<CHAPTER ID=1>
AKTUEL OG UOPSTTELIG DEBAT
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er debatten om aktuelle og uopsttelige sprgsml af vsentlig betydning .
<CHAPTER ID=2>
Tjetjenien
<SPEAKER ID=2 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B5-0142 / 1999 af Maaten og Vyrynen for ELDR-gruppen om Tjetjenien ;
<P>
B5-0149 / 1999 af Schori m.fl. for PSE-gruppen om den alarmerende situation i Tjetjenien ;
<P>
B5-0158 / 1999 af Markov m.fl. for GUE / NGL-gruppen om situationen i Tjetjenien ;
<P>
B5-0168 / 1999 af Schroedter m.fl. for Verts / ALE-gruppen om krigen i Tjetjenien ;
<P>
B5-0177 / 1999 af Oostlander og Posselt for PPE-gruppen om volden i det nordlige Kaukasus .
<SPEAKER ID=3 LANGUAGE="DE" NAME="Krehl">
Hr. formand , mine rede kolleger , det er jo ikke frste gang , at vi i plenarforsamlingen taler om en krig i Tjetjenien . Det er heller ikke frste gang , at vi taler om et problem i Kaukasus .
Dog er denne krig i modstning til krigen i 1995 meget mere klar og forstelig , nr det handler om dens rsager .
De begivenheder , der har fundet sted i de sidste par uger i Dagestan og Tjetjenien , gr det nsten tvingende ndvendigt at lse et presserende problem med militre aktioner .
<P>
Problemet i Kaukasus , Tjetjenien , Dagestan og Ingusjetien er heller ikke nyt .
Det har vret der i rtier , i rhundreder , og derfor er det ogs meget vigtigt , at vi i vores beslutning udtaler , at man her generelt skal kmpe mod og lse et problem , som er vigtigt for hele regionen , og hvor det medfrer en stabilisering og en udvikling af hele regionen .
<P>
Forslaget i beslutningen om at indkalde til en New Millennium Conference , som europiske partnere og organisationer ogs er involveret i , og hvor der skabes strukturer for sdanne forhandlinger , er derfor meget vigtigt .
Jeg hber , at vores russiske samtalepartnere vil modtage det p samme mde .
<P>
Men Den Europiske Union skal ogs beskftige sig meget indgende med flygtningeproblematikken .
Hundredtusinder er p flugt igen .
Vi har endnu en gang at gre med flygtningeproblemet fra de gamle konflikter .
Jeg vil anmode Kommissionen om , at der s hurtigt som muligt fremsttes forslag p dette omrde til , hvordan problemet skal lses , hvordan man fr den snarligt kommende vinter kan finde veje til at skabe en situation for flygtninge , der gr dem i stand til at overleve vinteren .
Jeg mener , at det at kunne hjlpe her i hj grad er et europisk anliggende .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="NL" NAME="Maaten">
Hr. formand , det er klart , at konflikten i Tjetjenien er indviklet .
Jeg er glad for , at bde beslutningen og nogle af ndringsforslagene ppeger dette .
Rusland har allerede i revis vret til stede i Tjetjenien .
Det har ikke noget med den nuvrende regering at gre , for sdan var det allerede under zarstyret .
Det er forsteligt , at der i mange lande i Kaukasus , hvor der desuden er problemer , som er svre at sammenligne med hinanden , er stor modstand mod Ruslands tilstedevrelse .
Jeg mener , at det derfor er vigtigt , at vi frst og fremmest anmoder Rusland om at drfte sagen udfrligt med alle i Tjetjenien .
Det er den eneste lsning .
De skal ogs srge bedre for alle flygtningene , der kommer derfra .
Vi sttter derfor PPE-gruppens ndringsforslag .
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="DE" NAME="Markov">
Hr. formand , mine rede kolleger , der er krig igen .
I forslaget optrder dette begreb desvrre ikke , og derfor blev jeg glad for , at fru Krehl benyttede begrebet .
<P>
Anser De det ikke ogs for forfrdeligt og foruroligende , at det i ansvarlige politikeres tankegang og handlinger betragtes som et uundvrligt element at anvende militr magt til lsning af konflikter ?
Anser De det ikke ogs for forfrdeligt og foruroligende , at den umenneskelige taktik med bombardementer , som blev prsenteret i Jugoslavien til umdeholdenhed , og som ingen andre mtte lide mere under end civilbefolkningen , imidlertid i stigende grad igen betragtes som et adkvat politisk middel ?
<P>
Fru Krehl , jeg har overhovedet ingen forstelse for , at De udtaler , at man kan besvare terror med terror , og at De har udtrykt forstelse for russernes nuvrende situation .
Militr magt hrer ikke til det politiske spektrum , nr det glder lsning af konflikter !
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , i Kaukasus finder der for jeblikket en brutal kolonialkrig sted , der er camoufleret som antiterroristisk og antifundamentalistisk felttog , jeg vil nsten sige korstog .
Man sagde for nogle r siden i forbindelse med Golfkrigen : ingen blod for olie .
Jeg savner disse demonstrationer nu , for netop her flyder der blod for olie .
Hr . Putin har talt helt bent om , at det udelukkende eller hovedsageligt handler om energi- og rstofinteresser , som forsvares i Kaukasus .
<P>
Menneskerettighederne trdes under fode p en uhyre brutal mde , hvilket OSCE allerede bekrftede i den sidste krig i Tjetjenien .
Ogs dengang brugte vi lang tid p at indstille os p virkeligheden og sagde senere : Ja , havde man bare vidst det !
Det br vi undg denne gang !
<P>
I gr blev det meddelt , at militrbudgettet i Rusland p grund af krigen i Tjetjenien nste r skal ges med EUR 1 milliard .
De ved , at Rusland allerede i dag ville vre insolvent uden IMF-ln og uden midlerne fra EU . Det vil sige , at vi betaler denne brutale krig .
Vi har derfor et stort ansvar for at anvende vores politiske magt og handels- og samarbejdsaftalen for at stoppe denne krig og for at srge for , at dialogen med den tjetjenske prsident , der er valgt under opsyn af OSCE , med det tjetjenske parlament , der er valgt under opsyn af OSCE , begynder igen .
De ved , at Moskva igen har aktiveret det pseudoparlamentariske rd i Moskva , som blev indsat fr den vbenstilstand , som Moskva jo har underskrevet .
Endvidere har Moskva anerkendt rdet og dermed brutalt brudt den aftale , som er blevet indget under opsyn af OSCE .
Det skal vi skride ind mod !
<P>
Fru Krehl , jeg m sige helt klart , at jeg ikke forstr , at SPD-formanden fra Sachsen udtrykker sympati for en militraktion prcis 10 r efter den dag , hvor det i Sachsen var planlagt at indstte militr mod flygtninge , fordrevne , folk , der var villige til at udrejse , og demonstranter .
Dengang havde jeg dog ogs gerne set en lige s klar holdning fra hr . Markov og partifller , men det er en anden historie .
<P>
Men uafhngigt af det : Vi skal stoppe dette grusomme felttog mod menneskeligheden !
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="DE" NAME="Lehne">
Hr. formand , mine rede damer og herrer , vi oplever et nyt tragisk kapitel i Ruslands udvikling efter Sovjetunionens endeligt .
Der er sikkert forstelse for , at den russiske regering p baggrund af terroraktioner mod civilbefolkningen nsker at skride ind .
Man m dog skelne mellem det at skride ind i henhold til en retsstatslig udvikling og det , som for jeblikket foregr i Tjetjenien .
Allerede i forbindelse med den frste konflikt i Tjetjenien var der mange , mange dde og srede , hvilket helt igennem kan sammenlignes med de srede og dde , som der har vret tale om i andre konflikter verden over og ogs i Europa .
<P>
Det kan ikke vre rigtigt , at vi som Europa-Parlament p den ene side kritiserer krnkelserne af menneskerettighederne i andre regioner og ogs i hj grad gr ind for , at dette skal stoppe , og p den anden side s at sige tier i forbindelse med Rusland , fordi det handler om en vigtig konomisk partner !
Ogs i tilfldet Rusland opfordres Europa-Parlamentet til at tage klar og entydig stilling til fordel for menneskene og at udtale sig for menneskerettigheder og mod krnkelser af menneskerettigheder .
Derfor er det godt , at vi beskftiger os med dette emne i dag i en aktuel og uopsttelig debat .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="FI" NAME="Paasilinna">
Hr. formand , det russiske parlament prver at stille den samme prsident som ved den tidligere Tjetjenien-krig for rigsdomstolen .
Krigen er politisk , den fres midt under den russiske valgkampagne , s ogs udgangen m vre politisk .
Disse frihedskmpere kan ikke drives ned fra bjergene med magt .
Rusland er p vej til at f sit eget kurdersprgsml , som benbart er lige s svrt at lse , som det har vret i Tyrkiet .
I begge tilflde er der brug for international hjlp alene p grund af flygtninge , hvoraf nogle sover under ben himmel i deres teltlejre og snart bliver dkket af sne .
<P>
Der er desuden risiko for , at krigen udvides .
Krigshandlinger foregr allerede p fem landes omrde , og alene derfor er sprgsmlet internationalt .
EF-organisationen og Unionen br tilbyde parterne en forhandlingsmulighed for p den mde at komme ud af denne ddvande , som gang p gang ser ud til at fre til krig i omrdet .
Vi skal yde hurtig hjlp til flygtninge , for de er mindst skyldige i , hvad der er sket .
Det drejer sig alts om en politisk lsning - en militr lsning ser jeg ikke som en mulighed - og vi har alts nu en lejlighed til at hjlpe Rusland , som ogs p andre mder er i en meget svr politisk situation , ved at tilbyde hjlp til at finde en lsning og at indlede forhandlinger om Tjetjenien-sprgsmlet .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="IT" NAME="Speroni">
Hr. formand , vi er endnu en gang vidner til en interessekonflikt , hvis vi kan kalde det sdan , mellem princippet om staternes territorielle integritet og princippet om folkenes selvstyre .
Det er et princip , som med hensyn til det , der i dag hedder Rusland , og som fr hed Sovjetunionen , uden problemer er blevet anvendt for Letland , Estland , Litauen , Ukraine , Belarus og Kaukasus-staterne .
Men det lader til , at Tjetjenien ikke skal hre ind under Kaukasus-staterne .
<P>
Det internationale samfund har gjort en indsats for kosovoerne , men ikke for tjetjenerne .
Det internationale samfund stttede sttimors uafhngighed , men ikke Tjetjeniens .
Jeg sprger mig selv , hvad rsagen er til denne diskrimination af et folk , som s afgjort har ret til selvstyre .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="ES" NAME="Ortuondo Larrea">
Hr. formand , konflikten mellem Rusland og Tjetjenien er ikke ny . Tjetjenerne er et lille folk i Kaukasus med lidt over 1 million indbyggere , som ikke desto mindre har den samme ret som et stort folk til frit at bestemme over sin fremtid .
<P>
Det seneste fortilflde for den nuvrende konflikt fandt sted imellem 1994 og 1996 , en krig , der kostede 100.000 mennesker livet .
Nu , og siden den 22. september , er de russiske fly begyndt at bombe Grosnij og andre byer .
Den russiske hr er get ind p republikkens territorium og har iflge egne oplysninger invaderet en tredjedel af dens territorium og dermed forrsaget drab , delggelser og massiv flugt for mere end 100.000 mennesker - kvinder , brn og gamle - som modtages i naborepublikken Ingusjetien , hvis prsident allerede taler om humanitr katastrofe og beder om international bistand , som ikke kommer .
<P>
Det er ikke mindre sandt , at Rusland i ugerne forinden var udsat for nogle afskyelige terrorattentater , som har frt til betydelige tab af menneskeliv , og disse attentater var formentlig forrsaget af guerillaer , som skjuler sig i de kaukasiske bjerge .
<P>
Den Europiske Union m ikke forholde sig passiv til alt det og igen indtage den beskmmende handlingslammede rolle , som vi spillede i de frste r af krigen i Jugoslavien .
Det er uomgngeligt og bydende ndvendigt , at vi fra alle Den Europiske Unions institutioners side kommer med en rkke opfordringer til den russiske og den tjetjenske regering for at stoppe optrapningen af krigen , f vbnene til at tie og genoptage den politiske dialog , og at vi anvender alle de til rdighed stende midler af den ene eller den anden art for at blive hrt .
Og det er uomgngeligt og bydende ndvendigt , at vi trffer alle de foranstaltninger , som vi rder over , for at f genetableret menneskerettighederne i omrdet , sledes at flygtningene kan regne med at f al den humanitre bistand , som de har brug for , og s de til sidst kan vende tilbage til deres hjem , fordi freden er genoprettet .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Jeg ville blot stille et sprgsml om forsyningsproblemerne i Georgien . Vil Kommissionen presse Georgien til at bygge den 700 m manglende vej til den tjetjenske grnse , som efter russisk pres ikke blev udbygget , sledes at humanitre leverancer fremover kan n frem til den tjetjenske grnse ?
<SPEAKER ID=12 NAME="Nielson">
Som De husker , var det frste , jeg gjorde i mit indlg , at udtrykke dyb bekymring over den trussel mod stabiliteten i Kaukasus , som denne konflikt udgr .
Jeg er bange for , at hvis vi gr det , som foresls , hvis vi forpligter os meget direkte til netop det tiltag , bidrager vi mske ikke til at forbedre stabiliteten i omrdet .
Vi er ndt til at handle inden for mulighedernes grnser , s jeg vil ikke forpligte mig til en bestemt handling .
Vi er ndt til at finde mange forskellige lsninger - mske nye lsninger - p de logistiske problemer med at f hjlpen bragt ud til de mennesker , der behver den , men det er svrt at love et bestemt tiltag i denne forbindelse .
<SPEAKER ID=13 NAME="Formanden">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 11.30 .
<CHAPTER ID=3>
Europisk vbeneksportkodeks
<SPEAKER ID=14 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B5-0143 / 1999 af Haarder for ELDR-gruppen om en europisk kodeks for eksport eller overdragelse af vben ;
<P>
B5-0152 / 1999 af van den Berg og Howitt for PSE-gruppen om den frste rlige revision af Den Europiske Unions kodeks for eksport eller overdragelse af vben ;
<P>
B5-0157 / 1999 af Morgantini m.fl. for GUE / NGL-gruppen om Den Europiske Unions kodeks for eksport og overdragelse af vben ;
<P>
B5-0163 / 1999 af McKenna m.fl. for Verts / ALE-gruppen om Den Europiske Unions kodeks for eksport og overdragelse af vben ;
<P>
B5-0175 / 1999 af Morillon m.fl. for PPE-gruppen om eksport og overdragelse af vben .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="EN" NAME="Haarder">
Hr. formand , vi er ndt til at ndre dette beslutningsforslag p et enkelt vigtigt punkt , og det har en gldelig rsag .
Under punkt 1 opfordrer vi Rdet til at offentliggre sin rapport om vbeneksport - og det har Rdet nu besluttet at gre .
Nr vi holder afstemning i eftermiddag , vil jeg gerne fremstte et mundtligt ndringsforslag om , at vi til vores tilfredshed bemrker , at Rdet har offentliggjort sin rapport .
<P>
Dette er et vldig godt eksempel p gennemsigtighed .
Det er et godt eksempel for medlemsstaterne , det er et godt eksempel for EU som helhed , og vi kan alle vre glade for , at vi i det mindste er kommet et skridt videre p dette omrde .
<P>
Endelig vil jeg gerne bemrke , at det har en stor virkning , nr vi str sammen som Union p dette omrde .
Det er virkelig et tegn p fremskridt , nr vi kan handle i fllesskab i denne sag , og nr det er mindre vigtigt , hvad de enkelte lande foretager sig .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="DE" NAME="Brie">
Hr. formand , jeg anser det ligeledes for at vre et vigtigt skridt . Men i modstning til hr .
Haarder er jeg i hj grad utilfreds .
Der er tre forhold , der springer mig i jnene : For det frste er det efter min mening deprimerende , at en kodeks , der tillader at eksportere vben til Indonesien frem til sommeren 1999 , helt klart er fuldstndig utilstrkkelig .
Hvis der for det andet er s forskellige retningslinjer , som vbeneksport til Jugoslavien med rette forbydes i henhold til , men hvor eksport til f.eks. Indonesien er tilladt , er det helt klart andre retningslinjer end dem i kodeksen , nemlig konomiske interesser og handel , der er afgrende .
For det tredje slr det mig naturligvis , at regeringernes afhngighed af disse konomiske intereser er s stor , at der ikke kan formuleres nogen ensartede retningslinjer p dette omrde .
Derfor anser jeg det for tvingende ndvendigt , at Parlamentet inddrages i kontrollen af vbeneksport ud over den nskelige gennemskuelighed .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="FI" NAME="Wuori">
Hr. formand , vbenhandel er en sej hjemsgelse , som ogs fordrejer udviklingen i de fattigste lande .
Derfor skal vi hilse det med tilfredshed , at Unionen har tilvejebragt sin frste rapport om vbeneksport , og at den ogs er offentlig .
Vi skal imidlertid mlbevidst udvikle dette rapporteringssystem ved at udvide det til ogs at omfatte redskaber beregnet til tortur samt anden umenneskelig og nedvrdigende behandling , sledes at oplysningerne er tilgngelige for de nationale parlamenter og EU-Parlamentet hurtigst muligt fr en strre offentliggrelse og sledes , at tilsynet med vbeneksport intensiveres , og vi fr tilstrkkelige politiske og juridiske instrumenter til at gribe ind over for overtrdelser af reglerne i tilsynssystemet .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="FR" NAME="Morillon">
Hr. formand , kre kolleger , jeg tror ikke , jeg behver tre minutter til at forklare Dem , hvor vigtig den beslutning om en eksportkodeks for vben , der er lagt frem til godkendelse , er med henblik p at udvide freds- og stabilitetsomrdet til hele verden , hvilket m vre et af de vigtigste mandater , vi har fet fra vlgerne .
<P>
Blot beklager jeg dybt , at beslutningen blev behandlet under den uopsttelige forhandling , og at vi sledes ikke havde tilstrkkelig tid til at overveje den omhyggeligt , for guderne skal vide , at det fortjener den !
Jeg frygter sledes , at vi stiller os tilfreds med forslag , der godt nok er hderlige og generse , men som ikke altid har den store praktiske indvirkning .
Jeg gr i denne forbindelse mine kolleger opmrksom p , at Europa-Parlamentet lber en risiko for at miste trovrdighed i forbindelse med denne udvidede anvendelse af uopstteligheden , isr nr det drejer sig om at behandle en tekst , der er udarbejdet af en ekstern organisme , som det er tilfldet her .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="EN" NAME="Nicholson of Winterbourne">
Hr. formand , dette beslutningsforslag er bde aktuelt og uopstteligt .
Det er uopstteligt , fordi vi endnu ikke har defineret , hvordan spredningen af hndskydevben og lette vben skal bekmpes , og vi har heller ikke udvidet kodeksen til at omfatte konventionelle vben .
<P>
Man kan sprede dd og delggelse med nsten enhver form for vben .
Jeg s for nylig en massegrav i Rwanda med op imod en halv million mennesker , der var mejet ned med de fysiske vben , som kaldes macheter : Blot et enkelt vben i hnden p en enkelt mand har drbt menneske efter menneske .
Med denne metode blev der gennemfrt et folkedrab p en halv million mennesker .
For nogen tid siden dde 25.000 mennesker som flge af jord til jord-missiler i sumpomrderne i det sydlige Irak .
Jeg s , hvor de var blevet drbt af blot et enkelt jord til jord-missil .
S dd og delggelse kan spredes med bde enkle og avancerede vben .
Det m vi forholde os til .
Det var det uopsttelige .
Beslutningsforslagets aktualitet skyldes , at FN nu har erklret r 2000 for fredens r , der skal indlede et rti med fredsbestrbelser fra FN ' s side .
Lad os med dette beslutningsforslag tilslutte os denne indsats .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="NL" NAME="van den Berg">
Hr. formand , grunden til denne hastebeslutning er naturligvis , at Parlamentet har udtalt , at eksporten af lette vben og vben generelt skal bringes under kontrol .
Samtidig ved vi , at vores regeringer forsmmer , ngter og ofte blokerer gennemfrelsen af denne kontrol .
<P>
Vi fr straks en rapport fra forskellige regeringer , og dette forslag til beslutning er meget aktuelt , fordi det gennem Parlamentet og Rdet endnu en gang gr regeringerne opmrksomme p , at Parlamentet - jeg er meget glad for , at alle grupper er blevet enige om beslutningen - lgger vgt p , at de kommer med en grundig rapport .
Rusland leverer via Antwerpen vben til Eritrea , samtidig med at EU sidder midt i konflikten mellem Ethiopien og Eritrea .
<P>
Parlamentet ved , at myndighederne ikke kontrollerer disse ting godt nok .
Vi ved derfor ogs , at det er meget ndvendigt at drfte effektive kontrolforanstaltninger .
Det er p det punkt , som om Parlamentets beslutning siger , at hvis vi er os bevidste om , at der i starten af dette rhundrede dde lige s mange soldater i krige , som der nu dr borgere i konflikter , netop p grund af lette vben , og hvis vi er opmrksomme p , at der fra medlemsstaterne eksporteres , viderefres eller aktivt produceres mange vben , s brer vi et stort flles ansvar .
Jeg er glad for , at Parlamentet enstemmigt gr ind for at lgge pres p medlemsstaterne og regeringerne for p dette punkt at gre noget ved sagen .
Vi vil utvivlsomt vende tilbage til dette emne i november .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="EN" NAME="Lucas">
Hr. formand , i dette beslutningsforslag hedder det , at vi er forfrdede over grusomhederne i sttimor , og at disse frygtelige begivenheder understreger behovet for effektive kontrolforanstaltninger i forbindelse med vbeneksport .
Hvis vi oprigtigt tror p dette - og det hber jeg , vi gr - hvordan kan vi s undlade at tage det nste logiske skridt og fordmme de regeringer , som forsmmer vbenkontrollen ?
Hvilken nytte har vi af en vbeneksportkodeks eller vbenembargo , hvis vi ikke fordmmer dem , som bryder den ?
<P>
Allerede ugen efter , at Storbritannien i sidste mned havde tilsluttet sig en EU-embargo mod salg af vben til den indonesiske regering , blev tre krigsfly af typen British Hawk i al hemmelighed leveret til Indonesien .
Det er i den grad umuligt at forestille sig , at den britiske regering ikke kunne have standset leveringen af disse krigsfly , der ankom kun f timer , fr de indonesiske styrker skd og drbte mindst fem demonstranter i Jakarta .
<P>
Lad os med denne beslutning om vbeneksport vedtage en beslutning , der er Parlamentet vrdig .
En beslutning , som viser oprigtig respekt for den indonesiske befolknings frygtelige lidelser .
En beslutning , der strkt fordmmer de regeringer , som trodser EU ' s vbenembargo .
Stt De Grnnes / Den Europiske Fri Alliances ndringsforslag til beslutningen , da det netop er , hvad det gr ud p .
<SPEAKER ID=22 NAME="Nielson">
Kodeksen har nu eksisteret i et r .
Som det blev konstateret i den frste rsrapport , var medlemsstaternes frste erfaringer med den i denne periode positive .
Kodeksen har get medlemsstaternes forstelse for hinandens politik , etableret en effektiv konsultationsmekanisme og tilskyndet til dialog om gennemfrelse af dens bestemmelser .
<P>
Rapportens statistiske tabeller vidner om medlemsstaternes store interesse i , at kodeksens konsultationsmekanisme bliver en succes .
Det kan dog ikke ngtes , at der er behov for at forbedre kodeksen og dens gennemfrelse yderligere .
Formlet med den rlige revision er at pvise disse forbedringsmuligheder .
Enhver ndring af kodeksen krver naturligvis tilslutning fra alle medlemsstater .
<P>
Hvad angr Kommissionens rolle , vil jeg gerne ppege , at medlemsstaterne indtil videre p grundlag af artikel 296 har holdt vbenhandel uden for traktatreglernes anvendelsesomrde , hvilket forhindrer foranstaltninger p fllesskabsplan .
Det endelige ansvar for vbeneksport phviler derfor de nationale regeringer .
Vbenhandel behandles p.t. inden for rammerne af den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , som Kommissionen naturligvis er strkt involveret i .
<P>
Endelig er Kommissionen interesseret i at opn bredere tilslutning til kodeksens hovedprincipper , s den kommer til at omfatte alle verdens betydelige vbeneksportrer .
<SPEAKER ID=23 NAME="Formanden">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 11.30 .
<CHAPTER ID=4>
Menneskerettigheder
<SPEAKER ID=24 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
Moratorium for ddsstraf - B5-0144 / 1999 af Thors m.fl. for ELDR-gruppen om afstemningen i FN ' s Generalforsamling om en resolution om indfrelse af et globalt moratorium for ddsstraf ;
<P>
B5-0155 / 1999 af Schori for PSE-gruppen om afstemningen i FN ' s Generalforsamling om en resolution om indfrelse af et globalt moratorium for ddsstraf ;
<P>
B5-0159 / 1999 af Manisco m.fl. for GUE / NGL-gruppen om afstemningen i FN ' s Generalforsamling om en resolution om indfrelse af et globalt moratorium for ddsstraf ;
<P>
B5-0169 / 1999 af Frassoni og Wuori for Verts / ALE-gruppen om FN ' s Generalforsamlings indfrelse af et globalt moratorium for ddsstraf ;
<P>
B5-0171 / 1999 af Salafranca Snchez-Neyra og Grossette for PPE-gruppen om afstemningen i FN ' s Generalforsamling om en resolution om indfrelse af et globalt moratorium for ddsstraf .
<P>
Molukkerne- B5-0145 / 1999 af Maaten for ELDR-gruppen om konflikten mellem befolkningsgrupperne p gruppen Molukkerne i Indonesien ;
<P>
B5-0153 / 1999 af Schori og Wiersma for PSE-gruppen om overtrdelserne af menneskerettighederne i Indonesien og navnlig p Molukkerne ;
<P>
B5-0167 / 1999 af Lagendijk m.fl. for Verts / ALE-gruppen om overtrdelserne af menneskerettighederne p Molukkerne i Indonesien ;
<P>
B5-0172 / 1999 af Maij-Weggen og Costa Neves for PPE-gruppen om de alvorlige overtrdelser af menneskerettighederne p Molukkerne i Indonesien .
<P>
Belarus- B5-0146 / 1999 af Haarder for ELDR-gruppen om Victor Gonchars forsvinden og situationen i Belarus ;
<P>
B5-0154 / 1999 af Wiersma og Schori for PSE-gruppen om situationen i Belarus ;
<P>
B5-0164 / 1999 af Schroedter m.fl. for Verts / ALE-gruppen om den politiske situation og menneskerettighedssituationen i Belarus ;
<P>
B5-0173 / 1999 af Wijkman m.fl. for PPE-gruppen om parlamentsmedlemmers forsvinden og fngsling i Belarus .
<P>
Romaniernes situation i Kosovo- B5-0147 / 1999 af Ludford og Haarder for ELDR-gruppen om den drlige behandling af romanierne og serberne i den nye republik Kosovo ;
<P>
B5-0151 / 1999 af Schori for PSE-gruppen om romaniernes situation i Kosovo ;
<P>
B5-0166 / 1999 af Staes og Srensen for Verts / ALE-gruppen om den drlige behandling af romanierne og serberne i den nye republik Kosovo ;
<P>
B5-0174 / 1999 af Pack m.fl. for PPE-gruppen om den civile romanibefolknings situation i Kosovo .
<P>
Moratorium for ddsstraf
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="IT" NAME="Rutelli">
Hr. formand , det er efter vores mening srligt vigtigt , at man i udvalget i forbindelse med budgetforhandlingen har godkendt nogle ndringsforslag , der sttter - og anmoder Kommissionen om at sttte - kampagnerne og aktionerne til fordel for et moratorium for henrettelser og p lngere sigt et forbud mod ddsstraf .
Hvorfor siger jeg dette , hr. formand ?
Det gr jeg , fordi Parlamentet mange gange har engageret sig i specifikke sprgsml , og det har haft succes , men ogs nederlag , nr det glder en afskaffelse eller indstilling af henrettelser .
<P>
Det , der er vigtigt , er , at man knytter en aktion fra Europas side til udgangen af r 2000 - Europa som menneskerettighedernes fdreland - med henblik p at afskaffe ddsstraffen .
Der eksisterer i hele verden en meget vigtig kampagne , som Europa br st i spidsen for .
Og jeg anmoder Kommissionen om at bestrbe sig p at gennemfre disse mlstninger , s Europa p verdensplan bliver fdreland for den politiske indsats mod ddsstraffen .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="EN" NAME="Manisco">
Hr. formand , siden jeg og min kollega Olivier Dupuis fremsatte dette udkast til en beslutning om et moratorium for ddsstraf er der sket noget meget alvorligt og srgeligt .
I mandags afslog USA ' s Hjesteret en begring om appel fra Mumia Abu-Jamal , den afroamerikanske frihedskmper , der blev dmt til dden i 1992 .
<P>
I netop dette jeblik , hvor vi forhandler her i Parlamentet , er Thomas Ridge , Pennsylvanias guvernr , formentlig ved at udstede og underskrive ordren til hans henrettelse .
Mumias juridiske muligheder for at undg dden er meget begrnsede .
<P>
Parlamentet , Rdet , forskellige stats- og regeringschefer og verdens offentlige mening har tidligere mobiliseret deres krfter for at f udsat en henrettelse , og nu m vi atter en gang gre alt , hvad vi kan , for at redde denne mand , som er offer for racehad og et strkt forkvaklet retfrdighedsbegreb .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="IT" NAME="Frassoni">
Hr. formand , kampen mod ddsstraffen i verden er frst og fremmest en samfundskamp for denne rettighed af humanitr karakter , som verden bliver mere og mere bevidst om .
Vores Parlament har en lang tradition p dette omrde , og her vil jeg gerne rose Adelaide Agliettas arbejde . Hun var den frste ordfrer for Parlamentets betnkning om ddsstraffen i verden .
<P>
Rdet gr et godt stykke arbejde , og det hber vi ogs , at Kommissionen gr .
Nu er det dog ndvendigt at srge for , at den beslutning , som gr videre til Parlamentet , ikke bare bliver et stykke papir , men at den kommer til at udgre en etape i fortsttelsen af denne kamp .
Rdet m ikke stoppe her , for det er ndvendigt at fastlgge yderligere frister samt mekanismer til at kontrollere , at beslutningen gennemfres .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Hr. formand , vi ved , at Olivier Dupuis har frt denne kamp , hvilket ogs er blevet nvnt tidligere .
Jeg mener , han fortjener stor tak for , at vi frer denne debat .
<P>
Jeg mener ogs , at det for jeblikket ser rigtig godt ud i FN ' s Generalforsamling .
Der er kommet megen sttte fra alle lande , og det har vret let at opn enighed i Rdet p dette punkt .
Nu , hvor kampen fres i FN , m vi tage os i agt for snu modforslag , som mske ser uskyldige ud , men som kommer fra forskellige sider for at udvande en strk stillingtagen fra FN ' s Generalforsamling .
Derfor skal vi flge med i , hvad der sker i FN .
<P>
Samtidig skal vi srge for , at der kommer god sttte til denne aktion fra Europa-Parlamentet , og at vi fremover ogs fr bindende beslutninger igennem i Genve i forskellige sammenhnge , som vedrrer menneskerettigheder , samt at vi kan flge op p den resolution , som forhbentlig bliver godkendt i New York her til efterret .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="FR" NAME="Boudjenah">
Hr. formand , det har lnge vret p tide at indfre et globalt moratorium for ddsstraf , der , som Albert Camus sagde , er mord beget af myndighederne .
Dette er indholdet i beslutningen , der er rettet mod FN ' s Generalforsamling .
<P>
Jeg vil gerne - som min kollega - med nogle f ord understrege vigtigheden af at gribe ind for at redde Mumia Abu-Jamal .
Mumia er journalist og sort amerikaner og blev dmt til dden i 1982 efter et politikomplot og en skinproces .
Hjesteret har netop afvist hans appel .
Mumia sidder p ddsgangen p 17. r , og hans skbne afhnger nu af en henrettelsesordre , som guvernren i Pennsylvania kan underskrive , hvornr det skal vre .
<P>
P et tidspunkt , hvor en amerikansk undersgelse afslrer racemssige forskelle i anvendelsen af ddsstraffen i Philadelphia , stter den amerikanske regering en re i at modstte sig denne klare overtrdelse af den internationale konvention om borgerrettigheder og politiske rettigheder .
<P>
Modstanden i offentligheden og den strke internationale mobilisering - som Europa-Parlamentet deltog i - forhindrede udfrelsen af den frste henrettelsesordre , der blev underskrevet den 2. juni 1995 .
I dag er faren overhngende .
Det haster .
Han , der kaldes de stummes stemme og fredsskaberen , er i fare .
Enhver holdning , demonstration og resolution vil bidrage til at forhindre , at der sker uoprettelig skade , at denne stemme bliver gjort tavs .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil frst og fremmest takke kollegerne Frassoni , Thors og Manisco for at fremhve denne beslutning .
Efter min mening er vi kun et kort stykke fra at opn en stort resultat i FN ' s Generalforsamling , og det er ndvendigt at samle krfterne og srge for , at teksten , vi udarbejder , bliver en rigtig tekst , en tekst , der giver os mulighed for at fortstte denne kamp , der - som andre talere har sagt - er en mrkesag for Europa-Parlamentet .
<P>
Vi risikerer - som det var tilfldet efter Rdets forhandling - at st med en svag tekst , der blot er en kopi af de tekster , der er vedtaget i lbet af de sidste tre r i Genve , og som ikke giver os mulighed for at fortstte denne kamp . En tekst , der ikke faststter nye frister eller foranstaltninger , og som ikke ville give os mulighed for at kontrollere de opnede fremskridt .
Jeg opfordrer sledes Rdet til ikke at fortabe sig i filosofiske debatter , men at srge for , at de foranstaltninger , der tillader os at fortstte kampen , medtages i denne tekst , og at vi meget hurtigt fr fuldfrt udarbejdelsen heraf , sledes at vi bde i Rdet og Kommissionen - og med hensyn til Kommissionen har vi hr . Pattens forsikringer - kan pbegynde arbejdet med at overbevise de 180 medlemsstater i FN .
Det er meget vigtigt , og Europa-Parlamentet har allerede begyndt sit arbejde .
Vi m bruge de kommende dage og uger til at konkretisere denne frste store tekst til fordel for afskaffelsen af ddsstraf i FN ' s Generalforsamling .
<P>
Man m ogs srge for , at teksten ikke bliver antiamerikansk .
De seneste rs initiativer har vist amerikanerne , at dette ikke er tilfldet , men jeg mener , at det fortsat er ndvendigt at understrege dette punkt .
Den amerikanske regering bliver mere bevidst om , at der generelt sker fremskridt for menneskeheden i denne retning , og at der rent faktisk er tale om en udvidelse af menneskerettighederne .
<P>
Endelig er alt dette s meget desto mere vigtigt , fordi hr . calan for nylig blev dmt til dden .
Dette er alts ogs en grund til i FN-regi at bekrfte vigtigheden af en definitiv ophvelse af ddsstraffen .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="FR" NAME="Cauquil">
Uanset udformningen stemmer jeg for en beslutning , der krver ophvelse af den barbariske ddsstraf .
<P>
Jeg anmoder ligeledes Europa-Parlamentet om straks at stte sig imod henrettelsen af den sorte amerikanske journalist Mumia Abu-Jamal .
Mumia Abu-Jamal kmpede mod racisme og for de sortes vrdighed , idet han i sine artikler afslrede politiets korruption i Philadelphia og mere generelt den institutionaliserede racisme .
Han blev arresteret af det samme politi , der uden bevis beskyldte ham for at have myrdet en af deres , og han blev dmt til dden ved en skinproces med forfalskede beviser og vidner , der var bestukket .
Han har nu i 17 r siddet sammenkrbet p ddsgangen , i 17 r har han erklret sig uskyldig og kmpet for en ny retssag .
<P>
Mumia Abu-Jamal kan blive henrettet hvert jeblik , for USA ' s hjesteret har netop afvist hans appel .
Men USA har skrevet under p den internationale konvention om borgerrettigheder og politiske rettigheder , konventionen mod racediskrimination samt konventionen mod tortur . I Mumias tilflde er disse konventioner gldende , eftersom den racemssige faktor vejer tungt i processens forlb , og fordi 17 r p ddsgangen i henhold til traktaterne udgr en umenneskelig straf , der svarer til tortur .
<P>
Derfor anmoder jeg Europa-Parlamentet om at stemme ikke blot for beslutningen mod ddsstraf men ogs for ndringsforslaget om , at Europa-Parlamentet appellerer til Pennsylvanias guvernr om at afst fra at underskrive en ny ordre til henrettelse af Mumia Abu-Jamal og om at forny anmodningen om genoptagelse af hans sag .
<P>
Molukkerne
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="NL" NAME="Maaten">
Hr. formand , selvom konflikten p Ambon har sine egne kendetegn , har den mange lighedspunkter med situationen i sttimor og ogs i Aceh-provinsen og andre dele af Indonesien .
For alle disse omrder glder , at vi ikke skal tro , at det internationale samfund kan lse problemerne .
Det internationale samfund og EU kan kun spille en beskeden rolle .
Det skal ogs undgs , at den lokale befolkning fr det indtryk , at alt bliver godt igen , hvis bare det internationale samfund blander sig .
Den skuffelse , som i s fald vil flge , skal vi spare befolkningen for .
Det gr naturligvis ikke situationen p Ambon mindre alvorlig .
Vi skal frst og fremmest vre p vagt og fokusere p at finde lsninger , men der skal ikke samtidig pustes til ilden .
Den foreliggende beslutning indeholder efter min mening alle ndvendige komponenter .
Det kan overvejes at nuancere den religise komponent lidt , men ogs uden en sdan vgtforskydning gr denne beslutning det tilstrkkeligt klart , at Parlamentet vil gre alt for at undg , at situationen p Ambon udvikler sig i retning af situationen i sttimor .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="NL" NAME="Lagendijk">
Hr. formand , med al respekt for kollegerne i Parlamentet mener jeg , at det er lidt underligt , nr jeg ser p talerlisten , at vi nu har en nsten nederlandsk runde om Molukkerne .
Naturligvis er der grunde nok til at sige noget om Molukkerne .
Billederne og srligt de beretninger , vi modtager , minder meget om det , der er sket i sttimor .
Men jeg m erkende , at jeg har mine tvivl om denne runde .
<P>
Sidste gang behandlede vi sttimor , i dag drfter vi Molukkerne , og i morgen taler vi mske om en anden del af Indonesien , for problemet er ikke kun Molukkerne .
Mit problem med denne forhandling , og hvad jeg mener , at Parlamentet skal gre , er ikke at drfte individuelle episoder , for jeg er bange for , at det store rige vil komme med endnu flere af disse episoder , hvor religise og nationale motiver er indblandet .
<P>
Det , der skal ske , er , at Parlamentet skal overveje , hvordan det skal forholde sig til det store problem Indonesien .
Molukkerne er ikke et isoleret problem .
Molukkerne er en del af en stor stat med mange nationaliteter og religise grupper .
En stat , som er ved at g i oplsning , og hvor spndingerne ges .
Jeg gr ind for , at der i fremtiden fres en stor debat i stedet for at springe fra episode til episode .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen">
Hr. formand , i skyggen af de frygtelige hndelser , som fandt sted i sttimor , har der fundet flere dramaer sted i Indonesien i de forlbne mneder .
t af de omrder , som allerede siden november 1998 har lidt alvorligt under krnkelser af menneskerettighederne , er Molukkerne .
Siden november sidste r er hundreder af mennesker dde , mange er blevet alvorligt sret , og titusinder er hjemlse eller p flugt .
Alene i august blev 65 drbt og 242 sret .
I september blev yderligere 40 drbt og mange sret .
35.000 mennesker sidder i lejre eller andre former for flygtningecentre , og endnu flere er flygtet .
<P>
Endvidere er mange landsbyer og huse brndt ned , og der er en stigende mangel p fdevarer og lgemidler .
Omrdet delgges mere og mere .
rsagen til dramaet er den stigende vold mellem bl.a. den muslimske og kristne befolkning .
Voldshandlinger , som de indonesiske militrenheder , der er stationeret i omrdet , ikke yder tilstrkkelig beskyttelse imod , og som de ofte selv er med til at forrsage , hvorved vbnede grupper af borgere spiller en stadig mere provokerende rolle .
Ogs p Molukkerne oprettes der militsgrupper , som ser ud til at samarbejde med hren .
Det ligner lidt situationen i Timor .
rsagerne til dramaet er bl.a. tvangsflytningen fra andre er til Molukkerne , hvorved det traditionelle forhold mellem befolkningsgrupperne er blevet forstyrret .
<P>
Endvidere spiller den konomiske krise naturligvis ogs en rolle .
Dertil kommer militrenhedernes holdning , som sttter den ene part mere end den anden , og som ikke har megen forstelse for menneskerettigheder og mindretals rettigheder .
De vbnede borgere kan sledes gre , som de vil .
Et eksempel p den nylige vold er drabet p 21 molukker den 20. august lidt uden for Ambon by . De havde sgt et sikkert skjulested i Jaborkirken i Galala .
Iflge jenvidner var gerningsmndene kldt i uniformer fra eliteenheden Kostrad fra den indonesiske hr .
Hr. formand , sdan noget skal undersges grundigt .
<P>
Hvad skal der gres ?
Demokrati , respekt for menneskerettigheder og respekt for religise og etniske befolkningsgrupper skal realiseres i Indonesien s hurtigt som muligt .
Rapportrer fra FN og ngo ' erne skal skrive objektive rapporter , s den faktiske situation gengives s korrekt som muligt .
Militser og andre vbnede grupper skal afvbnes , fordi de er en trussel mod sikkerheden .
De , ogs de militre militser , som er skyldige i provokationer og vold , skal stilles for retten .
Om ndvendigt m der oprettes en krigsforbryderdomstol , nu hvor allerede 500 mennesker er blevet drbt .
Der skal foretages noget for at opn fredelig sameksistens mellem de forskellige grupper .
Viljen er der p begge sider , men det ndvendigt , at tvangsforflyttelserne stoppes .
<P>







<P>
Endvidere er prsidentvalget en kilde til bekymring , idet der er planer om at udskifte de militrenheder , som nu befinder sig i regionen , med militrenheder fra Sulawesi .
Man siger , at det kan skabe en farlig situation . I det tilflde , hr. formand , er der brug for hjlp .
Titusinder er hjemlse . Der er mangel p mad og medicin , og adskillige huse og landsbyer er brndt ned .
Der er ogs brug for hjlp til at bygge dem op igen Jeg vil sprge kommissren , om det er muligt at anvende ECHO her med hjlp fra ngo ' erne og kirkerne .
<P>
Hr. formand , jeg slutter af .
Timor var et drama , som chokerede hele verden .
Situationen p Molukkerne kom herved til at st i skyggen , men med hundreder af dde , tusinder af srede og titusinder af hjemlse skal opmrksomheden ogs henledes herp .
Den solidaritet er en stor sttte for den nederlandsk-molukse delegation , som er til stede her i dag p tilhrerpladserne .
Jeg forventer , at Kommissionen tager denne sag alvorligt , at der sker noget , og at beslutningens punkter gennemfres .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="NL" NAME="Wiersma">
Hr. formand , jeg tilslutter mig fru Maij-Weggens ord .
Jeg tror , at vi alle er enige om , at det er ndvendigt , at situationen p Molukkerne ogs fr opmrksomhed .
Der er mange fra Molukkerne , der bor i Nederlandene , og det er ogs vigtigt for dem , at Parlamentet udtaler sig om situationen i den del af Indonesien .
Jeg er ogs glad for , at vi har gjort det i dag , og at vi har udarbejdet et forslag til beslutning , der indeholder vores udgangspunkter .
<P>
Parlamentet ved , at volden i Indonesien ikke har begrnset sig til sttimor , selvom det med rette har fet mest opmrksomhed p det sidste .
Vi vil ogs gerne drfte situationen p Molukkerne .
Volden dr har kostet mange menneskeliv , og de indonesiske myndigheder har ikke gjort nok .
Ved at forstyrre balancen i det molukse samfund har Djarkata ogs bidraget til den stigende vold .
Myndighederne ser ikke ud til at ville have den fortsatte polarisering mellem kristne og muslimer under kontrol .
Bevbnede militser for ogs her lov til at fortstte uforstyrret .
<P>


<P>
Parlamentet nsker , at denne situation forandres , og krver , at den indonesiske regering stopper volden .
At den skaber en situation , hvori EU p en normal mde kan yde hjlp for at genoprette skaden og for at give menneskerne den humanitre hjlp , som de har brug for .
<P>
Indonesien overlever ikke , hvis det ikke finder en lsning p den vold , som har bredt sig til mange er , hvis der ikke er respekt for mindretal inden for en demokratisk struktur , og hvis der ikke er plads til regional autonomi .
Indonesien skal have et skub i den retning .
Parlamentet nsker , at FN skal spille en aktiv rolle i denne proces , isr af hensyn til de mennesker , der bor p Molukkerne .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , af dagens talerliste fremgr ogs de nre bnd , der er mellem Molukkerne og Nederlandene .
Ikke mindst p grund af mange molukkers langvarige ophold i Nederlandene er vi meget involverede i Molukkernes ve og vel .
<P>
Efter urolighederne ved rets begyndelse hrte vi ikke mere til Molukkerne , men i slutningen af juli blussede volden voldsomt op p ny .
Det er pfaldende , hvor lidt opmrksomhed medierne har sknket disse uroligheder .
Molukkerne str helt i skyggen af sttimor .
<P>
Sammenlignet med urolighederne i januar har de nuvrende uroligheder en meget mere organiseret karakter .
Det bekymrer mig meget .
Mange militrenheder fra den indonesiske hr er blevet forflyttet til Ambon . Ikke for at opretholde den offentlige orden , men for selv at tage del i konflikten .
De civilmilitre forhold er ikke srligt demokratiske . Der skal derfor lgges pres p den indonesiske regering , s den optrder uafhngigt .
<P>
I den forbindelse peger jeg til sidst p ulemperne ved hjlp gennem internationale kanaler .
Med hensyn til Molukkerne er der et historisk bnd med Nederlandene .
I den seneste tid har Nederlandene stadigt mere ydet multilateral i stedet for bilateral hjlp med det resultat , at hjlpen ikke lngere er genkendelig .
Molukkerne fler sig sledes ladt i stikken .
Det m ikke vre sdan , at man slr krfterne sammen p bekostning af historiske bnd .
<P>
Belarus
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="NL" NAME="Wiersma">
Hr. formand , vi kommer lige fra det frste mde i den parlamentsdelegation , som beskftiger sig med forholdet til bl.a. Belarus .
Vi har allerede kort drftet situationen i landet , der vkker stor bekymring .
Vi vil i dag gerne gre Parlamentet opmrksomhed p den seneste udvikling , hvor Belarus og isr regeringen i Belarus og prsident Lukasjenko er p vej til at isolere sig endnu mere fra det internationale samfund og dermed ogs fra EU .
<P>
Den interne situation giver grund til bekymring .
Demokratiske strukturer fungerer ikke , og vi er tildels tilskuere , fordi det internationale samfund ignoreres af myndighederne i Minsk .
Vores vilje til at hjlpe med at finde en lsning p de politiske problemer i landet og den uafgjorte situation , som landet befinder sig , bliver ikke besvaret tilstrkkeligt af prsident Lukasjenko .
<P>
Parlamentet vil hjlpe med at fremme en dialog mellem oppositionen og regeringen .
Vi sttter OSCE , Organisationen for sikkerhed og samarbejde i Europa , i dens forsg herp .
Parlamentet er involveret i OSCE ' s aktiviteter for at forbedre situationen i Belarus .
Men hvor bliver prsidentens udspil af , en positiv reaktion fra regeringen i Minsk p forsgene p at f en dialog i gang ?
Vi ser det modsatte .
I stedet for positive reaktioner oplever vi arrestationer , intimidering og personers forsvinden .
Der skabes en situation fuld af angst .
<P>
I sdan en situation er det svrt at finde et kompromis .
Vi er villige til at udvide vores normer lidt af hensyn til befolkningen i Belarus .
Parlamentet er indstillet p at tale med en prsident , der faktisk er ulovlig .
Hvis han ikke imdekommer os , bliver det meget svrt .
<P>
Hvis oppositionen som sagt vil forhandle , er vi ikke imod det , men det skal ses i perspektivet af et retfrdigt valg , som skal gre en ende p den nuvrende og hjst mrkvrdige konstitutionelle situation i Belarus med to parlamenter og en prsident , der er genvalgt pr . " folkeafstemning " .
Der er selvflgelig grnser for vores realisme , og derfor protesterer vi ogs i dag mod situationen i dette land , og vi anmoder kraftigt regeringen i Belarus om at gre noget ved visse personers forsvinden og at srge for , at de personer , der er forsvundet , dukker op igen , s det ogs kan vre en anledning til at f en dialog i gang om et frit og retfrdigt valg , forhbentlig til nste r .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Hr. formand , som nstformand for den delegation , som netop har holdt mde om emnet , og som mangerig ordfrer for dette land kan jeg helt og holdent tilslutte mig den foregende taler .
Vi ved , at vi str over for en meget , meget vanskelig situation , fordi tvivlsomme vrdier fra stalinismen p ny har fet konjunktur i dette land , og det synes virkelig , som om intet ndrer sig .
P den anden side er Belarus vigtig for den flleseuropiske sikkerhedsstruktur , og det er - det m vi ikke glemme - snart et grnseland til Den Europiske Union .
<P>
Derfor griber vi naturligvis ud efter ethvert lille hb om igen at kunne sttte en demokratisk bevgelse i dette land .
Men situationen er vrst tnkelig .
OSCE ' s arbejde kommer ikke ud af stedet , trods arbejdsgruppens enorme motivation , og selvom arbejdsgruppen virkelig beskftiger sig indgende med enhver mulighed .
Alle forsg p dialog med oppositionen forpurres praktisk talt p grund af krnkelserne af menneskerettighederne p gaden , i fngslerne og over for den frie presse .
Man skal ogs sige tydeligt til Lukasjenko , at han ikke kan tale tvetydigt .
<P>
Den dramatik , der er forbundet med , at vigtige personer , Lukasjenkos modkandidater , pludselig forsvinder , viser , at oppositionen skal udryddes .
Pressen trues med lukning , s snart den skriver en kritisk artikel .
Vi skal virkelig forsge at tale klar tale her , selvom vi naturligvis nsker at fremme og ikke at delgge dialogprocessen .
Men i den forbindelse skal Lukasjenko vre den , der som den frste sender et signal .
Et sdant signal br vre , at han , hvis Kommissionen tog til Minsk i morgen , bevilgede 5-millioner-programmet til civilsamfundet .
Et andet signal skal vre , at han lslader de oppositionelle fra fngslerne .
Det ville vre et signal om en begyndende dialog .
<P>
Jeg er blevet spurgt om , hvilket forml denne beslutning har , fordi Lukasjenko jo alligevel ikke vil hre .
Men beslutningen har et forml , fordi vi nsker at vise befolkningen , at vi aldrig nogensinde mister hbet om en forandring i Belarus , og at vi vil gre alt for , at der igen kommer demokrati i dette land .
<SPEAKER ID=39 NAME="Formanden">
Tak , fru Schroedter .
Man har virkelig nsten personligt mrket Deres engagement !
<P>
Nste taler er hr . Sacrdeus .
Mske kan De hjlpe os lidt med en korrekt udtale af Deres navn .
Det er jo et helligt navn , og De kommer fra Sverige .
Mske kan De fortlle os , hvordan vi skal udtale det .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="SV" NAME="Sacrdeus">
Hr. formand , mit navn udtales Sacrdeus , og det er et efternavn , vi har i Sverige .
<P>
Demokratiet er en gave til os alle .
Det er en gave fra de tidligere generationer , fra vores forfdre .
Demokratiet er ogs et udtryk for det menneskesyn , et kristent prget menneskesyn , som siger , at alle mennesker er ligevrdige , har samme vrd , et enestende menneskevrd og et ukrnkeligt menneskevrd .
<P>
Det er en vigtig opgave for Den Europiske Union at forsvare demokratiet og dette menneskesyn .
Derfor er den udvikling , som foregr tt p Den Europiske Union i Belarus ' tilflde , dybt foruroligende .
Et gammelt kommunistisk system lever videre dr .
Mennesker forsvinder , ikke mindst er parlamentsmedlemmer som Andry Klimov og Vladimir Kudinov , der str det kristdemokratiske parti nr , sporlst forsvundet .
Ogs andre mennesker er forsvundet , hvilket er blevet nvnt i tidligere taler .
<P>
Demokratiet bygger p , at man frit kan give udtryk for sin mening , selvom den er ubelejlig og ikke deles af alle .
Lad os som Parlament sammen se udviklingen i Belarus hen imod demokrati som en af vores absolut mest presserende opgaver .
<P>
I dag vil jeg ogs gerne nvne , at det er Birgittas navnedag - min kone hedder for resten Birgitta .
Birgitta er ogs af paven udset til at vre en af de tre skytshelgener for Europa .
Birgitta er ogs en svensk skytshelgen .
Det er en srlig re at f lov til at holde sin frste tale her i Europa-Parlamentet p Birgitta-dagen .
Tillad mig at se det som en af mine vigtigste opgaver at arbejde for demokrati og menneskevrd i Belarus .
<SPEAKER ID=41 NAME="Belder">
) Hr. formand , mod , denne prisvrdige menneskelige egenskab passer bestemt p Vera Stremkovskaja , der er advokat i Belarus .
Som en af de f advokater i sit fdreland tr hun forsvare politiske modstandere af Lukasjenkos styre .
Derved str hun i overfrt betydning selv med n fod i fngslet .
Hendes personlige indsats for menneskerettighederne er uforenelig med hendes juridiske arbejde , mener justitsmyndighederne i Minsk .
Forbundet for tyske dommere mener det stik modsatte .
Det har p det seneste tilkendt fru Stremkovskaja dets menneskerettighedspris .
Hendes takkeord sagde os meget .
Tilhngerne af en demokratisk retsstat i Belarus nsker sttte fra Vesten og opmrksomhed om deres meget vanskelige situation .
Det er den egentlige betydning af denne prisoverrkkelse .
Belarus m ikke blive et " sort hul " p det europiske landkort .
<P>
Den foreliggende beslutning imdekommer dette nske .
Derfor kan vi helt sttte den .
Beslutningen understreger Stremkovskajas anklage mod Lukasjenkos undertrykkende styre . " I Belarus forsvinder personer , og det forrsager stor offentlig bekymring " .
I denne aktuelle debat nsker vi at sttte oppositionen i Belarus .
Det er bestemt ndvendigt nu , hvor vi hrer s bitre , nsten fortvivlede ord fra flygtningen Sjaretskij , den tidligere formand for parlamentet i Belarus , som blev ophvet af Lukasjenko . " Belarus ledes i jeblikket af en mand , der siger , at han beundrer Hitler .
" En mand , der kun kan overleve politisk takket vre sttten fra Moskva , som finansieres af Vesten .
<P>
Romaniernes situation i Kosovo
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Hr. formand , det er en utrolig vanskelig krise , vi har i Kosovo i forbindelse med romanierne .
For en uge siden deltog jeg i en direkte tv-debat med OSCE ' s reprsentant for romanierbefolkningen , en person , som overvger situationen .
Jeg m med beklagelse meddele , at han med sin appel om , at EU gr noget for romaniernes situation , arrangere et srligt mde eller lign . , har talt for dve ren .
Vi ved , at mennesker smides ud fra hospitaler , at de udsttes for forskellige former for vold , hvis de tilhrer romanierbefolkningen .
Derfor min indtrngende appel til Kommissionen og Rdet : Hjlp med til at arrangere et srligt mde , hvor man behandler romaniernes situation .
Forsg at f en ordentlig monitoring , og vis , at alle internationale organisationer , som findes i Pristina , vil gre noget for sagen , f.eks. ved at indkalde til et sdant mde , som OSCE ' s srlige talsmand har efterlyst , dog uden at blive bakket op .
Dette ville f vldig stor betydning med henblik p at vise , hvilken vej vi skal g .
<P>
Jeg hber , at kommissren , hr .
Nielson , vil bringe dette budskab videre til hr . Hombach og hans kolleger i Pristina og Thessaloniki .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="NL" NAME="Wiersma">
Hr. formand , vi drfter nu romaniernes situation i Kosovo .
Vi er enige om , hvilket ogs kommer frem i det flles forslag til beslutning , at romanierne i Kosovo ikke beskyttes tilstrkkeligt .
Der kan vre mange rsager til , at de behandles drligt af isr albanerne , men derfor har de alligevel krav p beskyttelse , og den er utilstrkkelig .
<P>
KFOR gr alt , hvad man kan , men der foregr for meget samtidig .
Alligevel anmoder vi om en mere aktiv indsats for at beskytte romanierne , for det har den lige s meget krav p som alle andre indbyggere i Kosovo .
Det drejede det sig ogs om i Kosovo-konflikten .
Det var de vrdier , som vi kmpede for , og p grundlag af disse vrdier skal vi nu ogs gre en indsats for sigjnerne i Kosovo .
Hvis de albanske ledere forventer vores sttte ved genopbygningen af Kosovo , skal vi med det samme gre dem opmrksom p deres ansvar over for romanierne .
Deres situation beviser endnu en gang , at oprettelsen af politiet gr alt for langsomt .
Det er for tiden en af de store klager over situationen i Kosovo . Militrpolitiet skal udfre s mange ekstra opgaver , og de har allerede s meget andet arbejde , og de er heller ikke uddannet til denne opgave .
Vi anmoder derfor kraftigt FN om at srge for , at denne politistyrke oprettes hurtigere , end det nu er tilfldet .
For der hersker i jeblikket i Kosovo , jeg var der selv i sidste uge , en uorden , som ikke m vare alt for lnge .
<P>
Beslutningen peger med rette p romaniernes problematiske situation andre steder i Europa . Her drejer det sig ogs om en rkke ansgerlande .
Jeg blev i denne uge konfronteret med et eksempel fra en tjekkisk kommune , som et sted i byen vil bygge en mur for at skille sigjnerne fra den vrige befolkning .
Jeg mener ikke , at det er i overensstemmelse med Kbenhavn-kriterierne .
Jeg gr lige opmrksom p , at romaniproblemet ikke blot afspiller sig i Kosovo , men ogs andre steder .
Europardet er meget aktivt p dette omrde , for der meldes nsten hver dag et problem .
Jeg slr ogs til lyd for , at Parlamentet forsger at udarbejde en sammenhngende fremgangsmde og hjlper med at finde lsninger p problemet ud fra den flles ansvarsflelse .
Det er ikke nok at ppege problemerne .
<SPEAKER ID=44 NAME="Formanden">
Hr . Wiersma , jeg tager Dem det ikke ilde op , at De har talt om menneskerettigheder tre gange i dag , tvrtimod , vi har brug for kolleger i Parlamentet , der tager sig af dette emne .
Men en 100 % ' s overskridelse af taletiden , det br De venligst ikke gre nste gang !
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="NL" NAME="Staes">
Hr. formand , kre kolleger , kre kommissrer , det er ikke frste gang , at vi siden valget drfter situationen i Kosovo .
Allerede i den forrige mdeperiode behandlede vi genopbygningen , og under den uopsttelige debat talte vi ogs om kosovoalbanernes forhold i serbiske fngsler .
Jeg peger endnu en gang p , at situationen giver anledning til stor bekymring .
Vi vedtog sidst en beslutning herom , men jeg har i mellemtiden hrt , at situationen ikke er blevet synderligt bedre .
Det skal vi holde je med .
<P>
I dag drfter Parlamentet med rette sigjnernes forhold i Kosovo .
Jeg mener , at det er uacceptabelt , at en befolkningsgruppe , ligegyldigt hvilken , tilsidesttes i samfundet og forflges .
Her skal der gribes kraftigt ind , og jeg mener , at kompromisbeslutningen udtrykker dette p en ligevgtig og god mde , og den lgger ogs ansvaret , hvor det skal lgges .
Jeg behver ikke at lse den hjt , for alle kan selv lse den , og vi vil se , at det er omtalt p en meget god mde .
Jeg har selv vret i Kosovo , og jeg har talt med de fleste albanske ledere , fra Rugova til Bukoshi og Thai .
Disse mennesker er klar over , at de ikke altid har situationen under kontrol .
Jeg tror , at denne beslutning kan vre en sttte for dem , et rd , og vi skal ogs hjlpe dem hermed .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="NL" NAME="Oostlander">
Hr. formand , Milosevic har lnge forgiftet hele regionen med sine racistiske og etniske ider .
Han har helt sikkert succes i nogle dele af det tidligere Jugoslavien .
I Slovenien , Kroatien og Bosnien-Herzegovina , overalt finder radikalisering sted som reaktion p hans etnisk-racistiske politik .
Albanerne i Kosovo har lidt lngst under dette pres , men de yder ogs konstant modstand , isr under ledelse af hr .
Rugova er det i lang tid lykkedes .
Men hvis undertrykkelsen blive kraftigere og varer ved , og der finder etniske udrensninger sted , kan det forventes , at der ogs der opstr en radikalisering som svar p dette pres .
Det er faktisk en sejr for Milosevics politik , som gerne vil udbrede denne racistiske-etniske ideologi overalt .
Vi skal lgge pres p albanerne og anmode dem om ikke at unde ham denne sejr .
<P>
Parlamentet har altid forkastet alle etniske argumenter .
Vi holder i princippet med dem , der undertrykkes , og selvom ofrene fra i gr nu har magten , sttter vi ofrene af i dag .
Det er ofte serberne , hvilket alle ved .
I jeblikket undertrykkes de ofte p voldelig vis , men romanierne fr meget lidt opmrksomhed .
De er et let offer for etnisk had , for de er ikke populre nogen steder .
Derfor er det endnu mere vigtigt at tage sig af denne meget svage befolkningsgruppe . Specielt med denne beslutning .
KFOR skal have de ndvendige muligheder og midler for at beskytte romanierne .
<P>
Det er meget nskeligt , at der kommer en politistyrke i Kosovo , som kan sikre den offentlige orden , og det skal ikke ske p en let mde ved at opdele Kosovo i distrikter , men p en mde , som frer til forsoning .
Kosovo skal udvikle sig til en retsstat .
Der skal oprettes en god , offentlig forvaltning .
Jeg ved , at der fra Vesteuropas side gres alt for , at det skal lykkes , og det skal vi naturligvis sttte .
Dertil hrer ogs sttte og en rolle for krigsforbryderdomstolen , for en retfrdig behandling af alle er en betingelse for forsoning af befolkningsgrupperne .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="EN" NAME="Ludford">
Krigen mod serberne og deres etniske udrensning i Kosovo var en retfrdig krig .
Den blev frt i de europiske vrdiers navn .
At det skete for at beskytte et hovedsagelig muslimsk folk - kosovoalbanerne - mod undertrykkelse og folkedrab beget af de kristne serbere viser , at disse vrdier er uafhngige af , men i hj grad pvirket af , religis tro .
<P>
Kernen i de vrdier , vi kmpede for , var retten til at vre anderledes - retten til at leve i fred og nyde sin egen kultur og identitet og nyde alle civile og politiske rettigheder uden at blive udskilt og placeret i ghettoer .
Det ville vre forrderi mod dem , der troede p Kosovo-krigens moralitet , hvis vi nu accepterer diskrimination mod mindretal i omrdet - hvad enten det drejer sig om serbere , den befolkningsgruppe , som min gruppes ndringsforslag vedrrer , eller romanierne .
Naturligvis har vi forstelse for bitter forurettelse og krnkelse , men vi kan ikke tolerere selvbestaltede hvnakter .
Vi understreger atter en gang , at der er behov for en grundig efterforskning af krigsforbrydelser .
<P>
Det strigske Frihedspartis succes i sidste uge risikerer at bidrage til , at holdninger , der i farlig grad er populistiske og fremmedhadske , bliver respektable i Europa .
Med dette beslutningsforslag signalerer vi , ikke mindst over for kosovoalbanerne , at Europa ikke accepterer nogen form for fremmedhad .
Europa vlger ikke at forsvare visse samfund eller mindretal .
Europa insisterer p at forsvare menneskerettighederne , der glder for alle .
<SPEAKER ID=48 NAME="Formanden">
Tak !
Fru Hanja Maij-Weggen har bedt mig om at gre opmrksom p , at hun gerne ville have nvnt i sin tale , at der er en delegation for Molukkerne til stede her , som med stor interesse har fulgt vores debat tidligere .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="EL" NAME="Theonas">
Hr. formand , den tilstand , som hersker i Kosovo , er bde tragisk og farlig for alle de nationale grupper undtagen albanerne .
Serbere , sigjnere , gyptere og muslimer er ofre for den operation national udrensning , som UCK ' s styrker nu i mnedsvis systematisk har frt , idet de hertil udnytter NATO- og KFOR-styrkernes tilstedevrelse .
EU ' s og det skaldte verdenssamfunds ansvar er enormt .
Selvom UCK ' s grusomheder er kendte , udrber vi alligevel disse styrker til at vre et beskyttelseskorps , og hermed foregiver vi at interessere os for sigjnernes skbne .
Ud fra det synspunkt m vi anse det forslag til beslutning , som vi forhandler i dag , for hyklerisk , for ikke blot placerer det ikke de ansvar , der findes , men det gr direkte Europa-Parlamentet til medansvarligt for den rdsel , som serbere og sigjnere oplever i Kosovo .
Hvis Parlamentet vil spille sin rolle , m det krve , at der bliver sat en stopper for UCK ' s aktivitet , uanset under hvilken maske den optrder , hvad enten den er militr eller politimssig .
<SPEAKER ID=50 NAME="Nielson">
Med hensyn til ddsstraf : Inden for de sidste tre r har FN ' s Menneskerettighedskommission med et stort antal medforslagsstillere vedtaget en resolution om ddsstraf .
For at g et skridt videre i kampen mod ddsstraf , for at underbygge Menneskerettighedskomitens resultater og for at f sat sprgsmlet om ddsstraf p dagsordenen for FN ' s Generalforsamling har EU ' s medlemsstater besluttet at fremstte et resolutionsforslag i det 3. udvalg p FN ' s 54 . Generalforsamling .
EU agter at holde teksten mlrettet og kortfattet , s den vinder s bred tilslutning som muligt .
<P>
EU vil sge samarbejde med andre omrder og stater , der har samme vision , for at opn det bedst mulige resultat .
Jeg har bemrket , og jeg er enig i , hvad hr . Dupuis sagde om , at dette initiativ ikke er antiamerikansk .
Det er promenneskeligt .
<P>
Med hensyn til Molukkerne : Kommissionen flger nje de interne begivenheder i Indonesien og deler de rede medlemmers alvorlige bekymring over den dramatiske religionskonflikt p Molukkerne og de mange drbte og srede .
Den Europiske Union har ved adskillige lejligheder fremfrt over for den indonesiske regering , med srlig henvisning til Molukkerne , at den holder den ansvarlig for lov og orden i hele Indonesien .
Regeringen er godt klar over Unionens holdning og anerkender sit ansvar .
ECHO har gennemfrt et projekt til EUR 1.000.000 , der gik ud p at yde humanitr bistand til befolkningen i nd .
Projektet omfattede forsyning af drikkevand , fdevarer og medicin .
En forlngelse af projektet er under overvejelse .
<P>
Indonesien undergr i jeblikket betydelige politiske , konomiske og sociale forandringer .
Der er hb om , at denne proces vil bidrage til at forbedre det sociale klima , isr hvad angr etniske og religise spndinger i landet .
<P>
Jeg har overvret forhandlingen i dag , og jeg mener , at den p en meget moden og meget sober mde styrker hbet om , at vi kan n frem til , hvad jeg vil kalde en bld landing for Indonesien og alle befolkningsgrupperne i Indonesien .
<P>
Med hensyn til Belarus : Kommissionen flger nje udviklingen i Belarus .
Vi anerkender den hviderussiske regerings og oppositions bestrbelser p at indlede en konstruktiv dialog , der skal fre til enighed om acceptable betingelser for frie og ligelige valg og dermed en genindfrelse af retssamfundet .
<P>
Kommissionen er dog fortsat bekymret over Belarus ' hndtering af menneskerettighederne og isr over politiske personers , senest Victor Gonchars , forsvinden .
EU ' s formandskab har officielt anmodet de hviderussiske myndigheder om at gre alt , hvad de kan , for at finde Victor Gonchar og srge for hans sikkerhed .
Dette skete den 24. september .
<P>
Denne udvikling kan meget vel true enigheden mellem regeringen og oppositionen inden for rammerne af deres nyindledte dialog .
Om f dage vedtager Kommissionen det civile samfundsudviklingsprogram , Tacis , i den let ndrede udgave , som der uformelt blev truffet aftale med de hviderussiske myndigheder om i juni .
Dokumentet forelgges derefter officielt de hviderussiske myndigheder til godkendelse .
Vi gr ud fra , at de hviderussiske myndigheder stadig vil tilslutte sig programmet .
Det vil betyde , at vi har opfyldt en vigtig politisk betingelse , der blev opstillet af EU i april .
Kun ved opfyldelse af EU ' s politiske betingelser kan en gradvis normalisering af forholdet mellem EU og Belarus opns .
De vigtigste betingelser vedrrer menneskerettighederne samt fri adgang til medierne , stop for chikane mod oppositionen , en konstruktiv dialog mellem opposition og regering og tilslutning til det civile samfundsudviklingsprogram , Tacis .
<P>
Om forslagene til beslutning om mishandling af romanierne og serberne i Kosovo har jeg flgende bemrkninger : Kommissionen deler fuldt ud den bekymring , som kommer til udtryk i beslutningsforslagene .
Kommissionen og EU har fra begyndelsen klart fordmt alle former for etnisk vold fra alle sider .
Den vold , som udves nu mod serberne og romanierne , er lige s uacceptabel som den , der blev udvet mod kosovoerne indtil for nogle mneder siden .
<P>
Kommissionen fortstter gennem sine hjlpeprogrammer p demokratiserings- og menneskerettighedsomrdet med at fremme tillidsskabende foranstaltninger og dialog mellem de forskellige samfund .
Det gjorde vi allerede inden konflikten , men desvrre uden tilstrkkeligt held , og det er stadig her under de ndrede forhold et af vores hovedkriterier , nr vi udvlger projekter .
<P>
Endvidere yder Kommissionen gennem ECHO humanitr bistand til fordel for ofrene for Kosovo-krisen , herunder det serbiske mindretal og romanierne .
Vi sttter fuldt ud KFOR ' s bestrbelser p at opretholde lov og orden i Kosovo og beskytte alle borgere .
Vi sttter fuldt ud UNMIK ' s bestrbelser p at etablere en velfungerende civil forvaltning , der skal overtage KFOR ' s kontrolfunktioner , og skabe et fredeligt , multietnisk samfund , som kan g i gang med at genopbygge Kosovo og dets samfund .
<P>
UNMIK har anmodet Kommissionen om sttte til Kosovos beskyttelseskorps .
Medlemsstaterne vil i de flgende uger tage stilling til Kommissionens programforslag herom .
<P>
Vi opfordrer alle andre i og uden for Kosovo til ogs at arbejde for disse ml og sttte UNMIK og KFOR i deres bestrbelser p at n dem .
Vi modstter os ogs en opdeling af Kosovo i kantoner .
Kosovo skal blive et multietnisk samfund uden skel eller diskrimination af etniske eller andre rsager .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Hr. formand , jeg spekulerer p , om Kommissionen kan sttte mit forslag om , at EU skulle indkalde til et mde med OSCE ' s reprsentanter for at f en srlig diskussion netop om romaniernes situation med alle , som er involverede p stedet .
Jeg appellerer til kommissren om , at han i det mindste viderebringer budskabet til sine kolleger og til hr . Hombach .
<SPEAKER ID=52 NAME="Nielson">
Jeg skal viderebringe Deres nske om et sdant mde , men jeg vil ogs tilfje , at den eksisterende organisationsstruktur er meget omfattende og kompleks .
De fleste af de problemer , vi str over for , hrer naturligt ind et eller andet sted inden for de rammer , der er opstillet for organisation af sttte og genopbygning af samfundet i Kosovo .
S emnet skal nok dukke op et eller andet sted , men jeg skal viderebringe Deres nske til dem .
<SPEAKER ID=53 NAME="Formanden">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 11.30 .
<CHAPTER ID=5>
Flyulykke i Ustica
<SPEAKER ID=54 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B5-0138 / 1999 af Muscardini for UEN-gruppen om flyulykken i Ustica ;
<P>
B5-0148 / 1999 af Procacci og Haarder for ELDR-gruppen om flyulykken i Ustica ( Italien ) den 27. juni 1980 ;
<P>
B5-0156 / 1999 af Barn Crespo m.fl. for PSE-gruppen om flyulykken i Ustica ;
<P>
B5-0160 / 1999 af Di Lello Finuoli og Manisco for GUE / NGL-gruppen om nedskydningen i Ustica den 27. juni 1980 ;
<P>
B5-0162 / 1999 af Celli m.fl. for Verts / ALE-gruppen om flyulykken i Ustica den 27. juni 1980 ;
<P>
B5-0176 / 1999 af Bodrato og Grossette for PPE-gruppen om flyulykken i Ustica .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="IT" NAME="Angelilli">
Hr. formand , rede kolleger , det er i sandhed meget vigtigt , at der i dag finder en forhandling sted her i Parlamentet om Ustica-katastrofen .
Og det vil navnlig vre vigtigt , hvis det lykkes Parlamentet at spille en passende og konkret politisk rolle med henblik p at bidrage til opklaringen af denne mystiske sag og p at yde retfrdighed til de 81 ofre og deres familier , som i over 19 r har ventet p at f at vide , hvad der skete , hvorfor det skete , og hvem der er ansvarlige .
Som jeg sagde , er der get over 19 r , og det italienske retsvsen har foretaget adskillige undersgelser , men heller ikke den seneste undersgelse , der blev ivrksat af dommer Priore , gav nogle virkeligt tilfredsstillende svar , selvom den var meget psknnelsesvrdig .
Var det et missil , der blev sendt af sted under en luftduel , som delagde flyet , eller var det en bombe , der var placeret inden i flyet ?
Desvrre er mange - alt for mange - beviser blevet hemmeligholdt eller delagt , og det ville vre for overfladisk og enkelt blot at give de verste i militret ansvaret for denne tragedie - de udfrer jo principielt kun nogle ordrer .
Det egentlige ansvar ligger tydeligvis et andet sted , isr hos datidens italienske politikere og hjtstende regeringsreprsentanter .
<P>
Hvilke ubehagelige sandheder og hvilke politiske udnyttelser er blevet dkket ind under statshemmeligheden ?
Der er faktisk rigtigt mange sprgsml uden svar , nr det glder de komplekse internationale begivenheder i de r .
P den ene side var verdens supermagter - USA og USSR - tt p et diplomatisk brud , og p den anden side oplevede man en gradvis forvrrelse af forholdet mellem NATO og visse muslimske lande , navnlig Libyen , mens det i Italien isr var den yderste venstreflj , der konstant satte sprgsmlstegn ved Italiens deltagelse i NATO .
Og endelig , hvilken forbindelse er der mellem Ustica-katastrofen og den katastrofe , der skete ca. en mned senere p stationen i Bologna ?
<P>
Vi har netop indgivet et beslutningsforslag for at understrege vigtigheden af disse faktorer , der til gengld overhovedet ikke er nvnt i det flles beslutningsforslag .
Selvom vi mener , at det flles beslutningsforslag i alt for hj grad bygger p teorien om et luftmissil i stedet for teorien om en bombe placeret i flyet , og selvom vi er af den opfattelse , at samme forslag er alt for venligt og diplomatisk over for de politiske myndigheder i Italien , er vi dog enige i , at det er ndvendigt endelig at anmode alle EU-landene om at samarbejde for at stille det til rdighed , der er ndvendigt for en hensigtsmssig og tilstrkkelig uddybelse af undersgelserne , s man kan finde ud af , hvem der forrsagede denne absurde katastrofe , hvem der var bagmndene , og hvad grunden var .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="IT" NAME="Procacci">
Hr. formand , Ustica-sprgsmlet er et af de sorteste kapitler i ikke blot italiensk , men efter min mening ogs - og ikke mindst - europisk histories retssager .
Man har i de 19 r stet over for talrige uventede vendinger i sagen , nr det glder om at opklare den sandhed , som ikke kommer frem , hvilket tilsyneladende ogs skyldes , at der er nogle , som har interesse i at forhindre , at dette sker , hvorved ofrenes familiers legitime rettigheder trdes under fode , og der lades hnt om vores demokratiers grundprincipper .
<P>
Vi nsker hverken at give en politisk fortolkning eller at tillade , at hvem som helst kan udnytte en tragedie , der har medfrt s meget smerte .
Lad os overlade det til retsvsenet at opklare den sandhed , som alle har ret til at f at vide , ikke kun ofrenes familie .
Jeg ved ikke , om der ud over de resultater , det italienske retsvsen er net frem til for nylig , i fremtiden bliver fremsat nogle andre teorier , sdan som Ustica-retssagen desvrre har vnnet os til at se , men vi str i dag over for en afgrelse , hvor der tages hjde for teorien om en konkurrence mellem forskellige landes fly i ulykken den 27. juni 1980 .
Det er sledes ndvendigt , at Parlamentet kraftigt anmoder medlemsstaterne og USA om at samarbejde for at f sandheden opklaret .
<P>
Det er helt sikkert et plus for vores institution at fremme en aktion , der tager sigte p at varetage ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="IT" NAME="Imbeni">
Hr. formand , som De kan se , er det praktisk taget nsten kun parlamentsmedlemmer , der er valgt i Italien , som taler her , og det er meget sigende , at det forholder sig sdan .
Flere kolleger fra andre lande har spurgt mig om , hvad Ustica er , og hvorfor sagen er uopsttelig .
Det er et sprgsml - eller rettere to sprgsml - som er helt legitime .
Ustica er som bekendt - og det er der mske mange , som ved - en lille sydligt beliggende  i Det Tyrrhenske Hav .
Men hvorfor er sagen uopsttelig ?
Det er en uopsttelighed , der ikke er opstet p grund af noget , som har fundet sted nu , men p grund af noget alvorligt , der fandt sted for nsten 20 r siden .
Og uopstteligheden skyldes , at en stedfortrdende italiensk offentlig anklager har afsagt en kendelse , hvoraf det fremgr , at hjtstende luftfartsmyndigheder har et alvorligt ansvar for at have dkket over , tiet om og ikke medvirket til at sige det , de vidste , s man kunne opklare den begivenhed , der fandt sted for nsten 20 r siden .
<P>
Hvad var det , der skete ?
Et fly , som kom fra min hjemby , Bologna , og var to timer forsinket , nede aldrig frem til sit bestemmelsessted , nemlig Palermo .
Man siger - og det er der flere , som mener - at det blev ramt af et missil under en krigsvelse , der udspillede sig i nrheden af dette fly .
Straks efter , i de flgende dage , i de flgende uger og i de flgende r fandt der en udsdvanlig kriminel indsats sted for at skjule beviserne , tie og srge for , at man ikke fik sandheden at vide .
<P>
Hvorfor har man ivrksat hele denne aktivitet ?
Fordi det er ndvendigt , at vi i dag tager dette emne op igen , mens det italienske retsvsen i sit forlb er net til den sidste og mske ogs for sene etape .
Vi anmoder om , at medlemsstaterne - for det siges , at der mske var fly fra medlemsstaterne eller NATO , som deltog i denne krigsvelse - bidrager med den information , som der ikke lngere er nogen grund til at tilbageholde , skjule eller hemmeligholde , s sagen virkeligt bliver opklaret , og s hele sandheden kommer frem .
Nr alt kommer til alt , er der 81 ofres familiemedlemmer , som ikke beder om andet end at f sandheden at vide og om , at man yder dem retfrdighed .
Jeg tror , at det er en tjeneste , man gr hele Europas demokrati , og at det ikke bare er en intern sag for Italien .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="IT" NAME="Di Lello Finuoli">
Hr. formand , om natten den 27. juni 1980 ud for Ustica mistede 81 fredelige europiske borgere , der flj fra Bologna til Palermo , livet i en militraktion , som det civile rutefly , de befandt sig i , blev inddraget i .
Allerede et par minutter efter katastrofen begyndte militret og efterretningstjenesterne i de lande , der var med i militraktionen - frst og fremmest italienerne - at ivrkstte en meget omfattende og skandals aktion med at skjule om ikke delgge beviserne for at forhindre retsmyndighederne i at konstatere , hvad der virkeligt var sket p himlen over Ustica .
<P>
Den Europiske Union og dets Parlament har den institutionelle opgave at forsvare de europiske borgeres interesser og ikke de enkelte regeringers , NATO ' s eller USA ' s interesser .
De europiske borgere , og med dem de 81 europiske familier til ofrene fra Ustica , har ret til at forlange hele vores sttte , for at retfrdigheden skal ske fyldest .
Det er sledes vores pligt at anmode om , at der lgges et strkt pres p de stater , der var inddraget i katastrofen , s de kommer frem med alt det , de ved .
Det er ogs af allerstrste interesse for os , for det er den eneste mde , hvorp man kan forhindre , at der igen sker noget sdant p Europas himmel , og ikke kun p Europas .
I de nste fem r skal vi i gang med at indfre et flles omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed .
At opklare sandheden om Ustica-katastrofen ville vre det frste vigtige skridt i den retning .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="IT" NAME="Messner">
Hr. formand , rede kolleger , Ustica-tragedien - med over 80 dde , nsten 20 rs undersgelser og mere end 15 ofre i tilknytning til denne tragedie , under eller efter undersgelserne - br f os til at tnke over tre vigtige punkter , nemlig gennemsigtigheden , ansvaret og en vis type militrmagts - og ikke kun militrmagts - arrogance .
For at man mske bedre kan forst denne tragedie , vil jeg ogs nvne den tragedie , der fandt sted p Cermis i Dolomitterne , hvor et amerikansk militrfly skar kablerne over p en svvebane .
20 mennesker faldt ned med svvebanen og dde .
I det tilflde ved vi , hvad der skete , eftersom man havde set flyet , men hidtil ligger det heller ikke for Cermis-tragediens vedkommende helt klart , hvem der havde ansvaret .
<P>
Jeg sprger for det frste mig selv , om Italien - selvom det er strategisk vigtigt i Europa - er det ideelle sted at foretage forsg , test eller velser med krigsforml eller militre forml .
Nevada-rkenen er efter min mening meget mere velegnet , da Italien er for tt befolket .
Det skal desuden siges , at ofrenes familie har ret til at f at vide , hvorfor , hvordan og hvornr deres brn , forldre eller familiemedlemmer dde , og derfor er det ikke kun dem , men ogs os , der anmoder om hjlp og om fuldstndig gennemsigtighed .
Regeringerne i Italien , Frankrig , Storbritannien og USA samt FN ' s generalsekretr skal bidrage til at kaste lyse over disse tragedier , navnlig Ustica-tragedien .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="IT" NAME="Bodrato">
Hr. formand , efter nsten 20 r og p trods af indsatsen fra Italiens retsvsen og ofrenes familiers sammenslutning kender vi stadig ikke sandheden om Ustica-tragedien , en tragedie , der ramte den italienske offentlighed , men ogs den bredere europiske offentlighed .
Undersgelserne blev vanskeliggjort af nogle landes tilbageholdenhed og manglende samarbejdsvilje , ogs EU-lande og det NATO , som srgede for Europas sikkerhed i de r .
Den mystik , der stadig omgrder denne katastrofe , er endt med at kaste en alvorlig mistanke p Italiens demokrati og uafhngighed .
I en afgrelse fra det italienske retsvsen har man nu opstillet forskellige teorier om militrvelser langs den samme rute , som det DC 9-fly flj , der styrtede i Middelhavet den aften .
Der er sledes et problem med gennemsigtigheden .
Gennemsigtigheden er en vrdi , som vores Parlament lagde vgt p i de frste uger af sin aktivitet , og offentligheden har ret til at have tillid til de politiske institutioner og ligeledes til de militre .
Derfor er det efter vores mening rimeligt , at Europa-Parlamentet beder medlemsstaterne , som kan bidrage til opklaringen af sandheden , om at give retvsenet hele den dokumentation , der er ndvendig for at kunne foretage en endelig placering af ansvaret .
Dette er den moralske og politiske betydning af det flles beslutningsforslag , og det er rsagen til dets uopsttelighed .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="IT" NAME="Zappal">
Hr. formand , rede kolleger , i 1980 fandt der en begivenhed sted i Italien , som p grund af sit omfang og antallet af ofre kan betegnes som en katastrofe .
Sdan som det er typisk for Italiens retsvsen , har man mere end 19 r senere stadig ikke kunnet sige noget med sikkerhed .
I to rtier - hvilket ogs blev fremhvet i indlggene af talerne fr mig - har der med hensyn til en meget alvorlig sag hersket uklarhed og tvivl omkring militrkorps , institutioner , regeringer og nationer .
Den manglende sikkerhed giver grobund for forudfattede meninger og overfladiske domme .
Ofrene , deres familier og hele det internationale samfund har ret til at f sandheden at vide , ikke om 20 r mere eller derover , men s hurtigt som muligt .
Parlamentet br tvinge alle de berrte stater og de enkelte institutioner til at afslutte dette kapitel , som er et af de mange italienske mysterier , hvor sandheden ikke kommer frem , og som uden tvivl har rdder og medskyldige hjt oppe .
Det italienske og det internationale samfund vil vre taknemmelige over for Parlamentet , og de vil igen f tillid til institutionerne , ogs i mindet om alle de uskyldige ofre .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="IT" NAME="Musotto">
Hr. formand , forhandlingen her i Parlamentet i dag er ogs en lejlighed til at fremhve den meget alvorlige og uberettigede forsinkelse , hvormed der kommer en afgrelse fra retsvsenet efter 20 rs undersgelser .
Denne forsinkelse har vret en dyb krnkelse for det store nske om sandhed ikke blot fra ofrenes familie , men fra hele samfund , der har vret berrt af denne tragiske hndelse .
Jeg er selvflgelig enig i opfordringen til de lande , der skulle vre inddraget i sagen , om at samarbejde for at f opklaret sandheden , og jeg anmoder ligeledes om , at Europa-Parlamentet ikke glemmer denne sag i det vanskeligste jeblik , nemlig den offentlige debat , s sandheden kan komme frem , og at det sledes via sine reprsentanter og organer fortsat srger for , at sandheden opklares , og at der endelig kommer til at ske retfrdighed i denne sag , sdan som hele det italienske og europiske samfund beder om .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="IT" NAME="Sbarbati">
Hr. formand , vi gr ind for , at denne forhandling finder sted p europisk plan , for vi mener , at Ustica-sprgsmlet - med sine ddsofre og med de talrige polemikker , der fortsat har vret i vores land , men ogs p internationalt plan - fortjener at blive opklaret , og en sdan opklaring skal finde sted .
<P>
Hvis vi alle nsker at vre europiske borgere , og hvis vi nsker en flles skbne , m vi tnke p , at dette ikke blot er et italiensk problem , men at det ogs bliver et problem for det internationale samfund , og det skal undersges og lses p dette plan .
Vi anmoder om , at de militre aktiviteter endelig og p en gennemsigtig mde ogs bliver koordineret med de civile aktiviteter .
Det er den gennemsigtighed , som borgerne beder om , det er den retfrdighed , vi nsker , og det er den retfrdighedsflelse , som netop nskes af borgerne , af de personer , der har haft denne store sorg , og af hele det internationale samfund .
Vi anmoder sledes om , at der bliver et serist samarbejde mellem politiske og militre aktiviteter .
Vi anmoder om , at retfrdigheden kommer til at ske fyldest .
Ligesom Cermis ikke kun var et italiensk sprgsml , men blev behandlet p internationalt plan , fortjener Ustica-sprgsmlet ogs at blive det .
Det fortjener at blive opklaret , og det fortjener vores respekt , ogs med hensyn til det , retsvsenet foretager sig . Retsvsenet skal n til bunds i denne sag , nr det glder om at finde ud af , hvem der har ansvaret , og placere det der , hvor det skal placeres .
<SPEAKER ID=64 NAME="Nielson">
Kommissionen beklager dybt denne tragedie og hber , at de italienske myndigheders undersgelser kan gennemfres p en objektiv og gennemsigtig mde .
Kommissionen deler de rede medlemmers bekymring og opfordrer medlemsstaterne til at samarbejde med de italienske myndigheder om at samle alle eksisterende spor , der kan medvirke til at opklare rsagen til katastrofen .
<P>
Med hensyn til sikkerhedsreglerne for militr lufttrafik minder Kommissionen om , at Fllesskabet p nuvrende tidspunkt ikke har befjelser p dette omrde .
Det er op til medlemsstaterne at trffe de ndvendige foranstaltninger .
Kommissionen er dog udmrket klar over , at kernen i sikkerhedsproblemerne kan ligge i , at luftrummet udnyttes samtidig af mange brugere , bde civile og militre , hvilket allerede til dels er skyld i forsinkelser og for stor lufttrafiktthed .
Derfor har Kommissionen tidligere i sin hvidbog om bedre udnyttelse af luftrummet over Europa slet til lyd for , at udnyttelsen af det europiske luftrum i alle aspekter br forvaltes centralt af en strk , international organisation .
Kommissionen mente desuden , at det var bedre at betro EUROCONTROL denne opgave frem for et fllesskabsorgan , da det mske er lettere for de nationale regeringer at affinde sig med , at EUROCONTROL spiller en sdan rolle i forbindelse med den militre luftrumsudnyttelse .
<P>
P Rdets anmodning er Kommissionen ved at udarbejde en meddelelse om lufttrafikforsinkelser og for stor lufttrafiktthed , og Kommissionen vil med sikkerhed vende tilbage til dette emne og foresl initiativer vedrrende luftrumsforvaltning .
<SPEAKER ID=65 NAME="Formanden">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 11.30 .
<CHAPTER ID=6>
Atomulykke i Japan
<SPEAKER ID=66 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B5-0141 / 1999 af Maaten m.fl. for ELDR-gruppen om nylige ulykker i atomanlg og forsendelser af farlige stoffer ;
<P>
B5-0150 / 1999 af McNally for PSE-gruppen om ulykken p atomanlgget i Tokaimura i Japan ;
<P>
B5-0161 / 1999 af Papayannakis m.fl. for GUE / NGL-gruppen om atomulykken i Japan ;
<P>
B5-0165 / 1999 af Ahern m.fl. for Verts / ALE-gruppen om den alvorlige atomulykke i Japan og MOX-forsendelser ;
<P>
B5-0171 / 1999 af Grossette m.fl. for PPE-gruppen om atomulykken i Tokaimura , Japan .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="EN" NAME="McNally">
Alle ulykker er tragiske for den enkelte , og vi har naturligvis medflelse med de ansatte , der blev ramt af ulykken p Tokaimura , deres familier og de 300.000 lokale , som mtte leve under alvorlig frygt og bekymring i mange dage .
<P>
Der sker ulykker inden for alle industrier , og vi har netop i denne uge vret vidner til en frygtelig togulykke i Storbritannien .
Men ulykker i atomanlg , isr kritikalitetsulykker , er de mest frygtede af alle .
Selvom de af indlysende rsager forekommer sjldent , kan flgerne vre yderst alvorlige for et meget stort antal mennesker .
Derfor skal atomindustrien udvise endnu strre forsigtighed end andre industrier .
Den overlever ikke som industri , hvis ikke offentligheden tror p en strkt indpodet og strengt hndhvet sikkerhedskultur .
Denne kultur blev tydeligvis misligholdt i Tokaimura i denne uge .
Der kommer en undersgelse .
Vi hber og forventer at f kendskab til resultatet af undersgelsen , s vi kan udnytte erfaringerne fra ulykken alle de steder , hvor der udfres atomaktiviteter .
Medarbejderne inden for atomindustrien forventer det , og det gr offentligheden bestemt ogs .
<P>
Atomaktiviteter krver , at der udarbejdes ndplaner og udfres kontrol p stedet af uafhngige inspektrer , og der skal tages hjde for fejl og forsmmelser .
Det koster penge , men det skal gres .
Alle anlg i forsyningskden er omfattet af sikkerhedskrav .
Alle svage led er farlige .
En omfattende undersgelse og offentlig forklaring krves af dem , der forsteligt nok er blevet foruroliget over denne meget alvorlige ulykke i Japan .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="SV" NAME="Olsson">
Hr. formand , ulykken i Japan har endnu en gang mindet os om de uhrte risici , der er forbundet med kernekraft .
Endnu en gang var det en menneskelig fejl , som forrsagede ulykken , men vi mennesker er nu engang indrettet sledes , at vi let begr fejl .
Det er det , som er den store risiko i forbindelse med kernekraft .
<P>
MOX-eksporten fra Sellafield i Storbritannien gr bde Storbritannien og EU til involverede parter i dette problem .
Det gr , at jeg personligt kan tilslutte mig synspunkterne i de ndringsforslag , som De Grnne har fremsat .
I Den Liberale Gruppe mener vi dog alligevel ikke , at de hrer hjemme i denne sag .
Derfor undlader vi at stemme .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Hr. formand , den aktuelle ulykke i Japan viser , at kernekraft aldrig kan vre helt sikker .
Selv i teknisk set veludviklede systemer spiller den skaldt menneskelige faktor en afgrende rolle .
<P>
Den udarbejdede beslutning er god , selvom jeg gerne havde set , at den gik endnu lngere i sin stillingtagen .
Et eksempel herp er punkt 9 , eftersom det jo burde vre en selvflge , at man ikke har oparbejdningsaftaler med lande , som ikke opfylder de internationale standarder .
<P>
Som vi alle ved , er Japan et af verdens teknisk set mest veludviklede lande .
Kernekraften og hndteringen af kernebrndsel er formentlig ikke mindre sikker hos dem end hos os .
Det kan vre vrd at huske p , nr vi gerne vil kritisere usikker kernekraft hos andre , men helst ikke vil gre det hos os selv .
<P>
Det eneste , som er helt sikkert , er , at man aldrig kan vre sikker p , at kernekraften er helt sikker .
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="EN" NAME="Ahern">
Hr. formand , de to medarbejdere , der blev udsat for kraftig strling , og de 300.000 mennesker , som i rdsel var vidner til , at strlingsniveauet rg i vejret , har vores dybeste medflelse .
<P>
Over hele verden hvder atommyndighederne , at en ulykke som den , der er sket i Japan , ikke kan ske andre steder .
Forskellige procedurer vil sikre , at kdereaktionerne ikke starter .
Men i Storbritannien har BNFL for nylig indrmmet , at sikkerhedskontroller i forbindelse med MOX-brndsel var forfalskede , mens myndighederne i Japan har fundet ud af , at anlgget i Tokaimura arbejdede ulovligt i fire r .
Atomindustrien er helt klart ved at lbe lbsk .
<P>
PPE og PSE ngter at indrmme , at der er en forbindelse med BNFL ' s MOX-leverancer til Japan .
Mske er det Tony Blairs forlngede arm , vi ser her , men forfalskning af sdanne oplysninger vedrrer Europa .
Der er en forbindelse - MOX-leverancer til Japan er underlagt EU ' s sikkerhedskontrol .
Hvis der arbejdes ulovligt i begge ender af kden , er vi ikke blot ndt til at standse alle MOX-leverancer , men ogs til at standse produktionen af MOX-brndsel .
<P>
Jeg m ogs sige , at vi er ndt til at holde op med at bebrejde medarbejderne , de medarbejdere , som nu er ddsdmt som flge af atomindustriens ulovlige og kriminelle aktiviteter .
Vi har gang p gang fet at vide , at der fres streng kontrol , at ulykker ikke kan ske , og at systemerne ikke kan svigte , og nr der s sker noget , fr vi at vide , at det er medarbejdernes skyld .
Det er ikke blot srende , men ogs at fje spot til skade .
<P>
Det er p tide , at atomindustrien lukkes helt .
Det er naturligvis vores holdning .
Men er den seneste ulykke atomindustriens ddsrallen , eller skal der ske yderligere skrkindjagende ulykker , fr vi lukker denne uhyggelige industri ?
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="FR" NAME="Karoutchi">
Hr. formand , en atomkraftulykke fremkalder altid flelsesladede reaktioner , reaktioner som frygt eller endda irrationel rdsel .
Det , der skete i Tjernobyl , har sat sine spor .
Men i Tokaimura indrmmede de japanske myndigheder selv , at sikkerhedsprocedurerne - bde i konverteringsanlgget og i anlggene til brndstofsproduktion - ikke var blevet overholdt .
Der er sledes desvrre ikke tale om en hndelig ulykke .
<P>
Ud over vores sympati med og tanker til de familier , der er berrt af denne tragedie , hvilke erfaringer br vi s gre os i forbindelse med ulykken ?
Selvflgelig er den frste erfaring , vi br uddrage , at det er tvingende ndvendigt , at de europiske og nationale myndigheder i alle stater srger for , at sikkerhedsprocedurerne overholdes .
Den anden erfaring , som forekommer mig meget klar , er , at Den Internationale Atomenergiorganisation br gribe ind oftere og ikke kun for at kontrollere bestemmelserne - for p dette punkt overdriver den - men ogs med henblik p det , den ikke gr i tilstrkkelig grad , det vil sige tage ud og kontrollere , at bestemmelserne rent faktisk gennemfres .
I tilfldet med Tokaimura br Den Internationale Atomenergiorganisation under alle omstndigheder anmode de japanske myndigheder om ikke at tillade genoptagelsen af oparbejdningsaktiviteter , fr en omhyggelig undersgelse er gennemfrt , og der er offentliggjort gennemsigtige konklusioner .
<P>
For os i Europa-Parlamentet forekommer det i hvert fald mere end nogen sinde ndvendigt , at Kommissionen inden for rammerne af sin EURATOM-kompetence yder hjlp til Japan i den nuvrende situation , men ogs krver af EURATOM ' s tjenester , at de udfrer komplette analyser af samtlige officielle sikkerhedsbestemmelser i vores kraftvrker og rundt om i kraftvrkerne i Europa for at finde ud af , om alle sikkerhedsbetingelser overholdes , og om man br tilfje ndprocedurer i tilflde af beklagelige menneskelige forsmmelser , der , nr alt kommer til alt - i hvert fald i de seneste r - har vret vrre end de hndelige ulykker , som pr. definition spreder rdsel .
<P>
Hr. formand , vi er for anvendelsen af atomenergi , og vi ved , at sikkerhedsregler og -betingelser i Den Europiske Union er strengere og i hjere grad overholdes .
Vi har f.eks. fet at vide , at muligheden for at starte en kdereaktion p grund af forkert hndtering fra en medarbejder stort set er umulig i Europa .
Men det var det , der skete i Tokaimura .
<P>
Vi nsker at undg to forhindringer , hr. formand .
For det frste en blind og betingelsesls sttte uden kontrol til atomkraft .
Men p den anden side nsker vi ogs at undg , at nogen overdriver : Manipulation med offentligheden for at sprede irrationel frygt og rdsel har vret kendt i 1000 r .
Tidligere fandtes den famse frygt for r 1000 .
I dag er det frygten for r 2000 , der nrmer sig .
Nej , atomkraft har ikke drbt - og vil ikke drbe - mere end en klassisk energikilde som kul .
Det er det , der fremgr af vores beslutning i dag .
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="EN" NAME="Ford">
To ulykker har optaget os inden for de sidste 10 dage .
Den frste var ulykken i Tokaimura , hvor omkring 45 mennesker kom til skade , og tre svver mellem liv og dd p hospitalet .
Den anden var togulykken i London , der omfattede et tog med flere hundrede passagerer p vej fra hovedstaden til den region i England , som jeg reprsenterer , hvor 70 mennesker dde , og 200 blev kvstet .
Mine tanker gr til ofrene og familierne til dem , som dde eller blev kvstet i togulykken , men jeg m dog sige , at de to ulykker er meget forskellige .
Ulykker i transportsystemer kan bringe flere hundrede mennesker i fare .
En atomulykke kan desvrre pvirke flere hundrede tusinde , mske endda millioner mennesker .
Fru McNally anfrte , at 300.000 mennesker var indesprret i deres hjem i Tokaimura i nrheden af Tokyo .
Ulykken var tilsyneladende ikke s alvorlig som frst antaget .
Som tidligere japansk tjenestemand og som medlem af den japanske delegation gennem de sidste 15 r vil jeg dog gerne fastsl , at vi har stor medflelse med ofrene for denne ulykke i Japan .
<P>
Jeg vil gerne sl tre ting fast rent politisk : For det frste er det meget tydeligt , at menneskelig fejlen eller dumhed er vores faste flgesvend p alle aktivitetsomrder .
Vi kan ikke stole p den enkelte .
I Tokaimura ser det ud til , at det enten var medarbejderne , der - med ledelsens aktive billigelse eller p grund af manglende hndhvelse af reglerne fra ledelsens side - brd regler , der var opstillet af hensyn til atomsikkerheden .
Rygtet vil vide , at ledelsen rent faktisk havde fremstillet en ulovlig hndbog , der gav medarbejderne besked p at handle , som de gjorde .
Da det japanske politi var s hurtigt til at g ind i virksomheden , fr vi mske mulighed for at konstatere , om det var tilfldet .
<P>
Hvis det var tilfldet , beviser det Nietzches pstand om , at vanvid sjldent forekommer hos den enkelte , men ofte i partier , grupper og organisationer , og det er derfor , vi har brug for individuel , uafhngig overvgning af , hvad der sker i atomanlg .
Vi har brug for nogen , som kan beskytte disse mennesker mod deres egen dumhed og deres egne fejl .
For det andet er det tydeligt , at ndplanerne ikke er tilstrkkelige .
For det tredje m vi sige , at japanerne br tilbydes hjlp , hvis de beder om det .
<P>
Endelig har jeg to faktuelle rettelser : For det frste fremgr det tydeligt af vores ndringsforslag nr . 6 , at vi , nr vi opfordrer til , at anlgget ikke bnes igen , fr der er udfrt en undersgelse , taler om konverteringsanlgget og ikke oparbejdningsanlgget i Tokaimura , som er et andet anlg , der ligger et andet sted og drives af en anden virksomhed ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="NL" NAME="Maaten">
Hr. formand , ulykken i Japan er naturligvis af mindst to grunde ogs noget , der angr os i Europa .
For det frste skaber ulykken usikkerhed med hensyn til atomsikkerheden .
Japan har til hensigt at bygge 20 nye atomreaktorer i perioden frem til r 2010 og derved gre sig meget afhngig af atomenergi .
Derfor er den manglende information til den lokale befolkning og resten af verden uacceptabel . Det er ogs uacceptabelt , at IAEA ikke involveres i undersgelsen .
Det burde vre en international selvflge at tilkalde IAEA ved sdanne ulykker .
<P>
For det andet sendes der MOX-brndstof fra Europa , Cherbourg og Sellafield til Japan .
Helt bortset fra de problemer , der kan forekomme p bent hav , har British Nuclear Fuel indrmmet , at sikkerhedsoplysningerne for MOX-forsendelser er forfalskede .
Det er selvflgelig heller ikke i orden , og det er lige s lidt acceptabelt .
Jeg vil til sin tid gerne have , at Kommissionen oplyser , hvilke EU-regler der glder disse forsendelser .
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="EL" NAME="Papayannakis">
Hr. formand , jeg vil gerne stille Kommissionen nogle sprgsml .
<P>
Jeg mener , at ulykken i Japan for det frste har vist os , at atomenergi ikke er sikker .
Hvornr afgres strrelsen af sikkerhed ?
Hvor mange var ofrene , da ulykken skete i Tjernobyl ? Hvor mange er de i dag nsten 10 r efter ?
Sikkerheden bliver ikke afgjort for jeblikket .
En atomulykke er ikke det samme som en togulykke .
Flgerne gr langt dybere og videre , og de er ikke nemme at ndre .
<P>
For det andet hvor billig er atomenergi , hr. kommissr ?
Betaler atomindustrien de oprindelige omkostninger til forskning og udvikling , som hren har betalt , det vil sige skatteyderne ?
Betaler atomindustrien ulykkesomkostningerne i videre omrder , i bredere dele af befolkningen ?
For hvis den ikke betaler disse omkostninger , s er den jo ganske billig .
<P>
Derfor er jeg af den mening , at vi skal vende bladet , at vi skal ndre politik .
De nsker flere rtier for at lukke atomkraftvrkerne .
Lad os drage nytte af denne tid til at forberede de andre energikilder , som vi ogs forhandler her , og lad os afskrkke fra at lave nye atomkraftvrker , og det i omrder , som ikke engang frembyder Japans sikkerhedsvilkr , sdan som de er under forberedelse i Tyrkiet i Akuju eller i Thrakien .
Med hvilken frkhed kan vi tilskynde til sdanne farlige investeringer ?
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="DE" NAME="Kronberger">
Hr. formand , nr vi i de senere r har talt om udnyttelse af atomenergi til fremstilling af elektricitet , har vi igen og igen henvist til de risikable streaktorer af russisk konstruktion .
Selv erklrede atommodstandere har skelnet mellem de relativt sikre reaktorer i Vesten og de andre reaktorer .
Japanerne har sagt det samme , som europerne gr i dag , nemlig at deres reaktorer er sikre , og at der ikke kan opst nogen kdereaktioner .
Kendsgerningerne er anderledes .
<P>
I dag , efter de to alvorlige ulykker , den ene i Japan , den anden i Sydkorea , m vi erkende , at denne differentiering mellem meget risikable atomreaktorer og angiveligt risikofrie atomreaktorer var en alvorlig strategisk fejl .
Alle atomreaktorer er risikable , for slet ikke at tale om den kendsgerning , at deponeringen ikke er sikret i noget omrde .
<P>
I betragtning af , at sdanne atomulykker ikke stopper ved statsgrnserne , ville det nu vre p tide at fortlle tiltrdelseskandidaterne til Den Europiske Union , at de , hvis de fortstter deres risikable atompolitik - jeg tnker her p Temelin , p Krsko , p Bohunice og p Mochovce - truer hele Den Europiske Union hermed , at en tiltrdelse hverken kan eller m komme p tale under disse omstndigheder .
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="EL" NAME="Malliori">
Hr. formand , rede medlemmer , endnu en gang str vi over for en meningsls katastrofe ude af stand til at gribe ind .
Den atomulykke , der skete den 30. september p et privat atomanlg i Japan , har endnu en gang vist , at det er farligt at anvende atomkraft , og at det er en ndvendig betingelse at udarbejde strenge sikkerhedsforskrifter .
<P>
Det gr sandelig indtryk , at der i et land , hvor der allerede findes 51 reaktorer , og hvor man har planlagt at bygge 20 mere , ikke findes nogen viden eller erfaring , der er kompetent til at tackle sdanne hndelser .
Tretten r efter den bibelske katastrofe i Tjernobyl gentager historien sig desvrre som et mareridt .
I nr fremtid skal vi igen begrde uskyldige ofre .
Og alligevel fortstter atomindustrien med at konsolidere sig , i stedet for at blive fortrngt fra det globale energimarked af miljmssige og konomiske grunde .
<P>
Emnet er kritisk , og den offentlige mening er ret flsom .
Europa-Parlamentet , der reprsenterer den offentlige mening i Europa , har pligt til at opfatte budskaberne og br tage stilling til dem .
Mlstningen om en bredygtig udvikling , som er indeholdt i Amsterdam-traktaten , frer os igen ud i en dyb uro og dybe tanker om , hvad det er , vi laver .
En orientering mod blide og vedvarende former for energi fremstr mere og mere som den eneste lsning p det senindustrielle samfunds energiproblem .
<SPEAKER ID=77 NAME="Nielson">
Kommissionen deler Europa-Parlamentets og andres bekymring over ulykken i uranforarbejdningsanlgget i Japan .
At en ulykke som denne kunne ske i et teknologisk udviklet land som Japan understreger atter en gang , at atomsikkerhed krver stor og konstant rvgenhed overalt .
<P>
En anden ting , der giver anledning til stor bekymring , er , at de ansatte p et anlg , hvor der hndteres s farlige materialer , var i stand til at blande sig i eller omg de procedurer , der skulle forebygge sdanne ulykker .
Dette understreger isr sprgsmlet om anlggets generelle sikkerhedskultur og personalets uddannelse samt vigtigheden af hurtig oplysning .
<P>
Kommissionen har allerede bedt de japanske myndigheder om detaljerede oplysninger om ulykken og dens rsager .
Myndighederne har ivrksat en undersgelse .
Undersgelsen vil uden tvivl komme ind p emner som regulering , sikkerhedsprocedurer , overvgning og undervisning af personale .
Kommissionen vil studere rapporten om undersgelsen meget nje for at se , om Europa kan tage ved lre af ulykken .
De europiske ndprocedurer vil senere blive revideret i lyset heraf .
<P>
Drlig sikkerhedsstyring kombineret med mangelfuld undervisning eller drligt uddannet personale har tilsyneladende vret en vigtig faktor i denne ulykke som i mange andre .
I Den Europiske Union skal medlemsstaternes nationale myndigheder krve , at virksomheder oplyser udsatte medarbejdere og lrlinge om den sundhedsrisiko , som deres arbejde indebrer , og undervise dem i at beskytte sig mod strling .
<P>
Kommissionen vil forhre sig hos medlemsstaterne om deres nyeste bestemmelser vedrrende beskyttelse mod strling og undervisning af personale .
Kommissionen vil ogs undersge niveauet af atomsikkerhedsundervisningen for de ansatte i de forskellige typer atomanlg i Den Europiske Union .
<P>
Undersgelser af sikkerhedskulturen i atomsektoren er allerede omfattet af forsknings- og uddannelsesdelen af Fllesskabets femte rammeprogram .
Undersgelser af atomreaktorsikkerheden er ogs omfattet af programmet , dog med frre midler end tidligere .
Kommissionen vil reagere positivt p enhver anmodning om bistand fra de japanske myndigheder til at kontrollere eller undersge flgerne af ulykken .
Kommissionens tjenestegrene vil fortsat vre i tt kontakt med Den Internationale Atomenergiorganisation , IAEA , med henblik p at udveksle oplysninger og analyser og om ndvendigt yde sttte til opflgningsaktiviteter .
<P>
De sprgsml i beslutningsforslagene , der vedrrer fremstilling , transport og anvendelse af MOX-brndsel , har intet at gre med ulykken i Tokaimura-anlgget .
Sprgsmlene vedrrende kontrol af brndsel i MOX-anlgget i Sellafield hrer under de nationale myndigheder og er indberettet til det britiske atomanlgsinspektorat .
Der var ikke tale om , at noget af materialet ikke blev sikkerhedskontrolleret .
Transport af MOX-brndsel sker under de nationale myndigheders kontrol i oprindelses- og destinationslandet under behrigt hensyn til den relevante fllesskabslovgivning og IAEA ' s standarder .
Da det MOX-brndsel , der sendes til Japan , er klar til brug i atomreaktorerne uden yderligere forarbejdning , passerer det ikke gennem Tokaimura-anlgget .
Hvad angr anvendelsen af MOX-brndsel i atomanlg , er det en beslutning , som tages af det enkelte elektricitetsvrk efter at have indhentet tilladelse fra de nationale sikkerhedsmyndigheder .
<SPEAKER ID=78 NAME="Formanden">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted om et jeblik .
<P>
Formanden .
Debatten om aktuelle og uopsttelige sprgsml af vsentlig betydning er afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 11.25 og genoptaget kl .
11.30 ) <CHAPTER ID=7>
AFSTEMNING
<SPEAKER ID=79 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er afstemningen om aktuelle og uopsttelige sprgsml af vsentlig betydning .
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , en bemrkning til forretningsordenen .
Ved aktuelle og uopsttelige debatter er der jo det srlige , at de er uopsttelige , og normalt modtager vi fredag formiddag sammen med protokollen de tekster , der er stemt om og ndret .
Jeg vil sprge Dem , om vi kan f disse tekster her i Strasbourg i morgen formiddag , for s vil jeg hente dem , eller kan man f dem allerede i eftermiddag ?
<SPEAKER ID=81 NAME="Formanden">
I jeblikket kan jeg kun love , at teksterne vil foreligge elektronisk i eftermiddag .
<P>
Beslutningsforslag ( B5-0188 / 1999 ) for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om klimandringer : forberedelser til gennemfrelse af Kyoto-konventionen
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Stemmeforklaringer
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="EN" NAME="Kauppi">
I henhold til definitionen i Kyoto-konventionen kan kun skove , der er plantet i ikkeskovbeplantede omrder efter 1990 , siges at vre kulstofabsorberende .
Efter denne beregningsmetode er kun 1-3 % af de europiske skove omfattet .
Den nuvrende definition af ' kulstofabsorberende ' skove passer ikke til den europiske skovfornyelsespraksis .
Jeg mener , at dette er af strste betydning .
Hvis vi virkelig vil bekmpe klimandringerne og ikke blot udarbejde foranstaltninger , som ikke har noget at gre med miljet , br vi acceptere skovenes samlede kulstofbeholdning som kulstofabsorption .
<SPEAKER ID=83 NAME="Fitzsimons">
Det krver fuldt samarbejde fra alle medlemsstater i Den Europiske Union , hvis vi skal have fuld gennemslagskraft med hensyn til at reducere de drivhusgasemissioner , som for tiden spiller sdan en destruktiv rolle i vores globale milj .
Vi skylder de fremtidige generationer , at vi tager de langsigtede flger af ukontrollerede CO2-emissioner og deres indvirkning p miljet alvorligt .
<P>
Jeg er glad for , at EU ' s miljministre er blevet enige om at reducere EU ' s emission af seks drivhusgasser med 8 % fra r 2008 til r 2012 .
Iflge de aftalte tal m Irland kun ge emissionerne med 13 % i forhold til tallene fra 1990 .
Europa-Parlamentet har ogs arbejdet hrdt p at gennemfre lovgivning , som reducerer anvendelsen af CO2-gasser .
EU ' s nye direktiv om begrnsning af forurenende stoffer forpligter f.eks. olieselskaber til at skrive under p , at svovlindholdet i benzin nedskres til en tredjedel , og at svovlindholdet i diesel nedskres til en syvendedel inden r 2005 .
<P>
Hvis de generelle sociale , menneskelige og miljmssige fordele ved ren luft skal sikres , skal de standarder , som er fastlagt i EU ' s nyere direktiv om emissioner fra kretjer og brndstofkvalitet , overholdes nje .
Det krver strst muligt samarbejde mellem EU-medlemsstaternes regeringer og alle berrte organer , s en reduktion af CO2-anvendelsen bliver en realitet .
<P>
Jeg glder mig over forhandlingerne i Europa-Parlamentet i denne uge om anvendelsen af alternativ energi .
Den irske regering har udarbejdet en grnbog om bredygtig energi , som vil f srstatus i vores nationale udviklingsplan for perioden 2000-2006 .
I denne grnbog diskuteres rammen for reduktion af CO2-emissioner inden for alle sektorer i samfundet .
Der skal afsttes flere midler til alternative energikilder , og det forventes ogs , at der i fremtiden vil ske et skift fra faste brndstoffer og olie til naturgas og vedvarende energikilder og elproduktion .
<P>
I denne plan foresls ogs foranstaltninger , der er rettet mod forskellige forbrugersektorer og sigter mod at forbedre energibevidstheden inden for omrder som kb af husholdningsapparater , energiforbrug i hjemmet , bygningsinstallationer , varmeanlg , energistyring i industrien , servicesektoren og den offentlige sektor .
Jeg vil gerne understrege , at offentliggrelsen af grnbogen om bredygtig energi i Irland skal ses som et positivt bidrag til debatten om , hvordan vi imdegr truslen fra klimandringerne inden for energisektoren .
<SPEAKER ID=84 NAME="Helmer">
I dette beslutningsforslag opfordres bl.a. til en afgift p petroleum og en kilometerafgift for biler .
Jeg mener , at disse foranstaltninger er skadelige og overfldige i sig selv , og jeg er under alle omstndigheder principielt imod , at der indfres afgifter p europisk plan .
Jeg understreger , at finanspolitik er et anliggende , der udelukkende hrer under den enkelte medlemsstat .
<P>
I lyset af min politiske gruppes holdning p dette omrde fler jeg mig ikke i stand til at modstte mig beslutningsforslaget direkte , og jeg undlader derfor at stemme .
<SPEAKER ID=85 NAME="Lienemann">
Jeg stemmer for denne betnkning , fordi Den Europiske Union hurtigt skal trffe konkrete beslutninger til bekmpelse af drivhuseffekten .
<P>
Men " fleksibilitetsmekanismerne " , der omtales i punkt G , mener jeg , er uacceptable , idet hele princippet om at oprette et marked for retten til at forurene er skandalst .
<P>
Sledes er " forureningsrettigheder " ikke til salg , og de rigeste m ikke kunne betale eller handle sig fra at gre alt , hvad der er muligt , for at overholde den flles lov .
Det er dem , der burde have strst mulighed for at overholde de ndvendige krav med henblik p at forbedre miljet .
<P>
Man m gre alt for , at alle aktrer reducerer deres forurening til et minimum og for at sikre , at en fastsat minimumsindsats udfres af alle .
<P>
Markedsreguleringen m ikke erstatte kravet om lige rettigheder og forpligtelser for alle .
Det er et stort samfundsmssigt valg , der er grundlggende for den europiske identitet .
Men ogs p dette omrde giver vi amerikanske og liberale opfattelser store indrmmelser p trods af , at disse har vist deres manglende effektivitet med hensyn til at beskytte planeten og deres uretfrdige effekt .
<P>
Europa kunne ikke forhindre udarbejdelsen af dette princip i Kyoto , men vi er p ingen mde forpligtet til at ivrkstte det selv .
<P>
Jeg hber , at Europa kan modst dette .
<SPEAKER ID=86 NAME="Schmidt">
Jeg vil gerne afgive flgende stemmeforklaring .
Jeg kunne ikke stemme for beslutningen om klimaforandringer og opflgning p Kyoto-konferencen i sin helhed af flgende grunde :
<P>
I beslutningen str der ingenting om , hvilke klimamssige konsekvenser en ufornuftig afvikling af kernekraften har .
I mit hjemland , Sverige , har Rigsdagen besluttet at afvikle kernekraften ved at lukke et yderst driftssikkert kraftvrk , Barsebck ved resund .
Denne lukning kommer iflge beregninger til at ge udledningen af kuldioxid med ca . 3,5 millioner ton om ret .
Det mere end fordobler Sveriges bidrag til de globale CO2-udslip fra elproduktionen .
<P>
Denne ukloge strategi i mit hjemland har desuden betydet , at Sverige i EU har forhandlet sig frem til en kvote i anledning af EU ' s forpligtelser i henhold til Kyoto-konferencen , hvilket indebrer , at udledningen af kuldioxid fr lov til at stige med 4 % i Sverige .
Dette er yderst beklageligt og bemrkelsesvrdigt , nr man tnker p , at EU ' s ansvar efter Kyoto er at mindske CO2-udslippene med i alt 8 % .
<P>
Eftersom disse vigtige fakta ikke er blevet behandlet i beslutningen , kunne jeg ikke sttte den .
<SPEAKER ID=87 NAME="Vachetta">
At gennemfre en drastisk nedsttelse af drivgasemissionerne fra de rige lande er en solidaritetspligt , vi har over for kommende generationer , men ogs over for befolkningerne i udviklingslandene , der vil opleve stadig mere forfrdelige naturkatastrofer , som er forrsaget af klimandringer .
<P>





<P>
I protokollen fra Kyoto faststtes der mlstninger i denne retning , men disse er fortsat meget begrnsede .
Kun en radikal indgriben fra det offentlige vil gre det muligt at beskytte miljet .
I alle lande m man handle uden at vente p eventuelle internationale aftaler .
Sprgsmlet om lastbiltransport er et eksempel herp .
Det viser ogs behovet for ikke at begrnse sig til nationale aftaler , men at udvikle en bekmpelsesstrategi p europisk plan .
<SPEAKER ID=88 NAME="Formanden">
Afstemningen er afsluttet .
<CHAPTER ID=8>
Afbrydelse af sessionen
<SPEAKER ID=89 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session for afbrudt .
<P>
( Mdet hvet kl . 12.05 )
