<CHAPTER ID=0>
<SPEAKER ID=1 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Hr. formand , jeg vil gerne sprge Dem om noget i forbindelse med et ikkekommercielt foretagende , som kalder sig den ikkekommercielle pensionsfond .
Kre medlemmer af Europa-Parlamentet , jeg tror , at Parlamentet flere gange har drftet pensionsfondene , og at vi befinder os i en overgangsfase .
Derfor undrer det mig i allerhjeste grad , at jeg her finder en indbydelse fra hr . Balfe til et mde , som han holder med den ikkekommercielle pensionsfond .
Jeg vil gerne sprge , om Parlamentet ved den slags mder afholder udgifterne til bl.a. tolkning , og om dette ikkekommercielle foretagende p en eller anden mde stttes af Parlamentet .
<SPEAKER ID=2 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Maes .
Prsidiet tager Deres bemrkning til efterretning .
Som De kan forst , kan Prsidiet lige nu og under disse omstndigheder ikke give Dem noget svar .
Det er ikke den siddende formands individuelle beslutning , men Prsidiets beslutning .
De vil f fyldestgrende svar ved passende lejlighed .
<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen fra det foregende mde
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="ES" NAME="Galeote Quecedo">
Hr. formand , da jeg gennems protokollen fra i gr , bemrkede jeg , at hr . Barn Crespo besvarede et af mine indlg fra dagen fr .
<P>
Bare rolig , hr. formand , jeg vil ikke anmode om at udnytte min ret til at fremstte en personlig bemrkning .
Og desuden tror jeg ikke , at jeg er i besiddelse af hr . Barns parlamentariske behndighed til at svare p en personlig bemrkning inden for kun 24 timer .
Jeg vil blot gennem hans kolleger meddele ham , at jeg er rede til at samarbejde .
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Galeote .
De har rejst sprgsmlet , som det er Deres ret , men De forstr vel , at det ikke tilkommer mig at give det svar , som De nsker .
Jeg mener , at De br rejse sprgsmlet nste gang , hvor hr . Barn Crespo har forsde .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<CHAPTER ID=2>
Europisk agentur for genopbygning - Situationen i Kosovo
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende :
<P>
betnkning ( A5-0013 / 99 ) af Pack for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om forslag til Rdets forordning ( EF ) om ndring af forordning ( EF ) nr . 1628 / 96 om bistand til Bosnien  Hercegovina , Kroatien , Den Fderative Republik Jugoslavien og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien , navnlig gennem oprettelse af et europisk agentur for genopbygning ( KOM1999 ) 312 - C5-0062 / 1999 - 1999 / 0132 ( CNS ) ) ;
<P>
og redegrelse fra Kommissionen om situationen i Kosovo .
<SPEAKER ID=7 NAME="Pack">
Hr. formand , kre kolleger , vi taler i dag om et genopbygningsagentur for Sydsteuropa , hvis frste operationelle agentur skal oprettes i Kosovo , i Pristina .
I modstning til andre institutioner i Europa har vi taget ved lre af Bosnien-Hercegovina .
Vi satser p effektivitet fra starten . Den m der ikke lgges hindringer i vejen for fra starten , fordi afgrelserne trffes langt borte .
Det lrte vi i Bosnien . Det tog vi ved lre af .
Hr . Schwaiger , som sidst var ordfrer om OBNOVA , fastsatte det dengang for Bosnien .
<P>
Derfor lgger vi stor vgt p , at det agentur , der skal tage sig af genopbygningen i Kosovo , placeres i Pristina .
Men jeg erkender , at det er en del af det store genopbygningsagentur for hele det vestlige Balkan , for Sydsteuropa , som har hjemsted i Thessaloniki .
Jeg vender senere tilbage til dette sprgsml om hjemstedet og alt , hvad dertil hrer , samt til effektiviteten .
<P>
Hvad skal dette agentur s lave i Kosovo ?
Det skal tage sig af genopbygningen p stedet , men det er ikke kun ansvarligt for mursten og cement .
Det er tillige ansvarligt for , at der reetableres retsstatslige forhold .
Det er ansvarligt for , at infrastrukturen genopbygges .
Det er ansvarligt for , at der etableres virksomheder , for alt det er ndvendigt for at give flygtningene et ordentligt hjem og en chance for at leve i Kosovo igen .
<P>
I Kosovo er der ikke kun tale om en efterkrigssituation , som , hvad angr skader , ikke er s slem , som vi troede i begyndelsen .
Derudover ved vi , at albanerne er i stand til at lave meget selv .
De venter ikke p , at andre skal levere dem mrtel .
De tager sagen i egen hnd .
De er derudover tilfredse , hvis de fr genopbygget en del af deres hus , og laver s resten lidt efter lidt .
<P>
Nej , dette agentur har tillige en helt anden opgave .
Det skal nemlig ogs udfylde det tomrum , der er opstet i de sidste ni r .
Der findes ingen myndigheder dr .
Der findes ikke nogen forvaltningsstruktur .
Det er derfor , det er s frygtelig vanskeligt overhovedet at stte genopbygningen i gang og f virksomheder til at etablere sig dr .
Det str ikke klart , hvem der ejer hvad .
De kan ikke sige til et firma i Vesteuropa , at det kan sl sig ned dr og overtage et allerede eksisterende firma .
Det gr ikke , for ingen ved , hvem der ejer dette firma .
Det er jo for hovedpartens vedkommende statsejendom .
Heller ikke sprgsmlet om , hvem der ejer grunde og jord , er klaret .
Alt dette er dette agenturs grundlggende opgaver p stedet , og det kan kun gres p stedet !
<P>
Dernede har vi brug for folk til udfrelse af virkelig vigtige opgaver .
Vi har brug for ingenirer , og vi har brug for folk , der kan minerydde , vi har brug for alle former for knowhow .
Det er dt , dette agentur kan .
<P>
I det foreliggende tilflde har vi allerede opnet en del , eller andre har indrmmet os det - mske for allerede p forhnd at vise Parlamentet lydighed - direktren for agenturet skal f.eks. hvert kvartal aflgge beretning for Europa-Parlamentet , som skal meddele ham decharge for gennemfrelsen af agenturets budget , og Kommissionen skal forelgge Parlamentet en rsberetning , som er godkendt af agenturets bestyrelse .
<P>
Derudover krver vi , at Parlamentet naturligvis ogs skal sprges i tilflde af , at agenturets opgaver udvides til ogs at omfatte andre beslgtede omrder .
Det kan ikke ske udelukkende i kraft af en rdsbeslutning .
Vi vil ikke lngere acceptere fait accomplier , hvor vi ikke er blevet spurgt !
<P>
Denne beretning fik vi tilsendt i juli .
Jeg har brugt min ferie til at lse den og udarbejde denne betnkning .
<P>
Rdet har allerede afgivet en flles holdning , om hvilken det i gr sagde til mig , at det ikke lngere kunne ndre den .
Det gr naturligvis ikke ! Hvis vi i dag stemte endeligt om denne betnkning , ville vi til slut st i den situation , at Rdet siger , I har vel nok arbejdet pnt , I har vel nok skrevet pnt , men det interesserer os ikke .
Det sker ikke i dag ! Vi vil anmode Kommissionen om at stille sig p vores side i overensstemmelse med de fem punkter , der blev vedtaget i gr , og vi vil i de kommende uger f Rdet til at acceptere det meste af det , vi her har sagt , helst det hele , da vi nemlig har arbejdet ret s effektivt .
<P>
( Bifald ) Jeg kommer nu til et punkt , der i srlig grad gr mig p nerverne .
Der er genopbygningsagenturet , paraplyorganisationen i Thessaloniki .
Stabilitetspagten har hjemsted i Bruxelles .
Er der nogen , der kan forklare mig , hvorledes stabilitet i det vestlige Balkan skal kunne organiseres fra Bruxelles ? Jeg kan ikke , og jeg er sikker p , at den , der skal st for det , endnu mindre kan !
<P>
( Bifald ) Derfor beder jeg Dem indtrngende om at hjlpe mig med at f Rdet til at indse , at genopbygningsagenturet for Sydsteuropa med hjemsted i Thessaloniki skal vre tt forbundet med stabilitetspagtens hjemsted , som ogs skal vre Thessaloniki ! Det vil jeg gerne sige lidt mere om : Denne stabilitetspagt har planer om at lave runde borde , den gr det jo allerede .
Ved De , hvad runde borde er ?
Alle i Sydsteuropa er godt trtte af dem .
De frer nemlig ikke til noget praktisk resultat .
Hvis den arrangerer et bord , hvor der arbejdes for democratisation and human rights , udmrket !
Men netop dette felt indgr allerede i Royaumont-initiativet .
Eller hvis der er et rundt bord angende economic reconstruction , development and cooperation .
Det tager SECI sig allerede af i dag .
S har den noget om security issues .
Det tager South Eastern Defence Ministers Group sig allerede af i dag .
Der findes sledes mindst fire forskellige organisationer og grupper dernede med runde borde og kantede borde , og noget foregr der da .
Men det frer slutteligt ikke til noget !
<P>
Derfor anmoder jeg indtrngende Rdet om at sammenlgge stabilitetspagtens og genopbygningsagenturets hjemsteder og knytte dem tt sammen og omsider binde de initiativer , jeg har nvnt - jeg vil ikke opregne dem nu igen , De kan se dem i protokollen - effektivt sammen .
Vi behver ikke at opfinde hjulet p ny , nr folk allerede i revis har arbejdet p det !
Derfor anmoder jeg Dem indtrngende om at sttte mig med henblik p at f sikret dette agenturs effektivitet !
<P>
( Bifald )












<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="EN" NAME="Kinnock, Neil">
Hr. formand , med Deres tilladelse og p Parlamentets opfordring vil jeg gerne afgive en redegrelse om Kosovo .
Jeg stter naturligvis pris p fru Packs arbejde og ord , og specielt p hendes klare og prcise fremlgning .
Jeg vil vende tilbage til hendes betnkning sidst p morgenens forhandling .
<P>
Kommissionen glder sig over det faktum , at der er oprettet internationale civile og militre forvaltninger , som har pbegyndt den meget vanskelige genopbygning af Kosovo .
Den opfordrer alle parter til fuldt ud at overholde FN-resolution 1244 samt militre aftaler og forpligtelser , og den hber , at indsttelsen af KFOR og UNMIK vil blive gennemfrt uden vsentlige forsinkelser .
<P>
Kommissionen sttter oprettelsen af et demokratisk og multietnisk Kosovo , og den beklager dybt den fortsatte etniske vold .
Den fordmmer i strke vendinger vold udvet af enhver etnisk gruppe , og den opfordrer til , at der gres en optimal indsats for at sikre fred og samarbejde med henblik p at skabe stabilitet og sikkerhed for alle i regionen .
Det vil interessere Parlamentet at hre om Kommissionens rolle i de massive bestrbelser p at genopbygge infrastrukturen og det civile samfund i Kosovo .
Der er primrt tale om to roller - engagement i det primre genopbygningsprogram samt samarbejde inden for rammerne af UNMIK ' s koordineringsinitiativer med andre internationale donorer .
Det frste element vil naturligvis blive diskuteret , specielt da Parlamentet forhandler om betnkning af fru Pack , og derfor vil jeg blot fremhve nogle f relevante elementer p dette kritiske tidspunkt .
<P>
For det frste regner man med et samlet budget p EUR 137 millioner for 1999 under Obnova-programmet , og EUR 46 millioner heraf er allerede bevilget , og en gennemfrelse er undervejs .
Kommissionen regner imidlertid med aktiv sttte fra Parlamentet - hvilket jeg tror er nrt forestende - til bde at fremskaffe de resterende EUR 92 millioner for 1999 samt den ndvendige ekstra finansiering i de kommende r .
I jeblikket sknner vi , at der er behov for ca . EUR 500 millioner i 2000 og EUR 500-700 millioner i 2001 og 2002 .
<P>
For det andet vil en effektiv gennemfrelse naturligvis have altafgrende betydning .
Kommissionen foreslr derfor , at der oprettes et lokalt genopbygningsagentur , der skal sikre en effektiv gennemfrelse af Fllesskabets genopbygningsprogram i Kosovo .
<P>
For det tredje skal oprettelsen af agenturet vre velforberedt , og til dette forml er der nedsat en srlig task force .
Denne task force har planlagt og er i frd med at gennemfre en frste tranche af genopbygningssttte p EUR 46 millioner .
Der lgges primrt vgt p at fjerne landminer samt p at fortolde og kbe vsentlige forsyninger til genopbygning af boliger , offentlige bygninger samt frst og fremmest Mitrovica Hospital .
Senere trancher vil primrt g til at forberede veje til vinteren - der anmodes om kommunalt samarbejde med hjlp fra medlemsstaterne - og i anden omgang til offentlige vrker , offentlige bygninger , konomisk genopbygning og opbygning af institutioner .
<P>
Det andet element af Kommissionens deltagelse gr ud over gennemfrelsen af Fllesskabets bistand og omfatter en yderligere international indsats i Kosovo .
Det indbefatter naturligvis en rkke forskellige aktiviteter .
Jeg vil nvne nogle eksempler .
For det frste deltager Kommissionen i en vurdering af skader og behov i samarbejde med de store internationale finansielle institutioner og de vrige deltagere i genopbygningen .
Kommissionen udfrer den eneste provinsdkkende metodiske vurdering af fysiske skader .
De frste opgrelser over skader p boligomrdet og den lokale infrastruktur blev offentliggjort p den konference , der blev arrangeret af Kommissionens og Verdensbankens donorer i juli mned .
Sidst p ret udkommer der en mere omfattende rapport , hvor der fokuseres p den overordnede infrastruktur .
<P>
For det andet deler Kommissionen ansvaret for mobiliseringen af donorer med Verdensbanken , og p konferencen for donorer i juli mned blev der givet tilsagn om mere end EUR 2 milliarder .
Den nste konference er planlagt til nste mned .
<P>
For det tredje har Den Europiske Union - som Parlamentet ved - et srligt ansvar for genopbygning under FN ' s civilforvaltning , UNMIK .
Disse aktiviteter er organiseret under den skaldte sjle 4 , der ledes af Kommissionens tjenestemand hr . Dixon .
Takket vre en ihrdig indsats fra hr . Dixon og hans kolleger fungerer arbejdet under sjle 4 udmrket , trods de enorme problemer som flge af det juridiske og institutionelle vakuum i Kosovo .
De aktuelle prioriteter genetablerer banksystemet , og der arbejdes tt sammen med de vrige sjler og KFOR om at sikre basale forsyninger , boliger og transport inden vinteren . Den Europiske Union er ogs sammen med Verdensbanken og IMF i frd med at udarbejde et forenklet budget og lse fiskale problemer , ligesom den sammen med Verdensbanken udarbejder en mellemsigtet investeringsordning , der skal prsenteres p den nste forpligtende konference .
<P>
For det fjerde vil Den Europiske Union samt naturligvis Kommissionen ogs bidrage til arbejdet under de vrige tre sjler - under sjle 1 med UNHCR om humanitre sprgsml , under sjle 2 med FN og under sjle 3 med OSCE om opbygning af institutioner og demokratisering .
<P>
Vi bestrber os p at sikre fuldt samarbejde mellem de forskellige deltagere , hvor der er en tydelig overlapning mellem civilforvaltning og genopbygning .
<P>
Hr. formand , i overensstemmelse med Rdets nylige afgrelse om en lempelse af sanktionerne i forbindelse med krisen i Kosovo fremstter Kommissionen et forslag om at undtage Kosovo og Montenegro fra srlige EU-sanktioner mod den tidligere jugoslaviske republik .
Olieembargoen og flyveforbuddet vil derfor blive ophvet .
<P>
Det er naturligvis afgrende , at alle de relevante myndigheder i Kosovo samarbejder , s man kan fre en effektiv kontrol med slutbrugerne og undg omgelser .
<P>
Hr. formand , i de senere r har vores europiske medborgere atter vret udvere af og ofre for rystende vold og forsg p etnisk udryddelse , hvilket til min store overraskelse nogle gange beskrives med eufemismen " udrensning " .
Som altid er det de uskyldige , der lider mest under disse rdsler , og deres liv vil vre delagt i mange r fremover .
Jeg ved , at jeg ikke behver overbevise Parlamentet , men som en direkte og frende bidragyder til at lette lidelser og genskabe normale tilstande og som koordinator for andres indsats er det vigtigt , at Den Europiske Union engagerer sig mest muligt .
Vi arbejder sammen med mennesker med alle mulige etniske baggrunde om de vrdier og ml , der binder os sammen .
Ved at yde humanitr bistand stter vi forhbentlig ogs et eksempel som europere .
<SPEAKER ID=9 NAME="Bourlanges">
Hr. formand , vi modtager det fremlagte forslag med stor interesse , men ogs med en vis bekymring , og vi bifalder naturligvis de retningslinjer , der er fastsat af vores ordfrer , fru Pack .
<P>
For Budgetudvalgets og hr . Tillichs vedkommende - som jeg her reprsenterer p en lidt improviseret mde , og , hr. kommissr , jeg hber , De tilgiver mig for ikke at kunne blive og hre Deres svar , men jeg vil glde mig til at lse dem - er vi p n gang positive og bekymrede .
<P>
Der er tre ting , vi glder os over .
Frst og fremmest tanken om , at dette agentur skal handle i omrdet .
Vi kan ikke lse problemerne i Bruxelles , det skal gres i marken .
Det er bedre at gre tingene i Pristina end at vente forgves p , at de bliver gjort i Bruxelles .
<P>
For det andet er vi glade for opretholdelsen af et hierarkisystem i agenturets struktur og af en ansvarsfordeling , der betyder , at agenturet bl.a. besttes af personale fra Kommissionens direktorat .
Dog mener vi , at fordelingsnglen er en smule utilstrkkelig og udgr en for knap og for begrnset del med hensyn til kommissionspersonalet i forhold til de agenter , der er rekrutteret i marken .
<P>
Vi glder os ligeledes over den administrative smidighed , som jeg netop talte om , og som gr , at vi kan leve op til lokale krav om lokalt personale , der kender omrdet godt .
Set ud fra det synspunkt anser jeg ikke dette agentur som et kontor for faglig bistand , eftersom vi kombinerer den fleksibilitet , der er ndvendig for et kontor for faglig bistand med en opretholdelse af et hierarki og en ansvarsfordeling , der sommetider har manglet .
<P>
Men vi har fem slags bekymringer .
Frst og fremmest med hensyn til hovedsdet .
Der er ingen id i at tage fra Bruxelles til Thessaloniki .
Enten er man p stedet , eller ogs er man det ikke .
Dette agentur beskftiger sig med problemerne i Kosovo og br placeres i Kosovo .
For det andet med hensyn til varigheden .
Vi er tilhngere af et agentur , der handler , nr behovet er der , og vi er modstandere af et agentur , der lever i en administrativ evighed .
Set ud fra dette synspunkt forekommer en varighed p 30 mneder os tilfredsstillende - i hvert fald i frste omgang .
<P>
Vores strste bekymringer drejer sig om ligevgten mellem Kommission , Rdet og medlemsstaterne .
Og her er der grund til bekymring .
I den struktur , der er foreslet os , ser vi - og Revisionsretten deler vores bekymringer - en alvorlig risiko for en delggelse af Kommissionens administrative myndighed til fordel for en international ramme , som vi ikke kan bifalde .
Desuden ser vi positivt p en direktion , som ikke overlader ledelsen af agenturerne til medlemsstaterne , og som opretholder kontrollen af Kommissionen .
Vi forsvarer Dem , hr. kommissr , og vi opfordrer Dem til at forsvare Dem selv .
Vi er ligeledes positivt indstillet over for det faktum , at staterne ikke er tilknyttet en forvaltningskomit , men en hringskomit , hvor de kan blive hrt , men hvor de ikke er de egentlige beslutningstagere .
<P>
Med hensyn til den sidste bekymring nsker vi et klart finansielt ansvar .
Det er ndvendigt , at Den Europiske Union forvalter det , den finansierer , og at medlemsstaterne forvalter det , de finansierer .
<SPEAKER ID=10 NAME="van der Laan">
Hr. formand , efter mneders elendighed s det ud , som om en lille lysstrle kunne begynde at skinne p Kosovo .
Den Europiske Union havde rundhndet frigjort EUR 500 millioner for at hjlpe Kosovos indbyggere med genopbygningen af deres land .
Ogs Kommissionen har gjort sit bedste . I stedet for den sdvanlige bureaukratiske trafik mellem Bruxelles og arbejdsstedet valgte den et decentralt agentur , som autonomt kunne g i gang .
Men der er ikke kommet noget ud af Kommissionens gode hensigter .
De er endnu en gang torpederet af politiske spil i Rdet .
P grund af en studehandel , for andet kan man ikke kalde det , mellem tyskerne og grkerne , er der truffet den ulyksalige beslutning , at agenturet for genopbygning skal begynde at arbejde i Thessaloniki .
<P>
Dette frer til spild , spild af penge , spild af personale og spild af effektivitet .
Det frer samtidig til manglende forstelse i Kosovo , for , nr alt kommer til alt , er det Kosovo selv , som skal genopbygges , og ikke Grkenland .
Men det vrste kommer nu .
Ved De , at en indbygger i Kosovo skal have visum for at rejse til Grkenland ?
Og at han kun kan hente dette visum p det grske konsulat i Beograd ?
Det er jo faktisk fjendtligt omrde for de fleste indbyggere i Kosovo . Det betyder sledes , at ministrene med deres beslutning om at etablere dette agentur i Thessaloniki udelukker de mennesker , som de prver at hjlpe , fra denne genopbygning .
Medlemmerne af Budgetkontroludvalget har enstemmigt , alts med tilslutning fra alle partier , besluttet at forkaste denne handlemde .
<P>
Vi krver samtidig , at der kommer en ordentlig kontrol med agenturet .
Nogle af punkterne har min kollega fra Budgetudvalget allerede nvnt .
Endvidere synes vi naturligvis , at det er af strste betydning , at OLAF fr mulighed for at gribe ind , hvis tingene gr skvt .
<P>
Jeg kommer lige tilbage til sprgsmlet om placeringen , og jeg taler ogs p min gruppes vegne .
Fru Pack har indtaget en srdeles modig holdning med henblik p at rydde op i det rod , som Rdet har lavet , og hun foreslr en meget logisk lsning , nemlig at agenturet placeres i Pristina og tilknyttes stabilitetspagten i Thessaloniki .
Det ville samtidig give denne brogede forsamling af snakkeklubber , som findes nu , noget substans .
<P>
Jeg tilslutter mig hendes hensigter , men sprgsmlet er naturligvis , om Rdet tager dette alvorligt .
Jeg tror , at det tydeligt viste sig i gr , at Rdet ikke agter p nogen som helst mde at lytte til , hvad vi vil .
Derfor sttter jeg helhjertet hendes forslag om at udstte det .
Vi m simpelthen tage kampen op med Rdet om , hvad der er rigtigt og effektivt .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="NL" NAME="Oostlander">
Hr. formand , genopbygningen af Kosovo er nppe begyndt , frend medlemsstaterne begrligt sprger sig selv : Hvad kan mit land tjene p det ?
Embeder fordeles blandt de store lande , uanset om de ogs er store sponsorer , og dannelsen af et noget bredere fremtidsperspektiv forhindres sagkyndigt p grund af begrnsningen af Kommissionens rolle .
Det gr man som regel ved at anstte et forvaltningsudvalg med reprsentanter fra de 15 medlemsstater .
Sledes kan alle rigtigt se , om deres lands interesser tilgodeses tilstrkkeligt .
Jeg tror derfor , at disse 15 reprsentanter fra medlemsstaterne i dette forvaltningsudvalg arbejder p grundlag af et embedslfte , som anmoder dem om efter evne at sttte og fremme deres lands interesser og ikke p grundlag af et europisk embedslfte , som kunne lyde , at de lover maksimalt at tilgodese de europiske interesser og fremtidsperspektiver og ikke kun de nationale .
<P>
Hvis der virkelig blev lagt strst vgt p Kosovos nd , ville man aldrig oprette et forvaltningsudvalg af den slags .
S ville et rdgivende udvalg med et begrnset antal sagkyndige rdgivere , med et europisk embedslfte som grundlag , vre tilstrkkeligt .
De ville s kunne fre tilsyn med effektiviteten af gennemfrelsen .
Hos dem ville deres egen interesse ikke vre afgrende , men sprgsmlet , om opbygningen af Kosovo mske ogs kunne vre en flot stimulans for erhvervslivet i Kosovo og i de omkringliggende fattige lande , som vi kun sparsomt kompenserer for en loyal gennemfrelse af boykotten mod Serbien .
<P>
Vi vil jo oprette en stabilitetspagt for dem .
Med stabilitet mener vi ikke stilstand , men fremgang .
Gennem Rdets beredvillighed til at ndre sine forslag med hensyn til dette forvaltningsudvalg kan vi vise borgerne , hvilke motiver Rdet har , og hvorvidt det nrer afsky for dselhed .
For produktion til genopbygning af Kosovo vil jo i mange tilflde vre billigere i regionen end i medlemsstaterne .
<P>
Jeg vil gerne lige henlede opmrksomheden p et srligt aspekt .
Det er kendt , at opbygning af den offentlige forvaltning vil vre et meget vigtigt bidrag til Kosovos udviklingsmuligheder .
Fra mit eget land er foreningen af nederlandske kommuner meget intensivt i gang med det p lokalt plan .
Men de stder p UCK-borgmestres tilstedevrelse overalt , hvor UCK har kunnet bestte borgmesterembedet .
Disse borgmestre optrder efter forgodtbefindende over for befolkningen , hvorved opbygningen af et velfungerende og plideligt embedsmandsapparat bliver direkte delagt .
Jeg rejser derfor sprgsmlet , om Rdet ikke kunne vre rede til p forslag af Kommissionen at se , om sdanne borgmesterembeder mske bedre kunne besttes med erfarne mennesker udefra .
<P>
Vi kender erfaringerne i Bosnien , hvor sommetider decideret kriminelle borgmestre , sommetider deciderede forbrydere , bestter disse embeder , hvorved udviklingen af et lokalt samfund ikke kan komme til sin ret .
Hr. formand , af Rdets beredvillighed til at imdekomme vores anmodning om ndring i dets dokument , en ndring , som viser , at det virkelig er Kosovo , der er midtpunktet , kan vi se , om dette ogs vil vre et projekt , der kan stttes .
Jeg vil derfor gerne have , at Kommissionen gr det , der er ndvendigt for at tilskynde Rdet til at foretage ndringerne .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , hr. kommissr , fru kommissr , kre kolleger , frst vil jeg gerne sige hjertelig tak til Doris Pack for hendes engagement , faste standpunkt og evne til kompromis i dette og hint sprgsml .
Derfor har vi ogs fuldt ud stttet hendes ndringsforslag .
Europa-Parlamentet viser sig ret beset meget resolut i sin hensigt at afvise Rdets manglende vilje til at lre i disse sprgsml .
I parentes bemrket kan vi jo ikke engang belre det , da det slet ikke er til stede .
Jeg hber , at Kommissionen er p vores side , selvom kommissr Kinnock ikke kunne sige det s klart .
For her drejer det sig ikke om , hvem der nu har ret , vi eller Rdet , men her drejer det sig om , at vi sammen lrer af de fejl , der er forekommet .
Borgerne i vores medlemsstater kan ikke acceptere , at der igen en gang i det mindste er en vis sandsynlighed for , at penge des bort .
Vi er ligesom vores borgere rede til at bruge penge , men de skal bruges effektivt .
<P>
Jeg vil gerne nvne to punkter .
For det frste er vi blevet enige om - og dt er jeg meget glad for - at agenturet skal ligge i Pristina , men at - og p det punkt er jeg ikke helt enig med fru van der Laan - Saloniki absolut er det bedste hjemsted for det overordnede regionale samarbejde og for genopbygningen af hele regionen .
Det glder om , at alle befolkninger og alle lande i denne region samarbejder med hinanden , og det kan helt bestemt tilrettelgges bedre fra Saloniki end fra Bruxelles .
Derfor er denne tvedeling bestemt en tvedeling , vi sttter fuldt ud .
<P>
For det andet er der til t agentur truffet bestemmelse om to ledelser , der begge besttes af de 15 medlemsstater .
Hvad er meningen med at have to ledelser til t agentur for de 15 medlemsstater andet end , at de vil have s mange stykker af ordrekagen som muligt ?
Men det glder jo ikke om , at vi fordeler ordrer vedrrende genopbygningen i Europa , men om , at genopbygningen tilrettelgges effektivt , hurtigt og godt , og jeg hber , kommissr fru Schreyer , at De isr vil pse , at pengene bliver brugt effektivt og ikke skele til , om pengene igen kommer de enkelte medlemsstater og deres firmaer til gode , og jeg hber naturligvis endvidere , at De ogs har kontrollen fra OLAF ' s side for je .
<P>
For det tredje foreslr fru Pack , at alle stater i Sydsteuropa og firmaerne fra disse stater kan deltage .
Jeg indrmmer , at vi ogs har haft drftelser i vores gruppe om , hvorvidt firmaer fra de lande , som ikke i tilstrkkelig grad eller slet ikke er rede til at samarbejde , kan deltage i genopbygningen .
Det er p den ene side Kroatien og p den anden side et land , som for jeblikket overhovedet ikke er rede til at deltage endnu , nemlig Jugoslavien .
Vi vil se fremad og give ogs disse lande chancen for at deltage med deres firmaer og virksomheder , og vi hber , at ogs disse lande og deres regeringer gennem denne chance er rede til at vre med i genopbygningen .
For Kroatiens vedkommende er det et besvrligt foretagende , og vi hber , at der trods alle vanskeligheder i Serbien og Jugoslavien ogs foreligger principielle ndringer , og derfor stemmer vi for .
<P>
Til sidst vil jeg gerne vende tilbage til det , kommissr Kinnock sagde .
Vi har ikke engageret os i Jugoslavien og navnlig i Kosovo for at erstatte n etnisk gruppe med en anden etnisk gruppe .
Jeg forstr udmrket en del kosovoalbaneres utilfredshed , raseri , ja had over for den serbiske befolkning .
Men vi kan ikke tolerere og ikke acceptere , at der nu foregr en anden etnisk diskriminering med fordrivelse og mord .
<P>
<P>
Den Europiske Union skal srge for , at der i hele regionen foregr et samarbejde mellem alle etniske grupper .
Det er den europiske mlstning , som vi skal flge med stor effektivitet .
Derfor vil ogs min gruppe stemme for udsttelsen af ndringsforslaget , fordi Rdet frst skal gre sit arbejde .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=13 NAME="Haarder">
Hr. formand , jeg var i Kosovo sidste vinter og skrev en redegrelse til Parlamentets Menneskerettighedsudvalg .
Jeg besgte en rkke private hjlpeorganisationer .
Deres strste problem var Kommissionens centralistiske arbejdsgange og den deraf flgende alt for lange sagsbehandlingstid .
Kommissionens lokale reprsentant skulle sprge om alt i Bruxelles , fordi man i Bruxelles var s frygtelig bange for at beg fejl .
Men , hr. kommissr , det er ikke sdan , man bekmper svindel og fejl .
Nr der skal effektiviseres , s skal der uddelegeres .
S skal man lokalt have befjelser til at disponere og handle hurtigt og effektivt .
Hvis der s er svindel og uregelmssigheder , s skal hammeren falde tungt p de lokale ansvarlige .
Derfor , hr. formand , er det naturligvis helt uantageligt , hvis kommandolinjen nu skal vre endnu lngere , alts hvis agenturet i Kosovo ikke blot skal vente p ordrer fra Bruxelles , men ogs fra Thessaloniki .
Det m ikke ske .
Den Liberale Gruppe er oprrt over den studehandel , der tilsyneladende blev indget , da hr . Hombach blev udnvnt og kontoret lagt i Thessaloniki .
Vi hber ikke , det gr for stor skade .
Vi vil ikke have , at de , der i Pristina fr det svrt nok med at lede opbygningen , ogs skal bvle med et ekstra bureaukrati i Thessaloniki .
<P>
Til sidst , hr. formand , vil jeg opfordre til , at man s vidt muligt bygger p de lokale , civile reprsentanter for den albanske befolkning , at man bruger albanernes egne krfter og lader vre med at hjlpe dem med ting , som de selv kan finde ud af .
Det vigtigste middel imod UCK ' s bander , som skal stoppes og bekmpes , nr de fordriver serbere , er at mobilisere de civile ledere , som findes i Kosovo .
Der er jo partier , som har opnet 80 % af stemmerne ved valg .
De er der stadig .
Deres ledere er der stadig .
De er klar til at tage over .
Og lokalt er der ogs ledere , som kan tage over , og de er det bedste middel imod UCK , som jeg kun har meget , meget lidt sympati for .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="FR" NAME="Cohn-Bendit">
Hr. formand , kre kolleger , jeg tror , at vi skal vre meget forsigtige med at blande grundlggende problemer sammen med organisatoriske problemer .
Vi er enige i , at agenturet til genopbygning af Kosovo br placeres i Pristina , men agenturet - eller kontoret - til genopbygning af Bosnien l i Sarajevo , og der var enorme problemer .
Nr man siger Pristina , har man sledes intet sagt endnu , dog skulle det lige vre , at et kontor for Kosovos genopbyging helt logisk og rent faktisk skal opbygges i samarbejde med Kosovos indbyggere .
<P>
Jeg foreslr dog , at vi ogs diskuterer , hvordan genopbygningen skal gribes an .
Men i den henseende er de erfaringer , vi har med hensyn til Den Europiske Union i Bosnien , at EU ' s funktion er meget bureaukratisk .
Med andre ord , i stedet for blot at fokusere p Thessaloniki eller Pristina br vi bruge erfaringerne fra Bosnien og forsge at oprette selvstndige strukturer , som i Pristina kan trffe beslutningen om , hvilke metoder der skal anvendes i forbindelse med den tunge genopbygning , det vil sige broer , huse , veje osv . Men samtidig ogs , hvilke metoder der skal anvendes til genopbygningen af det civile samfund .
Hvilket program er ndvendigt for , at det civile samfund kan - som hr . Haarder sagde - tage hnd om genopbygningen ?
Vi m ikke overlade det til UCK-bander , men jeg mener blot , at selvom vi politisk kan fordmme fristelsen til at gribe til miltre midler , forstr vi den samtidig efter alt det , der er sket , og fordi folk er bange for at opleve noget lignende igen .
Det er sandt , at kun demokratisering vil fre os fremad .
<P>
Vi kan f.eks. nvne programmet " 3.000 tage til Bosnien " .
Det var et meget enkelt program , der bestod i , at man sagde til befolkningen : Hvis I genopbygger murene p jeres huse , betaler vi tagene , og hvis I har lavet tagene , betaler vi for varmeinstallationen .
Det var et program , der skulle virke som et incitament til aktivitet i befolkningen p alle niveauer .
Det eneste , jeg nsker , er , at vi overvejer , hvilke selvstndige beslutningsstrukturer i Pristina der vil give befolkningen mulighed for sammen med os at bestemme , hvad der skal gres , og at vi srger for , at der ikke sker en overbureaukratisering i Bruxelles p grund af Den Europiske Unions funktion .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="EL" NAME="Theonas">
Hr. formand , situationen i Kosovo er karakteriseret ved UCK ' s vedvarende forsg p at udnytte NATO- og KFOR-styrkernes tilstedevrelse til at gennemtvinge en fuldstndig folkeudrensning p bekostning af serbere , sigjnere og andre nationaliteter , der lever i Kosovo , undtagen albanere , med henblik p at opbygge deres egen stat og lsrive omrdet fra serbisk territorium .
<P>
EU ' s og det skaldte " verdenssamfunds " ansvar er enormt .
Allerede den betnkning af Pack , som vi forhandler i dag , omtaler i sit ndringsforslag 2 et samarbejde med kosovoalbanerne , som er interesserede i at genopbygge deres stat , og som skal hjlpes til at medvirke og bidrage til EU ' s planer .
Men hvad gr disse planer ud p ?
<P>
For det frste indrmmes det benlyst , at man tilstrber en statsdannelse i Kosovo .
For det andet forsger man benlyst at afpresse det gennem NATO ' s forbryderiske bombardementer smadrede , jugoslaviske folk , som tvinges til at underkaste sig nationalt , socialt og politisk samt at anskaffe sig en ledelse , der falder i USA ' s og NATO ' s smag , for at der kan vre tale om og vre udsigt til en genopbygning af det delagte land .
Denne politik er katastrofal .
Den fortstter forsget p at oplse Jugoslavien , blot med andre midler .
Den sttter UCK ' s forbryderiske aktivitet og indeholder store farer for stabiliteten i nabolandene og p hele Balkan .
<P>
UCK ' s ukontrollerede aktivitet under NATO ' s vinger vil fr eller siden skabe store problemer for Albanien selv og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien , men den viser ogs , hvilken slags fred I er interesserede i at gennemtvinge p Balkan .
Er der virkelig nogen , der tror p , at UCK vil vre afvbnet den 19. dennes ?
<P>
Det er selvflgelig forsteligt , at vi i dag forhandler den konomiske genopbygning i Kosovo . Men den har direkte forbindelse med politiske interesser hos medlemsstaterne samt deres forsg p at f fordelt de bevillinger , der er bestemt til genopbygningen af Kosovo , mellem medlemsstaternes egne firmaer .
Herfra stammer slagsmlet om fordelingen af rovet !
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="IT" NAME="Nobilia">
Hr. formand , frst vil jeg gerne tilslutte mig den beklagelse , som fru Pack gav udtryk for i sin betnkning angende Rdets indstilling til forhndsvedtagelsen af en holdning til de pgldende bestemmelser .
Det lader nemlig ikke til , at det med den indstilling , man ser , tager hjde for Parlamentets tankegang og budskab , hverken i den frste ndring af direktivet fra 1998 eller i dets beslutning fra juli i r .
<P>
Jeg er enig i protesterne med hensyn til valget af det omtalte agenturs hjemsted - der efter vores mening br ligge i Pristina og ikke i Thessaloniki - og i protesterne med hensyn til den tilsyneladende unilaterale mulighed for - efter Rdets mening - at udvide selve agenturets aktiviteter i andre omrder af Forbundsrepublikken Jugoslavien uden s meget som en forudgende hring af Parlamentet .
Og det p et tidspunkt , hvor Parlamentet tildeles nogle opgaver bestende af en endda kvartalsvis kontrol af de udfrte aktiviteter samt af en administrativ kontrol , ogs selvom denne finder sted bagefter .
<P>
Jeg forstr dog ikke de grunde , der , hvad angr sammenstningen af agenturets direktion , skulle f Parlamentet til at bestemme , at det udelukkende er Kommissionen , som skal udpege syv uafhngige eksperter .
Dette er i modstrid med de forslag , Kommissionen selv har fremsat . I samklang med det udvalg , der assisterer den , har Kommissionen nemlig i stedet taget hjde for tilstedevrelsen af en reprsentant for hver enkelt medlemsstat .
<P>
Det er efter min mening ikke hensigtsmssigt , at Parlamentet paradoksalt nok udelukker Unionens medlemsstater fra en beslutningssammenhng ; en sammenhng , der frst og fremmest er politisk , og som frst herefter er praktisk orienteret .
Det , jeg vil sige hermed , er , at det ikke er et sprgsml om at strbe efter en forudgende kontrol med retningslinjerne for den foreslede samlede sttte , selvom dennes strrelse - EUR 1.900 millioner i de kommende fem r - godt kunne gre dette tilrdeligt .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="NL" NAME="Belder">
Hr. formand , i frste instans vil jeg udtale min oprigtige psknnelse af ordfrerens , fru Doris Packs , arbejde .
Blandt Balkan-eksperter fr hun stor psknnelse som en engageret politiker , for fru Pack var og er ogs p selve stedet .
<P>
Om oprettelsen af Det Europiske Genopbygningsagentur kan vi vre kortfattede .
Det er et prisvrdigt initiativ .
Vi sttter de to principielle strategier , som ordfreren nvner .
<P>
Efter et mrkt rti med undertrykkelse er der igen et svagt hb om et samfundsmssigt perspektiv for indbyggerne i Kosovo .
Det vanskelige er i jeblikket , om dette ogs i lige s hj grad glder for den tilbageblevne del af det serbiske mindretal som for det i mellemtiden tilbagevendte albanske flertal .
Hjlpen fra EU br i hvert fald , selvom det sker proportionalt , komme begge befolkningsgrupper til gode .
En ndvendig tilskyndelse udefra til gensidig tolerance .
<P>
Jeg vil gerne fremstte en generel bemrkning om den faktiske europiske bistand til de s hrdt ramte indbyggere i Kosovo .
Den kan fordeles over den legendariske Kosovo-pulje eller finde anvendelse gennem modelprojekter .
For sidstnvnte lsning taler den triste kendsgerning , at nogle omrder og byer i den de jure serbiske provins mtte betale en srdeles hj menneskelig og materiel pris til Milosevics srlige politienheders og den almindelige jugoslaviske hrs rasen .
Netop udvlgelsen af en rkke modelprojekter og deres succesfulde fremgang giver indbyggerne i Kosovo et konkret holdepunkt , for fremskridt vil mske give dem ekstra mod .
<P>
En fundamental forudstning for , at al , sledes ogs den europiske , genopbygningsbistand bliver vellykket , er for vrigt naturligvis genoprettelsen af den offentlige sikkerhed i Kosovo .
Det skorter ikke p provokationer p begge sider .
Det internationale samfund br under ingen omstndigheder tolerere disse og under ledelse af den hovedansvarlige instans for den offentlige sikkerhed , KFOR , p stedet indtage en resolut , koordineret holdning .
<P>
En kritisk kommentar er i hvert fald passende i forbindelse med den temmelig ofte hrte vestlige tillid til de parallelle samfundsinstitutioner i Kosovo , det vil sige den albanske skyggestat i de forlbne 10 r , som et ideelt udgangspunkt for en ny begyndelse for dette territoriale stridens ble . For nogle vsentlige sociale omrder glder denne fordel uden videre .
Tnk p den underjordiske undervisning , tnk p det fortsatte sundhedsvsen og specialiseringer . I den politiske virksomhed kan man imidlertid ikke ganske enkelt fortstte den eksisterende linje .
Derfor skal valg bestemt ikke prioriteres i jeblikket .
Politisk ro og udkrystallisering af det politiske landskab i Kosovo er et must .
<P>
Lad mig slutte med et lille lyspunkt .
En positiv udvikling er , at en kritisk presse , som dkker et bredt politisk spektrum , er vendt tilbage til Kosovo .
Den tver ikke med bent og skarpt at kritisere albanernes egne misgerninger .
Tag f.eks. fordrivelsen af Roma og serbere .
Denne lokale udvisning af moralsk mod retfrdiggr bestemt tilstedevrelsen af Det Europiske Genopbygningsagentur i Pristina !
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="DE" NAME="Sichrovsky">
Hr. formand , genopbygningen i Kosovo er uden tvivl en af de mest presserende opgaver og tillige Den Europiske Unions ansvar .
Iflge de seneste rapporter fra FN er Kosovo i dag et fuldstndig delagt land , hvor hverken befolkningens sikkerhed er garanteret eller dens behov for fdevarer opgjort .
Den Europiske Unions ansvar skal imidlertid denne gang omfatte mere end en ren finansiering af genopbygningen .
Genoprettelsen af et demokratisk retfrdigt system er en forudstning for et genopbygningsprogram , og det politiske ansvar hviler lige s meget p EU som det sociale og konomiske .
<P>
Som de negative eksempler fra Rusland i de sidste uger har vist , nr ofte kun en brkdel af sttten , der lber op i milliarder , dem , der virkelig har brug for den .
Derfor skal pengestrmmen vre gennemskuelig .
Vi skal alle have garanti for , at europernes skattepenge ikke siver bort p forskellige politforbryderes eller konomiske kriminelles konti .
Det er udelukkende Den Europiske Unions ansvar , at der ikke sker misbrug af disse penge .
Vi har som parlamentsmedlemmer et ansvar over for vores vlgere , som med deres skattekroner finansierer denne opbygning .
Vi er afhngige af en positiv stemning i befolkningen , og det er derfor Unionens principielle ansvar , at den kan forklare dem , der er med til at finansiere denne opbygning , hvorledes pengene bliver anvendt .
<P>
Den Europiske Union har med henblik herp brug for et moderne , effektivt , operationaliseret og tillige gennemskueligt konfliktmanagement .
Kun p disse betingelser kan vi regne med bred sttte til dette projekt i den europiske befolkning .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="IT" NAME="Fitto">
Hr. formand , Kommissionens redegrelse om etableringen af et agentur for genopbygning af Kosovo tager s afgjort sit udgangspunkt p en positiv mde , idet man satser p at se p erfaringerne med de tidligere genopbygningsaktioner andre steder i Europa .
<P>
Dette er efter min mening en lejlighed til ikke blot at rette opmrksomheden mod hovedsprgsmlene , nemlig at dette agentur skal arbejde ud fra de principper om gennemsigtighed og effektivitet , der er det vsentlige element i betragtning af den nuvrende situation p Balkan .
Jeg tror nemlig ogs , at det er vigtigt - og at det skal understreges - at vi i dag skal tage sprgsmlet op om genopbygningen af en social , konomisk og ndelig struktur i en sammenhng , hvor et bredere syn p Sydsteuropa bestemt ikke kan virke opdelende , nr man vlger at placere agenturet det ene sted i stedet for det andet .
<P>
Jeg mener , efter at have hrt de andre kollegers taler , at nr man stiller sig selv et rimeligt og legitimt sprgsml , nemlig " hvori bestr medlemslandets interesse , der s afgjort ikke kan vre en hovedinteresse ?
" , m man ogs stille sig selv et andet sprgsml : Hvilke skader har der som flge af aktionerne og begivenhederne i Kosovo vret i andre lande , som i EU-sammenhng har mrket Kosovos nrhed p deres egen krop ?
I flere af medlemsstaterne er hele regionale konomier brudt sammen i de forgangne mneder p grund af lufthavnenes lukning og begivenhederne i forbindelse med Kosovo-krigen .
Her tnker jeg srligt p omrderne i det sydlige Italien .
<P>
Jeg mener i den forbindelse , at det er vigtigt at foretage en mere samlet vurdering , ogs i lyset af en interventionspolitik , hvor man , som jeg lste i betnkningen om Unionens budget for nste r , planlgger en kraftig nedskring i den politik , der er rettet mod de sm og mellemstore virksomheder inden for grnseomrderne .
<P>
Dette er efter min mening et reelt problem , hvor vi skal forsge at skabe nogle betingelser , s vi kan undersge muligheden for at foretage en mere fuldstndig vurdering i middelhavssammenhng , en vurdering , som ikke mindst giver nogle vigtige perspektiver i den retning .
Der er ikke tale om , at vi med overdrevne lokalflelser skal vlge den ene lsning frem for den anden , nr det glder agenturets hjemsted , men om , at vi skal holde os de grundlggende , klare og prcise valg for je .
<P>
Med hensyn til dette agenturs hurtige , effektive og gennemsigtige handlemde er det vigtigt at forsge at betragte denne lejlighed som en god lejlighed til ikke blot p en hjtprioriteret og hurtig mde at foretage en genopbygning i den nuvrende situation i Kosovo , men ogs som en god lejlighed til at forsge at skabe betingelserne for , at man bliver srligt opmrksom p problemet med indvandringsstrmmene i Middelhavsomrdet .
<P>
I dag lgger tusindvis af flygtninge til ved kysterne uden noget ml , mens medlemsstaterne og Den Europiske Union er helt ude af stand til at komme med nogle perspektiver og med en konkret lsning p dette problem .
Dette er efter min opfattelse det hovedsprgsml , som vi skal forsge at rette opmrksomheden imod , s vi mske undgr , at vi i de kommende r bliver ndt til at vurdere andre situationer magen til den i Kosovo .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="NL" NAME="Wiersma">
Hr. formand , jeg tror , at det er vigtigt , at vi i dag diskuterer noget , som der hurtigt skal trffes bestemmelser om , nemlig hvordan vi ogs formelt udformer genopbygningsprogrammet i Kosovo .
Den Europiske Unions rolle i forbindelse med denne genopbygning er betydelig . Vi mener , at dette er berettiget .
Vi vil heller ikke have , at der begs samme fejl , som der tidligere er beget i forbindelse med store programmer ssom i Bosnien og andre steder .
Derfor vil vi have strre tilsyn , ogs fra Parlamentets side .
OLAF m kunne gennemfre sin kontrol , og det vil bidrage til en hurtig og ordentlig gennemfrelse , for allerede nu fr vi beretninger om forsinkelser , som der meldes om ved leveringen af ting , som er ndvendige for hurtigt at kunne genopbygge Kosovo .
<P>
Desuden , og det str der ogs i fru Packs betnkning , skal EU-medlemsstaternes direkte indblanding begrnses .
Derfor foreslr vi , at der ikke oprettes et forvaltningsudvalg , det bermte management committee , men at man begynder at arbejde med et rdgivende udvalg .
Jeg tror , at dette er et vigtigt krav fra Parlamentet .
Vi har ofte fr oplevet , at ting gik galt , fordi medlemsstaterne blandede sig for meget i programmerne eller selv ville gennemfre for mange dele af disse programmer .
<P>
Gennemfrelsen af et program skal s vidt muligt styres lokalt , og det skal vre fra Pristina .
Det er operationscenteret .
Folk , der skal gre det virkelige arbejde , og hermed mener jeg ogs frem for alt kosovoalbanerne selv .
For den anden lrestreg , som vi har fet i Bosnien , er , at det internationale samfund gr for meget og menneskene selv for lidt , hvorved jeg sommetider fr indtryk af , at disse lande ledes udefra og ikke indefra .
<P>
Kosovo er en del af stabilitetspagten , og dermed ligger der ogs en forbindelse til forslaget om at etablere hovedkontoret for stabilitetspagten i Thessaloniki .
Jeg er , hvad det angr , fuldstndig enig i fru Packs forslag .
Det er logisk ogs at gre dette ud fra regionen .
Det siges i et af ndringsforslagene , at landene i Syd- og steuropa ogs skal have chancen for at deltage i disse genopbygningsprojekter .
Ogs dette er udmrket .
Jeg tror , at der i omrdet findes megen ekspertise og stor erfaring , som vi kan bruge .
Min gruppe fremstter imidlertid i denne forbindelse n kommentar .
Vi gr ud fra , at nr vi taler om sydeuropiske lande og involvering i projekterne med henblik p genopbygning , s taler vi ikke om Serbiens og Kroatiens regeringer og myndigheder .
Vi synes , at det endnu er for tidligt at foretage en bning mod disse to lande .
Vi kender situationen i Serbien , problemerne omkring Tudjman og flygtningesprgsmlet Krajina samt forholdet mellem Tudjman og Kroatiens regering og krigsforbryderdomstolen i Haag .
Derfor tager vi p dette punkt et forbehold , nr det drejer sig om disse landes myndigheders direkte involvering .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="EL" NAME="Papayannakis">
Hr. formand , det er sandt , at hovedproblemet isr er , p hvilken mde omrdet skal genopbygges og med hvilke perspektiver .
Det har ogs andre af mine kolleger nvnt .
<P>
Hr. formand , vi har i dag lyttet til mange antydninger og uklare hentydninger .
Kommissren har fortalt os , at de har problemer i Kosovo p grund af et institutionelt og lovmssigt tomrum - institutional and legal vacuum , som han kaldte det .
Hvordan er dette tomrum opstet ?
Hvad laver Unionens udsendte administration og alle de vrige ?
Hvad er det for et tomrum ?
Og hvorledes har De tnkt Dem at udfylde det ?
De fortalte os , at De vil vurdere omfanget af delggelserne .
Kun i Kosovo ?
Ikke i de omkringliggende omrder ?
Kun de fysiske problemer ? Ikke for eksempel miljet ?
De fortller os alts , at De vil genoprette Kosovo i et institutionelt , lovmssigt , geografisk , geopolitisk og politisk tomrum .
Jeg m beundre Dem !
<P>
Og i samme stund , som De siger alt dette - ogs andre kolleger siger det samme - s fordmmer De samtidig de nationale forflgelser af alle og enhver og siger , at De vil genoprette demokratiet .
De ved udmrket godt , at det ikke kan lade sig gre .
Det er ikke med tanks , at UCK vil forhindre Dem i at udfre Deres arbejde . Det er ved sin blotte tilstedevrelse samt den accept , som De fremviser .
Desuden udgr UCK slet ikke den strste fare .
Vi har gjort os vores erfaringer fra tidligere tider , hr. kommissr .
Jeg husker stadig det delagte Grkenland efter den nazistiske besttelse og borgerkrigen , som visse kredse hjalp til sejr , samt nyere eksempler som Bosnien , Rusland , Albanien .
Den strste fare er spekulationen , lovovertrdelserne , parakonomien , den sorte konomi og mafiaen , som alle vil forsge at genopbygge et Kosovo med en struktur og egne interesser , sdan som de forstr disse begreber .
Og over for disse ting har De ikke den allermindste mulighed for at gre noget .
Jeg har ikke hrt et eneste ord om disse sprgsml under hele denne forhandling .
<P>
Talen , der nu drejer sig om Pristina og Thessaloniki , er fuldstndigt uvedkommende dette kmpeproblem .
Jeg var lige ved at sige , at det ville vre bedre , om de , som tager beslutninger , ikke er i nrheden af dem , som skal udfre dem .
I den betydning giver jeg alts udtryk for min pessimisme over for Dem , og jeg havde jo egentlig ventet nogle mere opmuntrende bemrkninger og svar .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="FR" NAME="Gollnisch">
Hr. formand , jeg beklager , men der er et problem .
Jeg tager ikke ordet som medlem af NI-gruppen .
Jeg tager ordet som medlem af TDI-gruppen .
<SPEAKER ID=23 NAME="Formanden">
Undskyld , hr . Gollnisch , men den politiske gruppe eksisterer , som De ved eller burde vide , ikke .
De kan ikke tale p vegne af en gruppe , som ikke eksisterer .
<SPEAKER ID=25 NAME="Formanden">
Jeg er ked af , at jeg ikke er enig i Deres fortolkning , men hvis De mener det , m De henvende Dem skriftligt , og Prsidiet vil svare Dem .
Prsidiets fortolkning er , at godkendelsen af protokollen er tilstrkkeligt til at anvende den fortolkning , som langt strstedelen af Parlamentet har godkendt .
Derfor tilhrer De , indtil andet meddeles , Lsgngerne .
Hvis De ikke nsker at tale , kan De frafalde ordet , men lad os ikke spilde mere tid .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="FR" NAME="Gollnisch">
Hr. formand , kre kolleger , vores kollega , fru Pack , har beskrevet den kaotiske situation i Kosovo : manglende organisation i de offentlige tjenester samt administrativt og juridisk kaos .
Men vi er ndt til at indse , at der blot er tale om et resultat af den forfrdelige overtrdelse - beget af USA ' s regering og dens europiske vbnere - af alle internationale regler og stik imod al politisk rdgivning .
<P>
Flere kolleger har i dag klart givet udtryk for , at man ved at bekmpe den etniske udrensning i virkeligheden har bidraget til udryddelsen af de sidste serbere i Kosovo .
Dette er sandheden .
Man har systematisk delagt den civile infrastruktur ikke kun i Kosovo , men ogs i Serbien . For det meste uden nogen militr berettigelse .
Broer , veje , sluser , jernbaner , kraftvrker , administrative bygninger og selv hospitaler er blevet delagt . For slet ikke at nvne de dde - der refrygtigt omtales som parallelle tab - eller deres familier .
Alt dette er ikke mere berettiget , end hvis NATO bombede broerne over Loire-floden for at forhindre politiet eller gendarmeriet i at g ind i en forstad til Strasbourg , noget vi mske vil opleve , fr vi tror .
<P>
Borgerne i Europa har betalt for at delgge .
Nu skal de betale for at genopbygge .
Vi venter med spnding p at vide , hvad der vil blive USA ' s bidrag .
Som tingene er i jeblikket , godkender vi begrnsningen af offentlige udbud og tildelingen af markeder til fysiske eller juridiske personer i medlemsstaterne eller i modtagerlandene .
Sprgsmlet om placeringen af agenturet har sin vigtighed , men det er ikke s vigtigt som at f defineret , hvilke lande der er sttteberettiget .
USA og Europa er desvrre ikke blot ansvarlige for delggelserne i Kosovo , men ogs for de delggelser , de har lavet i Serbien , Makedonien og Montenegro .
<P>
Men denne type overvejelser udgr naturligvis ikke en anerkendelse af en kriminel politik , som vil g over i historien som en berygtet fortid , og som vi mske snart vil komme til at lide under .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="DE" NAME="Bge">
Hr. formand , hr . Kinnock talte i sin indledning om det ndvendige behov for finansiering , og vi stiller under afstemningen i eftermiddag om ndrings- og tillgsbudget nr .
4 / 99 92 millioner til agenturets rdighed .
Men p samme mde siger jeg , og det er en opfordring til Kommissionen , at salamitaktikken med tillgs- og ndringsbudgetter skal bringes til ophr , for det har ikke meget med kreativ budgetpolitik at gre , men minder efterhnden om kreativ bogfring .
<P>
Derfor ville det vre godt , fru Schreyer , at finde en tilstrkkelig god lsning p dette sprgsml inden andenbehandlingen af budgettet for 2000 i december , ogs hvad angr den problematik vedrrende tillgsbudgetter , der m pregnes i 2000 .
Rdet er jo ikke engang administrativt reprsenteret lngere , og hvis det allerede har en flles holdning uden at afvente Parlamentets stillingtagen , glder det ogs her om i langt hjere grad at stte sprgsmlet om en ny ansvarskultur og et bedre samarbejde p dagsordenen for den offentlige debat i Europa .
<P>
<P>
Men vi har jo tid .
Formelt drfter Rdet det jo frst den 11. oktober og trffer s den endelige afgrelse .
Fru Pack gjorde det meget klart , at ndringen af forordningen absolut indeholder positive tiltag , nemlig sprgsmlet om decentralisering , adgang til at deltage i udbud og meget andet .
Men hvis kompromiset om hjemstedet til slut kommer til at se sledes ud , som fru Pack fremlagde det - p den ene side Pristina , p den anden side den integrerende tilfjelse Thessaloniki - er det s meget desto vigtigere , at grundlggende sprgsml er klaret , at hele foretagendet foregr p Kommissionens ansvar , at strukturen ikke bliver endnu mere mellemstatslig , end det er tilfldet i forbindelse med allerede eksisterende agenturer , at OLAF kan foretage undersgelser , at stillingsfortegnelsen fremlgges separat , at Europa-Parlamentets budgetkompetence bevares , og at Europa-Parlamentet skal hres , hvis agenturets aktiviteter udvides . Derfor fru Schreyer , hr .
Kinnock , ville det vre godt , om Kommissionen i det nye samarbejdes nd fra fempunktsprogrammet udarbejder et nyt forslag p grundlag af vores ndringsforslag , for at vi nr frem til en tilfredsstillende lsning i forordningens nd , og for at denne strid ikke fres over i den normale budgetprocedure .
Det ser jeg ikke gerne , men holder principielt muligheden ben , hvis Rdet ikke kommer os i mde .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="EL" NAME="Efthymiou">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne til en start lyknske fru Pack , som har gjort et fremragende stykke arbejde , s vi alle kan forst , hvorfor det er ndvendigt , at Unionen frer en integreret og ikke fragmentarisk politik p Balkan .
Balkan br have stor prioritet i Unionens udenrigspolitik , for et stabiliseret , udviklet og demokratisk Balkan er det basale led for , at vi kan udve en positiv indflydelse for et mere stabilt og demokratisk Rusland .
For et stabilt , demokratisk og udviklet Balkan er en forudstning for , at Unionen kan fre en effektiv og sikker politik i de urolige lande i Kaukasus og over for olien , som truer freden og stabiliteten i omrdet .
For et stabilt , demokratisk og udviklet Balkan gr det lettere for Unionen at opn et sikkert bindeled til en positiv indflydelse i Mellemsten og landene i det stlige Middelhav .
<P>
Men et stabilt Balkan krver desuden , at vi har en stabil og langsigtet strategi for fred , demokrati og udvikling , for ingen af os skal vre i tvivl om , at indtil videre er Unionen ikke nogen strk medspiller p Balkan .
Kort formuleret kunne man sige , at vi betaler og har omkostningerne , mens amerikanerne frer politikken og fr gevinsten .
Det er alts ndvendigt med en samlet politik , en flles strategi for udvikling , fred , stabilitet og samarbejde i omrdet , sdan som denne begynder at komme til udtryk i stabilitetspagten og Det Europiske Genopbygningsagentur , som er effektivt , nr det netop frer en samlet kurs med hovedsde i Thessaloniki .
Det er en begyndelse , men en god begyndelse .
Vi m fre en politik , som for at give gevinst ikke m udelukke eller forfordele folkeslag i omrdet , og som samlet fremmer demokratiseringsprocessen og udviklingen .
<P>
rede kolleger , det var den kamp , som vores kollega Giannos Kranidiotis frte , og som vi grkere gerne vil re med vores arbejde her i salen , idet vi fortstter den samme kamp .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="EL" NAME="Giannakou-Koutsikou">
Hr. formand , genopbygningen ikke kun af Kosovo , men af hele omrdet , som fortsat rammes af flgerne af sammenstd , er yderst vigtig .
<P>
EU , som uden tvivl spiller en central rolle i lsningen af problemerne , gjorde rigtigt i at beslutte at udvide forordningen , isr med hensyn til Det Europiske Genopbygningsagentur for omrdet .
For det handler om denne forordning , hr. formand , og det er om den , at der er opstet misforstelser .
Der er tale om en genopbygning af hele omrdet og ikke kun af Kosovo .
Og derfor er vi forbavset over Kommissionens holdning , sdan som den indtil videre er kommet til udtryk .
Jeg kan ikke forestille mig , at nogen mener , at man fra Pristina kan planlgge en genopbygning af Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og i morgen af Jugoslavien .
Det er ndvendigt , at vi betragter problemerne p langt sigt for at kunne tackle dem rigtigt .
Dette agentur , som iflge stabilitetspagten skal placeres i Thessaloniki , eftersom der er tale om en genopbygning af hele omrdet , sdan som jeg tidligere nvnte , skal vre strkt .
Der kan godt vre en operativ , selvstyrende enhed i Pristina , men selve agenturet skal vre tilstrkkeligt strkt til , at det har mulighed for at overvinde forhindringerne .
For det handler ikke kun om at genoprette skaderne .
Det handler ikke kun om de institutioner , der skal genoprettes , ssom lov og orden , men man m desuden ogs indgyde befolkningen hb om en reel deltagelse i landets konomiske og sociale liv .
<P>
Ordfreren har ret .
Vi m vre yderst forsigtige .
Vores hidtidige erfaringer fra Bosnien og Hercegovina viser , at genopbygningsforsgene var ret dyre uden dog at fre til noget srligt godt resultat .
Dette agentur skal alts vre i stand til at kunne ivrkstte genopbygningsprogrammet for Kosovo nu , til at kunne bringe flygtningene tilbage og til yderligere at kunne f de humanitre foranstaltninger , der er taget indtil videre , til at fungere .
Det belb , der forelbig str til rdighed , er selvflgelig ikke stort nok . Det skal vre strre , men jeg kan forestille mig , at Parlamentet vil vre enigt i , at det bliver strre , jo mere effektivt agenturet er .
Det er et meget positivt faktum , hr. formand , at Parlamentet for frste gang blander sig i denne sag , at det fr kompetence , og at det isr gennem det interparlamentariske reprsentantskab kan flge dette agenturs funktion , som selvflgelig ogs br organisere gennemfrelsen af de fremtidige foranstaltninger i forbindelse med geninstalleringen af flygtningene .
Det br kunne stte nyt liv i konomien p lokalt plan , og det br kunne skabe fri kommunikation mellem landene og regionerne i omrdet .
<P>
Det er som sagt ikke kun krigsskaderne , der skal genopbygges .
Det er ikke kun telekommunikationen , der skal genopbygges og genskabes .
Det er hele livet i omrdet . S vi med klarere jne kan se , hvad der ogs sker i Jugoslavien .
Hvis Jugoslavien bliver overladt til det nuvrende regimes nde , s svinder hbet for en genopretning af de psykiske skader , som er opstet af disse sammenstd .
Det falder nok uden for denne forhandling at analysere , hvorfor disse sammenstd er foreget , og hvem der har lavet flest fejl .
Men en ting er sikker , nemlig at vi ikke har ret til at lave flere fejl .
EU har en rolle at spille , og den m vi spille alvorligt og effektivt .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="IT" NAME="Pittella">
Hr. formand , jeg var meget tilfreds med ordfrerens kontante og hndfaste stil samt med hr . Kinnocks prcise svar .
Der er nemlig ingen grund til at holde svulstige taler , og Europas svar p Kosovo-krisen i form af Agenturet for Genopbygning er et konkret og funktionelt svar .
Sdan som agenturet tager sig ud , vil jeg beskrive det med fire adjektiver , nemlig smidigt , effektivt , gennemsigtigt og uafhngigt .
Dets levetid bliver ikke ubegrnset , og det skal inddrage lokalsamfundene .
Det skal sikre , at offentligheden bliver s godt informeret som muligt , ogs via en regelmssig udbredelse p Internettet .
<P>
Med hensyn til hjemstedet er jeg enig i det fornuftige samlingspunkt , som vores kollega Swoboda foreslr .
Endelig kunne jeg godt lide den solstrlemetafor , som fru van der Laan kom med , men jeg ville nok vre mere realistisk .
Det er rigtigt , at der er blevet skabt et vigtigt hb , men det politiske sprgsml er stadig ulst .
Hvordan kan vi nemlig udfre vores rolle ordentligt i de forskellige kriseomrder , og ikke kun i Kosovo , uden en revidering af finansieringsplanerne ?
Ved at skrabe midler sammen p en usystematisk og uorganiseret mde ?
Mske vil det vre hensigtsmssigt , at man p rette sted begynder at overveje dette punkt .
Jeg tror navnlig , at Middelhavsomrdet fortjener en passende finansiel opmrksomhed fra vores side .
Det er nemlig Middelhavsomrdet , som er afgrende for , hvordan det kommer til at g med den nye periode , der bygger p enighed , fred og internationalt samarbejde .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="FI" NAME="Paasilinna">
Hr. formand , jeg gr ind for Kommissionens fornyede arbejdsmodel , og her er en test til den .
Vores problem er nemlig , at vores gode beslutninger bliver udvandet undervejs , og pengepungene er uttte .
Det skal hre op med denne huggen af lasten .
Derfor ppeger jeg tre aspekter : For det frste skal et bureau ikke have to administrationsorganer , for det andet skal beslutningerne tages der , hvor arbejdet udfres , eller genopbygningsagenturet for Kosovo skal placeres i Kosovo , og for det tredje er samarbejdet med lokalbefolkningen vigtig , nemlig netop det multietniske samarbejde , som det er blevet fremhvet her .
Jeg vil gerne sige det p den mde , at ved genopbygningen er der ikke tale om tegl , men om samarbejde .
Nu er det alts en ny tid svel for Kommissionen som for os .
Tre kriterier - oprigtighed , utvetydighed og benhed - er den energi , som vi skal klare os med .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="DE" NAME="Sakellariou">
Hr. formand , hr. nstformand i Kommissionen , der er blevet sagt meget om genopbygningen af Kosovo .
De ved , at Europa-Parlamentet har bestrbt sig til det yderste p at n frem til et kompromis , og vi vil holde os til denne kompromislinje og er rede til at yde vores bidrag til den .
<P>
Jeg vil g ind p to sprgsml , som ikke direkte har noget med genopbygningen at gre , men som er af srlig betydning ikke kun for Kosovos , men for hele regionens fremtid . For ca .
14 dage siden indfrte FN ' s srlige udsending , hr . Kouchner , en ny valuta i Kosovo .
Jeg kan godt indse ndvendigheden af en stabil valuta , ogs af hensyn til det arbejde , der er i gang p stedet , men " afstraffelsen " af dinaren , den officielle valuta i den stat , Kosovo stadig er en del af , forstr jeg ikke .
Den anden afgrelse er i modstrid med de overbevisninger , vi alle har , og med de aftaler , der er indget mellem FN , NATO og UCK .
UCK afvbnes ikke , i det mindste ikke helt , men afdelinger af UCK opretholdes , de tager nu blot en anden uniform p og vil fortsat vre bevbnede .
Har vi som Europisk Union en mening om disse afgrelser , hr. nstformand i Kommissionen , og i givet fald hvilken ?
<SPEAKER ID=33 NAME="Formanden">
Tak , hr . Sakellariou .
<P>
Nu giver jeg ordet til nstformand Kinnock p vegne af Kommissionen , og det er frste gang , at han taler under en forhandling som nstformand .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="EN" NAME="Kinnock, Neil">
Hr. formand , det er naturligvis sandt , at politik er den eneste profession , hvor det er muligt at miste sin jomfruelighed mere end n gang .
Som nyudnvnt nstformand befinder jeg mig atter i den position .
<P>
Som svar p hvad der har vist sig at vre en forhandling af meget hj kvalitet , glder det mig overordentligt meget at trffe min nye kollega , kommissren for budgetanliggender , Michaele Schreyer , hvis tilstedevrelse vidner om en stor interesse i dette emne samt dets finansielle og budgetmssige implikationer .
Det er srdeles nyttigt , at fru Schreyer har vret her i dag .
<P>
Jeg vil gerne rette en stor tak til ordfrerne og medlemmerne af de forskellige udvalg for deres hurtige og grundige behandling af dette vigtige emne , som der nu forhandles om her i Parlamentet .
Jeg vil ogs gerne takke dem for kvaliteten af deres bidrag samt for det engagement , de har vist med deres udtalelser og fremlgningen af betnkningen af fru Pack .
<P>
Som Parlamentet vil vide , handler Kommissionens forslag primrt om at oprette et agentur , der skal gennemfre Fllesskabets genopbygningsprogrammer , i frste omgang i Kosovo , men senere , nr forholdene gr det muligt , ogs i andre regioner af Forbundsrepublikken Jugoslavien , f.eks. Serbien og Montenegro .
Agenturets mandat dkker helt klart ikke bistand i andre lande af det tidligere Jugoslavien eller andre lande p Balkan , fordi denne struktur er et srligt EU-instrument til genopbygning af Kosovo .
Det er udformet , sledes at Den Europiske Union bevarer den ndvendige kontrol med genopbygningsprogrammet og sikrer sin uafhngighed og initiativret i processen .
Agenturets arbejde skal klart forbindes med Den Europiske Union , og det skal ikke udvandes blandt de mange andre aktiviteter , der varetages af andre organer i Kosovo og regionen .
Det er ikke et udtryk for snvertsynethed , men det er ndvendigt med en klar fordeling af opgaverne for at sikre en ordentlig oplysningspligt .
<P>
Kommissionens forslag afspejler behovet for at indfre et instrument til hurtig , decentral og effektiv forvaltning af genopbygningsbistand p en mde , der tager hjde for situationens presserende karakter og den ndvendige ekstraordinre indsats .
De rede medlemmer har flere gange gjort opmrksom p disse realiteter bde under den aktuelle forhandling og ved mange andre lejligheder .
Kommissionens initiativ tager hjde for tidligere erfaringer og specielt problemerne under frste fase af genopbygningen i Bosnien , der medfrte forsinkelser i gennemfrelsen af programmerne , hvilket Parlamentet kom ind p her til morgen .
Kommissionens forslag om oprettelse af Det Europiske Genopbygningsagentur bygger i det store hele p Parlamentets anbefalinger om genopbygningen af Bosnien - anbefalinger , der med rette understreger behovet for at decentralisere forvaltningen af bistanden ved at anvende mere lokalt personale og give plads til mekanismer , der er bedre tilpasset kravene om en hurtig genopbygning .
<P>
Jeg vil gerne komme med specifikke henvisninger til visse aspekter af Kommissionens forslag vedrrende agenturets struktur .
Efter at Det Europiske Rd p mdet i Kln besluttede at oprette et agentur , har Kommissionen udarbejdet et forslag , der primrt er baseret p modellen for alle andre eksisterende europiske agenturer , det vil sige en struktur med status som juridisk person , med egne beslutningsbefjelser og med medlemsstaterne reprsenteret i ledelsen .
En sdan struktur vil gre det muligt at forvalte genopbygningen med srligt tilpassede procedurer , der er forskellig fra dem , der bruges i Kommissionens afdelinger .
Den vil gre det muligt at anstte personale til genopbygningen efter behov og i en bestemt periode - sledes som hr . Bourlanges efterlyste - for de aktuelle opgaver .
Agenturet vil anstte personale i overensstemmelse med lovfstede bestemmelser til udfrelse af offentlige tjenester , som kontoret for teknisk bistand hverken kan eller br ptage sig .
<P>
Som det er tilfldet med alle Fllesskabets vrige agenturer , foreslr Kommissionen , at medlemsstaterne skal vre reprsenteret i ledelsen , s deres tilstedevrelse sikrer fuld koordination af EU ' s aktiviteter med medlemsstaternes aktiviteter .
Det vil kunne tilskynde medlemsstaterne til at bruge agenturet til at gennemfre deres egne programmer .
Endvidere vil medlemsstaternes deltagelse i ledelsen gre det muligt at sikre , at nr frst rsprogrammet vedtages af Kommissionen , s vil alle de vrige beslutninger vedrrende projekterne blive truffet lokalt uden reference til forvaltningsudvalget bestende af reprsentanter for medlemsstaterne i Bruxelles .
Uanset agenturets foreslede kompetencer vil jeg gerne gre det klart , at Kommissionen fortsat vil udve sine befjelser og ptage sig sit ansvar .
Agenturet vil ikke f bemyndigelse til at vedtage politiske retningslinjer eller til at godkende genopbygningsprogrammer .
Det er Kommissionen , der trffer beslutninger vedrrende de programmer , der skal gennemfres af agenturet , og brer ansvaret herfor .
<P>
Hr. formand , som det tydeligt er fremget af morgenens diskussioner , har placeringen af agenturets hovedkontor medfrt en del kontroverser i bde Rdet og Parlamentet .
Agenturet har til forml at sikre en effektiv og hurtig forvaltning af bistanden .
Det indebrer en decentralisering af forvaltningen og et effektivt samarbejde med andre operatrer fra det internationale samfund i Kosovo .
Kommissionen har defor valgt at placere agenturets hovedkvarter i Pristina .
Der ligger Kosovos provisoriske administration samt alle de agenturer og organisationer , der er ansvarlige for genopbygningen i omrdet .
Det er Kosovo , der skal genopbygges .
<P>
Det er derfor logisk , at agenturet skal have sit hovedkontor her , sknt jeg er overbevist om , at alle vil have hr . Cohn-Bendits meget overbevisende argumenter om tidligere erfaringer i baghovedet .
<P>
Som Parlamentet ved , er medlemsstaterne blevet enige om at etablere agenturets hjemsted og operationscenter i Thessaloniki .
Kommissionen har indsat et forbehold vedrrende denne beslutning .
Det er Kommissionens opfattelse , at etableringen af agenturet i Pristina ikke blot er en detalje i forslaget .
Det er en grundlggende betingelse for en effektiv forvaltning af programmerne og opfyldelse af agenturets mlstning .
<P>
Det er selvflgelig ikke acceptabelt med ordklveri , der giver forsinkelser , set i lyset af behovet for at finde en hurtig lsning p problemet , og Kommissionen er derfor villig til at indg et kompromis , hvor man fastholder mlstningen om en hurtig og effektiv lsning .
Kommissionen har allerede sendt et dokument til formandskabet for Rdet og til Parlamentet med forslag om en klar funktionsopdeling af agenturets tjenester og personale mellem Pristina og Thessaloniki med alle operative tjenester koncentreret i Pristina og agenturets direktr placeret i operationscenteret .
<P>
Til slut vil jeg gerne p vegne af Kommissionen takke Parlamentet for ndringsforslagene .
Den nye Kommission vil studere dem nje .
Jeg vil imidlertid understrege , at Kommissionen og Parlamentet har samme ml : at effektivisere og fremskynde Kommissionens indsats i Kosovo af hensyn til befolkningen i regionen .
<P>
Da der er tale om en ny Kommission , vil vi gerne bruge en smule tid til at se p situationen og ndringsforslagene , s vi har de bedste forudstninger for at trffe de rigtige beslutninger .
Jeg er overbevist om , at Rdet nsker at gre det samme .
<P>
Det er vigtigt at involvere befolkningen i Kosovo i genopbygningsprocessen og sikre en effektiv koordination med ikkestatslige organisationer .
Budgetmssig gennemsigtighed er en ndvendighed , da Parlamentet foreslr en klar skelnen mellem bidrag fra Fllesskabets budget og bidrag fra andre kilder samt en skelnen mellem udgifter til fysisk genopbygning og udgifter til opbygning af institutioner .
<P>
Hr. formand , endelig gr Kommissionen ind for , at Parlamentet tages i samrd , inden Rdet trffer beslutninger om at udvide agenturets aktiviteter til andre regioner i Forbundsrepublikken Jugoslavien .
Det vil styrke Parlamentets rolle . Parlamentet modtager allerede en kvartalsvis rapport om agenturets aktiviteter , og det har den vigtige opgave at meddele decharge til agenturets direktr for budgettets gennemfrelse .
<P>
Jeg er overbevist om , at man fuldt ud vil udnytte den lille pause , der er almindelig enighed om at holde , hvis vi skal n mlet om hurtig og effektiv bistand til gavn for og med hjlp fra Kosovos befolkning .
<SPEAKER ID=35 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Kinnock .
<P>
Fr vi afslutter forhandlingen , giver jeg ordet til hr . Staes , som har en bemrkning til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="NL" NAME="Staes">
Hr. formand , jeg er et nyt medlem af Parlamentet .
Jeg har fulgt denne forhandling med temmelig stor opmrksomhed , og jeg synes , at det har vret en god forhandling .
Men alligevel har jeg en fornemmelse af , at der mangler noget med hensyn til tilrettelggelsen af Parlamentets arbejde .
Hvad konstaterer vi ?
Kommissionen har stillet et forslag om hovedsde i Pristina .
Parlamentet sttter Kommissionen , og der er en konflikt med Rdet .
Hvad ser vi ?
Rdets stole er tomme .
Rdet reagerer ikke , Rdet er benbart ikke indbudt til at komme her og fortlle , hvad det vil gre .
Jeg vil sledes gerne sprge Dem : Kan De viderebringe nsket om , at forhandlingen i fremtiden , nr der igen afholdes sdanne forhandlinger , hvor der er en konflikt med Rdet , tilrettelgges sledes , at Rdet er til stede , og at vi kan f en direkte konfrontation .
Jeg tror , at dette ville vre en fordel for demokratiet .
<SPEAKER ID=37 NAME="Formanden">
Vi noterer os Deres bemrkning , hr . Staes , men jeg kan fortlle Dem , at Rdet er reprsenteret , og det har ikke nsket at deltage i forhandlingen .
Rdet er ikke reprsenteret p ministerniveau ud over tirsdag og onsdag her i salen , men vi noterer os Deres bemrkning .
Jeg tror , at der er mere end n , der er enig med Dem .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="DE" NAME="Sakellariou">
Hr. formand , efter at nstformanden i Kommissionen har undladt at sige noget om sprgsmlene vedrrende valuta og UCK , kan jeg s g ud fra , at Den Europiske Union ikke har nogen mening om disse sprgsml ?
<SPEAKER ID=39 NAME="Kinnock,Neil">
Hr. formand , jeg forstr betydningen af hr .
Sakellarious foresprgsel , og under normale omstndigheder ville jeg gerne have givet ham et udtmmende svar p de to meget vigtige sprgsml .
Jeg er sikker p , at han har vret tilstrkkelig lnge i Parlamentet til at forst , hvorfor jeg ikke kan give udtmmende svar p dette afgrende tidspunkt .
Jeg er overbevist om , at han ved en senere lejlighed kan f de nskede oplysninger fra de af mine kolleger , der er eksperter p dette omrde .
<SPEAKER ID=40 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Kinnock .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=3>
Tiende EF / UNRWA-konvention ( 1999-2001 )
<SPEAKER ID=41 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0010 / 99 ) af Morgantini for Udvalget om Udvikling og Samarbejde om forslag til Rdets afgrelse om godkendelse af teksten til tiende EF / UNRWA-konvention for rene 1999-2001 , inden konventionen undertegnes af Kommissionen og De Forenede Nationers Hjlpeorganisation for Palstina-flygtninge i Mellemsten ( KOM ( 1999 ) 0334 - C5-0059 / 99 - 99 / 0143 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=42 NAME="Morgantini">
Hr. formand , den ra med fred og fremgang , som Arafat og andre israelske ledere har talt om siden 1993 efter Oslo-aftalerne , er endnu ikke kommet .
Genoptagelsen af fredsprocessen , som fandt sted efter Netanyahu-regeringens ophr , valget af Barak og den nye aftale , der blev underskrevet i Sharm el Sheikh , markerer uden tvivl et fremskridt i forhold til tidligere tiders hblshed efter mordet p premierminister Rabin , men der er stadig lang vej , fr man nr frem til en stabil og varig fredsproces , og fr palstinenserne fr mulighed for , sdan som der str i FN-resolutionerne , at bo i en palstinensisk stat , som jeg hber bliver demokratisk , og som jeg hber kan eksistere fredeligt side om side med den israelske stat .
<P>
Der er stadig mange ulste sprgsml .
70 % af Vestbredden og Gaza er stadig besat af militret , og Jerusalems status er ikke blevet fastlagt . Desuden er der de israelske bosttelser , konfiskeringen af jord og vand , de stadig mere end 2.200 politiske fanger i fngslerne samt sprgsmlet om de ca .
4 millioner palstinensiske flygtninge fra den frste udvandring i 1948 og 1967 . Uden en god lsning p disse problemer vil freden altid vre i fare .
<P>
Den Europiske Union og navnlig Europa-Parlamentet har altid givet udtryk for deres ubetingede sttte til forsgene p at fremme fredsprocessen i Mellemsten og p at yde assistance til det mellemstlige omrde .
I beslutningen fra marts 1999 om fredsprocessen og den kommende bistand til Mellemsten understregede Europa-Parlamentet med rette , at selvom Wye Plantation-aftalerne bliver stadfstet - sdan som det er sket - mangler de vigtigste problemer stadig at blive lst , herunder navnlig flygtningenes status .
Udvalget har derfor vedtaget , at det er ndvendigt med en konstant og kraftig sttte til flygtningene , og det har godkendt den tiende EF / UNRWA-konvention for rene 1999-2001 , som er blevet forelagt for Europa-Parlamentet , og som netop udgr et vigtigt bidrag .
Ligesom de ni foregende konventioner , der er underskrevet efter 1972 , fastlgger den foreslede konvention EF ' s bidrag til budgettet for agenturets almindelige programmer i den kommende trersperiode fra 1999 til 2001 , og den omtaler ligeledes de rlige forhandlinger om EF ' s bidrag til budgettet for fdevarehjlp .
Fdevarehjlpens form bliver naturligvis genstand for srskilte forhandlinger .
<P>
UNRWA anmoder om et samlet bidrag p EUR 120,82 millioner for perioden indtil 2001 .
En del af dette bidrag skal anvendes som sttte til UNRWA ' s uddannelsesprogram .
Inden for sundhedsprogrammet skal strstedelen anvendes til undervisningsprogrammet . UNRWA ' s almindelige program er rettet mod ca .
3.500.000 palstinensere i Jordan , Syrien , Libanon , Vestbredden og Gaza , og som jeg sagde fr , yder det bistand inden for nogle vsentlige sociale omrder .
<P>
For at tage hjde for udviklingen i den politiske situation i omrdet str der i konventionens artikel 6 , at der ved udgangen af r 2000 skal gres fornyet status over udviklingen , nr det glder flygtninge , og ogs UNRWA ' s eventuelle programmer angende de palstinensiske myndigheders overtagelse af deres egne funktioner vil blive vurderet .
Eftersom Den Palstinensiske Myndighed kun kontrollerer sine egne omrder p Vestbredden og i Gaza , er det dog ndvendigt at vre srligt opmrksom p UNRWA ' s begivenheder med hensyn til de flygtninge , der stadig befinder sig i Syrien , Libanon og Jordan samt i alle de lande , hvor der er palstinensiske flygtninge .
<P>
Under disse omstndigheder vil jeg gerne endnu en gang understrege , at flygtningeproblemet ikke bare er forblevet ulst , men at det ogs bliver mere og mere dramatisk hver eneste dag , hvilket jeg kunne se under mine rejser for nylig til palstinensiske flygtningelejre i Libanon , Jordan og Syrien samt ud fra de forskellige rapporter fra UNRWA og ligeledes fra vores kollega Menndez del Valle i hans egenskab af reprsentant for EU ' s humanitre bistand til Jordan .
<P>
Det er sledes fundamentalt , at denne EF / UNRWA-konvention bliver vedtaget og gennemfrt s hurtigt som muligt .
Dette er ogs srligt vigtigt i betragtning af den krise , som UNRWA ' s budget befinder sig i for jeblikket .
Der er blevet indfrt nogle spareforanstaltninger , hvor man lader forskellige bevillinger bortfalde til undervisere , hospitaler og medicinske leverancer , hvilket i vrigt gav anledning til en kraftig protest i de palstinensiske flygtningelejre .
<P>
Lige et sidste sprgsml : Selvom jeg understreger ndvendigheden af at fortstte med at yde humanitr bistand via UNRWA , tror jeg , at Europa-Parlamentet er srligt interesseret i at finde en korrekt og retfrdig politisk lsning p problemet med de palstinensiske flygtninge ; en lsning , som er i overensstemmelse med FN-resolution 194 .
I den forbindelse tror jeg , at vi skal gre den strst mulige indsats for at opfordre de berrte parter i omrdet , og navnlig de israelske og palstinensiske myndigheder , til at bidrage til denne lsning .
<P>
Jeg vil nvne to punkter mere .
Budgetudvalget har fremsat to ndringsforslag angende en strre gennemsigtighed , og dem er vi enige i . Endelig er der stadig det lovmssige sprgsml om den mde , Kommissionen beder om vores stemme p .
Det er et sprgsml , som vi efter min mening br overveje .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="EN" NAME="Khanbhai">
Hr. formand , det er mig en stor glde at tale om Palstina .
Det er et meget vigtigt emne , der har haft min interesse i mange r .
Fru Morgantini har udarbejdet en glimrende betnkning , som jeg og min gruppe sttter , og de to ndringsforslag er meget vigtige , fordi de foreslr , at der indfres en rsberetning og gives adgang til oplysninger om finansieringsaspekter .
<P>
Jeg vil gerne fremstte nogle synspunkter .
Det ene drejer sig om , at vi hjlper 3,5 millioner flygtninge .
Jeg erkender , at disse mennesker i jeblikket befinder sig i flygtningelejre , og jeg hber , at Den Europiske Union vil yde et positivt bidrag til deres rehabilitering , nr de vender tilbage fra nabolandene for at bostte sig i Palstina .
Jeg hber , at Europa-Kommissionen i nrt samarbejde med Parlamentet vil tage initiativ til at spille en mere aktiv rolle i Mellemsten i stedet for at stte sig ind p bagsdet og lade amerikanerne sidde bag rattet .
<P>
Nr vi ser p den bistand , vi yder , er EUR 40 millioner ikke noget stort belb .
Jeg indrmmer , at det er en ganske stor del af de EUR 120 millioner , der ydes i sttte , og 85 % af vores rsbudget p ca . EUR 40 millioner gr til uddannelse , hvilket jeg ser som en rigtig prioritering .
Vi hjlper med uddannelsen af en halv million brn .
<P>
Jeg hber , at der hurtigt vil blive taget stilling til dette forslag , for som fru Morgantini ppegede , s haster det . Lrere bliver afskediget eller bliver ikke ansat , og uddannelse og medicinsk bistand er afgrende .
Jeg hber , at Kommissionen vil gre sit bedste for at fremskynde processen .
<P>
Fru Morgantini er virkelig get i dybden med dette emne .
Jeg nsker ikke at spilde Parlamentets tid , og jeg takker formanden , fordi han har givet mig mulighed for at tale om dette emne .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="ES" NAME="Sauquillo Prez del Arco">
Hr. formand , denne betnkning er blevet vedtaget enstemmigt af Udvalget om Udvikling og Samarbejde og med stor klogskab med de to ndringsforslag , som blev forelagt af Budgetudvalget , s der ogs er en konomisk-finansiel plan bag ordene .
<P>
Betnkningen , som er udarbejdet af fru Morgantini , vedrrer Kommissionens undertegnelse af en konvention med De Forenede Nationers Hjlpeorganisation for Palstina-flygtninge .
<P>
Den opnelse af retfrdig fred i Mellemsten , som Den Socialdemokratiske Gruppe gr ind for , er kun mulig , hvis problemet med flygtningene lses samtidig med forhandlingerne om de emner , der udgr fredsplanen i denne indviklede konflikt .
<P>
En ndvendig om end ikke eneste lsning p dette problem er sttte til flygtningene , dog sledes at der inden for rammerne af fredsforhandlingerne opns en varig lsning , der gr ud over den terapeutiske lsning med sttte .
<P>
Den Europiske Unions rolle i bistanden til Palstina er ubestridelig .
Og derfor gr Kommissionens meddelelse , som har givet anledning til denne betnkning , ikke andet end at fortstte den sammenhngende linje med at bidrage til freden med nvnte sttte .
<P>
Det skal ikke vre til hinder for , at Den Europiske Union , nrmere betegnet Parlamentet , deltager mere direkte i fredsprocessen .
<P>
Flygtningene udgr sammen med statutten for Jerusalem , problemet med vand og bostterne en af de grundlggende betingelser for fred i Mellemsten .
Der er ikke nogen indsats , der er for stor , nr det drejer sig om at opn en tilfredsstillende aftale om flygtningene og dermed nrme os freden .
<P>
Midt imellem de ekstreme holdninger , som krver anerkendelse af retten til at vende tilbage og dermed tydeliggr de reelle problemer , som flygtningenes massive tilbagevenden kunne give anledning til , og de uforsonlige holdninger , som ikke anerkender problemets eksistens , er der muligheder midt imellem , som det kan betale sig at udnytte , fremme og ivrkstte .
En af disse muligheder er netop denne betnkning .
<P>
Selvom vi ved , at det ikke er en endelig lsning , br vi vedtage denne betnkning som endnu et bidrag fra Den Europiske Union til denne vanskelige fredsproces i Mellemsten .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="NL" NAME="van den Bos">
Hr. formand , egentlig skulle UNRWA fejre 50-rs jubilet med at ophve sig selv .
I fem rtier har vejen tilbage vret lukket for palstinenserne og vejen mod fremtiden blokeret .
I al den tid har UNRWA udfrt et srdeles nyttigt stykke arbejde under overordentlig vanskelige omstndigheder .
Alle bestrbelser med henblik p at f undervisning og sundhedsvsen op p et ordentligt niveau , hvor vrdifulde de faktisk end har vret , har imidlertid ikke kunnet lse det politiske problem med flygtningene .
<P>
I de forlbne r har UNRWA ogs lidt strkt under de finansielle problemer .
De gede udgifter blev ikke dkket af ekstra indtgter .
Derved var UNRWA forpligtet til at gennemfre uansvarlige besparelser , som palstinenserne tog den ilde op .
Desvrre str der intet om flygtningene i Wye-aftalen .
Palstinenserne fler sig nu fortvivlede , glemte og overladt til deres egen skbne .
Usikkerheden om fremtiden , den hje arbejdslshed og den begrnsede mobilitet skaber en flelse af spnding og angst . Dette giver grobund for fundamentalisme .
<P>
Sttte fra UNRWA , sledes som det er foreslet , har alts ikke blot et humanitrt forml , men ogs en politisk interesse , nemlig stabilitet i omrdet .
Israel skal indtage en mere smidig holdning i fredsprocessen .
De arabiske vrtslande skal fra deres side ptage sig deres ansvar , og de skal holde op med at misbruge det palstinensiske problem til politiske ml .
De skal medvirke til en integration af palstinenserne i deres land .
Den Europiske Union skal fra sin side hjlpe til finansielt .
<P>
Europa har indtil nu ikke kunnet omstte sin konomiske sttte til politisk indflydelse .
Det har i 25 r ydet et finansielt bidrag til flygtningene .
Det er p hje tid , at Europa nu endelig gr sin politiske indflydelse gldende med henblik p for altid at gre UNRWA overfldig .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="DE" NAME="Schrder, Ilka">
Hr. formand , mine damer og herrer , siden 1972 har EF og UNRWA indget ni aftaler om EF ' s bidrag til UNRWA .
EU er den strste bidragyder , hvad angr konomisk og finansiel bistand til denne region .
Dermed har vi ogs fremover et stort ansvar for de palstinensiske flygtninge .
UNRWA har anmodet om et belb p EUR 120 millioner for perioden 1999 til 2001 .
Strstedelen af dette belb - EUR 102 millioner - er bestemt til UNRWA ' s uddannelsesprogram , EUR 18 millioner gr til sundhedsprogrammet .
<P>
De Grnne bifalder den hurtige behandling af det nye program i Kommissionen og i Parlamentets udvalg .
Tilsvarende hurtigt br vi stemme for oplgget ogs p plenarforsamlingen .
Der m frem for alt ikke ske beskringer af budgettet , og yderligere drftelser af retsgrundlaget m ikke lgge hindringer i vejen for fremlggelsen .
Men disse problemer ser jo ud til at vre lst nu , ligesom ogs Revisionsrettens berettigede kritik af den manglende kontrol med de gamle aftaler er taget til efterretning .
Gennemskuelighed er grundlaget for vores budgetforvaltning .
Den skal ogs vre sikret i hastesager om humanitr bistand , for i sidste instans videregiver vi jo kun skatteborgernes penge .
<P>
Programmet er hrdt tiltrngt , da uddannelsesprogrammet og sundhedsvsenet er basisydelser .
Uddannelsesprogrammet er blevet UNRWA ' s strste omrde inden for en enkelt gren .
445 elever fr en skoleuddannelse , 6000 kommer i lre .
Vi hilser endvidere det behovsorienterede sundhedsvsen velkomment .
Det indrettes p kommunalt plan , direkte hvor folk bor , ved hjlp af et net af 123 sundhedsinstitutioner .
De palstinensiske flygtninge har brug for denne bistand , for den relange tilvrelse som flygtning har hos mange medfrt alvorlige psykologiske virkninger , hvortil kommer en mangesidet social og konomisk diskriminering .
En politisk lsning af de palstinensiske flygtninges problem er stadig ptrngende ndvendig .
Fredsforhandlingerne er omsider kommet i gang igen , men vbenstilstand og statusforhandlinger er ikke nok , fordi de palstinensiske flygtninge forsat holdes udenfor .
Vi bliver ndt til at give dem positive udsigter for deres fremtidige liv .
P dt punkt kan EU i hj grad bidrage .
<P>
Lige nu skal en del af den daglige nd imidlertid reduceres ved hjlp af dette program .
Derfor stemmer alle i vores gruppe for fru Morgantinis betnkning .
De palstinensiske flygtninge kan regne med vores solidariske sttte .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="EN" NAME="Kinnock,Neil">
Hr. formand , det er mig en fornjelse at konstatere , at vi i denne korte forhandling har haft tre jomfrutalere , herunder fru Schrder , der med sine 21 r er det yngste medlem af Parlamentet .
Det er et bevis p , at unge mennesker er meget interesserede i politik .
Som 21-rig er hun syv r yngre , end jeg var , da jeg blev valgt ind i Underhuset .
Jeg kan kun hbe , at fru Schrder modnes mere , end jeg gjorde , og det er jeg overbevist om , at hun vil .
<P>
Jeg vil gerne starte med at udtrykke Kommissionens tilfredshed med den grundige betnkning fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde samt med sttten under hringsproceduren til Kommissionens indsats for at f godkendt den tiende konvention mellem EF og De Forenede Nationers Hjlpeorganisation for Palstina-flygtninge i Mellem  sten .
Jeg nsker at rette en srlig tak til ordfreren fru Morgantini for hendes arbejde .
Jeg nsker ogs at takke for den konstruktive deltagelse fra Parlamentets Udvalg om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik samt Budgetudvalget , og om et jeblik vil jeg kommentere de ndringsforslag fra Budgetudvalget , som hr . Khanbhai omtalte .
<P>
Siden 1972 har EF underskrevet ni konventioner med UNRWA , der har fastsat EF ' s bidrag til organisationens almindelige programbudget og budgettet for fdevarehjlp .
Den tiende konvention dkker perioden fra 1999 til 2001 og indeholder bestemmelser om et bidrag p EUR 120,82 millioner til UNRWA ' s almindelige uddannelses  program og sundhedsprogram .
Den bner ogs mulighed for rlige forhandlinger om EF ' s bidrag til budgettet for fdevarehjlp .
De EUR 120 millioner er baseret p en rlig forgelse p 5 % , hvilket afspejler driftsprincippet om pristalsregulering og tager hjde for inflation og befolkningstilvkst .
Det samme princip har vret gldende for EU ' s tidligere bidrag under de successive konventioner , og det er gentagne gange blevet rost af FN ' s agentur , fordi det hindrer en udhuling af Fllesskabets bidrag .
<P>
Kommissionen har bestrbt sig p at forbedre og prcisere den konvention , der behandles i Parlamentet i dag , med henblik p at gre dens anvendelse mere gennemsigtig og tage hjde for de relevante vedtagne bestemmelser i det globale program mellem EF og FN .
Blandt de vrige fornyelser kan nvnes artikel 4 om betaling , artikel 8 om synligheden af Fllesskabets bidrag , artikel 9 om voldgiftsprocedurer og artikel 12 om ikrafttrdelse , der alle sigter mod at give forbedret gennemsigtighed og oplysningspligt .
<P>
Jeg vil gerne meddele Parlamentet , at Kommissionen ikke kan acceptere de to ndringsforslag fra Budgetudvalget af to grunde .
For det frste er formlet med forslaget til Rdets afgrelse ikke at regulere en interinstitutionel informationsforesprgsel .
Det handler om at forbedre teksten i EF / UNRWA-konventionen og give Kommissionen bemyndigelse til at skrive under p vegne af Fllesskabet .
For det andet er der en iboet oplysningspligt i Kommissionens ansvar for at gennemfre Fllesskabets budget .
rsrapporten fra UNRWA vil blive sendt til bde Parlamentet og Rdet .
<P>
Det er nu p hje tid , at der sker fremskridt i dette sprgsml .
UNRWA str snart over for et akut pengebehov , og vi som donorer skal gre vores bedste for at fremskynde denne procedure og hjlpe UNRWA og i sidste ende det palstinensiske folk .
Som Parlamentet ved , blev flygtningesprgsmlet i forbindelse med fredsprocessen i Mellemsten og Oslo-fredsaftalerne henlagt til forhandlinger om endelig status .
Iflge disse aftaler skulle parterne have forhandlet en endelig aftale p plads den 4. maj i r , men det er desvrre ikke sket .
Lad os imidlertid hbe , at underskrivelsen af memorandummet i Sharm el Sheikh vil genoplive fredsprocessen og sikre , at de ubesvarede sprgsml vedrrende den endelige status bliver besvaret hurtigst muligt .
<P>
Afslutningsvis vil jeg sige , at indtil der findes en retfrdig og samlet lsning , er det meget afgrende , at Unionen sttter UNRWA , der leverer halvstatslige tjenester i Vestbredden , Gaza , Libanon , Jordan og Syrien , for at lette livet for de 3,5 millioner palstinensere i flygtningelejrene .
Den Europiske Union nsker langt fra at spille en marginal rolle , og derfor vil den og dermed Europa-Kommissionen bevare et strkt engagement for at sikre en betydelig forbedring af disse menneskers vilkr .
<SPEAKER ID=48 NAME="Formanden">
Tak , hr. nstformand Kinnock .
Jeg tror , at vi desuden kan tilslutte os Deres ord til vores nye kollega , fru Schrder .
<P>
Der er to bemrkninger til forretningsordenen : Frst ordfreren , fru Morgantini , og dernst fru Schrder .
<P>
Jeg giver ordet til ordfreren .
<P>
Vr s venlig at fatte Dem i korthed .
<SPEAKER ID=49 NAME="Morgantini">
Frst vil jeg gerne undskylde over for formanden , at jeg ikke rejste mig fr , men jeg vidste det ikke .
Det skal ikke ske igen , for jeg vil naturligvis ikke vre uhflig over for Parlamentet .
Jeg er dog bange for , at jeg har beget en anden fejl , nemlig at have talt meget hurtigt .
Jeg vil derfor sige undskyld til dem , der arbejder meget for os , det vil sige tolkene , for en af mine kolleger sagde netop til mig , at jeg talte for hurtigt .
Det skyldtes sindsbevgelsen , men jeg tror , at jeg - eftersom jeg er kvinde , og fornuft og flelser gr hnd i hnd - vil gre meget strre brug af fornuften nste gang .
<P>
Jeg nsker dog blot at sige , at jeg gerne vil lyknske alle de andre kolleger mange gange for deres indlg , for der er n ting , som fremgr meget kraftigt , nemlig at ud over den hurtighed , som dette program skal ivrksttes med , er det vigtigt , at Den Europiske Union og Europa-Parlamentet kommer til at spille en strre og mere aktiv rolle , s der bliver stabil og varig fred i Mellemsten , ikke mindst mellem Palstina og Israel , s man finder en lsning p flygtningeproblemet , og s ogs en palstinensisk stat kan leve fredeligt sammen med den israelske stat .

<SPEAKER ID=50 NAME="Formanden">
Bare rolig , vi er alle sammen noget uerfarne .
Jeg skulle selv have lyknsket Dem med Deres frste betnkning her i Parlamentet , og det glemte jeg .
<P>
Fru Ilka Schrder havde ogs bedt om ordet .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="EN" NAME="Schrder, Ilka">
Jeg vil gerne takke Kommissionens nstformand for den varme velkomst , og jeg kan forst , at vi begge er politiske mennesker .
<SPEAKER ID=52 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=4>
AFSTEMNING
<SPEAKER ID=53 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er afstemning .
<P>
Betnkning ( A5-0009 / 99 ) - TB 1 / 99 , 3 / 99 og 4 / 99 af Dhrkop Dhrkop og Fabra Valls for Budgetudvalget , om forslag til tillgs- og ndringsbudget nr . 1 , 3 og 4 for regnskabsret 1999 ( C5-0021 / 99 , C5-0074 / 99 og C5-0130 / 99 )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Bekrftelse af frstebehandling :
<P>
Betnkning ( A5-0012 / 99 ) af Frahm for Udvalget om Borgernes Frihedsrettigheder , Retsvsen og Indre Anliggender om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rdet ( KOM ( 98 ) 0731 - C4-0049 / 99 - 98 / 0356 ( COD ) ) - Konsekvenser af Amsterdam-traktatens ikrafttrden for de igangvrende lovgivningsprocedurer pr . 1. maj 1999 vedrrende borgernes friheder og rettigheder , retsvsen og indre anliggender ( SEK ( 1999 ) 0581 - C4-0219 / 1999 ) ( Bekrftelse af frstebehandlingen )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges ) Betnkning ( A5-0006 / 99 ) af Rocard for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om meddelelse fra Kommissionen til Europa  Parlamentet og Rdet - Konsekvenser af Amsterdam  traktatens ikrafttrden for de igangvrende lovgivningsprocedurer pr . 1. maj 1999 vedrrende beskftigelse og sociale anliggender ( SEK ( 1999 ) 581 - C4-0219 / 1999 )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges ) Betnkning ( A5-0004 / 99 ) af Jackson for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rdet - Konsekvenser af Amsterdam-traktatens ikrafttrden for de igangvrende lovgivningsprocedurer pr . 1. maj 1999 vedrrende milj- og sundhedsanliggender og forbrugerpolitik ( SEK ( 1999 ) 581 - C4-0219 / 1999 )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges ) Betnkning ( A5-0011 / 99 ) af Graefe zu Baringdorf for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rdet ( KOM ( 98 ) 0601 - C4-0708 / 98 - 98 / 0296 ( COD ) ) - tidligere 98 / 0296 ( SYN ) ( KOM ( 99 ) 0078 - C4-0181 / 99 - 99 / 0051 ( COD ) ) - tidligere 99 / 0051 ( SYN ) - Konsekvenser af Amsterdam-trak  ta  tens ikrafttrden for de igangvrende lovgivningsprocedurer pr . 1. maj 1999 vedrrende landbrug og udvikling af landdistrikter ( SEK ( 1999 ) 0581 - C4-0219 / 1999 )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges ) Betnkning ( A5-0005 / 99 ) af Hatzidakis for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om meddelelse fra Kommissionen til Europa  Parlamentet og Rdet  Konsekvenser af Amsterdam  traktatens ikrafttrden for de igangvrende lovgivningsprocedurer pr . 1. maj 1999 vedrrende regionalpolitik , transport og turisme ( SEK ( 1999 ) 581 - C4-0219 / 1999 )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges ) Betnkning ( A5-0007 / 99 ) af Theorin for Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder om meddelelse fra Kommissionen til Europa  Parlamentet og Rdet  Konsekvenser af Amsterdam  traktatens ikrafttrden for de igangvrende lovgivningsprocedurer pr . 1. maj 1999 vedrrende kvinders rettigheder og lige muligheder ( SEK ( 1999 ) 0581 - C4-0219 / 1999 )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0003 / 99 ) af McKenna for Udvalget om Milj  og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse om forslag til Europa  Parlamentets og Rdets beslutning ( KOM ( 1998 ) 769 - C4-0075 / 1999 - 1998 / 0350 ( COD ) ( ex 1998 / 0350 ( SYN ) ) om vedtagelse af EF  rammebestemmelser for samarbejde i tilflde af utilsigtet havforurening
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0002 / 99 ) af Jackson for Udvalget om Milj  og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse om forslag til Europa  Parlamentets og Rdets henstilling ( KOM ( 1998 ) 772 - C4-0073 / 1999 - 1998 / 0358 ( COD ) ( tidligere 1998 / 0358 ( SYN ) ) om mindstekrav for miljinspektioner i medlemsstaterne
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<CHAPTER ID=5>
Velkomstord
<SPEAKER ID=54 NAME="Formanden">
Jeg har netop fet at vide , at Dr .
Carlos Roberto Reina , formanden for det mellemamerikanske parlament , og frue , har taget plads i den officielle loge .
Det glder os meget at have dem blandt os i dag , og jeg vil gerne anmode Parlamentet om at hilse dem velkommen i tilhrerlogen .
<P>
( Kraftigt bifald )
<CHAPTER ID=6>
AFSTEMNING ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
Hr. formand , vores gruppe tilbagetrkker ndringsforslag 1 , fordi der foreligger en aftale om , at behovet for vedvarende , FN-kontrollerede tropper , som sendes til internationale kriseomrder , normalt frst drftes i Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik , nr det ikke direkte er forbundet med sttimor .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="PT" NAME="Costa Neves">
Hr. formand , taget det sprgsmls srlige natur i betragtning , som vi skal stemme om , og under forudstning af , at De indvilger , anmoder jeg om afstemning ved navneoprb .
<SPEAKER ID=57 NAME="Formanden">
Jeg forstr godt , hvorfor De fremstter denne anmodning , men jeg er bange for , at reglerne er meget strenge , og jeg kan derfor ikke tillade det .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0013 / 99 ) af Pack for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om forslag til Rdets forordning ( KOM ( 1999 ) 312 - C5-0062 / 1999 - 1999 / 0132 ( CNS ) ) om ndring af forordning ( EF ) nr . 1628 / 96 om bistand til Bosnien  Hercegovina , Kroatien , Den Fderative Republik Jugoslavien og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien , navnlig gennem oprettelse af et europisk agentur for genopbygning
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="EN" NAME="van der Laan">
Hr. formand , Den Liberale Gruppe nsker at trkke ndringsforslag 32 tilbage , fordi det er blevet erstattet .
Jeg vil gerne anmode om opdelt afstemning af ndringsforslag 8 , 10 , 14 og 18 , fordi det vil give os mulighed for at stemme for flere af ndringsforslagene fra fru Pack .
Det ville vre meget nyttigt set i lyset af den udmrkede forhandling i morges , men naturligvis kun , hvis De kan tillade det .
<SPEAKER ID=59 NAME="Formanden">
Jeg ville gerne hjlpe , og jeg forstr , at de nye medlemmer frst nu er ved at stte sig ind i reglerne .
Der er meget klare regler for , hvornr der kan gives tilladelse til opdelt afstemning , srlig afstemning eller afstemning ved navneoprb .
Der findes tidsfrister for alle disse ting , som gruppens sekretariat br oplyse om .
Jeg ville gerne hjlpe , men kan desvrre ikke .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="EN" NAME="Cohn-Bendit">
Hr. formand , mske mente fru van der Laan en srlig afstemning for hvert afsnit og ikke en opdelt afstemning .
Det er ikke det samme som en opdelt afstemning .
<SPEAKER ID=61 NAME="Formanden">
De har helt ret , men det er de samme regler , der glder for srlige afstemninger .
<SPEAKER ID=62 NAME="Pack">
Hr. formand , jeg er blevet anmodet om ganske kort at sige noget om afstemningen , for at kollegerne ikke skal f vrvl hjemme angende en sag , der ikke forholder sig sledes .
Jeg vil derfor gerne sige Dem , hvad det er , vi stemmer om : Vi nsker ikke nogen forsinkelse af bistanden til Kosovo , men vi vil have get effektivitet .
Rdet har foreslet en ineffektiv procedure , og derfor anmoder jeg Dem om at forst , at vi accepterer hjemstedet Thessaloniki som operationel del , som en del af genopbygningsagenturet for hele Sydsteuropa med hjemsted i Thessaloniki , men den skal vre tt knyttet til stabilitetspagtens hjemsted i Thessaloniki .
Det er et vigtigt politisk punkt .
Jeg anmoder Dem alle om at holde sig dette for je , det er meget vsentligt .
<P>
Derudover er der endnu to andre ting , jeg bliver ndt til at tage op her .
Vi ser gerne en forenkling af administrationen , get gennemskuelighed og fleksibilitet , det str i vores ndringsforslag .
Desuden nsker vi , at Rdet inddrager os , hvis arbejdet udvides til ogs at omfatte andre regioner , det skal vi hres om , desuden nsker vi , at agenturets arbejde i frste omgang fr en frist p 30 mneder .
For jo lngere vi udskyder det , desto mere ineffektivt bliver arbejdet .
Vi br stte en grnse og prve p at n det hele , inden vi nr den .
<P>
Det er endvidere et meget vigtigt punkt , at OLAF sttes ind ...
<P>
( Formanden fratog taleren ordet )
<SPEAKER ID=63 NAME="Formanden">
De har vret medlem af Europa-Parlamentet i mange r , og De ved , at vi kan have kommentarer vedrrende stemmeafgivelsen , men ikke politiske kommentarer .
Og bestemt ikke endnu en rkke indlg , sdan som De er ved at lgge op til .
<P>
Inden afstemningen om forslaget til lovgivningsmssig beslutning :
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="DE" NAME="Pack">
Jeg vil gerne anmode kollegerne om at stemme for efter det , jeg sagde fr , og tillige efter det , hr. kommissr Kinnock sagde i formiddags p Kommissionens vegne og det , vi i gr fik at vide af det finske formandskab , nemlig at der for jeblikket ikke er noget spillerum for at f vores ndringsforslag igennem .
Med henblik p at give dem begge lejlighed til at overveje sagen og n til strre indsigt og dernst sammen med os srge for get effektivitet anmoder jeg om , at den endelige afstemning henvises til fornyet behandling i Udvalget om Udenrigsanliggender !
<SPEAKER ID=65 NAME="Formanden">
Fru Pack , kan De prcisere et punkt , som hverken jeg eller sekretariatet fik helt fat i .
nsker De at f udsat den endelige afstemning , eller nsker De at f sagen sendt til fornyet udvalgsbehandling ?
Der er en forskel , og vi er ndt til at vide , hvad De mener .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="DE" NAME="Pack">
Jeg fik at vide i gr , at jeg skulle anmode om henvisning til fornyet behandling i udvalget , for at vi kan gennemfre den endelige afstemning p et senere tidspunkt .
Det drejer sig ikke om en ny drftelse hos os , det drejer sig kun om at vinde tid .
Hvad De end kalder det , s gr , som De finder det rigtigt .
<SPEAKER ID=67 NAME="Formanden">
Jeg antager , at De nsker en udsttelse af den endelige afstemning .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , vi henstiller ligeledes , at sagen udsttes til det nste plenarmde .
Det vil sige , at den ikke henvises til fornyet udvalgsbehandling , men at afstemningen udsttes .
Det sttter vi .
<SPEAKER ID=69 NAME="Ilgenfritz">
De Liberale gr ind for et gennemskueligt og effektivt budget og en gennemskuelig og effektiv kontrol .
Hvad angr tillgs- og ndringsbudgettet 1 / 99 og 3 / 99 siger vi udtrykkeligt , at vi ser positivt p og sttter tillgs- og ndringsbudget 1 / 99 og 3 / 99 .
<P>
P tillgs- og ndringsbudget 4 / 99 er der imidlertid fastsat en betragtelig nedskring af bevillingerne til landbrugsudgifter .
Denne reduktion af betalings- og forpligtelsesbevillingerne sker p bekostning af landbrugsbedrifterne , som allerede i forvejen har det vanskeligt .
Af den grund kan vi ikke stemme for det samlede tillgs- og ndringsbudget .
<P>
( Det vedtoges at udstte den endelige afstemning til den nste mdeperiode )
<P>
Formanden .
Inden vi gr videre til den sidste afstemning , vil jeg gerne forklare over for de kolleger , der synes , at jeg har vret en smule barsk i sprgsmlet om srlig afstemning , afstemning ved navneoprb osv . , at vi anlgger en hrd linje , fordi grupperne forbereder deres indpiskere p baggrund af oplysninger fra formandskabet .
Hvis vi ndrer p det under afstemningstiden p plenarmderne , giver det anledning til megen forvirring og besvr .
S vi prver p at vre s behjlpelige som muligt , men nogle gange kan det faktisk give flere problemer , hvis vi efterkommer anmodninger fra salen .
<P>
Betnkning ( A5-0010 / 99 ) af Morgantini for Udvalget om Udvikling og Samarbejde om forslag til Rdets afgrelse ( KOM ( 1999 ) 334 - C5-0059 / 1999 - 1999 / 0143 ( CNS ) ) om godkendelse af teksten til tiende EF / UNRWA  konvention for rene 1999  2001 , inden konventionen undertegnes af Kommissionen og De Forenede Nationers Hjlpeorganisation for Palstina  flygtninge i Mellemsten
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges ) STEMMEFORKLARINGER
<P>
Betnkning af Dhrkop Dhrkop / Fabra Valls ( A5-0009 / 99 ) :
<P>
Betnkning af Hatzidakis ( A5-0005 / 99 ) :
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="EN" NAME="Gallagher">
Diskussionen om fordelingen af EU ' s budget for r 2000 er allerede godt i gang .
De oprindelige budgetplaner , der er sendt til behandling i Europa-Parlamentet , indeholder bl.a. en anbefalet nedskring af bevillingerne til trafiksikkerhedskampagner i Europa p GBP 1,5 million ( EUR 1,9 million ) .
I praksis betyder det , at rsbudgettet til trafiksikkerhedskampagner vil falde fra EUR 9,9 millioner til EUR 8 millioner .
<P>
Det er helt uacceptabelt .
Det er svrt at tro , at der i de femten lande i Den Europiske Union hvert r dr 7.500 mennesker , fordi de ikke bruger sikkerhedsseler p for- og bagsder . Hvert r er der i Den Europiske Union ca .
45.000 ddsfald og ca . 1,6 millioner tilskadekomne som flge af trafikulykker .
<P>
Siden vedtagelsen af Amsterdam-traktaten den 1. maj i r har Europa-Parlamentet haft medbestemmelse inden for hele det transportpolitiske omrde .
Fremover vil Europa-Parlamentet ikke tillade andre EU-institutioner at anbefale nogen form for nedskring af budgetterne til trafiksikkerhedskampagner .
<P>
P nationalt plan glder jeg mig over den irske regerings strategi om at reducere antallet af drbte og tilskadekomne i trafikken med 20 % inden r 2000 .
Den nye trafiksikkerhedskampagne omfatter bl.a. flere kameraer til hastighedsovervgning , flere alkoholtests , et system med strafpoint og strengere hndhvelse af loven om sikkerhedsseler .
<P>
Betnkning af McKenna ( A4-0003 / 99 ) :
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick">
Hr. formand , jeg behver ikke fortlle Dem , at Skotland har meget smukke og srbare kyster .
De er i sandhed meget srbare , og i denne uge har vi hrt endnu flere alarmerende rapporter om lkager fra Sellafield , der vil skade kysterne ved Galloway , Firth of Clyde , Argyle osv .
Det er vigtigt , at der hurtigst muligt bliver vedtaget bestemmelser af denne art , og jeg er glad for at kunne stemme for betnkningen i dag .
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet">
Havforurening , svel den utilsigtede som den overlagte , er en meget alvorlig trussel mod EU ' s hav- og kystomrder .
Vi har for nylig set flere tragiske eksempler p utilsigtet forurening i form af udledning af kulbrinte og andre farlige - isr kemiske - stoffer .
<P>
Vi i Gruppen Union for Nationernes Europa mener , at der med hensyn til den utilsigtede havforurening er velbegrundede argumenter for indfrelsen af en fllesskabsramme til samarbejde p grund af en gte flles interesse .
Det forslag , som Kommissionen fremstter for os , sigter mod at gre de forskellige aktioner , der hidtil er frt p dette omrde , fderale inden for flles juridiske rammer .
<P>
Med hensyn til de ndringsforslag , der er vedtaget i Miljudvalget , har vi stemt imod alle dem , der opfordrer EU ' s nabolande med kyststrkninger til at anvende Phare- , Tacis- og Meda-programmerne for at bidrage finansielt til ivrksttelsen af denne fllesskabsramme om samarbejde .
Sledes faststtes der i disse tre programmer ikke p nuvrende tidspunkt nogen handling inden for denne sektor , og det forekommer ikke hensigtsmssigt at fremme en spredning af midlerne til skade for prioritetsprogrammerne , som f.eks. den konomiske udvikling i EU ' s nabolande , der er kandidater til tiltrdelse .
<P>
Til gengld har Gruppen Union for Nationernes Europa stemt for samtlige andre ndringsforslag , herunder ndringsforslag 22 , der begrnser Kommissionens initiativret , og som gr det muligt for ad hoc-udvalg selv at bestemme deres dagsorden , selv at udarbejde protokoller og interesseerklringer fra egne medlemmer .
Vi m under alle omstndigheder udrydde den fejltagelse , som vi har konstateret i andre sektorer : Kommissionen har sledes tendens til at nedstte udvalg og systematisk forsge at kontrollere dem med henblik p at gre dem afhngige af sine meninger .
Alle de udvalg , Kommissionen nedstter , skal forblive selvstndige og uafhngige , sledes at de til fulde kan udfre deres opgave som eksperter .
<P>
Betnkning af Jackson ( A5-0002 / 99 ) :
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="FR" NAME="Thomas-Mauro">
Medlemmerne af Gruppen Union for Nationernes Europa stemte imod alle de ndringsforslag , der blev vedtaget i Miljudvalget , og som sigter mod at forvandle Kommissionens henstillinger til direktiver , og dette af tre vsentlige grunde : En bureaukratisk grund , en juridisk baseret grund og en grund , der vedrrer strukturen af kontrolinstanserne i EU ' s medlemsstater .
Sledes er alle medlemmer af Gruppen Union for Nationernes Europa for et Europa , der fremmer koordineringen mellem de forskellige medlemsstater frem for et bureaukratisk Europa , der gr ind for en stram lovgivning , der ikke er tilpasset de forskellige geografiske og kulturelle situationer .
<P>
P det juridiske niveau vil vi gerne minde om , at Europa-Parlamentets rolle er at tilpasse sig de eksisterende juridiske grundlag , og at det ikke under nogen omstndigheder m skabe nye grundlag , der ikke er i overensstemmelse med de traktater , de forskellige medlemsstaters regeringer har underskrevet .
<P>
Endelig vil vi gerne minde om , at kontrolinstanserne i de forskellige medlemsstater af kulturelle eller historiske rsager er forskellige .
Vi ved , at fderalisterne nsker at erstatte medlemsstaternes kontrolinstanser med en europisk overkontrolinstans , der vil placere sig langt fra den virkelige verden .
Vi mener , at den europiske kontrolinstans skal forblive det , den er , det vil sige en instans , der gr det muligt at kontrollere , om medlemsstaternes kontrolinstanser gennemfrer fllesskabslovgivningen , selvflgelig med henblik p at undg konkurrenceforvridning .
Fllesskabslovgivningen skal glde overalt og ens , s alle erhvervsdrivende inden for rammerne af det indre marked er i samme konkurrencesituation .
<P>
Konkluderende vil vi i Gruppen Union for Nationernes Europa gennem hele valgperioden srge for , at det bureaukratiske og teknokratiske Europa ikke udvikler sig , men at Europa udvikler sig inden for en harmonisk ramme , der er accepteret af alle borgere i Den Europiske Unions medlemsstater .
<P>
Det Europiske Rds mde i Tampere ( B5-0110 og 0116 / 99 ) :
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , den beslutning , der netop er vedtaget , om politikker om politiets og domstolenes samarbejde samt om folks frie bevgelighed i forbindelse med forberedelse af Europa-Rdets nste mde i Tampere , viser en vis udviking i Parlamentets holdning , der kan forekomme positiv .
Jeg har sledes bemrket , at vores Parlament netop har forkastet den oprindelige tekst i afsnit 6 i beslutningen , hvoraf det fremgik , at det var umuligt at opn frihed , sikkerhed og retfrdighed , hvis man fastholdt reglen om enstemmighed i Rdet .
Forkastelsen af denne tekst er alts en positiv ting .
Men om der er tale om en varig ndring af Parlamentets holdning eller blot et enkeltstende tilflde , vil fremtiden vise .
<P>
Alligevel er der mange andre bestemmelser i denne tekst , vi absolut ikke kan lide . F.eks. den bestemmelse , der med et pskud om harmonisering og ivrksttelse af en europisk indvandrerpolitik delgger vores forsvar i stedet for at styrke det .
F.eks. kan man lse i afsnit 10 , at Europa-Parlamentet finder , og jeg citerer , " at det nu er hastende at indlede en sammenhngende behandling p europisk plan af sprgsmlet om tredjelandes statsborgere , der i revis har haft lovlig bopl p Unionens territorium " .
Det er meget prisvrdigt at ville lette integrationen af tredjelandes borgere i Unionen , men der er ogs en anden mulighed , der er meget nrliggende , og som man br undersge , nemlig en tilbagevenden til deres hjemland .
<P>
Imidlertid siger Europa-Parlamentets beslutning pudsigt nok ikke et ord herom .
Det paradoksale er , at vi ikke har behov for et europisk samarbejde for at lette en eventuel integration af tredjelandes borgere .
Dette er virkelig op til hver enkelt nation , men vi har absolut behov for et sdant samarbejde med henblik p at lette en tilbagevenden til deres hjemland .
Men eurokraterne p magten vil absolut ikke have en politik , der kan styre indvandringen , heller ikke selvom den ville give dem mulighed for at vise , hvad de er vrd .
<SPEAKER ID=75 NAME="Hager">
De Liberale er altid get ind for at forsvare de grundlggende frihedsrettigheder og sttter derfor ogs bestrbelserne p at indfre et charter for de grundlggende frihedsrettigheder i Den Europiske Union .
<P>
Vi opfatter imidlertid ikke dette charter som et skridt i retning af en europisk forfatning , som vi siger nej til p grund af den centraliserende virkning , den fr .
<P>
Derudover skal dette charter udformes sledes , at der ikke kan forekomme overlapning af Den Europiske Menneskerettighedsdomstols kompetence og Den Europiske Domstols kompetence .
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="EN" NAME="Corbett">
Hr. formand , p vegne af Labour-medlemmerne i Den Socialdemokratiske Gruppe vil jeg gerne oplyse om , at vi ikke kan stemme for Tampere-beslutningen i dens endelige form .
<P>
Det er ikke , fordi vi ikke sympatiserer med meget af indholdet , men vi fler , at nogle ting truede med at overlsse dagsordenen for dette topmde og resultere i et sammenbrud .
Der er andre sprgsml i denne beslutning , som skal gennemg en mere grundig behandling p den kommende regeringskonference om en revision af traktaterne .
<P>
Det er grundene til , at vi ikke kunne sttte beslutningen i den endelige ndrede version .
<SPEAKER ID=77 NAME="Andersson, Frm, Hedkvist Petersen og Schori">
Vi mener , at gennemfrelsen af et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed betyder noget for Den Europiske Unions fremtid , og Rdets initiativ om at tage sprgsmlet op p topmdet i Tampere er velkomment .
<P>
Det beslutningsforslag , som Europa-Parlamentet behandler , indeholder en rkke vsentlige standpunkter , som formandskabslandet Finland og Det Europiske Rd som helhed br vre opmrksomme p fr topmdet .
Af den grund sttter vi strstedelen af de forslag , som beslutningsforslaget indeholder , dog med nogle undtagelser .
Punkt 3 behandler efter vores mening alt for generelt integrationen af politisamarbejdet og det strafferetlige samarbejde i fllesskabssjlen .
Vi mener , at der er grund til at se p isr det politimssige samarbejde som mellemstatsligt .
<P>
Hvad angr punkt 19 om at give Europol befjelser p det operative niveau , mener vi , at dette punkt skal tolkes p den mde , at en sdan udvikling i Europol-samarbejdet sker for at fremme bekmpelsen af grnseoverskridende kriminalitet , men i s fald skal det ske inden for rammerne af medlemslandenes ret til at have fuld kontrol over politimssig virksomhed inden for egne grnser .
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Den beslutning , som Parlamentet netop har vedtaget , om et charter for de grundlggende rettigheder i Unionen , illustrerer p glimrende vis de fejltagelser , jeg netop omtalte i mit indlg i gr under hoveddebatten .
<P>
I nsten hvert eneste afsnit i beslutningen har Europa-Parlamentet udvidet fortolkningen af afgrelsen fra Rdets mde i Kln med det forml at puste sig op og spille vigtig , fre de nationale parlamenter ud p et sidespor og forberede ndringen af det kommende charter til en europisk forfatning .
<P>
I afsnit 2 foregiver Parlamentet , at forberedelsen af charteret henhrer under et flles ansvar med Rdet , sknt det er klart for enhver , at de grundlggende rettigheder i dag beskyttes af de nationale forfatninger , og at enhver handling i forbindelse med disse frst og fremmest - om ikke udelukkende - br vre de nationale parlamenters anliggende .
<P>
I afsnit 3 krver Europa-Parlamentet en " ben og innovativ holdning til charterets karakter , indholdet af de rettigheder , som det skal indeholde , og dets rolle og status i Unionens institutionelle udvikling " , hvilket tydeligt viser , at det ikke agter at stoppe ved en simpel samling af gldende rettigheder , som Rdet anmoder om .
<P>
I afsnit 4 , frste og andet led , krver Parlamentet , at antallet af dets reprsentanter i det " forum " , der har ansvaret for forberedelsen af udarbejdelsen af charteret , skal vre det samme som antallet af medlemsstaternes reprsentanter , det vil sige mindst 15 .
Samtidig stter det de nationale parlamenter ud p sidelinjen ved at antyde , at der kun skal foretages en " hring af formndene for de nationale parlamenter " .
<P>
I afsnit 4 , tredje , fjerde og sjette led , krver Parlamentet , at det fremtidige forum selv faststter sine kompetencer samt organisationen af sine arbejdsgrupper og sit sekretariat , hvilket ville give det en meget stor uafhngighed , sledes at det senere kan lede processen efter eget hoved .
<P>
I afsnit 4 , femte led , krver Parlamentet , at " ngo ' ernes og befolkningens deltagelse sikres " .
Vi ved godt , hvad dette betyder : Indblanding i debatten af personer eller organer uden demokratisk berettigelse , valgt efter uigennemsigtige kriterier og ofte i hj grad stttet af Europa-Kommissionen .
Det vil medfre en forvirring , som - i betragtning af de tidligere resultater - kun vil gavne fderalisterne .
<P>
Dette er et eksempel p indledningen af en manipulation med offentligheden , som fderalisterne altid har vist sig lkkersultne efter .
Det mest forblffende ved denne manipulation er Rdets holdning . Under hele forhandlingen om Amsterdam-traktaten kmpede Rdet en bitter kamp mod , at man samlede alle borgerrettighederne , som findes spredt i denne tekst , under n overskrift i traktaten .
Det vandt sledes sagen .
Imidlertid accepterede det i juni p Rdets mde i Kln - af sig selv og uden at henvise til nogen - noget , der var meget vrre : Ivrksttelsen af en proces , der i meget hjere grad vil medfre , at de nationale forfatninger mister indflydelse .
Vi protesterer uden tven mod denne udemokratiske manvre .
<SPEAKER ID=79 NAME="Blak, Lund og Thorning-Schmidt">
- De danske socialdemokrater i Europa-Parlamentet har undladt at stemme for et beslutningsforslag om en yderligere integration p omrdet frihed , sikkerhed og retfrdighed .
Vi er tilhngere af et retfrdigt og effektivt europisk samarbejde om asyl og indvandring .
Vi er ligeledes tilhngere af et forbedret samarbejde om forebyggelse af kriminalitet inden for omrder som menneskehandel , forbrydelser mod brn og hvidvaskning af penge .
<P>
I beslutningsforslaget indgr der bl.a. et nske om overfrelse af politisamarbejdet fra 3. til 1. sjle , et nske om at give Europol operative befjelser og en opfordring til at oprette en flles europisk anklagemyndighed ( Corpus Juris ) .
<P>
Vi har stemt imod at give Europol operative befjelser , eftersom vi ikke nsker , at Europol skal udvikle sig til et europisk svar p FBI .
Vi har ligeledes stemt imod oprettelsen af en flles europisk anklagemyndighed .
Vi gr ikke ind for en flles europisk strafferet eller myndighed .
Man kan bekmpe kriminalitet lige s effektivt med de eksisterende instrumenter , deriblandt Europol og konventionerne om udlevering og gensidig retshjlp .
<P>
Vi har undladt at stemme for overfrelse af politisamarbejdet fra 3. til 1. sjle .
S lnge det danske forbehold p det retlige omrde bestr , er vi i en srlig situation .
Vi respekterer , at de andre medlemslande nsker at overfre samarbejdet til frste sjle , men vi kan ikke stemme for , s lnge Danmark har et forbehold p det retlige omrde .
<P>
Vi har undladt at stemme for det samlede beslutningsforslag af ovennvnte grunde .
Derudover kan vi heller ikke sttte nsket om , at Tampere-topmdet bliver startskuddet til en ny regeringskonference om yderligere integration p det retlige omrde .
P den nste regeringskonference br man koncentrere sig om de institutionelle ndringer , ellers risikerer vi at forsinke udvidelsesprocessen .
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="FR" NAME="Laguiller">
Jeg stemmer mod de retningslinjer og de prioriteter , der er foreslet af Kommissionen i forbindelse med Rdets mde i Tampere med hensyn til frihed og rettigheder .
<P>
Blot det faktum , at det ikke overvejes at give alle illegale indvandrere , der lever og arbejder p europisk jord , opholdstilladelse , er nok til at forklare min stemme .
<P>
At fremstille Europa som et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed er et udtryk for kynisme .
Man sprger ikke om , hvor pengene kommer fra , nr man vil sikre kapitalens frie bevgelighed og den frie investering overalt i Unionen .
Men man lovgiver ud fra vores nationale og isr vores sociale baggrund , man begrnser eller forhindrer folks frie bevgelighed .
Der er fri bevgelighed , nr det drejer sig om sammenlgning af multinationale virksomheder , men ikke i forbindelse med familiesammenfring .
Der er fuldstndig frihed p omrder , hvor det er skadeligt for beskftigelsen og samfundet . Til gengld forkaster man friheden i forbindelse med den mest elementre humanisme .
<P>
Det europiske charter for grundlggende rettigheder , som Rdet benbart skal udarbejde p mdet i Tampere , vil ikke vre andet end en samling hule ord , hvis det ikke i det mindste medfrer fuldstndig fri bevgelighed og fri etableringsret for alle dem , der bor og arbejder i Den Europiske Union uanset nationalitet , samt fuldstndig lighed med hensyn til rettigheder , herunder stemmeretten .
<SPEAKER ID=81 NAME="Theonas">
EU ' s udvidede aktivitet inden for omrderne retfrdighed og indre anliggender fremkalder intens uro hos de europiske borgere .
Denne aktivitet har direkte forbindelse med et forsg p at forstrke de vandttte skodder og en styrkelse af kontrol- og undertrykkelsesmekanismerne . Naturligvis ikke med henblik p at styrke borgernes rettigheder , men for at manipulere med dem og for mere effektivt at kunne kontrollere disses aktiviteter .
<P>
Srlig uro vkker udviklingen inden for indvandring og asyl , der bevger sig i retning af skabelsen af en Europa-fstning .
Man br i srdeleshed blive bekymret over forsgene p at omg og underkende Genve-konventionen af 1951 , som udgr den grundlggende kilde til international ret angende flygtninge , og ordningen om " midlertidig beskyttelse " , samt tankerne om at modificere Dublin-konventionen om asyl med henblik p at stramme lovgivningen vedrrende asylsgning , samt ogs tankerne om en mere " effektiv " anvendelse af procedurerne til at fjerne personer , hvis opholdsansgning er blevet afvist .
<P>
Stigningen i flygtningestrmmen imdegs ikke gennem en styrkelse af repressive foranstaltninger , men gennem udvelse af en international politik , som kan formindske intensiviteten og bidrage til en fredelig , politisk lsning af diverse forskelle , og som ikke tyr til forbryderiske foranstaltninger ssom militr indgriben , som vi har set det i Kosovos tilflde .
Den imdegs ligeledes gennem udvelse af en international , konomisk og handelsmssig politik , som sttter den konomiske udvikling i tredjeverdens lande , og som bidrager til velstand for disse landes befolkninger .
<P>
Forslagene om at styrke det politimssige og retlige samarbejde i straffesager samt de forskellige forslag om et europisk retsomrde er kun et pskud for yderligere styrkelse og udvidelse af Europols og de nationale , repressive myndigheders operative muligheder med alvorlig fare for de grundlggende , demokratiske rettigheder og friheder .
En styrkelse af aktiviteterne inden for udveksling af informationer , arkivering og bearbejdning af disse oplysninger enten inden for rammerne af Europol eller direkte medlemsstaterne indbyrdes indebrer farer for ukontrolleret anvendelse af disse arkiver og legaliserer desuden al slags overvgnings- og registreringsvirksomhed under dkke af , at det forebygger kriminelle handlinger .
<P>
Inden for disse rammer kan perspektivet for skabelsen af en " europisk offentlig orden " baseret p Schengen-aftalen ikke fre til andet end et udemokratisk vbenlager , som p et givent tidspunkt kan anvendes mod politisk og fagforeningsmssig aktivitet , mod arbejderklassens reaktioner over for EU ' s og medlemsstaternes folkefjendske politik .
Nr den filosofi , der gennemsyrer de eksisterende forslag , koncentrerer sig om begreber som " den lovlydige borger " og behovet for " ansvarsafgivelse fra dem , der truer friheden samt individernes og samfundets sikkerhed " , kan vi kun konstatere en genopblomstring af de teorier , som i lande som vores eget fr i tiden udgjorde fundamentet for udemokratiske love og begrnsninger , fundamentet for kriminalisering af politisk og fagforeningsmssig aktivitet .
Det er tydeligt , at der bag dkke af tiltag mod organiseret kriminalitet og visse former for strafbar opfrsel gemmer sig nsket om at kontrollere udviklingen p politisk plan p langt sigt og om at forstrke mekanismerne til at plgge lov og orden samt at indfre nye mekanismer .
Det er i vrigt ikke tilfldigt , at der i den under alle omstndigheder begrnsede udvidelse af DEK ' s bemyndigelse inden for sprgsml , som vedrrer retfrdighed og indre anliggender , udtrykkeligt er undtaget de sprgsml , som omhandler offentlig orden og sikkerhed .
Tilsvarende vanskeligheder eksisterer der ogs for den parlamentariske kontrol med det resultat , at politiets og efterretningstjenesternes aktivitet samt planlgningerne inden for omrdet offentlig sikkerhed bliver mere og mere ukontrollable .
En styrkelse af samarbejdet inden for civil- og straffesager kan sagtens foreg dr , hvor det er ndvendigt , med fuld respekt for traditionerne inden for international civil- og strafferet , med fuld respekt for de demokratiske rettigheder , med en sikring af de traditionelle principper for egentlig lovgivning og retsplejelovgivning .
<P>
Det er tydeligt , at vi ikke kun er uenige , men at vi m fordmme en sdan udvikling .
Arbejderklassen har al interesse i at rette sin modstand mod de planer , der bliver fremmet , i at afslre EU ' s og medlemsstaternes hykleri samt gennem deres kampe at afvrge udviklinger , der i den grad er farlige for deres friheder .
<SPEAKER ID=82 NAME="Theorin">
Omrdet med frihed , sikkerhed og retfrdighed betyder noget for EU ' s fremtid .
Det beslutningsforslag , som Europa-Parlamentet behandler , indeholder vsentlige standpunkter , som formandskabslandet Finland og Det Europiske Rd br vre opmrksomme p fr topmdet .
I store trk sttter jeg beslutningsforslaget med nogle vigtige undtagelser .
Jeg mener , at det er vigtigt med et omfattende samarbejde mod kriminalitet p europisk niveau .
Jeg sttter imidlertid ikke tanken om et fderalt Europa og vil derfor ikke medvirke til ndringer hen imod afgrelser med kvalificeret flertal p vsentlige omrder .
<P>
Jeg mener , at det politimssige og strafferetlige samarbejde br fortstte med at vre mellemstatsligt .
Punkt 3 er alt for generelt og vidtrkkende .
Derfor stemmer jeg nej til dette punkt .
Det samme glder for punkt 19 , som handler om at give Europol handlingsbefjelser p det operative niveau .
Punkt 6 vedrrer kvalificeret flertal , men isr 6 c er alt for utydeligt til , at jeg kan sttte det .
Punkt 21 er visse steder alt for vidtrkkende , isr 21 b og 21 d .
<SPEAKER ID=83 NAME="Formanden">
Afstemningen er afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 12.46 og genoptaget kl .
15.00 ) <CHAPTER ID=7>
Den konomiske krise i Rusland
<SPEAKER ID=84 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er Kommissionens redegrelse om den konomiske krise i Rusland .
<P>
Allerfrst har hr . Kinnock ordet for Kommissionen .
<SPEAKER ID=85 LANGUAGE="EN" NAME="Kinnock,Neil">
Hr. formand , med Deres tilladelse vil jeg gerne afgive en redegrelse fra Kommissionen om effekten af den konomiske krise i Rusland samt om sager vedrrende korruption og hvidvaskning af penge .
Som Parlamentet vil vide , er der opnet en vis stabilisering af den generelle konomiske situation i Rusland efter det drastiske fald i rublens internationale kursvrdi i august 1998 .
Siden starten af i r har der imidlertid vret opmuntrende nyt i form af et stigende industrielt output , primrt som flge af importsubstitution , en relativt stram kontrol med inflationen og en strkere betalingsbalancesituation , der primrt skyldes en markant stigning i prisen p Ruslands olieeksport .
<P>
Ved udgangen af juli nede man endvidere til enighed med IMF og andre finansielle institutioner om fortsttelse af direkte ln , og kort efter blev der opnet enighed i Paris-klubben om omlgning af forfaldne ydelser p Ruslands gld .
Der pgr nu forhandlinger i London-klubben af kreditorer i den private sektor .
Som flge heraf har den russiske konomi fet et pusterum op til december mneds valg til Dumaen og nste sommers prsidentvalg .
<P>
Intet af dette er imidlertid alene tilstrkkeligt til at genoplive en konomi , der fortsat er meget skrbelig med stigende arbejdslshed og fattigdom .
Der er derfor brug for en langt strre indsats fra de ansvarlige myndigheder for at fremme et vedvarende opsving p mellemlangt sigt .
Dumaens vedtagelse af regeringens budgetforslag for r 2000 bliver en vigtig test .
Ud over alvorlige strukturelle problemer i form af f.eks. manglende investeringer er statsglden - specielt udlandsglden - vokset hurtigt , og i jeblikket str det ikke klart , hvordan myndighederne skal betale renter og afdrag p gldsbyrden .
<P>
Hvad angr de mere konkrete emner ssom kapitalflugt og hvidvaskning af penge , vil jeg gerne sige flgende .
Kommissionen er opmrksom p den aktuelle mediespekulation og den voksende bekymring om misbrug af international bistand til Rusland .
Vi m selvflgelig afvente resultatet af de igangvrende undersgelser i Europa og USA , og Kommissionen flger naturligvis sagen nje .
<P>
I mellemtiden er beslutningen om et svar p spekulationerne og pstandene om misbrug af bistand primrt et anliggende for IMF , Verdensbanken og G7-landene , da de er de primre leverandrer af direkte konomisk bistand .
Alle skal naturligvis huske p , at de russiske myndigheder har ansvaret for at tilbagebetale hovedstol og forfaldne renter p denne bistand .
Den seneste IMF-bistand vil endvidere blive udlignet af forfaldne ydelser p Ruslands ln til IMF .
Der vil derfor blive tale om en bogfringstransaktion uden betydelige pengeoverfrsler .
<P>
Som Parlamentet ved , leveres Fllesskabets bistand imidlertid primrt gennem Tacis-programmet , der forvaltes centralt fra Bruxelles .
De pgldende midler anvendes primrt til at betale firmaer i EU for teknisk ekspertise og rdgivning til Rusland .
Derfor gr kun en meget lille andel af pengene til Rusland .
Det drejer sig faktisk kun om EUR 4 millioner ud af i alt EUR 140 millioner .
Disse EUR 4 millioner forvaltes benbart direkte af vores reprsentation i Moskva .
<P>
Det EF-fdevareprogram for Rusland , der blev ivrksat tidligere p ret , er underlagt en meget nje overvgning , hvilket bl.a. omfatter kontrol med brugen af midler fra salg af relevante fdevarer p lokale markeder .
I jeblikket modtager Rusland ikke EF-ln , og Den Europiske Investeringsbanks lnemandat til lande uden for Den Europiske Union omfatter ikke Rusland .
<P>
Det er imidlertid ikke kun det pstede misbrug af internationale midler , der fortjener stor opmrksomhed .
Efter Kommissionens mening glder det ogs den massive kapitalflugt fra Rusland , der tydeligvis har bidraget til det lave interne investeringsniveau , hvilket har bremset den konomiske vkst .
Kommissionen har hele tiden gjort det klart over for Rusland , at det er ndvendigt hurtigt at skaffe et bedre investeringsmilj og en bedre beskyttelse af investorernes rettigheder i Rusland , hvis man nsker at standse kapitalflugten .
<P>
Kommissionen har gennem nogen tid erkendt , at der er en sammenhng mellem kapitalflugten og korruption og kriminalitet i Rusland , og vi forstr ogs den selvforstrkende trussel , som disse forhold udgr over for landets overgang til et demokratisk system og en markedskonomi , der bygger p retsregler .
Parlamentet vil vide , at kriminel aktivitet trives med institutionel svaghed og vage bestrbelser p at styrke retsreglerne .
Kommissionen har derfor ydet og vil fortsat yde en indsats for at hjlpe Rusland med den vanskelige overgang gennem foranstaltninger ssom mlrettet teknisk bistand til bekmpelse af organiseret kriminalitet og hvidvaskning af penge samt sttte til generel fremme af retsreglerne .
Et eksempel p sdanne aktiviteter er en undersgelse af Ruslands institutionelle og lovgivningsmssige behov vedrrende bekmpelse af hvidvaskning af penge , som vil blive gennemfrt senere p ret .
<P>
Der er ogs et stigende samarbejde mellem Kommissionens tjenestemnd og russiske tjenestemnd om toldaktiviteter og aktiviteter til bekmpelse af svig .
Parlamentet kender kun alt for godt de internationale kriminelles sofistikerede frdigheder , nr de udnytter forskellige juridiske og lovgivningsmssige bestemmelser i forskellige lande og infiltrerer konomiske og finansielle systemer p tvrs af landegrnser .
Vi str derfor over for et verdensomspndende problem , der ikke kun er begrnset til Rusland .
Hvis man nsker at bekmpe dette problem , er det ndvendigt med en koordineret international indsats , og Kommissionen er parat til at yde sit bidrag hertil .
<P>
Rusland skal imidlertid trffe de ndvendige foranstaltninger for at bringe orden i eget hus .
Kommissionen hber derfor , at de russiske myndigheder vil reagere overbevisende p den aktuelle situation . Det er afgrende , at disse myndigheder samarbejder med de igangvrende undersgelser i Europa og USA .
Kommissionen noterer sig med glde , at myndighederne har besluttet at sende en mission p hjt plan til USA for at samarbejde med deres undersgere . Jeg tror faktisk , at det allerede sker i dette jeblik .
Man br naturligvis aktivt opmuntre de interne russiske undersgelser af pstandene om svig .
<P>
Det bekymrer imidlertid Kommissionen , at de stillede sprgsml i Rusland kun er blevet mdt med rutinemssige bengtelser og manglende serisitet .
P baggrund heraf ville det vre betryggende over for det internationale samfund , hvis prsident Jeltsin p rette tid underskrev det russiske lovforslag om hvidvaskning af penge .
Det er ogs vigtigt , at den relevante konvention fra Europardet ratificeres og implementeres .
<P>
Kommissionen ser ogs gerne en hurtig lsning p problemerne med det russiske banksystem , der naturligvis er den primre genstand for bekymringen om korruption .
Hvis der skal indfres noget , der ligner normale tilstande , er det vigtigt , at der hurtigt skabes fornyet tillid til banksystemet .
<SPEAKER ID=86 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , jeg nsker ikke at afbryde forhandlingen , men da denne forhandling og redegrelsen fra kommissr Kinnock skyldes nogle gruppers indtrngende nske , vil jeg gerne anmode Dem om at videregive det nske til Formandskonferencen , at disse grupper s venligst srger for , at der er i det mindste et minimum af medlemmer til stede .
Jeg finder det nemlig beskmmende , at der her fremsttes en redegrelse om et vigtigt sprgsml , og der s kun er s f medlemmer til stede .
<SPEAKER ID=87 NAME="Formanden">
Jeg m rligt indrmme , at salen godt kunne have vret noget mere fyldt .
Jeg vil srge for , at Deres anmodning viderebringes til Formandskonferencen .
<SPEAKER ID=88 LANGUAGE="EN" NAME="Provan">
Hr. formand , jeg kan tilslutte mig hr . Swobodas bemrkninger .
Jeg havde ikke planlagt at komme med et indlg i denne debat , men jeg har lyttet til en grundig redegrelse fra Kommissionen , og jeg nsker at takke hr . Kinnock .
Hans redegrelse gav et prcist billede af den meget farlige situation , der er under udvikling i Rusland .
<P>
I jeblikket er der brug for stabilitet og flere investeringer for at bidrage til Ruslands udvikling .
I stedet sker der det stik modsatte .
I november 1998 besgte jeg Moskva sammen med en gruppe fra Europa-Parlamentet , der var taget over for at vurdere behovet for humanitr bistand , og det blev mig klart , at landet ikke er i stand til at rette sig selv op .
Det er vigtigt , at vi som en Europisk Union tager politisk initiativ til at forsge at hjlpe russerne med at f konomien p fode igen .
<P>
De lande i Central- og steuropa , der tidligere var med i Sovjet-blokken , har kunnet tage sig sammen og forbedre konomien og befolkningens levestandard .
Det skyldes , at vi satte ejendomsretten og lovene om ejendomsretten hjt p dagsordenen .
Det er ikke tilfldet i Rusland , og jeg tror , at problemet der opstr , fordi ingen har ansvaret for at eje noget og derfor heller ikke tager ansvaret for konomien .
Jeg hber derfor , at vi kan tage politisk initiativ til at sikre , at landet bringer sin grundlov i orden .
<SPEAKER ID=89 LANGUAGE="FI" NAME="Paasilinna">
Hr. formand , rede kolleger , der er mske grund til at minde om , at der sandelig er sket meget i Rusland : Over 5.000 kernehoveder er taget ud af brug , der er etableret demokratiske institutioner , og der er medier , som er i stand til at kritisere regeringen , og som ikke er bange for at gre det .
Disse medier er i stigende grad ved at havne p f hnder , netop hos de kredse , der p en mde , som nvnt af den forrige taler , har overfrt flles ejendom til deres besiddelse .
Samtidig skal vi alligevel huske , at den russiske ledelse frst og fremmest og direkte er ansvarlig for sit folk , russerne selv .
<P>
Jeg vil berre denne sknselslse terrorismekampagne , bombekampagne , hvis seneste eksplosion skete i gr aftes .
Denne aktivitet har til hensigt at skabe ustabilitet i hele omrdet , hele den vidtstrakte region , og det sker p et meget vanskeligt tidspunkt .
I Rusland str man foran to valg , situationen er temmelig spndt , landet har en syg prsident , og hele konomien er i vanskeligheder .
Vi har grund til at fordmme , som vi ogs gjorde her , de lande , som hjlper disse terrorister til at skabe ny ustabilitet i omrdet , hvor der allerede fr var rigeligt af den .
<P>
I Rusland glder det imidlertid ikke frst og fremmest den konomiske krise .
Rusland har en politisk krise , og den har vret der lige siden , landet skiftede kurs .
Vi kan nemt se de politiske grunde til krisen , men situationen kan ikke lses med penge , uanset hvor mange vi kanaliserer til Rusland .
Vi har set , hvordan det gr med pengene : Det gr ikke godt med det .
<P>
Fra Vestens side vil jeg ppege et andet aspekt .
Vi har alligevel ikke en klar politik med hensyn til Rusland , selvom vi har en tyk partnerskabs- og samarbejdsaftale .
Vi har p mange mder dyrket samarbejde , og vi sttter demokratiet og borgersamfundet i Rusland , men desuagtet forstr vi ikke Rusland .
n grund til det er , at vi ikke kender ret meget til russiske politikere i praksis .
Vi har koncentreret os om n person og n kurv , om n egentlig temmelig smal gruppe , som har regeringsmagten .
Det resulterer i , at vi altid bliver overrasket over begivenhederne i Rusland .
Vi br alts udvide vores politiske kontaktflade med hensyn til Rusland , s vi ad den vej bedre kan forst omvltningerne der .
<P>
Vi ved uden tvivl , at svel vores penge- som fdevarebidrag for en stor dels vedkommende er havnet netop hos dem , som vi ikke mente det til .
Det skyldes den russiske elite , som vi ikke tog fat i nakken p .
Jeg mener , at vi selv br bestemme , hvordan f.eks. udbudskonkurrencen om fdevaretransporten , som Den Europiske Union bevilgede til Rusland , blev organiseret .
Jeg lagde mrke til , at der var nogle problemer , og jeg beder Kommissionen om at redegre for dette .
I denne situation er der dog grund til at ge samarbejdet med Rusland , og ikke at afslutte det .
Vigtige aspekter er den nordlige dimension , medicinservice , de nordlige regioner osv .
Nu har Rusland brug for srdeles konkrete samarbejdsforslag fra os , og derfor mener jeg , at anskuelsen med den nordlige dimension er vigtig , og jeg efterlyser foranstaltninger fra Kommissionen .
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="FI" NAME="Vyrynen">
Hr. formand , denne gang diskuterer vi den konomiske krise i Rusland .
Den er kun n af de sammenknyttede alvorlige problemer , kriser , som Rusland p samme tid kmper imod .
Disse problemer har en flles grund : politisk krise .
Her tilslutter jeg mig Paasilinnas synspunkter .
Efter det socialistiske systems sammenbrud er der ikke blevet etableret et fungerende politisk system i Rusland .
Valget i Dumaen i slutningen af dette r og prsidentvalget nste r kan skabe et grundlag for lsningen af den politiske krise , det br vi i hvert fald hbe p .
<P>
Det internationale fllesskab skal vre tlmodigt med hensyn til Rusland .
Nr det politiske system og de centrale institutioner i samfundet ikke fungerer ordentligt , gr en del af bidraget , som sendes til landet , til spilde .
Vi skal alligevel fortstte med at hjlpe og bist Rusland , men vi skal lre af de opnede erfaringer , s foranstaltningerne bliver mest muligt resultative .
Den Europiske Union br specielt strbe efter at f indflydelse p , at Rusland bliver i stand til at udvikle et funktionelt demokratisk system og funktionsdygtige samfundsmssige og konomiske institutioner .
Det vil vre meget vrdifuldt ved dette arbejde at udvirke kontakter og samarbejde mellem regioner og kommuner i landene i EU og Rusland .
Gennem disse aktiviteter kan det samfundsmssige og konomiske knowhow , som der er meget brug for i Rusland , overfres dertil .
Der findes srdeles gunstige omstndigheder og gode muligheder for den slags aktivitet , som f.eks. det bilaterale nrregionale samarbejde pbegyndt af Finland allerede i begyndelsen af 1990 ' erne , ved grnseomrderne mellem EU og Rusland .
<P>
Der har desvrre vret vanskeligheder i kontakterne mellem Europa-Parlamentet og Dumaen .
Den Parlamentariske Samarbejdskomits mde , planlagt til efterret , er udskudt .
Der er grund til at hbe , at det kan komme i stand hurtigst muligt .
Samarbejdskomiten er udvidet , og der er mange nye medlemmer fra vores side i den .
Ogs af den grund br vi effektivisere vores eget arbejde bl.a. ved at ge medlemmernes kendskab til russiske forhold .
Det kan vre tiltrngt at afholde et seminar for os her i efterret , hvor vi kan tilegne os bedst mulig ekspertviden om de konomiske og samfundsmssige forhold i Rusland .
Derudover har vi brug for en opflgningsordning , hvorved medlemmerne kan holde sig ajour med forholdene i Rusland .
<P>
rede formand , jeg synes , at Kommissionens redegrelse var sagkyndig og kompetent , og jeg tror , at Kommissionen beslutsomt tager sig af den konomiske krise i Rusland og anliggenderne i almindelighed med hensyn til forholdene til Rusland .
<SPEAKER ID=91 LANGUAGE="EN" NAME="Lambert">
Hr. formand , de aktuelle nyheder om pstede tjenesteforseelser hos Ruslands centralbank kommer som en meget lille overraskelse for mange af os .
Det har lnge vret tydeligt , at de store summer , der skulle sttte den russiske konomi p nationalt plan , ikke har haft den nskede virkning , og at den topstyrede fremgangsmde kan forekomme enkel , men at den kan vise sig mindre effektiv p langt sigt .
<P>
Vi er opmrksomme p , at klften mellem rig og fattig er blevet strre , at det russiske folk mister tilliden til det demokratiske ideal , at infrastrukturen smuldrer og at arbejdstagerne ikke fr deres ln .
Vesten havde mske gjort klogere i at betale lrere , lger og minearbejdere direkte .
Hvis vi skal foretage yderligere investeringer i den russiske konomi , skal vi finde midlerne til at sttte og udvikle lokale konomiske aktiviteter - sdan som vores kolleger netop har sagt - der opfylder folkets behov og giver en flelse af stabilitet og engagement .
I jeblikket er der mange lrerige eksempler p denne udvikling i omrder med social udstdelse i verdens fattige lande .
<P>
Kriminalitet og hvidvaskning af penge er kun en del af problemet .
Vi skal undersge , hvordan vi kan udvikle internationale investeringer .
Eksemplet fra Vesten er , at der indhentes investorer , som tager kontanter med sig .
S det ville mske vre en god id for Parlamentet f.eks. at se nrmere p repatriering af profit til de lande , der skaber den , i stedet for at trkke bde kontanter og rstoffer ud af landet .
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen">
Hr. formand , nu er man i Europa-Kommissionen vgnet op til den kendsgerning , at bidrag og sttte bevilget til Rusland bliver misbrugt .
Dette misbrug har alligevel allerede stet p i ti r , og p den mde er der bragt delggelse i det russiske samfunds grundstrukturer .
Bidragene er bde anvendt og ydet forkert .
Vi i Den Europiske Union har ydet dem forkert .
Korruption er et pnt ord for det , der er sket .
Hele samfundets verste klasse deltager i korruptionen .
I denne sag kan vi hverken stole p prsidenten , hans familiemedlemmer , regeringens ministre eller ikke engang p centralbanken .
Det er utroligt , at centralbanken har ladet bidrag , bevilget til den af IMF , cirkulere via papirselskaber p skattespekulationsen Jersey .
Vi taler kun om korruption og undlader at sige , at der er tale om en kriminel handling .
Den kriminelle handling skyldes ogs bidraget fra Vesten .
Vesten har bevilget sit bidrag p et forkert grundlag .
<P>
Et typisk eksempel er ndhjlpen , fdevarehjlpen , som i vinter ydedes til Rusland .
Den skulle hjlpe Rusland med at klare sig gennem hungervinteren , over frostperioderne i starten af ret .
Men denne hjlp er ikke kommet frem endnu .
Vi bevilgede fdevarehjlp til Rusland til perioden med vinterens frostvejr , og de fdevarer er stadig p vej til Rusland .
De fdevarer slges i russiske butikker og er med til at f priserne p de russiske landbrugsvarer og fdevarer til at styrtdykke samt at delgge landmndenes muligheder for at udve egen fdevareproduktion .
Frst og fremmest skal vi sige fra skatteborgerne i EU , at hvis vi vil yde sttte til den russiske sociale sektor til udbetaling af pensioner , s skal vi give dem penge , ikke fdevarer .
Fdevarehjlpen var landbrugspolitik , som kom til at koste os skatteborgere meget mere , end hvis tilsvarende social sttte til Rusland var ydet i penge .
I den henseende skal Rdet og Europa-Parlamentet se sig selv i spejlet og indrmme sine fejl .
Bidraget er misbrugt , men absolut ogs ydet forkert .
<SPEAKER ID=93 LANGUAGE="IT" NAME="Turchi">
Hr. formand , rede kolleger , i det jeblik , at vi sammen med den nye Kommission erklrer , at det er ndvendigt at give Europa-Parlamentet en central rolle , er det naturligt , at vi samtidig br tnke p at genoptage Parlamentets udenrigspolitik .
<P>
Den russiske krise giver os denne mulighed .
P et tidspunkt , hvor det internationale samfund og alle presseorganerne i verden understreger vigtigheden af den skandale , der finder sted i Rusland , br vi nemlig tage de ndvendige initiativer for at forst alvoren af denne skandale , hvilke forklaringer den russiske regering giver p disse beskyldninger , og hvordan vores forhold er med hensyn til fllesskabsfinansieringen med Rusland .
<P>
Kommissr Kinnocks redegrelse var naturligvis vigtig og grundig , men det er ndvendigt , at vi navnlig ser p det politiske aspekt af det , som sker i Rusland i jeblikket , nemlig at alt dette vil kunne destabilisere international politik i den kommende tid samt Fllesskabets handelsforbindelser med Rusland , for slet ikke at tale om de alvorlige konsekvenser for de erhvervsdrivende fra Fllesskabet , der har investeret i dette land .
<P>
Vi skal nemlig tage i betragtning , at de foreliggende skandaler ryster toppen af det russiske partiapparat samt institutionernes reprsentanter .
USA ' s Kongres har desuden besluttet at foretage en undersgelse med det forml at kontrollere , om der er tale om en korrekt anvendelse af de penge , som er blevet bevilget i form af finansiel sttte til Rusland , eller om man i virkeligheden har tilranet sig pengene p ulovlig vis .
<P>
Nr det er sagt , skal Fllesskabets institutioner efter min mening anmode de kompetente russiske myndigheder om nogle oplysninger om brugen af de midler , der er beregnet p landets udvikling og dets fdevaremangel .
<P>
Desuden skal Kommissionens tjenestegrene , der administrerede sttten til Rusland , udarbejde en rapport om den mde , midlerne er blevet brugt p , og endelig nsker vi et undersgelsesudvalg bestende af Rdet , Kommissionen , Europa-Parlamentet , EIB og Den Europiske Bank for Genopbygning og Udvikling .
Dette udvalg skal kontrollere , hvor mange og hvilke af de finansieringer , der er sendt til Rusland , som er blevet anvendt til de planlagte forml , f.eks. i forbindelse med Tacis-programmet .
S sent som i gr mindede formand Prodi faktisk om gennemsigtighedsbegrebet , bde nr det glder hans egen Kommission , og nr det glder samarbejdet med Europa-Parlamentet .
<P>
Hvis dette er det vigtigste lfte , s br vi med det samme afklare vores forbindelser med Rusland og straks bringe klarhed over de bilaterale forbindelser mellem Fllesskabet og den russiske regering .
Sfremt vi gr alt dette , giver vi vores institution politisk betydning og genvinder trovrdigheden over for offentligheden i verden .
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="NL" NAME="Belder">
Hr. formand , strmmen af konomiske skandaler i Rusland fortstter .
Sledes meddelte Frankfurter Allgemeine Zeitung i morges , at Ruslands centralbank sidste sommer havde givet hele 3,9 milliarder dollar fra en IMF-kredit til Moskva p i alt 4,8 milliarder dollar direkte til russiske private banker .
Sledes trak den en enorm mngde rubler ud af landets offentlige pengeomlb .
Oven i kbet nede disse 3,9 milliarder dollar IMF-penge ikke engang frst Rusland , men blev til sidst overfrt via konti i USA .
<P>
Kilden til denne afslring er den af Jeltsin afskedigede offentlige anklager , Skuratov .
I forbindelse med denne beskyldning kan der fremsttes to ijnefaldende bemrkninger .
For det frste belyser Skuratov kun en detalje af en relang praksis , nemlig den russiske centralbanks systematiske manipulering med internationale kreditter , i hvert fald siden 1990 .
<P>
For det andet var valutafonden og ligeledes den amerikanske regering allerede p et tidligt stadium orienteret om dette misbrug .
Alligevel foretog de sig intet under det falske , men kostbare , motto : " Korruption er bedre end kommunisme . "
<P>
Udenlandske bistandspenge , der svigagtigt strmmede vk , en russisk kapitalflugt i de sidste 10 r p sknsmssigt 150-300 milliarder dollar samt en russisk konomi , der for en stor del er faldet tilbage til byttehandel , fratager os virkelig overblikket over omfanget af den konomiske krise i Den Russiske Fderation .
<P>
For Den Europiske Union br det i hvert fald glde , at kun konkrete , af uafhngige eksperter godkendte russiske projekter , kan komme i betragtning til en konomisk hndsrkning , og s skal det vre p betingelse af en njagtig rlig efterkontrol .
<SPEAKER ID=95 LANGUAGE="EN" NAME="Titley">
Hr. formand , frst vil jeg gerne lyknske hr .
Kinnock med hans andet mandat i Kommissionen . Jeg er overbevist om , at det vil blive endnu mere fremragende end det frste .
<P>
Med hensyn til det konkrete problem m vi ikke undervurdere den skade , som kriminalitet og organiseret kriminalitet kan forvolde p det vestlige samfund , men nr det drejer sig om Rusland , s er det vigtigt at forsge at trnge ind bag overskrifterne .
Sandheden er jo , at kriminalitet er en temmelig normal aktivitet i Ruslands historie .
Det er der ikke noget nyt i .
Vi m ikke glemme , at Rusland er et potentielt meget rigt land .
Det har enorme naturlige ressourcer fra guld til olie og landbrugsjord , men alligevel er produktionen faldet med 50 % siden 1989 .
Problemet er kapitalflugt , enten legal eller illegal .
De penge , der bliver i Rusland , har trods alt en konomisk effekt , ogs selvom det er p det sorte marked . Kapitalflugten ligger i jeblikket p ca .
USD 25 milliarder rligt , og de udenlandske investeringer belber sig til mindre end USD 3 milliarder og viser en faldende tendens .
Helt rligt , hvis ikke russerne er villige til at investere i Rusland , hvordan er chancerne s for , at andre vil vre det ?
Vi m ikke glemme , at de offentlige midler , vi kan bidrage med , kun er en drbe i havet .
Nglen til Ruslands redning er private investeringer .
Det er det omrde , vi br fokusere p .
<P>
Svaret ligger i selve Rusland .
Der skal gennemfres ordentlige konomiske reformer .
Det er ndvendigt med et levedygtigt og retfrdigt skattesystem .
Vi skal kunne garantere en moderne demokratisk lovgivning og retshndhvelse .
<P>
Industrifolk har gjort det klart for os - f.eks. p rundbordskonferencen mellem EU og Rusland - at de nsker at investere i Rusland .
Der er trods alt mulighed for at hente en nem fortjeneste i Rusland , hvis man foretager den rette investering p det rette tidspunkt .
Men alle industrifolkene siger det samme igen og igen - det er korruptionen , der holder dem tilbage . Investeringsbetingelserne er meget drlige , fordi der ikke er noget levedygtigt skattesystem p langt sigt , lovene ndres konstant , infrastrukturen er drlig , og vigtigst af alt , s er ejendomsretten - herunder den intellektuelle ejendomsret - forvirrende og vagt formuleret .
Det er disse omrder , vi skal koncentrere os om .
<P>
Jeg erkender , at det med den aktuelle atmosfre er vanskeligt at retfrdiggre faglig bistand fra EU , men vi skal fortstte processen p grund af Ruslands sikkerhedsmssige og konomiske betydning for os .
<P>
Hr .
Kinnocks indlg glder mig , fordi det er vigtigt , at vi fokuserer p nogle f omrder . Vi skal ikke kun koncentrere os om konomiske forbedringer , men ogs om forbedringer i det civile samfund , der vil understtte en konomisk reform og de sociale aspekter .
<P>
Jeg vil derfor bede den nye Kommission - og jeg henvender mig her til hr . Kinnock - om at lave en overordnet vurdering af Tacis-programmets effektivitet og derefter komme med tilbagemeldinger om forbedringer af programmet i budgettet for r 2000 , s vi kan have strre tillid , nr vi stemmer for Tacis-programmet .
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Hr. formand , ogs jeg vil gerne gratulere hr . Kinnock i anledning af det nye embede .
Jeg nsker mig en interessant og konstruktiv dialog med ham i de kommende r .
I tilknytning til det , hr . Titley sagde , rejser der sig her for mig to principielle sprgsml .
Vi ved , at Rusland netop ikke kun lider under den konomiske krise , men navnlig under udhulingen af grundlggende demokratiske mekanismer som gennemskuelighed , offentlig kontrol med forvaltningen og et uafhngigt retsvsen .
<P>
Hvorledes kan i en sdan situation den vanskelige proces , som ndringen af samfundet er , overhovedet foreg ?
Det er netop det , jeg altid har sagt her : Vores problem er , at vi opstiller forkerte prioriteringer i vores handlingsprogram for Rusland .
De demokratiske grundlag skal frst fungere for markedskonomien , inden vi kan oprette et frihandelsomrde .
P den anden side benbares den uheldige omgang med internationale penge og den uheldige hvidvaskning af penge ogs i de vestlige bankers svaghed .
Hvorledes kan det vre muligt , at bestemmelsen med internationale kreditter ikke kunne rekonstrueres ?
Hvorfor er det overhovedet muligt at hvidvaske penge i s stor stil i Vesten ?
Ogs disse sprgsml venter p et svar .
<SPEAKER ID=97 NAME="Formanden">
Jeg takker kommissren .
<P>
Forhandlingen om dette punkt p dagsordenen er hermed afsluttet .
<CHAPTER ID=8>
AKTUEL OG UOPSTTELIG DEBAT
<SPEAKER ID=98 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er debatten om aktuelle og uopsttelige sprgsml af vsentlig betydning .
<CHAPTER ID=9>
Jordsklv i Tyrkiet og Grkenland
<SPEAKER ID=99 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om 11 beslutningsforslag om jordsklv i Tyrkiet og Grkenland :
<P>
Tyrkiet - B5-0072 / 99 af Collins for UEN-gruppen om jordsklvet den 17. august 1999 i Tyrkiet ;
<P>
B5-0077 / 99 af Swoboda for PSE-gruppen om det seneste jordsklv i Tyrkiet ;
<P>
B5-0087 / 99 af Papayannakis , Korakas , Bakopoulos , Vinci , Alavanos , Marset Campos , Miranda og Ainardi for GUE / NGL-gruppen om jordsklvet i Tyrkiet ;
<P>
B5-0088 / 99 af Van Orden , Wijkman , McCartin , Giannakou-Koutsikou , Cushnahan og Grossette for PPE-gruppen om jordsklvet i Tyrkiet ;
<P>
B5-0104 / 99 af Cohn-Bendit og Ceyhun for Verts / ALE-gruppen om jordsklvet den 17. august 1999 i Tyrkiet ;
<P>
B5-0109 / 99 af Duff for ELDR-gruppen om situationen i Tyrkiet .
<P>
Grkenland- B5-0074 / 99 af Collins for UEN-gruppen om jordsklvet den 7. september 1999 i Athen ;
<P>
B5-0076 / 99 af Baltas , Efthymiou , Karamanou , Katiforis , Koukiadis , Malliori , Mastorakis , Souladakis og Tsatsos for PSE-gruppen om jordsklvet i Athen ;
<P>
B5-0086 / 99 af Korakas , Papayannakis , Bakopoulos , Koulourianos , Alavanos , Miranda og Marset Campos for GUE / NGL-gruppen om jordsklvet i Athen ;
<P>
B5-0089 / 99 af Giannakou-Koutsikou , Zacharakis , Trakatelli , Marinos , Dimitrakopoulos , Hatzidakis , Folias , Kratsa , Averoff og Grossette for PPE-gruppen om den seismologiske katastrofe , som fandt sted den 7. september 1999 i Athen ;
<P>
B5-0102 / 99 af Hautala , Lannoye og Ceyhun for Verts / ALE-gruppen om jordsklvet den 7. september 1999 i Grkenland .
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="EN" NAME="Van Orden">
Hr. formand , det jordsklv , der ramte Tyrkiet tidligt om morgenen den 17. august , var det vrste i mere end et halvt rhundrede i en region , der ofte udsttes for sdanne rystelser .
Der var mindst 40.000 tilskadekomne , og vi udtrykker vores dybeste medflelse og rkker en hjlpende hnd til Tyrkiet i denne tragiske stund .
<P>
Som svar p katastrofen har Den Europiske Union ydet ca . EUR 45 millioner i humanitr ndhjlp samt yderligere bilateral sttte fra en rkke medlemsstater .
Vi m insistere p en hastig gennemfrelse af denne fllesskabsbistand .
I frste omgang er der behov for praktisk materiel sttte i form af prfabrikerede boliger , generatorer , specialkretjer , specialudstyr osv .
Frigivelsen af endnu EUR 150 millioner i EU-sttte vil krve Parlamentets sttte .
<P>
Da Den Europiske Union ofte yder stor humanitr ndhjlp , vil det vre meget nyttigt , om Kommissionens tjenestegrene og specielt ECHO , nr tiden er inde , undersger mulighederne for at forbedre ndhjlpsorganisationernes effektivitet i ndsituationer .
Endvidere br Kommissionens flles forskningscenter undersge mulighederne for en mere effektiv varsling i forbindelse med seismiske aktiviteter .
Vi mener imidlertid ikke , at der i jeblikket er basis for at oprette et nyt europisk forskningsinstitut .
<P>
Hr. formand , midt i tragedien er der t opmuntrende tegn .
Jordsklvet i Izmit begravede ogs noget af fjendskabet mellem Grkenland og Tyrkiet .
Grske redningshold var blandt de frste til at tilbyde hjlp i Tyrkiet . Det var et meget positivt og menneskeligt trk , som blev gengldt af Tyrkiet , da der kort tid senere ogs var jordsklv i Athen .
Der har vret mange andre mindre tegn p forsoning mellem det grske og det tyrkiske folk i de seneste uger .
Mange af os nsker at se fremskridt i forsget p at fjerne de forskellige hindringer for Tyrkiets kandidatur til Den Europiske Union .
Det krver genersitet og fleksibilitet fra alle parter .
<P>
Lad os hbe , at tragedien i Izmit kan skabe grundlaget for en positiv og permanent forbedring af forholdet mellem Den Europiske Union og Tyrkiet .
<SPEAKER ID=101 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , jeg vil gerne her give udtryk for vores gruppes medflelse og bestyrtelse i anledning af jordsklvet i Tyrkiet og i Grkenland .
Det er historiens ironi , at jordsklvet i Tyrkiet og jordsklvet i Grkenland i sidste ende bragte de to lande nrmere hinanden .
Jeg vil endnu ikke sige frt dem sammen , men dog bragt hinanden nrmere .
<P>
Det er da et slsomt sammentrf , at en retssag , hvor jeg ikke er helt overbevist om , at den har vret fair og korrekt , og en dom , som jeg ud fra principielle overvejelser er endnu mindre overbevist om , nemlig ddsdommen over hr . calan , har medfrt , at der er en god chance for , at en frygtelig intern krig i Tyrkiet bringes til ophr .
Det er af og til sledes i historien , at slemme begivenheder stter en positiv udvikling i gang .
<P>
I stedet for at g i detaljer hilser jeg det derfor velkomment , at forholdet mellem Grkenland og Tyrkiet frst og fremmest er blevet bedre ogs uafhngig af de forfrdelige begivenheder , idet de to udenrigsministre er rede til at tale sammen .
Jeg er meget glad for , at mange lande i Europa har reageret srdeles positivt og omgende stillet hjlp til rdighed , da de skrkkelige begivenheder var sket , og at Den Europiske Union derudover overvejer , hvorledes der kan indledes en ny start i forholdet mellem Den Europiske Union og Tyrkiet .
<P>
Jeg har i de sidste dage talt med nogle tyrkiske parlamentsmedlemmer , som ogs klart gav udtryk for , at de nsker denne nye begyndelse .
Der er sket en rkke ndringer , der er kommet nye love i Tyrkiet .
P den mde kunne det vre , at en ny begyndelse i forholdet mellem Tyrkiet og Den Europiske Union med Grkenlands hjlp bliver mulig p grundlag af de forfrdelige begivenheder og en vis eftertanke og overvejelse i Tyrkiet i de kommende mneder .
I forbindelse med alle disse skridt sammen med og over for Tyrkiet er det vigtigt , at vi gr det sammen med vores medlemsland Grkenland .
Udenrigsminister Papandreou har jo netop skabt forudstningerne for , at vi indgr dette nye partnerskab med Tyrkiet .
<P>
Det bliver en lang og besvrlig vej .
Men det kommer mske engang til at st i historiebgerne , at disse frygtelige katastrofer i de to lande blev begyndelsen p en ny forbindelse , ogs en ny politisk forbindelse og endelig tillige en ny finansiel forbindelse .
Som tidligere ordfrer i Europa-Parlamentet for Tyrkiet vil jeg i hvert fald bestrbe mig p , at vi opnr dette nye forhold mellem Tyrkiet og Den Europiske Union .
<P>
Tyrkiet er en vigtig strategisk partner , men Tyrkiet skal ogs vide , at det skal gennemfre passende lovmssige ndringer for at skabe forudstningerne for , at vejen til Europa ligger ben .
Vejen til Europa gr kun over en retsstat og overholdelse af menneskerettighederne .
Det er den eneste chance .
I den henseende vil min gruppe opmrksomt flge Kommissionens og Rdets seneste bestrbelser og flge disse bestrbelser positivt , men kritisk , op .
<SPEAKER ID=102 LANGUAGE="DE" NAME="Ceyhun">
Hr. formand , jordsklvet i Tyrkiet er selvflgelig en af de forfrdeligste katastrofer i dette rhundrede .
Vi behver ikke at tale mere om antallet af ofre her .
Det er endvidere kendt , at der inden lnge i Tyrkiet vil vre titusinder af hjemlse , som i revis uden udsigter m leve i jordsklvsomrdet .
Under disse vilkr er det naturligvis meget vigtigt i get grad at overveje , hvorledes vi kan udnytte denne situation i forebyggende jemed , hvad angr jordsklv og Tyrkiet .
Man kan ikke tidligt nok begynde p at gre sig principielle tanker om jordsklvet og dets konsekvenser .
Der er behov for en international dialog om denne tyrkiske ulykke , af hvilken det bedste til genopbygningen af landet skal opst .
Denne dialog kunne indledes mellem Den Europiske Union og Tyrkiet .
<P>
Jeg sttter det , hr . Swoboda netop sagde , men i betragtning af den situation , vi for jeblikket har i Tyrkiet , det vil sige viljen til at gre brug af forbindelserne til de europiske partnere , br vi i frste omgang i forbindelse med beslutningsforslaget i dag tale langt mere konkret om bistanden til Tyrkiet og vise vores tyrkiske venner , at vi er der , nr de har brug for vores hjlp , og tillige give dem en flelse af , at vi ikke under t betragter dem som modstandere , hvad tyrkerne jo ved flere lejligheder har flt inden jordsklvet i Tyrkiet .
Min gruppes forslag er , at vi nu sidelbende med , hvorledes vi bedst kan bist Tyrkiet med genopbygningen , bliver ndt til ogs at overveje , hvorledes vi kan give Tyrkiet nogle perpektiver .
Mens vi realiserer disse tanker , br vi endvidere omgs Tyrkiet langt mere bent og tydeligt vise , at vi med hensyn til udsigterne til at blive medlem af EU ret beset er rede til at acceptere Tyrkiet som trettende ansgerland , hvis Tyrkiet kommer os i mde .
I de kommende tre mneder fr vi muligheder nok for at udnytte denne chance .
<SPEAKER ID=103 LANGUAGE="EN" NAME="Duff">
Hr. formand , vi fler alle med Tyrkiet efter denne traumatiske hndelse .
Vi skal imidlertid tilstrbe , at dette traume resulterer i en katarsis , s det civile samfund styrkes i sine ihrdige bestrbelser p at hndtere flgerne af jordsklvskrisen .
Den tyrkiske regering skal gres langt mere ansvarlig over for borgernes behov , og reformkrfterne - f.eks. hr . Seluk , der er formand for appeldomstolen , og hans kolleger - skal have al mulig opmuntring og sttte .
En sdan katartisk effekt vil gre det muligt for Den Europiske Union at formulere en ny indgangsvinkel til forholdet til Tyrkiet og udvikle et mere positivt samarbejde i en nd af sand solidaritet , og Grkenland skal vise sig som en villig partner i dette projekt .
<SPEAKER ID=104 LANGUAGE="EL" NAME="Karamanou">
Hr. formand , det ser ud til , at den begravede gigant Enkelados er meget vred p Grkenland og Tyrkiet , og ukyndig , som han er , hvad dialog og samkvem angr , har han udgydt sit raseri p en yderst delggende mde ved at sprede dd , sorg , smerte , fortvivlelse og jammer i de to lande .
Man kan se bibelske delggelsesbilleder i Tyrkiet af et omfang p ca . 60.000 km2 , det vil sige nsten det samlede areal af Belgien og Danmark tilsammen , et omrde , der berrer 15 millioner menneskers liv .
<P>
Ved jordsklvet mistede mere end 15.000 mennesker livet .
I en radius p 80-90 km fra jordsklvets epicenter er samtlige bygninger uanvendelige .
Iflge oplysninger producerede dette omrde 30-35 % af Tyrkiets BNP og gav beskftigelse til tusinder af arbejdere .
Det er sikkert og vist , at de rent konomiske flger af jordsklvene er meget store , og det ser ud til , at det er svrt eller mske uoverkommeligt for Tyrkiet at overvinde dem alene uden gavmild udenlandsk hjlp , uden vores aktive sttte .
<P>
Tilsvarende er delggelserne i Grkenland godt nok af mindre omfang , men prisen i menneskeliv er meget smertelig : 138 dde , 3 alvorligt srede , ca .
100.000 hjemlse . Der er store materielle omkostninger .
Jordsklvene har kostet meget dyrt for bde Tyrkiet og Grkenland . Den ene side af omkostningerne , og det er den mest tragiske , har forbindelse med antallet af tab af menneskeliv , med de familier , der er delagt , med det mentale chok hos den samlede befolkning i de omrder , der er ramt af frygt for et eventuelt kommende jordsklv .
Menneskene i disse omrder er ndt til at finde psykisk styrke til at komme igennem deres personlige , familire og konomiske katastrofe samt at starte forfra fra nulpunktet .
<P>
Men intet er s skidt , at det ikke er godt for noget .
Det ser ud til , at jordsklvene p den ene side har fet huse til at falde sammen , men p den anden side har det bygget bro mellem Grkenland og Tyrkiet .
Jordsklvene har skabt enestende betingelser for et samarbejde de to lande imellem .
Smerten og delggelserne har langt om lnge lrt os , at kun gennem samarbejde og fredelig sameksistens kan vi tackle selv nationale katastrofer .
Den grske udenrigsminister Giorgos Papandreou og den tilsvarende tyrkiske , hr . Cem , har endelig besluttet , at sprgsmlet om det grsk-tyrkiske samarbejde i forbindelse med naturkatastrofer skal medtages p dagsordenen i dialogen mellem Athen og Ankara .
Det ser ud til , sdan som min kollega ogs bemrkede for et jeblik siden , at efter en tragedie flger katarsis .
Men til sidst , rede medlemmer , vil jeg gerne vende tilbage til en anmodning , som ogs andre medlemmer har stillet , nemlig behovet for at der bliver skabt et europisk forskningscenter til systematiske studier , forskning i og anvendelse af nye metoder til forebyggelse af jordsklv .
<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="EL" NAME="Papayannakis">
Hr. formand , jeg vil ikke komme ind p de tragiske punkter i forbindelse med jordsklvene , som har ramt hele omrdet , bde vores nabo Tyrkiet og Grkenland , ganske vist i forskellig grad .
<P>
Vi nvner i de stemmeforslag , som vi har fremlagt , det , som vi mener , der br gres p svel det politiske som det moralske og materielle plan .
Jeg vil blot gerne , hr. formand , bruge lejligheden til at sige , at der f.eks. i Athen for jeblikket hersker stor forvirring og en slags panik blandt befolkningen p grund af uforsvarlige , verserende oplysninger om nye , kommende jordsklv .
Oplysninger , som enten stammer fra videnskabskredse enten i Grkenland eller mske i andre europiske lande , for , som De ved , alle flger jo udviklingen af jordsklvene med stor interesse .
<P>
Jeg mener alts , hr. formand , at hvis vi skulle lave noget nyttigt p langt sigt - og jeg vil gerne hre kommissrens mening desangende - s skulle det vre , at denne omtalte , fremragende organisation til studie af jordsklvene osv. fik en slags , skal vi kalde det , moralkodeks i forbindelse med sin prsentation og offentliggrelse af oplysninger om jordsklv , nemlig hvornr , hvor , hvordan , til hvem .
En ting er f.eks. at give oplysninger med henblik p at forbedre beskyttelsen mod jordsklv , en anden ting er at give om end velmente videnskabelige oplysninger fra den ene og anden side og p den mde opskrmme befolkningen .
Og eftersom det er noget , der foregr over grnserne , hr. formand , oplysningerne spreder sig nemlig fra land til land , s mener jeg , at vi p EU-plan br have en vis generel , seris og videnskabelige ordning .
<SPEAKER ID=106 LANGUAGE="EL" NAME="Korakas">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne sige , at det er direkte pkrvet uden forsinkelse at finde de bevillinger , som skal gives til Tyrkiet som hjlp i forbindelse med de problemer , som dette forfrdelige jordsklv har fremkaldt , naturligvis under kontrol .
Vi skal kontrollere , at hjlpen gr til dette forml og ikke til andre forml .
Det er nemlig ogs , om jeg s m sige , den enstemmige anmodning fra det grske folk , som p 113 mder har givet udtryk for sin solidaritet .
Netop disse flelser af solidaritet med det tyrkiske folk krver , at man ikke anser denne jordsklvskatastrofe som et alibi til at blokere tilfrelsen af bevillinger , hvis Tyrkiets regime ikke tilstrber at opfylde betingelserne om at respektere menneskerettighederne eller lsningen af problemerne angende Cypern og kurderne , s landet kan vise , at det i hvert fald er indstillet p at tage visse skridt .
<P>
Hvad Grkenland angr , er det allerede sagt , at delggelserne ogs her var store .
Angsten for i morgen er dybt plantet hos folk - jeg mener i omrdet , isr efter det faktum , at vi har konstateret , at det var nsket om konomisk gevinst , der dominerede opfrelsen af bygningerne , og ikke nsket om at bekymre sig om ham , som betalte for at f et hus .
Det er sledes bydende ndvendigt bde med hensyn til Grkenland , men ogs andre lande , der er udsat for jordsklv , at man tager alle mulige forholdsregler for sikring mod jordsklv , s man ikke fr gentaget lignende tragedier .
Det er nemlig et faktum , at selvom regeringer og mennesker ikke kan holdes ansvarlige for jordsklv , s er deres ansvar for delggelserne enormt , sdan som jordsklvene i svel Tyrkiet som Grkenland har vist .
<P>
Vi er alts af den mening , at man straks br gribe ind , at man br stille de krvede bevillinger til rdighed fra EU ' s 2. og 3. sttteramme , samt at man gennemfrer den nrmere bestemte organisation , som ogs andre talere har eftersgt , til sikring mod jordsklv og forebyggelse mod delggelser ved jordsklv .
<SPEAKER ID=107 LANGUAGE="EL" NAME="Marinos">
Hr. formand , de meget voldsomme jordsklv , som har ramt Tyrkiet og Grkenland , og som har vret skyld i tusindvis af dde og srede , uhyrlige delggelser p huse , fabrikker og virksomheder generelt samt de to landes infrastruktur , krver , at EU tager sig af sprgsmlet bde direkte og p lngere sigt .
Man kunne straks yde en rundhndet , gratis hjlp fra bevillinger , som kan findes i ikke opbrugte , men allerede vedtagne betalingsbevillinger .
Ved denne hurtige hjlpeaktion kan man redde liv , isr brn og ldre , og man kan mildne elendigheden for de hjemlse , som allerede trues af den kommende vinter .
<P>
delggelserne i Grkenland belber sig til mindst EUR 600 millioner .
De EUR 100 millioner kan findes inden for bevillinger fra EU ' s 2. sttteramme , som Grkenland endnu ikke har opbrugt .
Men der er alligevel et voldsomt behov for en p europisk plan tackling af problemet p langt sigt .
De mest plidelige seismologer i Europa og i Amerika forsikrer , at Sydsteuropa og Middelhavsomrdet , der ogs omfatter europiske lande , er kommet ind i en langvarig periode med hj jordsklvsaktivitet .
<P>
Jeg mener alts for det frste , at det er rigtigt at foresl at skabe en organisation , som dog ikke m begrnse sig til kun at studere jordsklvsfnomener og forudsige jordsklv , hvilket hidtil har vret videnskabeligt umuligt , iflge hvad seismologerne forsikrer . Det skal de medlemmer vide , som foreslr et institut til forudsigelse af jordsklv .
Organisationen skal ogs kunne gre opmrksom p reglementer og forskrifter til jordsklvssikre konstruktioner , egnede byggematerialer osv. samt bidrage til en bedre orientering af de europiske borgere , der bliver truet af forskellige naturkatastrofer , samt srge for , at folk handler hensigtsmssigt i tilflde af disse .
Jeg vil gerne ppege , at til de truede lande hrer ud over Tyrkiet og Grkenland ogs Albanien og delvist Italien , hvor for vrigt vulkanen Etna endnu en gang var i udbrud for nogle dage siden .
<P>
For det andet mener jeg , at det ulykkeligvist nedstemte beslutningsforslag B4-3400 , som skulle faststte hastesttte til katastrofeofre , br genindfres i EU ' s budget .
Denne linje br forsynes med en hj srfond , som kan overfres fra r til r , uden at den alts bliver ophvet ved udgangen af regnskabsret , og det skal ikke vre med usle belb lige som fr i tiden .
<P>
Endelig foreslr jeg , at de mange forskellige statslige eller private frivillige korps til jeblikkelig indgriben ved naturkatastrofer , der findes inden for EU , skal have en ensartet organisering , og at de skal inkorporeres i et samlet europisk operationsreglement .
Sledes skal de kunne indkaldes til jeblikkelig indgriben i et hvilket som helst medlemsland , der mtte komme ud for en naturkatastrofe , og indg i et samarbejde med de nationale organer , s redningsaktionen kan ske s bredt og hurtigt som muligt og p en mde , der dkker alle omrder .
<SPEAKER ID=108 LANGUAGE="DE" NAME="Ceyhun">
Hr. formand , det er ikke sdan , at De Grnne ikke har en taler , men vi har haft et uheld , derfor er dette mit egentlige indlg .
Som europer af tyrkisk herkomst var det mit udtrykkelige nske at f ordet om jordsklvet i Grkenland .
Jeg tror , at mine grske venner forstr , at nr jeg som europer fra Tyskland , men af tyrkisk herkomst , siger " silipitiria " ( jeg kondolerer ) , sker det p alle tyrkeres vegne .
Netop dette jordsklv i Grkenland - der er talt nok om Tyrkiet - har mske krvet mange ofre , men det har ogs bevirket langt mere , end mange hundrede beslutningsforslag kunne have gjort .
Netop i tider med fred mellem Grkenland og Tyrkiet har vi en chance for i fllesskab i Europa-Parlamentet at bringe de landes befolkninger nrmere hinanden og omsider f fjernet det , som man igen og igen i historiebgerne har forsgt at fortlle mig og sandsynligvis ogs Dem i skolen , nemlig at grkere og tyrkere angiveligt hader hinanden .
Det er en uforskammet lgn !
Netop tyrkere og grkere har meget til flles , og derfor kan De mske forst , at jeg som medlem af Parlamentet for De Grnne i Tyskland nu har holdt en s flelsesladet tale .
Jeg vil gerne sige Dem tak , og jeg vil endnu en gang sige " silipitiria " i anledning af jordsklvskatastrofen i Grkenland .
<SPEAKER ID=109 LANGUAGE="DE" NAME="Uca">
Hr. formand , i forbindelse med jordsklvet i Tyrkiet har det katastrofale sklv i jordens indre bragt den katastrofale tilstand i samfundets indre frem i lyset .
Mere end 15.000 mennesker dde , bl.a. fordi skrupellse byggefirmaer skamlst tjente masser af penge p billigt byggeri beskyttet af politik og forvaltning lige til de verste i staten .
Derfor ramte jordsklvet ofte de fattigste blandt de fattige .
Mens fortvivlede mennesker gravede deres prrende ud af ruinerne med de bare hnder , viste staten , at den frst og fremmest bekymrer sig om sig selv .
<P>
I de kurdiske provinser er 500.000 politifolk og soldater under vben i en krig , som den anden part for lngst har standset .
Samtidig er soldater med en skovl i hnden fortsat et sjldent syn i det jordsklvsramte omrde .
Ankara overlod ikke kun folk til sig selv , men beslaglagde bistandspenge og lagde hindringer i vejen for udenlandske ngo ' ers arbejde .
Det kulminerede med kravet fra sundhedsministeren fra de gr ulve , MHP , om , at Tyrkiet skulle afvise grsk blod til ofrene .
En sdan menneskeforagt m vi ikke tle uden modstand .
Men det er positivt , at bde grkere og tyrkere besluttede sig for at bist hinanden .
Sledes har bde den tyrkiske befolkning bistet grkerne og den grske befolkning tyrkerne efter jordsklvene .
<P>
De m ikke misforst mig , men de vestlige industrinationer br ikke fle sig bedre end Tyrkiet .
De br hellere omsider erkende deres medansvar for den konomiske situation ved Bosporus .
Frst da banes vejen for serise demokratiske ndringer i Tyrkiet og for retfrdig bistand , der virkelig nr frem til ofrene .
Den Europiske Union har givet tusinder af euro til ofrene i Tyrkiet .
Derfor foreslr jeg , at vi sender en delegation til Tyrkiet og til Grkenland for at kontrollere , om pengene er blevet brugt til ofrene . Om det er de fattigste , som virkelig har brug for pengene , der ogs har fet dem .
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="EN" NAME="Kinnock, Neil">
Hr. formand , jeg vil gerne takke de rede medlemmer fra alle partier for beslutningsforslagene vedrrende de tragiske virkninger af jordsklvene i bde Tyrkiet og Grkenland .
Jeg kan ogs tilslutte mig de rede medlemmer og udtrykke Kommissionens dybeste medflelse over for alle dem , der har mistet venner eller familie , samt over for de tilskadekomne efter de frygtelige katastrofer i begge lande .
<P>
Det er klart , at intet kan lge sorgen .
Praktisk hjlp kan imidlertid lette nogle af lidelserne .
Kommissionen ydede en hurtig indsats for at hjlpe det tyrkiske folk og den tyrkiske regering i bestrbelserne p at hndtere katastrofen .
<P>
Frsteprioriteten umiddelbart efter jordsklvene var naturligvis at forsge at redde og pleje de overlevende .
Til dette forml og sidelbende med indsatsen fra medlemsstaterne og det vrige internationale samfund gav Kommissionen EUR 4 millioner til frstehjlp og udstyr via ECHO i to trancher .
Efter at det finske formandskab og kommissr van den Broek besgte Tyrkiet den 26. august , sammensttes der nu en finansiel pakke p EUR 30 millioner som hjlp til de aktuelle nd- og rehabiliteringsaktiviteter .
<P>
For at muliggre en hurtig udnyttelse af midlerne vil de EUR 30 millioner ogs blive tildelt via ECHO .
Der vil sandsynligvis blive lagt vgt p midlertidige boliger og reparation af den centrale offentlige infrastruktur ssom skoler og hospitaler .
Vi vil sandsynligvis f et mere prcist billede af behovene efter en flles evalueringsmission som den , der netop er blevet anmodet om , og som formentlig allerede pgr i katastrofeomrderne p foranledning af ECHO , Kommissionens reprsentation i Ankara , FN og Verdensbanken i forening .
P mellemlangt til langt sigt skal der ses p genopbygningsbehovet efter en omfattende skadesvurdering .
I mellemtiden anbefaler Kommissionen flgende instrumenter som yderligere sttte til rehabiliterings- og genopbygningsarbejdet .
<P>
Fra r 2000 og fremad skal Tyrkiet modtage en andel af Meda 2-midlerne , der afspejler landets store genopbygningsbehov .
Som Parlamentet ved , er Rdet og Parlamentet blevet prsenteret for to forordninger , der vil underbygge den europiske strategi over for Tyrkiet .
Iflge disse forordninger skal der bevilges i alt EUR 150 millioner til Tyrkiet i en trerig periode , hvilket den tyrkiske regering betragter som en betydelig hjlp .
P et mde i denne uge gav Rdet ( almindelige anliggender ) tilsagn om at vedtage og gennemfre forordningerne hurtigst muligt og beder Europa-Parlamentet om at tage hensyn til dette i sin behandling af forslagene .
Jeg hber , at Parlamentet vil sge at fremskynde behandlingen af lovgivningen , der , s vidt jeg ved , har vret i Parlamentets varetgt siden sidste forr .
Jeg hber derfor , at de rede medlemmer , der deltager i behandlingen , ikke vil forhale arbejdet yderligere .
<P>
For det tredje anmodes der om en srlig indsats fra Den Europiske Investeringsbank - udln i omegnen af EUR 600 millioner - til sttte for genopbygningen .
Det vil ganske enkelt krve en ekstrabevilling fra garantibudgetposten .
<P>
Ud over disse tiltag undersger Kommissionen muligheden for sammen med IMF at yde Tyrkiet makrofinansiel bistand til opretholdelse af reformprocessen under disse benlyst vanskelige forhold .
<P>
Vi tror p , at disse kort- , mellem- og langsigtede sttteforanstaltninger vil vre en vedvarende hjlp til det tyrkiske folk , og vi er overbevist om , at folk p tvrs af Den Europiske Union vil sttte os i hbet om at lse den vanskelige opgave med at genopbygge samfundet og moralen .
<P>
Som Parlamentet ved , og som vi har hrt i adskillige rede medlemmers redegrelser og indlg i lbet af eftermiddagen , s har det grske folk ogs haft tragiske ddsfald og skader under de seneste jordsklv og efterrystelser .
Som Parlamentet ogs ved , s er der ikke midler p denne budgetpost til ndhjlp inden for Fllesskabet .
Kommissionen kan derfor ikke gre meget for at bidrage vsentligt til indsatsen fra det grske folk og den grske regering p kort sigt .
Kommissionen vil imidlertid sammen med den grske regering se p mulighederne for at omfordele nogle af de uudnyttede midler under ml 2 .
<P>
Som flere af de rede medlemmer har vret inde p , er de seneste jordsklv ubestridte tragedier , men de har endnu en gang vist , at den menneskelige barmhjertighed kan vre strre end gamle stridigheder .
Den grske regering gav jeblikkelig sttte til den internationale indsats over for de tyrkiske ofre .
Da jorden rystede i Athen , var den tyrkiske regering blandt de frste til at sende ndhjlpsarbejdere og udstyr .
Lad os hbe , at eftermiddagens malende og rrende tilkendegivelser i Parlamentet samt de seneste ugers humane gestus fra bde grkere og tyrkere vil fre til en styrkelse af forholdet mellem de to naboer samt mellem Tyrkiet og Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=111 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i eftermiddag kl . 17.30 .
<SPEAKER ID=112 LANGUAGE="EL" NAME="Papayannakis">
Hr. formand , iflge dagsordenen skulle debatten om aktuelle emner starte kl . 16 .
Jeg ankom kl . 15.50 , og p det tidspunkt , hvor jeg kom ind i salen , s jeg mit navn vre tndt .
P et hngende hr undgik jeg at forekomme forsmmelig over for Parlamentet , den almindelige orden og de af mine kolleger , som flger debatten .
Jeg kan forestille mig , at ogs andre har vret ude for lignende ubehagelige overraskelser . Kan De forklare mig , hr. formand , hvorledes denne uorden er sket ?
<SPEAKER ID=113 NAME="Formanden">
Mine kloge rdgivere her ved siden af mig siger , at i henhold til vores forretningsorden var Parlamentets og mdeformandens , det vil sige min forgngers , fremgangsmde korrekt , for i dagsordenen str der , at Kommissionen fremstter sin redegrelse om den konomiske krise i Rusland fra kl . 15.00 til 16.00 , og at aktuelle og uopsttelige sprgsml af vsentlig betydning kommer umiddelbart efter Kommissionens redegrelse eller senest kl .
16.00. Det vil alts sige , at der i den foreliggende dagsorden ogs var angivet et alternativ .
Det er dagsordenen for den 16. september .
Jeg er ked af , at De skulle blive her lngere , men ud fra det formelle forlb var det korrekt .
<CHAPTER ID=10>
Dagestan
<SPEAKER ID=114 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B5-0071 / 99 af Muscardini for UEN-gruppen om situationen i Dagestan ;
<P>
B5-0078 / 99 af Sakellariou , Krehl , Wiersma og Jns for PSE-gruppen om situationen i Den Russiske Republik Dagestan ( Den Russiske Fderation ) ;
<P>
B5-0090 / 99 af Alavanos , Schleicher , Posselt og Grossette for PPE-gruppen om konflikten i Den Russiske Republik Dagestan ;
<P>
B5-0095 / 99 af Haarder for ELDR-gruppen om Dagestan ;
<P>
B5-0103 / 99 af Schroedter , Lamber , Isler Bguin og Voggenhuber for Verts / ALE-gruppen om konflikten i Den Russiske Republik Dagestan .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="NL" NAME="Wiersma">
Hr. formand , det er egentlig lidt mrkeligt , at vi for en halv time siden afsluttede en forhandling om Ruslands konomiske problemer og nu fortstter med et andet problem , som landet konfronteres med .
Mske skulle vi have tilrettelagt det noget bedre her i Parlamentet og have frt en udfrlig forhandling om Rusland og alle de ting , der gr sig gldende der , i betragtning af landets enorme betydning , ogs for Den Europiske Union , og ndvendigheden af at forsge i nogen grad at f greb om det .
Jeg vil endnu en gang tilslutte mig det , som hr . Swoboda sagde derom .
Efter Ruslands konomiske problemer , som netop blev drftet , begynder vi nu at tale om landets politiske stabilitet .
De seneste udviklinger er foruroligende . Jeg kan godt sige meget foruroligende .
En voldelig konflikt i Dagestan , bombeattentater i Moskva og alt dette omgivet af rygter om komplotter med alle mulige teorier om , hvad der alt sammen kunne ligge bag , og alle mulige forbindelser , som knyttes , f.eks. med det forestende parlamentsvalg og gruppers forsg p at underminere denne proces .
<P>
Vi beklager volden og ofrene , og vi bekymrer os om de russiske myndigheder , som forsger at f sagen under kontrol .
Vi afviser p det kraftigste volden .
Rusland har i forvejen problemer nok .
Selv det politiske system er under pres , og politisk vold ger blot ustabiliteten i landet .
De negative flger deraf rammer ogs os .
Volden i Dagestan , det emne , som vi egentlig taler om , kan sprede sig yderligere over Kaukasus med alle mulige uforudsigelige flger .
Heller ikke det er der nogen , der ser frem til .
Vores interesser i en politisk lsning er indlysende , men vores indflydelse p de interne forhold i Rusland er begrnsede .
Forhandlingen for lidt siden var ogs et eksempel herp , og vi kan kun opfordre de russiske myndigheder til at genoprette ro og orden med s lidt vold som muligt .
De russiske myndigheder m sge en politisk dialog med de tjetjenske myndigheder , som ogs skal ptage sig deres ansvar og holde op med at sttte illegale grupper i Dagestan .
Efter vores opfattelse , og det str ogs i beslutningsforslaget , br OSCE vre den aktive reprsentant for dette budskab .
EU br bekymre sig mere om regionens sociokonomiske udvikling , ogs dette str i vores tekst .
Det er sm skridt , som mske ikke vil f s stor virkning i det store Rusland .
Det er i hvert fald ting , som vi kan gre , og hvormed vi ogs kan tilkendegive , at vi har interesse i en stabil udvikling i Rusland med hensyn til de detaljer , som vi drfter her , men ogs som helhed .
Vi m vre parate til at yde eventuel humanitr sttte .
Vi skal hjlpe , hvor vi kan .
Men vi har nppe greb om situationen .
Det er en af de strste risici , som Europa i de kommende r konfronteres med , og jeg vil gerne opfordre Parlamentet , men ogs Kommissionen og Rdet , til at stte og beholde debatten om Rusland og Ruslands fremtid p dagsordenen i Europa .
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="DE" NAME="Schleicher">
Hr. formand , mine damer og herrer , vi skal gre os klart , at det ulmer i Kaukasus .
I dag drejer det sig om den dagestanske befolknings tragiske skbne .
De fleste efterretninger oplyser kun i begrnset omfang , hvad det er for et drama , der foregr i den del af verden .
Der er hrdt brug for humanitr bistand dr .
Det allervigtigste ville vre , at folk i Dagestan fr samme autonomi , som nabostaterne nu allerede har .
Men hvad sker der ?
Der mangler entydigt objektive informationer om den politiske situation dr , men det skorter ogs p overholdelse af menneskerettighederne .
Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa skal plgges den opgave at aflgge beretning til Europa-Parlamentet , Kommissionen og Rdet , og det foreliggende flles forslag fra forskellige grupper tager frst og fremmest sigte p , at en sdan information kan ske s hurtigt som muligt og plideligt .
Hvem der end er ansvarlig for situationen i Dagestan , ndrer det ikke noget ved den kendsgerning , at den er en flge af de dramatiske udviklinger efter jerntppets fald , og at landene i disse egne har meget , meget vanskeligt ved at gre sig fri .
Desuden gres der igen og igen fra ansvarlig side forsg p at foretage sonderinger blandt etniske grupper med henblik p at splitte dem .
<P>
Vi har set det i vores umiddelbare nrhed i Europa i det tidligere Jugoslavien , og nu kan vi iagttage lignende udviklinger lngere borte .
Vi bliver ndt til at stte alt ind p at slukke den ild , der er blusset op dr , for at ogs folk i denne del af verden fr mulighed for at udvikle sig fredeligt , udvikle egne autonomier og f en fremtid som den , vi allerede har tilkmpet os i Europa .
Vi br hele tiden huske p , at ogs vi i Europa for rtier siden havde en lignende skbne .
Vi var fornuftige dengang og blev enige , og nu er det vores opgave at bist ogs folk dr i deres udvikling , som mske kan forlbe i lighed med vores , og som under alle omstndigheder giver dem mulighed for en fremtid , hvor deres eksistens er sikret , og de kan tage skbnen i egen hnd .
<SPEAKER ID=117 NAME="Haarder">
Hr. formand , jeg synes , det er godt , at vi bruger det meste af denne eftermiddag p de rygende ruinhobe , som den tidligere Sovjetunion har efterladt .
Konflikten i Dagestan drejer sig jo ikke bare om sammenstdet mellem den russiske hr og militante islamister fra Tjetjenien . Den drejer sig ogs om Ruslands svaghed , om olie i Det Kaspiske Hav , om fattigdommen i det nordlige Kaukasus , som forstrkes af manglende konomisk sttte fra Moskva .
Der er mske 30 forskellige folkeslag i Dagestan med lige s mange forskellige sprog .
En lille gruppe er tjetjenere , som sttter guerillaleder Basayev i forsget p at indlemme Dagestan i Tjetjenien , og s er der p den anden side disse fundamentalistiske wahhabi ' er , som vil oprette en islamisk stat med sttte fra Saudi Arabien og Osama bin Laden .
S kulissen og alle ingredienserne er der til en ufattelig tragedie i de kommende r .
Lokalbefolkningen har hidtil ikke stttet wahhabi ' ernes nske om en islamisk stat , men det kan jo ndre sig .
Det er en af de fattigste republikker i den russiske fderation .
80 % af de unge mellem 18 og 35 er arbejdslse , og gennemsnitslnnen ligger under den russiske mindsteln .
Og i Moskva interesserer man sig ikke meget for det .
<P>
Nu fr befolkningen s en hilsen fra Moskva i form af bombninger .
Moskva skulle jo beskytte befolkningen , men opfattes i stedet af mange som det modsatte af en beskytter , nemlig som den part , der bomber .
Problemet er , at journalister ikke tr rejse til stedet .
De bliver kidnappet og gjort til gidsler for lsepenge .
Derfor mener jeg heller ikke , at dette Parlament kan udtale sig srlig prcist om denne tragedie , som nu er under oprulning .
Men beslutningen siger , hvad der skal siges , og det vigtigste er , at vi nu lover hinanden at holde skarpt udkig efter enhver mde at hjlpe p , enhver mde at bidrage til stabilitet p til denne ulykkelige del af verden .
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Hr. formand , kre kolleger , det er fem r siden , krigen i Tjetenien var os en daglig kilde til bekymring .
Gennem pres fra Europa-Parlamentets side indledtes der dengang afgrende diplomatiske skridt .
Faren for en steppebrand var allerede blevet meget stor , og det lykkedes at inddmme den .
Men der har manglet opflgende foranstaltninger .
I det handlingsprogram om Rusland , som allerede er blevet nvnt i dag , er denne region nemlig slet ikke med , og p grund af den katastrofale fattigdom , der hersker der , har ekstremister naturligvis let spil .
Hvis vi er interesseret i et sikkerhedskoncept , der omfatter hele Europa , kan Kaukasus ikke vre os ligegyldigt .
Kendere af regionen ved , at foranstaltninger er vanskeligere end nogensinde , og derfor har vi i vores beslutning i frste omgang kun fastsat et prveopdrag .
Alle ved , at for jeblikket er ingen rede til at tage dertil .
<P>
Alligevel har befolkningen dr brug for egentlig humanitr bistand , og den skal prioriteres hjt . Men ogs udvidelsen af OSCE-missionens mandat i konomisk og personalemssig henseende br undersges serist , og jeg anmoder hr .
Kinnock om at give hr . Patten den opgave at meddele os i Udvalget om Udenrigsanliggender , hvorledes denne undersgelse falder ud , for at vi kan trffe yderligere beslutninger .
Jeg anser det for at vre en hastesag , og jeg anser det for at vre et vigtigt bidrag fra vores side til en stabilisering af disse regioner .
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="EN" NAME="Kinnock, Neil">
Kommissionen flger nje situationen i Dagestan og de beslgtede sprgsml i Moskva , som hr .
Wiersma omhyggeligt omtalte . Vi beklager naturligvis dybt , at der er get mange liv tabt , og at omtrent 40.000 mennesker er blevet fordrevet fra deres hjem som flge af militre aktiviteter i den kaukasiske region .
<P>
Iflge de seneste oplysninger skulle russiske tropper have sikret s godt som alle de landsbyer , der var besat af de tjetjenske invasionsstyrker .
Som Parlamentet ved , var det den anden store indtrngen fra Tjetjenien siden starten af august .
Kampene fortstter i grnseregionen .
Iflge de rapporter , som Kommissionen har adgang til , har invasionerne ikke fet udbredt sttte fra befolkningen i Dagestan .
I jeblikket er det ikke klart , om udefrakommende islamiske ekstremister har opfordret til eller finansieret angrebene .
<P>
I jeblikket anmoder Kommissionen ligesom andre dele af det internationale samfund de russiske myndigheder om at anvende en rimelig styrke i kampene p dagestansk territorium og i forflgelse af fjender ind p den anden side af den tjetjenske grnse .
Vi opfordrer ogs de tjetjenske myndigheder til at hindre sdanne angreb fra deres territorium .
<P>
Vi deler ogs Parlamentets og offentlighedens bekymring over det , der antageligt er terrorbombeangreb i Moskva og s sent som her til morgen i Volgadansk .
Kommissionen tilslutter sig det finske formandskabs medflelse med de russiske myndigheder .
Vi afventer resultaterne af de officielle russiske undersgelser af eksplosionerne , inden vi giver en bestemt gruppe skylden for disse grusomheder .
<P>
Det glder Kommissionen , at de officielle erklringer fra Moskva giver udtryk for , at hverken krisen i Dagestan eller bombesprngningerne i Moskva vil blive brugt som undskyldning for at erklre undtagelsestilstand og udskyde de kommende valg til Dumaen .
Alle parter m for enhver pris srge for , at den aktuelle situation ikke fr lov til at gre Dagestan ustabil , skabe en langsigtet ustabilitet eller skabe strre politisk usikkerhed i Rusland som helhed betragtet .
<P>
Fru Schroedter rejste sprgsmlet om en hring med min kollega hr . Patten i Udvalget om Udenrigsanliggender .
Jeg vil videregive hendes bemrkninger .
Jeg kender hr . Patten , og jeg er overbevist om , at han vil vre villig til at deltage .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , jeg er desvrre ikke blevet ordentligt informeret , og nu vil jeg gerne sprge , om jeg ikke alligevel kan f lov til at benytte det minuts taletid , jeg havde , til at sige et par ord .
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , hr . Kinnock gjorde meget klart opmrksom p den fare , som dette problem indebrer for stabiliteten i Europa og i verden som helhed .
For man kan virkelig frygte , at ekstremistiske krfter benytter dette til at f Rusland erklret i undtagelsestilstand .
Ingen ved prcist , hvad der er baggrunden for disse attentater .
Det , der for jeblikket sker i Rusland , er meget alarmerende .
Vi fordmmer naturligvis enhver form for ekstremisme , men vi er ndt til at vide , hvad der helt prcis ligger bag .
Hvad angr Tjetjenien og Dagestan , er dette de sene skader af et brutalt kolonistyre , som vi frst efterhnden vil f hold p .
<P>
Vi er derfor ndt til at gre opmrksom p , at Rusland for det frste skal overholde sine forpligtelser fra fredsaftalen med Tjetjenien og stte gang i bidragene til genopbygningen dr .
For det andet skal det forhindres , at den etniske balance i Dagestan destabiliseres .
<SPEAKER ID=122 NAME="Formanden">
Dermed er forhandlingen afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 17.30 .
<CHAPTER ID=11>
Menneskerettigheder
<SPEAKER ID=123 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
De fngslede borgere i Kosovo - B5-0080 / 99 af Schori og Swoboda for PSE  gruppen om Kosovo ;
<P>
B5-0092 / 99 af Pack og Grossette for PPE  gruppen om de fngslede borgere i Kosovo ;
<P>
B5-0100 / 99 af Haarder for ELDR  gruppen om de fngsledes og de fra Kosovo forsvundne personers situation i Serbien ;
<P>
B5-0105 / 99 af Staes , Wuori , Lagendijk og Rhle for Verts / ALE-gruppen om de fngslede borgere i Kosovo .
<P>
Burma- B5-0073 / 99 af Collins for UEN-gruppen om Burma ;
<P>
B5-0081 / 99 af Veltroni for PSE  gruppen om menneskerettigheder og demokrati i Burma ;
<P>
B5-0091 / 99 af Maij-Weggen , Van Hecke og Grossette for PPE  gruppen om menneskerettigheder og demokrati i Burma ;
<P>
B5-0096 / 99 af Nicholson of Winterbourne og van den Bos for ELDR  gruppen om situationen i Burma ;
<P>
B5-0108 / 99 af McKenna og de Roo for Verts / ALE-gruppen om den katastrofale situation vedrrende menneskerettigheder og demokrati i Burma .
<P>
Situationen i Iran- B5-0079 / 99 af Bers for PSE  gruppen om fngslede anklaget for spionage i Iran og deres situation ;
<P>
B5-0093 / 99 af Salafranca Snchez-Neyra , Dimitrakopoulos og Grossette for PPE  gruppen om fngslede anklaget for spionage i Iran og deres situation ;
<P>
B5-0098 / 99 af Malmstrm for ELDR  gruppen om de fire ddsdmte modstandere af styret i Iran ;
<P>
B5-0107 / 99 af Gahrton , Cohn-Bendit og Wuori for Verts / ALE-gruppen om fngslede anklaget for spionage i Iran og deres situation .
<P>
Togo- B5-0069 / 99 af Nicholson of Winterbourne og Watson for ELDR-gruppen om menneskerettighedskrnkelser i Togo ;
<P>
B5-0083 / 99 af Schwaiger for PPE  gruppen om menneskerettighedssituationen i Togo ;
<P>
B5-0097 / 99 af Watson og van den Bos for ELDR  gruppen om menneskerettighedskrnkelser i Togo ;
<P>
B5-0106 / 99 af Rod , Maes , Schrling , Lucas , Boumediene-Thiery for Verts / ALE-gruppen om Togo .
<P>
De fngslede borgere i Kosovo
<SPEAKER ID=124 LANGUAGE="NL" NAME="Wiersma">
Hr. formand , jeg vil ikke bruge al min tildelte taletid .
Dette beslutningsforslag taler for sig selv .
Vi har ogs igen i formiddag talt udfrligt om situationen i Kosovo og alt det , som vi vil gre der for at srge for , at landet hurtigst muligt bliver genopbygget .
I mellemtiden er der naturligvis alle mulige problemer , som krver en lsning hurtigst muligt , og som der ogs skal arbejdes p jeblikkeligt .
Beslutningsforslaget taler ogs derom .
Det drejer sig i dette tilflde om nogle tusinder kosovoalbanere , som holdes fanget af de serbiske myndigheder .
De fleste er arresteret under den militre Kosovo-konflikt , da der var erklret undtagelsestilstand i hele Jugoslavien .
Denne konflikt er afsluttet for flere mneder siden , men disse mennesker er stadig fngslede .
Der er ganske vist en aftale , p grundlag af hvilken konflikten er afsluttet , men det ser ud , som om den gruppe mennesker , som er fngslet , blev glemt under indgelsen af denne aftale .
Der er ikke truffet nogen aftaler derom .
Vi mener , at alle disse mennesker , som blev arresteret efter den 24. marts , efter at der blev erklret undtagelsestilstand , hurtigst muligt skal lslades .
Der m uopstteligt udves pres p den serbiske regering for at opn dette , og forhandlingen i dag tjener ogs til at bringe denne uopsttelighed til udtryk .
Jeg hber , at Rdet og Kommissionen vil gre alt , hvad der kan medvirke til , at disse mennesker hurtigst muligt bliver lsladt og kan vende hjem , ligesom alle andre flygtninge uden for Kosovo har kunnet vende hjem .
<SPEAKER ID=125 LANGUAGE="DE" NAME="Pack">
Hr. formand , kre kolleger , det er anden gang i dag , vi taler om Kosovo .
Vi taler nu om en sag , som vi kun kan ndre lidt ved , hvis der ikke er en smule god vilje hos magthaverne i Beograd .
Desvrre nvnes situationen for de albanere , der er fngslet i Beograd , og for de savnede hverken i Kumanovo-aftalen mellem NATO og den jugoslaviske regering eller i den FN-resolution , der godkendte den internationale fredsstyrkes tilstedevrelse i Kosovo , med et eneste ord .
<P>
Ogs her skulle vi jo have taget ved lre af vores erfaring i Bosnien-Hercegovina .
I dag , tre r efter Dayton , ved vi stadig ikke , hvor mange savnede befinder sig .
Jeg modtager hver uge foresprgsler fra familier , som stadig leder efter savnede i dag , og de fr ikke noget at vide .
<P>
Hvad kan det egentlig vre for mennesker , som i revis tilbageholder tusinder af medmennesker uden grund under vilkr , der ikke er menneskevrdige , og lader deres familiemedlemmer , koner , mdre og brn i uvished om deres skbne ?
<P>
Mske skulle vi i langt mindre grad appellere til politikerne og magthaverne i denne region og i stedet appellere til dem som familiefdre eller snner , hvad de jo ogs er .
Vi kan desvrre ikke tvinge dem .
Det serbiske regime levner os ikke noget middel dertil .
Men adfrden er i modstrid med enhver tanke om retsstatslighed for slet ikke at tale om menneskelighed .
<P>
Vi henstiller derfor til FN ' s administrator Kouchner og tillige til OSCE , at de nu sger udveje for lsladelse .
Vi stter ogs vores forhbninger til et underudvalg om fngslede og tilbageholdte inden for rammerne af Kosovos overgangsrd .
<P>
Vi forventer endvidere af alle stater i det internationale samfund , at ikke n eneste sanktion mod Serbien ophves , fr bl.a. disse fanger er lsladt .
<P>
En fredelig sameksistens mellem serbere og albanere som mellem kroater , muslimer og serbere i Bosnien-Hercegovina er kun mulig , hvis der skabes klarhed om sprgsmlet om fngslede og deporterede .
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="NL" NAME="Staes">
Hr. formand , kre kolleger , forhandlingen her i eftermiddag hnger naturligvis fuldstndigt sammen med den forhandling , som vi frte i formiddags om Pack-betnkningen og genopbygningen af Kosova . De hrer rigtigt , jeg taler her om Kosova og ikke om Kosovo .
Jeg gr dette af respekt for de 80-90 % albanere , som faktisk bor i Kosova , og hvis sprog er albansk , og p albansk hedder Kosova nu engang Kosova .
<P>
Kre kolleger , jeg har vret i Kosova .
Jeg har tilbragt en del af min ferie der .
Jeg har talt med de fleste albanske politiske ledere , bde fra LDK , hr . Rugova , LBD , kristdemokraterne , socialdemokraterne samt reprsentanter for UCK .
Jeg m sige , at alle er overordentlig taknemmelige for den internationale tilstedevrelse .
Man er meget taknemmelig for UNMIC , man er meget taknemmelig for tilstedevrelsen af KFOR , men man er bange for en vis form for overdreven kolonisering .
Man er bange for , at de internationale institutioner tager for lidt hensyn til Kosova-befolkningens styrke .
<P>
En del af denne frustration skyldes naturligvis de Kosova-fangers skbne , som nu i jeblikket sidder i serbiske fngsler .
Efter den serbiske terror med mord , brande og etnisk udrensning er der for disse mennesker stadig bekymringen for de faktisk mange tusinder af savnedes og fngsledes skbne . Jeg sttter derfor fuldt ud bde hr .
Wiersmas og fru Packs opfordring samt det kompromisbeslutningsforslag , som ligger foran os .
Vi m vedtage dette beslutningsforslag , og vi m med den fulde handlekraft , som Parlamentet har , forsge at n frem til en lsning for disse fngslede personer .
<P>
Kre kolleger , det billede , som vi har af kosovaalbanerne , er mske et billede , som vi har fet via den internationale presse , nemlig at kosovaalbanerne , albanerne , har indtaget serbernes plads og faktisk nu er ved at undertrykke serberne og sigjnerne .
Jeg har vret i Kosova . Jeg tror ikke , at dette er tilfldet .
Der er personlige hvnaktioner , og disse m vi fordmme .
De kan ikke p nogen mde undskyldes , men kre kolleger , lad os dog ikke placere disse hvnaktioner p lige fod med de etniske udrensninger , den systematiske terror , som der har vret i de forlbne 10 r .
Lad os lige tnke over dette .
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Hr. formand , jeg er meget glad for , at Parlamentet endelig beskftiger sig med dette sprgsml .
Det internationale samfund har tydeligvis beget en alvorlig fejl ved ikke at medtage sprgsmlet om fngslede Kosovo-borgere i de aftaler , der er indget med myndighederne i Beograd .
Vi m nu rette denne fejl .
Jeg er fuldstndig enig med vores kollega Doris Pack i , at en lsning p dette sprgsml m vre en af betingelserne for en ophvelse af sanktionerne .
Jeg er knap s enig i de internationale myndigheders og Den Europiske Unions kompetence til indblanding .
Sprgsmlet om fngslede Kosovo-borgere er et humanitrt sprgsml .
Den Europiske Union fortstter med at levere en humanitr hjlp til Serbien .
Det er den eneste kanal , der stadig bestr .
<P>
Jeg mener - og det er nrliggende , at Kommissionen blander sig i denne forbindelse - at sprgsmlet om fngslede Kosovo-borgere er et humanitrt sprgsml . Den Europiske Union kan meget nemt forhale hjlpen til de serbiske myndigheder , s lnge de ikke har lsladt alle fngslede Kosovo-borgere .
Jeg mener , at det er muligt at gre noget med det samme , at sende et strkt signal til myndighederne i Beograd , og jeg opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at meddele os resultaterne af dens anstrengelser .
<P>
Burma
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="IT" NAME="Ghilardotti">
Hr. formand , vi har taget initiativ til denne nye parlamentsforhandling om Burma p grund af de umiddelbart forestende beslutninger , som Unionens Rd skal trffe med henblik p at forny sanktionerne mod det styre , der med sit brutale diktatur undertrykker dette land og konstant krnker de mest elementre menneskerettigheder og de etniske minoriteters rettigheder .
<P>
Vi anmoder frst og fremmest om , at Rdet stadfster og styrker sin flles holdning til sanktionerne - dette er anmodningen fra min gruppe og fra de andre grupper , der har underskrevet det beslutningsforslag , vi drfter i dag .
Desvrre konstaterer man i Burma ikke alene en mangel p positive nyheder . Vi er faktisk vidner til en forvrring af undertrykkelsen .
Som der str i beslutningsforslaget , har der s sent som i de forlbne uger vret over 20 arrestationer af burmesiske og udenlandske borgere , der fortstter med at kmpe for at indfre demokratiet og menneskerettighederne i landet .
Ved den lejlighed m vi ikke undlade at gentage vores fulde og totale solidaritet med og vores sympati for fru Aung San Suu Kyi , som er formand for Den Nationale Liga for Demokrati , der opnede et flertal ved valget i 1990 .
<P>
P trods af de alvorlige begrnsninger af hendes bevgelses- og ytringsfrihed fortstter denne modige kvinde sin ihrdige modstand mod styret , og vi kan ikke lade vre med at huske den umenneskelige behandling , hun fik af styret i forbindelse med sin mands dd .
En behandling , som dette Parlament allerede har fordmt .
<P>
I beslutningsforslaget anmoder vi ligeledes om , at den burmesiske regering jeblikkeligt hrer op med den modbydelige praksis med tvangsarbejde , som en stor del af civilbefolkningen er tvunget til , og som navnlig gr ud over brn og kvinder tilhrende de etniske minoriteter .
<P>
Ligesom Det Internationale Arbejdsbureau har gjort , erklrer ogs vi denne praksis for at vre en forbrydelse mod menneskeheden .
<P>
Den Europiske Union skal betragte Burmas situation som en af prioriteringerne i sin internationale indsats for at forsvare menneskerettighederne og demokratiet .
Vi skal lade denne kamp glde for alle situationer i verden , men vi skal ogs i stadig strre grad gre den til en konsekvent og effektiv politisk praksis .
<P>
Ogs medlemsstaterne skal i kraft af Rdets flles holdning gre en indsats for at tage Burma-sprgsmlet op med samme ihrdighed i alle de internationale organer , lige fra FN til de regionale organisationer , hvor de asiatiske lande samles .
Det er kun ved at isolere det militre diktatur med sanktioner samt ved hjlp af en dialog med oppositionens politiske krfter og de etniske minoriteter , at man kan bidrage til demokratiets indfrelse i Burma .
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen">
Hr. formand , i de forlbne sommermneder er der igen tusinder af mennesker , der er flygtet fra Burma for at slippe vk fra voldshandlingerne , de tvungne deportationer i deres eget land , tvangsarbejdet og den politiske undertrykkelse .
Der er nu 150.000 mennesker i lejre , frst og fremmest i Thailand , men ogs i Malaysia og Indien .
Desuden er der 100.000 illegale flygtninge i de omkringliggende lande , i Australien , i Europa og i USA .
<P>
I sommer deltog jeg i en konference i Bangkok arrangeret af en international organisation , som beskftiger sig med Burma .
Jeg stiftede igen bekendtskab med mange reprsentanter for flygtningene .
De har en fornemmelse af , at Europa efterhnden er ved at glemme dem , og at man ikke lngere tager den situation , som nu har varet i mere end ti r i Burma , helt alvorligt .
<P>
Vi ved , at fru Aung San Suu Kyi nu i ti r har vret under husarrest , og at hun er den valgte prsident med mere end 80 % af stemmerne der .
Vi ved , at parlamentet i Burma er sendt hjem , at et stort antal parlamentsmedlemmer er myrdet , fngslet , under husarrest eller befinder sig blandt flygtningene .
<P>
Vi ved , at situationen bliver alvorligere . I skyggen af begivenhederne i Indonesien ger den burmanske regering undertrykkelsen .
Der sker egentlig nsten ikke noget i jeblikket .
Fru Aung San Suu Kyi har appelleret til de vestlige demokratier om at hjlpe hende bedre .
Jeg vil appellere til ogs Den Europiske Union om at gre det .
Der har vret en delegation af diplomater i Burma , lige inden sommeren , men den kom ogs tilbage med uforrettet sag .
<P>
I oktober skal de sanktioner , som allerede glder for Burma , forlnges , og efter min gruppes opfattelse vil det vre bedre at styrke dem .
USA har allerede fjet et investeringsstop til disse sanktioner .
Lad Europa nu endelig tale med n tunge og gre det samme .
Jeg ser kommissr Kinnock nikke .
Jeg hber inderligt , at han viderebringer dette budskab og vores beslutningsforslag til Det Europiske Rd , og at der endelig trffes sdanne foranstaltninger , at regimet i Rangoon bringes til ophr , og at fru Aung San Suu Kyi virkelig fr en fornemmelse af , at hendes aktioner , som er fredelige , stttes .
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="ES" NAME="Knrr Borrs">
Hr. formand , at tale om Burma uden skyklapper , uden omsvb , uden hensyntagen , er at tale om krnkelse af menneskerettighederne og de kollektive rettigheder , om manglende anerkendelse af resultaterne af frie valg og om diktaturets vedholdenhed , om udnyttelse af mennesker p basis af tvangsarbejde , som nogle vestlige multinationale selskaber drager fordel af .
Og det sker i et land , som beklageligvis var det frste til at gre brug af toldprferenceordningen , som havde fortjent en anden fremtid .
<P>
Den Europiske Union skal under det finske formandskab arbejde p , at forholdet til Burma genetableres hurtigst muligt , men med udgangspunkt i respekt for menneskerettighederne , for valgresultatet og med lsladelse af de britiske fanger , som er blevet arresteret for at forsvare demokratiet .
Det er ndvendigt at udve pres p militrjuntaen og ikke acceptere indirekte veje , som latterliggr den demokratiske legitimitet .
Der m findes frem til den bedste lsning .
<P>
Jeg hber , hr. formand , mine damer og herrer , at Den Europiske Union , hverken nu - med Finland - eller senere accepterer en lignende latterliggrelse .
Og jeg forventer ogs af Dem alle - og isr af hr . Kinnock - at De kritiserer disse virksomheder , som udnytter mennesker i et land med diktatur .
<P>
<P>
Iran
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="FR" NAME="Zimeray">
Hr. formand , kre kolleger , for knap to r siden i Iran blev to jder beskyldt for spionage for Israel .
De blev dmt til dden og hngt .
<P>
I dag er 13 jder og adskillige muslimer fra Ispahan , Chiraz og Teheran arresteret og risikerer samme skbne .
Man ved kun lidt om dem .
Disse anklagede , hvoraf den ene kun er 16 r , skulle komme fra beskedne kr : En kirkegrdsvagt , en skomager , en omskrer , en professor i hebraisk .
Det er svrt at forestille sig , at disse ulykkelige mennesker kan udgre en fare for det iranske demokrati .
<P>
Siden deres arrestation har man ikke hrt fra dem .
Og nr man hrer om , at jder er blevet arresteret for spionage , er det for os en yderst bekymrende ting .
Vi er bekymrede , fordi vi kender fngselsvilkrene i Iran .
Vi er bekymrede , fordi der hidtil ikke er offentliggjort nogen beviser eller noget belastende materiale , og der har ikke vret mulighed for et forsvar .
Vi er bekymrede , fordi de ikke har ret til at forsvare sig .
<P>
Vi er bekymrede , hr. formand , og vi er ogs kede af det , fordi vi gldede os over udsigten til en tilnrmelse mellem Iran og Den Europiske Union .
Det str nu klart , at denne sag undergraver tilnrmelsen , og s lnge vi ikke har fet garantier for , at de anklagedes menneskerettigheder overholdes , kan vi ikke arbejde for en tilnrmelse .
<P>
Hr. formand , kre kolleger , disse gidsler str mellem Iran og Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="FR" NAME="Morillon">
Hr. formand , kre kolleger , den frygt , vores kollega hr .
Zimeray gav udtryk for , er velbegrundet , idet fire personer for nyligt blev dmt til dden efter nogle studenterdemonstrationer , der foregik i juli , og hans frygt bestyrkes af hngningen sidste r af en 60-rig mand .
<P>
Forslaget til beslutning , der inden for kort tid fremlgges for Parlamentet til godkendelse , har sledes samlet en meget stor enighed .
Det har til forml at understrege Parlamentets harme over de anvendte processer og krve , at elementre rettigheder med hensyn til forsvar respekteres .
Der anmodes om , at internationale observatrer fr tilladelse til at flge hele den igangvrende proces , og endelig fastsls p ny vores vilje til en fortsat dialog , men kun i den udstrkning , hvor det er muligt at fremme menneskerettighederne i landet , og i srdeleshed at standse udfrelsen af ddsdommene .
<P>
P dette punkt er ndringsforslaget fra vores kolleger i De Grnne klarere end det oprindelige flles beslutningsforslag , og jeg gr opmrksom p , at jeg personligt bifalder dette .
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="SV" NAME="Malmstrm">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , nyheden i sndags om ddsdommen over de fire personer , som var indblandet i sommerens studenteruroligheder i Iran , sendte en blge af afsky og indignation gennem det iranske folk og omverdenen .
Chokket var s meget strre , fordi vi var mange , som gldede os over valget af prsident Khatami og hans signaler om benhed , reformer og respekt for menneskerettigheder .
Det iranske folk kunne endelig begynde at hbe p en ny fremtid og p , at de kunne lgge tiden med vold og dd bag sig .
<P>
Efter sommerens studenterdemonstrationer lovede prsident Khatami bne og retfrdige processer for de indblandede .
Derfor er det uforsteligt og dybt urovkkende , at retsprocessen blev holdt hemmelig , og at ddsdommene over de fire personer blev offentliggjort nsten en passant i et avisinterview .
Det lys og hb , som blev tndt hos iranerne efter valget , risikerer nu at blive slukket , og det forbedrede forhold mellem EU og Iran risikerer at klnes .
Jeg hber dog , at prsidenten kan hente kraft i den massive sttte , han fik af vlgerne ved valget , samt at han srger for , at revolutionsdomstolen ophver ddsdommene , s Iran kan fortstte med reformerne og udvidelsen af det civile samfund .
<P>
Dette Parlament fordmmer kraftigt ddsstraf , hvor den end praktiseres , og vil blive ved med at gre det .
Brud p menneskerettigheder kan aldrig vre et lands indre anliggende .
Jeg hber , at budskabet ogs vil blive fremlagt af Kommissionen .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="FI" NAME="Wuori">
Hr. formand , nd kan hverken mles eller sammenlignes kvantitativt .
Det er forbavsende , hvordan situationen i Iran i skyggen af de synlige tragedier i Kosovo , sttimor , Tyrkiet og delvis ogs i Grkenland har forvrret sig meget mrkbart .
Ud over henrettelser idmt ved hemmelige retsmder har vi i dag fet nyheder om nye strenge politiske domme .
Pressens frihed er samtidig blevet kvalt , og ogs p den mde er menneskerettighederne reduceret betydeligt i en meget kritisk periode .
Den Europiske Union frer dialog med Irans islamiske republik , den br ikke kun vre kritisk , men den skal absolut vre ekstraordinr kritisk .
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="NL" NAME="Belder">
Hr. formand , magtstriden i Den Islamiske Republik Iran mellem konservative og reformvenlige raser indtil nu uformindsket videre med alle de flger , som det har for retsstaten , det vil sige manglende anvendelse af retsstatens elementre principper .
Gldeligt nok tr iranske kritiske aviser og nogle iranske medlemmer af regeringen i dag bent kmpe for netop disse elementre principper .
Det glder bde for de arresterede studenter og for de iranske jder , som er anklaget for spionage .
Hvor meget de derved vover halsen , fremgr af iranske politiske analytikeres dystre og samtidig ngterne konstatering .
Citat : " S lnge der i Iran hersker den brede opfattelse , som definerer anderledes tnkende som anderledes troende og af religionen udleder , at man har ret til at trffe beslutning om liv og dd eller til at tage landets skbne i sin egen hnd , forbliver landets politiske klima forgiftet , og s m der regnes med politisk motiveret vold .
" Citat slut .
<P>
Det har faktisk ikke skortet p den slags vold i Den Islamiske Republik Iran siden dens oprettelse i 1979 .
Rkken af mord sidste efterr p fire uafhngige prster er stadig i frisk erindring , og naturligvis m vi ikke glemme den usdvanligt brutale optrden af en flok banditter fra den verste jurist Khameneis konservative lejr .
Sidstnvnte og dennes umiddelbare omgivelser forsgte at skjule deres medskyld i de uhyggelige likvideringer i 1998 med modbydelige lgne om et jdisk-amerikansk komplot mod fdrelandet .
Det internationale samfund og sledes i lige s hj grad de europiske institutioner skal sttte de indfdte rster , som krver rlige , offentlige retssager mod de arresterede studenter og jder .
Vores sttte til det flles beslutningsforslag behver derfor ingen argumentation .
<P>
Togo
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="EN" NAME="Watson">
Hr. formand , de aldrende diktatoriske dinosaurer , der spankulerer omkring p det afrikanske subkontinent , er i frd med at udd , og en ny demokratisk ra ser dagens lys .
Men i t land har en dinosaur ledet et regime , der har vret ansvarlig for omfattende krnkelser af menneskerettighederne gennem de seneste 32 r .
Prsident Eyadema er den frste person , som jeg ville indstvne for den nye internationale domstol .
Situationen i Togo er alvorlig .
Vi har hrt om ddsfaldene i forbindelse med valgene .
Vi ved , at menneskerettighedsaktivister hver dag tortureres i fngslerne .
Vi er ndt til at bruge EU-formidlerens kontor til at ordne dette og f en aftale i stand mellem Eyadema og oppositionspartierne om at gre Togo demokratisk .
Vi henvender os til Rdet for at sikre os , at formidlerne fr de ndvendige midler til at udfre dette arbejde .
<P>
Samarbejdet mellem Den Europiske Union og Togo br frst genoptages , nr Togo fuldstndigt opfylder bestemmelserne i artikel 5 i Lom-konventionen .
I mellemtiden br vi sttte uafhngige medier og interessegrupper i det civile samfund for at yde strst mulig hjlp til befolkningen .
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="DE" NAME="Schwaiger">
Hr. formand , kre kolleger , der er i den sidste tid sket fremskridt i det regionale samarbejde mellem de vestafrikanske stater .
Konturerne af et vestafrikansk konomisk fllesskab med Den Europiske Union som forbillede begynder at tegne sig .
Men en af de vigtigste hindringer for en yderligere regional integration er , at de demokratiske institutioner , navnlig parlamentet i Togo , ikke fungerer .
PPE-gruppen bifalder derfor de serise bestrbelser fra s godt som alle politiske krfter i Togo p at gre udviklingen til et demokrati uigenkaldelig og i lbet af de kommende mneder forberede valg til nationalforsamlingen , som i demokratisk henseende er upklagelige og fri for pression fra hren og fra statens prsident og dem , der omgiver ham .
<P>
Vi gr ind for en fredelig overgang til et velfungerende demokrati .
Vi tager s med , at prsident Eyadema lader sin embedsperiode lbe frem til 2003 , selvom stemmeoptllingen ved det sidste prsidentvalg var behftet med mere end blot sknhedsfejl .
Vi appellerer imidlertid ogs til prsidenten og hans regering om at g sammen med alle politiske krfter i landet om en valgprocedure , der giver alle de politiske grupperinger , der retter sig efter de demokratiske spilleregler , lige muligheder .
Vi bifalder den meget konstruktive rolle , som vores tidligere kollega og franske ombudsmand , Bernard Stasi , og hans to kolleger fra Tyskland og strig i den sammenhng spiller som formidlere .
Det er i den forbindelse vigtigt , at valgene forberedes upklageligt , gennemfres upartisk og slutter med en regering , som befolkningen i Togo har valgt frit og demokratisk .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="FR" NAME="Rod">
Hr. formand , situationen i Togo er ikke ny .
Overtrdelserne af menneskerettighederne har sledes vret konstante efter general Eyademas magtovertagelse . Der sker henrettelser , tortur og arrestationer .
Efter valgsvindlen sidste r - som gjorde det muligt for general Eyadema at bevare magten - er der grund til bekymring med hensyn til regimets demokratiske vilje .
Manglen p en uafhngig vlgerkomit , ligelig adgang til medierne og garanteret mulighed for at fre kampagner frte til , at strstedelen af oppositionen boykottede valget i forret .
<P>
Hvis den aftale , der for nylig blev indget med oppositionen , skal anses som et skridt fremad , er den utilstrkkelig , og uden et vist antal garantier er der stor fare for , at den blot forbliver et stykke papir .
Sledes m der jeblikkeligt sttes en stopper for , at man ustraffet kan beg ulovligheder , og det m krves , at myndighederne rent faktisk overholder menneskerettighederne .
Det er ikke nok , at parlamentet oplses , man m ogs krve , at hr . Eyadema gr af , inden hans mandat udlber , sledes at der kan organiseres frie og lige valg .
<P>
Dette er de elementre betingelser for at genoptage samarbejde mellem Togo og Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=139 NAME="Kinnock, Neil">
Hr. formand , jeg m sige , at mens jeg lyttede til hjkvalitetsforhandlingerne her i eftermiddag , s tnkte jeg p maksimen om , at hvis tilstanden i de hjemlige anliggender gr dig deprimeret , s vil tilstanden i de internationale anliggender gre dig desperat .
Ingen af os kan falde for en sdan pessimisme , og det er grunden til , at Parlamentet har givet udtryk for stor bekymring og krver en indsats .
Det bifalder jeg meget .
Det viser , at der findes langt bedre og mere levedygtige alternativer til at overgive sig til hblsheden , hvilket undertiden kan vre fristende , bde for politiske reprsentanter , aktivister og almenheden .
<P>
Frst vil jeg gerne vende tilbage til forhandlingen om Kosovo og de forskellige tragedier i den del af verden .
Kommissionen deler den bekymring , der kom til udtryk i beslutningsforslagene , bde vedrrende den fortsatte etniske vold i Kosovo og de tidligere skaldte forsvindinger og tilbageholdelser .
Vi tilslutter os naturligvis ogs parlamentsmedlemmernes strke fordmmelse af volden , uanset hvilken etnisk gruppe der er gerningsmand eller offer , og vi sttter aktivt bestrbelserne fra UNMIK , KFOR og OSCE p at skabe lov og orden i Kosovo .
Kommissionen deler naturligvis Parlamentets dybe bekymring over , hvilken skbne der har ramt de mange civile , der stadig savnes .
Vi er derfor direkte involveret i bestrbelserne p at afgre , hvem af de savnede der stadig sidder i serbiske fngsler , og hvem der er blevet drbt i krigen og under hvilke omstndigheder .
Unionen sttter derfor retslige undersgelser af pstede krigsforbrydelser , og tidligere p ugen udtrykte Rdet ( almindelige anliggender ) dyb bekymring over , at man endnu ikke har fet svar p sprgsmlet om de flere tusinde forsvundne mennesker - overvejende kosovoalbanere .
<P>
Endelig har Kommissionen ved flere lejligheder fordmt myndighederne i Serbien og Forbundsrepublikken Jugoslavien , fordi de ikke overholder de accepterede internationale normer for menneskerettigheder og minoriteters rettigheder .
Denne benlyse foragt for internationale forpligtelser er en af de vsentligste hindringer for en forbedring af forholdet mellem Den Tidligere Jugoslaviske Republik og Den Europiske Union samt en hindring for en fornyet integrering af Den Tidligere Jugoslaviske Republik i det internationale samfund .
Denne hindring vil sandsynligvis eksistere , s lnge de serbiske myndigheder fastholder deres nuvrende politik .
<P>
Jeg gr nu videre til beslutningsforslaget vedrrende situationen i Burma .
Som Parlamentet ved , fordmmer Kommissionen p det kraftigste den burmesiske hrs fortsatte krnkelse af de humanitre love , specielt undertrykkelsen af etniske minoriteter , forflgelsen af Aung San Suu Kyi og andre NLD-medlemmer , undertrykkelsen af grundlggende faglige rettigheder og brugen af tvangsarbejde , forbuddet mod frit fungerende politiske partier , de tallse vilkrlige arrestationer og den fortsatte statsvold .
Vi deler ogs bekymringen over behandlingen af EU-borgere , der er blevet arresteret p grund af deres offentlige engagement i prodemokratiske aktiviteter i Burma .
I april i r styrkede EU ' s flles holdning den politiske afgrelse fra oktober 1998 ved at dkke transitvisa og indfre et forbud mod udstedelse af transitvisum til medlemmer af de burmesiske myndigheder .
Kommissionen stttede denne foranstaltning samt de demokratiske bevgelser og flygtningene i Burma , bl.a. ved at give konomisk sttte til kontoret i Bruxelles .
Rdet gennemgr i jeblikket den flles holdning , og som flere af de rede medlemmer nvnte under debatten , skal den vre frdigbehandlet inden den 29. oktober .
<P>
Kommissionen har gjort det klart , at sknt Burma er blevet medlem af ASEAN , kan Den Europiske Union ikke g ind for burmesisk deltagelse i ASEAN-EU-processen .
Vi benytter enhver lejlighed til at f vores asiatiske partnere til at presse den burmesiske regering til at ndre politikken drastisk for at overholde menneskerettighederne og til at indg i en dialog med oppositionen anfrt af Aung San Suu Kyi samt indg i en dialog med de etniske mindretal .
<P>
Medlemmerne ved , at Aung San Suu Kyi for nylig gentog opfordringen til at indfre mere omfattende konomiske sanktioner mod Burma , herunder ensidige sanktioner , s lnge hendes elskede land styres af det nuvrende regime .
<P>
For nylig deltog Kommissionen i trojkaens besg i Rangoon , der skulle bane vejen for en politisk dialog med Burma som fastsat i Rdets konklusioner af den 26. april .
Formlet med en sdan politisk dialog er at prsentere EU ' s flles holdning om menneskerettighedssituationen samt om de manglende retsregler og det manglende demokrati i Burma samt at hjlpe med at skabe gunstige betingelser for en politisk dialog mellem den regerende SPDC-militrjunta og den demokratiske opposition samt reprsentanter for de etniske minoriteter .
<P>
Europa-Kommissionen nsker fortsat at bevare presset p SPDC , der tidligere var kendt som Slorc .
I mellemtiden forringes den internationale situation til stadighed , og der har ikke vret noget meningsfuldt svar p de gentagne internationale opfordringer til de burmesiske myndigheder om at fremme demokratiet , menneskerettighederne og den nationale forsoning .
<P>
Kommissionen sttter derfor fortsat en fornyelse af den flles holdning i nste mned samt en streng hndhvelse af sanktionerne mod og presset p de burmesiske myndigheder .
<P>
Jeg vil nu vende mig imod situationen i Iran , som atter er gjort til genstand for en beslutning i Parlamentet .
<P>
Som Parlamentet vil vide , ser Kommissionen ligesom Parlamentet med stor alvor p menneskerettighedssituationen i Iran .
I den omfattende dialog mellem Den Europiske Union og Iran sprger EU ' s reprsentanter altid til menneskerettighederne .
Kommissionen har ingen bilateral overenskomst med Iran eller reprsentationer i landet , men vi tilslutter os EU-trojkaens dmarche .
EU-trojkaen rejste sprgsmlet om behandlingen af religise minoriteter i Iran - navnlig Bahai-religionen - p mderne med den iranske regering i december 1998 og maj 1999 .
Presset bibeholdes .
<P>
Hvad angr de konkrete overtrdelser af menneskerettighederne , som hr .
Zimeray , hr .
Morillon og frk . Malmstrm nvnte , kan jeg sige , at det finske formandskab er i frd med at udfrdige en dmarche fra EU-trojkaen vedrrende ddsdommen over fire studenter , der inkorporerer Parlamentets synspunkter .
Kommissionen er ogs bekymret over retssagen mod de 13 jder fra Shiraz , der anklages for spionage .
Unionen har fremsat en rkke forslag vedrrende dette emne - bde fra trojkaen og bilateralt .
<P>
Det er indlysende , at den seneste udvikling i Iran afspejler den interne magtkamp mellem moderate reformister og konservative strammere .
De konservatives bestrbelser p at genvinde initiativet og underminere regeringen m realistisk set betragtes som en optakt til parlamentsvalgene i februar 2000 .
<P>
Kommissionen mener imidlertid , at man specielt i perioden op til disse valg br fortstte politikken med en forsigtig bedring af forholdet til Iran gennem en omfattende dialog for at opmuntre hr . Khatamis regering og reformtilhngerne , hvoraf mange udviser et stort mod i bestrbelserne p at ndre de ekstremt vanskelige og farlige forhold .
<P>
Jeg gr nu videre til sprgsmlet om Togo .
Som Parlamentet vil vide , indstillede EU udviklingssamarbejdet med Togo i 1992 .
P trods af visse ndringer i den politiske situation siden da m jeg beklageligvis sige , at forudstningerne for en genoptagelse af udviklingssamarbejdet og en fuld normalisering af forholdet til Togo - overholdelse af demokratiske principper , retsregler og menneskerettigheder - stadig ikke er opfyldt .
Der har imidlertid vret et vis politisk pres hen imod en politisk forsoning via Lom-rammeaftalen , der blev indget mellem regeringen og oppositionen i juli 1999 .
<P>
Dette fremskridt blev muliggjort via EU ' s formidlere , sdan som hr . Watson netop har sagt .
Unionen agter derfor at sttte en fortsat indsats fra bde formidlere og projekter , der relaterer til en fuld genindfrelse af retsregler og overholdelse af menneskerettigheder .
<P>
Kommissionen bifalder den positive vilje til fremskridt , som oppositionsregeringen udviste i rammeaftalen , men det er ndvendigt med yderligere fremskridt - f.eks. retfrdige valgprocedurer ved nste rs valg - inden vi kan overveje at genoptage et regelmssigt samarbejde .
<P>
Kommissionen deler derfor den bekymring vedrrende beslutningen om menneskerettighedssituationen i Togo , der kommer til udtryk her i mdesalen .
Det er selvflgelig meget alarmerende , at de overtrdelser af menneskerettighederne , som Amnesty International berettede om for nylig , nu i det store hele er blevet bekrftet af andre kilder .
Det har imidlertid endnu ikke vret muligt at f verificeret nogle af de mest alvorlige beskyldninger vedrrende massedrab .
Kommissionen bifalder derfor yderligere undersgelser .
<P>
Parlamentet vil vide , at uanset hvor der opstr problemer vedrrende menneskerettigheder , s har FN-systemet en rkke kontrolmekanismer , der skal forbedre situationen .
Efter Kommissionens opfattelse br man overveje sdanne foranstaltninger over for Togo , og det forekommer helt sikkert berettiget .
<SPEAKER ID=140 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 17.30 .
<CHAPTER ID=12>
Lusaka-fredsaftalerne
<SPEAKER ID=141 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B5-0070 / 99 af Muscardini for UEN-gruppen om Lusaka-fredsaftalerne ;
<P>
B5-0082 / 99 af Van Hecke og Corrie for PPE-gruppen om Lusaka-aftalen om vbenhvile ;
<P>
B5-0084 / 99 af Miranda og Morgantini for GUE / NGL-gruppen om Lusaka-aftalen om fremtiden for omrdet omkring de Store Ser i Afrika ;
<P>
B5-0094 / 99 af Van Hecke , Corrie og Grossette for PPE-gruppen om Lusaka-aftalen om vbenhvile ;
<P>
B5-0099 / 99 af van den Bos og Nicholson of Winterbourne for ELDR  gruppen om Lusaka-aftalen om vbenhvile ;
<P>
B5-0101 / 99 af Maes , Rod , Schrling , Lucas og Boumedine-Thiery for Verts / ALE-gruppen om Lusaka-fredsaftalen om omrdet omkring de Store Ser .
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="NL" NAME="Van Hecke">
Hr. formand , i en lang tv-tale erklrede prsident Kabila i gr aftes endnu en gang , at han tror p Lusaka-aftalerne .
Desvrre er forskellen mellem ord og handlinger stadig overordentlig stor .
Forelbig er der ikke tale om den bning mod de politiske partier , som man havde hbet .
Tvrtimod var der i de forlbne uger igen en rkke prominente oppositionspolitikere , der blev arresteret og fngslet uden nogen form for anklage .
Det er afgrende , at de congolesiske myndigheder hurtigst muligt tillader politiske aktiviteter og med det samme begynder at lslade politiske fanger .
For kun i et konstruktivt og gennemsigtigt klima , der er prget af goodwill hos alle de involverede parter , har den nationale dialog en chance for at lykkes .
Det er helt tydeligt , at der i jeblikket stadig eksisterer vidt forskellige fortolkninger af den nrmere udfrelse af den nationale dialog .
Forvirringen er stadig stor .
Vejen mod et stabilt , fredeligt og demokratisk Congo er sledes endnu lang .
Men Lusaka-aftalen har skabt en vigtig impuls .
Denne impuls skal nu benyttes fuldt ud .
Til trods for den hje prioritet , som Balkan og sttimor forsteligt nok har , m Afrika ikke forsvinde fra vores politiske dagsorden .
Vi forventer derfor af Den Europiske Union en meget aktiv optrden , og vi hber , at Kommissionen ptager sig sit ansvar med hensyn til at sttte fredsprocessen i Congo .
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="FR" NAME="Ducarme">
Hr. formand , den aftale , der er indget i Lusaka , er et positivt element , og det er klart , at min gruppe fuldt ud tilslutter sig denne proces , som gr i retningen af fred .
<P>
Vi stemmer derfor for denne beslutning , idet vi vurderer , at den som udgangspunkt lever op til tragedien i Rwanda og behovet for at lse problemerne i Congo .
Nr dette er sagt , vil jeg fremstte to bemrkninger .
For det frste er denne aftale skrbelig , og ingen kan garantere i dag , at vi ikke vil stde p store vanskeligheder , f.eks. med de store bevbnede grupper , der ikke tilhrer nogen stat , som ikke p nogen mde er kontrolleret , og som rent faktisk ville kunne delgge processen .
Vi skal vre meget opmrksomme p dette .
<P>
For det andet vurderer vi , at Europa br fortstte i denne retning , ptage sig ansvaret for sin fortid og huske p sin pligt .
Hvis Kommissionen skal spille en rolle , tror jeg ogs , at Rdet br vre opmrksom , for vi mener , at fremtiden ligger i en partnerskabsaftale mellem Europa og dette land .
Det ville i vrigt ogs vre passende , hvis lande som Storbritannien , Frankrig , Belgien og Portugal i hjere grad beskftigede sig med deres fortid , for det har ikke vret tilfldet hidtil .
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Hr. formand , hr. kommissr , af mine kollegers ord fremgr det , hvor skrbelig en fredsproces er , og samtidig hvor vigtig den er .
Fjendtlighederne og krigen i Congo , men ogs i omrdet omkring de Store Ser og i Angola er der overalt konflikter , som har forbindelse med hinanden , forrsager ikke blot frygtelig menneskelig elendighed , men hindrer ogs enhver fremtidig opbygning og udvikling .
Derfor m vi i forbindelse med denne fredsproces ikke blot se til og gre symbolske handlinger .
<P>
Vi ser her , at der er planlagt forskellige faser . Standsning af fjendtlighederne .
Vi ved allerede , i hvor relativt ringe grad dette er lykkedes i jeblikket .
Forberedelserne og gennemfrelsen , som skal foretages af et forenet militrt udvalg , som skal g forud for oprettelsen af en fredsstyrke , og dette skal s igen vre ansvarligt for nedrustning af alle vbnede militser og forberede den nationale forsoning .
Hvert af disse skridt er en kmpe udfordring .
Jeg tror , at Det Europiske Fllesskab og de forskellige medlemsstater her har deres historiske ansvar .
Derfor vil jeg frem for alt , hr. formand , hr. kommissr , gre opmrksom p de sidste punkter i vores beslutningsforslag , hvori det udtrykkeligt siges , at vi skal hjlpe ved gennemfrelsen af fredsaftalen .
Men jeg vil gre opmrksom p , at denne hjlp ikke m vre symbolsk , at den skal vre effektiv , og at den skal vre konkret .
Parlamentet vil gerne holdes orienteret herom .
Jeg vil ogs gre opmrksom p den skamlse vbeneksport og den illegale vbenhandel , som forskellige af vores medlemsstater stadig gr sig skyldig i .
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="FR" NAME="Ries">
Hr. formand , kre kolleger , den blodige konflikt - der nu har vret i gang i mere end et r i omrdet omkring de Store Ser - har tilsyneladende endelig fundet en positiv udgang .
Dette glder vi os naturligvis over , men der ligger fortsat et stort arbejde foran os
<P>
P den ene side skal Lusaka-aftalerne p kort sigt fre til oprettelse af en holdbar og trovrdig vbenhvile .
I denne henseende er anvendelsen af internationale observatrer uundvrlig , endda en tvingende ndvendighed .
Den Europiske Union skal deltage i processen ved FN ' s og OAU ' s side for ligeledes at kontrollere tilbagetrkningen af fremmede tropper fra landet .
Congo skal ophre med at vre en kamp om interesser , og man m begynde aktivt at sge efter en retfrdig lsning for alle parter i konflikten .
<P>
P den anden side er der den uundvrlige genoptagelse af dialogen mellem befolkningerne i Congo .
En national genforeningsdebat skal indledes i det civile samfund . Dette er af afgrende betydning for landet .
<P>
Endelig , og det er uden tvivl den mest originale retning , kunne Den Europiske Union indlede et arbejde for indgelse af en stabilitetspagt for Afrika , som kunne vre inspireret af eksemplet med Balkan .
De medlemsstater , som har ttte historiske relationer til regionen , br efter min mening leve op til deres ansvar .
Hele Afrika kalder p os .
To unge guineaneres dd for nylig i et fly til Bruxelles - en tragedie , som formanden omtalte ved bningen af mdet i mandags - er et skrig om hjlp , der krver et svar fra os folkevalgte europere , og det br f os til at reagere .
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="EN" NAME="Kinnock, Neil">
Hr. formand , jeg vil endnu en gang p Kommissionens vegne takke for den mde , hvorp parlamentsmedlemmerne i eftermiddag har gjort opmrksom p dette meget vigtige sprgsml .
<P>
Kommissionen mener , at Den Europiske Union sammen med resten af det internationale samfund skal trffe afgrende foranstaltninger for at begrnse eftervirkningerne af krisen i omrdet omkring de Store Ser . Som nogle medlemmer har sagt , truer denne krise p en rkke mder sikkerheden og stabiliteten i hele Afrika .
EU ' s politik bygger derfor p det synspunkt , at man skal hndtere resultaterne af konflikten i omrdet omkring de Store Ser i deres tre primre dimensioner - den regionale , hvor man skal tnke p nabolandenes interesser ; den nationale , hvor der skal tages hjde for regeringens , oprrsgruppernes og den demokratiske oppositions interesser ; og den lokale , hvor det handler om sammenstd mellem forskellige samfundsgrupper p grund af etnisk rivalisering og alvorligt socialt pres .
<P>
P den baggrund gennemfrer Unionen betydelige mglings- og dialogfremmende foranstaltninger p konfliktens forskellige niveauer , og Kommissionen er villig til at bidrage til Lusaka-aftalen om vbenhvile p flgende omrder .
Hvad angr politisk sttte , agter Den Europiske Union at fortstte og forbedre den igangvrende indsats fra vores srlige udsending til de Store Ser for at fremme den ndvendige dialog mellem de forskellige fraktioner , der er involveret i konflikten i Den Demokratiske Republik Congo .
Unionen agter fortsat at fremme og finansiere mglingsbestrbelserne , specielt dem fra Zambias prsident , der frte til undertegnelse af Lusaka-aftalen i frste omgang .
Det er ndvendigt for at forsge at bevare engagementet hos underskriverne og f dem til at overholde deres forpligtelser .
Lusaka-aftalen forudser , at en intern debat i Congo kan fre til en genforening af de forskellige politiske styrker i Den Demokratiske Republik Congo og bane vejen for et nyt politisk arrangement i landet .
Kommissionen er ogs klar til at finansiere de ndvendige mglingsbestrbelser for at skabe en sdan national debat .
<P>
Vi ivrkstter bl.a. foranstaltninger , der skal sttte de fredsbevarende aktioner , der skal udfres af De Forenede Nationer og OAU .
Adskillige medlemsstater bidrager til FN-styrken p 90 militre observatrer , der er fordelt i regionens hovedstder og i oprrsgruppernes hovedkvarterer for at overvge gennemfrelsen af Lusaka-aftalen .
Disse aktiviteter br ogs sttte den flles militre kommission , der har ansvaret for at organisere deployeringen af en fredsbevarende eller fredshndhvende styrke .
FN ' s Sikkerhedsrd skal naturligvis stadigvk afgre arten af en sdan styrke .
Det vil s vre muligt for Unionen at overveje , om og hvordan man skal sttte .
<P>
Hvad angr konomisk sttte og udviklingssttte , s kan og br Kommissionens tilsagn inden for rammerne af Lom-konventionen genoptages p to betingelser . For det frste skal der ske en forbedring i den sikkerhedsmssige situation i Den Demokratiske Republik Congo , og for det andet skal den nationale debat resultere i et stabilt politisk arrangement i Den Demokratiske Republik Congo , hvor de grundlggende elementer af Lom-konventionen respekteres .
Kommissionens sttte til genopbygning og udvikling br derefter koncentreres om flgende omrder .
Der skal frst etableres retsregler og demokratiske nationale institutioner .
Dernst skal de krigsfrende magter demobiliseres og underg en sociokonomisk resocialisering . For det tredje skal miljet genoprettes , specielt i provinserne Kivu og Orientale .
For det fjerde skal transportinfrastrukturen genopbygges , og endelig skal sundheds- og dekontamineringsfaciliteterne forbedres . Jeg vil naturligvis ogs have sympati for opfordringen fra blandt andre fru Maes om en streng suspension af den vbensmugling og vbenhandel , der fortsat fder konflikter i omrdet , og som ofte har sit udspring i Den Europiske Union .
<P>
Endelig er der naturligvis fortsat behov for humanitr bistand , og EF ' s Kontor for Humanitr Bistand ( ECHO ) har fordelt omkring EUR 55,5 millioner i r .
<P>
Vi vil fortstte bestrbelserne p at skabe opbakning og varig stabilitet , og vi vil naturligvis ogs fortsat holde Parlamentet fuldt informeret , fordi vi stter stor pris p engagementet i vores flles ml om at sikre stabilitet og varig fred i denne meget urolige region .
<SPEAKER ID=147 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted umiddelbart herefter .
<P>
( Mdet udsat kl . 17.28 og genoptaget kl .
17.30 )
