<CHAPTER ID=1>
Genoptagelse af sessionen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session , der blev afbrudt den 7. oktober 1999 , for genoptaget .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="EN" NAME="Bethell">
Fru formand , jeg meddelte Dem , at jeg havde i sinde at rejse sprgsmlet om den kinesiske prsidents besg i Frankrig og Det Forenede Kongerige og virkningerne heraf i forbindelse med Kinas krnkelser af menneskerettighederne samt det franske og britiske politis arrestationer og grove opfrsel .
<P>



<P>
Der er tale om meget grove krnkelser af menneskerettighederne i Kina , og det br ikke g upagtet hen .
Jeg hber , at De , fru formand , ikke overvejer at invitere den kinesiske prsident her til Parlamentet , for det ville virkelig vre en skandale .
Det er ikke s slemt , at han bliver inviteret af dronningen eller prsident Chirac , men venligst ikke her .
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Jeg mener ikke , hr . Bethell , at Deres indlg falder inden for rammerne af forretningsordenen .
Jeg mener , at det drejede sig om et indlg til forretningsordenen , som det s alligevel ikke var .
Men jeg tager Deres gode rd til efterretning .
<CHAPTER ID=2>
Arbejdsplan
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er behandlingen af det endelige forslag til dagsorden , som det blev opstillet af Formandskonferencen i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 110 .
<P>
Torsdag :
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
ELDR-gruppen har anmodet om , at Kommissionens redegrelse om britisk oksekd rykkes frem til torsdag .
Jeg gr opmrksom p , at Formandskonferencen har opfrt punktet p dagsordenen for fredag , og dette er naturligvis af hensyn til mdet i Veterinrkomiten , der er fastsat til dagen fr , det vil sige om torsdagen .
Jeg vil ikke diktere Parlamentet noget , men fler mig alligevel ndsaget til at prcisere dette .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="EN" NAME="Watson">
Fru formand , jeg vil gerne tale p vegne af min kollega , fru Lynne , som uheldigvis kom til skade med sin skulder , da hun faldt ned af trappen under et forsg p at vise , hvor farlig en bestemt trappe er !
<P>
Fru Lynne ville have anmodet om , at der skulle kunne indgives beslutningsforslag fra de forskellige politiske grupper som afslutning p forhandlingen om britisk oksekd .
Jeg vil gerne anmode om , at de politiske grupper inviteres til at indgive beslutningsforslag som afslutning p forhandlingen om britisk oksekd .
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden">
Tak , hr . Watson .
Frst og fremmest vil jeg bede Dem sende fru Lynne mine beklagelser samt nsker om god bedring .
Der er to aspekter i denne sag , bde problemet med elevatorerne , som vi allerede kender , men ogs problemet med hensyn til trapperne , der er en anden sag , som vi m undersge .
<P>
Jeg vil gerne have , at vi tager en ting ad gangen , for jeg forstr det ikke helt .
Jeg havde to anmodninger , den frste om forhandlingen , som er opfrt p dagsordenen for fredag , og som nskes fremskudt til torsdag .
Det er denne anmodning , De nu skal sttte p vegne af Deres gruppe , og jeg giver Dem sledes ordet .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="EN" NAME="Watson">
Fru formand , jeg beklager , at jeg ikke udtrykte mig klart nok frste gang .
<P>
Vores indledende krav var at rykke forhandlingen frem til torsdag .
Vi forstr imidlertid nu rsagen til , at Kommissionen nskede at afgive erklring fredag , da der torsdag er et mde med Veterinrkomiten , som vil se p sagen , og Kommissionen vil derfor have flere oplysninger p fredag .
Det vil vre velkomment , men vi s ogs gerne , at medlemmer har mulighed for at indgive beslutningsforslag som afslutning p forhandlingen .
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden">
Med andre ord , og hvis jeg har forstet det korrekt , trkker De anmodningen om at fremrykke forhandlingen tilbage p baggrund min forklaring .
Til gengld fastholder De anmodningen om et beslutningsforslag som afslutning p forhandlingen .
nsker nogen at tage ordet for eller imod denne anmodning ?
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="EN" NAME="Donnelly">
Fru formand , kan vi ikke i stedet for at lytte til tomme ord fra Den Liberale Gruppe og de britiske konservative om britisk oksekd vente og hre , hvad Kommissionen har at sige p fredag .
S kan Parlamentet en gang i fremtiden indgive en mundtlig foresprgsel med forhandling til afslutning af forhandlingen .
Vi nsker p fredag en tydelig erklring fra hr . Byrne om den juridiske gyldighed af det dokument , som den franske regering har udarbejdet .
Jeg forventer en oprejsning for britisk oksekd .
Vi nsker , at Kommissionen griber ind , eller at den franske regering slkker p sine krav og tillader fri bevgelighed for varer over hele Unionen .
<P>


<P>
Der er ikke grund til en beslutning fra Parlamentet p dette tidspunkt . Men jeg ville nske , at andre britiske medlemmer ville droppe den billige politik , som vi har vret vidne til i Parlamentet i denne uge .
<P>
( Bifald fra venstre )
<SPEAKER ID=11 NAME="Formanden">
Kre kolleger , der er sledes modtaget en anmodning fra ELDR-gruppen om afstemning om et beslutningsforslag ved afslutningen af forhandlingen om britisk oksekd .
<P>
( Forslaget forkastedes )
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="EN" NAME="Elles">
Fru formand , det skal lige nvnes , at det er de britiske konservative , PPE-gruppen , der har anmodet om at f sprgsmlet p dagsordenen af den ene grund , som hr .
Watson har nvnt , at Kommissionen ikke er klar fr fredag morgen .
Britiske konservative gik ind for , at man skulle sikre fri handel i Den Europiske Union .
Vi nsker , at det indre marked skal fungere , og at man kan kbe britisk oksekd .
<SPEAKER ID=13 NAME="Formanden">
Jeg har den store fornjelse at byde hr .
Dehaene varmt velkommen .
Hr . Dehaene sidder i tilhrerlogen og er sledes til stede under vores forhandling , inden han selv skal komme med et indlg p onsdag .
<P>
( Kraftigt bifald )
<SPEAKER ID=14 NAME="Formanden">
Vi er stadig ved torsdagen , og jeg har en anmodning fra PPE-gruppen om at fremrykke den mundtlige foresprgsel om fiskeriaftalen EU / Marokko til torsdag .
I jeblikket er dette punkt opfrt p dagsordenen for fredag .
<P>
Hvem nsker at sttte anmodningen ?
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering">
Fru formand , det har altid vret nsket hos vores kolleger i Fiskeriudvalget , at vi ikke kun diskuterer fiskerianliggender om fredagen , og vi har hrt , at der torsdag eftermiddag stadig er tid nok til at diskutere et emne .
Da forbindelserne til Marokko ikke kun generelt , men for s vidt ogs inden for fiskeripolitikken , er af s stor betydning , glder det os , at der torsdag er tid til at give et sdant emne den betydning , der tilkommer det .
Jeg ville vre taknemmelig , hvis vi kunne beslutte tingene relativt enstemmigt .
<SPEAKER ID=16 NAME="Formanden">
Er der nogen indvendinger mod denne anmodning fra PPE-gruppen ?
<P>
Det er ikke tilfldet , og jeg kan i vrigt bekrfte , at det er muligt at medtage punktet p dagsordenen for torsdag .
<P>
( Forslaget godkendtes ) Den mundtlige foresprgsel er nu opfrt til sidst i dagsordenen for torsdag .
<P>

<P>
( Den sledes ndrede dagsorden godkendtes )
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="DE" NAME="Pack">
Fru formand , undskyld , men jeg mente tirsdag , da jeg sagde onsdag .
Jeg vil gerne bede Dem sige mig , om det er muligt , at Rdet fr afstemningen om Kosovo-betnkningen langt om lnge tager stilling til Parlamentets ndringsforslag - hvilket vi har bedt indtrngende om - fr vi kan foretage den endelige afstemning .
Vi har skriftligt bedt om , at Rdet er til stede , at Rdet tager stilling , og at vi frst stemmer efterflgende .
Er det nu en aftale , at det bliver fremgangsmden ?
<SPEAKER ID=18 NAME="Formanden">
Bestemt , fru Pack , jeg kan forsikre Dem om , at Rdet vil vre til stede , og at vi har videresendt Parlamentets anmodning til det .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="DE" NAME="Flemming">
Fru formand , for mig handler det om en krnkelse af menneskerettighederne .
Chokerede og meget forfrdede har mange europere i de sidste dage mttet erfare , at det i et land , som vi er meget gode venner med , og som vi europere , isr ogs mit hjemland , skylder en stor tak , det vil sige i USA , med lovens godkendelse stadig er muligt at fre brn - jeg mener ikke 17- eller 18-rige , men 10- og 11-rige brn - for retten og fjerne dem fra hjemmet med hndjern og fodlnker .
Sdan skete det med en lille spinkel dreng med en meget lys brnestemme , som anklages for seksuelt misbrug af sin femrige sster .
<P>
Fru formand , jeg vil gerne bede Dem om at skrive et brev til guvernren i Colorado og anmode om faderlig hjlp til dette lille plagede barn .
Mind ham ogs om , at USA ud over Somalia er det eneste land , som endnu ikke har ratificeret FN ' s Konvention om Barnets Rettigheder !
<P>
( Kraftigt bifald )
<SPEAKER ID=20 NAME="Formanden">
Tak , fru Flemming .
Vi vil undersge dette nrmere , og jeg agter at g videre med sagen , hvis De nsker det .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="NL" NAME="Plooij-van Gorsel">
Fru formand , jeg har et mindre flelsesladet , men alligevel vigtigt punkt .
Jeg spurgte Dem under Parlamentets frste mdeperiode , om De kunne gre noget ved tv-kanalerne .
I den anden bygning havde vi i fem r en nederlandsk kanal , og nu har vi pludselig ikke lngere nogen nederlandsk kanal .
Jeg spurgte Dem om det under den frste mdeperiode , og De forsikrede mig dengang om , at De ville gre alt for at bringe det i orden igen .
Der er nu get tre mdeperioder og tre mneder .
Jeg tvivler ikke p Deres gode hensigter , men indtil nu er der alts intet sket .
Jeg vil gerne endnu en gang anmode Dem om at srge for , at vi igen har en nederlandsk tv-kanal , sledes som vi havde i den gamle bygning ved siden af .
<SPEAKER ID=22 NAME="Formanden">
Tak , fru Plooij  van Gorsel .
Jeg takker Dem for igen at henlede min opmrksomhed p dette punkt .
Vi vil undersge , hvornr det kan gennemfres .
Jeg troede , det allerede var bragt i orden .
Jeg har sledes anmodet om det , og jeg lagde stor vgt p det .
Efter min mening er det endnu ikke bragt i orden p grund af tekniske vanskeligheder , men jeg lover Dem at srge for , at der bliver rettet op p det hurtigst muligt .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Fru formand , jeg vil gerne komme med en henvisning til forretningsordenen , fordi parlamentsmedlemmerne netop har modtaget en fortegnelse , der tilsyneladende er udarbejdet af det amerikanske handelskammer i Belgien , og som omtaler Europa-Parlamentets medlemmer og kommer med oplysninger om dem .
Men nr jeg lser oplysningerne om mig - eller om mange af medlemmerne fra min gruppe - fremgr hverken mit partis navn eller navnet p min gruppe - Gruppen Union for Nationernes Europa - men derimod en fuldstndig subjektiv vurdering , nemlig at jeg er en antieuropisk nationalist .
<P>


<P>
Fru formand , jeg mener , at det er en smule underligt , at amerikanerne foretager en sdan skelnen mellem gode og drlige europere .
Det er endnu mere mrkeligt , at Europa-Parlamentets generalsekretr , der - mske i god tro - har overtrdt sin tavshedspligt , har skrevet en rosende indledning til denne fortegnelse , hvor man kan lse , at den er en nyttig referencekilde for forretningslivet og endda en sand offentlig tjenesteydelse !
<P>
Fru formand , jeg mener , at generalsekretren er blevet udnyttet .
Han kan ikke have set alle detaljerne i denne fortegnelse !
<P>
Jeg anmoder om , at man sender en skrivelse til dem , der str bag denne fortegnelse , for at sige , at man ikke str inde for de subjektive udtalelser og for at anmode om en berigtigelse .
Ellers m jeg anse det skete for en overtrdelse af tavshedspligten .
<SPEAKER ID=24 NAME="Formanden">
Jeg kan love Dem , at jeg vil lse denne brochure meget omhyggeligt og om ndvendigt srge for en berigtigelse .
<SPEAKER ID=25 NAME="Chichester">
Fru formand , min betnkning , som skulle have vret genstand for forhandling og afstemning i denne uge , er udsat .
Jeg havde forstet , at den var udsat til den 3. november , men jeg kan ikke se den p udkastet til dagsordenen .
Kan De oplyse mig om , hvorvidt der er tale om en fejl , eller hvorvidt betnkningen er udsat endnu en gang .
Jeg er net til den konklusion , at titlen p betnkningen burde have vret : " Udsttelsen " !
<SPEAKER ID=26 NAME="Formanden">
Hr . Chichester , jeg kan fortlle Dem , at den vil blive opfrt p dagsordenen for mdeperioden i november i Strasbourg .
Jeg regnede med , at dette ville passe Dem , og jeg kan se , at jeg havde ret .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="IT" NAME="Bigliardo">
Fru formand , i de seneste dage har den italienske presse afslret skandalen med Mitrokhin-arkivet , der drejer sig om en spionsag .
Eftersom jeg tilhrer den gruppe parlamentsmedlemmer , der blev oplst ved en demokratisk afstemning her i Parlamentet , har jeg forsgt at forst betydningen af ordet " slgtskab " .
Ved at flge med i skandalen i pressen har jeg hrt , at der er to hjt respekterede medlemmer af Europa-Parlamentet , som er indblandet i denne sag .
I betragtning af disse to medlemmers indblanding kunne jeg godt tnke mig at vide , om slgtskabet ogs vedrrer forbindelserne mellem deres grupper og eventuelt KGB .
<SPEAKER ID=28 NAME="Formanden">
De kan nok regne ud , at det ikke er op til mig at svare Dem .
<SPEAKER ID=29 NAME="Ludford">
Fru formand , med hensyn til sprgsmlet om tv-modtagelse , som min kollega fru Plooij-van Gorsel rejste , vil jeg gerne udtrykke et hb om , at de tekniske problemer , som i jeblikket er skyld i , at man ikke kan modtage BBC1 og BBC2 , kan lses .
Jeg er klar over , at vi engelsktalende er forvnt med Sky , CNN og BBC World , men det er ikke det samme som at have mere lokale kanaler .
<SPEAKER ID=30 NAME="Formanden">
Jeg tror , at Deres anmodning vil skabe et andet teknisk problem , som vi vil undersge , men som forekommer mig at vre svrere at lse end det problem , fru Plooij-van Gorsel gjorde opmrksom p .
<CHAPTER ID=3>
ndring af forretningsordenen som flge af den interinstitutionelle aftale ( OLAF )
<SPEAKER ID=31 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0036 / 1999 ) af Napolitano for Udvalget om Forfatningssprgsml om ndring af forretningsordenen som flge af den interinstitutionelle aftale af 25. maj 1999 vedrrende interne undersgelser , som foretages af Det Europiske Kontor for Bekmpelse af Svig ( OLAF ) .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="IT" NAME="Napolitano">
Fru formand , nr man taler i en parlamentsforsamling , er det mske for meget forlangt at bede om stilhed . Det er efter min mening tilstrkkeligt at stille sig tilfreds med mindre summen .
rede kolleger , den betnkning og det forslag til afgrelse , jeg fremlgger og kort gr rede for p vegne af Udvalget om Forfatningssprgsml , vedrrer gennemfrelsen af den interinstitutionelle aftale om de nrmere vilkr for undersgelserne i forbindelse med bekmpelse af svig .
Vi fremlgger denne betnkning p parlamentsformandens klare anmodning , og idet vi til fulde tager hjde for udtalelsen fra Budgetkontroludvalget .
<P>
Jeg vil gerne minde om kendsgerningerne , der i vrigt er meget enkle .
Den 6. maj 1999 godkendte Europa-Parlamentet denne interinstitutionelle aftale ved afstemningen p plenarmdet .
Den 25. maj 1999 blev aftalen undertegnet af formanden for Parlamentet , hr . Gil-Robles , formanden for Rdet og formanden for Kommissionen .
Rdet og Kommissionen vedtog henholdsvis den 25. maj og den 2. juni de ndvendige afgrelser under deres kompetence med henblik p aftalens gennemfrelse internt i disse institutioner .
Vi har en betydelig forsinkelse , der naturligvis kan forklares med pausen p grund af valget og med pbegyndelsen af det nye Parlaments arbejde .
Vi skal dog fortstte uden yderligere tven , s vi undgr misforstelser med hensyn til vores nske om at samarbejde fuldt ud om en s korrekt og streng gennemfrelse som muligt af undersgelserne i forbindelse med bekmpelse af svig .
Der er faktisk tale om , at vi i henhold til forretningsordenens artikel 186 , litra c , tilfjer en ny og meget kort artikel - artikel 9 C - der gr det muligt at medtage teksten til den interinstitutionelle aftale som bilag . Man har foretaget de ndvendige tekniske justeringer af denne tekst med hensyn til vores institutions kompetencer .
<P>
For at undg misforstelser og tvetydighed , hvad angr de respektive funktioner og kompetencer i en institution som Europa-Parlamentet og i et kontor som OLAF , vil jeg gerne understrege , fru formand , at det bde i betragtning 5 og i artikel 1 , stk . 2 , tydeligt sls fast , at man tager forbehold for og til fulde overholder traktaternes bestemmelser i almindelighed og navnlig protokollen om privilegier og immuniteter .
Jeg vil gerne tilfje , at under debatten den 14. oktober i Udvalget om Forfatningssprgsml , hvor der srligt blev givet udtryk for bekymring med hensyn til artikel 2 , blev alle vi udvalgsmedlemmer enige om en ndring , der nu str som det sidste stykke i artikel 2 , og hvor der str , at " denne artikel finder anvendelse uanset de fortrolighedskrav , der mtte vre indeholdt i den gldende lovgivning eller Europa-Parlamentets forretningsorden " .
Jeg mener derfor , rede kolleger , at vi kan vedtage denne tekst med fuldstndig sindsro , ogs fordi Udvalget om Forfatningssprgsml enstemmigt har godkendt denne betnkning og dette forslag til afgrelse .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="EL" NAME="Dimitrakopoulos">
Fru formand , rede medlemmer , som start vil jeg gerne lyknske formanden for Udvalget om Forfatningssprgsml , hr . Napolitano , for den klarhed , hvormed han i sin betnkning behandler et s vigtigt emne .
Vi ved alle , at denne ndring kommer p et yderst aktuelt og vigtigt tidspunkt .
Nemlig et tidspunkt , hvor der findes et alment krav om at bekmpe svig og de betingelser , som muliggr denne , for i sidste ende helt at fjerne denne svig . Som De alle ved , har Europa-Parlamentet allerede vist sin interesse for dette sprgsml , da det for f mneder siden vedtog en beslutning , som indeholder meget konkrete punkter .
En beslutning , som hr . Napolitano inddrager i sin betnkning , og som indeholder nogle yderst konkrete punkter om , hvorledes vi skal fungere og hvilke punkter , vi skal tage i betragtning for at n vores ml om bekmpelse af svig kan realiseres .
<P>
Det er ikke tidspunktet til , at vi igen i denne sal analyserer disse punkter en efter en .
De er kendt af alle .
Men det er ndvendigt , at vi endnu en gang understreger den interesse , som medlemmerne lgger for dagen , den interesse , som Europa-Parlamentet lgger for dagen , over for sprgsmlet om svig . En interesse , som er blevet praksis gennem Europa-Parlamentets interne beslutning , men ogs en interesse , der gentager sig , der igen bliver formuleret i hr .
Napolitanos betnkning og forslag .
Det er efter min mening vigtigt for medlemmerne , det er vigtigt for Europa-Parlamentet som institution , at det endnu en gang lever op til de europiske borgeres krav . Krav , som er kommet til udtryk p en yderst klar mde i den senere tid , isr under det sidste valg til Europa-Parlamentet .
<P>
Fru formand og rede medlemmer , De ved , at bekmpelsen af svig er noget , der ligger os alle p sinde .
Utallige er de gange , hvor vi har omtalt behovet for at bekmpe og udrydde svig .
Men De ved udmrket , og vores erfaring svel inden for Europa-Parlamentet som ogs i selve Europa viser det med al tydelighed , at det ikke er nok at konstatere , at det ikke er nok at gentage , om De vil , det synspunkt , at der br gres noget .
Det er pkrvet , at der bliver taget visse skridt , og det er pkrvet , at der bliver taget visse konkrete skridt . Skridt , som eventuelt stammer fra os , der bekymrer os om og nsker at bekmpe og udrydde svig .
Hr . Napolitanos forslag , det forslag , som , sdan som han selv har sagt , Udvalget om Forfatningssprgsml uden indvendinger har stemt for , er et klart og et yderst konkret skridt i denne retning .
Netop af den grund br Parlamentet stemme for .
Samtidig ville det vre en forsmmelse fra min side ikke i samme stund at nvne den bekymring og , om De vil , det tilbud , som Europa-Parlamentets Budgetkontroludvalg fremlgger , idet det gennem sin udtalelse , som ogs er indeholdt i hr . Napolitanos betnkning , faktisk har fremlagt nogle ganske rigtige tanker .
<P>
Til sidst vil jeg gerne igen takke formanden for Udvalget om Forfatningssprgsml samt Budgetkontroludvalget , og til sidst bede medlemmerne om at stemme for betnkning af Napolitano .
<SPEAKER ID=34 NAME="Bsch">
Fru formand , kre kolleger , jeg kan fortstte dr , hvor den foregende taler sluttede .
Vi giver betnkningen af vores kollega Napolitano vores uindskrnkede sttte .
Vi har i Budgetkontroludvalget anbefalet at integrere de ndringer , der er blevet ndvendige som flge af OLAF , direkte i forretningsordenen .
Udvalget om Forfatningssprgsml foreslr en enkelt hovedartikel i selve forretningsordenen og den fulde ordlyd som bilag - som aftalt i den interinstitutionelle aftale .
Det er fuldt ud i orden .
Det afgrende er , at der ikke ndres ved substansen .
Substansen er , som det allerede er blevet nvnt : Vi som Parlament sender et klart signal om , at vi ikke kun forlanger og foreskriver undersgelser ved en ekstern uafhngig instans for andre , men at vi ogs selv vil underkaste os disse undersgelser .
Det ville glde mig , hvis vi havde kunnet forhandle om denne parlamentsbeslutning samtidig med udnvnelsen af den nye direktr for OLAF .
Vi havde planlagt at hre spidskandidaterne i Budgetkontroludvalget sidste uge .
Men Kommissionen udarbejdede den definitive liste over kandidater for sent .
Nogle giver endda udtryk for , at vi p upassende vis nsker at blande os i en udnvnelsesprocedure , som er og skal vre en sag for Kommissionen .
<P>
I den forbindelse overser eller fortier man , at der under ingen omstndigheder er tale om en normal udnvnelsesprocedure , men derimod om besttelsen af en fremtrdende stilling med vidtrkkende befjelser og med retten til at foretage administrative undersgelser i alle EU ' s organer og institutioner .
OLAF-forordningen af 25. maj 1999 foreskriver udtrykkeligt , at Kommissionen frst kan udnvne direktren efter samrd med Parlamentet og Rdet .
Der skal alts vre enighed mellem de tre organer .
Denne procedure blev valgt for at sikre direktrens uafhngighed .
Jeg hber , at det vil lykkes her i Strasbourg denne uge at bringe orden i det rod , der er opstet med hensyn til procedurerne .
Vi m ikke st til sidst som den part , der forhaler en beslutning , efter at vi her i Parlamentet for nsten njagtig et r siden fremlagde iden om et uafhngigt kontor for bekmpelse af svig med overvldende flertal !
<SPEAKER ID=35 NAME="Corbett">
Fru formand , denne interinstitutionelle aftale er for min gruppe bare endnu et led i genopbygningen af Den Europiske Unions trovrdighed med hensyn til bekmpelsen af svindel og forkert administration af konomien .
Jeg siger " endnu et " led , fordi Parlamentet i det seneste r har fet de strengeste bestemmelser om medlemmers konomiske interesser sammenlignet med de vrige parlamenter i Europa , og forretningsordenen indeholder i forvejen de strengeste bestemmelser med hensyn til lobbyisme inden for institutionen .
<P>

<P>
Den interinstitutionelle aftale medfrer ogs en forpligtelse for alle medlemmer og personale til at anvende de relevante informationsprocedurer over for det nye kontor , OLAF-kontoret , s enhver anklage om svindel kan blive grundigt undersgt .

<P>



<P>
Den interinstitutionelle aftale er undertegnet af de vrige institutioner og er med hensyn til de interne bestemmelser allerede vedtaget af bde Rdet og Kommissionen og glder bde for politikere og personale . I dag skal vi vedtage de samme eller nsten de samme bestemmelser vedrrende os selv .
Jeg blev meget glad over at hre i forhandlingen indtil nu , at PPE-gruppen tilsyneladende nu har accepteret , at bestemmelserne ogs skal glde inden for Parlamentet , for medlemmerne .
<P>
Der var et sprgsml i denne forbindelse , men jeg tror , at vi lste problemet tilfredsstillende i udvalget gennem et kompromisndringsforslag fra hr .
Gil-Robles og undertegnede , som specificerede , at den interinstitutionelle aftale finder anvendelse , uanset de fortrolighedskrav , der mtte vre indeholdende i gldende lovgivning eller i forretningsordenen .
<P>
Nu , hvor det sprgsml er klaret , er der ingen grund til ikke at anvende den interinstitutionelle aftale fuldt ud .
Til min store glde lader det til , at vi kan n til enighed om dette sprgsml i dag , i hvert fald at dmme ud fra talerne indtil nu .
<P>
At udstte det yderligere eller vrre endnu - at undlade at godkende den interinstitutionelle aftale og ikke lade den glde internt , vil vre meget pinligt for Europa-Parlamentet og undergrave det store arbejde , som Parlamentet har udfrt i forbindelse med genopbygningen af Den Europiske Unions trovrdighed i sprgsml om svindel og forkert administration af konomien .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="EN" NAME="Duff">
Fru formand , min gruppe glder sig over denne beslutning .
Faktisk beklager vi , at Parlamentet har vret fire mneder om at n en konklusion .
Manglende enighed eller yderligere udsttelse vil vre en katastrofe for Parlamentets omdmme i offentligheden .
<P>
Beslutningens centrale punkt er artikel 2 .
Denne artikel vil forhindre en potentiel van Buitenen-sag i at opst i Parlamentets egne rkker .
Den sidste bestemmelse i artikel 2 er en anelse kryptisk , og der vil opst sprgsml om betydningen .
Det er vigtigt at anerkende , at oplysninger i forbindelse med et midlertidigt undersgelsesudvalg i henhold til forretningsordenen kun er af fortrolig karakter , hvis de bidrager til udarbejdelsen af undersgelsesrapporten .
Vi m forst , at enhver viden , som er uvsentlig for undersgelsen , eller som frit stilles til rdighed , omgende skal oplyses .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Fru formand , jeg kan helhjertet tilslutte mig komplimenterne til ordfreren og de foregende talere , som egentlig sagde , at de vil sttte denne betnkning .
Med det kunne jeg stoppe , men nr jeg nu for en gangs skyld har fire minutter i stedet for to , vil jeg alligevel sige noget mere om det .
<P>
Kravet om strre benhed og gennemsigtighed hnger sammen med kravet om mere demokrati , som der lyder hje rster om i Europa , ogs over for de europiske institutioner .
Parlamentet opfordrede under sidste mdeperiode , som der er blevet mindet om , kraftigt til klarhed og modsatte sig kunstgreb og svindel .
Da jeg kom her for et r siden , s jeg de betnkninger , som kom fra Budgetkontroludvalget , hr . Bsch ' betnkning , de mange mder under ledelse af fru Theato og hr .
Van Buitenens modstand . Det var alt sammen t stort krav om tydelighed og gennemsigtighed .
Det har da ogs frt til en interinstitutionel aftale , som vi gldede os over .
Det var ganske vist ikke helt , hvad vi nskede , men det var alligevel et meget rbart kompromis , og det gik videre end , hvad Parlamentet kunne have opnet , men det var jo dengang allerede den 25. maj 1999 .
I mellemtiden er Rdet , Kommissionen og Parlamentet i princippet enige , men OLAF , det nye Kontor for Bekmpelse af Svig , kunne stadig ikke pbegynde arbejdet , for der skulle dels komme en formel beslutning fra Prsidiet for at f procedurerne til at glde for Parlamentets tjenestegrene , og dels m vi i Parlamentet selv ptage os vores ansvar , for at ogs vi , vores person , vores tjenestegrene og vores arbejdsmetode underkastes den samme kontrol , som vi plgger Kommissionen og Parlamentets tjenestegrene .
Jeg synes derfor , at det er absolut ndvendigt , at vi tager dette skridt her i dag .
Der er naturligvis mennesker , som med rette har gjort formelle indsigelser , men den sagkyndighed , som ordfreren og de mennesker , som har hjulpet ham ved udarbejdelsen af teksterne , har lagt for dagen , forsikrer os fuldt ud om , at alle indvendinger nu er vk , og at vi har krystalklare tekster , som gr , at det hele glder for Parlamentet selv , hvis vi tilfjer dette ndringsforslag .
Vi er derfor tilhngere af , at dette sker ufortvet , for forestil Dem , at det var omvendt .
Jeg tr jeg ikke tnke p , fru formand .
<P>
Et af de vrste jeblikke , jeg har oplevet her i Parlamentet , var afstemningen om statutten , fordi der stadig overhovedet ikke er nogen europisk statut til trods for al den sthej , som der var omkring den , og til trods for Parlamentets rosvrdige bestrbelser .
At det bedste ikke var opnet , blev ogs dengang brugt som argument for ikke at efterstrbe det nstbedste .
Jeg tror , at selv argumenterne for at gre dette mangler her , og at vi fuldt ud , ogs i fuld overbevisning om , at alle formelle indvendinger er vk , kan tilslutte os de foreslede tekster , sledes at bekmpelsen af svig ikke blot glder for de andre , men ogs for os selv .
At den informationspligt , som vi plgger andre , ogs glder for os selv , og at den kontrol , som vi krver for andre , ogs glder for os selv .
Mange spurgte mig dengang : Nu da Parlamentet vil underkaste Kommissionen strengere kontrol og bekmpelse af svig , vil Parlamentet s ogs gre det for sig selv ?
Jeg skammer mig , hvis vi ikke kan vedtage dette enstemmigt .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Fru formand , min gruppe gr fuldt ind for den interinstitutionelle aftale af 25. maj 1999 om de interne undersgelser , som OLAF skal udfre i institutionerne og i Fllesskabets organer eller organismer , herunder Europa-Parlamentet .
Vi mener , at denne aftale er glimrende .
Vi m sledes reagere kraftigt over for enhver form for mistanke om svindel .
<P>
Men vi er en smule mere i tvivl , nr det drejer sig om den gennemfrelsesforanstaltning i forbindelse med Europa-Parlamentet , som er foreslet os i dag , og som fremstilles som en ndring af Parlamentets forretningsorden , der bde sigter mod tjenestemnd og parlamentsmedlemmer .
Jeg mener , at vi bde gr for langsomt og for hurtigt frem .
For langsomt , fordi det - med hensyn til tjenestemndene - efter min mening var undvendigt at vente til slutningen af oktober med at trffe afgrelse om gennemfrelsen i forbindelse med Parlamentets tjenestemnd .
En simpel afgrelse fra Prsidiet truffet p grundlag af artikel 22 , stk . 5 , i forretningsordenen burde vre nok .
<P>
Men vi er mske get for hurtigt frem med hensyn til parlamentsmedlemmerne , og der m jeg erkende min skyld over for hr .
Napolitano , formanden for Udvalget om Forfatningssprgsml , eftersom jeg er medlem af dette udvalg , men mske vil forhandlingen her i Parlamentet gre det muligt at indhente det , vi mangler .
Vi burde sledes nok have studset over - og dette findes ikke i mange parlamenter - at medlemmerne af et folkevalgt parlament kan kontrolleres af et organ , der er mere eller mindre afhngigt af den udvende magt , og i dette tilflde er OLAF - selvom det er kontrolleret af et uafhngigt kontroludvalg - ogs styret af en ansvarlig , der er udpeget af Kommissionen .
<P>
Denne bemrkning br lede os til en fortolkning af betragtning 4 og af artikel 1 i den interinstitutionelle aftale , hvori de personer , hvis forsmmelser kan blive genstand for OLAF ' s administrative undersgelser , faststtes .
Det drejer sig om personale med tjenestemandsstatus og vrige ansatte i Fllesskabet samt medlemmer , ledere eller ansatte i Fllesskabets institutioner , organer og organismer , der ikke er underlagt statutterne .
Jeg mener , at denne formulering og bl.a. omtalen af vedtgterne viser , at de medlemmer og det personale , som det drejer sig om , snarere er lnmodtagere og ikke valgte .
I vrigt er Europa-Parlamentet underlagt en srlig status iflge traktaten .
<P>



<P>
Derfor , fru formand , mener jeg , at man m faststte et omhyggeligt , internt kontrolsystem for medlemmerne - og det er jeg den frste , der siger - men jeg mener ikke , at teksten , der indfrer denne kontrol , blot skal vre en afskrift af den beslutning , der glder for alle former for fllesskabsadministrationer .
Der er behov for en srlig beslutning for medlemmerne , der mske vil kunne nedstte - f.eks. for undersgelserne i Parlamentet - et srligt overvgningsrd , der skal vlges af vores Parlament i begyndelsen af hver valgperiode . Denne tekst skal naturligvis tilfjes som bilag til vores forretningsorden , mens teksten om tjenestemndene ikke behver at fremg som bilag .
<P>
<P>
Selvom kollegerne alligevel ikke mener , at det er politisk muligt at differentiere vedtagelsen af det nuvrende udkast - og jeg forstr godt deres tankegang - mener jeg , at man alligevel m ivrkstte en reform ret hurtigt .
<SPEAKER ID=39 NAME="Bonde">
Fru formand , den bedste mde at bekmpe svindel p er ikke at anstte flere kontrollanter , men at gennemfre fuldstndig benhed om bevillinger og administration , ogs i vores eget Parlament .
Det er den nuvrende lukkethed , som er svindlernes bedste vrn .
Alle bevillinger og al administration foretages i dag p edb .
Det er en meget enkel sag at give borgerne adgang til denne information gennem Internettet .
Enhver kan p biblioteket eller p sin egen computer se , hvem der har fet hvor meget til hvad .
Hvis en virksomhed eller en forening nsker fortrolighed omkring bevillinger , s str det den frit for at finansiere formlet med egne midler .
Hvis en virksomhed eller en kommune eller et medlem nsker tilskud fra mig og de vrige europiske skatteborgere , s vil jeg vide , hvad jeg sttter .
Jeg forlanger , at midlerne betragtes som betroede midler og ikke gr til spilde eller malkes af svindlere undervejs .
Men uanset hvor mange vi anstter i OLAF , kan det hjst begrnse svindelen en anelse .
Vi skal g til roden , hvis vi vil svindelen til livs .
<P>
Frste forudstning er en radikal nedskring af de projekter og tilskudsordninger , som EU arbejder med .
I Bruxelles br man kun yde bevillinger til projekter , som gr over grnserne , eller i tilflde , hvor hvert land er for lille til at kunne udfre opgaverne selv .
Det br ikke vre en EU-opgave at afgre , om skatteborgernes midler skal g til en kirke i Christiansfeld eller en golfbane i Nordjylland .
Den prioritering kan meget bedre foretages af danske vlgere og politikere .
Det br heller ikke vre en EU-opgave at afgre , om der skal bygges motorveje eller skoler med EU-tilskud i Alentejo .
Det valg kan vi trygt overlade til de portugisiske vlgere og valgte .
Overfrslen af midler fra de rige lande i nord til de fattige medlemslande gres mere effektiv ved at nedstte eller helt fjerne de fattige landes kontingenter til EU .
I dag betyder EU-tilskud oftest , at fattige mennesker i rige lande beskattes til fordel for rige mennesker i fattige lande , og sdan vil ingen af os selv fre fordelingspolitik , men det sker ikke desto mindre gennem EU ' s talrige sttteordninger .
F.eks. fr 20 % af landmndene 80 % af bevillingerne .
Vi br i stedet gre alle ordninger gennemskuelige .
S skal borgerne nok srge for , at de bliver fjernet .
S vil aviserne skrive om urimelighederne .
S vil organisationerne og vlgerne blande sig .
S vil det levende demokrati sikre , at incitamenterne til svindel afskaffes , og at svindelen afslres dr , hvor svindelen foregr .
For den svindel , der s mtte vre tilbage , er det glimrende at have et samarbejde mellem politiet i vore medlemslande , et mellemstatsligt samarbejde mellem vore politimyndigheder .
Vi har derimod ikke brug for corpus juris , flles anklagemyndighed , straffelovgivning og et europisk FBI .
Det sigter alene mod statsskabelse , mod mere Union , i stedet for mod mindre kriminalitet .
<P>
Fuldstndig benhed om ordninger og bevillinger - det er jeg helt enig med fru Maes i - vil gre arbejdet lettere for den nye OLAF-direktr , og hvem skal det s vre ?
Min gruppe foreslr , at vi ikke gr det til et valg mellem hjre og venstre .
Vi br i stedet samles om den bedst kvalificerede kandidat og s njes med at indstille ham eller hende til jobbet .
Ministerrdet har gennem alle rene godkendt mangelfulde regnskaber og har dermed diskvalificeret sig selv til at finde den rette kandidat .
Kommissionen har direkte dkket over svindel og dermed dokumenteret behovet for den uafhngige OLAF-direktr .
Som situationen ligger , er en enstemmig indstilling fra EU-Parlamentet derfor det bedste , og min gruppe hber oprigtigt , at vi kan finde en OLAF-direktr , som med sine afgrelser vil forebygge al fremtidig svindel .
Og , fru formand , det er klart , at Parlamentet selv m underkaste sig de samme regler , s derfor stemmer jeg ogs for aftalen .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="FR" NAME="Dell' Alba">
Fru formand , De gjorde ret i at blive og lede denne forhandling , fordi det er et meget vigtigt emne .
Jeg har lagt mrke til den enighed , der tilsyneladende er i Parlamentet om denne sag , men jeg har indtryk af , at vi er nogle stykker , der trods alt fler en vis tvivl og usikkerhed med hensyn til aftalens formulering og ndringen af forretningsordenen .
<P>
Kan oprettelsen af et Kontor til Bekmpelse af Svig - der logisk nok oprettes for at kontrollere en god forvaltning af Fllesskabets budget - sammenlignes med indfrelsen af en effektiv kontrol , som uden diskrimination foretages ikke blot over for den udvende magt , men ligeledes - som det er blevet bemrket - over for institutionernes medlemmer ?
<P>
Jeg har lst den regel , der glder for medlemmerne af Rdet .
Tror De virkelig , at europiske ministre vil acceptere - ud over den lille stning , der er tilfjet - at der udfres en egentlig kontrol af deres professionelle aktiviteter ?
Vi ser her en sidestilling af tjenestemanden , der er underlagt en kontrol inden for rammerne af statutten , men ligeledes inden for rammerne af sit ansvar , og medlemmet .
Jeg nsker ikke , at medlemmerne fritages fra enhver kontrol , eller at de ikke udsttes for sprgsml vedrrende deres aktiviteter - herunder de europiske parlamentsmedlemmer i forbindelse med udvelsen af deres mandat - men jeg frygter , at denne aftale er hvet over mistanke og giver anledning til hastvrk i lighed med det , der er sket i lbet af de sidste mneder i 1999 , uden at f tingene p afstand .
Jeg havde for mit vedkommende foretrukket at vente en smule , som visse grupper foreslog p et tidspunkt , for at f et bedre overblik .
<P>




<P>
Jeg mener , at de foranstaltninger , som vi har ivrksat , forudstter en mere omfattende overvejelse . Der er bestemt en modsigelse mellem basisbeslutningen og gennemfrelsen heraf .
Det er en sag , vi har arvet , og jeg undrer mig over , at den ikke er forldet .
Parlamentet besluttede endda , at man skulle foretage en ny afstemning om hr . Prodi , da beslutningen blev truffet den 4. maj .
<P>
Det forrige Parlament vedtog en tekst , der imidlertid blev ndret den 6. maj .
Denne tekst er gldende , og Parlamentets formand , Gil-Robles , underskrev den , da alle var i gang med deres valgkampagne , og det er vores arbejde at gennemfre den her ca. to mneder senere .
<P>
Der er elementer , som vi burde overveje .
Personligt mener jeg , at en lille forsinkelse mske ville gre det muligt at se tingene klarere og at f en bedre forstelse af , hvilken margen der skal bevares inden for rammerne af protokollen om privilegier og immunitet , hvis vi alle kan blive genstand for OLAF ' s beslutninger eller undersgelser .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="IT" NAME="Frassoni">
Hr. formand , jeg har altid vret ret skeptisk over for moralistiske eller politiagtige holdninger , der ligefrem opmuntrer til angiveri , og hvor man mener , at svindel kun kan undgs ved at oprette nogle kontrolinstrumenter , som virker stadig mere ptrngende over for den enkelte .
Jeg er overbevist om , at jeg sammen med min gruppe kan give min kraftige sttte til formand Napolitanos betnkning , for ndringen af forretningsordenen og den foreslede afgrelse er en fornuftig lsning , nr det glder nsket om ikke at udstte parlamentsmedlemmerne for overdrevne og ubegrundede kontroller . Det er et nske , man har givet udtryk for for nylig , senest ogs fra hr .
Dell ' Albas side . Jeg tror ikke , at der er nogen grund til at forsinke afgrelsen yderligere .
Europa-Parlamentet og parlamentsmedlemmerne rder over nogle store muligheder for at forsvare sig i tilflde af , at et sdant overgreb skulle finde sted .
Dette bliver naturligvis nemmere , hvis de interne procedurer gres gennemsigtigere og klarere .
Vi skal have tillid til OLAF ' s kommende arbejde og gre dets indsats lettere .
Kun p denne mde vil vi kunne reagere p trovrdig vis , sfremt der skulle optrde nogle manipulationer , og vi vil ogs effektivt kunne reagere p episoder som dem , fru Theato og hr . Bsch nvnte i dag .
<SPEAKER ID=43 NAME="Schreyer">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , beslutningen om at danne et kontor til bekmpelse af svig blev i vsentlig grad truffet p grundlag af Europa-Parlamentets engagement .
Det var en meget betydningsfuld beslutning , for bekmpelse af svig spiller en central rolle , nr borgerne i medlemslandene bedmmer den europiske politik .
Derfor forventer offentligheden , at dette kontor er fuldt arbejdsdygtigt , og det , at kontoret er fuldt arbejdsdygtigt , vedrrer frst og fremmest de institutioner , hvor OLAF kan foretage undersgelser , og jeg glder mig derfor over hr . Napolitanos betnkning og de taler , der er blevet holdt her .
<P>
Selvflgelig spiller udnvnelsen af direktren en meget stor rolle for kontorets arbejdsdygtighed .
Der blev , det er blevet understreget her flere gange , aftalt en srlig udnvnelsesprocedure .
Derfor er det ogs ndvendigt at forhindre formelle fejl i denne procedure .
Jeg kan forsikre Dem , mine damer og herrer , og Dem , hr . Bsch , for , at jeg p min side nje vil forhindre enhver usaglig indflydelse p valget af direktren .
Det afgrende m her kun vre kvalifikationerne til at bestride dette vigtige opgaveomrde , og jeg hber , at udvlgelsen af kandidaten og udnvnelsen af direktren meget snart kan blive gennemfrt i enighed , og at de stillinger , som De har bevilget allerede for dette r , ogs snart kan blive besat .
<P>
Jeg kan forsikre Dem for , at Kommission er fuldt ud bevidst om , hvilken rolle bekmpelsen af svig spiller for borgernes bedmmelse af den europiske politik , og jeg vil derfor gerne endnu en gang udtrykke min glde over betnkningen og det arbejde , der er ydet , p Kommissionens vegne .
<SPEAKER ID=44 NAME="Formanden">
- Tak , fru kommissr Schreyer .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted p torsdag efter afstemningen om budgettet .
<CHAPTER ID=4>
Elektroniske signaturer
<SPEAKER ID=46 NAME="Lechner">
Hr. formand , rede kolleger , hvor Internettet tidligere var et informationsmedium , anvendes det i dag ogs til kb og salg , og det ikke kun af virksomheder , men ogs af helt normale privatpersoner .
Denne udvikling p et hurtigt voksende marked med hurtigt stigende vksttal ignorerer i sagens natur nationale grnser og krver en flles ramme .
Ud fra den erkendelse har Kommissionen fremsat et forslag til et direktiv om en flles ramme for elektroniske signaturer , det vil sige for underskrifter , der ikke fremstr som hndskrevne tegn , men som bliver frembragt elektronisk .
Parlamentet godkendte ved frstebehandlingen i januar 1999 32 ndringsforslag .
Rdet fremsatte derefter den 28. juni 1999 sin flles holdning under hensyntagen til en stor del af Parlamentets ndringsforslag .
Retsudvalget har drftet holdningen og godkendt den enstemmigt i forbindelse med syv ndringsforslag , hvoraf der dog er t , vi ikke br godkende .
<P>
Jeg vil gerne komme ind p flgende punkter : Direktivet er frst og fremmest mntet p deltagerne i bne net ssom Internettet og berrer ikke retten til at indg frivillige aftaler i forbindelse med skaldt lukkede systemer .
Internettet stopper ikke ved europiske grnser .
Derfor tager direktivet sigte p en bning over for tredjelande og foreskriver grnseoverskridende aftaler .
<P>
For det andet afhnger fremtiden for elektroniske retshandler og handler i vrigt i vsentlig grad af , om det lykkes at styrke tilliden , isr forbrugernes tillid , til sikkerheden , og det bde til den tekniske sikkerhed , f.eks. i forbindelse med forfalskninger , og til sdanne operationers retsgyldighed .
Et afgrende punkt er de elektroniske signaturer .
Med en sdan underskrift i elektronisk form kan det sikres , at identiteten af den pgldende , der har afgivet en erklring , der har signeret den , af underskriveren alts , fastsls .
Desuden kan integriteten af de formidlede data fastsls .
<P>
I forbindelse med de tekniske standarder , som direktivet behandler , drejer det sig om den teknologiske benhed .
En bedre sikkerhedsstandard skal opns ved hjlp af avancerede signaturer og kvalificerede certifikater .
<P>
Direktivet sikrer , at tilsvarende kryptografiske produkter kan udbydes i hele EU , uden at dette m gres afhngigt af en godkendelse .
Direktivet tillader dog frivillige akkrediteringssystemer for at hjne niveauet p kvalitetsstandarderne .
For udbyderne af kvalificerede certifikater foreskrives et minimumsansvar .
Der skal kunne anvendes pseudonymer , og der tages ogs hjde for databeskyttelse .
<P>
Et afgrende sprgsml i forbindelse med deltagernes tillid til plideligheden af elektronisk indgede retshandler p Internettet er sprgsmlet om sdanne handlers retsgyldighed .
Avancerede signaturer sidestilles , fordi de er srligt sikre , fremover principielt med en hndskreven underskrift , hvad angr retsgyldigheden .
Men heller ikke simple signaturer m principielt frakendes deres retsgyldighed og anvendelse som bevismiddel .
<P>
Med dette direktiv , som udgr den frste rammeordning af sin art i verden , tager Den Europiske Union et frste og afgrende skridt i retning mod regulering og samtidig fremme af elektronisk handel p fllesskabsplan .
Direktivet er velegnet til at styrke borgernes tillid til bne nets plidelighed , til de udbudte tjenesteydelser og produkter og til retsgyldigheden for handler , der indgs p Internettet .
Direktivet yder samtidig et vigtigt bidrag til den frie bevgelighed for varer og tjenesteydelser i det indre marked , og det bde til fordel for forbrugerne - hvis jeg m bemrke noget p en lidt pgende mde : s de s at sige kan shoppe p Internettet - og for udbyderne af de ndvendige kryptografiske tjenesteydelser og produkter .
<P>
Jeg vil gerne rette en stor tak til Kommissionen og Rdet , der begge har samarbejdet overordentligt konstruktivt med Parlamentet .
Min tak er dog ogs rettet mod de kolleger i Parlamentet fra alle grupper , ikke mindst ogs fra den foregende lovgivningsperiode , hvor der blev ydet et stykke vigtigt forarbejde .
<P>
Som oftest bestr vores opgave i en mjsommelig afskaffelse af forskellige nationale bestemmelser og en afstemning af dem .
I dette tilflde har vi at gre med en ny teknologisk og social virkelighed , som vi kan udforme retligt fra starten med en oprindelig europisk lovgivning , og med hvilken vi samtidig kan bevise vores vrd som europisk retsfllesskab p en helt srlig mde .
<P>
Forskellige nationale bestemmelser ud over det fastsatte spillerum br slet ikke opst eller finde fodfste .
Ogs derfor er det efter min mening vigtigt , at dette direktiv trder i kraft s hurtigt som muligt , og derfor beder jeg om Deres godkendelse !
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="DE" NAME="Wuermeling">
Hr. formand , mine damer og herrer , de europiske bestemmelser kritiseres ofte for at vre uharmoniske , man siger , de er for bureaukratiske , de er kun forpligtede over for srlige interesser , eller de ignorerer sgar den globale udvikling .
Jeg mener , at vi her kan sige , at vi har et excellent eksempel p det modsatte .
Hvad angr harmoniseringen af lovgivningerne , skal der jo altid findes en vanskelig balance mellem den ndvendige harmonisering p den ene side og hensynet til medlemslandenes lovgivningsmssige traditioner p den anden side .
Her har vi et fremragende eksempel p et harmonisk forhold .
P den ene side fastlgges der nogle f , men klart definerede regler for kravene til elektroniske signaturer , p den anden side kan medlemslandene imidlertid afgre , i hvilke tilflde de sidestiller disse signaturer med de traditionelle viljeserklringer , f.eks. med underskrifter , skriftlige affattelser eller andre oprettelsesformer .
<P>
Her vil jeg isr gerne gre opmrksom p ndringsforslag 2 , der tydeliggr en noget misforstelig formulering i artikel 5 , nr .
1. Jeg vil gerne understrege endnu en gang , at vi i diskussionerne i udvalget ogs har fet bekrftet fra alle sider , at der p ingen mde findes nogen automatik mellem en elektronisk signatur og tilpasningen af den til bestemte formkrav i medlemslandene .
Det str den nationale lovgiver fuldstndig frit for at vlge , i hvilke tilflde den elektroniske signatur skal sidestilles med underskriften .
<P>
Dette direktiv er ogs et godt eksempel p balancen mellem erhvervslivets interesser p den ene side og forbrugerne p den anden side .
Vi har her frst og fremmest en prcis , en simpel regel , der kun stiller f krav .
Se f.eks. bilagene .
Vi har dog p den anden side den ndvendige beskyttelse med henblik p sdanne aftalers bindende virkning og udbyderens ansvar .
<P>
Endelig er det ogs et godt eksempel p en konsekvent handling fra Den Europiske Unions side med hensyn til indenrigspolitik , det indre marked , men samtidig ogs en benhed over for internationalt samarbejde .
Vi har her nogle klare rammer , der frst og fremmest glder internt for EU , men vi har , og det er da bemrkelsesvrdigt , i selve direktivets tekst nedfldet en benhed over for internationale regler .
Netop p dette omrde kan man jo se meget tydeligt , at vi med hensyn til EU-harmoniseringen nu befinder os p et mellemtrin i reguleringen .
Vi har det nationale plan , vi har det europiske plan , og i den senere tid er det internationale reguleringsplan ogs kommet til i strre og strre grad og p flere og flere omrder .
Her er det godt , at vi gr det klart , at vi netop inden for de nye teknologier , inden for den elektroniske varehandel , er bne over for at tage fat p sprgsmlene globalt .
Det skal helt sikkert ogs spille en vis rolle under WTO-forhandlingerne .
<P>
Det glder mig , at jeg som nyt medlem af Europa-Parlamentet fr lov til at bidrage til et godt stykke europisk lovgivning i min frste tale , og jeg nsker , at der kommer bred tilslutning her , og at direktivet bliver godkendt uden problemer i Ministerrdet .
<SPEAKER ID=48 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Wuermeling , isr for Deres frste tale her i Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="DE" NAME="Berger">
Hr. formand , jeg vil gerne starte med at lyknske ordfreren p min gruppes vegne og ogs i srlig grad takke for , at han - selvom han er ny i Europa-Parlamentet - var i stand til at udarbejde denne betnkning om signaturdirektivet til andenbehandling s hurtigt .
For nr der er tale om et problem som regulering af kravene til anerkendelse af elektroniske underskrifter , er en hurtig lsning mindst lige s vigtig som en rigtig lsning .
Jeg er overbevist om , at vi har fundet en bde hurtig og rigtig lsning , s vi kan bidrage til , at den elektroniske underskrift og dermed de nye informations- og kommunikationsmediers anvendelighed i det daglige oplever et gennembrud .
<P>
Det er efter min mening isr rigtigt at afgrnse anvendelsesomrdet for lukkede og for bne systemer , teknologineutraliteten , den entydige anvendelighed for juridiske personer og tilladelsen til at anvende pseudonymer .
Isr p den mde kan forbrugerne vre anonyme p Internettet , lige s anonyme , som nr de handler til hverdag i deres offline-verden , og en njagtig profiling af forbrugerne kan forhindres .
<P>
Med undtagelse af et af ndringsforslagene vil vi gerne beslutte i denne uge , at det er op til medlemslandene at fastlgge de retsomrder , hvor den elektroniske signatur skal finde anvendelse .
Det var helt sikkert ndvendigt at gre det klart .
Jeg vil dog gerne kombinere det med en opfordring , en opfordring til medlemslandene om at vre s generse som overhovedet muligt og kun indskrnke anvendeligheden af elektroniske underskrifter og ligestillingen af dem i undtagelsestilflde .
<P>
Hvis vi nu nsten afslutter signaturdirektivet ved andenbehandlingen , er det en vigtig etapesejr .
Mlet , nemlig at opn konsistente og mere eller mindre komplette europiske retlige rammer for informationssamfundet , er endnu ikke opnet .
Dertil mangler vi endnu andenbehandlingerne vedrrende direktivet om elektronisk handel , direktivet om ophavsrettigheder og direktivet om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser .
<P>
Jeg vil derfor gerne slutte af med at appellere til Rdet om at fastlgge den flles holdning til disse direktivudkast s hurtigt som muligt , s vidt muligt naturligvis p grundlag af ndringerne efter Parlamentets frstebehandling , for derefter at fremlgge holdningen for Parlamentet ved andenbehandlingen .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Hr. formand , i dette jeblik kommer jeg til at tnke p vores tidligere kollega Ullmann , som var ordfrer sidste gang , vi diskuterede elektroniske signaturer .
Sidste gang var der ikke mange til stede , men vi er lidt flere i dag .
Jeg tror , at det skyldes , at der er flere her i salen , som forstr vigtigheden af dette direktiv .
<P>
Vigtigheden af dette direktiv illustreres ogs af den aktieemission , som fandt sted omkring den finske virksomhed Data Fellows i sidste uge .
Det blev til gte folkekapitalisme .
Data Fellows er en virksomhed , som markedsfrer netop sikkerhedstjenester og verificeringstjenester , bl.a. p Internet .
Det er et konomisk vigtigt forslag , vi forhandler om .
<P>
Nr vi diskuterer dette , er det ogs vigtigt , at vi trffer en hurtig beslutning , hvilket bde ordfreren og flere andre har fremhvet .
Jeg sttter ordfreren og glder mig over Rdets opfattelse af , at der skal trffes en hurtig beslutning , og at der har vret en konstruktiv dialog .
Ellers kan det frygtes , at vi fr en opdeling af det europiske marked , da temmelig mange lande allerede nu har vedtaget retningslinjer .
Derfor ville det vre ulykkeligt , hvis vi ikke fr dette direktiv .
<P>
Desuden mener jeg , at dette direktiv er klart , selvom der har vret nogle diskussioner om , at det ikke fastlgger , hvilke formkrav medlemsstaterne vil stille til forskellige procedurer .
Et gammelt eksempel , som kan anvendes her , er , at hvis medlemsstaternes lovgivning forudstter samtidig tilstedevrelse , s kan man ikke indg gteskab over Nettet blot ved , at begge parter benytter denne type underskrift .
Der er i det tilflde stadig et formkrav i lovgivningen , og det kan ikke tilsidesttes .
<P>
Nr vi taler om denne type identificerings- og sikkerhedstjenester , hber jeg , at vi ikke begrnser os og synes , at det bare drejer sig om tal .
Vi fr nemlig i fremtiden andre former for mske fysiske identificeringer og fysiske verificeringer , og det hber jeg , at der tages hjde for i direktivets revisionsklausul .
Tro nu ikke , at jeg bare har set for meget James Bond .
Nej , sdan bliver det faktisk i fremtiden . Derfor er revisionsklausulen vigtig .
<P>
Der tales om frivillighed og om forskellige muligheder , men i selve arbejdet bliver det vigtigt , at de sikkerhedskrav , som er i direktivet , flges , sledes at de underskrifter , som anvendes nationalt ogs kan anvendes internationalt .
Der er ogs god grund til at ppege , at Kommissionen har en vigtig opgave i at fastlgge bde det , der anses for at vre plidelige underskrifter , og det , der anses for at vre sikre systemer .
Hvad det angr , hber jeg , at Kommissionen fastlgger standarder , som er konomisk rigtige , at det gres p en ben mde , og at der ikke skabes de facto-monopol .
Vi ved jo , at standarder i informationssamfundet netop har denne betydning .
Direktivet giver meget stor magt til Kommissionen p dette punkt .
<SPEAKER ID=51 NAME="MacCormick">
Hr. formand , det er fantastisk , at vi str over for afslutningen af en periode p omkring 500 r , hvor dokumenter og transaktioner er legaliseret ved hjlp af underskrifter og bevidnede underskrifter osv .
Inden for et halvt livsforlb str vi nu over for en verden , der vil vre domineret af elektronisk handel , ny teknologi og underskrifter , som ikke eksisterer i den oprindelige form , og som derfor m legaliseres p en ny mde .
Det er for mange af os , og jeg er overrasket over , at fru Thors ikke nvnte det , et spndende , regulerende og frigrende fnomen , for den gamle verden har jo vret domineret af store centre for handel , og periferierne stod udenfor i forhold til disse centre .
Men i den nye verden af elektronisk handel eksisterer der ikke centre for handel . Periferien er af lige s stor betydning .
<P>


<P>
For mange i Parlamentet og helt sikkert for mig og hr .
Miller , som reprsenterer Skotland , er det af stor betydning .
Faktisk er det sdan en gldelig udvikling , at vi i Den Europiske Union burde faststte passende fllesskabsrammer for denne form for handel - passende rammer for gensidig tillid blandt de forskellige landes borgere , for hvis der er noget , der ikke lader sig hmme af grnser , er det Internettet .

<P>

<P>
Vi tror , som andre talere allerede har sagt , at dette direktiv er vigtigt . Jeg vil gerne takke min nye kollega , hr .
Lechner , for det store arbejde , han har gjort for os i udvalget . Min egen gruppe ville gerne have set strre beskyttelse af privatlivets fred og mere omfattende databeskyttelse .
Det er formentlig helt i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet , at disse former for beskyttelse hrer under medlemsstaterne , og jeg har ingen srlige indvendinger .
Men det er et sprgsml , som vi nok kommer til at vende tilbage til p et tidspunkt .
<P>
<P>
Som nvnt tidligere er det ogs meget vigtigt , at der findes en mulighed for yderligere udvikling internationalt p grund af EU ' s kunstige grnser i forbindelse med denne sag .
<P>
Jeg vil gerne vre sikker p , at vi ikke stder p undertrykkende faktorer , hverken for borgere eller forbrugere , nr vi udarbejder internationale aftaler .
Det er ikke alle , der synes , at balancen altid har vret lige god i verdenshandelsorganisationen , f.eks. mellem milj- , forbruger- og arbejdsbeskyttelse og liberaliseringen af handel .
Lad os ikke se en gentagelse p dette omrde .
Vores forhandlere m kmpe hrdt for retfrdige rammer og for et frit marked .
<SPEAKER ID=52 NAME="Gallagher">
Hr. formand , frst vil jeg gerne lyknske hr . Lechner med udarbejdelsen og prsentationen af sin betnkning , som min gruppe principielt sttter .
Verdensomspndende elektronisk kommunikation og handel inden for informationsteknologi er mere og mere vsentlige produkter , og tjenesteydelser inden for informationsteknologi vil ges med over 100 % inden for Den Europiske Union fra nu og til 2001 .
Hvem ville have troet for 10 r siden , at der ville ske sdan en udvikling inden for informationsteknologien ?
Dengang eksisterede der ikke e-mail p personlige computere , men det ndrer sig nu med rivende hast .
<P>






<P>
Vi ved , at nye former for handel , isr inden for internethandlen , er under udvikling .
Jeg lste for nylig i Financial Times , at halvdelen af alle tvister mellem kunder og kreditkortselskabet Visa har med internethandler at gre .
Derfor er det meget vigtigt at f etableret procedurer til forbedring af sikkerhedsstandarder , herunder ogs sikring af gensidig anerkendelse af elektroniske signaturer , og der er behov for certificeringstjenester til imdekommelse af denne udvikling . Det er af afgrende betydning i forbindelse med sikring af forbrugersikkerhed og -tillid .
<P>
Rdets flles holdning fra juni i r indeholder et bud p en europisk ramme for elektroniske signaturer . For frste gang faststtes et europisk retsgrundlag for legaliseringstjenester , og for frste gang sikres den juridiske anerkendelse af elektroniske signaturer .
P omrder med hastig teknologisk udvikling m Den Europiske Union gre en srlig indsats for at undg eventuelle fremtidige hindringer p det indre marked p grund af modstridende nationale regler og faststte et europisk retsgrundlag p et tidligt tidspunkt .
<P>
<P>
Afslutningsvis vil jeg nvne , at gennemfrelsen af ensartede europiske regler kan spille en vigtig banebrydende rolle i forbindelse med aftaler p verdensplan .
Parlamentet br tage dette i betragtning under afstemningen om et s vigtigt direktiv .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="IT" NAME="Dell' Alba">
Hr. formand , frst vil jeg gerne byde kommissr Liikanen velkommen , og jeg kan for frste gang se , at han tager sig af sprgsmlene i forbindelse med informationssamfundet og ikke lngere af budgetsprgsmlene .
Jeg vil nske ham god arbejdslyst .
Jeg er meget glad for denne udvikling .
Jeg hber , at vi med vores afstemning fr sat strst muligt skub i proceduren for endelig at muliggre en anerkendelse , der i virkeligheden allerede eksisterer , af den elektroniske signatur .
Vi er bevidste om den hurtighed , som dette system udvikler sig med , og om , at man p Internettet - det vil sige informationssamfundets brugere - allerede er meget langt fremme med hensyn til gyldigheden af kontrakter og transaktioner via det elektroniske system .
Jeg vil gerne understrege , at vi her i Europa-Parlamentet kunne have vret foregangsmnd , men det var vi ikke , fordi vores forvaltning ngtede at rette sig efter en beslutning fra Parlamentet .
For flere r siden vedtog vi en ndring af forretningsordenen , som specielt med hensyn til andragender og henvendelser til ombudsmanden tog sigte p at gre den elektroniske signatur gyldig .
Dette skulle gre det muligt at indgive andragender via Internettet , hvilket ville ge gennemsigtigheden og muligheden for at henvende sig til Parlamentet og de andre institutioner , f.eks. Ombudsmanden .
Men p trods af denne ndring er denne bestemmelse reelt ikke blevet gennemfrt .
Det er nemlig rigtigt , at man kan indgive et andragende via Internettet , men det er jo altid ndvendigt med en skriftlig bekrftelse fra ophavsmndenes side , hvilket gr , at denne mulighed rent faktisk ikke eksisterer .
<P>
Jeg hber , at vi i den afstemning , vi nu str for at skulle foretage , kraftigt stadfster Parlamentets nske , s vi straks kan gennemfre den bestemmelse , der jeblikkeligt ville give mulighed for en strre synlighed , en strre gennemsigtighed og en strre adgang for borgerne til vores demokratiske liv .
<SPEAKER ID=54 NAME="Lord Inglewood">
Hr. formand , jeg vil gerne starte med at lyknske hr . Lechner med hans betnkning og prsentation til Parlamentet .
Han understregede et meget vigtigt punkt - at dette stykke lovgivning er et af en rkke lovgivningsstykker til regulering af elektronisk handel .
Lovgivningen vil uden tvivl vre af afgrende betydning , bde for Europa og for virksomheder over hele verden .
<P>



<P>
Jeg vil i den forbindelse gerne bruge min taletid p at give udtryk for min bekymring for den mulige virkning af de foreslede - hvis jeg kan bruge det frygtelige ord - " Amsterdamiserede " versioner af Bruxelles- og Rom-traktaterne med hensyn til funktionen af denne del af det indre marked .
Efter min opfattelse kan de udgre en alvorlig trussel mod markedet , da en rkke bestemmelser ser ud til at skre lige igennem princippet om oprindelsesstater , der , som hele Parlamentet ved , er grundlaget for oprettelsen af det indre marked . Hvis princippet om oprindelsesstater ikke honoreres i konstruktionen af det indre marked , er jeg bange for , at det ikke vil fungere til fordel for Europas borgere .
<P>


<P>
Som vi alle ved , fr den elektroniske handel strre og strre betydning for det konomiske og sociale velfrd for Den Europiske Unions borgere .
Hvis det viser sig , at den juridiske ramme for denne handelsform er mangelfuld , vil det g ud over borgernes velfrd i hele Europa .
<P>
<P>
Og hvis det , som jeg er overbevist om , er tilfldet , at tilsidesttelsen af princippet om oprindelsesstater vil medfre en grundlggende trussel mod det indre marked i forbindelse med internethandel i Europa - og hvis det fr betydelige konsekvenser for den globale elektroniske handel - vil det vre srgeligt og til skade for Europas borgere .
Det er noget , vi som borgernes reprsentanter skal gre vores yderste for at forhindre .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="FI" NAME="Paasilinna">
Hr. formand , jeg takker ordfreren for denne betnkning .
Den elektroniske handel vokser hurtigt , og det er efter vores mening meget positivt .
I mange tilflde forstr vi dog endnu ikke nettenes kulturelle eller politiske betydning .
I fremtiden fr vi naturligvis brug for en medborgerrettighedsbevgelse for elektronisk nethandel .
<P>
Elektroniske signaturer gr den elektroniske handel sikker , og det er vigtigt .
Vi har behov for en udviklende handel , bl.a. set ud fra vores konkurrenceevne i forhold til USA .
Hos os er brugen af Internettet kun en tredjedel af , hvad den eksempelvis er der . Selvom der var tre kodeord i hver transaktion og man ndrede to af dem hver gang , ville systemet alligevel ikke vre helt sikkert .
Hvis hackere kan bryde ind i Pentagons databaser , kan de selvflgelig ogs bryde ind i det elektroniske handelsnet .
I detailhandlen , hvor svind som flge af tyveri kan vre f.eks. en procentdel af salget , rammer tabet selve detailforretningen .
Tabene i elektronisk handel rammer ogs kunderne og ofte kun dem .
Som flge heraf kan sikkerheden ikke betones for meget .
<P>
Som det tidligere er blevet nvnt her i aften , har vi brug for et internationalt samarbejde , .
Vi har brug for et samarbejde , der er s bredt , at der burde oprettes et netpoliti i stil med et frdselspoliti .
Men tnk p , hvor meget strre hastigheden er i den elektroniske handel , og hvor meget lngere vejene er , end de er i landevejstrafikken .
Det er ogs vigtigt , at kontrollen finder sted i aktiviteternes centrum .
Dette krver et internationalt samarbejde , og det krver meget af vores forhandlere under WTO ' s forhandlingsrunde .
Vi nsker ogs at beskytte minoriteterne . Den strste minoritet i alle landene er dog de fattige .
Jeg forventer , at ogs de fr adgang til denne netverden , og at Kommissionen trffer foranstaltninger i denne henseende .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="DE" NAME="Niebler">
rede hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil ogs gerne starte med at rette en hjertelig tak til hr . Kurt Lechner for den glimrende betnkning , hvis indhold jeg ogs fuldt ud kan tilslutte mig .
Med direktivet om en ramme for elektroniske signaturer foretager Den Europiske Union et vigtigt skridt i retning mod at nedbryde barrierer for den elektroniske handel .
Hidtil har retsvirkningen af elektroniske signaturer vret uklar , og det var navnlig uafklaret , om elektroniske erklringer med digital signatur kan tillgges beviskraft ved retshandlinger .
Disse problemer bliver nu reduceret p EU-plan , idet der i henhold til direktivet fremover ogs kan afgives elektroniske erklringer med retligt bindende virkning og p den mde ogs handles elektronisk .
<P>
Direktivet er det frste skridt p vejen mod at skabe en omfattende retlig ramme for den elektroniske handel .
Det er dermed bl.a. retningsvisende for direktivet om elektronisk handel , for direktivet om fjernsalg og til dels for copyright-direktiverne , der begge snart kommer til andenbehandling i Europa-Parlamentet . Min kollega , hr .
Wuermeling , har med rette allerede understreget , at direktivet lader det vre op til medlemslandene at bestemme , hvornr en elektronisk viljeserklring , der er forsynet med en digital signatur , skal sidestilles med en erklring med underskrift eller en erklring , for hvilken loven f.eks. foreskriver skriftlig affattelse .
<P>
Det glder mig udtrykkeligt , at direktivet i sit anvendelsesomrde undtager national aftaleret , navnlig bestemmelser om udformningen og opfyldelsen af aftaler , og kun begrnser sig til det vsentlige .
Jeg har desuden to korte bemrkninger til direktivet .
For det frste er det af stor betydning , at der p europisk plan skabes et system for elektroniske signaturer , der er bent og integrationsvenligt over for den globale udvikling .
Her opfordres ogs isr Kommissionen til at tage kontakt til tredjelande og internationale organisationer med henblik p at finde egnede lsninger .
Her skal man navnlig vre opmrksom p , hvilke forslag FN ' s Kommission for International Handelsret ( UNCITRAL ) , OECD og WTO udvikler p dette omrde .
<P>
Det skal vre mlet , at elektroniske signaturer finder anvendelse p tvrs af grnserne , det vil sige , at der skabes nogle internationalt kompatible rammer .
For det andet vil jeg gerne fremhve , og det vil jeg s ogs gerne slutte af med , hvor vigtigt og presserende det er , at vi langt om lnge fr nogle bestemmelser for certificeringstjenesteudbyderne med henblik p deres markedsadgang , anvendelsen af principper i det indre marked og ansvarsreglerne .
Det er p hje tid , at der gennem fastlggelsen af flles bestemmelser skabes retssikkerhed for p den ene side certificeringstjenesteudbydere og p den anden side for forbrugerne , der dermed - p samme mde som ved anvendelsen af kreditkort - helt njagtig ved , i hvilket omfang handlerne er forbundet med ansvar .
<SPEAKER ID=57 NAME="Harbour">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne lyknske hr . Lechner med prsentationen af betnkningen , og jeg vil isr gerne takke ham for ikke at gre et grundlggende fornuftigt direktiv alt for omfattende .
Det er altid fristende for ordfrere at tilfje nye aspekter , men hr . Lechner modstod klogt nok fristelsen .
<P>




<P>
Jeg gav min frste tale i Parlamentet i juli , da jeg udtrykte min glde over det finske formandskabs initiativ om at prioritere sprgsml om informationssamfundet .
Det er en srlig glde at kunne kommentere det direktiv , som vi drfter i dag , og bygge videre p andre kollegers erklringer om , at det er et afgrende tiltag , fordi det er det frste af en rkke .
Behandlingen af direktivet i Parlamentet , Kommissionen og Unionen vil vre meget vigtigt for udviklingen af elektronisk handel i fremtiden .
I dette afsluttende bidrag nsker jeg at se p den fremtidige virkning af dette tiltag p andre direktiver og samtidig anmode isr Kommissionen om at sikre , at virkningen af dette direktiv i praksis overvges nje .
<P>
Som min kollega , fru Berger , og en rkke andre talere har ppeget , gives der en vis fleksibilitet til medlemsstaternes regeringer i forbindelse med gennemfrelsen af direktivet .
Vi vil gerne sikre , at regeringerne ikke tilfjer bestemmelser til direktivet , s det bliver for restriktivt eller for indgribende og hmmer udviklingen eller anvendelsen af elektroniske signaturer og dermed udviklingen inden for elektronisk handel . Vi nsker jo netop at fremme udviklingen af den elektroniske handel fra forbrugerens perspektiv og opmuntre virksomheder til at benytte denne nye direkte forbundne handelsform .
<P>





<P>
Elektroniske signaturer vil vre en vsentlig faktor i forbindelse med at f forbrugerne til at bruge elektronisk handel .
Jeg vil derfor anmode Kommissionen om i forbindelse med denne del af direktivet at overvge regeringernes effektive gennemfrelse og opnelse af mlet , som er at opmuntre forbrugere og virksomheder til at deltage i den elektroniske revolution .
<P>
Direktivets andet og meget vigtige aspekt er teknologisk neutralitet . Det er ikke politikernes opgave at komme med teknologiske lsninger .
Vi lever i en revolutionerende tid , hvor nye produkter udvikles p f mneder , kommer p markedet hurtigt og accepteres af forbrugerne meget hurtigt . Vi m sikre , at vores lovgivning ikke hindrer teknologiske muligheder eller forhindrer ingenirer og software-eksperter i at udvikle nye produkter .
Det er ogs noget , jeg vil anmode Kommissionen om at overvge nje .
<P>
Sidste - og efter min opfattelse meget vsentlige - punkt for udviklingen af elektronisk handel i Unionen er etableringen af en ramme , som gr det muligt for sm virksomheder at bruge den elektroniske handel .
Hvis vi ikke opmuntrer sm og mellemstore virksomheder til at drage fordel af denne teknologis store muligheder for hurtig og billig adgang til internationale markeder samt at kunne tilbyde nye produkter p en enkel og effektiv mde direkte til forbrugeren , har vi svigtet .
Vi m se p direktivets konsekvenser for sm og mellemstore virksomheder og isr - for at minde om min kollega lord Inglewoods indlg - sikre , at ndringerne i de overordnede juridiske rammer ikke potentielt kan hindre adgangen til elektronisk handel for sm og mellemstore virksomheder .
<P>
<P>
Jeg vil gerne anbefale denne lovgivning .
Jeg hber , at mit indlg har givet stof til eftertanke og hber , at Kommissionen vil tage det til efterretning p trskelen til denne nye ra inden for rammelovgivning i forbindelse med elektronisk handel .
<SPEAKER ID=58 NAME="Liikanen">
Frst og fremmest vil jeg gerne takke Europa-Parlamentet for opmuntring og sttte i forbindelse med dette sprgsml .
Jeg kan for frste gang her i Parlamentet sige , at jeg er enig med alle talerne .
Der har vret mange konstruktive og forskellige synspunkter .
Isr vil jeg gerne takke ordfreren , hr . Lechner , for hans konstruktive betnkning .
<P>



<P>
Denne udvikling i Parlamentet har ogs vret af symbolsk betydning for fremtidige sprgsml p samme omrde .
Den hurtige teknologiske udvikling gr , at vi er ndt til at skabe en balance mellem hurtige procedurer og fleksibel lovgivning .
Ellers kan vi ikke flge med de enorme ndringer , vi oplever i informationssamfundet i de forskellige sektorer .
<P>
Direktivet p dagsordenen i dag omhandler anvendelse og juridisk anerkendelse af elektroniske signaturer .
Det er som nvnt mange gange tidligere i dag meget vigtigt .
Elektronisk handel bruges mere og mere af bde virksomheder og forbrugere . Internettet vil i lbet af ca. fem r helt prge Europa .
Vi kan forvente , at halvdelen af Europas befolkning vil vre tilsluttet Internettet i 2005 og ikke kun via pc - men i hjere grad via mobile kommunikationsanordninger . Det var budskabet fra Geneva Telecom for to uger siden .
<P>
Anvendelsen af elektroniske signaturer er et vigtigt middel til sikring af autentifikation i fremtidens elektroniske verden .
Uden autentifikation vil anvendelsen af elektronisk kommunikation ikke vre tilstrkkelig sikker for Europas borgere .

Faktisk er bekymringen om sikkerhed og privatlivets fred hmmende for den fremtidige vkst i anvendelsen af Internettet .
Sagens kerne er , at sikkerhed og tillid er afgrende for handel og konomiske transaktioner p Internettet .
<P>
Direktivet er ikke udformet sledes , at alt kan reguleres , og det skal heller ikke erstatte markedet . Direktivet giver mulighed for juridisk anerkendelse af elektroniske signaturer - i jeblikket anerkendes kun signaturer i brevform - og det vil give en strre sikkerhed p markedet .
Endvidere sikres det indre marked for elektroniske signaturprodukter og -tjenester . Men der er ogs en betydelig international dimension i forbindelse med dette initiativ .
Internet og elektronisk handel er globale af natur .
Andre internationale organisationer , som f.eks. FN og OECD , er derfor mere og mere aktive p omrdet for elektroniske signaturer . Nsten alle amerikanske stater har allerede en lov eller en lov under udarbejdelse om elektroniske signaturer .
Japan er ogs ved at udarbejde en lov p dette omrde .
Harmoniserede europiske juridiske rammer vil derfor styrke Europas position i international sammenhng .
<P>



<P>
Direktivet er som nvnt ogs ndvendigt for at undg afvigelser i medlemsstaternes love . I dag er alle EU-medlemsstater enige om vigtigheden af elektroniske signaturer for at skabe sikkerhed og tillid inden for elektronisk kommunikation .
Det er gode nyheder .
Vi kan bygge videre p det ved at undg hindringer for den frie udveksling af elektroniske signaturprodukter og -tjenester inden for det indre marked .
<P>
Med hensyn til ndringsforslagene kan Kommissionen acceptere alle med undtagelse af t .
Vi har et problem med ndringsforslag 6 , da det efter vores fortolkning er i strid med traktaten , idet traktaten faststter , at den type forslag forelgges Rdet .
Europa-Parlamentet nvnes ikke i den forbindelse .
<P>


<P>
Jeg vil gerne gentage , at jeg stort set er meget tilfreds med den store grad af konsensus mellem Kommissionens og Europa-Parlamentets holdninger .
<P>
Det er i alles interesse at sttte en hurtig behandling af dette sprgsml .
Derfor vil jeg gerne foresl , at Parlamentet overvejer ndringsforslag 6 igen for at undg en undvendig forligsprocedure .
Traktaten giver ikke mulighed for fortolkning i denne forbindelse .
<P>
<P>
Mange tak for samarbejdet .
Jeg hber , at vi igen vil opleve denne gensidige vilje til samarbejde i forbindelse med de mange nye initiativer p samme omrde , som allerede er i gang i Parlamentet eller forventes senere p ret og nste r .
<SPEAKER ID=59 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr Liikanen .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted onsdag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=5>
Motordrevne kretjer og phngskretjer
<SPEAKER ID=60 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A5-0033 / 1999 ) fra Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked om Rdets flles holdning ( 8697 / 1 / 1999 - C5-0031 / 1999 - 1998 / 0071 ( COD ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af Rdets direktiv 70 / 221 / EF om indbyrdes tilnrmelse af medlemsstaternes lovgivning vedrrende beholdere for flydende brndstof og afskrmning bagtil mod underkring p motordrevne kretjer og phngskretjer dertil . ( Ordfrer : Harbour )
<SPEAKER ID=61 NAME="Harbour">
Hr. formand , jeg vil nu ptage mig en anden rolle og prsentere min betnkning for Parlamentet .
Jeg vil gerne takke mine kolleger fra Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked for at betro mig dette hverv en uge efter , at jeg har fet mit mandat , og jeg kan se , at der er kommet flere kolleger for at sttte mig .
<P>
Jeg vil forsge at gre prsentationen enkel .
Faststtelsen af ensartede tekniske krav til brndstoftanke i motorkretjer er en vigtig del af lovgivningen for det indre marked .
Forslaget opfylder fire vigtige mlstninger .
Den frste er indfrelse af ensartede prvestandarder for brndstoftanke for alle motorkretjer , bde biler og erhvervskretjer .
Mange ved sikkert , at plastmateriale anvendes mere og mere i motorindustrien , og denne ensartede prvestandard vil give bilfabrikanter mulighed for at koncentrere sig om at opfylde en enkelt standard i stedet for at opfylde en lang rkke forskellige standarder .
<P>


<P>
Det er ofte opfattelsen , at disse tekniske direktiver ikke betyder noget for forbrugerne , men jeg vil gerne ud fra min erfaring som ingenir i bilindustrien understrege , at det i den sidste ende vil vre til fordel for kunder og forbrugere , hvis vi giver ingenirerne mulighed for at konstruere mere sikre og mindre forurenende biler i stedet for at opfylde en rkke forskellige forskrifter .
Det er den frste mlstning .

<P>


<P>
Den anden mlstning er udvidelse af de tekniske krav gennem en forskriftsudvalgsprocedure for at indfre nye standarder for brndstoftanke , der indeholder luftformige brndstoffer . Det er et vigtigt og fremsynet forslag , da luftformige brndstoffer anvendes i stigende grad - jeg taler om f.eks. flydende naturgas og petroleum , og der er ogs den mulighed , at brint bliver et fremtidigt brndstof .
Der er tale om en fornuftig foranstaltning , og dog har det allerede taget 18 mneder for denne relativt enkle tekniske foranstaltning at n til andenbehandlingen . Det virker efter min opfattelse ikke som fornuftig brug af administrativ tid .
Det var den anden mlstning .
<P>



<P>
Den tredje mlstning er udvidelse af typegodkendelse til at omfatte motorkretjer , der efter konstruktion har fet monteret yderligere brndstoftanke til ekstra brndstof eller yderligere store tanke .
Det er ogs meget vigtigt af sikkerhedshensyn .
<P>
De tre vigtigste mlstninger er beskrevet i det oprindelige forslag fra Kommissionen til Parlamentet under frstebehandlingen og har resulteret i den flles holdning . Parlamentet var under frstebehandlingen meget opsat p at tilfje endnu en vigtig mlstning , nemlig problemet med oliespild p vejbanen , som udgr en strre og strre sikkerhedsrisiko for brugere af veje , isr motorcyklister .
<P>




<P>
Parlamentet foreslog , at man skulle tage problemet op . Kommissionen afslog , men den flles holdning fra Rdet indeholdt denne foranstaltning .
Brndstofudslippet stammer fra utilstrkkeligt monterede tankdksler , og direktivet , som vi nu prsenterer for Dem med Parlamentets ndringsforslag fra andenbehandlingen til opstramning af bestemmelserne , indeholder krav om , at motorkretjers brndstoftanke forsynes med lukkemekanismer , der sikrer , at tanken altid er lukket .
<P>
<P>
Vi har tilfjet betragtninger , som udtrykkeligt faststter dette som lovgivningens mlstning og styrker de tekniske krav til sikring af effektive bestemmelser .
Jeg er sikker p , at hele Parlamentet vil g ind for det .
<P>
<P>
I forbindelse med denne prsentation vil jeg gerne sige , at det ikke er den eneste lsning p problemet , og at vores udvalg nsker at gre opmrksom p behovet for , at andre udvalg behandler sikkerhedsproblemerne via det kommende direktiv om emissioner fra tunge erhvervskretjer og via prvestandarder for kretjer for at sikre , at defekte tankdksler opdages enten p vejene eller ved rlige undersgelser af erhvervskretjer .
<P>
<P>
Som afslutning , hr. formand , omhandler det sidste punkt i forslaget udvalgsproceduren for opretholdelse og forbedring af de tekniske bestemmelser i direktivet , som jeg har nvnt tidligere .
Parlamentet foreslog under andenbehandlingen en ndring af komitologiproceduren , men i lyset af Amsterdam-traktaten har jeg ikke anbefalet disse ndringsforslag .
Jeg foreslr , at Rdets og Kommissionens forslag til et regulerende udvalg undertegnes .
Sprgsmlet vil blive behandlet , nr vi drfter hr .
Ferris forslag senere .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne anbefale dette forslag til Parlamentet .
Det er et fornuftigt og enkelt forslag vedrrende det indre marked , som indeholder en rkke vigtige punkter , og jeg hber , at vi fr Deres enstemmige sttte .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="EN" NAME="Miller">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske hr . Harbour med hans frste betnkning .
Han har klaret det godt , i betragtning af at han er et nyt medlem .
Han kom med en klar og tydelig forklaring om betnkningens indhold .
Jeg vil gerne henlede opmrksomheden p et par af de nvnte aspekter .
Det drejer sig om sprgsmlet om sikkerhed .
Sikkerhed er kernen i betnkningen .
I den sidste del omhandles sikkerheden for tohjulede kretjer .
<P>





<P>
Mske er der ikke mange personer her , som er klar over , at der sker flere motorcykelulykker i forbindelse med rundkrsler end alle andre steder p motorveje eller veje .
Hvorfor ? P grund af udslip af dieselolie .
Hr . Harbour tager hjde for det i sit frste ndringsforslag .
Han siger klart og tydeligt , at oliespild er til fare for brugere af tohjulede kretjer .
<P>








<P>
Vi m derfor se p , hvorfor der er mere oliespild p motorveje .
Det er p grund af manglende dksler eller dksler , der ikke er fastgjort p brndstoftankene .
Nr erhvervskretjerne krer rundt i en rundkrsel , spildes brndstoffet , og motorcykler , der krer lige bagved , glider i den fedtede overflade fra brndstoffet .
Det andet ndringsforslag lser hele problemet med manglende dksler og dksler , der ikke er fastgjort .
Jeg vil gerne takke ham for det .
<P>
<P>
Jeg vil ogs gerne ppege , at motorcykler er meget populre i jeblikket .
Motorcykler er in igen .
Jeg ved ikke hvorfor .
Jeg ser mig omkring her i mdesalen og ser , at vi alle er ved at vre midaldrende .
Mske er der nogle af os , der tnker tilbage p vores ungdom og drmmer om at vre Dennis Hopper i filmen Easy Rider .
Jeg ved det ikke , men motorcykler er i hvert fald in igen .
Det glder mig , og hvis der er flere motorcykler p vejene , m vi ge sikkerheden p vejene .
Derfor sttter min gruppe fuldt ud hr .
Harbours betnkning .
<SPEAKER ID=63 NAME="Liikanen">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke ordfreren , hr . Harbour , for den grundige analyse af den flles holdning og hans kortfattede prsentation af sprgsmlet i dag .
<P>
Direktivforslaget har til forml at faststte konstruktionsstandarder , som fabrikanter af brndstoftanke skal overholde med henblik p EF-typegodkendelse .
Iden er at indfre nye bestemmelser i Rdets direktiv 70 / 221 / EF for plasticbrndstoftanke til motorkretjer .
Bestemmelserne vil dkke omrder som frontmodstand , mekanisk styrke , brndstofgennemtrngelighed og brandmodstand .
I brndstoftanke er sikkerhed af altafgrende betydning , isr nr der indfres nye teknologier og materialer .
<P>
Udkastet til forslaget hnger fint sammen med de tekniske krav i forskrift nr . 34 i FN ' s konomiske Kommission for Europa med hensyn til forebyggelse af brandrisiko og isr i forbindelse med bestemmelserne for plasticbrndstoftanke .
Betnkningen indeholder to ndringsforslag , begge vedrrende dieseloliespild , som er en alvordig fare for motorcyklister , isr kombineret med en vd overflade som nvnt her .
Vi er helt enige i , at det er et alvorligt problem , set bde fra et sikkerhedsmssigt og miljmssigt synspunkt , og Kommissionen kan acceptere de to ndringsforslag .
<P>
For at opsummere kan Kommissionen acceptere alle ndringsforslagene .
<SPEAKER ID=64 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Liikanen .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=6>
Hastighedsmlere for to- og trehjulede motordrevne kretjer
<SPEAKER ID=65 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A5-0029 / 1999 ) fra Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked om Rdets flles holdning ( KOM ( 98 ) 285 - C5-0029 / 1999 - 1998 / 0163 ( COD ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om hastighedsmlere for to- og trehjulede motordrevne kretjer og om ndring af Rdets direktiv 92 / 61 / EF om standardtypegodkendelse af to-og trehjulede motordrevne kretjer ( Ordfrer : Ferri ) .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="IT" NAME="Ferri">
Hr. formand , der er tale om et forslag til bestemmelser , som har at gre med de tekniske kendsgerninger , nemlig pligten til at installere en hastighedsmler i de skaldte mindre kretjer , det vil sige dem med to eller tre hjul , og i visse tilflde ogs i specialkretjer med fire hjul .
Eftersom denne bestemmelse i dag er valgfri , giver den ogs - navnlig nr det drejer sig om kretjer , man p en eller anden mde piller ved og krer s strkt p som muligt - et alibi for ikke at overholde hastighedsgrnserne og dermed reglerne om frdselssikkerhed , hvilket ofte frer til alvorlige ulykker , isr blandt unge .
Forslaget er sledes ikke kun rent teknisk , denne lille rkke af bestemmelser bliver tvrtimod central i dagligdagen .
Vi har derfor fremsat nogle forslag og godkendt nogle ndringsforslag , der tager sigte p at understrege , hvor vigtig frdselssikkerheden er i dag , ikke blot i de enkelte medlemsstater , men ogs i fllesskabssammenhng .
I Delors ' hvidbog lagde man i vrigt vgt p dette centrale sprgsml og angav en meget klar forpligtelse til inden for et par r at reducere antallet af frdselsuheld , og navnlig af de mere alvorlige af slagsen .
Der er i hjere grad tale om en moralsk forpligtelse end om en juridisk forpligtelse , og der er i hjere grad tale om en social forpligtelse end om en teknisk forpligtelse .
<P>
Vi har fulgt dette forslag med stor opmrksomhed , ogs fordi vores udvalg , der godkendte det , nskede at understrege , hvor vigtigt det er , at man ikke behandler hvert omrde for sig , nr det glder frdselssikkerheden , men iflge en mere overordnet og ensartet indfaldsvinkel , s der bliver tale om en egentlig frdselssikkerhedspakke .
Desuden er frdselssikkerheden i kraft af Amsterdam-traktaten blevet et fllesskabsomrde .
Man har overvundet hele den modstand , der ofte kom sig af , at kretjsfabrikanternes interesser krydsede hinanden , og i dag satser man endelig p sikkerheden som beskyttelse af menneskers liv og sundhed .
<P>
Denne rkke bestemmelser vil med tiden blive ndret , ogs p grund af de teknologiske innovationer , der er et redskab for denne mere omfattende beskyttelse .
Men hvordan skal man tage hjde for en ndring af disse bestemmelser ?
Det er et sprgsml , der gr lngere end til dette lille forslag , og som har at gre med et lngerevarende forslag , nemlig komitologien , som vores kollega Harbour var inde p .
Dette er et centralt punkt , som jeg gerne vil opfordre Kommissionen og alle vores kolleger til at overveje .
Vi har foretaget et ret fornyende valg , idet vi ved at vlge et rdgivende udvalg og ikke et forskriftsudvalg satser p en vis ligevgt mellem Kommissionen og Rdet , netop ud fra et flles synspunkt , hvor man p en mde gr uden om de enkelte stater , men uden at krnke dem , og giver Kommissionen en vis samordnings- og tilpasningsbefjelse , med en indfaldsvinkel , der gr lngere end til de enkelte situationer , hvor der undertiden risikerer at vre modstand med hensyn til nogle s delikate emner .
<P>
Ved den frste sammenligning forekom det os dog , at Kommissionen var , jeg vil ikke sige ligeglad , men ret enig i Rdets holdning .
Nr man tilpasser bestemmelserne , er det nemlig klart , at hver institution meler sin egen kage .
I dette tilflde forekommer det mig dog - og det vil jeg bede Kommissionen om at bekrfte - at Kommissionen og Rdet snarere gr ind for et forskriftsudvalg .
<P>
For at udtrykke mig klart vil jeg gerne minde om , at dette direktiv allerede tager hjde for en udsttelse til 1. juli 2001 for alle kretjers vedkommende og til 1. juli 2002 for knallerters vedkommende p grund af de tekniske tilpasningsvanskeligheder , for ikke at tale om muligheden for at n frem til en forligsprocedure , der mske udstter direktivets gennemfrelse p ubestemt tid .
Men hvis Kommissionen bestrbte sig p at fremstte et tvrgende forslag , det vil sige et mere omfattende forslag , som ikke kun vedrrer dette ene forslag , men en hel sektor , f.eks. hele transportsektoren , ogs uden at udvide det til at omfatte et endnu mere generelt emne , som vi dog alligevel skal n frem til , eftersom komitologisprgsmlet er et sprgsml , der vedrrer mange omrder - der er allerede blevet afskaffet en bestemmelse , s vi ikke lngere kan tage udgangspunkt i de gamle forvaltnings- eller forskriftsudvalg eller i det rdgivende udvalg - hvis Kommissionen sledes p forholdsvist kort tid indtog en mere global holdning , kunne vi afholde os fra den slags forslag - det er naturligvis min personlige holdning , som ogs skal drftes med Retsudvalget - fordi dette selvflgelig ville vre en mere omfattende og sledes strkere mlstning end den mere begrnsede mlstning . Sfremt dette ikke skulle ske , vil man hver isr flge sin egen vej , og det bliver s alle institutionerne , der trffer beslutning p demokratisk vis .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="IT" NAME="Fiori">
Hr. formand , hr .
Ferris indstilling ved andenbehandling gr efter min mening i den rigtige retning , da der lgges vgt p ndvendigheden af at garantere den strst mulige sikkerhed for to- og trehjulede kretjer , og navnlig for knallerter , som er rsag til mange ddsfald blandt vores unge .
Hastighedsmleren bliver uden tvivl et instrument , der kan reducere antallet af uheld , ikke mindst nr det glder om at forebygge .
Med hensyn til indstillingens indhold mener vi desuden , at udsttelsen af implementeringsfristen er hensigtsmssig for industrien , s den kan tilpasse sig set ud fra et teknisk synspunkt .
<P>
I mit indlg nsker jeg dog at komme ind p et vanskeligt emne af almen karakter , som ordfreren Ferri allerede har taget op , eftersom denne indstilling ved andenbehandling direkte behandler et af de vanskeligste emner i de interinstitutionelle forbindelser , nemlig komitologi .
Det er gennem udvalgene , at lovgivningens gennemfrelsesforanstaltninger fastlgges , og der er ikke nogen , som ikke er klar over vigtigheden heraf .
Der er nemlig tale om nogle meget vigtige gennemfrelsesforanstaltninger , der ofte griber ind i lovgivningsteksten , og som har direkte indflydelse p den mde , som fllesskabslovgivningen herefter gennemfres p i medlemsstaterne .
I det specifikke tilflde med frdselssikkerheden , som er det grundlggende emne i indstillingen , mener vi f.eks. , at alle er opmrksomme p en almen politik , der skal samordnes mellem EU-landene , og vi ville gerne have , at man betragtede den som en ndvendighed i stedet for at betragte den som et hb ligesom det , man kommer med i jeblikket .
<P>
Hvad dette direktiv angr , foreslr Retsudvalget et rdgivende udvalg , der giver Kommissionen befjelse til at trffe beslutning om gennemfrelsesforanstaltningerne efter at have indhentet udtalelse fra medlemsstaternes reprsentanter .
Vi fra Det Europiske Folkepartis Gruppe har fulgt meget opmrksomt med i den igangvrende debat om den metode , der skal anvendes .
Kommissionens forslag , som blev godkendt af Rdet , og som tog sigte p en anvendelse af type III a ) -proceduren , er efter vores opfattelse sandsynligvis en overdrivelse .
Vi mener , at det rdgivende udvalg ville have givet en strre ligevgt mellem institutionerne .
Det rdgivende udvalg er ogs den type udvalg , som Parlamentet altid har foretrukket , og jeg vil i den forbindelse minde om de holdninger , som vores kolleger Bourlanges , Di Giovanni og Aglietta har givet udtryk for i de tidligere valgperioder .
Dette er med henblik p en fuldstndig adskillelse af befjelserne mellem den lovgivende og den udvende magt og med det forml at sikre en bedre varetagelse af Fllesskabets interesse .
<P>
Det er i vrigt sandt , at afgrelsen af 28. juni i r medfrer nogle gennemgribende ndringer af udvalgsprocedurerne og tildeler Europa-Parlamentet nogle vigtige kontrolbefjelser , navnlig med hensyn til de akter , der vedtages efter den flles beslutningsprocedure , uafhngigt af udvalgets type .
Jeg mener derfor , at proceduren i dag ikke har lige s stor betydning for Parlamentet som tidligere , men jeg mener ogs , at Fllesskabets institutioner skal indtage en samlet og velovervejet indfaldsvinkel netop for at respektere ligevgten mellem institutionerne .
Vi kan i dag godt lade vre med at sttte det rdgivende udvalg , p betingelse af at Kommissionen forpligter sig til s hurtigt som muligt at fremlgge en rkke forslag for at tilpasse de retsakter , der tager hjde for komitologien , nr det glder deres gennemfrelsesforanstaltninger , s der bliver en indgende debat , som er i stand til at sikre nogle sammenhngende beslutninger inden for de forskellige omrder under Fllesskabets kompetence .
Vi anmoder Kommissionen om et hurtigt forslag og om at vre rede til at drfte sdanne valg med den benhed , man hidtil har lagt for dagen .
<P>
Jeg vil slutte af i fuldstndig harmoni med hr .
Ferri , og jeg mener i dette tilflde , at vi i jeblikket godt kunne udstte beslutningen om det rdgivende udvalg og sledes muliggre en hurtig vedtagelse af direktivet , eftersom Ministerrdet har vist sin vilje til at indlede en forligsprocedure , sfremt dette udvalg vedtages .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">
Hr. formand , ved frstebehandlingen gjorde Parlamentet ikke noget ved dette direktiv , fordi det syntes at vre et teknisk direktiv , som ikke medfrte vanskeligheder .
<P>
Men Rdet bnede senere Pandoras ske ved at fremstte to tilsyneladende tekniske ndringsforslag : det ene til artikel 3 , hvor der indfres en slags delegeret lovgivning med en vedvarende reference til regulativet fra De Forenede Nationers konomiske Kommission for Europa , og det andet til artikel 6 , der forlnger fristen for direktivets ikrafttrdelse , fordi industrien har behov for en tilpasningsperiode .
<P>
Som flge af Rdets ndringer til Kommissionens forslag har Parlamentet set sig ndsaget til at revidere teksten .
<P>
Hvad angr fristen , er det , nr den forsinkelse , som dette direktiv forrsager , tages i betragtning , fornuftigt at forlnge den for knallerter fra 1. januar til 1. juli 2002 , s industrien fr lidt tid til at tilpasse sig .
<P>
Men det , som Rdet isr har gjort , er at genoptage sprgsmlet om komitologi .
I den oprindelige beslutning var der tale om et bestemt udvalg , nemlig udvalget i artikel 3 A , som imidlertid blev ophvet i juli i r .
Dette udvalg eksisterer ikke mere , og derfor har ordfreren med stor ansvarsflelse og intelligens foreslet et rdgivende udvalg .
<P>
Jeg synes , at det er urimeligt i forbindelse med nogle bestemmelser af denne art , som Rdet selv kalder tekniske , at Kommissionen er bundet af et forvaltningsudvalg .
Jeg hber , at ordfreren fastholder sit forslag om vedtagelse af et rdgivende udvalg , hvilket er det rigtige for denne type bestemmelser .
Det er kompliceret at bibeholde et forvaltningsudvalg , og det skulle desuden gres ved at ndre det , som havde vret det oprindelige direktiv om typegodkendelse af motordrevne kretjer .
<P>
Derfor hber jeg , at Rdet og Kommissionen p grundlag af Parlamentets vedtagelser i denne uge , overvejer muligheden af endeligt at indfre rdgivningsproceduren .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="NL" NAME="Beysen">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , frst og fremmest vil jeg gerne understrege , at hver foranstaltning , som sigter mod at fremme trafiksikkerheden , br vi glde os over .
Ud fra denne synsvinkel vil Den Liberale Gruppe derfor godkende Ferri-betnkningen .
<P>
Imidlertid br der kraftigt opfordres til , at Europa-Parlamentet i fremtiden vil godkende et meget mere omfattende program for trafiksikkerhed .
Vi kan ikke lngere resigneret se p , at der hvert r er 42.000 trafikdrbte p de europiske veje .
Den stigende aggression i trafikken gr alle , som er ansvarlige for politikken , opmrksom p , at der er et presserende behov for en rkke foranstaltninger , som br ivrksttes fuldt ud i alle medlemsstater i Den Europiske Union .
<P>
I denne kontekst vil jeg fremstte iden om at indfre et mnedligt trafikbarometer .
Dette trafikbarometer skal stte de respektive myndigheder , der er ansvarlige for trafiksikkerheden i Den Europiske Union , i stand til hver mned at foretage en evaluering af trafiksikkerheden i Unionen .
P denne mde kan rsagerne til den manglende trafiksikkerhed systematisk undersges , og gennem regelmssige drftelser kan man ikke blot gribe ind , men frem for alt gre indtryk p trafikanterne .
<P>
Gennem en udveksling af oplysninger og ved permanent at henlede trafikanternes opmrksomhed p det enorme ansvar i trafikken kan man uden tvivl i betydelig grad bidrage til mrkbart frre personlige og familiemssige lidelser .
<P>
Ferri-betnkningen appellerer til de unge om at lgge strre vgt p trafiksikkerheden .
Ingen tvivler p , at unge virkelig skal gres opmrksom p risiciene i trafikken .
Alligevel er det en appel , som efter min opfattelse ikke udelukkende skal rettes mod unge .
Efter min mening skal alle trafikanter , uanset deres alder , permanent gres opmrksom p den kendsgerning , at kun en korrekt og hflig adfrd i trafikken kan f det dramatiske antal af trafikofre til at falde .
<P>
For nylig oplevede jeg i mine umiddelbare omgivelser , at to bilister kom op at sls med drab til flge , fordi den ene generede den anden i trafikken .
Det drejede sig om to voksne . Nr jeg konfronteres med sdanne dramaer , er jeg klar over , at vi str over for et enormt problem .
Ferri-betnkningen er et lille skridt i den rigtige retning .
Det er ikke ment nedsttende , kre kolleger . Det viser blot , at vi stadig har lang vej igen , frend vi nr det ml , som vi alle sigter mod , nemlig at gre trafikken meget mere sikker .
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="DE" NAME="Markov">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil ikke lgge beslag p de to minutter , fordi nogle af de tanker , jeg vil give udtryk for , isr vedrrende trafiksikkerheden , allerede er blevet nvnt af de foregende talere .
Jeg mener , at problemet med trafiksikkerhed , isr ogs de tohjuledes problemer , faktisk er et problem , som frst og fremmest vedrrer den yngre generation .
Jeg er personligt udelukkende motorcyklist og ikke bilist , jeg er ogs medlem af forskellige motorcykelklubber og beskftiger mig dr ligeledes med unge .
Derfor er det efter min mening yderst ndvendigt , at vi gr noget netop p dette omrde .
Selvflgelig er hastighedsmlere p sin plads , idet de automatisk indbygger en vre grnse under krselen , fordi til dels meget hje hastigheder , som disse kretjer ikke er dimensionerede til , fordi de har et for hjt massetyngdepunkt , jo - sdan er det desvrre - har en ugunstig virkning .
<P>
Derfor sttter vi netop dette direktiv , og det ville selvflgelig ogs glde os , hvis Europa-Parlamentet samlet set kunne gre mere for trafiksikkerheden , s der kan foretages en tilnrmelse medlemslandene imellem , for antallet af ulykker beviser det tydeligt : P dette omrde er det isr de unge , der rammes .
<P>
Vi er indforstede med , at fristen er rykket .
Man skal give industrien mulighed for at gennemfre tingene , nr det i sidste ende bidrager til , at vi fr et flles direktiv .
Et rdgivende udvalg ville efter vores mening ogs vre det rigtige instrument .
<SPEAKER ID=71 NAME="Harbour">
Hr. formand , jeg beklager at mtte bruge s meget af mine kollegers tid , men det er udtryk for den interesse , vi har i hinandens foranstaltninger .
<P>





<P>
Jeg vil gerne takke hr .
Ferri for hans glimrende betnkning og isr hans behandling af sprgsmlet om vejsikkerhed . Da disse aspekter er s vigtige , er jeg bekymret for , at direktivet forsinkes p grund af diskussioner om komitologi .
Efter min opfattelse er direktivet alt for vigtigt til det . Jeg ved , at hr .
Ferri har strke meninger om komitologi , men efter min opfattelse drejer det sig om meget bredere sprgsml . Det hnger godt sammen med min egen betnkning , som jeg nvnte tidligere .
<P>



<P>
Det er tydeligt ud fra hr .
Ferris analyse , at vi taler om lovgivning for motorkretjer , ikke bare p europisk plan , men ogs p det plan , der vedrrer FN ' s konomiske Kommission for Europa , som i mange r har vret accepteret inden for motorkretjsindustrien som den kommission , der fastsatte de globale standarder .
Vi har indledt en dialog med USA og Japan om globale tekniske standarder for motorkretjer . Faktisk gr vi snart i gang med en rapport om emnet i Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi , som jeg ogs er medlem af .
<P>


<P>
Jeg mener ikke , at det er den rigtige fremgangsmde at se p komitologiaspektet i forbindelse med direktivet , s dette tiltag forsinkes .
Vi skal tnke p , hvordan vi vil tackle sprgsmlet om vurdering og godkendelse af tekniske forskrifter og Den Europiske Unions bidrag til dem .
Det er noget , vi m bede Kommissionen om at overveje .
<P>
<P>
Vi m ogs overveje vores egen indgangsvinkel .
Det er helt tydeligt , at der ikke er en overvldende interesse for tekniske direktiver blandt medlemmerne af Europa-Parlamentet .
Der er enkelte entusiaster , som interesserer sig for disse sprgsml , og vi m tnke p mulighederne for at give input til de tekniske processer .
Vi m lade medlemsstaterne og Kommissionen komme med forslag og vurdere ngleinitiativerne og fremlgge synspunkter fra Unionens borgere , erhvervsliv , brugere af veje og frere af motorkretjer .
<P>
Jeg tror ikke , at vi har fundet den rigtige balance .
Vi har brug for sikkerhedsforanstaltningerne i hr .
Ferris direktiv , men vi har ogs brug for at se njere p , hvordan vi kan opn globale tekniske standarder inden for en livsvigtig industri for Den Europiske Unions vedkommende .
<SPEAKER ID=72 NAME="Liikanen">
Hr. formand , det direktivforslag , som nu er til behandling , omhandler en obligatorisk montering af en typegodkendt hastighedsmler p alle nye knallerter , motorcykler og trehjulede kretjer .
Kommissionen mener , at det af hensyn til sikkerheden og for miljbeskyttelsen ikke lngere br vre tilladt at markedsfre knallerter og motorcykler , som ikke er udrustet med en typegodkendt hastighedsmler .
<P>
Frere af to- eller trehjulede motordrevne kretjer skal til enhver tid kunne overholde de hastighedsbegrnsninger , der eksisterer i et medlemsland .
De skal ikke have mulighed for at henvise til mangelfulde regler p omrdet for at undg flgerne , hvis de overskrider hastighedsbegrnsningerne .
Hastighedsmlere hrer desuden allerede nu til standardudstyret p adskillige af de kretjer , der markedsfres i Den Europiske Union , uden at det har pvirket kretjernes samlede pris nvnevrdigt .
Desuden vil en obligatorisk montering af hastighedsmlere p de nvnte kretjer affde stordriftsfordele , som ogs vil gavne forbrugerne .
<P>
Kommissionen ville vre parat til at godkende alle de foreslede ndringer , men ndringsforslag 5 vedrrende udvalgsproceduren kan vise sig at vre meget problematisk .
Da Kommissionen i en nr fremtid fremstter et forslag om at ndre udviklingsdirektivet , eller det direktiv , som udvalget om motorkretjer er baseret p , foreslr Kommissionen , at det ville vre bedre at behandle udvalgsproceduren i den forbindelse .
Eller nr den nye komitologiafgrelse , som blev vedtaget i juni , trder i kraft for de nuvrende udvalg , kan sagen ogs behandles i denne forbindelse .
Jeg ville dog synes , det var beklageligt , hvis behandlingen af dokumentet denne gang endte med et kompromis blot p grund af problemet med udvalgsproceduren .
<SPEAKER ID=73 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Liikanen .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=7>
Tovbaneanlg til personbefordring
<SPEAKER ID=74 NAME="Formanden">
- Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A5-0028 / 1999 ) fra Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked om Rdets flles holdning ( KOM ( 93 ) 646 - C5-0030 / 1999 - 1994 / 0011 ( COD ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om tovbaneanlg til personbefordring ( Ordfrer : Miller ) .
<SPEAKER ID=75 NAME="Miller">
Hr. formand , jeg vil gerne endnu en gang takke alle mine kolleger i Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked for deres assistance i forbindelse med denne betnkning .
<P>






<P>
Frstebehandlingen af betnkningen fandt sted i Parlamentet tidligere p ret - i april , mener jeg - og betnkningen havde to mlstninger , som var lig mlstningerne i denne betnkning .
Den frste mlstning omhandlede fri bevgelighed for tovbaneanlg , og det er det centrale for hele konceptet om det indre marked .
Men det kan kun lade sig gre - og jeg understreger " kan kun lade sig gre " - hvis vi harmoniserer sikkerhedsstandarderne . Jeg vil gerne tilfje , at den enkelte medlemsstat beholder ansvaret for overvgning heraf .
Den oprindelige mlstning var fri bevgelighed for tovbaneanlg .
<P>



<P>
Den anden mlstning var tovbaneanlggenes sikkerhed .
Jeg har tidligere i aften talt om sikkerhed - sikkerhed for tohjulede kretjer p vejene .
I Den Europiske Union br vi beskftige os med sikkerhedsaspekterne for alle former for frdsel , ikke blot tohjulede kretjer , firehjulede kretjer , toge , fly , skibe osv .
, men ogs svvebaner og tovbaneanlg .
Vi br beskftige os med sikkerhed .
<P>


<P>
Det bringer mig frem til ndringsforslagene fra Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked .
ndringsforslag 1 , 2 , 3 og 5 indeholder klarlggelser af den flles holdning med hensyn til de personer , der anvender tovbaneanlggene .
Det har indtil nu vret et grt omrde , men vi hber , at vi med indfrelsen af disse fire ndringsforslag har klarlagt den flles holdning med hensyn til anvendelse af sdanne anlg .
<P>
ndringsforslag 4 er grundlggende en oprydningsmanvre , da den tidligere paragraf er udget .
ndringsforslag 6 omhandler sprgsmlet om mineanlg , som er genstand for separat lovgivning .
ndringsforslag 7 , 8 , 9 og 10 simplificerer sikkerhedsbestemmelsen .
Hvis vi havde accepteret Kommissionens tekst , ville vi have haft tre tunge sikkerhedsbestemmelser .
ndringsforslag 11 fremhver sikkerhedsaspekterne .
ndringsforslag 12 er endnu en oprydningsmanvre .
<P>
Jeg vil gerne anbefale denne betnkning .
Betnkningen fremhver hele sikkerhedssprgsmlet inden for Den Europiske Union .
Det er et omrde , som vi alle br beskftige os med , og jeg hber , at Kommissionen og Rdet sttter betnkningen .
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="DE" NAME="Karas">
rede hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil gerne p vegne af Gruppen for Det Europiske Folkeparti ( Kristelige Demokrater ) og De Europiske Demokrater takke bde ordfreren og udtrykke min glde over direktivet .
Vi opfordrer alle til at gennemfre de formelle procedurer s hurtigt som muligt efter Parlamentets beslutning og gennemfre direktivet hurtigt og dermed afslutte denne diskussionsproces , som Kommissionen indledte i 1994 , med succes .
Dette direktiv har betydning p fire omrder .
Det har en industripolitisk , en konkurrencepolitisk , en sikkerhedspolitisk og en forbrugerpolitisk betydning .
Alle fire politiske omrder er berrt i dette direktiv .
<P>
Vi har alle kendskab til de dramatiske ulykker p og p grund af tovbaner .
De har hovedsageligt styrket rbet om flles sikkerhedsstandarder .
Dette rb er ogs blevet mere og mere aktuelt .
Det glder mig derfor meget , og det har den foregende taler ogs vret kort inde p , at de ikke kun skal glde for de personer , der lige befinder sig i tovbanens kabine , men ogs for de personer , der stiger af p stationerne eller venter p turen ned .
<P>
Flles sikkerhedsstandarder i Europa er ndvendige for at sikre p den ene side passagerernes sikkerhed og p den anden side den europiske tovbaneindustris konkurrencedygtighed p det internationale marked .
<P>
Tovbaner er lbende underlagt hjt specialiseret nytnkning .
Tovbaner er i mange medlemslande , isr i Alperne , en vigtig konomisk faktor .
Det glder mig , at jeg i min frste tale i Europa-Parlamentet kan ppege , at tovbaner er en hjrnesten for turismen i mit eget hjemland , strig , og dermed for det strigske erhvervsliv .
<P>
Jeg nsker blot at vise , hvor vigtigt dette direktiv er .
Alene hos os er der ni millioner passagerer , der i 255 tovbaneselskaber srger for i alt 526 millioner transporter og nationalkonomisk set betyder en samlet omstning p ATS 10,8 milliarder .
Direktivet betyder en konkurrencefordel og ger konkurrenceevnen for de europiske , isr ogs de strigske tovbaneselskaber .
Direktivet srger for flles sikkerhedsstandarder for passagerer .
Det srger for , at de frie varebevgelser og det indre marked for tovbaneindustrien styrkes .
Det styrker tovbanebranchen som en vigtig del af erhvervslivet .
Flles og enklere procedurer og en aflastning af myndighederne samt en uddelegering af procedureskridt er en del af dette direktiv .
<P>
Det glder mig , at vi med dette direktiv kan afslutte et initiativ , der blev indledt under det strigske rdsformandskab med hensyn til forbrugernes sikkerhed og konkurrenceevnen , p en god mde .
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="IT" NAME="Zappal">
Hr. formand , jeg vil gerne over for ordfreren give udtryk for min tilfredshed med det vsentlige og vigtige indhold i dette direktiv .
Jeg har kun vret med i Retsudvalget i nogle f dage , og jeg har sledes ikke haft lejlighed til at flge hele direktivets forlb .
Det er kun her i de seneste par dage , at jeg har haft lejlighed til at f kendskab til det .
Taleren fr mig sagde , at denne type anlg er meget udbredt i Europa , og det er s afgjort tilfldet i mit land , som omfatter nsten hele alpeomrdet og Appenninerne .
Der er sledes tale om nogle strukturer og om en aktivitet , der i hj grad vedrrer os .
<P>
Som jeg sagde , er hele direktivets indhold prisvrdigt , og man kan uden tvivl vre enig i hele dette indhold .
P denne mde giver man grnt lys for teknologiernes frie bevgelighed og for leverancernes frie bevgelighed .
Som det blev sagt lige fr , muliggr man en konkurrence p dette omrde , som med hensyn til teknologi og sikkerhed udgr et vsentligt aspekt , eftersom der er det ved konkurrencen , at den bidrager til de tekniske fremskridt .
<P>
Jeg har lst direktivets indhold omhyggeligt , og med hensyn til den tekniske side af sagen er der stadig et par punkter , som str uklart for mig .
Direktivet har naturligvis nogle principielle karakteristika , det opstiller nogle prcise bestemmelser , og det ensretter og harmoniserer ogs noget i medlemslandene , som br vre en fundamental mlstning , nemlig sikkerheden .
Hvad sikkerheden og teknologien angr , er de tekniske data , parametre , karakteristika og anvendte materialer dog af meget stor betydning , hvilket ogs glder for vedligeholdelsesniveauerne og planlgningstidspunkterne .
Jeg er af den opfattelse , at de tekniske bestemmelser , der flger af dette direktiv - og som vil blive fastlagt andre steder og efter andre mder - s afgjort kommer til at udgre det grundlggende element , nr det herefter glder om at fastlgge dette direktivs gyldighed i alle medlemslandene .
<P>
Ud fra den betragtning og p baggrund af kendskabet til alle de parametre , der bliver undersgt ud fra et rent teknisk synspunkt , vil jeg gerne sprge , om det er muligt , at Parlamentet og navnlig udvalget bliver holdt underrettet , og ikke mindst om det er muligt at f at vide af Kommissionen , hvordan der ud fra et rent teknisk synspunkt vil blive fulgt op p gennemfrelsen af dette direktiv .
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="EN" NAME="Liikanen">
Direktivudkastet , som drftes i Parlamentet , berrer sikkerheden for tovbaneanlg til personbefordring og fri bevgelighed for tovbaneanlg .
I almindelig tale drejer det sig om svvebaner , tovbaner , skilifter , der anvendes p feriesteder i bjergene , alle anvendt p steder , der er vanskeligt tilgngelige .
Det er klart - som nvnt her - at det er meget vigtige sprgsml .
<P>



<P>
Jeg vil gerne takke udvalget og isr ordfreren , hr . Miller , for det fremragende arbejde under andenbehandlingen .
Kommissionen vil med glde acceptere alle ndringsforslagene . For det frste er ndringsforslagene udarbejdet til at klarlgge visse bestemmelser i den flles holdning , isr i forbindelse med anvendelsesomrdet , og er derfor meget velkomne .
<P>
For det andet har ordfreren foreslet at tilfje mineanlg til undtagelserne . Det er der belg for , da der glder meget specifikke regler og forskrifter for disse anlg .
<P>
Kommissionen er ogs enig i , at dette sprgsml br vre en del af den rapport , som Kommissionen skal udarbejde fire r efter ikrafttrdelse af direktivet .
<P>
<P>
Vedtagelsen af Deres betnkning vil vre et vigtigt skridt i retning af den lnge ventede gennemfrelse af et direktiv , som vi har stort behov for .
<SPEAKER ID=79 NAME="Formanden">
- Mange tak , hr. kommissr Liikanen .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 19.40 )
