<CHAPTER ID=0>
<SPEAKER ID=1 LANGUAGE="EN" NAME="Simpson">
Fru formand , jeg er Dem taknemmelig for at lade mig f ordet .
Jeg vil gerne henlede Deres og Parlamentets opmrksomhed p den tragiske og forfrdelige togulykke , som fandt sted i gr lige uden for Paddington Station i London , hvor to tog kolliderede .
I jeblikket ligger antallet af dde p 26 , men det forventes at stige - mske endda til det dobbelte - og der er mange alvorligt srede .
<P>
Jeg vil derfor anmode Dem om , fru formand , at skrive et brev til den britiske premierminister p vegne af Europa-Parlamentet , hvor De giver udtryk for , hvor rystede og forfrdede vi er over det frygtelige omfang af denne tragedie , og anmoder ham om at overbringe vores dybeste medflelse til de prrende til de afdde og til de alvorligt srede i hb om , at de kommer sig fuldt ud .
<P>
I lyset af denne frygtelige togulykke vil jeg vre Dem taknemmelig , hvis De vil gre det .
<SPEAKER ID=2 NAME="Formanden">
Ja , hr . Simpson , jeg har selv hrt om denne skrkkelige ulykke , og jeg er helt med p Deres forslag .
Hvis De ellers er enig , vil jeg p alles vegne skrive og give udtryk for al vores medflelse over for de mange , der er berrt af denne katastrofe .
<CHAPTER ID=1>
Forbindelserne mellem Tyrkiet og Den Europiske Union
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelse fra Rdet og Kommissionen om forbindelserne mellem Tyrkiet og Den Europiske Union .
<P>
Jeg har modtaget 6 beslutningsforslag , fremsat med udgangspunkt i forretningsordenens artikel 37 , stk . 2 .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="FI" NAME="Sasi">
Fru formand , kre medlemmer af Europa-Parlamentet , Tyrkiet er en nglepartner for Unionen i svel konomisk , social som kulturel henseende .
Tyrkiet har spillet og spiller ogs i fremtiden en vigtig rolle ved opretholdelsen af fred og stabilitet i vores verdensdel .
Dette er endnu en gang blevet bevist i forbindelse med de seneste hndelser p Balkan .
<P>
Det er klart , at Unionen og Tyrkiet har brug for hinanden .
Betydningen af samarbejdet er vokset i sammenhng med toldunionen , som trdte i kraft for fire r siden .
Vi mener , at toldunionen har vret til gavn for begge parter .
Sidste r udgjorde EU ' s eksport til Tyrkiet mere end halvdelen af Tyrkiets totale import , og Tyrkiets eksport samme r til Unionens omrde var ca. halvdelen af Tyrkiets totale eksport .
I denne forbindelse er der imidlertid grund til at pointere , at konomisk og institutionelt samarbejde aftalt i forbindelse med indgelsen af toldunionen ikke er blevet gennemfrt som planlagt .
<P>
Tyrkiet er med i udvidelsesprocessen i overensstemmelse med beslutninger taget i Luxembourg i 1997 og i Cardiff i 1998 .
For at forberede Tyrkiet til medlemskabet er der udarbejdet en srskilt strategi , en skaldt europisk strategi .
Strategien omfatter bde uddybning af samarbejdet p forskellige omrder og uddybning af det konomiske samarbejde .
Som formandsland strber Finland efter at fremme gennemfrelsen af den europiske strategi .
De to forslag til forordning , som handler om det konomiske samarbejde i forbindelse med den europiske strategi , foreligger netop nu til behandling i Europa-Parlamentet .
At gennemfre strategien fuldt ud uden finansiering er meget svrt .
Som formandsland appellerer vi sledes til Parlamentet om en positiv og hurtigst mulig behandling af de omfattede forordninger .
Som vi alle er klar over , blev Tyrkiet ramt af et tragisk jordsklv i august .
De delggelser og alvorlige materielle skader , som jordsklvet har medfrt i Tyrkiet , lgger endnu strre vgt p vigtigheden af ivrksttelse af finansieringen .
<P>
Unionen flger nje sin samarbejdspartners demokratiske udvikling .
Situationen med hensyn til menneskerettigheder i Tyrkiet , inklusive minoritetsrettighederne , har alvorlige mangler .
Vi hrer desvrre ofte bl.a. om begrnsninger af ytringsfriheden , hvilket ikke harmonerer med vores europiske vrdier .
Vi har dog med tilfredshed lagt mrke til den tyrkiske regerings seneste foranstaltninger for at gennemfre demokratiske reformer og forbedre menneskerettighederne .
Vi vil ogs opmuntre Tyrkiet til at fortstte reformerne .
CSCE-topmdet i Istanbul den 18.-19. november giver Tyrkiet en god lejlighed til at vise , at det strber efter at fremme de alment anderkendte borgerrettigheder .
<P>
Den Europiske Union er imod henrettelser overalt og i alle tilflde .
At udrydde ddsstraffen globalt er Unionens flles ml .
Tyrkiets lovgivning tillader stadig ddsdomme og eksekvering af dem .
Der er dog ikke gennemfrt henrettelser i landet siden 1984 .
Vi hber , at Tyrkiet afholder sig fra at eksekvere ddsdommene for de allerede ddsdmte fanger - inklusive dommen over PKK-leder calan .
Vi forventer , at Tyrkiet fuldstndigt fjerner ddsstraffen i sin lovgivning , og indtil det er sket , fortstter med moratoriet .
Vi minder desuden om , at afstelse fra gennemfrelsen af ddsstraf er en del af de flles vrdier i Unionen , som Tyrkiet har til hensigt at blive medlem af .
<P>
Der har i den senere tid vret en opmuntrende udvikling i forholdet mellem Tyrkiet og Grkenland .
Vi viser stor respekt for Grkenlands indsats for denne udvikling og synes , at den pbegyndte dialog mellem landene er meget positiv .
Det har vret rrende at se , hvordan begge lande har vist hinanden gte sympati og solidaritet p grund af jordsklvene i Tyrkiet og Grkenland .
Vi hber , at den positive atmosfre udviklet i den senere tid kan blive et skridt mod en varig forbedring af forholdet mellem landene .
get samarbejde ger tilliden , hvilket igen bidrager til sikring af stabiliteten i omrdet omkring det stlige Middelhav og i hele Europa .
Det er fordelagtigt for os alle .
<P>
Selvom ovennvnte dialog vkker hb , findes der stadig mange svre , ulste sprgsml .
Den Europiske Union og formandslandet sttter fuldt ud FN ' s bestrbelser p at finde en varig og retfrdig lsning p situationen p Cypern .
Vi hber p , at der allerede i efterret gres fremskridt i lsningen af problemet , som har stet p alt for lnge .
Vi tror p , at Tyrkiet for sin del er i stand til at medvirke til , at der findes en retfrdig lsning .
<P>
Under mit besg i Tyrkiet for to uger siden fik jeg at vide , at delggelserne fra august mneds jordsklv er de strste i Europa siden Anden Verdenskrig .
Tyrkiet kan ikke alene klare den krvende opgave med genopbygningen .
Omkostningerne til udbedring af delggelserne findes der endnu ikke en prcis redegrelse for .
Vurderingerne varierer mellem USD 3 milliarder og 6,5 milliarder .
Jordsklvet gjorde 400.000 mennesker hjemlse , og i jeblikket bor de i teltbyer .
At bo under disse forhold er ikke muligt , nr det bliver vinter .
Den Europiske Union vil gerne sttte Tyrkiet i det krvende genopbygningsarbejde .
Vi tror p et konstruktivt samarbejde i Europa-Parlamentet ogs i dette vigtige anliggende .
<P>
Finland strber i formandsperioden efter at gre sit bedste for at integrere Tyrkiet tttere i de europiske strukturer .
Korrespondancen mellem statsminister Ecevit og Unionens forrige formandsland udgr en god basis for bestrbelserne .
Statsminister Ecevit forsikrede i sit brev , at Kbenhavn-kriterierne ligger til grund for Tyrkiets strben efter medlemskab .
<P>
Der hersker enighed i unionslandene om svel Tyrkiets betydning som samarbejdspartner som ndvendigheden af en intensivering af samarbejdet .
Dette er kommet til udtryk i flere forbindelser fra Den Europiske Union og de enkelte unionslande .
For kun et par dage siden konstaterede statsminister Simitis og forbundskansler Schrder , at de for deres del strber alvorligt efter et positivt slutresultat ved det kommende Helsinki-topmde .
Kernen i sprgsmlet er at forstrke Tyrkiets kandidatstatus .
For at opn dette resultat skal bde Unionen og Tyrkiet arbejde aktivt og vise god vilje .
<P>
Vi tror fast p , at vi bedst kan sttte gennemfrelsen af Tyrkiets demokratiske reformer ved at bringe landet nrmere til Unionen .
Isolation vil i dette tilflde hverken fremme Tyrkiets eller Unionen hensigter .
I dette arbejde kan vi ikke undvre Europa-Parlamentets konkrete foranstaltninger i de konomiske sprgsml og dets generelle sttte til udvikling og intensivering af forbindelserne mellem Den Europiske Union og Tyrkiet .
<SPEAKER ID=5 NAME="Verheugen">
Fru formand , rede parlamentsmedlemmer , Kommissionen glder sig overordentligt meget over , at Europa-Parlamentet allerede i dag s kort tid efter , at det har pbegyndt arbejdet , behandler emnet Tyrkiet i en udfrlig debat , fordi der virkelig er tale om et af de vigtigste politiske og strategiske anliggender , som Europa str over for at skulle lse for jeblikket .
Dagens forhandlinger finder sted p et tidspunkt , hvor vi har en chance for at g i en ny retning med hensyn til forbindelserne mellem Den Europiske Union og Tyrkiet , nemlig prcis to mneder fr Det Europiske Rds mde i Helsinki , hvor det forventes , at der bliver truffet nogle vigtige beslutninger med hensyn til udvidelsesprocessen som helhed og isr med hensyn til Tyrkiet .
<P>
Reprsentanten for formandskabet har netop foretaget en politisk analyse af den nuvrende situation , som Kommissionen fuldt ud kan tilslutte sig .
Ud fra Kommissionens synspunkt vil jeg gerne tilfje flgende tanker : Siden Det Europiske Rds mde i Luxembourg i december 1997 er forholdet mellem Den Europiske Union og Tyrkiet blevet forvrret af grunde , som vi alle kender .
Som De ved , har Tyrkiet ikke anset Det Europiske Rds bekrftelse p , at landet kommer p tale i forbindelse med en tiltrdelse , for tilstrkkelig .
<P>
Kort efter Det Europiske Rds mde i december 1997 vedtog Kommissionen den skaldte europiske strategi for Tyrkiet med henblik p landets forberedelse af en tiltrdelse p alle relevante omrder .
Denne europiske strategi blev udarbejdet som en specifik , skrddersyet frtiltrdelsesstrategi med det forml at udvide og uddybe den eksisterende toldunion .
Kommissionens forslag blev godkendt politisk p topmdet i juni 1998 i Cardiff .
Siden da har der vret afholdt flere mder om gennemfrelsen af visse aspekter af denne strategi , dog har mangelen p en passende finansiering hidtil forhindret vsentlige fremskridt , selvom jeg m tilfje , at billedet alt i alt ikke er s dystert , som det nogle gange fremstilles .
<P>
Toldunionen blev forbedret p nogle omrder , og man er kommet et godt stykke videre med undersgelsesforhandlingerne om en mulig frihandelsaftale om tjenesteydelser .
Eksperter fra Kommissionen har besgt Tyrkiet for at forbedre vores generelle kendskab til den tyrkiske lovgivning p alle de berrte omrder .
Hvad angr finansieringen , vil jeg gerne ppege , at Tyrkiet indtil rets udgang modtager EUR 375 millioner fra Meda I-finansieringsprogrammet .
Vi m dog bestrbe os yderligere p at opfylde vores aftaler med Tyrkiet .
Kommissionen vil gerne opmuntre Europa-Parlamentet til hurtigst muligt at afgive sin udtalelse om forslagene til forordninger , som skal sttte den europiske strategi .
<P>
Uden denne finansielle sttte er der fare for , at den europiske strategis trovrdighed gr tabt .
Trovrdighed er imidlertid absolut ndvendig , ogs for at overbevise den tyrkiske side om , at landet skal yde et aktivt bidrag til realiseringen af denne strategi .
Hvis vi virkelig nsker at hjlpe Tyrkiet i landets forberedelser til tiltrdelsen , sdan som Det Europiske Rd i Luxembourg har nsket det med den europiske strategi , skal vi ogs vise , at vi selv vil yde et afgrende bidrag til at n mlet .
I denne proces spiller Europa-Parlamentet helt entydigt en central rolle .
<P>
Jeg vil p dette sted gerne give udtryk for min tilfredshed med , at Kommissionen reagerede s hurtigt efter det delggende jordsklv , som rystede Tyrkiet den 17. august .
Det var muligt at trffe beslutningen om at bevilge ndhjlp for EUR 30 millioner til genopbygning takket vre budgetmyndighedens hurtige reaktion .
Desuden vil Den Europiske Investeringsbank p mellemlangt sigt yde et ln p op til EUR 600 millioner til genopbygningen og makrofinansiel hjlp p op til EUR 200 millioner for at sikre de lbende reformer under nje afstemning med Den Internationale Valutafond .
<P>
Vi br dog ogs se fremad .
Som allerede nvnt kommer Det Europiske Rd i Helsinki igen til at beskftige sig med Den Europiske Unions forhold til Tyrkiet .
Jeg vil i den forbindelse gerne sl fast med al tydelighed , at alle tiltrdelseskandidater bliver mlt og vejet efter Kbenhavn-kriterierne , og at alle bliver behandlet ens i den forbindelse .
Tyrkiet opfylder ikke de politiske kriterier .
Der er stadig et underskud , hvad angr demokrati , retsbestemmelser , menneskerettigheder og beskyttelse af minoriteter .
Sprgsmlet er dog , hvordan vi opnr , at de ndvendige reformer i Tyrkiet indledes , og at Tyrkiet beslutsomt og uigenkaldeligt gr i gang med at blive et fast medlem af de europiske demokratiers familie .
Det er min faste overbevisning , at denne proces kun kommer i gang i Tyrkiet og kun kan blive en succes , hvis Tyrkiet fr grnt lys i retning mod Europa .
<P>
Tyrkiet har i den seneste tid gjort nogle - om end p ingen mde tilstrkkelige - fremskridt med hensyn til demokratiseringsproces og menneskerettigheder , og jeg vil gerne ppege , at dette ogs understreges i den nste fremskridtsrapport om Tyrkiet .
Rapporten bliver diskuteret og besluttet af Kommissionen allerede i nste uge - njagtig i dag om en uge .
Heri bliver der bl.a. gjort opmrksom p , at systemet med srdomstole blev ndret i juni i r , og at militrdommeren blev fjernet fra den skaldte statssikkerhedsdomstol .
Det ppeges , at der er truffet adskillige vigtige lovgivningsmssige og administrative foranstaltninger for at stte en stopper for tjenestemnds krnkelse af menneskerettigheder .
Vi forventer , at Tyrkiet tager endnu et vigtigt skridt og afskaffer ddsstraffen endegyldigt .
<P>
Jeg vil ogs gerne fremhve Grkenlands og Tyrkiets gensidige tilnrmelse , som er opnet kort fr jordsklvet i forskellige anliggender , der var af interesse for begge parter , som lovende for fremtiden .
Jeg hber oprigtigt , at den tillid , der er opstet takket vre afspndingen mellem de to lande , vil give dem mulighed for at tage fat p de vanskelige sikkerhedssprgsml i regionen med samme nd som i de hidtidige diskussioner .
<P>
Som De ved , har Tyrkiet besluttet sig for at g den europiske vej og er parat til at opfylde forpligtelserne i Amsterdam-traktaten .
Jeg mener derfor , at Det Europiske Rd br understrege p det forestende mde i Helsinki , hvilken plads Tyrkiet kan indtage i den europiske struktur .
Jeg vil gerne allerede i dag informere Dem om , at jeg nste uge vil foresl Kommissionen , at den afgiver en henstilling til topmdet i Helsinki om , at Tyrkiet skal behandles som en tiltrdelseskandidat p lige fod med alle andre kandidater .
Det betyder , at Tyrkiet skal opfylde forpligtelserne i Kbenhavn- og Madrid-kriterierne .
Tyrkiet har endnu et stort stykke arbejde foran sig , og der er stadig behov for betydelige politiske og konomiske fremskridt , men i betragtning af den enorme strategiske betydning , Tyrkiet har for Europas fremtid , for sikkerheden , stabiliteten og freden i Europa , ville det vre en alvorlig fejl p langt sigt at ngte landet en ligeberettiget optagelse i udvidelsesprocessen .
<P>
Tiden frem til topmdet i Helsinki br Tyrkiet og vi bruge p at aftale en flles kreplan for Tyrkiet .
Denne kreplan var forbundskansler Schrder og premierminister Ecevit jo allerede inde p i deres brevveksling forud for topmdet i Kln .
I denne forbindelse ville der vre tale om specifikke tiltag p de omrder , der hrer ind under Kbenhavn-kriterierne , med henblik p at hjlpe Tyrkiet med at opfylde disse kriterier p mellemlangt eller langt sigt .
Tilsvarende initiativer fra Tyrkiets side forud for topmdet i Helsinki ville uden tvivl ge chancerne for at opn et godt resultat p Det Europiske Rds mde .
<P>
Jeg er overbevist om , at Europa-Parlamentet kommer til at spille en vsentlig rolle i den debat , vi fr i nr fremtid , isr nr den omfattende proces med lovgivningsmssig afstemning , screening , indledes efter beslutningen i Helsinki om at give Tyrkiet kandidatstatus .
Jeg vil gerne understrege n ting , for at der ikke skal opst misforstelser : Vi taler ikke om at indlede tiltrdelsesforhandlinger med Tyrkiet nu , vi taler derimod om at tage det allerfrste skridt .
Det allerfrste skridt bestr i at give Tyrkiet kandidatstatus , s processen kan komme i gang , og vi fr en chance for at komme til at tale om at indlede forhandlinger inden for en overskuelig fremtid .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering">
Fru formand , kre kolleger , efter redegrelsen fra reprsentanten for rdsformandskabet og fra reprsentanten for Kommissionen kan man helt sikkert g ud fra , at der bliver truffet en beslutning p topmdet i Helsinki om at give Tyrkiet kandidatstatus .
Jeg er fuldt ud enig med hr . Verheugen , nr han siger , at der her er tale om et af de vigtigste strategiske sprgsml , der vedrrer Den Europiske Unions fremtid .
<P>
Vi sprger dog os selv , hvad der har ndret sig siden december 1997 i Luxembourg , hvor Tyrkiet fik tilbud om at deltage i en Europa-konference , hvilket landet afviste .
Lad os se p Tyrkiets argumentation i 1997 , hvor landet sagde : Vi bliver diskrimineret , fordi vi ikke bliver optaget i tiltrdelsesprocessen .
Jeg ser hr . Poos , der var til stede dengang , og som hrer til en af de andre store grupper her .
Hvis vi nu giver Tyrkiet kandidatstatus - og det siger jeg i ramme alvor - men indleder forhandlinger med alle andre centraleuropiske stater , hvilket vi jo formentlig ogs kan forvente af topmdet i Helsinki , bliver der jo igen tale om diskrimination , fordi Tyrkiet bliver behandlet anderledes end de centraleuropiske stater .
Hvordan skal vi reagere p det ?
<P>
Min gruppe deltog i udarbejdelsen af kompromisteksten .
Jeg m dog sige Dem , at vi ikke kan tilslutte os denne kompromistekst , hverken litra d eller nr . 1 , fordi der nemlig gives indtryk af , at Tyrkiets medlemskab af Den Europiske Union vil f en positiv indvirkning p sikkerheden , stabiliteten og udviklingen i Den Europiske Union .
Vi mener ikke , det er rigtigt at sige dette p nuvrende tidspunkt .
Vi mener ogs , at beslutningen er modstningsfyldt . Nr der i nr .
2 str , at Kbenhavn-kriterierne skal overholdes - demokrati , retsregler , menneskerettigheder , minoriteter - og nr der s str i nr . 3 i artikel 3 , at Tyrkiet er langt fra at have opfyldt disse kriterier , s m vi jo tage det til efterretning .
Vi m ikke tro p en illusorisk politik om , at Tyrkiet allerede er s vidt , at landet kan f kandidatstatus .
<P>
Jeg vil gerne sige flgende i ramme alvor og p ingen mde polemisk : Jeg ved , hvor vanskeligt det var for Den Socialdemokratiske Gruppe , da det handlede om toldunionen , og vi fra PPE-gruppen var altid for dengang .
Jeg siger det ikke for at kritisere Dem for at have ndret mening , jeg siger det heller ikke for at arbejde for , at Tyrkiet fr tiltrdelsesstatus .
Jeg siger det snarere , fordi vi fra PPE-gruppen altid er get ind for at have et s tt samarbejde med Tyrkiet som muligt og s venskabelige forbindelser til Tyrkiet som muligt , og det glder selvflgelig ogs stadig i dag .
<P>
Derfor nsker vi at skabe et forum mellem Den Europiske Union og Tyrkiet , hvor vi kan forhandle om alle samfundsmssige sprgsml .
Jeg vil gerne slutte af med at sige , at Tyrkiet selvflgelig har et europisk kald .
Men hvis vi giver Tyrkiet kandidatstatus nu , m vi sprge os selv , hvad vi skal sige til Ukraine eller Rusland i morgen , hvis vi ngter disse lande kandidatstatus .
Derfor siger vi , at det ikke er det rigtige tidspunkt at give Tyrkiet denne status .
I frste omgang skal vi indlede udvidelsen med de centraleuropiske lande .
Frst nr dt er lykkeligt overstet , kan vi mske tage det nste skridt .
Men vi m ikke tage det andet skridt fr det frste , og lad os , frem for alt , gre alt for , at Den Europiske Union , dette store projekt vedrrende Europas forening , bliver en strk , handledygtig , en demokratisk Europisk Union i det 21. rhundrede !
Det skal have frsteprioritet i forhold til alle andre overvejelser , fordi vi nsker et fredens og stabilitetens Europa i et klart og godt partnerskab med Tyrkiet .
Tiden er imidlertid endnu ikke kommet til at trffe strategiske afgrelser om Tyrkiets medlemskab af Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Fru formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , jeg vil gerne minde Dem om , at dette Parlament eller det afgede Parlament p baggrund af mit forslag og min betnkning har besluttet , at der skal udarbejdes en kreplan for , hvordan Tyrkiet og Europa kan nrme sig hinanden .
Det er fuldt ud i overensstemmelse med det , som kommissren ogs har sagt her i dag .
<P>
Kommissren har med en benhed , der fortjener tak , ogs lagt kortene p bordet og sagt , hvad han gr ind for .
Jeg vil ogs gerne sige med al tydelighed , at min gruppe hverken vil sige ja eller nej hertil i dag , fordi vi hverken har kendskab til fremskridtsrapporten eller de forhandlinger , som Rdet frer med Tyrkiet .
Jeg vil dog sige med lige s stor tydelighed , at jeg meget beklager , hr . Poettering - ikke at De ikke anerkender den flles beslutning , det er ikke det vsentlige - men at De gr bag om den beslutning , som Europa-Parlamentet har truffet med et meget stort flertal .
Det er efter min mening meget beklageligt .
Vi skal flge denne vanskelige tilnrmelsesproces , der vil vare lnge - det nrer jeg slet ingen tvivl om - af hensyn til udviklingen i Tyrkiet .
<P>
Hvad har ndret sig i Tyrkiet ?
For det frste er der , isr p initiativ fra den grske udenrigsminister , som jeg gerne vil yde min tribut til , opnet et langt bedre - dog endnu ikke optimalt - forhold mellem Tyrkiet og vores medlemsland Grkenland , ogs som et skridt i retning mod en lsning p det s vigtige Cypern-sprgsml .
<P>
For det andet har man i forbindelse med kurderne - godt nok under de ulykkelige omstndigheder med ddsdommen over calan - dog taget de frste skridt i retning af en politisk lsning , og med hensyn til menneskerettigheder har man ikke kun opnet en lsladelse af Akim Birdal - og det kun af sundhedsmssige rsager - der er ogs foretaget nogle lovgivningsmssige ndringer , der forhbentlig ogs gennemfres i praksis .
Jeg vil ikke overdrive det , jeg vil ikke forsknne tingene , men der er tale om forandringer , som vi skal reagere p .
Hvad skal et land dog mene om , at vi altid siger , at det skal forandre tingene , forandre tingene og forandre tingene , og landet forandrer tingene , og s kommer der egentlig ikke noget positivt svar og ikke noget signal ?
<P>
Mit kriterium og vores kriterium i Den Socialdemokratiske Gruppe er : Kan vi , med vores positive signal , styrke de positive forandringer , der aftegner sig i Tyrkiet , eller ej ?
Det er det afgrende .
Det andet er : Hvad siger menneskerettighedsorganisationerne ?
Hvad siger reprsentanterne for de tyrkiske kurdere ?
Uanset hvem De taler med i Tyrkiet - netop med hensyn til menneskerettigheder , ogs netop med de kurdiske reprsentanter - fr De et klart og tydeligt svar : Styrk forbindelserne mellem Tyrkiet og Europa !
Det er vores chance for at handle i strre omfang , det er vores chance for at kunne gre mere for at bevirke de rigtige forandringer i Tyrkiet !
<P>
Ud fra den betragtning , fru formand , vil jeg gerne sige med al tydelighed , at vi vil svare lige s klart p kommissrens klare udsagn , nr vi har alle fakta og dokumenter .
Men t ml har vi som socialister og socialdemokrater , nemlig at ndre tingene og forholdene i Tyrkiet sledes , at vi virkelig kan tale om demokrati , frihed og respekt for menneskerettighederne dr .
Hvis der sendes et signal i Helsinki , skal dette vre formlet , og det skal give dem , der kmper for menneskerettigheder i Tyrkiet , fuld sttte .
Ud fra den betragtning hber jeg p min gruppes vegne , at der trffes en god beslutning i Helsinki .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="EN" NAME="Duff">
Fru formand , det centrale sprgsml synes at vre , hvorvidt Parlamentet og Den Europiske Union er tilstrkkeligt selvsikre til at bekrfte Tyrkiets status som ansgerland .
Mangel herp vil fremprovokere en alvorlig krise i forholdet til Tyrkiet .
Ingen nsker , at Tyrkiet fr srbehandling , og ingen m ignorere rkken af problemer i forbindelse med behandlingen af kurderne eller situationen p Cypern .
<P>
Min gruppe mener , at tilbageholdenheden i forbindelse med ansgerstatus vil inddrage Tyrkiet i en mere seris forberedelse af medlemskab , en strkere dialog og i hjere grad prsentere landet for kulturen og politikken i Den Europiske Union .
Parlamentet har i allerhjeste grad smlet med dette sprgsml , hvilket Meda-programmet og den finansielle sttte til den europiske strategi viser .
<P>
Den Liberale Gruppe og De Grnne har fremsat et ndringsforslag , hvori det krves , at der bnes for klare udsigter til medlemskab .
Det ville fremme udviklings- og reformkrfterne i Tyrkiet og ge Den Europiske Unions indflydelse p Tyrkiets fremtidige udvikling .
Denne holdning stttes af den cypriotiske og grske regering , og Parlamentet ville vre reaktionrt , hvis det ikke formr at danne fortrop for denne udvikling .
<P>
Jeg beder indtrngende dem , der nsker , at Tyrkiet skal forny sig p baggrund af dets europiske traditioner , om at sttte vores ndringsforslag .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="DE" NAME="Ceyhun">
Fru formand , den verste dommer i den hje kassationsret , Sami Seluk , kritiserede i sin tale ved bningshjtideligheden for det nye domstolsr i Tyrkiet den 6. september udtrykkeligt landets forfatning .
Med ordene " Tyrkiet er et land med en forfatning , men det er dog ingen forfatningsstat " fordmte han den tyrkiske grundlov .
Iflge ham beskytter forfatningen statens rettigheder p bekostning af statsborgernes frihed .
" Vi har brug for mere demokrati , flere statsborgere , der m tnke frit , uden at lovene hindrer dem heri " , sagde dommeren .
Han krvede en bred demokratisk reform og en omfattende omstrukturering af det politiske system .
Han har ret .
Hans krav er identiske med vores forventninger .
Jeg er sgar overbevist om , at ogs flertallet i Europa-Parlamentet gr ind for et demokratisk Tyrkiet , hvor menneskerettighederne og minoriteternes rettigheder bliver respekteret .
Jeg er ogs overbevist om , at vi ikke alene er moralsk forpligtede , fordi vi skal sttte de demokratiske kredse og deres beskedne succeser , men ogs , fordi et demokratisk Tyrkiet , der kan lse sine problemer i Tyrkiet , vil gavne den indre sikkerhed i Den Europiske Union .
<P>
Med vores politik kunne vi bidrage til , at de , der gr ind for et europisk demokrati i Tyrkiet , bliver vinderne , og at hgene og duerne , der er mod Europa , bliver taberne .
Det vil sige , at vi for jeblikket har brug for en politik , der med kritiske jne tvinger Tyrkiet til at hndtere bne sprgsml ssom det kurdiske sprgsml , Cypern-sprgsmlet og menneskerettighedsproblematikken hurtigt og humant .
Det kan ikke gres med en politik , der gr ud p at holde Tyrkiet udenfor , at isolere Tyrkiet !
Derfor skal der - uanset hvordan tidsplanen og den mere njagtige procedure ser ud - trffes en principiel afgrelse i Helsinki med hensyn til menneskene af tyrkisk og kurdisk oprindelse og demokratiet i Tyrkiet .
<P>
Indlemmelsen af Tyrkiet er - for min gruppes vedkommende kan jeg p.t. endnu ikke sige noget konkret , fordi vi ogs stadig diskuterer sagen , men for mig personligt betyder det , som hr .
Verheugen allerede har sagt , at landet har tiltrdelsesstatus i Den Europiske Union - tvingende ndvendig , ikke kun med henblik p demokratiseringsprocessen i Tyrkiet , men ogs med henblik p fred og stabilitet p Balkan og i Sydsteuropa .
Den grske udenrigsminister Papandreou sagde i gr p universitetet i Istanbul : " Vi nsker , at Tyrkiet optages i Den Europiske Union nu !
" Det taler for sig selv !
Jeg mener , at han har understreget det ganske kraftigt !
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Fru formand , vores gruppe er for Tyrkiets europiske kurs , som mske kan fre frem til dets optagelse .
Ligeledes er vi for en mere ben politik i forbindelse med finansiering , for s vidt det kan bidrage til at forbedre den situation , som isr de mange ofre for jordsklvene befinder sig i .
Men det betyder dog ikke , at vi er enige i det , som reprsentanten for det finske formandskab sagde , endsige med hr . Verheugen eller det flles beslutningsforslag , som er indbragt for Europa-Parlamentet .
<P>
Vi er af den mening , at EU skal vre et samfund af principper og ikke en kynisk , politisk strrelse , som fremmer geostrategiske hensyn , som i hj grad er dikteret af Washington .
Hvorfor stillede vi betingelser over for Slovakiet og ngtede at anerkende dette ansgerlands regime ?
Var det negativt for Slovakiet ?
Hvorfor gjorde vi det samme over for de baltiske lande , hvor vi satte sprgsmlstegn ved respekten for mindretal ?
Var det negativt for de baltiske lande ?
Vidste vi ikke , at Slovakiet og de baltiske lande ville tage konkrete skridt ?
Af hvilken grund skulle vi ndre vores indstilling til Tyrkiet ?
<P>
Hr . Verheugen sagde , at vi skal give et skub , et tegn , et signal , som kan frigre demokratiseringskrfterne i Tyrkiet .
Har vi ikke allerede gjort det ?
Har vi ikke gjort det med toldunionen ?
Har vi ikke gjort det med forslaget om en europisk konference ?
Har vi ikke gjort det med Meda-programmet ?
Men vi har ikke fet svar .
Flgelig mener jeg , at vi skal holde fast ved vores betingelser , og at vi skal krve konkrete skridt fra Tyrkiets side .
Endelig vil jeg gerne nvne , at jeg med sorg mtte hre tre grupper anfre den grske udenrigsministers udtalelser og synspunkter som et argument for betingelseslst at fremme forbindelserne .
Jeg vil ikke sige noget herom .
Det er ikke det rette sted at kommentere det , men jeg vil dog gerne sige , at hr .
Swoboda tager fejl , nr han fortller os , at der er gjort fremskridt i Cypern-sprgsmlet , blot fordi hr . Papandreou er fremkommet med en sdan udtalelse .
Der er ikke sket noget fremskridt i Cypern-sprgsmlet !
Vi har igen vret vidne til , at hr . Ecevit har sagt , at aftalerne mellem de to samfund ikke vil blive fremskyndet , medmindre hr .
Denktas ' regime bliver anerkendt . Ingen fremskridt i Cypern-sprgsmlet , ingen fremskridt i det kurdiske sprgsml !
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="IT" NAME="Turchi">
Fru formand , rede kolleger , det virker mske utroligt , eller ogs er det bare et sammentrf , men s sent som i gr fik jeg en erklring fra de kurdiske myndigheder om , at de ville fortstte den vbnede kamp .
Alt dette br efter min mening fordmmes bde i demokratiets navn og som flge af den gensidige civile respekt , der skal vre mellem befolkningerne .
Jeg siger dette , fordi det er her , det sande tyrkiske problem ligger samt problemet med forbindelserne mellem os som Fllesskab og den tyrkiske stat .
<P>
Fr calan-sagen var der ingen , der satte sprgsmlstegn ved de optimale forbindelser med en stat , som altid havde givet udtryk for sit eget nske om et stadig tttere samarbejde med Fllesskabet , og som sgar bad om at blive optaget i dette . Hr .
Poettering sagde selv for lidt siden i sit indlg , at han p det tidspunkt , hvor toldaftalerne blev indget , gik ind for , at man tog dette skridt .
Selvom jeg sledes m understrege - frst og fremmest som kristen og katolik og herefter som politiker - at det er ndvendigt , at man i Tyrkiet konkret viser en strre respekt for de civile rettigheder og de grundlggende vrdier , navnlig med hensyn til menneskerettighederne , m man p den anden side sige , at alle de forpligtelser , som Tyrkiet har indget over for Fllesskabet i de senere r , nr det glder udenrigspolitik , samarbejde , konomi og sledes ogs det kulturelle omrde , altid er blevet overholdt .
Efter min mening skal vi sledes anmode bde formanden for Kommissionen , Rdet og alle parlamentsmedlemmerne om at srge for , at alle aftalerne med den tyrkiske stat bevares og overholdes , men man skal ogs bevare en njagtig og prcis aktion fra Fllesskabets kompetente organers side , nr det glder om at kontrollere , at der konkret sker fremskridt med demokratiseringsprocessen og den fredelige lsning p konflikterne med de andre stater , og at det ikke bare er erklringer fra den tyrkiske stats side .
<P>
Hvis vi fortstter i denne retning med den mlstning at udvide Fllesskabet og samtidig opn en overholdelse af dets principper og grundlggende vrdier , vil denne institution igen f sin egen rigtige rolle , der er fundamental for udenrigspolitikken og den internationale trovrdighed .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="NL" NAME="Belder">
Fru formand , det frygtelige jordsklv den 17. august ramte lige netop den region i Tyrkiet , som har den hjeste indkomst pr. indbygger .
De tre provinser i katastrofeomrdet srger for hele 17 % af landets industriproduktion .
En ud af 100 arbejdstagere i omrdet har ikke overlevet jordsklvet .
En ud af fire indbyggere mistede henholdsvis slgtninge eller bolig .
Hvem i Europa har ikke medflelse med ofrene ?
Denne hndsrkning var og er der faktisk .
Ud fra et bibelsk perspektiv er det faktisk en pligt .
<P>
Sledes ndrede tyrkernes verdensbillede sig ogs pludselig .
Den spontane hjlp fra de historiske rkefjender Grkenland og Armenien modbeviste den tyrkiske talemde , at en tyrker ikke har nogen venner , bortset fra hans egne landsmnd .
<P>
I selve landet afslrede jordsklvet det tilsyneladende magtfulde statsapparats store svagheder p en pinlig mde .
Her var der en chance for de ikkestatslige organisationer .
Kravet om gennemgribende politiske og sociale reformer er blevet stadig strre siden da , og er net helt op p samfundets hjeste plan , selv til prsident Demirel , der s sent som i fredags ikke ville betegne den tyrkiske grundlov som demokratisk .
<P>
Fremtrdende reprsentanter for det tyrkiske erhvervsliv dmper derimod disse positive rster .
De taler om den farlige polarisering mellem stat og samfund , mens klften mellem fattige og rige samtidig bliver dybere .
For at afdmpe denne eksplosive situation opfordrer de nvnte erhvervsledere til , at krfterne forenes med henblik p et civilt samfund .
<P>
Hvilken holdning br Den Europiske Union indtage over for Tyrkiet , som kmper med sig selv ?
Bestemt en holdning , som vidner om oprigtigt , godt naboskab , inklusive virkelig politisk og konomisk sttte .
At stille medlemskab af Den Europiske Union i udsigt i den forbindelse er der endnu ikke tale om i jeblikket .
Vi venter for vrigt p fremskridtsrapporten .
<P>
Netop Ankaras undrede hrde , militre kurs med hensyn til det kurdiske problem , til trods for PKK ' s anmodning om en dialog , herunder opgivelsen af den vbnede kamp , understreger nytten og ndvendigheden af vurderingen af tiltrdelseskriterierne .
Hertil kan fjes Cypern-problemet , som stadig ikke er lst .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="IT" NAME="Speroni">
Fru formand , kommissrens redegrelser var ganske enkelt prget af nyttehensyn .
Han talte nemlig om konomiske kriterier , strategiske kriterier og sikkerhed , men han kom overhovedet ikke ind p det emne , der hedder demokrati og menneskerettigheder .
I Tyrkiet har man stadig ddsstraf , og hverken den enkeltes rettigheder eller folkeslagenes rettigheder respekteres .
Det drejer sig ikke bare om det kurdiske sprgsml , men ogs om andre minoriteter .
Der er stadig nogle antidemokratiske punkter i lovgivningen , f.eks. artikel 155 i straffeloven og artikel 8 i den skaldte antiterrorismelov .
S fr vi giver Tyrkiet ansgerstatus , er det efter min mening hensigtsmssigt , at vi forvisser os om , at Tyrkiet foretager disse ndringer i lovgivningen .
Frst da vil man kunne g i gang med optagelsen .
<P>
Jeg var medlem af det udvalg , som Europardet gav til opgave at flge calans retssag , og jeg m sige , at straffesagen absolut heller ikke holdt sig inden for de demokratiske regler .
Jeg mener derfor , at det er alt for tidligt , at Tyrkiet fr ansgerstatus .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="NL" NAME="van Velzen">
Fru formand , vi har selvflgelig med stor interesse lyttet til Kommissionens forslag om at give Tyrkiet status som ansgerland .
Men den situation , som man befinder sig i som politiker , er naturligvis , at man skal handle p tidspunkter , hvor det gr godt , men at man naturligvis ogs skal stille sprgsmlet , hvordan det nu egentlig skal fortstte i det jeblik , hvor man giver et sdant land en status .
For vi taler her om at handle politisk , vi taler om at forberede EU-medlemskabet .
<P>
Hvis man alene ser p , hvilke anstrengelser det koster i de central- og steuropiske lande , m man ogs stille sprgsmlet , hvad Kommissionens tilbud betyder for Tyrkiet .
Vil vi , og det er mit sprgsml til kommissren , lade Tyrkiet forblive i denne position i rtier ?
Ville det ikke vre meget mere logisk at begynde at arbejde skridt for skridt og fortstte med at fuldende den proces , som vi har sat i gang ? Hr .
Swobodas liste med hensyn til udviklingen i Tyrkiet var naturligvis overordentlig tynd .
Vi vil nu tilbyde et land , som overhovedet ikke opfylder Kbenhavn-kriterierne endnu , denne status som et positivt signal fra Helsinki .
<P>
Jeg er fuldstndig overbevist om , fru formand , at det ikke bliver et positivt signal fra Helsinki , men at det bliver n stor frustration .
Desuden , hvordan gr det med Den Europiske Unions egen forberedelse af Tyrkiets fremtidige medlemskab ?
Hvor meget har vi tnkt over , hvad det betyder for vores grnser ?
Hvor meget har vi tnkt over , hvad det betyder for vores landbrugspolitik , for den uddybelse , som vi er i gang med ?
Alle den slags sprgsml m vi sledes ogs besvare .
<P>
Det er p tide , at vi begynder at uddybe .
Det er p tide , at vi begynder at tnke over den slags sprgsml , nu hvor man i Helsinki vil komme med dette forslag , som er fuldstndig overilet .
Jeg hber ogs , at vi p dette punkt kommer p bedre tanker , for det er absolut frustrerende , ogs for den tyrkiske regering og den tyrkiske befolkning , hvis vi vil tilbyde en status , som i mange r ikke vil give noget som helst perspektiv .
<SPEAKER ID=15 NAME="Katiforis">
. ( EL ) Fru formand , hr. kommissr , hr. reprsentant for Rdet , rede medlemmer , det er tydeligt , at vores forhandling i dag om forbindelserne mellem Tyrkiet og Den Europiske Union er en del af en opvarmning til forhandlingerne ved topmdet i Helsinki i slutningen af ret .
Forhandlingernes retning er endnu ikke konkretiseret . Rdets finske formand , statsminister hr .
Lipponen , udtalte i Athen under sin sidste rundrejse til hovedstderne , at han endnu ikke fler sig moden til at komme med konkrete forslag . Kansler Schrder udtalte ligeledes i Athen efter sit mde med den grske statsminister hr .
Simitis , at han ville anse det for en fejl under en offentlig debat eller i et presseinterview at omtale de betingelser , som Tyrkiet skal opfylde for at kunne kaldes et ansgerland , en ting , fru formand , der , s vidt jeg kan se , antyder , at Tyrkiet m og skal opfylde visse forudstninger for at kunne opn status som ansgerland .
<P>
Offentlig debat er jo demokratiets store " brist " .
Regeringer kan forhandle bag tppet , men Parlamentet kan ikke tillade sig den luksus at vre tavs .
Jeg er sikker p , at alle eller i hvert fald de fleste er enige i visse basale ting .
Vi nsker , at Tyrkiet tager en positiv , europisk retning .
Vi nsker , at der bliver givet rundhndet , humanitr hjlp til de tragiske jordsklv .
Endelig er vi alle eller i hvert fald de fleste klar over , at den mde , som den personlige frihed , pressefriheden , fngslerne samt politiets afhringer bliver forvaltet p i Tyrkiet , ikke har noget som helst med demokrati eller med europisk kultur at gre .
Jeg kan ikke undg at tnke p den kommentar , som Luxembourgs statsminister fremsatte under det luxembourgske formandskab , da han meget rigtigt udtalte , at Europa ikke kan sidde til bords med bdler .
<P>
Fru formand , det tyrkiske folk har selv betalt prisen for dette utidssvarende regime med masser af dde jordsklvsofre .
Det kunne ikke vre foreget i et land , hvor lov og demokratiets og den frie presses kontrol fungerer .
Jeg anser kommissrens anskuelse om , at Tyrkiet inden Helsinki-mdet vil have levet op til Kbenhavn-kriterierne , s landet kan blive betragtet som vrende et ansgerland , for meget optimistisk .
<P>
Det grske folk har vist sine varme flelser over for det tyrkiske folk i forbindelse med de tragiske jordsklv . Jeg tror ogs , at det tyrkiske folk nrer varme flelser over for det grske folk .
Den grske regering har udtalt , at den er parat til at acceptere , at Tyrkiet optages som ansger p betingelse af , at Tyrkiet viser tegn p vilje til radikalt at ndre opfrsel .
Men Tyrkiet har ikke vist sdanne tegn .
Tyrkiet holder fast ved delingen og den militre besttelse af Cypern .
Tyrkiet fastholder sine trusler om krig med Grkenland i tilflde af , at der indfres internationale retsregler i territorialfarvandene .
S lnge denne insisteren varer ved , kan vi ikke komme videre .
Og udtalelserne her i Parlamentet om , at hr . Papandreou har anerkendt , at Tyrkiet har gjort fremskridt i forbindelse med Cypern-sprgsmlet , er ikke rigtige .
Hr . Papandreou er ikke fremkommet med en sdan udtalelse , det kan jeg absolut forsikre Dem for .
Det , som han har sagt for at forbedre situationen , skal ikke fordrejes .
Hvis der findes indicier fra Tyrkiets side , vil vi modtage dem med bne arme , men der skal visse indicier til .
Hr. kommissr , i jeblikket har Tyrkiet udspillet , og det br komme med det nste trk , for Europa har gjort tilstrkkeligt for at opmuntre .
Vi har ikke fra Tyrkiet , hverken fra officielt hold eller fra det tyrkiske folk , som ogs lider under det regime , som det er blevet plagt , set det svar , der skal til , for at vi fra europisk side kan tage det nste skridt videre frem .
Vi m have det svar , og s kan vi g videre i sprgsmlet om Tyrkiets ansgning .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="EN" NAME="Ludford">
Som medlem af Europa-Parlamentet for London glder det mig at reprsentere mange tyrkere , tyrkisk-cypriotere og kurdere .
Det fr mig til at hvde , at den strste hindring for Tyrkiets optagelse ikke er fordomme og diskrimination .
EU er ikke en klub for kristne .
Kulturelt set er Europa rigere ved at have muslimske borgere og residenter , og det bifalder jeg .
Den strste hindring for Tyrkiets optagelse er landets manglende evne til at opfylde de politiske kriterier , der blev fastlagt i Kbenhavn , isr vedrrende demokrati , menneskerettigheder og minoriteters rettigheder , isr det kurdiske folk .
Og det er nedladende og fornrmende at behandle Tyrkiet anderledes end andre ansgerlande og derved antyde , at Tyrkiet er andenklasses og ude af stand til at strbe efter europiske politiske standarder .
<P>
Det strste problem i det tyrkiske system er undertrykkelsen af det kurdiske folk .
Det har fordrejet den tyrkiske stat og retfrdiggjort militariseringen .
Hundredtusinder af mennesker er dde , og millioner er fordrevet fra deres hjem .
PKK har beget nogle grusomheder , men de udlignes s sandelig af de grusomheder , den tyrkiske hr har beget .
Der er for lille reaktion p PKK ' s vbenhvile .
Vores fejl bestr i , at vi mere opfatter Tyrkiet som en strategisk militr allieret end en politisk partner .
Vi skal styrke vores forhold og bidrage til konstruktuve ndringer , men m endnu ikke sige , at Tyrkiet er p kurs mod optagelse .
Derfor kan jeg ikke sttte min gruppes ndringsforslag 1 .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="EL" NAME="Korakas">
Fru formand , det er tydeligt , at svel Rdet som Kommissionen er fast besluttet p at give Tyrkiet status som ansgerland til EU .
Sledes kommer hykleriet efter min mening endnu en gang til at fremst i al sin vlde som det basale princip i EU , denne dobbeltmoralske politik med sin udvalgte finflelse over for menneskerettighederne og respekt for international ret .
<P>
Personligt bliver jeg ikke overrasket over de forslag , som Rdet og Kommissionen stiller .
Nr de selv er i stand til at bombe et suvernt land som Jugoslavien , kan de ikke have noget problem med Tyrkiets bombardementer af kurderne i Irak .
Denne dobbeltmoralske politik , der er baseret p konomiske og politiske interesser hos de krfter , som hersker inden for EU , fr dem til at lukke jnene for det , der sker i Tyrkiet i dag . Man afviser en demokratiseringsproces og respekt for menneskerettighederne , man trder ethvert princip i international ret under fode .
Fngslerne er fyldte , tortur og ddsdomme fortstter , regimet i Tyrkiet er ligeglad med PKK ' s forskellige gestus .
PKK har sendt et reprsentantskab til Tyrkiet som et fredstegn og har indstillet brugen af vben .
<P>
Men for regimet i Tyrkiet har dette ingen betydning .
Det vil for enhver pris gennemtvinge en militr lsning p det kurdiske problem ved sine folkemord p kurderne .
Cypern lider fortsat under den tyrkiske hrs invasion og besttelse , og vi lukker jnene .
Hvis vi gr videre med Kommissionens og Rdets forslag , kan De vre sikre p , at vi ikke tilskynder regimet til en demokratiseringsproces .
Vi tilskynder tvrtimod til en fortsttelse og en forvrring af den nuvrende uacceptable , umenneskelige politik , som flger en provokationskurs over for Grkenland , en provokationskurs over for menneskeheden .
For f dage siden fortalte reprsentanten for den tyrkiske delegation i Fllesudvalget EU-Tyrkiet os : " Sdan er vi , vi er et demokratisk land .
Enten kan I tage imod os eller ogs kan I forkaste os . "
<P>
Bravo alts !
G videre , og I skal virkelig f prisen for respekt for menneskerettighederne !
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="FR" NAME="Gollnisch">
Fru formand , kre kolleger , de franske , flamske og italienske parlamentsmedlemmer fra koordineringen af det europiske hjre er positive over for at oprette forbindelser med Tyrkiet , som bygger p gensidig respekt , gensidige fordele og ikkeindblanding i indre anliggender .
Derimod er de klart imod at optage Tyrkiet i Den Europiske Union , hvilket hverken ville tjene Unionens eller Tyrkiets interesser .
<P>
Den tyrkiske nation er en stor nation , men den er forskellig fra Europas nationer i henseende til oprindelse , sprog , historie , kultur , religion og institutioner .
Langt strstedelen af dens territorium og befolkning befinder sig i Asien .
En optagelse af Tyrkiet i Den Europiske Union ville rejse ulselige problemer : forstrket indvandring som flge af forskellig demografi , forstrket konomisk konkurrence som flge af forskelle i indkomster og lnudgifter .
Nu m det snart vre slut med det globaliseringsvanvid , som vil udstrkke Unionen i det uendelige , uden at der tages hjde for de nationale identiteter .
Det m ogs vre slut med den ydmygende tvetydighed , som vi i revis har fastholdt Tyrkiet i .
Vi m have mod til at sige , at Tyrkiets helt srlige rolle er at vre bindeled mellem Europa og Asien , mellem Occidenten og Orienten , og ikke at gennemfre en integration , som ville vre invaliderende for samtlige de berrte nationer .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="ES" NAME="Salafranca Snchez-Neyra">
Hr. formand , jeg tror , at vi i dette indviklede og komplekse emne vedrrende forholdet til Tyrkiet m begynde med at konstatere , at forbindelserne mellem Den Europiske Union og Tyrkiet har ligget i dvale i to r .
Jeg sprger reprsentanten for Kommissionen : Er denne situation i Den Europiske Unions interesse ?
<P>
Hr. formand , jeg synes , at vi m vre afklarede og forst at skelne mellem det , vi kan , og det , vi nsker at love , og jeg tror - og jeg henvender mig her til Rdets formandskab - at et af de budskaber , som vi br give i Helsinki , er , at stemningen ved forhandlingerne i Luxembourg br forbedres .
Hvordan kan vi forbedre denne stemning ?
Ja , det kan vi ved at bringe Tyrkiet nrmere til Den Europiske Union og Den Europiske Union nrmere til Tyrkiet med udgangspunkt i konkrete , hndgribelige , kontante og hjtklingende handlinger .
<P>
Jeg tror ikke , det er godt at g uden om et sprgsml , som vi p et eller andet tidspunkt er ndt til at tage stilling til .
Vi kan ikke udstte det lngere .
nsker vi , at Tyrkiet skal vre forankret i det demokratiske system med vestlige vrdier , eller nsker vi det ikke ?
Hvad er vi indstillet p at gre for at opn det ?
<P>
Tyrkiet har vret Den Europiske Union en loyal allieret og fortjener et klart og oprigtigt svar .
Jeg tror , at Den Europiske Union m g denne situation i mde med klarhed og ikke ved at erstatte virkeligheden med en opdigtet virkelighed , for i sidste ende skaber dette ikke andet end utilfredshed og frustration .
P baggrund af denne klarhed henvender jeg mig til Kommissionens reprsentant , for i sidste ende er det , som Kommissionen beslutter , uigenkaldeligt , eller det vil i hvert fald tlle virkelig meget i stats- og regeringschefernes vurdering .
Vil Kommissionen foresl Det Europiske Rd mere end dette , eller vil Kommissionen derimod p baggrund af kravet om opfyldelse af Kbenhavn-kriterierne og tyrkernes egen interne overbevisning give tyrkerne mulighed for ikke at komme for sent til fremtidens tog ?
<P>
Jeg s gerne , at Kommissionen gav et klart svar p , hvilke betingelser dets forslag vil indeholde .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="ES" NAME="Carnero Gonzlez">
Hr. formand , jeg tror oprigtigt , at det vigtigste i forholdet mellem Den Europiske Union og Tyrkiet er at undg bratte omvltninger og voldsomme ndringer .
Det grundlggende er , at vi ikke udsender forkerte eller urealistiske signaler hverken til regeringen i Ankara eller til det tyrkiske samfund , og at vi baserer vores holdning p to principper .
<P>
For det frste at forbindelserne mellem Den Europiske Union og Tyrkiet er grundlggende for begge parter nu og i fremtiden , p alle omrder og p alle niveauer , og for det andet at Den Europiske Union p intelligent vis br prioritere styrkelsen af Tyrkiets demokratisering .
Med henblik herp br vi bruge de redskaber , der str til vores rdighed - associeringsaftalen og uden tvivl ogs toldunionen .
Den Europiske Union m krve , at Tyrkiet opfylder Kbenhavn-kriterierne , men m ikke fje nye kriterier til .
<P>
Jeg hrte med bekymring , hvordan hr . Poettering p Det Europiske Folkepartis vegne tilfjede et skaldt kulturelt kriterium til vores forbindelser med Tyrkiet .
Hvad hentyder han til ?
At der er uoverstigelige kulturelle forskelle mellem europere og tyrkere , som forhindrer , at Ankara kan have til hensigt , at dette land skal hre til Den Europiske Union ?
Jeg er radikalt imod denne uacceptable opfattelse .
<P>
Vi kan krve politiske principper , demokrati , respekt for menneskerettigheder , retfrdig behandling af mindretal , af det kurdiske folk , at international lovlighed opretholdes .
Men at tilfje andre kriterier ville p ingen mde overhovedet vre europisk i ordets bedste betydning .
Jeg vil derfor gerne have en afklaring fra PPE og fra hr . Poettering vedrrende dette .
Den tyrkiske offentlighed , den moderne , politiske , sociale og erhvervsmssige offentlighed afkrver os et klart budskab , men dette budskab omfatter en tilnrmelse mellem Den Europiske Union og Tyrkiet og samtidig en styrkelse af de demokratiske vrdier , som rent faktisk i dag stadig ikke er opfyldt .
Leyla Zana er sikkert det mest tydelige eksempel p det , jeg siger .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="NL" NAME="van den Bos">
Hr. formand , Europa har meget at tilbyde Tyrkiet og omvendt .
Jeg er derfor enig med Kommissionen i , at Tyrkiet skal have ansgerstatus og vre velkommen , nr det opfylder de strenge Kbenhavn-kriterier .
Vi m hjlpe Tyrkiet ved forberedelsesprocessen .
Det er imidlertid vsentligt , at Tyrkiet selv gennemfrer gennemgribende reformer , ikke blot i ord , men frem for alt ogs i handlinger .
Den verste magt skal lgges hos regeringen og ikke lngere hos militret .
S lnge Tyrkiet krnker menneskerettighederne , og s lnge Ankara forsger at lse det kurdiske problem med frst og fremmest militre midler , er der ikke skyggen af chance for en virkelig tiltrdelse .
Det foreliggende beslutningsforslag giver udtryk for denne opfattelse , hr. formand , frem for alt i punkt 1 , 2 og 3 .
Punkt 9 synes jeg imidlertid er uacceptabelt , fordi det her med urette antydes , at Tyrkiet forsger at lse det kurdiske problem med fredelige midler .
Bare det var rigtigt .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="DE" NAME="Uca">
Hr. formand , jeg kan tilslutte mig alle de talere , der har ppeget , at de nuvrende forandringer i tyrkisk politik absolut er utilstrkkelige .
Alligevel gr jeg som parlamentsmedlem med kurdisk oprindelse ind for finansiel bistand og konomisk samarbejde , og jeg sttter ogs Tyrkiet i forbindelse med landets optagelse i Den Europiske Union . I den forbindelse skal forudstningerne fra Helsinki dog opfyldes , det vil sige , at der skal vre fundet en politisk lsning p Cypern-sprgsmlet , menneskerettighedssprgsmlet og det kurdiske sprgsml , ddsstraffen skal generelt vre afskaffet , og alle fanger skal vre tildelt en generalamnesti .
Den kurdiske identitet skal anerkendes !
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="NL" NAME="Oostlander">
Hr. formand , Den Europiske Union er et forbund af demokratiske retsstater , som medvirker til styrkelsen af den internationale retsorden indbyrdes og over for tredjepart .
Europa-Parlamentet nskede derfor , at artikel 6 blev optaget i Amsterdam-traktaten , hvori der str noget sdant .
Artikel 7 omtaler endda suspension af medlemmer , som ikke overholder artikel 6 .
Det er derfor logisk , at der ikke kan forhandles om tiltrdelsen af Den Europiske Union med lande , som kun er en retsstat i utilstrkkelig grad .
Vi har allerede tidligere oplevet det med Slovakiet .
Der har vi indtaget en meget klar holdning .
Landet opfyldte ikke de politiske kriterier fra Kbenhavn .
<P>
Kommissr Verheugen siger ogs meget berettiget , at Tyrkiet ikke opfylder de politiske kriterier , og den udtalelse m have konsekvenser .
Vi kan naturligvis ikke prisgive Den Europiske Unions karakter af geopolitiske eller realpolitiske grunde .
Vi kan ikke lade et land , som ikke er nogen retsstat , trffe beslutning om vores flles fremtid , det kan der ikke engang forhandles om .
Vi m tage Unionens karakter alvorligt .
<P>
Rdet siger hfligt , at Tyrkiet gr sit bedste for i hjere grad at blive en retsstat .
Hr . Swoboda har presset en rkke ider frem for at vise , at der alligevel er nogen sandhed i det .
Han er nok ikke selv begejstret over den liste , som han har indleveret .
Hvoraf fremgr det nu virkelig , at Tyrkiet gr sit bedste ? Fremgr det af Cypern ?
Fremgr det af det kurdiske sprgsml ? Fremgr det af behandlingen af kristne mindretal i Tyrkiet ?
Fremgr det af , at politiet , som lokalt gr , hvad det har lyst til , sttes under kontrol ? Fremgr det af reformen af hrens rolle ?
Fremgr det af forandringerne med hensyn til religionsfrihed ?
Jeg ville gerne se en dokumenteret rapport , enten fra Rdet eller fra Kommissionen , om de positive skridt , som Tyrkiet har taget , samt en oversigt over de punkter , som der stadig skal gres noget ved .
<P>
P t punkt gr Den Europiske Union for f fremskridt . Det er med hensyn til den finansielle afvikling af toldunionen .
Den grske regering har sagt meget venlige ord om Tyrkiets medlemskab , lige efter jordsklvet . Men jeg tror ikke , at vi har nogen gavn af det .
Lakmusprven for den grske regering bestr i viljen til at ophve blokaden af de finansielle aspekter af toldunionen .
Det er det eneste virkelige bidrag , som den grske regering kan yde , og alle andre venlige udtalelser er fuldstndig tomme .
Vi vil have konkrete handlinger her .
P dette omrde m Den Europiske Union heller ikke skuffe Tyrkiet .
Dyrebare udtalelser om jordsklvet hjlper heller ikke , for det har ikke ndret retsstaten .
<P>
Hr. formand , vi m , hvad det angr , vre tydelige over for Tyrkiet .
Ingen tvetydighed !
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="DE" NAME="Sakellariou">
Hr. formand , formanden for PPE-gruppen har givet udtryk for sin medflelse over for min gruppe , fordi vi dengang havde meget vanskeligt ved at trffe en beslutning om toldunionen .
Jeg vil gerne give denne medflelse tilbage p grund af den lethed , hvormed PPE-gruppen har vendt 180  siden tilslutningen til toldunionen .
<P>
Hr. formand , jeg har lyttet nje til , hvad rdsformanden og kommissr Verheugen har sagt vedrrende Tyrkiets mulige kandidatur i Helsinki .
Det ville have gldet mig , hvis det virkelig havde vret en rlig holdning fra Den Europiske Unions side over for Tyrkiet .
Men jeg frygter , at vi genoptager en politik , der i rtier har tilladt os at gemme os bag grkerne og sige : Grkerne ville aldrig vre indforstede hermed .
Nu , hvor grkerne viser , at de eventuelt vil vre indforstede , skal vi virkelig bekende kulr .
Vi skal virkelig sprge os selv samvittighedsfuldt : nsker vi at have Tyrkiet i Den Europiske Union , eller nsker vi det ikke ?
Smarte formuleringer i forbindelse med , om der her er tale om en kandidat til et kandidatur , eller om der skal skabes en ny kategori af kandidater , der godt nok betragtes som kandidater , men som man ikke forhandler med , vil p ingen mde vre fremmende for vores forhold til Tyrkiet .
<P>
Min sidste bemrkning glder et punkt , hvor smarte formuleringer ogs altid har spillet en rolle .
Vi taler altid om det kurdiske sprgsml , men vi taler ikke om det kurdiske folk .
Der er tale om et folk p 12-20 millioner mennesker , der ikke kan udfolde deres frihed , deres menneskerettigheder og borgerlige rettigheder noget sted , hverken i Tyrkiet eller i andre lande .
Her skal vi stte ind .
<SPEAKER ID=25 NAME="Giannakou - Koutsikou">
. ( EL ) Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , der skal ikke herske tvivl om , at spnding , usikkerhed og ustabilitet er fjender af udvikling og trivsel .
Vi grkere tilstrber at etablere fred og stabilitet i det bredest mulige omrde af det sydstlige Middelhav .
Det er alts tydeligt , at vi anser Tyrkiets yderligere tilnrmelse mod EU for en positiv udvikling .
For at undg enhver misforstelse skylder jeg at betone , at tilnrmelsen mellem Grkenland og Tyrkiet - til trods for det historiske modstningsforhold og de eksisterende forskelle - ud fra de faktiske forhold er en af de vigtigste referenceakser i vores nationale udenrigspolitik og sikkerhedspolitik .
<P>
Men Tyrkiets europiske kurs er et sprgsml af stor interesse inden for rammerne af det internationale samfund .
En positiv udvikling afhnger ene og alene af det konkrete land .
Sfremt Tyrkiet foruden de privilegier og forpligtelser , som alle de stater , der nsker optagelse i EU , uden undtagelse er bundet af , ville dele og konsekvent flge de betingelser og tidsplaner , som er fastsat i de kriterier , der blev vedtaget i Kbenhavn og Luxembourg , ville landets europiske ml kunne realiseres .
Det er srgeligt , at Tyrkiets nationale og internationale opfrsel stadig ligger s fjernt fra de europiske konstanter .
P omrderne demokratisering og respekt for menneskerettighederne mangler der virkeligt meget .
Inden for det internationale system er Tyrkiet karakteriseret ved en negativ stabilitet , idet landet fastholder aktiviteter , som fremmer frem for at afvrge en destabilisering af det lokale geopolitiske milj .
<P>
International ret er ikke tjent med , at man truer med at anvende vold , med at de herskende stater udver politisk afpresning , med at man betvivler grnsedragningerne og de forpligtelser , som ligger i de internationale aftaler og generelt i den provokerende holdning i det internationale liv .
<P>
Isr Tyrkiets holdning over for Cypern-sprgsmlet viser klart , at intet er ndret undtagen det fordrejede billede , som den internationale presse skaber p grund af de katastrofale jordsklv .
Tyrkiet nsker at tilnrme sig Unionen , men nsker at gre det uden at ndre noget nationalt eller i sin opfrsel .
Kan det foreg , uden at Tyrkiet respekterer den internationale ret ?
Jeg anser det for indlysende , mine damer og herrer , at man ikke kan retfrdiggre udvalgte forskelle , opfrsler og g p kompromis med principper og regler angende Fllesskabets system .
Noget sdant ville vre uretfrdigt for de andre ansgerlande og ville skabe et uheldigt fortilflde inden for rammerne af udvidelsen , bde den nuvrende og fremtidige ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="IT" NAME="Fava">
Hr. formand , jeg tror , at denne debat og det forslag , vi drfter i dag , i hj grad viser Parlamentets vilje til at sende et klart , kraftigt og venskabeligt signal om en bning , et signal , der tager hjde for den grske regerings ndrede holdning over for den tyrkiske regering .
Vi skal dog ogs vre modige nok til at indrmme , at Parlamentet nu venter p , at man overholder de politiske Kbenhavn-kriterier , som er vigtigere end de konomiske .
De politiske Kbenhavn-kriterier er etiske kriterier , og de udgr det sande identitetselement for Parlamentet og Den Europiske Union .
<P>
Den Europiske Union baserer sin egen identitet p , at den er en retsstat , hvilket er en meget vigtigere overgang og en meget mere betydningsfuld betingelse end det at kunne prge en flles mnt eller have en flles forsvarspolitik .
De etiske kriterier betyder menneskerettigheder , demokrati og respekt for minoriteterne .
Jeg tror , at den sammenfatning , som vi har foretaget i vores forslag , er en ndvendig sammenfatning , vi skal forelgge for Tyrkiet .
Det er i orden med en ansgerstatus og med signalerne om en bning , nr blot vi er modige nok til frst og fremmest at gentage over for os selv , at det bliver vanskeligt at optage Tyrkiet i EU , s lnge den tyrkiske regering bliver ved med at ignorere Sikkerhedsrdets resolutioner om invasionen p Cypern , s lnge den bliver ved med at ngte det kurdiske mindretals eksistens ved generelt at tale om terrorister , og s lnge calan ikke slipper for truslen om ddsstraf .
<P>
Jeg mener , at vi i vores tankegang br g bort fra en rent konomisk synsvinkel .
Vi skal forlange nogle konkrete resultater p det demokratiske plan , og det er en garanti , som ikke bare er ndvendig for vores traktater , men som ogs og ikke mindst er ndvendig for vores folk , frst og fremmest det tyrkiske folk .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="EN" NAME="Khanbhai">
Hr. formand , Den Europiske Union er historisk set en baby .
I sin barndom stillede den sprgsmlstegn ved det britiske medlemskabs berettigelse og afviste landets ansgning om optagelse .
P det tidspunkt troede mange , at Grkenland eller Spanien - jeg gr ud fra , at det den dag i dag er fuldstndig glemt - aldrig ville kvalificere sig som medlemmer .
<P>
Vi har i de seneste 10 r set store ndringer .
I dag er der 15 medlemsstater , Parlamentet er ved at f politisk magt og vil , hber jeg , ophre med blot at vre en snakkeklub .
<P>
Tyrkiets ansgning skal vurderes p baggrund af flgende kriterier : Tyrkiets strategiske , geografiske og konomiske position , og hvordan dette indvirker p Europa , Tyrkiets vigtige rolle som medlem af NATO , og hvordan dette medlemskab fastholdes , hvis dren smkkes i over for Tyrkiet , der , som fremtidigt ansvarligt medlem af EU , kunne fungere som ildslukker til de brande af utilfredshed , som brnder i Mellemsten mv .
<P>
Jeg forstr frygten hos dem , der er bekymrede over Tyrkiets islamiske befolkning .
I virkeligheden bor mange tyrkere i Tyskland og Frankrig , mange muslimer - herunder tyrkisk-cyprioter - bor i Storbritannien .
Befolkningen i Kosovo og Albanien er hovedsagelig muslimer .
Det religise billede af Tyrkiet udgr en historisk tilfldighed , som Spanien gjorde det under maurerne i et par hundrede r .
Tyrkiets kultur er klart europisk , og det religise billede m ikke nedvurdere landets europiske identitet .
<P>
Lad os se fremad i de nste 10 , 15 eller 25 r og undersge , hvad der er i Europas bedste interesse . Hvad vil bidrage til velstanden og freden blandt denne familie af nationer , som vi kalder Europa af i dag ?
Lad os ikke vre hykleriske , lad os sprge os selv , hvad der er det intellektuelle grundlag for at udelukke Tyrkiet .
Unge europere , socialt mobile og langt mindre religise end os , forventer , at vi udvikler et Europa med muligheder for arbejde og velstand , som vi alle kan nyde godt af .
<P>
Tyrkiet kan ikke komme ind i EU i dag , men geografi , kultur , historie , sikkerhed og almindelig sund fornuft ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="FR" NAME="Roure">
Hr. kommissr , hr. formand , kre kolleger , som indledning til mit indlg vil jeg erindre Dem om den beslutning , Europa-Parlamentet vedtog den 18. juni 1987 .
<P>
I denne beslutning var der fire punkter , der udgjorde , og jeg citerer : " uoverstigelige forhindringer for overvejelser om Tyrkiets eventuelle indtrden i Fllesskabet " .
Jeg vil opregne disse fire punkter .
<P>
For det frste den tyrkiske regerings afvisning af at ville anerkende det folkedrab , der tidligere blev beget mod armenierne .
For det andet dens uvillighed til at lade internationale retsnormer glde i dens stridigheder med Grkenland . For det tredje den fortsatte tilstedevrelse af tyrkiske besttelsestropper p Cypern og for det fjerde bengtelsen af det kurdiske problem .
<P>
Siden da har intet ndret sig .
Ganske vist nvner det beslutningsforslag , vi i dag skal stemme om , flere af punkterne , men vi m absolut insistere p , at den nuvrende situation i Tyrkiet er uacceptabel for os og for de kriterier , der blev fastlagt i Kbenhavn , som det i vrigt ogs understreges i tredje afsnit .
<P>
Det er op til Tyrkiet at ndre holdning , hvis det virkelig nsker at indtrde i Den Europiske Union .
Det er Tyrkiet , der skal forandre sig .
Det er for os indlysende , at det cypriotiske sprgsml ikke er til at komme uden om , og at Tyrkiet ikke kan skjule det kurdiske problem .
Disse sprgsml er helt centrale .
<P>
Vi er ndt til at st fast p vores krav , hvis vi vil vre trovrdige , og hvis vi vil have Tyrkiet til at ndre sig .
Vi ved - det har historien tilmed vist os for nylig - at demokrati kun kan vre sundt i et land , hvis dette land er i stand til at anerkende sine mindretal og respektere dem .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="DE" NAME="Langen">
Hr. formand , Europa-Parlamentet opfordres til at foretage en grundlggende og ben og rlig evaluering af den hidtidige og fremtidige Tyrkiet-politik .
Tyrkiet er og bliver en vigtig partner for Europa .
Dette partnerskab styrkes imidlertid ikke ved , at vi nu giver landet tiltrdelsesperspektiver .
Vi har brug for pragmatiske skridt p vejen hen imod en selvstndig Tyrkiet-politik i Den Europiske Union .
Vi har sagt ja til toldunionen .
Men her i salen blev der blokeret for finansiel bistand fra toldunionens side .
Jeg krver , at disse pragmatiske skridt nu bliver gennemfrt snarest muligt .
Vi har brug for Tyrkiet som en plidelig partner i en geostrategisk urolig region i Europas yderkant .
<P>
En selvstndig Tyrkiet-politik kan dog ikke have Tyrkiets tiltrdelse af Den Europiske Union som ml .
De tiltrdelsesperspektiver , hr . Verheugen , der skal bne topmdet i Helsinki , og som De har beskrevet her p Kommissionens vegne , er efter vores mening den helt forkerte vej at g .
Vi plderer udtrykkeligt for en selvstndig Tyrkiet-politik i Den Europiske Union , der hviler p tre sjler : sikkerhedspartnerskab , ttte konomiske forbindelser og en permanent dialog om politiske , konomiske , kulturelle og demokratiske sprgsml .
<P>
Tyrkiets optagelse i Den Europiske Union ville stille for store krav til Den Europiske Union og plgge Tyrkiet et radikalt politisk skifte , som landet ikke kan og , s vidt jeg ved , heller ikke vil gennemfre inden for en overskuelig fremtid .
Derfor ville Tyrkiets optagelse af mange grunde fre til en kvalitativ forandring af Den Europiske Union og til en automatisk stilstand i de europiske integrationsbestrbelser .
Ankara-aftalen er ikke en tilstrkkelig grund til det , for siden denne aftale med ES har Europa i tre traktatsndringer , den flles europiske akt , Maastricht-traktaten og Amsterdam-traktaten , dokumenteret sin vilje og evne til at overfre yderligere kompetenceomrder fra nationalt til europisk plan og dermed styrke Europa .
<P>
Min gruppe gr derfor ind for en selvstndig Tyrkiet-politik uden for en tiltrdelse .
Vi nsker disse hjt prioriterede forbindelser til Tyrkiet af sikkerhedspolitiske , konomiske og politiske grunde .
Vi nsker imidlertid ogs at styrke Europa yderligere og ikke udhule det med tiltrdelser , som vi ikke kan overkomme .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="EN" NAME="Titley">
Hr. formand , jeg m indrmme , at jeg fyldes med afsky for kvaliteten af forhandlingen i Parlamentet , nr jeg hrer udtalelser om , at Europa lbes over ende og bliver oversvmmet .
Jeg er dog noget forundret over denne forhandling og vil derfor gerne stille hr . Sasi og kommissr Verheugen et sprgsml : Hvad er forskellen mellem det , der skal foreg i Helsinki og det , der foregik i Luxembourg ?
I Luxembourg bekrftede vi , at Tyrkiet er kvalificeret til optagelse i EU .
Jeg kan forst , at vi i Helsinki taler om at bekrfte Tyrkiets status som ansger .
Men nr jeg sprger kommissr van den Broek , om Tyrkiet er ansger , siger han , at Kommissionen allerede betragter Tyrkiet som ansger .
S hvori bestr det nye i Hensinki ?
<P>
Alle ansgerlande skal naturligvis opfylde kriterierne fra Kbenhavn , og Tyrkiet er bestemt ingen undtagelse .
Endnu opfylder ingen af ansgerlandene disse kriterier , ellers ville de pr. definition vre medlemmer nu , s hvori bestr undtagelsen for Tyrkiets vedkommende ?
<P>
Opfyldelsen af Kbenhavn-kriterierne er ikke en statisk proces - det er en dynamisk proces .
Vi samarbejder med de andre ansgerlande for at hjlpe dem med at opfylde kriterierne .
Der var aldrig blevet gjort noget ved menneskerettighedsproblemerne i Letland og Slovakiet , hvis det ikke var for de positive udsigter ved medlemskab af Den Europiske Union , og Tyrkiet br behandles p samme mde .
<P>
Vi er ndt til at vre aktivt involveret for at forbedre gennemfrelsen af den europiske strategi .
Vi m harmonisere Tyrkiets lovgivning i forhold til EU ' s acquis , og vi er ndt til at samarbejde med Tyrkiet for at opbygge et civilt samfund .
Det kan vi ikke gre , medmindre vi gr det , vi gjorde med de andre central- og steuropiske lande , og er indstillet p at bruge de penge , vi har lovet at bruge . Det er en afgrende faktor .
Vi er ndt til at blive involveret , som vi lovede , at vi ville , i toldunionen og i associeringsaftalen , og vi skal arbejde p at gre Tyrkiet klar til medlemskab af Den Europiske Union , njagtig ligesom de vrige ansgerlande .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="FR" NAME="Morillon">
Hr. formand , den lidenskabelige og fngslende tone i den debat , der fandt sted i vores gruppe i sidste uge i Bruxelles , og i den debat , der netop nu foregr her i salen , viser , hvis nogen skulle vre i tvivl herom , hvor vigtigt det sprgsml er , som vi skal tage stilling til i dag .
<P>
I lyset heraf viser der sig at vre en bred enighed om at tildele Tyrkiet en privilegeret plads , alene som flge af Europas historie og geografi .
I konsekvens heraf er der enighed om ndvendigheden af at styrke forbindelserne mellem Den Europiske Union og dette land .
P den anden side , nr talen falder p de skridt , Tyrkiet har taget i retning af at nrme sig kravene , sidder man tilbage med en tvivl om dets evne , for ikke at tale om dets vilje , til at opfylde samtlige Kbenhavn-kriterier .
<P>
Tidspunktet er inde til at lgge tvetydigheden bag sig .
Derfor har vores gruppe foreslet , at der nedsttes et diskussionsforum , hvori der selvsagt skal sidde politiske personligheder fra Den Europiske Union og Tyrkiet , men ogs reprsentanter for det civile samfund .
Mlet skulle vre at trnge bedre til bunds i de sprgsml , der fortsat er et problem , hvilket naturligvis vil sige sprgsmlene om overholdelse af menneskerettigheder og respekt for minoriteter , men ogs sprgsml , der har med de konomiske forbindelser at gre , hvor Europa m leve op til sine lfter om en toldunion og stte fart i udarbejdelsen af den hertil hrende finansprotokol .
<P>
I betragtning af Tyrkiets geostrategiske betydning og af den rolle , det til alle tider har spillet for forsvaret af Europa , mener vi endvidere , at det ville vre p sin plads ogs at optage sprgsmlene om udenrigs- og sikkerhedspolitik p dagordenen .
Indfrelsen af et sdant forum forekommer mig at vre den eneste mde , hvorp man uden hykleri kan levere et svar p de sprgsml , der stadig er ubesvarede .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="ES" NAME="Martnez Martnez">
Hr. formand , jeg finder den nye holdning med hensyn til forbindelserne mellem Den Europiske Union og Tyrkiet , som der lgges op til i Helsinki , meget heldig , og mske br man understrege den ved endnu tydeligere at bekrfte de to principper , som vores holdning , s vidt jeg forstr , bygger p .
<P>
Det frste er , at Tyrkiet har ret til at deltage i Den Europiske Union , at vi behver Tyrkiet i vores projekt , og at projektet bliver ufuldstndigt , hvis ikke integrationen af Tyrkiet gennemfres .
<P>
Det andet er , at denne integration br opfylde de samme betingelser , som er opfyldt af de vrige deltagere i projektet .
<P>
Det er min overbevisning , at vi behver Tyrkiet ikke kun af sikkerhedsrsager , men ogs for at fremme trovrdigheden og den universelle karakter , som projektet med opbygningen af Europa har .
En stor verdslig stat med en overvejende muslimsk befolkning vil vise , at det Europa , der er under opbygning , ikke er et Europa med kristent fundament , men at det er baseret p universelle vrdier , der er relevante for enhver europisk borger uanset religion eller mangel p samme .
Dette Europa , som vi andre har forpligtet os over for , kan dele vrdier med andre af menneskehedens store fllesskaber , som vi omvendt ville blive adskilt fra , hvis projektet var baseret p et religist fundament .
<P>
Hvis vi str fast p , at Tyrkiets plads str og venter p , at vores tyrkiske medeuropere kommer og stter sig sammen med os ved Unionens bord , br vi med samme bestemthed erklre , at der ikke gives nogen rabatter overhovedet med hensyn til de betingelser , der blev fastlagt i Kbenhavn .
Dette skal gres vel vidende , at Tyrkiet stadig har lang vej igen , isr hvad angr situationen med menneskerettigheder samt rettigheder for de mindretal og befolkningsgrupper , som udgr landets befolkning , uanset om de er anerkendt , og ogs med hensyn til Tyrkiets optrden over for Cypern .
Alt dette skal der gres opmrksom p med fasthed , men uden at overdrive eller karikere sagerne , blot ved at beskrive de mangler og hindringer , som skal overvindes , uden at vige uden om , men ogs uden at fremlgge dem som uoverstigelige vanskeligheder .
Selv de mest alvorlige mangler br af Unionen betragtes som problemer , og det er vores pligt at hjlpe Tyrkiet med at finde en lsning p dem , altid under hensyntagen til det flles forml at opn Tyrkiets integration i Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="IT" NAME="Tajani">
Hr. formand , forbindelserne med Tyrkiet er et vanskeligt og komplekst emne .
Vi kan ikke lukke jnene for realiteterne i et land , der i vrigt altid har vret p NATO ' s side .
Tyrkiet mangler stadig at gre en lang rkke fremskridt , at holde fast ved de vestlige demokratiske vrdier og at lse sprgsmlene i forbindelse med forholdet til Grkenland og Cypern .
Men for at gre denne proces nemmere tror jeg , at man alvorligt br overveje formand Poetterings forslag om at indfre en kalender med regelmssige mder mellem Tyrkiet og EU , hvor man kan drfte demokrati , minoriteternes menneskerettigheder , konomisk og social udvikling samt sikkerhed og udenrigspolitik .
Der er lang vej igen - meget lang vej - men den dialog , der er indledt med partnerskabet , og som skal styrkes med det forum , hr . Poettering foreslr , m og skal ikke afbrydes .
At afslutte dialogen vil nemlig betyde , at man ger risikoen for en stadig strre islamisk ekstremisme i Tyrkiet , og det ville vre et destabiliserende fnomen i Middelhavsomrdet .
Vi gr derfor ind for en fortsttelse af dialogen mellem EU og Tyrkiet , idet vi dog opfordrer Tyrkiet til at gre nogle konkrete fremskridt .
<P>
Det er ikke nok med en politik , der er baseret p lfter .
Det er ndvendigt med en politik med nogle konkrete handlinger , og det er ndvendigt med en overholdelse af menneskerettighederne og en afskaffelse af ddsstraffen , idet vi dog godt er klar over , at det kurdiske sprgsml er et sprgsml , der ikke kun vedrrer Tyrkiet , men som ogs vedrrer Iran .
S nr man taler om menneskerettigheder og garantier for det kurdiske folk , skal man huske , at det ikke bare er inden for Tyrkiets grnser , det foregr - ellers ville det udelukkende blive et politisk propagandainstrument .
Jeg mener derfor , at forslaget om at fortstte dialogen br stttes , men jeg vil gerne gentage , at Tyrkiet skal komme med nogle konkrete beviser p landets interesse for Europas demokratiske vrdier .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="DE" NAME="Rack">
Hr. formand , Tyrkiet af i dag er ikke en tiltrdelseskandidat af i morgen .
Nr vi taler om emner som ddsstraf , menneskerettigheder , minoriteter , demokrati og retsregler , er der en verden til forskel p os .
Klfterne mellem os i s vigtige anliggender som konomi- , social- og miljlovgivning - for nu blot at nvne nogle f vigtige omrder - er nppe ret meget mindre .
Den vedvarende militre besttelse af en del af Cypern er ikke et bidrag til fred og sikkerhed i Europa .
Ingen vej frer forbi disse kendsgerninger .
De , der siger noget andet , er i bedste fald skinhellige .
Skinhellige floskler skaber ikke tillid , hverken hos vores partner Tyrkiet eller hos vores borgere hjemme .
Derfor er der ogs nogle vsentlige passager i den foreliggende kompromisbeslutning , som vi ikke kan sige ja til .
Hvis de relevante dele ikke slettes fra teksten , forkaster vi den samlede beslutning .
<P>
Tyrkiets medlemskab af Den Europiske Union er jo netop ikke et vigtigt bidrag til Unionens fremtidige udvikling .
Hvis vi korrigerer det , bidrager vi til get klarhed i Tyrkiet og for Tyrkiet .
Samtidig forbliver vi trovrdige over for vores egne borgere .
For at kunne opn yderligere fremskridt p Europas og Tyrkiets lange vej til en tilnrmelse mod hinanden fr vi et presserende behov for trovrdighed .
Ud fra den betragtning kan vi sttte alt det , som man har vret inde p flere gange i dag .
Det omfatter f.eks. kravet om ikke alene at tage Den Europiske Unions finansielle forpligtelser over for Tyrkiet p basis af finansprotokollen verbalt alvorligt , men ogs at frigive de tilsvarende konomiske midler .
Hvis vi gr det , viser vi ikke kun vores egne borgere , men ogs Tyrkiet og de tyrkiske borgere , at vi tager opfordringen og vores hensigt alvorligt : Vi nsker at vre partnere i fremtiden !
Det betinger imidlertid ogs , at vi ikke m tage det andet skridt fr det frste , hvilket allerede er blevet ppeget flere gange i dag .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="FI" NAME="Suominen">
Hr. formand , da Romano Prodi forelagde sit program , sagde han til Europa-Parlamentet , at der mske ligger 20 eller endog 30 r med unionsudvidelse foran os , og at antallet af medlemmer p den tid vil stige til 25 - mske endnu flere .
Hans tidsperspektiv var og er realistisk .
<P>
Jeg er bange for , at flere lande , som er meget tttere p et eventuelt medlemskab end Tyrkiet , i hb om politisk indsmigren allerede for flere r siden er blevet bibragt den opfattelse fra flere sider - og jeg mener ikke fra Parlamentet , men fra regeringernes reprsentanter - at et fuldt medlemskab for f.eks. de baltiske lande , Polen og Ungarn kan vre muligt allerede i 2002 eller 2003 .
Den interne udvikling i disse lande og frst og fremmest deres egne evner til at opfylde Unionens forpligtelser for ogs at opn Unionens rettigheder er nppe tilstrkkelige til et s hurtigt fuldt medlemskab , som de selv nsker .
<P>
Der er et aspekt , som vi skal have afklaret for os selv .
Jeg synes ikke , at det er rligt , hvis vi gemmer os bag en udtalelse om , at Tyrkiets udvikling ikke er tilstrkkelig endnu , men egentlig mener , at Tyrkiet i det hele taget ikke kan vre medlem .
Nej , jeg mener , at vi skal sige , som Rdets reprsentant , minister Sasi , sagde her ved en lejlighed , nemlig at vi endnu skal se en omfattende udvikling i Tyrkiet , men at vi vil vise god vilje .
Med andre ord , at vi ikke lukker Tyrkiet ude .
Ogs Unionen vil mrke udvidelsens belastninger , nr Polen med sine 40 millioner indbyggere , hvoraf en fjerdedel stadig lever af landbrug , om nogle r bliver medlem .
Heller ikke Unionen har uendelige muligheder , og derfor er det nemt at tilslutte sig kollega Poetterings ord : ja til et fornyet Tyrkiet i fremtiden , men den tid er ikke kommet endnu .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="DE" NAME="Schrder, Jrgen">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg mener , at den tanke , der igen og igen er blevet givet udtryk for , og iflge hvilken Tyrkiet skal opfylde visse betingelser for at blive medlem af Den Europiske Union , er forkert .
Lad os forestille os , at tyrkerne rent faktisk opfylder kriterierne .
Vi i Den Europiske Union ville overhovedet ikke vre i stand til at optage Tyrkiet .
Det er virkeligheden !
For vi har et princip her i Den Europiske Union , nemlig det socialistiske princip om at tage fra de rige og give til de fattige .
Vi kalder det konomisk og socialt sammenhold .
Hvis Tyrkiet blev medlem af Den Europiske Union , ville Tyrkiet selvflgelig ogs have krav p , at dette princip overholdes .
Her ville Den Europiske Union absolut tage munden for fuld .
<P>
Det , vi str over for , er i sig selv en kraftprstation af hjeste karat , nemlig at optage polakkerne , tjekkerne og ungarerne - som jeg hellere vil have i Den Europiske Union i morgen end i overmorgen .
Men vi kan ikke ogs optage Tyrkiet .
Og hvad angr den identitet , der hele tiden fremfres her , mener jeg , at hvis Tyrkiet er europisk , hrer Ukraine og Rusland som minimum ogs til i Den Europiske Union , og det er ogs umuligt .
Lige s umuligt er det imidlertid at optage Tyrkiet .
Vi br holde op med at tnke p denne mde .
Vi br ikke lngere stikke Tyrkiet blr i jnene , fordi det nemlig er unfair og letfrdigt .
Det er ikke os , der kommer til at undglde for det , men derimod vores brn .
<SPEAKER ID=37 NAME="Sasi">
Hr. formand , jeg takker medlemmerne af Parlamentet for de vrdifulde synspunkter .
Jeg vil gerne pointere , at i politik skal de situationer , hvor det er muligt at fremme fred , stabilitet og menneskerettigheder , udnyttes .
Nu har vi denne mulighed .
Kosovo-krisen viste konkret , hvor vigtigt der er , at vi opbygger samarbejde og fred i Europa .
Det kan kun ske ved at binde sig til europiske strukturer , og vi ved , at Tyrkiet spiller en betydningsfuld rolle , hvad angr en positiv udvikling af stabiliteten i Sydsteuropa .
En anden essentiel hndelse er jordsklvene i bde Tyrkiet og Grkenland .
De har skabt god vilje hos de grske og tyrkiske nationer og ligeledes forudstninger for tttere politiske forbindelser mellem disse lande .
Vi har alts mulighed for at indfre et bedre samarbejde i stedet for , at parterne fjerner sig fra hinanden .
<P>
Jeg tror p , at tttere forbindelser ogs vil bidrage til en rigtig udvikling i Tyrkiet .
Jeg tror , at det vil betyde , at man i Tyrkiet vil opfatte det som ndvendigt at forbedre menneskerettigheder , demokrati og politiske forhold .
Jeg tror , at det ogs byder p en mulighed for at gre fremskridt i Cypern-sprgsmlet , som Tyrkiet uden tvivl har stor indflydelse p , og der er brug for Tyrkiets medvirken for at kunne komme videre .
<P>
Kommissr Verheugen henviste til Tyrkiets eventuelle kandidatstatus i sit indlg .
Hvad det angr , skal det siges , at der endnu er meget at gre fr Helsinki-topmdet for at kunne opn en afgrelse som den .
Vi skal arbejde p det i Unionen , men det er ogs vigtigt , at Tyrkiet under hele denne proces udsender positive signaler om , at landets udvikling gr i den rigtige retning , og at demokratiet og menneskerettighederne i Tyrkiet bliver forstrket .
<P>
Her er Kbenhavn-kriterierne blevet diskuteret .
For den sags skyld er der grund til at sige , at Kbenhavn-kriterierne er betingelserne for , at forhandlingerne pbegyndes .
Nu drfter vi kandidatstatussen .
Hvis kandidatstatussen nskes forstrket , ppeger Kbenhavn-kriterierne en signifikant vej eller rute for udviklingen i Tyrkiet , og de er egnede til at bringe udviklingen i den rigtige retning , hen imod de vrdier , som vi str for her .
<P>
Jeg vil ogs understrege Tyrkiets betydning for stabiliteten i hele omrdet rundt omkring landet .
Jeg tror , at hvis de islamiske lande opdager , at Tyrkiets nye vej mod vestlige vrdier giver landet bedre muligheder og bedre forudstninger for politisk arbejde , bliver det ogs et vigtigt eksempel for de omkringliggende islamiske lande , og Tyrkiet kan ogs p den mde konsolidere udviklingen i Europas nrregioner .
<P>
Jeg nrer stor respekt for det forelagte forslag til beslutning , og jeg kan konstatere , at jeg er meget tilfreds med , at Parlamentet lover at arbejde hurtigt med hensyn til anliggenderne om Tyrkiet .
Jeg vil endnu en gang appellere til Parlamentet om , at de finansielle forordninger forhandles hurtigst muligt i Parlamentet .
<SPEAKER ID=38 NAME="Verheugen">
Hr. formand , jeg vil gerne rette en inderlig tak til Europa-Parlamentet for en debat , som ogs hjlper Kommissionen i dens arbejde , og som bidrager til den beslutning , som vi skal trffe .
Lad mig besvare et par sprgsml , der er blevet stillet .
<P>
For det frste handler det ikke om at give Tyrkiet udsigt til en tiltrdelse af Den Europiske Union i dag eller i nste uge eller i Helsinki .
Denne udsigt har Tyrkiet haft i rtier .
Det er blevet bekrftet igen og igen , at landet har udsigt hertil , senest i Luxembourg i 1997 .
Tyrkiet er allerede en del af Den Europiske Unions udvidelsesproces .
Derfor er jeg jo ogs ansvarlig for Tyrkiet i Kommissionen og ikke nogen anden .
Landet er en del af udvidelsesprocessen .
Det , vi taler om i dag , er kun en taktisk ndring .
I Luxembourg er det allerede blevet besluttet at vlge en anden fremgangsmde for Tyrkiets vedkommende end for andre ansgerlande i forbindelse med tidspunktet for forhandlinger .
Det har vist sig , at beslutningen fra Luxembourg ikke er hndterlig , fordi Tyrkiet opfatter den som diskriminerende .
<P>
Nr jeg bliver spurgt , om vi nogensinde vil opleve Tyrkiet som medlem af Den Europiske Union , siger jeg , at det ved jeg ikke .
Nr jeg bliver spurgt , om vi opnr tiltrdelsesforhandlinger med Tyrkiet , siger jeg ogs , at det ved jeg ikke .
Men vi vil aldrig opleve det , hvis vi ikke gr et forsg nu p at skubbe Tyrkiet i en retning , der mske , hvis landet nsker det , gr det i stand til at fre tiltrdelsesforhandlinger med os .
Kandidatstatussen betyder ikke , at vi frer tiltrdelsesforhandlinger , kandidatstatussen betyder derimod , at vi undersger , hvad der skal ske , for at Kbenhavn-kriterierne bliver opfyldt .
Alle her i Europa-Parlamentet er enige om , at vi nsker et demokratisk Tyrkiet , et Tyrkiet , der respekterer minoriteternes rettigheder , et Tyrkiet , der beskytter menneskerettighederne , og et Tyrkiet , der yder sit bidrag til fred og stabilitet i hele regionen .
Alle talere har nsket det .
Kan nogen venligst svare mig p , hvordan vi kan fremme denne proces p anden mde , end ved at vi taler med Tyrkiet om det ?
<P>
Den beslutning i Helsinki , som jeg nsker mig , ville betyde , at vi skal indlede en meget seris dialog med Tyrkiet , indlede en lovgivningsmssig tilnrmelse , og at vi skal sige helt prcist til Tyrkiet , hvad der skal ndres .
Kun nr disse ndringer har fundet sted , kan der tales om forhandlinger .
Jeg garanterer Dem , at ingen vil komme her og sige , at vi nsker at indlede forhandlinger med Tyrkiet om tiltrdelse nu , hvis de politiske kriterier fra Kbenhavn ikke er opfyldt klart og entydigt .
Det betyder , at Tyrkiet skal have forandret sig i demokratisk og retsstatslig forstand , fr vi kan indlede tiltrdelsesforhandlinger .
Bare for at det str virkelig klart , hvad det egentlig drejer sig om her !
<P>
Tyrkiet er igennem mange r blevet mdt med argumenter , som jeg ogs har hrt her i dag , og som jeg gerne vil sammenfatte med ordene " ikke p den mde og ikke nu ! " .
Nu er sandhedens time kommet !
Dette " ikke p den mde og ikke nu !
" gr ikke lngere !
De , der ikke erkender , at sandhedens time er kommet , og ikke erkender , at der nu skal gives et klart og rligt svar til Tyrkiet , vil lbe den risiko , at alt det , vi nsker af Tyrkiet , ikke bliver opneligt , men at der derimod indledes en helt anden udvikling , som man dog ogs skal ptage sig ansvaret for , nemlig ansvaret for , at Tyrkiet ikke sger vejen til det demokratiske vrdisamfund , Europas familie , men sger en helt anden vej .
Dette ansvar skal man ogs vre parat til at ptage sig , hvis man nsker det .
<P>
En allersidste bemrkning vedrrende det kulturelle aspekt .
Jeg bestrider ikke , at der findes kulturelle forskelle mellem det overvejende kristeligt prgede Europa og den islamisk prgede del af Europa og Tyrkiet .
Det bestrider jeg ikke .
Men hvis De prver at forestille Dem , hvordan verden vil udvikle sig i den tid , vi gr i mde , kan svaret p kulturelle forskelle jo ikke lyde , at kulturerne skal isoleres fra hinanden , svaret kan derimod kun lyde , at kulturerne skal bne sig for hinanden !
Samarbejdet mellem Europa og Tyrkiet kunne blive et opmuntrende og hbefuldt eksempel p , hvordan kulturer , der er beslgtede og lever med hinanden , kan finde en flles vej til at opn fred , demokrati og retsregler , og ogs mulighed for velstand for de mennesker , der lever i disse kulturer .
<P>
Jeg vil gerne bede Europa-Parlamentet om ud fra denne betragtning at give os mulighed for at tale trovrdigt med Tyrkiet , at bidrage trovrdigt til , at der sker forandringer i Tyrkiet .
Dertil hrer ogs , at vi virkelig overholder de forpligtelser - ogs de finansielle forpligtelser - som vi har indget med Tyrkiet .
<SPEAKER ID=39 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=2>
Fredsprocessen i Mellemsten
<SPEAKER ID=40 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er Rdets og Kommissionens redegrelse om fredsprocessen i Mellemsten efterfulgt af forhandling .
<SPEAKER ID=41 NAME="Sasi">
Hr. formand , kre medlemmer af Europa-Parlamentet , jeg har den glde at tale til Dem om den aktuelle situation for fredsprocessen i Mellemsten og Den Europiske Unions rolle i den forbindelse .
Efter flere rs afbrydelse har det vret gldeligt at hre positive meldinger om fremskridt i fredsprocessen .
<P>
I forhold til situationen i sommer er mange aspekter ndret .
For et halvt r siden var vi i den situation , at ivrksttelsen af Wye River-aftalen , indget i oktober 1998 , var lbet ud i sandet .
Israels regering var ikke i stand til at sikre ivrksttelsen af aftalen p grund af interne pressioner , og landet havnede i et parlamentsvalg i utide .
Afslutningen af perioden med Oslo-aftalen den 4. maj i r gjorde situationen endnu mere usikker .
Palstinenserne havde meddelt , at de ensidigt ville proklamere Palstina som en selvstndig stat den dag .
Da der samtidig foregik en heftig valgkampagne i Israel , var betingelserne for en tilspidsning af situationen til stede .
Atmosfren var generelt prget af skuffelse og usikkerhed .
Der var ogs frygt for forgede terrorangreb .
<P>
I dag er situationen for det meste anderledes .
Resultatet af Israels parlaments- og premierministervalg i maj var et vendepunkt , som muliggjorde genoptagelsen af mglingen i konflikten .
Israels nye regering har forsikret det internationale samfund om , at den virkelig strber efter fred med nabolandene .
Den politiske udvikling i Mellemsten er vel altid forbundet med en vis utilregnelighed .
Forskellen mellem situationen fr rskiftet eller sidste forr og nu er , at der i jeblikket er grund til optimisme .
Vi har pvisninger af get politisk vilje , evne til direkte forhandlinger og ivrksttelse af indgede aftaler i tide .
<P>
Jeg ved , at Europa-Parlamentet nje flger udviklingen i fredsprocessen i Mellemsten , og at folk her er i besiddelse af et stort kendskab til omrdets anliggender , hvilket dokumenteres ved en undersgelse om fredsprocessen i Mellemsten udgivet af Parlamentet i maj .
Jeg koncentrer mig om udviklingen efter sidste forr .
Det er for den periode , Parlamentet senest er kommet med en udtalelse om sagen .
<P>
Finland har som formandsland konsekvent betragtet fredsprocessen i Mellemsten som et af de mest essentielle , flles udenrigs- og sikkerhedspolitiske anliggender .
Vi flger udviklingen i fredsprocessen nje og opretholder ttte forbindelser med de deltagende parter .
Den finske udenrigsminister besgte omrdet den 1.-5. august .
Den finske republiks prsident Martti Ahtisaari er netop nu p besg i omrdet , som omfatter Israel , de palstinensiske omrder , Syrien og Libanon .
Desuden er vi af den mening , at det omfattende samarbejdsnet , som er skabt af den srlige udsending Moratinos , og hans dybtgende kendskab er meget gavnlige .
Hans arbejde har vret meget vrdifuldt for Den Europiske Union med hensyn til at f oplysninger , vre synlig og skabe forhandlingsforbindelser .
<P>
Den Europiske Union har bidraget med en betydningsfuld indsats til udviklingen i de seneste mneder .
Vi har altid opmuntret parterne til at diskutere og forhandle .
Desuden har vi forsgt at skabe forudstninger for etablering af en gunstig opinionsatmosfre for fredsprocessen og handlet med henblik p at lse op for spndingen .
Udtalelsen fra Det Europiske Rd i Berlin , som efter min mening medvirkede betydeligt til reduktion af forrets spndinger , er et godt eksempel p dette .
<P>
Der er i flere forbindelser udtrykt nske om en strre aktivitet fra EU med hensyn til fredsprocessen i Mellemsten .
Det er ogs sandt , at vi str fortrffeligt med hensyn til indflydelse .
Europa har i rtusinder haft en fast forbindelse via Middelhavet til Mellemsten og er i besiddelse af et enestende kendskab til omrdet .
Vi strber ikke efter at konkurrere med USA eller andre aktrer om rollens vgtighed , men vi sger at skabe en tt dialog med parterne .
Udsigterne for den nre fremtid ser med hensyn til det palstinensiske aspekt sledes ud , at parterne forhandler direkte med hinanden uden nvnevrdig indblanding af andre .
<P>
Blandt Unionens medlemsstater hersker der stor enighed om principperne og mlstningerne for fredsprocessen i Mellemsten .
Det er i lbet af rtier blevet slet fast , hvad der kan gre forstrkningen af Unionens rolle i omrdet mulig .
Allerede nu er vi den mest betydningsfulde hjlper for palstinenserne , hvilket kan ses p den politiske arena som en mrkbar indsats , bl.a. ved mdet i den Palstina-hjlpkoordinerende Ad Hoc Liaison Committee , i Tokyo i midten af oktober .
konomisk samarbejde og teknisk eksperthjlp i bestemte anliggender vedrrende forhandlingerne om en varig status og inden for god forvaltning er de omrder , hvor vi har trdt hjlpende til og er parate til at handle ogs i fremtiden .
Desuden anser Den Europiske Union de projekter ved det nationale samarbejde , som bringer de enkelte mennesker i kontakt med hinanden p en positiv mde , for meget vigtige .
Dette samarbejde er i al stilhed fortsat ogs i lbet af de r , hvor fredsprocessen har stet stille .
<P>
Den nye fase i den politiske fredsproces kan anses for at vre genoptaget ved en aftale indget i Sharm el Sheikh i sidste mned .
Det internationale samfund sttter aftalen indget mellem parterne .
Ivrksttelsen af Sharm el Sheikh-aftalen er begyndt udmrket med en prcis opfyldelse af forpligtelserne bde af Israel og palstinenserne .
Gennemfrelsen af aftalen ved hjlp af konkrete foranstaltninger er i praksis den bedste mde at styrke den svkkede tillid mellem parterne p .
Aftalen skaber ny tro p , at de omfattende principper fra Oslo ikke er blevet glemt .
Der er , mener jeg , meget brug for tro og tillid .
Parterne udskd med vilje de svreste og mest flsomme sprgsml til en senere afgrelse .
Tidsfristen p et r til indgelse af aftalen om en varig status sat af parterne er ambitis .
Mlstningen er alligevel til at n med beslutsomt arbejde , konsekvent opbygning af gensidig tillid og med den rette indstilling .
Den Europiske Union er parat til at bidrage med alle tilgngelige midler , nr parterne nsker det .
<P>
Hvad angr det syriske aspekt , er der stadig en fuldkommen mulighed for igangsttelse af forhandlingerne og ad den vej at opn fred , for begge parter nsker fred .
Det virker kun , som om de begge afventer , at modparten tager det frste skridt .
Situationen skal udnyttes , og derfor er vi parate til at byde parterne vores gode tjenester .
Jeg tror p , at det kun er sprgsml om tid , fr forhandlingerne pbegyndes .
<P>
Det libanesiske aspekt ser med de seneste ugers hurtige udvikling ud til i en vis grad at vre krt ud p et sidespor i den generelle bevidsthed .
Med hensyn til den gunstige udvikling i Libanon er det ndvendigt at etablere stabile forhold i landet .
Vi hber , at den politiske lsning p det libanesiske aspekt skrider hurtig frem , og vi er parate til at trde hjlpende til med det , vi kan , ogs med hensyn til dette aspekt .
<P>
Indtil nu har jeg mest betragtet fredsarbejdet fra den politiske synsvinkel .
Ved fredsskabelse spiller politikken nu engang en hovedrolle , men samtidig er den en tillidskabende faktor , og for at sikre den opnede fred er konomisk og andet regionalt samarbejde , som behandles som et multilateralt aspekt , frst og fremmest vigtigt .
Endnu er det ikke lykkedes under samarbejdet at indfri de forventninger , der er stillet til det som sttteaktivitet for fredsprocessen , men jeg tror , at der er alle muligheder for succes .
Beviser p det er EU ' s samarbejde med Middelhavslandene inden for rammerne af Barcelona-processen og aktiviteterne for at fortstte MENA-mderkken i forret .
<P>
En retfrdig , omfattende og varig fred medfrer ud over ndringer i det regionale samarbejde ogs interne ndringspressioner i landene .
Vi vil gerne se , at parterne forbereder deres respektive befolkninger p gensidige kompromiser , som forliget ndvendigvis krver .
I dag er tiden ikke mere til hrde ord .
Vi tror fast p , at ndringerne udelukkende er til gavn for Mellemsten , nr man bliver klar til at nyde frugterne af disse .
Som EU ' s formandsland forstr Finland fuldstndigt muligheden for en dybtgende ndring og vil fortsat arbejde for fred og til flles fordel sammen med vores partnere med alle tilgngelige midler .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="EN" NAME="Formanden">
Det glder mig meget at kunne indkalde kommissr Patten .
S vidt jeg ved , er det Deres frste store redegrelse for Parlamentet p vegne af Kommissionen .
Velkommen , hr. kommissr .
<SPEAKER ID=43 NAME="Patten">
Det glder mig , p dette tidlige tidspunkt , som De henviser til , at drfte dette meget vigtige sprgsml med medlemmerne af Parlamentet , som , nr alt kommer til alt , lnge har vret srdeles interesseret i bestrbelserne p at skabe fred i Mellemsten .
De har valgt et belejligt tidspunkt til denne forhandling .
Hbet om fred i Mellemsten er strre nu , end det har vret i mange r .
Valget af en ny og mere konstruktiv regering i Israel samt underskrivelsen af Sharm el Sheikh-memorandummet i sidste mned har beredt vejen for en genoptagelse af fredsprocessen .
Der er tydelige tegn p , at begge sider mener det alvorligt .
De frste troppetilbagetrkninger , lsladelse af fanger , og grsdagens aftale om bningen af en sikker passage mellem Gaza og Vestbredden viser , at bde israelerne og palstinenserne igen gr bestrbelser p at n frem til en fredsaftale .
Forhandlingerne om den endelige status er allerede startet p ny .
Man skal ikke undervurdere forskellene .
Men med politisk vilje p begge sider er det ikke komplet umuligt at bygge bro .
Den Europiske Union vil gre alt , hvad den kan for at hjlpe parterne med at overholde tidsfristen i februar til indgelse af en overordnet aftale .
Vi mener ogs , at den endelige aftale skal indgs inden for mlperioden p et r , som minister Sasi sagde , og som angivet i Sharm el Sheikh-memorandummet , og som Det Europiske Rd i Berlin opfordrede til .
<P>
S hvad kan vi i Europa gre for at bist fredsmglerne ?
Det er korrekt , at vi br modsvare deres fornyede politiske tilsagn om at komme fremad med praktisk sttte fra Den Europiske Union .
Det er , som formandskabet netop har gjort klart , hvad den samlede Union gr .
Prsident Ahtisaari er i Mellemsten , hvilket formandskabet ppegede , ambassadr Moratinos har ledsaget ham og vil , ved jeg , fortsat arbejde hrdt p at maksimere Den Europiske Unions bidrag i de kommende vigtige mneder .
<P>
Vi presser ogs p med gennemfrelsen af projekter som f.eks. arbejdet med havnen i Gaza og sikre passager mellem Vestbredden og Gazastriben . Det er projekter , som er politisk , socialt og konomisk vigtige .
Vi hber ogs , at forhandlingerne mellem Syrien og Libyen snarest genoptages , og vil fortsat hjlpe parterne med henblik herp .
<P>
Men freden i Mellemsten skal ses i en strre sammenhng - den rkker lngere end forhandlingerne mellem Israel og palstinenserne , om end de er nok s centrale .
Derfor er vi ivrige efter at genoplive de multilaterale forhandlinger og det regionale samarbejde .
Formandskabet og Kommissionen har endnu en gang opfordret til , at der snarest holdes et mde i tilsynsudvalget om Arbejdsgruppen vedrrende Regional konomisk Udvikling .
Dette ledes naturligvis af Den Europiske Union .
Efter 3 rs ddvande ville dette bringe israelerne , egypterne , palstinenserne og jordanerne sammen p officielt niveau igen .
<P>
Vi tager andre praktiske skridt , som justeres i henhold til det nye politiske klima .
Kommissionen har optrappet sin planlagte sttte til regionale samarbejdsprojekter mellem israelerne og araberne .
Vi vil i nste mned foresl medlemsstaterne finansiering p over EUR 20 millioner til sdanne projekter .
Denne pakke omfatter fornyet bistand til folk til folk-aktiviteter og grnseoverskridende samarbejde , hvor israelerne og araberne mdes p ikkestatsligt og ekspertniveau .
De frste folk til folk-projekter , 17 i alt , som koster ca . EUR 5 millioner , starter snart .
Medlemmerne vil huske , at Den Europiske Union , som formandskabet sagde , er den strste konomiske bidragyder til de overordnede bestrbelser p at genforene befolkningerne i Mellemsten .
<P>
Lad mig sige lidt om vores bistand til palstinenserne , hvilket er et emne , som Parlamentet har vret interesseret i .
Generelt vender vi os mod bde israelerne og palstinenserne , for at de skal forbedre fjernelsen af hindringer , der afholder den internationale bistand fra at n dens ml .
Palstinenserne skal p deres side fastholde deres sunde opbygning af institutioner , herunder , og det vil jeg gerne understrege , budgetgennemsigtighed .
Israelerne skal desuden finde en mere effektiv mde at forene deres berettigede sikkerhedsbekymringer med det presserende behov for gte palstinensisk udvikling .
<P>
Det glder os , at vi for nylig nede frem til en aftale om ajourfringen af trepartshandlingsplanen .
Denne plan anfrer , som de rede medlemmer husker , israelske , palstinensiske og internationale donorforpligtelser inden for rammerne af bestrbelserne p bistand til det palstinensiske selvstyre .
Jeg hber , at det forbedrede politiske klima giver plads til yderlige fremskridt p disse omrder .
<P>
Vi har konstant presset p for at f opbygget sunde og ansvarlige institutioner i det palstinensiske selvstyre .
Det glder mig derfor at kunne sige , at prsident Arafat har godkendt den nyligt offentliggjorte rapport om styrkelsen af de palstinensiske institutioner , som er udarbejdet af Den Uafhngige Ekspertgruppe og sponseret af Council on Foreign Relations med betydelig bistand fra Den Europiske Union .
<P>
Prsident Arafat har udnvnt adskillige ministre til et srligt udvalg .
De skal mdes med ekspertgruppen , inklusive kommissionsformand Prodi , i Bruxelles i nste mned for at drfte gennemfrelsen af de vidtrkkende anbefalinger i rapporten .
<P>
Vi fortstter ligeledes drftelsen vedrrende disse sprgsml p det kommende mde i ad hoc-forbindelsesudvalget om bistand til palstinenserne - mdet i Tokyo - som er den internationale donormekanisme .
Vi presser p , for at udvalgets nste mde kommer til at foreg i Portugal i overensstemmelse med den aftale , der blev indget p mdet i Frankfurt i februar .
Jeg er overbevist om , at det nok skal lykkes .
I lyset af vores store andel af den samlede bistand til palstinenserne p over 50 % br de fleste fremtidige mder om koordineringen af bidrag efter vores mening holdes i Unionen , hvor den medlemsstat i Den Europiske Union , som er vrt for mdet , deler posten som formand .
<P>
Det glder mig at kunne fortlle , at den 10. konvention mellem Fllesskabet og De Forenede Nationers Hjlpeorganisation for Palstinaflygtninge ( UNRWA ) blev underskrevet i sidste uge .
Kommissionen er allerede pbegyndt de frste betalinger i henhold til den nye konvention .
Dermed kan vi hjlpe med til at gre noget ved mangelen p midler i UNRWA og fortstte vores altafgrende sttte til de palstinensiske flygtninge .
<P>
Lad mig ogs give udtryk for min taknemmelighed over for Udvalget om Udvikling og Samarbejde , ja hele Parlamentet , for den detaljerede rapport og Deres sttte inden for rammerne af hringsproceduren , for Kommissionens bestrbelser p af f afsluttet konventionen .
Jeg vil isr gerne hylde ordfreren , fru Morgantini .
Lad mig ogs takke Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik samt Budgetudvalget for deres sttte til konventionen .
<P>
Jeg har givet Dem et resum af vores og formandskabets bestrbelser p omsider at opn fred i Mellemsten .
Vi stoler p , at parterne udfrer det i praksis , som de p papiret har skrevet under p .
Til gengld fortstter Europa med fuldt ud at spille sin rolle i fredsprocessen .
Men lad mig ogs understrege , at det er vores hensigt fortsat at arbejde tt sammen med USA , ikke som konkurrenter , men som partnere , vedrrende dette sprgsml .
Vi anerkender den vigtige rolle , USA spiller , idet de har kmpet lnge og ihrdigt p at skabe fred i denne urolige region , og jeg bifalder bestrbelserne , f.eks. udenrigsministerens forhandlingsevner og beslutsomhed .
<P>
Yitzak Rabin sagde , at man ikke indgr fred med sine fjender .
Ingen undervurderer omfanget af de fremtidige udfordringer : Der bliver ikke fred i morgen .
Men der kommer fred - det er jeg sikker p - med tid og tlmodighed ligeligt fordelt mellem parternes vilje til at opn fred og udenforstendes vilje til at hjlpe den p vej .
Vi har i dag en ny chance for at opn fred i Mellemsten .
Det er vores opgave at gre , hvad vi kan som europere for at give freden en chance og fremskynde den .
Det er det , vi , med Deres aktive sttte og tilskyndelse , har til hensigt at gre .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="ES" NAME="Galeote Quecedo">
Hr. formand , vi er mange , der har det indtryk , at Sharm el Sheikh-aftalerne udgr en milepl i den nskede fredsproces i Mellemsten .
Det er ganske enkelt ikke muligt at fastsl absolutte sandheder i en strid , hvis rsager er tt forbundet med selve vores civilisations rdder .
Netop derfor bner den beslutsomhed , som israelerne og palstinenserne nu udviser ved udarbejdelsen og gennemfrelsen af deres aftaler , en vidunderlig dr mod hbet .
Et yderligere bevis herp er lsningen for nogle f timer siden af de sidste hindringer for bningen af den korridor p 45 km , som vil forbinde Gaza med Vestbredden .
<P>
Men som hr .
Patten meget rigtigt sagde , br vi ikke undervurdere de vanskeligheder , der stadig lurer i horisonten , og som sikkert vil bringe os i - forhbentlig midlertidige - kritiske situationer , hvor vi alle isr br tnke p to ting , nemlig for det frste at vejen frem altid br vre en rlig , ben og direkte dialog mellem parterne , og for det andet at israelere og palstinensere under alle omstndigheder har en flles fjende - terrorismen - som , uanset i hvilken form den udtrykkes , ikke har andet forml end tilintetgrelse af freden , af friheden og af respekten for menneskerettighederne .
Isr i den historiske kontekst , som vi befinder os i , er der overhovedet ingen berettigelse for brug af vold , uanset hvor den kommer fra .
<P>
Det er ikke ndvendigt at ty til statistikker for samhandel , investering og udviklingssamarbejde for at f je p Den Europiske Unions betydning i denne region , men Den Europiske Unions manifesterede konomiske solidaritet br vrdsttes p lige fod med dens evne til at bidrage effektivt til en fredelig lsning af konflikten .
<P>
Jeg er enig med hr. minister Sasi i anerkendelsen af det effektive arbejde , der er udfrt af Den Europiske Unions srlige udsending , ambassadr Moratinos .
Selvom vi ofte har omtalt dette , br vi alligevel nvne den manglende synlighed af vores bidrag som europere til fredsprocessen .
Og her har Europa-Parlamentet ogs et ansvar , som det br leve op til i samhrighed med sin erklrede vilje til at bidrage til at udarbejde en flles udenrigspolitik for Den Europiske Union .
I denne sammenhng br Europa-Parlamentet efter min vurdering have to umiddelbare forml , nemlig at bringe Euro-Middelhavsforummets parlamentariske strukturer i anvendelse , da det kan blive et nyttigt redskab til at sikre freden , og at gennemfre Parlamentets formand , fru Fontaines initiativ til en rundrejse i regionen .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="SV" NAME="Schori">
Hr. formand , efter rtier med krig , konflikter , flygtninge , besttelse , terror , fortvivlelse og forbitrelse ser vi nu endelig et lys for enden af Mellemst-tunnelen - en tunnel , som har lukket regionens indbyggere inde i mistro og modstninger .
<P>
Med aftalen i Wye River og Sharm el Sheikh , den nye politiske situation i Israel , en beslutsom PLO-ledelse og en bedre indsigt i arabernes verden er der blevet skabt en ny situation , som giver grobund for en virkelig og holdbar lsning i regionens interesse .
Sjldent har forudstningerne for fremskridt vret s gode som nu .
Det er israelere og palstinensere , der er hovedaktrerne .
De har selve nglen til denne lsning .
De nuvrende ledere er bevidste om deres historiske ansvar .
Det er s vigtigt i denne situation , at begge sider afstr fra ensidige forpligtelser , som kan bringe processen i fare .
<P>
Omverdenen har med bekymring og engagement , utrttelig diplomatisk energi og enorme konomiske forpligtelser fulgt dramaet i Mellemsten i mere end et halvt rhundrede .
EU spiller , som det er fremget , en vigtig og stadig strre rolle i omrdet .
Jeg sttter fuldt ud formandskabets og kommissr Pattens konstruktive holdning her i dag .
<P>
Det nye Parlament sender i dag et nyt og tydeligt signal om effektiv og udholdende sttte til fredsprocessen , som skal bane vej for fremskridt , demokrati , respekt for menneskerettigheder og fremtidshb for alle folk i regionen samt ikke mindst for fredelig sameksistens mellem Israel og den uafhngige stat Palstina .
Den Socialdemokratiske Gruppe sttter enstemmigt den flerpartibeslutning , som er blevet prsenteret her .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="EN" NAME="Nicholson of Winterbourne">
Hr. formand , dette beslutningsforslag fejrer de gode nyheder , den vellykkede afslutning p Sharm el Sheikh-forhandlingerne og aftalen om sikker passage for palstinensiske varer , kretjer og personer .
Men den sikre passage er rent fysisk blot en snver korridor , igennem hvilken den frie bevgelighed , som er et grundlggende princip i filosofien bag Den Europiske Union , er omgivet af mange ndvendige sikkerhedsforanstaltninger .
M der hurtigt blive slkket p disse , efterhnden som der opbygges tillid .
<P>
Frihandel krver ogs fair prisfaststtelse , s producenten og slgeren kan f en passende fortjeneste , samt rlig mrkning af produkters oprindelse og processer for at opfylde kundens krav om sundhed og valg .
Begge disse hovedelementer inden for frihandel har manglet helt eller delvist i den palstinensiske eksporthandel , isr inden for tekstiler og landbrugsprodukter .
Konflikt har ogs domineret dagsordenen inden for handelsomrdet .
<P>
Dette forslag opfordrer til en afslutning p alle handelshindringer .
Kun da kan tre nre naboer - Israel , Palstina og Jordan - skabe virkelig fremgang for deres befolkninger .
Jo , der er risici , men hvilken gevinst .
Jeg anbefaler Parlamentet dette beslutningsforslag .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Hr. formand , dette beslutningsforslag vkker ikke de samme flelser .
Vi er egentlig alle sammen glade for den udvikling , som er foreget siden valget af hr . Ehud Barak til Israels premierminister .
Vi glder os over genoplivelsen af fredsprocessen og over Sharm el Sheikh-aftalen , som ganske vist opnedes efter vanskelige forhandlinger , men som indtil nu respekteres af alle parter , og den protokol , som blev undertegnet i gr om forbindelsen mellem Gazastriben og Vestbredden , giver ogs anledning til glde .
Vi er optimistiske , men vi er stadig bekymrede .
Den nye israelske regering str fast p sin kolonisationspolitik i det palstinensiske omrde og er stadig gidsel for Likudpartiet , som mangedoblede antallet af bosttelser for at forhindre tilbagevenden til de palstinensiske omrder .
Hvad angr disse bosttelser , bde p de syriske Golanhjder og i det palstinensiske omrde , vil vi henlede Kommissionens opmrksomhed p problemet med toldprferencer , som israelske produkter blev indrmmet .
<P>
Hr. kommissr , man br forhindre , at disse toldprferencer ogs glder for produkter fra bosttelserne .
Den forrige Kommission skulle have taget sine forholdsregler p dette omrde . Disse foranstaltninger skal fortsat respekteres , ellers opmuntrer vi de facto til kolonisationspolitikken , selvom Det Europiske Fllesskab sammen med resten af det internationale samfund , inklusive USA , til stadighed har fordmt denne politik , og selvom vi alle ved , at den israelske bosttelsespolitik udgr en stor hindring p den lange vej mod fred og mod en virkelig palstinensisk stat .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="IT" NAME="Morgantini">
- ( IT ) Hr. formand , jeg er overbevist om , at man br udnytte enhver bning og enhver mulighed for at skabe fred ved at stadfste menneskerettighederne og hver persons eller hvert folkeslags sociale og politiske rettigheder .
Situationen i Mellemsten er stadig langt fra dette , men der er ingen tvivl om , at valget af Ehud Barak til premierminister i Israel og palstinensernes fredelige valg har givet en mulighed for fred .
Det viser den nye udvikling i Oslo-aftalerne ved omarbejdelsen i Sharm el Sheikh .
Men for at freden - eller i det mindste en mulig retfrdighed - skal kunne skabes , er det ndvendigt med nogle flere skridt fra de israelske myndigheders side , sdan som flere af vores kolleger allerede har sagt , ikke bare med hensyn til sprgsmlet om Palstina og Israel , men ogs med hensyn til sprgsmlet om Libanon og Syrien .
Besttelsen af det sydlige Libanon skal ophre , og Syriens jord skal gives tilbage , sdan som der str i de forskellige FN-resolutioner .
Alt dette skal naturligvis ske med sikkerhed for staten Israel .
Sikkerhedssprgsmlet m dog ikke f os til at glemme den ulovlige militre besttelse , bombeangrebene p civilbefolkningen , der finder sted i det sydlige Libanon , eller eksistensen af fngsler som dem i Qian .
Det palstinensiske sprgsml forbliver dog centralt .
<P>
Den Europiske Union stadfstede i Berlin i marts 1999 palstinensernes ret til en suvern og demokratisk stat i fredelig sameksistens med staten Israel .
I Sharm el Sheikh forpligtede de stridende parter sig til at fastlgge den endelige stat inden r 2000 .
For at gre dette er det ndvendigt , at Israel bliver klar over , at en suvern stat til palstinenserne ikke er en gavmild indrmmelse , men en rettighed .
Israel skal navnlig undlade at foretage handlinger , der ndrer den fysiske og demografiske planlgning i de besatte omrder , inklusive stjerusalem .
Vi fr i dag stadig oplysninger om delggelser af palstinensiske huse , konfiskering af jord eller get bosttelse i kolonier .
Den 25. september gav militradministrationen grnt lys for konfiskeringen af palstinensisk jord tilhrende 79 landsbyer i Green Line-omrdet , og det er opdyrket og beboet jord .
Det samme var tilfldet i den landsby , der grnser op til Hebron .
I stjerusalem konfiskerer man kvinders og mnds identitetskort for at mindske deres tilstedevrelse , og det er med en operation , som det israelske informationscenter vedrrende menneskerettigheder har kaldt for tavs deportation .
Desuden er der stadig dramaet med de palstinensiske flygtninge .
FN-resolutionen br gennemfres .
bningen af en passage mellem Gaza og Vestbredden er naturligvis meget positiv , men de israelske kontroller gr det svrt for kvinder , mnd og varer at passere .
Den Europiske Union skal spille en stor rolle i den forbindelse .
Den Europiske Union har spillet en god og vigtig rolle i fredsprocessen med hensyn til alle de ting , den har gjort , og det tror jeg , at den skal blive ved med .
I den forbindelse er vores rolle fundamental , og det glder ogs for den rolle , som de europiske instanser spiller .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="EN" NAME="Collins">
Hr. formand , jeg vil frst og fremmest gerne sige , at jeg i hj grad vrdstter kommissr Pattens omfattende redegrelse her til morgen om de mange komplekse sprgsml , som mangler at blive drftet p dette problematiske omrde .
<P>
Fremtidsudsigterne for en permanent fredsaftale i Mellemsten er , mener jeg , mere lovende end nogensinde fr .
Som andre har nvnt , er der sket en vigtig udvikling i denne henseende .
Den nye israelske premierminister , hr . Barak , har dannet regering med tilstrkkeligt stort flertal , s han kan genoptage forhandlingerne i fredsprocessen med tilstrkkelig parlamentarisk sttte til hans hensigt om at f fredsprocessen til at skride fremad igen .
<P>
Prsident Arafat og premierminister Barak har allerede underskrevet memorandummet om gennemfrelse af Wye River-aftalen og genoptagelse af forhandlingerne om den endelige status .
<P>
I henhold til Wye River-aftalen er der allerede gennemfrt en rkke foranstaltninger , herunder overdragelse af kontrollen over srlige omrder samt lsladelsen af en rkke palstinensiske fanger .
Unionen skal fortsat spille en aktiv rolle i oprettelsen og konsolideringen af en varig fredsaftale i Mellemsten .
Den Europiske Union gr rigtigt i at sttte en aftale i Mellemsten , som afspejler principperne om overdragelse af land for fred , hvilket sikrer samlet og individuel sikkerhed for befolkningen i bde Israel og Palstina .
<P>
Jeg bifalder i den sammenhng Palestinian National Unions beslutning om at bekrfte annulleringen af bestemmelserne i det palstinensiske nationale charter , som opfordrede til Israels delggelse .
De har ogs bekrftet deres tilsagn om at anerkende og leve i fred med Israel .
Jeg er sikker p , at oprettelsen af en demokratisk , levedygtig og fredelig suvern palstinensisk stat p basis af eksisterende aftaler er den bedste garanti for Israels sikkerhed .
Jeg sttter den palstinensiske befolknings ret til at danne en stat , men en stat , som bliver til p baggrund af forhandling og velvilje hos alle interesserede parter , og ikke en stat , som bliver til som flge af tvang .
<P>
Gennemfrelsen af Wye River-aftalen synes at fortstte .
De virkelige problemer opstr inden for rammerne af forhandlingerne om den endelige status , som omfatter stridssprgsmlet Jerusalem , kontrol med vandressourcerne og flygtninges tilbagevenden .
Fremskridt inden for disse sprgsml kan hindres af udviklingen p land , f.eks. udvidelsen af bosttelser eller terrorangreb .
<P>
Jeg bifalder redegrelsen fra det palstinensiske selvstyre , som har erklret , at det vil gribe til handling mod terrorisme , mens premierminister Barak uformelt har givet forstelse af , at han vil forsge at begrnse udvidelsen af bosttelserne .
<P>
Premierminister Barak har ligeledes lovet , at han inden for et r vil afslutte sit herredmme over det sydlige Libanon .
Fredsforhandlingerne mellem Israel og Libanon , som har vret fastfrosset siden 1966 - og de betingelser , hvorp Israels tilbagetrkning fra Libanon opns - er isr vigtige for sikkerheden hos FN ' s fredsbevarende styrke i Libanon .
<P>
Ud over sprgsml vedrrende suverniteten og sikkerheden mellem Israel og Libanon bekymrer flygtningenes tilbagevenden isr Libanon , hvis etniske balance forstyrres af , at der er 250.000 palstinensiske flygtninge i landet .
<P>
Afslutningsvis mener jeg , at Syrien , som nsker fuld genoprettelse af Golanhjderne , har meddelt , at landet er villig til at genoptage fredsforhandlingerne med Israel , men kun fra det punkt , hvor de blev afbrudt i 1966 .
Sprgsmlet er standset dr .
Jeg mener , at Den Europiske Union og USA ved at arbejde sammen gr deres bedste for at f gang i forhandlingerne .
<P>
Vi skal fortsat tilskynde til bevgelse p begge sider .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="NL" NAME="Belder">
Europiske diskussioner om fredsprocessen i Mellemsten har efter vores opfattelse en temmelig udbredt tendens til en bemrkelsesvrdig ensidighed .
De fr det til at se ud , som om det kun er manglende medgrlighed og samarbejde fra israelsk side , der udgr den store hindring .
Der stilles derimod pfaldende f ubetingede krav fra Vestens side til de palstinensiske myndigheder .
Ofte tales der ikke om den arabiske verden selv .
I denne henseende udgr det foreliggende flles beslutningsforslag bestemt en forbedring af nogle tidligere beslutningsforslag .
<P>
Afgrende for en rigtig forstelse af den langvarige arabisk-israelske konflikt er stadig det elementre sprgsml om begyndelsen , om rsagen til den .
Den findes ikke ndvendigvis i det skaldte palstinensiske problem .
Naturligvis eksisterer dette , men dette overordentligt fortvivlende problem er igen et resultat af den krig , som de arabiske stater frte mod den netop proklamerede jdiske stat i 1948-49 .
<P>
Den store prve for fredsprocessen er mske palstinensernes evne til virkelig at n frem til en ordentlig forvaltningsstruktur .
Med henblik herp fortjener palstinenserne bestemt bde al mulig israelsk og europisk sttte . En sdan interaktion fremmer samtidig den gensidige forstelse , som er et uundvrligt skridt p vejen mod virkelig fred i Mellemsten .
Punkt 11 i det flles beslutningsforslag passer for vrigt udmrket til dette .
<P>
Endelig br begge parter , bde israelerne og palstinenserne , selv tilkendegive , om de har behov for Den Europiske Union som politisk mgler i fredsprocessen .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="DE" NAME="Sichrovsky">
Kre hr. formand , vi som europere har et srligt og netop historisk ansvar i forbindelse med fredsprocessen i Mellemsten .
Dette ansvar kan dog ikke se sdan ud , at vi bedmmer den pgldende politiske strategi eller palstinenserne og giver udtryk for vores holdninger til demokratisk valgte politikere i Israel .
Vi skal som europere forblive neutrale i denne konflikt og sttte begge parter ligeligt i deres bestrbelser .
Vi forkaster derfor beslutningsforslag som dem , De Grnne har fremsat , og som igen og igen ytrer sig kritisk om den israelske regering , men ikke kommer ind p modpartens problemer .
At tage parti i denne konflikt er noget , vi som europere ikke kan tillade os , og som vi ogs mister vores trovrdighed som formidlere p .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="IT" NAME="Napoletano">
Hr. formand , jeg tror , at den debat , der finder sted her i Parlamentet , viser , at vi alle sammen enstemmigt vrdstter de fremskridt i fredsprocessen , der blev markeret med memorandummet fra Sharm el Sheikh .
Processen er en komplet proces , hvilket kommissr Patten mindede om , men i dag har vi dog ogs nogle vigtige tidshenvisninger og opdelinger , inden for hvilke der skal ske nogle handlinger , som gr , at man kan skimte den endelige lsning , nemlig anerkendelsen af to suverne og uafhngige stater , der kan eksistere side om side i gensidig sikkerhed .
<P>
Jeg tror , at vi i dag igen br bekrfte vores lfte og gre en ekstraordinr indsats , der skal supplere indsatsen fra parterne , som ingen naturligvis kan erstatte .
Men i den forbindelse tror jeg , at EU mske ogs kan spille en mere politisk rolle for ligeledes at bidrage til lsningen af de punkter , der er uenighed om , og som endnu ikke er blevet lst .
Her mindede man om forhandlingen mellem Israel og Libanon og Syrien om Golan samt de punkter p dagsordenen , der endnu ikke er blevet taget op .
Efter min mening er det dog vigtigt , at der med hensyn til disse punkter ikke bliver nogen unilaterale handlinger , som skader de forhandlede lsninger , og at man med det samme holder je med de to samfund . Israel skal nemlig g i retning af sikkerhed , og palstinenserne skal g i retning af fred og fremgang .
Jeg tror ikke , at der er noget , som ikke kan lses .
<P>
Jeg vil gerne sige et sidste ord om det meget vanskelige sprgsml om Jerusalem og Jerusalems status . Her skal palstinenserne og israelerne naturligvis have viljen til at finde en lsning .
Jeg m sige , at der ikke er noget , som ikke kan lses , og for at underbygge dette vil jeg nvne historien i min by , Rom , der viser , at det er muligt for to stater at sameksistere i den samme hovedstad .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="IT" NAME="Sbarbati">
Hr. formand , p vegne af Den Liberale Gruppe vil jeg gerne give udtryk for vores endda store tilfredshed med denne aftaleprotokol fra Sharm el Sheikh , der styrker den besvrlige fredsproces i Mellemsten , og vi hber , at den vil fuldfre den .
Vi i Den Liberale Gruppe mener , at Europa skal fortstte med kraftigt at sttte freds- og samarbejdsprocessen i Mellemsten .
Europa skal dog ikke bare gre en indsats p det konomiske omrde , men ogs p det politiske og kulturelle omrde , idet det opnr en politisk strrelse og betydning , som anerkendes i regionen og p verdensplan .
Nr vi forsvarer retten til selvstyre , mener vi dog , at alle parter skal anmodes om konkret at bekmpe terrorisme for at garantere befolkningernes sikkerhed .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="FR" NAME="Jonckheer">
Hr. formand , vi glder os naturligvis over den ndrede politik , som hr . Baraks nye , israelske regering frer , og over Sharm el Sheikh-aftalen .
Det er i dag ndvendigt med alle midler at sttte de krfter i bde Israel og Palstina , som nsker at n frem til en endelig aftale .
<P>
I denne forbindelse m den israelske regering afholde sig fra ensidigt at gennemfre nye bosttelser , at gribe til udvisning af palstinensere og at viderefre sin bosttelsespolitik i stjerusalem .
Vi mener ligeledes , det er vigtigt at viderefre og styrke EU-programmet " fra folk til folk " , som er omtalt i punkt 11 i beslutningsforslaget .
<P>
En fred mellem de to stater , Israel og Palstina , vil kun blive varig sfremt deres konomi udvikler sig inden for rammerne af et regionalt samarbejde , der kan befordre varig og rimelig udvikling for alle parter , et samarbejde , som giver de mest srbare territorier strst prioritet .
Vi tnker her eksempelvis p problemet med vand .
Den Europiske Union skal have en sdan mlstning for je .
Den br ogs pbegynde forhandlinger om Euro-Middelhavsaftaler med Syrien og Libanon og fre den aftale , der er underskrevet med Jordan , ud i livet .
Erklringerne fra Rdets formand og fra kommissr Patten forekommer os at trkke i den rigtige retning .
<SPEAKER ID=55 NAME="Frahm">
Hr. formand , udviklingen i Mellemsten har fundet sted efter devisen " to skridt frem og et tilbage " , men ikke desto mindre m man sige , at vi er kommet langt , siden jeg i begyndelsen af 1970 ' erne begyndte at interessere mig for problematikken .
Dengang var det palstinensiske folk og PLO fuldstndig marginaliserede .
De eneste , der tog dem bare en smule alvorligt , var den europiske venstreflj .
Jeg m minde om , at frst da den borgerlige Netanyahu tabte valget , gik fredsprocessen i gang igen .
Selv om der er grund til optimisme nu , s m man sige , at der stadig er en rkke ulste problemer .
Der er problemet med Jerusalems status .
Der er problemet omkring den palstinensiske internationale kontakt via Gaza og en international lufthavn p Vestbredden og ikke mindst sprgsmlet om vandressourcerne .
Det vil vre en vsentlig opgave nu at fastholde begge parter i en fredelig udvikling .
Jeg mener , at EU kan spille en aktiv rolle , hvis man vil benytte den konomiske gulerod og vre vagthund for denne aftale .
Det vil vre en udvikling , hvor man kan styrke menneskerettighederne p begge sider , og hvor mine venner p den israelske venstreflj mske kan f deres drm opfyldt .
Alle har ret til et hjemland !
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="EN" NAME="Gorostiaga Atxalandabaso">
Hr. formand , i Baskerlandet har vi med interesse undersgt hele den palstinensiske fredsproces , fordi vi ogs i Euskal Herria sttter behovet for at komme igennem den nuvrende politiske konflikt via demokratiske aftaler .
<P>
Vi er meget bekymrede over , at de fleste mennesker fr et positivt indtryk af de nuvrende forhandlinger i Mellemsten .
Faktisk foregr der ikke en egentlig fredsproces , eftersom der ikke er opnet enighed om de vigtigste sprgsml .
<P>
Vi vil gerne understrege mindst tre af dem . For det frste den fortsatte koloniseringsproces bde i Gazastriben og p Vestbredden .
For det andet situationen i Jerusalem , det vil sige Al Quds , Barak-regeringens nske om at gre byen til Israels udelelige hovedstad og endelig mangelen p lsninger for de palstinensiske flygtninge , som bor uden for deres land , og som har ret til at vende tilbage til deres hjem .
Som minister Sasi siger , har Israel ingen vgtige grunde til ikke at genoptage forhandlingerne med Syrien , som de afbrd i 1996 .
Hvis disse forhandlinger fr en vellykket afslutning , er vi sikre p , at forhandlingerne mellem Israel og Libanon flger efter .
I mellemtiden respekterer Israel ikke de aftaler , som underskrives med reprsentanterne for det palstinensiske folk .
<P>
Der er kun n lsning - en lsning baseret p fredsprocessen , og som ogs tager palstinensernes vilje og ret til selvbestemmelse med i betragtning .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="ES" NAME="Menndez del Valle">
Hr. formand , vi glder os alle over genoptagelsen af fredsprocessen i Mellemsten , men vi ved dog , at den historiske baggrund og konfliktens forhold er dramatiske , og at forskellige initiativer , som syntes at give hb for fremtiden , i renes lb er endt med at blive blokeret p grund af uforsonlighed , manglende politisk vilje eller snversyn hos en af parterne .
Sledes har alvorlige hindringer for at opn en retfrdig fred , som den konstante etablering af jdiske bosttelser p palstinensiske territorier eller ringeagt for , hvad stjerusalem betyder for palstinensere , arabere og muslimer generelt , fyldt vejen mod fred med vanskeligheder , og dette br ikke defineres som en simpel udeblivelse af krig .
<P>
For at den hbets vej , der er blevet bnet efter undertegnelsen af Sharm el Sheikh , ikke endnu en gang ved denne lejlighed skal blive lukket for fremtiden , er det ndvendigt , at den flsomhed og politiske intelligens , der udvises af de nye ledere i staten Israel , hvis sikkerhed vi nsker garanteret , tilskynder til foranstaltninger , som kan skabe en vedvarende tillid hos den palstinensiske part , sledes at den nyligt bnede fredelige vej hurtigst muligt frer frem til det endelige ml .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="FR" NAME="Ries">
Hr. formand , hr. kommissr Patten , kre kolleger , i gr underskrev israelere og palstinensere i Jerusalem den aftale , der bner vejen mellem Gaza og Vestbredden , en fri passage , der binder de palstinensiske territorier sammen hen over Israel .
Denne korridor er i dag mere end et symbol , en realitet , skrbelig , men hndgribelig .
<P>
Den bning , der fandt sted for en mned siden med Sharm el Sheikh-aftalerne , stter omsider aftalerne fra Oslo og Wye Plantation p skinner igen .
Det er en vsentlig etape for en varig og retfrdig lsning p konflikten .
Aftalerne anerkender palstinensernes ret til selvbestemmelse inden for rammerne af en stat , men de garanterer ogs Israel retten til at leve i sikkerhed bag sikre og anerkendte grnser .
<P>
Den Europiske Union , som udgr et enestende eksempel p samarbejde mellem nationer , der tidligere var hinanden fjendtligt stemt , br her tjene som model og katalysator , arbejde for konomisk samkvem med regionen og , hvorfor ikke , p lngere sigt oprette et indre marked for hele Mellemsten .
Talte De ikke lige , hr . Patten , om at mangedoble det multilaterale samarbejde i regionen , give det nyt liv ?
Det er en mlstning , der kan synes langt borte , men den fortjener at blive forfulgt .
Den Europiske Union br vre med , det er dens kald og dens interesse at vre til stede overalt , hvor freden og demokratiet skal konsolideres .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="DE" NAME="Schrder, Ilka">
Kre hr. formand , kre hr. kommissr , kre hr. formand for Rdet , jeg glder mig over , at der efter Deres redegrelse igen er kommet bevgelse i fredsprocessen .
Alligevel vil jeg gerne understrege , at de nuvrende aftaler halter meget bagefter i forhold til Wye-aftalen .
Jeg er skuffet over disse gentagne tilbageslag , efter at man har indget aftaler .
S meget mere gldeligt er det , at Kommissionen tager et politisk initiativ , idet den sttter Gaza Seaport , forbindelsen mellem Vestbredden og Gazastriben samt folk til folk-projekter .
<P>
Arbejdsgruppen til regionalt samarbejde er efter min mening vigtig med henblik p at fremme de multilaterale forhandlinger i Madrid-processen .
De Grnne afkrver Rdet og Kommissionen et initiativ i isr nedrustningsprocessen og inden for miljbeskyttelsen .
Af Israel krver vi , at landet muliggr en flles og retfrdig udnyttelse af ressourcerne sammen med Palstina , navnlig inden for grund- og drikkevand .
<P>
Strkere EU-sttte er det , fredsprocessen mellem Israel og Syrien har brug for .
Her m der ikke indledes en gensidig blokade !
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="FR" NAME="Poos">
Hr. formand , Sharm el Sheikh-aftalen er endnu en forelbig aftale .
Den indebrer intet nyt og er utilstrkkelig , hvad indholdet angr .
De to parter er blevet enige om at ivrkstte forpligtelser , de tidligere har underskrevet , men som aldrig er blevet frt ud i livet .
Det er ikke fred , og det er for tidligt at rbe op om sejr .
Ikke desto mindre har denne nylige aftale betydelig politisk betydning . Den signalerer en opbldning i fredsprocessen efter flere rs stagnation , ja ligefrem sabotage , under Netanyahu-regeringen , som aldrig accepterede logikken fra Oslo .
Det er derfor vigtigt , at Europa-Parlamentet p forhnd forholder sig overvejende velvilligt til den og opfordrer parterne til at gennemfre den fuldt ud og i god tro .
<P>
Forslaget til beslutning er velafbalanceret og rimeligt .
Det er en nyttig pmindelse om Europa-Parlamentets principielle holdninger til den israelsk-palstinensiske konflikt .
Jeg beklager , at punkt 7 i PSE-gruppens forslag til beslutning om stop for oprettelse af kolonier ikke lngere figurerer i kompromisteksten .
Det er i virkeligheden en ufravigelig tillidsforanstaltning , at Israel overholder et sdant stop .
For vrigt optrder dets palstinensiske modstykke i punkt 8 i form af en prcis og utvetydig forpligtelse til at bekmpe terrorisme .
<P>
Et europisk bidrag til freden i Mellemsten kommer ikke udelukkende til udtryk gennem konomisk og finansiel bistand , det er ogs ved at st fast p de politiske principper i en retfrdig og varig lsning , at vi i sidste ende stter europiske fingeraftryk p en endelig fredsordning .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="SV" NAME="Gahrton">
Hr. formand , jeg er enig i det , som mange andre har sagt her , nemlig at der egentlig sker noget positivt .
Vejen mellem Gaza og Vestbredden er et eksempel herp .
Der er dog stadig lang vej endnu .
Hvad f.eks. bosttelserne angr , krver vi en strkere formulering i ndringsforslag 1 .
Det er meget vigtigt , at man understreger , at det er resolution 242 , som er grundlaget for hele fredsprocessen , og at Israel skal rmme de omrder , som blev besat i 1967 .
<P>
En vigtig del af disse omrder er naturligvis Jerusalem .
Jeg mener , at det er vigtigt at sl fast , at Israel , eller Israels forgngere , faktisk accepterede principppet om , at Jerusalem er et internationalt anliggende .
Da man accepterede FN ' s delingsplan , accepterede man ogs , at Jerusalem skulle vre en international by , som ikke skulle tilhre nogen af de jdiske eller palstinensiske stater , som er blevet besluttet iflge delingsplanen .
Det skal fra EU ' s side konstant understreges , at det er uacceptabelt , at Israel behandler Jerusalem , som om det var landets private anliggende .
Det er en by af international interesse , ikke mindst for de tre store verdensreligioner .
<P>
Til sidst flygtningene .
EU har jo gennem sin medvirken p forskellig mde i Kosovo-krigen faktisk accepteret en krig for at garantere , at flygtningene kan vende tilbage .
I Palstina findes der ogs millioner af mennesker uden for omrdet , som iflge FN ' s resolution , der blev vedtaget for mere end 15 r siden , har ret til at vende tilbage .
Det er utroligt centralt , at man str fast p dette princip .
De skal have frihed til at vlge mellem at vende tilbage og at f kompensation .
De fleste af dem er allerede begyndt p et nyt liv og formr sikkert ikke at udnytte retten til at vende tilbage til prcis det hus , som de engang boede i .
Princippet skal imidlertid alligevel sls fast , ellers kommer der nok ikke nogen endelig lsning p dette problem .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron">
Hr. formand , kre kolleger , efter at have vret formand for Delegationen for Forbindelserne med Israel under Netanyahu m jeg sige , at jeg i dag , efter valget af Ehud Barak , er lykkelig over genoptagelsen af fredsprocessen .
<P>
Barak havde lovet det , og han gr det .
Som vi franskmnd siger , lad os ikke surmule glden ihjel , og lad os lyknske det israelske demokrati .
Men lad os samtidig ikke foreggle os noget .
Det bliver ikke let , intet af det bliver let .
Der kommer uden tvivl kriser , blokeringer , og jeg vil sige her i dag , at det er ndvendigt , nu og fremover , at have tillid til forhandlerne , og mske skal vi her i Parlamentet love os selv for fremtiden ikke mned efter mned at vedtage stadig flere beslutninger af belrende indhold , hver gang der sker noget nyt undervejs .
<P>
Jeg vil slutte med endnu et nske .
Mtte Den Europiske Union ophre med at vre sleeping partner for langt om lnge at vre politisk til stede i Mellemsten .
Til det forml skal den ganske vist frst bevilge sig selv de ndvendige redskaber , men det vil kommissren og formanden for Rdet mske fortlle os noget om .
<SPEAKER ID=63 NAME="Sasi">
Hr. formand , kre medlemmer af Parlamentet , jeg ser , at vi alle forholder os ganske forhbningsfuldt til fremtiden for fredsprocessen i Mellemsten .
Mulighederne for fremskridt er reelle , og det skal forsges udnyttet .
Unionen er parat til at vre med til at fremme forhandlingerne bde konomisk og politisk .
<P>
Imidlertid ligger der , som mange talere har konstateret , store udfordringer foran os , som ingen br undervurdere .
De svreste og mest flsomme sprgsml er stadig ulste .
Hvis det havde vret muligt fuldt ud at udnytte tiden efter fredskonferencen i Madrid i 1991 , kunne tilliden mellem parterne allerede nu have vret strk .
Nu virker tidsfristen p et r for indgelse af aftalen om en endelig status sat af parterne til gengld temmelig ambitis , hvilket den selvflgelig ogs br vre .
Jeg vil bare konstatere , at Unionen er parat til at bidrage med alle tilgngelige midler , hvis parterne nsker det .
<SPEAKER ID=64 NAME="Patten">
Som minister Sasi sagde , har dette vret en meget nyttig forhandling .
Jeg tror , den har understreget Parlamentets og hele Den Europiske Unions bekymring for at spille en konstruktiv rolle i Mellemsten . Adskillige talere , hr .
Galeote i begyndelsen af forhandlingen og hr . Schori , ppegede , at der efter nogle ret triste og vanskelige mneder og r endelig syntes at vre lys forude .
Det , tror jeg , er rigtigt , og det afspejles i det , de fleste rede medlemmer har sagt .
<P>
Selvflgelig har hr . Poos ret , nr han p baggrund af sin viden og erfaring siger , at det er lidt for tidligt at bne champagnen .
Der er mere arbejde , der skal gres .
Det er vores hensigt at gre , hvad vi kan for at hjlpe processen , og jeg vil gerne endnu en gang give udtryk for min taknemmelighed over for ambassadr Moratinos for alt det , han har gjort i regionen for p Unionens vegne at yde stor hjlp .
<P>
Det er mske vrd endnu en gang at fremhve styrken ved vores konomiske forhold .
Vi er naturligvis Israels strste konomiske partner , og det er ligeledes vrd at mindes den samlede bistand til palstinenserne .
Den Europiske Unions samlede bistand til Vestbredden og Gazastriben udgjorde fra 1994-1998 EUR 1,5 milliarder , og Den Europiske Unions bistand til De Forenede Nationers Hjlpeorganisation i samme periode udgjorde ca .
EUR 505.000.000. Det er et betydeligt engagement efter enhver mlestok .
<P>
Den rede kvinde , der talte p vegne af Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe - vi kender hinanden fra tidligere - henviste til vigtigheden af retfrdig og ben handel mellem regionen og Den Europiske Union .
Da jeg for et par uger siden mdtes med udenrigsminister Levy i New York , sagde jeg til ham , at jeg ikke mente , at vores forhold skulle druknes i appelsinjuice - der er vigtige handelssprgsml , som vi skal lse , hvoraf appelsinjuice er et af dem .
Der er flere omfattende sprgsml , som vi skal lse , og jeg er sikker p , at vi skal stile efter at gre det i lbet af de nste par mneder .
<P>
Hr . Collins , som talte omtrent halvvejs under forhandlingen , sagde , at han mente , der var mere lovende fremtidsudsigter for Mellemsten .
Jeg tror , at det under forhandlingen afspejlede den almindelige opfattelse af , at det er muligt at hjlpe tingene bedre p vej , og vi har bestemt til hensigt at gre , hvad vi kan i Kommissionen for at bidrage til den proces .
<SPEAKER ID=65 NAME="Formanden">
Tak , kommissr Patten .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i afstemningstiden .
<P>
( Mdet udsat kl . 11.55 og genoptaget kl.12.00 )
<CHAPTER ID=3>
AFSTEMNING
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="IT" NAME="Dell'Alba">
Fru formand , p vegne af de tilstedevrende radikale parlamentsmedlemmer , som er lsgngere , vil jeg gerne bekrfte , at vi ikke vil deltage i afstemningerne , s lnge man ikke har lst sprgsmlene om rettigheder og privilegier for alle de medlemmer , der er valgt ind i dette Parlament , og s lnge man ikke giver alle de 626 parlamentsmedlemmer lov til at have de samme rettigheder og de samme pligter .
Vi hber , at Udvalget om Forfatningssprgsml snarest muligt finder en passende lsning , som giver alle europiske borgere mulighed for at fle sig fuldt ud reprsenteret her i Parlamentet .
<P>
Forslag fra Formandskonferencen om Europa-Parlamentets kalender for mdeperioderne - r 2000
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Fru formand , Formandskonferencens forslag om Europa-Parlamentets kalender for mdeperioderne i r 2000 s jeg frst , efter at fristen for at stille ndringsforslag var udlbet .
P det tidspunkt opdagede jeg , at en mdedag i Strasbourg , nemlig den 12. juni 2000 , falder sammen med 2. pinsedag , en officiel kristen helligdag , og sledes ogs en fridag for alle i flere af Den Europiske Unions medlemsstater , nemlig Belgien , Danmark , Tyskland , Frankrig , Luxembourg , strig og Sverige .
Jeg har endnu aldrig oplevet , at Europa-Parlamentet holder mde p sdan en dag .
Jeg beklager i allerhjeste grad , at der i det foreliggende forslag endnu ikke er taget hensyn til denne gode sdvane .
I betragtning af de nvnte overvejelser og de praktiske problemer , som kan opst ved tilrettelggelsen af et mde p en officiel helligdag i mange medlemsstater , anmoder jeg Dem , fru formand , om at sge en passende lsning .
<SPEAKER ID=68 NAME="Formanden">
De har fuldstndig ret , hr .
Blokland . Nr afstemningen om kalenderen er afsluttet , vil mit forslag til Formandskonferencen vre , at den pgldende mdeperiode undtagelsesvis frst starter tirsdag morgen , s vi p den mde kan respektere , at mandag er fridag i et vist antal af vores medlemslande .
Det er ikke tilfldet i alle landene , men jeg tror , at dette forslag kunne vre en lsning .
<P>
Procedurer uden betnkning :
<P>
Forslag til Rdets afgrelse om tilpasning af Europol-ansattes vederlag og tillg ( 10097 / 1999 - C5-0090 / 1999 - 99 / 0810 ( CNS ) ) ( Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder , Retsvsen og Indre Anliggender )
<P>
( Kommissionens forslag godkendtes ) - Forslag til Rdets afgrelse om ndring af Rdets retsakt af 3. december 1998 om vedtagelse af
<P>
vedtgten for Europols personale , med hensyn til faststtelse af vederlag , pensioner og andre belb i euro ( 10098 / 1999 - C5-0089 / 1999 - 99 / 0811 ( CNS ) ) ( Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder , Retsvsen og Indre Anliggender )
<P>
( Kommissionens forslag godkendtes ) - Udkast til afgrelse truffet af Det Blandede ES-Udvalg om ndring af bilag IV ( energi ) til ES-aftalen -
<P>
Udkast til Fllesskabets flles stillingtagen ( SEK ( 1999 ) 780 - C5-0060 / 1999 - 99 / 0807 ( CNS ) ) ( Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi )
<P>
( Kommissionens forslag godkendtes ) - Udkast til afgrelse truffet af Det Blandede ES-Udvalg om ndring af bilag IV ( energi ) til ES-aftalen -
<P>
Udkast til Fllesskabets flles stillingtagen ( SEK ( 1999 ) 781 - C5-0061 / 1999 - 1999 / 0808 ( CNS ) ) ( Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi )
<P>
( Kommissionens forslag godkendtes )
<P>
Udkast til afgrelse truffet af Det Blandede ES-Udvalg om ndring af bilag I ( dyre- og plantesundhed )
<P>
til ES-aftalen ( SEK ( 1999 ) 986 - C5-0100 / 1999 - 1999 / 0812 ( CNS ) ) ( Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi )
<P>
( Kommissionens forslag godkendtes )
<P>
Udkast til afgrelse truffet af Det Blandede ES-Udvalg om ndring af bilag I ( dyre- og plantesundhed )
<P>
til ES-aftalen - Udkast til Fllesskabets flles stillingtagen ( SEK ( 1999 ) 1037 - C5-0101 / 1999 - 1999 / 0813 ( CNS ) )
<P>
( Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi )
<P>
( Kommissionens forslag godkendtes ) - Udkast til afgrelse truffet af Det Blandede ES-Udvalg om ndring af bilag I ( dyre- og plantesundhed )
<P>
til ES-aftalen - Udkast til Fllesskabets flles stillingtagen - ( SEK ( 1999 ) 1050 - C5-0102 / 1999 - 1999 / 0814 ( CNS ) )
<P>
Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi )
<P>
( Kommissionens forslag godkendtes ) - Forslag til Rdets beslutning om ndring af beslutning 91 / 666 / EF om oprettelse af EF-beredskabslagre af mund- og klovesygevacciner ( KOM ( 1999 ) 290 - C5-0126 / 1999 -1999 / 0121 ( CNS ) ) ( Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter )
<P>
( Kommissionens forslag godkendtes )
<P>
Procedurer uden forhandling :
<P>
Betnkning ( A5-0008 / 99 / rev . ) af Westendorp y Cabeza for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rdet - Konsekvenser af Amsterdam-traktatens ikrafttrden for de igangvrende lovgivningsprocedurer den 1. maj 1999 vedrrende industripolitik , eksterne konomiske forbindelser , forskning og energi ( SEK / 1999 ) 0581 - C4-0219 / 1999 )
<P>
( Forslag til lovgivningsmssig beslutning vedtoges ) - Betnkning ( A5-0014 / 99 ) af Jackson for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rdet - Konsekvenser af Amsterdam-traktatens ikrafttrden for de igangvrende lovgivningsprocedurer pr .
1. maj 1999 vedrrende milj- og
<P>
sundhedsanliggender og forbrugerpolitik ( SEK ( 1999 ) 0581 - C4-0219 / 1999 )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Indstilling ved andenbehandling ( A5-0016 / 99 ) fra Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om Rdets flles holdning ( 7122 / 1 / 1999 - C5-0032 / 1999- 1997 / 0370 ( COD ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets beslutning om et flerrigt program til fremme af vedvarende energi i Fllesskabet ( Altener ) ( 1998-2002 ) ( Ordfrer : Werner Lagen )
<SPEAKER ID=69 NAME="Patten">
Fru formand , jeg hber at vre p skrmen i mindre end 10 sekunder .
Hvad angr ndringsforslag 1 , har Kommissionen altid vret af den overbevisning , at politikken vedrrende vedvarende energi og politikken vedrrende energieffektivitet er tt forbundet og skal koordineres , men vi sprger os selv , om et charter for vedvarende energikilder ikke er for tidligt .
<P>
Vi godkender i princippet ndringsforslag 2 , 7 , 8 og 9 , men vi mener , at de skal omformuleres .
Vi godkender med glde ndringsforslag 3 og godkender i princippet ndringsforslag 4 , selvom vi ikke mener , at dette er et sprgsml om at fje en tredje mlstning til programmet , men snarere om at klarlgge den frste mlstning .
ndringsforslag 5 er fuldt ud acceptabelt , og det glder os at godkende ndringsforslag 6 i princippet .
<P>
ndringsforslag 10 er det forslag , som vi har strst problemer med .
Efter at have haft mulighed for at overveje dette ndringsforslag er vi nu af den opfattelse , at det skal forkastes af to rsager .
For det frste er Altener-programmet bent for tiltrdelseslandene .
Det er ikke tilfldet med de pgldende associerede lande i Middelhavsomrdet .
For det andet henviser ndringsforslaget til en betragtning og henviser ikke tilsvarende til den pgldende artikel , som jeg tror er artikel 7 .
Godkendelse af dette ndringsforslag ville efter vores overbevisning vre inkonsekvent og forvirrende .
<SPEAKER ID=70 NAME="Formanden">
Jeg takker kommissr Patten .
Jeg ville godt have bedt Rdet om at give mig del i dets bemrkninger , men , som De kan se , bliver det lidt vanskeligt , og det beklager jeg meget .
<P>
( Formanden erklrede den ndrede flles holdning for godkendt )
<P>
Indstilling ved andenbehandling ( A5-0015 / 99 ) fra Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om Rdets flles holdning ( 7123 / 1 / 1999 - C5-0033 / 1999 - 1997 / 0371 ( COD ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets beslutning om et flerrigt program for fremme af energieffektiviteten ( SAVE ) ( 1998-2002 ) ( Ordfrer : Nuala Ahern )
<SPEAKER ID=71 NAME="Patten">
Jeg er bange for , at vi ikke kan acceptere ndringsforslag 1 , 2 , 3 og 6 .
De forsger efter vores vurdering at indfre et urealistisk ml , hvorved energieffektiviteten ges til 1,5 % over det , der ellers skulle ns .
Der er yderligere en grund til , at vi finder det svrt at acceptere dem , og det er , fordi de strber efter at gre Save til et lovgivningsprogram .
<P>
Hvad angr ndringsforslag 4 , skal vi med glde godkende det .
Der er tydeligvis behov for komplementre aktiviteter p omrdet energieffektivitet og vedvarende energi .
<P>
Vi godkender i princippet ndringsforslag 5 , 11 , 12 og 13 , om end de skal omformuleres , og jeg tror , at de sidste to erstatter 5 og 11 .
<P>
Vi er indstillede p i princippet at acceptere ndringsforslag 7 .
Vi kan ikke godkende ndringsforslag 8 og 9 , da de ville gre programmet for ubjeligt , og vi accepterer fuldt ud ndringsforslag 10 .
<P>
ndringsforslag 5
<SPEAKER ID=72 NAME="Ahern">
Jeg troede , dette var blevet forklaret p plenarforsamlingen i gr .
Der er tale om tekniske tilpasninger , om juridisk rdgivning .
Kommissionens ndringsforslag 5 var en komitologindring , og vi omformulerede den .
Kommissionen har allerede indikeret , at de skal omformuleres , s vi har erstattet , om juridisk rdgivning , ndringsforslag 5 med ndringsforslag 13 , og jeg vil gerne anmode om Deres tlmodighed vedrrende dette .
Hvis De nsker at stemme ndringsforslag 5 igennem , er det fint , men vi har fet indikationer p , at den juridiske holdning er , at vi skal omformulere det .
ndringsforslag 13 erstatter derfor ndringsforslag 5 , og ndringsforslag 12 erstatter ndringsforslag 11 , om juridisk rdgivning .
Hvis De venligst kan bringe orden i det , fru formand , for vi behver virkelig en klar juridisk tekst .
<SPEAKER ID=73 NAME="Formanden">
Fru Ahern , De bringer mig lidt i forlegenhed , for under normale omstndigheder skal jeg stte ndringsforslag 5 under afstemning , og derefter , sfremt ndringsforslag 5 bliver forkastet , ndringsforslag 13 .
Jeg tror , alle kollegerne har opfattet budskabet , og jeg m holde mig til forretningsordenen , for vi kan ikke sdan midt under mdet ndre den fastlagte afstemningsrkkeflge .
<P>
( Formanden erklrede den ndrede flles holdning for godkendt )
<P>
Henstilling ( A5-0020 / 99 ) af Glenys Kinnock for Udvalget om Udvikling og Samarbejde om forslag til Rdets og Kommissionens afgrelse om indgelse af en aftale om handel , udvikling og samarbejde mellem Det Europiske Fllesskab og Den Sydafrikanske Republik ( 8731 / 1999 - KOM ( 1999 ) 245 - C5-0154 / 1999 - 1999 / 0112 ( AVC )
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="ES" NAME="Redondo Jimnez">
Jeg vil gerne bede Kommissionen om at bekrfte , om dens holdning til Sydafrika p nuvrende tidspunkt er den samme , som da Kommissionen fremlagde sin holdning for Parlamentet , eftersom jeg har forstet , at der er en afvigelse .
<SPEAKER ID=75 NAME="Patten">
Hvis der er nogen uoverensstemmelse , kender jeg ikke til den .
Vi er positivt indstillet over for den betnkning , Parlamentet overvejer , og vi er positive over for aftalen .
Vi mener ikke , at der er nogen problemer med den .
<SPEAKER ID=76 NAME="Formanden">
Sagen er klar .
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="PT" NAME="Cunha">
Fru formand , iflge de oplysninger , som jeg har i dag , nsker Sydafrika ikke at underskrive vinaftalen .
Det var ellers en betingelse sine qua non for godkendelse af den samlede aftale .
Jeg vil gerne have , at Kommissionen fortller mig , hvad den siger til det .
<SPEAKER ID=78 NAME="Formanden">
- Kre kolleger , som De sikkert kan forestille Dem , er dette hverken stedet eller tiden til at tage hul p en debat .
Til gengld har jeg taget hul p afstemningen .
<P>
( Forslaget vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0017 / 99 ) af Hans-Peter Martin for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om forslag til Rdets afgrelse om supplerende makrofinansiel bistand til Bulgarien ( KOM ( 1999 ) 403 - C5-0098 / 1999 - 1999 / 0165 ( CNS ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0018 / 1999 ) af Hans-Peter Martin for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om forslag til Rdets afgrelse om supplerende makrofinansiel bistand til Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien ( KOM ( 1999 ) 404 - C5-0099 / 1999 - 1999 / 0166 ( CNS ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0019 / 1999 af Hans-Peter Martin for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om forslag til Rdets beslutning om supplerende makrofinansiel bistand til Rumnien ( KOM ( 1999 ) 405 - C5-0097 / 1999 - 1999 / 0167 ( CNS ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Forslag til flles beslutning om den internationale konference om aids i Zambia
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="IT" NAME="Muscardini">
Fru formand , der er et ret alvorligt problem .
I dette beslutningsforslag str der i punkt 15 i den italienske tekst , at man " opfordrer de religise myndigheder til at samarbejde helt og fuldt i gennemfrelsen af forebyggelsesprogrammer og deltage konstruktivt i aids-forebyggelsesaktioner " , hvilket forekommer mig at vre helt normalt og legitimt .
I den franske og den engelske tekst str der , at man anmoder de religise myndigheder om at samarbejde uden forbehold - hvilket allerede afviger fra den italienske tekst ud fra et leksikalt synspunkt - og navnlig om at deltage i uddelingen af prservativer .
Det forekommer mig dog at vre ret usandsynligt og uforklarligt , at de religise myndigheder personligt skulle dele prservativer ud .
Men som De kan forst , str det i den franske og den engelske tekst !
<P>
<P>
Jeg var ikke i stand til ogs at lse teksten p de andre EU-landes sprog , men jeg vil frst og fremmest gerne vide , om der er en underforstet politisk mening , s den italienske tekst er forkert , eller om det er den franske og engelske tekst , der er forkert .
Jeg sprger dog mig selv - men det er et andet problem - om det kan vre rigtigt , at alle parlamentsmedlemmer er ndt til at lse teksterne p 15 sprog , hver gang de skal stemme , for s burde vores Parlament samles alle mnedens dage .
Formand Pasqua har allerede understreget problemet med den manglende oversttelse .
Vores gruppe vil i dag gerne understrege , at der ikke alene er en mangel p oversttelse , men at der ogs er nogle oversttelser , som er forkerte .
Jeg vil gerne have dette sprgsml opklaret , og hvis det er den franske og engelske tekst , der er rigtig , trkker jeg naturligvis min underskrift p dette forslag tilbage .
<P>
( Forslaget vedtoges )
<P>
Forslag til flles beslutning om Tyrkiet
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="NL" NAME="van Velzen">
Fru formand , der er flere problemer med sprogversioner .
For s vidt angr beslutningsforslaget om Tyrkiet , mangler der i hvert fald i den nederlandske version et vsentligt udsagnsord i det frste afsnit .
P engelsk er det " to apply for " . Det mangler .
Jeg vil gerne gre opmrksom p , at den engelske version er udgangspunkt , og at der i den nederlandske version skal tilfjes : " kan in aanmerking komen om het lidmaatschap aan te vragen " .
<SPEAKER ID=81 NAME="Formanden">
- Ja , jeg kan fortlle Dem , at det er den engelske version , der str til troende .
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="DE" NAME="Friedrich">
Fru formand , jeg vil gerne ppege samme aspekt .
Det er meget , meget misforsteligt , som de fleste kolleger benbart har givet udtryk for , i forbindelse med stk . 1 , og det er det vigtigste stk. overhovedet .
Det , de har kritiseret , er afstemninger om frste , anden og tredje del .
Det er misforsteligt for s vidt , at bde " frste " og " anden del " ud fra stningen betyder den frste halvdel af hele det lange stk .
Forskellen mellem " Afstemning , frste del " og " Afstemning , anden del " bestr kun i , at ordene " to apply " den ene gang skal vre der og den anden gang ikke .
Hvis ordene " to apply " ikke er der , ndrer det selvflgelig fuldstndig meningen med dette stk . , fordi der s str , at Tyrkiet har ret til medlemskab .
Hvis " to apply " bliver stende , siger man , at Tyrkiet har ret til at ansge om medlemskab .
Derfor betyder " frste del " med andre ord : De , der stemmer for frste del , nsker at fjerne de to ord .
De , der , hvor der str " frste del " p papiret , siger nej , nsker at bibeholde " to apply " i anden del .
Jeg beder derfor om , at De , fru formand , undtagelsesvis lser op , hvad vi stemmer om , s alle ved , hvad de stemmer om .
<SPEAKER ID=83 NAME="Formanden">
Det er lige prcis , hvad jeg skulle til at foresl , hr . Friedrich .
Jeg tror , det er meget vigtigt .
Hver kollega skal kunne stemme med fuld bevidsthed om , hvad han gr .
S jeg vil forud lse op , hvad det er , vi skal stemme om .
<SPEAKER ID=84 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Fru formand , jeg skal ikke opholde Dem lnge .
Det er egentlig en selvflge , at De ikke har brug for Rdet i et s vigtigt anliggende som at lse de enkelte punkter op .
Fordi Det Europiske Folkepartis Gruppe springer fra ...
<P>
...
strigerne , ved jeg det endnu ikke , men da Det Europiske Folkepartis Gruppe springer fra , har vi selvflgelig overvejet , om vi skal holde afstemning i dag .
Jeg gr dog ind for , at vi gennem afstemningen i dag giver Kommissionen og Rdet en vejledende beslutning om , i hvilken retning de skal bevge sig .
Jeg beder kun om , fru formand , at vi foretager en opdelt afstemning om stk . 7 , fordi jeg har et mundtligt ndringsforslag hertil .
Men det kommer jeg tilbage til .
<SPEAKER ID=85 NAME="Formanden">
Hvis De ikke har noget imod det , hr . Swoboda , s tror jeg , det ville vre godt , hvis De fremstter Deres mundtlige ndringsforslag for mig , nr vi kommer til afstemningen om punkt 7 .
<SPEAKER ID=86 LANGUAGE="EL" NAME="Katiforis">
Fru formand , jeg skal blot sige , at ogs i den grske oversttelse er der sket den samme fejl , som hr. van Velzen gjorde opmrksom p , nemlig at ordene " to apply " er undladt , selvom de har vital betydning .
Jeg ville alts gerne ppege over for Dem og mine grske kolleger , at der er en oversttelsesfejl .
<P>
Punkt 7
<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Fru formand , jeg vil gerne foresl , at vi efter ordene - jeg har kun den engelske tekst her - " between the two countries " tilfjer " on the basis of the principles of respect of international law and treaties " .
<P>
( Forsamlingen gav til kende , at den accepterede , at det mundtlige ndringsforslag kom til afstemning )
<P>
( Forslaget vedtoges )
<P>
Forslag til flles beslutning om Sharm el Sheikh-aftalen og genoptagelsen af fredsprocessen i Mellemsten
<P>
( Forslaget vedtoges )
<P>

<P>
STEMMEFORKLARINGER- Kalender for mdeperioder 2000
<SPEAKER ID=88 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Fru formand , endnu en gang har vi under afstemningen om kalenderen for mdeperioderne i r 2000 skullet modst et stormlb af ndringsforslag med det forml at forkorte varigheden af mdeperioderne i Strasbourg .
<P>
Denne adfrd er s meget mere utlelig , som den har til forml at tmme et kompromis , indget af regeringerne , for sit indhold , endnu fr blkket i aftalen er blevet trt . Der er tale om protokol nr .
12 , der indgr i Amsterdam-traktaten , som lige netop er blevet ratificeret af de forskellige medlemsstater . For vrigt var dette kompromis fuldt ud i overensstemmelse med Domstolens afgrelse af 1. oktober 1997 .
<P>
Da modstanderne af Strasbourg sledes er ude af stand til at reducere mdeperiodernes antal , forsger de nu at reducere antallet af dage i hver mdeperiode , hvilket ville fre til samme resultat , blot med andre midler .
Efter vores opfattelse ville det vre et overgreb mod selve traktatens nd , og vi glder os derfor over , at disse ndringsforslag er blevet forkastet .
<P>
Men vi benytter ogs denne lejlighed til at minde om vores principielle holdning til mini-mdeperioderne i Bruxelles .
Der er , som traktaten siger , og som Domstolen har slet fast , tale om ekstra mdeperioder - jeg sagde udtrykkeligt " ekstra " - som kun kan komme p tale , hvis alle de normale mdeperioder i Strasbourg er blevet regelmssigt afholdt .
Mini-mdeperioderne er sledes supplerende mdeperioder , hvilket efter vores opfattelse helt indlysende betyder , at de kun kan blive afholdt , hvis den ordinre Strasbourg-dagsorden er overfyldt .
Set under denne forudstning er det klart , at vi ikke i dag , hvor vi stemmer om kalenderen for r 2000 , er i stand til at vide , om dagsordenen for mdeperioden i f.eks. november 2000 vil vre overfyldt , og om det af den grund er ndvendigt at indfje en mini-mdeperiode den 29. og 30. november , det vil sige om mere end et r , om fjorten mneder for at vre helt njagtig .
<P>
Ved at trffe den slags beslutninger krnker Europa-Parlamentet traktaternes nd , og jeg hber , der findes regeringer , som vil stte tingene p plads .
<SPEAKER ID=89 LANGUAGE="EN" NAME="Martin, David">
Det meget skuffende resultat ved dette rs valg til Europa-Parlamentet viste med al tydelighed , hvis det var ndvendigt , at Parlamentets synlighed og relevans for den europiske befolkning skal ges .
Jeg tror , at de to forslag vedrrende kalenderen gav os mulighed for at forbedre bde vores arbejdsmetoder og kontakten med borgerne .
<P>
Forslaget om at afkorte mdeperioderne i Strasbourg til fire dage ville have betydet , at parlamentsmedlemmerne kunne opholde sig i valgkredsene i lngere perioder og mdes med grupper , enkeltpersoner og organisationer og fortlle om , hvad vi laver her i Strasbourg og Bruxelles .
<P>
Forslaget om at have en kort session i Bruxelles p en onsdag - nr parlamentsmedlemmerne selvflgelig allerede er i Bruxelles til gruppe- og udvalgsmder - ville have givet formanden for Kommissionen mulighed for at mde i Parlamentet og redegre for resultatet af Kommissionens ugentlige mde og dermed vise borgerne , at Kommissionen er ansvarlig over for Parlamentet , og bedre vores profil ved at f Kommissionens vigtige initiativer meddelt i denne institution .
<P>
Jeg beklager , at begge forslag blev forkastet i dag , men jeg er sikker p , at mine kolleger vil vende tilbage senere hen med fremtidige forslag .
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="IT" NAME="Della Vedova">
Fru formand , jeg bad om ordet for at f frt til protokols , at de fem tilstedevrende radikale parlamentsmedlemmer - Bonino , Dell ' Alba , Della Vedova , Dupuis og Turco - ikke deltog i afstemningen om kalenderen for r 2000 og heller ikke i de efterflgende afstemninger .
Som vores kollega Dell ' Alba gjorde opmrksom p ved afstemningstidens begyndelse , har vi nemlig ikke i sinde via vores deltagelse i afstemningerne at godkende en situation , som reelt diskriminerer millioner af europiske borgere , hvis reprsentanter man ngter den fulde udvelse af deres eget parlamentsmandat .
<SPEAKER ID=91 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , jeg vil gerne frst og fremmest sige , at jeg glder mig meget over denne afstemning om kalenderen , ikke p grund af et regeringskompromis , som det var tilfldet med hr . Berthu , men fordi jeg er overbevist om , at vi kun kan bevare vores arbejdsdygtighed , hvis vi udnytter hele arbejdsugen , hvis vi alts ikke gr torsdag til fredag .
Desuden glder det mig , fordi jeg mener , at Strasbourg er Europa-Parlamentets selvstndige , demokratiske og anticentralistiske ansigt med en stor europisk symboleffekt .
Derfor er jeg som europer taknemmelig for denne afstemning , og jeg vil gerne understrege , at vi skal srge for , at det hele nu ikke bliver undergravet i praksis .
Jeg er enig med hr . Martin i , at vi har brug for ledig tid .
Det kan imidlertid ikke lade sig gre med fridage , men derimod ved at vi strukturerer vores udvalgs- og gruppearbejde sledes , at vi fr mdefrie arbejdsuger , som man kan bruge p de tre arbejdssteder , men som det store flertal bruger i deres valgkredse .
<SPEAKER ID=92 NAME="Blak, Lund og Thorning-Schmidt">
. Vi har stemt for forslaget om at have mdeperioder af fire dages varighed , hvorved fredagene udgr .
Det er vores opfattelse , at disse dage ikke har noget serist politisk indhold og anvendes til sager , der lige s vel kan ordnes administrativt .
Vi havde gerne set , at grupperne i Europa-Parlamentet havde kunnet enes om at anvende fredagene til politisk debat , men det er ikke tilfldet .
<P>
Europols personale ( C5-0090 og C5-0089 / 1999 )
<SPEAKER ID=93 NAME="Bonde, Krarup">
Vi stemte imod Rdets to afgrelser vedrrende Europol-ansatte af en principiel grund .
Vedtgten for Europol blev vedtaget i de nationale parlamenter i medlemsstaterne uden virkelig debat .
Ratificieringen af vedtgten blev godkendt uden videre , og det var umuligt for de nationale parlamenter at fremstte ndringsforslag .
<P>
Europa-Parlamentet - den eneste EU-institution , som vlges direkte af vlgerne - blev heller ikke hrt p noget tidspunkt i lbet af de to rs forhandlnger om indholdet i vedtgten .
Dette til trods for bestemmelserne i Maastricht-traktatens artikel K6 om , at EU-ministrene regelmssigt skal konsultere Parlamentet om den overordnede udvikling inden for retlige og indre anliggender og sikre , at dets synspunkter tages i betragtning p passende vis .
<P>
Men det mest foruroligende aspekt er , at Europol-ansatte faktisk er hvet over loven .
I maj 1997 indgik justitsministrene i EU en aftale om en protokol , som gav Europols personale immunitet mod retsforflgelse for talte eller skrevne ord eller handlinger , som de foretager under udvelse af deres officielle funktioner , og for uautoriseret eller ukorrekt behandling af data .
Denne immunitet skulle endog fortstte , selvom man stoppede med at arbejde for Europol , eftersom alle deres officielle papirer og dokumenter og andet officielt materiale er ukrnkelige .
<P>
Disse immunitetsbefjelser er ekstraordinre og ikke i trd med de befjelser , politistyrker i EU har .
Sdanne befjelser er en fornrmelse mod retsstaten og ikke i offentlighedens interesse .
<P>
Dyre- og plantesundhed ( C5-0100 , C5-0101 og C5-0102 / 1999 )
<SPEAKER ID=94 NAME="Berthu">
I anledning af disse afstemninger om sprgsml om dyre- og plantesundhed vil jeg gerne minde om , hvor vigtigt det er , at medlemslandene i Den Europiske Union suvernt beholder deres frihed til p nationalt niveau at foretage vurderinger og trffe beslutninger om alle sprgsml vedrrende fdevaresikkerhed .
<P>
Staterne br beholde deres absolutte ret til at beskytte deres befolkning .
Vi har en perfekt illustration af dette i dag med Kommissionens beslutning om at ophve embargoen p britisk oksekd og Frankrigs og Tysklands afvisning af at gennemfre denne beslutning .
Set med franskmndenes jne er det klart , at nr man fortsat registrerer 3.000 tilflde af kogalskab i Storbritannien rligt , til trods for alle de sikkerhedsforanstaltninger , der er truffet , er det , fordi der er et eller andet , man endnu ikke har forstet omkring overfrslen af denne sygdom .
Under disse omstndigheder har vores nationale agentur for fdevaresikkerhed , med sttte fra det lrde medicinske selskab , med rette vurderet , at Frankrig br opretholde sin embargo .
Hvis vi ikke havde dette nationale agentur , og hvis vi havde erstattet det med et europisk agentur , som der i dag er nogle , der krver , ville vi vre bervet objektive oplysninger , og vi ville sgar ikke have ekspertudtalelser at bygge vores forbehold p .
<P>
Tilbage str imidlertid , at de europiske landes regeringer , og i srdeleshed den franske regering , har bragt sig i en umulig situation ved at vedtage Amsterdam-traktaten .
Dens nye artikel 95 , som erstatter den gamle artikel 100 A , forhindrer enhver medlemsstat i p eget initiativ at trffe forholdsregler , som afviger fra EU ' s regler p sundhedsomrdet , og tvinger den til at bede Kommissionen om eventuelle fravigelser , idet den skal begrunde sin anmodning med " nye videnskabelige beviser " .
Men det er selvflgelig klart , at vi i tilfldet med kogalskaben ikke mder op med nye videnskabelige beviser i forhold til de elementer , som Kommissionen allerede er i besiddelse af .
Vi har simpelthen en anden vurdering af princippet om forsigtighed . Kommissionen giver ofte produkternes frie bevgelighed hj prioritet , og det er interessant at konstatere , at Frankrig for en gangs skyld stter sine borgeres fdevaresikkerhed endnu hjere .
<P>
Uanset dette skaber modsigelsen mellem den europiske beslutning om at ophve embargoen og det franske nej en uholdbar situation , som mindre end seks mneder efter , at Amsterdam-traktaten er blevet ratificeret , beviser den manglende konsekvens hos dem , som stttede den .
Endnu et par sager som denne her , og franskmndene vil mske forst det nyttige i selv at trffe de beslutninger , der skal glde hjemme hos n selv .
<P>
Indstilling ved andenbehandling ( A5-0016 / 99 )
<SPEAKER ID=95 LANGUAGE="FI" NAME="Kauppi">
Hr. formand , hvad angr Altener-programmet , vil jeg specielt henlede opmrksomheden p den nordlige energikonomi .
I Europas yderregioner stiller det exceptionelle klima sine krav , som EU br tage hjde for .
Anvendelse af trv yder et ekstra bidrag til den nordlige energipolitik .
F.eks. er moserne i Finland en mrkbar naturressource , hvorfra produktion af trvbriketter udgr ca . 7 % af Finlands energibehov .
Antallet af personer , som enten direkte eller indirekte lever af trvproduktion , er 6.500 .
<P>
Trv er indtil nu ikke klassificeret som vedvarende energikilde p lige fod med tr .
Faktisk er trv en vedvarende naturressource i lighed med tr , hvis fornyelsescyklus er lngere end trvets .
Den beregnede nominalemission fra trv vil g mrkbart ned , nr trvets totale livscyklus og dets fornyelsesevne tages i betragtning .
Anvendelse af trv er vsentlig , nr anvendelsen af tr i energiproduktionen ges .
Uden parallelanvendelse af trv er voluminet af forbrndingskedlerne planlagt til tranvendelse ikke tilstrkkeligt , og det er heller ikke muligt at drive dem rentabelt .
Derfor skal trvets usdvanlige evner tages i betragtning , nr den europiske energibeskatning drftes .
En sundere og renere energikonomi krver , at trv i fremtiden defineres som hrende til de vedvarende energikilder .
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron">
. ( FR ) Som jeg allerede havde lejlighed til at sige i marts , er jeg tilhnger af en voluntaristisk politik p energiomrdet .
Vi m se at komme ud over de rene hensigtserklringer , som man har hrt p i det sidste rti , og talerne m nu finde en konkret anvendelse .
Det er forudstningen for , at Den Europiske Union kan trkke i den retning .
Den m stte skub i en bevgelse til fordel for en rationalisering af den europiske energipolitik .
<P>
Til det forml er der udarbejdet to strategier i to komplementre flerrige programmer , som indgr i rammeprogrammet for aktioner inden for energisektoren : Save II ( til fremme af en mere effektiv brug af energi ) og Altener II ( til fremme af vedvarende energi ) .
<P>
Det drejer sig i dag om at viderefre disse to programmer , som fandtes i forvejen .
Europa-Parlamentet m drage nytte af den magt , det takket vre Amsterdam-traktaten har fet i kraft af flles beslutninger , til at gre dem endnu bedre .
<P>
For Save II ' s vedkommende har Rdet accepteret et vist antal af de ndringsforslag , Europa-Parlamentet fremsatte under frstebehandlingen .
Herudover er der flere ndringer , som tager hjde for Rdets nylige beslutninger og de positioner , der blev fremfrt under Kyoto-konferencen .
<P>
Imidlertid har Parlamentet nsket at genfremstte flere ndringsforslag , som er blevet diskuteret i udvalget , specielt det meget vigtige forslag om graden af forbedring af energieffektiviteten .
<P>
P baggrund af , at energieffektiviteten i det endelige forbrug hidtil er blevet forbedret med henved 1 % om ret , anbefaler Kommissionen ganske vist en snkning p yderligere et procentpoint af energieffektiviteten i den endelige eftersprgsel .
Ordfreren har nsket , at man satte sig et endnu mere ambitist ml p over 1,5 % .
Jeg sttter dette ndringsforslag , selvom jeg indrmmer , at man p den ene eller anden mde m mle en eventuel negativ effekt heraf p konkurrenceevnen i virksomhederne , isr de sm og mellemstore virksomheder .
<P>
For at n denne mlstning er det uden videre indlysende , at der skal tages skridt via lovgivningen , selvom dette kun udgr t instrument blandt flere , jeg tnker her isr p konomiske sanktioner .
<P>
Nr det glder Altener II , kender alle betydningen af vedvarende energikilder for reduktionen af forureningen og for bevarelsen af de naturlige ressourcer .
Man ved ligeledes besked med de vanskeligheder , disse former for energi har ved at sl igennem p markedet , og med rsagerne til denne tingenes tilstand , nemlig at de traditionelle energikilder kan kbes for priser , der er forholdsvis lave og stabile . Heraf fravret af foranstaltninger til fremme af vedvarende energikilder .
<P>
Derfor gr jeg ind for de ndringsforslag , der er blevet fremsat af hr . Langen , og som krver , at Kommissionen spiller en mere aktiv rolle med henblik p at tilskynde til en strategi til fremme af disse energikilder , koordineret i medlemsstaterne selv , og med henblik p at udvikle Europas potentiale inden for eksport af teknologi omkring vedvarende energi .
<P>
I samme forbindelse finder jeg det uomgngeligt , at man hurtigst muligt vedtager charteret for vedvarende energikilder .
<P>
Vedtagelsen af disse to betnkninger udgr et lfte til de europiske borgere om Den Europiske Unions vilje til at beskytte miljet , samtidig med at den formindsker vores energiafhngighed .
<P>
Indstilling ved andenbehandling ( A5-0015 / 99 )
<SPEAKER ID=97 LANGUAGE="EN" NAME="Hyland">
. ( EN ) Den politiske fordel for menneskeheden ved genforskning undermineres i hj grad af kapitalinteresser , idet teknologien anvendes p en mde , som ikke er kompatibel med en bredygtig udvikling og meget ofte i strid med acceptable etiske standarder .
<P>
Mens EU omhyggeligt skal overvge og regulere sektoren , er der efter min mening et moralsk ansvar hos de involverede parter om at opn enighed om standarder , som ikke m overskrides .
<P>
Forsg med menneskelige gener og for nylig forsg p at indfre " terminatorteknologi " , som sikrer , at afgrder ikke producerer reproduktive fr , udgr en skrmmende krnkelse af menneskehedens velfrd .
<P>
Var det ikke for rvgne politikere , ngo ' er , miljforkmpere og forbrugerinteresser , var samfundet blevet pduttet denne teknologi .
<P>
Selvom jeg bifalder Monsantos nylige lfte om ikke at lancere frtermineringsteknologien , er sprgsmlet alt for alvorligt til at lade de direkte involverede , som ville have handlet anderledes , vre foruden rvgenheden hos forbrugeren .
<P>
Jeg mener , at bde EU og regeringerne i medlemsstaterne skal stramme op p og kontrollere det overordnede genforskningsomrde yderligere og isr gennemfrelsen af programmer , som ikke er fuldstndig i overensstemmelse med etablerede etiske , milj- og forbrugermssige retningslinjer .
<P>
Henstilling af Glenys Kinnock ( A5-0020 / 99 )
<SPEAKER ID=98 NAME="Figueiredo">
Denne aftale med Sydafrika er et led i Fllesskabets samarbejds- og udviklingspolitik , der skal sikre den ndvendige solidaritet med udviklingslandene .
Det er imidlertid pkrvet , at de konomiske og sociale konsekvenser af et liberaliseret handelssamkvem undersges for begge aftalens parter .
<P>
Ud over en fjernelse af told p varer , som rammer Portugal , eksempelvis tekstiler og bekldningsgenstande , vkker srlig Davos-aftalen om vin og spirituosa bekymring .
Sprgsmlet om oprindelsesbetegnelsen " portvin " er vitalt for den portugisiske vinproduktion .
Det ville vre positivt , hvis Sydafrika tog skridt til at lse problemet med det ulovlige misbrug af denne betegnelse , men de senest tilgngelige oplysninger tyder p , at Sydafrika trods Davos-aftalens lange frister og alle indrmmelserne p landbrugsomrdet endnu ikke har opfyldt denne del af aftalen .
<P>
P den anden side er det srdeles alvorligt , at denne aftale kan holdes adskilt fra de globale forhandlinger om den samlede aftale , hvad der frer til , at den bliver udskudt med alle de ulemper , der flger deraf , og hvad der ogs skaber uheldig prcedens med hensyn til forsvaret af Fllesskabets oprindelsesbetegnelser inden for WTO , ikke mindst for betegnelsen " portvin " .
Derfor undlader jeg at stemme .
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="FR" NAME="Fruteau">
Indgelsen af aftalen om handel , udvikling og samarbejde mellem Den Europiske Union og Den Sydafrikanske Republik er netop blevet godkendt med et stort flertal .
<P>
Jeg kan naturligvis ikke andet end glde mig over denne aftale , som jeg selvsagt har stemt for .
Som lokalpolitiker var en af mine frste handlinger efter mit valg til borgmester i Saint-Benot p La Runion at give en plads i byen navn efter Nelson Mandela .
Det var i 1983 , og denne rent symbolske gestus var tnkt som en broderlig udstrakt hnd , tvrs over Det Indiske Ocean , til ham , som dengang sad og vansmgtede i apartheids fngsler .
<P>
Enhver kan i dag bedmme , hvor langt man er kommet siden .
Og denne aftale , hvis indgelse vi fuldt ud billiger , kommer i rette jeblik til endegyldigt at konsolidere den demokratiskle overgangsproces og den kurs mod konomisk og social stabilitet , som Den Sydafrikanske Republik nu i nogle r har befundet sig p .
Den er i overensstemmelse med Den Europiske Unions solidariske tradition .
Med oprettelsen af en frihandelszone mellem to enheder p forskellige udviklingstrin antager den endda historisk karakter .
Den er samtidig en fuldbyrdelse af ivrksttelsen af Den Europiske Unions strategi over for dette land , en strategi , som - lad os ikke glemme det - blev fastlagt under det franske formandskab .
Endelig er det utvivlsomt ikke uden interesse at notere sig , at det partnerskab , der sledes er beseglet med dette store land mod syd , kan bidrage til synergier , der kan vre til nytte for Den Europiske Union i forbindelse med de flsomme forhandlinger , der skal til at finde sted i WTO fra og med Seattle-konferencen i november .
Af alle disse grunde kan man kun gldes over godkendelsen af denne aftale .
<P>
Der er dog et punkt , som jeg gerne vil gre bde Parlamentet , Rdet og Kommissionen opmrksom p , og det er den indflydelse , denne liberalisering af handelssamkvemmet kan f , selv over en periode p 10 r , p den konomiske udvikling i de ultraperifere regioner , og i srdeleshed p La Runion , et fuldgyldigt europisk territorium , beliggende i nrheden af Sydafrika .
<P>
Jeg har naturligvis noteret mig bestemmelserne i aftalens artikel 23 , stk . 2 , som bner mulighed for at ty til overvgnings- eller beskyttelsesforanstaltninger for det tilflde , at den konomiske udvikling i " de regioner , der ligger alleryderst i Den Europiske Union " skulle lide alvorlig skade .
Alligevel forekommer det mig vigtigt p den ene side s hurtigt som muligt at f foretaget en dybtgende undersgelse med henblik p s prcist som muligt at bestemme denne aftales mulige indvirkning p La Runions konomi og p den anden side at oprette en permanent overvgningsmekanisme , som giver mulighed for hurtig indgriben .
Manglende rvgenhed fra vores side ville nemlig f dramatiske flger for samfundet p La Runion , som allerede er hrdt ramt af arbejdslshed ( 40 % af befolkningen i den aktive alder ) , og ville vre i fuldkommen modstrid med de bestrbelser , Den Europiske Union i mange r , via strukturfondene , har udfoldet for at begunstige konomisk og social udvikling p en .
Af disse grunde mener jeg , det er vigtigt at henlede forsamlingens opmrksomhed p dette vsentlige aspekt .
<SPEAKER ID=100 NAME="Souchet">
De franske , italienske , portugisiske og danske medlemmer af Gruppen Union for Nationernes Europa har stemt imod denne frihandelsaftale mellem Den Europiske Union og Sydafrika .
<P>
I modstning til , hvad ordfreren anfrer i sin begrundelse , bygger denne aftale ikke p samtlige parters brede accept .
Det er mig endvidere magtpliggende at gre opmrksom p , hvor usdvanligt favorabel aftalen er for Sydafrika , og p flgerne af de vigtigste bestemmelser i denne aftale , som vi ikke m glemme glder et land , hvis BNP ligger tttere p Polens end p dets afrikanske naboer :
<P>
Europa skal i lbet af 10 r bne sine markeder for 95 % af de sydafrikanske eksportvarer , mens Sydafrika for sit vedkommende kun skal bne sine markeder for 86 % af de europiske eksportvarer .
<P>
75 % af de sydafrikanske landbrugsprodukter vil f lettet adgangen til det europiske marked .
<P>
Den Europiske Union skal fjerne toldafgifterne for 86 % af den samlede volumen af Sydafrikas eksport af industrivarer til Den Europiske Union .
<P>
Produkter , som Sydafrika anser for at vre flsomme , vil blive opfrt p en reserveliste .
<P>
Der skal indgs en srskilt fiskeriaftale og ligeledes en aftale om vin og spirituse drikke .
<P>
Da jeg tog ordet under drftelsen , stillede jeg personligt fire sprgsml til Kommissionen om denne srlige aftale om vin og spirituse drikke , mere prcist om bilag 10 til aftalen .
De elementre svar , kommissr Nielson gav mig , var yderst vage , og jeg er personligt meget overrasket over at konstatere , at Parlamentet i dag har kunnet give grnt lys for underskrivelsen af denne frihandelsaftale , al den stund at princippet om beskyttelse af regionale benvnelser og appellationer ikke er klart anerkendt i bilaget til aftalen , og der ikke er udstedt nogen som helst garantier , nr det glder udviklingen i importeret vin helt uden told og konsekvenserne heraf for hele det europiske vinavlererhverv .
<P>
Jeg erindrer om , at vi i jeblikket importerer 320.000 hl vin fra Sydafrika , som , hvis denne aftale fres ud i livet , vil blive indfrt uden nogen form for importafgift .
<P>
Konklusionen er , hr. formand , at jeg , lige som kollegerne i min gruppe , er meget bekymret over udviklingen i disse frihandelsaftaler .
For frste gang holder vi et tredjeland skadeslst , som misbruger de udtryk , hvormed vi benvner vores europiske appellationer med garanti for dyrkningssted , og dette er fuldstndig i modstrid med TRIPS-aftalerne .
Denne skvvridning af de internationale regler , der p uansvarlig vis er indskrevet i en aftale , som er bindende for Den Europiske Union , udgr et farligt eksempel , som risikerer at brede sig til andre stater , isr de nye vinproducerende lande ( Latinamerika , Oceanien osv . ) , sfremt de anmoder Den Europiske Union herom .
<P>
Kort sagt , hr. formand , jeg er bekymret over , at man sledes indgr stadig flere prferenceaftaler , endnu fr der er taget hul p WTO-forhandlingerne , hvor vi ogs bliver ndt til at tage hensyn til begrebet mestbegunstigelsesklausul .
<P>
Betnkning af Hans-Peter Martin ( A5-0018 / 99 )
<SPEAKER ID=101 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , jeg er meget lykkelig over , at Europa-Parlamentet beskftiger sig indgende med Makedonien , for vi skal vre klar over , at Makedonien er det europiske land , der for jeblikket er mest truet p grund af de ustabile forhold i nabolandene , men som p den anden side har gjort ekstreme fremskridt i forbindelse med den fredelige fjernelse af minoritetsproblemer og det spndte forhold til nabolandene .
Derfor har dette land brug for massiv sttte , for den nye regering har bevist , hvordan man kan srge for stabilitet i en af verdens farligste regioner i en europisk nd .
Derfor : massiv sttte til Makedonien og landets reformregering , der stttes af begge nationer !
<P>
Betnkninger af Hans-Peter Martin ( A5-0017 / 99 , A5-0018 / 99 , A5-0019 / 99 )
<SPEAKER ID=102 NAME="Laguiller">
Jeg er modstander af en bistand , hvis eneste forml er at genindfre en markeds- og udbytningskonomi , hvilket betyder , at der ikke gr n re til den befolkning , som fortsat skal leve i samme elendighed .
Og det bliver der ikke rokket grundlggende ved , bare fordi Parlamentet hyklerisk tilfjer ordet " social " til " markedskonomi " .
Desuden kan fortilfldet med Rusland , nr det glder bistand under IMF ' s auspicier , kun gre en endnu mere mistnksom med hensyn til , hvad der bliver af pengene i den form for bistand .
<P>
Konference om aids
<SPEAKER ID=103 LANGUAGE="FR" NAME="Laguiller">
Jeg undlader at stemme om kompromisforslaget .
Faktisk er det en fejl , at det flles forslag brer mit navn .
<P>
Jeg har ikke haft kendskab til teksten , som den foreligger , og jeg kan ikke tilslutte mig den .
Netop fordi jeg mener , at aids er en virkelig katastrofe , specielt for Afrika , finder jeg det utilstedeligt , at man dkker over det knusende ansvar , der phviler de rige landes regeringer , og medicinalindustrien for udbredelsen af denne sygdom .
<SPEAKER ID=104 NAME="Lang">
Man kan kun have medflelse med et kontinent , hvor 25 millioner mennesker skal d i lbet af de nste 10 r , og som netop p grund af aids oplever en konomisk og social nedtur uden fortilflde .
<P>
De beslutningsforslag , som de forskellige politiske grupper har fremsat , er fulde af gode intentioner , men ogs af stor naivitet .
<P>
I disse forslag fordmmer De " egoismen " hos en industri , som ikke gr andet end at overholde de regler for det konomiske og handelsmssige spil , som De i bedste fald har accepteret , i vrste fald bidraget til at opstille .
De fordmmer ligeledes Vestens ligegyldighed og ndtrftigheden af den bistand , man har ydet Afrika til bekmpelse af aids .
Men De har ikke engang s meget mod som Emma Tuahepa , som vovede at sprge de afrikanske regeringer , hvad de havde gjort med , og hvad de stadig gr med afrikanernes penge .
Lige s lidt som De har bemrket , at ikke n af de 11 afrikanske statsoverhoveder , som var tilmeldt konferencen , nedlod sig til at overvre den eller fremhvede kulturelle og religise faktorers betydning for udbredelsen af denne svbe .
<P>
I GATT ' s og Den Europiske Unions verden er det , som om De opdager , at de merkantile og finansielle vrdier har taget teten foran politikken .
Men Afrika kan ikke komme ud af denne menneskelige katastrofe ene og alene med lsninger , der bringes ind udefra .
Det har ikke bare brug for sine lederes politiske vilje , men tillige hele befolkningens medvirken .
<P>
Jeg er ikke ude p at bengte Afrikas finansielle behov .
Det drejer sig bare om at se tingene klart . Vestlig finansiel manna , hvoraf en del , som sdvanlig , ender p private bankkonti , er ikke alene ikke nok til at inddmme epidemien .
Den er ndvendig , men den er ikke tilstrkkelig .
Og den er s meget mere ndvendig , som befolkningerne i vores lande ogs er i fare .
<P>
For vores egne ledere er uansvarlige .
Ved at ngte at gre en ende p indvandringen i Europa , ved at ngte at kontrollere den serist , og ved at ngte at gennemfre en systematisk eftersporing af aids i forhold til de kandidater til indvandring , som kommer fra disse lande i Afrika , udstter De europerne for ikke bare seropositivitet , men desuden ogs for et vist antal opportunistiske sygdomme som f. eks. tuberkolose , som ellers har vret udryddet p vores kontinent .
<SPEAKER ID=105 NAME="Martin, David">
Aids udgr en massiv udviklingskrise i Afrika .
Sygdommen truer med at udviske rtier med sundhed og fremskridt inden for den sociale udvikling .
Den truer den fremtidige konomiske udvikling i Afrika , eftersom den slr de voksne ihjel i deres bedste arbejdsalder , hvorved der tyndes ud i arbejdsstyrken .
Aids knkker og forarmer familier og gr millioner forldrelse .
Aids bringer med andre ord uhrt elendighed til utallige afrikanere .
<P>
For at tackle denne plage skal der ivrksttes uddannelse inden for sundhed og velfrd i massivt omfang .
Denne bistand br kanaliseres gennem lokale agenturer , som spreder viden om den sygdom , den forrsager , og dens virkninger og srger for prventiv og lindrende sundhedspleje .
<P>
Tyrkiet
<SPEAKER ID=106 LANGUAGE="EN" NAME="Duff">
Jeg nsker bestemt at forklare , hvorfor Den Liberale Gruppe , trods vores forbehold over for beslutningsforslaget og dets flertydighed , i sidste ende valgte at sttte det .
Beslutningsforslaget redegr i det mindste for vores holdning vedrrende vores forhold til vores store nabo , og hvis Parlamentet ikke havde tilkendegivet sin holdning vedrrende dette vigtige emne , havde Parlamentet ikke levet op til sit ansvar som internationalt Parlament , hvilket havde vret et kedeligt tegn p , at Fort Europas politik lever og har mere sttte , end det fortjener p denne forsamling .
<SPEAKER ID=107 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , om det tyrkiske sprgsml har vi her i formiddag hrt udtalelser , som jeg finder ganske utrolige , af hr . Verheugen , som er den kommissr , der har med udvidelsen af gre .
<P>
Allerede under hringen af ham i sidste mned erklrede han , at Tyrkiets kandidatur burde vre genstand for en ny behandling til december under Rdets mde i Helsinki , og at han personligt ville sttte dette kandidatur .
I formiddag begik hr . Verheugen samme forseelse .
Han erklrede , at Rdets Helsinki-mde burde tildele Tyrkiet status som kandidat , og at dette land derefter burde behandles som alle andre , der ansger om optagelse .
Ganske vist skulle Tyrkiet - for at kunne f denne status - opfylde de kriterier , som Det Europiske Rd i Kbenhavn fastsatte , heriblandt tilstedevrelsen af stabile institutioner som garanter for demokratiet , menneskerettighederne og respekten for mindretal .
Det er soleklart , at Tyrkiet umiddelbart er ude af stand til at opfylde dette kriterium , men ikke desto mindre burde Tyrkiet iflge hr .
Verheugens ret pinlige tale modtage status som kandidat for til sin tid at vre i stand til at indtrde i Den Europiske Union .
<P>
Lige s ndvendigt vi synes det er at associere Tyrkiet til Unionen for at undg , at der sker en islamisk udskridning i landet , lige s umuligt synes vi det er simpelthen at integrere Tyrkiet i Unionens strukturer , som de ser ud i dag , sdan som Europa-Parlamentet netop har krvet .
Det forekommer os umuligt i en superstat , som er under konstituering , at integrere et land , som er dybt forskelligt , og som i lbet af kort tid vil have den mest talstrke befolkning og dermed utvivlsomt ogs det strste antal stemmer i Rdet og flest medlemmer her i Parlamentet .
Man m sprge sig selv , hvad Tyrkiet mon ville bruge denne magt til , nr man ser , hvilken veritabel afpresning vi har vret udsat for i forbindelse med tilbuddet til Tyrkiet om at deltage i den europiske konference .
<P>
Det forekommer os ligeledes umuligt at udstrkke den zone med fri bevgelighed for personer , Unionens lande i dag nyder godt af , til Tyrkiet .
I virkeligheden fr det tyrkiske sprgsml det i dag til at trde tydeligt frem , at Unionens strukturer er ude af stand til at hndtere en udvidelse .
Det er umuligt at integrere Tyrkiet i en europisk superstat .
Til gengld skulle det vre muligt at associere det med et Europa med variabel geometri , som respekterer suverniteter som nationale grnser .
<SPEAKER ID=108 LANGUAGE="EN" NAME="Gorostiaga Atxalandabaso">
Hr. formand , vi kan ikke acceptere Tyrkiet som ansger til Den Europiske Union , da landet konstant bengter blot den mindste anerkendelse af det kurdiske folk .
<P>
Vi har her til morgen som sdvanlig hrt talere fra forskellige grupper i Parlamentet nvne det kurdiske mindretal i Tyrkiet .
Det str fuldstndigt klart , at der er et kurdisk folk , som vores kollega , hr . Sakellariou , ppegede i lbet af forhandlingen .
<P>
Europa-Parlamentet br indse , at der ikke er noget kurdisk mindretal i Kurdistan , ligesom der ikke er et baskisk mindretal i Baskerlandet .
Vi nsker at se Kurdistan tttere p Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=109 LANGUAGE="DE" NAME="Konrad">
Hr. formand , mine rede damer og herrer , Den Europiske Unions udvidelsesproces er det vigtige emne i denne legislaturperiode .
Nu har vi i dag forhandlet isoleret om en beslutning vedrrende Tyrkiet og ogs stemt tilsvarende .
Jeg stemte mod denne beslutning p baggrund af udvidelsesprocessen .
I dag Tyrkiet og i morgen mske et andet land ?
Det er det sprgsml , man skal stille sig selv .
Det er efter min mening vigtigt , at Europa-Parlamentet tnker nje over , hvilket billede vi egentlig har af Europa .
Hvor stor skal Den Europiske Union vre ?
I dag Tyrkiet , i morgen Armenien , i overmorgen Marokko , eller har vi et andet koncept ?
Derfor er jeg mod , at vi nu udvider den vedtagne udvidelsesproces vilkrligt med andre lande .
<P>
Min anden bemrkning gr ud p , at Rdet med stor sandsynlighed vil optage Tyrkiet i kredsen af tiltrdelseskandidater i Helsinki .
Vi har sagt til de 11 lande - kandidaterne - at en status som tiltrdelseskandidat samtidig er et tilsagn om tiltrdelse , og nr det forholder sig sdan , forringer man vrdien af denne status ved , at man nu giver Tyrkiet denne status , men samtidig erklrer , at der ikke bliver forhandlet .
Det skader den proces , der er blevet indledt , og det er efter min mening ikke acceptabelt .
Jeg mener , at Parlamentet her har til opgave at understrege , hvordan konceptet ser ud for et Europa , som vi i sidste ende ogs stadig skal kunne betegne som en politisk union .
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , jeg vil gene advare vores tyrkiske partnere mod at mene , at alle , der har stemt for beslutningen , er venner af Tyrkiet , og de , der har stemt mod , er fjender af Tyrkiet .
For mig at se forholder det sig helt modsat .
Jeg nsker , at vi straks indleder et mere intensivt samarbejde end hidtil , at finansprotokollen bliver frigivet , at der straks realiseres et tt partnerskab uden for det fulde medlemskab , mens de , der har stemt for beslutningen , til dels kun propaganderer for et uopneligt ml om et fuldt medlemskab , s de kan benytte det til at ydmyge og pine og plage Tyrkiet .
Derfor mener jeg , at vi har brug for rlighed , vi skal sige til tyrkerne : Et fuldt medlemskab er en illusion , men alt det andet i form af en stabilisering og en tyrkisk tilnrmelse til de europiske strukturer skal vi g i gang med hurtigt !
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Hr. formand , jeg vil afgive denne erklring p vegne af ALE-medlemmerne i vores gruppe .
<P>
Vi er ikke overbeviste om , at de positive signaler , som vi konstaterer hos de tyrkiske myndigheder , allerede tyder p virkelige forandringer .
Holdningen til menneskerettighederne , til det kurdiske problem og til Cypern gr , at vi i jeblikket endnu ikke betragter Tyrkiet som en demokratisk retsstat .
Vi vil dog gerne have , at Tyrkiet bliver det . Men ogs de demokratiske tyrkere , kurderne og cyprioterne vil gerne have det .
Vi m sttte disse krfter i Tyrkiet , og derfor vil vi have et virkeligt samarbejde .
Vi har sledes ikke stemt imod dette beslutningsforslag , men heller ikke for , netop fordi vi samtidig bde er for og imod .
<P>
Er udsigten til fuldt medlemskab nu for os en ndvendig forudstning for samarbejde ?
Det tror vi ikke .
Vi tror , at samarbejde ogs er muligt , men vi tror , at dette samarbejde endda er ndvendigt for at kunne skabe en virkelig freds- og udviklingspolitik .
En sdan har vi alle sammen behov for .
<P>
Kan det s ikke vre et samarbejde efter behov ?
I hvert fald kan geopolitiske grunde ikke vre nok til noget s vidtrkkende som en fuldstndig tiltrdelse af Det Europiske Fllesskab .
Vi synes , at et demokratisk Tyrkiet selv m kunne udtale sig derom .
Men vi synes ogs , at de europiske lande , at befolkningerne , selv m bestemme , hvor langt de vil g med enheden .
Jeg er meget bekymret . Isr nr jeg i Kommissionen hrer kommissr Bolkestein sige , at udvidelsen af Europa str i vejen for uddybelsen af Europa .
Vi vil skabe et virkelig forenet Europa af folk og regioner med strre overnationale befjelser og med strre magt til de underordnede niveauer .
Men vi tror , at disse sprgsml frst fortjener et svar .
Vi mener imidlertid , at Tyrkiet ogs fortjener et rligt svar .
<SPEAKER ID=112 LANGUAGE="EL" NAME="Korakas">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne meddele , at jeg stemte imod beslutningsforslaget om Tyrkiet , for det accepterer i virkeligheden forslaget fra Helsinki om at tildele Tyrkiet status som ansgerland .
Endnu vrre er det , at man i beslutningsforslaget kan lse , at Tyrkiets regering og parlament gr forsg p en demokratisering , at de respekterer menneskerettighederne , samt at de gr fremskridt inden for disse omrder .
Men vi ved alle i dette jeblik - og jeg vil gerne gentage det - at torturen fortstter , og at fngslerne er fyldte . Dette beslutningsforslag vil vre ndestdet over for alle dem , der kmper for gte demokratiske ndringer inden for Tyrkiets grnser .
<P>
Min stemme skal ses som solidaritet svel med det tyrkiske som det kurdiske folk .
Dette beslutningsforslag vil opmuntre det tyrkiske regime til at fortstte og forstrke sin undertrykkelsespolitik over for det kurdiske folk , men s sandelig ogs det tyrkiske folk .
Det vil opmuntre til at fortstte besttelsen af Cypern og til uforsonlighed og foragt for FN ' s resolutioner , og i det hele taget vil det spille en negativ rolle .
Det vil intensivere , det vil forstrke det tyrkiske regimes uforsonlighed , derfor mener jeg , at et beslutningsforslag , som man kan stemme for , m se anderledes ud . Sdan som GUE / NGL-gruppen foreslog .
<SPEAKER ID=113 NAME="Caudron">
Tyrkiet er et stort land og en frsterangs partner for Den Europiske Union .
Af den grund m enhver stillingtagen til landets indtrden i Unionen vre gennemsyret af serisitet og ansvarlighed .
<P>
Derfor siger jeg , at hvis Tyrkiet ( stadig ) virkelig vil indtrde i Unionen og ikke blot forhandle sig til det bedst mulige partnerskab i det bedst mulige styrkeforhold , skal man diskutere serist med det p grundlag af prcise vilkr : respekt for de demokratiske principper og for de bestemmelser , som regulerer menneskerettighederne i EU , konomisk tilnrmelse og overholdelse af reglerne om sund konkurrence uden dumping eller uloyale manvrer , en hurtig demokratisk lsning p det kurdiske sprgsml med " tydelige signaler " meget hurtigt , militr evakuering af den besatte del af Republikken Cypern .
<P>
Tyrkiet ser i dag ud til at vre p en mere positiv vej , og derfor skal man diskutere med landet uden hverken at have bagtanker eller at gre sig blind
<P>
Personligt er jeg ikke srlig optimistisk , hverken med hensyn til Tyrkiets reelle vilje til at slutte sig til os eller med hensyn til dets evne til hurtigt at opfylde de stillede betingelser .
<SPEAKER ID=114 NAME="Martin, David">
Jeg bifalder kompromisforslaget om Tyrkiet , da det rammer den rigtige balance mellem behovet for at anerkende Tyrkiet som kvalificeret til EU-medlemskab og behovet for , at Tyrkiet gennemfrer en rkke konomiske og politiske reformer , fr landets ansgning bliver " aktuel " .
<P>
Det er ikke et sprgsml om , hvorvidt Tyrkiet har ret til at komme ind i EU , ej heller tvivler jeg p , at landet en dag kommer det .
Tyrkiet skal dog bygge p de nylige reformer og sikre , at fuld demokrati , respekt for menneskerettigheder og minoriteters rettigheder bliver normen i Tyrkiet .
<P>
Tyrkiet skal fortstte med at forbedre sit forhold til Grkenland og arbejde aktivt p at finde en lsning p sprgsmlet om Cypern .
<P>
Den tyrkiske regerings bestrbelser p at finde en lsning p det kurdiske sprgsml er opmuntrende .
En forvandling af ddsstraffen over hr . calan og en officiel afskaffelse af ddsstraffen i Tyrkiet er yderligere velkomne skridt .
<SPEAKER ID=115 NAME="Papayannakis">
( GUE / NGL ) , skriftlig . ( EL ) Jeg vil ikke stemme for det flles beslutningsforslag om retningen for forbindelserne mellem Den Europiske Union og Tyrkiet , idet det indeholder logiske og politiske modstninger samt en dosis hykleri , som ikke passer sig for et alvorligt , politisk organ som Parlamentet .
Beslutningsforslaget lgger allerede i sin frste artikel op til , at Tyrkiet bliver anset for at vre et udvalgt land , hvad angr ansgning om optagelse i EU .
Og straks derefter i en rkke artikler forklarer det os , hvorfor Tyrkiet ikke opfylder Kbenhavn-kriterierne for at kunne anerkendes som et ansgerland !
Hvis der ikke er tale om en modstning , mener forfatterne af beslutningsforslaget benbart , at en betingelsesls anerkendelse af Tyrkiet som ansgerland vil hjlpe landet til bedre at kunne gennemfre de politiske ndringer , som i sidste ende vil tilfredsstille Kbenhavn-kriterierne .
Men hvorfor s ikke anfre det i vores beslutningsforslag ?
Hvorfor ikke gre det klart for Tyrkiet , at dets anerkendelse som ansgerland er en undtagelse i forhold til det , vi krver af andre lande ( som f.eks. Slovakiet ) , at denne undtagelse sker af srlige grunde ( som vi burde nvne med al tydelighed ) , for at lette landets vej mod de pkrvede ndringer , at dets kurs vil blive fulgt af EU , og at EU til sidst vil bedmme dets ansgning om optagelse i EU ?
Det faktum , at vi ikke gr det i dette beslutningsforslag , kan betyde , at vi ikke tager Kbenhavn-kriterierne alvorligt eller sgar , at vi ikke offentligt , det vil sige politisk , kan forklare , hvorfor vi gr en undtagelse i Tyrkiets tilflde .
Eller det kan endelig betyde , at vi ikke tager Tyrkiet alvorligt forstet p den mde , at vi anerkender landet som et ansgerland af visse grunde , som vi ikke kan offentliggre , men at vi i virkeligheden ikke har noget alvorligt nske om at hjlpe landet til engang at blive medlem af Unionen !
Ud fra hvad jeg har hrt mange medlemmer sige , som har betonet visse vsentlige forskelle , der generelt udelukker en tilnrmelse med Tyrkiet , synes den sidste forklaring nok at vre den mest sandsynlige .
Jeg er desuden absolut modstander af sdanne holdninger , i visse tilflde endog racistiske .
Europa har al interesse i Tyrkiets tilnrmelse , ikke i at gre nar af den eller at undervurdere den , men ved at opstille klare betingelser for en stabil og langvarig forbindelse til landet , hvilket til sidst vil fre til dets optagelse i Unionen .
Men det sker ikke med smpolitiske og opportunistiske bortforklaringer eller fortsatte piruetter , som hverken er Unionen eller Tyrkiet til re .
<SPEAKER ID=116 NAME="Schmidt">
Jeg har nsket en anden formulering , hvad angr punkt 9 .
<P>
Punkt 9 - som behandler Tyrkiet og det kurdiske sprgsml - er efter min mening formuleret alt for svagt .
I rtier har den tyrkiske stat forfulgt det kurdiske folk og ngtet det en minoritets naturlige ret til politiske , sociale og kulturelle rettigheder ssom retten til sit eget sprog , sine egne skoler og sin egen kultur .
<P>
Ddsdommen over calan er endnu et bevis p , at Tyrkiet stadigvk ikke opfylder EU ' s krav til et kandidatland .
<P>
Det er ogs vigtigt at understrege , at PKK skal stoppe volden og terrorismen for at sttte en fredelig og politisk lsning p det kurdiske sprgsml .
<P>
Tyrkiet kan ikke betragtes som et fuldgyldigt kandidatland til EU , s lnge de grundlggende humanitre rettigheder og menneskerettighederne ikke respekteres .
<P>
Jeg undlod sledes at stemme ved den endelige afstemning .
<P>
Fredsprocessen i Mellemsten
<SPEAKER ID=117 NAME="Caudron">
I anledning af debatten og afstemningen om genoptagelsen af fredsprocessen i Mellemsten vil jeg lyknske de israelske og palstinensiske partnere for deres mod og udholdenhed .
<P>
Jeg vil ogs give udtryk for min tilfredhed over at se hr . Ehud Barak holde sine lfter fra valgkampen og genoptage den kurs , hr .
Itzak Rabin satte . Jeg vil forsikre mine israelske venner om vores sttte til denne kurs .
<P>
Jeg hber , at Europa vil vise sig intelligent og tolerant nok til at lade forhandlerne forhandle og undg at udvise " skolemestermanrer " , hver gang der kommer en eller flere mere eller mindre alvorlige vanskeligheder .


<P>
Kursen er sat .
Det bliver ikke let .
Den er overset med faldgruber . Alligevel er der ikke andre mulige veje , og for enden af den vil der vre to stater med garantier fra hver side om respekt for den anden .
<P>
Jeg har altid troet , det kunne lykkes .
I dag tror jeg naturligvis endnu mere p det og sttter mere end nogensinde fr Israel i dets bestrbelser .
<SPEAKER ID=118 NAME="Formanden">
Stemmeforklaringen er afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 13.20 og genoptaget kl .
15.00 ) <CHAPTER ID=4>
bningen af Millennium-runden
<SPEAKER ID=119 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er Rdets og Kommissionens redegrelser om bningen af Millennium-runden inden for rammerne af Verdenshandelsorganisationen den 30. november til og med den 3. december 1999 i Seattle .
<SPEAKER ID=120 NAME="Sasi">
Hr. formand , kre medlemmer af Parlamentet , det er en almindelig anerkendt kendsgerning , at et multilateralt handelssystem har sikret en stabil konomisk vkst i en periode p 50 r .
En essentiel prioritet i EU ' s udenrigsanliggender er en forstrkning og konsolidering af det multilaterale handelssystem .
En ny runde med handelsliberalisering er en ndvendig og naturlig fortsttelse af tidligere resultater .
EU har strbt efter den omfattende forhandlingsrunde om handlen siden 1996 .
P trods af , at flere lande har stillet sig tvivlende over for fordele ved og udbytte af den nye runde , er der en udbredt villighed blandt alle medlemmer af WTO til at bne den nye runde .
Der er imidlertid uenighed om omfanget af den nye runde .
<P>
EU ' s store udfordring er nu ogs at f overbevist udviklingslandene og medborgersamfundet om fordelene ved den omfattende forhandlingsrunde .
Som formandsland strber Finland efter at sikre , at den endelige beslutning om pbegyndelsen af , formerne ved og dagsordenen for den kommende forhandlingsrunde om handlen trffes ved WTO ' s ministermde i Seattle i november-december .
Unionen sttter pbegyndelsen af de omfattende WTO-forhandlinger i 2000 .
En s omfattende forhandlingsrunde som muligt sikrer et afbalanceret slutresultat , som tager hensyn til alles interesser .
Som det er bekendt p basis af beslutninger fra runden i Uruguay , skal der i hvert fald pbegyndes videreforhandlinger om landbrug og tjenesteydelser .
Dette kaldes en skaldt built-in-agenda .
Hvis det ikke lykkes for os at f de andre medlemmer af WTO overbevist om udbyttet af og fordelene ved en omfattende runde , er der risiko for , at forhandlingerne koncentrerer sig netop om landbruget , hvor EU har betydelige fordele at forsvare .
<P>
I EU er der ogs enighed om , at rundens helhedsresultat skal godkendes som n pakke og af alle medlemmer af WTO .
Med andre ord er ingenting aftalt , fr alt er aftalt .
Dette udgr imidlertid ingen hindring for , at der skabes resultater i nogle sektorer fr andre .
Man skal ogs holde fast i , at de opnede resultater ligeligt genspejler synspunkter fra alle WTO-medlemmer .
<P>
Der er ogs enighed i EU om at strbe efter runder p tre r .
Vi skal huske , at Unionens mlstning med hensyn til en omfattende forhandlingsrunde skal tilpasses til svel USA ' s sektorinddelte og indbyggede dagsorden og den overvejende linje om reduktion af toldafgifter , som udviklingslandenes mere forbeholdne udgangspunkt .
Udviklingslandene har bl.a. krvet en justering af aftalerne fra Uruguay-runden og en ndring af disse i en for udviklingslandene mere fordelagtig retning .
<P>
Den strste betydning for , at Unionens mlstninger fres ud i livet , er isr , at udviklingslandene bliver overbevist om fordelene ved en omfattende handelsrunde og EU ' s gode hensigter bag denne mlstning .
Dette krver frst og fremmest , at EU ogs br vre i stand til at behandle emner , som er besvrlige for den , ssom dumping og tekstilbranchen .
EU skal med andre ord vre ben for forslag fra andre WTO-medlemmer .
Industrilandene skal vre i stand til at tilbyde konkrete fordele til udviklingslandene i stedet for lutter lfter .
Unionen har i frste rkke kmpet for , at nsten alle produkter fra de mindst udviklede lande skal bevilges toldfrihed senest ved afslutningen af den nye runde .
Vi hber p , at ud over EU vil ogs andre industrilande og de mere udviklede udviklingslande acceptere denne mlstning .
<P>
Nedenfor gennemgr jeg kort de vigtigste punkter , som EU foreslr sat p dagsorden til den nste forhandlingsrunde :
<P>
Det grundlggende udgangspunkt med hensyn til landbruget er , at det skal kunne udves i hele det europiske omrde , inklusive de omrder , som har specielle problemer .
Det skal muliggre bevaring af landdistrikterne , naturbeskyttelse og oparbejdelse af de levedygtige landdistrikter .
Disse udgangspunkter er en del af det emneudvalg , som vi har benvnt med termen multifunctionality .
Som en betydelig fdevareeksportr mener Unionen , at det er vigtigt ogs at forbedre produkternes adgang til markeder og fjerne handelshindringer ved den nye runde .
Vi er ogs parate til at forhandle om nedsttelse af sttten , forudsat at den skaldte fredsklausul , peace clause , og den specielle beskyttelsesklausul , special safeguard clause , bevares .
Desuden skal vi kunne svare p forbrugernes bekymringer om kvaliteten af og trygheden ved fdevarer , miljbeskyttelse og forbedring af dyrenes velfrd .
<P>
Unionen er for en omfattende WTO-runde ogs for tjenesteydelsernes vedkommende .
Vi mener ikke , at nogen sektor skal udelukkes fra forhandlingerne .
EU ' s udgangspunkt ved forhandlingerne er en forbedring af tjenesteydelsesforpligtelserne og en udvidelse af de eksisterende forpligtelser bde sektorvis og landsvis .
EU anser det for vigtigt , at udviklingslandenes deltagelse ved forhandlingerne stttes ved hjlp af de muligheder , som aftaler om tjenesteydelser kan byde p .
<P>
Unionen mener , at et system , som bygger p et reglement , er en fordel for alle , for p den mde kan indvirkningen af ensidige foranstaltninger undgs .
Vi er sledes for , at der ved den nye forhandlingsrunde pbegyndes udarbejdelse af nye bestemmelser , og at der laves aftaler om principperne for de omrder , som har en tt forbindelse til den internationale handel .
Sdanne omrder er bl.a. milj- , investerings- og konkurrencesprgsml .
Vores mlstning er at forny og tilpasse spillereglerne for handlen , sledes at de svarer til kravene for den globaliserende og integrerende verdenshandel .
Fremtidens WTO-bestemmelser skal formuleres sledes , at de ogs byder p en mulighed for miljbeskyttelse og ikkediskriminerende behandling af udenlandske investorer .
Samtidig skal vi srge for , at der tages hjde for udviklingslandenes srlige forhold , og at de fr lov til at have en fleksibel mde at tilegne sig de nye bestemmelser p .
<P>
En varig udvikling er medlemslandenes flles mlstning , str der i indledningen til WTO-aftalen .
Handelspolitikken og miljpolitikken br sttte hinanden bedre .
Det er derfor Unionen mener , at det er vigtigt , at en varig udvikling er udgangspunktet for forhandlingerne , og at der tages hensyn til miljet p forskellige delomrder ved forhandlingsrunden .
<P>
Udenlandske direkte investeringer er i dette rti vokset hurtigere end varehandlen .
Vi vil skabe rammer for , at investeringerne ude i verden behandles uden diskriminering .
Mens udarbejdelsen af investeringsaftalen , som kan sikre de internationale investorers rettigheder , pbegyndes i WTO , skal der efter vores mening ogs skabes en mekanisme , som sikrer , at investorerne udviser ansvarlig adfrd .
<P>
Det er vigtigt for Unionen at sikre , at WTO ' s arbejde fortstter p handels- og konkurrenceomrdet .
Vi mener , at udviklingen af de multilaterale konkurrenceprincipper udgr en vigtig del i liberaliseringen af den internationale handel , som efter vores mening forbliver mangelfuld , hvis WTO ikke kan gribe ind over for konkurrencehindringer , som private virksomheder har skabt , og de handelsforvridninger , som de forrsager .
Ogs p disse omrder skal der tages hjde for udviklingslandenes srlige forhold , og de skal have tilladelse til at gre fremskridt p en fleksibel mde .
<P>
Unionen er strkt bundet til at fremme demokratiet , retsstaten og respekten for menneskerettighederne , som indkluderer arbejdslivets grundlggende rettigheder .
EU mener derfor , at det er vigtigt , at der i forbindelse med den nste forhandlingsrunde tages hensyn til sprgsmlene om den sociale dimension i handlen .
Vi skal dog huske p , at udviklingslandene er kraftigt imod behandlingen af skaldte arbejdsmarkedsstandarder i WTO .
Udviklingslandene er bange for , at en WTO-forhandling om arbejdslivets grundlggende rettigheder vil vre et forsg p at gribe ind over for deres relative fordel , som er baseret p deres lave arbejdstagerudgifter .
<P>
Det er et naturligt udgangspunkt , at WTO-forhandlingerne skal bygge p benhed .
Ved at vre ben indadtil er vi strke og trovrdige udadtil .
Vi mener , at det er betydningsfuldt , at medlemmerne af Parlamentet deltager i ministermdet i Seattle .
Vi vil som formandsland srge for , at Parlamentet bliver informeret , og s tage hensyn til dets holdninger i strst muligt omfang .
Det skal ogs bemrkes , at kontakterne til ngo ' erne er gjort tttere bde p fllesskabsplan og i medlemsstaterne .
<P>
Vi ler i en historisk betydningsfuld tid .
rtusindet skifter , nr den nye forhandlingsrunde begynder .
Mens det nye millennium skaber udfordringer for WTO , br det ogs genspejle en udvikling .
At bringe nye emner til WTO er et svar p udfordringerne af i dag .
Ved hjlp ad nye udfordringer kan vi medvirke til , at udviklingen skrider frem som forventet .
<P>
Formandslandets mlstning er , at Rdets forslag til afgrelse bliver godkendt af Rdet ( almindelige anliggender ) nste mandag .
Umiddelbart efter mdet i Rdet ( almindelige anliggender ) vil jeg den 12. oktober redegre detaljeret for Rdets flles holdning i lyset af de godkendte konklusioner for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi .
For til sidst at give et kort rids af konklusionerne er de i frste rkke et udtryk for EU ' s politiske vilje med en vision for det nye millennium .
Konklusionerne er rettet mod det store publikum , og de udgr samtidig en bekrftelse af EU ' s generelle mlstninger for bning af forhandlingsrunden p forskellige sagsomrder .
<SPEAKER ID=121 NAME="Formanden">
Tak , hr . Sasi .
<CHAPTER ID=5>
Velkomstord
<SPEAKER ID=122 NAME="Formanden">
Jeg meddeler Parlamentet , at en delegation fra den nationale forvaltningshjskole i Folkerepublikken Kina under ledelse af hr . Wang Zhongyn , medlem af forvaltningsrdet og generalsekretr for statsrdet , i mellemtiden har taget plads i den officielle loge .
Denne delegation besger Frankrig som led i et udvekslingsprogram med den nationale forvaltningshjskole - Ecole Nationale d ' Administration - i Paris .
<P>
Jeg byder Dem alle velkommen og nsker Dem et frugtbart ophold i Parlamentet .
<CHAPTER ID=6>
bningen af Millennium-runden ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=123 NAME="Lamy">
Hr. formand , mine damer og herrer parlamentsmedlemmer , hvis jeg har forstet det rigtigt , ville de parlamentsmedlemmer , som nskede denne debat i dag om Seattle-konferencen , ikke have en udveksling af tekniske udtryk , men en politisk prsentation .
Det tror jeg er rigtigt af Dem .
Offentligheden i vores lande har nok en fornemmelse af , at liberaliseringen af handlen - hvor det er vores hb at komme et godt stykke videre - indgr i en bredere bevgelse , som giver anledning til sprgsml og stiller sprgsmlstegn , og som vi m tage stilling til .
S lad os da virkelig og uden omsvb stille sprgsmlet : Er globaliseringen en god eller drlig ting ?
<P>
Set med Kommissionens jne er den positiv , og det af mindst tre grunde .
For det frste gr globaliseringen af markederne det muligt at opn de stordriftsfordele , som er uundvrlige for de industrielle revolutioner , der pgr inden for informationsteknologi , bioteknologi og transportomrdet .
Det er disse fremstd , der skal gre det muligt at forene demografisk vkst og konomisk vkst med en begrnset ramme af naturlige ressourcer , for det er det tekniske fremskridt , der fr grnsen for en varig udnyttelse af disse ressourcer til at flytte sig .
<P>
For det andet er det adgangen til vores markeder og liberaliseringen af de direkte investeringer , der har holdt den industrialisering oppe , som med succes blev indledt i Sydstasien , idet den bnede nye og voksende afstningsmuligheder for vores egen eksport og viste , at der findes strategier til at komme ud af underudviklingen .
Det er ogs den succes , de industrialiserede lande og tigerkonomierne i Asien har oplevet som flge af liberaliseringen af handlen , der rystede tilliden til de kommunistiske regimer og frte til deres radikale omdannelse i Europa og i Asien .
<P>
For det tredje henviser globaliseringen til de opvoksende generationers mder at opfatte verden p , det kommende rhundredes generationer , som via medierne og deres egne rejser i udlandet ser verden som en landsby , hvor det er den gensidige afhngighed , der krver solidariteten , og hvor man udtrykker sin appetit p forskellighed og p at mdes .
<P>
Naturligvis vil jeg ikke her udelukkende holde mig til en lyrisk eller idyllisk vision af globaliseringen .
Som mange af Dem har jeg je for omkostninger og risici ved en frihandel uden regler og uden strke , multilaterale institutioner til at styre den .
Jeg kan se ulighederne vinde terrn og udvikle sig s vidt som til social udstdning i vores lande .
Jeg kan se de voksende klfter mellem kontinenter .
Jeg kan se den manglende stabilitet p finansmarkederne .
Jeg kan se truslerne mod det lokale og globale milj .
Men selvom vores rolle her er at afspejle vores europiske medborgeres bekymringer , sprgsml og forventninger , s lad os holde os den globale dimension for je , nemlig udviklingslandene , som i dag er delt mellem hbet om at blive integreret i verdenskonomien og frygten for marginalisering .
Det er ogs vores ansvar at sortere imellem angsten for tusindrsriget , modstanden mod forandring og de chancer , der kan gribes i globaliseringen , for vksten , den menneskelige udvikling og beskyttelsen af miljet .
Med forhandlingerne i den nye runde er det den multilaterale organisering af verdens markeder i det 21. rhundrede , som vi forbereder , med det faste forst at n frem til bedre ligevgt .
<P>
De kender de motiver , som fik Kommissionen til at foresl Rdet og Parlamentet en lang dagsorden og en kort mdekalender for Seattle .
Selvom jeg er stet p dette tog , efter at det havde sat sig i bevgelse , forekommer liberaliseringen via forhandlingsrunder mig at vre at foretrkke frem for via WTO ' s rutiner af tre grunde .
For det frste fungerer liberalisering a la carte ikke .
Virkelige fremskridt krver tykke pakker og opbakning om n mlstning .
Dette udelukker ikke , at man i en fart fr de frste aftaler i hus , nr de allerede er modne .
For det andet skal der indarbejdes nye emner i WTO ' s missioner , emner , der er nret af det civile samfund : milj , kultur , sundhed , fdevarer og ogs konkurrence og investering , som fremover vil vre umulige at udskille fra international handel .
For det tredje har verdenskonomien brug for en styring efter de finansielle kriser , som tigerkonomierne og overgangskonomierne har oplevet i de forlbne to r .
En round ligner derfor den mest sikre modgift mod fristelsen til protektionisme .
<P>

Lad mig hurtigt uddybe disse punkter .
I vores position - dette har Rdets formandskab prcis nu gjort opmrksom p -
<P>
gr Unionens frste og vigtigste bestrbelse ud p ikke at lukke sig inde i en sektorafgrnset forhandling , i lige linje efter konklusionerne fra Uruguay-runden , som kun skulle handle om landbrug og tjenesteydelser .
Vores strategi er at afbalancere forhandlingerne ved at bne dem i alle sektorer , s vi kan dkke vores offensive og defensive interesser og tilskynde vores partnere - specielt udviklingslandene - til at gre det samme . Hvad angr landbruget , giver retningslinjerne fra Det Europiske Rd i Berlin om Agenda 2000 en solid basis for i henseende til liberalisering at opn fremskridt , der er forenelige med den europiske landbrugsmodel .
<P>
Dernst er der nsket om at fastlgge regler for og at konsolidere den institution , WTO er , s vi kan styrke dens multilaterale karakter , forbedre globaliseringens indvirkning p den varige udvikling og forebygge de risici for miljet og sundheden , som er uadskilleligt forbundne med en ureguleret konkurrence mellem nationale standarder og forskellige produktionsniveauer .
Disse regler har frst og fremmest med investering og konkurrence at gre , to emner , som fr visse af vores partnere til at tve , ud fra meget forskellige motiver , og som p grund af fortilfldet med AMI-aftalen - jeg vlger her at stave forbogstaverne p fransk - rejser forbehold hos visse udviklingslande og tilbageholdenhed , ja sgar voldsom fjendtlighed hos en del af vores ikkestatslige organisationer .
<P>
Tillad mig at forklare mig i en fart om disse to emner .
Angende investeringer skal det vre helt klart : Vi vil ikke forsge at ptvinge udviklingslandene vores forskrifter for investeringer , som dominerer hos os , og som passer os .
Vi har i sinde gennem forhandling at overbevise dem om , at den mest effektive mde at tiltrkke sig direkte investeringer udefra p - og dette er den suvernt bedste adgangsvej til teknologien og de internationale markeder - frst er at skabe en sikker og forudsigelig ramme for de udenlandske investorer , hvad enten de kommer fra industrialiserede lande eller fra andre lande p vej frem .
<P>
Konkurrencen giver alle vores konomier nye udfordringer med globalisering , koncentration af den konomiske magt og virkningen uden for landenes grnser af de beslutninger , staterne trffer om konkurrencepolitik .
Men for udviklingslandene er konkurrencen et endnu mere formidabelt vben .
Disse lande str p dette omrde over for en dobbelt vanskelighed : Deres interne markeder er alt for ofte kapret af monopoler eller oligopoler , hvis frste skridt er at f de lokale forbrugere , og hovedsagelig de allerfattigste masser , til at leve med priser , der er alt for hje , mens det andet skridt er at forhindre nyankomne i at komme til og tvinge dem til at holde sig til den informelle konomi .
Den restriktive praksis , nr det glder adgang til markederne , til kredit og til energi , er en af de vigtigste - og hos os almindeligvis nrmest ukendte - rsager til underudvikling og viderefrelse af sociale uligheder og korruption i disse lande . Hensigten med at optage konkurrencen p WTO ' s dagsorden er ikke at omdanne denne organisation til en verdensdkkende konkurrenceautoritet , men ganske enkelt at fastlgge et st af principper og procedurer med det forml at fremme indfrelsen af interne konkurrencepolitikker og gre dem indbyrdes kompatible .
<P>




Vi kommer nu til tre andre temaer , nemlig beskyttelse af miljet , forbrugersundhed og av-sektoren , som , bortset fra spndingerne mellem tekniske fremskridt og kulturelle traditioner , henviser til civilisatoriske trk , som udmrker Europa : kravet om kvalitet , i f.eks. fdevarer , den kulturelle identitet i en ben verden , prferencen for det ikkesalgbare i en rkke aktiviteter .



<P>
Det er klart , at vi i denne henseende lider af et underskud af regler og procedurer , og i frste rkke , m jeg sige , hos os selv . Den Europiske Union har sat sig for at definere politikker til beskyttelse af miljet , af sundheden , af fdevaresikkerheden .
Her p dette sted forpligtede Romani Prodi i gr Kommissionen til at foretage en gennemgribende revision af fdevarelovgivningen inden r 2002 .
Enhver kender til kompleksiteten i disse sprgsml , hvor den videnskabelige viden spiller ind med sin del af usikkerheden , foruden de nationale lovgivninger og WTO ' s procedurer .
Enhver er vidende om det problem , der opstr ved sammenstdet mellem de nationale standarder , WTO ' s regler og reglerne i andre multilaterale aftaler om milj eller sundhedsbeskyttelse .
Med denne nye round skal vi p den ene side undg enhvert misbrug af disse forskelle og afvigelser i protektionistisk retning og p den anden side undg at lade markedet om at dmme mellem konkurrerende nationale standarder .
Vi skal bruge forsigtighedsprincippet som sikkerhedsventil , nr vi skal faststte regler i tilflde af videnskabelig usikkerhed .
For vrigt ville fremskridt inden for etikettering af produkterne og tydelig angivelse af deres oprindelse - og disse to ting er uadskillelige - gre det lettere for forbrugeren at bedmme .
Opinionen i Europa anser det ligeledes for ndvendigt at styrke kapaciteten til kunstnerisk frembringelse inden for av-sektoren , som er en central sektor i vores kultur , og Unionen m leve op til denne forventning .
<P>
Jeg kommer nu omsider til det sprgsml , der i dag er strst uenighed om mellem p den ene side opinionsgrupperne og p den anden side regeringerne i vores medlemsstater , nemlig koblingen mellem handelsliberalisering og fremskridt inden for arbejdstagernes grundlggende rettigheder .
For Den Europiske Union er det indlysende , at disse mlstninger ikke blot er kompatible , men ud fra vores erfaringer inderligt kohrente . Vores tilbagevenden til frihandel i efterkrigstiden fandt i Europa sted samtidig med et socialt fremskridt , som primrt er blevet befordret af to ting , nemlig stigende produktivitet og kollektive forhandlinger .
Nr vi rejser dette sprgsml , har vi alts p ingen mde i sinde at bne for muligheden for at faststte lnstandarder eller udve tryk p udviklingslandenes sammenlignende fordele , som hr . Sasi s udmrket udtrykte det for lidt siden .
I vrigt er vi meget p vagt over for den risiko for protektionistisk udskejen , som en ensidig dikteren af sociale standarder potentielt kunne indebre . Vi har heller ikke noget nske om at gre WTO til det sted , hvor disse standarder udarbejdes , dette ansvar phviler ILO .
Det eneste , vi er optaget af , er at f liberalisering af handlen og vores partneres overholdelse af de grundlggende sociale standarder , sdan som de blev defineret p det sociale topmde i Kbenhavn , til at forlbe parallelt . I Seattle skal vi sledes prve at overbevise udviklingslandene om det politisk legitime ved denne mlstning og om den betydning , sociale fremskridt indebrer for deres egen udvikling .
<P>
Nr jeg allerede ved flere lejligheder har refereret til udviklingslandene , er det af to grunde .
For det frste fordi hovedsigtet med denne nye forhandlingsrunde jo er varig udvikling , og fordi dette i frste rkke angr udviklingslandene .
For det andet fordi vi , hvis vi vil n de ml , vi har sat os med denne runde , har brug for tilslutning fra alle vores partnere og naturligvis ogs fra udviklingslandene .
Men det er indlysende , at denne round hrer hjemme i en langt strre kontekst , som er den globale styring .
Derfor m vi sikre os , at der efter disse forhandlinger eksisterer et strkere og mere stringent forbindelsesled mellem den nye sjle i det internationale system , WTO , og den sjle , som Bretton Woods-aftalerne allerede udgjorde .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer parlamentsmedlemmer , denne debat , som De ville have , om den nye runde munder ud i et sprgsml , der i mine jne er vigtigt : Giver Unionen med det , den foretager sig , Europas regeringer og borgere yderligere muligheder for med succes at tilpasse sig globaliseringen og at kontrollere den ?
Har vi viljen til , nr vi udnytter vores strrelse , vores vgt i verdenskonomien og de institutionelle landvindinger , vi har foretaget , at generobre en suvernitet , som verdensmarkedet undertiden fratager os , og at bidrage til en effektiv global styring ?
Hvis svaret fra Rdet og Parlamentet er positivt , vil vores forhandlingsposition vre strkere .
Faktisk vil det betyde , at vi bliver i stand til vinde tilslutning til vores synspunkter og forvandle den frygt , vi mrker bde her og der , til et meningsfuldt projekt .
Det er mit nske , at denne lovgivende forsamling en dag vil blive bedt om at udtale sig om resultaterne af denne nye round , hvilket for os alle sammen indebrer meget arbejde og ikke s lidt dialog .
Jeg lover p ny , p Kommissionens vegne , lbende at fortstte denne dialog med Dem i de mneder og r , der kommer .
<SPEAKER ID=124 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr .
<SPEAKER ID=125 LANGUAGE="DE" NAME="Schwaiger">
Hr. nstformand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , kre kolleger , udviklingen i verdenshandlen gennem de sidste 50 r er en succeshistorie .
P verdensplan er udvekslingen af varer steget til det 17-dobbelte , og den samlede produktion er steget til mere end det dobbelte .
En get velstand og skabelse af arbejdspladser i Europa er nogle vigtige virkninger heraf .
En fri og fair verdenshandel som led i et multilateralt verdenshandelssystem , der bliver stadig mere stabilt , var det succesrige grundlag .
En globalisering af de konomiske aktiviteter , der vokser i et uvant omfang og tempo , forlanger nu bydende , at dette multilaterale st af regler , hvis grundlag var GATT og nu er Verdenshandelsorganisationen WTO , videreudvikles .
<P>
I Millennium-runden str dette ml i centrum .
En omfattende strategi i Den Europiske Union , der medtager alle berrte omrder p dynamisk vis , foresls af Kommissionen og - det kan jeg sige allerede nu som ordfrer - stttes i vid udstrkning af Europa-Parlamentet .
Vi forsvarer den europiske landbrugsmodel , der omfatter fdevareproduktionen , bevarelse af familiebedrifterne i landdistrikterne , bevarelse af landdistrikterne og miljbeskyttelse i samme omfang .
<P>
Den defensive holdning til den amerikanske position i forbindelse med importen af landbrugsvarer og genteknisk behandlede produkter til Den Europiske Union m ikke bestemme denne Millennium-runde , Den Europiske Union br derimod finde forbundsfller til dens globale dynamiske strategi .
Udbyttet af globaliseringen skal i den forbindelse rimeligvis komme regionerne og verdens nationer til gavn i samme omfang , og der skal skabes en bedre balance mellem Den Europiske Unions interesser , de vrige europiske staters interesser , USA ' s interesser , de vrige industrilandes og de nyindustrialiserede landes og udviklingslandenes interesser .
De rammer , vi arbejder inden for nu , og som blev skabt med Verdenshandelsorganisationen i 1995 , skal videreudvikles i den forbindelse , og organisationens instrumenter skal fuldendes .
De vsentlige forhandlingsprincipper og lsningsforslag , der er indeholdt i Kommissionens dokument fra juli 1999 , er hidtil blevet modtaget overvejende positivt i vores diskussioner i Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser og Udvalget for Industrielt Samarbejde .
<P>
Lad mig i dag blot komme kort ind p vores indholdsmssige ml , vi fr tid til at tale mere detaljeret om det til november .
Vores beslutningsforslag vil overvejende indeholde de dynamiske elementer , der allerede er blevet nvnt af formanden for Rdet og kommissr Lamy , og som indeholder vores forestillinger om en bedre inddragelse af de finansielle tjenesteydelser , om investerings- og konkurrencepolitikken i WTO-regi , om en yderligere reduktion af tolden p industriprodukter og om en bedre inkorporering , ja , mainstreaming af milj- og forbrugerbeskyttelsen i Verdenshandelsorganisationens regelst og omvendt .
Beskyttelsen af intellektuel ejendom skal forbedres i mange udviklingslande .
Der skal i hjere grad tages hensyn til arbejdsstandarderne i verdenshandelssystemet , og vores markeder br i hjere grad bnes for udviklingslande .
<P>
Der er dog ogs endnu et par bne sprgsml i forbindelse med samarbejdet mellem Rdet og Kommissionen p den ene side og Europa-Parlamentet p den anden side som led i Millennium-runden .
Lad mig understrege noget p forhnd : Europa-Parlamentet er taknemmeligt for dialogen med Kommissionen og hber , at denne dialog ogs vil inddrage Rdet .
Parlamentet vil reprsentere sin holdning i forbindelse med beslutningen , der jo bliver vedtaget til november , indgende og kohrent , men ogs ansvarligt .
De kan regne med , hr. formand for Rdet , hr . Sasi , og hr. kommissr Lamy , at vi vil reprsentere den holdning , der bliver fastlagt i vores beslutning til november , indgende og kohrent bde over for Dem og vores partnere i Millennium-runden .
Vi vil ogs forsge at leve op til vores ansvar som parlamentsmedlemmer , der er valgt af de europiske befolkninger .
<P>
Desuden gr vi p baggrund af vores hidtil begrundede antagelse ud fra , at Kommissionen og Rdet reprsenterer Den Europiske Unions interesser med samme kohrens .
Den Europiske Unions styrke som verdens strste handelsmagt ligger i den flles holdning , der reprsenteres af alle .
Vi registrerer derfor med en vis bekymring rygter , der gr ud p , at visse delegationer i Rdet allerede nu i starten af forhandlingerne ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="DE" NAME="Mann, Erika">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr Lamy , rede kolleger , tillad mig at komme ind p nogle grundlggende aspekter i forbindelse med Millennium-runden , som min gruppe anser for vigtige .
Mine kolleger vil behandle de pgldende detaljer mere udfrligt set ud fra deres perspektiv .
<P>
Den nye verdenshandelsrunde , der bnes i Seattle den 30. november , giver os en chance for at udvide drejebogen for verdenshandlen med nogle vigtige aspekter .
Runden fr automatisk en symbolsk karakter og br indeholde et klart budskab fra Den Europiske Union .
Det skal vre formlet at skabe vkst , beskftigelse og velstand for alle og samtidig reducere den verdensomspndende fattigdom .
Kun hvis alle fr gavn heraf , giver konceptet om en yderligere bning af markederne mening .
<P>
Det , vi har brug for , er en ny orientering , der frer til en forsoning mellem handel og sociale komponenter uden derved dog at opfre nye diskrimineringsskranker som flge af skjult protektionisme .
Derfor er det ndvendigt , at social- og arbejdsstandarderne , sundheds- og fdevarestandarderne samt miljaspekterne bliver en essentiel del af forhandlingspakken .
<P>
Den nye WTO-runde kan fre til et yderligere globaliseringsskub og vil fremprovokere angst hos mange .
Vi skal understrege , at alle har gavn af den bne verdenshandel .
I den forbindelse er det srlig vigtigt , at udviklingslandene i hjere grad integreres i verdenssamfundet og det multilaterale verdenshandelssystem .
Den Socialdemokratiske Gruppe sttter udtrykkeligt Kommissionens initiativ om som koncept at kombinere globalisering og en bredygtig udvikling .
Kun p den mde bliver verdenshandlens fundament mere afbalanceret og mere socialt retfrdigt .
<P>
Vi er ogs enige med Kommissionen og Rdet i , at der skal fres en omfattende forhandlingsrunde , det vil sige en forhandlingsrunde , der inkluderer alle emner .
Kun p den mde garanteres det , at de enkelte fordele og ulemper afvejes hensigtsmssigt , og kun p den mde kan Den Europiske Unions interesser og borgernes interesser blive sikret som helhed .
<P>
Den Europiske Union skal denne gang vise , at den er i stand til at ptage sig en , mske endda frende rolle i denne forhandlingsmaraton .
Det ville vre katastrofalt at besvare amerikanernes for jeblikket politisk svage lederskab med passivitet fra europisk side .
Dette er isr en appel til Rdet om at finde frem til en flles europisk holdning og vise Kommissionen fuld tillid , idet der gives et omfattende forhandlingsmandat rettidigt , hvor Parlamentets formelle arbejdsomrder samtidig afklares .
For kun en forhandlingsstrk Europisk Union kan opn , at der kan skabes en bedre balance mellem den europiske og den amerikanske liberaliseringsmodel i forbindelse med globaliseringsprocessen i WTO-regi .
<P>
Omfattende information og gennemskuelighed er ndvendig for at opn offentlighedens tillid og tilslutning til den nye forhandlingsrunde .
Vi glder og meget over hringen af fagforeninger og ikkestatslige organisationer .
Tillid er ogs ndvendig , fordi den videre udvikling af den europiske model bl.a. afhnger af , hvilket spillerum de nationale og regionale instanser fremover fr til at udforme tingene .
Tnk p , at Verdenshandelsorganisationen er et styringselement , for ikke at sige styringselementet for globale konomiske processer .
Kun ved at kombinere gennemskuelighed , offentlighedens deltagelse samt formelle og omfattende midler ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="EN" NAME="Clegg">
Hr. formand , jeg vil gerne p vegne af ELDR-gruppen signalere vores store sttte til bde Europa-Kommissionens og Rdets bestrbelser p at overtale vores internationale partnere om fordelene ved en bredt baseret ny runde WTO-forhandlinger , som omfatter en lang rkke emner .
For at man kan indg de rette kompromiser mellem de orskellige , komplekse sprgsml , som det internationale handelssystem str over for i dag , er det vigtigt , at forhandlingerne dkker en omfattende dagsorden lige fra toldnedsttelser til s vigtige sprgsml som milj og arbejdsstandarder samt nye sprgsml , f.eks. konkurrence og investeringer .
<P>
De kan regne med at f stor sttte fra store dele af Parlamentet ved drftelsen med dem , der mtte nske at begrnse runden til blot en rkke snvre sektorspecifikke kommercielle studehandler .
<P>
Jeg bifalder ogs den benhed , hvormed hr . Lamy har pbegyndt sit arbejdsforhold med det nye Parlament , og jeg bifalder ligeledes hans sttte til traktatndringerne p den kommende regeringskonference for at styrke Europa-Parlamentets rolle i den flles handelspolitik .
Det ville vre en fordel for Unionen som helhed , hvis Kommissionen og Parlamentet i hjere grad kunne st sammen i de internationale handelsforhandlinger .
Men hvis Europa-Parlamentet skal spille en ny og mere ansvarlig rolle , skal det have get adgang til oplysninger vedrrende handelssprgsml , end det er tilfldet p nuvrende tidspunkt .
Nye ansvarsomrder br ledsages af nye rettigheder .
Jeg vil derfor gerne stille Rdet to specifikke sprgsml .
<P>
For det frste har Kommissionen allerede angivet , at den ikke har noget imod at medtage en formulering om Europa-Parlamentets rolle i gennemfrelsen og frdiggrelsen af den nye WTO-runde i de konklusioner , som vedtages i Seattle . Kan hr .
Sasi bekrfte , at formandskabet vil udarbejde en sdan formulering ?
<P>
For det andet , kan hr . Sasi bekrfte , at formandskabet vil komme frem med nye forslag for at lette Parlamentets adgang til dokumenter drftet i udvalget nedsat af Rdet i henhold til artikel 133 , om ndvendigt ledsaget af srlige procedurer for at beskytte fortroligheden ?
Da hr . Sasi venligst har indvilget i at komme til mdet i Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi den 12. oktober , foreslr jeg , at han fremlgger sit officielle svar p begge disse sprgsml p det mde .
Hvis vi kunne komme videre med disse to punkter , tror jeg , at bde ansvarligheden og berettigelsen af Den Europiske Unions forhandlingsposition i Millennium-runden vil vre betydeligt styrket .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="FR" NAME="Lannoye">
Hr. formand , jeg tror ikke , at det problem , der interesserer alle her , er , hvorvidt der skal vre multilaterale regler til at holde styr p verdenshandlen .
Vi anerkender enstemmigt ndvendigheden af sdanne regler .
Problemet , som jeg ser det , er , hvorvidt Verdenshandelsorganisationen fungerer efter regler , som er retfrdige og i stand til at f verden , og ikke bare Europa , til at bevge sig fremad i retning af en bredygtig udvikling .
<P>
De svar , jeg har hrt fra isr Rdet og i mindre omfang fra kommissr Lamy , fr mig til at tnke p , at der er tale om en cirkelslutning .
Man gr ud fra den hypotese , at der notorisk ikke er gnist af modsigelse mellem disse to mlstninger , og flgelig nsker man at udvide denne organisations kompetencefelt uden p overbevisende mde at have svaret med argumenter p det sprgsml , som jeg synes m vre det altoverskyggende .
Vi har immervk fem rs erfaring , som gr os i stand til at sige , at slutopgrelsen for et vist antal vigtige sager , jeg tnker her p hormoner i dyreopdrt , p bananer , p genmanipulerede organismer , langt fra er overbevisende .
Vi m konstatere , at konsekvenserne er negative for den mde , Den Europiske Unions og , mener jeg at kunne sige , visse udviklingslandes politikker fungerer p .
Man kan ligeledes konstatere fravr af initiativer fra Den Europiske Unions side , nr den mrker risikoen spidse til for en konflikt med WTO .
Man bjer sig alts p forhnd for visse krav , som mtte blive fremsat af handelspartnerne for at undg konflikter .
S meget om de interne politikker .
<P>
Nr det drejer sig om de eksterne politikker , tror jeg , man skal holde fast i , at vi ikke kun har handelsforpligtelser , vi er tillige bundet af multilaterale aftaler om milj , af internationale konventioner om overholdelse af menneskerettigheder , og disse forpligtelser har efter min mening , som jeg tror deles af mange kolleger , en vrdi p svel det etiske som det politiske plan , der er vigtigere end frihandel .
<P>
Vi mener ikke , vi kan tillade os at bringe disse vrdier i fare , fordi WTO skal fungere .
Men vi er ndt til at konstatere , at modsigelsen findes i selve hjertet af WTO ' s tekster , aftalerne og vedtgterne .
Der ligger to principper til grund for WTO ' s mde at fungere p : p den ene side den umulige distinktion mellem produkter , for hvilke produktionsprocesserne er anderledes , det vil isr sige de miljmssige eller sociale vilkr , som produktet er fremstillet under , og p den anden side den kendsgerning , at man er ndt til at mindske de negative virkninger , som ethvert politisk tiltag , der glder sundhed , miljbeskyttelse eller social beskyttelse , har for frihandlen .
Her er sledes to grundprincipper for denne organisation , som er i modstrid med de ml , vi hvder at forflge .
<P>
Afslutningsvis mener vi , hr. formand , hr. rdsformand , hr. kommissr , at en stillingtagen forud for enhver udvidelse af WTO ' s befjelser er helt uomgngelig , og at man , hvis man undlader dette , bedriver liberal ideologi og intet andet .
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="FR" NAME="Ainardi">
Hr. formand , jeg mener som min kollega Lannoye , at der skal regler til , men sprgsmlet er ene og alene hvilke .
Desvrre peger alle de oplysninger , vi er i besiddelse af , p en vilje til at gre WTO ' s kommende forhandlinger til en ny etape p vejen til netop at gennemtvinge liberaliseringens regler over hele planeten .
Kommissionen har faktisk i sin meddelelse fra juli mned bekendtgjort , at den nskede at liberalisere flere tjenesteydelser ssom sundhedsvsen , uddannelse , men ogs investeringer og offentlige markeder .
Denne blge af liberaliseringer bliver selvflgelig retfrdiggjort med almene interesser og med beskftigelse , som De selv bekrftede det under hringen af Dem , idet De sagde , at en stadig tiltagende bning af markederne for bde varer og tjenesteydelser er i Fllesskabets interesse .
<P>
Det er i hvert fald ikke resultaterne af den liberalisering , der blev indledt i Marrakech , som skal dulme den frygt , De talte om for lidt siden .
Har Unionen lavet en seris opgrelse over resultaterne fra Marrakech ?
Hvad jeg kan konstatere , er , at de fattige lande synker dybere og dybere ned i elendighed , og herhjemme kan jeg konstatere , hvor udbredt den arbejdslshed og utryghed er , som eksisterer side om side med uhyrlige profitter .
Der finder store fusioner eller opslugninger sted i dette jeblik p europisk plan og p verdensplan .
I gr og i dag var lnarbejderne fra Michelin her , midt i mdesalen , hvor de p dramatisk mde illustrerede den id , som styrer alle relationer i Europa og i verden .
Finansiel rentabilitet frem for alt .
Men hvor er menneskene henne ?
Hvor er tanken ?
Hvor er naturen ?
Hvor er solidariteten ?
<P>
Jeg tror ikke , valget str mellem liberalisering og protektionisme .
Det trster mig , at afvisningen af MAI-aftalen faktisk har demonstreret , at der er en mulighed for at gribe ndrende ind .
Der kan udvikle sig en front med krav om en retningsndring .
Sledes har Parlamentet vedtaget et ndringsforslag fra min gruppe , som anmodede om en revision af WTO ' s mekanismer , af procedurerne for bilggelser af konflikter , s de bedre kan tage hensyn til sociale , sundhedsmssige , kulturelle og miljmssige sprgsml .
I dag retter 1.800 organisationer foresprgsler til os og beder om ndringer i systemet .
Udviklingslandene forlanger en revision af den forrige aftale .
Det glder mig ogs , at en tvrpolitisk gruppe om WTO om lidt afholder mde .
Jeg har sammen med min gruppe taget initiativ til at organisere et bent mde om disse sprgml under mdeperioden i november .
Der er mange , som forventer , at Den Europiske Union i disse forhandlinger fremfrer vrdier som samarbejde , solidaritet og menneskers frsteprioritet i forhold til de merkantile vrdier og markedernes diktat .
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="FR" NAME="Pasqua">
Hr. formand for Rdet , hr. formand , hr. kommissr , meddelelsen fra Kommissionen til de nationale parlamenter er yderst afslrende for bde den fremmeste europiske institutions dybt antidemokratiske maskineri og de betingelser , under hvilke det ny kapitel af multilaterale handelsforhandlinger skal finde sted .
<P>
Kommissionen pstr faktisk ubestrideligt , at GATT- og WTO-systemet i 50 r har bidraget til stabilitet og strben efter konomisk vkst med alle de fordele , som flger heraf .
En spydig sjl kunne for det frste gre Kommissionen opmrksom p , at denne frase berver os nogle illusioner , for her gik vi lige og troede - guderne skal vide , at vores rer er helt hudlse af at hre det - at det skam var det europiske projekt , som vi skyldte 50 rs stabilitet , konomisk vkst , fredelig bilggelse af konflikter osv . , men en blot nysgerrig sjl kunne s sprge Kommissionen , hvad den mener om faldet i de udviklede landes rlige gennemsnitlige vkstrate , rti efter rti .
<P>
Iflge en rapport fra OECD var OECD-landenes rlige gennemsnitlige vkstrate 1961-1969 p 5,2 % , 1970-1979 p 3,9 % , 1980-89 p 2,6 % og 1990-1996 p 2,1 % .
Disse statistikker understtter nppe , det er vel det mindste , man kan sige , iden om , at den progressive afvikling af handelshindringer som flge af otte forhandlingsrunder siden begyndelsen af 1950 ' erne og indtil 1994 har virket positivt p den konomiske vkst .
<P>
Ville det vre for meget at bede Kommissionen om at udlevere de prcise konometriske undersgelser , hvorp den bygger sin nuvrende anbefaling om at g i gang med en ny round - som hr . Lamy udtrykte det - af afviklinger ?
Ville det vre uforskammet ogs at sprge den , om den har gjort sig den ulejlighed at verificere , om de eventuelle fremtidsprojekter , den mtte have fremfrt , da Uruguay-runden blev lanceret , er blevet til virkelighed ?
Kan De give os skrevne dokumenter , der er paginerede , har kildeangivelser og er daterede ?
Det er i det mindste mrkeligt , at Kommissionen i Bruxelles p et tidspunkt , hvor den opfordrer medlemsstaterne til at give grnt lys - mens alle andre forretninger hviler - til at igangstte en ny runde af multilaterale handelsforhandlinger , ikke fler behov for at gre en selv nok s lidet objektiv status over WTO og i srdeleshed dens apparat til bilggelse af tvister .
<P>
Mon Kommissionen er mere blufrdig end vores venner hinsides Atlanten , som med jvne mellemrum opstiller regnestykket om fordele og ulemper ved en procedure ?
De sagde , at denne procedure var , som De kunne nske den .
Man vil i vrigt bemrke , at det isr er amerikanerne , der kan notere sig et vist antal succeser i det system , der er gldende .
Det skal jeg ikke udbrede mig mere om , da jeg kun har meget kort tid tilbage .
<P>
Jeg vil dog sige flgende : Medmindre man er blind og ikke aner det mindste om , hvad der foregr p den anden side Atlanterhavet , kan man kun fle sig slet med forbavselse over overensstemmelsen mellem de formuleringer , Kommissionen har benyttet , og det , som prsident Clinton siger .
<P>
bningen af en ny runde multilaterale handelsforhandlinger er frem for alt noget , USA ' s prsident har besluttet , idet han har fastlagt tempoet - jeg overstter : en fremskyndet forhandling , en stram dagsorden - og har fastlagt mlene ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="IT" NAME="Muscardini">
Hr. formand , jeg kunne godt tnke mig en gennemgang af vores indlg her i Parlamentet i gr og i dag for at konstatere , hvor mange talere der overskred deres taletid , med hvor mange minutter de overskred den , hvem der fik lov til det , og hvem der ikke fik lov .
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="FR" NAME="Butel">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , vores medborgere har allerede forstet , at de aftaler , der er resultatet af Millenium-runden , fr alvorlige konsekvenser for deres personlige og professionelle liv .
<P>
Uruguay-runden stillede producenter og forbrugere over for et fait accompli .
Lad os nu ikke begynde forfra igen .
Se engang udenfor .
Landmndene er bekymrede for deres fremtid , og det er vores pligt at forst dem .
Gentagne fdevareskandaler , diktaterne fra de store fdevaredistributrer , den europiske vilje til at bestemme over landbrugserhvervet , intet er vi blevet sparet for .
Det er hele den globaliseringslogik , som nogle f har beordret , som vi nu m stte sprgsmlstegn ved .
I modsat fald bliver Millenium-runden en ddserklring til vores landmnd , vores landdistrikter og vores agerjord , og det kan vi ikke acceptere .
<P>
Disse forhandlinger br have fremgang og udfoldelse for befolkningerne som forml og ikke alene vre et forsvar for store finansinteresser .
Vi m bort fra denne ultra-frihandelslogik , som ensretter markedet .
Den er ingen garanti for et retfrdigt forsvar for og fremme af vores interesser , som er europiske , eftersom de frst og fremmest er lokale , regionale og nationale .
Det er vores ret at sikre , at vores job , vores produktioner og vores livskvalitet fortsat bestr .
Heri vil Europa i givet fald kunne finde retfrdiggrelse .
Den nuvrende situation viser , at vi udsttes for repressive forholdsregler , hvor det eneste , vi vil , er at beskytte ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="IT" NAME="Della Vedova">
- ( IT ) Hr. formand , hr. kommissr , den internationale handel og en ny international arbejdsdeling er en stor ressource , nr det glder konomisk vkst og frihed for de mere end seks millarder mennesker , der efterhnden bor p kloden .
Der er ikke nogen frihed , som ikke ogs er handelsfrihed og bevgelsesfrihed .
Efter min mening er der dog en begrundet risiko for , at Europa i denne sag med den internationale handel og ogs i Millenium-runden kommer til at udgre bagtropperne og ikke indtage en civil frerstilling , sdan som det burde , nemlig en frerstilling , hvor det med nogle sikre regler for alle str i spidsen for den internationale handels nyhed i r 2000 .
Denne risiko skal forhindres , navnlig til gavn for de europiske borgere .
Jeg tnker f.eks. p den alt for store vgt , der lgges p de sociale beskyttelsesklausuler og den sociale dumping , nr man udmrket ved , at de kun bliver erklringer , som ikke kan blive fulgt op af noget som helst , og som ikke kan blive fulgt op af nogle reelle kontroller , og derfor vil de for udviklingslandene og de nyligt industrialiserede lande faktisk kun vre det protektionistiske damoklessvrd , der kan anvendes , nr det gamle Europa - det gamle Europa med bureaukratierne , fagforeningsbureaukratierne og det industrielle forfald - str i vand til halsen .
<P>
Et andet punkt er efter min opfattelse den audiovisuelle produktion og den kulturelle produktion .
Jeg mener , at den protektionisme , man mrker i Europa - i Frankrig og i Italien - er en protektionisme , som er fuldstndig malplaceret og forldet .
Man behver blot at tnke p den mulighed , Internettet giver for at udbrede de audiovisuelle og kulturelle produkter .
At insistere p protektionistiske skemaer betyder , at man ptvinger de europiske borgere nogle kulturelle og audiovisuelle produkter med et lavt niveau . De er nsten altid halvstatslige og er finansieret og stttet af det offentlige .
Jeg mener , at de europiske borgere er modne nok til og har ret til ogs at vlge i den forbindelse , inden for rammerne af det , der udbydes p internationalt plan .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="EN" NAME="Elles">
Jeg vil gerne bidrage til denne forhandling med tre bemrkninger af generel , specifik og politisk karakter .
<P>
Frst og fremmest en generel bemrkning .
Vi br som udgangspunkt sttte denne runde , vi br have positive udsigter for at sikre , at vi kan undg protektionisme , fremme frihandel og ge velstanden i verdenssystemet til andre dele af verden .
Det er en skam , at hr . Pasqua er get .
Han sagde , at der ikke var nogen forhandling her i Parlamentet , men jeg vil gerne henvise til den britiske og amerikanske konomi , hvor de i et verdenshandelssystem opnr hje vkstrater , lav arbejdslshed og lave renter .
Den franske konomi og et par andre kontinentale lande kunne lre af disse landes erfaring .
<P>
Lad mig ogs sige , ud fra den overordnede forhandling , at formidlingen fra Kommissionen sandelig har fastlagt fire grundlggende principper for dagsordenen for runden , som min gruppe fuldt ud sttter .
Ikke mindst sttter vi behovet for en omfattende runde , for hvis runden er s bred som muligt , kan vi i sidste ende gre fremskridt .
<P>
Hvad angr det specifikke , har jeg en kommentar vedrrende landbruget .
Det bliver tydeligvis et af de mest mtlelige omrder , som skal undersges , i form af eksportsttte , det vigtige behov for at bevare landomrderne , men ogs i form af fdevaresikkerhed .
Det er tre af de hovedemner , som skal drftes p runden .
Det kan vre , hr. kommissr , at Kommissionen og den amerikanske regering skal udarbejde en slags grnbog , der angiver , hvor forskellene og de flles interesser er mellem USA og Europa , for som De ved fra Deres tidligere rolle , medmindre USA og Europa nr til enighed om de overordnede linjer under en international runde som denne , slutter vi aldrig en aftale .
Og derfor ville et uformelt dokument som dette vre nyttigt i Seattle .
<P>
Afslutningsvis er der af politisk karakter en rkke netvrk og ngo ' er , som faktisk gr ind for verdenshandel og gerne vil ptage sig et ansvar ved disse forhandlinger .
Der er andre , som er langt mindre ansvarlige , mere militante af natur , og som sandsynligvis vil vre at finde i Seattle .
Det er af de rsager , vi skal sikre , at disse netvrk ikke overtager dagsordenen , hvis vi nsker at sikre , at forbrugermssige , sociale og arbejdsmssige sprgsml er en del af dagsordenen .
Vi har derfor brug for , mener jeg , en stor parlamentarisk delegation i Seattle , som er mindst lige s stor som den amerikanske Kongres , for at sikre , at vi kan reprsentere Parlamentets synspunkter samt vre i stand til at sikre , at denne forhandling behandler bde ikketoldmssige og toldmssige sprgsml .
Disse er lovgivningsmssige problemer , og derfor skal lovgiverne vre til stede .
Jeg er derfor enig med de kolleger , der har sagt , at vi br vre strkt parlamentarisk reprsenteret .
De tre institutioner i Den Europiske Union skal samarbejde , og det kunne vre srdeles interessant at f bde Rdets og Kommissionens synspunkt p behovet for at have en strk europisk parlamentarisk reprsentation ved disse forhandlinger .
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="ES" NAME="Westendorp y Cabeza">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , kre kolleger , Erika Mann definerede - om end p kort tid - den holdning , som De Europiske Socialdemokraters Gruppe indtager for jeblikket vedrrende Millennium-runden , s jeg vil ikke uddybe den yderligere .
<P>
Jeg vil blot fremfre to overvejelser - som jeg gerne vil dele med Rdet og med Kommissionen - og som udgr to sider af samme sag .
Kort og godt ndvendigheden af , at vores borgere engageres i denne vigtige opgave , ved at vi fr dem til at deltage heri og tager os af deres berettigede bekymringer .
<P>
Den frste overvejelse gr ud p , at det er ndvendigt at delagtiggre Europa-Parlamentet behrigt i de kommende forhandlinger .
Der er ikke kun tale om et simpelt institutionelt krav og slet ikke et barnligt nske om at vre midtpunkt .
Der er frem for alt tale om til enhver tid at gre Den Europiske Unions forhandlere opmrksom p de problemer , som denne runde giver anledning til for vores borgere , som det allerede er fremget af tidligere taler , og p de lsninger , som disse borgere afkrver forhandlerne .
Kun p denne mde kan vi srge for , at disse krav nr frem til Unionens reprsentanter .
Og disse krav vil f meget strre styrke , hvis Parlamentet str samlet over for Kommissionen og Rdet .
Dette er derfor den frste overvejelse .
<P>
Den anden overvejelse berettiger det frste krav og gr ud p , at borgernes strste bekymringer tilsyneladende gr i modstridende retninger .
P den ene side er vi absolut bevidste om , at resultatet af denne runde ikke br vre en nullsning , men at det skal give et nettooverskud for alle , og isr udviklingslandene .
P den anden side er vores samfund med berettigelse bekymret for de udfordringer , som globaliseringsfnomenet stiller os over for , nemlig respekten for menneskerettigheder og grundlggende frihedsrettigheder , milj- og naturbevarelse samt beskyttelse af forbrugernes sundhed .
<P>
Mit sprgsml til Rdet og Kommissionen er , hvordan disse to tilsyneladende modstridende sprgsml gres forenelige .
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="FI" NAME="Pesl">
Hr. formand , rede formand for Rdet , rede medlem af Kommissionen , fdevarernes renhed og kvalitet skal sikres i WTO .
Derfor skal EU ikke vre for beskeden i sine mlstninger , mens mdet i Seattle nrmer sig .
Europas politik er et socialt og bredygtigt landbrug og frst og fremmest en produktion af rene kvalitetsfdevarer .
Derfor skal miljet , menneskenes og dyrenes sundhed samt retfrdighed fuldt ud skal tages med i udgangspunktet for forhandlingerne .
<P>
Dagsordenen for forhandlingerne skal have brede udgangspunkter .
Den europiske landbrugsmodel skal fremhves med fuld kraft ved forhandlingerne .
Kvaliteten og renheden af fdevarer m ikke risikeres p bekostning af handelsfrihed .
Forsigtighedsprincippet skal ligeledes fortsat efterleves ved fdevareproduktionen .
Desuden mener jeg , at det vil vre bedst for alle , hvis produktionen af fdevarer ogs fremover kan ske tt p det omrde , hvor de forbruges .
Regionalt fungerende fdevarekder er de bedste med hensyn til overvgning af kvaliteten af fdevarerne .
<P>
EU skal indtage en aggressiv holdning og forsvare sin bredygtige fremgangsmde .
Ogs de andre skal tage hensyn til milj- og sundhedsbeskyttelse i deres produktion , hvis handlen skal frigres .
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="DE" NAME="Kreissl-Drfler">
Hr. formand , verdens rigdomme er stadig fordelt hjst ulige .
I de sidste fem r , siden dannelsen af WTO , er forskellene blevet skrpet yderligere , og de , der ikke hrer til de frende industrinationer , kommer lngere og lngere bagud .
Derfor er det ikke ndvendigt med nye liberaliseringsrunder , men derimod med en grundlggende analyse og vurdering af Uruguay-rundens indvirkning p landene , befolkningerne og miljet .
WTO-ministerrunden i Seattle er det rigtige sted at gre det .
En grundlggende institutionel reform er ogs p sin plads .
Der skal bl.a. sikres gennemskuelighed , demokratisk kontrol og ligeberettiget deltagelse for alle lande .
<P>
Og s over til landbruget . Hvis vi fortstter i den retning , som Kommissionen og USA nsker , er det fortsat netop de sm og mellemstore landbrugere her og i udviklingslandene , der bliver ofrene .
De kan ikke sttes op mod hinanden i konkurrence .
Derfor skal der skabes en bedre adgang til markederne for udviklingslandene , og samtidig skal alle EU ' s eksporttilskud til landbrugsprodukter afskaffes .
Ligeledes skal anerkendelsen af ernringssikring som non trade concern i henhold til artikel 20 i Agreement on Agriculture overtages .
Og med rette krver en hel rkke lande i syd en ny forhandling af TRIPS-aftalen , for de mister deres ret til at udnytte deres egne ressourcer .
Vi er ogs strkt imod , at der tages patent p levende vsener .
P samme mde skal en MAI-lignende aftale om investeringer udelukkende p WTO-plan forkastes .
Her skal der inddrages andre internationale institutioner ssom FN og ILU .
Sammenfattende kan man sige , at det er alle menneskers vel og ikke interesserne hos de store koncerner , de strke og de rige ssom Den Europiske Union og nogle eliter og oligarkier i udviklingslandene , der skal vre fokus p i Seattle .
<P>
Kommissionen m ikke f et forhandlingsmandat , der gr mod menneskerettighederne , de sociale rettigheder og miljet .
Netop udviklingslandene har , fordi de ikke er lige s strke konomiske partnere , brug for en garanteret srstilling , og det som regelen og ikke undtagelsen vel at mrke .
Det skylder vi ikke kun dem , men ogs os alle sammen her .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="IT" NAME="Manisco">
Hr. formand , vi ville virkeligt gerne tro p de forsikringer , som hr .
Sasi og hr . Lamy gav os for , at Europa i Seattle har til hensigt at begrnse de skadelige konsekvenser af en yderligere liberalisering uden regler af den multilaterale handel i stars and stripes-globaliseringens sdvanlige tegn .
Vi ville gerne tro p det , men det forhindrer vores bitre erfaringer med f.eks. hr .
Lamys forgnger , sir Leon Brittan , os i . Hans lfter her i Parlamentet om at stte sig imod den amerikanske damptromle blev regulrt ikke overholdt - tag bare tilfldet med Helms-Burton og WTO .
Vi er klar over , at tiderne har ndret sig radikalt , at man i hele verden bliver mere bevidst og begynder at protestere , og at man ikke lngere vidt og bredt bruger sloganet " what is good for big business is good for the world at large " .
Vi hber , at det , vi har lyttet til i dag , ikke bare er pr , placebo eller et beroligende middel .
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="IT" NAME="Muscardini">
Hr. formand , globaliseringen skal styres .
Det er klart , at Verdenshandelsorganisationen har fjernet nogle hindringer for handelsaktiviteterne , hvilket ogs har betydet , at der er nogle ideologiske grnser , som er blevet brudt ned , s befolkningerne bedre kan kommunikere med hinanden .
Liberaliseringen m dog ikke vre ukontrolleret , men skal derimod styres af bestemmelser , der beskytter de enkelte befolkningers egne vrdier og det enkelte lands karakteristika .
Vi skal sledes ogs forsvare det europiske landbrug og traditionen med de lokale produkter , som ogs findes inden for tekstilsektoren , fodtjssektoren og industrien , idet vi skal huske p , at ophret med visse produkter ogs betyder , at traditioner eller sgar landskaber vil ndre sig - tnk bare p olivenolie , humle og malt .
Et andet krav er , at fdevaresikkerheden skal sikres .
Man m ikke i handelsfrihedens navn give tilladelse til cirkulation af varer , som ikke er sikre .
Hormoner i kalvekd er ikke det mest anbefalelsesvrdige , man kan spise , og fjernelsen af hindringerne m ikke betyde , at man ogs fjerner produkternes sikkerhed og kvalitet .
Det sidste krav er , at det skal undgs , at de sm bliver mast .
Lad os srge for , at Millennium-runden ikke bliver en runde , hvor Europa bliver slet knockout .
<SPEAKER ID=140 NAME="Sandbk">
Hr. formand , i Millennium-runden br yderligere frihandel kombineres med hensyn til de fattige lande , arbejdstagerrettigheder og milj .
Desvrre er Kommissionens udspil p vigtige omrder som landbrug og TRIPS udtryk for en gammeldags handelspolitik , som gr ud p at fremme egne eksportmuligheder , samtidig med at protektionistiske foranstaltninger bibeholdes i EU .
Derfor er det ikke svrt at forst , at udviklingslandene fr det indtryk , at EU ' s politik p andre omrder er lige s strkt prget af egne interesser .
Hvis forhandlingerne skal omfatte arbejdstagerrettigheder , milj , forbrugerbeskyttelse , investeringer og konkurrence , m EU udsende et klart signal om , at man prioriterer de flles interesser frem for egne snvre interesser .
Det vil for udviklingslandene sige fri adgang for alle varer , kompensation for stigende priser p basisfdevarer , undtagelser fra TRIPS-aftalerne , og at EU fjerner de subsidier , der resulterer i unfair konkurrence , isr p landbrugsvarerne .
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="FR" NAME="Martinez">
Hr. formand , denne nye runde af forhandlinger rejser et principielt sprgsml , et metodesprgsml og et sprgsml om indholdet .
<P>
Frst om det principielle , en ny runde , hvorfor nu det ?
Der har allerede vret runder som bl.a. Tokyo , Kennedy , Nixon , Uruguay !
Har menneskeheden vundet noget ved det ?
Hvis disse runder ikke havde fundet sted , havde vi s vret fattigere ?
MAI-aftalen blev ikke underskrevet , det transatlantiske marked blev ikke oprettet !
Der indtraf ikke nogen katastrofe .
Til gengld er GATT blevet underskrevet i Marrakech , og der er stadig 18 millioner arbejdslse i Europa .
ALENA blev underskrevet , og Mexico forbldte .
<P>
Videnskabeligt set forholder det sig med frihandel som med centralbankernes uafhngighed .
Der findes ikke nogen altoverbevisende videnskabelig pvisning , hvad enten det nu er godt eller drligt .
Vi befinder os ikke p videnskabens omrde , men p troens omrde .
Dybest set er det det samme , som hvis det var verdenskirken , der skulle holde mde i Seattle den 30. november .
<P>
Det viser , at metoden er vigtig .
Hvis Rdet ikke vil have Blair House om igen , skal det holde je med Kommissionens mandat , og staterne skal holde je , og opinionsgrupperne skal holde je .
Grunden til at Millenium-runden kom frem i lyset , var den , at bnderne gjorde oprr mod MacDonald ' s .
<P>
Om indholdet vil der naturligvis vre mange sprgsml .
Sprgsml om tjenesteydelser , av , sociale anliggender , miljforhold , udviklingslande og naturligvis sprgsmlet om landbruget , med en risiko for , at Europa opfrer sig som Bambi og som Walt Disney .
Europa vil selvflgelig opn at f etiketter , angivelse af oprindelsessted , det vil kunne lege med bl sker og med grnne sker , men det vil bje sig i de vsentlige sprgsml , det vil sige i sprgsmlene om intern sttte til bnderne og om fllesskabsprferencen .
Hr . Lamy , De ikke s meget som nvnede ordet " fllesskabsprference " , derfor vores forbehold over for denne runde .
<P>
At kre med i omgange og runder er en opgave for cykelryttere .
Det eneste problem er , at det er befolkningerne , der trder i pedalerne , og at det er de fattigste , der tit er ved at krepere af strabadserne .
Men som bekendt har man jo altid krfter nok til at udholde andres drligdomme !
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="PT" NAME="Cunha">
Hr. formand , som ordfreren , hr . Schwaiger , sagde , m referencerammen for forhandlingerne vre den flles landbrugspolitik reformeret efter Agenda 2000 ' s retningslinjer , sledes som ogs Det Europiske Rd har fastslet det i Berlin .
Jeg vil dog gerne specielt fremhve fire punkter .
<P>
For det frste er den eneste mde , hvorp EU kan komme i en offensiv position i disse forhandlinger , at den lgger kendsgerningerne om Unionens landbrugsforhold frem p bordet .
Disse kendsgerninger bestr i et multifunktionelt landbrug , der forener konomisk funktion med bevarelse af miljet og landdistrikterne , og som sikrer , at der kan bo mennesker overalt .
Og disse kendsgerninger har et navn : den europiske landbrugsmodel .
EU kan p denne baggrund ikke acceptere nogen tiltag , der stter sprgsmlstegn ved denne model .
<P>
For det andet kan EU kun g ind i en forhandling p landbrugsomrdet , hvis det str klart , at frihandel er uadskillelig fra fair handel .
P dette felt kan WTO derfor ikke kun begrnse sig til handelssprgsml , men m ogs inddrage s afgrende sprgsml som fdevarernes kvalitet og sikkerhed , dyrevelfrd , miljbeskyttelse og hensyn til forbrugerne og deres nsker .
<P>
For det tredje skal EU lgge srlig vgt p forsigtighedsprincippet , sledes at der kan trffes srlige foranstaltninger af hensyn til forbrugerne .
Der m ikke igen kunne forekomme situationer med gengldelsesaktioner p handelsomrdet , blot fordi vi har villet tage hensyn til vores forbrugere , sledes som det skete i hormonkrigen .
<P>
For det fjerde m man vre bevidst om , at det europiske landbrug er grundlggende heterogent , og at den europiske landbrugsmodel derfor er en pluralistisk model .
I denne sammenhng m der sledes trffes srforanstaltninger til fordel for dem , hvis overlevelse er mest udsat : de sm brug i de mindre begunstigede omrder .
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="FR" NAME="Garot">
Hr. formand , landbruget bliver alts igen et af de vgtigste emner ved de kommende forhandlinger i WTO , og alle europiske institutioner ser ud til som helhed at vre enige om at f anerkendt vores europiske landbrugsmodel , beskytte forbrugeren , og om at betragte Berlin-aftalen som ramme for Kommissionens forhandlingsmandat .
Tilbage er sledes kun at udnytte fordelen af vores sammenhold over for konkurrenterne , vores partnere i WTO .
<P>
Lad os i den forbindelse klart udtale , at alt , hvad der bliver gjort for at informere , motivere og mobilisere vores respektive offentligheder , vil styrke vores forhandleres beslutsomhed i Cairns-gruppens , i USA ' s og i udviklingslandenes jne .
<P>
Allerede nu kan vi konstatere , at presset fra vores civile samfund kan have afsmittende virkning i vores konkurrenters lejr .
Beviset herfor er eksempelvis det , der lige nu sker i USA , vedrrende genmanipulerede organismer .
<P>
Det er sledes ndvendigt at viderefre dette fnomen og , med det forml at skabe et gunstigt styrkeforhold i selve WTO , at debattere og kommunikere over alt i Europa om , hvilken retning globaliseringen og liberaliseringen af dette handelssamkvem skal tage .
<P>
For os europere m endemlet for denne globalisering best i at forlige konomisk konkurrenceevne med en mere afbalanceret , en mere varig global udvikling , som isr er fordelt bedre p nord og syd .
<P>
Med hensyn til landbruget m man indfre et handelssystem for landbrugsprodukter , som er retfrdigt , ganske vist med omdrejningspunkt i markedet , men ogs i mere almene betragtninger som sundhed , milj , beskftigelse og ligevgt mellem landomrderne .
I lyset af disse mlstninger er der behov for hurtigst muligt at lave en overgangsopgrelse over gennemfrelsen af Marrakech-aftalerne .
Herudover , hr. rdsformand , hr. kommissr , br disse sprgsml naturligt udgre det brende princip i aftalen , som man skal sge at gre gldende i forhandlingerne .
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="FR" NAME="Ducarme">
Hr. kommissr , Kommissionens lunkenhed bekymrer mig , og jeg vil sige , at De mske burde huske flgende rd : Undg kapitalismens flde , vr offensive og , tillad mig udtrykket " vr liberale " .
<P>
Jeg anmoder Kommissionen om at forpligte sig p et fundament af tre punkter .
Hvorfor ikke forpligte sig p de humanistiske vrdier og turde sige , at man skal anerkende de sociale , grundlggende standarder , som ILO har fastsat ?
Hvorfor ikke nske kvalitetsstandarder p verdensplan og derfor krve samme rettigheder og samme forpligtelser for alle konomier og virksomheder ?
Hvorfor ikke tale mangfoldighedens sag p internationalt plan og krve kulturel undtagelse og landbrugsmssig undtagelse for alle og enhver ?
<P>
Til sidst et nske og i hvert fald en vilje .
Jeg tror ikke , det er godt for Europa-Parlamentet at g ind p Kommissionens eventuelle tese , som er , at vi skal udtale os , nr runden er ved at vre forbi .
Man skal hele tiden nde Kommissionen i nakken og samtidig srge for , at Parlamentet ikke bliver et gummistempel , men kan gre sit synspunkt gldende .
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="PT" NAME="Nogueira Romn">
Hr. formand , som det siges i indledningen til Kommissionens redegrelse om udkast til rapport til Rdet og Europa-Parlamentet , er der i den europiske offentlighed i dag heldigvis en stigende bekymring og en heraf flgende diskussion om virkningen af verdenshandelsliberaliseringen for beskftigelse , velstandsfordeling , udvikling , milj , sundhed og forbrugerbeskyttelse samt den kulturelle mangfoldighed og en get marginalisering af de fattige lande .
Denne bekymring deles og ( ...
) af vores gruppe .
Vi gr ikke ind for at udvide kompetencen hos en organisation , der mangler demokratiske organer , sledes som tilfldet er med WTO , ej heller interaktionen ( ...
) .
Vi nsker derimod , at Verdenshandelsorganisationen bliver officielt reformeret og omfattet af menneskerettighedskonventionen og ILO ' s konventioner .
<P>
Vi nsker isr , at der bliver truffet konomiske og handelsmssige foranstaltninger til sttte for udviklingen i de fattige og marginaliserede lande .
I alle tilflde vil jeg gerne give udtryk for , at forhandlingerne i Millennium-runden ikke m blive til skade for den europiske landbrugsmodels vsentlige bestanddele eller de ndvendige reformer , der ud over det , som er aftalt i Agenda 2000 , kan befordre den interne udvikling i ml 1-omrderne med jordbaserede familiebrug og ikke kun til fordel for de store forarbejdnings- og distributionsselskaber .
<P>
Vi anmoder endelig om Parlamentets direkte deltagelse sammen med Kommissionen ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="DE" NAME="Brie">
Hr. formand , jeg mener , at det , man ptnker at gre her , sandsynligvis bliver den mest skbnesvangre internationale aftale nogensinde .
S meget mere deprimerende er det for mig , at resultaterne fra Uruguay-runden ikke engang er blevet evalueret grundigt endnu .
<P>
Jeg spurgte mig selv allerede i gr under vores diskussion om fdevaresikkerhed , hvorfra vi egentlig tager sikkerheden for , at mange af de nuvrende konsekvenser ikke har deres rod i den allerede pbegyndte deregulering .
S meget mere uacceptabelt er det for mig , at forhandlingsmandaterne nsten ikke bliver diskuteret i de nationale parlamenter .
Det er efter min mening beskmmende , at vi skal finde os i , at mange udviklingslande , der er aftalemssigt involverede i og berrt af denne diskussion , af finansielle grunde ikke engang kan sidde med ved forhandlingsbordet , og at offentligheden omkring det er s ringe .
<P>
Hvis jeg s , i den korte tid , jeg har til rdighed , i det mindste kan krve n ting , nsker jeg mig , at Europa-Parlamentet srger for denne offentlighed , for gennemskuelig og for en indgende diskussion p tvrs af alle grupper .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Hr. formand , jeg havde nsten opgivet at tale under denne forhandling . Hvorfor ?
Nr jeg lytter til Rdet , Kommissionen og medlemmerne af Parlamentet , ligner det pindsvin , der kler med hinanden .
Bange for , at man stikker hinanden , idet man ved , at vi simpelthen synes at vre enige med hinanden om alle vigtige temaer , og jeg nvner dem endnu en gang , de sociale aspekter , som hr . Hansenne kom ind p , nemlig bredygtig udvikling , kultur , forsigtighedsprincippet i forbindelse med levnedsmidler , landbrugssprgsml , udviklingslandene og dyrevelfrd .
<P>
Hr. formand , det er kun et jebliksbillede . P grund af dette jebliksbillede synes jeg , at det er passende at fremstte en appel , og det er : Hvordan holder Kommissionen sammen p alle disse klende pindsvin , nr de om nogen tid sidder i Seattle ?
Jeg tror , at det kan lade sig gre ved hjlp af to ting .
For det frste ved at srge for , at der er en strk delegation fra Parlamentet , som srger for , at nationale interesser ikke spiller nogen rolle .
For det andet nsker jeg , at hr . Lamy srger for , at alle fortsat er overbevist om , at nr WTO er vigtig for os , nr WTO er vigtig for Europa , er WTO ogs vigtig for disse andre handelspartnere .
Desuden at WTO kun kan vre vigtig , hvis hver medlemsstat srger for og ogs fortsat indser , at det ikke er n national interesse , som kan sejre , men at det altid m vre den europiske interesse ogs at f noget ud af disse forhandlinger .
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="EN" NAME="McAvan">
Hr. formand , fordelen eller ulempen ved at f ordet sent er , at meget af det , jeg ville sige , allerede er sagt , hvorfor jeg blot vil understrege tre generelle punkter .
<P>
For det frste skal vi modst presset om en mere snver forhandlingsrunde , hvor det s end kommer fra .
Vi har brug for en bred runde , vi har brug for omfattende forhandlinger for at f en pakke , der indeholder noget til alle .
<P>
For det andet fr disse forhandlinger stor offentlig opmrksomhed .
Dagene med forhandlinger om tekniske sprgsml bag lukkede dre er for lngst ovre .
Folk holder je , ngo ' er holder je , og virksomheder holder je med miljhensyn , sundhed og dyrevelfrd .
Derfor glder det mig meget , at Europa-Kommissionen i morgen gr i samrd med ngo ' erne i Bruxelles .
Det er meget gode nyheder .
<P>
For det tredje har mange talt om behovet for en afbalanceret fremgangsmde .
Vi skal have en afbalanceret pakke .
Det handler ikke kun om handel , det handler om international og social retfrdighed , det handler om miljhensyn .
Men vi m heller ikke , som nogen i Parlamentet ville nske , glemme jobskabelsen og velfrden .
Det har ogs betydning for offentligheden .
Det bliver svrt at f den afbalancerede pakke , men offentligheden forventer det af os , og det er det , ansvarlig og demokratisk ledelse handler om .
Vi er ndt til at gre det .
<P>
Endelig glder det mig at hre Kommissionen og Rdet nvne behovene i udviklingslandene .
Det er meget vigtigt , at vi giver dem mere end varme ord , nr vi trder ind i det nye rtusinde .
Lad os hbe , at vi i det nste rtusinde ser andet end historier om tilbagegangen i den konomiske udvikling i Afrika .
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="ES" NAME="Snchez Garca">
Hr. formand , mine damer og herrer , det er betryggende , at de 15 medlemsstater i en s vigtig forhandling som den med Verdenshandelsorganisationen har antaget en flles holdning for inden for landbrugsomrdet at faststte nogle stabile spilleregler , der tillader loyal konkurrence p verdensscenen og mulighed for med klarhed at imdeg det nye rtusindes udfordringer , da man som udgangspunkt har taget de holdninger , der blev vedtaget i dagsordenen for landbrugsaftalen under Uruguay-runden og Agenda 2000 i Berlin , samt opretholdelse af landbrugets mange forskellige funktioner .
<P>
Til dette grundlag br man efter min mening tilfje landbrugets strategiske vrdi i nogle af Den Europiske Unions eksportregioner , som endvidere i Amsterdam-traktaten har opnet en enestende anerkendelse , f.eks. fjernomrderne , som krver srligt hensyn i Millennium-rundens forhandlinger , sledes at de beslutninger , der trffes i Seattle , friholder deres landbrug og sikrer deres sociale , kulturelle , konomiske og miljmssige overlevelse , isr efter topmdet i Kln .
Det vil derfor vre fordelagtigt at minde Rdet og Kommissionen om problematikken i disse regioner og lade forhandlingernes forml inkludere sikringen af ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="PT" NAME="Figueiredo">
Hr. formand , rede medlemmer , erklringerne om den skaldte Millennium-runde vkker bekymring .
De agter at udstrkke liberaliseringen til stadig flere sektorer og lande , herunder landbruget og de tjenesteydelser , som er vsentlige for udviklingen og forbedringen af befolkningernes livskvalitet som eksempelvis uddannelse og sundhed .
<P>
Formanden for Kommissionen har givet klart udtryk for sin holdning , da han i sin tiltrdelsestale sagde , at det indre marked fortsat skal restruktureres , og liberaliseringen fremmes , ligesom han udtrykkeligt understregede , at liberaliseringsprocessen skal g videre inden for tjenesteydelserne .
Dette betyder , at vi ikke kun er i gang med at liberalisere varehandlen , sledes som det skete med GATT .
De multinationale firmaer vil nu g lngere , og de vil bemgtige sig dele af den offentlige sektor , der er vitale for befolkningens liv , og som hidtil har vret statens ansvar .
<P>
Det er en meget farlig vej , sledes som implementeringen af WTO ' s bestemmelser allerede viser det i form af get social ulighed , arbejdslshed og fattigdom i verden .
Det er vigtigt , at de kommende forhandlinger ikke gr videre ad den vej , men derimod i retning af solidaritet og samarbejde .
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="FR" NAME="Karoutchi">
Hr. formand , i gr havde vi i Parlamentet en debat om styrkelse af fdevaresikkerheden i Europa , mens konflikterne om forsigtighedsprincippet udviklede sig yderligere i selve Unionen , og mens amerikanerne parallelt hermed fortstter med uberettigede repressalier .
Situationen inden for landbruget og fdevareindustrien er blevet forvrret i de seneste r , selvom vi teoretisk set var i ly af Uruguay-runden og Marrakech-aftalerne , som skulle sikre og organisere adgangen til markederne , eksportsttten og den interne sttte .
<P>
Derfor vil De sikkert forst vores bekymring , hr. kommissr , over det tilsyneladende fravr af flles synspunkter i Unionen forud for starten p disse forhandlinger , mens USA virker meget determineret i sin modstand mod de europiske sttteordninger , samtidig med at de elegant giver sig selv syndsforladelse for de fleksible udbetalinger .
I virkeligheden kan diskussionen frst for alvor komme i gang , hvis det lykkes os at f vores partnere og konkurrenter til at anerkende den europiske landbrugsmodel .
Det er denne model , der med baggrund i fllesskabsprferencen garanterer produkternes kvalitet , fdevaresikkerheden og vores landbrugssektors og fdevaresektors overlevelse og opsving .
<P>
Hr. kommissr , vi har med tilfredshed noteret os bde Deres svar til udvalget og Deres ord som indledning til dette mde .
Men vi ville gerne have Dem til at prcisere , hvad den amerikanske reaktion er p de europiske nsker om en forlngelse af fredsklausulen ud over r 2003 .
Kunne De ligeledes prcisere for os , om USA forlanger at f kompensationer eller forlanger at f fjernet de grnne og bl sker , som morede hr . Martinez s meget , men som absolut er helt centrale for vores landmnd ?
Kunne De endvidere fortlle os , om De anser konklusionerne fra Rdets mde i Berlin om reformen af den flles landbrugspolitik for at vre et urrligt fundament , eller om de risikerer at komme i fare ved nye forhandlinger ?
<SPEAKER ID=152 LANGUAGE="DE" NAME="Roth-Behrendt">
Hr. formand , hr. kommissr , p den korte tid , jeg har til rdighed , blot et par stikord .
Hvad er formelt ndvendigt ?
Vi skal ndre Verdenshandelsorganisationens bestemmelser om stridigheder .
Vi skal gre dem mere gennemskuelige og klare og mere tilgngelige for offentligheden .
Det er en af de vigtigste forudstninger for , at det kan sikres , at omrder ssom milj og forbrugerbeskyttelse fr den prioritet , der tilkommer dem , og ikke blot bliver undertrykt i et eller andet panel .
<P>
Blandt de indholdsmssige omrder , hr . Lamy , har vi isr forsigtighedsprincippet .
Jeg har allerede vret inde p det flere gange .
Vi skal medtage forsigtighedsprincippet inden for plantebeskyttelse fra handelsaftalen i aftalen .
Hvad er det da , vi har brug for ?
Vi har brug for en milj- og sundhedspolitik i aftalen som en vigtig og korrekt del .
Det , som Verdenshandelsorganisationens handels- og miljudvalg gr , er ikke tilstrkkeligt .
Udvalget har hidtil ikke opfyldt sine opgaver .
Der skal strammes op p tingene . Udvalget skal have en klar tidsplan , s det kan sttte arbejdet .
<P>
Hvilke omrder , som vi virkelig kan f , er de vigtigste ?
Vi m gre det , som ogs Kommissionen krver .
Vi skal gre hele Verdenshandelsorganisationen mere ben , mere demokratisk og mere gennemskuelig , og vi skal sikre , at hele aftalen bagefter kan underkastes det , som De selv siger , nemlig en miljrisikovurdering .
Vi skal undersge produktionsmetoder , der ikke refererer til produkter , og vi skal se det hele i den store sammenhng .
Jeg er overbevist om , at Europa-Parlamentet ikke endnu en gang vil ratificere en aftale , hvor forsigtighedsprincippet , forbrugerbeskyttelsen og sundhedspolitikken ikke er hjt prioriteret .
<SPEAKER ID=153 LANGUAGE="FR" NAME="Hansenne">
Hr. formand , vi er mange , som er ngstelige ved de sociale konsekvenser af en ny blge af handelsliberaliseringer .
Denne frygt br tages alvorligt og figurere p dagsordenen for forhandlingerne om Millenium-runden .
Imidlertid har vi hverken ved oprettelsen af WTO eller p Singapore-konferencen vret i stand til at overtale vores partnere til at diskutere disse ting .
Vi burde tage ved lre af denne fiasko og resolut fremfre en trovrdig og kohrent position .
Frst og fremmest beslutsomhed : Der bliver ikke tale om afbalancerede forhandlinger , hvis ikke vi kan diskutere disse sprgsml , og vores medborgere vil ikke kunne forst , hvis vi dristede os til at igangstte en ny runde forhandlinger efter fra starten at have droppet dette vsentlige sprgsml .
<P>
Hvis vi vil sl igennem , m vi forsvare et trovrdigt synspunkt .
I 1994 , i Marrakech , og i 1996 , i Singapore , lykkedes det os ikke at overbevise et stort antal udviklingslande om det berettigede i vores bekymringer , fordi vi fremsatte dem i form af en social klausul .
Vi led nederlag , fordi vi havde prsenteret et billede af os selv som negative og afstraffende .
<P>
Siden da har tingene forandret sig .
Sidste r vedtog ILO ' s medlemsstater - og blandt dem vores egne lande - en erklring om principper for og grundlggende rettigheder i arbejdet .
Vi forpligtede os alle til at overholde de principper , der skaber en virkelig social dynamik i det enkelte land .
Vi lovede at sttte udviklingslandenes bestrbelser p at overholde deres lfter .
Vi vil ikke straffe , vi vil hjlpe , men hjlpe med at overholde forpligtelserne .
For at opn dette m vi srge for et hensigtsmssigt og effektivt samarbejde mellem ILO og WTO .
<P>
Endelig m vi give indhold til den aftale , der blev indget i Singapore , om et samarbejde mellem de to organisationers sekretariater med henblik p at srge for , at erklringen fr en positiv opflgning .
Vi m ogs indtage en kohrent optrden .
Hvis vi er parate til at hjlpe vores partnere for sammen med dem at bygge et egentligt socialt verdensfundament , m vi fortlle dem , hvilke anstrengelser vi er parate til at lade os form til .
Et opmuntrende prferencesystem , som er mere attraktivt , og et program for prcist og generst samarbejde kan medvirke hertil .
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="IT" NAME="Carraro">
Hr. formand , det var efter min mening rigtigt af Kommissionen , at den i sin meddelelse understregede vigtigheden af , at det , vi indleder i Seattle , bliver en global forhandlingsrunde .
Det bliver nogle vanskelige og komplekse forhandlinger , under hvilke man hele tiden skal holde sig den grundlggende strategiske interesse for Det Europiske Fllesskab for je .
Vi er den strste eksportr i verden , og derfor er vi i hjere grad end noget andet omrde p kloden interesserede i , at man gr i retning af en afskaffelse af de barrierer , som hindrer og forhindrer den internationale handels udvikling .
<P>
At f den internationale handel til at vokse betyder , at man giver et vsentligt bidrag til Europas konomiske vkst , som Fllesskabets lande i hj grad har behov for .
Dette er efter min mening en ubestridelig kendsgerning , som hr . Pasquas mindst 30 r gamle antiamerikanske argumentation bestemt ikke kan stte sprgsmlstegn ved .
Naturligvis skal vi forsvare de vrdier og principper , som er grundlggende for Fllesskabets lande , men vi skal gre det p en klog og fleksibel mde , idet vi hele tiden husker p , at det frst og fremmest er ndvendigt at viderefre den grundlggende strategiske interesse i liberaliseringen af den internationale handel , som jeg talte om lige fr .
Jeg mener derfor , at dette hverken er det rette sted eller det rette jeblik at opstille forhindringer eller retningslinjer .
Jeg tror , at Parlamentets inddragelse under forhandlingerne , i samarbejde med kommissr Lamy , vil kunne fre til nogle passende resultater i forbindelse med denne mlstning .
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="DE" NAME="Langenhagen">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , jeg vil gerne tale om et omrde , der er prget af underskud , og sige , at jeg anerkender fordelene ved en yderligere liberalisering .
Men jeg kunne godt nske mig en verdensomspndende handelsbalance .
Den europiske model , som i praksis har vist sig at vre velegnet , skal bevares , eksempelvis i forbindelse med vores hje miljstandarder og inden for forbrugerbeskyttelsen , inklusive de sociokonomiske foranstaltninger .
P den baggrund skal der - selvom fiskeriet simpelthen ikke besidder samme skarphed som landbrugsomrdet - ogs tages hensyn til nogle maritime aspekter under WTO-forhandlingerne .
Derfor nvner jeg tre aspekter .
<P>
For det frste er Europa henvist til at importere fisk .
Enhver svkkelse af vores europiske fiskeforarbejdende industri betyder omfattende tab af arbejdspladser i regioner , der som oftest i forvejen er struktursvage .
Den vrdifulde hjlp , som Kommissionen og Europa-Parlamentet hidtil har ydet med forskellige markeds- og reguleringsinstrumenter , m ikke ofres p den fuldkomne liberaliserings alter .
<P>
For det andet tjener de internationale fiskeriaftaler til at udnytte ikkeeuropisk farvand , og de sttter p den ene side de europiske fiskere og p den anden side udviklingen i den tredje verdens lande .
Jeg taler ikke protektionismens sag .
Men uden offentlig sttte ville disse aftaler ikke vre tnkelige .
Her handler det om at se ud over den fuldkomne liberaliserings nsetip for at sikre de mange arbejdspladser , der kan vre afhngige af et afbalanceret og reguleret verdensmarked .
<P>
Partnerskabsprincippet skal fremover styrkes globalt .
Men det betyder , at den frie handel ikke m udnvnes til guldkalv .
Handlen skal bringes i overensstemmelse med andre vigtige ml , f.eks. miljbeskyttelsen og en bredygtig udvikling inden for fiskeri .
Det handler i forbindelse med WTO-forhandlingerne helt konkret ogs om , at de produkter , som vi nsker at markedsfre p verdensplan , stadig er til rdighed , nr vi s langt om lnge taler om dem .
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="DE" NAME="Ettl">
Hr. formand , mine damer og herrer , selvom Det Europiske Fllesskab hrer til de energiske fortalere for den nye forhandlingsrunde i WTO-regi , m vi ikke udelukke de sociale anliggender i forbindelse med dette formentlig sidste store liberaliseringsskridt .
<P>
Delagtighed i velstand , et sundt milj og sundhed p arbejdspladsen er vel de bedste investeringer i en god fremtid .
Allerede under Uruguay-runden i 1994 forventede man for AVS-staternes vedkommende get velstand som flge af get vkst .
Vksten blev opnet i vid udstrkning , men de laveste niveauer for levestandard har overhovedet ikke ndret sig iflge OECD- og UNCTAD-studier .
Det modsatte var tilfldet !
Det kan da ikke vre hensigten med vores politik at ge vores velstand , men gre de fattige fattigere .
Derfor m vi ikke forpasse den sidste chance for at krve de syv vigtigste kernearbejdsstandarder , der blev ratificeret i IAO-konventionen , som en kontrollerbar social klausul .
Hermed menes der ikke en ny protektionisme , det drejer sig derimod om standarder for grundlggende rettigheder , som diskriminerede arbejdstagere kan forsvare sig med .
Det er en del af menneskerettighederne , og denne minimumskvalitet skal tilstrbes .
Derudover kan man jo ogs anspore AVS-staterne hertil i en positiv nd .
Det indeholder Kommissionens beretning en rkke ider til .
Hvis det ikke lykkes at inddrage det sociale aspekt , kommer liberaliseringen ikke til at fungere med det sidste store skridt .
Jeg forventer strre engagement fra Rdets side i denne sag .
<SPEAKER ID=157 LANGUAGE="FI" NAME="Kauppi">
Hr. formand , min gode ven minister Sasi , liberaliseringen af verdenshandlen forbereder sig p at tage et stort skridt i Seattle .
EU er i takt med den europiske integration vokset til en central , global konomisk opinionsdanner , som den omfattende forhandlingsrunde kan tilbyde tilstrkkelige muligheder for at sikre en stabil konomisk vkst .
<P>
Af de mange vigtige temaer p dagsordenen ved forhandlingerne er liberalisering af tjenesteydelser den mest udfordrende .
Den Europiske Union er verdens strste aktr inden for branchen tjenesteydelser .
Andelen af tjenesteydelser i BNP er relativt set den strste i Den Europiske Union , og den vokser desuden hele tiden , og det er godt .
De strste hindringer for handlen med tjenesteydelser er mangelen p globale bestemmelser for den offentlige sektors kontraktmssige udbud .
De internationale virksomheder skal have lige muligheder for at give kontraktmssige tilbud , og den offentlige sektor skal bne for den internationale konkurrence .
Ogs spillereglerne for den globale handel skal ndres med henblik p at sikre rettighederne for markedsaktrer .
Muligheden for en international sammenligning af bestemmelserne for ophavsrettigheder skal ligeledes udvikles mrkbart .
<P>
Forhandlingernes essentielle ml er at sikre kvaliteten af tjenesteydelsestilbud .
Sfremt de europiske markeder bliver bnet , skal den udenlandske tilbudsgivers kvalitetsniveau vre p niveau med den europiske .
Kvalitetsniveauet for eventuelle overvgningsmekanismer skal baseres p klare principper , og deres informationsniveau skal vre s bent som muligt .
Det er srligt vigtigt , at tjenesteydelserne fra det hurtigt voksende informationssamfund medtages i aftalen .
Det positive ved udviklingen i den moderne , europiske handel med tjenesteydelser er , at fordelene ved forgelsen af den kommercielle udnyttelse af informationsteknologien maksimeres .
Den elektroniske handel skal gres klart nemmere , regulering og beskatning af handlen skal holdes p et minimumsniveau .
Ved forhandlingerne skal den elektroniske handels frie og dynamiske udvikling og udviklingsmulighederne for den europiske handel kunne sikres ogs for det nste rtusinde .
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="FR" NAME="Dsir">
Hr. formand , allerfrst er det mig magtpliggende at stille Rdet og formandskabet et sprgsml , som har med gennemsigtighed at gre . Hvornr fr Europa-Parlamentet det udkast til sluterklring at se , som det finske formandskab har lagt p Rdets bord ?
Dette lange og detaljerede dokument er tilsyneladende for jeblikket genstand for diskussion internt i Rdet og mellem Rdet og Kommissionen .
Det er det egentlige forhandlingsmandat , som Rdet belaver sig p at give Kommissionen .
Vi s gerne , at Parlamentet var reelt inddraget i forberedelsen af forhandlingsmandatet , og at det til det forml flgelig havde den pgldende tekst til sin rdighed .
<P>
For det andet vil jeg gerne gre opmrksom p et af de vigtigste punkter i den kommende forhandling : sprgsmlet om tjenesteydelser .
Alle tjenesteydelser kan ikke behandles over n kam .
For os f.eks. er menneskenes sundhed ikke en vare .
Visse tjenesteydelser br fortsat henhre under den offentlige service eller under ydelser af almen interesse .
Jeg tnker ogs p uddannelse .
Andre steder i verden har man valgt anderledes , og det kan ske , at man bliver bedt om at vise sit kreditkort , nr man ankommer til hospitalet , fr man bliver behandlet .
Det er et valg , men det er ikke vores valg , og vi nsker ikke , at det skal vre sdan i Europa i morgen , at medtagelsen af tjenesteydelserne under WTO ' s virkefelt kommer til at medfre , at reglerne om konkurrence og bning af markedet skal herse rundt med sektorer som sundhed og uddannelse .
De ville betyde en afvikling af vores sociale model .
Det ville vre at g fra markedskonomi til markedssamfund .
Den bedste garanti for vores offentlige tjenesteydelser er at placere dem tydeligt og fra starten uden for det omrde , der er til forhandling , som det er sket med den kulturelle undtagelse .
<P>
Jeg vil slutte - og det er ikke uden forbindelse - med investeringssprgsmlet .
Jeg vil erindre om , at Europa-Parlamentet udtalte sig imod AMI , det burde ikke vre sdan , at det , vi smed p porten i gr , da de kom fra OECD , i dag kan komme tilbage gennem WTO ' s vindue .
<SPEAKER ID=159 LANGUAGE="IT" NAME="Brunetta">
Hr. formand , hr. kommissr Lamy , hr. minister Sasi , Millennium-runden vil ndvendigvis skulle fremme nogle former for samarbejde og integration mellem Verdenshandelsorganisationen , Den Internationale Arbejdsorganisation , Den Internationale Valutafond og Verdensbanken , s liberaliseringen af handlen bliver ledsaget af en fornyet stabilitet p pengemarkedet , politikker med en omfattende anvendelse af de menneskelige ressourcer , sociale sikringsnetvrk og en udbredt overholdelse af de grundlggende arbejdsbestemmelser .
Kun p denne mde vil det vre muligt at slippe for de gensidige beskyldninger om social dumping og protektionisme .
<P>
Med den hjtidelige erklring af juni 1998 forpligtede ILO ' s 174 medlemslande sig til at fremme de fire grundlggende arbejdsrettigheder , nemlig organisationsretten , overholdelsen af minimumsalderen for arbejde , forbuddet mod tvangsarbejde samt ikkeforskelsbehandling .
Heraf opstod der en indirekte definition p loyal konkurrence , s den sociale udvikling ikke tvinges til at blive underlagt konkurrencemlstninger .
Senest har man p G8-mderne i Washington og Kln udtrykkeligt givet udtryk for nsket om en gennemfrelse af ILO ' s hjtidelige erklring .
<P>
Stttepolitikker skal sledes altid vre vigtigere end sanktioner .
I den henseende kan Europa udgre et fast holdepunkt , ogs takket vre dets sociale markedskonomimodel .
Kommissionen skal sledes med Parlamentets sttte stte midler af til at bist udviklingslandene og overgangskonomierne samt skabe nogle moderne sociale sikringssystemer og nogle effektive arbejdsmarkeder .
Det et det ideelle og politiske budskab , som det forenede Europa kan bringe i Seattle , hvorved Europa bekrfter den traditionelle funktion som et omrde med dialog og med en integration mellem udviklede konomier og konomier under udvikling eller ndring .
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="EN" NAME="Kinnock, Glenys">
Hr. formand , i Financial Times i dag gentager generalsekretren for De Forenede Nationers Konference for Handel og Udvikling , at der stadig er vedvarende skvheder i forhold til udviklingslandene i det multilaterale handelssystem .
Under disse drftelser skal vi vre fuldstndig klar over , at udviklingslandene ikke beder om et ambitist program ved denne runde .
De beder om overensstemmelse med de tilsagn , der blev givet under Uruguay-runden .
De har f.eks. ikke oplevet fordelene for deres tekstil- og bekldningsindustri , ej heller har de oplevet fordelene ved liberaliseringen inden for handlen med landbrugsprodukter .
Det , de frst og fremmest nsker at se , er de gode virkninger , som kunne komme fra Uruguay-runden .
<P>
Udviklingslandene forbereder sig til Seattle og forbereder sig p at f meget travlt .
De siger , at markedsadgangen alene ikke er en patentlsning , som stter dem i stand til at blive konkurrencedygtige og integrerede i den globale konomi .
Vi er ndt til at anerkende , at alle disse fine ml krver , at vi sttter udbudssiden i udviklingslandene , fordi de simpelthen ikke har kapacitet til at behandle disse fine ml .
<P>
Det er ogs ndvendigt at afskaffe landbrugets eksportsttte og f en ny WTO-bestemmelse , som dkker behovet for fdevaresikkerhed i udviklingslandene .
En social bestemmelse - som mange har nvnt - br ligeledes administreres i forening med ILO for at sikre , at der bliver gjort noget ved nogle af disse tilbjeligheder , som vi alle kender .
<P>
Afslutningsvis , hr. kommissr , nr De beskftiger Dem med WTO-regler under Deres drftelser , vil jeg ogs gerne bede Dem huske p , at vi har store forpligtelser og ansvarsomrder i henhold til Lom-konventionen .
<SPEAKER ID=161 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , produktionen i Den Europiske Union er steget med mere end 3 % pr. r i de seneste r .
Handlen er steget gennemsnitligt 6 % pr. r i de sidste rtier , eksporten af tjenesteydelser udgr 9 % , og udenlandske direkte investeringer ligger p omkring 12 % .
Dermed er prioriteringerne entydigt lagt frem p bordet .
Vores verste ml , fuld beskftigelse i Europa , er betinget af , at vores konkurrenceevne forbedres , og formes i afgrende grad af udviklingen p dette omrde .
<P>
Mine prioriteringer for WTO-forhandlingerne er flgende : For det frste electronic commerce , omrdet med de strste chancer for vkst , hvor Europa ogs er meget konkurrencedygtigt .
Vi nsker , at der her vedtages toldfrihed for elektroniske transaktioner og leverancer p permanent basis .
Vi nsker , at man undgr at differentiere mellem klassiske og nye tjenesteydelser - transmissionsformen ndrer jo ikke noget ved tjenesteydelsens natur - og at tredjelande opnr en bedre markedsadgang , hvad angr varer og tjenesteydelser , inklusive de teletjenesteydelser , der understtter den elektroniske handel .
<P>
For det andet telekommunikation .
Veludviklede netvrk og en fair konkurrence har generelt en positiv indvirkning p et lands konomiske og beskftigelsesmssige situation .
Dannelsen af internationale alliancer bner nye markeder og bevirker derved en skjult og get konkurrence , der kommer forbrugerne til gavn .
Men der er ogs eftersprgsel efter gennemskuelighed p dette omrde .
Liberaliseringen er et paradeeksempel p job creator .
Herigennem er der bl.a. i Europa skabt hundredtusinder nye arbejdspladser .
<P>
For det tredje TRIPS .
Den effektive implementering af denne aftale skal sikre , at materiel og intellektuel ejendom ligestilles .
<SPEAKER ID=162 LANGUAGE="NL" NAME="Corbey">
Hr. formand , et stort antal ngo ' er har undertegnet erklringen mod Millennium-runden , mod WTO og mod Seattle .
Det er umuligt at forestille sig en dagsorden i Seattle , uden at borgeres og organisationers bekymring kommer til udtryk , og dermed kommer Europa-Parlamentet og Den Socialdemokratiske Gruppe ogs til at spille en vigtig rolle .
Denne rolle skal sigte mod at yde et konstruktivt bidrag under forhandlingerne .
Et bidrag , som tager handelsinteresserne , men ogs borgernes interesser alvorligt .
Det m lykkes at kombinere det bedste fra to verdener , selv p de flsomme omrder forbrugerbeskyttelse og milj .
Det politiske sprgsml drejer sig hele tiden om fordelingen af ansvaret mellem WTO , Den Europiske Union , nationale myndigheder og forbrugerne .
Dette sprgsml besvares forskelligt .
I USA lgges et strre ansvar over p forbrugerne .
I Europa er vi tilbjelige til at lgge et strre ansvar hos myndigheder , og vi baserer os p lovgivningen .
Mange konflikter om milj og forbrugerbeskyttelse kan undgs , hvis forsigtighedsprincippet anvendes hensigtsmssigt .
Iflge Rio-erklringen fra 1992 skal der vre videnskabeligt bevis p , at et nyt produkt ikke har nogen skadelige flger .
Dette bevis skal s leveres , inden produktet kommer p markedet .
<SPEAKER ID=163 LANGUAGE="DE" NAME="Randzio-Plath">
Hr. formand , den konomiske og beskftigelsespolitiske betydning af Millennium-runden og verdenshandlen i det hele taget netop for det europiske erhvervsliv , som jo er verdens strste handelspartner , kan slet ikke understreges nok .
Derfor er det srlig vigtigt , at Den Europiske Union gr det klart , at den modstr enhver fristelse til at indfre en ny eller gammel protektionisme .
Unionen skal bidrage til , at der udvikles en uafhngig styreform for de uafhngige nationalkonomier , og den skal bidrage til et globalt konomistyringskoncept .
<P>
Det er frem for alt vigtigt , at vi opbygger en international konkurrenceordning .
Denne konkurrenceordning er s meget desto vigtigere , fordi det ogs er gavnligt for udviklingen af det europiske erhvervsliv , at vi har nogle konkurrenceregler , der ikke er gldende p verdensplan .
Jeg tnker p gigantsammenlgningerne , jeg tnker p fusionerne , jeg tnker p pris- og omrdekartellerne .
Det gr ikke , at verdens 100 strste virksomheder opdeler verden mellem sig , og at vi kun kan reagere p det , men ikke handle .
Derfor har vi brug for et minimumskatalog for en international konkurrenceordning , der skal gennemfres i nationale konkurrenceordninger .
Vi har frem for alt ogs brug for uafhngige konkurrencemyndigheder i alle WTO-medlemslande , der skal gennemfre disse konkurrenceretlige mindstestandarder .
<P>
Om stridsbilggelsesprocedurerne en dag kan omdannes til en international konkurrencemyndighed , er der delte meninger om i dag .
<SPEAKER ID=164 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">
Hr. formand , jeg vil kun tale om et enkelt emne .
Jeg henviser her til et emne , som fru Roth-Behrendt talte om , nemlig proceduren til lsning af konflikter .
<P>
Da Uruguay-runden sluttede i Marrakech , blev der i Verdenshandelsorganisationen indfrt et obligatorisk system til lsning af konflikter , men den anvendte procedure blev nedarvet fra den tidligere almindelige overenskomst om told og udenrigshandel .
Denne procedure omfattede uformelle ekspertgrupper og  organer .
Resultatet heraf er , at Det Europiske Fllesskab p nuvrende tidspunkt underlgger et internationalt organ den obligatoriske lsning af sine internationale kontroverser uden at have nogen garanti for , at der er tilstrkkelig upartiskhed .
<P>
Den frste banankonflikt blev f.eks. lst af et panel , en ekspertgruppe under ledelse af en tidligere amerikansk senator , selvom klageren var USA .
Kommissionen br alts stte tingene p plads i vores eget hus , for p nuvrende tidspunkt er de af Kommissionens tjenester , der behandler klager for Verdenshandelsorganisationens organ til konfliktlsning , absolut mangelfulde .
<P>
Jeg venter derfor af Kommissionen og af medlemsstaterne , at der i den nye formulering af Verdenshandelsorganisationens tekst faststtes et uafhngigt og upartisk system til lsning af kontroverser , som ikke tromler os ned , sledes som det er sket tidligere .
<SPEAKER ID=165 LANGUAGE="EN" NAME="O'Toole">
Jeg mener , vores forhandlinger i dag i hj grad har handlet om de centrale sprgsml milj og landbrug samt sprgsmlet om en social bestemmelse , men jeg vil gerne gre Dem opmrksom p den kulturelle og den audiovisuelle sektors srlige behov .
<P>
Det er isr vigtigt , nr vi beskftiger os med disse omrder , at vi ser p de problemer , vi str over for i disse sektorer , f.eks. vkstraten , som p nuvrende tidspunkt ligger p 13 % i EU , og som gr tt p kapaciteten og omfanget af de aftalte regler samt deres kompleksitet .
Tag f.eks. konvergensen i telekommunikationssektoren , audio- og computerteknologi , som jeg fler stiller grundlggende sprgsml til den mde , hvorp vi fremstiller og udnytter disse sektorer .
Men meget af dette afhnger af de enkeltheder , som aftales under forhandlingerne .
<P>
Jeg vil gerne udnytte kommissrens tilstedevrelse i dag til at foresl - i lyset af de undtagelser , som allerede glder for de audiovisuelle sektorer i Den Europiske Union , og som giver os albuerum og bevirker , at vi kan udvikle os med sektoren og pege i retning af fair spil over for USA - at vi ved opbygningen af infrastrukturen til forhandlingerne br vre tilstrkkeligt fleksible til at imdekomme vores behov i Europa .
Samtidig anerkender jeg ogs , at vi har brug for robuste og realistiske forhandlinger .
Jeg vil derfor gerne tale for , at vi med hensyn til vores position her i Europa skal sikre , at sektorerne udvikler sig p en mde , som lover godt for opnelsen af det potentiale , som de givetvis er i besiddelse af .
<SPEAKER ID=166 NAME="Sasi">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke for den livlige opinionsudveksling .
Jeg vil ogs gerne takke Parlamentets store grupper for en positiv indstilling bde til Rdets og Kommissionens retningslinjer .
<P>
Jeg synes , at kommissr Lamy i sit indlg fremfrte et essentielt sprgsml : Er liberaliseringen af verdenshandlen en fordel for os ?
Rdet mener , at den absolut er det .
Den giver os produktionens progressive fordele , det vil sige , at forbrugerne fr klart billigere produkter .
Desuden medfrer den benhed i konomien , og det kan klart bevises , at med bne konomier har demokrati og menneskerettigheder det bedst .
Den giver ogs klarere regler for handlen og benhed , som forebygger bureaukrati , misbrug og bestikkelse .
Alt i alt kan det siges , at vi nu arbejder for velfrd , demokrati , menneskerettigheder og redelighed .
<P>
I Parlamentet er der grund til at minde om , at Unionens grundlggende id var at skabe flles markeder .
Vi har det indre marked , mlstningen er at skabe fred og velfrd .
Derfor er det ganske naturligt , at Unionen gerne vil have mere bne markeder ogs mod verdenskonomien .
Sprgsmlene om demokrati , menneskerettigheder og milj vil selvflgelig vre centrale emner ved forhandlingsrunden .
Det er vigtigt , at vi strber efter at finde positive incitamenter til udviklingslandene for at udvikle deres systemer .
Vi m sige , at Unionens eget GSP-system er et genialt arbejdsredskab .
Men disse incitamenter kan ogs skabes uden for datasystemer , bl.a. i verdensbanksystemet og andre steder , hvor de kan fungere effektivt .
<P>
Nr man taler om gennemskuelighed og demokrati i WTO , vil jeg minde om , at beslutningerne trffes samstemmende i WTO .
Derfor er det sikkert og klart , at demokratiet ogs gennemfres dr .
Jeg vil ogs gerne pointere , at den kulturelle mangfoldighed kommer til at vre et meget vigtigt aspekt i forhandlingerne for Europa .
Udgangspunktet i landbrugsanliggenderne vil selvflgelig vre vores lsning i Agenda 2000 , og den lsning skal forsvares .
Her er der efterspurgt prognoser for , hvad slutresultatet bliver , men det vil vre fuldstndig forkert p dette tidspunkt at ansl noget slutresultat eller i hvert fald at sige noget , der afviger fra Agenda 2000 .
Men vi skal absolut ikke glemme , at den omfattende runde ogs af den grund er fordelagtig for Unionen .
Jeg vil ogs minde om , at Unionen har mrkbare fordele ved landbrugseksporten .
Jeg tror , at hvis vi udvikler vores produktionsapparat , bliver landbrugsproduktionen i EU ' s medlemsstater konkurrencedygtig , ikke ndvendigvis altid med hensyn til prisen , men man skal ogs tnke p kvaliteten og specielt p , at vi i vores omrde srger for fdevaresikkerheden , hvis betydning for forbrugeren ges vsentligt i fremtiden .
<P>
Parlamentets rolle er ogs blevet drftet her .
Rdet nsker ogs fortsat opinionsudveksling med Parlamentet - her ved plenarmdet og ligeledes i udvalgene .
Vi forsger s godt som muligt muligt at tage hensyn til synspunkter , som er foreslet i Parlamentet , mens vi udarbejder vores synspunkter .
Hvad angr dokumenterne behandlet i komit 133 , giver vi Parlamentet informationer og dokumenter i det omfang , som Unionens forskrifter tillader .
Jeg vil gerne henvise til , at der under det forrige Parlament blev stillet et skriftligt sprgsml om disse fremgangsmder , og det er ligeledes besvaret skriftligt .
<P>
Hvad angr antallet af parlamentsmedlemmer ved mdet i Seattle , bliver jeg ndt til at sige , at det er vigtigst , at vi har en gruppe , som arbejder godt sammen , og hvor informationerne fr lov at cirkulere indbyrdes .
Jeg mener , at erfaringerne med hensyn til antallet af parlamentsmedlemmer ved den tidligere runde var positive , s de kan tages som udgangspunkt ved vurderingen af det ndvendige antal medlemmer .
<SPEAKER ID=167 NAME="Lamy">
Jeg skal ikke komme ind p alle de emner , vi har debatteret , men blot takke talerne - eller i det mindste de fleste af dem - for deres sttte og besvare nogle prcise punkter eller nogle af de sprgsml , talerne har rejst .
<P>
Frste sprgsml : Kan man og br man lave effektanalyser af noget som en round om konomi eller milj ?
Hvad angr konomien , tror jeg ikke , det er ndvendigt , selvom der ikke er tale om en eksakt videnskab , for flertallet af konomer er af den opfattelse , af grunde som jeg tidligere har anfrt , at liberaliseringen af handlen trkker i den rigtige retning .
<P>
Hvad angr miljet , er det mindre indlysende , for s vidt som Kommissionen har taget initiativ til at pbegynde en effektanalyse af miljet i relation til den round , vi skal til at i gang med .
Man kunne derfor sprge os , hvorfor vi ikke har lavet den i forbindelse med Uruguay-runden .
Det har vi ikke , fordi vi dengang ikke tnkte p det , vi havde ikke midlerne til det , og at lave den i dag p et grundlag , som skulle vre Uruguay-rundens grundlag , ville der ikke vre metodologisk fornuft i .
Tvrtimod er vi begyndt at gre det for den kommende round .
Det er ikke nogen helt nem sag , og jeg tror for vrigt , at Unionen p det felt er foregangsmand .
<P>
Naturligvis er det muligt at forbedre mekanismen til bilggelse af tvister !
Men lad os alligevel notere os - dette vre sagt mellem os - at i det store og hele er opgrelsen over anvendelsen af de mekanismer , der er blevet indfrt efter Marrakech , fuldstndig korrekt set fra Unionens synspunkt , nr man ser p forholdet mellem antallet af sager , vi har indbragt , og antallet af sager , der er blevet rejst mod os , og mellem vundne sager og tabte sager .
Hvis vi ser p statistikkerne , og hvis vi forsger at afbalancere de sager , der er tale om , s er bundlinjen tilfredsstillende .
<P>
Det er korrekt , at jeg ikke har udtalt ordene " fllesskabsprference " .
Jeg er ikke overtroisk , og al den stund , disse ord optrder i vores traktater , og jeg har til opgave at konkretisere dem , har jeg ikke behov for at gentage dem i t vk .
<P>
S vidt jeg er orienteret , har USA ikke udtalt sig om problemet med fredsklausulen , som glder frem til r 2003 . Man m naturligvis stille det sprgsml , hvad vi gr derefter .
<P>
For s vidt angr fortolkningen af Det Europiske Rd i Berlin , som i dette sprgsml udtrykte sin enighed med det , man har kaldt Agenda 2000 , har jeg sagt , og jeg gentager det gerne , at jeg mener , sprgsmlet er et godt udgangspunkt for diskussion .
<P>
Vedrrende udviklingslandenes mulighed for at f adgang til handelsliberaliseringens teknikker , til WTO og dens panels osv . , er det da sandt , som man har sagt , at der her er et problem , og at dette ml for jeblikket er uden for manges rkkevidde , og at anvendelsen af disse komplekse mekanismer er forbeholdt dem , som har rd til det , derfor ogs vores forslag om teknisk assistance ( som for vrigt er nvnt i Kommissionens dokument ) , for at disse lande selv kan komme i besiddelse af og benytte den ndvendige juridiske teknologi .
<P>
Angende problemerne med sundhed og uddannelse ptnker vi ikke , vi planlgger ikke , og vi nsker heller ikke at stte sprgsmlstegn ved mlstninger for offentlig politik p disse omrder med det , der er foreslet vedrrende liberaliseringen i den nste round .
<P>
Endelig har jeg sagt vedrrende Europa-Parlamentets reprsentation , og jeg gentager det her , at Kommissionen er ganske ben p dette punkt .
Vi mener , at det er en trumf for os og for Unionen at have parlamentsmedlemmer ved vores side , velinformerede som de er , i en forhandling af denne type .
S p det punkt skifter jeg ikke mening .
Vi ved , at vi i almindelighed arbejder under Deres opsyn og undertiden med Deres sttte .
<P>
Vedrrende sprgsmlet om antallet anser jeg det sandelig for at vre et sprgsml , som er op til Dem selv , og som jeg ikke er indbildsk nok til at blande mig i .
<SPEAKER ID=168 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Lamy .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<CHAPTER ID=7>
Klimandringer
<SPEAKER ID=169 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelser fra Rdet og Kommissionen om den nste verdenskonference om klimandringer den 25. oktober til den 5. november 1999 i Bonn : Gennemfrelse af Kyoto-konventionen .
<SPEAKER ID=170 NAME="Hassi">
Hr. formand , rede medlemmer af Europa-Parlamentet , jeg takker for denne mulighed for at f lov til at prsentere Parlamentet for Rdets arbejde og synspunkter om klimapolitikken .
Klimapolitikken er en af de allerstrste globale miljudfordringer , og jeg tror , at den vil vre det i hele nste rhundrede .
Klimendringerne vil have enorme sociale og konomiske pvirkninger .
Jo strre selvflgelig , des mere vi giver klimaet lov til at ndre sig .
<P>
Et aspekt , som frst nu er ved at finde sin plads i folks bevidsthed , er , at klimendringerne sandsynligvis har en helbredsmssig indvirkning .
Mange forskere mener , at det forgede antal storme og oversvmmelser er et symptom p , at klimaet er i frd med at ndre sig .
Disse fnomener har selvflgelig direkte indvirkninger p det menneskelige helbred .
Men endnu mere mrkbare er de indirekte virkninger fra klimendringer , som skyldes ndringer , som sker i kosystemet .
Det sps , at f.eks. varmere og mere trre somre vil reducere kornhsten i mange omrder .
Det forudses ogs , at mange sygdomme , som spredes af skaldte vektorer , alts f.eks. sygdomme , som spredes af insekter og rotter , vil blive mere udbredt p grund af varmere klima .
Det sps f.eks. , at malaria kan blive spredt til Europa og det sydligste USA .
Alt i alt kan det for de helbredsmssige pvirkningers vedkommende g sledes , at der skabes en ny type af klft mellem de fattige og de rige , en helbredsklft .
Dette er kun t eksempel p de dramatiske virkninger , som klimandringer kan medfre .
Derfor er bekmpelsen af klimandringer eller i det mindste en forhaling af dem en af vores mest primre opgaver .
<P>
Aftalen underskrevet i Kyoto er betydningsfuld , men langt fra nok .
Det er vigtigt at forst , at der skal indgs nye forpligtelser efter Kyoto-aftalen for at kunne forhale klimendringerne p tilstrkkelig mde .
Desuagtet vil gennemfrelsen af forpligtelserne fra Kyoto blive et stort arbejde og en mrkbar ndring af de hidtidige aktiviteter .
<P>
Den Europiske Unions arbejde bestr af to hovedelementer , hvoraf det ene er Unionens egne aktiviteter med henblik p at reducere emissioner og det andet er Unionens aktiviteter ved de internationale forhandlinger .
Unionens egne aktiviteter med henblik p at reducere emissioner er ndvendige , lige som medlemsstaternes nationale arbejde er , alene for at bibeholde den internationale trovrdighed .
Det er bekymrende , at business as usual iflge rapporten fra Det Europiske Miljagentur , EEA , inden for Unionen vil medfre en forgelse af emissioner og ikke en reduktion p 8 % fr r 2010 , som vi har forpligtet os til .
Dette betyder , at der er behov for nye politiske foranstaltninger .
<P>
t af det finske formandskabs vigtigste ml er sledes at etablere de frste sektorstrategier p omrderne energi , trafik og landbrug .
Uden sektorstrategier som disse er det ikke muligt at opn de emissionsreduktioner , som vi er forpligtet til .
Efter min mening er det vigtigt , at disse sektorstrategier forbliver en fortlbende proces , det vil sige , at vi ikke njes med de frste versioner , men at disse sektorstrategier fornys med regelmssige intervaller , f.eks. p omrderne trafik og energi , og at der hver gang faststtes mere ambitise mlstninger .
<P>
Ved de internationale forhandlinger er det vigtigt at finde lsninger p aspekter , som endnu er bne , s at ratificering af Kyoto-protokollen kan pbegyndes , og at den kan trde i kraft og blive bindende .
Det finske ml ved det femte partsmde i Bonn er at opn afgrende fremskridt ved etablering af regler for Kyoto-mekanismer og ogs for aftalens overvgning .
Vores ml er , at det femte partsmde helst skal barsle med et slutudkast , som selvflgelig vil indeholde sluser , men for at tidsplanen skal holdes , det vil sige , at der ved det sjette partsmde indgs en aftale , er fremskridt ved efterrets partsmde en ndvendighed .
<P>
Et af de svreste sprgsml er udviklingslandenes og industrilandenes indbyrdes rolle .
Som formandsland vil Finland ogs arbejde for , at klimapolitikken og udviklingspolitikken kan sttte hinanden .
I Rdet ( udviklingssamarbejde ) er vi ogs ved at udarbejde redegrelser om forbindelser mellem klima- og udviklingspolitikken .
For udviklingslandene er bl.a. overfrslen af teknologi vigtig .
Den vigtigste mekanisme i denne teknologioverfrsel vil vre CDM - Clean Development Mechanism .
For at overfrslen af teknologien og ligeledes overfrslen af midler til udviklingslandene kan begynde at fungere , har vi brug for et st regler for denne CDM , men for Unionen er det ogs vigtigt , at nr der indgs aftaler om alle de tre fleksible Kyoto-mekanismer - CDM , emissionshandel og Joint Implementation - skal det gres afbalanceret .
Et loft p 5 % for anvendelsen af de fleksible mekanismer foreslet af Unionen er stdt p voldsom kritik fra andre forhandlingsparter , det vil sige , at dette vil blive et meget svrt sprgsml ved de internationale forhandlinger .
<P>
Til sidst vil jeg sige , at Kommissionens meddelelse om ivrksttelsen af gennemfrelsen af Kyoto-protokollen er et klart dokument og en god start , men det indeholder mest kun foranstaltninger til startfasen .
Det er ndvendigt ogs at udarbejde en handlingsplan p lngere sigt .
<SPEAKER ID=171 NAME="Wallstrm">
Hr. formand , kre parlamentsmedlemmer , da FN ' s klimakonvention blev vedtaget i Rio de Janeiro i 1992 , viste Den Europiske Union et strkt lederskab i verden .
Det samme var tilfldet , da Kyoto-protokollen blev underskrevet i 1997 .
Det er min ambition at srge for , at EU beholder denne frende rolle , nr det handler om at bekmpe klimandringer .
Europa-Parlamentet har allerede haft en vigtig og presserende opgave i dette arbejde .
Jeg bifalder ogs den beslutning , som prsenteres her i dag .
<P>
Den politiske udfordring er enorm .
En ratificering af Kyoto-protokollen er endnu ikke inden for rkkevidde .
Mange rige lande med uacceptabelt store emissioner af drivhusgasser tver .
Desuden vil den strste forgelse af emissioner i de kommende to rtier finde sted i udviklingslandene .
Ogs inden for EU gr emissionstendensen i den forkerte retning .
Emissionerne er get dramatisk de seneste r , ikke mindst inden for transportsektoren .
<P>
Det er vigtigt , at EU kan stabilisere sine emissioner af drivhusgasser p 1990-niveau frem til r 2000 , men det er ikke tilstrkkeligt .
Fortstter vi som i dag , vil vi ikke kunne leve op til vores forpligtelser i Kyoto-protokollen , det vil sige at reducere emissionerne med 8 % i perioden 2008-2012 .
Denne udvikling er ikke god , uanset om der er tale om mlstningen om bredygtig udvikling eller EU ' s internationale trovrdighed .
Hvordan skal vi mde denne udfordring ?
<P>
Hr. formand , kre parlamentsmedlemmer , som jeg allerede har gjort rede for under Parlamentets hring , er bekmpelsen af klimandringerne en af mine absolut vigtigste prioriteringer .
Jeg vil foresl de foranstaltninger , som krves for at opn et resultat p dette omrde .
Lad mig i dag nvne tre vigtige dele , som efter min mening skal vre med i en effektiv og overordnet klimastrategi .
<P>
For at vi skal kunne reducere emissionerne af drivhusgasser , krves der for det frste , at vi vedtager en strategi , som omfatter konkrete foranstaltninger p forskellige omrder .
En rkke sektorer og interesserede parter skal deltage i dette arbejde .
For at opn det vil jeg i begyndelsen af nste r lancere et handlingsprogram til bekmpelse af klimandringer .
Min tanke er at fre alle interesserede parter sammen , bde tekniske eksperter , reprsentanter for erhvervslivet , ikkestatslige organisationer og andre vigtige aktrer .
Meningen er naturligvis at skabe synergieffekter og at forsge at opn enighed , et helhedssyn vedrrende praktiske foranstaltninger , som Kommissionen kan foresl Rdet og Parlamentet .
Et sdant program kan ligge til grund for yderligere foranstaltninger .
En vigtig del af disse foranstaltninger vil handle om at udbrede viden og udnytte de enorme fordele , som den nye teknik tilbyder , bedre .
Der er en stor kapacitet i form af vedvarende energikilder , ny transportteknik samt energibesparende apparater og maskiner , som venter p at komme ud p markederne .
Hidtil har vi ikke udnyttet dette potentiale tilstrkkeligt .
Vi skal gre privatpersoner og erhvervslivet opmrksom p , at denne nye teknik i mange tilflde ogs giver konomiske fordele .
Markederne for disse nye tekniske lsninger skal udbredes , ved at vi indfrer en blanding af tydelige regler og konomisk incitament .
<P>
For det andet har jeg planer om at prsentere en grnbog om handel med emissioner inden for EU i forret 2000 .
Jeg ved godt , at der stadig er betnkeligheder , nr det glder anvendelsen af de skaldte fleksible mekanismer .
Jeg er dog overbevist om , at sdanne mekanismer , hvis de reguleres i et system med effektive og tydelige regler , vil bidrage til , at vi kan opn de reduktioner i emissionerne , som vi har behov for , p en omkostningseffektiv mde .
<P>
Ud over disse foranstaltninger skal vi for det tredje ogs gennemfre ndringer p omrder , som pvirker emissionerne af drivhusgasser , men som ligger uden for miljpolitikken .
Her tnker jeg isr p sektorer som energi , transport og industri .
Derfor skal vi srge for , at den integrationsstrategi , som blev vedtaget i Cardiff i juni 1998 , giver resultater .
De diskussioner , som skal finde sted i forbindelse med topmdet i Helsinki i december bliver p mange mder afgrende for , hvordan disse sektorer kan bidrage til at bekmpe klimandringer .
<P>
Mange siger , at det kommer til at tage tid .
Det er helt rigtigt , men det giver jo anledning til at trffe foranstaltninger allerede i dag .
Vi kan se en positiv udvikling p visse omrder .
Jeg tnker f.eks. p de bestrbelser , min kollega , kommissr Bolkestein , har gjort for at fjerne forhindringer i forhandlingerne om forslaget til energiafgifter .
Det str dog klart , at hvis visse medlemslande ogs fremover modstter sig dette forslag , skal vi finde andre alternativer .
Jeg har noteret , at Europa-Parlamentet er for at anvende fleksibilitetsklausulen i Amsterdam-traktaten .
Denne klausul gr det jo muligt for nogle medlemslande at g i spidsen p dette omrde .
<P>
Transport- og energisprgsml er ogs af afgrende betydning for bekmpelsen af klimandringer .
Jeg vil derfor sammen med kommissr Loyola de Palacio diskutere muligheden for at n mlet om at fordoble anvendelsen af vedvarende energikilder og forbedre energieffektiviteten yderligere .
Vi vil ogs diskutere , hvordan vi skal reducere emissionerne fra transportsektoren .
<P>
Kommissionen vil om kort tid vedtage nye retningslinjer for statssttte til miljbeskyttelsesforml .
Min kollega Mario Monti arbejder p at undersge , p hvilken mde subventioner og skattemssigt incitament kan bidrage til et forbedret milj og til at beskytte vores klima .
Jeg vil ogs undersge , om sttten til fossile energikilder kan omlgges til anvendelse af vedvarende energikilder og energibesparende foranstaltninger .
<P>
Desuden vil jeg gerne opfordre Parlamentet til at tage stilling til , hvad det kan gre i sit eget arbejde for at integrere sprgsmlet om klimandringer i forskellige konomiske sektorer .
Vi har brug for Deres fulde sttte for at opn hurtige resultater p dette omrde .
<P>
Jeg vil sige , at jeg til fulde deler Parlamentets holdning med hensyn til , at vi alle skal gre det lettere for borgerne at spille en aktiv rolle i dette arbejde ved hjlp af forstelig og lettilgngelig information .
Vi vil frst se et resultat , nr hver og en af os tager sin del af ansvaret for klimandringerne .
<P>
Hr. formand , kre parlamentsmedlemmer , de foranstaltninger , som jeg netop har talt om , vil vre med til at give Europa den trovrdighed , som krves , for at vi kan fortstte og g i brechen for en ratificering af Kyoto-protokollen .
Ratificeringen br ske hurtigst muligt efter den sjette konference for parterne under FN ' s rammekonvention om klimandringer .
For at vi kan f succes med vores bestrbelser , krver det naturligvis ogs medlemslandenes fulde medvirken , og at de lever op til deres forpligtelser .
Fru Hassi har allerede talt om de kommende internationale forhandlinger p den femte konference for parterne .
<P>
Lad mig til sidst understrege den afgrende rolle , som EU spiller som bro mellem USA og udviklingslandene , og som srger for , at de fuldt ud kommer med i processen og lever op til deres forpligtelser .
Jeg regner med Deres helhjertede sttte og ser frem til et nrt samarbejde med Parlamentet for at n et resultat .
Om vi fr succes , er vores flles ansvar , ogs for kommende generationer .
<SPEAKER ID=172 LANGUAGE="EN" NAME="Jackson">
Hr. formand , jeg kan ikke komme i tanke om en drligere bygning at have forhandlinger i om klimandringer .
Bygningen er et mindesmrke for , hvordan menneskeheden har ignoreret ndvendigheden af klimandringer .
Der er overhovedet intet naturligt lys , og vi bruger enorme mngder elektricitet .
Selv nr vi benytter elevatorerne , er de mrklagte , s vi er ndt til at tnde for lyset .
Nr det er sagt , bifalder jeg dog formandens og kommissrens bemrkninger , og hvis jeg i min ydmyge position m have lov , vil jeg gerne nske hende tillykke med hendes jomfrutale .
<P>
Kyoto-protokollen skabte visse forventninger , og det er Europa-Parlamentets indtryk , at tingene har ligget stille alt for lnge , efter at forhandlingerne om den protokol blev afsluttet .
Politikerne er delvis get i sammensvrgelse om at skjule for befolkningerne i medlemsstaterne , at det kommer til at gre ondt at gennemfre Kyoto-protokollen .
Det kommer til at koste dem penge .
Det er penge , som er godt givet ud , fordi vi skal bruge dem p at beskytte miljet , men det koster .
<P>
Jeg vil gerne takke fru Wallstrm for at skitsere Kommissionens handlinger for os .
Hun sagde p et tidspunkt , ret uanfgtet syntes jeg , at hun ville foresl hndgribelige foranstaltninger i de forskellige sektorer .
Lad os vente og se , hvad de gr ud p .
Vi er glade for , at der bliver et handlingsprogram til forret samt en grnbog om handel med emissioner .
Under debatten ved hringen af kommissren for en mneds tid siden var mit udvalg , Miljudvalget , i syv sind om , hvorvidt vi nskede , at man gik videre med foranstaltningerne vedrrende handlen med emissioner , men det er vrd at undersge det .
<P>
Vi er ndt til at udarbejde et handlingsprogram , for at Den Europiske Union kan leve op til det , den skrev under p i Kyoto .
Vi vil gerne fremhve - og vi har fremhvet det i vores beslutningsforslag - behovet for handling , isr i lufttransportsektoren .
Det er ikke noget , der kan overlades til kommissren for transport , det er et initiativ , som br komme fra fru Wallstrm .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne love kommissren Miljudvalgets fulde sttte til det , hun kommer frem med .
Uanset hvad det er , hber vi , hun snart kommer frem med noget konkret .
<SPEAKER ID=173 LANGUAGE="DE" NAME="Lange">
Hr. formand , fru kommissr , fru formand for Rdet , jeg vil gerne fremstte nogle bemrkninger til to punkter .
For det frste handlen med emissioner .
Handlen med emissioner har to sider , en politisk og en konomisk .
Politisk set kan man evaluere handel med emissioner forskelligt .
I vores gruppe mener mange , at handel med emissioner - det at kbe sig fri for forpligtelsen til at reducere CO2-udslip - ikke kan forsvares rent politisk .
Det vil jeg ikke komme nrmere ind p her , men jeg mener , at CO2-reduktionen jo ikke bare er en belastning , men ogs har en konomisk effekt , og ogs giver en chance og mulighed for at bringe forbedringen af livskvaliteten i overensstemmelse med beskftigelsen , og derfor mener jeg ikke , at man m g ind for en ubegrnset handel med emissioner .
<P>
Jeg er af den faste overbevisning , at Europa-Parlamentets holdning , som vi har formuleret - at godkende hjst 50 % handel med emissioner , 50 % af CO2-reduktionen skal foreg i eget land - politisk set , men ogs konomisk set lige njagtig er den rigtige mde at generere beskftigelse p her hos os .
Der findes tilstrkkeligt mange undersgelser , der dokumenterer , at f.eks. en reduktion p 34.000 kulkvivalens skaber ca . 100 arbejdspladser i Europa , og det er en metode , vi skal tilegne os med henblik p at bringe kologi og konomi til get beskftigelse i bedre overensstemmelse med hinanden .
Derfor min bn : Erklr her p stedet , at De ikke gr ind for en aftale , der tillader mere end 50 % handel med emissioner uden for eget land .
<P>
For det andet Europa-Parlamentets deltagelse .
Fru Wallstrm , det gldede mig , at De endnu en gang understregede , at De nsker et tt samarbejde med Europa-Parlamentet , og jeg tror Dem fuldt ud .
Erfaringerne viser blot , at det nogle gange ikke har vret tilfldet , at deltagelsen foregik meget ad hoc , det vre sig i delegationerne , hvor man undertiden fik indtryk af , at det var Europa-Kommissionen , der forhandlede dr , og de eventuelt tilstedevrende medlemmer af Europa-Parlamentet kun var staffage , det vre sig i formuleringen af mandatet eller , som et meget negativt eksempel , sprgsmlet om egenforpligtelsen til at reducere CO2-udslippene og Kommissionens forhandling herom med passende partnere , senest isr med japanske og koreanske bilproducenter .
Her var der overhovedet ingen kontakt med Europa-Parlamentet , Parlamentet blev ikke engang informeret officielt .
Rdet blev derimod informeret , og Rdet forhandler herom den 12. oktober , mens vi holdes udenfor .
Hvis vi nsker at anvende egenforpligtelsesinstrumentet , s venligst med deltagelse af alle partnere .
Derfor min anden bn : Sig venligst her , at der bliver fundet en modus vivendi med henblik p Parlamentets deltagelse .
<SPEAKER ID=174 LANGUAGE="SV" NAME="Olsson">
Hr. formand , at forandre og pvirke naturen p en sdan mde , at kommende generationer ikke har samme mulighed for at leve , som vi har , er ikke forsvarligt , hvad enten det er set fra et menneskeligt eller et kologisk synspunkt .
Det er derfor virkelig gldeligt at hre , at kommissr Wallstrm har ambitioner for de kommende r .
<P>
Jeg tror , at vi befinder os i en situation i dag , hvor flere og flere erkender , at det er samspillet mellem milj og konomi og mellem milj og markeder , som er en stor del af lsningen p de problemer , vi har .
Vi skal alts anvende konomiske instrumenter i hjere grad .
Det tager vi op i vores beslutning .
Ogs kommissr Wallstrm berrte sprgsmlet .
Det er jo sdan , at hvert land har frihed til at indfre denne type foranstaltning , hvilket en del lande ogs allerede har gjort .
Det bedste ville dog vre , at alle lande gjorde det samtidig .
Det nstbedste ville vre , at alle EU ' s medlemslande gjorde det samtidig .
Et vrre , men ogs ndvendigt , alternativ er mske , at nogle lande gr i spidsen , det vil sige , at man udnytter fleksibilitetsklausulen .
S kan de fleste g med , mens de andre m st tilbage med skammen .
Jeg havde tnkt mig at sprge kommissr Wallstrm om dette .
Det behver jeg dog ikke , da hun allerede fra begyndelsen har stttet dette synspunkt .
Sprgsmlet er bare , hvor mange vi kan f med i frste omgang .
<P>
Det andet punkt , jeg vil beskftige mig med , er netop det , som hr . Lange tog op om handel med emissioner .
Jeg mener , at det er ndvendigt for at skabe den strst mulige effektivitet til de lavest mulige omkostninger .
Det er godt , at vi nu fr en grnbog om dette emne .
Jeg er ogs glad for , at kommissr Wallstrm med sin baggrund indtager det standpunkt , som hun har gjort .
Jeg mener , at det ville vre en ulykke at lse sig fast p et procenttal i dag for , hvor meget man skal anvende en miljmssig foranstaltning .
Jeg mener , at vi skal vre bne for at arbejde s hurtigt og effektivt som muligt for at pvirke miljet til det bedre .
<SPEAKER ID=175 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
Hr. formand , p Gruppen De Grnne / Den Europiske Fri Alliances vegne nsker jeg Rdets formand , minister Hassi , og kommissr Wallstrm velkommen .
Parlamentet har god grund til at give sin fulde sttte til Dem begge i Deres bestrbelser p at indfre sprgsmlet om klimandringer i al politik i Den Europiske Union .
Vi er klar over , at der ved Helsinki-topmdet trffes meget afgrende beslutninger om , hvorledes der skal tages hensyn til miljsynspunkterne i almindelighed og klimasprgsmlene i srdeleshed .
<P>
Kommissr Wallstrm nvnte et meget positivt aspekt vedrrende sin kollega Monti .
Kommissren for konkurrence er alts parat til at undersge , hvordan subventionerne og skattelignende afgifter indvirker p klimaaspekterne .
I udkastet til Parlamentets udtalelse pointeres det kraftigt , at de enorme subventioner , som i jeblikket gives til fossile brndstoffer , skal formindskes .
Jeg tror p , at kommissr Monti vil tage fat i denne sag .
Mske kan vi s henfre subventionerne til sdanne forml , som fremmer Unionens hensigter og den varige udvikling i srdeleshed .
<P>
Jeg er ogs for iden om , at vi skal strbe ihrdigt efter at f markedskrfterne til at arbejde for standsning af klimendringerne .
Man skal ikke undervurdere betydningen af energiafgifterne i den forbindelse .
Bolkestein , kommissr for det indre marked , fortalte Parlamentet , at ogs han pnker at gribe ind i denne sammenhng , men beklageligvis oplyste han ogs , at han skal bruge endnu et r til at overbevise Spanien om , at energibeskatning faktisk er ndvendig .
Jeg er interesseret i at hre kommissrens og rdsformandens opfattelse af , hvordan den flles energiafgift skrider fremad , for uden den kan Den Europiske Union ikke gennemfre sine mlstninger .
<SPEAKER ID=176 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Hr. formand , i mange r fremover vil klimasprgsmlet vre en af vores svreste udfordringer p miljomrdet .
Det , der gr det s svrt , er , at der krves s store ndringer bde i energi- og transportsektoren , hvis vi skal tage dette alvorligt .
Der krves sandsynligvis ogs , trods ny teknik og alternative energikilder , mindre transport og et mindre energiforbrug alt i alt .
<P>
En stor del af ansvaret ligger naturligvis hos medlemslandene , men EU kan ogs gre meget .
Min gruppe sttter selvflgelig dette beslutningsforslag , som vi ogs har vret med til at fremstte .
Jeg vil gerne fremhve tre punkter , som er specielt vigtige for EU i denne situation .
<P>
Det frste punkt er , at vi skal n frem til en kuldioxidafgift , en beskatning af drivhusgasser .
Jeg vil gerne understrege det , der str i beslutningsforslagets punkt 15 , nemlig at det nok er bedre at f en beslutning med et godt indhold , selvom ikke alle er med , end at f en beslutning , som mangler indhold , og som indebrer , at man venter for lnge .
<P>
Det andet punkt handler om subventioner til fossile energikilder , som jo er direkte kontraproduktive .
Jeg mener desuden , at de forskningsmidler , som ydes af EU p energiomrdet , skal tilpasses fuldstndigt efter vedvarende energikilder , hvilket ikke er tilfldet i dag .
<P>
Det tredje punkt vedrrer brndstof til fly .
Der er et akut behov for at indg en aftale om international beskatning af brndstof til fly .
Flysektoren er jo det omrde , som har den hurtigste forgelse af emissioner af drivhusgasser .
Det vil jeg gerne hre lidt mere om fra kommissr Wallstrm .
Hvad har De tnkt Dem at gre p netop dette omrde ?
Hvilke initiativer arbejder De p ?
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne bemrke , at der i min gruppe er stor skepsis mod handel med emissioner .
<SPEAKER ID=177 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , allerfrst vil jeg takke minister Hassi og kommissr Wallstrm for deres inspirerende redegrelser .
Vi str nu lige foran en ny konference om klimandring .
Denne vil blive afholdt i Bonn .
<P>
I betragtning af de forskellige meninger om klimandring vil der i fremtiden flge temmelig mange konferencer .
Der kan nemlig overhovedet ikke mrkes nogen tilstrkkelig forbedring .
Iflge en rapport fra IPCC er en begrnsning af CO2-emissioner p 35 % i 2010 i forhold til 1999 ndvendig for at holde temperatur og stigning i middelvandstanden inden for visse grnser .
P den anden side er CO2-koncentrationen i de fleste EU-lande kun steget i forhold til 1990 .
Der vil sledes vre behov for drastiske supplerende foranstaltninger for at overholde Kyoto-aftalen .
<P>
Siden denne aftale har det imidlertid vist sig , at det ikke gr s hurtigt med at overholde den .
Det er en direkte skndsel , at medlemsstaterne stadig ikke har ratificeret Kyoto-protokollen .
Herved er grundlaget for den virkelige begrnsning af drivhusgasserne blevet strkt begrnset .
Det er i hvert fald ndvendigt , at medlemsstaternes regeringer skynder sig at ratificere .
I betragtning af situationens alvor sttter jeg fru Roth-Behrendts og hr . Langes forslag om at gre dette gennem en procedure med samstemmende udtalelse .
Egentlig er ratificeringen af Kyoto-protokollen ikke Parlamentets opgave , men det kan heller ikke vre sdan , at der slet ikke sker nogen ratificering p grund af medlemsstaternes slvhed .
<P>
Et andet punkt er , at der hurtigt m komme klarhed og enighed om kriterierne for fleksible ordninger .
Vi m imidlertid i den forbindelse passe p , at vi ikke vil have reduktioner i andre lande , uden at vi selv trffer foranstaltninger med henblik p at begrnse CO2-emissionerne .
<SPEAKER ID=178 LANGUAGE="DE" NAME="Kronberger">
Hr. formand , vi m holde os dimensionerne for je .
Vi frigr for jeblikket lige s meget CO2 pr. dag , som der har samlet sig i lbet af de sidste 3000 r .
Hvis vi regner det ud p rsbasis , bevger vi os med t skridt tilbage med en hastighed , s det svarer til en million r .
Ud fra den betragtning er Rdets og Kommissionens planer selvflgelig langt fra tilstrkkelige , men snarere kosmetiske operationer .
Det , vi har brug for p langt sigt , er ikke frivillige aftaler , men derimod en absolut omkostningssandhed og en rlig kologisering af hele systemet .
Uden dt gr det ikke !
<P>
Som led i den nuvrende aftale om den flles holdning er kravet i ndringsforslag 5 , nemlig kravet om , at der udarbejdes et EU-direktiv med retligt bindende mlstninger for vedvarende energikilder , en minimumsforudstning for , at dokumentet bare tilnrmelsesvis kan blive taget alvorligt i en eller anden form .
<SPEAKER ID=179 LANGUAGE="SV" NAME="Arvidsson">
Hr. formand , dette er et vigtigt beslutningsforslag , som kan ligge til grund for et fortsat arbejde p klimaomrdet .
Mere og mere tyder p , at de forestende klimandringer p vores planet bliver det virkeligt store miljsprgsml og udfordringen for politikere i hele verden .
<P>
Jeg vil p PPE-gruppens vegne redegre for vores holdning .
Vi afviser punkt 15 , da vi er i tvivl om hensigtsmssigheden og effektiviteten , hvad angr generelle energiafgifter .
Vi afviser punkt 16 .
Energieffektiviteten behandles nemlig ogs i punkt 11 i beslutningsforslaget .
I punkt 11 foresls det , at der udarbejdes et direktiv p omrdet , og s kan man dermed bedre overveje en realistisk mlstning for get energieffektivitet end ved det , som angives i punkt 16 .
<P>
Hvad angr ndringsforslagene , tilslutter vi os forslag 1 fra PPE-parlamentsmedlemmet Bowis samt ndringsforslagene 2 og 3 fra PSE-gruppen .
Med hensyn til forslag 4 fra Socialdemokraterne foretager vi delt afstemning , da vi mener , at det ville vre urealistisk at n en ratificering af protokollen allerede i de frste mneder af nste r , selvom det er magtpliggende .
<P>
Med hensyn til punkt 5 fra De Grnne foretager vi ligeledes delt afstemning .
Vi er ogs af den opfattelse , at der br udarbejdes et EU-direktiv om vedvarende energikilder , men vi mener ikke , at en beslutning om mlstningerne , som er retligt bindende for medlemslandene , skal formuleres af EU .
<P>
Til sidst vil jeg sige , at jeg her til morgen lyttede til miljkommissr Wallstrm , som jo ogs er her nu .
Hun fremfrte , at markedskrfter , frihandel og kyndige forbrugere kan blive vores bedste venner med henblik p at f et godt milj .
Denne udtalelse vil jeg bifalde , ogs nr det glder foranstaltninger til at stoppe klimandringerne .
<SPEAKER ID=180 LANGUAGE="FI" NAME="Myller">
Hr. formand , vi skal videre efter Kyoto-aftalen , s bekmpelsen af klimendringerne kan f betydning , derfor er der brug for en handlingsplan p lngere sigt , som ogs formandslandet pointerede .
Handlen med emissioner skal vurderes afhngigt af , hvordan den kan medvirke til reduktionen af emissioner .
Miljbeskatningen er vigtig , derfor er den ogs blevet drftet her .
Den udgr et vigtigt middel til renere produktion og trafik .
Selv de mest ambitise forsg fra enkelte medlemsstater er dmt til at mislykkes , hvis der ikke sker fremskridt i hele EU-omrdet .
Skovvksten , som fjerner kuldioxid , er stadig et diskussionsemne , og denne diskussion skal fortstte bent og ogs ge den flersidige anvendelse af skoven med tanke p miljet og bekmpelsen af klimendringerne .
<SPEAKER ID=181 LANGUAGE="FI" NAME="Vyrynen">
Hr. formand , i dag behandler Europa-Parlamentet to verdensomfattende sprgsml , liberalisering af verdenshandlen og gennemfrelse af aftalen om klimendringer , som indholdsmssigt er knyttet til hinanden .
De skal begge ses som en del af en mere omfattende helhed .
<P>
Den nuvrende udviklingsretning i alle vestlige samfund i Den Europiske Union og i hele menneskeheden er i uforligelig strid med naturkonomien .
Der tales om en naturkonomisk bredygtig udvikling , men gerningernes mainstreaming gr den modsatte vej .
P trods af den gennemfrte befolkningspolitik fortstter befolkningsvksten med fuld kraft .
Overalt , ogs i de mest velhavende lande , strber menneskene efter at forhje deres materielle levestandard , alts at stte forbruget op .
<P>
Der er mange , som tror , at usynlige markedskrfter og teknisk udvikling lser menneskeslgtens problemer .
Markedskrfterne er en god stalddreng , men en drlig husbond .
Den nye teknologi hjlper os med at tilpasse vores egen konomi til naturkonomien , men den skaber ogs hele tiden nye problemer og risici .
Udviklingen i bde markedskrfterne og teknologien skal styres , sledes at man kan g fra ord til handling med henblik p at fremme den bredygtige udvikling .
<P>
I sidste ende er der alligevel tale om livets og politikkens vrdier .
En effektiv nedsttelse af klimendringerne og andre delggende miljndringer krver , at vi er i stand til at bryde materialismens lnker , de materielle vrdiers overmagt , som er til skade for bde naturen og menneskene .
<SPEAKER ID=182 LANGUAGE="DE" NAME="Breyer">
Hr. formand , kre fru formand for Rdet , rede kommissr , jeg tror ikke , at offentligheden forventer et bidrag fra vores side om mere varm luft , men derimod konkrete tiltag .
Det vigtigste bliver nogle konkrete gennemfrelsesskridt fra Den Europiske Unions side , sektorspecifikke ml og tidsplaner .
Desvrre har jeg kun hrt meget lidt herom fra Dem i dag .
Jeg vil virkelig gerne bede Dem om at udtale Dem konkret her , og jeg mener , at vi skal starte med gennemfrelsen i EU nu og ikke m vente , indtil forpligtelsesperioden starter .
<P>
Jeg vil gerne nvne to yderligere punkter .
Fru kommissr , De var inde p de vedvarende energikilder .
Her handler det mindre om sttte og lign. end om , hvornr vi fr et europisk direktiv for vedvarende energikilder med omkostningsdkkende godtgrelse .
<P>
Og desuden - det har vores svenske kollega allerede vret inde p - handler det om kerosenbeskatningen .
P grund af de internationale forpligtelser er det ikke muligt at beskatte kerosen .
Det er derimod muligt med en CO2-afgift .
Den kunne Den Europiske Union indfre omgende .
Jeg kunne godt tnke mig at f at vide helt konkret , hvordan tidsplanerne ser ud , og hvordan De forholder Dem til de to konkrete forslag om at yde et gte bidrag til en mrkbar nedbringelse af CO2-emissionerne .
<SPEAKER ID=183 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Hr. formand , fru kommissr , fru formand for Rdet , man m takke Dem , fordi De har vret enige i de fleste punkter i Europa-Parlamentets beslutning , som alt i alt sammenfatter Europa-Parlamentets filosofi med hensyn til klimandringerne .
<P>
Under alle omstndigheder vil jeg gerne fremhve de mest konkrete punkter , som bekymrer Parlamentet .
For det frste br Den Europiske Union fortsat lede det mde , der skal afholdes i Bonn fra den 25 . , og hvis det er ndvendigt , vil det vre meget vigtigt at gennemfre en ensidig reduktion p 15 % , sledes som det oprindeligt var planlagt .
<P>
For det andet mener vi ogs , at det er absolut ndvendigt , at Kyoto-protokollen ratificeres .
Det er efter min mening en skandale , at den er blevet undertegnet af 84 lande , og at der kun er 12 , strstedelen sm er , som har ratificeret den .
Mske har disse sm er gjort det , fordi de oplever faren meget tttere p .
Derfor br Den Europiske Union ogs bestrbe sig p at opn , at medlemslandene undertegner denne protokol samtidig .
<P>
Jeg vil ogs gerne fremhve det , som fru kommissr Wallstrm fremfrte vedrrende en konkret handlingsplan .
Fru kommissr og fru formand for Rdet , jeg tror , jeblikket er inde til at droppe retorikken og skride til handling .
Parlamentet vil bist Dem med at droppe retorikken og skride til handling .
<SPEAKER ID=184 LANGUAGE="EN" NAME="Bowis">
Hr. formand , jeg bifalder mange af de ting , kommissren har sagt og foreslr at gre .
Med mit ndringsforslag vil jeg gerne bede hende gre yderligere en ting .
Vi nsker alle at se en reduktion i udslippet af drivhusgasser , og mit ndringsforslag er ikke en vurdering af energiafgifterne , men skal hjlpe os med at trffe velovervejede beslutninger vedrrende forslag om sdanne afgifter .
<P>
Det , vi har brug for at vide , er den anslede indvirkning p arbejdspladserne i Europa , og i hvilket omfang forureningen blot eksporteres til lavindkomstlande , som drligt har rd til at gre noget ved det .
Et eksempel : En frende tomatavler i Storbritannien betaler pt . GBP 363.000 for gas og GBP 60.000 for elektricitet .
Den foreslede klimandringsafgift i Storbritannien ville ge hans energiregning med GBP 149.000. Det er en uhyre stigning p 35 % , som ganske enkelt ville jage virksomheden ud af Storbritannien til et eller andet land uden for EU , muligvis i steuropa , muligvis et udviklingsland .
Det , der derefter sker , er , at Den Europiske Union vil hvde , at forureningen er reduceret , udslippet er reduceret , men p bekostning af flgende : For det frste ville europiske arbejdspladser g tabt , og for det andet ville verden ikke have reduceret sit forureningsniveau en tddel , forureningen ville blot vre eksporteret .
<P>
Efter min overbevisning er det umoralsk over for lavindkomstlandene , og det ville vre vanvittig samfundskonomi for arbejdstagerne i Europa .
<P>
Den Europiske Faglige Samarbejdsorganisation har opfordret os til at sikre , at hvert skridt - og de siger hvert skridt - der tages for at gennemfre Kyoto-mlene , vurderes omhyggeligt .
De har ret .
Det er det , jeg nsker .
Det er det , jeg beder kommissren om at gre .
Offentliggr Deres vurderinger af indvirkningerne p arbejdspladserne , og i hvilket omfang udslippet ville blive eksporteret .
Derefter kan vi alle trffe en velovervejet beslutning .
<SPEAKER ID=185 NAME="Lund">
De klimaforandringer , som vi oplever i disse rtier , er en af de strste miljudfordringer , vi overhovedet har .
Og s er det tilmed menneskeskabte problemer .
Derfor skal EU og medlemslandene holde fast ved mlet om , at udslip af drivhusgasser reduceres med 15 % frem til r 2010 , og man m gerne g videre p lidt lngere sigt .
Det krver til gengld , at de redskaber , vi bruger til reduktion , er effektive og forpligtende , sdan som bde fru Hassi og fru Wallstrm fremhvede det .
Men vi ved jo , at der er strke krfter , som er parate til at snyde p vgten gennem aftaler om handel med varm luft .
Man kan sikkert p den mde snyde sig til mindre miljkrav til sig selv , men man kan ikke snyde med hensyn til virkningerne p klimaforandringerne .
Derfor vil jeg godt opfordre Rdet og Kommissionen til at st fast p kravet om , at mindst halvdelen af CO2-reduktionerne skal ske nationalt .
Hvis vi snker loftet p de 50 % , s mener jeg , vi kraftigt forringer EU ' s klimapolitik , og vi forringer i hj grad ogs EU ' s trovrdighed i de fortsatte klimaforhandlinger .
<SPEAKER ID=186 LANGUAGE="DE" NAME="Liese">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , jeg sttter den foreliggende flles beslutning fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse , og jeg sttter i modstning til andre i min gruppe ogs den passage , der str heri om CO2-afgifter .
Det tyske parti CDU - vi diskuterede det ogs for nylig endnu en gang med vores formand , hr . Schuble - mener ikke , at vi , fordi den rd-grnne regering p nationalt plan behandler emnet miljafgifter s drligt , br holde op med at arbejde videre p en europisk lsning .
<P>
Vi br dog ikke kun - som det forekom mig , at man gjorde i udvalget og ogs i vores gruppe - koncentrere os om dette afgiftsemne .
Der findes nemlig mange problemer inden for CO2-nedbringelsen , som vi ikke kan lse alene med afgifter , mske slet ikke med afgifter .
Lad mig f.eks. nvne standbyfunktionen , som tages op i punkt 9 i det beslutningsforslag , jeg har fremsat .
5-10 % af energiforbruget i Den Europiske Union spildes ved , at vi ikke slukker for fjernsynet og andre elektroniske apparater , men lader dem st standby .
5-10 % , det er et enormt bidrag til energibesparelsen , der kan ydes her , hvis man enten slukker for apparaterne eller indbygger de nye tekniske funktioner for at opn en reduktion i energiforbruget .
<P>
Det lykkes imidlertid ikke med afgifter .
For nr man skal kbe et fjernsyn , er det i sidste ende ikke udslagsgivende , hvor meget energi det forbruger i standbyfunktion , det er derimod andre aspekter , hvorfor vi ogs har brug for nogle tekniske lsninger her .
<P>
Jeg vil dog gerne bede dem , der nu siger , at de ikke nsker afgifter , men derimod andre lsninger , om , nr vi diskuterer tekniske muligheder i forbindelse med standbyfunktionen , ikke igen at indvende , at der er tale om europisk regulering , og at de s heller ikke nsker det .
Et eller andet skal vi gre for at vre trovrdige under forhandlingerne .
<P>
Vi br heller ikke kun tale om CO2 , for hvis mine informationer er rigtige , skyldes 50 % af drivhuseffekten andre drivhusgasser .
Jeg mener ikke , at vi gr os det tilstrkkeligt klart i vores diskussion , vi br i hjere grad tage hjde for det .
<SPEAKER ID=187 LANGUAGE="DE" NAME="Linkohr">
Hr. formand , jeg vil gerne starte med at takke fru Laura Gonzlez lvarez og den spanske taler , der kommer efter mig .
Uden dem ville man kunne bekrfte den fordom , at dette kun er en debat for den nordlige del af Europa .
Nej , det er et emne , der angr os alle .
<P>
Vedrrende selve klimandringerne vil jeg gerne give udtryk for min bekymring for , at dette emne trder mere og mere i baggrunden , at det interesserer bde offentligheden og politikerne mindre og mindre .
Vi har jo sagt , hvad vi gr ind for , og det er nok for de fleste .
Det er overordentligt farligt !
Jeg vil derfor gerne anspore til flgende to ting : For det frste br vi tilslutte os kravet fra hr . Lange om at afstemme handlen med emissioner nje med Parlamentet , for et sdant voldsomt indgreb i handelspolitikken kan vel nppe gennemfres mod Parlamentets vilje .
For det andet vil jeg gerne anspore til , at der fastlgges en bindende tidsplan , og det med sanktioner mod de EU-stater , der afviger fra nedbringelsesmlet .
Som model anbefaler jeg den samordnede gldsafvikling , som har muliggjort euroen .
<SPEAKER ID=188 LANGUAGE="ES" NAME="Garca-Orcoyen Tormo">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , jeg tror , at vi her p stedet alle i Parlamentet er enige i , at det er ndvendigt at tage alvorligt fat p problemet med klimandringerne ikke kun for at opfylde en forpligtelse , som Den Europiske Union har ptaget sig , men ogs p grund af problemets indiskutable globale betydning .
<P>
Efter vores mening br vi dog , for at opgaven kan lykkes , undg forskellige emner , som af og til dukker op i diskussionerne om dette sprgsml , og som vi m undg at medtage i beslutningsteksten .
<P>
Det frste , vi br undg , er at tro , at konomisk udvikling ndvendigvis medfrer miljforringelse .
Det er muligt i stort omfang at neutralisere vkstens unskede virkning ved at ge vores ressourcers effektivitet .
Indfrelsen af effektivitetsforanstaltninger med lave omkostninger vil reducere emissionerne betydeligt .
Den absolut nskelige opfyldelse af dette ml kan dog vise sig vanskelig for flere medlemsstater .
<P>
Det andet emne er at behandle globale problemer som lokale sager .
Den Europiske Union br vise sig strk p dette punkt og srge for , at flest mulige lande undertegner og opfylder forpligtelsen .
Kun p denne mde kan vi acceptere indfrelsen af foranstaltninger , der uden tvivl bliver strenge og konomisk belastende for flere af Den Europiske Unions lande , som nogle af de foranstaltninger , der nvnes i beslutningsforslaget .
<P>
Det sidste emne , vi br undg , er rent principielt at basere vores handlinger p protokollens skaldte fleksible mekanismer .
Selvom det er sandt , at der er et teknisk potentiale , der giver mulighed for at opfylde den forpligtelse , der er indget i Kyoto , ved hjlp af nationale strategier og foranstaltninger , varierer de konomiske omkostninger for de forskellige muligheder betydeligt .
De strategiske aktioner br uden ophold styrkes p de omrder , hvor de konomiske nettoomkostninger er sm .
I denne sammenhng og fr vedtagelse af foranstaltninger som energiafgiften br det sikres , at disse strategiske aktioner vedtages , og at foranstaltningerne mod produktion af drivhusgasser er trovrdige , sledes at vi kan udfre en effektiv opflgning af problemets udvikling i alle lande .
<SPEAKER ID=189 LANGUAGE="DE" NAME="Lange">
Hr. formand , efter at vi har diskuteret sprgsmlet om forhandlinger p verdensplan indgende , handler det nu selvflgelig ogs om at optimere vores egne strategier .
Her glder det mig , at kommissren langt om lnge ogs vil fremlgge nogle passende strategier .
For jeblikket har jeg nemlig en flelse af , at vores handlinger er relativt selektive og sporadiske og ikke mlrettede .
Vi har virkelig brug for en integreret strategi , som danner grundlag for beslutningen om , hvilke sektorspecifikke foranstaltninger vi skal trffe .
<P>
Jeg vil gerne komme tilbage til de frivillige aftaler endnu en gang .
I den meddelelse , som Kommissionen har fremlagt , str der : Vi opfordrer alle til at indg frivillige aftaler .
Her siges der ikke helt njagtigt , hvor prioriteringerne ligger , og p hvilke betingelser tingene skal ske .
Jeg vil gerne endnu en gang gentage Parlamentets permanente krav om at sige tydeligt sektor for sektor , hvilke foranstaltninger der er ndvendige .
<SPEAKER ID=190 LANGUAGE="EN" NAME="Doyle">
Hr. formand , det meste af det , der skal siges , er allerede sagt .
EU sakker kraftigt bagud i opfyldelsen af sine juridisk bindende lfter om at reducere drivhusgasserne .
Jeg vil blot nvne mine bekymringer for mit eget land .
<P>
Jeg er meget bekymret over , at den irske regering har en afslappet holdning til dens forpligtelser i henhold til Kyoto-protokollen , som den tiltrdte i december 1997 .
Vi er forpligtet til at begrnse udslippet af drivhusgasser til 13 % over 1990-niveauet i r 2010 .
I henhold til de nuvrende forudsigelser vil Irlands udslip ligge op til 40 % over dette ml .
<P>
Hvad angr sprgsmlet om energiafgifter , er det p tide , at vi beslutter , hvad vi helt njagtigt mener med dette .
Jeg er stor tilhnger af mere gulerod og mindre stok , isr nr det handler om beskyttelse af miljet .
Blot at vifte med afgifter som en trussel uden at modsvare dem med tilskud til en modernisering af gamle vrker , s de kan overholde de acceptable standarder for udslip , og uden generelt at ge investeringerne i overvgningen af udslip , kommer ikke til at fungere .
Taler vi om afgifter p klimandringer , afgifter p udslip , energiafgifter generelt , kulstofafgifter , kuldioxidafgifter ?
Jeg tror ikke , vi nogensinde har stukket hovederne sammen for at finde ud , hvad det er , vi helt njagtigt mener med det .
<P>
Jeg sttter fuldt ud det , min kollega i PPE-gruppen , hr . Bowis , fremfrte , nemlig at vi under ingen omstndigheder m eksportere vores problem fra ilandene ved at smkke afgifter p vores gamle vrker med problemfyldte standarder for udslip og blot jage de arbejdspladser og de srlige produktionsenheder til de mindre udviklede regioner , hvor man i mindre grad er i stand til at klare forringelsen af miljet .
Vi nsker en reduktion i udslippene netto p verdensplan , ikke blot at eksportere problemet fra Vesten til de mindre udviklede regioner .
<P>
Jeg er ogs meget bekymret over den anslede stigning i fluorcarbon , som p nuvrende tidspunkt bidrager mindre til de samlede drivhusgasser .
Vi har fet at vide , at de vil stige med 40 % i forhold til det nuvrende niveau .
Det giver absolut grund til bekymring .
Det br vi vende opmrksomheden mod .
<SPEAKER ID=191 NAME="Hassi">
Hr. formand , fru Jackson sagde , at politikerne har hemmeligholdt , at gennemfrelsen koster penge og er smertefuld .
Jeg kender ikke til , hvordan en diskussion udvikler sig i andre medlemsstater , men i mit land er det ikke nogen hemmelighed , at reduktionen af emissioner krver store ndringer .
Her blev der spurgt om virkningerne af emissionsreduktioner p arbejdspladser .
Jeg er personligt sikker p , at gennemfrelsen af emissionsreduktionen skaber arbejdspladser det ene sted , men det er lige s sandt , at den vil reducere arbejdspladser det andet sted .
De , som skal ge antallet af arbejdspladser , ved det ikke sikkert endnu , men de , som skal miste dem , er bedre klar over dette , og derfor er lobbyismen desvrre strkere fra deres side .
<P>
Mange parlamentsmedlemmer talte om behovet for konomiske styreredskaber og energibeskatning .
Som I ved , har Rdet ikke vret i stand til at tage en beslutning i denne sag , s jeg kan ikke udtale noget p Rdets vegne .
Jeg konstaterer kun , at den finske holdning er , at vi mener , at det er vigtigt , at Unionen kan gre fremskridt med henblik p at indfre flles energibeskatning , og vi har ogs diskuteret den mulighed , at de medlemsstater , som er villige til det , kan tage hurtigere skridt .
Et problem herved er , om der er nogen nytte af den slags foranstaltninger i de konfliktsituationer , som der eventuelt opstr med hensyn til EU ' s konkurrenceregler .
F.eks er der .i Finland erfaringer for , at den nationalt fastsatte energiafgift , dens frste version , blev dmt som stridende mod Unionens konkurrenceregler .
Imidlertid mener jeg , at energiafgifter er et instrument til at opmuntre markedskrfterne til at gennemfre emissionsreduktioner og til at udvikle ny , moderne og ren teknik , og jeg synes , at det er meget vigtigt .
<P>
Hvad angr ratificering af Kyoto-protokollen , vil jeg sige , at fordi reglerne for Kyoto-mekanismer og for overholdelse af forpligtelserne ikke er aftalt endnu , vil ratificering i denne fase betyde , at man ikke rigtigt kan vide , hvad der ratificeres .
Da der forhandles internationalt om disse aspekter , er det efter min mening vigtigt , at EU har den trumf i baghnden , at den ogs kan forhandle om , p hvilke betingelser den ratificerer .
Hvis EU ratificerer straks , vil det s betyde , at den bagefter ikke vil have meget betydningsfuldt at drfte , mens de nrmere bestemmelser bliver diskuteret .
<P>
Jeg er enig med hr . Linkohr i , at nr Unionen forpligter sig til mlstningerne for emissionsreduktioner , skal der ogs besluttes foranstaltninger mod de medlemsstater , som ikke er i stand til at overholde forpligtelserne .
Det er fastsat i Kyoto-protokollen og ligeledes i klimaaftalen , at hvis en konomisk samarbejdende sammenslutning af stater som EU ikke i sin helhed er i stand til at n sine mlstninger , opfyldes mlstningerne fastsat p sammenslutningens vegne af alle medlemsstater , det vil sige , at hvis nogle medlemsstater ikke er i stand til at gennemfre deres forpligtelser , lider hele Unionen derunder .
<P>
Til sidst vil jeg pointere , at den ofte fremfrte opfattelse i diskussionerne , at hvis der ikke gres noget , vil klimaet blive to grader varmere pr . 100 r , er forkert .
Selv det at holde varmestigningen nede p to grader pr . 100 r krver mange foranstaltninger .
Sfremt udviklingen fr lov til at fortstte uden tjler , uden mlbevidst klimapolitik , vil varmestigningen i klimaet blive meget kraftigere end de to grader pr . 100 r , og tilsvarende vil alle flger heraf ogs blive mere dramatiske .
<SPEAKER ID=192 NAME="Wallstrm">
Mine damer og herrer , det er en nsten ubegribeligt stor og svr opgave , som vi str over for .
Vi skal bedmme trovrdigheden af fremtidsscenarier , som indebrer , at man faktisk vender Golfstrmmen , at vi kan g en ny istid i mde .
Vi skal p den anden side allerede i dag forsge at trffe en beslutning om konkrete foranstaltninger , som i visse tilflde kan have en effekt mske 15 eller 100 r frem i tiden .
Vi er blevet bedt om helst at konkretisere dette i dag og at tale om , hvordan det prcist skal ske .
Jeg mener , at det er ndvendigt , da det faktisk er det , borgerne i de respektive medlemslande forventer af os .
Vi ved , at problemet er der , de ved , at det er der , og de sprger : " Er De parat til at trffe en beslutning , s vi kan se en forandring ? "
<P>
Det , jeg har gjort i dag , er at redegre for , hvordan jeg og Kommissionen vil tage os af dette problem , hvordan vi skal dele det op , hvordan vi skal arbejde med en strategi og et program , hvor vi gennemgr omrdet drivhusgas for drivhusgas , prcis hvordan vi skal finde os til rette med problemet .
Der er allerede stillet forslag , i Kyoto-protokollen er der en rkke forslag om , hvordan vi skal fortstte , og hvad det er , der skal gres .
<P>
Jeg er fuldstndig overbevist om , at vi har brug for et konomisk incitament .
Money talks , det er dr , det bliver alvor , hvilket virksomheder og industrier ogs forstr .
Mange gange har det vist sig , at forudsigelserne om , at jobbene forlader landet , gres til skamme , da det i stedet har fremmet en miljvenlig teknik samt en mere effektiv og miljvenlig anvendelse af energi , hvilket jo er det , vi gerne vil opn .
<P>
Jeg vil kort kommentere nogle sprgsml , som er blevet stillet her .
Nr det handler om flytrafikken , er Kommissionen meget bevidst om , at dette er et stadig strre problem .
Inden udgangen af ret vil vi prsentere en meddelelse .
Vi fra miljdirektoratet har naturligvis vret indblandet .
Jeg sttter i denne forbindelse ogs anvendelsen af konomiske instrumenter , da vi ved , at de er effektive .
<P>
Nr der er tale om handel med emissioner , tror jeg , at vi frst skal se et konkret forslag .
Jeg har nvnt , at jeg vil prsentere en grnbog med et sdant konkret forslag til et system , som naturligvis skal beskrive det nationale ansvar , som hvert land har .
Man skal ikke kunne kbe sig fri , der skal findes et regelsystem , hvor man i stedet for skal leve op til sine forpligtelser p den mest effektive mde .
Det er det , det gr ud p .
Jeg mener , at vi skal passe p med sproget .
Ordet leder nemlig tanken .
Bruger man et begreb som " en brs til handel med emissioner " , tror jeg , at vi leder tanken hen p , at dette skal vre et kynisk system , hvor man skal kunne kbe sig fri , hvilket absolut ikke er mit udgangspunkt .
Det skal reguleres p fornuftig vis , men vi skal srge for , at mange flere involveres .
Hvis vi ikke fr industrien med os , hvis vi ikke fr borgerne med os , og isr hvis vi ikke kan trffe en politisk beslutning , s gr det ikke .
S kan vi ikke opfylde denne forpligtelse .
Vi skal mobilisere over en meget , meget bredere front .
Faktisk tror jeg , at bevidstheden er strre hos borgerne i al almindelighed , at deres vilje til at gre noget er strre end hos politikerne i medlemslandene netop nu .
Det er det , der er den store bekymring .
<P>
Nr det drejer sig om energiafgifter , kan jeg ikke bedmme , prcist hvor lang tid det kommer til at tage .
Det skal vi diskutere i Kommissionen .
Hvis det er sdan , at det tager for lang tid , er jeg parat til at sttte et forslag om , at nogle lande gr foran for at vise vejen og for at vise , at det kan vre en effektiv mde at n et resultat p , nr det handler om klimandringer .
<P>
Jeg vil ogs gerne takke for alle Deres indlg .
<SPEAKER ID=193 LANGUAGE="DE" NAME="Breyer">
Hr. formand , nogle af mine kolleger har jo stillet konkrete sprgsml .
Jeg vil gerne endnu en gang bede fru Wallstrm om at komme konkret ind p sprgsmlene .
Det drejede sig for det frste om , hvornr man kan forvente sektorspecifikke reduktionsplaner med tidsplaner fra Kommissionens side , og for det andet havde vi jo begge stillet sprgsmlet om CO2-afgifter for kerosen inden for flytrafikken .
Og s er sprgsmlet om , hvordan De forholder Dem til et direktiv om vedvarende energikilder med omkostningsdkkende godtgrelse , selvflgelig stadig bent .
Jeg ville vre Dem meget taknemmelig , hvis De kunne udtale Dem konkret om disse tre punkter .
Jeg ved ikke , om det vil lykkes for Dem , der er s ny i embedet .
At vi alle br gre noget for miljbeskyttelsen , dt er vi enige om .
<SPEAKER ID=194 NAME="Wallstrm">
Jeg har ikke tid til at svare p alle konkrete sprgsml , men det , jeg har nvnt her , er min mde at tage fat p de konkrete foranstaltninger p .
Inden rsskiftet skal vi prsentere en grnbog , der beskriver et system for handel med emissioner , fleksible mekanismer .
Vi skal stte et handlingsprogram i gang , som indebrer , at vi konkret gennemgr omrde for omrde og involverer alle interesserede parter .
Det er ndvendigt , da denne plan ikke findes i dag .
<P>
Jeg skal naturligvis ogs forsge at fremskynde integrationsprocessen s meget som muligt .
Prcise datoer kan jeg ikke give , energiafgifter har vret p dagsordenen i seks r .
Jeg ville nske , at jeg kunne sige , at der kommer et resultat allerede i morgen , men det kommer til at tage lidt lngere tid end som s .
<SPEAKER ID=195 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr .
<P>
Fru Breyer , i en forhandling som denne udgr selv undladelser svar .
<P>
Jeg har modtaget et beslutningsforslag i henhold til forretningsordenens artikel 37 , stk . 2 , om afslutning af denne forhandling .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=8>
Sprgetid ( Rdet )
<SPEAKER ID=196 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er sprgetid til Rdet ( B5-0030 / 1999 ) .
<SPEAKER ID=197 NAME="Alexandros Alavanos, overtaget af hr. Koulourianos">
Sprgsml nr . 1 af ( H-0464 / 99 ) :
<P>
Om : Afgrelse om genopbygning af jordsklvsramte omrder i Grkenland Efter de kraftige jordsklv , som har ramt Attika i Grkenland med dusinvis af omkomne og skader af endnu ukendt omfang , bedes Rdet besvare flgende : Agter Rdet omgende at trffe en afgrelse om at yde ln med rentetilskud med henblik p genopbygning af den konomiske og sociale infrastruktur , herunder boliger , samt genetablering af produktionsmidlerne svarende til de tidligere afgrelser , som Rdet traf til fordel for Portugal i 1993 og Grkenland i marts 1981 og september 1986 ( afgrelse 81 / 1013 / EF af 14.12.81 og 88 / 561 / EF af 7.11.1998 ) ?
<SPEAKER ID=198 NAME="Sasi">
Hr. formand , Rdet er ked af jordsklvet i Grkenland og vil gerne udtrykke sin varme sympati for den grske befolkning p grund af de mange skader , som denne naturkatastrofe har foranlediget .
<P>
Kommissionen har indtil nu ikke forelagt Rdet et forslag til afgrelse om genopbygningen af de grske jordsklvsramte omrder .
Rdet konstaterer imidlertid med tilfredshed , at Kommissionen allerede er pbegyndt forhandlingerne om , hvordan flgerne af jordsklvet kan mildnes .
Rdet agter at behandle sagen som en aktuel og uopsttelig debat , som det tidligere er gjort ved beslutninger i forbindelse med naturkatastrofer , og i det tilflde , at Kommissionen fremkommer med et forslag til Rdet om jordsklvet .
<SPEAKER ID=199 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=200 NAME="Camilo Nogueira Romn">
Sprgsml nr . 2 af ( H-0466 / 99 ) :
<P>
Om : Strukturfondene Den spanske stat fordeler ikke de strukturfondsmidler , som er bestemt for de autonome regioner under ml nr .
1 , efter objektive kriterier i henhold til befolkningstal og indkomst pr. indbygger og flger sledes en politik , der ikke synes i overensstemmelse med strukturfondenes ml .
<P>
Kan Rdet i den forbindelse oplyse , hvilke autonome regioner der har modtaget strukturfondsmidler til ml 1-omrder i den spanske stat i perioden 1994-1999 og i hvilket omfang , samt om hvilke kriterier der er anvendt ved den territoriale fordeling for perioden 2000-2006 af de strukturfonds  midler , der er tilget den spanske stat og retlig er bestemt for de autonome regioner ?
<SPEAKER ID=201 NAME="Sasi">
Hr. formand , Rdet mener , at nr der uddeles finansiel sttte bevilget fra strukturfonde til forskellige regioner , skal de eksisterende regler efterleves , sledes at alle regioner behandles objektivt .
Rdet er dog ikke i stand til njagtigt at besvare sprgsmlet fra det rede medlem af Parlamentet vedrrende situationen i Spanien .
Koordineringen af sttten fra Fllesskabets strukturfonde til regionerne i ml 1 er bestemt i Fllesskabets sttteramme , som Kommissionen udarbejder sammen med den pgldende stat . Gennemfrelsen af sttten fra strukturfonde hrer alts ikke under Rdets befjelser , men til medlemsstaterne .
Dette ansvar overdrages til myndighederne og organerne udnvnt af medlemsstaterne og Kommissionen .
<SPEAKER ID=202 LANGUAGE="ES" NAME="Nogueira Romn">
Egentlig kunne jeg ikke forvente et mindre indholdsrigt svar .
Hr. formand for Rdet , jeg vil sige , at med hensyn til de autonome regioner under ml 1 reserverer den spanske stat til trods for de autonome regioners kompetence 55 % af de midler , den modtager , til centraliserede politikker , som generelt ikke finder anvendelse i de autonome regioner under ml 1 .
Midlerne fordeles alts arbitrrt og - jeg gentager - med centraliserede politikker .
<P>
Mit land Galicien , som hrer under ml 1 , og som f.eks. forholdsmssigt burde modtage sdan noget som 12 % af de midler , der modtages af den spanske stat , fik i perioden 1994-1999 kun 5 % .
Dette adskiller Galicien fra f.eks. Portugal og Irland , begge ml 1-lande , som oplevede en ekstraordinr vkst , hvilket ulykkeligvis ikke skete i mit land Galicien .
<P>
Hvad vil Rdet gre for at forhindre , at dette fortsat finder sted ?
<SPEAKER ID=203 NAME="Sasi">
Hr. formand , sprgsmlene om befjelser er faktisk ganske klare i denne sag .
I overensstemmelse med de regler , som bevilling af sttte fra strukturfondene bygger p , er det Kommissionens opgave at fre tilsyn med , at der ikke forekommer forvrngninger .
Fordi dette sorterer under Kommissionen , som er ekspert p omrdet , og som er i besiddelse af alle ndvendige oplysninger , kan den give et svar til det rede medlem af Parlamentet .
S lnge reglerne er sdan her , hrer tilsynet af disse sager under Kommissionen , og sagerne skal hndteres af Kommissionen , Rdet kan ikke gribe ind i sagen .
<SPEAKER ID=204 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Collado">
Jeg vil gerne bekrfte min kollegas sprgsml , og jeg forstr i vrigt godt , at det havde vret mere relevant at stille det til Kommissionen , men jeg vil gerne gre Rdet opmrksom p den virkelighed , som han her ppeger .
<P>
Strukturfondenes vigtighed er generelt stigende , men det viser sig , at disse penge , som modtages fra strukturfondene , i nogle lande anvendes af medlemsstaten under pskud af , at de benyttes til flerrige programmer , med det resultat at de penge , der nr ud til de autonome regioner , til regionerne , er reducerede belb .
I andre lande sker dette ikke .
Her bemgtiger staten sig ikke 50 % eller 55 % af strukturfondsmidlerne .
Mener De , hr. formand for Rdet , at det er naturligt at trkke dette belb fra den budgetmssige bevilling til de europiske regioner ?
<SPEAKER ID=205 NAME="Sasi">
Hr. formand , jeg mener , at det er hensigtsmssigt , at stttemidlerne altid gr til den egentlige aktivitet og til den pgldende region , for det er kun p den mde , at der kan opns de bedste resultater .
<SPEAKER ID=206 LANGUAGE="ES" NAME="Garriga Polledo">
Hr. formand for Rdet , jeg havde forstet , at Spanien ligesom andre lande , der modtager strukturfondsmidler til ml 1-omrder , anvendte disse midler efter kriterier , der var helt i overensstemmelse med forordningerne for disse fonde .
Og det er sandt , at det er drligt at forveksle regioner med lande .
<P>
For det spanske tilflde siger alle institutioner startende med Revisionsretten og selve Kommissionen endvidere , at Spanien anvender strukturfondsmidlerne for ml 1 korrekt , og de bekrfter ogs den store grad af gennemfrelse heraf .
Der er regioner i Spanien , som Galicien for at nvne et eksempel , hvor den procentdel af bruttonationalproduktet , der anvendes til infrastruktur , er strre end det nationale gennemsnit .
<P>
Men mit sprgsml til Rdet er flgende : Har Rdet til hensigt at presse medlemsstater , der har en lavere gennemfrelsesprocent for strukturfondsmidler end det europiske gennemsnit , til at anvende midlerne bedre og forhindre , at sneboldeffekten gentages ?
<SPEAKER ID=207 NAME="Sasi">
Hr. formand , fordi det er Kommissionen , som frer tilsyn med denne sag , er det mest hensigtsmssigt at overlade pressionsmidlerne til Kommissionen , og Rdet anser det ikke for hensigtsmssigt at gribe ind i denne sag .
I vrigt mener jeg , at denne diskussion lige s godt kan fres i det spanske parlament .
<SPEAKER ID=208 NAME="Formanden">
Hr . Nogueira har bedt om ordet , fordi han har en bemrkning til forretningsordenen .
Men egentlig er der ingen uorden .
Alt gr fint , og de kan korrespondere skriftligt med hr . Sasi , som jeg er sikker p er meget venlig .
<P>
Hr . Nogueira , De fr alligevel ordet for en bemrkning til forretningsordenen , men det skal virkelig dreje sig om orden .
Foreg nu ikke med et drligt eksempel , hr . Nogueira .
<SPEAKER ID=209 LANGUAGE="ES" NAME="Nogueira Romn">
Hr. formand , mit indlg drejer sig om en forfatningsstridig bemrkning , som et medlem af det spanske folkeparti Partido Popular netop har fremfrt , for jeg minder Dem om , at mit land i den spanske forfatning omtales som en " nationalitet " .
Jeg beder derfor om , at den spanske forfatning overholdes .
<SPEAKER ID=210 NAME="Formanden">
Hr . Nogueira , mine damer og herrer , jeg sagde allerede i gr til Dem , at eftersom vi befinder os i et halvr med finsk formandskab , vil jeg handle med objektivitet i disse stridigheder , som var jeg en finsk formand .
Jeg holder fast ved denne beslutning . Dette er ikke en debat om nationaliteter og regioner i det spanske parlament .
Jeg mener , at nr der tales om regioner , henviser vi til europiske regioner .
Herudover har jeg ingen mening om noget .
<SPEAKER ID=211 NAME="Maj Britt Theorin">
Sprgsml nr . 3 af ( H-0471 / 99 ) :
<P>
Om : Kvinders rettigheder og ligestilling Amsterdam-traktaten foreskriver i artikel 3 , stk . 2 , at ligestilling skal afspejles p alle politiske omrder .
For at realisere dette er det ndvendigt , at der afsttes srskilte bevillinger til et femte handlingsprogram , samt at der formuleres konkrete og mlelige ligestillingsmlstninger .
Mlstningerne kan f.eks. formuleres ved at mle den kvindelige andel af arbejdsstyrken og de ledige samt ved at vurdere , hvorledes ligelnsdirektivet opfyldes , og mle kvindernes andel i de besluttende organer .
De tre bedste lande br herefter udvlges som ml , medlemsstaterne skal opn gennem handlingsprogrammerne .
<P>
Hvad agter Rdet at foretage sig for at fremme vedtagelsen af et femte handlingsprogram med tilstrkkelige bevillinger og en fast tidsplan , og hvilke foranstaltninger agter Rdet at vedtage for at f fastlagt konkrete og mlelige ligestillingsmlstninger ?
<SPEAKER ID=212 NAME="Sasi">
Rdet erkender , ligesom Europa-Parlamentet , for det frste , at ligestillingspolitikken fortsat er yderst vigtig , for det andet , at handlingsprogrammet udgr EU ' s vigtigste instrument til at opfylde de forpligtelser , som blev vedtaget i Peking-konferencens handlingsprogram , og endelig , at en vellykket gennemfrelse bedst opns gennem integration af et ligestillingsperspektiv i al politik .
<P>
Der er skelet til , at Rdet under det finske formandskab ventes at vedtage konklusioner for at opn dette , og at Rdet bifalder Kommissionens hensigt om s snart som muligt at fremstte et forslag til et nyt handlingsprogram for at fremme ligestillingen mellem kvinder og mnd for at garantere , at det kan anvendes , nr det nuvrende handlingsprogram udlber .
<P>
Desuden planlgger Rdet indikatorer og benchmarking til opflgning af Peking-konferencens handlingsprogram .
Det finske formandskab har forberedt den frste rapport om kvinders deltagelse i beslutningsprocessen .
Finland har foreslet , at Rdet erklrer sin hensigt om at fortstte udviklingen af indikatorer og benchmarking under de kommende formandskaber p andre kritiske omrder , som er fastslet i Peking-konferencens handlingsprogram , og om at ptage sig at undersge fremskridtene i de emner , der diskuteres , regelmssigt .
<SPEAKER ID=213 LANGUAGE="SV" NAME="Theorin">
Tak for svaret .
Jeg vil gerne sige , at jeg bifalder svaret om , at De klart understreger , at der bliver et femte handlingsprogram .
Der er dog et lille men , nemlig tilstrkkelige bevillinger .
Derfor hber jeg , at Rdet srger for , at der bliver det , da man ikke kan gennemfre noget uden penge , og srger for , at der bliver en fast tidsplan .
<P>
Integration i al politik er meget vigtig for ligestillingen , men det er ogs ndvendigt at have en dobbelt plan , nemlig srskilte , mlrettede foranstaltninger .
Det er vigtigt , at man opstiller nogle konkrete ml for , hvad man vil opn .
Derfor vil jeg p ny sprge : P hvilken mde er De fra Rdets side parat til at fastlgge konkrete og mlelige ligestillingsmlstninger for den kommende femrs periode ?
<SPEAKER ID=214 NAME="Sasi">
Nr det handler om budgetfinansiering , kan man konstatere , at sprgsmlet er stillet for tidligt , da Kommissionen endnu ikke har fremsat sit forslag .
Derfor kan Rdet endnu ikke tage stilling til dette sprgsml .
<SPEAKER ID=215 LANGUAGE="EN" NAME="Martin, David">
Rdet kunne naturligvis indikere , hvad dets svar ville vre , hvis Kommissionen skulle fremstte et sdant forslag til finansiering .
Mit sprgsml til Rdet er dog : Mener Rdet ikke , at de europiske institutioner i sig selv har et ansvar for at fre an i sprgsmlet om ligestilling , og er Rdet glad for den eksisterende personalekvalitet i institutionerne ?
Selvom hr . Prodi har ivrksat reformer , forekommer det mig , at kvinder stadig er srdeles underreprsenteret i hierarkiet i bde Rdet , Kommissionen og helt rligt ogs her i Parlamentet .
<SPEAKER ID=216 NAME="Sasi">
Jeg vil sige , at vi bifalder kommissionsformand Prodis forslag om at efterstrbe strre kompetence hos Kommissionens medlemmer .
Ogs fra Rdets side er det vores ml , at der ved alle valg af personer i allerhjeste grad skal tages hensyn til kompetencen .
Vi nsker og hber , at dette vil fre til , at andelen af kvinder p forskellige poster ges i den nrmeste fremtid .
<SPEAKER ID=217 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=218 NAME="Anneli Hulthn">
Sprgsml nr . 4 af ( H-0473 / 99 ) :
<P>
Om : Ensartet indberetning af narkotikastatistikker Lissaboninstituttet er bl.a. ansvarligt for at samle medlemsstaternes narkotikastatistikker , hvilket giver mulighed for at se udviklingen i narkotikamisbruget i EU samt at sammenligne medlemsstaternes statistikker .
Desvrre findes der mange fejl , som skyldes , at der ikke anvendes en ensartet indberetningsmetode .
<P>
Vil Rdet srge for , at der indfres en ensartet indberetningsmetode , og / eller mener Rdet at der kan foretages andre forbedringer med henblik p at gre systemet mere anvendeligt ?
<SPEAKER ID=219 NAME="Sasi">
Rdet ved udmrket godt , at det er vigtigt at have adgang til prcise og sammenlignelige statistiske oplysninger for at kunne bedmme narkotikamisbrugets omfang og natur samt udviklingen i den narkotikarelaterede kriminalitet og for at kunne analysere de indfrte metoders effektivitet og succes .
<P>
I den forbindelse br det understreges , at alle medlemslandene fremover vil f adgang til sdanne statistikker .
Det str imidlertid ogs klart , at det ikke er tilstrkkeligt at udveksle nationale statistikker , hvis man vil indfre en europisk metode , men derimod skal man ogs garantere , at de definitioner , som den er baseret p , er sammenlignelige .
<P>
Det arbejde , som allerede er pbegyndt p dette omrde , har imidlertid vist , at der er vsentlige forskelle i de nationale systemer til statistikindsamling .
Medlemslandene anvender en rkke forskellige indikatorer til at beskrive narkotikamisbrugets forekomst og helbredseffekter samt udviklingen i den narkotikarelaterede kriminalitet p nationalt niveau .
Ogs de definitioner , som danner grundlag for indikatorerne , er af og til meget forskellige .
Nr det handler om kvantiteten af beslaglagt narkotika , samler nogle medlemslande forskellige sorter af narkotika , mens andre lande fordeler informationerne efter kriterier , som ikke ndvendigvis er de samme fra stat til stat .
<P>
De statistiske oplysninger indsamles af forskellige instanser , f.eks. af afdelinger , som er underlagt politiet , toldmyndighederne eller den almindelige anklagemyndighed .
Samtidig ligger systemerne til indsamling , registrering , vurdering og overfrsel af oplysninger p meget forskellige centraliseringsniveauer .
En gradvis harmonisering af de frste epidemiologiske indikatorer er ogs vigtig .
<P>
Rdet ved udmrket godt alt dette og finder sttte i sin bekymring i Europa-Parlamentets beslutning af 13. april 1999 , i Kommissionens meddelelse om Unionens handlingsplan for narkotikabekmpelse i perioden 2000-2004 og i meddelelsen fra det europiske narkotikacenter , EMCDDA , af 17. marts 1999 .
<P>
EMCDDA har siden sit andet arbejdsprogram for 1998 til 2000 sat sig som sit frste ml at indfre flles indikatorer og udarbejde instrumenter og metoder for at kunne sammenligne indgreb , lovgivningsstrategier og metoder i Unionen samt at oprette en database for eksisterende instrumenter , hvilket skal gre det lettere at f adgang til og sammenligne informationer .
<P>
I marts 1999 gentog EMCDDA sit budskab fra sidste r i forbindelse med et initiativ fra det tyske formandskab om at give en arbejdsgruppe i Rdet til opgave at undersge , hvilke foranstaltninger der er brug for , for at det skal blive lettere at sammenligne politiets narkotikastatistikker .
Der er blevet udarbejdet et detaljeret sprgeskema om statistikker .
Medlemslandenes svar vil siden hen udgre grundlaget for udarbejdelsen af uundvrlige flles standarder for indsamling af oplysninger .
<P>
At der er blevet indfrt hensigtsmssige strukturer i Rdet , har allerede skabt mulighed for de konklusioner , som jeg henviste til i begyndelsen af mit indlg , og som handler om , hvor svrt det er at sammenligne forskellige nationale systemer .
Formandskabet har helt klart til hensigt at sttte disse bestrbelser og at srge for , at en kvalitativ og kvantitativ mervrdi tilfres de registrerede eller kommende succeser i forbindelse med at reducere narkotikahandlen .
<SPEAKER ID=220 LANGUAGE="SV" NAME="Hulthn">
Jeg takker ministeren for svaret , hvor han viser , at han er kommet frem til samme resultat , nemlig at det er et problem .
Derimod viser han mske ikke helt s klart , hvordan dette problem skal lses .
Det handler ikke kun om , at vi indbyrdes skal kunne redegre for , hvor meget politiet beslaglgger , eller hvad toldmyndighederne gr , men det handler derimod isr om statistikkerne over det misbrug , der finder sted blandt unge mennesker i Europa i dag .
Det er dem , der er mest interessante , da vi dr kan se , hvilken tendens der er , hvilken forgelse der finder sted , hvilke stoffer der bruges .
Dermed kan vi ogs mere effektivt forsge at administrere Fllesskabets midler for at modvirke et get narkotikaforbrug .
Derfor er statistikkerne vigtige , da de viser tendenserne .
<P>
I dag er det jo sdan , at vi til en vis grad faktisk snyder hinanden ved at have forskellige begreber , hvad angr udarbejdelsen af disse statistikker .
Derefter samler vi alt sammen i Lissaboninstituttet og sender det rundt i Unionen .
Dermed bliver det ikke plidelige statistikker og mske heller ikke noget plideligt program , som vi prsenterer .
Efter min mening er det ogs en opgave for Rdet .
<SPEAKER ID=221 NAME="Formanden">
Fru Hulthn , for at Deres indlg ikke skal skabe prcedens , m jeg med al respekt gre Dem opmrksom p , at De har informeret os udmrket , men De har ikke spurgt om noget , og De tog ordet for at stille et tillgssprgsml . Hr .
Sasi skal svare p et ikkeeksisterende sprgsml , men han m gerne forsge , hvis han har lyst .
<SPEAKER ID=222 NAME="Sasi">
Som jeg sagde i mit svar , er det et faktum , at der er et problem , som vi skal forsge at lse .
Nu har EMCDDA forpligtet sig til at indfre en flles metode til sammenligning af statistikker .
Derefter skal man imidlertid ogs se p , hvilke ressourcer der er til rdighed .
Desuden skal man vre meget praktisk , nr man efterflgende forsger at udvikle denne statistiske metode .
<SPEAKER ID=223 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Hr. formand , jeg er lidt forbavset over svaret fra Rdets formandskab , da vi alle er enige om ndvendigheden af statistikker .
Europa-Parlamentet har gentaget dette i en beslutning , som rdsformanden gjorde opmrksom p .
Det har centeret bedt om mange gange .
Der er en gruppe , som arbejder sammen med Retox-netvrket , og at dmme efter svaret fra Rdets formandskab ved vi stadig ikke , hvornr vi fr disse flles statistikker .
<P>
Jeg synes , det er virkelig vigtigt , eftersom vi har 15 nationale politikker , som er fuldstndig katastrofale p narkoomrdet .
Det er derfor p hje tid , at de europiske borgere kan forst , at forgelsen af ressourcer til bekmpelse af narkotika i bogstaveligste forstand svarer til en forgelse i narkotikaforbruget , og at de frte politikker er en fuldstndig falliterklring .
Jeg vil gerne sprge ministeren om , hvornr vi omsider kan f disse flles statistikker , som gr det muligt at pvise forbudspolitikkens katastrofale strategi .
<SPEAKER ID=224 NAME="Sasi">
Lad mig bare kort sige , at det gr fremad .
Vi har alts truffet foranstaltninger for at komme videre og for at f ensartede statistikker .
At give en dato for , hvornr alt er frdigt , er imidlertid ikke muligt endnu .
<SPEAKER ID=225 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=226 NAME="Esko Olavi Seppnen">
Sprgsml nr . 5 af ( H-0475 / 99 ) :
<P>
Om : En flles politik Den finske udenrigsminister talte som reprsentant for formandskabet for Rdet i juli i Strasbourg og udtalte , at det er Finlands mlstning , at " Unionen skal have en flles vilje , flles politik og flles stemme " .
Indebrer dette , at det militrt alliancefrie Finland ogs er rede til at udarbejde en flles forsvarspolitik for EU , for at EU ville have en flles vilje , flles politik og flles stemme ?
<SPEAKER ID=227 NAME="Sasi">
Hr. formand , parlamentsmedlem Seppnen er godt klar over , at Det Europiske Rd i Kln har besluttet , at Unionen deltager fuldt ud i international virksomhed .
Unionens stats- og regeringsoverhoveder meddelte , at de ogs agter at give Den Europiske Union de ndvendige instrumenter og frdigheder til at varetage de opgaver , som knytter sig til den flleseuropiske sikkerheds- og forsvarspolitik .
Ved Det Europiske Rd i Kln blev Unionens frdigheder med hensyn til forebyggelse af konflikter og krisestyring behandlet .
I forbindelse med den internationale krisestyring blev der netop henvist til de trovrdige militre evner .
<P>
I Det Europiske Rd blev det ogs pointeret , at udviklingen af Unionens krisestyringsevner kan forbedre Unionens forudstninger for at deltage i forebyggelse af international fred og sikkerhed i overensstemmelse med principperne i FN ' s grundbog .
Foranstaltningerne inden for krisestyring harmonerer fuldt ud med nogle medlemsstaters neutralitet eller alliancefrihed .
I erklringen fra Det Europiske Rd i Kln konstateres det udtrykkeligt , at der ikke gribes ind over for medlemsstaternes forskellige status med hensyn til garantier for kollektivt forsvar .
<SPEAKER ID=228 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen">
Hr. formand , reprsentanterne for formandslandet har ved forskellige lejligheder foreslet , at man br tage flertalsafgrelser i brug ogs inden for flles udenrigs- og sikkerhedspolitik og efter Kln benbart ogs p omrdet med flles forsvarspolitik .
<P>
Jeg sprger den rede minister , hvorledes formandslandet forbereder ivrksttelsen af flertalsafgrelser i jeblikket p omrderne udenrigs- og sikkerhedspolitik ?
<SPEAKER ID=229 NAME="Sasi">
Hr. formand , som formandsstat har Finland forberedt beslutningstagningen med flertalsafgrelser p den mde , at vi har sendt medlemsstaterne en foresprgsel om , p hvilke omrder de er parate til at trffe flere flertalsafgrelser .
Sagen er stadig under udarbejdelse , og det er umuligt at sige endnu , om den vil strkke sig til udenrigs- og sikkerhedspolitik , men hvis vi kigger lidt p historien for udarbejdelsen , m man sige , at det at tage bindende beslutninger ud fra majoritetsprincippet , f.eks. om forsvarsmssige sprgsml , ikke er srligt sandsynligt , i hvert fald ikke srligt hurtigt .
<SPEAKER ID=230 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=231 NAME="Carmen Cerdeira Morterero">
Sprgsml nr . 6 af ( H-0477 / 99 ) :
<P>
Om : Overfald p homoseksuelle Der har i den senere tid vret en eskalering i overfaldene p homoseksuelle miljer i hele Europa som f.eks. attentaterne p to etablissementer for bsser , et i Gijn og et i London , hvor flere personer omkom .
Disse overfald er srligt alvorlige inden for et omrde som Den Europiske Union , hvor respekten for menneskerettighederne er et fundamentalt sprgsml , og ikke mindst i jeblikket , hvor man er i frd med at udarbejde et europisk charter for grundlggende rettigheder .
<P>
Iflge den nye artikel 13 i Amsterdam-traktaten har Rdet mulighed for at trffe hensigtsmssige foranstaltninger til at bekmpe forskelsbehandling p grund af ( bl.a. ) seksuel orientering .
Denne form for menneskefjendske attentater og anslag mod den seksuelle frihed krver en klar og alvorlig reaktion fra Rdets side .
<P>
Hvilke foranstaltninger agter Rdet at ivrkstte for at forebygge og undg denne form for aggressioner inden for Den Europiske Unions omrde ?
<SPEAKER ID=232 NAME="Sasi">
Hr. formand , Rdet mener , at det er meget vigtigt at beskytte de grundlggende rettigheder .
Som det er fastsat i Den Europiske Unions traktat , artikel 6 , bygger Unionen p medlemsstaternes flles principper om frihed , demokrati og respekten for menneskerettigheder og de grundlggende frihedsrettigheder samt retsstatsprincippet .
I den samme artikel bestemmes det , at Unionen skal respektere de grundlggende rettigheder som generelle principper for fllesskabsretten .
I forbindelse med Amsterdam-traktatens ikrafttrden 1. maj sidste r blev befjelserne i EF ' s grundtraktats nye artikel 13 overdraget til Rdet , som inden for rammerne af Fllesskabets befjelser skal foretage aktioner med henblik p at bekmpe al form for forskelsbehandling , bl.a. diskriminering p grund af seksuel orientering , i den udstrkning at det imidlertid ikke hindrer hndhvelsen af traktatens andre bestemmelser .
<P>
Bestemmelserne forudstter et forslag fra Kommissionen og en hring i Europa-Parlamentet , for at Rdet kan tage en lovlig beslutning .
Rdet kan konstatere , at der hidtil ikke fra Kommissionen er kommet noget forslag , som skal baseres p ovennvnte artikel 13 .
Rdet minder for en sikkerheds skyld om , at hindring af angreb og attentater , som det rede medlem af Parlamentet mener , hrer under medlemsstaternes suverne befjelser .
De er alene ansvarlige for opretholdelse af almen orden og beskyttelse af personer og ejendom .
<SPEAKER ID=233 LANGUAGE="ES" NAME="Cerdeira Morterero">
Med mit indlg her i Parlamentet nsker jeg at henlede Rdets opmrksomhed p et meget alvorligt emne .
Inden for Den Europiske Unions omrde , vores omrde , er der ved at opst en rkke holdninger og adfrdsmnstre , som ikke er spor tolerante , men snarere fascistiske , imod homoseksuelle .
<P>
Europa har altid vret frende inden for beskyttelsen af menneskerettigheder , sameksistens og tolerance , og dette har gjort vores omrde til det mest avancerede rent socialt , og vi kan ikke tillade os at g baglns i forhold til disse landvindinger , sledes som De sagde , inden for frihed , tolerance og sameksistens .
Vi br fordmme selv de mindste symptomer p en ndring af disse klart europiske vrdier .
Vi br vre bekymrede for disse hndelser og reagere , s vi fr udslettet ethvert overgreb mod personer , hvad enten det er p grund af moralsk , religis , ideologisk eller seksuel overbevisning .
<P>
Nr dette er sagt , og i betragtning af at vi befinder os i et historisk jeblik i opbygningen af Europa med dannelse af et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed , at vi str over for en forhandling om et charter for grundlggende rettigheder og i betragtning af de befjelser , som Rdet har i henhold til traktaterne til at gennemfre aktioner , der sikrer disse rettigheder for europiske borgere , vil jeg gerne kende Rdets holdning til indholdet af dette charter for grundlggende rettigheder med hensyn til beskyttelse af den seksuelle frihed og det frie seksuelle valg mere end seksuel orientering .
<SPEAKER ID=234 NAME="Sasi">
Hr. formand , at respektere menneskerettigheder og vise tolerance er Unionens grundlggende vrdier , vesteuropiske grundvrdier .
I den henseende skal vi alle arbejde hrdt , s vi i alle medlemsstater kan skabe en atmosfre , hvor man forholder sig bl.a. til de seksuelle minoriteter med respekt og estime .
<P>
Hvad angr statutter , kan man i nogen grad pvirke udviklingen ved hjlp af statutter , men ogs i dette tilflde er der mere tale om holdninger .
Holdninger kan ogs pvirkes gennem kultur- og socialpolitisk virksomhed .
Det skal siges , at alle sektorer i samfundet skal forsge at medvirke til , at atmosfren i alle europiske stater skal vre s tolerant som muligt .
<SPEAKER ID=235 LANGUAGE="EN" NAME="Cashman">
Mange tak .
Jeg tror ikke , De lste sprgsmlet - der stod , hvilke foranstaltninger agter Rdet at ivrkstte ?
Vi ved godt , hvad der skal gres , men det er ingen nytte til at st der og sige , at fr Kommissionen handler , eller fr Parlamentet handler , s sker der ingenting .
En sdan mangel p handling bifalder faktisk overfaldene p mindretal .
Jeg giver Dem derfor endnu en mulighed for at svare : Vil Rdet hre medlemsstaterne for at fastsl , hvilke stater der har en diskriminerende lovgivning mod lesbiske og bsser , som ikke giver lige rettigheder , lige rettigheder til lesbiske og bsser , og som ikke yder lesbiske og bsser lige beskyttelse i henhold til loven ?
Frst nr vi har fastslet dette , kan vi begynde processen med at gennemfre Amsterdam-traktatens artikel 13 .
Snakken m stoppe .
Undskyldningerne m stoppe . Vi m handle og handle hurtigt , hvis ikke Parlamentet og samtlige dets institutioner skal miste agtelse .
<SPEAKER ID=236 NAME="Sasi">
Hr. formand , jeg vil sige , at basislovgivningen hos os faktisk er i orden , idet alle medlemsstater i Den Europiske Union har underskrevet Europardets menneskerettighedsaftale .
Denne aftale er yderst vrdifuld med hensyn til medborgerrettigheder , menneskerettigheder og tolerance .
Vi har ogs unionstraktatens artikel 13 , som man kan hensive til i disse sprgsml , men i konkrete tilflde skal det bemrkes , at Unionen ikke har egne politistyrker , men at det navnligt er de nationale regeringer og deres underordnede politistyrker , som str for borgernes sikkerhed i hvert land .
Man kan nok foretage redegrelser om situationen i de forskellige medlemsstater , men efter min mening har hver medlemsstat og dens politiske beslutningstagere alligevel selv absolut det primre ansvar i denne sag .
<SPEAKER ID=237 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , vold og kriminalitet skal selvflgelig bekmpes med yderste strenghed og konsekvens .
Vi har alle erfaringer med , at vi hele tiden oplever overfald i Bruxelles inden for Parlamentets synsvidde , og at kriminalitet str p dagsordenen dr .
Der findes i virkeligheden ingen sammenlignelige statistikker i Europa .
Hvis man sprger Eurostat , fr man de forskelligste vrdier .
Jeg mener , at vi har brug for nogle standarder i bedmmelsen af kriminalitet , og at vi har brug for sammenlignelige statistikker .
Jeg opfordrede ogs i sidste legislaturperiode Rdet til at tage sig konsekvent af sikkerheden for de ansatte og befolkningen i Bruxelles , og jeg vil heller ikke forsmme denne lejlighed til at anmode Rdet om at tage et sikkerhedsinitiativ , hvad angr Bruxelles og kriminaliteten i byerne .
<SPEAKER ID=238 NAME="Formanden">
Jeg m sige til Dem , hr . Rbig , at jeg gav Dem ordet , for at De kunne stille et tillgssprgsml .
<SPEAKER ID=239 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Jeg har spurgt formanden for Rdet helt konkret , om han er parat til at srge for sammenlignelige statistikker p dette omrde .
Mit sprgsml ld : Vil Rdet forsge at f sammenlignelige statistikker ?
<SPEAKER ID=240 NAME="Sasi">
Hr. formand , jeg vil give det svar p sprgsmlet fra det rede medlem af Parlamentet , at statistikken i sig selv sikkert er gavnlig , men sprgsmlet er i den grad universelt , at hvis sprgeren kan prcisere , hvilken form for statistik der nskes , kan jeg senere tage stilling til sprgsmlet .
Jeg vil dog sige , at det i hj grad glder holdninger , og i et samfund , hvor modstningerne er meget kraftige , tilspidses holdninger selvflgelig ogs ofte .
Det drejer sig mest om , hvilken nd der hersker i samfundet .
Med hensyn til vold i almindelighed arrangeres Unionens topmde i Tampere om godt en uge , og i forbindelse med mdet er det hensigten ogs at drfte de instrumenter , hvormed kriminalitet og ogs volden i Unionen generelt kan forebygges .
<SPEAKER ID=241 NAME="Formanden">
Hr . Dupuis har bedt om ordet , da han har et sprgsml vedrrende forretningsordenen .
<SPEAKER ID=242 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Hr. formand , hr . Rbigs sprgsml havde intet at gre med det sprgsml , der var p dagsordenen .
Det var mske et meget interessant sprgsml for ham , men i s fald m han indgive et sprgsml lige som alle andre medlemmer af Parlamentet .
<SPEAKER ID=243 NAME="Formanden">
Det er ikke tidspunktet til igen at bebrejde hr .
Rbig . Jeg har gjort opmrksom p , at der skal stilles relevante tillgssprgsml .
Endvidere er det hensigtsmssigt , at kun n person leder mdet .
Hvis der er flere formnd , vil det tage lngere tid .
<SPEAKER ID=244 NAME="Ole Krarup">
Sprgsml nr . 7 af ( H-0480 / 99 ) :
<P>
Om : Danmarks andel i ECB ' s kapital Kan Rdet faststte , hvor stor Danmarks procentvise og belbsmssige andel i ECB = s egenkapital skal vre , sfremt Danmark nsker fuld deltagelse i MU = en ?
<SPEAKER ID=245 NAME="Sasi">
Hr. formand , iflge Den Europiske Centralbanks grundstatut , artikel 28 , er ECB ' s egenkapital p EUR 5 milliarder .
Iflge ptegning om fordelingsprincippet for ECB ' s kapital fastsat i grundstatutten , artikel 29 , punkt 1 , er den danske bankandel af ECB ' s egenkapital p 1,6709 % .
De medlemsstater , som ikke er med i Euroomrdet , betaler iflge ESCB ' s grundstatut , artikel 48 , kun den andel , som minimumsprocenten af kapitalandelen viser , for deltagelse i ECB ' s aktivitetsomkostninger , hvis ECB ' s styrelsesrd beslutter s .
I medfr af den omtalte artikel skal bankerne uden for Euroomrdet for ECB ' s aktivitetsomkostninger betale en andel , som var p 5 % af deres ptegnede andel af egenkapitalen .
I det danske tilflde var belbet p EUR 4.177.250 , hvor der tages hensyn til provenu fra ophr af EMI-funktionen .
<SPEAKER ID=246 NAME="Krarup">
Jeg takker for svaret og vil gerne stille et tillgssprgsml .
Det er jo sdan , at den uhyre magt , som Den Europiske Centralbank har til at gribe ind over de nationale konomiske institutioner og nationalbankerne , er pakket ind i et ret kryptisk skesystem .
Jeg kender godt artikel 28 i statutten .
Hertil kommer jo artikel 30 , som bestemmer , at indskuddet kan forhjes med valutareserverne til det tidobbelte , alts 50 mia , og derudover findes der i artikel 30 , punkt 4 , en bestemmelse om , at ECB kan indkalde valutareserver , ogs ud over det maksimum , der er fastsat p 50 mia .
Det bliver et meget stort belb , hvad enten det drejer sig om Danmark eller andre lande , og dette maksimum kan vel at mrke faststtes ved en flertalsafgrelse i Rdet p grundlag af en indstilling fra Styrelsesrdet , som ligeledes trffer flertalsafgrelse , idet hvert enkelt land har den stemmevgt , som dets indskud berettiger til .
Mit sprgsml er : Findes der grnser ?
<SPEAKER ID=247 NAME="Sasi">
Hr. formand , efter min opfattelse - selvom jeg bliver ndt til at sige , at der var meget lidt tid til juridiske undersgelser - er det Den Europiske Centralbank , som trffer beslutning desangende .
<SPEAKER ID=248 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Jeg vil ogs takke Rdet for svaret .
Jeg har to tillgssprgsml .
For det frste er jeg nysgerrig efter at vide , hvor stor Sveriges andel bliver i procent , hvis vi gr med i den flles valuta .
Vi har jo fet besked om Danmark .
<P>
For det andet vil jeg bare gerne have , at De bekrfter , at Rdet mod et medlemslands vilje kan ge denne andel , sledes at landet skal betale mere , det vil sige , at man kan tvinges til at deponere en strre del af sine valutareserver hos ECB , og at der ikke findes noget egentligt loft .
<SPEAKER ID=249 NAME="Sasi">
Jeg m tilst , at jeg ikke har tilstrkkeligt materiale i dette tilflde til at kunne svare p parlamentsmedlemmets sprgsml om Sveriges andel og proceduren i sprgsmlet .
Jeg vil gerne vende tilbage med et skriftligt svar .
<SPEAKER ID=250 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=251 NAME="Gorka Knrr Borrs">
Sprgsml nr . 8 af ( H-0481 / 99 ) :
<P>
Om : Manglende gennemfrelse af forordning 1239 / 98 om begrnsning og afskaffelse af drivgarn Rdet besluttede p sit mde i Luxembourg i juni 1998 at afskaffe drivgarn inden for tunfiskeri inden den 1. januar 2002 , samt med forordning 1239 / 98 at reducere flden med mindst 40 % inden 1998 ; der skulle desuden udarbejdes en fortegnelse over fartjer hvert r .
<P>
Hvilke foranstaltninger agter Rdet at ivrkstte for at sikre en konsekvent hndhvelse af fllesskabslovgivningen p omrdet p baggrund af den benlyse tilsidesttelse af forordningens bestemmelser , forsinkelserne i forbindelse med fremsendelsen af de pgldende fortegnelser , stigningen i antallet af fartjer der benytter denne form for fiskeri , den negative indvirkning p tunfiskeriet og p det marine kosystem , de alvorlige konomiske tab der pfres fiskerne i den nordstlige del af Biscayabugten , samt EU = s passivitet over for indstillingerne fra Den Internationale Kommission om Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet ( ICCAT ) vedrrende overfiskning af den pgldende fiskeart ?
<P>
Agter Rdet at krve , at Kommissionen optager ICCAT = s henstillinger i fllesskabslovgivningen ?
<SPEAKER ID=252 NAME="Sasi">
Hr. formand , Rdet vil frst bringe i erindring , at det er blevet plagt Kommissionen at kontrollere , om medlemsstaterne overholder Fllesskabets lovgivning .
Dette glder ogs tilsynsforanstaltninger , som medlemsstaterne skal gennemfre inden for rammerne af den flles fiskeripolitik .
Rdet kender ikke til mangeler med henblik p hndhvelsen af Rdets forordning 1239 / 98 .
Rdet har hidtil ikke modtaget noget forslag om ivrksttelse af de ICCAT-indstillinger , som glder for begrnsning af tunfiskefangster .
<SPEAKER ID=253 LANGUAGE="ES" NAME="Knrr Borrs">
Det eneste , jeg gerne vil sige til formanden for Rdet , er , at dette rent faktisk hrer under Kommissionens kompetenceomrde , men dette sprgsml er blevet stillet til Kommissionen , som i gr ikke kunne svare mig , og jeg har stadig ikke fet noget svar .
<P>
Der er benlys tilsidesttelse af bestemmelserne , der er forsinkelser p over fire mneder i forbindelse med fremsendelse af fortegnelser , der er flere fartjer end tidligere - mellem 57 % og 63 % , flest i Irland og England - selvom der burde vre frre , der er negativ indvirkning p kosystemet , folk er pfrt konomiske tab , og ICCAT ' s henstillinger er ikke blevet optaget .
<P>
Derfor sprger jeg Dem endnu en gang : Hvor mange flere oplysninger skal vi give Kommissionen og Rdet , fr de en gang for alle trffer foranstaltninger til at forhindre , at dette fortsat finder sted ?
<SPEAKER ID=254 NAME="Sasi">
Hr. formand , vi modtager gerne informationer .
Hvis vi modtager dem , formidler vi dem videre til Kommissionen , s Kommissionen kan pbegynde de ndvendige foranstaltninger .
<SPEAKER ID=255 LANGUAGE="ES" NAME="Migulez Ramos">
Hr. formand for Rdet , vi er alle enige i , at kontrol er et vsentligt element til at sikre et bredygtigt fiskeri .
<P>
I trd hermed vedtog Rdet , ikke Kommissionen , hr. formand , i 1998 med hensyn til bevarelse af ressourcer en beslutning vedrrende den progressive afskaffelse af drivgarn , ogs kaldet " bundsat " garn .
<P>
Jeg vil gerne sprge Rdet , og ikke Kommissionen , hvordan det generelt vurderer udviklingen af denne kampagne , om det er sandt , at i r har vret et godt r for tunen , og om man derfor har undget konflikter mellem de forskellige flder , der fisker i Biscayen , hvilket antal fartjer hvert land har reduceret flden med som flge af moratoriet , og om denne metode har vist sig effektiv til at standse presset p tunbestanden .
<P>
Til sidst , hr. formand for Rdet , vil jeg sprge Dem , om den kendsgerning , at et antal - og De kan fortlle mig , hvor mange - europiske skibe har udskiftet drivgarnene med andre hjtydende fangstredskaber , betyder strre beskyttelse af tunfiskeriet , eller om man tvrtimod ser den modsatte virkning af det , vi nskede , alts en stigning i presset p tunfiskebestanden .
<SPEAKER ID=256 NAME="Sasi">
Hr. formand , desvrre er jeg ndt til at konstatere , at jeg rlig talt ikke kan svare p disse sprgsml .
Rdet rder ikke over denne statistik .
Disse statistiske oplysninger er i anvendelse hos Kommissionen , og jeg beder det pgldende parlamentsmedlem om at henvende sig til Kommissionen , som kan give de ndvendige oplysninger .
<SPEAKER ID=257 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen">
Hr. formand , drivgarn anvendes ogs i stersen , og de frer til rovfiskeri af laks .
Jeg sprger Rdets reprsentant - hvis han ikke har kendskab til nedgangen i tunfiskefangster - om han har kendskab til naturlaksenes mislykkede gydning i Torneelven mellem Finland og Sverige i lbet af det seneste r , og om Rdets reprsentant ogs vil ppege over for Kommissionens reprsentant , at drivgarnfiskeriet br begrnses ogs i stersen og ikke kun p det nu nvnte tunfiskeomrde .
<SPEAKER ID=258 NAME="Sasi">
Hr. formand , jeg har den opfattelse , at drivgarnfiskeriet i stersen er begrnset , men for den sags vedkommende bliver jeg ndt til at henvende mig til formanden for Rdet ( landbrug ) , minister Hemil , og formidle disse sprgsml og oplysninger videre til ham .
<SPEAKER ID=259 NAME="Formanden">
Jeg tror , at vi i nogle tilflde m viderebringe et sprgsml til de nationale parlamenter .
<SPEAKER ID=260 NAME="Mara Izquierdo Rojo">
Sprgsml nr . 9 af ( H-0484 / 99 ) :
<P>
Om : Folkeafstemning om national forsoning i Algeriet Hvordan vurderer Rdet folkeafstemningen om loven om national forsoning , der blev afholdt i Algeriet den 16. september 1999 ?
Hvilke foranstaltninger og aktioner vil EU ivrkstte i forbindelse med denne middelhavspartner i lbet af de kommende mneder ?
<SPEAKER ID=261 NAME="Sasi">
Hr. formand , efter folkeafstemningen om national forsoning , der blev afholdt den 16. september 1999 , fremkom det finske formandskab p Den Europiske Unions vegne med en udtalelse , som samtidig er et fyldestgrende svar p sprgsmlet fra parlamentsmedlemmet .
<SPEAKER ID=262 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Rojo">
Hr. formand for Rdet , jeg troede , at vi stod over for et sprgsml , hvor Rdet endelig kunne brillere , for dette er et emne , der har stor interesse for europisk udenrigspolitik p nuvrende tidspunkt - den nylige folkeafstemning - med en partner som Algeriet , et land , der er af stor betydning i Middelhavsomrdet og i vores forbindelser .
<P>
Som svar giver Rdet mig derimod en sforklaring og henviser mig til , jeg ved ikke , hvad for et dokument .
<P>
Dette er Parlamentets sprgetid .
Jeg beder venligst formanden for Rdet om at tale tydeligt og med ord , som jeg kan forst , og som ikke er bureaukratiske , og om at han vurderer , hvilken betydning Rdet tillgger folkeafstemningen om national forsoning , der nyligt er afholdt i Algeriet .
<P>
Lad os venligst tale med ord , som borgerne og jeg kan forst .
<SPEAKER ID=263 NAME="Sasi">
Hr. formand , det er mske bedst , at jeg lser de vsentlige punkter i udtalelsen op : " Den Europiske Union er tilfreds med resultatet af folkeafstemningen afholdt i Algeriet den 16. september .
Algeriets befolkning udtrykte ved afstemningen sin tilslutning til prsident Bouteflikas plan om national forsoning og fred .
Den Europiske Union hber , at Algeriet endelig bliver fri for vold , som dets befolkning har mttet lide under i revis , og pbegynder den nationale genopbygning , hvorved en politisk stabilitet , som er en forudstning for konomisk og social fremgang , kan indfres .
Den Europiske Union verificerer , at den er parat til at sttte og fremme den algeriske fornyelsesproces , specielt gennem Euro-Middelhavssamarbejdet , som bl.a. omfatter genoptagelsen af forhandlingerne vedrrende Euro-Middelhavsassociationsaftalen .
Unionen mener , at det er meget vigtigt , at den pbegyndte dialog med Algeriet fortstter , og konstaterer med tilfredshed , at der arrangeres et mde p ministerplan med EU-trojkaen den 3. november i Algeriet .
"
<P>
Jeg vil gerne sige , som ogs sprgeren sagde , at Algeriet er en meget vigtigt stat for Unionen , og vi anser det for positivt , at folkeafstemningen kunne gennemfres .
Vi er tilfredse med dens resultat , og vi hber , at den fredelige udvikling i Algeriet i fremtiden kan fortstte og blive forstrket .
<SPEAKER ID=264 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=265 NAME="Bernd Posselt">
Sprgsml nr . 10 af ( H-0488 / 99 ) :
<P>
Om : Aftale med Kroatien Hvor langt er man net i forberedelserne med henblik p indgelse af en handels- og samarbejdsaftale med Kroatien og frigivelse af Phare-bevillingerne ?
<SPEAKER ID=266 NAME="Sasi">
Hr. formand , som det rede medlem af Parlamentet godt ved , efterleves den regionale fremgangsmde , som anvendes af Den Europiske Union ved interessebehandling af samhandel samt bevilling af Phare-bidrag lige som ved aftaleforhold med sydsteuropiske lande .
De pgldende lande kender de kriterier , som de skal opfylde , samt de omrder , hvor Unionen nsker at se fremgang .
Rdet foretager regelmssige situationsvurderinger om fremskridt , som er net ved opfyldelsen af kriterierne til den regionale fremgangsmde .
<P>
I forbindelse med den seneste vurdering den 21. juni 1999 konstaterede Rdet , at den politiske dialog mellem Kroatiens regering og oppositionen er blevet bedre i lbet af de seneste seks mneder .
Rdet syntes alligevel , at fremgangen har vret utilstrkkelig med hensyn til udvikling af demokrati , menneskerettigheder og retsvsenets uafhngighed , i srdeleshed hvad angr magtfordelingen og minoriteternes tilbagevenden .
Rdet mente ogs , at regeringen ikke har pbegyndt hensigtsmssige informationskampagner vedrrende rettighederne for de personer , som nsker at vende tilbage .
P baggrund af sine vurderinger besluttede Rdet , at den ensidige interessebehandling stadig anvendes for Kroatiens vedkommende .
Rdet konstaterede , at hvad angr udviklingen af demokratiet , var der behov for fremgang , bl.a. med hensyn til reformering af medier , valgreformering og tilbagevenden af flygtningene .
Det bemrkede dog visse positive punkter i valg- og medieanliggenderne .
<P>
Rdet formodede , at hvis den nuvrende udvikling p disse omrder fortstter , byder der sig snart en mulighed for Kroatien for at drage nytte af Phare-programmet .
Om aftaleforhold konstaterede Rdet , at en bning af forhandlinger om stabilitets- og associeringsaftalen , som er en ny slags tovejsaftale , som Unionen tilbyder lande i Sydsteuropa , behandles p basis af Kommissionens rapport , nr Kroatien har opfyldt de behrige betingelser .
Rdet agter at behandle landets kandidatur nste gang i november i r .
<SPEAKER ID=267 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , jeg vil gerne fortstte en diskussion , jeg havde med hr . Verheugen i sprgetiden fr valget til Europa-Parlamentet , og jeg vil gerne sige , at Kroatien selvflgelig kan forbedre mange ting .
Men mange fordrevne er vendt tilbage , og demokratiet er inde i en kraftig udvikling .
Derfor vil jeg gerne sprge Dem , hvorfor Rusland fr et Tacis-program njagtig som Ukraine , og hvorfor stater som Albanien , hvor der er mange problemer , har en handels- og samarbejdsaftale .
Hvorfor stilles der strengere krav til Kroatien - det er det , jeg frygter - end til noget andet land ?
Phare-programmet og handels- og samarbejdsaftalen er jo starten p et lands tiltrdelse og skal reformere og bne landet .
Mit sprgsml lyder : Vil De langt om lnge tage dette skridt ?
<SPEAKER ID=268 NAME="Sasi">
Hr. formand , jeg vil gerne sige , at de samme kriterier hndhves over for alle lande .
Og hvad angr Kroatien , er en positiv udvikling virkelig p vej , og vi tror p , at ogs vedrrende Phare-programmets budgetsmidler kan der forhbentlig ganske snart gres fremskridt .
<SPEAKER ID=269 NAME="Formanden">
Sprgsml nr .
11 af hr . Deva bortfalder , da det er opfrt p dagsordenen for indevrende mdeperiode .
Hr . Deva er blevet oplyst herom skriftligt .
<SPEAKER ID=270 NAME="Pierre Schori">
Sprgsml nr . 12 af ( H-0497 / 99 ) :
<P>
Om : Front Nationals nationale udrensning I den sydfranske by Orange har Front National gennemfrt en kulturel udrensning ( puration culturelle ) p byens bibliotek ved at bandlyse litteratur , som efter partiets opfattelse er uren .
I en slags angst for viden om bde fortiden og fremtiden er bger som " Antikkens Egypten " og " EU p trsklen til det 21. rhundrede " blevet fjernet .
<P>
Dette overgreb er et angreb p det frie ord og borgernes ubegrnsede ret til kultur , som savner sin lige inden for EU og i den demokratiske verden i vrigt .
<P>
Hvilke foranstaltninger agter Rdets formandskab at trffe for at modarbejde denne form for kulturel udrensning og for at styrke bibliotekernes rolle for demokratiet og oplysningen ?
<SPEAKER ID=271 NAME="Sasi">
Rdet lgger meget stor vgt p beskyttelsen af de grundlggende rettigheder .
I henhold til EU-traktatens artikel 6 bygger Unionen p et antal principper , der er flles for medlemslandene , nemlig principperne om frihed , demokrati og respekt for menneskerettigheder og de grundlggende frihedsrettigheder samt retsstatsprincippet .
I samme artikel str der , at de grundlggende rettigheder skal respekteres af Unionen som generelle principper for fllesskabsretten .
Det br imidlertid bemrkes , at de omstndigheder , som parlamentsmedlemmet har taget op i sit sprgsml , er et anliggende for medlemslandene .
<P>
Nr det handler om biblioteker og fremmelse af demokrati og kultur , gr Rdet opmrksom p , at der i EF-traktatens artikel 151 str , at Fllesskabets bestrbelser p at bidrage til kulturel udvikling i medlemslandene med respekt for deres nationale og regionale mangfoldighed skal tilsigte at fremme samarbejdet mellem medlemslandene og efter behov sttte og supplere deres aktiviteter , nr der for det frste er tale om at forbedre kundskaberne og at udbrede de europiske befolkningers kultur og historie , for det andet at bevare og beskytte den kulturarv , som har europisk betydning , for det tredje ikkekommercielt kulturudbytte og for det fjerde kunstneriske og litterre vrker ogs inden for den audiovisuelle sektor .
<P>
Derfor vedtog Rdet den 28. juni 1999 sammen med Europa-Parlamentet i henhold til proceduren med flles beslutningstagning en flles holdning i forbindelse med vedtagelsen af en beslutning om at indfre et ensartet instrument til finansiering og planlgning af et kulturelt samarbejde .
Det hedder Kultur 2000 .
<SPEAKER ID=272 LANGUAGE="SV" NAME="Schori">
Tak for svaret .
Jeg anser det for at vre en skamplet p Parlamentet , at vi har reprsentanter her , som str for denne type af ideologisk og intellektuel udrensning .
Jeg vil gerne sprge , om Rdet mener , at denne perversion af lokal demokrati er forenelig med Unionens grundlggende vrdier ?
<SPEAKER ID=273 NAME="Sasi">
Hvad angr vores grundlggende vrdier , kan man jo i dette tilflde sige , at man ikke rigtig har respekteret de rettigheder , som burde glde i hele Unionen .
I sidste ende er det dog altid det enkelte lands sag at garantere , at menneskerettighederne og andre grundlggende rettigheder respekteres i det pgldende land .
<SPEAKER ID=274 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=275 NAME="Gerard Collins">
Sprgsml nr . 13 af ( H-0499 / 99 ) :
<P>
Om : Perifere omrder Vil det finske rdsformandskab i korte trk redegre for sin politik over for perifere omrder under ml 1 og 2 med hensyn til infrastruktur- , landbrugs- og beskftigelsespolitik ?
<SPEAKER ID=276 NAME="Sasi">
Hr. formand , tak for sympatien .
Ved godkendelsen af det nye reglement for strukturfonde i juni fastlagde Rdet de primre ml i den grundlggende forordning , de generelle principper og programmeringsprocedurerne for perioden 2000-2006 .
I forbindelse med forordninger om forskellige fonde bestemte Rdet et st regler for hver fond og specielt dens handleomrder .
Fordi Rdet har plagt Kommissionen hndhvelsen af reglementet , er Rdet ikke kompetent til at definere underordnede strategier , som bygger p det omhandlede reglement , for omrder under ml 1 og 2 .
<SPEAKER ID=278 NAME="Sasi">
Hr. formand , til at begynde med er det nye reglement for strukturfonde godkendt i juni , og der er selvflgelig i denne forbindelse taget de behrige beslutninger .
Hvad angr skrgrdsomrderne i almindelighed , kan der siges , at nr der i Unionen er talt om tilbageblevne omrder , bl.a. i flere konklusioner fra topmder og ogs i andre udtalelser , er der specielt sknket netop skrgrdsomrderne opmrksomhed .
<SPEAKER ID=279 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=280 NAME="Pat the Cope Gallagher, overtaget af hr. Collins">
Sprgsml nr . 14 af ( H-0501 / 99 ) :
<P>
Om : Afgiftsfrit salg Vil Rdet i korte trk redegre for sin strategi med henblik p at hjlpe irske lufthavne , havne , luftfartsselskaber og passagerskibe i deres bestrbelser p at overvinde indtgtstabet som flge af det afgiftsfrie salgs ophr , og hvorledes agter det at sikre forbrugerne mod hjere billetpriser , beskytte og fremme beskftigelsen og sttte vitale infrastrukturudviklinger , der tidligere blev muliggjort af salg af afgiftsfrie varer ?
<SPEAKER ID=281 NAME="Sasi">
Hr. formand , iflge Rdets beslutning fra 1992 er det afgiftsfrie salg , som tilbydes rejsende inden for Fllesskabet , ikke forenelig med det indre marked , som ikke skal have afgiftspligtige grnser .
Rdet besluttede dog i 1992 midlertidigt at bibeholde situationen for afgiftsfrie forretninger uforandret indtil udgangen af juni 1999 .
<P>
Rdet mener , at det frst og fremmest er medlemsstaternes opgave at mildne bde de sociale virkninger p den omhandlede branche og de regionale problemer i grnseomrderne , som ophret af det afgiftsfrie salg foranlediger .
Fllesskabets instrumenter , som er tilgngelige for medlemsstaterne , med henblik p behandlingen af eventuelle flger af ophret af det afgiftsfrie salg er angivet i Kommissionens meddelelse til Rdet af 17. februar 1999 .
<SPEAKER ID=282 LANGUAGE="EN" NAME="Collins">
Forstr formanden for Rdet , at det afgiftsfrie salgs ophr i modstning til den generelle holdning i medlemsstaterne har undergravet lufthavnes , luftfartsselskabers og rederiers strategi om at holde priserne p et lavt niveau ?
Vil Rdet srge for at st fast ved afgrelsen vedrrende redegrelsen og anmode Kommissionen om at sikre , at lufthavnene i regioner under ml 1 og overgangsregioner under ml 1 ikke straffes med mistede indtgter som flge af det afgiftsfrie salgs ophr , og som uundgeligt frer til hjere forbrugerpriser , mistet fortjeneste i luftfartsselskaberne , rederierne , havnene og lufthavnene og truer beskftigelsen i de sektorer og sm virksomheder , som har leveret en rkke varer til de afgiftsfrie butikker ?
<SPEAKER ID=283 LANGUAGE="FI" NAME="Sasi">
Hr. formand , til at begynde med har jeg personligt lagt mrke til , at de fleste store lufthavne klarer sig ganske godt trods ophret af det afgiftsfrie salg . Og som jeg konstaterede i mit svar , mener vi , at det frst og fremmest er hvert lands egen sag at prve at mildne de konomiske konsekvenser og andre problemer , mest beskftigelsesmssige problemer , som skyldes ophret af det afgiftsfrie salg .
<SPEAKER ID=284 NAME="Formanden">
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 15 .
<SPEAKER ID=285 NAME="Brian Crowley">
Sprgsml nr . 16 af ( H-0505 / 99 ) :
<P>
Om : Nyt EU  program til bekmpelse af fattigdom Som det er Rdet bekendt , blev der under Maastricht-traktaten ikke gjort fremskridt hen imod vedtagelsen af et nyt program til bekmpelse af fattigdom .
<P>
Agter Rdet nu efter Amsterdam-traktatens ikrafttrden at presse p for et omfattende program til bekmpelse af fattigdom , og i hvor hj grad vil det sttte en EU-aktion for boliger og hjemlse ?
<SPEAKER ID=286 NAME="Sasi">
Hr. formand , Rdet forholder sig positivt til de nye muligheder for bekmpelse af social tilsidesttelse , som det fik i henhold til artikel 137 , punkt 2 , om sociale bestemmelser efter Amsterdam-traktatens ikrafttrden. inden for disse rammer kan Rdet nu gennemfre foranstaltninger til fremme af samarbejdet mellem medlemsstaterne .
Flgelig sttter det alle sdanne initiativer med henblik p bekmpelse af social tilsidesttelse , som sigter mod at forbedre informationer , udvikle udveksling af viden og optimal praksis , fremme innovative fremgangsmder og evaluere erfaringer .
<P>
Fordi de foranstaltninger , som skal besluttes og gennemfres p dette omrde , er meget delikate , har lovgiverne henlagt omrdet til den flles beslutningsprocedure , hvorved ogs Europa-Parlamentet fungerer som lovgiver .
Indtil i dag har Rdet ikke modtaget forslag fra Kommissionen vedrrende de i sprgsmlet nvnte specielle problemer .
<SPEAKER ID=287 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley">
Jeg vil gerne takke ministeren for hans svar .
Jeg ved , hvor vanskeligt dette omrde har vret tidligere for Rdet .
Der er dog et meget stort flertal i Parlamentet , som gr ind for europisk indblanding , ikke kun i udvekslingen af optimal praksis eller samarbejdsprocedurerne , som vi er enige i , men ogs i udnyttelsen af nogle af de tidligere programmer , isr Poverty I- og Poverty II-programmet og den mde , hvorp de behandlede problemerne ved hjlp af en bottom-up-metode .
Vi har noget tilsvarende i jeblikket i de europiske fllesskabsinitiativer , f.eks. Leader-programmet og Urban-programmet , hvor denne bottom-up-metode har vret vellykket og lst nogle af de problemer , vi har stet over for .
<P>
Jeg vil gerne sprge formanden , om han er villig til at fremstte et initiativ i Rdet , som opfordrer Kommissionen til at ivrkstte et nyt program mod fattigdom , og som udnytter det bedste fra tidligere , men gre det til et virkeligt program , ikke kun til en udveksling af ider mellem eksperter eller mder i de eksotiske dele af Unionen .
<SPEAKER ID=288 NAME="Sasi">
Hr. formand , p foranledning af sprgsmlet m jeg konstatere , at den type af programmer , som der hidtil er gennemfrt , nppe har nogen betydningsfuld indvirkning p unionsomrdet .
Derfor synes Rdet , at der skal findes en ny fremgangsmde til at srge for dette aspekt .
<SPEAKER ID=289 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=290 NAME="Jonas Sjstedt">
Sprgsml nr . 17 af ( H-0511 / 99 ) :
<P>
Om : bne rdsmder Det finske formandskab har haft den gode mlstning , at en stor del af Rdets mder skal vre bne bde for offentligheden og for medierne .
Hvordan er det lykkedes formandskabet at gennemfre denne mlstning ? Hvor mange af mderne har vret helt eller delvis bne ?
I de tilflde hvor formandskabet ikke har kunnet gennemfre sin plan om at have bne mder , hvilke medlemsstater er det da , der har modsat sig og hindret benheden ?
<P>
Det er et interessant sprgsml at afslutte mdet med .
Jeg giver ordet til hr . Sasi .
<SPEAKER ID=291 NAME="Sasi">
Rdet har p formandskabets initiativ faktisk godkendt en fuldstndig fortegnelse over sprgsml , som br tages op til offentlig debat i dette halvr .
Disse sprgsml er koncentreret om et flles tema : " Et strkt og bent Europa i det nye rtusinde " .
<P>
Formandskabet har desuden forpligtet sig til at forbedre kvaliteten i de offentlige debatter og at ge den interesse , som de vkker , bl.a. ved at forberede debatterne bedre .
Fr alle offentlige debatter deler formandskabet derfor et diskussionsoplg ud med en fortegnelse over sprgsml til medlemslandene og Kommissionen som udgangspunkt for diskussionerne .
Det er for tidligt at foretage en endelig vurdering af denne fremgangsmde .
Nr det handler om de offentlige debatter , som allerede har fundet sted i henhold til dette princip , kan man imidlertid konstatere , at starten har vret tilfredsstillende .
<P>
Hvad angr parlamentsmedlemmets sprgsml om visse medlemslandes holdning til dette initiativ fra formandskabet , br det understreges , at det er blevet godkendt enstemmigt i Rdet .
<SPEAKER ID=292 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Jeg takker Rdet for svaret .
Det er jo et ganske udmrket initiativ fra det finske formandskab , der gr ud p at skabe strre offentlighed i Rdets arbejde .
Det er virkelig positivt og p tide .
Det er jo en grundlggende rettighed i demokratiet at kunne f indsigt i det direkte lovgivningsarbejde og p den mde at kunne krve politisk ansvar .
<P>
Har det i noget tilflde vret sdan , at hele rdsmdet , fra start til beslutning , har vret offentligt ?
Eller har det kun handlet om bestemte punkter p dagsordenen ?
Er De i noget tilflde under Deres formandskab stdt p indvendinger , som p et rdsmde har hindret Dem i at have s stor benhed , som De har nsket ?
<SPEAKER ID=293 NAME="Sasi">
Hvad angr det frste sprgsml om , hvorvidt hele mdet har vret bent , er svaret , at det ikke har vret tilfldet .
Vi har altid haft nogle programpunkter , som er blevet behandlet bent , men resten af mdet har i hvert fald hidtil vret lukket og vil ogs fremover vre lukket under det finske formandskab .
<P>
Hvad var det andet sprgsml ?
<SPEAKER ID=294 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Mit andet sprgsml var , om det i noget tilflde har vret sdan , at De gerne ville have haft strre benhed , men at enkelte medlemslande har forhindret dette og nedlagt veto mod at f offentlighed i en eller anden sammenhng under Deres formandskab ?
<SPEAKER ID=295 NAME="Sasi">
Man kan sige , at praksis har vret , at formandskabslandet har truffet en beslutning om , hvilke programpunkter der skal behandles bent .
S vidt jeg ved , har alle andre lande godkendt dette .
Det kan ske , at vi i visse situationer har hrt andre medlemslande , men i princippet har det vret formandskabslandets beslutning , som er blevet fulgt .
S vidt jeg ved , er der i det mindste ikke hidtil opstet problemer med andre medlemslande .
<SPEAKER ID=296 NAME="Formanden">
Hr .
Sjstedt , De ved udmrket , at hr . Sasi har ry for at vre en diskret mand .
Jeg tror , at han har svaret Dem alt , hvad han kunne , og vi takker hr . Sasi mange gange for den store mentale og fysiske anstrengelse , som han har mttet gre her til aften .
Jeg glder mig ogs over , at vi har afsluttet mdet til tiden i god harmoni med Rdet .
<P>
Da den tid , der var afsat til sprgetid til Rdet , er udlbet , vil sprgsml nr .
18-27 blive besvaret skriftligt .
<P>
Hermed er sprgetiden afsluttet .
<P>
( Mdet hvet kl . 19.30 )
