<CHAPTER ID=1>
Genoptagelse af sessionen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
- Jeg erklrer Europa-Parlamentets session , der blev afbrudt fredag den 29. oktober 1999 , for genoptaget .
<CHAPTER ID=2>
Meddelelse fra formanden
<SPEAKER ID=2 NAME="Formanden">
- Kre kolleger , jeg vil gerne have lov til at give udtryk for min bestyrtelse over dramaet i Orissa i det stlige Indien forrsaget af den frygtelige cyklon , der , som De ved , har krvet mange tusinde menneskeliv . Jeg er sikker p , at De har det p samme mde .
Mere end 200.000 huse er blevet delagt , og der er over 1.500.000 mennesker uden tag over hovedet .
<P>
Jeg vil gerne p Deres vegne - og p vegne af Europa-Parlamentet - udtrykke min dybeste medflelse med ofrenes familier , og hvis De er enig med mig , vil jeg i et brev til Indiens premierminister give udtryk for vores deltagelse .
<P>
Vi vil i vrigt anmode Kommissionen om at ivrkstte en ndhjlpsplan med henblik p at imdekomme de jeblikkelige og mest presserende behov .
Det var mig magtpliggende at give Dem disse oplysninger .
<CHAPTER ID=3>
Godkendelse af protokollen fra foregende mde
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet den 29. oktober er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Fru formand , i det armenske parlament blev ministerprsident Sarkisjan og syv andre toppolitikere i sidste uge myrdet af terrorister .
Det ville vre passende at udtrykke vores deltagelse .
<P>
I den forbindelse vil jeg sprge , om vores sikkerhedstjenester og de belgiske myndigheder egentlig er forberedt p sdanne eventualiteter .
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
- Hr . Rbig , dette er ikke et punkt p dagsordenen .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="NL" NAME="Vander Taelen">
Fru formand , jeg har en bemrkning om afstemningen i fredags i Strasbourg .
Jeg mener , at det skader Parlamentets anseelse , at der i fredags blev stemt om nogle vigtige emner af kun 40 medlemmer .
Jeg ved godt , at det ikke er unormalt , at der under nogle mder kun er f medlemmer til stede , men jeg mener , at det ved afstemninger er meget drligt for Parlamentets anseelse .
40 medlemmer stemte om nogle vigtige emner .
Jeg ved , at forretningsordenen tillader et minimum antal stemmer , men det skal efter min mening undgs .
Jeg vil gerne vide , om det er ndvendigt at afholde afstemninger om fredagen .
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden">
- Tak for det , kre kollega .
Jeg tager Deres udtalelse til efterretning , og jeg kan sige , at jeg personligt er fuldstndig enig med Dem , og at jeg ville nske , at der var mange flere , der deltog i fredagens afstemninger , end det er tilfldet .
Vi ved , at det er et tilbagevendende problem , men vi har naturligvis alle det samme nske .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="FR" NAME="Isler Bguin">
Fru formand , dette er ikke rigtig et indlg til forretningsordenen , men det er i forlngelse af det sidste indlg . Jeg skulle i fredags trffe en beslutning , men der var ikke nogen til stede til at besvare mine sprgsml .
Fredag morgen blev jeg af den armenske ambassadr ved Den Europiske Union , hr . Tchitetchian , inviteret til at deltage i begravelsen af de mennesker , der blev myrdet i det armenske parlament i sidste uge .
Efter at have undersgt om jeg havde mulighed for at tage af sted , besluttede jeg mig for at gre det , og jeg forsgte at informere formanden og sekretariatet om min beslutning .
Det var desvrre fredag mellem kl . 16.00 og 17.00 , og der var ingen , der tog telefonen .
Jeg sendte Dem derfor en fax for at sige , at jeg tog af sted privat , ogs for p en vis mde at reprsentere Europa-Parlamentet ved begravelsen .
Jeg var sledes til stede ved begravelsen og de officielle ceremonier til minde om de myrdede i Armenien .
Det ville jeg lige gre Dem opmrksom p , fru formand .
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden">
Tak , fru Isler Bguin .
De gjorde det helt rigtige .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Fru formand , jeg vil bede Dem ved lejlighed oplyse mig om en ting - hvis det , jeg vil sprge om , gennemfres , mener jeg , det vil vre en katastrofe for Europa-Parlamentets politiske information . Det drejer sig om , at man eventuelt vil afskaffe det forhandlingsreferat fra mdeperioderne , som udsendes p alle EU-sprog .
Dette referat er meget anvendeligt , det kommer ud til fjerntliggende steder , og det angiver p alle sprog , hvad de medlemmer , der taler det pgldende sprog eller tilhrer den pgldende nationale gruppe , har foretaget sig , og derfor er det noget , som vi , om jeg s m sige , gamle medlemmer og det foregende Europa-Parlament kender og har vret glade for .
Hvis der er planer om at afskaffe det , vil vi gerne vide det .
<SPEAKER ID=11 NAME="Formanden">
- Hr . Alavanos , jeg vil svare Dem med det samme .
Det er sandt , at vi i aften i Prsidiet afholder en debat om informationspolitikken .
Jeg kan ogs sige , at jeg p ingen mde nsker at afskaffe dette referat .
Jeg hber , at medlemmerne af Prsidiet er af samme mening .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<CHAPTER ID=4>
Dagsordenen
<SPEAKER ID=12 NAME="Formanden">
- Nste punkt p dagsordenen er faststtelse af arbejdsplanen .
<P>
Jeg har modtaget to forslag til ndring af dagsordenen . Allerfrst Kommissionens meddelelse , der str opfrt som frste punkt p dagsordenen , og som skulle omhandle kampen mod diskrimination .
Kommissionen har meddelt , at den mod forventning ikke er i stand til at godkende forslagene , og at den derfor ikke nsker at komme med en meddelelse om dette emne .
<P>
Derimod er Kommissionen indstillet p at komme med en meddelelse i sagen om britisk oksekd i forlngelse af mdet i Den Videnskabelige Styringskomit .
<P>
Jeg sprger derfor , om der er enighed om , at den meddelelse om diskrimination , der er opfrt p dagsordenen , erstattes af en meddelelse om britisk oksekd .
<P>
( Parlamentet gav udtryk for sin enighed )
<P>
Vi fr sledes en meddelelse om britisk oksekd .
<P>
Nu til et andet problem .
Nogle kolleger har anmodet om , at denne meddelelse efterflges af en debat og ikke af den procedure med sprgsml og svar , der var planlagt for den oprindelige meddelelse .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Fru formand , mine damer og herrer , jeg har p vegne af min gruppe anmodet om , at den meddelelse , som Kommissionen fremlgger for os i sagen om det britiske oksekd , efterflges af en forhandling .
Dette har jeg gjort af forskellige rsager .
Den frste er , at vi befinder os i Europa-Parlamentet , og at vi sidste fredag gennemfrte en forhandling uden Kommissionen og uden ekspertgruppens beretning .
Under denne forhandling mener jeg , at hele Parlamentet og i hvert fald min egen gruppe forsgte at stte emnet ind i den ramme , hvor det hrer hjemme , nemlig inden for det , der er vores kompetenceomrder og vores forpligtelser som medlemmer af Europa-Parlamentet over for vores medborgere .
Jeg mener , at forhandlingen sidste fredag uden Kommissionen og uden ekspertgruppens beretning var et positivt skridt , fordi vi har en forpligtelse til at skabe tillid og give svar p folks problemer . Vi skal ikke altid vikle os ind i indbyrdes debatter , som kan vre nok s interessante , men kun hvis de udspringer af en flles linje .
<P>
Den anden rsag er , at dette emne fr i tiden og ogs helt for nylig har givet gode billeder , som kan have vret morsomme i nogle tilflde , f.eks. billedet af kd , der bliver smuglet mellem to fllesskabslande , men vi mener ikke , at man skal genoplive visse krige mellem vores lande , for dette kunne ligne en parodi p et emne , som er meget alvorligt .
Derfor mener vi - og min gruppe er i hvert fald indstillet herp - at det er vigtigt , at Kommissionen giver en forklaring , og at vi kan komme til orde i forhandlingen ud fra de holdninger , som vi har fastsat som grupper .
Min gruppe er indstillet herp , og jeg tror , at vi ville bidrage vsentligt mere til at genskabe tilliden blandt vores medborgere ved at gre dette end ved at afholde sprgetid om sagens gang .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering">
Fru formand , Gruppen for Det Europiske Folkeparti og De Europiske Demokrater er enige i , at vi gr frem efter det system , vi altid benytter , og diskuterer BSE efter systemet catch the eye .
Jeg m sige , kollega Barn Crespo , at jeg er meget forbavset over , at De nu helt uden forberedelse krver en debat .
I sidste uge kritiserede De mig , da jeg - af forstelige grunde , mente vi - krvede betnkningen af Napolitano henvist til fornyet udvalgsbehandling .
De sagde , at det var i strid med aftalerne .
Godt , det mtte jeg s tage til efterretning .
<P>
I morges drftede vi i vores gruppe forberedelsen til denne diskussion her i eftermiddag .
Der var ogs nogle kolleger hos os , som sagde , at man burde tage en debat .
De kolleger , der gik ind for det , vil huske , at jeg sagde , at vi slet ikke ved , hvordan de andre grupper forholder sig til det .
Det ville vre unfair fra vores side at krve en debat her . Vi kan nemlig forberede os p denne debat , og de andre grupper er ikke forberedt p den .
Derfor gr vi af principielle grunde ikke ind for at fre en ad hoc-debat nu , som Parlamentet ikke er forberedt p .
Derfor er jeg tilhnger af , at vi skal holde fast ved denne fremgangsmde .
Kommissr Byrne vil give os en meddelelse . S vil vi tale om den efter systemet catch the eye og stille vores sprgsml .
Vi br p et senere tidspunkt behandle dette alvorlige emne p en srdeles ordentlig og seris mde , som ogs giver os mulighed for at afslutte debatten med en beslutning .
Men p nuvrende tidspunkt afviser vi afgjort en forhandling i form af en ad hoc-procedure , som nrmest har karakter af overfald .
<P>
( Bifald fra PPE-gruppen )
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
Fru formand , jeg kan ikke se nogen srlig grund til drama i dette .
Jeg vil hellere have , at vi fr en lille debat i gang .
Det er selvflgelig klart , at det ikke har vret muligt ordentligt at udarbejde denne sag i grupperne og p Formandskonferencen , fordi informationen om denne udtalelse kom s sent .
Jeg synes virkelig ikke , vi har et strre drama her . Det er godt at debattere , men det er vigtigst , at vi i det hele taget fr denne meddelelse .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="EN" NAME="Cox">
Det er meget vigtigt , at vi har mulighed for at udsprge Kommissionen om dette meget flsomme sprgsml , og sprgsmlet om sprgetid over for forhandling br ikke trde s strkt i forgrunden .
Vi har en procedure , som siger , at vi nu br g over til at stille dybtgende sprgsml .
Vi har bestemt ikke i min gruppe udarbejdet en liste over talere , og vi nsker heller ikke at vende tilbage til den procedure i jeblikket .
Men vi ville vre glade for at f mulighed for at stille dybtgende sprgsml til Kommissionen , hvorefter vi kan f en behrig , nuanceret forhandling om emnet .
Vi br ikke diskutere et s flsomt emne som britisk oksekd s lemfldigt .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Fru formand , i forbindelse med forretningsordenens artikel 1 og efterflgende artikler finder jeg det srdeles uheldigt at sammenligne parlamentsmedlemmernes rettigheder med det britiske oksekds situation .
Jeg mener ikke , at det har noget med hinanden at gre .
<SPEAKER ID=18 NAME="Formanden">
- Hr . Barn Crespo , fastholder De deres anmodning om , at der afholdes en debat og ikke den sdvanlige procedure med sprgsml og svar ?
<P>
Jeg stter forslaget under afstemning ved navneoprb .
<P>
( Forslaget forkastedes )
<CHAPTER ID=5>
Britisk oksekd
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="EN" NAME="Byrne">
Fru formand , det glder mig at have lejlighed til i dag at informere Parlamentet om den seneste udvikling med hensyn til BSE .
<P>
Jeg vil frst og fremmest gerne informere Dem om den udtalelse , som Den Videnskabelige Styringskomit afgav enstemmigt i fredags .
Den drejede sig om det videnskabelige grundlag for anbefalingerne fra det franske agentur for fdevaresikkerhed ( AFSSA ) vedrrende foranstaltningerne for eksport af britisk oksekd .
<P>
Jeg srgede for , at Parlamentet i fredags fik udleveret et resum af komitens henstillinger samt en kopi af min meddelelse til pressen .
I gr srgede jeg ligeledes for , at De fik udleveret en komplet udgave af rapporten .
Men De har mske ikke alle haft tid til at fordje indholdet , og jeg vil derfor kort opsummere hovedpunkterne .
<P>
Udtalelsen omhandlede isr tre sprgsml fra Kommissionen , som kan opsummeres som flger :
<P>
Er der nye beviser i dokumentationen fra AFSSA ?
<P>
Er der behov for p ny at gennemg de fire udtalelser fra Den Videnskabelige Styringskomit , som direkte vedrrer den videnskabelige baggrund for den datobaserede eksportordning ?
<P>
Er den datobaserede eksportordning tilfredsstillende , hvad angr kdets og kdprodukternes sikkerhed ?
<P>
Den Videnskabelige Styringskomit bekrftede i sin udtalelse , at der ikke er behov for at tage beslutningen om at hve forbuddet mod eksport af britisk oksekd op til fornyet vurdering .
<P>
Lad mig citere tre af komitens vigtige konklusioner :
<P>
" Der er klare beviser p , at tilfldene af BSE i Det Forenede Kongerige i 1999 fortsat falder stt .
Der er p nuvrende tidspunkt ikke grund til at udlede tegn p nye smitteveje " ;
<P>
" Den Videnskabelige Styringskomit konkluderer , at der p nuvrende tidspunkt ikke er grund til at revurdere de overordnede konklusioner i komitens udtalelser , som direkte vedrrer baggrunden for den datobaserede eksportordning " ; og endelig :
<P>
" Den Videnskabelige Styringskomit mener , at sundhedsfaren for mennesker ved den britiske datobaserede eksportordning som flge af de foranstaltninger , som Det Forenede Kongerige har truffet , i det mindste kan sammenlignes med sundhedsfaren i andre europiske medlemsstater " .
<P>
Dette efterfulgte en meget grundig gennemgang , som fokuserede p de franske myndigheders betnkeligheder .
Jeg blev meget opmuntret af komitens enstemmige holdning .
Den har givet den ndvendige sikkerhed for , at den datobaserede eksportordning er tilstrkkelig til at garantere sikkerheden i forbindelse med eksport af britisk oksekd .
<P>
Og lad mig sl flgende fast : Jeg har altid fastholdt , at komitens udtalelse skulle medvirke til at afgre , hvordan Kommissionen skulle hndtere denne strid .
Jeg har flere gange ppeget , ogs under hringerne i Parlamentet , at mine beslutninger vedrrende fdevaresikkerhed vil vre videnskabeligt underbygget .
Det vigtigste for mig er at sikre , at den offentlige sundhed ikke er truet .
Plidelige , uafhngige og fremragende videnskabelige anbefalinger er i denne henseende altafgrende .
<P>
I dette tilflde har vi nu videnskabeligt belg for de eksisterende kontrolsystemer .
<P>
Det er p denne baggrund , at jeg har opfordret de franske og tyske myndigheder til at tage komitens udtalelse til efterretning og ophve de nationale importrestriktioner p britisk oksekd .
Som jeg sagde i fredags , er disse restriktioner ikke lngere ndvendige set i lyset af de eksisterende beskyttelsesforanstaltninger .
<P>
Vi er dog ndt til at acceptere , at dette er et srdeles sprngfarligt emne , hvor vi skal g forsigtigt frem .
Derfor fastholdt jeg ogs i fredags , at alle har brug for et par dage til at tnke over konsekvenserne af Den Videnskabelige Styringskomits udtalelse .
P mdet i gr aftes med mine franske og britiske kolleger var vi enige om , at vi skal drfte , hvordan vi bedst lser denne strid .
<P>
De franske myndigheder har nu anmodet om en prcisering af fem hovedpunkter .
Kort fortalt nsker de yderligere oplysninger om sporbarhed , prver , afledte produkter , kontrol og mrkning .
Jeg mener ikke , at denne anmodning om en prcisering er urimelig .
Derfor mdes tjenestemndene fredag for at drfte de pgldende sprgsml .
<P>
Lad mig citere den meget korte meddelelse vedrrende denne strategi , som samtlige deltager enedes om i gr aftes :
<P>
" Vi har udarbejdet en metode til at komme ud af krisen s hurtigt som muligt . Den omfatter fem punkter - som jeg allerede har nvnt - som vores eksperter skal se p i lbet af de nste par dage .
Eksperterne pbegynder dette arbejde p fredag .
Vi varetager arbejdet p konstruktiv mde og ud fra et flles nske om at sikre borgernes sundhed " .
<P>
Jeg er meget overrasket over pressens reaktion p udviklingen i aftes .
Der er ikke tale om et tilbageslag .
Der er ikke tale om en sejr for Frankrig eller et nederlag for Det Forenede Kongerige .
Der er ganske enkelt tale om endnu et ndvendigt trin , nr det drejer sig om at lse dette problematiske sprgsml .
Nogle f ekstra dage med drftelser er en meget lille pris at betale for et gunstigt resultat .
Jeg behver ikke tilfje , at alternativet - retsforflgning - ville vre en betydelig lngere og mere smertefuld proces .
<P>
Yderligere forsikringer eller prciseringer kan vre pkrvet for at f de franske myndigheder til at ophve deres restriktioner p britisk oksekd .
Det er dog nppe et uovervindeligt problem , og det er i den nd , drftelserne br fortstte .
Disse drftelser vil klart medfre , at forbuddet ophves .
<P>
Jeg vil dog gerne sl helt fast , at der ikke bliver tale om at revidere den datobaserede eksportordning .
Den Videnskabelige Styringskomit har bekrftet , at den bestr af en rkke plidelige sikkerhedsforanstaltninger , der garanterer , at britisk oksekd , som eksporteres i henhold til ordningen , er sikkert .
Det er ikke ndvendigt at ndre den .
<P>
Afslutningsvis vil jeg sige , at jeg fortsat insisterer p en meget hurtig lsning .
Lad mig minde Dem om , at det i dag er frste arbejdsdag , siden Den Videnskabelige Styringskomit afgav udtalelse .
Vi har alle arbejdet lnge og hrdt i den seneste tid , og vi fortstter vores bestrbelser , indtil vi har fundet en lsning .
Jeg vil naturligvis fortsat holde Parlamentet udfrligt orienteret om udviklingen .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="EN" NAME="Jackson">
Fru formand , jeg vil gerne takke kommissr Byrne for hans redegrelse .
Han har fet lidt af en ilddb som ny kommissr .
Er han enig med mig i , at situationen vedrrende oksekd i offentlighedens jne har medvirket til at skabe stor usikkerhed om vurderinger af fdevaresikkerhed p europisk plan , og at dette ikke lover godt for hr . Prodis plan om et europisk agentur for fdevaresikkerhed ?
Det er meget vigtigt for mit udvalg og vil vre vigtigt for Parlamentet i de kommende mneder .
<P>
Kan han isr med hensyn til forbuddet og Den Videnskabelige Styringskomits vurdering fortlle os , hvorfor der er brug for yderligere forhandling , hvis vurderingen er s klar og enstemmig .
. .
<P>
<P>
. .
. eller skal vi kalde det prcisering .
Grnsen mellem prcisering og forhandling er - i det mindste set fra den anden side af Kanalen - noget flydende .
Vil han skride til handling over for Frankrig efter Kommissionens mde den 10. november , hvis den franske regering ikke p det tidspunkt efter at have haft flere dage til at fordje den enstemmige beslutning har taget skridt til at ophve forbuddet ?
<SPEAKER ID=21 NAME="Byrne">
Som svar p frste del af Deres sprgsml , fru Jackson , mener jeg , at det forholder sig stik modsat .
Frem for at skabe usikkerhed om hr . Prodis planer om et agentur for fdevaresikkerhed understreger det netop behovet for et sdant agentur p fllesskabsplan .
I min tjenestegren arbejder vi netop p dette for jeblikket .
Vi er ikke blot opsat p at identificere og fastlgge dets kompetenceniveau , men det er ogs meget vigtigt nje at definere , hvilken jurisdiktion agenturet for fdevaresikkerhed skal have p fllesskabsplan , og hvordan det vil indg i samspil med agenturerne i medlemsstaterne .
Det er vigtigt at definere , hvor de forskellige agenturers omrder begynder og ender , og hvordan de griber ind i hinanden .
Nr det frst er helt p plads , er jeg sikker p , at de problemer , vi har set i de sidste 4-5 uger , ikke vil opst igen .
<P>
Jeg br ogs understrege , at det , vi er i gang med nu , og det , der skal ske p fredag og de efterflgende dage , som nvnt er en prcisering .
Det er ikke en forhandling .
En forhandling indebrer , at to parter mdes ved forhandlingsbordet med hver deres synspunkter , hvilket i sidste ende giver et resultat , som afspejler begges synspunkter .
Det , vi er i gang med , er at prcisere de fem punkter , som jeg har nvnt .
De franske myndigheder har med rimelighed anmodet om yderligere oplysninger vedrrende disse meget vigtige sprgsml .
De fleste drejer sig om , hvordan den datobaserede eksportordning rent praktisk og teknisk fungerer .
Min tjenestegren skal med glde give de franske myndigheder disse oplysninger .
Britiske embedsmnd vil ogs blive inddraget .
Der er nogle praktiske overvejelser forbundet med den praktiske funktion , som det er ndvendigt at gre rede for .
Jeg er derfor helt overbevist om , at det er mere korrekt at kalde dette en prcisering .
<P>
Hvis min pstand om , at dette klart vil medfre en ophvelse af forbuddet , viser sig at vre ukorrekt , vil der - som jeg har sagt , siden sprgsmlet frste gang blev rejst fredag den 1. oktober - blive indledt en overtrdelsesprocedure .
Det er stadig min holdning .
Jeg har siden da ved flere lejligheder sagt , at en retssag br vre den sidste udvej .
Jeg mener , at det er meget bedre at opn resultater via drftelser med parterne , s man er sikker p , at alle forstr , hvad det drejer sig om .
Det er det , vi beskftiger os med for jeblikket .
Hvis det ikke giver resultat , mener jeg stadig , at det vil vre rigtigt at indlede en overtrdelsesprocedure .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="DE" NAME="Roth-Behrendt">
Fru formand , hr. kommissr .
Er De enig med mig i , at det er forblffende , nr medlemsstater nu nsker nye klarlgninger og redegrelser , efter at det nu i halvandet r er blevet diskuteret med de selv samme medlemsstater i Den Stende Veterinrkomit ? Er De ogs enig med mig i , at medlemsstater , som nu opretholder importforbuddet , skal fremlgge nye videnskabelige resultater , og at de i vrigt kun skaber det indtryk , at de nsker at udskyde det indre marked til en fjern fremtid ?
<P>
Er De derudover ogs enig med mig i , at De nu omgende , det vil sige i lbet af de nste fire uger , obligatorisk skal plgge disse medlemsstater og alle andre at anvende den nyevaluerede BSE-test overalt ? Uden tvivl vil de to medlemsstater , som stadigvk har et importforbud , sttte Dem i dette .
Er De endelig enig med mig i , at selvom der fandtes et sdant agentur - fandtes , konjunktiv - som hr .
Prodi nsker , og som vi endnu ikke har diskuteret indgende her i Parlamentet , at der selv i s fald til stadighed ville kunne opst en situation som denne , for der ville naturligvis fortsat findes nationale agenturer , som til enhver tid kunne hvde , at der forel nye videnskabelige resultater ?
Er De enig i , at Deres forhbning om , at en sdan situation ville kunne undgs med et europisk agentur , er ren og skr illusion ?
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="EN" NAME="Byrne">
Der er ikke meget , som forbavser mig nu om stunder .
Jeg mener dog ikke , den prcisering , som de franske myndigheder anmoder om , er urimelig .
Den drejer sig om selve den datobaserede eksportordning .
Den drejer sig om fem punkter : sporbarhed , yderligere prver , sprgsml vedrrende afledte produkter , yderligere oplysninger vedrrende kontrolforanstaltninger , levnedsmiddel- og veterinrkontorets inspektion og kontrol p det eneste anlg i Truro , Devon , som slagter og eksporterer dette produkt , og endelig sprgsmlet om mrkning .
<P>
Hvad angr sprgsmlet om mrkning , foreligger der i jeblikket EU-lovgivning i udkast , som skal vre gennemfrt pr . 1. januar 2000 .
Disse bestemmelser er blevet forsinket et r , fordi medlemsstaterne ikke havde afsluttet det forberedende arbejde , s lovgivningen kunne gennemfres .
De britiske myndigheder har i mellemtiden oprettet deres eget mrkningssystem i forbindelse med kvalitetssikringsordningen for oksekd og har anfrt , at det mrkningssystem skulle fungere p frivillig basis i forbindelse med eksport til bl.a. Frankrig .
Jeg understreger , at det fungerer p frivillig basis .
Der lovgives ikke om det p EU-plan .
Jeg har hverken befjelser eller lyst dertil .
Som overgangsordning , indtil EU ' s mrkningssystem gennemfres endeligt , har Det Forenede Kongerige fremsat dette forslag p frivillig basis , og sdan fungerer det ogs .
<P>
Jeg er fuldstndig enig med Dem , fru Roth-Behrendt , nr De siger , at de franske myndigheder ikke fremlgger nye videnskabelige beviser .
Det bekrftede Den Videnskabelige Styringskomit i sidste uge .
De seneste oplysninger var med , men der var ingen nye beviser , som kunne ndre Den Videnskabelige Styringskomits holdning .
<P>
Hvad angr agenturet , kan jeg kun henvise til det svar , jeg gav fru Jackson . Jeg mener , at oprettelsen af en central instans for fdevaresikkerhed p kommissionsplan et langt stykke henad vejen kan eliminere den slags problemer .
Der kan opst begyndervanskeligheder , men udfordringen for alle os , der medvirker til at lovgive om agenturet , bestr i at sikre , at de forskellige institutioners kompetence - bde p fllesskabsplan og p nationalt plan - indgr i et samspil , og at alle helt njagtigt ved , hvor deres kompetence begynder og ender .
Under de omstndigheder kan man skabe en situation , der giver strre , og ikke mindre , sikkerhed .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="FR" NAME="Daul">
Fru formand , hr. kommissr , De har sammen med Den Videnskabelige Styringskomit ptaget Dem ansvaret over for forbrugeren , og jeg , som selv har oplevet denne krise , har altid fulgt de videnskabelige styringskomiters rd .
Men jeg mener , at identifikationen af kvg i Fllesskabets medlemslande br vre genstand for ekstra stor agtpgivenhed .
De har ganske vist til en vis grad srget for dette , for s vidt angr etikettering og sporbarhed , og - det allervigtigste - isr for s vidt angr den fuldstndige gennemsigtighed overalt i Fllesskabet i forbindelse med hele den oksekdssektor , hvis baggrund vi kender .
<P>
Hvilke kontrolforanstaltninger rder De over p fllesskabsplan , og hvor langt er De net med de forskellige test , herunder BSE-testen , som er blevet accepteret af Kommissionen ?
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="EN" NAME="Byrne">
Der eksisterer p nuvrende tidspunkt fire BSE-prver , hvoraf tre er srdeles plidelige , og en er rimelig plidelig .
Disse foretages efter slagtning .
Yderligere arbejde er i gang med henblik p at opn en situation , hvor disse prver , eller en videreudvikling heraf , kan anvendes i en prklinisk situation .
Vi har endnu ikke net dette stadie , men det hber vi , at vi gr .
Der arbejdes p det for tiden .
Der udfres prver i netop dette jeblik .
<P>
De kontrolsystemer , der er p plads - inspektionsbesg og kontrolforanstaltninger - udfres af levnedsmiddel- og veterinrkontoret i forbindelse med den datobaserede eksportordning .
Kontoret har udfrt to prver i de sidste seks mneder .
Den sidste fandt sted s sent som i frste uge af oktober .
Jeg har endnu ikke modtaget en skriftlig rapport om dette inspektionsbesg , men jeg har hrt , at resultaterne er tilfredsstillende .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="EN" NAME="Lynne">
Fru formand , Truro ligger i Cornwall , ikke i Devon .
<P>
Kan De forsikre os om , at Frankrig ikke blot prver at vinde tid ?
Efter at Den Videnskabelige Styringskomit fredag afgjorde , at britisk oksekd er sikkert , er det utroligt , at vi oplever denne yderligere forsinkelse .
Jeg tror , at Frankrig blot forsger ikke at tabe ansigt .
Jeg er ked af , at landbrugsministeren , Nicholas Brown , tilsyneladende gav op .
Uanset rsagen styrker det ikke forbrugernes tillid .
Vi er ndt til at srge for , at forbuddet ophves hurtigst muligt .
Kan kommissren forsikre os om , at det ophves inden for nr fremtid ?
Han nvnte i fredags et tidsrum p to uger .
Kan han nu fortlle os , hvad han mener , tidsrummet br vre for Frankrigs ophvelse af forbuddet ?
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="EN" NAME="Byrne">
Frst og fremmest tak for Deres rettelse med hensyn til beliggenheden af Truro .
<P>
Jeg er s overbevist , som jeg kan vre , om , at de franske myndigheder ikke prver at vinde tid .
De har anmodet om denne prcisering .
Jeg mener ikke , at anmodningen er urimelig .
Jeg er sikker p , at mine tjenestemnd og embedsmndene i Det Forenede Kongerige kan svare og give de ndvendige oplysninger .
Det kan ske i lbet af et par dage .
<P>
Hvad angr forsinkelsen , vil jeg gerne ppege , at Den Videnskabelige Styringskomits rapport forel fredag aften .
I dag er den frste arbejdsdag siden da , s jeg synes ikke , der har vret mange tegn p forsinkelse .
<P>
Hvad angr hr . Brown , har han og jeg drftet dette sprgsml ved adskillige lejligheder i lbet af de seneste par uger .
Jeg har p mine mder med ham kunnet konstatere , at han er meget opsat p at f lst dette problem s hurtigt og p en s tilfredsstillende mde som muligt .
De mener , at han har givet op , men det er langtfra tilfldet .
Han har vret srdeles engageret under vores forhandlinger og sidenhen i forhandlingerne med minister Glavany .
Efter min mening var de synspunkter og den udtalelse , der blev afgivet i gr aftes , udtryk for en intelligent , rationel og fornuftig fremgangsmde , og det er efter min overbevisning langt fra at give op .
Jeg hber , at min vurdering af dette viser sig at holde stik , og at vi i lbet af de nste ca . 10 dage finder en endelig lsning p problemet .
<SPEAKER ID=28 NAME="Isler Bguin">
Hr. kommissr , jeg mener - og det er ikke fordi , jeg er fransk - at vi m se at f afsluttet denne fransk-britiske " magtkamp " .
Vi havde allerede mulighed for at sige dette i fredags , og jeg mener , at landbrugsministrenes arbejde viser , at det er vigtigt at finde et kompromis , der er acceptabelt for alle parter - ikke kun for vores skyld , parlamentarikerne , der halter lidt bagefter oplysningerne , men isr for forbrugernes skyld .
Nr der er et problem i dag , og de franske eksperter er imod denne ophvelse af forbuddet , er det fordi , der rent faktisk er uafklarede sprgsml .
Jeg prver at stte mig i forbrugernes sted , der i dag skal prve at danne sig et overblik over situationen .
P den ene side er der et fransk fdevareagentur , der siger , at der rent faktisk er problemer , mens eksperterne p den anden side enstemmigt fortller os , at der ikke er problemer .
For mig er det et udtryk for , at der er en del uafklarede sprgsml .
Jeg har i pressen kunnet lse , at der i Den Videnskabelige Styringskomit kun er tre prioneksperter .
Jeg henvender mig derfor til Dem , hr. kommissr , for at f at vide , om disse tre prionspecialister virkelig undlod at stemme . I s tilflde var de personer , der enstemmigt stemte for en ophvelse af forbuddet , ikke prioneksperter , og man kunne sledes forst , hvorfor man accepterer forslagene og kompromiserne og de yderligere sprgsml , som Frankrig stiller .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="EN" NAME="Byrne">
. ( EN ) Jeg er ligesom De ogs bekymret for forbrugerbeskyttelsen .
Det indgr i det sammendrag , som jeg er blevet bedt om at udarbejde .
Jeg har med interesse bemrket og allerede gldet mig over udtalelsen fra den franske minister for handel og forbrugerbeskyttelse , fru Lebranchu , der henviste til Den Videnskabelige Styringskomits enstemmige rapport i weekenden og sagde , at den ville give forbrugerne strre sikkerhed .
Jeg glder mig over hendes udtalelse i den henseende .
<P>
Der har vret lidt forvirring om samspillet mellem ad hoc-udvalget og Den Videnskabelige Styringskomit .
Det sidste sprgsml giver mig lejlighed til at kaste lidt lys over dette nu .
<P>
Ad hoc-udvalget bestr af eksperter inden for BSE .
De mdtes for anden gang i mandags .
Ved deres frste mde fik de bevismaterialet fra de franske myndigheder , hvilket jeg havde anmodet de franske myndigheder om at srge for .
De anmodede ogs om de seneste oplysninger fra Det Forenede Kongerige .
De oplysninger fik de ogs .
De mdtes dernst i mandags , gennemgik det hele , sammenholdt det med deres egne erfaringer og udarbejdede en rapport , som i alt vsentligt beskriver samtlige sprgsml , farer , risici , aspekter og argumenter for og imod i forbindelse med BSE .
Udvalget holdt ikke afstemning .
Det er ikke deres opgave .
Det er en rdgivende ad hoc-gruppe , som hjlper det juridisk oprettede udvalg , hvis funktion er at rdgive Kommissionen i forbindelse med disse sprgsml - det vil sige Den Videnskabelige Styringskomit .
Denne komit holdt afstemning , og det var denne komit , der afgav en enstemmig udtalelse p grundlag af oplysningerne i ad hoc-gruppens rapport og andre dokumenter forelagt af ad hoc-gruppen og tydeligvis p grundlag af deres egen videnskabelige viden .
Disse 16 videnskabsmnd reprsenterer de fleste medlemsstater .
Det er dyrlger og videnskabsfolk af hjeste karat , p karrierens hjdepunkt , personer med det bedste ry .
De udarbejdede deres holdning - som vi nu kender - som de enstemmigt gav udtryk for .
<P>
Der hersker derfor ingen forvirring eller modsigelser , hvad angr ad hoc-udvalget og Den Videnskabelige Styringskomit .
Sdan er beslutningsprocessen og samspillet mellem ad hoc-udvalget og Den Videnskabelige Styringskomit .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="DE" NAME="Bge">
Fru formand , hr. kommissr . Finder De det rimeligt , nr der p dette tidspunkt , hvor eksportforbuddet ophves - og vi befinder os utvivlsomt i et retssamfund - samtidig sker en udsttelse af de tidligere beslutninger om mrkning og etikettering ?
Mener De , at dette er foranstaltninger , som skaber tillid ?
<P>
For det andet : Hvad er Deres holdning til , at vi i Unionen har forskellige foranstaltninger ved bekmpelsen af scrapie og ved bekmpelsen af BSE ?
Ville det ikke principielt set have vret den rigtige foranstaltning , at BSE-inficerede bestninger blev fjernet og slet ned ved BSE-angreb i alle medlemsstater ? Ville dette ikke have vret den rigtige fremgangsmde fra starten med henblik p forebyggende forbrugerbeskyttelse ?
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="EN" NAME="Byrne">
. ( EN ) Hvad angr Deres sprgsml vedrrende scrapie hos fr og BSE , spredes disse sygdomme p vidt forskellig mde , selvom de ligner hinanden .
Man kan ikke regne med , at oplysninger om scrapie automatisk glder for BSE .
De giver et fingerpeg , men man kan ikke regne med , at oplysninger om den ene sygdom ogs glder for den anden .
<P>
Jeg tror , at sprgsmlet vedrrende mrkning skaber tillid hos forbrugerne .
Jeg har ved flere lejligheder , herunder ved hringen i september , nvnt , at oplysning af forbrugeren skal vre i hjsdet hos den kommissr , der har ansvaret for forbrugerbeskyttelse .
Det er indlysende , at mrkning giver oplysning .
Det ser jeg som et skridt i den rigtige retning .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="FR" NAME="Martinez">
Fru formand , hr. kommissr , har der vret mere end 40 atypiske , ddbringende tilflde af Creutzfeldt-Jakob som flge af kogalskab , det vil sige en zoonose - ja eller nej ?
Hr. kommissr , har Europa-Parlamentets Landbrugsudvalg for en mned siden modtaget et udkast til direktiv om , at man ikke fr r 2003 vil kunne angive kvgets oprindelsesland p etiketten - ja eller nej ?
Hr. kommissr , p hvilken mde overskygger den videnskabelige kompetence , som medlemmerne af Den Videnskabelige Styringskomit er i besiddelse af , den kompetence , som de tyske , skotske og franske videnskabsmnd , der siger , at der er en risiko for zoonose , besidder ?
Hr. kommissr , hvem har valgt medlemmerne af Den Videnskabelige Styringskomit ?
Hvordan ?
I hvor stor grad er de uafhngige ?
Hr. kommissr , hvordan vil De forklare , at to parlamentsmedlemmer , den belgiske socialdemokrat Jos Happart og jeg selv , gennem syv r , fra september 1989 til marts 1996 , i dette forum ppegede , at der var risiko for zoonose , fr den britiske landbrugsminister indrmmede dette foran Underhuset den 24. marts 1996 ?
Hr. kommissr , hvad er forsigtighedsprincippet vrd , hvis ikke man i tvivlstilflde undlader at slge kvg , der er under mistanke ?
Og endelig vil jeg gerne sprge Dem , hr. kommissr fra Fleming og Newtons land , om De ville sige , at Galiei havde uret , nr han sagde , at jorden drejer rundt , hvis universitetet og Den Videnskabelige Styringskomit sagde , at jorden ikke drejer rundt ?
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="EN" NAME="Byrne">
. ( EN ) Mine oplysninger siger , at der er konstateret mere end 40 tilflde af den nye variant af Creutzfeldt-Jakobs sygdom .
Hvad angr angivelse af dyrs oprindelse p mrkningen , har De ret i , at de regler , som vil blive gennemfrt p fllesskabsplan , i sidste instans medfrer , at der p mrkningen af et produkt , som importeres fra en anden medlemsstat , angives , at det er af EU-oprindelse og ikke fra en medlemsstat .
Det , der nu sker , er , at Det Forenede Kongerige frivilligt tilbyder at beholde den mrkning af deres oksekd , som de har indfrt i henhold til deres kvalitetssikringsordning for oksekd .
Det er fuldstndigt frivilligt og ikke underlagt EU-lovgivningen .
<P>
Jeg m sige , at jeg er fuldstndig tilfreds med ekspertisen i Den Videnskabelige Styringskomit .
Den bestr af formndene for de otte videnskabelige udvalg , som beskftiger sig med emner som fdevarer , toksikologi m.m. , samt otte andre , der er udvalgt og udnvnt af Kommissionen .
Lad mig understrege , at de er absolut og fuldstndig uafhngige .
Kommissionen kan ikke give dem ordrer , hverken hvad angr indholdet af deres rapporter eller deres timing .
<P>
Hvad angr Deres bemrkning om de skotske videnskabsfolk osv . , er det min opfattelse , at dette sprgsml udelukkende vedrrer kd med ben , som ikke er omfattet af den datobaserede eksportordning .
Jeg er bestemt ikke overbevist om , at det , som de skotske videnskabsmnd har sagt i denne henseende , er relevant for den britiske eksport i henhold til den datobaserede eksportordning .
<P>
Hvad angr Deres sprgsml om forsigtighedsprincippet , stammer det fra et begreb , der frst blev defineret p miljomrdet .
Det definerer det grundlag , som forsigtighedsprincippet skal anvendes p .
Definitionen er ret specifik , og et af de srlige aspekter er , at der skal vre mangel p videnskabelige beviser vedrrende en bestemt fare , eller alvorlig tvivl om de videnskabelige beviser .
Vi har en enstemmig rapport fra de bedste videnskabsfolk og dyrlger i Den Europiske Union , som Kommissionen kan opdrive , og de har tilkendegivet deres mening om , at britisk oksekd , som eksporteres i henhold til den datobaserede eksportordning , er lige s sikkert som oksekdet i resten af Europa .
Det er under de omstndigheder ikke relevant at anvende forsigtighedsprincippet .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="EN" NAME="Whitehead">
Hr. kommissr , er De enig i , at det er af strste vigtighed , at vi finder en europisk lsning p dette problem ? Vi gratulerer Dem i vrigt med Deres ihrdige bestrbelser herp her i weekenden .
<P>
Er De ikke trods alt enig i , at der efter den enstemmige bekrftelse af den datobaserede eksportordnings sikkerhed , forudsat at De sttter den her i Parlamentet , hvilket jeg hber , at De gr , er meget begrnsede muligheder for at prcisere , hvad der yderligere kan gres ?
<P>
Er De ikke enig i , at nogle af de sprgsml , som de tekniske eksperter nu rejser - og her tnker jeg isr p mrkning , forbedret diagnosticering osv. er udtryk for gradvise forbedringer i sikkerhedsforanstaltningerne for Europa som helhed ?
De er hverken en erstatning for eller et supplement til den datobaserede eksportordning .
Hvis det er tilfldet , er De s ikke ogs enig i , at debatten om det britiske oksekds sikkerhed br afsluttes den 10. november og p onsdag ? Hvis Kommissionen ikke har noget at sige i denne anledning , vil De da indlede den beklagelige retshandling , som p det tidspunkt lnge har vret pkrvet ?
<SPEAKER ID=35 NAME="Byrne">
Hr . Whitehead , tak for de venlige ord .
Jeg er enig med Dem i , at det af de rsager , jeg har nvnt tidligere , er af strste vigtighed , at dette sprgsml lses p europisk plan .
Det er vigtigt af flere grunde , ikke mindst af hensyn til forbrugernes tillid , og det er med det for je , at jeg forsger finde en lsning p sprgsmlet , hvilket jeg ogs er sikker p , at minister Glavany og minister Brown gr .
<P>
Hvad angr den datobaserede eksportordning , sttter jeg den naturligvis .
Jeg er glad for at kunne understrege det igen som svar p Deres sprgsml .
De har muligvis bemrket , at jeg har givet udtryk for min sttte tidligere og ved flere lejligheder .
Lad mig gentage , at jeg ikke agter at foresl lovgivning til ndring af den datobaserede eksportordning , som i sig selv er underkastet lovgivning .
Det agter jeg ikke at gre , og det gjorde jeg klart flere gange i lbet af weekenden og igen i gr .
<P>
Disse forbedringer er , som De beskriver dem , gradvise .
Nogle af dem vedrrer ikke anvendelsen af den datobaserede eksportordning , hvorimod andre sandsynligvis gr , isr i forbindelse med f.eks. sprgsmlet om sporbarhed og sprgsmlene vedrrende afledte produkter .
Der blev anmodet om yderligere oplysninger om , hvordan ordningen vedrrende afledte produkter helt njagtigt skal fungere under den datobaserede eksportordning .
Det skal jeg naturligvis med glde prcisere , men lad mig minde Dem om noget , som jeg er sikker p , De er klar over : Det Forenede Kongerige eksporterer ikke forarbejdet oksekd i henhold til den datobaserede eksportordning , da der frst skal findes og godkendes et anlg til formlet , og de britiske myndigheder har ikke fremsat forslag vedrrende et sdant anlg .
Der eksporteres derfor ingen afledte produkter i henhold til den datobaserede eksportordning , men det vil muligvis ske , og i s fald blev jeg i gr anmodet om at prcisere , hvordan det helt njagtigt kommer til at fungere , hvordan produkterne kan holdes adskilt osv .
Det er ikke urimelige sprgsml , som jeg med glde skal svare p i lbet af de nste par dage .
<P>
Hvad angr tidspunktet for dette : Mdet finder sted p fredag , og jeg hber , at drftelserne og redegrelserne afsluttes p fredag .
Der afholdes muligvis andre mder i nste uge .
Jeg har en formodning om , at de franske myndigheder muligvis drfter tingene yderligere med deres instans for fdevaresikkerhed , og jeg forventer svar fra dem allersenest torsdag i nste uge .
Jeg vil derefter frst og fremmest kunne ajourfre Kommissionen nste onsdag og prsentere en endelig udgave den flgende tirsdag p Kommissionens mde i Strasbourg .
Det er muligt , det sker tidligere .
I s fald er det godt .
Hvis ikke , vil jeg p tirsdag otte dage forelgge Kommissionen en rapport .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="EN" NAME="Stevenson">
I min uskyldighed og naivitet troede jeg , at vi var kommet helt til tops , da Den Videnskabelige Styringskomit mdtes i sidste uge og afgav deres udtalelse , som ganske vist blev givet af hr . Pascale , der selv er franskmand og formand for komiten , men som var udtryk for komitens enstemmige godkendelse af , at britisk oksekd er lige s sikkert som alt andet oksekd i EU , og mske endda er det sikreste oksekd i verden .
Jeg troede ikke , at man kunne komme hjere .
Nu fortller hr . Byrne os , at vi blot mangler et par ekstra dages drftelser .
S vidt jeg kan se , har vi siden den 1. august haft en periode p tre mneder , hvor de franske og tyske myndigheder har trodset EU-lovgivningen .
Fortller De mig , hr . Byrne , at det franske agentur for fdevaresikkerhed ikke undersgte de tekniske konsekvenser i forbindelse med sporbarhed , prver , afledte produkter , kontrolforanstaltninger og mrkning , da det i lbet af de tre mneder udarbejdede et omfattende dossier ?
Fortller De mig , at det frst er her i sidste jeblik , efter at Den Videnskabelige Styringskomit har afgivet en enstemmig udtalelse , at de nsker yderligere teknisk prcisering af disse punkter ?
Det virker latterligt .
Hvad er det helt njagtigt , de beder om ?
<P>
Vi hrte hr . Martinez stille sprgsmlstegn ved Den Videnskabelige Styringskomits ekspertise .
Er hr . Martinez og De selv , hr. kommissr , klar over , at AFSSA , det franske agentur for fdevaresikkerhed , har et rligt budget p EUR 52 millioner og en bestyrelse , hvoraf halvdelen af medlemmerne udnvnes af den franske regering og den anden halvdel udgres af landmnd , fdevaredetailhandlere og -distributrer ?
Lad os stille sprgsmlstegn ved deres kompetence .
Vi blev fra hjeste sted i Paris forsikret om , at der ikke ligger nogen protektionistiske overvejelser bag deres holdning , der alene hviler p et videnskabeligt grundlag .
Dette smager efter min mening af rendyrket kommerciel protektionisme , og den er nu blevet afslret .
Var De klar over , at det er sdan , AFSSA fungerer , hr . Byrne ?
<P>
( Bifald fra PPE-gruppen )
<SPEAKER ID=37 NAME="Byrne">
Jeg er glad for denne lejlighed til at gentage mit synspunkt om , at Den Videnskabelige Styringskomit , som De beskriver det , er toppen af pyramiden .
Den er den hjeste ekspertise , vi har , og jeg stoler p dens rdgivning . Der er ikke nogen tvivl i mit sind , og jeg betvivler p ingen mde dens synspunkter .
<P>
( Tilrb ) Men jeg m sige , at de sprgsml , der er blevet rejst af de franske myndigheder i deres anmodning om en afklaring af de problemer , som de har peget p , forekommer mig at vre rimeligt fornuftige .
Jeg har nvnt en rkke af dem tidligere i de svar , jeg har givet , navnlig til hr . Whitehead .
De forekommer mig ikke at vre urimelige , og derfor finder jeg det korrekt at benytte denne lejlighed til i lbet af de nste par dage at f afklaret disse ting , s vi kan undg en sag ved EU-Domstolen .
Det forekommer mig at vre den fornuftige og hurtigste vej frem .
<P>
Sfremt det ikke lykkes for os at n frem til et resultat , der er p linje med det , jeg forestiller mig , er den mulighed naturligvis ben og vil blive behandlet hurtigt , men jeg mener , at den fremgangsmde , som jeg har identificeret som passende , og som andre er enige med mig i , herunder mine kolleger i Kommissionen her til formiddag , er den hensigtsmssige vej frem , og jeg har til hensigt at flge denne linje i det mindste i endnu nogle dage .
<SPEAKER ID=38 NAME="Formanden">
- Tak , hr . Byrne .
Hammeren var ikke tiltnkt Dem , men en kollega , der forsgte at afbryde Dem .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="DE" NAME="Goepel">
Fru formand .
<P>
( Tilrb fra hr . Martinez )
<P>
S hold dog mund !
<P>
<P>
Hr. kommissr , jeg mener , at s lnge vi ikke har en generel etikettering , fr vi aldrig ro omkring BSE-sagen her i Parlamentet og i Europa .
Nr De nu siger - hr . Bge var inde p det - at vi frst i 2003 kan gennemfre en etiketteringspligt , hvor dyret kan flges tilbage til dets fdsel , s er det efter min mening en medvirkende rsag til krftskaden i denne BSE-krise , som vi har .
I det jeblik , retsgrundlaget er ndret - og det er grunden til , at vi har denne nye forordning - og sagen ikke mere skal behandles efter artikel 37 , det vil sige hringsprocedure , men efter artikel 152 , det vil sige flles beslutningsprocedure , er det Parlamentets forbandede pligt at f denne frist til r 2003 rykket frem .
Det er vores pligt , og nu stiller jeg Dem flgende sprgsml : De har sagt , at De vil lgge pres p disse lande i dette sprgsml , som skal afgres i lbet af de nste dage .
Jeg sprger Dem , i hvor hj grad Kommissionen kan lgge pres p medlemsstaterne for at f gennemfrt denne generelle etikettering og denne mrkning af oksekd allerede fr 2003 ?
Hvis det sker hurtigst muligt , behver vi ikke mere drfte BSE her i Parlamentet .
<SPEAKER ID=40 NAME="Byrne">
Forslag om mrkning er , som De siger , blevet forelagt Parlamentet i henhold til artikel 152 , som er en flles beslutningsprocedure , og De har ret , nr De siger , at disse mrkningsbestemmelser fastslr , at der skal leveres oplysninger om dyret fra dets fdsel , s grundige mrkningsordninger er et vrdifuldt vrktj .
<P>
De srger for oplysninger , men de giver naturligvis ikke absolutte garantier i relation til folkesundheden , men de srger i det mindste for oplysninger .
Der m indfres andre procedurer , som vi har indfrt , og som vi er ved at undersge for at sikre befolkningens sundhed , og her taler jeg isr om den datobaserede eksportordning . Men ja , jeg er enig med hr .
Goepel i , at mrkningssprgsmlet er et vigtigt sprgsml . Det er forelagt Parlamentet , og vi vil helt klart have lejlighed til at drfte det i fremtiden .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. kommissr , Kommissionen har i forbindelse med de seneste dages krise flere gange talt til fordel for et europisk fdevaresikkerhedsagentur .
Der er to muligheder for udformningen af dette agentur .
En , som jeg finder ganske positiv , og som gr ud p at etablere et samrdsorgan p europisk plan bestende af eksperter , uden at man dog fratager de nationale myndigheder deres befjelse til at trffe afgrelser om de grundlggende emner , der ligger borgerne mest p sinde , og en anden mulighed , som jeg finder langt mere negativ , og som bestr i at indfre yderligere et element med henblik p at fratage nationerne deres ret til at gennemfre beskyttelsesforanstaltninger , der imidlertid er en umistelig ret .
Denne mulighed ville i overensstemmelse med Kommissionens gamle erhvervssygdom give varernes fri bevgelighed frsteprioritet frem for forbrugernes sundhed , sdan som man netop har set det i sagen om forbud mod britisk oksekd , hvor man , fru formand , burde afvente de foretagne test .
Dette frer os i vrigt videre til flgende usdvanlige konklusion , at forsigtighedsprincippet ikke anvendes inden for Den Europiske Union , til trods for at vi forsger at indfre den i vores forhold til andre lande , herunder USA .
<P>
Hr. kommissr , hvilken udformning af agenturet vlger De ? Den , der er fleksibel og liberal over for nationerne , eller den , der er autoritr over for nationerne ?
<SPEAKER ID=42 NAME="Byrne">
Ja , som jeg sagde tidligere , er jeg for etableringen af en europisk fdevaresikkerhedsmyndighed , og der pgr arbejde herom i min tjenestegren .
Jeg har haft en rkke uformelle drftelser med kolleger og ogs med en rkke parlamentsmedlemmer om dette .
S arbejdet med dette sprgsml fortstter .
Som jeg fortalte Dem for lidt siden , er der selvflgelig ikke truffet nogen endelig beslutning , da vi stadig mangler at n til enighed om denne myndigheds forfatningsmssige struktur og om , hvordan den skal samarbejde med de andre EU-institutioner og med de nationale fdevaresikkerhedsmyndigheder i medlemsstaterne .
Det skal ogs planlgges omhyggeligt , da vi nsker at undg problemer som dem , vi nu str over for .
<P>
Men vi m , som De siger , passe p ikke at rre ved medlemsstaternes umistelige rettigheder , da enhver indgriben i disses rettigheder meget vel kan udgre overgreb p dem og derved krve traktatndringer .
Jeg er ikke sikker p , at vi p dette stadium har lyst til at bevge os helt s langt .
Jeg udelukker det ikke , men jeg ser gerne , at De forstr , at De ved at rejse Deres sprgsml p denne mde br vre klar over , at traktatndringer kan blive ndvendige , hvis der skal ske fremskridt p dette srlige omrde , og hvis det er hensigten at indskrnke medlemsstaternes kompetence eller rettigheder .
<P>
Lad mig slutte af med at komme ind p sprgsmlet om det forsigtighedsprincip , De nvnte .
Jeg kom ind p forsigtighedsprincippet i forbindelse med import fra USA , og jeg er sikker p , at De henviser til oksekd og hormonbehandlet oksekd .
Jeg har nvnt dette her i Parlamentet , og jeg har nvnt det i Miljudvalget ved en rkke lejligheder .
Jeg m understrege over for Dem , at de rd , jeg fr af de videnskabelige tjenestegrene i Europa-Kommissionen , gr ud p , at det oksekd , der importeres fra USA , indeholder hormonet 17-beta-stradiol .
Jeg er blevet oplyst om , at det helt bestemt er krftfremkaldende .
Under disse omstndigheder er det p sin plads at gre brug af de videnskabelige beviser frem for forsigtighedsprincippet , for med klare videnskabelige beviser er det op til mig og Kommissionen at trffe beslutninger baseret p disse videnskabelige beviser .
Det er kun i mangel af videnskabelige beviser , eller hvor der hersker klar usikkerhed omkring de videnskabelige beviser , at forsigtighedsprincippet kommer p banen .
Det er grunden til , at vi ikke anvender forsigtighedsprincippet p hormonsprgsmlet i forbindelse med import af oksekd fra USA .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="EN" NAME="Murphy">
Det , britiske landmnd , og navnlig landmnd i den engelske West Midlands-region , som jeg reprsenterer , er ude efter , er en hurtig lsning af dette srlige problem .
<P>
Den Videnskabelige Styringskomit har klart demonstreret sin tro p , at britisk oksekd er s sikkert som noget andet oksekd nogetsteds i Den Europiske Union , og under disse omstndigheder er jeg sikker p , at kommissren vil vre enig med mig i , at en forsinkelse p mske blot nogle f dage endnu er bedre end to til tre r med retsprocedurer , der i sidste ende vil gre alle frustrerede , ikke vil gre nogen tilfredse og navnlig ikke britiske landmnd , der har fulgt lovgivningen , har gjort , hvad man har bedt dem om , og nu er i stand til at slge et fremragende produkt over hele Den Europiske Union .
Det , jeg gerne vil have kommissren til at give os her endnu en gang med henblik p en fuld afklaring er hans tro p , at denne forsinkelse kun vil blive p et par dage , og at han senest forestiller sig denne proces vre tilendebragt inden tirsdag i Strasbourg-mdeperioden og allerhelst fr .
<SPEAKER ID=44 NAME="Byrne">
Lad mig fortlle Dem , at jeg har mdt Ben Gill fra National Farmers ' Union ved en rkke lejligheder , jeg har talt med ham i telefonen , og jeg har hrt , hvad han har haft at sige om emnet i de sidste par dage og isr i nattens lb .
Jeg har holdt mig i tt kontakt med ham , og jeg kan forsikre Dem om , at jeg er fuldt p det rene med de problemer , som dette sprgsml indebrer for landmndene i Det Forenede Kongerige .
<P>
Jeg er helt enig med Dem , nr De siger , at en forsinkelse p nogle dage , hvis den betyder , at vi nr frem til en lsning af dette vanskelige problem , er en langt bedre lsning end en langtrukken retssag ved EF-Domstolen .
Jeg vil endvidere bekrfte over for Dem , og jeg gentager her , hvad jeg sagde tidligere , at jeg hber p at kunne forelgge Kommissionen en endelig rapport herom senest tirsdag om en uge i Strasbourg .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="EN" NAME="Sturdy">
Tak for , at De udtrykker Dem s klart for os .
<P>
Jeg kunne bare godt lide at vide , om De efter at have lyttet til alle drftelserne , egentlig er helt og aldeles klar over den delggende virkning , som denne beslutning har for de britiske landmnd .
De har allerede sagt ret s klart , at det stende udvalg for videnskabelige beviser er den hjeste myndighed .
<P>
Fru Jackson spurgte Dem som det allerfrste sprgsml , om det , hvis vi havde en anden komit til at tage sig af fdevaresikkerheden i Den Europiske Union , egentlig ville vre bedre end det nuvrende stende udvalg , og om folk ville tage nogen notits af det .
Det forekommer mig , at de ikke har taget nogen notits af det .
De hvdede rent faktisk nsten det stik modsatte , nemlig at det stende udvalg for videnskabelige beviser formentlig ikke var lige s godt som et fdevareagentur .
De britiske landmnd lider under den manglende beslutsomhed .
Det er p hje tid , at beslutningen bliver ratificeret .
Den tidligere taler sagde om nogle f dage . Beslutningen blev faktisk truffet i august .
Hvor mange flere dage skal der g , fr vi fr en beslutning ?
<P>
M jeg ogs stille Dem flgende sprgsml : Der er en praksis i medlemsstaterne eller i nogle medlemsstater med at fodre noget af deres kdkvg med , hvad jeg ville kalde forbudte stoffer .
Vil det videnskabelige udvalg og Kommissionen se p dette ?
Eller skal vi fortstte med en situation , hvor pressen blot vil bruge det til at angribe medlemsstater ?
<P>
Hr. kommissr , det , jeg siger til Dem , er blot , at de britiske landmnd , Den Europiske Union og landbruget lider under den manglende beslutsomhed .
Vi nsker at se beslutningen blive truffet fredag aften og ikke vente til Strasbourg-mdeperioden .
Der er ikke nogen yderligere videnskabelige beviser .
Gik franskmndene ind for Firenze-aftalen ?
Har Det Forenede Kongerige opfyldt alle de betingelser , der blev fastsat i denne aftale ?
Hvorfor er der ikke blevet truffet en beslutning med det samme ?
<P>
( Bifald fra PPE-gruppen )
<SPEAKER ID=46 NAME="Byrne">
Jeg er udmrket klar over de problemer , som alt dette har forrsaget for de britiske landmnd .
Denne sag har varet i meget lang tid nu og i lang tid , inden jeg kom til Kommissionen .
Den beslutning , der blev truffet af de franske myndigheder den 1. oktober , er en beslutning , vi har mttet tage os af s godt som muligt i mellemtiden .
Siden da er det ene trk , der kan peges p , det , at der ikke har vret nogen manglende beslutsomhed hos Kommissionen eller hos dem , der forsger at lse dette vanskelige problem .
<P>
Jeg har ved en rkke lejligheder sagt - og jeg har sagt det igen her i dag - at jeg mener , at tlmodigt diplomati , koldt vand i blodet og fast beslutsomhed vil fre til strre fremskridt end rent automatiske reaktioner , der frer til , at Kommissionen ender for Domstolen i Luxembourg om et par r .
Det vil efter min mening ikke vre til nogen nytte for de britiske landmnd , hvis forbuddet forbliver undret i den mellemliggende torige periode .
<P>
Jeg er fast overbevist om , at den holdning , jeg indtager , den linje , jeg har valgt , og de beslutninger , jeg har truffet , og som blev bestyrket af mine kolleger i Kommissionen her til formiddag , er den rette beslutning .
Jeg ser frem til en snarlig lsning af dette problem .
<P>
Jeg har ved en rkke lejligheder i lbet af den seneste weekend nvnt i forskellige interviews , at det er mit faste nske , at denne sag bliver lst hurtigt og p diplomatisk vis .
Det er undertiden vanskeligt at opn begge disse ting p samme tid .
Det er det , jeg forsger at gre .
Det er det , jeg forsger at n .
At give mig en uge indtil tirsdag til at gre dette er ikke urimeligt .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="FR" NAME="Auroi">
Hr. kommissr , for at afslutte denne debat synes jeg , vi skal tage det grundlggende sprgsml op n gang til .
Gennem en stor del af debatten har jeg haft det indtryk , at vi var vidne til en slags kamp mellem Frankrig og Storbritannien for ikke at tabe ansigt .
Efter min mening er det overhovedet ikke det , sagen - og debatten - drejer sig om . Det vigtige er derimod sprgsmlet om , hvad man kan tilbyde de europiske forbrugere .
Den engelske forbruger har svel som den franske og den spanske forbruger ret til at vide , hvad det er , han eller hun spiser , og ud fra det synspunkt er etikettering og sporbarhed efter min mening absolut ndvendig .
<P>
Men burde man ikke minde om , hr. kommissr , at alt dette geografisk set stammer fra Storbritannien ?
Jeg beklager , men det var dr , BSE-sagen startede .
Og hvorfor ?
Fordi det engelske landbrug er et srdeles produktivitetsorienteret landbrug med landmnd , der er blevet ofret ubnhrligt p levnedsmiddelindustriens alter , og fordi man i stedet for at begrde de engelske landmnd burde hjlpe dem til at forbedre deres produktion , til at producere rigtigt , hvilket de er begyndt p .
Jeg skal i denne forbindelse ikke glemme , at waliserne og skotterne , som selv har viderefrt en mere traditionel produktion , er blevet straffet p samme mde som de engelske producenter i de vrste jeblikke af denne kogalskabskrise .
<P>
Hr. kommissr , jeg sprger Dem derfor , hvilke konomiske midler der vil blive afsat til at forbedre sporbarheden , til at nedslagte alle bestande , nr der opstr et tilflde af BSE , et tilflde af pest , for det er klart p den mde , forbrugeren skal beroliges .
Det er efter min mening ndvendigt , at alle lande i Europa lgger den gamle holdning fra sig om , at forsigtighedsprincippet blot er et skalkeskjul for tjlesls produktivisme , nr ikke lige der sttes fokus p 2-3 mere eller mindre uholdbare eksempler for at retfrdiggre sin sag .
Hr. kommissr , hvilke midler vil det agentur , som De foreslr , f stillet til rdighed ?
<SPEAKER ID=48 NAME="Byrne">
Jeg er helt enig med Dem i , at dette ikke er et sprgsml om at tabe ansigt eller om vindere og tabere .
At karakterisere denne vanskelige sag p denne mde er ikke srlig befordrende .
Og de , der tackler problemet p denne mde , giver ikke dets alvor fuld retfrdighed .
<P>
Jeg er ogs enig med Dem i , at forbrugersikkerhed er af yderste vigtighed .
Den datobaserede eksportordning , der er udformet af Kommissionen efter rd fra de videnskabelige tjenestegrene , vil efter min og de rdgivende videnskabelige tjenestegrenes mening give forbrugerne denne sikkerhed .
<P>
Jeg er ogs enig med Dem i , at det er yderst vrdifuldt at have mrkning og sporbarhed .
Hvad mrkningssprgsmlet angr , spurgte De mig , hvad der vil blive indfrt p fllesskabsplan i lovgivningen omkring mrkning .
Fra 2003 vil alt oksekd blive mrket med dyrets fdselssted , opdrtningssted , slagtested , race og alder .
<P>
Det er ikke muligt at indfre denne mrkning og oplysning her og nu , idet medlemsstaterne endnu ikke har leveret de oplysninger , der skal til , for at dette kan ske .
Men det er p vej , og det vil ske fra den dato .
<P>
Jeg vil atter en gang gerne understrege den betydning , jeg tillgger hele dette sprgsml om forbrugertillid og navnlig sprgsmlet om befolkningens sundhed .
Det er min hensigt at tage dette i betragtning i de nste dage under de igangvrende drftelser .
<SPEAKER ID=49 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr Byrne .
<P>
Hermed er dette punkt p dagsordenen afsluttet .
<P>
Inden vi fortstter med det nste punkt p dagsordenen , vil jeg gerne gre Dem opmrksom p , at betnkningerne af hr . Hughes og fru Smet efter ordfrernes nske behandles under t i morgen , eftersom alle er enige om det .
<CHAPTER ID=6>
Makrokonomisk dialog
<SPEAKER ID=50 NAME="Formanden">
- Nste punkt p dagsordenen er redegrelserne fra Rdet og Kommissionen om den makrokonomiske dialog til fremme af vkst og beskftigelse ( Kln-processen ) .
<SPEAKER ID=51 NAME="Niinist">
Fru formand , rede medlemmer af Parlamentet , jeg vil frst udtrykke min tilfredshed med , at jeg fr lov til at mde Dem her og i srdeleshed med , at jeg kan forelgge holdninger med hensyn til den markedskonomiske dialog , som frst nu er ved at starte .
Det er alts en ny proces .
Anvendelsen af en flles valuta i Europa har get behovet for at fre en konomipolitisk dialog .
Dette er synligt i KOFIN-Rdets arbejde og ogs i formandskabet for euroomrdets arbejde .
<P>
For at euroen kan f den betydning , som den fortjener , bde i den internationale konomi og ogs i debatten om den konomiske politik p unionsomrdet , skal de flles holdninger specielt vedrrende euroomrdets konomiske politik uddybes .
Det Europiske Rd i Helsinki modtager KOFIN-Rdets rapport om udviklingen i koordinationen af den konomiske politik . Dette fremmer igen denne debat og drftelserne .
<P>
Den konomiske og Monetre Union bner mange nye muligheder for Europa .
Man skal derfor gribe fat i situationen og gre alt , der kan gres , for at vre i stand til at sikre den konomiske vkst og udviklingen i beskftigelsen .
Den bedste mde er at srge for , at fordelene ved flles valuta og flles markeder udnyttes optimalt .
Den konomiske og Monetre Union betyder en ny begyndelse for bde erhvervslivet og den konomiske politik i Europa .
<P>
Den europiske beskftigelsespagt , som p tysk initiativ blev aftalt i sommer p Det Europiske Rd i Kln , er et initiativ , som vil fremme indbyrdes forstelse og fornyelse i de europiske konomier .
Den makrokonomiske dialog er en del af den europiske beskftigelsespagt .
Ivrksttelsen af pagten pbegyndes ved etableringen af den frste makrokonomiske dialog . Dette sker p mandag i forbindelse med mdet i KOFIN-Rdet .
For frste gang sidder alle aktrer p unionsplan - reprsentanterne fra Rdet , Kommissionen , Den Europiske Centralbank og arbejdsmarkedsparterne - ved samme bord .
Hidtil har vi mdt reprsentanterne for arbejdsmarkedsparterne to gange om ret og frt en srskilt dialog med Den Europiske Centralbank .
Nu mdes vi ved den samme begivenhed .
<P>
Den Europiske Banks deltagelse i denne dialog er betydningsfuld .
Den viser klart , at banken for sin del er klar til at deltage i en ben og direkte debat samt at begrunde sine mder at tnke og agere p .
<P>
Det er vigtigt at lgge mrke til dialogens essentielle principper .
Parternes selvstndighed og autonomi skal iflge dem respekteres .
Dialogen bygger p fortrolighed , sledes at det ikke er hensigten at komme med flles konklusioner og udtalelser .
Tiden anvendes til debat .
Der rapporteres ikke til offentligheden om debatterne , men hver part underretter sit bagland om indholdet i debatten .
<P>
Man kan stte sprgsml ved , hvad man vil opn ved , at parterne frer fortrolige samtaler bag lukkede dre .
Svaret er , at med denne dialog er det primrt hensigten at opbygge forstelse for principperne i den konomiske politik .
Den fyldestgr - og udelukker bestemt ikke - den offentlig debat om den konomiske politik , som fres i alle tilflde .
Det er nemmere at pbegynde debatten p basis af en flles holdning og situationsanalyse .
P europisk plan er det selvflgelig ikke muligt at komme s tt p det konkrete , og der er ingen grund til at tale om en forhandling eller koordination .
Desuagtet tror vi p , at dialogen har en positiv indvirkning p atmosfren i den konomipolitiske debat .
<P>
I Finland er det konomiudvalget , som er ansvarlig for dialogen p det politiske plan , og hvis opgaver og mlstninger er almene og uofficielle .
Vi har opdaget , hvor nyttigt det er at opretholde dialogen specielt i svre perioder .
Samtalerne har for det meste drejet sig om principielle emner vedrrende samfundet og den konomiske udvikling .
Lignende praksis findes i mange lande .
De nationale erfaringer og procedurer kan selvflgelig ikke direkte overfres til europisk plan , men der er ogs meget at gre p europisk plan endnu .
Den makrokonomiske dialog p europisk plan kan heller ikke erstatte den nationale dialog .
Der er behov for dem begge .
Vi skal bare finde det rette indhold og de rette former for dialogen p europisk plan .
<P>
Som formandsstat har vi forsgt at sikre , at dialogen s ogs fungerer .
Derfor er det ikke alle 15 medlemsstater , der er til stede , men udelukkende rdsreprsentanterne .
Dette er ogs betydningsfuldt : Samtalerne br ikke koncentreres om situationer og problemer i enkelte medlemsstater , men de foreliggende anliggender skal glde for hele omrdet , det flles ansvarsomrde .
Dette er en betydelig afgrnsning og opstilling .
<P>
I konklusionerne fra Det Europiske Rd i Kln blev det bestemt , hvem dialogdeltagerne skulle vre , og det blev konstateret , at det afgrnsede antal deltagere skal sikre dialogens funktionalitet .
Vi har naturligvis handlet i overensstemmelse med dette .
I konklusionerne fra Kln blev der ogs lagt vgt p , at den makrokonomiske dialog opfattes som en holdbar og vedvarende proces .
Det er derfor , Finland har nsket at se fremad i forberedelserne og frst og fremmest fokusere p kontinuiteten .
Det er derfor ogs rdsformndene , hvis opgave det er at videreudvikle og uddybe dialogen , der deltager i mdet .
<P>
Dialogen er ikke en koordination af den konomisk politik , men den knytter sig til de aktuelle udfordringer , som drejer sig om udviklingen af det konomiske samarbejde .
En betydelig del af beslutningerne , som pvirker den konomiske udvikling og beskftigelsen , trffes stadig p trods af ivrksttelsen af Den konomiske og Monetre Union i medlemsstaterne .
Der er primrt tale om budgetpolitik og lnudvikling .
Kan vi vre sikre p , at arbejdsmarkederne har tilegnet sig forholdene og kravene , som Den konomiske og Monetre Union medfrer ?
Set fra de enkelte medlemsstaters side er risikoen ikke en inflation , men overdimensionerede forhjelser af nominallnningerne , som p virksomhedsniveau kan fre til en strk nedgang i konkurrenceevnen og rentabiliteten , og ad den vej til tab af arbejdspladser .
<P>
Alligevel er der ingen grund til at bebude dystre udsigter .
Det er dog yderst vigtigt , at beslutningstagerne i den konomiske politik - og i finanspolitik i srdeleshed - er trovrdige .
Det er derfor , der er behov for en dialog og beroligende signaler og desuden hurtig og beslutsom handling fra beslutningstagerne i eventuelle krisesituationer .
P den mde kan mulighederne for den konomiske politik med hensyn til den konomiske vkst og beskftigelsen konkret begunstiges .
<P>
Som en del af dialogen skal statistikkerne og kommunikationen vedrrende den konomiske udvikling - inklusive ln- og udgiftsudvikling - forbedres .
De to niveauer i dialogen - det tekniske og det politiske - supplerer ogs hinanden p en heldig mde .
Samtalerne skal bygge p fakta , og det vil vre endnu bedre , hvis vi kan vre enige om disse fakta .
Primrt drejer det sig om realisme .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="ES" NAME="Solbes Mira">
Fru formand , jeg vil gerne ppege , at den makrokonomiske dialog udgr en del af den komplekse proces omkring beskftigelsespagten , og at den , som Rdets formand s udmrket fremlagde , er en flge af beslutningerne fra Kln , som ved etablering af denne dialog mellem arbejdsmarkedets parter og de ansvarlige for den konomiske og budgetmssige politik samt med deltagelse af Den Europiske Centralbank har til forml at opn de ml , som vi i sidste ende strber efter .
I overensstemmelse med strategien om den konomiske politiks overordnede retningslinjer gr disse ml ikke ud p andet end at gre det lettere at n mlet om pengepolitisk stabilitet ved hjlp af nogle budgetmssige midler og en passende lnudvikling , som i denne henseende er mere gunstig for vkst og beskftigelse , herunder veksle- og rentekurser p langt sigt .
<P>
Med denne filosofi igangsttes den makrokonomiske dialog .
Dens omfang er klart blevet defineret af formanden for Rdet , og jeg vil ikke tale meget mere om det .
Jeg vil blot ppege , at det frste tekniske mde fandt sted den 29. oktober , og at det nste finder sted den 8. november .
Trods tidligere erfaring , f.eks. den sociale dialog , der blev etableret p baggrund af Val Duchesse , er det indlysende , at den nye makrokonomiske dialog har nogle andre egenskaber .
<P>
For ikke at gentage dele af det , jeg allerede har sagt , vil jeg gerne koncentrere mig om Kommissionens bidrag til den tekniske forhandling den 29. oktober .
For det frste vil jeg gerne bemrke , at Kommissionens Generaldirektorat for konomiske og Finansielle Anliggender fr forhandlingen udleverede to arbejdsdokumenter .
Det ene vedrrte den konomiske situation , og det andet havde til forml at forberede uofficielle udvekslinger om de makrokonomiske politikker p mellemlangt sigt .
Begge dokumenter skulle tjene som tekniske bidrag til forhandlingen .
<P>
Kommissionens frste dokument havde til forml at prsentere den generelle konomiske situation og de makrokonomiske perspektiver p kort sigt .
Konjunkturoversigten for Den Europiske Union i dette dokument var beskrivende og analytisk .
Og i overensstemmelse med indholdet heri bekrftes det , at det er muligt at vende tilbage til en hurtigere vkst end den , som Kommissionen annoncerede i sin makrokonomiske prognose i forret .
Den annoncerede vkst for 1999 er p omkring 2 % , ikke langt fra det , der blev fastsat i prognosen .
Men disse 2 % som rsgennemsnit har en anden adfrd .
Det har vret en adfrd , der har ligget under prognosen for frste halvr , men den stigende tendens , som vil vise sig i andet halvr , vil imidlertid danne baggrund for en vkst p tt ved 3 % for de sidste to rs gennemsnit , sledes at der ns op p lignende eller endog hjere tal for 2000 end dem , vi har forudset i prognosen i forret .
Dokumentet omfatter ogs mulighed for , at vksten bliver hjere i fremtiden .
<P>
Det andet dokument , som Kommissionen har fremlagt , br tjene til at forberede de uofficielle udvekslinger om de makrokonomiske politikker p mellemlangt sigt .
Dokumentet prsenterer de makrokonomiske betingelser for at fremme en varig vkst og nr nogle konklusioner om den langsomme vkst , der tidligere er registreret , isr siden midten af 1970 ' erne .
En teknisk analyse giver den konklusion , at den nedadgende vksttendens i Den Europiske Union forklares ved en kombination af eksterne chok forstrket af forskelle i de nationale politikker i en kontekst med stram struktur .
Isr mangelen p enighed om indholdet af de makrokonomiske politikker i perioden fr Maastricht-traktatens ikrafttrdelse og de frste retningslinjer for en konomisk politik spillede en grundlggende rolle i forstrkningen af de negative virkninger , de eksterne chok og udviklingen af store hindringer for vkst og beskftigelse .
<P>
Det m fremhves , at den systemndring , der blev indfrt efter ivrksttelsen af Den konomiske og Monetre Union , har gjort opgaven nemmere for dem , der er ansvarlige for de nationale makrokonomiske politikker , og bidrager til at overvinde disse hindringer , sledes at vksten kan blive mere varig .
I dokumentet analyseres betingelserne for , at det anvendte policy mix fortsat kan vre s velafbalanceret som muligt , sledes at vksten genoprettes mere varigt .
<P>
P mdet den 29. oktober var der en meget ben og konstruktiv diskussion om disse oplysninger , som jeg vil resumere for Dem .
Med hensyn til konjunkturoversigten var alle deltagere enige i , at prognosen er bedret vsentligt , og at det negative eksterne chok i 1998 allerede synes at vre blevet absorberet af den interne udvikling i selve Den Europiske Union .
<P>
Med hensyn til de mulige risici for den fremtidige vkst var der visse uenigheder , isr da nogle af deltagerne ppegede risikoen for , at nye eksterne chok kan ende med at f indflydelse p Unionens konomi .
<P>
Hvad angr den konomiske politik - det andet dokument giver allerede svar p den udfordring , som det er at gre konjunkturstigningen til en varig proces med hjere vkst - fremlagde hver deltager meget rligt sit synspunkt .
Jeg vil dog gerne fremhve nogle elementer i debatten , som ogs kan vre meget nyttige for den forhandling , vi her er i gang med .
For det frste blev de overordnede retningslinjer for den konomiske politik bekrftet som et grundlggende element .
Alle deltagere var enige i , at det er ndvendigt at fastholde prisstabiliteten og forhandle nogle lnaftaler , som er forenelige med mlet om at fortstte processen med budgetsanering - i henhold til hvert enkelt lands stabilitetsprogram - og fuldende strukturreformerne i overensstemmelse med Luxembourg- og Cardiff-processerne .
<P>
For det andet vil jeg fremhve , at der ogs var absolut enighed om hovedprincippet i den makrokonomiske ramme , som jeg allerede tidligere har nvnt .
Det vil alts sige , at jo mere mlstningen om pengepolitisk stabilitet lettes ved hjlp af budgetmssige foranstaltninger og en passende lnudvikling , desto gunstigere bliver de monetre betingelser for vkst og beskftigelse .
<P>
For det tredje vil jeg gerne ppege , at diskussionen klart viste nyttigheden af denne form for direkte udveksling , som giver hver enkelt deltager mulighed for at udtrykke sine synspunkter direkte og modtage relevante svar fra de vrige deltagere .
Arbejdsmarkedets parters rolle blev anerkendt fuldt ud som den tredje grundpille i det fastsatte policy mix .
<P>
For det fjerde er der nogle af de ider , som blev fremlagt af deltagerne , der fortjener srlig opmrksomhed .
Jeg vil fremhve den kendsgerning , at der blev insisteret p , at de makrokonomiske politikker , isr pengepolitikkerne , skal tage hensyn til fremskridtene med hensyn til udbudet i den europiske konomi .
Sledes vil muligheden for uden inflation at fastholde en vkst , der er hjere end eftersprgselen , ges .
Kombinationen af en total gennemfrelse af det indre marked med den flles valuta i en kontekst med strukturreformer og kraftig international konkurrence vil give mulighed for at reducere risikoen for flaskehalse , som kan opst , hvis budget- og lnpolitikkerne ikke er tilstrkkelige .
<P>
Endelig vil jeg gerne ppege , at reprsentanterne for Kommissionen understregede , at udbudet af arbejdskraft synes at reagere mere positivt p nuvrende tidspunkt end tidligere , men at der eksisterer en vsentlig reserve af disponibel faglrt arbejdskraft .
Hvis dertil lgges den disponible installerede kapacitet , som kan ges p grund af det hje investeringspotentiale forrsaget af dens hje rentabilitet , kommer der strukturndringer , som de ansvarlige for den konomiske politik br tage hensyn til ved beslutningstagningen .
<P>
Dette er de elementer , som efter min mening er mest relevante fra mdet den 29. oktober , og som jeg som nvnt i dag gerne ville dele med Dem , sledes at de kan blive genstand for kommentarer eller efterflgende debat .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="DE" NAME="Karas">
Hr. formand , mine damer og herrer . Jeg skal indledningsvis p vores gruppes vegne understrege , at vi anser den makrokonomiske dialog som en fornyelse , der skal hilses velkommen , fordi den for frste gang forpligter alle hovedaktrer i den europiske konomiske politik til at g ind i en direkte indbyrdes meningsudveksling om de samlede konomiske rammebetingelser .
Samtidig glder vi os over , at ogs Parlamentet inddrages i denne information s hurtigt efter det frste mde , hvilket for mig er en selvflgelighed .
<P>
For det andet skal jeg imidlertid som striger sige , at denne dialog mellem arbejdsmarkedets parter , de politiske institutioner , skattepolitikken og de politiske delegerede har eksisteret under en lignende form og er blevet praktiseret i revis i mit hjemland strig , og at den har bidraget vsentligt til , at strig i dag kan prsentere sig selv som et konomisk succesrigt og socialt stabilt land med hj beskftigelse og lavere arbejdslshed end andre .
Det skal give opmuntring til at fre denne dialog .
Ogs hos os er der p mange omrder behov for reformer og forbedringer .
<P>
De tidligere talere har nvnt , at dialogen kun kan forberede , ledsage og supplere .
Den er ikke en erstatning for politik .
Den fritager ingen ansvarlig fra at varetage sit specifikke ansvar .
Dialogen er en supplerende del af de ndvendige mangfoldige foranstaltninger til fremme af vkst og beskftigelse .
Jeg vil derfor netop af den grund ogs henvise til , at den netop gennemfrte debat indgr i en samlet ramme for disse to plenarmdedage .
Vi debatterer i disse to dage betnkningen af Smet om tilrettelggelse af arbejdstiden og betnkningerne af Menrad om medlemsstaternes beskftigelsespolitik i rene 1999 og 2000 .
I morgen str diskussionen om fru Palacio Vallelersundis foresprgsel om strategien for det europiske indre marked p dagsordenen , og i sidste uge i Strasbourg diskuterede vi i forbindelse med ECB-rapporten , hvordan vi kan uddybe og styrke den makrokonomiske dialog med Parlamentet .
Dette krav blev taget med i vores betnkning .
<P>
Der kan vel ikke herske uenighed om , at der skal findes omfattende og sammenhngende strategier for vkst og beskftigelse , og jeg er glad for , at ordene vkst og beskftigelse indgr i titlen , for det gr op med den fordom , som s ofte udspredes af venstrefljen , nemlig at man kan spille vkst ud mod beskftigelse , pengevrdi og prisstabilitet ud mod bekftigelsesfremmende foranstaltninger .
Dialogen og titlen p denne dialog viser , at vi alle er i samme bd .
Det glder om at vise vilje til at se tingene som en helhed , om at ptage sig ansvaret for helheden .
<P>
Den makrokonomiske dialog er en konstruktiv mde til at g i gang med de presserende problemer .
Jeg opfordrer derfor alle parter til at deltage ansvarligt i denne makrokonomiske dialog og ptage sig dette ansvar for Europas konomiske og beskftigelsespolitiske fremtid .
Vi skal fjerne hindringerne for vkst og etablering af virksomheder .
Over for en stemning prget af pessimisme og skrkvisioner skal vi stte en ny ndelig , innovativ opbrudsstemning , og jeg hber , at denne dialog bidrager til p en gennemsigtig og ansvarlig mde at gre det ndvendige p det rigtige tidspunkt , og at den ikke frer til , at man ud fra dgnaktuel politisk opportunisme eller legitime gruppeinteresser gensidigt lgger hindringer i vejen for hinanden .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="FR" NAME="Goebbels">
Hr. formand , den makrokonomiske dialog , der blev indfrt i forbindelse med den europiske beskftigelsespagt , er et nyt tiltag , der er prisvrdigt i sig selv .
Dialogen mellem de politisk ansvarlige og de konomiske aktrer kan aldrig blive intens nok .
Tillad mig dog at tvivle p den reelle virkning af denne dialog , som p forhnd lammes af hjtragende procedureregler .
For det frste er der det skaldt tekniske niveau , hvor 15 specialister diskuterer , og 25 andre specialister lytter . Derefter er der det skaldt politiske niveau , som bestr af 24 hje reprsentanter og 18 ledsagere .
Det str klart p forhnd , at formlet med denne todelte dialog ikke er at opn enighed om de flles retningslinjer eller tvingende forpligtelser . Denne dialog vil sledes ikke udmnte sig i en koordinationsaftale ex amte om de forskellige skatte- og budgetmssige samt monetre og overenskomstrelaterede politikker .
<P>
Regeringerne og Centralbanken vil fortsat vre frie til selv at fastlgge deres respektive politikker .
Arbejdsmarkedets parter vil fortstte deres frie forhandlinger om arbejds- og lnforhold .
<P>
Hvori bestr tiltagets fordele ?
Tillad mig at vre skeptisk , selvom jeg hber , at jeg vil blive behageligt overrasket .
Den Europiske Union burde oprigtigt talt foretage en rationalisering af de forskellige tiltag , der er blevet lanceret af de skiftende formandskaber siden topmdet i Amsterdam .
Hvem ud over fllesskabspolitikkens fagmnd kan finde rundt i de skaldte Luxembourg- , Cardiff- , Wien- og Kln-processer - og fremover i Lissabon- og Helsinki-processen ?
Debatterne om retningslinjerne inden for beskftigelse , der imidlertid altid er nyttige , falder sammen med diskussionerne om de overordnede retningslinjer for de konomiske politikker og nu med den makrokonomiske dialog .
<P>
De mange grn- og hvidbger ligner hinanden .
Kommissionens meddelelser hober sig op omkring betnkningerne og beslutningerne fra Parlamentet , Det konomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget .
Ikke andet end ord , der oftest er uforstelige for den almindelige borger !
Fllesskabsteksterne ligner mere og mere den politiske litteratur fra det hedengangne Sovjetunionen .
Det vigtigste bestr af citater og henvisninger til de hellige tekster vedtaget af Det Europiske Rd og Kommissionen . Hvis centralkomitens plenum blev udskiftet med Det Europiske Rd og politbureauet med Kommissionen , ville teksterne vre identiske .
<P>
De europiske folk har ikke brug for flere ord , men konkrete tiltag til fordel for beskftigelsen .
Den makrokonomiske dialog har ingen mening , medmindre den udmnter sig i makrokonomisk handling .
Opretholdelsen af prisstabiliteten er fortsat en ndvendighed .
Inflationen rammer frst de mest ydmyge , men det kan ikke vre Unionens eneste ambition at opretholde en stabilitetspolitik , der er indrettet som et dogme .
De enkelte medlemsstaters benhed over for landene uden for EU er for stor til , at de kan fre en vkstpolitik i ensom majestt .
<P>
Unionen er en forholdsvis lukket enhed .
Handlen p tvrs af de europiske grnser udgr mere end 90 % af Fllesskabets BNP .
P et tidspunkt , hvor den konomiske genopblomstring giver mulighed for p n gang at reducere det offentlige underskud og indfre en politik til fremme af vksten , kunne en effektiv koordination af budgetpolitikkerne , der primrt er rettet mod infrastrukturelle investeringer , forskning , uddannelse og efteruddannelse , sikre et varigt konomisk opsving .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="ES" NAME="Gasliba i Bhm">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , mine damer og herrer , p vegne af Den Liberale Gruppe sttter vi dette initiativ , som vi anser for meget relevant med henblik p at sikre den ndvendige enighed p det konomiske og sociale omrde , som absolut er pkrvet , hvis der skal opns stabilitet , vkst og strre beskftigelse i Den Europiske Union .
<P>
Idet jeg accepterer det fremlagte , vil jeg gerne fremfre to bemrkninger .
Den frste opsummerer de bemrkninger , som netop blev fremfrt af den socialdemokratiske reprsentant med hensyn til det hensigtsmssige i , at der skal tages hensyn til visse grundlggende aspekter , strukturreformer , som allerede var indeholdt i hvidbogen om konkurrence og beskftigelse .
Den Europiske Centralbanks redegrelse forklarer , at der sker visse forvridninger for at opn hjere vkstniveauer - eller strre stabilitet i Den Europiske Union eller strre konkurrencedygtighed i en ben konomisk proces , og disse behov er endnu mere udtalte i betragtning af udsigterne til Millennium-runden - netop fordi der endnu er nogle strukturforhold , som mangler at blive uddybet , lige fra arbejdsmarkederne til som nvnt uddannelsessystemet eller forhold , som er lige s vigtige , f.eks. en forbedring af forsknings- og udviklingsniveauet .
<P>
Endvidere vil jeg gerne henvise til de parter , som der br tages hensyn til i den makrokonomiske dialog , og jeg drister mig til at foresl , at der skal inkluderes yderligere tre , som er reprsentanter fra to af Den Europiske Unions egne institutioner , nemlig Det konomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget - to institutioner , der reprsenterer en meget vigtig konomisk og social dimension , og for regionernes vedkommende er det indlysende , at nogle af dem spiller en helt afgrende rolle for at sikre disse ml - og endelig organisationerne af sm og mellemstore virksomheder .
Vi siger alle , at SMV ' ne spiller en meget vsentlig og afgrende rolle for at sikre strre vkst , men jeg har ikke set dem deltage i denne makrokonomiske dialog .
<P>
Nr disse bemrkninger er gjort , vil jeg gerne gentage vores sttte til dette initiativ .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="EN" NAME="Lambert">
Jeg vil gerne tale om tre ting , nemlig baggrund , dialog og demokrati .
<P>
For det frste den baggrund , hvorp denne makrokonomiske dialog finder sted .
En kmpestor og vitalt vigtig faktor mangler , selvom den er afspejlet i traktaterne , og her tnker jeg naturligvis , som De forventer af mig , p miljet .
<P>
Artikel 2 taler om vedvarende udvikling som et af mlene for Den Europiske Union , selvom mange af os kunne finde p at stille sprgsmlstegn ved de metoder , der er fastsat til at n dette .
Men nogle af dem er helt bestemt makrokonomiske , som det har afspejlet sig i denne debat .
Og vedvarende udvikling , vil jeg gerne ppege , er ikke det samme som vedvarende vkst , som vi har hrt en hel masse om her til eftermiddag .
Hvis vkst er kvantitativ og ikke kvalitativ , vil jeg pst , at vi egentlig skaber ustabilitet ved at tjene penge p olieudslip , oprydning efter kriminelle aktiviteter m.v .
<P>
Artikel 6 i den nye traktat fastslr klart , at miljhensyn skal integreres i alle omrder af Fllesskabets politikker og praksis , og vi mener , at det omfatter en makrokonomisk dialog .
F.eks. vil klimandringer , hvis de ikke begrnses , helt bestemt have en destabiliserende virkning p alle landenes konomier , som Den Europiske Unions egen forskning ogs viser .
Vores egen forskning viser ogs , at konomisk udvikling i den konventionelle betydning er ved at blive begrnset i nogle omrder som flge af mangel p ferskvand , og at Den Europiske Union allerede producerer mere giftigt affald , end den kan klare som et biprodukt af konomisk vkst .
<P>
Miljet m derfor medtages som en faktor , og jeg vil gerne vide , hvordan det vil blive gjort .
Hvem skal reprsenteres ?
Vi vil ogs gerne bede om en reel dialog om dette , ikke kun konomisk propaganda .
Det er vsentligt , at vi ser os om efter nye mder og de bedste mder , hvorp vi kan opfylde mlet om en harmonisk og vedvarende udvikling , sledes at der sker en opfyldelse af vores og miljets behov , og at der ikke forekommer en negativ indvirkning p levestandarden for folk i de fattigste dele af verden .
S hvordan skal vi evaluere de videre virkninger af vores egen makrokonomiske politik ?
<P>
For det tredje vil jeg bede om , at der bliver gjort noget ved det demokratiske underskud senest ved den nste regeringskonference .
Jeg lyttede til listen over dem , der skal deltage , og det slog mig , at processen faktisk er meget lig det , der foregr nede p pubben fredag aften , hvor man mdes med vennerne og derefter gr hjem og fortller folk , hvad der skete , og hvis man er heldig , vil andre folk mske hre de bedste historier .
<P>
Jeg vil gerne vide , hvordan vi som folkevalgte medlemmer vil blive inddraget i denne proces , navnlig hvis den vil blive s lukket , som det er blevet fremstillet for os her .
Det forekommer mig , at vi ikke bliver behandlet som parlamentarikere her eller som voksne og modne nok til at deltage i dialogprocessen i forbindelse med den makrokonomiske politik , og det vil jeg indtrngende bede Dem om at gre noget ved og i det mindste bne op i mellemtiden , sledes at vi ved , hvad der sker og kan forklare det for vores vlgere .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="EL" NAME="Theonas">
Hr. formand , erklringerne fra Den Europiske Unions topmder om beskftigelse kommer lige s ofte , som de altid har gjort .
Men lige s ufravigeligt fortstter den voldsomme arbejdslshed , underbeskftigelse og alternative beskftigelse .
<P>
De europiske beskftigelsesaftaler , Cardiff- , Luxembourg- og Kln-procedurerne og kombinationen af disse , de makrokonomiske dialoger og de tekniske og politiske organer knyttet til disse dialoger tages ikke i brug for p en positiv mde at fremme beskftigelsen i Europa til gavn for de arbejdslse .
Grunden er , at ansvaret for den drastiske forvrring af arbejdslsheden skal placeres hos selve den politik , der fres , og de initiativer , der sttes i gang . Det er en politik , der prioriterer det konomiske aspekt hjere end det sociale og den monetre stabilitet hjere end den sociale sikkerhed , og en politik , der ophjer stabilitetsaftalen til hjeste lov , som skal gennemfres uden vaklen .
Det er ikke en politik for de arbejdslse , det er politik for kapitalen .
<P>
Nr Den Europiske Centralbank mener , at en udviklingstakt p over 2,5 % er farlig , samtidig med at Kommissionen vurderer , at der krves en udviklingstakt p over 3 % for at reducere arbejdslsheden til 7 % i lbet af 6-7 r , s har I kun en vej at vlge , og det er naturligvis den , I flger s konsekvent , nr I presser arbejdsmarkedet til at ndre totalt p ansttelsesforholdene , gennemtvinger deltidsbeskftigelse og generelt mere fleksibilitet i arbejdet , skaber en reel lnnedgang og delgger den sociale sikring .
Ud fra denne betragtning er det eneste , der kan opns med en makrokonomisk dialog med deltagelse af arbejdstagernes og arbejdsgivernes reprsentanter , en tilpasning af de kollektive forhandlinger og en justering af lnnen , s den passer til de krav , der stilles af finanskapitalen , euroen og den herskende konomiske politik , der kommer til udtryk med MU og stabilitetsaftalen .
<P>
Den manglende gennemsigtighed , der flger med den makrokonomiske dialogprocedure , og Europa-Parlamentets fravr i den forbindelse forstrker vores bekymringer for , at vi str over for endnu et forsg p at kuldkaste arbejdstagernes grundlggende rettigheder og undergrave enhver form for social model , som mtte vre tilbage i Europa .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , Rdet vedtog p topmdet i Kln en europisk beskftigelsespagt for at opn en betydelig og varig nedsttelse af arbejdslsheden .
Et af pagtens tre hovedemner er institutionaliseringen af en makrokonomisk dialog p europisk plan .
<P>
Min gruppes frste bemrkning er , at hermed oprettes den 117. hybride diskussionsklub i Europa .
Sdan som forslagene foreligger , involveres fire parter : reprsentanter fra de europiske institutioner , forskellige udvalg , arbejdsgivere og -tagere . Sidstnvnte for s vidt de er organiseret p europisk plan .
<P>
For det andet omfatter dette samrdsorgan p grund af dets trefoldighed en sammenblanding af stat og samfund .
Denne sammenblanding gr det uklart , hvem der er ansvarlig for realiseringen og gennemfrelsen af den makrokonomiske politik .
Gennemskueligheden og fordelingen af magten , to vigtige principper for de europiske retsstater , tilgodeses p denne mde ikke p EU-plan .
De trdes under fode , og om De vil , skades endnu mere .
<P>
Det er endvidere pfaldende , at EU antager statslige former , nr Unionen frst og fremmest er et samarbejdsforbund mellem nationale stater , og derfor ikke er eller kan blive en stat .
EU overskrider med dette forslag sine grnser og lader nrhedsprincippet og proportionaliteten ligge .
<P>
Det fjerde punkt vedrrer risikoen for , at Det konomiske og Sociale Udvalg fr en dobbeltgnger .
Processens gennemskuelighed med hensyn til realiseringen af de globale retningslinjer for den konomiske politik og beskftigelsespolitikken er bedre tjent med en officiel og offentlig udtalelse fra Det konomiske og Sociale Udvalg end med resultaterne af et trepartssamrd , hvis arbejde hjst kan karakteriseres som en forpligtelse til at gre en indsats .
Hvordan ser Kommissionen p forholdet mellem den foreslede makrokonomiske dialog og det eksisterende konomiske og Sociale Udvalg ?
Er der ikke risiko for , at de europiske institutioner kommer til at gentage sig selv i en uendelighed ?
Mder koster tid og penge .
Kan Kommissionen angive , hvilken indholdsmssig rolle Det konomiske og Sociale Udvalg fr , nr den makrokonomiske dialog ivrksttes ?
<P>
Den makrokonomiske dialog omfatter for det femte et politisk omrde , som EU ikke lovgiver for .
Den makrokonomiske politik og ogs beskftigelsespolitikken er frst og fremmest medlemsstaternes omrde .
Det er naturligvis godt , at medlemsstaterne udveksler erfaringer og tilpasser deres politik til hinanden , for s vidt den makrokonomiske situation i deres eget land tillader det .
Ved hjlp af retningslinjer laves der rammeaftaler , som giver medlemsstaterne den frihed , der er ndvendig for at tilpasse foranstaltningerne til de nationale konomiers srlige forhold .
Disse kendsgerninger gr , at den makrokonomiske dialog p europisk plan i hj grad kommer til at svve i luften .
Der skal naturligvis gres noget for at snke den stadigvk alt for hje arbejdslshed .
Og vi skal isr vre opmrksomme p de langtidsarbejdslse .
Men der skabes ikke flere job gennem en abstrakt dialog p europisk plan .
Vi slr derfor til lyd for politisk frihed p regionalt og lokalt plan , for der ved man mere om den konkrete situation p arbejdsmarkedet .
Informations- og erfaringsudveksling p europisk plan er en god ting . Men en institutionaliseret europisk makrokonomisk dialog bidrager ikke eller nsten ikke hertil .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="IT" NAME="Della Vedova">
Hr. reprsentant for Rdet , hr. kommissr , hvis millionerne af arbejdslse europere havde hrt denne frste redegrelse om den makrokonomiske dialog til fremme af vkst og beskftigelse , tror jeg , at de ville tage sig til hovedet .
S vidt jeg forstod , var der ud over nogle principerklringer ikke noget afgrende , ikke nogen forslag og ikke nogen usminket analyse , hvilket analysen af mange europiske konomiers sundhedstilstand ellers burde vre , navnlig nr det glder dem p kontinentet .
<P>
Hr. kommissr , nr jeg hrer tale om en makrokonomisk dialog - selvom definitionen forekommer mig at vre yderst undvigende - kommer jeg til at tnke p overenskomsten i Italien .
Det , jeg frygter , er , at man med denne makrokonomiske dialog skal forsge at eksportere Italiens overenskomstmodel og -metode til Europa . Det var den metode , der gav vores land de laveste vkstrater , de hjeste arbejdslshedstal og de hjeste inflationsrater .
Overenskomsten mellem arbejdsmarkedets parter og regeringen i Italien blev til en aftale mellem reprsentanterne for de konstituerede interesser - fagforeningsinteresserne , arbejdsgiverforeningernes interesser og de politiske interesser - med det forml at forsvare de konstituerede interesser og privilegierne mod de arbejdslses - og alle dem , der ikke er reprsenteret i overenskomsten - mulighed for at f en plads i den nye konomi .
<P>
I Italien blokerede overenskomsten med arbejdsmarkedets parter for alle reformstrategier og -teorier p de afgrende punkter . Jeg tnker her p arbejdsmarkedet , p de offentlige udgifter og navnlig p udgifterne til social sikring samt p en lov om arbejdsmarkedet , der minder om loven fra 70 ' erne .
Bde reprsentanten for Rdet og reprsentanten for Kommissionen var kun prcise med hensyn til n ting , nemlig kravet om lnmoderation .
I Italien blev der blokeret for ethvert forslag til en konomisk reform som flge af den lnmoderation , som fagforeningernes oligarker gav tilladelse til .
Jeg sprger mig selv , hvorfor vi skal sige til de europiske arbejdstagere , at der kun er n ting , som er sikker , nemlig at de fr en lnmoderation .
Hvorfor siger vi ikke i stedet , at hvis vi takket vre liberaliseringen og takket vre vores evne til p en ligefrem mde at tage den nye konomis udfordringer op er i stand til at vende tendensen til en nedgang i den konomiske vkst , vil der blive fremgang , og der vil ogs blive mulighed for at forhje lnningerne , idet man mske kunne gre dem afhngige af virksomhedernes produktivitet og resultater i stedet for , at de er afhngige af nogle kollektive nationale eller europiske kontrakter .
<P>
Til sidst vil jeg gerne sige , at man efter min mening mske burde forklare de europiske borgere , hvorfor beskftigelsen i USA er steget med 45 % p 20 r , mens den kun er steget med 4,12 % i Europa .
Jeg tror , at Europas arbejdslse , og mske ogs de arbejdslse indvandrere , har behov for liberalisering , mindre stat , frre skatter og mindre centralstyring i konomien .
Dette vil mske fre til en konomisk vkst og til ny beskftigelse .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="IT" NAME="Brunetta">
Hr. formand , der er allerede blevet sagt mange ting , som jeg mener at kunne sammenfatte p flgende mde : Enten er den makrokonomiske dialog det rene hykleri , der skal dkke over mangelen p en sand konomisk politik for Unionen - og s er den helt overfldig , s er den en kopi , et tidsspilde og det , som andre kolleger allerede har sagt - eller ogs er den makrokonomiske dialog noget gte og grundlggende , og hykleriet kommer s fra den anden side , det vil sige , at man med nogle nemme ord forsger at skjule en fare , som efter min opfattelse bestr i , at man med centralstyringen kommer ud p et sidespor , nr det glder Europas konomi .
Hvad betyder nemlig den makrokonomiske dialog ?
Hvad kunne den tnkes at betyde ?
Iflge de hjhellige konomiske tekster betyder den overenskomst og indkomstpolitik , som vores kollega Della Vedova for lidt siden mindede om har eksisteret i Italien i lang tid , med de resultater , han selv understregede .
Er det en makrokonomisk dialog og en indkomstpolitik , som i bund og grund er lig med lnpolitik og lnmoderationspolitik ?
Det kan man roligt sige !
En politisk gruppe som Det Europiske Folkepartis Gruppe kan ikke vre enig i dette , da den gr ind for , at markedet skal fungere frit , hvilket medfrer en fri indkomstfordeling , navnlig med udgangspunkt i arbejdstagernes indkomst .
Arbejdstagernes indkomst skal vre knyttet til arbejdets produktivitet og ikke til nogle mere eller mindre uklare samordningsstrategier , der besluttes af andre .
<P>
Og hvem er s aktrerne i denne makrokonomiske dialog ?
Er det Rdet ?
Staterne ?
Kommissionen ?
Den Europiske Union ?
Den Europiske Centralbank ?
Nr en liberal ser sidstnvnte aktr i dette selskab , springer han op af stolen , for en centralbank m aldrig nogensinde tages med i en sdan forsamling !
Hvis Centralbanken siger sandheden , begr den nemlig harakiri , om man s m sige .
Og hvis den , nr den taler med de andre aktrer , ikke siger sandheden - hvilket den ikke br gre , eftersom Centralbanken har andre opgaver - s lyver den og spilder sin tid .
Desuden er der arbejdsmarkedets parter .
Disse fire aktrer er en meget farlig blanding , som dels forsger at aflede opmrksomheden fra Europas egentlige problem , nemlig mangelen p en sand konomisk politik , og som dels forsger at gre systemet stift ved hjlp af nogle mere eller mindre uklare forhandlinger uden at tnke p arbejdslsheden og markedet .
<P>
Lige et sidste punkt : I Kln baserede man forslaget om en beskftigelsespagt p tre sjler .
Men man taler alt for lidt om den tredje sjle , nemlig liberaliseringen af markederne .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="EN" NAME="Hughes">
I begyndelsen af dette r blev en makrokonomisk dialog absolut ndvendig , og det frste mde for partnerne i denne makrokonomiske dialog , der finder sted i nste uge , vil utvivlsomt udgre et historisk skridt .
<P>
Kedeligt nok vil vi her i Parlamentet vre ndt til at overvre dialogen fra sidelinjen .
Til trods for en absolut hjlydt afvisning af alle vores institutioners utilnrmelighed og hemmelighedskrmmeri her i juni i r ved valget til Europa-Parlamentet vil dette frste skridt i nste uge ge det demokratiske underskud ved , at Parlamentet bliver udelukket , og der synes ikke at vre nogen gode grunde til dette .
<P>
Der er to slags partnere i denne dialog .
Der er for det frste f.eks. arbejdsmarkedets parter eller centralbanken , som har direkte indflydelse p dele af ligningen ssom lndannelse og renteniveauet , og for det andet , i en klasse for sig , er der Europa-Kommissionen og dens rdgivere om f.eks. den retning , policy-mixet skal tage .
De har ikke nogen direkte indflydelse p nogen af delene i ligningen , de har ikke denne beslutningskompetence .
De er der for at rdgive og ve indflydelse .
I den henseende er denne institution en af Kommissionens vigtigste samtalepartnere .
Det kan godt vre , at vi er uenige i de rd , de giver , og den retning , de foreslr , men vi vil ikke have ret til at vre til stede ved den makrokonomiske dialog for at gre opmrksom p det .
<P>
Man fortller mig , at der er tale om tekniske sprgsml , og at vi her i Parlamentet br forblive hvet over disse , men for mig er de sprgsml , der vil blive drftet i forbindelse med den makrokonomiske dialog , og som har vret behandlet her , ikke tekniske . De er endog meget politiske , og vi br som den demokratisk valgte institution have en rolle at spille i denne makrokonomiske dialog .
<P>
Tilbage str s den undskyldning , som nogen kalder behovet for fortrolighed , tillid og endog hemmeligholdelse .
Nogle har brugt ordet hemmeligholdelse .
Det er et tilbageskridt .
Vi har sgt alle mulige mder i budgetproceduren p at finde frem til en arbejdsordning , hvor denne institution og Kommissionen kan bevare fortroligheden , og det kunne gres i relation til denne dialog .
<P>
Hvad indholdet angr , hber jeg , at deltagerne i den makrokonomiske dialog vil nske at hre og bemrke sig de vellykkede resultater , der er net i de aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger , vi i stadig hjere grad har forfulgt siden topmdet i Luxembourg .
Har disse foranstaltninger resulteret i en egentlig forgelse af udbuddet af arbejdskraft , eller br vi holde fast ved det stadig mere uholdbare synspunkt , at strukturel arbejdslshed udgr hovedparten af arbejdslsheden ?
Kan vi begynde at skrinlgge opfattelser som denne , og kan vi mske begynde at indtage et mere realistisk synspunkt i forbindelse med faststtelsen af rentesatserne , et synspunkt , der accepterer , at omstndighederne har ndret sig , og at vi nu kan begynde at forholde os afventende med renteforhjelser , efterhnden som arbejdslsheden falder , sledes at vi ikke kommer til at kvle en skrbelig vkst ?
<P>
Det er denne slags argumenter , jeg kunne have tnkt mig at komme med ved den makrokonomiske dialog i nste uge , men desvrre vil hverken jeg eller nogen andre medlemmer af denne institution f lov til at vre til stede ved dette mde i nste uge .
Det er et reelt tilbageskridt og en stor skam .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="SV" NAME="Schmidt">
Hr. formand , at s mange af Europas borgere vendte ryggen til EU ved sommerens valg , skyldtes i vid udstrkning , at man ikke mente , at det er lykkedes EU og medlemslandene at stte Europa i arbejde .
Vksten i EU er stadig for lille , og arbejdslsheden i de allerfleste lande er uacceptabelt hj .
Der gres helt enkelt ikke tilstrkkeligt meget fra de enkelte medlemslandes side .
Det er stadig sdan , at skattesystemerne forhindrer , at der skabes nye arbejdspladser . Jeg vil gerne nvne mit eget land , Sverige , som eksempel .
Det er stadig sdan , at arbejdsmarkedets love og regler forhindrer , at der skabes nye arbejdspladser . Ogs hvad det angr , vil jeg gerne nvne Sverige som eksempel .
Iflge en undersgelse , der blev offentliggjort for nylig , har Sverige og Tyskland de mindst fleksible arbejdsmarkeder .
<P>
Hvis det skal lykkes at gre den makrokonomiske dialog frugtbar og resultatgivende , hvilket vi jo alle nsker , og hvis landene i Europa sammen skal kunne give bedre forudstninger for nye arbejdsmuligheder , er det min faste overbevisning , at alle medlemslande skal vre med i MU ' en .
<P>
I Sverige fres der for jeblikket en debat om , at Sverige , bl.a. den svenske regering , har mindre indflydelse i EU , fordi vi str uden for MU ' en i dag .
Tidligere finansminister Erik sbrink og - s sent som i gr - tidligere kommissr Anita Gradin mener , at det er tilfldet .
Jeg kan fuldt ud tilslutte mig deres opfattelse .
<P>
At tro , at der for alvor kan fres en makrokonomisk dialog , hvis nogle medlemslande str uden for MU ' en , mens strstedelen af landene er med , er efter min mening en illusion . Det holder ikke i lngden .
Jeg efterlyser derfor en tydeligere og klarere profil med hensyn til MU ' en fra Kommissionen og kommissr Solbes Mira samt fra Rdet , af hensyn til arbejdspladserne og velfrden i hele Europa .
<P>
Karas sagde , at " vi sidder i samme bd " .
Til ham vil jeg gerne sige : " Nej , desvrre , vi sidder ikke i samme bd endnu " .
Men det er af stor betydning , at vi kommer til at sidde i denne " samme bd " .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="FR" NAME="Laguiller">
Hr. formand , hel eller delvis arbejdslshed er et menneskeligt drama for millioner af familier .
Det er en social katastrofe selv i de medlemsstater , hvor arbejdslsheden skulle vre mindst . Ikke desto mindre njes Det Europiske Rd i Kln og Europa-Kommissionen med et ordfrdseri om en europisk beskftigelsespagt , men de planlagte tiltag er latterlige set i forhold til problemets omfang .
Det vrste er , at man kynisk bruger arbejdslsheden som pskud for at give endnu flere penge til arbejdsgiverne .
De ekstra 500 millioner euro , som Den Europiske Centralbank opfordres til at frigive under foregivende af , at de vil blive brugt til at fremme jobskabelsen , samt den milliard , der er afsat til de sm og mellemstore virksomheder inden for den hjteknologiske sektor , vil officielt blive remrket til investeringer .
<P>
Jeg vil imidlertid tage et dugfrisk eksempel blandt mange andre af disse store virksomheder , der afskediger , p trods af at deres fortjeneste vokser .
Selskabet ABB Alston Power forbereder sig p at foretage et stort antal afskedigelser i flere lande i Unionen , i England , Frankrig , Tyskland , Italien og Sverige , for ikke at tale om de vrige lande i Europa og resten af verden .
Hvorfor gr Europa-Kommissionen ikke brug af sin magt til at g imod sdanne masseafskedigelser ?
Den vedtager utallige direktiver , der har retskraft inden for de omrder , der vedrrer konkurrencen .
<P>
Jeg slutter af her .
Hvordan skal man forst Komissionens manglende vilje til at reagere mod de store virksomheders humant og socialt uansvarlige holdning , hvis ikke det er fordi , den tjener disse store selskabers interesser og kun har trstende ord tilovers for de arbejdslse ?
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="FR" NAME="Gollnisch">
Hr. formand , den fremlagte procedure om den makrokonomiske dialog kan herefter beskrives med to altoverskyggende kendetegn .
Det frste er formuleringen af meget vage ml , der mere end noget andet minder om en besvrgelse .
Det andet er formuleringen om liberal gennemsigtighed , som imidlertid frer til et stadigt voksende antal tvingende bestemmelser .
<P>
Det frste er de meget vage ml , nemlig vkst og beskftigelse .
Det er vi blevet lovet i revis .
Man talte om det i Wien , Luxembourg , Amsterdam , Cardiff , hele tiden .
Vi m imidlertid konstatere , at det nskede Europa med fuld beskftigelse indtil videre har vret et Europa , der forvrrer arbejdslsheden .
En arbejdslshed , der er vrre end i de udviklede lande , der ikke er medlem af Unionen , som Schweiz og Norge .
Hvis man for alvor gik i dybden med sprgsmlet om fuld beskftigelse , ville der blive sat sprgsmlstegn ved berettigelsen af grnsernes nedbrydelse , men det taler vi ikke om , for vi skal g imod globaliseringen .
Der ville blive sat sprgsmlstegn ved berettigelsen af de overdrevne beskatningstendenser og det overdrevne bureaukrati , men det taler vi ikke om , for vi skal g imod socialismens doktriner .
Der ville blive sat sprgsmlstegn ved berettigelsen af immigrationspolitikken , der tynger beskftigelsen , for slet ikke at tale om de dermed forbundne omkostninger , men det taler vi ikke om , for vi skal g imod enhedstanken .
<P>
Det kan derfor frygtes , at de sande problemer ikke kommer frem i lyset , men ogs - og det er det andet aspekt , s vagt som det end mtte vre - at denne dialog vil medfre endnu flere tvingende bestemmelser .
Man taler ganske vist om dialog , men blot ved at behandle en rkke emner bliver disse optaget i Unionens kompetencesfre . Unionen ligner mere og mere en lille fr , der ender med at sprnges , fordi den prver at blive lige s stor som en okse .
Man taler ligeledes om koordination , harmonisering , kohsion og gr endda s vidt som til at fastlgge blandingsforholdet - ingen tvingende regler og detaljerede normer , der kunne stte grnser for alles frihed . Men vi er p vej i den retning .
Ubnhrligt . Den monetre ensretning har medfrt en ensretning af finanspolitikkerne .
Denne har medfrt en ensretning af de konomiske politikker , som igen har medfrt en ensretning af socialpolitikkerne . Alle ved , at vi i denne sammenhng bliver frt af en skjult hnd .
Forhandlingens vaghed sikrer ikke nationernes frihed , sdan som man gerne vil give udtryk for .
Den tjener udelukkende til at tilslre de ml , som man vil lede nationerne hen imod , og som uden tvivl allerede er kendt , men kun af et lille antal indviede .
<SPEAKER ID=65 NAME="Randzio-Plath">
Hr. formand , den monetre union forbinder Den Europiske Unions medlemsstater i et uopsigeligt solidarisk fllesskab , hvor nationale retninger er mulige , men ikke m vre udslaggivende .
Den ndvendige reguleringspolitik , som supplerer markedet i Europa p vejen til en europisk socialt og miljmssigt forsvarlig markedskonomi kan ikke lykkes i Unionen , hvis Fllesskabets interesse ikke stilles i forgrunden .
Derfor er denne makrokonomiske dialog ogs vigtig .
Den makrokonomiske dialog er ikke et ml i sig selv .
Den skal bidrage til at organisere en beskftigelsesfremmende vkst i Den Europiske Union og overvinde massearbejdslsheden .
Den er et element , som supplerer strukturpolitikkerne og arbejdsmarkedspolitikkerne .
<P>
Men jeg sprger mig selv , om vi overhovedet har forstet dimensionen af denne dialog .
I et samfund med hj arbejdsdeling skal de konomiske aktrers aktiviteter ndvendigvis koordineres , ved hjlp af markedet eller ved politisk planlgning .
Jeg mener , at en koordinering via markedet ikke vil fungere .
Vi behver politiske retningslinjer .
Derfor har allerede Maastricht-traktaten med rette i artikel 103 understreget , at der er behov for denne koordinering .
Der mangler kun skridt til at gennemfre den .
Beklageligvis har de nationale regeringer ikke villet og til dels heller ikke kunnet gennemfre disse skridt , sledes som de allerede blev antydet i hvidbogen af Delors .
I den forbindelse kender vi mange nationale regeringer , som har indset , at der eksisterer en vigtig gensidig afhngighed mellem penge- , finans- og lnpolitikken , og som ligesom f.eks. strig , Nederlandene , Irland eller Danmark har draget konsekvenserne heraf med positive virkninger ogs for arbejdsmarkedet og konsolideringen af budgettet .
Derfor anser jeg det for uhyre vigtigt at gre det klart , at koordination betyder den ndvendige afbalancering af de individuelle konomiske aktrers interesser og skal foranledige dem til handling , uden at de ndvendigvis begrnses i deres ret til selvbestemmelse .
<P>
Indtil i dag eksisterer der ikke en virkelig indsigt i dette samarbejde , og jeg mener , at netop ECB ' s bidrag p det sidste plenarmde har gjort det klart , hvilke farer der advares mod , og frygtens omfang .
Derfor behver vi en virkelig succesrig koordinering mellem ln- , penge- og finanspolitikken .
Den danner grundlag for en koordinering p EU-plan .
Den vil ikke kun betyde good governance , men i s fald ogs indeholde et europisk governance-system p flere niveauer .
<P>
Her savner jeg virkelig Europa-Parlamentets medvirken .
Jeg vil gerne endnu en gang understrege , at Europa-Parlamentet allerede lnge fr Maastricht-traktaten krvede en koordinering af politikkerne for reelt at organisere den europiske mervrdi .
Jeg mener , at gennemsigtighed i dag er et krav til alle demokratiske institutioner .
Ligesom vi krver den i dialogen med Den Europiske Centralbank , skal vi ogs opfordre Rdet ( konomi og finans ) , jumbordet , Rdet ( socialministrene ) , Det Europiske Rd til mere gennemsigtighed og til direkte inddragelse af Europa-Parlamentet .
Det drejer sig ikke om fortrolige forhold , det drejer sig ikke om tavshedspligt - ogs det er parlamentsmedlemmer i stand til - men det drejer sig virkelig om det sprgsml , hvordan vi former vores fremtid i det 21. rhundrede , og her m ingen information , ingen analyse , ingen prognose stikkes under stolen , men alt skal vre virkeligt offentligt tilgngeligt .
Derfor mener jeg , at der virkelig p ny skal stilles krav om Europa-Parlamentets inddragelse .
Det drejer sig ikke om information som p dette mde eller efter dette mde p det flles mde mellem Rdet og Kommissionen og de to relevante udvalg .
Det drejer sig rent faktisk ogs om dialogen med Parlamentet , for her er det ndvendigt , at vi reelt gr os gldende , s den makrokonomiske dialog i borgernes interesse ogs i praksis opstiller helt konkrete ml , som derefter kan indg i det beskftigelsesmssige forum under det portugisiske rdsformandskab .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Hr. formand , ingen kan pst , at en dialog ikke nytter noget , og isr ikke nr den drejer sig om den makrokonomiske politik .
Men herregud !
Lad os nu ikke fremstille dette , som om det var en institutionel nyskabelse eller et stort skridt fremad i Den Europiske Unions udvikling .
Hvad er det for en dialog ?
En dialog , hvor der er fortrolighed og hemmelighed ?
En dialog med stive procedurer , med tavse vidner og med folk , der har taleret ?
En dialog , der vil pvirke hvem ?
Den Europiske Centralbank , som ikke str til ansvar for nogen ?
Regeringerne , som , i hvert fald for de flestes vedkommende , har slet MU ' ens automatpilot til , eller fagforeningerne , s den kommer til at fungere som en mekanisme til at integrere og omg de kollektive forhandlinger ?
<P>
Jeg vil gerne gre opmrksom p , at dette er et tilbageskridt , der tager os tilbage til parlamentarismen fr Cromwells tid , da der var gehejmerd , ingen forhandlingsreferater , og det omgivende samfund ingenting vidste .
P denne baggrund m jeg rbe hurra for , at Europa-Parlamentet ikke deltager .
Jeg ser det som et bevis p Europa-Parlamentets vrdighed - Europa-Parlamentet , der str for offentlighed og gennemsigtighed - at det ikke deltager i sdanne institutionelle phit , som efter min mening er ddsdmte p forhnd .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="NL" NAME="van den Burg">
Hr. formand , p plenarmdet i sidste uge spurgte jeg hr . Duisenberg om hans mening og indsats med hensyn til den makrokonomiske dialog , som starter i nr fremtid .
Hans svar var venligt og imdekommende , men meget tilbageholdende .
Han sagde , at informationsudveksling er en god ting , men der m absolut ikke vre tale om politisk koordination p forhnd .
Denne efter min mening noget overdrevne tilbageholdenhed er ogs til stede hos de andre parter , der deltager i dialogen .
Hvis formndene , for der er ikke mange kvinder til stede , er ambitise , s er der i hvert fald stor skepsis hos deres bagland .
Det er ogs tilfldet i de kredse , som jeg kommer fra , nemlig fagforbundene .
Her rynker man ogs panden ved tanken om , at staten og de centrale banker skal blande sig i lnudviklingen .
<P>
Jeg tror , at man er bange for at brnde fingrene , for der er oceaner af muligheder mellem koordination p forhnd p den ene side og fuldstndig frihed p den anden side .
I Nederlandene kalder vi det for samrdskonomi , et samarbejde , hvor de vigtigste socialkonomiske parter jvnligt og rimeligt struktureret snakker om tingene .
Her forsges der ud fra en flles analyseramme at komme frem til lsninger af flles problemer .
<P>
En vigtig faktor i denne proces er at opn og sikre tillid og commitments i parternes bagland .
Det sidste er meget vigtigt , men det kan naturligvis ikke realiseres fra den ene dag til den anden .
Det er en model , som man kan overtage i EU-sammenhng .
Det er efter min mening n af de store udfordringer i denne efter-MU-periode .
<P>
Det er derfor beklageligt , at nogle parter her i begyndelsen af processen ser ud til at skjule sig bag deres autonomi p deres egne befjelsesomrder . Det er f.eks. staterne med hensyn til budgetpolitikken , de sociale parter i forbindelse med lnforhandlingerne og Den Centrale Bank med henblik p den monetre politik .
Netop det , at man har denne autonomi , kunne gre dialogen s interessant .
<P>
Lige som Stephen Hughes ville jeg gerne have deltaget i mdet sidste fredag og i diskussionen med Centralbanken om renteforhjelsen .
Jeg er overbevist om , at flere kolleger havde kunnet yde et godt bidrag til den debat .
Jeg ved ikke , om det ville have forandret hr . Duisenbergs mening , men det er mske noget at strbe efter i fremtiden .
<P>
Jeg vil ogs gerne deltage i den politiske debat p mandag om virkningerne af renteforhjelsen , som sandsynligvis gennemfres i morgen , og s ikke kun virkningerne p de finansielle dagkurser , men ogs virkningerne p den reelle konomi .
Det vil Parlamentet gerne opn .
Jeg mener , at vi ikke kun skal koncentrere os herom , men ogs forsge sammen med vores kolleger i de nationale parlamenter at fre denne debat med vores regeringsreprsentanter og Kommissionen .
Derfor er det godt , at vi nu har denne debat .
Jeg hber , at regeringslederne fortstter hermed , og jeg er optimistisk med hensyn til de initiativer , som Hr . Prodi har taget ogs i den retning .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="EN" NAME="Donnelly">
Hr. formand , det er virkelig meget vigtigt , at Rdet og Kommissionen gr sig nogle meget omhyggelige tanker omkring det mde , der er ved at blive afholdt , og de mder , der vil blive afholdt i fremtiden om den makrokonomiske dialog .
Det er absolut meningslst at holde Europa-Parlamentet uden for denne drftelse .
Vi drfter den rlige konomiske beretning med Rdet og Kommissionen .
I sidste uge havde vi hr . Duisenberg her i Europa-Parlamentet for at f et overblik over arbejdet i Den Europiske Centralbank .
Vi har haft finansministre p besg i Europa-Parlamentets konomiudvalg , og vi fr ogs besg af arbejdsmarkedets parter her i Parlamentet .
Jeg hber , at det p dette stadium er en forglemmelse , at Europa-Parlamentet ikke er blevet inddraget i denne drftelse .
Det forekommer mig at vre en ret s meningsls affre , hvis vi ikke er til stede .
<P>
Jeg vil gerne tale om resultatet af dialogen .
Helt rligt er det meget vigtigere p dette stadium end , hvem der sidder omkring bordet ved det frste mde .
<P>
Det kaldes en makrokonomisk dialog .
Jeg hber , at det er en dialog og ikke en monolog .
Det er vores erfaring fra vores drftelser med KOFIN-Rdet og Den Europiske Centralbank , at vi i allerhjeste grad er part i en monolog .
Vi sidder og lytter til den rene lre fra KOFIN-Rdet , og vi lytter til den rene lre fra Den Europiske Centralbank .
De udviser overhovedet ingen fantasi .
<P>
Den makrokonomiske dialog er meget vigtig .
For jeblikket opererer vi i et meget godartet konomisk milj .
Vi har lav inflation , vi er ved at vende tilbage til vkst , og alt er nogenlunde stabilt .
Men hvad vil der ske i fremtiden , nr vi kommer til at st over for et problem i vores konomi , eller hvor der mske er en alvorlig ekstern eller intern chokvirkning , og man er ndt til at tale med arbejdsmarkedets parter og de andre konomiske aktrer om nogle mske ret s ubehagelige foranstaltninger , som det er ndvendigt at trffe p europisk plan ?
<P>
Jeg vil sige til formanden for kofin-Rdet og til kommissr Solbes Mira , at det , vi lgger op til i den makrokonomiske dialog i de nste par dage , ikke kun skal glde for det , der finder sted lige nu . Der er tale om at faststte stemningen , sledes at vi i tilflde af et problem eller vanskeligheder rent faktisk kan stte os ned sammen med arbejdsmarkedets parter og n frem til lsninger p vores problemer .
Vi nsker heller ikke , at denne monolog - efter at have lyttet til hr . Duisenberg er der bestemt en risiko for , at det bliver en monolog - udelukkende bliver en diskussion om lnniveauer .
Der er meget mere i Den Europiske Unions reelle konomi end de erhvervsaktives lnniveauer .
Vi har brug for at se p reformen af arbejdsmarkederne .
Vi har brug for at se p reformen af kapitalmarkederne .
Vi har brug for at se p reformen af varemarkederne .
Alt dette har indvirkning p arbejdsmarkedets parter .
<P>
Jeg vil konkludere med at sige , at min gruppe vil se med interesse p afslutningen af den makrokonomiske dialog .
Vi ser dette som et frste skridt .
Men vr rar at inddrage os i fremtiden og forst , at denne dialog i vanskelige tider kunne vre af stor betydning for den mde , hvorp europiske borgere accepterer EU-institutionerne , nr der skal trffes vanskelige beslutninger .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="DE" NAME="Bullmann">
Hr. formand , mine damer og herrer . Rdsformanden brugte billedet om stafetten , som skal videregives med denne makrokonomiske dialog .
Men det str ikke helt klart for os , hvor han vil lbe hen med denne stafet .
Der lurer stadig en frygt for , at der kun skal lbes paraderunder for tilskuerne p stadion , og at vi kun har uproduktive eller utilstrkkelige resultater i vente .
Jeg vil gerne forstrke det , der her er sagt om Parlamentets manglende inddragelse .
<P>
Europa-Parlamentets manglende inddragelse i denne dialog er mere end blot en sknhedsfejl .
Der er en direkte sammenhng mellem demokratisk produktivitet , mellem produktiviteten af de resultater , som opns i en sdan dialog , og arten af inddragelsen .
Ingen af dem , der deltager i dialogen , hverken Rdet eller Kommissionen eller Den Europiske Centralbank , bliver gjort direkte ansvarlige , hvis der ikke kommer europiske lsninger i stand - i modstning til dem , der her er valgt , i modstning til os , der sidder her , som bliver gjort direkte ansvarlige for det af de vlgere , som har givet os deres stemme .
<P>
Jeg advarer Dem mod at undervurdere dette , fordi jeg tror , at parlamentsmedlemmernes inddragelse her vil fre til bedre resultater .
Der er centrale mangler i den mde , man tnker p .
De findes bde i beskftigelsesretningslinjerne og i den konomiske politiks grundtrk .
De hviler fortsat p vsentlige punkter p en fortidig tnkemde , som mener , at det er tilstrkkeligt , hvis de offentlige budgetter konsolideres ved , at man giver afkald p indtgter og samtidig skrer ned p udgifterne .
Men det er ikke den slags tanker , som kan fjerne de mangler , der stadigvk eksisterer .
<P>
Ikke mindst de amerikanske erfaringer viser , at man ikke kan spare sig ud af de eksisterende mangler , men at man kun kan vokse sig ud af dem .
Derfor er det ndvendigt at ivrkstte en sttte til den konomiske udviklingsproces i Europa , som kan udnytte alle potentialer .
Derfor sprger vi meget konkret : Hvornr vil De n frem til aftaler , hvori der er forhandlet konkrete benchmarks for det , de offentlige investeringer kan yde med henblik p at stabilisere vkstprocessen , hvilket ogs endegyldigt skal fre til positive resultater for arbejdsmarkedet ?
Hvornr vil De endelig trffe aftale om kvantitative og kvalitative ml for beskftigelsesudviklingen , som kan sikre , at vi ger beskftigelseskvoten til et niveau svarende til det , der kendes i Japan eller USA ?
Hvornr vil De indg en konkret aftale med os om , at alle konomiske potentialer skal udnyttes ved en konsolideret strategi i de europiske lande ?
Det har vi hidtil ikke set noget til .
<SPEAKER ID=70 NAME="Niinist">
Hr. formand , jeg takker frst for denne debat .
Jeg tror , at den er til nytte , og den har vret interessant .
Det er vigtigt , at Parlamentet er med i denne debat .
Jeg m dog konstatere , at Det Europiske Rd i Kln afgrnsede dialogdeltagerne meget tydeligt , og Rdets formandsstat kan ikke andet end overholde denne afgrnsning .
<P>
Jeg tror , at den makrokonomiske dialog skrider frem og ogs medfrer resultater .
Dette nuvrende tidspunkt er meget gunstigt , men det indebrer ogs mange udfordringer .
Det ser ud som om den konomiske vkst er p vej op , den spirer netop nu .
Den viser sig imidlertid ikke som en vsentlig reducering i arbejdslsheden .
Sknt der p den anden side er arbejdslshed , findes der flaskehalse og mangel p arbejdskraft p visse omrder .
En situation som denne er meget udfordrende .
Det er vigtigt , at vi strber efter at skabe tillid til og tro p fremtiden og de konomiske aktrer , til den private sektor , som er dem , der skaber beskftigelse , samt til forbrugerne , som skaber eftersprgsel og arbejdspladser .
<P>
Som det er sagt her har den flles valuta get vores muligheder , men samtidig har den skabt nye risikofaktorer .
Hvad angr den makrokonomiske dialog og dens karakter , vil jeg gerne slutte mig til , hvad fru Randzio-Plath her sagde .
Det er vigtigt , at de centrale konomiske aktrer kan fre fortrolige samtaler for den dels vedkommende , hvor deres opgaver overlapper hinanden .
Alle har jo deres egne opgaver , Den Europiske Centralbank og arbejdsmarkedsparterne , men de tangerer delvis hinanden .
Det er vigtigt , at disse centrale aktrer forstr hinandens tanker og udgangspunkter .
<P>
Som formandsstat pointerer Finland ogs i denne sag benheden , selvom udgangspunktet er fortrolighed , hvilket netop skyldes , at hver debattr taler om egne anliggender og eget omrde , og der ikke absolut skal sges efter flles afgrelser , men efter hinandens forstelse .
Jeg tror , at Parlamentets stemme vil blive hrt , og i hvert fald jeg vil gerne medtage budskabet om denne debat til dialogen p mandag .
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="EL" NAME="Diamantopoulou">
Hr. formand , det har vret en meget interessant dialog , og jeg vil gerne indlede med en politisk kommentar .
Jeg mener , det er lige s farligt at glorificere og overdrive tingene , s der skabes store forventninger , som det er at undlade at regne den indsats , der bliver gjort , for noget og p denne mde skabe tomhed og hblshed .
<P>
Jeg mener alts , at vi br se den makrokonomiske dialog som det , den er .
Det er ikke en begivenhed , en proces , som vi forventer skal skabe en ny virkelighed i Den Europiske Union .
Men det er en nyskabelse .
Det er et nyt forsg p at f medlemmer af det konomiske samfundsliv , frende personer , som ikke fr har siddet ved samme forhandlingsbord , til at kommunikere .
Vi har her en dialog mellem dem , der styrer den monetre politik , nemlig Centralbanken , de politiske krfter i Europa , som taler gennem Rdet og formandskabet , og arbejdsmarkedets parter , der reprsenterer produktionen og arbejdslivet .
Alle er med .
Som nyt Parlament og ny Kommission skal vi sammen fre en beslutning ud i livet , der er truffet fr vores tid af Rdet i Kln , og jeg tror , vi selv har den politiske vilje til at udvikle denne dialog , ndre den og give den en anden form , men frst nr vi har afprvet den , nr vi har hstet de frste erfaringer og set , i hvilken retning vi skal foretage ndringer . Jeg vil gerne understrege , at mlet for den makrokonomiske dialog , som det ogs blev opstillet i Kln , bygger p en kerne , nemlig ndvendigheden af at sammenkoble udvikling og beskftigelse .
Og noget af det vigtigste i dagens Europa er , at vi nu for frste gang drfter og for frste gang frer en europisk politik for beskftigelse ud i livet .
<P>
Hos deltagerne i denne dialog , bde p det tekniske og det politiske plan , opstr en agenda , som er srdeles interessant .
Den strukturelle arbejdslshed , langtidsledigheden , ungdomsarbejdslsheden og det arbejde , der gres med beskftigelsespolitikken og de 22 retningslinjer og via medlemslandenes handlingsplaner , hvad kan der komme ud af det ?
Kan omstruktureringen af arbejdsmarkedet , omstruktureringen og de reformer , der i henhold til Cardiff-beslutningerne skal gennemfres p markedet for varer og tjenesteydelser , kan alle disse reformer skabe de betingelser , der skal til , for at den monetre politik kan lgges ind under andre rammer ?
Og kan den flles mnt , den nuvrende lave inflation , den forventede udviklingstakt skabe de rammer , der skal til for at skabe nye arbejdspladser , som er det , der er brug for i Den Europiske Union ?
<P>
En dialog p dette plan og med disse procedurer , som finder sted to gange om ret , kan ikke give svar p s store sprgsml . Men jeg mener , vi politisk set br se p den positive side .
At det , som i den grad optager Europas befolkninger - for alle Parlamentets medlemmer , som reprsenterer Europas befolkninger , har jo talt p deres vegne her - og som drejer sig om det brndende og interessante sprgsml , der hedder beskftigelse og arbejdslshed , udgr den centrale del af den makrokonomiske dialog .
Bankfolkene , konomiministrene , virksomhedsejernes sammenslutninger p den ene side og arbejdsministrene og arbejdsmarkedets parter i fagforeningerne p den anden side drfter og stter beskftigelsessprgsmlet i centrum for den flles politik .
Dette mener jeg er det eneste , der berettiger til , at vi giver initiativet en chance i en periode , at vi ser , hvordan dialogen forlber senere , og hvilke resultater den fr , i stedet for at skrotte den med det samme og krve den ndret , fr den er kommet i gang .
<SPEAKER ID=72 NAME="Solbes Mira">
Hr. formand , bde formanden for Rdet og fru Diamantopoulou har allerede fremfrt nogle bemrkninger om de emner , der er fremlagt i lbet af denne forhandling , og jeg vil derfor begrnse mig til at introducere nogle yderligere elementer .
For det frste er vi opmrksomme p , at dialogen - som det s udmrket blev nvnt - har til forml at forberede den politiske debat , ikke erstatte den .
Den udgr derfor et grundlggende informationselement , som desvrre ikke , som et af medlemmerne sagde , kan bringe os til definitionen af en anderledes konomisk politik .
P nuvrende tidspunkt er dette ikke niveauet for koordinationen af vores konomiske politik .
Dialogen har heller ikke til forml at opn hverken voldsom strid eller central styring .
Den er en udveksling af oplysninger med henblik p , at de forskellige konomiske aktrer bedre skal kende virkeligheden og handle derefter .
<P>
Problemet med dialogens indhold og de medlemmer , som deltager i den , er og vil altid vre et meget debatteret emne .
Br emnet milj inkluderes ?
Br der inkluderes andre emner , som utvivlsomt har relation til konomien , men ikke med de makropolitiske aspekter , der skal anvendes p et givet tidspunkt ?
En udvidelse af dialogens indhold gr den muligvis ikke mere brugbar , men medfrer , at den mister noget af sin effektivitet , efterhnden som vi skaber strre spredning .
<P>
Det andet problem om , hvem der br og ikke br deltage i dialogen , har ogs vret genstand for bemrkninger i dag .
Br Det konomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget have en plads i den makrokonomiske dialog ?
De kan uden tvivl tilfre interessante elementer , p trods af at arbejdsgivere og lnmodtagere deltager p forskellig mde i f.eks. Det konomiske og Sociale Udvalg .
<P>
Det vsentlige punkt , der er opstet - hvilket jeg udmrket forstr - er imidlertid muligheden for , at selve Europa-Parlamentet kan deltage i den makrokonomiske dialog .
Bde formanden for Rdet og kommissr Diamantopoulou har omtalt dette punkt .
Situationen er den , som De kender som flge af Det Europiske Rds beslutninger .
Hvad kan vi herefter gre , og hvad gr vi ?
Vi kan utvivlsomt vre til stede her i dag , oplyse Dem om , hvad der indtil videre er opnet og stille os til Deres disposition med henblik p fortsat at drfte de aspekter , som er interessante ud fra den makrokonomiske dialogs synspunkt , med Parlamentet .
Det , at man ikke fysisk sidder med ved dialogbordet , betyder ikke , at der ikke er mulighed for , at Parlamentet kan vre til stede , mulighed for at det kan viderebringe sine ider .
I dag tror jeg , at nogle interessante aspekter er blevet stillet i relief .
Er det ndvendigt at ty til en politik med strre eftersprgsel i den kontekst , som vi nu befinder os i ?
Er det rimeligt fortsat at fremfre strukturpolitiske elementer , sledes som det er blevet besluttet ?
Er det nyttigt p langt sigt , at Parlamentet deltager i den makrokonomiske dialog , i betragtning af at det er meget muligt , at betingelserne for denne dialog i fremtiden manifesteres p en anden mde end p nuvrende tidspunkt ?
<P>
Det er sprgsml , som vi har taget til efterretning , og som vi selvflgelig vil undersge med stor omhyggelighed . Vi forpligter os naturligvis til stadig at holde Parlamentet informeret og ogs til at indlede en debat med Parlamentet om de punkter , der er af srlig interesse for Parlamentet .
<CHAPTER ID=7>
Sfareres arbejdstid - Tilrettelggelse af arbejdstid
<SPEAKER ID=73 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
indstilling ved andenbehandling ( A5-0042 / 1999 ) for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om Rdets flles holdning ( 8639 / 2 / 1999 - C5-0035 / 1999 - 1998 / 0321 ( COD ) ) med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om hndhvelse af bestemmelserne om sfarendes arbejdstid p skibe , der anlber Fllesskabets havne ( Ordfrer : Hughes ) ;
<P>
indstilling ved andenbehandling ( A5-0041 / 1999 ) for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om Rdets flles holdning ( 8642 / 1 / 1999 - C5-0036 / 1999 - 1998 / 0318 ( COD ) ) med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af direktiv 93 / 104 / EF om visse aspekter i forbindelse med tilrettelggelse af arbejdstiden , for at omfatte sektorer og aktiviteter , der er undtaget fra dette direktiv ( Ordfrer : Smet ) .
<SPEAKER ID=74 NAME="Hughes">
Som De sagde , er det forslag , som jeg er ansvarlig for , forslaget om hndhvelse af bestemmelserne om sfarendes arbejdstid p skibe , der anlber Fllesskabets havne .
<P>
Dette er blot t element i en samlet pakke af forslag , som Kommissionen fremlagde i november sidste r , for at forsge at lukke hullerne i sektorer , der var udelukket fra det oprindelige arbejdstidsdirektiv tilbage i 1993 .
Jeg hber , at vi er ved at nrme os det sidste kapitel af denne lange saga , og at vi snart vil have alle sektorer dkket af arbejdstidsordninger , der kan beskytte arbejdstagernes sundhed og sikkerhed .
<P>
Blot som en lille hurtig pmindelse vil jeg sige , at den pakke , der blev fremsat af Kommissionen sidste r , frst og fremmest omfattede en overordnet ndring af 1993-direktivet , som er emnet for fru Smets betnkning ; et direktiv om vejtransport - desvrre er det , forstr jeg , totalt blokeret i Rdet ( transport ) for jeblikket ; det tredje , et direktiv , der implementerer aftalen mellem arbejdsmarkedets parter om sfarende , blev vedtaget i form af et direktiv i juni i r , s det element har man taget sig af og s endelig det forslag , jeg taler om her i dag - et direktiv om hndhvelse af bestemmelserne om arbejdstiden p skibe , der anlber Fllesskabets havne .
De tre forslag m helt bestemt ses samlet i relation til det ene forslag , jeg taler om .
<P>
Der er den aftale , som er indget mellem arbejdsmarkedets parter inden for den maritime sektor .
Der er det konkrete forslag om sfarende , der anvender Fllesskabets havne , men der er ogs ILO-konvention nr . 180 , og aftalen mellem arbejdsmarkedets parter inden for den maritime sektor var rent faktisk meget strkt baseret p ILO-konvention nr .
180 . Disse tre forslag , nemlig aftalen , direktivet om sfarendes arbejdstid og ILO-konventionen skal efter planen trde i kraft samlet medio 2002 .
<P>
Ved frstebehandlingen af dette srlige forslag fremsatte Parlamentet ingen ndringsforslag , men den davrende ordfrer Hugh McMahon understregede , at det var absolut vsentligt , at disse tre instrumenter trdte i kraft samtidig for at undg eventuelle konkurrenceforvridninger .
Det glder mig derfor meget , at man synes at vre net til enighed om dette , og at vi synes at gre fremskridt i denne retning .
Det , at ILO-konventionen nu effektivt har en tidsfrist fastsat i form af de to andre direktiver betyder , at vi , er jeg sikker p , har tilstrkkelig mange medlemsstater med tilstrkkeligt store flder til at ratificere konventionen til at sikre , at den ogs trder i kraft medio 2002 .
Den eneste betydelige forskel i den flles holdning i forhold til holdningen ved frstebehandling er , at implementeringsdatoen er blevet sat et r tilbage .
Det er faktisk for at gre det muligt for medlemsstaterne at f lst et par tekniske vanskeligheder , som de mtte have med at ratificere ILO-konvention nr . 180 og dermed gre det muligt for hele pakken at trde i kraft samtidig .
<P>
Mske kunne jeg ogs sige , at jeg lige har haft et mde med arbejdsmarkedets parter i den maritime sektor , hvor jeg lyknskede dem hjerteligt med den aftale , de var net frem til .
Det tog fem r med forhandlinger at n frem til aftalen i den maritime sektor .
Sdanne ting sker ikke med lethed , de sker ikke fra den ene dag til den anden , men de arbejdede utroligt hrdt , og vi ser nu frugterne af den sociale dialog i denne srlige sektor .
Jeg finder det meget , meget trist , at vi ikke har set lignende fremskridt i landevejssektoren .
<P>
De vanskeligheder , vi nu str over for i Rdet ( transport ) omkring det forslag til lovgivning , som Kommissionen har fremsat , skyldes direkte , at man ikke har formet at gre fremskridt med en rammeaftale om arbejdstiden i landevejssektoren .
Det viser en virkelig skarp kontrast til de fremskridt , der er gjort i den maritime sektor .
Det udgr virkelig en fare . Det udgr en fare for revisionen af det generelle direktiv , som fru Smet ogs beskftiger sig med , og faren er den , at jernbanesektoren er med i det generelle direktiv .
Arbejdsmarkedets parter i denne sektor er get med til at blive medtaget i det generelle direktiv , sfremt der gres lignende fremskridt i landevejssektoren , for de frygter meget naturligt en ugunstig konkurrencemssig stilling , hvis de fr gennemfrt vidtrkkende bestemmelser om arbejdstid , og det samme ikke sker i landevejssektoren .
Jeg hber , at Rdet ( transport ) vil hre dette budskab , og at vi vil komme til at se fremskridt her , der kan sikre , at landevejstransporten bliver omfattet , for ellers ser vi en reel fare for jernbanesektorelementet i revisionen af det generelle direktiv .
<P>
Her og nu kan jeg imidlertid inderligt anbefale den flles holdning om hndhvelsen af bestemmelserne om sfarendes arbejdstid p skibe , der anlber Fllesskabets havne .
Det vil sikre , at arbejdstagere p skibe fra tredjelande , der anlber vores havne , er omfattet af samme brede bestemmelser som aftalen mellem arbejdsmarkedets parter .
Det er et fuldt ud fornuftigt og godt forslag , og jeg anbefaler det for Parlamentet .
<SPEAKER ID=75 NAME="Smet">
Hr. formand , PPE-gruppen gr ind for ordfrerens indstilling ved andenbehandling , og vi vil gerne takke ordfreren for det gode og fuldstndige indlg .
Jeg mener , at det er meget vigtigt , at hvis der indgs en ILO-aftale , og den ikke indeholder bindende og obligatoriske regler , som betyder kontroller , inspektioner , sanktioner og afhjlpning af fejl , s har vi ikke gjort vores arbejde godt nok .
Vi sttter alts ordfrerens forslag om et direktiv om sfarende p skibe , som anlber Fllesskabets havne .
<P>
Den anden betnkning omfatter tilrettelggelsen af arbejdstiden .
Hr. formand , hvis De nu fik et hjertetilflde , hvilket jeg naturligvis ikke nsker , s hber jeg , at De blev behandlet af en frisk og udhvilet lge under uddannelse , for i nogle af medlemsstaterne er det ikke altid tilfldet .
Mske har lgen arbejdet 70 timer i de forlbne fem dage , eller han har i 14 timer uafbrudt udfrt medicinske eller endog kirurgiske indgreb .
Det kan ogs vre , at han har utilstrkkelig erfaring til at udfre operationen , men fordi det er ndvendigt , udfrer han den alligevel uden at vre under tilsyn af en kompetent person .
<P>
Hr. formand , nr De efter mdet krer hjem sund og rask , kan De heller ikke fle Dem sikker .
De deler nemlig vejen med andre kretjer og isr andre bilister , f.eks. lastbilchauffrer .
De m kun kre 10 timer om dagen , men de udfrer ogs andet arbejde , ssom rengring eller vedligeholdelse .
I mange medlemsstater er arbejdstiden ikke fastlagt .
Undervejs kan De alts mde en chauffr , der kun har krt 10 timer den dag , men som har brugt 5 timer p at laste og losse .
<P>
Det er vigtigt for svel folkesundheden som trafiksikkerheden , at lger under uddannelse og lastbilchauffrer fr rimelige pauser og arbejdstider .
Arbejdstiden udgr bde en del af sikkerheden og sundheden p arbejdspladsen og af konkurrencebetingelserne , som begge er EU-befjelser .
<P>
Ikke desto mindre er hele transportsektoren , de sfarende og lger under uddannelse ikke omfattet af direktivet om arbejdstid af 1993 .
For at afskaffe denne uansvarlige undtagelsesregel udarbejdede Kommissionen i 1997 en hvidbog og kom i 1998 med en meddelelse om bl.a. et direktivforslag om revision af direktivet om arbejdstid .
Parlamentet har allerede udtalt sig under frstebehandlingen , og Rdet har derefter vedtaget en flles holdning .
I mellemtiden er den institutionelle kontekst ndret , og vi er nu inde i en medbestemmelsesprocedure sammen med Rdet .
<P>
Som ordfrer har jeg ikke kun ledt efter en balance mellem Kommissionens direktivforslag , Parlamentets frstebehandling og Rdets flles holdning , men isr ogs mellem sikkerheden og sundheden for svel arbejdstagere som de vrige involverede parter .
<P>
Det drejer sig alts om begrnsning af arbejdstiden for at beskytte arbejdstagernes sikkerhed og sundhed p arbejdspladsen isr i de forskellige transportsektorer for saktiviteter og lger under uddannelse .
Rdet skelner med rette mellem mobile og ikkemobile arbejdstagere .
Socialudvalget accepterer denne opdeling , men ikke Rdets definition .
Iflge Rdet hrer de selvstndige chauffrer , transportrer , der ikke arbejder i transportsektoren , ssom transport af beton i bygge- og anlgssektoren , ogs til de mobile arbejdstagere .
Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender forkaster denne opfattelse , fordi disse arbejdstagere derved udelukkes fra anvendelsesomrdet for det eksisterende direktiv om arbejdstid .
De er omfattet af dette direktiv , og der har aldrig vret problemer .
Jeg undrer mig over , at Rdet vil ndre dette . Det er baggrunden for ndringsforslaget .
<P>
Arbejdstagere i jernbanetransportsektoren er ikke omfattet af definitionen af mobile arbejdstagere .
Der er en europisk arbejdsoverenskomst af 1998 . Heri sls der til lyd for , at jernbanetransporten helt medtages i det eksisterende direktiv om arbejdstid , sfremt der vedtages nogle srregler .
Det er sket , men iflge overenskomsten skal der findes en lsning , ikke kun for jernbanen , men ogs for vejnettet og andre transportmder , hvor der endnu ikke er fundet en lsning .
Jeg minder Kommissionen om , at den har lovet at udarbejde srskilte forslag for luftfarten og den indenlandske sfart .
De er endnu ikke forelagt .
Som hr . Hughes har sagt , kan Rdet ikke blive enig om vejnettet , hvilket jeg beklager .
<P>
For alle mobile arbejdstagere glder de fire grundprincipper , som angives i den flles holdning om direktivforslaget , og som i vrigt ogs glder for sfarere og lger under uddannelse , nemlig fire ugers lnnet ferie om ret , begrnset rlig arbejdstid , passende hviletider og lgeundersgelse ved natarbejde .
Dette glder for alle ansatte i transportsektoren .
Derudover skal alle sektorer have bestemmelser om daglige og ugentlige hviletider , pauser og natarbejde .
Det er gennemfrt for jernbanen . Det gennemfres nu for sfarere og lger under uddannelse .
<P>
ndringsforslag 3 omfatter en undtagelse for arbejde , hvor arbejdspladsen og arbejdstagerens bopl ligger langt fra hinanden , eller hvor arbejdstagerens forskellige arbejdspladser ligger langt fra hinanden .
Denne undtagelse finder naturligvis ikke kun anvendelse i offshoresektoren .
Derfor er der indgivet et juridisk-teknisk forslag .
ndringsforslag 4 er ogs et juridisk-teknisk forslag om bytransporten .
ndringsforslag 5 drejer sig om den ugentlige arbejdstid for lger under uddannelse .
Rdet og Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender sigter mod 48 timer over fire mneder .
Det er mlstningen .
Men Rdet accepterer en overgangsperiode p 13 r , vr s god , 13 r !
<P>
Parlamentet mener , at det er alt for lnge og foreslr en overgangsperiode p fire r .
Det er mere end nok .
En overgangsperiode p 13 r kan ikke berettiges af hensyn til sikkerheden og sundheden .
Der har vret tilstrkkeligt mange uheld i klinikker med lger under uddannelse til at kalde Rdets forslag for uansvarligt .
Vi gr ind for en begrnset overgangsperiode .
<P>
ndringsforslag 6 vedrrer referenceperioden for udregningen af den ugentlige arbejdstid i offshoresektoren .
Rdet giver medlemsstaterne ret til at udvide referenceperioden fra fire til 12 mneder .
Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender er enig heri p den betingelse , at de involverede parter rdsprger og forhandler med hinanden , selvom samrdet ikke skal fre til en overenskomst .
<P>
ndringsforslag 7 omfatter en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid p 48 timer beregnet over 12 mneder for ansatte om bord p fiskerfartjer .
Det kan sammenlignes med det , der er aftalt i arbejdsoverenskomster for sfarende .
Rdet giver iflge den flles holdning medlemsstaterne og sig selv fire r til at gennemfre ndringen af direktiv om arbejdstid .
Det er meget overdrevet , fru kommissr .
Der var kun givet tre r til gennemfrelsen af det oprindelige direktiv , som var meget mere omfattende .
Nu foresls der alts en overgangsperiode p fire r .
Det skal begrnses til to r .
<P>
Hr. formand , kre kolleger , arbejdstiden er ofte et sprgsml om at give og tage , lidt mere eller lidt mindre .
Men nogle gange er det et sprgsml om liv eller dd .
Til sidst , for de mange millioner transportrer , sfarende , lger under uddannelse , patienter , passagerer og andre vejbrugere er det meget ndvendigt , at der hurtigt laves en aftale .
<SPEAKER ID=76 NAME="Formanden">
- Kre kolleger , jeg har en indtrngende bn til Dem .
Vi er meget forsinkede , hvad tidsplanen for mdet angr .
Derfor beder jeg om , at De selv srger for at overholde Deres taletid , og at De frem for alt slutter - det kan jo ske i kampens hede - nr formanden svinger sin hammer .
<SPEAKER ID=77 NAME="Pronk">
) Hr. formand , jeg gr mit bedste , selvom denne sag berettiger en taletid p 30 minutter .
Men der er heldigvis mange fra min gruppe , som vil behandle dette emne .
Jeg er ogs meget glad for , at der er s mange i min gruppe , der er interesseret i dette sociale emne .
Jeg mener , at det ofte er vigtigere for menneskene end vidtgende diskussioner om makrkonomiske dialoger osv .
<P>
Jeg vil gerne frst takke begge ordfrere , Stephen Hughes og Miet Smet , men ogs Raf Chanterie , der startede denne sag under sidste samling , for hans bidrag til denne helhed .
Jeg mener , at selvom der kun foreligger f ndringsforslag til Stephen Hughes ' indstilling , at Parlamentet alligevel har gjort et stort stykke arbejde i de pgldende sektorer .
Desvrre er sektorerne vanskelige , og isr i forbindelse med vejtransporten er det meget beklageligt , at man ikke kan blive enig .
Nu er det Rdets opgave at gre noget . For i det jeblik , der udbryder strejker , str hele Europa p bagbenene .
Nu har man tid til at ordne tingene , og det skal ogs ske .
Rdet gr sig meget srbart , hvis der igen sker noget p vejtransportomrdet .
Det glder endnu mere for Kommissionen , fordi den ikke har indgivet ndringsforslag til de andre sektorer .
<P>
Jeg mener , at vi generelt har truffet gode kompromiser .
Offshoresektoren har beskftiget os meget , og vi har i den sidste ende fundet et godt kompromis . I hvert fald bedre end det , som Rdet foreslog , men ikke s vidtgende , som nogle af medlemmerne nskede .
Jeg mener ogs , at vi har truffet et godt kompromis med hensyn til lger under uddannelse .
Jeg vil ogs hertil bemrke , at jeg beder til , at Rdet vedtager det .
<P>
Jeg har faktisk et forslag .
Hvis de lande , som ikke nsker , at denne sag ordnes i lbet af 12 r , lad dem , der gr ind for dette , blive behandlet af lger , der har arbejdet i mere end 48 timer .
Hvis de skal udfre en hjerneoperation eller noget lignende , lad dem s gre det p de medlemmer af Rdet , der har brug for det p det tidspunkt .
Mske vil det hjlpe dem til at forst , at det er ret farligt at lade lger under uddannelse arbejde s lnge i trk , nr det frste rdsmedlem er dd som flge af en operation , som forlb drligt .
Jeg er bange for , at det ikke er tilfldet i jeblikket , men at fattigere mennesker i stedet for udsttes for dette eksperiment , og det er ikke meningen .
<P>
Jeg mener , at de foreliggende forslag i det store og hele er gode , og at de skal forhandles nrmere med Rdet .
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="EN" NAME="Hughes">
Jeg vil blot komme kort ind p nogle af de ndringsforslag , der er blevet fremsat i fru Smets betnkning .
<P>
Frst og fremmest ndringsforslag 5 om arbejdstiden for yngre lger under uddannelse .
Jeg er helt enig i det ndringsforslag , der er blevet fremsat her om at genindstte holdningen fra frstebehandlingen .
Jeg ved , at visse medlemsstater mener , at det er ndvendigt med en meget lngere overgangsperiode .
Det kan meget vel vre , at bevarelsen af dette ndringsforslag vil fre til en forligsprocedure .
Det vil s give os lejlighed til at se p de omstndigheder , visse medlemsstater str over for , men her og nu mener jeg , at det er helt rigtigt , at vi holder fast ved dette ndringsforslag .
Hr . Pronk har helt ret .
Vi br sprge os selv , om vi har lyst til at f en indsprjtning af en lge efter en 18 timers arbejdsdag , hvilket ikke er usdvanligt .
<P>
I offshoresektoren har vi ndringsforslag 6 - vi har arbejdet lnge og grundigt p at forsge at n frem til en formulering , der sikrer , at vi fr en kollektiv aftale , der frer til en s stor fleksibilitet som mulig under direktivet , det vil sige en arbejdstid , der er beregnet over et helt r .
Formuleringen af den flles holdning ville ganske enkelt have gjort det muligt for arbejdsgiverne at sge at undg forsg p at forhandle om en sdan rligt beregnet arbejdstid , og medlemsstaterne kunne s have tilladt en sdan beregning .
Vi har indbygget en tilfjelse her , der opfordrer til en revision efter fem r , hvor arbejdsmarkedets parter p europisk plan skal se p , hvordan ordningen fungerer i denne sektor med srlig henblik p sektorens arbejdstageres sundhed og sikkerhed .
<P>
ndringsforslag 7 omhandler havgende fiskerfartjer .
Virkningen af dette ndringsforslag vil vre at forsge at begrnse referenceperioden til t r for beregningen af arbejdstiden og med andre ord sikre , at det er muligt at beregne arbejdstiden over et r , men ikke mere .
Hvis vi vlger to , tre eller flere r som referenceperiode for beregningen af arbejdstiden , bliver det absolut meningslst , og vi mener , at den maksimale fleksibilitet ved etrige perioder skulle vre tilstrkkelig .
<P>
I ndringsforslag 8 ser vi p sprgsmlet om den periode , medlemsstaterne kan f til at omstte bestemmelserne til national lovgivning .
Den flles holdning foreslr fire r , hvilket jeg mener er uden fortilflde inden for det sociale omrde .
Med dette ndringsforslag har vi forsgt at n tilbage til den holdning om to r , som vi indtog ved frstebehandling .
Mske vil ogs dette vre noget , der bliver underkastet forligsproceduren , men vi m se , om og hvornr det sker efter vores afstemning i morgen .
<P>
Mit sidste punkt handler om rutebefordring af passagerer i byer , ndringsforslag 9 .
Ogs her har vi indbygget en revision for at forsge at fjerne en anormalitet .
Som situationen ser ud nu , har vi n ordning for personer , der krer sporvogn , og n for personer , der krer bybus .
Det br der ses p .
Vi mener , at en femrig periode skulle vre tilstrkkelig .
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="EN" NAME="Lambert">
Hr. formand , vi bifalder generelt disse betnkninger og deres anbefalinger .
Jeg vil primrt tale om lger under uddannelse .
Som andre har sagt , har dette vret noget , der har optaget sindene i en rkke medlemsstater i adskillige r , og det har isr optaget EU-borgere , der rejser ud - for ikke at tale om dem , der bor sdanne steder som Det Forenede Kongerige eller Irland .
<P>
Nogle medlemsstater har helt klart ikke handlet hurtigt nok i denne henseende .
Nr man ser p nogle af de overtidssatser , der glder , kan man godt forst deres mangel p incitament .
Men vi mener , at tiden nu er inde til at stte skub i forandringerne .
<P>
Arbejdstiden for mere end en kvart million lger under uddannelse i Den Europiske Union er et sprgsml om sundhed og sikkerhed for lgerne selv , og de br have de samme rettigheder til at sikre deres sundhed og eget liv som dem , de behandler .
Det er et lignende sprgsml for dem , der har brug for behandling .
Vi nsker at sikre , at de , der behandler os , er i stand til at handle effektivt og korrekt , hvilket vi ikke kan vre sikre p , nr vi har undersgelser , der viser , at 24 timers arbejde uden svn reducerer prstationsevnen til niveauer , der forbindes med overdreven alkoholindtagelse uden - vil jeg pst - nogen af fornjelserne , der er forbundet hermed .
<P>
At uddanne lger er en langvarig og dyr affre , siger man .
Det er en grund til at have en lang implementeringstid , hvder nogen regeringer .
Men der er grund til at tro , at de strenge arbejdstider bidrager til en betydelig frafaldsprocent , der isr rammer de yngre kvindelige lger .
Vi opfordrer derfor indtrngende kollegerne til at sttte de fire r , der er foreslet i denne betnkning , for vi mener , at der er behov for at stte gang i forandringen via forhandling .
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="EL" NAME="Korakas">
Hr. formand , at man sikrer sfarere p fllesskabsskibe samme arbejdstid som sfarere p skibe , der frer tredjelandes flag og anlber Fllesskabets havne , er uden tvivl en positiv foranstaltning .
Vi er naturligvis ikke enige i , at denne foranstaltning frst skal trde i kraft ved udgangen af 2002 .
Den br have jeblikkelig virkning .
<P>
Vi vil imidlertid benytte lejligheden til at protestere over de uacceptable forhold , der hersker p skibene .
Mit land har en veludviklet handelsflde , s vi ved , hvad vi taler om .
Vi har get sfolkenes arbejde og rederikapitalens udnyttelse af dem , og det har samtidig skrpet problemerne med hensyn til sundhed og sikkerhed p havet .
Der sker hele tiden ulykker til ss med mange ddsfald , som gr rederne rigere og udsletter sfolkene .
<P>
De ansvarlige for denne situation er naturligvis regeringernes politik , der giver rederikapitalen frie tjler , s den i mange tilflde tvinger bestningerne til at arbejde meget hrdt under ekstremt farlige vilkr , som ofte overskrider grnsen for , hvad det enkelte menneske kan bre .
De samme politikker reducerer antallet af arbejdstagere p et skib .
Hvis disse egentlige rsager til sfolkenes problemer ikke identificeres og erkendes , er der derfor ingen grund til at indfre foranstaltninger og kontrolmekanismer f.eks. vedrrende sfolkenes hviletid , for disse foranstaltninger er simpelthen virkningslse og hykleriske , og de er blot med til at bevare en situation , hvor arbejdet og udnyttelsen hele tiden vokser .
Man er ndt til at imdekomme kravet om en femdages arbejdsuge p 35 timer med syv til otte timer om dagen uden lnnedgang , men tvrtimod lnstigning og en ophvelse af de bestemmelser , der forpligter sfolkene til regelmssigt at arbejde 12 timer om dagen .
Den organiske syntese br ges .
<P>
Under alle omstndigheder sttter vi sfolkenes retfrdige krav og stiller os p deres side , og selvom der er positive ting i disse direktiver , kan vi ikke stemme for dem , da de gr i en retning , som vil gre den nuvrende uacceptable situation permanent , selvom der skulle komme forbedringer .
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley">
Hr. formand , jeg vil ligesom mine kolleger gerne lyknske begge ordfrere med fremlggelsen af deres arbejde .
Jeg vil ogs gerne , eftersom dette er min frste lejlighed til at gre det , hilse kommissren velkommen her i Parlamentet til denne debat .
<P>
Hele arbejdstidsomrdet og direktivet har forrsaget en masse vanskeligheder for enkelte medlemmer og ligeledes i medlemsstaterne .
Jeg fler , at vi , selvom alle her i Parlamentet vil hilse muligheden velkommen for at srge for et sikrere arbejdsmilj ikke kun for de ansatte men ogs for forbrugerne og andre brugere af transport m.v. , m sikre , at vi ikke overregulerer inden for nogle bestemte enkeltomrder .
Derfor vil min gruppe anmode om srskilt afstemning om visse punkter , navnlig i Smet-betnkningen .
<P>
Nr vi former lovgivningen , har vi en forpligtelse til at sikre , at den er effektiv , at den nemt kan hndhves , og at den ikke plgger de ansatte eller virksomhederne en skadelig byrde .
Jeg fler , at der er nogle omrder inden for de foreliggende forslag , der vil skabe vanskeligheder .
<P>
For det frste , hvad angr de mobile arbejdstagere , vil udelukkelsen af operatrer , der udfrer transport for egen regning , fra definitionen , udstte denne gruppe for det oprindelige arbejdstidsdirektivs fulde styrke .
Dette vil f.eks. betyde , at der inden for vejtransportomrdet vil vre tre kategorier af operatrer : operatrer , der udfrer transport for egen regning , operatrer , der udfrer transport for fremmed regning , og selvstndige .
<P>
For det andet udvander fjernelsen af de mobile arbejdstagere fra artikel 17 muligheden for at udvide referenceperioden fra 4 til 12 mneder for mobile arbejdstagere .
<P>
For det tredje vil det foreslede sektorspecifikke direktiv om arbejdstiden inden for vejtransporten , nr det bliver frdigbehandlet , overfldiggre denne flles holdning og srge for en mere detaljeret lovgivningsmssig ramme for dette omrde .
<P>
I lyset af dette br vi vre klar over de vanskeligheder , der vil blive skabt .
Derfor anbefaler jeg , at man stemmer nej i relation til disse omrder .
<P>
Der er endnu et punkt , man br have i erindring .
Hensigten med indfrelsen af denne lovgivning var , som jeg sagde tidligere , beskyttelse af sundhed og sikkerhed .
Men jeg har i min besiddelse en undersgelse udfrt af University College , Dublin , der peger p den negative indvirkning af denne foreslede udvidelse af direktivet - ikke kun for sikkerheden og konkurrenceevnen , men ogs for miljet .
Kommissionen har allerede en kopi af denne undersgelse .
Jeg ser gerne et svar fra denne med hensyn til de punkter , der er fremhvet i undersgelsen .
<P>
Jeg vil gerne meget kort nvne nogle af de punkter , der er fremhvet heri .
For det frste vil de samlede omkostninger i forbindelse med direktivet blive meget strre end det , der foresls under vurderingen af virkningerne .
For det andet vil den gennemsnitlige omkostningsstigning for virksomhederne i denne undersgelse vre omkring hundrede gange strre end den , der er angivet i den undersgelse , der er gennemfrt af EF , hvori det udtaltes , at den ville vre p 0,2 % .
<P>
Dette direktivs indvirkning vil ikke vre ensartet i alle sektorer af konomien , og det vil derfor have en negativ indvirkning p nogle sektorer , navnlig de omrder , der er mest afhngige af transport .
<P>
For det tredje vil anvendelsen af en flles standard p tvrs af al vejtransport og andre transportomrder i nogle medlemsstater rent faktisk virke konkurrenceforvridende snarere end at sikre lige konkurrenceforhold .
<P>
Forslagene vil ogs fre til en konflikt med andre ml , ssom mlet med at regulere trafikken for at reducere trafikpropper og andre indvirkninger .
<P>
Endelig har vi allerede i transportsektoren indfrt krav om anvendelse af fartskrivere , som bliver strengt hndhvet i alle medlemsstater , og det kan vre en af mderne at behandle nogle af bekymringerne omkring sundheds- og sikkerhedsaspektet p .
Vi br gre noget for at ndre og konsolidere disse fartskriverkrav .
I Irland har vi en frdselssikkerhedsplan , der har vret i kraft siden 1998 .
Det er en femrsplan , der sigter p at reducere antallet af trafikulykker med ddelig udgang , trafikmngden p vejene og sikre , at kretjernes kvalitet lever op til de hjest mulige standarder for at beskytte miljet .
<P>
Det nste punkt , jeg nsker at komme ind p , er yngre lger under uddannelse .
Dette er et omrde , der har vret fuldt af fare for medlemsstaterne .
Jeg tror , at alle her i Parlamentet vil bifalde muligheden for at kunne afgive en meget positiv og dogmatisk stemme for de forslag , som fru Smet har fremsat i sin betnkning , om at reducere overgangsperioden til fire r .
Der er ingen grund til , at vi behver en 13-rig indfrelse .
Selv forslaget om syv r i den flles holdning er alt for lang tid .
<P>
Vi er alle udmrket klar over , at yngre lger under uddannelse udfrer opgaver , der er stort set identiske med dem , der udfres af deres skaldte " mestre " , de rdgivende lger .
Ja , i 1994 ppegede en rapport rekvireret af Europa-Kommissionen med henblik p at undersge hele omrdet omkring yngre lger under uddannelse syv punkter , hvor det er ndvendigt med jeblikkelig handling , nemlig det helt uacceptable antal arbejdstimer i nogle lande ; sprgsmlet om rdighedsvagter , urealistiske tjenesteperioder , langvarige perioder med uafbrudte vagter , fordelingen af opgaver mellem yngre og ldre lger , det uformelle pres , der bliver lagt p lger under uddannelse , pausers og fritids srbarhed over for det akutte arbejdspres .
<P>
Jeg har haft adskillige mder med yngre lger i Irland i de sidste mneder om dette sprgsml .
Et af de omrder , der er af strst bekymring for dem er , at de p grund af det gammeldags , feudale system , der findes i Irland - og ogs i f.eks. Storbritannien , hvorved yngre lger under uddannelse arbejder som lrlinge - jeg bruger ordet bredt - for ldre rdgivende lger , er bange for at rejse for mange af de sprgsml , der mtte optage dem , da det kunne have indvirkning p deres fremtidige karriere .
Det , vi m garantere , er , at der gives patienterne et ordentligt niveau af sundhedspleje og -beskyttelse og ogs , at de yngre lger opnr det hjeste uddannelsesniveau med ordentlige standarder for deres arbejdsvilkr og arbejdstid - det vil betyde en nedskring i antallet af arbejdstimer - og ogs i de skaldte funktioner , som de er forpligtet til at udfre blot for at gre arbejdet .
Vi har en model i Australien og New Zealand , som med fordel vil kunne kopieres i EU-medlemsstaterne .
<P>
Endelig m der med hensyn til fiskernes bekymringer tages srlig hensyn til denne srlige sektor .
Der findes ingen anden sektor , som den kan sammenlignes med .
De fremsatte forslag er urealistiske og upraktiske .
Vi m sikre , at fiskernes ret til at tjene til dagen og vejen ikke forhindres af latterlig lovgivning .
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="IT" NAME="Bigliardo">
Hr. formand , jeg vil njes med at give udtryk for min undren , der ikke s meget gr p det arbejde , som ordfreren har udfrt , men mere p det , der sker med hensyn til sfolkenes forhold .
Der er tale om en meget vigtig sektor .
Jeg kommer fra et land , nemlig Italien , hvor denne sektor altid har vret yderst vigtig p grund af den beskftigelse , den har givet , og det er en sektor , som frhen gav arbejdstagerne noget , den i dag ikke lngere kan give dem .
Arbejdstagerne inden for denne sektor har oplevet en sand tilbagegang .
De er get tilbage i tiden , idet de i dag tjener mindre og arbejder mere , og de er ofre for liberalkapitalisme , som gr dem til sande ofre inden for denne sektor .
Ogs flytningen af aftalernes gennemfrelse til r 2002 undrer os .
Parlamentet br efter vores mening gre en strre , hurtig og ordentlig indsats for at rette op p situationen .
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="EN" NAME="Lynne">
Hr. formand , jeg lyknsker fru Smet med hendes betnkning .
Jeg vil gerne koncentrere mig om to konkrete kategorier , nemlig de yngre lger og fiskerne .
<P>
Hvad de yngre lger angr , var jeg glad for , at Europa-Parlamentet i udvalget er net til enighed med hensyn til ndringsforslag 5 om en overgangsperiode p fire r i stedet for de ni r , der er fastsat i Rdets holdning , og som jeg mener er alt for lang tid .
Lgerne har vores liv i deres hnder .
Det er vigtigt , at de er omfattet af arbejdstidsdirektivet .
Jeg var bekymret over den ugentlige arbejdstid , og hvordan den ikke br overskride 54 timer over en fire mneders referenceperiode .
Derfor ser jeg gerne , at De af samme grunde sttter ndringsforslag 10 , der er fremsat i mit navn .
<P>
Jeg vil gerne nvne her , at det p papiret ser ud , som om jeg havde taget noget af betragtning 11 ud , men mit ndringsforslag er rent faktisk blot en tilfjelse , et tillg til betragtning 11 .
Jeg tager ikke noget ud af den .
Jeg beder om Deres sttte .
<P>
Det er vigtigt ogs i forbindelse med dispensationer om et mindste antal daglige hvileperioder , at vi stadig har tilstrkkelig hvile for lger .
Jeg kender til lger i Det Forenede Kongerige , der arbejder i uafbrudte 56 timers skift - en arbejdstid fra kl . 9 morgen om lrdagen til kl .
5 om eftermiddagen om mandagen er ikke ualmindelig .
Vi beder ikke om en 11 timers hvileperiode . Vi beder om - lade os sige seks timer inden for en 24 timers periode .
Det er ikke at bede om for meget .
Hvis lgerne ikke fr det , vil deres dmmekraft lide under det .
Vi tillader ikke , at folk drikker og krer bil , for deres koordineringsevne er vk .
Jeg mener ikke , at vi br tillade yngre lger at praktisere lgevirksomhed .
Jeg opfordrer indtrngende til , at De sttter ndringsforslag 10 .
<SPEAKER ID=84 LANGUAGE="EN" NAME="Dover">
Hr. formand , jeg vil gerne rejse et sprgsml om hndhvelsen af sfarendes arbejdstid , af deres arbejdstid p skibe , der anlber Fllesskabets havne .
<P>
Jeg kan ikke rigtig se , hvordan denne foranstaltning kan overvges p tilfredsstillende vis , for Fllesskabets havne og landene inden for Det Europiske Fllesskab har ikke nogen reel kompetence over disse skibe , der sejler under tredjelandsflag eller ejes af redere i tredjelande .
Hvis vi gennemfrer det - lad os f.eks. sige , at de var blevet enige om , at nogen overvgning var mulig - s ville de nppe have en bestemt arbejdstid uden for Fllesskabets farvande og havne for derefter at ndre den , s snart de befandt sig inden for vores geografiske omrde .
<P>
Jeg har talt med amerikanske jurister om dette i de seneste uger - personlige venner , jeg har ingen interesser i klemme her .
De mener blot , at det er forkert , at havne skulle komme med diktater til skibsredere .
Vi nsker maksimum handel her i Den Europiske Union .
Vi vil gerne have , at krydstogtskibe kommer her , bruger penge her og giver beskftigelse til vores forskellige lande .
Jeg kan ikke se , hvordan det er muligt at overvge en praksis , der synes mere at vre en sag for den internationale ret .
Skibsredere og de nationer , hvis flag disse skibe sejler under , br overvges andetsteds end af europiske lande .
<SPEAKER ID=85 LANGUAGE="EN" NAME="De Rossa">
Hr. formand , jeg vil gerne primrt komme ind p sprgsmlet om lger under uddannelse .
Men jeg vil gerne komme med nogle f bemrkninger , inden jeg kommer ind p dette .
<P>
For det frste udelukkede det oprindelige direktiv seks millioner arbejdstagere fra dets anvendelsesomrde .
Det forekommer mig at vre alt , alt for mange og ogs uretfrdigt .
Jeg kan ikke forst , hvordan man kan lave en sondring mellem yngre lger , der er trtte , lastbilchauffrer , der er trtte , og fiskere , der er trtte .
De udgr alle en risiko enten for dem selv , for dem , de arbejder sammen med , deres patienter eller andre trafikanter .
Jeg kan ikke forst , hvordan hr . Crowley kan lave den sondring , han har gjort .
Jeg hber ikke , at han afspejler den irske regerings holdning i relation til disse forslag .
Det er skandalst og uacceptabelt , at lger under uddannelse p irske hospitaler undertiden forventes at arbejde over 80 timer om ugen .
Det er skandalst og skammeligt , at vi har lastbilchauffrer , der sidder og falder i svn over rattet og sledes bringer dem , de arbejder sammen med , og andre trafikanter i fare .
Vi ved , at det er en ret s hj andel af trafikulykkerne , der skyldes lastbilchauffrer , der har krt i for mange timer .
<P>
Hr . Crowley hvder , at fartskriverlovgivningen hndhves strengt i Irland og andetsteds , og det er ganske enkelt ikke sandt .
Jeg ved ikke , hvorfor dette er tilfldet .
Jeg ved ikke , hvorfor den ikke hndhves strengt , men det gr den ikke .
Vi br tage skridt til at beskytte offentligheden som helhed og patienterne .
Det er ikke godt nok , at en medlemsstat udtaler i Rdet , at det vil vre dyrt at gennemfre disse forslag .
For selvflgelig vil det vre dyrt , men hvilken pris stter man p et barns liv , der f.eks. bliver krt over p vejen , eller en patient p et hospital , der f.eks. bliver behandlet forkert som flge af en lges trthed ?
Det er bare ikke acceptabelt .
Det er ndvendigt , at vi i morgen vedtager den holdning , som ordfrerne og Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender har foreslet , og anmoder Rdet om endelig at gre noget ved dette sprgsml og sikre , at ingen er ndt til at have en s umenneskelig arbejdstid , som vi forventer af vores lger under uddannelse .
<P>
Hvad lastbilchauffrerne angr , forekommer det mig , at den eneste mde , hvorp man kan regulere dette , er ved at lovgive omkring det .
Lastbilchauffrer , der udfrer transport for egen regning , vil arbejde i alle de timer , de fr , fordi de ikke ved , hvornr de fr den nste opgave .
S det er ndvendigt at hndhve loven , sledes at de bliver tvunget til ikke at befinde sig p landevejen , nr de ganske enkelt er for trtte til at kre .
<SPEAKER ID=86 LANGUAGE="SV" NAME="Paulsen">
Hr. formand , jeg mener , at det er en ganske god betnkning , isr fordi man fastholder Parlamentets frste standpunkter , isr i ndringsforslag 5 .
<P>
Arbejdstider for visse erhvervsgrupper er ikke udelukkende et sprgsml om det selvflgelige i at beskytte disse individer , men derimod i hjere grad et sprgsml om vores generelle sikkerhed .
Trafikmiljet bliver ikke mere sikkert og bedre , hvis de , der krer de tunge kretjer , ikke er friske og vgne , men derimod trtte og irriterede .
Det gr ud over os alle .
<P>
Arbejdstiderne for de unge lger under uddannelse skal ogs mere eller mindre vurderes ud fra et direkte folkesundhedssynspunkt .
At krve af disse unge lger under uddannelse , at de skal arbejde op til 60 timer om ugen i gennemsnit i en periode p fire mneder , er dels at drive rovdrift p unge mennesker - de skal jo igennem denne turnusordning for at f deres eksamen - og dels er det alle os som befolkning , der skal mde disse unge lger under uddannelse rundt omkring p sygehuse og skadestuer .
Her kan man appellere til , at de er udhvilede og vgne , s de i det mindste kan bedmme , om der er tale om et tilflde , de selv kan klare , eller om de skal have hjlp fra tilkaldevagten .
Endnu en gang til jeg give min fulde sttte til Parlamentets frste udtalelse .
<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="NL" NAME="Bouwman">
Hr. formand , det oprindelige direktiv af 1993 om tilrettelggelsen af arbejdstiden var ndvendigt for arbejdstagernes sikkerhed og sundhed p arbejdspladsen .
Fru Smets nuvrende supplerende direktiv om supplerende sektorer og aktiviteter er ogs meget vigtigt , og vi sttter det med glde .
Udover min gruppes tidligere bemrkninger har jeg ogs nogle kommentarer .
<P>
I nogle EU-lande , herunder Nederlandene , Belgien og Finland , har arbejdsgiverne i vejtransportsektoren inden for rammerne af en strategi om udlicitering og fleksibilitet gjort deres hjul , det vil sige lastbiler og chauffrer , selvstndige .
De hyrer disse selvstndige uden personale , som de kaldes i Nederlandene , til de samme aktiviteter .
Disse selvstndige chauffrer er ikke lngere ansatte , men deres rolle er nsten den samme , og de brer selv risikoen .
Fagforbundene og arbejdsgiverorganisationerne vil organisere dem .
De er alts ikke omfattet af det nye direktiv .
Deres sikkerhed og sundhed bliver ikke beskyttet , fordi de er selvstndige erhvervsdrivende .
De ser heller ikke ud til at vre med i forhandlingerne mellem de sociale parter i EU .
<P>
Dette fnomen forekommer ogs i andre brancher , ssom byggesektoren og nogle andre sektorer .
De sociale problemer , som vi konfronteres med , ligner til en vis grad nogle retningslinjer i beskftigelsespolitikken .
Hvad betyder det ?
Jeg ved , at der i jeblikket bag kulisserne arbejdes p nogle retningslinjer , men at de og gennemfrelsen heraf blokeres .
<P>
Jeg anmoder Kommissionen om at tage problemet op s hurtigt som muligt og komme med de ndvendige supplerende forslag .
<SPEAKER ID=88 LANGUAGE="SV" NAME="Schmid, Herman">
Hr. formand , det handler alts om arbejdstider p nogle helt srlige , men meget vigtige omrder .
Nr vi nu har en flles lovgivning om arbejdstider i EU , er det jo ubegribeligt og uacceptabelt , at centrale erhvervsgrupper ssom tog- og flypersonale , yngre lger , folk , der arbejder til ss , og lign. grupper udelukkes .
Man kunne jo tvrtimod mene , at behovene for disse grupper er srligt store .
Jeg tror , at det skyldes forskellige forhold , til dels meget drlige traditioner .
Man har f.eks. i de mobile erhverv haft drlige betingelser for praktisk fagligt arbejdsmiljarbejde .
Samtidig har arbejdsgivernes behov for en konstant arbejdsindsats vret stort , og det er dermed blevet afgrende .
<P>
Man skal ogs huske , at der , hvad angr de yngre lger , som vi har nvnt her , ogs findes sdanne traditioner , f.eks. som flere har vret inde p her - traditioner , der er skabt af overlger og professorer .
Nogle talte om feudale traditioner i forbindelse med gamle traditioner , som indebrer , at yngre lger er tvunget til at arbejde p en mde og i en udstrkning , der er skadelig .
De bliver imidlertid ndt til at gre det af hensyn til karrieren .
<P>
Traditioner som disse skal brydes .
Det lader de fleste jo til at vre enige om .
Men s ophrer enigheden . Man nsker at udstte de ndvendige forandringer , mske af konomiske rsager , mske af praktiske rsager .
Det skal Europa-Parlamentet vende sig mod .
Vi skal vgte beskyttelsen af arbejdstagerne meget hjere , og det af mere end kortsigtede , praktiske rsager .
Jeg synes ogs , man skal huske , at behovet for at markere , at ogs afvigende , anderledes og p forskellig vis mobile arbejdsmarkeder skal medtages , og at disse grupper skal beskyttes af direktivet .
Vi fr nemlig flere og flere erhvervsgrupper , som arbejder under mobile betingelser , og flere og flere arbejdstagere , som har mobile arbejdsbetingelser .
Hvis det forholder sig sledes , at der skal kunne gres undtagelser fra arbejdsmarkedsdirektivet , fr vi flere og flere grupper , som kan hvde , at lige netop deres arbejdskraft skal undtages .
<P>
Jeg mener derfor , at det er virkelig godt , at vi har fet disse to betnkninger .
Jeg vil sttte dem p det varmeste , men jeg vil samtidig gerne pege p en tredje faktor .
Det er jo ikke bare hensynet til de ansatte og arbejdsgiverne , vi skal tnke p , der er ogs en tredje part .
Store dele af disse grupper leverer jo tjenesteydelser og varer til forbrugerne .
Det glder f.eks. passagerer , som risikerer at blive transporteret af udkrte piloter , og patienter , som risikerer at blive behandlet af udmattede lger .
Det er naturligvis uacceptabelt .
Vi skal derfor stte grnser for , hvad man kan byde befolkningen p dette omrde .
<P>
Vi kan naturligvis ikke acceptere overgangsperioder p syv eller 13 r .
Jeg og min gruppe ser gerne , at vi i visse henseender gr endnu lngere , men vi er under alle omstndigheder tilfredse med den udvikling , der er sket , og mener , at de to betnkninger er udmrkede .
<SPEAKER ID=89 LANGUAGE="EN" NAME="Gallagher">
Da arbejdstidsdirektivet fra 1993 blev udarbejdet , blev en rkke sektorer udelukket fra dets anvendelsesomrde , og rsagen hertil er helt klar , nemlig at netop de sregenheder , der er kendetegnende for nogle af de pgldende sektorer , krvede lovgivning , der tog hensyn til disse sregenheder og behov .
<P>
Jeg vil gerne koncentrere mine bemrkninger her til aften om fiskeindustrien , og en af de udelukkede sektorer er naturligvis havfiskeriet .
Jeg er enig i Rdets synspunkt om , at det er absolut ndvendigt med fleksibilitet i denne sektor .
Jeg vil endda g endnu videre og opfordre til , at man ogs udelukker de arbejdstagere , der arbejder med forarbejdning af frisk fisk - og jeg understreger frisk fisk - for der er ikke nogen kontinuitet i forsyningen , nr vi taler om fisk .
Jeg mener ikke , at arbejdstagernes sundhed og sikkerhed br bringes i fare .
Det er ikke det , jeg foreslr , men jeg mener , at beskyttelsen bedst kan opns ved en aftale mellem arbejdsmarkedets parter inden for fiskeri- og fiskeforarbejdningsindustrien .
Jeg kan derfor ikke g ind for hr . Hughes ' ndringsforslag , der vil lgge alt for mange bnd p fiskeindustrien .
<P>





<P>
Fiskere skal have tilstrkkelig med ferie og et loft over deres arbejdstid , men jeg er meget bekymret for den skade , det kunne forrsage erhvervet , hvis vi indtager en alt for ufleksibel holdning . Jeg vil gerne understrege , at hverken fiskeindustriforeningerne eller for den sags skyld nogen enkeltfiskere har kontaktet mig for at sge om at blive medtaget i direktivet .
Dette er et erhverv , som jeg holder af at tro , at jeg har et srligt tilhrsforhold til og forstelse for , idet jeg kommer fra en maritim valgkreds i det nordvestlige Irland , hvor fiskeriet er en meget vigtig del af den lokale konomi . Min bekymring gr til familierne til dem , der forsger at leve af det .
Jeg vil bede hr . Hughes og dem , der mener , at de nsker at stemme for hans ndringsforslag , om at gre brug af deres sunde fornuft .
<P>
Jeg vil slutte af med at benytte mig af lejligheden til at nvne den anden gruppe - de yngre lger .
Det antal timer , som denne idealistiske gruppe af individer for nrvrende m arbejde i Irland , er helt uacceptabelt .
De br bringes under den rette beskyttelse i direktivet , og jeg sttter fuldt ud ndringsforslag 5 , der krver en maksimal overgangsperiode p fem r .
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="EN" NAME="Skinner">
Der er blevet sagt nogle spredte nemme og fromme ord her i aften om arbejdstid .
Som alle ved , handler det rent faktisk om sundhed og sikkerhed .
Og alligevel er det et emne fuldt af problemer .
Men ikke desto mindre br det glde som et absolut princip for alle arbejdstagere - uden undtagelse .
Det er nemt at se , hvordan nogle folk slr ned p nogle grupper , men ikke vil pege p , at der er behov for , at det ogs bliver anvendt p andre .
<P>
Naturligvis m fru Smet , der har fremsat denne betnkning , som hun har overtaget fra det foregende Parlament , acceptere , at hun som tidligere medlem af Rdet var ndt til at acceptere Rdets flles holdning , som hun nu forkaster .
Det , der helt klart mangler i denne debat , er de ndvendige processer iscenesat af medlemsstaterne .
For der er jo tale om et uelastisk udbud under visse omstndigheder , ligesom der er med lger under uddannelse .
En anden ting , der mangler , er de bestrbelser , der allerede er gjort i visse medlemsstater .
I Det Forenede Kongerige er forslag f.eks. kommet dette direktiv i forkbet og er blevet hilst velkommen af Andrew Hobart , der er formand for de yngre lgers komit , og som siger , at han er meget glad for , at man er net frem til en forstelse om en ny overenskomst for yngre lger , der p forhnd vil garantere en sikker arbejdstid i Det Forenede Kongerige .
Havfiskeriet - her har vi et omrde , der udgr et unikt tilflde , som beviser reglen om , at dette arbejdstidsdirektiv er fuldt af praktiske problemer .
<P>
Men jeg kan trods alt mske vove et smil .
Jeg er enig i principperne i denne betnkning , men uenig i de sknnede virkninger af alle disse ndringsforslag , men jeg tror , at det er i overensstemmelse med min holdning p ethvert tidspunkt .
Det vil blive interessant at se , hvordan de , der fler sig fri til at vlge og vrage , hvem der skal have gldende arbejdstidsbegrnsninger , og hvem der ikke skal , kan forklare dette til de berrte arbejdstagere .
Og hvad med ambulance- og akuthjlpspersonale - paramedicinsk personale og andre .
Fortjener de ikke ogs at vre et srtilflde ?
S fr vi bliver alt for selvtilfredse i vores bekymring for blot nogle grupper , br vi s ikke sknke en tanke til de andre , der udver akutbehandling p alle tider , og som ogs er udelukket fra visse aspekter i arbejdstidsdirektivet ?
<P>
Jeg vil bede om mindre selvtilfredshed og mere praktisk anvendelse .
<SPEAKER ID=91 LANGUAGE="EN" NAME="Hudghton">
Overordnet finder jeg fru Smets betnkning og de fleste af udvalgets ndringsforslag acceptable og vrd at sttte .
Andre har nvnt srlige aktiviteter og sektorer , som foresls dkket af arbejdstidsbestemmelser for frste gang .
F.eks. nvnte min gruppekollega , fru Lambert , lger under uddannelse , og jeg kan fuldt ud slutte op om hendes bemrkninger og sttte de forslag , der omhandler denne sektor .
Jeg er imidlertid bekymret for , at havfiskere og navnlig partsfiskere , der er fuldt ud selvstndige , vil blive negativt berrt af nogle aspekter i disse forslag , og jeg nsker en afklaring af dette .
<P>
Partsfiskere ejer sammen deres skibe og betales udelukkende via deres andel af fangsten .
Deres arbejdsmnstre er dikteret af faktorer , der ligger uden for nogen kontrol , ssom vejrforhold og fiskebevgelser , og derfor er det vanskeligt at forestille sig , hvordan arbejdstidsbegrnsninger p nogen mde kan vre praktiske i denne sektor .
<P>
Sundheds- og sikkerhedshensyn er naturligvis en vsentlig rsag til at begrnse arbejdstiden , men fiskeriet er allerede underkastet regler for god praksis og regler , som overvges af kompetente myndigheder .
<P>
Partsfiskerne har hidtil vret sikret , at der ville blive taget hensyn til deres unikke omstndigheder gennem undtagelser .
Jeg mener , at partsfiskerne fortsat br betragtes som et srtilflde og ikke underkastes upraktiske reguleringer .
Jeg vil tage fuldt hensyn til de forskellige forslags og ndringsforslags potentielle indvirkning p fiskerne , inden jeg afgiver min stemme i morgen .
Jeg vil lytte meget omhyggeligt til opsummeringen af denne debat efter antydninger om , at der kan tages tilfredsstillende hensyn til navnlig partsfiskernes behov .
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="NL" NAME="Meijer">
Hr. formand , p et frit marked med fri konkurrence har de virksomheder , som producerer det billigste produkt , strst chance for at overleve , ogs hvis produktet kun er billigt som flge af drlige arbejdsforhold , lave lnninger , miljforurening eller dyrplageri .
Det ser vi helt klart i forhandlingerne om nye aftaler i WTO og lidt mindre i forhandlingerne om arbejdstider i EU ' s medlemsstater .
<P>
Arbejdsgiverne s helst , at de ansatte altid er disponible . Det vil sige mere end otte timer i trk eller om aftenen , om natten , om lrdagen og om sndagen .
Betalt arbejde opfattes stadigvk som en vare .
Sikkerheden og sundheden er til trods for bedre lovgivning stadigvk ikke optimalt sikret .
Den krvede indsats er for det meste strre end frhen .
Arbejde er blevet en form for topsport .
Det er kun f , der kan holde til det i lngden .
Mange er slidt op lnge fr pensionsalderen .
<P>
Derfor er det meget ndvendigt , at alle ansatte beskyttes mod slid , ulykker , overbelastning og mangel p sammenhngende fritid til at gre , hvad man vil .
Det har alle arbejdstagere krav p , uden undtagelser .
<P>
Arbejdsgiverne krver hele tiden undtagelser . Undtagelser til fordel for svage erhvervsgrene , som kun er store som flge af deres lave produktionsomkostninger og deres arbejdsforhold fra det 19. rhundrede .
Slnge det er tilladt , vil der fortsat vre svage arbejdsgrupper .
Der er noget i vejen med erhvervsgrene , som kun kan overleve ved hjlp af disse grupper .
Det glder isr for vejtransporten , som er alt for billig , og som lgger stadig flere driftsrisici over p chauffrerne ved at tvinge dem til at blive sm ubeskyttede selvstndige erhvervsdrivende .
<P>
Det er ikke tilfldigt , at undtagelserne overvejende omfatter mobile arbejdstagere og mennesker , der tjener deres penge ved fiskeri eller olieudvinding .
De kan ikke i samme grad som deres kolleger i andre erhvervsgrene ndre deres drlige arbejdsvilkr , isr fordi de ikke konstant arbejder sammen med deres kolleger p en fast arbejdsplads , som nemt kan besges af reprsentanter fra fagforbundene .
<P>
Det kan kun forsvares at krve fleksible arbejdstider af mennesker med et srligt ansvar og en dertil passende hj ln .
Hvis derimod de svagest stillede arbejdstagere skal arbejde lngere , er der noget galt .
S sker det kun som flge af konkurrencen mellem virksomheder , som arbejder til en alt for lav pris , eller som vil have et alt for hjt udbytte .
<P>
Jeg slr derfor til lyd for , at vi ikke forsger at lse dette problem ved at sende det tilbage til forhandlingerne mellem fagforbundene og arbejdsgiverorganisationerne , fordi mange af disse arbejdstageres stilling stadigvk er alt for svag .
Forhandlinger lser derfor ikke deres problem hurtigt .
Derfor skal der ikke vre undtagelser , overgangsfristerne skal vre korte , og den traditionelle ret til sndagshvile skal beskyttes og hndhves .
<SPEAKER ID=93 LANGUAGE="FR" NAME="Vachetta">
Min frste bemrkning er , at direktivet fra 1993 om arbejdsforholdene er yderst mangelfuldt og giver uhindret plads til udskejelser .
I prmisserne nvnes imidlertid ndvendigheden af at harmonisere de sociale forhold i forbindelse med udviklingen .
Deraf udleder jeg , at det overordnede ml er at tilpasse arbejdsforholdene efter forholdene i de medlemsstater , der er net lngst .
En arbejdsuge p 48 timer , en ugentlig hviledag , 11 timers afbrydelse mellem to arbejdsdage er imidlertid forslag , der er drligere end de resultater , der allerede er blevet opnet i flere medlemsstater .
<P>
Dette direktiv giver endvidere plads til mange afvigelser , hvilket forvrrer situationen yderligere , og derfor er direktivet ikke acceptabelt .
Hvis det blev udvidet til ogs at omfatte lnmodtagerne inden for sektorerne jernbane- og lufttransport , ville det endda vre et tilbageskridt , da lovgivningen i flere medlemsstater er net videre end som s .
Det er et uomtvisteligt krav , at de bestemmelser , der er gldende i flere europiske lande , og som er til arbejdernes fordel , under ingen omstndigheder kan fraviges , heller ikke med henblik p at fremme konkurrencen .
I Frankrig f.eks. , hvor kvinders natarbejde er underlagt stramme regler , burde intet europisk direktiv kunne bringe dette resultat i fare . Det burde i stedet udbredes til at glde alle kvindelige arbejdere i Europa .
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="SV" NAME="Sacrdeus">
Hr. formand , jeg vil gerne komme ind p ndringsforslag 5 , som handler om lger under uddannelse .
Det er absolut ndvendige forbedringer , der foresls .
<P>
For det frste handler det om sikkerhed for patienterne , det vil sige for os selv , at lgerne er friske og orker at udfre deres livsvigtige arbejdsopgaver .
For det andet handler det om folkesundhed .
Hvem af os , eller ingen i det hele taget , har godt af at have s lange arbejdsuger , undertiden mere end 100 timer i visse medlemslande , som en del unge lger har ?
For det tredje handler det om lgerne som et forbillede for andre og deres livsstil .
For det fjerde er det et centralt arbejdsmarkedssprgsml om arbejdsugens lngde .
<P>
Det er godt og rigtigt , at Europa-Parlamentet opfordrer regeringerne til at handle hurtigere .
13 r er en uforsvarligt lang omstillingsperiode .
Fire r er en mere rimelig periode .
Jeg anser ogs Europa-Parlamentets rolle for vigtig , nr det handler om at vre meningsdanner og drivkraft .
<P>
Skinner har i et tidligere indlg udtrykt rgrelse over , at en vis gruppe , i dette tilflde de unge lger , tages op til behandling her i Europa-Parlamentet , og at debatten skulle fokusere p dem .
Jeg vil her gerne ppege , at man skal se dette som et eksempel blandt mange andre , som indebrer , at man forbedrer forholdene for arbejdstagerne , og at det kommer andre grupper til gavn .
Vi har tilstrkkeligt mange misundelige i mange andre sammenhnge .
Lad os se dette som en forbedring for en gruppe , som ogs andre grupper kommer til at f gavn af .
<SPEAKER ID=95 LANGUAGE="EN" NAME="Doyle">
Nr talen falder p arbejdstidsdirektivets anvendelse p operatrer , der udfrer vejtransport , er jeg bekymret for udelukkelsen af operatrer , der udfrer transport for egen regning fra definitionen af mobile arbejdstagere .
P vejtransportomrdet vil vi nu have tre kategorier operatrer , nemlig operatrer , der udfrer transport for egen regning , operatrer , der udfrer transport for fremmed regning , og selvstndige med tre forskellige arbejdstidsordninger i henhold til direktiv 93 / 104 .
Jeg vil hvde , at dette ikke vil kunne fungere og hndhves .
Hvis fartskriverlovgivningen kunne hndhves strengt , ville vi s have brug for det ndringsforslag , der er blevet fremlagt for os , ville vi s have brug for at fordoble mngden af varevogne og lastbiler p vejene med den deraf flgende indvirkning p miljet ?
Juryen er i gang med voteringen .
<P>
Jeg sttter ndringsforslag 5 fuldt ud .
Ja , i Irland kan vi bje vores hoveder i skam .
Vi har 3.000 reservelger eller yngre lger .
Det frivillige loft over arbejdstiden , der er forhandlet af den irske lgeforening og vores sundhedsministerium , er p 35 timer om ugen i gennemsnit over tjenesteperioden p 46 timer og ikke mere end 72 timers uafbrudt arbejde .
Pyt med at f en indsprjtning af en lge , der har vret p vagt i 16-18 timer , som en anden taler nvnte .
Men hvem ville synes om at f deres barn forlst af en lge , en yngre gynkolog , der har haft vagt i 70 timer ?
Det er tilladt at arbejde uafbrudt i 70 timer .
Det er rystende for jeblikket .
<P>




<P>
Den undersgelse , som Kommissionen gennemfrte i forbindelse med det oprindelige arbejdstidsdirektiv , udtalte , at hospitalsreservelger i Irland arbejdede meget mere end de tilladte 65 timer om ugen , og de varetager opgaver , der ikke adskiller sig fra det , deres ldre kolleger gr . Denne undersgelse opregnede problemer , der burde lses jeblikkelig , og jeg vil nvne dem kort her - nemlig en urimelig lang arbejdstid i adskillige EU-lande og rdighedsvagter .
Her har vi i vrigt problemer i Irland med definitionen af rdighed .
I Irland er rdighed ensbetydende med at have vagt , og det m vi vre forsigtige med .
Undersgelsen nvner ligeledes urealistiske tjenestelister , for lange perioder med uafbrudt vagt , fordelingen af opgaver mellem yngre og ldre lger , uformelt pres p lger under uddannelse , pausers og fridages srbarhed over for det akutte arbejdspres .
<P>
Jeg vil slutte af med at sige tak .
Jeg vil blot sige , at vi ved at beskytte vores lger , beskytter vores patienter .
Dette er et sundheds- og sikkerhedssprgsml for bde lgerne og deres patienter .
Vi m holde op med at udnytte de yngre lger under uddannelse bde for deres egen og patienternes skyld .
<P>
Lad mig komme med en helt anden bemrkning til forretningsordenen .
Min kollega , fru Scallon , er ikke til stede , da vi af det , formand Nicole Fontaine sagde ved afslutningen af oksekdsdebatten forstod , at Smet- og Hughes-betnkningerne ville blive drftet i morgen .
Der er sikkert tale om et problem i forbindelse med tolkningen her .
Jeg forstod det sdan , og fru Scallon og andre kolleger , der ikke er til stede , er ogs blevet forvirret af dette .
<SPEAKER ID=96 NAME="Formanden">
Der er helt klart sket en misforstelse .
Jeg tager det ad notam .
<SPEAKER ID=97 LANGUAGE="EN" NAME="Banotti">
Fru Doyle har nvnt mange af de tekniske punkter , jeg nskede at komme ind p om vilkrene for yngre lger .
<P>
Det er ironisk , at vi her p trskelen til det nye rtusinde drfter arbejdsvilkrene for lger , der arbejder under noget , der kun kan beskrives som Dickenske forhold .
De har lange arbejdstider under vanskelige omstndigheder med kun liden eller ingen anerkendelse i regeringspolitikken af de alvorlige vanskeligheder , de str over for .
Jeg hber meget inderligt , at Parlamentet klart vil give dets sttte til genindfrelsen af de oprindelige fire r for medtagelsen af yngre lger i dette direktiv .
<P>
Det er forblffende , at folk med et sdant kmpemssigt ansvar i vores tid arbejder under sdanne vanskelige vilkr .
Ville De , hr. formand , g ombord p et fly , der blev fljet af en pilot , der var udmattet og havde arbejdet mere end 70 timer p en uge ?
Det ville jeg ikke , og jeg er sikker p , at ingen andre kolleger heller ikke ville gre det .
Jeg har vret sygeplejerske - jeg gruer ved at fortlle , hvor lnge det er siden - men dengang var de tekniske krav til bde lger og sygeplejersker langt mindre , end de er nu .
Nu forventes lger - og naturligvis ogs sygeplejersker , jeg m ogs tale deres sag - at vre hjt teknologisk kyndige .
Vi ved alle , hvor svrt det bliver , nr vi er udmattede ved at gre noget s enkelt som at arbejde p vores computere .
S hvor meget mere bliver det s ikke med tekniske sprgsml ?
Disse unge lger , disse yngre lger beskftiger sig med alvorlige akuttilflde i en tilstand af ekstrem udmattelse .
Jeg hber meget inderligt , hr. formand , og det fremgr klart af denne debat , som den hidtil er forlbet , at vores kolleger ogs deler denne bekymring , at de vil sttte alle ndringsforslagene , og jeg takker fru Smet mange gange for de mange serise tanker , hun har gjort sig om dette srlige sprgsml .
<SPEAKER ID=98 NAME="de Palacio">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske hr. ordfrer Hughes med hensyn til bestemmelserne om sfarendes arbejdstid i anledning af hans forslag til Parlamentet om uden ndringer at godkende Rdets flles holdning vedrrende anvendelsen af sfarendes arbejdstid p skibe , der anlber EU-havne .
Godkendelsen af forslaget uden ndringsforslag giver mulighed for at afslutte proceduren n gang for alle og dermed afslutte arbejdet inden for omrdet om arbejdstid i den maritime sektor .
<P>
Jeg vil gerne minde Parlamentet om , at Rdet i juni vedtog direktiv 1999 / 63 om gennemfrelse af den aftale om tilrettelggelse af arbejdstiden for sfarende , som er indget mellem arbejdsmarkedets parter i sfartsbranchen .
Jeg tror , at noget af det bedste , der er kommet ud af denne foranstaltning , er , at vi er ved at lave en samlet aftale mellem arbejdsmarkedets parter , hvilket - tror jeg - garanterer denne aftales effektivitet .
<P>
Sledes , hr. formand , trder bde direktivet om aftalen og det aktuelle forslag til direktiv i kraft den 30. juni 2002 .
Denne periode anses for ndvendig , for at medlemsstaterne kan ratificere ILO ' s konventioner om arbejdstid for sfarende .
Ratifikationen af ILO ' s instrumenter er jo en ndvendig betingelse for at pbegynde inspektion om bord p udenlandske skibe , der anlber EU-havne , hvilket bl.a. vil betyde , at vi kan undg illoyal konkurrence netop inden for vores egne havne .
<P>
Til sidst , hr. formand , vil jeg gerne - udtrykkeligt og endnu en gang til Europa-Parlamentet og isr til hr . Hughes - sige tak for det udfrte arbejde og sttten til forslaget .
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="EL" NAME="Diamantopoulou">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil gerne lyknske og takke fru Smet , og jeg vil indlede med at understrege , at det , vi drfter i dag , er en ndring af et direktiv , der vedrrer de sektorer , hvor arbejdstagerne har vret udelukket fra direktivet om tilrettelggelse af arbejdstiden , en ndring , som har vret drftet nu i seks r .
Dette er et vigtigt sprgsml , og jeg ser det som en politisk udfordring at n frem til et realistisk forslag , som vil kunne bruges fremover , for det er det , vi nsker .
<P>
Efter de forhandlinger , der har fundet sted p grundlag af Parlamentets og Rdets indsats , mener jeg , vi nrmer os mlet .
Kommissionen kan acceptere de fleste af fru Smets forslag , enten som de er , eller princippet i dem .
Jeg vil gerne gre opmrksom p , at ndringsforslag 2 , 3 , 4 og 8 kan accepteres , som de er .
Desuden er Kommissionen principielt enig i ndringsforslag 6 , 7 og 9 , som eventuelt skal formuleres lidt mere prcist , men indholdet kan vi g helt ind for .
Jeg vil ogs gerne ppege , at der ikke m vre tvivl om , at Kommissionen bevarer initiativretten , hvad angr de forslag , der vil flge af revideringerne .
<P>
Der er s to ndringsforslag tilbage , som er problematiske . Det er forslagene vedrrende de praktiserende lger og hviletid om sndagen .
De fleste talere har omtalt de unge lger under uddannelse og deres srlige situation og srlige arbejdsforhold .
Her m jeg understrege , at der er alt for langt imellem Rdets forslag og Europa-Parlamentets forslag , og derfor kommer Kommissionen med et kompromisforslag , der ligger midt imellem , idet vi foreslr en syvrig overgangsperiode , inden bestemmelsen om maksimalt 48 timer trder i kraft .
Vi tror , at dette forslag kan lse problemet , s direktivet endelig kan blive gennemfrt .
Det er ganske vist ikke helt tilfredsstillende for de ansatte lger , men hvad dette srdeles komplicerede problem angr , m vi tage hensyn til medlemsstaternes politik for deres nationale sundhedsvsener , for forholdene i de enkelte lande og den periode , hvor lgerne er under uddannelse , og som er en overgangsperiode , og ud fra dette g realistisk til vrks og forsge at finde en middelvej , s vi omsider kan tage det nste skridt videre .
<P>
Det andet sprgsml drejer sig om hviletid om sndagen .
Hvis Kommissionen beslutter at revidere hele direktivet om tilrettelggelse af arbejdstiden og rejse sprgsmlet om hviletid om sndagen igen , et sprgsml , der har vret drftet indgende , og som Domstolen allerede har afsagt kendelser om , tror vi , der er risiko for , at det aldrig vil blive behandlet , og vi igen havner i en blindgyde i en utopisk sgen efter den perfekte lsning .
<P>
Jeg vil gerne sige , at jeg er taknemmelig for Parlamentets sttte til Kommissionens arbejde med direktivet , men det str klart , at det er ndvendigt med en forligsprocedure i forbindelse med de vigtigste uafklarede sprgsml .
De sprgsml , der er tale om , er alts overgangsbestemmelserne for lger , sprgsmlet om hele direktivets gennemfrelsesperiode og den maksimale arbejdstid for sfolk p havgende fiskerfartjer .
Hvad to af sprgsmlene angr , nemlig havgende fiskerfartjer og gennemfrelsesperioden , gr Kommissionen ind for Parlamentets lsning .
Hvad angr det sprgsml , der er blevet rejst i dag med ndringsforslag 10 , som vi frst har fet i dag , vil jeg ud fra den frste redegrelse fra mine medarbejdere sige , at det ser ud , som om sprgsmlet er dkket ind af artikel 17 , stk .
2 , men for at vre helt sikre , og da det jo kun er en frste vurdering , tror jeg , vi venter til i morgen med at give et endeligt svar p dette ndringsforslag .
<P>
Mine damer og herrer , jeg tror , at det vigtigste sprgsml for forligsudvalget og det , der vil blive svrest at opn resultat med , bliver direktivets anvendelse p lgerne , som jeg var inde p fr .
Jeg vil gerne opfordre til - og jeg er overbevist om , at det vil lykkes - at alle parterne anlgger en realistisk synsvinkel p sprgsmlet , s vi kan f et aktivt direktiv , som bliver den frste form for beskyttelse , den frste beskyttelsesforanstaltning for lger under uddannelse .
Hvis vi anlgger maksimalistiske synsvinkler , hvis vi forsger at opn det perfekte , hvis vi ikke indgr det ndvendige kompromis , er jeg meget bange for , at direktivet vil komme til at ligge p vores bord i mange r endnu , uden at vi kan tage et eneste skridt .
Jeg tror p , at vi med hele denne procedure kan g hurtigt frem og f et direktiv , som ogs kan vedtages i Rdet .
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="EN" NAME="Hudghton">
Med Deres tilladelse vil jeg lige sige , at jeg under forhandlingen konkret nvnte partsfiskerne og sgte konkrete forsikringer om partsfiskernes stilling .
Men jeg opfattede overhovedet ingen henvisninger til partsfiskerne og deres stilling i svarene .
Mon de vil tillade , at der bliver givet et konkret svar ?
<P>
Under en tidligere debat af emnet , hvor jeg kom med lignende kommentarer , gjorde den davrende kommissr det meget klart i sin opsummering , at partsfiskerne ikke var omfattet af forslagene .
Kan kommissren bekrfte , om det stadig er tilfldet ?
<SPEAKER ID=101 LANGUAGE="EL" NAME="Diamantopoulou">
Hr. formand , jeg forstod ikke helt sprgsmlet .
Vil det rede medlem vre venlig at gentage det ?
<SPEAKER ID=102 LANGUAGE="EN" NAME="Hudghton">
M jeg atter med Deres tilladelse sige , at partsfiskerne , som jeg forsgte at forklare det , er selvstndige som flge af arten af deres ejerskab og mden , hvorp de opererer .
Tidligere var partsfiskerne specifikt udelukket fra arbejdstidsbestemmelserne p samme mde som andre selvstndige er eller har vret .
Jeg bad blot om en afklaring af , om partsfiskernes srlige stilling er ndret siden den tidligere debat ?
<SPEAKER ID=103 LANGUAGE="EL" NAME="Diamantopoulou">
Artiklen i det foregende direktiv bevares , og iflge denne er selvstndige fiskere underlagt den nationale lovgivning med hensyn til ferie og valg af arbejdsforhold .
Dette direktiv vedrrer ansatte i et arbejdsgiver / arbejdstagerforhold .
<SPEAKER ID=104 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick">
Jeg sagde blot , at sprgsmlet er , om fiskere af denne slags betragtes som ansatte eller ej .
Dette er meget vigtigt for os , og Kommissionen har endnu ikke besvaret sprgsmlet .
<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="EL" NAME="Diamantopoulou">
Jeg m gentage , hvad jeg sagde fr , og jeg tror , jeg udtrykte mig klart nok : for selvstndige fiskere glder arbejdsreglerne i den nationale lovgivning .
Vi taler her om det konkrete arbejdsgiver / arbejdstagerforhold .
Jeg tror ikke , jeg kan komme sprgsmlet nrmere .
<SPEAKER ID=106 LANGUAGE="EN" NAME="Banotti">
Jeg vil blot gerne have en afklaring af , hvornr kommissren tror , at forligsproceduren omkring de yngre lger begynder .
Det er helt klart af stor interesse .
Jeg kan acceptere det , hun sagde om , at det muligvis kan blive ndvendigt med et kompromis fra alle sider , men jeg er interesseret i at hre , hvornr hun forventer , at forligsproceduren bliver indledt .
<SPEAKER ID=107 LANGUAGE="EL" NAME="Diamantopoulou">
I lbet af de nste fire mneder indledes forligsproceduren .
Det afhnger dog af Rdet og af udviklingen i sagen , nr den har vret til behandling i Rdet .
<SPEAKER ID=108 NAME="Formanden">
Fru Lynne , vil De venligst oplyse , p hvilken artikel De baserer Deres anmodning om at f ordet for fremfre en bemrkning til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=109 LANGUAGE="EN" NAME="Lynne">
Med al respekt har vi endnu ikke fet noget klart svar p , om Kommissionen har i sinde at lade partsfiskerne omfatte af denne artikel eller ej .
Vi har brug for en afklaring i nogle af grupperne .
<SPEAKER ID=110 NAME="Formanden">
Jeg er ikke indstillet p at overtrde vores regler .
Det er et meget elegant forsg p at genbne forhandlingen , som jeg ikke vil tolerere .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=8>
Aftale om videnskabeligt og teknologisk samarbejde EF / Kina
<SPEAKER ID=111 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0049 / 1999 ) af Gahrton for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om forslag til Rdets afgrelse om indgelse af aftalen om videnskabeligt og teknologisk samarbejde mellem Det Europiske Fllesskab og Folkerepublikken Kina ( KOM ( 1999 ) 0287 - C5-0038 / 1999 - 1999 / 0123 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=112 NAME="Gahrton">
Hr. formand , det er selvflgelig en uhrt vigtig begivenhed , nr EU skal indg en aftale om videnskabeligt og teknisk samarbejde med Folkerepublikken Kina , eftersom vi alle ved , at Kina er det store land , som fr afgrende indflydelse p vores flles fremtid .
<P>
Den grundlggende opfattelse fra min side som ordfrer og fra udvalgets side er , at det er en god aftale .
Det er vigtigt og positivt , at vi gennemgr denne proces for at opn en aftale .
<P>
De kinesiske myndigheder har for nylig indledt en rkke reformer i overensstemmelse med de overordnede principper , som man blev enige om p FN ' s konference om milj og udvikling i Rio i 1992 .
Den Europiske Union er parat til at tilbyde den kinesiske regering yderligere sttte til at n disse ml .
Det er en del af aftalen .
Dette skal navnlig glde med henblik p at forbedre miljbeskyttelsen og for at begrnse den industrielle vkst og urbaniseringens negative indvirkning p den kinesiske befolknings velfrd .
Det er vigtigt , at dette fremgr tydeligt af aftalens tekster , at vi indser , at vores type industrialisering har mange positive sider , men at den ogs har en del negative sider .
<P>
Fra EU ' s side finansierer vi flles forskningsprojekter , isr bioteknologiske , som anvendes inden for landbrug , medicin , sundhedsvsen og naturressourcer .
Hvad dette angr , er der med en vis berettigelse udtrykt bekymring over , at der er mangel p etiske restriktioner i Kina , isr vedrrende forskningen i menneskers gener .
Det er virkelig vigtigt , at det str klart for os , nr vi indgr disse aftaler .
Nogle organisationer har desuden ppeget , at der er en vis risiko for , at det kan fre til en spredning af teknologien inden for biologiske vben .
<P>
EU vil yde teknisk sttte for at udvikle energiressourcerne , fremme energieffektiviteten , energibesparelsen og forsyningen med ren eller vedvarende energi samt fremme anvendelsen af miljvenlig teknik .
Det indgr i det samarbejde , vi nu indleder med Kina .
Det er vigtigt , ikke mindst nr man tnker p , at Kina udleder 15 millioner ton svovldioxid , som forrsager sur regn , og over 13 millioner ton forurenede partikler .
Det er nogle af de tegn , der tyder p , at vores samarbejde med Kina er uhyre vigtigt og ogs kan fre til et bedre milj for os og for hele verden .
<P>
Udvalget har besluttet sig for , at dette er en god aftale - mere god end drlig .
Vi har accepteret den , og jeg sttter tanken fuldt ud .
Jeg har blot nogle kommentarer undervejs .
De er ikke bindende for Parlamentet , sdan som beslutningsprocessen er , men jeg hber , at det videnskabelige samarbejde anvendes med forsigtighed , hvad angr visse aspekter , at vi undgr bioteknologisk samarbejde i betragtning af mangelen p etiske restriktioner i Kina .
Det er efter min mening virkelig vigtigt , at vi srger for at kontrollere , hvad der sker i Kina med den type samarbejde , inden vi indgr konkrete aftaler .
<P>
Der er ogs et helt andet aspekt af aftalen , som har noget meget hemmelighedsfuldt over sig .
Jeg gr ud fra , at nr man anvender punkt 5 i bilaget om immateriel ejendom , s srger man for , at det anvendes p en mde , som ikke er tro mod ordene i selve teksten , men som er mere tro mod de generelle regler om benhed , som nu heldigvis glder i vores Union i strre og strre grad .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne anbefale , at vi accepterer denne aftale med Kina , som er vigtig for os , for Kina og for vores flles fremtid .
<SPEAKER ID=113 NAME="Brok">
Hr. formand , kre kolleger . Udenrigsudvalget kan tilslutte sig det korresponderende udvalgs betnkning og ordfrerens redegrelse .
Vi hber , at et intensivt videnskabeligt og teknologisk samarbejde ogs forbedrer dialogen mellem forskerne som helhed og dermed ogs styrker ytringsfriheden , s det ogs i den forbindelse er en nyttig aktion med henblik p liberaliseringen i Kina .
Vi kender ikke til tilflde , hvor en forsker er blevet forfulgt eller fngslet p grund af sit videnskabelige arbejde , men jeg vil gerne gre opmrksom p , at der i de seneste r har vret en hel rkke forskere , som er blevet forfulgt eller fngslet p grund af deres politiske holdning , og vi mener , at ogs dette br udnyttes til at understrege , at sdanne mennesker skal have deres frihed tilbage .
<P>
Hr. formand , tillad mig endnu en kort bemrkning , fordi dette vil gre aftenen kortere . Vores udvalg mener ligeledes , at betnkningen om den videnskabelige og teknologiske aftale med Argentina skal bedmmes positivt .
Vi har ogs afgivet en tilsvarende udtalelse i forbindelse med Rusland .
I tilflde af , at ordfreren , hvis hun skulle komme ind p dette emne , stiller forslag om at udstte denne aftale , vil Udenrigsudvalget absolut kunne sttte denne sag , fordi det nemlig i betragtning af Tjetjenien-krigen ville vre en rimelig foranstaltning p den mde at udsende et signal om dette sprgsml .
I hvert fald vil Udenrigsudvalget sttte det , hvis det korresponderende udvalg kunne tage sig sammen til dette .
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="DE" NAME="Quisthoudt-Rowohl">
Hr. formand , principielt hilser min gruppe aftalen om videnskabeligt og teknologisk samarbejde mellem Den Europiske Union og Kina velkommen .
Aftalen indgr i Kommissionens politik , sledes som den er beskrevet i flere meddelelser fra Kommissionen i de seneste r .
Kina skal ogs p omrdet forskning og udvikling inddrages i det internationale system . De politiske og konomiske forbindelser skal udvikles .
<P>
EU og Kina br indg en separat forsknings- og teknologiaftale for at forbedre og udbygge samarbejdet bl.a. p omrderne energi , milj , biovidenskaber , materialeforskning , transport , datakommunikation , informations- og kommunikationsteknologi .
P denne mde hjnes europiske virksomheders profil i Kina .
Alle reprsentanter for Kommissionen , som kender mig , ved , at jeg sjldent lser s lnge op af dens tekster .
<P>
Hertil skal det siges , at det ikke kun er de europiske virksomheders profil i Kina , der bliver hjnet , men ogs de kinesiske forskeres profil i EU .
I overensstemmelse hermed mener jeg , at dette samarbejde rummer store gensidige fordele , og at den demokratiske proces ogs herved kan fremmes ved mere samarbejde og get dialog .
<P>
Vi gr ud fra , at aftalen kan bidrage til strre ytringsfrihed .
Der kendes faktisk ikke eksempler p , at forskere forflges , nr de udtaler sig om videnskab .
Men man ved alligevel , at der i mange tilflde ikke altid hersker ytringsfrihed , og hermed appellerer jeg til Kina om at indfre mere demokrati og benhed p omrdet .
<P>
P min gruppes vegne skal jeg dog understrege , at vi ikke er enige i de konklusioner , som ordfreren skriver i sin begrundelse .
Det er ikke kutyme her i Parlamentet , at der stemmes om begrundelser .
I overensstemmelse hermed vil vi stemme for betnkningen , som bestr af n stning .
Men , hr . Gahrton , regn venligst ikke med , at det , De har offentliggjort , er i overensstemmelse med Parlamentets holdning .
Det er hjst holdningen hos en lille del af Parlamentet .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="DE" NAME="Linkohr">
Hr. formand , ogs De Europiske Socialdemokraters Gruppe stemmer for denne betnkning .
Vi mener , at det internationale samarbejde kun kan vinde ved forskningen , uden at bengte , at der ogs er visse risici .
Nr jeg tnker p Kina , lad mig s ogs gre opmrksom p , at samarbejdet med Kina ikke kun gr i n retning - at europerne s at sige overrkker kineserne deres herlige gaver p et slvfad - men at vi ogs lrer af kineserne .
<P>
Da vi bagefter skal tale om Argentina , vil jeg minde om , at vi fik kompasset fra kineserne via araberne , og hvis vi ikke havde fet kompasset , ville vi sandsynligvis heller ikke have opdaget Amerika .
S kunne vi spare os betnkningen om Argentina !
Ogs den europiske kultur har alts lrt noget af kineserne , og det giver os grund til forhbning om , at det ogs vil vre tilfldet i fremtiden .
Det problem , vi har med Kina - det er allerede med rette blevet nvnt , og vi har det ogs med andre lande - er menneskerettighedsproblemet .
I Kina kommer dertil yderligere problemet med Tibet , truslerne mod Taiwan osv .
<P>
Alligevel skal jeg advare mod at bruge forskningen som en politisk klle for at lgge pres p et land angende disse sprgsml .
Jeg tror ikke , det vil vre heldigt .
Desuden straffer vi de forkerte , for som regel er forskerne vores allierede , i hvert fald i nden .
Det emnekatalog , som her er berrt , er fornuftigt - sundhed , milj , ernring .
Jeg minder om , at der ikke er tale om nukleart samarbejde .
Vi vil heller ikke udvikle flles vben , men det er fornuftige emner , som er til gavn for menneskene dr og indirekte ogs for europerne .
<P>
M jeg afslutningsvis fremfre en id , som er min egen .
Jeg kunne godt forestille mig , at det i betragtning af den store betydning , som Kina har , absolut er fornuftigt med et europisk-kinesisk forskningsinstitut eller en institution , hvori kinesere og europere p lngere sigt arbejder p et eller flere projekter .
Det vil sige et sted , hvor kinesere og europere arbejder sammen , enten i Kina eller i Europa .
En sdan erfaring , hvor man lrer hinandens sprog , hvor man lrer at forst hinandens kulturer , kan vre overordentlig interessant og stimulerende for begge parter .
Det er der ikke tale om i projektet . Alligevel vil jeg gerne foresl det p dette sted .
Mske skulle vi overveje det engang , nr vi indgr den nste aftale med Kina .
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="NL" NAME="Plooij-van Gorsel">
Hr. formand , kre kolleger , kre kommissr , Den Liberale Gruppe gldes over styrkelsen af det videnskabelige og teknologiske samarbejde mellem EU og Kina .
Den gensidige forstelse for hinandens kulturer styrkes ved at lade videnskabsmnd samarbejde .
Det kan vre en katalysator til at forstrke dialogen med Kina og p lngere sigt til at forbedre demokratiet og menneskerettighedssituationen .
<P>
Eftersom Folkerepublikken Kina huser en fjerdedel af verdens befolkning og har store konomiske muligheder , er det vigtigt at inddrage landet i europisk forskning og teknologiprojekter .
Jeg er enig med Rolf Linkohr i , at begge parter kan lre af hinanden .
Men der kan ogs opns meget p milj- og energiomrdet .
Teknisk sttte til fremme af effektiv udnyttelse af energi , energibesparelse og rene , genbrugelige energikilder gr det muligt for Kina at mindske CO2-produktionen .
Ved at udveksle viden kan EU mske virkeliggre en del af sine egne CO2-mlstninger .
<P>
For det andet samarbejdet p informations- og kommunikationsteknologiomrdet .
Problemet er her adgangen til Internet .
Internet er det frste medie , som muliggr interaktiv kommunikation i hele verden .
Men den kinesiske regering vil kontrollere den frie informationstrm og ytringsfriheden p Internet .
Det er ikke godt for udviklingen af informations- og kommunikationsteknologien .
For kunne give den kinesiske befolkning adgang til Internet er det meget vigtigt at samarbejde med Kina p dette omrde .
En ben dialog holder dren ben for ny udvikling , ssom elektronisk handel , som Kina ogs er et potentielt stort afstningsmarked for .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Hr. formand , jeg vil gerne opfordre mine kolleger til at tnke p demokratiseringsprocessen i Kina . Det forekommer mig , at alt det , vi har vret vidne til i de seneste mneder , har bevist det modsatte .
Det tiltagende antal arrestationer af politiske lsgngere , forflgelsen af den skaldte sekt Fa-Lung-Dung osv . Man kan benbart etablere et strategisk forhold til et udemokratisk land , et diktatorisk land .
I dette forum finder vi mange venner af det kommunistiske regime , frst og fremmest hr . Gahrton , der utrtteligt opfordrer os til at knytte nye bnd med og forstrke vores forhold til Folkerepublikken Kina .
<P>
Fru Plooij-van Gorsel , der er et andet land med 1 milliard indbyggere , som er det strste demokrati p jorden , nemlig Indien . Dette land bliver altid glemt og overvejes ikke som en mulighed for gennemfrelse af strategiske tiltag .
Mens dette er et demokrati , foretrkker man at tale med diktatorerne .
Dette er beklageligt , s meget desto mere som denne betnkning og isr udtalelsen fra Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik er hyklerisk .
I denne betnkning siger vi ordret , at der mindst er fire personer , der er blevet fngslet af videnskabelige rsager , i modstning til det , som formanden for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik , hr . Brok siger .
Disse fire personer nvnes i denne udtalelse , og vi krver ikke en gang , at de bliver lsladt .
Dette er efter min mening et utroligt hykleri .
Men lad os fortstte , lad os lukke jnene for Indien .
Lad os fortstte med Kina .
De vil se , at demokratiseringen i Kina ikke frer til noget .
Kommunisterne kender kun magtens sprog , og i dette tilflde er vi magteslse .
<SPEAKER ID=118 NAME="Busquin">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil allerfrst gerne sige et par ord om de tre aftaler , som vi skal diskutere i aften .
<P>
For det frste er det aftaler , der er blevet vedtaget meget hurtigt , og jeg vil gerne takke alle ordfrere samt medlemmerne af Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi , Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik samt Budgetudvalget for at vre kommet med deres forslag s hurtigt .
De reprsenterer en ny generation af aftaler om videnskabeligt samarbejde med lande uden for EU .
Der er naturligvis forskel p de pgldende lande . Lige nu taler vi om Kina .
Derefter kommer Rusland og Argentina , men jeg vil alligevel gerne understrege , at der her er tale om en veritabel forbedring i forhold til den aktuelle situation , idet vi vil klarlgge de efterstrbte ml , forstrke og udvide samarbejdet samt skabe et solidt formelt grundlag .
<P>
Endvidere vil jeg ogs gerne som hr . Linkohr understrege ndvendigheden af gensidigt udbytte , hvilket er i begge parters interesse .
Det er selve sjlen i det femte rammeprogram , det europiske holds adgang til - i dette tilflde - kinesernes programmer og aktiviteter med gensidigt udbytte for je .
<P>
Jeg vil ogs gerne som det sidste vedrrende de generelle aspekter sige , at jeg ved , i hvor hj grad Parlamentet nsker at blive holdt orienteret om aftalernes gennemfrelse , og Kommissionen vil srge for regelmssigt at sende detaljerede oplysninger til Parlamentet om dette emne .
<P>
For s vidt angr Kina , vil jeg takke hr . Gahrton for sin betnkning og sige , at vi er fuldstndig klar over , at problemet med menneskerettigheder er yderst vigtigt og antager en srlig kompleks karakter .
Som mange talere allerede har udtrykt det , er det efter min mening vigtigt p det videnskabelige niveau at have et samarbejde , der tilgodeser kontakten mellem vores forskere og de kinesiske forskere .
Jeg kan i denne forbindelse kun tilslutte mig de konklusioner , som Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik er kommet frem til , da der p denne mde sikres dem , der arbejder inden for den videnskabelige og teknologiske sektor i Kina , og befolkningen generelt en strre grad af ytringsfrihed .
<P>
Med hensyn til Internettets mulige bidrag mener vi , at der i kraft af denne form for kontakt - og ogs som De sagde , fru Plooij-van Gorsel , i forbindelse med problemet med den elektroniske handel - vil vre mulighed for en vis form for dialog i fremtiden takket vre denne type videnskabelige aftaler .
<P>
For s vidt angr de bioteknologiske sprgsml , skal jeg svare hr . Gahrton , at alle forslag om forskning inden for det bioteknologiske omrde uden undtagelse skal leve op til de etiske bestemmelser , der glder for alle rammeprogrammets projekter .
Denne overensstemmelse er en betingelse , der skal opfyldes , fr projektet kan accepteres , hvilket efter min mening giver al nskelig sikkerhed for , at de unskede afvigelser undgs , sdan som De nvnte det .
Rammeprogrammet glder i vrigt udelukkende civil forskning , og de mulige samarbejdsomrder egner sig ikke til udnyttelse med militre forml for je .
<P>
Endelig vil jeg gerne nvne , at det , for s vidt angr problemet med bilaget vedrrende immateriel ejendom , er det samme for alle tre aftaleudkast .
Det er generelt det samme for alle aftaler af denne type .
Denne tekst er udarbejdet med udgangspunkt i tilbundsgende diskussioner med alle involverede parter og under hensyntagen til ndvendigheden af at sikre den bedst mulige beskyttelse af de europiske deltagere .
<SPEAKER ID=119 NAME="Gahrton">
, ordfrer .
( SV ) Hr. formand , kre venner , jeg vil bare sige helt kort , at jeg selvflgelig fuldt ud tilslutter mig Dupuis ' grundlggende opfattelse .
Vi har at gre med et land , som ikke opfylder de krav om demokrati og menneskerettigheder , som vi har i EU .
Det str helt klart .
Tror De ikke , at vi taler med vores kinesiske venner om dette til stadighed ?
Det er lige prcis det , vi gr .
Vi taler med dem om dette til stadighed .
Om det pvirker dem , kan man stte sprgsmlstegn ved , men vi taler absolut hver eneste gang , vi mdes med vores kinesiske partnere om , at vi har en anden opfattelse end dem af det , de gr , hvad angr menneskerettigheder .
Vi siger det bent til dem - ansigt til ansigt - og vi siger det gentagne gange . Vi vil fortstte med at sige det .
Vi henviser til stadighed til de beslutninger , som Europa-Parlamentet har vedtaget .
Vi ppeger over for dem , at dette ikke er en kampagne mod Kina .
Vi ppeger over for dem , at vi vedtager beslutninger mod stort set alle lande i verden , selv vores egne lande , nr der er tale om mangel p menneskerettigheder .
Alt dette gr vi med de kinesiske partnere .
<P>
Jeg tror , at det muligvis pvirker dem temmelig lidt , men det kan pvirke dem .
Vi her fra Europa-Parlamentet kommer ikke til at forandre Kina fundamentalt - det m vi indse - men vi kommer til at se , at nr Kina af egen kraft ndres til et mere demokratisk land , har vi stttet dette med vores gode forbindelser .
Det er mit ml som formand for Delegationen for Forbindelserne med Kina .
Det var ogs mit ml , da jeg udarbejdede denne betnkning , at vi skal have et positivt samarbejde med Kina , men vi skal definitivt ikke p nogen mde gre vores kritik mindre end den , som findes blandt de ikkestatslige organisationer , som arbejder med Kina .
<SPEAKER ID=120 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Gahrton .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=9>
Aftale om videnskabeligt og teknologisk samarbejde EF / Rusland
<SPEAKER ID=121 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0048 / 1999 ) af Quisthoudt-Rowohl for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om forslag til Rdets afgrelse om indgelse af aftalen om videnskabeligt og teknologisk samarbejde mellem Det Europiske Fllesskab og Den Russiske Fderation ( KOM ( 1999 ) 0324 - C5-0083 / 1999 - 1999 / 0133 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=122 NAME="Quisthoudt-Rowohl">
Hr. formand , mine damer og herrer . Det er egentlig meget enkelt at skrive sdan en betnkning , fordi denne betnkning bestr af prcis n stning , nemlig at Parlamentet anbefales at stemme for aftalen .
For det andet anbefales det derefter ogs at sende denne beslutning til Kommissionen og Rdet .
For s vidt kunne man lne sig tilbage og slutte sit indlg efter 20 sekunder .
Men man kan naturligvis stille det sprgsml , hvorfor vi nu har brug for netop denne aftale .
Vi ved alle af erfaring , at samarbejdet med Rusland , med de russiske forskere , i de seneste r konstant er blevet styrket og intensiveret , bde hvad antallet af forskere og budgetposterne angr .
Imidlertid var samarbejdet fordelt p en rkke forskellige programmer , bl.a. jeg plukker blot et enkelt ud - programmet INTAS , International Association for the Promotion of Cooperation with Scientists from the new Independent States of the former Soviet Union .
<P>
Jeg var for nogle r siden ordfrer for dette program INTAS , og jeg m sige , at det for mig var et srdeles godt eksesmpel p , at det trods ugunstige tekniske betingelser , trods drlig infrastruktur var muligt at opbygge et samarbejde .
Det var i vrigt et srdeles smukt eksempel p - det siger jeg til Dem , hr. kommissr , hvis De endnu ikke var med dengang - at forskerne selv tog forskningspolitikken i egne hnder , ikke altid til lige stor glde for Kommissionens davrende embedsmnd .
<P>
Alligevel mener jeg , at det var et nyttigt eksperiment , sdan som det blev gjort .
Nu har vi ogs programmerne Eureka , Cost , ISTC i Moskva f.eks. , og det er ndvendigt , at vi udvikler en formel ramme for hele dette samarbejde .
Ogs det er hensigten med aftalen . Vi vil holde je med , at denne aftale ogs reelt flger principperne i artikel 3 .
Den skal vre til gensidig gavn .
Vi driver ikke udviklingspolitik her , vi skaber samarbejde p forskningsomrdet .
Der skal vre en tidlig udveksling af viden , af hele den viden , som kan have betydning for samarbejdsaktiviteterne .
Der skal vre balance mellem det konomiske og sociale udbytte , bde for Fllesskabet og for Den Russiske Fderation .
<P>
Nu forholder det sig sdan , at nr vi har disse bedre strukturerede rammer , s er der alligevel nogle punkter , som vi srligt vil lgge vgt p .
For det frste har jeg i mine konklusioner p udvalgets tilskyndelse medtaget kvinders rettigheder og de lige muligheder .
Vi gr ud fra , at der ogs reelt skal tages hjde for , at det er ndvendigt at inddrage flere kvinder i de finansierede aktiviteter , selvom man s igen objektivt m konstatere , at Rusland nu ikke ubetinget udgr nogen agterlanterne , hvad dette omrde angr .
<P>
For det andet indser vi ndvendigheden af , at den private sektor inddrages tttere i udviklingen og udfrelsen af programmerne , og i vrigt ogs ndvendigheden af at tnke p et tttere samarbejde mellem de relevante udvalg i aftaleparternes parlamenter .
Der savnes ofte en konkret politisk dialog .
Hertil kan vi mske i vrigt i lidt hjere grad udnytte de moderne kommunikationsmidler med det forml at reducere rejseomkostningerne , men ogs for ved given lejlighed at kunne komme hurtigt i kontakt med hinanden .
<P>
I Parlamentet vil vi gerne understrege , at vi forventer , at Kommissionen udarbejder en oversigt til os om samarbejdet mellem Unionen og Rusland p omrdet forskning og teknologisk udvikling .
Vi har ofte stillet konkrete sprgsml . Vi forventer s ogs omfattende svar .
Hvad samarbejdet p det nukleare omrde angr , er dette udelukket fra denne aftale , og jeg anser ogs dette for godt og absolut korrekt .
Vi skal dog her lige bemrke , at det har vre genstand for separate forhandlinger inden for EURATOM ' s rammer , og at vi ogs her forventer klare og entydige informationer fra Kommissionen , som den i vrigt har lovet os .
<P>
Jeg anser ikke dette for det rigtige sted til at afvise en forskningsaftale med Rusland for dermed at udsende et signal om , at vi forventer og gr ud fra , at der konkret og hurtigt sges en fredslsning i Tjetjenien .
Hertil findes der andre politiske midler .
Men jeg m give kollega Brok ret i , at man ikke kunne tnke sig et tidspunkt , hvor det gr mere ondt at stemme for en aftale , selvom man med sin fornuft er enig i dens forml .
Jeg er selv meget splittet , og det vil jeg s alligevel forsigtigt give udtryk for .
<SPEAKER ID=123 NAME="Paasilinna">
. ( FI ) Hr. formand , rede kolleger , jeg takker for betnkningen .
Min gruppe sttter den valgte linje .
Teknisk samarbejde er selvflgelig vigtigt .
De videnskabelige ressourcer i Rusland er betydelige i srdeleshed p omrdet grundforskning , og de er stort set ubenyttede og uanvendte i international sammenhng .
Den ustabile situation i landet har ikke hindret fortsttelsen af forskningsvirksomheden , selvom den er i vanskeligheder .
Der er mangel p rdighedsmidler , lnningerne lader vente p sig , det er svrt at f fat i videnskabelige udgivelser , butikkernes hylder er erobret af billig litteratur : spnding , sex osv .
<P>
Den Europiske Union finansierede videnskabeligt og teknisk forskningssamarbejde i 1993-1998 for ca . EUR 140 millioner .
Fra Rusland har 35.000 videnskabsmnd deltaget i disse projekter .
Det ser ud som om , ogs mange embedsmnd deltager i rejser , s jeg hber , at Kommissionen klarlgger , hvor stor andelen af embedsmnd i forhold til videnskabsmnd er .
Nu gr der EUR 90.000 pr. r til mder og rejser .
<P>
Landbruget er bl.a. t af forskningssamarbejdets omrder .
Jeg s gerne , at det ogs handlede om kologisk produktion .
Det er get sdan i Rusland , at smbnder egentlig har mttet g over til kologisk produktion , fordi de ikke har rd til kemisk gdning .
De er alts overraskende tt p den idealistiske kologi , som vi ogs strber efter .
Samarbejdet med hensyn til industrielle metoder og organisationer er ogs vigtigt .
Der kan opns vigtige fremskridt p dette omrde .
Der tales ogs om informationssamfundets teknik , som er medregnet i samarbejdsaftalen .
Men hvorfor hrer informationssamfundets indhold ikke dertil ?
Rusland er i mange henseender et meget rigt land .
Med hensyn til indhold sakker vi agterud i forhold til vores hovedkonkurrent , USA , og russerne har virkelig forskellige synsvinkler , som vil vre meget gavnlige .
<P>
Til sidst henviser jeg til krigen i Tjetjenien , hvor kampene - eller nrmere bombningerne - fortstter uafbrudt .
Flygtningemngden vokser , og forholdene er blevet frygtelige .
Den russiske ledelse reagerer ikke en gang p nogen mde .
De egentlige ofre er nu de civile , ikke de skaldte terrorister , som de kalder tjetjenske mnd .
Det ser mere og mere ud til , at det drejer sig om russisk valgkampagne .
De skyldige for bombesprngningerne i Moskva er ikke fundet , i hvert fald er der ikke rejst tiltale .
Det er tale om snderknusning af et folk , som vi formodentlig skal gribe mere alvorligt ind over for , s Moskva hrer og opdager det .
Dette kan vi ikke holde ud .
<SPEAKER ID=124 NAME="Pohjamo">
Hr. formand , vores gruppe sttter denne betnkning .
Der er grund til at fortstte med og udvikle samarbejdet mellem EU og Rusland .
Den foreliggende aftale fastlgger bedre rammer for det end de tidligere .
Samarbejdet er blevet sinket af , at samarbejdet specielt p den russiske side er opsplittet i administration hos flere forskellige embedsmnd .
Den foreliggende aftale samler samarbejdet , som er vidt spredt , under en bedre koordination .
<P>
Jeg fremhver betydningen af samarbejdet specielt p omrder som milj- og klimaforskning samt inden for datateknik og telekommunikation .
Samarbejdet , som udfres p disse omrder , vil afspejle sig positivt ogs over for Ruslands nabolande .
Ved hjlp af videnskabeligt og teknisk samarbejde kan udnyttelsen af Nordvestruslands enorme naturrigdomme ligeledes fremmes , hvilket vil have en stor betydning for den fremtidige konomiske udvikling bde i Rusland og i Unionen .
Samtidig hber jeg , at det videnskabelige og tekniske samarbejde under udvikling leder de praktiske samarbejdsprojekter mod rette ml og forbedrer gennemfrelsen og udbyttet af projekter , som finansieres af bl.a. det videnskabelige rammeprogram samt Tacis- og Interreg-programmerne .
<P>
De praktiske projekter skal koordineres mere effektivt , og deres mlrettethed skal ges og deres tidsskemaer forbedres .
Der skal ogs srges for , at de pbegyndte projekter fres ud i livet efter tidsplanerne og ogs den russiske side skal efterleve deres krav .
I de senere r er der blevet gennemfrt flere ineffektive projekter , hvis tidsplan er vokset uhensigtsmssigt , og en del af projekterne er kun blevet halvfrdige .
Dette har delagt en del af interessen for at fre praktisk samarbejde med Rusland .
Resultaterne af forskningsarbejdet skal tjene mere til bl.a. forbedringen af miljtilstanden og konomien i Rusland .
Jeg tror p , at en samarbejdsaftale vil medvirke positivt til gennemfrelsen af disse mlstninger .
<SPEAKER ID=125 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Hr. formand , kontakten mellem videnskabsmnd er vigtig for udviklingen af vores civilisation .
Jeg er sledes enig med fru Quisthoudt-Rowohl og de efterflgende talere .
Men jeg vil gerne fremstte et meget specifikt dobbelt forbehold .
<P>
Vi ved , at atomsprgsmlet str uden for aftalen .
Forhandlingerne herom finder sted inden for rammerne af EURATOM .
Der er stadigvk megen usikkerhed herom , til trods for aftalerne mellem Komissionen og Parlamentet , den skaldte KEDO-aftale , som skal fornyes .
I henhold til KEDO-aftalen skal Parlamentet underrettes om forlbet af EURATOM-forhandlingerne , men det er ikke tilfldet .
Formanden , hr .
Westendorp , har derfor skrevet et brev til hr . Lamy , som han fik svar p i dag .
I brevet str der , at forhandlingerne , som startede i 1994 , om atomer og kernefusioner blev afsluttet , men ikke underskrevet .
Vi m s gtte hvorfor ?
Man siger , at der er formelle indvendinger .
Men vi ved ikke , hvad der ligger bag .
Der ventes p russernes officielle bekrftelse .
Der skulle i vrigt , og det er igen noget nyt , vre orienterende samtaler i gang om samarbejdet om handel med nukleart materiale .
De forstr , at min gruppe er meget bekymret over dette , og at det giver anledning til nye sprgsml .
<P>
Uklarhederne p atomomrdet og vores usikkerhed skulle vre nok til at fremstte forbehold og f.eks. sige , at begge sager skal afsluttes samtidig .
Men i jeblikket er der et endnu strre problem .
Det har de foregende talere ogs omtalt .
<P>
Situationen i Tjetjenien tvinger os til at tnke os om .
Nr Rusland ikke vil ophre med at terrorisere tjetjenske borgere med bombeangreb og lader mennesker , mnd , kvinder og brn , sidde som mus i en flde , kan vi ikke bare se p eller se den anden vej og tale om business as usual .
Parlamentet skal p kort sigt afgive et klart og tydeligt signal .
Der skal lgges yderligere pres p Rusland , s det respekterer menneskerettighederne i Tjetjenien .
Det krver vi lige s meget , som vi gjorde med hensyn til Kosovo .
Vi fordmmer den russiske militrintervention og den humanitre krise , som den forrsager .
Det strider mod alle internationale regler , at borgerne ikke en gang kan flygte .
<P>
Hr. formand , hr. kommissr , kre medlemmer , skal vi ikke formelt udstte afstemningen i morgen , s vi i stedet kan behandle denne sag ?
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="NL" NAME="Belder">
Hr. formand , vi hilser i princippet aftalen om videnskabeligt og teknologisk samarbejde mellem EU og Den Russiske Fderation velkommen .
Netop som modvgt mod den bevidste oppiskning af antivestlige flelser i den russiske befolkning er denne aftale et klart positivt signal til Ruslands borgere .
EU vil tjene deres ve og vel , deres livsinteresser lige godt .
Det er listen over samarbejdsomrder et klart bevis p .
<P>
Inden for rammerne af dette perspektiv passer flles regionale og lokale forskningsprojekter og ogs ikkestatslige projekter .
Fra russisk side kan man imidlertid iagttage den modsatte tendens .
De centrale myndigheders greb strammes efter Sovjetopskrift .
Sprgsmlet er derfor , om de europiske interesser i tilstrkkelig grad svarer til Moskvas ved gennemfrelsen af denne aftale .
Lgger den russiske regering f.eks. , for nu at vre helt konkret , lige s stor vgt p kologiske ndsituationer , som vi gr ?
Historiske erfaringer p dette vigtige punkt , der drejer sig om folkesundheden inden og uden for egne landegrnser , giver ikke anledning til optimisme .
<P>
Det er derfor meget vigtigt , at Europa inden for denne aftales rammer str fast p elementre humanitre forskningsomrder .
Til det forml kan man bedst bruge de relativt sm forskningsprogrammer , hvor vi konsekvent kan krve , at vores russiske partnere overholder de indgede gensidige forpligtelser .
For at undg en gentagelse af Vestens skuffelser i st er det vigtigt , at vi trffer vores egne forholdsregler .
Jeg takker Dem og isr ordfreren .
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="DE" NAME="Kronberger">
Hr. formand , et samarbejde mellem Rusland og Den Europiske Union er efter min mening en af de vigtigste betingelser for en fredelig udvikling i det 21. rhundrede .
Der skal her tilstrbes et samarbejde , som muliggr en situation , hvor begge parter er vindere .
Rusland vil vre et af de vigtigste rstoflagre for Europa .
Derfor er det for os vigtigt , at vi kun kan opretholde vores egen velstand ved , at vi sger dette samarbejde .
Vi m naturligvis ogs tnke p , at vi , s masochistisk det mske lyder , i det lange lb skal tilbyde dem rimelige rstofpriser .
<P>
Naturligvis m vi ikke holde Tjetjenien udenfor .
Det er det helt store sprgsml og den helt store udfordring .
Vi br tnke p , at netop disse omrder rundt om Det Kaspiske Hav for 100 r siden var genstand for geostrategiske konflikter , ligesom det er tilfldet i dag .
De har immervk frt til dette 20. rhundrede med dets voldsomme krigshandlinger .
Jeg mener , at dette forskningsarbejde derfor ogs skal vre med til at mildne en af hovedrsagerne til disse konflikter , nemlig kampen om rstofferne .
Her udgr ogs den forskning , der angr de vedvarende energikilder , en ganske vsentlig del .
<P>
Det nste punkt er , at i disse forskningsprojekter skal den ikkenukleare del have en vsentlig fortrinsstilling .
Vi har set , hvad der sker p det nukleare omrde .
Trods alle overvejelser angende Rusland skal det st os klart , at det geostrategisk set udgr en af de vigtigste udfordringer for det nste rhundrede .
<SPEAKER ID=128 NAME="Busquin">
- ( FR ) Hr. formand , jeg vil allerfrst gerne takke fru Quisthoudt-Rowohl for sin meget udmrkede betnkning .
Jeg mener , at De har fet alle vigtige punkter med .
Jeg vil blot bekrfte , at det meget vigtige aspekt i denne aftale er aspektet om gensidigt udbytte , som er i modstning til andre aftaler som Tacis , som er projekter om ensidig sttte .
<P>
For s vidt angr kvinderne , er vi helt enige i Kommissionens meddelelse fra februar 1999 om kvinder og videnskab , og vi vil srge for , at kvinderne bliver opfordret til at deltage i dette femte rammeprogram .
<P>
De talte endvidere med rette om sprgsmlet om private virksomheder , og vi mener som De , at virksomhedernes deltagelse i dette samarbejdsprojekt er et anbefalelsesvrdigt element for hele rammeprogrammet og isr et vigtigt element i denne type aftale .
Der er naturligvis ogs sprgsmlet om den administrative sammenfatning af de forskellige punkter , der allerede er blevet oplyst om .
Jeg mener , at De allerede har modtaget en rkke individuelle oplysninger , men jeg skal snarest sende Dem en administrativ sammenfatning , s De kan f et samlet overblik .
<P>
Med hensyn til sprgsmlet om det nukleare samarbejde og sprgsmlet fra min kollega hr .
Lamy ved De , fru Maes har antydet det , at hr .
Lamy i dag har sendt et brev til formanden for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi , hr . Westendorp , hvori han gr status over situationen , og hvori han helt klart siger , og jeg besvarer hermed p samme tid fru Maes ' sprgsml , at den officielle russiske bekrftelse fortsat mangler , inden underskrivelsen af beslutningen af 12. december 1994 kan finde sted .
Det er sledes russerne , der endnu ikke har godkendt aftalen , angende det svar , som hr . Lamy netop har givet Dem .
<P>
Jeg vil ogs gerne til andre diskussionsdeltagere sige , at de elektroniske informations- og kommunikationsmidler allerede anvendes i stor udstrkning blandt forskere , og at de allerede gr brug af dem s ofte , de kan .
Denne anvendelse skal naturligvis udvikles yderligere , hvilket i vrigt vil bidrage til en mere effektiv udveksling af flles oplysninger og udviklingserfaringer .
<P>
Med hensyn til det mere grundlggende aspekt , nemlig det politiske sprgsml om Tjetjenien , er det klart , at jeg som De , der selv stiller de samme sprgsml , rammes af den samme usikkerhed , men det overordnede sprgsml er flgende : Den Europiske Union har hidtil hverken afbrudt eller klnet sine diplomatiske forbindelser med Den Russiske Fderation ud fra den betragtning , at dialogkanalerne til Den Russiske Fderation altid skal holdes bne med henblik p at f vores budskaber igennem , herunder ogs dem , der vedrrer vores bekymring om det , der for jeblikket sker i Tjetjenien .
Jeg minder i vrigt om , at Unionen ved den finske formand har givet udtryk for sin bekymring over dette over for den russiske regering og den russiske premierminister , hr . Putin , ved topmdet mellem Den Europiske Union og Den Russiske Fderation den 22. oktober 1999 .
<P>
Dette er grunden til , at jeg heller ikke mener , at denne aftale er det bedste middel til at give udtryk for vores bekymringer og sprgsml om det , der sker , til trods for at jeg deler Parlamentets uro over den alvorlige situation i Tjetjenien , og jeg forstr godt Deres holdning i denne sag .
<P>
Disse hndelser gr dybt indtryk p mig svel som p Dem .
Efter min mening er denne aftale af stor betydning for dialogen og indgelsen af et samarbejde inden for teknologisk forskning og udvikling .
Denne aftale er derfor en positiv aftale .
Sprgsmlet er stillet , men vi mener , at det bliver et positivt skridt i retning af at forbedre vores forbindelser med de russiske forskere og dermed til gavn for oprettelsen af et rum med frihed og udveksling , der er bedst muligt .
<SPEAKER ID=129 NAME="Formanden">
Tak , kommissr Busquin .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=10>
Aftale om videnskabeligt og teknologisk samarbejde EF / Argentina
<SPEAKER ID=130 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0047 / 1999 ) af Linkohr for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om forslag til Rdets afgrelse om indgelse af aftalen om videnskabeligt og teknologisk samarbejde mellem Det Europiske Fllesskab og Den Argentinske Republik ( KOM ( 99 ) 0292 - C5-0040 / 99 - 99 / 0125 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=131 NAME="Linkohr">
Hr. formand , heldigvis har vi ikke det samme problem med Argentina som med Rusland eller med Kina .
Argentina har heldigvis lagt sin militrtid bag sig .
Det er i dag et demokrati - med et gran salt - men det er et demokrati .
Derfor vil jeg som ordfrer ogs gerne anbefale , at vi tager dette demokratiske aspekt med ind i det videnskabelige og teknologiske samarbejde , det vil sige , at ogs parlamentsmedlemmer fra Argentina og fra Den Europiske Union , alts Europa-Parlamentet , diskuterer emner vedrrende forskning og videnskab og mske ogs udvikler nye synsvinkler .
<P>
Argentina har i de seneste r gjort sig anstrengelser for at ge de offentlige udgifter til forskning og teknologi , men det befinder sig fortsat p et relativt lavt niveau .
0,5 % af bruttonationalproduktet anvendes til forskning .
Det er alt for lidt , selvom det sandsynligvis betyder , at Argentina stadigvk er et af de lande i Sydamerika , som ligger i spidsen .
Men det er ikke nok til det 21. rhundrede .
For s vidt er samarbejdet mellem Argentina og Den Europiske Union ogs en tilskyndelse med adresse til argentinerne og andre latinamerikanere til at forhje deres bevillinger til investeringer i fremtiden .
<P>
Det er ingen hemmelighed , at Latinamerikas og dermed ogs Argentinas andel i verdenshandlen er get betydeligt tilbage i de sidste 20 r .
Det har ogs noget at gre med , at der ikke investeres i fremtiden .
Kapitalen flygter , men ogs de mennesker , der er blevet uddannet i landene selv , i Europa eller USA , har forladt landet og sgt arbejde andetsteds .
For s vidt er dette - jeg gentager det endnu en gang - samarbejde med Europa en tilskyndelse til at vende blikket i samme retning som vi , det vil sige at investere i fremtiden .
<P>
Men midlerne er sm .
De finder i min betnkning en opstilling , som stammer fra Kommissionen .
Heraf fremgr det , at Argentina havde en andel i det fjerde forskningsprogram p EUR 18 millioner - lutter sm , sikkert srdeles interessante , men netop sm programmer - EUR 18 millioner , det er ikke meget !
<P>
Nr man har penge i den strrelsesorden til rdighed , m man forsge at bruge dem til at lokke strre pengebelb til .
Jeg vil opfordre Kommissionen til mske ogs at benytte disse beskedne midler til at opmuntre private virksomheder til at placere flere forskningsinvesteringer i Argentina - og jeg tilfjer altid - ogs i andre latinamerikanske lande .
<P>
Jeg har her et tal foran mig , som giver mig hb - man skal blot gange det op svarende til Den Europiske Union . Den tyske kemiske industri bruger rligt DEM 12,3 milliarder p forskning og udvikling , og dertil kommer yderligere DEM 5 milliarder til forskning i udlandet , dog som regel i USA .
Men ogs lande i Latinamerika og andre steder kommer mere og mere p tale som investorer i forskningssektoren . Hvis man ganger det op , investerer Den Europiske Union tilsammen mske DEM 20 milliarder eller EUR 10 milliarder i forskningsprojekter uden for Den Europiske Union , og hvis det lykkedes at udnytte de bevillinger , som Den Europiske Union her stiller til rdighed , til ogs at mobilisere private forskningsmidler , ville det vre til stor gavn , s lande som Argentina ikke kun er eksterne arbejdspladser for Europa , men ogs selv deltager i forskningen og udviklingen .
<P>
Jeg skal opfordre Kommissionen til at arbejde i den retning .
Derfor siger jeg p vegne af det udvalg , jeg er ordfrer for , at vi vil stemme for .
I vrigt skal jeg njagtigt som ved Kina minde om , at forskningen sammen med disse lande , med Argentina og andre lande , gr i begge retninger .
Vi profiterer ogs af den .
Fordi det i r er 200-rs dagen for Alexander von Humboldts rejse til Venezuela , vil jeg gerne minde om , at Alexander von Humboldt ikke kun bragte noget dertil , nemlig nysgerrighed , men ogs bragte noget tilbage til Europa , nemlig viden om de tropiske planter , om dette interessante kontinents geografi .
I overensstemmelse hermed forventer jeg af forskningssamarbejdet med Argentina og andre lande ogs et udbytte for europerne , for Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="ES" NAME="Valdivielso de Cu">
Hr. formand , hr . Linkohrs betnkning er virkelig god , og det er mig derfor en glde at lyknske ham med den .
Det Europiske Fllesskab og Republikken Argentina har stor interesse i at samarbejde om den flles hjlp , for selvom Argentina er et ungt land , mener jeg , at det er meget vigtigt , at hele dette sydamerikanske omrde associeres fuldt ud til det femte rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling .
<P>
Jeg er enig med ordfreren i , at dette samarbejde m baseres p hele det sydamerikanske omrde , og at forhandlingerne om aftalen med Mercosur br fremmes . Denne aftale - og jeg mener , man m sige tingene rligt - er get lidt i st , eller sagt p en anden mde har den ikke avanceret med den hastighed , som vi hbede p i 1995 , da vi vedtog den , og da tiltrdelsesaftalen mellem Den Europiske Union og Mercosur blev undertegnet i Madrid .
<P>
Med hensyn til andre mulige samarbejdsomrder br vi flge en logisk prioriteringsrkkeflge , idet vi , som det blev foreslet , begynder med medlemslandene i det nvnte omrde , alts Paraguay , Uruguay , Brasilien og Argentina , og fortstter med disse landes associerede lande - Chile , Bolivia osv. med hvilke Den Europiske Union som bekendt befinder sig i en samtalefase med henblik p mellemregional associering .
<P>
Jeg vil ogs gerne fremhve , at vi str over for et glimrende eksempel p , hvordan et land , som endnu ikke har net den maksimale udviklingsrate , via denne aftale om videnskabeligt og teknologisk samarbejde vil forpligte sig til en form for varig miljvenlig vkst takket vre brug af vedvarende energikilder .
<P>
Endelig mener jeg , at det er meget vigtigt at etablere disse regelmssige kontakter mellem Europa-Parlamentet og Argentinas parlament ikke kun p dette omrde , men ogs inden for det konomiske , sociale og kulturelle omrde , da Den Europiske Union har pligt til at konsolidere vores tilstedevrelse i dette land , med hvilket vi europere har s meget til flles .
<SPEAKER ID=133 NAME="Busquin">
- ( FR ) Jeg vil gerne takke hr . Linkohr for denne rammende betnkning om samarbejdsaftalen med Argentina .
Det er faktisk den frste aftale , der indgs med et latinamerikansk land , og den er i fuld overensstemmelse med retningslinjerne for Unionens samarbejde med lande med nystartet konomi , som defineres i Kommissionens meddelelse fra 1996 og gennemfres i det femte rammeprogram .
<P>
Som De nvnte , har de argentinske forskere hidtil kun nydt godt af samarbejdsaktioner vedrrende emner som ernring , sundhed og milj .
Denne aftale vil give begge parter mulighed for at udnytte hele det potentiale , der er forbundet med den avancerede forskning i disse lande , med henblik p den varige udvikling , sdan som det er blevet nvnt , men ogs , som De kan se , inden for det specifikke energi- og miljprogram og omrdet vedvarende energi , nr vi tager Kyoto-forpligtelserne i betragtning .
Vi vil ogs srge for , at dette bliver et frste grundlag for forhandlinger med andre latinamerikanske lande .
Jeg kan oplyse Dem om , at forarbejdet til en aftale med Brasilien allerede er godt i gang .
Men vi burde mske , som De nvner det , udvide opgaven til at omfatte hele Mercosur-omrdet .
<P>
Endelig er det , som jeg nvnte det i den overordnede prsentation , en selvflge , at Parlamentet vil blive grundigt informeret om ethvert aspekt af den udvikling , der finder sted inden for rammerne af denne aftale .
<P>
Til slut en generel kommentar .
Den interregionale dimension er , som De nvnte det , et vigtigt aspekt i forbindelse med Unionens samarbejde med lande fra dette omrde .
I de hidtidige aktioner er der allerede sat fokus p udviklingen af samarbejdsprojekter med andre Mercosur-lande . Mercosur er en sammenslutning , hvor Argentina spiller en afgrende rolle og sledes er en slags brohoved for os i vores forhold til de vrige latinamerikanske lande .
Der vil derfor fortsat blive lagt stor vgt p dette aspekt i forbindelse med Unionens samarbejde med landene i dette omrde .
Dette vil vi i Kommissionen - og Parlamentet - vre yderst opmrksomme p .
<SPEAKER ID=134 NAME="Formanden">
Tak , kommisr Busquin .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=11>
Forbrugeroplysning om brndstofkonomi for nye personbiler
<SPEAKER ID=135 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A5-0040 / 1999 ) fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Rdets flles holdning ( C5-0037 / 1999 - 98 / 0272 ( COD ) ) med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om adgang til forbrugeroplysninger om brndstofkonomi og CO2-emissioner i forbindelse med markedsfring af nye personbiler ( Ordfrer : Sterckx ) .
<SPEAKER ID=136 NAME="Sterckx">
Hr. formand , kre kolleger , EU lovede p Klimakonferencen i Kyoto at snke CO2-emissionen inden 2012 med 8 % i forhold til 1990 .
Nr vi nu ved , at bilerne er ansvarlige for 12 % af CO2-emissionen , nr vi nu ved , at folk , der kber biler , slet ikke er klar over , at en bil ogs forurener , men godt ved , hvad det betyder at have en bestemt alkoholpromille i blodet , eller nr jeg ved , at hvis jeg kber en bil , der bruger 3 liter benzin pr . 100 km , s er det en besparende bil , s er det ndvendigt , at vi gr forbrugerne opmrksomme p bilers forurening .
Frst da kan det lykkes EU at formindske CO2-emissionen .
Folk skal vre opmrksomme p , at emissionen pr. km er 186 g , og at den skal ned p under 120 g .
Grammene pr. km skal p en eller anden mde bankes ind i hovedet p folk .
<P>
Hvordan gr vi det ?
Direktivet indeholder forslag om at give information p fire mder .
For det frste en etiket p de nye biler , som angiver brndstofforbruget og CO2-emissionen .
For det andet en brochure om alle nye bilmodeller med en liste over de 10 mest besparende og miljvenlige biler .
Endvidere kan der hnge plakater i udstillingslokaler med oplysninger om alle udstillede biler . Hvis der laves reklame for nye biler , skal reklamen indeholde oplysninger om brndstofforbruget og CO2-emissionen .
<P>
Parlamentet har under frstebehandlingen indgivet nogle ndringsforslag til kommissionsforslaget .
Vi konstaterer , at Rdet har medtaget en stor del af dem i den flles holdning .
Parlamentet anmodede om , at brndstofudgifterne ikke angives .
Det er Rdet enig i .
Parlamentet anmodede endvidere om , at der laves en brochure om brndstofforbruget , der er tilgngelig p Internet og i hele EU .
Det er Rdet ogs enig i .
Parlamentet foreslog , at CO2-emissionen skulle angives eksplicit . Det har Rdet ogs accepteret .
<P>
P to punkter flger Rdet ikke helt Parlamentet , nemlig vedrrende udarbejdelsen af en liste over de 10 mest besparende biler pr. bilkategori .
Kommissionen mener , at det er for indviklet , men Rdet anmoder p den anden side det udvalg , som skal beskftige sig med revisionen af dette direktiv , om at udfre den slags arbejde , s der alligevel bliver tale om en inddeling i kategorier .
<P>
Det andet punkt , som ogs skal tages op til revision , er Parlamentets anmodning om , at direktivet ogs finder anvendelse p brugte biler , direktionsbiler og biler , der kun er registreret en enkelt dag .
Rdet udtaler , at brugte biler kan medtages ved revisionen .
Det gr alts ogs i retning af det , som Parlamentet anmodede om .
<P>
Fordi Rdet i store trk deler Parlamentets opfattelse , gr jeg ind for , at vi arbejder hurtigt og ikke indgiver ndringsforslag , men vedtager den flles holdning nu , s direktivet kan finde anvendelse ved udgangen af nste r .
Jeg mener , at det er vigtigere end at strbe efter en indholdsmssig fuldkommenhed , som ikke kommer mlet ret meget nrmere , end vi er nu .
Miljudvalget har fulgt dette forslag enstemmigt .
Det vil dog ikke sige , at vi mener , at ordningen er perfekt .
<P>
Parlamentet har nogle vigtige bemrkninger .
Det var f.eks. klart fra starten , at det var umuligt at opn fuldstndig harmonisering .
Medlemsstaterne kan alts g videre end det , der er fastlagt .
Vi anmoder Kommissionen om at srge for , at det indre marked ikke forstyrres .
Endvidere at der p grundlag af den bedste praksis i n eller flere medlemsstater finder en s ensartet anvendelse af direktivet sted som muligt , og at der ikke opstr overdrevet bureaukrati for fabrikanter eller salgssteder i den forbindelse .
<P>
Der er endvidere tre andre punkter .
Parlamentet havde ogs anmodet om , at der tages hensyn til , at klimaanlg eller andet tilbehr kan ge forureningen . At fabrikanternes og forhandlernes juridiske ansvar skal defineres nrmere , og at direktionsbiler og biler , der er indskrevet for en dag , medtages .
<P>
Direktivet er en begyndelse .
Vi skal nu indhente erfaring .
Det vil vise sig , om det virker , om miljet bliver et argument for forbrugerne til at kbe en mere miljvenlig bil .
Nr direktivet evalueres , m vi se nrmere p , om det skal tilpasses .
Formlet skal i hvert fald vre at formindske CO2-emissionen s effektivt som muligt og at arbejde hurtigt .
Derfor anmoder jeg Parlamentet om at vedtage direktivet .
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="EN" NAME="Goodwill">
Hr. formand , der er mange faktorer , som bilkbere mtte nske at tage med i betragtning , nr de vlger en model .
Da jeg kbte min frste bil , var mit primre hensyn at blive bemrket i den af det modsatte kn .
Nu er det andre hensyn ssom sikkerhed og konomi , der er mere relevante .
<P>
Vi bifalder denne lovgivning , for det er vigtigt , at den information , der skitseres , stilles til rdighed for alle kbere , for hvem milj- og konomiske hensyn er af strste betydning .
<P>
I Det Forenede Kongerige gr folk srlig hjt op i sprgsmlet om brndstofkonomi p grund af de meget hje brndstofsafgiftsniveauer , som Labour-regeringen har indfrt , og som navnlig udgr problemer for folk , der bor i landdistrikter som jeg f.eks gr , hvor der ofte slet ikke er nogen offentlig transport .
<P>
Min frste reaktion , da jeg s dette direktiv , var overraskelse .
Ikke blot har vi allerede nu i nogen tid haft en sdan ordning med angivelse af brndsstofkonomidata i Storbritannien , men de fleste tror faktisk , at den eksisterende ordning skyldes et europisk direktiv .
Faktisk har kun Sverige og Det Forenede Kongerige en sdan ordning .
Det er godt at se Europa flge Storbritanniens eksempel .
Nglen til den britiske ordnings succes er enkelthed .
Jeg hber , at direktivet som skitseret i den flles holdning ikke forvirrer forbrugerne ved at g videre end vores ordning .
<P>
Min frste bekymring er , at der er fleksibilitet for medlemsstaterne til at udvide den tilgngelige information .
Jeg erkender , at der kan vre subsidiaritetsproblemer for denne fleksibilitet , men det er ogs sdan , at forskellige oplysninger og forskellige formater i forskellige medlemsstater vil kunne virke konkurrenceforvridende i det indre marked og forvirre forbrugere , der nsker at kbe i forskellige stater .
<P>
For det andet foreslr direktivet , at der opstilles en " top ti " liste over kretjer i henhold til klasse .
Hvordan definerer man disse klasser ?
Hvis de baseres p bilens aftryk , vil vi kunne se sm sedaner , firehjulstrukne kretjer og tosdede sportsvogne i samme klasse , hvilket er helt meningslst .
Det er ogs muligt for en producent at flytte en model op i en klasse , der bestr af strre kretjer , ved blot at tilfje 15 cm plastik til forenden .
Top 10-indplaceringer kan ogs vre forskellige i nabolande .
<P>
Samtidig med at jeg hilser denne ordning velkommen , hber jeg , hvis der opstr nogen af de problemer , jeg har nvnt , at de kan blive behandlet , nr direktivet skal revideres i 2003 .
<P>
Endelig vil jeg lyknske hr . Sterckx med den mde , hvorp han forelagde dette i udvalget og for hans samarbejde .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="DE" NAME="Lange">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger . Dette direktiv er en del af EU ' s koncept for strategien om at nedbringe CO2-emissionerne i transportsektoren , og det hviler jo p fire sjler , nemlig forbrugerinformation - dette direktiv - skattemssige incitamenter i medlemsstaterne , overvgning af CO2-reduktionen p transportomrdet ved personbiler og aftalen mellem Kommissionen og bilindustrien .
<P>
Direktivet svarer ikke p alle omrder 100 % til Parlamentets forestillinger .
Ikke desto mindre er jeg enig med ordfreren , som jeg takker meget for hans arbejde .
Vi nsker , at dette direktiv gennemfres hurtigst muligt .
Derfor nsker vi heller ikke diskussioner om alle detaljer .
Man kunne jo f.eks. diskutere , om vi benytter realistiske vrdier , fordi alle ved , at et klimaanlg eller et ekstra varmeanlg kraftigt ndrer CO2-emissionen fra en personbil .
<P>
For det andet kan man naturligvis sprge , hvorfor en dansker , der kber en bil i Tyskland , eller en franskmand , der kber en bil i Italien , ikke fr de samme informationer om bilens udformning ?
Men det fr vre .
Vi nsker direktivet gennemfrt s hurtigt som muligt .
<P>
Hovedbestanddelen i strategien , de frivillige aftaler mellem Kommissionen og bilindustrien , vil jeg alligevel godt berre endnu en gang .
Hvis det virkelig sker sdan , som det er tilsigtet med 140 g i 2008 , s er det en god ting .
Men der er visse risici - Parlamentet har flere gange fremfrt et og andet kritisk punkt .
Vi i Parlamentet - og naturligvis i srlig grad Miljudvalgets medlemmer , som har bret ansvaret - var ikke ligefrem glade for , at dets arbejde ikke blev inddraget i forhandlingen og aftalen mellem Den Europiske Union og de japanske og koreanske producenter . Jeg mener , fru kommissr , at her br der endnu en gang findes en entydig modus vivendi for at sikre , at Parlamentet i fremtiden som lovgivende magt er inddraget ved frivillige forpligtelser .
<P>
Det direktiv , der nu foreligger , giver forbrugeren mulighed for at trffe sit valg om kb af en bil ikke kun ud fra hestekrfter og tophastighed , men ogs ud fra CO2-emissionen , ogs p baggrund af en " top ti " liste over de biler , der har det gunstigste forbrug .
<P>
Mens andre i Bonn forsger at krybe uden om deres ansvar og ikke vil reducere CO2-emissionen , gr vi her vores arbejde ordentligt , laver loven og giver forbrugeren mulighed for selv at spare p CO2-emissionen .
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="ES" NAME="Garca Orcoyen Tormo">
Hr. formand , allerfrst vil jeg gerne udtrykke min meget store tilfredshed med dette initiativ , der utvivlsomt udgr et vigtigt skridt hen imod gennemskuelige miljinformationer for personbiler , og som i denne forbindelse vil gre det nemmere for forbrugerne at foretage et valg .
<P>
Jeg vil dog gerne ganske kort omtale det forhold , der danner udgangspunkt for dette direktiv , nemlig personbilernes brndstofeffektivitet , som rent faktisk er blevet fordoblet mellem 1973 og 1986 .
Forbruget faldt i samme periode fra 17,8 til 8,7 liter pr . 100 km .
I samme periode bidrog et skrappere udstyr til besparelsen med 4 % , mens lettere karosserier bidrog med de resterende 96 % .
Siden 1986 er brndstofeffektiviteten dog kun steget med 10 % .
<P>
Dette skyldes efter vores mening , at de teknologiske udviklingssystemer , der anvendes i bilindustrien , vanskeliggr globale produktforbedringer p grund af det hje specialiseringsniveau i virksomhedernes forsknings- og udviklingslaboratorier .
Disse laboratorier - som ofte ligger fysisk meget fjernt fra hinanden og ikke har en indbyrdes koordinations- og kommunikationsstrategi - investerer meget i at forbedre nogle meget konkrete forhold ved bilen og meget lidt i at forbedre bilen som system , der gr det muligt for os at blive transporteret fra sted til sted .
<P>
Direktiver som det , vi behandler i dag , er altid meget velkomne , og i denne forbindelse mener jeg , at Europa-Parlamentet br opfordre til og sttte initiativer , der stiler mod en integreret produktstrategi , hvor forskning og udvikling i design , i dette tilflde bilens design , fr al den opmrksomhed , som de fortjener .
Jeg tror faktisk , at hvis vi ikke behandler selve produktionsaspektet samlet , alts lige fra det jeblik , hvor rvarerne til bilen udvlges , over fremstilling af bilen , produktionsprocessen , brugen og til sidst genbrug eller endelig bortskaffelse af bilen , nr brugeren ikke lngere anvender den , vil vi ikke kunne trffe foranstaltninger , som er virkelig betydningsfulde , nr det glder om at reducere drivhusgasserne .
<P>
I denne forbindelse tror jeg , at vi kun p denne mde vil forhindre , at 80-85 % af bilens energi gr til spilde - hvad mener De !
- fr den nr ud til hjulene .
Jeg tror , at hvis vi fortstter p denne mde , vil listen over de 10 mest effektive biler ogs kunne blive en liste over de mindst ineffektive biler , men den kan under ingen omstndigheder blive en liste over de mest fremragende biler .
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="DE" NAME="Schnellhardt">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer . I ca. to r , siden Tokyo-konferencen , har vi diskuteret , hvordan vi kan omstte de indgede forpligtelser til at nedbringe CO2-emissionerne til europisk lovgivning .
Ud over den barske aftale med bilindustrien og de skattemssige foranstaltninger er forbrugerinformation og bevidsthedsgrelse det tredje element i vores strategi .
Den flles holdning , Rdet har fremlagt for os , opfylder efter min mening fuldkommen dette tredje punkt .
Den er afbalanceret og optager de vsentlige af Europa-Parlamentets krav fra frstebehandlingen . Jeg siger de vsentlige krav .
Vi skal nemlig vre Rdet taknemmelig for - og for en gangs skyld siger jeg det ikke kun som en spg - at en del af Parlamentets krav fra frstebehandlingen er fjernet . De kom uden tvivl kun med i en stemning overdreven iver , og de fik heller ikke min stemme .
Kre kollega Lange , tag mig det ikke ilde op , at jeg hertil ogs regner dette krav om benzin- og brndstofforbrug ved ekstra varmeanlg og klimaanlg .
Hvis vi begynder at ville begrnse en vis luksus , en vis kvalitet , som vi har vnnet os til , s irriterer vi forbrugerne .
De vil ikke lade sig hindre af dette .
Derfor er jeg glad for , at direktivet nu er mere klart , og at sdanne krav er taget ud .
<P>
Jeg mener , at vi ubetinget , ogs hvad resultatet af dette direktiv angr , skal begrnse vores lovgivningstekster til vsentlige og forstelige udsagn .
Dette glder s meget mere , som vi i fremtiden i stigende grad skal tage os af komplekse og tekniske emner .
Her str der i Strasbourg et lignende direktiv p programmet , som jo omhandler prcist disse processer .
<P>
Det diskuterede direktiv er uden tvivl en vigtig del af vores strategi til bekmpelse af CO2-emissionerne .
En vis skepsis med hensyn til dets effektivitet er dog efter min mening p sin plads .
Jeg har mine tvivl om , hvorvidt offentliggrelsen af vrdier for forbrug og udstdningsgasser har afgrende virkning p forbrugerens kbsbeslutning .
Forbrugsvrdier har jo i forvejen stor betydning i en tid med stigende benzinpriser .
Kunderne skaffer sig med andre ord informationerne helt i egen interesse .
<P>
Ogs omtalen af CO2-emissionen tjener efter min opfattelse snarere til en bevidsthedsgrelse af problemet .
Her ser jeg egentlig ogs et centralt punkt i dette direktiv , nemlig bevidsthedsgrelsen hos forbrugerne , for at de skal tnke en smule mere p problemet CO2-reduktion ogs i forbindelse med deres yndlingslegetj bilen og begynde at inddrage dette i deres overvejelser .
For hvis vi vil realisere vores ambitise ml fra Tokyo , har vi hertil brug for alle og ikke kun for regeringerne .
<P>
Hvad er det egentlig , jeg gerne vil opn ?
Som europisk lovgivningsmagt kommer vi i fremtiden ikke uden om at stte klare grnsevrdier og tidsfrister for at n en mrkbar reduktion af emissionerne af skadelige stoffer .
Her er ambitionerne i en del medlemsstater ikke alt for store .
Fru kommissr , jeg mener , at vi i fllesskab skal gre et arbejde for at overbevise dem .
<P>
Afslutningsvis takker jeg ordfreren , fordi han har ptaget sig denne betnkning .
Det synes jeg , er helt fortrinligt . Han har vores sttte .
Jeg mener ikke , der er flere problemer her .
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="DE" NAME="Flemming">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger . Mlet med den foreliggende flles holdning er alts at give potentielle kbere af nye biler informationer .
De skal vide , hvor stort brndstofforbruget er , hvor meget CO2 der udledes .
Glimrende !
Plakater , reklamemateriale , vejledninger , informationer , helt storartet , og vi - Europa-Parlamentet - har vedtaget 29 ndringsforslag , og 14 er s kommet med i den flles holdning .
Tillad mig , at jeg her ogs roser det strigske formandskab en lille smule , som efter min mening har vret med til at bringe det i stand .
Jeg er ogs fuldt og helt enig med ordfreren , nr han siger , at nu skal vi ikke til at diskutere det hele igen .
Lad os tage det , som Rdet s udmrket har bestemt , og lad os srge for , at det meget hurtigt trder i kraft .
<P>
Blot - det er allerede sagt , der er kun f tilbage i salen , det er sent , vi er trtte - br vi mske ogs beskftige os en lille smule med den sandhed , som lyder sdan : CO2-udledningen fra personbiler stiger konstant , og den vil fortsat stige .
Lad os derfor ikke foreggle , at vi i dag har reddet verden .
Vi har aldeles ikke reddet den .
Toget er for lngst krt , eller de mange biler er for lngst krt .
Vi redder ikke verden med dette direktiv .
Det er ndvendigt , det er vigtigt , og jeg er glad for , at vi har det . Mske har vi alle sammen lidt mindre drlig samvittighed , nr vi nste gang stter os ind i vores bil , men lad os ikke tro , at vi med sdant et lille skridt , om der s er nok s mange , virkelig kan redde denne verden .
Hertil behves der helt andre handlinger .
Jeg sprger mig selv , om vi nogensinde vil vedtage et sdant direktiv .
<SPEAKER ID=142 NAME="Wallstrm">
Hr. formand , jeg vil frst henvende mig til Miljudvalget og selvflgelig til hr . Sterckx og rose ham for hans arbejde med denne indstilling ved andenbehandling , isr for , at man hermed har bevist , at det ogs kan lade sig gre at arbejde hurtigt og effektivt .
<P>
Nu har hr .
Goodwill forladt salen , men ellers vil jeg gerne sige , at mlet skal vre , at miljvenlige biler ogs skal kunne imponere det modsatte kn .
Vi hber , at det kan blive sdan en sknne dag , og at man kan have god grund til at pst , at der er tale om miljvenlige biler .
<P>
Vi sttter ordfrerens anbefaling om at godkende denne flles holdning uden yderligere ndringer .
Af indstillingen ved andenbehandling og af hr . Sterckxs indlg fremgr det jo ogs , at den flles holdning tager hensyn til mange af Europa-Parlamentets synspunkter .
<P>
Vi mener , at forbrugerne skal informeres systematisk og uden undig forsinkelse om nye personbilers brndstofforbrug og udledning af kuldioxid .
P den mde fr forbrugerne hjlp til at trffe den rigtige beslutning .
Det er rigtigt , at dette ikke vil forandre verden , men det kan vre et lille skridt i en strre strategi .
Der er , netop som Flemming sagde , helt sikkert brug for flere foranstaltninger fremover .
<P>
Vi fulgte diskussionerne i udvalget meget nje .
Selvom der blev fremsat nogle forslag til , hvordan man kunne forbedre den flles holdning , ans man det jo for vigtigst , at tingene blev gennemfrt hurtigt .
Vi er fuldt ud bevidste om , at direktivet i sin nuvrende version bare er det frste skridt p vejen mod en bedre information af forbrugerne .
To eksempler p det : For det frste ptnker vi at udvikle direktivet yderligere s hurtigt som muligt ved at anvende artikel 9 , hvad angr undersgelsesproceduren , og artikel 10 , nr det handler om at nedstte komiten .
Kommissionens tjenestemnd arbejder for jeblikket p at gennemfre disse artikler .
Under arbejdet vil vi hjst sandsynligt vende tilbage til nogle af udvalgets kommentarer .
<P>
For det andet har Kommissionen desuden planer om at skabe en internetside med information om brndstofforbruget og udledningen af kuldioxid hos de personbiler , der slges i Den Europiske Union .
Det viser , at vi nsker , at forbrugerne skal informeres s hurtigt som muligt .
<P>
Jeg vil gerne sige til Lange - det er jo ikke frste gang , vi diskuterer dette - at jeg ser p dette sprgsml med den allerstrste alvor .
Vi m vende tilbage til sprgsmlet om , hvordan Europa-Parlamentet skal involveres og ogs holdes underrettet om arbejdet med frivillige aftaler .
Jeg vil alligevel gerne minde om , at Europa-Parlamentet , Rdet og sammenslutningen af europiske bilfabrikanter alle har givet udtryk for , at aftalen med bilfabrikanter , som ikke er medlemmer af europiske sammenslutninger , var meget presserende .
Men , som sagt , jeg tager Europa-Parlamentets synspunkter alvorligt .
Jeg vil ogs gerne sige , at jeg ikke har nogen planer om at introducere forslag om yderligere miljaftaler , s lnge sprgsmlet om Europa-Parlamentets deltagelse ikke er afklaret .
<P>
Afslutningsvis vil jeg bare sige , at Kommissionen er tilfreds med , at den flles holdning blev modtaget s godt af ordfreren og Miljudvalget .
Vi hber , at man vil flge ordfrerens henstillinger p plenarmdet .
<SPEAKER ID=143 NAME="Formanden">
Tak , fru kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=12>
Det indre marked i Europa
<SPEAKER ID=144 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er mundtlig foresprgsel ( B5-0032 / 1999 ) fra Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked om Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rdet : " Strategien for EU ' s indre marked " .
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="ES" NAME="Palacio Vallelersundi">
Hr. formand , hr. kommissr , det er ikke frste gang , at jeg tager ordet i denne forsamling under pberbelse af min egenskab af borger , og siger , at det vigtigste for mig er at tale som borger og for borgerne .
Normalt har jeg talt om betnkninger i forbindelse med mderne og altid p baggrund af borgernes hovedbekymringer , som er sagerne under tredje sjle , nemlig retlige og indre anliggender .
<P>
Men idet jeg minder om noget , jeg sagde her ved sidste plenarmde - med Tampere gives et signal til de europiske borgere om , at Europa ikke lngere kun er et marked - vil jeg i dag gerne sige hjt og tydeligt , at med dette strategiske dokument om det indre marked , som fremlgges for Parlamentet , og som i dag er genstand for dette indlg , vil borgerne f en klar opfattelse af dette markeds kohrens og af , at hovedaktren p dette marked frst og sidst er borgerne selv .
Den sidste hovedaktr p det indre marked er borgeren og den lille eller mellemstore virksomhed .
<P>
Hvorfor er der forvirring ?
Det er naturligvis , fordi det indre marked er en fantastisk prstation , uden tvivl en succeshistorie , men det opfattes ikke sdan af borgerne og heller ikke af de sm og mellemstore virksomheder .
I dag har man stadig den opfattelse , at det indre marked er en sag for multinationale firmaer , store virksomheder , bureaukrater , Bruxelles , teknokrater , som befinder sig langt fra de bekymringer , som almindelige mennesker har , langt fra de mange initiativer , der hober sig op uden orden eller sammenhng , uden en ledetrd , som i mange tilflde opfattes som endnu en misfornjelse oven i den tunge byrde , som det er at leve i et udviklet samfund eller have en lille eller mellemstor forretning .
<P>
Hr. formand , jeg tror ikke kun , at det drejer sig om at f fjernet den opfattelse , at alt det drlige i medlemsstaterne kommer fra Bruxelles , og at alt det gode skyldes regeringen .
Det er ikke kun det .
Det er noget , der stikker langt dybere .
Indtil videre har der vret meget lovgivning . Det har vret godt og har haft meget klare flger , men lovgivningen er gennemfrt uden nogen strategi .
Men nu er strategien her , og vigtigheden af denne strategi er grundlggende , hvis vi nsker , at borgerne forstr , at det indre marked ikke kun handler om lovgivning , der har med de fire frihedsrettigheder at gre , men er noget , som berrer dem grundlggende .
<P>
Jeg vil derfor lynske Kommissionen og i vrigt give vores ubetingede sttte til denne id , som vi fra Parlamentets side finder meget interessant og vrd at videreudvikle .
Med dette udgangspunkt har vi nogle nsker .
For det frste nsker vi fra Parlamentets side at blive inddraget fuldt ud i alle faser af den cyklus , der indfres for det indre marked med udvlgelse af strategier , med udvlgelse af sekundre ml og med udvlgelse af konkrete ml .
<P>
Vi nsker ogs at deltage fuldstndigt i den balance , der skabes mellem lovgivningsmssige og ikkelovgivningsmssige aktioner .
Vi gr ind for , at der skal vre ikkelovgivningsmssige aktioner , for ofte er der ikke behov for lovgivning , eftersom det i nogle tilflde er tilstrkkeligt med en soft law , men disse initiativer m ikke betyde , at vi glemmer , at man m undg en falsk id om harmonisering , man m undg retlig usikkerhed samt falske forventninger om det indre marked .
Det samme glder , nr der skal vlges mellem harmonisering og gensidig anerkendelse .
Ogs her mener vi , at der m etableres en rimelig balance , og Parlamentet hber , at der tages fuldt hensyn til dets synspunkter .
<P>
Med hensyn til borgernes mere konkrete ider er vi enige i dette overordnede strategiske ml , men vi nsker , at borgerne blive mere bevidste om deres rettigheder og isr om , hvordan de kan udves p klar og konkret vis .
Vi nsker smidigere og tydeligere systemer til tvistbilggelse , som helst ud over at vre retslige ogs skal vre udenretslige . Det bedste er , hvis der etableres nogle politikker om egenregulering med henblik p kontrol af disse markeder .
<P>
Og s nsker vi naturligvis , at de fire frihedsrettigheder gennemfres .
Vi nsker , at den fjerde frihedsrettighed - personers frie bevgelighed , som ligger mellem det indre marked og politikkerne om retlige og indre anliggender - bliver en realitet .
<P>
Vi nsker frem for alt , hr. kommissr , at insistere p den retlige sikkerhed , og til dette forml anmoder vi om , at der etableres et initiativ - som mangler i Deres strategi - til skabelse af en virkelig forvaltningsprocesret for alt , hvad der vedrrer overtrdelsessager , alle sager , hvor en af parterne er en borger .
<P>
Alt i alt nsker vi , at Europa kan optrde med n stemme i alt , hvad der vedrrer det indre marked , og fungere som model - hvorfor ikke ?
- i international sammenhng .
Til dette forml er der brug for en klar retsorden , en retsorden p det indre marked med principper , der forgrener sig til alle andre politikker , og gennem hvilke borgerne fr en klar opfattelse af det , der er blevet opbygget gennem de sidste 50 r , og hvis fremtid nu gennem disse initiativer absolut er sikret .
<SPEAKER ID=146 NAME="Bolkestein">
Hr. formand , jeg vil for det frste takke fru Palacio for , at hun giver mig mulighed for at komme nrmere ind p den strategiske plan for det indre marked , og for de indledende bemrkninger , som hun fremsatte .
Jeg vil ogs gerne takke for hendes lyknskninger til Kommissionen , alts til de tjenester , som falder ind under mit ansvarsomrde .
<P>
Handlingsprogrammet ligger bag os .
Nu er der behov for en strategi .
Kommissionens meddelelse drejer sig om en kombination af et strategisk synspunkt p langt sigt og handlingsprioriteter p kort sigt .
Det skal srge for en kohrent ramme for udviklingen af politikken .
Formlet er at styrke det indre markeds effektivitet til fordel for svel borgerne som virksomhederne .
Vi skal overbevise alle involverede , borgerne , forbrugerne og de sm og store virksomheder om , at det indre marked er godt for dem , fordi der herigennem skabes de ndvendige betingelser for et blomstrende erhvervsliv og en konkurrenceevne , som er bedre egnet til globaliseringens udfordringer .
<P>
Vi skal ogs , og det er mske en endnu strre udfordring , overbevise forbrugerne om , at det indre marked frer til et strre udbud af varer og tjenester samt lavere priser , uden at g p kompromis med sikkerheden og kvaliteten .
<P>
Integrationen af 15 nationale markeder krver , at der skabes en ny retsramme , en ramme , som i jeblikket stttes af nsten 1500 direktiver .
Det arbejde er ikke afsluttet endnu , for der vil altid komme nye beslutninger .
I jeblikket behandler Parlamentet nogle vigtige foranstaltninger om bl.a. den elektroniske handel .
Fru Palacio , Deres sprgsml lgger efter min mening med rette vgt p den stigende betydning af foranstaltninger og initiativer af ikkelovgivningsmssig karakter , som skal srge for , at de aftalte regler fungerer tilfredsstillende i praksis .
<P>
De mlrettede handlinger er ikke statiske handlinger p langt sigt .
De skal revideres rligt og erstattes af andre , nr de er afsluttet .
Det er meget vigtigt , at Parlamentet deltager i revisionen som medlovgiver .
Rettelser og tilpasninger af handlingerne er for en stor del baseret p det indre markeds resultattavle , som udarbejdes af Kommissionen to gange om ret , og p Cardiff-beretningen om produkt- og kapitalmarkedernes funktion .
<P>
Rdets konklusioner om Cardiff-beretningen , hvorom der skal opns enighed p Rdets mde om det indre marked i februar eller marts , yder ogs et vigtigt bidrag .
Det ville vre ideelt , hvis Parlamentet parallelt hermed kom med sit bidrag .
Det er rigtigt , at fristerne er korte .
<P>
Cardiff-beretningen offentliggres i midten af januar .
Kommissionen skal fremstte forslag om nye mlrettede handlinger i april .
Men jeg er overbevist om , at Parlamentets institutioner kan klare udfordringen .
<P>
Foranstaltningerne af ikkelovgivningsmssig karakter omfatter en bred skala af aktiviteter .
Der vil vre omrder , hvor Fllesskabet , for det meste Kommissionen , gr foran , og det glder f.eks. flgende tre elementer .
<P>
For det frste dialogen med borgerne og erhvervslivet , som giver oplysninger om njagtigt den mde , som man kan udve sine rettigheder p .
Det nste punkt er forenkling .
Initiativer , ssom Slim og business test panel , der har til forml at lette erhvervslivets administrative byrder .
For det tredje fremme af en flles europisk forvaltningskultur med et hjt serviceniveau over for borgerne .
Vi skal fremme , at de nationale embedsmnd udveksler erfaringer om god praksis og lser problemer hurtigt og uformelt , s det ikke er ndvendigt at anvende retsmidler .
<P>
Parlamentets holdning er vigtig , fordi Parlamentet ved , hvilke behov borgerne og erhvervslivet har .
Det vil jeg gerne understrege .
Jeg lover at informere Parlamentet , mske gennem udvalgene , om ivrksttelsen af initiativer allerede fra starten .
<P>
En anden form for ikkelovgivningsmssige foranstaltninger , som kan underbygge og styrke virkningen af retsrammen , er selvregulering eller endnu bedre en fremgangsmde , hvor regulering og selvregulering er integreret , og hvor mange aspekter er fastsat i lovgivningen , og som der desuden sges lsninger for af forskellige interessegrupper efter samrd .
<P>
Det begynder frst nu at g op for os , hvilke muligheder denne fremgangsmde giver os inden for det hurtigt skiftende omrde for elektronisk handel , f.eks. i forbindelse med online klageprocedurer .
Det kan ikke kun vre lovgiverens , Unionens eller medlemsstatens opgave at behandle sdanne emner .
Der skal samarbejdes med dem , der er mest involveret , nemlig forbrugerne og industrien .
<P>
Parlamentet har gode muligheder for at stte gang i diskussionen om den slags initiativer . Men mske frst og fremmest for at gre opmrksom p den almindelige borgers bekymringer , som der i Bruxelles ikke altid lyttes lige godt til .
<P>
Til sidst , den nye institutionelle balance , som er realiseret gennem Amsterdam-traktaten , krver , at Parlamentet , Rdet og Kommissionen samarbejder p lovgivningsomrdet .
Jeg hber , at strategien for det indre marked giver os mulighed for at udvide samarbejdet til den forberedende fase , nr handlingsprioriteterne faststtes , og til de udvende fase , nr der skal srges for , at reglerne fungerer optimalt .
<P>
Det var mit svar p fru Palacios foresprgsel .
Hr. formand , jeg vil gerne efter de forskellige indlg have mulighed for at afrunde mit bidrag til debatten ?
P forhnd tak .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="DE" NAME="Lehne">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer . Frst vil jeg ogs gerne takke Kommissionen for , at den meget hurtigt og meget prompte er get til Parlamentet med dette papir og har givet os en omfattende orientering om de strategiske hensigter .
<P>
Papiret er ganske vist meget generelt , men det er alligevel vigtigt .
Det indre marked er i sig selv en srdeles udmrket ting , som i hj grad har bragt os videre i Europa , men som - det har fru Palacio Vallelersundi allerede sagt - bestemt ikke overalt er blevet modtaget sdan hos forbrugerne og hos borgerne , som det egentlig burde vre modtaget .
Derfor er der faktisk ogs en del ting i politikken om det indre marked , der trnger til at forbedres .
<P>
Isr mener jeg - det fremgr ogs tydeligt af det beslutningsforslag , vi har her foran os - at det er meget vigtigt , at lovgivningen om det indre marked i fremtiden er mere sammenhngende , end det tidligere har vret tilfldet .
Efter min erfaring fra de seneste fem r i Parlamentet har det desvrre tidligere vret sdan , at enkelte retlige omrder i det indre marked s at sige altid er blevet behandlet stykkevist , uden at man altid ogs har set p relationer og problemer i forhold til andre lovgivningsmssige sprgsml .
Det glder efter min erfaring isr ogs og i srlig grad for emner , som vedrrer lovgivningen om forbrugerbeskyttelse , hvor der meget , meget ofte har vret indbyrdes selvmodsigelser mellem forskellige direktiver , mellem forskellige lovgivninger p europisk plan , nr det f.eks. drejede sig om at faststte konkrete tilbagekaldelsesfrister eller beskyttelsesfrister for forbrugerne , som ofte var forskellige .
Her tales der i enkelte direktiver om frister p syv arbejdsdage , i andre p syv dage .
Til sidst er der ingen , der rigtig ved , hvad det egentlig drejer sig om .
Dette er blot nvnt som et eksempel p manglende sammenhng , hvor man m gre noget .
<P>
Jeg mener i det hele taget , at det var en fejl , at den gamle Kommission dengang i begyndelsen af forrige samling ikke fortsatte arbejdet p en europisk obligationsret - sdan kalder jeg det - som jo dengang blev pbegyndt af hr . Lando og hans Kommission , selvom Parlamentet stillede de forndne midler til rdighed for det .
<P>
Ved lovgivningen om det indre marked har vi i dag meget , meget ofte det problem , at vi savner sdan noget som en rammeaftale , en flles struktur i lovgivningen .
Jeg mener , at en fornuftig videnskabelig forberedelse og bearbejdelse i indledningsfasen kunne have bidraget til , at lovgivningen om det indre marked indtil i dag havde vret vsentlig mere sammenhngende .
Jeg hilser det derfor velkomment , at ogs Kommissionen i sit papir kommer ind p sprgsmlet om sammenhng .
Hr. kommissr Bolkestein har p Retsudvalgets og konomiudvalgets flles mde i Strasbourg jo allerede gjort opmrksom p denne ndvendighed .
<P>
Helt stor betydning har efter min mening ogs den srlige opmrksomhed , som skal sknkes forbedringen af det retlige samarbejde .
Uden et forbedret retligt samarbejde , men ogs uden at forbrugerne har mulighed for at gennemtrumfe sine rettigheder inden for dette indre marked , er det indre marked p forhnd kun halvt s meget vrd , som det egentlig burde vre .
<P>
Jeg er ikke begejstret for alt i dette papir , i dette beslutningsforslag , som i dag ligger foran os .
Nr det f.eks. i dette papir krves , at forbrugeren i fremtiden skal orienteres om sine rettigheder ved hjlp af indlgssedler til produktet , s anser jeg det mildt sagt for noget vrvl .
Der er en forskel p , om man gr p apoteket og kber noget medicin og skal informeres grundigt om risici , eller om man kber en vare p det almindelige marked .
Jeg mener ikke , det er fornuftigt at informere hver forbruger om vedkommendes rettigheder ved hjlp af indlgssedler .
<P>
Lad mig fremstte nogle bemrkninger om de ndringsforslag , der er indgivet til dette beslutningsforslag .
De socialdemokratiske ndringsforslag kan for store deles vedkommende ikke accepteres af PPE-gruppen , til dels simpelthen fordi de til dels er meget socialistiske , for blot at nvne ndringsforslag 7 og ndringsforslag 8 .
Jeg tror ikke engang , at Gerhard Schrder eller Tony Blair ville vre begejstret for disse ndringsforslag .
Vi er det heller ikke !
<P>
Derudover findes der ogs en hel mngde ndringsforslag , som ved frste blik ser fornuftige ud . Men fordi de frst og fremmest beskftiger sig med sociale sprgsml , mener vi alligevel ikke , at de hrer hjemme i dette papir om strategien for det indre marked , men p et andet sted , og br behandles andetsteds .
Af den grund vil vi heller ikke stemme for disse ndringsforslag .
<P>
Lad mig til sidst ogs sige noget om det prekre sprgsml , om vi nu vil have mere harmonisering , eller vi vil have mere gensidig anerkendelse .
Det er et sprgsml , som man virkelig m tage stilling til i det enkelte tilflde .
Princippet om gensidig anerkendelse har ofte fordele .
Kun dr , hvor det netop ikke mere er gennemfrligt , fordi systemerne simpelthen er for forskellige , er der ingen anden vej end harmonisering .
Derfor kan man ikke give et principielt svar p dette sprgsml , men man er ndt til at trffe afgrelse i det enkelte tilflde , afhngigt af det sprgsml , der skal afgres .
<SPEAKER ID=148 NAME="Berger">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger . Vi ved alle , at i politik er det - desvrre , tilfjer jeg - sdan , at politikere altid finder det mere spndende at undfange nye ider og i det mindste vre med til at fre dem ud i livet frste gang , end at komplettere og forbedre det bestende og velkendte .
Det sidste giver jo heller ikke s megen omtale i medierne . Jeg mener , at vi derfor br vre s meget mere taknemmelige over for Kommissionen , fordi den ikke betragter det indre marked som en gammel krikke , som man nrmest ved lejlighed kan pudse lidt op , men som et projekt , der lbende krver nye politiske initiativer .
<P>
I den nd hilser jeg den foreliggende meddelelse fra Kommissionen om det europiske indre marked velkommen .
Jeg anser ogs de fire strategiske ml for srdeles velvalgte og anser metoden til evaluering og kontrol for rigtig .
<P>
Tillad mig alligevel nogle kritiske bemrkninger .
Den frste kritiske bemrkning angr den mde , hvorp den foreliggende meddelelse er opbygget .
Jeg m tilst , at selvom jeg nu ikke mere er helt uerfaren som parlamentsmedlem , s har meddelelsens mange lag med strategisk ml , operationelt ml , mlprojekter , lovgivningsmssige og ikkelovgivningsmssige enkeltforanstaltninger virkelig ikke gjort det lettere at forst denne meddelelse , og hvad det er , Kommissionen vil sige os .
Jeg hber , at Europas borgere , som det hele jo i sidste ende skulle gavne , bedre kan forst det .
<P>
Jeg mener ogs , at Kommissionen til dels er for hflig , nr det glder om at opregne de grunde , som i dag stadigvk lgger hindringer i vejen for det indre marked .
Jeg mener , at medlemsstaternes ansvar br nvnes mere klart .
<P>
Ligeledes berres ikke den procedure , hvorved Europa-Parlamentet skal snres ind i det snvre tidsmssige korset i form af den forudsete skaldte rlige cyklus , sledes at Europa-Parlamentets rettigheder er respekteret fuldt ud .
Her ser det mere ud , som om det er Rdets tidsmssige krav , der str i centrum .
Jeg hber ogs , at den procedure , efter hvilken vi nu har mttet behandle denne meddelelse i Parlamentet , ikke skal vre forbillede for fremtidige fremgangsmder , fordi netop denne procedure , hr. kollega Lehne , ogs har frt til , at vi ikke har haft nogen chance for at diskutere ndringsforslagene i udvalget , og at der har skullet overholdes en procedure , der er meget atypisk for Parlamentet .
<P>
Jeg mener ogs , at vi i hjere grad br komme ind p , at det indre marked og andre af EU ' s politikker til dels har frt til udviklinger , som simpelthen opfattes som absurde af borgerne og skrmmer dem vk .
Nr enkelte bestanddele af et produkt i dag til dels transporteres tusinde af kilometer gennem Europa for derefter til dels igen at ankomme til oprindelseslandet , s er det ikke kun transportomkostningerne , der er for lave , men der er ogs noget , der er galt i systemet , f.eks. i systemet med eksportrestitutioner eller de regionale oprindelsesbetegnelser .
<P>
Nr et og samme plantebeskyttelsesmiddel i dag i klar overensstemmelse med det sjette momsdirektiv plgges 20 % moms i n medlemsstat , og i en anden kun 3 % , s er der noget her , der ikke stemmer .
Vi br ikke vente p tidspunktet for den store skatte- og afgiftsharmonisering , men hurtigst muligt gre noget her .
Forst venligst dette som beviser p , at vi har et presserende behov for denne nye strategi for det indre marked .
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="EN" NAME="Wallis">
Hr. formand , jeg er meget glad for at vre i stand til at prsentere min gruppes svar p dette strategiske dokument .
Helt overordnet kan vi bifalde det , hvilket bevidnes af , at vi ikke har fremsat nogen ndringsforslag .
Vi synes at bevge os fremad mod det indre marked og forhbentlig til en situation , hvor vi vil f et indre marked , der fungerer ordentligt og retfrdigt for alle vores borgere og virksomheder .
<P>




<P>
Jeg vil gerne fremhve to udfordringer for gennemfrelsen af det indre marked .
Den frste er at finde den rette balance mellem en higen efter harmonisering og respekt for subsidiaritetsprincippet .
Jeg vil gerne henlede opmrksomheden p dette i relation til Unionens yderste randomrder , hvis status nu er blevet konkret anerkendt ved artikel 299 i traktaten .
Vores gruppe vil sge at sttte indfrelsen af et ndringsforslag til det forslag , der sttter dette .
<P>
Den anden og mske strre udfordring er den ny teknologi og den seneste aflgger heraf , nemlig elektronisk handel .
Vi har den strste mulighed nogensinde for at gre det indre marked til en realitet for mange enkeltmandsvirksomheder og SMV ' er i vores medlemsstater , som mske ikke tidligere har tnkt p at slge deres produkter uden for deres egen umiddelbare lokalitet . Men denne revolution i den mde , hvorp vi handler , vil ogs krve en revolution i den mde , hvorp vi tnker juridisk set .
Som jurist ved jeg , at mit erhverv ikke er srlig kendt for at vre revolutionrt . De erhvervs- og borgerlige retssystemer , der eksisterer i alle vores medlemsstater , blev i alt vsentligt til i det 18. og 19. rhundrede som en reaktion p de erhvervs- og handelsmssige forandringer , der fandt sted i disse rhundreder .
Vi har brug for vores egne nye svar for det 21. rhundrede .
<P>
Jeg m ligesom andre kolleger gre opmrksom p min frygt omkring det kombinerede indhold i rammedirektivet om elektronisk handel og revisionen af Bruxelles- og Lugano-konventionerne .
Der hersker frygt for , at den elektroniske handel kan blive kvalt i fdselen af reguleringer , der potentielt udstter de handlende for 15 forskellige retlige myndigheder samtidig med , at de selvsamme reguleringer kunne fejle , nr det glder om at give vores borgere en nem og konomisk overkommelig adgang til retssystemet .
De gamle konventioner og retlige tilgange br udsttes for ny og fantasirig tnkning , hvis vi virkelig skal slippe den elektroniske handels potentiale ls . Nogle har foreslet en ny lex mercatoria .
Mske burde det vre en e-lex .
<P>
Det er ligeledes rigtigt med hensyn til det sprgsml , der er rejst af fru Palacio Vallelersundi , at Parlamentet br inddrages fuldt ud i denne proces .
Med nye lovgivningsmssige forslag m det ikke blive sdan , at vi bliver presset til at levere udtalelser og betnkninger i en halsbrkkende fart , hvilket giver os meget lidt tid til eftertanke og hring af interessegrupper og borgere .
Hvad enten der bliver tale om regulering ad denne vej eller ved hjlp af skaldte nye " blde " lovgivningsmetoder , s m Parlamentet i begge tilflde inddrages fuldt og helt i processen .
<P>
Der er ikke plads til sludder og manglende klarhed .
Den nye handelsform har brug for en ramme , der yder bde forbrugeren og den handlende sikkerhed .
Der ligger udfordrende tider foran os .
Giv Parlamentet tid og de mekanismer , der gr det muligt for os at reagere p en mde , der lever op ikke blot til de forventninger , som Europas borgere har , men ogs til dem , der er p den globale markedsplads , der venter p , at vi skal lgge os i spidsen .
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick">
Hr. formand , jeg takker kommissren for hans gode initiativ med at forelgge os dette klare , rationelle strategipapir , der hjlper os med at se , hvordan Kommissionen har i sinde at gennemfre strategien for det indre marked .
Jeg takker ligeledes min kollega , fru Palacio Vallelersundi for at have gjort et s fremragende arbejde med at lgge tanker i et forslag til beslutning om denne strategi .
Vi er meget tilfredse med det , men vi vil fremstte et ndringsforslag , for at afklare kunstneres stilling i Fllesskabet , navnlig inden for sdanne omrder som fri bevgelighed , etablering og beskatning .
<P>
I hovedpapiret er vores opmrksomhed svel som andres navnlig tiltrukket af den vgt , der lgges p behovet for en sammenhngende tilgang til internetreguleringen og den elektroniske handel , og ogs p intellektuel ejendomsret , fjernsalg og databeskyttelse , idet de alle br betragtes sammen for at beskytte forbrugerrettighederne og sikre passende regler for levedygtighed .
Vi i vores gruppe nsker naturligvis at se , at det indre markeds gennemfrelse omfatter en balance - som De selv sagde , kommissr - mellem markedsfrihed og behovet for at beskytte miljet , forbrugernes sundhed og deres tillid .
<P>
Jeg vil ogs gerne nvne vores mening - ligesom Deres - om , at de almindelige borgere har brug for at se en forget fart og effektivitet i overtrdelsesprocedurer mod medlemsstater , der misligholder deres forpligtelser , hvor EU-borgeres rettigheder i det indre marked er krnket eller forngtet .
<P>
Som akademiker er jeg meget ophidset over atter at se sprgsmlet om fremmedsprogslektorerne p italienske universiteter blive bragt op uden nogen lsning efter 11 r , efter tre domme til fordel for disse almindelige borgere , der sger om at f lov til at udve deres ret til fri bevgelighed , og som sger at benytte sig af det grundlggende princip i Unionen og det indre marked om , at der ikke m forskelsbehandles p grundlag af nationalitet .
Det er virkelig skammeligt , at dette sprgsml endnu ikke er lst .
Jeg hber , at kommissren med ansvar for det indre marked og hans kolleger vil betragte det som en uopsttelig opgave at f bragt en ende p dette . Kommissren har vist sig som en klog og fremsynet mand i sit strategipapir .
Jeg har tillid til og er sikker p , at han ikke vil vise sig mindre resolut , nr det glder om at gennemtvinge sager , der br afsluttes i en fart .
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="NL" NAME="Peijs">
Hr. formand , det indre marked er baseret p handel i konkurrerende omgivelser uden grnser , hvor alle er underlagt de samme regler , level playing field .
Men jeg konstaterer oftere og oftere , at fortolkningen og hndhvelsen af lovgivningen i det indre marked er helt forskellig fra land til land .
I det ene land hndhves der overhovedet ikke , og i det andet belaster hndhvelsen erhvervslivet meget strkt .
Vurderingen af , hvad der skal opns med en bestemt lov , er ogs meget forskellig .
<P>
Der er mange eksempler , f.eks. direktivet om friskt kd , teleliberaliseringen , miljdirektivet og direktivet om slagterier .
Toldtjenesterne tolker ogs EU-bestemmelserne helt forskelligt .
Det , som er tilladt i et land , er helt utnkeligt i et andet .
En af rsagerne til de mange forskelle er minimums- og maksimumsharmoniseringen .
Jeg foretrkker maksimumsharmonisering , fordi resultatet er ensartethed , f.eks. i direktivet om fjernsalg eller ganske enkelt den gensidige anerkendelse .
Alt det andet vil i den sidste ende fre til en situation , som er s varieret , at det virker som om , der aldrig har vret et indre marked .
<P>
Direktivet om posttjenesterne er et godt eksempel .
I Nederlandene tror man , naive som vi er , at det drejer sig om et liberaliseringsdirektiv .
Nej , siger den franske statssekretr , hvordan kan I tro det ?
Der er her tale om et direktiv til beskyttelse af det offentlige .
Resultatet er , at den nederlandske posttjeneste er et let bytte for at blive overtaget , men s med penge , som er tjent i et monopol .
Kommissr Monti har udtalt , at det aldrig er blevet undersgt , om forbuddet mod tilskud overholdes ved indkb .
Det kan blive meget dyrt for de medlemsstater og virksomheder , der overholder EU- lovgivningen .
Fair konkurrence er vanskelig at opn , hvis den ene time sharing-virksomhed overholder lovene , og den anden ikke gr det , og der s ikke gres noget ved det .
<P>
P grund af Domstolens store arbejdsbyrde er det Kommissionens hensigt at give nationale dommere kompetence til at give dispensationer inden for rammerne af artikel 85 , stk .
3. Jeg kan forsikre Dem , hr. kommissr , at dommerne i Napoli eller f.eks. Frankfurt fortolker denne artikel meget forskelligt .
<P>
Jeg tror p det indre marked , men jeg er bekymret , fordi jeg er overbevist om , at markedet trues , fordi hndhvelsen er s forskellig .
Implementeringen af direktiverne er alt for forskellig , og som De selv fastslr i Deres strategi , ingen implementering eller ingen hndhvelse .
<P>
De nvnte Slim-programmet , hr. kommissr , men Slim-programmet fungerer overhovedet ikke .
Forenkling af gammel lovgivning gr de virksomheder modlse , som allerede har opfyldt den gamle lovgivning .
Det , De gr , er at belnne de virksomheder , som aldrig overholder lovene .
Det er efter min mening ikke det , som vi vil .
Slim-programmet virker i vrigt ikke af sig selv .
Det krver hndhvelse .
<SPEAKER ID=152 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">
Hr. formand , med dette dokument har Kommissionen nsket at gre en hflig gestus over for os .
Kommissionen og kommissr Bolkestein har p meget kort tid fremlagt denne meddelelse om en strategi for EU ' s indre marked .
<P>
Som fru Wallis belyste , er problemet nu alts , at vi handler overilet , mske fordi vi har meget lidt tid , og fordi det skal g hurtigt .
Det er indlysende , at Kommissionen har haft meget lidt tid til at udarbejde dette dokument , og vi har haft endnu mindre tid .
I morgen skal vi stemme om et beslutningsforslag .
Jeg tror , at Den Socialdemokratiske Gruppe vil stemme for forslaget , men den har indfrt en rkke ndringsforslag , der naturligvis afspejler socialdemokratisk tankegang .
<P>
Jeg vil gerne ppege over for hr . Lehne , at han p ingen mde kan have lst Kommissionens strategi , nr han kan sige , at de sociale forhold ikke var omfattet heraf , for det primre strategiske ml , som Kommissionen har fastsat , er at forbedre borgernes livskvalitet .
Inden for dette strategiske ml handler de operationelle ml bl.a. om at fremme beskftigelsen og sikre koordination af den sociale sikring og hele omrdet med borgernes rettigheder .
De socialdemokratiske ndringsforslag har derfor netop til forml at udfylde dette hul .
<P>
Blandt de socialdemokratiske ndringsforslag er der et , som fru Wallis fremhvede , og som ppeger fjernomrdernes srlige stilling , eftersom de er totalt adskilt fra Fllesskabets territorium , meget fjernt fra Fllesskabet . I medfr af den nye artikel 299 , stk .
2 , i traktaten kan fllesskabsretten derfor ikke finde anvendelse i disse omrder , og de kan ikke vre underlagt samme regler , som glder for det indre marked p det europiske kontinent .
<P>
Jeg er helt enig i hr . MacCormicks bemrkninger om kunstnernes stilling , som burde omfatte hele omrdet med intellektuel skabelse , der ikke er tilstrkkeligt reguleret i Det Europiske Fllesskab , isr hvad angr ekstern konkurrence , og jeg er ogs enig i bemrkningen om , at det er ndvendigt at sikre fri bevgelighed og fri udvelse af intellektuelt arbejde inden for Det Europiske Fllesskab .
<P>
Fru Peijs har ogs ganske ret i at ppege , at en af de vanskeligheder , som vi i dag str over for i Fllesskabet , er , at fllesskabsretten fortolkes og anvendes forskelligt i hver af de 15 medlemsstater .
Problemet er , at Fllesskabet er ndt til at lovgive , for hvis det ikke lovgiver , lovgiver medlemsstaterne for Fllesskabet .
P nuvrende tidspunkt har vi en omfattende fllesskabslovgivning i 15 medlemsstater , 15 forskellige nationale lovgivninger , og i mange tilflde , f.eks. i de fderale eller nsten fderale stater , meget mere .
Hvis Fllesskabet ikke regulerer , hvis Fllesskabet ikke faststter en juridisk ramme , vil dette fortstte ad den vrst tnkelige vej .
<P>
Jeg hber derfor , at Kommissionen efter denne frste meddelelse vil fremlgge et strategisk program for Parlamentet med en ndvendig lovpakke med mere tid fra Kommissionens side og mere tid for Parlamentet . Jeg hber ogs , at det indre marked i lbet af indevrende valgperiode bliver en realitet , og at det , nr det bliver en realitet , sker til fordel for borgerne , til fordel for arbejdstagerne , og at det vil gre det muligt at fortstte konsolideringen af den europiske sociale model , som efter min opfattelse p nuvrende tidspunkt er genstand for misundelse i de lande , som ikke tilhrer Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=153 LANGUAGE="IT" NAME="Fiori">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne takke Kommissionen .
Det strategiske dokument , man har forelagt os , er uden tvivl et vigtigt skridt , nr det glder det indre marked , og det styrker det indre markeds id - som er et af de centrale punkter i den europiske konstruktion - og gr den mere omfattende .
Det giver bl.a. et indblik i en rkke scenarier , hvor det indre marked uden tvivl ogs giver den almindelige borger nogle nye friheder og muligheder .
<P>
Jeg vil ikke komme nrmere ind p nogle juridiske emner , som vores kolleger Lehne og Palacio allerede har behandlet grundigt .
Jeg er mere interesseret i at komme ind p nogle politiske emner , som endnu ikke tages fuldstndigt op i dokumentet , men som utvivlsomt vil blive drftet her i Parlamentet , da det er gennem disse politiske emner , at den europiske id udvikler sig .
Det frste emne er , hvordan vi skal gre det indre marked operativt der , hvor staterne har en tendens til at indfre nogle protektionistiske foranstaltninger - hvilket vi ogs har set nogle eksempler p for nylig - og hvordan Kommissionen har til hensigt at anvende overtrdelsesproceduren bedst muligt , s den bliver hurtigere , og s borgerne og deres foreninger tilskyndes til at anmelde de overtrdelser af fllesskabsretten , man dagligt stder p i de forskellige medlemsstater .
<P>
Det andet emne er brugen af de nye teknologier .
Den Europiske Union skal opstille nogle direkte juridiske rammer for at muliggre den frie bevgelighed og den frie udveksling af tjenesteydelser samt forhindre konflikter og hindringer for den frie bevgelighed , der skyldes , at lovgivningerne i Fllesskabets forskellige lande er alt for forskellige .
Direktivet om den elektroniske underskrift vil uden tvivl blive efterfulgt af direktiver om elektronisk handel , om ophavsret i informationssamfundet og om forbrugerbeskyttelse ved fjernsalg af finansielle produkter m.m. Alle de europiske institutioner skal srge for , at sammenhngen i de flles juridiske bestemmelser sikres .
I den forbindelse vil en korrekt ligevgt mellem offentlig regulering og de pgldende personers selvregulering gre det muligt for markedet at fungere uden at krnke borgernes og forbrugernes rettigheder .
For at disse nye teknologier kan udnyttes fuldt ud , er det i vrigt ndvendigt , at forbrugerne har tillid til dem .
At give sit eget kreditkortnummer m og skal ikke udgre en risiko .
<P>
Vi har desuden et tredje emne , nemlig hvordan Kommissionen agter at forholde sig med hensyn til det indre markeds gradvise udvidelse til ogs at omfatte ansgerlandene .
Dette skal ske , uden at der sttes sprgsmlstegn ved acquis communautaire , og idet man sikrer den ganske vist skrbelige ligevgt , som eksisterer i jeblikket .
Ansgerlandenes nationale markeder skal uden vanskeligheder integreres i Fllesskabets marked , og det bliver sledes ndvendigt med nogle eventuelle overgangsbestemmelser i tilflde af , at disse lande endnu ikke skulle vre klar .
Vores mlstning skal dog vre at hjlpe dem til at vre klar lige fra frste dag efter optagelsen .
<P>
Det sidste emne er , hvad dette dokument indebrer med hensyn til de internationale konomiske forbindelser , som Millennium-runden om kort tid bliver vsentlig for .
Vi oplever en historisk fase , der aldrig er set fr , og som krver en stor evne til at tilpasse sig forandringerne , s vi undgr , at den europiske model bliver taberen p den internationale scene .
Vi lever i en tid med indbyrdes afhngighed .
Forskellige aspekter af det konomiske og sociale liv p verdensplan krydser nemlig hinanden med de hertil hrende interesser , der gr p tvrs af hinanden .
Den indbyrdes afhngighed krver , at overgangen fra de mange til n enhed sker , idet man tager hjde for forskellene overalt . Dette er muligt og skal reguleres , idet man bevarer en ligevgt i forholdet mellem modellernes identitet , forskellighed og sameksistens .
Det uundgelige mde med forskelligheden medfrer , at det er ndvendigt at vre i stand til at tilpasse sin egen identitet i den grad , det er pkrvet for at kunne konkurrere p lige fod med de andre .
<P>
I de sektorer , der berres af den internationale samhandel , kan vi sledes se , hvordan de forskellige systemer i verden fr en stadig strre indflydelse p hinanden for hver dag , der gr .
Den europiske model er som bekendt allerede blevet brugt som udgangspunkt for den transatlantiske dialog .
Vi skal forhindre , at vores bestrbelser kommer til at g ud p , at andre ptvinger os nogle modeller , som ikke er vores egne .
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="ES" NAME="Berenguer Fuster">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , enhver bemrkning om Komissionens meddelelse , som vi i dag drfter , br ndvendigvis tage hensyn til , at der er tale om et dokument , der er fremlagt i samme jeblik , som den nye Kommissionen pbegyndte sit arbejde .
Denne betragtning forpligter os til at fremhve de positive aspekter og til en vis grad undg de negative bemrkninger .
Det ville derfor vre urimeligt , hvis dokumentet blev betegnet som lidet ambitist , men det er sandt , at denne kritik kunne vre fremfrt , hvis vi havde stet over for et dokument , der var blevet udarbejdet af en mere erfaren Kommissionen .
<P>
Denne realitet kan dog ikke skjule , at vi str over for et enkelt hensigtsdokument , som vi tager ad notam , samtidig med at vi afventer , at disse hensigter forvandles til konkrete foranstaltninger , til lfter med en gennemfrelsesfrist .
Frst p dette tidspunkt og ikke fr kan vi udfre en mere prcis bedmmelse af Kommissionens hensigter .
<P>
Blandt de aspekter , der fortjener vores srlige godkendelse , er beskyttelsen af forbrugernes interesser .
Hvis nogen br have fordel af opbygningen af det indre marked , er det forbrugerne , alts alle borgere .
Og i denne forbindelse , hr. kommissr , er der en stning i meddelelsen , som bekymrer os .
Der str , at en mere intens handel med varer og tjenester mellem medlemsstaterne kan medfre yderligere risici for forbrugerne .
Dette frer os til sprgsmlet om opfattelsen af begrebet forbrugerbeskyttelse som et ufravigeligt krav til at forhindre varernes frie bevgelighed i henhold til retspraksis i forbindelse med Dassonville , Cassis de Dijon osv . Endelig frer det os til princippet om gensidig anerkendelse , som synes at st hr .
Bolkesteins hjerte nrt .
<P>
Jeg vil gerne vre sikker p , at min holdning fremstr helt tydeligt .
Gensidig anerkendelse er et princip , som var vigtigt for at undg hindringer for varernes frie bevgelighed , men det er kun delvist gyldigt til opbygning af det indre marked , nr der ikke gennemfres harmonisering af lovgivningerne .
Hvis man nsker at g i dybden med det indre marked , er det ndvendigt at insistere p princippet om harmonisering .
Med harmoniserede lovgivninger inden for forbrugerbeskyttelse vil det ikke vre muligt at fremfre bemrkninger som den , jeg kommenterer .
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="EN" NAME="Harbour">
Dette er et meget vigtigt dokument , og jeg er virkelig ked af , at der ikke er flere medlemmer til stede til at drfte det .
Det , jeg hilser mest velkommen i det , er en anerkendelse fra Kommissionens side af , at vi nu er p vej ind i en helt ny og anderledes fase af det indre markeds udvikling , end vi hidtil har oplevet .
Det frste , jeg nsker at sige , er det samme , som en rkke kolleger allerede har sagt , nemlig at denne strategi m vre lydhr og fleksibel .
<P>
Det flles yndlingsudtryk for tiden handler om at genopfinde fllesskaber og genopfinde det , vi gr .
Og naturligvis vil den slags nye teknologier , der er til rdighed for virksomheder og forbrugere , og som mange af os har nvnt her i aften , blive drivkraften til at f det indre marked til at udvikle sig endnu hurtigere .
Ja , det sprgsml , jeg stiller Kommissionen her i aften , er , om denne strategi nu ogs er ambitis nok .
Jeg gentager faktisk , hvad min socialdemokratiske kollega sagde lidt tidligere , for vi m se p de nye elektroniske teknologier som drivkraften for skabelsen af det indre marked .
En af de ting , som denne strategi m gre , er at tilskynde virksomheder og forbrugere til virkelig at tage skridt til at tage de nye elektroniske handelsteknologier til sig snarest muligt , for det vil vre dem , der skaber dette indre marked i fremtiden .
<P>
Ved nrmere eftertanke vil jeg gerne minde Dem om , mine damer og herrer , at nr kyndige forbrugere begynder at tage denne teknologi til sig , vil mange af de barrierer , de mder p deres vej i dag , f.eks. lovgivningen om kommerciel kommunikation og om mden , hvorp varer kan prsenteres for forbrugere , blive forldede .
De meddelelser , der kommer direkte til folk i deres hjem , vil ikke blive underkastet den i mange tilflde ekstraordinre mngde af forskellige og forstyrrende regler , der berrer kommerciel kommunikation i Den Europiske Union i dag .
I fremtiden m vi have tillid til forbrugerne , vi m give dem oplysninger , vi m give dem bemyndigelse til at bruge de oplysninger , der er til deres rdighed , og det vil vre dem , der skaber det indre marked .
<P>
Der vil vre nye generationer af nye sm virksomheder , der vil opst og benytte sig af og udvikle denne teknologi , der vil vre til for at servicere disse forbrugere .
Den anden ting , som vi m overveje , er at tilskynde til udviklingen af disse nye virksomheder , tilskynde nye ivrksttere og sikre , at de traditionelle tanker bag den europiske samfundsmodel , som hr . Medina henviste til tidligere , ikke hindrer en udvikling , der gr Europa til stedet , der vil f den energi og entusiasme , som vi nu ser i USA i forbindelse med indfrelsen af disse nye teknologier .
S samtidig med , at jeg bifalder dette , vil jeg bede Kommissionen om at tnke p det nste skridt frem for at tilskynde til nye teknologier og tilskynde forbrugere og virksomheder til at bruge dem .
<SPEAKER ID=156 NAME="Bolkestein">
Hr. formand , tak fordi jeg m tage ordet for anden gang i aften .
Jeg vil isr gerne takke de medlemmer , der har fremlagt deres ider og kritiske bemrkninger til det foreliggende dokument .
<P>
Jeg vil forsge at svare p nogle punkter , men jeg kan nok ikke n at behandle dem alle tilbundsgende .
Jeg vil dog gerne sige , at jeg og mine medarbejdere har noteret alle de punkter , som er nvnt i aften , og jeg vil dermed understrege , at vi meget nje vil forsge at indpasse alle Parlamentets ider og meninger i det dokument , som vi drfter i aften .
<P>
Jeg vil endvidere gerne takke de parlamentsmedlemmer , der har udtrykt respekt for Kommissionen , og som har udtalt venlige ord om den nye strategi for det indre marked .
Det er Kommissionen glad for .
Kommissionen er ny p dette lovgivningsomrde .
Vi har gjort vores bedste for at arbejde s hurtigt som muligt og overgive Parlamentet dette dokument , s det kan udtale sig s tidligt som muligt .
<P>
Der er naturligvis mange punkter , som kan kritiseres , og det har nogle medlemmer ogs gjort .
Men p den anden side er jeg ikke enig med hr . Medina Ortega , der bemrkede , at det indre marked skal blive til en realitet til fordel for alle borgere .
Det indre marked er en realitet .
Det indre marked eksisterer , og det drager alle borgere stor fordel af gennem lav inflation , lave priser og et stort udvalg i varer og tjenester , som de nsker at anskaffe .
Jeg vil med andre ord sige til hr . Medina Ortega , at det indre marked er en realitet til fordel for alle og ikke mindst for forbrugerne , der mske ikke er helt klar over dette .
Hvad det angr , er det bde Kommissionens og Parlamentets opgave at gre det endnu mere klart for forbrugerne .
<P>
Nogle medlemmer , ikke mindst fru Palacio , har talt om det , som nu om dage kaldes soft law .
Det er ikke lovgivningsinstrumenter , men instrumenter , som hnger sammen med brugen af gensidig anerkendelse af normer i forbindelse med ting som peer group pressure og overtagelse af de bedste arbejdsmetoder fra andre medlemsstater .
Det er en vigtig del af kommunikationen .
For vi forsger selvflgelig , og dermed gr vi tilbage til de oprindelige metoder , som blev brugt for at fuldende det indre marked , det var projekt 1992 af lord Cockfield .
Selvflgelig er der knyttet vigtige fordele til den gensidige anerkendelse af standarder og normer . Det vil vi gerne fortstte med .
<P>
Det er rigtigt , at der er en forskel mellem harmonisering og den gensidige anerkendelse af standarder .
P det punkt er jeg enig med hr . Lehne , der bemrkede , at man fra sag til sag skal afgre , om der skal gres brug af harmonisering eller gensidig anerkendelse af standarder og normer .
Det er noget , som skal afgres fra sag til sag , men jeg understreger , ligesom det gres i et af beslutningens afsnit , den store betydning af den gensidige anerkendelse af standarder , fordi de arbejder hurtigere og er mere fleksible i denne verden , som forandrer sig s hurtigt , og ogs fordi de i hjere grad imdekommer nrhedsprincippets krav .
Det bemrkede fru Wallis , og det er jeg helt enig i .
Man skal naturligvis finde den rigtige balance mellem harmonisering og nrhedsprincippet .
Efter min mening er brugen af den gensidige anerkendelse af normer og standarder velegnet til det forml .
<P>
Fru Berger sagde , at opbygningen af dokumentet var noget rodet .
Jeg er glad for , at hr . MacCormick mente det modsatte .
Han har nemlig p engelsk talt om et clear and rational document .
De to udtalelser er naturligvis stik modsatte .
Jeg mener , at dokumentet er bygget logisk op .
Der er fire strategiske mlstninger , og de er alle fire delt op i tre , fire , fem eller seks funktionsmlstninger .
S kommer de mlstninger , som mangler en konkret formulering .
S jeg kan ikke med min bedste vilje forst , hvorfor fru Berger mener , at opbygningen er rodet .
<P>
Hun har dog fat i et godt punkt , nr hun slr til lyd for , at Parlamentet skal involveres i den rlige cyklus , som er angivet i dokumentet .
Det er et meget vigtigt punkt .
Jeg understreger , at Kommissionen gerne vil hre Parlamentets bemrkninger og ider hvert r p de rette tidspunkter , nr de konkrete mlstninger undersges og faststtes nrmere .
<P>
Vi mener , at Parlamentets engagement er meget vigtigt .
Det er ikke kun , fordi Rdet , Parlamentet og Kommissionen iflge den europiske forfatning udgr spidserne i den trekant , som skal bestemme alt p en ligevgtig mde , men ogs fordi Parlamentet er bedst til at fortolke borgernes mening , som det hele jo drejer sig om , s Kommissionen kan drage de rigtige konklusioner .
Jeg kan meddele fru Berger og andre medlemmer , at vi vil lytte opmrksomt til Parlamentets meninger , nr de en eller mske to gange om ret eller i mindre forsamlinger fremlgges for Kommissionen .
<P>
Jeg vil nu komme nrmere ind p hr . MacCormicks bemrkninger om kunstnere .
Jeg m erkende , at hr . MacCormick behandler noget vigtigt , nr han fremdrager situationen omkring de rejsende kunstnere , der arbejder i forskellige europiske lande , f.eks. en koncertpianist eller en dansegruppe , alts disse kultursprederes og producenters situation .
Jeg vil gerne gre en indsats for ikke kun at fremdrage den frie bevgelighed i EU , men ogs skatterne for at give dem et bedre grundlag . Men hr .
MacCormick er sikkert enig med mig i , at det ikke er nemt .
Der er ikke nogen europisk indkomstskat . Det vil vare lnge , inden den kommer , og det er mske ogs godt .
Jeg er i hvert fald enig med hr . MacCormick i , at skatteforholdene for kunstnere , der arbejder i forskellige lande i EU , krver strre opmrksomhed , og jeg er villig til at tage sagen op , hvis jeg modtager fornuftige forslag herom .
<P>
Vedrrende udenlandske lektorer p italienske universiteter kan jeg meddele hr . MaCormick , at jeg i dag har underskrevet et brev til et andet parlamentsmedlem , som havde en klage om samme punkt .
Vi er opmrksomme p sagen og beskftiger os med den .
<P>
Fru Peijs har gjort opmrksom p kontrasten mellem minimums- og maksimumsharmonisering .
Hun foretrkker maksimumsharmonisering .
Jeg er i princippet enig med fru Peijs .
Det bedste ville vre , hvis der i EU blev aftalt et maksimumsniveau for harmonisering , som alle medlemsstaterne overholdt .
Men der er naturligvis mange undtagelser fra dette generelle princip , som kan forsvares .
F.eks. de sociale normer , som er hjere i nogle lande end i andre .
Endvidere er der normer om sikkerhed , forsvar og beskyttelse af miljet , som i nogle lande er hjere og strengere end i andre , og man kan da ikke forhindre disse lande i at g videre end den vedtagne norm .
Mit udgangspunkt er det samme som fru Peijs ' .
Jeg foretrkker ogs maksimumsstandarder og -normer , men p nogle omrder kan vi ikke forhindre medlemsstaterne i at g videre end den vedtagne norm .
Hvad det angr , mener jeg , at vi skal forsge at finde den rigtige balance mellem det indre marked p den ene side og nsker vedrrende miljet eller om mere vidtrkkende sociale normer p den anden side .
<P>
Hun nvnte endvidere - hvilket er et meget vigtigt punkt - postdirektivet .
I jeblikket er mine tjenester og ogs undertegnede travlt beskftiget med at undersge , hvordan vi kan komme videre med den sag .
Det er mske for tidligt at sige noget nrmere herom . Men jeg er enig med fru Peijs i , at det er en unsket situation , at virksomheder opkbes af bestemte postvirksomheder , som har monopol .
Det vil sige , at nogle virksomheder opkbes af monopolindehavere . Monopoler skal ikke bruges til at opkbe virksomheder , som laver det samme , men som er uafhngige .
Det er et klart tegn p , at liberaliseringen p postomrdet ikke er gennemfrt tilfredsstillende , eller i det mindste at liberaliseringen misbruges af nogle postvirksomheder .
Vi skal i den forbindelse vre meget opmrksomme , for det er ikke acceptabelt , og det er ogs en af grundene til , at jeg hber , at jeg inden lnge kan komme med udfrlige forslag om , hvordan postdirektivet skal gennemfres .
<P>
Jeg vil ikke g nrmere ind p fru Peijs ' bemrkninger om decentralisering af konkurrencebeslutningerne .
Ikke fordi jeg ikke gerne vil , for jeg har i en fjern fortid som minister i en nederlandsk regering beskftiget mig med konkurrencepolitik , men det er i den grad hr .
Montis ansvarsomrde , at jeg ikke vil udtale mig herom i aften .
<P>
Hun sluttede sit indlg med ordene " Det krver hndhvelse " , og det er jeg enig i .
At faststte en politik er n ting , at hndhve den noget andet .
Det er naturligvis ogs t af de centrale punkter i dette dokument om den nye strategi , at vi accepterer , at der i store trk er udarbejdet en lovgivning , og at det nu drejer sig om gennemfrelsen , hndhvelsen og kontrollen med gennemfrelsen , s Kommissionen gennem krnkelsesprocedurer kan sttte en rigtig gennemfrelse af bestemmelserne om det indre marked .
<P>
Min nstsidste bemrkning henviser til hr . Berenguer Fusters udtalelse om , at forbrugerbeskyttelsen ikke m foreg p bekostning af det indre marked .
I den frste strategiske mlstning i det dokument , som vi har fremlagt , og som vi drfter i aften , gres der netop forsg p at skabe balance mellem det indre marked p den ene side og beskyttelsen af forbrugerne og omgivelserne p den anden side .
Vi forsger , og forhbentligt er det lykkedes os , at skabe denne balance og dermed forhindre , at varetagelsen af forbrugernes interesser , alts forbrugerbeskyttelsen foregr p bekostning af det indre marked .
For det indre marked er ogs for producenterne og industrien , men frst og fremmest for forbrugeren .
Med andre ord , hvis forbrugerbeskyttelsen foregik p bekostning af det indre marked , vil det vre det samme som at skyde sig selv i foden , og det vil vi ikke .
Det tror jeg heller ikke , at Parlamentet nsker .
<P>
Til sidst , hr. formand , jeg er glad for hr . Harbours bemrkning .
Jeg ved , at hr . Harbour er meget positiv over for strategien for det indre marked .
Jeg takker ham for hans tilstedevrelse under hringen sidste fredag , som fru Palacio i vrigt bnede med en god generel indledning , hvilket jeg takker hende for .
Hr . Harbour sagde , at det indre marked isr skal vre responsive and flexible , det skal med andre ord opfylde forbrugernes og borgernes nsker , og det skal ogs vre fleksibelt .
Det er jeg helt enig i .
Vi lever i en verden , som forandrer sig lynhurtigt .
De nye elektroniske medier , som kan anvendes til handel , er velkendte , og de skaber deres egne problemer .
Det skal Kommissionen leve op til .
Jeg kan meddele hr . Harbour og alle andre medlemmer af Parlamentet , at det er Kommissionens hensigt med hans egne ord at vre responsive and flexible , s vi med forbrugernes interesser for je kan reagere fleksibelt i enhver situation .
<P>
Hr. formand , jeg hber ikke , at jeg har brugt for lang tid .
Jeg takker for Deres og medlemmernes tlmodighed og opmrksomhed .
Jeg vil gerne drfte dette vigtige emne grundigere med Parlamentet , hvis det er muligt .
<SPEAKER ID=157 NAME="Formanden">
- Tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Jeg har i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 40 , stk . 5 , modtaget et beslutningsforslag .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 22.05 )
