<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen fra foregende mde
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=2 NAME="Haarder">
Hr. formand , jeg har lnge haft lyst til at kommentere den klokke , hvormed vi kaldes til mde .
Vi er meget glade for , at der bliver ringet , men er det ndvendigt at ringe flere minutter i trk , s vi bliver helt sindssyge i hovedet af at hre p det ?
Hr. formand , vil De ikke godt sige til den pgldende tjeneste , at den skal ringe sm klemt .
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Hr . Haarder , som De ved , beslutter vi de store strategier p meget f minutter , men de sm sprgsml er mere tidskrvende .
De rejste allerede dette sprgsml i sidste valgperiode .
Vi skal nok gre noget ved det .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="DE" NAME="Flemming">
Hr. formand , jeg mener ikke , at der bliver ringet lnge nok , og resultatet ser De jo , der er ingen her .
Vil De derfor vre s venlig at ringe lngere og hjere fremover !
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Som De ved , fru Flemming , er det ikke s meget klokken , der fr vores kolleger til at indfinde sig i salen , men i hjere grad informationen om , hvorvidt der er afstemninger i Parlamentet eller ej .
I dette tilflde er der ikke planlagt nogen afstemninger , og flere kolleger arbejder derfor p deres kontorer .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="DE" NAME="Hager">
Hr. formand , jeg vil blot bede fru Flemming om ikke at betegne mig som ingen !
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden">
Deres prcisering vil blive frt til protokols .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="IT" NAME="Speroni">
Hr. formand , jeg henviser til artikel 43 , bilag II , om tidsfristerne for indgivelse af sprgsml .
Jeg har allerede rejst dette sprgsml , og formanden sendte mig hfligt et svar , som jeg dog anser for at vre i strid med forretningsordenen , for nr der i forretningsordenen str en uge , kan denne uge ikke forsts som syv arbejdsdage .
Syv dage kan forsts som kalenderdage eller arbejdsdage , men det samme glder selvflgelig ikke for en uge , en mned eller f.eks. et r , der jo ikke betragtes som 365 arbejdsdage .
Desuden omfatter den frist , der er fastsat til torsdag i den uge , fr sprgsmlet drftes , ligefrem otte arbejdsdage , eftersom sprgsmlene drftes om tirsdagen , og det er mere end enhver fortolkning .
I mit tilflde skulle sprgsmlet drftes onsdag , og det ville vre ni arbejdsdage .
Fortolkningen af forretningsordenen tilkommer under alle omstndigheder hverken Prsidiet - man nvner her et mde den 22. og 23. november 1979 - eller Prsidiet p formandens anmodning og efter aftale med formndene for de politiske grupper , sdan som det fremgr af beslutningen af 19. november 1992 .
Der er kun t organ her i Parlamentet , som kan trffe beslutning om forretningsordenens fortolkning , og det er Udvalget om Forfatningssprgsml .
I henhold til forretningsordenen anmoder jeg derfor om , at dette sprgsml forelgges for det kompetente organ .
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden">
Jeg er sikker p , at formanden vil efterkomme Deres anmodning .
Vi vil s f et svar , der helt sikkert vil vre tilfredsstillende for Dem og for os alle sammen .
<CHAPTER ID=2>
Beskftigelse
<SPEAKER ID=10 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A5-0045 / 1999 af Menrad for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om Rdets udkast til afgrelse om nedsttelse af et beskftigelsesudvalg ( KOM ( 1999 ) 440 - C5-0173 / 1999 - 1999 / 0192 ( CNS ) ) og om Kommissionens forslag til retningslinjer for medlemsstaternes beskftigelsespolitik i 2000 ( KOM ( 1999 ) 441 - C5-0147 / 1999 - 1999 / 0816 ( CNS ) ) ;
<P>
A5-0046 / 1999 af Menrad for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om Kommissionens udkast til flles rapport om beskftigelsen 1999 ( SEK ( 1999 ) 1386 - C5-0215 / 1999 - 1999 / 2139 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=11 NAME="Menrad">
Hr. formand , oprindeligt fik jeg kun til opgave af Parlamentet at udarbejde en betnkning om de beskftigelsespolitiske retningslinjer for 2000 .
Den omfattende diskussion og de mange ider i Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender helt generelt i forbindelse med beskftigelsespolitikken fik mig til i udkastet til min betnkning at foretage en tvedeling , nemlig i konklusioner og i en lovgivningsmssig del , der er koncentreret om forslagene til retningslinjer for 2000 , som skal godkendes af Ministerrdet i december 1999 .
<P>
Parlamentet br i den forbindelse forsge at koncentrere sig om det vsentlige , sledes at Ministerrdets svar ikke kommer til at lyde : Mindre havde vret bedre .
Dagen efter afstemningen i Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender bad Rdet officielt Parlamentet om en udtalelse .
Dermed var det ndvendigt med en simpel hringsprocedure .
Det betyder , at lovgivningsmssige ndringsforslag kun m vedtages uden generelle konklusioner .
Af proceduremssige grunde var det derfor ndvendigt at forelgge to betnkninger i dag , den ene om de beskftigelsespolitiske retningslinjer for 2000 og om nedsttelse af et beskftigelsesudvalg , den anden om en flles rapport om beskftigelsen 1999 , som indeholder de konklusioner , der er vedtaget i udvalget .
Denne anden betnkning begynder med et positivt budskab .
Fllesskabet har skabt 1,8 millioner ekstra arbejdspladser med sine beskftigelsespolitiske initiativer i 1998 .
Men ungdomsarbejdslsheden og langtidsledigheden viser i de fleste medlemsstater stadigvk et uacceptabelt hjt niveau , ligesom hver arbejdsls i det hele taget er n arbejdsls for meget .
<P>
Jeg vil ikke komme ind p konklusionerne i detaljer , men med reference til grsdagens debat i plenarforsamlingen om den makrokonomiske dialog vil jeg dog nvne t punkt : Europa-Parlamentet skal inddrages langt mere i udarbejdelsen og gennemfrelsen af den europiske beskftigelsespagt .
Vi beklager , at navnet " Parlament " ikke nvnes i dokumentet om beskftigelse ved topmdet i Kln .
Det gr ikke p den mde !
Vi er folkereprsentanter og derfor det vigtigste organ i Den Europiske Union .
<P>
Udtalelserne fra Udvalget om konomi og Valutasprgsml og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder er vedlagt betnkning nr . 2 p dagens dagsorden .
Begge udtalelser har beriget arbejdet i Beskftigelsesudvalget betydeligt .
Jeg vil gerne takke ordfrerne for udtalelserne , fru Theorin og hr . Grosch , for deres meget fine arbejde .
Mange af deres ider er medtaget i begge Beskftigelsesudvalgets betnkninger , men vi har mttet foretage et valg med henblik p koncentrationen .
P denne mde er chancerne for , at de godkendes af Ministerrdet , bedre .
<P>
Kvindeudvalget har ogs beskftiget sig indgende med de beskftigelsespolitiske retningslinjer , og dermed er vi kommet til den lovgivningsmssige del , det vil sige til den frste betnkning p dagens dagsorden .
Den bestr for sin del igen af to dele , for det frste af Rdets udkast til afgrelse om nedsttelse af et beskftigelsesudvalg og for det andet af forslag til retningslinjer for medlemsstaternes beskftigelsespolitik i 2000 .
Beskftigelsesudvalget skal rdgive og sttte medlemsstaterne ved koordineringen af beskftigelses- og arbejdsmarkedspolitikken .
Anliggendet i min betnkning om de beskftigelsespolitiske retningslinjer er allerede blevet nvnt : koncentration om det vsentlige .
En yderligere forgelse af antallet af retningslinjer er forkert .
I stedet for krver jeg en praktisk gennemfrelse og mulighed for efterprvning af retningslinjerne og de nationale handlingsplaner ved hjlp af konkrete kriterier .
Ved en ren talmssig forgelse skabes der ikke n eneste arbejdsplads mere .
Kvalitet i stedet for kvantitet skal vre mottoet for en moderne beskftigelsespolitik .
<P>
I forbindelse med bekmpelsen af ungdomsarbejdslshed og langtidsledighed kan der opns en effektiv og vedvarende integration p arbejdsmarkedet gennem en overgang fra passive til aktive foranstaltninger .
Konkret skal procentsatsen for de arbejdslse , som tilbydes uddannelse , videreuddannelse eller omskoling , ges .
Vi strber efter en mlstrrelse p 25 % i stedet for de 20 % , som Kommissionen har foreslet .
Vi har brug for erhvervsuddannelse i den mest moderne form .
Her skal de eksisterende retningslinjer tilpasses til de ndrede krav fra arbejdsmarkedet , isr hvad angr udrustningen af skoler med computere og internetadgang .
I den forbindelse fr kvindelige elever og studerende srlig opmrksomhed .
<P>
Et andet initiativ er adgangen til kapitalmarkedet , isr for sm og mellemstore virksomheder , som med deres innovationer har skabt strstedelen af de nyligt opstede arbejdspladser .
Fremme af frivillige modeller for arbejdstagerdeltagelse i produktionskapitalen i forbindelse med en tydelig reduktion af administrationsomkostningerne samt den afgrende bekmpelse af sort arbejde kan udlse beskftigelsesfremmende impulser .
De indirekte lnomkostninger skal snkes , fordi de har direkte konsekvenser for de mellemstore virksomheders konkurrenceevne .
<P>
Eksisterende eller nye koncepter til styring af energiforbruget skal naturligvis kontrolleres med henblik p , om de er egnede , ogs p lngere sigt , til at opretholde ligevgten i de sociale sikringssystemer .
Som middel mod arbejdslsheden nvner betnkningen endvidere virksomhedernes gede tilpasningsevne , hvor lnmodtagernes medvirken , den rettidige information og hring af dem og dermed deres mulighed for at indstille sig p forandringerne skal sikres , f.eks. ved hjlp af minimumsstandarder .
<P>
Fleksibilitet er ogs ndvendig i forbindelse med arbejdstid .
Vi nsker intelligente arbejdsmodeller , som den levende fabrik , hvor arbejdstiden formes , for det meste reduceres , men ikke altid , efter beskftigelsesgraden i stedet for , at der gennemfres en ensidig arbejdstidsnedsttelse med fuld lnkompensation .
Dette skaber ikke nogen nye arbejdspladser , det truer eksisterende .
I henhold til Kommissionens forslag bliver de fire sjler i retningslinjerne bevaret .
Den fjerde sjle bliver den vigtigste .
Den handler om en styrkelse af foranstaltningerne til fremme af lige muligheder for mnd og kvinder .
Koordineringen af den europiske beskftigelsespolitik , isr gennem de beskftigelsespolitiske retningslinjer , skal indlede en langsigtet strategi til bning af det samfundsmssige potentiale af kreativitet , innovation , ivrkstternd samt investerings- og prstationsberedskab .
Reformer til fremme af den dynamiske konkurrence og fleksibiliteten skal afstemmes med kravet om opretholdelse , men ogs om modernisering af systemet om social sikkerhed . Sdan forstr jeg den europiske model .
Det er en model med social markedskonomi .
I den forstand beder jeg om godkendelse af de forelagte betnkninger .
<SPEAKER ID=12 NAME="Grosch">
Hr. formand , jeg vil frst gratulere ordfreren med hans betnkning og takke medlemmerne af Udvalget om konomi og Valutasprgsml , for arbejdet er virkelig ikke foreget p optimale betingelser , og p samme mde vil jeg ogs gerne takke administrationen for sttten , for emnet er vigtigt , og trods kontinuerligt hje arbejdslshedstal fr arbejdslsheden og beskftigelsespolitikken generelt i mine jne og i udvalgets jne stadigvk ikke den prioritering , som den efter vores mening fortjener her i Europa-Parlamentet og p europisk plan .

<P>
Hvorfor tr man ikke , hvis man kan udtrykke sprgsmlet ganske enkelt , faststte kvantificerbare mlangivelser i beskftigelsespolitikken , i det mindste inden for uddannelse ?
For denne fremgangsmde ville i det mindste have den effekt , at medlemsstaterne skulle mobilisere alle disponible krfter for at reducere arbejdslsheden .
Kontinuiteten i beskftigelsesretningslinjerne - vi har i og for sig at gre med en konsolidering af retningslinjerne her - er en god metode .
En effektiv og mlrettet handlen er dog kun mulig , hvis disse retningslinjer bliver udarbejdet p grundlag af en vurdering af de dermed opnede resultater .
Udarbejdelsen af retningslinjerne kunne sledes inddrage resultaterne af en sammenligning af de bedste metoder i de enkelte medlemsstater for p denne mde at anvende vellykkede strategier i hele Europa .
<P>
I denne forbindelse er det ogs vigtigt , som hr . Menrad netop nvnte , at kunne henvise til plideligt talmateriale for at gre en sammenligning mulig og ogs for at bedmme en udvikling .
Der findes ikke noget mirakelmiddel til at bekmpe arbejdslsheden p kort tid og med succes .
Der er snarere tale om et samspil af forskellige muligheder og faktorer , som skal fre til succes .
Foruden uddannelse ligger der i mine jne en vigtig mulighed i den mlrettede reduktion af udgiftsbyrderne p de omrder , der beviseligt skaber arbejdspladser .
I den forbindelse tillgges SMV en central rolle , da de bidrager vsentligt til at skabe arbejdspladser , og da der for det meste gemmer sig et enormt udviklingspotentiale i dem , som skal fremmes gennem ideelle rammebetingelser .
<P>
Til disse betingelser hrer ogs en forenkling af de administrative procedurer samt en mlrettet bning mod og tilnrmelse til informationskilder og ogs til forskningsprogrammer .
Det er frst og fremmest servicesektoren , som i almindelighed anerkendes som den sektor , hvor det strste potentiale til skabelse af arbejdspladser gemmer sig .
Beskftigelsesretningslinjerne skal vre en tilskyndelse for medlemsstaterne til at skabe arbejdspladser .
Det m dog ikke udmnte sig i politisk plankonomi , som ville plgge de erhvervsdrivende flere byrder , end de kan bre .
Retningslinjerne skal snarere flge mlet med hensyn til at lokke staterne til en proaktiv beskftigelsespolitik , som skaber ideelle rammebetingelser for de erhvervsdrivende .
I denne forstand hber vi i hvert fald , at vi ger potentialet med henblik p at skabe arbejdspladser , og at vi vil f frre subsidierede statsvirksomheder .
Vores udtalelse i konomiudvalget var kort og prcis , fordi vi ogs opfattede dette som en opgave i den forstand .
Vi har heller ikke opfattet det som vores rolle i denne rapport , at vi skal afgive politiske trosbekendelser , men derimod faststte plidelige , korrekte og enkle retningslinjer for medlemsstaterne og sledes ogs yde et bidrag .
<SPEAKER ID=13 NAME="Theorin">
Hr. formand , beskftigelsesretningslinjerne i 1999 understreger , at ligestillingstanker skal gennemsyre samtlige handlingsplaner og foranstaltninger , som foresls under alle fire sjler i EU ' s beskftigelsesstrategi .
Indtil nu har resultaterne vret tynde .
Der er kun sat meget f foranstaltninger i gang om ligestilling .
Der er kun gjort krav p f budgetmidler , om nogen overhovedet , og der er kun sat f kvantitative ml op .
Europiske kvinders timeln er i gennemsnit 76 % af mndenes , og kvindernes beskftigelsesprocent er ca . 20 % lavere end mndenes .
<P>
Det er ikke nok at komme med flotte lfter om ligestilling under den fjerde sjle i beskftigelsesretningslinjerne , men der er brug for tydelige henvisninger under alle fire sjler .
Den udtalelse , som jeg har udfrdiget til betnkningen , sikrer , at en ligestillingstankegang gennemsyrer beskftigelsesretningslinjerne for r 2000 .
De fleste af de forslag , som jeg og Kvindeudvalget har fremsat , er allerede godkendt i udvalget , men et par af de centrale forslag blev ikke godkendt , nemlig ndringsforslag 37 , 38 og 39 .
De bliver fremhvet af flere grupper .
I disse forslag str der , at medlemsstaterne forpligter sig til at opn balance mellem kvinder og mnd i beslutningstagningen , at udtage lige s mange kvindelige som mandlige kandidater til kommiter og arbejdsgrupper inden for EU , at arbejdsmarkedslovningen forbedres , s den afspejler kvinders problemer og behov , og - ikke mindst - at de personer , som laver retningslinjerne for den nationale beskftigelsespolitik , br uddannes til at integrere en ligestillingstankegang i deres arbejde p en mere effektiv mde , og endelig at der indfres rlige mlbare mlstninger i medlemsstaterne .
<P>
Min udtalelse er helt i trd med Amsterdam-traktaten , som lgger meget mere vgt p ligestilling end Maastricht-traktaten og Rom-traktaten .
Frst og fremmest beskriver traktaten opnelsen af ligestilling mellem kvinder og mnd som en central opgave for EU .
Diskrimination af kvinder p arbejdsmarkedet er ikke blot uproduktivt , men det forhindrer ogs udviklingen af kvinder som individer og kvinder som gruppe samt udviklingen af hele samfundet .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="NL" NAME="Pronk">
Hr. formand , jeg vil takke ordfreren mange gange , og det er ikke blot ment formelt .
Han har udarbejdet en overordentlig vanskelig betnkning og udfrt en overordentlig vigtig opgave under vanskelige omstndigheder .
Jeg synes , at den foreliggende betnkning er en god betnkning .
Man kan naturligvis altid knytte visse kommentarer til den .
Men det kan man naturligvis ogs til det , som Kommissionen har forelagt os .
Jeg vil gerne fremstte to bemrkninger derom , ikke s meget om Menrad-betnkningen , men om Kommissionens egen rapport .
<P>
Den frste bemrkning er , at jeg synes , at det er udmrket , at Kommissionen vurderer medlemsstaterne .
Jeg ved , at medlemsstaterne ikke altid er lige glade for det , men det er jo meget vigtigt , at det sker . For det fr dem til at udfolde strre aktiviteter , end hvis der ikke blev foretaget nogen vurdering .
<P>
Den anden bemrkning er , at jeg alligevel savner noget i Kommissionens rapport , den demografiske komponent .
Den demografiske komponent kan man opdele i to dele .
Den ene del er demografien i egentlig forstand , og den anden er migrationens og emigrationens indflydelse p arbejdsmarkedet .
Her foreligger der tal , som ogs udarbejdes af Kommissionen , men der tages utilstrkkeligt hensyn til dem i forbindelse med disse retningslinjer .
Jeg vil egentlig bede Kommissionen om for fremtiden at se p dem , for det er et meget vigtigt punkt .
<P>
S har vi i Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender talt meget lnge om ndringsforslagene .
Der forel et meget stort antal ndringsforslag . For en lang rkke af dem er der fundet en lsning .
Jeg synes , det er rgerligt , at disse ndringsforslag nu alligevel er stillet igen , frst og fremmest fordi de , som har stillet dem , for en stor dels vedkommende alligevel kunne g med til Menrad-betnkningen .
<P>
I srdeleshed m jeg sige , at nr jeg hrer min forgnger , fru Theorin , ved jeg , at ordfreren har gjort alt , hvad han kunne for at optage s mange ndringsforslag som muligt , men det er ikke lngere sdan , at alle ndringsforslag br optages i en betnkning , sledes som de er foreslet , selvom man siger det samme to eller tre gange .
Vi har nu i dette nye Parlament noget anderledes flertalsforhold .
Det kan heller ikke vre sledes , at hvis Den Socialdemokratiske Gruppe synes , at visse ndringsforslag skal optages , s skal de automatisk optages i hver betnkning .
Det skal s forkastes .
Jeg synes rligt talt , at den mde , hvorp der er forhandlet , navnlig af fru Theorin , alligevel har givet nogen anledning til utilfredshed og ogs til undige gnidninger med hensyn til denne betnkning .
Jeg hber , at dette ikke er ndvendigt i fremtiden , sledes at vi noget lettere kan n frem til de i sig selv gode resultater af Menrad-betnkningen .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="NL" NAME="Van Lancker">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , af Kommissionens flles beskftigelsesrapport fremgr det tydeligt , at den europiske beskftigelsesstrategi lidt efter lidt begynder at give resultater .
Frem for alt der , hvor medlemsstaterne har indget tydelige og flles aftaler , er der sket fremskridt .
Men der er absolut endnu ingen grund til at begynde at hvile p vores laurbr .
Der er stadig for mange langtidsledige uden serise muligheder p arbejdsmarkedet .
Kvinder og ldre har ikke altid lyse udsigter p arbejdsmarkedet .
Arbejde er stadig drligt fordelt , og der investeres f.eks. stadig alt for lidt i servicesektoren .
<P>
Desuden kommer der foruroligende tegn p , at den proces , som er startet siden Luxembourg , nu er ved at g i st i mangel af europisk konvergensstrategi .
Ikke alle medlemsstater er lige begejstrede for at fortstte i denne proces .
Det har derfor skuffet os , fru kommissr , at se , hvor lidt ambitis den afgede Kommissions forslag var med hensyn til de nye beskftigelsesretningslinjer for 2000 .
Der udves ikke noget ekstra pres . Jeg tror , at vi har brug for et sdant pres .
<P>
Heller ikke min gruppe anmoder om nye retningslinjer .
Vi anmoder om en styrkelse af indholdet ved at opstille tydelige mlstninger i de eksisterende retningslinjer .
<P>
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke ordfreren mange gange for samarbejdet .
Det var et svrt arbejde .
Vi skulle arbejde hurtigt , men jeg tr da ogs sige , at jeg beklager , at min gruppe p en rkke af vores prioriterede punkter ikke har kunnet opn tilslutning i Udvalget , og at vi derfor har besluttet , hr . Pronk , at stille disse ndringsforslag p ny , fordi de er vsentlige for os .
Jeg mener , at dette er min gruppes ret .
<P>
Jeg vil gerne nvne en rkke punkter .
For det frste m vi bestemt ikke begrnse den europiske beskftigelsesstrategi til udelukkende at flge det , som sker p nationalt plan inden for rammerne af beskftigelsespolitikken .
Den Europiske Union skal efter vores opfattelse selv give den et kraftigt skub .
Derfor vil vi have , at beskftigelsesretningslinjerne styrkes ved p europisk plan at inddrage specifikke benchmarks , der kan kvantificeres .
Vi har nemlig set , at der , hvor medlemsstaterne er blevet enige om flles benchmarks , f.eks. med hensyn til integreringen af unge arbejdslse , er der sket fremgang .
Min gruppe foreslr derfor nu , at der formuleres tre nye europiske mlstninger for de kommende r .
<P>
For det frste forekommer det os vigtigt , at vi nr frem til en beskftigelsesgrad p 65 % .
Det var nden i Jacques Delors ' hvidbog , og det var for vrigt ogs den forrige Kommissions tekst i 1997 , inden der benbart blev foretaget censur .
<P>
Vi vil for det andet ogs have , at der opstilles benchmarks for langtidsledige , og at knsklften halveres .
Alts br bde langtidsledigheden og knsklften mellem mnd og kvinder halveres inden fem r .
<P>
En tredje vigtig bemrkning er , at vi skal passe p , at vi i vores beskftigelsesstrategi ikke fristes til at indfre amerikanske tilstande , hvor arbejde og social sikring spilles ud mod hinanden .
Vi vil derfor inden for beskftigelsesretningslinjerne skabe en sammenhng mellem dels tilvejebringelsen af nye chancer for arbejdslse og nye job , dels kvaliteten af disse job og den sociale beskyttelse .
Ligesom med hensyn til Den Europiske konomiske og Monetre Union og for vrigt nu ogs med hensyn til beskftigelsen synes vi , at medlemsstaterne br koncentrere sig om , hvad de tre bedst prsterende medlemsstater gr .
Vi vil sledes egentlig ogs have en social konvergensstrategi foruden beskftigelsesstrategien .
Vi vil i den forbindelse prioritere kampen mod fattigdommen .
Jeg m rligt sige , at det for mig nsten er usandsynligt , at ogs dette forslag om ligeledes at begynde med en Luxembourg-proces med henblik p den sociale sikring blev forkastet af PPE-kolleger i udvalget . Selvom det for vrigt udgjorde kernen i Pronk-betnkningen , som vi stemte om i det forrige Parlament .
Jeg tror , kre kolleger , at de , som mener det godt med arbejde og social sikring , endelig skal bekende kulr .
<P>
Parlamentet er i r kommet rigeligt sent ind i processen .
Det har at gre med valget , og det har at gre med ansttelsen af den nye Kommission .
Men alligevel tror jeg , kre kolleger , at vi igen har taget et lille skridt fremad . For , som vores ordfrer allerede har sagt , i r har Rdet nemlig for frste gang officielt anmodet os om en udtalelse .
Lad os dog ikke g glip af denne chance for at styrke de europiske beskftigelsesretningslinjer og for samtidig at stte en proces i gang med kvalitetsjob og god social beskyttelse .
<SPEAKER ID=16 NAME="Jensen">
Hr. formand , beskftigelsespolitikken er et nationalt anliggende , og det skal den blive ved med at vre .
Derfor finder vi i ELDR-gruppen , at der med beskftigelsespakken er fundet en god lsning p problemet med , hvordan vi forener nrhedsprincippet med nsket om at sikre en koordinering af beskftigelsespolitikken .
Medlemslandenes rapportering om , hvordan de lever op til retningslinjerne , fortller ikke alene , hvordan landene klarer sig hver isr og relativt , men bner ogs op for gensidig inspiration , hvor landene kan lre af hinandens gode resultater .
Men den konkrete udmntning af beskftigelsespolitikken er helt og holdent det enkelte medlemslands egen sag .
Ja , megen beskftigelses- og arbejdsmarkedspolitik hrer hjemme p det lokale niveau .
<P>
P den anden side er succes i beskftigelsespolitikken jo afgrende for en sund udvikling i de offentlige finanser , og der er fornuft i at se beskftigelsespakken og det makrokonomiske samarbejde i EU-sammenhng .
Den Liberale Gruppe gr imidlertid ikke ind for , at retningslinjerne for beskftigelsen rummer krav om , at landene tilrettelgger beskftigelsesindsatsen efter en bestemt skabelon gennem hndfaste talmssige mlstninger .
De enkelte lande prioriterer selv deres beskftigelsespolitik , og i den sammenhng vil vi i ELDR tillade os at glde os over , at liberal beskftigelsespolitik med vgt p sikring af de rette incitamenter i skatte- og socialpolitik nyder fremme i de fleste medlemslande i disse r .
<P>
I EU-landene flger samarbejdet mellem arbejdsmarkedets parter - den sociale dialog - meget forskellige modeller prget af forskellige traditioner og kulturer .
Det skal respekteres .
Og det m ogs sikres , at dialogen mellem regeringerne og arbejdsmarkedets parter ikke overskygger den demokratiske proces i de nationale parlamenter og i EU-Parlamentet .
<P>
Til sidst vil jeg sige , at Kommissionen i beskftigelsesrapporten har givet anbefalinger til de enkelte lande .
Det er ikke uproblematisk , og det er meget vigtigt , at Kommissionen bent beskriver , ud fra hvilke forudstninger den foretager sine anbefalinger .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="FR" NAME="Flautre">
Hr. formand , den europiske beskftigelsesstrategi vidner om , at bekmpelsen af arbejdslsheden indgr i EU ' s politikker .
Dette er i sig selv nskeligt .
Og det er ogs en realistisk holdning , eftersom de overordnede ml for den konomiske og monetre politik pvirker beskftigelsen i EU .
Det er ligeledes nskeligt i lyset af EU ' s bestrbelser for at begrnse konkurrencen og sikre en social minimumsstandard og i lyset af bestrbelserne for at begrnse de stigende uligheder mellem forskellige geografiske omrder og forskellige sociale grupper i EU .
Den europiske beskftigelsesstrategi er imidlertid udformet p en mde , som indebrer , at strategien gennemfres gradvist efter Det Europiske Rds mde i Luxembourg . Endvidere bygger strategien p et diskutabelt ideologisk grundlag , og den er prget af en lidet dynamisk institutionel praksis p omrdet .
<P>
Nr man lytter til nogle af indlggene i denne debat , m man sprge , hvorfor det overhovedet skulle vre ndvendigt med en beskftigelsespolitik .
Grsdagens debat om den makrokonomiske dialog var i s henseende lrerig . Den efterlod det indtryk , at det var tilstrkkeligt med en monetr stabilitetspolitik .
Ingen har imidlertid hidtil kunnet dokumentere , at monetr stabilitet og effektiv konkurrence som pstet automatisk indebrer get beskftigelse .
Den seneste debat i Strasbourg om Michelin og om omstrukturering af virksomheder viste med al nskelig tydelighed , at der er grund til skepsis , hvad denne automatik angr .
<P>
Man siger , at EU ' s konomiske politik tager sigte p at ge beskftigelsen . Dette sls fast i EU ' s officielle tekster og bekendtgres i utvetydige vendinger , uden at det ud fra en realistisk og pragmatisk synsvinkel efterprves , om denne pstand nu ogs kan bevises .
Herved traktatfstes en relation , iflge hvilken det sociale aspekt er underordnet det konomiske . Flgen heraf bliver i sidste instans , at de sociale aspekter alene kommer til udtryk gennem en vis regulering af konkurrencen med henblik p at sikre alle en plads p et stadig snvrere arbejdsmarked .
Som en konsekvens af denne konomisk orienterede , minimalistiske opfattelse oplever vi , at debatten om beskftigelsesfremmende midler , som bryder disse liberalistisk inspirerede dogmer , er s godt som forstummet og p det nrmeste bandlyst .
I en 22 linjer lang tekst om retningslinjer for beskftigelsen er end ikke n linje viet en reel nedsttelse af arbejdstiden .
End ikke n linje omhandler de offentlige investeringer . Teksten berrer kun ganske kort indsatsen for aktivt at sttte lokale beskftigelsesfremmende initiativer , og teksten omtaler slet ikke bestrbelserne for at vurdere de nye arbejdspladser med hensyn til kvalitet og stabilitet .
Tallene er i fokus .
Antallet af arbejdslse skal nedbringes i EU , hvor antallet af mennesker , der lever under fattigdomsgrnsen , fortsat ikke viser faldende tendens .
<P>
Tillad mig , inden jeg fremlgger vores gruppes forslag , at pege p et forhold , som m vkke bekymring .
Der er kredse i EU , som synes hensat i en salig optimisme , idet de har blikket stift rettet mod de officielle arbejdslshedsstatistikker og mod tal , der peger i retning af ny konomisk vkst . Mange politikere synes at glemme , at en stor del af de nyoprettede stillinger er midlertidige .
Ofte er der tale om ufrivillig deltidsbeskftigelse , isr for kvindernes vedkommende . Og ofte giver disse ansttelsesforhold ikke arbejdstageren en indtgt , der bringer den pgldende op over fattigdomsgrnsen .
Nr man undlader at vurdere , om vksten er af vedvarende karakter og undlader at vurdere dens kvalitative aspekter , risikerer man at undervurdere den indsats , der fortsat krves for at sikre den sociale dimension i forbindelse med den europiske integration .
Vi finder det derfor afgrende , at der anlgges en mlestok for den europiske beskftigelsespolitiks succesrate , en mlestok , som indbefatter svel det registrerede antal ledige , levestandarden og de nyoprettede arbejdspladsers kvalitet .
Frst nr vi fr nedbragt svel antallet af usikre ansttelsesforhold som arbejdslsheden , kan vi tale om fremskridt for EU ' s borgere .
<P>
De Grnne gr som skitseret ind for en ambitis europisk beskftigelsesstrategi , hvilket indebrer , at en rkke initiativer m ivrksttes . Strstedelen af disse initiativer er ikke indeholdt i Kommissionens forslag til retningslinjer .
Vi skal styrke indsatsen i forhold til unge arbejdsledige og langtidsledige . Det er uomtvisteligt .
Vi skal ge beskftigelsen ved hjlp af en kombineret indsats , som omfatter flere forskellige politikker med henblik p at skabe varige beskftigelsesmuligheder .
<P>
Det er helt ndvendigt at prioritere lokale beskftigelsesfremmende initiativer , at sttte den sociale dimension og sikre denne gennem en srskilt statut . Det er ndvendigt at sikre reel anerkendelse af den tredje sektor , herunder sikre den forndne offentlige finansiering .
Der er tale om en konomisk sektor , der placerer sig mellem den traditionelle offentlige sektor og den private , profitorienterede sektor .
Der er tale om en sektor , som tager udgangspunkt i samfundsnyttige aktiviteter .
Det er ndvendigt at arrangere hringer og sikre en offentlig debat om strre anlgsarbejder , eksempelvis netvrk i forbindelse med kollektiv trafik , programmer med energibesparende sigte , renovering og nyopfrelse af boliger . Omrder , som rummer gode beskftigelsesmuligheder , og som har en generel samfundsnyttig karakter .
<P>
Det er endvidere ndvendigt at nedstte arbejdstiden , om end emnet er tabu og bandlyst i enhver debat p europisk plan .
Vi m finde de forndne midler til at foretage en konkret vurdering af de initiativer - ens eller uensartede - der under alle omstndigheder er taget forskellige steder i EU .
Og vi skal for virkelig at gre fremskridt satse p de kollektive tilkendegivelser .
Det er sledes afgrende , at der faststtes en politik for godkendelse af kollektive projekter og arbejdslses kollektive krav .
Som et minimum m det krves , at arbejdslse bevarer fuld og uindskrnket ret til arbejdslshedsunderstttelse og -godtgrelse .
Vi opfordrer derfor p det kraftigste Europa-Parlamentets medlemmer til at sttte ndringsforslagene 30 og 31 . Jeg anmoder om , at der foretages afstemning ved navneoprb , for s vidt angr disse ndringsforslag .
<P>
Afslutningsvis nsker vi at ppege behovet for ndring af de institutionelle procedurer , sledes at der satses p en reel demokratisk debat og p inddragelse af alle parter .
Det er hele kapitlet om den sociale dialog , der her er p tale . Det juridiske grundlag herfor br etableres i forbindelse med den kommende regeringskonference .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="SV" NAME="Schmid, Herman">
Hr. formand , arbejdslsheden er jo et af de meget store problemer i Europa .
Selvom det naturligvis er den makrokonomiske politik , som er den vigtigste faktor , er det ogs helt ndvendigt med en aktiv arbejdsmarkedspolitik .
Arbejdsmarkedet kan lige s lidt som andre komplekse systemer styre sig selv , men skal reguleres og styres .
Sprgsmlet er blot , hvordan dette skal gres .
<P>
Arbejdsmarkederne i Europa er jo meget forskellige , og forudstningerne for styring og regulering er forskellige .
I nogle lande er den faglige organisationsgrad hj .
I disse lande kan arbejdsmarkedets parter selv spille hovedrollen .
I andre lande er det staten og arbejdsformidlingerne , som spiller hovedrollen .
Mske skal vi ogs p de fremtidige arbejdsmarkeder tnke p at styrke de enkelte arbejdstageres rettigheder .
<P>
Nr Kommissionen og Rdet nu udarbejder beskftigelsesplaner og retningslinjer , m man tage hensyn til disse nationale forskelle .
Man kan have de samme ml , men mden at opn dem p varierer afhngigt af de nationale og regionale forhold .
Det vigtigste er dog , at aktrerne p et nationalt , regionalt og lokalt plan vil deltage p en konstruktiv mde .
Derfor skal der ikke udstedes ordrer fra Bruxelles , men vi m lytte til aktrerne og skabe en dialog .
Jeg synes derfor , at det er godt , at Kommissionen nu er begyndt kraftigt at understrege betydningen af lokal jobskabelse .
Jeg s med glde , at et af hovedemnerne i den employment week , som nu foregr samtidig , netop er betydningen af lokale indsatser .
Det er alts et hovedemne p denne konference .
<P>
Om Luxembourg-processen kommer til at fungere effektivt , afhnger jo faktisk af samarbejdet mellem lokale , regionale og europiske aktrer .
Med hensyn til det synes jeg , at planlgningen og instrumenterne skal forbedres .
Menrad-betnkningen er et stort skridt i den retning , selvom jeg synes , at den i det store og hele accepterer den eksisterende planlgningsform .
For fremtiden m vi i Parlamentet vre mere dristige i vores forslag og initiativer .
Personligt tror jeg , at konvergensfilosofien burde erstattes af en interesse for variation , mangfoldighed , eksperimenteren og lokal mobilisering .
Arbejderne skal ikke opfattes som abstrakt arbejdskraft , men som aktive medvirkende , der skal bakkes op og styrkes i planlgningsprocessen .
Dette er i virkeligheden langt vigtigere end enkelte detaljeformuleringer i de nedskrevne retningslinjer .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="EN" NAME="Hyland">
Hr. formand , Amsterdam-traktatens ikrafttrden den 1. maj 1999 har sandelig get opmrksomheden omkring gennemfrelsen af en flles beskftigelsespolitik .
Det centrale element i gennemfrelsen af en ny beskftigelsespolitik er behovet for at garantere lige beskftigelsesmuligheder i alle medlemsstater gennem regionalisering og decentralisering .
Dette er rigtigt og hensigtsmssigt set i lyset af , at 11 ud af de 15 medlemsstater deltager i det flles europiske valutasamarbejde .
Der tages desuden hjde for , at der inden for det indre marked i Europa , ogs i mit hjemland Irland , stadig er mange sociale problemer i bde by- og landdistrikterne .
<P>
Arbejdslshedsprocenten i Den Europiske Union er faldende , og i Irland er den p lidt over 6 % af befolkningen .
Men for ufaglrte , som forsger at blive integreret p arbejdsmarkedet , er det nsten umuligt at finde lnnet og passende beskftigelse , medmindre de forsger sig med et nyt erhverv eller en ny arbejdspraksis .
De nationale regeringer i medlemsstaterne skal tage hjde for bestemmelserne i de nye forordninger fra Den Europiske Socialfond .
Disse forordninger sikrer i al vsentlighed , at medlemsstaterne sttter de programmer , der tager hensyn til skiftende arbejdspraksis og behovet for at fremme selvstndig virksomhed samt sttter lokale beskftigelsesprogrammer .
Sidstnvnte element har srlig betydning for mig og mine vlgere i den irske provins Leinster .
Lokale beskftigelsesinitiativer skal stttes af den nationale regering s vel som EU .
Lokale foretagender , bde i den private og offentlige sektor samt inden for frivilligt arbejde , skal have mulighed for at forene deres evner i bestrbelserne p at skabe beskftigelse i sm og mellemstore virksomheder i de pgldende lokalomrder .
Derfor sttter jeg som altid Leader-initiativet samt EU ' s nye beskftigelsesprogram , Equal .
Det er desuden en del af decentraliseringen og gennemfrelsen af beskftigelsesinitiativer p nationalt og europisk plan .
<P>
Den Europiske Union og de nationale regeringer skal gennemfre programmer , som tager hensyn til ndringer i beskftigelsen i bde by- og landdistrikterne .
Det betyder desuden , at vi skal lse de nuvrende problemer , som specielt i landdistrikterne gr det svrt for mnd og isr kvinder at komme ind p arbejdsmarkedet .
<P>
Et af problemerne vedrrer behovet for bedre brnepasningsfaciliteter for kvinder , der er i arbejde i landdistrikterne , i bde mit eget land , men ogs i resten af Europa .
Ud fra et irsk synspunkt glder jeg mig over regeringens seneste udgivelse , hvidbogen om udviklingen i landdistrikterne .
Regeringen anerkender , at det er ndvendigt at udarbejde en ny strategi , hvis der skal skabes flere job i de sm og mellemstore virksomheder i Irlands landdistrikter .
Et vigtigt element er behovet for at udvide brnepasningsfaciliteterne , som hidtil har vret utilstrkkelige .
Mangelen p brnepasningsfaciliteter er en konkret og grundlggende hindring for kvinder , som nsker at komme ind p arbejdsmarkedet .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="NL" NAME="van Dam">
Hr. formand , beskftigelsespolitikken er et omrde , hvor Den Europiske Union ikke udarbejder nogen bindende lovgivning .
Og det skal ogs fortsat vre sdan .
Det alvorlige problem med arbejdslsheden fortjener nemlig en politik , som har optimal effekt .
Politikken skal derfor tilpasses til det lokale eller det regionale arbejdsmarked .
<P>
Denne holdning krver , at retningslinjerne har en global karakter , for at medlemsstaterne fr tilstrkkelig frihed til at fre deres egen politik .
Hensigten med Kommissionens planer om njere at kontrollere de politiske bestrbelser og de politiske resultater p nationalt plan er god nok . Men de vil sandsynligvis have en modsat effekt .
I hvert fald hvis dette sker gennem en kvantitativ vurdering : ved at tlle antallet af foranstaltninger , sttteordninger og beskftigelsesprojekter .
En sdan opsummering siger intet om omfanget , kvaliteten og intensiviteten af de politiske foranstaltninger . Det indbyrdes peer pressure mellem medlemsstaterne kommer mere til sin ret gennem indholdsmssige drftelser , udveksling af gode metoder og mlrettede anbefalinger , som medlemsstaterne virkelig er tjent med .
<P>
Kan Rdets reprsentant forklare , hvordan retningslinjerne er med hensyn til anden EU-politik ?
Rdet har lige inden sommeren afvist en ordning med henblik p at forhje skatte- og afgiftstrykket p energi og nedbringe skattetrykket p arbejde .
I de foreliggende retningslinjer anbefaler retningslinje 14 netop dette .
Hvorfor denne modstridende mde at gribe det an p ?
<P>
Endelig glder jeg mig over den indtrngende opfordring til en mere familievenlig politik i betragtning af de individualistiske tendenser i vores moderne samfund .
Samtidig er jeg bange for , at det er spild af tid og krfter , s lnge den tanke er dominerende i vores kultur , at man frst tller med som menneske , nr man har et betalt arbejde .
Netop konomiseringen af samfundet og indfrelsen af markedets virkning p nsten alle samfundsmssige omrder har en uheldig virkning p familielivet og stter humaniteten under pres .
Jeg anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at revidere deres politik drastisk .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="IT" NAME="Cappato">
Hr. formand , vi skal nu drfte forslaget om at oprette et beskftigelsesudvalg .
Faktisk er det at oprette et udvalg ofte en lsning , der tages i brug , nr man netop ikke nsker at tage et sprgsml op , eller nr man ikke har evnen , befjelserne eller det ndvendige retsgrundlag til at tage det op .
Jeg tror , at dette i virkeligheden er det frste sprgsml , vi str over for , nemlig sprgsmlet om , hvem der bestemmer , nr det glder beskftigelsespolitikkerne .
Som vi allerede har sagt , blev Europa-Parlamentet nsten holdt helt uden for i Kln .
Parlamentet burde efter min mening inddrages fuldt ud , i det mindste i betragtning af , at de europiske beskftigelsespolitikker er vejledende politikker , der foresls medlemsstaterne , og hvor man tilskynder dem til en samordning . Der er sledes ikke tale om nogen egentlig og reel beslutningsbefjelse - og dette er efter min opfattelse positivt , nr alt kommer alt , fordi det fremmer subsidiaritetsprincippet - men derimod om en noget begrnset befjelse .
Et upolitisk udvalg risikerer til gengld netop at vre et kompensationsorgan , hvor man forsger at afdramatisere debatten og at finde nogle politiske alternativer , som eksisterer p baggrund af en enighed , der netop er neutral og upolitisk , og som jeg mener , at det er umuligt at n frem til p beskftigelsesomrdet .
<P>
Systemet med udvalg , overenskomster og social dialog m ikke trde i stedet for de parlamentariske rettigheder .
Det m ikke ske p europisk plan , men det m naturligvis heller ikke ske p nationalt plan , for nr der er en social dialog - som i virkeligheden bestr i en dialog mellem arbejdstagernes store fagforeninger , ofte inden for konomiens mest traditionelle sektorer , og de store virksomheder - er der tit tale om dialoger , samarbejde og overenskomster , som medfrer en udelukkelse af dem , der i dag str uden for Europas konomiske systemer , nemlig de arbejdslse , indvandrerne og dem , der netop er dmt til at st uden for insidernes system , dem , som ikke er med i det sikre arbejdes system .
Der er nemlig noget , som i hj grad mangler i retningslinjerne om beskftigelsespolitik , og det er indvandringen .
Faktisk burde vi som Europisk Union og som medlemsstater vre modige nok til at bede om og til at fremme tilstrmningen af hundredtusinder af personer , som i dag kun kan komme fra lande uden for EU for at dkke de stillinger , der har den hjeste innovationsprocent , for det er ikke kun den arbejdskraft , som i jeblikket eksisterer inden for EU , der kan gre dette .
Det , som kan fremme beskftigelsen i Den Europiske Union , er sledes en modig og aktiv beskftigelses- og indvandringspolitik .
<CHAPTER ID=3>
Meddelelse fra formanden
<SPEAKER ID=22 NAME="Formanden">
Fr vi fortstter forhandlingen , har jeg en meddelelse .
Som mange af Dem husker , blev arbejdet p vores mde i Strasbourg torsdag den 28. oktober forstyrret af en fejl i forbindelse med den ndring , der var blevet foretaget af et beslutningsforslag uden nogle af underskrivernes samtykke .
Det drejede sig om beslutningsforslaget om omstrukturering af virksomheder og om , hvorvidt virksomheden Michelin skulle nvnes .
<P>
P baggrund af de oplysninger , jeg har fet fra generalsekretariatet , kan jeg meddele , at rsagerne til denne fejl dels var en kommunikationsbrist mellem parlamentsgrupperne og dels en manglende koordinering mellem grupperne og generalsekretariatets tjeneste .
<P>
Jeg hber ligesom Dem , at en sdan fejl ikke sker igen . Det er en fejl , som sandsynligvis skyldes de kraftige bevgelser , der har fundet sted i vores Parlament , bde med hensyn til medlemmerne , de politiske gruppers sekretariat og generalsekretariatet .
<P>
De kolleger , der nsker at se de oplysninger , jeg fik fra generalsekretariatet efter anmodning herom , kan naturligvis f adgang til brevets tekst p selve sekretariatet .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="IT" NAME="Turco">
Hr. formand , svaret p den undersgelse , De har ivrksat med hensyn til det dokument , som ikke stemte overens med det , der var blevet aftalt , forekommer mig at vre en smule bureaukratisk , eftersom det sprgsml , der var blevet rejst , vedrrte et dokument , som var blevet ndret uden nogle af underskrivernes vidende .
Dette var emnet , og svaret har sledes slet ikke noget at gre med det sprgsml , der blev rejst .
<SPEAKER ID=24 NAME="Formanden">
Vi skal ikke til at genoptage den debat , vi havde den anden dag .
Svaret er det svar , jeg lige har sammenfattet , hvori der gres opmrksom p fristerne for den undersgelse , jeg havde foreslet , og som alle var enige i . Den blev foretaget af generalsekretariatet , og den frte til dette resultat .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="FR" NAME="Flautre">
Hr. formand , er den tekst , der er forelagt Europa-Parlamentets medlemmer som kompromistekst , identisk med den tekst , de politiske grupper har underskrevet ?
Svaret er nej .
Jeg finder det strkt betnkeligt , at formanden stadfster en sdan fremgangsmde , som sr tvivl om demokratiets trovrdighed i Europa-Parlamentets tjenester .
<SPEAKER ID=26 NAME="Formanden">
Jeg er uenig i Deres vurdering , fru Flautre , og jeg beder Dem om at lse teksten i det brev , jeg har fet fra generalsekretariatet .
De har ligesom alle de andre kolleger mulighed for at se dette brev , og jeg er sikker p , at De s vil ndre opfattelse med hensyn til Deres sidste bemrkning .
<CHAPTER ID=4>
Beskftigelse ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="IT" NAME="Cocilovo">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne give udtryk for min tilfredshed med det glimrende arbejde , som ordfreren har udfrt om et meget vanskeligt emne og p nogle betingelser , der ikke har vret lette .
<P>
At emnet er vanskeligt , er der to omstndigheder , som viser , nemlig en nsten generel flles aftale om , at det er presserende og vigtigt at vedtage nogle effektive politikker for at bekmpe arbejdslsheden , og at dette skal ske inden for nogle rammer , hvor den ndvendige sttte til en positiv konomisk proces bevarer den sociale samhrighed og den europiske socialmodel .
<P>
At betingelserne er komplicerede , fremgr af den kendsgerning , at hele vores aftale og enighed om disse mlstninger ofte risikerer at falde til jorden , nr det glder om ogs at finde nogle lsninger og aktionsstrategier .
Jeg vil sledes koncentrere mig om de ting , som jeg mener vil kunne styrkes i fremtiden , og som kan udgre et af de aspekter , vi skal vre opmrksomme p i vores debat .
<P>
Jeg mener frst og fremmest , at vores indsats , nemlig medlemsstaternes fllesskabsinstitutioners indsats i forbindelse med udbudspolitikker med henblik p at ge beskftigelsen , er vigtig , men ikke tilstrkkelig .
Samordningen mellem arbejds- , beskftigelses- og arbejdsmarkedspolitikkerne samt de politikker , der har indflydelse p de strukturelle faktorer og p de makrokonomiske rammer , er efter min mening utilstrkkelig , og jeg mener ligeledes , at det er utilstrkkeligt med strukturerings- og investeringsniveauet for nogle effektive fllesskabsinstitutioner , der er i stand til at styre disse processer , hvor det ikke er tilstrkkeligt blot at respektere de nationale staters kompetencer og rettigheder .
Jeg vil i den henseende blot stte en grnse , nr det glder de kolleger , som til gengld altid viser denne lydhrhed .
Vi betragter arbejdslsheden som et onde , der skal bekmpes , og bestemt ikke som en omstndighed , der ogs kan udnyttes i konkurrencen mellem landes systemer og produktionssystemer med henblik p en instrumental konkurrence , som er baseret p social dumping .
Jeg har aldrig helt forstet , hvad man mener , nr man taler om beskftigelse med socialt indhold , men p den anden side er jeg naturligvis klar over , at det ikke er muligt at fremme beskftigelsen , hvis man samtidig reducerer den grundlggende beskyttelse og de grundlggende mlstninger om social samhrighed .
<P>
Endelig mener jeg med hensyn til de aktive arbejdsmarkeds- , uddannelses- og omskolingspolitikker , der alle er vigtige og retningsgivende , at konvergensniveauet er utilstrkkeligt , ogs nr det glder nogle trovrdige indikatorer for disse politikkers effektivitet i forbindelse med de nationale beskftigelsesplaner , hvis succes og resultater fllesskabsinstitutionerne trods alt skal kontrollere .
Nr vi opgiver nogle kompenserende og passive politikker til fordel for nogle aktive politikker , m vi ikke njes med bare at slynge nogle ord ud .
Det er nemlig kendsgerningerne , der tller , nr det glder skoling , uddannelse og omskoling .
Nr det drejer sig om flere millioner menneskers problemer , snyder statistikkerne tit .
Vi m ikke tillade , at de anvendes p samme mde , som fulde folk undertiden anvender lygteplene , nemlig at lne sig op ad for ikke at falde , nr man vakler , i stedet for at bruge dem til at kaste lys over den vej , man nsker at g .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="SV" NAME="Andersson">
Hr. formand , samarbejdet inden for EU om den konomiske politik er blevet udviklet .
MU har vret fremgangsrig i den betydning , at da landene opstillede flles ml for inflation , renteniveau og budgetunderskud , medfrte denne ordning , at mlene ogs blev opfyldt .
Inflationen er lav , renteniveauet er lavt , og budgetunderskuddene er sm eller helt vk .
Men dette samarbejde p det konomiske omrde er alt for ensidigt .
Derfor har vi presset p med sprgsmlet om et samarbejde ogs p beskftigelsesomrdet , at det skulle f samme betydning som samarbejdet p det konomiske omrde .
Dette blev muligt gennem Amsterdam-traktaten og ved , at Luxembourg-processen blev sat i gang .
<P>
Nu skal vi diskutere retningslinjerne for nste r , alts r 2000 .
Det er vel rigtigt , som Kommissionen har gjort , at disse retningslinjer bygger p sidste rs retningslinjer , og at man ikke skal lave alt for mange ndringer fra r til r .
Vi synes imidlertid alligevel , at det ville vre godt med lidt mere tydelighed p visse omrder .
Lad mig nvne nogle af disse omrder .
<P>
For det frste skal der ske en get samordning mellem udformningen af de konomiske retningslinjer og de beskftigelsespolitiske retningslinjer .
For det andet , hvilket Van Lancker ogs nvnte , skal vi have en tydeligere mlstning med hensyn til en forgelse af beskftigelsesniveauet og en reduktion af langtidsarbejdslsheden .
Det er vigtigt , at vi p disse omrder opstiller nogle ml og har en benchmarking for fremtiden , s vi kan opfylde disse ml .
<P>
Jeg vil dog primrt beskftige mig med de sociale sikringssystemer .
I ndringsforslag 1 siger vi , at vi opfordrer isr til at udforme en strategi for social konvergens i henhold til Luxembourg-processen for beskftigelse , ved hjlp af hvilken man kan sikre , at mlet socialt sammenhold bliver prioriteret i udviklingen af den konomiske politik og beskftigelsespolitikken .
Det er ikke frste gang , at vi siger dette , men nsten det samme sagde Parlamentet ogs i forbindelse med Pronk-betnkningen .
Det var klogt dengang - og det er klogt nu at sttte dette .
Pronk sagde tidligere , at vi ikke altid kan sttte socialdemokratiske forslag .
Nej , det kan jeg forst , men man kan vel i det mindste sttte sine egne forslag .
De , som var kloge for et r siden , er lige s kloge i dag .
<P>
Hvad er sammenhngen mellem den konomiske udvikling , beskftigelsen og de sociale sikringssystemer ?
Jo , der er en sammenhng , fordi konomisk stabilitet er ndvendig for en forgelse af beskftigelsen , og en god beskftigelse er ndvendig for at sikre de sociale systemer .
<P>
Til sidst : Strider dette ikke imod subsidiaritetsprincippet ?
Svaret er nej !
Hvis vi ser p udformningen af beskftigelsesstrategien , er det flles ml , men en udformning af politikken p lokalt niveau .
Det er det samme , nr vi skal strbe efter social konvergens .
Vi opstiller en rkke flles ml for bekmpelse af fattigdom , for holdbare pensionssystemer , for at sikre et godt helbreds- og hospitalssystem for alle og for at have et system , som stimulerer get beskftigelse - det strider ikke imod subsidiaritetsprincippet .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="IT" NAME="Sbarbati">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne takke ordfreren for det udmrkede arbejde , han har udfrt , og jeg vil bemrke , at den ubestridelige oplysning om , at arbejdslsheden er faldet fra 10,1 til 9,4 uden tvivl br vurderes positivt , ligesom man m give en positiv vurdering af den beskftigelsespolitik , som EU har ivrksat med de fire grundlggende sjler , hvor jeg dog vil tillade mig at tilfje den sproglige uddannelse og indvandringssprgsmlet .
<P>
Vi mener ogs , at man omhyggeligt br overveje at oprette nogle organer p fllesskabsplan , der p en effektiv mde kan kontrollere og regulere disse processer .
Og vi er af den opfattelse , at Europa kan og skal gre en strre indsats , for euroens Europa vil kunne udvikle sig , hvis vi skaber et socialt Europa , et solidarisk Europa og et sikkert Europa med nogle mere effektive makrokonomiske politikker , hvortil der knyttes nogle strukturelle reformer , som stabiliserer og sanerer medlemsstaternes offentlige finanser .
<P>
Det er sandt , at beskftigelsespolitikkerne er nationale politikker , men det er ogs sandt , at de i dag br bringes op p europisk plan , for det er kun gennem en overenskomst og en social dialog , at vi ogs vil kunne styrke Europa-Parlamentets befjelser inden for beskftigelsespolitik , som er den politik , der vil gre det muligt for Europa endelig og klart at f politisk karakter og ikke bare konomisk karakter .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="FR" NAME="Lipietz">
Hr. formand , fru kommissr , det forelagte forslag til retningslinjer for beskftigelsen lgger med rette stor vgt p begrebet beskftigelsesegnethed , alts p ansgerens evne til at udfylde den post , den pgldende kandiderer til .
Vi m imidlertid ikke glemme , at der alene er tale om en mulighed .
Hvorvidt en person , der er egnet til at ptage sig beskftigelse , ogs reelt kommer i beskftigelse afhnger af udbuddet af ledige stillinger i samfundet .
Retningslinjerne taler i denne sammenhng om ivrkstterkulturen .
Dette er helt berettiget , men det skal tilfjes , at ivrkstteren for at kunne udfolde den nskede aktivitet har brug for en politik , der sttter nye initiativer , herunder lav rente , en konkurrencedygtig euro og ikke mindst viden om , hvor mange nye arbejdspladser der knytter sig til et givet ivrkstterinitiativ .
Det er hele problematikken om vkst mlt i beskftigelsesmuligheder .
<P>
Det forudsttes , at der ved en vkst under 2,4 % ikke opns nogen nedgang i arbejdslsheden .
Frankrig modbeviser i jeblikket denne antagelse takket vre landets - ganske vist fortsat meget forsigtige - politik med hensyn til nedsttelse af arbejdstiden .
Forhbentlig vil denne politik tage fart og p koordineret vis brede sig til hele EU .
<P>
Afslutningsvis skal det ppeges , at der er en srlig type ivrkstterinitiativer , som er srdeles effektive set ud fra en beskftigelsesfremmende synsvinkel , nemlig andelsselskaber og foreninger , hele den tredje sektor .
Denne sektor br have srskilt status , isr i skattemssig henseende . Det er ogs indholdet i de ndringsforslag , der er fremsat af vores gruppe .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="FR" NAME="Ainardi">
Hr. formand , fru kommissr , med den foreliggende betnkning af Menrad sttes arbejdslsheden igen p dagsordenen i EU , hvilket til dels kan opleves som et paradoks .
<P>
Beskftigelsessituationen i EU lader imidlertid meget tilbage at nske med 17 millioner arbejdslse og 60 millioner fattige .
Nr erhvervsfrekvensen i EU holder sig undret i forhold til 1994 , skyldes det isr det strkt stigende antal usikre ansttelsesforhold .
Vi er sledes langt fra mlet .
EU br vre langt mere ambitis , hvad angr beskftigelsespolitikken . EU br indtage en voluntaristisk holdning og gennemfre forpligtende initiativer , der bryder med den nuvrende delggende praksis .
Pengene burde bruges til at opfylde borgernes behov , til at opfylde samfundets behov , men Michelin-sagen vidner om , at det er pengene , der har herredmmet over konomien og den enkelte .
<P>
EU ' s borgere forventer klare tilkendegivelser fra Europa-Parlamentets side .
Retningslinjerne burde derfor , hvis de skal have effekt , omfatte kvantitative , bindende ml for beskftigelsen .
Her p trskelen til r 2000 m vi have en nedsttelse af arbejdstiden p dagsordenen . Vel at mrke en arbejdstidsnedsttelse uden lnnedgang , uden krav om fleksibilitet og uden usikre ansttelsesforhold .
EU m vre ambitis , nr det glder fremskaffelse af penge til beskftigelsesfremmende forml , og fre kontrol med statssttten til virksomhederne . Der br endvidere fres en bevillingspolitik , som straffer enhver delggende praksis i forbindelse med beskftigelsesfremmende initiativer .
<P>
Nr vi gr os til fortalere for ligestilling , krver det , at vi afviser enhver form for forskelsbehandling af kvinder , i srdeleshed at vi afviser lnforskelle .
<P>
Hr . Menrad har vist gjort et stort arbejde under vanskelige vilkr .
Betnkningen indeholder mange udmrkede betragtninger , men den lever efter min opfattelse ikke op til de krav og forventninger , der stilles , uagtet den tager en rkke ndringsforslag op , som har vret drftet i Kommissionen .
Det er derfor helt naturligt , at en rkke srdeles afgrende ndringsforslag nu genfremsttes bde af min gruppe og af andre politiske grupper .
En vedtagelse af disse forslag vil vre et vidnesbyrd om , at Europa-Parlamentet har en reel vilje til indsats p dette felt .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="IT" NAME="Nobilia">
Hr. formand , jeg vil p UEN-gruppens vegne gerne give udtryk for vores tilfredshed med hr . Menrads betnkning .
Jeg m ogs sige , at selvom det arbejde , der er blevet udfrt , ikke munder ud i nogen EU-lov , m man ikke se bort fra vigtigheden af , at Parlamentet udtaler sig om et emne , der defineres som en af Unionens prioriteringer , nemlig beskftigelsessprgsmlet .
Desuden tror jeg faktisk , at hr . Menrads betnkning , som bliver mere fuldstndig med de bidrag , han har vret s venlig at medtage , er s god , som den kan blive inden for de begrnsninger , rammerne for emnet , Parlamentets befjelser og betingelserne for Europas opbygning har sat .
Beskftigelsessprgsmlet har dog ikke kun at gre med det udmrkede arbejde , som Parlamentet kan og vil kunne udfre , men ogs med et meget mere omfattende omrde , hvor kompetencerne undertiden overlapper hinanden , og hvis indhold undertiden er flygtigt .
<P>
Parlamentets angivelser og vurderinger i forbindelse med dette emne er uden tvivl vrdifulde , men der er nogle aspekter med hensyn til denne indsats , som forekommer mig at vre i modstrid med hinanden .
Vi lyttede i gr til Rdets og Kommissionens ord om den snarlige ivrksttelse af den makrokonomiske dialog , men vi fik at vide , at vi ikke vil f besked om udtalelserne og retningslinjerne i forbindelse hermed .
Men det er ikke s meget det , som det er den tankegang , der fremgik . Den er ret risikofyldt og forhbningsfuld , men der er ikke noget nske om samordning .
Det forml , man bekendtgjorde med indfrelsen af den flles valuta , lader til at vre at skabe tillid til de konomiske politikker ved hjlp af stabiliteten i valutapolitikkerne , i priserne og i budgetpolitikkerne samt ved hjlp af lnmoderation og stabilitet .
Men i dag er de nationale makrokonomiske dialoger blevet frt ned p regionalt plan .
Overenskomster anvendes i regioner og i hele landet , og de har ogs fet indflydelse p deres planlgningskapacitet , nr det glder brugen af strukturelle instrumenter og udarbejdelsen af lokale udviklingsmodeller .
Det forekommer mig dog ikke , at Regionsudvalget deltager i den makrokonomiske dialog , eller at der er nogen indikatorer i vurderingen af medlemsstaternes gennemfrelse i forbindelse med indfrelsen af beskftigelsespolitikker p lokalt plan , som ofte kun er overladt til aktivismen og nskerne hos arbejdsmarkedets parter .
<P>
Arbejdsmarkedets parter skal desuden spille en vigtig rolle i strategierne om beskftigelse og social integration , og denne rolle er endnu ikke blevet klart fastlagt , navnlig nr det glder den rolle , de spiller som ngo ' er .
Men det er ikke alt .
Der kan nemlig ikke kun vre tale om lnmoderation og fleksibilitet som et ml i sig selv , for det ville forvanske de nationale dialogers karakter og tankegang , bevarelsen af den sociale sikring og alle instrumenterne i forbindelse med den planlgning , man har forhandlet om i landet , og som ikke blot vedrrer de sm og mellemstore virksomheder , men ogs de sektorer , der i hjere grad har at gre med landets traditioner og karakteristika .
Skatten og sikkerheden er naturligvis ikke uvsentlige , de er tvrtimod vigtigere end moderation og fleksibilitet .
Jeg hber , at der kommer en rent europisk model , som er bedre koordineret og mere gennemsigtig , men ogs bedre defineret , og hvor staterne med deres forskellighed ikke bare er delt op i strke og svage stater .
<SPEAKER ID=33 NAME="Krarup">
I Kommissionens rapport om beskftigelsen kan man p side 13 lse , at beskftigelsesgraden er hjest i Danmark , og to andre lande nvnes ogs .
Der er her tale om de tre lande , som str uden for eurozonen .
Det er i sig selv bemrkelsesvrdigt .
Jeg vil gerne hfte mig ved det yndefulde ord " beskftigelsesgraden " .
Det er en af disse eufemismer , som skjuler det problem , at vi i denne rigeste del af verden har 60 millioner medborgere , som lever under fattigdomsgrnsen , og over 20 millioner arbejdslse .
Det er bemrkelsesvrdigt og tankevkkende , at landene uden for eurozonen har en hjere beskftigelsesgrad , og hvis man gr uden for Den Europiske Union , finder vi en endnu hjere beskftigelsesgrad , nemlig i vores naboland Norge .
Hovedrsagen til denne beskftigelsesproblematik , denne skamplet p vores samfund , er jo makrokonomisk .
Det er MU-konvergenskriterierne , som i sig selv er fremmende for arbejdslsheden .
Vi fik at vide , da vi stemte om Amsterdam-traktaten i Danmark , at der skete nogle afgrende spring i retning af aktiv arbejdslshedsbekmpelse .
Det har vi aldrig troet p .
Tvrtimod er den makrokonomiske realitet den modsatte .
MU-projektet er arbejdslshedsskabende , og hvad angr aktiv arbejdsmarkedspolitik , er det indlysende , at den forudstter lokale , nationale tiltag allerede af den grund , at arbejdsmarkederne i Unionens lande er s vidt forskelligt organiserede , at det er umuligt at gennemfre andet end de ganske almindelige uforpligtende ting , der er medtaget i de foreliggende forslag .
Der er mange ord , men der er et gribende misforhold mellem ordene og realiteterne .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="FR" NAME="Lang">
Hr. formand , tallene for arbejdslsheden og fattigdommen i EU er fortsat katastrofale . 60 millioner fattige , 9 % ledige og en ungdomsarbejdslshed p 25 % .
Det er ikke just positive tal , i srdeleshed ikke nr vi tager i betragtning , at forbedringen i 1999 primrt m tilskrives konjunkturforbedringer , som hverken de enkelte medlemslandes regeringer eller EU har indflydelse p .
For Frankrigs vedkommende m man nrmest sige , at vksten i beskftigelsen inden for den private sektor sker p trods af regeringens politik .
<P>
Nr man lser de to betnkninger af Menrad , fr man uvgerlig den tanke , at EU sger at optrde som redningsmand , om end det i vid udstrkning er EU ' s politik , der er rsagen til den sociale ulykke , der rammer mange millioner EU-borgere .
Med Amsterdam-traktaten har EU officielt , fuldt og legalt skabt et nyt skadeligt omrde , nr det glder sociale og beskftigelsesmssige forhold .
Det kan ikke grundigt nok understreges , at det er de ultraliberale politikker indadtil og de ultraglobaliseringsorienterede politikker udadtil , at det er denne dyrkelse af de bne grnser , af de frie markedskrfter , der har frt til den aktuelle konomiske situation i Europa .
<P>
Nogle af de retningslinjer , Kommissionen foreslr , forekommer udmrkede .
Vi finder endog til vores overraskelse fornuftige forslag til en voluntaristisk familiepolitik .
Det bliver imidlertid ved de smukke overskrifter . Ser vi nrmere p de foreslede forholdsregler , kommer EU ' s sande holdning til beskftigelsespolitiske initiativer til udtryk .
Disse initiativer er kun pskud for at udvide EU ' s befjelser p omrder , hvor EU ' s indgriben kun kan betragtes som skadelig : social sikring , pensions- og skatteforhold , lnpolitik . Vi bliver ikke sparet for noget .
Der er harmonisering , lovgivningsmssig samordning , flles sociale minimumsstandarder p programmet .
Og vi kan forvente , at der flger flere usikre ansttelsesforhold , en forringelse af arbejdsvilkrene , generelle forringelser p det sociale omrde .
Det er p hje tid at ndre politik .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="EN" NAME="Bushill-Matthews">
Der er mange ting at glde sig over i denne betnkning og i de signaler , den sender , og jeg vil som andre fr mig gerne lyknske hr . Menrad med hans evne til at skrue betnkningen s godt sammen .
<P>
Som britiske konservative deler vi Parlamentets bekymring over den hje arbejdslshed i EU som helhed , og mlet m vre en betydelig nedsttelse .
Isr glder vi os over henvisningerne til lige muligheder for unge s vel som ldre arbejdslse samt behovet for at fremme beskftigelsen af handicappede .
Kommentarerne fra konomiudvalget om isr at fremhve behovet for en reduktion af skatter , afgifter og administrative omkostninger for SMV hilses ogs velkommen , da disse udgifter er en af de strste hindringer for beskftigelsesvksten .
Desuden glder vi os over det generelle nske om en reduktion af skattebyrden , de sociale ydelser og bureaukratiet , som alle ger arbejdslsheden og prger jobudbuddet .
<P>
Vi kan dog ikke acceptere hovedkonklusionen vedrrende den flles valuta , nemlig at gennemfrelsen af Den konomiske og Monetre Union skaber et godt milj for nye job .
Det passer ikke .
Eksperimentet er lige begyndt , og vores holdning til den flles valuta er velkendt .
<P>
Endelig kan vi ikke acceptere , at det skal vre EU ' s opgave at fastlgge konkrete regler for medlemsstaterne inden for et s vigtigt omrde som beskftigelse , og det er ildevarslende her til formiddag at hre forslag fra den anden side af salen om , at retningslinjerne skal strammes eller vre bindende .
Forskellige problemer i forskellige medlemsstater krver forskellige nationale lsninger for at udvikle et milj , hvor virksomhederne kan skabe flere job .
Derfor vil vi vre imod , at disse retningslinjer bliver til regler , som dikterer over for de nationale regeringer , hvad de skal gre .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="ES" NAME="Cercas">
Hr. formand , fru kommissr , rede kolleger , jeg synes , at det er klogt og ndvendigt at indlede dette korte bidrag til forhandlingen om retningslinjerne for beskftigelsen med at lyknske os selv med de gode tal i den europiske virkelighed og med at takke for det arbejde , der er blevet udfrt af alle dem , der har brugt al deres intelligens p at sikre , at vi endelig kan f den beskftigelsespolitiske samordningsproces , som er fastlagt i artikel 128 i Amsterdam-traktaten .
<P>
Men samtidig nsker jeg ikke kun at give udtryk for tilfredshed , men ogs for bekymring , for projektet og processen er efter min mening ambivalent .
Samtidig med at det er indlysende , at det er meget vigtigt , at Unionen som et af sine ml allerede har et hjt niveau for beskftigelse og social sikring , ser vi , at tallene viser , at der stadig er en enorm klft mellem de bidrag , der er givet , og behovene hos dem , som i deres familier og personligt er ramt af arbejdslshedens svbe .
<P>
Og jeg mener , at processen er utilstrkkelig , og det er ikke p grund af den naive holdning om , at det er let at gennemfre den , og heller ikke p grund af barnagtigheden ved at bede Kommissionen og Rdet om at opn ml , som rkker ud over deres muligheder .
Jeg mener , kre kolleger , at den er utilstrkkelig , fordi vi stadig behandler problemet , som om det var et konjunkturproblem , nr sagen er , at Europa lider under et strukturelt problem af historiske dimensioner , som er resultatet af en ndring i produktionsmetoden , resultatet af en stigning i arbejdsproduktiviteten , som betyder , at flere produkter og get velstand ikke ledsages af en stigning i antallet af beskftigede , og at denne velstandsstigning fordeles mellem virksomheder og dem , der er i arbejde , mens dem , som er drligere stillet - kvinder , unge uden uddannelse og langtidsledige - lades i stikken .
Alts fordi vi i bund og grund stadig tror p , at markedet vil lse det problem , som ikke er et problem , der kan lses af markedet , fordi det ikke er et konjunkturproblem , men et samfundsmodelproblem .
<P>
Og jeg vil benytte de f sekunder , jeg har tilbage , til at sige til kommissren - som jeg takker for hendes tilstedevrelse - at hun skal kontrollere de tal , som regeringerne giver , frst og fremmest for at sikre , at tallene er plidelige , og dernst for at sikre , at de ikke bliver ved med at give tal om aktive politikker , som i virkeligheden er bidrag , der stammer fra indkomstskatter eller bidrag til sociale sikringsordninger .
Selvom vi ikke har tid til at vise det , kan vi konstatere , at der i regeringernes rapporter opgives tal for nye tilskyndelser til de aktive politikker , men de finansieres af indkomstskatter og af bidrag til sociale sikringsordninger .
Derfor mener jeg , at de skal vre mere omhyggelige i Kommissionen , s de ikke , s at sige , gives stene for brd , og lad os s se , om vi ikke i 2000 har nogle kriterier og nogle niveauer til kvalitativt og ikke kvantitativt at mle vores ml , vores midler og vores resultater .
Kun p den mde vil den europiske beskftigelsesstrategi blive mere end ren propaganda i nogle af vores lande .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="FR" NAME="Ducarme">
Hr. formand , de forelagte betnkninger er interessante , og forslagene vil hjst sandsynligt vinde bred tilslutning i Europa-Parlamentet . Kommissionens forslag er imidlertid efter min opfattelse en gentagelse af Luxembourg-processen , og der er derfor grund til at stille flgende sprgsml : Hvorfor fokuserer vi ikke p Monti-rapporten , der klart pviser , at den manglende konvergens p det sociale omrde og p skatteomrdet koster arbejdspladser i alle EU-landene ?
<P>
Jeg vil derfor gerne understrege over for kommissren , at vi ikke br holde os inden for den nuvrende ramme med heraf flgende svkkelse af interessen for beskftigelsesomrdet .
Vi m tilbage til kernen , vi m forst , at vi ikke fr en bedre beskftigelsespolitik , medmindre vi er klar til ud over konomisk og monetr konvergens at g videre og skabe fuld social og skattemssig konvergens og etablere flles normer for alle EU ' s medlemslande .
<P>
Det er forslag af denne art , jeg forventer fra den nye Kommission .
Hr. formand , kun derigennem vil vi opfylde vores ml om det sociale Europa . Et Europa kendetegnet ved strre social velfrd og en beskftigelsessituation , som ikke beror p spredte initiativer , men derimod er et resultat af den generelle konomiske udvikling og knyttet til virksomheder , som er bde rentable og stabile .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="NL" NAME="Bouwman">
Hr. formand , jeg vil gerne i tilslutning til det , fru Van Lancker sagde , sige et par ord om moderniseringen af arbejdets tilrettelggelse og forbedringen af jobbene .
<P>
Resultaterne af de nationale handlingsplaner i forbindelse med moderniseringen af arbejdets tilrettelggelse er absolut skuffende .
Det drejer sig dels om partnerskab og hring af arbejdstagere , dels om nye former for arbejde og arbejdstider .
Den davrende grnbog om modernisering af arbejdets tilrettelggelse var en stimulering til at overvinde den terroristiske tilrettelggelse af arbejdet .
Det har nppe haft nogen opflgning .
<P>
I nogle lande fremgr det af beretningerne , at lav deltagelsesgrad af mennesker over 55 r - kvinder , tnk p knsklften - er forbundet med en relativ lav arbejdslshed .
Menneskers opfattelse af arbejde i forbindelse med stress og alle mulige andre fnomener er overordentlig negativ .
Bl.a. p denne baggrund er retningslinje 16 , moderniseringen af arbejdets tilrettelggelse , svagt udformet , og der er sandsynligvis for meget , der overlades til europiske arbejdsmarkedsparter , det vil sige arbejdsgiverne .
<P>
Hvis den nste runde med nationale handlingsplaner stadig ikke resulterer i nogen fremgang , skal der efter vores opfattelse trffes strengere foranstaltninger .
Jeg vil opfordre Kommissionen til at lgge strre vgt p kvaliteten af arbejdet og ikke udelukkende p kvantiteten af beskftigelsen .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="DE" NAME="Brie">
Hr. formand , min vurdering er differentieret .
Jeg ser f.eks. positivt p udsagnene om en styrkelse af regionale og lokale beskftigelsesinitiativer og p en strre betoning af ligestillingen af kvinder i beskftigelsespolitikken , og her mener jeg , at fru Theorins kritik fortsat glder .
Ikke desto mindre anser jeg de grundlggende holdninger for utilstrkkelige .
Vi har alle mange arbejdslse blandt vores vlgere .
Det ville vre vores pligt at tilbagevise det billede , som Kommissionen har brugt alt for tit , af at arbejdslse skulle f impulser gennem en fortsat deregulering af arbejdsmarkedet og gennem social tvang , impulser til at sge at finde arbejde eller deltage i foranstaltninger i forbindelse med beskftigelsespolitikken .
Jeg mener , at massearbejdslsheden isr har strukturelle og samfundspolitiske rsager .
Den generelle henvisning til servicearbejdspladserne i USA gr problemet overordentligt tydeligt . Enhver ved , at det i den forbindelse for en stor del handler om socialt ikkesikrede og underbetalte arbejdspladser .
Den , der p denne mde orienterer sig efter USA , affinder sig med delggelsen af de europiske socialstater eller udfrer den .
<P>
Jeg beklager desuden den moderne mangel p samfundskonomisk tnkning .
Hvis finansmarkeder er mere lukrative end konomiske investeringer , forbliver netop arbejdslshedsproblemet ulst .
Jeg beder derfor s indtrngende som muligt mine kolleger om at sttte det ndringsforslag , der refererer hertil .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="FR" NAME="Hermange">
Hr. formand , jeg vil gerne indledningsvis lyknske ordfreren med det foreliggende produkt og takke det administrative personale , som er tilknyttet udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender , idet personalet under vanskelige arbejdsbetingelser har stet til rdighed ogs i sene aftentimer .
Den foreliggende betnkning af Menrad rummer konstruktive forslag til medlemsstaternes beskftigelsespolitik i r 2000 med udgangspunkt i en klar analyse af Kommissionens flles rapport om beskftigelsen . Betnkningen af Menrad anviser sledes den vej , EU br flge for at sikre optimal udnyttelse af EU ' s ekstraordinre potentiale i form af menneskelige ressourcer .
Betnkningen omtaler i denne forbindelse det demografiske aspekt , hvilket er srdeles vigtigt , idet et aldrende kontinent bevger sig mod konomisk selvmord .
Betnkningen ligger inden for rammerne af Luxembourg-processen , som jeg for mit vedkommende kunne have nsket mig mere prcis med hensyn til konkrete , kvantificerbare mlstninger . Betnkningen falder ligeledes i trd med Europa-Parlamentets holdning , hvad angr nsket om at f kendskab til Kommissionens oversigt over de rlige nationale handlingsplaner for beskftigelsen .
<P>
Jeg deler i denne henseende ordfrerens synspunkt , nr denne anfrer , at det m anses for meget nyttigt , at Europa-Parlamentet sammen med Kommissionen kontrollerer gennemfrelsen af de europiske beskftigelsesinitiativer i medlemsstaterne .
Det er helt ndvendigt , at der finder en ben og demokratisk offentlig debat sted , og jeg fler mig overbevist om , at Europa-Parlamentet har vret med til at sikre , at Luxembourg-processen kom i stand .
Jeg finder det imidlertid vigtigt at understrege , at denne proces , der nu begynder at bre frugt , ikke m delgges af foranstaltninger , som lgger snrende bnd og ikke tager hjde for virksomhedernes og arbejdstagernes interesser .
De franske medlemmer af Europa-Parlamentet havde i gr et mde med franske erhvervsdrivende , og budskabet ld : Vi nsker ikke , at den positive udvikling p beskftigelsesomrdet kvles af unuancerede og ufleksible foranstaltninger .
<P>
Det andet forhold , jeg nsker at fremhve i dette indlg , er den sociale dialog .
Nr vi taler beskftigelsespolitik , spiller den sociale dialog en vsentlig rolle , og der er behov for fornyelse p dette felt . Det er for det frste afgrende , at arbejdstagerne inddrages i relevante beslutningsprocesser i virksomhederne .
Havde Renaults direktr , hr .
Schweitzer , i sin tid kontaktet det europiske rdgivende beskftigelsesudvalg , der er nedsat p forslag af Europa-Parlamentet , havde vi utvivlsomt undget Vilvorde-sagen , og mske havde vi ogs undget Michelin-sagen . Det er for det andet nskeligt og pkrvet , at arbejdstagerne fr adgang til frivillig aktietegning i den virksomhed , de er ansat i .
Dette anfres ogs af ordfreren i forbindelse med ndringsforslag 12 til Kommissionens retningslinjer for beskftigelsen .
Der er to begrundelser herfor .
Dels konomiske hensyn , idet virksomhederne har behov for at udvide egenkapitalen for at kunne gre sig fri af de store investeringsfondes diktater og sikre beskftigelsen . Dels hensynet til oprettelsen af fremtidsorienterede stillinger , som stiller stadig strre krav til uddannelse og personligt engagement , hvilket kun sikres p hensigtsmssig vis ved at give medarbejderne adgang til aktietegning i virksomhederne .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="DE" NAME="Weiler">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , jeg vil ogs gerne sige tak til hr . Menrad .
Hans betnkning er et godt grundlag , som - det br vi ogs sige her - er blevet betydeligt forbedret af vores skyggeordfrer Anna Van Lancker .
<P>
Jeg vil gerne sige til De Liberale , som har talt her , at de med deres tese om , at beskftigelsespolitik ikke er ndvendig i Europa , kommer fem r for sent .
Selvflgelig har den europiske beskftigelsespolitik allerede stet sin prve .
Analyserne viser , at medlemsstaterne har taget mange fornuftige initiativer , at de tager kvalificering og videreuddannelse af lnmodtagerne alvorligere end fr , og at der via denne beskftigelsespolitik ogs er blevet skabt nye arbejdspladser , og det , hr . Brie , ogs det vil jeg gerne sige til Dem , frst og fremmest p serviceomrdet .
I vores udvalg nsker vi ikke nogen nye arbejdspladser p serviceomrdet , som er forbundet med en indkomst , der ligger under fattigdomsgrnsen som i USA , men vi nsker kvalitativ servicebeskftigelse , som ogs ligger i nrheden af det omrde , hvor der produceres .
<P>
Der er naturligvis ogs fremsat kritik af den hidtidige politik , specielt af medlemsstaternes handlinger .
Vi mangler bredygtighed , vi mangler at bekmpe udelukkelsen af ldre beskftigede , og vi konstaterer , at kvinderne ikke deltager lige i erhvervslivet i alle medlemsstaterne , endda heller ikke i Sverige .
<P>
Det forekommer mig , at virksomhederne og erhvervslivet trods beskftigelsespagt og trods social dialog fuldstndig ignorerer dette emne .
Det er tvingende ndvendigt , at de deltager , ogs i konomien !
Det kan ikke vre rigtigt , at det kun er medlemsstaterne og Den Europiske Union , der skaffer penge til beskftigelsespolitikken !
<P>
Til fornyelse og modernisering af beskftigelsen i medlemsstaterne hrer naturligvis ogs deltagelsen af arbejdsmarkedets parter .
Grundlaget herfor er lnmodtagernes deltagelse og informationen af dem .
Her skal Kommissionen vre meget mere aktiv , for p dette omrde - det mrkede vi i sidste uge i debatten om Michelin - er der stadig meget at gre .
<P>
Europa-Parlamentets deltagelse i retningslinjerne - her er vi enige - er ndvendig .
Det er dog ogs ndvendigt - det har Anna Van Lancker allerede sagt - med den forpligtende mlangivelse i retningslinjerne .
Vi vil derfor stte disse forslag til afstemning .
Jeg m sige , jeg forstr overhovedet ikke , kre kolleger fra De Konservative , hvorfor De ikke nsker at sttte forpligtende angivelser for medlemsstaterne , f.eks. at ge beskftigelseskvoten eller konkret at afskaffe langtidsledigheden p fem r .
De vil endda hjlpe de socialistiske og socialdemokratiske regeringschefer p en mde , som de mske slet ikke forventer .
<P>
Jeg vil til sidst gerne nvne , fordi vores kollega fra De Konservative har sagt det her , at euroen ogs er et vellykket eksempel p beskftigelsespolitik .
De stabilitetskriterier , der er forbundet hermed , har alle medlemsstater stilet imod og desuden ogs de stater , som nsker at blive medlemmer af Den Europiske Union .
Disse konkrete kriterier har vi ogs brug for i beskftigelsespolitikken .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="IT" NAME="Cacciari">
Hr. formand , i forhold til de tidligere dokumenter er der i det store og hele ikke noget nyt i Kommissionens forslag til retningslinjer for beskftigelsespolitikkerne i r 2000 .
Forslaget indeholder dog nogle meget centrale punkter , navnlig med hensyn til informationssystemerne og de politikker , der tager sigte p at lette overgangen fra disse systemer til et arbejde .
Det er ogs rimeligt at understrege , sdan som det sker i ndringsforslag 2 og 3 til retningslinje 1 og 2 , at langtidsledighed ikke kan bekmpes effektivt ved hjlp af statstilskud .
<P>
Jeg nsker blot at fremhve tre begrnsninger , som vi stadig mangler at finde en lsning p , nr det glder beskftigelsespolitikkerne , og som ikke bliver behandlet tilstrkkeligt i Kommissionens forslag .
Frst og fremmest lgges der alt for lidt vgt p den lille og mellemstore industri , som ikke kun har de problemer , der ogs kendetegner den store industri , nemlig den alt for store skattebyrde .
<P>
Desuden nvner dokumentet slet ikke den rolle , som en aktiv kreditpolitik , der tager sigte p at sttte virksomhederne , kan spille - det europiske kreditsystem er i den henseende stadig milevidt fra det amerikanske - og EU ' s og medlemsstaternes hidtidige indsats for at ndre dette system har efter min mening vret meget ringe .
<P>
Endelig er den vsentligste mangel ved disse dokumenter definitionen af regionernes og de lokale myndigheders rolle i en aktiv beskftigelsespolitik .
Hvis man bliver ved med at tnke p den makrokonomiske planlgning i stedet for at tage udgangspunkt i aftaler , der indgs p lokalt plan og mellem administratorer , fagforeninger og erhvervsdrivende , nr det glder fastlggelsen af konkrete udviklingsprojekter , som er baseret p nogle reelle ressourcer , vil man aldrig tage fat p beskftigelsesproblemets rod .
ndringsforslag 15 til retningslinje 12 er i den forbindelse vigtigt , men stadig ikke tilstrkkeligt .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="EN" NAME="Evans, Jillian">
Adskillige medlemmer har omtalt behovet for foranstaltninger imod diskrimination af kvinder i bekftigelsespolitikkerne .
Vi skal i retningslinjerne gre det klart , hvilke foranstaltninger der kan gennemfres , f.eks. forldreydelse , brnepasningsfaciliteter og politikker til bekmpelse af sexchikane .
<P>
Vi skal krve af medlemsstaterne , at de gr mere end blot at fremme lige ln .
Direktivet om lige ln blev vedtaget for over 20 r siden , men der er stadig en lnforskel p 28 % , s vi er ndt til at stramme retningslinjerne og opfordre medlemsstaterne til at trffe foranstaltninger med henblik p at sikre lige ln .
<P>
I Kommissionens rapport om gennemfrelsen af beskftigelsespolitikkerne fastsls det , at medlemsstaterne kun har gjort symbolske bestrbelser p at mindske ulighederne mellem knnene .
Vellykket mainstreaming krver , at de mennesker , der udarbejder politikkerne , forstr at gennemfre dem p en effektiv mde .
Derfor er der behov for uddannelse i og get bevidsthed om knsaspektet samt en bedre balance mellem antallet af kvinder og mnd i beslutningsprocessen .
Nyligt offentliggjorte forskningsresultater fra Wales , hvor jeg kommer fra , viser endnu en gang , at kvinder er strkt underreprsenterede i lederstillinger p arbejdsmarkedet , og at de ikke bevger sig s hurtigt opad i hierarkiet , som deres kvalifikationer berettiger dem til .
Vi ved , at dette er en typisk situation , som fortjener srlig opmrksomhed i retningslinjerne .
Derfor anmoder jeg parlamentsmedlemmerne om at sttte ndringsforslag 37 og 38 , som har til hensigt at opn dette .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="PT" NAME="Figueiredo">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , som man kan konstatere i betnkningerne om medlemsstaternes beskftigelsespolitik , lever man ikke op til de flles retningslinjer , og arbejdslsheden er stadig meget hj .
Dette viser , at det snarere end retningslinjer for medlemsstaternes beskftigelsespolitik er en ndring af den konomiske politik og af finans- og pengepolitikken , der skal til .
Det , der frst og fremmest forhindrer , at der skabes ordentlig og stabil beskftigelse , er stabilitetspagten med de nominelle konvergenskriterier , som begrnser de offentlige investeringer og stter rammer for den konomiske og sociale politik .
<P>
Denne politik m derfor ndres , s der i stedet kan opstilles klare ml og findes effektive redskaber til at skabe varig og rigtig beskftigelse og den deraf flgende nedbringelse af arbejdslsheden .
Jeg hber derfor , at Parlamentet vedtager de forslag , der peger i den retning .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="DE" NAME="Karas">
Hr. formand , mine damer og herrer , balancen gr kontrol mulig , og vi br naturligvis gennemfre get kontrol . Ml er kontrollerbare angivelser .
Jeg anser derfor begge dele , som nu er sammenfattet i Menrad-betnkningen , for vigtige , fordi fred og sikkerhed p den ene side og vkst og beskftigelse p den anden side er prioriteret hjst i Den Europiske Unions politik .
Men balancen og mlangivelserne fritager hverken medlemsstaterne eller arbejdsmarkedets parter fra deres hovedansvar for beskftigelsespolitikken i deres lande , fordi de er specifikke .
<P>
Benchmarking er blevet nvnt .
Jeg vil gerne supplere med et par tanker her .
Vi taler alle om en primrt strukturel arbejdslshed .
Den strukturelle arbejdslshed har flere indikatorer : for hje arbejdsomkostninger , manglende fleksibilitet i forbindelse med arbejdstid og erhvervsbiografier , en utilstrkkeligt udviklet serviceindustri , for stor reguleringstthed fra statens side og bureaukrati , for lave innovationshastigheder og for lange overfrselstider mellem videnskabelige resultater og gennemfrelsen af dem i produktionen .
<P>
Vi skal derfor fortstte med for det frste at reducere underskuddet p statsbudgetterne .
I de fleste lande stifter vi stadigvk gld for gldens skyld .
Det betyder udsalg af fremtiden for isr de unge generationer .
Vi har brug for et strre spillerum for de ndvendige fremtidsinvesteringer .
For det andet skal vi bekmpe de strukturelle indikatorer og ge reformtempoet for strukturelle ndringer , hvis vi skal snke arbejdslsheden reelt og p langt sigt og ikke kun nsker at ge beskftigelsestallene .
Vi skal for det tredje fremme innovationerne i uddannelsespolitikken , fordi mange unge mennesker , men ogs langtidsledige ikke kan finde noget arbejde p arbejdsmarkedet med deres uddannelse , da de endnu ikke har de ndvendige kvalifikationer i forbindelse med den nye tekniske udvikling .
<P>
Vi skal for det fjerde gre det lettere at etablere virksomhed , og de sm og mellemstore virksomheder , som sikrer og skaber 80 % af arbejdspladserne i Europa , skal vi sttte med en harmonisk , koordineret skattepolitik og med en fjernelse af lnkerne ved etableringen af virksomheder .
Hvis vi gr frem efter retningslinjerne og disse principper , vil vi ikke blot ge beskftigelsestallet , men ogs reducere den eksisterende arbejdslshed , og det er vores ml .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="EL" NAME="Koukiadis">
Hr. formand , ordfreren hr . Menrad har skulle udfre et vanskeligt stykke arbejde , og han skal roses for den metodiske mde , som han har gennemfrt det p .
Det store antal ndringsforslag er et udtryk for alles ngstelse over det strste problem inden for det indre marked , nemlig arbejdslshedsproblemet .
Sknt det ikke siges hjt , har det forbindelse med selve vores demokratiers skbne , for historien viser , at demokratier ikke kun bevares gennem skabelsen af rigdom , men det er ogs en forudstning , at denne rigdom bliver fordelt p bred basis til strstedelen af befolkningen , og desuden er det i vores nutidige samfund ogs en forudstning , at beskftigelsen sikres .
<P>
Et af de interessante bidrag i de foreslede ndringsforslag er indfrelsen af mere analytiske , sammenlignende og kvantitative ml samt sammenlignende , statistiske data med henblik p at forbedre vurderingsgrundlaget for sammenligninger .
Men vi m bemrke , at fra det jeblik , hvor vi anerkender , at arbejdslsheden ikke kun er en kvantitativ strrelse , men ogs en kvalitativ , s skal kvantiteten af de kvalitative parametre angende arbejdslsheden vre mere vidtgende med henvisning til indtgtsstrrelsen , arbejdstiden og srlige arbejdsbetingelser .
For i sidste ende er denne altid mere eller mindre mulig uden direkte henvisning til indholdet af beskftigelsen .
Denne slags kvalitative data er selve sjlen i vores samfundsmodel . I den betydning skal der forekomme en afbildning af minimumsbeskyttelsen og en procentsats af formindskelsen af det usynlige omrde .
<P>
Men fremgangen i beskftigelsen skal ogs sttes i forbindelse med den slags aktiviteter , som den opns med , for en beskftigelsesstigning baseret p aktiviteter , der er tilpasset modeller af virksomheder , som ser ud til at ville ophre , er en kortsigtet lsning og spild af ressourcer .
I den betydning gr ndringsforslag 9 i retningslinje 7 i den rigtige retning .
Men det kan man ikke sige om retningslinjerne 1 og 2 , hvor der omtales en faglig uddannelse , som skal bidrage til en effektiv start p arbejdsmarkedet .
Med det stillede ndringsforslag tilfjes der en betingelse om konstant optagelse p arbejdsmarkedet , hvilket er en forbedring .
Men den rigtige mde , som medlemsstaterne skal lse det p , m vre , at hovedparten af programmerne ikke baseres p aktiviteter , som stammer fra fortiden , men som stter opnelsen af kreative frdigheder som hovedml .
<P>
En anden bemrkning drejer sig om servicesektoren .
Retningslinje 13 omtaler med rette udnyttelsen af servicesektoren og den industrirelaterede servicesektor .
Jeg er af den mening , at vi burde lgge et videre , holistisk syn til grund .
Serviceudviklingen inden for alle omrder forlber p to forskellige mder : P den ene side har vi en serviceudvikling af alle produktionsomrderne inklusive landbruget , der ikke bliver nvnt , og som frer til en ophvelse af sektorernes indbyrdes grnser , og p den anden side industrialiseringen af servicesektoren .
Det frste tilflde er en kilde til rigdom , og flgelig burde servicesektoren inden for landbrugsomrdet vre nvnt , mens det andet tilflde , ssom banker og forsikringsselskaber , vil skabe arbejdslshed , og derfor skal der trffes andre foranstaltninger .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="IT" NAME="Procacci">
Hr. formand , rede kolleger , beskftigelsessprgsmlet er et europisk sprgsml og ikke kun et sprgsml , der vedrrer de nationale stater .
At indrmme dette betyder ikke , at man fratager medlemsstaterne deres kompetence , men at man mener , at man ud fra et strre og mere sammenhngende billede af beskftigelsesproblematikken kan arbejde mere effektivt for at tage et af de vigtigste sprgsml op i vores tid .
Det er sledes ndvendigt med en institutionel ligevgt , der er delt mellem Unionens mlstninger og retningslinjer og medlemsstaternes frie valg .
Udvalget er det frste skridt i den forbindelse , men det er ikke tilstrkkeligt .
<P>
Med hensyn til retningslinjerne vil jeg navnlig gerne komme ind p den del , der vedrrer overgangen fra skolen til arbejdet .
Denne mlstning kan nemlig ikke udelukkende forflges med de ganske vist rosvrdige forslag , som retningslinje 7 og 8 indeholder .
Det er selvflgelig prisvrdigt , at man anerkender skolens fundamentale rolle , nr det glder om at bekmpe arbejdslsheden , men der henvises slet ikke til ndvendigheden af , at skolen arbejder inden for rammerne af en overordnet fysisk planlgning , og at den samarbejder med arbejdsmarkedets parter , de lokale myndigheder og erhvervslivet .
Det er derfor ndvendigt , at Kommissionen henviser til dette aspekt og lover at fremme nogle sttteprogrammer , der virker fremmende for dette perspektiv .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="DE" NAME="Mann, Thomas">
Hr. formand , i mange r har Europa-Parlamentet lagt et betydeligt pres p medlemsstaterne .
Vi er trtte af kun at opleve hensigtserklringer med et indhold , der er bldt som voks , i stedet for beslutninger med knaldhrde konsekvenser !
I dag , kort tid fr rtusindskiftet , kan hsten af det , der blev set ved beskftigelsestopmdet i Luxembourg i 1997 , kres ind .
Det lykkedes under kristelig-demokratisk ledelse at vinde politiske , konomiske og sociale aktrer til at blive konkrete i forbindelse med bekmpelsen af arbejdslshed og til nye arbejdsstrukturer .
Det forudsagte gruppepres har fundet sted .
Hvem har mon lyst til at hre til dem , der ikke har lavet deres lektier ?
Og der er en europisk mervrdi , hvis medlemsstaterne , men ogs arbejdsmarkedets parter , lrer af hinanden og lrer i fllesskab , udvikler nye koncepter og gennemfrer modelforsg .
<P>
Det var helt rigtigt at udnvne Winfried Menrad til forfatter af betnkning 2000 .
Hans udmrkede arbejde - udfrt under betydeligt tidspres - kan alle de tre udvalg , som jeg er medlem af , identificere sig med , i hvert fald Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender og Udvalget om konomi og Valutasprgsml og kun med forbehold Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder , for hvilket glder : Mindre ville have vret bedre .
<P>
Betnkningen dokumenterer , at der mangler mange fremskridt i forbindelse med bredygtighed .
For det frste lader makrokonomisk tnkning meget tilbage at nske , for det andet gennemfrelsen af strukturreformer , for det tredje valget mellem konomisk politik og beskftigelsespolitik . Det er ikke til at overse , at prventive foranstaltninger har taget til , f.eks. integrationen af langtidsledige p arbejdsmarkedet , eller aktive foranstaltninger , f.eks. tilskyndelse til jobsgning og skabelse af arbejdspladser .
Det , der mangler , er kvalificeret omskoling og uddannelsesmuligheder for unge arbejdslse .
Det , der ligeledes mangler , er deltidsmodeller for ldre lnmodtagere , som er egnede og villige til at arbejde .
<P>
Vi m ikke glemme de unge , som har brug for adgang til at arbejde med computere og Internet i praksis .
Her har medlemsstaterne ansvaret for i rette tid at formidle informationskendskab .
Vi m ikke glemme de svage elever , som i henhold til konceptet om en ny chance har brug for bne dre til vores skole- og uddannnelsessystemer .
De strste fremskridt ses heldigvis i de sm og mellemstore virksomheder : bedre omgivelser for ivrksttelser , afskaffelse af administrative vanskeligheder .
Men der er brug for handlekraft i forbindelse med adgangen til risikovillig kapital og arbejdstagerdeltagelse i produktionskapitalen .
Facit er , at de fire sjler - beskftigelsesegnethed , ivrkstterkultur , virksomhedernes og deres ansattes tilpasningsevne og lige muligheder - er stabile elementer i den fremtidige konstruktion af sikre arbejdspladser .
Mit forslag om ubetinget at bibeholde rytmen med kontrol af retningslinjerne hvert r , sledes at medlemsstaterne ikke giver op i forbindelse med den aktive sttte til beskftigelsen , er blevet accepteret .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="IT" NAME="Ghilardotti">
Hr. formand , i sit dokument om retningslinjerne for beskftigelsespolitikkerne i medlemsstaterne i r 2000 tager Kommissionen udgangspunkt i en grundlggende betragtning , nemlig at der er sket nogle betydelige fremskridt i retning af en udvikling af beskftigelsesprocessen , efter at man lagde grunden hertil p det srlige topmde .
Den nvner nogle tal - nemlig at der er blevet skabt 1.800.000 arbejdspladser i Europa - og bekrfter sledes den struktur , der er baseret p fire sjler , samt hovedindholdet i retningslinjerne .
<P>
Man kan godt vre enig i , at det er ndvendigt i det store og hele at bevare strukturen undret .
Bde Kommissionens dokument og Europa-Parlamentets betnkning kunne - og ikke mindst burde - dog have vret lidt modigere , selvom hr . Menrad har gjort et prisvrdigt stykke arbejde .
Koordineringen af de makrokonomiske politikker og af retningslinjerne for beskftigelse br navnlig ndres fra en simpel dialog til konvergens mellem medlemsstaterne , uden at det gr ud over selve staternes kompetence og ansvar , som ingen stter sprgsmlstegn ved .
Det er dog ndvendigt , at retningslinjerne og anbefalingerne p europisk plan giver sig udslag i nogle konkrete og mlbare mlstninger , som medlemsstaterne skal rette sig efter i deres egne nationale planer . Det skal vre nogle konkrete mlstninger , hvor man opstiller nogle ml , der kan mles p mellemlangt sigt , og som konvergerer , nr det glder beskftigelsesprocenten , reduktionen af den eksisterende klft mellem mnds og kvinders beskftigelse - ogs ved hjlp af investeringer i infrastruktur og tjenesteydelser - og tiltag for at fremme beskftigelsen af de unge .
Der skal fastlgges nogle kvantitative og kvalitative indikatorer .
Det drejer sig ikke om , at man skal komme med en lsning p europisk plan , sdan som nogle frygter , men det drejer sig uden tvivl om at angive en bred vifte af instrumenter , der reelt gr det muligt at n det resultat , at man skaber beskftigelse og social samhrighed .
Det er sledes ndvendigt med et kvalitetslft , og det er ndvendigt at vre modigere .
Indfrelsen af den flles valuta var mulig , fordi man fastlagde nogle bindende kriterier .
Hvis vi ikke ogs gr sdan med beskftigelsen , vil resultaterne altid vre alt for ringe .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="FI" NAME="Kauppi">
Hr. formand , Unionens beskftigelsespolitiske reform startet i Luxembourg i 1997 er et af de strste og vigtigste anliggender , som EU i lbet af rene har ivrksat .
Selvom hovedansvaret for projektet hovedsageligt ligger hos medlemsstaterne , vil en s omfattende reform politisk vre umulig at gennemfre p de flles markeder uden en koordination p unionsplan .
Der er sandelig ogs brug for fornyelse i den europiske beskftigelsespolitik !
De strste problemer ligger i medlemsstaternes grundlggende strukturer .
Hj beskatning , omfattende sociale indkomstoverfrsler og ufleksibel lnpolitik frer ofte til den samfundsnedbrydende tilstand , hvor arbejde ikke mere udgr et konomisk lnsomt alternativ for et individ .
<P>
Rammerne for at tilvejebringe en ndring eksisterer imidlertid .
Den flles valuta giver os et glimrende milj til at fremme beskftigelsen .
Forstrkning af det indre marked muliggr den ndvendige fleksibilitet p arbejdsmarkeder og bringer mere dynamik til hele den europiske konomi .
Desuden tilbyder konvergensen af de konomiske politikker i eurolandene , foranlediget af den flles valuta , os en mulighed for at lede efter de bedste modeller , for benchmarking .
Dette forudstter faktisk , at vi har sammenlignelige indikatorer , som ogs i dag allerede er nvnt flere gange her , til rdighed . Og hvorfor ikke - sommetider br vi lede efter disse modeller ogs uden for Den Europiske Union .
<P>
Forslaget til retningslinjer er ganske hderligt , og specielt har ordfrer Menrad udfrt et srdeles godt stykke arbejde .
Jeg vil lgge srlig vgt p foranstaltninger til fremme af forbedring af beskftigelsesforudstningerne inden for SMV-sektoren .
En reduktion af administrationsomkostninger , skatter og afgifter er helt enkelt ndvendig .
Jeg henviser samtidig til servicebranchens moms-afprvning , som blev godt nok gennemfrt i Rdet , men medlemsstaterne ser ikke ud til at g med bortset fra nogle undtagelser . Jeg havde for mit hjemland Finlands vedkommende hbet p en anderledes lsning i denne sag .
<P>
Jeg ser det som et mindre problem , at forslagene til retningslinjer for 2000 kommer under behandling , allerede fr de konkrete foranstaltninger fra de gamle retningslinjer er gennemfrt endsige pbegyndt .
Medlemsstaterne har bundet sig til at gennemfre retningslinjerne i deres nationale programmer .
De skal ogs have mulighed for dette .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="PT" NAME="Damio">
Hr. formand , Kommissionen og ordfreren , som vi takker for hans arbejde , erkender , at der skal ske en videreudvikling .. ..
<P>
P grund af stjen i salen ser jeg mig ndsaget til at afbryde mit indlg .
Den ligegyldighed over for Fllesskabets institutioner , som man kan mrke fra befolkningens side , m skyldes den ligegyldighed , som Parlamentets medlemmer og Fllesskabets institutioner udviser . Hver gang der skal diskuteres et problem p det sociale omrde , hersker der nemlig en total mangel p interesse ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<P>
Som jeg var ved at sige , erkender Kommissionen og ordfreren , at der skal ske en videreudvikling af de retningslinjer , der har haft positive resultater , men som dog alligevel har visse mangler .
Vi er endnu langt fra den samordning af beskftigelsespolitikken og den konomiske politik , som Amsterdam-Traktatens artikel 126 anbefaler .
Kommissionen har fremlagt relevante anbefalinger , hvad angr effektiv jobskabelse , de sm og mellemstore virksomheder og skat p arbejde , anbefalinger , som vi socialdemokrater ikke nsker skal indebre , at de sociale sikkerhedssystemers finansieringsgrundlag svkkes .
<P>
Hvad angr nedsttelse af et beskftigelsesudvalg , mener vi , at et sdant kan befordre ikke blot konkretiseringen af retningslinjerne og deres implementering p lokalt og regionalt plan , som jo ikke er tilfredsstillende , men ogs at de langtidsarbejdslse og de unge , der er uden arbejde , bliver inddraget .
<P>
Vi appellerer til medlemmerne af Det Europiske Folkeparti om at genoverveje deres holdning til de kvantitative og kvalitative ml , s disse retningslinjer kan f den virkning , som vi alle nsker .
Kommissionen m tage hensyn til Parlamentets forslag , for selvom Parlamentets formelle indflydelse i denne sag er begrnset , har det ikke desto mindre et ansvar i forhold til de arbejdslse , et ansvar , som det m ptage sig , hvad angr det ulovlige arbejde og de mennesker , der er beskftiget i nedslidte industriomrder .
<P>
Hr. formand , det forhold , at de nationale beskftigelsesplaner ikke er baseret p en gte dialog , har en negativ effekt for den teknologiske og organisatoriske modernisering , sledes som Michelin-sagen s tydeligt viser det .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg skal tale om sprgsmlene i forbindelse med arbejde , sociale anliggender og beskftigelse .
Vi har den glde at have kommissr Anna Diamantopoulou hos os i dag , og jeg ville gerne have mere tid , s hun kunne lytte til mine forslag .
Jeg ville sledes gerne invitere hende ud at spise , hvis det er muligt , og hvis hun synes om dette forslag , s jeg kan tale i lngere tid end de to minutter , jeg har fet tildelt .
Jeg hber , at hun svarer mig , og jeg vil sledes bruge de par sekunder , jeg har tilbage , p at sige , at jeg fandt forslagene fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder ret mrkvrdige .
<P>
( En del af indlgget var uden mikrofon ) Jeg vil gerne understrege , at de ldre og pensionisterne med glde overlader deres arbejdsplads til de unge .
Her i Parlamentet er vi 630 medlemmer , og jeg er sikker p , at mange af os gerne ville give vores plads til nogle unge medlemmer .
P denne mde ville vi naturligvis ikke ge antallet af arbejdspladser , men vi ville ge antallet af unge arbejdslse , som sledes kunne f den tilfredsstillelse , de fortjener .
Jeg vil nemlig gerne sige , at medlemsstaternes indsats br g ud p at give de ldre - der har betalt nok for at f deres pension - mulighed for at overlade arbejdet til de unge .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="EN" NAME="Howitt">
Idet jeg lyknsker hr . Menrad med betnkningen , vil jeg gerne tale om udviklingen , eller mangelen p samme , i forbindelse med beskftigelsesretningslinje 9 , som skal fremme et arbejdsmarked , der er bent for alle .
<P>
Nu hvor det konomiske opsving igen er ved at indfinde sig i medlemsstaterne i Den Europiske Union , er det isr vigtigt at hjlpe de udstdte p arbejdsmarkedet .
Hvis det ikke sker nu , vil alle disse socialt udstdte mennesker vre ladt i stikken for altid .
<P>
Europa-Kommissionen har ret , nr den i sin rapport kritiserer mangelen p fremskridt i beskftigelsen for sdanne drligt stillede grupper i medlemsstaterne og efterlyser en hjere grad af mainstreaming i de beskftigelsesprogrammer , der vedrrer foranstaltninger til fjernelse af diskrimination .
Europa-Parlamentet har ret , nr vi i ndringsforslag 13 sttter en holistisk fremgangsmde og efterlyser sammenlignelige ml , som jeg vil uddybe om lidt , og som jeg anmoder alle i Parlamentet om at sttte .
<P>
Jeg hilser eksemplerne i betnkningen velkommen . Isr eksemplerne vedrrende beskftigelse for handicappede .
Da sociale ydelser til handicappede har skabt stor offentlig debat i mit hjemland , Det Forende Kongerige , glder jeg mig her til formiddag over den nye ordning for handicappede , som forsger at nedbryde barriererne ved hjlp af personlige rdgivere p lokalt niveau - single gateway-princippet - med henblik p fleksibel udnyttelse af budgetterne for bde beskftigelse og social sikring over for arbejdslse handicappede , s vi n gang for alle kan finde ud af , hvilke foranstaltninger der kan hjlpe dem i arbejde .
Men p europisk niveau kan vi gre mere .
Hvis vi kan f medlemsstaterne til at garantere prstationsml for bde ungdomsarbejdslshed og langtidsledighed , hvorfor forsger vi s ikke at indfre lignende ml for arbejdslsheden blandt handicappede .
Hvis problemet er manglende plidelig statistik , er det ndvendigt hurtigt at f fastslet en passende definition heraf .
Hvis dette ikke sker , kan kommissren mske venligst forklare , hvordan vi nogensinde skal kunne vurdere , hvorvidt vores politik er vellykket , samt hvordan arbejdslse handicappede kan hjlpes tilbage p arbejdsmarkedet .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="IT" NAME="Bodrato">
Hr. formand , det er efter min mening meget korrekt , at man i hr . Menrads betnkning lader en modernisering af arbejdet spille en grundlggende rolle for forgelsen af produktiviteten , for konkurrencen og sledes ogs for beskftigelsen .
Konklusionerne har dog visse begrnsninger .
Nr det glder beskftigelsespolitikken og standarderne for den europiske socialmodel , finder der en konkurrence sted mellem medlemsstaterne , som ikke fremmer opnelsen af de mlstninger , vi giver udtryk for at ville forflge , og p de betingelser , som i teorien sikres .
<P>
Nr vi slr fast , at nedsttelsen af skattetrykket p arbejdsomkostningerne ikke m g ud over saneringen af de offentlige finanser eller sikringssystemernes finansielle ligevgt , foreslr vi en umulig opgave , som kun en strk konomisk vkst kan lse .
I virkeligheden er der en tendens til at skabe en get konkurrenceevne ved at lade visse sociale udgifter tynge familiernes budget , men p denne mde vil de sociale forskelle blive strre , og i nogle tilflde vil der ogs blive flere udstdte og nye fattige .
Med globaliseringen af markederne risikerer Europa dog ikke mindst at blive udsat for konkurrence fra de store konomier , der har investeret - og investerer mere - i teknologiernes udbredelse og i forskning , og som desuden investerer i de unges erhvervsuddannelse , det vil sige i fremtiden for de teknologisk avancerede industrier . Jeg tror sledes , at hr .
Menrad har ret , nr han i de generelle konlusioner understreger ndvendigheden af , at Kommissionen harmoniserer dokumenterne om de grundlggende linjer for den konomiske politik og om retningslinjerne for beskftigelse .
Jeg tror , at udvalget kan udgre et meget vigtigt skridt i den retning .
<SPEAKER ID=55 NAME="Diamantopoulou">
Fru formand , jeg vil gerne gratulere og takke hr . Menrad for det arbejde , han har lavet .
Jeg m ogs sige , at jeg med opmrksomhed har lyttet til og takker hr . Grosch og fru Theorin for deres respektive udvalgs vurderinger af beskftigelsespakken .
<P>
Af de sidste to timers forhandling mener jeg , at der er fremkommet et optimistisk resultat , eftersom det er tydeligt , at Europa-Parlamentet flger med i , vurderer , men isr opstiller forslag i dette yderst flsomme emne , nemlig den europiske beskftigelsesstrategi .
Da vi har hrt mange indlg og forslag fra parlamentsmedlemmerne om Kommissionens rolle for en institutionalisering af ml , der sikrer en s aktiv aktion som muligt , vil jeg gerne betone , at hensigten med den europiske beskftigelsesstrategi er at sttte og opmuntre de nationale politikker , og inden for denne ramme forsger vi at arbejde s tt sammen med medlemsstaterne som muligt .
<P>
I dag er retningslinjerne for beskftigelse blevet forhandlet i Beskftigelsesudvalget , og i udvalget for konomi foregr der intense forhandlinger , s vi kan g til Rdet , hvor vi tror , at der vil vre fuld accept af dem , og hvor den officielle forhandling om dem skal foreg den 29. november p det flles konomiminister- og beskftigelsesministertopmde .
<P>
Jeg vil gerne understrege , at der tilsyneladende findes en aftale om den mde , som vi skal anvende og planlgge retningslinjerne for det kommende r p . Der er ikke tale om store ndringer .
De fire basale kernepunkter bevares fortsat , og de ndringer , der er gjort i retningslinjerne , er meget sm og vedrrer fire punkter . Det frste er en strre fokusering p overgangen til arbejdsmarkedet efter endt faglig uddannelse .
Det andet er IT-omrdet , hvor Kommissionen med sit forestende initiativ angende informationssamfundet lgger et stort arbejde i at forbinde beskftigelsessprgsmlet med informatik . Det tredje er de lokale faktorers aktive rolle , hvor medlemsstaterne anmodes og tilskyndes til at give strre kompetence til de lokale myndigheder , og naturligvis de sociale parters rolle .
Fru formand , jeg vil gerne meget kortfattet ppege visse basale oplysninger , som blev berrt i betnkningen af Menrad , men som ogs er blevet gentaget af flere medlemmer .
<P>
Den frste er , at det er klart , at det forudstter en stabil og langsigtet konomisk ramme desangende , for at den europiske beskftigelsesstrategi skal lykkes , og at der findes et koordineret og fortsat samarbejde i hele den langsigtede konomiske politik .
<P>
Det andet serise emne er sprgsmlet om indekserne og harmoniseringen af de statistiske tjenester og indekserne for medlemsstaterne .
Det er et emne , der , som det ganske rigtigt er blevet sagt , ikke er teknisk , ikke er teknokratisk , men som er dybt politisk .
Det , at vi kan have en overvgningsbase af medlemsstaterne , er overordentligt vigtigt , men samtidig ogs overordentligt vanskeligt .
Det er en af vores prioriteter , og vi forsger at fremskynde harmoniseringsprocesserne af indekserne .
<P>
Det nste punkt er den tvungne uddannelse .
Vi forsger , men det er tydeligt , og det ses ogs af rdene til medlemsstaterne , at der ikke har vret lagt nr s stor vgt p den tvungne uddannelse , som der burde .
Vores ml for det kommende r er , at der skal fres en aktiv og organiseret politik i medlemsstaterne i forbindelse med tvungen uddannelse af arbejdstagerne .
<P>
Det nste emne er informationsteknologien .
Der er blevet sat et ml , der er blevet fremsat forslag til ml p nationalt plan om informationssamfundet .
Jeg mener , at vi br vre mere ambitise og stille flles europiske ml inden for IT , for vi kan ikke tale om konvergens mellem medlemsstaterne , medmindre der opns konvergens p dette srligt flsomme omrde af informationssamfundet .
Desuden vil jeg gerne erindre om , at der p topmdet i Kln blev indget en resolution mellem statslederne om at stte som ml at forbinde skolerne gennem deres adgang til Internettet .
<P>
Jeg bemrker det overordentligt vigtige sprgsml om udvikling og realisering af politikker fra de lokale myndigheders side p regionalt plan i medlemsstaterne .
Ogs dette punkt sgte det finske formandskab at fremme og opprioritere , og vi tror , at Rdet vil etablere en sdan tilnrmelse .
<P>
Mine damer og herrer , rede medlemmer , det er gentagne gange blevet foreslet , at der skal vre et mere regelmssigt samarbejde mellem Kommissionen og Europa-Parlamentet i et forsg p at fremme strategien for den europiske politik yderligere .
Det er tydeligt , at der i Kln opstod specifikke processer , processer , der skal foreg til efterret og forret , men jeg venter stadig p forslag og praktiske mder til at anvende dette tttere samarbejde p , som under alle omstndigheder i frste fase kommer til at foreg med det tilsvarende Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender .
<SPEAKER ID=56 NAME="Formanden">
Tak for Deres indlg , fru kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted om et jeblik .
<P>
Hr .
Cappato og hr . Costa har tilkendegivet , at de ikke nsker at deltage i afstemningen .
Jeg antager , at det betyder , at de er til stede i salen .
<CHAPTER ID=5>
AFSTEMNING
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="IT" NAME="Cappato">
Fru formand , jeg vil gerne informere kollegerne om , at artikel 51 i vores forretningsorden reelt er blevet ophvet p grund af bureaukratiet .
Det er den artikel , som skulle give parlamentsmedlemmerne mulighed for at underskrive skriftlige erklringer , der , sfremt de underskrives af et flertal blandt parlamentsmedlemmerne , bliver direkte videresendt til de institutioner , som er nvnt i disse erklringer .
Men denne ret har man efter min mening reelt frataget os .
I Strasbourg har jeg selv forsgt at underskrive hr . Perrys forslag om at flytte Parlamentets arbejde til Bruxelles og sledes endelig at give vores Parlament t enkelt samlingssted .
Det tog mig 20 minutter , for ingen vidste , hvor kontoret var .
Det er placeret p anden sal i trnet , og det er meget langt fra mdesalen - det er endda lngere vk , end det var i sidste valgperiode .
<P>
Med prv i stedet at se p beliggenheden af de kontorer , hvor vi skal stte de eneste underskrifter , vi nemt fr mulighed for at stte , nemlig de underskrifter , der giver os penge for vores tilstedevrelse .
Hvis de var blevet gemt i et eller andet kontor i den parlamentariske labyrint , ville vi sandsynligvis gre oprr .
S jeg vil gerne henvise til vores parlamentariske vrdighed , fru formand , for det er ndvendigt , at de politiske underskrifter og underskrifterne p politiske erklringer fr samme vrdighed og samme plads som de underskrifter , der drejer sig om vores tilstedevrelse og om penge .
<P>
Jeg kommer nu til det andet punkt .
Kun et Parlament , der forsger at lade de politiske erklringer og de politiske underskrifter finde sted i klderen , og et Parlament , som reelt er styret af en bureaukratisk tankegang , kan tillade , at man fortstter den diskrimination af Parlamentets lsgngere - der nu har varet i flere mneder - hvor de har frre rettigheder end de andre parlamentsmedlemmer .
Vi har ikke til hensigt at finde os i denne diskrimination , og derfor agter vi heller ikke denne gang at deltage i afstemningen , s lnge dette sprgsml ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="DE" NAME="Nassauer">
Fru formand , i gr meldte jeg mig sammen med andre kolleger under afstemningen ved navneoprb , fordi min afstemningsmaskine ikke fungerede .
Nu ser jeg til min overraskelse , at De ikke har set min melding , i henhold til protokollen .
Jeg anmoder Dem om at korrigere det i overensstemmelse hermed .
<SPEAKER ID=59 NAME="Formanden">
Naturligvis .
I vrigt vil jeg , eftersom vi nu gr over til afstemning , gerne tilfje , at vi har fet kontrolleret , at det elektroniske afstemningsanlg fungerer . Jeg beder om , at alle medlemmerne kontrollerer , at de er i besiddelse af stemmekort .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="IT" NAME="Costa, Raffaele">
Fru formand , jeg opfatter det som min pligt at tilslutte mig hr . Cappatos anmodning i forbindelse med vurderingen af den parlamentariske gruppes oprettelse .
<P>
Hvis sprgsmlet ikke bliver lst , tror jeg , at der er andre parlamentsmedlemmer , som heller ikke vil deltage i afstemningen .
Jeg hber ikke , at det bliver ndvendigt .
<P>
<P>
Indstilling ved andenbehandling ( A5-0042 / 1999 ) om Rdets flles holdning med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om hndhvelse af bestemmelserne om sfarendes arbejdstid p skibe , der anlber Fllesskabets havne ( 8639 / 1 / 1999 - C5-0035 / 1999 - 1998 / 0321 ( COD ) ) ( Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender ) ( Ordfrer : Hughes )
<P>
( Den flles holdning godkendtes )
<P>
Indstilling ved andenbehandling ( A5-0041 / 1999 ) om Rdets flles holdning med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af Rdets direktiv 93 / 104 / EF om visse aspekter i forbindelse med tilrettelggelse af arbejdstiden , for at omfatte sektorer og aktiviteter , der er undtaget fra dette direktiv ( 8642 / 1 / 1999 - C5-0036 / 1999 - 1998 / 0318 ( COD ) ) ( Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender ) ( Ordfrer : Smet )
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="EN" NAME="Hudghton">
Kan fru Smet fr nste afstemning om Smet-betnkningen f mulighed for officielt at afklare et punkt vedrrende selvstndige partsfiskere , som hun ikke fik mulighed for at afklare inden sessionen blev afbrudt i gr ?
Kan fru Smet venligst officielt bekrfte , hvorvidt bestemmelserne i dette forslag ogs glder for selvstndige fiskere ?
<SPEAKER ID=62 NAME="Formanden">
Vi kan selvsagt ikke genoptage forhandlingen vedrrende dette sprgsml .
Imidlertid har fru Smet bedt om ordet for , som jeg har forstet det , at stille forslag om , at afstemningen udsttes til mdeperioden i Strasbourg .
Jeg giver straks ordet til fru Smet .
<SPEAKER ID=63 NAME="Smet">
Fru formand , som svar p det sprgsml , som netop blev stillet med hensyn til fiskerne , vil jeg sige , at nr det drejer sig om selvstndige erhvervsdrivende , falder de ikke ind under direktivet .
Nr det drejer sig om arbejdstagere , falder de ind under direktivet .
<P>
Sprgsmlet om udsttelse af afstemningen til Strasbourg frer til , at der kommer en lsning p de seneste diskussioner , der er mellem grupperne .
Det drejer sig om en andenbehandling .
Vi har stadig tilstrkkelig tid til at tilrettelgge afstemningen i Strasbourg .
I samrd med andre grupper anmoder vi derfor egentlig om , at dette kan udsttes .
<SPEAKER ID=64 NAME="Formanden">
Udmrket .
Ordfreren har fremsat et forslag .
<P>
Er der medlemmer , som nsker at udtale sig for fru Smets forslag om udsttelse af afstemningen til mdeperioden i Strasbourg ?
<P>
Er der medlemmer , der nsker at udtale sig imod det omhandlede forslag ?
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley">
P vegne af min gruppe vil jeg gerne foresl , at vi stemmer imod ordfrerens anmodning om at sende forslaget tilbage til afstemning i Strasbourg .
Der er mere end tilstrkkeligt med kompetente parlamentsmedlemmer til stede her til at kunne foretage afstemningen i dag , s vi br tage afstemningen nu .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="EN" NAME="Hughes">
Jeg vil gerne sttte ordfrerens henstilling om at udstte afstemningen .
Det er en problematisk uge med lavt fremmde .
Visse afgrende ndringsforslag i denne betnkning krver 314 afgivne stemmer .
Vi har i Parlamentet allerede n gang haft et sprgsml vedrrende en kontrovers , som opstod i gr , og som meget vel p grund af forvirring kan bringe et vigtigt ndringsforslag i fare .
Set i lyset heraf er det fornuftigt at vente til Strasbourg .
Rdet er endnu ikke frdig , s vi har tid nok til at vente .
I Strasbourg er vi sikre p , at det ndvendige antal parlamentsmedlemmer er til stede , og vi undgr desuden yderligere forvirring i forbindelse med den endelige afstemning .
<P>
( Forslaget om udsttelse af afstemningen vedtoges )
<P>
Indstilling ved andenbehandling ( A5-0040 / 1999 ) om Rdets flles holdning med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om adgang til forbrugeroplysninger om brndstofkonomi og CO2-emissioner i forbindelse med markedsfring af nye personbiler ( 5617 / 2 / 1999 - C5-0037 / 1999 - 1998 / 0272 ( COD ) ) ( Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik ) ( Ordfrer : Sterckx )
<P>
( Formanden erklrede den flles holdning for vedtaget )
<P>
Betnkning af Gahrton ( A5-0049 / 1999 ) for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om forslag til Rdets afgrelse om indgelse af aftalen om videnskabeligt og teknologisk samarbejde mellem Det Europiske Fllesskab og Folkerepublikken Kina ( KOM ( 1999 ) 287 - C5-0038 / 1999 - 1999 / 0123 ( CNS ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning af Quisthoudt-Rowohl ( A5-0048 / 1999 ) for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om forslag til Rdets afgrelse om indgelse af aftalen om videnskabeligt og teknologisk samarbejde mellem Det Europiske Fllesskab og Den Russiske Fderation ( KOM ( 1999 ) 324 - C5-0083 / 1999 - 1999 / 0133 ( CNS ) )
<SPEAKER ID=67 NAME="Quisthoudt-Rowohl">
Fru formand , kre kolleger , som ordfrer er jeg overbevist om , at aftalen om videnskabeligt og teknologisk samarbejde med Rusland er god og rigtig .
Alligevel anmoder jeg om udsttelse af afstemningen som tegn p , at vi forventer , at Rusland alvorligt og konkret bestrber sig p at finde frem til en fredelig lsning i Tjetjenien s snart som muligt .
<P>
I den forbindelse ved jeg prcis flgende : Udsttelsen af en teknisk aftale er ikke ubetinget det bedste middel til at give appellen eftertryk .
Jeg ved ogs , at denne udsttelse , hvilket desvrre meget ofte er tilfldet , netop rammer de forkerte personer , det vil her sige de russiske videnskabsmnd og forskere .
Alligevel , med mavesmerter og efter mange samtaler med kolleger fra mange grupper og udvalg , appellerer jeg her til at give et tegn , selvom det desvrre kun kan vre svagt !
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Jeg vil gerne sttte ordfreren her .
I gr opfordrede jeg p vegne af Gruppen De Grnne / Den Europiske Fri Alliance indtrngende til , at dette signal kan gives .
Jeg er overbevist om , at vores borgere ikke ville forst , at vi i dag , hvor velment det end er , godkender en aftale , mens Den Russiske Fderation bombarderer Tjetjenien og endda hindrer vrgelse flygtninge i at flygte .
Fru formand , jeg sttter gerne ordfreren , og jeg hber , at ogs andre grupper vil gre det .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="IT" NAME="Speroni">
Fru formand , jeg er i princippet enig , for det , som Rusland gr mod det tjetjenske folk , er uvrdigt . Men jeg kan ikke se , hvor Parlamentets konsekvens er henne , eftersom det for f minutter siden vedtog en aftale med Kina , selvom Kina har undertrykt det tibetanske folk siden 1959 .
<P>
Derfor mener jeg , at vi for at vre konsekvente enten br vedtage dem begge , eller ogs burde vi henvise dem begge til fornyet udvalgsbehandling .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=70 NAME="Diamantopoulou">
Fru formand , jeg deler fuldt ud Europa-Parlamentets bekymring over den kritiske situation i Tjetjenien .
I gr aftes fik den kompetente kommissr mulighed for at forklare indholdet i denne aftale , og hvem den omhandler , for den handler isr om universiteter og forskerverden i Rusland .
Kommissionen er af den mening , at denne dialog og en fortsttelse af denne dialog er til gunst for udviklingen af de processer og en styrkelse af de krfter , som vi nsker i Rusland .
Vi mener alts , at det ville vre et fejlagtigt budskab , hvis den specifikke aftale ikke gik i denne retning .
<SPEAKER ID=71 NAME="Formanden">
Tak , fru kommissr .
Europa-Parlamentet er nu fuldt orienteret om dette sprgsml .
<P>
( Forslaget om udsttelse af afstemningen vedtoges )
<P>
Betnkning af Linkohr ( A5-0047 / 1999 ) for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om forslag til Rdets afgrelse om indgelse af aftalen om videnskabeligt og teknologisk samarbejde mellem Det Europiske Fllesskab og Den Argentinske Republik ( KOM ( 1999 ) 292 - C5-0040 / 1999 - 1999 / 0125 ( CNS ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning af Menrad ( A5-0045 / 1999 ) for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om Rdets udkast til afgrelse om nedsttelse af et beskftigelsesudvalg ( KOM ( 1999 ) 440 - C5-0173 / 1999 - 1999 / 0192 ( CNS ) ) og om Kommissionens forslag til retningslinjer for medlemsstaternes beskftigelsespolitik i 2000 ( KOM ( 1999 ) 441 - C5-0147 / 1999 - 1999 / 0816 ( CNS ) )
<SPEAKER ID=72 NAME="Menrad">
Fru formand , jeg vil gerne komme med tre indledende bemrkninger .
For det frste vil jeg gerne understrege , at jeg i den udtalelse , som jeg afgiver , reprsenterer holdningen i Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender , selvom jeg mener noget andet personligt .
Sdan er det i nogle tilflde .
<P>
For det andet afviser jeg nye ndringsforslag p bestemte betingelser , hvis jeg mener , at de ikke indeholder noget nyt .
Jeg er tilhnger af en koncentration af vores forslag til Ministerrdet .
<P>
For det tredje er der naturligvis ogs forslag , som jeg afviser rent indholdsmssigt , f.eks. forslag 46 , som propaganderer for nedsat arbejdstid med fuld lnkompensation som eneste afprvede middel .
Her er jeg for fleksibilisering .
<SPEAKER ID=73 NAME="Formanden">
Tak for Deres forklaringer , hr . Menrad .
De har indleveret Deres udtalelser om de enkelte ndringsforslag , og jeg skal , som det er sdvane , meddele Europa-Parlamentet Deres holdning .
<P>
ndringsforslag 13
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="DE" NAME="Menrad">
Fru formand , til ndringsforslag 13 : Jeg har ikke noget imod proceduren om en flles afstemning , men jeg vil gerne gre opmrksom p , at den tyske udgave ikke er korrekt .
Vi behandler her et forslag , som blev fremsat som mundtligt forslag i Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender .
Det mundtlige forslag fra hr . Skinner er ikke indeholdt heri , heller ikke den konstatering , som fru Sbarbati kom med i forbindelse med handicappolitik .
Det glder for den tyske udgave .
Mens begrundelsen er rigtig , er det ikke fremstillet rigtigt i den oprindelige tyske udgave .
Jeg anmoder om , at der stemmes om det , som vi har besluttet i udvalget .
I vrigt synes den engelske udgave at vre rigtig .
<SPEAKER ID=75 NAME="Formanden">
Udmrket , hr .
Menrad . Tak for denne srdeles vigtige prciserende bemrkning .
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="FR" NAME="Gollnisch">
Fru formand , tillad mig at fremstte en kort bemrkning med henvisning til Forretningsordenens artikel 29 .
Alle har kunne konstatere , at en rkke af Europa-Parlamentets medlemmer , som er medlemmer af en politisk gruppe , har stemt anderledes end flertallet af gruppens medlemmer .
Dette er i vrigt helt legalt og i overensstemmelse med medlemmernes ret til at udve deres mandat frit .
Det betyder imidlertid ogs , at medlemmerne kan udve deres mandat frit i forbindelse med afstemning , uden at dette indebrer , at den berrte gruppe berves sit flles politiske tilhrsforhold i henhold til definitionen i Forretningsordenens artikel 29 .
Samme regel finder anvendelse p samtlige politiske grupper , store som sm , og jeg formoder , at man nppe med henvisning til den omhandlede artikel vil konkludere , at der er grundlag for at oplse PPE-gruppen , fordi en national flj i forbindelse med Europa-Parlamentets afstemninger udver deres mandat frit .
Imidlertid m vi s indtage en konsekvent holdning , og Europa-Parlamentet m ndre den beslutning , der er truffet af et flertal af Parlamentets medlemmer vedrrende en politisk gruppe , som i respekt for medlemmernes frie mandat havde indfjet en bestemmelse herom i gruppens interne vedtgter . Dette udelukker ikke et flles politisk tilhrsforhold .
<P>
Betnkning af Menrad ( A5-0046 / 1999 ) for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om Kommissionens udkast til flles rapport om beskftigelsen 1999 ( SEK ( 1999 ) 1386 - C5-0215 / 1999 - 1999 / 2139 ( COS ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Forslag til beslutning af Palacio Vallelersundi ( B5-0204 / 1999 ) for Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked om strategien for EU ' s indre marked
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
<P>
STEMMEFORKLARINGER- Betnkning af Menrad ( A5-0045 / 1999 )
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Fru formand , vi har ikke vedtaget betnkningen om beskftigelsespolitikken .
Sammen med Kommissionen konstaterer vi , at der er store svagheder hos medlemsstaterne i forbindelse med gennemfrelsen af beskftigelsespolitikken , sledes som den er fastlagt i retningslinjerne .
Men vi sprger os selv , om Kommissionen nu ogs lgger tilstrkkelig vgt p den konstatering , at der inden for selve medlemsstaterne er store velfrdsforskelle og store forskelle med hensyn til beskftigelse mellem de forskellige regioner .
Jeg nvner Belgien som eksempel .
I Flandern er arbejdslsheden 8,2 % og i Vallonien 24,5 % .
De forstr , at Flandern og Vallonien inden for Belgien frer samme politik med hensyn til skatte- og afgiftspolitik og social sikring , men det er utilstrkkeligt .
Der skal kunne fres en klart forskellig regional politik .
Med henblik derp skal der ogs vre regionale statistikker til rdighed .
Jeg beklager , at Kommissionen ikke gr ud fra denne regionale virkelighed , for jeg er overbevist om , at en regional lsning og en europisk mde at gribe sagen an p begge er ndvendige .
Men at man med henblik derp ogs m rde over de regionale tal , for tallene fra medlemsstaterne tilslrer den regionale virkelighed .
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="DE" NAME="Ilgenfritz">
Fru formand , rede kolleger , vi har godt nok alle taget del i betnkningerne om beskftigelsessituationen , men er af den opfattelse , at arbejdslshedskvoten i Europa er dramatisk hj , og at der hverken nationalt eller i Europa falder os nogen effektive metoder til bekmpelse af problemet ind .
rsagerne hertil er mange .
En vigtig rsag er efter min mening , at vi europere i sammenligning med amerikanerne generelt ikke er parate til at lbe nogen risiko , og at der ogs mangler en positiv motivation i befolkningen generelt , der skal bidrage til , at vi med en god konomisk vkst ogs opnr en positiv beskftigelsespolitik i Europa og i nationalstaterne .
<P>
Til dels hnger det ogs sammen med , at vi f.eks. i forhold til strig har en meget lav virksomhedsejerkvote .
I strig har vi en virksomhedsejerkvote p ca . 8 % , vi befinder os dermed internationalt set p nstsidste plads .
Undersgelser , som vi har gennemfrt blandt afgangselever eller studerende , som skulle til at starte i erhvervslivet , har f.eks. vist , at 60 % af vores unge mennesker i stedet for at tage et aktivt erhvervsarbejde nsker at sl ind p en embedsmandskarriere .
Man kunne forenklet sammenligne det med , at man nsker at opstille et beskftigelseshold , hvor der ud af 22 spillere melder sig 13 som dommere , hvor kun 9 nsker at spille med , og hvor antallet af forwarder , som i sidste ende er afgrende for succesen , s reduceres til kun 2-3 spillere .
<P>
Vi har derfor brug for et bedre klima .
Vi har brug for enklere love , og vi m isr ikke - heller ikke her i Parlamentet - lave den fejl , at vi nationalt og gennem europiske standarder , gennem forordninger eller direktiver skaber en overregulering , som befolkningen opfatter som en forhindring , hvor den s i sidste ende hlder til ikke at lbe nogen risiko , ikke at gre sig selvstndig , ikke at udfre nogen faktiske aktive handlinger , men snarere at agere p et sikkert omrde , hvilket i sidste ende vil fre til , at et opsving igen ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="FR" NAME="Gillig">
Fru formand , jeg vil gerne afgive stemmeforklaring vedrrende den foreliggende betnkning af Menrad , i srdeleshed vedrrende ndringsforslag 31 . Jeg tilkendegav , som ogs de vrige franske medlemmer af PSE-gruppen , at vi hverken nskede at stemme for eller imod dette ndringsforslag .
Forslaget blev i vrigt forkastet .
<P>
Det er primrt ndringsforslagets radikale ordlyd , der er anstdsstenen .
Vi deler det synspunkt , at initiativer , som sttter og fremmer beskftigelsen , ikke kan vre underlagt teknokratiske og ufleksible kontrolbestemmelser , idet vi dermed risikerer at udelukke nogle af de svageste ledige fra de omhandlede initiativer . Vi foreslr derfor ikke kontrol , men positive og konstruktive ledsagende foranstaltninger i tilknytning til den , m vi erkende , srdeles vanskelige indsats .
<P>
Ser vi p de ledsagende foranstaltninger , der allerede finder anvendelse isr i forhold til de svageste i arbejdsstyrken , viser erfaringerne , at det ikke er tilstrkkeligt at bevilge konomisk sttte og s tro , at det friholder os for videre ansvar .
I virkeligheden er det at sammenligne med den gode samvittighed , der rder hos den , der har givet en pengegave til et eller andet forml .
Der er kun n farbar vej , hvis vi nsker , at initiativer til sttte og fremme af beskftigelsen skal have effekt ikke kun i form af get beskftigelsesegnethed , men ogs i form af et hermed nrt forbundet varigt fodfste p arbejdsmarkedet for mennesker , der lider under flgerne af langvarig arbejdslshed . De to ml hnger nje sammen , og eneste farbare vej hedder ledsagende foranstaltninger , som sikrer , at der ved aftalebaserede procedurer i samrd med den ledige opstilles individuelle ml .
<P>
Det er ogs denne holdning , der kommer til udtryk i det ndringsforslag , vi havde stillet . ndringsforslaget blev desvrre forkastet .
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron">
I sidste uge udtalte jeg mig om Michelin-sagen og den skandalse situation , at en i vrigt velkonsolideret virksomhed griber til kollektive afskedigelser .
<P>
Mine bemrkninger drejer sig i dag om forslaget til retningslinjer for beskftigelsen i r 2000 .
Takket vre Amsterdam-traktaten har jeg mulighed for at kommentere det foreliggende forslag . Jeg vil benytte lejligheden til at understrege , at jeg finder det helt afgrende , at Europa-Parlamentet hres i forbindelse med udarbejdelsen af disse retningslinjer .
<P>
Der er ikke tale om at fje nye retningslinjer til , idet de grundlggende retningslinjer , der blev fastlagt i 1997 , synes at fungere .
Men der er behov for en tilpasning med udgangspunkt i Kommissionens forslag til flles rapport om beskftigelsen 1999 , idet der tages hjde for den aktuelle socio-konomiske virkelighed .
<P>
Det fremgr sledes , at der ganske vist er sket fremgang siden 1998 , eftersom arbejdslsheden er faldet fra 10,1 % til 9,9 % , og arbejdsstyrken er udvidet med 1,8 millioner mennesker .
De positive tal m imidlertid ikke f os til at glemme , at der fortsat er store forskelle og problemer .
Ungdomsarbejdslsheden ligger sledes fortsat p nsten 20 % !
De langtidsledige udgr halvdelen af de ledige i EU .
Der er fortsat mange i usikre ansttelsesforhold , og 60 millioner mennesker lever under fattigdomsgrnsen .
<P>
Der er sledes behov for at tilfre den europiske beskftigelsesstrategi ny kraft og stte ambitise ml herfor , ssom en halvering af arbejdslsheden inden for en femrs periode .
For at n dette ml vil det vre ndvendigt at stte ind p flere fronter og anvende effektive metoder af svel prventiv som korrigerende art .
<P>
Som en afgrende forudstning for at n det anfrte ml skal nvnes en reform og modernisering af undervisnings- og uddannelsesomrdet . Denne skal vel at mrke komme alle til gode , uden skelen til eksempelvis det sociale milj , og den skal tage hjde for ny teknologi , herunder informationsteknologi .
Det er en forudstning , at der sttes ind over for alle former for arbejdslshed og usikre ansttelsesforhold .
Det skal for enhver pris forhindres , at der er mennesker , der s at sige " finder sig til rette " i en arbejdslshedssituation .
De ledige har behov for sttte , vejledning og motivation til at sge fodfste p arbejdsmarkedet . Der er behov for kreative foranstaltninger , som kan afpasses efter de forskellige vilkr i de enkelte medlemslande , og som ikke anfgter den lediges vrdighed .
<P>
Bemrk vel , at vi ikke m g i den flde , der hedder , at man , som nogle politikere hvder , fordi man er arbejdsls , m tage imod ethvert jobtilbud ud fra devisen , at et usikkert ansttelsesforhold er bedre end intet ansttelsesforhold !
Mlet er at sikre de arbejdslse varigt fodfste p arbejdsmarkedet p lige vilkr , bde med hensyn til pligter og rettigheder !
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="IT" NAME="Cossutta">
Arbejdslsheden er det vsentligste problem i Europa , og i Italien har den et dramatisk omfang , idet den overstiger 12 % .
Det er ndvendigt at fortstte arbejdslshedsbekmpelsen med nogle effektive og virkningsfulde foranstaltninger , der kan gennemfres med det samme .
Det er vigtigt , at Europa-Parlamentet ogs p dette omrde forsger at n frem til nogle demokratiske indgreb , nr det glder EU ' s valg .
Europa-Parlamentets medlemmer m ikke blot njes med , sdan som det er sket tidligere , at vre tilskuere til de beslutninger , der trffes andetsteds , og som ikke svarer til befolkningernes reelle behov .
<P>
Vi er ikke enige i dokumentet om retningslinjerne for beskftigelsespolitik , da det er inspireret af den konomiske liberalismes ider og principper .
Europa-Parlamentet foreslr dog nogle retningslinjer for indfrelsen af lige beskftigelsesmuligheder for mnd og kvinder , et konstant forsg p at opn en dialog mellem arbejdsmarkedets parter samt virksomhedernes ndvendige hring og information af arbejdstagerne .
<P>
I vores land kmper kommunisterne for en hurtig vedtagelse af loven om fagforeningsreprsentation , som ogs er en demokratisk handling p arbejdspladsen .
<P>
Vi noterer os Europa-Parlamentets bemrkning om , at der skal opstilles nogle rammer for de skattemssige incitamenter til virksomhederne , " sledes at de virkelig bidrager til at skabe arbejdspladser og ikke til omstrukturering og flytninger med tilhrende afskedigelser " . Man undgr p denne mde en gentagelse af Michelin-skandalen .
<P>
Med hensyn til den begrnsede og utilstrkkelige opmrksomhed p arbejdsmarkedet har vi indgivet nogle meget fornuftige og ansvarlige ndringsforslag .
De blev dog ikke godkendt , og de italienske kommunister har derfor stemt nej til Menrads betnkninger .
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="FR" NAME="Darras">
Den foreliggende betnkning giver anledning til en debat , hvor de politiske skel uundgeligt markeres skarpt .
Emnet er overordentlig politisk , og vi ser hjrefljen gre sig til fortaler for usikre ansttelsesforhold , mens venstrefljen lgger sig i selen for at sikre social konvergens , idet der argumenteres med den nre sammenhng mellem beskftigelse , kvalitet i beskftigelsen og social sikring .
<P>
Med Amsterdam-traktaten er vi for frste gang sikret muligheden for at komme til orde i debatten om retningslinjerne for beskftigelsen , konkret i form af den forelagte betnkning af Menrad .
<P>
Europa-Parlamentet br derfor prcisere mlene bde med hensyn til tid og omfang .
Der er sledes grund til at understrege vigtigheden af de ndringsforslag , PSE-gruppen har genfremsat :
<P>
1 ) At EU og medlemsstaterne i fllesskab tilstrber en erhvervsfrekvens p 65 % , inden der er get fem r .
<P>
2 ) At mlet for de forebyggende foranstaltninger er en langsigtet nedbringelse af arbejdslsheden med 50 % i de enkelte medlemsstater inden for de kommende fem r .
<P>
3 ) At der ivrksttes initiativer , som tilskynder de unge ledige til at sge beskftigelse , og som gr det nemmere for dem at vinde fodfste p arbejdsmarkedet .
<P>
4 ) At det p ny sttes som ml , at alle skoler skal vre udstyret med computere , og alle skoleelever skal have adgang til Internettet senest i r 2002 .
<P>
Beskftigelsen mles ikke kun i antallet af nye arbejdspladser .
Mindst lige s afgrende er arbejdspladsernes kvalitet og lige adgang til undervisning og uddannelse af hj kvalitet .
<P>
Vi bliver vurderet p det samlede resultat af vores indsats for beskftigelsen . Vurderingen vil omfatte bde de kvantitative og kvalitative aspekter og vil omfatte en nydefinering af begreber som arbejdstid , fritid og deltid .
<P>
Lad os vove at gre indsatsen , vove kampen for liv og fodfste .
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="FR" NAME="Fruteau">
Det glder mig , at Amsterdam-traktaten sikrer , at Europa-Parlamentet i hjere grad inddrages i gennemfrelsen af den europiske beskftigelsespagt . Europa-Parlamentet har sledes haft lejlighed til at udtale sig om retningslinjerne for medlemsstaternes beskftigelsespolitik i r 2000 .
<P>
Forbedre beskftigelsesegnetheden , udvikle ivrksttertanken , anspore svel virksomheder som arbejdstagere til at udvise tilpasningsevne , sikre lige muligheder for mnd og kvinder . Disse punkter udgr fundamentet i beskftigelsespolitikken .
Vi har anmodet Rdet og Kommissionen om , at der ud over disse ambitise principper i retningslinjerne fremsttes konkrete forslag , som lader sig omstte til praktiske og effektive foranstaltninger i medlemsstaterne .
<P>
Jeg glder mig selvsagt over , at arbejdslsheden i EU er faldet ( fra 10,1 % af den erhvervsaktive befolkning i 1998 til 9,4 % i 1999 ) . Imidlertid m vi ikke glemme , at der bag disse tal skjuler sig store forskelle , idet der er omrder i EU , hvor de konomiske og sociale forhold er specielt vanskelige .
<P>
Vksten kommer langtfra alle EU ' s borgere til gode .
Arbejdslshedsprocenterne er sledes foruroligende hje i de franske oversiske departementer - 27 % nr det glder Martinique , 30 % for Guadeloupe og 37 % for Runion .
Og tendensen er negativ , nr vi ser p de seneste rs udvikling . Vrst af alt , situationen rammer hvert r titusindvis af unge , der sledes berves deres fremtidsdrmme .
At vre 25 r , have " livet foran sig " , som man siger , men ikke have mulighed for at skabe sig et liv , kun have udsigt til arbejdslshed og i bedste fald en indtgt svarende til et eksistensminimum . Er det ikke en ddsdom ?
Er det s forbavsende ( eller for nogle forargeligt ) , at de unge under disse omstndigheder fristes til vold og kriminalitet , at trykket undertiden fr lget p den sociale heksekedel til at lette ?
<P>
Situationen er foruroligende , ikke mindst fordi den ikke er konjunkturbestemt .
Forklaringen skal derimod sges i vores fjerne beliggenhed , i vores status som samfund , i samfundsstrukturen og de demografiske forhold . De klassiske lsningsmodeller kan sledes ikke med succes anvendes inden for disse rammer .
Det er ikke tilstrkkeligt at sikre varig konomisk vkst . Udsigten til fuld beskftigelse flger ikke automatisk i klvandet !
<P>
Imidlertid m den aktuelle situation ikke betragtes som en naturlov !
Alt lader sig forandre , og vi m derfor vise kreativitet og helhjertet sge specielle lsninger p specielle problemer .
<P>
Den nye artikel 299 , stk .
2 , i Amsterdam-traktaten anerkender de srlige trk , der kendetegner de franske oversiske departementer , som henregnes til regionerne i den yderste periferi . Under henvisning til denne artikel har vi mulighed for at f vedtaget srlige foranstaltninger til gavn for netop disse omrder .
Der er grund til at minde om , at Det Europiske Rd i forbindelse med topmdet i Kln i juni mned anmodede Kommissionen om inden rets udgang at udarbejde forslag til en konkretisering af traktatteksten .
Europa-Parlamentet m flge disse initiativer med stor opmrksomhed og sikre , at der bliver tale om en modig og ambitis indsats .
Det er den eneste mde , hvorp vi kan lse disse regioners problemer . Det er den eneste mde , hvorp vi kan undg at skuffe befolkningens forventninger - en befolkning , der befinder sig p en fremskudt post midt i Det Caribiske Hav og Det Indiske Ocean .
<SPEAKER ID=84 NAME="Laguiller">
Jeg kan ikke stemme for den foreliggende betnkning om Kommissionens retningslinjer for medlemsstaternes beskftigelsespolitik .
<P>
Retningslinjerne ndrer ikke ved den omstndighed , at det er markedskrfterne og de multinationale virksomheder , der styrer konomien .
Imidlertid er der 20 millioner arbejdslse og 60 millioner fattige i EU . Alligevel indeholder retningslinjerne ingen bindende foranstaltninger , som kan hindre afskedigelser og nedskringsplaner .
Der foresls udelukkende foranstaltninger i form af sttte til virksomhederne , og den beskftigelsesfremmende virkning af sdanne foranstaltninger er som oftest beskeden .
<P>
Den skaldte beskftigelsespolitik indskrnker sig i bedste fald til nogle indholdstomme stninger , i vrste fald tjener den fortsat som pskud for at sttte arbejdsgiverne . Sknne spildte midler , s lnge der ikke gennemfres bindende forholdsregler , som hindrer store overskudsgivende europiske virksomheder i at foretage afskedigelser .
Nr EU ' s medlemsstater ikke nsker at gennemfre bindende foranstaltninger p lige netop dette omrde , vidner det om , at mlet frst og fremmest er at fjerne alle forhold , herunder sociale hensyn , som lgger sig hindrende i vejen for virksomhedernes profitmaksimering . Mlet er ikke at bekmpe arbejdslsheden .
<SPEAKER ID=85 NAME="Thors">
Ved behandlingen af Menrad-betnkningen blev der taget mange vigtige sprgsml om ligestilling op .
Jeg sttter de forslag , som lagde vgt p , at isr unge kvinder skal tages i betragtning i forbindelse med uddannelsessatsninger inden for informationssamfundet .
Da jeg af principielle rsager er imod kvantitative ml i beskftigelsesstrategien , kunne jeg derimod ikke sttte mlet om inden for fem r at reducere lnforskellen med en vis procent ( ndringsforslag 22 ) .
<P>
Kvantitativa ml , isr inden for EU , giver et forkert billede af Unionens faktiske muligheder med hensyn til beskftigelsen . De er heller ikke forenelige med nrhedsprincippet .
<P>
Det er godt , at medlemsstaterne opfordres til at strbe efter den bedste praksis , men det opns ikke ved hjlp af kvantitative ml .
Derimod er det gldeligt , at ligestillingsaspektet ofres megen opmrksomhed .
<P>
Det indre marked ( B5-0204 / 1999 )
<SPEAKER ID=86 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick">
Jeg vil gerne komme med at par bemrkninger om , hvorfor jeg stemte for strategien for det indre marked , men fr jeg gr det , vil jeg lige sige , at jeg stemte imod forslaget om at udstte afstemningen om fiskerisagen , da jeg ikke kan deltage i Strasbourg-mdet om to uger og meget gerne vil udtrykke min solidaritet med partsfiskere i Skotland , specielt p erne og i de afsidesliggende omrder .
<P>
Hvad angr strategien for det indre marked , glder det mig , at ndringsforslag 1 blev vedtaget .
Min rede kollega , fru Echerer , fremsatte dette forslag i vores gruppe for at begunstige kunstnere , som rejser rundt i Fllesskabet og tjener penge i mange forskellige lande .
Jeg er glad for , at Kommissionen havde forstelse for vores holdning .
<P>
I gr aftes , under behandlingen af beslutningen som helhed , gjorde jeg hr . Bolkenstein opmrksom p de punkter i betnkningen , der vedrrer fjernelse af barrierer for gennemfrelsen af det indre marked .
Jeg gjorde endnu en gang opmrksom p problemet med udenlandske lektorer p italienske universiteter , hvis rettigheder er blevet krnket p trods af tre domme fra hjeste europiske niveau .
Jeg hber , at Kommissionen , som hr . Bolkenstein indikerede i gr , presser energisk p for at stte en stopper for disse uretfrdigheder .
<P>
Tak .
<SPEAKER ID=87 NAME="Formanden">
Vi har net sidste punkt p dagsordenen .
<CHAPTER ID=6>
Afbrydelse af sessionen
<SPEAKER ID=88 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session for afbrudt .
<P>
( Mdet hvet kl . 12.20 )
