<CHAPTER ID=0>
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Mine kre kolleger , det er ikke ndvendigt at nvne , hvor chokerede vi alle er blevet over det , der skete i nat i Armenien .
Jeg tror , at De alle er orienteret herom .
Jeg hentyder selvflgelig til mordet p ministerprsidenten og otte parlamentsmedlemmer .
P nuvrende tidspunkt er terroristerne blevet anholdt , og gidslerne er blevet frigivet , men jeg vil selvflgelig p baggrund af de alvorlige begivenheder , og hvis De er enige heri , p Parlamentets vegne give udtryk for vores solidaritet og medflelse over for det armenske folk ved at sende en skrivelse til prsidenten for Den Armenske Republik .
<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen fra foregende mde
<SPEAKER ID=2 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=3 LANGUAGE="EN" NAME="Hughes">
Fru formand , under afslutningen af mit bidrag til debatten om omstrukturering af selskaber i gr ppegede jeg over for den fungerende formand , at der var noget forkert i det flles beslutningsforslag , som vi skal stemme om senere i dag .
Det beslutningsforslag , jeg underskrev p min gruppes vegne i tirsdags , inkluderede i sidste afsnit en henvisning til Michelin .
Teksten er nu blevet omdelt , og mens den engelske og den spanske version har denne henvisning til Michelin , ser det ud til , at den er blevet fjernet fra versionerne p de andre sprog .
<P>
En forklaring , jeg har fet fra mdetjenesten , er , at nogen fra PPE-gruppen havde henvendt sig for at sige , at punktet var trukket tilbage .
Fru formand , de , der har skrevet beslutningsforslaget , de , der har underskrevet det flles beslutningsforslag , blev ikke taget med p rd .
For s vidt det er op til mig og de andre underskrivere , s br denne henvisning fortsat vre med i det , vi stemmer om i dag .
<P>
( Bifald fra venstre )
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="NL" NAME="Pronk">
Fru formand , der er vldig stor forvirring p dette punkt , fordi der nemlig er sket en fejl i den endelige undertegnede version .
Den forhandlede version af beslutningsforslaget indeholdt ingen bemrkninger om Michelin .
Det skulle gerne fortsat vre sdan .
Det er nu sledes , at der er en masse versioner .
Alts enten er den engelske version korrekt , eller ogs er de andre versioner korrekte .
Men vi har nu at gre med forskellige versioner .
Det forekommer mig bedre at stemme om dette beslutningsforslag i Bruxelles efter mdeperioden i Strasbourg .
Det forekommer mig at vre den enkleste lsning .
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="EN" NAME="Hughes">
Fru formand , jeg vil ikke trkke dette i langdrag og frustrere de medlemmer , der venter p at komme videre med afstemningen om budgettet .
Prven br vre meget simpel .
Alt hvad man behver at gre , er at bede om de versioner , som de forskellige underskrivere fra de forskellige grupper , der gik sammen om dette flles beslutningsforslag , har underskrevet .
Hvis henvisningen til Michelin er dr , s er det den tekst , vi skal stemme om i dag .
Jeg ville modstte mig en udsttelse indtil Bruxelles .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="NL" NAME="Plooij-van Gorsel">
Fru formand , jeg vil ogs sige noget derom . For jeg har forhandlet om dette beslutningsforslag p Den Liberale Gruppes vegne .
Udgangspunktet har lige fra begyndelsen vret , at ordet " Michelin " ikke skulle forekomme i beslutningsforslaget , for ellers ville vi ikke kunne n frem til et flles beslutningsforslag .
Ordet " Michelin " forekommer ikke i nogen sprogudgaver , med undtagelse af den engelske .
Jeg vil derfor bede Dem om at holde fast ved den tyske eller den franske udgave som den oprindelige og om , at der stemmes derom .
Jeg tror ikke , at vi kan behandle hinanden sdan inden for politik . Nr vi indgr aftaler , s hber jeg , at ogs Socialdemokraterne overholder dem .
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden">
Fru Plooij-van Gorsel , vi vil overveje meget nje , hvilken af udgaverne der skal glde .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering">
Fru formand , jeg vil gerne sige noget til dette punkt , ikke fordi jeg specielt har fulgt med i , hvad der er sket de sidste dage .
Jeg er ikke nogen ekspert som den forrige taler og kollega Pronk .
Men jeg vil dog helt klart holde fast i , at de aftaler , der indgs , bliver overholdt - ogs p Formandskonferencen .
<P>
<P>
Jeg husker srdeles tydeligt , at vi p Formandskonferencen - det husker mine naboer her til hjre Pat Cox , fru Hautala , kollega Barn Crespo og ogs andre - diskuterede , om vi overhovedet taler om Michelin , eller om vi mere generelt taler om globalisering og omstrukturering af virksomheder .
Det var sledes en enstemmig beslutning p Formandskonferencen , at vi ikke taler specielt om Michelin , men generelt om omstrukturering af virksomheder i forbindelse med globaliseringen .
Det var en enstemmig beslutning .
<P>
Nr nu begrebet " Michelin " dukker op p et sprog eller to sprog , s sprger jeg mig selv om , hvem der har gjort det ?
Det er ikke i overensstemmelse med de aftalte spilleregler .
Jeg modstter mig p det bestemteste , at der i teksterne forekommer begreber , der ikke er aftalt .
Det stemmer min gruppe under ingen omstndigheder for !
Jeg beder alle grupper om , at vi overholder principperne om fairness og de flles aftaler her i Parlamentet .
<P>
( Kraftigt bifald fra hjre )
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz">
Fru formand , vi vil ikke genoptage en debat , der blev afsluttet i gr .
Jeg vil blot komme med en prcision .
Formandskonferencen har ikke enstemmigt vedtaget at slette henvisningen til Michelin fra teksten .
Der var et flertal , man mtte rette sig efter , for ikke at medtage ordet Michelin i beslutningsforslagets titel .
Jeg tog selv ordet p Formandskonferencen for at sige , at enhver selvflgelig kan tage del i debatten p den mde , de nsker , og at jeg for mit eget vedkommende mente , at Michelin er kernen i denne debat om omstrukturering af virksomheder .
P baggrund heraf kan jeg ikke se , hvad der er til hinder for , at grupper , der diskuterer en tekst , synes , at sprgsmlet om Michelin skal indg i beslutningsforslaget .
Jeg gr opmrksom p , at min gruppe ikke har underskrevet denne kompromistekst , der under alle omstndigheder ikke forekommer os tilfredsstillende .
<SPEAKER ID=10 NAME="Formanden">
Mine kre kolleger , jeg tror ikke , at vi kan fortstte denne diskussion ret meget lngere .
Vi har fet et klart billede af situationen .
Jeg m for vrigt sige , at som formand for denne Formandskonference har jeg samme erindring om dette som taleren .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="FR" NAME="Flautre">
Fru formand , jeg tager ordet angende dette beslutningsforslag .
For os er sagen meget enkel . Vi har underskrevet et dokument , der udtrykkeligt nvnte Michelin , og kompromisteksten er sledes for os klar p dette punkt .
Hvis der skulle vre en tvetydighed heri , eller hvis ordet Michelin bliver slettet , efter at vi har skrevet under , bliver denne underskrift naturligvis ugyldig .
<SPEAKER ID=12 NAME="Formanden">
Udmrket .
Det er helt klart .
Vi har forstet det .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Fru formand , egentlig var det mig , der fremsatte forslag om at omdanne en uopsttelig forhandling til en mere generel debat om globalisering , hvilket blev godkendt af Formandskonferencen .
Og jeg fremsatte ligeledes forslag om at fjerne navnet p virksomheden , som vi gr reklame for , og som str i parentes i overskriften .
Det blev man enig om , men her drejer det sig om noget andet , nemlig at der blev fremlagt et forslag til beslutning , hvori der i sidste afsnit , nrmest som en hflighedsfrase , stod , at man ville sende beslutningen til denne virksomheds direktr , og det , der er galt , er , at den kompromisbeslutning , som blev fremlagt , indeholdt virksomhedens navn .
<P>
Og sprgsmlet er ganske simpelt : De , der er imod , at netop dette punkt str omtalt i beslutningen , kan anmode om delt afstemning .
Men det er ikke hensigtsmssigt , at man hen ad vejen ndrer et forslag til beslutning i Parlamentets respektive organ , uden at underskriverne kender til det .
<P>
Og det frer os videre til et andet problem , som er kommet frem i forbindelse med beslutningen om fiskeriaftalen , hvor der er blevet foretaget en ndring , uden at underskriverne vidste noget om det .
Jeg anmoder derfor formanden om , at der er en streng kontrol med protokollen i forbindelse med ikkeautoriserede ndringsforslag , hvilket efter min mening er et problem , der vedrrer ndring og forfalskning af Parlamentets offentlige dokumenter .
<SPEAKER ID=14 NAME="Formanden">
Hr . Barn Crespo , De har fuldstndig ret .
Fru Migulez Ramos burde for resten bede mig om ordet vedrrende fiskeriaftalen med Marokko .
Jeg har spurgt afdelingerne .
Efter hvad jeg har fet at vide , lader det til , at der er sket en teknisk fejl , og at den tekst , der er sat under afstemning i morgen fredag , vil blive rettet .
Sagen er sledes helt klar .
Jeg undskylder , men der er sket en teknisk fejl .
Jeg tror , at vi for fremtiden m srge for , at den slags fejl ikke gentager sig , da de trods alt er meget skadelige .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="FR" NAME="Dell'Alba">
Fru formand , jeg vil benytte punktet om godkendelse af protokollen til at meddele , at heller ikke i dag deltager vi og vores kollega Turco som meddelt i afstemningen .
<P>
Vedrrende selve protokollen p side 7 , hvor fru Boninos indlg omtales , og hvor det nvnes , at hr . Corbett og hr .
Madelin tog ordet , mener jeg , at en protokol skulle gengive indholdet af talernes indlg bedre , isr da hr .
Madelin tog ordet til sttte for forslaget . Jeg mener , at det ville vre naturligt , at dette fremgr af protokollen .
<SPEAKER ID=16 NAME="Formanden">
Det njagtige indhold af hr . Madelins indlg fremgr af det fuldstndige forhandlingsreferat .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="IT" NAME="Bigliardo">
Fru formand , jeg vil gerne meddele , at jeg fra og med mdet her til morgen vil tilslutte mig Den Radikale Gruppes kamp for Den Tekniske Gruppe for Uafhngige Medlemmer .
For at forbedre situationen i sin helhed for Parlamentet og for lsgngernes gruppe vil jeg ogs tilslutte mig de radikale . Jeg vil sledes ikke deltage i afstemningen om redegrelsen eller i de andre afstemninger , da jeg har tnkt mig at strejke ligesom dem .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
Fru formand , dette handler ikke om protokollen , men jeg vil gerne rette mine kollegers opmrksomhed mod en tragisk hndelse , som fandt sted i gr i Jerevan , Armenien .
Jeg vil bede Dem overveje , om vi kan iagttage et minuts stilhed i anledning af , at det armenske parlaments formand og landets ministerprsident er blevet drbt i et vbnet overfald .
Yderligere 60 personer blev sret ved overfaldet , som var rettet mod et demokratisk parlament .
Jeg vil bede Dem overveje at holde et jebliks stilhed i anledning af denne hndelse , som vi som parlamentsmedlemmer p ingen mde kan acceptere .
Tvrtimod m vi gre alt , hvad vi kan , for at genskabe den parlamentariske ro .
<SPEAKER ID=19 NAME="Formanden">
Fru Hautala , jeg beklager overordentligt , at De ikke var til stede ved mdets begyndelse , da jeg , som De kan forestille Dem , omtalte denne tragedie og sagde , at jeg selvflgelig i medlemmernes navn vil give udtryk for min medflelse og sympati over for det armenske folk .
Vi er alts fuldstndig enige om dette sprgsml .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="DE" NAME="Schleicher">
Fru formand , i starten informerede De ikke blot om angrebet i Armenien , men sagde ogs , at De ville sende en skrivelse til Armenien .
Som formand for Delegationen for Samarbejde mellem EU og Armenien takker jeg mange gange .
<P>
Vi er alle rystede over tragedien , som fandt sted i Armeniens parlament i gr aftes .
Ikke alene blev regeringschefen myrdet , men ogs parlamentets formand og en rkke politikere .
Vi m sprge os selv om , om en fortsat fredelig udvikling nu er mulig .
Angrebet har sat den unge Armenske Republik , der er direkte nabo til Tjetjenien , i en undtagelsestilstand , hvis flger endnu ikke er overskuelige .
Jeg tror , at De alle lige som jeg hber , at den uafhngighed , som Armenien har opnet , ikke bringes i fare igen .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="ES" NAME="Varela Suanzes-Carpegna">
Fru formand , i forbindelse med det fiskerisprgsml , som hr . Barn omtalte tidligere , sagde De , at der var sket en teknisk fejl .
Eftersom det drejer sig om et meget vigtigt og temmelig alvorligt anliggende , vil jeg gerne bede Dem om , at jeg , som formand for Fiskeriudvalget , fr oplyst , hvad denne tekniske fejl skyldes .
Og ligeledes anmoder jeg Dem om at informere de politiske grupper , som har undertegnet dette forslag til beslutning , sledes at man helt prcis ved , hvad der er sket : Om det var en teknisk fejl beget af dem , der fremlagde forslaget , eller en teknisk fejl beget af dem , der godtog det .
<P>
Og samtidig , fru formand , ville jeg sige , at forslaget til beslutning skal drftes i eftermiddag , og jeg mener , det br komme til afstemning straks efter forhandlingen , i overensstemmelse med Forretningsordenens artikel 37 , stk . 3 , det vil sige i eftermiddag og ikke i morgen , som De havde sagt .
<P>
Jeg vil gerne have klargjort dette punkt .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="ES" NAME="Migulez Ramos">
Fru formand , i gr henvendte jeg mig skriftligt til Dem og kritiserede nogle kendsgerninger , som jeg mener fortjener at blive taget op her i Parlamentet .
Iflge de oplysninger , jeg har fet fra plenarmdets tjenestegren , henvendte en ikkeidentificeret person sig tirsdag den 26. oktober til denne tjenestegren for at trkke et forslag til beslutning , som var blevet fremlagt af grupperne PPE , PSE og UEN , tillige med ELDR-gruppens forslag til beslutning , tilbage uden hverken samtykke eller godkendelse fra nogen af underskriverne . Og , hvad der er vrre , disse forslag til beslutning blev erstattet af et formodet flles forslag til beslutning , uden underskrifter , hvori der , foruden en lang rkke navne p medlemmer , som var blevet tilfjet , stod navnene p de medlemmer , som havde undertegnet det frste forslag til beslutning .
<P>
Fru formand , jeg fik disse oplysninger fra en journalist , som ringede til mig fra Spanien .
Fru formand , jeg vil ikke her begynde at bedmme opfrslen hos visse kolleger , der uden at have sat hverken et punktum eller et komma i beslutningens tekst kan indskrive sig som medunderskriver af beslutningen .
Dette er en kendsgerning , som taler for sig selv , og det er et eksempel p aktiv parlamentarisme , hvis De tillader min ironi .
<P>
Fru formand , mit sprgsml drejer sig om proceduren .
Tillader den procedure , som man flger her i Parlamentet , at sdan noget sker ?
For jeg ville da hellere end gerne have vret medunderskriver af den spanske grundlovstekst og , fru formand , via denne procedure ville jeg have opnet det .
<SPEAKER ID=23 NAME="Formanden">
Mine kre kolleger , jeg tror ikke , at vi kan fortstte denne diskussion .
Jeg kan forsikre Dem om , fru Migulez Ramos , at jeg vil tage de ndvendige skridt for at sikre , at uacceptable hndelser af denne art ikke gentager sig .
Vi m gre det helt klart .
<P>
Hr . Varela Suanzes-Carpegna , De har fet svar .
De tre beslutningsforslag , der oprindeligt var blevet fremsat , er blevet genopfrt og vil sledes blive sat under afstemning .
Der er , for at sige det pnt , sket en teknisk fejl , som snarere er en slags manipulation , og dette m virkelig ikke ske igen .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet">
Fru formand , jeg tager ordet for meget kraftigt at sttte de to foregende indlg .
Vores gruppe er medunderskriver af kompromisbeslutningen .
Det er fuldstndig uantageligt , at sdanne kompromisbeslutninger kan ndres , uden at forfatterne ved det .
Jeg anmoder Dem derfor , fru formand , om at tage meget energiske forholdsregler , der kan sikre mod en gentagelse af sdanne hndelser , som er meget beklagelige .
<SPEAKER ID=25 NAME="Formanden">
Meget beklagelige .
Stol p mig .
Jeg har lige givet udtryk herfor , og jeg tror , at vi er enige herom .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="ES" NAME="Nogueira Romn">
Fru formand , jeg gr ud fra , at dette problem skyldes , at vi 10 medlemmer , som konkret udgr en del af Verts / ALE-gruppen , hrte om en flles beslutning fra tre parlamentsgrupper og fik den id at sttte den , idet vi troede , at vi gjorde brug af en rettighed , som vi som individuelle medlemmer har .
Derfor fik vi 10 medlemmer indskrevet i protokollen , at vi stttede denne beslutning , som vi troede var flles for PPE-gruppen , PSE-gruppen og UNE-gruppen , og ikke andet .
Og vi kender absolut intet til noget andet problem .
Vi mente blot , at den forelagte beslutning var s god , at vi ville sttte den , og det gr vi stadig .
Alt andet er simpel forvirring , som vi ikke forstr , og under alle omstndigheder forstr vi ikke , hvorfor man fremlgger noget s normalt , som at en minoritetsmedlemsgruppe sttter majoritetsgrupperne , p en s problematisk mde .
Hvis de ikke nsker vores sttte , kan de blot meddele os det , og s lader vi vre med at sttte dem nste gang .
<P>
( Bifald fra Verts / ALE-gruppen )
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="DE" NAME="Langenhagen">
Fru formand , jeg sttter Deres beklagelse , og jeg gr ogs ud fra , at sdanne fejl ikke forekommer mere i fremtiden .
Jeg har jo selv med mit navn underskrevet PPE-gruppens beslutning og blev naturligvis mere end overrasket , for ikke at sige forfrdet , over det videre forlb .
Men samtidig m jeg sige , at det desvrre ikke er frste gang .
Jeg har oplevet det i Budgetkontroludvalget i en anden variant .
Der m alts ske noget her og nu , omgende !
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="FR" NAME="Cohn-Bendit">
Fru formand , jeg vil blot sprge mine kolleger , om de ikke selv synes , at denne historie er fuldstndig latterlig af den simple grund , at man kan have sine egne holdninger enten venstre- eller hjreorienterede til internationaliseringen og til Michelin .
Men det ville vre helt hen i vejret i dagens Europa at udfrdige et beslutningsforslag om internationalisering uden at nvne Michelin .
Gid dem , der er enige med Michelin , havde mod til at sige det , og dem , der ikke er enige med Michelin og afskedigelserne , ville sige det , men lad os ikke g rundt om den varme grd i timevis , for det er fuldstndig latterligt .
<P>
<CHAPTER ID=2>
AFSTEMNING
<SPEAKER ID=29 NAME="Formanden.">
Jeg gr opmrksom p , at vi nu gr over til blokafstemninger under hensyntagen til anmodningerne om srskilt og opdelt afstemning og afstemning ved navneoprb .
For vores nye kolleger vil det virke lidt indviklet , men vi vil forsge at gre det s enkelt som muligt med aktiv hjlp fra vores ordfrer , hr . Bourlanges , som jeg straks vil give ordet til .
<P>
Bourlanges ( PPE ) , hovedordfrer .
( FR ) Fru formand , jeg kan berolige vores nye kolleger med , at de ikke har ret til at tale igen .
Som hr . Napolitano ville sige , nr man holder en tale , er det noget andet , end det jeg vil gre nu .
Jeg vil blot som indledning til afstemningen komme med et par bemrkninger om nogle tekniske punkter , fru formand .
Jeg m gre protokolkontoret opmrksom p , at der er fundet fejl i nogle ndringsforslag , som ene og alene er tekniske eller sproglige .
Der m foretages de ndvendige rettelser , for at de kan afspejle Budgetudvalgets afstemning .
<P>
Det drejer sig om flgende ndringsforslag : 409 , 471 , 520 , 621 , 612 , 565 , 637 og 459 .
Jeg kan forsikre mine kolleger om , at der ikke ligger det mindste politiske problem bag disse tekniske rettelser .
<P>
Jeg siger tak og hber , at disse ndvendige justeringer kan ske effektivt i protokollen .
<SPEAKER ID=30 NAME="Formanden">
Hr . Bourlanges , jeg kan bekrfte dette og fortlle Dem , at sprogtjenesten allerede er blevet informeret om disse problemer og vil foretage de ndvendige ndringer .
<P>
ndringsforslag 460
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="NL" NAME="Buitenweg">
Fru formand , der kommer nu en rkke ndringsforslag om omstrukturering af administrationsudgifter og af kontorer for faglig bistand .
Sprgsmlet er , om de skal behandles her , alts efter en diskussion i Budgetudvalget , eller om de skal drftes i alle relevante udvalg under en udfrlig diskussion om reformen af Kommissionen i al almindelighed .
Vi er bange for , at gentagne ndringer ikke vil vre til gavn for Kommissionens forvaltning .
Min gruppe vil derfor stemme imod dette ndringsforslag , men mange ndringsforslag herefter vil ogs indeholde dette specifikke punkt .
Jeg vil derfor her erklre , at vi fremover kun vil stemme om de andre punkter i disse ndringsforslag , og at vores stemme , hvad dette aspekt angr , er den samme gennem hele afstemningen , fordi jeg ellers ville have belemret Dem med mere end 20 delte afstemninger .
<P>
Kapitel B1-400 Formanden .
Vi gr nu over til artikel B1-400 , der krver et flertal p 314 stemmer .
Jeg vil straks give ordet til ordfreren , hr . Bourlanges , som formodentlig vil fremstte et kompromisforslag .
<SPEAKER ID=32 NAME="Bourlanges">
Fru formand , det er ikke mig selv , der fremstter et kompromisforslag , da jeg som ordfrer for Budgetudvalget selvflgelig er bundet af afstemningen i Budgetudvalget .
Dette vre sagt . Vi har holdt et samrdsmde med koordinatorerne fra de forskellige grupper , og de fandt frem til en kompromislsning for ndringsforslagene til undersektion B1-4 .
<P>
Dette kompromis gr ud p at ndre belbene i de ndringsforslag , der er vedtaget af Budgetudvalget .
Dette gr det muligt at dkke alle konti i undersektion B1-4 .
Hvis dette ndringsforslag blev vedtaget , burde den anmodning om srskilt afstemning , der er fremsat af hr . Walter , som er koordinator for Den Socialdemokratiske Gruppe , og af andre , sledes trkkes tilbage .
Hvis dette kompromisforslag sledes bliver vedtaget , mangler man kun at stemme om anmrkningen til konto B1-4050 , ndringsforslag 507 , indeholdende en positiv udtalelse fra Budgetudvalget og med srskilt afstemning , som Gruppen De Grnne har anmodet om , samt anmrkningen til konto B1-406 , ndringsforslag 69 , denne gang med afstemning ved navneoprb .
<P>
Kompromisndringsforslaget omfatter alts flgende konti : B1-400 , B1-401 , B1-402 , B1-4030 , B1-404 , B1-4050 , B1-406 , B1-4070 og B1-408 , og det omfatter et samlet belb p EUR 115 millioner , eller rettere sagt der tages et belb p EUR 115 millioner fra margenen .
<P>
Dette er indholdet af dette mundtlige ndringsforslag .
Jeg mener , at det skal sttes under afstemning , og hvis det vedtages , vil hele sektionen naturligvis blive justeret p de betingelser , jeg lige har nvnt .
Jeg siger tak .
Som ordfrer for Budgetudvalget kan jeg ikke deltage .
Jeg stemmer personligt om dette ndringsforslag .
<SPEAKER ID=33 NAME="Formanden">
For dem af os , der ikke er s godt inde i tingene , kan dette virke lidt indviklet , men i sidste ende er det ret enkelt .
For de gster , der iagttager os , m alt dette ogs virke lidt indviklet .
<SPEAKER ID=34 NAME="Formanden">
Inden vi fortstter , vil jeg gerne byde velkommen til en meget vigtig delegation fra det franske senat under ledelse af dets formand hr . Christian Poncelet , som berer os med et besg .
<P>
( Kraftigt bifald )
<P>
Vi er meget glade for Deres tilstedevrelse her i Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="DE" NAME="Grlach">
Fru formand , p vegne af Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter takker jeg koordinatorerne for alle grupperne i Budgetudvalget for , at dette kompromis er opnet .
Jeg psknner den generse facon fra hovedordfreren , der selv havde en anden mening .
Det forstr jeg , og jeg ved ogs , at udvalgsformanden har en anden opfattelse , men vi br respektere alle Budgetudvalgets talsmnd .
Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter er indforstet hermed .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="NL" NAME="Staes">
Fru formand , kre kolleger , jeg har forsgt at lytte opmrksomt til ordfreren , hr . Bourlanges .
Jeg har forstet , at ndringsforslag 69 om budgetkonto B1-406 er optaget i dette mundtlige ndringsforslag .
Dette ndringsforslag 69 var stillet af en rkke flamske og vallonske medlemmer .
Jeg har nu ikke forstet , hvad der er tilbage heraf , hvis det optages i det samlede kompromis .
Kan jeg venligst f det forklaret ?
<SPEAKER ID=37 NAME="Bourlanges">
Ja , det er rigtigt , frue .
Vi mangler at stemme om anmrkningen til konto B1-4050 , ndringsforslag 507 , og anmrkningen til konto B1-406 , ndringsforslag 69 .
Belbet i ndringsforslag 69 giver ikke anledning til problemer blandt koordinatorerne .
Til gengld giver anmrkningen anledning til problemer , og som De ganske rigtigt sagde , stemmer vi om den ved srskilt afstemning .
<P>
ndringsforslag 65
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf">
Fru formand , dette ndringsforslag 65 , som er blevet fremlagt af Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter , indgr nu i ndringsforslaget til kompromiset i en noget ndret form , men det er med , sledes at de vegetabilske og animalske , genetiske ressourcer nu fr et navn .
Rdet mangler at godkende det .
Noget er blevet forrykket i kompromiset , s vi ikke skal stemme om det nu .
Vi trkker det tilbage .
<SPEAKER ID=39 NAME="Bourlanges">
Fru formand , jeg vil blot komme med en bemrkning af politisk karakter om alle ndringsforslagene til udgiftsomrde 3 .
Efter drftelsen i Budgetudvalget og med alle de ansvarlige udvalg , der har udtalt sig , er vi kommet frem til forslag , der som hele er tilfredsstillende for hver enkelt , men prisen herfor er , at vi er net til den yderste grnse af budgetmargenen .
Det er imidlertid i den interinstitutionelle aftale , vi anvender som en bibel , fastlagt , at vi skal stemme om budgettet fra den ene ende af proceduren til den anden under hensyntagen til lofterne .
<P>
Mine kre kolleger , De kan alts naturligvis stemme helt frit , som De lige har hrt , men De skal vide , at hvis De stemmer om et ndringsforslag vedrrende udgifter , der er hjere end det , der er blevet aftalt , hvad jeg vil kalde " omkring " snarere end " af " Budgetudvalget , risikerer De at bringe os i en meget mtlelig situation , hvad angr margenen .
Jeg har villet understrege dette , for at hver enkelt kan ptage sig ansvaret .
<SPEAKER ID=40 NAME="Formanden">
Tak , hr . Bourlanges .
Hr . Graefe zu Baringdorf , kan formanden for Landbrugsudvalget sige mig , om han trkker sit ndringsforslag tilbage ?
Det gr han .
<P>
ndringsforslag 430
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="DE" NAME="Walter">
Fru formand , m jeg sprge om , hvorfor der er ndret p afstemningsrkkeflgen ?
Vi har fet forelagt ndringsforslag nr . 430 til det europiske sprogr som nste ndringsforslag til afstemning .
Kan nogen oplyse os om dette , enten hr . Bourlanges eller De ?
<SPEAKER ID=42 NAME="Bourlanges">
Fordi det altid er Budgetudvalgets ndringsforslag , der stemmes om .
Det er skik og brug , selvom det mske er ufortjent , men som ved alle sdvaner skal man vre forsigtig , fr de drages i tvivl !
<SPEAKER ID=43 NAME="Wynn">
Fru formand , i forlngelse af det , hr . Bourlanges har sagt , er vi nu med det sidste ndringsforslag , vi har vedtaget , faktisk get ud over rammerne for sektion 3 , hvilket indebrer , at ndringsforslag , der ikke ligger p linje med Budgetudvalgets anbefalinger , vil give os alvorlige problemer .
Vi har allerede et problem .
Vi har nu overskredet rammerne .
Det er latterligt at blive ved med at stemme p denne mde .
Jeg vil anmode Dem om at respektere ordfrerens anbefalinger med hensyn til sektion 3 .
<P>
Det femte rammeprogram Bourlanges ( PPE ) , hovedordfrer .
( FR ) Fru formand , ndringsforslagene vedrrende det femte rammeprogram for forskning skal ndres som flge af et kompromis , der blev indget i gr med Kommissionen , og som var vanskeligt at n frem til , men jeg takker fru Schreyer for at have srget for , at det blev muligt .
Dette kompromisforslag har ikke kun fet Budgetudvalgets tilslutning , men ogs tilslutning fra det egentligt ansvarlige udvalg , srlig med sttte fra ordfreren herfor fru McNally , som jeg takker for samarbejdet .
Dette vil proceduremssigt sige , at ndringsforslag 647 , 648 , 649 , 650 , 651 , 652 , 653 og 654 skal sttes under srskilt afstemning .
Ligeledes vil der blive oprettet en konto for administrative udgifter for hvert enkelt program , og belbene for de forskellige ngleaktioner vil blive angivet i anmrkningerne .
<P>
Kompromisforslaget er alts meget enkelt .
Det drejede sig om , hvorvidt man skulle oprette en konto for hver enkelt ngleaktion , som Budgetudvalget havde foreslet , eller opretholde en samlet konto for forskning , som den fungerende kommission havde nsket , til gengld for garantier for oplysninger om de grundlggende bevgelser mellem ngleaktionerne internt p denne konto .
Da fru Schreyer nu har givet de ndvendige forsikringer , kan vi alts nu stemme om kompromisforslaget i henhold til de procedurer , jeg lige har gjort opmrksom p .
<P>
ndringsforslag 394
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="EN" NAME="Heaton-Harris">
Fru formand , et antal af de medlemmer , der er til stede i dag , vil blive forvirrede med hensyn til , hvad der faktisk er sket med dette ndringsforslag om EWL .
<P>
ndringsforslag 394 blev stillet af min kollega , fru Scallon .
Nogle af os vil gerne stemme for hendes ndringsforslag , men p grund af det der er foreget ved koordinatorernes mder , har vi ingen id om , hvordan vi skal gre det .
Jeg vil strkt psknne et rd fra Dem om , hvordan vi kan sttte det oprindelige ndringsforslag 394 .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="FR" NAME="Bourlanges">
Fru formand , jeg tror ikke , at det er muligt at stte dette ndringsforslag under afstemning , da det jo ikke er blevet genfremsat efter at have vret sat under afstemning eller er blevet ndret i Budgetudvalget .
Vi str alts her med et ndringsforslag fra Budgetudvalget , der er blevet stemt om , det m jeg sige , mine kre kolleger , med en vis forvirring , og som er et ret blandet produkt , fordi titlen er udformet af EWL ( European Women ' s Lobby ) , og indholdet bestr af ndringsforslaget fra fru Scallon .
<P>
Dog har forskellige tegn p , at Lobbyen for kvinderne i Europa og fru Scallon ikke har de samme holdninger , vel ikke undget Deres opmrksomhed , men det er selve ndringsforslaget , Budgetudvalget har stemt om .
Jeg forstr , at det har stemt imod .
Jeg formodes at sttte det , men jeg finder det lidt usammenhngende .
Hvis man stemmer imod , stemmer man i sidste ende for eller imod ndringsforslaget fra Lobbyen for kvinderne i Europa .
Det er ikke muligt proceduremssigt at bringe ndringsforslaget fra fru Scallon tilbage i kredslbet , da der ikke er et kompromisgrundlag for at fremstte et mundtligt ndringsforslag .
<P>
Jeg tror , at de problemer , der er opstet ved denne lejlighed , helt sikkert vil blive undersgt af Budgetudvalget i den arbejdsgruppe , der er oprettet af formanden Wynn om Parlamentets samlede stttepolitik .
Jeg kan berolige min kollega p dette punkt . Efter min mening kan vi dog kun stemme om de to foreliggende ndringsforslag , det ene fra Budgetudvalget og det , der er blevet genfremsat af Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder .
<P>
Efter afstemningen om ndringsforslag 443
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="SV" NAME="Theorin">
Fru ordfrer , nu da Parlamentet har stemt ndringsforslag 443 ned , er problemet lst .
Det bliver med andre ord European Women ' s Lobby , som str tilbage og fr de 600.000. De str tilbage i svel kontoplanen som i anmrkningerne .
Det var netop det , Kvindeudvalget enstemmigt nskede , og dermed kan vi trkke ndringsforslag 10 tilbage .
Vi trkker alts forslaget i ndringsforslag 10 tilbage , fordi vi har opnet netop det , vi ville med denne afstemning .
<SPEAKER ID=47 NAME="Virrankoski">
- ( FI ) Fru formand , denne afstemningsdel indeholder ndringsforslag 503 , som omhandler avancement .
Jeg vil foresl at fjerne forklaringsdelen .
Kun numrene er tilbage , da Ministerrdet har taget teksten tilbage .
Sledes er forklaringsdelen overfldig , og kun nummerdelen bliver tilbage .
<P>
Betnkning ( A5-0030 / 1999 ) af Bourlanges p vegne af Budgetudvalget om forslag til Den Europiske Unions almindelige budget for regnskabsret 2000 - Sektion III Kommissionen ( C5-0300 / 1999 )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=48 NAME="Formanden">
Forslaget til beslutning er vedtaget , og jeg nsker ordfreren , hr . Bourlanges , og alle dem , der har bidraget til det vellykkede resultat , hjerteligt tillykke .
<SPEAKER ID=49 NAME="Bourlanges">
Fru formand , jeg siger tak for lyknskningerne .
Vi har udfrt et ret stort stykke arbejde sammen med ordfrerne , medlemmerne af Budgetudvalget og sammen med Dem alle , og det er naturligvis med en vis bevgelse , at jeg overvrer afstemningerne .
<P>
Mine kre kolleger , jeg vil gerne takke alle dem , der har stemt for budgettet , og ogs dem , der har stemt imod og bidrager til den demokratiske udtryksform .
Jeg vil isr gerne med srligt eftertryk takke Budgetudvalgets sekretariat , som har udfrt et meget betydeligt arbejde .
<P>
Man skal vre ordfrer for at vide , i hvilken grad det daglige liv forstyrres for medarbejderne i Budgetudvalgets sekretariat af den djvelske rytme i denne proces , og jeg tror , at man skal vre opmrksom herp .
<P>
Bortset herfra vil jeg gerne sige et par ord , hvis De giver mig lov til det , til Rdet og Kommissionen . Hr. reprsentant for Rdet , fru kommissr , jeg tror , at De har kunnet se , i hvilken grad Parlamentet har stet samlet , forenet for at kmpe , ikke kun for sine rettigheder , men for en rkke grundlggende ndringer .
<P>
Det indevrende r har vret prget af to grundlggende kriser , nemlig den internationale krise p Balkan og den krise , der har pvirket fllesskabsinstitutionerne i forbindelse med Kommissionens afgang .
P disse to omrder markerer de stemmer , De har afgivet , mine kre kolleger , Parlamentets faste beslutning om at g foran og finde de ndvendige lsninger p disse to problemer . I morgen vil vi vre bne over for drftelser med Rdet og Kommissionen , men De kan vre forvisset om den interinstitutionelle dialog og Parlamentets beslutsomhed !
<P>

( Kraftigt bifald )
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="FR" NAME="de Gaulle">
Hr. formand , jeg vil sige , at modsat hr . Bourlanges stemte jeg mod forslaget til beslutning , og jeg undlod ikke at stemme .
<P>
Betnkning ( A5-0031 / 1999 ) af Virrankoski for Budgetudvalget om forslag til De Europiske Fllesskabers almindelige budget for regnskabsret 2000
<P>
Sektion I , Europa-Parlamentet , Bilag - Ombudsmand
<P>
Sektion II , Rdet
<P>
Sektion IV , Domstolen
<P>
Sektion V , Revisionsretten
<P>
Sektion VI , Det konomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget ( C5-0300 / 99 )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0032 / 1999 ) af Pittella for Budgetudvalget om forslag til EKSF ' s aktionsbudget for 2000 ( SEK ( 1999 ) 803 - C5-0017 / 99 - 1999 / 2072 ( BUD ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0036 / 1999 ) af Napolitano for Udvalget om Forfatningssprgsml om ndringer af forretningsordenen som flge af den interinstitutionelle aftale af 25. maj 1999 vedrrende interne undersgelser , som foretages af Det Europiske Kontor for Bekmpelse af Svig ( OLAF )
<P>
Formanden .
Jeg har modtaget en anmodning fra PPE-gruppen om henvisning til fornyet udvalgsbehandling .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering">
Hr. formand , det drejer sig om en sag , der krver et bredt flertal , som vi ogs vil sikre .
Men sledes som betnkningen foreligger nu , er der endnu nogle uklarheder med hensyn til to punkter .
For det frste mangler der en klar definition af , hvad medlemmer og hvad parlamentsmedlemmer er .
Det m afklares .
For det andet er der en uklarhed og en procedure , som vi ikke finder korrekt , nemlig at embedsmnd skal rapportere til embedsmnd om uregelmssigheder i Parlamentet .
Vi mener derimod , at embedsmndene skal rapportere til formanden , nr der forekommer uregelmssigheder .
Disse sprgsml m vi drfte endnu en gang .
Vi beder derfor om , at betnkningen henvises til fornyet behandling i Udvalget om Forfatningssprgsml .
<P>
Udvalget kunne holde et ekstraordinrt mde i den kommende uge , og afstemningen kunne i givet fald finde sted torsdag nste uge i Bruxelles , hvilket , hvis alt er afklaret , ogs ville fre til bred sttte i hele Parlamentet .
Men sfremt sagen ikke henvises til fornyet udvalgsbehandling , er vi desvrre ikke i stand til at stemme for betnkningen i dag , hvilket vi beklager meget .
<P>
For at opn et bredt flertal i dette vigtige sprgsml krver vi en fornyet udvalgsbehandling .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Hr. formand , jeg er imod hr . Poetterings forslag om at sende denne betnkning tilbage til fornyet udvalgsbehandling .
<P>
I virkeligheden drejer det sig om en interinstitutionel aftale , som blev underskrevet af Parlamentets tidligere formand .
Formandens politiske farve har ingen betydning , det var hr .
Gil-Robles , det var formanden for vores Parlament .
Og Parlamentet var enigt .
Og vi skal leve op til vores egne handlinger .
<P>
I dag har jeg hrt om to nye grunde til igen at undersge denne betnkning , og det overrasker mig , for det handler faktisk om noget andet , om en anden politisk problemstilling , og det ville glde mig , hvis man gjorde det klart .
Set ikke ud fra min politiske gruppes synspunkt , men fra det tidligere Parlaments synspunkt , fra Udvalget om Forfatningssprgsml , som enstemmigt vedtog denne betnkning , er der faktisk ikke nogen mangel p klarhed .
<P>
Og derudover m jeg , i forbindelse med den eventuelle manglende klarhed mellem medlemmerne og embedsmndene , sige , at Parlamentets Prsidium , som De , hr. formand , er medlem af , i mandags klart vedtog tilpasningsinstrukser af denne regel i overensstemmelse med Prsidiets befjelser .
<P>
Derfor er der ingen mangel p klarhed .
Og derudover har vi nu i en mned vret tilsagt af Rdet , fordi vi ikke lever op til det , vi har lovet .
<P>
Derfor er der ikke her nogen mangel p klarhed .
Her er der en politisk vilje til at skabe en konflikt med Rdet og til ikke at respektere vores ord .
Og min gruppe er derfor radikalt imod dette forslag .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="DE" NAME="Lehne">
Hr. formand , mine damer og herrer , det drejer sig ikke om at forhindre noget .
Det drejer sig ikke om at vanskeliggre eller umuliggre OLAF ' s arbejde .
Vi nsker alle , at OLAF snarest muligt p fornuftig vis kan optage sit arbejde og virke effektivt til gavn for Den Europiske Union .
Men dette forslag indeholder alvorlige retlige mangler , som krver yderligere behandling .
Artikel 2 og 4 i bilaget til forretningsordenen indeholder bestemmelser , der er direkte i modstrid med protokollen om privilegier og immuniteter , som vedrrer medlemmernes status og i vrigt ogs regulerer sprgsmlet om immunitet ud over det , der str i protokollens tilsvarende bestemmelser om privilegier og immuniteter .
Jeg mener derfor , at dette i sagens interesse krver fornyet behandling og beder derfor om , at kollega Poetterings forslag bliver fulgt .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="IT" NAME="Napolitano">
Hr. formand , som ordfrer og som formand for udvalget m jeg sige , at jeg er virkeligt overrasket .
Anmodningen kom helt uventet .
I mandags drftede vi her i Parlamentet den betnkning , som jeg har indgivet p vegne af Udvalget om Forfatningssprgsml , der vedtog den enstemmigt , og ogs to kompetente kolleger og reprsentanter for Det Europiske Folkepartis Gruppe - nemlig dem , der talte p gruppens vegne - gav i mandags klart udtryk for , at de gik ind for betnkningen .
Vi fr nu at vide , at der ligefrem skulle vre nogle alvorlige mangler af juridisk karakter .
Jeg respekterer naturligvis den juridiske viden hos den kollega , der tog ordet , men jeg er ogs overrasket over , at disse alvorlige mangler ikke fremstod som nogle sdanne for alle medlemmerne af Udvalget om Forfatningssprgsml , som er kolleger , hvis juridiske viden m formodes at vre fuldt p hjde med alle andres .
Jeg vil sige , at udvalget under ingen omstndigheder kan g lngere , end det har gjort , for medtagelsen af denne interinstitutionelle aftale i vores forretningsorden krver nogle tekniske tilpasninger , men det skal vre tekniske tilpasninger , der ikke stter sprgsmlstegn ved den aftale , som er forhandlet og undertegnet p vores Parlaments vegne .
<P>
Jeg vil derfor tillade mig at sige , at en fornyet udvalgsbehandling ville vre meningsls efter vores opfattelse .
<P>
( Anmodningen om fornyet udvalgsbehandling forkastedes )
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="EN" NAME="Corbett">
Hr. formand , det mener jeg ikke er helt rigtigt .
Vi har afvist det .
Vi har ikke haft det ndvendige flertal til at acceptere at placere en henvisning til bilaget i forretningsordenen , men vi m stadig trffe beslutning om , hvorvidt vi nsker at bringe den interinstitutionelle aftale som bilag til vores forretningsorden .
<P>
Der er mange interinstitutionelle aftaler , der findes som bilag til forretningsordenen uden at have den srlige dimension , at der refereres til dem i selve forretningsordenen .
Resten af udvalgets betnkning , der medtager den interinstitutionelle aftale som bilag til forretningsordenen , kan vedtages - det krver kun simpelt flertal .
Det er helt i orden .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="IT" NAME="Dell'Alba">
Hr. formand , vi str over for en meget alvorlig situation .
Uden at jeg selvflgelig nsker at stte sprgsmlstegn ved kompetencen hos udvalgsformanden , som lige har talt , ville det efter min mening vre klogt at g mere forsigtigt til vrks over for en anmodning , der kommer fra den strste gruppe , for som vi har set , gr det ndvendige absolutte flertal naturligvis ikke mindst afstemningen vanskelig .
Jeg mener ikke , at vores kollega Corbetts argument kan godtages .
Vi str over for en ndring af forretningsordenen , og alvorligheden af denne afstemning ndvendiggr den beslutning , De lige traf .
Det er efter min mening det klogeste .
Det er klart , at denne ndring af forretningsordenen udgr en vigtig del , nr det glder henvisningen til fornyet udvalgsbehandling af en tekst , der , fordi den glder som forretningsorden , kun kan vedtages med absolut flertal .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="EN" NAME="Corbett">
Hr. formand , De har helt ret i , at det krver et absolut flertal af medlemmerne af Europa-Parlamentet at ndre forretningsordenen .
Vi har lige besluttet ikke at ndre forretningsordenen og derfor ikke at tilfje denne nye bestemmelse .
<P>
Men resten af betnkningen falder ind under artikel 186 i forretningsordenen , hvor det specificeres , at vi med simpelt flertal kan beslutte at fje et punkt til bilagene til forretningsordenen .
Der tales specielt om interinstitutionelle aftaler , som endog bliver kategoriserede .
Det er - som ved enhver anden interinstitutionel aftale - op til Europa-Parlamentet med simpelt flertal at beslutte , om dette skal tilfjes som et bilag til vores forretningsorden uden at ndre denne .
Vi havde faktisk slet ikke brug for henvisningen i forretningsorden .
Det var en ekstra mulighed , som vi har besluttet at klare os uden .
Vi kan stadig bestemme , om vi vil medtage denne interinstitutionelle aftale som et bilag til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="EN" NAME="Martin, David">
Hr. formand , frste del af Deres afgrelse er helt rigtig .
Det er klart , at der krves kvalificeret flertal til en ndring af en bestemmelse i forretningsordenen .
Men det , hr . Corbett siger , er meget rigtigt .
Alt , hvad vi nu gr med resten af teksten , er at tilfje gennemfrelsen af den interinstitutionelle aftale med bilag til Europa-Parlamentets modus vivendi .
<P>
Jeg anmoder Europa-Parlamentet om meget omhyggeligt at overveje , hvad det er , vi gr her .
Vi befinder os nu i den situation , at den interinstitutionelle aftale er blevet gennemfrt , for s vidt den vedrrer Kommissionen .
Den er blevet gennemfrt , for s vidt den vedrrer Rdet .
Ved en afgrelse i Europa-Parlamentets Prsidium er den blevet vedtaget , for s vidt som den berrer Europa-Parlamentets personale .
De eneste , der er tilbage , er medlemmerne af Europa-Parlamentet .
nsker vi virkelig , at folk skal sige , at medlemmerne af Europa-Parlamentet er bange for , at OLAF-bestemmelserne skal finde anvendelse p dem ?
Lad os ikke komme i den situation !
<P>
( Kraftigt bifald )
<SPEAKER ID=59 NAME="Formanden">
rede kolleger , som De kan se , er der tale om en ret vanskelig situation . Jeg vil nu ogs give ordet til hr .
Nassauer , eftersom han har bedt mig om ordet , men jeg opfordrer Dem til at tnke over , at det i en situation som denne er svrt at n videre med et flertal hver gang . Vi br virkelig tage hjde for denne meget vanskelige situation , som vi om muligt skal imdeg med en bred enighed her i Parlamentet .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="DE" NAME="Nassauer">
Hr. formand , mine damer og herrer , forslaget vedrrende bilaget til forretningsordenen bliver helt sikkert afgjort ved simpelt flertal .
Men at optage et bilag i forretningsordenen er helt klart i sig selv en ndring af forretningsordenen og krver derfor absolut flertal .
Vi kan aldrig ndre selve forretningsordenen via et bilag .
Det er helt klart .
Vi har netop - erindrer jeg om - besluttet , at den flles bestemmelse , der er indeholdt i den interinstitutionelle aftale , anvendes i Parlamentet sammen med de ndvendige forholdsregler for at f et s gnidningslst undersgelsesforlb som muligt i henhold til Parlamentets beslutning , der er vedlagt forretningsordenen som bilag .
Denne beslutning har ikke kunnet samle det pkrvede flertal .
Derfor kan den ikke pberbe sig gyldighed p grundlag af forretningsordenen .
Jeg tror , at vi alle er bedre stillede , hvis vi henviser denne sag til fornyet behandling i det pgldende udvalg og ikke fortstter diskussionen om forretningsordenen nu .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
Hr. formand , i benhedens navn m jeg komme med en bemrkning om de indtrufne begivenheder .
P formandskonferencen sidste torsdag indgik gruppeformndene to kompromiser .
Det frste var det , Poettering hentydede til i morges , nemlig at undg at nvne firmaet Michelin ' s navn i udtalelsen om omstrukturering af virksomheder .
Jeg har samme syn p denne sag som Barn Crespo i den tidligere diskussion .
<P>
Vi indgik imidlertid ogs en anden aftale .
Da man i visse grupper var bekymrede over mtleligheden af denne betnkning , blev det besluttet at holde diskussionen om den mandag og afstemningen torsdag .
P denne mde havde grupperne en hel uges tid til at diskutere mtleligheden af forslaget .
Jeg forstr ikke , hvorfor visse gruppeformnd hentyder til aftalerne i anden sammenhng , men i hvert fald betyder disse aftaler ingenting .
Efter min mening burde vi have behandlet sagen i den normale orden og stemt om den i dag uden noget intermezzo .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="ES" NAME="Palacio Vallelersundi, Ana">
Hr. formand , jeg vil tale fornuftens sprog .
Personligt tror jeg , at vi begr en fejl , til dels p grund af den mde , hvorp man udarbejdede OLAF ' s oprindelige forordning , men det er en anden sag .
Her br vi gre det helt klart , hvorfor man i Parlamentet krver et absolut flertal , nr det drejer sig om anliggender , der har indflydelse p medlemmerne .
De har selv angivet grunden hertil , hr. formand : Fordi man sger en bred enstemmighed .
Vi kan ikke pberbe os et teknisk sprgsml om , at der er aftaler , som ikke er medtaget i forordningen .
Dette er noget , som ikke skal falde ind under forordningen , og derfor er det logisk og fornuftigt - og regler skal vre fornuftige , nr ret skal vre ret og ikke alene formelle tekster - at dette stttes af et absolut flertal i Parlamentet .
Enhver anden problemstilling ville i grunden vre i modstrid med selveste essensen af den parlamentariske forordning .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="IT" NAME="Buttiglione">
Hr. formand , Parlamentets interne selvregulering er en af de fundamentale sjler i dets uafhngighed .
Alt , hvad der vedrrer Parlamentets ret til selvregulering , vedrrer et fundamentalt aspekt , som giver Parlamentet mulighed for - eller sikrer det - at det kan udfre sine suverne opgaver som folkets reprsentant .
Dette er en del af alle parlamenters forfatningshistorie .
Det er rsagen til , at man indfrer nogle srlige forsigtighedsregler for at forhindre , at denne suvernitet p nogen mde begrnses .
At trffe en impulsiv flertalsbeslutning om et sdant emne og komme med en fortolkning af det emne , der hedder bilagene , hvor man ikke tager hjde for , at disse aftaler vedrrer nogle vigtige sprgsml , betyder p en mde , at man ikke tnker p den grundlggende rsag og p formlet med den bestemmelse , vi forhandler om .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Hr. formand , jeg bestrider ikke , at forretningsordenen er vores mdes grundlov .
Jeg bestrider heller ikke , at der skal godkendes et ndringsforslag til forretningsordenen .
Men det var i denne uge tydeligt , mens vi drftede dette ndringsforslag udfrligt , at der fra alle grupper ld autoritative rster om at ndre denne forretningsorden nu .
Det er fuldstndigt overraskende , at politiske bagtropsaktioner har frt til , at den strste gruppe her i Parlamentet nu er rede til at give et drligt signal til omverdenen .
Vi har i denne uge advaret imod det .
Vi har sagt : Sg ikke tilflugt i formelle indvendinger .
Ingen har kunnet bevise , at de formelle indvendinger virkelig fortsat eksisterer efter vedtagelse af dette ndringsforslag .
Nu siger man , at der ikke er flertal for selve ndringsforslaget .
Jeg skal forsikre Dem om , at vi her begr den samme fejl som i maj .
Dengang afgav vi ogs et drligt signal , nemlig at der her fortsat er flertal for at bevare en privilegeret situation imod alle aftaler .
For mig er disse aftaler hellige .
Jeg hber , at vi kan godkende dette ndringsforslag .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , jeg er helt indforstet med det , som David Martin har sagt , og det ville vre en skndsel , hvis vi ikke stemmer i dag .
Men jeg vil nu ikke tale om indholdet , jeg vil kun - men s m De ogs tage ansvaret - garantere , at sagen behandles p ny .
For vi str nu over for en alvorlig forretningsordenskrise , hvor sagen skal henvises til fornyet udvalgsbehandling , selvom flertallet i Parlamentet har afvist det i dag .
Jeg beder Dem derfor srge for , at denne modstand fra en vis side , som nu er skyld i denne situation , hvor det kun er parlamentsmedlemmerne , der ikke bliver kontrolleret af OLAF , ikke bliver en permanent tilstand .
Og netop det har De vret rsag til !
Jeg beder Dem , hr. formand , om at handle i henhold til forretningsordenen , sledes at vi igen kan ordne denne sag anstndigt og vrdigt for Parlamentets medlemmer , ellers kan vi jo ikke lngere vise os for vores befolkning .
<SPEAKER ID=66 NAME="Formanden">
rede kolleger , efter at have hrt alle synspunkterne mener jeg ikke , at vi kan g over til afstemningen om forslaget til afgrelse , eftersom forslaget til afgrelse blev udarbejdet p grundlag af ndringen af forretningsordenen .
Jeg mener derfor , at vi br tage dette emne op igen senere , og jeg hber ogs , at det bliver om meget kort tid .
<P>
Indstilling ved andenbehandling ( A5-0026 / 1999 ) fra Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport om Rdets flles holdning ( 13328 / 2 / 1998 - C5-0023 / 1999 - 1998 / 0169 ( COD ) ) med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets afgrelse om indfrelse af t enkelt instrument for finansiering og planlgning af samarbejdet p kulturomrdet ( Kultur 2000-programmet ) ( Ordfrer : Graa Moura )
<SPEAKER ID=67 NAME="de Palacio, Loyola">
Hr. formand , Kommissionen accepterer ndringsforslag 1 , 2 , 4 , 5 , 6 , 8 , 9 , 10 , 12 og 14 .
Kommissionen er villig til delvis at acceptere ndringsforslag 7 , 11 og 13 .
Og sledes forkaster den ndringsforslag 3 .
<P>
( Den ndrede flles holdning godkendtes )
<P>
Indstilling ved andenbehandling ( A5-0038 / 1999 ) fra Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport om Rdets flles holdning ( 13175 / 1 / 1999 - C5-0022 / 1999 - 1998 / 0197 ( COD ) ) med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets afgrelse om oprettelse af EF-handlingsprogrammet for unge ( Ordfrer : Grner )
<SPEAKER ID=68 NAME="de Palacio, Loyola">
Hr. formand , for det frste vil jeg p vegne af kommissr Reding lyknske fru Grner og alle udvalgets medlemmer , som har arbejdet indgende med dette dokument .
<P>
Jeg m sige , at arbejdet er s positivt , at ingen af ndringsforslagene forkastes , og derfor kan jeg meddele , at Kommissionen accepterer ndringsforslag 1 , 2 , 3 , 4 , 5 , 6 , 9 , 10 , 11 , 12 og 13 .
Sledes accepterer den nrmest alle ndringsforslag , og hvad angr ndringsforslag 7 og 8 kan den ikke acceptere dem i formuleringen , men den accepterer nden i dem .
<P>
Jeg kan sige , at det er et strlende arbejde , at vi glder os over det , og at der ikke er noget ndringsforslag , der forkastes fuldstndigt .
<SPEAKER ID=69 NAME="Grner">
Hr. formand , jeg takker Kommissionen for den hurtige reaktion p vores hurtige arbejde .
Men nu str vi s over for den store opgave at f overbevist Rdet .
Hovedproblematikken ses p budgettet , at vi med Parlamentets krav p EUR 980 millioner nu str over for et forslag fra Rdet p EUR 350 millioner , i syvrsprogrammet er det s EUR 490 millioner .
Her str vi s over for det store opgr , og nr Kommissionen og Europa-Parlamentet str sammen , br Rdet vel ogs bevge sig .
<P>
( Den ndrede flles holdning godkendtes )
<P>
Indstilling ved andenbehandling ( A5-0023 / 1999 ) fra Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport om Rdets flles holdning ( 8076 / 1 / 1999 - C5-0024 / 1999 - 1996 / 0130 ( COD ) ) med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets afgrelse om ndring af den grundlggende afgrelse vedrrende Sokrates-programmet med det forml at medtage Tyrkiet blandt modtagerlandene og om Rdets flles holdning ( 8077 / 1 / 1999 - C5-0025 / 1999 - 1996 / 0131 ( COD ) ) med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets afgrelse om ndring af den grundlggende afgrelse vedrrende Ungdom for Europa III-programmet med det forml at medtage Tyrkiet blandt modtagerlandene ( Ordfrer : Gargani )
<P>
( De to flles holdninger godkendtes )
<P>
Betnkning ( A5-0024 / 1999 ) af Gargani for Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport om forslag til Rdets beslutning om Fllesskabets deltagelse i Det Europiske Observationsorgan for det Audiovisuelle Omrde ( KOM ( 1999 ) 111 - C5-0019 / 1999 - 1996 / 0066 ( CNS ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Flles beslutningsforslag1 om omstrukturering af virksomheder
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="FR" NAME="Flautre">
Hr. formand , De har sikkert i forbindelse med debatten i morges forstet , at der er et problem , og det er , at vi ikke er enige i kompromisteksten .
<P>
Det ville sledes vre rart at vide , hvad der indgr i denne kompromistekst , srlig med hensyn til punkt 17 .
Jeg tror personligt , at hvis vi skal vedtage kompromistekster , der ikke er dem , medlemmerne har underskrevet , og som de har involveret deres gruppe i , vil det vre at indfre en yderst farlig metode .
<SPEAKER ID=71 NAME="Formanden">
Alle kolleger , der var til stede her i salen i starten , har overvret forhandlingen , og mange af dem har allerede taget ordet .
Det er naturligvis hensigtsmssigt , at vi nu undgr en gentagelse af den forhandling , der allerede har fundet sted her til morgen , bde med hensyn til gruppernes enighed om , hvorvidt man skulle nvne den virksomhed , vi talte s meget om her til morgen , eller ej , og med hensyn til det specifikke sprgsml om , hvorvidt underskriverne af en bestemt kompromistekst var klar over , at en del af denne tekst var ndret .
<P>
Jeg vil gerne stille Dem to forslag .
For det frste mener jeg , at Parlamentets generalsekretr br foretage en hurtig undersgelse af , hvordan tingene reelt er sket .
Det er efter min mening rimeligt , at vi alle bliver informeret , s sagen bliver opklaret .
Nogle kolleger hvder , at de har skrevet under p n tekst , mens andre hvder at have skrevet under p en anden tekst .
Jeg tror , at det er rimeligt , at vi alle bliver informeret om , hvordan det reelt er get for sig .
Parlamentets generalsekretr vil snarest muligt informere os om dette .
<P>
Med hensyn til det punkt , debatten drejer sig om , vil jeg foresl Dem flgende .
Hvis ingen gr indsigelse , kan jeg godt stte en del af en forligstekst under afstemning , hvor der eksisterer forskellige versioner med hensyn til , hvorvidt denne kendsgerning er med i kompromiset eller ej .
Jeg vil dog kun stte denne del under afstemning , sfremt De alle er enige , for eftersom der er to versioner , kan jeg ikke sige , at der er tale om nogen enighed .
Vi kan dog alle vre enige om , at det p trods af denne forskellige fortolkning er hensigtsmssigt at foretage en srskilt afstemning om den omstridte del af teksten .
Jeg vil gerne gentage , at jeg kun kan lade denne afstemning finde sted , hvis alle er enige .
Hvis der er nogen blandt Dem , som er imod dette arbejdsforslag , er det klart , at jeg ikke kan stte den del under afstemning .
<P>
For at undg at genoptage debatten vil jeg anmode de kolleger , der ikke er enige i det forslag , jeg lige har fremsat , om at sige det med det samme , s vi ved , nr vi nr frem til denne del , om den kan sttes under afstemning eller ej .
Jeg vil gentage , at jeg ikke kan stte den under afstemning , hvis der er nogen , som gr indsigelse .
Er der nogen , der gr indsigelse i den forbindelse , eller er De alle sammen enige i , at vi under alle omstndigheder kan stte den del af ndringsforslaget under afstemning ?
Er der ingen , der gr indsigelse ?
Godt , vi vil s foretage en srskilt afstemning , nr vi nr frem til dette punkt .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="FR" NAME="Auroi">
Hr. formand , jeg tog ordet i gr .
Jeg vil gerne minde om , at jeg er valgt i den by , hvor virksomheden Michelin har hovedsde , da vi jo i dag ikke tr nvne den ved navn , selvom fru kommissr Diamantopoulou var s modig at gre det i gr .
Jeg tror , at de fagforeningsmedlemmer fra Michelin , der var her i gr , forstr at vrdstte den rette vrdi af den mde , et flertal af Parlamentet behandler dem p .
<SPEAKER ID=73 NAME="Formanden">
Tak , fru Auroi . Stemmeforklaringerne finder dog frst sted bagefter .
<P>
Flles beslutningsforslag1 om det amerikanske Senats beslutning om ikke at ratificere traktaten om ikkespredning af atomvben
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
<P>
STEMMEFORKLARINGER- Det almindelige budget 2000 , betnkning af Bourlanges ( A5-0030 / 1999 ) , betnkning af Virrankoski ( A5-0031 / 1999 )
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="EN" NAME="Cox">
Hr. formand , jeg vil gerne afgive en kort stemmeforklaring med hensyn til Bourlanges-betnkningen og i srdeleshed vores afstemning om dokument A5-30 / 99 .
I det dokument fremlgger hr .
Bourlanges i punkt 7 , 8 og 9 begrundelsen for den konklusion , at Europa-Parlamentet ikke godkender Rdets forslag .
I srdeleshed var punkt 8 et vigtigt politisk signal til Rdet .
<P>
Min egen gruppe , som str delt i denne sag , har et mindretal , der ville stemme mod punkt 8 , og gjorde det .
Men jeg forledte uden at ville det ogs gruppens flertal til at stemme mod punkt 8 p grund af en ukorrekt stemmeangivelse .
<P>
Jeg vil gerne af hensyn til Bourlanges og hele Europa-Parlamentet have frt til protokols , at flertallet i min gruppe ville stemme for strategien i punkt 8 .
Det vil jeg gerne have frt til protokols .
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , jeg stemte imod Europa-Parlamentets budgetforslag for r 2000 , da det ikke forekommer mig stramt nok i forhold til Rdets forslag .
<P>
Jeg vil i den forbindelse gre opmrksom p to srlige punkter , som forekommer mig meget afslrende for den nd , der hersker , og de metoder , der anvendes i Unionens institutioner .
Det drejer sig for det frste om den hrdnakkethed , hvormed Europa-Parlamentet mod alle gldende regler prver p at fordele skatteydernes penge til skaldte europiske politiske partier .
Rdsmdet i Amsterdam , hvor man vedtog traktaten af samme navn , beskftigede sig med dette sprgsml og ngtede udtrykkeligt at anerkende eksistensen af europiske politiske partier og endnu mindre at bevilge dem offentlig sttte .
Vi har alts ladet det blive ved den nuvrende gennemgang af artikel 191 i EF-traktaten , den tidligere artikel 138A , der kun meget vagt omtaler de politiske partiers aktiviteter . Jeg citerer : " p europisk niveau " , hvilket er noget helt andet - sdan har Rdet og EF-traktaten under alle omstndigheder villet det - end begrebet " europisk politisk parti " strengt taget .
<P>
I Parlamentets budget kan man imidlertid under udgiftsomrde 3710 med forbavselse lse flgende titel :  Contributions en faveur des partis politiques europens  med flgende forklaring :  La Commission devrait , dans les plus brefs dlais , soumettre un statut des partis politiques europens  .
<P>
Disse f ord indeholder tre uregelmssigheder , nemlig at der ikke findes europiske politiske partier , at der ikke er afsat offentlig sttte til dem , og at Kommissionen ikke har nogen som helst ret til at oprette en sdan status , der ikke er i overensstemmelse med EF-traktaten .
Europa-Parlamentet flytter sledes sine brikker i al ulovlighed .
Det har ganske vist ikke for tiden afsat bevillinger til denne post , men til gengld - og det er mit andet punkt - har det afsat en kmpemssig bevilling p EUR 60 millioner til en reserve til disse medlemmers status , hvilket er s meget desto mere mrkeligt , da denne status ikke eksisterer endnu , og selvom der under alle omstndigheder blev vedtaget en status for medlemmerne , ville den bestemt ikke vre i overensstemmelse med den gldende lovgivning .
<P>
Disse to sprgsml uden tilsyneladende forbindelse giver mig anledning til en flles overvejelse .
S sent som sidste r fordmte EF-Domstolen p det kraftigste , at Kommissionen forpligtede sig til budgetudgifter uden lovgrundlag med Europa-Parlamentets indforstethed .
Jeg kan konstatere , at denne praksis fortstter , og at den endog bliver vrre , da Europa-Parlamentet nu selv deltager direkte heri .
Man anvender alts stadigvk her den gamle europiske regel , at alle skndige handlinger er tilladt , hvis de bidrager til opbygningen af et fderalt Europa .
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="FI" NAME="Kauppi">
Hr. formand , i modstning til det brede flertal i Parlamentet mener jeg , at Unionen br finansiere sine eventuelle aktiviteter i Kosovo , sttimor og Tyrkiet via bevillinger , som ligger inden for maksimumsbelbet for de finansielle overslag for omrde fire .
Det samme glder for gennemfrelsen af den fiskeriaftale , der er indget med Marokko .
<P>
Som Rdet har konstateret , er der ikke fremlagt nogen nrmere evaluering af behovet for hjlp for andre omrder end Kosovo .
Det er sledes for tidligt at stte et totalbelb p de bevillinger , der er brug for til foranstaltninger udadtil i det nste r .
Desuden er der nu allerede allokeret nye midler til de frnvnte udfordringer i forbindelse med hjlpeaktionerne .
<P>
Med hensyn til punkt 11 i Virrankoskis betnkning mener jeg , at Parlamentet p egen hnd allerede sidste forr forpligtede sig til at reformere sit reglement sledes , at befordringsudgifter blev dkket i forhold til de faktiske udgifter .
Selvom jeg ogs personligt har forpligtet mig til at reformere udgiftsrefusionssystemet efter princippet om faktiske udgifter , betinger jeg mig alligevel , at ogs Rdet forpligter sig til at medvirke til gennemfrelsen af den helhedslsning , Parlamentet har foreslet .
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="NL" NAME="Manders">
Hr. formand , nu kommer vi til Virrankoski-betnkningen .
Jeg vil afgive et signal til vlgerne om , at vi i Europa-Parlamentet ikke blot giver mange penge ud , men ogs vender hver re .
Det har derfor skuffet mig , at Parlamentet ikke har overtaget mit ndringsforslag .
<SPEAKER ID=78 NAME="Alavanos">
Budget 2000 markerer en voldsom drejning i sprgsmlet om pengetilfrsler til Tyrkiet .
Rdet indfrer belbene for at kunne gennemfre aktioner til en uddybelse af toldunionen mellem EU og Tyrkiet samt til en konomisk og social udvikling af Tyrkiet uden at stille de kendte politiske forudstninger for , at de kan blive vedtaget senere , og uden at stte dem i forbindelse med aktioner i forbindelse med jordsklvene .
<P>
For frste gang i revis accepterer Budgetudvalgets ndringsforslag ikke blot Rdets bevillinger , men forger dem ligefrem , idet det genindfrer de reduktioner , som Rdet indfrte p grund af Kosovo .
I stedet for at stille de politiske forudstninger , som Europa-Parlamentet stt og fast har stillet , begrnser det sig desuden kun til en pmindelse i " Bemrkninger " om en institutionel kontrolmekanisme af tvivlsom effektivitet , sdan som den tilsvarende erfaring fra Meda-programmet har vist indtil videre .
<P>
Europa-Parlamentets indstilling begunstiger desvrre hverken de demokratiske rettigheder eller menneskerettighederne i Tyrkiet , ej heller en lsning af Cypern-problemet eller det kurdiske problem eller sttten til ofrene for de tragiske jordsklv i Tyrkiet .
<SPEAKER ID=79 NAME="Fruteau">
Europa-Parlamentet har p mdet i dag vedtaget Den Europiske Unions almindelige budget for regnskabsret 2000 .
<P>
Afstemningen om budgettet er et vigtigt jeblik i den parlamentariske kalender .
De Europiske Socialdemokraters Gruppe har under hele udarbejdelsen af budgettet ihrdigt forsvaret tankerne om Unionens solidaritet og forpligtelse over for de mindst begunstigede for at kunne opfylde mlet om udryddelse af fattigdom .
<P>
Som medlem af Udvalget om Udvikling og Samarbejde har jeg isr vret opmrksom p udviklingen p udgiftsomrde 4 , der skal finansiere Unionens eksterne aktioner og fremme udviklingshjlpen .
Faktisk skal Parlamentet fuldt og helt ptage sig Fllesskabets historiske og politiske ansvar over for udviklingslande , og det er en af vores absolutte prioriteter .
Som en konsekvens / logisk flge af den generelle nedskring i bevillingerne til udviklingshjlp er Det Europiske Fllesskab den vigtigste partner for de fattigste lande , og det skal det blive ved med at vre .
I denne forbindelse kan vi ikke acceptere Rdets forslag om at foretage en nedskring p 10 % i bevillingerne til samarbejde og udvikling for at finansiere genopbygningen af Kosovo samt hjlpen til Tyrkiet efter jordsklvet eller hjlpen til sttimor .
Disse bestrbelser p solidaritet , som for vrigt er berettigede , skal ikke ske p bekostning af de fattigste lande i verden .
Hvordan skulle vi egentlig kunne indest for en lignende nedskring af sttten til forebyggelse af aids , nr vi ved , at p det afrikanske kontinent er allerede nu 25 millioner mennesker dmt til at d af denne svbe ?
De industrialiserede lande som helhed og Unionens medlemsstater i srdeleshed m ikke holde op med at yde hjlp til udvikling , da det ville f alvorlige sundhedsmssige , sociale , konomiske og politiske flger for den altid skrbelige ligevgt i de fattigste lande .
<P>
Derfor har jeg , samtidig med at jeg er fuldstndig klar over , at udviklingen i fllesskabsudgifterne af og til er vanskelig at bre for medlemsstaternes offentlige finanser , trods alt stemt for det beslutningsforslag , som hovedordfreren for Budgetudvalget har fremsat .
<SPEAKER ID=80 NAME="Gill">
EWL ( European Women ' s Lobby - de europiske kvinders lobby ) reprsenterer over 3.000 forskellige kvindeorganisationer i hele EU .
Den har fungeret kompetent og professionelt som interesseorganisation for kvinder .
Gruppen har givet uvurderlige oplysninger og ydet sttte , srlig med hensyn til virkningen af de europiske programmer for kvinders tilvrelse .
Vi har ogs individuelt haft mulighed for at f adgang til information , dokumentation og analyser , nr det var ndvendigt .
Det materiale , som lobbyen har produceret , er af hj kvalitet , og det samme glder de fora , seminarer og konferencer , som den organiserer .
Et klart eksempel p dette var en endagskonference med deltagelse af kvinder fra hele EU , der blev afholdt i Cardiff samtidig med topmdet under Det Forenede Kongeriges formandskab .
<P>
Det er helt klart ikke tilrdeligt at fordele midlerne blandt mange forskellige organisationer , hvilket pr. definition ikke vil fre til , at man kan udpege de centrale ml , nr det glder at tilbyde de ydelser , som EWL i s enestende grad kan .
Den dagsorden , som EWL flger , er klar og indiskutabel - at fremme det , der optager og interesserer kvinder , og som de prioriterer hjt .
<P>
De anklager , der er blevet fremsat om , at EWL er et " enkeltsagsorgan " , er simpelthen ikke rigtige , nr de reprsenterer s mange kvinder via deres 3.000 medlemsorganisationer .
<SPEAKER ID=81 NAME="Ilgenfritz">
FP-delegationen vil samlet afvise bde beslutningsforslaget fra hr .
Bourlanges ( Enkeltplan III - Kommissionen ) og det fra hr . Virrankoski ( andre enkeltplaner ) , da principperne om gennemskuelighed og effektivitet ikke blev overholdt ved gennemfrelsen af budgettet .
<P>
Det er heller ikke muligt at gennemfre en effektiv kontrol af Den Europiske Unions budgetforvaltning .
<P>
Kommissionen arbejder desuden alt for tungt .
Behandlingen af forslag og udbetaling til Unionens borgere varer i enkelte tilflde mere end 1  r , hvilket giver anledning til berettiget kritik af Unionens administration .
<P>
Hvad angr de virkelige problemer , som f.eks. den store arbejdslshedsprocent , blev der ikke afsat tilstrkkelige midler og programmer i budget 2000 .
Unionen str delvis hjlpels over for flgerne af globaliseringen og indfrelsen af euroen .
<P>
I stedet for at udarbejde beskftigelses- og sttteprogrammer for sm og mellemstore virksomheder flotter Unionen sig med en al for dyr administration som f.eks. to parlamentsbygninger .
<P>
Fremtidens udfordring er , om det lykkes EU at udarbejde flles principper , der garanterer , at Europa igen fr et konomisk opsving , der kan fjerne problemerne p arbejdsmarkedet i strst mulige omfang .
Det forudstter imidlertid , at de administrative strukturer i Unionen og i de nationale stater udformes mere effektivt .
<P>
Eftersom det faktisk ikke er til at se , at Unionen kan bidrage til et konomisk opsving i Europa , forkastes budget 2000 i sin helhed .
<SPEAKER ID=82 NAME="Korakas">
Svel Kommissionens udkast , men nok i hjere grad EU ' s budgetplan for r 2000 , som Rdet har fremlagt , er karakteriseret ved en hrd tilbageholdenhed og drastiske nedskringer selv i forbindelse med det , som blev besluttet p Det Europiske Rds mde i Berlin .
<P>
Der er tale om et hestekursbudget med drastiske nedskringer i landsbrugsudgifterne samt struktur- og socialudgifterne .
Der er tale om et budget , der p alle mder er skrddersyet til Stabilitetspagtens ml samt de drastiske nedskringer , som plgges medlemsstaterne , hvad enten de befinder sig inden for eller uden for euroomrdet .
Ofrene for denne politik er de brede , folkelige lag , lnarbejderne , landmndene , de sm hndvrksmestre , de unge og kvinderne .
<P>
Isr med hensyn til den del af budgettet , der omhandler landbruget , er det klart , at allerede inden de mangesidede forhandlinger med WTO nsker EU sammen med USA at koordinere en reduktion af beskyttelsen og indgrebene via en reduktion af de midler , som er bestemt til de lokale landbrugsprodukter .
Dette medfrer yderligere forringelser i producenternes indkomst og nye begrnsninger i afgrderne .
Det er isr foruroligende , at vi samtidig med en reduktion af sttteudgifterne til markederne for landbrugsprodukter inden for rammerne af den skaldte anden sjle i EU ' s landbrugspolitik kan iagttage en stigning og en systematisering af de udgifter , som har til forml at udrydde de sm og mellemstore landbrugere .
<P>
Vi kan iagttage en ny reduktion af midlerne til strukturfondene , hvilket viser , at de flotte ord om aktioner til at dmpe de sociale og regionale uligheder blot har demagogisk karakter .
Det samme er tilfldet med de sociale udgifter , som er yderst begrnsede , og som ikke tager sigte p at formindske arbejdslsheden og forbedre lnarbejdernes liv , men p at gre det lettere at indfre foranstaltninger til at kuldkaste de arbejdsmssige relationer .
<P>
Vi m ligeledes fordmme forsget p at aktivere de bevillinger , der er fastsat til Tyrkiet inden for rammerne af toldunionen og til at fremme forbindelserne mellem Europa og Tyrkiet , samtidig med at der bliver fremlagt forslag om at anerkende det ndvendige og relevante retsgrundlag , nr man ved , at menneskerettighedssituationen ikke er blevet bedre i Tyrkiet , at landet fortsat frer den samme politik over for kurderne , at landet fortsat holder en stor del af Cypern besat .
Vi fordmmer desuden EU ' s hykleri med hensyn til Kosovo .
P den ene side har EU delagt omrdet med sit umotiverede , forbryderiske angreb p Jugoslavien , og p den anden side har det travlt med at genopbygge landet mod betaling naturligvis , samtidig med at det stiller som betingelse , at den lovlige regering og prsident for dette land bliver fjernet .
<P>
Selvom betnkningen indeholder visse positive ndringsforslag visse steder , s accepterer den under alle omstndigheder de begrnsende og uacceptable ting , som der blev opnet enighed om i Berlin inden for rammerne af Agenda 2000 .
<P>
Det ville selvflgelig vre naivt at forvente en anderledes tilgang af EU ' s organer , nr nu Fllesskabets budget og de nationale budgetter bevger sig inden for de strenge , folkefjendske rammer , der ligger i Maastricht-kriterierne og de kvlende , finansielle nedskringer , samt nr EU ' s indenrigspolitik er karakteriseret ved et bundlst hykleri , en kvlende kontrol og en stadigt strre underkastelse af landene samt en benlys og mangesidet indgriben i deres indre anliggender , sledes som udvidelsesprocessen og Stabilitetspagten viser med hensyn til Sydsteuropa .
<P>
Af disse grunde har vi ogs i r stemt nej til budgetplanen .
<SPEAKER ID=83 NAME="Nicholson of Winterbourne">
De Liberale Demokrater fra Det Forenede Kongerige stemmer for denne budgetpost som foreslet af Budgetudvalget , men i forventning om , at der skal finde yderligere drftelser sted for at tage hjde for de meget vgtige synspunkter , som hr . Jan Mulder , MEP , har givet udtryk for , og for at finde flere finansielle ressourcer inden for den samlede sum uden hverken at udtynde reserverne eller anmode Rdet om nye midler .
<P>
Genopbygningshjlp til Kosovo er afgrende ndvendig , men ophobningen af tidligere ikkebrugte budgetposter betyder , at der kan vre behov for yderligere drftelser .
<SPEAKER ID=84 NAME="Scallon">
Jeg har rejst det sprgsml , som europiske borgere har stillet mig om et uacceptabelt monopol inden for europisk finansiering .
" Scallon-ndringsforslaget " blev ikke vedtaget af Budgetudvalget .
Mine kolleger i udvalget formulerede et ndringsforslag , der skulle give en bredere basis for finansieringen af kvindegrupper , s flere kunne stttes .
I dag har Europa-Parlamentet drftet dette sprgsml , og afstemningen lader dette monopolistiske arrangement fortstte .
Denne debat vil bestemt fortstte nste r .
<P>
Det er en principsag , at alle kvinder og grupper , som reprsenterer dem , br have lige adgang til midler fra EU , i srdeleshed nr mlet er at gre det muligt for europiske organisationer at blive reprsenteret p FN-niveau .
<P>
Folk er udmrket klar over , at det undertiden er ndvendigt at st fast p princippet om gennemskuelighed og fairness i vores demokratiske strukturer .
Monopolistiske arrangementer kan ikke f lov til at fortstte .
Jeg erkender , at et monopolistisk arrangement har fet lov til at fortstte , men glder mig samtidig over den fortsatte bevilling p EUR 600.000 og vil glde mig over fremtidige forgelser , idet jeg hber , at de vil bidrage til , at kvinders rst kan blive hrt .
<P>
Betnkning af Napolitano ( A5-0036 / 1999 )
<SPEAKER ID=85 LANGUAGE="ES" NAME="Gil-Robles Gil-Delgado">
Hr. formand , jeg nsker at fremfre , at jeg har stemt imod , at Napolitano-betnkningen sendes tilbage til fornyet udvalgsbehandling , og jeg har stemt for , at bilaget fra denne betnkning medtages i forordningen .
Og det har jeg frst og fremmest gjort af elementre sammenhngsgrunde , for da jeg , p Parlamentets vegne , underskrev bilagsteksten , gjorde jeg det p et mandat fra Parlamentets behrige organer .
Dagens afstemning forekommer mig at vre alvorlig , eftersom den indebrer en underkendelse , ikke af mig personligt , for det ville ikke have nogen betydning , men af Parlamentets egne organer i den forrige valgperiode .
<P>
For det andet fordi jeg ikke p nogen mde kan se , og man s det heller ikke hverken dengang eller senere , disse formodede juridiske uregelmssigheder , som kunne give anledning til , at teksten ikke blev vedtaget .
<P>
Og for det tredje af politiske grunde .
Jeg synes , det er en alvorlig politisk fejltagelse , nr nu Rdet og Kommissionen har fastlagt et system , hvorved deres egne medlemmer , kommissrerne samt medlemsstaternes ministre og regeringschefer kan underkastes undersgelser i tilflde af uregelmssigheder , at vi medlemmer s ikke ogs kan underkastes sdanne undersgelser .
<P>
P grund af disse tre argumenter har jeg stemt for Napolitano-betnkningen og imod , at betnkningen sendes tilbage til fornyet udvalgsbehandling .
<SPEAKER ID=86 LANGUAGE="EN" NAME="Martin, David">
Hr. formand , helt p linje med hr . Gil-Robles stemte jeg imod henvisning til fornyet udvalgsbehandling og for det ndringsforslag , som desvrre blev forkastet .
Jeg m sige , at en del af PPE-gruppen legede julelege med hensyn til dette sprgsml .
<P>
Der er et berettiget behov for at skelne mellem personaleanliggender , som er Prsidiets ansvar , og medlemsanliggender , som er hele forsamlingens ansvar .
Det ville vre blevet behandlet i ndringsforslag 2 , hvis vi var net s langt .
Jeg var skuffet , fordi de kristelige demokrater svel som socialdemokraterne havde sagt god for ndringsforslag 2 , og dermed skulle det have vret vedtaget og sagen afgjort . Som hr .
Gil-Robles har sagt , og som jeg tidligere har sagt , s befinder vi os nu i en situation , hvor den interinstitutionelle aftale med hensyn til OLAF glder for Kommissionen , Rdet og denne institutions personale , men ikke for medlemmerne af denne institution .
<P>
Det er givet , at nr vi er den institution , som med rette har gjort et stort nummer ud af at hndtere svig inden for Fllesskabets institutioner , s vil Europas borgere ikke kunne forst , at det eneste , som OLAF ikke har net , er en aftale om undersgelse af medlemmer af Europa-Parlamentet .
Det bringer os i en utlelig situation .
<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="EN" NAME="Corbett">
Hr. formand , p Den Socialdemokratiske Gruppes vegne vil jeg gerne sige , at vi har stttet godkendelse af den interinstitutionelle aftale som en srdeles vsentlig byggesten til reetablering af Den Europiske Unions trovrdighed med hensyn til , hvordan den hndterer svig og pstande om svig .
<P>
Det er yderst beklageligt , at vi af de grunde , som min kollega , hr . David Martin , har skitseret , ikke har kunnet vedtage den i dag .
Det bringer Europa-Parlamentet i en yderst kompromitterende situation , og med nogle f hderlige undtagelser , og i srdeleshed hr . Gil-Robles , er Det Europiske Folkepartis holdning yderst hyklerisk .
De stttede dette i udvalget .
De stttede det i debatten i mandags , hvor de klart og utvetydigt sagde , at de ville sttte dette forslag , og alligevel bakker de ud i dag og fr det ikke vedtaget .
<P>
Hvordan kan vi vise os for vores vlgere , og hvordan skal PPE kunne vise sig for sine vlgere , nr det med rette gr vrvl over svig i forbindelse med valgkampagnerne , og nr det skal gre det ndvendige arbejde her alligevel ikke gr det ?
<P>
Det er ndvendigt , at PPE-gruppen ransager sin samvittighed og gr det hurtigt , for den situation , det har skabt i Europa-Parlamentet i dag , bringer os alle i forlegenhed .
<SPEAKER ID=88 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , jeg kan se , at der er en strm af stemmeforklaringer i sidste jeblik om sprgsmlet om henvisningen til fornyet udvalgsbehandling af betnkningen af Napolitano .
Jeg har indtryk af , at min forklaring er blevet fremstillet p en drlig mde , og jeg vil ogs gerne give en forklaring .
Jeg takker Dem .
<P>
Jeg tror , mine kre kolleger , at sprgsmlet ikke er , om der skal vre streng kontrol med parlamentarikernes udgifter eller ej .
Jeg skal vre den frste til at sige , hvilket jeg gav en lngere forklaring p i mit indlg i mandags , at det er absolut ndvendigt at foretage en kontrol , men en srlig kontrol , der er tilpasset parlamentarikernes status som folkevalgte .
I den forbindelse har jeg lyttet til - efter min opfattelse - mange tilnrmelser for lidt siden .
Det er rigtigt , at man i den interinstitutionelle aftale udtrykkeligt taler om medlemmer af institutionerne , men nr man lser dette udtryk i sammenhngen , opdager man , at det snarere drejer sig om lnnede medlemmer , ssom medlemmerne af Kommissionen , og at de fastlagte foranstaltninger ikke er tilpasset folkevalgte medlemmer som i Europa-Parlamentet .
De to kategorier af medlemmer m alts ikke blandes sammen .
Der er endvidere en anden sammenblanding i betnkningen af Napolitano af parlamentarikernes og funktionrernes situation .
Det str klart , at for funktionrerne har beslutningen allerede kunnet tages for lnge siden .
Endvidere var bilaget , hr. formand , efter min mening forbundet med hovedartiklen , og flgelig kunne man ikke , som De ganske rigtigt har besluttet , stemme om bilaget i det jeblik , hovedartiklen blev forkastet .
Det er alts helt rimeligt at henvise betnkningen til fornyet udvalgsbehandling .
Betnkningen af Napolitano blev drftet for hurtigt , i al hast , og vi glemte mange ting .
<SPEAKER ID=89 NAME="Caudron">
Jeg vil gerne lyknske hr . Napolitano , som er formand for Udvalget om Forfatningssprgsml , med hans udmrkede betnkning .
Den indfrer en ny arbejdsmetode for fllesskabsinstitutionerne , som er baseret p den strst mulige gennemskuelighed .
Den indeholder ogs et lfte til borgerne i Europa om vores vilje til at drage en lre af de kriser , der rystede Europa-Kommissionen i begyndelsen af ret .
<P>
Efter at Europa-Kommissionen var get af , indgik de tre institutioner Europa-Parlamentet , Europa-Kommissionen og Rdet en interinstitutionel aftale , som har til forml nrmere at beskrive betingelserne for ivrksttelse af administrative undersgelser , der foretages af Kontoret for Bekmpelse af Svig ( OLAF ) .
<P>
Det drejer sig om at indarbejde disse nye oplysninger i Parlamentets forretningsorden .
Det siger sig selv , at vi kun kan glde os over , at der indfres strre gennemskuelighed i Europa-Parlamentet .
<P>
Aftalen indebrer en informationsforpligtelse for alle de ansatte i Europa-Parlamentet , som fr kendskab til informationer , der kan lade formode , at der eksisterer eventuelle tilflde af svig , korruption eller enhver anden ulovlig aktivitet , som kan skade Fllesskabets interesser .
<P>
De parlamentarikere , der p deres side fr kendskab til lignende oplysninger , skal informere formanden for Europa-Parlamentet herom , eller hvis de mener , det er ndvendigt , give oplysningerne direkte til OLAF .
Det drejer sig om en bindende forpligtelse til ikke lngere at " tle " en praksis , man godt vidste var ukorrekt , men som var blevet en del af skik og brug .
<P>
Jeg vil imidlertid tilfje en ubetydelig forskel , nemlig at denne forpligtelse krver , at de fortrolighedskriterier , der er fastlagt enten i tekster af lovgivningsmssig art eller i Europa-Parlamentets forretningsorden , overholdes ( srlig de oplysninger , medlemmerne af de parlamentariske undersgelsesudvalg har kendskab til ) .
<P>
Jeg er ligeledes meget tilfreds med , at man har besluttet at indfje en beskyttelsesklausul for de funktionrer , der overholder informationsforpligtelsen .
De m under ingen omstndigheder blive genstand for en uretfrdig eller diskriminerende behandling . Vi kan alle huske , hvorledes den funktionr , der satte skandalen i gang , blev behandlet !
<P>
Jeg nsker oprigtigt , at vi var ude over hensigtserklringerne , og at det nu m dreje sig om en gennemgribende ndring af hver enkelt institutions arbejdsmetode .
<P>
Indstilling ved andenbehandling af Graa Moura ( A5-0026 / 1999 )
<SPEAKER ID=90 NAME="La Perriere">
Det forslag , vi skal tage stilling til i forbindelse med betnkningen af vores kollega Graa Moura , kan nppe skabe uenighed og har med rette fet sttte fra hele Parlamentet .
<P>
Den Europiske Union skal spille en central rolle for udviklingen af kunst og kultur i Europa .
I forbindelse med opbygningen af et nationernes Europa , som jeg gr ind for her , er det netop gennem denne type tiltag , at det europiske samarbejde tilfrer en yderligere betydelig vrdi .
<P>
Men jeg vil gerne understrege , at vi ikke lader os narre af den grund .
At Europa-Parlamentet nsker at erstatte " kultursamarbejde " med " kulturpolitik " er afslrende for det nske om ensartethed i en skaldt europisk kulturpolitik , som vil komme til at trde i stedet for medlemsstaternes egen kulturpolitik .
<P>
Kulturen skal ikke vre forsgsomrde for de ideologer , der vil skabe det " europiske folk " .
Der findes ikke en europisk kultur , lige s lidt som der findes et europisk folk .
Der er , og det er en enorm rigdom , befolkninger , der deltager i Den Europiske Union , og nationale kulturer .
Denne plan vil forhbentlig bidrage til at f alle medlemsstaternes borgere til at opdage denne rigdom og mangfoldighed .
Gruppen Union for Nationernes Europa sttter altid planer , der har til forml at fremme udvekslinger og udvikle medlemsstaternes borgeres kulturelle appetit i det omfang , det virkelig drejer sig om at udveksle og opdage og ikke skabe Homo Europeus , der kan Jean Monnets taler udenad .
<P>
Denne nye fremstilling af det europiske kultursamarbejde fr en ganske srlig vigtighed her umiddelbart fr forhandlingerne i Seattle , som jeg er bange for ikke vil undlade at bestyrke den amerikanske kulturs frerposition .
<P>
Derfor advarer jeg Kommissionen og Parlamentet mod fristelsen til at anvende disse planer som propaganda eller et middel til ensretning .
Hertil str der for meget p spil .
<P>
Til slut forekommer det mig p den anden side , at den kamp om tallene , som Parlamentet , Rdet og Kommissionen i denne forbindelse kaster sig ud i , er srdeles nyttesls .
Vi ved alle , at Den Europiske Union str over for valg , som nok er smertefulde , men vigtige for at sikre udvidelsen af Unionen .
S lad os for Guds skyld , kre kolleger , ptage os vores ansvar og ikke beskylde Rdet for pholdenhed , nr det blot forvalter det ansvar , medlemsstaternes vlgere og skatteydere har betroet det .
<P>
Omstrukturering af virksomheder
<SPEAKER ID=91 NAME="Berthu">
Gruppen Union for Nationernes Europa har tilsluttet sig den flles beslutning om omstrukturering af virksomhederne i forbindelse med internationaliseringen , fordi den viser begyndelsen til en ny nd ved at tage en vis afstand til frihandelspolitikken og opfordre til at se den internationale handel " i forhold til det mere sammensatte ml at opn en bredygtig udvikling " .
Jeg tror faktisk , at hvis det bliver meget uberettiget at drage den internationale frihandel i tvivl , er det til gengld nu ndvendigt at forpligte den til at tage en rkke omkostninger , der ikke er sat tal p og er plagt vores samfund , i betragtning .
Det er ndvendigt p en eller anden mde at bevare fordelene og samtidig udligne ulemperne .
<P>
Blandt de omkostninger , der ikke er sat tal p , optrder sociale udgifter , som er en flge af virksomhedsflytninger .
Den internationale omfordeling af aktiverne kan ganske vist medvirke til at udnytte dem bedre og sledes i sidste ende vre til gavn for alle .
Men samtidig marginaliserer konkurrencen p ln de drligst kvalificerede i industrisamfundene , hvilket vi ikke kan acceptere .
<P>
Virksomheden Michelin , som for nylig har foretaget kontroversielle afskedigelser i Frankrig , befinder sig lige netop i en situation af denne art , da dens strste konkurrent producerer dk i stlandene til lnninger , der er fem gange lavere .
Den franske socialminister , fru Aubry , har forslet at betale Michelin et ekstraordinrt arbejdslshedsbidrag .
Dette forslag forekommer absurd , for tilsyneladende er denne virksomhed nrmest et offer .
<P>
For mit vedkommende vil jeg snarere foresl det modsatte , nemlig at de virksomheder , der har deres produktion i lande med lave lnninger , skal vre forpligtet til at betale et ekstraordinrt arbejdslshedsbidrag i forbindelse med import til Frankrig eller Europa .
Dette bidrag kunne vre et led - men uden tvivl ikke det eneste - i et system til udligning af de sociale udgifter , der kunne tnkes at regulere den internationale handel bedre mellem forskelligartede omrder , uden at vi mister fordelene ved frihandlen .
<P>
Dette forslag burde efter vores mening lgges p bordet under de kommende handelsforhandlinger ved rtusindeskiftet , som skal foreg i Seattle .
Jeg vil for vrigt gerne benytte lejligheden til at minde om de vigtigste ml for Gruppen Union for Nationernes Europa her umiddelbart fr disse forhandlinger .
<P>
1 ) Vi nsker , at vigtigheden af de problemer , der ikke blev lst under Uruguay-runden , og som vi i dag kan begynde at se de skadelige virkninger af p omrdet for sociale udgifter , som jeg nvnte fr , men ogs p omrderne milj , den offentlige sundhed og fdevarer osv . , understreges .
Man skal dog huske p , at vi nsten alene mod alle ngtede at godkende Uruguay-runden bde i den franske nationalforsamling og i Europa-Parlamentet , netop fordi vi fandt det meget farligt at acceptere strre nedsttelser af toldtariffer uden frst at have lst de vigtigste sidelbende problemer . Det er derfor nu ndvendigt at indhente den spildte tid ved at optage disse sprgsml om sociale , miljmssige og sundhedsmssige udgifter p dagsordenen for Seattle .
<P>
2 ) Vi nsker , at der udfrdiges en objektiv og komplet status over Uruguay-runden , der bygger p en gennemskuelig konsultation med regeringerne og de relevante ngo ' er .
Vi ngter at forhandle under den nuvrende uklarhed .
Det er upassende at bne forhandlingerne p sdanne betingelser , og man m trffe beslutning om en udsttelse , mens vi afventer udarbejdelsen af en status .
<P>
3 ) Endvidere er vi imod , at der optages visse emner , som Den Europiske Union i dag foreslr , p dagsordenen for forhandlingerne i Seattle , og som vi slet ikke kan styre konsekvenserne af .
Jeg kan f.eks. nvne sprgsmlet om de internationale investeringer , som vil fre til et nyt forsg p at genetablere den multilaterale investeringsaftale , som vi har i dyster erindring .
Jeg kan ogs nvne fastlggelsen af en verdensomspndende konkurrencepolitik , der , som den foreligger i dag , endnu mere sikkert vil medfre , at der sttes sprgsmlstegn ved de offentlige institutioner , end den nuvrende europiske politik gr .
<P>
4 ) Endelig krver vi , at et grundprincip lige fra begyndelsen optages i de fremtidige forhandlinger , nemlig at hvert land har ret til at vlge sine egne love , og at det skal respekteres i den internationale handel .
En logisk konsekvens heraf er , at hvert land har ret til at give udtryk for valg og prferencer .
Prferenceomrderne skal , hvad enten de udtrykkes p et regionalt grundlag ( Det Europiske Fllesskab ) eller et funktionelt grundlag ( Lom-konventionen ) , anerkendes som berettigede , nr de hviler p demokratiske beslutninger i de berrte lande .
<SPEAKER ID=92 NAME="Lienemann">
Det latterlige tager ikke livet af nogen .
Det er heldigt for Europa-Parlamentet , som klart skulle have afvist holdningen i Michelins ledelse , der netop har givet meddelelse om en massiv personalenedskring og afskedigelser , selvom virksomhedens resultater og fortjeneste er steget betydeligt !
<P>
Det , at de to meddelelser blev givet samtidig , har selvflgelig p en himmelrbende mde blotlagt det skandalse og uretfrdige i den nuvrende konomiske logik og den finanskapitalisme , der er blevet fremherskende i Europa og resten af verden .
<P>
I det foreliggende tilflde skal Europa-Parlamentet naturligvis frst og fremmest p det kraftigste fordmme Michelins ledelse , bede dem om at genoverveje personalenedskringerne og forsikre de ansatte i koncernen om deres sympati .
<P>
Parlamentet skal imidlertid ogs drage en lre heraf ved at forbedre fllesskabslovgivningen for at sikre , at lnmodtagerne beskyttes mod en sdan praksis .
<P>
Direktivet om fremgangsmden ved kollektive afskedigelser skal jensynligt revideres , og der skal tilfjes foranstaltninger , der beskytter arbejderne og beskftigelsen bedre .
Det er isr ndvendigt , at de ansatte meget tidligt i processen skal kunne protestere mod selve grundlaget for disse afskedigelser og deres bydende ndvendige karakter for konomien , fr de foretages .
<P>
Ligeledes er det for hver gang mere ndvendigt at oprette koncernudvalg og europiske udvalg , der skal have reelle befjelser .
Ogs p dette omrde m Europa-Parlamentet genoptage direktivet .
<P>
Beslutningsforslaget mangler helt enkelt beslutsomhed , og man kan frygte , at uden en omfattende mobilisering vil det sociale Europa forblive uden virkning .
<SPEAKER ID=93 NAME="Theonas">
En knaldende lussing til de svulstige erklringer om at gre noget ved arbejdslsheden og at ge beskftigelsen inden for EU kunne man kalde det fnomen - som tenderer til at tage form af en hel lavine - med masseafskedigelser af arbejdere p de store , multinationale virksomheder .
<P>
Goodyear , Renault og nu Michelin tilpasser sig de udviklingsmodeller , som er blevet fremmet gennem skabelsen af det indre marked , og som der er lagt op til i Maastricht- og Amsterdam-traktaten og MU ' en .
De udnytter de betingelser for hmningslshed , der er skabt af den stadige fjernelse af enhver form for socialt ansvar og beskyttelse af arbejderne , og skubber et stadigt strre antal beskftigede over i ken af arbejdslse og socialt marginaliserede .
<P>
De udbredte omstruktureringer og virksomhedssammenlgninger har begunstiget en opblomstring af profitjagten p bekostning af produktionsinvesteringerne og har frt til udbredte masseafskedigelser af lnarbejdere .
Det er ikke engang lngere ndvendigt med pskud i denne rene konkurrencejungle og hmningslshed fra storkapitalens side , hvor det lyder fra Michelin ' s ledelse , at man forger profitten med ca . 17 % samtidig med , at man gennemfrer 7.500 nye afskedigelser , som skal lgges oven i de 15.000 , der er get forud i de senere r .
Denne uflsomhed og kynisme bliver ikke blot godkendt af EU og dets organer , men den bliver ligefrem finansieret gennem direkte eller indirekte sttteforanstaltninger , som har konkurrencedygtigheden p globalt plan som ml .
<P>
Den menneskelige faktor knuses af den mest barbariske kapitalismes fremrykning .
Lnarbejderen opfordres med arbejdslshedens pistol for panden til vre solidarisk med profitforgelsen og acceptere usle vilkr og lnninger - sdan som i Michelin ' s tilflde - for til sidst at miste sin arbejdsplads .
<P>
MU ' en viser sig som en ensrettet vej for monopolerne , som kun sigter efter at forge deres profit og at styrke deres magt .
Arbejderklassen har intet at vinde ved at flge denne vej . Tvrtimod s fres den ud i arbejdslshed , forringelse af sin livskvalitet , marginalisering og elendighed .
I en tid , hvor enhver form for beskyttelse af arbejderklassen omgs og ophves , hvor enhver rettighed provokerende bliver trdt under fode , er samling , kamp , en arbejderfront mod monopolernes lsninger og mod MU ' en , kampen for fuld beskftigelse , for en forbedring af livsvilkrene og for virkelig social udvikling og trivsel den eneste vej , som arbejderklassen kan flge .
<P>
Europa-Parlamentet bliver med sin afstemning i dag medansvarlig for ikrafttrdelsen af den mest folkefjendske politik p bekostning af arbejderklassen .
Det er en uacceptabel afstemning , og i arbejderklassens navn stemmer vi imod den .
<P>
Ikkespredning af atomvben
<SPEAKER ID=94 NAME="Figueiredo">
Omorganisering og flytning af virksomheder , isr blandt de multinationale , har over hele Europa frt til titusinder af fyringer , hvad der er helt uacceptabelt og m fordmmes p grund af de alvorlige konomiske og sociale konsekvenser , som det har for de mennesker , den region og det land , der rammes .
<P>
Tilflde som Michelin i Frankrig , Renault , Grundig , Siemens og Texas Instruments plus flere endnu i Portugal har gjort det klart , at EU ' s og medlemsstaternes lovgivning m skrpes , s lnmodtagernes rettigheder kan blive beskyttet , ikke mindst deres beskftigelse , og de multinationale blive forhindret i at handle efter forgodtbefindende blot for at forge deres overskud .
<P>
Opmrksomheden skal isr rettes mod , om disse virksomheder tilgodeses af en eller anden sttteordning , eftersom sttte altid br ydes under betingelse af , at beskftigelsen opretholdes , hvorfor der br gribes hrdt ind med straf og krav om tilbagebetaling , hvis denne betingelse ikke opfyldes .
<P>
Der skal ogs trffes de ndvendige foranstaltninger , s de europiske samarbejdsudvalgs rettigheder og interventionsmuligheder kan blive udvidet , sledes som stipuleret i direktiv 94 / 95 , herunder navnlig retten til at suspendere afskedigelser .
<SPEAKER ID=95 NAME="Theonas">
Supermagten USA ' s hovmod , som den har fremvist p den mest benlyse mde med sine morderiske bombninger af Jugoslavien , tager nsten dimensioner af en enevldig opfattelse og provokerer alle jordens folkeslag gennem senatets evindelige beslutninger om forskning i og udvikling af atomvben .
Senatets nylige beslutning vil igen gre det kendte " stjernekrigsprojekt " aktuelt , idet det har vedtaget at finansiere det i modstrid med ABM-aftalen . Afvisningen af at ville ratificere traktaten om ikkespredning af atomvben er en provokatorisk ringeagt for det globale krav om et generelt og endeligt ophr af atomprvesprngninger .
<P>
I en tid , hvor de folkelige lag kmper for en total afskaffelse af atomvben , og hvor den almindelige mening p verdensplan forudser farerne for en opblussen af atomkaplbet og krver nedskringer i forsvarsudgifterne og fjernelse af faren for et atomragnarok , fremviser USA en yderst provokerende holdning , som underminerer ethvert forsg p stabilisering af de internationale forhold og bevidst undergraver skabelsen af et klima med international fred og sikkerhed .
<P>
Dette trk fremkalder intens bekymring for en spredning af atomvben , for en overoprustning af visse egne af verden og for en modernisering af disse massedelggelsesvben .
<P>
De seneste afslringer om udbredelsen af atomvben og sprnghoveder i tredjelande , som ikke er atommagter , og det endda uden at deres befolkninger ved noget om det , tilfjer nye , skrmmende dimensioner til faren for en atomkatastrofe .
Blandt disse lande medregnes desvrre ogs EU-medlemsstater ssom Grkenland .
<P>
Idet vi gerne vil videregive fredsbevgelsens krav til hele verden p den mest intense mde , krver vi direkte og specifikke initiativer til destruktion af atom- og andre massedelggelsesvben , til et generelt og definitivt forbud mod atomprvesprngninger , til et forbud mod installation af atomvben uden for de landes grnser , som har lavet dem , i overensstemmelse med traktaten om ikkespredning af atomvben , til at de atomvben , som allerede er installeret eller lagret i andre lande , bliver fjernet samt til et forbud mod produktion af atomaffald .
<P>
Hvis de uhyre summer , som stilles til rdighed for atomprvesprngninger og oprustning , frigives og ledes hen til produktionsinvesteringer for at fremme det konomiske og sociale sammenhold , uddannelse , kultur og miljbeskyttelse , kan de styrke forsoningen og den fredelige sameksistens mellem folkeslagene og bidrage til at styrke bndene med gensidighed og ligevrdigt samarbejde .
Disse ting og kun disse ting tjener , styrker og sikrer stabiliteten og freden .
Alt andet tjener monopolernes og imperialismens umttelige interesser , isr den amerikanske imperialisme , som er en voldsom trussel for alle jordens folkeslag .
<P>
( Mdet udsat kl . 13.18 og genoptaget kl .
15.00 ) <CHAPTER ID=3>
Jernbanebefordring af farligt gods
<SPEAKER ID=96 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0027 / 1999 ) af Hatzidakis for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om forslag til Europa  Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af direktiv 96 / 49 / EF om indbyrdes tilnrmelse af medlemsstaternes lovgivning om jernbanebefordring af farligt gods ( KOM ( 1999 ) 157 - C5-0005 / 1999 - 1999 / 0087 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=97 NAME="Hatzidakis">
Hr. formand , som De selv sagde , s handler denne betnkning om udvalgets forslag til jernbanebefordring af farligt gods .
I de senere r er denne slags befordring steget overordentligt , og det medfrer strre fare for ulykker .
De internationale jernbanetransporter af farligt gods er underlagt det reglement , som faststter de internationale transporter af farligt gods med jernbane , og som er kendt under forkortelsen RID .
Alle EU ' s medlemsstater har indget denne aftale , hvis geografiske rkkevidde gr ud over EU ' s grnser .
Men den anvendes kun ved transporter over grnserne og dkker ikke de nationale jernbanebefordringer af farligt gods .
Af den grund og for at sikre et hjt niveau af beskyttelse bde ved nationale og internationale transporter og for at fjerne konkurrenceforvridningen har EU godkendt direktiv 9649 for at tilnrme medlemsstaternes lovgivning om jernbanebefordring af farligt gods til hinanden .
<P>
Hovedformlet med denne fllesskabslovgivning er at udvide ovenstende reglementer , som faststter de internationale jernbanebefordringer af farligt gods ( RID ) til ogs at glde for nationale transporter , det vil sige de transporter , der foregr inden for den pgldende medlemsstats nationale statsterritorium .
<P>
Det ovenfor omtalte direktiv trdte i kraft i januar 1997 .
Men direktivet fastsatte ogs visse fravigelser , begrnsninger og undtagelser .
Isr tillod overgangsordninger , hvis gyldighed udlb den 1. januar 1999 , og som omhandlede konstruktionen , anvendelsen og betingelserne for trafik med nye tanke og nye beholdere til transport af gas , medlemsstaterne at beholde bestemmelserne i deres nationale lovgivning .
Grunden var , at Den Europiske Standardiseringsorganisation , bedre kendt som CEN , endnu ikke var frdig med sit standardiseringsarbejde angende konstruktionen og brugen af tankene og beholderne .
<P>
Nrvrende forslag sigter mod at forlnge de overgangsperioder , som jeg omtalte fr , til den 1. juli 2001 eller endnu lngere i forbindelse med visse befordrede laster under tryk , som der ikke findes detaljerede , tekniske forskrifter eller tilstrkkelige henvisninger til i de relevante europiske standarder .
I disse tilflde bestemmes datoen for ikrafttrdelse af direktivets bestemmelser af det udvalg , som sammensttes p basis af direktivet .
Grunden til udsttelsen er , at RID 1999 p grund af den forsinkelse , som er konstateret i Den Europiske Standardiseringsorganisations arbejder , ikke indeholder normer for konstruktionen og anvendelsen af tanke og beholdere til befordring af gasarter af klasse 2 .
<P>
Et andet forml med dette forslag er at modificere visse bestemmelser i artikel 6 om fravigelser med henblik p at fastlgge proceduren for deres godkendelse mere detaljeret .
Isr er det blevet tilstrbt at specificere de krav , som tillader anvendelsen af visse fravigelser , som giver medlemsstaterne lov til undtagelsesvis at udstede tilladelser , der kun er gldende inden for deres statsterritorium , til gennemfrelse af ad hoc transporter af farligt gods .
<P>
Befordringen af farligt gods og de hertil knyttede foranstaltninger er et sprgsml , som optager den offentlige mening voldsomt .
Sikring af hje kvalitets- og beskyttelseskrav under transporterne af farligt gods br vre det , der isr optager ethvert af EU ' s lovinitiativer p dette omrde mest .
<P>
Hovedproblemet er , at Den Europiske Standardiseringsorganisation ( CEN ) endnu ikke er fremkommet med normer for konstruktionen og brugen af tanke og beholdere til befordring af gasarter af klasse 2 .
I alle medlemsstaterne findes der bestemmelser i deres industrilovgivning og i deres lovgivning for transportomrdet om opbevaring og transport af gasarter af denne kategori .
De nationale , normative rammer fremviser undertiden indbyrdes store forskelle isr af tekniske , men ogs klimatologiske grunde . Dette frer til en opsplitning af markedet inden for EU i en grad , der er uforenelig med det indre marked .
<P>
Det er flgelig vanskeligt at forklare det brede publikum grundene til , at de pkrvede flles , europiske normer endnu ikke er inkorporeret i et bilag til den relevante europiske lovgivning .
Under disse forhold kan jeg ikke pst , at udvalgets forslag gr mig glad .
Men jeg forstr ndvendigheden af , at fristerne i direktiv 9649 bliver forlnget med henblik p , at medlemsstaterne ikke bliver ndsaget til at modificere deres nationale lovgivninger for et kort tidsrum , hvilket ville medfre yderligere omkostninger for dem og for industrien .
<P>
Angende anden del af forslaget , som faststter de betingelser , under hvilke en transport kan anses for en ad hoc transport samt proceduren for en godkendelse af fravigelser , bifalder jeg personligt og gr ind for udvalgets forslag , som jo er mere restriktivt end den lovgivning , der er gldende i dag .
<SPEAKER ID=98 LANGUAGE="DE" NAME="Piecyk">
Hr. formand , det drejer sig i grunden om tekniske bestemmelser , om tekniske detaljer , hvor man mske kan stte sprgsmlstegn ved , om Parlamentet virkelig skal beskftige sig med sdanne detaljer .
Transportsikkerhed har altid vret et vigtigt anliggende for Parlamentet isr naturligvis , nr det drejer sig om transport af farligt gods .
<P>
Blot er det rgerligt i den foreliggende sag , at CEN , Den Europiske Standardiseringsorganisation , er meget sent ude .
Derfor befinder vi os nu i den situation , at vi m bevilge en forlngelse af tidsfristen . For som ordfreren sagde , er det fjollet , hvis alle medlemsstater endnu en gang skal udstede srregler for en bestemt periode .
<P>
Derfor har vi brug for flles regler , der er s strenge som mulige , ogs nr det glder transport af farligt gods .
Derfor kan man kun sttte ordfrerens , vores udvalgsformands , forslag og takke ham for det arbejde , som han ndvendigvis har mttet ptage sig .
Det ville have vret overfldigt , hvis de andre myndigheder havde udfrt deres arbejde rettidigt .
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="FR" NAME="Krivine">
Hr. formand , hvis vi nsker , at transport af varer og farligt gods frst og fremmest skal ske ad jernbane , haster det med at stille krav til betingelserne herfor .
Denne transport udgr faktisk af flere grunde en strre og strre risiko for befolkningerne og det personale , der arbejder i denne sektor .
For det frste giver privatiseringen af jernbanenettene , isr alt hvad der vedrrer vedligeholdelsen heraf , alvorlige problemer for sikkerheden med en mangedobling af uheld , der af og til medfrer menneskelige katastrofer , som det skete for nylig i Storbritannien .
<P>
Ndvendigheden af at opn en fortjeneste og vre konkurrencedygtig er fastlagt i europiske normer , der plgger drastiske nedskringer i omkostningerne , som altid er til skade for de ansatte , der trods alt spiller en vigtig rolle p vedligeholdelses- og sikkerhedsomrdet .
Dette sker uden nogen form for kontrol .
Hverken de ansatte , brugerne eller borgerne bliver bedt om at komme med deres mening .
Forskelligartetheden i hver enkelt stats egen lovgivning komplicerer ligeledes sprgsmlene om sikkerhed og forger risiciene .
For os er det vigtigt , at princippet om maksimal forsigtighed og sikkerhed gives den hjeste prioritet .
Dette glder isr for transport af radioaktivt affald , der behandles med en utlelig lethed i Frankrig , srlig p mdet i Haag , til skade for jernbanearbejdernes og befolkningens helbred .
<P>
Det er alts nu p hje tid at standse privatiseringerne , anstte mere personale og uddanne dem serist , udarbejde bydende ndvendige budgetter , der er forbeholdt vedligeholdelse og kontrol heraf , oprette udvalg med brugere / ansatte til kontrol af jernbanetrafikken , indfre vetoret mod transporterne , nr der er en reel risiko .
Dette ville gre det muligt at indfre forebyggende forholdsregler i stedet for at afvente katastroferne , der risikerer at blive mangedoblet , hvis offentligheden og borgerne ikke fr indflydelse .
<SPEAKER ID=100 NAME="Blak">
Hr. formand , det er helt afgrende , at vi fr nogle flles regler for jernbanetransport af farligt gods p et meget hjt beskyttelsesniveau .
Risikoen for ulykker er steget i takt med , at transporten af farligt gods er vokset de senere r .
Jeg har selv haft en togulykke med farligt gods tt inde p livet .
For et par r siden vltede en togvogn med gift om bord i min hjemby , Nstved , med katastrofale flger .
Den farlige vske vltede ud .
Hvis der havde vret en kraftig vind , kunne tusindvis af mennesker vre blevet forgiftet .
Det var s alvorligt , at oprydningsholdet var ikldt rumdragter , som nsten begyndte at smelte .
Jeg er derfor meget glad for , at vi i EU srger for at hndhve nogle meget hje standarder for den slags transport .
<P>
Det nuvrende direktiv fastslr , at de internationale regler p dette omrde ogs glder for transporter inden for de enkelte medlemsstater .
Desvrre var man ndt til at have nogle undtagelser , fordi de europiske eksperter ikke var frdige med at lave standarder for transporter af gas .
Derfor fik medlemsstaterne lov til at beholde deres nationale bestemmelser i en overgangsperiode .
Eksperterne er stadigvk ikke frdige med deres arbejde , og overgangsordningen br derfor forlnges .
Jeg synes derfor , at vi skal stemme for betnkningen .
Den sikrer nemlig et hjt nationalt beskyttelsesniveau , som kan beholdes , indtil vi fr vedtaget nogle acceptable internationale regler .
Men det haster , inden den store ulykke sker .
Vi har vret heldige .
Men hvor lnge varer heldet , og hvor lnge kan vi blive ved at sige , at vi slipper ?
En sknne dag sker ulykken , og s gr det galt , og s tror jeg nok , at vi andre vil have en drlig smag i munden over , at vi ikke fik tingene igennem .
S lad os nu se at f det her gennemfrt p en fornuftig mde .
<SPEAKER ID=101 LANGUAGE="DE" NAME="Konrad">
Hr. formand , mine rede damer og herrer , kre kolleger , jeg bifalder betnkningen af kollega Hatzidakis , fordi vi simpelthen har brug for flles regler for transport af farligt gods i Europa , men jeg tilfjer samtidig , at denne betnkning ogs beskriver spndingsforholdet mellem jernbane og landevej .
I forbindelse med de aftaler , vi skal indg , har vi ud fra mange forskellige synspunkter hele tiden gjort opmrksom p , at jernbanetransporten skal styrkes .
Dette er ogs godt , fordi vi ogs har brug for dette transportmiddel , specielt nr det drejer sig om farligt gods .
Det hersker der ingen tvivl om .
<P>
Men vi m naturligvis ogs behandle emnet rligt og sprge os selv , om vi har den ndvendige kapacitet i denne sektor ?
Her har jeg mine tvivl .
Jeg tror , at vi alle til stadighed er lidt for ivrige , nr vi taler om en kapacitet p jernbaneomrdet , som faktisk slet ikke findes , enten fordi der er for f jernbanenet , eller fordi der er for meget persontrafik p jernbanenettene .
<P>
Jeg tror , vi har brug for at vre mere rlige i denne diskussion .
Selv kommer jeg fra et omrde i Tyskland , Ruhrdistriktet , hvor der findes et meget tt jernbanenet , og alligevel m vi ogs her konstatere , at der ganske enkelt ikke er tilstrkkelig kapacitet , selvom man ville have det .
<P>
Lad mig i den forbindelse nvne et andet aspekt , som jeg tror , det er meget vigtigt at vre opmrksom p .
Hver gang Europa-Parlamentet drfter disse og andre emner , bliver jeg klar over , at dette er et omrde , hvor vi m handle europisk , f.eks. som nu i forbindelse med jernbanebefordring og transport af farligt gods .
Det bliver accepteret , nr vi frer flles europisk transportpolitik .
Det bliver accepteret , nr vi frer flles europisk miljpolitik , og netop her bliver Europa-Parlamentet og Europapolitikken efter min mening ogs trovrdige .
For hvad nytter nationale bestemmelser - som f.eks. for farligt gods p landevejen - nr vi har brug for regler , der dkker hele Europa ?
Det er netop dette punkt , der beskrives i betnkningen .
Vi behver ikke over for borgerne at argumentere for , at vi har brug for en flles europisk miljpolitik , en europisk sikkerhedspolitik p dette omrde for farligt gods .
Det er accepteret og forstet .
Det glder i vrigt ogs for andre omrder af transportpolitikken .
<P>
Lad mig som en sidebemrkning nvne , at der jo ikke lngere er nogen i Europa , der har forstelse for , at vi f.eks. som tidligere regulerer flysikkerheden i Europa nationalt og ikke europisk .
Derfor er jeg taknemmelig for , at kommissionsformand Prodi ogs har gjort dette til et aspekt og tydeligt understreget dette i Kommissionens regeringsprogram .
Vi m gre op med national misundelse og sige , at vi kan garantere flysikkerheden i Europa med fem stationer .
<P>
Vi har brug for europiske lsninger , ikke nationale lsninger , og her afgiver nationalstaten ikke suvernitet , men her gennemfres kun det , som er ndvendigt for at skabe sikkerhed .
Suverniteten p miljomrdet , flyomrdet , sikkerhedsomrdet er for lngst tabt .
Her skabes s et plus ved hjlp af Europa , og derfor er denne betnkning isoleret set et specialemne , men nr man ser den i europisk sammenhng , bliver det klart , at denne betnkning beskriver mere end blot dette specialemne om jernbanebefordring af farligt gods , men at den snarere er et eksempel p , at vi i Europa-Parlamentet ogs ser disse sammenhnge , og dem ville jeg understrege tydeligt endnu en gang .
Lad os stemme for denne betnkning , og lad os altid se p helheden , s vi ogs her et stykke hen ad vejen dokumenterer et Europa , der er tt p borgerne !
<SPEAKER ID=102 NAME="de Palacio, Loyola">
Hr. formand , for det frste vil jeg gerne takke hr . Hatzidakis , som er ordfrer og formand for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme , for den fremragende betnkning , han har udarbejdet om forslag til ndring af rammedirektivet vedrrende jernbanebefordring af farligt gods .
<P>
Faktisk trdte rammedirektivet i kraft i januar 1997 , og dette forslag fra Kommissionen sigter p at lse problemerne med anvendelsen af overgangsbestemmelserne om beholderne til transport af gas og om tankene . Som hr .
Hatzidakis rigtigt nok har angivet , ptnker dette direktiv visse overgangsbestemmelser , der var gyldige indtil den 1. januar i r , med det forml at gre det muligt for Den Europiske Standardiseringsorganisation at frdiggre visse arbejdsopgaver . I denne henseende er jeg enig med hr .
Hatzidakis og andre talere , og jeg beklager , at Den Europiske Standardiseringsorganisation endnu ikke er net frem til en aftale , som kan gre det muligt for medlemsstaterne at lovgive i overensstemmelse med , hvad det endelige normativ skal resultere i . Hvis vi ikke er i stand til at ndre det nuvrende direktiv i dag og i lbet af de kommende uger , vil man se sig tvunget til at skulle lovgive nu for igen at ndre lovgivningen kort tid derefter med alle de problemer , dette frer med sig .
<P>
Det drejer sig om anvendelsen , p kort sigt , af artikel 6 , stk . 4 , vedrrende beholdere til transport af klasse 2 gas samt transport af tilsvarende tanke .
Tidsfristen for denne bestemmelse skaber problemer , og derfor m vi se , hvordan vi kan lse denne situation .
Vi prver ganske enkelt at lse et problem , som vi ikke havde haft , hvis Standardiseringsorganisationen havde udfrt sit arbejde til tiden og p behrig vis .
<P>
P den anden side er det andet forml med dette forslag at ndre nogle undtagelsesbestemmelser , med henblik p at skabe strre njagtighed , ligesom ndringen af proceduren for godkendelsen .
Eftersom forslaget er blevet modtaget s godt , hvilket kan ses ved , at Parlamentet har accepteret det uden at fremstte nogen ndringsforslag , skal jeg blot takke Dem for Deres samarbejde , Deres behandling og Deres arbejde .
<P>
Imidlertid vil jeg gerne kommentere noget af det , der er blevet sagt i forhandlingen .
For det frste er det klart , at det er ndvendigt med et direktiv , fordi vi er ved at ndre et tidligere direktiv .
I den henseende er den ndvendige normative rang for at ndre et direktiv et andet direktiv .
<P>
Derudover kan jeg meddele hr . Pohjamo , at direktiv 96 / 35 om sikkerhedsrdgiverne , som trder i kraft den 1. januar 2000 , skal bidrage til at anvende lovgivningen om befordring af farligt gods , gre denne lovgivning mere gennemsigtig og mere i overensstemmelse med det , vi alle strber efter .
<P>
Til sidst vil jeg gerne komme med en kort kommentar i trd med det , hr . Konrad nvnte i forbindelse med kapaciteten for jernbanebefordring og den satsning , som Kommissionen og medlemsstaterne gr p jernbanerne .
Det er rigtigt , hvad De siger , at vi i visse omrder af nettet str over for en situation med ekstra belastning , med nogle infrastrukturer , som nu anvendes meget , og som grundlggende benyttes meget i personbefordring , som for indevrende er den befordring , der prioriteres hjst i alle medlemsstaternes jernbanepolitik .
Nr medlemsstaterne i de seneste r har satset p jernbanerne , har det grundlggende vret inden for personbefordring .
Disse udmrkede bestrbelser , som ogs har haft succes , gr , at vi i dag har hurtigtoge , som f.eks. forbinder Bruxelles og Paris med hinanden p lidt over en time .
<P>
Men der er rigtigt nok et problem med jernbanebefordring af gods .
Jeg tror , at det er her , vi mangler at gre noget , og hvor vi skal arbejde .
For stigningsprognosen for godstransporten i de kommende r er - desvrre eller heldigvis alt efter hvordan man anskuer det - meget betydelig .
Denne stigning bliver resultatet af en stigning i udviklingen og vksten i vores lande . Og hvis denne stigning ikke forekom , ville det p en eller anden mde vre en negativ indikator om vores andre konomiske aktiviteter og derfor ligeledes om vores samfund .
<P>
I denne henseende br vi forbedre infrastrukturerne .
Og isr vores toges interoperabilitet . Som hr .
Konrad rigtigt nok sagde , nr man nr til en grnse med et godstog , tager det muligvis seks eller syv timer at komme over grnsen .
Men dette problem forekommer ogs inden for lufttransporten .
Hvis man f.eks. krer i bil og krer over grnsen mellem Tyskland og Frankrig , er der ingen , der beder n om at identificere sig eller at opgive , at man krer tvrs igennem landet .
Imidlertid skal man , hvis man flyver , bede om tilladelse til at flyve over grnsen fra det ene land til det andet , og nogle gange er det endda sdan , at nr man s fr tilladelsen , er man allerede i et helt tredje land , fordi man i mellemtiden har krydset landet .
<P>
Hr. formand , jeg vil gerne endnu en gang takke og sige , at jeg hber , vi snart kan afslutte behandlingen af dette direktiv , som vil gre det muligt for Den Europiske Standardiseringsorganisation at udfre sit arbejde p behrig vis .
<SPEAKER ID=103 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 9.00 .
<CHAPTER ID=4>
Fiskeriaftale EF / Marokko
<SPEAKER ID=104 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er mundtlig foresprgsel ( B5-0031 / 1999 ) af Varela Suanzes-Carpegna for Fiskeriudvalget til Kommissionen om fiskeriaftalen EF / Marokko .
<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="ES" NAME="Varela Suanzes-Carpegna">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , jeg vil frst og fremmest beklage , at Rdet ikke kan svare p denne mundtlige foresprgsel , som i princippet var fremsat af vores udvalg svel til Kommissionen som til Rdet .
Rdet svarer ikke p denne foresprgsel , hvilke grunde det s end mtte have .
<P>
Imidlertid glder det mig , at denne forhandling afholdes i dag i stedet for , som det efterhnden var blevet almindeligt , at blive placeret som et af de sidste punkter p dagsordenen den sidste dag i Strasbourg-plenarugen .
Jeg hber , vi fortsat kan afholde disse drftelser de " vigtige dage " i plenarugen i Strasbourg , for fiskeriet fortjener det , og en aftale af den kategori , som vi skal tale om i dag , fortjener det endnu mere .
<P>
Jeg vil isr takke hr . Fischler for hans punktlige tilstedevrelse og ligeledes for hans opfyldelse af det lfte , han gav os i Fiskeriudvalget under hringen den 30. august , da han sagde , at han ville prioritere fiskeriaftalen med Marokko , hvilket kan bekrftes af , at han s hurtigt har formuleret et udkast til forhandlingsmandat .
Derfor nsker jeg at give udtryk for min taknemmelighed .
<P>
Vi br ligeledes lyknske hinanden for , at Rdet p trods af de store mrke skyer , der var i luften , har vedtaget dette udkast til mandat .
Derfor har vi nu et forhandlingsmandat til fiskeriaftalen med Marokko .
Hvis vi dertil tilfjer , at de to budgetautoriteter , det vil sige Rdet og Parlamentet , har udtalt sig til fordel for den politiske prioritet om finansiering af denne fiskeriaftale , kan vi konkludere , at De , hr . Fischler , " kun " mangler at forhandle den igennem og underskrive den .
Det er uden tvivl den udfordring , De str over for nu , men De skal ikke i dette arbejde mangle sttte fra dette Parlament , og De kan afgjort regne med sttte fra Fiskeriudvalget , som jeg er formand for .
<P>
Jeg kan for resten ogs meddele Dem , at vi den 29. i vores udvalg vil afholde en bred hring for sektoren , som er berrt af denne fiskeriaftale med Marokko , og vi nsker ogs , at Europa-Kommissionen deltager heri .
<P>
Jeg tror ikke , at det over for Dem , hr .
Fischler , er ndvendigt endnu en gang at understrege , hvor vigtig denne aftale med Marokko er for visse medlemsstater som Spanien og Portugal og for visse selvstndige regioner som Galicien , Andalusien og De Kanariske er . Som De ved , befinder disse regioner sig inden for Ml 1 og er meget afhngige af fiskeriet .
Forelbig str de uden alternative fiskepladser til deres flder og med en virksomhedsstruktur , som gr visse former for samarbejde umuligt . De vil selv , hr. kommissr , f mulighed for at f bekrftet det , vi fortller Dem , ved Deres nste besg i Galicien , hvor De vil blive modtaget med bne arme .
<P>
En betydelig forsyning fisk til det europiske marked afhnger af aftalen og mange direkte arbejdspladser ligesom endnu flere afledte arbejdspladser inden for industrien og serviceomrdet .
De forslag til beslutning , som er blevet fremlagt , taler for sig selv , og dem henholder jeg mig til .
<P>
Det seneste EU / Marokko-seminar , der blev afholdt i vores Parlament , fremhvede den store interesse , som Marokko p hjeste niveau viser Europa .
" Samarbejde " har vret det ord , man oftest har hrt omtalt .
Det samarbejde , Den Europiske Union for indevrende sger med Marokko , ligger inden for et konkret omrde : fiskeri .
Inden for fiskeriet er vi tvunget til at forst hinanden og samarbejde .
Det handler ikke om at skifte det ene ud med det andet ; frugt for fisk .
Det handler om at samarbejde om fiskeriet .
Det handler om at opn den bedst mulige fiskeriaftale .
Hvornr ?
Hvordan ?
Heldigvis er Den Europiske Union en konomisk , finansiel og handelsmssig magt .
Heldigvis har vi strukturmekanismer , som forudser disse kvoteforhandlinger .
Og nu kommer jeg med en srlig opfordring til det finske formandskab , om at det ved nste rdsmde gr videre med FIUF-forordningen , og at Kommissionen , hr . Fischler , er mere fleksibel i denne tekst for at tilnrme sig Europa-Parlamentets synspunkter .
Det er bydende ndvendigt at forudse disse kvoter i vores struktursttte og derudover i srlige tilflde svel til skibsrederne som til fiskere .
<P>
P denne mde burde vi ikke have alt for travlt , eftersom vores lov- og budgetbestemmelser gr det muligt for os at gennemfre en lngere forhandling end nsket .
Det er bedre med en forlnget forhandling , der munder ud i en god aftale , end en drlig aftale , der er opnet hurtigt .
<P>
Hvilken aftale , hr. kommissr ?
Den , der stadig gr det muligt for de forskellige flder , som i dag fisker p disse fiskepladser , at drive erhvervsfiskeri .
Hvilket samarbejde ?
Det bredest mulige samarbejde , som ligeledes br omfatte et samarbejde om fiskeriindustrien , for hvis Europa er det strste eksportmarked for marokkanske fisk , ville det ikke vre hensigtsmssigt at begrnse samarbejdet til markedsfring og forarbejdning , eftersom markedet snarere kontrolleres fra forbrugscentrene end fra produktionscentrene . Under alle omstndigheder , hr .
Fischler , burde en sand associeringspolitik medfre en bning af Marokko for europiske investeringer , ogs inden for fiskeriindustrien , sledes at man kan konkurrere p de samme betingelser , idet man sidestiller europere og marokkanere .
<P>
Ligestillingen skal ogs vre sand og effektiv og derfor ikke diskriminerende , hvad angr opbevaringsforanstaltninger for ressourcerne .
Pas p , hr. kommissr , at det , der skete for os med aftalen med Argentina , aldrig gentager sig .
Der krves effektive opflgnings- og kontrolforanstaltninger af den indgede aftale , som skal glde lige for begge parter .
Ingen er mere interesseret end Den Europiske Union i at beskytte ressourcerne og udfre et ansvarligt fiskeri .
Den anden part skal stille garantier for , at den vil anvende disse foranstaltninger i arternes yngelomrder , der hvor de europiske flder ikke fisker . Og der hvor bde europiske og marokkanske flder fisker , skal biologiske fiskeriforbud og pauser anvendes lige , uden diskriminering og med flles kontrol .
<P>
Europa-Parlamentet vil sttte Dem , hr. kommissr , politisk og finansielt .
Derfor har vi anmodet om at blive knyttet til denne forhandling , som jeg hber bliver vedtaget i lbet af trepartsdialogens kommende mder .
Derfor , hr . Fischler , som vi siger i Spanien , et land , som De sikkert ender med at blive en stor ekspert i , held og lykke , og tag s tyren ved hornene .
<SPEAKER ID=106 NAME="Fischler">
Hr. formand , mine damer og herrer parlamentsmedlemmer , hr . Varela , som De ved , vedtog Rdet allerede den 15. oktober endeligt at optage forhandlinger med Kongeriget Marokko .
Fra vores side har vi allerede truffet alle foranstaltninger , for at disse forhandlinger kan begynde .
Jeg takker Dem , hr . Varela , for Deres lyknskninger i den anledning .
Eftersom denne sag har mere med skibe at gre , er det mske mere passende i stedet for held og lykke at nske god fangst , som fiskerne siger .
<P>
Mlet for disse forhandlinger er , at vi sammen sger nye former for samarbejde p fiskeriomrdet , som harmonerer med udviklingen inden for den marokkanske fiskerisektor og opretholdelsen af den europiske fldes fiskeriaktiviteter .
Som De ligeledes ved , har Marokko trods alle anstrengelser fra Kommissionens side og dels ogs fra min forgngers side endnu ikke villet afholde noget sonderingsmde .
Jeg har derfor i anledning af det mde , som De , hr . Varela , allerede har nvnt , den 21. oktober tilbudt premierminister Youssoufi personligt at indlede forhandlingerne i Marokko .
I mellemtiden har de marokkanske myndigheder henvendt sig til os for at f fastsat den endelige mdedato .
Da det er blevet nvnt , vil jeg ogs gre opmrksom p , at jeg er blevet opfordret til at deltage i Fiskeriudvalgets mde den 29. november - der sledes er nvnt som dato .
Jeg m indrmme , at det kan blive vanskeligt , da jeg p dette tidspunkt ogs skal vre i Seattle til bningen af WTO ' s Millennium-runde .
Jeg beder derfor om forstelse for , at vi enten udstter dette mde , eller at De afholder dette udvalgsmde uden min tilstedevrelse .
<P>
Jeg er enig med Dem i , at vi m gre alt for at f denne aftale hjem .
Men vi ved jo alle , at det er uhyre vanskeligt , og De har nvnt samtalerne i denne dialog med marokkanerne i sidste uge .
Jeg var selv delvis til stede og mtte konstatere , at Marokkos hidtidige holdning over for os har vret alt andet end positiv .
Jeg vil ogs komme ind p endnu et punkt nemlig i tilflde af , at vi bliver tvunget til at indstille fiskeriet efter november , nr aftalen er udlbet .
Kommissionen har i den forbindelse til hensigt i rimeligt omfang at udnytte de pgldende bestemmelser i fllesskabsretten til gavn for de berrte mandskaber og de berrte fiskerivirksomheder .
Men det lovmssige grundlag for denne udnyttelse , specielt efter december , er de ny strukturelle forholdsregler .
Det er derfor vigtigt , at Rdet tilsvarende hurtigt trffer en beslutning , s vi har et retsgrundlag , s vi i det hele taget har et instrument til i givet fald at yde konomisk hjlp til de berrte fiskeriforetagender og fiskere .
<SPEAKER ID=107 LANGUAGE="PT" NAME="Cunha">
Hr. formand , EU har siden 1992 haft fiskeriaftaler med Marokko , og den igangvrende udlber som bekendt ved slutningen af november mned .
Iflge denne aftale har 500 fartjer fra EU , heriblandt 50 portugisiske , adgang til marokkansk farvand formedelst en rlig modydelse p ca . EUR 125 millioner .
<P>
Ligesom i 1994 er jeg ikke i tvivl om , at problemerne bliver meget store .
Marokkanerne er klar over deres fiskeressourcers store vrdi , og de er under konstant belejring fra store fiskerinationer som Japan , Sydkorea eller Rusland , der gerne vil fiske endnu mere i marokkansk farvand , end de gr for jeblikket .
<P>
Det er i denne forbindelse vrd at huske , at fiskeriaftalen med Marokko indgr i et strre samarbejde og partnerskab , inden for hvis ramme EU har givet Marokko betydelige indrmmelser p samhandelsomrdet og betydelig sttte til landets udvikling .
Det skal ogs nvnes , at der inden for EU er medlemsstater , der mener , at EU ' s fiskeriaftaler med tredjelande belaster budgettet for meget .
<P>
Derfor vil jeg gerne her fremhve fire forhold .
<P>
For det frste skal det understreges , at fiskeriaftalen med Marokko er langt den vigtigste for EU , da den str for mere end 30 % af EU-fldens fangst i tredjelandes farvand .
De 30.000 arbejdspladser , der direkte eller indirekte afhnger af denne aftale , kan synes af lidt i den strre EU-sammenhng , men det forhold , at de isr findes i sm fiskersamfund p den spanske og portugisiske kyst , uden tradition eller mulighed for konomisk omlgning , gr det til en meget alvorlig sag , hvis disse arbejdspladser skulle g tabt .
<P>
For det andet skal de medlemsstater , der ikke er s interesserede i disse fiskeriaftaler , erindre , at uafhngige eksperter for nylig i en undersgelse har vist , at de EUR 485 millioner , som EU giver ud som modydelse for at f adgang til tredjelandes farvand , modsvares af et handelsvolumen p ca .
EUR 1,5 milliarder , og at de fordele , som EU har ud af de internationale fiskeriaftaler , sledes er tre gange strre end udgifterne .
<P>
For det tredje vil jeg ogs gerne fremhve , at disse aftaler skaber en mervrdi p EUR 107 millioner i disse tredjelande og ca . 18.000 arbejdspladser , hvad der betyder , at EU ' s fiskeriaftaler , der ogs tager hensyn til den biologiske balance arterne imellem , har bidraget til en bredygtig udvikling i disse lande .
<P>
For det fjerde vil jeg gerne fremhve aftalens tidsramme , hvor kun en tidshorisont p mindst fem-seks r kan give erhvervet den forndne stabilitet og gre det muligt , at der p mellemlangt sigt kan gennemfres strukturelle tiltag inden for kontrol , overvgning og tilsyn .
<P>
Rdet og Kommissionen skal derfor gre deres del af arbejdet og holde Parlamentet underrettet .
Vi er sent ude , og jeg mener , at denne forsinkelse skyldes Kommissionen , Rdet og medlemsstaterne , isr de regeringer , der mest har haft med denne sag at gre .
" Bedre sent end aldrig " , som det jo hedder , men nu skal der hurtige forhandlinger til i betragtning af den uvished og frygt for fremtiden , som de manglende beslutninger p dette sene tidspunkt skaber hos fiskerne og deres familier . I vrigt m der overvejes social og konomisk kompensation svel over for fiskerne som over for forarbejdningsvirksomhederne , sfremt deres arbejde kommer til at ligge stille p grund af en eventuel forsinkelse i forhandlingerne .
<SPEAKER ID=108 LANGUAGE="ES" NAME="Migulez Ramos">
Hr. formand , p initiativ fra Den Socialdemokratiske Gruppe og med de andre gruppers sttte har Fiskeriudvalget formuleret denne mundtlige foresprgsel til Europa-Kommissionen og til det endnu en gang fravrende Ministerrd , for at man over for den europiske befolkning tilkendegiver den nuvrende situation og fortller , hvilke kontakter der har vret med de marokkanske myndigheder med henblik p forhandlingen om den fremtidige fiskeriaftale mellem EU og Marokko .
<P>
Hr . Fischler , De har nok allerede fundet ud af , at den nuvrende aftale udlber den 30. november , og at man den flgende dag begynder en fortjning af fllesskabsflden , som fisker p de fiskepladser , der er omfattet af denne aftale .
Det betyder , hr . Fischler , at 7.000 europiske fiskere den 1. december vil miste sit job , 477 fllesskabsfartjer bliver fortjret i vores havne , 10.000 arbejdspladser i konserves- og forarbejdningsindustrien vil vre i fare , og andre mange tusinder arbejdspladser , der er forbundet med markedsfringen og havneaktiviteterne , vil ligeledes vre i fare .
<P>
Og jeg vil advare Dem om , hr. kommissr , at det er arbejdspladser , som er placeret i kystomrder , der i allerhjeste grad er afhngige af fiskeriet , regioner under Ml 1 , og hvor fiskeriet udgr hovedbeskftigelsen .
<P>
I Galicien , som er min region , er fiskeriindustrien forbundet med 45 af de 56 konomiske aktiviteter i regionen .
Fllesskabsflden , som fisker p denne fiskeplads , hr. kommissr , er efter hver aftale blevet mindre og mindre i antal af bde og fiskere .
Det synes jeg er normalt , men man kan ikke tro , at skibe og mnd , som har fisket der i rtier , og naturligvis lang tid fr Jamaica-konventionen , forsvinder fra den ene dag til den anden .
<P>
Der er allerede blevet talt om sttte til berrte skibsredere og fiskere , som skal komme fra FIUF .
Jeg kan for det frste sige til Dem , hr. kommissr , at hverken fiskerne eller skibsrederne nsker at f understttelse .
Det er et arbejdsdygtigt folkefrd p havet , som nsker at arbejde med det , de kender til , og hvor de risikerer s meget .
<P>
P den anden side vil disse subsidier aldrig n ud til en del af befolkningen , som er berrt af denne fortjning : Til fru Manuela , som har en fiskehandel , til hr . Antonio , som har en butik med hrde hvidevarer ; ikke engang til den traditionelle skibstmrer og bdebyggeri , som ligger i et skolevrksted i Galicien , i Rianxo , for de vil ikke have nogen skibe at reparere .
<P>
Og derudover , hr. kommissr , hvis disse subsidier betales med ressourcer fra FIUF , som allerede har begrnsede midler , og som er bestemt til at tilpasse og renovere flderne , vil der vre endnu frre ressourcer til denne fiskerifonds mlstninger .
For fire r siden stemte dette Parlament for at oprette en egen budgetkonto , som skulle tage hensyn til fldefortjninger , uforudsete kriser og kendsgerninger som forsinkelser med fornyelsen af aftalerne .
<P>
Efter den forrige aftales udlb opstod der en fortjning , hr. kommissr , som varede syv mneder , hvortil man mtte tilfje de naturlige biologiske pauser og andre pauser , som var knap s biologiske , men snarere vilkrlige , og som af den marokkanske administration blev plagt en Europa-Kommission , som ikke var i stand til at forsvare sin befolknings interesser , hvilket fremgr af de uberettigede beslaglggelser og nogle endda foretaget uden for den marokkanske eksklusive konomiske zone .
<P>
Jeg vil sprge kommissren , hvad han har tnkt sig at gre for at undg , at denne situation gentager sig , for indtil videre ved jeg det ikke .
Og nu da kommissren selv nvner det , s ved jeg heller ikke , hvilket synspunkt kommissren har , og hvilket forsvar han vil stille op for fiskeriet p topmdet i Seattle .
Jeg har i aviserne set Dem forsvare landbruget meget aktivt , hr. kommissr , men jeg har ikke hrt Dem udtale Dem i forbindelse med fiskeriet .
Og jeg tror , det ville vre nyttigt , hvis De fik fastlagt en forsvarslinje for det europiske fiskeri .
<P>
Men Rdet spiller ogs en uheldig rolle , i srdeleshed for sin uforstelige passivitet , nr det glder at give Kommissionen mandat til at indg forhandlinger med den marokkanske regering .
<P>
Jeg tror , at Rdets tven kun kan forklares ved det manglende pres fra den medlemsstats regering , som burde vre mest interesseret i denne aftale .
Og endnu et bevis p denne manglende interesse fra Rdets side er dets manglende tilstedevrelse i dag i denne forhandling . Manglende interesse for fiskeriaftalen med Marokko og mangel p respekt for dette Parlament , som reprsenterer alle de europiske borgere .
<P>
Europa-Parlamentet , som skal udtale sig om den fremtidige aftale gennem proceduren for afgivelse af samstemmende udtalelse , br efter min mening st i forbindelse med de andre institutioner i lbet af forhandlingen med den marokkanske regering .
Der er ikke her plads til en forsinket og drlig hring , som der plejer at vre .
<P>
Jeg vil sige Dem , hr. kommissr , at jeg mener , at den nuvrende aftale allerede ligner en andengenerationsaftale , og at De derfor ikke br lgge Dem fast ved den holdning , som De har givet udtryk for , om at forhandlingerne bliver meget svre .
<P>
Denne aftale begrnses ikke lngere til kun en finansiel kompensation .
Der er allerede blandede euro-marokkanske selskaber , og det vil der blive ved med at vre , men dette kan ikke vre den eneste model .
For det kan ikke nytte noget at krve , at skibsrederne skal skille sig af med sine fiskere , med al deres kunnen , og vi socialdemokrater vil heller ikke tillade , at visse virksomheders fortsatte besten sker p bekostning af deres arbejdstagere .
<P>
Den fiskeriaftale , som findes , og den , der kommer , er ligeledes et bevis p Euro-Middelhavssamarbejdet og gavner begge parter .
I den nste aftale br Fllesskabet ogs tilbyde Marokko sin tekniske ekspertise , sledes at landet kan f ordnet sin fiskerflde .
<P>
Hr . Fischler , De har ikke debuteret i fiskeri , eller s har De debuteret lidt og drligt .
De er stadig en hidtil ukendt kommissr , og jeg bruger ordet " drligt " p grund af den uheldige begyndelse med at bebude den eventuelle nedlggelse af Generaldirektoratet for fiskeri , der , som De ved , skabte en storm i sektoren .
<P>
Men jeg vil sige Dem , hr. kommissr , at vi ikke vil tage det ilde op .
De var en fungerende kommissr , og jeg henholder mig til min kollega Varela Suanzes-Carpegnas sammenligning for at sige Dem , at De her har en god tyr , en kamptyr til at strides med , g De blot i gang med en god forhandling , fr den godt i land , forsvar , hr. kommissr , de europiske fiskeres interesser , ligesom den marokkanske regering vil forsvare sine fiskeres interesser .
<SPEAKER ID=109 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Hr. formand , for det frste har vores gruppe af en rkke vigtige grunde ikke undertegnet dette beslutningsforslag .
Vi finder det meget ensidigt og udtryk for et groft krav om , at Marokko skal give efter for Europas krav , uanset hvad det nsker .
Vi , De Grnne , mener , at det er op til Marokko at beslutte , hvordan det bedst skal udnytte ressourcerne i sine egne farvande .
<P>
Et af de mest beklagelige aspekter af dette beslutningsforslag er , at det ikke tager fat p sprgsmlet om Vestsahara .
I aftes talte en reprsentant for saharoui-folket med De Grnne .
Han fortalte os om fartjer under EU-flag , der fiskede ud for Vestsaharas kyst .
Grnsen til Vestsahara er fastlagt til 27  4 ' .
Nord for det ligger Marokko , og syd for det er det Vestsahara .
Vi ved alle , at saharoui-folket formodes at skulle have en afstemning om selvbestemmelse , men naturligvis har marokkanerne peget p mange alvorlige problemer .
<P>
Der er ikke noget EU-land , der har anerkendt Marokkos suvernitet over Vestsahara , men iflge saharouierne betaler EU samtidig Marokko EUR 500 millioner .
EU-fartjer fisker efter kulmule og andre arter i marokkanske farvande , og Marokko har ikke nogen juridisk myndighed over disse farvande .
Mange mennesker mener , at dette udgr illegalt fiskeri .
Nogle vil g s vidt som til at kalde det piratfiskeri .
Det er meget alvorlige anklager , og jeg vil ogs ppege , at der er fremsat lignende anklager , hvad angr Somalia .
<P>
Jeg vil gerne sprge Kommissionen om , hvilken garanti den kan give for , at dette ikke sker .
De aftaler med Marokko , der er i kraft , indeholder bestemmelser om et eksperimentelt satellitsystem .
Kan Kommissionen ved hjlp af sine resultater overbevise os om , at EU-fartjer ikke bedriver illegalt fiskeri .
Jeg vil gerne tilfje , at reprsentanten understregede , at de ikke havde nogen som helst problemer med aftalerne mellem EU og Marokko .
Det , de gerne ville sikre , var , at de skulle vre " legale " , det vil sige begrnsede til marokkanske farvande .
<P>
Vores problem med beslutningsforslaget er ikke bare dette - selvom det er et meget alvorligt problem .
De Grnne vil gerne frst understrege , at vi ikke , som mange mennesker mener , har noget imod fiskeriaftaler med tredjelande , men vi har nogle meget vigtige betingelser , som vi gerne vil have , at disse aftaler skal indeholde .
Vi vil have , at de skal vre mere rimelige , mindre skadelige for milj og samfund og i overensstemmelse med andre fllesskabspolitikker .
<P>
Der er srlige kriterier , vi gerne vil flge .
For det frste br de med hensyn til alle EU ' s fiskeriaftaler , ikke bare den med Marokko , flge forsigtighedsprincippet .
De fleste mennesker gr ind for dette i teorien , men ikke i praksis .
Nr man skal sige det enkelt , s m der , nr der skal indgs aftaler , vre klare videnskabelige beviser for , at et get fiskeri som flge af foreslede EU-aktiviteter ikke vil bringe fiskebestandenes bredygtighed i fare .
Hvis vi ikke kan vre sikre p , at der er fisk til rdighed , s br disse arter ikke medtages i aftalen .
<P>
Det andet kriterium er , at man br flge den regionale tilgang .
Alle lande , der har at gre med fiskeri af de relevante bestande , hvad enten det er lande , der ligger ud til de pgldende farvande , eller fjernt derfra liggende lande , br involveres i vurderingen af bestandene og forhandlinger om , hvor meget fiskeri der kan tolereres , og hvem der har ret til det .
Denne holdning flger man med stor succes i det sydlige Stillehav , nr det glder tun , og der er ingen som helst grund til , at den ikke skulle kunne anvendes her .
<P>
Der er en konsekvent EU-holdning , der gr ud p at forhandle med n stat ad gangen .
Det er ikke acceptabelt .
Kontrol er ogs et stort problem i de fleste af disse aftaler .
Tredjelandene har simpelthen ingen ressourcer til at sikre , at fartjerne fra EU og andre fiskerflder , der kommer langvejs fra , respekterer reglerne .
<P>
Vi kender de problemer , medlemsstaterne har i deres egne farvande , s det m virkelig vre vanskeligt for disse andre lande at hndtere disse problemer .
Satellitsystemer er et lille , men positivt skridt , men det er ndvendigt at gre meget mere .
I 1997 anmodede Rdet om en dybtgende analyse af EU ' s aftaler med tredjelande .
Den kortfattede rapport foreligger nu .
Den blev drftet i tirsdags ved Rdets mde .
Vi glder os meget over denne undersgelse og hber , at Rdet nu vil tage initiativ til en omfattende debat om disse EU-fiskeriaftaler bde indbyrdes og med andre sektorer af samfundet .
<P>
Nogle af konklusionerne i rapporten kan drages i tvivl , men i det mindste giver den nogle prcise oplysninger og tal om aftalerne .
Det var p hje tid .
<P>
En anden ting , som jeg i lighed med tidligere talere gerne vil sige , og det formoder jeg ogs , at de flgende talere vil , drejer sig om vigtigheden af denne og andre fiskeriaftaler for visse regioner i Fllesskabet , der er strkt afhngige af fiskeri .
De Grnne har sympati for deres situation og stoler p , at de vil f passende kompensation til de ansatte i fiskerisektoren , som bliver arbejdslse , hvis der bliver dekreteret stop for fiskeriet .
Men den nuvrende EU-politik hjlper dem kun drligt ved hele tiden at foreggle dem et hb om , at der et eller andet sted er fisk til dem .
Det fr dem til at nre falske forhbninger .
Det er klart , at der er grnser for , hvor mange fisk der er til rdighed .
I mange r har FAO advaret om disse problemer , og alligevel kan vi blive ved med at lede efter fisk et andet sted , indtil der ikke er andre steder .
Hvis man ser p fllesskabsstatistikkerne for beskftigelse i denne sektor , er det klart , at den er i nedgang .
Meget af dette skyldes den fortsatte industrialisering af sektoren , s der bygges stadig strre skibe , der krver frre folk .
Det gr p den ene side fiskernes liv lettere og sikrere , men det er ledsaget af visse sociale omkostninger med hensyn til beskftigelse .
Der er brug for , at man igen ser p beskftigelsesaspektet inden for alle sektorer af fiskerierhvervet .
Det bliver pvirket af mange faktorer , herunder strukturpolitikken , der ikke tager hensyn til beskftigelse , nr det drejer sig om skibes strrelse .
<P>
Endelig vil jeg gerne vende tilbage til problemet om Marokkos ret til at trffe sine egne beslutninger .
P vegne af De Grnne tog jeg sidste r af sted til Marokko sammen med Fiskeriudvalget , og marokkanerne udtrykte sig meget klart : De nskede ikke at underskrive den sidste aftale .
Det gjorde de kun under ekstremt pres fra Den Europiske Union , herunder et brev fra Jacques Santer , hvor han tryglede og bad marokkanerne om at g ind p en aftale en sidste gang ; det ville blive den sidste aftale , og EU behvede tid til at finde en anden lsning .
Men der er ikke blevet gjort noget for at finde andre lsninger , og det m man gre .
Vi kan ikke ptvinge andre lande vores nsker .
Vi m respektere deres rettigheder .
Vi m have rimelige aftaler med andre lande .
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="PT" NAME="Miranda">
Hr. formand , kun nogle korte bemrkninger - da hr .
Salvador Jov Peres om lidt skal tale p gruppens vegne - for at sige , at denne aftale er af stor aktuel betydning , bde hvad angr forsyningen med fisk , og hvad angr de mange arbejdspladser , der direkte eller indirekte berres , men ogs p grund af de negative flger , som en eventuel standsning af arbejdet p de fiskerflder , der opererer i marrokansk farvand , vil f i form af sociale spndinger og omkostninger .
<P>
I denne sammenhng kan jeg ikke lade vre med at pege p , hvilken fejl det var , at der for fire eller fem r siden blev indget en fiskeriaftale uden for den bredere ramme , som udgres af samarbejdsaftalen mellem EU og Marokko .
Vi gjorde dengang opmrksom p de problemer , som dette kunne medfre , og her ser vi nu de uundgelige flger , af hvilke jeg srlig kan nvne kravet om flere marokkanske fiskere p Flleskabets fartjer , fiskeritilladelser bundet til nye flles selskaber , kravet om lodsning af fangsten i marokkansk havn , strre indrmmelser p landbrugsomrdet osv .
<P>
Selvflgelig gr vi ind for en hurtig og effektiv forhandling med kongeriget Marokko , der kan udmnte sig i fordele for begge parter , men vi mener , at det er afgrende , at de forhandlinger , der skal g i gang , og som kan vise sig vanskelige og langsommelige , rettes mod nogle klare ml fra Fllesskabets side .

For det frste br fiskeriaftalen indfjes i den globale samarbejdsaftale med Marokko , for det andet m der ikke blive givet flere indrmmelser eller modydelser p landbrugsomrdet , og de nuvrende arbejdspladser i fiskeriet skal sikres , og sidst , men ikke mindst , skal der tages alle ndvendige forholdsregler og sikres passende kompensation i tilflde af en eventuel - men unskvrdig - standsning af Fllesskabets fiskerflde .
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet">
Hr. formand , hr. kommissr , mine kre kolleger , fiskeriaftalen med kongeriget Marokko er langt den vigtigste af de aftaler , Den Europiske Union har indget , p grund af det antal fllesskabsfartjer , den vedrrer , de fiskerimuligheder , den giver , og de job , der er direkte afhngige af den - mere end 8000 fiskere og 20.000 ansatte .
<P>
Nogle regioner , der tilhrer en rkke af Den Europiske Unions medlemsstater , er i hj grad - for ikke at sige fuldstndig - afhngig af denne fiskeriaftale .
Vi ved alle her , at hvis denne aftale ikke bliver fornyet , kommer hele fiskerisektoren i Den Europiske Union til at lide indirekte under konsekvenserne heraf .
De fiskerfartjer , der ikke kunne fiske i de marokkanske farvande , ville uundgeligt flytte deres aktiviteter til andre omrder og sledes risikere at fremkalde farlige kdereaktioner og forskydninger af ligevgten , der kan vre skadelig for alle .
<P>
At marokkanerne er hrde forhandlere , burde ikke vre en overraskelse for Kommissionen , der burde have draget konsekvenserne heraf .
Allerede under forhandlingen af den nuvrende aftale stdte vi p alvorlige vanskeligheder .
Det er for vrigt helt berettiget , at Marokko forsger at varetage sine interesser s godt som muligt , som i det lange lb er deres fiskeriressource .
Det ville vre uberettiget at bebrejde dem det .
Men denne anmodning skal kunne indg til fulde og fuldt ud respekteres inden for rammerne af en ny aftale .
<P>
Har Kommissionen derfor i tilstrkkelig grad gjort vores marokkanske venner bevidst om de tvivlsomme konsekvenser , en ikkefornyelse af fiskeriaftalen med dem ville f for Unionens medlemsstater ?
Vi har p fornemmelsen , at Kommissionen ikke har udvist den ndvendige iver p dette punkt .
Fiskeriaftalen udlber den 30. november i r .
Kommissionen har tvet lnge med at anmode om et forhandlingsmandat .
Den nye forhandling er ikke pbegyndt , selvom der kun er en mned , til aftalen udlber .
<P>
Hvilke foranstaltninger er der truffet , hr. kommissr , i tilflde af at situationen bliver fastlst , for at de direkte berrte fartjer , de berrte udvere i fiskerisektoren , de berrte regioner og isr mlomrder 1 og 2 , der er afhngige af fiskeriet , som det prciseres i vores flles beslutning , ikke bliver ramt for fuldt tryk af de katastrofale konsekvenser , som en ikkefornyelse af aftalen ville f ?
De var ret vag for lidt siden p dette vigtige punkt , hr. kommissr .
Kommissionen har uomtvisteligt vret passiv , forsmmelig og for forsonlig , selvom det drejer sig om en vsentlig opgave , den er blevet betroet i forbindelse med EF-traktaterne .
<P>
Hvis Kommissionen nu ikke gr sig de ndvendige bestrbelser for at bevare denne grundpille i den flles fiskeripolitik , som fiskeriaftalerne udgr , vil der blive et stort og velbegrundet pres fra de professionelle udvere i fiskerisektoren for at f den flles fiskeripolitik sat under ny debat og f genetableret en bilateral ramme , der gr det muligt at indg fiskeriaftaler direkte mellem medlemsstaterne og tredjelande , som i hjere grad respekterer og forsvarer befolkningernes vitale interesser .
<P>
Det vil sige , hr. kommissr , at indsatsen i forbindelse med forhandlingen med Marokko er srlig vigtig for den flles fiskeripolitiks fremtid .
Vi hber sledes , at De i Bruxelles , Strasbourg eller Seattle giver den al den frstehndsopmrksomhed , den krver .
<SPEAKER ID=112 LANGUAGE="FR" NAME="Martinez">
Hr. formand , mine kre kolleger , hr. kommissr , vi har taget fat p genforhandlingen af fiskeriaftalen EF / Marokko , der udlber den 30. november .
Det drejer sig om en af de 29 fiskeriaftaler , Den Europiske Union har indget , heraf ca . 15 med afrikanske lande eller lande omkring det indiske ocean .
Disse forhandlinger vil finde sted i en bestemt sammenhng , der prges af to nye elementer , nemlig p den ene side Hans Majestt Hassan II ' s bortgang , den sidste store mand i det 20. rhundredes historie , og p den anden side Tyrkiets tiltrdelseskandidatur , der blev godkendt for nogle dage siden .
Nr man regner med at optage et land , som intet har til flles med Europa , er det vanskeligt at tage vsentlige forbehold over for Marokko , som i det mindste har sproget til flles med Spanien eller Frankrig samt historien og konomiske forbindelser .
<P>
P teknisk niveau vil Marokko have en samlet forhandling , der drejer sig om fiskeri , bevarelse af fiskeriressourcerne , den lokale industri og endog mere generelt landbrugsforbindelserne med Marokko .
Medlemsstaternes indstilling er hovedsageligt budgetmssig med en udgift p EUR 125 millioner pr. r .
Det land , der drager mest fordel heraf , er Spanien , der har 20 % af sit fiskeri inden for rammerne af aftalen med Marokko , Mauretanien eller Senegal .
Portugal og Frankrig nyder i mindre omfang gavn heraf , og Italien ville ogs gerne udnytte den .
Endvidere vil Marokko bevare sine fiskeriressourcer inden for sit eget konomiske omrde , og andre lande ssom Storbritannien indgr i deres budgetovervejelser .
Det er rigtigt , at fllesskabsbudgettet for fiskeriaftaler er omfattende , nemlig EUR 300 millioner eller 5 % af budgettet for eksterne europiske aktioner .
Det er alts betydeligt , ogs selvom man ser bort fra kursen .
Hvis jeg skal tro IFREMER , ville den europiske omstning for hver investeret euro vre nsten tre euro , og momsen ville vre p 900 millioner .
Spanierne drager strst fordel heraf med De Kanariske er , hvor 91 % af fiskerflden er afhngig af denne aftale og Andalusien med 75 % af flden , og hvis denne aftale faldt bort , ville det have store omkostninger .
Marokko taber for vrigt heller ikke p aftalen , da hen ved 1.000 job er berrt af den med en rlig moms p 36 millioner .
Men marokkanerne fremhver med rette risikoen for rovdrift p fiskeriet .
Verdensfangsten var under 20 millioner ton for 40 r siden . Den er i dag p nsten 100 millioner ton , selvom det ikke er p grund af Europa , da vi fisker mindre og mindre i Middelhavet , hvor vores andel kun udgr 40 % af fangsten .
Det er alts vigtigt at passe p disse fiskeriressourcer , jeg kender s godt fra de sm havne Oualidia eller Media til Mauretanien via Sahara , som jeg vil gre fru McKenna opmrksom p ikke er selvstndigt , men i rhundreder har tilhrt Marokko .
<P>
Hvordan skal man s finde frem til et kompromis med den marokkanske minister El Khyari ?
Fra europisk side kan vi give indrmmelser til udviklingen af den lokale marokkanske fordlingsindustri , sttte til videnskabelige undersgelser og landing i marokkanske havne . Der er dog to hindringer .
For det frste ophvelsen af fllesskabsprferencen p landbrugsomrdet , og vi kender allerede problemerne vedrrende tomatsektoren , sektoren for tidlige grntsager eller gartnerisektoren . Det andet punkt , hvor vi ikke kan give efter , bestr i at bytte spaniernes fiskeriret med en yderligere indvandring i et Europa , hvor der allerede er 18 millioner arbejdslse .
<P>
Hr . Fischler , De nvnte , at De ville vre i Seattle , og problemet m derfor overvejes p et meget hjere niveau .
Det drejer sig ikke om en simpel fiskeriforhandling , men en meget mere omfattende forhandling mellem Europa og Middelhavslandene , ja endog en forhandling i Verdenshandelsorganisationen .
Nr vi i Seattle giver efter over for USA med hensyn til supplerende sttte til landbruget , er det vanskeligt at ngte Marokko lignende indrmmelser p landbrugsomrdet .
Det er ogs indlysende , at forbindelserne mellem Marokko og Europa skal overvejes p topmdet .
Hans Majestt Mohamed VI ' s kommende besg i Parlamentet br benyttes til at genforhandle globalt og srge for ikke at destabilisere Marokko med den slags dumme bemrkninger , fru McKenna fremkom med for lidt siden om selvstndighed for indbyggerne i Vestsahara , som vi kender flgerne af med et Algeriet , der har adgang til Atlanterhavet .
<P>
Europa har brug for Marokko og omvendt .
Aftalen skal sledes findes i respekten for de flles identiteter , suverniteter og respekten for det , vi er hver for sig , samtidig med at vi erkender , at historien har gjort Marokko til om ikke en kulturel undtagelse , s i det mindste en undtagelse blandt Middelhavslandene for Europa generelt og Frankrig i srdeleshed .
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="ES" NAME="Fraga Estvez">
Hr. formand , det ubeskrivelige pres , som bde Rdet , dette Parlament og fiskerisektoren lagde p Kommissionen , har resulteret i , at der endelig er opnet et forhandlingsmandat , knap nok en mned fr fiskeriaftalen med Marokko udlber .
Det er aldrig for sent , hvis resultatet er godt .
Og vi har i det mindste et godt mandat , isr fordi det er tilstrkkeligt bent til at kunne finde forskellige samarbejdsmuligheder og selv nye juridiske formler , som kan gre det muligt at opretholde nogle tilfredsstillende fiskeriforbindelser for begge parter .
<P>
Imidlertid m man beklage langsommeligheden , som hos flden har skabt social uro og nervsitet , og som kunne vre undget , samt de spekulationer og udtalelser , som kan skabe mere skidt end godt for nogle forhandlinger , der , p grund af aftalens betydning , burde udvikles inden for nogle diskrete , rolige og bekvemme rammer .
Men ogs fordi arbejdslsheden inden for fiskeriet p indevrende tidspunkt synes at vre uundgelig . Dette tvinger os til at finde ekstraordinre fllesskabsmidler til at finansiere den tid , som flden ligger stille i , hvilket skete , da den tidligere aftale udlb .
<P>
Jeg vil ikke gentage de argumenter , som andre kolleger allerede er kommet med , og som forklarer , hvor vigtig denne aftale er , og hvilke sociokonomiske flger den vil f .
Men af alle disse kendte grunde vil jeg dog understrege , at flden svver i uvished , og eftersom flden ogs skal betale en stadig strre del af fiskeriaftalerne , har den allerede meddelt , at den ikke vil acceptere ikke at f at vide , hvad der sker i lbet af disse forhandlinger .
En ting er den naturlige diskretion og det forhandlingsmssige forbehold , og noget andet er hemlighedskrmmeriet over for dem , der stter alt p spil .
<P>
Desvrre ved Parlamentets Fiskeriudvalg kun alt for godt , hvordan det fles at tigge om oplysninger fra det ene sted til det andet hos dem , der forhandler , selv i denne gennemsigtigheds- og samarbejdsperiode , som vi netop har pbegyndt .
<P>
Derfor tror jeg , ligesom sektoren - og i dette tilflde beklager jeg isr , at Rdet ikke er til stede , for det er mest Rdet , jeg nu henvender mig til - at vi denne gang ikke br give efter , men vise , at selvom vi i revis har tigget og bedt om at f lov til at deltage som almindelige observatrer i forhandlingerne til fiskeriaftalerne , s kan vores deltagelse ikke lngere udsttes , hr. formand .
Det forholder sig sledes , at i det sparsommelige budget , som fiskeriet str for i fllesskabsfinanserne , betyder aftalen med Marokko et relativt stort belb . S stort , mine damer og herrer , at det er den eneste aftale , man har bedt os afgive samstemmende udtalelse om .
Derfor er vi juridisk forbundet til forhandlingernes resultat , og derfor er vi i vores fulde ret til at blive informeret direkte uden at skulle vente p den barmhjertighedsgerning , at reprsentanter fra Rdet eller Kommissionen kommer og informerer os p tredje hnd , nr de kan , eller nr det passer dem .
<P>
Derudover krver borgerne information , og vi er borgernes reprsentanter , valgt af borgerne , og kun derfor har vi pdraget os et ansvar som , i dette tilflde , i det mindste gr ud p at vre informeret om , hvad der sker .
<P>
Hr. formand , jeg hber derfor , at sprgsmlet om observatrer , som str nvnt i mindst et af forslagene til beslutning , som ogs er undertegnet af min gruppe , tages alvorligt n gang for alle .
Og derfor anmoder jeg , som andre kolleger og som forslaget til beslutning ogs gr det , om at dette n gang for alle bliver et prioritetssprgsml ved det nste mde i trepartsdialogen .
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="PT" NAME="Seguro">
Hr. formand , rede medlemmer , hr. kommissr , situationen er velkendt , og De har , hr. kommissr , i lbet af denne debat fet mulighed for at hre om endnu flere sider af det problem , som vi og ikke mindst de berrte fiskersamfund str over for .
<P>
Problemet er imidlertid ikke kun af konomisk art , og selvom det var , skulle Kommissionen alligevel have handlet hurtigere og taget initiativet i denne sag .
Det er ogs et problem vedrrende forholdet mellem to lande i en del af verden , der har brug for fred og for rolige forhold .
Derfor er denne aftale af strategisk betydning ikke kun for de omtalte fiskersamfund i EU , men den er ogs strategisk af hensyn til balance og fred , der kun kan opns gennem forskellige former for samarbejde , sledes som denne aftale eksemplificerer .
<P>
Da vi nu er kommet i denne situation , m vi vide , hvorfor det er sket , og De er jo ikke , hr. kommissr , en af Kommissionens nye medlemmer , men er kommet med over fra den tidligere .
De er kommet med over p njagtig den samme post og med den samme sag , og De har derfor et prcist og konkret politisk og personligt ansvar ikke kun for at f lst dette problem , men ogs for lsningen af de problemer , der mtte vre , indtil der igen foreligger en aftale .
<P>
Jeg m sige , hr. kommissr , at jeg ikke fandt megen overbevisning i Deres indlg for lidt siden .
Jeg flte ringe entusiasme , og det forekom mig , at De var troppet op for at give et administrativt svar p en alvorlig situation .
Det vkker bekymring ikke kun hos mig , men givetvis ogs hos de vrige medlemmer af Parlamentet .
Det , som fiskerne har brug for at vide i denne konkrete sag , er ikke , at Kommissionen vil tage initiativer , ikke , at Kommissionen gerne vil hjlpe dem .
Det , som de har brug for at vide , hr. kommissr , er , hvilken slags initiativer der vil blive taget og isr omfanget af den sttte , som EU vil yde disse fiskere , og hvor lnge Kommissionen er beredt til at yde den .
For som fru Migulez har sagt det , er fiskernes problem ikke at blive stttet , nr de ligger stille , men at blive stttet af EU for at gre det , som br gres , nemlig at arbejde og herigennem yde deres bidrag til nationens og EU ' s rigdom .
<P>
Derfor , hr. kommissr , m jeg udbede mig konkrete svar .
De ved , at De ikke lngere er srlig populr i Portugal p grund af kdsagen .
Vores nske er , at Deres popularitet ikke skal blive endnu ringere p grund af fisk !
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="ES" NAME="Snchez Garca">
Hr. formand , mine damer og herrer , hr. kommissr , p det globale plan for forbindelserne mellem Den Europiske Union og Marokko vil jeg gerne i forbindelse med denne mundtlige foresprgsel om fiskeriaftalen , som vi behandler i dag , fremhve aftalens regionale dimension .
Jeg taler om en fllesskabsregion , europisk p det politiske plan , men afrikansk p det geografiske plan , som hedder De Kanariske er , og som ligger i den atlantiske flanke ud for Marokko .
<P>
I de seneste r har vi , ogs i den spanske demokratiske etape , oplevet flere situationer , hvor fiskeriet altid har vret et udestende anliggende mellem parterne p grund af den eksisterende konflikt med at fastlgge vores territoriale vande med det afrikanske nabofolk .
<P>
Imidlertid er vi p det seneste get over til samarbejdsholdninger , gennem EU / Marokko-aftalerne , p trods af , at der har vret andre udestende sprgsml som landbrug ( tomater ) , milj ( kerneenergipolitik ) og Sahara-folkeafstemningen , der globalt pvirker os meget .
<P>
Faktisk er det spanske Senats Landbrugs- og Fiskeriudvalg i disse dage taget p besg til De Kanariske er for direkte at se , hvilke problemer den primre sektor , landbrug og fiskeri , str over for .
<P>
Ogs formanden for den kanariske regering har meddelt sit nske om at besge Marokko for at opretholde en dialog og en direkte kommunikationsvej med den marokkanske regering i trd med det gode naboskab , som forbindelserne mellem to civiliserede nabofolk br karakterisere , eftersom realitetens klbrighed mange gange - som hr . Obiols sagde forleden dag i debatten i Bruxelles i forbindelse med den flles skbne mellem Europa og Marokko - ikke gr det muligt at handle p den mest overbevisende mde .
<P>
Vi stoler p , at freden og stabiliteten vil sejre i vores atlantiske omrde , og det ville vre en god lejlighed til at benytte denne fiskeriaftale eller et andet europisk instrument for tvrnationalt samarbejde til at opn dette .
<P>
Jeg hber , at Marokko lever op til sine internationale forpligtelser , hvilket de marokkanske myndigheder gav udtryk for ved hringen i sidste uge i Bruxelles .
Under alle omstndigheder hber jeg , at Europa-Kommissionens diplomati gr det muligt p en acceptabel mde af forsvare de generelle interesser hos de fllesskabsfiskere , som er berrt af denne fremtidige fiskeriaftale mellem EU og Marokko .
<P>
Til sidst vil jeg nvne et spansk ordsprog , som jeg mener kan anvendes i en debat som denne , og det lyder som flger : " Den der vil spise fisk , hr. kommissr , m ogs f vde bukser " .
Derfor er mange af os her , hr . Fischler , for at overbevise Dem om den store sociale og konomiske betydning , som fornyelsen af fiskeriaftalen mellem Den Europiske Union og Marokko har .
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="ES" NAME="Nogueira Romn">
Hr. formand , jeg deltager i debatten for ogs at give udtryk for vores nske om at sttte alle de synspunkter , som svel i Parlamentet som i Europa-Kommissionen bidrager til at opn en ny aftale mellem Den Europiske Union og Marokko .
<P>
I denne henseende sttter jeg den beslutning , som er fremlagt af PPE-gruppen , PSE-gruppen og UEN-gruppen , og det har vi 10 medlemmer fra undergruppen Den Europiske Fri Alliance , som tilhrer Gruppen De Grnne / Den Europiske Fri Alliance , sagt udtrykkeligt .
Det er naturligt , at vores holdning er udsprunget af vores opfattelse af Den Europiske Unions forbindelser og ligeledes af de konkrete interesser , som de lande , vi her reprsenterer , har .
<P>
I denne henseende vil jeg give udtryk for vores sttte til undertegnelsen af aftalen af to vsentlige grunde .
For det frste fordi vi mener , at politikken med at indg aftaler med tredjelande er en fornuftig politik i Den Europiske Union .
Det er en politik , som i dette tilflde indvirker p en grundlggende sektor , der berrer en betydelig del af vores samfund og beskftigelsen i visse lande .
Den berrer en livsform , som findes ved vores kyster , p samme mde som landbruget findes i vores indre landomrder , og - hvorfor ikke sige det , som det er - den berrer en vsentlig del af hele Den Europiske Unions ernring .
<P>
Det er klart , at vi i disse aftaler nsker respekt for bevarelsen af ressourcerne .
Det er klart , at vi nsker , at man beskytter og respekterer tredjelandes interesser .
Men jeg vil sige , at aftalerne ikke alene indgs med fattige tredjelande , det vil sige Marokko , Angola og andre lande . De indgs ligeledes , og det er ogs en EU-politik , med Canada , med USA , med Australien og med Argentina , som min region , Galicien , har en direkte forbindelse med .
<P>
Endelig vil jeg sige , at Spaniens konomiske og Sociale Rd har sagt , og det er noget , der bakkes op af mange argumenter , at Den Europiske Unions aftaler med tredjelande skaber syv gange mere i fortjeneste , end de koster .
<P>
Jeg sagde , at dette problem isr har betydning for omrder i Spanien og Portugal . I Spanien drejer det sig om De Kanariske er , Andalusien og Galicien .
Helt konkret i Galicien ved De , at 120.000 arbejdspladser direkte eller indirekte afhnger af fiskeriet , og at aftalen med Marokko isr berrer tre meget vigtige distrikter : Ribeira , O Morrazo og A Guarda , hvor der er ca . 150 skibe og 1.500 smnd , der afhnger af undertegnelsen af aftalen med Marokko .
<P>
Jeg vil her minde om , at man den 15. november 1995 undertegnede den konomiske og sociale samarbejdsaftale med Marokko , men frst efter , at Marokko havde accepteret , at man burde undertegne en fiskeriaftale .
Og jeg siger dette , fordi disse to aftaler , som blev betragtet som grundlggende for afholdelsen af Euro-Middelhavskonferencen i Barcelona , viser , at vores fiskeriaftale br tage hensyn til alle de politiske , konomiske og sociale forbindelser med nabomiddelhavslandet , hvilket svel Marokko som vi nsker .
<P>
Jeg vil ogs sige , at enhver form for aftale , som er i modstrid med den virkeligt eksisterende fiskerisektor , er ugyldig .
Den fiskerisektor , som berrer Marokko , udgres af sm virksomhedsejere , af skibsredere , for hvem det er absolut umuligt at etablere blandede virksomheder med marokkansk flertal , og derfor br den nye aftale vre en aftale , som fortstter , idet den ndrer de ndvendige klausuler i den nuvrende aftale og tager hensyn til , at vi selvflgelig respekterer , at denne aftale gavner Marokkos konomiske og sociale udvikling .
<P>
Mine damer og herrer , p den anden side nsker vi en hurtig forhandling , og vi nsker , at der under alle omstndigheder er en betydelig og tilstrkkelig konomisk sttte til hele den berrte sektor - skibsredere og arbejdstagere - i tilflde af en eventuel overgangsperiode , hvor retten til at fiske i disse vande ikke er gldende .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="ES" NAME="Jov Peres">
Hr. formand , min politiske gruppe har fremlagt en egen beslutning og ndringsforslag til beslutningen fra de andre politiske grupper .
Jeg vil ikke insistere p beslutningens forskellige aspekter , for dem kender De allerede . Jeg vil blot henvise til nogle konkrete punkter , som jeg tror kan f betydning for vores kommende diskussioner .
<P>
Frste punkt : de blandede virksomheder .
Det ser ud til , at Marokko ville vre villig til at undertegne en aftale , hvori de blandede virksomheder spiller den vigtigste rolle .
Hvad betyder det ?
Det betyder blot , at det ville blive en aftale , som kun ville gavne nogle skibsredere .
Marokko ville ikke vre interesseret i , at smfiskeri- og kystfiskeriflden skulle udgre blandede virksomheder . Det ville i omrder som vores , hvor der er alvorlige beskftigelsesproblemer , betyde ophugningen af sm fartjer og et fald i beskftigelsen .
P den anden side betyder de blandede virksomheder mindre fllesskabsbestning , og Marokko krver flere landstninger i marokkanske havne .
Dette ville betyde et fortsat fald i beskftigelsen .
Hvis dette skulle vre aftalens vigtigste del , ville det vre til fordel for den strste alsidige flde , der p den anden side allerede leder efter andre fiskepladser .
<P>
Anden overvejelse : Den 26. oktober s det ud til , at kommissr Fischler - iflge nyheder fra forskellige kommunikationsmedier i Spanien - var villig til at overveje yderligere indrmmelser i importen af frugt og grnt fra Marokko i forhandlingerne om fiskeriaftalen . I denne henseende ville det vre p sin plads at tage hensyn til tre faktorer .
For det frste dyrkes der frugt og grnt i EU-omrder , hvor beskftigelsen ogs er en presserende ndvendighed . For det andet anvendes frugt og grnt ofte som byttepenge i handelsaftaler med tredjelande .
Og for det tredje nedlagde man i den sidste reform i denne sektor vigtige offentlige instrumenter til styring af markederne . Derfor kan det ikke accepteres , at frugt og grnt betaler regningen for en stor del af Den Europiske Unions udenrigspolitik .
<P>
Jeg kan i forbindelse med forhandlingerne om den fiskeriaftale , som nu udlber , huske , at Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe var imod , at man skulle opn at undertegne fiskeriaftalen ved at indrmme yderligere kvoter til import af frugt og grnt inden for rammerne af de parallelle forhandlinger om associeringsaftalen .
Det handlede frst og fremmest om et balancesprgsml . Men fiskeriaftalen havde en midlertidig varighed , hvorimod betingelserne for frugt og grnt blev permanente .
<P>
Ofte fremlgges disse indrmmelser som et bidrag til udviklingen af tredjelande .
Men virkeligheden er langt mere kompleks .
Og nr det glder Marokko , mine damer og herrer , er der fem virksomheder , der str for 85 % af produktionen og eksporten af tomater . Den strste af dem er Domain Royal , der tilhrer kongefamilien , og de andre fire tilhrer den marokkanske adel .
<P>
De nedskringer , der fandt sted i fiskeriaftalen for at gavne den marokkanske fiskerisektor , gavnede kun hovedejeren af blksprutteflden , som er i familie med den tidligere udenrigsminister .
Mine damer og herrer , dette gavner ikke ligefrem en retfrdig og solidarisk udvikling - det gavner snarere bestemte interesser .
<P>
Og til sidst vil jeg tale om den mde , hvorp forhandlingerne finder sted .
Traditionelt forhandler Marokko ikke fr den forudgende aftale er udlbet , og flden er fortjet , med de sociale spndinger , som det skaber .
Denne gang sker der det samme .
Denne indstilling kan ikke accepteres af en formodet partner .
Min politiske gruppe nsker , at Den Europiske Union opnr en retfrdig og fornuftig aftale med Marokko , men vi mener ogs , at den kommende aftale , for at undg disse tilbagevendende userise forhandlinger , som skaber en kolossal ngstelse og svre situationer for fiskerne , burde konsolideres i associeringsaftalen .
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="PT" NAME="Portas">
Hr. formand , kre kolleger , hr. kommissr , lad os frst se p sagens kendsgerninger .
Den 30. november skal de portugisiske fartjer , der fisker i Marokko , holde op med at gre det .
Som flge heraf vil mange skibsejere naturligvis anmode om oplgning af deres fartjer og derved gre den skibskirkegrd endnu strre , som den flles fiskeripolitik er blevet til .
Og mange fiskere gr direkte ud i arbejdslshed og vil derved gre den fattigdom endnu strre , som den flles fiskeripolitik er blevet til .
Endnu to havne vil blive hrdt ramt , fordi denne aftale ikke er blevet fornyet . Vi kan ikke fiske , vi kan ikke arbejde , lige det modsatte af de grundlggende menneske- og borgerrettigheder .
<P>
Lad os s se p sagen politisk .
Den demonstrerer Kommissionens og Rdets uduelighed .
Aftalen udlber den 30. november , og genforhandlingsmandatet varer ikke lngere end til udgangen af oktober .
Jeg har aldrig vret ude for s stor lemfldighed , s stor forsinkelse , s stor lammelse , s stor inerti , en s fuldstndig ligegyldighed over for fiskerinationerne og for fiskerne i de sydeuropiske lande .
Bengt det ikke , hr. kommissr , for det er jo sandheden .
<P>
For det andet drejer det sig om et tilflde af lemfldighed fra EU ' s side .
At det ikke var Marokkos hensigt at forny aftalen stod klart dagen efter , at den sidste aftale var undertegnet .
rene er get , og hverken kommissr Bonino , kommissr Fischler eller de pgldende ministre har udvist den ndvendige omhu eller behndighed til , at vi ikke her i dag - en mned fr skaden indtrffer - skal diskutere , hvad vi skal stille op med disse skadelige kendsgerninger .
<P>
P den anden side afslrer situationen det vanvid , som en bestemt opfattelse af EU ' s konomiske politik er udtryk for .
Vi gav Marokko en handelsaftale uden udlbsdato .
Vi fik en fiskeriaftale med udlbsdato , hvad der betyder , at Marokko kan afstte sine varer inden for EU , som det har lyst , mens vi kun kan fiske i marokkansk farvand indtil den 30. november 1999 .
Vi giver meget mere , end vi fr igen , og det er den tjleslse globalisering , som De gr ind for , hvor De p globalt plan foretrkker den vilde liberalisme frem for forsvar af de nationale interesser .
<P>
Denne sag er endelig illustrerende for , hvor forfejlet fderalismen er i den flles politik .
Problemet med Marokko vedrrer isr Spanien , for , som alle ved , er den spanske fiskerflde meget strre , og spanierne fisker i konkurrence med marokkanerne . Den portugisiske fiskerflde er mindre , af hvilken rsag vores fiskeri ikke konkurrerer med marokkanernes .
Hvad er Portugals situation s nu ?
EU kan ikke forhandle med Marokko , fordi Marokko ikke vil , og Portugal kan ikke forhandle med Marokko , fordi EU ikke giver lov !
Vi kan ikke engang sikre vores ret til at fiske , selvom vi er en sfartsnation , og vi kan heller ikke sikre vores ret til at tage vare p vores egne forhold , selvom vi er et af Marokkos nabolande .
Vi er get ind i EU for at vre del af en lsning .
Bde inden for fiskeriet og inden for landbruget sprrer EU os inde som del af et problem !
<P>
Den eneste lsning , rede medlemmer , er at tillade , at ethvert land i den flles fiskeripolitik kan undertegne bilaterale aftaler med tredjelande , der ikke har aftaler med EU .
I subsidiaritetsprincippets navn anmoder jeg om , at den flles fiskeripolitik tages op til overvejelse : Et land , der er med i den flles fiskeripolitik , br kunne undertegne bilaterale aftaler med tredjelande , sfremt der ikke foreligger aftaler mellem EU og disse tredjelande .
<P>
Hr. kommissr Fischler , jeg har vret her i tre mneder , og jeg har allerede set Dem skade Portugals interesser tre gange : Det glder kogalskabssagen , hvor Deres beslutning er uforstelig , det glder med hensyn til svineavlen , hvor Deres forflgelse er uacceptabel , og det er tilfldet nu i fiskerisagen , hvor Kommissionens passivitet heller ikke kan undskyldes .
Jeg vil gerne sige Dem en ting : Jeg begynder at tro , at De mener , at Portugal er en badestrand .
Hvis De en dag skulle vre s uheldig at betrde den strand , vil De se portugisiske fiskere , der elskvrdigt fortller Dem , at De er persona non grata i Portugal .
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">
Hr. formand , jeg taler her til aften p samme mde som strstedelen af parlamentarikerne har talt , og jeg skal ikke tilfje meget .
<P>
Frst og fremmest vil jeg lyknske hr . Fischler med , at han nu har tiltrdt denne fiskerikommissrpost p et temmelig drligt tidspunkt .
Vi har arbejdet med ham i de sidste fem r , og jeg stoler p , at han vil f gennemfrt disse ting .
<P>
Jeg er imod enhver form for nationalistisk tale .
Vi kan ikke bruge denne debat til at mele vores egen nationale politiske kage .
Det drejer sig om en fllesskabsdebat .
Fiskeripolitikken er en fllesskabspolitik .
Kommissionen , Rdet og de forskellige institutioner er tvunget til at forsvare denne flles fiskeripolitik , som naturligvis omfatter aftalerne med tredjelande .
Jeg kommer fra en af de tre spanske regioner , der er mest direkte berrt af fiskeriaftalen , nemlig den kanariske region .
Og jeg kan fortlle Dem , at vi altid har fisket i disse vande - mine oldefdre fiskede allerede dengang i disse vande - og at det forekommer temmelig ufatteligt for befolkningen i disse regioner , at denne fiskeriaftale kan forsvinde .
<P>
Men jeg tror , det ville vre en fejltagelse , hvis vi p nuvrende tidspunkt meddelte Kommissionen forhandlingsbetingelserne .
Parlamentet har netop her til morgen , i kraft af den interinstitutionelle aftale mellem Rdet og Parlamentet , gjort sin pligt ved i budgettet for r 2000 at medtage en post p EUR 125 millioner , som ikke var forudset i de finansielle overslag , man forhandlede om i Berlin , men som er vsentlig for , at forhandlingen kan begynde .
Jeg tror , Parlamentet har gjort sin pligt , det har stillet de ndvendige midler til rdighed for Kommissionen , sledes at den kan gennemfre forhandlingen , og vi hber , at Kommissionen frer denne opgave videre .
<P>
Men jeg tror ogs , at det ville vre en fejltagelse p den ene eller den anden mde at stille betingelser for forhandlingerne , som nogen har gjort her .
Jeg tror ikke , at vi br sige til Kommissionen , hvad den skal gre eller ikke gre .
Jeg mener kort sagt , at aftalen er vigtig , og at den skal opns .
<P>
Der er en anden vigtig dimension . Marokko er et land , som ligger tt ved os .
Det Europiske Fllesskab er ikke blevet opbygget for at angribe eller true nogen .
Det Europiske Fllesskab skal ikke alene bekymre sig om sin egen fremtid , men ligeledes om nabolandenes fremtid .
P nuvrende tidspunkt drejer det sig om fremtiden for nabolandene i Central- og steuropa via deres optagelse i Den Europiske Union , men vi skal ogs tage os af den fremtid , der venter nabolandene syd for Middelhavet .
Det handler ikke om , at vi skal bytte det ene ud med det andet .
Jeg tror ikke , at lsningen p Marokkos problem kan best i , at vi tager imod marokkanske immigranter , men faktisk er det sdan , at der hver uge kommer 20 eller 30 marokkanere til min  i sm skibe , de skaldte pateras . De er udsat for stor fare , og mange af dem drukner .
Vi str over for en kritisk situation kun nogle f minutter vk fra vores egne kyster p en utrolig kort afstand .
Jeg tror , at Kommissionen i forhandlingen p vegne af Den Europiske Union , som er rig , sandsynligvis kan tilbyde Marokko tilstrkkelig kompensation til , at fiskeriaftalen bliver til virkelighed .
<P>
Det ville naturligvis vre beklageligt , hvis der skete det samme som sidste gang , hvor der var en forsinkelse p syv mneder .
Jeg hber fra kommissrens side , fra Kommissionens indstilling , fra vores Rd og fra vores regeringer , at der bliver undertegnet en vellykket aftale , som gr det muligt , p den ene side , at vi kan fortstte med vores fiskeriaktivitet , og p den anden side , ja hvorfor ikke , at Marokko og de marokkanske borgere nyder godt af det privilegium , de har ved at administrere nogle vande , som omfatter en s betydningsfuld fiskebanke .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="NL" NAME="Buitenweg">
Hr. formand , denne dag domineres af behandlingen af budgettet for 2000 .
Fiskeriaftalen med Marokko blev ogs drftet i formiddags under behandlingen af de eksterne udgifter .
Flertallet her i Parlamentet syntes da , at denne aftale ville vre en af de nye prioriteter for Parlamentet , og at den hrte hjemme i rkken genopbygning af Kosovo , sttimor og Tyrkiet .
<P>
Hvad man end mener om en fiskeriaftale , vil der , hvad angr flgerne for den lokale befolkning eller den europiske fiskerflde , jo vre f mennesker , som vil placere katastrofer , som har fundet sted i Kosovo og sttimor , og jordsklvet i Tyrkiet p samme plan som denne aftale p fiskeriomrdet .
<P>
Desuden synes jeg , at det ud fra et budgetmssigt synspunkt ogs er fuldstndig uansvarligt allerede at aftale et belb , selvom forhandlingerne endnu ikke er halvvejs .
Vi ved ikke , om der kommer en aftale .
Vi ved ikke , hvordan den s vil se ud , og vi ved ikke , hvilke finansielle virkninger den vil f .
Men pengene er der allerede .
Jeg ville have syntes , at det var acceptabelt at opfre et belb som reserve .
S kunne Parlamentet stemme endnu en gang om frigivelsen af disse penge efter at have lst indholdet af denne aftale .
<P>
For hvordan fortstter det nu ?
Bliver vrdien af Parlamentets beslutning ikke alvorligt pvirket , hvis vi allerede har lagt pengene parat ?
Hvad sker der nu , hvis aftalen ikke tiltaler jer ?
Eller er hver aftale p forhnd acceptabel ?
I december under andenbehandlingen af budgettet fr De en ny chance .
Det er derfor ndvendigt , at De lader Fiskeriudvalgets opfattelse f noget strre vrdi og ikke betragter den som pynten p en sandkage , der er bagt for lnge siden .
<P>
Hvilken medindflydelse fr Parlamentet ?
Der er ikke nogen som helst garanti for , at aftalen vil blive forelagt Europa-Parlamentet til godkendelse .
Aftalen med Mauretanien fik en simpel hringsprocedure .
Parlamentet var ikke enig deri og gik til Domstolen .
Domstolen afgjorde , at det ikke var ndvendigt , at Parlamentet godkendte aftalerne .
Nu befinder vi os sledes i den situation , at det er fuldstndig uklart , hvilke aftaler der nu skal forelgges Parlamentet til godkendelse , og hvilke aftaler der blot kan forsynes med en kommentar .
Aftalen med Marokko kan sledes udmrket unddrages Europa-Parlamentets indflydelse . Indholdsmssigt p grund af hringsproceduren og finansielt p grund af den blankocheck , som vi udskrev i formiddags .
Parlamentets magt skal ikke blot tilkmpes af regeringschefer p regeringskonferencer , men frem for alt ogs af os selv i vores daglige arbejde .
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="FR" NAME="Krivine">
Hr. formand , sprgsmlet om fornyelsen af fiskeriaftalen mellem Marokko og Den Europiske Union illustrerer til fulde den generelle politik i Europa , der indgr i det budget , vi drftede i morges , og hvor vi protesterede mod den manglende logik .
<P>
Vi er imod nedskringerne i bevillingerne til hjlp til udviklingslandene .
Europa er direkte berrt af den dramatiske situation i Afrika .
Frst og fremmest som tidligere kolonimagt , men ogs fordi vi har fortsat med at udplyndre disse landes rigdomme , efter at de er blevet selvstndige .
Man m fulstndig revurdere selve arten af denne hjlp , som hidtil kun har gjort det muligt at opretholde neokoloniale forbindelser , der gavner den siddende regering og de multinationale firmaer , hvor Elf er et srligt sigende eksempel .
Hvad angr befolkningerne , bliver de ved med at sidde fast i en fattigdom uden ende .
I stedet for at stille fiskeriarbejdernes interesser i de europiske og afrikanske lande op over for hinanden skal man forsge at give deres krav og kamp mod de strke kapitalistiske interesser en flles retning .
<P>
I tilfldet Marokko og den pgldende fiskeriaftale er det heller ikke muligt endnu en gang at se bort fra de rettigheder , indbyggerne i Vestsahara har , f.eks. retten til selvbestemmelse , til at oprette en uafhngig stat , hvis de nsker det , og beskytte de naturlige rigdomme i deres omrde , hvad enten det drejer sig om fosfatforekomster eller isr ressourcerne i deres havomrder , der trues af denne aftale .
<P>
Jeg vil gerne til slut gre opmrksom p den meget spndte sociale situation i fiskerisektoren i Marokko .
En strejkebevgelse har berrt de fleste havne i flere uger og bekmpes med hrd hnd af ordensmagten .
P ny vedrrer kampen - ligesom i september 1998 - elementre sociale rettigheder , betalt ferie , sociale goder , pension som 55-rig og garanti for en mindsteindkomst .
Men de marokkanske havfiskere krver ogs , at retfrdigheden sker fyldest , efter at sbiroerne i Basri myrdede grundlggeren af deres fagforening , hr . Mounacir , og jeg vil her forsikre dem om vores solidariske sttte .
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="ES" NAME="Hernandez Mollar">
Hr. formand , p indevrende tidspunkt i forhandlingen tror jeg ikke , der kan tilfjes noget nyt og originalt , men som medlem af Fiskeriudvalget og reprsentant for Spaniens og Andalusiens borgere og interesser vil jeg gerne komme med to korte overvejelser .
<P>
Fr det frste er der tusindvis af andalusiske og spanske familier , der har fstnet deres blik p os .
De hber at kunne f bekrftet med kendsgerninger , at det nuvrende hjest prioriterede og vigtigste anliggende for Europa-Kommissionen og i srdeleshed for Rdet er at indg en god aftale med Marokko .
Det er svrt , hr. kommissr , som De netop har sagt , men ikke umuligt .
Beskftigelsen er et prioriteret ml i Den Europiske Union , og det er ikke tilstrkkeligt at skabe arbejdspladser , man skal ogs forhindre nedlggelsen af disse .
Min region , Andalusien , er den region , der har strst arbejdslshed i Unionen og tt ved 50 % af skibene , der fisker p de marokkanske fiskepladser , er andalusiske .
<P>
For det andet er Marokko et prioriteret land inden for rammerne af Euro-Middelhavsforbindelserne .
Marokko og Den Europiske Union er indbyrdes interesseret i og afhngige af hinanden , og de uforsonlige synspunkter og frkheder er samarbejdets og forstelsens fjender .
Parlamentet kan og br hjlpe til denne forstelse i kraft af , at vi er legitime reprsentanter for alle de europiske borgere , som p dette tidspunkt logisk nok er forventningsfulde og bekymrede for resultaterne af de kommende forhandlinger .
Og det er heller ikke godt for forhandlingsklimaet , nr nogen sger at vkke opsigt og gre sig bemrket , som vi s her i formiddags i forbindelse med den beslutning , som flere politiske grupper har fremlagt .
Man gr nppe fiskerisektorens arbejdstagere og familier nogen tjeneste , hvis nogle politikere kun har som eneste ml at komme i avisen med billede og overskrift eller , som man siger , der hvor jeg kommer fra , at blande to vidt forskellige " uldtyper " sammen .
Jeg tror ikke , at der i denne debat overhovedet er plads til at tale om Sahara-sprgsmlet .
<P>
Kommissionen , Rdet og Parlamentet br handle enstemmigt , koordineret og med gennemsigtighed .
Intet ville vre mere fordelagtigt for den anden part end vores splid og de modstridende drftelser om et sprgsml , der er s vigtigt for vores interesser og ogs for Marokkos interesser .
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="PT" NAME="Casaca">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , som det allerede er blevet udtrykt , kan man vanskeligt sige , at det kommer som en overraskelse , at denne aftale udlber , eftersom det har stet klart siden december 1995 .
<P>
Det er derfor med nogen forblffelse , at vi m konstatere , at Kommissionen endnu ikke har fortalt os , hvilken plan den har til at imdeg denne situation .
Ved at overfre en sag under FIUF-forordningen til en gennemfrelsesforordning srgede Kommissionen for , at fiskeriet er den eneste del af landbrugs- og strukturomrdet , hvor der ikke blev truffet nogen afgrelse i rets frste halvr .
Det skal ogs nvnes , at Kommissionens forslag til gennemfrelsesforordning intet ville have hjulpet , hvis den var blevet vedtaget . I artikel 17 , pkt .
3 , om kompensation i tilflde af midlertidig aktivitetsstandsning udelukker den fiskerne fra enhver erstatning og ptvinger skibsejerne latterlige overgrnser !
<P>
Jeg ved ikke , om De har bemrket , hr. kommissr , at det loft , som medlemsstaterne p rsbasis ikke m overskride i situationer som disse , er lavere end den ln , som De oppebrer som EU-kommissr .
Vi ved , at De , da De overtog fiskeriet som ansvarsomrde , gjorde Dem til af , hvor langt fra havet De kommer .
De skal imidlertid ikke glemme , at De er kommissr for hele EU , og at der inden for EU er mange mennesker bde p fastlandets kyst og p grupper som Azorerne og Madeira , der lever af havet , og at disse mennesker er blandt de drligst stillede og dem , der har strst behov for sttte .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne sige , at jeg til fulde kan skrive under p to ting , som min kollega og gruppeflle hr . Manuel Medina Ortega her fik sagt .
Vi portugisiske socialdemokrater vender os voldsomt imod enhver nationalisme og ethvert nske om renationalisering .
Vi er ogs , som medlem af min gruppe hr . Antnio Jos Seguro har sagt det , meget interesserede i sttten til Marokko og ikke kun i at sl en handel af med marokkanerne , sledes som nogle af talerne har antydet .
Men s m De ogs , hr. kommissr , anlgge en radikalt anden holdning end tidligere , ikke mindst i forhold til det land , som jeg kommer fra .
<SPEAKER ID=124 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , Shakespeare skrev , at Bhmen ligger ved havet .
Bayern er et naboland til Bhmen , alts ligger Bayern ogs ved havet , og jeg vil gerne sige , at dette i dagens EU er en realitet , for det forholder sig sdan , at Marokko i dag i EU er et naboland til Bayern , lige som Spanien grnser op til Polen .
Alle europiske problemer er problemer for alle EU-lande , og derfor vil jeg sige , at denne fiskeriaftale vedrrer hele Europa .
Den vedrrer Den Europiske Union som helhed .
Den er ikke et lokalt fnomen .
Naturligvis skal vi varetage de berrte fiskeres interesser , men vi m se i jnene , at der er omfattende , kologiske problemer knyttet til denne fiskeriaftale og omfattende udenrigs- og sikkerhedspolitiske problemer , der vedrrer hele EU .
<P>
Det er vores opgave at stabilisere Marokko , og derfor er jeg oprrt over den tone , som hr . Jov har bragt ind i denne debat , bde hvad angr hans ndringsforslag og hans indlg her i dag .
Vi skal vre lykkelige over , at de udtalelser om klassekamp , han i dag er fremkommet med , hidtil ikke har frt til oprettelse af socialistiske systemer i Marokko lige som i Libyen og Algeriet , hvis flger vi i dag m sls med , men at der derimod langsomt er ved at udvikle sig et demokrati under den nye konge .
Vi m forsge at hjlpe dette spde demokrati p rette vej .
<P>
Netop Spanien har ydet en forbilledlig prstation for Europa ved hjlp af sin kloge udligningspolitik med Marokko , som bl.a. ogs kollega Medina Ortega har bidraget til .
Jeg fandt hans tale meget god og meget vigtig og vil helt klart sige , at det m vre vores interesse at varetage de berrte spanske og andre europiske fiskeres fiskeriinteresser , men samtidig srge for , at vi snart kan opn en fornuftig aftale , der indrager de kologiske og udenrigs- og sikkerhedspolitiske interesser , og som ikke begr den fejl at arbejde med en demagogi , der destabiliserer vores naboskab , og vi s frst vgner , nr det er for sent som i dag p Balkan og i Kaukasus !
<SPEAKER ID=125 LANGUAGE="DE" NAME="Langenhagen">
Hr. formand , tak for Deres store umage med at finde mig i dag og muligheden for at mtte tale nu !
Hr. kommissr , som flge af udviklingen inden for international sret i 70 ' erne har den europiske fiskerflde mistet mange traditionelle fiskepladser .
Ca . 35 % af verdenshavene og 90 % af fiskebestandene er ene og alene underlagt kyststaternes jurisdiktion .
Derfor var Det Europiske Fllesskab tvunget til at indg internationale aftaler for igen at f adgang til fiskepladserne og sledes sikre mange EF-fiskeres eksistens .
Mere end 24 fiskeriaftaler indget med tredjelande er i kraft i dag . De rkker lige fra blot udveksling af fiskerirettigheder til aftaler om adgang til fiskebestande mod konomisk kompensation .
<P>
Jeg vil gerne understrege den vitale betydning af fiskeriaftalerne for EU .
De er og muliggr i sidste ende en garanti for at sikre arbejdspladser i EU . Ca .
40.000 arbejdstagere er beskftiget inden for dette omrde , og sledes spiller en international aftale som aftalen med Marokko en vsentlig rolle med henblik p levering til forbrugeren og fiskeforarbejdningsindustrien og s endda til forsvarlige priser .
Vi ser , hvilket elementrt anliggende fiskeriaftalerne udgr for EU .
Derfor m vi stte skub i forhandlingerne bde for at f nye aftaler og f fornyet de eksisterende .
<P>
Vi diskuterer i dag fornyelsen af aftalen med Marokko .
Denne aftale - jeg husker godt de lange forhandlinger for fire r siden , der flere gange var genstand for parlamentsbeslutninger - er nu en gang af overordentlig stor social og konomisk betydning isr naturligvis - som vi netop har hrt - for de struktursvage regioner i Spanien og Portugal .
Ca . 8.000 fiskere og 20.000 arbejdspladser i forarbejdningsindustrien er direkte berrt af denne aftale .
De hidtil gldende udbetalinger af kompensation til Marokko p over EUR 400 millioner over en firerig periode gr dermed aftalen til den mest betydende fiskeriaftale p Fllesskabets budget .
P grund af den store konomiske betydning for EU-budgettet - som vi netop ogs har hrt - skal godkendelsesproceduren anvendes .
Nu er det op til Parlamentet .
Hvis ikke aftalen fornyes , vil flgerne vre fatale .
S er der risiko for , at tusindvis af arbejdspladser gr tabt , hvilket ikke kun har enorme flger for hele den Iberiske Halv , men ogs for Europas position p dette vigtige konomiske omrde .
<P>
Desvrre er sagen ikke s enkel .
Marokko tver med at begynde med forhandlingerne eller opn hurtige resultater .
Et spil om tid !
P den anden side m det ikke vre Fllesskabets ml under tidspres at sge at opn en aftale for enhver pris .
Marokko har i de seneste r flere gange ensidigt skabt forhindringer , som ikke var dkket af aftalen .
Det gr ikke an , at aftalens omkostninger stiger hele tiden , nr fiskepladserne og fiskeperioderne samtidig forringes .
Europa-Parlamentet og isr Fiskeriudvalget er generelt meget bekymret for fornyelsen af denne specielle aftale .
Hvorfor har Rdet vret s lnge om at give Kommissionen forhandlingsmandat ?
Hvor er Kommissionens lnge ventede lnsomhedsanalyse , hr . Fischler ?
<P>
De konomiske og sociale konsekvenser for Fllesskabets fiskere , nr aftalen udlber , er tilstrkkelig velkendte .
Hvorfor s denne tven , som i sidste ende spilles Marokko i hnderne og trkker grundlaget vk under vores EU-fiskere ?
Det m opklares hurtigst muligt .
I vores EU-fiskeres interesse m Parlamentet finde klare ord , og det gr det jo ogs , som vi netop nu erfarer , for at f afsluttet den uholdbare situation hurtigst muligt .
I modsat fald frygter jeg en negativ effekt p internationale aftaler generelt .
Det vil sige , som hr . Posselt har sagt , i sidste ende ogs p Europas udenrigspolitik .
Jeg anser det derfor for yderst ndvendigt , at vi i dag og i morgen sender et signal og opfordrer Kommissionen til nu virkeligt at srge for konomiske hjlpeforanstaltninger til de pgldende .
Desuden opfordrer jeg eftertrykkeligt Parlamentet , reprsenteret ved os medlemmer , til nu virkelig at deltage direkte i forhandlingerne om aftalen .
Der m ikke lngere herske tvivl om denne deltagelse !
<SPEAKER ID=126 NAME="Fischler">
Hr. formand , mine damer og herrer medlemmer , frst og fremmest hjertelig tak for Deres indlg .
Jeg tror , at dette virkelig er vejen til konstruktivt at komme videre i denne sikkert vanskelige situation , som vi befinder os i , med hensyn til den fremtidige aftale med Marokko .
Desvrre er Porthouse her ikke mere , for han udtrykte sig p en noget anden mde .
Det ser ud til , at der stadig findes folk , som tror , at diskussion og dialog bestr i at sklde ud p kommissren og s g deres vej !
<P>
For s vidt angr denne sag , kan De vre sikker p , ogs selvom jeg i begyndelsen ikke fik nvnt alle elementer med hensyn til denne aftales betydning , specielt for det spanske og for det portugisiske fiskerierhverv , at jeg trods dette er mig bevidst om betydningen .
Men jeg tror , at vi alle ved , hvor vigtig denne sag er , og De kan ogs vre sikker p , at jeg gr massivt ind for , at vi finder en lsning .
Jeg tager endda selv vde fdder med i kbet , hr .
Nogueira , hvis det skulle vre ndvendigt .
Men alt det er ikke problemet . Jeg vil udtrykkeligt understrege , at man skal se den 15. oktober og forhandlingsmandatets formulering i det rette lys .
Her drejer det sig uden tvivl ikke om en forsinkelse .
Vi begyndte i februar gennem direkte kontakter , gennem mange breve og mange forsg at nrme os de marokkanske myndigheder .
Siden februar er vi begyndt at holde forberedende mder for at finde ud af , hvad de egentlige marokkanske interesser er i fremtiden .
For det ville have lettet arbejdet vsentligt med hensyn til at formulere et skrddersyet mandat med hensyn til at kunne fre mlrettede forhandlinger .
De ved alle , at alle disse forsg ikke har frt til noget , fordi den marokkanske side - ganske enkelt - ikke hidtil har vret villig til blot at udveksle en enkelt stning med os og mde os en enkelt gang for at drfte sprgsmlet .
Derfor drejer det sig nu allerfrst om , hvordan vi kan n frem til at optage fornuftige forhandlinger .
<P>
Vores holdninger er blevet meget klare under debatten .
Hvis man imidlertid siger til mig , at vi under ingen omstndigheder m give koncessioner , s m De huske p , i hvilken udgangsposition vi befinder os .
Udgangspositionen lyder : For os - og det har nsten alle her understreget - er denne aftale af allerstrste betydning .
Marokkos udgangspunkt er for tiden : Vi nsker ikke lngere en sdan aftale !
Ved at fremhve at der ikke gives koncessioner under forhandlingerne , opnr vi derfor ikke , tror jeg i det mindste , at den marokkanske side s at sige vil vre mere ben over for os og derfor mere villig til at indg en aftale med os .
<P>
Derfor er det som sagt nu virkelig vigtigt at f banet vejen for en start .
En ting kan De ogs vre sikker p , at det er mig magtpliggende , at disse forhandlinger bliver mest muligt transparente , og jeg er naturligvis til enhver tid villig til ogs at rapportere til Parlamentet om det videre forlb i forhandlingerne .
<P>
Der blev henvist til , hvor farligt det ville vre , hvis der med denne aftale , som i vrigt ikke er en del af associeringsaftalen , som mange har troet , ogs blev skabt forbindelse til landbrugshandlen .
<P>
Vi br vre meget , meget forsigtige og forsge s vidt muligt at opn en ren fiskeriaftale .
Nr vi p et senere tidspunkt prcis kender de marokkanske krav , kan vi jo komme tilbage hertil i debatten .
<P>
Jeg er blevet spurgt , om der er garanti for , at en bredygtig udvikling for fremtiden sikres ved udnyttelsen af denne aftale , og i hvilket omfang satellitovervgningssystemet ogs virkelig er i stand til at kontrollere aktiviteterne .
Ogs her vil jeg vre ben og sige , at vi fra vores side har skabt alle forudstningerne .
Alle europiske skibe , der opererer i dette omrde , kan overvges via satellit .
Der er imidlertid p nuvrende tidspunkt stadig et problem p marokkansk side .
Vi har tilbudt marokkanerne , at vi inden for rammerne af Meda-programmet endda er villige til at hjlpe til med at lse disse problemer p marokkansk side , men som sagt , her venter vi stadig p den endelige implementering p marokkansk side .
<P>
Hvad angr sprgsmlet om sttten efter den 30. november , s har jeg ogs henvist til , at vi p grundlag af strukturen for den mulige sttte i princippet gr frem p samme mde som sidste gang .
Fiskerne kan alts regne med , at vi yder hjlp .
Vi skal imidlertid ogs have skabt de administrative forudstninger rettidigt .
Ogs her er der ingen tid at spilde .
Ogs her , tror jeg , det haster en hel del , og ogs her beder jeg om opbakning fra Parlamentets side .
<P>
Sidste sprgsml : Hvorfor har vi ansgt om at f sat disse 125 millioner p budgettet ?
Jeg er meget taknemmelig for , at det blev accepteret i formiddags .
Jeg tror , at man virkelig kan se sagen fra to sider .
Ingen kan vel realistisk forestille sig , at en kommende aftale kan fs vsentlig billigere , til en vsentlig lavere pris end den tidligere aftale .
Nr vi derfor stter netop dette belb p budgettet , der svarer prcis til det rlige belb , som vi hidtil var villige til at yde , s er det snarere et signal om , at vi ikke kan overtales til at stte belbet i vejret efter forgodtbefindende , men at vi her stter en grnse for , hvor meget vi er villige til at investere i denne aftale .
Jeg tror , at det derfor er et godt signal over for Marokko , som sikkert vil vre til gavn for os under forhandlingerne .
<P>
Afslutningsvis en ting , som sikkert ikke bringer os videre i denne vanskelige sag , nemlig nr Parlamentet giver Rdet , eller Rdet giver Kommissionen eller omvendt , nr vi s at sige alle giver sorteper videre til hinanden .
I denne sag kan vi kun opn et positivt resultat , hvis de tre institutioner arbejder sammen .
Det beder jeg om , og jeg synes ogs , det er en skam , at Rdet ikke ogs kan give os denne garanti i dag , fordi det ikke er til stede !
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="PT" NAME="Seguro">
Hr. formand , vi har netop fet at vide , at Formandskonferencen har besluttet at tildele Sakharov-prisen 1999 til Xanana Gusmao .
P egne vegne og p vegne af De Europiske Socialdemokrater ...
<P>
<P>
... vil jeg gerne give udtryk for tilfredshed med denne beslutning , der hylder Xanana Gusmao som person , men isr hylder befolkningen i sttimor og den modstand , stdighed , mod og beslutsomhed , som den har vist .
Denne tildeling er efter vores mening en opmuntring for alle kvinder og alle mnd , der andre steder i verden kmper for fred , menneskerettigheder , frihed og demokrati .
<P>
Vi socialdemokrater finder , at tildelingen af denne pris til Xanana Gusmao gr tankerne bag indstiftelsen af Sakharov-prisen re , ligesom den ogs gr Europa-Parlamentet re .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">
Hr. formand , jeg skal gre det ganske kort .
Jeg vil blot sttte min kollega , hr .
Seguros ord og sige , at Parlamentets tildeling af Sakharov-prisen til hr . Xanana Gusmao gr dette Parlament re .
<P>
Jeg tror , vi skal vre stolte af , at der findes mennesker som Xanana Gusmao .
Det er en mand , der har lidt , der har gjort det p ansvarlig vis , og som vi hber kan fre sit folk ad fredens og demokratiets vej i lbet af de kommende mneder og r .
<P>
Og jeg hber , at de europiske institutioner vil hjlpe det nye frigjorte folk fra sttimor med landets konomiske og sociale udvikling til demokrati .
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="PT" NAME="Portas">
Hr. formand , idet jeg tilslutter mig det , som de foregende talere har sagt , vil jeg p vegne af Gruppen Union for Nationernes Europa gerne give udtryk for , at det er en enorm glde , at Parlamentet i en verden , der ofte domineres af et st interesser og ikke af et st vrdier , anerkender vrdien af et menneske , der har kmpet for en vrdi , nemlig sit folks frihed , og tildeler ham Sakharov-prisen .
<P>
Det er en kilde til srlig stolthed , eftersom denne pris brer navnet p en videnskabsmand , Andrej Sakharov , der satte sin prestige p spil og stod mange prvelser gennem for at kmpe for de steuropiske folks frihed mod et af de frygteligste totalitre systemer , som dette rhundrede har kendt .
Det er en kilde til stolthed hos os alle , og vi kristelige demokrater fra Portugal er meget lykkelige derover .
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Hr. formand , jeg vil bare gerne tilslutte mig , hvad andre har sagt om at give Sakharov-prisen til hr . Gusmao .
Jeg vil ogs gerne minde medlemmerne af Europa-Parlamentet om , at vi br se p det , der er sket i sttimor efter folkeafstemningen .
Vi har lige drftet Marokko , og Vestsahara blev nvnt .
Dr skal der finde en folkeafstemning sted .
Det er ndvendigt , at Den Europiske Union nje overvger , at samme skbne ikke rammer de mennesker , der stemmer dr .
Vi m sikre , at der anvendes en fair og demokratisk procedure i Vestsahara , at folk fr ret til at stemme frit .
Vi hber , at det , der skete i sttimor , efter at FN overtalte befolkningen til at g hen og benytte sig af deres ret til at stemme , hvorp de blev forfulgt og myrdet af indoneserne , ikke vil ske , nr Vestsaharas befolkning stemmer .
Det er ndvendigt , at Den Europiske Union tager fat p dette sprgsml .
<P>
Det glder os meget , at hr . Gusmao har fet denne pris .
Han fortjener den , og det gr sttimors befolkning ogs .
De fortjener deres uafhngighed , deres frihed og retten til at leve i fred .
<SPEAKER ID=131 NAME="Formanden">
Jeg har i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 42 , stk . 5 , modtaget tre beslutningsforslag.1 2
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 9.00.3
<P>
( Mdet hvet kl . 17.45 )
