<CHAPTER ID=1>
Resultaterne af Det Europiske Rd den 15.-16. oktober i Tampere
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er rapporten fra Det Europiske Rd og erklringen fra Kommissionen om resultaterne af Det Europiske Rd den 15.-16. oktober i Tampere .
<P>
Det glder mig meget at kunne give ordet til formanden for Rdet , hr . Lipponen .
<SPEAKER ID=2 NAME="Lipponen">
Fru formand , rede medlemmer af Europa-Parlamentet , jeg er meget glad for , at jeg fr lov at foretrde her og for frste gang tale som Finlands statsminister i Europa-Parlamentet .
Jeg vil gerne gratulere Dem med valget og nske held og lykke med arbejdet i det nye Parlament .
Ved det nylige mde med vores rede formand konstaterede vi , at vi har et nyt Parlament , en ny Kommission , en ny begyndelse og frst og fremmest en ny formand , s den institutionelle opstning nu alt i alt er bedre .
<P>
Jeg takker den rede formand for de synspunkter fra Parlamentet , som De fremlagde for Det Europiske Rd i Tampere ved begyndelsen af dets arbejde .
Jeg tror , at beslutningerne fra Tampere svarer godt til de forventninger , som Parlamentet stillede til mdet i Tampere .
Det Europiske Rd godkendte bde politiske retningslinjer og praktiske foranstaltninger , hvorved Unionen udvikles til det omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed , som Amsterdam-traktaten taler om .
<P>
Resultaterne af Tampere kan efter min mening i mange henseender anses for at vre lykkedes med hensyn til borgernes forventninger og Unionens udvikling .
Forventningerne kan selvflgelig ikke altid i fuld udstrkning g i opfyldelse , men det er rart at konstatere , at ngo ' ere som European Council on Refugees and Exiles har takket for resultaterne af Tampere .
Efter mdet formidlede FN ' s flygtningehjkommissr , Sadako Ogata , mig telefonisk UNHCR ' s tilfredshed med mderesultatet .
Jeg forsikrede Ogata , at vi vil fortstte med det gode samarbejde med UNHCR ogs i forbindelse med gennemfrelsen af afgrelserne .
<P>
Mdet i Tampere var vigtigt for Unionen af mange grunde .
Det Europiske Rd fremskyndede gennemfrelsen af Amsterdam-traktaten og gjorde den konkret .
I Tampere fik retlige og indre anliggender hjeste politiske prioritet ved Unionens samarbejde .
Der blev taget et betydningsfuldt skridt frem mod et tttere samarbejde mellem medlemsstaterne , og det blev besluttet , at hindringerne for bl.a. politi- og retsmyndighedernes samarbejde nedbrydes .
Unionens medlemsstater viste beslutsomhed ved at bringe Unionens virksomhed tttere p borgerne ved at gribe ind over for flles bekymringer og mangler i Unionens samarbejde .
I Tampere forstrkede Unionen fundamentet for samarbejde vedrrende retlige og indre anliggender , som er en vsentlig del af respekten for internationale menneskerettigheder , frihedsrettigheder og retsstatsprincippet .
<P>
Det Europiske Rd deklarerede resultaterne som vrende ti mileple , som jeg kort vil opridse her .
<P>
I Tampere blev der taget et skridt mod Unionens flles asyl- og indvandringspolitik .
Det Europiske Rd tog udgangspunkt i , at asylsprgsmlene og indvandringsanliggenderne er adskilte , men i tt forbindelse med hinanden .
Den frste milepl fra Tampere er etableringen af en samordnet politik for Unionen vedrrende asyl- og indvandringssprgsml .
Det er vigtigst at pvirke rsagerne til udvandringen sammen med udvandringslandene .
Det Europiske Rd modtog med tilfredshed det arbejde , som arbejdsgruppen p hjt niveau har udfrt for at udarbejde en handlingsplan til pvirkning af rsagerne til indvandring .
Ved dette arbejde er der brug for flersidige instrumenter til Unionens udenrigs- , udviklingssamarbejds- og menneskerettighedspolitik samt til handelspolitik og hindring af konflikter .
Arbejdsgruppens kommissorium blev forlnget med henblik p udarbejdelse af nye handlingsplaner .
<P>
Vi besluttede at sigte mod et flles europisk asylsystem .
Denne afgrelse er efter min mening t af de vigtigste initiativer ved mdet i Tampere .
Det Europiske Rd tog meget kraftig stilling til fordel for asylrettigheder ved at binde det europiske asylsystem til en fuldstndig og koordineret fortolkning af Genve-konventionen .
Non-refoulement-princippet , hvorefter ingen m tilbagesendes til forhold , hvor personen kan blive forfulgt , blev ogs stadfstet separat .
<P>
At opbygge et flles system tager selvflgelig tid .
Kommissionen anmodes imidlertid om allerede i lbet af ret at udarbejde en meddelelse om etableringen af en flles asylprocedure og om asylansgernes flles stilling i hele Unionen .
Asylsystemets funktionalitet og retfrdighed i Europa kan p afgrende vis forbedres ved at gennemfre afgrelserne fra mdet i Tampere .
En betydningsfuld prstation fra Tampere var etableringen af det ml , at indvandrere , som legalt opholder sig p Unionens omrde , skal bevilges rettigheder og pligter , som kan sammenlignes med en unionsborgers stilling .
Den juridiske stilling specielt for dem , som opholder sig i lngere tid i Unionen , skal forbedres , f.eks. ved at garantere dem ret til ophold , at uddanne sig , at arbejde og udve virksomhed .
<P>
Unionen skal ogs forsvare de mest essentielle vrdier mod intolerance og diskriminering .
Dette er sikkert ogs i dag et meget vigtigt aspekt efter Europa-Parlamentets erfaringer .
Det Europiske Rd pointerer , at arbejdet mod racisme og fremmedfjendtlighed skal effektiviseres , og anmoder medlemsstaterne om at udfrdige nationale programmer dertil .
<P>
Der blev truffet vigtige afgrelser om styring af indvandrerstrmme .
Man besluttede at pbegynde foranstaltninger til bekmpelse af illegal indvandring og menneskesmugling .
Man fastsatte strengere straffe for menneskesmugling og anden form for konomisk udnyttelse af indvandrere , og at kriminelle netvrk skal bekmpes i samarbejde med medlemsstaterne og Europol .
Jeg vil hermed gerne fremhve , at samtidig skal ofrenes rettigheder ved forbrydelser og i srdeleshed kvinders og brns stilling sikres .
Grnseovervgningssamarbejdet bde blandt medlemsstaterne og i samarbejde med ansgerlandene skal forbedres , bl.a. gennem udvekslingsprogrammer og teknologiske overfrsler .
I denne forbindelse skal betydningen af Schengen-aftalen og en professionel overvgning af Unionens ydergrnser , som skal udvides , fremhves .
<P>
I Tampere blev der ogs indget en aftale om praktiske foranstaltninger , hvorved et reelt europisk retsomrde kan opbygges .
Vi besluttede at skabe et konstant ajourfrt og letanvendeligt datasystem , hvor borgerne kan indhente oplysninger om andre medlemsstaters retssystemer .
P baggrund af kommissionsforslaget vil minimumskrav , hvorved en hensigtsmssig retshjlp i statsgrnseoverskridende tilflde sikres , blive godkendt i Unionen .
Ligeledes besluttede vi at forenkle og fremskynde de metoder ved retspraksis , som glder mindre vrdifulde forbrugerkrav , kommercielle krav og underholdskrav .
Ved kriminalitet forbedres ofrenes stilling ved at godkende minimumskravene for ofrenes beskyttelse specielt vedrrende retsbeskyttelse og retten til skadeserstatninger .
<P>
Efter en grundig diskussion godkendte Det Europiske Rd en gensidig anerkendelse af domme og afgrelser som et fundament for retsomrdet .
Jeg mener , at det er et godt resultat , at princippet om en gensidig anerkendelse blev godkendt som udgangspunkt i bde privatretlige sager og kriminalsager .
<P>
En betydningsfuld milepl blev net i Tampere , idet det besluttedes at fortstte konvergensen af civil- og civilprocesretten for at forbedre det juridiske samarbejde og opnelsen af retsbeskyttelse .
<P>
De flles foranstaltninger , hvorved bekmpelsen af kriminalitet i Unionen kan effektiviseres , blev diskuteret grundigt i Tampere .
Det Europiske Rd var enigt i , at de personer og organisationer , som misbruger friheden i unionsomrdet , og som krnker medborgerrettighederne , skal kunne holdes bedre i ave og gres ansvarlige for deres handlinger , idet der indfres et tttere myndighedssamarbejde .
Som udgangspunkt for bekmpelse af kriminalitet vedtog man en forbedring af forebyggelsen .
Medlemsstaterne udarbejder nationale programmer til bekmpelse af kriminalitet og forstrker deres indbyrdes samarbejde samt sammenligner de bedste fremgangsmder .
Det Europiske Rd opfordrede til at redegre for mulighederne for med fllesskabets midler at finansiere et program , hvis strste prioritet vil vre ungdoms- , by- og narkotikakriminalitet , som er hurtigst voksende i flere lande .
<P>
Gennem beslutningerne fra Tampere blev det europiske samarbejde mellem politi- og retsmyndighederne etableret .
Det Europiske Rd vedtog , at der etableres flles undersgelsesgrupper i frste omgang til bekmpelse af narkotika  - og menneskehandel samt til bekmpelse af terrorisme .
I en europisk arbejdsgruppe p hjt niveau skal der udveksles erfaringer og bidrages til planlgningen af operative foranstaltninger sammen med Europol .
Europol skal ogs have befjelser til at bede en medlemsstat om at pbegynde , udfre og koordinere undersgelser .
<P>
Bekmpelsen af organiseret kriminalitet forstrkes ogs ved at etablere et nyt organ - Eurojust .
Til denne enhed sender medlemsstaterne , afhngig af deres retssystemer , nationale anklagere , undersgelsesdommere og politi , som har ens befjelser .
P den mde kan man bedre sikre , at en kriminalundersgelse , som er ivrksat af Europol , frer til , at der rejses tiltale mod lovovertrderne , og at de dmmes .
For at uddanne de verste myndigheder til lovovervgning etableres der et europisk politiakademi , som ogs bnes for myndigheder i de lande , som har sgt medlemskab .
<P>
Det Europiske Rd besluttede ogs at pbegynde konvergensen af lovgivningen p visse omrder af den nationale kriminallovgivning .
Det er hensigten at indg en aftale om en flles definition af lovovertrdelser , tiltalerejsning og flger .
Dette arbejde skal til at starte med koncentrere sig om formerne af visse typer af grnseoverskridende , alvorlig kriminalitet som konomisk kriminalitet , narkotika- og menneskehandel - kvindernes udnyttelse i srdeleshed - og seksuel misbrug af brn og kriminalitet forbundet med hjteknologi samt miljlovovertrdelser .
<P>
Endelig skal der som den sidste milepl , og som jeg synes er en meget vigtig afgrelse fra mdet i Tampere , nvnes specielle foranstaltninger til bekmpelse af hvidvaskning af penge .
Betydningen af disse foranstaltninger understreges af , at hvidvaskning af penge er det centrale sprgsml i organiseret kriminalitet , og den har ttte relationer til bl.a. narkotika- og menneskehandel samt til illegal vbenhandel .
Jeg vil specielt pointere , at retsmyndighederne og opklaringscentrene for hvidvaskning af penge har ret til at f oplysninger uafhngigt af reglerne for bank- og forretningshemmeligheder i de tilflde , hvor oplysningerne er ndvendige for undersgelsen af hvidvaskning af penge .
Europols befjelser udvides med hensyn til pengevask i almindelighed , uafhngig af hvilken type af lovovertrdelse hvidvaskede penge stammer fra .
Medlemsstaterne sigter mod kohrent og dkkende at definere omfanget af en sdan kriminel virksomhed , som udgr skaldte primre lovovertrdelser vedrrende hvidvaskning af penge .
<P>
De mlstninger , som man har fastsat for samarbejdet inden for retlige og indre anliggender , kan kun gennemfres ved en samordnet virksomhed .
Derfor godkendte Det Europiske Rd politiske retningslinjer for , hvordan Unionens eksterne anliggender skal forstrkes for at n mlstningerne for retlige og indre anliggender .
Resultaterne af sters-samarbejdet er et eksempel p en praktisk , regional virksomhed til bekmpelse af organiseret kriminalitet .
P mdet i Tampere blev der lagt srlig vgt p intensiveringen af samarbejdet med hensyn til Balkan-omrdet .
<P>
Gennemfrelsen af afgrelserne fra mdet i Tampere begynder umiddelbart , men vil selvflgelig tage tid .
Opflgningen realiseres ved den metode , som viste sig at vre god ved etableringen af det inde marked .
Kommissionen udarbejder et forslag til en resultattavle , hvor gennemfrelsen af beslutningerne og overholdelsen af tidsfristerne flges .
En grundig vurdering af resultaterne foretages under det belgiske formandskab i Det Europiske Rd i december 2001 .
<P>
rede formand , hvis De tillader det , vil jeg kort opridse de vigtigste mlstninger , som vi som formandsland endnu gerne vil opn under det finske formandskab .
<P>
Den vigtigste afgrelse i Det Europiske Rd i Helsinki drejer sig om hele Europas fremtid .
I Tampere fik jeg bekrftet min opfattelse af , at medlemsstaterne har en temmelig forenelig opfattelse af , p hvilken mde udvidelsen af Unionen skal foreg fremover .
Den politiske bevgelseskraft fra den pbegyndte proces m ikke tabes .
Finland nsker som formandsstat at sikre , at alle ansgerlande bliver opmuntret og stttet p lige fod i deres bestrbelser p at opfylde medlemskabskriterierne .
Hver ansgerstat skal rykke frem i processen p basis af sine egne forudstninger .
Vi vil sikre , at de , som er bedst forberedt , kan skride hurtigere frem i processen end andre .
<P>
Vi pointerer over for ansgerstaterne , at Kbenhavn-kriterierne skal opfyldes , fr et medlemskab er muligt .
Jeg er overbevist om , at det er muligt p baggrund af Kommissionens indstillinger af 13. oktober at trffe beslutninger i Helsinki , som bygger p en samordnet , trovrdig og konsekvent politik .
Det er ogs ndvendigt for at sikre udvidelsesprocessens positive virkning p stabiliteten i Europa .
<P>
Men Unionen skal ogs forny sig .
Det diskuterede vi sammen med den rede formand i morges .
Processen , som er et forsg p at forstrke Europa , m ikke have en negativ virkning p beslutningstagningen i Unionens institutioner og dermed p Unionens handlekraft .
Jeg fremlgger for Det Europiske Rd i Helsinki en rapport om de ndvendige institutionelle reformer , som det er hensigten at godkende ved regeringskonferencen i 2000 .
<P>
Som formandsstat overholder Finland Det Europiske Rds arbejdsoplg , som betyder en forberedelse af en kortfattet dagsorden til regeringskonferencen .
Unionen har dog i de nrmeste r brug for en mere omfattende diskussion af , hvilken form for Europisk Union vi har brug for , s vi bedre kan leve op til fremtidens udfordringer .
Jeg nsker ikke i denne forbindelse at vurdere , hvornr medlemsstaterne er parate til at tage et skridt i en mere ambitis retning end fr og ndre de grundlggende traktater for at videreudvikle Unionen .
At forhaste sig er ikke ndvendigvis fordelagtigt for sagen , men behovet for en mere grundig fornyelse vokser bde i takt med udvidelsen og forandringerne uden for Unionen .
<P>
Udviklingen af en flles sikkerheds- og forsvarspolitik samt krisestyring er vores vigtigste ml .
Unionen har mulighed for at udvikle sig til en strk , international aktr , fordi den rder over et bredt udvalg af politiske og konomiske instrumenter og ressourcer .
I jeblikket forstrkes den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik med flles strategier .
For at blive en trovrdig aktr ved opretholdelsen af fred og stabilitet har Unionen ogs brug for krisestyringens civile og militre frdigheder .
Den rapport , som vi fremlgger for Det Europiske Rd i Helsinki , omhandler den indgangsvinkel for hndtering af konfliktsituationer , som integrerer bde de civile og militre midler .
Vi vil gerne opn konkrete fremskridt i udviklingen af sikkerheds- og forsvarspolitikken og tage hurtige og afgrende skridt fremad .
<P>
Til sidst er der grund til at konstatere , at vi som formandsland nsker at forbedre effektiviteten og benheden i Unionen .
Dette er et centralt sprgsml med hensyn til at vinde borgernes tillid til Unionens arbejde .
Under vores formandskab har vi pbegyndt fornyelsen af Rdets arbejde .
Vi har styrket benheden i Rdets arbejde , forbedret adgangen til offentlige dokumenter , og vi bekendtgr tidsskemaer for Rdets og arbejdsgruppernes mder samt dagsordener for Rdets mder .
Behandlingen af andre reformforslag , som ger benheden , er netop nu under udarbejdelse .
Kommissionen fremlgger endnu under det finske formandskab et forslag til benhedsreglement , som krvet i artikel 255 .
Jeg hber , at vi ogs p den mde kan efterlade varige spor af vores formandskab p Unionens arbejde .
<P>
rede formand , jeg venter spndt p en lejlighed til at diskutere med parlamentsmedlemmerne .
<SPEAKER ID=3 LANGUAGE="EN" NAME="Vitorino">
Frst vil jeg gerne sige , at Kommissionen ligesom formandskabet glder sig over resultaterne af Det Europiske Rd i Tampere .
Vi vil gerne lyknske den finske premierminister med bde de vellykkede forberedelser af mdet samt hans personlige ledelse af forhandlingerne .
<P>
Med de forventninger , der stilles til en begivenhed som Tampere-topmdet , kan mdet nogle gange forekomme at vre selve mlet .
Det er kun starten p en proces .
Kommissionen mener imidlertid , at der fra Tampere-topmdet blev sendt de rigtige signaler i mange forskellige retninger .
Borgerne i Den Europiske Union fik frst og fremmest bekrftet , at et emne , der str hjt p deres personlige dagsorden , ogs hurtigt kommer verst p Unionens politiske dagsorden . De nationale regeringer modtog det budskab , at der ikke er nogen vej tilbage , og at deres egne regeringschefer har forpligtet sig til at gennemfre forbedringerne , herunder ogs de institutionelle forbedringer af Amsterdam-traktaten .
Den kriminelle verden fik at vide , at Unionen mobiliserer alle krfter for at bekmpe deres aktiviteter , der er en trussel mod vores frihed , velfrd og selve det demokratiske system .
Endelig blev der sendt et signal til den omgivende verden om , at en sikker Union ikke er ensbetydende med en europisk fstning , og at vi er urokkelige i vores sttte til dem , der har behov for beskyttelse .
Det er ikke nogen drlig start .
<P>
Der ligger en enorm opgave forude . Ikke mindst for Kommissionen , som Det Europiske Rd betroede adskillige opgaver , hvilket er en dejlig tillidserklring .
Med Parlamentets sttte og samarbejde samt de ndvendige ressourcer til at udfre opgaven er jeg overbevist om , at vi kan udfylde den rolle , der blev tildelt os p Tampere-topmdet .
<P>


Vi regner bestemt med at starte med at indfre den nskede resultattavle , der primrt skal holde os selv , men ogs andre til ilden , samtidig med at den skal sikre , at alt finder sted under strst mulig benhed i den nrmeste fremtid .
<P>
Hvis medlemmerne af Europa-Parlamentet eller Kommissionen ser bare det mindste tegn p , at projektet taber fremdrift , skal vi ikke tve med at minde stats- og regeringscheferne om deres budskab fra Tampere-topmdet .
Nr jeg siger " deres budskab fra Tampere-topmdet " , drejer det sig ikke kun om budskabet i hensigtserklringen fra Tampere , men ogs det vi kan kalde nden fra Tampere .
<P>
( Bifald )
<P>
( PT ) Fru formand , rede medlemmer , sluterklringen fra mdet i Tampere giver p n gang et strkt politisk budskab om den prioritering , der skal gives opbygningen af et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed , og de bestrbelser , der udfoldes for ogs at prioritere de sprgsml , der direkte vedrrer borgernes dagligdag .
<P>
Stats- og regeringscheferne har gensidigt forpligtet hinanden til at indfri de lfter , som de hjtideligt har aflagt i Tampere . Kommissionen er gennem dialog og samarbejde med Europa-Parlamentet parat til at virkeliggre et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed , der netop skal vre sammensat ligeligt af alle disse tre bestanddele : frihed , sikkerhed og retfrdighed .
<P>
Kommissionsformand Romano Prodis brev til Det Europiske Rd understregede , at vi virkelig ville bestrbe os p , at Tampere-mdet ikke skulle indebre en indskrnkning af rettigheder .
Dette ml blev net , hvilket Kommissionen glder sig srligt over , og jeg vil gerne give udtryk for , at vi bifalder , at Genve-konventionen uforbeholdent er blevet bekrftet som det , der skal udgre grundlaget for opbygningen af den europiske asylpolitik .
<P>
Vi glder os over den forpligtelse , som man p hjeste plan har ptaget sig , til at samarbejde med oprindelses- og transitlandene i indvandringssprgsml .
Vi glder os over , at der lgges klart strre vgt p bekmpelse af menneskesmugling end p at stte ind over for dens ofre , nr der er tale om ulovlig indvandring .
Kommissionen sttter den klare tilkendegivelse om , at forebyggelse er et centralt element i kriminalitetsbekmpelsen , hvad enten det drejer sig om konomisk kriminalitet , smkriminalitet eller ungdomskriminalitet , og den konstaterer , at dens bestrbelser p at lgge speciel vgt p de rettigheder , som tilkommer forbrydelsernes ofre , har fundet opbakning .
<P>
Kommissionen gr varmt ind for det fremadskuende perspektiv , der ligger i en lettere grnseoverskridende adgang til retsvsenet inden for EU med henblik p at sikre den fri bevgelighed for personer uden juridiske eller administrative hindringer . Retten til fri bevgelighed skal imidlertid nu flges op af de ndvendige lovgivningsmssige foranstaltninger , s den kan blive reel s hurtigt som muligt .
<P>

Kommissionen glder sig over , at det princip , der i videst muligt omfang giver borgere fra tredjelande med fast bopl i EU de samme rettigheder og pligter som medlemsstaternes egne borgere , har vundet hvd , og vi mener , at man skal g videre med forslag i denne retning .

<P>
Endelig vil Kommissionen ogs gerne fremhve som noget meget positivt , at man s klart betoner kampen mod racisme og fremmedhad og alle de former for forskelsbehandling , der omtales i traktatens artikel 13 .
<P>
Tilsvarende kommer sluterklringen p passende vis ind p den styrkelse af politi- og retssamarbejdet , der skal sikre og bevare borgernes frihedsrettigheder .
Den gr det for at imdekomme de bekymringer , som borgerne helt legitimt mtte nre med hensyn til deres retssikkerhed , og sledes som det sig hr og br i en union , der nsker at hvile p lov og ret .
<P>


Jeg vil gerne i denne forbindelse fremhve princippet om den gensidige anerkendelse af afgrelser og domme , et princip , der ogs br styrkes gennem flles bestemmelser og retlige flger i alle medlemsstaterne for visse typer af grnseoverskridende forbrydelser som f.eks. organiseret kriminalitet , narkotikahandel , menneskesmugling , forbrydelser mod mindrerige . Jeg vil ogs gerne fremhve etableringen af Eurojust-netvrket , som utvivlsomt er begyndelsen til opbygningen af en retlig side af EU , der kan blive et instrument til sttte for og kontrol af Europols virke for den indre sikkerhed , og som ogs kan bidrage til sikringen af borgernes rettigheder i EU .

<P>
Kommissionen yder meget gerne sit bidrag til det ambitise handlingsprogram mod hvidvaskning af penge , et program , der dog indebrer holdningsndringer svel udadtil for EU som indadtil i de enkelte medlemsstater .
<P>
Sluterklringen fra Tampere lever imidlertid , fru formand , rede medlemmer , ikke helt op til alle Kommissionens forventninger .
Uden at se bort fra de positive resultater , som formanden for Rdet netop har fremhvet , kan jeg ikke undlade at udtrykke Kommissionens skuffelse p enkelte punkter . Kommissionen beklager , at Det Europiske Rd ikke har godkendt det enhedsasylsystem , der efter vores opfattelse ikke blot er nskvrdigt , men ogs er ndvendigt for at imdekomme det uafviselige behov , der er for at behandle asylsprgsml p en flles og ensartet mde .
Kommissionen agter at fremstte forslag , der nok skal fjerne den frygt , som et centraliseret asylsystem eventuelt endnu vkker i visse medlemsstater .
<P>
P samme mde beklager jeg ogs visse medlemsstaters tilbageholdenhed med at sttte en europisk flygtningefond , ogs nr Kommissionen nu har gjort det klart , at en sdan fond ikke indebrer nogen ny eller ekstra udgift .
Lektien fra Bosnien og Kosovo gr os endnu mere overbeviste om , at vi skal blive ved med at forklare vores hensigter , hvilket vi hber at f lejlighed til i lbet af indevrende r , ikke mindst i forbindelse med bugetlgningen for r 2000 .
<P>
Tampere-mdet godkendte stadig ikke iden om en europisk anklagemyndighed , selv ikke begrnset alene til beskyttelse af Fllesskabets konomiske interesser . Tillad mig at foresl den nste forhandling om regeringskonferencen som en god anledning til at tage vores tanker i s henseende under fornyet overvejelse .
<SPEAKER ID=4 NAME="Suominen">
) Fru formand , rede formand for Det Europiske Rd , statsminister Lipponen , jeg tilslutter mig det synspunkt , at Det Europiske Rd i Tampere kan betragtes som historisk af den grund , at det var frste gang , at oprettelsen af et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed blev fremlagt og prioriteret hjst p den europiske dagsorden .
De behandlede aspekter tilhrer dem , som i hverdagen har en vigtig betydning for almindelige borgere og smnd ogs for virksomheder .
Gruppen for Det Europiske Folkeparti ( Kristelige Demokrater ) og De Europiske Demokrater konstaterer , at der er opnet fremskridt p delomrder , sknt vi ogs er skuffede over , at visse skridt er meget kortsigtede .
<P>
Ved oprettelsen af det europiske retsomrde var det en essentiel afgrelse at faststte den gensidige anerkendelse af retsbeslutninger og domme som et fundament for Unionens juridiske samarbejde bde i civil- og kriminalretlige sager .
At borgerne konstant sttter princippet om den frie bevgelighed , krver bedre muligheder for at opn rettigheder i hele unionsomrdet .
Den praktiske forbedring af politisamarbejdet og get sttte til Europol fremmer undersgelsen af lovovertrdelser samt forebyggelsen .
I denne forbindelse mener vores gruppe , at det retlige samarbejde alligevel br st i spidsen for fllesfunktionerne , og hilser derfor med tilfredshed anklagemyndighedernes samarbejde , Eurojust , velkommen .
Vi er dog skuffede over , at Europas offentlige anklager , hvis mandat skulle have vret bedrag beget mod Fllesskabets budget , ikke nvnes i beslutningerne fra Tampere .
<P>
Gruppen tilslutter sig Rdets opfattelse af , at Unionen og dens medlemsstater forstrker Unionens benhed mod resten af verden i individuelle , kulturelle , politiske og konomiske anliggender .
Dette indebrer ogs , at retten til at sge asyl respekteres fuldt ud .
Vi hber , at Rdet med dets afgrelse om at skabe en flles asylprocedure p langt sigt og en flles stilling i hele Unionen for asylansgere har bnet vejen for , at Europa bliver et kohrent omrde med hensyn til asyl- og indvandringssprgsml .
Mdet i Tampere nede ikke s langt i dets afgrelser , for der tales om et flles omrde .
<P>
Vores gruppe vil udnytte mulighederne for at ve indflydelse p Fllesskabets budget med hensyn til etablering af et fundament for en europisk flygtningefond , en sag , som i Rdets afgrelser kun fik en notits , hvor Kommissionen opfordres til at undersge muligheden for at overveje en form for reservefond til brug i situationer , hvor store flygtningegrupper sger om midlertidig beskyttelse .
Rdets afgrelser omfatter heller ikke en notits om , hvordan den konomiske byrde i forbindelse med flygtninge og asylansgere skal fordeles inden for Unionen .
Selvom medlemsstaterne nu gerne i sidste ende selv vil beslutte , hvem der skal have lov til at bostte sig p deres omrde , br hensigten p lngere sigt vre en sammenhngende politik og en deraf flgende fordeling af omkostningerne .
<P>
Vores gruppe hilser sammenstningen af et organ , som arbejder med Den Europiske Unions grundlggende retsdokument , velkommen og tror , at den strke parlamentariske dimension , som ligger i det , bedre tegner udviklingen i EU ' s demokratiske gennemfrelse end den sdvanlige regeringskonference .
Vi vil fuldt ud deltage i dette organs arbejde .
<P>
rede formand , rede formand for Det Europiske Rd , selvom jeg er kommet med nogle kritiske bemrkninger , mener vi , at resultaterne af mdet i Tampere alligevel var betydningsfulde , og vores kritik sigter mod , at Rdet i fremtiden br strbe efter endnu mere ambitise ml for Fllesskabet .
Afgrelserne er imidlertid kun ord p et papir .
Nu mener vi , at det er vigtigt , at Rdet og Kommissionen meget hurtigt srger for ivrksttelsen af afgrelserne .
Hvis afgrelserne efter hjemkomsten fra det hjere niveau til den gr hverdag i Rdet ( retlige og indre anliggender ) ogs kun bliver rutiner , og intet sker i tre-fire r , bliver Tampere blot ikkegennemfrte proklamationer i historien .
Sledes kan det g , selvom Rdet har lnt en god id , en resultattavle , fra erhvervslivet , er det dog et fuldkomment balanced score card , bravo Rd .
rede formand for Rdet , hold momentum oppe .
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Fru formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , mine damer og herrer , jeg vil frst og fremmest lyknske det finske formandskab med , at mdet i Tampere blev en succes , for med det er der blevet indledt en ny etape i udviklingen af unionsborgerskabet med opmrksomheden rettet mod den altid vanskelige balance mellem frihed og sikkerhed , og det viser , at vi ikke blot skaber en Union baseret p frihed for varer , tjenesteydelser og kapital , men ogs p etableringsfriheden og borgernes bevgelsesfrihed .
Der er gjort fremskridt i forbindelse med den fjerde frihedsrettighed i Rom-traktaten : adgang til domstolene uden for de nationale grnser p baggrund af gensidig anerkendelse af domme og muligheden for at bekmpe organiseret kriminalitet og hvidvaskning af penge p tvrs af landegrnser .
<P>
Desuden er der en anden vigtig dimension , fru formand , og det er , at vi str p trskelen til en ny udvidelsesblge , som formanden for Rdet har sagt , og vi oplever ogs en rkke valgresultater , som giver os et klart vink om omfanget af visse fremmedfjendske og racistiske holdninger i befolkningen i nogle af vores lande .
Derfor er det meget vigtigt , at vi p nuvrende tidspunkt kan give en meddelelse om frihed og fremskridt i forhold til disse forsvarsreaktioner , som viser , at alt endnu ikke er p plads .
<P>
Og det er srlig vigtigt i forbindelse med to forhold .
Det frste er asyl .
Jeg mener , at det er en af de grundlggende frihedsrettigheder , som vi skal kmpe for , og i den forbindelse er et flles asylsystem meget vigtigt , og det siger jeg , som kommer fra et land , hvor politisk asyl gav mange frihedskmpere mulighed for at redde livet og fortstte i andre europiske lande .
Det andet er indvandring .
Vi skal alt efter vores situation sge at sikre , at lovlige indvandrere har de samme rettigheder , samtidig med at der indfres en politik for flles udvikling , der kan sikre , at vi undgr den ukontrollerede indvandring , som vi har oplevet i lang tid .
Og p den mde mener vi , at der bnes for en ny , vigtig side , og vi sttter ogs - som vi har gjort det med Parlamentets initiativ - oprettelsen af en flygtningefond , som efter vores mening kan blive et meget afgrende element .
<P>
Endelig , fru formand , har vi indtryk af , at Kommissionen har genoptaget det , som den gjorde med det indre marked , systemet med resultattavlen og konkurrenceprincippet .
Det er positivt .
Vi vil fortsat kmpe for , at der er en retsforflgende myndighed til bekmpelse af svig p fllesskabsplan .
Til sidst vil jeg takke formanden for Rdet for hans tilstedevrelse .
Jeg beklager , at Rdets tilstedevrelse i Parlamentets udvalg ikke har vret s hyppig , for det ville have kunnet gre os i stand til at diskutere bedre , lre hinanden bedre at kende og sammen gre fremskridt .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="EN" NAME="Ludford">
Fru formand , dette topmde var meget betydningsfuldt , og resultatet heraf var bedre og mindre repressivt end ventet .
Vi m med forundring konstatere , at Europa har gjort langt strre fremskridt i forbindelse med afskaffelsen af bureaukrati over for varer og virksomheder end bureaukrati over for mennesker .
Det skal ndres hurtigst muligt .
Men Parlamentet er endnu ikke en ligevrdig partner , og det m vre vores ml i de nrmeste r .
<P>
Det er uacceptabelt , at Europas direkte valgte reprsentanter trods vgten p demokrati i formandskabets konklusioner marginaliseres ved oprettelsen af et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed .
Jeg mener , at Parlamentets stemme styrkes betydeligt af det faktum , at fire politiske grupper er net til enighed om det beslutningsforslag , der fremsttes i dag .
<P>
Jeg kan kun fremhve nogle enkelte punkter , og jeg vil starte med flygtningene .
Vi glder os over bekrftelsen af den fuldstndige og inklusive anvendelse af Genve-konventionen og roser det finske formandskab for dets indsats i den henseende .
Det er meget vigtigt , at det flles europiske asylsystem - der imidlertid ogs burde omfatte EU-finansiering - ikke baseres p den laveste fllesnvner .
Vi skal ogs vre meget ppasselige med ikke at medvirke til at skabe racistiske fordomme , og vi glder os til at modtage forslag i henhold til bestemmelserne om ikkeforskelsbehandling i EF-traktatens artikel 13 .
<P>
Der blev ikke gjort tilstrkkelige fremskridt inden for enkeltpersoners rettigheder .
Det glder os meget , at det blev understreget , hvor vigtigt det er at vedtage en lovgivning , s tredjelandsstatsborgere , som opholder sig lovligt i medlemsstaterne , sikres rettigheder , som ligger s tt som muligt p EU-borgernes rettigheder .
Det haster meget .
<P>
Der er ogs behov for konkrete skridt til at styrke borgernes ret til frit at flytte og bostte sig overalt i EU .
Det er beklageligt , at der p Tampere-topmdet - trods bekrftelsen af princippet om benhed - ikke blev nvnt noget om retten til fri information og aktindsigt .
<P>
Hvad angr retssystemerne , er det ndvendigt at supplere en gensidig anerkendelse med flles minimumsstandarder , og det havde vret rart med et afsnit om indfrelse af en europisk kautionsordning , der giver tiltalte mulighed for at rejse tilbage til deres hjemland , mens de afventer en retssag i en anden medlemsstat .
<P>
Vi har store forventninger til det udvalg , der skal udarbejde et udkast til et EU-charter for grundlggende rettigheder , og vi mener , at formandskabet for udvalget br varetages af Europa-Parlamentet . Dette charter br tildele direkte rettigheder til unionsborgerne og give dem mulighed for at f hndhvet deres rettigheder med hjlp fra De Europiske Fllesskabers Domstol .
Det er p sin plads at give statslige myndigheder strre grnseoverskridende magt til at forflge kriminelle , men Europa-Parlamentet og de europiske domstole skal fre tilsyn hermed , s de borgerlige frihedsrettigheder forankres og forsvares .
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="FR" NAME="Boumediene-Thiery">
Fru formand , kre kolleger , p samme mde som de forberedende mder fortabte sig i uigennemskuelighed , forbliver konklusionerne fra Rdets mde i Tampere for vores gruppe skuffende i deres ambitioner og udflydende , hvad angr beslutningerne , og det p trods af visse interessante fremskridt .
<P>
Generelt set er det meget bemrkelsesvrdigt , at Rdet har fremsat en prcis tidsplan for foranstaltninger med hensyn til omrdet med sikkerhed .
Derimod foreligger der ingen klare tidsfrister , hvad angr initiativer for omrdet med frihed .
Frygten for et " Fort Europa " er dermed stadig relevant .
<P>
Foranstaltningerne p omrdet asylret og immigration er stadig ikke spor konkrete og kun lidt bindende .
Her er den eneste gode nyhed , at man vil respektere Genve-konventionen og fastholde kampen mod racisme .
<P>
Vores gruppe glder sig over viljen til at give statsborgere fra tredjelande rettigheder , der minder om dem , EU-borgere har .
Vi er derimod bekymrede over de mrke pletter , der stadigvk findes i dette sprgsml .
Det er faktisk absolut ndvendigt , at denne lighed i rettigheder udstrkkes til ogs at glde politiske rettigheder , fri bevgelighed og retten til at leve sammen med sin familie .
EU br yde de samme garantier til alle de personer , der opholder sig p Unionens territorium .
<P>
Man kan ogs godt vre bekymret over erklringen fra formanden , hr . Lipponen , hvad angr fremtiden for charteret for grundlggende rettigheder .
At udtale , at dette fra nu af blot vil vre en politisk erklring , kan p forhnd delgge mderne i arbejdsgruppen .
En overholdelse af dette charter er absolut uomgngeligt , nr det glder om at opbygge et borgernes EU .
<P>
Nr Rdet endelig har meddelt en forgelse af befjelserne i Europols mandat , et ndvendigt instrument for at bekmpe den organiserede kriminalitet , hvor er da den demokratiske og juridiske kontrol , isr hvad angr oprettelse af sager ?
Denne mangel brer i sig kimen til fremtidige afvigelser , hvad angr vores individuelle og kollektive friheder .
<P>
Det er tvingende ndvendigt at afbde denne mangel ved at oprette et EU-udvalg for data og frihed .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="IT" NAME="Di Lello Finuoli">
Fru formand , nr jeg siger , at jeg er skuffet over resultaterne af topmdet i Tampere , tror jeg ikke , at jeg er den eneste .
Det er selvflgelig rigtigt , at det kunne have vret vrre - meget vrre - specielt for de borgere fra tredjelande , der befinder sig i Europa , eller som nsker at komme hertil , fordi nden tvinger dem til det , men det forhindrer ikke , at man er get glip af en god lejlighed til at begynde konkret at skabe et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed .
Topmdets konklusioner synes at vre en sammenfatning af de forberedende dokumenter , som allerede har cirkuleret i Parlamentet i lang tid , uden noget som helst , der er mere specifikt .
Det er en lang opremsning af gode hensigter , som man kun kan vre enig i . Der er dog nogle mere klare beslutninger , som giver grund til bekymring og forvirring .
Jeg vil kun komme med et enkelt eksempel blandt de mange , der kunne nvnes , nemlig den prioritet , man giver samarbejdet til bekmpelse af ungdomskriminalitet i byerne . Den forekommer os at vre lidt underlig og malplaceret , for hvis medlemsstaterne virkeligt nsker at gre noget ved det , skulle de hellere arbejde sammen om at bekmpe den store organiserede kriminalitet , hvor man i stadig strre grad opererer ud fra en international base .
Det er kun de forslag til retsakter , der bliver fremsat , som vil gre det muligt for os at forst lidt mere .
I mellemtiden vil vi gerne gentage vores bekymring for , at man , nr alt kommer til alt , konkret frer et internt omrde med sikkerhed ud i livet ved hjlp af en jernhrd barriere mod landene uden for EU .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="EN" NAME="Collins">
Fru formand , jeg mener , at stats- og regeringschefernes nyligt afholdte mde i Tampere i Finland var meget vellykket .
Det var det frste mde efter Europa-Parlamentets godkendelse af det nye kollegium af kommissrer , og den nye formand for Kommissionen , Romano Prodi , har mange gange ytret et stort nske om at involvere Parlamentet i den fremtidige beslutningsproces .
Denne nye interinstitutionelle fremgangsmde i Den Europiske Union var fremherskende p Tampere-topmdet .
EU ' s stats- og regeringschefer har ogs inviteret Dem , fru formand , med til mdet , hvilket er en anerkendelse af Europa-Parlamentets betydning som institution .
<P>
Jeg er helt enig i EU-ledernes dybe beklagelse af USA ' s Senats forkastelse af traktaten om et altomfattende forbud mod atomprvesprngninger .
Denne traktat er en hovedhjrnesten i kampen for atomnedrustning og ikkespredning af atomvben , og uden den reduceres chancerne for atomnedrustning betydeligt .
Det altomfattende forbud mod atomprvesprngninger er i alle staters interesse , og Den Europiske Union gr ret i at gentage sit dybe engagement med henblik p at f traktaten vedtaget ved frst givne lejlighed .
Det glder mig , at prsident Clinton stadig nsker at ratificere traktaten og opretholde USA ' s moratorium om atomprvesprngninger .
<P>
Tidligere i r besluttede man p Det Europiske Rds mde i Kln at udarbejde et kapitel om grundlggende rettigheder , s alle de grundlggende rettigheder , der finder anvendelse i Den Europiske Union , samles i et dokument og gres mere synlige for borgerne .
Kln-topmdet plagde den finske regering , der udver formandskabet , at faststte betingelserne for gennemfrelsen af dette projekt inden Tampere-topmdet .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Fru formand , for nylig sagde jeg om topmdet i Tampere , at vi ikke skal strbe efter uopnelig utopi , men netop praktisk skal g i gang med det konkrete arbejde , som dagsordenen i Tampere gav mulighed for .
I betragtning af rapporterne fra topmdet og formandskabets konklusioner har Rdet til min glde fulgt denne arbejdsmetode .
Der er dog kritik af , at resultatet med hensyn til asyl- og immigrationspolitikken er vagt , og nogle af mine kolleger fra Europa-Parlamentet ville mske nske , at der allerede forel EU-regler .
Jeg mener , at netop den forsigtighed , hvormed samarbejdet kommer i stand , er af stor betydning for en asyl- og immigrationspolitik med bred opbakning .
<P>
Resultaterne af Tampere prges af en positiv holdning , hvor nsket om praktisk samarbejde tydeligt kommer til udtryk .
Den positive tone p topmdet synes at have gjort indtryk p selv Parlamentet , som har bibeholdt den i sit beslutningsforslag .
At der alligevel fremsttes kritik i Europa-Parlamentets beslutningsforslag , har at gre med nskedrmmen om det samlede Europa .
Dette nske deler jeg ikke .
Jeg nsker en Union , hvor medlemsstaterne forsger at komme hinanden nrmere p de omrder , som har en europisk dimension .
Rdet har i Tampere taget et godt skridt i denne retning .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="IT" NAME="Turco">
Fru formand , vi har endnu en gang fet forelagt et dokument fra Rdet , hvor der er milevid forskel p erklringen om og gennemfrelsen af nogle dle og vigtige principper .
Ikke alene opbygger man ikke Europa i Tampere p grund af de forsigtige og ubetydelige beslutninger , der bliver truffet , man bebuder ogs indfrelsen af et Europa , som vi ikke nsker , og det tror vi heller ikke , at de europiske borgere gr .
Det meget omtalte omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed er ikke andet end en bekrftelse af en bureaukratisk og indskrnkende opfattelse af den politik , hvor man taler s meget om sikkerhed og kun lidt om frihed og retfrdighed , hvilket vi kan se af den lange rkke af regeringskonferencer , Dublin-konventionen , Europol , Eurodac , Eurojust og den gensidige retshjlp , som udelukker en demokratisk kontrol fra Parlamentets side og fra Kommissionen og Domstolen .
<P>
De har endnu en gang valgt , at det skal vre bureaukratiet , der bestemmer over politikken , og ikke omvendt ligesom i de store demokratier .
Eftersom De har skabt asylrettens europiske bureaukrati med Dublin-konventionen og med Eurodac , fastlgger De mske endelig en dag en europisk asyl- og indvandringspolitik .
Hvordan skal vi kunne bekmpe organiseret kriminalitet ved hjlp af de instrumenter , De foreslr os ?
Der er frst og fremmest Europol , som p grund af sin oprettelsesmde og sin karakter som et organ , der str uden for demokratisk og juridisk kontrol , takket vre Dem fortstter med at f flere befjelser , og i den retning har europol de samme kendetegn som det fnomen , det tager sigte p at bekmpe .
<P>
Hvad angr aktionerne p narkotikabekmpelsesomrdet for perioden 2000-2004 , opfordrer Rdet os nu til at skynde os at vedtage dette dokument , selvom der , som Kommissionen selv indrmmer , ikke er blevet foretaget nogen systematisk og nje vurdering af den tidligere plans formodede resultater .
Kommissionen gr ikke alene s vidt som til at sige , at mlet langt fra er net , men konstaterer ogs , at handlen med og forbruget af euforiserende stoffer vokser , hvilket betyder , at en stor del af de penge , der er blevet brugt indtil nu , ikke har vist sig at vre en investering , som bekmper narkotika , men derimod en investering , der fremmer dens udbredelse .
<P>
Og hvad s med friheden ?
Rdet foreslr , at vi anvender Amsterdam-traktatens artikel 13 p en s minimalistisk mde som muligt , idet det foreslr , at vi overlader det til et organ , som ikke er en af institutionerne , at udarbejde et charter for grundlggende rettigheder .
Jeg vil gerne sige til ministrene i Rdet , at det ikke er et sdant Europa , vi nsker , nemlig et mellemstatsligt , udemokratisk og ikkeliberalt Europa , som det er Deres institutionelle opgave at reprsentere !
Vi nsker ligesom Ernesto Rossi og Altiero Spinelli Europas forenede forbundsstater med rettigheder , frihed og demokrati !
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="DE" NAME="Pirker">
Fru formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , jeg vil p min gruppes vegne stille og besvare tre sprgsml .
Det frste sprgsml lyder : Var dette topmde i Tampere et vigtigt topmde ?
Hertil vil jeg sige tre gange ja .
For det frste fordi emnet indre sikkerhed blev bragt op p regeringschefernes plan og blev rykket vk fra justits- og indenrigsministrenes ofte nationalt prgede sfre .
I den forbindelse takker jeg den tidligere formand Jacques Santer og Jos Maria Aznar , som var til stede p topmdet i Prtschach og dr gav tilskyndelsen til sikkerhedstopmdet i Tampere .
<P>
For det andet har dette topmde vret vigtigt , fordi det har udsendt et signal til Europas borgere .
Dette topmde har i kraft af sit indhold sagt , at vi beskftiger os med jeres sikkerhed .
Dr , hvor medlemsstaternes muligheder er udtmte , trder Unionen til - i asylpolitikken , i indvandringspolitikken , ved bekmpelsen af den organiserede kriminalitet og i det retlige samarbejde .
For det tredje har dette topmde vret vigtigt , fordi vi hidtil ganske vist har formet at virkeliggre en konomisk og monetr union , men dette ekstraordinre topmde har ogs taget det frste skridt i retning mod en sikkerhedsunion , i retning mod et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed for Europas borgere .
<P>
Det andet sprgsml er : Var dette topmde en succes ?
Det kan vi p nuvrende tidspunkt endnu ikke sige med sikkerhed .
I 2001 , nr de frste resultater foreligger , kan vi sige , om det indtil da har vret en succes , og om fem r kan vi sige , om Tampere har vret en succes .
Men hvad vi kan konstatere nu , er , at der har vret mange sm fremskridt og sm succeser .
Det frste og mest betydningsfulde er , at der for frste gang er foretaget en klar faststtelse af ml , ansvarsomrder og tidsplaner .
Det betyder , at vi nu kan kontrollere , om fremskridtene ogs indtrffer i virkeligheden .
<P>
Det andet betydningsfulde punkt er - og derfor har Tampere vret en succes - at der for frste gang er skelnet klart mellem asylpolitik , indvandringspolitik og politikken vedrrende personer , der er fordrevet fra krigsomrder , de midlertidige flygtninge .
P hvert af disse omrder er der taget de frste konkrete initiativer .
I asylpolitikken er det vigtigt at gre det klart , at grundlaget er Genve-konventionen , at der skal findes hurtige flles procedurer , men ogs at misbrug skal bekmpes .
I indvandringspolitikken var det vigtigt , at det klart blev understreget , at man nsker en styring , at denne styring sker p grundlag af et lands modtagelseskapacitet og integrationsevne , og at man ogs her vil bekmpe misbrug .
Vi har set de frste tiltag til fornuftige initiativer angende modtagelse af midlertidige flygtninge .
<P>
Et yderligere punkt var , at der blev ivrksat konkrete initiativer i forbindelse med bekmpelsen af den organiserede kriminalitet , som f.eks. strre operativ kompetence til Europol , en europisk politiuddannelse eller skrpede foranstaltninger mod hvidvaskning af penge og get samarbejde med ansgerlandene , for det er meget ofte disse lande , der er udgangspunktet for den organiserede kriminalitet .
Et yderligere punkt er endvidere det retlige samarbejde , som her blev indledt , for kun ved retligt samarbejde kan ogs bekmpelsen af den organiserede kriminalitet blive en succes .
Det betyder , at der skal foreligge definitioner af strafbare handlinger , harmonisering af den materielle strafferet , gensidig anerkendelse af domme , Eurojust skal etableres , og ofre for forbrydelser skal sikres , det vil sige en mngde initiativer , som skal bevirke , at det bliver en succes .
<P>
Lad mig s kort stille sprgsmlet : Hvad er s de kritiske bemrkninger ?
En kundgrelse af resultaterne af Tampere som den , Rdet her har afleveret , er en absolut fejlfortolkning af Amsterdam-traktaten .
Samarbejde med Parlamentet betyder ogs samarbejde i det relevante udvalg .
Her savnede vi justits- og indenrigsministrene i Udvalget om Borgernes Frihedsrettigheder , Retsvsen og Indre Anliggender .
Der er kun opnet lidt konkret om indvandringen og desvrre ikke noget flles asylsystem og intet om byrdedelingen .
<P>
Som helhed kan jeg konstatere , at Tampere trods alle kritiske bemrkninger , som ogs skal fremsttes , forelbig er en succes .
Det var et frste skridt i retning mod en sikkerhedsunion , og lad os nu i fllesskab g i gang med arbejdet til gavn for sikkerheden og Europas borgere .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="FI" NAME="Myller">
Fru formand , der er al mulig grund til at gratulere formanden for Rdet med et godt arrangeret topmde i Tampere , som var mere resultatrigt end forventet .
Formandsstaten spillede en afgrende rolle for opnelsen af resultater .
<P>
Udfordringen for det ekstraordinre topmde i Tampere gedes af , at retlige og indre anliggender frst var p vej til at blive fremlagt p den flles dagsorden for Den Europiske Union .
De hidtidige fremskridt har vret beskedne p grund af traktatgrundlaget .
Det drejer sig om alvorlige og nemt konfliktskabende anliggender .
Vi skal alligevel p unionsplan gre en kraftig indsats p omrder , som pvirker borgernes sikkerhed ssom bekmpelse af kriminalitet .
Undersgelser af lovovertrdelser og tiltalerejsning skal ske inden for rammerne af et reelt europisk retsomrde .
Derfor er der behov for en gensidig anerkendelse af domme og beslutninger samt for et arbejde med henblik p en homogenisering af kriminallovgivningen .
Dette arbejde er der specielt brug for i forbindelse med konomisk kriminalitet .
<P>
Det var vigtigt , at aspektet forebyggelse ved bekmpelse af kriminalitet blev lftet op p unionsplan .
Vi skal drage omsorg for vores ungdom og satse p arbejds- og uddannelsespladser til de unge .
Den europiske sociale model skal udvikles til at blive mere solidarisk , og ved hjlp af den skal vi kunne forebygge diskriminering og opmuntre til , at man kan klare sig selv , samt sttte jvnbyrdige muligheder for alle borgergrupper , ogs for indvandrere .
<P>
Resultaterne af mdet i Tampere verificerede ogs , at vi ikke nsker et " Fort Europa " , men at vi nsker at ptage os vores ansvar .
En forstrket , ny og samordnet indgangsvinkel til indvandrings- og asylsager samt en fuld tilpasning af Det Europiske Rds forpligtelser til Genve-konventionen og afgrelsen om at strbe efter et europisk asylsystem er alle skridt i den rigtige retning .
<P>
Vi skal imidlertid vre klar over , at vi frst lige er startet , og at de strste udfordringer endnu er foran os .
Det er vigtigt at lgge mrke til ansgerlandenes sprgsml og det regionale samarbejde p dette omrde .
Over for disse udfordringer har vi brug for et helstbt samarbejde mellem institutionerne .
Ogs borgerne i medlemsstaterne skal inddrages , og det skal sikres , at der er en sttte fra borgerne , som er strkere end i dag , til afgrelserne p EU-plan .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="EN" NAME="Watson">
Fru formand , jeg vil gerne lyknske Rdet og Kommissionen med de mange fremskridt , der blev gjort i Tampere , og jeg vil gerne tilslutte mig kommentarerne fra min liberale kollega baronesse Ludford .
<P>
I min korte taletid vil jeg gerne tage to emner op .
Det frste handler om ikkestatsborgeres stilling , det vil sige de mange millioner medmennesker , der ikke er unionsborgere , men som enten opholder sig lovligt i EU eller tilbydes asyl .
Jeg glder mig over nogle af de fremskridt , der blev gjort p Tampere-topmdet , f.eks. inden for sammenlignelige rettigheder samt bekmpelse af racisme og fremmedhad .
Hvis vi nsker at oprette et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed , skal vi imidlertid vre opmrksomme p , at det oftest er disse folk , der ngtes retfrdighed .
De sttes ofte i bs som kriminelle .
Racistiske unge i byomrderne er en social pinlighed , men racistiske politibetjente udgr en stor social fare .
<P>
Jeg glder mig over retshjlpen og strre oplysning af borgerne om retssystemer , og jeg erkender , at der kan gres fremskridt vedrrende gensidig anerkendelse af retsafgrelser .
Der er ikke desto mindre behov for flles hje standarder for den juridiske kompetence , og jeg hber , at der vil ske mere p dette omrde .
Der er behov for at beskytte ofrene og give dem erstatning , men der er ogs brug for at anerkende de anklagedes rettigheder , hvis vi skal leve i et anstndigt samfund .
<P>
Jeg vil ogs gerne tale om borgernes deltagelse .
Formanden talte meget om den gede effektivitet og gennemsigtighed som flge af Tampere-topmdet .
Han sagde , at det er nglen , hvis Unionen skal vinde borgernes tillid .
Han talte om at gre Rdet til genstand for offentlig kontrol samt andre reformer .
Han hbede , at det finske formandskab vil gre et uudsletteligt indtryk p Unionen i den henseende .
<P>
Som formand for Udvalget om Borgernes Frihedsrettigheder , Retsvsen og Indre Anliggender vil jeg gerne foresl formanden , at Europa-Parlamentet tildeles en strre rolle i behandlingen af borgernes rettigheder .
Man kunne have inviteret Europa-Parlamentet med til langt flere forhandlinger under Tampere-topmdet .
Formandskabet kunne have sendt en reprsentant til vores udvalg for at drfte resultaterne af topmdet .
Anerkender formandskabet berettigelsen af Europa-Parlamentet , eller er den af en eller anden grund bange for vores deltagelse ?
Jeg har en opfordring til formandskabet : Slap af , og tal med os .
Jeg hber , at vi med vores arbejde i det udvalg , der skal udarbejde et udkast til et EU-charter for grundlggende menneskerettigheder og sociale rettigheder , kan overbevise Dem om , at formandskabet og Parlamentet kan have et godt samarbejde .
<P>
Jeg hber , at vi p dette omrde , hvor Parlamentet ofte skal arbejde direkte sammen med Rdet , efterhnden vil se et langt mere effektivt samarbejde .
Jeg hber , at vi kan bevge os fra den noget opstyltede topmde-ledelsesform til mere ledelse p arbejdsniveau .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="DE" NAME="Ceyhun">
Fru formand , jeg kan kun sttte hr . Watsons indlg og prcisere , at trods den drlige forberedelse , hvor Parlamentet reelt blev holdt udenfor af det finske formandskab og overhovedet ikke blev informeret , skal resultatet alligevel hilses velkomment .
Naturligvis m vi s fra Parlamentets side straks rette en tak til kommissr Vitorino , for hans bidrag var afgrende , hvad resultatet angr .
Jeg mener , at det finske formandskab br tage ved lre heraf . Hvis man viser vilje til samarbejde , kan man ogs opn fornuftige resultater .
Det s vi , da Kommissionen gik ind i sagen og reddede meget af det , som stadig kunne reddes .
I lyset heraf - min kollega Boumediene-Thiery fra min egen gruppe har egentlig allerede sagt det hele - vil jeg kun som supplement tilfje flgende : Nu har vi et godt resultat .
Der er stadigvk ubesvarede sprgsml , og 2000-2001 bliver de afgrende r , hvor der er mange ting , der skal gres .
Jeg hber , at de kommende rdsformandskaber vil informere og sttte Kommissionen og Parlamentet , s vi i sidste ende kan gennemfre dette gode resultat .
<SPEAKER ID=16 NAME="Frahm">
Fru formand , mange smukke ord blev skrevet ned efter topmdet i Tampere , men forudstningen for , at de smukke ord bliver til virkelighed , at man alts lever op til de humanistiske principper , er jo , at folk kan slippe ind i Fort Europa , at vi begynder serist at fre en politik , hvor det er muligt at skille asylpolitik fra indvandring , at man begynder at fre en seris politik , hvor man samarbejder med UNHCR om lsningen af Europas og verdens flygtningeproblemer .
Jeg tror , det er p tide nu , at man begynder at se p , om EU ikke skal indfre en egentlig indvandringspolitik . Jeg vil gerne opfordre Rdet til at gre sig nogle overvejelser i den retning .
<P>
Men i vrigt er det jo sdan , at srlige situationer krver en srlig indsats - og en srlig fond var ndvendig til at dkke denne srlige indsats - sledes at det ikke bliver allerede igangvrende projekter , der kommer til at betale for srlige situationer , ligesom der nu er risiko for , at det bliver Afrika , der kommer til at betale for den indsats , EU vil gre i Kosovo .
<P>
Jeg vil slutte af med at sige , at jeg ikke kan sttte et scoreboard p det retlige omrde .
Jeg mener , det er integration ad bagdren , og det er en bevgelse hen imod Europas forenede stater ad bagdren .
Det er ude af trit med den demokratiske tilgang til tingene , som jeg ellers oplever , at Vitorino str for .
Skal man g den vej , s skal det ske ad fordren
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="IT" NAME="Muscardini">
Fru formand , p topmdet i Tampere blev det endelig besluttet , at det er ndvendigt at harmonisere asyl- og indvandringspolitikkerne , styrke efterforskningssamarbejdet og skabe et retligt samarbejdsomrde i Europa .
Den Nationale Alliance har vret fortaler for dette her i Parlamentet i mindst otte r . Vi er derfor glade for , at de 15 medlemslande er net frem til begyndelsen til en flles holdning , og vi hber , at ordene ogs bliver fulgt op af handling .
<P>
Det er klart , at der uden sikkerhed ikke er nogen social fred . Kriminaliteten skal ogs bekmpes ved hjlp af en streng kontrol med den illegale indvandring .
Indvandringen er efterhnden et fnomen , som berrer alle de europiske lande , og for at undg , at den skaber ubalance og spndinger i vores nationale samfund , skal alle aspekter af den reguleres og kontrolleres med nogle flles bestemmelser .
At skabe et retligt samarbejdsomrde i Europa betyder , at man fjerner forskellene mellem medlemsstaternes retssystemer , og at man p dette omrde ndrer billedet af et Europa med flere hastigheder .
Et retligt samarbejdsomrde vil give form og indhold til den tredje sjle og muliggre en kraftigere bekmpelse af den organiserede kriminalitet med alle de tragiske mder , den kommer til udtryk p , nemlig handel med kvinder og brn , pdofili , prostitution af mindrerige , fremstilling og handel med narkotika samt udnyttelse af prostitution .
Det er alt sammen ting , som den illegale indvandring har givet nring til i den sidste tid .
<P>
rede kolleger , det er efter min mening svrt at forestille sig , at alt dette kan ske p kort tid , sfremt man ikke ogs sender et strkt signal til medlemsstaterne .
Alene i Italien var der i 1998 130.000 tilflde af forldelse af lovovertrdelser , og dommerne siger selv , at straffeloven har spillet fallit , og at det italienske retssystem har svigtet .
Hvis vi ikke fr nogle flles love , vil vi ikke vre i stand til at bidrage til Europas vkst og forhindre , at kriminaliteten breder sig .
Vi skal i den forbindelse ogs se p sprgsmlet om , hvordan man kan undg , at lovene om sikkerhed er gldende i nogle EU-lande og ikke i andre , eftersom grnserne er bne .
<SPEAKER ID=18 NAME="Krarup">
Der findes jo retlige problemer , som er grnseoverskridende , og som krver et samarbejde .
Det er overvejende tekniske problemer , som vi passende kunne stte juristerne til at lse .
Men de ambitioner , der dominerer nu bde i beslutningsforslaget om topmdet i Tampere og i Kommissionens meddelelser , gr meget , meget videre .
De gr langt videre , fordi den skjulte dagsorden jo ikke blot er at lse tekniske problemer , men at etablere nogle overnationale systemer .
Der blev talt om " at skabe en sikkerhedsunion " .
Det er en del af unionsprojektet , af udviklingen af Unionen , og man gr langt videre , end det er ndvendigt .
Nr vi taler om retlige og indre anliggender , s er vi ved arveslvet .
Vi er ved kernen af den nationale bestemmelsesret .
Vi taler om en flles indsats omkring kriminalitet , omkring flygtninge og indvandring , men sprgsmlet er , hvilken politik der skal fres .
Der er vidt forskellige opfattelser om f.eks. narkokriminalitet .
Der er meget forskellige retstraditioner , og retspolitisk kan man tale om en repressiv og en liberal holdning .
Og det kan man ogs i sprgsmlet om flygtninge og indvandring .
Jeg advarer mod etablering af de overnationale systemer .
Spis brd til , sl koldt vand i blodet !
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="DE" NAME="Hager">
Fru formand , vi er stadigvk pvirket af valget i juni , hvor der blev vundet et klart absolut flertal .
Ganske vist af sofavlgerne , alts af dem , der ikke interesserer sig for Unionens udvikling eller ikke bryder sig om denne udvikling . Dette er sandsynligvis en milepl for demokratiet .
Om den her valgte betegnelse milepl ogs passer p formandskabets konklusioner , p resultatet af Tampere , det skal frst vise sig .
<P>
Senest i Amsterdam mtte man erkende , at man har net grnsen for vilje til integration .
Efter Amsterdam var der vidtgende enighed om , at regeringskonferencen ikke mere er et velegnet instrument .
Denne analyse blev effektivt understreget af den pinligt lave valgdeltagelse .
Alligevel gr alting i det vsentlige videre som hidtil .
Regeringskonferencen skal ganske vist have et nyt ansigt , men de grundlggende problemer er stadig de samme .
Erklringerne fra Tampere om et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed , om bedre adgang til retsvsenet og bestrbelserne for en mere intensiv bekmpelse af kriminaliteten tller utvivlsomt i den positive retning .
Men det modsatte glder for resultaterne inden for asyl- og indvandringspolitikken .
Netop her , hvor det drejede sig om at stte flles interesser over enkeltinteresser - f.eks. ved den retfrdige byrdedeling - kunne der ikke opns enighed .
Vores konklusion er derfor , at Tampere nok bragte vigtige skridt , men nppe satte mileple .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="DE" NAME="Brok">
Fru formand , hr. formand for Rdet , mine damer og herrer , Tampere var et vigtigt skridt fremad , og jeg tror , at der med initiativerne til at skabe et virkeligt borgernes Europa inden for omrdet rets- og indenrigspolitik er opnet et stort fremskridt .
Men De vil konstatere , at nr det drejer sig om gennemfrelsen i praksis , vil De kun n mlene , hvis Amsterdam-traktatens muligheder for flertalsbeslutning p disse omrder udnyttes .
Derfor skal man mske i forberedelserne til regeringskonferencen i Helsinki endnu en gang bringe dette emne p bane , for denne beslutning kan jo trffes ved simpel rdsbeslutning uden regeringskonference .
<P>
Rets- og indenrigspolitik har to forskellige forml , nemlig at give borgerne sikkerhed mod forbrydelser , men ogs sikkerhed mod statslige overgreb .
Begge dele er rets- og indenrigspolitikkens forml i et liberalt samfund .
Derfor skal der i forbindelse med det , der er prsteret i Tampere , ogs oprettes et charter for grundlggende rettigheder .
Jeg vil gerne takke det finske formandskab for den mde , hvorp det har sat denne proces i gang , og ud af dette skal der nu vokse en selvforstrkende dynamik , som i sidste ende frer til forpligtelser for os og rettigheder for borgerne .
Det er ikke meningen , at der her skal oprettes en ny revisionsinstans for de nationale kataloger over grundlggende rettigheder , men et separat retskrav , som angr de europiske institutioners administration og lovgivningen i forhold til borgerne .
Jeg tror , at vi p lngere sigt br n dertil .
<P>
Samtidig skal jeg bede rdsformandskabet om i overensstemmelse med forslaget at give Kommissionen mulighed for under forberedelsen af regeringskonferencen at fremstte sit eget forslag til at gennemfre passende fornuftige arbejdsmetoder .
Dette er en virkelig effektiv mde til at komme videre p .
<P>
Hr. formand for Rdet , lad mig komme med en sidste bemrkning om den betnkning af Pack , som skal til afstemning i dag .
Europa-Parlamentet har ingen institutionelle indvendinger herimod .
Det nsker blot at lgge en effektiv holdning for dagen , og ogs hvad indholdet angr , er der srdeles stor enighed .
Set fra dette synspunkt og ogs under hensyn til Det Europiske Rds beslutning om agenturets kompetence br man tilvejebringe aftaler for at opn en varig forsoning p hele Balkan og en tilslutning til stabilitetspagten .
Forvaltningsudvalgets rdgivende rolle ved beslutninger om enkeltprojekter i forbindelse med opbygningen br fjernes .
I den forbindelse er der sikkert bred enighed om at finde en fornuftig arbejdsdeling mellem Pristina og Thessaloniki for her at opn en s stor effektivitet som muligt .
Det ville vre en hjlp , hvis De kunne tilkendegive en holdning hertil , som kunne lette vores beslutning kl . 12 .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="FR" NAME="Bers">
Fru formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , jeg ved ikke , om der vil opst en srlig Tampere-indstilling .
Men jeg er under alle omstndigheder nsten overbevist om , at Tampere vil udgre et vigtigt skridt i arbejdet med at udvikle et EU for borgerne , hvilket vi fra nu af skal kmpe beslutsomt for .
P omrdet med frihed , sikkerhed og retfrdighed , som vi strber mod at oprette , er det disse tre begreber , der tller , og Tampere behandler dem alle tre .
Dermed , hr. kommissr , er det fra nu af Deres meget vigtige ansvar at srge for at udvikle dette kontrolskema .
De holder roret i Deres hnder , og det venter vi os meget af .
<P>
Hvad angr de grundlggende rettigheder , er oprettelsen af et forum , hvor Parlamentet kan give sit bidrag til at udarbejde et charter , et element , men dybest set nsker vi forhandlinger , for efter vores mening br dette charter have direkte virkninger . Det vil sige , at borgerne skal kunne appellere til Domstolen , og dette charter br omfatte nye rettigheder til EU ' s borgere i det 21. rhundrede .
<P>
Hvis man indarbejder det , man kunne kalde en strategi for en samordnet udvikling p immigrationsomrdet - hvilket igen vil sige , at man erkender , at man for at lse immigrationssprgsmlet m g direkte til angreb p de rsager , der ligger til grund for flygtningefnomenet - tror jeg , Tampere udgr et vsentligt skridt .
Det markerer ogs et vsentligt skridt fremad med hensyn til at anerkende , at borgere fra tredjelande har ret til statsborgerskab , og dette er en vigtig etape .
Vi tror ogs , at det franske , tyske og britiske bidrag i denne kamp om ret til asyl og immigration giver os elementer , som det er ndvendigt at tage strre hensyn til .
<P>
P det retlige omrde lgger vi srlig vgt p den gensidige anerkendelse af civil- og strafferetlige domme .
Dette er for os afgrende , for bagved ligger kendsgerningen om et borgernes EU , hvor retten til at have en familie ogs kan udvikle sig til en ret for par af forskellige nationaliteter og ikke udelukkende en kilde til vanskeligheder .
Derfor opfordrer vi Dem , hr. formand for Rdet , til hurtigt at integrere Bruxelles II-konventionen , for der er tale om en ndsituation og et retsinstrument , som mange familier venter p .
<P>
Dernst - og det kan ikke undre Dem - tillgger vi her i Parlamentet demokratiske procedurer en helt speciel betydning .
Derfor beder vi om , at de lovgivningsprocedurer , der er nvnt i Amsterdam-traktaten , ikke bliver udvandet .
Vi beder endvidere om , at disse sprgsml i det politimssige og retlige samarbejde p det strafferetlige omrde i fremtiden gennemfres p EU-plan .
<P>
Hvis der endelig findes en Tampere-indstilling , beder vi om , at Amsterdam-traktatens afsnit IV gennemfres fr tiden .
Vi vil opfatte dette som en garanti for , at alle parter har vist deres gode vilje .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="FI" NAME="Wuori">
Hr. formand , mdet i Tampere var vel i sig selv en milepl , hvad angr fremskridt hen imod en intensivering af samarbejdet og en forstrkning af solidariteten mellem regeringerne .
Da den konkrete vilje frst og fremmest vgtedes p delomrdet sikkerhed , kan man sige , at vejen herfra og frem er en smule usikker , og gangen kan vre lidt halt , alts uafbalanceret .
Resultatet skal derfor trods mange positive tegn vurderes som vrende mest en opholdssejr med hensyn til de grundlggende rettigheder og menneskerettighederne .
Vi skal vre meget vgne over for de videre forberedelser , som br vre bne .
Vejen til Tampere var meget mrk .
Vi har brug for mere lys , mehr Licht !
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="FR" NAME="Sylla">
Hr. formand , kre kolleger , i Tampere blev det besluttet at udarbejde et EU-charter for grundlggende rettigheder .
<P>
Det kan betragtes som et vsentligt fremskridt , at man vil rdfre sig med UNHCR , hvad angr immigrations- og asylpolitikken .
Jeg beklager , at de organisationer , der forsvarer menneskerettighederne og bekmper racismen , samt arbejdsmarkedets parter fra nu af er udelukkede fra at udarbejde dette charter .
Jeg vil gerne her personligt udtrykke min respekt for disse mnd og kvinder .
Deres ildhu og arbejde p omrdet har gjort det muligt at genskabe et socialt sikkerhedsnet og trnge racismen , hadet og foragten i hverdagen tilbage .
<P>
Kobler vi disse livskraftige styrker til , nr vi begynder at behandle immigrations- og asylsprgsml , vil vi kunne undg at fre en afstumpet debat .
Arbejdslshed , usikkerhed og immigration bliver alt for ofte blandet sammen .
Det er uacceptabelt , nr man i dag kan hre , at man via Eurodac vil registrere fingeraftryk fra asylansgere og mindrerige , og nr man begrunder det med , at det er lettere end at tage deres dna , er det p kanten af det forstelige .
<P>
Man skal tvrtimod give dem lige rettigheder og behandle indvandrere som fuldgyldige borgere .
Dette glder for familiesammenfringer , i kampen mod diskrimination , hvad angr bolig , arbejde , fritid og ubetinget ret til statsborgerskab .
I lyset af de ydmygelser , der dagligt begs imod indvandrere , er det retfrdigt og normalt at give dem stemmeret .
Hvis man endelig legaliserede de illegale indvandrere og dermed fjernede den dobbelte straf , ville charteret f fuld mening .
<P>
Der blev , hvis De tillader , sagt en ekstremt vigtig stning i Tampere .
Dette charter skal over for ekstremistiske krfter garantere ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="EN" NAME="Holmes">
Hr. formand , de sprgsml , der blev behandlet p Tampere-topmdet , ligger naturligvis alle ordentlige og lovlydige folk meget p sinde : asyl , indvandring , grnseoverskridende kriminalitet og ikke mindst de kle narkobaroners drbende narkosmugling .
Ligesom sygdom kender kriminalitet heller ingen grnser .
Der findes derfor ingen god grund til at modstte sig , at stats- og regeringscheferne diskuterer disse sprgsml , sdan som det skete i Tampere .
Der er imidlertid grund til at mane til forsigtighed .
Mange mennesker i Det Forenede Kongerige frygter , at disse sprgsml og de dle udtalelser er endnu et skjult magtspil udfrt af EU og dens institutioner .
<P>
Vi har set det hele fr . Frst problemet , der er bde relevant , offentligt og aktuelt , derefter mdet og sidenhen lsningen .
Og lsningen er altid den samme uanset problemet .
Mere magt til EU og dens udemokratiske institutioner .
Sprgsmlet om asyl , indvandring , grnseoverskridende kriminalitet og retspleje pvirker de grundlggende menneskerettigheder og de individuelle borgerlige frihedsrettigheder .
<P>
Vi overvejer at lgge endnu mere magt over i hnderne p EU og de uvalgte bureaukrater , s de kan overtage kontrollen med vores frihedsrettigheder - den samme forsamling , der gav os de uvurderlige fordele ved den flles landbrugspolitik og den flles fiskeripolitik .
Begge ordninger er rene katastrofer .
Britiske fiskere og landmnd er nu martyrer for Den Europiske Unions uimodstelige ambition .
Inden vi overhovedet overvejer at overdrage mere magt til Den Europiske Union , skal vi derfor forholde os til dens tidligere aktiviteter og fiaskoer .
Fiskeri og landbrug har vret underlagt de mest gennemprvede politikker : politikker , der er afprvet nsten til destruktion .
<P>
Vi br glemme teorien , kre kolleger .
Glem de dle udtalelser , og se p flgerne .
Hvis der blev uddelt priser for retorik , ville EU vre i verdensklasse .
Men nr det handler om resultater og effektivitet , ligger EU helt i bunden .
Der er en stor og uoverstigelig klft .
Hvad angr frihedssprgsml , kan EU ikke engang styre fiskeriet eller srge for vores landmnd .
Hvorfor skulle vi lgge vores frihed og sikkerhed i hnderne p EU ?
Vi kan opn langt mere ved at udnytte de eksisterende nationale institutioner og en international organisation ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="FR" NAME="de Gaulle">
Hr. formand , general de Gaulle sagde , at en god politik ikke er en politik af dle flelser .
<P>
I den forbindelse markerer Tampere en ny etape , nr det glder om at ngte at se realiteterne i jnene .
Man kan lse i referatet fra dette mde , at EU ' s befolkningers srlige karakteristika reelt vil blive oplst i en slags global smeltedigel , hvor gstearbejderes rettigheder og pligter br svare til EU-borgernes , og tredjelandes borgeres status skal tilnrmes den , borgere i medlemsstaterne har , og dette skal ske i forhold til et skaldt princip om ikkediskrimination .
<P>
Alle disse dle flelser har benbart kun til forml at forge strmmen af indvandrere yderligere , hvilket vil sige arbejdslsheden og usikkerheden .
En realistisk immigrationspolitik br tvrtimod best i at gre situationen vanskelig for gstearbejdere i EU ved isr at fjerne enhver form for socialhjlp - hvilket i vrigt er den politik , USA ' s Kongres frer - ved at formindske den konomiske sttte til de lande , der opfordrer til immigration og ved systematisk at organisere en afvisning ved grnsen .
<P>
Men for at kunne gre det m vi bryde med den ambivalente ideologi og revse de medier , der som tv-kden ARTE formidler denne ideologi , og helt generelt ikke lngere vre bange for vores sociale og kulturelle overlegenhed .
Vi kan ikke bre hele verdens elendighed p vores skuldre , visse gruppers manglende evne til at organisere sig eller tidligere koloniers hvntrst .
Det er naturligt , at grupper af mennesker forsger at dominere andre .
Det er op til os - befolkningerne i Europa - at vre de strkeste i denne kamp .
Hvis vi ikke frer denne kamp , vil Europa som enhver organisme , der ophrer med at kmpe , forsvinde i mangfoldigheden .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="ES" NAME="Hernndez Mollar">
Hr. formand , med Rdet i Tampere har den europiske integration taget et stort skridt fremad .
Det drejer sig ogs - og det glder mig som spanier - om en sttte af det initiativ , som den spanske regeringsleder , Jos Maria Aznar , tog til dette topmde .
De europiske borgere er meget opmrksomme p , at friheden til bevgelighed ikke m vre ensbetydende med den fri bevgelighed for personer , der udnytter den til at rette anslag mod deres sikkerhed .
Hverken terrorister , narkosmuglere , menneskesmuglere eller andre forbrydere m kunne bevge sig frit i det europiske omrde i ly af politimssige og retlige hindringer .
<P>
Jeg synes , at afskaffelsen af den formelle udleveringsprocedure for s vidt angr personer , der unddrager sig retsforflgning efter at vre blevet endeligt domfldt , er en god nyhed for kampen mod terrorismen , selvom Parlamentets beslutning ikke siger det .
Jeg mener ogs , at Kommissionen i den nye nd fra Tampere og som tilsynsfrende med Fllesskabets retssystem burde f gennemfrt direktiverne om hvidvaskning af penge , hvis manglende gennemfrelse forhindrer effektivt retligt samarbejde , f.eks. i Gibraltars tilflde .
<P>
Ligeledes br Rdets udtalte vilje til at bekmpe netvrk til ulovlig indvandring hurtigst muligt fres ud i livet med knusende og effektive politiske og retlige aktioner .
Gibraltarstrdet og Andalusiens kyster er tavse vidner til menneskers tragiske dd .
Ikke s meget som n dd til , hr. formand for Rdet .
Ikke s meget som n dd til .
<P>
Formanden for Rdet har ogs talt om partnerskab med hjemlandene gennem handlingsplaner .
Jeg hber , at Rdets formandskab i fremtiden giver Parlamentet flere oplysninger om indholdet af disse .
Jeg beder Dem , hr. formand for Rdet , om strre klarhed og gennemskuelighed p dette omrde .
Vi vil have kendskab til tidsfristerne for handlingsplanerne , den finansielle ramme for dem og Kommissionens ansvar i forbindelse med disse planer .
<P>
Og endelig , hr. formand for Rdet , forstr jeg ikke , hvordan man vil forge mandatet til at tage initiativ til andre handlingsplaner , nr de nylig vedtagne ikke engang er blevet ivrksat .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="ES" NAME="Terrn i Cus">
Hr. formand , resultaterne af topmdet i Tampere er et grundlggende positivt signal for borgerne i Den Europiske Union , fordi de bringer sprgsml op , som har indflydelse p os alle , men isr fordi de bner for ivrksttelse af nogle politikker , som borgerne selv stiller krav om .
Jeg vil opfatte Tampere som et udgangspunkt , som en dr , der bnes og viser os en vej , som vi kan flge i de kommende mneder , for der er nogle ting , som jeg stadig sprger mig selv om , og jeg hber at de bliver afklaret hen ad vejen .
<P>
Hvad angr bekmpelse af kriminalitet og skabelse af et omrde med retfrdighed , mener jeg , at vi har gjort fremskridt , og at det er positivt .
Men jeg vil isr koncentrere mig om sprgsmlet om emigration .
Jeg synes ogs , at det har vret positivt at erkende behovet for en flles asylpolitik , men vi har brug for en finansiering , som understtter den .
Vi m ligeledes erkende , at indvandringen er en kendsgerning .
Jeg hber , at vi i de kommende dage fr flere oplysninger om , hvad Rdet har til hensigt , og om , hvordan de foranstaltninger , der blev truffet i Tampere , skal fres ud i livet .
<P>
Jeg synes , at de vedtagne handlingsplaner er interessante .
Denne " mellemsjlepolitik " skaber muligheder , som kan fre til positive resultater , men den fr mig ogs til at spekulere p , hvem der skal udfre disse handlingsplaner , og hvordan de skal udfres , og om Rdet vil give os oplysninger om resultaterne af den , som allerede er ivrksat , nemlig handlingsplanen for Irak .
<P>
Jeg synes ogs , at det er vigtigt at bekmpe ulovlig indvandring .
Men jeg mener , at vi for at kunne bekmpe den ulovlige indvandring m gre det mere interessant at henvende sig til et af Unionens konsulater end at henvende sig til en smuglerbande .
Hvis vi vil gre en ende p skndselen med de dde ved vores grnser , som hr . Hernndez Mollar sagde , m vi skabe en gte flles indvandringspolitik - som vi ikke har set i Tampere - skabe nye initiativer og sikre , at de mennesker , der lever i Unionen , har lige rettigheder .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="FR" NAME="Krivine">
Hr. formand , ud over de mange smukke ord , vi lige har hrt , mener jeg , det er tydeligt , at elefanten fra Tampere har barslet med en mus .
Den eneste beslutning , der blev godkendt , var at beslutte p et senere tidspunkt at vedtage en beslutning for at lse de opstillede problemer .
<P>
Og dog befinder vi os i en ndsituation .
Mens alle staterne i Tampere svor p deres respekt for menneskerettighederne , sendte den belgiske regering med militrets hjlp og med charterfly adskillige snese sigjnere tilbage til Slovakiet .
P grund af ndringer i loven lever tt ved 70.000 immigrerede i Frankrig hemmeligt og uden opholdstilladelse .
I Paris-omrdet Saint-Denis har seks af dem nu sultestrejket i mere end 30 dage .
<P>
Sprgsmlet er stadig det samme : Hvordan kan vi tvinge medlemsstaterne til at respektere indvandreres og asylansgeres vrdighed og rettigheder ?
Dette betyder konkret retten til at bevge sig frit , stemmeret , ret til familiesammenfring , afskaffelse af den dobbelte straf , legalisering af personer uden opholdstilladelse og slut med enhver form for racistisk diskrimination .
Udgangspunktet i Tampere er derfor drligt .
I stedet for at harmonisere de undertrykkende love i et EU , der mere og mere minder om et fort , br vi p EU-niveau indfre reelle statutter og reelle rettigheder for indvandrere og asylansgere .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="EN" NAME="Kirkhope">
Hr. formand , alle - specielt jurister som jeg selv - gr ind for retfrdighed og borgerlige rettigheder .
Ethvert nuvrende eller kommende medlem af EU br allerede have retssystemer til beskyttelse af deres borgere baseret p deres egen sdvaneret , prcedens og lovgivning .
Den tredje sjle er et vigtigt opbevaringssted for nationale kompetenceomrder , der er opnet gennem en historisk udvikling , og som afspejler landenes forskellige kulturelle og sociale historie .
Jeg mener , at nedrivningen af denne sjle er en stor og tragisk fejl , netop nu hvor der er allermest brug for den .
<P>
Hvad angr forslagene om indvandring og asyl , var jeg indtil 1997 den minister i Det Forenede Kongerige , som sdanne sprgsml hrte under .
P baggrund af mine erfaringer vil jeg sige , at ukontrolleret flytning af personer p verdensplan i de kommende 20-30 r - uanset om flytningen skyldes konomi eller klima - udgr en stor trussel mod god orden og demokrati .
<P>
Jeg gr helt klart ind for EU-borgernes frie bevgelighed , hvor der findes juridisk status , men hvad med ansgerlandene og deres grnser - skal de overtage beskyttelsen af EU i henhold til Schengen ?
Er vi helt tilfredse med disse ordninger , og blev de egentlig behandlet p Tampere-topmdet ?
Hvad mener vores tyske venner ?
Hvad mener de almindelige vlgere i Yorkshire eller i Brentwood i Det Forenede Kongerige ?
Tildelingen af asyl er en kostbar gave , der ikke skal misbruges , sdan som det desvrre alt for ofte er tilfldet .
FN ' s konvention af 1951 var klar : Den skulle anvendes til punkt og prikke , men den skulle ikke erstattes eller omgives af nye forordninger , hvilket efter min opfattelse kan give anledning til strre forvirring .
<P>
Hvis vi skal vre generse eller udvise sund fornuft , er det afgrende , at vi ogs er bestemte .
Jeg beklager , at disse emner ikke blev behandlet med den ndvendige myndighed i Tampere .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="EL" NAME="Karamanou">
Hr. formand , der hersker ikke nogen tvivl om , at topmdet i Tampere er et kvalitativt spring hen imod den europiske integration , og hertil har det finske formandskabs bidrag vret stort . Jeg vil derfor gerne komplimentere det finske formandskab varmt .
Topmdet i Tampere har vist , at Unionen besidder den politiske vilje til at udstikke flles politikker om emner , som har direkte forbindelse med hverdagen , ssom en styrkelse af borgernes sikkerhedsflelse gennem en effektiv bekmpelse af organiseret kriminalitet , isr inden for narkotikaomrdet , hvidvaskning af penge og slavehandel , gennem retssamarbejdet og den gensidige anerkendelse af beslutningerne .
<P>
Personligt kunne jeg godt tnke mig en flles europisk familieret samt yderligere styrkelse af fronten mod racisme , nationalisme og fremmedhad .
En beskyttelse af de fundamentale rettigheder hos alle uden undtagelse , der lever inden for EU ' s grnser , er en absolut betingelse for skabelsen af et flles omrde med frihed og retfrdighed .
Jeg anser den srlige omtale af det grsk-italienske memorandum om en styrkelse af samarbejdet i Adriaterhavet og Det Joniske Hav med henblik p at bekmpe den organiserede kriminalitet for positiv .
<P>
Men Rdet var ikke modigt nok til at blive enigt om udviklingen af et flles europisk asylsystem og en flygtningefond , sdan som Europa-Parlamentet og Kommissionen havde foreslet , idet der ikke blot skulle vre tale om en konvergens af regler og procedurer .
Man kan stadig se svagheder i skitseringen af Unionens strategi til at behandle de sociale rsager til udvandring samt til at yde hjlp i oprindelseslandene for at formindske presset mod EU .
<P>
Til sidst , hr. formand , tillad mig at udtrykke en betnkelighed gennem et sprgsml .
Er De af den mening , at der virkelig startede en femrig proces i Tampere , som vil fre til en forstrkelse af Unionens demokratiske og politiske karakter , eller som vil fre til , at den ikke lngere er som et uindtageligt fort for alle slags forfulgte p jorden ?
Til december 2001 , med den mellemliggende vurdering , tror jeg , at vi vil vre i stand til at bedmme kursen efter at vre blevet klogere .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="IT" NAME="Fiori">
Hr. formand , mlet med Det Europiske Rd i Tampere var at lgge grunden til oprettelsen af et europisk omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed , og det er et vigtigt ml , fordi det drejer sig om de vrdier , som vores vestlige samfund bygger p .
Vi venter sledes utlmodigt p , at hensigtserklringerne bliver fulgt op af nogle egentlige og konkrete politiske retningslinjer .
F.eks. er de europiske befolkninger efterhnden enige om , at det er ndvendigt at indfre en flles indvandrings- og asylpolitik .
Mlstningen m vre at f en ben og sikker Europisk Union , der opretter partnerskaber med de lande , som indvandringsstrmmene kommer fra , samt individuelle flles udviklingspolitikker med hjemlandene og de midlertidige opholdslande .
Det er i frste omgang ndvendigt med et flles europisk asylsystem med nogle flles minimumsbetingelser for modtagelsen , og derefter skal der indfres en flles status for asylmodtagerne .
<P>
Jeg er bekymret over , at man samtidig med de flles bestemmelser ikke fastlgger nogle reelle solidaritetsforanstaltninger mellem medlemsstaterne , nr dette er ndvendigt for at imdeg ndsituationer , ssom tilfldet med den massive strm af borgere fra Albanien eller Balkan til Italien p grund af den politiske krise i disse lande .
Tnk p Middelhavet i almindelighed og srligt p Adriaterhavet , som udgr en ydre grnse til Unionen og ikke kun til Italien .
Opfordringen til Kommissionen om at overveje muligheden for at opfre en reserve p budgettet i den henseende er vigtig , men det er stadig alt for lidt . Det er nemlig ndvendigt , at Den Europiske Union i sin helhed tager sig af den meget store tilstrmning af indvandrere fra lande uden for EU ved hjlp af en strk og solidarisk indsats over for de lande , der er mest udsat for denne tilstrmning , navnlig Italien .
En solidarisk indsats og en bedre kontrol med indvandringsstrmmene er vigtige redskaber i kampen mod organiseret kriminalitet og isr mod handlen med mennesker .
Problemet med kvinder og brn , der udnyttes og tvinges ud i prostitution , og disse miljers forbindelse til narkotikahandlen er ikke bare et stort problem for den offentlige sikkerhed , men ogs - set ud fra et menneskeligt synspunkt - en dramatisk og trist kendsgerning , der krver et klart indgreb fra vores side .
<P>
Alle disse aktioner - og flere endnu - der vedrrer EU-borgernes sikkerhed , skal ivrksttes med fuld respekt for de grundlggende rettigheder for dem , der bor p Unionens omrde , for hjrnestenen i det kommende omrde med frihed og sikkerhed er netop de grundlggende rettigheder , og dem m man ikke give afkald p .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="NL" NAME="Van Lancker">
Hr. formand , kre kolleger , hvis n ting er lykkedes i Tampere , er det flgende : Medlemsstaterne er erindret om , at de har undertegnet sdan noget som Amsterdam-traktaten .
Jeg m rligt sige Dem , at det var absolut ndvendigt , for vi skulle oprette dette omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed .
Naturligvis ville Parlamentet have haft mere vidtgende europiske forpligtelser p topmdet i Tampere , men jeg m rligt sige Dem , at nr disse vigtige temaer nu alligevel str p den europiske dagsorden med en pointtavle , med en tydelig opgave for Kommissionen og sledes ogs en rolle for Europa-Parlamentet , er dette en udmrket sag , som jeg gerne vil lyknske formandskabet og frem for alt ogs Kommissionen med .
<P>
Jeg vil alligevel fremstte to kritiske betragtninger i forbindelse med resultatet . Frst og fremmest med hensyn til borgernes rettigheder .
Det er godt , at topmdet endelig har besluttet , at alle borgere fra Den Europiske Union skal have samme rettigheder , ogs de , som ikke har en af de europiske landes nationaliteter .
Et europisk borgerskab kan imidlertid ikke vre baseret p udelukkelse og diskriminering .
Jeg hber derfor , hr. formand for Rdet , at Kommissionen vil f en opgave af Rdet ved den nrmere udarbejdelse af disse rettigheder for tredjelandsborgere og vil lse denne i den bredeste betydning med respekt for ikkediskrimineringsprincippet , ogs nr det drejer sig om stemmeretten , ogs nr det drejer sig om retten til at leve i en familie , og ogs nr det drejer sig om retten til fri bevgelighed for personer , selvom topmdet er tavst p alle sprog med hensyn hertil .
<P>
For det andet forekommer asyl- og immigrationspolitikken mig stadig at vre uligevgtig .
Dels mellemstatslige foranstaltninger , der kan gennemfres jeblikkeligt gennem handlingsplanerne , men hovedsageligt med henblik p beskyttelse af indvandrere , dels opgaver for Kommissionen , flles asylpolitik og beskyttelse af asylsgere .
P min gruppes vegne vil jeg gerne opfordre til , at principperne i Genve-konventionen i alle dens aspekter fuldt ud vil glde i de to aspekter af immigrationspolitikken , og at Kommissionen og Parlamentet fuldt ud inddrages i alle aspekter .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="SV" NAME="Cederschild">
Hr. formand , formlet med Tampere-mdet var at konkretisere de foranstaltninger , som er ndvendige for at skabe et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed .
Kommissionen fik bl.a. til opgave at oprette en resultattavle som sammenligningsmodel over gennemfrt implementering .
Det er et godt initiativ , som ogs vil tydeliggre , inden for hvilke omrder Kommissionen skal tage nogle initiativer .
Det er imidlertid et vurderingsinstrument og kan kun i begrnset omfang n mlet - en Union af retssikkerhed .
Sammen med styrkede grundlggende rettigheder kan resultattavlen fungere som retlige konvergensregler med retlige ml og garantier .
<P>
For at et omrde skal kunne betegnes som et retsomrde , krves der retssikkerhed .
For at man kan mle , hvor langt medlemsstaterne er kommet , skal der opstilles kriterier og udarbejdes effektive mlemetoder .
Det drejer sig om at kunne sammenligne retssystemer og lave forbedringer .
<P>
For at man skal kunne se forskellene og for at opn frivillig harmonisering gennem pres fra gruppen , br sammenligningerne offentliggres i form af en resultattavle , som er tilgngelig for alle .
Dette kan medvirke til at skabe det plidelige retsomrde i hele Unionen , som er forudstningen for , at borgerne kan bevge sig frit , trygt og sikkert .
<P>
Det gensidigt accepterede princip i Tampere skal dog i fremtiden suppleres med en vis harmonisering ogs inden for strafferetten .
P topmdet blev der ogs taget initiativ til at styrke retsstillingen for ofre for forbrydelser og sikre borgernes adgang til retsvsenet .
Jeg s gerne , at man ogs havde opfordret medlemsstaterne til at indfre nationale fonde for voldsofre for at kunne garantere de samme konomiske forudstninger for sttte til voldsofre .
Ofrene br have materiel , konomisk , psykologisk og social sttte gennem statslige , frivillige og individuelle ordninger i hele unionen .
<P>
Jeg vil slutte med at rette en srlig tak til Kommissionens og kommissr Vitorinos konstruktive indsats p topmdet .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="NL" NAME="Swiebel">
Hr. formand , den store nyhed p topmdet i Tampere har vist sig at vre en politisk vilje til at n frem til en flles europisk politik .
Kommissionens og denne kommissrs politiske rolle er i den forbindelse styrket .
Endvidere er vsentlige udgangspunkter atter blevet bekrftet ssom retten til at sge om asyl og bekmpelsen af racisme og diskriminering .
Alt dette er bestemt en fordel .
Alligevel er det et sprgsml om , at man skal se det , fr man tror det .
<P>
De beslutninger , der er truffet , skal stadig have konkret indhold , og nogle politiske muligheder klarede den ikke .
Det planlagte flles europiske asylsystem er stadig langt fra tanken om en integreret europisk politik .
Byrdedeling mellem medlemsstaterne er stadig tabu .
En europisk immigrationspolitik som sdan er forelbig ikke realistisk .
Der er hjst tale om en politik , der sger at modvirke indvandring .
Og hvordan Rdet prcist forestiller sig en forbedring af tredjelandsborgeres rettigheder , m vi endnu afvente .
<P>
P alle disse omrder br Kommissionen g i spidsen med henblik p en nrmere udarbejdelse af dagsordenen , og Parlamentet skal sttes i stand til at spille den rolle , der tilkommer det .
Ved samarbejdet p det strafferetlige og civilretlige omrde er princippet om gensidig anerkendelse gjort til det centrale i strategien .
Det lyder beskedent , men det er sandsynligvis et klogt valg ogs i betragtning af den manglende tro og den modvilje , som denne udvikling stadig synes at fremkalde i juridiske fagkredse .
Der er stadig meget missionsarbejde at udfre .
<P>
I denne sammenhng er oprettelsen af Eurojust et dristigt initiativ .
Derfor er det ekstra rgerligt , at aspektet med hensyn til den parlamentariske kontrol er fejet ind under gulvtppet .
<P>
Endelig er der fllesskabspagten om de grundlggende rettigheder .
Nu , hvor det er besluttet , hvordan det forum , som skal udarbejde fllesskabspagten , skal sammensttes , er det p hje tid at faststte , hvilken status dette dokument skal have .
Rdet har hidtil ladet det vre uklart .
Hvis denne fllesskabspagt skal have nogen mervrdi , skal den blive bindende ret , som EU-borgerne kan anvende .
Med henblik herp skal den optages i traktaterne .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , jeg er taknemmelig for , at Parlamentet den 3. april sidste r med stort flertal vedtog min betnkning om udvidelsen mod st og den indre sikkerhed . Det blev dengang besluttet at oprette et europisk akademi for indre sikkerhed .
Jeg er meget lykkelig over og taknemmelig for , at Rdet i Tampere har frt denne beslutning ud i livet med oprettelsen af den europiske politiuddannelse . Det glder mig ogs , at hr .
Vitorino i mandags i Udvalget om Borgernes Frihedsrettigheder , Retsvsen og Indre Anliggender meddelte , at Kommissionen snart vil fremlgge en undersgelse om den konkrete virkeliggrelse af dette projekt . Jeg mener faktisk , at hvis vores politi uddannes i fllesskab i europisk nd , og hvis , som forudset i beslutningen , ogs ansgerlandenes politi fra begyndelsen af inddrages - ogs dette gr tilbage til Parlamentets forslag - tager vi et vigtigt , konkret skridt mod et Europa med retfrdighed og indre sikkerhed .
Jeg ville vre meget taknemmelig , hvis dette akademi kunne blive placeret i grnseomrdet mellem EU og ansgerlandene , f.eks. i det stbayerske omrde .
Her findes der allerede et omfattende praktisk samarbejde p det politimssige omrde , som s at sige kan udnyttes med henblik p dette projekt .
<P>
En anden ting vil jeg gerne komme ind p .
Jeg mener , at det er godt , at Rdet har skitseret den fremtidige udvikling for en flles asyl- og flygtningepolitik , men jeg er i modstning til en del kolleger ikke s ked af , at vi stadig har nogle skridt at g , fr vi nr dette ml , for der mangler stadig nogle helt vsentlige komponenter .
Jeg skal her frst og fremmest kritisk notere , at der stadigvk ikke foreligger nogen byrdedeling angende antallet af personer , og det ser endda ud til , at denne byrdedeling nu ligger langt ud i fremtiden .
Men jeg mener , at en flles asyl- og flygtningepolitik uden denne byrdedeling kan sammenlignes med et stort tag , som opfres med kun n enkelt brende mur ude ved kanten .
Dette tag ville uvgerligt styrte sammen .
Jeg anser en flles asylpolitik uden en fast fordelingsngle for fuldstndig utnkelig .
Derfor br vi udnytte tiden og her konkret f indhentet det forsmte .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="DE" NAME="Gebhardt">
Hr. formand , kre kolleger , vi kan juble over eller acceptere resultatet af topmdet i Tampere , eller vi kan anse det for mangelfuldt .
Uanset hvordan vi betegner resultatet , var og er topmdet i Tampere under alle omstndigheder vigtigt .
Det er vigtigt , fordi det betyder et skridt hen imod et flles europisk retligt omrde .
Retningen er rigtig .
Men med det store ml om et flles retligt omrde for je drejer det sig ved Tampere kun om et lille skridt p en lang vej .
Befolkningerne i Europa forventer mere .
De forventer , at der tages strre skridt og frem for alt engagerede skridt i hurtig rkkeflge ad denne vej .
Det er min overbevisning , at de ogs har et krav p dette .
<P>
Borgerne kan klart krve , at de i hver enkelt medlemsstat i Den Europiske Union har samme ret til sikkerhed , beskyttelse og tryghed .
De kan forvente , at de i et naboland ikke m tage til takke med hjlp fra et andet , for dem fremmed retssystem .
Dette krav opfyldes ikke ved mere eller mindre hjtidelige foranstaltninger p topplan .
Ligesom der ikke bliver fred , blot fordi man ikke griber til vben , skabes der heller ikke et flles europisk retligt omrde ved , at en hndfuld regeringer tilkendegiver deres gode vilje .
Viljen til retligt samarbejde skal flges op af faste bestemmelser for samarbejdet .
Det klarer Rdet og regeringerne ikke alene .
Parlamentet skal hjlpe dem med det .
Rdet br vide , at vi i de menneskers interesse , som vi som parlamentsmedlemmer reprsenterer , er parate til og ogs vil gre dette .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="PT" NAME="Coelho">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , rede medlemmer , den 15.-16. oktober blev der i Tampere taget vigtige skridt hen imod skabelsen af et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed inden for EU .
<P>
I kontrast til den opfattelse , at EU kun eller frst og fremmest skal vre af konomisk karakter , har Rdet i forlngelse af det , som Parlamentet allerede lnge har gjort sig til talsmand for , rettet blikket mod borgerne , deres ret til fri bevgelighed , deres sikkerhed og ret til retfrdighed , rettigheder , som ikke blot skal anerkendes for EU ' s borgere , men for alle , der af forskellige rsager regelmssigt befinder sig p vores omrde .
Man er blevet enige om prioriteringer og politiske retningslinjer , og Kommissionen br fremlgge forslag til en resultattavle , en evaluering af de fremskridt , der opns , og af hvorledes man overholder de frister , der er fastsat i Amsterdam-traktaten , i handlingsplanen fra Wien og i sluterklringen fra dette mde i Det Europiske Rd . Dt var et sagligt initiativ , der lover gode resultater , og som ogs skyldtes kommissr Antnio Vitorinos engagerede indsats , hvilket han skal have tak for .
<P>
Det er rigtigt , at der bliver mere samarbejde , og at der var omrder , hvor det ikke var let at n til enighed , f.eks. at oprette Eurojust , der skal trde i kraft i slutningen af r 2001 , at styrke Europol og at oprette en europisk politiskole .
Det skal imidlertid erkendes , at man i stedet for harmonisering og ensartethed generelt foretrak forenelighed , konvergens og tilnrmelse af gldende praksis i de 15 medlemsstater .
P denne mde blev hovedvgten lagt p konvergens og p flles regler for asylprocessen , p at skabe - om end kun i konturer - et finansieringsredskab til situationer , hvor der skal gives flygtninge midlertidig beskyttelse , et tttere retligt samarbejde , gensidig anerkendelse af retsafgrelser osv . Principperne er lagt fast , og de er alt i alt positive .
Nu afventer vi de beslutninger og initiativer , der skal til , for at vi kan give pincipperne et konkret indhold .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="ES" NAME="Palacio Vallelersundi">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , ved lukningen af Parlamentets talerliste er der en ting , der slr mig : De har talt om nden fra Tampere , og jeg mener ogs , at der er signal fra Tampere .
Et kraftigt signal fra Tampere om , at Europa ikke lngere blot er et marked , og om at den europiske borger ikke blot er en forbruger og en arbejder . At borgeren , som borger i enhver forstand , med alle sine bekymringer , med alle sine behov , med alle sine krav er centrum for den europiske integration .
<P>
Og jeg synes , at det er vigtigt at samle op p det , som er blevet sagt her , ved at signalere noget , der efter min mening symboliserer denne fremhvelse af borgeren .
<P>
I Tampere er der sket en nsten forfatningsmssig ndring , for Rdet har givet Kommissionen mandat til p eget forslag at fastlgge flles bestemmelser for indrejse og ophold , for mindre sager og for mange andre sprgsml .
<P>
Dermed gr man fra en delt initiativret til en initiativret , der er forbeholdt Kommissionen .
Jeg synes , at det er enormt vigtigt set ud fra den europiske integrations synspunkt .
<P>
I de sidste sekunder af denne forhandling er det vigtigt for mig at fremhve den retlige struktur , det faktum , at borgeren ud over sikkerheden , ud over politiet , ud over bekmpelsen af kriminalitet , nsker at vide , at retfrdigheden er deres et hvilket som helst sted i Europa , at de ved enhver domstol mdes med retfrdighed .
Det er et andet af de vigtige signaler fra Tampere .
Hr. kommissr , De har sagt , at der mangler meget i Tampere , og det er rigtigt .
Men der er - som franskmndene siger - du pain sur la planche .
De har mindst 15 yderst vigtige mandater at g videre med .
<P>
I Parlamentet forventer vi , at de forslag meget snart fremsttes .
<SPEAKER ID=39 NAME="Lipponen">
Hr. formand , rede medlemmer af Parlamentet , jeg takker for Deres indlg , de har vret meget konkrete .
Jeg vil bruge Deres dyrebare tid til frst at kommentere et par almene aspekter , s til en detaljeret besvarelse og til sidst til behandling af fortsttelsen , ivrksttelsen og opflgningen .
<P>
Jeg synes , at det sidste indlg af Palacio Vallerlersundi var meget betydningsfuldt , fordi det her blev fremhvet , at vi skal vre ambitise i vores mlstninger .
P den ene side var f.eks. Holmes i sit indlg bekymret over , at der gres for hurtige fremskridt med hensyn til harmonisering af lovgivning og administrationsprocedurer .
Problemet i Tampere var , at retlige og indre anliggender alt i alt er et meget konservativt omrde .
Ligeledes er der bekymringer om , at de nationale procedurer skal ndres for hurtigt .
P den anden side har vi et reelt behov for f.eks. ved bekmpelse af kriminalitet bde at effektivisere politisamarbejdet og bringe lovgivninger tttere p hinanden .
I vores lovgivning har vi f.eks. ikke en ensartet definition af , hvad organiseret kriminalitet er .
Proceduren her er en metode fra det indre marked , nemlig den , at vi ser pragmatisk p , hvor vi skal gre fremskridt med udgangspunkt i problemet .
En gensidig anerkendelse af domme er n handlemde , og den anden er , at vi overvejer behovene for harmonisering af lovgivningen .
<P>
Jeg behandler frst Eurojust og den europiske anklagemyndighed .
Eurojust i sig selv sigter mod , at der ikke udelukkende dannes netvrk mellem anklagemyndighederne , men at det ogs kommer dertil , at der kan pbegyndes undersgelser og aktiviteter i undersgelsesteamene .
Sprgsmlet om en anklagemyndighed , som handler i Fllesskabets interesse , blev frst i slutfasen fremlagt af Kommissionen .
Det drejer sig ikke helt om det samme sprgsml , fordi der navnlig er tale om lovovertrdelser , som begs inden for Fllesskabet , og som Fllesskabet har en konomisk interesse i .
Dette har forbindelse med de sager , som blev behandlet i forret , men det kan vi sikkert komme tilbage til .
<P>
Hvad angr Europol , er der her udtrykt bekymring om overvgning af Europol .
Jeg synes , at det er begrundet , at fordi Europols mandat eller navnlig befjelserne udvides , skal der flges op p dette aspekt .
Hverken grundmodellen eller karakteren af Europols virksomhed blev der ndret p i Tampere .
Hverken Europol eller dens embedsmnd fik nogen selvstndige befjelser , men de vil i fremtiden arbejde tttere sammen med medlemsstaterne ved at assistere og sttte dem .
Der er grund til nje at flge dette aspekt .
<P>
Der blev i forskellige indlg gjort opmrksom p tredjelandeborgeres stilling .
I Tampere blev udtrykket " sammenlignelig med en borger " , comparable , anvendt .
Det drejer sig om , at der gs s langt som muligt i retning af medborgerrettigheder , mens man ikke er srlig tilbjelig til at bevilge f.eks. stemmeret til parlamentsvalget .
Til gengld er stemmeretten ved lokalvalg et godt eksempel p , hvad der kunne vre en europisk praksis .
<P>
Sprgsmlet om en flygtningefond og byrdedeling vakte diskussion , og vi aftalte , at vi kommer tilbage til sprgsmlet om fonden .
Vi skal afklare vores tanker om , hvad vi stiler efter .
Der er nemlig tale om , at det br vre muligt at sttte de lande , hvor en pludselig flygtningestrm ankommer og sger om beskyttelse , og som rammes af den type af indvandring .
Kravet er fuldt ud legitimt , og en konomisk hjlp kan der ogs blive tale om , men det krver stadig forberedelser .
Med hensyn til byrdedeling kan det siges , at vi i Kosovo s , at vi ikke var parate .
Vi br vre i stand til at aftale de procedurer , hvor solidariteten mellem medlemsstaterne kan realiseres .
Vi behver mske ikke g til automatisk kvotedeling , men der er behov for bedre procedurer med hensyn til solidaritet .
Vi skal helt klart fortsat samarbejde med UNHCR , som vi gjorde i Kosovo-sagen .
De internationale fllesskabers handlekraft skal alt i alt forbedres i lignende tilflde .
<P>
Jeg vil endnu en gang vende tilbage til sprgsmlet om organiseret kriminalitet , som hr . Di Lello Finuoli berrte i sit indlg .
I Tampere blev der p dette omrde opstillet endog ganske langtrkkende mlstninger , hvidvaskning af penge blev overladt i Europols varetgt .
Jeg mener , at aktiviteterne bliver effektiviseret ganske vidtrkkende , nr ogs anklagemyndighederne medtages her .
<P>
Nu behandler jeg andre sprgsml , som er blevet stillet her .
For det frste et grundlggende rettighedsdokument , er det et politisk dokument , eller er det et udkast til en ny grundlov ?
Som formand for Rdet bringer jeg sagen frem p basis af det , der blev besluttet i Kln , det vil sige , at det er et politisk dokument , men det kan ikke vre en hindring for , at vi p et eller andet tidspunkt mder det sprgsml , om Unionen har brug for en form for grundlov , hvori de grundlggende rettigheder er noteret ned .
Her er der tale om en proces .
Der blev taget en beslutning om arbejdsgruppens mandat og sammenstning i Tampere , og arbejdsgruppen samles frste gang allerede under det finske formandskab .
Jeg hber , at arbejdsgruppen fr en formand med autoritet .
<P>
Sprgsmlet om regeringskonferencen var fremme i bl.a. Brocks indlg .
Jeg vil hermed gerne pointere , at dette er formandens bord .
Vi har fet denne opgave fra topmdet i Kln .
Selvflgelig arbejder vi p grundlag af Kommissionens forslag , men jeg hber , at man her i Parlamentet ikke glemmer , at en institution som Rdet og formandskabet eksisterer .
<P>
Hr . Brock fremlagde situationen i Kosovo og stabilitetspagten .
Disse emner blev diskuteret ved middagen i Tampere .
Den finske prsident , Martti Ahtisaari , havde et indlg om Kosovo , og han mente , at det var ndvendigt , at kommissionsformand Prodi , Den Hjtstende Reprsentant Solana og Balkan-reprsentant Hombach pbegynder et mere effektivt samarbejde , s bde ivrksttelsen af stabilitetspagten og selvflgelig fremskridt i sdanne praktiske anliggender som samarbejdet mellem Pristina og Thessaloniki kan sikres .
Med andre ord flger formandsstaten denne sag meget nje .
Med hensyn til Obnova-forordningen vil Rdet nje undersge Parlamentets ndringsforslag .
Formand Fontaine og jeg diskuterede dette i morges .
Det er hensigten at opklare sagen straks , nr Europa-Parlamentet har godkendt sin udtalelse , og Rdet pbegynder diskussionerne i slutningen af denne uge om , hvordan ndringerne foreslet af Europa-Parlamentet kan tages med i betragtning ved vedtagelsen af den endelige Obnova-afgrelse .
Jeg hber ogs , at dette er et af de anliggender under det finske formandskab , hvis opklaring betyder , at vi kommer over den problematiske institutionelle situation . Det er det , vores medborgere virkelig venter p .
<P>
Med hensyn til sprgsmlet om , hvordan Europa-Parlamentet deltager i beslutningstagningen , og hvad der er sket i denne sag , tager jeg som reprsentant for formandskabet imod kritikken .
Jeg vil dog bemrke , at ved plenarmdet i september var der p grund af topmdet i Tampere tre af vores ministre til stede , indenrigs- og justitsministeren samt udenrigsministeren , for at afgive rapport , og som den fjerde person var vores COREPER-reprsentant til stede .
Efter vores mening har Parlamentet ogs rdet over al den viden , som regeringen har rdet over .
At der overhovedet blev opnet noget i Tampere , bygger p , at vi efterlevede benhed , og vi fremlagde f.eks. ingen overraskelser i sidste jeblik for regeringer og Parlamentet .
Alt var kendt , vores forslag til dagsorden var tilgngeligt .
<P>
Fremover deltager Europa-Parlamentet i beslutningstagningen , og den er som bekendt baseret p Amsterdam-traktaten .
Konklusionerne fra Tampere forbedrer igen Europa-Parlamentets praktiske muligheder for at deltage og overvge .
I konklusionerne fra Tampere forpligtes der til at sikre benhed p hjeste politiske plan og til , at meddelelserne til Europa-Parlamentet er regelmssige .
Jeg har allerede sagt til ministrene , at hvis der findes nogle mangler , skal man komme her .
Det konkrete og operationelle i konklusionerne fra Tampere giver Parlamentet bedre muligheder for at deltage og danne et nyt omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed .
Det vil sige , at mlstningerne og instrumenterne nu er mere klart definerede , og det er nemmere at deltage i gennemfrelsen af disse .
Det vedtagne forslag udgr et vigtigt hjlpemiddel hertil .
Jeg takker hr .
Suominen for det terminologiske rd , s vidt jeg husker var det balanced score card , som vi skal have op at st .
Det vil ogs bidrage til Parlamentets arbejde .
<P>
Hvad angr benheden , vover jeg at minde om , at der efter et finsk forslag blev lavet en paradigmelignende ndring i Amsterdam-traktaten .
Indtil da var det Unionens princip , at dokumenterne normalt ikke var offentlige , men der var undtagelser .
Vi foreslog , at der skal indfres et modsat princip , at dokumenterne er offentlige , men der kan vre nogle undtagelser .
Nu drejer det sig om , at alle institutioner gennemfrer princippet p eget ansvar , og at Kommissionen virkelig fremlgger forslag til statut vedrrende disse sprgsml .
S vil jeg endelig tale om ivrksttelse , som hr . Suominen og ogs andre gjorde opmrksom p .
Rdet ( retlige og indre anliggender ) pbegynder ivrksttelsen af resultaterne af mdet i Tampere allerede p fredag i denne uge .
Til dette mde har vi som formandsstat udarbejdet en form for arbejdsplan , som indeholder alle de foranstaltninger , som konklusionerne fra Tampere krver , alts hvad der skal foretages , af hvem og med hvilken tidsplan .
Jeg hber , at nr vi fr indfrt en sdan arbejdsmetode , er det ogs til hjlp for Parlamentets arbejde .
<P>
Jeg takker formanden og ordfrerne samt talerne for de meget venlige ord , men ogs for kritikken , for vi m ikke kun vre tilfredse efter mdet i Tampere , men vi skal virkelig ogs tage afgrelserne fra Tampere alvorligt og pbegynde arbejdet .
<SPEAKER ID=40 NAME="Formanden">
Tak , hr. formand for Rdet .
Til sidst har hr . Vitorino ordet p Kommissionens vegne .
Forhandlingen overskrider tiden noget .
Jeg anmoder kommissren om , hvis det er muligt , i nogen grad at begrnse sig .
Vi vil fre mange forhandlinger med Dem . Hr .
Vitorino har ordet .
<SPEAKER ID=41 NAME="Vitorino">
Hr. formand , jeg forsikrer Dem om , at jeg ikke mener , Deres meddelelse skader min grundlggende ret til at f ordet .
<P>
Jeg ville blot p Kommissionens vegne takke Dem for alle bidragene til denne forhandling .
Jeg skal dernst forsikre Dem alle , rede parlamentsmedlemmer og isr fru Ana Palacio , om , at Kommissionen er fuldt ud bevidst om sit ansvar med hensyn til at realisere konklusionerne fra Tampere .
<P>
Jeg skal endvidere understrege , at Kommissionen ikke ville have kunnet udfylde sin rolle , hvis den ikke havde kunnet regne med sttte fra det finske formandskab , og i srlig grad premierminister Lipponen , som jeg endnu en gang m takke for hans samarbejde og hans arbejde for at gre Tampere til en succes . Jeg vil ogs takke Europa-Parlamentet for sin altid kritiske og rvgne sttte .
<P>
Kommissionen regner med netop denne sttte til at udarbejde en pointtavle .
Pointtavlen er ikke bare et instrument til planlgning af lovgivningsarbejdet , den er ogs et instrument , der skal styrke gennemsigtigheden og ansvaret hos alle EU ' s institutioner over for borgerne , fordi det er borgerne , der er hovedpersoner i omrdet med frihed , sikkerhed og retfrdighed .
Det drejer sig ikke kun om et kontrolskema , det handler ogs om et instrument til at evaluere de konkrete gennemfrte resultater , efterhnden som konklusionerne fra Tampere konkret fres ud i livet .
De fremskridt , der gres , vil ikke kun skyldes Rdet , Kommissionen og Europa-Parlamentet , men ogs medlemsstaterne i det omfang , visse opgaver p kontrolskemaet lgges ud til dem i kraft af subsidiaritetsprincippet .
<P>
Endelig , hr. formand , skal jeg fremhve , hvor vigtigt det er for Kommissionen , at der blev truffet beslutninger i Tampere om at udarbejde charteret for grundlggende rettigheder , og at disse vil blive fulgt op i Helsinki .
<P>
Jeg regner med at kunne betragte alle sprgsml , der ikke blot angr EU ' s borgeres grundlggende rettigheder , men ogs rettighederne for de borgere fra tredjelande , der opholder sig lovligt og gennem en lngere periode p Unionens territorium , som det politiske og filosofiske grundlag for omrdet med frihed , sikkerhed og retfrdighed .
<P>
Rettighederne i forbindelse med bekmpelsen af diskrimination , der bygger p traktatens artikel 13 , vil vi tage fat p under forhandlingerne om charteret for grundlggende rettigheder .
Ved denne lejlighed br det meddeles klart , at dynamikken i processerne for henholdsvis at udarbejde charteret og Unionens regeringskonference , som lber parallelt , br vre koordinerede med henblik p at garantere vilkrene for udvidelsen og styrke grundlaget for retsstaten i vores restsstatsligt funderede Union .
<P>
Fr jeg giver ordet til min kollega , Michel Barnier , som vil forklare Dem formlene med regeringskonferencen , vil jeg endnu en gang takke Parlamentet for sttten til Kommissionen i denne sag , Tampere-projektet , Tampere-indstillingen og Tampere-brevet , men isr projektet for borgerne i vores flles Union .
<P>
( Kraftigt bifald )
<SPEAKER ID=42 NAME="Formanden">
Som afslutning p denne redegrelse har jeg modtaget seks beslutningsforslag i henhold til forretningsordenens artikel 37 , stk . 2 .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=2>
Rapport om regeringskonferencen
<SPEAKER ID=43 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er Kommissionens redegrelse om rapporten fra Gruppen p Hjt Plan om regeringskonferencen .
<P>
Hr . Barnier har ordet p Kommissionens vegne .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="FR" NAME="Barnier">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , den debat , vi frer nu , har for Kommissionen , som jeg har den re at reprsentere , bde en stor interesse og en begrnsning .
<P>
Begrnsningen , som enhver vil kunne forst og respektere , er , at p nuvrende tidspunkt har hverken Kommissionen eller Europa-Parlamentet prcist og detaljeret fastlagt deres holdning og forslag til den kommende institutionelle forhandlingsrunde , der starter i begyndelsen af r 2000 .
Det drejer sig derfor om i dag - men det er allerede meget - at gre klart eller mle , med hvilken indstilling vi - De og vi - vil g ind til denne forhandling .
<P>
Jeg vil derfor fortlle Dem , rede parlamentsmedlemmer , eller snarere bekrfte , hvilken indstilling formand Prodi og hans kommissrkollegium har , og jeg vil lytte meget intenst til , hvad De har at sige p vegne af Deres politiske grupper eller p egne vegne .
<P>
Mine damer og herrer , ved at bede tre respekterede og erfarne personligheder om frit at overveje og udtrykke deres ider har Kommissionen uden at vente villet fremkalde og oplyse debatten .
Hermed er jeg sikker p , at vi udfylder vores rolle i den samme nd , som er beskrevet i artikel 48 , frste afsnit , i traktaten om Den Europiske Union .
<P>
Dette frste ml er net .
Debatten begynder .
Den br finde sted her , i medlemsstaterne og i de nationale parlamenter .
Jeg vil give mit bidrag til den sammen med alle dem , der interesserer sig for at opbygge et EU - og det er mange flere , end man tror - der er s tt p borgerne som muligt .
<P>
Jeg vil gerne , hr. formand , give udtryk for vores taknemmelighed over for premierminister Jean  Luc Dehaene , prsident von Weizscker og lord Simon for deres kvalitetsbidrag og ogs takke Dem her for Deres modtagelse og for den opmrksomhed , De har vist deres rapport , isr i Udvalget om Forfatningssprgsml , der drives fremad og ledes af hr . Napolitano .
<P>
Mine damer og herrer , Dehaene-rapportens frste fortjeneste er , at den slr fast , hvad der str p spil , og den giver reformen af institutionerne et reelt politisk perspektiv .
Det vil jeg vende tilbage til om et jeblik .
Man kan heraf fra nu af drage adskillige konklusioner . For det frste angende tidsplanen , for det andet angende rkkevidden af reformerne , som skal lykkes , og endelig om , hvordan man skal forberede sig p disse forhandlinger .
<P>
Frst og fremmest hvad angr tidsplanen , mine damer og herrer , er denne reform , og det mener jeg virkelig , den sidste chance for en reel reform fr den store udvidelse af Unionen , fr genforeningen af de europiske stater og befolkninger i et stort politisk og konomisk fllesskab .
Dette perspektiv med hensyn til en stor udvidelse er ikke lngere hypotetisk , og det ligger ikke langt vk .
Den 13. oktober besluttede vi selv i Kollegiet at forberede os p dette og stadig med den samme alvor , men endnu hurtigere .
Det er grunden til , at denne regeringskonference skal afsluttes effektivt inden udgangen af 2000 .
<P>
Denne kortere frist tvinger os til at n mlet .
Men , rede parlamentsmedlemmer , tvinger denne frist , eller vil den for s vidt tvinge os til at afholde en mini-regeringskonference ?
Det tror vi ikke .
Reformen , som alle inderst inde godt ved er ndvendig , er ikke kun , og ikke frst og fremmest , et sprgsml om tid , men derimod et sprgsml om politisk vilje , om at se klart p , hvordan vores institutioner fungerer for jeblikket med deres utilstrkkeligheder . Den er et sprgsml om mod , om kollektivt mod , som vi har eller ikke har , til denne gang at prioritere Unionen , prioritere en langsigtet vision , som , og det ved vi godt , selvom det er svrt , gr videre end forsigtigheden og de umiddelbare interesser .
<P>
Hvis vi tager hjde for forsinkelser i forhandlingerne og i ratifikationen fra hver enkelt medlemsstats side , er det alts nu , det glder om at ville og at opn denne virkelige reform .
Mine damer og herrer , jeg taler ikke om en definitiv reform af EU ' s institutioner , men om en reform , der er tilstrkkelig strk til at undg , at man blokerer eller lammer institutionerne . En reform , der er tilstrkkelig strk til , som en af Deres kolleger sagde det forleden , i fremtiden at give plads til en anden udvikling .
Det er en fejl at tro - og det vil jeg gerne kraftigt understrege - at man senere , med 18 , 20 eller 27 medlemmer , kan gennemfre den reform , som vi ikke kunne gennemfre i Amsterdam , eller som vi ikke mtte have lyst til at gennemfre nu .
<P>
Hvad angr omfanget af denne reform , har vi talt om ambitionsniveauet for denne regeringskonference , og det er lige prcis dr , Kommissionens fokus ligger .
Ingen , mine damer og herrer , kan vre overrasket over dette , idet jeg netop for et jeblik siden har sagt , at den store udvidelse kommer hurtigere og i strre omfang , end man kunne forestille sig i Amsterdam .
Jeg m derfor gentage , at Kommissionen og Europa-Parlamentet udfylder deres rolle , hvis de nsker at forge betydningen af denne konference , og nr de anbefaler , at man nu gennemfrer alle de reformer , der er ndvendige , for at Unionen kan modtage et stort antal lande .
<P>
Det drejer sig ikke , mine damer og herrer , om at g imod konklusionerne fra Kln .
Det frste krav til denne regeringskonference bliver at behandle - og jeg mener behandle til bunds - de emner , der blev efterladt p bordet i Amsterdam . Jeg vil gerne holde fast i , at de skal behandles ambitist , fordi det er rigtigt , undskyld , men jeg siger det med en vis erfaring , at man kan behandle disse tre emner med strre eller mindre ambitioner .
Disse emner - som er antallet af kommissrer i en udvidet Union , den nye stemmefordeling og omrdet for anvendelse af kvalificeret flertal - er alle tre ekstremt vanskelige , men ndvendige .
Men lad mig sige , det er vores fornemmelse , at de er mindre vanskelige at behandle , hvis de behandles i et politisk perspektiv .
<P>
Det er grunden til , at listen over sprgsml i Dehaene-rapporten forekommer os berettiget .
Ingen af de ider , der fremfres , kan betragtes som overfldige .
Det er ikke overfldigt at arbejde med at omstrukturere traktaten for at gre den lettere at lse og mere tilgngelig for borgerne og for at forestille sig , at man en dag kan foretage ndringer , der i hjere grad er tilpasset de flles politikker i modstning til de grundlggende principper for Unionen .
<P>
Det er ikke overfldigt at forsge at forbedre systemet for et styrket samarbejde uden dog - og her er jeg formel - at lbe den mindste risiko for , jeg ved ikke , hvilken " opmaskning " af den gldende fllesskabsret .
Det er ikke overfldigt at hbe , at man i slutningen af 2000 i den nye traktat kan drage de institutionelle konsekvenser af de beslutninger , der kan tages indtil da , i henhold til tankegangen fra Kln for sikkerheden p og forsvaret af det europiske kontinent .
Det er ikke overfldigt , mine damer og herrer , at arbejde med andre sprgsml , der rejser sig med udvidelsen , f.eks. Unionens juridiske status , hvordan Domstolen fungerer , eller endog en bedre EU-indsats i kampen mod svig .
Jeg siger dette i forlngelse af Rdets mde i Tampere , som De netop har talt med min kollega og ven , Vitorino , om .
Inden for alle disse emner og mske ogs andre vil Kommissionen lytte med interesse p Deres reaktioner og forslag .
<P>
Endelig , hr. formand og mine damer og herrer , vil jeg sige et par ord om at forberede forhandlingerne .
Intentionerne hos det portugisiske formandskab og derefter det franske samt intentionerne hos det finske formandskab fr Helsinki er afgrende for , at regeringskonferencen begynder p et godt grundlag , og , lad mig sige det ogs , begynder s hurtigt som muligt i begyndelsen af r 2000 .
Vi i Kommissionen forbereder os grundigt , det er det mindste , man kan forvente af Kommissionen .
Vi vil fra og med den 10. november i kollegiet diskutere form og holdninger i vores formelle rapport , der vil blive offentliggjort , nr forhandlingerne indledes .
<P>
Uanset hvad man kan forestille sig , rede parlamentsmedlemmer , bliver denne formelle rapport et strkt og overordnet politisk dokument , udformet og struktureret til at vre nyttig i forhandlingerne , til at fremme dem , og hber vi ogs , til at fremskynde dem .
Jeg mindes kvaliteten i indlggene i hele den periode , der gik forud for Amsterdam , fra to reprsentanter for Europa-Parlamentet , lisabeth Guigou og Elmar Brok . Jeg vil derfor ogs gerne sige , at jeg mener , det vil vre nyttigt , at man kunne hre Parlamentets stemme , og at det p de bedst mulige betingelser blev knyttet til de forhandlinger , der snart begynder .
<P>
rede parlamentsmedlemmer , jeg vil slutte med at sige flgende : Mellem forsigtigheden og frygten , mellem realismen og utopien er vi overbeviste om , at der findes plads til , en sti frem mod en reel reform af vores institutioner , for en mere effektiv og demokratisk drift af Unionen , p ingen mde for at forsinke udvidelsen , men for at f den til at lykkes .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering">
Hr. formand , kre kolleger , frst vil vi fra Gruppen for Det Europiske Folkeparti ( Kristelige Demokrater ) og De Europiske Demokrater sige tak til Jean-Luc Dehaene , Richard von Weizscker og lord Simon for denne rapport , som er ambitis , som er modig og samtidig alligevel realistisk , og derfor peger denne rapport ud i fremtiden .
I vores gruppe havde vi i sidste uge en diskussion med Jean-Luc Dehaene - kommissr Michel Barnier var ogs til stede - og jeg vil gerne sige til Dem , hr. kommissr , at vi har fuld tillid til , at De vil yde Deres bidrag til sammen med Kommissionen at lede Den Europiske Union ind i en god fremtid .
Vi vil alle sttte Dem i dette arbejde .
<P>
I Helsinki skal det besluttes , at vi forhandler om tiltrdelse med yderligere seks stater .
Dermed forhandler vi med 12 stater , og det er meget sandsynligt , at mere end fem stater vil tiltrde Den Europiske Union i den frste runde .
Derfor er det ikke realistisk at begrnse denne protokol fra Amsterdam til tre emner , men vi skal g ud over dette .
Derfor siger vi i Gruppen for Det Europiske Folkeparti og De Europiske Demokrater , at vi nsker mere , end der er stillet i udsigt i Amsterdam . Vi nsker Amsterdam plus noget mere , vi nsker en grundlggende reform af Den Europiske Union , for at den kan blive parat til en udvidelse , som for os har hj prioritet .
<P>
<P>
Kernen er helt sikkert flertalsbeslutninger i Rdet , og vi gr ind for , at flertalsbeslutninger i Rdet bliver den grundlggende beslutningsprocedure , og i alle sprgsml med flertalsbeslutninger skal Europa-Parlamentet - og allerede i dag ogs ved landbrugspolitikken , det er et yderligere punkt - have ligeberettiget medindflydelse p lovgivningen .
Vi har forstelse for , og det m man stadigvk diskutere , at hvert land ogs skal vre reprsenteret i Kommissionen , og at vi fr en ny vgtning i Ministerrdet .
Det dobbelte flertal er et instrument , men der er ogs andre .
Naturligvis skal de nye stemmevgte i Ministerrdet afspejle demokratiet .
Men jeg siger Dem , kre kolleger , at der findes en dimension hinsides enhver juridisk procedure .
Hvis reprsentanter for nogle store medlemsstater i dag lgger en vis anmassende holdning , en vis arrogance , for dagen over for de mindre , s afviser vi dette og siger , at alle medlemsstater i Den Europiske Union yder deres bidrag og skal inddrages , og her br ogs de store medlemsstater indse , at ofte er et lille lands formandskab mere succesrigt , mere effektivt og mere engageret end en stor medlemsstats formandskab .
<P>
( Bifald ) Vi finder ekspertgruppens forslag om at oprette en grundlggende traktat godt .
Jeg er isr glad for , at vores ven Jacques Santer gldede sig over dette punkt , for det er jo et eksempel p en lille medlemsstats effektivitet , i dette tilflde Luxembourg . Vi understreger , at det er rigtigt - og jeg finder denne tanke genial - at arbejdsgruppen har foreslet at oprette en grundlggende traktat og en udvidet traktat .
Ved den grundlggende traktat ville alle medlemsstater , alle medlemsstaternes parlamenter , altid vre med i en reform .
Det er godt .
Ved den udvidede traktat ville det s vre Ministerrdet og Europa-Parlamentet , som kunne trffe denne beslutning .
Det skaber fleksibilitet , og der ville vre mulighed for at opfylde de respektive krav .
<P>
Hr .
Barnier talte om Den Europiske Unions status som juridisk person .
Den Europiske Union er i dag retligt en nullitet , et ingenting , den kan ikke engang kbe et hus endsige vre reprsenteret i en international organisation .
Det m vi ndre , hvis Den Europiske Union skal have vgt i verden .
<P>
Vi m ogs kunne handle p det udenrigs- , sikkerheds- og forsvarspolitiske omrde .
S sent som i sidste uge sagde instituttet for strategiske studier i London , at europerne ikke er handledygtige . Det er ikke kun et sprgsml om institutionen , men om medlemsstaternes vilje til at stille den ndvendige logistik , den ndvendige rekognoscering til rdighed for vores vbnede styrker .
Vi forventer af Den omfattende Hjtstende Reprsentant , hr . Solana , at han i samrd med Chris Patten her tager de ndvendige initiativer .
Vi har nu behov for en grundig debat ogs om Den Europiske Unions geografiske udstrkning , om dens indhold , og vi opfordrer Ministerrdet - de damer og herrer , der er reprsenteret dr - til at have mod til at fre Europa ind i en god fremtid , for det drejer sig om stabiliteten , om freden og om demokratiet i det 21. rhundrede p vores kontinent .
<P>


( Bifald )

<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="EN" NAME="Corbett">
Hr. formand , min gruppe glder sig over offentliggrelsen af rapporten fra Dehaene , lord Simon og von Weizscker , fordi den p glimrende vis understreger , at det er vigtigt med en regeringskonference , der ikke kun handler om de skaldte " tre levninger fra Amsterdam " .
Der skal mere vidtgende emner p forhandlingsbordet .
Denne regeringskonference kommer ikke blot til at handle om udvidelsen af Unionens ansvars- eller kompetenceomrder , men ogs om strukturelle og institutionelle reformer , der vil gre Unionen mere ben , effektiv , demokratisk og gennemsigtig .
Regeringskonferencen vil frst og fremmest stte Unionen i stand til at fungere og udfre sine ansvarsomrder , nr der bliver mere end 20 medlemsstater .
<P>
De tre levninger fra Amsterdam bliver en del af pakken , men de bliver ikke de eneste punkter .
Vi er i frd med at vinde diskussionen om en bredere dagsorden .
Men som hr . Barnier understregede , er det ikke let at hndtere de tre levninger .
Hvis man udvider antallet af afgrelser ved kvalificeret flertal , vil man f.eks. straks provokere diverse euroskeptikere og andre til at sige i deres medlemsstater , at landet giver afkald p vetoretten og afgiver suvernitet .
Et af de strste partier i Europa-Parlamentet mener , at man ikke br udvide antallet af afstemninger , hvor kvalificeret flertal er pkrvet .
Men hvis de standser op et jeblik og tnker sig om , vil de hurtigt indse , at deres eget land og ethvert andet land sandsynligvis mister langt mere p grund af vetoer fra andre lande , end de vinder ved at bruge deres egen vetoret inden for mange af EU ' s ansvarsomrder .
<P>
Det er imidlertid ikke blot ndvendigt med forandringer med hensyn til de tre levninger fra Amsterdam - flere afgrelser med kvalificeret flertal , Kommissionens strrelse og vgtningen af stemmerne i Rdet .
Det er ndvendigt med ndringer vedrrende Domstolen .
Hvordan vil den fungere , hvis den kommer til at best af nsten 30 medlemmer ?
Det er ndvendigt med en ndring af Parlamentets sammenstning , hvis vi skal overholde den grnse p 700 medlemmer , der er fastlagt i traktaterne p vores egen foranledning .
Der skal gres noget for at fremme medlemsstaternes konklusioner om , at Den Vesteuropiske Union skal integreres , og at dens funktioner eller dele heraf skal overfres til Den Europiske Union .
<P>
Der er sprgsmlet om lovkodificering og forenkling af traktaterne , et sprgsml , som Europa-Parlamentet frst tog op i forbindelse med optakten til Amsterdam-forhandlingerne . En opgave , der blev pbegyndt i Amsterdam , men som langt fra blev afsluttet , hvilket ogs understreges i Dehaene-rapporten .
<P>
Tilfjelsen af nye emner til regeringskonferencen gr ikke ndvendigvis forhandlingerne vanskeligere .
En strre pakke kan gre det lettere at n til enighed og opn ratifikation i vores medlemsstater , men p vegne af min gruppe kan jeg sige , at vi er villige til at f Parlamentet til at arbejde tt sammen med Kommissionen i den nd , som hr . Barnier netop har skitseret , s vi sammen kan lgge en afbalanceret pakke med forslag p bordet p regeringskonferencen , som han og vores reprsentanter p alle mderne under regeringskonferencen kan forsvare - en pakke , der vil klde Unionen p til at arbejde , nr der bliver mere end 20 medlemsstater .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="EN" NAME="Duff">
Hr. formand , jeg glder mig over , at rapporten leder os hen til det centrale sprgsml , nemlig metoden for fremtidige revisioner af traktaterne .
Vi m indse , at det bliver nsten umuligt - og bestemt uigennemfrligt - at skabe enighed mellem 25 eller 30 lande i sprgsml om suvernitet .
Derfor er den centrale reform artikel 48 , hvad angr traktatndringer .
Vi skal grundfste traktatens grundlggende artikler , og der er behov for et mere smidigt system , s traktaten kan ndres med hensyn til de politiske kapitler .
Den frste reform vil dmpe borgernes frygt for snigende suvernitetsafgivelser , og den anden reform skulle opmuntre borgerne til at engagere sig mere i de politiske valg , der skal trffes i Bruxelles og Strasbourg .
<P>
Den anden reform er vsentlig for at fjerne det nationale veto fra klausulerne om et forstrket samarbejde , og den tredje reform giver borgerne direkte adgang til De Europiske Fllesskabers Domstol .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="IT" NAME="Frassoni">
Kommissr Barnier , Dehaenes rapport indeholder bde lys- og skyggesider , sdan som det er tilfldet med nsten alting her i livet .
Jeg vil gerne tilfje , at de vigtigste ider i denne rapport har Europa-Parlamentet talt om i flere rtier , og derfor forekommer den mig ikke at vre srligt original .
Jeg vil gerne benytte mig af min knappe taletid til at opfordre Dem og formand Prodi til at tnke over den risiko , man lber ved udelukkende at ville have regeringerne som samtalepartnere , udelukkende at ville overbevise dem , navnlig de mest modvillige , og altid at f realisme og trovrdighed til at falde sammen med nogle forslag , der ofte er tvetydige og beskedne .
<P>
Det er efter min mening bekymrende , at selv eksperter , som ikke lngere har forpligtelser over for nogen , prioriterer forsget p at n frem til et kompromis og nsker at spille en rolle , der ikke tilkommer dem .
Jeg hber , at De og Kommissionen i det forslag , De forelgger for os , er modige nok til at turde noget mere , at De forstr at motivere med noget , der er mere spndende end blot en omorganisering af traktaternes forvirrede tekster , og at De tager hjde for ndvendigheden af at fastlgge en forfatningsmssig del i de tekster , Den Europiske Union bygger p .
Jeg beklager , at formand Dehaene ikke var modig nok til dette .
Jeg hber ogs , at Kommissionen vil vre i stand til at frigre sig fra den ineffektive og forldede sjlestruktur og klart afvise eksperternes virkeligt mrkelige forslag om , at Parlamentet kun har ret til at f medindflydelse , nr det glder den frste sjle .
At vre modig nok til at forsge at finde alliancer og enighed uden for magtens bygninger , nemlig blandt folket og her i Parlamentet , det er en udfordring , som Kommissionen skal tage op .
Gr det ikke det , gr det ud over os alle sammen .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="DE" NAME="Kaufmann">
Hr. formand , kommissionsformand Prodi havde fuldkommen ret , da han her i Parlamentet talte om en fejl af historiske dimensioner , hvis regeringskonferencen skulle blive reduceret til de skaldte left overs fra Amsterdam .
Nej , hvad borgerne med rette forventer , er virkeligt demokrati , gennemsigtighed , og at beslutningerne er effektive .
Der krves frst og fremmest mod til kritisk at gennemg Unionens hidtidige politikker .
Et socialt retfrdigt Europa er stadig hjaktuelt .
Vi har behov for en reform af Unionen , som gr ud p , at kampen mod massearbejdslshed og fattigdom endelig str i centrum for politikken .
Hertil hrer s ogs mod til at ndre artikel 4 i traktaten om oprettelse af De Europiske Fllesskaber , som definerer Unionen p klassisk neoliberalistisk manr som ben markedskonomi med fri konkurrence .
<P>
Det samme glder for artikel 105 i traktaten om oprettelse af De Europiske Fllesskaber , sledes at ECB fr den traktatfstede politiske opgave med sin pengepolitik at fremme vkst og beskftigelse .
Borgerne skal inddrages i debatten om reformens ml og indhold .
De skal have mulighed for ved folkeafstemninger selv at kunne afsige en dom over resultaterne af regeringskonferencen .
<P>
Jeg har med interesse taget forslagene fra Dehaene , von Weizscker og lord Simon ad notam .
Nogle af dem anser jeg personligt for absolut vrd at overveje , f.eks. det om forenkling af traktaterne eller forslaget om , at kvalificerede flertalsafgrelser i Rdet og Parlamentets medbestemmelse fremover br vre regelen .
Som parlamentsmedlem fra en stor medlemsstat lgger jeg dog meget stor vgt p , at sm staters rettigheder ikke m begrnses .
<P>
Men n ting vil jeg her afslutningsvis sige meget tydeligt : Integrationen af WEU i Unionen afviser min gruppe blankt .
Vi nsker et solidarisk og civilt Europa .
Vi nsker ikke en militrunion , som i fremtiden optrder rustet til tnderne som europolitibetjent i den internationale politik .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , hr. kommissr , Gruppen Union for Nationernes Europa mener , at Dehaene-rapporten om de institutionelle flgevirkninger af udvidelsen hverken er tilfredsstillende i sin metode eller i sine vsentligste konklusioner .
<P>
Frst metoden .
Det Europiske Rd i Kln i juni afslog at udpege en srlig arbejdsgruppe med det forml at forberede mderne om revisionen af traktaten .
Det nskede faktisk , at udgangspunktet for diskussionerne skulle vre mere bent .
Og hvad ser vi s nu ?
Kommissionen , der var rgerlig over ikke at kunne kontrollere debatten , skyndte sig for egen regning at udpege en srlig arbejdsgruppe , der hurtigt blev betegnet som en ekspertgruppe , selvom dens medlemmer ikke er mere vise end gennemsnittet af de personer , der er til stede her i salen .
Alt dette for at forsge at presse Rdet til at oprette den dagsorden for regeringskonferencen , som Kommissionen nsker .
Vi er ikke forbavsede over at se , at Dehaene-rapporten p disse vilkr i bund og grund forsger at styrke Kommissionens befjelser og at g uden om staternes rettigheder .
Frst og fremmest konkluderer teksten - hvilket besynderligt sammentrf ! - at Kommissionen fra starten af regeringskonferencen br fremstte et forslag til en komplet traktat for Rdet .
Man fortstter alts med at benytte den samme metode med at presse sig igennem .
<P>
I samme nd krer gruppen frem med det gamle fderalistiske forslag om at generalisere afstemningerne i Rdet til kvalificeret flertal .
Vi ved , at dette forslag kombineret med , at man fastholder Kommissionens monopol p at tage initiativer , vil fre til en betydelig styrkelse af sidstnvntes magtbefjelser og en tilsvarende formindskelse af staternes rettigheder .
Det er i vrigt ganske interessant at konstatere , som et smukt eksempel p det nye EU-sprog , at systemet med flertalsafgrelser prsenteres i rapporten som , jeg citerer " gunstig for enstemmigheden " , selvom det helt tydeligt er det modsatte .
Regelen om flertal tvinger minoriteterne til at bje sig , isr de sm stater , hvorimod enstemmighed krver , at man forhandler , indtil der er opnet enighed .
<P>
Idet man i samme nd gr uden om staterne , foreslr Dehaene-rapporten , at traktaten i visse tilflde kan ndres blot ved en beslutning i Rdet , hvilket vil sige , at den udelukkende er taget med kvalificeret flertal .
Dette er absolut uacceptabelt , da det str i total modstning til vores opfattelse af et EU , der respekterer sine nationer .
Ved siden af de sdvanlige fderalistiske banaliteter opkaster denne rapport dog frygtsomt en ny id om den ndvendige institutionelle fleksibilitet i et udvidet EU .
Den erkender , hvad vi hele tiden har sagt , at det styrkede samarbejde nvnt i Amsterdam-trakten ikke duer til noget som helst , nr det glder om at lse det dobbelte problem med den voksende uensartethed og det totalt umulige i at afgive suvernitet til beslutningsprocedurerne for kvalificeret flertal , hvilket endda bliver endnu vrre i et EU med 30 eller flere stater . Dette er , kre kolleger , det reelle punkt , der skal indfres p regeringskonferencens dagsorden .
Det andet punkt : " Hvordan frer vi kontrollen med EU tilbage til dens befolkninger ? " knytter sig til det frste , idet ogs dette krver den frie udvelse af den nationale suvernitet .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="EL" NAME="Dimitrakopoulos">
Hr. formand , Dehaenerapporten , der i jeblikket er uofficiel , gr immervk i den rigtige retning .
Nr man lser den , ser man dog , at den hverken omtaler visioner eller ml eller de udfordringer , som EU str over for med henblik p det 21. rhundrede , men den giver trods alt visse generelle retningslinjer i forbindelse med en rkke institutionelle sprgsml , som skal reguleres .
Selv efter alle de interessante ting , som den kompetente kommissr hr . Barnier har fortalt , mangler vi stadig at se , hvor mange og hvilke af disse forslag vi skal tage til os , og hvad vi skal tilfje , for at EU kan begynde at forberede sig til fremtiden p en rigtig mde .
<P>
Det var sandelig en vigtig formulering , hr . Barnier anvendte , da han fortalte , at Kommissionen vil fremlgge en tekst " global et fort " .
Vi venter spndt p at se indholdet af denne tekst .
Fra Europa-Parlamentets side kan vi ikke lade vre med at give udtryk for , at vi tilskynder til , at denne tekst kommer til at indeholde en systematisk tilnrmelse inden for alle grenene af EU , s den nye regeringskonference kan beskftige sig et efter et med de sprgsml og de problemer , som optager os i jeblikket , og som under alle omstndigheder befinder sig inden for rammerne af aristotelisk logik , nemlig at politik er det muliges kunst .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="DE" NAME="Leinen">
Hr. formand , i ekspertgruppens rapport ser jeg et stort skridt fremad , og jeg er udtrykkeligt enig med kommissr Barnier i , at der nu skal gennemfres omfattende reformer af Unionen , og at disse ikke m udsttes til efter udvidelsen .
Det ville vre skbnesvangert og fatalt , fordi det , som de 15 stater ikke kan regulere i fllesskab , det kan de 20 eller 25 stater jo da slet ikke regulere .
Nu er det sidste chance for at reformere Unionen , s den fungerer , s den forsts af borgerne , og s den bliver parat til udvidelsen .
<P>
Det glder mig , at traktaterne skal have en ny udformning .
Ingen borger forstr Maastricht-traktaten eller Amsterdam-traktaten .
For enhver borger i Unionen er det en umulig opgave at lse disse tekster .
Nu skal det lykkes at inddele teksterne i de virkelig forfatningsmssige elementer og de mere tekniske elementer .
Det skal man holde ude fra hinanden , sdan som vi ogs gr det i medlemsstaternes egne grundlove eller forfatninger .
<P>
En bemrkning om reformen af institutionerne .
Dehaene-gruppen har koncentreret sig meget om reformen af Kommissionen .
Jeg mener , at Rdet er det centrale element i reformen .
Kommissionen vil fungere , afhngig af hvad der nu bliver lavet .
Parlamentet har gennemfrt reformer og fungerer godt .
Den institution , som ikke fungerer , er Rdet .
Det er Rdet , som blokerer Unionen .
Derfor vil vi i Parlamentet ogs koncentrere os om at stille krav til en reform af Rdet , og denne dobbeltstruktur som lovgivende og som udvende organ m dog p en eller anden mde skulle reguleres , og da under alle omstndigheder i en union med 20 eller 25 medlemsstater .
Jeg hber , hr. kommissr Barnier , at Kommissionen kan fremstte et konkret forslag til traktatndringen , som vi s vil diskutere .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="SV" NAME="Malmstrm">
Hr. formand , kommissr Barnier , det tydelige budskab , som vlgerne sendte den 13. juni om ndringer , skal vi EU-politikere se p med strste alvor .
Vi skal handle i overensstemmelse med det og arbejde for ndringer .
Regeringskonferencen er en god anledning til dette .
<P>
Der er meget , som man kan blive inspireret af i ekspertgruppens rapport , og vi br bruge regeringskonferencen til en egentlig revision af traktaterne .
Vi har brug for at forenkle , bne , tydeliggre og undersge alle Unionens opgaver og srge for , at EU koncentrerer sig om frre opgaver , nemlig de reelt grnseoverskridende problemer .
EU ' s borgere har brug for en demokratisk forfatning med en kompetenceliste , hvor ansvaret er tydeligt , og hvor subsidiaritetsprincippet har et reelt indhold .
<P>
Med disse ambitioner for regeringskonferencen tror jeg , at vi kan klare de to store opgaver i EU : at skabe en demokratisk fungerende strre Union og at genvinde en del af den tabte tillid og legitimitet hos borgerne .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="DE" NAME="Voggenhuber">
Hr. formand , for meget klige , rationelle hjerner er r 2000 naturligvis et r som alle andre , men ikke kun romantikere kan ved begyndelsen af et nyt rhundrede ikke unddrage sig en vis magi , lfte hovedet op over de daglige forretninger og indtage s at sige en planlggende holdning i forhold til sin egen fremtid .
Jeg beklager meget , hr. kommissr Barnier , at der i forberedelsen til regeringskonferencen ikke mrkes noget i retning af en rhundredskiftets magi eller en evne til at vende blikket mod visioner .
Jeg beklager ogs , at ekspertgruppen i modstning til mange lovprisninger , som har lydt her , ikke har haft mod dertil .
<P>
I sprgsmlene om reformen af institutionerne henvises der i forbindelse med motiver og ndvendige punkter til et teknokratisk begreb som effektivitetsforgelse og handlekraft , uden at der s meget som skeles til det presserende og ndvendige sprgsml om at etablere et europisk demokrati .
Denne ekspertgruppe har ikke et eneste kritisk ord tilovers for den anden og tredje sjle i dette regeringssamarbejdes demokratiske ingenmandsland og har heller ikke noget forslag om at integrere det i en europisk demokratisk reform .
Der ofres ingen tanke p regeringskonferencens metode , om hvilken vi i mellemtiden jo alle sammen ved , at den ikke er i stand til at videreudvikle den europiske id .
Parlamentets integration er i sandhed ikke noget , man beskftiger sig med .
<P>
Den Europiske Unions sociale dimension , som er en forudstning for et europisk demokrati , nvnes i denne rapport fra ekspertgruppen ligeledes heller ikke med t eneste ord .
I sprgsmlet om udenrigs- og sikkerhedspolitikken bruger denne rapport megen tid - ligesom ogs regerings- og statscheferne - p at udvikle sikkerhedspolitikken og glemmer her , at sikkerhedspolitikken er en funktion af udenrigspolitikken .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Hr. formand , hvis man skal sammenfatte Dehaene-gruppens rapport p et minut , hvilket jeg vil prve at gre nu , kan man sige , at den indeholder det , som svenske EU-tilhngere lovede aldrig skulle ske .
Hvis gruppens forslag blev gennemfrt , ville EU tage et afgrende skridt hen imod en statsdannelse .
Den tilbagevrende vetoret fjernes , de sm landes indflydelse reduceres , Kommissionens formand bliver en slags premierminister i en stadig mere magtfuld europisk kommission , og EU ville blive en militr union .
<P>
Det er srligt negativt , at gruppen foreslr , at medlemslandenes indflydelse p ndringer af traktaterne skal reduceres drastisk .
I store dele af den nuvrende traktat nsker gruppen , at man skal kunne foretage ndringer , uden at disse godkendes af medlemsstaternes parlamenter og uden krav om enstemmighed .
Det er et forslag , som er direkte rettet mod medlemslandenes og befolkningernes muligheder for at kunne pvirke EU ' s udvikling p en demokratisk mde .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="ES" NAME="Mndez de Vigo">
Hr. formand , hvad skal der foreg p den kommende regeringskonference ?
Skal Unionen gre forberedelser til et Europa med 27 medlemsstater ?
Jo mere der opns med hensyn til den institutionelle reform , jo strre bliver udvidelsens omfang .
<P>
Hvad skal der ske ?
Der skal opns den institutionelle ligevgt , som har gjort det muligt at fremme den europiske integration i de sidste 40 r .
Hvad m det ikke betyde ?
Det m ikke betyde nye befjelser til Den Europiske Union .
De blev allerede indfrt med Amsterdam-traktaten .
Og det m heller ikke betyde en skvvridning af Unionen .
<P>
I den forbindelse vil jeg sige , at hr . Dehaenes rapport er meget rammende p mange omrder , men den indeholder noget , som bekymrer mig en del .
Hvis vi ser p hr .
Dehaenes rapport som helhed , forlanges der p den ene side en udvidet anvendelse af kvalificeret flertal , samtidig med at traktaterne omdannes til en forfatning og deles i to . En , der skal vre underlagt en meget stram procedure , som krver enstemmighed for at kunne ndres , og en anden med flertalsafgrelser .
Til dette kan De fje en fleksibilisering af det styrkede samarbejde .
<P>
Det , der bekymrer mig - og det er henvendt til Kommissionen , som skal udarbejde en rapport om det - er , at disse tre faktorer i fllesskab - udvidelse af det kvalificerede flertal , anderledes procedurer for revisioner og fleksibilisering af det styrkede samarbejde - frer til et a la carte-Europa , et Europa , hvor hver enkelt medlemsstat vlger det , som den nsker at vre .
Og jeg vil gerne sige , hr. formand , at det ikke er dn Europiske Union , som mange af os har kmpet for , og som mange af os tror p .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="NL" NAME="van den Bos">
Iflge Dehaene-gruppen selv er dens planer meget ambitise , men disse hensigter er kun ambitise i forhold til den nuvrende situation og den eksisterende modstand .
Forslagene er imidlertid ikke gode nok i forhold til de krav , som en union med mere end 30 medlemsstater stiller .
Nr Unionen har dobbelt s mange medlemsstater som nu , krer beslutningsprocessen fuldstndigt fast , medmindre der foresls drastiske ndringer , meget mere drastiske , end hvad der nu foreligger .
Det vil vre uundgeligt , at Kommissionens befjelser som vogter af den flles europiske interesse udvides p bekostning af de befjelser , som regeringerne , der er reprsenteret i Rdet , har .
Dette krver , at Kommissionen har en meget strre demokratisk legitimitet , end det nu er tilfldet , og p lngere sigt ogs , at alle kommissrerne vlges direkte .
Naturligvis ogs , at Parlamentet fr alle befjelser , som tilkommer det .
Hvad der nu lyder revolutionrt , vil snart vise sig at vre meget realistisk .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick">
Hr. formand , n hund har endnu ikke get i denne debat , og jeg vil blot nvne , at Dehaene-rapporten slet ikke gr i dybden med det regionale aspekt af ledelsen af Europa , idet den kun nvner det en passant .
Subsidiaritet synes her at vre et begreb , der angiveligt stttes , men som i virkeligheden ikke bakkes op , og det skal helt klart omdefineres i traktaten .
<P>
De autonome regioner og nationer i Unionens medlemsstater - f.eks. i Spanien , Det Forenede Kongerige og Belgien - skal have en ordentlig status i vores system .
Reformer i Rdet er n forudstning herfor .
Rdet kunne lave en strre differentiering mellem dets udvende og lovgivende roller og begynde at nrme sig et territorialt kammer .
<P>
I jeblikket er Regionsudvalget bde tandlst og ikkereprsentativt .
Ved de rede parlamentsmedlemmer , at Luxembourg har seks medlemmer i Regionsudvalget , mens Skotland har fire ?
Jeg kender ikke til forskellene mellem det stlige og det vestlige Luxembourg , men jeg ved en smule om de interne forskelle i Skotland , og det eksisterende reprsentationsprincip er absurd .
Det udvalg , der skulle stte regioner og interne nationer i stand til at skabe modvgt mod staterne , domineres af statssystemet .
<P>
Der vil komme nye medlemmer til , og Parlamentet vil blive udvidet . Mange af disse nye medlemmer vil reprsentere tidligere medlemmer af forbundsstater .
Tnk bare p Slovenien og Estland .
Det er sm lande , men deres reprsentation vil automatisk overstige Baskerlandets , Flanderns , Skotlands og Wales ' reprsentation .
De europiske reprsentationsprincipper vedrrende nationer og regioner br revideres , og jeg er meget ked af , at Dehaene-rapporten stort set ikke nvner det .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="FR" NAME="Lamassoure">
Hr. formand , mindre end et r efter Den konomiske og Monetre Unions historiske succes befinder EU sig i en underlig situation .
Den lber og lber uden lngere hverken at kende mlet eller metoden til at n det .
<P>
EU ' s pengesedler er endnu ikke i omlb , og man talte allerede i juni i Kln om en EU-hr , i september i Tampere om en EU-strafferet , man er ved at udarbejde et charter for grundlggende rettigheder , og endelig - som prikken over i ' et - opfordrer Kommissionen Rdet til at acceptere perspektivet for et EU , der er udvidet til Lilleasien og til Irans og Iraks vestlige grnser .
Dette er ikke lngere en udvidelse , det er en eksplosion .
<P>
Nogle af os , i UDF under PPE , gr ind for nye fremskridt i EU .
Andre af os er mere tilbageholdende og endda fjendtligt indstillede .
Men jeg tror , vi alle kan vre enige om at vurdere , at det nu er p tide , at de politisk ansvarlige igen overtager kontrollen med maskinen og endelig vover at tale om mlet for den geografiske dimension og vejen for et politisk EU , som vi har gjort det , hvad angr Den konomiske og Monetre Union .
<P>
Hvortil gr EU ?
Hvortil i geografisk forstand ?
Det har vi aldrig diskuteret , hverken her i Parlamentet , i Rdet eller i Kommissionen .
Hvor langt rkker EU ' s kompetenceomrder ?
Et EU 30 kan ikke fungere som et EU 12 !
P den ene side har Unionen behov for et beslutningssystem , der politisk - og ikke lngere diplomatisk - er langt mere effektivt .
P den anden side vil der blive frre sprgsml af flles interesse , og kravet om decentralisering vil blive langt strkere .
<P>
Hvor langt nsker vi at g ?
Med hvilke partnere og ad hvilken vej ?
Det er de sprgsml , der skal besvares , fr vi giver juristerne faste instruktioner , f.eks. i sprgsmlet om " den fremtidige stemmevgtning for den smukke  , Malta " .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="FI" NAME="Vyrynen">
Hr. formand , tidligere gik der rygter om , at arbejdsgruppen p hjt niveau agtede at foresl Europa en lgmodel , en form for system med koncentriske ringe .
Det er uheldigt , at rapporten ikke indeholder " lget " , for en institutionel differentiering ser ud til at vre den eneste realistiske lsning for den kraftigt voksende Union .
<P>
Europa br i fremtiden best af tre institutionelle ringe .
Den yderste ring skal vre Det Europiske Rd , hvis institutioner mellem regeringerne kan udnyttes bedre end i dag ved at give det nye opgaver .
Den anden ring skal vre Den Europiske Union , som fremover vil udvikle sig som en statsunion .
Dette vil forudstte decentralisering af beslutningstagningen og forstrkning af samarbejdet mellem regeringerne .
En sdan type statsunion kan nemt og hurtigt udvides .
Den inderste ring skal best af den europiske fderation , som bestr af de EU-stater , som er mest integrerede : de stater som bde tilhrer NATO og eurolandene .
EU vil sledes ndres til en statsunion , hvis kerne bestr af en unionsstat .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="NL" NAME="Van Hecke, Johan">
Hr. formand , Dehaene-rapporten har uomtvisteligt den fordel , at den er tydelig , og den vidner om kreativitet og handlekraft samt om pragmatisme og om ambitioner .
Der er ikke 117 opskrifter p en hurtig og effektiv regeringskonference .
Hvis man vil have et nyt kunststykke med juridisk hjteknologi og undg ulselige hrdknuder , skal man altid p en eller anden mde falde tilbage til kernen i denne krystalklare rapport .
Det behver ikke at blive veni vidi vici for Dehaene .
Men hvis kernen i Amsterdam plus ikke accepteres , risikerer Europa at blive handlingslammet .
Bolden ligger nu i medlemsstaternes og i Kommissionens lejr .
Efter vores opfattelse , og lad dette vre helt tydeligt , er reformen af Unionen i hvert fald stadig en conditio sine qua non for udvidelsen .
Frst uddybning og frst derefter udvidelse .
Vi betakker os jo for et Europa med stadig flere medlemmer , men med stadig frre tilhngere , mindre effektivitet og mindre sjl .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="FR" NAME="Barnier">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , p dette tidspunkt og i betragtning af rammerne for Deres dagsorden vil jeg vre tilfreds med blot at sige et par enkelte ord .
Spillereglerne for forhandlingerne i dag var klare .
Disse forhandlinger var af stor interesse for Kommissionen , men de havde ogs en begrnsning , idet hverken kollegiet eller De selv for jeblikket prcist har defineret Deres holdninger og Deres forslag .
Det drejede sig derfor om en udveksling af synspunkter fremkaldt af Dehaene-rapporten , som formand Prodi havde nsket for netop at fremkalde og klargre denne debat .
Jeg har , hr. formand , lyttet meget opmrksomt til samtlige talere , som jeg gerne vil takke for deres opmrksomhed og deres bidrag .
Vi vil tage hensyn til disse sprgsml og forslag , endda undertiden kritik eller bekymring i de f dage , der er tilbage inden den 10. november .
Det er nemlig den dag , hvor kollegiet vil fastlgge sin frste politiske holdning . Vi vil efterflgende have en forhandling om dette frste politiske dokument fra Kommissionen .
Derefter har vi igen et stort stykke arbejde , der skal udfres fra den 10. november , og indtil forhandlingerne starter , fordi Kommissionen skal fremlgge et politisk dokument , der , som jeg selv har sagt det , skal vre strkt og overordnet , struktureret , s det kan vre nyttigt for forhandlerne og fremme disse forhandlinger .
Det er i lbet af denne periode , at vi skal arbejde tt sammen med Udvalget om Forfatningssprgsml og med Parlamentet .
Jeg vil derfor , hr. formand , som konklusion takke Europa-Parlamentet for denne frste udveksling af synspunkter om den kommende regeringskonference og om ambitionerne , med hvilke vi br g ind til denne konference .
<SPEAKER ID=63 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted om et jeblik .
<CHAPTER ID=3>
AFSTEMNING
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="IT" NAME="Bonino">
Hr. formand , jeg tager ordet for at komme med en bemrkning til forretningsordenen , og det er blot for at bekrfte , at de tilstedevrende radikale parlamentsmedlemmer heller ikke denne gang vil deltage i afstemningen .
Og det er fordi , at p trods af den gode vilje fra enkelte og talrige kollegers side - som jeg gerne vil takke - har denne institution ikke fundet nogen lsning p situationen for de parlamentsmedlemmer , der er lsgngere .
Det er en situation , som er utlelig set ud fra et administrativt og finansielt synspunkt , men som er endnu mere utlelig , nr man tnker p de parlamentariske rettigheder . Vi har nemlig hverken mulighed for at fremstte ndringsforslag eller beslutningsforslag .
<P>
Hr. formand , vi er blevet valgt p demokratisk vis ligesom Dem , og vi reprsenterer to en halv million europiske borgere . Alligevel blev vi , for at indgive et beslutningsforslag , i sidste mdeperiode ndt til at g tiggergang og slge det til en anden gruppe her i Parlamentet .
Det er rligt talt utleligt !
Vi har indbragt sagen for Domstolen , og jeg tror , at vi fr ret .
Hr. formand , der er allerede get en mned , og ordfreren for ndringsforslaget er lige blevet udpeget .
Vi kender godt dette Parlaments bureaukratiske langsommelighed , hvor gennemsnitstiden for , at en betnkning bliver videresendt fra Udvalget om Forfatningssprgsml til Parlamentet er p 21 mneder !
Men i lbet af disse 21 mneder gider vi ikke , rede parlamentsmedlemmer , blot vre nogle maskiner , der trykker p knappen for at stemme , nr De giver os lov til det , nemlig for at stemme om nogle beslutningsforslag , som vi ikke engang har fet mulighed for at forelgge Dem , s De kan stemme om dem .
Jeg hber , at mange af vores kolleger vil vre lydhre over for anmodningen om vrdighed og parlamentariske rettigheder , og at de vil give ret til nogle , der er blevet valgt p samme mde som Dem , og som ligesom Dem nsker at forsvare Parlamentets vrdighed .
Vi er mod grupperne og mod Deres bureaukrati !
<P>
<P>
Vi er parlamentsmedlemmer , og vi reprsenterer nogle europiske borgere med samme ret , som De reprsenterer de borgere , der har valgt Dem !
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="EN" NAME="Corbett">
Hr. formand , jeg har en bemrkning til forretningsordenen .
Jeg hber ikke , at afstemningen hver mned skal forsinkes p grund af en diatribe om de radikales og andre lsgngeres stilling .
Udvalget om Forfatningssprgsml har nu udnvnt en ordfrer .
Hvis der har vret en forsinkelse i udnvnelsen af en ordfrer , skyldes det , at de radikales reprsentant bad om udsttelse p koordinatorernes mde om udnvnelse af en ordfrer .
Det var de radikale , der i frste omgang bad om udsttelse .
Det er topmlet af hykleri at komme her med beskyldninger om , at Udvalget om Forfatningssprgsml trkker tiden ud .
<P>
Hvad angr ndringsforslag , har De imidlertid prcis samme ret som ethvert andet medlem til at fremstte ndringsforslag med 32 underskrifter .
Hvis De ikke engang kan indsamle 32 underskrifter til sttte for et ndringsforslag , er det ikke vrd at spilde afstemningstid p .
<SPEAKER ID=66 NAME="Formanden">
Jeg har nu en liste over de medlemmer , der nsker at tale .
Af hensyn til den politiske balance giver jeg hermed ordet til hr . Madelin , men jeg vil anmode alle andre talere om at trkke sig , s vi kan skride til afstemning .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="FR" NAME="Madelin">
Hr. formand , uden at ville forlnge forhandlingerne , tror jeg , der er rejst et problem , der krver en lsning for at undg , at vi hele tiden vender tilbage til det samme problem .
Det er helt klart , at et demokrati krver regler for at kunne fungere , men et demokratis respektabilitet mles ogs p , hvordan det beskytter sine mindretal , og jeg nsker , at vi alle kan have de samme rettigheder her i Parlamentet .
<SPEAKER ID=68 NAME="Formanden">
- Tak . Vi gr nu over til afstemning .
<P>
Betnkning ( A5-0013 / 1999 ) af Pack for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om forslag til Rdets forordning om ndring af forordning ( EF ) nr . 1628 / 1996 om bistand til Bosnien-Hercegovina , Kroatien , Forbundsrepublikken Jugoslavien og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien , bl.a. ved oprettelse af Det Europiske Genopbygningsagentur ( KOM ( 1999 ) 312 - C5-0062 / 1999 - 1999 / 0132 ( CNS ) )
<SPEAKER ID=69 NAME="Pack">
Hr. formand , i morges hrte vi i debatten om Tampere , at rdsformandskabet endelig har indvilget i at tage vores betnkning officielt til efterretning og alvorligt at overveje de krav , der fremsttes i den .
Hvad det s end betyder - jeg opfatter det serist og hber , at formandskabet fra p fredag vil begynde at deltage i den indbyrdes debat , for at vi kan f et velfungerende genopbygningsagentur i Thessaloniki og en stabilitetspagt , og at vores forslag til , hvordan agenturet i Kosovo skal fungere , virkelig bliver taget alvorligt .
<P>
Jeg skal derfor fr debatten venligst bede om , at den nye Kommission , som jo endnu ikke har haft mulighed herfor , tilkendegiver sin holdning til det , Parlamentet har sagt herom .
Jeg beder Dem give ordet til Chris Patten .
<SPEAKER ID=70 NAME="Patten">
Jeg er glad for at f mulighed for at udtale mig om Parlamentets ndringsforslag , og jeg kan mske ogs benytte lejligheden til at rose det rede medlem og hendes kolleger , der har interesseret sig levende for dette meget vigtige emne .
<P>
Inden jeg prsenterer Kommissionens holdning til de ndringsforslag , der blev vedtaget af Parlamentet den 16. september , hber jeg , at De vil lade mig understrege , at Kommissionen har forsgt at forholde sig til Parlamentets forslag i samme nd , som Parlamentet formentlig udarbejdede dem : Hvordan vi bedst kan gre en flles europisk indsats i Kosovo og i hele regionen .
<P>
I morgen rejser jeg sammen med hr . Javier Solana til Kosovo for med egne jne at vurdere vores indsats , s jeg vil have Parlamentets synspunkter i frisk erindring , og jeg er meget opmrksom p behovet for at f agenturet op at kre hurtigst muligt .
P denne mde styrker vi bedst det udmrkede arbejde , som hr . Franco og hans hold allerede har gjort .
<P>
Lad mig fremstte vores holdning til ndringsforslagene i rkkeflge .
Kommissionen kan acceptere nden , hvis der i visse tilflde kan ndres p ordlyden af ndringsforslagene vedrrende ledsageforanstaltninger , lokalsamfundenes deltagelse i genopbygning , koordinering med ikkestatslige organisationer , hring af Parlamentet inden udvidelse af agenturets aktiviteter til andre dele af Forbundsrepublikken Jugoslavien samt naturligvis budgettets gennemskuelighed .
<P>
Det vil sige ndringsforslag 1 , 2 , 4 , 9 , 15 og anden halvdel af ndringsforslag 24 .
Nogle af ndringsforslagene - 7 , 8 , 10 , 11 , 17 , 21 , 25 og 26 - vedrrer sprgsml , der allerede behandles i den aktuelle version af forslaget .
<P>
Vi er imidlertid ikke enige med Parlamentet p flgende omrder : sammenslutning af humanitr bistand og genopbygningshjlp i en enkelt ordning , adskillelse af agenturets indtgter fra bevillinger til programmer , udelukkelse fra agenturets budget af bidrag fra andre kilder , budgetmyndighedens godkendelse af bemandingsplaner og en rapport om en mulig nedlggelse af agenturet efter 24 mneder .
Det glder ndringsforslag 5 og 23 , frste del af ndringsforslag 24 samt ndringsforslag 27 og 28 .
<P>
Jeg hber ikke , at vores holdning giver anledning til alt for mange problemer .
Jeg er klar over , at Parlamentets strste prioriteter ligger andetsteds .
<P>
Jeg er naturligvis klar over , at Europa-Parlamentet lgger srlig vgt p to sprgsml . Det frste handler om at etablere agenturets hovedkvarter i Thessaloniki og dets operationscenter i Pristina , at udvide dets mandat til hele det vestlige Balkan og at bringe dets aktiviteter inden for rammerne af stabilitetspagten .
Disse sprgsml dkkes af ndringsforslag 3 og 18 .
Vi har i det vsentlige flgende holdning hertil : Agenturets jeblikkelige ml er en genopbygning af Kosovo samt derefter - nr forholdene tillader det - en genopbygning af andre dele af Forbundsrepublikken Jugoslavien .
Det er et instrument for Den Europiske Union , og det skal bevare sin uafhngighed .
Hovedkvarteret kan kun etableres i Thessaloniki , s lnge operationscenteret i Pristina har sin uafhngighed .
<P>
Kommissionen mener , at et kompromis med hensyntagen til Parlamentets fuldt forstelige bekymring kan ns i henhold til flgende principper : For det frste skal agenturets hovedkvarter etableres i Thessaloniki , og der skal udarbejdes en flles erklring med en liste over de serviceafdelinger , der skal placeres her .
For det andet skal en anden flles erklring faststte betingelserne for en koordinering med stabilitetspagten , samtidig med at agenturets uafhngighed beskyttes , hvilket jeg gerne vil understrege .
For det tredje vil Kommissionen nste r ptage sig at aflgge en beretning om muligheden for at udvide agenturets aktiviteter til andre Balkanlande under en ny forordning .
<P>
Det andet sprgsml , der har givet anledning til en rkke ndringsforslag , er nsket om at gre agenturet til Kommissionens direkte og eksklusive ansvarsomrde , og Kommissionen skal sledes ogs udpege direktren .
Uafhngige eksperter udpeget af Kommissionen skal erstatte medlemsstaternes reprsentanter i direktionen .
Forvaltningsudvalget skal erstattes af et rdgivende udvalg .
Det handler om ndringsforslag 6 , 12 , 14 , 16 , 19 og 22 .
<P>
Kommissionen mener , at medlemsstaternes reprsentation i direktionen i det store og hele vil vre godt for agenturet og gre det lettere at koordinere Fllesskabets og medlemsstaternes genopbygningsaktiviteter .
Kommissionen vil fremhve , at dette forslag bygger p det standardformat , der anvendes til alle europiske agenturer , sknt der ganske vist er undtagelser i denne model - herunder medlemsstaternes reprsentation i direktionen og srlige regler vedrrende ansvar .
Forvaltningsudvalgsmodellen er i overensstemmelse med de gldende regler .
<P>
Men jeg nsker ikke at slutte her .
Kommissionen mener , at man kan udarbejde et kompromis , der tager hensyn til Parlamentets primre prioriteter , efter flgende retningslinjer : For det frste skal direktionen ikke have besluttende befjelser , men en rdgivende rolle i visse sprgsml , herunder udvlgelse og gennemfrelse af projekter .
Dernst skal Kommissionen have til opgave at udpege direktren i trd med Parlamentets forslag .
<P>
Hvad skal der s ske ?
Jeg mener , at det er helt enkelt , og jeg kan tilslutte mig det , som premierminister Lipponen sagde tidligere p dagen som svar p et sprgsml fra det rede medlem .
Jeg vil prsentere Rdet for forslagene og forsge at overtale det til at acceptere , hvad jeg opfatter som et fornuftigt kompromis , der skulle kunne accepteres af alle .
Vi nsker jo trods alt alle at komme videre med det meget vanskelige arbejde i Kosovo s hurtigt og effektivt som muligt .
Det skylder vi alle vores hold i Kosovo .
Det skylder vi befolkningen i Kosovo , og jeg synes bestemt ikke , at vi skal lade der g politik i dette vigtige sprgsml .
<P>
Jeg hber , at Parlamentet fler , at vi har gjort , hvad vi kan for at finde frem til en kompromislsning i dette meget vigtige sprgsml , og jeg hber , at Rdet kan samarbejde p en mde , som er tilfredsstillende for Parlamentet .
<P>
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>

<P>
Procedure uden forhandling :
<P>
Betnkning ( A5-0021 / 1999 ) af Hatzidakis for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rdet om konsekvenser af Amsterdam-traktatens ikrafttrden for de igangvrende lovgivningsprocedurer inden for omrdet regionalpolitik , transport og turisme ( SEK ( 1999 ) 581 - C4-0219 / 1999 )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0037 / 1999 ) af Vallelersundi for Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rdet - Konsekvenser af Amsterdam-traktatens ikrafttrden for de igangvrende lovgivningsprocedurer vedrrende retlige anliggender og det indre marked ( SEK ( 1999 ) 581 - C4-0219 / 1999 )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>

<P>
Procedure uden betnkning :
<P>
Forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om tilnrmelse af medlemsstaternes lovgivning om motorkretjers afskrmning fortil mod underkring og om ndring af Rdets direktiv 70 / 156 / EF ( KOM ( 1999 ) 32 - C4-0094 / 1999 - 1999 / 0007 ( COD ) ) ( Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked )
<P>
( Kommissionens forslag godkendtes )
<P>
Forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af Rdets direktiv 92 / 61 / EF om standardtypegodkendelse af to- og trehjulede motordrevne kretjer ( KOM ( 1999 ) 276 - C5-0012 / 1999 - 1999 / 0117 ( COD ) ( Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked )
<P>
( Kommissionens forslag godkendtes )
<P>
Forslag til Rdets afgrelse om godkendelse p Fllesskabets vegne af det nye bilag til konventionen om beskyttelse af havmiljet i det nordstlige Atlanterhav , om beskyttelse og bevaring af det maritime omrdes kosystemer og biologiske mangfoldighed , det hertil knyttede tillg 3 og aftalen om betydningen af visse begreber i det nye bilag ( KOM ( 1999 ) 190 - C5-0013 / 1999 - 1999 / 0095 ( CNS ) ) ( Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik )
<P>
( Kommissionens forslag godkendtes )
<P>
Forslag til Rdets afgrelse om godkendelse p Fllesskabets vegne af OSPAR-beslutning 98 / 2 om dumpning af radioaktivt affald ( KOM ( 1999 ) 190 - C5-0014 / 1999 - 1999 / 0096 ( CNS ) ) ( Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik )
<P>
( Kommissionens forslag godkendtes )
<P>
Forslag til Rdets afgrelse om godkendelse p Fllesskabets vegne af OSPAR-beslutning 98 / 3 om bortskaffelse af nedlagte havanlg ( KOM ( 1999 ) 190 - C5-0015 / 1999 - 1999 / 0097 ( CNS ) ) ( Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik )
<P>
( Kommissionens forslag godkendtes )
<P>
Forslag til Rdets afgrelse om godkendelse p Fllesskabets vegne af OSPAR-beslutning 98 / 4 om emissionsgrnsevrdier for fremstilling af monomert vinylchlorid og OSPAR-beslutning 98 / 5 om emissionsgrnsevrdier for vinylchloridsektoren ( KOM ( 1999 ) 190 - C5-0016 / 1999 - 1999 / 0098 ( CNS ) ) ( Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik )
<P>
( Kommissionens forslag godkendtes )
<P>
<P>
Indstilling ved andenbehandling ( A5-0034 / 1999 ) fra Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked om Rdets flles holdning ( 7634 / 1 / 1999 - C5-0026 / 1999 - 1998 / 0191 - ( COD ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om en fllesskabsramme for elektroniske signaturer ( Ordfrer : Lechner )
<SPEAKER ID=71 NAME="Lechner">
ordfrer . ( DE ) Hr. formand , da det ikke er uvsentligt , skal jeg gre opmrksom p en sproglig uklarhed i ndringsforslag 1 og blot tilfre det til protokollen .
Det hedder her i den tyske udgave i andet punktum i betragtning 16 : " Es bedarf keiner gesetzlichen ... Rahmenbedingungen fr Signaturen , die ausschlielich in geschlossenen ...
" ( der er ikke behov for lovfstede rammeforskrifter for elektroniske signaturer , der udelukkende anvendes i lukkede ...
) . Ordet " geschlossenen " ( lukkede ) skal udg .
Det drejer sig her om en skrivefejl .
Straks , nr det gr videre , hedder det i samme punktum " einer begrenzten Anzahl ... " ( et begrnset antal ...
) . I stedet for " begrenzt " ( begrnset ) skal det hedde " bestimmt " ( afgrnset ) , " einer bestimmten Anzahl " ( et afgrnset antal ) , p engelsk " defined " .
<P>
S tillader jeg mig ogs at sige , at jeg beder om , at man ikke vedtager ndringsforslag 6 , fordi dette vigtige direktiv i s fald ikke ville trde i kraft .
<SPEAKER ID=72 NAME="Formanden">
- nsker kommissren at udtale sig ?
<SPEAKER ID=73 NAME="Barnier">
Kommissionen .
( FR ) Hr. formand , i forlngelse af hr . Lechners indlg vil jeg sige , at vi overhovedet ingen problemer har med det forslag , han netop har fremsat til ndringsforslag 1 .
Vi har selv vret betnkelige ved , at Parlamentet kendte emnet for ndringsforslag 6 , idet det s ud til at vre i strid med traktatens artikel 133 .
Derfor kunne vi heller ikke godkende dette ndringsforslag , som hr . Lechner netop har anbefalet , at vi forkaster .
<P>
( Formanden erklrede den ndrede flles holdning for godkendt )
<P>

<P>
Indstilling ved andenbehandling ( A5-0033 / 1999 ) fra Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked om Rdets flles holdning ( 8697 / 1 / 1999 - C5-0031 / 1999 - 1998 / 0071 ( COD ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af Rdets direktiv 70 / 221 / EF om indbyrdes tilnrmelse af medlemsstaternes lovgivning vedrrende beholdere for flydende brndstof og afskrmning bagtil mod underkring p motordrevne kretjer og phngskretjer dertil ( Ordfrer : Harbour )
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="FR" NAME="Barnier">
Hr. formand , vi har ingen problemer med nogen af disse ndringsforslag .
<P>
( Formanden erklrede den ndrede flles holdning for godkendt )
<P>
Indstilling ved andenbehandling ( A5-0029 / 1999 ) fra Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked om Rdets flles holdning ( 6884 / 1 / 1999 - C5-0029 / 1999 -1998 / 0163 ( COD ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om hastighedsmlere for to- og trehjulede motordrevne kretjer og om ndring af Rdets direktiv 92 / 61 / EF om standardtypegodkendelse af to- og trehjulede motordrevne kretjer ( Ordfrer : Ferri )
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="FR" NAME="Barnier">
Hr. formand , uden at ville forsinke Deres forhandlinger havde vi heller ikke denne gang nogen problemer med at godkende samtlige ndringsforslag .
Vi havde et problem med ndringsforslag 5 , som De selv for lidt siden nvnte var uimodtageligt .
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="IT" NAME="Ferri">
Hr. formand , jeg vil bare sige , at man efter min beskedne mening gr glip af en god lejlighed , for ndringsforslag 5 vedrrer et vigtigt punkt i forbindelserne mellem Kommissionen og Rdet , og navnlig komitologisprgsmlet .
Den tidligere bestemmelse er blevet ophvet , og det haster sledes med at tage stilling til ndringsprocedurerne for de forskellige bestemmelser , vi skal vedtage , isr nr det glder visse vigtige og vanskelige omrder , og vi skal sledes tage stilling til , om det skal vre Kommissionens eller Rdets udtalelse , der er vigtigst .
Det er to forskellige synspunkter , alt efter om man vlger det rdgivende udvalg - sdan som vi havde gjort - hvor der lgges strst vgt p Kommissionen , eller forskriftsudvalget , hvor der lgges strst vgt p Rdet .
Jeg tror , at det ville have vret hensigtsmssigt at stemme om dette ndringsforslag , fordi det - navnlig p et forholdsvis vanskeligt omrde som frdselssikkerhed , det vil sige beskyttelse af borgernes liv - kunne have vret meget nyttigt .
Jeg vil dog gerne anbefale Kommissionen - jeg ved ikke , om kommissr Liikanen er til stede , men vi har under alle omstndigheder allerede talt om det under den generelle forhandling - at g lidt hurtigt til vrks , hvis vi skal fremlgge en rammelovgivning , der vedrrer alle emnerne , s vi p en systematisk og omhyggelig mde kan tage et sprgsml op , som er meget vanskeligt set ud fra et institutionelt synspunkt .
<SPEAKER ID=77 NAME="Formanden">
- Tak .
ndringsforslag 5 kan ikke behandles , da det ikke opfylder bestemmelserne om andenbehandling .
<P>
( Formanden erklrede den ndrede flles holdning for godkendt )
<P>
Indstilling ved andenbehandling ( A5-0028 / 1999 ) fra Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked om Rdets flles holdning ( 14248 / 3 / 1998 - C5-0030 / 1999 - 1994 / 0011 ( COD ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om tovbaneanlg til personbefordring ( Ordfrer : Miller )
<P>
Formanden .
nsker kommissren at udtale sig ?
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="FR" NAME="Barnier">
Hr. formand , jeg kan med det samme sige Dem , at vi godkender ndringsforslagene .
<P>
( Formanden erklrede den ndrede flles holdning for godkendt )
<P>
Betnkning ( A5-0035 / 1999 ) af Huhne for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om Den Europiske Centralbanks rsberetning for 1998 ( C4-0211 / 1999 )
<P>
( Forslaget vedtoges )
<P>
Flles beslutningsforslag om Tampere
<P>
( Forslaget vedtoges )
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="EN" NAME="Evans, Robert J">
Fru formand , jeg har nu ventet tlmodigt - mske endda utlmodigt - i et stykke tid , fordi jeg nskede at tage ordet inden afstemningen om ombudsmanden .
<P>
Kan De fortlle mig , hvorfor vi skulle g gennem det organiserede kaos - og jeg vlger mine ord med stor omhu - i forbindelse med den forrige afstemning , nr vi har et meget dyrt og sofistikeret elektronisk afstemningsanlg ?
Der er tale om et system med tre knapper , s man kan stemme for kandidat A , kandidat B eller undlade at stemme . Det giver optimale betingelser for hemmelig afstemning , og jeg ved , at vi tidligere har brugt anlgget under lignende omstndigheder .
Det havde vret bde hurtigere og billigere med en elektronisk afstemning , og jeg vil bede Dem forklare , hvorfor man valgte den aktuelle afstemningsform .
<P>
Nr jeg nu har ordet , fru formand , vil jeg gerne minde Dem om en hndelse tidligere p dagen under Deres forsde .
De husker sikkert - for jeg bemrkede Deres misbilligelse - at et medlems mobiltelefon ringede , vistnok under den finske premierministers indlg .
Det var meget uhfligt over for Finlands premierminister , og det blev endnu vrre , da medlemmet derefter tog telefonen og fortsatte samtalen .
Hvad kan der gres for at undg lignende tilflde fremover ?
<P>
Endelig - mens jeg har Deres opmrksomhed - kan De s gre noget ved det faktum , at nogle af parlamentsbetjentene ved indgangen ryger i tjenesten ?
Jeg synes , at det giver et ekstraordinrt drligt indtryk af Parlamentet .
<SPEAKER ID=80 NAME="Formanden">
- Hr . Evans , det er med stor glde , jeg har noteret de tre punkter , De har fremfrt .
Hvad angr det frste punkt , mente vi , det var bedst at sprge de to kandidater , hvilken form de foretrak .
Vi spurgte dem , om de nskede en elektronisk afstemning eller ej i og med , at afstemningen som altid , men mske endda i srlig grad i dette tilflde , risikerer at blive meget tt og mske dreje sig om ganske f stemmer .
Under alle omstndigheder nskede jeg som formand ikke , at der bagefter skulle komme protester , og at nogle kolleger skulle kunne sige , der var beget fejl eller manipulation .
Dette var yderst vigtigt for mig .
Hvis de to kandidater havde accepteret den elektroniske afstemning , havde vi gjort det p den mde . Men det var ikke tilfldet .
Jeg kan fortlle Dem , at man har meddelt mig , at denne skriftlige afstemning har taget njagtigt 20 minutter .
Jeg mener ikke , det er for meget , og det giver os mulighed for at sige , at vi har gennemfrt en afstemning , der er totalt ubestridelig og ubestridt .
<P>
Med hensyn til det andet punkt , tror jeg , De bemrkede mine hvede jenbryn .
Jeg s med det samme , hvorfra opringningen kom .
Det var ikke let at standse den , men jeg lod vedkommende vide , at dette s absolut ikke var en korrekt optrden , og jeg hber , den pgldende person nu har forstet det .
<P>
Hvad angr det tredje punkt , vil vi gre , hvad der er ndvendigt , for dette er absolut heller ikke normalt .
Sdan noget kan vi ikke acceptere , og det er hermed sagt .
<P>

<P>
STEMMEFORKLARINGER - Betnkning af Pack ( A5-0013 / 1999 )
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="NL" NAME="van der Laan">
Fru formand , jeg vil gerne p vores gruppes vegne forklare , hvorfor vi har stemt imod .
Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe har altid syntes , at hovedsdet for agenturet til genopbygning af Kosovo skal vre i Pristina , at det kun skal vre i Pristina , og at det ikke p en eller anden mde skal vre knyttet til eller vre en del af eller skal samarbejde med et eller andet agentur i Thessaloniki .
Dette er efter vores opfattelse den eneste logiske holdning , og det er ogs den eneste holdning , som er i kosovoernes egen interesse .
I betragtning af , at Kommissionens originale tekst er meget tydelig i denne henseende , og at fru Packs ndringsforslag undvendigt tilfjer elementet Thessaloniki , har vores gruppe valgt at stemme imod betnkningen .
<P>
Jeg vil dog gerne understrege , at vores gruppe sttter Parlamentets holdning , nr det drejer sig om at gre agenturets ledelse og procedurerne mere effektive og naturligvis underkaste agenturet kontrol foretaget af OLAF , hvordan kan det ogs vre anderledes , for disse ndringsforslag kommer fra mig selv .
Vi er derfor overordentlig glade for , at Kommissionen vil overtage mange af disse ndringsforslag .
De konkrete svar , som hr . Patten netop har givet Parlamentet her , str for vrigt i skarp kontrast til den overvldende tavshed fra Rdets side .
Rdet har systematisk afslet at indlede en konstruktiv dialog med Parlamentet om indholdet af betnkningen , og vi synes , at denne holdning er uacceptabel , og hvad det angr , sttter vi ogs i srdeleshed den holdning , som fru Pack har indtaget , som indtil sidste jeblik har forsgt at udstte denne betnkning .
<P>
Jeg vil lige tydeligt gre opmrksom p , desvrre er Rdet ikke til stede , at Parlamentet naturligvis inden for rammerne af budgettet for 2000 vil have det sidste ord i denne sag .
Sammenfattende , fru formand , vil jeg sige , at vi i vores gruppe stod over for et temmelig vanskeligt dilemma ved afstemningen om en betnkning , som for en del tager hensyn til vores bekymringer , men ikke p dette ene vsentlige punkt med hensyn til Pristina .
Derfor har vi alligevel valgt at vre tydelige og konsistente , og derfor har vi stemt imod .
<P>
Betnkning af Palacio Vallelersundi ( A5-0037 / 1999 )
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="DE" NAME="Hager">
Frihedspartiets holdning til indholdet af Parlamentets frste to beslutninger om statutten for parlamentsmedlemmerne har ikke ndret sig .
Men for at afslutte den nuvrende passivitet i dette sprgsml har vi - p baggrund af nye forhandlinger med Rdet - stemt for stadfstelsen af disse beslutninger .
<SPEAKER ID=83 NAME="van den Berg">
Medlemmerne af Partij van de Arbeid-delegationen i Europa-Parlamentet har stemt for et ndringsforslag , som proceduremssigt bekrfter Europa-Parlamentets beslutningsforslag af 3. december 1998 og 5. maj 1999 om en statut for Europa-Parlamentets medlemmer .
<P>
For Partij van de Arbeid-delegationen giver denne afstemning ikke udtryk for en bedmmelse af indholdet af beslutningsforslagene af 3. december 1998 og 5. maj 1999 .
Den betragter kun afstemningen som et proceduremssigt anliggende , der er ndvendigt for at kunne lade forhandlingerne fortstte med Rdet om den statut for medlemmerne af Europa-Parlamentet , som stadig skal udarbejdes .
<P>
Det er vigtigt , at ndringsforslaget udtrykkeligt nvner Europa-Parlamentets vilje til at forhandle med Rdet for at opn dets tilslutning til en statut for medlemmerne .
Dette indebrer , at Europa-Parlamentet viser vilje til at indg kompromiser med Rdet .
Partij van de Arbeid-delegationen i Europa-Parlamentet og andre i Europa-Parlamentet har tidligere arbejdet for at tilvejebringe denne vilje til kompromis fra Europa-Parlamentets side , og det vil de fortstte med at gre .
<P>
Endelig holder Partij van de Arbeid-delegationen fortsat fast ved en ny statut for medlemmer af Europa-Parlamentet omkring det kommende rsskifte .
<SPEAKER ID=84 NAME="Van Lancker">
Jeg har ved afstemningen stemt for PSE-ndringsforslaget om punkt 2 .
Med vedtagelsen af dette ndringsforslag bner vi dren for en genoptagelse af diskussionen med Rdet om den fremtidige statut for medlemmerne af Europa-Parlamentet i hb om , at denne statut endelig kommer hurtigst muligt .
<P>
Denne afstemning betyder for mig p ingen mde en godkendelse af beslutningsforslaget af 5. maj 1999 om medlemmernes statut .
Jeg er stadig af den opfattelse , at flertallet i Europa-Parlamentet med dette udkast til statut ikke gav noget tydeligt signal til vlgerne om , at de vil bringe de overdrevne privilegier og godtgrelser til ophr .
Derfor stemte jeg den 5. maj i r sammen med mine kolleger fra De Socialistische Partij i Parlamentets PSE-gruppe imod det nvnte beslutningsforslag .
<P>
De Socialistische Partij vil ogs i det nye Europa-Parlament fortstte med at arbejde p en rimelig statut , med et gennemskueligt godtgrelsessystem p grundlag af afholdte udgifter , og partiet genfinder derfor ogs egne elementer i de forslag , som Rdet har fremsat herom .
De Socialistische Partij er af den opfattelse , at denne statut skal vedtages hurtigst muligt .
Den skal udgre grundlaget for en gennemgribende reform af Europa-Parlamentet , sledes at ogs vores institution kan genvinde Unionens indbyggeres tillid .
Hvad vi krver af Rdet og Kommissionen , m vi ogs turde binde an med i Parlamentet .
<P>
Indstilling ved andenbehandling ( A5-0034 / 1999 )
<SPEAKER ID=85 NAME="Caudron">
Det er ikke frste og bestemt heller ikke sidste gang , jeg udtaler mig om den indsats , der er knyttet til udviklingen af tjenesteydelser inden for den elektroniske handel .
<P>
Jeg tror faktisk , at selvom man skal glde sig over , at udvekslingen af varer lettes gennem fremskridt p edb-omrdet , skal man ikke desto mindre vre s meget mere p vagt og overvge , at der opretholdes en retfrdig balance mellem udbydernes interesser og beskyttelsen af forbrugerne .
<P>
Vi br tage hensyn til de nye oplysninger : Elektronisk kommunikation og ditto transaktioner udvikles og generaliseres .
Produkter og tjenesteydelser i denne sektor skaber et verdensmarked , der ekspanderer lynhurtigt , og vkstraten vil passere 100 % inden r 2001 .
<P>
Det betyder , at vi hurtigst muligt m vedtage regler , der skaber en ramme for dette nye marked .
Selvom det skaber nye indtjeningsmuligheder for virksomheder af enhver art , skaber det samtidig en vis usikkerhed hos forbrugerne .
<P>
Det er derfor absolut ndvendigt at udforme bestemmelser for sikkerhed og juridisk accept af elektroniske underskrifter samt for autentificering ( originalers gthed og oplysningers integritet ) .
<P>
Det er , hvad der foresls i det direktiv , vi diskuterer i dag .
Europa-Parlamentet fremlagde ved frstebehandlingen adskillige ndringsforslag .
Vi kan med tilfredshed konstatere , at en rkke af disse er taget med i den flles holdning .
Det br g p samme mde med de ndringsforslag , der fremsttes i dag .
<P>
Dette direktiv br udgre et frste skridt p vejen mod at udarbejde en ramme p EU-niveau for den elektroniske handel samtidig med , at vi ved , at vi ikke gennem en lngere periode kan undlade at fre diskussionen om dette tema p verdensplan .
<SPEAKER ID=86 NAME="Kauppi">
skriftlig . ( FI ) I takt med direktivforslaget tager den kommercielle anvendelse af elektroniske signaturer et skridt frem , men der er stadig et stykke vej at g .
De grundlggende problemer ved elektroniske signaturer ssom systemets plidelighed og fleksibilitet samt opklaringen af ansvarsforholdene krver en del udviklingsarbejde ogs fremover .
<P>
Flere stater og organisationer har i de senere r udviklet digitale underskrifter og regler herom .
Ud over Den Europiske Unions direktivudkast har Det Internationale Handelskammer og OECD givet anbefalinger om emnet .
Det vigtige forslag om organisationen Global Information Infrastructure , som fremmer elektronisk handel , er imidlertid udarbejdet .
<P>
Jeg mener , at nr vi udvikler europiske referencerammer for elektroniske signaturer , skal Den Europiske Union hele tiden ogs agere p internationalt plan , s systemets juridiske rammer kan blive stadfstet .
Etablering af en international organisation vil vre til gavn for Den Europiske Union .
<P>
Udviklingen af Fllesskabet m imidlertid ikke forrsage gede justeringer .
Beskyttelsessystemerne skal have lov at udvikle sig frit og s effektivt som muligt ved hjlp af markedskrfterne og samtidig sikre , at forbrugernes strke tillid til mulighederne for elektroniske signaturer opretholdes .
<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="EN" NAME="Martin, David W">
Der er ingen tvivl om , at elektronisk handel bliver et af fremtidens store vkstomrder , hvis det fr forbrugernes tillid .
<P>
I jeblikket er der to problemer , der bremser den elektroniske handel : problemerne med at kontrollere brugernes og forbrugernes identitet og usikkerheden i forbindelse med onlinetransaktioners juridiske gyldighed .
<P>
Det glder mig , at direktivforslaget giver digitale signaturer retskraft ( hvis de autentificeres ) , og at de dermed fr samme retskraft som dokumenter , der underskrives med blk .
<P>
get sikkerhed i forbindelse med elektronisk handel i EU skulle ge forbrugernes tillid og hjlpe EU-borgerne til at f glde af dette aktivitetsomrde med strre sjlefred og sikkerhed .
<SPEAKER ID=88 LANGUAGE="EN" NAME="Titley">
Jeg gr helhjertet ind for dette fornuftige forslag til en lsning p et af de centrale problemer , der bremser vksten i europisk elektronisk handel , nemlig problemerne med at kontrollere brugernes og forbrugernes identitet .
Dette seneste EU-initiativ , der supplerer nationale initiativer , vil medvirke til at skabe en effektiv lovgivningsmssig ramme , der kan bringe europiske virksomheder frem i forreste rkke med hensyn til udvikling af elektronisk handel .
Dette initiativ til fremme af elektronisk handel er kort og godt en frsteklasses lsning for erhvervslivet .
<P>
Britisk erhvervsliv er allerede p forkant med udviklingen i sin erkendelse af den elektroniske handels potentiale i Europa .
Der findes nu mere end 13 millioner personer med internetadgang i Storbritannien , og indtgterne fra den elektroniske handel ventes at runde GBP 10 milliarder nste r .
Labour-regeringen er ogs p forkant med udviklingen og sger at skabe det rette milj for en blomstrende elektronisk handel .
Vi gennemfrer en reform af aftaleloven , der tager hensyn til den elektroniske handel , og som hyldes som model for resten af Europa .
Vi forbedrer undervisningsstandarden , fremmer livslang uddannelse og bestrber os p at koble vores skoler op p Internettet .
I r 2002 vil alle skoler i Storbritannien vre koblet p Internettet .
Vi bner ogs et netvrk af IT-uddannelsescentre eller " e-libr @ ries " over hele landet .
<P>
De store byer i min egen region i det nordvestlige England blev udviklet i forbindelse med en tidligere stor konomisk revolution , nemlig den industrielle revolution .
Hvad jern var for det 19. rhundrede , bliver informationsteknologien for det 21. rhundrede .
Og ligesom jernbanerne var kommunikationsnet for den industrielle revolution , sledes bliver Internettet centralt for vidensrevolutionen .
Jeg ser gerne , at det nordvestlige England genvinder sin frerposition inden for teknologisk udvikling .
Jeg mener , at vi med sdanne vidtrkkende , men gennemfrlige politikker kan fremme den naturlige arbejdsomhed og opfindsomhed hos befolkningen i det nordvestlige England og endnu en gang gre regionen til et kraftcenter for konomisk velstand i Storbritannien , Europa og resten af verden .
<P>
Indstilling ved andenbehandling ( A5-0028 / 1999 )
<P>
Betnkning af Huhne ( A5-0035 / 1999 )
<SPEAKER ID=89 NAME="Berthu">
Jeg har stemt imod Europa-Parlamentets beslutning om Den Europiske Centralbanks ( ECB ) rsberetning for 1998 , fordi beslutningen godkender rsberetningen , der indgr i processen for overgangen til et monetrt system i EU , der er totalt forenet .
Men jeg tnker som de konomer , der er samlet i sammenslutningen for Frankrigs monetre uafhngighed , at dette ml ikke er nskeligt , og at det er ndvendigt fra og med den 1. januar 2002 parallelt at bevare p den ene side de nationale valutaer og p den anden side euroen som den flles valuta .
<P>
I vrigt behandler Europa-Parlamentets beslutning meget grundigt de tekniske aspekter , der har til hensigt at forbedre gennemsigtigheden i ECB .
Dette ml forekommer prisvrdigt , men det er umuligt at opn .
Europa-Parlamentet har i vrigt netop bevist dette ved at rode sig ind i forviklinger , som det ikke har formet at komme ud af igen .
Den oprindelige tekst til beslutningen krvede reelt , at stemmeafgivningen fra de forskellige medlemmer af Styrelsesrdet blev offentliggjort efter hver enkelt monetr beslutning .
ECB ' s formand , hr . Duisenberg , fremhvede , at han ikke var enig i denne id af mange forskellige rsager , den ene drligere end den anden .
Isr fremfrte han , at offentliggrelsen af stemmeafgivningen ville ge presset p Styrelsesrdets medlemmer .
Medlem af Bank of England ' s politisk-monetre udvalg , professor Buiter , har netop svaret , at hvis stemmeafgivningen forbliver hemmelig , vil dette pres ogs blive forget i det skjulte , og det vil blot gre det endnu vrre .
<P>
Til sidst trak Europa-Parlamentets Udvalg om konomi og Valutasprgsml endelig den omtalte del af beslutningsforslaget tilbage for ikke at irritere hr . Duisenberg , og Europa-Parlamentet har netop givet sin tilslutning til denne udeladelse .
<P>
Sagen er alvorligere , end den umiddelbart forekommer .
For det frste viser den frygtsomheden eller snarere eftergivenheden i Europa-Parlamentets kontrol .
For det andet skal jeg minde om , at offentliggrelse af stemmeafgivninger er tilladt i alle verdens store centralbanker , isr i USA og Japan .
Hvorfor gr Den Europiske Centralbank denne undtagelse ?
Hvorfor skal den agere lidt mere i det skjulte ?
Svaret er enkelt .
De centralbanker , jeg lige har nvnt , arbejder alle inden for en enkelt nation , mens Den Europiske Centralbank arbejder med adskillige nationer og adskillige befolkninger .
P grund af denne anderledes situation frygter ECB i langt hjere grad end de andre , at interne konflikter udnyttes af den ene eller den anden medlemsstat .
For at afvrge denne fare er den tvunget til kun at vre halvt s gennemsigtig .
P den mde fastholdes situationen .
Den Europiske Centralbank m , fordi den har kompetence inden for et alt for usammensat omrde , tage endnu strre afstand fra den sociale virkelighed .
Ved at handle sledes kan den afdmpe spillet nu og her p den ene eller den anden stemmeafgivning , men den sprrer vejen for sig selv p lngere sigt , idet den afskrer sig fra befolkningerne .
<P>
Man vil kunne forst , at jeg p disse vilkr ikke kan godkende hverken Europa-Parlamentets beslutning eller ECB ' s rsberetning for 1998 .
<SPEAKER ID=90 NAME="Caudron">
Som tidligere medlem af Udvalget om konomi og Valutasprgsml har jeg lst den frste rsberetning fra Den Europiske Centralbank opmrksomt , og jeg forsger rvgent at flge dens arbejde .
<P>
Derfor kan jeg kun tilslutte mig ordfreren , nr han beklager ECB ' s manglende gennemsigtighed .
Det er rigtigt , at der sker fremskridt , men de er stort set utilstrkkelige , hvis man sammenligner med de informationer , andre centralbanker stiller til rdighed .
Nr man tager dens hje grad af uafhngighed i betragtning , er det afgrende , at ECB sikrer gennemsigtighed p et hjt niveau med hensyn til beslutninger , der angr den monetre politik .
Dette ville udgre en garanti for dens trovrdighed .
<P>
Jeg finder det f.eks. beklageligt , at hr . Duisenberg modstter sig offentliggrelsen af et detaljeret referat fra mderne , hvilket dog er normal praksis i mange centralbanker .
<P>
Jeg sttter forslaget fra Udvalget om konomi og Valutasprgsml , der anmoder om , at Europa-Parlamentet fr stillet kortfattede referater fra Styrelsesrdet til rdighed , hvori man tydeligt udtrykker argumenterne " for " og " imod " de trufne beslutninger samt begrundelserne for disse beslutninger .
<P>
Jeg mener i vrigt , at det med hensyn til at sikre et effektivt samarbejde mellem ECB og Europa-Parlamentet er afgrende , at ECB ' s formand er parat til at st til ansvar for hver eneste vigtige beslutning , der tages p det monetre omrde .
<P>
Jeg vil endvidere st fast p et krav , som Europa-Parlamentet udtrykker over for ECB .
Sidstnvnte br anstrenge sig for at udtnke en monetr politik i form af varig vkst og beskftigelse .
Prisstabiliteten er ikke et ml i sig selv , den br bidrage til vksten og til at skabe arbejdspladser .
<P>
Jeg benyttede lejligheden til at udtale mig om ECB for at g ind p et problem , der str mit hjerte nr , og som jeg har haft lejlighed til at udtale mig om adskillige gange . Det drejer sig om de gebyrer , som visse banker lgger oven i transaktioner i euro .
Problemerne er langt fra lst og fortstter med at plage EU ' s borgere i euroomrdet .
Der br derfor hurtigst muligt tages et initiativ for at stte en stopper for denne praksis , som Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen har omtalt mange gange .
<SPEAKER ID=91 NAME="Figueiredo">
Den Europiske Centralbank har trods dens fundamentale rolle i europisk politik og konomi en uafhngig position i forhold til Rdet , Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter , hvilket er uacceptabelt .
Det er desvrre et eksempel p den manglende demokratiske kontrol fra disse institutioners side .
<P>
Da udgangspunktet er , at stabilitetspagten og de forskellige nominelle konvergenskriterier skal overholdes , og prisstabilitet skal prioriteres hjest , bliver ECB ' s pengepolitiske retningslinjer bestemmende for den konomiske politik p nationalt og EU-plan inden for de mest forskelligartede konomiske og sociale omrder , herunder ogs for budgetoverslagene i svel EU som i medlemsstaterne .
<P>
ECB ' s virkemde skal derfor ndres , der skal skabes en effektiv demokratisk kontrol med den , lsningen af EU ' s og dets medlemsstaters konomiske og sociale problemer skal opprioriteres med srlig vgt p vkst- og jobskabelsespolitik .
Dt er begrundelsen for min stemmeafgivning .
<SPEAKER ID=92 NAME="Titley">
Jeg glder mig over denne frste rsberetning fra formanden for Den Europiske Centralbank , hr .
Duisenberg . Han har fortjent vores ros for den vellykkede oprettelse af ECB og den problemfri indfrelse af euroen .
Jeg og andre medlemmer af Europa-Parlamentet finder ECB ' s rsberetning og mnedsoversigt uvurderlige og af en konsekvent hj standard .
<P>
Det rgrer mig imidlertid , at ECB ikke flger de samme hje standarder for gennemsigtighed og benhed som Bank of England .
Bank of England fik operationel uafhngighed i maj 1997 med en af de frste love , der blev gennemfrt af den nye Labour-regering .
Der udsendes nu referater af mderne i Bank of Englands Monetary Policy Committee - inklusive afstemningsresultater - ca. seks uger efter , at de finder sted .
Det ger markedets tillid til Bank of Englands beslutninger , og det er et skoleeksempel p en ben ledelsesstil .
<P>
Det er garanteret ikke noget tilflde , at Storbritannien siden Labour-regeringens modige beslutning i maj 1997 har haft en hidtil ukendt konomisk stabilitet og er blevet rost af OECD .
Det kan heller ikke vre noget tilflde , at Labour-regeringens beslutning dengang blev kritiseret af de konjunktursvingende konservative , der har en enestende rekord , hvad angr konomisk ustabilitet og inkompetence .
<P>
Jeg ser gerne , at ECB flger en politik med samme benhed og gennemsigtighed som Bank of England .
En sdan benhed skulle omfatte offentliggrelse af mdereferater fra ECB ' s Styrelsesrd med rsonnementet bag beslutningerne , specielt i forbindelse med faststtelse af rentesatser .
<P>
Det er urimeligt , hvis Storbritannien skal g fra benhed til relativ hemmeligholdelse .
Hvis Storbritannien nogensinde skal tage euroen til sig , skal ECB udvise strre benhed .
<P>
Det Europiske Rd den 15.-16. oktober i Tampere
<SPEAKER ID=93 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Fru formand , Det Europiske Rd i Tampere , der netop er get ind for det skaldte EU-omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed , har taget nogle gode tekniske beslutninger for at intensivere samarbejdet i forbindelse med bekmpelsen af kriminalitet og for at fremme den retlige koordination , f.eks. ved at man i strre udstrkning gensidigt anerkender juridiske beslutninger p det civile eller strafferetlige omrde , hvilket De , fru formand , jo i vrigt selv anbefalede i Deres indledende indlg .
<P>
Men p et mere generelt plan , og isr da det behandlede immigrationssprgsml , begravede Rdet sig i to selvmodsigelser , der i vrigt begge skyldes en mangel p politisk mod eller en gensidig lammelse af dets medlemmer . Vi ved ikke s meget om det .
<P>
Den frste selvmodsigelse : Selvom man med Amsterdam-traktaten stolt bevilgede midler til fuldt ud at lgge immigrationssprgsmlet op p EU-plan , er Det Europiske Rd i Tampere nu pludselig blevet mere forsigtigt .
Det ser ud , som om stats- og regeringscheferne , der altid er parate til at skrive under i traktaterne p de store europiske principper , der ikke forpligter til noget som helst , pludselig blev forfrdede over de praktiske konsekvenser af denne nye tekst .
Det nye tonefald var s klart anderledes , at man havde svrt ved at tro , det var de samme mnd , der med seks mneders interval havde underskrevet Amsterdam-traktaten og konklusionerne fra Tampere .
Selvmodsigelsen bliver helt klart latterlig , hvad angr den franske regering , der med Amsterdam-traktaten skrev under p en konomisk og fysisk fordeling af flygtningene mellem Unionens lande , og som nu trkker i land over for konsekvenserne af sin egen underskrift .
<P>
Den anden selvmodsigelse : Det Europiske Rd i Tampere lgger vgt p , at den platoniske vilje styrer indvandrerstrmmene og bekmper den illegale immigration ved kilden . Men samtidig udtaler Rdet med eftertryk adskillige gange , at det er ndvendigt at give de legale indvandrere et st ensartede rettigheder s tt som muligt p dem , Unionens borgere har , og at det er ndvendigt frst og fremmest at indfre en integrationspolitik , der gr det muligt for dem at blive .
<P>
Alt dette er absurd .
Det er klart , at i jo hjere grad , man giver de legale indvandrede rettigheder , desto flere indvandrere tiltrkkes der , herunder de illegale , der hber p at blive legaliserede en dag .
Hvor lang tid skal der g endnu , fr Rdet og Kommissionen ogs p dette omrde bliver klar over de katastrofale praktiske konsekvenser af de principper , de gr ind for ?
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="EN" NAME="Newton Dunn">
Tak , fru formand , og tak til de tjenestegrene , hvis frokost jeg forsinker .
<P>
Jeg vil gerne understrege , at jeg sttter tanken om at oprette en europisk politiskole og udvide Europols befjelser , forudsat at der er fuld kontrol med deres aktiviteter .
Jeg har talt meget til offentligheden om dette emne , og jeg tror , at borgerne nsker langt strre mulighed for at bekmpe den internationale og den organiserede kriminalitet , der i stadig strre grad krydser vores grnser .
<P>
Der findes mere end 100 separate politistyrker i Den Europiske Union og mere end 50 i mit eget medlemsland .
Deres adskillelse svkker deres muligheder for at hndtere det stigende og ikkeregistrerede antal forbrydelser , der begs overalt i Europa .
Jeg forudstter derfor et stigende og presserende behov for at lade vores politistyrker operere p tvrs af grnserne .
<SPEAKER ID=95 NAME="Alavanos">
Jeg mener ikke , at de beslutninger , der blev taget p topmdet i Tampere , hverken lever op til vores forventninger eller til problemernes strrelse .
<P>
1 . Anvendelsen af et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed krver , at Europa-Parlamentets myndighed til at trffe beslutninger og at kontrollere bliver styrket .
<P>
2 . Der mangler en specifik samarbejdspolitik med de fattige lande med henblik p , at de kan pvirke de strukturelle og konjunkturmssige rsager til udvandrerstrmmene .
<P>
3 .
Det er ndvendigt med en udvidelse af asylretten for ofre for ikkestatslige faktorer og seksuel vold . Genve-konventionens principper skal alts realiseres og fremmes .
<P>
4 . " Betingelserne for modtagelse af ansgere er meget f " , det er ndvendigt , at der indgr tilstrkkelige overlevelsesmidler til , at de kan fre et vrdigt liv , indtil de finder arbejde .
<P>
5 . Det er ndvendigt med et mere reelt samarbejde med FN ' s Hjkommissariat .
<P>
6 . Det er ndvendigt med en ligevrdig behandling af statsborgere fra tredjelande , herunder ogs stemmeret til lokalvalg og valg til Europa-Parlamentet .
<P>
7 . En klassificering af den store kategori af personer " uden papirer " er pkrvet .
<P>
8 .
Systemet Eurodac til at tage fingeraftryk af asylansgere er principielt uacceptabelt .
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="EN" NAME="Banotti">
P Tampere-topmdet blev der for frste gang fokuseret p indvandring og asylpolitik , men der blev ogs fokuseret kraftigt p den handel med mennesker , der er vokset stt gennem de seneste fem r .
<P>
I alle strre byer i Europa findes der eksempler p handel med primrt kvinder med henblik p prostitution .
<P>
Europa-Parlamentets beslutning nvner ikke dette problem , men jeg vil gerne have frt til protokols , at der sidelbende med handel med voksne er en stigende handel med brn med henblik p prostitution og pdofile aktiviteter .
<P>
Det er skandalst , at det velhavende Vesten nu har fjet handel med menneskekd til sit overforbrug .
<SPEAKER ID=97 NAME="Figueiredo">
Det Europiske Rd i Tampere havde som ml at fre Amsterdam-traktatens bestemmelse om et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed ud i livet og give det konkret udformning gennem en mere samordnet eller ligefrem flles politik for f.eks. indvandring , asyl og visumregler .
Dette krver efter vores opfattelse , at Rdets beslutningsproces baseres p enstemmighed , og at medlemsstaternes suvernitet respekteres , eftersom borgerrettigheder , retfrdighed og sikkerhed er et felt af helt afgrende vigtighed .
<P>
Dette omrde , der hnger tt sammen med den fremadskridende ophvelse af de skaldte " indre grnser " i EU og styrkelsen af de " ydre grnser " , m dog ikke f lov til at lave EU om til en fstning .
<P>
Trods nsket om at sikre rettigheder p dette srdeles flsomme felt og trods det ndvendige i at trffe foranstaltninger , der indebrer samarbejde , som f.eks. i forbindelse med bekmpelse af organiseret kriminalitet og pengehvidvaskning , narkotika- og vbenhandel samt menneskesmugling , br man vre srlig opmrksom p , hvorledes den politik og de foranstaltninger , der faktisk bliver frt ud i livet , hnger sammen , og hvilke flger de fr .
<SPEAKER ID=98 NAME="Gahrton">
Jeg har stemt for ndringsforslag 2 fra Verts / ALE , da jeg mener , at borgere fra tredjelande , som er bosat inden for EU , br have de samme rettigheder som borgere i EU med hensyn til fri bevgelighed .
Derimod er jeg ikke tilhnger af et flles EU-visum , men mener , at hvert enkelt EU-land frit skal kunne fastlgge sin egen visumpolitik .
<SPEAKER ID=99 NAME="Hautala">
Jeg hber meget , at Tampere-topmdet markerede et skridt vk fra en europisk fstning , sdan som det er hvdet af EU ' s formandskab .
Bekrftelsen af " en fuldstndig og inklusiv anvendelse " af Genve-konventionen er en vigtig sejr for De Grnne og mange ikkestatslige organisationer .
Jeg beklager imidlertid , at det for de fleste asylansgere kun er muligt at komme ind i Unionen p ulovlig vis .
Den nye holdning til bekmpelse af ulovlig indvandring i oprindelseslandene medfrer en risiko , da samarbejdet kan fre til en form for undertrykkelse .
Unionen skal lse rsagen til problemet for at forbedre menneskerettighederne og de konomiske vilkr for befolkningen i disse lande .
<P>
Vores gruppe glder sig over den gede indsats i forbindelse med bekmpelse af hvidvaskning af penge og handel med mennesker .
Men vi insisterer p , at gede befjelser til Europol skal ledsages af en get demokratisk kontrol p EU-plan for at sikre overholdelse af borgerlige rettigheder , herunder kontrol fra Europa-Parlamentet og De Europiske Fllesskabers Domstol .
<P>
De Grnne mener , at tredjelandsborgernes stilling skal forbedres yderligere i forhold til Tampere-forslagene .
En rimelig behandling omfatter ikke blot retten til sociale tjenester eller uddannelse , men ogs stemmeret og fri bevgelighed i EU .
Et EU-charter for grundlggende rettigheder skal omfatte nye og bindende rettigheder for EU-borgere , hvis det ikke blot skal ende som en politisk erklring .
<SPEAKER ID=100 NAME="Titley">
Hr. formand , de fleste vlgere i min valgkreds var sikkert ikke klar over , at EU ' s regeringer i sidste uge holdt et vigtigt mde om retlige og indre anliggender i Tampere .
Det skyldes sikkert , at de indgede aftaler vidner om almindelig sund fornuft og giver indlysende fordele for almindelige briter , sledes at ikke engang de ekstreme eurofobiske konservative kunne finde p noget at klage eller gre vrvl over .
<P>
EU ' s regeringer blev enige om at indfre et flles retsomrde for at tackle problemet med organiseret kriminalitet , specielt narkosmugling og handel med mennesker .
Der etableres nu et strre grnseoverskridende politisamarbejde , herunder - p Storbritanniens opfordring - en ny europisk operativ taskforce af politichefer samt en europisk politiskole .
Der bliver ogs tale om en udvidelse af det grnseoverskridende retlige samarbejde , herunder gensidig anerkendelse af retsafgrelser i alle EU-lande .
Der indfres en hurtigere udlevering , sledes at selv tidligere diktatorer mske bringes for retten .
<P>
Endvidere blev man i Tampere enig om at trffe foranstaltninger for at gre det lettere for almindelige mennesker at rejse , bo og arbejde overalt i EU .
Folk fra f.eks. Commonwealth-landene eller andre lande uden for EU , der har boet lnge i Storbritannien , sikres nu lige ret til uddannelse , sundhedspleje og andre goder p kontinentet .
Endvidere vil britiske statsborgere , der bliver involveret i retstvister i udlandet , nu f lettere adgang til rets- og tolkehjlp , og procedurerne vedrrende erstatninger og gldsfordringer bliver forenklet .
<P>
Blandt andre foranstaltninger blev regeringerne ogs enige om flles vilkr for modtagelse af folk , der sger politisk asyl , samt om at udarbejde et EU-charter for grundlggende rettigheder .
Med dette charter vil alle EU-borgernes grundlggende rettigheder for frste gang blive nedfldet p papir .
Det bliver et skelsttende instrument , der vil supplere Den Europiske Menneskerettighedskonvention , som Labour-regeringen i jeblikket er i frd med at transformere til britisk lovgivning .
<P>
Med alle disse foranstaltninger vil jeg ikke lngere mangle rd , nr folk fra min valgkreds med problemer i udlandet ringer og beder mig om hjlp .
Britiske statsborgere vil nu have samme lovfstede rettigheder p kontinentet som alle andre EU-borgere .
Efter i lang tid at have vret henvist til anden klasse under den konservative regering er briterne nu blevet frsteklasses borgere under Labour-regeringen .
<P>
( Mdet udsat kl . 13.30 og genoptaget kl .
15.05 ) <CHAPTER ID=4>
Meddelelse af resultatet af valget af ombudsmand
<SPEAKER ID=101 NAME="Formanden">
Som aftalt vil jeg alts nu meddele resultatet af valg af ombudsmand .
557 har stemt , heraf 32 blanke eller ugyldige .
Antal afgivne stemmer er sledes 525 , og et absolut flertal bestr af 263 stemmer .
<P>
Resultatet er flgende :
<P>
Hr . Anastassopoulos : 256 stemmer
<P>
Hr . Sderman : 269 stemmer
<P>
Hr . Sderman har opnet et absolut flertal af de udtrykte stemmer og er sledes valgt til ombudsmand .
Jeg nsker ham tillykke med valget , og jeg giver ham de bedste nsker med til at udve sit hverv .
<P>
( Kraftigt bifald )
<CHAPTER ID=5>
Omstrukturering af virksomheder
<SPEAKER ID=102 NAME="Diamantopoulou">
Mine damer og herrer , p foranledning af sprgsmlet om Michelin dukker det omfattende emne om omstrukturering af industrien op i frste rkke igen .
Vi lever i en tidsalder , hvor der inden for industrien , men ogs inden for virksomhederne generelt , gennemfres overordentlige store ndringer , der skyldes en rkke forskellige forhold , men isr det sammensatte fnomen globalisering .
Kapitalens fri bevgelighed , afskaffelsen af de konomiske grnser , ndringen af modeller p grund af hjteknologien og informationssamfundet og den verdensomspndende konkurrence er alle elementer , som mange gange medfrer voldsomme ndringer og omstruktureringer i industriproduktionen .
<P>
Det er klart , at denne omstrukturering kan planlgges , og at den kan ske p mange mder .
Michelins offentliggrelse og meddelelse om at ville nedlgge 7.500 stillinger inden for de nste tre r har skabt stor bekymring , som ogs jeg deler .
Det vedrrer ikke kun denne specifikke virksomhed , men alt , hvad der sker , og som vil komme til at ske i fremtiden i alle de store og sm virksomheder i Europa .
<P>
Jeg er realistisk nok til at kunne sige , at en omstrukturering aldrig vil kunne vre fljlsbld , den kan ikke foreg uden problemer .
Men en omstrukturering kan vre intelligent , det vil sige , at den tager hensyn til de sociale og konomiske omkostninger , eller den kan vre kortsynet , det vil sige , at den tager hensyn til de konomiske omkostninger i dag og betaler de sociale omkostninger langt senere , for der er mange faktorer , som pvirker en virksomhed i negativ retning , hvis den ikke tager hensyn til den sociale dimension .
<P>
Det er klart , at vores ml er det , som jeg fr kaldte en intelligent omstrukturering , og der er tre karakteristiske elementer , som mange virksomheder har taget hensyn til , for fr i tiden s vi i EU tilflde af opfrsel p de to andre mder , som jeg nvnte fr .
En intelligent omstrukturering indeholder frst og fremmest en planlgning af beskftigelsesgraden hos de implicerede personer .
Det er klart , at det er svel en rettighed som en forpligtelse for selve virksomheden .
Men den m ogs have en strategiplan , som frst og fremmest srger for beskftigelsesgraden hos de implicerede personer .
For det andet er der ikke noget , som retfrdiggr , at arbejderne ikke bliver underrettet i tide , at de bliver informeret analytisk og bliver spurgt til rds om en eventuel omstrukturering , som mtte kunne fre til samme resultater , men med lavere sociale omkostninger .
<P>
Inden for EU har der indtil i dag vret en institutionel ramme , som bestr af to direktiver : direktivet om kollektive afskedigelser og direktivet om virksomhedens europiske komit .
Begge direktiver udgr en minimumsramme for forskrifter , inden for hvilken en virksomhed , som nsker at gennemfre en omstrukturering , kan bevge sig .
<P>
Hvad angr vores forhandling i dag , er der indtil dette jeblik ikke noget , der tyder p , at den omtalte virksomhed har overtrdt de omtalte regler .
Vi har lang tid foran os , hvor vi kan se , hvad der kommer til at ske fremover .
Men det er klart , og det ser ud til , ligesom i vores tilflde i dag , at med de meget store ndringer , der sker omkring os , m det vre ndvendigt med ndringer af de mder , som vi klarer dem p .
Sledes er det mange gange pkrvet , at de gldende regler bliver forbedret , de skal mange gange ndres , eller der skal nye regler til .
Derfor fremlagde Europa-Kommissionen i november 1998 et direktiv om information af og forhandling med arbejderne .
Der er tale om et direktiv , der indtil i dag er blevet stttet af Parlamentet , og jeg tror , at forhandlingen i dag om Michelin vil stte gang i yderligere aktiviteter fra vores side for at sttte dette direktiv .
Men det er helt klart , at i denne tid kan lovgivningen ikke alene eller lovgivningen i sig selv ikke tackle dette store problem med omstruktureringer i industrien , nr den europiske industri ikke kun skal konkurrere inden for sine egne grnser , men ogs skal deltage og klare sig succesfuldt i den globale konkurrence .
<P>
P foranledning af ldre tilflde ssom Renault har Kommissionen overladt til specialister ogs at behandle emnet om omstrukturering ud fra en synsvinkel om arbejdspladser .
Der foreligger sledes betnkning af Gillenhammer , der er kendt af Parlamentet , og som indeholder en del forslag , som vi kunne flge . Det frste forslag er et observationsorgan .
Inden udgangen af januar vil det endelige forslag om et observationsorgan ligge klar .
Jeg forbeholder mig ret til at forhandle med Europa-Parlamentet , for at vi kan finde ud af , om der skal vre et observationsorgan for de sm og mellemstore virksomheder , som kan informere dem om de ndringer , der vil ske , men det skal ogs have betydning som bindeled p nationalt plan til de lokale observationsorganer , s virksomhederne kan vre s forberedte som muligt med hensyn til de budskaber , der ligger i tiden .
<P>
Det nste punkt , som jeg gerne vil standse op ved , er den sociale dialog .
Ansvaret for den sociale dialog phviler arbejdsmarkedets parter , og der findes srlige aktiviteter inden for rammerne af det sociale ansvar , som vi alle har , som de kan ty til .
Det vigtigste er , at beskftigelsesgraden for lnmodtagere er noget , som vedrrer bde den nationale politik , men ogs lnmodtagerne og selve virksomheden .
Virksomheden har ansvaret for at bevare lnmodtagere i arbejde , og lnmodtageren har ansvaret for hele tiden at holde sig orienteret og udvikle sine evner og frdigheder .
De forhandlinger om tvungne mekanismer til videreuddannelse , der foregr mellem virksomhederne og lnmodtagerne , er et af de meget serise emner i den sociale dialog .
Jeg br sige , at i starten af november har jeg det frste , officielle mde med de europiske arbejdsmarkedsparter , og et af de basale emner er netop dette .
<P>
Idet jeg lner forslag og ider fra betnkning af Gillenhammer , vil jeg gerne til sidst sige , at jeg har til hensigt at sende et brev til alle virksomheder med over 1.000 ansatte p europisk niveau , hvor jeg vil bede dem om p frivillig basis at udfrdige en rapport med titlen " Forvaltning af ndringer " , s vi kan lave en form for benchmarking mellem de store virksomheder om , hvorledes vi kan planlgge omstruktureringerne uden at skabe intense og store sociale problemer .
<P>
Mine damer og herrer , jeg mener , at det er vigtigt , at vi omtaler en rkke foranstaltninger , som er blevet truffet p EU-niveau angende omstrukturering af virksomheder .
Jeg vil sledes ganske kort nvne den beslutning , der blev truffet for f dage siden , om anvendelse af planen om risk capital , investeringer af hjrisikokapital , som Kommissionen godkendte i sidste uge , og som er et vigtigt redskab isr for de nye sm virksomheder .
Jeg vil ogs nvne foranstaltningerne til at fremme nyskabelse over grnserne , foranstaltningerne til at fremme lnmodtagernes bevgelighed via en overfrsel af deres rettigheder og pensioner , srprogrammerne til deres efteruddannelse og naturligvis det overordentligt store belb gennem strukturfondene til ml 3 , som alle landene tilhrer , et belb i strrelsesordenen EUR 24 milliarder i de nste syv r .
Gennem ml 3 og gennem strukturfondenes programmer samt naturligvis gennem beskftigelsesstrategien er det muligt at strukturere nationale politikker , men ogs politikker p europisk plan om virksomhedernes og lnmodtagernes beskftigelsesgrad , forretningssans og tilpasningsevne .
<P>
Vi str i dag over for et srtilflde , som ikke er en model til efterligning .
Vi str over for et srtilflde , hvor vi har fet meddelelse om et stort antal afskedigelser samtidig med meddelelsen om profitter .
Det er klart , at EU p ethvert plan gr og br gre , hvad der er muligt for at hjlpe den frie konkurrence , det frie og sunde konkurrenceomrde , hvor Europas virksomheder bevger sig .
Men det er lige s klart , at Europa isr br sttte det , som det har vret stolt af i rhundreder , nemlig den europiske sociale model .
Omstrukturering , modernisering af virksomhederne br ikke ske med ofre .
Som jeg sagde fr , kan en omstrukturering ikke foreg fljlsbldt , men den kan vre til at tackle , den kan vre til at forudsige , og den kan ganske vist foreg med en midlertidig omkostning , men uden ofre .
Jeg er af den mening , at forslagene p lovgivningsniveau , men isr forslagene p samarbejdsniveau mellem arbejdsmarkedets parter udgr et fundament , hvor vi han behandle disse vores tidsalders store problemer rigtigt .
<SPEAKER ID=103 LANGUAGE="NL" NAME="Pronk">
Hr. formand , vi taler i dag om omstrukturering .
Jeg vil begynde med at rose kommissren .
Jeg tror , at det i dag er frste gang , at hun blander sig i en social debat .
Jeg tror , at hun ofte vil mde op her ved alle mulige andre lejligheder .
Men denne forhandling viser jo noget , som er temmelig vsentligt i alle forhandlinger om beskftigelse og sociale anliggender , nemlig omstrukturering og globalisering .
<P>
Jeg tror egentlig , at det er godt at tale om dette emne igen i dag her i det nye Parlament .
Det er tydeligt , at omstrukturering finder sted vedvarende .
Det glemmer man sommetider .
Man er sommetider tilbjelig til kun at se p omstrukturering , nr der gr arbejdspladser tabt .
Der sker naturligvis ogs ofte en forgelse af antallet af arbejdspladser . Det taler man meget mindre om .
<P>
Denne forhandling er forlbet lidt mrkeligt .
Derfor vil jeg lige komme med en bemrkning om et beslutningsforslag , som benbart stadig cirkulerer , og som stadig brer mit navn .
Det er et beslutningsforslag , som blev fremsat i forbindelse med det gamle emne i debatten . Det var Michelin-sagen .
Formndene har besluttet ikke at tage denne sag op her , men at tale om omstrukturering i al almindelighed .
Jeg synes , at Prsidiet har truffet en meget klog beslutning .
Men mit frste beslutningsforslag havde at gre med det davrende emne , og derfor har PPE erstattet dette beslutningsforslag med Menrad-beslutningsforslaget , som sledes er blevet det officielle PPE-beslutningsforslag .
<P>
Endelig er det heller ikke endnu lykkedes os at udarbejde et kompromisforslag , som erstatter en rkke beslutningsforslag fra grupperne .
Det eneste punkt , og det m vi naturligvis ikke liste udenom , er , at anledningen til denne forhandling var Michelin .
Jeg vil ikke selv tale for meget herom .
Jeg tror ikke , at det er Parlamentets opgave at komme ind p en individuel virksomheds beslutning .
Det er min gruppes faste overbevisning . S meget desto mere , som der nu i denne konkrete beslutning ikke var tale om offentlige penge , og som beslutningen fuldstndigt finder sted p den franske offentligheds omrde .
Den franske regering , der , som vi alle ved , er dannet af socialdemokrater , de grnne og kommunister , har ikke grebet ind i denne sag .
Det ville sledes vre overordentlig mrkeligt , hvis vi skulle gre det .
Det er endnu en grund til ikke at komme ind p det .
<P>
Men vi har den principielle holdning , at vi generelt ikke behver at gre det , i hvert fald ikke nu , hvor vi i mellemtiden har et europisk samarbejdsudvalg , som skal lse den slags problemer .
Jeg vil tilfje , at hring og information er ting , som kunne gre det meget nemmere at lse omstruktureringsproblemer .
Det er langt strstedelen af min gruppe absolut overbevist om .
Det er ogs fremget af tallene .
Det er meget nemmere at lse problemer , hvis man har haft ordentlige drftelser .
Det er ogs , hvad kommissren sagde .
Men nr man har et instrument , og i Europa har vi heldigvis et sdant instrument , s er det jo meget ulogisk at begynde at tale om hvert konkret tilflde i europisk sammenhng .
Vi m overlade dette til drftelser i virksomheden .
Selv nr nationale myndigheder mener , at de skal gribe ind , er det disse nationale myndigheders egen sag .
Men det er bestemt ikke Europa-Parlamentets opgave at bringe det p bane . Det ndrer ikke det faktum , at en forhandling af denne slags naturligvis altid er vigtig .
<P>
Jeg har til sidst et lille sprgsml til kommissren .
Jeg savnede noget om offentlig sttte .
Det er altid noget , som har spillet en vigtig rolle i forbindelse med en omstruktureringsdebat , bl.a. i debatten om Hoover .
Kan kommissren mske sige noget herom ?
<SPEAKER ID=104 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , jeg vil begynde mit indlg som reprsentant for De Europiske Socialdemokraters Gruppe i debatten om omstrukturering af virksomheder med en meddelelse fra lnmodtagerne p Michelin . Jeg har forstet den som tre gange nej , og det vil ikke behage min kollega , Pronk .
<P>
Nej , kre kolleger , i et afbalanceret EU med velstand er det ikke lngere acceptabelt at hre en virksomhed p samme tid meddele et forget overskud p 17 % og fjernelse af 7.500 arbejdspladser .
Nej , kre kolleger , det er ikke moral at se , at virksomhedens aktievrdi p brsen efter denne meddelelse forges med 12 % . Dette giver sledes en mervrdi til aktionrerne , uden at der er skabt en eneste ekstra vrdi , snarere tvrtimod .
Nej , kre kolleger , lnmodtagerne kan ikke lngere stille sig tilfredse med afkortede og forvanskede , for ikke at sige falske oplysninger , som lederne p Michelin udsender i et forsg p at retfrdiggre deres beslutning .
<P>
I vrigt , kre kolleger , viser denne nye og alvorlige sag , som har rystet medierne og den politiske verden i Frankrig - hvis dette stadig var ndvendigt - at vi her og nu i EU m gennemfre strke og relevante foranstaltninger for endelig at forene den konomiske ydeevne og de sociale garantier , vkst og beskftigelse , friheden til at drive virksomhed og forsvaret af lnmodtagerne .
Socialdemokraterne i EU krver dette , og det er bl.a. grunden til , at de har fremsat adskillige forslag .
<P>
Frst og fremmest en direkte sammenhng mellem den offentlige sttte og de aftaler , der omfatter en reduktion af arbejdstiden med konomiske sanktioner for de virksomheder , der ikke respekterer deres forpligtelser , selvom de har modtaget offentlige midler .
Socialdemokraterne krver ogs en opgrelse over gennemfrelsen af EU ' s direktiv om kollektive afskedigelser , vedlagt forslag til forbedringer med henblik p simpelthen at effektivisere gennemfrelsen i forsvaret af beskftigelsen og lnmodtagerne .
Socialdemokraterne str endelig fast p , at det er ndvendigt at revidere EU ' s direktiv om etablering af et europisk samarbejdsudvalg , at der gennemfres en reel information for lnmodtagerne i normale perioder og i god tid , samt reelle rdfringer , hvilket forudstter , at der afsttes tilstrkkelig tid samt midler til selvstndige eksperter for lnmodtagerne .
<P>
Uden disse minimumsbestemmelser og visse andre sammen med konkrete tiltag imod virksomhedsflytninger internt i EU og andre tiltag og andre foranstaltninger mod den sociale dumping uden for EU vil den europiske socialmodel , der er s dyrebar for visse af vores politiske kolleger , herunder p hjrefljen , aldrig vre andet end tomme ord , hvilket vil bidrage til at styrke en anti-EU-stemning i vores land samt hos mange lnmodtagere .
<P>
Det siges ofte , kre kolleger , at fremskridt ikke er noget vrd , medmindre de har opbakning . Det indebrer for os , at man i en verden i konstant forandring holder op med at lgge de strste anstrengelser og de strste ofre over p lnmodtagerne for derefter at lade de rigeste med den strste indflydelse hste de positive resultater af disse anstrengelser og ofre .
Det er p hje tid , at Rdet og Kommissionen gr noget , og jeg vover at sige som slutning p mit indlg , at det selvflgelig glder samhrigheden i vores samfund og den sociale fred , samt at selve den europiske id overlever , men naturligvis ogs virksomhedernes overordnede interesser og dermed soliditeten i EU ' s konomi .
<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="NL" NAME="Plooij-van Gorsel">
Hr. formand , kre kolleger , fru kommissr , nu hvor markedet fr en stadig mere global karakter , er det vigtigere end nogensinde , at virksomheder har en optimal konkurrenceevne .
Ud fra dette synspunkt er det sommetider uundgeligt , at virksomheder reorganiserer sig eller trffer pinefulde foranstaltninger ssom forflyttelse af arbejdstagere og i vrste fald afskedigelse .
Hverken Europa-Parlamentet eller Kommissionen har efter min gruppes opfattelse befjelser til at gribe ind i ledelsen af europiske virksomheder .
Virksomheder skal vre frie til at trffe managementbeslutninger , som frer til vkst og sledes til strre beskftigelse .
Det er , hvad Europa har brug for .
<P>
Selvflgelig er min gruppe af den opfattelse , at omstrukturering af virksomheder skal finde sted efter samrd med samarbejdsudvalget i tide .
Arbejdstagernes ret til hring og information , hvilket er fastlagt i forskellige europiske direktiver , skal respekteres .
<P>
Desuden skal vi fre tilsyn med , at foranstaltninger p nationalt og europisk plan forbedrer det konomiske klima i Europa .
Malplacerede sociale eller konomiske forpligtelser for virksomheder frer jo til strre arbejdslshed i stedet for flere job .
<P>
Til sidst vil jeg sige , hr. formand , at der ogs i Frankrig nu er en rkke virksomheder , som er kommet til den konklusion , at reorganisation er ndvendig .
Bedre sent end aldrig , for alle virksomheder skal hurtigt gres parate til det 21. rhundrede .
Det vil gre Europa sundt og p lngere sigt garantere beskftigelsen .
<SPEAKER ID=106 LANGUAGE="FR" NAME="Auroi">
Fru kommissr , hr. formand , kre kolleger , kommissrens indlg handlede mere om SMV ' er end om ngstelsen hos de lnmodtagere p Michelin , der er reprsenterede her .
Det er bl.a. som fdt og opvokset i Clermont Ferrand , hjemsted og hovedsde for Michelin , at jeg har modtaget disse folk adskillige gange .
<P>
De samtidige meddelelser om at fjerne 7.500 arbejdspladser og den enorme forgelse af indtjeningen , lukningen af fabrikken Wolber-Michelin i Soissons - betegnet som en kommunikationsfejl af virksomhedens ledelse - viser i hvor hj grad kynisme og foragt er drivkrfterne i denne multinationale virksomheds industrielle strategi .
<P>
Vi husker andre identiske eksempler ssom Renault Vilvorde , det franske banksystem , de store distributionsvirksomheder , og lad os ikke glemme Daewoo .
Alle disse virksomheder , der r efter r udarbejder planer for afskedigelser , har nydt godt af tilskud fra EU og p nationalt plan , uden at de p noget tidspunkt har skullet aflgge regnskaber for anvendelsen af disse midler .
<P>
Jeg mener , at Parlamentet skylder at tage sig af bekymringen hos millioner af EU-borgere , der lever i arbejdslshed eller i frygten for en dag at st uden job .
Vi har ogs pligt til at vre faste og klare p tre punkter : At kontrollere , at anvendelsen af de belb , de store virksomheder modtager , frst og fremmest tjener til at bevare beskftigelsen .
At minde om her , lige fr forhandlingerne i WTO bnes , at enhver virksomheds strategi - ogs de multinationales - p samme tid skal tage hensyn til svel de konomiske og finansielle data som de menneskelige , sdan at millioner af lnmodtagere kan bevare deres arbejde og deres vrdighed .
<P>
Endelig - og p et tidspunkt , hvor et europisk samarbejdsudvalg for Michelin netop har set dagens lys - br EU ' s lovgivning ndres , s de pgldende lnmodtagere og deres reprsentanter , der berres af planerne for kollektive afskedigelser af konomiske rsager , kan mde for retten uden at afvente , at fyringerne bekendtgres inden for den omrdekompetente retskreds og bestride grundlaget for denne afgrelse .
<P>
Det er tankegangen i den beslutning , vi foreslr , og det er udelukkende p disse vilkr , at EU kan fastholde sin politiske rolle , idet man gr det muligt at udvikle en virkelig bredygtig konomi for virksomhederne samtidig med , at man beskytter lnmodtagernes rettighederne . For det er dem - og det m vi aldrig glemme - der udgr livskraften .
<SPEAKER ID=107 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz">
Hr. formand , fru kommissr , jeg glder mig over , at disse forhandlinger om blgen af omstruktureringer af virksomheder , som vi frer , og om tabet af arbejdspladser , der ledsager den , kan finde sted her i Europa-Parlamentet .
<P>
Min gruppe har udtrykt nske om dette , siden Michelin-sagen begyndte .
Eller med andre ord , hvilket netop er blevet sagt , siden ledelsen af denne store virksomhed p en og samme gang foran sine finansanalytikere meddelte realiseringen af store udbytter og afskedigelsen af 7.500 ansatte i Europa .
Selvom dette initiativ straks blev hilst med glde p brsen , hvor aktien foretog et spring opad , fremkaldte det samtidig i store grupper i den brede befolkning , isr i Frankrig , men ogs andre steder , hvilket jeg selv har konstateret , en meget kraftig indignation .
<P>
P en mde har kynismen i Michelins metode medfrt en voldsom forgelse af den afvisende holdning , der i stadig stigende grad er svaret p denne moderne kapitalistiske strategi , ogs kaldet share-holder value - skabelsen af vrdier for aktieindehaverne - der frem for alt bestr i at lade den i deres jne utlelige udgift , som arbejdskraften udgr , vre underordnet de glubske krav fra virksomhedens konomiske aktionrer .
<P>
Michelin er desvrre langt fra en undtagelse p omrdet .
Dens provokerende meddelelse indgr som led i en veritabel krftskade , som vi ikke kan lade udvikle sig uden at reagere , medmindre vi selv nsker at give afkald p enhver styring af den konomiske og sociale udvikling og dermed p ambitionen om at fremme den europiske socialmodel inden for globaliseringen .
<P>
P samme mde forholder det sig med Olivetti , der efter at have fundet den ndvendige kapital til sit frugtbare overtagelsestilbud for Telekom Italia , har planlagt afskedigelsen af 13.000 ansatte , med Alcatel der for at genvinde sine konomiske aktionrers tillid p en og samme gang udsendte en meddelelse om et nettoudbytte p FRF 15 milliarder eller EUR 2,3 milliarder og fjernelsen af 12.000 ansatte , med banksektoren , hvor euroens ankomst reelt har vret startskuddet til fusioner og overtagelser , der er get hrdt ud over beskftigelsen , og som har bevget branchen hen imod finansielle , hvis ikke spekulative aktiviteter .
Den triste rekord indehaves af Renault , der ved ganske ugenert at eliminere arbejdspladserne hos Nissan overfylder sine aktionrer og slutter af med at eksportere det mest afskyelige renomm i EU til Japan samtidig med , at virksomheden via eftervirkningerne ogs fjerner adskillige tusind arbejdspladser i selve EU .
<P>
Hvad kan vi da gre ved det ?
Der er en mulighed via regeringerne og isr reformen af lovene om de skaldte " konomiske " afskedigelser .
En blomstrende virksomhed br under ingen omstndigheder have lov til at fjerne personale , det vil sige afskedige lnmodtagere .
Der er endvidere muligheder inden for EU .
Parlamentet fremlagde i januar ndringsforslag , fru kommissr , til direktivet om oplysninger til og rdfringer med arbejdstagerne .
Vi forventer stadig , at Kommissionen tager hensyn til disse ndringsforslag .
<P>
Men jeg tror , det i dag er ndvendigt at g endnu lngere .
Lad mig give et eksempel . Man br plgge virksomhederne at udstte enhver plan for omstrukturering i seks mneder for at give plads til en uafhngig faglig ekspertundersgelse .
Hvis virksomheden har modtaget offentlig sttte - dette er allerede blevet sagt - herunder fra EU , br manglende overholdelse af de fastsatte regler medfre en tilbagebetaling .
P samme mde i direktivet om europiske samarbejdsudvalg br disses rolle samt beskyttelsen af de delegerede styrkes vsentligt .
Det er alts op til Kommissionen hurtigst muligt at prsentere os for to forslag til ndring af direktiverne .
<P>
Endelig vil jeg til slut her ved starten p forhandlingerne i WTO gerne understrege ndvendigheden af , at EU fastholder sin politiske vilje , herunder inden for industripolitikken med fokus p " beskftigelsen , skabelsen af rigdomme og udviklingen af de fysiske omrder " .
I lyset af den nye teknologi og revolutionen p informationsomrdet er der skabt plads til en ny opfattelse af begrebet produktivitet , der ikke alene bygger p en rationering af de sociale udgifter , men ogs p , at man fremmer de menneskelige kapaciteter .
I modstning til den aktuelle tendens - opbldning af alle regler - kan Den Europiske Union , hvis den vil , tilegne sig instrumenter , med hvilke den kan give impulser til en sdan politik , fra beskatning af spekulationsbetonede aktiviteter til indfring af en selektiv bevilling , der opmuntrer til at skabe arbejdspladser og til at advare imod masseafskedigelser .
<P>
Min gruppe vil for egen regning henvende sig til de vigtigste faglige organisationer i EU for at udveksle erfaringer og i pkommende tilflde fremstte et EU-andragende , der gr det muligt for vores medborgere at overveje de kommende beslutninger .
Der har vret , hr. formand , en Vilvorde-effekt , hvis omfang alle husker , men som ikke frte til nye regler .
Vi nsker at Michelin-effekten denne gang munder ud i konkrete ndringer .
Jeg tror , det er p den mde , vores medborgere , der str over for de omstruktureringer , vi diskuterer i dag , vil mle omfanget af vores reelle solidaritet .
<SPEAKER ID=108 LANGUAGE="IT" NAME="Nobilia">
Hr. formand , jeg lyttede til kommissr Diamantopoulous indlg , og jeg vil gerne takke hende .
Min gruppe Union for Nationernes Europa er af den opfattelse , at den sammenhng , som dette sprgsml bliver rejst i , er ret vanskelig , fordi der er fare for , at man p den ene side opstiller en hypotese om en konkurrence , der ikke er fri , og p den anden side begrnser medlemsstaternes spillerum p omrdet , hvilket er i modstrid med subsidiaritetsprincippet .
Et konkret princip , som kan retfrdiggre et indgreb fra Unionens side i den forbindelse , er s de eventuelle sociale problemer , som omstrukturering af virksomheder risikerer at skabe inden for EU og under alle omstndigheder i medlemsstaterne , og det er i vrigt et princip , der allerede er taget hjde for i Rom-traktaten af 1957 .
Dette er for at undg , at Unionens yderligere politikker , der tager sigte p en stadig strre samhrighed og social integration , skulle vise sig at vre forgves , ogs selvom det kun skulle vre delvist .
<P>
Forudsat , at det er Unionens nske at indfre en flles konomisk politik og om muligt ogs industripolitik , er det efter vores mening hensigtsmssigt , at Unionen i mellemtiden fr lejlighed til at udtale sig , navnlig om de omstruktureringer , som medlemsstaterne er eller har vret inddraget i , ogs finansielt .
Det skal desuden understreges , at det er ndvendigt , at Unionen udstter sine indgreb p dette omrde for en strengere kontrol , og at den fastlgger nogle kontrolmekanismer , bde med hensyn til inddragelsen - og under alle omstndigheder med hensyn til informationen til arbejdstagernes fagforeninger - og med hensyn til de reelle fordele ved selve indgrebene , ikke kun de konomiske fordele , men ogs de sociale .
Og det er , fordi Unionens sttte til virksomhederne ikke altid har frt til en stabil udvikling i disse virksomheders aktiviteter og til en beskyttelse af deres beskftigelsesniveauer .
<P>
I disse tilflde m man ikke undlade at anmode om , at der plgges en sanktion , som ogs omfatter en fuldstndig tilbagebetaling af de belb , Unionen har stillet til rdighed .
Dette er et princip , der ligeledes skal anvendes i tilflde af , at sttten gives til en virksomhed uden for EU . I s fald vil en samarbejdsaftale med virksomhedens land - sfremt der skulle eksistere en sdan - ikke blot gre det lettere at fastlgge og integrere Unionens indsats i dette land , men ogs lette gennemfrelsen af ovennvnte sanktion , hvilket er nskeligt .
<SPEAKER ID=109 LANGUAGE="FR" NAME="Lang">
Hr. formand , EU ' s politiske klasse har arrogant og demagogisk fundet den ideelle syndebuk som bannerfrer for sine egne konomiske gemenheder .
De p venstrefljen , der i dag siger fra over for nedlggelsen af arbejdspladser i virksomheden Michelin , har givet massiv sttte til EU ' s ultraliberale konomiske politik sdan , som den er fastlagt i Maastricht- og Amsterdam-traktaten .
<P>
Mine kre kolleger , De sttter aktivt globaliseringen , men De rber meget hjt , nr EU ' s virksomheder forsger at tilpasse sig de skadelige regler , som De selv har fastsat og det konomiske milj , som De har plagt dem .
Nu m De have mod til at se sandheden i jnene .
Lnmodtagerne p Michelin er ikke ofre for Michelins ledelse , de er ofre for Deres globale handlende p samme mde som lnmodtagerne i bank- , forsikrings- og automobilsektoren samt adskillige andre , hvor virksomhederne fusionerer , flytter eller lgger strukturen om for at overleve .
Deres globaliserede konomi , det er globaliseret arbejdslshed , og det er visheden om et generelt tilbageskridt p det sociale omrde .
<P>
De socialdemokratiske eller liberale regeringer og Europa-Kommissionen , der ogs ligger under for globaliseringsdogmet , er medansvarlige for denne situation .
De har konstant snydt og manipuleret EU ' s arbejdstagere .
De kapitulerer totalt uden kamp , endda inden bningen af forhandlingerne i Millenium-runden , idet de giver afkald p effektivt at bekmpe den sociale dumping , at krve en ndvendig social klausul indfrt samt at anvende fllesskabsprferencen .
<P>
Ved sledes at fremme den frie bevgelighed af kapital globalt og med den hensigt at ville liberalisere investeringerne endnu mere omdanner EU ' s regeringer de angelsaksiske pensionsfonde til veritable regenter p de konomiske og finansielle markeder .
I morgen vil disse multinationale statslse vre de ukontrollerede herrer over konomien , men ogs over den nye verdensorden , De s inderligt nsker .
Den eneste mulige politik for at skabe fuld beskftigelse for EU ' s arbejdstagere er at genvinde det indre marked , at beskytte det imod illoyal konkurrence og at sige fra over for en kriminel og antisocial globalisering . Det er ogs at genetablere den ndvendige regel om fllesskabsprferencen .
Det betyder alts kort sagt at producere europisk , i EU og med EU-borgere .
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="EN" NAME="Helmer">
Hr. formand , jeg vil gerne starte med at sttte PPE-gruppens synspunkt om , at denne forhandling primrt handler om n virksomhed i n medlemsstat , og at det derfor ikke er et passende emne at tage op for EU-institutionerne .
Under alle omstndigheder str Michelin over for en konkurrencemssig udfordring , s det bliver absolut ndvendigt at ge produktiviteten og foretage afskedigelser .
Jeg kan forst , at man ogs har bekymret sig om en cykeldkfabrik , men Michelin kan importere cykeldk for halvdelen af det , det koster at producere dem i Frankrig .
Ingen virksomhed kan fortstte under sdanne betingelser .
Sprgsmlet er , om Europa skal vre en cykeldkkonomi eller en moderne hjteknologisk konomi .
<P>
P det mere generelle plan vil jeg gerne udfordre en tanke , der er fremherskende her i Parlamentet , specielt i Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender .
Der er en formodning om , at vi kan redde job og fremme beskftigelsesudsigterne ved at tilskynde virksomhederne til ikke at fyre overfldige arbejdstagere .
Tanken kan synes plausibel , men den er helt misforstet og ineffektiv .
Hvis vi holder kunstigt liv i job , der har overskredet deres sidste salgsdato , s skader vi produktiviteten og gr den europiske industri mindre konkurrencedygtig .
Vi beholder arbejdstagere i underskudsgivende situationer , hvor de koster penge , i stedet for at omskole dem til nye job i rentable industrier , hvor de kan skabe vrdier .
<P>
Under den angelsaksiske model med fleksible arbejdsmarkeder vil arbejdstagerne ofte miste deres job , men det gr ikke noget , fordi de hurtigt fr et nyt job .
<P>

<P>
Under den ufleksible , sklerotiske europiske samfundsmodel kmper vi for at bevare arbejdstagere i ndlidende virksomheder , og nr de endelig mister deres arbejde , kan det meget vel vre umuligt at finde ny beskftigelse til dem .
Det er grunden til , at Europa har langt strre arbejdslshed og hjere langtidsledighed end USA .
<P>
Endelig skal vi huske p , at regeringer ikke skaber job , europiske institutioner skaber ikke job . Virksomheder skaber job .
Det er vores opgave som regulatorer at skabe et milj , hvor virksomheder og job har fremgang .
Vi skal ikke bede erhvervslivet om at skabe social tryghed .
Lad regeringerne tage sig af den sociale sikkerhed , og overlad det til erhvervslivet at skabe velstand og job .
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="EN" NAME="Hughes">
Hr. formand , jeg vil gerne starte med at sige til hr . Helmer og andre , at folk i denne side af Parlamentet ikke nsker at hmme eller bremse virksomhedernes beslutningsprocesser .
<P>
I stedet nsker vi at opmuntre dem til at tage sig af deres investorer .
Nr jeg taler om investorer , tnker jeg ikke blot p aktionrer .
Jeg tnker ogs p de tusindvis af arbejdstagere i virksomheder som Michelin , der har investeret tid , energi , viden , frdigheder og hb samt egne og familiens forhbninger i den virksomhed , de har arbejdet for i mange r . Jeg tnker p investeringerne fra de samfund , der sttter og hjlper dem .
Jeg tnker p alle skatteborgerne i hele Den Europiske Union .
Der er investeret offentlige midler i disse virksomheder , enten direkte eller indirekte .
Som hr . Nobilia sagde for kort tid siden , skal regional , national eller europisk sttte ikke gives betingelseslst .
<P>
En god virksomhed passer p sin arbejdsstyrke .
Den samarbejder med arbejdsstyrken og fremmer engagement , partnerskab og fornyelse .
En god virksomhed behandler ikke arbejdsstyrken eller det omgivende samfund som produktionsfaktorer , der let kan kasseres i et globalt profitspil .
<P>
Her i Parlamentet har vi vnnet os til tanken om eksterne virkninger i miljpolitikken , hvor regningen for beskidt praksis ikke betales af den pgldende virksomhed , men af samfundet .
Vi er mske ndt til at tnke i lignende baner , nr det handler om det sociale ansvar i virksomheder som Michelin .
Ellers er der fare for , at den strste byrde bres af aktionrerne .
<P>
Der er en klar skvhed i Den Europiske Union .
P den ene side har virksomhederne en udstrakt grad af frihed til at omstrukturere og flytte , mens de pgldende arbejdstagere p den anden mde kun har meget f rettigheder .
Selv hvor EU-lovgivningen indeholder bestemmelser om f.eks. retten til hring i god tid forud for beslutninger om kollektive afskedigelser eller andre store ndringer , der pvirker folks levebrd , overholdes loven ikke ordentligt .
Det er vi ndt til at kigge nrmere p .
<P>
Der er en rkke ulste problemer , som vi skal have lst p europisk plan .
Vi skal gennemg og forbedre loven om individuelle og kollektive afskedigelser samt loven om bedriftsrd .
Der er behov for generelle rammer for information og hring , og der er ogs behov for en gennemgang af lovgivningen om overfrsler , fusioner og overtagelser - ikke her , men primrt i f.eks. bank- og forsikringssektoren .
<P>
Stigningen p 12 % i Michelins aktievrdi i dagene efter meddelelsen viser den kyniske og tilsigtede manipulering med aktiemarkedet .
Det finder jeg helt forkasteligt , og jeg hber , at alle rettnkende medlemmer af Europa-Parlamentet har samme opfattelse .
<P>
Endelig har jeg en bemrkning til forretningsordenen .
Hr. formand , jeg vil gerne gre Dem opmrksom p noget .
For to dage siden underskrev jeg og andre en beslutning , en kompromistekst .
I sidste afsnit var der en henvisning til Michelin .
Denne henvisning er fjernet i den beslutning , der nu er omdelt inden afstemningen i morgen .
Nogen i Parlamentets tjenestegrene har fjernet dette afsnit uden at gre underskriverne opmrksom herp .
Det er en meget alvorlig sag , og jeg hber , at De vil undersge sagen nje og forelgge resultatet for Parlamentet .
<SPEAKER ID=112 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Hughes .
Jeg skal med glde finde ud af , hvad der er sket , og s fr De besked .
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="FR" NAME="Flautre">
Hr. formand , vi er ogs meget interesserede i konklusionerne af den undersgelse , De vil udfre , for vi har ogs underskrevet denne beslutning , og vi har konstateret den samme ndring .
<P>
Mange af os har netop vret inde p , at det reelle ml med et stigende antal omstruktureringer af virksomheder er at give aktionrerne et stadigt strre afkast og at garantere dem en stadigt voksende rentabilitet for de konomiske investeringer .
Det er rsagen til , at ledelsen af Michelin-gruppen p samme tid gav meddelelse om nedlggelsen af 7.500 arbejdspladser og fremragende udbytter .
Det er , som De har understreget det , grunden til , at en meddelelse om planer om afskedigelser altid flges op af en stigning i aktiekurserne for de pgldende virksomheder .
<P>
Dette voldsomme udtryk for foragt for lnmodtagerne og deres liv modsiger i bund og grund mlene for at fremme beskftigelsen , den sociale samhrighed og den europiske socialmodel .
Hvad tror De , de lnmodtagere , der netop nu str for at blive afskediget i Soissons p fabrikken Wolbert-Michelin , tnker om disse ml og vores faste forst om at fremme dem ?
Den sociale desperation , der er skabt af disse beslutninger , omdannes uvgerligt til politisk desperation , som udgr en permanent trussel mod demokratiet .
<P>
Det er rsagen til , at EU m skabe sammenhng mellem sine ord og sine handlinger og overholde sine forpligtelser med hensyn til beskftigelsen og retten til at leve et liv i vrdighed .
Hvordan kan den gre det her og nu stillet over for disse store gruppers ensidige og brutale beslutninger ?
Den br frst uden tvetydighed fordmme denne type beslutninger og sttte de pgldende lnmodtagere .
Nej , hr . Pronk , de store gruppers beslutninger er ikke guddommelig ret .
Politikerne har ansvaret for at gribe ind og sige , hvad de mener .
<P>
Den Europiske Union br ogs notere sig , at det nu er slut med den magiske ligning , som alle EU ' s institutioner uafladeligt gentager , og iflge hvilken vkst plus konkurrenceevne ndvendigvis er lig med beskftigelse og udvikling .
Det passer ikke , og vi har her beviset !
Vi m nu drage konsekvenserne af denne konstatering og igen overveje grundlaget for vores EU-strategi for beskftigelse og for de store konomiske retningslinjer .
Det bliver ndvendigt at udvide lnmodtagernes og deres reprsentanters befjelser , s de kan fremhve deres ret til i bund og grund at afvise de konomiske begrundelser for deres afskedigelser - det er det , vi kalder Wolbert-Michelin-ndringsforslaget , og som vi stter til afstemning i morgen .
Det er uacceptabelt , at definitionen p og styringen af de generelle interesser konfiskeres af de konomiske beslutningstagere .
Det er ikke hverken ved at gre knfald for aktionrerne eller ved at indsprjte den autoritre nationalistiske populisme ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=114 NAME="Formanden">
Jeg er enig i mange af Deres synspunkter , men det er min pligt at overholde forretningsordenen og tidsplanen .
Det vil De kunne forst .
Selv vi p venstrefljen m overholde forretningsordenen .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="FR" NAME="Laguiller">
Hr. formand , i denne debat lgger jeg vgt p at udtale mig om Michelins skandalse beslutning om at foretage 7.500 afskedigelser , selvom dens indtjening er get .
<P>
Det er klart , at jeg er lige oprrt over planerne om at nedlgge arbejdspladser fra bde Renault  Nissan , Alsthom , Rhne  Poulenc , Hoechst Marion Roussel og mange andre virksomheder .
Flles for dem alle er , at de nsker at skabe betydelige udbytter og endda kaste arbejdstagerne p gaden eller nedlgge arbejdspladser , hvilket har nsten lige s alvorlige konsekvenser , idet et nedlagt job betyder endnu en arbejdsls .
De virksomheder , der handler sdan , samt deres direktrer og deres storaktionrer er hovedansvarlige for arbejdslshedens alvorlige omfang og den materielle og endda moralske elendighed , den medfrer .
<P>
Vi for vores part gr ind for et forbud mod afskedigelser p alle virksomheder , der skaber fortjenester , og med mulighed for ekspropriering , hvis det sker alligevel .
At favorisere berigelsen af en hndfuld storaktionrer ved at skubbe titusinder af kvinder og mnd ud i arbejdslshed og fattigdom er en kriminel indstilling , og jeg vejer nje mine ord .
Virksomhedernes udbytter skyldes alles arbejde , og de br frst og fremmest benyttes til at bevare de eksisterende arbejdspladser og til at skabe nye ved at fordele arbejdet uden at formindske lnningerne .
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="IT" NAME="Della Vedova">
Hr. formand , vi er alle sammen klar over , at der bag fyringerne ligger nogle menneskelige dramaer , som det mske er godt , at de europiske regeringer - der er inspireret af den europiske socialmodel - i hjere grad tager sig af .
Efter min mening er forhandlingen i dag dog krt af sporet , eftersom man diskuterer omstrukturering af virksomheder , og hvilke fortjenester der er acceptable , samt hvilke fortjenester der ikke er det , i det store liberale Europa .
<P>
Hvis det skulle g efter mange af de taleres meninger , som vi har hrt i dag , tror jeg , at vi ville f et Europa med fattigdom og arbejdslshed og ikke et Europa med beskftigelse og rigdom .
Hvad nytter det at fastsl , at Michelins fortjeneste er steget med 17 % , hvis man ikke siger , om den er strre eller mindre end Bridgestones , Goodyears eller de andre konkurrenters fortjeneste , hvis man ikke siger , at Michelin er en virksomhed med en omstning pr. medarbejder p USD 106 mod Goodyears USD 141 , og hvis man ikke siger , at Renault - der , hvis ikke jeg tager meget fejl , er en virksomhed , som den franske regering har store andele i - tager til Japan og kber en virksomhed , nemlig Nissan , for herefter at se sig ndsaget til at fyre 21.000 ansatte for at undg en lukning - men de interesserer os mske mindre , fordi de er japanere ?
Jeg tror i stedet , at det er ndvendigt at stte sprgsmlstegn ved den europiske socialmodel , som er socialmodellen for arbejdslshedens og skatternes Europa , for et Europa , hvis fagforeringer har en enorm magt . De hindrer den konomiske vkst og forbyder millioner af arbejdslse italienere , franskmnd og tyskere samt millioner af indvandrere at finde et arbejde for at bevare nogle situationer , der ofte ikke er andet end privilegerede situationer .
<P>
Parlamentet bad i gr formand Duisenberg om at tage hjde for i den monetre politik , at det er ndvendigt med vkst i et Europa , der ikke forstr at forandre sig selv eller sine konomier , og som ikke forstr at liberalisere markederne , specielt arbejdsmarkedet .
Hvis det er det Europa , vi tilrettelgger , er vi hykleriske , for vi tilrettelgger et Europa , hvor der hersker arbejdslshed , og hvor virksomhederne lukker .
Men nr der ikke er nogen virksomheder lngere , har vi mske grdt s meget , at vi ikke har flere trer tilbage .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="FR" NAME="Karoutchi">
Hr. formand , EU br rde over en konkurrencedygtig industri , der kan skabe rigdom og dermed arbejdspladser .
<P>
Det betyder , at det internt i Unionen er ndvendigt til bunds at gennemfre en veritabel koordination af skattepolitikken og af en definition af sociale standarder , der er sammenlignelige for alle , for ikke at skabe en konkurrenceforvridning , der er endnu mere mrkbar end i dag .
Det vil ogs sige , at vores virksomheder skal vre i stand til at modst globaliseringen og at tilpasse sig den .
Vi kan beklage globaliseringen , men den findes .
Det er op til os at organisere den for at undg de negative aspekter .
I den forbindelse str vi over for vanskelige problemer i form af virksomhedsflytninger .
Vanskelige , fordi de helt klart delgger arbejdspladser i EU , vanskelige , ogs fordi de samme personer , der ringeagter de lande , der er under udvikling , i dag samtidig krver , at EU mangedobler sine investeringer i disse lande , og at den skaber maksimale lettelser for , at produkter fra disse lande kan f adgang til EU ' s landomrde .
<P>
Hvad angr Michelin-sagen , eftersom alle taler om den - selvom vi alle har sagt , at det ikke var det , det drejede sig om - vil jeg sige , at samme dag , som vi fik oplysningen om at nedlgge arbejdspladser p Michelin , gjorde Pirelli det samme i samme omfang , men det er der ingen , der taler om .
Michelin har i dag 82 produktionssteder , heraf 48 i Europa .
Jeg kunne godt tnke mig at vide , hvor mange bilfabrikker , herunder offentlige , og hvor mange dkfabrikker , herunder halvoffentlige , der i dag er reprsenteret i EU i samme omfang , og som ikke allerede har foretaget virksomhedsflytninger uden stor sthej , og undertiden med hjlp fra regeringerne , herunder ogs venstreorienterede .
<P>
I dag skal vi sige tingene ligeud .
Det er rigtigt , at Michelin over 20 r har reduceret antallet af ansatte med 25.000 , men jeg vil gerne minde visse personer om , at de 25.000 arbejdspladser , der er forsvundet , skyldes en tilsvarende produktionsindsats inden for samtlige industrisektorer , og isr inden for automobiler og dk .
Ud af de 25.000 er der kun tale om 186 afskedigelser .
Lad derfor vre med at sge syndebukke for det , som reelt er den industrielle udvikling eller udviklingen inden for omstruktureringen .
<P>
Man siger til os : Se indtjeningen p brsen . Undskyld mig , mine damer og herrer , men se da p indtjeningen p brsen for alle virksomheder gennem et eller to r .
Jeg skal her minde hr .
Wurtz om , at han eller hans venner deltager i en regering , der ikke gr noget for , at brsfortjenesterne ophrer .
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="IT" NAME="Ghilardotti">
Hr. formand , nu skal vi endnu en gang - og det er desvrre ikke frste gang - drfte et meget alvorligt problem , nemlig fyringen af tusindvis af ansatte p grund af en virksomheds ensidige valg .
Det er Michelin-sagen - som jeg ikke vil g i detaljer med , for det har andre kolleger allerede gjort - der giver os lejlighed til denne forhandling .
<P>
Der finder omstruktureringer sted i mange medlemsstater , og det bliver vi mindet om af de senere rs historie . Denne historie er nemlig rig p omstruktureringer , flytninger og lukninger af virksomheder - vores kollega Wurtz mindede os om nogle af disse - der ikke alene mindsker beskftigelsen , men som ogs bringer den konomiske og sociale samhrighed i de ramte omrder i fare .
De skaber et klima med social usikkerhed mellem arbejdstagerne , og de skaber et klima , der bestemt ikke gavner udviklingen og vksten . Selvom det er ndvendigt , at virksomhederne bliver mere konkurrencedygtige , navnlig i en tid med globalisering af konomien , skal den ndvendige fleksibilitet internt i virksomhederne dog g hnd i hnd med arbejdstagernes sikkerhed .
Disse processer og disse fnomener , der efterhnden bliver mere og mere hyppige , skal styres ved hjlp af de instrumenter , der str til rdighed , og som skal forbedres .
Kommissren , som jeg gerne vil takke for hendes klare redegrelse , talte om en intelligent omstrukturering .
De instrumenter , der findes til at forebygge og administrere fnomenerne , skal anvendes bde p nationalt plan og p europisk plan , for tabet af arbejdspladser vedrrer Europa , hr .
Pronk . Det vedrrer ikke de enkelte lande , men os alle sammen .
<P>
Jeg mener navnlig , at den sag , vi drfter i dag , br vre en lejlighed til , at Kommissionen i dag over for Europa-Parlamentet forpligter sig til at foretage en vurdering og en revidering af direktivet om afskedigelser og virksomhedslukning for at gre det mere effektivt , nr det glder bevarelsen af arbejdspladser .
Det er desuden ndvendigt at fremskynde revurderingen af direktivet om samarbejdsudvalg og srligt at styrke informationen og hringerne , men jeg vil gerne tilfje , at det ogs er ndvendigt at medtage et fundamentalt sprgsml i dette direktiv , nemlig sprgsmlet om sanktionerne .
Reglerne skal overholdes , og dem , der ikke gr det , m st til regnskab for det .
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="ES" NAME="Garca-Margallo y Marfil">
Hr. formand , jeg glder mig over , at forhandlingen finder sted her i dag , for Parlamentet skal hele tiden vre opmrksomt p borgernes behov og vre avantgarde i den europiske integration , og for at dette dobbelte ml kan ns , er udviklingen af Europas sociale dimension efter min mening grundlggende .
<P>
Den beslutning , som vi forhandler om , er en blanding af stilarter , af individuelle bidrag , som resulterer i en overordentligt ulige helhed .
Men nogle af overvejelserne , srligt dem , som min kollega hr . Pronk har givet udtryk for , er for mig srlig vigtige .
<P>
Men lad mig sige , at de af os , som mener , at kun konkurrencedygtige virksomheder kan skabe beskftigelse , og at man kun ved at skabe beskftigelse kan sikre den europiske sociale model , har vundet .
Og de , der tror p en art virkelig frivillige lfter gennem offentlig indblanding , har tabt .
<P>
Men nr det er sagt , mener vi , som tror p markedet og kmper i denne del af salen langt fra de autarkiske tilskyndelser andre steder i salen , at princippet om social kompensation skal bringe princippet om et velfungerende marked i ligevgt .
<P>
Derfor er jeg isr glad for , at vores beslutning lgger op til social dialog som metode til konfliktlsning .
Og jeg glder mig desuden over , at der gs ind for at udarbejde en socialpagt , en social protokol , med konkrete foranstaltninger .
Jeg glder mig ogs over , at der tales om behovet for at revidere en skattemssig struktur , som fremmer , som tilskynder til flytning af virksomheder til omrder med lavere skattetryk .
Og endelig glder jeg mig over , at beskftigelsen er et horisontalt princip , et inspirerende princip for alle politikker og isr for den offentlige sttte .
<P>
Men til de andre flje i Parlamentet vil jeg sige , at de , der for at redde arbejdspladser forsgte at kaste de maskiner , som fremstillede tekstiler , i Manchesters floder , tog fejl , for vi lever i en tid , som er umdelig meget bedre end den , som de nskede at bevare .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="DE" NAME="Weiler">
Hr. formand , kre kolleger , jeg tror , den forrige taler har ret p t punkt .
Hvis det faktisk var sdan , at markedet kunne regulere sig selv helt alene , ville vi i dag ikke tale om Michelin .
Det er ogs en eklatant fejltagelse , hr . Pronk , at tro , at det ikke er en sag , der vedrrer Parlamentet .
Vi har her for nogle r siden ogs diskuteret Renault , og det var ogs absolut rigtigt .
Der nedlgges 7.500 arbejdspladser , og det er en ganske srlig negativ rekord , som en virksomhed her stter .
<P>
Endvidere skal vi diskutere det her , fordi arbejdstagerne i Europa forventer , at vi , Den Europiske Union , styrer globaliseringen , og at vi regulerer virksomhedernes ndvendige modernisering og tilpasninger til markedet intelligent , det vil sige socialt forsvarligt .
Hertil har Den Europiske Union nogle retningslinjer , som imidlertid anvendes alt for forsigtigt .
Jeg mener , det er symptomatisk for virksomheden Michelins politik , at den frst ved udgangen af dette r opretter et europisk samarbejdsudvalg .
<P>
konomiske forandringer i EU vil fortstte , men for os socialdemokrater er det en selvflge , at arbejdstagerne og deres fagforeninger skal inddrages i denne proces , at de skal informeres rettidigt , og at deres forslag skal efterprves serist .
Fru kommissr , hvis De i dette tilflde vil skrpe EU ' s instrumenter , vil vi helt sikkert sttte og flge Dem .
Jeg vil endvidere gerne takke de arbejdstagere fra Michelin , som er her i dag .
Dette engagement kunne jeg ogs nske mig fra ejernes side .
En stigning i overskuddet i det frste halvr af 1999 p alene over 17 % er egentlig fremragende , men dette overskud br virksomheden investere i nye produkter , i nye miljvenlige produktionsmetoder og frst og fremmest i videreuddannelse af medarbejderne .
Det ville vre et bidrag til ro p arbejdsmarkedet , og s ville aktiemarkederne ogs have al mulig grund til en vrdistigning .
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="DE" NAME="Menrad">
Hr. formand , med hensyn til den diskuterede omstrukturering af virksomheder understreger jeg udtalelsen i det nvnte flles beslutningsforslag fra de fire grupper .
Global players fra Europa har intet andet valg end at tage kampen op mod konkurrrencen p verdensmarkedet .
Her glder det efter PPE-gruppens mening netop om at undg sociale katastrofer .
Alt dette er ikke et fuldstndigt nyt fnomen .
Da jeg frste gang kom ind i Parlamentet for 10 r siden , blev jeg opsgt af fagforeningsfolk fra en kabelfiberfabrik i min hjemlige valgkreds .
Deres virksomhed var kort forinden blevet overtaget af en stor elektrokoncern i Frankrig .
Arbejdstagerne hbede i begyndelsen p , at deres arbejdspladser nu var mere sikre .
Nrmest ved et tilflde fik de at vide , at man i koncernens hovedsde langt borte ville lukke den overtagne fabrik inden tre mneder .
Det er p dette mme punkt , at direktivet om det europiske samarbejdsudvalg stter ind .
Det er jo overvejende en succes .
Vi br ogs her fortlle denne succeshistorie , dette positive budskab , nemlig at der i de seneste par r er oprettet 600 nye europiske samarbejdsudvalg .
Ganske vist er rettidig information ofte stadig mangelfuld .
Fru kommissr , her er en ndring af direktivet absolut p sin plads .
<P>
Endelig skal vi ogs insistere p , at alle virksomheder og koncerner overholder de lovbestemte forpligtelser til information og hring , de nu har ptaget sig , og at det skal have konsekvenser , hvis de ikke gr det .
<P>
Jeg tilslutter mig den kristelig-demokratiske arbejdsministers konstatering af , at det var under hans formandskab , at direktivet om det europiske samarbejdsudvalg blev vedtaget .
Manglende information medfrer usikkerhed , mistro og til sidst angst .
Informationer og hringer betyder gennemsigtighed , som skaber tillid , og derved undgs tab som flge af uro i de europiske virksomheder .
Vinderne er her i lige grad arbejdsgivere og arbejdstagere .
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="FR" NAME="Gillig">
Hr. formand , fru kommissr , p dette tidspunkt i forhandlingerne er der allerede sagt meget .
Det gr det muligt for os at gentage visse ider som en konklusion .
<P>
Denne beslutning om industrielle omstruktureringer er fremlagt i dag , fordi virksomheden Michelin har besluttet at afskedige 7.500 personer .
Situationen er selvflgelig dramatisk , men det er i dag interessant at konstatere , at vi kan tale om industrielle omstruktureringer , ikke blot ud fra et konomisk synspunkt , men ogs om de menneskelige problemer , der rejser sig .
Jeg tror , at denne beslutning er tt knyttet til situationen p Michelin .
At fjerne 7.500 arbejdspladser i dag , selvom hverken virksomhedens industrielle eller konomiske resultater giver mulighed for at begrunde disse afskedigelser med nogen som helst krise , er helt klart uacceptabelt , alene ud fra et retligt synspunkt .
<P>
Ud fra et menneskeligt synspunkt er situationen ikke blot uacceptabel , den er uanstndig og umoralsk .
Nr en enkelt kommunikationsoperation gr det muligt for en virksomhed at tjene 12 % p brsnoteringen , selvom der ikke er skabt nogen som helst vrdier - ikke produceret eller solgt et eneste dk mere - hvilket giver det indtryk , at rigdomme simpelthen opstr spontant udelukkende p grund af det finansielle marked , er der tale om en total foragt for det menneskelige arbejde .
Mens aktionrerne slger aktier og opnr mervrdier , bliver kvinder og mnd klar over , at de er de eneste , der kommer til at lide under situationen .
Det er alts den hje pris , EU ' s lnmodtagere skal betale , for at nogle investorer kan maksimere deres indkomster .
<P>
Blandt de foranstaltninger , der er blevet foreslet , fru kommissr , har De talt om den sociale omkostning og om at tage hensyn til denne p langt sigt .
Det er helt klart uomgngeligt og absolut ndvendigt , at en styrkelse af direktivet om kollektive afskedigelser og direktivet om europiske samarbejdsudvalg udfylder denne bestemmelse .
Det er lige s uomgngeligt , at man planlgger nye former for social omfordeling , finansieret af aktionrerne for de velfungerende virksomheder , der afskediger udelukkende med det forml at opn en kursstigning p deres aktier .
Endelig forventer vi en forklaring for at vide , om vi kan stemme om denne kompromisbeslutning , hvor navnet Michelin er forsvundet .
Under alle omstndigheder viser disse forhandlinger klart den politiske spaltning , der deler Parlamentet , og som ikke forsvinder i beslutninger , fordi de kaldes " kompromisbeslutninger " .
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="EN" NAME="Bushill-Matthews">
Hr. formand , jeg vil frst og fremmest udtrykke gte sympati over for alle dem , der uforskyldt mister deres job som flge af en omstrukturering af virksomheden .
Det kan jeg sige med gte indfling og indsigt , fordi jeg selv har vret i samme situation .
Jeg har vret arbejdsls , og det er ikke morsomt .
<P>
Men jobsikkerheden fremmes bedst gennem succesrige virksomheder .
Virksomheder bliver bedst succesrige , hvis de kan konkurrere p verdensmarkedet .
Andre kan have en anden opfattelse , og denne udtalelse tager sig mske ikke godt ud i aviserne , men det bedste tidspunkt - faktisk det eneste tidspunkt - at omstrukturere p er , nr du er strk .
Hvis du venter , indtil du er svag , skal indsatsen vre langt strre , og der skal afskediges flere folk .
Det er i hj grad en realitet .
<P>
Virksomhederne har mange ansvarsomrder , men deres primre ansvar bestr i at overleve som arbejdsgivere og trffe de ndvendige foranstaltninger i den henseende , og jeg mener ikke , at Europa-Parlamentet skal belre dem om , hvordan det bedst gres , eller kommentere , hvorvidt deres omstrukturering er " intelligent " eller ej .
Det er i stedet vores og i hj grad regeringernes pligt at gre , hvad vi kan , for at undg at problemet opstr .
Det betyder , at vi skal forsge at mindske byrden i form af undvendige bestemmelser , der ger virksomhedernes omkostninger , og prve p at minimere virksomhedernes indirekte omkostninger , der til gengld tilskynder virksomhederne til at skille sig af med arbejdskraft for hurtigt at spare store pengesummer .
Det er dette sprgsml , som vi i virkeligheden skal forholde os til i dag .
<P>
Afslutningsvis vil jeg sige , at regeringens indblanding alt for ofte kan vre hmmende for virksomhedernes konkurrenceevne .
Af hensyn til Parlamentets trovrdighed skal vi passe p ikke at g i samme flde .
<SPEAKER ID=124 LANGUAGE="DE" NAME="Martin, Hans-Peter">
Hr. formand , det er virkelig en interessant strid mellem holdninger , vi kan overvre her i dag .
Det europiske virksomhedslandskab ndres i hidtil uset tempo , og det mnster , som disse ndringer fra vores synspunkt flger , er jo altid det samme .
Ved omstruktureringer og sammenslutninger opstr der nye kmpeforetagender inden for en branche , og resultatet med hensyn til arbejdspladser er - nr man ser p de store virksomheder - altid et minus .
Alene i den tyske banksektor gr der for tiden mere end 100.000 arbejdspladser tabt .
Millioner af arbejdstagere i Europa er med rette bange for at miste deres arbejde , og samtidig stiger aktievrdien ved omstruktureringerne og omlgningerne , i det mindste p kort sigt .
Meget ofte overser man , at det kun er meget f , der profiterer af denne nye overskudsfordeling , for det er et beskedent mindretal , som overhovedet rder over aktieposter .
Og i modstning til det , De har sagt , fru kommissr , er Michelin jo , det skal guderne vide , ikke noget enkeltstende tilflde .
Andre talere har jo allerede sagt det meget tydeligt .
<P>
De , der foretager omlgningerne , argumenterer altid med , at de ikke har noget andet valg .
Det var ndvendigt at tilpasse sig netop nu , ingen kommer uden om de stigende koncentrationer .
Men heraf opstr en meget farlig og selvopfyldende profeti , og i stadig flere brancher styrer vi mod farlige markedskoncentrationer .
Jeg er sikker p , at vi netop i Europa-Parlamentet kommer til at beskftige os meget med dette sprgsml i fremtiden .
Vi har derfor behov for initiativer til en effektiv europisk monopollovgivning .
<P>
To andre aspekter vil jeg gerne kort fremhve .
Som led i de voldsomme omvltninger udsttes isr sm og mellemstore virksomheder for et meget strkt pres .
Mens der ved store virksomheder stiles mod og ogs opns afkast p 15 % af den indskudte kapital , skrumper avancen hos stadig flere underleverandrer .
I sidste ende er det de sm og mellemstore virksomheder , som sammen med arbejdstagerne brer strstedelen af skattebyrden .
Vinderne ved omstruktureringerne og fusionerne forstr jo nok , hvordan de helt legalt kan undg at betale skat .
Men p den mde kommer Europa ud p et virkelig farligt skrplan .
Vores sociale ro er i allerhjeste grad i fare , hvis nppe mere end en femtedel af samfundet profiterer af udviklingen , og resten str tomhndet tilbage .
Derfor skal vi nu kraftigt sttte ethvert engagement , som gr imod denne udvikling .
Vi str jo ikke over for en naturlov .
Vi skal vise mod til at krve et relevant bidrag til samfundets opgaver , ogs fra dem , som profiterer af omstruktureringerne .
For s vidt er det et vigtigt anliggende , at de nationale skattepolitikker koordineres sledes , at kapitaloverfrsler og virksomhedsflytninger alene p grund af skattemssige fordele forhindres .
<P>
Men det er ikke nok .
Aldrig siden Anden Verdenskrig har der vret en sdan uligevgt mellem konomisk og politisk magt .
I den forbindelse kommer arbejdstageres og ogs sm og mellemstore virksomheders mulighed for at organisere sig grnseoverskridende ...
<P>
( Formanden afbrd taleren ) Derfor har det afgrende betydning at styrke de europiske samarbejdsudvalg . Jeg opfordrer Rdet , Kommissionen og Europa-Parlamentet til at tage fat p disse centrale sprgsml og frst og fremmest gennemfre forbedringer for de europiske samarbejdsudvalg , ikke kun i forbindelse med hring og information .
<SPEAKER ID=125 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , fru kommissr , konkurrenceevnen er tema nummer et i Europa .
Naturligvis strber enhver virksomhed , enhver virksomhedsejer i frste rkke efter at blive monopolist .
Han selv , virksomheden selv , nsker et monopol .
Heroverfor str naturligvis underleverandrer og aftagere , sledes at der ogs her opstr et behov for markedskonomi .
Det interessante er efter min mening , at markedskonomien i frste rkke er til gavn for forbrugeren og derfor forhindrer monopolister .
Det er nemlig forbrugeren , der skaber arbejdspladser med sin beslutning om at kbe tjenesteydelser og produkter , som er nyttige for ham .
Jeg mener , at den succestrekant , vi har her , nemlig p den ene side virksomheden med dens ejere og aktionrer , p den anden side arbejdstagerne og p den tredje side forbrugerne , denne trekant skal tilsammen vre succesrig .
Alle parter skal have en fordel af den .
Vi m srge for , at der her er en win-win-situation , at alle profiterer af den , nr der udbydes produkter og tjenesteydelser , som kbes af forbrugerne .
Her har vi i frste rkke behov for et initiativ til videreuddannelse .
Vi m srge for , at electronic commerce , at mange teknologier indfres effektivt og hurtigt hos os .
Vi har behov for en dramatisk styrket og forbedret infrastruktur .
P ganske mange omrder halter vi bagefter .
<P>
Til sidst ogs forskningen .
Vi diskuterer minimale belb inden for forskningen , men det er netop det , forbrugeren stter pris p , nemlig at f nye og effektive produkter .
Her har vi brug for en ny kultur p europisk plan , og - jeg vil gerne sttte Hans-Peter Martin - hvad arbejdsmarkedets parter i Europa angr , har vi behov for nye signaler , som muliggr , at der opstr en win-win-situation for alle tre parter , nemlig for virksomhederne , for arbejdstagerne og for forbrugerne .
S har vi ogs i Europa i fremtiden chancen for at kunne leve i velstand .
Nr vi i dag ser p udvidelsen , er velstanden ogs i forbindelse med udvidelsen et af de vsentlige og centrale sprgsml .
Jeg vil bede kommissren om ogs i forbindelse med det europiske budget at vre opmrksom p , at vi i fremtiden i stigende grad forger de budgetposter , som fremmer udviklingen af arbejdspladser .
<SPEAKER ID=126 NAME="Diamantopoulou">
Jeg vil gerne til en start standse op ved det stillede sprgsml , nemlig om vi i dag diskuterer sprgsmlet om en enkeltstende virksomhed , og om vi har ret til at diskutere dette eller ej .
<P>
Jeg tror , at alle er klar over , at der p baggrund af Michelin er blevet rejst et sprgsml , som er selve kernen i problematikken inden for EU i jeblikket . Nemlig sprgsmlet om konkurrenceevne p den ene side og om det sociale sammenhold p den anden .
Der er blevet sammenlignet med andre lande og andre kontinenter for at komme med eksempler .
Og jeg tror virkelig , at vi br tage ved lre af USA angende valutapolitikken og angende brug af hjteknologi og hurtige processer p dette niveau , selvom der selvflgelig er en betydelig forskel p Europa : Europas kulturelle , sociale og historiske model er baseret p strke sociale krfter og p balancen mellem samfund og konomi .
<P>
Det er blevet sagt , at Europa br skabe et milj for sine virksomheder .
Men vi br s sandelig ogs have et tilsvarende milj for vores borgere . Og disse to ting skal ske samtidig .
<P>
Jeg tror , at denne problematik findes i begge synspunkter i den livlige forhandling , der har udviklet sig .
Mske er midlerne forskellige , men det er tydeligt , at begge synspunkter findes .
Kan EU gribe ind ?
Jeg mener , at svaret m vre positivt , for markedet fungerer ikke gennem naturlove , det er ikke et naturligt fnomen .
Det er ndvendigt , at de politiske krfter griber ind .
Og vi , svel Europa-Parlamentet som Kommissionen , er en del af disse politiske krfter i Europa .
Jeg mener sledes , at der p EU-plan findes tre niveauer for indgriben .
<P>
Det frste er lovgivningsomrdet og den institutionelle indgriben .
Der findes allerede forslag fra Europa-Parlamentet til de to direktiver , som De nvnte , nemlig direktivet om det europiske samarbejdsudvalg og direktivet om masseafskedigelser .
Ved frste jekast ser de ud til at have fungeret positivt , men for jeblikket bliver de ndringsforslag , som Parlamentet har stillet , behandlet , og til januar r 2000 kan vi forhandle om disse to direktiver .
<P>
Det andet , som angr direktivet om hring og information af lnmodtagerne , ligger allerede , som De ved , p Ministerrdets bord .
Jeg synes ikke , at det er hensigtsmssigt i denne fase , hvor vi arbejder p at gre det klart , at fremstte ndringsforslag .
Men det er helt sikkert et af de sprgsml , hvor Europa-Parlamentet kommer til at spille en vsentlig rolle .
I forbindelse med institutionelle og lovmssige indgreb synes jeg , at forslagene om at flytte beskatningen fra arbejdsomkostningsomrdet , fra en beskatning af lnmodtagerne , til miljomrdet er yderst interessante . Der findes allerede en frste positiv tilskyndelse i denne retning i direktiverne om beskftigelse .
<P>
Jeg vurderer , at vi p dette niveau inden for de generelle rammer af svel de konomiske retningslinjer som retningslinjerne for beskftigelsen desuden kan lre meget p nationalt niveau og , om De vil , at der br vre en benchmarking , en udveksling af oplysninger og vellykkede modeller , som ivrksttes p nationalt plan for at behandle dette meget store problem med de omstruktureringer , som vi helt sikkert kommer til at st over for p alle felter .
Bankomrdet er blevet nvnt som et af de problemer , som vi allerede str over for , men Europa har jo stor erfaring og historie i disse omstruktureringer , som startede med tekstilindustrien og skibsvrfterne og strkker sig til nutidens industrier .
<P>
Et yderligere niveau er , hvordan systemerne fungerer .
Her vil jeg nvne den sociale dialog , et sprgsml , som mange medlemmer allerede har stillet .
Tillad mig at lse et stykke af et nyligt udgivet dokument fra UNICE , Den Europiske Industrisammenslutning .
Det er et dokument , der har overskriften " Frigiv Europas beskftigelsesstyrke - firmaernes synspunkter om den europiske socialpolitik efter r 2000 " .
Der str alts i dette dokument , at de europiske firmaer anser sig selv for at udgre en uadskillelig del af samfundet ; det betyder , at de handler p en socialt ansvarlig mde : De anser overskud for deres hovedml , men ikke som den eneste grund til deres eksistens ; de gr ind for en langsigtet problematik angende de strategiske beslutninger og investeringer .
De europiske firmaer ptager sig gerne deres ansvar . En af de hovedudfordringer , som de str over for , er mangesidigheden i de forskellige sociale faktorers krav ( lnmodtagere , forbrugere , pengestrke personer , offentlige myndigheder , miljspecialister og andre interessegrupper ) .
<P>
Nr den ene side af arbejdsmarkedets parter - de , som er udsat for den globale konkurrence , og de , som efter vores mening br styrkes og beskyttes , fordi vi har interesse i de europiske virksomheder , som kan konkurrere p globalt plan - nr de selv formulerer deres bekymring over samfundet og bevarelsen af den sociale balance , har vi et meget vigtigt argument for at udvikle og styrke den sociale dialog .
Tillad mig dog en politisk bemrkning : Disse synspunkter er ikke baseret p hverken filantropiske opfattelser eller p socialistiske ider .
De er baseret p en absolut realistisk vurdering af , at Europa , som er et omrde med strke sociale krfter , vil blive prget af sociale sammenstd , hvis der ikke er social sammenhng , og disse sociale sammenstd vil have direkte virkning p den konomiske stabilitet , det vil sige p miljet , som er ndvendigt for at udvikle konkurrencen og virksomhederne .
<P>
Jeg mener alts , at udviklingen af den sociale dialog er af grundlggende betydning .
Og jeg br meddele , at i gr startede den frste form for langsigtet , konomisk dialog i Europa med sin tekniske del .
Den politiske del skal begynde den 8. november , og det er frste gang , at arbejdsmarkedets parter , der giver udtryk for deres bekymring over beskftigelsen , sidder til bords sammen med bankerne , som reprsenterer den konomiske politik , og medlemsstaterne , som er de politiske krfter i Europa .
Jeg mener , at denne styrkelse og fremme af den sociale dialog er en meget vigtig , men ogs ndvendig forudstning for enhver form for omstrukturering , ogs i den enkelte virksomhed .
<P>
Jeg kommer nu til det tredje sprgsml : aktioner og politikker .
P europisk plan findes og anvendes for frste gang en europisk strategi for beskftigelse med 22 direktiver , som er blevet inkorporeret i medlemsstaternes beskftigelsesplaner , desuden findes der ogs betydelige pengetilfrsler , som jeg har nvnt tidligere .
I disse retningslinjer og i finansieringen af mange af disse politikker er der ogs inkluderet mange af de forslag , som vi har hrt her i salen , ssom srlige skattelettelser til lnmodtagerne og de sm og mellemstore virksomheder , sttte til lnmodtagernes uddannelse eller efteruddannelse i forbindelse med afskedigelser eller omstruktureringer , sociale pakker til at styrke de sociale netvrk i tilflde af store omstruktureringer , fortsat videreuddannelse og opnelse af nye kvalifikationer hos arbejderne , s de kan leve op til disse omstruktureringer .
I en tidsalder , hvor alt ndrer sig med en sdan hast , er det selvflgelig ikke tilstrkkeligt , hvad der gres .
Det , som man planlagde i gr , er aldrig tilstrkkeligt i dag .
<P>
Jeg vil ogs gerne nvne sprgsmlet om statssttte , og hvorledes vi vil etablere en forbindelse mellem statssttten og virksomhedernes overskud .
Jeg mener , at historien har vist , at virksomheder ikke kan fungere p basis af love , som faststter antallet af virksomhedernes arbejdere samt stter grnser for deres overskud .
Men de politiske krfter kan godt gribe ind p de mder , som jeg omtalte fr , hvor dette overskud investeres , hvor meget der investeres i hjteknologier eller i miljinvesteringer eller i menneskelige ressourcer .
Sdanne retningslinjer kan plgges og eksistere .
Jeg mener desuden , at i en tidsalder , hvor alt ndrer sig med en sdan hast , er der en margen for , at vi kan ndre alt dette og nyorientere det p daglig basis .
Der findes et udmrket samarbejds- og udvekslingsomrde til udveksling af synspunkter p dette niveau i Europa .
I hvert fald vil jeg gerne forsikre Dem om , at en fortsat kommunikation bde med Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender og med det , der findes p virksomhederne , vil hjlpe Kommissionen til nye og yderst fleksible og virkelige indgreb p dette omrde .
<SPEAKER ID=127 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr , for Deres indlg og for Deres sidste ord om dialog med Parlamentet .
<P>
Jeg har modtaget seks beslutningsforslag , som er fremsat i henhold til forretningsordenens artikel 37 , punkt 2 , om at afslutte forhandlingen .
<P>
Jeg har noteret mig hr . Hughes indlg , og vi vil undersge , om der er forsvundet nogle paragraffer fra et beslutningsforslag .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted torsdag kl . 10.00 .
<CHAPTER ID=6>
Traktaten om ikkespredning af atomvben
<SPEAKER ID=128 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er Rdets og Kommissionens redegrelser om det amerikanske Senats beslutning om ikke at ratificere traktaten om et altomfattende forbud mod atomprvesprngninger .
<P>
Jeg giver ordet til hr . Sasi , som taler p vegne af Rdet .
<SPEAKER ID=129 NAME="Sasi">
Hr. formand , Den Europiske Union har arbejdet for en hurtig ikrafttrdelse af traktaten om ikkespredning af atomvben .
Alle EU-lande , hvis ratificering er ndvendig for traktatens ikrafttrdelse , har ratificeret den - inklusive kernevbenstaterne Frankrig og Storbritannien .
EU tror p , at CTBT-traktaten er et betydningsfuldt skridt med henblik p at fremme nedfrysning og nedrustning af atomvben , og dens ikrafttrdelse er fordelagtig for alle stater .
<P>
Sledes har Den Europiske Union dybt beklaget beslutningen af 13. oktober i USA ' s Senat om ikke at ratificere traktaten om ikkespredning af atomvben .
Beslutningen har en negativ virkning p de multilaterale bestrbelser p at fremme nedfrysning og nedrustning af atomvben .
Skuffelsen over beslutningen blev med det samme fremlagt i en meddelelse af 13. oktober af formanden for Den Europiske Union .
Ogs topmdet i Tampere fremsatte en udtalelse om atomprvesprngninger .
Vi har lagt vgt p sttten fra Den Europiske Union til traktaten om ikkespredning af atomvben ogs i den politiske dialog mellem EU og USA .
<P>
Ved evalueringen af betydningen af det , der er sket , er der grund til at fremhve , at prsident Clinton til stadighed har forsikret , at han gr sit bedste for , at USA ratificerer traktaten hurtigst muligt .
Prsident Clinton har konstateret , at USA ogs fremover vil afholde sig fra atomprvesprngninger .
<P>
En international tro p kernevbenforbud er strk .
Bestrbelserne p at forbyde atomprvesprngninger har en lang historie , som strkker sig tilbage til 50 ' erne .
Som resultat af svre forhandlinger godkendte FN ' s Generalforsamling det fulde forbud mod atomprvesprgninger , nemlig CTBT-traktaten , i september 1996 .
I dag er aftalen underskrevet af 155 stater og ratificeret af 51 stater .
Af de 44 stater , som rder over nuklear teknologi , og hvis ratificering er en betingelse for ikrafttrdelse af traktaten om ikkespredning af atomvben iflge traktatens artikel XIV , har i alt 26 ratificeret traktaten .
Den kraftige reaktion mod Indiens og Pakistans atomprvesprngninger sidste r viste , at atomprvesprngninger - uanset hvem der udfrer dem - fr en klar international fordmmelse .
<P>
Den Europiske Union vedtog i juli 1999 en flles holdning , som har til hensigt at forstrke EU-samarbejdet om internationale bestrbelser vedrrende CTBT ' s ikrafttrdelse .
P baggrund af den flles holdning deltog EU aktivt den 6.-8. oktober i r i en konference i Wien i overensstemmelse med artikel XIV .
Derudover har EU for at fremme traktatens ikrafttrdelse frt forhandlinger med alle de lande , som endnu ikke har underskrevet eller ratificeret traktaten , men hvis ratificering er ndvendig for traktatens ikrafttrdelse .
Disse bestrbelser p at fremme traktatens ikrafttrdelse skal fortsttes mlbevidst .
EU appellerer til alle lande og specielt til dem , inklusive USA , hvis ratificering er en betingelse for traktatens ikrafttrdelse , om at underskrive traktaten hurtigst muligt .
<P>
Den Europiske Union anser nedfrysning af kernevben som et essentielt instrument inden for det internationale sikkerhedssystem , et instrument , som udgr globale rammer for fremme af svel nedfrysning som nedrustning for kernevben .
Traktaten om ikkespredning af atomvben sttter denne nedfrysningsordning for kernevben .
Den Europiske Union forbereder sig til p en konstruktiv mde at deltage i opflgningskonferencen for traktaten om nedfrysning af kernevben i april-maj 2000 .
<P>
Traktaten om ikkespredning af atomvben er af enestende karakter .
Den hindrer alle atomprvesprngninger hvor som helst , ogs skaldte fredsbetonede nukleare sprngninger , som blev heftigt diskuteret i teorien , da traktaten om nedfrysning af kernevben blev frt ud i livet i 60 ' erne .
Overholdelsen af traktaten om ikkespredning af atomvben overvges af et dkkende verifikationsssystem , hvis centrale del er et verdensomfattende monitorsystem , som bestr af 321 tekniske mlestationer .
Verifikationssystemet indeholder ogs bestemmelser , som muliggr en kontrol p stedet , nr der er begrundet mistanke om traktatovertrdelse .
Verifikationssystemet er effektivt og muliggr en meget plidelig overvgning af overholdelsen af traktaten .
Verifikationssystemet understtter for sin del opretholdelsen af plidelige forhold mellem de parter , som har underskrevet traktaten .
<P>
rede parlamentsmedlemmer , Den Europiske Union deltager aktivt i forberedelsesarbejdet med henblik p at etablere en organisation til traktatens gennemfrelse og et verifikationssystem i Wien .
Unionen sttter bestrbelserne i CTBT ' s forberedelseskommission for i god tid og effektivt at etablere verifikationssystemet i overensstemmelse med traktaten .
<SPEAKER ID=130 NAME="Patten">
Kommissionen deler den skuffelse , som Rdets formand gav udtryk for , efter det amerikanske Senats beslutning om ikke at ratificere traktaten om et altomfattende forbud mod atomprvesprngninger .
<P>
Som de rede medlemmer vil vide , er denne traktat resultatet af rtiers hrd og mlrettet arbejdsindsats for at bremse spredningen af atomvben , hvilket startede med ikkespredningstraktaten i slutningen af 1960 ' erne .
Det er et centralt element i de internationale bestrbelser p at kontrollere , reducere og i sidste ende eliminere risikoen for en atomkonflikt .
Det er vigtigt , at atommagterne ratificerer traktaten , hvis det skal lykkes os at standse spredningen af atomvben til andre lande .
<P>
Som formandskabet ppegede , er Den Europiske Union fortsat fuldt engageret i disse opgaver .
Vi har arbejdet hrdt for at f traktaten til at trde i kraft hurtigst muligt .
Alle 15 medlemsstater - med en enkelt undtagelse - har allerede ratificeret traktaten , og i den 15. stat arbejder man i jeblikket p at blive klar til en ratificering .
<P>
Jeg ved , at den amerikanske regering er enig i vores mlstning .
Prsident Clinton og hans stab arbejdede hrdt for at f Kongressens godkendelse til en ratificering af traktaten .
De forstod lige s godt som os , hvor vigtigt det er , at vi frer an i bestrbelserne p at f de 44 ratificeringer , der er ndvendig for traktatens ikrafttrden .
<P>
Det gr det sledes mere beklageligt , at Senatet stemte imod en ratifikation .
Det har sandsynligvis i lige s hj grad gjort det af interne rsager som ud fra en vurdering af traktatens vrdi for USA ' s og det internationale samfunds sikkerhed .
<P>
Jeg mener - og det afspejles i nrvrende forslag - at de begik en meget alvorlig fejl .
Ved at ngte at ratificere traktaten giver de netop et pskud til de stater , som vi nskede at binde til traktaten , og hvis ratificering er en betingelse for traktatens ikrafttrden .
<P>
Hvilken besked er der sendt til Rusland og Kina ?
Hvordan vil denne beslutning medvirke til at f lande som Indien og Pakistan til at ratificere traktaten ?
Denne beklagelige beslutning kan i virkeligheden fremme andre landes nukleare aspiration og f dem til at overskride grnsen og foretage atomprvesprngninger .
<P>
Sdanne atomprvesprngninger kan p nuvrende tidspunkt delgge alt det arbejde , der er lagt i traktaten .
Det vil underminere den internationale sttte og tillid til de multilaterale vbenkontrolaftaler .
De kan ogs udlse gensidige aktioner i andre lande gennem prvesprngninger eller en styrkelse af deres atomprogrammer .
<P>
Senatets beslutning om ikke at ratificere traktaten er et tilbageskridt , men det er ikke jordens undergang .
Vi m nu i hjere grad end tidligere vise vores engagement med hensyn til traktaten og fordoble indsatsen for at fremme dens snarlige ikrafttrden .
Det er altafgrende , hvis vi skal fastholde det internationale tempo med hensyn til fortsat vbenkontrol og styrkede aftaler om ikkespredning af atomvben .
<P>
Kommissionen har vedholdende stttet en ambitis EU-politik i sprgsml om ikkespredning af atomvben .
Hvor det har vret muligt , har vi suppleret FUSP-initiativerne p dette omrde med foranstaltninger inden for Fllesskabets kompetenceomrde .
I henhold til Euratom-traktaten har vi f.eks. bidraget til at udvikle og styrke et effektivt beskyttelsessystem i Europa , herunder i Den Russiske Fderation .
Aktiviteter p dette omrde stttes af bevillinger under Phare- og Tacis-programmerne .
I jeblikket overvejer vi at udvide disse aktiviteter til andre omrder ssom beskyttelsesforanstaltninger vedrrende kemiske og biologiske massedelggelsesvben .
<P>
Den flles strategi for Rusland indeholder ogs srlige bestemmelser om ikkespredning af atomvben .
I den forbindelse undersger vi omfanget af samarbejdet med USA om det udvidede initiativ til begrnsning af atomtrusler .
<P>
Tiltrdelse af traktaten er ogs et afgrende element i vores politik over for det sydlige Asien , hvilket formandskabet understregede .
Efter Indiens og Pakistans atomprvesprngninger har Kommissionen deltaget i den internationale taskforce til udvikling af tillids- og sikkerhedsskabende foranstaltninger samt i bestrbelserne p at engagere disse lande i konstruktive diskussioner om regionale ikkespredningsaftaler og regional vbenkontrol .
<P>
I renes lb er der gjort bemrkelsesvrdige fremskridt inden for international vbenkontrol , ikkespredning af atomvben samt nedrustning gennem bde bilaterale og multilaterale anstrengelser .
I den multilaterale kontekst vil ratificeringen af traktaten og nste rs revision af ikkespredningstraktaten blive afgrende for en verifikation af tidligere forpligtelser og etablering af en platform for yderligere fremskridt .
<P>
For at opn dette skal vi samarbejde med USA og de vrige frende deltagere .
USA ' s frerstilling har vret afgrende for udviklingen af det globale milj for ikkespredning af atomvben .
Jeg hber , at vi atter kan f vores amerikanske venner til at ptage sig den rolle .
<P>
Vi br gre , hvad vi kan , for at overbevise Kongressen om vigtigheden af et altomfattende forbud mod atomprvesprngninger , der glder EU , USA og den internationale indsats for ikkespredning af atomvben .
Jeg kan forsikre Dem om , at Kommissionen fortsat vil bidrage til denne udvikling .
<P>
Jeg tror ogs , at alle de rede medlemmer har en srlig rolle i den forbindelse .
Jeg hber , at De vil benytte enhver lejlighed til at forklare og understrege over for deres kolleger i Senatet , at de nje br overveje stemmeafgivelsen i afstemningen om traktaten samt den sikkerhedsmssige og stabiliserende betydning , et fornyet engagement i internationale ikkesprednings- og vbenkontrolaftaler vil have for USA samt det internationale samfund .
<P>
I den herlige avis International Herald Tribune er der i dag en forkortet udgave af en tale , der blev afholdt forleden i den amerikanske ekspertgruppe Council on Foreign Relations af prsidentens nationale sikkerhedsrdgiver , Sandy Berger .
Han ppegede , at amerikanske modstandere af traktater i stil med den traktat , vi aktuelt forhandler om , helt ignorerer det faktum , at USA allerede har standset sine atomprvesprngninger , og at traktaten er medvirkende til at fastfryse den globale udvikling af atomvben p et tidspunkt , hvor USA har en enorm strategisk fordel .
Jeg hber , at nedfaldet fra denne ulykkelige politiske afgrelse kan indesluttes , for at bruge et lidet tiltrkkende , men meget rammende billede .
Jeg ved , at det er den amerikanske regerings nske .
Det er det , vi alle nsker .
Amerikanske senatorer og kongresmedlemmer skal vre opmrksomme p deres ansvar og landets globale position .
Det lgger et stort ansvar over p topartisystemet p det udenrigspolitiske omrde i almindelighed samt p det atompolitiske omrde i srdeleshed .
Hvis ikke man erkender det , dmmes vi alle til at leve i en langt mere usikker verden .
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="FR" NAME="Morillon">
Hr. formand , hr. reprsentant for Rdet , hr. kommissr , De har netop p en meget udtmmende mde mindet om det vigtige i denne traktat om et forbud , der vsentligt sigter p at styrke bestemmelserne i traktaten om ikkespredning af atomvben og sammen med denne at bevare udviklingen af atomvben under kontrol , sdan at man begrnser spredningen af disse vben og de teknologier , der er ndvendige for at raffinere dem .
<P>
De husker , at traktaten , der var ben for underskrivelse for tre r siden , blev underskrevet den frste dag af de fem atommagter , der er faste medlemmer af FN ' s Sikkerhedsrd .
Men for at trde i kraft skal den ratificeres af 44 stater angivet ved navns nvnelse , herunder af indehaverne , atommagterne , men ogs af de skaldte trskelstater , det vil sige af dem , der , fordi de har civile reaktorer , kan lre at beherske de militre teknologier .
<P>
Denne traktat har netop nu , den 13. oktober , lidt et nederlag i USA ' s Senat , der forkastede den med 51 stemmer imod , 48 stemmer for og en , der hverken stemte for eller imod .
Det vil sige , at det var med en meget lille margen , og at det derfor kunne vre nyttigt - og det vil det helt sikkert vre - at Parlamentet udtaler sig , efter at stats- og regeringscheferne i Tampere har beklaget Senatets holdning og understreget , at den udgr et ugunstigt signal for dem , der kunne fle sig fristede til at anskaffe sig atomvben .
<P>
Blandt de argumenter , der har vret fremfrt i USA , er der nogen , der har vurderet , at jeblikket endnu ikke var kommet til at give afkald p atomvbenforsg , selvom Nordkorea udfolder anstrengelser for at kunne blive udstyret med sine egne atomvben , og Kina fortstter med at udvikle sit arsenal .
Andre har sat sprgsmlstegn ved forstillelsen og ment , at det for at sikre trovrdigheden p langt sigt ved atomvbenafskrkkelsen var ndvendigt ikke at forbyde muligheden for at kunne fortstte med forsgene .
Endelig er der andre , der har sat sprgsmlstegn ved gennemfrligheden af denne traktat , og det m anerkendes , at den bliver vanskelig at kontrollere , nr de 381 stationer , som Rdets reprsentant fortalte os om , er blevet opfrt .
Det er ikke sikkert , at de umiddelbart rder over det ndvendige materiel til at kunne registrere svage atomeksplosioner i et milj , hvor man ikke altid vil kunne skelne dem fra jordsklv .
<P>
Men alt dette betyder kun lidt , hvad angr den geopolitiske indsats , som vi m se i jnene , og som vi mangler at kontrollere s effektivt som muligt , nemlig fabrikationen af massedelggelsesvben .
Jeg er glad for , at kommissr Patten nvnte , at trusselen ikke kun kommer fra atomvbnene .
Jeg , der har viet mit liv til vbentjenesten , ved , at styrken i sig selv er neutral , og at det er den anvendelse , der foretages , der kan vre god eller drlig .
Tilsynekomsten af atomvben har i det mindste haft den fortjeneste , at den har fet de politisk ansvarlige til at blive bevidste om risikoen ved at anvende dem .
Terrorbalancen gennem 40 rs kold krig har formentlig gjort det muligt at undg en tredje verdenskrig .
Afskrkkelsesstrategien kunne sledes have sine fordele .
<P>
Hvis det ikke lykkes os at forbyde spredningen af disse vben , lber vi risikoen for , at de falder i hnderne p uansvarlige .
Det er grunden til , at jeg , der er bevidst om risikoen , godkender beslutningen , der vil blive fremlagt til godkendelse i morgen i Parlamentet .
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , det var min gruppe , der anmodede om , at dette punkt blev opfrt p dagsordenen .
Tillad mig frst at udtrykke min glde over , at der praktisk talt er enighed mellem Rdet , Kommissionen og forhbentlig Parlamentet om et emne , der er s afgrende p dette tidspunkt , hvor vi skal tage afgrende skridt i forbindelse med udformningen af en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Da vi altid er s selvkritiske , mener jeg , at det er p sin plads at glde sig over dette .
<P>
Og nr det er sagt , mener jeg , at vi snarere end at have en intern forhandling skal henvende os til det amerikanske Senat og isr til dets republikanske flertal , for dette er ikke en forhandling imod USA , men en forhandling , hvor vi konkret sttter prsident Clinton .
Det , vi kritiserer , er dybest set den holdning hos det republikanske flertal i Senatet , som svarer mere til det , der tidligere var doktrinen om USA ' s " skbnebestemmelse " , meget mere end den om moralsk lederskab , ud over det militre , som de har nu .
Jeg skal - da jeg allerede har nogen erfaring med forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og den amerikanske Kongres - indrmme , at vi i den amerikanske Kongres har mange venner og samarbejdspartnere , men at vi ikke p noget tidspunkt har kunnet opn en positiv meningsudveksling med senator Helms , der optrder , som om han ikke engang har et amerikansk pas , og som ikke blot p dette omrde , men ogs p mange andre mener , at han er den , der plgger verden sin lov .
Tnk ogs p USA ' s smleri og manglende betaling i forbindelse med finansieringen af FN .
<P>
Vi skal gre vores amerikanske venner og partnere opmrksomme p den risiko , som denne beslutning medfrer , for den tilskynder stater som Pakistan eller Indien til - med risiko for en total krig - at fortstte med deres atomprvesprngninger .
Den delgger vores forbindelser med Rusland og skaber en situation , som tilskynder de stater , som er lige ved at have atomvben , til at g i gang igen .
Jeg mener , at det er en helt uansvarlig tilkendegivelse .
Og i Unionen , hvor vi alle sammen har ratificeret aftalen om forbud mod atomprvesprngninger , har vi politiske og moralske argumenter for at henvende os til vores amerikanske partnere og minde dem om , at de har et stort ansvar for at forsge p at stabilisere verden , og at de kan regne med vores sttte , hvis man virkelig kan samarbejde med dem .
Denne type ensidige foranstaltninger , som er i modstning til historiens gang og er en dramatisk standsning af en mangerig proces , som det stadig er ndvendigt at fremme , er efter min mening det modsatte af det , vi skal gre .
<P>
Hr. formand , jeg hber , at vores kolleger , som er i Delegationen for Forbindelserne med De Forenede Stater , minder vores amerikanske kolleger om det hurtigst muligt .
<SPEAKER ID=133 NAME="Haarder">
Hr. formand , jeg vil gerne takke kommissr Chris Patten for klar og strk tale . Og jeg vil ogs takke hr .
Barn Crespo , fordi han understregede , at det ikke er USA , vi kritiserer i dag .
Det er nogle konkrete politikere i det amerikanske Senat .
Vi er venner af USA . Vi beundrer USA ' s indsats for friheden og freden i verden .
Vi har stttet USA ' s og NATO ' s atomstrategi inklusive forsgene p at undg spredning af atomvben .
Og det er derfor , vi i denne situation m tale et alvorsord med vores venner i det amerikanske Senat .
Det er fuldstndig uansvarligt at bruge ratifikationen af atomprvestoppet som kastebold i en indenrigspolitisk strid mellem den republikanske Kongres og den demokratiske prsident .
Hvordan skal vi kunne presse Rusland og Kina og Indien og Pakistan til at ratificere , nr vores vigtigste allierede heller ikke vil ?
Vi protesterede - jeg tror , hr . Morillon kan huske det - da Frankrig ivrksatte sine atomprvesprngninger i Stillehavet .
Vi protesterede , fordi det skadede forsgene p at undg spredning .
Nu er vi s ndt til at kritisere det amerikanske Senats flertal .
Vi opfordrer til , at sagen tages op igen .
Vi hber , det bemrkes , at kritikken i dag hagler ned over det amerikanske Senat .
Det er velfortjent .
Jeg hber , at det frer til , at sagen hurtigt bliver taget op igen .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Hr. formand , frst vil jeg gerne p vegne af min gruppe udtrykke stor skuffelse over , at beslutningen ikke kom til at indeholde en opfordring til alle EU ' s medlemsstater og ansgerlande om helhjertet at sttte den nye koalition for nuklear nedrustning , der nu er p dagsordenen p FN ' s 55 . Generalforsamling .
Denne beslutning , der for vrigt stttes af Europa-Parlamentet og mit eget land , Irland , reprsenterer en ny tankegang med hensyn til effektive foranstaltninger til fremme af en atomvbenfri verden .
<P>
Den amerikanske beslutning er uheldig , og den sender et meget farligt signal til resten af verden i sprgsmlet om atomnedrustning .
Sagen i Skotland for nylig , hvor man p ny tilsluttede sig Den Internationale Domstols afgrelse om , at atomvben er ulovlige , er ogs interessant og br tages ad notam .
<P>
Vi skal ogs se p NATO , hvor der er behov for en kritisk gennemgang , for s vidt jeg kan se , har USA udvist tydelig foragt for hele sprgsmlet om international atomnedrustning .
Det er punkter , man skal bide mrke i .
<P>
Endelig br Den Europiske Union atter overveje sin sttte til NATO og Den Vesteuropiske Union .
Begge militre organisationer gr ind for atomvben , hvilket er dmt ulovligt af Den Internationale Domstol .
Vi sttter ulovlige vben , og det er virkelig noget , vi br se nrmere p .
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="IT" NAME="Morgantini">
Hr. formand , ved at stemme nej til traktaten om ikkespredning af atomvben har det amerikanske Senat foretaget en uansvarlig handling , og det har samtidig ansvaret for , at verden stilles over for en alvorlig fare for massedrab med atomvben .
" Vi har begravet den " , sagde senator Jesse James hjtideligt .
Han , der er kendt for sin fundamentalisme , var ikke klar over - eller mske var han udmrket klar over - at man med undertegnelsen af denne traktat var begyndt at give konkret nring til et hb om aldrig mere at se det gentage sig , som USA havde gjort med det massedrab , der fandt sted med atombomberne over Hiroshima og Nagasaki .
Det er et trist perspektiv for vores rhundrede !
I det land , der nsker at ophje sig selv til moralsk og strategisk leder , lader det nemlig til , at de dominerende krfter er dem , som i profittens , det militre overherredmmes og atomoverherredmmets navn ikke er bange for ogs at delgge sig selv .
Men i virkeligheden burde vi mske ikke vre overraskede .
Det er nemlig de samme krfter , der bliver ved med at holde ddsstraffen i hvd og med ikke at betale de ndvendige andele til FN , hvorved de ogs bidrager til , at et organ , som bygger p folkeslagenes ret til at undg krig , mister sin legitimitet og sin funktionsdygtighed .
<P>
Det , som det amerikanske Senat har gjort , er vanvid , og som kommissr Patten sagde , skete det mske ikke engang p grund af strategiske beregninger , men som flge af nogle interne kampe .
Dette gr sprgsmlet endnu mere elendigt og forfrdeligt , og sdan som man gjorde opmrksom p , tilskynder det ikke mindst andre lande , der allerede er atommagter , til ikke at ratificere traktaten , og andre lande igen til at anskaffe sig atomvben .
Vi har set , at Rusland ikke var langsom i vendingen , eftersom landet i gr afprvede en interkontinental ballistisk raket af typen Steel RS 18 .
Ogs det fnomen , der viste sig med den japanske minister , er bekymrende .
Og Kina , der har foretaget 45 prvesprngninger , havde forsikret , at de ville srge for en hurtig ratificering .
Nu bliver der helt sikkert tvivl om alle disse ting .
<P>
Parlamentet har flere gange givet udtryk for , at det gr ind for et stop for atomvben .
Vi br gre en indsats for , at de lande , der endnu ikke har ratificeret traktaten , gr det snarest muligt .
Lad os blot nvne nogle f , nemlig Kina , Rusland , Indien og Israel , der stadig holder militrngteren Mordekaivanour fngslet .
Vi skal ligeledes ophre med nuclear sharing , sdan som der str i artikel 1 og 2 i traktaten om ikkespredning af atomvben . Iflge disse artikler m ingen stat , der er i besiddelse af atomvben , direkte eller indirekte bringe vben til andre lande .
Vi har tvrtimod set , at man har anbragt store mngder atomvben p NATO ' s baser , og dette er sket mod befolkningernes vilje , eftersom de havde valgt at bo i atomfrie omrder .
Den Europiske Union er uden tvivl aktiv , nr det glder om at fremme en ikkespredning af atomvben .
Jeg vil ikke miste tilliden til , at det er muligt at gre denne verden mere fornuftig , og at den holder op med at fremstille noget , der kan delgge den .
Jeg er overbevist om , at fredsbevgelserne mod atomkraft , som gjorde en stor indsats i 70 ' erne og 80 ' erne , kan genoptage deres aktivitet , ogs i samarbejde med os og Parlamentet , s vi i sandhed kommer til at leve i en atomfri verden .
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="EN" NAME="Elles">
Hr. formand , den forrige taler nvnte senator Jesse James .
S vidt jeg husker , var han en revolvermand .
Vi taler i virkeligheden om senator Jesse Helms , der ofte skyder fra hoften , men ikke med en revolver .
<P>
Jeg vil gerne fremstte tre punkter i denne forhandling .
For det frste er vi alle enige om at understrege farerne ved spredning af atomvben .
I sin erklring fremhvede Kommissionen med rette behovet for , at USA indtager en ledende rolle , nr der forhandles med lande som Rusland , Kina , Pakistan og Indien , der venter p , at nogen tager teten .
Det er der ingen , der gr i jeblikket .
Vi skal forsge at gre , hvad vi kan , for at f Senatet til at erkende sagens alvor .
Derfor gr vi ret i strkt at kritisere det amerikanske Senats afvisning af traktaten om et altomfattende forbud mod atomprvesprngninger .
<P>
For det andet er det interessant , at vi i den forrige forhandling om globalisering erkendte , at uanset om vi bryder os om det eller ej , s er de konomiske krfter og de nye teknologier globale .
Og alligevel har vi her et amerikansk Senat , en lovgivende forsamling , der nsker at modstte sig det globale milj , det er en del af .
Mske skyldes det , at de frygter , at en verifikation vil kunne give problemer , samt at et forbud kunne give lande som Nordkorea og Irak lov til at udfre lavaktive prvesprngninger . Eller mske er de bange for , at et permanent forbud mod prvesprngninger vil kunne forringe USA ' s atomvbenlager og afskrkkelsesstyrke .
<P>
Kommissren sagde , at Sandy Berger havde en artikel i Herald Tribune , men var det det rigtige svar p sprgsmlet om , hvorfor republikanerne i Senatet stemte imod traktaten denne gang ?
Der er endnu en artikel i Herald Tribune i dag p prcis samme side , hvor hr . Crystal , der er redaktr p Weekly Standard , siger , at republikanerne vil hvde , at amerikansk sikkerhed ikke kan garanteres gennem internationale konventioner .
I stedet vil de bede amerikanerne om at se den stadigt farligere verden i jnene uden illusioner .
De vil hvde , at USA ' s dominerende stilling kan sikres i mange rtier fremover , ikke gennem vbenkontrolaftaler , men gennem en styrkelse af USA ' s magt og frende stilling .
Som andre talere har sagt fr mig , er det ndvendigt og berettiget , at vi diskuterer sagen med vores kolleger i Kongressen og specielt med medlemmerne af Senatet .
Det er prcist , hvad jeg vil gre snarest muligt som medlem af Delegationen for Forbindelserne med De Forenede Stater .
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="DE" NAME="Sakellariou">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr Patten , jeg vil gerne bruge samme ordlyd , som prsident Clinton brugte til at karakterisere Senatets optrden .
Han kaldte det ansvarslst .
Denne ansvarslshed har tilfjet alle internationale bestrbelser for ikkespredning et alvorligt slag og bringer atomnedrustningen ind i en alvorlig krise .
S meget vigtigere forekommer det mig i dette jeblik , at EU selv tager initiativet p dette omrde .
<P>
Jeg glder mig over initiativet fra prsident Jacques Chirac , forbundskansler Gerhard Schrder og premierminister Tony Blair , som i et bent brev til den amerikanske offentlighed opfordrede til at ratificere traktaten om et altomfattende forbud mod atomprvesprngninger , CTBT .
Det var ikke nok .
Det ved vi alle .
Alts m vi gre mere .
Vi m vre konkrete , og vi skal skride til handling .
Jeg er lidt skuffet over , hr. rdsformand , at De kun fortalte os det , vi i forvejen har lst i aviserne .
Jeg lyknsker kommissr Patten med de meget konkrete skridt , som han redegjorde for her .
Hr. kommissr , jeg vil opfordre Dem til at samle disse skridt i en slags handlingskatalog i en meddelelse til Europa-Parlamentet , for at vi kan tage affre , for at vi kan ivrkstte initiativer eller kan stille yderligere forslag til Rdet herom .
<P>
Jeg skal afslutningsvis endnu en gang sttte det , som Europa-Parlamentet vedtog den 18. november sidste r . Det stttede nemlig de otte staters erklringer af 9. juni 1998 , den skaldte new agenda coalition , om en hurtig , endelig og fuldstndig destruktion af atomvben .
Det krver de , og Europa-Parlamentet br p ny tilkendegive sin sttte .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick">
Hr. formand , i Greenock p Unionens vestligste kyst stod sad modige kvinder , Angela Zelter , Ellen Moxley og Bodil Ulla Roder i sidste uge p anklagebnken .
De havde forsgt at hindre opstillingen af Trident-missilsystemet ved floden Clyde .
Deres ml var at forhindre det , de opfatter som en alvorlig forbrydelse i henhold til den internationale ret .
Dommer Sheriff Gimblett beordrede juryen til at frifinde dem , da anklagemyndigheden ikke havde bevist , at de handlede i ond hensigt .
Hendes dom kan appelleres .
Hvis Skotlands statsadvokat appellerer sagen , skal han i vores hjeste appelret argumentere for lovligheden af en forsvarspolitik baseret p massedelggelsesvben .
<P>
Doktrinen om dobbelt effekt glder ikke for vben , der har massedelggelse som deres primre forml .
Sheriff Gimbletts mod og juridiske uafhngighed samt Angela Zelter og hendes venners mod str i skarp kontrast til det amerikanske Senats vrantne modvilje mod at ratificere traktaten om et altomfattende forbud mod atomprvesprngninger .
<P>
Ligesom flertallet af mine landsmnd er jeg meget imod opstillingen af Trident-missiler i skotske farvande .
Jeg er stolt over at reprsentere Det Skotske Nationalistparti , der gr helhjertet imod dette .
Jeg er glad for , at hele Verts / ALE-gruppen sttter os p dette punkt .
Det kan ikke komme som nogen overraskelse , at vi dybt beklager Senatets beslutning .
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="EL" NAME="Giannakou-Koutsikou">
Hr. formand , det amerikanske Senats beslutning for nylig om ikke at ratificere traktaten om et altomfattende forbud mod atomprvesprngninger skaber et uheldigt eksempel for verdens befolkningers forsg p at opn en varig fred og stabilitet .
<P>
I en tid med kritiske situationer og konjunkturer i det internationale samfund fremkalder dette negative valg fra den eneste tilbageblevne supermagt et vsentligt sprgsml , nemlig om den civiliserede verden igen vil bekrfte sin politiske vilje til effektivt at kontrollere produktionen og udbredelsen af massedelggelsesvben .
Der skal ikke herske tvivl om , at de moderne demokratiske samfund nyder godt af et fredeligt og sikkert system , der er kendetegnet ved udvikling og velstand .
Men det er muligt , at nye former for politisk og social ustabilitet kan true sammenholdet i vores liberale samfund , f.eks. som resultat af en global , organiseret terrorvirksomhed .
Den moderne terrorisme fornyr sig p alle planer og flger teknologiudviklingen svel inden for vbensystemerne som inden for kommunikationen .
<P>
De forhndenvrende data viser , at der i fremtiden mske vil opst metoder til massedelggelse , som vil blive anvendt med henblik p at ramme politiske ml over hele jorden .
Men et sdant perspektiv , hr. formand , m forblive ude i kulissen .
Det kan kun sikres ved , at vi opretter og i fllesskab anvender metoder til forebyggende kontrol af udviklingen af rdigheden over og anvendelsen af kernevben samt kemiske og biologiske massedelggelsesvben .
Vi nrer ikke nogen illusioner om , at en begrnsning af atomvben og et forbud mod udviklingen af dem vil give nogen absolut sikkerhed for , at visse stater i fremtiden ikke vil f dem .
Vi har set det , der sker mellem Indien og Pakistan .
Mange gange er forskelle mellem stridende nabolande , eller sgar fordi den geopolitiske balance , som af nogen anses for uhensigtsmssig , bliver kuldkastet , rsag til , at man tyr til et atomart valg .
Det er under alle omstndigheder vigtigt , at de internationale faktorer og de , som kan garantere verdensfreden og stabiliteten klart og bindende udtrykker deres politiske vilje til , at udbredelsen af atomvbenlagrene skal vre lille , og at der ikke kan forhandles om denne prioritet .
<P>
Vi nsker og hber , hr. formand , at det amerikanske Senats beslutning er en midlertidig omgelse af den moralske forpligtelse , som denne globale supermagt har over for den globale offentlige mening , da USA er et land , der br st i frste rkke med en politik , der formindsker atomfaren .
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="NL" NAME="Wiersma">
Hr. formand , Parlamentet har absolut altid stttet bestrbelserne p at begrnse besiddelsen af atomvben . Den franske prsident har gode minder herom , hvad enten det nu drejede sig om START-traktaterne eller traktaten om ikkespredning af atomvben , som heldigvis blev forlnget for ikke s lnge siden .
Temmelig mange stater undlader frivilligt at besidde atomvben .
De store atomvbenstater har formindsket deres atomvbenarsenaler betydeligt , men vi kan imidlertid ikke vre tilfredse .
Der er noget galt med START-processen , for mange lande forbeholder sig retten til at blive en atommagt .
<P>
I nogle af verdens omrder ger det spndingen .
For nogen tid siden blev et altomfattende forbud mod atomprvesprngninger undertegnet .
Et vigtigt skridt fremad .
Traktaten var og er udtryk for bestrbelserne p at afskaffe atomvben p lngere sigt .
USA var en af dem , der tilskyndede til forbuddet , og det er yderst pinligt , at netop USA , eller snarere flertallet i Senatet , nu ikke har villet ratificere traktaten .
<P>
Ikkespredningstraktaten betyder mere eller mindre godkendelse af fem atommagter .
Ikkeatommagterne er get med til det p betingelse af , at atomvbenstaterne gr alt for at reducere deres atommagt .
Et forbud mod atomprvesprngninger var og er en vsentlig del heraf .
Dette tilsagn er et vigtigt tegn p ikkespredningsprocessen og udgr for en del det moralske grundlag herfor .
<P>
Ogs derfor er det amerikanske Senats skridt s alvorligt .
Ikkespredningens trovrdighed skades .
Senatet peger p lande som Irak , som i fremtiden kunne udgre en atomvbentrussel .
USA skal derfor fortsat kunne rde over et up to date-atomvbenarsenal . Med henblik herp kunne atomprvesprngninger vre ndvendige .
<P>
Bortset fra den politiske og militre relevans af denne argumentation m man konstatere , at den er et udtryk for en amerikansk provinsialisme , hvor der ikke er plads til en omvendt international lsning , hvor lande som Irak bekmpes med internationale forbud og dertil knyttede sanktioner .
EU skal efter vores opfattelse kraftigt fremme denne holdning .
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="DE" NAME="Stenzel">
Hr. formand , det amerikanske Senats vgring ved at ratificere traktaten om et altomfattende forbud mod atomprvesprngninger , CTBT , er et tilbageslag for nedrustningen , som jeg overordentlig beklager .
Det amerikanske Senats holdning er i modstrid med sluterklringen fra konferencen om CTBT , der , som De nvnte , hr. rdsformand , jo blev afholdt i Wien den 6.-8. oktober . Her blev betydningen af et omfattende , verificerbart forbud mod atomprvesprngninger understreget , og alle stater blev opfordret til hurtigt at underskrive denne traktat og at ratificere den .
<P>
At dette ikke er sket i USA , har ikke s stor realpolitisk betydning , for af 155 stater har hidtil kun 51 ratificeret traktaten , og af 44 nglestater har kun 41 underskrevet den .
Men denne traktats ikrafttrdelse i USA ville have lagt pres p regionale atommagter for at tiltrde traktaten . Det glder sledes Indien og Pakistan , der er i gang med at opbygge deres regionale terrorbalance , og ogs Nordkorea eller Iran , Irak eller Israel .
Ikke alle disse lande er lige uberegnelige , men s lnge ikkespredningstraktaten har eksisteret , er spredningen af atomvben desvrre ikke blevet mindre , men er blevet strre .
Mistanken netop hos de nyindustrialiserede lande eller regionale atommagter i den tredje verden om , at ikkespredningstraktaten i frste rkke tjener til at sikre de stores atomare beholdninger og at diskriminere de sm , fr igen nring ved , at traktaten om et altomfattende forbud mod atomprvesprngninger har lidt skibbrud i USA .
<P>
At et land som strig , der ikke selv er atommagt , har underskrevet og ratificeret traktaten om et altomfattende forbud mod atomprvesprngninger , fortjener ganske vist ros , men det vil ikke have nogen direkte virkninger p regionale atommagter .
Hvad vi nsker og nu s meget mere skal kmpe for , er en gradvis tilnrmelse til det endelige ml om atomnedrustning .
Hertil hrer stop for atomprvesprngninger og viderefrelse af START-processen samt den kontrollerbare nedbrydning af spalteligt materiale .
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="EN" NAME="Titley">
Hr. formand , jeg behver ikke at gennemg de emner , der allerede er prcist ridset op af specielt hr .
Patten . Dog vil jeg understrege faren for , at Senatets beslutning kan sende en forkert besked til hgene i den russiske Duma , der ikke hidtil har reageret p atomnedrustningsinitiativerne .
Jeg vil ogs nvne den effekt , det har p ikkespredningstraktaten , der skal gennemgs nste r , fordi den bygger p den prmis , at eksisterende atommagter arbejder hen imod en nedrustning .
Der m nu stilles sprgsml ved denne prmis .
Og det til trods for det faktum , at traktaten om et altomfattende forbud mod atomprvesprngninger ville have fastfrosset USA ' s nukleare overlegenhed for evigt .
Det er det dumme ved sagen .
<P>
Men det handler i virkeligheden om et bredere emne .
Det handler i virkeligheden om USA ' s indenrigspolitik .
Hvis vi f.eks. ser p den vestlige politik over for det tidligere Jugoslavien , s blgede den op og ned i takt med USA ' s indenrigspolitik .
<P>
Jeg vil gerne sprge kommissr Patten - hvis han stadig lytter - om han kan give mig ret i , at det forstrker behovet for en effektiv europisk udenrigs- og sikkerhedspolitik , hvor vi kan yde en selvstndig indsats - ikke for at vre uafhngig , men snarere for at beskytte vores sikkerhed imod de konstant skiftende vinde fra USA ' s indenrigspolitik og prsidentvalg .
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="SV" NAME="Theorin">
Hr. formand , " med lov skal land bygges " - ogs internationalt . Med hensyn til kernevben findes der to centrale aftaler .
Den frste er ikkespredningsaftalen , som indebrer , at kernevbenmagterne har forpligtet sig til at nedruste deres kernevben mod , at andre lande ikke anskaffer kernevben . Den anden er prvestopaftalen , som er utrolig vigtig , fordi formlet med prvesprngninger er at udvikle kernevben .
<P>
Det er et meget farligt signal , som USA ' s Senat har sendt til verdenssamfundet .
Processen med kernevbennedrustning , som er s utrolig vigtig , kan dermed ogs blive standset .
Kernevben er ikke kun farlige , nr de benyttes , de er farlige , blot de findes .
<P>
Den firestjernede general , Lee Butler , som var ansvarlig for de amerikanske strategiske kernevbenstyrker , og som har siddet med fingeren p aftrkkeren i mange r , er helt overbevist om , at den blotte eksistens af kernevben , som ikke kun kan udlses ved politiske beslutninger , men ogs ved en teknisk fejl , er meget alvorlig .
Det er vigtigt , at Den Europiske Union siger klart fra over for USA og krver , at man virkelig ratificerer denne aftale .
<SPEAKER ID=144 NAME="Sasi">
Hr. formand , jeg er meget tilfreds med , at forhandlingen i Parlamentet er helt enstemmig , og det er godt , at Kommissionen , Parlamentet og Rdet helt klart har lagt vgt p , at Den Europiske Union sttter traktaten om ikkespredning af atomvben .
Det er ogs godt , at vores medlemsstater dkkende har ratificeret denne aftale .
Det er beklageligt , at det amerikanske Senat har givet et helt forkert signal i denne sag , og et forkert signal specielt til de lande , som endnu fler sig fristet til at foretage atomprvesprngninger .
Jeg kan forsikre Dem om , at fra vores side vil denne sag konstant blive taget op ved politiske forhandlinger mellem Den Europiske Union og USA .
Men som vi godt ved , er styret i USA ikke noget problem i denne henseende , men medlemmerne i vores og specielt Deres Parlament skal yde en srlig indsats mod det amerikanske Senat , s det vil sttte denne aftale .
<SPEAKER ID=145 NAME="Patten">
. ( EN ) Hr. formand , det var interessant under denne korte , men vigtige forhandling at hre synspunkterne fra det rede medlem , hr . MacCormick .
Vi har kendt hinanden i 35 r , hvilket mske overrasker mange af de rede medlemmer , fordi vi begge ser meget yngre ud .
Men jeg tror , at jeg helt rligt kan sige , at vores synspunkter vedrrende atomvben ikke har ndret sig i treethalvt rti , hvilket jeg ser som et tegn p konsekvens .
<P>
Jeg vil vende mig mod et mere alvorligt emne .
Jeg tror , at de fleste talere har formet at foretage den meget vigtige sondring mellem USA og den amerikanske regering p den ene side og det amerikanske Senat og specielt dets republikanske flertal p den anden side , hvilket er fremhvet af hr . Baron , hr .
Haarder , hr .
Elles og flere andre talere . Det er vigtigt , at vi foretager denne sondring og erkender , at vi skal lgge pres p Senatet og medlemmerne af Kongressen .
Vi m forsge at overbevise dem om - og det blev afspejlet i den artikel , som hr . Elles citerede - at ensidighed , sdan som nogle republikanere slr til lyd for , men ikke alle m jeg sige til senator Logans forsvar , vil vre lige s farlig for verden nu , som den var efter Frste Verdenskrig , hvis jeg skal lne holdningen om , at " vi er os selv nok " fra Irlands historie .
<P>
Jeg tror , at der ligger et stort overtalelsesarbejde forude .
Det rede og galante medlem , General Morillon , omtalte afstemningen i Senatet og sagde , at forslaget var faldet med 51 stemmer imod 48 .
Det er faktisk mere alvorligt end som s , fordi der krves et flertal p to tredjedele i Senatet for at ratificere en traktat , s vi mangler stadig 20 stemmer for at mobilisere et flertal .
Under alle omstndigheder kan jeg forsikre Parlamentet om , at Kommissionen stadig er enig i , at vi skal forsge at overtale senatorerne til at ombestemme sig .
Det er i vores , deres og hele verdens interesse .
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="EN" NAME="Titley">
Hr. formand , jeg stillede hr .
Patten et direkte sprgsml . Mon han kan give mig et svar ?
<SPEAKER ID=147 NAME="Patten">
Hentyder det rede medlem til sprgsmlet om , hvorvidt vi erkender , at den amerikanske beslutning klart har understreget behovet for at udvikle en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik ?
Jeg er helt enig med ham i dette sprgsml .
Men jeg kan mske g et skridt videre og sige , at det ville vre meget skadeligt for Den Europiske Union , hvis man efter at have forsvaret en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik samt en europisk sikkerheds- og forsvarspolitik fejler i retorikken vedrrende vores handlinger .
Sdanne omstndigheder ville nemlig have den vrst tnkelige effekt p den offentlige mening i USA svel som i Europa .
Det ville kunne fremme de meget unilaterale holdninger i USA , som bde han og jeg dybt beklager .
<SPEAKER ID=148 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Jeg har modtaget fem beslutningsforslag , som er fremsat i henhold til forretningsordenens artikel 35 , punkt 2 , om at afslutte denne forhandling .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen formiddag .
<CHAPTER ID=7>
Topmdet EU / Rusland i Helsinki
<SPEAKER ID=149 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er Rdets redegrelse om topmdet EU / Rusland i Helsinki .
<P>
Hr .
Sasi beder formandskabet om at meddele Parlamentet , at han p grund af uomgelige forpligtelser er ndsaget til at g kl . 18 i aften .
<P>
De har ordet , hr . Sasi .
<SPEAKER ID=150 NAME="Sasi">
Hr. formand , kre medlemmer af Europa-Parlamentet , topmdet EU / Rusland blev ogs set fra Ruslands side afholdt i en historisk bygning , Helsinkis stnderhus .
Stnderhuset var under det russiske kejserdmme den frste bygning til en reprsentationsinstitution bygget til dette forml .
I stnderhuset samledes tre af de fire eksisterende stnder i det autonome finske storfystendmme i sin tid .
<P>
P dagsordenen var der fire hovedpunkter : for det frste forholdet mellem EU og Rusland , inklusive den aktuelle situation svel i EU som i Rusland , for det andet den nordlige dimension , for det tredje samarbejdet om bekmpelse af kriminalitet og for det fjerde internationale , aktuelle emner , hvor man koncentrerede sig om det kommende topmde i CSCE og situationen p det vestlige Balkan .
Topmdets positive resultat var Ruslands EU-strategi .
Denne strategi afspejler EU ' s strre betydning i Rusland .
Strategien analyseres i jeblikket .
<P>
I min tale koncentrerer jeg mig om den indre situation i Rusland , situationen i Tjetjenien i srdeleshed .
Desuden beskftiger jeg mig med EU ' s flles udenrigspolitik , bekmpelsen af kriminalitet og den nordlige dimension .
<P>
Ministerprsident Putin fortalte , at Ruslands konomi voksede p flere omrder .
Iflge Putin har eksporten en positiv virkning p konomien .
Skatteopkrvningen er blevet mere effektiv , og kursen p rubelen er afbalanceret .
Budgettet for nste r baseres p en vkst p 1,5 % .
Iflge Putin er der ved at udvikle sig en markedskonomi , som bygger p principper om en retsstat , i Rusland .
Problemet med den konomiske virksomhed er imidlertid stadig en for stor andel af barter i handlen .
Ogs banksystemet skal forbedres .
Desuden skal budgetforholdene mellem centre og regioner omdefineres , og den endnu meget lukkede konomi i Rusland skal bnes .
<P>
Putin forklarede lnge situationen i Tjetjenien .
Iflge Putin vil der trods spekulationer ikke blive erklret undtagelsestilstand i hele landet p grund af situationen i det nordlige Kaukasus .
Regeringen er efter hans mening ikke provokeret , og de demokratiske valg holdes som planlagt .
Putin pointerede ogs , at regeringen vil fortstte bekmpelsen af terrorisme i Tjetjenien .
Rusland har skabt en sikkerhedszone og srger for fdevarer til de 100.000 mennesker , som har forladt omrdet .
Putins udtalelser herom var alt i alt hrde .
<P>
Ministerprsident Putin var selvkritisk og erkendte , at den russiske regering havde beget fejl ved ikke at tage hnd om Ruslands muslimske befolkning p knap 20 millioner .
Ogs dialogen med de moderate muslimske ledere er forsmt .
Dette har skabt plads til fundamentalisme .
<P>
Den humanitre situation i omrdet forvrres hele tiden .
Det er godt , at FN ' s humanitre observatrgruppe kan rejse til Ingusjetien for at undersge situationen .
<P>
Formandskabets reprsentant , statsminister Lipponen , og formand for Kommissionen , Romano Prodi , opfordrede Rusland , til at pbegynde foranstaltninger til at deeskalere krisen .
Begge fremhvede indgende , at der skal findes en politisk lsning p konflikten .
Det er ikke muligt med militre aktioner at lse et politisk problem og heller ikke regionens desperate konomiske situation .
EU mener , at lsningen ogs krver dialog med tjetjenske ledere .
Unionen fordmmer skarpt en sdan uforholdsmssig magtanvendelse , hvor de civile bliver ofre .
Statsminister Lipponen udtrykte ogs dette over for pressen i forbindelse med sit besg i Parlamentet tidligere i dag .
<P>
Mine damer og herrer , alt i alt fik vi den opfattelse , at den russiske regering ikke ser ud til at have en klar plan for en bredygtig politisk lsning p situationen i Tjetjenien .
<P>
Herefter blev der frt en kort forhandling om EU ' s flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Statsminister Lipponen og Den Hjtstende Reprsentant , Javier Solana , prsenterede udviklingen i den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik for den russiske part .
Hr . Lipponen fortalte , at formandskabet udarbejder en rapport om EU ' s krisestyrings- og fredsbevarelsesevne til Det Europiske Rd i Helsinki .
Den Hjtstende Reprsentant , Solana , fyldestgjorde budskabet ved at konstatere , at det specielt drftes , hvordan europerne kan fungere sammen i virkeliggrelsen af Petersberg-opgaverne .
<P>
Med hensyn til bekmpelsen af kriminalitet blev det konstateret , at Det Europiske Rd i Tampere var resultatrigt .
Det regionale samarbejde er vigtigt i bekmpelsen af den grnseoverskridende kriminalitet , og Rusland er en essentiel samarbejdspartner .
Unionen er i frd med at udarbejde en handlingsplan mod organiseret kriminalitet , som det er hensigten at behandle p et seminar om organiseret kriminalitet mellem EU og Rusland i Helsinki .
Der sigtes mod , at handlingsplanen skal vre frdig primo 2000 .
<P>
Ogs Putin understregede betydningen af bekmpelsen af organiseret kriminalitet .
Som de essentielle omrder nvnte han narkotika , hvidvaskning af penge , korruption og terrorisme .
Iflge Putin vedtog Dumaen for nylig en konvention om udlevering af kriminelle .
I nr fremtid skal ogs konventionen om hvidvaskning af penge ratificeres .
Putin pointerede , at det er vigtigt at g fra ord til handling .
Ligeledes har omrdet med bekmpelse af kriminalitet behov for Tacis-bidrag .
<P>
Rusland ville ogs ge samarbejdet i sprgsml om hindring af menneskehandel .
Menneskehandlen finder bl.a. sted i det nordlige Kaukasus .
Medarbejdere i Rde Kors og andre bidragsorganisationer er taget som gidsler .
<P>
Vedrrende smugling af narkotika er Centralasien , opfattet bredt inklusive Afghanistan og Iran , et specielt problem , og iflge Putin har dette omrde overhalet latinamerikanske lande som det vigtigste fremstillingscenter for narkotika .
Et ekstra problem for Rusland er , at dets grnser mod Centralasien er bne .
<P>
Til sidst et par ord om den nordlige dimension , hvis forml er at ge velfrden , forstrke sikkerheden og bekmpe miljforurening og nukleare risici og grnseoverskridende organiseret kriminalitet .
Alt dette er vsentligt ogs for samarbejdet mellem EU og Rusland .
Ministerprsident Putin oplyste , at Rusland nsker at deltage aktivt i dette arbejde .
Det er ogs vigtigt for Rusland , at omrdet udvikles koordineret .
<SPEAKER ID=151 NAME="Patten">
Hr . Sasi har p eksemplarisk vis opsummeret resultaterne af sidste uges topmde mellem EU og Rusland .
Som Parlamentet kunne forvente , var topmdet uundgeligt domineret af benhjertige drftelser om Tjetjenien med Den Europiske Union , der - sdan som formandskabet indikerede - pressede p for en nedtrapning , for en tilbagevenden til en politisk dialog , for proportionel magtanvendelse i bekmpelsen af terrorisme samt for en lsning p den humanitre krise .
<P>
Det vil jeg gerne sige et par ord om , inden jeg kort koncentrerer mig om to andre sprgsml , der trngte sig faretruende p i vores diskussioner : implementering af partnerskabet og samarbejdsaftalen samt udvidelsen af Den Europiske Union og den nordlige dimension .
<P>
Kommissionen deler for det frste i hj grad alle medlemsstaternes bekymring over den aktuelle situation i Tjetjenien .
En af de primre prioriteter - specielt med vinterens komme - er at sikre humanitr bistand til de titusindvis af mennesker , der er fordrevet som flge af konflikten .
Kommissionen har i princippet besluttet , at ECHO straks kan bevilge EUR 1,2 millioner for at afhjlpe situationen i Ingusjetien og Dagestan .
Russerne er i princippet bne over for tilbud om humanitr bistand , men der skal forhandles noget endnu , inden der kan uddeles sttte fra Den Europiske Union .
<P>
Inden vi kan yde bistand , skal vi have yderligere forsikringer fra de russiske myndigheder om sikkerhedsforanstaltningerne for de internationale bistandsarbejdere .
Der har i den seneste tid vret for mange uheldige hndelser til , at vi kan ignorere dette vigtige sprgsml .
Vi har ogs presset de russiske myndigheder til at besge omrdet og vurdere behovet for sttte , og jeg hber , at denne mission vil finde sted i de nrmeste dage .
<P>
For det andet gldede Kommissionen sig i store trk over fremskridtet med implementeringen af partnerskabs- og samarbejdsaftalen .
Sknt dette emne naturligvis ikke blev behandlet i detaljer p topmdet , var der en klar erkendelse af betydningen af et strategisk partnerskab mellem Den Europiske Union og Rusland til trods for de aktuelle problemer .
I den forbindelse er der generelt set en fin udvikling i de initiativer om konomisk samarbejde , som vi har ivrksat sammen med Rusland .
Vi gr f.eks. betydelige fremskridt med hensyn til at sikre bedre beskyttelse af den intellektuelle ejendomsret .
Vi har ssat et strre program , der sikrer unge russiske erhvervsledere praktikophold i virksomheder i Den Europiske Union .
<P>
Der sker en udvikling af samarbejdet mellem eksperter inden for en rkke andre omrder , herunder milj , hndtering af r 2000-problemet i Rusland samt en mere effektiv energiudnyttelse .
Til gengld udvikler de bilaterale handelsrelationer og investeringer sig ikke s godt , som Kommissionen gerne s .
Den Europiske Union fremmer med rette russiske virksomheders eksportmuligheder p EU ' s markeder for at stte skub i den russiske konomi .
Men der er desvrre mindre fremgang den modsatte vej .
Vi har gentagne gange bedt de russiske myndigheder om at se p de hindringer , der str i vejen for EU-virksomhedernes ekspansion p de russiske markeder .
Hindringerne bestr bl.a. i omfattende krav til attestering og prvning samt srlige hensyn ssom fortsatte afgifter for internationale luftfartsselskaber , der nsker at flyve over Sibirien .
Faldet i Den Europiske Unions eksport til Rusland efter den konomiske krise i august i fjor understreger behovet for en indsats p disse omrder .
Hr . Sasi nvnte nogle af de ting , der er ndvendige for at forbedre betingelserne for udenlandsk direkte investering .
<P>
For det tredje s premierminister Putin udvidelsen af Den Europiske Union som en styrke for den politiske stabilitet i Europa .
Russerne er forsteligt nok meget interesserede i udvidelsesprocessen , og Den Europiske Union er klar til at indg i en seris dialog med dem inden for rammerne af partnerskabs- og samarbejdsaftalen .
Kommissionen har imidlertid hele tiden gjort det klart , at det ikke vil vre passende at indfre en srlig mekanisme eller en eller anden form for trilateralt samrd med ansgerlandene , sdan som Rusland ved flere lejligheder har givet udtryk for .
<P>
Som svar p den russiske bekymring over de konomiske effekter af en udvidelse understregede Kommissionens formand , Romano Prodi , fordelene i form af lavere toldsatser og forbedret adgang til ansgerlandenes markeder .
Fordelene bliver endnu strre , hvis Rusland kan foretage en tilnrmelse af de tekniske normer og standarder i forhold til EU , sledes at landet fr lettere adgang til de strre kommercielle muligheder p et udvidet indre marked .
Det er et grundlggende princip for Kommissionen , at udvidelsen ikke skal skabe nye skel i Europa .
<P>
P topmdet var premierminister Putin meget positiv over for den nordlige dimension .
Han sagde , at han ikke blot nskede en dkning af de grnseoverskridende zoner , men af store omrder i det nordvestlige Rusland .
Vi blev enige om at diskutere detaljerede forslag p Helsinki-konferencen i november .
<P>
Kaliningrad som en kommende enklave i Den Europiske Union udgr en srlig udfordring under den nordlige dimension .
Partnerlande til den nordlige dimension , herunder EU-ansgerlande , der stder op til Kaliningrad , udviser en srlig interesse i et samarbejde om de sprgsml , der opstr som flge af den srlige situation .
Kommissionen sttter allerede den konomiske overgangsproces i Kaliningrad gennem Tacis og andre af Den Europiske Unions finansielle instrumenter .
<P>
Det var ikke en lejlighed , hvor vi opnede fuld enighed .
Hvordan kunne vi det under de gldende omstndigheder ?
Men jeg mener trods alt , at det var et nyttigt mde , og jeg hber meget , at den russiske premierminister vil tnke over alt det , der blev drftet , mske specielt om det nordlige Kaukasus .
<SPEAKER ID=152 LANGUAGE="NL" NAME="Oostlander">
Hr. formand , de store projekter , som vi vedvarende beskftiger os med her i Parlamentet , ssom udvidelsen og reformen af institutionerne i Den Europiske Union , beviser den vitalitet og de ambitioner , som Unionen har .
Heldigvis frer disse store projekter overhovedet ikke til en indadvendt Union .
Tvrtimod , Unionen ptager sig mere udtrykkeligt sit ansvar over for omverdenen .
<P>
Udformningen af en flles strategi over for Den Russiske Fderation er et af eksemplerne herp .
At dette er et eksempel p partnerskab og samarbejde , er stadig et under for generationen fra den kolde krig .
Det er udtryk for Unionens selvbevidsthed .
Med opbygningen af den slags strategiske partnerskaber indtager Unionen en holdning som en myndighed , der kan tage ledelsen ved forebyggelsen og lsningen af alvorlige internationale problemer .
<P>
Hensigten med det dokument , som Rdet har udarbejdet , er frem for alt at genopbygge Den Russiske Fderation som en demokratisk retsstat , som er forsynet med en velfungerende social markedskonomi .
Denne holdning ligner egentlig meget den politik , som vi frer over for ansgerlandene .
Det er ikke mrkeligt , at der tales om det uundvrlige grundlag , som skal sges i delte vrdier .
Derfor er det egentlig overraskende , at det stadig ofte er vanskeligt at udsende erfarne ledere fra Unionens medlemsstater til ansgerlandene og til Den Russiske Fderation .
Jeg tror , at Kommissionens tjenestegrene skal behandle alle dem , som vil det , meget omhyggeligt .
<P>
Desuden er det vigtigt for os at srge for , at Rusland fr mulighed for at opretholde gamle handelsforbindelser med de tiltrdende lande .
Ogs det er naturligvis et mtleligt punkt .
Ogs ansgerlandene er sommetider bange for at miste markeder i Rusland , som de for en del allerede har mistet .
<P>
Den lrestreg , vi fik i forbindelse med udvidelsesdialogen , er , at velfrd og sikkerhed ikke primrt tilvejebringes gennem forsg p indfrelse af markedskonomi , men gennem etablering af en demokratisk retsstat .
Hvis denne ikke er der , er forretningsfolk virkelig ikke s tossede at investere .
Ved en yderligere indfrelse af markedskonomi skal vi sledes vre agtpgivende over for de grove fejl , som der kan begs ved privatisering af virksomheder .
For vrigt kan ogs en halv opretholdelse af den gamle situation og lovgivning fre til dramatisk misbrug , hvor f beriger sig selv , mange henfalder i fattigdom , og almenvellet glemmes som politisk vrdi .
<P>
En saglig og kritisk holdning hos den ledende elite i Den Russiske Fderation er sledes p sin plads .
Vores finansielle indsats m ikke bidrage til en opblussen af korruptionen .
Den skal netop fremme de offentlige myndigheders retskaffenhed og borgeres , arbejdsgiveres og lnmodtageres ansvarhedsflelse .
Markedet delgges af korruption .
Et godt partnerskab har ogs opgaver over for tredjepart .
Den Russiske Fderation har allerede selv forlangt dette , for s vidt angr det tidligere Jugoslavien .
Med hensyn til kvaliteten af det russiske bidrag til lsningen af de forskellige konflikter er der her forskellige opfattelser .
Sommetider betragtes magt som magt , der udgr en hindring .
Ejendommeligt er det ogs , at udenrigspolitik stimuleres af , hvad man foretrkker etnisk .
<P>
Nu , hvor der er s megen uro i Kaukasus , kan Rusland ogs forvente en stor interesse fra Den Europiske Union .
Jeg glder mig meget over , at dette emne har indtaget en s central stilling i forhandlingerne .
Nu , hvor vi har to tydelige personer , vi kan henvende os til , Patten og Solana , kan Unionen lede internationale bestrbelser med hensyn til Kaukasus .
Hr .
Wiersma har skrevet en bemrkelsesvrdig artikel herom i den nederlandske presse .
<P>
Lad os s i Den Europiske Union forsge at f Rusland til at anvende andre midler for at gre en ende p den uro , som fra Tjetjenien er blusset op i nabolandene .
Lad os i den forbindelse erkende , at magthaverne i Tjetjenien heller ikke er helt fine i kanten og ikke reprsenterer en demokratisk retsstat .
Men lad os i hvert fald i Den Europiske Union acceptere det russiske nske om at sikre multipolaritet p denne mde .
<SPEAKER ID=153 LANGUAGE="SV" NAME="Schori">
Hr. formand , topmdet i Helsinki fandt sted p en meget alvorlig baggrund .
Iflge oplysninger fra Moskva forbereder Rde Kors nu sttteleverancer til ndstedte i hele det russiske polaromrde inden vinteren .
Samtidig taler Verdensbanken og UNDP om voksende fattigdom , stigende frasortering og rekordstor ungdomsarbejdslshed i Rusland .
<P>
At social elendighed skaber god grobund for populister og ekstremister , etniske og religise modstninger , ser vi i jeblikket med stadig stigende tydelighed i Tjetjenien og de omkringliggende omrder , hvor krigsherrer og kriminelle bander morer sig p civilbefolkningens bekostning .
Blodbadet i Tjetjenien synes ikke at have nogen ende .
Omkring 200.000 uskyldige mennesker er drevet p flugt , og Dagestan bliver mere og mere ustabil .
Det kan godt vre , at vores bedste hensigter med hensyn til Rusland kommer til at f det svrt og bliver truet af en fortsat krise - our best laid schemes might go aglay .
<P>
Ingen inden for EU gr ind for et selvstndigt Tjetjenien .
Vi kan ikke acceptere terroraktioner , men vi kan heller ikke acceptere , at denne krise fr en militr lsning .
Vi krver , at Rusland indleder forhandlinger med Tjetjeniens folkevalgte prsident uden urealistiske forhandlingsbetingelser , og at den hjlp , som EU ogs har lovet , virkelig nr frem .
<P>
I gr fik premierminister Putin en bevilling p USD 1 milliard til hjlp til aktioner i forbindelse med Tjetenien-krigen igennem i Dumaen .
Mit sprgsml til Rdet og Kommissionen er : Vil I srge for , at der ikke bliver benyttet internationale midler til de russiske krigshandlinger i Tjetjenien ?
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="FI" NAME="Vyrynen">
Hr. formand , da Warszawapagten og Sovjetunionen gik i oplsning , gik de vestlige lande ud fra , at der ville blive givet uforbeholden sttte til den omrdemssige sammenhng i Den Russiske Fderation .
Det er benbart , at ogs de russiske ledere fik en form for lfter i den fase , hvor de medvirkede til en fredelig oplsning af Warszawapagten og Sovjetunionen .
Dette har vret de vestlige landes generelle indgangsvinkel ogs med hensyn til hndelserne i Tjetjenien .
<P>
Den russiske ledelse er benbart imidlertid bange for , at den er p vej til at miste de omrder , hvor befolkningen hovedsageligt bestr af etniske og religise minoriteter .
Et militrt tilbagetog fra Tjetjenien er erfaringsmssigt en farlig begivenhed .
Hndelserne i Dagestan til gengld gav grund til at formode , at sygdommen er ved at sprede sig .
Ruslands bekymring for landets omrdemssige sammenhng er uden tvivl begrundet .
Rusland br alligevel indse , at landets selvstndighed ikke kan sikres med vbenmagt .
Den eneste realistiske mulighed er , at de minoritetsbefolkninger , som bor i det sydlige Rusland , er tilfredse med deres tilvrelse , og at de erfarer , at samhrigheden med Den Russiske Fderation er fordelagtig for dem .
<P>
Der er ogs brug for vbenmagt , men den skal udelukkende anvendes til at holde terrorismen i hvd .
De vestlige lande br klart fordmme den overdimensionerede militre magtanvendelse i Tjetjenien - mere klart end det skete ved topmdet i Helsinki .
Vi skal pvirke den russiske regering til , at den skal strbe efter at lse landets indre problemer bde med politiske midler og ved at fremme den konomiske og sociale udvikling .
EU ' s og de vestlige landes trovrdighed og handlekraft i almindelighed svkkes desvrre i denne sag af den krig , som udkmpedes i Jugoslavien af humanitre grunde .
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
Hr. formand , rede kommissr , minister Sasi bekrftede lige den beklagelige opfattelse , at Den Europiske Union udelukkende betragter hndelserne i Tjetjenien som Ruslands indre anliggende .
Imidlertid overtrder Rusland flere menneskerettighedskonventioner .
F.eks. forbyder Europardets konventioner skarpt en stat at myrde og bombe sine egne medborgere .
CSCE ' s konventioner viser ogs klart , at staterne forpligter sig til , at overtrdelse af menneskerettighederne aldrig kan vre et indre anliggende i en stat .
Desuden undertrykker den centrale magt i Rusland den nationale minoritet .
Det kan ogs tnkes , at der er en etnisk udrensning i gang , nr Rusland forsger at skabe frie stdpudezoner i Tjetjenien .
<P>
Vores gruppes holdning er , at nsker og kabinetsforhandlinger ikke mere er tilstrkkelige , men at konomiske bidrag til Rusland br begrnses til humanitr hjlp og miljassistance .
Kollega Schori fremlagde lige fr de nyeste oplysninger om , hvordan Rusland egentlig forstrker sit militre budget .
nsker Den Europiske Union gennem f.eks. partnerskabs- og samarbejdsaftalen at vre med til at ge de russiske militrudgifter , hvormed Tjetjenien ogs fremover tugtes ?
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen">
Hr. formand , de terrorhandlinger , som rettes mod det russiske folk , og som har skabt mange civile ofre , skal fordmmes skarpt .
Hvis , alts hvis , disse terrorhandlinger er foranlediget af Tjetjenien , er det en forkert international mde at handle p .
Men samtidig skal vi ogs fordmme de russiske handlinger mod den tjetjenske civilbefolkning og terrorhandlinger mod civile i Tjetjenien .
<P>
Desvrre har Den Europiske Union og NATO-landene i denne forbindelse givet et forkert eksempel at handle ud fra - de har i krigen i Jugoslavien vist , hvordan konflikter skal lses .
De lses i EU og NATO med vold , med prcisionsbombning og angreb mod selvstndige lande imod det internationale fllesskabs beslutning .
Denne mde at lse problemer p er forkert .
Vi br udvikle internationale instrumenter , hvor det er muligt p en fredelig mde at lse problemer mellem lande og at sikre medborgernes frihed og menneskerettighederne .
<SPEAKER ID=157 LANGUAGE="DE" NAME="Kronberger">
Hr. formand , hr. kommissr , der er ingen tvivl om , at et konstruktivt samarbejde mellem Rusland og SNG-staterne p den ene side og Europa p den anden side er en af de vigtigste forudstninger for fred i det 21. rhundrede .
Samarbejdet er for tiden truet af krigen i Tjetjenien og andre regionale konflikter .
Jeg mener imidlertid , at man hverken m se krigen i Tjetjenien som en ren regional konflikt eller som en ren religis konflikt .
Det ville vre at bagatellisere og undervurdere situationen .
Det drejer sig slet og ret ogs om geostrategiske positioneringer i forbindelse med adgangen til olie- og gasreserverne i Kaukasus og rundt om Det Kaspiske Hav .
Dr stder europiske , amerikanske , kinesiske , russiske og andre konomiske interesser sammen .
En lille gnist kan her fre til en eksplosion .
Og fra i dag er der en ny krise , nemlig i Armenien .
Dr er for f timer siden ministerprsident Sarkisjan og parlamentets formand Demirtjan blevet myrdet .
<SPEAKER ID=158 NAME="Sasi">
Hr. formand , desvrre er jeg ndt til at g til mde sammen med formanden for Parlamentet , og af den grund vil jeg nu konstatere , som kommissr Patten sagde i sit udmrkede indlg tidligere , at Unionen ikke accepterer terrorisme , men vi accepterer heller ikke i noget tilflde en uforholdsmssig magtanvendelse , den er under ingen omstndigheder acceptabel .
Vi vil have , at der skabes en lsning gennem dialog , og det skal vre en dialog mellem de russiske og tjetjenske ledere .
Vi vil ogs intensivere dialogen mellem Den Europiske Union og Rusland .
Ved disse samtaler vil vi udtrykke vores skuffelse over de russiske handlinger mod Tjetjenien .
<P>
Som det fremgik af diskussionen , er det klart , at en fortsttelse af krisen ger trykket for at nedfryse Unionens samarbejde med Rusland .
Sfremt situationen ikke bliver bedre , er det endnu svrere for Rdet at modstte sig sdanne krav .
Vi har ogs lagt mrke til den forholdsmssige vkst i militrudgifterne p det russiske budget og forhrt os om , hvordan Rusland tnker at finansiere disse udgifter .
Det er blevet oplyst , at der p grund af de gede skatteindtgter og den konomiske vkst er flere finansieringsmidler til dette forml .
Men som sagt , jo lngere krigen fortstter , desto mere negativt forholder folk sig til sttten til Rusland .
<SPEAKER ID=159 LANGUAGE="DE" NAME="Lehne">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , mine damer og herrer , forholdet til SNG er meget vigtigt .
Det er vi alle enige om her i Parlamentet , og det er blevet sagt igen og igen i et stort antal beslutninger .
P den baggrund hilser jeg det naturligvis velkomment , at partnerskabs- og samarbejdsaftalen nu er implementeret , at der er regelmssige drftelser , og at man taler om alle mulige sprgsml og her endda opnr positive resultater .
Jeg hilser det ogs velkomment , at Rdets nye Hjtstende Reprsentant , hr . Solana , har erklret , at Ruslandspolitikken fra hans synspunkt har frsteprioritet .
Ogs det er bestemt berettiget .
<P>
S vidt det gode .
Nu til det drlige .
Jeg skal ikke lgge skjul p - jeg har nu ogs i nogle r vret engageret i Ruslandspolitikken - at det til dels er uhyre frustrerende .
Det er i forbindelse med Rusland de samme emner , der igen og igen str p dagsordenen , uanset i hvilket organ , hvad enten det nu drejer sig om sprgsml vedrrende kriminalitetsbekmpelse , konomiske reformer , sprgsml om en fornuftig lovgivning i Rusland , f.eks. om bankvsenet eller om skatterne , og ingen steder ser man , at der sker et effektivt fremskridt .
Det er frustrerende .
<P>
P samme mde er det benlyst , at den sttte , der gives til Rusland , nu som fr i betydeligt omfang forsvinder - jeg nvner kun stikordet IMF , Den Internationale Valutafond - og lander i et bundlst kar .
Det er beklageligt , at vi i dette sprgsml ikke kan opn virkelige fremskridt .
Njagtigt lige s frustrerende er dt , som i jeblikket sker i Tjetjenien , og som vi kan se i fjernsynet .
Jeg skal ikke nu sige meget mere om krnkelserne af menneskerettighederne , for det blev der talt en del om p det sidste plenarmde .
Det er skrkkeligt , og vi skal fordmme det og tage det op .
Men jeg mener ogs , at det , som nu sker i Rusland med henblik p at lse problemerne , ikke er en lsning .
Hr . Putin vil mske p kort sigt hste indenrigspolitiske fordele af det , men i sidste ende vil han ikke lse mindretalsproblemet i Rusland og problemet med en vis ndvendig afkolonisering .
<P>
Den russiske regering ville gre klogt i at se p eksempler , som til dels findes i dens eget land - jeg nvner kun Tatarstan - og forsge at finde andre politiske lsninger i stedet for at gre det , som den i jeblikket gr , hvor skaden i sidste ende kan vre strre end fordelen .
Det er ndvendigt at sige det , man skal vre rlig over for sine partnere , og man skal ogs sige partnerne sandheden .
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="DE" NAME="Krehl">
Hr. formand , jeg kan kun vre enig med hr .
Lehne . Den Europiske Unions samarbejde med SNG har enorm betydning , og p topmdet har man ogs drftet vigtige ting i forbindelse hermed .
Men jeg kan rligt talt virkelig ikke dele den optimistiske fremstilling , som hr . Sasi netop har leveret om tilstandene og videreudviklingen i SNG .
<P>
<P>
Nr jeg s endvidere ser p , hvad der str i flleserklringen fra topmdet om Tjetjenien , det vigtigste emne for jeblikket i samarbejdet med Rusland , str der , at Den Europiske Union og SNG udvekslede synspunkter om situationen i Nordkaukasus .
Det kan da vel ikke vre det hele !
<P>
Ethvert samarbejde med Rusland overskygges for tiden af krigen i Tjetjenien .
180.000 flygtninge er allerede i Ingusjetien og i Dagistan .
Hjlpeorganisationer kan ikke arbejde .
Tusinder af flygtninge m ikke mere forlade landet , og den russiske regering er ikke parat til forhandlinger .
<P>
Vi har brug for en politisk lsning .
Jeg har den opfattelse , at Den Europiske Union skal lgge strre vgt p forhandlingerne .
Der er interesse for samarbejdet med Rusland .
Naturligvis , vi har brug for Rusland , f.eks. i Kosovo .
Men Rusland har ogs brug for os , har brug for Den Europiske Union .
Jeg tror , man burde overveje , om man i forhandlingerne ikke ogs en gang skulle sige , at vi er ndt til at overveje , om vi , hvis der ikke sges og findes en politisk lsning i Tjetjenien , faktisk skal lukke for kreditterne , eller om vi rent faktisk skal indstille hjlpen til Rusland - bortset fra den humanitre hjlp .
<P>
( Bifald )
<P>
Under den frste krig i Tjetjenien undlod vi i Europa-Parlamentet at ratificere partnerskabs- og samarbejdsaftalen .
Nu taler vi p et topmde , der har vsentlig strre politisk sprngkraft , kun om udveksling af synspunkter .
Det m Den Europiske Union ikke tillade , samtidig med at den bestrber sig p at give sin udenrigspolitik strre vgt .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=161 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Hr. formand , jeg er fuldstndig enig med dig , Constanze Krehl , og jeg takker dig , fordi du endelig har sagt disse ting s modigt og s klart .
<P>
For hele Europa har dette topmde vret en kmpeskuffelse , og her kan man virkelig ikke undg at tale om den mde , hvorp netop formandskabet har grebet det an .
EU har jo slet og ret svigtet , det har ikke udnyttet de muligheder , der stod til rdighed .
Hvorfor accepterer vi nu pludselig en brutal krig mod et lands egen befolkning ?
Hvorfor gr vi bare over til nste punkt p dagsordenen ?
Det er ikke meningen med mder p hjeste plan .
Jeg m sige , at det finske formandskabs rapport p dette sted trodser enhver beskrivelse i betragtning af kendsgerningerne .
Sandheden er nemlig , at landsbyer bombarderes , at flygtninge er sprret inde , og det er eklatante krnkelser af internationale rettigheder .
Dette er netop ikke et internt anliggende for Rusland , som man sdan bare kan feje af bordet .
<P>
Vi har partnerskabs- og samarbejdsaftalen , vi har menneskerettighedsklausulerne , og derfor har vi mulighed for at true med konomiske sanktioner og dermed udve pres for at opn en indstilling af bombardementerne .
Uden dette kan den internationale hjlp ikke komme frem , det er vel klart , hr . Patten .
Derfor forventer jeg , at formandskabet og Kommissionen nu stter sig sammen og inden for rammerne af den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik udarbejder en strategi , som truer med disse konomiske instrumenter og tvinger Rusland til at afslutte denne krig .
<SPEAKER ID=162 LANGUAGE="EN" NAME="Gorostiaga Atxalandabaso">
Hr. formand , det er nu krystalklart , at de fleste af mine kolleger her i Parlamentet er enige i , at vi kunne have undget tragedien i Tjetjenien , hvis Den Europiske Union havde haft en mere markant holdning over for den russiske aggression .
I stedet har vi i de seneste dage vret vidne til et srgeligt syn med den russiske udenrigsminister i Madrid og den russiske premierminister i Tampere .
<P>
Hr . Sasi nvnte den srlige betydning , det finske folk tillgger mdestedet i Helsinki .
Finland er nu et uafhngigt land .
Hvordan kan Den Europiske Union ngte denne ret til det tjetjenske folk ?
Kan vi fortsat acceptere Ruslands imperialistiske politik over for sm nationer som Tjetjenien ?
<P>
For nogle f minutter siden nvnte hr . Patten Kaliningrad , og jeg husker det historiske tilflugtssted for befolkningen i Kaliningrad , det tidligere Knigsberg .
Kan vi acceptere , at kun disse srlige lande er godt beskyttede ?
<SPEAKER ID=163 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , da russiske kolonitropper i forrige rhundrede erobrede Tjetjenien , havde Finland allerede lnge vret russisk .
Det finske folk har med stor tapperhed fundet vej til friheden , og derfor havde jeg af det finske formandskab ventet mere forstelse for det undertrykte tjetjenske folks lidelser .
Jeg m sige helt klart , at Den Europiske Unions strategi over for Rusland er mislykkedes .
Ikke kun , fordi stat og konomi er i en alvorligere krise end for f r siden , ikke kun , fordi den nuvrende russiske ledelse allerede frer den anden brutale kolonikrig mod Tjetjenien , hvor det drejer sig om olieinteresser , og som vi betaler .
Det forholder sig desuden sdan , at der for tiden udfolder sig en srlig blodig form for valgkamp .
Vi bidrager til denne blodige valgkamp med et topmde og med penge , som s at sige dsles bort i denne krig .
Uden penge fra Vesten mtte Rusland jo stoppe betalingerne allerede ved mnedens udgang .
Alts finansierer vi dette myrderi p civilbefolkningen i Tjetjenien .
Derfor m vi ogs stte ind her og gre det klart for russerne , at vi ikke lngere er parate til at gre det .
<P>
Jeg vil gerne som min helt klare mening sige , at Den Europiske Union her er ndt til at ndre sin politik , at den entydigt skal trde i skranken for det tjetjenske folks menneskerettigheder .
Hertil er OSCE , vbenhvileaftalen fra 1996 og ogs Ruslands medlemskab af Europardet et redskab svel som vores partnerskabs- og samarbejdsaftale med Rusland .
Vi skal blot udnytte disse instrumenter og m ikke tale den nuvrende russiske ledelse efter munden .
Uafbrudt blev Putin citeret , en efterretningsmand , som har profileret sig med den seneste Tjetjenien-krig .
Det blev sagt - nsten med rrelse i stemmen - at han ikke havde planer om at erklre undtagelsestilstand .
Hvorfor har han ingen planer om det ?
Fordi han siden Tjetjenien-krigens begyndelse har syvdoblet sin popularitet .
Hvorfor skal han s ikke afholde valg ?
Han frer jo valgkamp med denne krig , og frst hvis populariteten skulle dale , mtte man s igen overveje sdanne scenarier , og derfor skal vi hurtigt lgge kursen om og sige tingene lige ud .
<SPEAKER ID=164 LANGUAGE="FI" NAME="Paasilinna">
Hr. formand , det ser sandelig ud , som om Ruslands krig mod Tjetjenien ogs er en del af valgkampagnen , om end den ogs kan have andre grunde .
Ruslands handlinger ser ud til at blive forandret til ren undertrykkelse af civilbefolkningen , hvilket helt enkelt skal fordmmes , og dette frer til , at vi inden lnge skal stoppe bidragene til Rusland .
Ophrer vi med disse bidrag , rammer vi faktisk de allerfattigste og dem , som har mest brug for hjlp , det skal vi ikke glemme .
<P>
Jeg sger efter en lsning .
Var det tnkeligt at arrangere en konference om Kaukasus-sprgsmlet , for der er krigshandlinger i mindst fem stater , alts ikke kun i Tjetjenien , som kollegerne har talt om ?
F.eks. er Armenien - mordet p ministerprsidenten i dag for et par timer siden - igen et beklageligt bevis p det .
En anden mulighed er , at Rusland flytter sin fokusering fra syd til nord , hvor det har meget strre naturrigdomme , uden konflikter og uden risici .
Dette var ogs en vej ud af dette omrde .
Er kommissren klar til at sttte en sdan foranstaltning , som har en forbindelse til den nordlige dimension ?
<SPEAKER ID=165 LANGUAGE="IT" NAME="Volcic">
Hr. formand , russerne frer den politik i Kaukasus , som de voldsomt bebrejdede andre i Kosovo .
Her p det seneste har premierminister Putin kun fet et ja til budgettet for r 2000 , fordi han har sat yderligere USD 1 milliard af til hren i Tjetjenien , hvilket betyder , at Tjetjenien fr vben til gengld for gammelkommunisternes stemme .
Mindre end to mneder efter afstemningen vil Putin ikke forstyrre det russiske parlament , som er imod ham , med forslag om en politisk lsning i stedet for en militrlsning .
Putin accepterer desuden den militre sttte , men siger , at den skal fordeles af russerne uden nogen international kontrol , hvilket er et absurd nske med alle de tyve og fjender , der er rundt omkring .
Putin fremskynder krigen p grund af det forestende valg , og ikke fordi han frygter Islam eller af andre og endnu sjovere grunde .
Han har dog brug for nogle dokumenter , hvor der gives udtryk for en fornuftig vilje til samarbejde med Vesten , som f.eks. Helsinki-dokumentet af 22. oktober .
Debatten for en uge siden var som bekendt meget skarp , mens det dokument , som den resulterede i , og som er fyldt med lovprisende klicher om samarbejdet , tydeligvis ikke giver udtryk for indholdet i denne debat og er til gavn for russerne .
Jeg vil ogs gerne opfordre ministrene til ikke at kalde de tjetjenske guerillasoldater for terrorister .
Vi har nemlig alt for tit mttet ndre opfattelse , eftersom terroristerne i den sidste ende blev til kmpere af nationale rsager .
<P>
Jeg tror , at den egentlige politik med Moskva frst vil kunne genoptages i januar , nr valget er overstet , og mske endda frst i august .
<SPEAKER ID=166 NAME="Patten">
Forhandlingen har vret domineret af bekymring over det nordlige Kaukasus .
Men , som hr . Paasilinna ppegede , er der ogs grund til at bekymre sig over situationen i det sydlige Kaukasus .
Det rede medlem henviste til de alarmerende rapporter om skyderiet i det armenske parlament i dag og attentatet p premierministeren .
Vi har endnu ikke fet bekrftet de tragiske nyheder , men de er sandsynligvis korrekte .
<P>
Jeg besgte den armenske udenrigsminister for nylig for at tale om hans bekymringer vedrrende stabiliteten i det sydlige Kaukasus samt for at lytte til hans betragtninger med hensyn til Tjetjenien og det nordlige Kaukasus .
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige , at Kommissionen nsker at gentage sin sttte til den armenske regering i dens bestrbelser p at finde en hurtig og fredelig lsning p situationen i Kaukasus .
Dagens hndelser er dybt foruroligende .
<P>
Denne forhandling har primrt handlet om Tjetjenenien , der var genstand for nogle meget benhjertige drftelser i Helsinki , hvor nogle parlamentsmedlemmer forsteligt nok hvdede , at Den Europiske Union skulle have ydet en strre indsats .
Jeg finder det nsten uundgeligt , at der i forbindelse med en sdan forhandling ikke var nogen som helst klarhed over , hvad vi skulle have gjort .
<P>
Jeg vil gerne gentage nogle punkter , som formandskabet fremlagde tidligere .
Som det rede medlem ppegede , fremgik det af kommuniket , at der var en meningsudveksling om situationen i det nordlige Kaukasus .
Der var en meget god grund til , at der ikke stod mere i kommuniket : Vi kunne ikke skrive , at vi var net til enighed om noget vedrrende det nordlige Kaukasus .
<P>
Den Europiske Union lagde vgt p flgende punkter : For det frste , uanset hvilken berettiget frygt man mtte have for tjetjensk terrorisme , er der stor grund til at hndhve et proportionalitetsprincip i behandlingen af problemet . For det andet talte vi varmt for en nedtrapning og en politisk dialog .
Problemet med at underminere og delgge autoriteten hos moderate ledere i Tjetjenien er flgende : Hvem henvender man sig s til ?
Hvem frer man en politisk dialog med ?
Det er noget , som vi kraftigt pointerede over for premierminister Putin , bde under de officielle drftelser og under frokosten , hvor Tjetjenien fuldkommen dominerede debatten .
<P>
Vi var meget varme fortalere for hurtigst muligt at f en stttevurderingsmission sendt til Ingusjetien .
I sidste uge talte jeg med FN ' s kontor for koordinering af humanitr bistand .
I sidste uge talte jeg med fru Ogata i UNHCR .
Ligesom de vrige parlamentsmedlemmer lste jeg rapporterne fra Den Internationale Rde Kors Komit om den humanitre krise , der hver dag forvrres i det nordlige Kaukasus .
ICRC vurderede i sidste uge , at mere end en tredjedel af befolkningen i Groznyj allerede var rejst .
S vi pressede russerne til at erkende , at der snarest muligt skulle sendes hjlpeorganisationer til regionen , s vi kan f et overblik over situationen og vurdere , hvordan vi bedst kan bidrage til at lse det humanitre problem .
<P>
Jeg hber , at det rede medlem , der foreslog , at vi mske br overveje at indstille enhver form for humanitr bistand , fortryder disse udtalelser .
Jeg har vret udviklingsminister og vret med til at give humanitr bistand p nationalt plan til byer , der er flet itu af krig .
Jeg har aldrig troet p , at det er godt i en krisesituation at fjerne bistand til krigens ofre , til ofrene for magthavernes politiske beslutninger .
<P>
Lad mig lige kommentere finansieringen af det militre felttog , som efter min opfattelse - der benbart ikke deles af den russiske premierminister - ndvendigvis m have en effekt p den russiske konomis opsving i de seneste mneder .
<P>
Nogle medlemmer foreslog , at vi skulle standse den finansielle bistand til Den Russiske Fderation , fordi denne bistand kunne bruges til at fastholde det militre felttog .
Jeg vil gerne minde parlamentsmedlemmerne , der sikkert er mere inde i nogle af detaljerne i disse sprgsml , end selv jeg er , om , at vi ikke giver direkte finansiel bistand til de russiske myndigheder .
Sdan fungerer Tacis ikke .
Vi er ikke en international finansiel institution , der giver finansiel bistand til genopbygning - hber vi - af den russiske konomi .
Folk skal vide , at vi ikke sttter russiske militre felttog i Tjetjenien eller andre steder .
<P>
Men nr man begynder at tale om at standse bistandsprogrammer til Rusland , skal man ogs vre klar over konsekvenserne .
Et sprgsml , som ligger mig meget p sinde , er den vellykkede forhandling om det multilaterale atommiljprogram . Et forsg p at sikre , at vestlige bidragydere kan give teknisk og finansiel bistand til lagring og bortskaffelse af atomaffald i det nordvestlige Rusland , alle de forfrdende , rustende atomubde og det vrige atomaffald .
<P>
Det er meget vigtigt for os alle , at et sdant program bliver vellykket .
Jeg hber , at vi kan fortstte forhandlingerne om lignende programmer , selv mens vi taler alvorligt med russerne om tragedien i det nordlige Kaukasus i Tjetjenien .
<P>
Vi pointerede kraftigt over for de russiske tjenestemnd og premierministeren , at vi er meget engagerede i disse emner , ikke som fjender , men som folk , der nsker at samarbejde med Rusland .
Vores engagement afspejler folkeopinionen i Den Europiske Union , den opinion , der afspejles i det ene indlg efter det andet i Parlamentet i dag .
<P>
Denne forhandling har sledes understreget det argument , som vi har fremfrt over for hr . Putin og andre .
Det er et argument , som de forhbentlig vil se med stor alvor p i de kommende dage og uger .
<P>
Der er behov for nye forhandlinger , sknt det kan synes vanskeligt for de russiske ledere .
Hvis ikke man vender tilbage til forhandlingsbordet , er jeg bange for , at vi vil se den ene katastrofe efter den anden .
Under sdanne omstndigheder tror jeg ikke , at nogen klarer sig godt i meningsmlingerne i srlig lang tid .
<SPEAKER ID=167 NAME="Formanden">
Tak , kommissr Patten .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 10.00 .
<CHAPTER ID=8>
Kultur 2000-programmet
<SPEAKER ID=168 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A5-0026 / 1999 ) fra Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport om Rdets flles holdning ( 13328 / 2 / 1998 - C5-0023 / 1999 - 1998 / 0169 ( COD ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets afgrelse om indfrelse af t enkelt instrument for finansiering og planlgning af samarbejdet p kulturomrdet ( Kultur 2000-programmet ) ( Ordfrer : Graa Moura ) .
<SPEAKER ID=169 NAME="Graa Moura">
Hr. formand , Kultur 2000-programmet skal som t enkelt instrument erstatte programmerne Ariane , Kalejdoskop og Raphael , der har tjent den europiske kultur s godt , og hvis succes anerkendes fra alle sider .
<P>
Takket vre den aktivitet , der er blevet udfoldet inden for disse rammer , har mange EU-borgere fet adgang til en bred vifte af kulturelle goder og vrdier , som de ellers ikke ville have haft .
Som t enkelt instrument for finansiering og planlgning af samarbejdet opstiller Kultur 2000 en rkke ml , der skal dkke dette behov , men udvidet bde kvantitativt og kvalitativt , sledes at det udgr et afgrende skridt hen imod en egentlig europisk kulturpolitik , der kan befordre en vedvarende , gensidig og frugtbar kontakt mellem de forskellige medlemsstaters kulturer .
Via de mange forskellige felter og discipliner , som er omfattet , kan det sledes virke som en dynamisk faktor for europisk identitet i samspil med de mange kulturers flerhed og forskellighed .
<P>
Selvom alle , der har deltaget i de forskellige faser af tilblivelsesprocessen , har gjort sig disse bestrbelser , har man kunnet konstatere , at Rdets og Kommissionens synspunkter p den ene side og Parlamentets p den anden ikke var fuldstndig sammenfaldende .
Vi er dog alligevel kommet et stykke vej , men jeg vil gerne her bent fremfre nogle af de vigtigste meningsforskelle .
<P>
Det frste punkt er budgettet . Det er sprgsmlet , om aktionerne splittes op i alt for sm projekter , hvilket man frygter kan formindske EU ' s synlighed , og derfor ogs sprgsmlet , om hovedvgten i stedet skal lgges p linjer , der giver initiativerne pondus og gr dem mere markante , noget , der forudstter deltagelse af kulturaktrer fra et strre antal lande .
Dette vil efter vores mening medfre en alvorlig risiko for , at visse kulturelle netvrk bliver ganske forvoksede og kommer til at koncentrere alt for mange midler og for stor magt , hvilket kan bringe mange af de vrige netvrks normale aktiviteter - eller ligefrem deres eksistens - i fare .
<P>
I overensstemmelse med Mouskouri-betnkningen , som Parlamentet jo har vedtaget , har den anbefaling , som jeg har den re at underskrive , fastholdt nsket om , at budgetbevillingen , der oprindelig var sat til EUR 167 millioner , bliver hvet til EUR 250 millioner .
Der er ingen tvivl om , at bde Rdet og Kommissionen er lydhre over for de store behov , som alle de sektorer , der er omfattet af programmet , kan mrke og at der er megen god vilje til at finde tilfredsstillende lsninger .
<P>
Idet jeg nu vender mig til andre punkter , hvor der er forskellige opfattelser , kan jeg samtidig bemrke , at det erfaringsmssigt er sdan , at jo flere stater , der deltager , jo strre er risikoen for , at startprojektet ndres .
I princippet modsvarer hvert startprojekt et konkret behov hos en vis mngde borgere .
P den anden side er der - p grund af de overordentlig forskellige omstndigheder i tid , mde og sted - helt tydeligt store forskelle i borgernes muligheder i de forskellige europiske lande for adgang til de kulturelle vrdier .
<P>
Dette forhold synes at blive endnu mere komplekst i forbindelse med udvidelsen , der for en stor del netop forberedes og forudskikkes gennem de kulturelle kontakter .
Derfor har man gjort det muligt at sttte mellemstore og sgar sm aktioner , s det strst mulige antal borgere i EU kan drage fordel af dem og kan inddrages mere direkte i dem .
Synlighed vil vre af ringe vrdi , sfremt der ikke er en tt , konkret forbindelse til de kulturelle manifestationer .
<P>
P dette punkt har man vret mest imdekommende og har accepteret et minimum p tre deltagende stater til at samarbejde om organiseringen af specifikke projekter og fem stater i kulturelle samarbejdsaftaler og betydelige arrangementer .
Det har man gjort for at opn strre fleksibilitet og for at udlse ny synergi og kreativitet samtidig med , at man vil befordre en sektorvis fremgangsmde .
<P>
Det er meget vigtigt at komme videre .
Der er utallige kulturelle aktrer , der ikke fr nogen som helst midler til de aktiviteter , som de udver , og som er af uvurderlig vrdi , sfremt denne sag ikke afsluttes inden rets udgang , s programmet kan trde i kraft allerede fra nste rs begyndelse .
Forudstningerne for et forlig skulle gre det muligt , s meget mere som forliget p dette omrde vil blive forhandlet parallelt med Ungdom for Europa-programmet , om end helt uafhngigt heraf .
<P>
Vi ved alle , at vores kultur hnger tt sammen med vores europiske civilisationsform , og at dybtgende aktioner p kulturlivets omrde med dets mangfoldige udtryk er en uomgngelig betingelse for styrkelsen af en bevidst europisk identitet .
Uden at denne side bliver fuldt udviklet , vil den politiske union komme til at hvile p lerfdder , for kulturen udgr en af de vsentligste bestanddele i dens fundament .
Hertil behves strre folkelig deltagelse og en mere intens adgang til kulturen .
Jeg slutter mit indlg i hbet om , at Parlamentet vil bidrage hensigtsmssigt til , at dette kommer til at ske .
<SPEAKER ID=170 LANGUAGE="DE" NAME="Pack">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil gerne sige hjertelig tak til kollega Graa Moura , fordi han har overtaget denne betnkning og her mtte tage til takke med at viderefre det , vi allerede havde besluttet i sidste valgperiode . Det var Nana Mouskouris arbejde , fra hvem jeg i dag skal overbringe en hjertelig hilsen til alle .
Hun er meget glad for , at det nu omsider gr videre .
<P>
Den samfundsmodel , som betnkning af Graa Moura er baseret p , er i bund og grund humanistisk .
I den spiller kulturen en vigtig rolle , ogs det , at vores medborgere bliver i stand til gensidigt at respektere de forskellige kulturer og de nationale og regionale traditioner .
<P>
Dette nye program skaber rammerne for Den Europiske Unions kulturpolitik i de nste r .
En virkelig kultur- og uddannelsespolitik - det m man jo tilfje - er i dag mere ndvendig end nogensinde , da den jo er det egentlige grundlag for den europiske politik .
Frst og fremmest giver den imidlertid den fjerne , bureaukratiske europiske politik et menneskeligt ansigt og stter borgeren i centrum for handling og debat , sledes som det ogs sker ved handlingsprogrammet for unge og uddannelsesprogrammet Sokrates .
<P>
Den Europiske Union m ikke kun handle om tal , statistikker osv .
Kun borgernes virkelige deltagelse gr den til et levende hele .
Nr vi s ser , at Den Europiske Union lige netop har ECU 167 millioner tilovers til kulturpolitikken , er det naturligvis et latterligt belb .
Som insidere ved vi naturligvis , at vi med kulturpolitikken udretter mere end blot inden for dette omrde .
Med kulturen arbejder vi ogs inden for regionalfondenes omrde .
Men EUR 167 millioner er for lidt .
Selv EUR 250 millioner ville ikke vre nok i betragtning af omfanget af det arbejde , der venter p os .
Jeg mener , at det kulturomrde , som vi skal gre synligt , har behov for et langt strre belb .
Men det er som overalt i Den Europiske Union .
Alle taler ved festlige lejligheder om , at man skal give Europa en sjl .
Det er et vidunderligt slagord .
Alle gemmer sig bag det , men desvrre giver man ikke mange penge til det .
Jeg tror , det er p lignende mde i ethvert land .
<P>
Dette kulturprogram kan i grunden kun vre en lille mulighed for at virkeliggre nsket om , at naboens kultur endelig bliver gjort virkelig nrvrende for de respektive andre naboer .
<P>
Sdan som betnkningen nu foreligger , er der sket store ndringer i forhold til det gamle kommissionsforslag .
Vi har taget mere hjde for borgernes nsker og i hjere grad givet afkald p store begivenheder .
Jeg ved , at det ogs er den nye kommissrs holdning .
Jeg hber , at kvaliteten af de projekter , som vi har nu , kan kompensere for de finansielle midler , som vi ikke har .
<SPEAKER ID=171 LANGUAGE="ES" NAME="Aparicio Snchez">
Hr. formand , dette er en seris og prcis betnkning .
Og hr . Graa Moura fortjener Den Socialdemokratiske Gruppes lyknskning , som jeg med stor hengivenhed overbringer .
<P>
Kultur 2000 er af de grunde , som netop er blevet fremfrt , et program af srlig stor vigtighed .
Rdets flles holdning har indtil nu ikke accepteret nogle af Parlamentets kriterier , og ordfreren bibeholder ved denne andenbehandling fornuftigvis dem , som han anser for uomgngelige .
<P>
Jeg vil frst fremhve finansieringen .
Det er ikke til at forst , at de ressourcer , som vi mener er minimumsressourcer , og som holder sig inden for de finansielle overslag , skres ned med en tredjedel .
<P>
P den anden side er vi enige med Rdet om , at der er behov for , at aktionerne i forbindelse med Kultur 2000 bliver synlige for offentligheden , men det kan bedst opns med sm eller mellemstore aktioner , spredte aktioner , aktioner tt p borgerne , og ikke med store arrangementer .
Rdet forveksler offentlig indvirkning med indirekte indvirkning og glemmer , at sidstnvnte nsten altid er flygtig .
<P>
Rdet eller rettere sagt en lille del af det , har ignoreret traktaternes nd og bogstav , nrmere bestemt artikel 151 .
Det er stadig bange for udtryk som " europisk politik " og " europisk kulturelt omrde " osv. og foretrkker fortsat at tale om " samarbejde " .
<P>
Ved at lovgive og optrde inden for kultur og uddannelse former man Europas sjl , som vi s ofte har savnet , direkte .
Systemet af viden , af menneskelige flelser , som kun kunst og litteratur kan skabe , alts kulturen , befinder sig i det dybeste af det , som vi europere har til flles , og er derfor grundlaget for unionsborgerskabet .
<P>
Jeg hber , at Parlamentets fasthed p den ene side og sttten fra vores nye kommissr p den anden sammen med Rdets forstelse til sidst ender med at optrde samlet p dette omrde .
<SPEAKER ID=172 LANGUAGE="NL" NAME="Sanders-ten Holte">
Hr. formand , kre kolleger , fru kommissr , jeg vil gerne rose hr . Graa Moura for hans udmrkede arbejde .
Den Liberale Gruppe sttter helhjertet de ndringsforslag , som han har stillet .
Med hensyn til budgettets strrelse synes ogs Den Liberale Gruppe , at Rdets indsats er utilstrkkelig .
Et par ting vil jeg gerne lige fremhve .
<P>
For det frste de kulturelle netvrk .
I Rdets tekst str der ordret , at finansierede projekter skal operere ved hjlp af netvrk .
Iflge denne tekst skal kulturelle netvrk kun for lse projekter kunne gre krav p rammeprogrammet for kultur .
De skal imidlertid ogs kunne f sttte til en del af deres faste udgifter .
For hvis der er stillet penge til rdighed for projektet , men ikke til at holde netvrkets kontor i gang , vil projektet ikke blive styret , og s gr den indhstede erfaring tabt .
<P>
For det andet : Betydningen af at lse og overstte er nu optaget ordentligt i programmet .
Jeg er imidlertid bekymret over , om pengene fordeles ordentligt .
Bde fremme af kultur , oversttelse og udveksling skal fortsat reprsenteres proportionalt og ikke konkurrere med hinanden .
Navnlig de , der overstter litteratur , som spiller en vigtig rolle , nr vores kulturarv skal gres tilgngelig , er i farezonen .
Jeg vil derfor vre opmrksom p , at de fortsat modtager en del af pengene .
<P>
For det tredje , hr. formand , var jeg ikke glad for budgetproceduren .
Medlemmerne af Kulturudvalget ved bedre end Budgetudvalget , hvordan pengene skal fordeles blandt kultur- og undervisningsinstitutioner .
Lad Budgetudvalget opstille rammerne og fagudvalget derefter beskftige sig med de indholdsmssige prioriteter og omstningen i finanser .
Jeg afventer med interesse den diskussion , som budgetordfreren har bebudet , om den mde , hvorp midlerne i kapitel A 30 i budgettet for 2001 fordeles .
<SPEAKER ID=173 LANGUAGE="NL" NAME="Vander Taelen">
Hr. formand , jeg ville blot sige noget generelt i forbindelse med kultur .
P det teoretiske omrde er alle benbart enige om , at kultur er vigtig , men p det praktiske omrde er det sommetider anderledes i Europa .
Europa synes at vre mere interesseret i landbruget end i kulturen .
Der er blot fire bogstavers forskel p de nederlandske ord " agricultuur " og " cultuur " , men p det budgetmssige omrde er der meget stor forskel .
<P>
For hvert parlamentsmedlem med fornemmelse for kultur er det hver gang rrende at lse Rdets krlighedserklringer , nr det drejer sig om kultur .
Men den rrelse bliver hurtigt erstattet af skuffelse , nr man ikke lader handling flge p ord . Navnlig nr det glder budgetterne .
For der er intet , Den Europiske Union anvender s f penge p som p kultur , og p de f penge skal der tilmed spares , selvom alle altid er enige om , at kultur mske er den eneste mde at gre Europa populr p hos befolkningen .
<P>
Jeg ville derfor mene , at det var srdeles letsindigt , hvis Parlamentet ikke fulgte ordfrerens anbefalinger , for man kan ikke blive ved med at sige , at man synes , det er rgerligt , at stadig frre mennesker stemmer ved valget til Europa-Parlamentet , eller at man beklager , at det af hver meningsmling fremgr , at Europa synes at fjerne sig stadig mere fra europerne , og s foretage nedskringer i projekter , som netop har til forml at bringe Europa nrmere befolkningerne .
<P>
Vi synes faktisk ikke , at vi skal finansiere storstilede , dyre projekter , men mindre projekter , som er tt p europerne , og som desuden p det sociokonomiske omrde ogs kan yde et vldig stort bidrag til beskftigelsen .
<P>
Nu , hvor vi taler om Europa i det nste rhundrede , det nye , det store Europa , det udvidede Europa , ville det s mske ikke vre nyttigt omsider at fre en dristig kulturpolitik , for kultur skal man ikke tale om p samme mde , som man taler om alle skaldt vigtige sager .
Nu , hvor alt synes at blive drftet i konomiske begreber , er det mske p tide , at vi begynder at udvise noget strre interesse for det , som er Europas rdder , nemlig kulturen .
<SPEAKER ID=174 LANGUAGE="FR" NAME="Fraisse">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil gerne frst understrege , p hvilket punkt betnkning af Graa Moura er vigtig .
EU ' s kulturelle samarbejde viser sig nu at vre en ndvendighed p samme mde som det politiske samarbejde i et EU , der indtil nu har vret konomisk og monetrt .
Hvad enten det drejer sig om et ml for kulturpolitikken eller om at fremme kulturelle aktiviteter , er konstateringen den samme : Budgettet , der er tildelt Kultur 2000 , er latterligt lille .
Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport anmoder om EUR 250 millioner , sknt det er blevet tildelt EUR 167,33 millioner om ret . Kan dette tillades ?
Fllesskabets udgifter til kultur belber sig til 0,003 % .
Er det derfor virkelig relevant at glde sig over fremskridt p et sdant budget ?
<P>
Fru Reding omtalte selv under hringen i september kulturelle aktiviteter som en forsinket legitimering .
Lad os derfor nu udfylde den forsinkelse , der er benlys for alle , med et tilpasset budget .
Ordfreren str endvidere fast p en forbindelse mellem kulturen og unionsborgerskabet .
Jeg mener faktisk , at det er ndvendigt med en bedre balance mellem de tildelte budgetter til brede kulturelle begivenheder og mere mlrettede projekter .
Opbygningen af unionsborgerskabet sker ved at inddrage den enkelte borger og ikke kun institutionerne .
<P>
Lad mig til sidst komme med en bemrkning om dette forskrmte budget .
Hvad kan et EU , der med god grund er stolt af at forsvare sin kulturelle mangfoldighed ved de kommende forhandlinger i WTO , sige , hvis vi ikke er i stand til konkret at sttte dette kulturelle udtryk ?
Jeg nsker ikke , at kulturbudgettet bliver omvendt proportionalt med vores ambitioner .
<SPEAKER ID=175 LANGUAGE="IT" NAME="Angelilli">
Hr. formand , det er meget vigtigt , at det endelig er lykkedes os at medtage nogle udtrykkelige henvisninger til kulturen i traktaten .
I denne vanskelige fase for Den Europiske Union , hvor vi forbereder os p udvidelsen mod st , og hvor alle de konomiske og finansielle ndringer i forbindelse med indfrelsen af den flles valuta allerede er i gang , m vi nemlig ikke glemme det kulturelle aspekt , den europiske kulturs srprg og forskelle , dens udnyttelse og dens udbredelse .
Kulturen , som ogs er ensbetydende med historie , sprog og traditioner , skal for de europiske borgere blive ved med at vre et grundlggende bnd , der ikke m gives afkald p .
Vi glder os sledes over det nye Kultur 2000-program , idet vi dog gerne vil gentage nogle betragtninger , som de fleste af mine kolleger i vrigt allerede har fremsat .
For det frste er det ndvendigt at opfordre og tilskynde de europiske borgere , foreningerne og de sm europiske virksomheder inden for denne sektor til at benytte sig mest muligt af dette program , s man undgr , at den i forvejen knappe finansiering udelukkende koncentreres p nogle f store begivenheder og er til gavn for nogle f privilegerede netvrk , der i det lange lb - sdan som erfaringen har vist os - ender med at f monopol p denne finansiering .
For det andet er det under alle omstndigheder ndvendigt at gre en indsats for at ge den planlagte finansieringsramme for dette program .
<P>
Afslutningsvis vil jeg sige , at Europa efter min mening ikke br glemme , at det at investere i kulturen ikke blot betyder , at man bevarer en stor skat og vores identitet som europere , men ogs , at der skabes mange nye arbejdspladser .
Det tror jeg virkelig , at de europiske borgere har et stort behov for i jeblikket , hr. formand .
<SPEAKER ID=176 LANGUAGE="ES" NAME="Gutirrez Cortines">
Hr. formand , jeg vil sttte Kultur 2000-programmet og lyknske ordfreren , hr . Vasco Graa Moura , med , at han har forbedret den samlede tekst med nye bidrag , som p den ene side tilsigter at opn , at landene og modtagerne deltager mere , og p en anden side har til forml at insistere p , at det er ndvendigt at variere indkaldelserne og anbefalingerne for at sikre en decentralisering af aktiviteterne og de store kulturelle arrangementer .
<P>
I samme forbindelse vil jeg gre Kommissionen opmrksom p min bekymring over den senere udvikling og gennemfrelse af alle dele af programmerne .
Kultur 2000 ' s succes afhnger i hj grad af programmets evne til at ivrkstte nye arbejdsmetoder og til at tilnrme disse tilbud om samarbejde til borgernes Europa .
<P>
Det er ndvendigt , at Kommissionen selv og medlemsstaterne opnr strre effektivitet i kommunikationen , udvider deres kontakt- og informationspunkter og samarbejder om opgaven med at orientere og rdgive de mulige modtagere .
Indkaldelserne skal offentliggres i god tid i alle dele af Europa , og der skal vre tid til , at ansgerne kan finde partnere og sge anden sttte .
Hvis vi hvder , at kulturen udves nedefra , og at de fleste kan inddrages i den , er det ndvendigt , at Den Europiske Union tilnrmer sig til dem , og at indkaldelsernes karakteristika offentliggres i de strste massemedier .
<P>
P den anden side mener jeg , at alle , der er kommet med indlg , og alle grupperne er enige om at sttte den lille skabende person .
Samtidig ville det vre godt i udvlgelseskriterierne at begunstige forslag fra enkeltpersoner og grupper , for det er ndvendigt at kompensere for institutionernes tendens til at blive hovedaktrer p kulturomrdet .
<P>
Selvom det er lettere at gre sig forstelig inden for rammerne af agenturer og institutioner , vil et hovedforml med programmet vre at nedbryde den barriere og begunstige kulturen i samfundets nederste lag , for det er ikke dets opgave at skabe en officiel kultur .
<P>
P den anden side , fru Reding , vil jeg give Dem min fulde opbakning , hvad angr finansieringen .
Jeg er bevidst om , at det er hr . Prodi og kommissrkollegiet , der skal ves pres p , og jeg ved , at De kmper hrdt for at f den forbedret .
<SPEAKER ID=177 LANGUAGE="EN" NAME="Wyn">
Hr. formand , jeg vil gerne tale om et aspekt af kulturel mangfoldighed , der savner sttte : minoritetssprog .
Europa br vre stolt over sin sproglige mangfoldighed .
Den Europiske Union har gjort meget for at fremme sin kulturrigdom , og jeg lyknsker kommissr Reding med hendes indsats p dette omrde .
<P>
Mange i det nye Parlament husker mske ikke , at budgetposterne til minoritetssprog blev fastfrosset i maj 1998 , fordi de ikke havde noget retsgrundlag .
Vil Kommissionen nu garantere , at der skabes et retsgrundlag for disse projekter ?
Situationen fra 1998 m ikke opst igen .
De mindre sprog skal have den sttte , de fortjener , hvis ikke ellers udmrkede innovationsprojekter - f.eks. drama , oversttelse af litteratur i overensstemmelse med Ariane-projektet , sprogundervisning osv. skal lide herunder .
<P>
Da jeg kommer fra Wales , har jeg set de store fordele ved EU ' s finansiering , men ogs trusselen mod mange udmrkede projekter , nr den finansielle sttte trkkes tilbage .
Da budgettet allerede er fastfrosset i 16 mneder , er det usandsynligt , at ordninger under Kultur 2000-programmet vil trde i kraft inden r 2001 .
Det er derfor meget vigtigt , at Kommissionen bruger sine forberedende foranstaltninger til at sikre , at de nuvrende projekter ikke lider skade .
Sprog er mere end ord .
De er midlerne til at udtrykke og hylde Europas kulturer .
<P>
Lad os hbe , at kommissr Redings ord bliver til virkelighed , og at alle sprog respekteres og fremmes , uanset hvor mange der taler det pgldende sprog .
<SPEAKER ID=178 LANGUAGE="ES" NAME="Ortuondo Larrea">
Hr. formand , i tirsdags havde vi her i Parlamentet besg af hr . Pastrana , prsidenten for Colombia , og vi hyldede ham for hans forslag til fredsplan .
<P>
I Europa har vi ogs politiske konflikter , som skyldes kulturelle forskelle .
To af disse har endda fet et voldeligt udtryk , nemlig Nordirland og Baskerlandet .
<P>
Jeg vil her give udtryk for min sttte til ikke blot Colombia og andre lande , men ogs til de igangvrende fredsprocesser i disse to omrder , som er en del af Europa .
<P>
Jeg appellerer til Rdet , til Kommissionen og til Parlamentet om , at mekanismerne i Kultur 2000-programmet sammen med de vrige , der er til deres disposition , ogs anvendes til at sttte disse fredsinitiativer .
<P>
Vi burde holde fast i , at arrangementer som den europiske kulturby og den europiske kulturmned kan finde sted i Nordirland eller i Baskerlandet , eftersom der inden for den nye politiske ramme , som Europa udgr , kan findes varige lsninger p disse to konflikter .
<P>
Vi skal dr fremme vrdier som tolerance og respekt for kulturel forskellighed og befolkningernes frihed til p demokratisk vis at bestemme deres fremtid , og vi skal fremme sameksistensen , solidariteten , retfrdighedssansen og freden .
<P>
Lad os arbejde for det .
<SPEAKER ID=179 NAME="Reding">
Hr. formand , frst vil jeg gerne varmt rose Deres ordfrer for et fremragende stykke arbejde og ogs Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport for dets sttte til ordfreren .
Jeg vil gerne forklare , hvor hjt Kommissionen vrdstter , at en af nutidens store digtere netop er ordfrer for Kultur 2000-programmet .
Det er ogs vigtigt for mig at fortlle , ogs selvom det mske kun er en anekdote , at en af hr . Graa Mouras bger i r vil blive oversat til svensk takket vre Ariane-programmet .
De kan dermed se , at kulturen i EU rejser !
<P>
<P>
Deres ordfrer har fremlagt en meget konstruktiv betnkning , der bygger p en dybtgende analyse af behovet for et kulturelt samarbejde .
Betnkningen viser klart , hvis der stadig skulle vre behov for det , hvor hjt Parlamentet vrdstter dette program og kulturerne i EU .
<P>
Kultur 2000-programmet er det frste rammeprogram for kulturen .
Det gr det muligt at vrdstte et flles kulturelt omrde , der skal tilskynde til nyskabelse , samarbejde og udveksling . Det skal endvidere bevare og give mulighed for at lre EU ' s befolkningers kulturarv og historie bedre at kende samt at stimulere til en udfoldelse af kulturerne .
De har i Deres indlg og endda ogs i vores sm korridormder i Parlamentet stet fast p det positive og p det , der kunne forbedres i den daglige forvaltning af programmet .
Jeg har noteret mig problemet med fordeling af midler , gennemfrelsen af specifikke programmer og behandlingen af sprogene .
Men jeg nsker isr at takke Dem for , at De har arbejdet s hurtigt .
Det er i vores borgeres interesse , for De ved , at forligsproceduren mellem Parlamentet og Rdet skal indledes hurtigt , for at borgerne i 2000 kan f udbytte af velgerningerne fra vores Kultur 2000-program .
<P>
Jeg kender Parlamentets forventninger , og jeg vil sige meget klart , at jeg deler dem .
Det er grunden til , at Kommissionen kan acceptere strstedelen af Parlamentets ndringsforslag .
Det drejer sig om ndringsforslag 1 , 2 , 4 , 5 , 6 , 8 , 9 , 10 , 12 og 14 .
Jeg vil ikke her gentage , hvad disse forslag indeholder , det ved De selv bedre end jeg .
Jeg vil blot sige , at ndringsforslag 4 om udvalgsprocedurer i princippet er accepteret med en simpel henvisning i teksten til forvaltningsproceduren nvnt i Rdets afgrelse af 28. juni 1999 , hvori der faststtes metoder til udvelse af forvaltningskompetencer overdraget til Kommissionen .
Lad mig ogs komme med en bemrkning til ndringsforslag 12 . Dette ndringsforslag er accepteret , idet vi fastholder en vis fleksibilitet til under forligsfasen p dette specifikke punkt at kunne nrme Rdets og Parlamentets holdninger til hinanden .
<P>
Jeg foreslr , at vi delvist accepterer ndringsforslag 7 , 11 og 13 .
ndringsforslag 7 , der drejer sig om integrerede aktioner i forbindelse med aftaler om tvrnationalt kulturelt samarbejde , falder i to afsnit .
Det frste handler om udvalgets rolle og mere specifikt om forpligtelsen hos den ansvarlige for det finansierede projekt til at indsende en opgrelse over de gennemfrte aktiviteter direkte til udvalget , for denne kontrol hrer under Kommissionen , som ogs skal ptage sig ansvaret for forvaltningen af programmet .
Det andet har til hensigt at tilfje prciseringen " specialister i kulturarv " .
Kommissionen kan ikke acceptere at tage denne meget generelle betegnelse med , idet den som praktisk konsekvens ville betyde en enorm og uforudset udvidelse af listen over mulige stttemodtagere under programmet .
Dette betyder naturligvis ikke , at vi ikke accepterer , at man skal bevare kulturarven , snarere tvrtimod , og dette er allerede velforberedt i de af Parlamentets ndringsforslag , vi har taget med .
<P>
Til den del af ndringsforslag 7 , som Kommissionen accepterer , har jeg kun en bemrkning til terminologien .
Det vil reelt vre passende at anvende betegnelsen " medlemsstater eller associerede " , og dette er en meget beskeden rettelse .
<P>
ndringsforslag 11 om kontaktpunkternes rolle i forbindelse med oplysning kan accepteres p betingelse af , at deres regionale aktiviteter , der kan foreg som et supplement til deres nationale rolle , sker p baggrund af gldende bestemmelser i de forskellige medlemsstater , og at de ikke medfrer nogen som helst forgelse af Fllesskabets samlede konomiske bidrag .
Det er helt klart , at Kommissionen med medlemsstaterne vil diskutere fordelingen af denne sttte p henholdsvis nationalt og regionalt niveau .
<P>
Kommissionen accepterer ndringsforslag 13 , der foreslr vejledende kriterier for fordeling fra budgettet p de store kulturelle omrder , idet man forger procentsatsen fra 9 % til 11 % til fremme af aktiviteter p omrdet bger og lsning , hvor det rlige belb ville blive formindsket betydeligt i forhold til Ariane-programmet .
Dette vil helt sikkert glde Deres ordfrer .
<P>
Jeg har forstet alle Deres krav til budgettet .
Mit hjerte er helt p Deres side , men der er noget , der hedder realpolitik , og De ved udmrket godt , at budgetmyndigheden ikke altid deler vores synspunkter .
Jeg ser mig derfor ndsaget til at fastholde min oprindelige holdning , hvad angr ndringsforslag 3 , og kan derfor ikke acceptere forslaget , der gr ud p at forhje budgettet fra EUR 167 millioner til EUR 250 millioner .
De tre institutioner har faktisk forpligtet sig til at overholde budgetprogramlgningen , og det er udelukkende budgetmyndighederne , alts Parlamentet og Rdet , der kan indfre ndringer .
Kommissionen ville selvflgelig glde sig over det , hvis der blev indfrt en sdan ndring , men som tingene ligger nu , bliver jeg ndt til at afvise dette ndringsforslag .
<P>
Hr. ordfrer , rede parlamentsmedlemmer , jeg er glad for , at man i dag kan stemme for Kultur 2000 .
Det bliver et nyt udgangspunkt for vores befolkninger , der ud over de konomiske aktiviteter forventer , at vi stter mennesket , kulturen , rdderne og den mangfoldighed , der udgr EU ' s rigdom , i centrum for vores greml .
<P>
Det er i dette perspektiv og med hbet om , at vi hurtigt kan g i den retning , vores borgere nsker , at jeg beder Dem stemme for denne beslutning .
<SPEAKER ID=180 NAME="Formanden">
Tak , fru Reding .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 10.00 .
<CHAPTER ID=9>
Handlingsprogrammet for unge
<SPEAKER ID=181 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A5-0038 / 1999 ) fra Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport om Rdets flles holdning ( 13175 / 1 / 1999 - C5-0022 / 1999 - 1998 / 0197 ( COD ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets afgrelse om oprettelse af EF-handlingsprogrammet for unge ( Ordfrer : Grner ) .
<SPEAKER ID=182 NAME="Grner">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , den 28. august 1998 fremsatte Kommissionen et forslag til Europa-Parlamentets og Rdets afgrelse om oprettelse af EF-handlingsprogrammet for unge for perioden 2000-2004 , som henvistes til Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport som korresponderende udvalg .
De eksisterende ungdomsprogrammer Ungdom for Europa III og Europisk Volontrtjeneste blev samlet i Kommissionens forslag og koncentreret med hensyn til deres ml .
Udvalget har arbejdet srdeles effektivt og hurtigt og vedtog den 28. oktober 1998 enstemmigt betnkningen af de Coene med 61 ndringsforslag .
Parlamentet vedtog denne betnkning ved frstebehandlingen den 5. november .
<P>
Vi ville skabe en balance mellem Europisk Volontrtjeneste og Ungdom for Europa .
Parlamentet ville med sine foreslede ndringer bringe programmerne og dermed selve Den Europiske Union tttere p de unge .
Vores vigtigste ml var og er at forhje budgettet for programmet - Kommissionen foreslog EUR 600 millioner , vi 800 millioner - for at fordoble antallet af unge i mlgruppen .
Med vores ndringer ville vi opn en forenkling af strukturerne , en forgelse af kommunikationen med mlgruppen , get benhed i procedurerne i forbindelse med ansgninger , strre deltagelse af ugunstigt stillede grupper og en strre udbredelse af information om programmet for at opn en bredere adgang hertil . Desuden mere fleksible aldersgrnser for deltagelse i programmet for til sidst med hensyn til komitologien at finde en horisontal lsningsmodel .
<P>
Det foreslede program blev derefter blokeret i Rdet i syv mneder , indtil Rdet under tysk formandskab med en flles holdning den 28. juni alligevel nede frem til et resultat baseret p et forslag om et femrigt program med EUR 350 millioner .
Det svarer til en udgift p under EUR 0,20 pr. borger pr. r til udveksling af unge og bevger sig dermed inden for promilleomrdet af det samlede budget .
Et europisk hus uden unge kan jeg ikke forestille mig og heller ikke et program , som lukker dren i for vsentlige dele af ungdommen .
Europa-Parlamentet hilser det derfor velkomment , at den flles holdning vedrrende nogle ndringsforslag kommer os i mde .
Det er lykkedes os at f respekt for menneskerettigheder og ogs bekmpelse af racisme og fremmedfjendtlighed med i programmet .
Vi har skabt mulighed for , at der indgr bekmpelse af diskriminering med henblik p at fremme lige muligheder for piger og drenge . Ved gennemfrelsen i samarbejde med Kommissionen skal der lgges vgt p , at den udformes brugervenligt , og at den henvender sig til unge .
Vi har opnet , at der er garanti for , at den Europiske Volontrtjeneste ikke erstatter potentielle eller eksisterende lnnede job .
<P>
Nr jeg nu med enstemmig sttte fra udvalget fremstter yderligere 13 ndringsforslag , angr disse i frste rkke budgettet , lbetiden og en opfordring til medlemsstaterne om at fjerne hindringer for adgangen til programmet .
I allerfrste rkke skal de unge sikres ret til social- og sygesikring .
Det kunne reguleres p samme mde som ved udveksling af studerende .
Endvidere angr ndringsforslagene indfrelse af en struktur for samling af information om unge og etablering af en internethjemmeside , " Ung i Europa " og " Ungdom for Europa " , for at kunne n nye kategorier af unge interaktivt .
<P>
Alle , som er involveret i proceduren , skal forst betydningen af , at dette program , som skal starte i begyndelsen af nste r , henvender sig direkte til de unge .
Programmerne Sokrates og Leonardo da Vinci har vist , at et syvrigt program kan vre mere effektivt end et program , der kun lber i f r .
Derfor anbefaler jeg , at der her foresls en lbetid p syv r , og at budgetrammen for gennemfrelsen af dette program faststtes til EUR 980 millioner .
Midt i den syvrige lbetid foreslr jeg en midtvejsrapport og en evaluering og revurdering af handlingsprogrammet for unge .
En forudstning for , at programmet bliver vellykket , er en informationspraksis , som ikke kun henvender sig til de indviede .
Det skal lykkes os at begejstre unge for Europa og med vores hjlp mildne f.eks. marginaliseringen af deres hjemegn og sociale eller konomiske problemer og give dem appetit p Europa .
Aldersgrnserne skal her ikke hndteres for stift .
Europas attraktivitet og dens rigdom ligger i dets mangfoldighed .
<P>
Jeg appellerer endnu en gang til medlemsstaterne om at give tilsagn vedrrende social- og sygesikringen .
Vi respekterer subsidiaritetsprincippet , men medlemsstaterne skal ogs ptage sig et ansvar p dette omrde .
Nu glder det om at lade festtalerne p topmderne flges af handling .
De uformelle kontakter med rdsformandskabet og med Kommissionen giver hb om , at der kan opns enighed , for de unge og deres organisationer forventer ikke bureaukratisk , men pragmatisk handling og samarbejde mellem institutionerne .
Vi som folkevalgt Parlament vedkender os vores ansvar .
<P>
Som ordfrer vil jeg gre alt , hvad der er menneskeligt muligt , for at finde et bredygtigt kompromis , og jeg opfordrer Rdet til at komme os i mde , frst og fremmest angende budgettet .
Europas fremtid begynder med dem , der er unge i dag .
Det skal vre budskabet den 1. januar , nr det nye program forhbentlig kan trde i kraft .
<SPEAKER ID=183 LANGUAGE="DE" NAME="Zissener">
Hr. formand , frst vil jeg takke ordfreren for hendes arbejde .
Som sttte for hukommelsen vil jeg gerne endnu en gang ganske kort skitsere det nye handlingsprogram for unge for perioden 2000-2007 .
Handlingsprogrammet skal bidrage til virkeliggrelse af et europisk omrde for uddannelse , som fremmer livslang uddannelse og muliggr en ubegrnset udvelse af borgerrettighederne .
Med dette handlingsprogram skal de hidtidige forskellige programmer p ungdomsomrdet samles og koncentreres , som ordfreren netop sagde .
<P>
Selvom det nye handlingsprogram samler og koncentrerer de hidtidige forskellige programmer inden for ungdomsomrdet , favoriseres intet enkelt program .
Parlamentet har jo allerede over for Kommissionen srget for , at der er et afbalanceret forhold mellem de enkelte programmer , hvorved der er sikret en bedre fordeling af de konomiske midler .
Derved er det nye handlingsprogram blevet ikke s lidt mere overskueligt og dermed ogs mere brugervenligt end de forskellige ungdomsprogrammer , som havde alt for stor spredning .
<P>
En yderligere fordel for borgerne er den strke decentralisering af handlingsprogrammet for unge , som dermed ogs giver unge mulighed for at deltage i programmet i deres hjemegn .
Dette punkt anser jeg for meget vigtigt , for det giver ogs de unge , som ikke hjemmefra er blevet bibragt nogen interesse for Europa , en lejlighed til at komme i kontakt med dette omrde .
Jo tidligere unge mdes med andre europiske nationaliteter , desto strre er muligheden for , at de deltager aktivt i Europas integration .
<P>
Handlingsprogrammet for unge sttter endvidere i en videre forstand Europas integration , idet det ogs inddrager ansgerlandene i st , Cypern , Malta og Tyrkiet .
Derved har de unge mulighed for at lre den kulturelle mangfoldighed at kende , ikke kun i de stater , der allerede er medlem af Det Europiske Fllesskab , men ogs i dem , som stadig lever ved Fllesskabets grnser . Af disse lever jo allerede en stor befolkningsgruppe i forskellige medlemsstater .
Dette fr s igen positive flger for kampen og respekten for menneskerettigheder og mod racisme , overdreven nationalisme og antisemitisme .
Derved yder de unge et aktivt bidrag til Europas opbygning og integration .
<P>
Ved deres medvirken i programmer med deltagere fra forskellige medlemsstater opdager de unge den europiske virkelighed i dens sociale og kulturelle mangfoldighed og bner sig for nye omgivelser , hvilket i enestende grad ger tilskyndelsen til at lre et fremmedsprog .
Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport krver ved en lbetid for programmet p syv r en samlet budgetramme p EUR 980 millioner .
Rdet er imidlertid kun parat til at godkende lige godt halvdelen af det belb , vi ansger om .
Jeg mener ikke , at det p dette sted er ndvendigt endnu en gang yderligere at gentage , hvad et rligt belb p EUR 140 millioner betyder .
Disse penge bliver , som fru Grner ganske rigtigt sagde , ikke investeret i et eller andet tilfldigt , men i Europas fremtid , og denne fremtid ligger i Europas ungdom .
<P>
Uddannelsen af den europiske ungdom er ikke et omrde , hvor der br spares .
Derfor er det vigtigt , at Parlamentet vedtager programmet med stort flertal , s vi kan g til forhandlingerne med Rdet med en sikker opbakning .
<SPEAKER ID=184 LANGUAGE="EN" NAME="Taylor">
Hr. formand , handlingsprogrammet for unge har vret et af de bedste programmer til at f folk fra forskellige nationaliteter til at samarbejde og lre af hinanden .
Hvis jeg tager Skotland , som jeg reprsenterer , som eksempel , s har der vret hundredvis af handlingsprogrammer for unge til glde for tusindvis af skotter .
I Fort Williams i det skotske hjland udviklede en ungdomsgruppe med interesse for friluftsaktiviteter f.eks. et langrendsprogram med slovakiske ligesindede .
I Dundee udveksler man synspunkter og erfaringer med et spansk projekt om aktuelle ungdomsproblemer .
I West Lothian er der ivrksat et projekt om gadearbejde i samarbejde med unge fra Mnchen .
S sent som i gr lyttede en gruppe fra Lothians til en forhandling her i Parlamentet .
<P>
Jeg vil gerne slutte rkken af eksempler med en forbindelse mellem Larkhall i Lanarkshire og et fransk program , hvor unge mennesker har bidraget til at oprette en cykelsti i det sydlige Skotland .
Fra ungdomsarbejde til langrendsski , fra cykelstier til gadearbejde , emnerne er lige s forskellige som deltagerne .
Og hvis dette kun er nogle f eksempler p betydningen af handlingsprogrammet for unge i Skotland , hvilken betydning har det s ikke haft og kan det ikke fremover f for EU ?
<P>
Sttten til handlingsprogrammet for unge er imidlertid ikke blot afgrende , den er altafgrende .
Unge som mig selv er nutidens og fremtidens europere .
Vi er den frste generation , der forholder os til en europisk identitet sammen med vores nationale identitet .
Hvis de institutioner , som vi er medlemmer af , skal have nogen betydning bde nu og i fremtiden , er det vigtigt at finansiere handlingsprogrammet for unge .
Jeg opfordrer medlemmerne til at tage tilbage til deres valgkredse og tale til organisatorer , deltagere og dem , der nyder godt af dette arbejde , der frer de basale tanker om et europisk ideal ud i lokalsamfundene . Det ideal , der handler om , at folk fra forskellige nationaliteter samarbejder for det flles bedste .
<P>
Jeg beder Dem om at sttte denne betnkning og de unges arbejde i Europa .
<SPEAKER ID=185 LANGUAGE="NL" NAME="Sanders-ten Holte">
Hr. formand , jeg vil gerne give fru Grner en kompliment for hendes gode og frem for alt ogs fyndige arbejde .
Med grnseoverskridende udveksling af unge tnker jeg navnlig p unge mennesker , som lrer hinandens kultur at kende og samtidig yder et bidrag til bygningsvrket Europa .
Herved bliver unge mere bevidste om forskelle i deres omgivelser , og der kan vokse en gensidig tillid , hvorved angsten for alt , hvad der er anderledes , bliver mindre .
Der er derefter en get tolerance og en vilje til samarbejde og solidaritet .
Kort sagt styrkes demokratiet , og det er , hvad Europa har brug for .
Det er der brug for penge til , endda i vid udstrkning , i betragtning af programmets betydning .
Men Den Liberale Gruppe er dog af den opfattelse , at ogs dette program skal forblive inden for de finansielle rammer .
<P>
Endvidere vil jeg her fremhve betydningen af god kommunikation med de unge .
Det vigtigste kommunikationsmiddel er selvflgelig Internet .
En hjemmeside p Internet , " Unge for Europa " , er derfor absolut ndvendig .
S kan unge lse om alle mulige europiske og nationale foranstaltninger inden for undervisning , uddannelse , sport , medier , fritid osv .
Mulighederne er der . Brug dem derfor .
Unge bliver p denne mde godt orienteret , og det sker p en mde , som er meget tiltrkkende for dem , nemlig ved at surfe p den digitale motorvej .
Jeg forventer en hjemmeside , som er udfordrende , fornyende og meget tilgngelig .
<P>
Til sidst vil jeg sige , at programmet skal komme hurtigt .
Med rette har fru Grner ikke stillet alt for mange ndringsforslag for hurtigt at n frem til et forlig med Rdet .
Langt strstedelen af Den Liberale Gruppe vil derfor sttte hende p alle punkter i fuld overbevisning .
<SPEAKER ID=186 LANGUAGE="IT" NAME="Angelilli">
Hr. formand , styrkelsen af Den Europiske Union skal ikke kun ske ved hjlp af euroen .
Vores unge skal fle , at de er integrerede , uden at der eksisterer nogen grnser , og de skal have en mere ben og fri mentalitet .
De skal kort sagt opn den tilpasningsevne og den hurtighed med hensyn til kulturel udveksling , uddannelse og erhvervserfaring , som i stadig strre grad er pkrvet i det nste rtusindes samfund .
<P>
Handlingsprogrammet for unge er et program , der kan opfylde disse ml , og det kan ikke mindst give de drligst stillede unge med de frreste midler mulighed for at f nogle erfaringer p tvrs af grnserne , som kan vre afgrende for , at de bliver bedre integreret p arbejdsmarkedet .
Sdan som ordfreren understregede , er det sledes meget vigtigt at sikre , at programmet gres s udbredt som muligt , s man i fremtiden undgr , at fllesskabsaktioner som denne udelukkende er et privilegium for de f p grund af manglende information .
<P>
Jeg er helt enig i kritikken af Rdet , der ikke var villigt til at foretage en forhjelse af budgettet , som netop var ndvendig for at srge for lige adgangsmuligheder til programmet .
Det er desuden utroligt , at man ikke kan sikre en fuld beskyttelse af deltagernes rettigheder , nr det glder social sikring og lgehjlp .
Til sidst vil jeg gerne understrege , at i et samfund , som er fokuseret p telematiknet og Internettet , og som investerer stadig flere penge i brugen af disse net med henblik p kommunikation , information og tjenesteydelser , er det nsten latterligt , at Rdet ikke har godkendt ndringsforslagene om at oprette en hjemmeside p Internettet , som helt er tilegnet de unge .
<SPEAKER ID=187 LANGUAGE="EN" NAME="Scallon">
Hr. formand , jeg vil gerne takke fru Grner for hendes udmrkede betnkning .
<P>
Hvad angr en analyse af de faktorer , der har fremmet eller hindret den sociale integration af unge , finder jeg det meget vigtigt ogs at undersge familiens eller en manglende families betydning for den unges udvikling .
I Europardets rapport om sammenhngende og integrerede familiepolitikker str der , at familier spiller en vsentlig rolle i socialiseringen , fordi de formidler vrdier , standarder , skikke og opfrsel fra den sociale gruppe , brnene tilhrer .
En manglende familiestruktur vil sandsynligvis ogs pvirke barnets socialisering .
<P>
Nr et barn vokser op med eller uden en familie , vil det have en stor betydning for barnets sociale udvikling .
Derfor mener jeg , at familiens rolle ogs br medtages i EF-handlingsprogrammet for unge , der skal kaste lys over de faktorer , der har fremmet eller hindret den sociale integration af unge .
<SPEAKER ID=188 LANGUAGE="EN" NAME="Cashman">
Hr. formand , jeg vil gerne minde Parlamentet om , at vi i Agenda 2000 gav hj prioritet til ungdomsuddannelser og unges erhvervsuddannelse , men at denne prioritet ikke afspejles i budgettildelingen til handlingsprogrammet for unge .
Dette program handler om at investere i fremtiden , investere i unge , der - som vi har hrt det i dag - bliver morgendagens europere .
Med disse handlingsprogrammer kan vi ndre de unges liv og give dem nye hb og muligheder .
<P>
I min region i West Midlands i England har tusindvis af unge nydt godt af programmet .
Jeg vil gerne have flere , ikke frre , til at nyde godt af programmet .
<P>
Endelig er det iflge fru Scallon meget passende , at jeg siger dette : Lad os minde os selv her i Parlamentet om , at disse unge bliver generationen , der endelig befrier vores kontinent for racisme , knsdiskrimination , homofobi , fremmedhad og de andre former for diskrimination , der bringer skam over os alle !
<P>
Det er vores pligt at sttte denne betnkning og handlingsprogrammerne for unge .
Og jeg ppeger over for fru Scallon , at begrebet " familie " langt oftere er blevet brugt politisk til at udelukke mennesker end til at inddrage mennesker .
Jeg lyknsker ordfreren .
<SPEAKER ID=189 LANGUAGE="FI" NAME="Kauppi">
Hr. formand , rede kommissr , fru Angelilli kommenterede , at vi taler om euroen , selvom der er mange andre vigtige sager .
Jeg vil sige til hende , at dannelsen af euroen ogs er en meget vigtig sag for os unge .
<P>
Fllesskabets handlingsprogram for unge er et af de vigtigste programmer rettet mod borgerne i Den Europiske Union .
Handlingsprogrammet for unge har bde funktionelt og i offentlighedens jne vret en succes .
Selvom det er Parlamentet , der beslutter rammerne og hovedlinjerne for programmet , er det vigtigt at huske , at en succesrig gennemfrelse af programmet udelukkende kan ske p nationalt plan .
Der skal ogs gives et tilstrkkeligt bevgelsesrum og en tilstrkkelig sttte til medlemsstaternes kontorer til gennemfrelse af handlingsprogrammet for unge .
<P>
Trods sin succes er handlingsprogrammet for unge ikke frdigt eller fuldkomment .
Programmets ansgerprocedure skal stadig gres klarere , og det skal gres mere brugervenligt , hvilket allerede er blevet konstateret tidligere .
Ofte kommer ungdomsprogrammernes problemer af , at man forsger at opn den strst mulige prvegruppe ved forskellige underprogrammer .
P den mde forsger man at opn , at s unge personer som muligt kan benytte programmerne .
Erfaringerne har dog vist , at en for heterogen prvegruppe ger den administration , som vurderer ansgningerne , og det kan endda vanskeliggre visse specialgruppers mulighed for at anvende programmet .
<P>
Evalueringen af handlingsprogrammer for unge skal klart udvikles .
Ider fra de nationale aktrer skal benyttes ved gennemfrelsen af programmerne i hjere grad end fr .
Ved evalueringen af programmerne skal der ogs lgges vgt p programmernes konomiske effektivitet .
F.eks. er et program for gruppetrf betydeligt billigere end en europisk voluntrservice , og ved gruppetrf er det et strre antal unge , som fr nytte af programmet .
<P>
Sport er tilfjet i handlingsprogrammet for unge som en ny dimension .
Det er et betydningsfuldt fremskridt .
Fr gennemfrelsen af programmet skal det dog st klart , hvilken type sportsaktiviteter finansiering fra handlingsprogrammet for unge anvendes til .
Midlerne skal frst og fremmest rettes mod en fremhvelse af sportens uddannelsesmssige dimension .
Rene sportsarrangementer kan hurtig spise programmidlerne op , hvis der ikke sttes grnser .
<SPEAKER ID=190 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , fru kommissr , jeg blev valgt ind i Europa-Parlamentet som leder af pensionistpartiet i Italien .
For en time siden var der en i min gruppe , der sagde " Fatuzzo , har du slet hovedet ? Taler du , som er fra pensionistpartiet , om handlingsprogrammet for unge ?
" .
Ja , jeg havde faktisk et lille uheld for to dage siden , men det er ikke derfor , at jeg taler om handlingsprogrammet for unge .
Det gr jeg , fordi jeg vil have , at man skal vide , at pensionistpartiet og pensionisterne i Italien - og ogs de ldre i hele Europa , tror jeg - er enige i dette handlingsprogram for unge og gr ind for , at de unge lrer hinanden at kende , lrer sprog og tager fra Irland til Italien , Portugal og Finland .
Dette program er meget vigtigt , fordi det gr Europa tilgngeligt for de unge .
Jeg har dog ogs prvet at erstatte ordet " unge " med ordet " ldre " i det program , vi drfter i dag , og det kunne jeg se , at der kom et glimrende projekt ud af , som ligeledes er vrdifuldt , for det er sandt , sdan som fru Taylor sagde , at dette er den frste generation med en europisk identitet , og som fru Grner sagde , begynder Europas fremtid med de unge .
Men tnker vi ogs nogle gange p de ldre , der byggede Europa ?
S jeg vil gerne tage udgangspunkt i denne godkendelse af handlingsprogrammet for unge og sige , at vi ogs sammen skal udarbejde et program for de ldres kulturelle udveksling !
I betragtning af de ldres alder kommer det mske ikke til at koste os en milliard i syv r , men syv milliarder p t r .
Det er ikke meget , men det er uden tvivl positivt .
<SPEAKER ID=191 NAME="Grner">
Hr. formand , blot en kort bemrkning .
Jeg skal gre opmrksom p , at der blev arbejdet ud fra den engelske tekst .
Ved ndringsforslag 12 er en del af det forslag , som fru Scallon har trukket tilbage , bibeholdt i den tyske udgave .
Iflge dette skulle der ved undersgelserne af foranstaltningerne ogs inddrages ndelige foretagender .
Heri ligger der en lille fare for , at vi pludselig har ungdomssekter med i programmet .
I udvalget blev denne del af ndringsforslaget trukket tilbage .
Jeg beder om , at man kontrollerer udgaverne p de enkelte sprog , og det er den engelske tekst , der glder .
<SPEAKER ID=192 LANGUAGE="FR" NAME="Reding">
Hr. formand , jeg vil gerne bringe en hjertelig tak til ordfreren , fru Grner , og lyknske hende med hendes indsats og den energi , hvormed hun har bragt dette projekt videre .
Jeg vil ogs takke medlemmerne af udvalget , for det er dem , vi kan takke for , at vi i dag kan stemme om et projekt , som jo meget hurtigt skal st til rdighed for de unge .
Det hurtige tempo var ndvendigt , og det blev ogs leveret .
Min bedste tak fra Kommissionen !
<P>
Jeg skal ligeledes fremhve den meget positive holdning hos det finske formandskab , der ogs har gjort sit yderste for at bevge arbejdet fremad , og jeg synes virkelig , det samarbejde , der er indledt mellem institutionerne for at fremskynde forhandlingerne s meget som muligt , er eksemplarisk .
<P>
Da punktet har vret rejst , skal jeg meddele til information om ungdomsprogrammerne , at netvrket Eurodesk , der er en blanding af internetsteder og ungdomsrdgivninger , er til rdighed i alle landene og p alle Unionens sprog .
Det er et frste skridt p vej mod det , Parlamentet beder om , og jeg vil gerne som en anekdote nvne , at programmet er udviklet p basis af et skotsk projekt .
Det vil sige , at det , der fungerer godt i vores regioner , bliver taget op af Kommissionen .
<P>
Jeg vil ogs gerne sige Dem , at Kommissionen er ben over for konklusionerne p det arbejde , der er udfrt af Parlamentet .
Jeg er sledes i stand til at tage hensyn til nsten samtlige ndringsforslag .
De 13 ndringsforslag , som fru Grner har fremsat , vil enten helt eller delvist blive accepteret ved andenbehandlingen .
<P>
Afvisningen af visse dele af ndringsforslagene har udelukkende institutionelle rsager .
Det glder f.eks. den interinstitutionelle erklring om betydningen af de belb , der anses for at vre ndvendige , afsnit 3 i ndringsforslag 9 .
Det er ogs muligt , at et aspekt af ndringsforslaget hrer ind under gennemfrelsen , og jeg tnker her p afsnit 2 i ndringsforslag 12 .
<P>
Med hensyn til konomien har jeg meget vel forstet alt , hvad De har sagt , og jeg er enig med Dem .
Som De ved , foreslog Kommissionen i sit oprindelige forslag og iflge prioriteterne fastlagt i Agenda 2000 en budgetramme p EUR 600 millioner for en periode p fem r .
Da jeg er enig med Dem i ndringsforslaget om at forlnge perioden fra fem til syv r , m vi naturligvis i den forbindelse p ny vurdere budgetbelbet .
<P>
Jeg mener som Deres ordfrer , at det p grund af sammenhngen mellem programmerne for ungdom og uddannelse er ndvendigt at udvide perioden fra fem til syv r .
Det har jeg i vrigt netop bekrftet .
Jeg mener endvidere , det er afgrende , at der findes en lsning p de forhindringer , der stadigvk eksisterer med hensyn til de unges mobilitet , selvflgelig med respekt for medlemsstaternes kompetence .
Det er i den forbindelse , at vi er i stand til at acceptere ndringsforslag 2 , 3 og 6 .
Derudover er der visse ndringsforslag , der giver nyttige prciseringer af teksten i Rdets flles forslag , og vi regner ogs med at acceptere disse .
Det drejer sig om ndringsforslag 1 , 4 , 5 , 9 , afsnit 2 , 10 , 11 og 12 , afsnit 1 , samt ndringsforslag 13 fremsat af fru Grner og Scallon .
<P>
Det giver sig selv , at artikel 7 om programudvalget skal tilpasses den nye beslutning om udvalgsprocedurer .
Vi er sledes i stand til i princippet at acceptere ndringsforslag 7 og 8 , naturligvis med en passende formulering .
<P>
For at flge op p denne betnkning regner jeg med at foresl Kommissionen at godkende et ndret forslag p grundlag af de ndringsforslag , vi kan acceptere .
Dette ndrede forslag vil blive fremlagt for kollegiet fr Rdets mde den 23. november for at fremme beslutningsproceduren i Rdet ( ungdom ) .
<P>
De ved udmrket godt , rede parlamentsmedlemmer , at vi skal udkmpe endnu et lille slag , men jeg har tillid til mlene og indsatsen for programmet Ungdom for Europa , og jeg tvivler ikke p , at disse ml vil blive accepteret fuldt ud af svel Rdet som medlemsstaterne .
<P>
Jeg har noteret , og med glde m jeg sige , den entusiasme , der er givet udtryk for p dette omrde . Det er en entusiasme , med hvilken unge og mindre unge parlamentsmedlemmer har engageret sig , for at unge p vores kontinent i fremtiden - i langt hjere grad end tidligere , fordi alle ogs var enige om at fremhve , at Ungdom for Europa allerede har givet meget til millioner af unge - kan bygge videre p det , der allerede er udrettet .
<P>
Ungdommen er vores nutid , og den bygger sammen med os fremtiden .
De unge bygger deres egen fremtid .
Vi vil med dette program give dem en hndsrkning , og jeg takker Dem i EU ' s ungdoms interesse for at have bidraget til denne hndsrkning .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=193 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 10 .
<CHAPTER ID=10>
Det europiske audiovisuelle observationsorgan
<SPEAKER ID=194 NAME="Formanden">
- Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0024 / 1999 ) af Gargani for Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport om forslag til Rdets beslutning om Fllesskabets deltagelse i Det Europiske Observationsorgan for det Audiovisuelle omrde ( KOM ( 1999 ) 111 - C5-0019 / 1999 - 1999 / 0066 ( CNS ) ) )
<SPEAKER ID=195 NAME="Gargani">
Hr. formand , jeg vil gerne starte med at sige , at i henhold til artikel 157 hrte Rdet med sin skrivelse af 6. juli 1999 Parlamentet om forslaget til Rdets beslutning om Fllesskabets deltagelse i Det Europiske Observationsorgan for det Audiovisuelle Omrde .
P mdet den 23. juli foreslog Parlamentets formand det udvalg , som jeg er formand for , at behandle dette emne , og p mdet den 27. juli valgte Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport mig til ordfrer .
P mderne den 22. september , den 11. oktober og den 12. oktober behandlede udvalget forslaget og udkastet til betnkning , som det vedtog enstemmigt .
<P>
Hr. formand , Det Europiske Observationsorgan for det Audiovisuelle Omrde er et meget vigtigt organ i offentlighedens tjeneste , der har til forml at indhente og udbrede informationer om den audiovisuelle industri , nemlig biografer , fjernsyn , video osv . Organet , som blev oprettet under den audiovisuelle del af Eureka-programmet i oktober 1989 , arbejder inden for rammerne af en delaftale , der er indget i Europardet , og tller blandt sine medlemmer hele 34 europiske medlemmer samt Kommissionen for Den Europiske Union i sin helhed .
Hvad angr netvrket af partnere , brugere og forskellige organer , m man ikke - og det er en vigtig og grundlggende ting , som udvalget har drftet lnge - forveksle dette organs hverv med det hverv og de opgaver , som Eurostat har p dette omrde .
Det er to forskellige ting .
Mens fllesskabsorganets forml er en harmoniseret og systematisk indsamling af generelle statistikker fra de forskellige medlemsstater , og med offentligheden og forvaltningerne som de strste kunder , der sledes skaber arbejde , har observationsorganet nogle mere specifikke og mlrettede opgaver , der er rettet efter markedet samt efter virksomhedernes og de erhvervsdrivendes statistikbehov .
Desuden er dets kompetencefelt strre . Det omfatter nemlig det juridiske omrde og de specialiserede informationer , og dets mandat , som netop inkluderer 34 stater , er mere omfattende end Eurostats , hvilket jeg gerne vil understrege endnu en gang .
De to institutioner m ikke stilles alt for meget over for hinanden , eller rettere , de m og skal ikke stilles over for hinanden , eftersom de har regelmssig kontakt . De har ogs fastlagt deres egen modus operandi , og de er net frem til en aftale med hensyn til aktiviteternes udfrelse .
I vrigt fremgik det af Domstolens dom af 12. maj 1998 om retsgrundlaget , at der skulle fastlgges nogle bedre definerede rammer end tidligere , netop p grund af den forvirring , der havde vret fr .
<P>
Den nye linje har at gre med de forberedende foranstaltninger p det audiovisuelle omrde .
Den henviser ikke til artikel 130 , stk . 3 , om den industrielle udvikling og de beslutninger , som man oprettede et Eureka-program for det audiovisuelle omrde ud fra .
Der er taget hjde for et udgiftsomrde , som tager sigte p oprettelsen af en infrastruktur for statistisk information .
Denne infrastruktur burde gre det muligt at betale fllesskabsbidraget til budgettet for Det Europiske Observationsorgan i Strasbourg for 1999 , det vil sige for indevrende r .
Den forsinkede betaling har uden tvivl hmmet og hmmer stadig institutionens drift , og jeg er af den opfattelse - som hele udvalget i vrigt deler - at dens drift er vigtig og grundlggende for Europa-Kommissionen og for de 34 medlemsstater , som er med i observationsorganet , og som fortsat deltager aktivt i dette .
Med hensyn til disse sprgsml tror jeg i vrigt , at vi vil f mulighed for at samarbejde med den glimrende kommissr , fru Reding , som jeg her gerne vil benytte mig af lejligheden til at takke for hendes disponibilitet .
<P>
Hr. formand , da jeg har ren af at vre formand for Kulturudvalget , reprsenterer jeg naturligvis ogs udvalgets holdning .
Som jeg sagde i starten , var der enstemmighed under den endelige afstemning , og ud af de tre ndringsforslag , vi er stdt p , blev de to enstemmigt vedtaget , mens det tredje blev vedtaget med flertal .
Personligt vil jeg dog gerne sige , at jeg ikke var enig i det tredje ndringsforslag , idet den beslutning , vi nu skal vedtage , og som Kommissionen allerede har behandlet , i den oprindelige tekst skulle udlbe den sidste dag i den sidste mned af det femte r , mens udvalget har sat denne frist ned til tre r .
Jeg vil gerne gentage , at jeg personligt er noget i tvivl , da jeg mener , at man foretager en skelnen mellem Eurostat og observationsorganet , som mske ikke frer til det samarbejde , der trods alt er opstet i den periode .
Desuden tages der ligeledes hensyn til den i vrigt rimelige interesse , som hr . Perry , der har indgivet dette ndringsforslag , har for , at Parlamentet i de r skal kontrollere observationsorganets udgifter og budget , eftersom vi beholder de fem r og sledes giver observationsorganet mulighed for en mere omfattende og mere systematisk planlgning af de vrdifulde funktioner , det har .
<SPEAKER ID=196 NAME="Echerer">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , jeg er ny her i Parlamentet . Tillad mig at komme med en bemrkning .
Kulturpolitiske debatter - og til stede i salen er kun en hndfuld mennesker , som i det store og hele m anses for at vre ligesindede .
Jeg tror , vi har en stor , en meget stor opgave foran os .
S f vi er , m vi her vise sammenhold .
<P>
Nu til Observationsorganet .
Som ordfrer for det rdgivende industripolitiske udvalg gr jeg naturligvis ind for , at Fllesskabet skal deltage i Det Europiske Observationsorgan for det Audivisuelle Omrde .
Jeg tilslutter mig ogs Kommissionens forslag om , at lbetiden for denne deltagelse skal sttes til fem r .
Observationsorganet har - som allerede nvnt - 34 europiske lande som medlemmer , og dermed foregriber det s at sige ogs den forestende udvidelse af EU .
Det begrnser sig ikke kun til markedsforskning og samling af statistikker , njes alts ikke med at jonglere med tallene , men det tilbyder alt fra kvalitative analyser til juridiske informationer , frst og fremmest informationer , det er srligt vigtigt , om de ressourcer , der str til rdighed for branchen .
<P>
Disse informationer er naturligvis vigtige med henblik p overvgning , evaluering og formulering af fllesskabsprogrammer p det audiovisuelle omrde , og de har afgrende betydning for industrien selv og her specielt for de sm og mellemstore virksomheder .
Det er ogs her , min eneste kritik stter ind .
Iflge mine undersgelser har netop de sm og mellemstore virksomheder i mange medlemsstater ikke tilstrkkelig og mske slet ingen viden om Observationsorganets eksistens .
Men netop for de sm og mellemstore virksomheder ville udnyttelsen af denne service have stor betydning .
Her er der p forskelligt plan behov for de respektive kontaktpersoner , og det glder mig , at Kommissionen p min tilskyndelse har fremsat et virkeligt godt forslag , nemlig at anbringe et tydeligt og synligt link p sin hjemmeside .
Jeg hber , at dette forslag ogs snart bliver virkeliggjort .
<P>
I betragtning af de forestende WTO-forhandlinger med inddragelse af den audiovisuelle sektor bliver det mere og mere tydeligt , hvor vigtige uafhngige og plidelige informationer om markedssituationen i Europa er for de politiske beslutningstagere ssom Fllesskabets organer , medlemsstaternes regeringer , de konomiske og sociale beslutningstagere i medlemsstaterne og regionerne , men ogs for forskningsindustrien , universiteter og lreanstalter og medier .
<SPEAKER ID=197 LANGUAGE="EN" NAME="Perry">
Hr. formand , jeg er overbevist om , at jeg taler p vegne af stort set alle de tilstedevrende i mdesalen , nr jeg siger , at kulturen ikke fr penge nok .
Sprgsmlet er , hvad de ikketilstedevrende parlamentsmedlemmer synes ?
<P>
De vil alle kunne blive enige om , at vi skal srge for at f fuld valuta for de begrnsede midler , vi kan bruge p kultur .
Jeg fler mig ikke overbevist om , at vi fr valuta for de penge , vi bruger p Det Europiske Observationsorgan for det Audiovisuelle Omrde .
Derfor fremsatte og stttede jeg ndringsforslag 3 fra Kulturudvalget , der begrnser vores forpligtelse til tre r .
Perioden kan forlnges , men vores forpligtelse glder for tre r .
<P>
Mit rsonnement bygger p tre ting . Hvilke beviser har vi for , at Observationsorganet for det audiovisuelle omrde udfrer det nskede arbejde ?
Lad mig citere fru Dhrkop Dhrkop i hendes betnkning om dette emne .
Hun sagde , at Parlamentets egne audiovisuelle tjenester havde en negativ opfattelse af kvaliteten og nyttevirkningen af de betalte tjenester , som observationsorganet yder .
Der er et underskud p EUR 6 milliarder i forhold til USA .
Der er helt klart noget galt , og det skal vi have bragt i orden .
<P>
Dernst vil jeg gerne sige , at vi finansierer statistiske tjenester fra for mange vinkler .
Observationsorganet selv : EUR 215.000 , Eurostat : EUR 250.000 , medlemsstaternes statistiske tjenester : EUR 350.000. Det vil sige , at vi bruger nsten EUR 1 million bare p statistik .
Observationsorganet udfrer de opgaver , som Eurostat ikke kan udfre .
Vi skal bede Eurostat og Kommissionen om at lse dette problem og give os de nskede oplysninger , s vi kan f mere valuta for pengene .
Hvis jeg kan sige det p under to minutter , er det ikke urimeligt at forvente , at Kommissionen og Eurostat kan f styr p deres arbejde p tre r .
<SPEAKER ID=198 LANGUAGE="FI" NAME="Iivari">
Hr. formand , rede kommissr , egen audiovisuel produktion har en meget vigtig funktion som vogter og udvikler af kulturer og kulturel mangfoldighed i de europiske lande .
Betydningen af de nationale kulturer bliver fremhvet i den globaliserende verden .
Den audiovisuelle branche er et af de mest internationale kulturomrder .
Samtidig med , at den audiovisuelle produktion er en del af en konomisk virksomhed , er den kulturelle dimension en essentiel del af den .
<P>
Vi skal heller ikke glemme branchens beskftigelsesskabende pvirkning .
Det totale antal af kulturomrdets arbejdspladser i Europa er p over tre millioner .
Af disse arbejdspladser er en betydelig del inden for den audiovisuelle branche .
Selvom branchen domineres af store koncerner , skal vi huske p , at dens nye arbejdspladser frst og fremmest etableres i sm og mellemstore virksomheder .
Med hensyn til disse sm og mellemstore virksomheder er arbejdet i det audiovisuelle observationsorgan vigtigt .
Vi skal sikre udviklingen i de sm og mellemstore virksomheder i den audiovisuelle branche .
De ger konkurrenceevnen i den europiske audiovisuelle branche og gr produktionen alsidig .
<P>
Observationsorganet har sandt nok 34 europiske stater og Europa-Kommissionen som medlemmer .
Dets samarbejde omfatter alts ogs de stater , som frst sger om medlemskab i Unionen .
Det europiske audiovisuelle observationsorgan forbedrer funktionsbetingelserne for de europiske virksomheder p dette hurtigt voksende omrde .
Ved at samle og formidle informationer hjlper det specielt de sm og mellemstore virksomheder til samarbejde og til at udvikle sig ad den vej .
Det er derfor vigtigt , at Observationsorganets arbejdsbetingelser sikres .
<P>
Det er beklageligt , at det som resultat af afstemningen i Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport foresls , at Observationsorganets finansiering skal vre sikret i tre r bl.a. i modstrid med ordfrerens og udvalgsformand Garganis holdning .
Jeg er meget glad for , at udvalgsformand Gargani udtrykte sin mening klart her ved plenarmdet .
Det er sandt , at Parlamentet skal passe godt p , hvordan skatteborgernes penge anvendes .
Samtidig skal man ogs huske p , at man ikke skal spare de forkerte steder .
Det er bedre at sttte sm og mellemstore virksomheder gennem tjenester og ikke f.eks. gennem virksomhedssttte , som forvrnger konkurrencen .
<SPEAKER ID=199 NAME="Andreasen">
Hr. formand , vi bliver her i Parlamentet ofte anklaget for at rutte med skatteborgernes penge og nogle gange med rette .
Ved behandlingen af dette forslag kan vi vise , at vi ogs har sans for besparelser og rationaliseringer .
Det Europiske Observationsorgan for det Audiovisuelle Omrde udarbejder statistikker for virksomheder i den audiovisuelle industri , et arbejde , som ogs Eurostat og de nationale statistiske kontorer tager sig af , og til en vis grad overlapper deres arbejde og observatoriets arbejde hinanden .
Det kan ikke vre rationelt eller hensigtsmssigt , og vi vil gerne have undersgt , om et tttere samarbejde mellem Eurostat og de nationale institutioner p sigt kan overfldiggre observatoriets arbejde .
Selvom Fllesskabets bidrag kun udgr 12 % af observatoriets budget , s er det jo ogs penge , og vi tror , at der er penge at spare .
Men nr hovedindholdet i dette forslag " kun " er en begrnsning af sttteperioden fra 5 til 3 r , s gives der ogs tid til at undersge , om Eurostat og de nationale statistiske kontorer kan dkke det behov for statistik og statistiske informationer , vi har ..
<SPEAKER ID=200 LANGUAGE="IT" NAME="Dell'Alba">
Hr . Gargani , de radikale medlemmer fra Italien ville gerne have haft mulighed for ogs at indgive ndringsforslag , deltage og udtale sig i forbindelse med denne betnkning og i forbindelse med alle andre betnkninger .
Med det kan de ikke gre , for som Emma Bonino gentog her til morgen , fr vi ikke lov til at udfre disse parlamentariske aktiviteter , som faktisk hrer med til mandatet som medlem af Europa-Parlamentet .
Vi har derfor ikke indgivet nogen ndringsforslag , hr. formand - eller rettere , vi har ikke kunnet indgive nogen ndringsforslag - og vi vil heller ikke deltage i afstemningen om betnkningen .
Det beklager vi , for det er et vigtigt emne , og i vrigt har vi i Italien stor erfaring med observationsorganer for det audiovisuelle omrde .
Netop vi radikale var mske de frste , der selvstndigt skabte et overvgningscenter for det audiovisuelle omrde , som holder je med f.eks. den politiske tilstedevrelse i de forskellige programmer , i de forskellige tv-aviser og i medierne .
Det ville vre hensigtsmssigt - og det var det ndringsforslag , vi gerne ville have indgivet - at en af dette Observationsorgans opgaver - netop i forbindelse med en europisk integration , der i stadig strre grad skal vre en politisk integration , en integration af samfundene og af den mde , man frer politik p , samt en integration af informationerne p europisk plan - f.eks. var en overvgning af tilstedevrelsen i de forskellige tv-kanaler i hele Europa af de nationale politiske krfters politiske aktivitet i Parlamentet og af aktiviteten p europisk plan , hvor man kunne tage udgangspunkt i observationsorganet .
Det er en id , jeg foreslr Dem , formand Gargani , idet jeg gerne vil gentage , at jeg ikke selv er i stand til at omstte denne id til et parlamentsdokument , da vi p nuvrende tidspunkt ikke fr lov til dette .
<SPEAKER ID=201 LANGUAGE="ES" NAME="Ridruejo">
Hr. formand , fru kommissr , for det frste vil jeg give nogle referenceoplysninger , som efter min mening er nyttige , selvom nogle af dem allerede er blevet nvnt .
Det europiske audiovisuelle Observationsorgan blev , som det er blevet nvnt , oprettet i 1992 , i begyndelsen under den audiovisuelle del af Eureka-programmet .
P det tidspunkt blev det bestemt - jeg citerer - at " observationsorganets forml skal vre at forbedre informationsoverfrslen inden for den audiovisuelle industri og at frembringe et klarere billede af markedet og en strre gennemsigtighed .
Mere konkret bestr observationsorganets opgave i at indsamle og behandle information og statistik i den audiovisuelle sektor " .
Desuden udtalte Det Europiske Rd sig i 1997 om Observationsorganet , idet det sagde : " Dets tjenester skal hovedsageligt sigte mod at tilfredsstille behovene blandt industriens fagfolk " .
<P>
P baggrund af dette nsker jeg derfor , fru kommissr og hr. formand , at anmode svel Kommissionen som Observationsorganet om at vre tro mod dette stiftelsesprincip .
Selvom det ikke er tilfldet med Observationsorganet , er der i dag en tendens til at vlge den nemme lsning .
Lad mig forklare : Det er et faktum , at mange strukturer og organisationer ender med at lne sig op ad deres offentlige finansieringskilde , og denne situation fr dem til at fjerne sig fra deres forml , som i dette tilflde er den offentlige tjeneste og betjening af industriens fagfolk .
Der er mange , som ikke kender til Observationsorganet .
<P>
Derfor mener jeg p den ene side , at Observationsorganet br gre en strre indsats for at fange fagfolkenes opmrksomhed og dermed strkt begrnse den voksende afhngighed af Kommissionens anmodninger om dets tjenesteydelser .
Sledes ville ressourcerne blive forget gennem tjenesteydelser til fagfolk , og der ville opns strre uafhngighed .
Dette krver mlstninger og bestrbelser .
<P>
P den anden side ville det vre godt , hvis Kommissionen bad eksterne eksperter om en tilbagevendende gennemgang af effektiviteten og erkendelsen af Observationsorganets tjenesteydelser blandt fagfolk , f.eks. gennem rundsprger .
<SPEAKER ID=202 LANGUAGE="DE" NAME="Junker">
Hr. formand , mine damer og herrer , hvis man nsker information om , hvorfor det audiovisuelle observationsorgan er en god ting , behver man blot at kaste et blik p indholdsfortegnelsen i en tilfldig udgave af IRIS , den juridiske nyhedsoversigt , f.eks. i udgaven fra september 1999 .
Her findes der beretninger om en direktivbeslutning i Europa-Kommissionen , som plgger medlemsstaterne at srge for , at intet markedsrelevant telekommunikationsselskab m lade sit kabelfjernsynsnet drive af den samme juridiske person , eller om et omfattende fransk lovudkast , som bl.a. skal regulere sprgsml vedrrende fri benyttelse at krypteringer , fortrolighed inden for datatrafikken , beskyttelse af ophavsretten eller de ndvendige reguleringsinstanser .
Eller om de seneste domme ved Menneskerettighedsdomstolen , hvormed der er truffet afgrelse i 13 sagsanlg mod Tyrkiet , idet retten i 11 af de 13 tilflde gav klageren medhold og afsagde dom om overtrdelse af retten til fri meningsytring .
Alt dette er langt mere end blot at samle statistisk materiale , og jeg mener , at det gr det klart , hvorfor denne institution er vigtig .
<P>
Dette understreges ogs effektivt af det ml , der blev opstillet ved oprettelsen , nemlig at give et overblik over markedet og fremme dettes gennemsigtighed samt at samle og bearbejde informationer og statistikker om den audiovisuelle sektor .
Industrien og beslgtede omrder , men ogs Europa-Kommissionen , medlemsstaterne og Europa-Parlamentet har siden p mangfoldige mder draget nytte heraf .
Der har dog manglet et forpligtende retsgrundlag , og det skal nu tilvejebringes i henhold til artikel 130a , stk . 3 , i traktaten om oprettelse af De Europiske Fllesskaber under pberbelse af , at Observationsorganet hovedsagelig skal bidrage til at styrke den audiovisuelle industris konkurrenceevne ved at forbedre informationsstrmmen .
Den gennemsigtighed , der dermed skal tilvejebringes , er en ndvendig forudstning for politisk handling p Europas vej ind i informationssamfundet , selvom det mske ikke behager dem , som vil bne dren p vid gab for de uhmmede markedsinteresser .
<P>
Jeg hilser det velkomment , at ordfreren har udtalt sig til fordel for en lbetid p fem r .
Denne opfattelse deles af min gruppe .
<SPEAKER ID=203 LANGUAGE="EN" NAME="Reding">
Hr. formand , jeg vil gerne takke ordfreren for hans glimrende betnkning .
Der er tale om et grundigt og omhyggeligt stykke arbejde .
Tak , formand Gargani .
<P>
Som parlamentsmedlemmerne ved , er observationsorganet en offentlig institution , der skal indsamle konomiske og juridiske oplysninger fra forskellige kilder og opgradere dem ved at indsamle dem p en organiseret og omfattende mde .
<P>
Observationsorganet formidler sdanne oplysninger via periodiske publikationer , hvilket har vret diskuteret i mdesalen .
Observationsorganet udfrer disse opgaver effektivt , og der er positive tilkendegivelser vedrrende vores sttte til den audiovisuelle industri og Unionen .
Endvidere vil jeg gerne understrege , at hvis Fllesskabets deltagelse i observationsorganet ophrer , vil Kommissionen vre ndt til at indhente de samme oplysninger fra andre kilder - i de fleste tilflde p kommerciel basis .
Det vil ikke alene vre tidkrvende , men ogs langt dyrere end de belb , der blev foreslet til de rlige bidrag .
<P>
Jeg forstr , at hringen vedrrende observationsorganets publikationer , specielt rbogen og det juridiske nyhedsbrev IRIS , er almindelig praksis i Kommissionens tjenester vedrrende audiovisuelle sprgsml .
Endvidere har man ved flere lejligheder sgt observationsorganets rd inden for flere omrder af lngerevarende kontakter , nr der var behov for konkrete oplysninger .
Jeg vil gerne nvne beskftigelse , filmfinansiering , international handelsstatistik , statistiske metoder , markedstendenser osv .
<P>
Fremover ptnker Kommissionen at udvide observationsorganets aktiviteter , specielt inden for to konkrete omrder : implementering af en statistisk informationsstruktur under Eurostat og forberedelser af GATT 2000-forhandlingerne .
Kommissionens aktive deltagelse i observationsorganet i de kommende fem r vil gre det muligt at optimere komplementariteten af de opgaver , der udfres af Eurostat og observationsorganet .
Mlet er ved udlbet af en femrig periode at skabe et st harmoniserede og officielle EU-statistikker for den audiovisuelle sektor .
Jeg vil gerne understrege , at observationsorganets og Eurostats aktiviteter ikke overlapper hinanden , hvad angr tidspunkt , geografisk omfang eller output , og at det kunne vre nyttigt med en koordinering for at f et klart billede af den komplekse virkelighed i den audiovisuelle sektor .
Kommissionens tjenestegrene er bedst rustet til at lse den opgave .
<P>
Med Deres forstelse , hr. formand , nsker jeg ikke at g i detaljer med Parlamentets ndringsforslag , men jeg er glad for at kunne sige , at Kommissionen ogs nsker fremgang for sm og mellemstore virksomheder , og at den derfor accepterer ndringsforslaget vedrrende SMV ' er .
<P>
Hvad angr de to vrige ndringsforslag , forstr Kommissionen Parlamentets bekymring , men den kan ikke acceptere ndringsforslagene i deres nuvrende udformning .
Kommissionen vil imidlertid gre sit yderste for at sikre , at observationsorganets arbejde bliver bredt tilgngeligt .
<P>
( FR ) Som afslutning vil jeg blot komme med en enkelt stning .
Inden for budgetproceduren har Parlamentet - ogs selvom vi vlger en periode p fem r - hvert r mulighed for at foretage ndringer og standse betalingerne , det vil sige at sanktionere , hvis det skulle vise sig ndvendigt .
Parlamentet styrer sledes spillet totalt .
<SPEAKER ID=204 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 10 .
<CHAPTER ID=11>
Tyrkiets deltagelse i programmerne Socrates og Ungdom for Europa
<SPEAKER ID=205 NAME="Formanden">
- Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling fra Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport om I .
Rdets flles holdning ( 8076 / 1 / 1999 - C5-0024 / 1999 - 1996 / 0130 ( COD ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets afgrelse om ndring af den grundlggende afgrelse vedrrende Sokrates-programmet med det forml at medtage Tyrkiet blandt modtagerlandene og II . Rdets flles holdning ( 8077 / 1 / 1999 - C5-0025 / 1999 - 1996 / 0131 ( COD ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets afgrelse om ndring af den grundlggende afgrelse vedrrende Ungdom for Europa III-programmet med det forml at medtage Tyrkiet blandt modtagerlandene ( Ordfrer : Gargani )
<SPEAKER ID=206 NAME="Gargani">
Hr. formand , iden om at medtage Tyrkiet blandt de lande , der fr gavn af programmerne Ungdom for Europa og Sokrates , stammer fra 1996 .
Kommissionens forslag er nemlig fra 14. maj 1996 , og det er i trd med mlstningen om at udvide det store kulturelle marked til ogs at omfatte dette land .
Dette er sket p trods af de forhindringer , som navnlig menneskerettighedssituationen i Tyrkiet og Cypern-sprgsmlet har udgjort .
P trods af disse vanskeligheder og p trods af forvrringen af de problemer , der har vret i den sidste tid , fik denne id Parlamentet til p sit mde den 25. februar at lade Tyrkiet vre omfattet af afgrelsen , og for nylig har ogs Kommissionen truffet en sdan beslutning .
<P>
rede kolleger , jeg tror , at det er en meget vigtig afgrelse .
Den er vigtig , fordi selvom Tyrkiet er et land , hvor der har vret nogle vanskeligheder i den forbindelse - jeg vil gerne indrmme , hr. formand , at der i udvalget har vret tale om denne problematik og vanskeligheden med at gre denne id accepteret i Europa , i det Europa , som er s bent over for kulturen , sdan som de forskellige ordfrere har gentaget hele eftermiddagen i deres indlg om de fire foranstaltninger , der p en mde er forbundet med hinanden - tror jeg , at denne afgrelse medfrer , at Europa i sin helhed bliver betragtet som en samling stater , der betragter nye lande med benhed og stor vrdighed , og som tilbyder nogle store muligheder for udvikling , nr det glder frihed og kultur .
<P>
Jeg tror , at Parlamentet ved at vedtage en sdan foranstaltning viser stor benhed over for de unge tyrkere , som sledes , idet de forngter deres fdres fejltagelser , kan betragte Europa som et omrde med stor frihed og som en union mellem stater , hvor kulturen , dens udbredelse og solidariteten mellem de unge er vigtige og grundlggende aspekter .
Jeg anmoder om , at denne foranstaltning vedtages enstemmigt , sdan som det var tilfldet i udvalget , og om , at den p trods af forsinkelserne med hensyn til programmerne for 1999 vil blive njagtigt gennemfrt i r 2000 , som nu str for dren .
<SPEAKER ID=207 LANGUAGE="EN" NAME="O'Toole">
Hr. formand , jeg vil gerne takke hr . Gargani for forelggelsen af denne betnkning samt medlemmerne af det forrige Parlament , der ogs bidrog til dens udarbejdelse .
<P>
Det er selvflgeligt ikke et emne uden stridspunkter .
Der er primrt to fremgangsmder ved behandlingen af sdanne emner .
Med den frste slipper vi folk af krogen uden at give dem mulighed for at opfylde deres forpligtelser .
Med den anden fremgangsmde - som jeg sttter - lader vi de kulturelle aktiviteter sl bro over folks forskelle og ndre deres liv .
Der er alvorlige problemer , der ikke helt er lst her , og hvis vi nsker en sund fremtid for Europa og et sundt europisk projekt , er vi afhngige af sdanne initiativer .
<P>
Disse initiativer er vigtige for at ndre folks holdninger .
Hvis vi ser forandring og sameksistens som vores ml , skal vi blot se p Nordirland , hvor vi har bragt folk sammen gennem EU-midler , hvilket i vsentlig grad har bidraget til at blde op p konflikten .
Det er det , vi kan opn med sdanne initiativer , og det er det , der vil hjlpe Europa , dens grnser og dens stttemodtagere med at fremstte en dagsorden for ndringer .
<P>
Jeg giver hr .
Gargani ret i , at alle de emner , der er diskuteret i mdesalen i aften , har til forml at sikre , at kulturen ses som en prioritet . Det er f.eks. ikke blot euroen eller beskftigelsen , der sikrer et vellykket europisk projekt .
Kulturelle ndringer vil automatisk konkretisere de idealer og tanker , som vi alle har til gavn for vores flles fremtid .
<SPEAKER ID=208 NAME="Andreasen">
Hr. formand , Tyrkiets forhold til Den Europiske Union har som bekendt givet anledning til mange meningsytringer i den sidste tid .
Det siger sig selv , at EU ikke kan indlede egentlige optagelsesforhandlinger med et land , som ikke opfylder Kbenhavns-kriterierne .
Respekt for menneskerettigheder og mindretal er grundlaget for det europiske samarbejde , og lande , som ikke forstr det , er ikke velkomne i Unionen .
Men skal EU s af den grund vende ryggen til Tyrkiet i s mange sammenhnge som muligt ?
Det er der medlemmer af dette Parlament , der mener .
Den holdning deler jeg ikke .
Hvis vi i EU fr en mulighed for at forbedre de demokratiske tilstande i Tyrkiet , s skal vi gribe den .
En sdan mulighed har vi nu med indstillingen om Tyrkiets deltagelse i programmerne Socrates og Ungdom for Europa .
<P>
P Formandskonferencen for 14 dage siden lagde hr . Prodi netop vgt p , at EU skal arbejde for , at Tyrkiet overholder Kbenhavns-kriterierne , og han sagde , at EU br indlede en tttere politisk dialog med Tyrkiet .
Jeg ser Socrates og Ungdom for Europa som naturlige led i denne tttere politiske dialog . En dialog , som vil have stor betydning for udviklingen af demokratiet i Tyrkiet .
I et demokratisk samfund skal lovgivningen og institutionerne selvsagt vre demokratiske , men for at de kan blive det , s m borgerne i landet tnke og handle som demokrater .
Det nr man ikke til pr. automatik .
Det kan vi lse om i Europas historie .
Kontakt og udveksling med demokratiske lande , isr mellem unge , giver den bedste grobund for demokrati i lande , som ikke har egentlige demokratiske traditioner .
Ungdom for Europa og Socrates ger unge studerendes muligheder for udveksling og mobilitet , ligesom de bidrager til en hjnelse af uddannelsesniveauet .
Programmerne vil fremme demokratiseringsprocessen i Tyrkiet og gres deres til , at landet med tiden kan blive forankret i vores samarbejde .
<P>
Hr. formand , alle demokratiske parlamentarikere br kunne stemme for denne indstilling ..
<SPEAKER ID=209 LANGUAGE="IT" NAME="Musumeci">
Hr. formand , fru kommissr , rede kolleger , den italienske delegation fra Den Nationale Alliance gr helt ind for at medtage Tyrkiet blandt de lande , der fr gavn af programmerne Ungdom for Europa og Sokrates .
Det er ikke kun for at sttte kulturen - det er ogs en klar politisk vurdering , der ikke mindst udspringer af bevidstheden om , at vores dialogpartner er en stat , nemlig Tyrkiet , der stadig er langt fra en fuldstndig overholdelse af menneskerettighederne og de principper om frihed og demokrati , som Den Europiske Union bygger p .
Det er netop derfor , at vi skal tilskynde og opfordre til , at dette lands unge til fulde inddrages i en sund mobilitets- og udvekslingspolitik med de unge europere .
<P>
De unge har altid vret de frste til at opfatte et folks bekymring for det nye , for forandringer og for tilvkst , ogs kulturel tilvkst .
De unge er meget effektive til at videregive nogle sunde og demokratisk prgede vrdier .
Det var sledes fornuftigt af Europa-Parlamentet , at det allerede under frstebehandlingen - og her vil jeg gerne takke ordfreren , hr . Gargani - gik ind for at give Tyrkiet mulighed for at deltage i den udveksling , der tages hjde for i de to programmer .
Hvis man afviste denne mulighed , ville det i vrigt betyde , at dette middelhavsland ville st endnu mere isoleret i forhold til Europa , der tvrtimod br forsge at n frem til en dialog , navnlig med dem , der - som i dette tilflde de unge - ikke m betale prisen for et ansvar , der ikke er deres eget , men en regerings , som vi stadig har vores forbehold over for .
<P>
At give Tyrkiet mulighed for at f adgang til programmerne Sokrates og Ungdom for Europa betyder sledes ikke , at vi gr en stat legitim , som endnu ikke er kommet med nogle konkrete beviser p , at den overholder minoriteternes rettigheder , men det bidrager til at hjlpe disse unge med at fremme den langsomme og vanskelige proces .
<SPEAKER ID=210 LANGUAGE="FR" NAME="Ries">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , udvidelsen af programmet Sokrates og Ungdom for Europa er et klart signal fra Unionen til Tyrkiet , til dem , der i Tyrkiet har lyst til og behov for EU . Dette program sigter p ungdommen , og det er der god grund til .
Ungdommen er den saft og kraft , der til slut vil vande hele tret . Det er gennem den , det vil lykkes for demokratiet og menneskerettighederne at sl rdder i dette land .
Derudover er det ndvendigt , at den tyrkiske ungdom , der vil slutte sig til os , bliver reprsentativ .
<P>
Nu er det alts op til Kommissionen - og her regner vi med Dem , fru Reding - at udvise den allerstrste rvgenhed for at sikre , at samtlige unge tyrkere uanset kn eller etnisk tilhrsforhold fr mulighed for at modtage sttte under dette program .
Indholdet , hvis ikke ordlyden , i vores ndringsforslag 5 , er blevet taget med af Rdet .
Det plgger klart og tydeligt at respektere minoriteternes ret .
<P>
Det er umuligt eller under alle omstndigheder meget vanskeligt at g ind i denne forhandling uden at nvne Tyrkiets eventuelle optagelse i Unionen .
Tyrkiet er en associeret stat , og af en sdan krves der mere , meget mere .
Tyrkiet har isr , men ikke udelukkende , ved sin mangel p fleksibilitet i behandlingen af det kurdiske sprgsml sendt et meget drligt signal til EU .
Ankara er stadig meget langt fra Kbenhavn-kriterierne .
Med dette program satser vi i dag p landets ungdom , og det bliver op til den at fungere som bindeled .
<SPEAKER ID=211 NAME="Reding">
Hr. formand , jeg har lyttet opmrksomt til parlamentsmedlemmernes holdningstilkendegivelser .
Kommissionen er overbevist om , at Tyrkiets deltagelse i programmer , der frem for alt angr unge , udvekslings- og mdeprogrammer , der styrker det borgerlige samfund , demokratiet og respekten for menneskerettighederne , vil fremme afspndingen og forstelsen mellem befolkningerne og kulturerne .
<P>
Under frstebehandlingen gik Kommissionen ind for de ndringsforslag , Kulturudvalget stillede , og jeg takker dets ordfrer herfor , idet disse tilskynder til at ivrkstte forberedende aktiviteter .
De tyrkiske strukturer , der skal forvalte den nye generation af programmerne Sokrates og Ungdom for Europa kan ikke starte deres arbejde uden forudgende uddannelse eller teknisk bistand .
Det er endvidere klart , at vi ikke vil foretage en eliteudvlgelse , men i stedet hjlpe den del af det borgerlige samfund , der har det strste behov , herunder , fru Ries , minoriteterne .
<P>
Selvom beslutningerne om at gre Tyrkiet til modtagerland inden for de aktuelle forslag ikke umiddelbart giver landet mulighed for at deltage effektivt i programmerne , gr de det muligt for EU at sende et positivt signal til det borgerlige tyrkiske samfund samt endnu en gang at give udtryk for sin vilje til at udvikle et sektorielt samarbejde med Tyrkiet .
<P>
De har ret , hvis Tyrkiet ndrer sig , sker det via landets ungdom , og fordi dets ungdom har ndret sig .
<SPEAKER ID=212 NAME="Formanden">
Tak , fru kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 10 .
<P>
( Mdet hvet kl . 20.10 )
