<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen fra foregende mde
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="EN" NAME="Howitt">
Hr. formand , selvom jeg fuldt ud respekterer karakteren af det hjtidelige mde i dag , nsker jeg p egne og flere andre parlamentsmedlemmers vegne at fremstte en bemrkning til forretningsordenens artikel 19 vedrrende menneskerettighederne , idet den colombianske prsidents besg i dag er begrnset til hans tale i Parlamentet indtil en formel middag med lederne af de politiske grupper .
<P>
I betragtning af at den offentlige forsvarer for den colombianske regering rapporterer om en massakre for hver dag i r , og at kommissionen af colombianske jurister bidrager med 78 % til de paramilitre enheder med de officielle colombianske styrkers vidende , vil De s , som formand for Parlamentet , i Deres fortrolige drftelser sikre , at I kommer ind p sprgsmlet om respekten for menneskerettighederne ?
Vil De isr sprge , hvornr man gennemfrer den lov , der blev vedtaget i juni i r , og som krver , at de forbrydelser , som det colombianske militr begr mod borgerne , overfres til civilretten ?
Vil De sprge , hvorfor tilflde af tvungen forsvinden , henrettelse uden rettergang og seksuelt misbrug ikke er medtaget i loven ?
Vil De finde en passende mde at informere Parlamentet herom ?
<P>
Jeg anmoder om dette i en nd af p hinanden flgende beslutninger om menneskerettigheder i Colombia , som Europa-Parlamentet har vedtaget til sttte for de tapre menneskerettighedsforkmpere , der arbejder under trusler om vold og mord .
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Howitt .
Naturligvis vil bde Prsidiet og formndene forelgge Parlamentets holdning i overensstemmelse med dets traditionelle beslutninger i s henseende .
De vil blive orienteret om resultatet af disse kontakter .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<CHAPTER ID=2>
EF- og EKSF-budget 2000
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A5-0030 / 1999 af Bourlanges for Budgetudvalget om forslag til Den Europiske Unions almindelige budget for regnskabsret 2000 : Sektion III - Kommissionen ( C5-0300 / 1999 ) ;
<P>
A5-0031 / 1999 af Virrankoski for Budgetudvalget om forslag til De Europiske Fllesskabers almindelige budget for regnskabsret 2000 ( C5-0300 / 99 )
<P>
Sektion I , Europa-Parlamentet - Bilag : Ombudsmand
<P>
Sektion II , Rdet
<P>
Sektion IV , Domstolen
<P>
Sektion V , Revisionsretten
<P>
Sektion VI , Det konomiske og Sociale Udvalg - Regionsudvalget ;
<P>
A5-0032 / 1999 af Pittella for Budgetudvalget om forslag til EKSF ' s aktionsbudget for 2000 ( SEK ( 1999 ) 803 - C5-0017 / 99 - 1999 / 2072 ( BUD ) ) .
<SPEAKER ID=5 NAME="Bourlanges">
Hr. formand , kre kolleger , De forstr nok , at jeg anser det for en stor re at tage ordet i dag .
Det er nu 10 r siden , jeg blev medlem af Europa-Parlamentet , og jeg har aldrig tidligere haft lejlighed til at tale i 15 minutter . I betragtning af mit temperament har dette vret en kilde til mange frustrationer , som jeg i dag kan se en ende p !
<P>
Jeg vil gerne sige , hr. formand , fru formand for Rdet , fru kommissr , kre kolleger , at det er en besynderlig opgave at udarbejde Den Europiske Unions budget .
<P>
Hvad er det egentlig for et mrkeligt budget , der er baseret p princippet om , at budgetmyndigheden og Parlamentet vedtager udgifterne , men ikke indtgterne ?
Hvordan kan det vre , at man opdeler udgifterne i to fastsatte budgetkategorier , nemlig de obligatoriske udgifter , der afgres af en myndighed - Rdet - og de ikkeobligatoriske udgifter , der afgres af Parlamentet ?
Dette er tydeligvis en absurd skelnen .
Hvad er iden med dette budget , hvor budgetmyndigheden i s hj grad er bundet af lovtekster , at visse tal og visse belb i lovteksterne og programmerne er s hmmende , at de nrmest reducerer budgetproceduren til en samling beslutninger , der allerede er udfrt ?
<P>
Situationen er sledes mildest talt besynderlig .
Men det er endnu mrkeligere at udarbejde et budget inden for rammerne af den interinstitutionelle aftale og vores budgetoverslag .
Sledes arbejder vi inden for rammerne af finansielle overslag , der er fastsat i Berlin .
Men den planlgning , som fandt sted , var fra begyndelsen ret besynderlig isr p grund af varigheden - at planlgge for syv r p et to dage langt mde i Rdet er mske en smule risikabelt - og uprcis med hensyn til belbene .
Vi kan i dag konstatere , at uanset hvordan vi ser p behovene , mangler der sammenhng mellem budgetoverslagene og virkelighedens behov .
<P>
I kategori 1 , " landbrugsudgifter , markedssttte " , befinder vi os allerede ved margenens yderste grnse .
Kategori 4 , " eksterne aktioner " - vi vender tilbage til dette - eksploderer i bogstaveligste forstand .
Med hensyn til kategori 5 ved vi ikke , hvor meget den administrative reform af Kommissionen vil koste , men det er med stor bekymring , at vi aner , at der vil opst et problem i forbindelse med pensioner , uden at der er afsat tilsvarende udgifter . Og i kategori 7 , der omhandler frtiltrdelsesaktionerne , kan man ikke sige , at nsket om en hurtigere og mere omfattende udvidelse har frt til vedtagne bevillinger .
Situationen for lande som Cypern og Malta er allerede usikker .
S budgetplanlgningen var usikker , men ligeledes meget svr for Europa-Parlamentet , fordi vi for frste gang arbejder inden for rammer , hvor vi har opnet , kre kolleger , mindre fleksibilitet til gengld for - ikke flere penge , som tidligere - men frre penge .
Situationen er derfor paradoksal .
<P>
Det hele bliver direkte surrealistisk med hensyn til budgetr 2000 , for her stder Den Europiske Union p en veritabel selvmodsigelse .
P den ene side skaber Amsterdam-traktaten og indfrelsen af den flles mnt nye opgaver , men p den anden side medfrer den planlagte udvidelse rent faktisk strre finansielle behov .
Endelig skaber det stadig tungere ansvar , der hviler p Den Europiske Union , navnlig i forbindelse med Kosovo , ogs spndinger og et meget strre pres p budgettet .
Over for denne situation fr vi at vide fra institutionerne og navnlig fra Rdet - gad vide , hvad Kommissionen vil gre i sidste ende - at man vil finansiere flere politikker med flere partnere og lse strre opgaver med frre penge .
Jeg understreger , hr. formand , at dette er et paradoks - en selvmodsigelse - som Europa-Parlamentet ikke vil acceptere .
<P>
Sdan er rammerne for den situation , vi befinder os i .
I forbindelse med budgettet for 2000 findes selvflgelig bde det paradoks , som jeg netop har omtalt - hvordan man finansierer mere med frre penge - men ogs , hber jeg , en forkastelse fra Europa-Parlamentets side af dette paradoks .
Hvordan forsger institutionerne at lse paradokset ?
Ja , med to meget simple , men ogs forkastelige metoder .
Den frste bestr i at skre i udgifterne og den anden i at ofre de traditionelle prioriteter til fordel for nye .
Budgetforslaget , som Rdet har fremlagt for os , og som vi henter inspiration fra , forekommer mig meget bekymrende set ud fra dette synspunkt .
Nr jeg taler om at nedstte udgifterne , tnker jeg f.eks. p udgifterne i kategori 1 , som man har foreslet nedskringer for .
Kommissionen var allerede p vildspor , og det fortryder den mske en smule i dag ?
Man foreslr os rent faktisk linere nedskringer , som ikke str ml med virkeligheden .
Det samme er gldende for betalingerne .
Med hensyn til strukturfondene har vi behov for betragtelige betalinger , der p en gang skyldes gennemfrelsen af Agenda 2000 , men ogs fortiden , som vejer tungt p budgettet .
Sledes hres et sidste klagesuk fra de programmer , der aldrig blev gennemfrt , og som nu afgr ved dden - som nu udlber .
<P>
Alt dette indebrer betragtelige indsatser med hensyn til betaling , og p dette punkt flger Rdet hverken os eller Kommissionen , men foreslr en nedskring , der er helt utilstedelig i forhold til det forelbige forslag til tillgsbudget .
<P>
Kommissionen , som har udvist en vis ubeslutsomhed med hensyn til dette sprgsml i lbet af de sidste mneder , er tilsyneladende nu kommet til fornuft , og det er vi lykkelige over .
Sledes har vi nu en nedvurdering af udgifter og bevillinger i forbindelse med det egentlige behov og kommende behov .
Det samme glder for udgifterne i kategori 5 .
<P>
P samme tid ofrer man , og dette er utilstedeligt , tidligere og nuvrende prioriteter til fordel for fremtidige .
Jeg mener , at dette er en alvorlig sag .
I kategori 4 foreslr Rdet os noget helt uacceptabelt , nemlig at foretage linere nedskringer uden nogen begrundelse .
Jeg understreger , at vi meget vel forstr , at der skal foretages nedskringer , men kun p betingelse af , at de i det mindste er velbegrundede , og det er ikke tilfldet .
Vi har fet at vide , at vi skal finansiere Kosovo , Marokko , Timor , Tyrkiet .
Timor og Tyrkiet er endnu ikke med i budgetudkastet , men de vil vre at finde senere .
Vi fr at vide , at vi skal finansiere dette , og til gengld vil man skre i de traditionelle udgifter til udviklingsbevillinger til Afrika , Asien og Latinamerika .
Europa-Parlamentet siger nej .
Vi vil ikke acceptere , at Kosovo skal betales af Afrika , Latinamerika og Asien , af alle undtagen Europa .
Dette er uacceptabelt .
<P>
<P>
Mere generelt mener vi , at det er en alvorlig sag , nr Rdet indgr fremtidige forpligtelser af denne type , for - og her m vi ikke tage fejl - vi br i forbindelse med strukturen vedkende os vores nye ansvar .
Vi kan ikke regne med , at Balkanlandene betaler strukturelt og varigt f.eks. gennem udvidelsen .
Nej , det vil ikke vre en lsning . Man kan ikke tvinge stedssterens fod ned i Askepots sko .
Dette er ikke muligt .
Man m udvide efter de behov , der skal dkkes .
<P>
Dette er situationen , som vi ser den .
Vi afventer Kommissionens udtalelse p dette punkt .
I Kommissionens forelbige forslag til tillgsbudget tages et vist antal udgifter tydeligvis ikke i betragtning , men det var meget klart .
Det drejer sig nu om , hvorvidt Kommissionen vil forsvare det .
Jeg advarer Dem , fru kommissr , mod et forslag , der i vsentlig grad skal reducere Deres eget forelbige forslag til tillgsbudget , for det ville vre alvorligt , hvis Kommissionen ikke engang kan forsvare sin egen politik .
S ville vi st i en endnu mere paradoksal situation , som jeg ville vre parat til at udnytte ved at ophje Europa-Parlamentet til forsvarer for Kommissionens budgetudkast og erstatte Kommissionen som vogter af de overordnede politikker , der besluttes inden for Den Europiske Union .
Jeg advarer Dem p dette punkt .
Dette ville vre en alvorlig sag .
<P>
Hvordan reagerer Europa-Parlamentet ?
Europa-Parlamentet reagerer meget enkelt .
Det forkaster denne holdning .
Det mener , at man skal leve op til de nye prioriteter .
Der findes isr to .
Frst og fremmest drejer det sig p administrativt niveau om at erkende konsekvenserne af den institutionelle krise , vi oplevede sidste vinter .
Dette omfatter en aktiv sttte til og endda en aktiv anmodning om en administrativ reform , der skal fremsendes til Kommissionen .
Samtlige bestemmelser , der glder for Kontoret for Teknisk Bistand , sigter mod dette , ligesom alle bevillinger til OLAF .
Opfordringen om en oprettelse af et nyt administrativt instrument , en slags kontor for gennemfrelse eller en decentraliseret gennemfrelsesenhed opfylder et reelt behov .
Vi har taget kontakt til Kommissionen , og dette har tilsyneladende bret frugt .
Vi forventer , at der handles , efter at vi har hrt udtalelserne .
<P>
P det internationale plan er vores anden prioritet faktisk at finansiere de store prioriteter p en eller anden mde : Kosovo med 500 millioner , aftalen om Marokko med 125 millioner , programmerne for Tyrkiet og for Timor med henholdsvis 50 og 30 millioner .
Vi har vedtaget et ndringsforslag i denne henseende , som er et udtryk for et strkt politisk engagement fra Europa-Parlamentets side , selvom vi stemte om det under kategori 4 , hvilket vil sige , at det ikke i dag har status som ndringsforslag , men det er Europa-Parlamentets pligt at vedtage disse bevillinger i forbindelse med andenbehandlingen , navnlig hvad angr aftalen om Marokko , som er en politisk prioritet for Europa-Parlamentet .
<P>
Den anden foranstaltning , der blev vedtaget af Europa-Parlamentet , er , at man ikke vil ofre de traditionelle prioriteter .
Derfor har vi massivt afvist alle de linere nedskringer , der er foreslet af Rdet , og det er vores opfattelse , at vi m imdekomme behovene med hensyn til planlgning , udvikling , international udvikling , sociale aktioner og miljpolitik .
Vi m med gpmod acceptere disse udgifter , og vi kan ikke acceptere , at de ofres .
<P>
Jeg udelod lige fr et vigtigt punkt , nemlig forskning inden for rammerne af en administrativ reform .
Vi forventer skriftligt at konkretisere og formalisere den aftale , som er ved at blive udarbejdet mellem Kommissionen og Europa-Parlamentet for at sikre en bedre budgetmssig anvendelse af bevillingerne i denne undersektion .
<P>
S vi vil alts imdekomme de nye prioriteter , og vi vil ikke ofre de traditionelle prioriteter .
Dette indebrer , og det er heri problemet ligger , at vi for det tredje fuldt ud respekterer bestemmelserne i den interinstitutionelle aftale , men p en dynamisk mde .
Vi respekterer denne aftale .
Vi respekterer lofterne for alle kategorierne , og vi tillader endda med hensyn til nogle af dem - som kategori 1b , " Udvikling af Landdistrikter " - vsentlige margener .
Men vi nsker en dynamisk fortolkning , der er i overensstemmelse med det , der bliver sagt , og navnlig vil vi have en vedvarende - og ikke en rlig - strukturel ndring af kategori 4 .
Der er nye udgifter , der skal dkkes .
Disse udgifter er ikke rlige , de er vedvarende .
Det er ndvendigt , at dette ses gennem en klar forgelse af de pgldende bevillinger i sektion 4 for hele perioden og ikke kun for budgettet for 2000 .
Det drejer sig om et krav fra Europa-Parlamentet , og jeg nsker , at Kommissionen og Rdet tager dette i betragtning .
<P>
Hvordan klarer vi os gennem dette ?
Rdet har tid til overvejelse og til at vlge midlerne .
Tid til overvejelse eftersom vi mdes den 25. november , p Sankt Katrines dag , og da alle trer slr rdder , s hber jeg , at ogs budgettret vil sl rdder .
Med hensyn til valg af midler er det op til Dem , fru formand , og Deres kolleger , eftersom jeg er klar over , at De desvrre ikke kan alt , at vlge mellem to metoder : En ndring af de finansielle overslag i kategori 4 , som vil gre det muligt at vedtage budgettet og imdekomme de nye prioriteter i overensstemmelse med de forpligtelser , der er indget ved forhandlingen af denne aftale .
Hvis De ikke vil g i denne retning , vil det s vre op til Europa-Parlamentet at genforhandle den strenge gennemfrelse af artikel 272 i traktaten og tildele sig selv midler - og det kan det gre - bde i forbindelse med indgelse af forpligtelser og med hensyn til betaling , til at vedtage disse bevillinger i overensstemmelse med Den Europiske Unions politiske forpligtelser og i henhold til traktaten .
Fru formand , det er op til Dem .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=6 NAME="Virrankoski">
Hr. formand , EU ' s budget for r 2000 , som nu er til behandling : De andre sektioner flger den disciplinre linje , der har vundet hvd i de senere r .
De andre institutioners ( andre end Kommissionens og Rdets ) budgetter for r 2000 vil vre p 1.286.000.000 EUR .
Forgelsen er p 44 millioner EUR eller 3,5 % .
Det rderum , det vil sige , den marginal , der er beregnet for udgiftsomrde 5 , er p 135 millioner EUR .
<P>
Det mest tungtvejende punkt i dette budgetforslag er lejeudgifter- og istandsttelseslsninger for institutionernes arbejdssteder .
Det er meningen , at Det konomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget skal flytte til de lokaler , Parlamentet har forladt i Belliard-bygning I og II , som frst skal istandsttes .
Den flles organisation for disse udvalg bliver indkvarteret i Bertha von Suttner-bygningen , den tidligere Montoyer-bygning .
De lokaler , man hidtil har lejet , opgives .
En succesrig gennemfrelse af bygningsarrangementerne forudstter dog et smidigt samarbejde .
<P>
I budgetforslaget er der forudset nye stillinger bde til Parlamentet og i Det konomiske og Sociale Udvalg , for at man kan effektivisere forvaltningen af bygningerne .
Forudstningen for en behrig forvaltning er dog for begge parters vedkommende , bde for Parlamentets og for Det konomiske og Sociale Udvalg , en klar arbejdsdeling og en prcisering af ansvaret bde institutionerne imellem og for de involverede personer .
Denne ansvarsdeling m vre en forudstning for , at projektet kan lykkes .
Til bygningerne hrer ogs de dobbeltreserver , som stadig er med i budgettet .
Under Parlamentets udgifter er der opfrt en reserve p 7,4 millioner EUR til lejeudgifter til Belliard-bygningen , fordi der stadig er uklarhed omkring lejeaftalen mellem ejeren og Det konomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget .
Hvis lejeaftalen kan indgs inden rsskiftet , reduceres Parlamentets budget med det nvnte belb . Europa-Parlamentets budget udgr for jeblikket 20,11 % af udgiftsomrde 5 , mens det loft , Parlamentet selv har fastsat , er p 20 % .
<P>
Der er to grunde til , at loftet er blevet overskredet .
Den frste er den nvnte dobbeltbudgettering af leje .
Den anden grund er reserven til medlemmernes statut .
I budgettet for Parlamentet har man allerede i sommer godkendt en reserve p EUR 60 millioner til lnudgifter i forbindelse med medlemmernes statut .
Parlamentet har krvet , at medlemmernes ln skal betales ud af Parlamentets midler , og Rdet har ogs stttet dette initiativ .
Da medlemslandene i jeblikket selv betaler parlamentsmedlemmernes ln , er der sledes tale om en overflytning af udgifter fra medlemslandene til Den Europiske Union .
Det er ganske naturligt at forudstte , at en ny udgiftspost som denne , der samtidig ville betyde en reduktion af medlemslandenes udgifter , ikke kan indpasses under det tidligere godkendte udgiftsloft .
Hvis man tager hensyn til disse to udgiftsposter , ville Parlamentets andel af udgiftsomrde 5 vre p 18,97 % , det vil sige , at budgetdisciplinen p udmrket vis ville vre overholdt .
<P>
Det andet tungtvejende punkt i dette budgetforslag er styrkelsen af EU-Domstolens kraftressourcer , hvilket srligt kommer til udtryk ved en forbedring af forudstningerne for oversttelsesarbejdet .
I overensstemmelse med Rdets forslag har Budgetudvalget foreslet at oprette hele 30 nye overstterstillinger samt at afstte en betydelig bevilling til aflnning af freelanceoversttere .
Da der ogs er foreslet bevillinger til forget automatisering af kontorerne , fr Domstolen en klar styrkelse af sine kraftressourcer .
Herefter er det forventeligt , at Domstolen bedre kan overkomme sin arbejdsmngde , at antallet at uoversatte tekster vil mindskes , og at den bedre vil kunne tjene medlemslandene , borgerne og virksomhederne med fortolkning af aftaler iflge europisk ret .
Parlamentet har bde ret og pligt til at betinge , at der affdes klare resultater .
<P>
I forbindelse med dette rs budgetbehandling er der opstet et klarere behov for at bevge sig i retning af en budgettering baseret p aktiviteter , activity based budgeting .
Institutionerne har meget personale , og det er en fordel for alle , at man anvender det effektivt .
Alligevel giver den nuvrende administrationsmodel grund til spekulation .
Institutionerne virker bemrkelsesvrdigt interesserede i at f defineret de nye behov og f udformet en arbejdsgang , som er baseret p de voksende personalebehov .
Parlamentet har som beslutningsdygtig myndighed meget svrt ved at dykke ned i sine egne 4.000 ansattes organisationsdiagram og tage stilling til , hvilke opgaver man har brug for nye poster til .
<P>
I hvert af medlemslandene har man fet gennemfrt imponerende omorganiseringer af embedsstrukturen .
Arbejdsopgaver er blevet omfordelt , det samme glder arbejdsomrder og personale .
Sledes er oprettelsen af nye stillinger i mange tilflde flyttet helt bort fra budgetmyndighederne .
Budgetmyndighederne tildeler blot institutionerne bevillinger .
Herved opnr man to fordele .
For det frste ses hele institutionens arbejde som en helhed , hvor der er mindre fare for , at man forvilder sig ud i enkelthederne .
Institutionens arbejde kan bedmmes klarest p grundlag af dens resultater , og sledes kan man bedre lede den .
For det andet giver en helhedsbetonet budgettering ogs mulighed for en klarere fordeling og en forgelse af det personlige ansvar .
Denne procedure ansporer til et bedre og mere effektivt arbejde , da enhver kan sge og aftale mere effektive metoder og anvende besparende kraftressourcer der , hvor behovet er strst .
Inden for rammerne af den Europiske Union er det p hje tid at g over til aktivitetsbaseret budgettering , en resultatansvarlig ledelse , en uddelegering af magt og ansvar nedad i hierarkiet samt et mere klart personligt ansvar .
Man m forudstte , at ledere og formnd ptager sig et klart ansvar for deres resultatomrde , dets udvikling og forbedring .
<P>
Til sidst vil jeg gerne takke alle de personer , som har hjulpet mig i mit arbejde med at forberede betnkningen .
Specielt vil jeg takke ordfreren for Budgetudvalget Terence Wynn , som p mange mder har stttet mit arbejde svel i praksis under forhandlinger og p budgetudvalgsmder som i personlige samtaler .
Ligeledes vil jeg takke ordfrer Jean-Louis Bourlanges , med hvem jeg har haft et nrt og kontinuerligt samarbejde .
Videre vil jeg takke alle koordinatorerne , specielt Det Europiske Folkepartis Reimer Bge og Det Europiske Socialdemokratiske Partis Ralf Walter , med hvem jeg har haft et opbyggeligt , sagligt og gte samarbejde .
Ligeledes vil jeg takke min egen gruppe for dens uforbeholdne sttte af forskellig art samt alle de sekretrer og ansatte , som har vret involveret i sagen .
<SPEAKER ID=7 NAME="Pittella">
Hr. formand , Det Europiske Kul- og Stlfllesskab var som bekendt det frste institutionelle grundlag , som den europiske opbygning gradvist blev bygget op omkring , og den sikrede i disse r et vsentligt bidrag til systemet med kul- og stlvirksomhederne , bde med hensyn til de sociale sttteforanstaltninger og med hensyn til forskningen .
EKSF-traktatens snarlige udlb , der er fastlagt til r 2002 , stiller Parlamentet over for nogle vigtige valg .
Hvordan skal traktatens afsluttende fase administreres set ud fra et budgetmssigt synspunkt ?
Vil man ogs efter r 2002 kunne sikre en tilstrkkelig hensyntagen til sektorens virksomheder og ansatte ?
Hvilke overgangsaktioner kan man forestille sig mellem EKSF-budgettet og Unionens almindelige budget , med det forml at lette overgangen til de nye procedurer for adgang til finansieringerne for de potentielle stttemodtagere ?
Budgetudvalget opfordrer Parlamentet til at besvare disse tre sprgsml p en klar mde , hvor dets privilegier respekteres , og med nsket om - gennem en dialog med Rdet og Kommissionen , som vi hber bliver positiv - at fremme udnyttelsen af den erfaring , man hidtil har haft med traktaten .
<P>
Budgetudvalget foreslr enstemmigt - og jeg vil gerne takke alle kollegerne , lige fra formanden til alle gruppernes reprsentanter , for det enstemmige bidrag , de har givet - flgende retningslinjer :
<P>
1. at genopfre belbene for budgettet for 1999 ;
<P>
2. at omfordele bevillingerne til de to sektorer - kul- og stlsektoren - p grundlag af behovene og navnlig ved at ge sttten til sociale tiltag inden for kulsektoren og ved at ge forskningsmidlerne inden for stlsektoren ;
<P>
3. at anmode om , at der bevilges yderligere midler med henblik p finansieringen af aktioner til gavn for sundheden og sikkerheden i minerne inden for kulsektoren og med henblik p at sikre udviklingen af rene teknologier og produkter med stor mervrdi inden for jern- og stlsektoren ;
<P>
4. med henblik p udvidelsen at anmode om , at en del af finansieringerne under Phare-programmet sttes af til aktiviteter i tilknytning til kul- og stlsektoren i ansgerlandene ;
<P>
5. kraftigt at gentage anmodningen om en reduktion af de administrative udgifter , som stadig ligger p samme belb som for 19 r siden , og som helt benlyst er ude af proportion med de aktuelle behov , og at foretage en opgrelse over de reelle behov , nr det glder de menneskelige ressourcer , set i relation til Unionens nuvrende og kommende politiske prioriteringer p dette omrde ;
<P>
6. at insistere p , at forskningsfonden for kul- og stlsektoren , som renterne fra de regnskabsmssigt konstaterede reserver og henlggelser bliver overfrt til , bliver administreret af et srligt organ , hvad enten det er en stiftelse eller et agentur , i overensstemmelse med det nske , Parlamentet allerede har givet udtryk for , og for at srge for en vis synlighed i aktiviteterne til fordel for kul- og stlsektoren samt for at sikre industriens og de ansattes reprsentanter en fuldstndig inddragelse i denne fonds anvendelse og tilrettelggelse ;
<P>
7. at sl fast , at EKSF-formuens overfrsel til det almindelige budget vil indebre en opfrelse af indtgts- og udgiftsposter og sledes krve en teknisk tilpasning af de gldende finansielle overslag ;
<P>
8. at tage hjde for nogle overgangspilotprojekter mellem EKSF-budgettet og det almindelige budget med det forml at lette overgangen mellem EKSF-finansierede aktiviteter og Unionens programmer , navnlig med hensyn til strukturfondene og forskningen .
Den udvende magt skal overvejende lgge vgt p de aktioner , hvor man endnu ikke har planlagt nogen passende instrumenter p fllesskabsplan .
<P>
P baggrund af denne samlede indfaldsvinkel , hr. formand , rede kolleger , vil jeg tillade mig at bede Parlamentet om at afgive sin stemme p en s bred og enig mde som muligt .
Det ville uden tvivl give vores beslutninger strre styrke .
<SPEAKER ID=8 NAME="Siimes">
Hr. formand , rede medlemmer af Europa-Parlamentet , behandlingen af budgettet for r 2000 er net langt videre , siden jeg fremlagde Rdets budgetforslag her i Parlamentet den 14. september .
I dag har jeg hrt enkeltsynspunkter og argumenter vedrrende indholdet af budgettet for r 2000 specielt fra Europa-Parlamentet .
Unionens ressourcebehov lader til at vre yderst mangfoldige , og ogs mere centrale sprgsml begynder s smt at afklares .
Med den nye triologpraksis har vi formet at forhndsbehandle mange af de mere centrale problemer i en positiv nd .
De indlg , der har vret , viser ogs klart , hvilket omrde der burde veje tungest i budgettet for r 2000 .
Srligt betones i omrde 4 - foranstaltninger udadtil - diverse aktuelle initiativer , som forudstter flles lsninger fra de budgetansvarlige .
<P>
Jeg vil indlede mit frste lngerevarende indlg p flles plan med at tale om budgettet , og sidst i mit indlg vender jeg tilbage til Kosovo-sprgsmlet , det vil sige sprgsmlet om omrde 4 .
Frst vil jeg kommentere de obligatoriske landbrugsudgifter , det vil sige undergruppe B1 .
Rdets indstilling er , at man i Kommissionens forslag overvurderer behovet i r 2000 .
Derfor har Rdet formindsket dette punkt med EUR 375 millioner i sit eget forslag .
Kommissionens overvurdering har vret generel for hele 1990 ' erne .
Det viser ogs tallene for i r .
Det samme kan man konkludere om undergruppe B1 - udviklingsinitiativer for landdistrikterne .
I sprgsmlet om strukturforanstaltninger intensiveres forskellene mellem Rdet og Parlamentet p to omrder : for det frste strrelsen p forudbetalingerne til nye strukturforanstaltninger og for det andet tidsplanen for udfrelsen af gamle ubetalte forpligtelser .
Jeg bemrker , at begge ting er rent tekniske .
Bestemmelsen af en forudbetaling p 3,5 % i stedet for de 4 % , som Kommissionen foreslr , krver ingen ndringer i bestemmelserne .
Det pvirker heller ikke p nogen mde de nye strukturfondsmidler fra medlemslandene i rene 2000-2001 .
Hvad angr de gamle ubetalte forpligtelser er det tilstrkkeligt at tage Kommissionens nye , netop offentliggjorte driftsinformationer med i betragtning .
Desuden er der grund til at bemrke , at det betalingsniveau , Kommissionen allerede har foreslet p 48 % , klart er over de 45 % , den selv vedtog p Det Europiske Rds mde i Berlin .
<P>
I den interne politik er der mange programmer , som bedst kan behandles ved den flles beslutningsprocedure .
Det er vigtigt , at de budgetansvarlige respekterer de udgiftslofter , som er vedtaget gennem interinstitutionelle aftaler .
Dette forudstter et stadig mere effektivt koordineringsarbejde .
<P>
Der er et betydeligt pres p en udvikling af Unionens administration .
Den nye Kommission har lovet at komme med sin redegrelse for udviklingen i administrationen i april 2000 .
Vi kan godt vre enige om , at vi frst p grundlag af Kommissionens fremlagte synspunkter kan foretage en helhedsbedmmelse af personalebehovene .
Ved ivrksttelsen af OLAF ' s arbejde m man lgge vgt p de kvalitative trk .
Parlamentet har betonet sprgsmlet om pensionsfonden . I dette sprgsml m vi ogs afvente Kommissionens udtmmende forklaring om bl.a. reformen af personaleforskrifterne og andre konkrete forslag .
I den skaldte " KFB " sag , det vil sige i sprgsmlet om Kontoret for Teknisk Bistand , er man mske endnu ikke parat til at gennemfre en s arbejdskrvende ndring i budgettet for r 2000 , som Parlamentet foreslr .
<P>
Finansieringen af arbejdet i Kosovo og i andre udenrigsforbindelser er en udfordring for Unionen bde i forbindelse med budgetproceduren og finansieringen .
Det m bemrkes , at Kosovo-omrdets umiddelbare finansieringsbehov m anses for stort set at vre dkket .
Dette blev konstateret p den frste donorkonference i juli .
De budgetansvarlige m nu blot afvente de endelige behovsanalyser , som vi , s vidt jeg har forstet , sandsynligvis frst modtager til nste r .
Rdet har p sin side forpligtet sig til at tage sig af bevillingsbehovet forrsaget af jordsklvet i Tyrkiet ved at sikre EIB-lnene , den makrofinansielle bistand og de midler , der er afsat til Meda-programmet .
Sledes behver man mske ikke en srskilt Tyrkiet-bevilling .
For sttimors vedkommende er der allerede kanaliseret hjlp via ECHO .
Donorkonferencen for sttimor afholdes i marts , hvorfor den nrmere bedmmelse af situationen frst viser sig senere .
<P>
Som jeg allerede tidligere har nvnt , er Kosovo blevet det vigtigste hovedomrde i budgetproceduren for r 2000 .
Rdet har derfor henvist til fleksibiliteten i dets egne procedurer , som gjorde det i stand til i sit budgetforslag at allokere nye bevillinger til genopbygningen i Kosovo .
Det kunne se ud til at vre p sin plads at allokere yderligere bevillinger til humanitr hjlp til Kosovo , specielt fordi et stort antal flygtninge allerede er vendt tilbage til Kosovo , og fordi den humanitre hjlp i Kosovo til en vis grad ser ud til at vre det frste skridt i retning af genopbygningen , det frste skridt , hvor man i hvert fald giver folk tag over hovedet til vinter .
Hvad angr kontingentbestemte nedsttelser af de tildelte bevillinger til de vrige budgetpunkter , som berrer de finansielle overslag for omrde 4 - foranstaltninger udadtil - forebygger man forhastede beslutninger ved at kontrollere maksimumsbelbet for dette omrde , for som sagt har man endnu ikke foretaget evalueringerne af de egentlige behov i forbindelse med genopbygningen .
<P>
Med hensyn til den bekymring , Parlamentet har udtrykt for , hvilke mulige flger en ny allokering af bevillinger inden for omrde 4 kan f for Unionens hjlp til de mindst udviklede lande , m man ikke glemme , at iflge Lom-aftalen skal Den Europiske Udviklingsfond finansiere EU ' s hjlp til mange af de pgldende lande .
Den Europiske Udviklingsfond hrer ikke under Den Europiske Unions flles budget , men medlemslandene deltager direkte i dens finansiering , og EUF har sine egne interne finansieringsregler .
Sledes har den nye allokering af midler til genopbygningen i Kosovo ikke pvirket Den Europiske Udviklingsfond .
Budgettets undergruppe B7 er kun delvis beregnet p de fattigste lande , og den kontingentbestemte nedsttelse gr sledes ikke udelukkende ud over de fattigste lande .
P mdet i Rdet ( budget ) den 16. juli behandlede man en ny allokering af bevillinger til fordel for Kosovo , og man understregede , at Kommissionen ikke mtte belaste de svagest udviklede lande og de fattigste grupper .
Desuden mindede man om Kommissionens forpligtelse over for den internationale udviklingsstrategi , som gr ud p at f halveret verdens fattigdom inden r 2015 .
<P>
Jeg har bemrket , at Europa-Parlamentet ogs havde tnkt sig at foresl bevillinger , som overskrider maksimumsbelbene for de finansielle overslag inden for omrde 4 , nr man ville tage midler i brug til at finansiere sit arbejde i sttimor og Tyrkiet samt for at realisere den nye fiskeriaftale med Marokko .
Om denne sag vil jeg gerne bemrke flgende .
Rdet er ogs meget bekymret over situationen i sttimor , men indtil nu er der ikke fremsat nogen prcis evaluering af behovet for hjlp .
Flgerne af jordsklvet i Tyrkiet krvede vores bistand allerede i r .
Denne hjlp fandt man ved at justere og supplere i budget nr .
4 / 1999 .
Det er dog for tidligt at faststte helhedsbelbet for de ndvendige hjlpebevillinger i r 2000 .
Bevillingerne til finansiering af aktiviteter i sttimor og Tyrkiet br ogs findes inden for rammerne af maksimumsbelbene for de finansielle overslag inden for omrde 4 , som blev vedtaget i Berlin .
Rdet har desuden lige godkendt , at Kommissionen bemyndiges til at forhandle fiskeriaftalen med Marokko .
Slutresultatet af disse forhandlinger er endnu ukendt .
M jeg dog minde om , at Rdet i sin godkendelse af Budgetforslaget ogs har allokeret nye bevillinger inden for omrde 4 for at skabe en reserve til sikring af de ndvendige midler til den nye aftale .
<P>
Til slut vil jeg kort behandle den totale tilvkst i budgettet og rammerne for udarbejdelsen i sin helhed .
P baggrund af en afstemning i Parlamentets Budgetudvalg er udgiftsposterne i budgettet for r 2000 vokset med over 6 % .
Det tilsvarende tal i Rdets budgetforslag er 2,8 % .
Vi str til ansvar over for de europiske skatteydere .
Det burde vre klart , at Unionens udgifter burde leve op til svel budgetdisciplinens som omkostningsbegrnsningens krav .
I Unionens budget m man respektere den samme stramhed som i medlemslandenes .
<P>
Jeg understregede i begyndelsen behovet for hurtige reaktioner fra de budgetansvarlige under hastigt ndrede forhold .
Jeg kan se , at den nye interinstitutionelle aftale indeholder tilstrkkeligt med midler til at dkke ogs uforudsete behov .
Den nye aftales nd er klar : Man kan ikke bede om penge til frstehndsbistand ud over det nye totalbelb til finansieringsudvikling .
Mtte dette ogs vre fundamentet for godkendelsen af budgettet for r 2000 .
<P>
Jeg tror , at vi ved godt samarbejde institutionerne imellem kan f skabt en mere konstruktiv beslutningsproces .
Jeg takker de rede ordfrere og parlamentsmedlemmer .
<SPEAKER ID=9 NAME="Schreyer">
Hr. formand , mine damer og herrer , budgettet er det politiske program udmntet i tal ; sdan lyder en kort forklaring p budgettets betydning .
Nu bliver der netop p europisk niveau truffet mange afgrelser , som ikke giver sig direkte udslag i Den Europiske Unions budget , men budgettet for r 2000 er alligevel et vigtigt og afgrende grundlag for mange omrder af den europiske politik i det kommende r .
<P>
Siden det forelbige budgetforslag blev opstillet i forret , er der sket vigtige begivenheder , som ikke kunne forudses p davrende tidspunkt , men som vil og skal pvirke budgettet for r 2000 .
Den vigtigste af disse begivenheder var , at vi i r mtte opleve en krig p europisk jord , som var fremkaldt af uhyrlige overtrdelser af menneskerettighederne og en fordrivelses- og etnisk udrensningspolitik fra Milosevics regimes side - en politik , som ikke kunne accepteres af et demokratisk Europa , af et internationalt samfund , som er demokratisk og forpligtet over for menneskerettighederne .
<P>
I Europa m der ved udgangen af det 20. rhundrede ikke findes nogen politik , som gr ud p fordrivelse eller sgar mord p mindretal . Den Europiske Union har ptaget sig at finansiere genopbygningen i Kosovo .
I Kosovo drejer det sig nu ikke bare om at genopbygge broer , skoler , den tekniske infrastruktur , det drejer sig i det hele taget om at genopbygge et demokratisk og fredeligt civilt samfund i regionen , og jeg er derfor glad for , at der er absolut enighed mellem Parlamentet , Rdet og Kommissionen om at stille de ndvendige midler til rdighed for Kosovo fra EU-budgettet .
<P>
Jeg synes , det er vrd at understrege , at alle er klar over ansvaret og str ved forpligtelsen til at finansiere genopbygningen i Kosovo .
I Kommissionens forelbige budgetforslag fra april i r er der afsat et belb p EUR 92,8 milliarder i alt til alle udgiftsforpligtelser , der kan indgs nste r , og et belb p EUR 89,6 milliarder i betalinger .
Dette forelbige forslag fra Kommissionen havde imidlertid som sagt ikke taget hjde for Kosovo , sttimor , Tyrkiet og fiskeriaftalen med Marokko .
<P>
Rdets forslag ender med EUR 92,4 milliarder til forpligtelser og EUR 87,9 milliarder til betalinger , og de ndringsforslag , som Europa-Parlamentets Budgetudvalg har vedtaget , frer til et samlet belb for forpligtelser p EUR 93,4 milliarder og betalinger p EUR 90,8 milliarder .
Oven i disse tal kommer de ndvendige midler til Kosovo , sttimor , Tyrkiet og fiskeriaftalen .
Jeg kan tilfje , at der p budgettet for r 2000 desuden skal finansieres EUR 15 millioner , der som Den Europiske Unions bidrag til gldssaneringsprojektet for de fattigste lande skal finansieres direkte fra budgettet , alts ikke fra udviklingsfonden .
<P>
Jeg har nvnt disse samlede tal af fire grunde .
For det frste ligger de budgetterede udgifter for r 2000 i alle de tre opstillinger , alts i det forelbige forslag fra Kommissionen og i opstillingerne fra Rdet og Parlamentet , faktisk hjere end belbene for i r .
Dette skyldes , og det er der grund til at understrege , at de ndvendige udbetalinger , isr f.eks. til strukturpolitikken , stiger nste r som flge af forpligtelser fra tidligere r , og Kommissionen er helt enig med Parlamentet i , at det ikke gr an at budgettere med lavere belb end dem , som de allerede indgede forpligtelser krver .
Det ville vre useris politik .
<P>
For det andet er der i alle tre opstillinger afsat langt lavere belb end i r til nye forpligtelser . Det sker , selvom der f.eks. i posterne til frtiltrdelsessttte , alts de midler , som ydes til tiltrdelseskandidaterne , kan konstateres en stor stigning .
Det betyder kort og godt , og det vil jeg ogs gerne sige som svar p Rdets tale , at budgetdisciplin ikke kun er noget , der forlanges af medlemsstaterne , det vil helt klart ogs blive praktiseret p europisk niveau .
<P>
For det tredje viser de samlede tal imidlertid ogs , at budgetforestillingerne , isr Rdets og Parlamentets , stadig ligger meget langt fra hinanden , og at vi derfor har udsigt til intensive forhandlinger i de nste uger .
For det fjerde er de samlede tal naturligvis ogs en indikator for det arbejde , som er blevet udfrt af udvalgene , isr af ordfrerne , og p Kommissionens vegne vil jeg derfor gerne takke for hr . Virrankoskis betnkning om Parlamentets , Rdets , Domstolens , Revisionsrettens og Det konomiske og Sociale Udvalgs samt Regionsudvalgets enkeltplaner , for hr .
Pittellas betnkning om EKSF ' s aktionsbudget og isr for hr .
Bourlanges ' betnkning .
Med denne betnkning viser han endnu en gang , at han er en excellent ordfrer og en mester , nr det glder sofistikerede forslag .
<P>
Ud over budgetposternes strrelse kommer betnkningen ogs ind p vigtige sprgsml i forbindelse med budgetkonomi og administration .
<P>
Jeg vil ogs gerne fremhve sprgsmlet om KFB , alts sprgsmlet om , hvornr man skal gre brug af eksterne kontorer .
Hr . Bourlanges , De gr helt rigtigt opmrksom p , at de ikke kun handler om bedre kontrol og bedre kontrakter - det er ogs vigtige sprgsml - det drejer sig om det principielle sprgsml om , hvad den offentlige administration selv br udfre , og hvad der p hvilke betingelser kan udfres af private virksomheder .
Dette sprgsml vedrrer s selvsagt hele personalesituationen i Kommissionen .
Den nye Kommission har i frste omgang kunnet dkke personalebehovet til de nyoprettede generaldirektorater ved at foretage omstruktureringer .
Strrelsen af det samlede personalebehov afhnger imidlertid selvflgelig af de institutionelle reformer , som Kommissionen i februar vil fremlgge et blueprint , et forslag , til .
<P>
Jeg hber , at vi i de kommende uger kan koordinere forslagene i betnkningen med Kommissionens tidsplan for reformerne .
<P>
Hvad angr OLAF ' s personale , vil Kommissionen tage Budgetkontroludvalgets og Budgetudvalgets forslag om at oprette 75 nye stillinger nste r med i sin ndringsskrivelse .
<P>
En kort bemrkning om landbrugsomrdet .
Kommissionen er helt enig med Parlamentet i , at den anden sjle , initiativerne til udvikling af landomrderne , indebrer en stor chance , srligt for en landbrugskologisk udvikling .
Kommissionen vil derfor i sin ndringsskrivelse foresl en forgelse af midlerne til dette forml , ganske vist en mindre forgelse end Parlamentet , men dog en betragtelig forgelse .
Kommissionen vil endvidere tage hjde for at f afsat midler til fiskeriaftalen med Marokko i budgettet .
<P>
Til finansiering af genopbygningen i Kosovo br der - det er der enighed om - afsttes EUR 500 millioner som forpligtelsesbevillinger i budgettet for r 2000 .
Rdet har under sin frstebehandling besluttet at finansiere dette ved en liner nedskring af midlerne til den eksterne indsats .
De , mine damer og herrer , har som Parlament givet udtryk for , at De ikke betragter denne vej som ansvarlig .
Kommissionen har givet mig bemyndigelse til at fortlle Dem , at Kommissionen vil foresl en anden vej , som p samme tid opfylder princippet om politisk prioritering og princippet om budgetdisciplin .
Kommissionen foreslr , at de ndvendige midler findes for det frste ved omlgninger i udgiftsomrdet for den eksterne indsats , for det andet ved at udnytte den mindste del af fleksibilitetsreserven og for det tredje ved at omlgge de politiske omrder , hvilket frer en ndring af det finansielle overslag med sig .
Dette er en vej , som blev nedfldet i den flles aftale , den interinstitutionelle aftale mellem Parlamentet , Rdet og Kommissionen fra maj i r .
<P>
Jeg tror ikke , de europiske skatteydere ville have forstelse for , hvis der blev forlangt ekstra midler til finansiering af opgaverne i Kosovo , uden at man tog den vanskelige trn med at prioritere opgaverne , og det vil simpelthen sige at omfordele midlerne .
<P>
P den anden side m Unionens voksende opgaver p det udenrigspolitiske omrde ndvendigvis ogs give sig udslag i budgettets struktur .
Budgettet skal vre et udtryk for de politiske opgaver og prioriteringer , hvilket alt i alt er ensbetydende med en forhjelse af udgiftsomrdet til den eksterne indsats .
<P>
Jeg hber , at vi p basis af det forarbejde , der er ydet fra alle institutioners side , og isr p basis af de foreliggende betnkninger fra Parlamentet i en god , ben forhandlingsproces kan n til en enighed om budgettet for r 2000 , som lever op til det store politiske ansvar for den europiske politik .
<SPEAKER ID=10 NAME="Titley">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne lyknske ordfreren , hr . Bourlanges , og formanden for Budgetudvalget , hr .
Wynn , med afholdelsen af disse forhandlinger .
<P>
Jeg kan desvrre ikke lyknske Rdet med deres del i processen .
Rdets besked til Udenrigsudvalget er , at de mener , at vi kun kan betale for Kosovo ved at tage pengene ud af hnderne p dem , der har det endnu vrre end dem i Kosovo .
Vi stjler fra de meget fattige for at kunne give til de lidt mindre fattige .
Vi vil have Afrika til at betale for Balkan .
Jeg tror ikke , det er den besked , som EU br sende til resten af verden .
<P>
For at finde de EUR 500 millioner til Kosovo har Rdet foreslet en liner nedskring p 10 % for udgiftsomrde 4 .
Nogle nedskringer er endnu vrre .
Hvad angr humanitr bistand , post B7-21 , foreslr de en nedskring p 20 % .
De skrer Nova ned med EUR 70 millioner , med andre ord , en nedskring p 40 % i bistanden til Bosnien , hvorfor Bosnien betaler for Kosovo .
Vi skrer ned p sttten til fredsprocessen i Mellemsten p et tidspunkt , hvor der er hb om en langsigtet lsning p processen .
Hvad er det for en politisk besked , som Den Europiske Union sender om dens engagement i den proces ?
<P>
Naturligvis skal der vre finansiel ansvarlighed , og vi skal prioritere , men en liner nedskring p 10 % er ikke en passende prioritering .
Det er en velse i ligegyldighed og uansvarlighed .
Det er intet under , at EU for jeblikket ikke har et srligt godt rygte blandt befolkningen .
<P>
Der er to andre omrder , som Udenrigsudvalget nsker at henlede Deres opmrksomhed p .
For det frste nsker vi at se en passende finansiering til Royaumont-processen og isr sikre , at det er en aktivitet under frste sjle og ikke under anden sjle .
Vi foreslr derfor , at vi opretter en post i stabilitetspagten og tager nogle penge fra Meda-programmet til dkning heraf .
<P>
Afslutningsvis vil vi ogs gerne bede Dem sttte konfliktforebyggelsesnetvrket , som blev oprettet som flge af Parlamentets arbejde , isr hr . Rocards arbejde .
Nu da vi har en tilsvarende organisation i Rdet , er dette arbejde endnu vigtigere .
Jeg beder Dem indtrngende om Deres sttte til get finansiering .
<P>
Jeg beder indtrngende om , at finansiel forsigtighed ikke bliver en undskyldning for at jage flere mennesker ud i fattigdom .
<SPEAKER ID=11 NAME="Morgan">
Hr. formand , jeg vil gerne takke Budgetudvalget og hr . Bourlanges for deres arbejde .
Jeg er taknemmelig for det engagement , de har vist i kampen mod svindel i Den Europiske Union , og isr det ekstra tilsagn , de har givet - Budgetudvalget har godkendt yderligere EUR 9 millioner til OLAF .
Dette muliggr oprettelsen af yderligere 50-75 nye stillinger i r 2000 ud over de 30 nye stillinger , som blev godkendt i tillgs- og ndringsbudgetterne .
<P>
Jeg vil gerne minde Dem om , at OLAF skal bruge 300 stillinger til at udfre sine opgaver .
Dette blev godkendt i Den Uafhngige Ekspertgruppes beretning .
Vi m ikke glemme , at offentligheden har gede forventninger til reformen af de europiske institutioner .
Det er srdeles vigtigt , at OLAF fr tildelt passende ressourcer .
Jeg vil gerne minde Kommissionen om , at vi ikke vil tillade , at OLAF ' s uafhngighed bringes i fare i form af budgetmssige gevinster - en lille bemrkning med henblik p fremtiden .
Jeg er skuffet over , at formandskabet for Rdet ikke har henvist til dette .
Har De givet tilsagn om de yderligere 75 stillinger eller ej ?
Jeg vil vre meget taknemmelig for noget feedback vedrrende dette .
De er ndt til at udvise samme engagement i bekmpelsen af svindel , som vi gr i Parlamentet .
<P>
Et af Budgetkontroludvalgets andre sprgsml vedrrer brugen af kontorerne for faglig bistand .
I Parlamentets retningslinjer for 2000-budgetproceduren opfordrede Parlamentet til gradvist at afskaffe kontorerne , og til at Kommissionen fremlgger en vurdering af deres personalebehov for Parlamentet .
Det er ikke blevet gjort .
Budgetudvalget har indfrt udgifter til support til logistik og faglig bistand i et separat afsnit med 90 % af disse bevillinger i reserve .
Budgetkontroludvalget sttter dette tiltag .
Det er fuldstndig rigtigt , at disse bevillinger ikke skal frigres , fr Kommissionen har defineret de kategorier af opgaver , som skal udliciteres .
Vi ser frem til at modtage de oplysninger fra Kommissionen .
<P>
Noget andet er , at der i 1999 blev brugt alt for lidt til fllesskabsinitiativerne , Samhrighedsfonden og mange andre omrder .
I visse tilflde er dette det andet eller tredje r i trk , hvor der har vret en stor overfrsel vk fra srlige poster .
Det viser behovet for , at Parlamentet overvger budgetgennemfrelsen mere nje i lbet af ret .
De pgldende udvalg skal ptage sig et strre ansvar i overvgningen af budgetposterne inden for disse omrder .
Hvis vi gr det , kan vi indfre det i budgetproceduren og sikre os , at vi holder os mere p sporet i lbet af ret .
<SPEAKER ID=12 NAME="Deprez">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil gerne tilslutte mig de foregende talere og udtrykke min taknemmelighed og anerkendelse for det arbejde , der er udfrt af ordfreren og Budgetudvalget .
<P>
Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder , Retsvsen og Indre Anliggender forfulgte i forbindelse med budgetoverslaget for r 2000 fire mlstninger .
Den frste af disse mlstninger var at skabe overensstemmelse mellem kontoplanen og de prioriteter , der faststtes i Amsterdam-traktaten , og navnlig det faktum , at oprettelsen af et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed fremover er et af Unionens grundlggende mlstninger .
Derfor har vi foreslet - og vi stttes heri af Budgetudvalget - at samle alle politikker og budgetposter i forbindelse med oprettelsen af dette omrde under et flles afsnit , der indeholder fem kapitler , som svarer til de overordnede politikker til gennemfrelse af et sdant omrde .
<P>
Vores anden mlstning var at rationalisere og omstrukturere budgetinstrumenterne inden for asyl- og immigrationssektoren .
Under frdiggrelsen af budgettet for 1999 oprettede vi en europiske flygtningefond .
Desvrre mtte Rdet som flge af begivenhederne i Kosovo mobilisere nsten alle disse midler for at klare denne ndsituation i Kosovo og i medlemslandene .
<P>
Derfor har udvalget foreslet , at der fremover inden for asyl- og immigrationspolitikken skal vre to budgetinstrumenter : For det frste en europisk flygtningefond , der skal finansiere de ndvendige forholdsregler for modtagelse , integration og frivillig hjemsendelse af flygtninge i tilflde af en normal flygtningestrm , og for det andet en anden budgetpost , der skal gre det muligt at trffe hasteforanstaltninger i tilflde af en massiv flygtningestrm .
Sledes kommer vi en anmodning fra Det Europiske Rd i Tampere i forkbet , eftersom Rdet vurderer , at man skal henstte en eller anden form for finansiel reserve til midlertidig beskyttelse i tilflde af en massiv flygtningestrm .
Hr. formand , vi har allerede fremsat dette forslag .
<P>
Den tredje mlstning er en forgelse af midlerne til bekmpelse af kriminalitet , og den fjerde mlstning er en budgetpost , der tillader at trffe foranstaltninger inden for rammerne af Kommissionens handlingsplan 2000-2004 til bekmpelse af narkotikahandel .
<SPEAKER ID=14 NAME="Rothley">
Hr. formand , med al respekt for ordfrerne kan Budgetudvalget ikke for alvor tro , at Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked vil vre begejstret for dets arbejde !
Budgetudvalget har ligesom Rdet ladet Domstolen i stikken !
Jeg ved godt , at juraen ofte opleves som forstyrrende i den politiske proces .
Men at man p en sdan mde lader hnt om Domstolens arbejde for den europiske integration og for den enkeltes retssikkerhed , det grnser til en skandale !
<P>
Man m sprge , hvilken rolle fagudvalget egentlig skal have , hvis Budgetudvalget bare med en hndbevgelse fejer alle de omhyggeligt overvejede , moderate forslag af bordet .
Hvilken rolle skal fagudvalgene s spille ?
Jeg frygter , at retssikkerheden i Den Europiske Union hele tiden bliver indsnvret yderligere .
Men det er klart , hvem der har ansvaret for det .
Vi br ikke udstte os for risikoen for at indskrnke retssikkerheden i Den Europiske Union , isr ikke , nr man hele tiden taler om , at vi vil skabe et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed .
<SPEAKER ID=15 NAME="McNally">
Hr. formand , jeg overtog jobbet som ordfrer for udvalget efter hr . Desamas hjerteanfald .
Han skulle oprindelig have udfrt arbejdet for udvalget . Vi hber , han snart er tilbage .
<P>
Jeg takker hr . Bourlanges for og lyknsker ham med hans omhyggelige arbejde p vegne af parlamentsmedlemmerne .
Industriudvalget dkker 120 budgetposter - s som De kan se , har vi en ret kompleks opgave !
Vi dkker energiprogrammerne , dem der vedrrer industrien , herunder sm og mellemstore virksomheder , forskningsprogrammerne under rammeprogrammerne , som naturligvis belber sig til ca . 60 % af Den Europiske Unions udgifter til interne politikker og posterne for handel og faglig bistand .
<P>
Hvad angr budgetposterne for energi , beklager vi , at Budgetudvalget ikke fulgte den linje , vi havde lagt med at ge udgifterne til Altener og Save .
Det er programmer for vedvarende energi og fremme af energieffektivitet , som p nuvrende tidspunkt er i samrd .
Hvis vi som forventet fr en stigning som flge af et samrdsmde , vil der naturligvis blive anmodet om flere penge til nste r .
<P>
Hvad angr forskning , og efter mange lange drftelser med hr . Bourlanges , er jeg interesseret i at vide , hvad han agter at gre .
Vi i Industriudvalget nsker ikke , at forskningsprogrammerne opdeles i mange forskellige poster , en for hver ngleaktion .
Men vi nsker bestemt at overvge hver ngleaktion .
Jeg tror , vi er net frem til en aftale med Kommissionen om , at vi med mellemrum fr oplysninger , som foreligger i en sdan form , at vi kan overvge udgifterne p den mde , vi nsker .
<P>
Jeg er ogs ked af , at Budgetudvalget ikke godkendte flytningen af uddannelsen for det nukleare inspektorat i det tidligere Sovjetunionen fra den eksterne politik til budgetposten for energi , hvor den uddannelse kunne vre varetaget meget mere effektivt .
Vi har argumenteret for dette tidligere , og vi vil gre det igen .
<P>
Hvad angr overvgning , agter udvalget at gre et medlem ansvarlig for overvgningen af hver af de 120 budgetposter .
De forventes at flge udgifterne , at pse organiseringen af projekterne , at besge projekterne og vre i en position , s de kan fortlle os , hvordan det gr .
<SPEAKER ID=16 NAME="Hughes">
Hr. formand , jeg vil gerne takke mine kolleger i Budgetudvalget og isr budgetordfreren for det gode samarbejde , vi har haft med dem under frstebehandlingen .
Det er kodesprog for at sige , at Beskftigelsesudvalget stort set fik , hvad det var ude efter under frstebehandlingen , og det glder mig .
<P>
Andre har henvist til strukturfondene .
Vi er stort set tilfredse med , at Budgetudvalget godkendte vores henstillinger , s jeg vil i stedet gerne se p en rkke underkategorier af budgetposterne .
En , der er vigtig for Beskftigelsesudvalget , er den sociale dialog .
Der er vi endt med EUR 4,5 millioner mere , end Europa-Kommissionen frst sgte .
Det , tror jeg , er mere i trd med de opgaver , vi str over for p dette vigtige omrde , og det omfatter bevillinger til inddragelse af reprsentanter fra tiltrdelseslandene i Central- og steuropa , hvilket vi mener er meget vigtigt .
Vi har fet mindre end nsket p B3-4003 .
Det er skuffende , fordi det er et vigtigt omrde med den forventede gennemfrelse af den europiske statut for virksomheder og , hber vi , fremskridt inden for de generelle rammer for information og hring vedrrende udgifter .
Det glder os , at det , vi sgte vedrrende ngo ' er , blev godkendt under frstebehandlingen .
Det , mener vi , er et meget vigtigt omrde - iden med at udvikle en civil dialog .
Det glder mig isr , at finansieringen fortstter til ngo-forummet , hvilket jeg mener , er en vigtig del af udviklingen af den civile dialog .
<P>
Beskftigelse er naturligvis et af de vigtigste sprgsml for Beskftigelsesudvalget .
Og her har vi med budgetposterne B5-502 og B5-503 i alt opnet ca . EUR 24 millioner mere end i Kommissionens oprindelige forslag .
Vi synes , at det er et fremragende resultat .
Vi ser frem til at gennemfre afsnittet om beskftigelse i Amsterdam-traktaten og skabe fremskridt i forbindelse med den makrokonomiske dialog , som blev aftalt i Kln .
Vi er derfor taknemmelige for , at vi har midlerne til at skabe udvikling inden for disse vigtige sprgsml .
Afslutningsvis er der to sm problemer , hr. formand .
Det ene er , at vi stadig ikke har et varigt retsgrundlag for ngo ' erne .
Jeg hber , at Kommissionen og Rdet gr fremskridt p dette omrde , ellers ophrer den civile dialog med udgangen af nste r .
Det ville vre katastrofalt .
<P>
Det andet problem vedrrer den faglige bistand og de midler , der er overfrt til reserven .
Jeg hber , at kommissren for sociale anliggender reagerer hurtigt for at give de ndvendige oplysninger til at frigre 50 % ved andenbehandlingen .
<SPEAKER ID=17 NAME="Bowe">
Hr. formand , jeg vil frst og fremmest gerne lyknske ordfreren for Budgetudvalget med det arbejde , han har udfrt i r .
Jeg takker ligeledes hr . Wynn for den frejdige mde , han leder Budgetudvalget p , hvilket er en ny oplevelse for mig .
Ordfreren har gjort en flot stykke arbejde i betragtning af de begrnsninger , han har vret underlagt i r .
Selvom budgetposterne , som Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse har ansvar for , ikke er store pengemssigt set , spiller de en vigtig rolle , idet de fremmer udviklingen af Unionens politikker samt isr realiserer og bringer borgernes behov og nsker tttere p Unionen .
<P>
Ordfreren for Budgetudvalget har anerkendt en rkke af vores punkter og har gjort det muligt for os at fastholde udgifterne p de fleste omrder og udvikle dem moderat p et par stykker .
Jeg kan ikke takke Rdet p samme mde , nr jeg gennemgr deres forelbige budgetforslag .
De skal prioritere borgernes interesser og behov hjere .
<P>
Ved hjlp af de belb , som blev fastlagt sidste r via forliget om Whitehead-betnkningen , opbygger budgetposterne vedrrende forbrugeranliggender fortsat tillid i offentligheden og forsikrer borgerne om , at vi ikke blot er et Europa , der er bent for virksomheder , men som ogs frer kampagne for borgernes rettigheder som forbrugere .
De yderligere belb til de yderligere poster i kontoret for veterinrhygiejne i Dublin forsikrer borgerne om , at vi tager skridt til at beskytte kvaliteten af og sikkerheden ved den mad , de spiser .
De nye ansvarsomrder for sundhed i Amsterdam-traktaten kan udvikles ved hjlp af yderligere belb p budgetposten for sundhed .
Jeg bifalder isr muligheden for at udvikle nye strategier til behandlingen af mentale sundhedsproblemer , f.eks. Alzheimer ' s sygdom og Creutzfelt-Jakob-sygdom .
Nr vi nrmer os afslutningen p den femte handlingsplan om miljet , er de penge , som er til rdighed til at pbegynde udarbejdelsen af den sjette handlingsplan , ligeledes velkomne .
<P>
Min eneste skuffelse vedrrer ordfrerens fremgangsmde over for de forskellige organer i Unionen , som Kommissionen har oprettet .
Jeg var den eneste ordfrer , sammen med hr . Bourlanges , som mdtes med reprsentanterne for organerne , og jeg hrte gode argumenter for at ge belbet til disse organer for det arbejde , de udfrer sammen med ansgerlandene i st- Centraleuropa og for at markedsfre sjldne lgemidler , som er altafgrende for et relativt lille antal mennesker , der lider af sygdomme , som er vanskelige at behandle .
Jeg mener , at man nok i hjere grad skulle have taget deres argumenter i betragtning .
Jeg er meget skuffet over , at ordfreren for Budgetudvalget ikke har accepteret argumenterne , som jeg har gjort .
Jeg kan kun hbe p , at vi i de kommende r kan tage fat p de problemer , de nvner .
<SPEAKER ID=18 NAME="Grlach">
Hr. formand , mine damer og herrer , under forarbejderne til budgettet har forholdet mellem Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og Budgetudvalget ikke p noget tidspunkt vret fri for spndinger .
Det er klart - eftersom hovedparten af budgettet vedrrer landbruget , ligger det i sagens natur .
Derfor er det srligt gldeligt , at vi denne gang kan konstatere , at samarbejdet har vret en hel del bedre end tidligere .
Det skyldes i hj grad udvalgsformanden og isr ogs ordfreren , hr . Bourlanges , men ogs tillidsreprsentanterne fra alle grupper , det skal tilfjes .
<P>
Alligevel er det ikke alle Landbrugsudvalgets forslag , der kan samle flertal i dag , det ved vi .
Vi lgger imidlertid srlig vgt p , at man ikke accepterer Rdets linere nedskringsforslag og isr inden for de veterinre og fytosanitre udgifter indregner en moderat stigning , ligesom for de salgsfremmende foranstaltninger .
Veterinre og fytosanitre udgifter er ikke kun landbrugsudgifter , det er ogs udgifter , som vedrrer en fornuftig , fremsynet forbrugerbeskyttelse .
<P>
Naturligvis er den nye anden sjle inden for udvikling af landomrderne en sag , som ligger udvalget srligt p sinde .
Her kan vi overhovedet ikke forst Rdets tilbageholdenhed .
Vi glder os over , at Kommissionen i sin ndringsskrivelse kommer Parlamentets tendens i mde .
Landbrugets multifunktionelle opgaver for ernringen , for bevarelsen af landskaber , for naturbeskyttelse , for turismen som et fremtidigt jobomrde , som snarere vil vre voksende end vigende , er en sag , som ligger hele Parlamentet srligt p sinde .
<P>
Rdet m acceptere , at udgifterne p landbrugsomrdet fremover vil ndre sig i deres enkelte blokke .
Det m imidlertid ikke vre ensbetydende med , at man vlger den billige metode og tror , at man bare kan frigre penge til andre politiske omrder ved at foretage linere nedskringer inden for landbrugssektoren , som ikke kun omfatter udgifter til landmndene , men til landomrderne i det hele taget .
<P>
Det kan konstateres , at der i de seneste r har fundet en tilnrmelse sted mellem Parlamentet og Kommissionen p dette omrde .
Den hidtidige fantasilshed fra Rdets side skal vige for en mere realistisk betragtning , ogs med henblik p de rettigheder for Parlamentet , ogs p budgetomrdet , som venter os i fremtiden .
<SPEAKER ID=19 NAME="Langenhagen">
ordfrer for udtalelsen fra Fiskeriudvalget .
( DE ) Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , Fiskeriudvalget har foretaget en grundig gennemgang af de fiskerispecifikke budgettal .
Diskussionen var anspndt og livlig .
Der var talrige meningsforskelle , for det frste om FIUF , for det andet om sttten til den flles europiske fiskeripolitik fra Rdet og medlemsstaterne , isr med hensyn til internationale fiskeriaftaler som senest den med Marokko , og for det tredje om EU ' s forhold til andre internationale organisationer .
<P>
Vi opfordrer til , at Europa-Parlamentet i det mindste forsvarer de penge , som hidtil har vret afsat til den flles fiskeripolitik i de seneste budgetr .
P mit initiativ har vi i udvalget formuleret tre ndringsforslag , som alle direkte eller indirekte er blevet vedtaget af Budgetudvalget i sidste ende .
Fiskeriudvalget er isr bekymret for budgetpost B2-901 , hvor det drejer sig om medlemsstaternes kontrol og overvgning , for budgetpost B2-903 til sttte af den flles europiske fiskeripolitik samt for budgetpost B7-8000 om internationale fiskeriaftaler .
<P>
Budgetpolitikken har stor indflydelse p de tre flgende centrale emner .
For det frste p strukturpolitikken .
P topmdet i Berlin blev der afsat EUR 161 millioner til regioner uden for ml 1-omrderne .
Det er en ganske stor del . Men forpligtelses- og betalingsbevillingerne steg i rene 1998 og 1999 og ser ud til at kunne stige yderligere .
<P>
For det andet er der i budgetforslaget ikke afsat nok penge til at gennemfre en effektiv kontrol og overvgningspolitik .
Alene i 1999 ansgte medlemsstaterne om flere penge , end der var p EU-budgetterne .
Det er forklaringen p den ekstra sum p EUR 2 millioner , som Fiskeriudvalget har sgt om .
Desuden er vi forsteligt nok beroliget af den bredygtige omgang med ressourcerne , den systematiske registrering af grundlggende data og udbygningen af dialogen med industrien .
Dette forslag er derfor ogs budgetteret hjt af Fiskeriudvalget .
<P>
Det tredje emne er naturligvis Marokko .
Vi hilser det forhandlingsmandet velkommen , som Rdet nu endelig har givet .
Afslutningsvis vil jeg gerne gre opmrksom p , at den flles fiskeripolitik - men hvem siger jeg egentlig det til ? - har brug for stor sttte fra Fllesskabet .
Hermed menes ikke kun konomisk sttte .
Vi str over for store udfordringer .
Vi m alle sammen gre det klart , at EU , som p fiskeriomrdet er en supermagt , er parat til at st inde for en industri , som vedrrer talrige regioner , stater og borgere i Unionen .
Arbejdspladsernes antal og kvalitet udgr en stor mervrdi for EU og spiller , som vi alle ved , ogs en afgrende rolle i forbindelse med udvidelsen .
<SPEAKER ID=20 NAME="Watts">
Hr. formand , p vegne af Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme bifalder jeg s afgjort hovedordfrerens , hr . Bourlanges ' , fremgangsmde .
Jeg vil isr gerne takke ham for hans samarbejde med mit udvalg i de seneste par mneder og vores forgngere i de seneste r .
<P>
Mit udvalg har fremsat fem budgetprioriteter . Ml 1 , 2 , Interreg , transportsikkerhed og bredygtig mobilitet .
Jeg skal frst behandle de regionale politiske prioriteter .
Jeg er enig med hovedordfrerens bemrkning om , at nedskringerne i bevillingerne til strukturfondene er fuldstndig uacceptable .
S hvad gr Rdets forslag om nedskringer ud p ?
Rdet foreslr , at betalingsbevillingerne nedskres med EUR 433 millioner til ml 1 , EUR 95 millioner til ml 2 og EUR 33 millioner til Interreg .
Parlamentet bifaldt ivrigt programmet for strukturfondene i Agenda 2000 .
Vi forventer , at de nye strukturfondsprogrammer fr en flyvende start i det kommende r .
Det er ganske enkelt ikke muligt , hvis disse nedskringer gennemfres .
Rdet slr til lyd for en reduktion i forskudsbetalingerne til nye programmer til ca . 3,5 % .
I modstning hertil har Parlamentet for nylig overvejet , at forskudsbetalingerne ved frste tilsagn skulle ligge p over 10 % af de samlede midler .
<P>
Hvis disse nedskringer fortstter , stter man efter vores mening den regionale genopbygning p spil .
De eksisterende programmer vil g i st , fr de omdannes til nye programmer .
Der mistes styrke .
De mest fattige samfund i de mest fattige regioner kommer til at lide mest .
Resultatet bliver , at der ikke skabes nye arbejdspladser , og de eksisterende arbejdspladser sttes p spil .
<P>
Mit udvalg har foreslet en 100 % genopfrelse af disse tre budgetkonti p niveauet i det forelbige budgetforslag .
Stigningen p EUR 561 millioner i bevillingerne til strukturfondene gr , at vi kan opfylde tidligere tilsagn og sikre , at de nye Agenda 2000-programmer kommer godt fra start .
Vi bifalder for vrigt ogs , at de foreslede 20 % opfres i reserven , indtil der foreligger et vellykket resultat af vores drftelser om retningslinjerne .
<P>
Jeg vil nu kort vende mig mod transport og blot sige til mine kolleger , at jeg hber , at de sttter Budgetudvalgets skridt til at gendanne nedskringerne p budgetposten transportsikkerhed og budgetposten bredygtig mobilitet .
<P>
Jeg vil gerne runde af med at takke alle mine kolleger i udvalget for deres sttte i budgetproceduren .
<SPEAKER ID=21 NAME="Perry">
Hr. formand , dette er tredje gang , jeg er blevet bedt om at vre ordfrer for Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport .
Det er ikke et nemt job , der er aldrig nok penge , men jeg foretrkker dette frem for at vre hovedordfrer .
Jeg nsker ogs at takke hr . Bourlanges for hans sttte til Kulturudvalget .
<P>
Kulturen er ikke kommet s godt ud af budgetproceduren , som vi havde nsket , men det gr noget bedre end Ministerrdets forslag og viser tal , der ligger tt p niveauet for 1999 .
<P>
Ministerrdet har kraftigt kritiseret vores primre uddannelsesprogram , Sokrates , og programmerne for ungdom og kultur .
Jeg vil mene , at de EUR 238 millioner , som er foreslet til Sokrates , ganske enkelt ikke er nok til at kunne udfre et fornuftigt stykke arbejde .
Jeg mdtes i sidste uge med udvalget af britiske universitetsrektorer .
De fortalte , at ingen - det vre sig studerende eller universiteter - involveres i Sokrates p grund af pengene .
De gr det , fordi de tror p Europa og nsker , at det indre marked skal fungere .
Men vi er ndt til at sprge os selv , om tallene nu er s lave , at mlene er urealistiske .
Lad os hbe , at samrdsproceduren i morgen anerkender behovet for at prioritere de studerende i Europa hjere og ge finansieringen .
<P>
Vores samlede andel af budgettet udgr ca . EUR 600 millioner , hvilket er mange penge , indtil man deler dem mellem 370 millioner mennesker - mindre end 1 % af vores budget , ikke et bundlst hul .
I r 2000 kommer EU til at bruge mindre end EUR 2 pr. borger til uddannelse , hvilket tilskynder de unge mennesker til at deltage i udvekslingsprogrammer eller til at opn viden om forskellige sprog og kulturer , til at informere borgerne om den fremtidige udvikling i Unionen , samtidig med at man sttter den audiovisuelle sektor .
Ud af disse slle EUR 2 udgr sttte til Europas kulturarv mindre end 20 eurocent .
Kravet i nste rtusinde m vre EUR 1 pr. borger til Europas kultur .
<P>
Det , vi beskftiger os med nu , er kun symbolsk opfyldelse og symbolske udgifter .
Selv der lykkes det os at f det i den gale hals .
Jeg kritiserer ikke de enkelte medarbejdere , men jeg modtager for mange klager fra fremtrdende organisationer , f.eks. det europiske ungdomsorkester , Det Europiske Ungdomsparlament og Yehudi Menuhin-fonden , som er bermte organisationer , der gr et vidunderligt stykke arbejde for Europa og vores unge mennesker .
Ikke n af disse organisationer , som er omfattet af budgetpost 3021 eller B3-2005 , har modtaget en eneste euro i 1999 til deres budgetter .
Kan vi gre r 2000 til det r , hvor vores systemer virker ?
Hr . Prodi , fru Reding og fru Schreyer , vi regner med , at I gr det bedre i det kommende r .
<P>
Jeg vil gerne afslutte med at fortlle jer en historie .
Jeg bor i en lille landsby i Hampshire med 2.500 indbyggere .
Min hustru er formand for sognerdet .
Jeg spurgte hende , hvor meget hun bruger p kulturelle , sportsmssige og sociale aktiviteter i landsbyen .
De bruger EUR 50.000 , eller EUR 20 pr. borger .
S hvis der er nogen , som kommer til mig med henblik p europisk sttte , s fortller jeg dem , at der er langt strre sandsynlighed for at f realistisk sttte fra deres byrd end fra EU .
<SPEAKER ID=22 NAME="Carlotti">
Hr. formand , forhandlingen om budgettet er altid et godt tidspunkt til at udtrykke en politisk vilje .
For Den Europiske Union er det anledningen til at bekrfte dens moralske pligt , der bestr i at rkke udviklingslandene en hnd . Det er en lejlighed til at vise , hvor meget vi vil kmpe mod fattigdom , uretfrdighed , enhver form for diskrimination , manglende demokrati , overholdelse af menneskerettighederne og frihed .
Kort sagt er det en lejlighed til at vise vores vilje til at forstte vores udviklingspolitik , selvom den nogle steder skal ndres og gres mere effektiv og gennemsigtig .
<P>
Set ud fra dette synspunkt giver budgetudkastet for 2000 anledning til store bekymringer .
Nr jeg siger dette , refererer jeg selvflgelig til kategori 4 , som hr . Bourlanges netop har talt lnge om .
Ud over at frst Kommissionen og dernst Rdet med hensyn til alle berrte poster har foreslet meget kraftige nedskringer , skal vi fremover klare de mange dramatiske situationer i verden .
Vi m tage os af den tragiske situation i Kosovo og gre en betragtelig indsats for at genopbygge landet .
Men vi br gre det ved at frigive nye bevillinger og ikke ved at amputere samtlige bevillinger inden for kategori 4 med ca .
10 % . Vi m ikke lade de fattigste betale for Den Europiske Unions handlinger .
Vi kan ikke stte fattige mennesker op mod andre fattige mennesker og opfinde rigtige og forkerte ofre , og endelig beklager jeg , at Rdet opstiller problemet p denne mde og sledes vender ryggen til elendigheden .
Vi har behov for tilstrkkelige bevillinger til selvflgelig at finansiere genopbygningen af Kosovo , men ogs til sttimor .
Og tro mig : Bevillingerne inden for ECHO vil ikke kunne dkke det hele , og bevillingsoverfrsler fra en post til en anden efter prioriteter er heller ikke tilstrkkeligt .
Vi skal ogs finansiere fiskeriaftalen med Marokko , som udgr en prioritet for Europa-Parlamentet .
<P>
Vi m derfor opfordre Rdet til at ndre de finansielle overslag for vores eksterne aktioner i kategori 4 .
Jeg tror , at Europa-Parlamentet er enigt p dette punkt .
Jeg vil i vrigt p vegne af Udvalget om Udvikling og Samarbejde takke budgetordfreren , hr . Bourlanges , og Budgetudvalget samt dets formand , hr .
Wynn , for den holdning , de har indtaget til dette sprgsml . Vi har dog i Udvalget om Udvikling og Samarbejde besluttet at fremstte tre ndringsforslag .
Det frste om knssprgsmlet .
Overalt i Afrika udvikler kvinderne sig i positiv retning , de er Afrikas drivkraft og hb for det kommende rtusinde , og vi m sttte denne udvikling .
Det andet ndringsforslag vedrrer budgetposterne om sundhed , forplantning og bekmpelse af aids , som vi foreslr , at man lgger sammen .
Men denne sammenlgning m ikke medfre en nedsttelse af bevillingerne .
25 millioner mennesker vil d af aids i Afrika , 25 millioner potentielt syge mennesker , hvoraf ni tiendedele ikke er klar over den fare , deres egen krop udgr p grund af manglende testning og seksualundervisning .
Aids bliver Afrikas nye tragedie .
<P>
Vores tredje ndringsforslag vedrrer budgetpost B7-6000 om Den Europiske Unions bidrag til ngo ' ernes aktioner .
Der faststtes en betydelig nedsttelse af bevillingerne i medfr af denne post .
Hr . Bourlanges foreslog en forgelse , og det takker jeg ham for .
Vi foreslr at ndre kommentarerne .
Det er et ndringsforslag uden nogen finansiel betydning , men som vil gre det muligt for kontaktudvalget ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=23 NAME="Kla">
Hr. formand , fru formand for Rdet , fru kommissr Schreyer , mine damer og herrer , kvinder er den halve himmel , lyder et gammelt kinesisk ordsprog , og det er helt normalt , at kvinder i Den Europiske Union ogs har en tilsvarende andel i Unionens budget .
Mske kan man ogs slutte heraf , at Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder er det sidste i den rkke af udvalg , der bliver hrt her til formiddag .
<P>
Vi i Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder prioriterer nogle f punkter . Det er dels kvindespecifikke aktioner , dels er det gender mainstreaming i alle fllesskabspolitikker .
Det fjerde handlingsprogram for lige muligheder udlber i slutningen af r 2000 , og jeg vil gerne minde fru kommissr Diamantopoulou om det tilsagn , hun gav udvalget om snarest muligt at fremlgge et forslag om at viderefre dette program , s det femte handlingsprogram kan flge efter uden overgang .
<P>
Daphne , programmet til bekmpelse af vold mod brn , unge og kvinder , skal igennem andenbehandlingen s hurtigt som muligt , s man ogs her kan f direkte overgang fra den udlbende sttteperiode .
Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder krver her en bred udlgning af sundhedsbegrebet , som omfatter det fysiske velbefindende , men ogs det ndelige og sociale velbefindende .
Fllesskabsinitiativet Now udlber nu , og der m derfor stilles midler til rdighed for specifik sttte til kvinder i det nye fllesskabsinitiativ Equal .
Arbejdsmarked og uddannelse er kerneomrder for aktiv sttte til kvinder , og ledsageforanstaltninger , som f.eks. forpligtelser over for afhngige personer , spiller en stor rolle netop for kvinder og er med til at lette adgangen til arbejdsmarkedet .
<P>
Desvrre er det stadig sdan , at vi har brug for srlige stttemuligheder ogs til kvinderne i Den Europiske Union .
Det glder ogs for oplysningsarbejdet og for informationssamfundet . Her skal der vre srlig fokus p kvinderne i tiltrdelseslandene .
Midlerne til den europiske kvindelobby , som arbejder for kvindernes interesser i Europa , skal ogs findes p budgettet for r 2000 .
Europa vedkender sig sit ansvar i udviklingspolitikken , og derfor m der under ingen omstndigheder skres ned p midlerne p dette omrde .
Det er fornuftigt at lgge budgetposterne B7-631 og B7-6211 sammen til n budgetpost .
Men denne skal s ogs udstyres med tilsvarende belb .
<P>
Familieplanlgning og sundhedsforsorg for mdre og brn hrer til de vigtigste grundlag for befolkningspolitikken .
Her er kvinderne en nglefaktor , som vi m udnytte for at fre udviklingslandene ud af fattigdommen .
Kvindernes deltagelse i det samfundsmssige , konomiske og politiske liv m styrkes .
Gennem mlrettet sttte til kvinder inden for befolknings- og udviklingspolitikken kan vi bidrage til , at der opstr en stabil social baggrund , at strukturer ndrer sig , og nye strukturer vokser frem .
Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder fremlgger kun nogle f ndringsforslag , som jeg beder om Deres sttte til .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="DE" NAME="Bge">
Hr. formand , frst vil jeg gerne p min gruppes vegne isr takke de to hovedordfrere for de rigtige fokuseringer og den rigtige strategi , som de har udviklet .
<P>
Nr vi i en offentlig diskussion , som drejer sig om budgetsanering og besparelser , gr ind for en begrnset revision af det finansielle overslag , s gr vi det som Parlament med god samvittighed , fordi vi i de forlbne r gang p gang har bevist , at Parlamentet var i stand til p den ene side ansvarsbevidst at foretage de ndvendige politiske europiske prioriteringer , og dette skete som led i bestrbelserne p at opn strre effektivitet og gennemsigtighed i budgetproceduren .
<P>
Naturligvis handler det ikke om bare at finansiere nye politiske krav ved at forhje midlerne .
Men p den anden side viser den aktuelle udvikling tydeligt , at dele af beslutningen fra topmdet i Berlin ikke var helt kloge og fremtidsorienterede , og at der er behov for at foretage nogle justeringer .
<P>
Henvendt til Rdet og rdsformandskabet vil jeg gerne sige flgende : De behver ikke minde os om , at vi er forpligtet over for de europiske skatteydere , og at vi ogs er forpligtet i forhold til budgetdisciplinen .
Jeg ville meget hellere have , at Rdet fremover ville gre sin del af arbejdet meget bedre .
Det var jo egentlig en skandale , at Rdet anbefalede Parlamentet at give decharge for bde 1996- og 1997-budgettet .
Jeg ville virkelig anbefale Rdet , eftersom en stor del af Fllesskabets budget afvikles via medlemsstaterne , at srge for effektivitet , gennemsigtighed og lydefri gennemfrelse , s Kommissionen ikke er tvunget til fremover igen og igen at gribe til konteringsmetoder , af hensyn til en ordentlig afvikling af budgettet .
Nr den del af arbejdet er udfrt , kan Rdet gerne komme med nye forslag til Parlamentet om , hvordan vi skal forholde os i budgetproceduren .
<P>
Jeg er kommissr Schreyer meget taknemmelig for , at hun stillede tallene op over for hinanden .
Hvad stod der i det forelbige forslag ?
Hvilke forslag har Rdet fremsat ?
Hvordan skal dette vurderes i forbindelse med de konomiske maksimumsgrnser for udgifterne , som vi er blevet enige om i fllesskab ?
Vi vil jo ikke fuldt ud udnytte rderummet , som efterhnden i betragtning af de 1,27 % af medlemsstaternes bruttonationalprodukter udgr ni til ti milliarder .
Men jeg vil gerne understrege , at der findes nogle internationale forpligtelser over for udviklingslande , over for tredjelande , som vi har ptaget os , og som man ikke bare kan nedskre over n kam med ti procent !
Det er fantasilst og politisk uansvarligt .
Det er bogholdermentalitet !
Det br Rdet tage afstand fra !
<P>
I den forbindelse vil jeg ogs gerne prcisere , at det jo ikke kun drejer sig om at lede de ndvendige udenrigspolitiske prioriteringer som genopbygningen i Kosovo p vej , men for at det kan blive organiseret og sat i gang p en fornuftig mde , m Rdet ogs komme Parlamentet i mde i sprgsmlet om , hvordan vi skal organisere denne hjlp , og hvordan det kommende genopbygningsagentur for Kosovo egentlig skal fungere ?
Ogs p dette punkt tror jeg , Rdet m komme Parlamentet i mde .
<P>
Ordfreren gjorde ret i at tage problematikken med kontorerne for faglig bistand op .
Vi er indstillet p at give Kommissionen de ndvendige midler til administrative opgaver og management af alle disse projekter , hvis Parlamentet til gengld inddrages i reformovervejelserne .
Her tror jeg , vi kan f en god dialog .
<P>
Jeg vil ogs gerne kommentere det , som kollega Perry sagde . Flerrige programmer som Sokrates og LIFE er i og for sig programmer , som borgerne derude forventer af os , og vi br stille kvalitet og de ndvendige midler til rdighed som et stykke europisk udvikling , europisk integrationsproces .
<P>
Kommissionen har vist imdekommenhed over for Parlamentet med fru Schreyers udtalelse om , at man tilstrber omlgninger , at udnytte en mindre del af fleksibilitetsreserven og eventuelt at ndre det finansielle overslag .
Dette er en tilnrmelse , men nr det drejer sig om besparelser , Kommission og Rd , har vi brug for dokumentation post for post for , om midlerne virkelig ikke udbetales , eller om man vil blokere politisk motiverede prioriteringer fra Parlamentets side .
Det er op til Dem at fremlgge denne dokumentation .
S er vi villige til mange samtaler .
Jeg tror , vi har meget at gre inden december , inden andenbehandlingen .
Der er enighed i Parlamentet om , at vi har brug for en begrnset revision af det finansielle overslag , s vi ikke som i r igen skal grave os igennem x antal forskellige tillgs- og ndringsbudgetter .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="DE" NAME="Walter">
Hr. formand , fru kommissr , fru formand for Rdet , mine damer og herrer , frst en lille rettelse til hr . Bge .
Jeg takker de tre ordfrere , ikke de to .
Hr . Pittella har ogs fremlagt en yderst vigtig betnkning for os ; jeg takker alts de tre ordfrere for det virkeligt konstruktive samarbejde , som har prget budgetproceduren i r .
Jeg vil ogs gerne takke alle dem , som er kommet til os fra de forskellige udvalg med deres nsker , og som for en stor dels vedkommende , for den allerstrste dels vedkommende , har vist meget stor forstelse for , at der inden for en begrnset ramme er meget , man kunne nske sig , men det er ikke alt , der kan lade sig gre .
<P>
Vi har at gre med penge , som er begrnsede , naturligt begrnsede , som er begrnsede ogs med vores accept , men som alligevel skal genspejle de opgaver , som vi har sat os for p europisk plan .
Den Europiske Unions budget er specielt i r 2000 , ikke kun fordi det blev pbegyndt af det gamle Parlament , hvorefter der kom en interinstitutionel aftale , som binder os , som vi ogs har vret med til at vedtage , og som s kunne viderefres efter valget .
Det er denne interinstitutionelle aftale , som begrnser os , men som ogs har bnet nye muligheder for os ; det kommer jeg tilbage til .
<P>
For det tredje skal dette budgetr 2000 fremhves ved , at vi med dette r gr ind i perioden for det nste finansielle overslag , som gr til r 2006 , og det drejer sig om allerede i dag at stte vigtige markeringer for de kommende r .
For det fjerde befinder Den Europiske Union sig ogs efter Amsterdam-traktaten i den situation , at vi har mange nye udfordringer . Jeg kan her nvne det indenrigspolitiske omrde , omrdet med frihed , sikkerhed og retfrdighed , beskftigelseskapitlet eller forbedrede muligheder i forbindelse med sundhedsbeskyttelsen og forbrugerbeskyttelsen .
<P>
Nye opgaver krver imidlertid ogs , at vi stiller de tilsvarende midler til rdighed , for ellers er det kun tom tale , vi kommer med , og budgetter br ikke vre tom tale .
Vi m alts klart konstatere , hvad der er vores prioriteringer , og ogs vise det tydeligt udadtil .
Det har vi gjort tidligere , og det vil vi ogs gre fremover .
Henvendt til rdsformanden til jeg gerne sige , at naturligvis handler det for os om menneskene , menneskene i form af skatteyderne , som skal betale det , der bliver givet ud her , men ogs om de mennesker , som pengene skal stilles til rdighed for , som jo er dem , vi laver politik for .
Vi bedriver jo ikke politik som et spil mellem Kommissionen , Rdet og Parlamentet for vores egen fornjelses skyld , men for at skabe de bedst mulige forudstninger for , at Den Europiske Union kan udvikle sig , og at de mennesker , vi har at gre med , kan finde gode betingelser .
<P>
Vi har tidligere lagt vgt p , at borgerne skulle vide , at vi sikrer en omhyggelig omgang med vores skattepenge .
Budgettet for r 2000 er som udgangspunkt , hvad angr forpligtelsesbevillingerne , lavere end budgettet for 1999 .
Prv De en gang at g ud i en af Deres medlemsstater og sige til finansministrene , at de skal fremlgge en finanslov , som er lavere end sidste rs finanslov .
Det gad jeg nok se .
Det str endnu tilbage at klare .
Vi handler her efter det , og det br man notere sig , nr man stiller sig op siger : I vil bare have flere penge .
Det er ikke tilfldet .
Vi er meget omhyggelige med pengene .
<P>
Men fordi vi arbejder med og for mennesker , er en af de srlige opgaver udgiftsomrde 4 , den eksterne indsats .
Her er Rdet faktisk get hen og har sagt : Vi vil finansiere en vigtig fremtidsopgave respektive en vigtig aktuel opgave , som vel skal strkke sig over de kommende r , nemlig hjlpen til menneskene i Kosovo .
Til at finansiere det gennemfrer vi en nedskring p 10 % over alle budgetposter .
<P>
Hr . Bge sagde lige fr , at det var fantasilst ; det var pnt udtrykt .
Er De klar over , at vi s p disse poster f.eks. m nedskre hjlpen til Israel og den palstinensiske befolkning med 10 % , alts hjlpen til at opbygge freden i denne region ?
Er De klar over , at vi m nedskre befolkningsprogrammer og aids-bekmpelsesmidler til udviklingslandene med 10 % , udviklingslandenes svbe ?
Er De klar over , at bekmpelsen af antipersonminer , som ogs er med i vores budgetposter , skal skres med 10 % , eller at vi m nedskre ngo-projekter i udviklingslandene , f.eks. for gadebrn i Guatemala eller i andre regioner af verden , med 10 % , fordi vi ikke vil bruge den forndne fantasi , fordi vi ikke vil undersge ordentligt , hvor disse midler skal komme fra ?
Det kan ikke vre den politik , vi vil fre .
En generel nedskring efter plneklippermetoden er uansvarlig , og derfor m vi kmpe imod , og vi vil kmpe imod , og vi vil opsige udgiftsomrde 4 som del af den interinstitutionelle aftale .
Vi vil , selvom det er vanskeligt , opfylde de vrige dele af den interinstitutionelle aftale .
<P>
Vi har ogs problemer med de andre udgiftsomrder , f.eks. udgiftsomrde 3 , som jo indeholder de traditionelle centrale emner for vores politik , miljpolitik , uddannelsesprogrammer for ungdommen , forskning , transeuropiske net med deres muligheder for at skabe arbejdspladser og for at forbedre vores konkurrencedygtighed p globalt plan .
Ogs her er det noget knapt med midler , fordi vi definerer stadig flere opgaver , men ikke fr tilsvarende midler stillet til rdighed .
Vi flytter udtrykkeligt opgaver fra det nationale plan til det europiske plan , men de tilsvarende konomiske midler flger ikke med .
Det er ikke seris politik .
Det m vi diskutere .
Alligevel vil vi inden for dette udgiftsomrde ikke arbejde for en forhjelse af midlerne .
<P>
I den interinstitutionelle aftale opnede vi , at vi fremover ogs kan f afgrende medindflydelse p landbrugspolitikken .
Fremover kan vi ikke bare sttte produktionen af enkelte produkter , men ogs udviklingen af landomrderne .
Det er for os et meget vigtigt omrde , og lad mig afslutningsvis sige noget om personalepolitikken .
Ogs her har vi handlet meget ansvarsbevidst som i de foregende r .
Vi har , undtagen p to centrale omrder , ikke oprettet ekstra stillinger .
OLAF skal styrkes . Og den anden del vedrrer den veterinre sikkerhed eller fdevarekontrollen ; her har vi foretaget en meget moderat forhjelse p fem stillinger .
Det skylder vi de mennesker , som krver af os , at vi srger for , at de kan f sunde fdevarer at spise .
Det er de centrale punkter i meget koncentreret form .
<P>
( Formanden fratog taleren ordet )
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="NL" NAME="Mulder">
Hr. formand , ogs jeg vil gerne begynde med at takke de tre ordfrere for deres grundige arbejde .
Jeg vil i srdeleshed takke hr . Bourlanges .
Jeg har ofte mrket , at han ikke behver 15 minutter til med hans veltalenhed at overbevise forskellige mennesker .
Vi vedtog de finansielle overslag i maj i r , og det er rgerligt , at vi ikke gjorde det med absolut flertal .
Vi vedtog dem med simpelt flertal .
Det er imidlertid et flertal , og jeg synes derfor , at vi skal respektere dette .
<P>
Min gruppe mener , at vi ogs s vidt muligt skal gre dette .
Der er en kategori , hvor det er vanskeligt , og det kommer jeg tilbage til senere .
Det er kategori 4 .
Jeg vil gerne i det store og hele kraftigt sttte ordfrerens holdning , hvor det drejer sig om hans politik med hensyn til KFB , kontorerne for faglig bistand .
Nr vi ser p begivenhederne i det forlbne r , kan vi ikke undlade at gre dette problem s gennemsigtigt som muligt .
Vi m vide , hvad der tilkommer den offentlige sektor , og hvad der tilkommer den private sektor .
<P>
Lad os nu lige tage de forskellige kategorier .
Allerfrst kategori 1 : landbruget .
I tre r har vi her haft en ny procedure , ad hoc-proceduren .
I slutningen af denne uge modtager vi fra Kommissionen en beretning med de seneste skn over , hvad landbruget koster i r 2000 .
Jeg ved ikke , hvordan det for Rdet er muligt allerede i juli at faststte , hvad der kan nedskres .
En procent nedskring af landbrugsudgifterne over hele linjen kan der ikke vre tale om .
Det kan simpelthen ikke lade sig gre .
Vi m afvente , hvordan sknnene er , og vi kan efter nste uge tale om , hvad landbruget prcist har brug for .
Jeg tror , at Rdets handlemde i hj grad er i modstrid med aftalens nd .
<P>
For s vidt angr fornyelserne i landbrugsudgifterne , kategori 1 B , sttter vi kraftigt de ndringsforslag , som siger , at vi m gre noget ved nitratproblemet i Europa .
Vi tror ogs , at der skal gres noget ved en kvalitetspolitik for europiske landbrugsprodukter .
For njagtigt et r siden blev der i Parlamentet enstemmigt vedtaget en betnkning derom , og tilfldigvis havde jeg udarbejdet den .
<P>
For s vidt angr kategori 2 , synes vi , at betalingsbevillingerne skal afspejle det virkelige behov , og jeg synes , at vi endnu en gang skal udveksle synspunkter derom .
<P>
For s vidt angr kategori 4 , er den diskuteret intensivt i min gruppe , og det bliver den stadig .
Jeg tror , at jeg kan berolige ordfreren .
Der er et flertal for hans holdning .
Flertallet er af den opfattelse , at det ikke gr an at nedskre midler til andre lande , som har brug for hjlp .
Vi m betale det .
Den samme gruppe synes , at Kosovo hrer ind under Europa og har prioritet .
Tyrkiet skal hjlpes , og sttimor skal hjlpes .
Der er ogs en anden gruppe , sandsynligvis et mindretal , og det vil ikke overraske ordfreren , nr jeg siger , at jeg hrer til den , som synes , at tallene skal undersges nje endnu en gang .
Kan Kosovo virkelig absorbere disse 500 millioner , nr Kosovos bruttonationalindkomst er mellem EUR 800 millioner og 1 milliard ?
Jeg kunne godt tnke mig , at der endnu en gang blev foretaget en njagtig beregning deraf .
Jeg mener ogs , at man i de kommende mneder s vidt muligt skal undersge , om vi kan lse problemet .
<P>
S vil jeg lige sige noget om administrationsudgifterne .
Vi synes , det er vsentligt , at ordfreren og ordfreren for r 2001 undersger , hvad der prcist hrer under del A i budgettet , og hvad der hrer under del B . Her drejer det sig specielt om kategori A30 .
Hvornr kan en hjlpeorganisation anmode om europiske midler ?
Kriterierne herfor er i vores jne alt for uigennemskuelige .
Hvad vedrrer de administrative udgifter s ?
Vi hrer det dag ud og dag ind , og mange af os er generet deraf . Der er en stigning i antallet af ldre i samfundet .
Pensionsproblemet i Europa skal for en gangs skyld tages alvorligt .
Ogs jeg tror , at der her er en fin opgave for Kommissionen .
<P>
Den periode , som nu begynder , mellem frste- og andenbehandlingen bliver srlig interessant denne gang .
Jeg tror , at vi skal g alle konti omhyggeligt efter endnu en gang , for hvordan vi end vender og drejer det , er et strengt budget i jeblikket ndvendigt , og det er vi alle sammen ndt til at strbe efter .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="NL" NAME="Buitenweg">
Tre ordfrere og mange ordfrere for udtalelser , hr. formand , p De Grnnes vegne er jeg dem taknemmelig for deres bestrbelser , som har resulteret i disse stabler af betnkninger .
Jeg kan desvrre kun fremhve nogle f aspekter deri , og jeg vil begynde med udgifterne vedrrende forbindelserne med tredjelande i betragtning af , at de jo udgr kernen i denne budgetdiskussion .
<P>
Jeg deler ordfrerens misbilligelse af Kommissionens forslag om fremover at tilrettelgge udviklingssamarbejdet efter geografiske linjer og formindske de tematiske budgetkonti .
Gennem denne horisontale holdning kan vi nemlig stimulere netop de aktiviteter vedrrende emner , som vi politisk prioriterer hjt , ssom menneskerettigheder , milj og ligestilling .
Fire r efter , at man p FN ' s konference i Beijing opnede knsrettigheder , torpederes den europiske budgetkonto med henblik herp .
Jeg er srdeles tilfreds med , at ordfreren nu har rettet op p dette i sin betnkning .
Det er dog beklageligt , at dette emne tilfjes budgetkontoen for aids .
Kondomer forekommer mig at vre en fllesnvner , men der findes ogs andre aspekter af kvinders ret til selvbestemmelse med hensyn til deres krop .
<P>
Jeg sttter ordfreren fuldt ud med hensyn til finansieringen af genopbygningen af Kosovo .
Kommissr Siimes har erindret os om vores pligter over for skatteyderne og om , at pengene skal anvendes ordentligt .
Jeg synes , at det netop er det , vi vil gre opmrksom p .
I jeblikket fyldes Kosovo-kontoen gennem en liner nedskring p 10 % p udgifterne til tredjelande .
Denne ostehvlsmetode er netop en kortsynet bogholderlsning og vidner ikke om en seris vurdering af prioriteterne .
Det er desuden et sprgsml , om denne ndring af en europisk udenrigspolitik ogs er en fordel p lngere sigt . Hr .
Walter har allerede nvnt en rkke eksempler .
Der kommer frre penge til fredsprocessen i Mellemsten og frre penge til projekter med henblik p at genoptage demobiliserede soldater i samfundet .
Man tager ikke ved lre af Kosovo .
Der investeres mindre i forebyggelse af konflikter .
Genopbygningen af Kosovo skal derfor efter min gruppes opfattelse finansieres gennem en forhjelse af loftet for kategori 4 .
<P>
Hjlpen til sttimor og Tyrkiet vil imidlertid vre af mindre finansielt omfang .
Jeg tror , at der her kan ses p muligheder , her er jeg enig med hr . Mulder , for at undersge , om disse penge kan findes i det eksisterende budget .
S skal der faktisk opstilles prioriteter . Subsidiering af store virksomheders eksport fra det europiske budget er derfor ikke min prioritet .
Eventuelt kan der ogs skabes muligheder , og det er mske en id til forhandling med Rdet , for at tage de 89 millioner , som er afsat til humanitre foranstaltninger i Kosovo , fra den humanitre aktionskonto og tage dem med i den samlede pakke til finansiering af regionen .
Disse forskelle m imidlertid ikke tilslre - og jeg har tidligere sagt , at jeg deler ordfrerens opfattelse - at der skal stilles flere penge til rdighed for ekstern politik , fordi det er uansvarligt at lade Kosovo f sttte p bekostning af udviklingslande .
<P>
Et andet punkt , der er diskuteret strkt i Budgetudvalget , er subsidieringen af ikkestatslige organisationer .
Budgetkonto 3021 , den henviste hr . Perry ogs til , indeholder en liste over organisationer , som fr et prcist belb tilkendt .
Disse organisationers arbejde tager jeg ikke op til diskussion her . Men det er dog stdende , at Parlamentet skal bruges til at tilkende individuelle subsidier .
Fra disse organisationers side er det dog forsteligt , for Kommissionen svigter sine opgaver alvorligt , nr organisationer m vente i halvandet r p tilkendelse af subsidier , eller nr kriterier i mellemtiden ndres .
Det bureaukratiske papirarbejde er legendarisk .
Europiske initiativer fra borgere bremses netop derved , og reformen af Kommissionen skal derfor bidrage til bedre tjenesteydelser ved at anvende penge effektivt , gennemsigtigt og ogs i overensstemmelse med budgetmyndighedernes politiske ml .
Det betyder ikke , at selve budgetmyndighedens ml altid er rationelle .
Sledes subsidieres dyrkningen og eksporten af tobak for nsten EUR 1 milliard .
Desuden betaler vi rligt et par millioner til information om de negative flger af tobaksrygning .
Hvordan kan vi stadig retfrdiggre dette ?
Min gruppe foreslr derfor , at disse tobakssubsidier nedsttes med 10 % .
<P>
Min sidste bemrkning , hr. formand , vedrrer medlemmernes frivillige pensionsfond .
Denne blev almindeligt samtaleemne , fordi de tilsluttede medlemmer gennem denne konstruktion modtog ekstra pension fra europiske midler .
Dette vil alt sammen blive taget udfrligt op under forhandlingerne om statutten , og jeg vil ikke forsge at foregribe en beslutning derom .
Jeg vil dog under denne forhandling opn , at pensionfonden adskilles fra Parlamentet , for s vidt angr bde den administrative og den politiske struktur .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz">
Hr. formand , fru formand for Rdet , fru kommissr , et budget er frem for alt et udtryk for et politisk valg .
Set ud fra dette synspunkt synes jeg , at der ligger en ejendommelig modsigelse i at ge de opgaver , der tildeles Den Europiske Union , alt imens man foretager nedskringer af de ndvendige ressourcer til fuldfrelsen af disse opgaver .
Logikken i budgetstabilitetspagten er ikke forenelig med ambitionerne om et Europa , der er mere socialt og solidarisk .
<P>
For at gre de vigtigste budgetposter , som Rdet fremlgger for os , nemmere at forst for udenforstende - som vores medborgere jo er - vil jeg opsummere dem sledes .
Landbrugsudgifterne : En systematisk nedskring med 10 % p alle bevillingsposter i forhold til Kommissionen forslag , endda uden at man har undersgt de specifikke behov i de enkelte sager .
Strukturfondene : Mrkbare nedskringer i bistandsbevillingerne til regionerne .
De skaldte interne politikker , det vil sige - bortset fra forskning og netvrk - alle politikker til fordel for beskftigelse , ungdommen , uddannelse , milj og kultur : En nedskring med nsten 18 % i forhold til vores nuvrende budget .
Eksterne aktioner navnlig inden for samarbejde med landene p den sydlige halvkugle nedskres .
Der er allerede givet eksempler , men jeg kan tilfje fdevarehjlp : - 9 % i forhold til det nuvrende niveau , Afrika-samarbejdet : - 12 % i forhold til i dag , bistand til ngo ' erne : - 35 % i forhold til i dag .
<P>
Dette valg er efter min gruppes mening fuldstndig uacceptabelt .
Begrundelsen , der skulle retfrdiggre de uforklarlige nedskringer , er den uforudsete forekomst af nye prioriteter , der er fuldt ud velbegrundede , som hjlpen til Kosovo , sttte til opbygningen af sttimor , der langt om lnge er frit , solidaritet med ofrene for jordsklvet i Tyrkiet og finansieringen af en fiskeriaftale med Marokko .
<P>
Denne argumentation er efter min mening irrationel .
Man kan ikke tage brdet ud af munden p Peter for at give det til Poul .
Sknt min gruppe absolut ikke gr ind for en uovervejet forgelse af Den Europiske Unions udgifter , mener vi alligevel , at det er ndvendigt - hvis der findes et behov herfor , hvilket benbart er tilfldet - at anvende den rdighedsmargen , der findes i kraft af aftaler , som er indget af medlemsstaterne selv .
Men udregnet i procent af Den Europiske Unions BNP er omfanget af Rdets budgetudkast mindre end Kommissionens udkast , der igen var mindre end det , der fremgik af aftalen i Berlin , som igen var mindre end det , der blev fastsat i Edinburgh-aftalen .
Hvor stopper det ?
Vi m finde ud af , hvad vi vil , og vi m give os selv midlerne til at gennemfre det p en fornuftig mde .
<P>
Derfor anmoder min gruppe - inden for rammerne af de aftaler , der er indget af medlemsstaterne selv - om en ndring af de finansielle overslag for alle de kapitler , jeg netop har nvnt . Og , hr .
Bourlanges , da tomme tnder ofte buldrer mest , sttter vi under alle omstndigheder ordfrerens forslag om en ndring af de finansielle overslag for de eksterne aktioner .
<P>
Desuden nsker jeg at henlede kollegernes opmrksomhed p visse ndringsforslag fra min gruppe om en undersgelse af anvendelsen af Tobin-skatten til fordel for verdens kulturelle rigdomme , der er klassificeret af UNESCO , og om en fastfrysning af bistanden til Tyrkiet - undtagen naturligvis med hensyn til hjlpen til jordsklvsofrene - s lnge landets myndigheder ikke ndrer deres holdning over for den kurdiske befolkning , sprgsmlet om Cypern og problemet med menneskerettighederne i det hele taget .
<P>
Endelig insisterer vi p anmodningen om , at de bevillinger , der er medtaget i budgettet for 1999 til fordel for en europisk lobby for kvinder , som tller 1.400 kvindegrupper , og som udfrer et flot stykke arbejde , undret overfres til budgettet for 2000 .
Som De kan se , drejer det sig om fornuftige forslag , som alle fremskridtsvenlige parlamentsmedlemmer - og flere til - kan og br sttte .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="FR" NAME="Kuntz">
Hr. formand , kre kolleger , budgetproceduren for 2000 indgr i nogle meget forsigtige finansielle rammer med begrnsede udgifter for perioden 2000-2006 , som Europa-Parlamentet har vedtaget i den interinstitutionelle aftale .
Sknt den samme budgetmssige forsigtighed bde glder p nationalt og p europisk niveau , lever den her isr op til visse medlemsstaters krav , og det er klart for alle , at det frste offer for denne forsigtighed vil vre den flles landbrugspolitik .
Man planlgger sledes med overlg en gradvis nedskring af udgifterne til skade for landmndene .
<P>
Med hensyn til strukturfondene er den europiske regionalpolitik blevet et veritabelt handicap for Frankrig , i modstning til den skrne , der med glde opretholdes af bl.a. den kommissr , som i jeblikket har ansvaret for regionalpolitikken .
<P>
Med hensyn til udenrigspolitikken tilslutter vi os naturligvis fiskeriaftalen med Marokko , der er vigtig med hensyn til forbindelserne mellem Europa og Middelhavsomrdet , som meget ofte negligeres af Den Europiske Union .
Vi er ligeledes enig i at sttte sttimor finansielt samt i at hjlpe Tyrkiet efter jordsklvet .
Hvad angr hjlpen til Kosovo , s lad os endnu en gang beklage Den Europiske Unions bombeangreb p en europisk stat .
Vi bombede Balkan , og nu m vi hjlpe med at genopbygge denne region og genetablere freden , men freden for alle - ogs for serberne i Kosovo .
Vi kan sledes udmrket se , hvad det er , der sker med budgetrammen for eksterne aktioner .
Den spareplan , som fremgr af de finansielle overslag , vil i virkeligheden vre en selektiv spareplan : Udenrigspolitikken p bekostning af landbrugspolitikken .
Den betydelige reducering af landbrugspolitikken og den anfgtelige regionalpolitik er s meget desto mere elementer , som vores gruppe ikke kan acceptere .
Om ndvendigt ville punkt 20 i hr . Bourlanges ' betnkning , hvoraf det dybest set fremgr , at det er en anakronisme at skelne mellem obligatoriske udgifter og ikkeobligatoriske udgifter , vre en tilstrkkelig begrundelse for vores forkastelse af budgettet .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="NL" NAME="van Dam">
Hr. formand , i maj i r tilsluttede Parlamentet sig de finansielle rammer for perioden 2000-2006 .
Det indebar viljen til at overholde den ndvendige budgetdisciplin .
P denne baggrund skal vi bedmme budgettet for 2000 .
<P>
Ordfreren foreslr , at det finansielle loft for den eksterne politik i vid udstrkning skal overskrides .
Han spiller dermed hjt spil ; den interinstitutionelle aftale bringes jo sledes i fare .
Finansieringen af vigtige prioriteter , ssom Kosovo og sttimor , bliver nu afhngig af et politisk spil mellem Parlamentet og Rdet om de finansielle overslag .
Desuden , hvor trovrdigt er et Parlament , som inden for s kort tid tager de finansielle lofter , som det selv har tilsluttet sig , op til fornyet overvejelse ?
<P>
Det er alt for tidligt at hente artikel 19 i den interinstitutionelle aftale ud af skabet .
Vi m frst serist se p de forskellige muligheder for at finansiere disse nye prioriteter inden for de nuvrende rammer .
Jeg tnker i denne forbindelse p underforbruget i 1999 og p nedskringer af programmer , hvor tallene for anvendelsen af bevillingerne er lave , ssom Meda .
<P>
Dernst har jeg en bemrkning om strukturfondene .
De nuvrende problemer med betalingsbevillingerne viser , at budgettet for strukturfondene hidtil har vret vedtaget for hjt .
Ordfreren foreslr , at 50 % af de stadig ikke gennemfrte betalinger optages i budgettet for 2000 .
Jeg er meget ngstelig for denne forcerede forhjelse af bevillingerne .
Tillader absorptionskapaciteten dette , og er Kommissionen i stand til at forvalte disse ekstra penge ordentligt ?
<P>
Opfordringen til at optage midlerne fra Den Europiske Centralbank i Den Europiske Unions budget kan jeg ikke tilslutte mig .
Budgetmyndigheden fr jo dermed ret til at trffe bestemmelser om Den Europiske Centralbanks kapital , hvorved ECB ' s ndvendige uafhngighed kommer i fare .
Desuden er Den Europiske Union ikke aktionr i Den Europiske Centralbank .
En eventuel udbetaling af udbytte gr derfor ikke til EU , men til de nationale banker .
<P>
Vi er overraskede over det ndringsforslag , som anmoder Kommissionen om at udarbejde en statut for europiske politiske partier .
Kun partier , som opfylder denne statut , vil vre berettiget til finansiel sttte .
Dette eksempel p centralisme kan vi umuligt g med til .
Udarbejdelsen af en sdan statut er i frste instans noget for de politiske partier selv .
Desuden afspejler partiorganisationerne den nationale kultur og mangfoldighed .
At presse de politiske partier ind i en spndetrje vil blot gre klften mellem Bruxelles og borgerne strre .
<P>
Endelig indeholder Virrankoski-betnkningen en af de utallige hensigtserklringer om en reform af ordningen for godtgrelser af rejseudgifter p grundlag af faktisk afholdte udgifter .
Men er det efterhnden ikke p tide at omstte ord til handlinger ?
Vores gruppes ndringsforslag , som sigtede mod dette , har Budgetudvalget forkastet .
Det er en chance , vi er get glip af , og et drligt signal til borgerne .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="FR" NAME="Dell'Alba">
Hr. formand , jeg vil frst og fremmest p det varmeste lyknske og takke ordfreren og udtrykke min store respekt for det p mange mder modige og fornyende budgetudkast .
Sledes har ordfreren udarbejdet dette udkast gennem en budgetprocedure , som i vrigt er forlbet stille og roligt , selvom Europa-Parlamentet er ved at stille Rdet over for en stor udfordring , og jeg mener , at denne udfordring fortjener at blive taget op .
Jeg taler selvflgelig om de finansielle overslag og det ndvendige i , at Europa viser sig vrdig til den rolle , det nsker at spille i verden , og ikke gr Unionens budget til en pengepuger-politik .
<P>
I 1999 havde vi et budget - dette er isr henvendt til medlemmerne af Rdet , og jeg minder om det , fordi det er en sag , der vedrrer os alle - men vi havde i 1999 , fru kommissr , et budget p EUR 96 milliarder .
I r , der er et srligt r p grund af krigen i Kosovo , begivenhederne i Timor og jordsklvet i Tyrkiet , der er begivenheder , som Den Europiske Union - der anser sig selv som en ansvarlig aktr p den internationale scene - har grebet ind i , foreslr Rdet os et budget p EUR 92 milliarder , det vil sige 4 milliarder mindre i forhold til sidste rs budget .
<P>
I overslagene fra Edinburgh faststtes et hjere loft , og Rdet har fremsat et reduceret budget , hvilket gr , at man m skre ned p f.eks. udviklingsaktionerne , aktionerne i forbindelse med menneskerettighederne og mange andre aktioner for at finansiere de prioriteter , vi faststter , og det er ikke vores fejl , hvis Europa er udenrigspolitikkens store kassemester .
Vi kommer til at betale for andres politik , og jeg hber , at dette vil ndres .
<P>
S Europa-Parlamentet gr p torsdag klogt i at bede Dem g ud over disse finansielle overslag .
Vil vi finansiere opbygningen af Kosovo ?
Udmrket .
Vil vi hjlpe med integrationen af Tyrkiet samt understtte landets umiddelbare og enorme behov ?
Ser vi en ny nation opst p den internationale scene efter alle de massakrer , der har fundet sted ?
Jamen s lad os dog for himlens skyld finansiere disse politikker .
Vi har en interinstitutionel aftale , som tillader os - nr ekstraordinre begivenheder krver det - at g ud over de finansielle overslag , s lad os dog gre det .
Det vil koste EUR 1,5 milliard mere .
Det er stadig mindre end budgettet for 1999 , men jeg tror , at de europiske borgere vil kunne forst , at denne indsats ikke blot er et logisk skridt , men ogs fuldt ud realistisk med henblik p vores medlemsstaters budget .
S vi gr ret i at fortstte sledes , og jeg mener , at Parlamentet burde g hele vejen og eventuelt anmode om en anvendelse af den tidligere artikel 203 i budgettet .
<P>
Endelig et par ord om Kontoret for Teknisk Bistand .
Jeg mener , at vi ogs i denne henseende udviser stor pragmatisme .
Jeg vil gerne sige tak til ordfreren herfor .
Vi har en midlertidig lsning , som gr det muligt for os - takket vre dialogen med Kommissionen - at blive enige om en endelig lsning .
Jeg gr opmrksom p , at dette pragmatiske aspekt i vores betnkning om 2000 , og jeg sammenligner det med de meget vidtgende politikker , hvormed man gjorde rent bord med hensyn til minibudgetterne , og hvor man pludselig havde 1.000 eller 2.000 Kontorer for Teknisk Bistand , som man ikke kunne forvalte , fordi man i mellemtiden havde skret kraftigt ned uden at tnke p flgerne .
<P>
S jeg lyknsker ordfreren .
Med hensyn til de politiske partier tillader jeg mig at sige , at det at anmode Kommissionen om at udarbejde en status for de politiske partier - jeg henviser her til det forrige indlg- rlig talt hverken er rigtigt eller vrdigt .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="EN" NAME="Elles">
Hr. formand , p linje med de andre , som har deltaget i forhandlingen , nsker ogs jeg at lyknske ordfrerne , men isr hr . Bourlanges .
I sine indledende bemrkninger prciserede han fremtidsperspektivet for 2000-budgettet ved at fremstte iden om , at vi skal have flere programmer , vi skal have flere lande , og vi skal have frre penge .
Der synes at vre en modstning her , som , nr vi kommer til udvidelsen , nr vi kommer til en ny regeringskonference , vi p lngere sigt er ndt til at lse inden for budgetprocedurerne .
<P>
Jeg vil gerne rette mine bemrkninger mod tre aspekter , som vedrrer forvaltningen af europiske politikker og de holdninger , vi har antaget i Parlamentet i de foregende r vedrrende disse aspekter .
Det glder isr i forbindelse med Kommissionen .
Vi som Parlament nsker at sikre , at dem , som har valgt os , anser oplysningspligten for at fungere og at sikre , at vi fr vrdi for pengene i forvaltningen af programmerne .
<P>
Det frste punkt i den interne politik vedrrer informationspolitikken .
Det foregende Parlament nskede at sikre , at det interinstitutionelle samarbejde fungerede rigtigt .
Vi gjorde fremskridt i den henseende ved at sikre , at vi havde et godt samarbejde p begge sider i form af overordnede informationskanaler og specifikke kampagner .
Med vi nede ikke frem til de flles rammer for det interinstitutionelle samarbejde , som vi i Parlametet havde nsket .
<P>
Der er en vis grad af bekymring over nogle af de frste skridt , som Kommissionen nu tager inden for dens informationsstrukturer , som vi i Parlamentet vil holde nje je med .
Det sidste Parlament , og s sandelig de foregende Parlamenter , anmodede kontorerne i Kommissionen og Parlamentet om at arbejde tt sammen i medlemsstaterne .
Jeg har fremsat et ndringsforslag , vores gruppe har fremsat et ndringsforslag , for at sikre , at vi modtager en rapport fra Kommissionen om , hvor langt dette er net .
Der er stadig et par lande , hvor Kommissionen og Parlamentet er adskilte i struktur , og vi skal vre srligt vagtsomme i de tilflde , hvor mere end 75-80 % af bevillingerne gr til betaling af lnninger og bygninger snarere end tilstrkkelige informationspolitikker .
<P>
For det andet , med hensyn til den eksterne politik , og isr med hensyn til Kosovo , var den hring , som vi organiserede for f dage siden med Udenrigsudvalget og Budgetudvalget , srdeles afslrende , isr fordi dette ikke er en kortsigtet forpligtelse . Hr .
Bildt , hr .
Kouchner , hr . Hombach og alle de andre kontorer beviste , at vi str over for et langsigtet problem .
Vi er derfor ndt til at sikre , at vi ikke alene opnr den rette kohrens mellem kontorerne vedrrende dette , men ogs , fru rdsformand , at vi ikke trffer beslutninger , der betyder , at vi forgves bruger penge p grund af en beslutning i Rdet om , at vi skal have flyttet folk noget , der ligner 160 km til et andet sted .
Vi m sikre , at vi , nr vi skal behandle fru Packs betnkning senere p ugen , trffer de rigtige beslutninger , og at Rdet forstr Parlamentets flelser i denne henseende .
<P>
Vi skal p lngere sigt sikre , at vi har visioner , og - som De sagde , fru kommissr - vi skal have en fornemmelse af at opbygge civile samfund p lngere sigt , ikke blot som en eller anden form for kortsigtet projekt .
Kosovo og stabilitet p Balkan skal vre et langsigtet projekt .
Det er os som europere , der skal ptage os det ansvar .
Vi kan ikke forvente , at andre ptager sig det ansvar for os .
Jeg bifalder derfor iden om et arbejdsudvalg om budgetter mellem Udenrigsudvalget og Budgetudvalget .
Vi m sikre , at midlerne ikke alene anvendes ordentligt , men at iderne , der fremsttes , koordineres .
<P>
Afslutningsvis er der inden for administrationspolitikken kontorer for faglig bistand .
Jeg vil gerne understrege det , hr . Bge sagde til Rdet .
Rdet har ikke deltaget i denne forhandling om decharge .
De er let og behndigt get hen over godkendelsen af decharge for 1996 og 1997 , og det har vret op til os i Parlamentet at presse p med ndringer ved enhver lejlighed .
Hvad angr reformer i EU , gr vi derfor rigtigt i , som Parlament , at sige , at vi ikke nsker at se nye stillinger , fr vi ved , hvor stillingerne skal vre .
Hvad er Kommissionens egentlige behov ?
<P>
For det andet gr vi rigtigt i at sige , at vi ikke skal have kontorer for faglig bistand , som udfrer opgaver via midlertidige tjenestemnd i stillinger , som skal vre permanente stillinger til Kommissionen .
Vi er ndt til at finde mder , hvorp vi kan f en dialog mellem institutionerne i lbet af de nste 12 mneder for at sikre , at disse reformer finder sted , og at vi har de rette kriterier til at sikre , at personalet giver os vrdi for pengene .
Ellers - og jeg afslutter dette forslag - m vi starte med at skre ned p programmerne , hvis ikke vi har de rette personalemssige ressourcer til at drive dem , fordi vi i sidste ende skal sikre , at disse processer er ansvarlige , og vi skal sikre , at vi fr vrdi for pengene i systemet .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="EN" NAME="Martin, David">
Hr. formand , jeg taler p vegne af Den Socialdemokratiske Gruppe vedrrende Virrankoski-betnkningen .
Jeg vil for det frste gerne lyknske ordfreren med hans udmrkede fremgangsmde vedrrende dette sprgsml og sige , at Den Socialdemokratiske Gruppe stort set er enig i de ting , han nvner .
<P>
Hvad angr sprgsmlet om personale , som berrer alle institutionerne , er vi af det synspunkt , at vi m finde en balance mellem finansiel forsigtighed og institutionernes evne til at udfre deres arbejde ordentligt .
Som vi lige har hrt , er der risiko for , at institutionerne ptager sig nye opgaver , som de ikke har tilstrkkelige ressourcer til at udfre .
Hr . Virrankoski har nsten ramt den rette balance .
Vi ville gerne have vret lidt mere generse over for Parlamentet , hvad angr personalemssige ressourcer .
<P>
Hvad angr budgetsektionen om Europa-Parlamentet , bifalder vi frst og fremmest , at der har vret en markant holdningsndring mellem Prsidiet og Budgetudvalget .
Da jeg sidder i begge , har jeg et par kommentarer vedrrende dette .
Prsidiet og Budgetudvalget har samarbejdet p en meget konstruktiv mde for at n frem til et kompromis om Parlamentets budget .
Jeg vil gerne fremhve blot tre ting p Parlamentets budget .
<P>
Den ene ting er statutten for medlemmerne .
Der blev fremsat forslag om , at vi skulle satse p en statut for medlemmerne .
Socialdemokraterne forkastede denne id , ikke p nogen mde for at forringe vores syn p statutten for medlemmerne , vi har via vores bemrkninger angivet , at vi s absolut sttter iden om en statut for medlemmerne , men vi mener , at det nu er op til Rdet at reagere p Parlamentets forslag p dette omrde .
<P>
Den anden ting er de politiske partier , hvor Den Socialdemokratiske Gruppe bestemt sttter iden om europiske politiske partier .
Men man kan ganske enkelt ikke bevilge noget uden frst at have en id om , hvem der er berettiget til pengene , hvad de skal bruges til osv .
Parlamentet har udarbejdet en fremragende betnkning  Tsatsos-betnkningen  p dette omrde .
Det er nu op til Kommissionen at fremstte forslag om , hvordan vi kan gennemfre forslaget om et europisk politisk parti .
Nr det sker , vil socialdemokraterne med glde forhandle om iden med bevillinger igen .
<P>
Den tredje , som De , hr. formand , og jeg mske har en personlig interesse i , er iden med regionale kontorer .
Parlamentets Prsidium besluttede i gr aftes , at der i Edinburgh , Marseilles , Milano , Mnchen og Barcelona skal oprettes regionale kontorer .
Vi har afsat bevillinger i reserven p budgettet .
Nr vi kommer til andenbehandlingen , hber jeg , vi kan frigre de penge fra reserven og fortstte med at oprette regionale kontorer .
De er srdeles vigtige , for s vidt angr Parlamentets strategi med at bringe Parlamentet tttere p befolkningen .
<P>
Den eneste anden institutions budget , som jeg specifikt og kort vil omtale , er Domstolens .
Jeg mener , og jeg er sikker p , at mange her i Parlamentet mener det samme , at forsinket retfrdighed ofte er uretfrdighed .
Det er ret tydeligt , at Domstolen ikke har haft ressourcerne til at udfre sine opgaver ordentligt .
Rdet har gjort en begrnset indsat for at forbedre personalesituationen i Domstolen .
Parlamentet vil g lngere endnu .
Jeg hber , at vi sttter ordfrerens forslag herom .
Forsinkelser i forbindelse med tolkning og oversttelse skaber isr store problemer for Domstolen .
Vi m gre , hvad vi kan for at lse dette .
Det gr Virrankoski-betnkningen .
<P>
Jeg vil kort berre Bourlanges-betnkningen , som ligger uden for mit omrde .
Jeg sttter den mde , som hr . Bourlanges griber 2000-budgettet an p .
Han gr fuldstndig rigtigt i at forkaste den linere og barske nedskring p 10 % i udviklingsposterne .
Det er korrekt , som Rdet anfrer , at visse udviklingsposter ikke har vret anvendt godt .
Det er korrekt , at visse er underudnyttede .
Men at sige , at vi bare skrer dem alle ned med 10 % , er meget barskt .
Rdet m fremstte et bedre forslag , fr vi kommer til andenbehandlingen .
P nuvrende tidspunkt har ordfreren fuldstndig ret .
Penge til sttimor , Kosovo og andre kriseramte omrder , f.eks. Tyrkiet , skal komme fra nye bevillinger , medmindre Rdet fremstter et bedre forslag .
<P>
For at samle op p hr . Elles ' sidste bemrkning om kontorerne for faglig bistand , har Rdet endnu en gang vret tavst med hensyn til dette .
Det var roden til problemet med Santer-Kommissionen .
Det , ordfreren har sagt i sin betnkning herom , er fuldstndigt rigtigt .
Den Socialdemokratiske Gruppe sttter ham endnu en gang 100 % .
<SPEAKER ID=34 NAME="Jensen">
Hr. formand , ogs jeg vil gerne indledningsvis udtrykke min anerkendelse af det store arbejde , som hr . Bourlanges , hr .
Virrankoski og hr .
Pittella har udfrt som ordfrere for budgettet .
<P>
Som liberal har jeg personligt den grundholdning , at man skal vre sparsommelig med de offentlige udgifter .
Jeg mener faktisk ogs , at vi har sgt at leve op til det grundprincip under budgetbehandlingen .
Jeg vil derfor gerne understrege , at nr et flertal i ELDR-gruppen bakker op om den strategi , som ordfreren , hr . Bourlanges , har lagt , og som gr ud p at afvise den 10 % generelle nedskring af eksterne udgifter , s er det ikke udtryk for manglende vilje til at finde besparelser .
Det er derimod en afvisning af den mde , hvorp Kommissionen og Rdet har foreslet at finansiere genopbygningen af Kosovo .
Som det er nvnt mange gange i dag , er det ikke rimeligt , at fattige lande i Afrika p denne mde skal finansiere genopbygningen af Kosovo .
Dette s meget mere som man med indgelse af den interinstitutionelle aftale i forret foruds , at der ville blive behov for at skaffe midler srskilt til Kosovo , og foruds , at genopbygningen ville blive dyr .
<P>
Det er vigtigt , at der findes en lsning p dette problem , og det er mit hb , at Rdet under forhandlingerne vil vise den forndne fleksibilitet , s vi kan finde en lsning inden for rammerne af den interinstitutionelle aftale .
Vi har jo taget som udgangspunkt , at der skulle findes 500 mio til genopbygningen af Kosovo .
Det er Kommissionens tal .
Men vi har ogs i Budgetudvalget , bl.a. gennem en konference , fet oplysninger , der gr , at man m stille sprgsml ved , om dette tal ikke er rigeligt hjt sat for r 2000 , og om der ikke er tale om et mere langsigtet engagement .
Det taler jo ogs for , at der gres en kraftig indsats for at finde en lsning mellem institutionerne .
<P>
Under Budgetudvalgets forhandlinger har det som nyt medlem gldet mig at erfare den disciplin , der prger arbejdet .
Vi har sledes sgt at leve op til en uskreven regel om at undg for mange remrkninger og bemrkninger i budgettet .
Det binder jo administrationen , og det kan fre til en alt for ringe fleksibilitet og manglende ansvarlighed , hvis vi gr for vidt i den retning .
remrkninger og bemrkninger er selvflgelig vigtige instrumenter for Parlamentet i budgetlgningen .
Men ethvert instrument kan slides ned og miste sin kraft , hvis ikke det anvendes med omtanke .
Der er - trods vore bestrbelser p at holde igen - mange eksempler p remrkninger og bemrkninger i budgettet , ogs mange gode eksempler .
Men jeg mener principielt , at vi br sigte p s stort et element af ml- og rammestyring som muligt .
Det er vores opgave som politikere at faststte mlene og lgge de overordnede rammer .
Vi skal passe p med for megen detailstyring .
<P>
I den forbindelse vil jeg bakke kraftigt op om Virrankoskis forslag om aktivitetsbaseret budgetlgning og budgetstyring i henhold til mlstningerne , som han har anbefalet i sin betnkning .
Det er klart , at det forlbne rs begivenheder - Kommissionens afgang og Ekspertudvalgets rapporter - er en pmindelse om , at vi skal sikre os et grundlag , der kan f os til at fle tillid til , at midlerne administreres fornuftigt .
Der har vret gode signaler fra de nye kommissrer , og jeg tror , at vi alle ser frem til et godt samarbejde med svel fru Schreyer som Neil Kinnock , men de m leve med byrden af de erfaringer , vi har gjort .
<P>
Det er jo ogs baggrunden for , at der er lagt s mange penge i reserve .
Kontorerne for teknisk assistance , de skaldte BAT , er blevet etableret af Kommissionen som en omvej til at f forvaltet omrder , der ikke lod sig forvalte med de givne ressourcer .
Og eksperternes rapport viser , at der ikke var den forndne opflgning og kontrol .
Vi har brug for , at Kommissionen giver realistiske vurderinger af behovet for administrative ressourcer .
Det er baggrunden for , at udgifterne til de tekniske kontorer er lagt i en reserve , og der er behov for en ben dialog om den fremtidige forvaltning .
<P>
Som sagt lgger vi i ELDR stor vgt p , at der findes en lsning , som alle tre institutioner kan leve med .
De kommende r vil krve meget af os .
Der vil fortsat vre store eksterne opgaver at tilgodese .
Udvidelsen vil ndvendiggre lbende omprioriteringer , og vi skal fortstte oprydningen internt .
Det forudstter et konstruktivt samarbejde mellem Parlamentet , Kommissionen og Rdet .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="DE" NAME="Rhle">
Hr. formand , fru formand for Rdet , fru kommissr , jeg tror , vi str over for vanskelige forhandlinger , for Parlamentet er temmelig enigt om - min gruppe vil ogs stemme for - at vi afviser den generelle nedskring p 10 % .
Vi takker hr . Bourlanges for forarbejdet , ogs selvom vi gerne s nogle punkter ndret under forhandlingerne .
Det blev allerede nvnt af hr . Mulder , at der m foretages en kritisk gennemgang af kosovoudgifterne , vurderingen af udgifterne til Kosovo .
Vores gruppe mener ogs , at der m foretages en kritisk gennemgang af fiskeriaftalen .
Ogs p disse omrder m man srge for bedre effektivitet , for flere kologiske principper .
Der er nogle punkter , f.eks. eksportaftalen med Japan , hvor der kan vre behov for en kritisk gennemgang .
Alligevel tror vi , at nye opgaver - og i det tilflde er der blevet overfrt mange nye opgaver til det europiske budget - ogs m fre til , at der bevilges ekstra midler .
Derfor har vi brug for en kritisk gennemgang af det finansielle overslag .
Vi takker kommissren for , at hun annoncerede dette .
Vi er i hvert fald villige til at medvirke meget konstruktivt .
Vi tror , at Kosovo sikkert kan finansieres med friske penge , mens vi er af den opfattelse , at de vrige punkter - Tyrkiet , fiskeriaftale osv. skal finansieres inden for det budget , der nu er skitseret .
<P>
Parlamentet har imidlertid ogs vist tydeligt i debatten i dag , at det i voksende grad er sig sit ansvar bevidst , ikke kun hvad angr effektiv anvendelse af midlerne , men ogs hvad angr udbetaling af midler .
Det handler jo ikke kun om at indfre nye budgetposter , at undersge kritisk , om alle budgetposter kan anvendes rigtigt og effektivt , det handler ogs om i lbet af ret at srge for , at programmerne afvikles som planlagt .
Det har vi ogs ansvaret for .
Jeg hber , at der ikke bare var tale om nogle enkeltstende udtalelser i dag , men at Parlamentet nste r ogs vil leve op til dette ansvar for at undersge kritisk i alle udvalg , om de midler , der er afsat , ogs udbetales .
<P>
Jeg vil gerne n at omtale endnu et emne , som ogs blev nvnt her , men som bliver vigtigt .
Vi m , for at styrke tilliden til de europiske institutioner , ogs forbedre effektiviteten i Parlamentets arbejde .
Det er der allerede faldet flere stikord om i dag .
For det frste drejer det sig om hurtigt at f udviklet en statut for medlemmerne og en statut for assistenterne .
Det drejer sig imidlertid ogs om - her er jeg uenig med nogle af de foregende talere - at udvikle en statut for de europiske partier . Jeg mener nemlig , at vi har behov for strre gennemsigtighed og bedre effektivitet , ogs hvad angr finansieringen af partierne p europisk plan .
Vlgerne skal vide , hvilke penge der tilgr disse omrder .
Det forudstter naturligvis , at vi klart definerer , hvad et europiske parti er . Hvilken type arbejde gres der p europisk plan ?
Det forudstter naturligvis ogs , at vi fastlgger kritisk og meget konkret , hvilket geografisk omrde Europa dkker i denne forbindelse .
Hvor langt gr Den Europiske Unions koordinationsopgave ?
Det kan ikke kun dreje sig om EU .
Det m ogs tages fat p studvidelsen .
Ogs det skal der vre penge til .
Men vi har brug for strre gennemsigtighed p alle disse omrder .
<P>
En sidste ting , som jeg tror , Parlamentet ogs m tage sig af , nemlig bygningsadministrationen .
Her er der efter min mening beget fejl i fortiden .
Vi m srge for , at pengene fremover anvendes meget mere effektivt og mlrettet p dette omrde !
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="PT" NAME="Miranda">
Hr. formand , det frste budget inden for den nye finansielle opstilling bekrfter og bestyrker de alvorlige bekymringer , som vi gav udtryk for under debatten om Agenda 2000 og om den interinstitutionelle aftale , der er en del af den .
<P>
Det mest udprgede trk ved dette budget er de fuldstndig utilstrkkelige midler , der er afsat til bestemte forml , hvor udgiftsomrde 4 , " Foranstaltninger over for tredjelande " , allertydeligst viser denne utilstrkkelighed .
<P>
Her vil jeg gerne ikke blot give udtryk for , at jeg er dybt uenig i de vilkrlige generelle beskringer , som Rdet foreslr , men ogs for , at jeg i det store og hele er enig med den strategi , som ordfreren foreslr , og som i al vsentlighed sigter p , at de finansielle overslag skal revideres , s de kan imdekomme nye prioriteringer , men uden at tidligere fastsatte ml af den grund skal modificeres .
<P>
Inden for denne strategi glder det os at bemrke , at Timor udgr et af budgettets prioriterede omrder , og vi er srlig glade for , at ordfreren finder det rigtigt med en srlig budgetpost for genopbygningen af omrdet , sledes som vi jo ogs har vedtaget det i Udvalget om Udvikling og Samarbejde .
<P>
Det er ogs den eneste mde , som den nye situation i Timor kan klares p samtidig med , at man tager hjde for det juridiske grundlag , som en korrekt indgriben jo m have .
Derimod synes vi , at forslaget om EUR 30 millioner er utilstrkkeligt .
Vi vil derfor blot se det som udgangspunktet for det endelige belb , som snart skal faststtes p den igangvrende donorkonference , som EU deltager i .
Vi kan ligeledes kun se denne nye budgetpost til Timor i et flerrigt perspektiv og i en international sammenhng .
<P>
En sidste bemrkning af meget specifik karakter , men ikke mindre vsentlig af den grund : Det er srdeles vigtigt at sikre - hvis det ikke allerede er tilfldet - at anmrkningerne til post B-7 6000 , om ngo ' erne , nvner forbindelseskomiten .
Det ville jo vre helt meningslst , hvis den ikke gjorde det .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="IT" NAME="Turchi">
Hr. formand , rede kolleger , frst vil jeg gerne takke hr . Bourlanges for den dygtighed , han har udvist , og for den store ligevgt , der har kendetegnet ham under udarbejdelsen af dette budget .
Jeg kan dog ikke lade vre med at understrege , at dette rs budget ikke vil kunne opfylde de mlstninger , man fastlagde i begyndelsen , nemlig et konomisk genopsving i Unionen og ikke mindst en get beskftigelse .
For hvis vi fra starten skrer ned p budgetterne med 10 % og rammer sektorer som industri , handel og transport samt i visse tilflde ogs landbruget , vil vi ikke kunne skabe et nyt opsving i vores konomi med henblik p at blive mere konkurrencedygtige i forhold til konkurrenter som USA og NAFTA .
<P>
Vi m nemlig ikke glemme , at det er dem , som er de egentlige konkurrenter , og at det sledes kun er budgetpolitikker , der gr i retning af en varetagelse af investeringerne og en konomisk vkst , som vil give os mulighed for at skabe grundlaget for en utvivlsomt strkere Union set ud fra et strukturelt og konomisk synspunkt .
Jeg foreslr derfor , at man i den nste tid ikke lngere foretager en analyse af programmerne og de dertil hrende kreditlinjer for perioder p fire , fem eller seks r , men for nogle kortere perioder , nemlig p et eller hjst to r , eftersom tankegangen bag markedet og investeringerne i en efterhnden globaliseret konomi ikke lngere svarer til det kriterium , som selve budgettet er struktureret efter .
P markedet foregr alting nemlig meget hurtigere og med en meget strre konkurrenceevne .
Dette vil give os mulighed for straks at gribe ind p nogle specifikke omrder og for samtidig at kontrollere , om vores budgetpolitik nu ogs gr i den retning , vi har angivet .
<P>
Der er kort sagt tale om et budget , som skal revideres med nogle nye kreditlinjer , nr det glder de internationale interventioner .
Jeg er sledes enig i den linje , der angives i hr . Bourlanges ' betnkning , men man skal ikke tage noget fra de andre kreditlinjer , som allerede er blevet bevilget .
Samtidig skal vi dog forsge at ndre indholdet og tankegangen i budgettet i betragtning af de udfordringer , som Unionen kommer til at st over for i de kommende r , og ikke mindst i betragtning af , at den sande fjende , der skal bekmpes i de enkelte stater , er arbejdslsheden .
<SPEAKER ID=38 NAME="Sandbk">
Hr. formand , budgetlinjen for reproduktiv sundhed er blevet halveret af Rdet og Kommissionen .
Men hvert minut bliver 380 kvinder gravide .
Af dem er de 190 unskede eller uplanlagte graviditeter .
111 kvinder fr en graviditetsrelateret komplikation . 40 kvinder fr en usikker abort .
1 kvinde dr af en graviditetsrelateret komplikation hvert eneste minut .
Omkring 300 millioner kvinder lider af kort- eller langtidssygdomme p grund af graviditetskomplikationer .
Det er mere end en fjerdedel af alle de kvinder , der lever i udviklingslandene .
Risikoen for at d i forbindelse med graviditet eller fdsel er 1 : 8 i Angola , medens den er 1 : 8.700 i et land som Schweiz .
<P>
Kun 53 % af kvinderne i udviklingslandene fder med en lge , sygeplejerske eller en jordemoder til stede .
17 % fder fuldstndig alene .
Mindst 60 % af alle gravide kvinder i udviklingslandene er anmiske .
Vi ved , hvad det betyder for en familie , hvis moderen er syg eller dr .
Moderens indtgter gr til mad , tj , skolegang og sundhedspleje .
Hvis der ikke er adgang til reproduktive sundhedsfaciliteter , gr det ud over hele familien , ikke mindst brnene , som i vrste fald ogs dr , nr moderen dr , eller holder op med skolegang og bliver drligt ernrede .
<P>
Reproduktiv sundhed er billig . 2 eller 3 om ret koster det pr. kvinde .
Det er yderligere udgiftseffektivt , nr man tnker p konsekvenserne for hele familien .
I r vil nsten 600.000 kvinder d i forbindelse med graviditet eller fdsel .
Disse ddsfald kunne undgs for de allerflestes vedkommende .
Derfor er det utrolig vigtigt at fastholde netop budgetlinjen for reproduktiv sundhed .
<P>
Kosovo er der talt meget om .
Jeg deler selvflgelig helt synspunkterne om , at det er uanstndigt , at man lader de fattige lande betale for genopbygningen af Kosovo .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="FR" NAME="Martinez">
Hr. formand , udkastet til budgettet for r 2000 p EUR 92 milliarder og en rdighedsmargen for Parlamentet p EUR 1,5 milliarder er - i betragtning af de finansielle overslag , linere nedskringer af alle bevillinger , eller i hvert fald af landbrugsbevillingerne - et udtryk for f ambitioner , en fastholdelse af budgettets spredning og et forsg p at kbe stemmer : Det er med andre ord et udkast til budget uden de store nyheder , og hr .
Bourlanges ' store fortjeneste er at forsge at stte liv i diskussionen rent teknisk .
Han har fremlagt en fin undersgelse for os , der indeholder en slags potpourri af alt , hvad han har skrevet siden marts mned , og dette med en opfrsel som om han rdgav den franske revisionsret .
Alt dette er meget udmrket .
<P>
De eneste nyheder , der er , er ufrivillige .
Det er det frste budget for det 21. rhundrede , hvor vi i vrigt vil opleve oplsningen af Den Europiske Union efter mdet i Seattle , fordi man gr bort fra fllesskabsprferencen . Det er det frste budget med finansielle overslag for 2000-2006 , som hr .
Bourlanges for resten nsker at ndre . Det er det frste budget , der vil ligge tt p EUR 100 milliarder , hvis hr .
Bourlanges ' ndringsforslag vedtages , og nr vi nu taler om hr . Bourlanges - som bl.a. er finansmanden bag " Onkel Jean Monnets hytte " - er det hans frste betnkning efter den generelle betnkning , efter betnkningen af Dhrkop , Tillich , Lamassoure m.fl .
<P>
Hvis man ser bort fra denne holdnings- og profilndring foretaget af hr . Bourlanges , ligner budgettet for 2000 budgettet for 1999 .
Man genfinder frst Europa-Parlamentets vedholdende ambition med hensyn til at trnge sig p , det har vret en konstant faktor siden 1979 .
Det er en naturlig skv udvikling for alle verdens parlamenter .
Man har mangedoblet Domstolens afgrelser .
Der var endda en annullering af budgettet for 1995 , formand Hnsch afslog at skrive under , og hver gang er der konflikt mellem de ikkeobligatoriske udgifter og de obligatoriske udgifter .
Men hr . Bourlanges tager os med til denne krigeriske atmosfre , han citerer i vrigt marskal Foch , hvilket er normalt .
I de europiske flodlejer er der ikke plads til bde Rdets krokodille og Europa-Parlamentets krokodille , som nu - efter at have spist Kommissionen ved at vlte Santer - vil spise Rdet .
<P>
Men hr .
Bourlanges opfatter sig selv som voluntarist , han vil hve fllesskabsudgifterne med 7 % . Han er ultraliberal , men har glemt den budgetmssige rationering , som han ville ptvinge andre , og han uddeler penge , fordi julen nrmer sig : 135 millioner til Tyrkiet , 500 millioner til Kosovo .
Frst bomber man , og s genopbygger man .
Dernst er der oven i kbet sttimor .
Man siger , at det er de gamle monarker , som bekymrer sig om udenrigspolitikken .
Naturligvis udvises den samme gavmildhed ikke over for landmndene , medmindre de flytter til Tyrkiet .
Det eneste problem er bare , at nr man hver udgifterne , m man p et tidspunkt ogs hve indtgterne og overveje en fllesskabsskat .
I mellemtiden vil Italien og Frankrig betale EUR 600 millioner mere .
<P>
Jeg vil afslutte med at citere Jesus , eftersom hr . Bourlanges citerede Matthus .
Jesus spurgte Simon : " Hvad mener du , Simon ?
Hvem opkrver jordens konger told og skat af ?
Af landets egne borgere eller af de fremmede ?
" Han svarede : " Af de fremmede " .
Jesus sagde til ham : " S gr landets borgere alts fri " .
Men hvis hr . Bourlanges fr sin vilje , hvor lnge vil vores borgere s g fri ?
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="ES" NAME="Garriga Polledo">
Hr. formand , dette budget er fundamentalt for den europiske udvikling i de kommende r .
Det er det frste budget i henhold til de nye finansielle overslag , og den institutionelle fred er i hj grad afhngig af , at det bliver behandlet ordentligt , for hvis det ikke er tilfldet - og det vil jeg gerne understrege - bliver det meget vanskeligt at gennemfre en virkelig europisk politik .
<P>
Man skal huske p , at det forrige Parlament i maj vedtog de finansielle overslag for r 2000-2006 samt den interinstitutionelle aftale .
Parlamentet godkendte dem med simpelt flertal , men der var et klart flertal .
<P>
Man skal ogs huske p , at Rdet i Berlin vedtog de finansielle overslag efter en yderst vanskelig konsensus , hvor der til at begynde med var meget langt mellem regeringernes holdninger , og hvor Europa-Kommissionen ydermere var trdt tilbage , og Europa-Parlamentet var ved afslutningen af valgperioden .
<P>
Jeg nsker med dette at sige , at det nu er af allerstrste vigtighed at forsvare de finansielle overslag .
Kun via dem kan man f.eks. sikre finansieringen af Unionens strukturpolitikker .
<P>
Men det er ogs korrekt , at det er forudsat i selve den interinstitutionelle aftale , at de finansielle overslag kan revideres , hvis det viser sig ndvendigt .
Hvis Rdet ikke har fundet en anden mde at finansiere genopbygningen af Kosovo p end gennem en liner beskring af Unionens eksterne aktioner , er det klart , at Europa-Parlamentet nu nsker at forsvare disse budgetlinjer .
<P>
Vi finder under alle omstndigheder , at det er muligt at forene nsket om at beskytte de vedtagne , finansielle overslags gyldighed og behovet for at finansiere genopbygningen af Kosovo med en begrnset revision af budgetlinjerne .
Hvis det er det forslag , som kommissr Schreyer fremlgger for os , s skal det vre velkomment her i Parlamentet .
<P>
Med hensyn til fiskeriaftalen med Marokko ppeger vi , at den forpligtelse , der blev fremlagt ved frstebehandlingen af ordfreren , lgger en dmper p bekymringerne hos en vigtig sektor i Fllesskabets fiskeri .
Man skal erindre sig , at fiskeriaftalen med Marokko berrer nsten 30.000 indbyggere i Unionen , og at regioner som Galicien , De Kanariske er og Andalusien har en stor del af deres fiskerflde p fiskeri i marokkansk farvand .
<P>
Det er normalt , og sdan har ordfreren og min gruppe forstet det , at vi ved indledningen af budgetproceduren med bekymring s , at der ikke ved frstebehandlingen var blevet konkretiseret nogen forpligtelse med hensyn til disse EUR 125 millioner .
<P>
Man har dog i fllesskab , idet man gr ud fra , at fiskeriet er en fllesskabspolitik , hvis finansiering udspringer af traktaterne , fundet frem til en model , som gr det muligt ikke at forkaste Rdets ndringsforslag ved frstebehandlingen , inklusive ndringsforslagene vedrrende fiskeriet , men at udskyde vedtagelsen indtil det tidspunkt , hvor man opnr en finansiel aftale med Rdet .
<P>
Vi ville have foretrukket at adskille fiskeriaftalen fra resten af aktionerne uden for Fllesskabet .
For os er dette at sammenblande to omkostningsbetegnelser og to problemer af forskellig karakter .
Det er dog ogs korrekt , at den afgende Kommission ikke i sit forelbige forslag til budget medtog nogen tilkendegivelse om fornyelsen af aftalen , og derfor overfrte den ikke nogen bevilling til reserven .
Hvis den afgende Kommission havde nsket at tage dette politiske skridt , havde vi i dag ikke behvet at afvente andenbehandlingen .
<P>
Vi gentager imidlertid , at vi i Europa-Parlamentet har en politisk forpligtelse til at betragte finansieringen af nvnte fiskeriaftale som hjt prioriteret .
Dette vil bidrage til at berolige alle de familier og konomiske sektorer , som har s hrdt brug for denne aftale .
<P>
Men det , vi afslutningsvis gerne vil bede ordfreren og Rdets reprsentanter om , er en enorm forhandlingsindsats .
Vi nsker ikke at n frem til andenbehandlingen med et forslag om at delgge den interinstitutionelle aftale og st uden finansielle overslag .
<P>
Jeg gentager : Vi behver finansielle overslag , og vi behver den interinstitutionelle aftale .
Men vi nsker ogs en trovrdig europisk aktion uden for Fllesskabet , og som derfor skal vre ordentlig finansieret .
Vi nsker begge ting .
Og vi nsker , at medlemsstaterne klarer de exceptionelle omstndigheder , og genopbygningen af Kosovo er en exceptionel omstndighed , med exceptionelle lsninger , som ikke skal findes ved hjlp af en simpel liner beskring , som det plgges Parlamentet at gennemfre i dets budgetlinjer og programmer .
<P>
Hovedordfreren har allerede sagt det : Vi befinder os i en paradoksal situation , som behver en reel lsning .
Prioriteringerne er klare .
Nu skal , de herrer fra Rdet , forhandlingen begynde .
<SPEAKER ID=41 NAME="Wynn">
Hr. formand , det er sdvane at lyknske og takke ordfrerne , hvilket jeg vil gre som formand for udvalget , og der er tre - lad os ikke glemme det . For det frste hr .
Virrankoski , som har udfrt et grundigt stykke arbejde .
Han fik dette job midt p ret , hans indstilling tjener som eksempel , og han fortjener virkelig Parlamentets lyknskninger , ikke kun udvalgets .
For det andet hr . Pittella , der som nyt medlem kom ind i udvalget og lagde stor vgt p indfasningen af EKSF ' s midler .
Det er en ret fornyende mde at gribe tingene an p , og han br lyknskes .
Og mens vi uddeler lyknskninger , vil jeg ogs gerne lyknske kommissren med hendes tale , som var politisk realistisk .
Flot prstation , fru kommissr !
<P>
Men mine strste lyknskninger gr til hr . Bourlanges .
Da hr . Bourlanges begyndte , sagde han , det var frste gang , han havde haft 15 minutters taletid i Parlamentet , og min umiddelbare tanke var , " ja , og det er ikke nok " .
Selvflgelig var det ikke nok - han overskred den med nsten et minut og havde stadig ikke sagt halvdelen af det , han ville sige . Hr .
Bourlanges , jeg nsker Dem tillykke med Deres mde at gribe budgettet an p .
Det er rimeligt at sige , at der aldrig har vret et roligt jeblik .
De er pragmatisk , fornyende og vigtigst af alt , seris .
Det ses i Deres indstilling over for de skaldte KFB , som ogs kaldes BAT .
De vil nok f genavnet " BATman Bourlanges " , selvom jeg har svrt ved at forestille mig Dem med kappe og maske og underbukserne uden p bukserne , men De har gjort et fantastisk stykke arbejde p BAT-omrdet !
<P>
Frstebehandlingen handler hovedsageligt om det markerede ndringsforslag vedrrende Kosovo , fiskeriaftalen med Marokko , sttimor og Tyrkiet , som ordfreren nvnte .
Jeg er ndt til at gre dette meget klart over for Rdet og - i mindre grad - over for Kommissionen , fordi jeg tror , de forstr det .
Vi tager den interinstitutionelle aftale meget alvorligt .
Der er krfter i Parlamentet , som gerne s den kasseret i morgen , men hvad mig selv angr , er mit job - og Parlamentets job - at forsvare den aftale , vi indgik tidligere p ret .
Vi har vist , at vi er indstillet p dette .
Hvis vi var imod den , ville loftet for udgiftsomrde 3 blive overskredet , og alle tre institutioner ville i vrigt i den forbindelse f et problem med det belb , der br bevilges til posterne for den flles beslutningstagning , f.eks. Sokrates .
Det er ikke kun et problem for r 2000 , det er et varigt problem .
Lad mig sige til bde formandskabet og Kommissionen , at det er noget , vi hurtigt skal finde en lsning p sammen .
<P>
I forbindelse med ndringsforslaget om udgiftsomrde 4 m man ikke tro , at Parlamentet blot spiller med musklerne .
Jeg haster med at sige , at dette ikke er en trussel - selvom det kan lyde som en modstning til noget , jeg vil sige senere .
Men jeg nsker ikke , at Rdet ser det som en trussel .
Vi nsker ikke , at Rdet tror , at vi tror , at vi har krammet p dem vedrrende Balkan , om man s m sige , vi forsger ikke at presse dem for meget , omend det mske er det forkerte udtryk at bruge .
Det br ses som en invitation til vores to institutioner til at stte sig ned og n frem til en lsning .
Det er det , vi skal strbe efter , hr. formand .
<P>
Vi ser frem til Kommissionens forslag i nste uge .
I lyset af det , fru Schreyer har sagt , ser jeg forventningsfuldt frem til det .
Jeg hber , at Rdet kan gre det samme .
Men jeg m understrege over for Rdet , at dette ikke er som den gode hertug af York , der frte sine tropper op ad bjerget for blot at fre dem ned igen .
Dette er ikke blot noget , Parlamentet gr for at spille med musklerne , men medlemsstaterne vil i sidste ende lgge pres p de enkelte medlemmer , hvis partier danner regering for at f os til at ndre mening .
Sdan fungerer tingene ikke p grund af de flertal , som findes i Parlamentet .
Hvis vi ikke nr frem til en aftale om isr revisionen af de konomiske fremtidsudsigter , er jeg ret sikker p , at artikel 272 trder i kraft .
Det er der ingen tvivl om , og Rdet m heller ikke p nogen mde vre i tvivl om dette .
Det er ikke en trussel , det er en hensigtserklring .
<P>
Lad mig gentage filosofien hos mine to forgngere , hr. von der Vring og hr . Samland .
Jeg vil gerne have , at Rdet tager denne besked med tilbage .
Vi sls for Parlamentets rettigheder , vi sls ikke for penge .
Det handler om Parlamentets rettigheder , og det er det , de skal forst .
Nr frst de forstr det , er jeg ret sikker p , at de drftelser , vi br og vil have , vil give gode resultater .
Jeg kender til de politiske begrnsninger , som medlemsstaterne arbejder under , vi tager alle - som De udtrykker det - principperne om omkostningseffektivitet og strenghed alvorligt .
Vi efterlever de samme principper , men i dette tilflde , efter det Parlamentet har kmpet for i renes lb , er denne revision af den interinstitutionelle aftale , en revision af de konomiske fremtidsudsigter som angivet i den interinstitutionelle aftale , uhyre vigtig for Parlamentet .
Det , hber jeg , kan forsts .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="IT" NAME="Costa, Paolo">
Hr. formand , rede kolleger , jeg tilslutter mig dem , som allerede har givet udtryk for deres tilfredshed med den grundlggende holdning i Bourlanges ' betnkning .
Hr . Bourlanges har stillet sig over for et dobbelt paradoks , nemlig forhandlingen om et budget , hvor man tager sig af udgifterne , men ikke af indtgterne , og et budget , der er udsat for et dobbelt og modvirkende pres som flge af forgelsen af EU ' s opgaver og som flge af et objektivt og tendentielt fald i det europiske BNP , som prger Unionens budget .
Vi er blevet foreslet en lsning p paradokset , og den bestr i ikke at acceptere , at de fremtidige prioriteringer finansieres ved at ofre de nuvrende og tidligere prioriteringer . Man skal som flge heraf finansiere de nye og uundgelige prioriteringer inden for de eksterne aktioner via en revidering , hvor de finansielle overslag i kategori 4 sttes op .
<P>
Jeg hber , at Europa-Parlamentet overtager ordfrerens holdning , og at Kommissionen og Rdet accepterer konsekvenserne heraf .
Jeg tror dog ikke , at det hele blot kan reduceres til nogle vanskelige forhandlinger , hvor man forsger at finde et eventuelt kompromis mellem nye midler og det at ofre de gamle prioriteringer .
Det ville vre en snversynet og for en stor dels vedkommende hyklerisk holdning , der ikke er i trd med den uundgelige udsigt til en udvidelse af kompetencerne og en geografisk udvidelse af Unionens strategi .
Denne udsigt flger af Amsterdam-traktatens gennemfrelse , men i endnu hjere grad af udviklingen i ligevgten i verden efter Kosovo-krigen .
Den Europiske Unions aktive tilstedevrelse p den globale scene og Unionens kraftige villighed til at ogs at fre nogle gradvise udvidelsespolitikker i Sydsteuropa og p Balkan med udsigt til en potentiel og parallel udvidelse af fred og sikkerhed , sdan som formand Prodi var inde p , er en af de f og sikre garantier for stabilitet og fremgang i Europa , man ikke m sidde overhrig .
<P>
Under disse omstndigheder er det ndvendigt at trffe et modigt valg .
Det er sledes ndvendigt , at den teori , der udgr grundlaget for Bourlanges ' forslag , kommer frem i dagens lys , s alle kan se den .
Vi er ndt til at sige , at det er kejserens nye klder !
Det er i dag ndvendigt , at Europa-Parlamentet , Kommissionen og Rdet ptager sig det ansvar at indlede en bred og dybtgende debat over for de europiske borgere og skatteydere .
Vi er sledes ndt til at sprge os selv , om tiden ikke er inde til at give de europiske institutioner nogle strre andele , nr det glder de finansielle midler .
Dette m ikke p nogen mde medfre en forgelse af de offentlige udgifter i Europa , men det krver , at de enkelte lande - alle de europiske lande - er rede til at give Unionen de midler , der svarer til den kompetence , den reelt har fet .
Det gede fllesskabsbudget m og skal modsvares af en reduktion af de nationale budgetter .
Den opgave , vi str over for , er en fantastisk opgave , som vi ikke lngere kan komme uden om , ellers gr det ud over alle de europiske institutioners trovrdighed .
Jeg hber , at Parlamentet vil arbejde i den retning .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="NL" NAME="Staes">
Hr. formand , kre kolleger , allerfrst en reaktion p hr . Martinez ' simplificerede bemrkninger om Kosovo .
De penge , som vi vil anvende i Kosovo , hr . Martinez , vil i vid udstrkning blive brugt til genopbygning af de 80.000 boliger , som er delagt dr .
Disse boliger , hr . Martinez , er ikke delagt af NATO , men af Deres venner der , af en rkke serbiske paramilitre organisationer .
Dette er virkeligheden , og der er ikke nogen som helst anden .
<P>
Jeg vil , kre kolleger , takke ordfreren og Budgetudvalget mange gange for sttten til ndringsforslag 69 , som jeg har stillet sammen med fru Van Lancker og hr . Beysen samt med de fleste flamske og fransktalende belgiske kolleger .
Det omhandler optagelsen af en bevilling p 50 millioner EUR i den finansielle reserve med henblik p finansiering af foranstaltninger foretaget af producenter eller medlemsstater , som ivrkstter en fuldstndig kvalitetskontrol af hele fdekden .
Det gr det muligt for os at genoprette forbrugernes tillid til deres fdevarer .
Jeg anmoder derfor , kre kolleger , her p plenarmdet udtrykkeligt Rdet om sttte til dette ndringsforslag .
<P>
For det andet vil jeg sttte punkt 13 , 17 og 57 i Bourlanges-betnkningen .
Punkt 57 vedrrer tildelingen af ekstra stillinger til OLAF og Veterinrkontoret i Dublin .
Jeg sttter , hvad fru Morgan , hr . Walter og hr .
Mulder har sagt herom . Punkt 13 og 17 vedrrer fremtiden for KFB , kontorerne for faglig bistand .
<P>
Med rette siger hr . Bourlanges , at Kommissionens foranstaltninger ikke opfylder vores krav .
Jeg beklager , at rdsformand , fru Siimes , tidligere reagerede skuffende p ordfreren hr . Bourlanges ' forslag .
Rdet hvder , at Europa-Parlamentet foreslr en meget vidtgende reform , og at dette ikke kan gennemfres i budgettet for r 2000 .
Fru Siimes , borgerne forventer af os en sund og finansielt gennemsigtig forvaltning ; det er derfor absolut ndvendigt at srge for en gradvis afskaffelse af KFB .
Jeg henviser til det , som hr . Elles netop sagde herom .
Jeg hber derfor ikke , at vi taler for dve ren , nr vi fremstter vores opfordringer over for Dem .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="FR" NAME="Cauquil">
Hr. formand , det vigtigste forslag i Bourlanges-betnkningen bestr i at hve budgettet med EUR 700 millioner for at finansiere det , han kalder de fire prioriteter , hvor hjlpen til genopbygningen af Kosovo kommer frst .
Jeg gr ind for at hjlpe med genopbygningen af Kosovo .
Men genopbygningen af Kosovo , eller i vrigt af Serbien , hvis befolknings skbne tilsyneladende ikke interesserer de europiske institutioner , br finansieres over de for delggelserne ansvarlige magters militrbudgetter .
De fremkomne humanitre argumenter har navnlig til forml at skjule det faktum , at 500 millioner af det offentliges penge , som man pstr skal hjlpe Kosovo , skal generere profit for store private virksomheder , navnlig inden for byggebranchen og offentligt arbejde .
Medlemmerne fra " arbejderkamp " og " revolutionr kommunistisk liga " agter ikke at kautionere , hverken direkte eller indirekte , for det europiske budget .
Dette budget afspejler de europiske institutioners grundlggende hensigt . Hensigten er at fremme de store kapitalistiske gruppers aktiviteter , herunder aktiviteter , der er skbnesvangre for samfundet , som fyringsplaner , der medfrer en forvrrelse af arbejdslsheden og elendigheden .
Med hensyn til de interne politikker , og eftersom der i Bourlanges-betnkningen faststtes prioriteter , br den frste af disse prioriteter vre at forhindre de planer om nedlggelse af arbejdspladser , der er offentliggjort af Renault-Nissan , Alsthom , Rhne-Poulenc , Hoechst-Marion-Roussel og mange andre .
Det er den eneste mde , hvorp man kan bekmpe en stigning af arbejdslsheden , uden at dette koster en re p budgettet .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="EN" NAME="Gallagher">
Hr. formand , der er et sprgsml af konomisk art , som er vigtigt for Irland , og som jeg gerne vil fokusere p under denne vidtrkkende budgetforhandling .
Det vedrrer den europiske freds- og forsoningsfonds fortsttelse i perioden 2000-2006 .
Som medlem af Parlamentet for valgkredsen Connaught / Ulster bifalder jeg s absolut de europiske regeringschefers beslutning i Kln i r om at sikre dette programs fortsttelse .
<P>
Freden og forsoningen har vret vellykket .
Jeg tror , det var en klog og fornuftig beslutning at lade dette program fortstte .
For det amt i grnseregionen , som jeg reprsenterer , vil det vre ca . IEP 80 millioner vrd .
Men min primre bekymring vedrrer overgangsperioden mellem afslutningen af det eksisterende program og starten p det nste .
Det er vigtigt , at der indgs konomiske aftaler for overgangen for at garantere , at de organisationer , som frer tilsyn med fonden , kan gennemfre en problemfri overgang fra det eksisterende program til det nye .
<P>
Afslutningsvis mener jeg , at en refinansiering vil sikre , at man bevarer det fremragende personale p begge sider af grnsen , som har spillet en stor rolle i programmets succes .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="DE" NAME="Ferber">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , budgettet for r 2000 , som vi har til frstebehandling i dag , er det frste budget under ledelse af den nye Kommission , af Dem , fru Schreyer .
Og det er det frste budget , som bliver afviklet i henhold til de beslutninger om Agenda 2000 , der blev truffet i Berlin i marts i r .
Jeg synes , de to ting er vrd at nvne .
For det frste fordi jeg fra kommissrens side nok havde forventet et strre engagement i budgetproceduren ; her var der ikke meget at se eller hre .
For det andet fordi det allerede i det frste r , hvor beslutningerne om Agenda 2000 skal gennemfres , er ndvendigt at diskutere en revision af det finansielle overslag .
Og ogs dette synes jeg er vrd at bemrke , fordi udenrigsministrenes nskeseddel , som er vokset i de seneste r , i dag har frt til , at vi ikke lngere kan klare det konomisk .
Nu bliver sorteper skubbet over til os , det er op til os at finde en lsning p , hvordan man klarer det budgetteknisk .
<P>
Det finder jeg uacceptabelt , for at sige det helt klart .
Her br udenrigspolitikerne frst blive enige med deres egne finansministre , s kan vi ogs passe det ind i budgettet p en fornuftig mde .
<P>
Men jeg vil ogs gerne sige et par ord om de skaldte sm budgetter .
For det frste synes jeg ikke , det er trovrdigt , hvis vi som Europa-Parlament p den ene sider krver strenge kontroller af alle andre institutioner , isr af Kommissionen , hvis vi forventer , at personalestrukturen skal tilpasses til de nye udfordringer , og hvis vi ogs vil gennemfre dette via det europiske budget , men p den anden side ikke er villige til at handle p samme mde her p vores eget omrde , i Parlamentets budget og i Parlamentets administration .
Derfor har vi som Det Europiske Folkepartis Gruppe foreslet en undersgelse , som her for vores egen administration skal organisere muligheder for personaleudvikling og opgavefordeling mellem vores afdelinger .
Vi har - og det vil jeg gerne understrege - startet et initiativ , som betyder , at der for de budgetmidler , som vi selv skal forvalte som Parlament - her henviser jeg isr til rejseudgifterne - findes en anstndig lsning .
Jeg forventer i nr fremtid at f konkrete forslag fra vores parlamentsadministration , som s skal behandles tilsvarende af vores prsidium .
Der m ikke ske det , at det initiativ , som vi som PEE har indledt , frer til , at der i sidste ende spares dr , hvor det giver mindst mening , nemlig dr , hvor der virkelig arbejdes , nemlig her i Strasbourg .
<P>
For Domstolens vedkommende var det p hje tid , at vi udvider tolkeafdelingen .
Det gr ikke an , at retssager trkker i langdrag i to , tre r bare p grund af tolkningsproblemer .
Her har vi som Parlament set opgaven og ptaget os ansvaret .
I forbindelse med Regionsudvalget er der nu fundet en lsning , s de kan lse deres personaleproblemer internt .
Det er ikke en opgave for Budgetmyndigheden , det kan de selv klare , og det gr de ogs .
Jeg vil gerne takke ordfrerne for det kollegiale samarbejde , og jeg hber , at vi ogs ved andenbehandlingen kan vedtage et serist budget .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="ES" NAME="Colom i Naval">
Hr. formand , ordfreren og nogle af de talere , der har talt fr mig , har naturligvis allerede hentydet til det , der for mig er et af de allervigtigste politiske elementer - hvis ikke det vigtigste - i dette budgetforslag .
Men som ordfrer for den interinstitutionelle aftale og de finansielle overslag fler jeg mig tilskyndet til at understrege det .
<P>
Der var ikke mange , som fandt , at Berlin-mdet var en succes : Det Europiske Rd blandede njsomhed og nrighed sammen .
Jeg vil ikke gentage min kritik : Jeg henviser til protokollen fra plenarforsamlingen .
<P>
Mellem den 25. marts og den 6. maj havde vi den sidste rkke forhandlinger mellem Parlamentet og Rdet .
I lbet af denne lange og intensive mned med forhandlinger bestrbte Parlamentet sig p at f Rdet til at indse , at Unionen ikke kun lever af EUGFL og strukturfondene , og at de resterende 20 % af budgettet ogs kunne tjene Unionens mlstninger , og at de ofte berrer politisk meget flsomme sprgsml .
Ministrene indrmmede stiltiende deres lederes forblindelse , men de nskede ikke at stte fingeren p fejl i deres arbejde efter knap fem ugers forlb .
Derfor accepterede de kun nogle yderst diskrete og ubetydelige ndringer til udgiftsomrde 3 ( interne politikker ) og udgiftsomrde 5 ( administrationsomkostninger ) .
<P>
Den uoverstigelige vanskelighed var udgiftsomrde 4 ( foranstaltninger udadtil ) , og ikke engang krigen p Balkan kunne f dem til at acceptere et hjere tal .
En af de ministre , der forhandlede , og som nu er kommissr , gik s vidt som til at indrmme , at det var til at forudse , at det ville blive ndvendigt at revidere de finansielle overslag , fr de trdte i kraft , men at man var ndt til at vente p , at Kommissionen fremlagde sine omkostningsvurderinger .
Rdet sammenblandede endnu en gang den flerrige budgetramme , det vil sige de finansielle overslag , med selve budgettet : En egoistisk snvertsynethed , som forhindrede , at der blev truffet en ordentlig og passende politisk beslutning , og som tvinger os til en langsommelig behandling af budgettet .
<P>
Hvad er situationen , mine damer og herrer ?
Vi begynder at skimte det belb , der er behov for i Kosovo , der har vret jordsklv i Tyrkiet og en politisk katastrofe i sttimor for ikke at nvne behovet for at bevilge midler til fiskeriaftalerne med Marokko , som regeringen i det land , der har strst interesse heri , ser ud til at have glemt i forhandlingerne omkring flyglet i Berlin .
<P>
Rdet sger at lse dette ved at skre en god luns af sttten til Rusland og Middelhavsomrdet og finde resten ved en forholdsmssig beskring af de vrige eksterne programmer .
Meget behndigt .
Og man har heller ikke inden for rammerne af disse finansielle overslag taget hjde for Cyperns og Maltas tiltrdelse .
Jeg finder , at vi burde vre opmrksomme p , at den interinstitutionelle aftale indeholder en mekanisme til revision af de finansielle overslag i disse tilflde , og at man har holdt fast ved den for om ndvendigt at bruge den .
<P>
Der er nogle , der har en tom flaske i kleskabet for det tilflde , at gsterne ikke nsker at drikke noget .
Hvis Kommissionen nu fremlgger en revision af de finansielle overslag , s tnk p denne flaske , fru minister .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="DE" NAME="Schrder, Ilka">
Fru kommissr , hr. formand , den aktuelle klimakonference i Bonn skriger p flere penge til vedvarende energiformer , og det netop fra EU , bde til forskning og til demonstrationsprojekter .
De seneste atomulykker i Japan og Sydkorea har endnu en gang vist , hvor presserende det er at f en anden energipolitik .
Med hensyn til EURATOM-kreditterne krver vi i Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi , at Europa-Parlamentet konsulteres med jeblikkelig virkning .
Vi finder det uforsteligt , at vores kolleger fra Budgetudvalget netop som parlamentarikere ikke sttter dette krav .
<P>
Det eneste erklrede ml med budgetposterne p handelsomrdet er at sttte eksporten og skabe fri markedsadgang .
Dette skaldt frie marked findes imidlertid kun for multinationale koncerner , fordi f.eks. SMV hverken nr frem til informationerne om fordelingen af midlerne eller til programmerne selv .
I de sidste to rtier er eksporten fra Latinamerika steget med 300 % , mens bruttonationalproduktet samme sted kun er steget med 3,3 % .
Siden den verdensomspndende politik med et liberaliseret globalt marked blev indfrt , har der fundet en massiv omfordeling sted fra fattig til rig , bde inden for det enkelte samfund og mellem staterne indbyrdes .
Jeg gr ind for den modsatte politiske retning .
Resultatet er nemlig , at EU ' s stttepenge virker som indirekte subsidier .
Netop dette er i modstrid med den erklrede frihandelsid .
Endelig ser vi ogs her en af de mange iboende selvmodsigelser i WTO-politikken .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="DE" NAME="Markov">
Hr. formand , ethvert budget afspejler den konomiske realisering af den nskede politik .
Derfor kan vurderingen af , om man skal stemme for eller imod budgettet , kun afhnge af , hvorvidt politikken p de centrale punkter svarer til ens egne forestillinger , og om der er tilstrkkelige midler til rdighed herfor .
Hvilke kriterier er s afgrende for dette budget efter min mening ?
<P>
For det frste en drastisk minimering af den delggende arbejdslshed i Den Europiske Unions medlemsstater .
For det andet en forringelse af de konomiske og sociale forskelle i medlemsstaterne .
For det tredje udvidelsen af Den Europiske Union og for det fjerde en fredelig , demokratisk og social udvikling i alle regioner p denne jord .
Hvis De - og det gr jeg egentlig ud fra - deler disse udgangspunkter , selvom der naturligvis vil vre forskellige opfattelser af , hvordan disse ml skal ns , s burde det st klart , at man ikke kan godkende budgettet , sdan som det foreligger .
<P>
Fru Schreyer , jeg gr naturligvis ind for , at man kan omlgge og omfordele .
Jeg ville straks vende mig fra de store virksomheder mod en arbejdspladssikrende konomisk politik , som er rettet mod de sm og mellemstore virksomheder .
Jeg ville straks g fra en udbudsorienteret konomisk politik til en eftersprgselsorienteret konomisk politik , s vi kan fyre op under forbruget .
<P>
Men det er urimeligt at give Den Europiske Union stadig strre kompetence uden at give den de ndvendige konomiske midler .
Det kan ikke vre dette Parlaments opgave af acceptere , at Rdet vil finansiere vigtige nye politiske ndvendigheder ved at stryge de traditionelle .
Lige s lidt kan det vre dette Parlaments opgave at acceptere , at medlemsstaterne vil sanere deres budgetter p Den Europiske Unions budgets bekostning .
Derfor betragter jeg det som en meget presserende opgave - for det er et nyt Parlament , det er en ny Kommission - at tnke over , at det finansielle overslag absolut m ndres , og at ogs den interinstitutionelle aftale skal korrigeres .
<SPEAKER ID=50 NAME="Camre">
Hr. formand , budget 2000 indeholder nogle tekniske forbedringer , idet den sdvanlige overbudgettering af strukturforanstaltningerne er sgt fjernet .
Overbudgettering er en usund budgetpraksis , og det er vigtigt , at den helt forsvinder fra EU ' s budget .
Jeg har noteret Rdets besparelser bde med hensyn til strukturforanstaltninger og p landbrugsomrdet .
Dem sttter jeg , selv om det kun er en lille begyndelse p de nskelige ndringer i EU ' s konomiske dispositioner .
I en foranderlig verden m vi blive i stand til langt hurtigere at foretage tilpasninger af budgettet , sledes at vi uden at ge det samlede budget kan imdekomme nye behov , herunder frst og fremmest udviklingen af de nye medlemslande i steuropa , men ogs katastrofebistanden og genopbygningen af Balkan , som ikke br finansieres af nedskringer i sttten til den tredje verden .
<P>
EU har ikke brug for totalt set at f flere penge tilfrt , men for at bruge pengene mere fornuftigt .
Jeg vil understrege , at en mere professionel og ansvarlig forvaltning af EU ' s konomiske ressourcer giver rige muligheder for at f mere ud af de samme penge .
Der er overalt behov for aktivitetsstyret budgettering .
Der m gennemfres en mere omkostningsbevidst administration , og det slseri , som vi igen og igen har set eksempler p , og som Revisionsrettens rapporter gennem adskillige r har afslret , m elimineres , hvis EU ' s borgere overhovedet skal kunne betragte EU ' s organer som serise partnere i udviklingen af Europa .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="FR" NAME="Daul">
Hr. formand , jeg vil gerne henlede Europa-Parlamentets opmrksomhed p det faktum , at der i budgettet for r 2000 ikke faststtes en stigning af budgetpost B1-3800 til en kampagne for landbrugsprodukter . Denne post giver kun mulighed for at afvikle tidligere aktioner , og jeg ville naturligvis gerne takke ordfreren , Jean-Louis Bourlanges , for hans forstelse , samt hr .
Bge og hr .
Grlach for deres sttte .
<P>
Der er sledes fare for , at den indsats , der foretages til fordel for kvalitetsoksekd , frugt , grntsager og mlkeprodukter , kan blive delagt , selvom denne aktion er en del af Fllesskabets aktion , der kan indg i den grnne ske i forbindelse med WTO .
Pskuddet om ivrksttelse af en undersgelse retfrdiggr ikke en ophvelse af bevillinger , for hvilke kontinuitet er en garanti for succes .
De erhvervsdrivende i medlemsstaterne , som i hj grad deltager i denne aktion , sttter en undersgelse .
Den br isr omhandle harmoniseringen af fllesskabsbidraget , som i jeblikket varierer fra 40 % til 100 % alt efter produkterne .
Samtidig planlgges det at finansiere en fllesskabsaktion med hensyn til tredjelande , men p grund af manglende gennemfrelsesforordning vil en sdan finansiering sandsynligvis ikke komme til udbetaling i 2000 .
Endelig er der ligeledes fastsat et belb til en kampagne i forbindelse med mrkning , som Kommissionen foreslr at rykke et r frem , og sledes vil et fremstd blive overfldigt , eftersom produktet ikke eksisterer .
<P>
Det er alts muligt at fortstte kampagnen i forbindelse med kvalitetsprodukter uden at anmode om ekstra udgifter , og jeg beder derfor Kommissionen om ikke at stoppe denne kampagne , for vores regioner med vanskeligheder , lokale landbrugsprodukter og familielandbrug afhnger af disse produkter .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="PT" NAME="Casaca">
Hr. formand , at sttte den konomiske genopbygning og oprettelsen af politiske strukturer i et frit , demokratisk og uafhngigt sttimor er hverken alene eller primrt et sprgsml om humanitr hjlp .
Det er frst og fremmest en bekrftelse af , at det Europa , som vi er ved at bygge op , ledes af universelle vrdier , hvis gyldighed glder overalt p jorden .
Det er ogs udtryk for , at en militr invasion ikke er en acceptabel metode til at udvide sine grnser , uanset hvem det glder , og uanset hvilke faktorer og geopolitiske interesser , der er p spil .
Det er frem for alt udtryk for , at frihed , demokrati og respekt for menneskerettighederne er de grundlggende principper , som vi gerne vil have skal prge verdens udvikling .
<P>
Med sin beslutning om , at budgettet for r 2000 gr EU ' s konomiske sttte til Timor til en af dets fire store prioriteringer , vil Europa-Parlamentet sende et utvetydigt politisk signal til bde til EU ' s egne borgere og til resten af verden .
Det glder mig her at bemrke den resolutte mde , hvorp Kommissionen og ikke mindst den kommissr , der er den direkte ansvarlige , hr . Chris Patten , har engageret sig for at sttte sttimor .
Trods de store budgetbegrnsninger , som vi er underkastet , har Kommissionen formet at finde midler til at imdekomme behov , der allerede burde dkkes i 1999 .
<P>
Arbejdet med at vurdere omkostningerne ved sttimors genopbygning og den pflgende internationale finansieringsplan er endnu ikke afsluttet , hvorfor det ogs er for tidligt at fremstte et sikkert skn for EU ' s bidrag til genopbygningsomkostningerne .
Det politiske budskab , som vi p torsdag vil afgive , nr vi stemmer for Bourlanges ' beslutningsforslag , er ikke desto mindre tydeligt .
<P>
EU ' s sttte til sttimor er en af Parlamentets absolutte prioriteringer til budgettet for r 2000 og afspejler p trovrdig mde den holdning , som mange socialdemokrater og andre medlemmer gav udtryk for p samlingen i september om situationen i sttimor .
<P>
( Mdet udsat kl. og genoptaget kl . 15.00 )
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="FR" NAME="Rod">
Hr. formand , det er med stor bekymring , vi lser budgetudkastet for 2000 , navnlig hvad angr posterne om udvikling og samarbejde og om menneskerettigheder , som flere kolleger allerede har givet udtryk for .
<P>
Sledes er det vores indtryk , at dette budget stter grnser for alt det , vi har krt .
P et tidspunkt , hvor man krver at kvinderne indtager en strre plads i beslutningsprocessen , reducerer man budgetposterne til dette omrde .
P et tidspunkt , hvor man nsker , at miljet og navnlig bevarelsen af regnskovene medtages i udviklingsprocessen , skrer man i de bevillinger , der er tildelt dette omrde .
P et tidspunkt , hvor man beder udviklingslandene om at respektere et princip om gode styreformer og om overholdelse af menneskerettighederne , skrer man kraftigt ned p de budgetposter , der vedrrer dette altafgrende sprgsml .
Og endelig p et tidspunkt , hvor vi p mdet i Lusaka bliver mindet om de menneskelige og konomiske flger af aids i Afrika , reducerer vi de fonde , som er nedsat til dette omrde , i modstning til kommissr Nielsons bekrftelser , idet man blander dem sammen med sundheds- og forplantningspolitikken .
<P>
Desuden kan vi kun beklage den tendens , der bestr i at yde bistand til stater frem for til ngo ' er og navnlig med hensyn til ngo ' erne p den sydlige halvkugle , som man dog ved er mere effektive , og som tillader en egentlig inddragelse af det civile samfund .
<P>
Kort sagt kan vi ikke stille os tilfredse med denne nye fordeling af bevillinger , som destabiliserer Den Europiske Unions prioriteter i udviklingslandene .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen">
Hr. formand , jeg sttter Parlamentets ordfrer Bourlanges ' synspunkt om en undersgelse af de finansielle overslag .
Samtidig undrer det mig , at Finland som formandsland har holdt sig s tt til Rdets uholdbare synspunkt om , at verdensbegivenhederne ikke pvirker EU ' s budgetudvikling og slutresultaterne i EU ' s budget .
I samme forbindelse vil jeg ogs rette opmrksomheden mod det fremsatte krav om , at man skulle give finansiel sttte til omfattende politiske partier .
Vores gruppe , Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre , er af en anden mening i denne sag .
Vi nsker ikke , at de europiske skatteyderes penge anvendes til partisttte .
Vi vil ogs gerne have en ndring af de goder , parlamentsmedlemmerne nyder , og af deres lnninger , sledes at man tager et flles reglement i brug , der sikrer , at parlamentsmedlemmerne ikke fr uretmssige udgiftsgodtgrelser , og at alle fr en retfrdig aflnning .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="EN" NAME="Hyland">
Hr. formand , i den tid jeg har til rdighed , nsker jeg at henvise til blot n post i budgettet , som er skolemlksordningen , hvor Kommissionen har fremsat forslag om at nedskre bevillingen fra EUR 96 millioner til EUR 53 millioner .
I 1997 modtog Irland f.eks. mere end IEP 1,4 millioner fra Den Europiske Union til administration af skolemlksordningen .
Som medlem af Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter sttter jeg fuldt ud ordningen , bde nu og fremover .
Jeg er dog skuffet over , at nedskringerne foretages i den generelle budgetbevilling , men jeg hber , at Det Europiske Rd i forbindelse med andenbehandlingen af EU ' s budget for r 2000 vil medtage Parlamentets henstilling om , at det br ge finansieringen af ordningen til EUR 67 millioner eller IEP 53 millioner ved nste rs bevilling .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="SV" NAME="Frm">
Hr. formand , kre parlamentsmedlemmer , det fles godt her i min frste tale i Europa-Parlamentet at kunne sige , at EU ' s budget for r 2000 tager sigte p flere vigtige processer .
Jeg tnker p vigtigheden af get folkelig opbakning om EU ' s virke og p vigtigheden af , at vi koncentrerer os om afgrende sprgsml , f.eks. kampen mod arbejdslshed og udvidelsen med de nye ansgerlande .
Disse opgaver hrer sammen .
Unionen skal klare kampen mod arbejdslsheden for at kunne bryde almindelige arbejderes og tjenestemnds mistro til EU .
For at udvidelsen skal lykkes , m den hurtigt medfre konomiske og sociale forbedringer for borgerne i ansgerlandene .
Derfor vil vi nu ge ressourcerne for at udvikle den sociale dialog mellem arbejdsmarkedets parter .
Det handler bl.a. om at give lnmodtagerne en stemme i forbindelse med etableringen af en beskftigelsesaftale og en ensartet konomisk politik .
Det er lige s vigtigt , at ansgerlandene nu m deltage i dialogen med henblik p et konstruktivt samarbejde p arbejdsmarkedet i disse lande ogs .
<P>
Processen for medlemskab for bl.a. st- og Centraleuropa er svr .
Det er ikke nok at lave velafbalancerede tilslutningsaftaler .
For at EU-medlemskabet kan medfre en reel og gunstig forandring for almindelige borgere , krves det , at virkeligheden ndres , at virksomhederne og de ansatte kan skabe et arbejdsmarked med bde dynamik og rettigheder for lnmodtagerne .
Udvidelsen m ikke medfre , at virksomheder udnytter lave lnninger og drligere sociale forhold , eller at man undgr miljkrav og skatter .
Lnmodtagerne i de nye medlemslande har de samme lovmssige krav p sociale rettigheder og indflydelse , som vi har .
I stedet vil vi i dette budget , bde for deres og for vores skyld , sttte en social dialog og etableringen af faglige rettigheder ogs i ansgerlandene .
P samme mde peger vi p vigtigheden af , at EU ' s Regionsudvalg fr ressourcer til at etablere kontakt til kommuner og omrder i ansgerlandene .
Vi sttter ogs forslaget om et srligt initiativ for lokalt og regionalt samarbejde omkring stersen og Barentshavet .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="NL" NAME="Pronk">
Hr. formand , jeg vil gerne begynde med at udtrykke min hjertelige tak til ordfreren , som her har gjort et overordentlig godt stykke arbejde .
Han har udviklet en strategi , som alle kan sttte . Hr .
Wynn var mske bange for , at det ville ende med " Duke of York " . Jeg tror , at hele sagen mere ligner en scene fra Asterix og Obelix , hvor Asterix spiller en srlig rolle i dette tilflde , og hvor vi s skal konkurrere med Rdet , som spiller Julius Csars rolle .
Det var frste punkt .
<P>
Jeg m sige , at vi med hensyn til kategori 3 , som har min srlige interesse , kan vre tilfredse .
Ordfreren har fundet en god ligevgt .
Men jeg vil gerne dertil knytte en advarsel til kommissren .
Nr hun sammenstter sin pakke , lad hende s ikke begynde med ndringer i kategorierne .
Vi har meget udtrykkeligt besluttet at njes med kategori 4 , og hvis hun begynder med kategori 3 , tror jeg , at vi kan komme i vanskeligheder .
<P>
Jeg er meget spndt p denne pakke .
Jeg tror , at Rdet og egentlig selve Kommissionen i nogen grad har bragt os ud i de problemer , som vi har nu .
Kommissionen , fordi den har undervurderet fiskeriaftalen og dermed egentlig har formindsket vores spillerum , og Rdet naturligvis ved at lade Afrika betale for resten .
<P>
Jeg har endnu t punkt om Kosovo .
Det er ogs en srlig bekymring , som jeg nrer ud over det samlede belb , som gr til Kosovo .
Vi kan naturligvis vurdere det ud fra behovene .
Det er jeg fuldstndig enig i .
Men vi m ogs se p det , som Kosovos konomi kan tle .
Hvis vi nede frem til sttte , som udgr omkring 50 % af Kosovos BNI , og hvis man foretager meget hje skn , kunne der vre tale om det , s er jeg bange for , at de inflatoriske og andre konsekvenser for konomien er vrre end de fordele , som denne sttte medfrer .
Jeg vil gerne bede kommissren om ikke blot at se p behovet , men ogs p de makrokonomiske konsekvenser .
Det skete meget tydeligt i sin tid med Marshall-planen .
Dengang var det begyndelsen til det hele .
Ogs i forbindelse med Kosovo skulle vi undersge dette meget grundigt . Hvad det angr , m vi tage ved lre af Bosnien .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="DE" NAME="Grner">
Hr. formand , frst en bemrkning : Mit arbejde her i Strasbourg besvrliggres meget af , at min beholder med dokumenterne nu for anden gang ikke er ankommet til mit kontor .
<P>
Jeg vil gerne takke alle involverede i budgetproceduren for deres arbejde , som mtte udfolde sig inden for meget snvre rammer , og som skal afgive et budskab til borgerne .
I udgiftsomrde 3 , under de interne politikker , kan vi gre dette .
I forbindelse med ungdomsprogrammet , Sokrates-programmet , kulturprogrammet , kvinde- og ligestillingssprgsml har vi mulighed for at gre det klart for borgerne , hvad vi vil .
I forbindelse med udgiftsomrde 3 er der sket en fejl . Under afstemningen i Budgetudvalget blev der med meget snvert flertal vedtaget et ndringsforslag , som kan anrette store skader , hvis det ikke bliver rettet .
Udvalget om Kvinders Rettigheder har i budgetpost A-3037 for den europiske kvindelobby afgivet en kommentar og et budget som sidste r , men kommentaren siger nu , at den bner denne budgetpost for alle ngo ' er .
Jeg vil minde om , at vi som Parlament stttede denne paraplyorganisation for de europiske kvindeorganisationer , vi gav den til opgave at omstte aktionsplatformen fra Beijing til ngo-niveau , og jeg tror , det ville vre delggende , hvis alle kvindeorganisationer nu kunne f adgang til dette budget .
Derfor beder jeg alle kollegerne om at korrigere ndringsforslaget endnu en gang og stemme imod forslag 443 og for Kvindeudvalgets forslag .
Vi har afvejet nje og holdt os meget tilbage med ndringer i forhold til gender mainstreaming og en forankring af lige muligheder i alle europiske politikker .
Jeg beder isr ordfreren tage hensyn til dette og sttte Kvindeudvalgets position .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="SV" NAME="Stenmarck">
Hr. formand , alt budgetarbejde handler om at prioritere .
Der er grund til indimellem at stille sprgsmlet : " Hvad skal EU ' s opgaver egentlig vre ?
" Det er netop svaret p det sprgsml , som skal vise vej for budgetarbejdet .
<P>
Om kort tid str vi over for det , som sandsynligvis vil vre EU ' s strste udvidelsesrunde nogensinde .
Det forudstter omfattende ndringer af budgettet , og at vi begynder at lave disse ndringer allerede nu .
Det burde indebre , at vi allerede nu skrer ned p kategori 1 .
Vi kan begynde arbejdet med at reducere bl.a. tobakssttte p en sdan mde , at den kan afskaffes helt inden for en tirs periode .
<P>
I rets budgetarbejde er der dukket en rkke skaldte uforudsete udgifter op . Det medfrer krav til gede udgifter i kategori 4 .
Humanitre aktioner for at hjlpe krigsofre eller flytninge i Kosovo , jordsklvsofre i Tyrkiet eller uskyldigt ramte mennesker i sttimor er indlysende krav til Den Europiske Union .
Som jeg ser det , m det vre en klar mlstning at klare selv sdan noget inden for de rammer , som vi selv har vret med til at definere .
Det er der , den vigtige prioritering kommer ind i billedet .
<P>
Vi har budgetrammer i form af en interinstitutionel aftale , der blev underskrevet for mindre end et halvt r siden .
Efter min mening ville det vre et kmpe nederlag , hvis denne aftale m opsiges .
Jeg gr faktisk ud fra , at dette vil blive lst i fllesskab af Europa-Parlamentet og Ministerrdet fr andenbehandlingen .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="EN" NAME="Gill">
Hr. formand , dette er mit frste budget . Jeg vil gerne starte med at takke hr .
Wynn og hr . Bourlanges samt de andre to ordfrere for deres forenkling af en for mig srdeles kompleks proces .
<P>
Jeg mener , at Den Europiske Union er under forandring .
Institutionerne er ndt til at blive mere reprsentative .
Vi br i den nd forsge at bringe det europiske budget tttere p vlgerne .
Det er af afgrende betydning for borgerne i EU at vide , hvad deres indsats i EU ' s politikker og handlinger virkelig er , hvad de betaler , og hvad de betaler for .
get gennemsigtighed er nglen til de europiske institutioners fremtidige succes .
Det indebrer en vurdering af hver budgetpost for at finde ud af , hvordan de hver isr gavner borgerne i Europa .
<P>
Som flge af forpligtelsen i Amsterdam-traktaten om at indarbejde forbrugerinteresserne p alle andre politiske omrder i EU og forbrugerbudgettets latterlige niveau p  % af EU ' s samlede udgifter er det ndvendigt at begynde at sikre , at vrdifulde programmer , f.eks. skolemlksordningen , beskyttes .
Det er ikke tilfldet i budgetforslaget , som min kollega , hr . Hyland , sagde tidligere .
Budgetforslaget til skolemlksordningen i Europa er skret ned med 50 % .
Det er en drastisk foranstaltning for et program , som gavner bde forbrugere og producenter .
<P>
rsagen til , at jeg fler strkt for denne budgetpost , er , at den indvirker p folks sundhed p kort og langt sigt , den vedrrer sprgsml om social bervelse , og den indvirker p konomien og arbejdspladserne i min region .
Jeg har ingen problemer med reformen af den flles landbrugspolitik , hvis den er ensbetydende med billigere og mere sikre produkter til forbrugeren .
Jeg ved , at folk er foruroliget over at betale for sttte , som ger priserne for dem som forbrugere .
<P>
Kommissionens reaktion i Budgetudvalget var i frste omgang skuffende .
De sagde , at sociale sprgsml ikke ligger inden for programmets oprindelige kompetenceomrde .
Men nu viser det sig efter trepartsmdet i sidste uge , at Kommissionen vil foresl en stigning p EUR 31 millioner .
Det bifalder jeg .
Jeg m sige , at det skuffer mig , at Rdet ikke er til stede , da jeg gerne ville vide , om de sttter dette .
Befolkningen bekymrer sig ikke om stttens finere nuancer eller budgetposter .
Det , der betyder noget for dem , er politikkernes indvirkninger og fordele .
<P>
Jeg erkender fuldt ud behovet for at strmline og indfre effektivitet i administrationen af denne og andre ordninger samt forbedre den vrdi , man fr for pengene , men en mere effektiv mde at ndre budgettet p ville vre at angive forbedringerne og srge for en plan for gennemfrelsen i fremtiden .
<P>
Kommissionen br i sin vurdering af udgifterne se p finansieringen som helhed .
Jeg opfordrer medlemmerne til at sttte godkendelsen og ndringsforslaget ved torsdagens afstemning .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="PT" NAME="Costa Neves">
Hr. formand , med denne debat har Europa-Parlamentet lejlighed til konsekvent at vise , hvad det nsker , at EU skal udvikle sig til i fremtiden .
I denne forbindelse understreger jeg , at Rdets budgetudkast udgr mindre end 1,10 % af EU ' s BNI , et i sig selv allerede lavt tal , men derudover klart under den maksimumsgrnse p 1,27 % , der blev fastsat i Edinburgh og bekrftet i Berlin , hvilket giver anledning til grundig overvejelse hos dem , der nsker noget mere og noget bedre af EU .
<P>
Nr dt er sagt , vil jeg gerne give udtryk for min uforbeholdne enighed med ordfrer Jean Louis Bourlanges , som jeg nsker tillykke med det kvalitetsarbejde , som han har udfrt , hvad angr problemet med at f budgettet for r 2000 til at modsvare de behov , der for nylig er dukket op inden for udgiftsomrde 4 , " Foranstaltninger over for tredjelande " , uden samtidig at bringe indfrielsen af andre frhen fastsatte behov i fare , sledes som Rdet lagde op til .
At tage fra nogle for at give til andre er uacceptabelt !
Beskringer over n kam gr slet ikke an !
Og jeg er ogs imod enhver nedskring inden for udgiftsomrde 1 , " Landbrug " , og udgiftsomrde 2 , " Strukturforanstaltninger " .
<P>
Blandt de nye prioriteringer vil jeg gerne fremhve genopbygningen af sttimor , et omrde , som Europa-Parlamentet vedholdende har sknket sin opmrksomhed , og som det endnu en gang har vedtaget en konsistent beslutning om i september .
P grund af det politiske engagement , som det er udtryk for , tillgger jeg det stor betydning , at Timor optrder med en specifik post i budgettet .
Det er blot synd , at Kommissionens skn - EUR 30 millioner - ikke str ml med virkeligheden .
Nr vi fr sikrere data , m vi srge for den ndvendige justering .
<P>
To afsluttende bemrkninger . For det frste er det vanskeligt at forst , endsige forklare , hvorfor der er et lovgrundlag til at hjlpe ofre for naturkatastrofer hvor som helst i verden , sledes som vi med fuld ret skal gre det i Tyrkiet , og hvorfor der ikke er et tilsvarende grundlag inden for EU .
I dag har vi Grkenland , i morgen , hvem ved ...
For det andet insisterer jeg p at nvne forventningen om de srlige foranstaltninger og de deraf flgende bevillinger , som Kommissionen er forpligtet til at foresl for de fjerntliggende regioner , der siden Amsterdam har vret anerkendt , udpeget og beskrevet i traktaten om Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="FI" NAME="Iivari">
Hr. formand , der er nogle mere almindelige vanskeligheder i forbindelse med godkendelsen af budgettet for kulturomrdet .
Sokrates II-programmet er netop nu til forhandling , anbefalingerne til andenbehandlingen af Ungdoms-aktionsprogrammet og Kultur 2000-programmet kommer op p plenarmdet onsdag , det vil sige i morgen .
Den endelige sammenfatning af disse flerrige programmer mangler sledes endnu at blive foretaget .
<P>
De strste meningsforskelle mellem Parlamentet og Rdet omhandler programmernes finansiering , som stadig str ben .
P samme tid har Budgetudvalget skullet faststte de pengebelb , der skal bruges til gennemfrelse af programmerne for nste r .
Det m gres klart , at de belb , Budgetudvalget opgiver , ikke giver udtryk for dets standpunkt vedrrende slutresultatet af forhandlingerne .
I forbindelse med flerrige programmer kan man ikke benytte skematiske beregningsmder .
Finansieringen af programmerne har affdt bekymring blandt medlemmerne af Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport , og problemet lader ikke til at vre unikt .
<P>
Parlamentets procedurer i forbindelse med budgetbehandlingen af flerrige programmer , der behandles ved den flles beslutningsprocedure , br ndres .
Under frstebehandlingen af en betnkning indrages Budgetudvalgets udtalelse , men der er ikke noget officielt samarbejde mellem srudvalget og Budgetudvalget i forbindelse med andenbehandlingen og forhandlingen .
Det kan let fre til huller i informationsstrmmen og til misforstelser mellem srudvalget og Budgetudvalget .
Det vrste er dog , hvis Parlamentets holdning til finansieringen af programmet forbliver uklar ; det kan bruges mod Parlamentet .
Da de flerrige programmer alligevel skal indpasses i de flles finansielle overslag for det relevante budgetpunkt og for hele budgettet , er det efter min mening ndvendigt , at Parlamentet effektiviserer sin interne koordinering i behandlingen af de flerrige programmer og budgettet .
Forbindelsen mellem srudvalget og Budgetudvalget m ikke mangle under Parlamentets frstebehandling , hvorfra der godt kan g nogen tid , fr sagen afgres endeligt .
Amsterdam-traktaten fremhver Parlamentets stilling som en ansvarlig og effektiv beslutningstager .
Derfor er der behov for , at Parlamentet i budgetplanlgninger og -forhandlinger har et flles og fast syn p de sager , der er til behandling .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="ES" NAME="Fabra Valls">
Hr. formand , endnu et r , hvor vi ordfrere og talere har forbundet ordet ngternhed med budgettet .
Og hvis det er rigtigt , at man skal vre opmrksom p ngternheden ved dechargen for gennemfrelse af budgettet , s krver jeg , at der ogs skal vre ngternhed ved udarbejdelsen af budgettet .
Og det er svrt at vre ngtern ved udarbejdelsen af budgettet , hvis man ikke er i besiddelse af ngtern information .
<P>
Og hvor mange af mine kolleger har her i dag ikke mttet fremhve sprgsmlet om fiskeriaftalen , et klart tilflde af manglende ngternhed i informationen .
Den tidligere Kommission burde have forudset , at man ville komme til at diskutere den nvnte aftale igen , at den skulle fornyes , og at det derfor skulle afspejles i budgettet .
<P>
Og med hensyn til de andre institutioner , nr vi f.eks. taler om det interinstitutionelle samarbejde , hvilken ngternhed var der i informationen den dag , hvor vores kolleger tidligere vedtog , at man skulle etablere den flles organisationsstruktur , eller hvordan forholder det sig med virkeligheden i dag , nr vi beslutter , at den flles struktur skal oplses ?
Jeg synes , vi mangler ngterne oplysninger .
<P>
Nr vi taler om ejendomspolitik , hvem har s den sande information om de fortsatte skift mellem Det konomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om " at nu gr jeg over til den bygning " , " nu interesserer det mig ikke lngere " , " nu gr jeg over til den anden " ?
Nr vi taler om den ngternhed , som der skal vre i det interinstitutionelle samarbejde med hensyn til bygningerne i Luxembourg , har Parlamentet s overvejet , hvad der br vre det mindste eller det strste personale , som Parlamentet i Luxembourg skal rde over ?
<P>
Nr man taler om , at vi forventer udvidelser allerede fra r 2002 , har de s i ejendomspolitikken taget hjde for disse udvidelser , som str lige for i r 2002 , 2003 og 2004 ?
<P>
Vi skal ogs krve ngternhed af vores kolleger fra andre udvalg : Man skal ikke g med til , at det er Budgetudvalget , som er den onde i filmen , ham der foretager alle beskringerne .
De andre udvalg skal vre ansvarlige , vre sig bevidst , at nye politikker betyder nye finansieringer , at enhver forgelse skal modsvares af en beskring .
<P>
Og med hensyn til parlamentsmedlemmernes diter finder jeg , at de nuvrende regler , er mindre uretfrdige , end det ville vre , hvis de ikke var der .
Man kan under alle omstndigheder kun foretage ndringer via medlemsstatutten .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , fru kommissr Schreyer , det er en meget interessant diskussion , vi har haft .
Medlemmerne har bestrbt sig p at f prciseret emnerne .
Samtidig br vi ikke glemme Den Europiske Unions ml . Det vigtigste er beskftigelseseffektiviteten af vores budgetposter .
Hvilke budgetlinjer kan skabe ny beskftigelse i Europa ?
Og hvad der naturligvis ogs er meget interessant : Med hvilke budgetlinjer kan vi opn nye skatteindtgter ?
Indtgter er et meget vigtigt omrde , og disse punkter br vi undersge nje .
<P>
P den anden side m vi se , hvilke af de produkter , som vi i jeblikket udbyder i vores store europiske butik , vi kan eliminere .
Hvilke produkter kan vi give tilbage til det nationale niveau ?
Det ville vre interessant at starte et forskningsprogram , som skulle undersge , hvilke aktiviteter der i jeblikket gennemfres p europisk niveau , men som egentlig kunne varetages meget lettere , mere effektivt og bedre p nationalt niveau .
S ville vi spille os fri , s ville vi have en chance for at bekymre os om de nye projekter , om nye ml og om samtlige de nsker , der er blevet fremsat her i dag .
<P>
Der er to budgetposter , som ligger mig ganske srligt p hjerte .
Den ene er B5-512 , sttte til de sm og mellemstore virksomheder , sttten til familievirksomhederne .
SMV str for 66 % af beskftigelsen .
Over 55 % af omstningen i Det Europiske Fllesskab skyldes disse virksomheder .
Vi m koncentrere os om specifikke programmer , om startfasen , om virksomhedsoverdragelsen , om Euro-Infocentrene ; dr kan der forventes ny beskftigelse , nye skatteindtgter .
<P>
Den anden budgetpost B5-234 vedrrer sttte til det europiske digitale indhold til globale net .
Her har kommissr Liikanen fortalt os , at der inden r 2002 er ca . 1,2 millioner ekstra arbejdspladser til rdighed , men at vi ikke kan garantere , at der findes kvalificerede medarbejdere .
Vi m uddanne folk , vi m srge for , at dette arbejdsmarked p 1,2 millioner arbejdspladser kan udnyttes , at vi udvikler programmer , som bringer folk i arbejde .
Det giver os den rigtige position i forhold til Internettet , i forhold til internethandlen , i forhold til de mange omrder , som betyder helt nye chancer for Europa , og det skal vi absolut arbejde med .
<P>
Ogs programmer som Best er absolut ndvendige for os .
For disse virksomheder - vi har 18 millioner SMV i Europa , hvoraf 50 % ingen ansatte har - skal vi forenkle de juridiske betingelser vsentligt , s de kan koncentrere sig om deres primre behov , nemlig at opfylde kundernes behov , tilbyde de rigtige produkter og tjenesteydelser .
Det skaber arbejdspladser , det skaber nye muligheder !
Derfor br vi srge for , at vi ogs fremmer innovationen i skolerne , at vi styrker initiativet og innovationen i skolerne , fra grundskolen til universitetet , s der gives helt nye impulser og opstr nye muligheder ogs p dette omrde .
Vi m se p underleverandrsystemet .
Hvordan kan vi knytte de sm sammen med de store koncerner , s de kan lre af de store koncerner , s vi kan hjlpe dem med at indfre euroen , s vi letter virksomhedsoverdragelsen , s vi tager fat p r 2000 ?
<P>
Til slut en kmpestor udfordring , nemlig udvidelsen .
Jeg tror , at udvidelsen er en kmpechance , ogs for de sm virksomheder .
Men vi m ikke vre bange for at give dem den ndvendige hjlp .
Der er kun f r til .
Mange er allerede derovre , mange er interesserede , og jeg tror , at arbejdet ved basis er interessant og gemmer p nye chancer .
Her ser vi i Europa-Parlamentet udfordringen om at engagere os , gre en indsats , og her takker jeg allerede i dag for Deres sttte , fru kommissr .
<SPEAKER ID=66 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kollega Rbig .
Ogs mange tak , fordi De arbejder her p Deres lands nationaldag .
<SPEAKER ID=67 NAME="Schreyer">
Hr. formand , mine damer og herrer , mange tak for Deres interessante og meget mangfoldige debatindlg og isr mange tak for den yderst konstruktive atmosfre , som prger debatten .
Jeg vil i det flgende begrnse mig til nogle enkelte punkter , som jeg gerne vil nvne igen , fordi det p disse punkter efter min mening vil vre muligt at bringe Parlamentets og Kommissionens forslag i overensstemmelse med hinanden .
Det drejer sig dels om markedsinitiativerne p landbrugsomrdet .
Kommissionen er enig i , at det selvflgelig er ndvendigt , at budgettet for r 2000 s vidt muligt svarer til det faktiske behov , og at der ikke indfres en kunstig forringelse her .
Det var vores udgangspunkt i det forelbige budgetforslag , og det vil blive viderefrt i ndringsskrivelsen .
<P>
Nu til initiativerne inden for udvikling af landomrderne .
Jeg har gjort opmrksom p , at jeg ogs betragter denne anden sjle i landbrugspolitikken som et meget vsentligt supplement , og derfor vil Kommissionen foresl en begrnset forhjelse til initiativerne til udvikling af landbruget for ogs at anspore medlemsstaterne til strre anstrengelser inden for landbrugsmssig miljbeskyttelse og strre anstrengelser for at skabe strukturer , som giver sikkerhed i fdevarekden .
<P>
Jeg vil gerne nvne punktet forskning .
Her foresls det at opdele budgetposterne i budgettet p forskningsomrdet .
Her tror jeg , der kan findes en mindelig lsning .
Kommissionen vil altid informere Europa-Parlamentet , fr der bliver behov for og foretages ndringer i bevillingerne til key actions , og den vil selvflgelig begrunde dette udfrligt .
Jeg hber , at vi p denne basis kan n frem til en mindelig lsning p , hvordan det skal formuleres i budgettet .
<P>
Nu til sprgsmlet om KFB , som hr . Bourlanges , hr .
Wynn og hr .
Elles endnu en gang kommenterede meget intensivt . Den nye Kommission vil foretage og kontrollere fordelingen af ordrer til kontorer for faglig bistand efter de forskellige kriterier , som De ogs omtalte , for at n frem til en klar afgrelse af , hvad der skal klares i den offentlige administration , og hvad der kan klares af eksterne kontorer .
Dette sprgsml bliver ogs et af de centrale emner i blueprintpapiret for den administrative reform og de institutionelle reformer .
P baggrund af dette blueprint vil det s ogs vre muligt - som Europa-Parlamentet nsker det - at foretage et skn over det samlede personalebehov .
<P>
Til sidst vil jeg gerne kommentere sprgsmlet om finansiering af de vigtige initiativer med genopbygning i Kosovo . Hr .
Bourlanges henviste ganske rigtigt til , at det ikke er en opgave , som er klaret p et enkelt r .
P den anden side befinder vi os imidlertid i en situation , hvor vi endnu ikke har noget sikkert grundlag for at kunne sknne om det samlede behov .
Derfor foreslr Kommissionen at foretage en revision af det finansielle overslag for i frste omgang r 2000 og frst derefter , nr de sikre tal foreligger , at tale om , hvordan de ndvendige midler for de efterflgende r skal stilles til rdighed .
<P>
Der er ogs faldet et par kritiske bemrkninger til sprgsmlet om , hvor meget det er ndvendigt at afstte til r 2000 .
Det er rigtigt , relationen mellem EUR 500 millioner og Kosovos sknnede bruttonationalprodukt er vrd af nvne .
Men jeg tror p den anden side , at vi fortsat br st ved det tal , som er blevet nvnt politisk ogs fra Unionens side , nemlig at Unionen stiller EUR 500 millioner til rdighed for ret 2000 , s der ikke opstr det indtryk , at Unionen trkker sig fra sin politiske forpligtelse .
P baggrund af debatten har jeg indtryk af , at det kommissionsforslag , som jeg omtalte , kan danne et godt grundlag for at finde et kompromis .
<P>
Jeg vil gerne endnu en gang referere til hr . Bges og fru Buitenwegs indlg .
Kommissionen foreslr en begrnset revision , som De ogs nvnede det , og det er ogs et meget vigtigt punkt helt klart at planlgge og tage hjde for ECHO-initiativer i Kosovo .
Kommissionen vil derfor foresl , at man tager alle tre instrumenter i brug , nemlig omfordeling af midler , udnyttelse af fleksibilitetsinstrumentet og en revision af det finansielle overslag .
Med den interinstitutionelle aftale har vi i fllesskab en god arv for proceduren for budgettet for r 2000 og for et godt samarbejde , og derfor har jeg efter denne debat ogs stor tillid til , at det kan lykkes at n frem til en mindelig lsning og til et ansvarligt budget for r 2000 .
<SPEAKER ID=68 NAME="Bourlanges">
, ordfrer .
( FR ) Hr. formand , jeg vil gerne takke fru Schreyer for de udtalelser , hun netop er kommet med .
Vi vil vurdere hendes forslag , nr det er fremsat , for s har vi nemmere ved at forst det .
<P>
I jeblikket vil jeg begrnse mig til en lille bemrkning , som fru Schreyer helt sikkert vil forst , med hensyn til forskningsbevillinger .
Jeg vurderede betingelserne for tilsagn , der blev truffet offentlig af kommissren i forbindelse med forvaltningen af budgetposterne vedrrende forskning .
Jeg tillgger det en srlig betydning - i lighed , tror jeg , med hele Budgetudvalget - at disse tilsagn flges op af en konkretisering ud over det yderst interessant brev , som fru Schreyer sendte os , og som formanden , hr . Wynn , har svaret p , og som efter min mening skal prciseres nrmere .
<P>
Derfor anmoder jeg Dem , fru kommissr , om venligst sammen med Deres kolleger og med ord , som efter Deres mening er hensigtsmssige , at konkretisere de tilsagn , De har givet , sledes at vi p torsdag kan afgive vores stemmer med fuldstndigt kendskab til tingene og p grundlag af klare tilsagn , der udelukker enhver misforstelse mellem os
<SPEAKER ID=69 NAME="Formanden">
Kommissren nikker . S behver vi heller ikke at fortstte debatten .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen om budgettet finder sted torsdag kl . 10.00 .
<P>
( Mdet udsat kl . 15.45 og genoptaget kl .
16.30 )
<SPEAKER ID=70 NAME="Formanden">
Kre kolleger , det gr ikke altid , som prsten prdiker .
Egentlig skulle hr . Duisenberg vre her nu , men han sidder fast i trafikken .
Jeg bner derfor mdet og udstter det straks igen 15 minutter , og s hber vi , at han er kommet til den tid .
Hvis ikke , kommer vi desvrre til formelt at gentage denne procedure en gang til .
Det skyldes ikke mig , men formentlig motorvejene .
Tak for Deres forstelse !
<P>
( Mdet udsat kl . 16.30 og genoptaget kl .
17.20 )
<SPEAKER ID=71 NAME="Formanden">
Kre kolleger , jeg vil bede Dem tage plads , nu da hr . Duisenberg er ankommet .
<P>
Hr . Duisenberg , vi har ventet Dem med - tr jeg nok sige - en vis utlmodighed , og vi er meget glade for , at De endelig kan slutte Dem til os .
<CHAPTER ID=3>
rsberetning for ECB
<SPEAKER ID=72 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0035 / 1999 ) af Huhne for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om Den Europiske Centralbanks rsberetning for 1998 .
<P>
Jeg giver med det samme ordet til hr . Duisenberg .
<SPEAKER ID=73 NAME="Duisenberg">
Det er mig en stor glde at fremlgge Den Europiske Centralbanks frste rsberetning for Europa-Parlamentet p plenarmdet i dag .
Der er get nsten ti mneder siden euroens vellykkede indfrelse , og siden Den Europiske Centralbank overtog det fulde operationelle ansvar for den flles pengepolitik .
Mange af os fler , at indfrelsen af den flles valuta og den europiske integration har fet ny kvalitet .
Overfrselen af den moderne stats primre funktion , nemlig pengepolitikken , til en sand europisk og uafhngig organisation som ECB skal betragtes som en historisk begivenhed , som markerer en hidtil uset grad af konomisk og politisk integration i Den Europiske Union .
<P>
Den problemfri overgang til denne nye ra i den europiske integration og ECB ' s vellykkede start var resultatet af flere rs intens og grundig forberedelse .
ECB ' s rsberetning redegr udfrligt for bde Eurosystemets endelige forberedende arbejde under optakten til indfrelsen af den flles valuta og for den overordnede konomiske og monetre udvikling i Den Europiske Union i 1998 og de frste uger af 1999 .
<P>
Da oplysningerne i rsberetningen taler for sig selv , er det mere nyttigt , hvis jeg fokuserer mine bemrkninger her og nu p nogle af de sprgsml , som behandles i beslutningsforslaget fra Udvalget om konomi og Valutasprgsml .
Jeg skal derefter med glde svare p eventuelle sprgsml .
<P>
Jeg vil gerne starte med at kommentere udfrelsen af ECB ' s ansvarlighed over for Europa-Parlamentet .
Traktaten om oprettelse af De Europiske Fllesskaber indeholder flere bestemmelser til sikring af ECB ' s demokratiske ansvarlighed , hvoraf en af hjrnestenene s afgjort er fremlggelsen af rsberetningen for Europa-Parlamentet og Rdet for Den Europiske Union .
Ud over denne rlige velse har ECB og Europa-Parlamentet dog adskillige andre kontakter .
<P>
Jeg vil frst og fremmest , og mske som det vigtigste , nvne de regelmssige hringer , som Udvalget om konomi og Valutasprgsml afholder .
Inden for rammerne af disse hringer , som - i trd med Europa-Parlamentets forretningsorden - finder sted en gang hvert kvartal , giver jeg en detaljeret forklaring dels af vores vurdering af den nuvrende konomiske og monetre udvikling , dels af ECB ' s beslutninger .
Udskrifterne af disse hringer offentliggres p bde Europa-Parlamentets og ECB ' s hjemmeside .
Europa-Parlamentet har desuden inviteret medlemmer af ECB ' s Direktion og personale til at deltage i yderligere hringer om en rkke specifikke sprgsml , herunder Eurosystemets udenlandske reprsentation , udarbejdelsen af eurosedler og statistiske sprgsml .
<P>
ECB har desuden haft mulighed for at tage imod delegationer fra Udvalget om konomi og Valutasprgsml i Frankfurt .
Vi tillgger disse besg stor vigtighed og vil med glde fortstte med at arrangere sdanne begivenheder .
Men da disse besg er af mere uformel karakter , skal de naturligvis betragtes som et yderligere vrktj i kommunikationen mellem de to institutioner og ikke som en erstatning for de regelmssige offentlige hringer i Europa-Parlamentet .
<P>
Centralbanken besluttede ved udarbejdelsen af sin kommunikationspolitik at g ud over kravene i traktaten om gennemsigtighed .
Selvom traktaten krver , at ECB offentliggr en kvartalsoversigt om sine aktiviteter , har ECB derfor besluttet at offentliggre en sdan oversigt hver mned , ECB Mnedsoversigt , som giver en detaljeret gennemgang af den konomiske og monetre udvikling .
<P>
Desuden anvender ECB regelmssigt en rkke andre kommunikationsvrktjer .
Lad mig frst nvne de omfattende pressekonferencer , som nstformanden og jeg afholder umiddelbart efter det frste mde i Styrelsesrdet hver mned . Der er adgang til udskrifterne herfra , herunder udskrifter af sprgsml og svar , p ECB ' s hjemmeside .
De er naturligvis bekendt med den lange rkke publikationer , som ECB har offentliggjort om de specifikke emner , der vedrrer ECB ' s ansvarsomrder .
Vores kommunikationspolitik prioriterer opretholdelse og fremme af Eurosystemets trovrdighed og tilliden til euroen hjt , idet bde trovrdighed og tillid er meget vigtige elementer i en vellykket pengepolitik .
I denne sammenhng br man altid huske p , at Styrelsesrdet handler som et kollektivt organ , og at alle beslutninger klart og tydeligt skal meddeles offentligheden .
Det er isr vigtigt for en centralbank , som driver en monetr union , der omfatter mange lande , at tale et flles sprog .
Indbyrdes modstridende indikationer om de beslutninger , ECB trffer , og de underliggende rsager hertil kan udlse uberettigede forventninger p markedet og ge usikkerheden , hvilket er i strid med mlstningen om gennemsigtighed i pengepolitikken .
Jeg vil gerne understrege , at de oplysninger , der gives p pressekonferencerne efter mderne i Styrelsesrdet samt analysen i ECB Mnedsoversigt og andre kommunikationskanaler , i realiteten kommer meget tt p offentliggrelsen af " referater " .
Da ECB offentliggr mange forskellige oplysninger , er det min faste overbevisning , at ECB tler sammenligning med andre centralbanker , hvad angr gennemsigtighed .
<P>
I denne sammenhng vil jeg ogs gerne kort kommentere anmodningen om at offentliggre ECB ' s interne prognoser .
For det frste er det p nuvrende tidspunkt alt for tidligt at overveje et sdant skridt , eftersom Eurosystemet - det vil sige ECB og de 11 nationale centralbanker - skal have strre erfaring med disse prognoser .
Der er brug for mere tid , fr vi kan antage , at alle tekniske sprgsml er behandlet korrekt , og offentliggrelse af prognoserne kan overvejes uden at bringe ECB ' s trovrdighed i fare .
Jeg er dog sikker p , at vi kan opn dette i lbet af nste r .
Lad mig ogs understrege , at ECB ' s interne prognosers rolle i beslutningsprocessen ikke br overvurderes .
Sdanne prognoser udgr n informationskilde for Styrelsesrdet , men absolut ikke den eneste .
Vores interne prognosers rolle i Eurosystemets pengepolitiske strategi adskiller sig derfor fra inflationsprognosernes rolle i en strategi med en direkte inflationsmlstning .
Afslutningsvis nsker jeg at erindre om , at ECB Mnedsoversigt - isr i den udvidede kvartalsudgave - indeholder en fremadrettet analyse , herunder redegrelser for udsigterne for prisudviklingen .
<P>
ECB er ogs blevet anmodet om at offentliggre rapporter med nationale data for eurolandene .
Offentliggrelsen af sdanne data ville dog , efter vores mening , vre vildledende , da den flles pengepolitik ikke kan rettes mod landespecifikke situationer .
Eurosystemet skal tvrtimod se p euroomrdet som helhed i sin vurdering af den generelle konomiske situation og isr udsigten til prisstabilitet .
ECB ' s offentliggrelse af detaljerede rapporter for hvert euroland ville vre i strid med den ndvendige skabelse af fremtidsperspektiver for omrdet som helhed inden for udfrelsen af , drftelser om og overvejelser i forbindelse med pengepolitikken .
Man br dog anerkende , at de nationale centralbanker i Eurosystemet fortsat udarbejder deres egne regelmssige og detaljerede rapporter , som vedrrer den nationale konomiske og finansielle udvikling .
<P>
Jeg vil gerne nu behandle et andet emne mere udfrligt , som jeg ved ligger Europa-Parlamentet nrt p sinde , nemlig pengepolitikkens bidrag til de generelle konomiske politikker i Fllesskabet .
Traktaten indeholder bestemmelser om en fundamentalt sund fordeling af ml og politiske instrumenter mellem de pengepolitiske myndigheder og regeringerne i Europa .
Eurosystemet er ansvarlig for at fastholde prisstabiliteten .
Eurosystemet har i den henseende vedtaget en fremadrettet pengepolitisk strategi og handler omgende i tilflde af trusler mod prisstabiliteten .
Traktaten angiver ligeledes , uden prjudice for hovedmlet om prisstabilitet , at Eurosystemet skal sttte de overordnede konomiske politikker i Fllesskabet .
<P>
Ved at fastholde prisstabilitet er det vores faste overbevisning , at pengepolitikken p bedst mulig mde bidrager til hj produktion og beskftigelse p mellemlangt sigt .
Prisstabilitet har fordelagtige indvirkninger p den generelle konomiske ydeevne - herunder udsigterne til vkst og beskftigelse - gennem mange kanaler , hvoraf jeg gerne vil nvne flgende :
<P>
For det frste , i et milj med prisstabilitet fordeler markedsmekanismen ressourcerne mere effektivt til de mest produktive brugere .
Markederne fungerer mest effektivt , nr de relative prissignaler ikke fordrejes af variationer i det overordnede prisniveau .
<P>
For det andet , et klima med prisstabilitet reducerer inflationsrisikoprmien i renterne , isr de lange renter , og forbedrer derved betingelserne for finansieringsinvesteringer .
<P>
For det tredje , varig prisstabilitet tjener den sociale retfrdighed og hjlper med til at beskytte de svageste medlemmer i samfundet , f.eks. pensionister og arbejdslse , som er afhngige af en fast indkomst , og som ikke kan beskytte sig mod inflationsomkostningerne gennem andre aktiver , f.eks. fast ejendom eller aktier .
<P>
Der er bred enighed om , at der ikke er en langsigtet afvejning mellem prisstabilitet og konomisk vkst .
Forsg p at anvende pengepolitikken til at ge den realkonomiske aktivitet over det bredygtige niveau vil p langt sigt ganske enkelt fre til endnu hjere inflation , men ikke hurtigere konomisk vkst .
Et sdant forsg ville blot fortabe fordelene ved stabile priser , som jeg netop skitserede , og ville derfor skade udsigterne til vkst og beskftigelse p mellemlangt sigt .
<P>
Selvom man ikke m overse pengepolitikkens bidrag gennem fastholdelse af prisstabilitet , kan pengepolitikken tydeligvis ikke lse det alvorlige problem med den strukturelle arbejdslshed i euroomrdet .
Andre politiske omrder har de ndvendige instrumenter og er dermed ansvarlige for at lse de strukturelle problemer .
Det er absolut pkrvet med udslagsgivende handling p dette omrde for at forbedre udsigterne til vkst og beskftigelse .
<P>
Beskyttelse af de offentlige finanser er n mde at styrke betingelserne for prisstabilitet p og opn en strk bredygtig vkst , som bidrager til jobskabelsen .
I denne sammenhng opstiller stabilitets- og vkstpagten de rette incitamenter til en sund og disciplineret finanspolitik i samtlige medlemsstater .
Desuden er strukturreformer p arbejds- og varemarkederne , samt en moderat udvikling i lnudgifterne , de bedste midler mod de grundlggende rsager til den hje arbejdslshed i Europa p nuvrende tidspunkt .
<P>
Den klare opdeling af de politiske ansvarsomrder , som jeg netop har beskrevet , fremhver de pengepolitiske og konomiske politikkers trovrdighed i Europa , ger gennemsigtigheden og fremmer oplysningspligten .
Den indebrer ordentlige incitamenter for politikerne inden for de enkelte politiske omrder .
Hvis alle parter respekterer den grundlggende fordeling af disse ansvarsomrder og handler i overensstemmelse hermed , opns mlstningerne inden for alle politiske omrder som et naturligt resultat af de enkelte politiske valg .
<P>
Eurosystemet sttter i denne henseende iden med en dialog mellem pengepolitikken og de andre politiske omrder i form af en ben udveksling af information .
En sdan dialog br dog vre klart adskilt fra alle forsg p at koordinere planlagte politikker for dermed at opn et skaldt policy mix , som slrer de grundlggende ansvarsomrder , som jeg har beskrevet .
En sdan koordinering ser for offentligheden ud , som om der slkkes p oplysningspligten , som om gennemsigtigheden inden for de politiske rammer reduceres og usikkerheden omkring de politiske handlinger ges , hvilket kan gre konomien ustabil .
Endelig br debatten om et " afbalanceret og passende policy mix " ikke bruges til at aflede opmrksomheden fra strukturreformerne , som er pkrvet omgende for at tage fat p det alvorlige problem med den strukturelle arbejdslshed i euroomrdet .
<P>
Et andet sprgsml , som behandles af udvalget , er ECB ' s bidrag til den finansielle stabilitet og isr sprgsmlet om ordningen for i ndstilflde at stille likviditet til rdighed for finansielle institutioner , der befinder sig i vanskeligheder .
Lad mig forklare nogle af vores primre overvejelser i denne forbindelse .
Eurosystemets primre vejledende princip med hensyn til ordningen for i ndstilflde at stille likviditet til rdighed for finansielle institutioner er , at den kompetente nationale centralbank skal vre ansvarlig for at yde en sdan hjlp til de institutioner , som opererer inden for centralbankens jurisdiktion .
ECB skal dog informeres om dette i tide .
I tilflde af operationer med relevans for den flles pengepolitik involveres Eurosystemets beslutningstagende organer desuden i en vurdering af de ptnkte operationers kompatibilitet med bestrbelserne p at opn prisstabilitet .
I tilflde af en generel likviditetskrise som flge af en hrdknude i betalingssystemet kan Eurosystemet f.eks. blive direkte involveret .
<P>
For markederne er det tilstrkkeligt at vide , at der er en klart udtrykt evne og vilje til at handle , hvis det virkelig er ndvendigt .
Det er ikke almindelig praksis blandt centralbankerne at oplyse om betingelserne og de praktiske aspekter ved ordningerne om i ndstilflde at stille likviditet til rdighed .
Navnlig er der typisk ingen officielle dokumenter , som beskriver de betingelser , i henhold til hvilke der ydes likviditet i ndstilflde , eller hvilke procedurer der skal flges .
Faktisk virker planlagte forpligtelser mod hensigten p dette omrde , da de begrnser centralbankens evne til at handle for at fastholde systemiske forstyrrelser med uforudsete trk .
Denne politik med " konstruktiv flertydighed " kan desuden begrnse det tilknyttede problem med moralsk risiko .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne berre et andet emne , som Europa-Parlamentet ogs har rejst ved flere lejligheder , nemlig sprgsmlet om grnseoverskridende detailbetalinger i euroomrdet .
ECB er bevidst om den kritik , der er givet udtryk for med henvisning til det lave effektivitetsniveau og de hje omkostninger ved behandlingen af sdanne betalinger , og ECB deler fuldt ud Europa-Parlamentets bekymringer i denne henseende .
Den nuvrende situation er isr utilfredsstillende inden for omrdet grnseoverskridende kreditoverfrsler , hvorimod situationen p omrdet grnseoverskridende kortbaserede betalinger giver anledning til frre bekymringer .
<P>
Som De ved , skal Eurosystemet i henhold til traktaten , og som en af sine grundlggende opgaver , fremme betalingssystemernes gnidningslse funktion .
Centralbankernes engagement i detailbetalingssystemerne er generelt mindre udtalt end i systemerne for store betalinger , hovedsagelig fordi detailbetalingssystemerne indebrer betydeligt lavere systemrisici .
Ikke desto mindre beskftiger Eurosystemet sig med effektivitetssprgsml i forbindelse med grnseoverskridende detailbetalinger .
<P>
P nuvrende tidspunkt halter de grnseoverskridende detailbetalingssystemer tydeligvis bagefter Den konomiske og Monetre Unions politiske mlstninger og s sandelig bagefter mange europiske borgeres og sm virksomheders forventninger .
Efter indfrelsen af eurosedler og -mnter den 1. januar 2002 bliver disse forskelle i serviceniveauerne for nationale og grnseoverskridende betalinger i det flles valutaomrde endnu mere udtalte .
<P>
ECB er p denne baggrund stor fortaler for oprettelsen af et flles betalingsomrde for fuldt ud at kunne hste fordelene ved den flles valuta .
For at give banksektoren og offentligheden et klart signal offentliggjorde ECB i september en rkke mlstninger , som den forventer sektoren opfylder , og som br bidrage til omfattende forbedringer .
De nuvrende utilstrkkeligheder er delvis forbundet med den til stadighed fremherskende anvendelse af korrespondentbankvirksomhed og mangelen p tilstrkkelige interbankinfrastrukturer .
Der er i de senere r etableret mere effektive ordninger med overfrsel af midler , men de er for fragmenterede , og stordriftsfordelene er meget begrnsede .
Det er derfor utvivlsomt en forudstning , at banksektoren gennemfrer flles tekniske trk i behandlingen af midler mellem bankerne , hvis man skal opn en betydelig forbedring i behandlingen af de grnseoverskridende detailbetalinger .
<P>
Dette er dog nppe tilstrkkeligt .
Banksektoren skal ogs forbedre sine interne procedurer for behandlingen af grnseoverskridende betalinger betydeligt samt sin kommunikation med kunderne .
Det krver til gengld mere omfattende brug af automatisering og standardisering .
Jeg vil i den forbindelse gerne henlede opmrksomheden p de standarder , der er indget aftale om inden for rammerne af Den Europiske Komit for Bankstandarder , som jeg betragter som vrende af stor betydning .
ECB arrangerer mder med samtlige parter for at fremme gennemfrelsen af standarderne .
<P>
Nr frst betingelserne i forbindelse med interbankbehandlingen og de interne procedurer er opfyldt , vil det vre muligt for banksektoren at snke prisen p grnseoverskridende kreditoverfrsler betydeligt og reducere ekspeditionstiden til den tid , indenlandske betalinger krver , plus en dag .
<P>
ECB forventer , at bankerne i euroomrdet har indfrt betydelige forbedringer senest pr . 1. januar 2002 .
ECB optrder som katalysator for ndringer og vil sammen med de nationale centralbanker i Eurosystemet drfte disse sprgsml med banksektoren i euroomrdet for at spille en understttende og koordinerende rolle i denne henseende .
P nuvrende tidspunkt synes det ikke berettiget , at ECB engagerer sig p operationelt plan , da der allerede er tegn p , at den private sektor generelt anerkender problemet i stigende grad .
ECB vil dog overvge den yderligere udvikling p dette omrde nje og informere Europa-Parlamentet og offentligheden om den videre udvikling .
<SPEAKER ID=74 NAME="Huhne">
Det er en re at blive valgt til ordfrer for denne vigtige betnkning .
Dette er frste gang , Europa-Parlamentet har givet udtryk for sine synspunkter om Den Europiske Centralbanks fremskridt , og det er i denne forbindelse mig en stor fornjelse at lyknske ECB og hr . Duisenberg , som formand , med dens succes indtil nu .
<P>
Indfrelsen af euroen er i sig selv et sandt historisk jeblik for en ekstraordinr virksomhed .
Den udgr en omfattende teknisk prstation , og de mange involverede embedsmnd fortjener vores tak og anerkendelse .
<P>
Det er tydeligvis stadig tidligt at vurdere ECB ' s resultater , men vi kan ogs allerede her pege p mange positive tegn , ikke mindst at investorerne er indstillet p at lne regeringerne i euroomrdet penge til en meget lav rente .
Det er et sandt tillidsvotum om , at ECB fortsat skal srge for prisstabilitet og ikke tillade , at inflationen underminerer folks opsparinger .
<P>
Det er i hj grad i forbindelse med denne overvldende sttte til ECB ' s mlstninger og som hyldest til ECB ' s prstation indtil nu , at mine vrige bemrkninger skal ses .
Kun hvis ECB er ben med hensyn til den mde , den trffer sine beslutninger p , er den i stand til at fastholde sttten under svel drlige som gode tider .
Den kan opn sit ml om prisstabilitet , men uden benhed vil det ikke st klart , om det ml ns som planlagt og derfor kan gentages i fremtiden eller blot ns ved heldige omstndigheder , som derfor kan forudstte en vis forbedring af dens arbejdsmetoder .
<P>
Udvalget blev ogs slet af , at andre centralbanker i de senere r hurtigere har bevget sig mod en betydelig strre benhed .
Den amerikanske centralbank , Bank of Japan , den svenske Riksbank og Bank of England offentliggr de enkelte afstemninger i det udvalg , som faststter renten .
De offentliggr prognoser , de oplyser om karakteren af drftelserne i styrelsesrdene .
Inden for alle disse omrder - objektive gennemsigtighedsforanstaltninger - halter ECB bagefter den normale internationale praksis .
<P>
Udvalget foreslr derfor , at ECB for det frste offentliggr et referat af argumenterne for og imod , for og imod pengepolitiske foranstaltninger .
For det andet br ECB offentliggre en halvrlig prognose over den konomiske udvikling i euroomrdet .
Hr . Duisenberg ' s bemrkninger i dag bifaldes isr i denne henseende , da han har lovet , at han vil gre det inden for det nste r .
For det tredje br ECB regelmssigt drfte udviklingen i eurolandene for at f en positiv indflydelse p pris- og lnudviklingen , som skal , som hr . Duisenberg med rette ppegede , vre forskellig fra medlemsstat til medlemsstat .
Endelig opfordrer udvalget formanden til at stille sig til rdighed efter hver vigtig pengepolitisk foranstaltning .
Disse foranstaltninger ville i hj grad fremme en kultur af gennemsigtighed .
<P>
Udvalget kunne ikke sttte en opfordring om at offentliggre afstemningerne som angivet i Den Liberale Gruppes ndringsforslag i dag .
Det mentes , at en ung institution skulle have tid til at finde fodfste .
De fleste medlemmer mente , at en offentliggrelse ville intensivere offentlighedens pres p medlemmerne af Styrelsesrdet til at stemme i trd med nationale interesser .
Udvalget stttede heller ikke Den Liberale Gruppes holdning om , at det ville vre nyttigt at offentliggre ECB ' s konometriske modeller i euroomrdet , hvilket delvis skyldtes frygt for misbrug .
<P>
Udvalget forkastede ogs De Grnnes synspunkt , angivet i deres ndringsforslag i dag , om at prisstabilitetsmandatet skulle ndres af hensyn til de problemer , kun producenterne str over for , hvis priserne falder .
PPE-gruppens ndringsforslag klarlgger dog afsnittet og br , efter vores mening , stttes .
<P>
Hr. formand , jeg vil gerne kort fremhve nogle af vores andre punkter .
Det frste er endnu en gang at takke hr . Duisenberg for hans forsikringer over for Parlamentet om , at samarbejdsproceduren mellem ECB og de nationale centralbanker er tilstrkkelig , selv i tilflde af en alvorlig krise , hvor en finansiel institution i euroomrdet kan have brug for sttte .
Jeg vil ogs gerne understrege udvalgets synspunkt om , at ECB br lgge pres p de medlemsstater , som i alt for hj grad er afhngig af kortsigtet gld , da dette kan udgre en risiko , isr under en finansiel krise .
<P>
For det tredje opfordrer vi ECB til at opfylde sin rolle p den internationale scene som en af de tre primre sjler i det internationale monetre system .
<P>
Afslutningsvis bifalder jeg i hj grad , at hr . Duisenberg fremhver punktet i betnkningen om behovet for at reducere omkostningerne i forbindelse med grnseoverskridende betalinger , isr mindre belb , som berrer de enkelte medlemmer .
<P>
Hr. formand , hvis euroen er s stor en succes , som jeg hber og forventer , kommer den til at spille en rolle i revolutioneringen af den europiske konomi .
Ved at supplere det indre europiske marked giver den Europas forbrugere et strre valg mellem varer og tjenesteydelser af hjere kvalitet og til en lavere pris og vil derfor anspore til strre stigninger i levestandarden .
Den skaber arbejdspladser inden for voksende sektorer , hvilket er den eneste sikre garanti ved fremtidig fremgang .
Selvom jeg ikke er i tvivl om , at ECB str over for mange vanskelige udfordringer i de kommende r , glder det mig at kunne sige , at den indtil nu i den grad har levet op til de udfordringer , den har stet over for .
Vi ser frem til en fremtid , som bygger p dens hidtidige succes .
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="DE" NAME="Karas">
Hr. formand , hr. formand Duisenberg , hr. ordfrer , mine damer og herrer . Jeg vil kort omtale fem overvejelser .
<P>
For det frste har vi hrt , at det er ECB ' s frste beretning og vores frste udtalelse om den .
Allerede heraf kan man se , at beretningen beskriver status quo for et r , der allerede er get , og at den ikke endeligt afklarer ECB ' s arbejde og vores forhold til ECB .
Samarbejdet mellem Europa-Parlamentet og ECB samt Den Europiske Centralbanks arbejdsmetoder befinder sig i en udviklingsfase .
Meget af det , som vi kritiserer i dag eller nsker os , vil vre en selvflge om nogen tid .
For vores gruppes vedkommende vil jeg imidlertid gerne sige , at de grundlggende holdninger er tidlse .
PPE-gruppen opfatter sig selv som den politiske gruppe , som siger ja til ECB ' s uafhngighed , til at styrke stabilitetspolitikken , bde hvad angr prisstabilitet , og hvad angr valutastabilitet , som siger ja til yderligere nedbringelse af den offentlige gldssttelse , ja til ny vkst og beskftigelse , og som str ved en trovrdig pengepolitik .
<P>
For os er disse grundlggende holdninger sammen med spndingsforholdet mellem uafhngighed , fortrolighed , gennemsigtig offentlighed og ndvendig styrkelse af den monetre dialog med Europa-Parlamentet afgrende , nr vi skal bedmme ECB ' s arbejde , men ogs for udformningen af vores betnkning og Parlamentets arbejdsmetoder .
<P>
Det er allerede kort blevet nvnt , at beretningen isr omhandler ret 1998 , et r , hvor det blev bedmt , hvilke lande der opfylder konvergenskriterierne - 11 - hvor det blev afgjort , hvor ECB skulle placeres , hvor EMI blev overtaget , den tredje fase af Den konomiske og Monetre Union blev indledt , og hvor Styrelsesrdet for Den Europiske Centralbank vedtog stabilitetsstrategien , baseret p de to velkendte sjler .
<P>
Man m nok sige , at der skete meget i dette r .
Trods valutaturbulenserne p de andre kontinenter har euroen allerede bevist , at den nyder tillid , og at der kunne ske en gnidningsls omstilling fra de nuvrende valutaer til den nye valuta den 1. januar 1999 .
<P>
Derfor vil jeg ved denne lejlighed isr gerne gratulere og takke .
Gratulere og takke Det Europiske Monetre Institut , nationalbankerne , Den Europiske Centralbank , som i dag er reprsenteret ved formand Duisenberg , men ogs alle de medlemsstater , som gennem mange politisk ndvendige reformer har presset p for at f gennemfrt yderligere strukturelle og institutionelle reformer og har opfyldt konvergenskriterierne , samt borgerne , som sttter dette ndvendige europiske integrationsskridt med voksende accept .
<P>
Lad mig til slut sige , at opfyldelsen af konvergenskriterierne har frt til prisstabilitet , stabile vekselkurser og bedre offentlig konomi .
Disse tre succeser er p den ene side forudstningen for konomisk vkst og p den anden side for de ndvendige fremtidsinvesteringer og skabelse og sikring af arbejdspladser .
Da beretningen indeholder alle vores grundlggende principper , hber jeg , at den vil f bred tilslutning .
<SPEAKER ID=76 NAME="Randzio-Plath">
Hr. formand , efter en vellykket start for euroen i begyndelsen af dette r er det vores fremmeste ml permanent at etablere euroen som stabil valuta , at gre den til en internationalt anerkendt reservevaluta og at sikre borgernes accept af euroen .
Det glder mig meget , at formanden endnu en gang har understreget , at Den Europiske Centralbank ogs betragter forbrugerbeskyttelse som en vigtig opgave inden for Den Monetre Union .
<P>
Det er vigtigt for at n de ml , jeg her har nvnt , at Den Europiske Centralbank er uafhngig , trovrdig og plidelig .
I et demokratisk samfund kan en institution kun vre institutionelt og politisk uafhngig , hvis den samtidig er sikret demokratisk legitimitet , og hertil hrer gennemsigtighed i afgrelserne og netop ogs muligheden for at efterprve en sdan afgrelse .
<P>
I denne forbindelse har Europa-Parlamentet en central rolle at spille , og jeg tror , at den monetre dialog , som er etableret mellem Parlamentet og Den Europiske Centralbank , er en god start for de kommende r i eurozonen .
<P>
Jeg ved , hvor vanskeligt det var - og det viser rsberetningen ogs - at oprette Den Europiske Centralbank , hele systemet , og stte valutaunionen p skinner uden gnidninger .
Jeg synes ogs , det er positivt , at Den Europiske Centralbank har forbedret sin informationspolitik .
Men p den anden side tror jeg ikke , det er tilstrkkeligt kun at tilskrive Europa-Parlamentet som den europiske offentligheds reprsentation en supplerende rolle i denne kommunikationspolitik .
Det er vigtigt ogs at se Europa-Parlamentets srlige rolle i denne sammenhng , og derfor mener jeg ogs , at ECB ' s information og gennemsigtighed over for Europa-Parlamentet absolut kan blive bedre .
Dermed mener jeg ikke , at vi ndvendigvis skal have offentliggjort protokollerne nu , men det er vigtigt at have summariske protokoller med argumenterne - for og imod - s man kan flge , hvordan Den Europiske Centralbank faktisk vgter faktorerne , nr den skal bedmme risikoen for inflation eller deflation .
<P>
I dag ved vi endnu ikke , hvordan man kan foretage en afvejning om prisudviklingen ud over varer og tjenesteydelser , f.eks. med hensyn til markederne for fast ejendom , med hensyn til aktiemarkederne , og hvordan en sdan afvejning faktisk foretages .
P dette omrde hersker der alts usikkerhed om beslutningsgrundlagene og beslutningernes efterprvelighed , ligesom der stadig gr med hensyn til prognoserne og modellerne .
Den Europiske Centralbank skal have tid - babyen har kun stet med det pengepolitiske ansvar i 10 mneder - men det skal fortstte i denne retning .
<P>
Jeg er overbevist om , at det tillidsfulde samarbejde mellem ECB og Parlamentet ogs vil bidrage til , at der kan opns endnu strre sikkerhed og endnu strre tillid i offentligheden .
For tiden spekuleres der meget om rentepolitiske beslutninger fra ECB ' s side .
P denne baggrund vil jeg gerne udtrykke min store tilfredshed med ECB ' s beslutning sidste torsdag om ikke at ndre renterne .
Den viser , at ECB tager sit ansvar for at sttte andre samfundskonomiske ml , srligt beskftigelsen , alvorligt , og vi ved , at den begyndende konjunkturforbedring i Den Europiske Union trods forskellige udviklinger inden for euro 11-zonen absolut har behov for mere sttte .
Jeg mener , at faldet i forbrugerpriserne inden for telekommunikation , elektricitet og konomiske tjenesteydelser , som dels har fundet sted og dels kan forventes at fortstte , og som er en flge af konkurrence og markedsliberalisering samt faldet i oliepriserne , sikkert har spillet en rolle i forbindelse med beslutningerne sidste torsdag .
Sdan br det ogs vre fremover .
<P>
Jeg er bestyrtet over ECB ' s heftige kritik af beskftigelsespagten .
Jeg opfordrer ECB til at bidrage konstruktivt til , at vkst- og beskftigelsespagten kan lykkes , og at sige meget klart , hvilken rolle den vil spille i den makrokonomiske dialog for at bidrage til et afbalanceret policy mix .
I dag kan det ikke lngere vre pengepolitikken alene , som er ansvarlig for prisstabiliteten .
Det kan ikke lngere vre finanspolitikken alene , som er ansvarlig for statens finanser , og arbejdsmarkedets parter , som er ansvarlige for en moderat lnpolitik .
Her m der virkelig ske en koordinering af hensyn til den videre udvikling af Den konomiske og Monetre Union og ogs af hensyn til et fllesskab p dette omrde for at skabe flere arbejdspladser .
<SPEAKER ID=77 NAME="Gasliba i Bhm">
Hr. formand , mine damer og herrer , p vegne af den Liberale Gruppe glder det mig at give udtryk for vores sttte og positive indstilling til den betnkning , som vores kollega , hr . Huhne , har forelagt for os om Den Europiske Centralbanks rsberetning for 1998 .
<P>
For det frste br vi glde os over processen med indfrelsen af euroen .
Den er nu en kendsgerning , og den opfrer sig helt normalt p alle de forudsete konomiske niveauer - i medlemsstaterne , i Den Europiske Union , p verdensplan .
Den Europiske Centralbanks gode ledelse og forvaltning har uden tvivl bidraget til denne normalitet , og vi br derfor lyknske banken og ikke mindst dens formand , eftersom at de i de frste mneder med indfrelsen af euroen , hvor de frste retningslinjer blev fastsat , var ndt til at overvinde - og det gjorde de med et godt resultat - visse ugunstige forhold p et vanskeligt tidspunkt , svel p europisk som p internationalt plan .
Jeg vil gerne gentage , at man p det tidspunkt s de kloge trk , den gode ledelse og forvaltning samt evne til at fastholde uafhngige kriterier , som Den Europiske Centralbank lagde for dagen .
<P>
Netop denne soliditet , som er blevet udvist p s f mneder , burde tillade os at vre mere modige , mere beslutsomme p nogle omrder , der allerede er blevet kommenteret , som str i betnkningen af hr . Huhne , og som jeg gerne vil understrege .
Et af dem er naturligvis sprgsmlet om benhed i nogle forhold , som selve formanden for Den Europiske Centralbank allerede har kommenteret .
Offentliggrelsen af prognoserne , muligheden for at f adgang til mdeprotokollerne og en samlet rapport om den konomiske udvikling i medlemsstaterne er elementer , der - som Udvalget om konomi og Valutasprgsml har givet udtryk for i dets formands , fru Randzio-Plaths , indlg , og som er medtaget i betnkningen af hr . Huhne - ville medvirke til at konsolidere dens interne og internationale accept , og naturligvis af benheden , ikke kun over for offentligheden , men ogs over for valutaeksperterne .
<P>
Tillad mig , at jeg slutter med at gentage det , der er Den Liberale Gruppes srstilling , og som krver , at der efter overgangsperioden p to r sker offentliggrelse af stemmerne , af de forskellige holdninger p mderne i Styrelsesrdet og af de makrokonomiske modeller , som jeg forstr ville gre det muligt at komme med nogle mere overbevisende og korrekte prognoser for dem , der netop opererer i forhold til Den Europiske Centralbank .
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="FR" NAME="Lipietz">
Hr. formand , kre kolleger , det er frste gang , det nye Parlament udfrer sin kontrolfunktion over for Den Europiske Centralbank .
<P>
De Grnne sttter varmt Huhne-betnkningen , ikke blot p grund af den professionelle kvalitet , men ogs p grund af den generelle holdning i betnkningen .
Den svarer sledes p det grundlggende sprgsml , som vi str over for i dag , nemlig sprgsmlet om ansvar i forbindelse med den monetre politik .
<P>
Hvad er indholdet i denne problematik ?
Centralbanken er ikke en fjerde magt .
Den kan f.eks. ikke anfgte de sociale rettigheder , som europerne har opnet .
Disse rettigheder er enten baseret p den generelle menneskerettighedserklring , de nationale lovgivninger eller p aftaler mellem arbejdsmarkedets parter .
<P>
Centralbanken har af europerne fet en bestemt opgave , nemlig at sikre prisstabiliteten .
Maastricht-traktaten er ikke ret prcis med hensyn til den mde , hvorp Centralbanken skal gre rede for sin opgave over for en national reprsentation .
Alle centralbanker eller internationale banker i de store lande har en eller anden form for demokratisk ansvar over for det sociokonomiske samfund , i de angelsaksiske lande sker det gennem Parlamentet og i Tyskland gennem delstaternes forbundsbanker .
<P>
I dag skal vi faststte , hvilket demokratisk ansvar Den Europiske Centralbank skal have .
Huhne-betnkningen fremkommer allerede med adskillige forslag .
Vi sttter de to ndringsforslag , der er fremsat af ordfreren selv , om offentliggrelse af stemmerne i Styrelsesrdet og de konometriske modeller , der ligger til grund for disse stemmer .
Kun en fuldstndig gennemsigtighed i forholdet mellem de mlstninger , der faststtes i traktaten , og Styrelsesrdets medlemmers handlinger vil sledes give europerne mulighed for at bedmme , om medlemmerne af Styrelsesrdet opfylder deres opgaver tilfredsstillende , hvilket vi i vrigt ikke er i tvivl om .
<P>
Set ud fra dette synspunkt glder man sig i Huhne-betnkningen med god grund over faldet i rentesatserne i april .
Ud over denne beslutnings positive effekt p beskftigelsen er den i overensstemmelse med mlet om en miljmssig bredygtighed , det vil sige en afvisning af en for stor favorisering af de nuvrende forhold i forhold til fremtiden .
<P>
Det er derfor , at vores gruppe er bekymret over rygterne om den kommende forhjelse af rentesatserne .
En sdan beslutning bringer bde stigningen i Europas beskftigelse og de miljmssige investeringer i fare , navnlig investeringer i forbindelse med energibesparelser og bekmpelse af drivhusgasser .
<P>
En sdan beslutning vil kun f virkning i tilflde af en trussel mod prisstabiliteten .
Imidlertid gr prisstabiliteten i to retninger .
Gennem mange mneder er prisindekset for forbruget vokset 1 % , mens indekset for industrielle priser falder med en 1 % .
Denne deflation af industrielle priser er et bevis p en favorisering af nutiden , og den bliver farlig , hvis de egentlige rentesatser begyndte at vokse .
<P>
Det er for at undg dette , at vores gruppe fremsatte et ndringsforslag , der skal henlede Den Europiske Centralbanks opmrksomhed p sin opgave , som netop er at sikre prisstabiliteten i begge retninger .
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="DE" NAME="Kaufmann">
Hr. formand Duisenberg , jeg vil gerne ytre mig kritisk til tre sprgsml i forbindelse med denne frste rsberetning fra Den Europiske Centralbank . Det drejer sig om regnskabspligten , gennemsigtigheden og beskftigelsen .
For det frste fremgr det efter min mening ikke tilstrkkeligt klart af beretningens indhold og udformning , at Den Europiske Centralbank er indstillet p at underkaste sig Europa-Parlamentets demokratiske kontrol .
Dette kommer allerede til udtryk ved , at den monetre dialog mellem Parlamentet og ECB p side 95 / 96 blot degraderes som samarbejde med andre institutioner .
Efter min mening er dette i modstrid med artikel 113 i EU-traktaten , som forpligter ECB til at forelgge Europa-Parlamentet en rsberetning om sin virksomhed og om penge- og valutapolitikken .
Her hvner det sig , at Den Europiske Centralbanks regnskabspligt over for Parlamentet er formuleret for vagt i denne artikel .
Jeg sttter derfor kravet i betnkningen fra Udvalget om konomi og Valutasprgsml om , at ECB straks skal tage initiativ til at sikre , at man i det mindste lever op til de srlige relationer til Europa-Parlamentet , som er skabt med EU-traktaten .
<P>
I tilknytning hertil flger min anden kommentar .
Det er ikke acceptabelt , at Den Europiske Centralbank ikke giver oplysning om baggrund og argumenter for sine pengepolitiske afgrelser .
Men dette Parlament er faktisk det sted , hvor ECB m beskrive og begrunde sine pengepolitiske beslutninger og eventuelt modtage kritik .
Hvis det ikke sker , kan Parlamentet ikke opfylde sin pligt til at kontrollere bankens virksomhed .
Pengepolitik er som bekendt et hjpolitisk anliggende , og netop derfor m det krves af banken , at den sikrer en hj grad af gennemsigtighed i sine beslutningsprocesser .
<P>
For det tredje - og det er et centralt sprgsml for mig - er der her , hr. formand Duisenberg , en klar diskrepans til det , som De sagde fr .
Jeg har den opfattelse , at Den Europiske Centralbank med sin pengepolitik skal yde et bidrag til den konomiske vkst og beskftigelsen .
Det kan ikke vre rigtigt , at fuld beskftigelse de facto opgives som politisk ml , og at pengevrdiens stabilitet sttes over alt , virkelig over alt andet .
Dette betragter jeg fortsat som den afgrende grundkonstruktions ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="FR" NAME="Abitbol">
Hr. formand , Parlamentet modtager i dag formanden for Den Europiske Centralbank , det vil sige formanden for den frste institution , som de europiske nationer - eller i hvert fald 11 af dem - af ukendte grunde har besluttet at tildele en suvern befjelse .
<P>
Hr . Duisenberg , De efterflger sledes - selvom det svage fremmde i Europa-Parlamentet i dag ikke tyder p det - de kejsere og paver , der efter Karl den Store har drmt om at forene vores kontinent gennem tro eller magt .
Det er ingen tvivl om , at De , nr alt kommer til alt , vil f mere magt eller indflydelse end dem , omend den vil blive mindre ijnefaldende , eftersom De - her ved afslutningen p dette rtusinde , hvor man tilsyneladende har ophjet penge til en ultimativ universel vrdi - er godt p vej til at besidde bde den verdslige og den ndelige magt i Den Europiske Union .
<P>
Over for denne bankstand eller bankhelgen - jeg ved ikke helt , hvad jeg skal kalde det - om hvilken Deres nstformand , hr .
Noyer , for nylig meget venligt og p engelsk forklarede os , i hvor hj grad den flte sig ansvarlig p langt sigt , nr regeringerne opgav deres kortsigtede nykker , eftersom de var underlagt den usikkerhed , der flger med almindelige valg , men alts over for denne banks almgtighed krver vores kollega Huhne i sin glimrende betnkning mere gennemsigtighed , dog uden i vrigt at turde at g s langt som til at krve det , der kunne ligne benhed , det vil sige krve , at man gr bort fra anonymitet i forbindelse med beslutningerne .
<P>
Vi kan kun sttte disse glimrende beslutninger , fordi man taler meget mere om gennemsigtighed , end man fjerner sig fra demokratiet .
Lad os i vrigt huske p , at p russisk hedder gennemsigtighed " glasnost " .
Det er derfor , hr. formand for Centralbanken , at jeg tror , at mdet i dag - og navnlig det latterlige modspil , som dette Parlament udviser i betragtning af de betydelige befjelser , som er betroet det - kun kan bekymre alle de mennesker , der lgger vgt p den nationale suvernitet , som blot er en mde for befolkningerne til at styre deres egen skbne .
Jeg hber , at De - idet De er bevidst om de befjelser , der er tildelt Dem - vil kunne forvalte dem med al den visdom , man kun kan hbe p .
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , ECB ' s frste rsberetning ser tilbage p ret 1998 , som var prget af indfrelsen af MU den 1. januar 1999 .
Overgangen til den tredje fase af MU forlb uden nvnevrdige problemer .
Det kan vi med rette glde os over .
Men i mellemtiden kommer der ogs skyggesider til syne af elleve medlemsstaters monetre integration .
Negative virkninger , som for det meste kunne forudses , men som der her i Parlamentet aldrig serist blev lagt vgt p under optakten til MU .
<P>
Et af de punkter , som der i jeblikket lgges stor vgt p , er de forskellige inflationstempi i eurolandene .
Navnlig i Irland , Spanien og Nederlandene er pengenes vrdiforringelse vsentligt strre .
Forelbig kommer der ingen ende p det .
Iflge de overslag , som IMF i gr offentliggjorde , skal Nederlandene til nste r regne med en inflation p 2,3 % .
Det uophrligt stigende forbrug fremkalder bekymrede og formanende bemrkninger fra den nederlandske regerings side , men i politisk henseende gr den de forkerte ting : skattelettelser i stedet for formindskelse af glden .
<P>
Af en undersgelse konkluderer ECB , at inflationsforskellene ikke behver vre grund til stor bekymring .
Regionale inflationsforskelle i USA er nemlig endnu strre .
Imidlertid drager stater i USA nytte af automatiske stabilisatorers virkning gennem det fderale budget .
Endvidere er arbejdsmobiliteten i USA mange gange strre .
Jeg har indtryk af , at ECB frdser med pengene , og anmoder dens formand om at gre sin holdning tydeligere .
<P>
Ligeledes sprger jeg ham , om systemet med banktilsyn har behov for en tilpasning .
I jeblikket er det udformet decentralt , og det er udmrket , men gres tilsynet ikke vanskeligt gennem grnseoverskridende fusioner med banker uden for euroomrdet ?
Jeg vil gerne have at vide , hvad De agter at gre ved dette .
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="IT" NAME="Della Vedova">
Hr. formand for Centralbanken , jeg tager ordet p vegne af de radikale parlamentsmedlemmer fra Italien .
Denne frste beretning fra Den Europiske Centralbank tager naturligvis hjde for den nyhed , som euroen er , og De og Centralbankens Direktion ptager Dem et stort ansvar .
Huhnes betnkning indeholder uden tvivl nogle positive elementer , navnlig med hensyn til anmodningen til Den Europiske Centralbank om flere informationer om begrundelserne for de beslutninger , der vedtages , ved hjlp af offentliggrelsen af en kort protokol , der ogs indeholder dissenting opinions .
Der er dog et punkt i betnkningen , hr. formand , som efter min mening er helt uacceptabelt .
Her tnker jeg p punkt 11 , hvor der str , at Parlamentet " anser det for passende , at rentesatserne blev nedsat med 50 basispoint den 8. april 1999 , og glder sig navnlig over de grunde , der blev angivet til denne nedsttelse " , hvilket giver det indtryk , at rentenedsttelsen var til gavn for Fllesskabets almindelige konomiske politikker .
<P>
Hvad metoden angr , sprger jeg mig selv , hvorfor Parlamentet , som drfter Centralbankens rsberetning for 1998 , fler behov for at medtage en ros til en specifik foranstaltning , som Den Europiske Centralbank vil gre rede for i den nste rsberetning , nemlig den for 1999 .
Hvordan kan vi i vrigt tro , at vi allerede kan vurdere virkningerne af denne rentemanvre efter nogle f uger ?
Og hvad skal det gre godt for , at Parlamentet giver udtryk for sin opfattelse af en enkelt handling , som Centralbanken har foretaget ?
<P>
Hvis jeg skal komme nrmere ind p dette sprgsml , m jeg sige , at jeg finder denne ros helt malplaceret .
Viser den kendsgerning , at en ny forhjelse af rentesatserne er nrt forestende - sdan som bde Centralbankens chefkonom Issing og nstformanden Noyer lod forst i gr - mske ikke , at den beslutning , man traf i april , var forkert , eftersom vi i mellemtiden ikke har oplevet noget som helst uforudset chok ?
Og kan den forhjelse af de langfristede rentesatser , som man har konstateret , ikke tilskrives den forringede trovrdighed , der netop skyldes denne nedsttelse ?
Man har en mistanke om - og det er faktisk mere end en mistanke - at denne beslutning blev taget som flge af et politisk pres - tnk f.eks. p Oskar Lafontaine - og at Parlamentet med sin ros i dag nsker at sl fast , at det gr ind for en Centralbank , der er afhngig af politiske krav eller ligefrem af valginteresser .
Jeg mener , at Centralbankens strategi udelukkende br vre koncentreret om valutaen og priserne .
Det ville vre det rene selvmord at tro , sdan som der er andre , der har sagt i dag , at de europiske ledere kan lgge pres p Centralbanken , s den kompenserer for deres manglende evne til at skabe et nyt konomisk opsving ved hjlp af strukturreformer , liberaliseringen af markederne - frst og fremmest af arbejdsmarkedet - og et stramt budget , der skal ledsages af en skattenedsttelse for personer og virksomheder .
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="DE" NAME="von Wogau">
Hr. formand , hr. formand Duisenberg , kre kolleger , ogs jeg vil gerne udtrykke min glde over at kunne byde hr. formand Duisenberg velkommen her .
Hvorfor er den debat , som vi frer i dag , s vigtig ?
Den Europiske Centralbank er uafhngig , og min gruppe er nok den , som altid har fremhvet dette strkest .
Men Den Europiske Centralbank skal samtidig trffe beslutninger , som angr hver enkelt borger .
Derfor er det af stor betydning , at den ikke bor i et elfenbenstrn , men tvrtimod altid str til regnskab over for offentligheden .
Det gr den p mange mder .
<P>
Ogs jeg vil gerne henvise til , at Europa-Parlamentet har en srligt privilegeret stilling i denne forbindelse .
Europa-Parlamentet er udtrykkeligt nvnt i traktaterne som Den Europiske Centralbanks samtalepartner , hvilket ikke er tilfldet p samme mde for andre institutioner .
Europa-Parlamentet er et forum , hvor virkelig hele Europa deltager i debatten ; jeg kunne dog godt have nsket mig en strre deltagelse i debatten i dag , for jeg mener , at denne debat er af stor betydning .
<P>
Den Europiske Centralbank er uafhngig .
Den skal frst og fremmest srge for prisstabilitet .
Her vil jeg gerne minde kollega Randzio-Plath om , at traktaten helt klart siger , at Den Europiske Centralbanks fornemste ml er prisstabilitet , og at den kun m sge at n de vrige ml , hvis det kan ske uden risiko for prisstabiliteten , og at prisstabiliteten selv - som formanden allerede har sagt - har positive sociale og konomiske konsekvenser .
<P>
Jeg vil gerne p vegne af min gruppe sige , at Den Europiske Centralbank i dette r , det vil sige siden den blev oprettet , har ydet et fremragende arbejde .
Den traf straks nogle meget vigtige beslutninger , f.eks. dens beslutning om , hvad prisstabilitet vil sige .
Det er af meget stor betydning for den langsigtede udvikling i vores debat om dette sprgsml .
Ogs med beslutningen om mindstereserverne , som der jo var delte meninger om , har Den Europiske Centralbank , det vil sige Styrelsesrdet for Den Europiske Centralbank , vist sin dygtighed .
Dermed har den i frste omgang stet sin prve .
Jeg vil imidlertid gerne gre opmrksom p , at den stod sin prve i konomisk godt vejr .
Indimellem var det mske noget diset , men samlet set lever vi i en tid , hvor den konomiske udvikling er positiv .
<P>
Det vil vre meget vanskeligere for Den Europiske Centralbank at trffe ubehagelige beslutninger , f.eks. ikke at snke renterne , men forhje dem , nr den konomiske situation bliver vanskeligere , og nr prisstabiliteten virkelig er truet .
Den Europiske Centralbank har vundet tillid i de frste mneder af sin levetid , men for at den skal kunne holde til sdanne situationer , m denne tillid udvides systematisk i de kommende r , og her , hr. formand , har De min gruppes sttte .
<P>
Der er fremsat et ndringsforslag , som krver , at stemmeafgivelsen fra de enkelte medlemmer af Styrelsesrdet for Den Europiske Centralbank skal offentliggres .
Jeg vil gerne gre det helt klart , at min gruppe aldrig vil stemme for et sdant forslag .
Hvorfor ?
I Centralbankens rd sidder personligheder , der som personer er ansvarlige for valutaens stabilitet , der som personer trffer afgrelser i dette centralbankrd .
Derfor har man jo heller ikke foretaget en vgtning af stemmerne , som det er tilfldet i Ministerrdet , fordi man har sagt , at det er personer , der skal trffe afgrelser her .
En offentliggrelse af stemmeafgivelsen kunne fre til , at der opstr nationale debatter om et enkelt medlems stemmeafgivelse .
Det ville vre yderst negativt for bde Den Europiske Centralbank og os alle sammen .
Den Europiske Centralbank har ydet et godt stykke arbejde , den har fortjent borgernes tillid for sit arbejde i de forlbne mneder , og det vil vi ogs give udtryk for med denne vedtagelse .
<SPEAKER ID=84 LANGUAGE="FR" NAME="Goebbels">
Hr. formand , denne frste rsberetning fra Den europiske Centralbank giver mig lejlighed til at komme med en samlet positiv vurdering af det arbejde , Den Europiske Centralbank har udfrt indtil nu , samt en vurdering af , hvordan eurozonen fungerer .
Det er lykkedes Centralbanken at udfre sin opgave med hensyn til bevarelse af prisstabiliteten .
Et belejligt fald i de toneangivende rentesatser har fulgt Den Europiske Unions generelle konomiske politikker .
Landene i eurozonen har vret i stand til at fortstte den strukturelle forbedring .
Vksten er vendt tilbage i strstedelen af de europiske lande .
Som flge af fordoblingen af oliepriserne kan man konstatere en let forvrring af inflationen .
ECB skal vre opmrksom , men eftersom den gennemsnitlige inflationssats for euroen endnu er langt fra grnsen p 2 % , tr jeg hbe p , at Styrelsesrdet giver vksten en chance , og at vi flgeligt opnr et ekstra fald i arbejdslsheden .
Iflge vurderingerne fra ECB skulle ca. fire femtedele af arbejdslsheden vre strukturel .
Men nyere undersgelser viser , at mindre end en femtedel af arbejdslsheden er strukturel .
En sdan konjunkturel arbejdslshed kan kun udryddes af en strre vkst .
<P>
Idet jeg understreger behovet for en fortsttelse af stabilitetspolitikken , vil jeg stille hr . Duisenberg flgende sprgsml : Er Europas eneste ambition en makrokonomisk politik , der udelukkende er centreret om stabiliteten ?
Efter min mening skal bekmpelse af inflationen kombineres med en bedre koordinering af budgetpolitikker og oprettelsen af makrokonomiske rammer til gavn for vksten og beskftigelsen .
Nr vi vurderer ECB ' s arbejde og eurozonens positive effekt , m vi ogs tnke p globaliseringen af de finansielle markeder .
For Europa klarede sig faktisk godt gennem de asiatiske , russiske og brasilianske kriser .
Uden euroen ville nogle medlemsstater have vret mere srbare og ville sledes sandsynligvis have oplevet valutaproblemer og eventuelle konkurrerende devalueringer .
Euroen er ligeledes et tegn p fllesskabslovgivningens sejr over det uregelmssige spil om finansielle markeder .
Man vil indvende , at siden dens vellykkede indfrelse er euroens vrdi faldet i forhold til dollarens .
Men s glemmer man , at i et system med svingende valutakurser vil de frende valutaer altid udvikle sig i forhold til hinanden .
De sidste 20 r har vekselkursen mellem DM og USD ved rlig glidning flere gange passeret 10 % .
<P>
Sledes er den eneste bebrejdelse , jeg vil rette mod ECB , dens tilbageholdenhed , der efter min mening er for stor med hensyn til den internationale scene .
ECB er en af de vigtigste centralbanker i verden .
Den skylder sig selv at interessere sig mere for de internationale banksystemers flsomhed og den internationale finansverdens skrbelighed .
Krisen i Asien blev ikke udlst af en klassisk makrokonomisk uligevgt , men af finansielle udskejelser i den private sektor .
Den irrationelle overflod , der kendetegner visse brser , den uforholdsmssige store gld i amerikanske firmaer og i visse konomiske sektorer i de store lande er en trussel for den globale konomiske sikkerhed .
ECB br engagere sig i alle hensigtsmssige instanser for at skabe nye rammer til regulering af den internationale finansielle arkitektur .
Det uundvrlige supplement ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=85 LANGUAGE="SV" NAME="Schmidt, Olle">
Hr. formand , hr . Duisenberg og rede kolleger , Sverige er relativ ny i EU , og jeg er ny i denne forsamling .
Det er min opfattelse , at vi svenskere stadig har meget at lre inden for det europiske samarbejde .
Samtidig er det min overbevisning , at EU ogs kan lre en hel del om , hvordan vi hndterer visse ting i Sverige , f.eks. benhed og offentlighed .
<P>
Med hensyn til betnkningen om Den Europiske Centralbank er der god grund til at tnke over , om vi ikke kan gre mere for at skabe strre benhed om og indsigt i banken , styrke legitimiteten og skabe strre folkelig opbakning for banken .
Vi liberale mener , at det er ndvendigt - og at det kan gres , uden at krnke bankens uafhngighed eller mindske dens effektivitet .
<P>
I Sverige fremlgger vores nationalbank nu , med to ugers forsinkelse , referatet fra direktionens mde .
Der aflgges regnskab for de pengepolitiske overvejelser og de forskellige medlemmers holdninger .
I forrige uge fik svenskerne at vide , at vicedirektren for nationalbanken og yderligere et direktionsmedlem ikke bakker nationalbankens seneste inflationsrapport op .
De anbefalede en renteforhjelse , men blev nedstemt .
<P>
En lignende benhed kunne ogs gavne Den Europiske Centralbank .
Og hvorfor s det ?
Jo , fordi benhed medfrer klarhed , hvilket reducerer uroen p markedet og medfrer stabilitet - men hr .
Duisenberg og jeg er benbart ikke enige i dette argument .
benhed medfrer forankring hos borgerne og gr det lettere for alle at forst pengepolitikkens ml , nemlig at prisstabilitet , prcis som hr . Duisenberg sagde , medfrer vkst og beskftigelse .
At vre ben , nr det glder strategier og prognoser , interne diskussioner og mde at stemme p , vil ogs efter min mening ge medlemmernes ansvar - ikke mindske det .
Offentliggrelse er godt !
<P>
Jeg vil ogs sige , at vi i dag kunne konstatere , at opbakningen til MU ' en i Sverige er steget , hvilket glder mig . Jeg har lyst til at sige til hr .
Duisenberg , at opbakningen til MU ' en og muligheden for at f Sverige med i MU ' en vil stige , hvis hr . Duisenberg og Den Europiske Centralbank viser strre benhed .
<SPEAKER ID=86 LANGUAGE="ES" NAME="Knrr Borrs">
Hr. formand , hr . Duisenberg , De har sikkert ikke behov for , at jeg siger det til Dem , men tillad mig at understrege , som et ydmygt medlem fra et lille land - Baskerlandet - at De rent faktisk har stor magt , men det er en demokratisk magt .
Og i modstning til , hvad der er nogen , der har givet udtryk for her for kort tid siden , s ved De ogs godt , hvem der har givet Dem den .
<P>
P nuvrende tidspunkt i opbygningen af det nye Europa er vi vidne til vigtige konomiske og monetre integrationsprocesser , som er accelereret efter vedtagelsen af den flles mnt .
I realkonomien er vi vidner til store fusioner og koncentrationer , som br vre underlagt god skik og brug samt respektere forbrugernes rettigheder .
<P>
P det institutionelle plan spiller Centralbanken en nglerolle ; og vi kunne ogs godt tnke os , at denne rolle blev opvejet af den benhed , der kan krves af de institutioner , som udspringer af borgernes stemmer .
<P>
Der er en , der har sagt , at man ikke skal fatte mhed for bankerne , for de vil aldrig fatte mhed for en .
Vi nsker ikke at give indtryk af et hyggeligt sofasceneri eller af en fantastisk idyl , men vi finder ikke , at det er for meget forlangt , at De i det mindste udviser benhed over for de europiske borgere , som berres af Deres politik og foranstaltninger .
<P>
Vi er som helhed enige i betnkningen af Huhne , hvori han fremhver kvaliteten i Den Europiske Centralbanks rsberetning og fremskridtene i offentliggrelsen af bankens politik .
<P>
Vi er ligeledes enige i de foreslede foranstaltninger til en get benhed og i behovet for at f afklaret , hvad det er , Den Europiske Centralbank forstr ved pengepolitik , ud over den prisstabilitet der naturligvis er dens hovedopgave , for det ville uden tvivl bidrage til et passende og afbalanceret policy mix , der har som forml at fremme en bredygtig udvikling og varig beskftigelse .
<P>
Jeg understreger endnu en gang benheden : Tag ikke sorgerne p forskud . Hr .
Solbes sagde under et foretrde for Parlamentet , at han ville bestrbe sig p at samarbejde med parlamentsmedlemmerne , uden at det skete p bekostning af kvaliteten i hans arbejde .
Der er ingen grund til , at benheden ikke skulle kunne hnge sammen med mlstningerne for pengepolitikken .
<P>
Der er ingen , der beder Dem om at gre noget dumt , eller om at De udbasunerer , hvad De vil gre , men om at Deres ledelsesmodel bliver mere ben .
Hvis De bemrker , hvad de andre centralbanker har gjort , og hvis De har tillid til Parlamentet , s kan De vre overbevist om , at vi kan opn strre benhed uden at bringe Den Europiske Centralbanks mlstninger i fare .
<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="EL" NAME="Theonas">
Hr. formand , Den Europiske Centralbank er fortsat en institution , som tager beslutninger , som er kritiske for EU ' s millioner af borgere uden at vre underlagt nogen form for demokratisk og politisk kontrol .
Fra den synsvinkel provokerer det den demokratiske flelse hos Unionens borgere , at det ser ud til , at Europa-Parlamentet anser det for et fremskridt , at der regelmssigt effektueres presseinterviews efter bestyrelsens mder , eller at Den Europiske Centralbank ud over sin rlige rapport offentliggr mnedlige rapporter .
Centralbankernes faste rutine siden 30 ' erne anses alts for et fremskridt !
<P>
De europiske borgere , hr. formand , interesserer sig frst og fremmest for og er urolige over indholdet af den politik , som Den Europiske Centralbank , EU og medlemsstaterne frer . En politik , som tillgger den skaldte valutastabilitet og storfinanskapitalens interesser absolut prioritet og betaler prisen i form af en dramatisk nedgang i beskftigelsen og en total delggelse af den skaldte europiske sociale model .
Arbejderklassen er urolig over det faktum , at Den Europiske Centralbank anser en udviklingsrate p over 2,5 % for farlig for den berygtede valutastabilitet . Et faktum , der skubber en tackling af arbejdslsheden ud p ubestemt tid .
Gennemsnitsinflationen i de 11 eurolande er under 1 % .
Visse lande er sgar ved at have negativ inflation , mens tegnene p en stigning i renterne bliver stadigt mere hyppige for at bevare valutastabiliteten .
<P>
Hr. formand , med en udviklingsrate p under 2 % , med en ny stigning af renterne , med negativ inflation og en ubnhrlig anvendelse af Stabilitetspagten intensiveres presset p arbejderklassens sikkerhedsmssige og sociale rettigheder , hvilket frer direkte til en dramatisk forvrring af arbejderklassens livs- og arbejdsbetingelser .
<SPEAKER ID=88 LANGUAGE="IT" NAME="Turchi">
Hr. formand , rede kolleger , vi skal frst og fremmest analysere ECB ' s frste aktivitetsperiode . ECB begyndte som bekendt for et r siden i hbet om med tiden at blive den grundlggende institution , nr det glder om at gribe ind i EU-landenes konomi .
P den ene side har vi nemlig alle konstateret , at denne institution - og samtidig ogs hele Unionen p en indirekte mde - har spillet en vigtigere rolle her p det sidste , hvad angr den konomiske politik og ikke mindst beskftigelsespolitikken .
Men p den anden side har dette ikke vret tilstrkkeligt til at srge for , at euroen ikke blev ramt af spekulationer og ikke blev svkket over for vores konkurrenter - som vi bestemt ikke m udelukke - nemlig USA og NAFTA .
Efter nogle f mneder blev euroen , som i starten stod strkt p pengemarkederne , nemlig udsat for nogle yderst spekulative angreb .
Dette br vre et signal til , at de vigtige strategier , som p samme tid er politiske strategier , budgetstrategier og valutastrategier , aldrig skal fastlgges med je for den nyhed , som en flles valuta er , men derimod altid med je for den lange periode , det krver at tilfre euroen og medlemsstaterne stabilitet og navnlig at stte nyt skub i Unionens konomi og i den beskftigelse , som bekymrer os alle sammen s meget her i Parlamentet .
<P>
Man skal sledes fortstte ad den vej , som formand Duisenberg angiver , nr det glder rollen og selve institutionen .
Samtidig skal man dog ogs holde je med prisstabiliteten for at kunne kontrollere det strste onde , som vi alle kender , nemlig inflationen , og man skal p samme tid holde rentesatserne lave for at stimulere investeringerne og stte gang i Europas industrielle sektor ved at gre den konkurrencedygtig i forhold til de andre stater .
P denne mde vil vi give en ny institution som ECB anseelse og vinde international trovrdighed p det politiske omrde .
<SPEAKER ID=89 NAME="Krarup">
Man kan i en sdan debat om denne vigtige institution , som hedder ECB , tage to udgangspunkter .
Man kan tale om det tilsyneladende , overfladen , og s kan man tale om det egentlige .
Overfladen er ECB ' s funktionsmde .
Det er sprgsmlet om ordensregler og procedureregler .
Vi frer her en lidt skyggeagtig debat , og det er jo ogs interessant , hvad ordfreren skriver i begrundelsen , nemlig at Europa-Parlamentet " ... er ansvarlig bde for at modtage og drfte ECB ' s rsberetning og for at kontrollere ECB " .
Det er der ikke noget grundlag for .
Hverken traktatens artikel 113 eller statuttens artikel 15 giver Parlamentet nogen som helst andre befjelser end befjelsen til at snakke .
Og s kan man jo snakke og komme med benhedsbetragtninger , som min fortrffelige svenske kollega gjorde det , og jeg tilslutter mig fuldt ud kritikken af lukketheden .
Men det egentlige er ECB som et politisk instrument , og man tror i denne forsamling , at sprgsmlet om euroen og etableringen af denne vigtige institution er et overstet kapitel .
Det er det ikke !
Det er en succes , skriver ordfreren i starten .
Succes efter hvilke kriterier ?
Er det et succeskriterium , at kursen er faldet siden etableringen af euroen ?
Og hvis man ser p sociale kriterier som arbejdslshed , s springer det jo i jnene , at de tre nordeuropiske lande , som str udenfor , nemlig Danmark , Sverige og Storbritannien , har en vsentlig lavere arbejdslshed end visse omrder i EU , hvor den er katastrofalt hj .
Er det succes ?
<P>
Det nste skridt er folkeafstemningerne i de nordiske lande , og det vil mske bringe en anden dagsorden
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="EN" NAME="Tannock">
Hr. formand , ni mneder efter euroens indfrelse , hvor entusiasmen for dens fremtidige rolle som frende international reservevaluta er dmpet , er den p grund af valutakurssvagheden ikke en ubetinget succes .
Vi fr se , om one size rentemodellen kommer til at fungere i et land som Irland uden at forrsage store skattestigninger og delgge euroens popularitet .
<P>
Ikke desto mindre bifalder jeg mlene og kohrensen i Huhne-betnkningen som grundlag for en definition af ECB ' s oplysningspligt , som jeg gerne vil sige et par ord om , isr vedrrende sprgsmlet gennemsigtighed og oplysningspligt .
<P>
Nogle vil stille sprgsmlstegn ved , hvorfor jeg som britisk medlem nsker at tale om dette .
Jeg vil gerne ppege , at Storbritannien og det britiske konservative parti - som jeg er medlem af - aldrig har vret fjendtligt indstillet over for euroen som valuta for de medlemsstater , som oprigtigt nsker at deltage , da vi alle er knyttet til hinanden gennem vores medlemskab af det indre marked . Det betyder , at et sammenbrud i tilliden til euroen berrer os alle , uanset om vi deltager i MU ' en eller ej .
Det er derfor altafgrende , at ECB har de finansielle markeders tillid .
Vi lever i en tid med massive kapitalstrmme og valutamarkeder . Ca .
GBP 390 milliarder handles hver dag i Londons finansverden .
Et sammenbrud i trovrdigheden til eller overbevisningen om , at banken ikke ville vre indstillet p at forflge en antiinflationspolitik for enhver pris kunne f alvorlige konomiske eftervirkninger i hele Unionen .
<P>
Jeg mener , at det f.eks. kun er ECB , som br udtale sig om udsvingsbndene for euroen , nr det er ndvendigt , for at undg modstridende meddelelser til de finansielle markeder .
Det er efter min mening ogs meget vigtigt , at ECB tilskyndes til at flge andre frende centralbankers eksempel , f.eks. den amerikanske centralbank , og gre gennemsigtighed til en centralt element i alle sine aktiviteter .
Jeg beklager derfor , at kravet om , at banken offentliggr navnene p de tilstedevrende , afstemningen om monetre foranstaltninger , efter en henstandsperiode p ca. to r og offentliggrelsen af ECB ' s konometriske modeller blev forkastet p udvalgsplan og ikke fremlagt for Parlamentet i dag .
<P>
Det var ogs forvirrende i gr at hre , at hr . Issing , ECB ' s chefkonom , i London skulle have sagt , at banken ikke ville offentliggre konomiske prognoser for euroomrdet og derved fastholder en kultur af hemmeligholdelse .
Jeg bifalder hr . Duisenburg ' s afklaring af dette sprgsml i dag .
Jeg mener , at enhver selvsikker centralbank ville bifalde muligheden for , at dens medlemmer kan blive udfordret p de fundamentale antagelser , som ligger til grund for deres beslutninger .
Men isr i ECB ' s tilflde , da den ikke har opnet resultater som den mgtige Bundesbank og hurtigt kunne miste de finansielle markeders tillid , hvis den er tilbageholdende med at beskytte sig selv gennem strre gennemsigtighed .
<P>
benhed over for kritik er ikke en svaghed , men en styrke .
Som lge ved jeg , at fremskridt inden for medicin ofte kun opns efter omfattende undersgelser og udfordringer i fagtidsskrifter .
Banken m lre at arbejde i samme nd .
Jeg mener ogs , at de finansielle markeder og befolkningen i Europa forventer intet mindre af denne nye centralbank , og at Parlamentet ufortrdent br sikre en mere ben og ansvarlig Europisk Centralbank inden for nr fremtid .
<SPEAKER ID=91 LANGUAGE="FR" NAME="Bers">
Hr. formand , hr. formand for Centralbanken , hr. kommissr , jeg mener , at vores mde i dag er en grundlggende handling .
<P>
Det er frste gang , hr. formand for Centralbanken , at De fremlgger Deres rsberetning for Europa-Parlamentet .
Men hvis jeg lser traktaten om Den Europiske Union korrekt , er der i denne forbindelse tale om et vsentligt balanceelement , der er nsket af dem , der ivrksatte Den konomiske og Monetre Union med den succes , vi kender i dag , p trods af betingelserne for overgangen til euroen den 1. januar i r .
I denne balance findes sledes bde Deres institutions uafhngighed og rsberetningen , som De skal fremlgge for os .
Det er det , mdet i dag handler om .
<P>
I modstning til nogle af mine landsmnd tror jeg , at vi i dag nr til det centrale i Deres demokratiske ansvar .
Som De ved , har Europa-Parlamentet klart vist sin vilje til fuldt ud at udve de kompetencer , som det har i henhold til traktaten .
Europa-Parlamentet kan foretage hringer af ethvert medlem af Deres direktion , det mdes regelmssigt med Dem , og det anser dette mde som hjdepunktet i denne foranstaltning .
<P>
Det er uden tvivl helt normalt , at vores forhandling i dag i hjere grad drejer sig om metoden i forbindelse med den monetre politik end om indholdet .
De befinder Dem nrmest endnu i en indkringsperiode , og det gr vi ogs .
Vi m udnytte denne periode til at styrke Europa-Parlamentets midler .
Men ogs p Deres side , hr. formand , br De mske udnytte den og endnu en gang overveje Deres opfattelse af forholdet mellem Deres institution og vores .
<P>
Sledes har vi med hensyn til gennemsigtighed - der er mange , der har nvnt det fr mig , men jeg vil gerne understrege det - brug for redegrelser og begrundelser for de beslutninger , De trffer , hvis vi skal kunne tjene som forstrkning for den monetre politik , som De ivrkstter , og som vi forhandler om .
<P>
Med hensyn til den monetre politik sagde De , hr. formand , at den ikke kan lse de strukturelle problemer p arbejdsmarkedet .
Dette er sandt !
Men den kan bidrage hertil , og traktaten opfordrer Dem til dette , og det samme gr vi .
En understttet vkst i Europa er uundvrlig , hvis De vil lse beskftigelsesproblemet .
Der kommer ikke nogen strukturel reform uden vkst .
Det er sandt , at der dukker positive tegn op .
Det er et faktum , at en mindre vkst allerede i dag tillader oprettelsen af arbejdspladser i visse medlemslande .
Men hvis vi nsker en vedvarende vkst med henblik p et hjt beskftigelsesniveau , er der brug for en opflgning af den monetre politik .
Traktaten opfordrer Dem hertil , og vi forventer positive tegn fra Dem p dette omrde .
I denne forbindelse er den politik , De frer med hensyn til rentesatserne , naturligvis vigtig , og vi forventer i denne forbindelse , at De ptager Dem meget klare forpligtelser .
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="NL" NAME="Maaten">
Hr. formand , dette er en vigtig forhandling , for det er frste gang , vi drfter Den Europiske Centralbanks rsberetning her i Parlamentet .
Tilstedevrelsen af formanden , Duisenberg , understreger ECB ' s srlige forbindelse med Parlamentet .
I Den Liberale Gruppe er vi tilfredse med ECB ' s rsberetning , og vi er tilfredse med de fire forslag fra Udvalget om konomi og Valutasprgsml med henblik p bankens yderligere gennemsigtighed .
Men vi er skuffede over , at Udvalget om konomi og Valutasprgsml ikke har villet foretage et ekstra skridt i retning af endnu strre benhed , og med henblik derp er der stillet flere liberale ndringsforslag . Navnlig henviser jeg til offentliggrelsen af afstemningerne og af , hvordan de enkelte medlemmer af Styrelsesrdet stemte .
Vi mener ikke , at dette svkker , men styrker medlemmernes uafhngighed .
P grund af Ministerrdets og Kommissionens tilstedevrelse i embeds medfr ved de nationale regeringer jo nu ogs godt , hvordan medlemmerne af Styrelsesrdet stemmer , og de kan efter behag udve pres , men s sker det fuldstndigt ukontrollabelt og usynligt .
<P>
Vi tvivler ikke p Styrelsesrdets medlemmers retskaffenhed , og benhed er - mener vi - den bedste garanti for en styrkelse af denne retskaffenhed .
Argumentet , at medlemmer ikke kan skifte mening , forstr vi ikke , for naturligvis kan de det , f.eks. ved ndrede omstndigheder eller nye argumenter .
Jeg hber , at det forholder sig sdan , at der opstr debatter om , hvordan de stemmer , men vi har tilstrkkelig tillid til Styrelsesrdets medlemmers rygrad .
<P>
Strre benhed er et tegn p kraft og skaber tillid .
Det vejer for os tungere end eventuelle risici .
Desuden bringer publikationer ECB mere op p niveau med USA ' s Federal Reserve Bank og Bank of Japan .
Hvorfor skulle vi i Europa lade , som om vi har noget at skjule ?
Svkker det ikke snarere tilliden til euroen ?
<P>
Hr. formand , vi liberale er store tilhngere af ECB ' s uafhngighed og roser denne formands rolle i opretholdelsen deraf .
Men vi mener , at benhed og uafhngighed understreger ECB ' s styrke , og anmoder om sttte hertil i Parlamentet .
<SPEAKER ID=93 LANGUAGE="SV" NAME="Schmid, Herman">
Hr. formand , jeg vil gerne takke Huhne for en interessant betnkning , som indeholder flere vigtige punkter .
Han siger bl.a. , at Den Europiske Centralbank er alt for lukket , at mderne er hemmelige , og at den nuvrende formand , hr . Duisenberg , ikke nsker offentliggrelse af referater fra bankens drftelser .
Der er mange , som har taget dette op . Der er strk modstand mod dette i Parlamentet .
<P>
Huhne beklager i sin betnkning , at Den Europiske Centralbank ikke viser samme benhed som centralbankerne i USA , Japan og England .
Olle Schmidt nvner den svenske nationalbank , som offentliggr referatet allerede efter to uger .
Hvorfor kan Den Europiske Centralbank ikke gre det samme ?
<P>
Det er forskellige argumenter for dette hemmelighedskrmmeri .
Et af argumenterne finder jeg fuldstndigt absurd .
Det gr ud p , at bankens ledelse bedre kan modst pres fra lobbyister og regeringer , hvis de har tavshedspligt .
Her synes jeg , at man giver udtryk for en forbavsende mangel p tiltro til disse personers styrke , integritet og selvstndighed .
Man har mistro til dem , hvilket viser , at det ikke kun er os , der tilhrer den EU-kritiske opinion , som er mistroiske , men jeg vil pst , at mistilliden til bankens ledelse er nedskrevet i bankens egne vedtgter .
<P>
Til sidst vil jeg ogs tilslutte mig Huhnes opfattelse af pengepolitikkens ml og betydning .
Jeg vil g et skridt videre og sige , at ideologien om stabilitet kun er en ideologi .
Hvis vi ser p , hvad der er sket i Europa i de seneste r , virker det jo snarere , som om stabiliseringspolitikken stabiliserer arbejdslsheden .
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="ES" NAME="Garca-Margallo y Marfil">
Mine damer og herrer , Ortega y Gasset sagde en gang , at en nyttesls anstrengelse frer til melankoli ; og for ikke at blive melankolsk vil jeg ikke gentage nogen af de ider , der er blevet fremsat her .
Jeg vil blot understrege nogle sammenfald og ppege nogle forskelle .
<P>
Nstformanden for mit udvalg sagde , idet han gik tilbage i euroens historie , at man skulle tilbage til Karl den Store , og sandsynligvis til Diocletian , som er euroens bedstefar .
Og det bliver ikke mig , der som spanier afholder mig fra at citere Karl den I , som nskede at knytte alle de europiske valutaer til marken i Kln .
<P>
Og dette frer mig frem til en tale holdt af et konservativt , engelsk medlem , som har forklaret , hvad den flles mnt behver , for at finansmarkederne har tillid til den .
Det , den formentlig behver allermest , er , at Det Forenede Kongerige tilslutter sig den flles mnt .
<P>
Nr dette er sagt , og idet jeg nu kommer til sagen , s knstter Maastricht-traktaten dogmet om prisstabilitet og indstter en fuldstndig uafhngig Europisk Centralbank som forsvarer af dette dogme .
Men i Maastricht-traktaten drager man ikke de institutionelle konsekvenser , som udlber af denne beslutning , og derfor taler vi i dag om Den Europiske Centralbanks uafhngighed , om hvordan banken passer ind i sammenhngen med de andre institutioner og om ulste problemer .
<P>
I Amsterdam traf man beslutning om ikke at rre s meget som et komma i Maastricht-traktaten , hvorved de problemer , der l i skuffen , stadig ligger i skuffen .
Og vi str lige foran en regeringskonference , som skal drage konsekvenserne af de beslutninger , som vi har taget tidligere .
<P>
Man har her talt meget om uafhngighed ; og det er sandt , at med Maastricht-traktaten har vi , der troede , at prisstabilitet var en absolut betingelse for en bredygtig udvikling , og vi , der troede , at det var ndvendigt med en centralbank for at have kontrol med inflationen , har vundet . Og de , der troede , at man kunne gre hvad som helst med pengepolitikken eller med den konomiske politik bare man voksede p kort sigt og kunstigt , har tabt .
Det har talsmanden for min gruppe sagt s udmrket , og jeg vil ikke gentage det .
<P>
Men fordi vi tror p denne model , tror vi ogs , at der skal trffes beslutninger , for at denne model ikke forliser .
For det frste er der problemet med benheden , som ordfreren s gracist og rammende har omtalt .
Vi tror p Den Europiske Centralbanks uafhngighed , men denne centralbank er meget mere uafhngig end Bundesbank eller den amerikanske Federal Reserve , for den udspringer ikke af en retsakt fra Parlamentet , og den kan heller ikke ndres med en retsakt fra Parlamentet , for den eksisterer ikke sammen med en konomisk regering .
Og det har fet nogle til at tale om en slags platonisk aristokrati med en rkke uafhngige eksperter , som er blevet plagt beslutningen om pengepolitikken , idet man har tnkt - og sikkert med rette - at penge er alt for alvorligt til , at vi politikere kan beskftige os med dem .
<P>
Hvis vi derfor ikke nsker , at denne model forliser , er det ndvendigt at lgge eftertryk p benhedsforanstaltningerne . Og jeg skriver ubetinget under p alle de foranstaltninger , som ordfreren har ppeget .
<P>
For det andet er der problemet med at f Den Europiske Centralbank indpasset i de vrige europiske institutioner .
Det er blevet sagt her , at inflationen er hovedmlstningen , men den er ikke den eneste : Vi skal bl.a. tale om et konomisk center , om ansvarlighed , om euroens internationale reprsentation og om overvgningen af pengeinstitutterne i en tid med store fusioner mellem de finansielle institutter .
<SPEAKER ID=95 LANGUAGE="ES" NAME="Prez Royo">
Hr. formand , hr. formand for Den Europiske Centralbank , mine damer og herrer , denne forhandling afholdes p et tidspunkt , hvor euroen har eksisteret i ni mneder p nogle betingelser , der gr det muligt for os at forsikre , at dens indfrelse har vret en succes , selvom det kun er i den begrnsede betydning , at overgangen til den tredje fase i Den konomiske og Monetre Union er forlbet uden strre overraskelser .
Eftersom en del af denne succes uden tvivl tilkommer Den Europiske Centralbank , skal vi overbringe - og det gr vi - formanden vores lyknskninger .
<P>
Nr det er sagt , br vi insistere p to eller tre sprgsml : Det frste - som allerede er blevet nvnt her i eftermiddag , og som hr . Duisenberg udmrket ved bekymrer Parlamentet - er sprgsmlet om benhed .
Da der allerede er blevet talt herom i eftermiddag , afholder jeg mig fra at g videre i argumentationen , og endnu mere da jeg ved , at hr . Duisenberg er helt bekendt med , hvad der er Den Socialdemokratiske Gruppes holdning hertil .
<P>
Det andet sprgsml , som jeg vil tale om , og som for mig er vigtigere , drejer sig om vksten og beskftigelsen , helt konkret om forholdet mellem pengepolitikken og vksten og beskftigelsen .
Vi er enige med Dem , hr. formand for Den Europiske Centralbank , nr De hvder , at prisstabiliteten er en ndvendig betingelse for vkst , og at der ikke kan findes vkst og jobskabelse , hvis der ikke er et klima med garanteret prisstabilitet .
Vi er ogs enige med Dem , nr De hvder , at pengepolitikken ikke alene kan lse arbejdslshedsproblemet .
Men vi vil ogs gerne ppege - og det ved De udmrket - at nogle forkerte beslutninger om pengepolitikken kan skade vksten og hindre det begyndende konomiske opsving .
Historien er fuld af eksempler p dette , og advarslen er p sin plads p nuvrende tidspunkt , hvor det konomiske opsving i Europa langt fra har bidt sig fast , og hvor vi samtidig ser , at der er spekulationer om et umiddelbart behov for en strammere konomisk politik .
<P>
Endelig vil jeg gerne benytte Kommissionens tilstedevrelse under forhandlingen til at minde om noget , som ogs er blevet gentaget mange gange af Parlamentet , og som under alle omstndigheder er meget vigtigt for vores gruppe : Den konomiske politik er ikke gjort med valutaen , den er ikke gjort med pengepolitikken .
Den tredje fase i Den konomiske og Monetre Union har strkere end tidligere sat behovet for en mere robust og artikuleret koordinering af de konomiske politikker til debat .
Det drejer sig i dette tilflde om et fundamentalt ansvar for Kommissionen - ja , jeg mener , at det er dens vigtigste ansvar inden for dette omrde .
De ved det , hr . Solbes , og vi tilsiger Dem at leve op til dette ansvar , hvor De uden tvivl kan regne med Parlamentets sttte .
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="FR" NAME="Bordes">
Hr. formand , jeg deler naturligvis ikke de lyknskninger , som ordfreren overrkker Den Europiske Centralbank .
Det er en drlig spg at anse nogle etikettemssige gestus over for Europa-Parlamentet fra direktionsmedlemmerne i Den Europiske Centralbank for en demokratisk kontrol .
<P>
Nr dette er sagt , vil jeg navnlig tage den veritable krigserklring op , der er henvendt til Den Europiske Unions arbejdstagere og arbejdslse , nemlig ECB ' s nstformands erklrede ml om at nedstte arbejdsmarkedets stivhed og give sig i kast med indgroede vaner og rettigheder , der hrer fortiden til .
Vi er imidlertid udmrket klar over , at de rettigheder , der er tale om , simpelthen er retten til et arbejde og en ln , der gr det muligt at leve anstndigt .
<P>
Disse herrer fra Centralbanken opfrer sig som talsmnd for de store arbejdsgiverforeninger , der rent faktisk er ved at nedstte arbejdsmarkedets stivhed ved at nedlgge tusindvis af job , som det i jeblikket er tilfldet i virksomhederne Michelin , Renault-Nissan , Alsthom , Rhne-Poulenc , Hoest Marion Roussel og mange andre , eller ved at udbrede den usikkerhed blandt lnmodtagerne , der betyder , at en stigende del af befolkningen synker ned i fattigdom , mens storaktionrernes formuer vokser .
<P>
Mine herrer , vr p vagt , Deres holdning vil til sidst udlse velfortjente reaktioner blandt arbejderne og de arbejdslse .
Jeg hber , at disse reaktioner vil forene ofrene for arbejdsgiverpolitikken i alle lande i Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=97 LANGUAGE="EN" NAME="Villiers">
Hr. formand , hr . Duisenberg , vi parlamentsmedlemmer spiller , som anfrt adskillige gange her til aften , en unik rolle i forbindelse med den flles valuta , eftersom Parlamentet er det eneste sted , hvor befolkningen i Europa p demokratisk mde kan bidrage til forvaltningen af deres nye flles valuta .
Vi m ikke vige tilbage fra at beskftige os med de vanskelige sprgsml , som omgiver Europas flles valuta , for gr vi det , svigter vi de mennesker , som for nylig valgte os ind i Parlamentet .
<P>
Hr . Duisenberg , efter min mening str De over for en mere eller mindre umulig opgave , da De skal fastlgge en hastighed , som ikke kun passer til den irske og spanske hastigt voksende konomi , men som ogs passer til den vaklende tyske konomi .
Det ville vre endnu vanskeligere at faststte en hastighed , som ogs ville passe til den konstant divergerende konomi i Det Forenede Kongerige .
Men ingen her betvivler Deres vigtige rolle , eftersom en regering i euroomrdet , som str over for at skulle genoplive en vaklende konomi , har meget f vben til rdighed .
Den har ikke magt til at faststte renter , ingen magt over valutakurser , kun lille magt over det offentlige forbrug , som er begrnset af stabilitetspagten , og hvis mange her i Parlamentet fik deres vilje , ingen magt over skattesatserne .
<P>
Regeringerne har meget f kort at spille ud , og det er ikke for ingenting , det er blevet sagt , at euroen kunne fre til en opskrift p stagnation .
Men vi br ikke vre overraskede over begrnsningerne i de befjelser , der er overladt den enkelte regering i euroomrdet , for det har aldrig vret en hemmelighed blandt stifterne af den flles valuta , at det , de havde i tankerne , var oprettelsen af en politisk union og Europas forenede stater .
Jeg bifalder Deres benhed , hr . Duisenberg , ved klart at give udtryk for det meget store politiske spring , som eurolandene har foretaget .
<P>
Men enhver , som bengter eksistensen af denne politiske dagsorden - som omfatter den flles valuta - mener jeg , enten lyver for sig selv eller er urlig , da det er en srdeles virkelig dagsorden .
Vi oplevede det for nylig , udtrykkeligt fremlagt for os af formand Prodi , da han sagde , at vi nu str over for den bedste mulighed siden romerrigets fald for at forene Europa .
Naturligvis tnkte hr . Prodi p at erstatte et gammelt overherredmme med et nyt konomisk overherredmme .
Men en politisk union er muligvis ikke kun en hbls drm hos nogle f fderalister .
Nr man deler bankkonto med ens nabo , berres man af naboens handlinger og udgiftsbeslutninger .
Man har et berettiget behov for at kunne kontrollere nogle af deres handlinger .
Der er et meget strkt argument for at sige , at den flles valuta ikke kan fungere ordentligt , medmindre der er get politisk integration og politisk union .
Det er en blandt mange rsager til , at de britiske konservative frer en kraftig kampagne for at overtale Det Forende Kongerige til at beholde sin egen valuta , beholde pundet og holde sig vk fra den flles valuta .
<SPEAKER ID=98 LANGUAGE="EN" NAME="Katiforis">
Hr. formand , jeg starter p engelsk , da jeg nsker at lyknske mine britiske konservative kolleger med deres standhaftighed i kampen mod euroen om japanske investeringer i deres konomi eller for den sags skyld andre investeringer i deres konomi .
Jeg fortstter p grsk .
<P>
Vores mde i dag er sandelig en milepl .
Og vi har s f ting at fejre i forbindelse med opbygningen af Europa , at det faktum , at vi nu har hndteret euroen i et r med succes , er noget , som vi br hilse velkomment , og jeg er sikker p , at svel hr .
Duisenberg som hr . Lamfalussy og deres medarbejdere har hele vores taknemmelighed over alt det , som de har gjort for denne sag .
I en proces med demokratisk regnskabsaflggelse , som den vi frer , vil man naturligvis hre visse kritiske bemrkninger , men det betyder ingenlunde , at vi ikke anerkender den enorme hjlp , som Den Europiske Centralbank har ydet Europas sag .
<P>
Hr. formand , eftersom vi forhandler den helrlige rapport , ville det vre godt , hvis vi koncentrerede vores opmrksomhed om visse langsigtede sprgsml .
Det frste er Den Europiske Centralbanks insisteren p en strategi med to sjler for at sikre valutastabiliteten .
Og mens anvendelsen af en broad-based assessment of the outlook for price developments , som Banken kalder det , det vil sige faktisk en inflation forecast , er absolut logisk , s har anvendelsen af M3 ' s valutacirkulation hverken praktisk eller teoretisk sttte , og endelig s kritiserede hr .
Titmeier den ogs , s vidt jeg kunne se .
Sagen er alvorlig , for der kan vre en stor afstand mellem de to kriterier , og det ville vre tragisk , hvis Europas udvikling blev bremset p grund af en indikator af tvivlsom kvalitet .
Og selvom valutapolitikken har de velgrende kendetegn , som De fortalte , hr .
Duisenberg , s har vi endnu ikke set dem .
Der findes ogs sprgsmlet om en valutarisk overstabilitet , som kan fre meget drligt med sig .
<P>
Det andet punkt er Centralbankens uafhngighed , som Europas politiske ledelse har sikret Dem .
Og det er helt med rette , at den har sikret Dem den .
Men det er ikke nok med uafhngighed af den politiske ledelse , det er ogs ndvendigt , at Den Europiske Centralbank overbeviser os om , at den ogs har sikret sig uafhngighed af kapitalmarkederne .
Centralbankerne fler sig ofte fristet til at flge markederne , det vil sige at flge rentekurserne , som markederne indirekte bestemmer , idet de skaber priserne p vrdipapirer .
Men markederne har en kortsigtet horisont , markederne har massepsykologi og er overmde tilbjelige til usikker spekulation , som undertiden kan fremkalde enorme delggelser . Den Europiske Centralbank har endnu ikke fortalt os noget om disse ting .
En redvende tavshed str os i mde fra Deres rapport , og De m gre et srligt forsg p at overbevise os om , at De ud over Deres politiske uafhngighed ogs har opnet uafhngighed af kapitalmarkederne , for at vi kan flge Dem med absolut tillid .
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="FI" NAME="Kauppi">
Hr. formand , hr. formand for Den Europiske Centralbank , Den Europiske Centralbanks rsberetning viser , at bankens aktivitet er skredet raskt fremad , og de skridt , der er taget indtil nu , har vret i den rigtige retning .
MU ' ens overgang til tredje fase er get uden problemer .
Banken har allerede i lbet af sine frste driftsmneder formet at oparbejde arbejdsgange , som kan leve op til kravene af i dag .
Der skal dog gres meget endnu for at f lftet Den Europiske Centralbank op p den plads , som den er selvskreven til , men ikke automatisk opnr .
Vi nsker i fremtiden at se en strk og uafhngig europisk centralbank , ikke blot p linje med vores globale konkurrenter Federal Reserve og Bank of Japan , men helst et skridt foran .
Det tager dog tid at skabe en position og opn markedernes tillid , og heller ikke vi i Europa-Parlamentet m tro , at det hele sker p et jeblik .
<P>
Da vi behandlede rsberetningen i Udvalget om konomi og Valutasprgsml , var der iltre diskussioner om bl.a. benheden og dens gradvise forgelse .
Selvom benheden ubestridt er get , og selvom de informationsmder , formanden holder efter direktionsmderne , har betydet en klar forbedring af bankens arbejdsgange , m mlet vre , at benheden ges yderligere i takt med , at bankens aktiviteter vinder hvd , og man kommer over brnesygdommene .
Europa-Parlamentet m som reprsentant for de europiske folk have ret til at krve , at ECB p samme mde som andre centralbanker i fremtiden vil offentliggre argumenter bde for og imod de pengepolitiske lsninger .
Det ville ogs vre rimeligt at offentliggre referater fra direktionsmderne , og af disse referater skal det klart fremg , hvad der ligger til grund for de trufne beslutninger , sledes at markedsaktrerne kan drage deres egne konklusioner .
<P>
For mit eget vedkommende overvejede jeg kraftigt min mening om , hvorvidt de enkelte direktionsmedlemmers synspunkter og mulige afstemningsbeslutninger fremover burde offentliggres .
Jeg besluttede dog p baggrund af den holdning , et flertal i vores gruppe stod for , at en sdan linje i bankens opstartsfase snarere ville formindske end ge markedernes tillid til bankens virke .
Der kunne godt vre tale om et for stort skridt at tage p et s tidligt tidspunkt .
P langt sigt hber jeg dog , at man i en eller anden forbindelse fuldt ud realiserer benheden ogs p dette omrde .
Viden er magt , og deling af viden i en ben markedskonomi er demokrati .
Markedernes funktionsduelighed kan effektiviseres ved at dele viden .
Jo mere ligeligt informationer deles i samfundet , des mere effektivt styrer de enkelte valg den konomiske udvikling og markedernes usynlige hnd .
<P>
Til sidst vil jeg konstatere , at jeg varmt sttter offentliggrelse af rapporterne om den konomiske situation i eurolandene og de forskellige indikatorer .
ECB kan ogs kommentere disse informationer , men analyserne af dem br dog overlades til de nationale beslutningstagere .
Man m huske p , at selvom euroomrdet kun har n pengepolitik , har vi alligevel stadig 11 forskellige finanspolitikker , som medlemslandene str for koordineringen af inden for de rammerne , der er udstukket i Stabilitets- og vkstpagten .
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="NL" NAME="van den Burg">
Hr. formand , det er rgerligt , at denne forhandling trkker sdan ud .
Jeg vil meget gerne have et svar af hr . Duisenberg p en rkke sprgsml , som er stillet .
Jeg hber , at der er tid til det .
Jeg ville have erindret ham om hans fortid i den nederlandske konsensuskonomi .
Navnlig ville jeg have forelagt det punkt , som ogs andre talere har nvnt , hvordan han ser p udviklingen af lignende drftelser p det europiske omrde .
Jeg hber , at han lige tager sig tid til at komme ind p dette .
<P>
For s vidt angr den nederlandske fortid , stod den nederlandske centralbank , som han i revis har vret formand for , midt i det samfundsmssige kraftfelt , hvori den sociokonomiske politik blev udviklet , og jeg betragter ogs dette som en model for Den Europiske Centralbanks engagement i en europisk makrokonomisk dialog .
Som De ved , er en sdan dialog ved at komme i gang , og den 8. november vil der ogs finde et mde sted .
<P>
I den nederlandske tradition er der ogs strukturerede former for involvering af den nederlandske centralbank i konsensuskonomien , f.eks. ved at der findes et bankrd , hvor der gives rd til banken , og hvor arbejdsmarkedets parter ogs deltager , og ogs ved at den nederlandske centralbank har sde i Det konomiske og Sociale Rd , som er det vigtigste rdgivende organ p det sociokonomiske omrde .
Jeg hber , at de makrokonomiske drftelser , som nu snart indledes , fr en meget strkere rolle . De bemrkninger , som hr .
Duisenberg fremsatte i sin tale , og hvori han erklrede , at dette skulle begrnses til udelukkende en udveksling af information , syntes jeg var lidt forsigtige i den forbindelse .
Jeg tror , at han ud fra sine nederlandske erfaringer ikke behver at vre bange for sdanne ansvar , og at en samordning og en afstemning af politikken kan vre meget vrdifuld for yderligere udviklinger .
<P>
Jeg vil gerne slutte med et citat , som han selv for nylig brugte ved bningen af et bankkontor i Nederlandene .
Der brugte han citatet : " Jeg tror , at fremtiden ogs er fortiden , som er kommet ind gennem en anden dr .
" Mske kunne han bruge dette citat i sin egen situation .
<SPEAKER ID=101 LANGUAGE="NL" NAME="Peijs">
Hr. formand , det var aldrig faldet mig ind at sammenligne hr . Duisenberg med paven , men hvis vi alligevel gr det her i Parlamentet , s skulle han gerne vre noget mere uafhngig , hvis det er muligt .
<P>
rsberetningen kommer udfrligt ind p det pletfrie forlb af den afgrende overgang til 1999 , et meget vigtigt tidspunkt .
Der kommer endnu sdan et afgrende tidspunkt , nemlig den dag , hvor den store offentlighed i Europa bogstaveligt talt har den nye valuta i hnden .
Adskillige gange har jeg med Dem , hr . Duisenberg , diskuteret den mde , hvorp man vil indfre euroen i medlemsstaterne .
<P>
Jo mere datoen den 1. januar nrmer sig , desto tydeligere kan alle forestille sig de vanskeligheder , som forbrugerne , frst og fremmest de ldre , og detailhandlen vil opleve .
Stadig flere undersgelser viser , at problemerne vil blive meget store , og man lsser disse problemer over p de svageste parters skuldre : forbrugerne og detailhandlen .
For nylig blev det tydeligt , at Centralbanken ikke vil modstte sig , at mnterne bliver tilgngelige for den brede offentlighed inden indfrelsen af euroen .
Det er rigtigt , at det er medlemsstaterne , der tager sig af distributionen af mnterne .
Indtil nu har Centralbanken imidlertid holdt fast ved , at forordninger og / eller love modstter sig , at pengesedler bliver tilgngelige for den brede offentlighed inden indfrelsen af euroen .
<P>
For nylig var hr . Noyer i Parlamentet , og da jeg spurgte ham , hvad den principielle forskel var p , om mnter eller pengesedler blev tilgngelige inden indfrelsen af euroen , gav han virkelig det vageste svar , jeg nogensinde har hrt .
Hvis han bliver brdls , kan han nemt g ind i politik .
<P>
Men i dag vil jeg have et tydeligt svar .
Jeg ved , hvor tydelig De kan vre .
Hvad er den principielle forskel ?
Og fortl mig ikke , at det ikke er muligt at forklare folk , at de i 14 dage ikke m bruge euro .
En borger , som formodes at forst Maastricht- og Amsterdam-traktaten , kan umuligt have svrt ved det .
Det er en ren og skr fornrmelse .
Der har vret en undersgelse i Nederlandene foretaget af det konomiske institut for de sm og mellemstore virksomheder , EIM , det kender De sikkert stadig . Dette har konstateret , at detailhandlen skal have 100 % af den daglige omstning til rdighed i byttepenge i stedet for de nuvrende 7 % .
Denne situation er s uheldig , fordi pengeautomaterne ikke vil give sm sedler p fem og 10 euro .
Jeg behver ikke fortlle Dem , hvad det alt sammen betyder udtrykt i kontante pengestrmninger , kassepersonales og forretningers sikkerhed osv . Hver aften skal selvstndige erhvervsdrivende fra hver forretning p ny veksle hele dagens indtgt til smpenge .
Bankerne kan da ikke unddrage sig deres ansvar .
<P>
Hr . Duisenberg , lad Centralbanken komme ud af sit elfenbenstrn og fordybe sig i vanskelighederne for almindelige mennesker , som snart skal arbejde med euroen .
Lad der blive gennemfrt simulationer , hvis De ikke tror p undersgelserne og mig .
Men tnk p , at euroens succes vil afhnge af , om indfrelsen forlber ordentligt netop hos almindelige mennesker .
Udgifterne for bankerne diskuteres stadig .
Men diskussionen skal dreje sig om kaos eller et ordentligt forlb .
Banker er beregnet til store pengestrmme og sikkerhed , det er kbmanden og bageren henne om hjrnet ikke .
Ogs De vil blive bedmt , ikke efter en renteforhjelse eller en rentenedsttelse mere eller mindre , men efter den mde , hvorp euroen indfres .
<SPEAKER ID=102 NAME="Solbes Mira">
Hr. formand , mit indlg bliver meget kort , blot for at fremhve betydningen af hr . Duisenbergs tilstedevrelse i Parlamentet ved analysen af den frste beretning fra Den Europiske Centralbank .
Jeg finder det ligeledes uundgeligt at komme med en bemrkning om den succes , indfrelsen af euroen har vret , og lyknske banken for dens fremragende optrden i lbet af ret .
<P>
Eftersom forhandlingen i dag frst og fremmest er mellem Parlamentet og Den Europiske Centralbank , og det ikke tilkommer os andre at spille nogen anden rolle , vil jeg kun som svar p nogle parlamentsmedlemmers bekymring ppege , at vi her skal have lejlighed til at drfte problemet med koordineringen af de konomiske politikker , som hrer under Kommissionens kompetence .
<P>
Og med hensyn til det specifikke problem med euroens reprsentation uden for Fllesskabet er vi tilfredse med den rolle , som Den Europiske Centralbank spiller .
Vi er ikke lige s tilfredse med Kommissionens rolle .
Som jeg allerede har antydet i mine indlg , er der tid til at diskutere denne sag igen .
<P>
Endnu en gang tillykke til Den Europiske Centralbank .
<SPEAKER ID=103 NAME="Duisenberg">
Hr. formand , allerede i mit frste indlg berrte jeg mange af de sprgsml , som her i eftermiddag endnu en gang er blevet behandlet i Parlamentet .
Jeg vil derfor forsge at give et udtmmende svar p flere af sprgsmlene samlet eller i hvert fald fremstte nogle bemrkninger .
<P>
For det frste er der sprgsmlet om gennemsigtighed .
Selvom jeg er klar over og psknner , at nsket om , at Styrelsesrdet skal offentliggre sine afstemninger og referater , ikke fremgr af det beslutningsforslag , som skal til afstemning i Parlamentet i morgen , har der under denne forhandling vret stor opmrksomhed , betydeligt mere end jeg havde forventet , omkring begrebet gennemsigtighed , hvilket kulminerede med offentliggrelsen af afstemningen .
Jeg vil gerne understrege , at nr man taler om og krver gennemsigtighed , skal man vre klar over , hvad det prcist betyder .
Hvad betyder gennemsigtighed ?
Jeg vil gerne advare mod , at man forveksler gennemsigtighed med at offentliggre en afstemning .
<P>
Hvad angr gennemsigtighed , hvilket jeg definerer som videregivelse af s mange oplysninger som muligt til offentligheden og Parlamentet om den konomiske udvikling , den monetre udvikling og resultatet af drftelserne i Styrelsesrdet , mener jeg - som nvnt i mit frste indlg - at Den Europiske Centralbank kan se enhver centralbank i verden i jnene .
Straks efter mderne offentliggr vi f.eks. de overvejelser , der har haft indflydelse p Styrelsesrdets endelige beslutning om , hvorvidt renterne skal ndres .
Dette sker ca. en time efter , at beslutningen er truffet .
Vi fremfrer argumenterne for og imod visse beslutninger .
Jeg tror ikke , at der er nogen centralbanker i verden , som er mere gennemsigtige end os .
<P>
Det eneste , vi ikke offentliggr , er afstemningerne .
Bortset fra - og dette kan vre en anelse flovt - at vi stort set aldrig stemmer i Styrelsesrdet , hvorfor der ikke er noget at offentliggre , har jeg ikke i sinde at gentage alle argumenterne imod offentliggrelse af afstemningerne , da jeg har omtalt disse for Parlamentet ved tidligere lejligheder , men man m huske p , at beslutningerne i Eurosystemets Styrelsesrd er af kollektiv art , og der offentliggres kun n beslutning .
<P>
Argumenterne for og imod beslutningen offentliggres p pressemder og i ECB Mnedsoversigt efter mderne , men der trffes alts kun n beslutning .
Man skal altid huske p , at enhver udtalelse fra mig eller andre medlemmer af Styrelsesrdet vedrrende den konomiske udvikling og beslutningerne straks stter milliarder af euro i bevgelse rundt i verden .
Det er altid et signal til markedet , og det trder i kraft nsten samtidig med udtalelsen .
<P>
Hvad angr prognoser , hr. formand , behver jeg ikke at sige mere end , hvad jeg allerede har sagt i mit frste indlg .
Vi vil p et tidspunkt offentliggre prognoser enten to eller tre gange om ret .
Jeg kender ikke p nuvrende tidspunkt den prcise form .
Vi er i frd med at undersge dette , men vi er simpelthen ikke frdige endnu og har hverken tilstrkkelige data eller ved , hvilke modeller vi beslutter at anvende .
Vores prognoser er endnu ikke s stabile , at det kan forsvares at offentliggre dem , men som nvnt i mit frste indlg er jeg sikker p , at det sker i lbet af nste r .
<P>
Der er blevet spurgt gentagne gange : " Hvorfor retter I jer ikke efter den amerikanske centralbank , som offentliggr prognoser " . Det tror jeg ogs er n af overvejelserne bag beslutningsforslaget .
Der m her vre tale om en misforstelse , eftersom det amerikanske centralbanksystem to gange om ret i sin Humphrey-Hawkins beretning til Senatet offentliggr en rkke tal for enkelte indikatorer , herunder en rkke individuelle prognoser fra medlemmerne af Federal Open Market Committee ( FOMC ) , som kommer fra de regionale centralbanker .
Disse tal og prognoser , som meddeles Washington hver 6. uge , offentliggres .
Der udarbejdes ogs prognoser til FOMC-mdet og isr til direktionen i det amerikanske Federal Reserve system , prognoser udarbejdet af personalet i direktionen .
Der er her tale om de prognoser , som tidligere skulle understtte FOMC ' s beslutninger p et givent tidspunkt .
Disse prognoser offentliggres ikke .
Jeg har allerede i mit frste indlg knyttet nogle kommentarer til prognosernes relativitetseffekt p beslutningsprocessen , i tilflde af deres offentliggrelse .
<P>
Adskillige medlemmer af Parlamentet har rejst sprgsmlet om , hvorvidt ECB fokuserer for meget p priser og for lidt p vkst og beskftigelse .
Sdan forstod jeg i hvert fald sprgsmlet . Det var det signal , der blev sendt til mig .
<P>
For det frste tvinger traktaten om ECB nrmest ECB til at lgge stor vgt p hovedmlet om at fastholde prisstabilitet .
I traktaten str der " uden at mlstningen om prisstabilitet derved berres " - det vil sige , kun nr prisstabilitet er et faktum - skal ECB med sine politikker sttte de generelle konomiske politikker i Fllesskabet .
Hr. formand , jeg vil gerne komme med en lille bemrkning , som er vigtig i forbindelse med beslutningsforslaget .
Jeg mener ikke , at traktatteksten er gengivet helt korrekt .
I beslutningen str der " forudsat at prisstabilitet opns " .
I traktaten str der , og ikke uden grund , " uden at mlstningen om prisstabilitet derved berres " , hvilket har stor konomisk betydning .
<P>
Teksten i beslutningsforslaget kan fortolkes sledes , at nr den gldende inflationstakt er under 2 % , s er Eurosystemet forpligtet til at sttte de generelle konomiske politikker i Fllesskabet .
Derimod , hvilket da ogs er hensigten , understreger teksten " uden at mlstningen om prisstabilitet derved berres " , at Eurosystemet ikke er forpligtet til at handle automatisk , hvis opfattelsen er , at dette i fremtiden kan bringe prisstabiliteten i fare .
<P>
Jeg anmoder Parlamentet om at tage hjde for dette .
<P>
Hvad angr antydningen af , at der lgges for meget vgt p prisstabilitet , er det officielle svar , at det er vores opgave .
Endvidere vil jeg gerne gentage , at vi ikke overvurderer pengepolitikkens potentielle effekt - hvad den kan , og hvad den ikke kan pvirke .
Jeg tror fuldt og fast p , at pengepolitikken kan og vil pvirke prisudviklingen p mellemlangt sigt , men ikke p kort sigt .
Derfor har vi en fremadskuende strategi .
De pengepolitiske tiltags direkte indvirkning p beskftigelsen og vksten er faktisk meget begrnset .
Det er konklusionen p de undersgelser , som blev foretaget af den institution , hvor jeg arbejdede frhen , som ppeget af fru van den Berg .
<P>
Med hensyn til den nuvrende situation vil jeg gerne gentage , at Eurosystemets pengepolitiske strategi , som er blevet prciseret for Parlamentet , er baseret p to sjler , og begge har til hensigt at vre fremadskuende p mellemlangt sigt .
De to sjler er : referencevrdien for den monetre vkst , M3 , samt en bredt funderet vurdering af en lang rkke indikatorer og deres indvirkning p hovedmlet om prisstabilitet .
Den bredt funderede vurdering omfatter en lang rkke indikatorer , herunder naturligvis den realkonomiske udvikling , beskftigelses- og arbejdslshedsudviklingen , en vurdering af valutakursudviklingen , i det omfang den har indvirkning p prisniveauet i euroomrdet .
Det er vores strategi , og den er fremadskuende .
Selvflgelig ser vi ogs p den aktuelle inflationsudvikling som en indikator for , hvad vi mener vil ske i fremtiden , men det er ikke korrekt , at vi kun ser p den aktuelle inflation , som antydet i beslutningsforslaget .
<P>
De m forst , at jeg ikke vil blande mig i Parlamentets debat om , hvilke beslutninger der skal trffes p kort sigt vedrrende renterne , selvom dette har vret nvnt af forskellige parlamentsmedlemmer .
Det er blevet sagt , at hvis renten steg , ville det kvle den konomiske vkst og beskftigelsesvksten .
Men husk p , at nr man krer strkt i sin bil , og man stadig vil fremad , dog knap s hurtigt , kan man enten trde p bremsen eller lfte foden lidt fra speederen .
Der er en forskel .
En rentestigning kan i visse situationer mere sammenlignes med at lfte foden fra speederen i modstning til at bremse konomien og dermed kre langsommere .
Vi vil alle sammen gerne bevge os fremad .
<P>
Fru Peijs efterlyste et klart svar vedrrende udsendelsen af sedler og mnter p forhnd .
Jeg hber , at jeg svarer s klart som muligt vedrrende pengesedler .
Eurosystemet understregede p et tidligt tidspunkt over for befolkningen som helhed , at udsendelsen af pengesedler p forhnd i en kort periode ikke ville vre et problem , forudsat at der er garanti for , at de sedler , som udsendes til f.eks. banker eller andre organisationer , ikke sttes i omlb fr 1. januar 2000 - det vil sige i generelt omlb .
Den endelige formulering var , at pengesedler kan udsendes p forhnd , sfremt modtageren juridisk eller kontraktligt kan garantere , at sedlerne ikke sttes i omlb fr 1. januar .
Der skal sledes foreligge kontraktlige eller juridiske bestemmelser eller indgs aftaler med detailorganisationer eller banker .
Derefter ville det vre muligt .
<P>
Hvad angr mnter , skal De vide , at jeg ikke er ansvarlig for disse .
Det er en sag for finansministrene . Den store forskel er , at det stort set er umuligt at f den samme garanti for mnter , eftersom mnter generelt sttes i omlb af detailsektoren og ikke af bankerne .
Det er umuligt at f en tilsvarende garanti .
Endnu en stor forskel er , at det er meget nemt at lave en falsk pengeseddel med moderne fotokopieringsteknik , hvilket er rsagen til , at de srlige trk ved de kommende pengesedler frst offentliggres kort fr pengesedlernes indfrelse for derved at reducere risikoen for forfalskning og undg forvirring i en befolkning , som endnu ikke er bekendt med sedlerne .
Det er langt vanskeligere at forfalske mnterne .
<P>
Jeg har nu berrt de forskellige sprgsml , som er blevet rejst i dag vedrrende banktilsyn .
De fleste ved , at Den Europiske Centralbank iflge traktaten kun har et ganske lille ansvar , hvad angr banktilsyn .
Det er vores opgave at fremme den konomiske stabilitet samt stabiliteten p finansmarkederne .
Vi overvger banktilsyn , men det er ikke Den Europiske Centralbanks opgave .
Vi er i fuld gang med at udarbejde et regelst .
Hr . Goebbels sagde , at ECB er for tilbageholden p den internationale scene .
ECB deltager nu i alle drftelser i internationale fora vedrrende fremtiden for det , man nu kalder den " finansielle arkitektur " p verdensplan .
ECB deltager i drftelser med G7-landene , G10-landene samt OECD .
Vi har en permanent reprsentant , som deltager meget aktivt i drftelserne i IMF .
I december finder det frste mde sted for de nye G20-lande , p initiativ af G7-landene , som bestr af G7-landene og nogle f reprsentanter for de nye markeder .
ECB vil vre til stede og deltage i dialogen .
<P>
Som fru van den Berg spurgte om , deltager vi i den makrokonomiske dialog , men ligesom i Nederlandene deltager Den Europiske Centralbank i dialogen uden at g p kompromis med sin politik for at opn indrmmelser p andre politiske omrder .
Der sker ingen planlagt koordinering af politikken , men der vil vre en omfattende og forhbentlig kritisk udveksling af oplysninger mellem alle involverede parter , herunder ECB .
<SPEAKER ID=104 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Duisenberg .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=4>
Status over og fremtidsperspektiver for EF ' s humanitre virke
<SPEAKER ID=105 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er meddelelse fra Kommissionen om evalueringen af og fremtiden for humanitre aktiviteter i Fllesskabet .
<SPEAKER ID=106 NAME="Nielson">
. Hr. formand , Kommissionen har i dag vedtaget en meddelelse til Parlamentet og Rdet om evaluering af ECHO .
Kommissionens evaluering tager udgangspunkt i en konsulentrapport .
Denne rapport er udarbejdet af professionelle folk .
Jeg mener , det er den rigtige mde at gre tingene p .
Nr Kommissionen i fremtiden skal evaluere aktiviteter p mit omrde , br det ske p grundlag af sdanne moderne professionelle og bne metoder .
Konsulenternes overordnede konklusion var positiv . Kommissionen deler denne positive opfattelse af ECHO .
Vi er imidlertid opmrksomme p , at der er en del ting , der kan forbedres .
<P>
For det frste skal samarbejdet forbedres .
Vi skal forbedre vort samarbejde med de multinationale organisationer , FN-familien og Rde Kors-organisationerne .
Intentionen er at bidrage til , at det internationale samfund kan reagere mere effektivt og bedre koordineret i de forskellige kriser .
ECHO er s stor en donor , at vi ogs har et mere generelt medansvar herfor .
Det betyder samtidig , at vi ogs skal stille strre krav i samarbejdet med bl.a. FN-organisationerne .
Vi skal etablere en bredere og mere aktivitetsbaseret tilgang til de enkelte humanitre kriser .
Dette skal gres inden for rammerne af det eksisterende regelvrk .
<P>
For det andet er der sprgsmlet om vores management-strategi .
Internt i ECHO skal der ogs foretages forbedringer .
Vi skal satse strkere p en samlet hndtering af hele projektcyklen , herunder sikre effektiv feedback .
Vi skal p dette grundlag i hjere grad mle resultater i stedet for input .
Der er ogs punkter , hvor vi ikke har vret enige med konsulenternes forslag .
Vi nsker sledes ikke at afskaffe ECHO ' s logo .
De europiske skatteydere har ret til at vide , hvor hjlpen gr hen , og der er heller ikke nogen grund til at skjule for modtagerne , hvor hjlpen kommer fra .
Men synligheden og logoet m ikke f lov at blokere for samarbejdet med vore partnere .
<P>
For det tredje er der policy-overvejelserne .
P lngere sigt vil Kommissionen udvikle en sammenhngende strategi for den gr zone , dvs. omrdet mellem egentlig humanitr bistand og det mere langsigtede og fremadrettede udviklingssamarbejde .
Der foregr for tiden en aktiv international debat om dette skaldte transition gap , som Kommissionen ogs skal vre aktiv deltager i .
Derudover skal de interne ressourcer i Kommissionen mobiliseres , s de kan aflse den humanitre bistand i de enkelte situationer , nr tiden er inde hertil .
Mlet er at give ECHO mulighed for at definere en meningsfuld exit strategy i forbindelse med de forskellige kriser .
<P>
Samlingen af de to portefljer udvikling og humanitr bistand giver bedre mulighed for dette , ikke mindst p grundlag af det forhold , at svel ECHO ' s arbejdsfelt som kommissrens ansvarsomrde med hensyn til udviklingspolitikken er globalt .
Planen er at fremlgge en meddelelse om dette emne i juni 2000 .
Kommissionen vil ogs lancere en debat om andre vigtige policy-omrder . Konfliktforebyggelse , beredskab forud for kriser og katastrofer og humanitr bistand , der bygger p en menneskerettighedstilgang , dvs. en humanitr bistand , der i hjere grad fokuserer p ofrenes menneskerettigheder .
Srlige grupper er kvinder , isr voldtgtsofre , brnesoldater , internt fordrevne og flygtninge .
P alle disse omrder skal en sammenhng med Kommissionens udviklingspolitik naturligvis sikres .
Planen er at rapportere om disse omrder i juli 2001 .
<P>
Og endelig konklusionerne .
ECHO skal fortsat bevare sin upartiskhed i alle konflikter .
Dette er vigtigt for at sikre adgang til krisernes ofre .
ECHO ' s tilstedevrelse i en lang rkke lande med egne udsendte medarbejdere er et vigtigt led i en effektiv humanitr bistandspolitik .
ECHO er en organisation med egen handlekraft og et motiveret personale , som er klar til at implementere de foreslede forbedringer .
Midt i al diskussionen om forandringer er det vigtigt at sl fast , at ECHO ' s engagerede og loyale personale er det vigtigste aktiv , vi har at bygge p .
Jeg glder mig til at se resultatet af dette .
I den nrmeste fremtid er det min hensigt at besge sttimor .
Dette vil vre en god mulighed for at se konkrete resultater af ECHO ' s arbejde og for , at jeg kan gre mit til at skabe et godt samarbejde med alle vore partnere ..
<SPEAKER ID=107 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Hr. formand , jeg har et sprgsml til hr .
Nielson med hensyn til den bro , han nvnte ; han sagde , at dette skulle diskuteres .
Var der i konsulentrapporten forslag til , hvordan denne bro til udviklingshjlpen skal se ud eller til andre udviklingsinstrumenter som f.eks. Phare eller Tacis , og blev det konstateret , om problemerne findes hos ECHO og konceptet dr eller hos de andre hjlpeorganisationer ?
Kan De sige noget nrmere om det ?
<SPEAKER ID=108 NAME="Nielson">
Hr. formand , evalueringen resulterede faktisk i en rkke forslag .
Et af disse handlede om , at ECHO skulle bevge sig ind p omrdet for udviklingssamarbejde og i den forbindelse vre lngere tid involveret i en postkonflikt-situation .
Jeg mener ikke , at det er vejen frem . Vi ender med hurtigt at f brugt ressourcerne , eftersom nye konflikter hele tiden dukker op .
Vi er ndt til at have en afbalanceret fremgangsmde , som trkker p ressourcerne i vores udviklingssamarbejde generelt , men som ogs srger for , at de sttes ind , nr ECHO ' s engagement stopper .
<P>
Det lyder nemt , men er det ikke .
Generelt er det ndvendigt at kombinere disse ting , og det er der mange , der ikke kan .
Det er et stort problem , at de enkelte lande , selvom de er gode donorer , ikke har ressourcer til at blive lngere tid i en rkke konflikter .
Det er her , Den Europiske Union har en srlig kapacitet og et srligt ansvar .
Det er uhyre vigtigt , at vi p et tidspunkt bliver srdeles gode til at administrere dette transition gap .
<SPEAKER ID=109 LANGUAGE="ES" NAME="Martnez Martnez">
Hr. formand , jeg vil stille tre sprgsml p vegne af mine socialdemokratiske kolleger i Udvalget om Udvikling og Samarbejde , som i nden er til stede her , men som fysisk befinder sig i selve udvalget , hvor de stemmer om ndringsforslag vedrrende WTO .
<P>
Sprgsml nr . 1 : Skal man med udgangspunkt i det , Kommissionen har sagt i dag , forst , at finansieringen af ECHO til humanitr bistand fortsat frst og fremmest skal kanaliseres via forskellige ngo-projekter , eller forudser man nogle ndringer p dette omrde ?
<P>
Sprgsml nr . 2 : Har Kommissionen til hensigt at tilskynde til en reform af den forordning , som regulerer den humanitre bistand ?
Og hvis dette er tilfldet , p hvilken mde ?
Ville en sdan reform blive gennemfrt med hensyntagen til det princip om medbestemmelse , som Amsterdam-traktaten indfrer ?
<P>
Sprgsml nr . 3 : Kan man af det , der i dag er blevet diskuteret , udlede , at ECHO vil fastholde sin fulde identitet ved kanaliseringen af Den Europiske Unions humanitre bistand i krisesituationer , eller snarere , at ECHO ' s aktiviteter og selve den humanitre bistand lidt efter lidt vil blive fordelt p den almindelige samarbejdspolitik for Unionens udvikling ?
<SPEAKER ID=110 NAME="Nielson">
For det frste hverken planlgger eller forventer vi nogen ndringer vedrrende ressourcefordelingen mellem ngo ' erne , FN-organisationerne og andre organisationer som flge af vores forvaltning eller politik . Vi reagerer p appeller og kriser og bruger den organisation , som kan udfre et godt stykke arbejde under de givne omstndigheder .
Vi har ikke nogen fast , forudfattet holdning til , hvem der skal have hvad .
Hvad angr ngo ' erne , har det vret ndvendigt med meget f ndringer .
Vi ved , at vi i de daglige operationer i praksis er ndt til at strmline procedurerne s meget som muligt , men generelt set er dette ikke blevet betragtet som et vigtigt sprgsml i evalueringsprocessen .
<P>
Hvad angr det nste sprgsml vedrrende reform eller ndring af forordningen , har jeg allerede i mit frste indlg understreget , at vi mener , at det er muligt at foretage vigtige og ndvendige ndringer inden for den nuvrende forordning .
Det vender vi tilbage til .
Vi vil ikke udelukke muligheden for at ndre forordningen , men det vil vi drfte inden for mere overordnede og langsigtede rammer , som nvnt tidligere i forbindelse med vores ansvar vedrrende politikker .
I jeblikket arbejder vi p grundlag af den nuvrende forordning .
Vi mener , at den giver tilstrkkelige muligheder for de ndvendige ndringer .
<P>
Med hensyn til den flles beslutningstagning har jeg i mit svar p evalueringen med vilje undget at sige noget om det emne .
Hvordan den flles beslutningstagning i sidste ende skal komme i stand i relation til forholdet mellem Parlamentet , Rdet og medlemsstaterne og deres beslutningstagning vedrrende humanitre aktiviteter , er noget , som krver yderligere behandling og sandsynligvis ogs forhandlinger .
Men jeg nskede ikke at indlede en diskussion om dette emne , da opflgningen p evalueringen ikke er en af mine opgaver .
<P>
Hvad angr operationens navn , nvnte jeg logoet og diskussionen herom .
Konsulenterne anbefalede , at vi skulle opgive ECHO ' s srlige logo .
Her synes jeg ikke , at vi skal flge deres anbefaling .
Men vi skal finde en balance .
Kort sagt : Synlighed er godt , gennemfrlighed er bedre .
Hvis man er for krvende i forbindelse med logoet , kan man nogen gange risikere , at der opstr gnidninger , hvilket medfrer , at samarbejdsviljen mindskes .
Vi er ndt til at finde en balance .
Men jeg nskede ikke give mig i forbindelse med synlighed .
Det skylder vi vores skatteydere , den europiske befolkning .
Der er ingen grund til at skjule for de sttteberettigede lande , hvem det er , der faktisk hjlper dem .
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="SV" NAME="Schori">
Hr. formand , jeg vil frst sige , at jeg er her som reprsentant for Den Socialdemokratiske Gruppe , som sidder i mde lige nu .
<P>
Jeg vil sige til kommissr Nielson , at det var sd musik i mine rer at hre hans prsentation .
Jeg lagde isr mrke til tre ting .
For det frste at han lover benhed og nytnkning . Det er meget vigtigt med benhed , da ECHO er noget af det mest synlige , Unionen har .
For det andet at han ogs lover udvidet samarbejde med FN og Rde Kors . Det er ogs vigtigt , og det har der vret brug for lnge .
For det tredje at han ogs forudser et mere integreret syn p den humanitre bistand i udenrigspolitikken i det hele taget - konfliktforebyggende . Det tror jeg er ndvendigt .
<P>
Mit sprgsml er : Er kommissren parat til i den meddelelse , som ogs er blevet lovet til juni r 2000 , lbende p en eller anden mde at rdfre sig med Parlamentet og de relevante ngo ' er ?
<SPEAKER ID=112 NAME="Nielson">
. Mit svar p sprgsmlet vil vre et ja .
Jeg ser meget gerne en ben debat og en ben proces .
Vi har brug for alle gode ider , og det , vi prver at gre med ECHO , er jo netop ogs at mobilisere Europas befolkning .
Det , at vi er med som aktive partnere i disse forskellige konflikter og krisesituationer , er ogs en demonstration over for vore egne borgere i Europa af , at Europa har en rolle at spille disse steder .
Derfor er det ogs ndvendigt at engagere borgerne , og det vil sige Parlamentet , s jeg er meget indstillet p et samarbejde med Parlamentet og med Parlamentets udvalg om de nste skridt , vi tager .
<SPEAKER ID=113 NAME="Dybkjr">
Hr. formand , inddragelse af NGO ' erne er noget , som bde FN-systemet og det europiske system er voldsomt optaget af , og det er uden tvivl ogs en ndvendighed .
Men nr det drejer sig om opbygning af demokratier i en rkke lande , synes jeg ogs , at man br se p , hvordan vi fr inddraget parlamentarikerne i disse lande .
Det har vi overhovedet ingen tradition for i f.eks. FN-systemet .
Vi har det knap nok i det europiske system .
F.eks. er det jo sdan , at NGO ' erne har en direkte reprsentation i FN , hvorimod parlamentarikerne kun er vedhng til deres regeringer og kun derigennem kan yde en indsats .
Jeg synes godt , at vi kunne nytnke dette system , og at vi burde sprge os selv om , hvordan vi kan sikre et bedre parlamentarisk samarbejde med en rkke udviklingslande , og ogs med de central- og steuropiske lande , som vi skal til at hjlpe , og jeg siger det ikke , fordi NGO ' erne ikke fortsat skal vre der , men fordi jeg tror , at det er et lidt forkert billede , vi giver af demokratiopbygningen , hvis vi siger , at det kun er NGO ' er , der kan vre aktive .
Faktisk kan parlamentarikere ogs vre det og har jo i virkeligheden oprindeligt vret det i vores rige del af verden , fr NGO ' erne kom til .
<SPEAKER ID=114 NAME="Nielson">
. Jeg er meget enig i fru Dybkjrs synspunkt .
Undertiden har man indtryk af , at forkortelsen NGO ' er nrmest skal opfattes som neogovernmental organizations .
Men nr vi ser p ECHO ' s arbejde , s er der tale om situationer efter krige og kriser , hvor samfundene er brudt sammen , og hvor det , det drejer sig om , er i det hele taget at f opbygget en struktur i samfundene .
Jeg er meget enig i , at parlamentarikere selvflgelig er vigtige elementer , men hvis vi tager lande som Somalia , Sudan og lignende steder , s er vi tvunget til at tage , hvad der er af strukturer i det skaldte civile samfund , og prve p at hjlpe disse strukturer til at blive dele af et civiliseret samfund .
Mange har i forbindelse med hele vores indsats p dette omrde - ikke blot ECHO og den humanitre bistand - spurgt , om vi ikke " spnder hestene bag vognen " ved at insistere p hurtig afholdelse af valg . Cambodja var et eksempel .
Angola et andet eksempel .
Nogle mener , at man her insisterede p for hurtigt at f gennemfrt valg og f skabt demokratiets formelle strukturer .
Omvendt har det virket godt i mange tilflde , s jeg er enig i , at man skal presse p for at f de ydre formelle demokratiske strukturer etableret , og det er s der , at parlamentarikerne - lige s snart det er sket - bliver de afgrende aktrer , ogs i det civile samfund .
<P>
Med hensyn til den del af sprgsmlet , der vedrrer parlamentarikernes rolle i det , vi gr - og det er en anden mde at se sprgsmlet p - vil jeg sige , at selve debatten , selve dialogen mellem Kommissionen og Parlamentet om den politik , vi skal lave , for mig er det afgrende , og det er der , vi fr den afgrende inspiration .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="EN" NAME="Kinnock, Glenys">
Hr. formand , jeg vil gerne sprge kommissren , om han mener , at denne evaluering risikerer at opstille strukturer , som faktisk bringer vores mulighed i fare for at reagere s hurtigt og effektivt i tilflde af en krise , som han foreslr , at vi skal ?
For det andet , hr. kommissr , lad os f.eks. se p en indgende undersgelse og analyse af det konkrete tilflde Sierra Leone : De talte om den klare adskillelse mellem humanitr bistand og langsigtet bistand .
Kan De give mig Deres analyse af , p hvilket stadie n del af Deres arbejde overtager et andet i tilfldet Sierra Leone ?
<SPEAKER ID=116 NAME="Nielson">
Nej til den frste del af sprgsmlet .
Jeg kan ikke se , at det , vi her foreslr , faktisk bringer vores evne til at reagere hurtigt i fare .
Vi bevger os ikke hen imod oprettelsen af et usmidigt system , og det srprg , evnen til at handle og ECHO ' s identitet som sdan , er alt sammen noget , jeg betragter som vigtigt for at undg , at ECHO , som humanitr hjlpeorganisation , involveres i Kommissionens generelt meget tunge beslutningstagningsproces .
Vi er ikke p vej mod den slags problemer , De sprger om her .
<P>
Hvad angr Sierra Leone , er det meget svrt at sige .
Det primre er , i hvilket omfang det er muligt at mobilisere nok donorer , ikke kun hvad vi selv gr .
Der skal vre en grundlggende rkke donorer , som er villige og i stand til at gre en mere langsigtet indsats i et givent land , hvorfor koordinering er srdeles vigtigt i denne forbindelse .
Vi skal vre i stand til at yde vores del af det og gradvis afvikle ECHO ' s krisebaserede tilstedevrelse , s den erstattes med en mere langsigtet postkonfliktmssig tilstedevrelse af udviklingsressourcerne .
<P>
Det kommer ikke til at fungere , medmindre der er andre , der deltager . En del af svaret p , hvad vi skal gre nu , er derfor at vre mere aktive i drftelserne fra tilflde til tilflde  i grupper af venner af Sierra Leone , for blot at nvne et eksempel  for derved at f en mere koordineret indsats for at komme vk fra de umiddelbare krisemssige behov .
<P>
Et eksempel , som illustrerer , hvor vi ikke skal ende , er , at UNHCR i dag stadig finansierer og administrerer grunduddannelsen i Rwanda .
Ingen andre er indstillet p at betale for det , og derfor er de der .
De gr et hderligt stykke arbejde , men det viser , at det internationale system , og hvem der gr hvad , forvrnges , hvis de normale donorer ikke udviser vilje til at spille deres traditionelle rolle .
Det er der , vi hber at kunne skubbe de internationale drftelser i en bedre retning end hidtil .
<SPEAKER ID=117 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Nielson .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
( Mdet hvet kl . 20.15 )
<CHAPTER ID=5>
Bilag - Hjtideligt mde
<SPEAKER ID=118 NAME="Formanden">
Kre kolleger , jeg har i dag den store glde at byde velkommen til hr . Andrs Pastrana , Republikken Columbias prsident .
<P>
( Kraftig bifald )
<P>
Hr. prsident , Deres besg i Europa-Parlamentet finder sted p et tidspunkt , hvor hele den colombianske befolkning hjlydt og massivt har vist et nske om civil fred , demokrati og overholdelse af menneskerettighederne .
<P>
Vi var dybt bevget over denne appel fra 11 millioner colombianere , heriblandt Deres hustru , som i sndags demonstrerede i gaderne i adskillige byer i Deres land .
De skal vide , at det nske om fred , som Deres landsmnd har givet udtryk for , bevger os , og det er vores pligt at opmuntre ethvert initiativ , der kan bidrage til freden .
<P>
Denne enorme demonstration faldt sammen med bningen af forhandlinger mellem Colombias regering og guerillaen i Uribe .
Jeg vil frem for alt hdre Dem for Deres vedholdenhed og mod , der har muliggjort at indlede denne fredsproces , som - dette er mit inderlige nske - kun kan g i den rigtige retning .
Ja , Europa-Parlamentet kan tilslutte sig de colombianere , der i sndags sang Nunca mas .
<P>
Hr. prsident , Deres kontinent , og isr Deres land , har lidt under vold og politisk ustabilitet .
Derfor vil jeg gerne i Deres tilstedevrelse hdre alle dem , der blev ofre for kampen for demokrati .
Alt for mange mnd , kvinder , journalister , menneskerettighedsforkmpere og borgerne har betalt med deres liv i kampen for et mere retfrdigt og humant samfund .
<P>
De skal vide , hr. prsident , at vi vil sttte enhver indsats , som sigter mod at udrydde terrorhandlinger , mod at f kontrol med de paramilitre styrker og mod at fastsl den civile magts overlegenhed over den militre .
<P>
Den Europiske Union vil hjlpe Dem med Deres fredsskabende arbejde og er opsat p et styrket forhold mellem Den Europiske Union og Colombia .
Samarbejdsaftalen af tredje generation har allerede knyttet meget solide bnd mellem os .
Jeg er overbevist om , at disse forbindelser vil blive endnu strkere , hvis de placeres inden for rammerne af et get regionalt samarbejde med landene inden for Andespagten , noget vi nsker , for den regionale stabilitet afhnger frst og fremmest af et godt naboskab .
<P>
Hr. prsident , Europa-Parlamentet agter i dag at opmuntre Dem til at fortstte Deres arbejde med langt om lnge at indfre en retsstat .
Vi takker Dem for Deres tilstedevrelse , Deres besg , og jeg har nu den store glde at give Dem ordet .
<P>
( Kraftigt bifald )
<CHAPTER ID=6>
Tale af Andrs Pastrana , prsident for Republikken Colombia
<SPEAKER ID=119 NAME="Pastrana">
Fru formand , mine damer og herrer , det er mig en re at st foran Dem , der reprsenterer et Europa , der fuldt af optimisme frer den mest succesfulde integrationspolitik , man har set i dette rhundrede , ud i livet , og som viser , at det faktisk er muligt at genopst fra dden til livet , fra den manglende respekt for mennesket til rbdighed for dets rettigheder , fra pessimismen til hbet ; som ydermere viser , at freden er mulig dr , hvor udviklingen , den sociale retfrdighed , beskyttelsen af de svageste , solidariteten og sameksistensen slr rod ; at den er bestemmende for kulturen , giver friheden mening og bner den vej , som frer til opnelsen af flles ml .
<P>
Lige nu og fra denne mdesal i Europa-Parlamentets nye bygning har mit land det privilegium at tale til Europa via de reprsentanter , der er valgt i de 15 lande , som p nuvrende tidspunkt udgr Den Europiske Union .
<P>
Colombia , det fdreland , som jeg regerer takket vre demokratiet , er optaget af en ihrdig sgen efter fred , beskftigelse , udvikling og ikke mindst social retfrdighed .
Det suverne , colombianske folk var med historiens hjeste stemmeprocent klar og tydelig , og det gav mig et overbevisende mandat .
Et mandat til at sge fred for nationen .
<P>
Jeg har ikke for vane at skygge for solen med hnderne eller tage bind for jnene .
Det internationale samfund er klarsynet og ser opmrksomt p os ; vi ser med vores eget klarsyn ligeledes , hvad der sker inden for nationerne , og vi ved , at det er ndvendigt at handle nu , at der ikke er nogen tid at spilde , vi ved , at det er tid til at samarbejde , ikke til konfrontation eller indblanding .
<P>
Mange af vores naboer i Latinamerika har med tiden fundet lsninger p deres konflikter .
Den Europiske Union har altid haft en vigtig rolle i disse processer som mgler og brobygger mellem forskellige politiske og sociale sektorer .
Under forhandlingsprocesserne i Guatemala og El Salvador var Den Europiske Unions rolle fundamental .
<P>
Europas traditionelle bekymring for freden og menneskerettighederne og dets udprgede tradition for forhandlingsprocesser er for mit land en sttte , der er mere end ndvendig : Det er en vital sttte .
Og derfor er det ogs af vital betydning , at Europa forstr den colombianske konflikt til bunds .
<P>
Vi kan ikke lngere tillade , at diskussionen om Colombia er baseret p ubegrundede floskler eller p en idealisering af konflikterne , som hrer tidligere rtier til , og endnu mindre p oplysninger i pressen , som bekymrer sig mere om , at nyheden skal vre opsigtsvkkende , end om den bagvedliggende virkelighed .
<P>
Jeg kender godt de sprgsml , som De har til vores konflikt og til fredsprocessen . Hvorfor fortstter guerillaen i Colombia , nr den er forsvundet p resten af kontinentet ?
Er der borgerkrig i Colombia ?
Hvad betyder " afspndingszone " ?
Hvem overtrder menneskerettighederne i Colombia , og hvad er regeringens forpligtelse over for menneskerettighederne ?
Er " Plan Colombia " en militr plan ?
<P>
I dag str jeg her hos Dem for at fortlle Dem , hvordan situationen virkelig er uden intentioner om at bengte grusomheden i den vold , der berrer os .
Det er umuligt ikke at kende virkeligheden i mit land .
Volden har hrget i vores fdreland i revis .
Der er mange colombianere , der er dde p grund af volden , og der er mange der p grund af bortfrelser har mistet deres frihed .
<P>
Den colombianske konflikt har p grund af sin egen dynamik underget alvorlige ndringer , og den kraft , som narkotikahandlen trngte ind i Colombia med i firserne , er uden tvivl den faktor , som har bidraget mest til stigningen i volden .
Dette har ikke alene gennemsyret guerillaen , hvis finansiering i stadig strre omfang kommer fra de afgifter , den har lagt p kokabladene , men har udbredt volden til bevbnede grupper og organiserede forbrydergrupper .
<P>
Over for denne eskalerende vold har den colombianske befolkning sagt aldrig mere .
I massedemonstrationer , som minder om spaniernes svar p terrorismen , er befolkningen get p gaden for at krve ikke mere vold .
I dag er mit lands folk forenet som aldrig fr i dets historie for at krve , at overtrdelsen af menneskerettighederne hrer op , isr bortfrelse som et utilstedeligt instrument til finansiering af guerillaen og af andre voldelige grupper .
<P>
I Colombia er der ikke borgerkrig .
Mindre end 4 % af colombianerne sttter guerillaen .
I de sidste to rtier har konflikten helt skiftet karakter .
Samtidig med at voldsmndenes militre kapacitet vokser , hvilket i vidt omfang skyldes pengene fra narkotikahandlen , s krver civilbefolkningen at blive holdt uden for konflikten , for befolkningen har forstet , at det er den , der bliver mest ramt , og at det er dens fundamentale rettigheder , der bliver overtrdt dag efter dag .
<P>
Vores konflikt er , mine damer og herrer , en srlig konflikt , som ogs krver en srlig lsning , som min regering har taget fat p og fler sig forpligtet over for .
<P>
Guerilla-konflikten har i mere end 40 r krvet vores folks opmrksomhed .
I lbet af denne tid er der mange forskellige oprrsgrupper , som har deltaget i konflikten .
Men der er ogs flere grupper , der allerede har forstet , at det bedste alternativ for landet er at nedlgge vbnene og ty til politisk dialog .
Seks bevbnede grupper med nsten 8.000 oprrere har i de sidste ti r erstattet brugen af deres vben med idernes kraft .
<P>
I dag kommer vi videre frem ad forhandlingernes sti i den bevbnede konflikt med FARC , den ldre guerillagruppe .
I lbet af blot et rs tid har vi ved dialogens hjlp allerede aftalt en forhandlingsdagsorden , som omfatter 12 punkter . Forrige sndag , og det er en historisk begivenhed i vores nation , tog vi hul p den forhandlingsproces , som skal fre vores fdreland frem ad den sti , der leder til opnelse af en virkelig og varig fred .
<P>
Man har ogs gjort sig mange spekulationer om den skaldte " afspndingszone " .
Sandheden er , at dette er et instrument , der er blevet ivrksat af den colombianske lovgivning for at f skabt nogle sikkerhedsforhold , som fremmer dialogen .
Denne zone udgr blot 3 % af det nationale territorium , og der bor en kvart procent af den colombianske befolkning .
I denne zone har vi ikke givet afkald p vores territoriale integritet eller statens tilstedevrelsen , som er reprsenteret ved dens demokratisk valgte borgmestre og byrdsmedlemmer .
<P>
Vi gr ogs fremskridt i vores sgen efter en lsning sammen med den nationale befrielseshr , Ejrcito de Liberacin Nacional .
I sidste uge tog man de frste kontakter med henblik p at genoplive samtalerne , og jeg er optimist og tror , at vi snart vil se betydelige fremskridt , som gr det muligt for os ogs at komme i forhandling med denne oprrsgruppe .
<P>
Hele Colombia og det internationale samfund stter deres lid til de fremskridt , der kommer i kraft af en politisk lsning .
Jeg ved , at vejen fremad ikke er let , og at vi helt sikkert vil blive mdt med vanskeligheder , men vi vil blive ved med at g med faste skridt for at overvinde dem .
Fredsprocesser tager tid og krver tlmodighed , megen tlmodighed .
Lad os huske p El Salvador eller Guatemala .
Lad os se p fredsprocesserne i Mellemsten eller Irland .
Ingen af dem har fundet sted fra den ene dag til den anden , men den politiske forhandlingslsning har vist sine benbare fordele .
<P>
Jeg vil gerne gentage her , at jeg vil gre alt , der str i min magt for at opn denne fred , der er s vital for os .
Men som jeg udtrykte det over for De Forenede Nationers Generalforsamling for et par dage siden , s nsker jeg ikke fred for enhver pris , men en fred , som virkelig styrker demokratiet , som bevarer territoriet , og som gr det muligt for hver eneste borger at udve sine rettigheder og friheder fuldt ud .
<P>
Jeg tror ikke , at det er muligt at f en vrdig og demokratisk fremtid uden en kultur , som respekterer de grundlggende rettigheder .
Jeg ved , at der i lbet af den lange , interne konflikt i Colombia er blevet beget alvorlige overtrdelser af disse rettigheder , og det m ikke blive ved med at ske .
<P>
Min forpligtelse over for beskyttelsen af menneskerettighederne er total .
Mine overbevisninger , min uddannelse og mit folks mandat bekrfter dette .
Jeg har derfor ivrksat en omfattende statslig politik for inden for lovens rammer at kmpe mod de bevbnede grupper , der opererer uden for loven ; for at garantere sikkerheden , beskyttelsen , sttten og handlefriheden for menneskerettighedsforkmperne ; for at hjlpe de mennesker , der er blevet fordrevet af volden ; for at vedtage retslige instrumenter , som beskytter menneskerettighederne og styrker vores retsvsen .
Kort sagt , en rkke srlige foranstaltninger , som skal sikre gyldigheden af den internationale menneskeret .
<P>
Resultaterne af anvendelsen af denne politik afspejles i den bemrkelsesvrdige nedgang i klager over overtrdelse af menneskerettighederne beget af ordensmagten , sledes som det erkendes i beretningerne fra mellemstatslige organisationer og fra de ngo ' er , som er aktive p dette omrde .
<P>
Vi har arbejdet hrdt for at ajourfre vores lovgivning .
For jeblikket forhandler man i Kongressen en lov til at definere og straffe tvungen forsvinden , folkedrab og massakre .
Min regering tilskyndede ligeledes til vedtagelsen af en ny militr straffelov , som indeholder betydelige fremskridt med hensyn til de civile domstoles kompetence til at dmme militrfolk for forbrydelser som f.eks. folkedrab , tvungen forsvinden og tortur , og vi underskrev statutten for Den Internationale Straffedomstol .
<P>
Der er ydermere blevet udstedt et prsidentdirektiv , som tilskynder til respekt af de ngo ' er , som arbejder inden for menneskerettighedsomrdet .
Jeg hber ligeledes , at nvnte organisationer under udvelsen af deres dle aktivitet vil holde sig strengt til de rent humanitre ml uden at blande sig i politik .
<P>
Mine damer og herrer , min regering arbejder beslutsomt p at beskytte menneskerettighederne , og til dette arbejde behver vi det internationale samfunds sttte .
Hvis guerillaen eller selvforsvarsgrupperne overtrder menneskerettighederne , skal det anmeldes og straffes .
Hvis en betjent gr det , betragtes det ogs som en forbrydelse , der ikke kan forblive ustraffet .
Det vil sige , at enhver overtrdelse af menneskerettighederne skal afvises , og overtrdelserne skal straffes i henhold til loven .
" Af humanitre grunde " skal altid have fortrinsret frem for " af hensyn til staten " eller den retfrdiggrelse , som voldsudverne griber til .
<P>
For Colombia er det ogs vigtigt , at bde Europa og USA forstr de forbindelser , der er mellem narkotikahandlen og volden i Colombia .
<P>
Der er ingen nation i verden , som har ofret s mange martyrer som Colombia i kampen mod narkotikahandlen .
Denne srgelige handel har vret og er den vigtigste rsag til de vrste ulykker i vores nyere historie .
Disse organisationers konomiske magt frte til korruption inden for mange omrder af vores liv .
Narkotikahandlen har skabt meget vold og har beget mord , som har haft den allerhjeste menneskelige omkostning for vores nation .
<P>
Netop nu bidrager den til at fastholde den blge af vold , som vi oplever , og til at finansiere forskellige voldsudvere .
Jeg har sagt , og jeg vil gerne gentage det over for Dem : I dag er narkotikahandlen fredens vrste og vigtigste fjende , og vi vil ikke f rigtig fred uden en oplsning af de organisationer , som helliger sig den forbandede narkotikahandel , og uden at vi fr konomisk og socialt bredygtige alternativer og lsninger .
<P>
Mit land har som intet andet bret vgten af kampen mod narkotikahandlen p sine skuldre .
Derfor vil jeg bruge denne ekstraordinre lejlighed til at opfordre alle verdenssamfundets lande til , at vi udvikler princippet om det , som jeg har kaldt " flles ansvar " , fuldt ud for at bekmpe det verdensomspndende narkotikaproblem .
<P>
Dette princip indebrer , at vi sammen skal lse verdens alvorlige narkotikaproblem i hvert af kdens led , det vil sige produktionen , distributionen , forbruget , hvidvaskningen af pengene , spredningen af de kemiske hjlpestoffer og vbensalget .
Det indebrer ligeledes , at vi alle skal bidrage til holdbare lsninger i forhold til vores egne muligheder .
<P>
Med Den Europiske Union har vi vigtige aftaler , som anerkender det flles ansvar p omrdet .
Vi har gjort fremskridt mod indfrelsen af samarbejdsmekanismer mellem Europa og Andeslandene , som det f.eks. er tilfldet med toldindrmmelserne i den generelle toldprferenceordning for Andeslandene , og som det er af vital betydning for mit land at f udbredt .
<P>
P samme mde har jeg ogs gldet mig over formandskabet for Det Europiske Rd i Tamperes nylige konklusion med hensyn til hvidvaskning af kapital , hvori man ppeger Rdets beslutning om " at sikre , at der tages konkrete skridt med henblik p at foretage forflgelse , arrest , beslaglggelse og konfiskation af fortjenesterne ved forbrydelsen " .
<P>
Vi skal berve narkotikahandlerne og deres samarbejdspartnere pengene og de ejendomme , der er et resultat af ddens kbmnds forretninger , vi skal afskre dem fra alle muligheder for at kbe kemiske rvarer og vben , og vi skal forflge det smugleri , som hvidvasker de penge , de fr .
<P>
Sammen skal vi fortstte fremad mod helhedslsninger , som omfatter alle kdens led .
Og sammen skal vi ogs prioritere de uddannelses- og forebyggelsesprogrammer , som frer til en nedgang i eftersprgslen .
I denne kamp , mine damer og herrer , behver vi dem som samarbejdspartnere og allierede .
<P>
Det er ikke meget , mit land beder om : Kun at hvert medlem af verdenssamfundet opfylder sin del af opgaven til fremme af princippet om flles ansvar . Og at vi alle kan ptage os omkostningerne ved de varige lsninger i forhold til de forhndenvrende muligheder og ressourcer .
<P>
Vi br ogs alle vre bekymrede over den alvorlige kologiske skade , som narkotikahandlen forrsager dag efter dag .
I vores fdreland , som er en af de otte rigeste nationer med hensyn til biodiversitet , har den ulovlige dyrkning af koka og valmue delagt mere end en million hektar jungle , regnskov og de omrder .
Udnyttelsen af naturen er s irrationel , at der delgges fem hektar skov for at dyrke en hektar koka eller valmue , og hvert r anvendes der 200.000 gallon ukrudtsmidler , 16.000 ton kemisk gdning og 100.000 gallon gift til disse afgrder , som forurener Colombias vand og jord .
<P>
I dag vil jeg gerne gentage det : Der er ingen tvivl om , at de aktiviteter , der er forbundet med den ulovlige dyrkning , delgger menneskehedens naturrigdom .
Det tilkommer derfor alle lande at stoppe denne delggelse og for enhver pris at beskytte fremtidige generationers menneskeret til at have en beboelig planet .
<P>
Vi deler med Europa bekymringerne om den globale opvarmning , rovdriften p skovene og den ndvendige bevarelse af de tropiske skove .
Vi forstr ogs , at vi skal g i gang med sprgsmlet om forurenende emissioner .
Og derfor foreslr vi Europa en miljalliance mellem landene i Den Europiske Union og Colombia , for at vi sammen kan gre fremskridt mod dette dle ml .
<P>
Med udgangspunkt i Colombias virkelighed er det klart , at for at komme videre med det hrde arbejde med at skabe fred er det ndvendigt at g lngere end blot dialog og forhandling med oprrsbevgelserne .
Det er ndvendigt at sge dybtgende lsninger p vores problemer .
Vi har behov for at opbygge en ny nation , hvor respekten for menneskerettighederne , retsanvendelsen og genopbygningen af vores sociale netvrk er de solide fundamenter , som gr det muligt for os at skabe et samfund , hvor de forhold , der skaber volden , bliver revet op med rode en gang for alle .
<P>
Og det er derfor , at jeg her indvier Dem i disse idealer og foreslr Dem , at De udbygger Deres forpligtelser over for os og styrker en alliance , som vil vre gavnlig for alle .
Et opportunt samarbejde er en af de mest effektive mder at forsvare menneskerettighederne p ; samarbejde er at forebygge det , der kan undgs ; samarbejde er at bne vejen for hbet .
<P>
Med dette for je har jeg udarbejdet den colombianske plan til fred , fremgang og styrkelse af staten ( Plan Colombia para la Paz , la Prosperidad y el Fortalecimiento del Estado ) .
Det drejer sig ikke om en militr plan .
Det er en helhedsstrategi , der gr ud p at styrke s fundamentale ting i landet som fredsbestrbelser , genoplivning af vores konomi og jobskabelse , beskyttelse af menneskerettighederne , en styrkelse af retsvsenet og en strre social deltagelse .
Slutresultatet vil vre en styrkelse af vores stat , hvilket er et fundamentalt krav for at opn fred og fremgang .
<P>
Vi har brug for Deres deltagelse p alle fronter , men det , vi isr behver , er , at De , at Deres nationer , at hele Europa investerer i freden for fredens skyld , at De bner Deres markeder , s vi kan skabe beskftigelse for freden .
<P>
Det er derfor , at Colombia fremlgger et politisk alternativ for det internationale samfund om udryddelse af den ulovlige dyrkning p baggrund af en alternativ udvikling , som tilbyder landbefolkningen , som i dag er beskftiget med den ulovlige dyrkning , en stabil lsning p deres konomiske og sociale problemer , og som erstatter de ulovlige afgrder med virksomheder inden for handel , minedrift , landbrug , landbrugsindustri og service , og som nyder godt af den ndvendige infrastruktur , som gr det muligt for dem at konkurrere p rimelige vilkr i en verden med en global konomi .
<P>
Colombia hber sammen med de lande , som p den ene eller anden mde ser sig som et led i narkotikahandlens kde , at kunne finansiere projektets infrastruktur og hber ligeledes at kunne knytte privat kapital , svel indenlandsk som udenlandsk , til de konomisk produktive virksomheder , s de kan f avanceret teknologi og ny kapital .
<P>
Fru formand og rede medlemmer af Europa-Parlamentet : Jeg nsker Dem p vegne af det colombianske folk alt mulig held med udvidelsen og udbyggelsen af det europiske demokrati .
De reprsenterer dem , der har valgt livet , freden og beskyttelsen af menneskerettighederne ; De er reprsentanter for dem , der tror p demokratiet , friheden og et sundt milj for de kommende generationer .
Det er op til Dem at st for en god del af tilnrmelsen til de nationer , som er i gang med at opbygge det samme hb for dem selv , og som lnges efter , at det tredje rtusinde bliver gunstigt for alle .
<P>
Jeg str her foran reprsentanterne for det europiske demokrati og siger Dem klart og tydeligt , at jeg har satset p freden ; jeg har tilbudt guerillaen en vrdig og sikker fred .
Vi er ndt til at leve i fred med en stor national aftale , der nyder det internationale samfunds opbakning .
<P>
Som demokrat og til demokrater som Dem siger jeg : Sats p freden i Colombia .
At gre det er at investere i menneskeheden og i mulighederne for udvikling , velstand og social retfrdighed .
<P>
Mange tak .
<P>
( Vedvarende bifald )
<SPEAKER ID=120 NAME="Formanden">
Hr. prsident , jeg takker Dem for Deres ord , som vil forblive indprentet i bde de europiske borgeres og de europiske politikeres bevidsthed .
<P>
De har med stor ligefremhed og klarhed fremstillet for os , hvilken vanskelig situation Deres land befinder sig i .
De understregede - det bemrkede jeg - alle de katastrofer , narkotikahandel medfrer , og De talte om det , jeg vil kalde vores flles ansvar for at udrydde denne plage .
Vi har selvflgelig bemrket os Deres besked .
Som De i vrigt ved , var der for nogle dage siden et ekstraordinrt mde i Tampere mellem Den Europiske Unions stats- og regeringschefer , der samledes og besluttede et antal meget ambitise foranstaltninger p dette omrde .
<P>
De forklarede ogs , at De agter at flge fredens vej .
De gav udtryk for en meget stor vilje til , som De sagde , at f vbnene til at tie ved hjlp af tanker .
Jeg m sige , at jeg er meget enig i det , De sagde om dette emne , og jeg vrdstter ogs den vilje , De gav udtryk for , til at indfre fred og styrke demokratiet .
I denne henseende omtalte De en rkke meget modige foranstaltninger , der blev vel modtaget , som De kunne hre p bifaldet fra mine kolleger .
Vi har hrt , hr. prsident , Deres nske , Deres appel , om jeg s m sige , om et meget tt samarbejde mellem os , Deres appel om vores hjlp til Deres meget modige projekt .
<P>
Jeg takker Dem for at have valgt at udsende denne appel i Europa-Parlamentet , og jeg kan forsikre Dem om , at appellen er blevet hrt og forstet .
<P>
( Kraftigt bifald )
<P>
( Det hjtidelige mde hvet kl . 13.05 )
