<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen fra foregende mde
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="FR" NAME="Papayannakis">
Fru formand , jeg ville blot nvne , at mit navn ikke fremgr af tilstedevrelseslisten .
Jeg var til stede i gr , men jeg glemte at skrive mig p .
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Udmrket , vi skriver Dem p som tilstedevrende .
<P>
Hvis ingen andre gr indsigelse , betragter jeg protokollen som godkendt .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<CHAPTER ID=2>
Afgrelse om uopsttelig forhandling
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden.">
Jeg minder Dem om , at Europa-Parlamentet p mdet den 16. september besluttede at udstte den endelige afstemning om fru Packs betnkning om dette emne
<P>
Pack ( PPE ) , ordfrer .
( DE ) Fru formand , jeg vil gerne anmode om , at den uopsttelige forhandling afvises .
I sidste mdeperiode kunne vi ikke se hastvrket , fordi vi ville give Rdet og Kommissionen lejlighed til at se ordentligt p vores ndringsforslag og vurdere dem og mske endda flge dem .
Det kan ikke vre rigtigt , at vi i huj og hast i sommerferien besvarer Rdets foresprgsel med en betnkning , og at Rdet s ikke engang ser , hvilke ndringsforslag vi har foreslet , endsige har i sinde at flge dem .
Vi forventer , at Rdet inden nste mdeperiode i oktober fortller os , hvilke af vores ndringsforslag det accepterer , og hvilke det ikke vil acceptere .
P sidste mde i Bruxelles sagde Chris Patten til os , at han ogs ville se p forslagene og s ville fremlgge sit eget forslag .
Jeg mener , at nr Parlamentet med sine forslag gr ind for strre effektivitet , nr der gives skattepenge ud , s skal Rdet ikke gre det modsatte .
For nr der p et eller andet tidspunkt er penge , der forsvinder eller lber ud i sandet , s er det altid Kommissionens skyld , aldrig Rdets .
<P>
Vi nsker , at alt virkelig skal vre helt klarlagt fra begyndelsen af dette agentur , at administrationen skal vre stringent , at placeringen af genopbygningsagenturet i Thessaloniki skal vre nrt forbundet med placeringen af stabilitetspagten , nemlig i Thessaloniki , og at Kosovo-agenturet skal vre i Kosovo som en operationel afdeling .
Vi nsker desuden , at de administrative strukturer skal vre s stringente , at man virkelig kan se helt njagtigt , i hvilke processer pengene gives ud .
<P>
Jeg vil her gerne modsige enhver , som hvder , at genopbygningen i Kosovo ikke vil kunne lade sig gre , hvis vi ikke stemmer om det i dag .
Det er noget vrvl !
Kommissionens task force arbejder allerede p stedet . Det gr den .
Og , mine damer og herrer , De ved jo allesammen godt , at Kommissionen ikke er s hurtig til at betale , at vi alts ikke kan sige , at den stiller opgaven i dag og betaler i morgen .
Den kan stille opgaven i dag , og hvis pengene er afsat i oktober , betaler den s mske tidligst i november eller december - som altid , desvrre , meget sent .
<P>
Det er ikke os , der forhindrer opbygningen i Kosovo .
Det gr Rdet , hvis det ikke snart flger os p den vej , som vi her er slet ind p .
<SPEAKER ID=5 NAME="Brok">
Fru formand , kolleger , udvalget tilslutter sig ordfrerens bemrkninger .
Rdets beslutning er heller ikke fastsat til denne uge , s det kommer heller ikke til at medfre nogen forsinkelse .
I vrigt har hverken udvalget eller Parlamentet modtaget et officielt svar fra Rdet p vores bemrkninger .
Derfor beder jeg om , at anmodningen om uopsttelig forhandling afvises .
<P>
( Uopsttelig forhandling forkastedes )
<CHAPTER ID=3>
Folkesundhed og levnedsmiddelsikkerhed
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er Kommissionens redegrelse om folkesundhed og levnedsmiddelsikkerhed .
<SPEAKER ID=7 NAME="Prodi">
Fru formand , rede parlamentsmedlemmer , de europiske borgere , som De reprsenterer , er i de seneste r og ikke mindst i de seneste mneder blevet forskrkkede over en uafbrudt rkke levnedsmiddelskandaler .
Der har vret jeblikke - sdan som det ogs er tilfldet i dag - hvor folk ikke lngere fler sig sikre p det , de stter p bordet , og hvor de ikke lngere tror , at regeringerne eller videnskabsmndene kan garantere , at levnedsmidlerne virkeligt er rene .
Det er i dag vores opgave at gre den strst mulige indsats for , at denne mindskede tillid ikke gentager sig .
Dette problem vedrrer Dem og mig personligt , ligesom det vedrrer enhver anden europisk forbruger .
Det er nemlig vores ansvar at beskytte vores medborgeres sundhed .
Det er sledes vores klare pligt at trffe de hurtige og afgrende foranstaltninger , som vores medborgere forlanger .
<P>
Levnedsmiddelsikkerheden udgr en vigtig del af sundhedsbekyttelsen , og sprgsmlet er derfor ogs afgrende p grund af dets kulturelle dimension , som vi absolut ikke m glemme .
For europerne er levnedsmiddelsprgsmlet ogs en del af deres livsstil og af deres identitet .
Den nye Kommission har derfor gjort levnedsmiddelsikkerheden til en absolut prioritet , og jeg glder mig over , at dette er den frste srskilte forhandling om et specifikt emne i min embedsperiode .
<P>
Nr det glder hygiejne og sikkerhed , skal vi tage problemerne i oplbet , for nu at bruge en sportsmetafor .
Vi skal ikke kun lse problemerne , men kvle dem i fdslen og forhindre , at de opstr .
Vi br derfor oprette et effektivt og trovrdigt levnedsmiddelsikkerhedssystem .
Som forbruger skal jeg kunne vide helt njagtigt , hvad der er i et levnedsmiddel , en pakke eller en dse , og det har jeg ogs ret til at vide , fordi denne ret bl.a. er stadfstet i Amsterdam-traktaten .
Etiketterne giver mig ikke altid nogle oplysninger , der er forstelige , og tit bliver jeg ikke klar over de ernrings- og sundhedsmssige konsekvenser af mit valg .
Tit forstr jeg ikke , hvilke etiske og miljmssige konsekvenser fremstillingsprocessen har .
Hvis aviserne f.eks. skriver om en levnedsmiddelskandale , s kan jeg som forbruger ikke vide , om der reelt er grund til alarm , eller om det kun er noget , pressen har blst op .
Hvis jeg kigger p Internettet , er der mange informationer , som er uforstelige .
Jeg kan kort sagt ikke vide , om informationerne er plidelige , eller om der er tale om manipulation med politiske og konomiske forml .
<P>
Dette er kun nogle af de forbrugerpolitiske aspekter , som vi skal tnke over .
Borgerne skal have hele sandheden at vide om det , de spiser .
Det frste skridt kunne vre , at man gav forbrugerne adgang til et hurtigt EU-alarmsystem , hvor man forsikrer os for , at dette system bde omfatter landbrugsprodukter og dyrefoder .
P denne mde ville man ogs udbrede et system til at undg nogle alarmer , der har den modsatte virkning af den tilsigtede , s man ikke bare rber " ulven kommer , ulven kommer ! "
<P>
Alt for mange af alarmerne for nylig har dog vist sig at vre velbegrundede , og vi skal derfor styrke levnedsmiddelkontrolsystemet .
Hele produktionskden fra mark til spisebord skal kontrolleres omhyggeligt og strengt i alle dens faser og i alle medlemsstaterne .
I det indre marked har alle borgerne ret til at blive beskyttet p samme mde .
Vi br sledes ajourfre den lovgivning , som levnedsmiddelkontrolsystemet bygger p .
<P>
I 1997 fremlagde Kommissionen en grnbog , der skal flges op af nogle hensigtsmssige foranstaltninger som konsekvens heraf og med det forml at ajourfre og forenkle vores levnedsmiddellovgivning .
F.eks. er der med hensyn til nringsmidler og forarbejdede levnedsmidler i dag mere end 100 basisdirektiver , som er gldende .
Vi skal have t enkelt regelst .
Levnedsmiddellovgivningen skal desuden glde for hele fdekden fra mark til forbruger , herunder produktionen af dyrefoder , der har vret et af de vanskeligste punkter i de seneste mneder .
Det skal vre en fleksibel lovgivning , s den kan tilpasses de videnskabelige fremskridt og de nye produktionsteknikker , og det skal vre en lovgivning , der bygger p nogle plidelige og opdaterede videnskabelige informationer og udtalelser .
<P>
Kommissionen hrer i jeblikket nogle videnskabsmnd p meget hjt plan , hvis meninger er gennemsigtige , og hvis interesser de har givet udtryk for offentligt .
Men vi br absolut genvinde offentlighedens tillid til vores levnedsmiddelvalg , og det er derfor ndvendigt , at videnskabsmndene er uafhngige af et tvetydigt politisk pres .
Et middel til at opn dette resultat kunne vre at oprette et uafhngigt europisk levnedsmiddelagentur .
Mange af medlemsstaterne har allerede slet ind p denne vej , idet de har oprettet nogle uafhngige myndigheder for levnedsmiddelsikkerhed .
Et europisk levnedsmiddelagentur kunne f.eks. bruge EMEA , Det Europiske Agentur for Lgemiddelvurdering , som model .
Dette agentur har ikke nogen beslutningsbefjelser , men udfrer nogle aktiviteter af overvejende teknisk karakter , og det med en betydelig hurtighed og effektivitet .
Hvis der er et problem med et lgemiddel , er dette agentur i stand til at finde rsagen hertil inden for nogle f timer .
Nr der er tale om en levnedsmiddelalarm , kan en sdan operation til gengld tage flere uger .
<P>
En anden mulig model - en af de mange - kunne vre Food and Drug Administration , som er et organ , der i vrigt har nogle store initiativ- og beslutningsbefjelser .
Et sdant organ ville gre det muligt straks at gribe ind for at beskytte levnedsmiddelsikkerheden , og det p en politisk uafhngig mde . Problemet er naturligvis , hvordan man kan sikre , at beslutningerne bliver truffet p demokratisk vis .
Det er derfor , at det er s vsentligt , at denne debat opstr i Parlamentet .
Og det er rsagen til , at vi er her i dag , for det er tydeligt , at vi str over for et valg , hvor det demokratiske sprgsml er yderst vigtigt .
Desuden er jeg ikke sikker p , at dette agentur kan oprettes med de garantier , som nogle beder om i forbindelse med traktaten .
Ogs her skal vi g i dybden med sprgsmlet . Jeg str ikke allerede med en frdig lsning , for vi skal trffe dette valg i fllesskab .
Vi skal dog huske p , at vores forbrugere har brug for et klart og prcist , men ogs strkt valg , og ikke et valg , der efterlader en usikkerhed , for vi har haft alt for meget usikkerhed i de senere r .
<P>




Jeg vil desuden tilfje , at sikkerheden har international betydning , hvilket stridighederne med USA og andre lande har vist .

Det organ , som er kompetent til at lse disse stridigheder , er Verdenshandelsorganisationen , og Den Europiske Union vil derfor i Millennium-runden presse p for at f fastlagt nogle plidelige internationale levnedsmiddelstandarder , og det med forbrugerreprsentanternes medvirken .
<P>
Herudover skal vi finde ud af , hvordan forsigtighedsprincippet er blevet anvendt i forbindelse med levnedsmiddelsikkerheden .
Dette er et andet hovedpunkt .
Den tankegang , som forsigtighedsprincippet er baseret p , er meget enkel .
Man skal nemlig trffe nogle midlertidige sikkerhedsforanstaltninger , nr den videnskabelige information ikke er fyldestgrende , og nr man stadig er bekymret for sikkerheden . Problemet er dog , at den videnskabelige information aldrig er fyldestgrende , for grnserne for vores viden flytter sig hele tiden .
Vi kan sledes stille nogle sprgsml om forsigtighedsprincippet .
Hvor stor skal forsigtigheden vre , nr det glder sundhed ?
Hvem skal komme med en bedmmelse heraf , fr man p baggrund af forsigtighedsprincippet trffer beslutning om handelsrestriktioner ?
Hvor tilstrkkeligt skal vores videnskabelige kendskab vre , fr disse restriktioner ophves ?
Vi skal skabe klarhed omkring disse punkter , og det er fornuftigt med en forhandling i Parlamentet .
Hvad angr de handelsforhandlinger , som EU skal indlede , vil jeg gerne understrege , at vi giver beskyttelsen af forbrugernes sundhed frsteprioritet i disse handelsforhandlinger . Det er absolut udelukket , at Fllesskabet underskriver nogle internationale aftaler , der efter vores mening bringer de europiske borgeres sundhed i fare , ogs selvom dette mske bliver et punkt , der giver anledning til strk uenighed .
<P>
Jeg vil gerne endnu en gang understrege , at den vigtigste mlstning for Unionens levnedsmiddelpolitik skal vre levnedsmiddelsikkerhed , og denne sikkerhed skal komme forbrugerne og deres sundhed til gode .
Sundheden har sledes frsteprioritet .
Nr det er sagt , vil jeg gerne tilfje , at jeg er overbevist om , at en streng levnedsmiddelsikkerhedspolitik ogs er i de europiske landmnds og den europiske forarbejdningsindustris interesse .
Landbrugsbedrifterne og forarbejdningsvirksomhederne skal vre med fremme i frste rkke , nr det drejer sig om at fremstille levnedsmidler af hj kvalitet .
Og her er offentlighedens tillid uundvrlig .
Hvilke initiativer har Kommissionen sledes til hensigt at ivrkstte ?
Vi nsker at undg nogle usammenhngende reaktioner , der munder ud i usystematiske foranstaltninger .
Det er vores pligt at vre forsigtige , engagerede og handlekraftige .
Levnedsmiddelsikkerhed er et omrde , hvor det er ndvendigt at g forsigtigt til vrks - uden hastvrk , men med en vis hurtighed .
<P>
Inden rets udgang vil vi sledes forelgge en hvidbog om levnedsmiddelsikkerhed og en meddelelse om forsigtighedsprincippet , der krver en srlig , indgende behandling , for Rdet og Europa-Parlamentet .
Hvidbogen kommer til at indeholde en handlingsplan for levnedsmiddelsikkerhed samt en prcis kalender over det nste kvartals initiativer , herunder mulighederne for et europisk levnedsmiddelagentur .

Vores mlstning er en gennemgribende reform af levnedsmiddellovgivningen , og vi vil derfor fremlgge alle Kommissionens forslag inden udgangen af r 2000 .
Vi agter p den baggrund at benytte os af et opdateret , systematisk regelst inden r 2002 , for det er ndvendigt med en vis tid for at kunne fastlgge reglerne .
<P>
Min sidste bemrkning er , at livet ikke er et risikofrit omrde , og at der ikke er nogen fdevare , som med garanti er fuldstndig risikofri . Men det , som vi skal gre , er at lade forbrugerreprsentanterne deltage i meget hjere grad i denne beslutningsproces .
Det bliver s forbrugerreprsentanternes opgave at forsge at informere og vejlede offentligheden . Det glder nogle meget betydningsfulde sprgsml , som der godt kan komme flelsesmssige reaktioner p .
Det er dog klart , at hvis en debat skal fre til noget resultat , m den ikke finde sted i en atmosfre , hvor det er flelserne , der dominerer .
Jeg hber derfor oprigtigt , at vores debat ikke skiller sig ud p grund af de spndinger , den vil medfre , men p grund af den klarhed , den vil skabe . Det er ndvendigt , at vi selv er sikre , og at vi giver vores borgere sikkerhed .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="DE" NAME="Florenz">
Fru formand , hr. formand for Kommissionen , hr. kommissr Byrne , nogle gange fr man det indtryk , at den europiske fdevarepolitik kun kommer et nyt skridt fremad , nr der kommer en ny skandale .
BSE og dioxin er et par gode eksempler .
Hr. kommissionsformand Prodi , nr jeg i dag hrer Deres meget interessante analyse , s savner jeg netop det , som De sagde til allersidst , nemlig strre lidenskab i dette sprgsml .
For politik bestr ganske vist for en meget stor dels vedkommende af fakta , men ogs af lidenskab , ellers ville man ikke kunne udvikle noget nyt .
<P>
Hr . Prodi , jeg tror ikke kun , det drejer sig om et agentur , det drejer sig om , om vi i Europa fr et europisk rammedirektiv p fdevareomrdet , som vi har krvet det af Dem gennem mere end ti r .
Men desvrre kommer det ikke .
<P>
Jeg tror , vi har en mngde gode enkeltdirektiver , men de kredser som satellitter gennem Europa .
Desvrre er der ingen , der retter sig efter dem .
Netop i dag ser man endnu en gang tydeligt , hvor engageret medlemsstaterne i denne Union beskftiger sig med dette emne .
For ved den frste debat , som De s rigtigt sagde , finder Rdet for De Europiske Fllesskaber det ikke engang ndvendigt at vre til stede .
<P>
<P>
Det er efter min mening skandalst , for dioxindebatten var medlemsstaternes problem og ikke Kommissionens .
Jeg synes , det ville have kldt dem at vre reprsenteret her i dag p hjt niveau .
For vi oplever igen og igen p fdevareomrdet , at medlemsstaterne ikke gennemfrer de rigtige ting , som Kommissionen og Parlamentet vedtager .
<P>
( Bifald )
<P>
Hr. kommissr , jeg er enig med Dem i , at agenturet er en rigtig tanke .
Jeg vil imidlertid gerne advare Dem mod at opbygge en satellit af den type , som vi allerede har flere af i Europa . Det er modificerede Rotary-klubber , som arbejder meget individuelt , og som Parlamentet nsten ikke har nogen adgang til .
<P>
( Bifald )
<P>
Jeg har gennem flere r vret budgetordfrer i Miljudvalget .
Det er den eneste virkelige indflydelsesmulighed .
Vi har brug for lige det modsatte !
Parlamentet skal have adgang og afgrende indflydelse . Nr Parlamentet trffer en afgrelse , s skal taburetterne i sdan et agentur vakle , s dette agentur virkelig arbejder for borgerne i Europa .
Det er det , vi nsker .
I vrigt er det jo ogs det , vi bliver betalt for .
<P>
Hr. kommissr , De sagde ganske rigtigt , at vi har brug for et tidligt varslingssystem .
Vi har brug for et sikkerhedssystem .
Der findes et begreb , der hedder virksomhedsansvar .
Men , hr. kommissr , det er det modsatte , vi har oplevet i de sidste r .
Det med aftalen om et tidligt varslingssystem var en ren hn .
Medlemsstaterne har vendt aftalen om varslingssystemet p hovedet .
Det m siges helt tydeligt , s vi kan f et udgangspunkt for en ny milj- og forbrugerpolitik .
<P>
Hr. kommissr , endnu et emne til sidst . Der findes et europisk direktiv for godkendelse af plantebeskyttelsesmidler .
Det blev vedtaget i 1991 og trdte i kraft i 1993 . Dengang lovede vi hinanden , at vi ville stte omkring 700 aktive stoffer , som var p markedet , p en europisk positivliste .
Nu har vi lagt over halvdelen af denne samlede periode bag os . Hr. kommissr , et eneste aktivt stof str der efter seks r p denne positivliste .
Her m jeg sprge Dem : Hvor er de hundredvis af embedsmnd , som har til opgave at gennemfre denne kontrol ? Jeg tror , det er p allerhjeste tid , at vi griber til handling .
Det er den nste skandale !
Jeg vil ikke have ansvaret for den . Derfor vil jeg p min gruppes vegne bede Dem om at tage Dem intensivt af disse individuelle punkter .
Vi sttter Dem . Og s m jeg sige endnu en gang , at det gr mig njagtig som prsten i kirken .
Han taler ogs altid til de forkerte , nemlig til dem , som er kommet . Dem behver man jo ikke at sige det til .
Rdet er endnu en gang ikke til stede .
Det rgrer mig overordentligt meget !
<P>



( Bifald )









<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden">
Hr . Florenz , jeg kan forsikre Dem for , at jeg under den trilog , vi skal have i morgen , vil lade formanden for Rdet vide , at Europa-Parlamentet nsker , at Rdet er til stede ved vores forhandlinger .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="DE" NAME="Roth-Behrendt">
Fru formand , hr . Prodi , jeg ved , at jeg ikke var srligt overbrende med Dem p sidste mde .
Derfor vil jeg i dag ogs sige lige ud , at den tale , som De har holdt her i dag , kunne jeg have nsket mig noget tidligere ; den var meget god .
Hvis De virkelig mener det , som De nu har sagt her , s bliver De mske alligevel min helt p et eller andet tidspunkt .
Det har De ikke vret tidligere , men jeg ville vre villig til at ndre p det .
Indtil videre har jeg kun villet stte David Byrne p denne plads .
<P>
Hvad er det egentlig , vi taler om i dag , hr .
Prodi ?
De sagde det helt klart : Vi taler om borgernes sikkerhed , om sundheden , forbrugerbeskyttelsen i Den Europiske Union .
Lad mig derfor komme ind p tre punkter , som De til dels ogs var inde p .
For det frste er der forsigtighedsprincippet , det som vi kalder precautionary principle .
Det m vre det overordnede ml for Den Europiske Unions politik og for alle dens institutioners politik .
Jeg vil give Dem et eksempel , hr .
Prodi , som De sikkert vil kunne forst : Dette princip m vre lige s vigtigt for os i Unionen og have lige s hj prioritet , som f.eks. prisstabilitetskriteriet har det i Den Europiske Centralbank .
Har De forstet det ?
Det hber jeg , De har , hr .
Prodi . Medlemsstaterne har ikke forstet det .
Rdet har endnu ikke forstet det .
Det er ogs Deres opgave at formidle denne forstelse .
Vi skal nok gre vores , det kan De vre sikker p .
Rdet og medlemsstaterne er lysr vk fra denne holdning .
Derfor beder jeg Dem samarbejde med os p dette omrde !
<P>
For det andet er der sprgsmlet om , hvad vi egentlig forstr ved forsigtighedsprincippet .
Det betyder at lukke huller i lovgivningen , som stadig findes .
Derfor omtalte De en hvidbog , som David Byrne prsenterede i Europa-Parlamentet under hringen , og som vi var ham meget taknemmelige for .
Hvad skal der st i denne hvidbog ?
Den skal vre meget ambitis , hr . Prodi .
Jeg nvner her et par hjemmeopgaver for Dem , som jeg kun forklarer i stikord , men som m vre uomgngelige punkter og bestanddele af denne hvidbog .
Det er for det frste beskyttelsesklausuler for fdevarer .
I dag m Kommissionen ikke udstede beskyttelsesklausuler for fdevarer .
Det kan den kun gre p det veterinre omrde , og det er en mangel .
<P>
Lad os tage kontrolomrdet .
P kontrolomrdet m vi f.eks. ikke kontrollere frugt og grntsager i tredjelande .
Det er en mangel !
Lad os tage det skaldte rapid alert-system , det tidlige varslingssystem .
Det skal forbedres .
De omtalte det , og det er jeg Dem taknemmelig for .
Men jeg vil ogs fortlle Dem , hvordan det skal forbedres .
Det skal gres gennemsigtigt .
I dag er medlemsstaternes information til Kommissionen fortrolig . Det betyder , at De , hr .
Prodi , og De , hr . Byrne , slet ikke har ret til at informere borgerne om risici .
Det m ndres !
Det er ikke den gennemsigtighed , som De og jeg lgger vgt p , det er ikke information til offentligheden .
<P>
Kontrollen af medlemsstaternes kontroller m kunne forbedres .
Kontrolkontoret i Dublin skal have mulighed for at kontrollere i medlemslandene , blot der foreligger en mistanke , og det skal ogs have efterforskningsmssige befjelser .
Vi har brug for lovgivning omkring foderstoffer .
De nvnte det , og jeg gentager det , vi har brug for en positivliste , og vi har brug for kontroller p foderstofomrdet .
Alle de ting har vi ikke .
Vi har brug for en deklarationspligt - det har mine kolleger Graefe zu Baringdorf , Bge og jeg krvet siden BSE-skandalerne .
<P>
Alt det , hr . Prodi , m Kommissionen f gennemfrt inden udgangen af 1999 .
Det vil vre min mlestok for , om De har i sinde at realisere Deres ambitise mlstninger .
De har tiden frem til udgangen af ret til at afslutte denne hvidbog .
Derefter har vi i Europa-Parlamentet i r 2000 tid til at bearbejde det - det er vores opgave .
Vi m forbedre og ndre overvgningssystemet .
Vi har konstateret , at det ikke fungerer .
Jeg krver f.eks. nu som fr et dioxinregister .
Det har jeg allerede gjort en gang tidligere her i Parlamentet .
Vi har brug for et dioxinregister , som ogs omfatter andre dioxinkilder , som f.eks. affaldsforbrndingsanlg og andre omrder .
Her ser De , hvor tt miljpolitikken er forbundet med forbrugerbeskyttelsen og vice versa . Man kan ikke skille det ad .
Det ene er af eksistentiel betydning for det andet .
Hvordan kan det f.eks. vre , hr .
Prodi , at fisk til menneskefde m have hjere dioxinindhold end kd ?
Det m De lave om p .
<P>
De indberetninger om reststoffer , som medlemslandene , desvrre noget mangelfuldt , har sendt til Kommissionen i de forgangne r , skal kontrolleres hurtigere og bedre .
Antibiotika : Hvorfor er der ikke sket mere , hr . Prodi ?
I mnedsvis har vi vidst , at nogle antibiotika i kraftfoder fremkalder resistens hos mennesker .
Jeg opfordrer Dem derfor til at gre noget ved det - ogs inden rets udgang .
Hr . Florenz nvnte pesticiderne .
Der kommer hele tiden meldinger om , hvordan sundheden og miljet trues af forldede pesticider , som videnskabeligt set ikke lngere er fornuftige .
Vi har brug for en godkendelsesordning .
<P>
Hr . Prodi , nu kommer jeg til Deres og mit yndlingsemne - og til slutningen .
Dette er det tredje af mine tre punkter - Deres " agentur " .
Jeg siger det med anfrselstegn , hvordan tolkene s vil overstte anfrselstegnene .
Hvad er det , vi vil , hr .
Prodi , hvad vil De og jeg ?
Vi vil have den bedste videnskabelige ekspertise , vi vil samtidig have gennemsigtighed , vi vil have godkendelser og sikkerhed for borgerne i Den Europiske Union .
Har vi s det , hr . Prodi ?
Det skal jeg sige Dem . Ja , en stor del af det har vi .
Under BSE-skandalen srgede vi for , at de videnskabelige udvalg i Den Europiske Union blev omstruktureret , at videnskabsmndene udpeges i et bent udvlgelsessystem , at deres cv ' er og deres konomiske interesser er kendt , at dagsordener , protokoller og ogs mindretalsudtalelser offentliggres p Internettet .
Det er det , jeg vil have !
Jeg vil have gennemsigtighed p hjt niveau .
<P>
Jeg vil imidlertid ikke have det , som jeg frygter , at De vil have .
Jeg nsker ikke , at industrien skal have indflydelse .
De nvnte som eksempel Medical Agency i London .
Det har til opgave at tjene sine egne penge ved at godkende bioteknologiske lgemidler .
Hvis De forpligter et agentur til det , vil det ogs vre forpligtet over for industrien .
Det er den forkerte vej , hr . Prodi , og det hber jeg , De meget snart vil indse !
I forbindelse med Deres forslag m vi gre det helt klart , at vi vil have videnskabelig ekspertise , men ogs kontrol .
Hvis De i dag , hr . Prodi , i Kommissionen konstaterer , at der er et problematisk omrde inden for plantebeskyttelsen , s m De kunne opfordre videnskabsmndene til hurtigt at komme med en ekspertise , og jeg vil kunne kontrollere den .
Derfor skal det - hvad det nu bliver , der bliver oprettet - vre et kontor , en underordnet myndighed .
Om vi placerer det hos Dem , hr. formand , eller hos det flles forskningscenter , som vi jo har i Unionen , eller et helt andet sted , det er mig ligegyldigt .
Det vigtige er kontrollen og gennemsigtigheden .
<P>
Til slut vil jeg gerne sige , hr . Prodi , og dermed kommer jeg til afslutningen af denne del af min tale , at hvis vi vil sikre , at borgerne genvinder den tillid , som De talte om , s m vi vre demokratiske .
Jeg gr ud fra , hr . Prodi , at dette forslag om et agentur , som De kalder det , vil blive forelagt Parlamentet .
De sagde , at De endnu ikke havde truffet nogen afgrelse .
Her kan jeg kun sige , at dr var De heldig !
Parlamentet skal trffe afgrelse om det , det er ikke noget , De bestemmer i Kommissionen , og s kommer vi sikkert frem til en rigtig god lsning .
Tak for Deres opmrksomhed !
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="FR" NAME="Ries">
- ( FR ) Fru formand , hr. formand for Kommissionen , hr. kommissr Byrne , kre kolleger , jeg vil ogs - i lighed med fru Roth-Behrendt for lidt siden - komme med et indlg om Belgien og dioxinkrisen , der dog ikke er et rent belgisk problem .
<P>
Den Europiske Unions sidste Stende Veterinrkomit traf for to uger siden beslutning om at hve embargoen mod eksport af belgisk oksekd . Den anerkendte sledes de serise prver og den strenge kontrol , der i dag er indfrt af den nye belgiske regering .
Det kd , der i dag produceres i Belgien , er godkendt som kvalitetskd og br genfinde den plads , det tidligere havde p markedet .
Jeg mener desuden , at Den Europiske Union br lade sig inspirere heraf til at fremme den systematiske kontrol med henblik p pcb og dioxin i alle medlemsstaterne , hvilket ikke sker i jeblikket .
For slet ikke at tale om oprettelsen af et agentur for levnedsmiddelsikkerhed i Belgien , som skal kontrollere hele fdekden fra start til slut .
<P>
De belgiske landmnd , der er ramt af en krise , de ikke er skyld i , og hvis konsekvenser de ikke kan styre , forventer desuden europisk solidaritet , og at denne dioxinkrise anerkendes som en epidemi p samme mde som kogalskaben i Storbritannien .
Jeg mener , at dette er fllesskabssolidaritetens pris .
<P>
Det er ndvendigt , at vi nu fire mneder efter krisen lgger de flelser bag os - som De ogs nvnte , hr . Prodi - der hidtil har domineret debatten .
Det drejer sig ikke , som jeg sagde tidligere , om et rent belgisk problem , men om en sag med europiske dimensioner .
Hvad vil vi spise ?
Hvilken kvalitet nsker vi for forbrugerne ?
Hvordan garanterer vi denne kvalitet ?
Det er vores livsstil , som De ogs sagde , hr. formand .
<P>
Det krver , at Den Europiske Union investerer mere i levnedsmiddelsikkerhed gennem hele processen og f.eks. beslutter - det talte vi om - hvorvidt det er hensigtsmssigt at oprette dette agentur - dette bermte uafhngige agentur for levnedsmiddelsikkerhed - der skal inspireres af bl.a. et amerikansk eksempel .
Jeg tager Deres forskellige forslag til efterretning , hr . Prodi , bl.a. om borgerens adgang til at hurtigt alarmsystem , og kommissr Byrnes forslag vedrrende hvidbogen .
<P>
Nr dette er sagt , melder sprgsmlet sig om , hvornr alt dette vil ske ?
Hvordan er tidsplanen for alt dette ?
Og desuden vil jeg ogs gerne stille Dem et sprgsml om , hvorvidt Den Europiske Union anvender egne vrktjer , f.eks. forskningscenteret for sundhed og levnedsmiddelsikkerhed , der ligger i Ispra ?
<P>
Vi er valgt af borgere , der isr er optaget af disse meget vsentlige elementer , og Europa-Parlamentet skal i denne henseende spille en vsentlig rolle .
Afstemningen om det nste budget , hvor der findes en rkke ndringsforslag , som skal hjlpe os til at gre de frste erfaringer med hensyn til denne dioxinkrise , vil vise os , hvordan vi skal fortstte .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="FR" NAME="Auroi">
Fru formand , hr . Prodi , kre kolleger , efter at have hrt forslagene fra hr .
Prodi er jeg yderst overrasket over PPE-gruppens og PSE-gruppens holdning til levnedsmiddelsikkerheden .
Mske fler de sig ikke parate til at fremstte konkrete forslag i dag , men det gr vi . Derfor foreslr vi en beslutning , for rkken af skandaler i hele Europa har gjort , at forbrugerne i dag har mistet tilliden til landmndene .
<P>
Den spidsfindighed , det er at sige , at miljudvalget faststter en hring om dyrefoder , forhindrer ikke en debat .
Man skal bestemt hre eksperterne med hensyn til en del af dette emne , men det forhindrer ikke , at vi - medlemmer af Europa-Parlamentet - tager initiativer .
Jeg mener , at borgerne forventer initiativer af Europa-Parlamentet og Kommissionen .
<P>
At vedtage en beslutning i dag ville vre et strkt signal i forbindelse med dette emne .
Fra vores fortid og den hmningslse produktivisme har vi arvet et landbrug , som alt for ofte har frt politik til fordel for de store konomiske levnedsmiddelkoncerner og en stor distribution . Resultatet er kogalskab , giftige dioxinkyllinger , spildolie i madolie , slam i mel til kvg , og jeg kunne blive ved .
Det er en lang liste af skandaler , der viser , at med hensyn til landbrugsproduktion har de europiske stater ikke vret bedre end de amerikanske , selvom de har forbudt hormoner .
Det m vi vre modige nok til at indse .
De seneste indsatser fra visse regeringer for at kontrollere disse industrier er ogs utilstrkkelige .
Desuden er der mange stater , der ikke har truffet nogen foranstaltninger endnu .
<P>
I denne forbindelse skal vi have regler , som prioriterer forsigtighedsprincippet , der lnge har vret De Grnnes mrkesag .
Desuden m man udvide dette princip .
Vi mener , at man kan garantere produktsikkerheden i forbindelse med forbrug ved at genskabe levnedsmiddelkvaliteten .
Vi krver frst og fremmest en opfrelse over alle de giftige materialer , der kan forpeste vores levnedsmidler gennem forurening - bde luft- , vand- og jordforurening .
Vi krver regelmssig kontrol i de brancher , der har haft problemer med gift , og kontrol i de landbrugszoner , der ligger tt p de forurenende virksomheder .
Vi krver sporbarhed p alle niveauer og ikke kun med hensyn til mrkning af produkter , der befinder sig i en indkbskurv , men gennem hele processen .
Vi nsker at vide prcis , hvilke produkter der indgr i foderet til kvg .
Endelig er det vigtigt , at man - i dette princips navn - venter med at acceptere genetisk ndrede produkter , hvis langtidseffekter med hensyn til ikkedyrkbare planters modstandsdygtighed man ikke kender , ligesom man heller ikke kender de skadelige stoffers adaptationsevne i disse genetisk modificerede organismer .
<P>
Hvis Den Europiske Union virkelig vil vise alle dem , der har lidt under fortidens skdeslshed , at den vil samle alle aktrer , og at de p ny kan have tillid til politikkerne , m den straks fremstte meget konkrete forslag om levnedsmiddelsikkerheden .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="DE" NAME="Fiebiger">
Fru formand , p baggrund af den forventelige skrpede konkurrence om billigst mulige landbrugsprodukter er fdevareproduktionen i EF blevet skadet alvorligt .
Mange aktive landmnd , som har arbejdet ud fra god landmandsmssig praksis , har mttet opgive produktionen .
Omkostningerne i denne forbindelse er slet ikke gjort op endnu .
Den massive industrielle forgiftning af foderstoffer med tilstningsstoffer , som er blevet anvendt uden at overholde en tilladt maksimumsgrnse , efterlader hos forbrugeren det berettigede indtryk , at produktionen af kvgfoder er ved at degenerere til genanvendelse af foderstoffer .
<P>
Bortskaffelse af slam fra rensningsanlg er muligvis et problem , men en garanteret sikkerhed for tilstningsstoffer til kvgfoder m ordenspolitisk have hjere prioritet , end det hidtil har vret tilfldet .
Jeg forventer af Kommissionen , at den i forbindelse med oprettelsen af et fdevareagentur specificerer , hvordan kvgfoderet skal kunne flges gennem de foregende led , og formulerer lovgivningsmssige bestemmelser , som straffer kriminel praksis og belnner aktive landmnd .
Men det skal g hurtigt !
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="IT" NAME="Muscardini">
Formand Prodi , De sagde med rette , at den videnskabelige information aldrig er fyldestgrende .
Den er aldrig fyldestgrende , fordi der hver dag sker fremskridt med hensyn til den videnskabelige information , men det er politikernes pligt at vre klar over , at s lnge man ikke har vished p visse omrder , skal man ikke begynde at lave forsg med forbrugerne .
De talte om en hvidbog om levnedsmiddelsikkerhed .
Vi finder dette valg interessant , og vi hber alle , at den ikke bliver ligesom Delors ' hvidbog om arbejdslsheden , der , s vidt jeg ved , ikke har skabt en eneste arbejdsplads hidtil .
Lad os hbe , at denne hvidbog skaber en smule sundhed for borgerne .
<P>
Vi forlanger nogle regler med det samme .
Vi nsker at vide , hvem der kontrollerer , og hvem der kontrollerer kontrollanterne , sdan som der str i et gammelt latinsk ordsprog .
De forsinkelser , man har registreret siden marts mned - eftersom krisen frst brd ud i maj mned , hvor dioxinkrisen i Belgien blev afslret - viser , at der er tale om en mangelfuld kontrol med levnedsmiddelsikkerheden , og at analyserne af den daglige ernring for at konstatere en eventuel tilstedevrelse af pcb , dioxin eller andre forurenende stoffer praktisk taget ikke blev foretaget , eller ogs blev de ikke foretaget srligt omhyggeligt .
<P>
For at tale om et andet problem mener vi - og vi har flere foresprgsler fra de tidligere r , som viser dette - at de store supermarkeder ofte " holder af " at komme optet kd ned i nogle giftige stoffer for derefter at slge det til forbrugerne igen .
Tilbage i 1990 - og med en skandale , som kom frem i pressen i 1992 - gjorde vi opmrksom p den famse bf , der var smurt ind i blodgelatine . Den kom ogs fra England , og det gik hrdt ud over forbrugerne .
<P>
Vi ved alle , hvad dioxin bestr af , nemlig klor , kulstof , brint og oxygen .
Det er uoplseligt i vand , modstandsdygtigt over for temperaturer og holdbart i hundredvis af r .
At fortstte med at spise det hver dag forekommer mig ikke at vre noget fornuftigt valg .
I foderet er der kdmel , det vil sige slagteriaffald med blandinger af blod , fjer og slagtekroppe .
<P>
Efter kogalskabsproblemet bestemte vores Europiske Union - Kommissionen - i 1995 , at kdmel ikke lngere skulle vre tilladt til drvtyggere .
Vi taler kun om drvtyggere - kdmel var aldeles udmrket til fisk , hns , fr og svin .
Som en konsekvens af , at vi fortsatte med dette system , fik vi den nuvrende skandale i Belgien .
Hnsene blev ved med at spise kdmel .
Hvordan opdagede vi , at der fandt en meget stor forurening sted ?
Det gjorde vi , da trskelen p 1.500 point mere blev overskredet , og ggene ikke engang ville bne sig lngere , s kyllingerne kunne komme ud . Man tnkte s , at der mske var noget galt !
Det havde rligt talt ikke meget med omhyggelige kontroller at gre ! Siden 1995 har man s erstattet kdmel med fiskemel , men hvis vi foretager nogle undersgelser - for der er ikke blevet foretaget ret mange undersgelser i de senere r - opdager vi , at fiskemelet indeholder en hj procentdel af kdmel , det kdmel , som stadig fremstilles af slagtekroppe og fjer p slagterierne .
S vidt jeg ved , er det hidtil kun Frankrig , der har vret klog nok til at sige " stop , lige et jeblik , lad os g over til vegetabilsk foder , for vi kan ikke lngere garantere for vores forbrugeres sikkerhed " .
Og nu hrer vi s tale om , at Den Europiske Union - det har der vret rygter om siden august - nsker at tillade en restkoncentration af kdmel p op til 0,15 % af det frdige foder .
Men nr vi nu regner efter med de meget sm tal , skal vi vre klar over , at 0,15 % af 4.000 ton kvgfoder svarer til 6 ton , og det er efter min mening ikke en procentdel , som vi kan acceptere , nr vi skal forsge at overleve !
<P>
Mario Negri-instituttet i Milano har pvist , at hos italienerne er indtagelsen af mlkeprodukter , kd og fisk den alvorligste kilde til pcb-smitte .
<P>
I debatten skal vi ogs tage hjde for afgiftssprgsmlet ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="FR" NAME="Esclop">
Fru formand , hr. formand Prodi , i betragtning af forbrugernes mange og velbegrundede bekymringer er det godt , at vi i dag har denne debat om levnedsmiddelsikkerhed .
<P>
Rdet og Kommissionen vil gerne trffe forholdsregler i forbindelse med disse bekymringer , men lige nu ser det ikke ud til , at de er i stand til at komme med andre lsninger end pedantiske og feje forordninger , som de mest smarte og skrupellse personer vil fortstte med at fordreje til skade for levnedsmiddelsikkerheden .
Det er de seneste eksempler et klart tegn p .
<P>
Jeg vil derfor benytte mig af denne generelle debat til at insistere - over for mine kolleger og de andre institutioner - p ndvendigheden af , at man bevarer nogle af de principper , der drejer sig om sund fornuft , og som er blevet fejet til siden af store teorier , der er alt for konomiske og meget lidt humanistiske .
<P>
Man kan ikke lovgive sig til tillid . Tillid skal opmuntres .
Den kan selvflgelig vre indarvet , bl.a. nr det drejer sig om produkter fra ens hjemegn , der opfylder lidt forldede kvalitetskrav .
Men lad os benytte os af dette til p behrig vis at anerkende og fremme de produktioner , der fortjener tillid .
Lad i det mindste de , der kender - og som altid har anvendt - sdanne produktioner med deres medforbrugeres tillid , fortstte dette uden at placere dem under utilpassede direktiver , for virkeligheden er alt for ofte ukendt for dem , der udarbejder direktiverne .
<P>
Det er min mening , at disse lokale produkter aldrig burde rammes af fllesskabsteksterne , isr ikke nr det drejer sig om at slge dem som lokale produkter , for levnedsmiddelsikkerheden for disse er langt den bedste .
Jeg kan som eksempel nvne vores markeder p landet .
Naturligvis er de frugter og grntsager , der stammer fra min hjemstavn , ikke i isotermiske kasser , men vi ved i det mindste , hvor de kommer fra .
Hvis de ikke er friske , s rdner de .
Det er umuligt at overskride en holdbarhedsdato .
<P>
Hvis man til gengld ikke er s heldig at bo tt p produktionsstederne , m man gribe ind for at opmuntre tilliden og aldrig forrde den .
Men det bekymrer mig , nr jeg ser , at man ikke har truffet de mest elementre sikkerhedsforanstaltninger .
Uanset om det er en forsmmelse eller med vilje , er det en alvorlig fejl , som alle de ansvarlige br gre rede for over for befolkningerne .
<P>
S for at sikre levnedsmiddelsikkerheden mod det ukendte tror jeg , at man ud over de videnskabelige udvalgs arbejde - som det sker meget ofte i USA , og ogs hos os i Den Europiske Union , hvilket jeg beklager dybt - ud over de beslutninger , der trffes p tt hold , frem for alt m garantere en veritabel og fuldstndig information af forbrugeren lige fra produktionskilderne .
Gennemsigtigheden af disse produkter , deres sporbarhed med oplysninger om produktionen og bestanddele , samt en udtmmende mrkning , der muliggr information af alle .
Desuden skal man klart gre opmrksom p anvendelsen af unaturlige bestanddele som GMO eller hormoner , selvom vi nsker et forbud mod disse .
<P>
Hvor mange nye skandaler kan vi se frem til , uden at dette medfrer bder , anerkendelsen af forsigtighedsprincippet , som i forbindelse med menneskelig sundhed er det eneste , der kan garantere forbrugerne den beskyttelse , de har krav p ?
Det er dette sprgsml , vi gerne vil have svar p i dag , sledes at denne debat ikke har vret forgves .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="NL" NAME="Vanhecke">
Fru formand , den simple kendsgerning , at denne forhandling er ndvendig , br f alle dem , der udformer politikken p europisk plan , til at udvise nogen beskedenhed .
Der er jo ikke noget som helst omrde , hvor Europa har s mange befjelser som p landbrugsomrdet , som halvdelen af vores budget anvendes p .
Ikke desto mindre er vi i de seneste r i forskellige medlemsstater konfronteret med srdeles alvorlige former for madforgiftning , og i agroindustrien forarbejdes alt muligt snavs og affald i fdekden nsten uden tilsyn .
<P>
Mit land konfronteres nu med flgerne af den berygtede dioxinkrise .
Men enhver ved , at det , som sker i mit land , kun er toppen af isbjerget , og at levnedsmiddelproblemet ikke er begrnset til et land eller nogle f lande .
Overalt finder man medicin- og pesticidrester i levnedsmidlerne .
Overalt er der problemer med salmonella , dioxin osv .
<P>
Vi har ganske vist en lang rkke europiske regler og normer , men de er temmelig fragmentariske .
Man har indtryk af , at der mangler nogle rammer .
Der er frem for alt ikke noget effektivt kontrolorgan , der kan fre tilsyn med overholdelsen af alle disse regler og normer .
I mit land hver der sig i jeblikket med rette rster , som sprger , om det er normalt , at vi betaler gildet for de strenge normer og frem for alt den strenge kontrol , som udfres hos os , nr andre medlemsstater desvrre simpelthen blser p disse normer og denne kontrol .
Det er enten det ene eller det andet .
Men nr der er et frit marked og bne grnser og en nsten ubegrnset import , for vrigt ogs fra tredjelande , s skal der ogs effektivt plgges flles sikkerheds- og miljnormer og serist kontrolleres inden for Den Europiske Union , men ogs i oprindelseslandene for vores levnedsmiddelimport .
<P>
Den europiske landbrugspolitik sluger som sagt halvdelen af vores budget .
80 % af dette budget gr til 20 % af landbrugsbedrifterne , og det betyder jo ogs meget konkret , at den europiske landbrugspolitik i revis har valgt agroindustriens og ikke det lille kvalitetslandbrugs side .
<P>
Jeg tror , at man ogs p europisk plan brer en del af ansvaret for de problemer , som vi har , og at Europa skal hjlpe til finansielt , nr mange af de sm landmnd og andre landbrugere i mit land undglder for , hvad der jo for en stor del m kaldes afsporing af den europiske landbrugspolitik .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="FR" NAME="Grossette">
Fru formand , hr. formand for Kommissionen , nr PPE-gruppen ikke nskede , at denne debat skulle finde sted i dag , er det ikke , fordi man ikke finder den vigtig , men ganske enkelt fordi vi nsker at f belyst visse omrder og hre et antal eksperter , inden vi udtaler os .
Men debatten finder sted i dag , og eftersom vi er til stede og har hrt hr . Prodi , har vi rent faktisk kunnet tage det , han oplyser os om , i betragtning , det vil sige oprettelsen af et uafhngigt europisk agentur , en prioriteret forskning inden for levnedsmiddelsikkerhed , get kontrol osv .
<P>
Vi vil dog ikke have , at disse forslag blot forbliver fromme nsker .
Et europisk agentur kan vre effektivt , men det kan ogs blive et sted , hvor funktionrer langt fra virkeligheden behandler sagerne , og det er ikke det , forbrugerne nsker .
Over for adskillige levnedsmiddelskandaler , som vi kender , og over for forbrugernes voksende usikkerhed , der i vrigt fejes til side af de politiske beslutningstagere , mener jeg , at der er en meget strk eftersprgsel efter strre gennemsigtighed , mere kontrol , strre sporbarhed og navnlig mere ansvar i alle etaper af produktionen .
<P>
Hr. kommissionsformand , vi kommer ikke uden om en veritabel landbrugsreform .
Jeg mener , at de seneste rtier har vist , at vi har leget troldmandens lrling .
Imidlertid konfronteres vi i dag med levnedsmiddelskandaler i forbindelse med BSE , dioxin , antibiotika , pesticider og overdreven brug af gdning .
Og vi kan forvente andre skandaler i fremtiden !
S , hr. formand , Deres store ansvar er at foresl en sand landbrugsreform , og i denne forbindelse , fru formand , beklager vi Rdets manglende tilstedevrelse , eftersom landbrugspolitikken i hj grad afhnger af Rdet .
Men en stor reform , der tager strre hensyn til kvaliteten af produkterne og respekten for miljet er uundgelig .
Alt dette har selvflgelig sin pris , nemlig en ekstensiv produktion , men landbrugsbudgettet er stort , og det eneste , der krves , er en politisk vilje til at ndre fordelingen .
<P>
Endelig , hr. kommissr , hr . Prodi , fru formand , m vi vre meget solidariske i den diskussion , vi har med USA , om vores relationer inden for rammerne af WTO .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="EN" NAME="Whitehead">
Fru formand , det er meget passende , at det sprgsml , som - set i bakspejlet - bidrog s strkt til at skmme de to sidste kommissioners omdmme , skulle blive taget op i bningsdebatten for den nye Kommission .
Jeg bifalder det , formand Prodi har sagt her i dag .
Europas borgere har ret til at vide , hvad de spiser , hvor og hvordan det er fremstillet og til at f disse ting klart angivet og mrket .
Det mener vi alle , nr det glder andre landes produkter , men vi har ogs behov for at vide det om vores egne .
<P>
Da jeg for et par mneder siden spurgte Kommissionens reprsentanter i Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om den indberettede ulovlige genbrug af kloakslam i dyrefoder i nogle medlemsstater , var der ingen , der kunne forklare mig , hvad kloakslam var for noget , hvor det blev brugt eller hvorfor .
Der var reprsentanter til stede fra to forskellige direktorater i Kommissionen , nemlig de davrende GD XXIV og GD VI .
Alle s de over mod de andre .
Jeg vil gerne hre fra hr . Byrne i dag - og bruger dette lille eksempel som indledning - om han er kommet til bunds med dette problem .
Vi taler ikke her om en praksis , som ingen kendte farerne ved fr .
Det er en modbydelig praksis .
Vi m vide , hvorfor og hvordan det har kunnet f lov til at ske . Jeg hber , at hr .
Byrne , nr han kommer her i dag , vil vre i stand til at give os svar p dette .
<P>
Det , vi har brug for , er en evne til at agere hurtigt , nr lovgivningen ikke overholdes .
Det , der forekommer mig ndvendigt i sager som f.eks. dioxinskandalen , er ikke s meget et vanvittigt hastvrk med at forbyde en lang rkke produkter - RVO ' er ( Recovered Vegetable Oils ) m.v. som muligheden for at fastsl , om disse ting er nye forurenende stoffer eller blot produkter , der er blevet forurenet .
Hvis vi kan finde ud af dette , er vi net et godt stykke hen ad vejen mod en bedre kontrol med produkterne selv .
<P>
Et levnedsmiddelagentur , som nogle nrer visse tvivl om , er for mig lige s trovrdigt og ndvendigt som et miljagentur , som der ogs herskede tvivl om , da det blev til .
Det vil fremst som et benchmark for alle medlemsstater .
For de lande , hvis beskyttelseslovgivning er mangelfuld , vil det udgre et skub og en sttte .
For de lande , som nu stter hje standarder , som jeg tror mit land gr , vil det udgre en forsikring om , at vi alle arbejder i den samme sags tjeneste .
Tragedien er , at dr , hvor vi har en rudimentr flles politik gennem de videnskabelige komiter og det nye veterinrkontor i Dublin , er der nogle medlemsstater , der stadig bryder ud af rkkerne .
<P>
Vi har oplevet en ubarmhjertig kampagne for at n frem til fyldestgrende sikkerhed inden for oksekdsproduktionen i mit land og det med fuld ret efter BSE-krisen .
Det frte til en ophvelse af eksportforbuddet mod oksekd i august i r - men jensynligt ikke i Frankrig .
Jeg vil gerne hre nu fra hr . Byrne , hvordan han har i sinde at hndhve fllesskabsbeslutninger , der er baseret p videnskabelige udtalelser - som ophvelsen af eksportforbuddet mod oksekd var - nr de tilsidesttes af en medlemsstat .
<P>
Sikkerhedssprgsml m simpelthen ikke f lov til at udarte sig til lurvede nationale politikker efter de enkelte medlemsstaters forgodtbefindende .
Jeg vil gerne vide , hvordan hvidbogen vil sikre sammenhngende sikkerhedsstandarder , ordentlig mrkning og forebyggende rdgivning .
Vi nsker at se disse ting gennemfrt i lbet af den trerige mlperiode , som han har sat sig .
Det ville vre en katastrofe , hvis vi kom til at sidde tilbage med politikker kendetegnet ved gengldelse og gensidige beskyldninger , nr vi kunne bevge os frem imod flles europiske standarder .
Det ville vre absolut grotesk , hvis vi ved den nste WTO-runde var ndt til at stte os til forhandlingsbordet ude af stand til selv at faststte klare standarder , som danner rammen for forsigtighedsprincippet .
Hvis vi gr det , str vi dr , hvor vi kun har tilbage at udveksle uforskammetheder p grundlag af egeninteresse og uvidenhed .
Europa m da bestemt kunne gre bedre end som s .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="NL" NAME="Sterckx">
Hr. formand , hr. formand for Kommissionen , det er sledes tydeligt , og det sagde De ogs med rette , at hele processen skal flges lige fra begyndelsen til forbrugerne .
Deraf er det fremget , allerede i de forlbne r , at kvgfoder her er et af de svage led .
Jeg husker , at da dioxinkrisen begyndte i Belgien , mit land , sagde man : Hvordan kunne vi kontrollere det ?
Ingen havde nogen sinde troet , at noget sdant ville komme i kvgfoder .
Nu sprger jeg mig selv , om der er flere af den slags ting , hvorom vi ikke formoder nu , at de kunne komme i fdekden , men som alligevel kommer i den .
Jeg tror alts , at det er p tide at begynde at arbejde med en positivliste , og , sledes som hr . Florenz har sagt , srge for , at vi ved , hvad der m komme i , og hvad der ikke m komme i .
Det er mit frste vigtige punkt .
<P>
Et andet vigtigt punkt er , at tilliden mellem mit land og Kommissionen er genoprettet efter mneders hrdt arbejde . Man begynder sledes at arbejde med et system , som er strengt , som ganske vist er meget dyrt , men som alligevel er umagen vrd , streng kontrol og strenge normer .
Af prver p okser fremgr det , at der er en rkke positive tilflde , som ikke stammer fra kvgfoder , men fra forurening , dioxinforurening forrsaget af industrien og af forbrndingsovne .
Vi konstaterer dette i Belgien , fordi vi der har temmelig mange prver , men hvordan ser det ud i resten af Unionen ?
Skal man ikke ogs dr begynde at kontrollere det og en rkke andre ting i den forbindelse ?
Var der ikke en betnkning udarbejdet af Europa-Parlamentet om forbrndingsovne , og skulle den ikke ligge et eller andet sted i Rdet ?
Kunne vi nu endelig f at vide , hvor langt vi er kommet med hensyn hertil ?
Jeg ville have spurgt Rdet om noget mere , og jeg synes , det er rgerligt , at det ikke er til stede .
Vi konstaterer , at Kommissionen vil vre streng , ikke blot for Belgien , men ogs for de andre .
Jeg hrer , at der er en rkke lande , som ikke lngere er s begejstrede , og som bremser sagen .
Jeg ville gerne vide , hvem det er og hvorfor .
Passer det , at en rkke medlemsstater ikke lngere vil g s langt som Kommissionens forslag ?
<P>
Jeg synes , at vi i Europa-Parlamentet hurtigt og tydeligt skal sttte Kommissionen , nr den er streng .
Dens hvidbog m bestemt ikke vre nogen forsinkelsesmanvre .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="DE" NAME="Breyer">
Hr. formand , hr. formand for Kommissionen , vi er enige om , at EU ikke lngere m st som et symbol for underldige varer og gift i fdevarerne .
Men et fdevareagentur giver i sig selv ingen sikkerhed , og en hvidbog m ikke misbruges til at udskyde beslutninger , som burde vre taget for lngst !
Vi har brug for en ny kurs inden for fdevarepolitikken .
Kommissionen har hidtil i for hj grad vret industriens talerr og alt for ofte ladet hnt om forsigtighedsprincippet .
De talte om mrkning fra marken til bordet .
Det er rigtigt , men hvor bliver mrkningspligten for foderstoffer af ?
Hvor bliver mrkningspligten for genmanipulerede tilstningsstoffer af ?
De ved , at der er et hul i Novelfood-forordningen .
Hvor bliver en Novelfeed-forordning af , en forordning for genteknisk producerede foderstoffer ?
Hvor bliver kvalitetsmrket for genfrie fdevarer af ?
<P>
Her er der ikke brug for en sovepude i form af en hvidbog , her er der brug for hurtige beslutninger .
Allerede for to r siden fik vi lftet fra Kommissionen ; faktisk burde vi for lngst have haft denne ordning .
Her forventer jeg fra Dem en klar tidsplan og en klar udtalelse om , hvornr disse lovgivningsmssige beslutninger kommer .
Ogs inden for pcb-omrdet er der brug for flere grnsevrdier .
Vi ved fra EPA i USA , at der findes flere toksiske pcb .
Vi har ogs brug for klare pbud og forbud .
Det gr ikke , at De rykker for strre sikkerhed ogs p antibiotikaomrdet , hvis Kommissionen samtidig tillader , at der kan bruges antibiotika i forbindelse med tilstningsstofferne .
<P>
Ogs inden for pesticiderne - det er allerede blevet krvet - m vi nu langt om lnge have en klar positivliste .
Lad mig sige n ting mere .
Det er helt uansvarligt at tale om industriens ansvar og samtidig udstte milj- og risikoansvaret .
Vi i Europa-Parlamentet , og det siger jeg med adresse til de store grupper , m over for Kommissionen ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=21 NAME="Formanden">
Fru kollega , et minut og 30 sekunder er et minut og 30 sekunder og ikke to minutter .
Hvis De vil tale i to minutter , m De i Deres gruppe kmpe for , at De fr to minutter .
Ellers bryder tidsplanen helt sammen her .
Det vil jeg gerne bede om strre forstelse for .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="FR" NAME="Thomas-Mauro">
- ( FR ) Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg har med stor opmrksomhed lyttet til den redegrelse , som Kommissionen kom med om folkesundhed og levnedsmiddelsikkerhed .
<P>
Den franske delegation er meget i tvivl med hensyn til de forslag , vi har hrt , nr vi tnker p den krise , vi havde for et par r siden , nemlig BSE-krisen eller kogalskabskrisen .
Sledes har Frankrig som flge af en vurdering fra det nationale agentur for levnedsmiddelsikkerhed i sidste uge besluttet , at man ikke vil hve embargoen mod britisk oksekd .
<P>
Personligt var jeg for en hvning af embargoen i forbindelse med Nordirland .
Sledes ramte kogalskaben ikke eller nsten ikke her .
Kontrollen af og sporbarheden i produkterne var p et meget acceptabelt niveau .
Men det er noget helt andet med Storbritannien . Sygdommen er ikke udryddet , og antallet af syge dyr er stadig p et for hjt niveau til at undg enhver risiko for smitte og til at garantere forbrugerne et sundt produkt .
<P>
Jeg har desuden - i lighed med mine kolleger - bemrket Kommissionens vilje til at skabe et europisk agentur for levnedsmiddelsikkerhed og medicin .
Jeg er klar modstander af dette initiativ .
Medlemsstaterne skal selv kunne faststte det sikkerheds- og forsigtighedsniveau , som de nsker for deres borgere .
Vi har set , at Kommissionen fuldt ud var ansvarlig for den langsomme beslutningsproces i kogalskabskrisen .
Jeg har ikke tillid til , at den kan sikre mine medborgere et tilstrkkeligt hjt sikkerhedsniveau .
Kommissionen og de europiske institutioners rolle med hensyn til levnedsmiddelsikkerhed skal begrnse sig til en forhandling af forsigtighedsprincippet inden for rammerne af de internationale aftaler og til at koordinere medlemsstaternes og Den Europiske Unions politikker .
Det kan ikke nytte , at det hellige princip om det indre marked og internationaliseringen overskygger levnedsmiddelsikkerheden , som alle borgere i Den Europiske Union er i sin gode ret til at forvente .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="IT" NAME="Fiori">
Hr. formand , rede kolleger , dioxinsagen og kogalskaben er sager , der har hver sin sammenhng , og som har ramt landbruget og dets produktion hrdt for derefter at n direkte frem til forbrugerne .
Det er to problemer , der for borgerne ser ud til at vre usdvanlige begivenheder , men i betragtning af hyppigheden af lignende tilflde i Den Europiske Union er det efter vores mening ndvendigt , at man gr bort fra ndlsningerne og over til nogle egentlige lsninger .
<P>
Det seneste tydelige bevis herp er netop dioxinsagen .
Nu skal vi srge for nogle stabile og varige lsninger .
Lsningerne skal finde sted p tre meget prcise fronter , nemlig 1 ) forbrugeren , 2 ) en ny revolution inden for miljvenligt landbrug og 3 ) en njagtig politisk angivelse , der netop skal komme fra EU ' s organer .
I den forbindelse kommer der faktisk et meget positivt signal fra producenterne og fra forbrugerne .
P den ene side er der landmndene , som efterhnden lnge og i hj grad har vret hoppet p vognen med de strenge produktionsforskrifter , og som sikrer og giver deres fulde sttte til forbrugernes holdning , hvilket historien og de aktuelle begivenheder viser .
Og p den anden side er der en mulig mde at lse problemet p , som er knyttet til selve forbrugerne , der efterhnden har forstet den europiske mrke- og specialitetspolitik , idet de styrker de lokale europiske produkter . Disse produkter er til fulde i stand til at undg at blive mast i den internationale konkurrence , der i stedet privilegerer de masseproducerede fdevarer .
Men i denne sammenhng kan vi naturligvis ikke bede producenterne om at ofre sig i en problematik , hvor de alt for ofte og uden skyld lider et nederlag og bliver tabere p markedet , og hvor de ikke har andet foran sig end meget lang tid til at genvinde en tillid , de mjsommeligt har opnet , og som de har skabt ved hjlp af nogle produktionsomkostninger , der ogs her alt for ofte undervurderes eller i det mindste ikke vurderes , som de burde .
<P>
Produktionsomkostningerne er faktisk et emne , der ikke optrder nogen steder . Der er ikke skyggen heraf hverken i forordningen om udvikling af landdistrikter eller i den om forbrugerpolitik .
Sager som dioxinsagen br lre os , at hvis det er sandt , at landmndene fr strre indtgter med nogle hjere miljstandarder , br disse krav ligeledes glde , nr der er tale om mad , og s meget mere , nr der er tale om fdevarefremstilling .
Hvis det sledes pvises , at producenterne er uskyldige i sager som dioxinskandalen , er det umagen vrd at overveje at gre en egnet indsats for at prioritere kvaliteten hjere .
<P>
Man har tit diskuteret - og man diskuterer ofte - kvalitetsbegrebet , og jeg tager ogs udgangspunkt i en prcis , men kompleks samling af kendetegn , nemlig hygiejne , sporbarhed , sikkerhed , njagtige produktionskarakteristika - ogs miljmssige - nringsvrdi osv . Men kvalitet - og ikke den masseproducerede kvalitet , jeg henviste til , da jeg talte om verdensmarkedet - skal bde anerkendes i normale situationer og ikke mindst i nogle situationer , hvor der nsten konstant er en miljmssig risiko for producenten .
Agenda 2000 og forordning 1257 anerkender og understreger nogle aspekter , der har at gre med et tegn i den retning .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="NL" NAME="Van Lancker">
Hr. formand , hr. kommissr Prodi , jeg tror , at Deres erklring i dag beviser , at Kommissionen virkelig er motiveret for at give forbrugerne maksimale garantier for sikre og sunde levnedsmidler .
Jeg vil i dag nvne tre punkter , som forekommer mig at vre vsentlige for , at disse garantier virkelig gives mennesker .
<P>
Frst og fremmest har vi stadig behov for en god lovgivning , ogs p europisk plan .
De har faktisk henvist til 800 grunddirektiver , men alligevel findes der i denne lovgivning stadig kmpehuller .
Det er da ikke logisk , at normer for pcb og dioxin kun skulle findes for Belgien , og at noget sdant ikke er ndvendigt for andre lande i Europa .
Det forekommer mig heller ikke srlig logisk , at vi ikke skulle drfte , hvad vi s skal gre ved pesticider , antibiotika og andre unskede forurenende stoffer i levnedsmidler .
Jeg tror , at jeg kun kan give de kolleger ret , som har anbefalet en positivliste med hensyn til kvgfoder , for med hensyn til kvgfoder er der utroligt meget , der gr galt .
<P>
Et andet vigtigt punkt forekommer mig at vre en effektiv kontrol .
De vil mske sige , at kontrol egentlig er medlemsstaternes hovedansvar . Det er ogs rigtigt .
For vrigt beviser undersgelsesudvalget i Belgien , at det gr temmelig galt dr .
Det forekommer mig overordentlig vigtigt , at der i alle medlemsstater kontrolleres p samme mde , at vi garanterer for denne kontrol , at der fres kontrol med kontrollrerne , og at agenturet i Dublin fr flere autonome befjelser til at kontrollere p eget initiativ .
<P>
Et tredje og sidste punkt , som det forekommer mig meget vigtigt at nvne under denne forhandling i dag , er , at vi virkelig har behov for en koordineret indsats fra alle involverede administrationer .
Vi ved alle sammen , at det er mange .
Selv med reorganisationen af Kommissionen er der stadig involveret forskellige forvaltninger .
I Belgien , hr. formand Prodi , er der oprettet et agentur for levnedsmiddelsikkerhed med henblik herp .
Jeg tror , at det ogs er vigtigt , at der opstr et koordineringsorgan p europisk plan , og at der ogs p europisk plan er behov for ordentlige videnskabelige rd og for en sammenhngende politik .
Jeg er glad for den bne forhandling , som De bebuder om det europiske agentur .
<P>
Hr. formand Prodi , hvis dette agentur skal vre uafhngigt af noget , s forekommer det mig vsentligt , at det skal vre uafhngigt af industriens lobbyer .
Vi kan ikke tillade os nogen levnedsmiddelpolitik , hvor kommercielle interesser anses for at vre strre end forbrugernes interesser .
For os er det dog vsentligt , at et sdant agentur fortsat henhrer under Kommissionens politiske ansvar og under Europa-Parlamentets politiske kontrol .
Lige s vsentligt forekommer det os , at alle generaldirektorater i hele Kommissionens administration begynder at samarbejde p en effektiv mde .
Jeg hber , at kommissr Byrne hensigtsmssigt og effektivt vil kunne spille en rolle som koordinator .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="FI" NAME="Pesl">
- ( FI ) Hr. formand , i et af de tidligere indlg blev det ppeget , at forbrugere og borgere ikke stoler p producenterne .
Vi m p alles vegne skynde os at rette op p denne grundlggende misforstelse : Der er ikke specielt tale om producenterne , der er tale om kriser inden for levnedsmiddel- og foderindustrien , som producenten derefter uforvarende ogs p en mde bliver draget til ansvar for .
<P>
Jeg vil fremdrage en sag , som ikke er blevet nvnt , og det er tungmetallerne i husholdningsslam .
Der er tungmetaller i husholdningsslam , bl.a. betydelige mngder af kadmium . Det er derfor i mit hjemland , og i Norden i det hele taget , ikke tilladt at sprede dette slam ud over markerne , da kadmium optages i fdekden og derigennem ender hos mennesker .
Det er da ogs uforsteligt , at man har kunnet anvende husholdningsslam i foderproduktion og som gdning i revis , selvom det blev forbudt i EU allerede for ti r siden .
Vores europiske landbrugsmodel har fet et hrdt knk , og derfor burde vi tage fat p disse sprgsml snarest .
<P>
Formand Prodi sagde , at vi ogs burde tage fat p de konomiske sprgsml .
Netop derfor burde man straks lukke de fabrikker , som anvender de forbudte stoffer .
Sledes ville man tage fat p et mtleligt punkt , de konomiske omstndigheder , og det ville hurtigt gre indtryk .
Denne form for kontrol- og bureaukratiskabende foranstaltninger br dog vre meget gennemskuelige , sledes at alle ved , hvad sagerne handler om .
Vi kan ikke tillade , at husholdningsslam eller -affald anvendes til dyrefoder .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="NL" NAME="Staes">
Hr. formand , kre kolleger , hr. formand for Kommissionen , jeg vil frst og fremmest tilslutte mig hr . Florenz ' og PPE ' s protest over , at Rdet ikke er til stede her i salen .
Vi befinder os i et trekantsforhold , Rdet , Parlamentet og Kommissionen . Jeg konstaterer , at Rdet sjldent eller aldrig er til stede her .
Jeg synes , at dette er skandalst .
<P>
Jeg vil ogs gribe i egen barm .
Jeg synes , at Parlamentet i gr opfrte sig som en eunuk ved at ngte ogs at knytte et beslutningsforslag til denne forhandling om levnedsmiddelsikkerhed og om WTO .
Jeg tror , at der er behov for en bred samfundsdebat om genbrugsindustrien .
Jeg sttter hr . Whiteheads bemrkninger .
<P>
Vi m faktisk se at f fuldstndig indsigt i , hvad der kommer i vores levnedsmidler .
Hvad der er affald , skal ogs behandles som affald .
Hvad der kan genbruges , skal under meget strenge betingelser anvendes i fdekden , og det skal i hvert fald kunne opspores .
<P>
Kre kommissionsformand , jeg hilser Deres forslag velkomment .
Ligesom fru Roth-Behrendt opfordrer jeg til et dioxinregister .
Det er tydeligt , at vores levnedsmidler indeholder dioxiner , som ogs stammer fra eksterne faktorer .
Situationen i Belgien beviser dette , og vi m derfor gribe ind .
<SPEAKER ID=27 NAME="Formanden">
Hr. kollega , jeg vil gerne gre Dem opmrksom p , at et parlament , hvor der arbejder s mange kvindelige kolleger , i sagens natur ikke kan vre nogen eunuk !
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="EL" NAME="Papayannakis">
Hr . Prodi , Deres gode hensigtserklringer vil vi tage stilling til , nr de bliver til forslag .
Indtil da vil vi bede Dem forbedre Deres arbejdsindsats .
<P>
For det frste skal De selv finde frem til de overtrdelser , der sker , og ikke bare afvente borgernes klager .
Ved den sidste skandale , som vi har hrt enkelte omtale , og som drejede sig om den krftfremkaldende belgning p konservesdser , s vi ikke noget initiativ fra Deres side , og der blev heller ikke udvist beslutsomhed senere i sagen .
<P>
For det andet vil vi bede Dem vre noget strengere og srge for strre offentlighed i forbindelse med retsforflgelsen af de regeringer , der overtrder den mangelfulde lovgivning , vi har p omrdet .
Fortl os , hvem De har indbragt for Domstolen , af hvilken rsag , og hvilke virksomheder der var ansvarlige for overtrdelserne .
<P>
For det tredje vil vi ogs bede Kommissionen vre lidt mere fremsynet .
Alle ved , at den nste skandale bliver salpeterforurenede grntsager .
Agter De at gre noget i den forbindelse ?
Vil De fortlle borgerne noget ?
Skal vi forberede os p en indsats fra Deres side ?
<P>
Hvad angr den organisation , De vil have , behver De ikke sge efter andre modeller .
Den bedste model er mske Europol .
Og hvad sagens internationale dimension angr , m De for himlens skyld ikke g til Verdenshandelsorganisationen .
For Guds skyld !
Der er ogs noget , der hedder Verdenssundhedsorganisationen , hr . Prodi .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="NL" NAME="Thyssen">
Hr. formand , hr. formand for Kommissionen , Kommissionens redegrelse om levnedsmiddelsikkerhed kommer ikke for tidligt .
Vores indvendinger i forbindelse med grnbogen er allerede halvandet r gamle .
Selve grnbogen er mere end to et halvt r , og i mellemtiden er der egentlig ikke sket mere .
BSE-krisen og nu ogs de seneste mneders nyheder har vist , at levnedsmiddelsikkerhed fortjener prioritet , men ogs at denne prioritet frst kommer i forbindelse med kriser .
Vi regner med , at dette nu vil ndres .
Den kendsgerning , hr. kommissionsformand , at De selv har holdt talen i dag , giver os hb .
<P>
Redegrelsen er fuld at gode hensigter , men jeg har kun fet ringe indsigt i de konkrete veje , vi skal sl ind p .
Derfor har jeg alligevel en rkke sprgsml , som jeg gerne vil have svar p .
<P>
For det frste om agenturet for levnedsmiddelsikkerhed .
Et sdant agentur synes at blive en deus ex machina , men sprgsmlet er alligevel , hvad opgaven prcist vil blive .
Hvordan skal opgavefordelingen vre med hensyn til agenturet i Dublin ?
Vil dette agentur med det samme f tilstrkkeligt med personale ?
Hvordan er forbindelsen med nationale instanser og agenturer ?
Til sidst , hvilket ikke er uden betydning , hvem skal dette agentur st til ansvar over for ?
<P>
Et andet sprgsml vedrrer det indre marked .
At folkesundheden skal veje tungere end konomiens og det indre markeds interesser , m nu vre tydeligt for enhver .
Det betyder ikke , at det indre marked ikke er en kendsgerning .
Hvordan frer Kommissionen tilsyn med , at medlemsstaterne ikke bruger folkesundheden som alibi for protektionisme ?
Der er utallige formodninger herom .
Jeg henviser ogs til hr . Whiteheads indlg .
<P>
Mit tredje punkt er inspireret af dioxinkrisen .
Belgien blev af Kommissionen forpligtet til at foretage pcb-prver , men der er ikke nogen europisk pcb-norm .
Enten er der et folkesundhedsproblem , eller ogs er der ikke noget problem .
Hvis der er et problem , er det hele Europas problem , s skal der p europisk plan trffes foranstaltninger , og s skal der glde samme regler for alle .
Mit sprgsml lyder derfor : Vil Kommissionen faststte en europisk pcb-norm og hvornr ?
Jeg har stillet en skriftlig foresprgsel derom , men desvrre har jeg endnu ikke fet svar .
<P>
S har jeg endnu et sprgsml om fordelingen af befjelserne .
Jeg tller ikke mindre end fire kommissrer , som har befjelser med hensyn til levnedsmiddelsikkerhed .
Mit sprgsml lyder : Hvordan vil disse opgaver blive koordineret ?
Er der aftalt en samarbejdsordning ?
Hvem har det sidste ord inden for Kommissionen ?
<P>
S er der naturligvis den internationale dimension .
Grnbogen ligger for lngst bag os . Hvidbogen ligger foran os .
Vi har forbudsregler med hensyn til hormonkd , egne regler med hensyn til GMO ' er , men sprgsmlet er , i hvilken udstrkning vi med Europa stadig kan foretage autonome politiske valg , og hvor langt Kommissionen vil g med hensyn til internationalt at krve autonomi og bevare europisk kontrol med levnedsmiddelsikkerhed og politiske ml med hensyn til levnedsmiddelpolitik .
Det er sprgsml , som jeg gerne vil have et svar p .
Jeg tilslutter mig mine kollegers bemrkninger om Rdets skandalse fravr under denne forhandling .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="EN" NAME="Bowe">
Tak , hr. formand .
Jeg har med interesse lyttet til debatten her i dag .
Jeg har med interesse lyttet til det , hr . Prodi tidligere har sagt om , hvordan vi kan n frem til en lsning p den krise , vi har haft med hensyn til vores levnedsmidlers sikkerhed inden for Europa .
n konklusion falder mig umiddelbart ind , som jeg ikke hrer hr . Prodi nvne , og det er gennemfrelsen og hndhvelsen af den eksisterende lovgivning .
Glem alt om at etablere nye agenturer , glem alt om nye regler . Hvorfor sger De ikke p en meget mere seris mde at gennemfre og hndhve den eksisterende lovgivning ?
Hvis De havde gjort dette , ville vi ikke have haft nogen dioxinkrise i Belgien .
Det m hr . Prodi virkelig tnke over og mske udarbejde forslag om inden jul .
<P>
Levnedsmiddelagenturet str i centrum for de lsninger , han foreslr .
Vi m ikke glemme , hr . Prodi , at nr Europa-Parlamentet tidligere har set p sprgsmlet om et levnedsmiddelagentur , har vi ikke vret helt sikre p , om dette var den rette vej at g .
Men som Dem er vi parate til at lytte og overveje det .
Men jeg m sige til Dem , at vi er ndt til at stille Dem nogle meget vanskelige sprgsml , fr vi kan vre helt sikre p , at De bevger Dem i den rigtige retning .
<P>
Det frste sprgsml vil vre , om det , De foreslr , er et levnedsmiddel- og narkotikaagentur eller et levnedsmiddelsikkerhedsagentur ?
Det andet sprgsml vil vre , hvor meget magt De vil delegere fra Kommissionen til dette nye agentur og mske til nogle af de eksisterende agenturer , sledes at de kan gre deres arbejde bedre og bist levnedsmiddelagenturet med at lse levnedsmiddelproblemerne i Europa ?
Hvordan vil De sikre disse nye agenturers ansvarlighed ?
Vil De f.eks. overveje afholdelse af hringer her i Europa-Parlamentet i forbindelse med valget af direktrer til disse agenturer ?
Der er mange sprgsml , som vi gerne vil have afklaret af Dem , hr .
Prodi .
Det vil vi gerne have i dag , og vi vil helt bestemt gerne se dem i Deres hvidbog .
<P>
Endelig vil jeg gerne sige , hr. formand , at parlamentsmedlemmerne allerede er i vildrede med hensyn til , hvem der i Kommissionen er ansvarlig for de vsentligste elementer af dette problem .
Vi har hr . Byrne , der er ansvarlig for nogle sprgsml , og fru Wallstrm , der er ansvarlig for nogle andre , navnlig GMO ' er .
De m lse disse problemer i Kommissionen , inden De tager skridt til at etablere et levnedsmiddelagentur .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="NL" NAME="De Clercq">
Hr. formand , mine damer og herrer , det bliver stadig tydeligere , at problemet med folkesundheden og sunde levnedsmidler er et virkeligt europisk problem , et verdensomspndende problem , og ikke blot n medlemsstats problem .
Derfor skal visse medlemsstaters bestrbelser , som f.eks. Belgien , der gr sig umage for at begrnse flgerne af levnedsmiddelforurening til et minimum og garantere sikre og sunde levnedsmidler , ogs stttes .
Jeg vil endda sige , at disse bestrbelser skal flges op p europisk plan .
<P>
Idet jeg gr ud fra den dioxinkrise , som mit land har oplevet , ser jeg flgende fire prioriteter . For det frste har Belgien oprettet et fderalt levnedsmiddelagentur , som vil vre operationelt ved rets udgang .
Jeg tror , at dette skal udvides p europisk plan , men med henblik herp er det ikke ndvendigt at oprette noget nyt .
Det kan indpasses i det eksisterende institut i Dublin .
<P>
For det andet , til trods for Den Europiske Veterinrkomits beslutning om , at pcb-prverne ikke lngere er ndvendige for belgisk kd , fortstter Belgien med disse prver for kdeksporten .
Jeg synes derfor , at tilsvarende prver skal finde sted overalt i Den Europiske Union .
<P>
For det tredje skal kontrollen ske p grundlag af samme kvalitetsnormer .
Det m ikke vre sdan , at medlemsstaterne stadig anvender forskellige standarder ved undersgelsen af levnedsmidlernes kvalitet .
Det skaber konkurrencefordrejning til ulempe for de gode elever , om jeg s m sige .
Europisk lovgivning skal srge for et kvalitetsmrke og srge for , at prver og kvalitetsnormer er ens overalt i Europa .
<P>
Endelig skal der vre en europisk finansieringsordning .
Det m ikke vre sdan , at n medlemsstat udsttes for alle finansielle flger af en krise ssom dioxinkrisen .
Der foreligger i jeblikket en rkke ndringsforslag til budgettet for nste r , som kan srge for de ndvendige finansielle muligheder .
Vi hber , at de vil blive vedtaget under nste mdeperiode , og at De , hr . Prodi , og Deres Kommission giver dem det rette retsgrundlag .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf">
Hr. formand , hr. formand for Kommissionen , den konventionelle landbrugsproduktion anvender stadig flere kemiske stoffer , tilstningsstoffer , hjlpestoffer , antibiotika , hormoner - jeg kunne blive ved - og vores fdevareforarbejdende industri ligner mere kemiske fabrikker , end den ligner steder , hvor der fremstilles fdevarer .
I denne situation er det ikke lngere nok med slutkontrol og faststtelse af maksimumsvrdier .
Det drejer sig om at n frem til en proceskontrol .
Interessant nok er proceskontrol foreskrevet i forordningen om kologisk landbrug .
P et omrde , som snarere producerer p en ufarlig mde , har vi alts proceskontrol , absolut med rette , og det sttter jeg ogs .
Men p de andre omrder har vi den ikke .
Denne form for slutkontrol indbyder ligefrem til kriminelle fiksfakserier , hvor man udnytter mulighederne for sammenstikning , hvilket - det m vi jo formode - har frt til , at man systematisk iblander giftige stoffer p foderstofomrdet .
Det m ndres !
<P>
Det andet punkt , jeg vil omtale , er ndvendigheden af at genoprette nrheden mellem producent og forbruger ; anonymiteten m trnges i baggrunden .
Jeg siger Dem , at hvis jeg tillod mig det samme i min grdbutik , som nogle i industrien og fdevareindustrien tillader sig , s ville kunderne ikke komme igen , eller mske ville de komme en enkelt gang mere , nemlig med en kp for at banke lidt fornuft ind i mig !
S ville jeg vre af med kunderne .
Denne nrhed og forbrugernes ansvar for deres egne handlinger m genoprettes .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="DE" NAME="Keppelhoff-Wiechert">
Hr. formand , hr. kommissr Prodi , forbrugerne bliver ldre og ldre , og de bliver ldre og ldre ved bedre og bedre helbred .
Alligevel str fdevaresikkerheden verst p dagsordenen .
Jeg tror , at producenter og forbrugere sidder i samme bd , for selv producenter er forbrugere .
Det glemmer vi nogle gange i denne diskussion .
Men tabene inden for kvg- og kdbranchen , som skyldes faldende afstning p grund af konstante offentlige diskussioner , er uacceptable i det lange lb .
<P>
I Tyskland , der betragtes som landet med den upklagelige genanvendelse af slagteaffald og dyrekadavere , er kdmelsdiskussionen blevet til en makaber medieforestilling .
Uappetitlige billeder og overskrifter om stinkende fabrikker og kelhedens kredslb betyder , at dyreholdet i landbruget og kdproduktionen bliver stadig mere trngt .
At man nu ogs i nogle lande deklarerer slam fra rensningsanlg som biomasse og dermed kan tilstte det til kdmelsproduktionen , driver de sidste kunder vk fra kddisken .
Der opstr et helt skvt billede af fdevarelovgivningen .
Jeg appellerer til Dem , til os alle : Vi m ud af dette snuskede hjrne !
Det m vre devisen !
Skal forbrugeren virkelig ogs fremover overbevises om , at dyrene i landbruget degraderes til mellemstation for tvivlsomme foderstoffer ?
Skal forbrugeren fortsat f den opfattelse , at vi i EU braklgger landbrugsarealer , alts giver afkald p at dyrke korn , mens vi brnder dyrekadavere og fodrer med kdmel ?
Jeg kan slet ikke forestille mig , at man i dag , i denne innovative tid , ikke skulle kunne finde frem til nye og andre bortskaffelsesmder .
<P>
Vores landmnd nsker helt sikkert ikke denne politik !
Skal forbrugeren fortsat glad sttte denne praksis gennem sit kdforbrug ?
Det vil han ganske enkelt ikke gre , af etiske , moralske og flelsesmssige grunde .
Det vil gavne bde producenten og forbrugeren at lade vre med at bruge kdmel som foder .
Allerede i dag giver det en meget positiv respons i markedsfringen af kd , hvis man undlader at bruge kdmel .
<P>
Endnu en ting : Jeg opfatter ikke fdevarer som noget overfldigt skidt .
Allerede i dag kastes fdevarer i nogle tilflde i grams til priser , der ligger under produktionsomkostningerne .
Dette skader ogs det europiske landbrug . Hr .
Prodi , det gr ikke at blive ved med at fre forbrugerne bag lyset som i dioxinskandalen .
Vi har brug for en helt klar informationspolitik i alle medlemsstater .
Slringstaktikken m virkelig hre op ! Jeg sttter Dem meget , nr De siger , at vi har brug for en omfattende etikettering .
Der skal st alt det p , som interesserer forbrugeren .
Men vi har ogs brug for en fornuftig pris , s producent og forbruger er i harmoni med hinanden p dette punkt .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="EL" NAME="Malliori">
Hr . Prodi , det bekymrer os meget , at sprgsml af vital betydning for menneskets eksistens , sprgsml vedrrende levnedsmiddelkvalitet og -sikkerhed og beskyttelsen af de europiske borgeres sundhed , hele tiden bliver bragt p bane og behandles via procedurer og mekanismer , som ikke altid garanterer informationernes gyldighed og trovrdighed .
<P>
Det glder mig , at De selv mder op her i dag for at informere os om dette vigtige sprgsml , selvom jeg synes , at tidsrummet , fra den nye Europa-Kommission blev udnvnt , til De og de kompetente kommissrer fremlgger konkrete forslag , har vret meget kort .
<P>
Det er sandt , at der er et ptrngende behov for at f indfrt en ordning med permanent videnskabelig kontrol bde af sikkerheden og af kvaliteten af levnedsmidler .
I de to r , vi har drftet grnbogen om levnedsmidler , har vi ventet p , at der skulle komme en hvidbog , som - forhbentlig - vil indeholde konkrete initiativer og en ansvarlig europisk politik for levnedsmiddelsprgsml .
<P>
Kan De sige mig , hvilke skridt De vil tage det nste halvr , og prcisere , hvem der er ansvarlig for levnedsmiddelsikkerhed , for jeg tror , der er nogle ansvarsomrder , der har vret tilslrede indtil nu .
I forbindelse med den institutionelle reform vil jeg gerne vide , hvem der fr ansvaret for offentliggrelsen af oplysninger i forbindelse med eventuelle kriser .
I forbindelse med reformen af den flles landbrugspolitik tnker jeg p , om De burde undersge sprgsml vedrrende sttten til de sm producenter , s vi kan sikre en bedre kvalitet af produkterne .
Desvrre har vi indtil nu i mange tilflde oplevet , at borgerne frst er blevet informeret om disse ting , der berrer deres dagligdag , p et senere tidspunkt , selvom indsatsen br vre af forebyggende karakter , nr det drejer sig om et s flsomt emne , s fdevarerne sikrer forbrugernes fysiske og psykiske velbefindende og ikke udnyttes af konomiske interesser .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="SV" NAME="Paulsen">
Hr. formand , hr. kommissr , det er som om , vi har glemt den grundlggende biologiske viden .
I ti tusinde r har vores forfdre vidst , at lig af bde dyr og mennesker skal brndes eller begraves .
De skal vende tilbage til det store kredslb og omdannes til ny materie .
I dag er det som om , vi tror , at et kredslb bestr i at genanvende , at fodre de dyr , som vi selv skal spise , med deres selvdde artsfller .
Vi m genetablere vores viden om helheden og indse , at vi fr det , vi tilfrer vores agerjord , tilbage i brdet og isr i drikkevandet , som ogs er et vigtigt levnedsmiddel .
Det , som vi giver dyrene , finder vi senere p vores tallerkener .
<P>
Vi har brug for benhed og indblik i hele levnedsmiddelkden , det er vores bedste kontrolmiddel .
Selvflgelig skal forbrugergrupper , miljorganisationer og medier have fri adgang til bde landbrug , foderfabrikker og levnedsmiddelfabrikker .
<P>
Unionen har brug for et klart og prcist regelst for levnedsmiddelsikkerhed .
Det generer ikke markedet , hvis det er ens for alle .
Regelsttet skal omfatte agerbrug , hvilke systemer vi avler dyrene efter , hvilket foder de fr , hvilken medicin der gives , og naturligvis hvordan rvarerne hndteres senere .
Det er ganske enkelt at udarbejde et regelst , men det er meget , meget vanskeligt at f det kontrolleret .
Det krver nemlig et intensivt samarbejde og netvrk p det lokale og kommunale plan .
Unionen m srge for at f en eller anden form for kontrolsystem , som kan kontrollere dem , der kontrollerer .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="EN" NAME="Hudghton">
Hr. formand , levnedsmiddelsikkerhedssprgsml har med fuld ret optaget det meste af vores og medlemsstaternes tanker i de senere r .
Jeg bifalder den udtalelse og debat , vi har hrt i dag , som en anerkendelse af det fortsatte behov for handling .
Det er rigtigt , at offentlige organer og politikere , det vre sig i lokale myndigheder eller regeringer , br spille en rolle i lovgivningen omkring levnedsmiddelproduktion og -forarbejdning .
Europa-Kommissionen og ogs vi i Parlamentet br gre alt , hvad der str i vores magt for at sikre , at forbrugere over hele Europa kan have fuld tillid til deres levnedsmiddelindkb .
<P>
BSE-problemet er n sag , hvor der p europisk plan blev indfrt strenge krav i relation til eksport af britisk oksekd .
Disse krav blev opfyldt , hvilket frte til , at eksportforbuddet , der har haft en betydelig indvirkning p landbruget og beslgtede industrigrene i det land , for nylig blev ophvet .
Dette kom som et lnge ventet tegn , der bringer nogen lettelse til vores hrdt trngte landmnd .
<P>
Kan det s vre acceptabelt , nr det ansvarlige EU-organ har fundet , at tiden var inde til at ophve forbuddet , at enkeltlande uden at give en klar begrundelse i relation til levnedsmiddelsikkerhed opretholder forbuddet mod oksekd Denne beslutning fra den franske regering i sidste uge kommer som et srligt bittert yderligere slag for Skotlands oksekdsproducenter , hvis bestninger hovedsagelig er grsdende og aldrig har haft noget BSE-problem .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="EL" NAME="Alyssandrakis">
Hr. formand for Kommissionen , der er s mange sager med forurening af levnedsmidler , at det ikke kan vre et tilfldigt fnomen , og heller ikke resultatet af en simpel menneskelig fejl .
Vi tror , at den egentlige rsag er , at samfundssystemet stter profitten hjere end selv menneskets sundhed . Isr nr det drejer sig om de store virksomheders profit og arbejdstagernes sundhed .
<P>
Problemet skrpes yderligere af markedsliberaliseringen , som resulterer i produkternes ukontrollerede bevgelse , af den uhmmede konkurrence , der af monopolerne bruges som alibi for at finde stadig mere uortodokse mder at mindske omkostningerne og ge profitten p , og af mangelen p en egentlig kvalitetskontrol , som overlades til forbrugerne selv .
<P>
Hverken hr . Prodis redegrelse eller den debat , der har vret , kommer ind p sagens kerne .
Problemet er ikke , om borgerne har tillid eller ej .
Det kan ikke lses hverken med mrkning af levnedsmidlerne , med hvidbger eller med 150 direktiver i stedet for 100 .
Hvis monopolernes immunitet ikke ophves p alle niveauer , vil risikoen blive endnu strre .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="ES" NAME="Ayuso Gonzlez">
Hr. formand , hr . Prodi , jeg takker for de oplysninger , som De har givet Parlamentet i formiddag , men jeg vil gerne understrege , at disse uheld - med kogalskab og dioxin - i virkeligheden ikke er uheld .
Jeg mener , at de er en flge af den politik , der er blevet frt .
<P>
Om det sprgsml har vi en grnbog , vi fr en hvidbog og 800 direktiver , men den egentlige rsag , realiteten , er , at dette er en flge af de pholdende politikker og beslutninger , som er blevet taget i Europa , og af globaliseringen .
I landbrugsproduktionen er kvantitet blevet prioriteret hjere end kvalitet , og det har frt til , at vi har forskubbet ligevgten .
Vi er get bort fra de europiske traditioner , vi er ophrt med det ekstensive og halvekstensive kvgbrug , og , som Ferdinando Riccardi mindede os om for nogle dage siden , talte allerede Plutark i sin afhandling om dyr , om nogle ker , som var blevet gale , fordi de var blevet kddende .
Vi har - som det var tilfldet med Plutarks dyr - gjort vores hornkvg og fr , som er drvtyggende plantedere , til kddere .
Og vi har ikke blot gjort dem til kddere . Vi har bundet dem , vi har lnket dem , vi behandler dem med undvendige antibiotika , vi kastrerer dem , vi inseminerer dem , vi holder dem under forhold , der er helt umenneskelige - s at sige - for dyr .
Vi er get over til at drive landbrug uden jord , vi er get bort fra de europiske traditioner .
Det er den reelle rsag til de problemer , vi har .
<P>
Og noget helt andet er : Hvor er dyrevelfrden henne ?
Vi taler om dyrenes velfrd , men deres velfrd starter med ernringen .
<P>
Hr. formand Prodi , har De - og den Kommission , som De er formand for - virkelig tnkt Dem at tage fat p det grundlggende problem , eller har De tnkt Dem at blive ved med at lege brandvsen og rykke ud med lappelsninger , nr der opstr et problem ?
Jeg anmoder Dem om flere undersgelser , mere kontrol , og jeg anmoder om strre ansvarsbevidsthed i de lande , som ikke opfylder bestemmelserne .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Rojo">
Hr. formand , hr . Prodi , jeg vil tale om to grundlggende betingelser for at forbedre levnedsmiddelsikkerheden .
For det frste er det ndvendigt , at den europiske inspektion kan foretage kontrol , nr den finder det ndvendigt .
Den nuvrende situation , hvor en medlemsstat i forbindelse med svig kan lukke af for europisk inspektion , er ikke holdbar .
Det er ndvendigt at ndre den lovgivning .
<P>
For det andet skal vi ubnhrligt bekmpe svig , og derfor er det ndvendigt , at visse sektorer , som uretmssigt har betalt for denne dioxinkrise , bliver kompenseret med markedsforanstaltninger .
Og derfor m vi p ingen mde med direkte eller indirekte midler belnne svig .
Der er tale om et levnedsmiddelbedrageri , og derfor skal Kommissionen p en eller anden mde undg , at resultatet bliver , at Europa-Kommissionen for frste gang belnner svig .
<P>
Til sidst vil jeg sige , at der under dioxinkrisen er opstet en sand illoyalitet mellem staterne .
Og vi m holde fast i den ndvendige loyalitet p fllesskabsplan i informationspolitikken .
Mske skyldtes illoyaliteten med hensyn til informationer , at vi var inde i en periode med valgkamp , men jeg m konstatere , at der har vret en kugleregn af beskyldninger medlemsstaterne imellem .
Det er meget alvorligt , og der m trffes foranstaltninger , som kan sikre loyaliteten mellem de forskellige medlemsstater .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="EN" NAME="Lynne">
Hr. formand , jeg forsgte i gr at f en udtalelse fra Kommissionen om franskmndenes afvisning af at ophve oksekdsforbuddet , men desvrre blev forslaget om ndring af dagsordenen forkastet .
<P>
Vi har et uopstteligt behov for at vide , hvilke skridt Kommissionen vil tage over for franskmndene .
De britiske landmnd befinder sig i jeblikket i en krise .
Eksport til en vrdi af GBP 1,5 milliarder er get tabt i Det Forenede Kongerige som flge af dette .
Kommissionens videnskabelige eksperter siger , at de er tilfredse , s hvorfor lader franskmndene hnt om reglerne ?
De har ikke nogen nye videnskabelige beviser .
<P>
BSE-krisen fandt sted , fordi den foregende regering reagerede for sent p problemet .
De lukkede jnene for den .
Kerne skulle aldrig have vret fodret med rester fra andre ker , men det var ikke kun et problem i Det Forenede Kongerige .
I Storbritannien er man nu p vagt over for dette .
Siden 1996 er der ikke observeret et eneste BSE-tilflde i den pgldende aldersgruppe - nemlig 6-30 mneder .
En rkke andre lande kan ikke sige det samme .
De er ikke tvunget til at flge de samme regler .
<P>
Det er p tide , at vi fr ensartede spilleregler .
Hygiejnestandarderne i Det Forenede Kongerige str ikke tilbage for nogen , og forbuddet br ophves over hele EU , herunder Frankrig .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Hr. formand , kommissionsformand Prodis tilstedevrelse viser , at det faktisk forholder sig sdan , at de europiske borgere kan regne med sikre og sunde levnedsmidler .
Det er levnedsmidler , som produceres her , men ogs levnedsmidler , som importeres i Den Europiske Union .
For disse er samme sikkerhedskrav ndvendige .
Det er derfor et vigtigt element i WTO-runden .
<P>
Hvad man synes at glemme er , at levnedsmiddelindustrien ogs er af overordentlig stor betydning for den europiske konomi .
Gennemsnitligt en femtedel af den disponible indkomst bruges til mad og drikke .
Det betyder , at skandaler som BSE og dioxin ikke blot skader forbrugerne og landmndene , som ofte ikke kan gre for det , men bestemt ogs alle de arbejdstagere , som er beskftiget i industrien .
Det har en lang rkke ubehagelige konsekvenser .
<P>
Jeg synes derfor ogs , at de , som lber risici med levnedsmidler , skal straffes hrdt .
Nr jeg s lige endnu en gang slr op i levnedsmiddelbogen eller grnbogen , s ser jeg , at der allerede i 1997 blev anmodet om , at de nationale lovgivninger og de europiske sanktioner blev gjort ensartede .
Jeg har en fornemmelse af , at der stadig intet er sket p dette omrde , og at vi simpelthen behandler det alt for mildt .
Nr man i USA offentliggr navnet p en virksomhed og dens leder for en overtrdelse af miljloven , s kunne vi mske ogs gre den slags ting i Nederlandene .
<P>
Jeg sagde for lidt siden , at grnbogen er offentliggjort .
Kommissionen vil imidlertid nu komme med en hvidbog .
Jeg har en fornemmelse af , at det vil forrsage nogen forsinkelse .
Der er snarere behov for et virkeligt svar p de sprgsml , som ogs dengang blev stillet i grnbogen .
Den samlede forvaltning af fdekden accepteres af alle her , men hvordan foregr det nu egentlig i medlemsstaterne ?
Hvilken kontrol og hvilke sanktionsmuligheder har Europa nu egentlig dr ?
Problemer opstr i forbindelse med fodermel .
Hvad sker der p dette omrde ?
Hvorfor m foder ikke kun best af vegetabilske bestanddele ?
S er det jo sikkert .
<P>
Et tredje punkt er kontrollen .
Videnskabelig rdgivning er der nu truffet udmrkede bestemmelser om .
Levnedsmiddelsikkerhed skal vi kontrollere p europisk plan .
Udmrket .
Jeg gr bestemt ikke ind for en amerikansk model .
Det er myndighederne , der som koordinerende organ skal vre ansvarlige for levnedsmiddelsikkerheden .
Men hvad gr Kommissionen , nr f.eks. kontrollen med levnedsmiddelsikkerheden i Nederlandene kommer p afstand p grund af et nyt agentur ?
Meldes dette i Bruxelles ?
Har De en mening herom ?
Alle den slags ting br der trffes bedre bestemmelser om .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="FR" NAME="Goebbels">
Hr. formand , vores flles mlstning er levnedsmiddelsikkerheden og forbrugernes sundhed .
Jeg er enig i alt det , mine kolleger i Den Socialdemokratiske Gruppe siger .
Jeg vil dog gerne gre Europa-Parlamentet og Kommissionen opmrksomme p et aspekt , der ofte overses i denne problematik , nemlig de europiske - og navnlig nationale - ansvarliges opgivende holdning med hensyn til sundhed og forbrugersikkerhed .
<P>
Generelt er myndighederne meget langsomme til at reagere , de foretager ikke altid den ndvendige forebyggende kontrol .
Men nr en skandale frst bryder ud , overreagerer de offentlige myndigheder , de bner alle paraplyer med det forml at beskytte dem selv .
Det er doktor Garetta-syndromet , navnet p den ansvarlige funktionr i forbindelse med sagen om det inficerede blod i Frankrig .
Siden har de ansvarlige i den offentlige sundhedssektor ikke taget nogen chancer .
Dette kaldes forsigtighedsprincippet , et princip , der er vrdifuldt i sig selv , men som muliggr mange afvigelser , hvis det anvendes af ministre eller funktionrer , hvis eneste ml er at dkke sig ind over for ethvert ansvar .
<P>
S man indfrer forbud for fuld kraft uden at bekymre sig om landmndene og de handlende , der ikke kan bebrejdes noget .
Jeg har ikke tilstrkkelig tid til at uddybe dette emne , men jeg vil gerne gre Kommissionen opmrksom p ndvendigheden af ikke kun forebyggende aktioner , men ligeledes behovet for at gre alle de officielle kontrollanter og alle eksperterne ansvarlige , sledes at forsigtighedsprincippet ikke bliver et uansvarlighedsprincip for dem , der har til opgave at kontrollere levnedsmiddelsikkerheden og forbrugernes sundhed .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="DE" NAME="Kla">
Hr. formand , hr. kommissr Prodi , mine damer og herrer , kriserne i forbindelse med fdevarerne og senest dioxinkrisen har udlst en blge af usikkerhed , ja sgar angst , i hele Europa .
Hvor sikre er vores fdevarer ?
Hvem kan give os en garanti ?
Hvem overvger det ?
Det indre marked har ophvet grnser og grnsekontroller , og det er vi stolte over og glade for .
Fri handel - et borgernes Europa .
Nu m Europa s ogs garantere for fdevaresikkerheden .
Det siger folk til os derhjemme , og vi bestrber os p det netop i forbindelse med forbrugerbeskyttelsen .
Jeg minder om produktansvarsdirektivet for f mneder siden , som bragte sindene i kog netop her i Parlamentet .
Krisen om dioxin i g og kd viser , at det ikke er nok alene med forordninger og direktiver .
Hjemme hos os siger folkeviddet allerede , at tillid er godt , men kontrol er bedre .
Europa m leve op til sit ansvar p dette punkt , og vi har sikkert allerfrst brug for en klar definition : Det er sundt , det er usundt ; det er skadeligt , og det er uskadeligt .
Vi har brug for flles , klare normer i hele Europa , hr. kommissionsformand .
For os i Tyskland er slam fra rensningsanlg affald , og det hrer ikke p nogen mde hjemme i foderstofferne !
<P>
Foderstoffer str frst i fdekden , og de skal vre lige s sikre som selve fdevarerne .
Sundt foder giver sunde dyr , og sunde dyr giver s logisk nok ogs sundt kd .
Det er landmndenes kapital .
Landmndene m kunne stole p foderstofproducenterne .
Landmndene kan ikke selv kontrollere , hvad der er i .
Isr kan de ikke vide , om foderet indeholder stoffer , som ikke m vre der , for de er jo netop ikke deklareret .
Her har foderstofproducenterne et produktansvar , og de skal ogs hfte for den skade , der er opstet for landmndene .
Det , der er sket her , er ikke tilladt i nogen foderstofforordning , og det er bedrageri mod forbrugeren !
<P>
Hr. kommissionsformand Prodi , vi nedstter kornproduktionen i Europa for at undg overkapacitet .
Man blander usunde stoffer i dyrefoderet for at strkke det p en billig mde .
Det kan man ikke forklare noget menneske .
Ondets rod er sikkert de billige priser .
Nr landmanden f.eks. kun kan f EUR 1,25 for et kilo svinekd , s m enhver undre sig over , hvordan produktionsomkostningerne kan dkkes .
S skal foderstofferne vre billige .
Her sluttes cirklen til forbrugeren igen med sprgsmlet , om vi er parate til at betale mere for fdevarerne ?
Fdevarer skal ogs have vrdi .
Vi m ogs vre villige til at betale mere for dem .
<P>
Oplysning og information kan medvirke til at forbedre og hjne borgernes forhold til fdevarerne .
Men det frste skridt er ansvaret for sikkerheden , og frst nr det er i orden , kan tilliden vokse .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="DE" NAME="Roth-Behrendt">
Hr. formand , jeg har bedt min gruppe om ved afslutningen af denne debat at give mig mulighed for endnu en gang at belyse nogle punkter i denne debat .
Lad mig endnu en gang understrege , hr . Prodi , at det , som De omtalte - hvilket til dels ogs er fremget af mange andre indlg - er noget , som De skal vre s venlig at tage med Dem hjem .
<P>
Der er tre punkter , der er ndvendige for os .
Vi har brug for en god og rigtig lovgivning , og det skal g hurtigt .
Det krver af Dem , hr . Prodi , at De fr fejet for egen dr .
Det gr ikke , at kompetencerne er spredt p forskellige generaldirektorater , og at der derfor ikke kan komme nogen sund , fornuftig lovgivning i stand .
Det gr ikke , at Generaldirektorat III har ansvaret for forarbejdede fdevarer , for lgemidler og for genteknisk modificerede organismer , at Generaldirektorat XXIV egentlig ogs er lidt ansvarlig for det , og s for resten ogs for foderstoffer og ogs lidt Generaldirektorat VI og Generaldirektorat XI .
Det gr ikke , og jeg beder Dem , hr . Prodi , om at f det ordnet p en fornuftig mde .
Lovgivningskompetencen hrer hjemme i det generaldirektorat , hvor den skal vre , nemlig det , der har ansvaret for forbrugerbeskyttelse og sundhedspolitik .
<P>
S har vi under debatten i dag konstateret , at vi har brug for god videnskabelig rdgivning .
Mange af kollegerne har omtalt det og sagt , at vi har brug for en uafhngig rdgivning , som har stor kompetence .
Jeg vil gerne gentage , at denne rdgivning ikke m pvirkes af medlemsstaterne eller industrielle interesser , hr . Prodi , og den m ikke have nogen form for reguleringskompetence .
Reguleringskompetencen ligger kun her hos Europa-Parlamentet og i nogle f undtagelsestilflde i forbindelse med komitologiproceduren hos Kommissionen .
Ikke andre steder !
Det m vi vre enige om .
<P>
S kommer vi til kontrollen , hr . Prodi .
Nr vi har alt det , nr vi har en sund , god , fornuftig og sammenfattende lovgivning samt en god videnskabelig rdgivning , har vi brug for kontrol .
Jeg opfordrer Dem til at gre det klart for medlemsstaterne , at kontrol ikke er gratis .
I de forlbne r har medlemsstaterne ikke opfyldt deres pligt til at kontrollere udfrelsen af lovgivningen og produktionen .
De har aldrig rigtig fortalt os , hvor mange kontrollrer der i medlemsstaterne kontrollerer hvad , hvornr og hvor .
Det er imidlertid deres pligt at gre dette , og De , hr . Prodi , m overbringe medlemslandene denne ubehagelige meddelelse .
Nr medlemsstaterne s gr det , som de burde have gjort for lngst , nemlig at kontrollere , at levnedsmidler er midler til at leve af , som ikke forgifter os , men derimod lader os leve , s har vi endnu en kontrolmyndighed hos Kommissionen .
Vi har en kontrolinstans , Levnedsmiddel- og Veterinrkontoret , som sorterer under hr . Byrnes embede og er placeret i Dublin .
Vi har netop i Budgetudvalget vedtaget , at denne instans skal have flere stillinger , s den kan gennemfre sine kontrolopgaver .
Hr . Prodi , jeg beder Dem sl et slag for , at denne instans i Dublin ogs kan dukke uanmeldt op i medlemsstaterne , at den fr efterforskningsmssige befjelser , og at den kan gennemfre sine kontrolopgaver , nemlig kontrol af kontrollen i medlemsstaterne .
<P>
Nr vi har net disse tre punkter , alts nr vi har fet lavet en fornuftig lovgivning , nr vi har videnskabelig rdgivning p hjt niveau og gennemfrer en ordentlig kontrol , s er vi faktisk p den sikre side .
S har vi et system , hvis lige ikke findes andre steder i verden .
S kan vi ogs tage til WTO-forhandlingerne i Seattle og sige , at her ligger alt p bordet , vi krer ikke protektionisme , vi lader vores borgere leve sundt , og det nsker vi ogs for jer i USA og i udviklingslandene .
Samtidig vil vi samarbejde .
Det er trods alt vores opgave at feje for egen dr , hvad vi ogs allerede har gjort udmrket .
Det er mske ikke perfekt i alle hjrner endnu , men det kommer .
Det m vi s ogs gre klart uden for Den Europiske Union under de forhandlinger , som begynder med Millennium-runden .
S tror jeg , vi kan sige til vores borgere , at man ikke kan f garanti for noget her i livet . Men den bedst mulige sikkerhed , velbefindende og sundhed , som man kan opn i dag efter menneskeligt skn og videnskabelig rdgivning , den giver vi jer .
Hvis De gr det til Deres motto , hr . Prodi , s fr De succes som kommissionsformand .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="IT" NAME="Nistic">
Fru formand , frst vil jeg gerne takke formand Prodi for den videnskabelige stringens , men ogs for den store gennemsigtighed , der kendetegnede hans tale . Jeg er naturligvis enig i de indledende punkter i Kommissionens beslutning nr .
640 af 23. september 1999 , hvor det blev fremhvet , at WHO betragter dioxin som et af de mest krftfremkaldende stoffer , der eksisterer , og WHO har derfor anbefalet , at man holder fast ved en acceptabel dagsdosis svarende til 1-4 pikogram pr. kilo kropsvgt .
Men jeg kan ikke lade vre med - bde som videnskabsmand og som politiker - at stille mig uforstende og bekymret over for de konklusioner , som man netop nede frem til i denne beslutning , nemlig at faststte en maksimal acceptabel grnsevrdi for pcb til 200 nanogram pr. gram fedt , bde i fjerkr , kd og afledte svineprodukter .
<P>
Jeg sprger mig selv , hr. formand , hvem der kan garantere os for , at de eksisterende dioxinniveauer - selvom vi har denne henvisning til pcb - ikke er farlige for mennesker ?
Nr alt kommer til alt , er farligheden ikke kun afhngig af niveauet , men ogs af disse forbindelsers farmakokinetiske karakteristika . Forbindelserne har en halveringstid p ca .
5,8 r eller endda 7 r , hvilket betyder , at de bestr i flere rtier efter immissionen .
Efter en vedvarende indtagelse sker der sledes en ophobning , som kan vre farlig .
Jeg mener derfor , at direktiverne fra den Kommission , som De er formand for , burde dreje sig om en permanent kontrol med dioxinniveauerne - men ogs niveauerne for andre forurenende stoffer - i alle de fdevarer , vi indtager , og ogs i den luft , vi indnder , og i det vand , vi drikker .
I betragtning af alt dette mener jeg sledes , at der i borgernes og forbrugernes vsentlige interesse br vre nogle klare direktiver , s niveauerne for personers udsttelse for dioxin og pcb - der tilhrer samme klasse af dioxiner - bliver s lave som muligt .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne sige , at jeg er enig i det , hr . Florenz sagde om det europiske agentur .
Der er tale om noget , som er yderst fornuftigt , men agenturet vil ikke vre s meget bevendt , hr. formand , hvis det ikke er tilrettelagt ude i lokalomrderne , det vil sige s tt p borgerne som muligt og ved hjlp af det , jeg selv har foreslet den finske sundhedsminister .
Det er nemlig ndvendigt , at man rder over nogle yderst kvalificerede laboratorier i alle Europas regioner , at de er tt p borgerne , og at de giver os en videnskabelig garanti med hensyn til det , vi dagligt indtager eller indnder . Og alt dette kan lade sig gre .
Som jeg allerede tydeligt har forklaret , kan dette nemlig lade sig gre ved hjlp af nogle kvalificerede laboratorier , der allerede findes i forbindelse med universiteterne .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="DE" NAME="Schierhuber">
Fru formand , hr. formand for Kommissionen , kre kolleger , mad og drikke er hjt prioriteret i europernes livsstil .
Trenden og forbrugernes nsker gr helt tydeligt mod eftersprgsel efter fdevarer af hj kvalitet .
Landmndene skal levere friske og naturlige fdevarer .
De europiske fdevarer skal opfylde de krav , som forbrugerne stiller i stadig strre omfang og med rette .
Forbrugerne vil have fdevarer , som er sunde og sikre , og som er produceret og forarbejdet miljmssigt og dyrevrnsmssigt forsvarligt .
I sidste ende er vores sundhed vigtig for os alle , mine damer og herrer .
Her vil jeg gerne pege p , at strig i de seneste r , rtier , har valgt en anden vej for landbrugspolitiken .
Jeg tr sige , at den har haft succes .
Over 10 % af landmndene i strig dyrker kologisk , det vil sige i alt over 20.000 landbrug .
<P>
Set i lyset af den voksende konkurrence og den fortsatte koncentration ligger fremtiden for fdevareindustrien i fremme og udvikling af kvalitetsprodukter og kvalitetstjenesteydelser .
Det er en af rsagerne til , at vi hverken kan eller m tillade os skandaler som BSE og dioxin , uanset om de er udlst af sjusk , pengebegr eller noget helt tredje .
Det skader vores alle sammens image , landmnds og producenters , og det har konsekvenser .
Det gr ikke kun de europiske forbrugere usikre , det skader ogs vores eksport .
Europas styrke og det europiske landbrugs styrke ligger i dets gode ry .
Jeg krver derfor udtrykkeligt , at man gr mere ind p mrkevarer og kvalitetsmrker .
Vi kan faktisk kun vinde med vores garanterede produktionsmetoder .
<P>
Jeg plderer ogs for , at Europa ikke afskrmer eller ligefrem lukker markederne , men derimod frer en mlrettet landbrugs- og fdevarepolitik , som gr ind p Europas forhold og behov .
Den europiske landbrugsmodel , som blev vedtaget p topmdet i Berlin , skal have hj prioritet i WTO-forhandlingerne .
Jeg krver ogs , at der endelig indfres en pligt til at mrke alle foderstoffer .
Vi landmnd kan kun producere kvalitetsmssigt virkelig gode produkter , hvis vi kan vre sikre p , at det dyrefoder , som vi m kbe , er i orden .
Mrkning er en mde at opn dette p .
Det betyder imidlertid ogs for forbrugeren , at kvalitet har sin pris , og at man ikke som hidtil bruger fdevarer som kd osv. som lokkemiddel i supermarkederne .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="EN" NAME="Cushnahan">
Fru formand , kommissionsformand Prodi , kommissr Byrne , BSE- og dioxinkrisen har sammen med den igangvrende strid om genetisk modificerede levnedsmidler bidraget til alvorligt at underminere forbrugernes tillid til levnedsmiddelsikkerheden .
Desuden har en ubehndig hndtering af disse sprgsml i de respektive regeringer og EU selv alvorligt undermineret offentlighedens tillid til politikernes evne til at hndtere kriser i fdekden .
<P>
Derfor bifalder jeg kommissr Byrnes tilsagn om at gre levnedsmiddelsikkerhed til sin frste prioritet og ligeledes kommissionsformand Roman Prodis udtalelse her i Parlamentet den 23. juli , da han sagde , at en af hans Kommissions frste opgaver ville vre at genoprette forbrugernes tillid til levnedsmidlernes sikkerhed .
Derfor denne debat .
Kommissr Byrne br , m jeg tilfje , roses for sin prompte reaktion ved at g med til at udarbejde en hvidbog om EU ' s levnedsmiddellovgivning senere i r og ogs til en opstramning af EU ' s tidlige varslingssystem i tilflde af levnedsmiddelkrisesituationer .
<P>
Jeg vil imidlertid indtrngende opfordre kommissren til at tage det ekstra skridt . Hvis han og hans kolleger er fast besluttede p at genvinde forbrugernes og levnedsmiddelindustriens tillid til EU ' s levnedsmiddelsikkerhedsstrukturer , m han etablere et europisk levnedsmiddelagentur p linje med den amerikanske Food and Drug Administration .
Et sdant organ kunne f ansvaret for Kommissionens nuvrende inspektions- og hndhvelsesfunktioner i relation til hygiejne- , veterinr- og plantesundhedslovgivningen .
Det kunne ogs f ansvaret for det tidlige varslingssystem .
Det kunne ligeledes blive givet en rolle i godkendelsesprocessen for GMO ' er og genetisk modificerede levnedsmidler samtidig med , at det bevarer en tilsynsrolle for genetisk modificerede levnedsmidler over hele EU .
Sundhedsfremmekampagner om ernring og kost og evnen til at indlede forskning i fdevareallergi og fdevareoverfrte sygdomme kunne ogs komme inden for dets ansvarsomrde .
<P>
Jeg vil hvde , at listen over eventuelle funktioner p ingen mde er udtmmende , og dets ansvarlighed kunne sikres , hvis det blev krvet , at der blev udarbejdet en rsberetning , og hvis dets embedsmnd regelmssigt kom til mderne i Parlamentets Udvalg om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik .
<P>
Jeg vil indtrngende opfordre Dem , kommissr Byrne , til alvorligt at overveje at etablere et uafhngigt levnedsmiddelagentur i denne form .
Et sdant initiativ ville efter min mening genskabe ikke blot forbrugernes tillid til levnedsmidler men ogs offentlighedens tillid til EU selv .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="DE" NAME="Bge">
Fru formand , i nogle af indlggene kunne man f det indtryk , at alle fdevarer er drlige og noget skidt , at der udgr en fare fra alle fdevarer .
Det er naturligvis lige s forkert , som hvis man ville pst , at alt var i orden .
Dette vre sagt frst .
Der skulle virkelig en dioxinkrise til , fr nogle hngepartier fra Kommissionens og medlemsstaternes side fra BSE-krisen langt om lnge blev bragt i orden .
Jeg kan nvne positivlisten , sprgsmlet om ben deklaration .
Men sprgsmlet om , hvordan vi fremover vil forholde os til kdmelet med hensyn til et funktionsdygtigt recyclingsystem , hrer ogs med .
<P>
I denne forbindelse er det naturligvis mrkvrdigt , at man fra medlemsstaternes side , men ogs fra Kommissionens side , i forbindelse med mrkningen overvejer at udskyde identificering af kvg og mrkning af kd til den anden side af 1. januar 2000 .
Det kan De ikke forklare nogen ude p den anden side .
Der m herske klarhed om , hvordan det skal fortstte .
Hr . Prodi , et agentur er naturligvis ikke noget politikernske , og det gr ikke , at vi oplever en inflation af agenturer , for s har vi p et eller andet tidspunkt ikke brug for Kommissionen mere !
<P>
<P>
De kan da ikke bare oprette agenturer p de omrder , hvor det kan blive vanskeligt for Dem , s De kommer lidt vk fra ansvaret , og samtidig p de punkter , hvor man kan udve magt , som inden for kartelretten , sige : Det ordner vi som Kommission !
Det stemmer ikke overens .
Derfor er der nu som fr behov for samtaler p dette punkt .
Jeg tror , at vi har brug for et tidligt varslingssystem , og at Kommissionen skal have ret til at gribe hurtigere ind over for medlemsstaterne end hidtil .
Hertil hrer ogs et rammedirektiv for fdevarer , som gr sig fortjent til dette navn , og som skal vre lseligt , praktiserbart og kontrollerbart i den forebyggende forbrugerbeskyttelses nd .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="EL" NAME="Trakatellis">
Fru formand , de gentagne kriser inden for levnedsmiddelsikkerhed , som vi har haft i den seneste tid , har p en meget overbevisende mde vist os , at beskyttelsen af folkesundheden br prioriteres over alle andre politikker .
Men hvis denne prioritering skal gennemfres , krver det en rkke aktiviteter og en indsats , der dkker hele det omrde , der vedrrer de europiske borgeres levnedsmiddelsikkerhed , og ikke kun dele heraf .
<P>
I store trk br flgende ske : For det frste m man p lovomrdet tage fllesskabslovgivningen inden for flgende omrder op til revision : Levnedsmidler , foderstoffer , rvarer , tilstningsstoffer , konserveringsmidler , forurenende stoffer som biocider og mrkning af disse .
Det er det frste , vi br beskftige os med i den umiddelbare fremtid , s vi fr dkket de huller i lovgivningen , der findes i det indre marked i dag .
<P>
For det andet det administrative og kontrolmssige omrde , hvor der skal udarbejdes foranstaltninger , s Kommissionens tjenestegrene kommer til at fungere effektivt , uden at noget holdes skjult , og s vi ved , hvem der er ansvarlig for hvad .
Ogs lovrammen skal anvendes effektivt , og vi kommer ikke uden om , at dette betyder samarbejde p svel fllesskabsplan som nationalt plan samt en samordnet indsats i det hele taget .
<P>
Og endelig , for det tredje , m vi p det videnskabelige omrde ogs have forskning og supplere den viden og de metoder , vi har p videnskabeligt niveau , s vi kan fremstille ufarlige levnedsmidler og foderstoffer , metoder til at spore forurening og grnser for de forskellige stoffer , der forurener levnedsmidlerne , ligesom vi br srge for , at de levnedsmidler , der stammer fra forskellige rester fra dyr eller planter eller fra genbrug , f.eks. af olie , er velegnede .
<P>
Dette er alts en tresidet indsats , hr .
Prodi , med lovgivning , kontrol med konstant overvgning og videnskab med en lbende produktion af viden og metoder , s vi fr mulighed for altid at vre p forkant med problemerne i stedet for at komme halsende , nr de er opstet og har delagt de europiske borgeres tillid og allerede anrettet strre skade p folkesundheden .
<P>
Hr . Prodi , jeg hber , De vil levere en snarlig og hurtig indsats , for dette sprgsml , som drejer sig om sikre levnedsmidler , er en forudstning for , at vi kan sikre den europiske borgers sundhed .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="EN" NAME="Gallagher">
Fru formand , i juli i r udtrykte Parlamentet sin alvorlige bekymring over den belgiske dioxinforurening og opfordrede indgende Kommissionen til omgende at gre noget ved hele levnedsmiddelsikkerhedsproblematikken .
Det er bde velkomment og beroligende , at den nye kommissr , hr . Byrne , lige fra starten har udvist et klart engagement , nr det glder om at genskabe forbrugernes tillid til levnedsmiddelindustrien .
En revision af EU ' s dyrefoderlovgivning lige efter den nylige rkke af forskrkkelser er i hj grad velkommen , da den griber fat i grundrsagen til de problemer , der er opstet .
<P>
Jeg er glad for , at revisionen vil gre noget ved vigtige omrder i forbindelse med den bekymring , som Parlamentet gav udtryk for i dets beslutning i juli , ssom tilstrkkelig kontrol i dyrefoderproduktionskden , et register over alle dyrefoderproducenter , dyrefoderbestanddelenes sporbarhed og faststtelse af grnsevrdier for dioxin .
<P>
Jeg kommer fra en region , der er meget afhngig af fiskeindustrien , og vil derfor nvne kommissr Byrnes forslag om dioxinniveauer .
Det er vigtigt , at den videnskabelige kontrol ser p dioxin / pcb-niveauet i foderblandinger som slutprodukt frem for p dioxinniveauet i bare n bestanddel ssom fiskeolie .
I denne henseende er en ordentlig konsultation af fiske- og akvakulturindustrien ikke blot nskelig , men ogs absolut ndvendig for at undg eventuelle skadelige konsekvenser for fiskeindustrien , der mtte opst som flge af niveauer , der ikke er videnskabeligt begrundet .
<P>
Den skade , som dioxinforskrkkelsen har forrsaget , er umlelig bde p grund af delggelsen af forbrugernes tillid og de konomiske konsekvenser af det plettede image , som betydelige industrisektorer og " eksportdynamoer " har lidt .
Producenter , handlende og hele landbrugsfdevareindustrien har mrket virkningerne .
Kommissionens mlbevidste bestrbelser p at genskabe forbrugernes tillid ved at indfre effektive kontrolmekanismer er helt klart velkomne .
Forbrugerbeskyttelse br prioriteres meget hjt blandt alle foranstaltningerne omkring levnedsmiddelsikkerhed .
<P>
Fru formand , jeg vil gerne undskylde over for Parlamentet , at jeg ikke var til stede , da det var min tur til at tale , og takke Dem for at give mig en mulighed for at f ordet .
M jeg have lov til at sige til formanden og til Parlamentets Bureau , at det ville vre nyttigt , hvis der var skrme ophngt i alle mdelokalerne for at sikre , at vi er helt p det rene med , hvad der foregr i salen .
<SPEAKER ID=51 NAME="Prodi">
Fru formand , jeg skal gre det meget kort , for kommissr Byrne vil bagefter svare p de detaljerede sprgsml .
Jeg tror , at Kommissionen ogs p dette omrde skal vise , at den er i stand til at arbejde som et team .
<P>
De sagde , at hvidbogen skal have nogle meget ambitise ml , og at den skal have en njagtig tidsplan . Kommissionen vil bestrbe sig p dette .
Vi skal desuden klarlgge sprgsmlet om forsigtighedsprincippet , for det er et grundprincip , som det hele er bygget op omkring .
Uden at tage dette aspekt op er det utnkeligt , at vi kan f nogle standarder , der kan overbevise alle forbrugerne og skabe klarhed i systemet .
Vi skal i debatten - og dette er vigtigt - tage hjde for alle landbrugets problemer , og vi skal belnne kvalitetslandbruget samt behandle det sprgsml omhyggeligt , som fru Roth-Behrendt rejste , nemlig forholdet mellem den tekniske kontrol og den demokratiske kontrol .
Det er derfor , at vi har indledt debatten i dag .
Det er et meget vigtigt sprgsml , for vi skal have et agentur - lad os kalde det sdan - der tager hensyn til disse to grundlggende principper .
Endelig skal dette agentur eller denne struktur - og det siger jeg srligt henvendt til hr . Nistic - absolut have kontakt til borgerne .
Det er sledes ndvendigt , at kontrolstrukturerne er ensartede , men at de ogs er decentraliserede p lokalt plan .
Vi m nemlig ikke oprette nogen centraliseret bureaukratisk struktur .
<P>
Det sidste sprgsml , der forekommer mig at vre yderst vigtigt for vores kommende arbejde , er det sprgsml , som bde fru Roth-Behrendt og fru Thyssen var inde p , nemlig at det er forskellige kommissrer og forskellige generaldirektorater , der har med Parlamentet at gre .
Jeg vil svare Dem , at det er - heldigvis eller desvrre - vores mde at arbejde p .
Dette er et meget komplekst sprgsml , der ikke kun inddrager kommissren for sundhed , men ogs kommissrerne for landbrug , forskning og handel .
Vi m ikke overveje at forenkle de komplekse sprgsml .
Vi skal nemlig tilbyde en koordinator , idet vi dog holder os for je , at det er hele Kommissionen - og de forskellige generaldirektorater - der spiller en rolle .
Vores problem er at koordinere hele denne proces , og vi m ikke tro , at den kan begrnse sig til en afgrnsning af de forskellige kommissrers rolle .
<P>
Vi behandlede dette emne indgende p udvalgsformndenes mde , og vi forsger at forbedre det , for jeg tror ikke , at man kan lse problemerne ved at lade som om , at kompetencerne er forenklede eller samlede .
Vi skal tage hjde for kompleksiteten og ptage os ansvaret for koordineringen , men vi skal samtidig gre det klart , at ogs andre kommissrer har et ansvar , nr det glder denne meget vanskelige opgave .
<P>
Jeg vil nu bede kommissr Byrne om at svare detaljeret p sprgsmlene i denne debat , som jeg synes er yderst konstruktiv .
<SPEAKER ID=52 NAME="Byrne">
Fru formand , mine damer og herrer , lad mig med det samme udtrykke , hvor glad jeg er for at have lejlighed til at tale til Dem her til formiddag om dette vigtige emne .
Dette er en meget betimelig debat , der finder sted p et tidligt tidspunkt af Kommissionens embedsperiode .
Jeg er naturligvis srlig glad for at have min ven og kollega , formanden , her sammen med mig til at drfte disse sprgsml med Dem .
<P>
Vi taler en masse om forbrugertillid , men jeg vil gerne atter en gang sige , at forbrugertillid ikke er et ml i sig selv .
Det egentlige ml er at opn levnedsmiddelsikkerhed som en af sjlerne i sundhedspolitikken .
Jeg har gjort mig nogle tanker om , hvordan dette kan ns , og derfor har jeg fremsat forslaget om , at vi br offentliggre en hvidbog om fdevaresikkerhed .
Det glder mig , at dette er blevet bifaldet af Dem her til formiddag .
Hvidbogen vil indeholde en gennemgang af en rkke vigtige sprgsml , som De har rejst , ssom kontrol af fdekden , get kontrol , mrkning af levnedsmidler og forbedring af varslingssystemet for at sikre , at der er fuld gennemsigtighed i det tidlige alarmsystem og det tidlige varslingssystem .
<P>
Flere medlemmer har nvnt , at der ikke eksisterer den grad af ansvarlighed eller benhed eller gennemsigtighed i det tidlige alarmsystem , som vi alle godt kunne nske os , og det har jeg tnkt mig at komme ind p i hvidbogen .
<P>
Vi har haft en ret omfattende diskussion af sprgsmlet om et levnedsmiddelagentur .
Modellen for et sdant agentur er endnu ikke fuldt ud fastsat , og dets form er endnu ikke endeligt besluttet , men vi har allerede gjort os mange tanker om det .
Jeg mener , at vi kan f os et agentur , der er uafhngigt , som leverer uafhngig videnskabelig rdgivning , og som alligevel p samme tid kan opn den grad af ansvarlighed , som alle De her som parlamentarikere krver og fortjener .
Jeg mener ikke , at disse to koncepter udelukker hinanden .
De kan begge ns , hvis vi udtnker agenturets form omhyggeligt og p den rigtige mde .
Og jeg glder mig naturligvis til at drfte dette med medlemmerne af Europa-Parlamentet , nr tiden er inde , og jeg glder mig til det mde , jeg skal have med Miljudvalget senere p mneden , hvor vi skal drfte dette sprgsml nrmere .
<P>
Det er absolut ndvendigt med strre gennemsigtighed for forbrugerne .
Jeg vil ogs komme ind p sprgsmlet om sporbarhed .
Mange medlemmer har nvnt dette sprgsml , og det er naturligvis yderst vigtigt .
<P>
Der er en rkke andre sprgsml , som vi ogs gerne vil komme ind p .
Jeg er bevidst om det tidsrum , jeg har til rdighed , og jeg vil gerne understrege , at jeg vil drfte alle disse sprgsml nrmere med Dem i Miljudvalget senere p mneden .
<P>
For det frste er der det stridspunkt , der for nylig er opstet i forbindelse med forbuddet mod britisk oksekd .
Lad mig med det samme sige , at jeg er blevet forelbig orienteret om den rapport , som de franske myndigheder har fremlagt , og denne orientering fr mig til at drage den konklusion , at der ikke er fremdraget nogen nye beviser i den rapport , som ikke allerede er blevet taget i betragtning af EU ' s Videnskabelige Styringskomit .
Med dette i erindring har jeg sgt at f indkaldt til et hastemde mellem embedsmnd fra Frankrig og Kommissionen , og det vil finde sted i denne uge .
<P>
Jeg har ogs - i gr aftes - sendt et brev til de franske myndigheder , hvori jeg beder dem om et hurtigt svar med en klar angivelse af de baggrundsbeviser , de mtte ligge inde med , som har frt dem til at drage de konklusioner , som de synes at vre net frem til .
Sfremt der skulle foreligge nogle nye oplysninger i svaret fra de franske myndigheder , vil de naturligvis straks blive videregivet til mine egne videnskabelige rdgivere , og jeg vil sge at f en jeblikkelig analyse fra dem om disse sprgsml .
Den forelbige orientering , jeg har fet , er , at der ikke findes nogle sdanne nye oplysninger , men jeg nsker at se , om vi kan lse denne strid , der er opstet i de seneste dage , p en diplomatisk og mindelig mde .
Derfor skrev jeg dette brev i gr aftes og bad embedsmndene om at mdes .
<P>
Endelig vil jeg gerne orientere Dem om de mder , jeg havde med Rdet ( landbrug ) i sidste uge i Bruxelles .
Jeg br sige , at det var frste gang , en kommissr med ansvar for levnedsmiddelsikkerhed deltog i et mde i dette rd .
Ved dette mde fokuserede jeg p tre sprgsml , og jeg vil blot kort nvne dem for Dem her til formiddag , da der er tale om nogle sprgsml , som flere af medlemmerne har identificeret som vigtige .
<P>
Det frste er dioxinsprgsmlet og de belgiske myndigheders medvirken heri .
<P>
Som mange af Dem vil vide , har de prver , der er blevet taget i Belgien , angivet , at der i n procent af undersgelserne var en lille dioxinrest , og at denne dioxin var til stede ikke som flge af dyrefoder - som prverne oprindelig havde til hensigt at fastsl - men snarere som flge af baggrundsforurening fra den omgivende industri .
<P>
Det er rimeligt at drage den konklusion , som mange af medlemmerne har gjort , at hvis det eksisterer i Belgien , s er der en risiko for , at det ogs gr det i andre dele af Den Europiske Union , ja og i andre dele af verden .
<P>
Jeg henledte Rdets opmrksom p mine bekymringer i denne henseende og informerede det om , at det var min hensigt at tilfje to yderligere stoffer til affaldsdirektivet , der er indeholdt i listen over stoffer i bilag I . De to stoffer , som jeg har til hensigt at tilfje , er dioxin og pcb .
Jeg informerede desuden ministrene om , at jeg nskede , at der fandt overvgning sted i andre medlemsstater for at fastsl den eventuelle tilstedevrelse og niveauet af dioxin som flge af baggrundsmiljfaktorer .
Det glder mig at kunne fortlle Dem , at ministrene var meget modtagelige over for disse forslag .
Jeg forventer , at der sker noget p denne front i en relativt nr fremtid .
<P>
Det andet sprgsml , der optager mig , og som jeg henledte ministrenes opmrksomhed p , er tilstedevrelsen af slam i levnedsmidler .
Nogle medlemmer har her til formiddag nvnt betydningen af foderstoffer .
Den flles faktor i mange af disse fdevarekriser , det vre sig vedrrende BSE , dioxin eller slam , er dyrefoder .
Derfor har jeg fokuseret p dette sprgsml som vigtigt for en undersgelse og afvrgeforanstaltning .
<P>
Jeg ppegede over for ministrene , at det synes at blive hvdet , at der er nogen tvetydighed i foderstoflovgivningen med hensyn til slam .
Jeg bryder mig ikke om , at der findes en sdan tvetydighed .
Og det har jeg sagt .
Jeg forventer , at medlemsstaterne ikke blander rester i deres foderstoffer .
Jeg ppegede over for dem , at det er min overbevisning , at forbrugerne er chokerede over denne udvikling .
<P>
<P>
Jeg fik en god modtagelse af ministrene , og de godkendte de synspunkter , jeg fremsatte for dem .
Jeg forventer , at der vil ske fremskridt ogs p denne front .
<P>
Hvad slamproblemet angr , vil jeg , sfremt der fortsat er vanskeligheder med hensyn til dette , og sfremt det fortsat bliver hvdet , at der hersker tvetydighed , ikke tve med at fremstte lovgivning , der kan lse den tvetydighed , som mtte vre .
<P>
Endelig henledte jeg ministrenes opmrksomhed p sprgsmlet om GMO og foderstoffer .
Jeg har i sinde at fremstte et ny foderstofdirektiv i relation til dette sprgsml .
Det er den bedste mde at behandle det p .
Det orienterede jeg ligeledes ministrene om .
<P>
Det sidste sprgsml , jeg gerne vil komme ind p her til formiddag , er sprgsmlet om international handel og forholdet til Verdenshandelsorganisationen .
De ved alle , at artikel 152 og 153 i traktaten , som blev indfjet i Amsterdam , tildeler den porteflje , som jeg har ansvaret for , betydelige horisontale rettigheder i relation til gennemgangen af alle fllesskabspolitikker .
Det er min overbevisning , at det er af vsentlig betydning , at vi , som formand Prodi har sagt , fokuserer p sundhedssprgsml og levnedsmiddelsprgsml som vrende af primr betydning , nr vi taler om internationale handelssprgsml .
<P>
Jeg glder mig til at drfte alle disse sprgsml med Dem i fremtiden og navnlig , som jeg allerede har sagt , i Miljudvalget senere p mneden .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=53 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr Byrne .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<CHAPTER ID=4>
Ellevte internationale konference om aids i Lusaka
<SPEAKER ID=54 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er Kommissionens redegrelse om den 11. internationale konference om aids i Lusaka .
<SPEAKER ID=55 NAME="Nielson">
Jeg vil gerne indlede med at udtrykke min taknemmelighed over for Europa-Parlamentet for at tage det vigtige tema om aids i udviklingslandene op og drfte konklusionerne fra den internationale konference om aids i Afrika , der lige har fundet sted i Lusaka , Zambia .
<P>
Kommissionen er meget bekymret over de katastrofale virkninger , aids har i udviklingslandene , og den tilsyneladende manglende evne til at dmme kraftigt op mod epidemien og srge for passende pleje af de berrte og smittede .
Statistikker og analyse viser p overbevisende mde , at udviklingslandene og det globale samfund ikke kan ignorere aids-epidemien .
I udviklingslande , hvor 90 % af alle hiv-infektioner finder sted , vender aids op og ned p tilkmpede fremskridt med at forbedre livskvaliteten .
I mange hrdtramte lande har aids allerede nedsat den forventede levetid med over 10 r .
<P>
Aids har ogs sine rdder i og ger fattigdom og ulighed .
Sygdommens virkninger er srlig katastrofale for de fattige , som har frrest ressourcer til at klare den .
<P>
Jeg vil gerne fremhve nogle af de bestrbelser , som Kommissionen har gjort , og navnlig en rkke nye , planlagte initiativer .
Kommissionen har bekmpet aids siden 1987 med vidt og bredt drftede aids-politikker , -strategier , -aktioner , -finansiering og sidst men ikke mindst via globale og landepartnerskaber .
Ved udgangen af 1997 havde EF bevilget i alt EUR 200 millioner til hiv / aids-projekter i de fleste udviklingslande .
Vi er opsatte p at gre mere bde ved at give flere penge og ved at samarbejde med landene , vores medlemsstater og internationale partnere om at udforme effektive strategier , der kan reducere spredningen af hiv-smitten , afdmpe dens indvirkning p sundhedssektoren og srge for pleje af dem , der allerede er ramt af aids .
<P>
Men vi kan ikke bekmpe aids uden frst at erkende , at denne sygdom truer alle lande , og at alle lande har et centralt ansvar og potentiale til at beskytte sine egne befolkninger gennem politisk lederskab , tilstrkkelige ressourcer og effektive og retfrdige strategier .
Det ene land efter det andet har ignoreret aids-epidemien og forngtet , at den adfrd , der spreder hiv , eksisterer inden for dets grnser , og det ene land efter det andet har vist sig at tage tragisk fejl .
<P>
Det er srlig vigtigt , at myndighederne i disse lande er klare i deres tilskyndelser til forebyggelse mod spredning af epidemien .
Det nytter ikke noget at forsge at skjule kendsgerningerne .
Befolkningerne m informeres klart om den fare , de befinder sig i , og om de mulige forebyggelsesforanstaltninger .
Her tnker jeg isr p den yngre generation .
<P>
Ved den seneste post-Cairo-plus-fem internationale befolknings- og udviklingskonference drftede man emnet seksuelle vaner og rettigheder , og navnlig for de unge .
Det er ndvendigt at fokusere mere p denne srbare del af befolkningen , hvis forebyggelsesforanstaltningerne skal have en strre virkning .
Men politisk lederskab og anerkendelse af aids-problemet er kun det frste skridt .
Vores flles reaktion p epidemien m ogs vre tilstrkkelig bred og fair .
Fattige mennesker og fattige lande str over for mange andre presserende problemer ud over aids , og regerings- og internationale ressourcer er knappe og endog faldende .
<P>
I et typisk udviklingsland koster det det samme at behandle n aids-patient i et r , som det koster at uddanne ti elever i grundskolens frste klasser i et r .
At afveje disse ldige ml er vanskeligt , men vsentligt .
Derfor br alle partnere spille en passende rolle og gre det i et gte partnerskab .
<P>
Dette har vret nden i EU ' s reaktion tidligere , og det vil ligeledes vre et centralt element i fremtiden .
<P>
Landene sger efter incitamenter som en del af lsningen p problemet med at f folk til at reducere deres risiko og srbarhed i de vanskeligste situationer .
Landene m trffe beslutninger om en bredygtig og fair finansiering .
Desuden kan det internationale samfund , og herunder EU , f.eks. bist ved at nedstte prisen p kondomer og levere rene nle og livsvigtige lgemidler .
Denne bistand br omfatte de lgemidler , der har betragtelige virkninger , nr det glder om at begrnse hiv-smitten fra mdre til brn , og de lgemidler , der isr bliver anvendt i den primre sundhedspleje navnlig for de fattigste , mest berrte og mest srbare .
<P>
Nr jeg har nvnt kondomer , m det siges , at de udgr en af de bedste og sikreste mder at forebygge spredningen af epidemien p .
Nogle mennesker udtrykker moralske forbehold over for anvendelse og fremme af denne form for forebyggelse .
<P>
Men jeg vil gerne understrege , at der som flge af strrelsesordenen af det folkesundhedsproblem , vi str over for , br gives hjere prioritet til den truede befolknings interesser end til principielle dogmatiske holdninger .
Det er yderst opmuntrende , at et stadig strre antal udviklingslande allerede har prioriteret deres befolknings interesser , men der er stadig lang vej at g .
<P>
Aids br vre endnu mere centralt placeret i vores udviklings- og fattigdomsbegrnsningsindsats .
Vi ved , at strre ulighed er forbundet med flere tilflde af hiv-infektioner .
Dette glder isr ulighederne mellem mnd og kvinder .
Aids spreder sig voldsommere de steder , hvor kvinder er afhngige af mnds indtjening , ikke kan lse og har begrnsede lovfstede rettigheder med hensyn til skilsmisse , arv og forldremyndighed .
<P>
EU har sammen med sine internationale og nationale partnere vret geners og ude i tide i dens reaktion p aids-pandemien i adskillige udviklingslande .
Vores sttte er imidlertid ikke altid get til de mest effektive indgreb og er endnu ikke net det ndvendige niveau for at f den tilsigtede virkning .
Vi vil derfor fortsat arbejde sammen med udviklingslandene for at sikre , at den eksisterende viden , og vores midler , leverer bedre resultater i fremtiden .
<P>
Men kun ved en flles indsats kan vi n det tilsigtede niveau , og vi vil derfor ge vores bestrbelser yderligere for at koordinere indsatsen med alle de involverede .
<P>
Endelig bifalder Kommissionen SADC-statschefernes erklring om hiv / aids , der blev underskrevet i Lusaka .
Vi ser selv frem til snarest muligt at afslutte vedtagelsen af en ekstra konomisk pakke til den regionale aids-handlingsplan i SADC-regionen ( EUR 5 millioner ) svel som et yderligere regionalt aids-initiativ for alle AVS-landene p yderligere EUR 20 millioner .
Disse yderligere ressourcer kan synes beskedne i lyset af problemets strrelsesorden , men det br kun ses som en ekstra indsats , der udgr en yderligere katalysator for EU og det globale engagement i at bekmpe denne altdelggende epidemi .
<P>
Vi m alle samarbejde om denne indsats .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen">
Fru formand , da de frste alvorlige beretninger om aids i begyndelsen af firserne strmmede ind over Europa og USA , blev der fremsat meget alvorlige forudsigelser om omfanget og de sociale virkninger af denne sygdom .
Nu , tyve r senere , er aids i rimelig grad under kontrol i Europa og i USA , selvom situationen i visse omrder og blandt visse grupper stadig er temmelig foruroligende .
Hvad Afrika angr , har sygdommen imidlertid gjort alle alvorlige forventninger til virkelighed og endda overget dem .
<P>
Selvom situationen varierer fra land til land , er procentdelen af smittede i en rkke lande alligevel 20-30 % af den erhvervsaktive befolkning .
Her drejer det sig frst og fremmest om unge voksne , alts mennesker , som er erhvervsaktive , men ogs ofte har ansvaret for en familie . En generation af mennesker , som i de fleste lande udgr samfundets rygrad .
Nr der blandt denne gruppe findes s mange langvarigt syge og alvorligt svkkede mennesker , og nr s mange mennesker dr , s er flgerne for disse lande katastrofale .
P det familiemssige plan kommer der store grupper af brn og familier uden opdragere og forsrgere . P det lokale og regionale plan bliver sociale problemer , sundhedsproblemer og problemer inden for undervisningen overordentlig store .
<P>
Fru formand , ogs problemerne hos de ldre generationer , som ofte skal plejes af disse grupper , bliver strre .
P nationalt plan ser vi , at konomien og den sociale bredygtighed er ved at forringes .
Det er , hvad vi har set i de sidste 20 r i Afrika .
Alt , hvad der i lbet af 25 r er opbygget af hjlp og fremgang , risikerer sledes at blive delagt .
Sprgsmlet er , hvordan vi kan hjlpe de afrikanske lande med at vende denne skbne .
Jeg tror , at det er Europas pligt at videregive vores viden om og erfaring med denne sygdom og sttte de afrikanske lande , som selv ogs vil medvirke , finansielt i deres kamp mod aids og flgerne af aids .
<P>
I Lusaka har afrikanske lande p den ellevte konference set situationen i jnene .
Jeg vil udtrykke min respekt for eksperterne og bistandsarbejderne , ogs fra de afrikanske regioner , som med stor benhed og sagkundskab har ydet deres bidrag .
Hvad skal der nu ske for at bekmpe sygdommen i Afrika ?
Hvad kan vi gre for at hjlpe ?
I min gruppe forekommer flgende punkter os at vre vsentlige .
Der skal for hvert afrikansk land komme en s reel opgrelse som muligt over omfanget og det truende omfang af sygdommen .
Alle krfter skal sttes ind p at opn maksimal benhed og forebyggelse .
Hvad denne benhed angr , skal de afrikanske ledere stadig anmodes om meget for at bryde traditionelle tabuer og navnlig tale om risiciene ved ubeskyttet sex .
Her drejer det sig ikke blot om traditionelle afrikanske tabuer .
Ogs visse kirker , ogs europiske kirker br efter min opfattelse , med al respekt for deres lre , opfordre til ikke at dyrke ubeskyttet sex , ogs nr det drejer sig om brugen af kondomer .
Kun p grundlag af rlig benhed er forebyggelse mulig .
Denne forebyggelse er af livsvigtig betydning og skal fremmes i alle afrikanske befolkningslag , navnlig ogs blandt de unge .
<P>
Mennesker skal lre at indse , at ubeskyttet sex er livsfarlig , og at det i endnu hjere grad glder i det nuvrende Afrika .
Her drejer det sig ikke om at moralisere . Men det drejer sig om at se risiciene i jnene .
<P>
Fru formand , s er det i forbindelse med prvention naturligvis ogs vigtigt , at det undgs , at gravide mdre med aids videregiver denne sygdom til deres ufdte brn .
Med henblik herp findes der medicin , og denne skal ogs stilles til rdighed .
S er der endelig brug for hjlp til de brn , som bliver tilbage uden forldre .
Disse skal hjlpes til at fortstte livet , flge undervisning og f en ny begyndelse .
Det er efter vores opfattelse de vigtigste punkter , som vi m se i jnene .
Derfor er det ogs s ubegribeligt , at det oprindelige budget for aids-hjlpeprogrammerne er nedskret af Kommissionen , navnlig med hensyn til tredjelande .
Jeg er glad for , at jeg nu fra kommissren har hrt , at der igen stilles ekstra midler til rdighed .
Det er positivt .
Men jeg hber , at det ogs hurtigst muligt kan ses i budgettet .
<P>
Gr mere , og gr det bedre .
Det var temaet p Lusaka-konferencen .
Vi vil opfordre Kommissionen til at styrke dens programmer for Afrika , for s vidt angr dette tema .
I Europa og i USA bekmpes sygdommen med succes .
Lad os hjlpe Afrika med at afvrge den katastrofe , som truer .
Min gruppe vil medvirke til det , ogs nr det glder budgetmssige konsekvenser .
Afrikanerne er vores naboer , vi m ikke lade dem i stikken .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="DE" NAME="Junker">
Fru formand , kre kolleger , man kan virkelig ikke tage dette problem alvorligt nok .
Aids truer med at blive til en sundhedskatastrofe af uanet omfang , isr i landene i Afrika syd for Sahara .
Isr brn er ramt .
UNAIDS og Verdenssundhedsorganisationen sknner , at syv ud af ti nysmittede med hiv-virus bor i denne region ; for brn under 15 r er det sgar ni ud af ti .
Godt 83 % af aids-ddsfaldene finder sted her , mindst 95 % af alle brn , som er forldrelse p grund af aids , er afrikanske drenge og piger i denne region .
Af 34 millioner smittede personer siden sygdommen kom til denne del af Afrika , er 11,5 millioner allerede dde , deraf en fjerdedel brn .
<P>
Det betyder , at alle hidtil opnede forbedringer af den forventede levealder delgges - det er blevet nvnt .
I nogle lande er den forventede levetid sgar faldet til niveauet fra tresserne .
Eller sagt p en anden mde , s har et barn , som bliver fdt i dag i et af de afrikanske lande , som er strkt berrt af aids , en gennemsnitlig forventet levetid p blot 43 r - uden aids kunne det vre 60 r .
<P>
Situationen er srligt dramatisk i stafrika og i det sydlige Afrika .
I Botswana , Namibia , Swaziland og Zimbabwe er en femtedel af de voksne smittet eller syge af aids .
Dette frygtelige regnskab kunne fortsttes i det uendelige .
Aids er imidlertid ikke nogen uafvendelig skbne .
Nogle lande som Senegal , Tanzania eller Uganda satsede tidligt og med succes p forebyggelse .
Det er p hje tid at trkke i den sundhedspolitiske ndbremse i hele Afrika syd for Sahara og ogs i andre berrte dele af verden .
Her kan samfundsmssige , politiske eller religise tabuer ikke bruges til noget .
De skal vk , lige meget hvor og hvem , der gr det .
<P>
Tabuisering og bagatellisering frer direkte til katastrofen .
Partnerskabet AIDS mod AIDS i Afrika , som blev grundlagt p konferencen i Lusaka , fortjener en fastlagt moralsk og materiel sttte fra Den Europiske Union .
Reprsentanter for regeringer , de internationale hjlpeorganisationer , ngo ' er af forskellig art og det civile samfund , ogs den private sektor , har slet sig sammen for at tage kampen op mod sygdommen .
De har sat sig for at stte omfattende aids-programmer , eller rettere antiaids-programmer , i gang i alle afrikanske stater .
Et af de ambitise ml er inden r 2005 at reducere antallet af nysmittede blandt unge mennesker mellem 15 og 24 r med 25 % i de vrst ramte lande og inden r 2010 i alle landene .
Det kan og m Den Europiske Union sttte intensivt , isr gennem AVS-samarbejdet .
<P>
Den Europiske Union har jo heller ikke siddet med hnderne i skdet indtil nu .
Mellem 1987 og 1997 blev der brugt knap ECU 200 millioner p hiv- / aids-programmer i over 90 udviklingslande .
Det skal udtrykkeligt anerkendes .
Hertil kommer EUR 45 millioner fra en srlig budgetpost for udviklingslande i de kommende tre r samt EUR 20 millioner til et reigonalt femrsprogram for AVS-landene og ekstra midler i forbindelse med nationale vejledende programmer bl.a. for AVS-landene , eksklusive f.eks. medfinansiering af ngo ' er eller et forskningsprogram .
<P>
I Afrika er isr unge piger i risikogruppe , i hjere grad end i f.eks. Europa .
Intetsteds findes der flere teenagemdre , intetsteds fr de flere smittede brn .
<P>
Derfor m der isr sttes ind med oplysning af ungdommen .
Det er en opgave , som skal lses i skolerne .
Oplysnings- og kondomkampagnerne i Tanzania og Uganda har vist , at det er muligt at opn et godt resultat .
Det er isr vigtigt at bruge radioen som et informationsmiddel , som nr ud i alle afkroge .
Ogs her er der absolut behov for konkrete hjlpeforanstaltninger .
De flles anstrengelser i partnerskabets nd er den rigtige vej .
Men for at de kan virke , er der ikke brug for frre , men for flere penge , og her er jeg bekymret over Kommissionens konomiske politik , men ogs over Parlamentets .
Fru Maij-Weggen , jeg hber , at Deres gruppe vil bidrage til at ophve Budgetudvalgets beslutninger , som jeg har hrt om , eller til at f dem ndret i salen ved at trkke nedskringerne i forhold til udviklingsudvalgets forslag tilbage .
Vi m i fllesskab srge for , at vi ogs kan finansiere det , som vi vil .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="NL" NAME="Maaten">
Fru formand , jeg vil p min gruppes vegne gerne udtale , at vi er glade for , at denne forhandling finder sted , og jeg er ogs glad for Kommissionens redegrelse , som giver udtryk for handlekraft .
For s vidt angr politikken i Afrika , taler tallene for sig selv .
Aids truer udviklingen p langt sigt i mindst ti afrikanske lande .
Epidemien dr forrsager flere dde end vbnede konflikter p det kontinent .
To millioner mennesker er dde af sygdomme , som har forbindelse med aids . Det er 10 gange s mange som af vbnede konflikter .
I r 2001 vil der som flge af aids vre mere end 13 millioner forldrelse brn i Afrika .
<P>
Samtidig er der i Afrika ingen eller i hvert fald for f penge til at betale medicin .
Det er naturligvis ikke blot et afrikansk problem , og det har Kommissionen ogs med rette sagt .
Sygdommen kender ingen grnser .
Vi har derfor pligt til at gre noget ved det , og jeg vil , hvad det angr , fuldstndigt tilslutte mig det , som fru Maij-Weggen sagde derom .
<P>
Jeg vil derfor kort belyse to problemer .
Frst og fremmest problemet med tvangslicensen , som , efter hvad jeg forstr , ogs snart tages op i WTO i Seattle .
Tvangslicens m ikke fre til , at man i Afrika ikke mere kan betale anti-aids-medicinen .
Det er virkelig et stort problem der .
Aids-medicin kan produceres billigere , end det nu er tilfldet .
Det er et punkt , som skal tages op .
<P>
Jeg har et andet sprgsml med hensyn til de midler , som vi i Unionen anvender .
Jeg hrer beretninger om , at ikke alle disse midler ankommer , hvor de br ankomme , og at det bl.a. forrsages af , at den sttte , eller i hvert fald en del af den , gives gennem nationale myndigheder .
Hvis det forholder sig sdan , ville det vre godt at se p , om man kan gre noget ved det .
<P>
Til sidst vil jeg tilslutte mig Kommissionens opfordring .
Jeg tnker navnlig p opfordringen til religise myndigheder om aktivt at medvirke til prventive programmer og frem for alt udbredelsen af kondomer .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="FR" NAME="Rod">
- ( FR ) Fru formand , kre kolleger , problemet med bekmpelsen af aids i udviklingslandene har vret behandlet mange gange i Europa-Parlamentet .
Dog er situationen blevet vrre siden 1996 : 89 % af dem , der rammes af aids , er samlet i 10 % af de fattigste lande .
Dette er et bevis p utilstrkkeligheden af en politik , der i virkeligheden blot sigter mod at begrnse sygdommen uden at finde de konomiske og sociale rsager til dens udbredelse .
<P>
P den ene side kuldsejler konomien i de afrikanske lande p grund af strukturelle justeringer , der er gjort obligatoriske af Verdensbanken og Den Internationale Valutafond .
Staterne gennemfrer nedskringer i deres sociale budgetter , hvilket medfrer en manglende kapacitet til at sikre blot et minimum af behandling til de syge .
Den Europiske Union skal hjlpe disse lande med at sikre dette minimum og hve det , hvis det er muligt .
Imidlertid er det med forblffelse , at vi konstaterer , at stik imod udviklingsudvalgets udtalelse vil budgettet for aids blive halveret , hvilket vil vre en skandale i betragtning af situationens alvor og i strid med hr . Nielsons udtalelser .
<P>
I strstedelen af de afrikanske lande er testning ikke en mulighed , og selvom det var , er det forsteligt , at ingen nsker at kende deres egen situation , hvis konstateringen af hiv blot betyder , at man kan stte sig ned og vente p dden .
Sledes er behandling nrmest ikkeeksisterende i strstedelen af disse lande .
Tager man denne situation i betragtning , var konferencen i Lusaka ofte kun en malplaceret tale til bermmelse af afholdenhed , moral og traditionel medicin .
Man kan ikke bekmpe aids ved at tilsidestte den medicinske behandling .
<P>
Sledes burde de hrdest ramte stater have ret til de obligatoriske licenser , der gr det muligt at fremstille billigere generiske behandlinger mod hiv , der er ndvendige for at undg opstelsen af farlige sygdomme , som uundgeligt frer til dden .
I dag er dette ikke muligt p grund af pres fra patentindehavere , stater eller multinationale firmaer .
Den Europiske Union br alts inden for rammerne af forsigtighedsprincippet forsvare indfrelsen af denne ret til de ndvendige licenser i forbindelse med Millennium-runden .
<P>
Millioner af dde , millioner af forldrelse brn , vi kan ikke bare st med hnderne i lommen .
Derfor anmoder jeg Dem p vegne af De Grnne om at sttte vores forslag , sledes at vi reelt giver udviklingslandene de midler , der er ndvendige for at bekmpe den plage , aids er .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz">
Fru formand , alle kan huske det rb om hjlp , der fremkom p den 11. konference om aids i Lusaka for mindre end en mned siden .
Hiv er blevet den strste ddsrsag i Afrika .
I visse lande berrer den op til en fjerdedel af befolkningen .
Der er tale om risiko for en humanitr katastrofe .
<P>
Da jeg anmodede om en debat i Europa-Parlamentet , var det mit nske , at vi viste , at Europa har hrt dette rb om hjlp .
Jeg har siden mdt nogle af de strste ngo ' er , der er engageret i bekmpelsen af aids .
Der er kommet tre vsentlige forslag ud af disse meningsudvekslinger , som jeg gerne vil komme med nu .
<P>
Det frste vedrrer naturligvis de budgetmssige midler , som Europa har ofret i kampen mod aids i udviklingslandene .
Jeg minder om , at der i udkastet til budgettet for 2000 faststtes et bemrkelsesvrdigt fald i forbindelse med vores hjlp , en nedskring med to tredjedele af bevillingerne , der falder fra EUR 16,5 til 5,5 millioner p et tidspunkt , hvor det tvrtimod er en styrkelse af den internationale mobilisation , der er brug for .
Vi i Europa-Parlamentet m sledes ptage os vores ansvar i denne forbindelse .
<P>
Det andet omrde , hvor vi kan og br forbedre vores indgriben , er efter min mening prioriteritetsvalget p dette omrde .
Kommissionen er positiv over for en forebyggelse , hvilket er uundvrligt , men den undervurderer strkt adgangen til behandling , hvilket er inkonsekvent .
Hvordan skal man sledes overbevise folk om , at de skal underkaste sig testning , hvis de ved , at de under alle omstndigheder ikke fr behandling ?
Denne situation er med til at opretholde den store ddelighed .
Derfor er det efter min mening ndvendigt at anse forebyggelse , adgang til behandling og forskning som uadskillelige elementer .
<P>
For det tredje opstr der et essentielt sprgsml om prisen p medicin med henblik p at give befolkningerne i de fattige lande adgang hertil .
Hr. kommissr Nielson har berrt dette problem , og jeg vil for mit vedkommende fremstte to forslag .
For det frste kan og br Den Europiske Union indlede forhandlinger med laboratorierne for at n til differentierede priser i nord og syd .
For det andet kunne Europa rent faktisk spille en afgrende rolle under Seattle-forhandlingerne med hensyn til den internationale handel .
Sledes tolereres det i aftalerne om intellektuel ophavsret , der blev underskrevet inden for rammerne af WTO , i princippet stadig , at det i ndstilflde - som dette - er muligt for staterne at tillade lokal produktion og distribution af medicin , der ellers er patentbeskyttet , til en lavere pris .
Det er sprgsmlet om de obligatoriske licenser , som vi har talt om .
I virkeligheden vil anvendelsen af denne klausul udstte de pgldende lande for trusler om sanktioner fra de strkeste grupper og stater .
Dette m ophre .
Desuden udmrkede Den Europiske Union sig i Seattle ved kraftigt at forsvare princippet om en slags sundhedsundtagelse , eller sagt p en anden mde ved at krve , at de store sundhedsbestemmelser ikke trues af internationale handelsaftaler .
Den Europiske Union kunne desuden hjlpe de fattige lande med at tilpasse deres lovgivning i denne nd for at modvirke det ultraliberale pres .
<P>
Hr. formand , ved at acceptere disse forslag kan Den Europiske Union fastsl sin egen identitet p den internationale scene og medvirke til at give millioner af mennesker hb .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="EN" NAME="Andrews">
Hr. formand , det er nu over femten r siden , at sygdommen , vi alle nu kender som aids , blev offentligt kendt .
Selvom antallet af mennesker , der lider af hiv , har stabiliseret sig i de senere r i Europa , er aids-problemet stadig reelt nok og isr i de mere drligt og ugunstigt stillede byomrder og naturligvis p det afrikanske kontinent .
<P>
En undersgelse , der for nylig blev gennemfrt af en organisation i min valgkreds ved navn Cirde , peger p , at 80 % af dem , der bliver smittet med hiv , modtager sociale ydelser .
Social udstdelse og utilstrkkelig indkomst og bopl i et ugunstigt og drligt stillet omrde er alle faktorer , der forklarer , hvorfor hiv som sygdom fortrinsvis rammer de mere drligt stillede samfund i Irlands byer .
Der er ikke plads til selvtilfredshed , nr sprgsmlet om bekmpelse af hiv og aids er p tale .
Og iflge Cirdes rapport er nsten 3000 mennesker i Irland hiv-positive , og yderligere 3000 er berrt , nr man medtager familiemedlemmer og brn af hiv-positive .
Lgebehandlingen bliver helt bestemt bedre , men den er ikke billig , og et rs behandling for hiv-sygdomme koster gennemsnitligt mellem IEP 12.000 og 14.000. Offentlige informationskampagner br stttes bde i Irland og Den Europiske Union , for forebyggelse er den bedste kur i sdanne sager .
Mens lgebehandlingen bliver bedre , og mens plejestandarderne , behandlingsstandarderne og omkostningerne i forbindelse med sdan behandling optager os meget , s kan vi , hvis man kan forebygge smitte af sdanne sygdomme , n et langt stykke vej , nr det glder om at nedbringe antallet af ofre .
<P>
Jeg mener , at Europa-Kommissionen , Europa-Parlamentet og medlemsstaternes regeringer br ge deres indsats med at reklamere for folkesundhedskampagnen . Dette br ske enten via de respektive sundhedsministerier eller via frivillige grupper , der spiller en s vigtig rolle med at hjlpe dem , der er ramt af sdanne sygdomme .
<P>
Som medlem af Europa-Parlamentets Udvalg om Udvikling og Samarbejde erkender jeg , at aids spreder sig voldsomt og navnlig p det afrikanske kontinent .
Sundheds- og uddannelsesprogrammer m rettes mod det afrikanske kontinent , hvor aids-plagen er ude af kontrol .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , den ellevte internationale konference om aids og seksuelt overfrte sygdomme i Lusaka havde til forml at f en kritisk evaluering i gang af de hidtidige prioriteter og strategier i forbindelse med bekmpelsen af hiv / aids-epidemien .
Jeg takker kommissren for hans redegrelse .
<P>
I den forhandling , som vi har herom , m vi frem for alt tage hensyn til de lsninger , som afrikanske sagkyndige selv foreslr .
Som rige vestlige lande m vi ikke begynde hovmodigt at fortlle , hvordan vi mener , at det bedst kan gribes an .
For det er rystende at tnke p , at netop den fattige afrikanske befolkning udsttes for disse lidelser .
<P>
P Lusaka-konferencen er der fremsat bemrkelsesvrdige bemrkninger om sprgsmlet , hvordan spredningen af aids effektivt kan bekmpes .
Jeg henviser til det modige bidrag , som den kvindelige professor Nkando Luo , sundhedsminister i Zambia , ydede , idet hun opfordrede til opretholdelse af hje moralske normer og ansvarlig seksuel adfrd .
Dermed ramte hun problemets kerne .
Ogs andre talere i Lusaka sagde , at dette ikke tages op til ben diskussion , selvom enhver ved , at hiv-virus frst og fremmest spredes p grund af hurtigt skiftende seksuelle kontakter .
<P>
Selvflgelig m dette aldrig vre anledning til at stigmatisere de mennesker , som er smittet med aids-virus .
Medlidenhed og barmhjertighed er ngleordene i forbindelse med vores holdning til disse syge medmennesker .
Billig medicin og billige lgemidler til at lindre deres lidelser br derfor stilles til rdighed .
Hvor dette ikke er tilfldet , br vi yde et bidrag ud fra vores velfrd .
<P>
Men dette vedrrer behandlingen .
Der er endnu strre behov for forebyggelse .
En effektiv bekmpelse begynder jo ved kilden .
Nr vi slipper den norm , at seksuel kontakt br vre baseret p et forhold med gensidig troskab , hvor manden og kvinden kender hinanden ud og ind , kan vi frygte oplsende og samfundsforstyrrende konsekvenser .
Ved skiftende seksuelle kontakter er der ikke tale om et forhold , hvor respekt for den anden som menneske er det vigtigste .
De allersmukkeste ting delgger vi s .
Meget sigende var sydafrikaneren Zindaka Sibekos bemrkning under den internationale konference om aids og seksuelt overfrte sygdomme .
Han sagde : " Jeg tror , at nsket om et gteskab i denne tid skaber et pinligt dilemma , for den lykke , den glde , som hrer til et bryllup , er helt stjlet fra os .
"
<P>
Afrika holder her spejlet op foran Europa : Den egoistiske livsstil , hvor ren individuel seksuel nydelse uden respekt for den anden og ansvar over for samfundet betragtes som normal , har en meget hj pris .
For hj .
Mske er der behov for en europisk variant af Lusaka-konferencen , hvor vi europere tnker over vores primre ansvar . For i de beslutningsforslag , som indtil nu er fremsat , kan man ikke finde noget som helst spor af den bitre ndvendighed heraf .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="IT" NAME="Dell'Alba">
Hr. formand , rede kolleger , med mere end 2 millioner dde om ret og 4 millioner nye smittede p det afrikanske kontinent og med den vished , at 70 % af de nye hiv-positive kan registreres p det afrikanske kontinent , er der ingen tvivl om , at vi str over for en folkesygdom , der udgr den strste ddsrsag for borgerne i de afrikanske lande .
Denne kendsgernings omfang og alvorlighed er uden fortilflde p grund af den mde , hvorp denne sygdom specielt rammer et kontinent , som Den Europiske Union har nogle srlige forbindelser og bnd til , der efter min mening er get helt i oplsning i disse r , og som har forfejlet deres ml fuldstndigt .
Jeg hentyder naturligvis til Lom-konventionen , til denne lidt eksklusive og specielle partnerskabsaftale , som vi altid har sagt skulle vre Den Europiske Unions lsning , nr det glder de tidligere kolonier og nogle andre situationer , men som hovedsagelig er rettet mod det afrikanske kontinent .
Og som hr . Wurtz og andre talere slog fast , bestod lsningen i den bureaukratiske lsning , at man frst og fremmest skar ned p budgetudgifterne til investeringerne p aids-omrdet .
Lsningen burde selvflgelig vre politisk , men det var ikke tilfldet .
Der er ingen tvivl om , at vi ikke behandler denne sygdom helt p samme mde , alt efter om vi sidder i denne side eller i den anden side af mdesalen .
<P>
S nr vi i nste uge mdes med vores afrikanske partnere i Den Paritetiske Forsamling AVS-EU , skal vi huske , at nr Lusaka var en fiasko , skyldes det sikkert ogs til dels , at vi ikke er tilstrkkeligt opmrksomme p dette problem , sdan som det er tilfldet med mange andre problemer .
Vi br sledes organisere en stor konference om aids , men den skal ikke kun overlades til de lande , som herefter konkret skal administrere nogle s dramatiske konsekvenser .
Det skal derimod vre en konference om folkesygdomme og aids ligesom den , vi har nsket os i revis - nemlig siden 1993 - hvor vi har ansvaret for at gre noget ved denne situation , og hvor vi langt om lnge fastlgger nogle foranstaltninger , der passer sig for en international myndighed , eftersom WHO er fuldstndigt ude af stand til at komme med nogle konkrete lsninger i den forbindelse .
<P>
Det ville efter min mening vre et klogt og fornuftigt skridt , et skridt , som vi s afgjort ikke har taget hidtil .
Jeg hber , at dette fr frsteprioritet i vores arbejde i AVS-sammenhng i nste uge , og at det bliver et forslag , hr. kommissr , som Kommissionen og Den Europiske Union overtager , s vi endelig tager os ordentligt af dette problem .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="EN" NAME="Wijkman">
Hr. formand , hiv-epidemien er hidtil meget ofte primrt blevet beskrevet som et sundhedsrelateret problem .
Og sundhedsindvirkningerne er i sandhed alvorlige .
P mindre end 20 r , som er meget kort tid , nr det glder smitsomme sygdomme , er aids blevet hovedddsrsagen i Afrika syd for Sahara .
Men epidemiens indvirkninger gr langt videre end til sundhedssektoren .
Tabet af unge mnd og kvinder i deres bedste alder er altdelggende for den konomiske udvikling og produktivitet , uddannelse , landbrug og en lang rkke sociokonomiske omrder .
Tilkmpede fremskridt i form af udvikling borteroderes eller vendes op og ned p som flge af denne epidemi .
De demografiske konsekvenser er allerede blevet nvnt under denne debat .
Lande , hvor befolkningen for bare nogle f r siden voksede med 3 % eller mere , vil opleve en negativ vkst .
Hvis man m foretage en sammenligning , tror jeg , at det , som mange afrikanske lande syd for Sahara oplever i dag , er noget lig det , Europa oplevede under den sorte dd i det 14. rhundrede .
<P>
Hr . Nielson nvnte den hidtidige indsats .
Der har vret gjort en indsats p internationalt plan , det er rigtig nok , men den har vret alt for begrnset .
Jeg bifalder hr . Nielsons forslag om , at budgettet bliver get , men der skal mere til .
Det , der i frste omgang er brug for , er flere penge og sttte i form af finansielle ressourcer .
Her kan det internationale samfund gre en masse .
Derefter skal vi srge for - og dette er primrt de berrte landes ansvar - mere benhed .
Hele hiv-forebyggelsesomrdet har vret omgrdet af alt for megen tavshed .
Der har vret et stigma forbundet med det .
I et sdant milj er det vanskeligt at opn forebyggelse gennem uddannelse .
I et sdant milj afskrkkes folk fra at blive testet og sge rdgivning .
<P>
Lad os hbe , at den nyligt afholdte konference i Lusaka kommer til at udgre et vendepunkt .
Det , der er brug for i fremtiden , er flere penge , en mere samordnet indsats og mere benhed .
<P>
Jeg har personligt p nrt hold fulgt det internationale samfunds bestrbelser i de sidste par r p at etablere en mere samordnet bekmpelse af hiv / aids .
Et flles program , UNAIDS , blev etableret for et par r siden .
Det har gjort nogle gode ting , men indsatsen inden for dette program er blevet undermineret som flge af stadig mindre budgetter inden for FN-systemet .
<P>
Det er min absolutte overbevisning , at Den Europiske Union i langt hjere grad m tage teten i den internationale indsats til forebyggelse af aids og hiv .
Vores bistandsbudget er betragteligt .
Vi burde gradvis tildele en strre del af dette budget i sttte til hiv-forebyggelse .
Hvis vi mener det med udvikling alvorligt , m vi gre dette .
For ellers vil hele vores indsats inden for udviklingsomrdet i hj grad vre forgves .
<P>
Jeg har fire konkrete sprgsml at stille den nye kommissr .
Er De for det frste villig til at arbejde hrdt for at sikre , at en get del af unionsbudgettet anvendes til hiv-forebyggelse ?
Er De for det andet villig til at sikre , at det , Den Europiske Union gr inden for dette omrde , er velkoordineret med andre donorer ?
Jeg tror kun , at der er meget f omrder , hvor koordinering og samarbejde er mere ndvendige end her .
Er De for det tredje villig til at sikre , at indsatsen gr ud over sundhedssektoren i erkendelsen af , at de sociokonomiske og udviklingsmssige konsekvenser er s alvorlige ?
Og sidst men ikke mindst , er De villig til at g i partnerskab med lgemiddelvirksomhederne for p den ene side at stte fart i arbejdet med at forsge at udvikle en vaccine og for p den anden side at gre lgemidler mere tilgngelige for denne verdens fattige ?
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="EN" NAME="Kinnock, Glenys">
Hr. formand , jeg vil gerne takke kommissren for hans udtalelse .
Hr. kommissr , i 1998 blev 530.000 brn smittet med aids-virusset i Afrika syd for Sahara .
Den alarmerende kontrast er , at i alt 1.000 brn blev smittet med virusset i hele Vesteuropa og USA i det samme r .
<P>
S vi m stille sprgsmlet : Hvorfor er der sdan et misforhold ? Hvorfor er der sdanne skrende modstninger i det blotte omfang af fattigdom i folks liv i Afrika og naturligvis den deraf flgende mangel p ordentlige sundhedsvsener , uddannelse og aids-behandling .
Som andre har sagt , har forsmmelsen af Afrika meget alvorlige konomiske konsekvenser .
De omfatter lidelse og dd for produktive medlemmer af deres samfund , og - hvilket er vigtigt - afledning af kvinder vk fra beskftigelse og over i rollen som plejere og afledning af ressourcer i familier og lokalsamfund fra opsparing til pleje , ja , og som jeg er sikker p , at De er klar over , til de endelse begravelser , som man kan opleve i lande som Zimbabwe , hvis man str p et gadehjrne .
<P>
Tiden er inde til at investere i programmer , der satser mere effektivt p sundhedsbehovene hos folk i Afrika .
Det er naturligvis ironisk , som vi nvnte i udviklingsudvalget i gr , at Budgetudvalget i sidste uge stemte for at halvere budgettet til sundhedspleje i forbindelse med svangerskab og hiv / aids-arbejde fra EUR 25 millioner til 12 millioner , og at vi nu drfter behovet for investering inden for dette omrde .
I velhavende lande forlnger terapi mod retrovira livet for mange mennesker .
Men jeg m sige , at disse lsninger aldrig vil vre prismssigt overkommelige eller tilgngelige for de millioner og atter millioner af verdens fattigste mennesker .
<P>
Jeg bifalder , at Europa-Kommissionen lgger get vgt p at give ressourcer til at sttte udviklingen af en aids-vaccine .
S sent som i sidste uge bebudede den britiske udviklingsminister , som jeg er sikker p , at De er klar over , en meget stor investering i forskningen efter denne vaccine .
De frste kliniske forsg vil blive indledt i januar 2000 i Det Forenede Kongerige og derefter i Nairobi .
I lande som Zimbabwe , hvor 20 % af befolkningen er hiv-positive , er vacciner efter min mening det eneste hb .
<P>
P kort sigt er kvinderne imidlertid nglen til fremskridt .
Unge piger i landene i Afrika syd for Sahara har seks gange strre sandsynlighed for at blive smittet end drenge p samme alder .
I en undersgelse foretaget for nylig i Kenya var 25 % af pigerne og 4 % af drengene mellem 15 og 19 hiv-positive .
Kvinder bringes bogstaveligt talt til tavshed gennem uvidenhed , frygt og skam .
Gugu Dlamini bekendtgjorde ved et mde i Johannesburg i december sidste r , at hun var hiv-positiv .
En uge senere blev hun banket ihjel af naboer , der sagde , at hun havde bragt skam over deres samfund .
Sdanne situationer bringer skam over os alle , hr. formand .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="FR" NAME="Sylla">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , aids-epidemien i Afrika tager et mere og mere dramatisk omfang .
Den nylige konference i Lusaka viste dette med stor tydelighed .
Hvert r dr to millioner mennesker af aids , og fire millioner smittes .
I alt er der i dag i Afrika 25 millioner mennesker , der er ramt af aids , og som med stor sikkerhed vil d af det . I ca .
10 afrikanske lande vil levealderen i 2010 ikke vre 60 eller 70 r , som man kunne tro , men vil falde til 40 r - et tal , der kan sammenlignes med det , vi kendte i Europa i middelalderen .
<P>
Denne epidemi er ikke kun en humanitr og sundhedsmssig katastrofe . Den truer ogs den konomiske og sociale sammenhng og den demografiske balance i de afrikanske lande .
I et land som Kenya dde sledes 43 af 50 ansatte i skattetjenesten sidste r af aids .
Iflge Den Europiske Union er virusset ansvarlig for et produktionsfald p 60 % i forbindelse med majs og 30 % i forbindelse med kvgopdrt .
I Zambia vil der , hvis forudsigelserne passer , i 2010 vre 1 million frre brn end i dag .
<P>
Hvordan kan man over for en sdan situation acceptere , at man i 2000 nedstter de bevillinger , der er afsat til bekmpelse af aids i udviklingslandene med en tredjedel ?
Hvordan , hr. kommissr , kan man acceptere , at medicinalvirksomhederne rder over et gte monopol inden for fremstilling og handel ?
Man m genforhandle de aftaler , der er indget om den intellektuelle ejendomsret .
Der findes lsninger .
Medicinalindustrien br ikke lngere stille sig tilfreds med at udregne dens fortjenester efter vestlige markeders rentabilitet og skal straks - og til en billig pris - levere en behandlingsform til de fattige lande .
Det er i dag ndvendigt , at landene p den sydlige halvkugle har mulighed for selv at fremstille og skaffe den ndvendige medicin .
<P>






<P>
Om nogle uger kan de kommende WTO-forhandlinger i Seattle udgre en vigtig etape .
Vi m gre alt for , at der oprettes centre til gratis og anonym testning .
Dette er et effektivt middel til at udrydde sygdommen overalt i verden . Man m ogs intensivere anvendelsen af prservativer , fordi man ved , at i lande som Senegal spiller prservativer en vigtig rolle for et fald i sygdommen .
Men hvor mange blandt Dem ville acceptere at betale en dagln for et prservativ ? For en arbejder i Senegal koster et prservativ CFA-francs 150 , det vil sige FRF 1,50 , hvilket er halvdelen af en dagln .
<P>
Jeg opfordrer Dem , hr. formand , kre kolleger , og ogs Dem , hr. kommissr , til at rette foresprgsler til FN , USA og Den Europiske Union med henblik p at skabe en solidarisk verdensfond til behandling .
Hvad er mere vigtigt end at redde 25 millioner mennesker fra den sikre dd ?
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="EN" NAME="Paisley">
Hr. formand , der er ogs et sprgsml , som jeg gerne vil rejse , og det er forbindelsen mellem narkotika og dette problem .
Vi har blikket rettet mod Afrika , men vi br ogs kikke omkring os , p vores egne lokalsamfund .
Nordirland ligger i periferien af denne Union , og det er ogs en perifer del af Unionen , og alligevel oplever vi indledningen til en frygtelig spredning i vores land , som i hj grad er forbundet med narkotikahandel .
<P>
Hvad enten Europa-Parlamentet synes om det eller ej , er der , nr love bliver overtrdt , altid en kedelig hst af denne lovovertrdelse .
Biblen siger , at den , som sr i sit kd , skal hste fordrvelse af kdet , og det er en kendsgerning , man m se i jnene .
Ikke desto mindre br der vre en uendelig medflelse med dem , der er ramt .
Jeg er glad for , at min egen kirke har et program herom og arbejder hrdt med det .
Der br vre medflelse .
Vi br stte os i disse menneskers sted , vi br anerkende de omstndigheder , de befinder sig i , og vi br gre alt det , vi kan for at sge at hjlpe dem i deres frygtelige tilstand .
<P>
Det er en tragedie , at Europa-Parlamentet mdes i dag i skyggen af , at vores Budgetudvalg vil skre ned p bistanden .
Vi m gre vores bedste for at f flere midler til at tackle dette problem .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="ES" NAME="Marset Campos">
Hr. formand , hr .
Wurtz og hr . Sylla har prsenteret vores holdning meget fint .
<P>
Jeg vil blot understrege tre forhold .
Det frste - og det siger jeg ogs , fordi jeg har forsket i medicinsk historie - drejer sig om , at det ikke , p et kontinent , der har vret delagt af kolonisering , som det er tilfldet med Afrika , er nogen tilfldighed , at aids-epidemien er opstet , for den er en flge af forarmelsen af kontinentet , og derfor er vi som gammel koloniseringsmetropol ansvarlige for at hjlpe Afrika .
<P>
Det andet er , at man p grund af udbredelsen af aids i Afrika og i bevidstheden om , at tusinder af unge krydser Middelhavet for gennem Spanien eller andre lande at komme ind i Europa , og ogs i betragtning af inkubationstiden for sygdommen , som gr fra 6-7 til 12 r , kan regne ud , at en tredjedel af disse unge er smittet med aids og lever i Europa .
Derfor er dette sprgsml ogs af interesse for os .
<P>
Og endelig vil jeg sige , at det mest velegnede instrument , vi har - det har FN vist gennem WHO i kampen mod kopper - er WHO .
Det er ufatteligt , at vi er get bort fra et s vigtigt internationalt instrument , som Verdenssundhedsorganisationen er .
<SPEAKER ID=69 NAME="Nielson">
. Lad mig frst takke for denne debat .
Jeg har med stor tilfredshed bemrket , at der er en gennemgende enighed i alt , hvad der er sagt fra de forskellige grupper i Parlamentet .
Jeg mener ogs , at karakteren af dette problem krver en reaktion , der gr p tvrs af , hvad der ellers ofte skiller os politisk .
Jeg vil gerne give tilsagn om , at Kommissionen nsker at forstrke indsatsen p dette omrde , ogs i overensstemmelse med det , der har vret det gennemgende tema og den gennemgende linje i de forskellige indlg .
<P>
Jeg har en rkke mere specifikke kommentarer .
Fru Maij-Weggen fremdrog isr , at det her er meget alvorligt for den unge generation .
Jeg var selv inde p det samme , og andre har ogs understreget det .
Hvis vi skal bidrage med et hb for Afrika , er det her , der skal gres noget .
De tal , som flere har nvnt , taler deres eget tydelige sprog .
Jeg synes , situationen er meget alvorlig , og jeg er enig i , at dette er andet og mere end et sundhedsproblem , som det er blevet sagt under debatten .
Fru Maij-Weggen var inde p , at der her er tale om et sammenbrud for disse samfund , og at det opnede fremskridt er undermineret .
Jeg tror , tallene er kolossalt vigtige .
En bedre statistik og en bedre oplysning i resten af verden om , hvor galt det faktisk str til , kunne vre en af de faktorer , der kunne styrke forstelsen i vore befolkninger for ndvendigheden af en strre indsats til fordel for Afrika - ogs helt generelt . For det her problem hnger sammen med Afrikas almindelige situation .
<P>
Statistik er ogs afgrende for at sttte dem , der nsker at bekmpe tabuholdningen til problemet .
I Zimbabwe er det meget nyttigt at f en klar offentlig statistik , ikke bare om , hvor farligt det her er , og hvor mange der er ramt i Zimbabwe , men ogs om , hvad der gennem nogle r har vret muligt at skabe af resultater i nabolandene Tanzania og Uganda og i Senegal .
Jo mere bent myndighederne forholder sig til problemet , jo mere effektive resultater kan de opn .
<P>
Jeg har ogs bemrket i debatten om sprgsmlet om kondomanvendelse , at der er stor enighed om , at det er afgrende vigtigt at gre kondomer tilgngelige og billige og at give befolkningen en prcis og rlig information , som det har vret tilfldet i Tanzania , Uganda og Senegal .
<P>
Jeg vil i denne forbindelse nvne en oplevelse , jeg havde i Binga-distriktet i Zimbabwe .
Dr er 25 % af de frstegangsfdende kvinder HIV-positive , og mere end 30 % af de kvinder , der fder p fdselsafdelingen p det lokale hospital , er ogs HIV-positive .
Det er en frygtelig situation .
Vi besgte nogle nonner , som var med i et AIDS-projekt .
Jeg spurgte dem , om sprgsmlet om kondomer indgik i deres oplysningsarbejde .
De svarede , at de kun kunne acceptere anvendelsen af og anbefale kondomer , hvis der var tale om prostituerede eller lignende grupper .
Ellers var det deres nske , at man skal bruge den moralske kraft som forsvaret for menneskene .
Det synes jeg var en hrd linje , og nr vi ved , hvad der virker , har vi ogs en forpligtelse til at dele denne viden med de mennesker , der har brug for den , ja , jeg vil nsten sige at ptvinge dem denne viden .
<P>
Dette sprgsml om vores pligt i sagen og det moralske aspekt synes jeg ogs kan bringe denne diskussion videre , eller man kan ogs se denne diskussion i lyset af begrebet konditionalitet , som vi jo ikke holder os tilbage fra at gre brug af i forbindelse med disse meget fattige lande , som har brug for vores partnerskab og for vores bistand .
Og man m nok sige , at i forhold til hvad der formuleres af konditionaliteter , nr vi taler om strukturtilpasninger og makrokonomisk bistand til landene , s var det nok vrd at diskutere visse konditionaliteter med hensyn til landenes mulighed for at sikre deres egen befolknings overlevelse .
Vi br naturligvis undg en alt for firkantet holdning til dette sprgsml , men der er i hvert fald et moralsk aspekt i det , som gr , at det vil vre forkert af os at acceptere , at man lukker jnene i visse lande .
Det er ogs en menneskeret at overleve .
Og nr vi taler om det brede moderne menneskerettighedsbegreb , s er det alts det nyfdte HIV-inficerede barn i Zimbabwe , der er vores partner med hensyn til menneskerettighederne , og ikke de kredse , som bevidst lukker jnene og ikke deler deres viden med befolkningen om , hvordan det her kan behandles og isr forebygges .
<P>
Budgetproblemet har vret nvnt af nsten alle deltagerne i debatten .
Jeg vil gerne sige , at vi her str med en variant af et helt almindeligt problem , nr det drejer sig om , hvorvidt man ud af budgettets forskellige mere eller mindre specifikke linjer kan aflse , hvad Kommissionen som helhed gr p et givet omrde .
Det kan man ikke .
Vi er midt i en operation , der drejer sig om mange andre budgetlinjer end lige den , der har vret drftet her .
Det er en operation , der sigter mod en forenkling og klargring af budgettet .
Det er det , der prger diskussionen .
Man kan ikke aflse , hvad vi gr i sagen om HIV / AIDS , alene ved at se p den budgetlinje , der har vret omtalt .
Nr det er sagt , skal jeg vre den frste til at medgive , at man s i vrigt heller ikke i vores budget - og drligt nok i vores rapportering - rigtigt kan finde ud af , hvad vi alt i alt udretter p omrdet .
Der er en betydelig svaghed i den mde , hele rapporteringen og hele informationsarbejdet er lagt tilrette p .
Det er et memento til os om , at der er et stort arbejde forude .
Mlet er , at vi kan rapportere prcist , ogs til vores egen offentlighed , om , hvad det egentlig er , vi opnr for pengene .
<P>
Men mit svar er alts , at det ikke betyder s meget , om der er denne srlige budgetlinje .
Som jeg sagde i indledningen , er der nu 25 mio p vej som en ekstra indsats p omrdet , og de er taget fra forskellige midler .
Det fremgr heraf , at det ikke bare er denne srlige budgetlinje , der viser , hvor meget vi gr .
<P>
Hr . Wijkman nvnte forholdet til andre organisationer , og WHO har vret nvnt af en anden taler .
Vi kommer til at bne EU mere op med hensyn til at samarbejde og koordinere bedre med andre aktrer , ogs andre end vore femten medlemsstater .
Det er en vigtig del af en kvalitetsforbedring , isr set fra modtagernes synspunkt .
Derfor kan jeg give et positivt svar om , at det her er noget af det , vi vil satse p .
<P>
Det var mine kommentarer .
Jeg takker endnu en gang for denne debat .
Til sidst vil jeg nvne , at om en uge , nr vi har debatten i Den Paritetiske Forsamling AVS-EU i Nassau , vil jeg meget gerne - hvis der er mulighed for det p baggrund af de sprgsml , jeg skal svare p - at vi der ogs kan komme ind p nogle af disse temaer og formidle nogle af de samme budskaber , der har prget denne debat .
<P>
)
<SPEAKER ID=70 NAME="Formanden">
Tak , kommissr Nielson .
<P>
Jeg har i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 37 , stk . 2 , modtaget seks beslutningsforslag .
<P>

Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen .
<CHAPTER ID=5>
Supplerende makrofinansiel bistand
<SPEAKER ID=71 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A5-0017 / 1999 af H.-P. Martin for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om forslag til Rdets afgrelse om supplerende makrofinansiel bistand til Bulgarien ( KOM ( 1999 ) 403 - C5-0098 / 1999 - 1999 / 0165 ( CNS ) ) ;
<P>
A5-0018 / 1999 af H.-P. Martin for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om forslag til Rdets afgrelse om supplerende makrofinansiel bistand til Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien ( KOM ( 1999 ) 404 - C5-0099 / 1999 - 1999 / 0166 ( CNS ) ) ;
<P>
A5-0019 / 1999 af H.-P. Martin for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om forslag til Rdets afgrelse om supplerende makrofinansiel bistand til Rumnien ( KOM ( 1999 ) 405 - C5-0097 / 1999 - 1999 / 0167 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=72 NAME="Martin, Hans-Peter">
Hr. formand , kre kolleger , de tre foreliggende udkast til betnkninger om den fortsatte konomiske hjlp til Bulgarien , Rumnien og Makedonien er indholdsmssigt og med hensyn til deres politiske forml i vidt omfang ens , og jeg vil derfor behandle dem under t .
Hvad drejer det sig om ?
Kommissionen foreslr , at der i forbindelse med et makrokonomisk stabiliseringsprogram fra Den Internationale Valutafond ydes ln til betalingsbalancehjlp .
Der er afsat EUR 100 millioner til Bulgarien og EUR 200 millioner til Rumnien , begge som langfristede ln .
I Makedoniens tilflde foreslr man p grund af landets srligt belastede konomiske situation som flge af Kosovo-konflikten et tilskud p maksimalt EUR 30 millioner som supplement til lnet p EUR 50 millioner .
<P>
Den konomiske hjlp til alle landene ydes i to rater , idet anden rate frst bliver frigivet , nr der ses en tilfredsstillende fortsttelse af den konomiske udvikling og reformerne .
<P>
De nvnte bidrag til de forskellige stater er fastsat ud fra p den ene side det forventede underskud p de enkelte landes betalingsbalance , p den anden side ud fra den andel , som EU i henhold til de multilaterale aftaler skal yde til denne makrokonomiske hjlp .
Der er tale om relativt beskedne belb .
Verdensbanken og Den Internationale Valutafond anslr , at man alene til sttte af betalingsbalancen i de seks stater , der grnser op til Kosovo , skal bruge USD 1,5 milliarder .
<P>
Lad mig ganske kort komme ind p hvert enkelt af de tre lande , vi taler om her .
For Makedoniens vedkommende forventes der i 1999 et udkket eksternt finansieringsbehov p USD 372 milliarder .
Der er alts akut behov for konomisk hjlp set i lyset af den vitale interesse , som Europa har i stabile forhold p Balkan .
De dramatiske rapporter er ganske vist forsvundet fra TV-skrmene , men der er stadig tusinder af Kosovo-flygtninge i Makedonien .
<P>
I Bulgarien er der siden regeringsskiftet i 1997 sket bemrkelsesvrdige fremskridt i den konomiske udvikling .
Den konomiske vkst er kommet i gang igen .
Inflationen er faldet .
Eksporten er get , og der kan registreres udenlandske direkte investeringer .
Betalingsbalancen udviklede sig imidlertid negativt i 1998 . Det har Rusland-krisen ogs et medansvar for .
<P>
P Bulgariens betalingsbalance forventes der i 1999 et finansieringsgab p sknsmssigt USD 500 millioner .
Uden det betalingsbalanceln p maksimalt EUR 100 millioner , som er foreslet af Kommissionen , ville det bulgarske reformprogram kunne drages i tvivl .
Hjlpen fra EU skulle alts desuden kunne gre det lettere for Bulgarien at gre fremskridt med hensyn til atomkraftvrkernes sikkerhed , en sag som ogs ligger det land , jeg stammer fra , nemlig strig , srligt p sinde .
<P>
I Rumnien er det konomiske forhold til udlandet blevet yderligere forvrret som flge af Kosovo-krisen .
Der er risiko for et yderligere underskud p betalingsbalancen p USD 190 millioner .
Ogs her m den mjsommelige konomiske reformproces fortsttes og stttes .
<P>
Bulgarien , Rumnien og Makedonien har brug for vores hjlp for at komme videre .
Den planlagte konomiske hjlp , som i frste omgang mest er en teknisk procedure , er ogs politisk vigtig i forbindelse med udvidelsesdiskussionen og isr p baggrund af destabiliseringen af Sydsteuropa som flge af Kosovo-konflikten .
Mit hjemland strig grnser op til fire lande , som nsker at blive medlem .
Det er derfor srligt interesseret i en konomisk og ogs politisk stabilisering af Central- og Sydsteuropa .
Denne stabilisering kan vi ikke opn uden selv at yde et bidrag .
Hvor meget politisk og konomisk kapital ville det ikke koste , hvis det frst kom til en voksende usikkerhed i Central- og steuropa ?
Hvor dyrt ville passivitet ikke komme til at koste os i sidste ende ?
Vi er ndt til at engagere os , ikke kun konomisk , men ogs politisk .
<P>
De Europiske Socialdemokraters Gruppe gik i sidste uge i Skopje ind for en stabilitetspagt i Sydsteuropa og hftede sig isr ved emnerne demokrati , menneskerettigheder og det civile samfund .
Det er utvivlsomt en vigtig opgave at styrke det civile samfund , men det er utnkeligt uden stabile samfundskonomiske rammebetingelser .
<P>
Jeg anbefaler derfor at godkende Kommissionens forslag om konomisk hjlp med de ndringsforslag , der er indeholdt i betnkningen .
Mine ndringsforslag til Kommissionens dokument minder om formlet med den makrokonomiske stabilisering .
Det m trods alt frst og fremmest dreje sig om at sikre arbejdspladser p langt sigt og forbedre livsvilkrene for menneskene i de berrte lande .
I denne forbindelse er IMF ' s konomiske strukturtilpasningspolitik ofte genstand for ndvendig heftig kritik .
Senest gik programmer i Sydstasien og isr i Indonesien ud over fattige befolkningsgrupper , da man f.eks. fjernede subsidierne til basale fdevarer .
<P>
I forbindelse med de forestende konomiske reformer i de tidligere socialistiske lande m det derfor forhindres , at forandringens byrder igen rammer de grupper i samfundet , som har svrest ved at forsvare sig .
Her er IMF ganske vist blevet bedre p nogle omrder , men der er stadig rigtig meget at gre .
Vi gr jo ogs ind for at invitere reprsentanter for programmerne her til Parlamentet , i det mindste i udvalgene .
<P>
Med mine ndringer vil jeg imidlertid ogs gerne understrege kraftigt , at Kommissionen og de pgldende stater har pligt til at overholde reglerne for budgetkontrol og effektiv administration .
Det m vre en selvflge , at Europa-Parlamentet bliver informeret rettidigt og passende om udbetaling og anvendelse af midlerne .
Endelig m det sikres , at den makrokonomiske hjlp ikke bliver fjernet fra sit forml , sdan som vi p dramatisk vis har oplevet det i Rusland .
<P>
Rdet har bedt om hastebehandling af den konomiske hjlp til disse tre lande .
Det betyder , at vi skal vedtage den i denne uge her i Strasbourg .
Budgetudvalget har i sin udtalelse peget p de principielle interinstitutionelle og budgetpolitiske problemer , hvis vi efterkommer Rdets anmodning om hastebehandling i tilfldet om konomisk hjlp til Makedonien , fordi Kommissionens forslag i dette tilflde indeholder en ekstra komponent .
<P>
Det giver budgettekniske problemer at yde op til EUR 30 millioner som tilskud til Makedonien .
De midler , der var afsat i kategori IV , " Eksterne forbindelser " , i det finansielle overslag , er allerede opbrugt af de midler , der er afsat i forslaget til EU-budgetplanen .
Europa-Parlamentet m derfor insistere p at f en tilsvarende revision af det finansielle overslag som betingelse for at yde tilskuddet .
Alt i alt skulle der imidlertid under alle omstndigheder vre enighed om , at vi har brug for hurtig hjlp til Bulgarien , Rumnien og Makedonien .
<SPEAKER ID=73 NAME="Seppnen">
Hr. formand , jeg vil hovedsageligt tale om det emne , som den foregende taler sluttede af med .
Der er tale om den makrofinansielle bistand til de omtalte lande .
Det betyder , at Den Europiske Union kun fungerer som finansiel formidler .
Man lner pengene p det internationale marked og dirigerer dem videre til disse lande .
Den Europiske Union kan sikre , at prisen p penge er mindre , end hvis landene lnte pengene direkte p det internationale marked .
<P>
Det mest problematiske i formidlingen af disse penge er bistanden til Makedonien , da der her ikke kun er tale om et ln , men ogs om en ren gavebistand , fordelt p to rlige rater .
Rdet har truffet beslutning om en sdan finansiering , men det har truffet sin beslutning uden at have de ndvendige midler til rdighed , og det er Budgetudvalget opmrksom p .
Hvis ikke man reviderer de finansielle overslag , m man revidere andre budgetposter til fordel for udgiftsomrde 4 , konomiske foranstaltninger udadtil , og for at sikre hjlpen til Makedonien m man skre i hjlpen til nogle andre .
Meningen med denne form for finansiel bistand kan ikke vre , at t land fr , mens man tager fra andre .
Derfor har Budgetudvalget foreslet Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi , at det skulle krve en revidering af de finansielle overslag p dette omrde , og udvalget har i denne betnkning fet en positiv omtale af dette .
<P>
En revidering af de forskellige aspekter af finansieringen er ogs p andre mder en betydningsfuld sag og omfatter ogs grundlaget for finansieringen , nemlig at krigen i Kosovo er endt i en situation , som er overraskende og ny , og som man ikke har reserveret midler til .
P samme mde m man revidere finansieringen ogs for hjlpen til Kosovo , til afhjlpning af jordsklvsdelggelserne i Tyrkiet og til Marokkos fiskeriaftale .
Sagen hnger sammen med det faktum , at udgiftsomrde 4 i jeblikket ikke rder over tilstrkkeligt med penge til at gennemfre alle de planer , som Rdet og Kommissionen nsker at gennemfre med disse forslag .
Parlamentets svar er , som det er fremstillet af Budgetudvalget , at det er vigtigt i denne forbindelse at revidere de forskellige aspekter af finansieringen og sledes ogs reelt sikre , at Parlamentets og Den Europiske Unions flles bistand nr frem samt sikre muligheden for , at disse tiltag frer til en gunstig lsning .
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="EL" NAME="Folias">
Hr. formand , jeg vil gerne indlede med at takke ordfreren , hr .
Martin , for de tre betnkninger , der kan behandles samlet , fordi de vedrrer de samme sprgsml , og sige , at han har udarbejdet en samling betnkninger , der brer prg af ligevgt og engagement , og dette er ikke kun min opfattelse , for det er ogs , hvad vores udvalg gav udtryk for , da det vedtog ndringsforslagene og teksten med stort flertal .
<P>
Dette finansielle tiltag fra Den Europiske Unions side vedrrer tre lande : Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien , Bulgarien og Rumnien .
Vi m endnu en gang understrege , at dette drejer sig om finansiel bistand af makrokonomisk karakter .
Bistanden tager sigte p dels at sikre en holdbar betalingsbalance for disse lande , dels at gre det lettere at gennemfre de strukturelle reformer , som alle landene m have , hvis vi nsker at se dem g mod en bedre fremtid end den , de indtil nu har kunnet se frem til .
Navnlig for Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedoniens vedkommende fremhves det , at det foruden lnet p EUR 50 millioner ogs fr et belb , som ikke skal betales tilbage , det vil sige en konomisk sttte p EUR 30 millioner , fordi landet har lidt store tab og har modtaget mange flygtninge som flge af krigshandlingerne i Jugoslavien og Kosovo .
<P>
For Bulgariens vedkommende vedrrer de EUR 100 millioner , som ydes i form af et ln , udelukkende genoprettelsen af betalingsbalancen og hjlp til de strukturelle ndringer og reformer , som er planlagt .
Det samme glder for Rumnien , der fr et ln p EUR 200 millioner .

<P>
Pengene udbetales naturligvis ikke uden videre , der bliver en form for kontrol , som Kommissionen skal st for i samarbejde med Det konomiske og Finansielle Udvalg , og Den Internationale Valutafond deltager naturligvis ogs i koordineringen .
Jeg tror - og jeg tror , at alle , som sttter disse betnkninger , er af den samme mening - at pengene vil gre gavn , for det har vist sig , at disse lande arbejder i den rigtige retning , og vi m vre klar over og aldrig glemme , at disse lande har et helt andet udgangspunkt , end vi har haft . Hvis vi tnker p , at disse lande har en erfaring med privat konomi , med frit marked og med fri konkurrence , der gr mindre end ti r tilbage , hvorimod vi er fdt og opvokset og har virket i vores lande inden for den frie konomis rammer , forstr man , hvilke problemer de pgldende lande kan have .
Derfor er jeg overbevist om , at de penge , vi giver dem , vil gre gavn .
<P>
Samtidig vil jeg ogs gre opmrksom p , at jo hurtigere denne finansielle hjlp bliver givet , desto hurtigere vil den kunne udnyttes og bringes i anvendelse p den bedst mulige mde . Der er ingen tid at spilde .
Landene var allerede p vej , da de blev ofre for en krig , som de ikke selv havde startet og ikke deltog i , og alligevel mtte de tage imod dens negative flger .
Vi har en moralsk forpligtelse til og ogs en reel mulighed for at give dem denne materielle sttte .
Samtidig m vi imidlertid ogs se p den finansielle konsekvens , der giver nogle andre problemer , som skal lses .
<P>
Jeg vil gerne appellere til alle mine kolleger og opfordre til , at vi stemmer for disse tre betnkninger .
De gr i den rigtige retning , de udtrykker Den Europiske Unions flelser og Europa-Parlamentets flelser .
Og jeg vil gerne opfordre til , at vi alle yder et bidrag til , at disse midler skaffes til veje ved hjlp af den ndvendige budgetdisciplin og nogle finansielle ndringer p visse konti , s vi bde kan vise vores gode vilje og fre den ud i livet p bedste vis og med strst mulig effekt .
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="EL" NAME="Baltas">
Hr. formand , mine damer og herrer , den hjlp , vi her skal godkende til disse europiske lande - og jeg understreger europiske lande , for vi glemmer , at Europa ogs har behov - det vil sige Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien , Bulgarien og Rumnien , er ndvendig og akut .
<P>
For det frste er den ndvendig , fordi disse lande forsger at tilpasse sig en ny situation , hvad angr de konomiske og handelsmssige relationer , som giver dem problemer , isr med betalingsbalancen , og denne situation pvirker markedets generelle funktion og landenes konomiske vkst .
<P>
For det andet er der et akut behov for denne hjlp , et meget akut behov , vil jeg sige , fordi hele den konomiske balance i omrdet er blevet forrykket p faretruende vis efter bombardementerne med meget negative flgevirkninger for landene , som er blevet ofre for dette indgreb , uden at de har nsket det eller forrsaget det .
Derfor er denne makrokonomiske bistand bde ndvendig og presserende , og Parlamentet br fremme den og p denne mde give udtryk for sin solidaritet med disse sydeuropiske lande .
<P>
Den tredje ting , der taler for , at vi skal vedtage forslaget til Rdets beslutning , er den relativt ringe strrelse p dette stttebelb , som ikke kommer til at pvirke Kommissionens konomiske planlgning .
Og hvad angr det problem , der er blevet nvnt , og som vedrrer udgiftsomrde 4 i budgettet for Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien , er det dumt , at vi fastholder problemet i stedet for at finde de EUR 30 millioner .
<P>
Til sidst vil jeg sige , at dette er et ndvendigt , presserende , meget presserende og ganske lille bidrag til det store arbejde med at tilpasse disse lande til de nye omstndigheder , de str i , og som er blevet vsentligt forvrret af krigen .
Jeg synes , det fortjener tilslutning fra os alle .
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Hr. formand , kre kolleger , makrokonomisk hjlp til de tre lande , som ligger uden for krigsomrdet , men som alligevel har lidt ekstremt under Kosovo-krigen , er rigtig og meget vigtig .
De vil alle sammen sige , er der noget at tale om ?
Hjlpen til en stabil , vellykket udvikling i landene er jo tvingende ndvendig .
Her siger jeg endnu en gang p min gruppes vegne , at vi vil gre alt for , at Bulgarien og Rumnien ikke bliver hgtet af i Den Europiske Unions udvidelsesproces .
Disse lande , men ogs nabolandet Makedonien , har jeblikkeligt behov for vores politiske og konomiske sttte .
I denne forbindelse vil jeg gerne endnu en gang minde om , at dette Parlament her flere gange har vedtaget , at visumgrnsen til Rumnien og Bulgarien langt om lnge skal ophves , og dermed ogs denne udelukkelse .
Rdet og Kommissionen br tage stilling til dette sprgsml p topmdet i Helsinki .
<P>
Nr det glder den konomiske hjlp , priser Kommissionen og Rdet altid deres storslede velgrenhed ved at henvise til de enorme tal for den makrokonomiske hjlp .
Men har De nogen sinde spurgt Dem selv , hvor effektiv denne makrokonomiske hjlp er med hensyn til en konomisk og socialt afbalanceret udvikling i disse lande , som virkelig er rystet af krisen ?
Hvad skal pengene egentlig bruges til , hvis lommer ender de egentlig i ?
Sandheden er , at ikke en eneste euro kommer menneskene i regionen til gode , hverken de sm og mellemstore virksomheder eller uddannelses- eller sundhedssystemet , og de bliver heller ikke brugt til at skabe arbejdspladser .
Det bidrager heller ikke til den lokale og regionale infrastruktur , hvis rekonstruktion er en vigtig forudstning for investeringer .
Nej , det er ganske enkelt bestikkelsespenge til internationale banksystemer .
De kompenserer for den gldsflde , som IMF har bragt disse lande i .
De gr praktisk talt direkte i de internationale bankers kasser og er p den mde med til at ge de skaldte modtagerlandes gld .
Det er ogs kun en kredit , selvom betingelserne er bedre end hos EMF .
Alligevel opstilles der betingelser om , at der skal spares p sundhedsvsenet , den sociale sikring og pensionssystemet .
Resultatet er en yderligere forarmelse af brede befolkningsgrupper i disse lande .
Er det det , vi mener med stabilitet ?
Kan stabilitet i regionen baseres p yderligere gldssttelse og yderligere forarmelse ?
I praksis bidrager den skaldte makrokonomiske hjlp kun til at opfylde EMF ' s budgetbetingelser .
Det er alts en gldssttelse af gldssttelsen .
Det betyder , at vi har brug for et kursskifte i strukturen , og at politikken igen tager teten p dette omrde og fr ansvaret for en virkelig stabil konomisk og socialt afbalanceret udvikling .
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="ES" NAME="Solbes Mira">
Hr. formand , jeg vil frst og fremmest gerne takke medlemmerne for deres analyse af problemstillingen og dernst for den generelt positive reaktion p det forslag , der behandles her i dag .
<P>
Jeg vil ogs gerne p mit frste mde med Parlamentet igen understrege noget , som jeg allerede har gjort opmrksom p i Kommissionen , og det er behovet for at f de bedst mulige relationer mellem mit ansvarsomrde i Kommissionen og Parlamentets ansvarlige i de tilsvarende sager .
<P>
Jeg mener at have forstet af de forskellige indlg , at der ikke er nogen gruppe , der i princippet er imod bistand , der er snarere en klart positiv holdning til forslagene .
Vi er alle enige om , at Kosovo-krisen , som har skabt problemet , tvinger os til at gre en strre indsats .
Men jeg vil gerne afklare nogle ider , som jeg tror kan bidrage til at forst Kommissionens holdning til de forskellige ndringsforslag .
<P>
For det frste er det , vi taler om , en hjlp til betalingsbalancen .
En hjlp til betalingsbalancen er meget forskellig fra bidrag til normale programmer .
Hjlpen til betalingsbalancen er en hjlp til at styrke reserverne i et land p en sdan mde , at det kan overholde sine internationale betalingsforpligtelser , som altid har en modydelse : Man betaler altid for en tjenesteydelse eller for anskaffelsen af en vare .
Vi taler alts ikke om midler til hver af disse landes budgetter , som ville have til forml at gennemfre konkrete aktioner .
Og de er helt klart som en flge heraf heller ikke knyttet sammen med konkrete projekter eller konkrete programmer .
Vi taler om en finansiel sttte til at klare disse vanskeligheder med .
<P>
For det andet er midlerne for Bulgariens og Rumniens vedkommende forbundet med aftaler med IMF , som har samme forml .
Hvad angr Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien er situationen anderledes .
Dr er der forhandlinger i gang om en aftale med IMF .
Det er muligt , at man nr frem til et resultat , og i s fald vil vi tage del i de aftaler , men hvis der ikke opns noget resultat , mener vi , at situationen krver , at Den Europiske Union yder bistand alligevel .
Hvad enten der derfor er en aftale med IMF eller ej , vil der vre sttte til Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien , selvom det naturligvis er med den generelle betingelse , at der ivrksttes det reformprogram , som er ndvendigt for , at disse midler udmnter sig i konkrete resultater .
<P>
Jeg vil minde om , at det ikke er frste gang , at der ydes bistand af denne art til disse lande .
Det er sket tidligere .
Og det har altid givet et godt resultat .
Vi har aldrig haft problemer med tilbagebetaling af glden , der har aldrig vret fristforlngelser fra deres side , og derfor er de efter vores mening og i finansiel forstand helt trovrdige partnere .
<P>
Og efter disse indledende bemrkninger vil jeg tage fat p de forskellige forslag fremsat af hr . Martin i hans betnkning .
Jeg tror , at vores holdning er forholdsvis let at forst i lyset af den filosofi , som jeg har forklaret .
<P>
Hvad angr det frste forslag , er det , der nskes opnet , hvis jeg har forstet det rigtigt , noget , som jeg er helt enig med hr . Martin i , og det er , at vksten og de konomiske reformer skal munde ud i get beskftigelse og bedre levevilkr .
P de to punkter er vi fuldstndig enige .
<P>
Derfor ville vi acceptere en formulering , som i stedet for den , der foresls , ld with a view to increase employment and living standards .
Denne formulering ville vre helt acceptabel for Kommissionen .
<P>
Det andet punkt , som er det andet ndringsforslag , er nsket om , at Kommissionen foretager en budgetkontrol , hvad angr referencemidlerne .
I betragtning af disse midlers sregenhed i forhold til normale projekter , hvortil der gives penge til budgettet , er jeg bange for , at denne id om budgetkontrol , som vi alle accepterer og gr ind for , ikke rigtigt kan anvendes i dette tilflde .
Her skal kontrollen udfres p en anden mde .
Det , der skal kontrolleres , er , om landet i det store hele anvender midlerne korrekt .
Vi ville derfor vre enige i en id , som vi mener er grundlggende , og det er , at Kommissionen kontrollerer de reformer , som skal gennemfres i de lande , for at bistanden kan anvendes korrekt .
<P>
Vi mener imidlertid ikke , at dette er et punkt , som skal inddrages i afgrelsens tekst .
Vi forpligter os til , at Kommissionen gennemfrer nvnte kontrol , og at kontrollen udfres i takt med udviklingen i de makrokonomiske strrelser .
Vi mener , at denne form for kontrol vil vre tilstrkkelig .
Vi mener som sagt imidlertid ikke , at den bedste metode vil vre at indarbejde de fremsatte ndringsforslag .
<P>
I ndringsforslag 3 er den grundlggende id , som det er blevet sagt , at srge for , at en del af disse ressourcer anvendes til opfyldelse af befolkningens grundlggende sociale behov .
Her str vi igen over for det problem , som jeg fr nvnte , med bistandens art .
Hvis vi talte om en budgetbistand , ville jeg overhovedet ikke have nogen betnkeligheder ved at acceptere Deres forslag .
Men sagen er , at vi taler om finansiel bistand til reserverne for at gennemfre en vis modydelse .
Her er der ikke tale om at sttte eller ikke sttte befolkningens grundlggende behov .
Men jeg kan berolige Dem med , at de tilflde , som vi taler om , er helt forskellige fra det tilflde , som De nvnte om Indonesien .
<P>
Og hvad angr selve IMF ' s projekt , Valutafondens samlede projekt over , hvordan budgetter og udgifter i de nvnte lande skal fastlgges , er det allerede lagt helt fast , at en vis procentdel skal anvendes til sociale udgifter .
<P>
I f.eks. Rumniens tilflde - jeg har tallene her - blev 8,3 % af BNP i 1997 anvendt til sociale udgifter .
Den betingelse , som IMF har stillet i sit program , er imidlertid , at de sociale udgifter ges til 10,5 % af BNP i 1999 .
Derfor er Deres bekymringer i forbindelse med IMF ubegrundede .
Jeg mener dog ikke , at det er Kommissionens opgave i de nationale budgetter at bestemme , hvordan det samlede budget skal fastlgges , da de omtalte ressourcer som sagt ikke i sig selv har et konkret forml af den ene eller den anden art .
<P>
Det samme kan tydeligvis siges om ndringsforslag 4 , som har en lignende berettigelse og er forbundet med lignende problemer .
<P>
Jeg vil imidlertid fremkomme med en tilfjelse til punkt 3 .
Unionen har srlige programmer , som har til forml at forbedre forvaltningen og opfylde de grundlggende sociale behov .
Husk p , at i f.eks. Phare-programmet er 30 % af ressourcerne bestemt til Institutional Building , som helt klart er forbundet med alt det , der kan siges at vre en forbedring af forvaltningens funktion , som vil gre det muligt at lse problemerne .
Dette er rsagerne til , at vi ikke kan acceptere ndringsforslag 3 og 4 .
<P>
Vi er derimod helt enige i ndringsforslag 5 .
Til ndringsforslag 5 kan vi blot foresl en lille stilndring , og det er , at stningen i stedet for at st efter henvisningen til IMF efter vores mening burde placeres umiddelbart efter ordet Kommissionen .
Stningen skulle derfor efter vores mening lyde : " the Commission , in accordance with the principles of sound and efficient management , shall verify ...
" osv . Dermed accepterer vi helt Deres forslag , men formuleringen vil blive mere korrekt .
<P>
I ndringsforslag 6 anmodes vi om , at Kommissionen underretter Europa-Parlamentet inden frigivelsen af den anden rate af ln til sttte til betalingsbalancen .
Her har vi igen et problem i forbindelse med formen og udfrelsen .
Problemet er flgende : Beslutninger af denne type er mange gange baseret p elementer , som mske ikke ligefrem skal vre hemmelige , men de skal behandles med en vis diskretion , og det ville derfor efter min mening ikke vre passende at forklare eller kommentere dem ved mder , der er helt offentlige og kendte .
Derfor vil problemet ligge i , hvordan vi kan finde frem til en procedure , der kan sikre , at Parlamentet har kendskab til disse ting , fr de sker , i stedet for at oplysningerne gives ved et offentligt mde , for det tror jeg ville skabe problemer med hensyn til styringen af disse sager .
<P>
Det , jeg kan foresl , og det , jeg kan love , er , at f.eks. formndene for de implicerede udvalg informeres , fr denne type betalinger udlses , sledes at Parlamentet fr besked om dem , uden at vi p grund af denne diskretionspligt i visse sager fr problemer .
<P>
Vi er helt enige i ndringsforslag 7 med hensyn til fremsendelse af information fr en bestemt dato .
<P>
Og endelig str vi over for det mske vanskeligste ndringsforslag set ud fra et begrebsmssigt synspunkt , og det er det , der drejer sig om lnet p yderligere 30 millioner .
De skaber budgetmssige problemer for Dem selv , mine damer og herrer , og i det omfang at det drejer sig om en budgetmssig tildeling , skal de lses .
De foreslr som en lsning , at vi nu inddrager en ndring af de finansielle overslag .
<P>
Jeg vil gerne skelne imellem to perioder .
Frst 1999 og dernst 2000 .
Vi taler om EUR 30 millioner - 15 for i r og 15 for nste r .
Hvad angr de 15 millioner for i r , kan jeg allerede fortlle Dem , at tallene er i budgettet , og vi har derfor ingen problemer med at udlse disse betalinger med det samme .
Problemet er nste r , og det er faktisk sdan , at det i Kommissionens beslutning , hvis De ser p side 7 under punkt 4 , om denne sag meget tydeligt er angivet , at der p grund af de eksisterende budgetmssige restriktioner kunne opst vanskeligheder og en justering af udgiftsomrde 4 .
<P>
Det er alts tydeligvis ikke en ny sag , det er en sag , der er behandlet , og jeg mener , at De gr klogt i at trkke det frem nu .
Det vanskelige bestr i at finde den rigtige lsning .
Skal vi finde en konkret lsning , der bestr i ved en konkret afgrelse fra Rdet at ndre de finansielle overslag til et konkret punkt ?
Vi mener , at det ville medfre et problem i forhold til budgetmyndigheden og med hensyn til at analysere sagerne enkeltvis , sledes at vi ikke fr et samlet overblik over de problemer , der kan opst .
<P>
Jeg beder Dem derfor om ikke at inddrage denne formulering om ndring af de finansielle overslag i betragtning af to ting : For det frste at Kommissionen under alle omstndigheder vil forelgge en ndring af de finansielle overslag i fremtiden , som tager hjde for ikke blot dette element , men ogs andre elementer i forbindelse med Kosovo .
For det andet at det er op til budgetmyndigheden , Dem som Parlament , Kommissionen i sine forslag og Rdet i sine afgrelser at trffe de beslutninger , som de finder belejlige for 2000 , uden at vi dog p nuvrende tidspunkt p forhnd bestemmer den endelige lsning .
<SPEAKER ID=78 NAME="Formanden">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<P>
( Mdet udsat kl .
13.20 og genoptaget kl .
15.00 )
<CHAPTER ID=6>
Flerrigt program Altener ( 1998-2002 )
<SPEAKER ID=79 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A5-0016 / 99 ) fra Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om Rdets flles holdning ( 7122 / 1 / 1999 - C5-0032 / 1999 - 1997 / 0370 ( COD ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets beslutning om et flerrigt program til fremme af vedvarende energikilder i Fllesskabet ( Altener ) ( 1998-2002 ) ( Ordfrer : Langen ) .
<SPEAKER ID=80 NAME="Langen">
Hr. formand , Altener-programmet er en del af det flerrige rammeprogram for aktioner inden for energisektoren i perioden 1998-2002 .
Her behandler Altener den vigtige del , der drejer sig om de alternative vedvarende energikilder .
Kommissionens forslag stammer fra november 1997 .
Allerede i marts 1999 vedtog det gamle Parlament ved frstebehandlingen sin udtalelse i henhold til forslaget til betnkning fra den tidligere kollega Carlos Robles Piquer .
<P>
Efter Amsterdam-traktatens ikrafttrden er retsgrundlaget ndret .
Det flerrige rammeprogram for energisektoren hrer nu under proceduren med flles beslutningstagning .
P grundlag af denne ndrede retlige situation foretog Europa-Kommissionen umiddelbart efter Amsterdam-traktatens ikrafttrden den 21. maj 1999 en grundlggende ndring og revidering af sit forslag p grundlag af Parlamentets vedtagelser af 11. marts 1999 .
Den 28. juni vedtog Rdet den flles holdning .
<P>
Vi kan i dag som Parlament konstatere , at bde Kommissionen og Rdet i vidt omfang har overtaget vores forslag , og jeg vil derfor p dette sted gerne som ordfrer for Industriudvalget sige hjerteligt tak for det velvillige samarbejde .
<P>
I andenbehandlingen skal Parlamentet nu undersge , om der er behov for flere tilfjelser til den flles holdning .
Industri- og Energiudvalget , som denne sag sorterer under , afgav den 22. september en enstemmig indstilling herom .
Det er Parlamentets og Kommissionens flles ml inden r 2010 at ge de vedvarende energikilders andel af Fllesskabets interne bruttoenergiforbrug til 12 % .
Det svarer rundt regnet til en fordobling i forhold til den nuvrende andel .
Det er et ambitist ml , som krver en alvorlig indsats .
De kompromiser , der nu er opnet , er kun et skridt p denne vej .
Efter Parlamentets overbevisning er det ndvendigt , at isr medlemsstaterne intensiverer deres anstrengelser .
De midler , vi har i Altener-programmet , er s begrnsede , at man ikke kan n dette ambitise ml med dem alene .
<P>
Vi krver i vores ndringsforslag - der er ni i alt , som er blevet prsenteret her - at medlemsstaterne p frivillig basis forpligter sig til at sttte de vedvarende energikilder .
Der skal med et charter rdes bod p , at energipolitikken ikke har fet sit eget kapitel i traktaten om Den Europiske Union . Desuden vil Parlamentet i artikel 1 , stk .
1 , gennemfre den kampagne for de vedvarende energikilders gennembrud , som blev krvet allerede i hvidbogen i 1997 , samt skabe nye instrumenter og mekanismer til at fremme et hurtigt og koordineret gennembrud p markedet for alle bredygtige energiteknologier .
Desuden skal de st- og centraleuropiske stater og , som De Liberale med rette har foreslet , ogs Middelhavslandene , spille en vsentlig rolle i gennemfrelsen af programmet .
<P>
I Altener-programmets artikel 5 vil Parlamentet gerne have indfrt en henvisning til de nye procedurer for udvelse af gennemfrelsesbefjelser for at forbedre Europa-Parlamentets deltagelse .
<P>
Mine damer og herrer , vi mener ikke , at del IV af det flerrige rammeprogram for aktioner inden for energisektoren kan opfylde alle nsker .
I denne forbindelse vil jeg minde om den anden betnkning , som bliver forhandlet i dag , kollega Aherns betnkning om energieffektivitet .
Jeg vil imidlertid ogs minde om , at vi har to vigtige emner , nr det drejer sig om at f indfrt alternativ energi , nemlig vand- og vindenergi , som allerede dkker s stor en andel , at de andre , som f.eks. solenergi og udnyttelse af biomasse , m stttes srdeles intensivt .
Jeg er meget taknemmelig og glad for , at De , fru kommissr , nu har fet ansvaret for dette vigtige emne , for som tidligere spansk landbrugsminister ved De , at der muligvis er meget bedre mening i at reducere overskud i forbindelse med den europiske landbrugspolitik , end der er i at stille dyrkningsarealer til rdighed for udnyttelse af biomasse .
Jeg er imidlertid klar over , at der er ganske stor modstand p dette omrde , og at vi har modstand fra industrien , men ogs fra landbrugspolitikken , men det br alligevel vre vores flles bestrbelse at forbinde landbrugspolitik og energipolitik med hinanden , nr det glder de vedvarende energier .
Hermed vil jeg gerne takke hjerteligt for det gode samarbejde . Jeg hber , at der vil vre flertal for betnkningen i Parlamentet .
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="DE" NAME="Rothe">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke ordfreren , kollega Langen , for at have fremlagt en virkelig god betnkning .
Med den strst mulige enighed , nemlig enstemmigt , fulgte vi i udvalget forslaget om at genoptage vigtige ndringsnsker fra frstebehandlingen , som Rdet ikke havde fulgt , selvom - og det vil jeg ogs gerne sige her , hr . Langen - vi var meget glade for , at der dog var en vidtgende imdekommenhed over for Parlamentet .
<P>
Det er Den Europiske Unions erklrede ml at fordoble de vedvarende energikilders andel af forbruget inden r 2010 .
Det var Parlamentet og Kommissionen enige om allerede under debatterne i forbindelse med grnbogen og hvidbogen .
I den foreliggende flles holdning sttter ogs Rdet dette standpunkt .
Selvom det er klart , at det eksisterende potentiale af energi fra vind- og solenergi , biomasse , vandkraft og jordvarme giver mulighed for at opn langt mere end 12 % af energiforbruget inden r 2010 , s ved vi , at det vil krve store anstrengelser at n bare disse 12 % , hvis vi ser p de hidtidige stigningstakter .
<P>
Det betyder , at medlemsstaterne m lave deres hjemmearbejde , og det betyder ogs , at vi som Union m komme hurtigere fremad end tidligere .
Til dette forml er det for det frste vigtigt , at elektricitet fra vedvarende energikilder fr mulighed for fair adgang til nettet .
Fru kommissr , Parlamentet venter p sdanne forslag , og der skal vre tale om forslag , som bidrager til et gte markedsgennembrud .
Den nre sammenhng mellem vilkrene for netadgang og vksten i strmandelen fra vedvarende energikilder fremgr af de usdvanligt store stigningstakter i Danmark , Tyskland og Spanien .
<P>
Men i dag drejer det sig om Altener-programmet .
Det er det eneste EU-program , som kun har til forml at fremme de vedvarende energikilder .
Dette program er ogs et ngleinstrument til at gennemfre Fllesskabets strategi for vedvarende energikilder og sledes ogs for gennembrudskampagnen for vedvarende energikilder .
Med denne kampagne vil vi stte gang i solcellesystemer med en topkapacitet p 1 million kilowatt inden for Unionen og i udviklingslandene .
Der skal bl.a. opstilles 15 millioner kvadratmeter solfangere , og der skal opns 10.000 megawatt fra vindkraft og 10.000 megawatt fra biomasse .
Denne kampagne skal finansieres med midler fra medlemsstaterne , med private midler , men ogs med europiske midler .
<P>
Kommissionen havde afsat et belb p EUR 81,1 millioner til firersperioden fra 1998 til 2002 i Altener-programmet .
Alene gennembrudskampagnen vil efter Kommissionens skn frem til r 2003 krve en offentlig finansiering p godt EUR 7 milliarder .
Alts EUR 7 milliarder , som skal komme fra medlemsstaterne og fra Den Europiske Union .
Vi ved , at disse 81,1 millioner kun ville vre en drbe i havet . Men vi kan under ingen omstndigheder acceptere , at dette belb bliver nedsat endnu en gang til 74 millioner , som det foresls i den flles holdning .
<P>
Derfor beder jeg Dem indtrngende om , kre kolleger , ved afstemningen i morgen at tilslutte Dem udvalgets holdning , som blev vedtaget enstemmigt , og om ogs at srge for , at der bliver taget tilsvarende beslutninger i forbindelse med budgetafstemningerne .
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="FI" NAME="Pohjamo">
Hr. formand , af hensyn til miljet er det yderst vigtigt at fremme anvendelsen af de vedvarende energikilder .
Unionen kan ikke n sine mlstninger inden for miljomrdet , hvis man ikke aktivt ger anvendelsen af disse .
<P>
Altener-programmet er en vigtig del af strategien for en nedsttelse af kuldioxidemissionerne .
De vedvarende energikilder mindsker afhngigheden af importeret energi , og en forget anvendelse af dem forbedrer ogs konkurrenceevnen .
Den Europiske Union br indtage frerpositionen inden for den hastigt voksende industri , indenfor vedvarende energikilder , der er baseret p ny teknologi .
Man m ogs huske p , at anvendelsen af vedvarende energikilder har en positiv indflydelse p den regionale udveksling og p beskftigelsen .
<P>
Altener-programmet gr i den rigtige retning .
Langes ndringsforslag fik ogs en sjldent bred og enstemmig godkendelse i udvalget .
Denne enighed er et godt udgangspunkt for at fremme anvendelsen af de vedvarende energikilder .
Som det er fremget , er sagen dog ikke afsluttet med dette program , idet en get anvendelse af de vedvarende energikilder krver endnu megen forskning , mange pilotprojekter , udveksling af forskningsresulater , harmonisering af lovgivningen , bearbejdning af folks indstilling , oplysningskampagner og ogs private og offentlige investeringer , som frst tjener sig ind i fremtiden .
Bevillingerne til finansieringen af Altener-programmet er beskedne set i forhold til sagens omfang .
Fremover m vi undersge , hvorledes man kan udvikle satsningen p anvendelsen af de vedvarende energikilder .
<P>
Nu hviler ansvaret for en get anvendelse af de vedvarende energikilder hovedsagelig p medlemslandene .
Forhbentlig vil dette program f medlemslandene til resolut at arbejde for en get anvendelse af disse energikilder .
Trv nvnes endnu ikke p listen over vedvarende energikilder .
Det er dog i hvert fald i Finland en vigtig , bredygtigt anvendt og langsomt fornyende energikilde .
Jeg hber , at den i en eller anden forbindelse kan blive fjet til listen over de vedvarende energikilder .
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="DE" NAME="Turmes">
Hr. formand , som medlem af Gruppen De Grnne / Den Europiske Fri Alliance vil jeg gerne takke ordfreren .
Jeg tror , vi har temmelig bred enighed om dette Altener-program .
Jeg vil ogs nske for ham , at han ved forhandlingerne med Rdet i det mindste kan f disse EUR 81,1 millioner igennem .
<P>
Det er imidlertid vigtigt , at vi i dag , en dag fr debatten her i Parlamentet om Kyoto-opflgningskonferencen i Bonn , men ogs nogle dage efter den nstvrste atomulykke nogensinde , denne gang i et hightech-land , ogs stter dette Altener-program ind i en strre sammenhng .
Vi udformer jo energipolitikken p den baggrund , at vi vil beskytte miljet , vi vil spare CO2 , og derfor skal vi isr undersge , om ikke liberaliseringen af det europiske elmarked , som for tiden gennemfres i nogle medlemsstater , er kontraproduktiv .
Den radikale liberalisering , som er blevet gennemfrt i Tyskland , lgger allerede nu pres p bde biomasse- og solprojekter , og p det sociale omrde vil den selvflgelig ogs betyde , at vi snart fr mange sm " Michelin ' er " , fordi man vil bortrationalisere arbejdspladser for at f energivirksomhedernes aktiekurser til at stige .
<P>
Jeg tror , det er p tide at analysere liberaliseringen , bde kologisk og socialt , og undersge , hvor de gode initiativer er i forbindelse med liberaliseringen .
Jeg kan personligt srligt godt lide den danske model . Her har man en transparent adgang til nettet , man har en energiafgift , som korrigerer priserne , der er klare mlstninger for vedvarende energiformer , der findes et nsten beskyttet marked .
Vi har ogs brug for dette beskyttede marked for vedvarende energiformer og ogs for blokkraftvarmevrker .
Efter min mening er det ikke nok med en national korrigering , med nationale " autovrn " af kologisk og social art i forbindelse med denne liberalisering .
Vi m ogs overveje p europisk niveau , hvordan vi kan indbygge korrigerende foranstaltninger .
Vi vil selvflgelig gerne have dette direktiv om netadgang ganske hurtigt .
Jeg mener , at vi inden for den vedvarende energi har brug for mekanismer i stil med dem , vi i dag har for atomenergien .
Vi har brug for en eksportgaranti , fordi den vedvarende energi jo alt i alt er ensbetydende med mange flere arbejdspladser og bedre miljbeskyttelse .
Det burde de vedvarende energiformer nok vre os vrd .
<SPEAKER ID=84 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen">
- ( FI ) Hr. formand , de vedvarende energikilders andel af EU ' s energiproduktion er under 6 % , og heraf er strstedelen vandkraft .
Mlet om en fordobling af denne andel er umuligt at opn ved den nuvrende tankegang , iflge hvilken olie og gas rkker uendeligt , og hvis det ikke er nok , er stenkul i hvert fald billige .
Man afstter alt for f midler til Altener-programmet .
At bruge s f bevillinger til det gode forml er selvbedrag .
Vi bedrager os selv ved at investere s lidt i en ny tankegang .
Det handler ogs om sikkerheden i EU .
Frem til r 2020 er olieimportens andel af EU ' s behov p 94 % , stenkulimportens p 80 % og gasimportens p 75 % .
Hvis vi lader vores fremtid p energiomrdet forblive s usikker , har vi ingen mulighed for at skabe en sikker fremtid for menneskene .
<SPEAKER ID=85 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Hr. formand , jeg vil gerne sige til kollegerne , at jeg endnu en gang er bange for , at det er beskedenhed , der kendetegner Europa-Parlamentet .
Som fru Rothe sagde , er 12 % utilstrkkeligt .
Hr . Langen sagde , at de midler , der er til rdighed , er utilstrkkelige til at sikre 12 % af produktionen , og vi vil endnu en gang - p trods af disse advarsler - vedtage denne betnkning .
<P>






<P>
Jeg mener , at det er vigtigt at betragte dette sprgsml fra en bredere synsvinkel . Det er ikke nok at se p de fuldstndigt utilfredsstillende tal , som vi ofrer p vedvarende energi , vi m mske ogs bruge tid p at se p de finansielle midler , der ofres p andre former for energi , navnlig p atomkraft .
Vores kollega fra De Grnne mindede os om tragedien i Japan , og Japan er hverken et problemland eller et udviklingsland .
Men i dag vil vi i samme periode bevilge EUR 60 millioner til kernespaltning mod EUR 15 millioner til vedvarende energi og EUR 200 millioner til fusion , og dette giver os en id om den reelle politik , som Den Europiske Union frer .
Dette er fuldstndigt uacceptabelt .
<P>
Vi kan ikke - og slet ikke eftersom et antal europiske stater har besluttet at bryde med atomkraftpolitikken og med spaltningspolitikken - acceptere , at Den Europiske Union fortstter med at ofre fire gange s meget p atomkraft .
Vi m tage disse forskelle i betragtning .
Vi m krve summer , der er mindst lige s store som dem , vi ofrer p en energi , vi intet aner om , nuklear fusion , og straks afskaffe bevillingerne til kernespaltning og overfre dem direkte til den vedvarende energi .

Det er efter min mening det , det drejer sig om .
<P>
Nr store atomkraftlande i Europa som Tyskland genoptager sprgsmlet om deres atomkraftprogram , og nr Frankrig begynder at tale om det , kan vi ikke fortstte med at ofre enorme summer - jeg gentager fire gange s meget som det , vi bruger p vedvarende energi - p disse energipolitikker .
Det er uacceptabelt .
Jeg opfordrer derfor mine kolleger til at stemme mod dette forslag , ikke mindst fordi Rdet tillader sig at kvrulere over endnu nogle millioner .
Men selvflgelig er dette ikke problemet .
Problemet handler om midler .
12 % er - som fru Rothe sagde - utilstrkkeligt .
Vi m faststte meget mere ambitise ml , og det er ndvendigt , at Europa-Parlamentet tvinger Rdet og Kommissionen til at finde de ndvendige midler til denne politik .
<SPEAKER ID=86 LANGUAGE="EN" NAME="McNally">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne lyknske hr . Langen , der har udvist en sand interesse og entusiasme i forbindelse med fremlggelsen af sin betnkning og sine ndringsforslag , der er en viderefrelse af hr .
Robles Piquers betnkning . Jeg er glad for at se vores nye kommissr , fru de Palacio .
Vi glder os til at samarbejde med hende , og vi hber , at hun snart , hvis hun ikke allerede gr det , vil dele vores begejstring for vedvarende energi .
<P>
Sammen med Save-programmet har vi i Altener II en mde , hvorp vi kan vise Europas folk , at der findes rationelle mder at imdeg klimandringerne p , nemlig energieffektivitet og vedvarende energikilder .
Vi anmoder medlemsstaterne om deres engagement , nr det glder om at tilskynde til brug af vedvarende energi - og de siger alle , hver for sig , at de har dette engagement - ved at underskrive et charter for vedvarende energikilder - EURENEW-charteret .
Dette ville symbolisere mervrdien af at samarbejde i EU om samfundets nsker og behov .
<P>
De miljmssige fordele af vedvarende energi er selvflgelig benbare .
Men hr . Langen minder os klogelig om det enorme potentiale for europisk industri .
Man behver bare at se p Danmark .
Og jeg sttter fuldt ud hans opfordring til en styrkelse af European Renewable Energy Export Council .
Desvrre mistede vi en af drivkrfterne med John Bondas pludselige dd tidligere i r , men andre fortstter hans arbejde i dette rd .
Jeg m sige , at jeg er meget glad for erhvervsuddannelseselementet i Altener II .
Det br hilses velkomment .
Budgettet er helt klart utilstrkkeligt og m ges , hvis dette program skal blive rigtigt effektivt .
Jeg hber , at der kan blive givet et fingerpeg fra Rdet i tide , sledes at de ndvendige ndringer kan foretages i forbindelse med frstebehandling af budgettet for r 2000 .
Den vgt , der lgges p informationsspredning i Altener II , er meget vigtig , og jeg glder mig til , hvis den er blevet tilgngelig , at se p Agores-centerets hjemmeside p Internettet , der helt klart har til forml at samle alle former for oplysninger om vedvarende energi , s alle kan sl dem op og holde sig ajour .
<P>
Ved siden af Altener og forskningen i vedvarende energi under det femte rammeprogram , som vi hber vil blive meget betydelig , har vi brug for jeblikkelige sttteforanstaltninger ssom " feed-in-direktivet " for elektricitetsmarkedet .
Jeg hber , at vi snart vil f mere at hre om dette fra Kommissionen .
Hvidbogen rejste forventninger , og vi glder os til den spndende startkampagne med dens 1 million fotovoltaiske systemer , dens store vindmllepark , dens biomasse og det mest spndende af det hele dens 100 samfund , hvor al elektricitet kommer fra vedvarende energikilder .
Der er ingen steder i hele Den Europiske Union fra Lapland til Det Grske hav , hvor vedvarende energi ikke er relevant .
<P>
Altener II-programmet vil og kan anvendes i alle medlemsstater og naturligvis ogs uden for Den Europiske Union i ansgerlandene f.eks. svel som i Middelhavslandene , hvor potentialet er uhyre stort .
Vedvarende energi br blive symbolet for , hvad der er fornuftigt og progressivt ved Europa .
Dette program kan hjlpe os med at n dette symbol .
<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="DE" NAME="Markov">
Hr. formand , hr . Langen , det er en fremragende betnkning , min respekt !
Anvendelsen af vedvarende energiformer er et skoleeksempel p udvikling og anvendelse af de mest moderne teknologier , som samtidig bidrager til at skne miljet , men der er ogs et andet aspekt .
Hvis man ser p de virksomheder i Europa , som isr har engageret sig i denne sektor , kan man konstatere , at det isr drejer sig om sm og mellemstore virksomheder .
Det betyder naturligvis ogs , at eftersom disse sm og mellemstore virksomheder med disse teknologier har ydet et vsentligt bidrag for beskftigelsespolitikken til sikring af arbejdspladser , glder det om ogs at sttte dem fremover .
<P>
I modstning til de store energikoncerner , som afskediger medarbejdere , betyder det , at vi , nr vi udformer dette program , nr vi sttter alternative energikilder , ogs som europere yder et bidrag til at give beskftigelsespolitikken en hj prioritering .
<P>
Samtidig m man naturligvis sige , at dette program ogs har et srligt aspekt set i forbindelse med EU ' s udvidelse .
Det drejer sig naturligvis om at tage regenerativ , miljvenlig energiudnyttelse med til disse lande , bde for at fremme miljbeskyttelsen og naturligvis ogs - det m man sige rligt - for at bne nye afstningsmarkeder .
<P>
Sledes betragtet er de midler , der er afsat til Altener-programmet , naturligvis p ingen mde tilstrkkelige .
De m forhjes , og ogs Det Europiske Rd m inddrages mere i eksport af vedvarende energiformer , s kompetencen kan blive samlet og hurtigere kan realiseres p en effektiv mde .
<SPEAKER ID=88 LANGUAGE="DE" NAME="Kronberger">
Hr. formand , fru kommissr , jeg har forberedt en tale , som stort set siger det samme , som den foregende taler allerede har sagt .
Jeg er desvrre i den srgelige situation , at jeg kan lse et telegram fra nyhedsbureauet Reuter op for Dem , som beviser betydningen af det , vi taler om her .
Telegrammet er fra kl . 15.07 , det er ikke engang 30 minutter siden .
Det lyder : Seuol . Ulykke p et sydkoreansk atomkraftvrk krver 22 srede .
Selve teksten : Ved en ulykke p et sydkoreansk atomkraftvrk er 22 arbejdere blevet sret .
De blev i forbindelse med et udslip af tungt vand udsat for radioaktiv strling .
Det beretter nyhedsbureauet Yonhap i dag .
<SPEAKER ID=89 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron">
Hr. ordfrer , kre kolleger , jeg havde allerede i marts lejlighed til at sige , at jeg - som franskmand - gr ind for en meget mlrettet og frivillig politik i forbindelse med energi .
Vi m sledes , s vidt det er muligt , bevge os fra stadiet med hensigtserklringer , der s ofte er hrt i lbet af det sidste rti , til at finde konkrete strke anvendelser , hvis vi vil n dette beskedne ml p 12 % .
Det er kun p disse vilkr , at Den Europiske Union kan gennemfre en bredygtig energipolitik , der er velafbalanceret og sikker .
Det er naturligvis op til Kommissionen at arbejde i denne retning .
<P>
Til dette forml er der udarbejdet to strategier i to flerrige programmer : Save II og Altener II .
Det drejer sig i dag i forbindelse med andenbehandlingen selvflgelig om at flge disse to programmer til drs , men ogs om at forbedre dem takket vre de muligheder , som Amsterdam-traktaten og den flles beslutningstagning giver os .
Med hensyn til Langen-betnkningen , som jeg vil omtale mere prcist , og de vedvarende energikilder kender alle vigtigheden af disse energier med hensyn til en reducering af forurening og bevarelse af de naturlige ressourcer .
Man kender ligeledes de vanskeligheder , der opstr med hensyn til disse energiers gennemslag p et liberalt marked , hvor de mere traditionelle energiressourcer ofte fs til en billigere pris . Man skal heller ikke glemme mangelen p forholdsregler , der skulle sigte mod p mlrettet og frivillig basis at fremme de nye energier .
<P>
Derfor er jeg naturligvis for de ndringsforslag , der er indgivet af hr . Langen , som krver , at Kommissionen spiller en mere aktiv rolle for at fremme en koordineret promotionsstrategi inden for medlemsstaterne , samt for at udvikle Europas potentiale i eksporten af teknologier om vedvarende energier .
Det er sandt , at der vil vre ekstraomkostninger .
Vi m klare dem , for de er beskedne med hensyn til de satsninger p EUR 7 millioner , der str p spil .
Jeg gr selvflgelig ogs ind for anmodningen om et charter for vedvarende energi .
<P>
Som afslutning vil jeg sige , at afstemningen om disse to betnkninger udgr en garanti til de europiske borgere om Den Europiske Unions vilje til at beskytte miljet ved at reducere vores energimssige afhngighed .
Det er ogs en erklring og en reaktion mod markedsdiktatur og liberalisme for enhver pris .
Mere specifikt er det her lige fr den nste verdenskonference om klimandringer i Bonn et positivt signal , som styrker vores forpligtelser fra Kyoto til at reducere CO2-emissioner .
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="EN" NAME="Ford">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske ordfreren , hr . Langen , med hans betnkning om vedtagelse af et flerrigt program til fremme af vedvarende energikilder i Fllesskabet , Altener II .
En rkke personer er kommet med kritiske kommentarer til kerneenergiprogrammet i Fllesskabet .
Fusionsenergi er mske teknisk set vedvarende energi , men det er ikke det , vi taler om her .
Dette er en betnkning , der har sin oprindelse i Kommissionens forslag fra november 1997 , som det sidste Parlament behandlede ved frstebehandling med Robles Piquer-betnkningen i februar .
<P>
Nu er vi med Amsterdam-traktaten get over til flles beslutningstagning , og vi har en andenbehandling her i dag .
Det vsentligste udfald i betnkningen er kravet om en fordobling af mngden af vedvarende energi til 12 % i 2010 .
Det er noget , som vi helt klart sttter i Den Socialdemokratiske Gruppe , men jeg er ikke helt sikker p , at engagementet ledsages af hverken politiske ressourcer - hvilket er en af grundene til , at vi beder om en kampagne til at fremme og fostre vedvarende energi - eller hvad vigtigere er - af finansielle ressourcer .
Det belb , der er ved at blive bevilget , er efter min mening alt for beskedent og slr ikke til , hvis vi skal n frem til en fordobling .
Vi har EUR 80 millioner bevilget , nemlig EUR 30 millioner for 1998-99 og EUR 50 millioner for 2000-2002 .
For det frste forekommer det belb , der er til rdighed , mig at vre alt for lille , og for det andet br der , hvis vi skal forvente en fordobling af mngden af vedvarende energi , ske en voldsom stigning i det belb , der tildeles over en periode .
<P>
Men selv dette bliver mske ikke bevilget , eftersom ndringsforslag 5 til artikel 1 , stk . 3 ( ny ) , rent faktisk fastslr , at det tildelte belb kan blive revideret , hvis det ikke er i overensstemmelse med det finansielle overslag for den pgldende periode .
<P>
Jeg bifalder ndringsforslag 6 til artikel 2 , litra e-a ( ny ) , om behovet for at fremme eksporten af teknologi vedrrende de vedvarende energikilder fra Den Europiske Union og styrke European Renewable Energies Export Council .
<P>
Jeg vil slutte af med en rkke mindre punkter . Vedvarende energi kan ikke presses ned i energileverandrernes nuvrende begrebsverden , da de er trnet til altid at se energiproduktion som en masseproduktion , der koster hundreder eller tusinder af millioner af euro for hvert enkelt projekt .
Mange vil vre sm , samfundsbaserede ordninger , der vil vre koncentreret om et bestemt sted , hvad enten der er tale om anvendelse af vind , blger , solenergi , kombineret varme og kraft eller endog biomasse .
Det betyder , at vi , hvis vi skal fremme en masse mindre ordninger , har brug for endnu flere penge .
<P>
For det andet br vi , hvis vi mener det med eksporten alvorligt , have mere opmrksomhed rettet mod de vedvarende energikilder , hvor vi i Den Europiske Union har et teknologisk forspring , hvilket ikke ndvendigvis er tilfldet her .
En af dem , jeg tnker p , er omdannelse af termisk havenergi , hvor man anvender temperaturforskellen mellem det kolde vand p havbunden i troperne og det varme overfladevand .
Vi har et forspring i Europa , men vi tilskynder det ikke .
Hvis vi nsker at eksportere disse teknologier , m vi sikre os , at ressourcerne er til stede .
<SPEAKER ID=91 LANGUAGE="ES" NAME="de Palacio">
. ( ES ) Hr. formand , fr jeg tager fat p sprgsmlet om vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets beslutning om anvendelsen af Altener-programmet under den flles beslutningsprocedure efter Amsterdam-traktatens ikrafttrden , vil jeg give udtryk for min tilfredshed med , anerkendelse af og tak for den sttte , som Kommissionen hele tiden har fet fra Europa-Parlamentet netop i forbindelse med vedvarende energikilder .
<P>
I den forbindelse vil jeg takke den ansvarlige , hr .
Langen , som fortstter arbejdet efter sin forgnger , hr . Robles Piquer , en stor igangstter med hensyn til vedvarende energi .
P en eller anden mde formr svel hr .
Langen som hr . Robles Piquer at vise , at det ikke drejer sig om et ideologisk problem , at vi ikke skal sammenblande sprgsml om liberalisme eller ej med vores flles ml , nemlig tilskyndelsen til anvendelse af vedvarende energikilder i Europa .
Og det er en tilskyndelse , som svarer til og retter sig efter to primre mlstninger i den europiske energipolitik .
<P>
For det frste er en energipolitik i overensstemmelse med miljet , en energipolitik , der satser p vores planets fremtid , noget , som skal vre til stede ikke blot i energipolitikken , men i enhver anstndig politik , nr vi befinder os p trskelen til det 21. rhundrede .
<P>
For det andet skal vi undersge noget , som er en stor bekymring i Europa , og det er vores afhngighed af tredjelande i forbindelse med energiforsyning .
S snart vi er i stand til at n mlet med at fordoble vores energiforsyning fra vedvarende energikilder fra de nuvrende 6 % til 12 % , vil vi opn en mindre afhngighed af tredjelande , hvoraf nogle efter alt at dmme vil vre i mere eller mindre vanskelige situationer i fremtiden .
<P>
Jeg m sige , hr. formand , at det frste Altener-program og den senere hvidbog om vedvarende energikilder , som har udviklet fllesskabsstrategien og handlingsplanen for 2010 , er blevet en realitet , det siger jeg igen , takket vre samarbejdet mellem de to institutioner , Parlamentet og Kommissionen , og at Den Europiske Unions nye politik inden for vedvarende energikilder netop er blevet til p grundlag af den gode forstelse imellem os .
<P>
Med hensyn til Altener-programmet , som er det andet med dette navn , str vi nu over for dets udvidelse og indarbejdelse i det flerrige rammeprogram for aktioner inden for energisektoren .
Tillad mig efter at have lyknsket hr . Langen med hans fremragende arbejde ogs at udvide min tak til at omfatte alle de vrige talere under forhandlingen .
<P>
Hvad angr hr . Langen og de fremsatte ndringsforslag , som flere andre talere har nvnt , har jeg den glde at kunne meddele , at Kommissionen kan acceptere praktisk talt alle , om end jeg har srlige kommentarer til de tre sidste .
Nogle bliver accepteret i deres helhed .
For andres vedkommende vil jeg bede Dem om en anden formulering , der gr det muligt for Kommissionen at acceptere dem .
<P>
Hvad angr ndringsforslag 1 , har Kommissionen altid ment , at politikkerne vedrrende vedvarende energi og energieffektivitet , som nogle talere allerede har sagt , hnger tt sammen , og at koordineringen af disse to politikker er grundlggende .
Der refereres til et charter , EURONEW , og vi m sprge os selv , om det ikke ville vre forhastet , da vi har et ringe overblik med hensyn til allerede vedtagne strategier og handlingsplaner .
Vi har mske brug for en lidt lngere tidshorisont .
<P>
ndringsforslag 3 ikke blot accepterer Kommissionen , men den takker Dem for det og tager det med stor tilfredshed til sig , isr efter at arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene om ivrksttelseskampagnen er blevet vedtaget .
<P>
ndringsforslag 4 godkendes i princippet , selvom Kommissionen mener , at det ikke drejer sig om et tredje ml i programmet , men snarere en specificering af det frste ml .
<P>
Hvad angr ndringsforslag 6 , vil jeg minde om Kommissionens positive modtagelse af den betnkning , som blev forelagt af Parlamentet , om Den Europiske Unions nye muligheder i forbindelse med eksport af teknologi og tjenesteydelser inden for anvendelse af vedvarende energi , da den blev forelagt i Parlamentet den 15. januar i r .
Snarere end en ny aktion drejer det sig om at se , om betragtning 25 ikke allerede afspejler dette behov for at prioritere eksporten for at forbedre positionen for den europiske industri , som er frende inden for visse former for vedvarende energi , hvilket nogle talere har vret inde p , for det er rigtigt , at vi her har nogle klare fordele i forhold til andre producenter .
Det er mske det omrde , hvor Europa er kommet lngst i de senere r .
<P>

ndringsforslag 2 og 7 og ligeledes 8 og 9 , som vi har modtaget i lbet af dagen i dag , har i princippet Kommissionens sttte , men deres formulering skal revideres p en sdan mde , at Kommissionen kan godkende den .
<P>
ndringsforslag 5 svarer til Kommissionens oprindelige forslag .
Derfor accepterer vi det fuldt ud .
Og hvad angr ndringsforslag 10 , vil jeg gerne , nr vi taler om Middelhavslandene og Cypern , vide , njagtigt hvad det er , vi taler om , og derfor vil hr . Patten tage sprgsmlet op i morgen under afstemningen .
Men hvis ikke , kunne vi i vores kommende diskussioner tale om det for at finde ud af , hvem og hvad det drejer sig om , og det ville efter vores mening vre den bedste mde , hvorp vi kan kortlgge den bekymring , som dette ndringsforslag er et udtryk for .
<P>
Hr. formand , jeg vil igen lyknske hr . Langen med hans bidrag til fortsttelsen og konsolideringen af Altener-programmet , for vi m ikke glemme , at dette program er vores vigtigste instrument , om end det ikke er finansielt , til fremme af Den Europiske Unions strategi for vedvarende energikilder .
Det er samtidig det vigtigste instrument til koordinering , kontrol og forflgelse af denne strategi .
Der er ingen tvivl om , mine damer og herrer , at et hovedsprgsml for alt dette vil vre direktivet om den vedvarende energis adgang til elforsyningsnettet .
Det vil helt sikkert vre det vigtigste instrument til at f konstateret , om vi er i stand til at udnytte denne energiform i vores lande .
<P>
Som De alle ved , kan de vedvarende energikilder i stttesystemerne - bortset fra vandenergien , hvor der opns resultater , der er meget konkurrencedygtige i forhold til andre energikilder - ikke konkurrere med de traditionelle energikilder .
Ikke engang biomasse , som er en af de alternative energikilder , som har en oplagt plads inden for rammene af den flles landbrugspolitik .
<P>
Og det er uden tvivl ved at have mulighed for adgang til nettet , ved at vre tilstrkkeligt fleksible i de forslag , vi stiller , der giver mulighed for at dkke de forskellige instrumenter , som forskellige medlemsstater har anvendt , og som ikke er homogene og er forskellige , at vi kan sikre , at de vedvarende energikilder ikke blot bibeholder deres nuvrende niveau , men fordobles , mine damer og herrer , i de kommende r .
<P>
Jeg vil gentage min tak og sige , at jeg hber , at vi i den sidste revision kan finde den endelige formulering og dermed kraftigt sttte Altener-programmet , som er en klar opfordring til at anvende vedvarende energikilder i Europa .
<SPEAKER ID=92 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=7>
Flerrigt program Save ( 1998-2002 )
<SPEAKER ID=93 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A5-0015 / 1999 ) fra Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om Rdets flles holdning ( 7123 / 1 / 1999 - C5-0033 / 1999 - 1997 / 0371 ( COD ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets beslutning om vedtagelse af et flerrigt program for fremme af energieffektiviteten ( Save ) ( 1998-2002 ) ( Ordfrer : Ahern ) .
<SPEAKER ID=94 NAME="Ahern">
Hr. formand , jeg vil gerne indlede med at hilse kommissr de Palacio velkommen i Parlamentet her i dag .
Jeg glder mig til at samarbejde med hende .
Jeg kan imidlertid ikke lade de oplysninger , som jeg netop har modtaget om kernekraftulykken i Sydkorea , g upagtet hen .
Jeg blev meget chokeret og ked af at hre om de 22 arbejderes dd , hvilket jensynligt skyldtes en tungtvandsulykke .
Det understreger det , vi forsger at gre her i dag , og behovet for ndringer i energipolitikken og i budgettet til energipolitikken .
<P>
Save er det eneste fllesskabsprogram , der har til forml at fremme en rationel energianvendelse .
Save II fokuserer p de ikketekniske elementer og bistr med at opbygge infrastrukturer for energieffektivitet , og det betaler sledes ikke for hardwareinvesteringer .
Formlet med programmet er snarere at skabe et milj , hvori investeringer og energieffektivitet vil blive fremmet , og hvor energieffektivitet anerkendes som en markedsmulighed .
Vi har hrt om vanskelighederne ved konkurrence og vedvarende energi , men energibesparelser sparer ogs penge og er derfor en helt igennem god investering .
<P>
Save-programmet blev evalueret gennemgribende og positivt i 1994 .
Jeg lyknsker Kommissionen med den mde , hvorp det blev forvaltet . res den , som res br .
Europa-Parlamentet giver Kommissionen spark , nr det ser programmer blive forvaltet drligt .
Nr et program bliver forvaltet godt og er blevet evalueret positivt , m vi ogs rose den for det .
<P>
Evalueringen fremhvede Save som et vrdifuldt politisk instrument til fremme af energieffektivitet , men understregede , at det var pkrvet med en klar og sammenhngende strategi for pilotaktioner , at spredning af resultater er nglen til succes p langt sigt , og at effektivitet p langt sigt krver en bedre lbende overvgning og effektundersgelse .
Evalueringen viste ogs , at Save-aktionerne ligeledes vil fre indirekte til opnelsen af mlene i F & U-programmet p omrdet ikkenuklear energi gennem skabelsen af et positivt milj for spredning og implementering af ny teknologi inden for vedvarende energi .
<P>
De ndringsforslag , der er indeholdt i denne betnkning , er et direkte resultat af denne evaluering .
Energieffektivitet betyder lavere forbrug , bevaring af ikkevedvarende energikilder og mindre afhngighed af importeret energi , men det betyder frem for alt lavere niveauer af miljforurening fra skadelige stoffer som CO2 , der er en af de vsentligste rsager til drivhuseffekten .
<P>
Europa-Parlamentet har ofte understreget betydningen af energieffektive foranstaltninger , og Rdet har ligeledes fremhvet behovet for energibesparelser og en reduktion af CO2-emissionerne i en rkke resolutioner .
Men disse bekendtgrelser er blevet fulgt af meget beskedne forslag .
Energibesparelsesmlene vil med al mulig sandsynlighed ikke ns ved de midler , der er forudset i Save II-programmet .
<P>
Da Fllesskabet endnu ikke har kunnet n til enighed om det , der formentlig er det mest effektive instrument til reduktion af drivhusgasserne - nemlig beskatning af energiforbrug - anser Kommissionen og Rdet Save II-programmet som " et vigtigt og ndvendigt instrument " .
Hvorfor s skre ned p et allerede beskedent budget ?
Det er grunden til , at jeg har genindsat de budgettal , der oprindeligt blev foreslet og fuldt ud begrundet af Kommissionen .
<P>
I betragtning af den forventede forgelse af energi-CO2-emissionerne og det beskedne budget , der er bevilget til Save II , er det ret usandsynligt , at de internationalt besluttede ml om reduktion af emissionerne vil blive net med dette program .
Men under energirammeprogrammet tilbyder Save II en mulighed for at vende en tendens .
Eftersom fremskridtet er stagneret p medlemsstatsplan , ligger ansvaret for at n energieffektivitetsmlene og reduktionsforpligtelserne nu hos Fllesskabet .
Det finske formandskab har derfor bebudet en handlingsplan for energieffektivitet i anden halvdel af 1999 .
Den er meget velkommen og vigtig .
<P>
Kommissionen taler for , at der faststtes et fllesskabsml for energieffektivitet .
Da den rlige forbedring af energieffektiviteten i det endelige forbrugsled indtil nu har ligget p ca . 1 % , foreslr Kommissionen , at man stter sig det ml at forbedre det endelige forbrugs energiintensitet med yderligere 1 procentpoint rligt .
I betragtning af de forpligtelser , vi som allerede nvnt har ptaget os , er det uforsteligt , at Kommissionen har begrnset sig til et sdant ml .
Mlet br sttes til yderligere 1,5 procentpoint , s der skabes mulighed for yderligere energibesparelser .
Som De ved , nede Parlamentet til enighed om dette ved frstebehandling .
<P>
Jeg vil gerne lige tilfje et par tekniske punkter .
Vi har med hjlp fra vores juridiske tjenestegrene forbedret komitologindringsforslagene .
Derfor har vi erstattet ndringsforslag 5 med et nyt ndringsforslag 13 og ndringsforslag 11 med et nyt ndringsforslag 12 .
Vi fik juridisk bistand til dette for at forbedre de oprindelige ndringsforslag .
Jeg hber , at det vil vre acceptabelt for alle .
<SPEAKER ID=95 LANGUAGE="NL" NAME="van Velzen">
Hr. formand , fru ordfrer , fru kommissr , jeg takker ordfreren , fru Ahern , for den energiske mde , hvorp hun har overtaget det flerrige program for fremme af energieffektiviteten Save II for perioden 1998-2002 fra den tidligere ordfrer , fru Bloch von Blottnitz , og gjort det klart til andenbehandlingen i Parlamentet .
Desuden vil jeg takke Kommissionen for det forberedende arbejde , som den har udfrt .
Det flles program for energieffektivitet og energibesparelser , Save , er et vigtigt og ndvendigt element i Det Europiske Fllesskabs strategi til fremme af hensigtsmssigt energiforbrug eller en formindskelse af CO2-emissionerne .
<P>
Save-programmet suppleres som politisk instrument med det specifikke program vedrrende energi , milj og teknologier med hensyn til vedvarende energi , som er vedtaget i det femte rammeprogram for aktioner inden for forskning , teknologisk udvikling og demonstration .
I Rio de Janeiro og Berlin blev der vedtaget en rkke mlstninger vedrrende emission af drivhusgasser .
Desuden har EU i Kyoto forpligtet sig til at overholde en rkke vigtige afgrelser herom .
<P>
Nu er tiden inde til at omstte de smukke ord fra Kyoto til handlinger .
EU kan spille en pionerrolle , og Kyoto m absolut ikke forvanskes til en lap nytteslst papir .
Jeg vil derfor ogs p vores gruppes vegne kraftigt opfordre den nye kommissr til at fremlgge mere vidtgende forslag for at n Kyoto-mlstningerne .
Lad kommissr Bolkestein nu endelig komme med beslutninger omkring koafgiften p europisk plan .
<P>
Hr. formand , der er en stor chance for , at EU ikke vil n mlstningerne i forbindelse med formindskelse af CO2-emissionerne .
Save-programmet kan give modvgt til denne udvikling .
Men forventningerne med hensyn til dette programs muligheder m heller ikke overvurderes .
Budgettet er desuden meget lavt , og ordfrerens forslag om at forhje budgettet for Save-programmet med EUR 4,4 millioner til EUR 68,4 millioner sttter vores gruppe derfor helhjertet .
<P>
Vi m imidlertid ikke plgge os selv mlstninger , som er urealistiske .
Indtil r 2000 kan mellem 180 og 200 millioner ton kuldioxid-emission undgs gennem en ekstra forbedring af det endelige forbrugs energiintensitet med 5 % i forhold til de normale forventninger .
Ordfreren foreslr , at det endelige forbrugs energiintensitet forbedres med halvandet ekstra procentpoint om ret ud over den procentdel , som ellers ville vre blevet opnet .
<P>
Vores gruppe er af den opfattelse , at disse bestrbelser er urealistiske .
Det har nemlig vist sig , at blot t ekstra procentpoint om ret er meget vanskeligt at opn .
Derfor vil vi stemme imod ordfrerens forslag og foretrkke 1 % .
Hvis det p lngere sigt skulle vise sig , at der kan opns mere , s vil vi selvflgelig vre de frste til at forhje procentsatsen .
Men vi m passe p med at stille husholdninger , energivirksomheder og lign. over for ml , som naturligvis lyder flot i praksis , men som simpelthen ikke er realistiske .
Det er ikke motiverende for dem , som skal gennemfre dem .
<P>
En rkke af ordfrerens forslag er efter min gruppes opfattelse for detaljerede .
Ordfreren har lagt hovedvgten p lovgivning .
Vi synes , at der p Den Europiske Unions plan kun skal skabes rammer .
Iflge subsidiaritetsprincippet skal der trffes en betydelig del af foranstaltningerne til forgelse af energieffektiviteten p nationalt , regionalt og lokalt plan .
Derfor vil PPE-gruppen forkaste de ndringsforslag , som foreskriver for stramme rammer .
I stedet synes jeg , at det er meget bedre at trffe alle mulige stimuleringsforanstaltninger , hvorved myndighederne og erhvervslivet tilskyndes til at indg f.eks. frivillige aftaler .
<P>
I mit land har det vist sig , at man opnr mange gange mere med frivillige aftaler end med forpligtelser , der er plagt gennem lovgivning .
Det er bedre at gre brug af de pgldendes opfindsomhed end at begynde at forpligte til noget her gennem lovgivning .
Hr. formand , der er et andet vigtigt tema , det sidste , som jeg vil nvne .
Jeg vil endnu en gang understrege betydningen af at gre Save-programmet bent for associerede lande i Central- og steuropa .
I Central- og steuropa skal der stadig ske en hel del .
Energisektorerne i disse lande er langt bag efter EU-medlemsstaterne med hensyn til energieffektivitet .
<P>
Ogs p lovgivningsomrdet skal der stadig trffes bestemmelser om temmelig meget .
Men p energibesparelsesomrdet kan der i disse lande ske en hel del mere med samme bestrbelser som i Den Europiske Unions lande , og derfor ligger resultatet meget hjere .
Jeg hber sledes , at navnlig energivirksomhederne i de EU-medlemsstater , som har megen erfaring med projekter p energieffektivitetsomrdet , kan overfre deres viden i disse lande , og at navnlig disse energivirksomheder , fru kommissr , derfor har en reel chance , nr det drejer sig om projekter , og ikke blot presses vk af amerikanske virksomheder .
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="EN" NAME="McNally">
M jeg lyknske fru Ahern for at have taget det arbejde op med s stor entusiasme , som fru Bloch von Blottnitz har begyndt .
Energieffektivitet er en af de f benbare bidrag til fuldfrelsen af de ml , der blev sat for EU i Kyoto .
Ved at spare p energien frembringer vi frre CO2-emissioner og andre forurenende stoffer .
Vi gr ogs vores virksomheder mere konkurrencedygtige .
Vi kan skabe tusinder af meget efterspurgte arbejdspladser , og vi kan gre det muligt for gas- og elektricitetsleverandrer at tjene deres penge p en mere fornuftig mde ved at slge de tjenesteydelser , som energien giver os , nemlig varme hjem , klige kleskabe og maskiner , der fungerer - frem for at slge stadig strre mngder gas og elektricitet .
<P>
Det omrde , hvor der er mest brug for at stte ind , er de private husholdninger .
De anvender mere energi end industrien , og de dsler med den .
Derfor er mange af foranstaltningerne i Save II rettet mod de private husholdninger - bedre design af huse , mere konomiske husholdningsartikler og effektive uddannelser .
<P>
I modstning til hr. van Velzen sttter jeg meget strkt ordfrerens ndringsforslag , der ger besparelsesprocenten til 1,5 % mere end det , der ellers ville vre tilfldet .
Vi behver bare at se p de fremskridt , der er gjort i nogle medlemsstater , herunder Nederlandene , for at se , at det er en procent , det sagtens kan lade sig gre at n .
<P>
Jeg er overbevist om , at anvendelsen af regionale og lokale netvrk som Federene , Energie Cities og Islenet er en af de mest effektive mder at forandre tingene p , og jeg hber , at de vil blive srligt tilskyndet i Save II , som de blev det i Save I . Det er naturligvis vigtigt , at vi overvger Save II , og at dets resultater bliver kvantificeret .
Vores udvalg vil snarest indfre en mekanisme , der skal sikre , at vi overvger alle udgiftsprogrammer meget nje .
Save II kunne vre et eksempel p , hvordan midlerne kan bruges i andre EU-programmer ssom strukturfondene og finansieringen for tredjelande .
<P>
Men budgettet er utilstrkkeligt .
Dette program er ikke tilstrkkeligt i sig selv heller .
Jeg hber , kommissr , at De vil holde fast ved filosofien bag direktivet om rationel planlgning .
Det glder mig , at De har gjort det indtil nu , og vi ser frem til Deres nste meddelelser om energieffektivitet .
<P>
Det er virkelig godt at pbegynde dette nye Parlaments arbejde med programmer , der kan gre en forskel bde for miljet og naturligvis ogs for vores medlemsstaters konkurrencebehov .
Ligesom Altener er Save II ogs et af disse programmer .
<SPEAKER ID=97 LANGUAGE="NL" NAME="Beysen">
Hr. formand , fru kommissr , m jeg frst og fremmest takke ordfreren mange gange for hendes fortrffelige arbejde .
Fremme af energieffektivitet betragter Den Liberale Gruppe som et ngleelement med hensyn til Den Europiske Unions energipolitik .
Hvis Unionen imidlertid vil fre en trovrdig energipolitik , glder det om , at Kommissionen og Rdet endelig drager konklusioner af de forrige Save-programmer .
Det udgr en ndvendig forudstning for , at det tredje Save-program , som bner temmelig mange perspektiver , kan opn den nskede effekt .
<P>
I jeblikket er liberaliseringen af de europiske energimarkeder i fuld gang med betydelige prisnedsttelser til flge .
Iflge de normalt gldende konomiske principper er det billigere tilbud af energi direkte i modstrid med signalet om at mindske forbruget .
I en sdan kontekst risikerer energibesparende foranstaltninger at blive vage .
Derfor er det vores ansvar at vedtage Save-programmet , for at liberaliseringen af energimarkederne kan ledsages af en forhjelse af energieffektiviteten i Den Europiske Union .
<P>
Save-programmets hensigtsmssighed kan kun garanteres , hvis initiativet bliver tilstrkkeligt kendt , og hvis de projekter og aktioner i Save III-programmet , der skal finansieres , flges grundigt op .
Dette kan bedst ske ved at plgge konkrete mlstninger .
De Liberale vil derfor fuldt ud sttte ndringsforslag 2 og 5 , som sigter mod at forhje det endelige forbrugs energieffektivitet med yderligere 1,5 procentpoint om ret .
Hvis vi vil opn noget , s m vi faktisk turde forhje procentsatsen .
<P>
Kre kolleger , henvisningen til de vedvarende energikilder forekommer mig derimod ikke hensigtsmssig .
Det kan kun skabe forvirring med Altener-programmet .
Det forekommer mig for vrigt , at det er bedst med hensyn til de vedvarende energikilder , at der forinden fres en grundig , konkret diskussion med hensyn til adgangen til elektricitetsnettet .
<P>
Det er min overbevisning , at myndighederne kan spille en vigtig rolle som eksempel med hensyn til rationelt energiforbrug .
Denne holdning str i skarp kontrast til den konstatering , at offentlige bygninger imidlertid overvejende kan udpeges som prototyper for energispild .
De borgere , der kommer ind i offentlige bygninger , br kunne konstatere , at myndighederne prioriterer energibesparelse hjt .
Det ville derfor vre godt at udpege en hr. eller fru Energi , hvis specifikke opgave bestr i strengt at kontrollere energiforbruget i offentlige bygninger .
Lad os i den forbindelse selv give et godt eksempel og begynde med at udpege en hr. eller fru Energi i Europa-Parlamentet bde i Bruxelles og i Strasbourg .
Simple foranstaltninger er for det meste meget mere effektive end omstndelige programmer .
<SPEAKER ID=98 NAME="Sandbk">
Hr. formand , en fornuftig energipolitik br tage sigte p at ndre adfrden i alle led .
Derfor br fremme af energieffektiviteten ogs vre en selvskreven del af enhver energipolitik .
Hvis man tager Kyoto-mlstningerne alvorligt - og det gr vi forhbentlig - m man ogs flge dem op med nogle vrktjer og midler .
I det foreliggende program er bde bevillinger og vrktjer utilstrkkelige og ikke hjt nok prioriteret .
I betragtning af de forpligtelser , vi har ptaget os med hensyn til CO2-reduktionen , er det bydende ndvendigt at opstille ambitise effektivitetsml .
Derfor er det uforsteligt for mig , at Kommissionen kun nsker at forbedre den endelige forbrugsenergiintensitet med 1 procentpoint rligt .
Mlet br njagtigt - ligesom fru Ahern gjorde opmrksom p - vre mindst 1,5 procentpoint , og desuden br budgettet ogs vre strre .
<P>
I modstning til den foregende taler ser jeg gerne behovet for en reduktion af CO2 sammenkdet med programmer for vedvarende energi som f.eks. Altener .
Sammenkdningen betyder nemlig , at man ikke , som nogle nsker det , blot kan lade atomkraft erstatte eksisterende CO2-forurenende kraftvrker .
Det fremfres ofte , at a-kraft er en af de reneste energikilder , der ikke udleder drivhusgasser .
Det er jeg helt uenig i .
De seneste rs tekniske fremskridt har forbedret de vedvarende energikilders effektivitet markant , og i stedet for at give s mange midler til den europiske atomkraftindustri , som Fllesskabet vitterligt gr , br man styrke indsatsen for at fremme de vedvarende energikilder .
<P>
Og s er jeg i vrigt helt enig med hr . Van Velzen i , at landene i st- og Centraleuropa skal have lov til at vre med i dette program .
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="IT" NAME="Brunetta">
Hr. formand , fru kommissr , frst vil jeg gerne takke ordfreren , fru Ahern , for det arbejde , hun har udfrt , idet jeg gerne vil understrege vigtigheden af at fremme energieffektiviteten .
En strre energieffektivitet vil p mellemlangt sigt betyde et mindre forbrug , bevarelse af de vedvarende energikilder , mindre afhngighed af energiimport og mindre miljforurening .
<P>
Jeg vil gerne fremstte to betragtninger i forbindelse med indstillingen til andenbehandling , idet jeg minder om , at Save-programmet hovedsageligt tager sigte p at styrke forskningen og udvekslingen af knowhow samt p at holde je med de resultater , man nr frem til p dette omrde ( artikel 2 ) , selvom finansieringsrammen er begrnset .
<P>
Og nu til bemrkningerne .
Frst vil jeg sige med hensyn til det forslag , vi drfter i dag om at fastlgge forbedringen af det endelige forbrugs energiintensitet til 1,5 % om ret - ndringsforslaget til betragtning 15 og artikel 1 - at efter min mening er dette ml uden tvivl ambitist , men det er ikke srligt realistisk , og det er skadeligt for brugerne , der allerede med held - men ikke uden at gre en betydelig indsats - har net de ml , der er fastlagt i det frste Save-program ( 1991  1995 ) .
<P>
Jeg minder i den forbindelse om , at det at skabe energieffektivitet p kort sigt koster lige s meget for virksomhederne som for de endelige forbrugere .
Det er derfor ndvendigt med en meget omhyggelig vurdering af mlstningerne om en forbedring af det endelige forbrugs energiintensitet .
Der er mske en risiko for , at vi tynger vores produktionsapparat med nogle omkostninger , som gr , at vores virksomheder mister konkurrenceevne over for de andre internationale konkurrenter , der ikke er underlagt sdanne forpligtelser .
<P>
Jeg gr nu over til det andet punkt , som ligeledes drejer sig om at gre vores produktionssystem konkurrencedygtigt og effektivt p verdensplan .
Jeg vil gerne minde om , at det ikke altid er effektivt at fremme en rationel energianvendelse ved hjlp af lovgivningsinstrumenter og ved hjlp af nogle meget strenge og mske ogs alt for strenge bestemmelser .
Energibesparelse er en kompleks udviklingsproces , der tager sigte p , at svel virksomhederne som brugerne opnr en teknologisk og konomisk bevidsthed , men som sker p langt sigt .
<P>
Det er derfor en god id med de informationskampagner , som har til forml at gre folk lydhre over for emner vedrrende energibesparelse , men jeg kan ikke se , hvordan vedtagelsen af nogle overdrevent strenge lovgivningsmssige indgreb kan vre den mest effektive metode til at forbedre det endelige forbrugs energiintensitet .
Og her tnker jeg p ndringsforslag 1 , betragtning 11 , den nye betragtning 15a og ndringsforslag 6 til artikel 1 .
<P>
Til sidst vil jeg sige , at jeg i lyset af disse betragtninger gerne vil gre opmrksom p , at det med hensyn til nogle s komplekse emner , hvor markedet og markedsreglerne er stillet over for den flles velfrd , er ndvendigt at foretage cost / benefit-analyser , der som tidsfaktor har den lange periode i forbindelse med indfrelsen af foranstaltninger , som tager sigte p at reducere det endelige forbrugs energiintensitet .
Sdanne analyser er mulige , nr markederne er gennemsigtige , og den enkelte , nemlig den endelige bruger - en virksomhed eller en forbruger - altid kan vurdere , i hvilken grad energianvendelsen er effektiv takket vre en teknologisk og konomisk udviklingsproces , som stttes af en effektiv forskning og af en s fuldstndig information som muligt .
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="ES" NAME="de Palacio">
. ( ES ) Hr. formand , jeg vil igen takke Parlamentet , og i srdeleshed fru Ahern , for det udfrte arbejde og den gentagne sttte til Kommissionens politik , konkret med hensyn til forbedring af energiudnyttelsen og forgelse af energieffektiviteten , som sigter mod Save-programmet .
<P>
Jeg vil ogs gerne p Kommissionens vegne takke fru Ahern og fru McNally , fordi de lyknsker Kommissionen med udviklingen af denne type aktioner , hvilket Kommissionens tjenestemnd ogs takker for .
<P>
Nr dette program er vedtaget , bliver det en vigtig del af det flerrige rammeprogram for energi , idet det sikrer og sttter en hjere grad af gennemskuelighed og en bedre koordinering af vores programmer inden for energisektoren , hvorved det giver mulighed for , at Parlamentet kan udve sine kontrolbefjelser i de europiske borgeres interesse .
<P>
Med hensyn til Deres betnkning og de forelagte ndringsforslag , fru Ahern , vil jeg sige , at strstedelen af dem i princippet kan accepteres .
Hvad angr ndringsforslag 4 , er der et klart behov for komplementaritet , som vi sagde for et jeblik siden i forbindelse med Altener-programmet , med hensyn til aktionerne inden for energieffektivitet og vedvarende energikilder .
Alt dette udgr et af de grundlggende forml med det flerrige rammeprogram for energi , som netop bestr i at forbedre komplementariteten og koordineringen p omrdet .
<P>

Hvad angr ndringsforslag 12 og 13 , som erstatter ndringsforslag 11 og 5 , som De allerede har omtalt , og som drejer sig om komitologi , vil jeg sige , at vi i princippet kan acceptere dem med en mere passende formulering .
Det samme kan siges om ndringsforslag 10 , hvori det foresls at forge budgetposten ved at genetablere Kommissionens oprindelige tal .
<P>
Hvad angr de ndringsforslag , som Kommissionen ikke kan acceptere , er det frste det , der har til forml at forge programmets ambitioner , det vil sige at n op p en besparelse p 1,5 % .
Jeg mener , at det ikke drejer sig om at fremkomme med vilkrlige tal , men at tale oprigtigt om gennemfrlige og ambitise ml , for mlet er p 1 % r efter r , og det lber op , s vi til sidst taler om meget store tal .
Det betyder , at vi hverken kan acceptere ndringsforslag 2 eller 6 , hvad dette angr .
<P>
Hvad angr det lovgivningsmssige aspekt , er Save-programmet ikke et lovgivningsprogram .
Det kan anvendes til lovgivningsmssige aktioner og forslag til retsakter , men det er ikke et lovgivningsprogram i sig selv .
Derfor kan vi ikke acceptere ndringsforslag 1 og 3 og heller ikke en del af ndringsforslag 6 .
<P>
Mine damer og herrer , Save-programmet egner sig til at skabe en aktionsramme i forbindelse med energieffektivitet .
Vi mener , at denne opskrift har fungeret fint hidtil , og at det ikke ville vre tilrdeligt selv med de bedste intentioner at tilfje en overflod af detaljer eller regler , som ender med at forhindre , at programmet kan gennemfres p en ordentlig mde .
Vi har behov for en vis fleksibilitet , og derfor kan vi ikke acceptere ndringsforslag 8 og 9 .
<P>
Endelig og netop for at opn et kompromis kan vi acceptere ndringsforslag 7 , til trods for at det skaber lidt vanskeligheder , nr blot der ndres p formuleringen .
<P>
Hvad angr to sprgsml , som er blevet rejst , beklager jeg for det frste dybt kernekraftuheldet i Sydkorea , som desuden fandt sted f dage efter det , der skete i Japan , og som har ramt en rkke arbejdere .
<P>
For det andet vil jeg henvise til Kyoto-mlstningen , hvor energieffektiviteten uden tvivl er af strste vigtighed .
Kommissionen vil kort prsentere aktionsplanen om energieffektivitet - den er p dagsordenen for rdsmdet den 2. december - og s vil vi f lejlighed til at diskutere disse sprgsml grundigere .
<P>
Hvad angr den sidste sag , som jeg fuldstndigt har glemt at nvne , nemlig deltagelsen af nogle lande i Central- og steuropa , vil jeg sige , at der p nuvrende tidspunkt er ti lande , som drager fordel af Save-programmer for at tilskynde til en forbedring af energieffektiviteten .
Ved sammenligning af data over energieffektivitet finder vi forskelle fra 1 til 5 og fra 1 til 6 i forbindelse med nogle af landene i Central- og steuropa .
<P>
Hr. formand , jeg vil slutte af med igen at lyknske fru Ahern og takke Dem alle for Deres positive deltagelse i denne sag , Parlamentet for den sttte , som det p dette omrde har givet Kommissionen , og med ganske enkelt at sige , at vi taler om noget meget vigtigt , nemlig om at udnytte ressourcerne og energien intelligent .
<SPEAKER ID=101 LANGUAGE="NL" NAME="van Velzen">
Hr. formand , jeg havde spurgt kommissren , om hun i forbindelse med projektudskrivningen p dette omrde ogs frem for alt ville se p europiske virksomheder , som har temmelig stor erfaring p dette omrde .
Det forekommer mig sledes , at det , nu hvor hun ogs siger , at hun gerne vil have budgettet forhjet og ogs med rette har gjort opmrksom p , at forholdet er 1 : 6 , ogs i hj grad er umagen vrd at give europiske virksomheder en vigtig rolle her .
Jeg vil gerne bede kommissren om at svare herp .
<SPEAKER ID=102 NAME="de Palacio">
Hr. formand , vi giver af og til ekstern sttte til disse lande i Central- og steuropa .
Og de gr ikke kun brug af sttte , som nogle lande yder bilateralt - der er ogs et bilateralt samarbejde med Central- og steuropa - det drejer sig ogs om den sttte , som de modtager gennem Save-programmet og andre fllesskabsprogrammer , hvor der laves aftaler med virksomheder , som giver denne type sttte inden for undervisning , uddannelse , god anvendelsespraksis - og nogle af disse virksomheder er selvflgelig fra Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=103 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=8>
Aftale om handel , udvikling og samarbejde mellem EF og Den Sydafrikanske Republik
<SPEAKER ID=104 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er henstilling ( A5-0020 / 1999 ) af Kinnock for Udvalget om Udvikling og Samarbejde om forslag til Rdets og Kommissionens afgrelse om indgelse af en aftale om handel , udvikling og samarbejde mellem Det Europiske Fllesskab og Den Sydafrikanske Republik ( KOM ( 1999 ) 245 - C5-0154 / 1999 - 1999 / 0112 ( AVC ) ) .
<SPEAKER ID=105 NAME="Kinnock, Glenys">
Hr. formand , sidste lrdag var jeg s privilegeret at vre til stede ved bningsceremonien for rugbyverdensmesterskaberne i Cardiff , der er hovedstaden i Wales , hvor jeg kommer fra , og Wales vandt rent faktisk !
Hele vejen rundt om rugbybanen var der reklamer for sydafrikanske frugtselskaber og sydafrikanske flyselskaber .
Vi blev underholdt af sangere fra Sydafrika , og jeg tnkte da , hvor langt vi var kommet fra apartheids mrke tid , hvor s mange af os , herunder mig selv og et par af kommissrerne , krvede sanktioner og boykot mod apartheidstyret i Sydafrika .
Nu er den institutionaliserede racisme og det legaliserede bigotteri og fordommene blevet ryddet af vejen , og anerkendelsen af denne betydelige prstation stter nu dagsordenen for Den Europiske Unions forhold til Sydafrika .
<P>
Men jeg tror , at vi alle m erkende , hr. formand , at vi har haft fem r med langtrukne og indviklede forhandlinger om alt fra bler , prer og asparges til afskrne blomster , fisk , vin , portvin og sherry , men nu ser vi endelig en aftale tone frem og forhbentlig en underskrivelse p mandag i Sydafrika .
Jeg vil gerne have en bekrftelse fra Kommissionen om , at dette rent faktisk er tilfldet .
<P>
Europa-Parlamentet og Den Paritetiske Forsamling har spillet en positiv rolle og har ydet tilskyndelse og kritisk analyse , og det er meget passende , at Europa-Parlamentet er det frste parlament , der giver sit samtykke til aftalen .
Nogle af Unionens medlemsstater glemte hurtigt de tilsagn , de gav Nelson Mandela i Berlin i 1994 .
Det var til tider vanskeligt at forst , hvorfor nogle medlemsstaters reaktion manglede genersitet og forstelse .
Sydafrikas BNP er halvt s stort som Belgiens og 0,6 % af verdens BNP .
Og alligevel gik forhandlingerne gentagne gange i hrdknude , fordi EU-medlemsstaterne lod sektorbestemte interesser f forret frem for eventuelle behov for at sttte Sydafrika .
Under det britiske formandskab bemrkede Philip Stevens , der er journalist ved The Financial Times , at den europiske side af forhandlingsbordet ustandseligt forsgte at smutte uden om , var destruktiv og frem for alt skammeligt protektionistisk .
Lige fra starten forsgte den at holde Sydafrika gidsel for dets subsidierede landmnd .
<P>
Lad mig nu opsummere de vsentligste punkter :
<P>
Handelsaftalens asymmetriske karakter er meget vigtig og indebrer en systematisk fjernelse eller reduktion af barrierer for told og andre afgifter .
Europa vil bne sine markeder for 95 % af Sydafrikas eksport over 10 r .
Sydafrika vil bne sine markeder for 86 % af EU ' s eksport over 12 r .
<P>
Denne aftale er enestende ved , at den ogs omfatter landbrugssektoren , hvilket naturligvis er af enorm betydning for den sydafrikanske konomi .
Den anerkender ogs den potentielle skade , som subsidierede landbrugsprodukter kan forrsage p sydafrikanske markeder og tillader rent faktisk Sydafrika at indfre en srlig beskyttelsesklausul i tilflde af eventuelle trusler mod dets egen nationale landbrugsindustri .
Men gennemgende gennem aftalerne ser jeg den protektionisme , der desvrre stadig prger Unionens flles landbrugspolitik .
Det er ogs min opfattelse , at denne aftale ikke br ses som en model , og navnlig ikke for AVS-landene , der for nrvrende er involveret i forhandlinger af de nye post-Lom-aftaler , og jeg vil gerne have en bekrftelse p , at dette ikke er Kommissionens holdning .
Men der er en klar lre , man kan drage om de blotte forviklinger , der ligger i et sdant projekt , og navnlig nr det mgtige EU er ens modpart i meget vanskelige og kivagtige drftelser .
Denne aftale skal nu omsttes til praktiske fordele .
<P>
Lad mig til sidst tale om de regionale problemer .
Dette vil , tror jeg , blive det aspekt i aftalerne , der vil forrsage flest bekymringer .
Der vil naturligvis komme frre toldindtgter ind , som Botswana , Lesotho , Namibia og Swaziland er blevet afhngige af .
Disse afgifter er undertiden s hje som 90 % i Lesothos tilflde , og dette vil naturligvis berre disse landes evne til at bruge penge p sundhed og uddannelse og andre sociale behov .
Der vil vre tilpasningsomkostninger .
Det er stadig meget uklart , kommissr , hvordan disse omkostninger bliver dkket , og den konference i Lesotho , som Kommissionen har lovet , synes helt bestemt ogs noget uklar .
Jeg har fet henvendelser fra BLNS-landene og er her blevet spurgt , hvad holdningen helt konkret er til denne konference .
<P>
Min egen interesse i Sydafrika gr 30 r tilbage i tiden .
Den er der stadig , for de ting , der er p spil , er ikke mindre vigtige nu , end de tidligere har vret .
Prsident Mbeki ved , at Sydafrikas folks tlmodighed ikke varer evigt , og han ved ogs , at det fattige , sorte Sydafrika er desperat efter at se forandringer .
Da prsident Mbeki blev indsat , sagde han : " Vores ntter kan ikke vre ntter med mareridt , hvor millioner af mennesker lever i fornedrende fattigdom .
Ingen nat kan give hvile , nr millioner er uden arbejde og er tvunget til at tigge og rve for at sikre , at de og deres nrmeste ikke bukker under af sult .
Vores land , Sydafrika , er i frd med at indlede en lang rejse " .
Europa-Parlamentet br give sit samtykke til denne aftale , s Den Europiske Union kan tage del i denne vigtige rejse .
<SPEAKER ID=106 LANGUAGE="DE" NAME="Gahler">
Hr. formand , kre kolleger , det er frste gang , jeg tager ordet her i Parlamentet .
Derfor er jeg srlig glad for , at jeg kan tale om emnet Sydafrika , et land , hvis udvikling jeg har fulgt med i med angst og hb siden mit frste besg i landet i 1981 , og i den sidste tid med fortrstning .
<P>
Langt om lnge kan vi indlede konomisk og politisk privilegerede forbindelser til det land i Afrika , hvis stabile udvikling bde er i vores helt egen interesse og ogs i dets naboers interesse syd for kvator .
Den foreliggende aftale skal tjene begge disse forml .
Nr vi plejer srlige forbindelser med Sydafrika , sttter vi den konomiske udvikling i landet og dermed dets potentiale for at have en positiv afsmittende virkning p hele regionen .
<P>
Politisk honorerer vi dermed ogs resultatet af en reformproces , som i renes lb desvrre ikke kun er get fredeligt for sig .
Mange vil kunne huske bde billederne af voldsanvendelse fra politiets og hrens side og dem af uroligheder mellem sorte indbyrdes .
Det frste hjdepunkt i denne demokratiseringsproces var de frste frie valg for alle sydafrikanere i 1994 , som var et synligt udtryk for befrielsen , ikke bare for det befolkningsflertal , som indtil da havde vret undertrykt , men , tror jeg , i virkeligheden ogs for de privilegerede i det gamle system ; en befrielse fra den selvplagte ndvendighed af at forsvare et system , som de selv i det mindste inderst inde godt vidste ikke kunne forsvares , og som ogs i tiltagende grad isolerede dem fra de mennesker i Europa og Nordamerika , som de flte sig kulturelt og etnisk beslgtet med .
<P>
Denne ndelige og politiske isolation , de konomiske sanktioner og den stadigt voksende materielle indsats for at opretholde den gamle orden frte til sidst til konomisk stagnation og til den politiske erkendelse , at det ikke kunne fortstte p denne mde .
<P>
Jeg er imidlertid ogs overbevist om , at en begivenhed i Europa var den sidste udlsende faktor for , at de Klerks regering , som var kommet til magten i slutningen af 1989 , tog mod til sig til at gennemfre det grundlggende systemskifte og dermed afskaffe sig selv . Berlinmurens fald som det sidste synlige udtryk for et systems endeligt , i hvis navn man heller ikke i det sydlige Afrika ligefrem havde forsvaret frihed og demokrati , befriede de hvide sydafrikanere fra den subjektive flelse , at de i tilflde af demokratiske valg efter princippet one man , one vote , once a vote vil ende i et etpartisystem og en konomi , som var statsliggjort efter ekspropriation .
Et vsentligt argument eller skinargument for at bekmpe frihedsbevgelsen var forsvundet .
<P>
I dag frer den sydafrikanske konomiminister - som trods alt er medlem af det kommunistiske parti - en markedsliberal politik .
Med denne aftale vil vi ogs sttte denne politik til liberalisering af handlen og omstrukturering af konomien .
<P>
Derudover er det ogs en vsentlig bestanddel af denne aftale , at parterne gr ind for at forsvare de demokratiske principper , menneskerettighederne , retsstatsligheden og en ansvarlig statsledelse .
For at sttte dette skal ogs Europa-Parlamentet udnytte alle sine muligheder inden for rammerne af den aftalte strukturerede politiske dialog og dermed give Sydafrika den strst mulige sttte i dets anstrengelser for at opn stabilitet .
<P>
PPE-gruppen har i de seneste r flere gange stttet et strkt samarbejde med Den Sydafrikanske Republik .
Jeg hilser derfor p min gruppes vegne denne aftale mellem Den Europiske Union og Sydafrika velkommen og vil samtidig lyknske ordfreren Mrs . Kinnock med hendes fremragende betnkning , som vi sttter .
<P>
I de fem r , som forhandlingerne har varet , har Europa-Parlamentet og isr ogs min gruppe krvet , at aftalen skulle indgs og trde i kraft hurtigt .
I vrigt er der ogs i det sydafrikanske parlament enstemmig tilslutning til aftalen .
<P>
Sdan som aftalen nu foreligger , er der efter min mening opnet en fair interesseudligning .
P den ene side er forhandlingerne med i alt 24 runder nok blevet trukket undigt i langdrag , ogs p grund af sektorale eller nationale interesser .
Det gjorde ordfreren opmrksom p .
P den anden side har dette imidlertid betydet , at det blev muligt for begge parter at nrme sig hinanden og opn forstelse for hinanden netop i forbindelse med s vigtige sprgsml som alkoholaftalen eller visse landbrugsprodukter .
Den asymmetriske handelsaftale betyder bl.a. , at de europiske markeder i lbet af ti r bnes 95 % for sydafrikansk eksport .
<P>
I denne forbindelse vil jeg isr gerne fremhve , at Den Europiske Union med denne frihandelsaftale for frste gang har inddraget landbrugssektoren i en aftale .
Inden for det muliges rammer , det vil sige inden for det enkelte subsidieregimes logik , er der opnet betragtelige resultater .
P spiritusomrdet var det svrt for sydafrikanerne af acceptere , at de efter 12 r ikke lngere m kalde deres egen sherry for sherry og deres portvin for portvin , ikke engang i deres eget land .
Jeg forsgte i august at trste mine samtalepartnere i Sydafrika med , at vi tyskere heller ikke m kalde vores sekt for champagne , men at den slger godt i udlandet som sekt , simpelthen fordi den er god !
<P>
For mig er det imidlertid en drbe malurt i bgeret , at Rdet ikke kunne n frem til at acceptere aftalen som en fllesskabsaftale .
Dens nuvrende form som en blandet aftale betyder , at den frst vil trde i kraft , nr den er ratificeret af alle medlemsstater .
<P>
Selvom mange handelsrelevante aftaler vil blive anvendt forelbig allerede fra starten af r 2000 , s hber jeg alligevel , at ratifikationsprocessen ikke vil trkke for meget i langdrag .
Vi som Europa-Parlament sender med vores hurtige vedtagelse et signal om ufortvet handling .
Det skal vre et forbillede for de nationale parlamenter og samtidig vise vores sympati for det nye Sydafrika , som fortjener vores alle sammens sttte p sin vanskelige vej .
<SPEAKER ID=107 LANGUAGE="ES" NAME="Martnez Martnez">
Hr. formand , jeg vil gerne udtrykke min enighed i det , som ordfreren , fru Kinnock , har sagt .
Jeg vil lyknske fru Kinnock og de forhandlere , der er ophavsmnd til denne aftale .
Og i det hele taget lyknske alle , for endelig , efter en meget lang behandling , kommer den aftale i hus , som Den Europiske Union skal underskrive med Sydafrika , og som skal vre en fornyet og afgrende drivkraft i relationerne mellem begge parter .
<P>
Jeg kan sige , at vejen har vret lang .
Nogle gange var den uendelig .
Der var ganske vist vanskelige emner . Nogle af dem , f.eks. det om vine fra Jerez og Oporto , skaber stadigvk problemer , som vi hber bliver lst i de kommende dage .
Men det er ikke mindre sikkert , at der har vret tidspunkter , hvor vi fra de europiske forhandleres og den ene eller den anden medlemsstats side oplevede overdrevent bureaukratisk , beskyttende og tilmed afholdende adfrd , ligesom vi ogs blev bekymrede , nr vi fornemmede , at vores sydafrikanske forhandlingspartnere havde tendens til at gre tilbageskridt og genbne sprgsml , som allerede syntes afklarede , hvorved processen forsinkedes endnu mere .
<P>
Hr. formand , med den vilje til positivt at finde en lsning p et udestende eller en fortolkning , som burde vre fremherskende hos den ene og den anden part , nr vi til den parlamentariske procedure og godkender en prcis tekst , som er fyldt med forventninger og hb .
Det drejer sig om en aftale , som tager hensyn til forskellige interesser , som det af og til har vret vanskeligt at forene , og som alligevel synes at give acceptable svar til alle .
Det er i den sidste ende en aftale , som , samtidig med at den varetager og bner perspektiver for europiske interesser , isr skal bidrage til stabiliteten og det konomiske fremskridt i Sydafrika og til den politiske og demokratiske konsolidering af landet .
<P>
Hr. formand , med underskrivelsen af denne aftale og med den sttte , som der med den gives til den sydafrikanske proces , optrder Den Europiske Union i overensstemmelse med sine principper .
I overensstemmelse med sin forpligtelse til at forsvare medlemsstaternes interesser , i overensstemmelse med vrdierne om retfrdighed og socialt fremskridt , som vi erklrer er vores , i overensstemmelse med det mere ligevgtige og mere solidariske verdensprojekt , som vi nsker at vre med til at skabe , men ogs i overensstemmelse med den holdning , som mange af os og mange af vores landsmnd i Europa har haft i fire rtier , nr vi har gjort os anstrengelser for at stoppe apartheid og har drmt om indfrelsen af et styre i Sydafrika med frihed og vrdighed for alle sydafrikanere .
I den forbindelse ville det have vret utilgiveligt , hvis vi , nr man i Sydafrika fjernede det forhadte regime , nr sydafrikanerne skaber historie og foregr med et eksempel med en beundringsvrdig forsoning og dermed med held overvinder den altid vanskelige overgang fra borgerkrig og diktatur , en overgang fra frihedsbevgelsens rinde til skabelsen af en pluralistisk , demokratisk retsstat , det ville simpelthen have vret skandalst , hvis vi europere , nr de , sydafrikanerne , ikke har skuffet vores forventninger i deres adfrd , ikke formede at vre p hjde med situationen og skuffede de forventninger , som man i Sydafrika har haft til os .
<P>
Hr. formand , det allermest gldelige ved denne aftale er , at vi med den gr over fra retorik til kendsgerninger , og Europa-Parlamentet , som har lettet og fulgt forhandlingerne tt p ved at skubbe p og optrde som drivkraft , burde i dag bekrfte , at det vil lgge samme energi i at flge aftalens gennemfrelse og dens resultater .
<SPEAKER ID=108 LANGUAGE="NL" NAME="van den Bos">
Hr. formand , lige s gavmild Europa var med smukke ord ved afskaffelsen af apartheid , lige s nrig viste det sig i forbindelse med konomiske indrmmelser .
Denne krmmermentalitet herskede der ikke hos Kommissionen , men hos de kortsynede europiske regeringer , som lod deres nationale srinteresser veje tungere end den sydafrikanske befolknings velfrd .
<P>
Af en rapport fra UNCTAD for nylig fremgr det , at Sydafrikas import fra Den Europiske Union sandsynligvis vil stige mere end eksporten til dette marked .
For s vidt som dette er tilfldet , skal aftalen bestemt justeres .
Vi vil derfor nje holde je med aftalens konkrete virkning .
<P>
SADC-landene m ikke stilles ugunstigt p grund af Sydafrikas forbindelser med Europa .
Ogs her glder , at en god nabo er bedre end en fjern ven .
Sydafrika skal netop give en impuls til hele regionens udvikling .
Dets aggressive ekspansion i nabolandene bidrager ikke hertil .
Handelsbalancen med de tilgrnsende lande er fuldstndig uligevgtig .
Sydafrika eksporterer syv gange s meget , som det importerer .
Ligesom Pretoria selv har fet toldprferencer af Den Europiske Union , sledes kunne Pretoria ogs tilkende sine naboer toldprferencer .
konomisk udvikling er jo vsentlig for den politiske stabilitet og fred i hele regionen .
Til trods for vores kritik af Den Europiske Unions holdning tillgger vi aftalens grundlggende mlstning stor betydning , Sydafrikas konomiske udvikling og integrationen i verdenshandlen .
Derfor sttter vi fru Kinnocks henstilling .
<P>
Hr. formand , p mit sprog siger vi : Hellere et halvt g end en tom ggeskal .
<SPEAKER ID=109 LANGUAGE="EN" NAME="Wyn">
Hr. formand , jeg er glad for at sttte dette initiativ p vegne af Gruppen De Grnne / Den Europiske Fri Alliance .
Vi takker fru Kinnock for hendes indsats .
<P>
Alliancer mellem stater og senest mellem regioner bde inden for Den Europiske Union og med partnere uden for er et initiativ , vi kan vre stolte af at udvikle med entusiasme .
Finansieringsordninger ssom Interreg , Phare og andre er et klart udtryk for denne ideologi .
<P>
Dette initiativ kan ikke i sig selv forventes at lse de problemer fra den ene dag til den anden , som konomiske afsavn udgr i det nye Sydafrika .
Det skal tage sig af massive nationale problemer , herunder social integration , kronisk drlige boliger for strsteparten af befolkningen , massiv arbejdslshed og en konomi , der kun producerer 0,46 % af verdens BNP .
<P>
De fleste sydafrikaneres bekymring er , at det tager s lang tid for vores initiativer at blive realiseret .
Vi m sikre , at alle sttteordninger kan gennemfres meget hurtigere end nu .
En aftale , der srger for fuld liberalisering af 95 % af Sydafrikas eksport til EU over en tirig periode med fjernelse af tolden p 86 % af dets industrivarer , er meget lang tid at vente for et land , der str over for s akutte konomiske og sociale problemer .
<P>
Toldrestriktioner er helt i orden , men br ses i sammenhng med , at de restriktioner , der plgges tredjeverdenslande , der eksporterer til den industrialiserede verden , er fire gange strengere end den told , som vi kommer ud for , nr vi eksporterer til dem .
<P>
Relationer mellem regioner m ogs fostres med Sydafrika , der er et land bestende af regioner .
Den rolle , som EU ' s regioner og historiske nationer kan spille i forbindelse med etableringen af konomiske og kulturelle bnd til forskellige regioner i Afrika , er af vital betydning og br ligesom annulleringen af dets gld vre en vsentlig forudstning for dets fremtidsperspektiver .
Den beslutning , der blev truffet p det verdenskonomiske topmde i Kln i r om at annullere USD 100 milliarder af den tredje verdens gld , var vigtig i denne henseende og br udgre en katalysator for yderligere foranstaltninger fra alle EU-lande og ikke kun nogle f .
<P>
Finansielt partnerskab er ikke universalmidlet , der vil kurere Sydafrikas problemer som helhed .
En hel hob af sprgsml , der er uhyre vigtige for opgaven med at sikre , at Sydafrika er i stand til at ge de muligheder , der ligger i denne aftale , br nu undersges p en helhedsorienteret mde .
EU br sge at udvikle strategier og uddannelsesprogrammer , der sikrer , at den sydafrikanske konomis genrejsning er bredygtig p langt sigt bde konomisk og miljmssigt .
Jeg bifalder dette initiativ .
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="FR" NAME="Boudjenah">
Hr. formand , jeg takker fru Kinnock for hendes betnkning .
Aftalen mellem Den Europiske Union og Sydafrika , som vi i dag skal afgive udtalelse om , er yderst vigtig .
Derfor er jeg s meget desto mere positiv over , at Rdet i starten af i r lste op for blokeringen for forhandlingerne , der sendte et negativt signal til det sydafrikanske folk .
<P>
Europa-Parlamentet gav i februar 1999 udtryk for dets manglende forstelse for denne forkastelse , selvom visse europiske landbrugsproducenters interesser skulle tages i betragtning .
Men dette kunne ske uden at bringe den samlede diskussion i fare .
Den presserende appel fra Europa-Parlamentet blev sledes hrt , for Rdet godkendte endelig aftalen .
Desuden glder jeg mig over , at aftalen efter sydafrikansk pres er blevet udvidet til at omfatte udviklingssamarbejdet .
<P>
Det glder nu om opmrksomt at flge aftalens gennemfrelse , sledes at dens mest positive aspekter kan bidrage til udviklingen af det nye Sydafrika .
Det er et rigt land p et af de fattigste kontinenter , de sociale vilkr er stadig meget ulige , endda i en sdan grad , at FN ' s Udviklingsprogram placerer dette land p en 93. plads med hensyn til menneskelig udvikling .
52 % af den rlige indkomst tjenes af 10 % af befolkningen , og arbejdslsheden er steget fra 30 % i 1994 til 37 % i 1997 .
Disse forskelle viser , at raceadskillelsen fortsat bestr .
Kort sagt , og dette kommer fra sydafrikanerne selv , er apartheid blevet overvundet politisk , men den er fortsat i hj grad til stede i dagligdagen og p konomisk og socialt niveau for millioner af mennesker .
Den velbegrundede utlmodighed er udtalt , navnlig i den sorte befolkning .
<P>
Efter at have vist vores solidaritet med frihedsbevgelsen , der kmpede mod det hrde apartheidstyre , skal vi gre en indsats uden sidestykke inden for programmet for genopbygning og udvikling , som det drejer sig om at sttte .
Fremskridtene er allerede mrkbare med hensyn til brnenes skolegang , lokal lgehjlp , adgang til rindende vand og med hensyn til elektricitetsnettet , men der er fortsat et meget stort arbejde foran os .
<P>
Denne aftale ligger mig s meget mere p sinde , fordi jeg - efter i revis at have demonstreret for Nelson Mandelas lsladelse - fik den re at tage til Sydafrika dagen efter valget af ham til prsidentposten .
<P>
Endelig m vi lytte til det , der bliver sagt om konsekvenserne af den frie handel .
Det sydafrikanske udgangspunkt omhandlede i vrigt en aftale , der l tt op ad bestemmelserne i Lom-konventionen , og De Forenede Nationers Konference om Handel og Udvikling forudsagde en ulige indvirkning p de bilaterale handelsstrmme til skade for de sydafrikanske produkter .
Desuden er usikkerheden og frygten p regionalt niveau i landene i toldunionen i det sydlige Afrika ikke taget tilstrkkeligt i betragtning .
Botswana , Lesotho , Namibia og Swaziland vil miste en vrdifuld indkomstkilde , nr aftalen trder i kraft , og den vil medfre et kraftigt fald med hensyn til de nuvrende toldbelb , som de trkker ud af deres union .
Og at der kommer produkter p markedet , der er stttet af den flles landbrugspolitik , er en reel risiko for deres landbrug .
<P>
Den aftale , vi diskuterer , er strategisk for begge parter og for freden , stabiliteten og udviklingen af det sydlige Afrika .
Jeg vil gerne - ud over at give udtryk for min enighed - slutte af med et forslag : Mske kunne vi i Parlamentets regi foretage en hring af ambassadrerne i de sydafrikanske lande med henblik p at knytte dem direkte til de nye forbindelser mellem Den Europiske Union og denne region , der er s lovende for det afrikanske kontinent .
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="FR" NAME="Coteaux">
Hr. formand , som reprsentant for et landbrugsland - Frankrig - der desuden er et land , hvis navn og politik er tt knyttet til en srlig opfattelse af samarbejdet med Afrika , kan vi ikke imdekomme fru Kinnock og erklre os enige med hensyn til den skaldte handels- og samarbejdsaftale med Republikken Sydafrika , og dette bde p grund af indhold og form .
<P>
Hvad angr indholdet , er grundene tydelige .
For det frste med hensyn til transaktionen i forbindelse med oprindelsesbetegnelser .
At give et land en finansiel kompensation , fordi det ophrer med at misbruge en beskyttet oprindelsesbetegnelse - som sherry i det pgldende tilflde - er utroligt farligt .
Det bner en mulighed for , hvis denne aftale blev ratificeret af de nationale parlamenter , hvis vsentligste rolle - i parentes bemrket - endnu en gang er kontrolleret , at alle tredjelande vil kunne beslutte at anvende en europisk beskyttet oprindelsesbetegnelse for derefter at forhandle om en finansiel transaktion .
Det er absurd .
<P>
Den anden grund - med hensyn til indholdet - forekommer os endnu mere alvorlig .
Den vedrrer selve filosofien eller mere njagtigt den implicitte ideologi bag denne aftale .
At foregive , at liberaliseringen af handlen frst og fremmest er en positiv ting for udviklingen , falder ganske rigtigt inden for den globalisering , der sker overalt , men virkeligheden dementerer gang p gang disse pstande .
Frst og fremmest er det tydeligt , at de fattige lande blot synker dybere og dybere ned i deres vanskeligheder , efterhnden som grnserne bnes og de vigtigste tjenester privatiseres .
Desuden har de lande , der i dag er dominerende , sikret deres udvidelse inden for rammerne af en planlagt protektionisme , og det er denne protektionisme , jeg medtager i mine bnner .
Aftalen svarer til en ideologi , der kun har til forml at maskere en handelsstormagts - USA ' s - skadelige politik , og Europa er - i dette tilflde som i andre - faret vild , fordi man er fulgt blindt med .
<P>
Med hensyn til formsprgsmlet vil jeg blot nvne det .
Dette er et ekstra tegn p den overbrenhed , Europa-Parlamentet og Kommissionen udviser , nr de undlader at oplyse Rdet om , hvad der - efter min mening - er dets eneste kompetence , nemlig udenrigspolitikken .
<P>
Af alle disse grunde kan vi ikke godkende denne aftale .
<SPEAKER ID=112 LANGUAGE="NL" NAME="Belder">
Hr. formand , i erkendelse af de vrdifulde elementer i aftalen om handel , udvikling og samarbejde mellem Det Europiske Fllesskab og Den Sydafrikanske Republik har vi , ligesom ordfreren , fru Kinnock , henholdsvis en rkke kritiske sprgsml og en rkke forslag til Kommissionen og Rdet .
<P>
For det frste kendetegnes handelsforbindelsen mellem Den Europiske Union og Sydafrika af en strk afhngighed .
Sydafrika er bde med hensyn til dets import ( 33 % ) og dets eksport ( 40 % ) i meget hj grad afhngig af Den Europiske Union .
Det omvendte er absolut ikke tilfldet .
Hvorfor fr sydafrikanske produkter s stadig ikke fuldt ud adgang til det europiske marked ?
P denne mde forsvinder Den Europiske Unions medlemsstaters gode hensigter fra 1994 over for udviklingslandet Sydafrika ud i den bl luft !
<P>
For det andet viste en evaluering af Lom-konventionen i 1996 , at asymmetrisk handelsliberalisering ikke blot skaber fordele for udviklingslandene .
Gennem denne asymmetri lrer de jo ikke at konkurrere mod verdenspriserne .
I hvor hj grad glder denne indvending ogs for Sydafrikas produkter ?
<P>
For det tredje opfordrer vi til , at aftalen mellem Den Europiske Union og Sydafrika ikke indgs p bekostning af Pretorias udmrkede regionale handelsrelationer .
Ved hjlp af gode regler om oprindelse skal ogs Sydafrikas partnere i SADC og SACU have fordel af handelsaftalen .
<P>
I tilslutning til ordfreren , fru Kinnocks , skarpe holdning , nemlig at " Den Europiske Union har forsgt at gre Sydafrika til dens egne subsidierede landmnds gidsel " , er for det fjerde undladelsen af at optage sektorerne vin og spiritus i aftalen en direkte forsmmelse .
Hvilken skade vil det europiske marked virkelig lide p grund af det ?
<P>
Et sidste punkt er , at den europiske udviklingspolitik over for Sydafrika ikke vil f ret mange resultater , s lnge Europa ikke er rede til at ofre noget for det . I den seneste tid er der i udviklingssamarbejdet lagt stadig strre vgt p udvikling gennem integrering i verdensmarkedet .
Efter vores opfattelse er dette berettiget . Denne handelsaftale indeholder imidlertid aspekter , som udgr en hindring for Sydafrikas integration i verdensmarkedet .
Den europiske egeninteresse viser sig alt i alt alligevel strkere .
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen">
Hr. formand , allerfrst vil jeg takke ordfreren for hendes udmrkede betnkning , som begynder med stningen : Efter fem rs drftelser , tven , undvigelser , hringer og forhandlinger er der nu endelig en handelsaftale mellem Den Europiske Union og Sydafrika .
I Nederlandene kan vi , fru Kinnock , sige dette endnu mere koncist . Vi siger nemlig : Efter fem rs vrvl , vl og bvl er terningerne endelig kastet .
Nederlnderne her vil udmrket forst mig .
Det var for vrigt , og her er jeg enig med hr. van den Bos , frst og fremmest medlemsstaterne , som forrsagede vrvl , vl og bvl .
Det var ikke Kommissionen og bestemt ikke Parlamentet .
<P>
Hr. formand , hvordan vi end udtrykker det p vores eget lands sprog , blev forhandlingerne om denne handelsaftale i lang tid p uhrt vis trukket i langdrag , og det var , sledes som mange beslutningsforslag her i Parlamentet har udtrykt , for drligt , frem for alt efter den modige overgang til et frit og demokratisk styre , som Sydafrika har gennemfrt . En flot prstation i et rhundrede fuld af vold i denne verden .
Sydafrika er derfor et eksempel for os alle sammen .
<P>
Den Europiske Union er med 33 % eksport og 40 % import Sydafrikas vigtigste handelspartner .
Derfor er denne aftale ogs vigtig . For os , men frem for alt ogs for Sydafrika .
Det er en moderne , tidssvarende aftale med aspekter som liberalisering af tolden , indfrelse af en frihandelszone , aftaler om konomisk samarbejde og udviklingssamarbejde , aftaler om videnskab og teknologi samt aftaler om en politisk dialog .
Kort sagt , en aftale , som man p begge sider kan f udbytte af i en rrkke .
Naturligvis kunne den have vret bedre , men jeg tror , at det er bedre forelbig at vre tilfreds med den .
<P>
En delvis handelsaftale giver ogs gode perspektiver , fordi Europa for 95 % vil bne sine markeder for Sydafrika , og Sydafrika gr det samme for 86 % , og 75 % af de sydafrikanske landbrugsprodukter er involveret deri .
Ogs de fleste handelsprodukter har snart , i hvert fald efter tre r , lov til at komme ind s frit som muligt .
At portvin og sherry har forrsaget s megen forsinkelse , og at der med hensyn hertil er skabt overgangsordninger p 5-12 r , er naturligvis ikke srligt trovrdigt .
Men s vigtigt er det heller ikke .
Jeg er enig med hr . Gahler , og jeg kan sige ham , at der i Nederlandene drikkes mere sekt end champagne .
Kvaliteten er alts p lngere sigt sammen med prisen mindst lige s vigtig som navnet .
<P>
Hr. formand , nok om de detaljerede aspekter af denne aftale .
Lige s vigtig er naturligvis aftalernes politiske aspekter .
Hvad det angr , hber vi inderligt , at denne aftale vil vre en stimulans for Sydafrikas konomiske udvikling og politiske stabilisering .
P dette omrde er der trods alt temmelig mange bekymringer , for den konomiske udvikling i Sydafrika bliver langsommere , og derved gr kampen mod fattigdommen , som skal formindske den sorte og den farvede befolknings efterslb som flge af den relange apartheid , alt for langsomt .
Fattigdommen er stadig meget tydeligt synlig i Sydafrika , og en del af den unge generation bliver derved frustreret og kriminel .
Det er ikke kun alvorligt for de pgldende grupper . Det bremser desvrre ogs en del af investeringerne , og det gr , at den konomiske udvikling forsinkes yderligere .
<P>
Derfor er det vigtigt , at denne handelsaftale nu endelig er kommet i stand , sledes at det europiske erhvervsliv ved , hvad det har at rette sig efter i Sydafrika , og det samme glder for det sydafrikanske erhvervsliv .
Nederlandene sender i hvert fald snart en stor handelsdelegation til Sydafrika , og jeg hber , at de andre 14 medlemsstater ogs vil gre det .
Sydafrika har brug for nye impulser for at fremme den konomiske vkst og for hurtigere at fordrive fattigdommen .
Det er til gavn for den politiske stabilitet , og det er frem for alt det , der er behov for .
<P>
Hr. formand , Sydafrika gr efter det kommende valg en ny periode i mde .
En periode , hvori tegn p hb og fremgang skal omsttes til konomisk og social stabilitet og til retfrdighed .
Denne handelsaftale skal i den forbindelse spille en positiv rolle .
Min gruppe godkender den , og jeg hber inderligt , at den vil f denne positive virkning .
<SPEAKER ID=114 NAME="Dybkjr">
Hr. formand , med Nelson Mandelas farvel som prsident og med nyvalget af Thabo Mbeki gik Sydafrika ind i en ny politisk epoke .
Som en ung sydafrikaner opvokset i Danmark udtrykte det : Det er godt for Sydafrika nu , at Mandela trder tilbage .
Det er nemlig ikke godt for et demokrati at have en Gud som prsident , for det var og er Mandela : en gudeskikkelse .
Men guder gr man ikke oprr imod , i hvert fald ikke nr de lige har bnet vejen ud til friheden .
Jeg siger hermed ikke , at Thabo Mbeki ikke har gudelignende egenskaber , men den tlmod , der har vret over for Nelson Mandela fra de fattiges side , vil der ikke vre over for Thabo Mbeki .
De stiller krav her og nu om mad , boliger , uddannelse , alts alle de ting , vi i den vestlige verden synes er helt naturlige .
Forelbig bliver de kun kriminelle , senere gr de oprr .
Det stiller Thabo Mbeki i en helt anden situation end forgngeren , men det stiller ogs os i EU i en helt anden situation .
Det skal vi huske , og vi skal ogs huske Balkan og hvad , Kofi Annan sagde i sin tale i FN ved bningen af Generalforsamlingen i r : Det er utroligt , hvor meget vi ofrer p krig , og hvor lidt vi ofrer p forebyggelse .
Derfor er det godt , at vi har fet den nuvrende aftale mellem Sydafrika og EU .
Den er bestemt ikke s god , som den burde vre .
Den er alt for lidt geners , og jeg vil gerne takke ordfreren , fru Kinnock , for , at hun har ppeget dette , men den er der , og den binder EU og Sydafrika sammen .
Forhbentlig vil den betyde , at man ogs i Sydafrika oplever , at der ikke lngere er helt s langt fra EU til Sydafrika , hverken fysisk eller psykisk , og at der ikke lngere er s langt fra ord til handling , som man helt utvivlsomt har flt , der var i perioden efter 1994 og frem til 1999 .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="EN" NAME="Lucas">
Hr. formand , det frste , jeg gerne vil udtrykke , er , hvor meget jeg bifalder , hvad jeg hber vil blive en vellykket indgelse af denne skelsttende aftale , og jeg lyknsker ordfreren for hendes utrttelige arbejde p at n frem til det bedst mulige resultat .
<P>
Denne aftale er en af de frste frihandelsaftaler med et udviklingsland , og som sdan skaber den en rkke vigtige prcedenser .
En af de mest betydelige af disse er , at den er blevet udvidet fra at vre en fokusering p handel alene til en bredere fokusering p udviklingssamarbejde .
Det bifalder jeg , men der er andre prcedenser , som den kan skabe , som kunne vre mindre positive , og det er navnlig dens indvirkning p andre lande i regionen .
<P>
Et vsentligt omrde , der giver anledning til bekymring hos disse lande i den sydafrikanske toldunion ( SACU ) , er tabet af toldindtgten , som fru Kinnock nvnte .
For nrvrende er disse lande meget afhngige af de toldafgifter , der opkrves af europisk import , og som fordeles mellem medlemmerne af toldunionen .
Vi taler her om ret s store belb .
For Swaziland udgr disse f.eks. op mod 40 % af alle de indtgter , der kommer ind i statskassen .
Men nr frihandelsaftalen er p plads , vil de produkter , der kommer afgiftsfrit ind i Sydafrika fra EU , ogs komme afgiftsfrit ind i de andre lande i toldunionen , for der er ingen toldbarrierer mellem disse lande .
S der hersker en meget reel bekymring blandt SACU-landene for , at disse produkter vil underbyde lokale varer p deres egne markeder .
Mens dette mske nok vil gre varerne billigere for de sydafrikanske forbrugere , vil virkningerne p den lokale industri vre yderst alvorlige .
<P>
Der hersker derfor en meget reel bekymring for , at den fart og det omfang , hvormed tolden bliver ophvet p importen fra EU , vil overskride regionens industriers evne til at ge deres effektivitet .
Dette peger p betydningen af at f timingen og synkroniseringen af frihandelsordningerne til at passe for at undg negative eftervirkninger p andre lande i regionen .
<P>
Selvom Sydafrikas naboer har fet tilsagn om kompensation for det , tilpasningerne i Sydafrika koster dem , er det langt fra klart , hvordan dette vil fungere i praksis .
Europa-Parlamentet vil , er jeg sikker p , fortsat overvge situationen for at vurdere , hvilken effekt den har p andre lande , og gre alt , hvad der str i dets magt for at sikre , at der vil blive ydet passende kompensation , hvor det mtte vre ndvendigt .
<P>
Aftalen har ogs yderligere indvirkninger for post-Lom-forhandlingerne , hvor Kommissionen og Rdet gr strkt ind for regionale frihandelsordninger , der skal erstatte de prferencer , der gjaldt under Lom .
Jeg bifalder fru Kinnocks henstilling om , at vi ikke betragter denne aftale som en model for AVS-landene .
<P>
Jeg vil slutte af med at sige , at jeg samtidig med , at jeg bifalder , at Sydafrika har opnet en andel i betydelige europiske markeder , hber , at vi kan drage ved lre af denne aftale og sikre , at timingen , synkroniseringen og omfanget af fremtidige frihandelsordninger mere nje vil afspejle de deltagende landes forskellige behov .
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="FR" NAME="Laguiller">
Hr. kommissr , mine damer og herrer , at samarbejde med Sydafrika og at hjlpe landet ud af underudviklingen m vre en de vigtigste opgaver for et Europa , hvis ledende klasser tidligere plyndrede landets miner og udnyttede den fattige befolkning .
Men jeg tilslutter mig absolut ikke den selvtilfredshed , de europiske institutioner udviser , nr man indbildsk pstr , at man i betydelig grad har bidraget til afskaffelsen af apartheidstyret i Sydafrika . Stormagterne - herunder Europa - har et afgrende ansvar for , at dette infame styre blev siddende s lnge .
Det er den sorte befolknings kamp , der gennemtvang afslutningen p den institutionaliserede adskillelse , men den kunne desvrre ikke afslutte den sociale adskillelse , der betyder , at arbejdstagere og arbejdslse i dette land fortsat lever i elendighed .
<P>
Det eneste , de europiske institutioner tilbyder Sydafrika i forbindelse med samarbejde , er en handelsaftale , der omhyggeligt er forhandlet , sledes at de europiske industriers handelsinteresser fremmes , en aftale , der kun vil gavne det mindretal af sydafrikanske eksportrer af delstene og landbrugsprodukter , der i forvejen nd godt af apartheidstyret .
Desuden skjuler underskriverne af aftalen ikke - de siger det bent - at bestemmelserne med hensyn til samarbejdet sigter mod at lette genopbygningen og moderniseringen af den sydafrikanske industri og at stimulere konkurrenceevnen .
Arbejdere i alle lande ved , at dette betyder fyringer og en forvrrelse af arbejdslsheden !
S vores solidaritet gr til arbejdstagerne - til de arvelse - i Sydafrika , og ikke til dem , der - enten dernede eller her i Europa - bliver rigere ved at forvrre arbejdernes elendighed .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="IT" NAME="Musumeci">
Hr. formand , der er ingen tvivl om , at politisk set er den aftale , som er indget med Sydafrika , alt i alt et fremskridt , og i den retning skal man se p den med srlig velvilje og tilfredshed .
Vi mener at kunne sige , at det samme ikke helt er tilfldet set ud fra et handelsmssigt synspunkt .
Det er en aftale , der indeholder mange uklare punkter , tvivl og uopklarede omrder .
Der er i vrigt mange grupper , som i disse lange og udmattende fem r med forhandlinger har givet udtryk for deres utilfredshed , og det er grupper , der almindeligvis er interesserede i udviklingsprocesserne i landene i den tredje verden .
Der har desuden ogs vret forskellige fortolkninger og meninger , nr det glder Europa-Parlamentet - der nskede en aftale p nogle betingelser , som lignede dem i Lom-konventionen mere - og Kommissionen , der gik ind for en s at sige betinget tilslutning .
<P>
Efter vores mening er der tale om en uensartet aftale .
Det var nemlig ndvendigt med separate aftaler dr , hvor man kunne arbejde med ligevrdighed og ens ansvar .
Dr , hvor denne ligevgt til gengld ikke kunne opns , var det ndvendigt at vente p nogle mere afklarede og uden tvivl mere dybtgende forhandlinger .
F.eks. har Den Europiske Union anerkendt nogle landbrugsbeskyttelsesklausuler for Sydafrika , ogs for sektorer , der konkurrerer med europisk konomi .
75 % af Sydafrikas landbrugsprodukter vil nyde godt af en lettere adgang til vores markeder , men til gengld indtog Sydafrika - og det mener vi helt klart at kunne sige - nogle faste holdninger med en fuldstndig afvisning , der p visse omrder var uforstelig .
Her tnker jeg srligt p fiskeriet og vinsektoren .
Der var nogle europiske lande , som bad om en regulering af adgangen til de sydafrikanske farvande , og p trods af toldindrmmelserne til fordel for Sydafrikas eksport af fiskeprodukter gjorde dette land modstand .
Sydafrika bruger europiske betegnelser til deres egne produkter p vores markeder og p tredjelandenes markeder til gengld for finansiel sttte til vores sektor .
Alt dette forekommer os at vre overdrevent og urimeligt .
Som delegation fra Den Nationale Alliance vil vi derfor stemme nej , idet vi dog slr fast , at vi i fremtiden er yderst villige til at sttte Sydafrikas lange og vanskelige vkst- og udviklingsproces p nogle betingelser , der ikke medfrer uretfrdigheder og forskelsbehandling .
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="NL" NAME="Smet">
Hr. formand , jeg vil gerne begynde med at sige , at jeg beklager at mtte konstatere , at Unionen eksternt kmper mod apartheid og ikke uden flger , men at kravet om en anden slags apartheid internt ges .
For mens Sydafrika frigr sig fra et racemssigt splittet samfund , foretrkker stadig flere europere en etnisk orienteret intolerance .
<P>
Mens Sydafrika overvejende har valgt Nelson Mandela , vlger europere i en ikke ubetydelig udstrkning Jrg Haider og hans meningsfller .
Dette bekymrer mig , og det br forurolige os alle sammen .
For vores trovrdighed i kampen mod diskriminering i udlandet afhnger af vores modstand mod den slags uretfrdighed inden for vores egne grnser .
<P>
Nr dette er sagt , glder jeg mig over den aftale , som i dag str p dagsordenen .
Jeg udtrykker min glde over for fru Kinnock over hendes betnkning .
Den drejer sig om handelsforbindelser , udviklingshjlp og ogs om politisk samarbejde .
Disse tre dele hnger sammen og udgr en del af et europisk bidrag til demokratiseringen i Sydafrika , og vi hber , at hele det sydlige Afrika har gavn af det .
Ligesom Det Europiske Fllesskab sttter demokratiseringen i de central- og steuropiske regimer gennem handel , udvikling og samarbejde , sledes forsger den foreliggende aftale at give demokratiet i Sydafrika en hndsrkning .
For selvom Sydafrika geografisk hrer til det afrikanske fastland , ved vi alle , at det konomisk frer stort p dette kontinent .
<P>


Politisk adskiller landet sig fra utallige andre afrikanske regimer : fred med udlandet , sikkerhed inden for landets egne grnser , retsstat , valg , respekt for menneskerettighederne og en ordentlig forvaltning udgr en del af de politiske prioriteter , selvom det i praksis viser sig , at meget kan forbedres .
konomisk srger vkst og udvikling for strre velfrd og mindre fattigdom end i resten af det mellemste og det sydlige Afrika .
BNI adskiller sig bde pr. indbygger og udtrykt i pariteter meget fra det afrikanske gennemsnit , og det ligner egentlig meget det i de central- og steuropiske lande .
<P>
Iflge Verdensbanken klarer Sydafrika sig nsten lige s godt som Slovakiet og bedre end Polen eller Ungarn . Man kunne spgefuldt sige : Hvis Sydafrika l i steuropa , kunne det mske opfylde betingelserne for medlemskab af Den Europiske Union .
Med et befolkningstal som i Spanien og et areal som i Frankrig , Tyskland og Det Forenede Kongerige tilsammen rder Den Sydafrikanske Republik over vigtige trumfer til at kunne spille en pionerrolle i denne flsomme region . Men s skal eksperimentet med en ikkevoldelig magtoverfrsel fulgt af en fredelig sameksistens lykkes .
S m det ogs lykkes at lse etniske eller racemssige spndinger gennem konomisk vkst , social fremgang og ligeledes udbredelse af velfrden . Dette krver politisk stabilitet og demokratisk konsolidering , og sledes er handelstilsagnene gjort afhngige af disse to kriterier .
<P>
Aftalen opretter derfor et tilsynsfrende Samarbejdsrd .
Som formand for den interparlamentariske delegation glder jeg mig ikke blot over indgelsen af denne aftale , men ogs over optagelsen af bde den institutionelle udvikling og det politiske samarbejde i denne aftale .
For kommercielle aftaler skal knyttes til institutionelle garantier , ligesom politisk sttte uden konomisk hjlp heller ikke gr .
<P>
Jeg beklager derfor planen , og dette siger jeg ogs til Kommissionen og Rdet , om at nedskre budgetposten med henblik p det europiske program for genopbygning og udvikling i Sydafrika .
Jeg sprger med det samme Kommissionen , hvordan den agter at anvende de EUR 125 millioner om ret . Der har vret kritik fra Revisionsretten .
Der har vret forslag fra Parlamentets Udvalg om Udvikling og Samarbejde . Der ser ud til at vre vanskeligheder med anvendelsen af pengene .
<P>
Til sidst beklager jeg et par medlemsstaters egne interesser , som har forrsaget , at denne aftale har ladet vente p sig i revis .



<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet">
Hr. kommissr , der er tilsyneladende fortsat vsentlige vanskeligheder inden for vin- og spiritussektoren , som forhindrer en uforstyrret indgelse af aftalen mellem Den Europiske Union og Sydafrika .
<P>
Det er for os uundvrligt at vide , hvorvidt Sydafrika har truffet de ndvendige forholdsregler , sledes at et antal vsentlige betegnelser , bl.a. porto og sherry , ikke eksporteres til Den Europiske Union og helt fjernes fra eksportmarkedet inden for en frist p fem r .
<P>
Desuden kan vi ikke forestille os , hr. kommissr , at De kan overveje at hve det nuvrende niveau for import til Den Europiske Union af sydafrikansk vin - jeg minder om , at det drejer sig om 320.000 hektoliter - uden at bevare et minimum af told og med risiko for i alvorlig grad at ryste hele den europiske vinbranche .
<P>
For at lse denne uoverensstemmelse mener jeg at have forstet , at det er tilstrkkeligt at ndre bilag 10 i aftaleprotokollen , og jeg s gerne , at De p dette punkt fremkom med elementer , der kan berolige os .
Men iflge andre informationer ser det ud til , at man er ndsaget til at ndre dette bilag , hvis dette ikke blev godkendt inden den 30. september .
Jeg ville sledes gerne kende Kommissionens holdning p dette punkt og vide , om dette bilag 10 endnu er gyldigt i dag , 6 dage efter den udlbsdato , der oprindeligt var fastsat , eller om Kommissionen har foreslet en ndring .
<P>
Hr. kommissr , vi har p fornemmelsen , at man i Pretoria opfatter denne aftale anderledes end os med hensyn til aftalens indhold og navnlig med hensyn til bilag 10 .
Vi anmoder Dem under alle omstndigheder om ikke at overveje indgelsen af en global aftale , uden at der forudgende foreligger en retfrdig aftale om vin , der ikke er delggende for hverken den ene eller den anden part .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="NL" NAME="Van Hecke">
Hr. formand , ligesom de fleste kolleger her glder jeg mig over indgelsen af denne aftale .
Det er bestemt en vigtig aftale , som vil gre Sydafrikas videre inddragelse i verdenskonomien lettere , som vil ge den politiske stabilitet i hele regionen , og som under alle omstndigheder betyder en strk impuls i vores bilaterale forbindelser .
Handelsaftalen afviger fra de traditionelle aftaler , fordi der tages hensyn til det specifikke ved Sydafrika .
Derfor er landbrugssektoren ikke udelukket , og derfor fremhves udviklingssamarbejdet med rette kraftigt .
Denne aftale er en vigtig impuls .
Den m imidlertid ikke vre det endelige ml .
Den ndvendige opflgning m ikke tabes af syne .
<P>
Desuden skal der , idet vi bygger videre p den opstede dynamik , indgs yderligere aftaler i en rkke sektorer ssom fiskeriet .
Selvom jeg sledes deler begejstringen over den opnede aftale , er jeg meget mindre begejstret over den mde , hvorp den er kommet i stand .
Jeg har i de sidste to r boet og arbejdet i Sydafrika .
Jeg har mttet se p , hvordan Europa i den sydafrikanske presse blev kritiseret meget skarpt p grund af korporatistiske og protektionistiske reflekser , som stod i skarp kontrast til de flotte hensigtserklringer om solidaritet med regnbuenationen .
<P>
Efter at Rdet havde afvist en aftale , som kommissr De Pinheiro havde opnet , blev der i Sydafrika endda bent spurgt , om det overhovedet stadig havde nogen mening at indg en sdan aftale .
Europa vil i lang tid endnu blive identificeret med portvin og sherry i Sydafrika .
I den forstand har optakten til aftalen vret en spildt chance , en spildt chance for at slippe af med det image , vi har som Fort Europa .
<P>
I betnkningen lgges der med rette stor vgt p de regionale flger af denne aftale .
Ordfreren har gjort opmrksom p , at en rkke SACU-lande vil opleve , at de for dem meget vigtige indtgter fra toldafgifter vil svinde strkt .
Aftalen har forsgt at tage hjde for dette , frem for alt under pres fra Parlamentet , men agtpgivenhed er stadig pkrvet .
Denne aftale skal opfordre Sydafrika til at fremme ogs det regionale samarbejde og skal bidrage til , at den sydafrikanske konomi bliver drivkraften for udviklingen i hele regionen .
<P>
Jeg hrer til dem , hr. formand , som holder af Sydafrika , af landet , folket og dets ledere .
Denne srlige samhrighedsflelse kan og m imidlertid ikke vre noget alibi for med hensyn til rammebetingelserne ikke at anvende samme normer som over for AVS-landene .
rligheden tvinger os til at erkende , at Sydafrika kmper med en rkke omrder , hvor myndighederne fungerer mangelfuldt , f.eks. med hensyn til strkt stigende korruption og kriminalitet .
Gode aftaler skaber gode venner .
<P>
Denne aftale skaffer os ikke kun rettigheder , den giver os ogs pligt til fortsat at opfordre til en god forvaltning og en hensigtsmssig mde at gribe kriminaliteten an p .
Men samtidig m vi faktisk sttte den sydafrikanske regering i dens kamp mod et dualistisk samfund .
Kun hvis det lykkes os , hr. formand , kan der vre tale om et virkeligt partnerskab mellem Europa og Sydafrika .
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="PT" NAME="Cunha">
Hr. formand , iflge de oplysninger , som jeg er i besiddelse af , fortolker man i Sydafrika og i EU stadig delaftalen om vin forskelligt , srlig hvad angr brugen af oprindelsesbetegnelserne " portvin " og " sherry " .
<P>
Efter et mde mellem de to parter i begyndelsen af september er det EU ' s opfattelse , at aftalen indebrer , at betegnelserne " portvin " og " sherry " ikke m benyttes af sydafrikanerne ud over den fastsatte periode p 12 r , og at det derfor allerede nu m overvejes , hvilke andre navne de pgldende sydafrikanske produkter skal have .
Til forskel herfra er det Sydafrikas opfattelse , at man frst efter de 12 r skal indlede diskussionen om de nye navne , der skal erstatte de omtalte betegnelser , og som man skal n frem til enighed om .
<P>
Hvis der ikke findes en sdan enighed , mener Sydafrika , at det kan blive ved med at anvende de nuvrende betegnelser .
I en sdan situation er det bydende ndvendigt at undg enhver uklarhed om oprindelsesbetegnelserne " portvin " og " sherry " , der jo vitterligt er europiske geografiske betegnelser , der skal beskyttes , og som ikke p nogen mde br kunne sidestilles med vin af anden oprindelse , der ustraffet markedsfres under deres betegnelse .
Det er ikke mindst vigtigt , at delaftalen om vin afsluttes i forlngelse af de konklusioner , som Rdet ( almindelige anliggender ) i juli i r nede frem til , og dt fr den forelbige ikrafttrden af aftalens handelsdel til januar .
<P>
Hvis dette ikke sker , br aftalens ikrafttrden udskydes .
Det drejer sig ikke om vores politiske vilje til at etablere et solidt samarbejde med Sydafrika , et stort land i Afrika , der allerede i dag er en vigtig handelspartner for EU .
Det drejer sig derimod om et grundlggende princip for vores egen overlevelse p lngere sigt : Oprindelsesbetegnelsen for de produkter , der helt igennem er vores , og som ogs i WTO er beskyttet af ophavsrettigheder .
<P>
Hvis EU ikke er i stand til at fastholde disse principper , vil vi fuldstndigt miste ansigt i de forhandlinger , der inden lnge skal foreg i WTO ' s Millennium-runde .
Det drejer sig alts ikke om aftalen . Det drejer sig om at gre denne samarbejdsaftale forenelig med respekt for vores egne principper og forsvaret af vores interesser .
<SPEAKER ID=122 NAME="Nielson">
Det m vre en nsten enestende situation , at en aftale bliver ratificeret af Parlamentet , inden den rent faktisk er blevet underskrevet .
I dag synes vi at forberede os p netop dette .
Jeg fler mig beret og privilegeret over , at emnet for denne bemrkelsesvrdige begivenhed er aftalen med Sydafrika , som jeg nu er ansvarlig for inden for Kommissionen .
<P>
Om njagtig en uge vil jeg have besgt Sydafrika tre gange i r .
Mit frste besg var for at fejre rene med solidaritetskamp .
Det var en dejlig oplevelse at tale i fangernes spisesal p Robben Island .
Anden gang var , da jeg reprsenterede mit land ved indsttelsen af prsident Mbeki .
Nu glder jeg mig til nste mandag at deltage i den egentlige underskrivelse og igangsttelse af denne aftale i Pretoria .
<P>
Jeg vil gerne takke Parlamentet , og navnlig ordfreren for Udvalget om Udvikling og Samarbejde , fru Kinnock , for den hurtige og smidige mde , hvorp det har forberedt Parlamentets godkendelse af resultatet af vores forhandlinger med sydafrikanerne og for den meget aktive og engagerede mde , hvorp det har bistet denne proces i renes lb .
<P>
I nste uge vil vi underskrive denne aftale i Pretoria .
I de sidste par dage har vi hrt antydninger fra en rkke personer fra nogle EU-medlemsstater om , at denne gldelige begivenhed kunne blive berrt af , at de parallelle forhandlinger med Sydafrika om en aftale mellem EU og Sydafrika om vin og spiritus i sidste jeblik er lbet ind i problemer .
Uden at komme ind p den principielle uhensigtsmssighed ved sdanne antydninger nsker jeg at understrege , at begge parter arbejder meget hrdt p at finde frem til en hurtig og gensidig acceptabel lsning p de udestende problemer i vin- og spiritussagen .
Rent faktisk vil begge parters forhandlere torsdag i denne uge mdes igen i Bruxelles til et afsluttende mde for vin- og spiritusforhandlingerne .
Jeg har tillid til , at de vil f held til at f en aftale i stand .
<P>
Til sprgsmlet fra hr . Souchet og andre om , hvad konsekvenserne ville blive , hvis en vin- og spiritusaftale ikke bliver indget i tide , har jeg flgende bemrkninger .
<P>
Dette blev drftet i juli og prciseret i en intern erklring udarbejdet af Kommissionen .
Hverken den srlige finansielle bistand p EUR 15 millioner til den sydafrikanske vinsektor eller den toldfrie vinkvote p 32 millioner liter br ydes , s lnge vin- og spiritusaftalen ikke er operationel .
Det har vi fortalt sydafrikanerne , og vi kunne nske at gre dette klart i den udveksling af skrivelser , som vil blive underskrevet om den forelbige anvendelse af handelsaftalen .
<P>
Den handels- , udviklings- og samarbejdsaftale , som bliver underskrevet den 11. oktober , er efter min mening en meget god aftale .
Den er et livfuldt symbol p EU ' s politiske engagement over for det nye Sydafrika efter apartheid .
For Sydafrika er det modige skridt frem imod en handels- , udviklings- og samarbejdsaftale med EU et symbol p dets engagement , nr det glder en konomisk omstrukturering , og nr det glder om at genvinde dets fulde plads i det internationale samfund .
<P>
Aftalen er en af de mest ambitise partnerskabsaftaler , som EU nogensinde har indget med et tredjeland .
Den bekrfter en klar beslutsomhed hos EU til at sttte forandrings- og reformprocessen i Sydafrika og afspejler begge parters nske om at udvide deres politiske , handels- og samarbejdskontakter yderligere til fordel for Sydafrika , ja og den sydafrikanske region som helhed .
<P>
Aftalen vil vre banebrydende for samarbejdet mellem EU og Sydafrika inden for mange omrder .
Set fra den srlige synsvinkel , der hedder udviklingssamarbejde , er det mit oprigtige hb , at aftalen vil bidrage til udryddelse af fattigdom og fremme af velstand i Sydafrika med fuld respekt for de demokratiske principper og grundlggende menneskerettigheder .
<P>
Fru Kinnocks betnkning giver en fremragende og i det store og hele akkurat beskrivelse af aftalens potentiale og rkkevidde .
P en rkke punkter synes der dog - og tilgiv mig for at komme med nogle tekniske bemrkninger - at vre nogen nsketnkning .
Jeg vil give nogle eksempler .
<P>
I modstning til det , betnkningen hvder p side 8 , finder den regionale beskyttelsesklausul ikke anvendelse p hele SADC-regionen , men kun p de BLNS-lande , der er med i den sydafrikanske toldunion .
Eftersom disse lande i praksis anvender den samme told udadtil som Sydafrika , var der mening i at tilbyde dem samme form for beskyttelse , men denne mekanisme finder ikke anvendelse p hele SADC-omrdet .
Man er heller ikke net til enighed endnu , om EU vil liberalisere importen af sydafrikanske motorprodukter inden for tre r , som betnkningen synes at bebude p side 9 .
Denne mulighed er blevet gjort betinget af Sydafrikas egen indsats p dette omrde , som vil blive vurderet i anden halvdel af r 2000 .
Hvis Sydafrika foreslr betydelige markedsbninger for EU , vil vi vre i stand til helt at fjerne vores told i r 2003 .
Og hvis ikke , vil EU ' s liberalisering af bilsektoren tage lngere tid .
<P>
I modstning til det , betnkningen antyder p side 10 , er god regeringsfrelse i streng juridisk forstand ikke et vsentligt element i aftalen .
Vores forhandlingsmandat lagde ikke op til dette .
Aftalen slr imidlertid fast , at begge parter skal bekrfte deres hengivenhed over for principperne om god regeringsfrelse , og anbringer dette koncept i sammenhng med det vsentlige element .
Men bortset fra unjagtigheder af denne art er betnkningen , som jeg allerede har sagt , meget akkurat og meget velskreven .
Og jeg er naturligvis fuldt ud enig i dens positive konklusioner .
<P>
Dette frer mig tilbage til den udfordring , der ligger forude , nemlig hvordan vi implementerer denne aftale snarest og bedst muligt .
Eftersom der er tale om en skaldt blandet aftale , m vi afvente ratificeringen af aftalen af alle 15 nationale parlamenter .
Jeg hber , at den forblffende prcedens , der bliver skabt her i denne uge , vil inspirere Deres nationale kolleger til hurtigt at opfre denne aftale p deres dagsorden .
Erfaringer fra andre aftaler har imidlertid lrt os , at der meget vel kan g to til tre r , fr den sidste EU-medlemsstat ratificerer aftalen .
Under disse omstndigheder bifalder jeg , at Rdet har besluttet at bringe visse dele af aftalen i forelbig anvendelse , navnlig handels- og udviklingsafsnittene fra 1. januar 2000 .
I lbet af de nste f uger og mneder vil jeg flge forberedelsesprocessen henimod denne dato p nrt hold for at sikre , at de yderst vigtige EU-handelskoncessioner over for Sydafrika rent faktisk bliver ivrksat fra denne aftalte dato .
<P>
Hvad de andre samarbejdsaspekter angr , er en masse allerede juridisk p plads - udviklingssamarbejde , Lom , videnskab og teknologi .
Men for mange andre aspekters og emners vedkommende er jeg sikker p , at aftalen kan give vores ambitioner og bestrbelser en retning , selvom aftalen juridisk set mske nok ikke er fuldt ud operationel .
I afventning af den formelle ratificeringsproces og ledet af den indgede aftaletekst er det mit personlige engagement at sikre , at eksisterende og kommende omrder for samarbejde mellem EU og Sydafrika hurtigt og effektivt vil blive gjort strkere og dybere .
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="EN" NAME="Kinnock, Glenys">
Hr. formand , jeg takker Kommissionen for dette svar , men jeg rejste sprgsmlet om elementerne i stttepakken til BLNS-landene , hvorom der var givet tilsagn om afholdelse af en konference i Lesotho .
Disse lande venter stadig p en form for bekrftelse af afholdelsen af denne konference og har fet at vide af Kommissionen , at den skulle finde sted inden underskrivelsen af aftalen .
Det vil helt klart ikke ske , men vi har brug for en form for forsikring , for de fler , at Kommissionen svigter dem p dette punkt .
<SPEAKER ID=124 NAME="Nielson">
Jeg kan berolige Dem p dette punkt .
Konferencen i Lesotho finder sted den 13.-14. oktober , og vi er rede til dr at drfte med reprsentanter for BLNS-landene , hvordan strukturen skal vre for stttepakken til disse lande .
S denne del forlber ogs efter planen .
<SPEAKER ID=125 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Nielson .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=9>
Meddelelse fra Kommissionens formand
<SPEAKER ID=126 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er meddelelsen fra Kommissionens formand om de beslutninger , den traf p sit mde i dag .
<SPEAKER ID=127 NAME="Prodi">
Fru formand , for mindre end tre uger siden gav De udtryk for Deres tillid til denne Kommission .
Jeg ptog mig ved den lejlighed en rkke forpligtelser , og jeg er glad for at st her foran Dem i dag som bevis p , at vi er get ind i en ny ra med et samarbejde mellem vores institutioner .
Jeg kan se , at der ikke er nogen stor tilslutning , men de vigtige mlstninger er aldrig enkle .
<P>
Den nye Kommission har for lidt siden afsluttet sit tredje mde , og jeg vil give et sammendrag af dette mdes resultater .
Det frste store emne er offentliggrelsen af A1-stillingerne .
I sidste uge foretog vi en rkke vsentlige ndringer af Kommissionens verste administrationsniveauer p baggrund af en klart defineret kulturel ndring af udnvnelsesmetoderne .
Jeg vil navnlig gerne understrege , at der tages hjde for en tilnrmelse med jvne mellemrum af lederne p de lavere niveauer og af deres funktioner , og at den afgende funktionrs nationalitet ikke vil vre afgrende for efterflgerens udnvnelse .
<P>
Efter overflytningen af et vist antal generaldirektrer i sidste uge har vi i dag besluttet at offentliggre de ledige stillinger til flgende poster : generaldirektr for generaldirektoraterne Erhvervspolitik , Landbrug , Uddannelse og Kultur samt vicegeneraldirektrer for flgende generaldirektorater : Uddannelse og Kultur , Konkurrence og Eksterne Forbindelser .
Disse stillinger vil blive besat i overensstemmelse med de nye procedurer .
Jeg har lagt vgt p , at procedurerne bliver gennemsigtige , og udnvnelserne vil finde sted ud fra kvalifikationerne - dette er meget vigtigt - efter en udvlgelse , der ogs giver plads til eksterne personers synspunkter .
<P>
Det andet punkt er , at Kommissionen har drftet situationen med hensyn til gennemfrelsen af budgettet for 1999 , og den har bemrket , at der er nogle omrder , hvor det er ndvendigt med en overfrsel inden rets udgang .
De konkrete forslag vedrrer udelukkende en omfordeling af forpligtelsesbevillinger .
Hovedformlet er at give luft til tillgs- og ndringsbudget 4 / 99 , der blev vedtaget den 16. september , ved at man i trd med Kommissionens forslag p det tidspunkt foreslr at finansiere nogle strre bevillinger , nemlig EUR 98 millioner til Phare , EUR 68 millioner til Tacis , EUR 15 millioner til den humanitre bistand i Tyrkiet , EUR 21 millioner til Kosovo , EUR 20 millioner til samarbejdet med Sydafrika og EUR 10 millioner til miljet og regnskovene .
Disse forhjelser vil blive finansieret via en omfordeling inden for budgetpost 4 af EUR 155 millioner og en overfrsel fra budgetpost 3 af EUR 10 millioner .
<P>
Det tredje punkt vedrrer Kommissionens program inden udgangen af januar .
Vi har understreget vigtigheden af en god planlgning af arbejdet .
Kommissionen holder sit lfte og har gennemget de emner , som kollegiet skal trffe beslutning om fr udgangen af januar 2000 .
Vi vil p denne mde kunne informere Dem og Rdet for Den Europiske Union om vores planlagte arbejde , s De kan tage hjde for det ved planlgningen af Deres arbejde i de kommende mneder .
Som vi har aftalt her , vil jeg i januar 2000 forelgge perspektiverne for de nste fem r for Parlamentet , hvorefter vores rlige planlgning igen vil f en normal rytme .
Jeg vil gerne tilfje , at jeg vil vre streng over for mine kolleger , nr det glder Kommissionens tjenestegrene .
Kommissionen forlanger kvalitet , ordentligt forberedte forslag og forstelige tekster , og jeg vil gerne gentage , at den ikke mindst forlanger forstelige tekster .
Kommissionen er ikke et sekretariat , der skal tage hensyn til srlige interesser .
Vi vil have vores rolle igen som Europas drivkraft , og vi vil derfor handle som et kollegium .
Vores program er det , som vi har foreslet Dem , og det vil vi prsentere p en detaljeret og udtmmende mde .
<P>
Det fjerde punkt er beretningen om europisk industris konkurrenceevne .
Kommissionen har vedtaget rsberetningen om europisk industris konkurrenceevne , og den drejer sig om strukturndringen .
Vi har desuden studeret nogle rapporter om stlsektoren og skovbrugsindustrien .
Jeg vil tilfje , at bde kommissr Liikanen og jeg agter at arbejde for , at Kommissionen i fremtiden skal koncentrere sig om de mere horisontale sprgsml i forbindelse med virksomhedspolitik , for vi vil nu overlade sektorinddelingerne til andre beslutningspunkter .
<P>
Det femte punkt er en ny strategi for det indre marked .
Ved hjlp af en udtmmende rapport fra kommissr Bolkestein har vi undersgt prioriteterne i forbindelse med det indre marked i de nste fem r .
Handlingsplanen er netop tilendebragt i r .
Meddelelsens forml er at fastlgge de mulige mlstninger og de mulige aktioner med henblik p det indre marked i den kommende femrsperiode .
Vi regner med at overtage det mest vrdifulde element i den tidligere handlingsplan , nemlig den skaldte resultattavle for det indre marked , og vi agter at sikre , at der bliver nogle effektive procedurer for vurderingen , overvgningen og tilpasningen af mlstningerne .
<P>
Kommissionen tager med glde imod kommentarer og reaktioner , fr den trffer en endelig beslutning i slutningen af november . Prsentationen i dag var jo en del af en meddelelsesprocedure .
Der vil sledes blive en debat med Parlamentet samt forskellige hringer , og det er s frst i november , at vi nr frem til et - om jeg s m sige - funktionelt forslag .
Dette er et andet omrde , hvor samarbejdet med Parlamentet er af afgrende vigtighed .
Endelig forklarede kommissr Verheugen netop i de sidste minutter , hvordan man er ved at pbegynde forberedelsen af de beslutninger , der skal trffes i nste uge med hensyn til udvidelsen .
Ogs her var der kun tale om en proceduremssig redegrelse , men den vedrrer det vigtigste sprgsml , vi str over for .
<P>
I nste uge skal vi vedtage alle rapporterne om de fremskridt , der er sket i forbindelserne til ansgerlandene .
Kommissr Verheugen har allerede taget kontakt , s Parlamentets Udvalg om Udenrigsanliggender bliver informeret om situationen med det samme .
I nste uge vil vi sledes komme ind p et af de vigtigste emner for hele Kommissionens femrsperiode . Det er nemlig her , det konkrete udvidelsesarbejde begynder .
<P>
Det var de emner , der blev drftet i dag , foruden - sdan som det sker p alle Kommissionens mder - en lang rkke proceduremssige aspekter , som det dog ikke er ndvendigt at nvne for Parlamentet .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Fru formand , frst vil jeg gerne berolige hr . Prodi .
Forskellen mellem parlamentet i et diktatur og et demokratisk parlament er , at parlamentet i et diktatur altid er fuldt og hylder sig selv , mens et demokratisk parlament ikke er srlig fuldt , fordi folk arbejder andre steder .
<P>
Dernst vil jeg komme med en bemrkning til genudnvnelsen af generaldirektoraterne i Kommissionen : Jeg bifalder det politiske mod , som denne Kommission har haft .
<P>
Og endelig vil jeg stille et sprgsml til budgettet : Nr det tages i betragtning , at nsten alle overfrslerne er koncentreret i udgiftsomrde 4 , det vil sige i Unionens eksterne aktioner , og at dette er et af de punkter , der skaber strst utilfredshed i min gruppe og generelt i Budgetudvalget , tror formanden da ikke , at det ville vre passende at revidere de finansielle overslag , hvad angr Unionens udenrigspolitik ?
<SPEAKER ID=129 NAME="Prodi">
Hr . Barn , med hensyn til den frste bemrkning noterer jeg mig med tilfredshed Deres forklaring om Parlamentets kvalitet .
Hvad det andet punkt angr , vil jeg sige , at vi i dag har begrnset os til nogle absolut presserende revideringer , nr det glder sprgsml , der - som man har set - s afgjort er ekstraordinre .
Hvis vi lser listen over disse foranstaltninger op igen , finder vi Tyrkiet og alle de presserende sager , hvor det var uundvrligt og ndvendigt at rette i budgettet .
Vi har ikke foretaget nogen fornyet analyse af de store udgiftsposter p budgettet .
Hvis vi tager fat p denne post , s m jeg sige , hr . Barn , at det ikke kun er udenrigspolitikken , der skal ndres , men alle posterne p budgettet .
Man m helt rligt sige , at budgettets opbygning i hjere grad har en historisk oprindelse end en form , der er tilpasset fremtiden , men jeg tror , at dette er en af de 3-4 udfordringer , vi skal tage op sammen .
Jeg vil derfor ikke svare for hver enkelt post , for det har jeg ikke lyst til , men jeg tager imod Deres opfordring , hr . Barn , for nr jeg begynder at se nrmere p de store udgiftsprocentdele , mener jeg selv , at det i hjere grad er historien , der bestemmer den retning , vi gr i , end de fremtidige behov .
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Det er klart , at udvidelsen er det vigtigste sprgsml i nrmeste fremtid .
Vi forstr , at De har diskuteret de fremskridtsrapporter , som bliver offentliggjort i nste uge .
Nu er det imidlertid sdan , at en del af udvidelsen ikke overvges af Kommissionen , men af Ministerrdet . Det glder fremskridtene inden for retligt og indre samarbejde .
Vi ved , at denne overvgning foretages af Rdet , men vil fremskridtene p dette omrde vre at finde i Deres rapporter ?
Eller bliver det , som man kunne frygte , sdan , at Rdet ikke offentliggr disse fremskridt ?
Det er meget foruroligende , hvis det skulle vre tilfldet , og hvis vi i Parlamentet eller i ansgerlandene ikke fr mulighed for at tage del i dette .
<P>
Og s et lille tillgssprgsml , hr. formand for Kommissionen : Har De noget imod , at Deres brev til statsminister Lipponen om mdet i Tampere bliver offentliggjort ?
Det er blevet offentliggjort i Sverige , og jeg tror ikke , at De med deres linje om benhed kunne have noget imod dets offentliggrelse .
Statsminister Lipponen vgrer sig imidlertid ved at offentliggre det i Finland .
Hvordan ser De p dette ?
<SPEAKER ID=131 NAME="Prodi">
Fru Thors , min holdning til dette brev er meget enkel .
Jeg har absolut intet imod en offentliggrelse , men brevet skal offentliggres af modtageren og ikke af afsenderen .
Derfor er det faktisk en afgrelse , som statsminister Lipponen skal trffe .
Da jeg ikke har skrevet nogen hemmeligheder til ham - det var der nemlig ingen grund til - har jeg intet imod det , men jeg mener faktisk , at det er rimeligt at antage , at det m vre hans egen afgrelse .
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="IT" NAME="Bigliardo">
Formand Prodi , da jeg kender Dem som italiener og ogs fra de hringer , der har vret her i Parlamentet , ved jeg , at De har et kraftigt nske om at gre Parlamentet til noget , som ikke kun har symbolsk vrdi .
Det er dog mit indtryk , at de enkelte regeringer i de forskellige medlemslande ikke har dette nske .
Jeg tnker f.eks. p forvaltningen af de budgetmidler , vi overfrer til de forskellige medlemsstater .
Hvad vores land , Italien , angr , gr midlerne via nogle udvalg , der f.eks. hrer under industriministeriet , og som vi har svrt ved at f adgang til p trods af det arbejde , vi udfrer i udvalgene , med henblik p at srge for , at midlerne i stadig strre grad bliver overfrt til medlemsstaterne .
<P>
Kan De gribe ind , s Europa-Parlamentets medlemmer p en eller anden mde ogs fr mulighed for at flge forlbet for de midler , der bliver givet til medlemsstaterne ?
<SPEAKER ID=133 NAME="Prodi">
Hvis det udelukkende glder mine befjelser , er svaret nej , det har jeg ikke befjelse til .
Men hvis det glder en opfordring , er det naturligvis klart , at dette samarbejde er nskeligt , og man skal efter min mening gre , hvad man kan , for at dette sker , ogs fordi , at nr alt kommer til alt , er der tale om beslutninger , der skal vre et flles nske om , for at de kan fuldfres .
Hvis de to parter , som skal viderefre disse beslutninger , ikke er i forbindelse med hinanden , bliver arbejdet virkelig forgves eller om ikke andet usammenhngende .
<P>
Med hensyn til det frste sprgsml , nemlig overbevisningen om og den kendsgerning , at Parlamentet bliver noget meget vigtigt , er dette en gensidig tilpasningsproces .
Efter min mening er det sledes meget usandsynligt , at den styrke , Parlamentet fr , udelukkende skyldes en indrmmelse - den vil ogs altid skyldes en erobring samt villigheden til at bne sig .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
- ( FI ) Fru formand , kommissionsformand Prodi annoncerede , at han er ved at skabe en form for kulturrevolution i administrationen ved at omrokere hje poster .
Jeg vil gerne sprge , hvorfor ingen af de nye generaldirektrer er kvinder .
Har De virkelig ikke haft tilstrkkelig med kompetente ansgere , eller formr De ikke at skaffe nogen ?
Hvorfor er kun n af kommissionsmedlemmernes kabinetchefer en kvinde ?
Jeg fler , at vi m vre meget opmrksomme p karriereudviklingen i Kommissionen , sledes at ogs kvinder kan gre karriere og opn hjere poster .
Jeg vil ogs gerne sprge , hvorledes De har tnkt Dem at sikre , at det skaldte glastag smadres , og at kvinder ikke bliver bremset p de laveste niveauer i embedshierarkiet ?
<SPEAKER ID=135 NAME="Prodi">
De gr helt ret i stille dette sprgsml , fru Hautala .
Jeg vil blot minde om , at den kulturelle revolution krver lngere tid .
Her har vi jo kun ndret nogle stillinger , som det var vigtigt at ndre , da det var ndvendigt at g foran med et godt eksempel p mobilitet for lande og personer .
Det var ndvendigt at vise , at der ikke er nogen , som har en fast fortrinsret til stillingerne .
Vi har derfor foretaget disse ndringer , som dog er af afgrende vigtighed .
<P>
Jeg har ligesom Dem overvejet sprgsmlet om kvinderne , og det har vret meget svrt at lse dette i denne fase .
Vanskeligheden er dog endnu strre , fru Hautala , for det er ogs en meget svr situation ved omrokeringer .
Enten ndrer man virkeligt politik , nr det glder ansttelser og karriereforlb , eller ogs kan man ikke vente med at lse sprgsmlet til sidst .
Det er netop en af de ting , vi skal tage op i forbindelse med den kulturelle revolution , og som vi skal tage op over for forvaltningen .
<P>
Tillad mig at komme med en anden bemrkning , nemlig at sprgsmlet om en kulturel revolution i forvaltningen er meget mere dybtgende , end man skulle tro .
Jeg er kommet ind ude fra , og jeg har betragtet forvaltningsstrukturen med stor nysgerrighed . Jeg m rligt talt sige , at det er ndvendigt at drfte den grundlggende filosofi bag denne forvaltning .
Enhver ny politisk og administrativ kendsgerning , der er opstet her i verden , har altid fet ny styrke gennem sin forvaltning .
Her er forvaltningen derimod vokset i flere lag uden at rette blikket mod fremtiden .
Og det er her , den kulturelle revolution ligger - den ligger ikke i blot at udskifte 10 direktrer .
Den store udfordring er en meget mere dybtgende udfordring , som ogs skal beskftige os intellektuelt i en retning , jeg endnu ikke kender .
Nr jeg ser p alt dette , er jeg dog klar over , at man ikke har gjort en indsats for at skabe en forvaltning til de opgaver , Kommissionen skal udfre .
<SPEAKER ID=136 NAME="Frahm">
Hr .
Prodi , selv om De er ny i jobbet , s har De jo allerede net at markere Dem ganske kraftigt , og isr har jeg fulgt med i Deres udtalelser om den konomiske politik efter indfrelsen af euroen .
Jeg vil gerne sprge Dem , om der efter Deres opfattelse og efter Kommissionens opfattelse er nogen typer af beskatning , som ikke krver en flles politik , en eller anden form for harmonisering , med indfrelsen af euroen og den integration , som euroen vil stte i gang .
<SPEAKER ID=137 NAME="Prodi">
Fru Frahm , det er faktisk et sprgsml , som man skulle holde et helt foredrag for at svare p .
Hvis jeg har forstet Dem ret , hentyder De til skatteharmoniseringsproblemerne .
P det kommissionsmde , der blev holdt for lidt siden , forklarede kommissr Bolkestein mig - p en mde , som efter min mening er fuldstndig korrekt og prcis - hvorfor der er nogle skattepolitiske omrder , som absolut ikke behver at blive harmoniseret , og som eksisterer p grund af deres forskellighed , som f.eks. de personlige indkomstskatter .
Der er andre omrder , ssom mervrdiafgiften , hvor det er ndvendigt med en vis harmonisering , da man ellers skaber funktionsforstyrrelser i konkurrencen .
Og der er andre omrder igen , nemlig virksomhedsskat og skat p kapitalafkast , der til gengld br harmoniseres , for s vidt som en manglende harmonisering medfrer konkurrenceforvridning .
Dette er en generel opfattelse , og inden for denne er det klart , at der er tusinde srlige omrder , for hvert af disse generelle omrder er opdelt i mange specifikke sprgsml , som der efter min mening ikke er grund til at analysere her .
Den grundlggende filosofi forekommer mig dog at vre , at der er visse omrder , som forstyrrer eller skader konkurrencen , og som derfor skal harmoniseres kraftigt , mens der er andre omrder , hvor en harmonisering efter min opfattelse ville vre skadelig , sdan som det ville vre tilfldet i de nuvrende medlemsstater , der sgar tillader nogle forskelle fra region til region .
<P>
Dette er en simpel , men ogs meget klar grundholdning , for den er i trd med den decentralisering , som vi mener er Kommissionens almindelige og delte grundholdning .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="ES" NAME="Avils Perea">
Hr. formand for Kommissionen , vi har gennem den spanske presse fet kendskab til en beklagelig historie om misbrug af brn i en af Kommissionens brnehaver .
Det er en historie , som blev kendt i 1997 , og indtil nu er der tilsyneladende ikke blevet gjort noget for at give de implicerede en retfrdig straf eller for at ivrkstte en tilbundsgende undersgelse fra Kommissionens side og naturligvis ophve kontrakten med de mennesker , som nu har den , og som er ansvarlige for den situation , der er opstet .
<P>
Der er en rkke uregelmssigheder i forbindelse med denne entreprise , ligesom der er uregelmssigheder i forbindelse med driften af nvnte brnehave .
Kommissionen vidste , at det skete , og der er hverken blevet fundet en lsning p problemet eller blevet forsgt p det , sledes at det vigtigste af alt , nemlig brnene , kunne vre ordentligt beskyttede og overdrages til andre mennesker , som kunne passe dem og tage sig ordentligt af dem .
<P>
Det drejer sig om en meget alvorlig sag , som desvrre kommer op i medierne for ofte . Hr .
Prodi , hvad har De har tnkt Dem at gre ved det ?
<SPEAKER ID=139 NAME="Prodi">
Fru formand , det er frste gang , man gr mig opmrksom p dette problem .
I betragtning af stedet og af afslringens alvor , er det eneste , jeg kan love , at undersge sagen grundigt .
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Fru formand , i gr besluttede Kommissionen at give Paul van Buitenen en officiel reprimande . Har De , hr .
Prodi , og Deres kolleger taget hensyn til opfattelsen her i Europa-Parlamentet og hos mange vlgere , som synes , at denne mand , som har ringet med alarmklokken , fortjener det modsatte af kritik ? Hr .
Prodi , De har indtil nu ikke kunnet finde tid til at modtage de underskrifter , som opfordrer til resoprejsning for Paul van Buitenen .
Nu hvor det nsten er for sent , vil jeg s overrkke Dem de 6.253 underskrifter p denne mde .
Jeg synes , at det er rgerligt , at hele denne sag fortsat hnger Kommissionen som en klods om benet .
<SPEAKER ID=141 NAME="Prodi">
Fru formand , vi har haft en administrativ procedure , og vi venter nu p Deres andragende , som vil blive behandlet meget omhyggeligt .
<P>
( Blokland viste andragendet til formand Prodi )
<P>
Godt , jeg tror ikke , at jeg kan svare andet .
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="EN" NAME="Cox">
Fru formand , lad mig frst takke hr . Prodi for dette initiativ i dag .
For selvom tonen i meddelelserne her i dag er ret s afdmpet , udgr de en overskridelse af en vsentlig institutionel trskel .
De udgr et signal om den nye ra , som De taler om , og den nsker jeg at hilse velkommen p vegne af min gruppe .
<P>
M jeg sprge hr . Prodi , om det rent principielt vil vre muligt at gre dette regelmssigt , hvis Parlamentet og Kommissionen er i stand til at formalisere en passende ordning ?
De vil , hvis jeg forstr det rigtigt , ogs komme her i nste uge for at drfte udvidelsessprgsml , men som et generelt princip er det , De har startet her i dag , vigtigt , og muligheden for at fortstte denne dialog mellem vores to institutioner ved passende og formaliserede mekanismer vil vre vrdsat , enten gennem Dem personligt eller gennem andre medlemmer af kommissrkollegiet alt efter , hvad der afhngig af dagsordenen mtte vre hensigtsmssigt i andre mdeuger .
<SPEAKER ID=143 NAME="Prodi">
Fru formand , jeg m sige , at jeg indtil videre ikke har nogen planer for nste uge , nr det glder udvidelsen - der er ikke blevet aftalt noget i den forbindelse .
Jeg troede , at kommissr Verheugen ville komme , men jeg str naturligvis til rdighed .
<P>
Der er tale om et meget alvorligt og meget vsentligt proceduresprgsml .
Hvis den slags oplysninger , vi skal give , skal fungere ordentligt i fem r , br vi efter min mening klart fastlgge , hvornr formanden skal komme , hvornr de enkelte kommissrer skal komme , og hvornr det i stedet er tilstrkkeligt med en skriftlig meddelelse , for ellers bliver vores forbindelser forvirrede og banale .
Det mest serise er efter min opfattelse , at vi fastlgger disse regler i et lille udvalg .
Formanden er selvflgelig til disposition i alle de tilflde , hvor dette er vigtigt og ndvendigt , ellers vil man med rette kunne sige , at niveauet for debatten snkes .
Men hvis der bliver spurgt om nogle mindre vsentlige ting , skal debatten naturligvis ned p niveau med de behandlede emner .
<P>
Vi har efter min mening tre niveauer , nemlig formanden , de enkelte kommissrer om de specifikke emner og rutinen , der skal forlbe s hurtigt og gennemsigtigt som muligt - ved hjlp af Internettet eller skriftlige meddelelser - da den ikke behver nogen forhandling .
Vi skal bevare den direkte meddelelse , nr den flges op af en forhandling .
Det er , hvad jeg mener , og i den forbindelse str jeg naturligvis med glde til rdighed for Parlamentet i alle de tilflde , hvor der bliver nogle vigtige sprgsml .
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="EN" NAME="Cashman">
Tak , hr . Prodi .
Af min accent er jeg sikker p , at De ikke vil blive overrasket over mit sprgsml .
Vi i Storbritannien har efterlevet oksekdsforbuddet .
Oksekdsforbuddet er blevet ophvet , og nu underminerer n medlemsstats ensidige handling hele nden i unionsprojektet i hvert fald i Storbritannien .
I min region , West Midlands i Storbritannien , er der landmnd , der har meget lidt tilbage at leve af .
Vil De vre s venlig s hurtigt som overhovedet muligt at lgge pres p Frankrig for at f stoppet dets ensidige oksekdsforbud ?
<SPEAKER ID=145 NAME="Prodi">
Fru formand , kommissr Byrne svarede netop her i Parlamentet i morges , at han havde bedt om at f nogle forklaringer meget hurtigt .
Sfremt disse hurtige forklaringer ikke viser nogen nye kendsgerninger , vil han forlange en jeblikkelig ophvelse af den trufne foranstaltning .
Jeg tror , at alt dette vil finde sted i lbet af nogle f timer , og det hjtidelige lfte , som kommissr Byrne afgav her til morgen , vil sledes komme konkret til udtryk inden for de nste par timer .
Man vil p denne mde kunne afgre , om den franske regerings beslutning er blevet truffet ud fra nogle nye kendsgerninger - og den vil i s fald vre gyldig - eller om den i stedet er en overtrdelse af de almindelige bestemmelser . Det er i s fald klart , at den p en eller anden mde vil skulle tilbagekaldes inden for de nste par timer .
<SPEAKER ID=146 NAME="Bonde">
Jeg vil gerne - hvad der er meget usdvanligt for mig - starte med at rose Kommissionen for at mde s talstrkt frem her i dag .
Jeg synes , det er en god tradition , som nu indledes , at Kommissionen redegr for , hvad der er sket p dagens - eller grsdagens mde , hvis det bliver om onsdagen .
Jeg tror , det er noget , der vil vre medvirkende til at skabe strre benhed om Kommissionens arbejde .
I den anledning vil jeg s sprge , om Kommissionen vil lgge dagsordenen for kommissionsmderne og de vigtigste arbejdsdokumenter frem forud for Kommissionens mde , sdan at der kan st noget om dokumenterne i aviserne , inden mdet har vret afholdt , og sdan at der bliver strre interesse for mderne fra pressens side .
<SPEAKER ID=147 NAME="Prodi">
Hr . Bonde , s vidt tiden giver mulighed for det , sker dette allerede , nemlig i den forstand , at der er en dagsorden , som bestemt ikke hemmeligholdes .
Problemet er , at Kommissionen arbejder i et meget heftigt tempo , og derfor kan vi ikke 10 dage fr Kommissionens mde sige , hvordan den njagtige dagsorden ser ud .
Med hensyn til de vigtige emner , der bliver drftet - dem , der kan forberedes i forvejen - har vi dog allerede lovet at fremlgge rammerne for vores kommende arbejde .
Det var et lfte , jeg gav i min redegrelse for lidt siden , nemlig at fremlgge rammerne for vores kommende arbejde indtil rets slutning , s vi kan samarbejde om de vigtige emner .
Der sker desuden nogle ndringer af dagsordenen i sidste jeblik , og det er der ikke noget hemmeligt ved , men det bliver svrt at oplyse om dem , nr vi frst selv fr kendskab til dem f minutter fr mdets begyndelse , fordi der er indtruffet nogle uforudsete og uopsttelige hndelser .
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="EN" NAME="Helmer">
Fru formand , hr . Prodi nvnte den europiske industris konkurrenceevne i sine indledende bemrkninger .
Han sagde , at dette vil st hjt p hans dagsorden , og at der var behov for strukturomlgninger i den europiske industri .
Jeg vil gerne oplyse hr . Prodi om , at mange konomer mener , at de vigtigste faktorer for industriens konkurrenceevne for det frste er en nedsttelse af selskabs- og beskftigelsesskatterne og for det andet en reduktion af den enorme og utlelige lovgivningsbyrde , der bringer Europa i en meget ugunstig stilling i forhold til andre dele af verden .
Vi har et europiske beskftigelsesprogram , der er baseret p fire sjler .
Ingen af disse fire sjler vil have nogen betydelig indvirkning p arbejdslsheden p kort sigt .
Mderne at lse arbejdslshedsproblemerne p er njagtig de samme som for konkurrenceproblemerne , og det er nedsatte beskftigelsesskatter og reducerede lovgivningsniveauer .
Hvilken holdning indtager Kommissionen til disse to punkter ?
<SPEAKER ID=149 NAME="Prodi">
Hr . Helmer , jeg er meget glad for , at man stiller mig disse sprgsml , for analyser af industriens konkurrenceevne og konomi har i grunden vret mit arbejde i mange r .
Jeg er helt enig i de punkter , De nvnte . En nedsttelse af virksomhedsskatterne og en harmonisering af disse er meget fordelagtig for den europiske konkurrence , og det er ogs tilfldet med skatten p arbejdet .
<P>
Men hvis De sprger mig om , hvilken faktor der er den vigtigste for Europa og dets industrielle problemer , vil jeg svare Dem meget rligt , at det er problemet med de menneskelige ressourcer som incitament til den ivrkstternd , der er p vores kontinent , og sledes hele problemet med at tilpasse de finansielle strukturer til den nye ivrkstternd .
Jeg mener nemlig , at den menneskelige faktor er det strste af vores problemer med produktionsudviklingen , og at den skattemssige faktor er yderst vsentlig .
Hvis De vil , kan vi sidestille de to ting , men efter min mening er problemet med de menneskelige ressourcer uden tvivl uhyggeligt vigtigt for vores kontinent , og hvis vi ikke snart skynder os at finde en lsning i form af et meget bredt program , der griber ind i denne sektor , s tror jeg ikke engang , at en skattenedsttelse - der trods alt giver et meget kraftigt bidrag - vil vre tilstrkkelig til at skabe udvikling i europisk industri .
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="IT" NAME="Napoletano">
Fru formand , jeg vil gerne komme med en meget kort bemrkning .
Jeg tillader mig ikke at dmme de sprgsml , kollegerne har stillet , men jeg vil gerne sige , at vi i denne dialog med Kommissionen mske skulle holde os til forhandlingen og til de beslutninger , Kommissionen har truffet , da vi ellers risikerer at overlappe et andet instrument , der begynder om lidt , nemlig sprgetiden .
Jeg mener sledes , at hvis vi nsker at give dette jeblik betydning , skal vi holde det inden for rammerne af den redegrelse , vi har nsket .
<P>
Jeg har et meget kort sprgsml til formand Prodi om organisationsplanerne .
I ekspertgruppens anden beretning er der et punkt , som vedrrer de nationale interesser . De skulle vre en smule organiserede i Kommissionen .
For en institution som Kommissionen er der efter min mening ikke noget vrre end dette og svindelen , nemlig at tnke p , at der ikke er tale om upartiskhed eller overstatslighed .
Bestr den politik , som De har ivrksat med hensyn til generaldirektrerne , ogs i at undersge , overveje og tage fat p problemet med Kommissionens upartiskhed og selvstndighed ?
<SPEAKER ID=151 NAME="Prodi">
Fru Napoletano , hvis vi ser p de reaktioner , der har vret , vil jeg sige , at vi har vret meget upartiske .
Jeg er nemlig blevet kritiseret af alle , frst og fremmest af den italienske presse , for ikke at tale om den spanske presse , og det samme var tilfldet med den franske presse , mens tyskerne ogs har kritiseret mig mundtligt .
Enten har vi sledes gjort det hele forkert , eller ogs har vi gjort det hele rigtigt - det ved jeg kort sagt ikke .
Jeg vil dog gerne understrege noget meget vigtigt , nemlig hvorfor vi har gjort dette .
Det har vi , fordi man ikke fr nogen sand europisk struktur , hvis en bestemt stilling er forbeholdt et land i 30 r eller en person i 20 r .
Her glder det virkelig fremtiden for det , vi forstr ved Europa .
I sdanne tilflde er det muligt , at man begr nogle fejl , og det er ogs muligt , at man ofrer nogle hjtstende personer , men forstr De , hvad der str p spil , og hvad det glder ?
Det glder faktisk fremtiden for en struktur , der skal vre s international som muligt .
<P>
For det andet har jeg med disse beslutninger ptaget mig en risiko , en meget stor risiko , hvilket ogs er et tegn , nr det glder fremtiden .
Jeg vil gerne gre det klart , at forfremmelserne her skal ske efter fortjeneste , og til tider bringer disse forfremmelser uorden i eller delgger en ligevgt i landene .
Men her er det Europas fremtid , der str p spil , og det er allerede en meget vigtig konsekvens .
Det kunne jeg se p reaktionerne .
Efter at have diskuteret med reprsentanterne for forskellige lande og med de mennesker , der gjorde indsigelse , var konsekvensen nemlig , at s m vi investere noget mere i de unges uddannelse og bruge flere krfter p at sende hjtstende funktionrer til Bruxelles .
Det var det , jeg ville have , nemlig at vi starter en kdereaktion , s det bliver verdens bedste forvaltning !
Det er klart , at det er en udfordring sammen med det , jeg sagde fr som svar p sprgsmlet fra hr .
Cox . Vi skal nemlig begynde at udvikle en type forvaltning , der passer til de mlstninger , vi nsker at n , og derefter skal vi vlge de bedste personer ud , hvilket fr nogle konsekvenser , som undertiden gr meget ud over ligevgten mellem landene .
Jeg tror dog , at dette er umagen vrd , nr det glder en fremtidig mlstning .
<P>
<CHAPTER ID=10>
Sprgetid ( Kommissionen )
<SPEAKER ID=152 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er sprgetid til Kommissionen ( B5-0030 / 1999 ) .
<P>
Frste del
<SPEAKER ID=153 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=154 NAME="Alexandros Alavanos">
Sprgsml nr . 28 af ( H-0465 / 99 ) :
<P>
Om : Kontrol med henblik p bevarelse af bygningsfaciliteter i Grkenland Det kraftige jordsklv , der for nylig ramte Attika i Grkenland , har overalt i Attika medfrt omfattende delggelser af bygningsinfrastrukturen , dusinvis af dde og adskillige tilskadekomne .
<P>
Hvilke foranstaltninger kan Kommissionen trffe for omgende at skaffe midler ( f.eks. andre fllesskabssttterammer og fllesskabsprogrammer ) med henblik p direkte forebyggende kontrol i hele Grkenland , bevarelse af offentlige faciliteter , skoler , sygehuse m.m. samt omrder , hvor mange mennesker er beskftiget , ssom fabrikker , for at sikre , at disse bygninger er i stand til at modst strre jordsklv ?
<SPEAKER ID=155 NAME="Barnier">
Hr. formand , jeg vil gerne takke hr . Alavanos for at give mig lejlighed til for frste gang at udtrykke Kommissionens bekymring og solidaritet med den grske befolkning og de grske myndigheder .
Premierministeren , hr . Simitis , har sendt os en appel , og Deres sprgsml , hr. parlamentsmedlem , fremhver denne anmodning om hjlp og solidaritet fra Den Europiske Union .
<P>
Sammen med fru Diamantopoulou har vi i eftermiddag meddelt Kommissionen , hvilke mulige aktioner der findes inden for rammerne af strukturfondene med henblik p at sttte Grkenland og hjlpe med genopbygning og reparation .
Jeg kan bekrfte over for Europa-Parlamentet , at inden for rammerne af bestemmelserne om strukturfondene - med de bevillinger , der er til rdighed p nuvrende tidspunkt - kan vi yde en betragtelig sttte til den ramte grske befolkning , hvilket vil sige nsten 20.000 hustande , for slet ikke at nvne de mange hundrede ofre .
Jeg er villig til at sende Europa-Parlamentet en liste over de omrder , hvor de nuvrende bestemmelser tillader os at gribe ind , hvad Den Europiske Investeringsbank i vrigt overvejer at gre .
Den trffer beslutning herom den 7. december p Styrelsesrdets mde .
<P>
Jeg mdtes i gr i Tampere med hr . Partas , den grske statssekretr for regionalpolitik , for at anmode ham om snarest muligt at fremsende - og jeg ved godt , at det er svrt - en vurdering og meget prcise tal med henblik p at anvende de bevillinger , vi rder over .
Det er mit svar til hr . Alavanos .
<P>
Men ud over fordelingen , mine damer og herrer , stiller hr . Alavanos et sprgsml , som jeg altid har fundet interessant , og jeg mindes den aktion , jeg som miljminister frte i mit hjemland med hensyn til naturkatastroferisikoen .
Det drejer sig om forebyggelse . Det er billigere at forebygge - meget billigere - end at reparere .
Mit svar er ja . Ud fra en generel betragtning og uden at koncentrere os om det enkelte hus kan vi med bevillingerne fra strukturfondene finansiere forebyggende undersgelser i forbindelse med jordsklv i Grkenland og i andre lande p betingelse af , at den grske regering anmoder os herom .
<P>
Endelig vil jeg gerne - eftersom jeg har talt om de erfaringer , vi kan gre i forbindelse med denne naturkatastrofe - understrege , hvor vigtig jeg finder - og dette har jeg nvnt for kommissrkollegiet - Europa-Parlamentets id om en bedre koordinering af midlerne til beskyttelse af borgerne i de forskellige stater .
Personligt er jeg for iden , som jeg finder god i forbindelse med borgerne og de problemer , der opstr i forbindelse med en europisk civil sikkerhedsstyrke , og med henblik p at handle bedre , hurtigere og p en mere gennemsigtig mde i tilflde af naturkatastrofer bde inden for og uden for Unionen , for guderne skal vide , at der er ikke mangel p katastrofer , som vi ogs kan konstatere i jeblikket .
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Jeg takker kommissren for hans lange og interessante svar og for den flsomhed , han udviser i denne sag .
Jeg vil frst sprge , om han i sit svar p tillgssprgsmlene kunne g lidt mere i detaljer vedrrende de forslag , fru Diamantopoulou selv stiller med hensyn til behandlingen af problemerne i forbindelse med jordsklvet .
Mit andet sprgsml hnger sammen med sprgsmlets hovedemne , idet jeg gerne vil vide , om Kommissionen mener , at der i lighed med Seveso-direktivet , der har til forml at beskytte arbejdstagere og borgere i nrheden af virksomheder mod ulykker p fabriksanlg , br trffes foranstaltninger til beskyttelse af industrivirksomheder mod naturkatastrofer som jordsklv .
Bde i Grkenland , i Tyrkiet , i det gamle Napoli , i Taiwan og i Mexico har vi set en total mangel p kontrol i forbindelse med industrianlg .
Agter Kommissionen at undersge disse muligheder ?
<SPEAKER ID=157 NAME="Barnier">
Forebyggelsen af naturkatastrofer , hr. parlamentsmedlem , hrer under medlemsstaternes kompetence .
Men som jeg netop har sagt : Hvis en eller anden regering - for Grkenland er sledes ikke det eneste berrte land , vi har set katastrofer eller rystelser med forskelligt omfang opst andre steder end i dette land , dog var de knap s alvorlige - men kort sagt , hvis en eller anden regering anmoder herom , kan vi i kraft af strukturfondene sttte og finansiere forebyggende undersgelser , som ville give os mulighed for at kende den eksisterende risiko i beboelsesomrderne , som De nvnte i Deres sprgsml , men ogs risikoen i forbindelse med fabrikker med efterflgende risiko for industrielle katastrofer , som jordsklv kan medfre .
<P>
Jeg svarer derfor klart p Deres sprgsml . Vi kan tage os af og efterkomme en sdan anmodning fra det jeblik , den fremsttes af en medlemsstat .
<SPEAKER ID=158 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=159 NAME="Herv Novelli, overtaget af hr. Madelin">
Sprgsml nr . 29 af ( H-0470 / 99 ) :
<P>
Om : Risikoen for en humanitr katastrofe i Afghanistan Der er risiko for , at borgerkrigen , som har raset i Afghanistan , frer til en humanitr katastrofe , navnlig p baggrund af den forestende vinter .
<P>
Mellem 100.000 og 120.000 flygtninge er allerede blevet drevet ind i Panshir-dalen og Nordst-regionen , som kontrolleres af kommandant Massoud .
Disse mennesker er flygtet fra en hensynsls offensiv fra Talibans side ( landsbyer jvnet med jorden , vilkrlige henrettelser og massegrave , bortfrte kvinder osv . )
<P>
Alt efter den militre udvikling er der risiko for en yderligere forvrring af flygtningenes situation , hvis Talibans offensiv medfrer , at yderligere mellem 180.000 og 200.000 flygtninge bliver drevet ind i Panshir-dalen . Dette omrde kan med den forestende vinter meget vel g hen og blive en ddsflde .
<P>
Vil det efter Kommissionens opfattelse vre hensigtsmssigt hurtigt at undersge mulighederne for en humanitr indsats for at imdeg risikoen for en katastrofe i Afghanistan ?
<SPEAKER ID=160 NAME="Nielson">
. Echo overvger nje udviklingen i de fordrevne personers situation efter de fornyede kamphandlinger , der har fundet sted i Afghanistan siden forret .
Kontoret har lbende kontakt med Internationalt Rde Kors , FN-organisationerne , de NGO ' er , der er til stede i landet , og Echo ' s egen reprsentant .
Denne har gennemfrt en mission i Kabul , hvor der blev registreret flygtningestrmme i de nordlige distrikter .
Og Echo ' s reprsentant befinder sig nu i Panshir-dalen for at vurdere situationen .
Den besvrlige adgang til Panshir-dalen , den yderst sprngfarlige situation og den markante politiske flsomhed , der er kendetegnende for situationen p stedet , krver en intervention , der skal samordnes mellem de forskellige humanitre organisationer for at undg fejlskn og drlige beslutninger .
Desuden skal alt , hvad vi gr , respektere Echo ' s neutrale mandat .
<P>
Echo har planer om at yde en bistand p 1,5 mio til alle de fordrevne , der opholder sig tt ved de forskellige frontlinjer , navnlig i Panshir-dalen - der er her tale om fordrevne efter kamphandlingerne i april og maj - og i Kabul .
Denne bistand , der allerede er forelagt til vedtagelse , udelukker ikke , at det kan blive ndvendigt med yderligere bistand inden rets udgang .
Situationen , hvad angr truslen om vinterens vanskeligheder , er virkelig ved at blive akut .
<P>
I henhold til en aftale med de mest reprsentative humanitre aktrer vil bistanden isr sigte p at konsolidere de eksisterende humanitre strukturer i omrdet og bist den lokale befolkning med at sttte de fordrevne med lgehjlp , fdevarehjlp og husly .
De praktiske detaljer vedrrende de humanitre aktioners gennemfrelse bliver fastlagt i samarbejde med vore partnere i marken .
Vi er indstillet p lbende at ndre vores indsats , ikke mindst p baggrund af den strkt omskiftelige militre situation .
<SPEAKER ID=161 LANGUAGE="FR" NAME="Madelin">
Dette er et bureaukratisk og teknokratisk svar .
I virkeligheden er Europa langsom , der sker for lidt , og den neutralitet , De nvner , synes jeg er skandals .
<P>
Mit sprgsml drejer sig om den humanitre hjlp i Panshir-dalen , det vil sige i det omrde , der er styret af modstandsbevgelsen mod Talibans kriminelle og totalitre styre i Kabul , hvis forfrdelige kvindesyn vi kun kender alt for godt .
<P>
Man m vlge .
Der er mere end 100.000 personer - mnd , kvinder og brn - som med vinterens komme i Panshir-dalen gr en humanitr katastrofe uden sidestykke i mde .
S lad os ikke tale om neutralitet !
Europa er ikke neutral i denne sag , det m vlge .
Der er bdler og ofre , der er nazister og jder , der er kriminelle og uskyldige !
Og jeg beder Dem svare klart p sprgsmlet om , hvad vi skal gre for disse kvinder og brn , som i dag er omringet i Panshir-dalen .
Der forventes et andet svar fra Europa .
<SPEAKER ID=162 NAME="Nielson">
. Ja , men det fr De ikke .
Mit svar var ikke bureaukratisk .
Der er lige s meget humanisme i , at vi fokuserer p ofrene for konflikten - uanset konfliktens karakter .
Nr vi str over for ofre af et omfang og i den form , der her er tale om , er det indlysende , at der er elementer , som skal karakteriseres p den mde , som sprgeren netop har gjort , p begge sider i konflikten .
Ellers havde ofrene det ikke , som de har det .
Og vores mandat med det , Echo gr i marken , er et humanitrt mandat .
Det beder jeg om respekt for .
Jeg er fuld bevidst om , at det ikke altid er muligt at vre fuldstndig upartisk , og man kan altid blive misbrugt af den ene eller den anden side i en konflikt , nr man hjlper ofrene .
Men det er i hvert fald ikke nyttigt at kre sagen op , som sprgeren gjorde det .
Det er vanskeligt nok i forvejen at vre til nytte med humanitr bistand
<SPEAKER ID=163 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Jeg mener ikke , at der er noget mrkeligt heri . Hr .
Madelin sagde det tidligere : Det er en dramatisk situation , der er mulighed for at gribe ind gennem de centralasiatiske stater , og jeg forstr ikke , hvorfor Kommissionen har denne afventende holdning .
<P>
Situationen er , som hr . Madelin siger , meget dramatisk .
Jeg mener ikke , at Taliban-styret kan forsvares , og det er endnu en grund til at gribe ind .
<SPEAKER ID=164 NAME="Nielson">
. Jeg havde forventet en forstelse for min argumentation .
Jeg har jo ikke p nogen mde udtalt mig positivt om Taliban-regimet .
Det kan man ikke f mig til .
Jeg har alene prvet at fastholde hensynet til konfliktens ofre som det , der er afgrende .
Jeg tror ikke , de stridende parter , og slet ikke Taliban-regimet , opfatter det , vi gr fra Europas side , som noget , der er til deres sttte i konflikten .
Men det er helt afgrende for trovrdigheden og for Echo ' s mulighed for at komme ind i konfliktomrderne og komme i kontakt med de mennesker , vi skal hjlpe , at vi undgr en retorik , som er konfrontatorisk , og det vil jeg fortsat bestrbe mig p .
<SPEAKER ID=165 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=166 NAME="Bernd Posselt">
Sprgsml nr . 30 af ( H-0489 / 99 ) :
<P>
Om : Fremme af Slovakiet Hvad gr Kommissionen for yderligere at stabilisere og fremme den positive demokratiske udvikling i Slovakiet ?
<SPEAKER ID=167 NAME="Verheugen">
Hr. formand , hr. parlamentsmedlem , jeg vil gerne indlede med at sttte den grundlggende antagelse i Deres sprgsml , nemlig at der har fundet en positiv demokratisk udvikling sted i Slovakiet , og at denne positive demokratiske udvikling skal stttes og stabiliseres .
<P>
Kommissionen oprettede umiddelbart efter , at Dzurinda-regeringen var tiltrdt i slutningen af oktober 1998 , p initiativ af min forgnger en bilateral hjtstende arbejdsgruppe for at gengive Slovakiets tiltrdelsesforhandlinger den ndvendige fremdrift .
Dette var tnkt som et srligt tegn p sttte til den nye demokratiske begyndelse i Slovakiet .
Det kan man se deraf , at der ikke tidligere har vret oprettet en sdan instans med noget andet land .
Efter fem mder afsluttede denne gruppe i september sit virke med positive konklusioner .
De positive konklusioner glder isr det politiske tiltrdelseskriterium , men jeg vil gerne tilfje , at denne gruppes konklusioner ikke prjudicerer konklusionerne i den umiddelbart forestende ordinre rapport om Slovakiet .
<P>
Kommissionen vil nu tage tilbrligt hensyn til denne opmuntrende udvikling i sin forestende ordinre rapport .
Kommissionen vil vedtage denne rapport om Slovakiets udvikling den 13. oktober , alts allerede i nste uge sammen med de andre fremskridtsrapporter .
<P>
I Slovakiet giver Kommissionen srlig intensiv sttte til ngo ' erne , som er uundvrlige for at udvikle et modent civilt samfund .
<P>
I det nationale Phare-program for Slovakiet for 1999 blev der afsat EUR 2,5 millioner til Den slovakiske stiftelse til udvikling af et civilt samfund , som er blevet oprettet p Kommissionens initiativ . Denne stiftelse vil uddele midler til ca .
100 ngo ' er til aktiviteter bl.a. inden for menneskerettigheder , miljbeskyttelse , socialforsorg osv . Hr. parlamentsmedlem , jeg vil i vrigt gerne pege p , at Phare-midlerne til Slovakiet i 1999 nede sit hidtil hjeste niveau med knap EUR 70 millioner .
<P>
Vi har desuden oprettet en srlig fond for projekter , som skal komme nationale mindretal til gode , isr sigjnerne .
Denne srlige fond har fet EUR 2 millioner at gre godt med .
<SPEAKER ID=168 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. kommissr , jeg takker for dette meget gode svar og glder mig over , at De nu er her for frste gang i Deres nye funktion .
Jeg vil blot stille to sprgsml .
For det frste vil jeg gerne sprge , om der ogs finder et koncentreret samarbejde sted med de slovakiske universiteter , isr hvad angr udveksling af forskere og studenter ?
Det drejer sig jo ogs om at udvide vores programmer til de associerede lande , til det forml har vi tillgsprotokollerne .
For det andet vil jeg gerne sprge , om De tror det er muligt , at Slovakiet i Helsinki kommer med i den gruppe af lande , som der skal fres forhandlinger med ?
<SPEAKER ID=169 NAME="Verheugen">
Hr. kollega , det andet sprgsml kan jeg let besvare .
Jeg ikke bare tror , at det er muligt , jeg kan ogs allerede i dag sige til Dem , at jeg under alle omstndigheder vil foresl det , og jeg regner ogs med , at Kommissionen vil sttte et sdant forslag .
Det er jo helt klart , at den eneste grund til , at Slovakiet ikke er med i forhandlingsprocessen endnu , er , at der var nogle politiske mangler .
Disse politiske mangler er ryddet af vejen , og der ville ikke vre nogen , hverken i Slovakiet eller uden for , som ville kunne forst , hvis der ikke kom et positivt svar fra Den Europiske Union nu .
<P>
Hvad angr sprgsmlet om universiteterne , s vil jeg tage det med mig som inspiration .
Jeg kan ikke p stende fod sige , hvordan det konkrete samarbejde med universiteter og studenterudvekslingen ser ud .
Hvis det findes , vil jeg informere Dem om det skriftligt , hvis ikke , vil jeg give forslaget videre til de kompetente myndigheder .
<SPEAKER ID=170 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. kommissr , jeg vil gerne stille et sprgsml om den konomiske situation .
Sparepakken i Slovakiet har frt til nogle problemer og afsavn for befolkningen .
Derfor er det vigtigt at stabilisere den konomiske situation .
Vi ved i Europa , at den brende sjle er de sm og mellemstore virksomheder .
Hvad vil De gre for at fremme den konomiske stabilitet p dette omrde , isr ogs for at knytte kontakter mellem de nabolande , som i Den Europiske Union er ganske tt p ?
Hvilke programmer er der planlagt for at bringe privatiseringen p rette vej ?
Som De ved , var der store problemer med privatiseringen under Meciar-regeringen .
Jeg tror , der er et stort behov for at f ryddet op p dette omrde , og jeg tror , at det er ekstremt vigtigt for Slovakiet , og jeg vil gerne takke Dem for , at De vil foresl , at disse forhandlinger indledes i Helsinki .
Jeg tror , det er et meget vigtigt bidrag fra Europas side .
<SPEAKER ID=171 NAME="Verheugen">
Hr. parlamentsmedlem , jeg kan kun tilslutte mig alt , hvad De sagde .
Det er absolut ndvendigt hurtigt at f udbedret de mangler , der er opstet i Slovakiet i de seneste r .
En af disse mangler er privatiseringsprocessen , som gr meget langsomt , og som ogs har vret forbundet med andre problemer , som De sikkert ved .
Heraf flger naturligvis , at vi endnu ikke har nogen tilfredsstillende situation med hensyn til en selvbrende , udviklingsdygtig konomisk sektor , isr p mellemniveau .
Det tiltrdelsespartnerskab , som nu skal debatteres og diskuteres med Slovakiet , kommer til at indeholde programmer p dette omrde .
<P>
De midler , som i forvejen er afsat til Slovakiet , tjener jo , som De ved , til fremme af infrastrukturen , skaldt institution building , men de kan ogs bruges som instrumenter til at skabe orden og videreudvikling i konomien .
Det vil vi gre ved hjlp af programmerne .
Nrmere kan jeg i jeblikket ikke komme det , fordi de politiske rammebetingelser selvflgelig skal p plads frst .
Jeg vil naturligvis informere Parlamentet om de konkrete programmer , ikke bare for Slovakiet , men ogs for de andre stater , som der nu videreudvikles tiltrdelsespartnerskaber for .
<SPEAKER ID=172 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=173 NAME="Pierre Schori">
Sprgsml nr . 31 af ( H-0498 / 99 ) :
<P>
Om : Sttte til civilbefolkningen i Serbien Med en kraftigt nedadgende konomi og produktion gr Serbiens befolkning en svr vinter i mde .
Regimets forkastelige politik rammer mange uskyldige hrdt .
Folkets utilfredshed rettes bde mod regimet og mod omverdenen , som man synes ger nden med sanktioner , der rammer i blinde .
Det er vigtigt , at EU ikke uforstligt styrker Milosevics position , men bidrager med en mlrettet og demokratisk kontrolleret sttte .
Er Kommissionen p denne baggrund rede til at overvge indsatsen p vsentlige omrder for at hjlpe den serbiske civilbefolkning - jeg tnker i frste rkke p de voksende trusler mod miljet p grund af delagte vandrensningsanlg , olieraffinaderier og kemiske fabrikker , f.eks. i Novi Sad og Pancevo - samt at hindre den isolering af unge studerende fra udenlandske universiteter og akademiske kontakter , som for jeblikket gr deres fremtid hbls og medvirker til en for landet skadelig brain drain ?
Med en indsats p disse omrder vil det serbiske folks nd blive lindret , Milosevic ' dmonisering af omverdenen vanskeliggjort og de demokratiske krfter styrket .
<SPEAKER ID=174 NAME="Nielson">
. Som flge af krisen i Kosovo yder Kommissionen via Echo katastrofebistand til de mest udsatte befolkningsgrupper i Serbien .
Der er hidtil ydet en bistand p 45,1 mio .
P baggrund af de voksende humanitre behov , der vil opst i den kommende vinter , overvejer Echo at afstte yderligere 10 mio til gennemfrelse af et omfattende humanitrt bistandsprogram med flgende seks komponenter :
<P>
For det frste : Fdevare- og hygiejnehjlp til 770.000 stttemodtagere i Serbien .
Dette tal , der omfatter 350.000 flygtninge fra Kroatien og Bosnien-Hercegovina , 120.000 internt fordrevne serbere og sigjnere fra Kosovo samt 300.000 socialt udsatte , er beregnet af Verdensfdevareprogrammets og UNHCR ' s flles vurderingshold for fdevarehjlpsbehov , der besgte Forbundsrepublikken Jugoslavien i juli i r .
Sttten til de fordrevne ydes via Internationalt Rde Kors , medens Rde Kors-Forbundet og de nationale Rde Kors-selskaber er i gang med at udvide et program for folkekkkener , hvortil Echo vil blive ved med at yde sttte .
<P>
For det andet : Husly til personer , der er fordrevet for nylig .
Echo yder sttte til istandsttelse af private boliger og levering af andre varer end fdevarer for at gre det muligt at skabe tilstrkkeligt husly til de nyankomne fordrevne fra Kosovo .
Via sit bidrag til UNHCR yder Echo ogs sttte til familier , der huser fordrevne fra Kosovo .
<P>
For det tredje : Psykisk og social sttte til fordrevne .
De traumatiske oplevelser , mange fordrevne , navnlig brn , har haft , vil blive sgt lindret ved hjlp af netop denne slags projekter .
<P>
For det fjerde : Ndudbedring af vand- og sanitetsstrukturer .
Selv om der ikke vil blive ivrksat strre genopbygningsprojekter , vil Echo foretage mindre udbedringer af disse installationer for at forhindre , at der opstr sundhedsproblemer .
<P>
For det femte : Sttte til sociale institutioner .
De mest udsatte grupper i Serbien findes i disse institutioner , og Echo vil i ndvendigt omfang yde bistand i form af supplerende fdevarehjlp - grundlggende ydes fdevarehjlpen af Verdensfdevareprogrammet - og ogs supplere med andre varer end fdevarer og opvarmning .
<P>
For det sjette : Sundhedspleje .
Det vil i vinterens lb blive ndvendigt med punktvise srlige foranstaltninger bl.a. til opvarmning .
Der fres netop nu forhandlinger med WHO om influenza-vaccination og tuberkulose-problemer .
<P>
Studerende fra Forbundsrepublikken Jugoslavien er ikke - sledes som det rede medlem formoder - udelukket fra udenlandske universiteter eller afskret fra kontakter med udlandet , da de gldende sanktioner ikke omfatter disse forhold .
Det er rigtigt , at der ikke ydes nogen EU-bistand under Tempus-programmet , men dette skyldes , at Forbundsrepublikken Jugoslavien ikke opfylder de kriterier , der er fastsat af Rdet vedrrende Phare-programmet , som Tempus knytter sig til .
Under alle omstndigheder er der afsat bistandsmidler til demokratisering og fremme af det civile samfund .
<P>
Hvad angr Kosovo-konfliktens miljmssige konsekvenser for Serbien , henvises til det svar , der blev givet p foresprgsel nr .
1512 / 99 .
<SPEAKER ID=175 LANGUAGE="SV" NAME="Schori">
- ( SV ) Tak for svaret , som gldede mig meget .
Mit sprgsml bygger p et besg i Beograd for ca. tre uger siden og fornyede kontakter i forrige uge med de demokratiske krfter , alle politiske partier i opposition , private organisationer , humanitre organisationer osv . , som sendte bud efter hjlp til at imdeg Milosevics dmonisering af omverdenen .
De betragter EU og omverdenen som en fjende , der har grebet ind i deres liv , deres institutioner , og som senere endvidere udstter dem for sanktioner .
Det er utroligt vigtigt at gre op med dette fejlagtige billede .
Derfor glder det mig meget , at den serbiske demokratiske opposition og de demokratiske krfter nu fr den klare besked , at Den Europiske Union er rede til at sttte civilbefolkningen strkt i denne vanskelige situation .
<SPEAKER ID=176 NAME="Nielson">
. Jeg mener , at netop strrelsen af EU ' s humanitre bistand til Serbien er en klar understregning af , at vi nsker at gre en positiv indsats til fordel for befolkningen , og vi har vret i stand til indtil nu at identificere klare og velbegrundede behov af humanitr karakter .
Vi har s sgt at gre en indsats i forhold til disse behov .
Der er naturligvis brug for , at vi arbejder sammen med andre organisationer , og derfor var jeg omhyggelig med at redegre for , hvad vi gr sammen med Rde Kors , Verdensfdevareprogrammet , UNHCR og andre , der er involveret , bl.a. WHO , netop for at f klargjort , at dette er en humanitr operation , men jeg tror ogs , at det er positivt , at befolkningen og det politiske milj i Serbien ser , at verden uden for alts ogs er parat til at hjlpe p denne mde .
<SPEAKER ID=177 LANGUAGE="EL" NAME="Alyssandrakis">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , jeg ser , hvordan krokodilletrerne flyder for den serbiske befolkning .
P den ene side udelukker man Serbiens akademiske samfund fra den internationale videnskabsverden , og p den anden side bekymrer det os , at de studerende i Serbien ikke har kontakt med institutioner i udlandet .
P den ene side nedslagter Den Europiske Union sammen med amerikanerne Jugoslaviens befolkning , lgger landets infrastruktur i ruiner , og p den anden side bekymrer vi os over den hrde vinter , som serberne gr i mde .
<P>
Her har vi efter min opfattelse et eksempel p udstrakt hykleri .
Jeg mener , at den eneste mde , hvorp Den Europiske Union kan behandle Jugoslavien med vrdighed , er ved at betale krigserstatning for de skader , det er sket , og det frste skridt kunne vre at ophve handelsblokaden .
Jeg kunne godt tnke mig at vide , om Kommissionen gr sig sdanne tanker , ogs selvom det er i det sm , og sprge , om man snart vil indstille den ufine afpresning af Jugoslavien med kravet om , at Milosevic skal vk , fr landet kan f hjlp .
<SPEAKER ID=178 NAME="Nielson">
. Jeg har redegjort for den humanitre bistand , der ydes fra EU til dem , der har behov for det i Serbien , og de vrige sprgsml ligger faktisk uden for selve diskussionen om humanitr bistand .
Man er ndt til at trkke en grnse for , hvor langt den humanitre bistand egentlig skal g , og jeg fler , at den grnse ligger rigtigt for nrvrende i det , vi gr i forhold til Serbien .
<SPEAKER ID=179 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Hr. kommissr , De vil give mig ret i , at den humanitre bistand , vi yder til Serbien , i hvert fald ikke straffer hr .
Milosevic . Men sdan er kriterierne for humanitr bistand , og det er derfor ganske normalt - iflge Deres tankegang - at hjlpen ydes .
<P>
Nr dette er sagt , er der et andet humanitrt problem , der ikke er lst , og det er sprgsmlet om de 3.000 fanger fra Kosovo , der stadig holdes tilbage i fngsler i Serbien .
Det er et humanitrt sprgsml , s det vedkommer ogs Dem .
De rder over et vigtigt vrktj , nemlig EUR 50 millioner , der er tildelt Serbien som humanitr hjlp .
Er De parat til at bruge dette vrktj i de kommende dage for at srge for , at disse fanger frigives ?
<SPEAKER ID=180 NAME="Nielson">
. Det ville vre ekstremt positivt , hvis man kunne gre , sdan som det antydes i sprgsmlet .
De penge , jeg har nvnt , er penge , vi har brugt .
De 45 mio er penge , vi hidtil har ydet .
Jeg har ikke mulighed for at bruge dem n gang til , og det var det , der l i sprgsmlet .
Det , vi kan gre i forhold til de fngslede , er at bidrage til , at man internationalt fr indsigt i , hvordan de behandles .
Vi skal bruge alle de kanaler og kontakter , der er mulige for at hjlpe dem i deres situation , men det store spil om magten i Serbien , om demokratiseringen osv. er ikke noget , som jeg - hvis jeg skal have bare et minimum af trovrdighed - kan postulere , at vi kan ordne med disse humanitre midler .
<SPEAKER ID=181 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=182 NAME="Niels Busk, overtaget af fru Riis-Jrgensen">
Sprgsml nr . 32 af ( H-0514 / 99 ) :
<P>
Om : Importforbuddet mod amerikansk hormonkd Vil Kommissionen komme med en status over de resultater , der foreligger fra de af de 17 videnskabelige komiter , som er frdige med at undersge risici ved hormonbehandlet kd ?
<P>
Sfremt de indkomne resultater ikke viser tegn p risici ved indtagelse af hormonbehandlet kd , vil Kommissionen da redegre for , hvilke ndringer det vil medfre for den nuvrende politik over for USA og aftalerne i WTO-regi ?
<P>
Anden del
<SPEAKER ID=183 NAME="Byrne">
Jeg vil gerne takke sprgeren for at give mig lejlighed til at sige noget om dette sprgsml , som er bde kompliceret , vanskeligt og flsomt .
<P>
For det frste m der skelnes klart mellem de 17 videnskabelige undersgelser og den udtalelse , der er blev udarbejdet af en af Kommissionens uafhngige rdgivende videnskabelige komiter .
I februar 1998 igangsatte Kommissionen som flge af kritikken af WTO-appelorganet 17 undersgelser med det forml at levere yderligere oplysninger om risiciene inden for sdanne omrder som toksikologi , misbrug og miljaspekter .
Undersgelserne vil blive fortsat som planlagt , og de endelige resultater af en rkke af dem forventes at ligge klar ved rets udgang .
Men adskillige undersgelser vil som forudset ikke blive tilendebragt fr sommeren 2000 .
<P>
I overensstemmelse med benhedsprincippet har Kommissionen i sinde at offentliggre resultatet af undersgelserne snarest muligt , efter at de er blevet tilendebragt .
Resultaterne af undersgelserne om restanalyse af kd og kdprodukter er allerede blevet offentliggjort og kan erhverves fra Kommissionens tjenestegrene .
<P>
Kommissionen bad ligeledes sin Videnskabelige Komit for Veterinrhygiejniske Foranstaltninger ( SCVHP ) om at udarbejde en udtalelse om potentielle negative virkninger for menneskers sundhed af anvendelsen af de seks dyrevkstfremmehormoner .
Den 30. april i r vedtog denne komit enstemmigt en udtalelse om vurdering af potentielle sundhedsrisici for mennesker af hormonrester i oksekd og kdprodukter .
Den rapport er blevet offentliggjort .
<P>
Dette arbejde er blevet udfrt p grundlag af de nyeste data i den offentliggjorte videnskabelige litteratur .
Kommissionen mener ikke , at den p basis af disse videnskabelige rd kan ophve forbuddet .
Eventuelle nye oplysninger , der mtte komme frem af undersgelserne eller andre kilder , vil blive taget fuldt ud i betragtning .
<SPEAKER ID=184 NAME="Riis-Jrgensen">
Jeg lyttede med interesse til diskussionen i formiddags om fdevaresikkerhed og har derfor et sprgsml til kommissren : Er det forsigtighedsprincippet , der nu skal afprves i Kommissionen i forbindelse med hormonkrigen med USA ?
Jeg fler mig ikke overbevist om , at der foreligger videnskabelige beviser , som retfrdiggr , at vi fastholder forbuddet mod import af hormonkd , og jeg hrte heller ikke kommissren underbygge et eventuelt videnskabeligt bevis .
Jeg hrte kun , at kommissren ikke nskede at foresl , at man ophvede forbuddet .
Kan vi vre sikre p , at der kommer til at foreligge videnskabelige beviser , der retfrdiggr fortsttelse af hormonforbuddet ?
Det er det ene sprgsml .
<P>
Det andet sprgsml er : Hvordan vil man s sikre , at man i de kommende WTO-forhandlinger i Seattle ikke fr problemer med USA og i det hele taget med forhandlingerne om frihandel , hvis Europa stadig vk str fast p et - efter min opfattelse - uvidenskabeligt forbud mod import af hormonkd ?
<SPEAKER ID=185 NAME="Byrne">
Som svar p det sprgsml vil jeg sige , at De vil vre klar over , at forsigtighedsprincippet finder anvendelse under omstndigheder , hvor der enten ikke foreligger nogen videnskabelige beviser , eller hvor de beviser , der foreligger , er usikre .
<P>
Det er ikke situationen her .
Den rapport , jeg nvnte , som blev offentliggjort af SCVPH i april i r , fastslog helt konkret , at der var rester af et af de seks srlige hormoner , som der blev kontrolleret for , nemlig 17 beta-estradion .
Dette srlige hormon findes i 80 % af de prver , der er blevet gennemfrt .
Dette srlige hormon er - som beskrevet af komiten - helt klart krftfremkaldende .
<P>
I betragtning af disse omstndigheder finder man det for tidligt at ophve forbuddet .
P samme mde forekommer det mig i betragtning af det , jeg sagde tidligere om anvendelse af forsigtighedsprincippet , uhensigtsmssigt at anvende dette princip , da der findes klare beviser i rapporten fra SCVPH .
<P>
Hvad angr vores forhandlinger med WTO , s vil det vre ndvendigt at rejse dette sprgsml .
Der har vret amerikanske reprsentanter i den komit , der gennemfrte undersgelserne .
Det vil blive understreget over for de amerikanske forhandlere .
Dette er et vigtigt sprgsml , som br tages op mellem USA og Den Europiske Union .
Man m hbe , at det vil blive behandlet i al mindelighed og uden konfrontationer .
Det vil forhbentlig ske under WTO-forhandlingsperioden .
<SPEAKER ID=186 LANGUAGE="EN" NAME="Martin, David">
Jeg vil gerne indlede med at bifalde kommissrens svar , men jeg vil ogs skubbe lidt til ham .
Det , han sagde med hensyn til oksekd , er , at frihandel er vigtig , men at forbrugernes sundhed br komme i frste rkke og frihandlen i anden rkke .
Vil han ogs forsikre os om , at han vil indtage denne holdning i Seattle Nr man ser p WTO-forhandlingerne , ser det ofte ud , som om forbrugernes og andres sundhed er underordnet frihandelsaspektet .
Begge er vigtige , men sundheden er det vsentligste .
<SPEAKER ID=187 NAME="Byrne">
Som De siger , er begge sprgsml vigtige .
Men formand Prodi fastslog i sin fremlggelse for Parlamentet her til formiddag , at bde sundhed og fdevaresikkerhed er af primr betydning og gjorde det klart , at de kommer forud for handlen .
Det er imidlertid ikke det samme som at sige , at handelshensyn ikke er vigtige - for det er de .
Det er den udfordring , som forhandlerne fra USA og EU str over for , nemlig at skulle lse problemet .
Det br lses p en mde , der helt bestemt kan og forhbentlig ogs vil imdekomme begge hensyn .
<P>
Sprgsml til fru Reding
<SPEAKER ID=188 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=189 NAME="Charlotte Cederschild">
Sprgsml nr . 33 af ( H-0463 / 99 ) :
<P>
Om : EFT ' s tilgngelighed Borgerne kender ikke deres rettigheder specielt godt . Borgerne burde have ret til at f oplysninger om lovgivningen .
Det er borgerne , der finansierer den . De Europiske Fllesskabers Tidende , EFT , der netop informerer om lovgivningen i EU , har et oplg p 20.000 eksemplarer til 380 millioner mennesker - det er ikke noget under , at informationen spredes drligt .
En enkelt kopi af EFT p Internet ville ge informationen vsentligt . Det krav burde vre en konsekvens af en Free Information Act for det enogtyvende rhundrede .
<P>
Vil Kommissionen inden for de nste to r tage initiativ til at srge for , at der findes fri adgang til EFT p Internet ?
<SPEAKER ID=190 LANGUAGE="FR" NAME="Reding">
De bekymringer , som det rede parlamentsmedlem giver udtryk for , deles af Kommissionen . Og det i en sdan grad , fru Cederschild , at systemet Eurlex , der blev indfrt af publikationskontoret i april 1998 , allerede lser disse bekymringer .
Kendetegnene ved denne service er gratis adgang til og dkningen af EFT i 45 dage .
Ved udgangen af denne frist er tekster med lovgivningsmssig karakter lagt ind i databasen Celex , som ligeledes er tilgngelig p Internettet , men kun mod betaling .
Her findes ogs traktater , gldende lovgivning , forberedende akter og ny retspraksis .
Som De kan se , hr. formand , har Kommissionen truffet forholdsregler p dette omrde .
<SPEAKER ID=191 LANGUAGE="SV" NAME="Cederschild">
Tak for svaret , fru Reding . Jeg er glad for den ene del af svaret , nemlig den positive holdning til benhed og adgang til dokumenter , men jeg er mindre begejstret for , at der ikke bliver gratis adgang til disse p Internet .
Borgerne er jo faktisk med til at finansiere Unionen . De m derfor ogs have ret til at vide , hvad Unionen beslutter .
For mig er det fuldstndig indlysende , at der skal vre fri adgang p Internet til hele EFT . For mig er det vanskeligt at forst det , som ogs fremgik af svaret i forbindelse med hringen , nemlig at det skulle kunne betragtes som diskrimination , at visse borgere ikke har adgang til Internet og dermed ikke gratis adgang til EFT .
Vi lever jo i et moderne samfund , hvor de allerfleste har mulighed for at f adgang til Internet . De fleste skolebrn er ved at f eller har allerede deres egen e-post-adresse , de fleste med erhvervsarbejde har en allerede , og der er utallige kurser for pensionister om Internet .
Alle borgere m have ret til disse oplysninger . Jeg hber , at kommissren tager dette til sig , og at det bliver gratis i fremtiden .
<SPEAKER ID=192 LANGUAGE="FR" NAME="Reding">
Jeg kan kun gentage det , jeg sagde lige fr .
Alle de informationer , som Kommissionen leverer til offentligheden via Internettet , er helt gratis .
Der er ingen udgifter forbundet med det for brugeren .
Selvflgelig medfrer selve installeringen af Internettet en omkostning , men Kommissionen kan ikke srge for gratis internetadgang til alle borgere , sledes at de kan f gratis adgang til informationerne .
Det , der tller , og det , der er vigtigt , er , at alle de officielle dokumenter er gratis tilgngelige .
Vi har desuden ogs Europas hjemmeside .
Adgangen til denne internetside er ogs gratis , og den besges af millioner af borgere hver mned .
<P>
S som De ser , har vi allerede ivrksat denne mulighed for at anvende de moderne medier .
Jeg vil ogs sige til Dem , fru parlamentsmedlem , at det er ganske klart , at Kommissionen vil udvikle adgangen til Internettet for alle sociale lag .
F.eks. har jeg - som uddannelsesansvarlig i Kommissionen - sammen med undervisningsministrene undersgt , hvordan man srger for , at et maksimalt antal unge og et maksimalt antal skoler fr adgang til Internettet .
Jeg ved , at denne adgang er relativ let i de nordiske lande , men det er ikke tilfldet i andre lande i Den Europiske Union .
Det er ogs ndvendigt , at vi nr frem til en balance med hensyn til adgang til Internettet .
S Deres indlg ligger mig meget p sinde .
<SPEAKER ID=193 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=194 NAME="Jan Andersson">
Sprgsml nr . 34 af ( H-0469 / 99 ) :
<P>
Om : Kommissionens planer med hensyn til bekmpelse af narkotikamisbrug samt doping inden for idrtten I forbindelse med atletikverdensmesterskabet i Sevilla blev sprgsmlet om doping blandt topidrtsudvere igen aktuelt , dels for idrtten selv , men ogs fordi topidrtsudvere fungerer som forbilleder for mange unge mennesker .
Anvendelse af doping blandt topidrtsudvere kan eventuelt skabe get tolerance for anvendelse af dopingmidler eller andre ulovlige stoffer blandt unge .
<P>
Ptnker Kommissionen i forbindelse med sin indsats for at bekmpe narkotikamisbruget eller i anden sammenhng at gre en indsats for at forhindre doping inden for idrtten ?
<SPEAKER ID=195 LANGUAGE="FR" NAME="Reding">
Det rede parlamentsmedlem sprger , hvad Kommissionen agter at foretage sig med hensyn til bekmpelsen af doping .
<P>
Som flge af erklringerne fra Kommissionens formand til Europa-Parlamentet fortstter Kommissionen med en omhyggelig analyse af den situation , der er opstet , med mangedoblingen af dopingtilflde i sporten , og den overvejer konkrete forholdsregler , der vil vre mulige at trffe p fllesskabsniveau .
<P>
Inden for rammerne af denne analyse tager vi Europa-Parlamentets beslutning af december 1998 i betragtning , samt konklusionerne fra Rdet efter to uformelle mder mellem sportsministrene .
Vi arbejder ogs i denne forbindelse tt sammen med medlemsstaterne og Rdet i en arbejdsgruppe , der allerede har vret samlet ved adskillige lejligheder .
<P>





<P>
For at komme tilbage til oprettelsen af et internationalt agentur til bekmpelse af doping kan jeg sige til Dem , hr. formand , at Kommissionen i dag har taget fat p denne problematik . Vi har foretaget en frste rundbordsforesprgsel p initiativ af sportsministrene .
Jeg mdte nogle af dem i gr , og de sagde til mig , at Kommissionen skulle reagere meget hurtigt med henblik p , at vi - Den Europiske Union - blev en del af dette verdensagentur .
Den Europiske Union skal udtale sig om dette emne i nste uge . S som De kan se , arbejder vi hurtigt i denne forbindelse .
<P>
Vi er overbevist om , at vi - samtidig med Den Europiske Unions mulige tiltrdelse til et verdensomspndende agentur til bekmpelse af dopingmisbrug - skal have en europisk plan , en plan , vi har ansvaret for , og hvor de femten medlemslande med samme hastighed forsger at bekmpe denne dopingplage .
Det skal vre emnet for det dokument , som vi er ved at udarbejde p nuvrende tidspunkt , sledes at hr .
Prodi p topmdet i Helsinki kan informere stats- og regeringscheferne om , hvilke forholdsregler der skal trffes p dette omrde .
Fra nste r kan vi s fremstte konkrete forholdsregler , der skal gennemfres i medlemsstaterne .
<SPEAKER ID=196 LANGUAGE="SV" NAME="Andersson">
Tak , fru kommissr .
Jeg er glad for oplysningen om , at dette sprgsml nu er kommet p dagsordenen i Kommissionens arbejde , eller rettere sagt , er kommet hjere op p dagsordenen .
Et prioriteret omrde inden for misbrugsarbejde er netop forebyggende arbejde , som skal sikre , at unge mennesker ikke begynder at bruge stoffer .
Hvis vi ser p idrtten , er det en aktivitet , der tiltrkker mange unge .
Idrtsstjerner er ofte forbilleder for unge .
Derfor er det vigtigt , at vi ogs p dette omrde arbejder aktivt imod misbrug .
<P>
Da jeg mener , at idrtsbevgelsen har et ansvar i arbejdet med at forhindre doping inden for idrt , spekulerer jeg p , om der er planlagt nogen form for samarbejde med idrtsbevgelsen i Europa for at klare det stigende problem , som er opstet i de senere r .
Planlgger Kommissionen et samarbejde med idrtsbevgelsen ?
<SPEAKER ID=197 LANGUAGE="FR" NAME="Reding">
Det rede parlamentsmedlem har godt styr p , hvilke problemer der er med hensyn til bekmpelse af doping .
Jeg takker ham for hans indlg , og jeg vil gerne diskutere dette emne med ham , for det lader til , at han har informationer , som jeg kan have glde af .
<P>
Lad os g over til det konkrete sprgsml .
De ved , hr. parlamentsmedlem , at det af Amsterdam-traktaten klart fremgr , at omrdet hrer under europisk kompetence , men man m ogs tage hensyn til subsidiaritetsprincippet og sportsverdenens selvstndighed .
De aktioner , som jeg vil prsentere for kommisrkollegiet og for Europa-Parlamentet , vil sledes vre aktioner , der har fet medlemsstaternes samtykke , og som sikrer denne selvstndighed .
<P>
Jeg er ligeledes ansvarlig for ungdomsprogrammerne .
Jeg har diskuteret dette med de kolleger , der arbejder med emnet i Europa-Parlamentet .
Jeg er meget lydhr over for forebyggelse gennem ungdomsorganisationer .
Vores analyser har vist , at i de fleste tilflde er det sportsorganisationerne , de unge stter strst pris p .
Jeg mener alts , at vi gennem disse unge , gennem disse bevgelser og gennem sporten kan gennemfre mange ider om samarbejde , holdninger om fairplay og udryddelse af racisme og fremmedhad .
S ved at g i sdanne retninger - fairplay , sport , en sund ungdom - vil ungdomsprogrammerne tage den drejning , det rede parlamentsmedlem nsker .
<SPEAKER ID=198 LANGUAGE="ES" NAME="Zabell Lucas">
- ( ES ) Jeg synes , at hr . Anderssons sprgsml er meget interessant , og da jeg har vret professionel idrtsudver igennem de sidste 20 r , er doping et emne , der optager og bekymrer mig meget .
<P>
Som det netop er blevet sagt , blev Den Internationale Dopingkonference afholdt i februar i r , og p den blev det besluttet at skabe Det Internationale Antidopingagentur .
Der er get otte mneder , og dette agentur er endnu ikke oprettet , fordi man mangler at beslutte en tilsyneladende meget vigtig ting , nemlig hvor agenturet skal have sde .
Den Europiske Union nsker ikke , at dette agentur fr sde i Lausanne i Den Internationale Olympiske Komits sde , men den nsker , at sdet skal vre i en af Den Europiske Unions medlemsstater .
Man skndes om mulige sder som Madrid , Bonn , Luxembourg , Lille , Wien , Lissabon og London .
<P>
Jeg vil gerne sprge fru kommissren , om det for at n vores ml ikke ville vre bedre at samle vores krfter og med alle medlemsstaternes opbakning stille et enkelt europisk forslag til Det Internationale Antidopingagenturs sde .
<SPEAKER ID=199 LANGUAGE="FR" NAME="Reding">
Det er vel ikke overraskende , at jeg fuldt ud er enig med det rede parlamentsmedlem .
<P>
Det drejer sig nemlig om et verdensomspndende agentur , og vi europere er ndt til at handle samlet .
Jeg mener
<P>
dog ikke , at det vsentligste sprgsml p dette stadium er placeringen af agenturet , eftersom det er besluttet , at det indtil videre skal ligge i Lausanne i to r , mens vi venter p en endelig beslutning .
<P>

De ved , at det finske formandskab , som gerne s , at agenturet blev placeret i Helsinki , gr en stor indsats for at overtale sportsministrene til at blive enige om n placering , som europerne dernst vil foresl .
<P>
Dette taler jeg ogs for , men jeg mener ikke , at det er et altafgrende sprgsml .
Det afgrende sprgsml er snarere at vre en del af agenturet og dernst at deltage i opbygningen , og vi vil insistere p , at det fr hovedsde i en af medlemsstaterne i Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=200 LANGUAGE="ES" NAME="Bautista Ojeda">
Fru kommissr , som lge med speciale i idrtsmedicin er jeg meget bekymret over dopingproblemet .
<P>
Men jeg vil sprge Dem om en ting : Er Kommissionen klar over , at forbindelsen " sport - massemedier - store konomiske og reklamemssige interesser " i hj grad tilskynder topidrtsudvere til at anvende doping ?
<P>
Har Kommissionen sammen med Den Internationale Olympiske Komit opstillet en tidsplan i forbindelse med doping ?
<SPEAKER ID=201 LANGUAGE="FR" NAME="Reding">
Jeg er meget overrasket - gldeligt overrasket - over , at s mange parlamentsmedlemmer interesserer sig for bekmpelse af doping og deltager i debatten om dette punkt .
<P>
Jeg foreslr Dem derfor , at vi samler alle vores erfaringer , og at vi diskuterer , hvordan vi har tnkt os , at vi kan forbedre programmerne til bekmpelse af doping .
<P>
Jeg er enig med det rede parlamentsmedlem i , at store sportsudvere , der ikke er " clean " , og som anvender usportslige elementer for at vinde , er et drligt eksempel .
Jeg mener , at vi hurtigst muligt m trffe de forndne forholdsregler .
<P>
Disse forholdsregler skal trffes globalt sammen med Den Olympiske Komit . Det er sledes i fllesskab med denne , at vi skal danne det verdensomspndende agentur til bekmpelse af doping , hvis beslutningerne - og det hber jeg - gr i den nskede retning .
Samtidig skal man i Den Europiske Union udvikle et program til bekmpelse af doping , som skal ivrksttes i alle medlemsstater .
<P>
Med Deres tilladelse , hr. formand , opfordrer jeg sledes alle interesserede medlemmer til at samles omkring mig , sledes at vi sammen kan finde den bedste metode til at udrydde denne plage .
<SPEAKER ID=203 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=204 NAME="Ioannis Marinos">
Sprgsml nr . 35 af ( H-0478 / 99 ) :
<P>
Om : Sensibilisering af de europiske borgere vedrrende EU EU bruger enorme belb p at trykke tusindvis af brochurer om Unionens virksomhed .
Det indebrer bl.a. , at der bruges store mngder papir , hvilket ikke er srlig miljvenligt .
Borgernes manglende deltagelse i de seneste valg til Europa-Parlamentet viste , at de ikke sensibiliseres tilstrkkeligt vedrrende Den Europiske Union og dens mlstninger .
<P>
Overvejer Kommissionen at gre brug af mere tidssvarende kommunikationsmetoder , f.eks. ved at kbe 3-5 min. dagligt med henblik p orienterende indslag i intervallet mellem den nyheds- og sportsrelaterede del af tv-avisen i de tv-stationer , der har det strste seertal i de enkelte medlemsstater , sledes at EU = s virksomhed og ml bliver forelagt p en forstelig mde , navnlig for den brede del af befolkningen , der sdvanligvis ikke lser , og som naturligvis ikke tager vores brochurer til efterretning ?
<P>
Sprgsml til hr . Patten
<SPEAKER ID=205 NAME="Reding">
Det budget , der er afsat til informationsaktiviteter , er meget lille .
Publikationer tegner sig kun for 0,005 % af det samlede EF-budget - meget mindre end det , medlemsstaterne gennemsnitligt bruger p lignende informationsprodukter .
Kommissionen er bevidst om rkkevidden og de muligheder , der ligger i forskellige kommunikationsmedier , og gennemfrer to rlige meningsmlinger med to sprgsml : Hvordan informeres borgerne om EU-sprgsml , og hvordan ville de foretrkke at blive informeret .
<P>
Nu er det interessant at se , at tv anvendes og foretrkkes af over 90 % af borgerne , s en forbedring og forgelse af de audiovisuelle informationsaktiviteter har vret hjt prioriteret i adskillige r .
Gratis disseminering af vores eget produktionsmateriale ved hjlp af Europa via Satellit-tjenesten og gennem samarbejde med Euronews har vist sig at vre effektive foranstaltninger , men vi kan ikke g videre end denne gratis disseminering .
Det er op til kommunikationsmedierne , om de vil bruge dette materiale eller ej .
<P>
Publikationer flger som det andet valg af medium .
For almen information er det trykte medium stadig fremherskende , idet Eurobarometer viser , at adgangen til Internettet endnu ikke er generel i de fleste medlemsstater , og navnlig ikke for offentligheden i al almindelighed .
<P>
Hvad angr kb af offentlig sendetid , findes der en bred vifte af holdninger blandt medlemsstaterne .
I nogle af dem findes der gratis institutionel adgang til den bedste sendetid .
Dette er meget positivt , og vi kan drage fordel af det .
I andre medlemsstater anses dette for at vre uacceptabel politisk indblanding .
De vil se , at respekten for kulturelle vrdier og prferencer krver en streng anvendelse af subsidiaritetsprincippet , s vi m ogs respektere kulturelle forskelle , hvad angr informationssystemet i de forskellige medlemsstater .
<SPEAKER ID=206 LANGUAGE="EL" NAME="Marinos">
Jeg vil gerne takke kommissren og byde hende velkommen her i Europa-Parlamentet i hendes nye position , der er blevet godkendt af det samme Parlament , som hun tidligere var medlem af .
Jeg ved , der er gjort en indsats fra Deres side , og at budgettet er begrnset .
Jeg ved ogs , at De betragter tv som det medie , der er mest velegnet til at n den brede befolkning .
Jeg er imidlertid ogs udmrket klar over , at problemet med den manglende information og kommunikation er strst , nr det drejer sig om de befolkningsgrupper , som tilkendegav deres mening ved ikke at mde op til de europiske valg .
Deres fravr var et slag i ansigtet p Den Europiske Union , og det viste , hvor lidt held den har med at informere og overbevise befolkningen om sin betydning .
Denne gruppe kender ikke problemerne , ved ikke , hvad EU arbejder for , hvad det er , hvad det gr , og hvad det ikke kan gre , og hvorfor borgernes deltagelse er ndvendig .
Jeg har stillet forslaget om at anvende reklametid hos kommercielle tv-stationer og spurgt , om Kommissionen kunne forestille sig at gre brug af tidsrummet mellem de almindelige nyheder og sportsnyhederne , for i det tidsrum vil de brede befolkningsgrupper ikke zappe .
Jeg beklager , at jeg ikke har mere tid , men jeg skal gerne gre mundtligt rede for mine synspunkter over for kommissren selv .
<SPEAKER ID=207 LANGUAGE="FR" NAME="Reding">
- ( FR ) Jeg forstr det rede parlamentsmedlems sprgsml , og han er selv professionel inden for information , s han ved , hvad der fungerer , og hvad der ikke fungerer .
<P>
Hvis vi vil operere i forskellige medlemslande , m vi respektere de nationale forbehold bde i indhold og nd .
Kommissionen og Europa-Parlamentet har tidligere forsgt at lave flles valgkampagner .
Kommissionen kan selvflgelig ikke fremkomme med politiske synspunkter , men den kan komme med borgerens informationssynspunkt .
Jeg mener , at det fremover er ndvendigt - for p mest effektiv vis at n det store publikum - at Kommissionen og Europa-Parlamentet forener deres krfter med henblik p at informere offentligheden om , hvad der sker i Europa .
<P>
Jeg nsker ikke , at denne information bliver til propaganda , men det er mig magtpliggende , at den bliver velafbalanceret , og at den besvarer borgernes sprgsml .
Jeg er klar over , at det er nemt og hurtigt sagt og meget svrt at gennemfre .
Men De vil i det nye organigram over mit direktorat se , at der findes en service for borgerne , som er en veritabel service , og som kan besvare alle sprgsml og behandle alle anmodninger fra borgerne , idet der , som fru Cederschild anmodede om , anvendes moderne teknologi , men ogs papir , nr intet andet er muligt .
Hvis det er muligt for os i samarbejde med medlemsstaterne og Europa-Parlamentet at anvende fjernsynet , vil vi selvflgelig gre det , men vi kan ikke tiltvinge os adgang der , hvor denne adgang er unsket .
<SPEAKER ID=208 LANGUAGE="EN" NAME="Taylor">
Bilag II , Afvikling af sprgetiden , jf. artikel 43 , del B ( 3 ) fastslr , at det afsatte tidsrum p 30 sekunder ikke m overskrides . Det er nu get ud over mig , fordi mit sprgsml var nr .
36 . Det var et meget vigtigt sprgsml , der handler om mennesker i min valgkreds , og jeg mener , at medlemmerne br holde sig til det afsatte tidsrum .
Det er uretfrdigt !
Det var frste gang , jeg skulle tale her i Parlamentet , og nu er jeg get glip af den lejlighed .
<SPEAKER ID=209 NAME="Formanden">
Jeg takker for Deres fortolkning , men den skyldes uden tvivl , at det er frste gang , De taler i Parlamentet .
Det er anden gang , jeg frer forsdet i Parlamentet , jeg har orienteret mig , og Prsidiet har en opfattelse , som hr . David Martin m vre vel vidende om , f.eks. vedrrende taletiden , som er blevet forlnget til t minut .
<SPEAKER ID=210 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , fru kollega Reding , jeg takker for Deres redegrelse .
Jeg tror , at sensibiliseringen af de europiske borgere er af srlig vigtighed for det nste valg .
Kunne man forestille sig , at vi lavede nogle programmer inden for skaldt learning entertainment ?
Netop de unge er jo meget begejstrede for Internettet , og hvis vi her formidlede glden ved at lre med forskellige muligheder , f.eks. konkurrencer , en rejse til Bruxelles osv . , og kunne opfordre eleverne til at bruge vores programmer p Internettet , ville det ikke vre et ml for de nste fem r ?
<SPEAKER ID=211 NAME="Reding">
Hr. formand , medlemmets ord var som talt ud af min mund .
Jeg tror nemlig heller ikke , bl.a. p baggrund af min mangerige erfaring som europaparlamentariker , at informationspolitikken kun har betydning i de " hjere sfrer " , men allerede hos meget unge mennesker , hos brn , som suger informationer til sig som en svamp og bruger dem hele deres liv .
Jeg vil helt sikkert bestrbe mig p at opn , at programmerne , kulturprogrammerne og ungdomsprogrammerne , ikke kun glder i gymnasierne og p universiteterne , men at samarbejdet mellem skolerne ogs stttes allerede i grundskolen .
Det krver ikke lange rejser , for de koster mange penge og er ikke til at betale .
Men via Internettet kan forskellige klassevrelser i forskellige lande knyttes sammen .
Det er en hjertesag for mig , og en id , som jeg meget gerne vil tage op .
<SPEAKER ID=212 LANGUAGE="EN" NAME="Perry">
Jeg hrte , hvad Kommissionen havde at sige om Europa via Satellit , men er kommissren sikker p , at lokale og regionale tv-stationer over hele Europa er tilstrkkelig bevidste om deres rettigheder til adgang til Europa via Satellit ?
Kan de gre det nemt teknisk set ?
Jeg mener ikke , at det er tilfldet i det sydlige England .
Er der noget , kommissren kan love at gre for at sikre , at lokale tv-stationer fr nem adgang til Europa via Satellit-serveren ?
<SPEAKER ID=213 NAME="Reding">
Det rede medlem har givet mig et meget vigtigt vink .
Det er rigtigt , at det ikke kun er de store kanaler , der er vigtige .
De sm veje - de regionale tv-stationer og de regionale aviser , de regionale nyhedsreportere - er ogs af allerstrste betydning .
Jeg ved ikke , om det er teknisk muligt .
Hvis det ikke er det , br der helt bestemt findes en lsning p dette .
Jeg vil meget gerne have , at De sender mine tjenestegrene oplysninger om denne manglende kommunikation , sledes at vi kan finde en lsning p dette s hurtigt som muligt .
<SPEAKER ID=214 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Reding , for alle Deres indlg .
<P>
Sprgsml 36 til 39 besvares skriftligt .
<SPEAKER ID=215 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=216 NAME="Olivier Dupuis">
Sprgsml nr . 40 af ( H-0494 / 99 ) :
<P>
Om : Afholdelse af det frste rlige indisk  europiske topmde I sin beslutning om Kommissionens meddelelse om udvidet partnerskab mellem EU og Indien af 12. marts 1999 p grundlag af betnkning A4-0066 / 99 opfordrer EP @ Rdet og Kommissionen til at foresl den indiske regering , at der afholdes et rligt indisk-europisk topmde @ .
Under debatten forud for vedtagelsen af betnkningen erklrede Kommissionen , reprsenteret ved kommissr Mario Monti , sig derudover imdekommende over for et sdant initiativ .
<P>
Kan Kommissionen oplyse , hvilke skridt den har taget eller agter at tage , bl.a. over for Rdet og den indiske regering , med henblik p hurtigt at arrangere det frste rlige indisk-europiske topmde ?
Mener Kommissionen p et mere generelt plan ikke , at der - p baggrund af de forskellige krisesituationer og den stigende trussel , som de mange antidemokratiske regimer i denne del af verden udgr - br udvikles strategiske , politiske , konomiske og kulturelle forbindelser mellem EU og Indien , der er verdens folkerigeste demokrati , og at et sdant politisk tiltag p bemrkelsesvrdig og forbilledlig vis vil kunne forene nsket om at etablere begunstigede politiske og konomiske forbindelser med lande , der ledes efter demokratiske og retsstatslige principper , med velbegrundede konomiske og handelsmssige interesser ?
<SPEAKER ID=217 NAME="Patten">
Jeg er bekendt med indholdet i Europa-Parlamentets betnkning om Kommissionens meddelelse om Indien , og jeg er ligeledes bekendt med det rede medlems interesse i landet , som jeg fuldt ud deler .
<P>
Da jeg mdte den indiske udenrigsminister , Jaswant Singh , i sidste uge den 30. september , understregede jeg over for ham , at jeg har i sinde at gre relationerne mellem EU og Indien meget nre , sledes at de afspejler Indiens strategiske og konomiske betydning .
Under vores mde inviterede hr . Singh mig til at besge Indien , og det hber jeg at gre tidligt nste r .
Jeg har i sinde at skubbe p for at f en fuld implementering af Kommissionens meddelelse , der tager hjde for Parlamentets henstillinger .
Jeg er glad for , at en rkke af de flles arbejdsgrupper allerede har mdtes eller snart vil gre det om emner s forskellige som konsulre sager og miljsprgsml .
Desuden har vi regelmssige mder med ministre og hjtstende embedsmnd .
<P>
Hvad angr det konkrete forslag om et rligt europisk-indisk topmde , er det en beslutning , der skal trffes af Rdet .
Jeg mener personligt , at vi br mle udfaldet af relationerne mellem EU og Indien ved substansen , og ikke ved topmder , som jeg - og jeg hber ikke , at det rede medlem finder dette for udiplomatisk - generelt mener , at der er for mange af .
<SPEAKER ID=218 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Mange tak , hr. kommissr , for dette svar .
Jeg kan forst , at De regner med i meget hj grad at styrke forbindelserne mellem Den Europiske Union og Indien .
Jeg mener , og her skiller jeg mig lidt ud fra Dem med hensyn til den sidste del af Deres svar , at de meget klare signaler , der sendes af Den Europiske Union i andre af verdens regioner , som er meget tt p Indien , skal opvejes af arrangering af begivenheder som f.eks. topmder .
<P>
Europiske virksomheder , den europiske politiske klasse og den europiske offentlighed har - i lighed med deres indiske ligemnd - behov for et strkt signal , som kun kan gives gennem et topmde .
Jeg tillader mig sledes at opfordre Dem til at undersge Rdets reaktioner for at finde ud af , om n eller flere stater ville vre interesseret i at arrangere et sdant topmde hurtigst muligt .
<SPEAKER ID=219 NAME="Patten">
Jeg vil gerne med det samme understrege , at jeg fuldt ud deler det rede medlems entusiasme , nr det glder om at udvikle vores relationer til Indien .
Det er ikke kun det , at vi har meget nre konomiske og handelsmssige relationer med Indien . Det er ikke kun det , at vi har relationer , der er baseret p historiske bnd .
Det er vigtigere end det .
Vi har relationer , der er baseret p flles vrdier .
I de seneste dage har der fundet et retfrdigt og frit valg sted i Indien , der involverer en vlgerskare , der er strre end antallet af vlgere i Nordamerika og Den Europiske Union tilsammen .
Indien er verdens strste demokrati , og det har klaret en rkke skrkkelige problemer netop , fordi det er et frit samfund , et retssamfund med et fuldt udviklet civilt samfund .
<P>
Jeg accepterer , at vi skal udvikle disse relationer .
Vi m fremme Indiens relationer til andre medlemmer af SAARC , af dets regionale organ .
Jeg vil helt bestemt drfte medlemmets forslag med min indiske kollega og med medlemsstatsregeringerne .
Men jeg er ikke enig i , at den eneste mde , hvorp man kan vise betydningen af relationer , er gennem et topmde .
Der er undertiden en fare for , at sdanne blot bliver ceremonielle begivenheder .
Det , vi nsker med Indien , er langt mere - jeg vil ikke sige kd - muskel i vores relationer og langt mere substans .
Det er jeg fast besluttet p at gre noget ved .
<SPEAKER ID=220 LANGUAGE="EN" NAME="Martin, David">
Hvis vi fortstter med at putte hormoner i oksekd , vil vi ogs f langt flere muskler i vores oksekd .
<P>
Det argument , jeg nsker at fremfre over for kommissren , er flgende .
Mens jeg bifalder sprgsmlet og det svar , han har givet , er jeg enig med ham i , at det ikke ndvendigvis er det eneste rigtige at lgge for megen vgt p topmder - jeg kunne godt lide at vide , om han vil overveje at udvide den indisk-europiske dialog til en dialog mellem EU og det indiske subkontinent ?
Det er en rolle , som EU kunne spille p nyttig vis , nemlig at bringe indere , pakistanere og bangladeshere m.fl. sammen p det subkontinent for at drfte deres flles problemer og i den henseende agere som en hderlig udenforstende mgler i forhandlinger mellem landene p det subkontinent .
<SPEAKER ID=221 NAME="Patten">
I New York havde jeg for omkring 10 dage siden sammen med formandskabet og den portugisiske udenrigsminister et yderst frugtbart mde med Den Sydasiatiske Sammenslutning for Regionalt Samarbejde under dennes fremragende formand , Sri Lankas udenrigsminister , som tilfldigvis har get p samme college som jeg .
Han har gjort et fantastisk stykke arbejde med at bringe fornyet liv i denne organisation .
Vi er med til at forsge at sttte den , ikke mindst administrativt i dens arbejde p at udvikle frihandelsaftaler i regionen .
<P>
Jeg er enig i det , medlemmet sagde .
Der er en vigtig rolle at spille med at hjlpe med at sttte disse regionale relationer .
For vi har jo rent faktisk en vis erfaring i betydningen af regionale ordninger at fremvise her i Europa .
<SPEAKER ID=222 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=223 NAME="Glenys Kinnock">
Sprgsml nr . 41 af ( H-0496 / 99 ) :
<P>
Om : Den Flles Forvaltningstjeneste for Fllesskabets bistand til tredjelande ( RELEX  Tjenesten ) Det vil fre for vidt over for Kommissionen at fremture med lange klager over de problemer , ngo ' er i svel syd som nord har stet over for i forbindelse med modtagelse af sttte til projekter , der allerede var godkendt af det tidligere GD VIII .
Det ser ud til , at den nye kommissr med ansvaret for den flles RELEX-Tjeneste har overtaget en lidet misundelsesvrdig arv og utvivlsomt har planer om at indfre reformer p dette omrde .
Hvad agter Kommissionen nu at gre ved de umiddelbare forhold og de srgelige tragedier , der er sket p grund af de mange ulste problemer , som har hobet sig op ?
<SPEAKER ID=224 NAME="Patten">
Det rede medlem har ganske ret i at fremhve dette vigtige sprgsml .
<P>
Som Parlamentet vil vide , er det en af mine topprioriteter at bygge videre p nylige forbedringer i forvaltningen af EU ' s bistandsprogrammer til tredjelande .
I denne sammenhng vil jeg gerne nvne det betydelige personlige bidrag , som direktren for SCR , Philippe Soubestre , har ydet .
<P>
Vi har et kmpestort ansvar over for udviklingslandene , nr det glder om at sikre effektiv og betimelig anvendelse af EU-bistand .
Det er af vital betydning for vores politikkers trovrdighed og for EU ' s videre internationale image .
Det rede medlem vil vide , at Kommissionens tjenestegrene p det seneste har gjort betydelige fremskridt med at komme til bunds med den pukkel af for sent udbetalte belb i forbindelse med bistandskontrakter med tredjelande .
Det store flertal af gyldige fakturaer bliver nu betalt inden for den normale frist p 6.000 dage - undskyld , det skulle naturligvis have vret 60 dage .
Det glder navnlig for de ca . 5.000 igangvrende projekter med ngo ' er , der er finansieret enten fra budgettet eller via vores delegationer fra EUF .
<P>
Det er en uheldig , men uundgelig kendsgerning , at vi aldrig har s mange penge , som vi godt kunne tnke os .
Det glder isr for udviklingsbistanden , hvor de ressourcer , der er til rdighed , aldrig er tilstrkkelige .
Det betyder f.eks. , at vi fr ansgninger om yderligere sttte til eksisterende medfinansieringsprojekter med ngo ' er til et belb , der er det dobbelte af det budget , vi har til rdighed i 1999 .
<P>
Dette kan give indtryk af forsinkelser , men i virkeligheden er det en uundgelig konsekvens af pres p begrnsede ressourcer .
<P>
Endelig vil jeg henlede det rede medlems opmrksomhed p nylige forandringer i kravene , hvorefter ngo ' er skal levere bankgarantier , hvilket skulle gre det lettere at opn forskudsudbetalinger p op til EUR 1 million .
<SPEAKER ID=225 LANGUAGE="EN" NAME="Kinnock, Glenys">
Jeg kunne nvne en rkke ngo ' er og andre , der rent faktisk har ventet i 6.000 dage , og som stadig venter .
Der er f.eks. landminerydnings-ngo ' er og ' artikel 19 ' - som kommissren vil kende til i Det Forenede Kongerige - der har haft problemer med dokumenter , der er get tabt , og med en hel litani af komplet kaos .
<P>
Er kommissren klar over de kmpemssige spndinger , der nu eksisterer mellem eksterne GD ' er og SCR p grund af forvirringen omkring opgaver , p grund af de personaleproblemer , som GD VIII har , f.eks. fordi dets personale bliver overflyttet til SCR ?
<P>
Der er dybereliggende spndinger , som De ikke kommer ind p i Deres svar .
Svaret er noget afslappet om en reel krisesituation i SCR .
Og det bliver ikke mindre ved , at RELEX-GD ' erne er ved at blive omstruktureret .
Det skaber endog mere kaos for det meget vsentlige arbejde , som vi er engageret i med lande uden for Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=226 NAME="Patten">
Jeg tror , at det rede medlem , der ved lige s meget om ikke mere om ngo-sektoren end nogen anden , anerkender den prioritet , vi har givet til en reform og sttte af SCR .
Jeg tror , at vi ogs m anerkende det problem , som de arvede , nemlig en arbejdspukkel p 19 milliarder tilsagn og 14.500 projekter , der ikke var behandlet .
Jeg synes , at de har gjort fremskridt med at behandle disse sprgsml , og jeg nsker at hjlpe dem med dette og ikke yderligere skade deres og generaldirektoraternes moral .
<P>
Det er derfor vigtigt at forst den forskel , der for jeblikket eksisterer mellem de problemer , der er forrsaget af ansgninger , der ikke kan imdekommes af budgetmssige hensyn , og behandlingen af tilsagn , hvor situationen til trods for vanskeligheder i begyndelsen af ret nu har forbedret sig , og det er vrd at erindre , at nogle af problemerne i begyndelsen af ret havde en smule at gre med den forsinkede modtagelse af tilsagn i december .
Vi m alle samarbejde for at forsge at sikre , at Den Europiske Union fr den bistand , som den har lovet , ud til dem , der har fet tilsagn om den , s hurtigt og effektivt som muligt .
<P>
Jeg er bevidst om den afstand , der eksisterer mellem retorik og realitet .
Jeg nsker at sikre , at de personer , som er ansvarlige for forvaltningen af disse belb , har al den sttte fra mig og andre , som de fortjener , og jeg ved meget vel , at det er et ml , som det rede medlem er enig med mig i .
<P>
S jeg forstr sprgsmlet som et pres til at f mig til at gre mere , men jeg kan forsikre det rede medlem om , at jeg er fast besluttet p at bevge mig i den samme retning , som hun nsker at g .
<SPEAKER ID=227 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=228 NAME="Richard Howitt">
Sprgsml nr . 42 af ( H-0516 / 99 ) :
<P>
Om : Kommissionens aktioner til begrnsning af vbensalg og fremme af nedrustning P baggrund af den forestende frste rsberetning om hndhvelsen af den europiske adfrdskodeks for vbensalg fra 1998 bedes kommissren for Eksterne Forbindelser oplyse flgende : Agter kommissren at sttte en udvidelse af Kommissionens befjelser til at omfatte sprgsml vedrrende vbensalg p den nste regeringskonference ?
Hvilke foranstaltninger har Kommissionen ivrksat , og hvilke forholdsregler agter den at tage fremover for at gennemfre den flles aktion og resolution om bekmpelse af destabiliserende ophobning og spredning af hndskydevben og lette vben vedtaget af Rdet og den senere resolution om hndskydevben vedtaget af Rdet ( udvikling ) ?
<SPEAKER ID=229 NAME="Patten">
Medlemsstaterne har hidtil undtaget vbenhandel fra EF-traktatens anvendelsesomrde p grundlag af artikel 296 ( den tidligere artikel 223 ) .
Der har derfor ikke vret adgang til nogen fllesskabsaktioner inden for dette omrde .
Vbenhandel behandles for nrvrende inden for rammerne af den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , som Kommissionen naturligvis fuldt ud tiltrder .
Den nye Kommission vil skulle overveje , om der skal foretages en ndring af artikel 296 ved den nste regeringskonference under hensyntagen til konferencens dagsorden og fremskridt med en ny politik med hensyn til vbeneksport .
<P>
Efter vedtagelsen af den flles aktion deltog Kommissionen i en rkke trojkaforanstaltninger , der sigtede p at prsentere den flles aktion for alle regeringer og strre regionale organisationer og f deres politiske sttte til mlene heri .
En rkke konkrete projekter er nu p vej .
Den Europiske Union bidrager med EUR 500.000 til UNDP ' s Vben for Udvikling-pilotprojekt i Gramsh-distriktet i Albanien , der , hvis det bliver succesfuldt , vil kunne udvides til ogs at omfatte andre distrikter .
Et studiebesg i Cambodja har frt til en rkke henstillinger om praktisk samarbejde p basis af den flles aktion .
Flere projekter er nu under overvejelse i Rdet .
<SPEAKER ID=230 LANGUAGE="EN" NAME="Howitt">
Jeg takker kommissren for hans svar .
Jeg betragter overvejelser som positive og opfordrer ham indtrngende om at fremstte dem .
Vi ved , at der stadig bruges to milliarder om dagen p militret og p vbensalg - 40 % af dette fra Europa .
Vi m derfor alle vre mere effektive til at begrnse denne handel .
Jeg lyknsker Kommissionen med det , den har gjort for at implementere den flles aktion om hndskydevben - projektet i Albanien .
Jeg opfordrer indtrngende kommissren til at gennemfre projektet i Cambodja s snart som muligt og ogs andre projekter , som jeg ved , at han og hans tjenestegrene overvejer i en tidligere sovjetrepublik og i et sydafrikansk land .
Jeg hber , at vi , nr vi ser p den gennemgang , der for nrvrende foregr i Rdet , vil vre i stand til at bidrage p en mde , der vil begrnse vbensalget og gre det muligt at tilvejebringe flere penge til udvikling .
<SPEAKER ID=231 NAME="Patten">
Det rede medlem vil vide , hvad der har vret Kommissionens traditionelle syn p vbenhandel .
Han har mske ogs lst en yderst interessant artikel af Simon Jenkins i The Times for nylig om vbenhandel , hvori han efter min mening fremkom med en rkke yderst vigtige og vrdifulde argumenter .
<P>
Som det rede medlem ved , har vi haft drftelser med USA og Canada om hndvben , og jeg hber meget strkt p , at vi kan fortstte med at gre fremskridt med konkrete projekter p den mde , han har foreslet .
<SPEAKER ID=232 LANGUAGE="EN" NAME="Kinnock, Glenys">
Jeg forstr af kommissrens svar , at han gr ind for en regulering af vbenhandlen .
Hvad er hans reaktion p den vbenhandel , der stadig foregr ?
For nylig blev der transporteret vben fra Rusland via Antwerpen til krigen i Eritrea .
Gr han ind for en opstramning af reglerne for at sikre , at denne form for vbensmugling ikke kan finde sted ?
<SPEAKER ID=233 NAME="Patten">
S absolut !
Som tidligere udviklingsminister kom jeg til at indtage meget strke holdninger til , at der bruges penge p vben i stedet for p uddannelse af mennesker og forbedring af deres sundhed .
Det rede medlem ved bedre end jeg , selvom jeg ogs har nogen erfaring p dette omrde , hvor stor en skade Afrika har lidt som flge af den illegale vbenhandel .
<SPEAKER ID=234 NAME="Formanden">
. Da sprgsml nr . 43 og 44 vedrrer samme emne , behandles de under t .
<SPEAKER ID=235 NAME="David W. Martin">
Sprgsml nr . 43 af ( H-0517 / 99 ) :
<P>
Om : sttimor Hvorledes agter Kommissionen at bidrage til genopbygningen af sttimor ?
<SPEAKER ID=236 NAME="Mrio Soares">
Sprgsml nr . 44 af ( H-0543 / 99 ) :
<P>
Om : sttimor Kan Kommissionen oplyse , hvad den p Den Europiske Unions vegne agter at gre i forbindelse med sttimor ?
<SPEAKER ID=237 NAME="Patten">
Kommissionen betragter humanitr bistand som den mest uopsttelige prioritet i sttimor .
Kommissionens ECHO-tjenestegrene stter atter gang i deres midlertidigt afbrudte humanitre bistandsprojekter til en vrdi af EUR 2 millioner .
Desuden er der ved at blive pbegyndt en rkke bistandsprojekter til en vrdi af EUR 3 millioner .
Hvis det skulle vise sig ndvendigt , kan der - og det vil jeg gerne understrege - tilvejebringes flere penge til humanitre forml .
<P>
Hvad angr programmerne til sttte for genopretning , er Kommissionen i nr kontakt med Verdensbanken og andre frende donororganer med henblik p at udvikle en sammenhngende ordning og sledes undg overlapninger i donorbidragene .
I en interimsperiode vil der blive indsat en FN-administration .
Kommissionen har helt klart til hensigt at deltage aktivt i denne fase .
En procedure er igangsat med henblik p at yde et betydeligt bidrag til UNAMET for at bist med at etablere administrative strukturer .
<SPEAKER ID=238 LANGUAGE="PT" NAME="Soares">
Hr. formand , jeg ved , at kommissren , som jeg benytter lejligheden til at give min hilsen , allerede flere gange har givet klart udtryk for sin solidaritet med befolkningen i sttimor , men jeg vil gerne vide , om der allerede nu foreligger et program til hjlp for sttimors genopbygning .
Et sdant program er yderst pkrvet , og jeg vil gerne vide , om der er sat tal p det , og hvor stort et belb Kommissionen mener der skal bruges til dette forml .
<SPEAKER ID=239 NAME="Patten">
Der forekommer mig , om jeg s m sige til det rede medlem , der i lbet af sin fornemme karriere har hstet mange flere erfaringer om dette sprgsml end nogen anden her i salen , kan jeg forestille mig , at vre tre stadier i vores bistand .
<P>
For det frste er der den jeblikkelige humanitre bistand , som er vsentlig ikke mindst som flge af de halvmilitre styrkers systematiske delggelse af infrastrukturer og transport i sttimor .
<P>
For det andet - og dette er umdeligt vigtigt , og jeg drftede det i FN med generalsekretren og vice-generalsekretren - er der et sprgsml om finansiering af den civile administration p kort og mellemlangt sigt .
Der har ikke i mands minde vret nogen indfdt civiladministration i sttimor .
Det vil blive dyrt at etablere og drive tjenestegrene i sttimor .
Det var derfor , jeg nvnte bidrag til UNAMET .
Jeg hber , at vi vil vre i stand til at yde hjlp dr , og jeg hber , at medlemsstaterne vil vre i stand til at hjlpe , som Portugal allerede har angivet , at det vil .
<P>
For det tredje er der sprgsmlet om udviklingsbistand og genopbygningsbistand p lngere sigt .
Det er vi i gang med at drfte med Verdensbanken .
Der var et donormde den 29. september .
Der vil efterflgende blive tale om en delegationsrejse for at se , hvad der er behov for .
Jeg ser gerne , at vi gr det , der er bedst for sttimor , og ikke blot plukker tal ud af luften .
<P>
Jeg kan forsikre det rede medlem om , at det ikke er en mde at forsge at komme uden om de forpligtelser p , som vi har over for den del af verden og dette omrde , der snart bliver et land .
<P>
Alle udenrigsministre fra Europa og Nordamerika , der har besgt Indonesien , har i revis talt om sttimor .
Nu pligger der os en forpligtelse til at lade pengene flge alle de ord , vi har udtalt i alle disse r .
Jeg hber , at vi vil gre det p en mde , som er fornuftig og effektiv og fokuseret og orienteret mod reelle behov .
<SPEAKER ID=240 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Patten , for Deres klare og overbevisende svar , som vi alle er taknemmelige for .
<P>
Sprgsml nr . 45 og 46 besvares skriftligt .
<P>
Sprgsml til hr .
Fischler Formanden . Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr .
47 .
<SPEAKER ID=241 NAME="Juan de Dios Izquierdo Collado">
Sprgsml nr . 48 af ( H-0467 / 99 ) :
<P>
Om : Hravl Mener Europa-Kommissionen , at det er kritisabelt , at ledende embedsmnd i Landbrugsministeriet har tilskyndet til , godkendt og modtaget personlige og familiemssige fordele af spekulation i sttteordningerne for hravl ?
Hvilke oplysninger kan Kommissionen give om Spanien og EU i forbindelse med udviklingen inden for hravlen , modtagelsen af sttte , kontrollen med foranstaltningerne for at undg svig , forarbejdningen med henblik p afstning samt om de brande , der ved forsynets tilskikkelse er opstet i visse forarbejdningsvirksomheder ?
Hvilke foranstaltninger agter Europa-Kommissionen at trffe for at beskytte den indkomststtte , som ydes til landbrugerne gennem de flles landbrugsordninger , og sikre , at der ikke flges svigagtig praksis , som skader sektorens anseelse og mindsker stttens virkninger ?
<SPEAKER ID=242 NAME="Fischler">
Hr. formand , hvad angr hravlen og problemerne i Spanien i denne forbindelse , s foreslog Kommissionen allerede i forbindelse med prispakken for 1996 Rdet at faststte et garanteret maksimumsareal for hravlen og desuden at nedstte sttten til hr , med undtagelse af hr , som ruskes p traditionel vis .
<P>
Nu skulle Rdet s tage stilling til dette forslag inden udgangen af 1996 .
Rdet tilsluttede sig ikke dette forslag .
Derefter forsgte Kommissionen af gennemfre andre tiltag for at bremse tilskudsjagten , som man plejer at kalde det .
Her vil jeg gerne understrege , at vi indfrte obligatoriske aftagerkontrakter mellem producenterne og den frste forarbejdningsvirksomhed , og at vi indfrte princippet om , at alle frste forarbejdningsvirksomheder skal have en godkendelse .
Desuden indfrte vi en forarbejdningspligt for den hstede hr og et minimumsudbytte .
Desuden blev systemet med erklringer om udsdsarealerne , kontroller og sanktioner strammet op .
<P>
Derudover nedsatte Kommissionens kontorer i forbindelse med EUGFL-afregningerne for budgetrene 1994 og 1995 de udgifter , som Spanien havde indberettet , med 10 % p grund af mangler i kontrolsystemet .
<P>
I jeblikket er man i gang med at revidere rene 1996 til 1998 .
Revisionen er endnu ikke afsluttet .
S m vi se , hvilke endelige belb der kan udbetales .
Desuden har vi i februar i r bedt de spanske myndigheder om at kontrollere dyrknings- , hst- og forarbejdningsbetingelserne srligt opmrksomt for at forhindre tilskudsjagten .
Jeg har netop i dag lst i aviserne , at en region i Spanien nu har handlet herefter og taget sttten fra forskellige producenter .
<P>
Nu ved vi alle sammen , at der er nedsat et undersgelsesudvalg i det spanske parlament , som ogs har undersgt disse sprgsml .
Fra Den Europiske Unions side har kontoret til bekmpelse af svig , OLAF , fet til opgave at opfordre de spanske justitsmyndigheder til at undersge , om fllesskabssttten til spindhr er blevet administreret og kontrolleret behrigt , og om der i givet fald kan konstateres tilflde , som hrer under straffeloven .
Disse undersgelser er stadig i gang og flges opmrksomt fra OLAF ' s side .
<P>
Men derudover vil jeg gerne afslutningsvis sige til Dem , at der efter vores mening fortsat er et stort behov for at f ryddet op p dette omrde , og at Kommissionen derfor endnu i r vil komme med et forslag til en omfattende reform af stttesystemet og markedsordningssystemet for spindhr og hamp .
<SPEAKER ID=243 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Collado">
- ( ES ) Vi vil forsge at genopfriske situationen , for Deres svar var ogs meget generelt .
<P>
De ved , hr. kommissr , at i Spanien i dag er det ikke kun de strste aviser , men praktisk talt hele den spanske presse , som p deres forsider bringer oplysninger om de alvorlige uregelmssigheder , som kontrollen udfrt af landbrugskommissionen for regionskommissionen i Castilla la Mancha afslrede i hrforarbejdsningsvirksomheder , som var indblandet i en retssag , og som er blevet afhrt og analyseret af nvnte kommission .
<P>
Som De ved , sprger jeg Dem om , hvilke oplysninger De kan give os om den undersgelse , som jeg antager , at De ogs udfrer i Deres generaldirektorat , om hr og om spekulation .
Har De ikke selv nogle oplysninger ?
Vil De tage de oplysninger , som frnvnte landbrugskommission har givet , i betragtning ?
Hvis det af landbrugskommissionens kontrol fremgr , at der er alvorlige tegn p uregelmssigheder i hrforarbejdningsvirksomheder , skal den tilhrende sttte s udbetales , eller skal man afvente Deres generaldirektorats udtalelse ?
<P>
Hr. kommissr , der er ikke noget vrre end at forsge fr tid at stoppe en undersgelse som hrundersgelsen , der drejer sig om , hvorvidt hjtstende embedsmnd i den spanske regering er indblandede i en plan om ulovlig modtagelse af sttte og svig i forbindelse med sttte til forarbejdning af afgrden .
Der er ikke noget vrre end at lukke jnene for det .
<SPEAKER ID=244 NAME="Fischler">
Hr. formand , hr. parlamentsmedlem , jeg vil gerne endnu en gang minde Dem om , at jeg har givet meget konkrete svar om problemet og ogs om , hvad man har foretaget sig fra Kommissionens side .
Nr man i dag kan lse i aviserne , at de ansvarlige myndigheder i enkelte regioner langt om lnge er begyndt at handle , s er det kun gldeligt og nskeligt og svarer i og for sig til den opfordring , som vi allerede i februar rettede til disse myndigheder .
<P>
Desuden m jeg gre Dem opmrksom p , at vi , for s vidt der er tale om mistanker , som kan omfatte en strafbar handling , ikke har andre muligheder end at samarbejde med de spanske justitsmyndigheder p basis af OLAF .
Her m man garantere absolut fortrolighed , og jeg kan derfor ikke nvne konkrete navne eller lignende p grund af de retlige forpligtelser , vi er underlagt p dette omrde .
<P>
S vil jeg gerne endnu en gang gre Dem opmrksom p , at EUGFL i jeblikket er i frd med at undersge flere r , og hvis der i forbindelse med disse stikprveundersgelser konstateres mangler i administrationen af markedsordningssystemet , s m Spanien regne med , at der vil blive foretaget en sknsmssigt ansat debitering , det vil sige , at de allerede udbetalte stttebelb med tilbagevirkende kraft vil blive reduceret sknsmssigt , alt efter hvor graverende manglerne er .
<SPEAKER ID=245 LANGUAGE="ES" NAME="Ayuso Gonzlez">
Hr. kommissr , dette sprgsml er et led i en valgpropaganda , som er organiseret af det spanske socialdemokrati ( PSOE ) i forlngelse af valgkampagnen ved det overstede valg til Europa-Parlamentet , som har til forml at angribe den davrende spidskandidat for det spanske folkeparti ( PP ) , Loyola de Palacio .
Men det var trods alt den liste , der fik flest stemmer , hr. kommissr .
<P>
Frst talte de om privilegeret information , men oplysningerne om sttte bliver offentliggjort gennem Den Europiske Union , Spanien og de regionale regeringer .
Dernst sagde de , at der var en organiseret plan for at opn sttte , men de slgtninge til hjtstende embedsmnd i landbrugsministeriet , som modtog sttte , avlede allerede hr , fr de blev hjtstende embedsmnd , fr fru de Palacio blev landbrugsminister , og endda fr fru de Palacio kendte dem .
<P>
De forsgte ogs at beskylde den davrende landbrugsminister for formodet svig ved tildeling af sttte , men det viser sig , at befjelserne til kontrol og betaling af sttte fra den flles landbrugspolitik falder ind under de regionale regeringer i henhold til den spanske stats kompetencefordeling .
Og et godt bevis p det er de kontroller , som efter valgkampagnen er udfrt af den socialdemokratiske regering i den selvstyrende region , hvor dette bedrageri fandt sted .
<SPEAKER ID=246 NAME="Formanden">
Hr . Ayuso , jeg minder Dem om , at De har brugt t minut og 36 sekunder , og at De desuden ikke har stillet noget sprgsml .
<P>
Der er flere bemrkninger til forretningsordenen .
Det forventede jeg , selvom jeg optrder som formand , som om jeg var fra f.eks. Finland , som er den medlemsstat , der har formandskabet for Unionen i dette halvr .
Som det er naturligt , kan jeg ikke g ind i en diskussion om intentioner og ikke engang i problematikken , selvom den hidrrer fra den valgkreds , som jeg er blevet valgt i .
Men jeg m minde Dem alle sammen om , at der skal stilles sprgsml til Kommissionen , og at de skal dreje sig om det emne , der er under behandling .
<P>
Der er flere bemrkninger til forretningsordenen , og jeg giver ordet til den , der har stillet sprgsmlet , hr . Izquierdo Collado .
Jeg beder Dem om ikke at bruge mere end t minut til Deres bemrkning til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=247 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Collado">
Hr. formand , jeg vil blot igen konstatere , at grupper i Parlamentet og medlemmerne , konkret fra PP , misbruger sprgetiden og tillgssprgsmlene til Kommissionen .
<P>
Det er virkelig utroligt , at denne adfrd gentager sig , og at PP , hver gang der er et sprgsml fra en deputeret , isr fra en socialdemokrat , bruger sprgetiden til at dkke over dets regerings skndige handlinger , og at det ikke stiller noget sprgsml til den relevante kommissr .
<P>
Dette m hre op i Parlamentet , og jeg anmoder formanden om , at han , nr han ser denne adfrd hos medlemmer af PP , ikke venter , til de er frdige med deres indlg .
<SPEAKER ID=248 NAME="Formanden">
Nu er vi ikke i det spanske parlament , ikke engang i parlamentet i den region , som er blevet nvnt , men i Europa-Parlamentet , og jeg kan ikke p forhnd dmme eller kende noget synspunkt , og jeg respekterer de damers og herrers ytringsfrihed .
Jeg har givet Dem lov til at fremkomme med en bemrkning til forretningsordenen , hvor De ogs har udbredt Dem og brugt tillgsord .
<P>
Jeg beder Dem tnke p Parlamentets vrdighed .
Og til alle : Hvis der var stridende parter , s er jeg ikke bekendt med det .
<SPEAKER ID=249 LANGUAGE="NL" NAME="Mulder">
Jeg vil gerne stille et tillgssprgsml til sprgsml nr .
48 .
Kommissren har sagt noget interessant .
Han vil ved rets udgang fremlgge nye forslag om dyrkningen af hr i Europa .
Jeg vil gerne sprge , om dette ogs indebrer forslag om andre tekstilplanter , som dyrkes i Europa , som f.eks. hamp og hvad ved jeg .
<SPEAKER ID=250 NAME="Fischler">
Hr. formand , mine damer og herrer , fst vil jeg gerne holde fast i , at der for mig ikke findes socialistiske eller andre sprgsml , for mig findes der kun sprgsml , som jeg skal besvare .
Derfor stillede hr .
Mulder et helt klart sprgsml .
Mske druknede det lidt i oversttelsen fr .
Jeg gjorde allerede i mit frste indlg opmrksom p , at dette forslag i hvert fald vil blive fremsat inden rets udgang , og at dette forslag vil omhandle bde hr og hamp .
<SPEAKER ID=251 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=252 NAME="Camilo Nogueira Romn">
Sprgsml nr . 49 af ( H-0479 / 99 ) :
<P>
Om : Den eventuelle afvikling af Generaldirektoratet for Fiskeri Er det rigtigt , at Kommissionen iflge de seneste oplysninger i pressen har besluttet at afvikle Generaldirektoratet for Fiskeri ( Generaldirektorat XIV ) - en foranstaltning som afgjort ville skade de europiske fiskeriinteresser , isr i de omrder der er afhngige af fiskeri som f.eks. Galiza - hvilket ville vre i modstrid med de garantier , som kommissren for landbrug , Franz Fischler , gav under hringen i Europa-Parlamentets fiskeriudvalg ?
<P>
Ptnker Kommissionen at omstde denne negative afgrelse , sledes som en rkke interesserede parter krver ?
<SPEAKER ID=253 NAME="Fischler">
Hr. formand , mine damer og herrer , det sprgsml tror jeg , jeg kan besvare meget kort .
Kommissionen vedtog p sit mde den 18. september retningslinjer for en omorganisering af dens kontorer .
Det var allerede blevet annonceret forud - den 9. juli - af hr. kommissionsformand Prodi .
I henhold til disse retningslinjer findes der fortsat et Generaldirektorat for Fiskeri .
Denne beslutning er derfor ogs i overensstemmelse med de erklringer , som jeg kom med ved min hring for Europa-Parlamentets Fiskeriudvalg den 30. oktober .
Desuden blev organisationsplanen for Generaldirektoratet for Fiskeri vedtaget af Kommissionen den 29. september .
Der findes alts ogs en gyldig organisationsplan for dette generaldirektorat .
Endelig fandt man p samme mde frem til en ny generaldirektr for Generaldirektoratet for Fiskeri , nemlig hr . Smidt , som fremover skal lede Generaldirektoratet for Fiskeri som generaldirektr .
Dermed har jeg vist prciseret , at Generaldirektoratet for Fiskeri eksisterer .
<SPEAKER ID=254 LANGUAGE="PT" NAME="Nogueira Romn">
Jeg vil gerne , hr. kommissr , nske Dem tillykke med Deres beslutning om at fastholde Generaldirektoratet for Fiskeri .
For mit eget vedkommende har jeg fastholdt mit sprgsml for at f lejlighed til her i salen at hre Dem bekrfte Deres holdning over for Fiskeriudvalget .
Jeg hber ligesom De , hr. kommissr , at denne beslutning bliver til gavn for en sektor , der er af afgrende konomisk og social betydning for den del af den europiske befolkning , der lever af fiskeri , og for europernes ernring generelt .
<SPEAKER ID=255 NAME="Fischler">
Hr. formand , s vidt jeg kunne forst , var der ikke noget sprgsml i medlemmets konstatering .
Derfor kan jeg heller ikke give noget svar .
<SPEAKER ID=256 NAME="Formanden">
Jeg fulgte sprgsmlet p portugisisk i stedet for p spansk , og jeg har heller ikke fundet ud af , om der virkelig var noget sprgsml .
Jeg ville ikke fortolke hr . Nogueira .
<P>
Hr . Knrr har en bemrkning til forretningsordenen , som jeg gr ud fra bliver en sidste kommentar til procedureproblemerne i forbindelse med denne sprgetid .
<SPEAKER ID=257 LANGUAGE="ES" NAME="Knrr Borrs">
- ( ES ) Jeg er ny i Parlamentet , og jeg rgrer mig over , at det frste sprgsml , som jeg skulle hre svaret p i Parlamentet , ikke kan blive besvaret mundtligt p grund af tidnd , men jeg rgrer mig dobbelt s meget over , at det netop skyldes , at nogle , som rejser sprgsml i Parlamentet , der efter min mening ikke hrer til i Parlamentet , fratager os fornjelsen af at hre hr . Fischler tale i dag om f.eks. problemet med vores fiskeres levebrd .
<SPEAKER ID=258 NAME="Formanden">
Jeg er enig i Deres synspunkt , og det sprgsml , som ikke ville blive besvaret mundtligt , fordi det foregende varede for lnge , blev til sidst taget med .
<P>
Vi takker hr . Fischler for besvarelsen af alle sprgsmlene .
<P>
Sprgsml nr . 50-86 besvares skriftligt .
<P>
Hermed er sprgetiden til Kommissionen afsluttet .
<P>
( Mdet hvet kl . 20.20 )
