godt kompromis , og for s vidt kan vi ikke begynde med kompromiset .
Lad os derfor ogs vre modige her og gennemfre en hurtig forligsprocedure og i fllesskab srge for , at vores succeshistorie - forbedring af luftkvaliteten i Europa - ogs bliver frsteklassses i forbindelse med det sidste skridt .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Fru formand , lad mig allerfrst over for ordfreren udtrykke min glde over den betnkning , som han nu har skrevet .
Jeg synes - og fru formand , De ved det af egen erfaring - at det vidner om mod , hvad Parlamentet har gjort i sagen om auto-olie-programmet .
Vi har forsgt at rense bde personbilerne og lastbilerne , alts tunge erhvervskretjer , ikke blot bilerne som sdan , men ogs at srge for , at der anvendes rent brndsel .
Hele denne pakke vil srge for , at der faktisk kommer en bedre luftkvalitet .
Det eneste gode , jeg i den seneste tid har lst om miljet i Nederlandene , er , at den bedre luftkvalitet p grund af renere biler allerede nu kan konstateres .
<P>
Jeg ville ikke vre rlig , hvis jeg ikke sagde , at nogle mennesker i vores gruppe ikke fuldt ud sttter den betnkning og de ndringsforslag , som Miljudvalget har foreslet .
Jeg tror , at der mske lige skal forhandles , hvor der stadig kan indgs kompromiser inden afstemningen .
De , der mener , at de krav , som Miljudvalget og dets ordfrer , hr . Lange , nu har stillet til de tunge erhvervskretjer , er for strenge , m dog lige tnke over flgende .
Vi har her i Europa stadig en god bilindustri , for tunge og for lette kretjer .
Den samme bilindustri eksporterer kretjer til USA , som i mellemtiden allerede skal opfylde strengere krav eller i det mindste de krav , som nu stilles .
Jeg tror ikke , at det er i nogens interesse , at vi stiller mindre krav i Europa , end hvad der , ogs p lngere sigt , er gennemfrligt .
Derfor appellerer jeg indtrngende om , at det , som Miljudvalget har foreslet , ogs virkelig vedtages ved afstemningen i morgen .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="FI" NAME="Myller">
Fru formand , det foreliggende lovgivningsprojekt er meget betydningsfuldt med hensyn til beskyttelse af luften .
Det har en direkte indvirkning p kvaliteten af indndingsluften , det vil sige indholdet af kvlstofdioxider og ozonindholdet , som dannes .
Alt dette har ogs indvirkning p bde forsuring og eutrofikation .
Antallet af sundhedsfarlige partikler i luften bliver ogs reduceret .
<P>
Dette kan dog kun lykkes tilstrkkelig effektivt , sfremt de foranstaltningerne , der er krvet i direktivet , hurtigst muligt bliver ivrksat i praksis .
Den svreste udfordring er de hurtigt voksende transportsopgaver , som forventes at blive fordoblet fra 1990 til 2006 .
Jeg mener , at ordfrer Lange har fuldstndig ret , nr han ppeger , at de tunge kretjer hurtigst muligt skal medregnes i den flles strategi , hvis mlstning er at nedstte CO2-udslippet fra vejtrafikken .
Kaplbet med emissionsmngderne skal besvares med en hurtigere ibrugtagning af foranstaltninger , som medfrer reduktion .
Sledes sttter jeg kraftigt ordfreren i , at de nye grnsevrdier skal tages i brug s hurtigt , som den nye teknologi tillader , og ikke frst , nr medlemsstaterne tilfldigvis vil godkende dem .
<P>
I markedskonomien er det penge , der er det afgrende .
Derfor skal ogs miljvrdierne skubbes fremad med finansielle midler .
Ved ibrugtagningen af miljvenlige brndstoffer har skattedifferentiering allerede haft stor betydning .
At anvende skattelettelser som gulerod ved fornyelsen af gamle tunge transportkretjer er velbegrundet , og ligeledes vil skattelettelser til srdeles miljvenlige kretjer vre det .
Alt dette for at stte fart i ibrugtagningen af nye , mindre forurenende kretjer .
<P>
Jeg vil ogs fortlle om en ndring , som ikke koster noget .
I ser sikkert selv dagligt situationer , hvor tunge kretjer som busser og maskiner holder motoren i gang , mens ingenting sker .
Vi br regne ud , hvor meget der kan reduceres i luftforurening , hvis vi holder op med tomgang .
Det koster faktisk ikke noget .
Det drejer sig om ting , som ligger mellem rerne .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="NL" NAME="Maaten">
Fru formand , vi taler i dag om fremme af lastbilers miljvenlighed .
Dette forekommer mig at vre en modstning , og det er det naturligvis ogs .
Lastbiler forurener nu engang , og i betragtning af , at godstransport , navnlig international godstransport , nu engang ofte finder sted ad landevej , kan vi ikke gre meget mere end at gre den mindre skadelig .
Hvad det angr , er det p sin plads at give Kommissionen og Rdet , men frem for alt vores ordfrer , en kompliment .
Nr vi ser , hvad der under frstebehandlingen blev overtaget af ndringsforslag , s kan dette ordfrerskab bestemt kaldes en succeshistorie .
<P>
Vi er allerede nu meget tilfredse med det foreliggende resultat .
Vi taler nu om andenbehandlingen af et direktiv , hvoraf nogle elementer allerede skal indfres i 2000 .
Derfor er vi under et vist tidspres .
<P>
Ordfreren kommer tilbage til tidligere forslag .
I mange af disse kan vi flge ham . Der er n del , hvor vi ikke kan flge ordfreren , men Rdets flles holdning , og her drejer det sig om fremgangsmden i to faser med NOx-grnsevrdien i EURO IV-fasen .
Jeg har lyttet godt efter , hvad ordfreren sagde om det .
Den Liberale Gruppe mener imidlertid alligevel , at faststtelse nu af denne grnsevrdi for 2006 i praksis tvinger industrien til at anvende n bestemt teknologi , selvom vi ikke er overbeviste om denne teknologis miljvenlighed .
Evaluering i 2002 og indfrelse i 2008 giver efter vores overbevisning en bedre chance for anvendelse af en mere effektiv teknologi .
<P>
For vrigt foreslr Rdet , at der indfres en kategori med meget miljvenlige kretjer .
Vi hilser dette forslag velkommen , idet disse kretjer stimuleres afgiftsmssigt .
Vi har ogs med stor interesse hrt om de forbedringer , som ordfreren vil foretage af dette forslag .
<P>
For vrigt sttter vi helhjertet ordfrerens forslag om formindskelse af CO2-emissionerne , sledes at vi nr mlet fra Kyoto , men ogs afgiftsmssig stimulering af tilpasninger af ldre kretjer og tilpasning af testbetingelserne , sledes at faktiske emissioner af kretjer , der er i drift , mles , i hvert fald p lngere sigt .
<SPEAKER ID=34 NAME="Hautala">
) Fru formand , kollega Lange har igen udarbejdet en srdeles god betnkning , som vil have en mrkbar indvirkning p luftkvaliteten , og vores gruppe tilslutter sig hans betnkning uden forbehold .
Lastbiler og busser udgr en stadig voksende del af rsagerne til luftforurening af den grund , at vi virkelig har gjort en hel del , hvad angr personbilerne , og i den forbindelse har vi ogs anvendt forbedring af brndstofkvalitet og skattelettelser , som fru Myller sagde lige fr .
<P>
Ved frstebehandlingen fik Parlamentet meget succesfuldt de stramme grnsevrdier for partikelemissioner , som er meget sundhedsfarlige , igennem .
S tog miljministrene Parlamentets forslag til sig , og nu er det vores opgave at krve , at industrien overholder en lige s stram linje med hensyn til kvlstofemissioner .
Industrien behver tilstrkkelig med tid , og herved har industrien sikkert tilstrkkelig med tid til at forberede sig til denne teknologiske forandring .
Ingenirerne har ogs tidligere vre meget opfindsomme , og jeg stoler p , at de rigtige teknikker kan tages i brug fr starten p r 2006 .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Fru formand , gennem behandlingen af auto-olie-programmets forskellige dele har vi i Europa-Parlamentet presset p for at skrpe kravene .
Det br vi ogs gre i dag og i morgen .
Som en konsekvens heraf vil vi i GUE / NGL-gruppen stemme for stort set samtlige ndringsforslag fra ordfreren , hr . Lange .
Vi mener , at det er vores opgave i denne situation at srge for , at den bedst mulige teknik anvendes s tidligt som muligt .
Jeg er ogs overbevist om , at en del af det pres , man har udvet p os medlemmer i denne sag , har overdrevet vanskelighederne ved at omstille sig til de krav , der stilles i denne indstilling ved andenbehandling .
<P>
P t punkt forholder jeg mig noget tvivlende .
Det glder punkt 11 , nemlig om man i dag skal faststte en tidsfrist for konomiske incitamenter til de miljvenlige kretjer .
Det er dog et mindre sprgsml i denne forbindelse .
Jeg vil gerne takke ordfreren , som har ydet et virkelig godt stykke arbejde i en teknisk set ret kompliceret sag .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="EN" NAME="Fitzsimons">
Den Europiske Union og de nationale medlemsstater skal til enhver tid arbejde tt sammen med Europas bil- og olieindustri med henblik p i den nrmeste fremtid at bekmpe forurening n gang for alle .
<P>
I tidligere betnkninger fra Europa-Parlamentet beskrives den enorme bilkultur som den store synder i forbindelse med luftforureningen i Europa , og Parlamentet spiller nu en aktiv rolle i faststtelsen af grnsevrdier for forskellige forurenende stoffer , s man kan f miljproblemet under kontrol .
Parlamentet er selvflgelig ndt til at sttte en lang rkke foranstaltninger til begrnsning af miljforurening for i henhold til Kyoto-aftalen at overholde sin forpligtelse til at reducere Den Europiske Unions emissioner af seks drivhusgasser med 8 % inden udgangen af perioden 2008-2012 .
<P>
Jeg vil gerne understrege , at Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet har gennemfrt omfattende hringer af den europiske bilindustri vedrrende disse sprgsml , og den har frivilligt indvilget i at reducere kuldioxid-emissioner i nye biler med 25 % inden r 2008 .
Vi har gjort store fremskridt de seneste r med hensyn til at lse disse problemer . Det glder f.eks. det system , som er installeret i biler , der har krt over 80.000 kilometer og er over fem r gamle , og som skal kontrollere forureningsbegrnsende anordningers holdbarhed .
Vi har indfrt skatte- og afgiftslettelser , som skal fremme hurtig introduktion af kretjer med avancerede forureningsbegrnsende anordninger .
Vi sttter den gradvise afskaffelse af salget af blyholdig benzin .
Vi sttter desuden foranstaltninger , som skal sikre , at svovlindholdet i benzin reduceres til en tredjedel , samt at svovlindholdet i dieselolie reduceres til en syvendedel inden r 2005 .
Langes betnkning om begrnsning af emission af forurenende luftarter og partikler fra motorkretjer er en fortsttelse af de fremskridt , vi har gjort indtil nu .
<P>
Som konklusion vil jeg gerne sige , at Europa-Parlamentet siden maj i r har haft befjelse til flles beslutningstagning i forbindelse med alle miljsprgsml som flge af Amsterdam-traktatens ikrafttrden .
Europa-Parlamentet br og skal gre brug af denne mulighed for at gennemtvinge en endnu strammere lovgivning inden for miljkontrol .
Jeg sttter hr . Lange og lyknsker ham med betnkningen .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Fru formand , allerfrst vil jeg give hr . Lange en kompliment for hans betnkning under andenbehandlingen .
Han har igen udfrt et udmrket stykke arbejde med hensyn til at gre trafikken mere miljvenlig .
Efter auto-olie-programmet om personbilerne har man ogs med hensyn til lastbiler valgt at gribe det ordentligt an .
Jeg er ogs tilfreds med alt det , som Rdet overtog fra Parlamentet under frstebehandlingen .
Det er tydeligt , at enigheden i Parlamentet har frt til gode resultater i Rdet .
Jeg forstr imidlertid ikke , hvorfor Parlamentet efter overensstemmelse i Rdet skal vente s lnge p den officielle flles holdning .
Jeg synes , at dette er vigtigt nok til at tage det op .
Jeg er nemlig bange for , at det i stadig hjere grad bliver en vane , at flles holdninger ankommer med stor forsinkelse i Parlamentet .
Nu kan Rdet naturligvis sige , at proceduren er blevet mere indviklet og krver mere tid p grund af Amsterdam-traktatens ikrafttrden .
Jeg ser imidlertid ikke nogen forskel i denne henseende .
Inden Amsterdam skulle der vedtages en tekst , og efter Amsterdam er det stadig sdan .
<P>
Desuden m jeg bemrke , at sdanne forsinkelser giver store problemer for gennemfrelsen af den pgldende lovgivning .
I tilfldet med de tunge lastbiler er dette bestemt tilfldet .
Med henblik p bilindustrien er det meget vigtigt at vide , hvad der prcist vil ske , og hvornr det vil ske .
Hvis beslutningsprocessen finder sted meget senere end ndvendigt , har bilindustrien ikke lngere muligheder for at tage passende hensyn hertil .
<P>
Nu er der bilindustrier , som med henblik p de strenge NOx-vrdier indstiller sig p 2005 , frstebehandlingen i Europa-Parlamentet . Andre indstiller sig p 2008 , Rdets flles holdning , og atter andre p 2006 , udkastet til henstilling med henblik p andenbehandlingen .
Under alle omstndigheder forrsager denne mellemfase allerede stor forvirring .
Klarhed herom i tide ville vre mere end nskvrdigt .
<P>
For s vidt angr min indholdsmssige reaktion p forslaget , vil hr . Lange med rette gerne have nogle ting forbedret .
Hvis vi virkelig vil n mlene fra Kyoto , er denne sektor bestemt vigtig .
Det drejer sig om store kretjer , som krer mange kilometer og sledes forrsager en hj CO2-emission .
En mere vidtgende investering i mere energibesparende motorer , alts ikke blot i forbindelse med personbiler , vil bestemt have effekt .
Jeg opfordrer derfor indtrngende Kommissionen til at foretage konkrete handlinger .
<P>
Jeg er ogs tilhnger af at stimulere den kretjskategori , der omfatter meget miljvenlige kretjer .
Dette vil medvirke til , at de foreslede emissioner kan opns i tide .
Med rette bemrker hr . Lange , at der foruden emissionerne ogs vil glde andre normer for disse miljvenlige kretjer , ssom lyd og det frnvnte brndstofforbrug .
I hvert fald i forbindelse med lyd er de tunge lastbiler en vigtig faktor .
Selvflgelig skal testcyklusser for mlingen af kretjers udstdningsgasvrdier p s kort sigt som muligt give et reprsentativt billede af den reelle kresituation .
Forhandlinger om en global , harmoniseret , dynamisk testprocedure er ligeledes et skridt i den rigtige retning .
<P>
Som konklusion kan jeg sige , at jeg fuldstndig tilslutter mig hr . Langes betnkning .
Jeg vil derfor stemme for alle hans ndringsforslag .
Det ville vre godt , hvis Parlamentet og Rdet kunne n frem til et godt direktiv uden en forligsprocedure .
Desvrre har Rdet i de forlbne uger overhovedet ikke erklret sig rede til at overtage konceptndringsforslagene fra andenbehandlingen .
Konsekvensen kan vre , at vi indleder en forligsprocedure , hvilket igen forrsager forsinkelse .
Derfor vil jeg , eventuelt gennem Kommissionen , endnu en gang appellere indtrngende til Rdet om at overtage hr . Langes gode forslag .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="NL" NAME="De Roo">
Hr. formand , kre kolleger , Bernd Lange har forelagt en god betnkning p Miljudvalgets vegne .
Rdet ( milj ) vedtog den 20. december sidste r gode ndringsforslag af fru Hautala , skarpe grnsevrdier for at imdeg luftforureningen og udstdningen af krftfremkaldende sodpartikler fra lastbiler .
Desvrre har Rdet besluttet , at de skal indfres fra 2008 i stedet for fra 2005 , som Parlamentet havde foreslet .
Fru Hautala er allerede kommet ind p det .
<P>
Jeg vil tale om CO2-emissionen fra lastbiler .
Europa-Kommissionen br hurtigt fremkomme med forslag .
For almindelige biler havde Parlamentet udtalt sig med hensyn til treliterbilen i 2010 .
I sidste instans har vi kun fet et slapt kompromis i form af en aftale om en seksliterbil i 2010 .
For lastbiler har vi slet intet , selvom lastbilernes antal af kilometer stiger eksplosivt .
Det forventes at blive 40 % mere i 2015 .
Derfor beder jeg Kommissionen om at fremlgge et direktiv med henblik p mere energibesparende lastbiler .
Ellers lykkes det aldrig at n Kyoto-mlstningerne .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="SV" NAME="Arvidsson">
Hr. formand , da Europa-Parlamentet i efterret 1998 besluttede at fortstte auto-olie-programmet , gik tidsplanen ud p , at sagen skulle returneres til Parlamentet i god tid , sledes at det skulle muliggre en rdsbeslutning i forret 1999 .
Men den tyske regering , som var ansvarlig for sagen under sit formandskab , ville benbart noget andet .
Sagen blev forsinket betydeligt og vendte frst tilbage til Parlamentet midt om sommeren .
Hvis den oprindelige tidsplan var blevet fulgt , havde certificeringen i forbindelse med kravet i fase tre i programmet i dag formentlig vret klar fra fabrikanternes side .
Ud fra et miljsynspunkt ville bedre dieselkretjer allerede vre begyndt at rulle p Europas veje .
Nu har Lange fremsat omfattende ndringsforslag p dette sene tidspunkt i behandlingen af sagen .
Hvis Parlamentet flger Langes forslag , vil der opst yderligere forsinkelser .
Det er ikke godt for miljet i Europa .
<P>
Der ser ikke ens ud overalt i Europa .
Sverige og Finland , isr landenes nordlige dele , er meget , meget afhngige af fungerende landevejstransporter .
Det er rigtigt , at vi skal stille store miljkrav til kretjsfabrikanterne .
De fr virkelig brug for at anvende deres absolutte kompetence og deres absolutte kunnen , nr de skal lse de opgaver , vi plgger dem .
Vi m imidlertid ikke udforme forslagene sledes , at de p andre punkter bliver negative for miljet .
Hvis vores beslutning frer til , at den enkleste lsning bliver almindelig praksis , nemlig at indbygge anordninger til rensning af emissionerne p katalysatorer , som krver omfattende tilstning af ammoniakoplsning , betyder distributionssystemet , distributionen af denne ammoniakoplsning til alle benzinstationer i Europa , at miljindtgterne gr tabt for en ikke ubetydelig del .
Srlig problematisk bliver en sdan teknisk lsning for os i Nordeuropa .
<P>
Jeg vil desuden sige , at EU ikke kan styre tingene i Europa med direktiver , som ikke er tilpasset virkeligheden i hele Europa .
Lad os stille meget store miljkrav , men giv ogs industrien den tid , som krves for at udvikle teknisk optimale fremtidslsninger , som bliver gode for Europas natur og for miljet i Europas store befolkningscentre .
Den flles holdning er ud fra dette perspektiv et bedre miljalternativ end et fortsat forsinket projekt .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="DE" NAME="Flemming">
Hr. formand , kre kolleger , det handler her om et udkast til direktiv inden for rammerne af auto-olie-programmet , som sigter mod at forbedre luftkvaliteten frem til 2010 ved en reduktion af emissionerne fra kretjer .
Personligt mener jeg , at Rdet i sin flles holdning faststter en hel rkke meget vigtige bestemmelser , som f.eks. reduktionen af emissionsgrnsevrdierne for carbonmonoxid med 30 % i forhold til 1996 , hvilket skal ske fra oktober 2000 eller 2001 .
<P>
Problemet er altid det samme - og , hr . Lange , jeg kan huske , at vi har talt om det : De lovede at indg en aftale med Rdet om , at Deres ndringsforslag skulle vedtages delvist .
Nu str vi virkelig over for sprgsmlet : Hvad gr vi ?
Godkender vi Deres ndringsforslag i morgen eller i overmorgen ?
Vil der blive tale om en forsinkelse ?
Jeg sprger mig selv , hvad der mon er bedst for miljet nu .
Jeg beklager meget , at det med Rdet ikke lykkedes .
Vi str virkelig over for en samvittighedsafgrelse nu , og jeg vil se meget grundigt p det endnu en gang her til aften , for det er ikke blevet sdan , som vi havde drftet det i Miljudvalget .
<P>
Vi skal vre klar over n ting : Rdet har accepteret en hel rkke vigtige ting her , men vores biler har ikke vret rene lnge og bliver det heller aldrig .
Vi str , hvad vi ikke havde troet , over for en eksplosion i trafikken bde i industrilandene og i landene i den tredje verden .
Dr er trafikken ikke engang begyndt endnu , og den vil - og det kan jeg kun nske for de mennesker , der bor der - med sikkerhed stige . Mske , hr .
Lange , kunne De forsge endnu en gang at opn et eller andet kompromis med Rdet p et natligt mde , s vi alle bliver lst fra samvittighedsafgrelsen om at stemme mod Deres glimrende betnkning , som jeg gerne ville godkende , eller - nsten m man sige - mod miljet , idet man igen sylter alting .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="DE" NAME="Schnellhardt">
Hr. formand , mine damer og herrer , den betnkning , vi diskuterer i dag , om reduktion af udstdningsemissioner fra lastbiler fortstter efter min mening kontinuerligt vores bestrbelser p en forbedring af luftkvaliteten i Europa ved samtidig bevarelse af borgernes mobilitet .
Det er endnu ikke blevet sagt i dag , men det garanteres hermed ogs .
<P>
Jeg vil gerne takke ordfreren for hans arbejde .
Betnkningen sigter hovedsageligt mod vsentlige punkter og slutter sig fint til den eksisterende lovgivning om bekmpelse af luftforurening .
Tillad mig dog p dette sted at komme med en generel bemrkning vedrrende den formelle opbygning af betnkningen .
Jeg sprger mig selv , om de tekniske kriterier , som er anfrt i bilaget , virkelig br diskuteres af os parlamentsmedlemmer .
Uden en fagmands forklaring - sdan er det i det mindste get for mig - er bilagene for de fleste af os simpelthen ikke til at gennemskue .
Jeg mener , at tekniske betnkninger i et sdant tilflde fremover eventuelt skal tilpasses af Den Juridiske Tjeneste til det , som vi har foreslet og besluttet .
<P>
Lad mig fremfre endnu nogle bemrkninger om de indholdsmssigt vanskeligste og mest omstridte punkter under andenbehandlingen .
Jeg er enig med ordfreren i , at overgangen til de nye standarder br ivrksttes i en ettrinsprocedure .
Med faststtelsen af en frist for 2006 viser vi over for Rdet evnen til at indg kompromis , da vi ogs gr en indrmmelse i forbindelse med frstebehandlingen .
Der kan efter min mening ikke flges op p Rdets forslag , der frst faststter dette for 2008 .
Direktivet om kvaliteten af benzin og dieselolie samt den i dag allerede eksisterende katalysatorteknik gr det muligt for Rdet og Parlamentet at have et absolut ambitist forehavende p dette punkt uden at belaste industrien og transporterhvervet med gebyrer .
Jeg gr opmrksom p vores erfaringer med auto-olie-programmet for personbiler .
P det omrde er vi forblevet hrde , og nu viser det sig , at vi er get den rigtige vej .
<P>
Et andet vigtigt punkt udgr for mig sttten til eftermontering af udstyr p ldre kretjer ved hjlp af skattemssige og andre incitamenter .
P dette omrde ligger der for mig et uvurderligt potentiale .
Lastbiler har en meget lang levetid .
Vi br absolut tage de skattemssige muligheder med i betragtning her , selvom der kun opfyldes t kriterium ved eftermonteringen .
Der skal opns vsentligt flere virkninger her .
I det store og hele er jeg meget tilfreds ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=42 NAME="Liikanen">
For det frste vil jeg gerne takke Europa-Parlamentet og isr ordfreren , hr . Lange , for hurtigt at indlede andenbehandlingen af betnkningen i denne sag .
<P>
Andenbehandlingen af betnkningen indeholder en rkke ndringsforslag , som Kommissionen sttter , f.eks. ndringsforslaget vedrrende mere miljvenlige kretjer ( EEV ) .
EEV er et brndstof- og teknologineutralt koncept baseret p den bedste teknologi , som giver medlemsstaterne eller de lokale myndigheder mulighed for gennem skatte- og afgiftslettelser at fremme brugen af de kretjer , som opfylder betingelserne for EEV .
EEV er et koncept , som fremover vil understtte de obligatoriske emissionsgrnsevrdier .
<P>
Derfor accepterer Kommissionen i princippet en undersgelse af mulighederne for en udvidelse af EEV-konceptet , s det mske omfatter andre kretjsegenskaber , ssom stj , brndstofforbrug og alternative fremdriftssystemer .
Kommissionen sttter desuden ndringsforslaget vedrrende udvidelsen af direktivet til at omfatte andre brndstofalternativer , i dette tilflde ethanol , ndringsforslaget vedrrende skatte- og afgiftslettelser til fremme af eftermontering af udstyr p ldre biler , ndringsforslaget om at tunge erhvervskretjer skal vre omfattet af den overordnede fllesskabsstrategi for nedbringelse af CO2-emissioner og ndringsforslaget vedrrende kvaliteten af autogas p markedet .
<P>
Kommissionen sttter i princippet ogs ndringsforslaget vedrrende anormale strategier for nedbringelse af emissioner , men vi foretrkker en forlngelse af tidsfristen .
Hvis den forlnges til udgangen af 2002 , har Kommissionen mulighed for at foretage en grundig vurdering af indvirkningerne af de nye testcyklusser for typegodkendelser , som indfres nste r med henblik p begrnsning af emissioner i nye europiske kretjer .
I forbindelse med vedtagelsen af en flles holdning med betydeligt mere stringente grnsevrdier for partikler , er det vrd at bemrke , at Rdet i hj grad har tilnrmet sig den holdning , som Europa-Parlamentet gav udtryk for under frstebehandlingen .
Kommissionen sttter denne forsigtige holdning over for emissioner af ultrafine partikler .
<P>
Det centrale element i denne pakke af ndringsforslag til andenbehandling er den korte tidsfrist for anvendelse af stringente grnsevrdier for nitrogenoxider , NOx .
Kommissionen mener , at den nuvrende udvikling inden for den teknologi , der er ndvendig for at overholde disse stringente grnsevrdier for Nox , gr det svrt at acceptere en tidsfrist fr oktober 2008 .
I den henseende er det ndvendigt med en gennemfrlighedsundersgelse af teknologien , da anordningerne til kontrol med emissioner med henblik p overholdelse af de strenge grnsevrdier for Nox stadig er under udvikling .
Selvom anordningerne har vist lovende resultater under laboratorietest , er der ingen garanti for driftsmssig effektivitet p langt sigt , hvilket ville gre udstyret til en holdbar og varig teknisk lsning for kontrol med emissioner p langt sigt .
Der er desuden vigtige sprgsml , som stadig skal behandles i forbindelse med kvaliteten af brndstof p det europiske marked , isr svovlindhold .
<P>
Som konklusion accepterer Kommissionen flgende ndringsforslag : frste del af ndringsforslag 3 , ndringsforslag 6 , 7 og 10 , ndringsforslag 16-26 og ndringsforslag 29-47 .
Kommissionen accepterer i princippet ndringsforslag 1 , 4 , 5 , 13 , begge dele af ndringsforslag 12 og ndringsforslag 15 .
De ndringsforslag , som Kommissionen ikke kan acceptere er ndringsforslag 2 , anden del af ndringsforslag 3 , ndringsforslag 8 og 9 , begge dele af ndringsforslag 11 samt ndringsforslag 14 , 27 og 28 .
<SPEAKER ID=43 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=5>
Daphne-programmet 2000-2003
<SPEAKER ID=44 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A5-0056 / 1999 ) fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder om Rdets flles holdning ( 9150 / 1 / 1999 - C5-0181 / 1999 - 1998 / 0192 ( COD ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets afgrelse om vedtagelse af et EF-handlingsprogram ( Daphne-programmet ) ( 2000-2003 ) om forebyggende foranstaltninger til bekmpelse af vold mod brn , unge og kvinder ( Ordfrer : Avils Perea ) .
<SPEAKER ID=45 NAME="Avils Perea">
Hr. formand , p dette plenarmde forelgges EF-handlingsprogrammet , Daphne-programmet , om forebyggende foranstaltninger til bekmpelse af vold mod brn , unge og kvinder .
Volden er desvrre et meget aktuelt samfundsproblem , som udgr en krnkelse af menneskerettighederne og et overgreb mod de fysiske , psykiske og sociale aspekter af sundheden samt mod livskvaliteten .
Daphne-programmet 2000-2003 vil udgre et srdeles vigtigt instrument i kampen mod vold og vre et vrdifuldt supplement til de lokale , regionale og nationale tiltag p dette omrde via oprettelsen af netvrk , udvekslingen af information , princippet om bedste praksis , samarbejde og en strre bevidstgrelse af offentligheden i almindelighed .
<P>
I den flles holdning nvnes udtrykkeligt ofrene for seksuel udnyttelse og misbrug , som omfattes af programmet , og en flles faststtelse af prioriteringer med henblik p at styrke fornyelsen og udvekslingen af erfaringer om de tiltag , som medlemsstaterne har ivrksat , herunder udveksling af information om de forskellige lovgivninger og opnede resultater .
De ikkestatslige organisationer br styrkes , isr dem , der beskftiger sig med brns , unges og kvinders velbefindende og livskvalitet .
<P>
Programmet har en lbetid p fire r , men der skal foretages en evaluering af programmets udvikling to r efter igangsttelsen .
Foranstaltningerne har ogs til forml at bevidstgre offentligheden og medierne om dette alvorlige problem .
<P>
Den konomiske bevilling er p EUR 20 millioner , og Fllesskabets bidrag til finansieringen af programmerne varierer indtil hjst 80 % af foranstaltningens samlede omkostninger .
<P>
Med henblik p gennemfrelse af dette program assisteres Kommissionen af et udvalg bestende af medlemsstaternes reprsentanter og under ledelse af Kommissionens reprsentant .
<P>
Programmet vil vre bent for lande i det europiske frihandelsomrde , de associerede lande i Mellem- og steuropa i henhold til betingelserne i de europiske aftaler samt Cypern , Malta og Tyrkiet via supplerende bevillinger .
<P>
Daphne-programmet har til forml at sttte og anerkende det arbejde , der udfres af de ikkestatslige organisationer og andre organisationer - herunder offentlige myndigheder , som beskftiger sig med vold - og srge for samarbejde imellem dem , udveksling af principper om bedste praksis - herunder pilotprojekter p fllesskabsplan om forebyggelse af vold - samt sttte og beskyttelse af brn , unge og kvinder .
<P>
Netvrkene skal gre flles front imod volden og analysere den , dens forskellige typer , dens rsager og dens flger .
<P>
Den egentlige pvirkning , som de forskellige typer af vold har p ofrene , skal mles med henblik p at bestemme , hvad den bedste fremgangsmde vil vre , vurdere typerne og effektiviteten af foranstaltningerne og metoderne til at forebygge og opdage volden , sttte ofrene og forhindre , at de i fremtiden udsttes for vold .
<P>
Som sagt bliver dette program et vigtigt instrument i bekmpelsen af vold mod kvinder , unge og brn , og det vil tjene til at bevidstgre samfundet og medierne om ndvendigheden af at hjlpe og beskytte voldens ofre .
<P>
Der er fremsat seks ndringsforslag til den flles holdning , som er godkendt af Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder , og som er vedlagt teksten .
Jeg vil gerne meddele , at ndringsforslag 3 og 5 bliver erstattet af nye ndringsforslag , der ndrer betragtning 18 og artikel 5 , 6 og 7 , sledes at den tekst , som vi forelgger , tilpasses til den ordlyd , der er udarbejdet af Sokrates-forligsudvalget , og som vil betyde en horisontal lsning for udvalgene i de fleste programmer .
Det er derfor ordlyden , der skal tilpasses , hvilket vi forventer Parlamentet vil gre behrigt .
<P>
Jeg anmoder om , at dette program stttes enstemmigt ved afstemningen , da det er et program af kolossal vigtighed .
Og vi hber , at programmet , hvis det godkendes ved denne andenbehandling med de ndringsforslag , der er forelagt , og hvis Kommissionen og Rdet accepterer dem , kan blive vedtaget , sledes at et forlig undgs .
<P>
Jeg vil ikke afslutte mit indlg uden at henvise til den frste ordfrer for denne betnkning , fru Benassar .
Da hun forlod Parlamentet ved udskiftningen den 15. juni , blev jeg udnvnt som ordfrer , og jeg fortsatte med det arbejde , som hun havde udfrt .
Jeg har fortsat hendes indsats , og jeg har forsgt at arbejde med denne ekstremt vigtige aktion , som udvalget br gennemfre - nemlig beskyttelsen af kvinder , unge og brn - for at forhindre den vold , der desvrre udves vanligt over for dem .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="DE" NAME="Kla">
Hr. formand , mine rede damer og herrer , vi taler i dag om Daphne , programmet om forebyggende foranstaltninger til bekmpelse af vold mod brn , unge og kvinder .
Der skal hurtigt trffes en positiv afgrelse vedrrende dette program for at bevare forbindelsen til den sttteperiode , der er ved at udlbe .
Dette program er vigtigt og svarer til den forpligtelse , som vi har indget for at opn et hjt sundhedsbeskyttelsesniveau i Den Europiske Union , for man mder desvrre stadigvk ofte virkningerne af vold i Fllesskabet , og de udgr et alvorligt sundhedsproblem .
<P>
Det handler ikke kun - og her nsker jeg at understrege , at jeg gerne vil se det lille ord " kun " i anfrelsestegn - om fysiske og seksuelle former for vold .
Beskyttelsen mod psykologisk vold , der kommer meget mere differentieret til udtryk , og hvor de berrte kan hjlpe sig selv endnu mindre , hrer ogs med under Daphne-programmet .
Sundhed kan ikke kun defineres ved , at det gr godt fysisk .
Enhver form for vold efterlader ogs psykiske men , der sjldent eller kun vanskeligt kan repareres .
Vi har brug for at opbygge netvrk og sttte eksisterende netvrk .
<P>
P samme mde er det vigtigt at sttte relevante informationskampagner , og her spiller erfaringsudveksling en stor rolle .
Denne udveksling skal indflettes i forbindelse med strafforflgelsen . Man skal forhindre diskriminering af offeret ved tiltalerejsning .
Det er vigtigt , at de berrte informeres tilstrkkeligt om deres rettigheder , og samfundet skal gres mere sensibelt over for kvinder , brn og unge i omgangen med voldsforbryderne .
<P>
Brn og unge , og desvrre stadigvk ogs kvinder , har brug for vores srlige beskyttelse , og kun nr det gr bedre p alle sociale niveauer i vores samfund , kan vi klare fremtidens opgaver .
Afslutningsvis vil jeg gerne takke fru Avils Perea hjerteligt for dette flotte og kompetente arbejde , som hun har prsteret s hurtigt i overgangen , og for , at betnkningen foreligger nu , for den haster .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="DE" NAME="Grner">
Hr. formand , jeg vil gerne gratulere fru Avils , som virkelig har sat sig meget hurtigt ind i dette vanskelige emne , sledes at vi i Ligestillingsudvalget har kunnet forelgge betnkningen s hurtigt .
Jeg ville dog nske , at der havde deltaget flere mnd i arbejdet .
Vold mod kvinder og brn er egentlig et problem for mnd og ikke for kvinder .
<P>
Jeg er overbevist om , at vi med dette program kommer et vsentligt skridt videre i bekmpelsen af fysisk , seksuel og psykologisk vold mod brn , unge og kvinder .
Men vi skal alle vre klar over , at det faktisk kun er et skridt , og at der stadig er meget , der skal gres , for at bekmpe voldsfnomenet effektivt .
Parlamentet har i 1999 sat sig imod hrdnakket modstand mod , at en kampagne mod vold mod kvinder blev en realitet .
Et eurobarometer-rundsprge , som blev offentliggjort i maj i r , har gjort omfanget af vold tydeligt og har pvist de huller , hvor vi skal vre aktive .
<P>
Europol og Stop-programmet er instrumenter til at bekmpe handel med kvinder .
Medlemslandene har foretaget en hel masse , der f.eks. er opstet af kampagnerne .
Fra konferencerne under det strigske , tyske og finske formandskab er de komplekse sammenhnge i bekmpelsen af vold frst rigtigt blevet tydelige .
F.eks. har mit medlemsland , Tyskland , nu fremlagt en national handlingsplan i forbindelse med vold . Andre lande gr det ogs .
Jeg mener , at det er en vigtig impuls , som vi har givet der .
<P>
Betnkningen af Avils om den flles holdning er blevet vedtaget efter en hrd kamp om ndringen af retsgrundlaget i artikel 235 til retsgrundlaget i artikel 152 om proceduren med flles beslutningstagning .
Men min gruppe har ogs kun godkendt den med store mavesmerter og ogs kun , fordi Verdenssundhedsorganisationens definition , iflge hvilken begrebet sundhed skal ses som en tilstand af fuldstndig fysisk , psykisk og socialt velbefindende og ikke blot som fravr af sygdom eller svageligheder , nu benbart anerkendes og lgges til grund af Rdet .
<P>
Selvom min gruppe gerne ville have markeret sig anderledes p nogle punkter i Daphne-programmet , f.eks. hvad angr forbindelsen med andre fllesskabsprogrammer som Phare , Tacis og Meda , fordi det er dr , de omfattende midler er , for at bringe forebyggende foranstaltninger og kampagner i kandidatlandene p bane , er vi med henblik p en hurtig enighed og for at undg en forligsprocedure enige med fru Avils og anbefaler kun seks ndringsforslag i den flles holdning .
For at hjlpe programmet p vej anbefaler vi i alle tilflde at inddrage medierne .
Jeg vil gerne takke meget hjerteligt for Deres arbejde og hber , at Rdet overtager vores ndringsforslag .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="NL" NAME="Sanders-ten Holte">
Hr. formand , frst og fremmest vil jeg takke fru Avils Perea for hendes grundige arbejde .
Hun har p ny stillet en rkke ndringsforslag , som vores gruppe helhjertet vil sttte , navnlig definitionen af sundhed .
Jeg synes bestemt , at den er en forbedring .
Der er stadig mange mennesker , mnd , men ogs kvinder , der tror , at vold mod kvinder er blevet et sjldent fnomen i Den Europiske Union .
Intet er mindre sandt .
En ud af fem kvinder i Den Europiske Union har p et eller andet tidspunkt vret offer for vold , alts ogs i vores egne omgivelser .
Man behver ikke lede langt vk .
Der er mske flere ofre , som aldrig har angivet det hos politiet eller i modtagelsescentre .
Den meste vold forekommer nemlig i hjemmet , hvor fnomenet er mindre synligt .
Mange kvinder vil stadig holde familieopgr inden for hjemmets fire vgge .
De skammer sig .
<P>
Ofte overser man forbindelsen mellem vold inden for familien p den ene side og beskyttelse af brnene p den anden side .
Hvis retten f.eks. tillader kontakt mellem den voldelige partner eller forhenvrende partnere og vedkommendes brn , s er kvinden stadig udsat for vold gennem brnene .
Fra denne plads henleder jeg endnu en gang udtrykkeligt opmrksomheden herp .
Hensigten med Daphne-programmet er konkret at stimulere og sttte ikkestatslige organisationer og andre institutioner til at gre en indsats for at bekmpe alle mulige former for vold mod brn og kvinder .
Jeg synes , det er udmrket at give nationale foranstaltninger en mervrdi .
Det er alts godt .
Liberale vil p ingen mde harmonisere medlemsstaternes lovgivning med hensyn til vold mod kvinder og brn .
Men min gruppe mener , at de medlemsstater , som p dette punkt er bagefter , skal tilskyndes til at tilpasse deres lovgivning .
<P>
Endvidere synes jeg , at det er ndvendigt , at indfaldsvinklen forskydes .
I stedet for at plgge kvinder en anden adfrd m man navnlig se p mnds adfrd og holdning .
Det skyldes ikke den korte nederdel , hr. formand .
Bevidstgrelses- og oplysningskampagner om vold mod kvinder er absolut ndvendige .
Dette problem skal efter min opfattelse prioriteres hjt p den politiske dagsorden .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="EN" NAME="Evans, Jillian">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske fru Avils med hendes arbejde .
Vi m huske , at Daphne-programmet var et initiativ fra dette Parlament i 1997 , som anerkendte behovet for foranstaltninger til bekmpelse af vold mod brn , unge og kvinder .
Alene i programmets frste r blev der indsendt 428 projekter fra forskellige organisationer i Europa , hvilket var en klar indikation af et behov for sdanne programmer .
<P>
I min egen valgkreds har jeg set organisationer som Welsh Women ' s Aid sttte , rdgive og huse kvinder og brn , som har vret ofre for vold .
Organisationen modtager over 15.000 opringninger om ret , og tallet er stigende .
Sidste r husede den over 2000 kvinder og over 3000 brn og mtte afvise mange p grund af manglende plads .
<P>
Denne arbejdsbyrde afspejler omfanget af et problem , vi har i hele Europe .
Det viser ogs , hvor vigtig en rolle ngo ' er og frivillige organisationer spiller inden for dette omrde .
Der er konkrete eksempler p , hvordan Daphne-projekter har hjulpet .
Om f uger afholdes et internationalt seminar i Leeds , som omhandler vold mod kvinder i konfliktsituationer .
Der kommer talere fra mange lande til dette seminar .
Der er mange andre projekter i forbindelse med den vigtige bekmpelse af brnesexturismen , som ogs stttes af Daphne-programmet .
<P>
Hvad angr retsgrundlaget , s er dette langt mere end blot et sundhedsmssigt sprgsml .
Vi accepterer dog verdenssundhedsorganisationens definition af sundhed som en tilstand af fysisk , psykisk og socialt velbefindende og ikke blot fravr af sygdom .
En mindre omfattende definition ville efterlade en stor del af problemet ubelyst , og vi hber , at dette vil blive godkendt som den europiske definition af hensyn til dette program .
<P>
Som tidligere omtalt har Daphne-programmet betydet en hel del forbedringer , men der kan stadig gres meget , og det er afgrende , at der flges op p programmet .
Jeg regner med , at Rdet tager stilling til dette sprgsml inden 1. januar , s de nuvrende projekter kan fortstte .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="FR" NAME="Fraisse">
Hr. formand , kre kolleger , det er dejligt at se Daphne-programmet blive fornyet .
Parlamentsmedlemmernes beslutsomhed siden Marianne Erikssons betnkning i 1996 og frem til Maria Antonia Avils Pereas betnkning i dag har sledes gjort volden mod unge , kvinder og brn til genstand for en politisk indsats .
<P>
Jeg vejer mine ord , nr jeg taler om politik , for denne vold er helt uacceptabel , nr det drejer sig om lande , der i 50 r har bygget p menneskerettighedsprincippet .
Tillad mig derfor at lgge vgt p voldsofrenes vrdighed og p ndvendigheden af , at disse ofres sundhed rent faktisk forsts som deres psykiske og fysiske integritet .
Forebyggelse er efter min mening det rette ord .
Hvis man tillgger dette ord hele dets indhold , som er at have indvirkning p bde rsager og konsekvenser , er der sledes ganske rigtigt tale om et politisk sprgsml i den forstand , at vi nsker , at man i forbindelse med det kommende program analyserer og bekmper rsagerne til volden , der ofte begs af mnd , og jeg beklager ligesom fru Grner , at der er s f mnd til stede her i salen i aften .
Vi hber ligeledes , at man bl.a. ved at tage hjde for voldens konsekvenser og ved hjlp af en effektiv lsning vil kunne bringe denne vold til ophr .
<P>
Vi skal derfor lade dette program f sin fulde gyldighed , bde for kvinder og brn .
Det er to kategorier af ofre , som man skal skelne imellem .
Europa skal indfre en brnerettighedsdag , sdan som det f.eks. sker i Frankrig , og sdan som Europa-Parlamentet har anmodet om i et stykke tid .
Kan vi mske ikke fejre 10-rsdagen for den internationale konvention om brns rettigheder i dag ?
<P>
Derfor m der heller ikke herske nogen som helst tvivl om kvinders rettigheder .
Selvom ordet " seksuel udnyttelse " dkker over den handel , der kan finde sted med andre menneskers krop , m der ikke finde nogen form for handel sted , hverken menneskehandel eller prostitution .
Staterne m som stater ikke acceptere , organisere eller sgar fremme handlen med kvinder .
Bevidstgrelsen er f.eks. frst sket for nylig , nr det glder voldtgt , der indtil for kort tid siden i bedste fald blev betragtet som en forseelse , mens vi i dag godt er klar over , at der er tale om en forbrydelse .
Bevidstgrelsen er frst sket for nylig , men jeg er glad for , at vold mod kvinder og brn ikke lngere er tabu .
Selvom dette program er et forsgsprogram , skal det forsts i sin fulde forstand , det vil sige som en model og ikke bare som et enkelt forsg med henblik p den kommende udvidelse af Europa , men som det demokratiske Europas ansvar p verdensplan .
Det er efter min mening vores pligt som europere .
<P>
Det er mit nske , at det nye Daphne-program bliver gennemfrt s hurtigt som muligt og om muligt med en strre tids- og budgetramme .
Jeg nsker dog , at vi gr os klart , at der ud over den sundhedsmssige indfaldsvinkel er tale om menneskers grundlggende rettigheder , og jeg nsker , at ledetrden for dette program bliver en mlstning om at bekmpe enhver form for knsbestemt vold og vold mod brn .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="FR" NAME="Thomas-Mauro">
Hr. formand , det er Daphne-programmets vigtige opgave at gre offentligheden opmrksom p problemet , at udveksle informationer og sledes at forsge at beskytte brn , unge og kvinder mod alle disse delggende og fortvivlende situationer .
<P>
Bag disse tekster med betragtninger gemmer sig de enkelte delagte skbner for brn og kvinder , der udsttes for fysisk vold , men ogs og i mere snigende grad for psykisk vold .
Her er det europernes fysiske og psykiske sundhed , der str p spil .
<P>
Direkte eller indirekte vold mod alle skaldte svage personer br fordmmes uden tven .
<P>
Det er mit personlige indtryk , at volden kommer til udtryk i parforholdet , i familien , i virksomhederne , i fjernsynet eller sgar i det politiske og sociale liv .
Perversioner , aggressioner og rveriske overfald er mere fascinerende , og man tager sig ikke srligt meget af ofrene i denne verden , hvor den strkeste har ret .
<P>
Her i vores tidsalder afviser man at opstille nogen normer .
Man tolererer perversion , for hvis man stter grnser i dag , betyder det , at man har til hensigt at udve censur .
Vi har mistet vores moralske eller religise grnser , og vi er ikke mere i stand til at blive forargede , medmindre kendsgerningerne er synlige , ssom bl mrker i ansigtet , eller medmindre de finder sted offentligt og bliver viderebragt af medierne .
Det er derfor ndvendigt med nogle informationskampagner , og dem vil Daphne-programmet sttte .
<P>
Volden finder sted i en verden uden grnser og ikke i en fjern og barbarisk tid .
Vi skriver faktisk 1999 , og vi er samlet her i mdesalen i Strasbourg , hvor vi drfter vold mod kvinder og brn i Europa .
Vi befinder os ikke i en sagnomspunden , mrk og grusom Middelalder , men p trskelen til det 21. rhundrede .
<P>
Jeg gr kraftigt ind for indfrelsen af Daphne-programmet . Vi skal nemlig sttte ethvert initiativ , der tager sigte p at synliggre denne mrke side af vores samfund , i lige s hj grad som grnserne udviskes over for alle slags ondartede net som bl.a. prostitution og pdofili , f.eks. via Internettet .
<P>
Vores stater skal sledes samarbejde og udveksle informationer .
Den Europiske Union kan gre medlemsstaternes indsats mere vrd .
Men det tilkommer ogs vores stater at beskytte kvinder , brn og alle mennesker , som samfundet har bragt i ulykke .
Staten kender sine borgere , fordi den kender deres mentalitet og deres mentale og samfundsmssige kultur , som den til dels selv har skabt .
Det er nationalstatens opgave at fremme familiens rolle som stttepille og at skabe nogle mennesker , der har frigjort sig fra de voldsmnstre , de viderefrer fra generation til generation .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="IT" NAME="Ghilardotti">
Hr. formand , jeg vil i mit indlg gerne understrege den fundamentale rolle , som Europa-Parlamentet og navnlig Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder har spillet , s vi i dag kan forhandle om den - forhbentlig - endelige vedtagelse af dette program .
Som man allerede har sagt i andre af indlggene , ivrksatte Europa-Parlamentet for et par r siden nogle pilotprojekter for at sttte ngo ' erne og de lokale myndigheder , der lnge har prvet krfter med aktioner til bekmpelse af vold mod kvinder og brn .
Denne vold mod kvinder og brn er et fnomen , der desvrre ikke alene er meget udbredt , men som ogs er tiltagende , og som efterhnden viser sig under nye og mere raffinerede former , der sledes er svrere at bekmpe .
<P>
Det program , vi drfter i dag , er resultatet af det tidligere arbejde .
Der har fundet en meget indgende forhandling sted med Kommissionen , isr med hensyn til ndringen af retsgrundlaget og sledes med hensyn til den indskrnkning af forslaget , vi har konstateret i forhold til det oprindelige forslag .
<P>
Jeg vil ikke vende tilbage til dette emne , men p trods af ndringen af retsgrundlaget vil jeg alligevel give udtryk for en vis tilfredshed med , at Kommissionen og Rdet under alle omstndigheder har godkendt visse aspekter , som er yderst vigtige for os .
Her tnker jeg p , at man i den flles holdning nvner livskvaliteten , de fysiske , psykiske og sociale aspekter af sundheden samt vold som en krnkelse af menneskerettighederne , og her tnker jeg ikke mindst p , at dette program ogs omfatter ofrene for menneskehandel og seksuel udnyttelse .
Det er efter min mening ogs af stor betydning , at man anerkender den vigtige rolle , som spilles af ngo ' erne , de multisektorielle netvrk og de offentlige organisationer , der allerede gr et vrdifuldt stykke arbejde , navnlig nr det glder forebyggelse , sttte og beskyttelse af ofrene .
For at dette program virkelig skal f en strre vrdi , skal der ivrksttes en stor informationskampagne , der inddrager Parlamentet , Kommissionen og ikke mindst medlemsstaterne , som skal ptage sig deres fulde ansvar i kampen mod volden .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="FR" NAME="Bordes">
Hr. formand , jeg har selvflgelig ikke noget imod , at en del af budgettet anvendes til forebyggende foranstaltninger mod vold over for kvinder , brn og unge , nr blot den anvendes til finansiel sttte til de organisationer , der arbejder inden for dette omrde .
Efter min mening er det foreslede belb dog latterligt lille , og Rdets nske om at reducere det endnu mere er chokerende .
<P>
Europa-Parlamentet og Rdet slipper billigt fra at give sig selv god samvittighed , for ud over den private vold og den vold , der er forbundet med seksuel udnyttelse , m man konstatere , at volden i samfundet er steget , hvilket er en flge af , at fattigdommen er blevet forvrret , og at nden er blevet strre hos de brede lag .
Den mest udbredte vold bestr i den store arbejdslshed , men den bestr ogs i de forringede arbejdsforhold for dem , der stadig har et arbejde .
<P>
Er det f.eks. ikke vold at tvinge kvinder og mdre til at arbejde ved et samlebnd om natten , s maskinerne bliver mere rentable , og s aktionrernes udbytte bliver strre ?
Men EU-institutionerne tolererer ikke alene denne vold , de har ogs forvrret den ved at afskaffe de bestemmelser i visse medlemsstaters sociallovgivning , der beskyttede kvinderne en lille smule .
Og de lindrende foranstaltninger i Daphne-programmet kompenserer ikke for resten .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="PT" NAME="Torres Marques">
Hr. formand , hr. kommissr , fru ordfrer Avils Perea , ogs jeg vil gerne mindes fru Francisca Bennasar Tous , som gjorde s stor en indsats for dette program i den foregende samling .
<P>
Europa-Parlamentet og navnlig Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder har spillet en helt afgrende rolle ved at stte sprgsmlet om vold mod kvinder og brn s tydeligt p dagsordenen .
Nr retsgrundlaget er ndret , str vi nu over for en beslutning , der ogs vedrrer sundhedsomrdet , for vold er faktisk svel en fysisk som en psykisk handling , der forekommer i alle sociale klasser .
Parlamentet har en meget klar holdning , hvad angr den definition af " sundhed " , som WHO giver , idet vi ser sundhed som en tilstand af fuldstndig fysisk , mentalt og socialt velvre , og ikke blot som fravr af sygdom .
<P>
Aktionerne under Daphne-programmet m ogs forudstte sttte fra ngo ' erne og - som vi selv har foreslet det i vores ndringsforslag - fra massemedierne , for kvinderne , der jo tller mange , der er ret tilbageholdende over for EU , skal nemlig vide og forst , at der findes programmer som Daphne , og at de har direkte betydning for dem .
<P>
I f.eks. Portugal registrerer statistikkerne mest vold mod kvinder i kommuner med hjest levestandard eller uddannelsesniveau , hvad der dog ikke ndvendigvis betyder , at det er dr , hvor der forekommer mest vold mod kvinder og brn .
Det hnger efter min opfattelse snarere sdan sammen , at der dr er flere kvinder , som er konomisk uafhngige , med lngere udddannelse og med strre mod til at indgive anmeldelse til politiet .
En af de konkrete ndringer , som man i Portugal har foretaget , i det mindste i byomrderne , har vret at lade kvindelige politibetjente modtage anmeldelserne , hvilket i sig selv for de anmeldende kvinder udgr en enorm forskel .
<P>
Sluttelig vil jeg , nu da kommissr Antnio Vitorino , der deltog i topmdet i Tampere , er til stede , gerne sprge ham om , hvordan man i praksis vil konkretisere Rdets sluterklring - en beslutning , som vi bifalder - om kriminalisering af vold , og srlig volden mod kvinder og brn .
Hvad er det , der bliver anderledes , hr. kommissr , og hvordan skal det ske ?
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="DE" NAME="Prets">
Hr. formand , jeg vil gerne takke fru Avils for denne betnkning , fordi hun har givet os et ekstra vrktj i hnden her til at handle mod vold mod kvinder og brn , men isr ogs til at pvise , hvordan og hvor vold finder sted .
Begrebet vold defineres ogs nrmere her , for ved vold forstr vi enhver form for magtudvelse , magtmisbrug , krnkelse og tvang .
Vold skal afvises i ethvert tilflde , men ligger i familiekredse desvrre alt for hyppigt under for en meget hj tolerancetrskel .
Vold mod kvinder og brn skal derfor pvises mere indgende , for at vi kan hjlpe .
<P>
Vi ved ogs , at voldshandlinger tager til , nr der ikke er nogen sanktioner .
Det er vanskeligt at komme ud af voldelige forhold af egen kraft .
De berrte kvinder og brn har brug for intensiv hjlp , men isr beskyttelse .
Det er samfundets opgave , det er vores opgave , at stille de bedst mulige hjlpeforanstaltninger og beskyttelsesinstrumenter til rdighed .
Daphne er en hjlpeforanstaltning , som gr det muligt for os at kmpe mod problemet .
Men det vil ogs vre ndvendigt med retlige foranstaltninger i de enkelte lande .
Lad mig tage strig som eksempel .
strig er blevet foregangsland med en lov om beskyttelse mod vold , som har eksisteret siden 1997 , den skaldte bortvisningslov , hvor voldelige mnd bortvises , og kvinderne ikke lngere tvinges til at flygte med deres brn til kvindehjem og lignede institutioner .
Bortvisningsloven glder frst og fremmest i syv dage og kan om ndvendigt forlnges frem til skilsmisseterminen .
Jeg vil gerne opfordre de andre lande til ligeledes at udstede en sdan lov , fordi den tjener til at beskytte og bevare respekten for kvindernes vrdighed og bidrager med at gennemfre det .
<SPEAKER ID=56 NAME="Vitorino">
Hr. formand , Kommissionen glder sig over at vre med i sidste fase af vedtagelsen af Daphne-programmet 2000-2003 , et EF-handlingsprogram med en lbetid p fire r baseret p erfaringer fra Daphne-initiativet , som blev ivrksat , da Europa-Parlamentet i 1997 for frste gang afsatte midler i budgettet til bekmpelse af vold mod brn , unge og kvinder .
<P>
Programmet er baseret p behovet for at opretholde menneskerettighederne , hvad enten det drejer sig om brns menneskerettigheder i henhold til De Forenede Nationers konvention om brns rettigheder af 1989 eller kvinders menneskerettigheder iflge Beijing-erklringen og handlingsprogrammet fra 1995 .
<P>
Kommissionens frste forslag blev fremsat i maj 1998 , og i de sidste 18 mneder har proceduren overlevet ikke blot ndringer i retsgrundlaget , men ogs ndringer i traktaten , ndringer i komitologien , ndringer i Parlamentet samt ndringer i Kommissionen .
Forslaget er sledes tydeligvis en hrdfr plante , som vil trives og udvikle sig til et strkt vben i Fllesskabets arsenal til bekmpelse af vold mod de mest udsatte i vores samfund .
<P>
Jeg vil gerne isr takke Parlamentets ordfrere , fru Bennasar Tous og fru Avils Perea , for deres arbejde under vedtagelsesproceduren .
De har talt Parlamentets sag under de ofte svre forhandlinger .
Jeg vil ogs gerne takke den tyske og finske formand , uden hvis hjlp vi aldrig i tide var net til andenbehandlingen i dag med henblik p vedtagelse af programmet inden 1. januar nste r .
<P>
Endelig vil jeg gerne takke min forgnger , fru Gradin , som under hele sin embedsperiode hndterede Daphne-sagen dygtigt og professionelt .
Daphne-programmet er en viderefrelse af Daphne-initiativet , men med to vsentlige ndringer .
For det frste kan EFTA- og ansgerlandene deltage i programmet .
Dette vil i hj grad hjlpe ofrene for grnseoverskridende handel med kvinder og brn .
For det andet er programmet nu bent for ansgninger fra andre organisationer end ngo ' er .
Set i lyset af de forskellige traditioner i medlemsstaterne , hber jeg , at disse ndringer vil ge programmets effektivitet betydeligt .
<P>
Kommissionen accepterer alle seks ndringsforslag til behandling i Parlamentet i dag .
<P>
Vi hber sledes , at Daphne-programmet bliver vedtaget s hurtigt som muligt .
Nr det er vedtaget , vil Kommissionen samarbejde med Parlamentet og medlemsstaterne for at sikre , at programmets mlstning opfyldes .
Kommissionen vil isr sikre , at programmet bliver et relevant middel til kanalisering af synergier mellem offentlige myndigheder og ngo ' er med henblik p at opretholde fysisk og psykologisk integritet samt socialt velbefindende blandt brn , unge og kvinder inden for alle aktivitetsomrder .
Jeg tror , at en kombination af dette initiativ og Tamperes id snart vil fre til flles definitioner , flles straffeprocedurer og flles sanktioner i medlemsstaterne vedrrende handel med mennesker og forbrydelser mod brn .
<P>
Mlet er derfor i hele Den Europiske Union og i ansgerlandene at etablere netvrk mellem organisationer , der er aktive i bekmpelsen af vold mod kvinder og brn , og som har erfaring p dette omrde , samt at ge hele den europiske befolknings bevidsthed om dette onde og behovet for midler til at bekmpe det .
<P>
Jeg m sige , hr. formand , at her p trskelen til den nye rtusinde vil en stor tilslutning i Europa-Parlamentet til dette program vre den bedste og mest klare indikation af , at EU tillgger bekmpelsen af vold mod brn , unge og kvinder den absolut strste politiske betydning .
<SPEAKER ID=57 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted onsdag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=6>
Brns rettigheder
<SPEAKER ID=58 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er Kommissionens redegrelse om 10-ret for den internationale konvention om brns rettigheder .
<P>
Hr . Vitorino har ordet p Kommissionens vegne .
<SPEAKER ID=59 NAME="Vitorino">
Det er helt sikkert , at emnet i dag fortjener grundige overvejelser i Kommissionen og i EU som helhed .
<P>
Som vi lige har hrt i den foregende drftelse , er Kommissionen allerede aktiv inden for flere omrder , som vedrrer brn , selvom foranstaltningerne inden for disse omrder stadig skal trffes af de enkelte medlemsstater .
<P>
Brn udgr en srlig srbar gruppe .
I en rrkke har Fllesskabet gennem srlige projekter stttet lande , hvor der isr er problemer med konomisk udnyttelse , misrgt og prostitution af brn , med det forml at fremme socialhjlpen samt brns velbefindende og beskyttelsen , integrationen og uddannelsen af brn .
<P>
For at markere 10-ret for konventionen om brns rettigheder er der i 1999 lagt meget stor vgt p brns rettigheder i henhold til det europiske initiativ om demokrati og menneskerettigheder , punkt B.7 / 7 i EU-budgettet .
<P>
Kommissionen er allerede i frd med at gennemfre Daphne-initiativet med henblik p bekmpelse af vold mod brn og unge , og det efterflges nste r , som vi lige har hrt i den foregende drftelse , af Daphne-programmet 2000-2003 .
Via Stop-programmet og arbejdet med politi- og retssamarbejdet deltager Kommissionen aktivt i bekmpelsen af seksuelt misbrug af brn , herunder brneporno p Internettet .
<P>
Hvad angr politisamarbejdet og den tredje sjle , kan Kommissionen nu sammen med medlemsstaterne udarbejde flles initiativer , og Kommissionen deltager aktivt i bekmpelsen af seksuel udnyttelse af brn .
I januar blev der vedtaget en flles beslutning om at udarbejde en handlingsplan , der skal fremme sikkert brug af Internettet og dermed beskytte brn mod vold og pornografi .
Det var resultatet af en henstilling i 1998 om beskyttelse af mindrerige og menneskelig vrdighed .
Kommissionen er nu i frd med at gennemfre disse foranstaltninger .
I maj vedtog Kommissionen en meddelelse om gennemfrelse af foranstaltninger til bekmpelse af brnesexturisme , og Kommissionen har nu inden for dette omrde udvalgt en rkke foranstaltninger , som skal samfinansieres .
<P>
Kommissionen er ogs aktiv inden for det sociale og uddannelsesmssige omrde med henblik p at forbedre brns livskvalitet og muligheder for udvikling og uddannelse .
Det tilbagevendende forslag om at etablere en brneinstans i Kommissionen krver grundige overvejelser , isr fordi der skal tages hjde for de menneskelige og konomiske ressourcer , som er til rdighed i jeblikket .
<P>
Kommissionen vil ogs overveje iden om at offentliggre en meddelelse om brn for at markere 10-ret for konventionen .
Det vil tage lidt tid .
Jeg er glad for at f lejlighed til at rejse dette sprgsml p plenarmdet her i Europa-Parlamentet .
Kommissionen vil nje vurdere betnkningerne fra denne behandling og gre , hvad den kan for at efterkomme Parlamentets nsker ikke blot i anledningen af 10-ret for konventionen , men ogs for at forbedre konkrete politikker med det forml at opfylde mlstningerne i konventionen .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="EN" NAME="Banotti">
Hr. formand , frst vil jeg gerne komme med en teknisk bemrkning .
Behandlingen her i dag , som jeg hilser meget velkommen , er en del af en lang og kompliceret teknisk proces .
For det frste troede vi , at der var tale om en rigtig beslutning , og dernst troede vi , det var en mundtlig foresprgsel . Faktisk var der en del medlemmer , der undertegnede en mundtlig foresprgsel .
Jeg hber , at deres navne kan blive tilfjet listen over underskrivere af det forslag til beslutning , som mtte blive resultatet af dagens forhandling .
Vi havde stor besvr med at f kolleger til at undertegne dokumentet .
Jeg hber , at ogs deres navne vil blive tilfjet listen i arbejdsplanen .
<P>
Jeg vil gerne takke kommissren for flgende udtalelse : " Vi krver , at EU lytter omhyggeligt til stemmerne af 90 millioner brn og unge under 18 r .
Vi er bekymret for , at Europas nuvrende udvikling vil stte de yngre borgeres sikkerhed , beskyttelse og velbefindende p spil .
20 % af Europas brn lever i fattigdom p trods af , at landene i EU er blandt de rigeste i verden .
"
<P>
Dette er ikke mine ord , men ord fra brn og unge i mit hjemland , Irland , og andre EU-lande .
De kan bedst beskrive , hvordan brn udelukkes fra EU-politik , og hvordan lovgivning og politik p EU-plan meget konkret pvirker brns liv , dog p en anden mde , end det pvirker de voksnes liv .
Brn har meget lav prioritet p europisk niveau .
Det eneste virkelig serise politiske tiltag kom efter den uhyggelige Dutroux-sag i Belgien , hvor medlemmer af Europa-Parlamentet stod i k for at undertegne min beslutning om denne tragedie .
Selv dengang fokuserede EU ' s institutioner stort set kun p sprgsmlet om seksuelt misbrug og handel med brn og ikke p et bredere spektrum af EU-sprgsml , som pvirker brn .
<P>
Mangelen p et klart retsgrundlag i traktaten har betydet , at brns specifikke behov ignoreres .
I denne uge fejrer hele verden 10-ret for konventionen om brns rettigheder .
Den har den strste tilslutning og er den mest omfattende juridiske erklring om brns rettigheder p verdensplan .
Bortset fra USA og Somalia har alle lande i verden ratificeret konventionen . Men selvom alle medlemsstater i EU har ratificeret den , mangler EU-institutionerne stadig at gre det .
<P>
Vi har en absurd situation , hvor medlemsstater skal fremme brnenes interesser i deres lovgivning og politik , mens EU ikke er forpligtet til at beskytte brnenes interesser .
I jeblikket eksisterer brn ikke i EU-lovgivningen .
Hensynet til det indre marked kommer ofte fr brnenes interesser .
Beskyttelse af brn og brns sikkerhed tilsidesttes f.eks. af manglende lovgivning p omrder som Internettet og tv-reklamer .
Brn ses som en byrde , der skal forsrges , som ofre eller som en hindring for beskftigelse , hvilket str i direkte modstning til deres status i konventionen .
Traktatens strke fokusering p borgeren som arbejdstager betyder , at der ikke tages hensyn til brnenes interesser .
Kun et enkelt handlingsprogram og meget f forelbige budgetkonti har brn som mlgruppe .
Brn og brneprojekter modtager under EUR 5 millioner direkte fra EU ' s enorme budget .
Siden fjernelsen af budgetkontoen for brn og familier i GD V , har ingen budgetkonto haft brn som overordnet mlgruppe .
Brn er blevet usynlige i EU-politik .
<P>
Helt grundlggende er der ingen koordinering og ingen brneinstans i Kommissionen , intet generaldirektorat , som gr forrest i udviklingen af en sammenhngende og overordnet brnepolitik .
Jeg er glad for at hre , at De overvejer det , hr. kommissr .
Vi ser frem til hurtig handling i denne sag .
<P>
Jeg vil gerne komme med flgende henstilling i anledningen af 10-ret for konventionen .
Kommissionen br vedtage en meddelelse om brns rettigheder for at markere 10-ret for konventionen og etablere en brnepolitisk instans .
Ved nste revidering af traktaterne br medlemsstaterne vedtage et tydeligt retsgrundlag for EU-traktaterne for at fremme brnenes interesser .
Parlamentet br sikre , at brn er mere synlige i budgetkontiene , og Kommissionen br forbedre sin teknik samt udvikle mekanismer med henblik p dialog med de ngo ' er , der reprsenterer brn .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="DE" NAME="Grner">
Hr. formand , rede kolleger , den 20. november 1989 blev FN ' s Konvention om Barnets Rettigheder vedtaget , og efter min mening er 10-rsdagen velegnet til at gre status .
Ja , medlemslandene har ratificeret konventionen , nogle dog med forbehold , og de br snarest ophves .
<P>
Vi socialdemokrater har i de sidste 10 r kmpet for at give brns rettigheder meget strre opmrksom , og vi har givet disse rettigheder eftertryk med flere vigtige betnkninger og beslutninger .
Grner-betnkningen fra 1991 var begyndelsen , hvor Parlamentet for frste gang beskftigede sig med brns problemer , og hvor det allerede dengang krvede en brneombudsmand .
Betnkningen af Bandres Molet om et europisk charter for brnerettigheder og betnkningen af Zimmermann fra sidste r , hvor mindrerige blev drftet , skal ogs nvnes .
Ogs i andre betnkninger i forbindelse med FN-verdenskonferencerne har vi i samarbejde med tredjelande , isr med AVS-staterne , givet brns behov en meget hj politisk prioritering .
<P>
Parlamentet har i lbet af disse r over for Kommissionen fremsat en lang rkke forslag og forventer nu af Kommissionen , at der udarbejdes en meddelelse , hvor alle disse initiativer sammenfattes .
Der br tages fat p opgaverne p prioriteringslisten en efter en .
For det frste , helt verst , str der , at brns grundlggende rettigheder indlemmes i den nye traktat .
For det andet kommer anvendelsen af Daphne-programmet som et frste skridt , som et frste instrument , til at imdeg seksuel udnyttelse af og vold mod brn .
For det tredje er der pigernes situation , som skal have srlig opmrksomhed p alle politiske omrder , da pigerne ikke kun her i Europa , men overalt i verden stadigvk udsttes for srlig diskriminering .
For det fjerde skal vi gre alt for , at brn holdes ude af krig - bde som ofre og som gerningsmnd .
Brnesoldater m ikke lngere optrde nogen steder i verden .
<P>
To minutter er kort tid , og listen med opgaver er lang .
Vi skal handle nu !
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Hr. formand , at denne konvention bliver et strkt og vigtigt vrktj for Den Europiske Union , er , som de foregende talere antydede , den bedste mde at fejre den , bde nr det glder den interne og den eksterne politik .
Vi skal p alle mder srge for , at vores samarbejdslande opfylder deres forpligtelser i henhold til konventionen .
Vi ved , som mange her har vret inde p , at mange har ratificeret konventionen .
Men hvor mange lande opfylder i virkeligheden deres forpligtelser , f.eks. ved at rapportere om , hvad de har foretaget sig ?
Vi skal srge for , at konventionen bliver et vigtigt vrktj i forbindelserne til kandidatlandene .
Jeg mener , at man gjorde et fremskridt , da brnenes rettigheder blev nvnt i fremskridtsrapporten om Rumnien .
Vi ved , at man udarbejdede betingelser for Rumniens forhandlinger dr .
<P>
I den meddelelse , som de fleste af os ser frem til , og som kommissr Vitorino nvnte , skal vi ogs have at vide , hvor meget Unionen anvender p brn i Phare- og Tacis-programmerne .
Hans van den Broek lovede i mellemtiden , at vi ville f en sdan redegrelse , men den er ikke kommet .
Jeg ser frem til , at den kommer senest i meddelelsen .
<P>
Grner nvnte brnesoldater .
Efter min mening er dette det mest aktuelle anliggende i forbindelse med brnenes rettigheder .
Vi skal sttte alle dem , der vil arbejde for den frivillige protokol , som man begynder at udarbejde til nste r .
Vi skal srge for , at lande , som tillader brnesoldater , virkelig ikke fr samme sttte .
Jeg beklager , at Europa-Parlamentet ikke kunne give Sakharov-prisen til en kvinde , som har kmpet mod brugen af brnesoldater .
Det er efter min mening srlig vigtigt , at vi ogs efter mdet i Tampere ser - inden for den tredje sjle - hvordan brnene behandles , og srger for , at brneflygtninge fr en srlig behandling .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="EN" NAME="Lambert">
Hr. formand , jeg vil gerne erklre mig enig i meget af det , vi allerede har hrt under behandlingen her i aften .
Som mange af jer andre husker jeg den entusiasme og politiske begejstring , hvormed denne konvention blev vedtaget . Jeg husker , hvordan mange af verdens ledere havde travlt med at blive set sammen med unge mennesker og at tale i floromvundne vendinger om den fremtid , de kunne tilbyde .
Det er med stor bedrvelighed , at jeg ser alle disse smukke lfter forsvinde i den bl luft .
<P>
En af de vigtigste mlstninger i konventionen er brns ret til at leve i fred .
Det har allerede vret omtalt , at der p verdensplan rekrutteres omkring 300.000 brn og unge under 18 r som soldater .
Nogle af dem lever i vores egne medlemsstater , hvor de ikke har ret til at stemme p de regeringer , som afgr deres fremtid .
Mange brn arbejder som slaver eller under tvang , og vi vil gerne opfordre alle medlemsstater i EU til at ratificere ILO-konventionen , som omhandler disse sprgsml .
Vi vil ogs gerne opfordre medlemsstaterne til p den nste regeringskonference at vedtage et retsgrundlag for at fremme og beskytte brns rettigheder som defineret i FN-konventionen .
<P>
Vi skal desuden tage et ansvar for den verden , som brnene vokser op i , ikke mindst de miljforhold , som mange af dem lider under .
Det er afgrende , at vi mere end opfylder de ml , som vi har sat for os selv i kampen mod f.eks. klimandringer .
For alt for mange brn er rent vand , sikre levnedsmidler og tilstrkkelig ly stadig en drm , og det glder faktisk ogs mange i i-landene .
<P>
Vi mener ogs , at der er behov for en omprioritering hos de internationale finansielle institutioner , sledes at der lgges mere vgt p miljbeskyttelse , sundhedsvsen og uddannelse frem for markedsekspansion .
Endelig vil en annullering af glden i de fattigste lande i verden vre en betydelig hjlp til de unge i disse lande .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="FR" NAME="Hermange">
Hr. formand , i anledning af 10-rsdagen for denne konvention , som er en tekst , der anerkender barnet som et srskilt individ og giver barnet dets egne rettigheder , nemlig retten til livet , retten til identitet og til en familie , retten til at ytre sig samt retten til at f mad og blive opdraget , m man dog stadig konstatere , at der hvert halve minut er et barn p vores kontinent , som mishandles , voldtages eller delgges , indoktrineres og bliver offer for utilstrkkelige politikker , familiemssige og konomiske ndringer , og som ligeledes bliver offer for vores manglende gennemfrelse af denne internationale konvention .
<P>
Her ved udgangen af rhundredet er det sledes vores pligt at tnke p de millioner af brn , der tvinges ud i prostitution , som begr selvmord , og som tager narkotika , og at tnke p , at mens vores kontinent frst lige er ved at opdage pdofiliens delggelser , har vi lukket jnene i s lang tid . Her i vores demokratiske og konomisk udviklede lande , som hvert r er stolte over at kunne fejre Menneskerettighedserklringen , m vi sprge os selv , hvorfor disse rettigheder i den grad trdes under fode , nr det drejer sig om de svageste , nemlig vores brn .
<P>
Vi ville i den forbindelse gerne have en meget stor synlighed , nr det glder vores brn , hr. kommissr .
I sidste mandatperiode indgav jeg p Parlamentets vegne en betnkning om beskyttelse af brnene og familien , hvor jeg nskede et synligt budget for vores brn , samt at man i Kommissionen oprettede et srligt kontor for beskyttelse af brnene og familien .
Jeg understregede ligeledes , at vi skulle anmode om , at man afholdt et srligt Europisk Rd om fremtiden for familiepolitikkerne og brns beskyttelse i Unionen , og at man skulle forelgge en rsberetning for Parlamentet , hvor man sammenligner vores landes lovgivning p dette omrde .
<P>
Desuden ville vi gerne have - bde jeg og mange af mine kolleger - at vi i forbindelse med regeringskonferencen kunne overveje at indfre et fast retsgrundlag for aktionerne til fordel for brnene og familien .
Endelig vil jeg foresl - eftersom FN i r 2001 gr status over det frste verdenstopmde om brn - at vi i Europa-Parlamentet skaber et brnenes Europa-Parlament , der tilrettelgges sammen med brnene , for at fejre dette verdenstopmde om brn i Europa i r 2001 .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="FR" NAME="Roure">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , hver gang brns rettigheder ikke respekteres , er der tale om vold .
Men selvom den kollektive vold er den , der er mest synlig , er den daglige vold og de problemer i nabolaget , man kunne betegne som en mildere form for vold , meget slemme for dem , det gr ud over , og det er i disse omgivelser , at visse brn fdes og vokser op i dag .
Volden er en indikator for sociale problemer , der skal lses hurtigst muligt .
Og i stedet for de lsninger , der tager sigte p udbedring eller straf , er det p tide , at man prioriterer nogle forebyggende lsninger , hvor man skaber en anderledes familiesituation , hvilket endelig ville gre det muligt at forhindre enkeltpersoners og samfundets undvendige lidelser og at fre en sand integrations- og socialiseringspolitik lige fra fdslen .
<P>
Det vigtigste er ikke , at man forsger at udarbejde en liste over rettighederne , men at man fr alle til at blive bevidste om den tidlige barndoms vigtighed , s man i fremtiden undgr at f et samfund , hvor de unge ikke kan udtrykke sig p andre mder end ved at gre oprr , eftersom man ngtede dem deres rettigheder som brn . Det er vores pligt at skabe et samfund , hvor alle er blevet respekteret lige fra deres helt tidlige barndom .
Mennesket fdes som et afhngigt og forsvarslst vsen .
En baby har kun rettigheder .
Den kan ikke have nogen pligter .
Pligterne kommer med bevidstheden , og bevidstheden opstr med opdragelsen . Ingen opdragelse kan vre vellykket , hvis babyens person og barnets person ikke respekteres .
Vi skal sttte brns rettigheder i tredjelande , men ogs vores egne lande .
Vi skal sammen overveje brns leveforhold i de forskellige europiske lande , navnlig i byomrderne , og vi skal ivrkstte et samarbejde og en finansiering for at sttte vanskeligt stillede familier , isr familier med kun n forlder eller med svage forldre .
Vores mlstning er jo at f nogle harmoniske brn .
Det er derfor vores pligt at beskytte dem og opdrage dem .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="EL" NAME="Karamanou">
Hr. formand , FN-konventionen har 10-rs jubilum i r , og det giver Europa-Parlamentet , men ogs Kommissionen , lejlighed til ikke blot at holde festtaler i anledning af jubilet , men til frst og fremmest at beslutte at ge indsatsen , afstte flere midler og tage initiativer og trffe foranstaltninger , som kan blive til en integreret og sammenhngende politik til effektiv beskyttelse af brnenes menneskelige vrdier og menneskevrdighed .
<P>
De nyeste oplysninger fra UNICEF tegner et dystert billede af situationen p verdensplan .
Millioner af brn lider p grund af sult og mangel p den mest grundlggende lgehjlp og undervisning , samtidig med at 300.000 brn under 18 r i dag fr militr trning og deltager i krigshandlinger .
Dette er noget , der foregr i udviklingslandene , men i det skaldte civiliserede Vesten antager vold , svigt og seksuelt misbrug af brn via internationale netvrk skrmmende dimensioner .
<P>
Derfor m Europa-Parlamentet sende strke signaler til alle Den Europiske Unions institutionelle organer , til internationale organisationer og ikkestatslige organisationer om , at vi br fjerne denne skamplet p vores tid .
Nr der skal udarbejdes et charter for grundlggende rettigheder og etableres et flles omrde for frihed , sikkerhed og retfrdighed , m vi srge for , at der indgr et srligt kapitel om beskyttelsen af brns rettigheder .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="NL" NAME="Van Hecke">
Hr. formand , aldrig fr i historien har menneskerettighederne vret s veludviklede .
Aldrig tidligere har s mange internationale konventioner vret ratificeret af s mange stater .
Alligevel krnkes menneskerettighederne stadig systematisk i stor udstrkning .
Det glder ogs for brns rettigheder .
Nsten alle lande har i mellemtiden ratificeret konventionen .
Selvom der p nogle omrder er gjort betydelige fremskridt , stiger antallet af andre former for misbrug mod brn .
Antallet af gadebrn er i det forlbne tir steget frygtindgydende .
Den kommercielle seksuelle udnyttelse af brn er blevet mere international og mere organiseret .
Brn er mere end nogen sinde ofre i krige .
<P>
Siden 1987 ansls det , at to millioner brn er drbt i vbnede konflikter .
Seks millioner er blevet lemlstet for resten af livet .
Nsten 30 millioner brn er i jeblikket p flugt for krig og vold .
<P>
Konventioner alene er ikke nok .
De m ogs fres ud i livet .
Der skal sledes komme flere mekanismer for effektivt at gennemtvinge rettighederne . Flere kontrolorganer for at fre tilsyn med , at de overholdes og frem for alt flere pressionsmidler til at dmme overtrdere .
<P>
Der er allerede talt om en af de vrste former for brnemisbrug , brnesoldaterne .
I de forlbne to r har 300.000 brn under 18 r faktisk kmpet med i konflikter over hele verden . Mange af dem er blevet rekrutteret under tvang .
P grund af manglende erfaring og trning drbes der ofte et strre antal brn end voksne .
Anvendelsen af brnesoldater truer ikke blot med at fre til en kriminalisering af samfundet , men den gr desuden alle brn til skydeskive .
<P>
Der er , hr. formand , brug for mere end flotte hensigtserklringer .
Vi m som Parlament turde opfordre til indfrelsen af en minimumsalder p 18 r for rekruttering og deltagelse i vbnede konflikter .
En konsekvent holdning fra alle europiske medlemsstaters side vil vre mere end et symbolsk skridt i retning af et mere brnevenligt samfund .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="EN" NAME="Bowis">
Hr. formand , der er mange tragedier i denne verden , men der er ingen s bevgende som dem , der berrer brn .
Intet er vrre end det , vi har hrt om i dag vedrrende handel med brn .
Jeg vil gerne tale om en srlig form for handel med brn , nemlig den handel der foregr i forbindelse med adoption .
<P>
I Det Forenede Kongerige havde vi i 1960 ' erne omkring 25.000 adoptioner , hvoraf 12.500 var brn under et r .
I 1970 ' erne var dette tal faldet til 13.000 , hvoraf 3.000 var brn under et r .
I 1990 ' erne var tallet faldet igen til 7.000 med kun 900 brn under et r .
Den faldende tendens skal selvflgelig ses i lyset af den strre udbredelse af aborter .
I Storbritannien ender 20 % af alle graviditeter med en abort . I London er tallet 33 % .
Flere af de brn , der kan adopteres ad legal vej , er handicappede - med bde psykiske , fysiske og adfrdsmssige handicap - og derfor gr folk , der nsker at adoptere et barn , ikke overraskende ofte andre veje .
Det giver betydeligt flere adoptionsmuligheder .
<P>
Vores strste forpligtelse er over for barnet .
Et barn , som har behov for en familie , har det naturligvis bedst hos sin egen familie , og hvis dette ikke er muligt s hos en familie i vante omgivelser .
Hvis det ikke er muligt , kan nste mulighed vre en familie med en anden baggrund i samme land , og hvis dette heller ikke er muligt , kan man som absolut sidste udvej tage en familie fra et andet land .
Men det skal vre en nje godkendt og en meget krlig familie , og det par , der ptager sig ansvaret for det pgldende barn , skal have forstelse for barnets baggrund .
Alt for ofte er systemet blevet udnyttet , og parrets interesser er kommet fr barnets .
Der findes organiseret svindel med babyer , mdre fr stjlet deres babyer , mdre fr penge for at skille sig af med deres brn , mdre bliver bildt ind , at deres barn vil f en god start p livet for derefter at vende tilbage , selvom det slet ikke er tilfldet .
<P>
Derfor har vi Haag-konventionen om international adoption .
Derfor anmoder jeg desuden Kommissionen om at sikre , at Haag-konventionen gennemfres i alle medlemsstater i Den Europiske Union .
Jeg opfordrer til udarbejdelse af en rapport om hver medlemsstats lovgivning og retspraksis p dette omrde .
<P>
I forbindelse med 10-ret for konventionen om brns rettigheder skal vi forsvare disse brn og deres ret til at vre brn .
Det betyder , at vi skal hjlpe brn i nd som flge af sygdom , handicap , sult , fattigdom eller manglende uddannelsesmuligheder .
Det betyder et stop for brnearbejde , udnyttelse af brn og den forfrdelige handel med brn .
Mange af disse problemer er forrsaget af voksnes grusomhed og misrgt , og det mindste , vi voksne kan gre , er at sikre , at konventionen om international adoption skal anvendes , nr et barn uden familie fr en ny chance i levet gennem adoption .
<SPEAKER ID=69 NAME="Vitorino">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke alle talerne og p Kommissionens vegne forsikre Dem for , at jeg omhyggeligt noterer mig Deres bekymringer og nsker .
<P>
Jeg tror i vrigt , at vi str over for et sprgsml , der kan analyseres fra to forskellige vinkler . P den ene side har vi nemlig de grundlggende rettigheder , og p den anden side har vi brnepolitikkernes indflydelse p Unionens aktionsomrder .
<P>
Men hensyn til den frste vinkel , der er de grundlggende rettigheder , er vi i en Union , som via traktatens artikel 6 lgger vgt p respekten for de grundlggende rettigheder og srligt for menneskerettighederne og de grundlggende frihedsrettigheder , sledes som de flger af medlemsstaternes flles forfatningsmssige traditioner .
Det rette forum for debatten om perspektiverne for en anerkendelse af brns grundlggende rettigheder er efter min mening det samme som for charteret for grundlggende rettigheder .
Jeg vil gerne understrege over for Parlamentet , at jeg vil tage dette sprgsml op her .
<P>
Hvad sektorpolitikkerne angr , noterer jeg mig forslaget om en meddelelse fra Kommissionen om dette emne , og det skal pr. definition vre en horisontal meddelelse .
Men jeg vil ogs gerne understrege over for Parlamentet , at Kommissionen allerede nu er get i gang med at udvikle nogle konkrete foranstaltninger , nr det glder brnene .
Med hensyn til mit virkefelt , som nrmere betegnet er rets- og politisamarbejdet , vil jeg gerne sige til parlamentsmedlemmerne , at bekmpelsen af brnehandel , brnemisbrug og forbrydelser over for brn samt forebyggelsen af ungdomskriminalitet er en rkke prioriteringer i Kommissionens indsats , som blev anerkendt p topmdet i Tampere , og som vi vil g videre med i forbindelse med de programmer for rets- og politisamarbejdet , som jeg vil forelgge for Dem , nr jeg prsenterer det scoreboard , stats- og regeringscheferne har anmodet om .
<P>
Med hensyn til denne mulighed for en horisontal meddelelse fra Kommissionen tror jeg , at man herefter kunne overveje dens organisationsmssige konsekvenser , som De nvnte i Deres forslag , nemlig oprettelsen af et kontor i Kommissionen og fastlggelsen af budgetter til brns beskyttelse for at forbedre den offentlige kontrol med Unionens deltagelse som sdan i politikkerne til brns beskyttelse .
<P>
Endelig vil jeg gerne understrege , at ansvaret for konventionens gennemfrelse ikke mindst ligger hos medlemsstaterne , og at det er et omrde , hvor vi nje skal holde os inden for subsidiaritetsprincippets grnser .
Jeg tror dog ogs godt , at vi p Kommissionens ansvar kan planlgge ivrksttelsen af en sammenlignende undersgelse af flere medlemsstaters implementering af konventionen om brns rettigheder i de nationale lovgivninger .
En sdan undersgelse kunne efter min mening bidrage til identificeringen af konventionens konkrete gennemfrelsesgrad .
Jeg er jurist , og jeg lgger meget vgt p lovene og de juridiske tekster , men jeg er ogs far , og jeg lgger isr vgt p en konkret gennemfrelse af de etiske , politiske og kulturelle regler for brns beskyttelse .
<SPEAKER ID=70 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted torsdag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=7>
Information og hring af arbejdstagerne
<SPEAKER ID=71 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er den mundtlige foresprgsel ( B5-0034 / 1999 ) af Rocard for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om information og hring af arbejdstagerne i Det Europiske Fllesskab .
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="IT" NAME="Ghilardotti">
Hr. formand , fru kommissr , i april 1999 vedtog Europa-Parlamentet ved frstebehandlingen sin lovgivningsmssige beslutning om Kommissionens forslag , der indfrer nogle generelle rammer for information og hring af arbejdstagerne i Den Europiske Union .
I forslaget til direktiv fastlgges nogle rammer , der tager sigte p at udbedre manglerne og opveje fejlene ved den nationale lovgivning og fllesskabslovgivning , der er gldende i jeblikket .
<P>
Formlet med dette forslag er at sikre arbejdstagernes ret til en regelmssig information og hring om den konomiske og strategiske udvikling af virksomheden samt om de beslutninger , der vedrrer dem , i alle Unionens medlemsstater ; at styrke den sociale dialog og tillidsforholdet internt i virksomheden for at bidrage til at forudse risici , til at forbedre fleksibiliteten og tilrettelggelsen af arbejdet i forbindelse med sikkerheden , til at gavne arbejdstagerne og gre dem lydhre over for de ndvendige ndringer ; at medtage virksomhedens beskftigelsessituation og -udvikling blandt informations- og hringssprgsmlene ; at sikre , at arbejdstagerne bliver informeret og hrt , fr der vedtages nogle beslutninger , som kunne medfre vsentlige ndringer i arbejdets tilrettelggelse og i kontraktforholdene og at sikre effektiviteten af denne procedure ved ogs at indfre nogle srlige sanktioner over for dem , der groft overtrder sdanne forpligtelser p disse omrder .
I den forbindelse har vi - hvis man skal dmme efter visse af de forhandlinger , der har fundet sted i Parlamentet - her p det seneste set , hvor vigtigt det er at opstille nogle faste referencerammer for information og hring .
<P>
Dette forslag sikrer nogle minimumsstandarder for information og hring , der skal glde i hele Unionen , idet man harmoniserer arbejdstagernes grundlggende rettigheder - som allerede eksisterer i mange medlemsstater - og bidrager til at styrke Europas sociale dimension , hvilket er vores alle sammens mlstning .
<P>
Europa-Parlamentet har vedtaget en rkke ndringsforslag , som navnlig tager sigte p en nrmere angivelse af vilkrene for og definitionen af information og hring , isr med hensyn til tidspunktet for informationens viderebringelse .
Derfor er det efter vores mening vigtigt , at det gennemfres i planlgningsfasen , s arbejdstagerne fr mulighed for at vre p forkant med ndringerne , at man udvider direktivets anvendelsesomrde , at man srger for , at direktivet indeholder nogle minimumsbestemmelser p fllesskabsplan , som der kun kan afviges fra , sfremt det stiller arbejdstagerne bedre , og at man udvider indholdet til ogs at omfatte de omrder , der direkte berrer arbejdstagernes rettigheder og fremtid .
<P>
Med hensyn til vores betnkning reagerede Kommissionen positivt p nogle ndringsforslag , mens den gav udtryk for visse forbehold i forbindelse med andre ndringsforslag .
Den har dog endnu ikke - og det er rsagen til denne mundtlige foresprgsel - fremlagt et revideret forslag , der klart angiver dens holdning til Parlamentets ndringsforslag , ligesom jeg med beklagelse m konstatere , at det finske formandskab ikke har vist den politiske vilje til at g videre med denne sag , for vi forventede ellers , at det finske formandskab tog hjde for dette sprgsml .
Grunden til denne foresprgsel er netop , at vi ikke blot nsker at bede Kommissionen om at udtrykke sig klart om Parlamentets forslag , men at vi ogs og ikke mindst nsker at sprge den om de nrmere omstndigheder og tidsplanen for fremlggelsen af dens reviderede version med hensyn til Parlamentets holdning .
<P>
P vegne af Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender vil jeg gerne sprge kommissren - der i vrigt har vist sig at vre yderst lydhr over for disse emner ved andre lejligheder - om hun kan fortlle os , hvilke vanskeligheder der er forbundet med sprgsmlet , og hvorfor der endnu ikke er blevet fremlagt et revideret forslag .
Kan vi i vrigt regne med , at det bliver fremlagt inden rets udgang ?
Og vi ville navnlig gerne have at vide , hvilke foranstaltninger hun har til hensigt at ivrkstte for at lette en politisk aftale p dette omrde , en aftale , der er afgrende for , at Kommissionen , Rdet og Parlamentet nr frem til en endelig afgrelse p dette omrde .
Vi lgger nemlig srlig vgt p denne afgrelse , og den er desuden en del af et strre omrde , der netop har at gre med forberedelsen og ledsagelsen af de igangvrende ndringer p arbejdsmarkedet , s disse ikke fr nogen uheldige konsekvenser , navnlig med hensyn til arbejdstagernes sikkerhed og deres arbejdsplads .
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="EL" NAME="Diamantopoulou">
Hr. formand , Europa-Parlamentet spiller en vigtig rolle inden for mange betydningsfulde og socialt flsomme sprgsml , men vi m sige , at navnlig her , i forbindelse med dette direktiv , har Parlamentet fungeret som en reel drivkraft .
<P>
Fru Ghilardotti har gjort rede for kendsgerningerne .
Jeg vil bidrage med fire ting omkring fllesskabsdirektivet .
Forslaget til fllesskabsdirektiv udgr en ramme for en tilpasning , som gr os i stand til at modst industrielle ndringer .
Det er en politisk ramme , som er ndvendig , for at vi kan klare disse uundgelige ndringer p en mde , der er socialt acceptabel .
Under den sidste forhandling her i Parlamentet angende Michelin , sagde jeg , at vi ikke kan f fljlsndringer , " velvet changes " , fordi vi lever i en tid , hvor der sker store omstruktureringer , vi gr ind i teknologiens tidsalder , der sker ndringer p arbejdsomrdet , og globaliseringen breder sig mere og mere .
Derfor er vi ndt til at forberede os , s vi kan acceptere ndringerne p socialt plan .
<P>
Den nste ting , jeg gerne vil understrege , er , at Europa i denne omstruktureringernes tid har oplevet store succeser .
Der er det indre marked , som udbygges og befstes dag for dag , der er Den konomiske og Monetre Union , som ligeledes udbygges dag for dag , og nu er tiden inde til , at den sociale dimension trder frem .
Derfor er dette direktiv et meget vigtigt politisk valg .
Direktivet blev forelagt efter en tre r lang dialog med arbejdsmarkedets parter . I november 1998 blev det forelagt for bde Parlamentet og Rdet .
Parlamentet reagerede , og i april fandt der en afstemning sted , hvortil der var stillet 35 ndringsforslag .
Desvrre har Rdet , nu hvor der er get et r , endnu ikke behandlet dette direktiv .
<P>
Hvad ndringsforslagene angr , vil jeg sige , at Europa-Kommissionen kan acceptere ni af disse , hvoraf de syv kan accepteres principielt , men lngere kan vi ikke g , og jeg vil gerne forklare hvorfor .
Under det finske formandskab , der som bekendt har varetaget arbejdet med at fremme de enkelte direktiver , men ogs halvrsplanen , blev der truffet et strategisk valg , som blev meddelt Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender .
Dette strategiske valg gik ud p , at der frst skulle ske en principiel vedtagelse af direktivet om den europiske virksomhed og derefter en vedtagelse af direktivet om information og hring , og begrundelsen var , at hvis det direktiv , vi drfter nu , blev vedtaget frst , ville det blive meget kompliceret at f vedtaget direktivet om beskftigelse , der som bekendt har vret undervejs i over 14 r .
<P>
Det finske formandskabs strategi resulterede i en drftelse af sprgsmlet om det europiske selskab .
Det direktiv , vi behandler i dag , kom slet ikke p forhandlingsbordet og blev ikke drftet , og i denne forbindelse vil jeg gerne svare p fru Ghilardottis sprgsml om , hvilke elementer der er tvivl og uenighed om blandt landenes delegationer .
Det er sprgsmlet om grnsen for , hvor store virksomhederne skal vre , for at der kan blive tale om information og hring .
Jeg kan sige , at min personlige holdning er , at vi br skille de sm og mellemstore virksomheder ud .
Forholdene er anderledes i de sm og mellemstore virksomheder , men der m selvflgelig vre en grnse for , hvornr de er omfattet af de ting , vi taler om .
Den grnse , der er foreslet , er p 50 ansatte .
Og som sagt er dette et af de punkter , der bliver drftet , og som der er uenighed om .
En anden ting er definitionen af information og hring .
Der er her forskellige meninger , som ogs er betinget af omstndighederne i medlemsstaterne , men ofte ogs af , hvilken politisk anskuelsesvinkel der anlgges .
Der er sprgsmlet om graden af selvstndighed og kravene til aftalerne mellem arbejdsmarkedets parter i de enkelte medlemsstater , og hvor vidt man kan g , og endelig er der sprgsmlet om sanktioner .
<P>
Disse sprgsml str mere eller mindre bne .
Sprgsmlet er nu , hvad vi p nuvrende tidspunkt br gre , og i hvilken retning vi skal g for at opn det , vi vil .
Og det , vi vil , er at f en vedtagelse af dette direktiv hurtigst muligt .
Det hjlper ikke noget , at vi har et fremragende direktiv p forhandlingsbordet .
Det vigtige er , at vi skaber nogle omstndigheder , som gr , at direktivet kan vedtages og trde i kraft .
<P>
Jeg mangler at svare p , hvordan tidsplanen er , og hvad Kommissionen agter at gre fremover .
Frst vil vi afvente afslutningen p det finske formandskab og se , om man omsider nr til enighed om direktivet om det europiske selskab .
Hvis der ikke er kommet et resultat ved rets afslutning , vil jeg anbefale det portugisiske formandskab , at strategien ndres , at sprgsmlet gribes an p en anden mde med et andet forhandlingsgrundlag , s arbejdet med det konkrete direktiv kan skride hurtigere frem , og vi fra Kommissionens side , nr vi har fet den frste reaktion fra Rdet , kan g videre med en anden indfaldsvinkel , hvilket ikke bliver srligt svrt .
Det bliver ikke svrt for os at justere forslaget p grundlag af de ndringsforslag , vi allerede har accepteret , og forelgge det for Rdet .
Jeg tror dog , at vi under det portugisiske formandskab kommer til beskrive de nste skridt anderledes end i dette halvr , hvor der ikke har vret nogen fremgang , og kan g videre p den mde , jeg har beskrevet her .
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="DE" NAME="Menrad">
Hr. formand , fru kommissr , PPE-gruppen godkendte i april den lovgivningsmssige beslutning om direktivet om en europisk ramme for information og hring af arbejdstagere i medlemslandene .
Partnerskab og subsidiaritet bestemmer Parlamentets og Kommissionens forslag .
Virksomhederne br modtage en specielt skrddersyet pakke vedrrende information og hring gennem en aftale mellem arbejdsmarkedets parter .
<P>
Parlamentet har bl.a. foreslet , at de eksisterende nationale arbejdstagerreprsentationer skal deltage i udarbejdelsen af denne aftale .
En aftale uden deltagelse af de lokale samarbejdsudvalg er utnkelig !
Godt nok reagerede Kommissionen i frste omgang positivt p forskellige ndringsforslag , men - det har De jo ogs selv sagt - den har ikke hidtil fremsat noget ndringsforslag .
Man kan ganske enkelt ikke bare sylte det , som Parlamentet med mje har udarbejdet !
Forudstningerne for Rdets flles holdning skal nu langt om lnge skabes .
Der mangler benbart politisk vilje i Rdet .
<P>
Hvordan vurderer Kommissionen situationen , fru kommissr ?
Jeg har ikke forstet Dem helt .
Mener Kommissionen , at det finske formandskab og eventuelt ogs det kommende portugisiske formandskab bekymrer sig om , hvorvidt f.eks. Storbritannien igen vil g over i modstanderens lejr i forbindelse med striden om arbejdstagernes ret til deltagelse i Det Europiske Aktieselskab , som skal opbygges ?
Det er en officiel hemmelighed , at den britiske regering kun blev vundet ved et tilsagn om tilbageholdelse ved informations- og hringsdirektivet for et r i forbindelse med Det Europiske Aktieselskab med minimumsmedbestemmelsesret .
<P>
Vi beklagede i plenarforsamlingen med henvisning til virksomhedsomstruktureringerne ofte den manglende rettidige information fra virksomhedernes ledelse : Hoover , Renault , Michelin .
Vi kan dog ogs forkynde positive budskaber .
Hertil hrer succeshistorien om direktivet om indfrelse af europiske samarbejdsudvalg .
Forudstningen for , at de nationale arbejdstagerreprsentationer , som det europiske samarbejdsudvalg videresender sine informationer til , fungerer godt , er at de har tilstrkkelige rettigheder til at kunne reagere i rette tid .
Det garanterer det nvnte direktiv .
<P>
Jeg vil gerne prcisere sprgsmlet endnu en gang , fru kommissr : Har jeg forstet Dem rigtigt , at Kommissionen ikke har planer om at fremstte et ndringsforslag i r , hvilket jeg ville beklage meget ?
Rettidig information af arbejdstagerne betyder gennemskuelighed , der skaber tillid og forhindrer gnidninger i de europiske virksomheder .
Vinderne er i den forbindelse arbejdsgiverne og arbejdstagerne p lige fod .
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="PT" NAME="Damio">
Hr. formand , jeg skal ikke gentage det , som de andre talere har sagt om behovet for dette direktiv .
De sagde selv for nogle dage side , fru kommissr , apropos diskussionen om Michelin , at intelligente omstruktureringer var ndvendige .
Jeg vil give Dem et eksempel p en omstrukturering af en virksomhed p europisk niveau , med et europisk samarbejdsudvalg , som er intelligent , men kun for den ene part .
Og det er jo netop dt , som vi skal undg : en skv social dialog .
Alle Europa-Parlamentets ndringsforslag har vret meget vigtige , og der er isr t , som jeg synes er srdeles relevant , nemlig det , der taler om , at parterne skal udvise etik og handle i god tro .
Det , der f.eks. sker med omstruktureringen af Ford i Portugal , er et mnstereksempel p manglende god tro .
I slutningen af 80 ' erne havde Ford Lusitana 1.200 ansatte .
Man flyttede fabrikken til Polen og lovede at foretage investeringer dr mod skattelettelser og andre goder .
Der er aldrig blevet investeret srlig meget i Polen , og nu meddeler Ford , at man vil lukke begge fabrikker , bde den i Portugal og den i Polen .
<P>
Denne type flytninger og omstruktureringer , fru kommissr , er rhundredets handel .
Det har intet at gre med indfrelse af ny teknologi eller behov for strre produktivitet i virksomhederne .
Fords egen argumentation viser det , idet man jo ikke siger noget om produktivitetsproblemer . Tvrtimod siger man , at disse to produktionsenheder og arbejderne p dem har en enorm produktivitet .
Og der sker s det , at disse arbejdere er i den grad specialiserede , at de p arbejdsmarkedet kun kan afsttes som ufaglrte .
<P>
Hele dette kompleks af sociale begivenheder m vi tage os af .
Det krver et svar , det krver styring , njere undersgelser og lovgivningsinitiativer ; men ikke kun dt !
Det er p tide , at Kommissionen stter en overvgning i gang af de strre virksomheder , for det handler ikke om virksomheder med 50 eller 100 ansatte .
Lad os s begynde med virksomheder p europisk niveau , og lad os begynde med en vurdering af , hvad en ndvendig omstrukturering egentlig er for noget .
I Europa-Parlamentet reprsenterer vi begge sider af industrien , men den ene af dem har ingen stemme , fru kommissr .
Det er srdeles vigtigt , at den fr det .
<P>
Jeg hber oprigtigt , at det portugisiske formandskab srger for et svar , og jeg vil gre , hvad jeg kan , for at det sker .
<SPEAKER ID=76 NAME="Jensen">
Hr. formand , jeg vil gerne tilslutte mig beklagelsen over , at der endnu ikke er fremlagt et revideret forslag om information og hring af arbejdstagerne fra Kommissionens side .
Selvom der efter valget tegner sig et nyt og anderledes flertal her i Parlamentet , og selvom der er nogle ndringsforslag , vi i ELDR stter mere pris p end andre , ja , selvom der er ting i forslaget , vi absolut gerne havde vret foruden , s bakker vi op om denne foresprgsel og efterlysning af handling .
Det skal ikke vre sendrgtighed , der styrer den politiske proces .
<P>
I ELDR vil vi gerne fremme information og hring af arbejdstagerne , men vi lgger ogs strk vgt p , at man viser den forndne respekt for forskelle i traditioner og kultur p dette omrde .
Der skal ikke opbygges nye bureaukratiske systemer , der spiller drligt sammen med de arbejdsmarkeder , hvor der i dag er en velfungerende social dialog .
I srlig grad lgger vi vgt p , at man ikke - om end i en god mening - gr livet vanskeligere for sm og mellemstore virksomheder , hvor ledelsen iflge sagens natur er tt p medarbejderne .
De ndringsforslag , Parlamentet vedtog ved frstebehandlingen i april , betyder bl.a. , at reglerne om hring kommer til at glde virksomheder med 50 ansatte og derover og fjerner nationale dispensationsmuligheder .
Vi foretrkker det oprindelige forslag , der giver mulighed for i visse tilflde at hve grnsen til 100 ansatte .
Derimod kan vi tilslutte os ndringsforslagenes klare toning i retning af at gre direktivet til et minimumsdirektiv med mulighed for , at medlemsstaterne gr videre .
<P>
Som sagt : Noget kan vi lide , og andet kan vi mindre godt lide i det forslag , der er kommet fra Parlamentet , men nl i beslutningsprocessen kan vi slet ikke lide .
Jeg synes imidlertid , at fru Diamantopoulou har givet en god udredning for , hvilke problemer der er i forbindelse med gennemfrelsen af sagen , og det viser jo , at der er reelle politiske problemer .
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="FR" NAME="Lipietz">
Fru kommissr , jeg kommer fra et land , hvor ejeren af en multinational virksomhed , nemlig Michelin , lagde vgt p frst at informere aktionrerne om sin beslutning om at afskedige 10 % af de ansatte i de forskellige lande i de nste tre r .
<P>
Fru kommissr , i mdeperioden i sidste mned bekrftede De varmt og overbevisende , at Kommissionen nsker at stadfste arbejdstagernes ret til information og hring om deres skbne .
Vi glder os over , at De er fast besluttet p at fuldfre dette i forbindelse med det portugisiske formandskab .
<P>
I modstning til det , den foregende taler lige sagde , er De Grnne dog af den opfattelse , at sdanne rettigheder br omfatte alle virksomheder , der klart ikke er hndvrksvirksomheder , og vi foreslr en trskel p 20 ansatte .
At indfre en trskel p 50 ansatte , sdan som Kommissionen tilsyneladende har til hensigt , ville medfre nogle alvorlige konkurrenceforvridninger , da det kun ville berre 3 % af de europiske virksomheder .
<P>
En dag vil det blive ndvendigt at g endnu lngere .
I flere europiske lande lgger man i samfundet vgt p arbejdstagernes deltagelse .
De deltager bde i beslutningerne og fr del i overskuddet .
Det Europiske Rd nskede ikke at flge Parlamentets udtalelse p dette punkt .
Via pensionsfondene fr pensionisterne dog i dag i strre og strre grad del i kapitalen og i virksomhedens udbytte , og de deltager mere og mere i bestyrelserne .
<P>
Det ville vre paradoksalt - og det ville medfre trusler om en krig mellem generationerne - at de erhvervsaktive lnmodtagere skulle udelukkes fra en sdan deltagelse .
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz">
Hr. formand , fru kommissr , under vores forhandling den 27. oktober om Michelin-sagen mindede jeg om , at Parlamentet havde ndret direktivet om information og hring af arbejdstagerne , og at vi stadig ventede p , at Kommissionen skulle godkende disse ndringsforslag .
<P>
De to vigtigste ndringsforslag - som jeg gerne vil minde om - drejede sig om to punkter . Frst og fremmest nskede Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender , at direktivet skulle glde for virksomheder med 20 ansatte eller derover .
Parlamentet nskede , at det skulle glde for 50 ansatte eller derover , mens Kommissionen foreslr 100 ansatte eller derover , hvis ikke jeg tager fejl . Og det andet vigtige ndringsforslag gik ud p , at enhver tilbageholdelse af information fra en virksomheds direktions side over for de ansattes reprsentanter skulle medfre en sanktion - det skulle ikke kun vre tilbageholdelsen af information , som virksomhedens direktion anser for vigtig ( hvilket er et alt for vagt begreb ) .
<P>
Hvad siger Kommissionen til disse to punkter i dag ?
Intet nyt , og vi vender tilbage til det i r 2000 .
Det kan rligt talt ikke vre rigtigt , fru kommissr .
Med denne afventende holdning vender man totalt ryggen til forventningerne i vores samfund .
Vi skal ikke alene lytte til det signal , vi fik under det sidste valg , og vedtage disse to ndringsforslag , jeg havde ogs fremsat nogle supplerende forslag , som efter min mening er tiltrngt i dag .
<P>
Jeg havde foreslet indfrelsen af en opsttende frist p seks mneder for alle omstruktureringsplaner for at muliggre en uafhngig fagforeningsvurdering , og jeg havde ligeledes foreslet , at hvis virksomheden har modtaget statssttte , men ikke overholder de fastsatte bestemmelser , skal den tilbagebetale den modtagne sttte .
Jeg mener derfor , at De burde fremlgge et ndret forslag til direktiv , hvor der tages hjde for disse forslag og denne forventning , og at De br udfre Deres opgave med at pvirke Rdet i stedet for fra starten at rette Dem efter vores respektive regeringers mindste fllesnvner .
Jeg forventer ogs , fru kommissr , at hr . Prodi ligeledes medtager disse henvisninger i den arbejdsplan , han vil forelgge for os .
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="NL" NAME="Pronk">
Hr. formand , jeg vil her i aften takke kommissren mange gange for hendes tilsagn .
1. januar 2000 er allerede tt p , ogs hendes forgnger havde anvendt en bestemt strategi for lige at se , hvordan det gr med det europiske selskab .
Det er tydeligt , at der engang m komme en ende p det .
Jeg er meget glad for , at kommissren har opfattet det s godt .
Jeg tror faktisk , at vi , hvad det angr , m fortstte pr . 1. januar .
Jeg m for vrigt sige , at man i forbindelse med denne strategi sommetider ikke har vret opmrksom p , at det europiske selskab skal forkastes enstemmigt , mens det her drejer sig om et direktiv , der skal vedtages med flertal .
Det kan godt vre , at vi p lngere sigt vinder tid ved igen at stte dette direktiv i gang igen end ved endelst at fortstte med det europiske selskab .
Det er en overfldig bemrkning , men jeg tror , hvad det angr , at forhandlingen i aften har opfyldt sit ml .
Vi er kommet et stykke videre .
<P>
Hr. formand , i baggrunden er det naturligvis Rdet selv , der spiller en rolle , og ikke kommissren , men ogs den kendsgerning , at der endnu ikke er foreslet noget , men det er for mit vedkommende besvaret .
S m vi alligevel se p Storbritanniens premierminister hr . Blairs noget hemmelighedsfulde person .
Hr . Blair , som jo s gerne vil fje sig til Europa og nu forsger at gre det umuligt for Europa at afslutte dette ordentligt .
Det er det problem , som vi har med at gre , hr. formand .
P alle mulige mder , efter gamle politbureaumetoder forsger man at umuliggre selv forhandlingen om dette direktiv , hvad man end mener om direktivets indhold .
Det er da ikke noget , som man kunne forvente .
Jeg kan kun erklre , hr. formand , at Blair-regeringen og nogle andre socialdemokratiske regeringer er s bange for at vise , hvor lidt de vil gre for arbejdstagerne , at de ikke kan klare det under forhandlingen , sledes som det tidligere skete , men gennem alle mulige listige politbureaumetoder .
Det m bringes til ophr , og jeg er meget glad for , at det i aften under denne forhandling tages op p en eller anden mde .
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="EN" NAME="Hughes">
Hr. formand , til min gode ven , hr . Pronk , kan jeg sige , at hvis han tager en snak med hr .
Aznar , tager jeg en snak med hr . Blair .
Det er et flertalsforslag . Der er problemer med flere regeringer .
<P>
Jeg vil gerne takke kommissren for hendes udtalelse .
Jeg kan nu se det fornuftige i hendes strategi .
Jeg hber , at forsinkelsen af et revideret forslag vil fre til fremskridt .
Flgende skal dog bemrkes : Husk venligst , at hvis en del af denne strategi er at fremstte et nyt forslag efter rsskiftet , som er vsentlig anderledes end det frste , skal vi her i Parlamentet konsulteres igen helt fra starten .
Husk venligst det .
<P>
Ud over de vigtige punkter , som De nvnte tidligere , er der et argument , som har vret brugt af min egen og andre regeringer , nemlig subsidiaritet .
Det er ikke noget godt argument inden for dette specifikke omrde .
I de 10 r frem til 1996 , efter indfrelsen af Den Europiske Fllesakt , skete der en tredobling af antallet af fusioner og opkb inden for bde service- og fremstillingssektoren .
Det er interessant , at to tredjedele af disse fusioner og opkb skete p nationalt og ikke internationalt plan .
De var dog direkte forbundet med gennemfrelsen af det indre marked .
Derfor er udviklingen i medlemsstaterne ogs ulseligt forbundet med de ndringer , der er sket p europisk niveau .
Manglende fremskridt inden for dette omrde er et af de strkeste argumenter imod subsidiaritet .
<P>
I 1970 ' erne indfrte vores regeringer , p trods af regelen om enstemmighed , et direktiv om overfrsler , et om kollektive afskedigelser og et om insolvens for at fremme en ansvarlig omstrukturering efter oliekrisen .
Det er frygteligt , at Rdet nu tilsyneladende er lammet i relation til dette direktiv og arbejdstagernes involvering i statutten for det europiske selskab , samt at Kommissionen er tilsvarende lammet i forbindelse med revideringen af direktivet om samarbejdsudvalg .
Vi skal have dette p skinner igen .
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="EN" NAME="Bushill-Matthews">
Jeg vil gerne starte med at sige , fru kommissr , at Deres udtalelser glder mig , og jeg er lige s overrasket over at st her og sige det , som De mske er over at hre mig sige det .
Men eftersom der er sket en forsinkelse , som allerede er beklaget , hber jeg , at tiden vil blive brugt konstruktivt , og at Rdet , Kommissionen og selvflgelig Parlamentet vil overveje , hvordan man fr tingene p rette spor inden for dette vigtige omrde .
I sidste uge , da De , fru kommissr , var i London - hvor De i vrigt gjorde et stort indtryk - blev jeg foruroliget over i Financial Times at lse , at De vil gennemtvinge en etablering af udvalg for hring af arbejdstagere , og at Anna Diamantopoulous beslutning vil ryste den britiske regering og erhvervsliv .
Selvom jeg er klar over , at det ikke ndvendigvis er et forkert forslag , fordi det ryster regeringen og erhvervslivet , gr jeg ud fra , at De erkender , at det heller ikke automatisk betyder , at det er et rigtigt forslag .
Kommissionen m huske p , at da Parlamentet fremsatte ndringsforslagene i april , var dette Parlaments sammenstning meget anderledes .
Dengang var Socialdemokraterne den strste gruppe . Heldigvis er dette ikke lngere tilfldet , og vil forhbentlig fortstte sdan langt ud i fremtiden .
Parlamentets sammenstning har ndret sig , og det regner jeg ogs med , at konklusionerne vil .
<P>
Vi skal selvflgelig fortsat arbejde i en nd af konstruktiv enighed , men omdrejningspunktet i denne enighed har flyttet sig betydeligt .
Derfor vil jeg afslutningsvis sige , at - hvis vi vil skabe jobs , hvis vi vil bevare et konkurrencedygtigt erhvervsliv og hvis vi vil fremme foretagsomhed - s vil nogen af os mske , nr vi nr til andenbehandlingen , fle at vi er get for langt , og at det er p tide at stte en grnse .
<SPEAKER ID=82 NAME="Diamantopoulou">
Hr. formand , jeg kan fortlle hr . Matthews , at da jeg havde forladt London , var der et parti , der udtalte , at jeg har " crazy ideas " .
Jeg hber ikke , det er flertallets holdning .
Jeg vil sige , at nr man besvarer sprgsml  og som politikere kommer vi hele tiden i dette dilemma  m man afgre , om man vil vre venlig eller effektiv .
Jeg kunne sagtens vlge at vre venlig .
Parlamentets ndringsforslag kunne have vret vedtaget allerede i april , indarbejdet i teksten og forelagt Rdet , og s kunne jeg give et helt enkelt svar : Det er Rdets afgrelse .
Jeg har gennemget teksten , accepteret forslagene , forelagt dem for Rdet , og nu m Rdet tage sig af sagen .
<P>
Men nr vi har at gre med et s kompliceret direktiv  og Parlamentet er klar over , at der er tale om et kompliceret direktiv  mener jeg , at vi er ndt til at tage hjde for de nationale forhold i landene , omstndighederne omkring den sociale dialog og arbejdsmarkedets parters holdninger , de forskellige nuancer af alle de punkter , jeg har nvnt , og derefter skre og stte sammen , s vi finder den skrbelige balance , der er ndvendig , for at vi kan opn det bedst mulige resultat .
Hvis vi uden videre accepterer ndringsforslagene og gr til forhandlingsbordet med det nye forslag , bliver vi mdt af enstemmighedsproceduren , og vi ved p forhnd , at som tingene ligger i dag , vil der ikke komme det resultat ud af det , som vi gerne vil have .
Derfor mener jeg , vi br vre effektive , og det vil jeg s forsge p .
Vi kommunikerer allerede lbende med de nationale delegationer og med regeringerne , med alle ministrene en efter en .
Det er min opfattelse , at dette direktiv ikke blot er et direktiv , der vil hjlpe arbejdstagerne .
Jeg tror , det har kolossal social betydning , for problemerne er lige om hjrnet , der er store strukturndringer p vej .
Og vi ved alle , at der er sektorer , f.eks. banksektoren , hvor der vil ske meget store ndringer i de kommende r .
<P>
Derfor er vi ndt til at udforme en ramme , som alle kan se ogs vil fremme konkurrencen . Bemrk , at det ikke blot er en ramme , der drejer sig om social flsomhed , men en ramme , der beskytter den sociale ligevgt og den sociale fred i Europa og derfor ogs beskytter stabiliteten og udviklingen .
Og p dette grundlag vil vi fortstte , p dette grundlag vil jeg personligt fortstte efter den tidsplan , jeg nvnte fr , i troen p , at vi under det portugisiske formandskab vil kunne finde frem til en ny strategi .
<P>
Min kommentar til dette er , som fru Damio ogs var inde p , at der bliver gjort en indsats , og der findes tilsvarende love p nationalt plan og to direktiver p fllesskabsplan .
Det , vi gerne vil opn med det nye direktiv , er en tankegang , som styrker denne ret til information og hring , en ret , som ikke str srlig strkt p nuvrende tidspunkt .
Den findes mest p frivillig basis og tolkes helt individuelt .
Vi nsker en styrkelse og en ansvarlighed og en accept , ikke kun fra medlemsstaterne , men ogs fra arbejdsmarkedets parter , for en accept fra alle parter vil f stor betydning for , hvor effektiv gennemfrelsen bliver .
<SPEAKER ID=83 NAME="Formanden">
Tak , fru kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
( Mdet hvet kl . 20.15 )
