<CHAPTER ID=1>
Mindeord
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Kre kolleger , jeg har fet til opgave at viderebringe den triste nyhed om den grske udenrigsminister Yiannos Kranidiotis ' dd . Han - og fem andre personer , der var med ham , heriblandt hans 23-rige sn - blev drbt i en ulykke .
<P>
Ministeren var afsted p en opgave .
Han var sammen med 12 personer p vej til Bukarest , da hans fly tabte hjde og faldt fra 25.000 til 3.000 fod - dog uden at styrte til jorden - for dernst at lande i Bukarests lufthavn .
<P>
Mange blandt Dem husker sikkert , at Yiannos Kranidiotis var medlem af Europa-Parlamentet fra januar 1995 til februar 1997 , hvor den grske regering udnvnte ham til minister , og De kan sikkert huske , at han her i Parlamentet var medlem af Udvalget om Udenrigsanliggender og Budgetudvalget samt desuden nstformand for Delegationen til Det Blandede Parlamentariske Udvalg EU-Cypern .
<P>
Vi er mange , der husker vores afdde kollega .
Han var yderst vrdsat for sine menneskelige kvaliteter og sin kompetence i forbindelse med europiske anliggender .
<P>
Jeg foreslr , at vi iagttager et minuts stilhed til minde om Yiannos Kranidiotis .
<P>
( Parlamentet iagttog stende et minuts stilhed )
<CHAPTER ID=2>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=2 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=3 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Fru formand , jeg vil frst p min gruppes vegne takke for Deres mindeord over hr . Kranidiotis .
Men jeg har anmodet om ordet for en personlig bemrkning i henhold til forretningsordenens artikel 122 i forbindelse med de beskyldninger , som hr . Galeote i gr fremkom med imod min person under forhandlingen om hr .
Prodis indsttelse . Og dette er tidspunktet i henhold til forretningsordenen .
Da jeg ikke kan se hr . Galeote i salen , overlader jeg til Dem at afgre , om De vil give mig ordet nu , eller nr han er til stede .
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden">
Jeg mener , hr . Baron Crespo , at det i forretningsordenen faststtes , at De skal afgive Deres personlige erklring nu , selvom hr .
Galeote ikke er til stede . Han kan f kendskab hertil ved at lse protokollen .
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Fru formand , hr . Galeote fremkom med et upassende indlg , for det drejede sig ikke om et mistillidsvotum mod min person , men om forhandlingen om hr .
Prodis indsttelse , og han kritiserede det , som jeg havde sagt om fru Palacio .
Da jeg har mit indlg fra i gr p skrift her , vil jeg bekrfte det , som jeg sagde i gr . Jeg sagde , at vi har besluttet at sttte indsttelsen af den nye Kommission til trods for de forbehold , vi har over for fru Palacio , som vi formoder er uskyldig , men hvis opfattelse af det politiske ansvar p et omrde , der vedrrer Fllesskabets budget , vi ikke deler .
Det m forventes , at hun som nstformand giver oplysninger , der er mere trovrdige end dem , som hun gav om sin fritagelse fra den spanske Kongres , eftersom forhandlingen om dette ikke finder sted fr p torsdag .
Det er , hvad jeg sagde i gr , og det holder jeg fast ved .
<P>
Og da jeg blev beskyldt for illoyalitet , kan jeg blot sige , at jeg , i henhold til den opfattelse og til formand Prodis udtalelser i forbindelse med kommissrernes ansvar , mener , at hvis Parlamentet i dag godkender den politiske beslutning om den nye Kommission , som alle grupperne bakker op om , vil hr . Galeote befinde sig i et Parlament af illoyale .
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden">
Lad os g tilbage til protokollen .
<P>
Hvis ingen andre gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="FR" NAME="Bourlanges">
Fru formand , jeg vil blot sige , at det i forbindelse med afstemningen om fortolkning af forretningsordenen er opfrt , at jeg stemte imod , selvom jeg faktisk stemte for .
Jeg var forsinket , og jeg stemte fra hr . Pasquas plads .
Det er mske derfor , maskinen ikke ville godtage min stemme .
<P>
Men jeg gjorde straks opmrksom p dette .
<SPEAKER ID=8 NAME="Formanden">
Hr . Bourlanges , denne rettelse fremgr allerede af protokollen : " Bourlanges havde meddelt , at han havde villet stemme for " .
Men nu har De givet udtryk for Deres holdning over for et endnu strre publikum .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="ES" NAME="Palacio Vallelersundi">
Fru formand , jeg har ogs haft et problem med maskinen .
Og i protokollen fra i gr fremgr det ikke , at jeg stemte under sprgsmlet om fortolkning af forretningsordenen .
Jeg var her naturligvis , og jeg ved ikke , om maskinen fungerede .
Jeg vil gerne have , at det fremgr af protokollen .
<SPEAKER ID=10 NAME="Formanden">
Udmrket , fru Palacio , vi tager dette ad notam .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Fru formand , efter at jeg et par gange har mttet fremstte kritik , vil jeg gerne benytte lejligheden til at takke og rose mdetjenesten .
I dagens protokol er mine redegrelser gengivet helt korrekt , nsten mere korrekt , end da jeg selv fremsatte dem .
<SPEAKER ID=12 NAME="Formanden">
Tak for komplimentet , hr . Posselt .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="DE" NAME="Rack">
Fru formand , protokollen anfrer fru Stenzel som medlem af AVS-delegationen i listen over strigske kolleger .
Fru Stenzel har imidlertid udpeget mig , og jeg vil gerne anmode om , at det bliver korrigeret .
<SPEAKER ID=14 NAME="Formanden">
Tak , hr . Rack .
Jeg kan se , at fru Stenzel er enig .
Vi vil foretage rettelsen .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="DE" NAME="Sichrovsky">
Fru formand , jeg vil gerne have lov til at minde de tilstedevrende og ogs Dem om , at vi i denne uge kan fejre 55-ret for befrielsen af en glemt koncentrationslejr , der ligger umiddelbart i nrheden af stedet her .
Koncentrationslejren Natzwiller-Struthof var en af nationalsocialisternes mest grusomme lejre , hvor tusinde dde som flge af medicinske eksperimenter .
Her fandtes ogs et af de f gaskamre ud over de store tilintetgrelseslejre i den stlige del af Europa .
Jeg vil derfor gerne sprge , om det er muligt , at vi fra Parlamentets side laver en mindeplade .
Derudover vil jeg gerne foresl , at vi sender en delegation derhen i anledning af de forestende mindehjtideligheder .
<SPEAKER ID=16 NAME="Formanden">
Hr . Sichrovsky , jeg mener , De iflge forretningsordenen skal fremstte forslaget skriftligt , og vi vil derefter tage stilling til , hvorledes vi bedst muligt flger op p det .
<CHAPTER ID=3>
Forberedelse af Det Europiske Rds mde i Tampere
<SPEAKER ID=17 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er erklringerne fra Rdets formandskab - velkommen til fru Halonen , formand for Rdet - og fra Kommissionen om forberedelsen af Det Europiske Rds mde den 15. og 16. oktober i Tampere .
<SPEAKER ID=18 NAME="Halonen">
Fru formand , De har allerede udtrykt vores flles sorg over den flykatastrofe , som har ramt det grske samfund , men jeg vil gerne tilfje , hvor dyb en sorg , jeg blev grebet af i dag , da jeg hrte om min gode arbejdskollegas og de andre grkeres dd .
Jeg beder Dem ogs viderebringe mine ord .
<P>
Jeg takker for den re det er , at jeg i dag har mulighed for at tale til Dem om dagsordenen og om forberedelserne af det srlige mde i Det Europiske Rd .
P Det Europiske Rds mde i Tampere vil vi tage flgende store skridt i retning af en Union , som tilbyder de mennesker , der bor i omrdet , et omrde med fuld frihed , rettigheder og sikkerhed .
Dette er en logisk og uundgelig trskel i Unionens udvikling .
Vi har opbygget et indre marked , hvor personer , varer , tjenester og kapital kan bevge sig frit .
Vi er ved at tage en flles mnt i brug , som vil sikre velfrd for os alle sammen .
Videre skal de mennesker , som bor inden for Unionens omrde sikres en reel ret til fri bevgelighed , og samtidig skal de kunne fle sig trygge overalt i Unionen .
Unionen bliver til syvende og sidst ogs i denne retning iflge Amsterdam-traktaten et flles omrde , inden for hvilket mennesker og konomiske ivrksttere til fulde kan nyde de rettigheder , der tilkommer dem .
I Tampere skal vi have aftalt de fremtidige politiske retningslinjer for vores samarbejde , som vil forpligte til visse konkrete , flles handlinger , og som samtidig vil sikre , at sjlegrnserne ikke forhindrer den effektivitet , vi nsker .
<P>
Unionens hidtil strste succeser har vret baserede p implementering af fllesskabsmetoder .
Det har sidst vist sin styrke ved grundlggelsen af det indre marked .
Det kan ogs vre anvendeligt nu .
Medlemslandenes lovgivninger skal fordomsfrit tillnrmes og harmoniseres , vi skal have skabt flles minimumsregler og have aftalt principperne for en gensidig accept .
Frem for alt tror jeg , at vi kan samarbejde meget om at fjerne de tekniske , administrative og juridiske forhindringer .
Min sidste bemrkning lyder mske ubetydelig , men i praksis er det netop den forhindring , vi skal over .
Personligt tror jeg fuldt og fast p , at hvis vi spurgte medlemslandenes borgere , hvad de nskede , s ville de forvente , at Unionen gjorde en mere effektiv og mlbevidst indsats for at sikre deres rettigheder og sikkerhed .
<P>
En forgelse af den indre sikkerhed betinger en klart mere forenet og konsekvent politik ogs for Unionens eksterne forbindelser .
Vi m srge for en analog anvendelse af midlerne inden for retsvsen og indre anliggender samt udenrigs- og sikkerhedspolitik , svel som handelspolitik og udviklingssamarbejdspolitik , sledes at vi ogs i denne forbindelse kan sikre borgerne ufarlige omgivelser .
<P>
Jeg vil ogs minde om , at Unionen vil vokse i den nrmeste fremtid .
Vi m holde os for je , at det geografiske omrde , som vi kalder en Union , vil udvides i lbet af de kommende r .
Samarbejdet inden for indre anliggender og retsvsen m vi udvikle sammen med ansgerlandene , sledes at vi sammen kan opn de ml , som vi har opstillet med unionspolitikken .
Udenrigsforbindelser m granskes i deres helhed . Unionens nromrder mod nord , st og vest har hver deres ligevrdige andel i politikken .
<P>
Inden jeg gr over til de enkelte punkter p Tampere-dagsordenen , drister jeg mig til , selvom jeg er til mde i Europa-Parlamentet , at minde om , at vi heldigvis ikke er alene i Europa .
Til at sikre samarbejdet har vi ogs Det Europiske Rd og OSCE , som har hderkronede traditioner og stor erfaring p omrdet .
Jeg hber , at vi ogs kan have dem i tankerne under udviklingen af dette samarbejde .
<P>
Jeg har til hensigt i dag at fortlle Dem om dagsordenen og om forberedelserne til Det Europiske Rds mde i Tampere .
Frst og fremmest vil jeg gerne skitsere nogle centrale ml , som formandskabet har opstillet forud for mdet .
Jeg hber samtidig at f impulser fra Dem til den videre forberedelse af mdet , for det er endnu ikke for sent .
<P>
Alts , frst Tampere-dagsordenen : P Det Europiske Rd i Tampere vil man koncentrere sig om tre hovedtemaer , som er indvandrer- og asylpolitik , bekmpelsen af den grnseoverskridende kriminalitet og det europiske retsomrde .
<P>
Med Amsterdam-traktaten opstillede man klarere ml for retlige og indre anliggender end tidligere .
De procedurer , vi har for beslutningsprocesser , og de reguleringsinstrumenter vi har , er nu mere effektive , og Fllesskabets institutioners stilling er strkere .
Formandskabets holdning er , at de nye midler nu ogs skal udnyttes fuldt ud .
Det Europiske Rds mde i Wien i december gav os rdighed over en udmrket handlingsplan , som faststter en tidsplan for vores arbejde i den nrmeste fremtid .
I Tampere behver man sledes ikke at udarbejde en ny handlingsplan .
Vi hber p mdet i Tampere at f nogle politiske retningslinjer og forpligtelser , som ogs borgerne i vores forskellige lande vil kunne forst ndvendigheden af .
<P>
Vi m gennemgende rette srlig opmrksomhed mod menneskerettigheder og den benhed , som er en central del af grundlaget for omrdet med frihed , sikkerhed og retfrdighed .
Lad mig bemrke , at menneskerettigheder skal glde ens for alle de personer , der bor i EU .
Jeg vil srligt gre opmrksom p , at nr vi respekterer mindretals menneskerettigheder , respekterer vi ikke bare deres menneskerettigheder og deres vrdi , men samtidig tilfrer vi ogs samfundet stabilitet og derigennem sikkerhed for alle borgerne .
<P>
S vil jeg gerne tale lidt mere specifikt om den indvandrer- og asylpolitik , som indenrigs- og justitsministrene , s vidt jeg ved , allerede har redegjort for .
Efter min mening har alle , der befinder sig inden for Unionens omrde , eller som strber efter at komme derind , ret til sikkerhed .
Et af de centrale ml for Det Europiske Rds mde i Tampere burde vre at f skabt en aftale om en flles indvandrer- og asylpolitik for Unionen .
I Tampere burde man n frem til en flles forstelse for skabelsen af et europisk asylsystem baseret p flles principper .
Hvad skulle det s baseres p ?
Det skulle baseres p flygtningekonventionen fra Genve og p artikel 63 i Traktaten om Den Europiske Union .
Mlet er at tilbyde de trngende beskyttelse p et hjt og s ensartet niveau som muligt .
Vi skal have opstillet som ml at f skabt et flles europisk asylomrde , hvor man respekterer flles minimumsregler og procedurer .
Sledes vil systemet blive enklere , klarere og hurtigere , hvilket er godt for menneskene .
Samtidig m vi selvflgelig hele tiden holde os for je , at dette ikke m bringe menneskerettighederne i fare .
Vi m huske p , at retten til asyl er en individuel ret .
<P>
Kosovo-krisen viste , at det er p hje tid , at Unionen enes om bl.a. ansvarsdeling og om , hvilke principper , der skal flges ved midlertidig beskyttelse .
Unionen skal kunne give hurtig asyl i masseflugtsituationer .
Tildelingen af midlertidig beskyttelse baseres bde p den trngende persons nske og p det modtagende lands lyst og evne til at bre ansvaret .
P dette omrde tror jeg , at vi opnr resultater i Tampere .
Efter min mening ville det vre naturligt , om man i masseflugtsituationer kunne anvende konomisk kompensation via det flles budget eller en anden form for flles finansiering .
P denne mde ville solidariteten mellem medlemslandene naturligt fremmes .
<P>
For det andet skal grundlaget for indvandring forenkles og bekmpelsen af den illegale indvandring ensrettes .
Rettigheder og forpligtelser for de udlndinge , som bor legalt i medlemslandene , skal sikres mere kontinuerligt .
Jeg synes ogs godt , man kunne forestille sig , at nr en indvandrer havde opholdt sig legalt inden for Unionens omrde i en vis periode , skulle der ske en tilnrmelse af hans eller hendes rettigheder til opholdslandets borgeres rettigheder .
For indvandreren ville det vigtigste uden tvivl vre , at han eller hun fik kendskab til reglerne vedrrende sociale ydelser og politisk aktivitet .
I visse lande har vi erfaring med dette .
<P>
Videre vil jeg gerne tale om kontrollen med Unionens ydre grnser .
Da denne sag ogs berrer formandslandet selv , har vi naturligvis drftet den mere indgende .
Kontrollen af Unionens ydre grnser skal p grundlag af Schengen-aftalen udvikles til at blive mere afbalanceret og mere enkel .
Med den kommende udvidelse ndres Unionens ydre grnser igen og betydningen af en effektiv kontrol vokser , bde set ud fra borgernes sikkerhed og den frie bevgelighed .
Det vigtigste er at koncentrere sig om de foranstaltninger , ved hjlp af hvilke man kan forhindre den illegale indvandring uden derved at bringe f.eks. asylinstitutionerne i fare .
<P>
Amsterdam-traktaten giver helt nye muligheder for udformningen af en tilbagetagelsespolitik .
Jeg mener , at man nu burde gre fuldt brug af disse muligheder .
I Tampere kunne man enes om konsekvent at indfje tilbagetagelsesklausuler i fllesskabs- og delaftaler .
I visse tilflde burde Unionen forsge at indlede forhandlinger om at f tilvejebragt mangesidige tilbagetagelsesaftaler .
Amsterdam-traktaten forudstter ogs , at man aftaler tilbagetagelsesregler medlemslandene imellem .
Unionen br ogs aktivt sttte mennesker , som nsker at vende tilbage til deres hjemland .
I denne forbindelse br vi undersge , hvilke midler vi har til rdighed .
Jeg vil blot give et eksempel : Brugen af udviklingshjlp kunne vre et middel til befordring af mulighederne for tilbagevenden .
<P>
Unionens indvandrer- og asylpolitik br vre en konsekvent del af en udenrigspolitik , der er mere enkel end nu .
Vi skal rette vores opmrksomhed mod de forhold , der hersker i de lande , hvorfra der kommer flest indvandrere og asylansgere , forhold , som fr eller tvinger folk til at forlade deres hjemland .
Unionen kan forsge at pvirke situationen gennem organisering af forskellige former for samarbejde inden for udenrigs- og sikkerhedspolitik , udviklingssamarbejde samt konomisk samarbejde og migrationspolitik .
Unionen skal ogs blive bedre til at hndtere forskellige krisesituationer .
En af de nrmeste dage vil der i Parlamentet blive uddelt en rapport , udarbejdet af en arbejdsgruppe p hjt niveau i Rdet . Rapporten giver en sagsfremstilling af situationen og indeholder bilag for de enkelte lande .
<P>
S vil jeg bevge mig over til bekmpelsen af den grnseoverskridende kriminalitet .
Det er kun muligt at skabe et omrde med retfrdighed og sikkerhed , hvis man fr bugt med dem , der misbruger den frihed , der flger med .
Vi m overvinde de tekniske , administrative og lovgivningsmssige forhindringer , der vanskeliggr et samarbejde mellem myndighederne .
Et konkret skridt i den rigtige retning , som man efter min mening kunne tage i Tampere , er at enes om muligheden af at anvende internationale forskningsgrupper .
Man kunne sledes give politimyndighederne bemyndigelse til at handle p tvrs af grnserne i samarbejde med nationale myndigheder under opklaringen af konkrete sager .
<P>
Europol er et vigtigt redskab i dette samarbejde .
Det skal have de ndvendige ressourcer til at indlede sit arbejde og ogs den ndvendige politiske sttte .
Derefter er der grund til mere indgende at behandle en udvidelse af dets aktivitet .
Europols virkefelt burde i Tampere udvides til at berre kriminalitet i forbindelse med hvidvaskning af penge .
For det andet kunne Det Europiske Rd give Rdet til opgave at forberede en lovgivning , som ville forpligte medlemslandene til at besvare anmodninger fra Europol om undersgelser eller assistance .
Det er mit hb , at en udvidelse af Europols kompetence vil kompletteres af juridisk og politisk kontrol .
Der skal vre ligevgt mellem disse .
<P>
Jeg hber ogs , at tiden er moden til at erkende eksistensen af de typer kriminalitet , som man kan dmme op for ved at tilnrme medlemslandenes nationale lovgivninger til hinanden .
Jeg vil ikke vre for hjtflyvende i disse sager .
Jeg ved godt , at der er uendelig meget arbejde i dette , men jeg vil nvne nogle af de allervigtigste sager .
Som omrder af frste prioritet for Det Europiske Rds mde i Tampere kunne man nvne salg af kvinder og brn , brneporno , pengevask , forfalskning af euroen samt sikring af den nye , grnseoverskridende teknologiske virksomhed .
<P>
Til bekmpelse af kriminalitet kunne man forsge at forebygge forbrydelser .
Man m stte ind mod anledningen til at beg forbrydelser og have gjort det svrere og mindre tiltrkkende at beg forbrydelser .
Mlet er naturligvis at mindske risikoen for , at specielt de unge gr sig skyldige i forbrydelser .
Sledes sikrer vi vores fremtid .
<P>
Srlig opmrksomhed m vi rette mod forbrydelsens ofre og de mistnktes eller anklagedes situation .
Jeg vil understrege , at begge disse omrder er essentielle .
I Tampere kunne man beslutte at lave et fllesprogram p unionsniveau for at hjlpe ofre for forbrydelser .
Ofrenes rettigheder br sikres , sledes at de er garanteret ligestilling uafhngigt af medlemslandet , af deres nationalitet og sprog .
I Tampere kunne lederne af vores lande og regeringer ogs bede Kommissionen om at opstille et forslag , som kunne garantere bl.a. tilstrkkelig med tolkning og juridisk assistance i de forskellige medlemslande til de mistnkte og anklagede i en forbrydelse .
Jeg hber ikke , De mener , at jeg ofrer for meget tid p disse sprgsml . Jeg indrmmer , at jeg er tidligere justitsminister , selvom jeg nu optrder i egenskab af udenrigsminister .
<P>
Dernst om det europiske retsvsen .
Nr vi diskuterer udviklingen i samarbejdet inden for retsvsen og indre anliggender , bliver hovedvgten let lagt p foranstaltninger i forbindelse med sikkerhed .
Det er dog mindst lige s vigtigt at beskftige os med , hvorledes vi kan forbedre menneskers rettigheder i Den Europiske Union .
<P>
Oprettelsen af det indre marked og indfrelsen af euroen har p mange mder forget den mellemfolkelige omgang .
Flgerne af denne internationalisering er benbare .
Det er blevet mere almindeligt med gteskaber p tvrs af grnserne , ligesom folk arbejder eller studerer , kber og slger varer og tjenester og investerer eller lner penge ud over deres eget lands grnser .
Dette er blevet en normal del af hverdagen .
<P>
P grund af forskellige juridiske , administrative og tekniske forhindringer er det dog stadig umdeligt vanskeligt for folk at udnytte deres rettigheder fuldt ud .
Vi ved , at forhindringerne i hj grad er forrsaget af forskelle mellem de nationale retssystemer .
Vi ved ogs , at der inden for Unionen er systemer af bde nordligt , sydligt og common law tilsnit , hvorfor jeg p ingen mde vil undervurdere disse vanskeligheder .
Vi er stadig langt fra et sammenhngende europisk omrde , selvom vi taler om sprgsml , som direkte berrer menneskers hverdagsliv .
Skabelsen af et europisk retsvsen er derfor alligevel en af de strste udfordringer for Unionen i de nrmeste r .
Borgerne skal kunne stole p rets- og forvaltningssystemernes funktionsduelighed og p , at de er sikret tilstrkkelig retssikkerhed , uanset hvorhen de bevger sig , eller hvor de opholder sig i Unionen .
Mlet skal vre at sikre borgerne en retfrdig behandling og en juridisk grundbeskyttelse .
<P>
Frst og fremmest skal mennesker uden strre vanskelighed kunne f afklaret , hvilke centrale faktorer , der har indflydelse p deres retsstilling .
De skal ogs have mulighed for at udnytte deres rettigheder i praksis .
Dette glder bde for rets- og forvaltningsmyndigheder .
Procedurerne m ikke vre for langsommelige , besvrlige eller dyre .
Den eksisterende datateknik burde kunne udnyttes fuldt ud .
Formndene for landene og forvaltningerne kunne give deres sttte til , at man p unionsniveau begyndte at udrede , hvorledes man i de forskellige medlemslande kunne befordre retshjlpen og fremme oprettelsen af forenklede instrumenter til lsning af konflikter p nationalt plan .
<P>
Efter min mening burde medlemslandene forholde sig konstruktivt til accepten af de domme og beslutninger , der afgives af andre medlemslandes myndigheder .
Alle vi , der er involverede i politik , ved godt , hvor svrt dette undertiden kan vre , og hvilken publicity , der kan komme ud af dette .
Imidlertid skal domme og myndighedsbeslutninger kunne accepteres i hele unionsomrdet .
Dette ville spare folk for undigt bureaukrati og ekstra omkostninger , og vise , at vi havde tillid til hinandens retssystemer .
Jeg vil erindre Dem om , at vi allerede har opnet betydelige resultater p nogle omrder ( f.eks. revideringen af Bruxelles- og Lugano-aftalen ) .
I Tampere kunne regeringslederne s forpligte sig til at fortstte konsekvent ad denne vej .
<P>
Vi skal heller ikke frygte en harmonisering af civil- og kriminalretten eller i hvert fald en undersgelse af denne .
Amsterdam-traktaten bner nye muligheder inden for dette omrde , bde for procesret og for materielret .
Vi kunne have flles minimumsregler i visse sprgsml .
Og jeg vover at sige , at vi ogs kunne forske i , hvilke omrder inden for sagsret og endda familieret , vi kunne fremme .
Dette ville forge retssikkerheden .
Jeg ved godt , at et retsvsen er en forlngelse af en kultur .
P dette omrde er der selvflgelig meget store forskelle , men intet burde forhindre os i at undersge disse muligheder , som kunne lette folks dagligliv .
<P>
Jeg har talt meget klart for en strkere union og for en harmonisering af lovgivningen .
Jeg vil mindst lige s kraftigt understrege , at dette ikke m ske p bekostning af forskellige kulturers srprg .
Tvrtimod , som jeg sagde , er retssystemet en del af kulturen , og det afspejler sledes landets egen kultur .
Dette burde vi p sin vis vrdstte og respektere .
Jeg vil da ogs gerne minde om , at vi har aftalt visse flles principper , som vi kan udbrede til alle medlemslandene .
<P>
I Tampere skal der ogs tages beslutning om realiseringen af de beslutninger , der er truffet vedrrende Den Europiske Unions charter for grundlggende rettigheder .
Den indholdsmssige fremstilling af de grundlggende rettigheder finder dog ogs sted andre steder nemlig i de srligt oprettede forberedelsesorganer , hvori ogs Europa-Parlamentet er med og har stor indflydelse .
<P>
Et umiddelbart initiativ til styrkelse af menneskerettighederne er ogs ivrksttelsen af paragraf 13 i Traktaten om Den Europiske Union .
Denne artikel forpligter Fllesskabet til at begynde at arbejde mod diskriminering .
Jeg forventer , at den nye Kommission hurtigst muligt vil tage initiativ til ivrksttelsen af dette .
<P>
Forbundskansler Schrder og statsminister Lipponen sendte i marts et flles brev til deres kolleger , hvorefter vi har rejst rundt i medlemslandenes hovedstder for at kortlgge medlemslandenes tanker om hovedpunkter og mlstninger for mdets dagsorden .
Justits- og indenrigsministrene , som de har hrt her , indleder i morgen i Turku deres diskussion af sagen .
<P>
Vi beslutter frst endeligt Tampere-dagsordenen , nr vi ogs har hrt de andre parters synspunkter . Disse fr statsministeren kendskab til under den rundrejse til hovedstderne , som er planlagt i slutningen af mneden .
Under forberedelsen af mdet benytter vi ogs bl.a. resultater fra en asyl- og migrationsgruppe p hjt niveau samt de standpunkter Europa-Parlamentet har fremsat .
Vi samarbejder ogs med FN .
UNHCR ' s og talrige ngo ' ers indsats har vret vigtig .
<P>
Jeg tror gerne , De vil vide , hvad jeg mener om Europa-Parlamentets deltagelse .
Europa-Parlamentet har allerede haft betydelig indflydelse p udformningen af Tampere-dagsordenen .
Finlands justits- og indenrigsministre deltog i den interparlamentariske konference om oprettelsen af et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed , som Europa-Parlamentet arrangerede den 24 . 25. marts i r .
De diskuterede ogs emnet med Parlamentets ansvarlige udvalg her i begyndelsen af september .
Jeg kan forsikre Dem p forhnd , at vores diskussion i dag vil vre vigtig i sig selv .
Jeg vil formidle Deres synspunkter videre , ogs til justits- og indenrigsministrene , som s kan tage hensyn til dem i deres egne diskussioner .
Selve mdet i Tampere vil vi arrangere under hensyntagen til de etablerede principper for Det Europiske Rds mder .
Mdet bnes med et indlg af Europa-Parlamentets formand .
<P>
Inden for mange ngo ' er og medier har der lnge hersket den forestilling , at nr der er tale om retsvsen og indre anliggender , er vi ogs i Unionen lidt mere hemmelighedsfulde .
Denne illusion m vi se f ryddet af vejen .
Vi er i frd med at tage beslutninger , som afgjort vil f betydning for borgernes liv .
S det er i demokratiets nd , at vi gr det bent , og uanset hvor heftige diskussioner vi har om deres indhold , skal alle vide det .
I denne forstand er jeg fuldt parat til at diskutere sagen her .
Jeg lover at lytte opmrksomt til Dem og svare efter bedste formen .
Jeg tror , at vi kan opn enighed om adskillige ting .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="ES" NAME="Marn">
Fru formand , mine damer og herrer , stats- og regeringslederne tog for nsten et r siden initiativ til at indkalde til et ekstraordinrt mde i Det Europiske Rd , som grundlggende skulle helliges gennemfrelsen af et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed .
Det drejer sig derfor om et meget vigtigt mde , som skal styre Unionens skridt i de kommende r .
<P>
I denne forbindelse er det vigtigt , at Europa-Parlamentet , hvis indflydelse i det sidste r har vret mrkbar , giver sin mening til kende efter den beslutning , som det vedtog p plenarmdet i april , hvor den politiske ramme , som nu er s ndvendig , allerede blev fastlagt .
<P>
Den beslutning , som vi forhandler om i dag , har desuden den fordel , at den vedtages tids nok til , at der er kendskab til den p det uformelle mde i Turku , som begynder i morgen .
Og det faktum , at De samtidig udtaler Dem om et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed og om et charter for de grundlggende rettigheder , viser den uundgelige politiske forbindelse mellem de to ml .
<P>
Omrdet med frihed , sikkerhed og retfrdighed skal sttte sig til den faste garanti for respekten for de rettigheder , der hrer til de moderne samfunds virkelighed , hvilket passer sammen med den bne og opfindsomme holdning , som Europa-Parlamentet nsker .
<P>
Kommissionen er for sin del fuldstndig enig i denne holdning , hvorfor den engagerer sig dybt i processen med udarbejdelsen af charteret og naturligvis , fru Halonen , overbringer vi den kommende Kommission Deres opfordring til , at Kommissionen fremstter srlige forslag p det omrde .
<P>
Europa-Parlamentet er fremkommet med nogle tilkendegivelser om de mest gennemgribende institutionelle reformer , som det er ndvendigt at inddrage i forberedelserne af den nste regeringskonference .
<P>
I den forbindelse m man heller ikke , selvom der er meget , der skal ndres , glemme de muligheder , som Amsterdam-traktaten giver , isr hvad angr demokratisk kontrol og benhed .
Kommissionen er i det store og hele enig i det , som De nsker , at et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed skal indeholde .
<P>
Der kan allerede anes omrder , hvor der er enighed . F.eks. hvad angr den betydning , der lgges i adgang til domstolene , i udarbejdelsen af en sammenhngende strategi vedrrende immigration og asyl , i beskyttelsen af de svageste grupper , som er mest udsatte for forskelsbehandling , eller i styrkelsen af de mekanismer , der anvendes i bekmpelsen af organiseret kriminalitet .
Det er meget flsomme omrder , som alle sammen frst og fremmest ndvendiggr stor politisk enighed og stor politisk vilje til at forsge at finde flles lsninger .
<P>
Som jeg sagde fr , er konkretiseringen af et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed en grundlggende forudstning for at nrme Unionen til dens borgere , og dette sprgsml er en del af de daglige bekymringer for borgerne i Unionen .
Derfor er den en ndvendighed for at give den europiske integration endnu strre legitimitet .
En fiasko er derfor udelukket .
<P>
Derfor hber og tror Kommissionen ligesom Parlamentet p , at mdet i Tampere bliver tilskyndelsen .
Emnerne er meget komplicerede og meget flsomme , og som fru Halonen sagde , er der forskellige politiske mder at gribe det samme fnomen an p , men det er godt , at der tages fat i udgangspunktet .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="DE" NAME="Pirker">
Fru formand , fru formand for Rdet , hr. kommissr , De har med rette gjort opmrksom p , at topmdet i Tampere er et srligt topmde , hvor det handler om at forberede et omrde med sikkerhed , frihed og retfrdighed .
Til sidst gjorde De ogs opmrksom p , at der forinden - nemlig i morgen og i overmorgen - finder et helt srligt rdstopmde sted , nemlig justits- og indenrigsministrenes mde i Turku .
Derfor er det s vigtigt , at vi ogs beskftiger os med dette emne her i Europa-Parlamentet i dag .
<P>
P baggrund af dette forberedende mde i morgen og i overmorgen i Turku og p baggrund af , at vi i Europa desvrre oplever en stigning i den organiserede kriminalitet , narkokriminalitet , indsmugling og lign . , var det for mig uforsteligt , at det blev diskuteret i denne sal , om vi overhovedet kan afvikle denne debat i Europa-Parlamentet i dag .
Det glder mig dog , at vi fra Det Europiske Folkepartis Gruppe har vret i stand til at gennemfre initiativet her i Europa-Parlamentet sammen med vores sikkerhedsvenner p trods af Den Socialdemokratiske Gruppe , som ikke nskede , at denne diskussion finder sted her .
<P>
Det handler om muligheden for og ndvendigheden af , at vi trffer en principiel beslutning her , at vi tager sikkerheden og retssituationen alvorligt , at vi forbereder informationer p topmdet i Tampere af hensyn til de europiske borgeres sikkerhed og frihed .
Det er alt sammen ndvendigt .
Rdet viser sig godt nok hele tiden og fremstter store forslag .
Det ser jeg som noget meget positivt .
Det , vi mangler , er dog , at tingene bliver frt ud i livet .
Hvad blev der f.eks. af det asyldokument , der blev diskuteret for ca. et r siden ?
Af strategidokumentet vedrrende asyl og migration , der blev fremlagt af det strigske formandskab ?
Vi venter stadig p gennemfrelsen af EURODAC .
Vi venter p harmoniseringen af informationer , som gr det muligt at undersge , hvilke narkobekmpelsessystemer der virker , og hvilke der ikke virker .
Lfter skal efterflges af handlinger .
Det forventer vi , og det helt konkret p tre omrder .
<P>
For det frste forventer vi omfattende strategier til styring af migrationen , som p den ene side ikke stiller for store krav til medlemslandenes integrationsevner og borgerne , men som p den anden side bidrager til at undg sociale konflikter .
Vi forventer varige instrumenter til at opn solidariske lsninger i forbindelse med flygtningestrmmen , flles standarder for asylprocedurer .
Vi mener , at en byrdefordeling i forbindelse med modtagelsen af flygtninge er uafvendelig , njagtig lige s uafvendelig som forberedelse af hjlp p stedet .
Varige lsninger er det , vi har brug for her .
Hvad vi ogs har brug for - det glder mig , at De kom ind p det - er instrumenter til bekmpelse af illegal indvandring , indsmugling og asylmisbrug .
Derfor forventer vi , at EURODAC gennemfres hurtigt , og at Schengen-aftalens sikkerhedssystem bliver en realitet ved alle Europas grnser .
Vi forventer ogs effektive tiltag i forbindelse med bekmpelsen af den organiserede kriminalitet .
Europol skal udbygges , skal indeholde operative kompetenceomrder .
Det grnseoverskridende politisamarbejde skal udvides til ogs at omfatte uddannelsessamarbejde og samarbejde med kandidatlandene .
Vi forventer selvflgelig inden for retssamarbejdet , at borgernes retssikkerhed garanteres , men p den anden side ogs , at en effektiv og hurtig grnseoverskridende strafforflgelse gres mulig , det vil sige fremskyndede procedurer , det vil sige en direkte udveksling af dokumenter , det vil sige en tilnrmelse af straffelovgivningerne , og det vil ogs sige hjlp til ofre for kriminalitet .
<P>
Der stilles alts krav til Rdet .
Vi forventer handling i stedet for smukke ord og fotos fra topmder .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="FI" NAME="Myller">
Fru formand , tak til Dem , rede minister , for den yderst udfrlige forklaring .
Socialdemokraterne her i Parlamentet vil meget gerne allerede i denne forbindelse tage del i debatten om disse yderst vsentlige sprgsml .
Kernen i det europiske samarbejde er at f fjernet forhindringerne for en konomisk og kulturel vekselvirkning .
Ved hjlp af det indre marked vil vi forbedre Europas evne til at klare sig i den verdensomspndende konkurrence og derigennem skabe forudstninger for borgernes velfrd .
Den frie bevgelighed indeholder ogs truslen om en vkst i den internationale kriminalitet , hvilket borgerne rundt om i Europa i dag oplever som en af de strste anledninger til bekymring .
P den anden side tvinger det gede samarbejde mellem medlemslandene os til at betragte de nationale rettigheder i de enkelte lande ud fra et bredere europisk synspunkt .
I denne forbindelse m man fremhve anti-diskriminering og overholdelse af minoriteternes menneskerettigheder .
Jeg vil da ogs udtrykke min tilfredshed med , at minister Halonen i sit indlg betonede behovet for snarest at f unionstraktatens artikel 13 sat i kraft , og jeg hber ogs p initiativer fra Kommissionen i denne forbindelse .
<P>
Det Europiske Rds mde i Tampere den 15. og 16. oktober er et historisk forsg p at tegne konturerne af Den Europiske Unions flles politik til bekmpelse af den grnseoverskridende kriminalitet , udviklingen af et europisk retsomrde og skabelsen af en flles indvandrer- og asylpolitik .
Et af udgangspunkterne for mdet er de grundlggende rettigheder , som blev vedtaget med Amsterdam-traktaten , herunder borgernes ret til sikkerhed .
En effektiv bekmpelse af forbrydelser krver et tttere samarbejde mellem medlemsstaterne , end der er i jeblikket , hvilket betyder en tilnrmelse af den eksisterende lovgivning og en forbedring af bde politisamarbejdet og koordineringen af kriminalundersgelser .
Det er vigtigt ogs at betone forebyggelse af forbrydelser , hvilket naturligvis er et betydeligt bredere sprgsml end blot et sprgsml om retspolitik .
Sikringen af borgernes frie bevgelighed og gennemfrelsen af de dermed forbundne regler krver p sin side indfrelsen af flertalsbeslutninger i Unionens lovgivning .
Konkret er der bl.a tale om gennemfrelsen af Schengen-aftalen .
<P>
Ved at styrke Unionens rolle i skabelsen af et europisk retsomrde og i bekmpelsen af den internationale kriminalitet kan vi samtidig fordrive den velkendte mistro til en styrkelse af det europiske samarbejde .
Vores opgave er at vise , at dette omrde hrer til det europiske samarbejde , og p denne mde reagerer vi p borgernes anledning til bekymring .
Disse sprgsml angr ogs tiden efter udvidelsen og dermed de krav , der skal stilles til ansgerlandene .
En stigende grad af samarbejde skaber ogs grobund for en uforstyrret gensidig pvirkning af naboomrderne .
<P>
Klarhed , benhed og etisk holdbare handlemder skal vre en rettesnor for den europiske beslutningsproces , hvad enten der er tale om Unionens interne forvaltningskultur eller sikringen af borgernes rettigheder og sikkerhed .
Vi har brug for forskellige samarbejdsforanstaltninger , for at ogs Unionens borgere fr kendskab til disse principper .
Ngo ' er har her en betydningsfuld opgave .
Det faktum , at Parlamentet diskuterer dette vigtige emneomrde allerede nu , i god tid fr det srlige topmde i Tampere , viser , at Amsterdam-traktatens nd virker efter hensigten .
Efter samme princip er det vigtigt at sikre , at Parlamentet sammen med Rdet fremkommer med et ligevrdigt forslag til et charter for borgernes grundlggende rettigheder .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="EN" NAME="Watson">
Fru formand , den rundrejse , som formandskabet for Rdet har foretaget til de forskellige hovedstder har fastslet tre omrder , som formanden for Rdet talte om her til morgen : asyl og immigration , kampen mod grnseoverskridende kriminalitet og oprettelsen af et europisk retsomrde .
Jeg vil gerne kort behandle de tre omrder hver for sig .
<P>
Den politiske udfordring ved asyl og immigration trkker en balance mellem behovet for at sikre asyl som en srskilt ret og for at garantere passende beskyttelse af flygtningene og nsket om at undg konomisk immigration .
Europa har brug for en flles immigrationspolitik .
Vi har i det mindste brug for flles mindstestandarder , som skal baseres p Genve-konventionen fra 1951 og UNHCR ' s retningslinjer .
Vi skal undg fremgangsmden med den laveste fllesnvner , som ville fre til en nedadrettet spiral i beskyttelsesniveauet .
Den Europiske Union skal vise , at den ikke bliver et fort , der er rdselsslagen over smitte udefra , men fortsat er et tilflugtssted for fordrevne mennesker .
<P>
Begivenhederne i de seneste r har vist os , hvor nemt der opstr situationer med massetilstrmninger af flygtninge .
Vi har brug for klar besked fra Tampere om at holde asyl ude fra debatten om immigration .
Det er udmrket med en midlertidig beskyttelsesordning , men kun under srlige omstndigheder , og den m ikke ngte retten til en individuel undersgelse af krav om asyl .
Lad os srge for , at vi ikke vender tilbage til asyl efter politisk behag , men stadig betragter det som en menneskeret .
<P>
Europol spiller tydeligvis en rolle i kampen mod grnseoverskridende kriminalitet .
Lad os fre det videre .
Men det er kun en del af lsningen .
Der er andre mder at styrke politisamarbejdet p , f.eks. iden om en europisk politiskole .
Og der er mder at styrke det strafferetlige samarbejde p .
Der har f.eks. vret fremsat ider under betegnelsen " Eurojust " , som gr ud p at fre anklagere og lgdommere fra forskellige lande sammen med henblik p at forflge den grnseoverskridende kriminalitet .
Vi har brug for at fastlgge Eurojusts njagtige rolle , befjelser og finansielle virkninger samt sprgsmlet om oplysningspligt .
Vi har brug for at fastholde en balance mellem forflgelsen af overtrdelser og beskyttelsen af de sagsgtes rettigheder .
<P>
Der har vret sagt meget om at gre livet mere besvrligt for den kriminelle , men en harmonisering af overtrdelser og straffe er et ambitist projekt .
Det har vret sammenlignet med programmet for det indre marked 1992 .
Det skal undersges nrmere , men lad os bevare overblikket .
Lad os ogs se p udviklingen inden for gensidig anerkendelse af retsafgrelser i kriminelle sager .
<P>
Jeg opfordrer Dem , fru formand , til at definere det europiske retsomrde .
Inden for civilret ser det ud til at handle om at gre det nemmere at opn retfrdighed .
Der er muligheder for en konkret udvikling inden for den grnseoverskridende procesfrelse . Vi har allerede en vis grad af harmonisering : Der arbejdes p visse konventioner , f.eks. om frakendelse af krekortet .
Der kan ogs gres meget inden for gensidig anerkendelse .
Men nr man ser p det europiske retsomrde inden for strafferet , taler vi mske om at lade som om , der ikke er retlige grnser i Europa . Nr vi beskftiger os med harmoniseringen af strafferetten , er nglebegrebet fuld tillid til hinandens retssystemer .
Her har vi brug for flles mindstestandarder og beskyttelse , f.eks. i forbindelse med behandlingen af varetgtsfngslede .
Vi har brug for en streng og gennemsigtig vurdering af de strafferetlige systemer i medlemsstaterne . Vi har brug for en form for inspektion og vurdering med henblik p at oparbejde tillid , mske i stil med Schengen-testen af grnsekontrollen .
Vi har brug for at investere i retssystemerne , f.eks. i form af uddannelse af dommere og lgdommere . Jeg anbefaler formandskabet forslaget om et system med Euro-kaution , hvor folk lslades mod kaution , mens de afventer deres retssag , og i kautionsperioden opholder sig i deres hjemland .
<P>
Afslutningsvis , fru formand , er Deres program for mdet i Tampere meget bredt , idet der er mange forskellige bidrag fra medlemsstaterne .
Deres ider synes ikke fuldstndigt udformet , s De m undskylde os , hvis vi er skeptiske vedrrende udsigten til succes .
Vi har brug for justits- og indenrigsministrene , hvis der virkelig skal ske en udvikling .
Europa-Parlamentet skal involveres .
Det betyder , at vi skal have fuld adgang til dokumentationen , efterhnden som debatten skrider frem .
Endelig har vi i Tampere brug for et topmde , der kan bre en offentlig mening , der kan skrddersy ambitionerne til de foreliggende menneskelige og konomiske ressourcer , men som vil give os nogle retningslinjer for at demonstrere relevansen af omrdet for frihed , sikkerhed og retfrdighed for almindelige mennesker .
<P>




( Bifald )
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="FI" NAME="Wuori">
Fru formand , selv efter rdsformand minister Halonens fortrffelige indlg , vil jeg henlede opmrksomheden p den hemmelighedsfulde mde , hvorp mdet i Tampere er blevet forberedt , og som i sidste uge frte til et grotesk intermezzo , da den danske avis Berlingske Tidende offentliggjorde informationer , iflge hvilke indvandring fra tredjelande skulle begrnses ligefrem med skrmme- og trusselskampagner .
En finsk tv-journalist , som havde brugt et ganske harmlst notat om mdet i Tampere , som han havde fet fra et rigsdagsmedlem , fik adgangsforbud til den finske Rigsdag p ubestemt tid af rigsdagens generalsekretr og formand .
En sdan begrnsning af den fri kommunikation og tilsidesttelse af det civile samfund , mens man forbereder omrdet med sikkerhed og retfrdighed , kan give grund til tvivl om , hvorvidt omrdet er s frit og bent , som vores traditioner forpligter til .
Det giver grund til mistanke om , at den sikkerhed , der i sidste ende baserer sig p undertrykkelse , vil blive s indskrnket og spinkel , at den vil tilsidestte borgernes friheder og grundlggende rettigheder , som der jo netop nu burde vre tale om at styrke .
<P>
Den finske forfatter Samuli Paronen har konstateret : " Jo mere effektive sikkerhedssystemer , des mindre sikre mennesker " .
Uvished er ingen dyd , undertiden kan det vre en tvivlsom velsignelse , men uvidenhed baseret p hemmelighedskrmmeri hrer ikke hjemme i et modent politisk system , som vi skal skabe i et borgernes og menneskenes Europa .
P denne mde kan vi ogs opn en positiv , human og ben indvandrerpolitik og en asylprocedure , som virkelig lever op til Genve-konventionen og forebygger forskelsbehandling af enhver art .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen">
Fru formand , det hrer med til et demokrati , at man tager flertalsbeslutninger .
Det hrer ogs med til et demokrati , at borgerne har nogle grundlggende rettigheder , som man ikke kan krnke ved flertalsbeslutninger .
En retsstat skal sikre mod sdanne krnkelser .
Individets ukrnkelighed er en menneskeret , som man ikke kan ophve ved et EU-direktiv , en fllesaftale eller national lovgivning .
Beskyttelsen af individets ukrnkelighed er stadfstet i en universel menneskerettighedserklring , en international konvention om borgerlige og politiske rettigheder og i den europiske menneskerettighedskonvention .
<P>
Som formand for Rdet sagde minister Halonen , at vi m erkende , at nye typer kriminalitet opstr og eksisterer .
S m man ogs vedkende sig eksistensen af de forbrydelser mod individers ukrnkelighed , som USA ' s og EU-landenes efterretningstjenester begr 24 timer i dgnet .
Der er tale om den elektroniske spionage .
Inden for det europiske retsomrde lader bekmpelsen af denne type forbrydelser til at forblive uden politisk og parlamentarisk forberedelse og kontrol , men vre overladt til at blive klaret ved politisamarbejde .
Uden for demokratiet findes der stadig typer af forbrydelser , som forberedelsen af Enfopol 19-forskrifterne har med at gre .
Uden for demokratiet eksisterer der stadig ting , som det skaldte Ilets-politisamarbejde har med at gre .
Uden for demokratiet er der stadig Echelon-spionagesamarbejdet og de bilaterale aftaler mellem USA ' s og EU-landenes sikkerhedstjenester .
Det er ogs en forbrydelse , at de amerikanske computerfabrikanter og programproducenter installerer forskellige identifikationskoder i deres produkter .
Det er en forbrydelse mod menneskers integritet , samtidig med at det truer landenes sikkerhed i Europa .
<P>
Mod disse ting og mod denne type forbrydelser skal der kmpes med benhed og offentlighed .
Jeg hber , at Finland i denne sag vil lade handling flge ord .
Indtil videre ser det ikke ud til , at der i den finske formandsperiode bliver get benhed og offentlighed , det er kun noget , man taler om .
<SPEAKER ID=25 NAME="Camre">
Fru formand , medlemmerne af Gruppen Union for Nationernes Europa agter at stemme imod dette beslutningsforslag .
Begrundelsen herfor er isr , at forslaget tilsigter at indfre en retstilstand , som ligger ud over gldende EU-traktater .
Forslaget indeholder en rkke forslag , som umiddelbart strider imod hinanden .
Det er sledes ikke muligt at stoppe den organiserede kriminalitet , menneskehandel , hvidvask af penge og terrorisme alene gennem et politimssigt samarbejde , hvis man samtidig bner for fri bevgelighed mellem EU-landene , bde for EU ' s borgere og alle andre , og da slet ikke hvis kontrollen med EU ' s ydre grnser svkkes , hvilket er uundgeligt ved udvidelsen af EU .
EU ' s medlemslande m som en forudstning for at skabe fred og sikkerhed i Europa arbejde mere aktivt for at skabe denne fred , sikkerhed , konomisk vkst og demokrati i EU ' s fattige nabolande .
Lsningen er ikke at bruge ressourcerne uprioriteret p at flytte de fattige landes befolkninger til Europa , men at stte ressourcerne ind p at flytte Europas udvikling til de fattige lande .
Indvandringen til Europa hjlper kun et mindretal og ofte et ret tilfldigt mindretal , mens flertallet i indvandrernes hjemlande fortsat lider under de eksisterende forhold .
Forslaget savner enhver henvisning til disse centrale lsninger , og det tilsigter alene at fremme en fderalistisk udvikling i Den Europiske Union , en udvikling , som et befolkningsflertal i mit land , Danmark , har taget afstand fra ved afstemningen i 1993 om Amsterdam-traktaten .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Fru formand , et omrde for frihed , sikkerhed og retfrdighed er et utopia , som vi aldrig vil opn p denne jord .
<P>
Institutionerne har hje forventninger med hensyn til det , som den videre udvikling af Den Europiske Union vil betyde for borgerne .
Jeg mener , at en vis beskedenhed med hensyn til vores muligheder og forsigtighed ved den videre udvidelse af EU ' s befjelser p rets- og indenrigsomrdet er p sin plads .
<P>
Det er absolut ndvendigt .
Vi burde f.eks. allerede for lnge siden have haft en europisk asylpolitik .
Ved at bne grnserne er koordination ndvendigt .
En rkke lande , herunder Nederlandene , har i de forlbne r haft en uforholdsmssig stor tilstrmning af asylansgere .
Realiteterne tvinger os til harmonisering af lovgivningen for at undg et race to the bottom .
Men de rigtige asylansgere m ikke komme i klemme p grund af skrpede EU-regler .
S minimale m minimumsnormerne ikke blive .
<P>
Vi mener ikke , at det er en god id at lave en europ  isk pagt , et nyt charter for grundl  ggende rettigheder .
Medlemsstaternes grundlove , Den Europiske Menneskerettighedsskonvention og andre traktater yder allerede borgerne tilstrkkelig beskyttelse . Vi nsker alts ikke en opstabling af forskellige retssystemer , som den nederlandske indenrigsminister fastslog i sidste uge .
<P>
Kort sagt indeholder dagsordenen for mdet i Tampere mange konkrete arbejdsmuligheder .
Parlamentet risikerer imidlertid at blive sat uden for debatten ved krampagtigt at tilstrbe sit eget utopia , hvori borgerne gennem de pduttede fordele ved EU-borgerskabet endelig skuer lyset .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="FR" NAME="de Gaulle">
Fru formand , i lighed med de foregende talere mener jeg overhovedet ikke , at oprettelsen af et europisk retsomrde p den ene side og indfrelsen af generelle regler om kontrol med indvandringen p den anden side vil lse de problemer , der er med den grnseoverskridende kriminalitet eller problemerne med hensyn til indvandringen .
Dette er endnu en lokkemad , som man lgger ud til den europiske offentlighed for at f den til at tro , at Europa er i stand til at lse dens problemer .
<P>
Jeg vil gerne sige noget om - idet jeg foregriber tingene en smule - det nste topmde . Dette topmde er sledes allerede s smt i gang , uden at man dog kender de njagtige vilkr .
Valget til Europa-Parlamentet har vist en meget stor skepsis hos de forskellige europiske fok over for Den Europiske Union .
<P>
Offentlighedens sprgsml kan resumeres sledes : Hvordan kan Europa forbedre vores beslutningssystemer ?
Har Europa medfrt en strre konomisk vkst , bedre levestandard eller et hb om at kunne deltage i et strre eventyr ?
Svaret p disse sprgsml var " nej " i mange lande - bl.a. i Nederlandene , hvilket er en smule overraskende , fordi Maastricht- og Amsterdam-traktaten blev underskrevet i Nederlandene .
Stadig flere mennesker tvivler p det hensigtsmssige i en s hurtig integration samt i vrigt det hensigtsmssige i de traktater , som hr . Barnier , der uden videre er get fra gaullistiske holdninger til midterholdninger , vil gre forfatningsmssige .
<P>
Men , hr . Bourlanges , for 30 r siden var De gaullist , og i dag er De det modsatte - De tilhrer midten .
<P>
Eller med andre ord br formlet med det nste topmde ikke vre at styrke den institutionelle proces , men tvrtimod at lette den , det vil sige begrnse Unionens kompetencer og vende tilbage til et indre marked , der respekterer miljet og den offentlige sundhed .
<P>
I vrigt kaldte hr . Lamy , delegeret kommissr , den europiske opbygning et fnomen uden historisk determinisme , en menneskeskabt og skrbelig opfindelse .
Han tvivlede p , at den rent faktisk havde en fremtid .
<P>
( Formanden fratog taleren ordet )
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="EL" NAME="Dimitrakopoulos">
Fru formand , som grsk medlem af Europa-Parlamentet vil jeg gerne indlede med at udtrykke min sorg over en tidligere kollega og ven , Grkenlands viceudenrigsminister , Yiannos Kranidiotis , og hans medarbejdere , som er omkommet .
<P>
Det ekstraordinre topmde i Tampere er utvivlsomt af srlig betydning , eftersom det er meningen , det skal udforme mere integrerede politikker for frihed , sikkerhed og retfrdighed i Den Europiske Union . I Den Europiske Union i den form , Unionen har i dag .
I Den Europiske Union , som er under udvidelse .
I Den Europiske Union , som hele tiden udvikler sine forbindelser med tredjelande , en politik , som vi alle ved mske er endnu tttere knyttet til nogle af aspekterne af hele den overskrift , der hedder retfrdighed , sikkerhed og frihed i Europa , f.eks. det aspekt , der drejer sig om migration og asyl . Det er ogs meningen , at mdet i Tampere skal behandle sprgsmlet vedrrende frihed , sikkerhed og retfrdighed for borgerne i relation til de nye realiteter , der opstr som flge af udfordringerne i forbindelse med , at vi gr fra det 20. ind i det 21. rhundrede .
<P>
Fru formand for Rdet , om et par timer vil De sidde med en beslutning fra Europa-Parlamentet om disse emner .
Jeg vil bede Dem lse denne beslutning grundigt igennem , for Europa-Parlamentets forslag tager ikke kun sigte p at komme med lsninger p enkeltstende problemer .
De frer tvrtimod i retning af en ny institutionel ramme , der kan garantere frihed , sikkerhed og retfrdighed i Den Europiske Union , men ogs en ny institutionel ramme , der samtidig kan fremlgge forslag til konkrete politikker inden for en rkke flsomme emner , f.eks. som jeg tidligere har nvnt - det store sprgsml vedrrende migration , det store sprgsml vedrrende asyl , hvor vi desvrre har haft situationer , der viser , at vi skal ndre vores holdning p dette punkt .
Der er ogs det store sprgsml vedrrende kriminalitet , og jeg tror , alle er klar over , hvor lang listen over disse sprgsml er .
<P>
Fru formand , mine damer og herrer , et andet sprgsml med relation til topmdet i Tampere er udarbejdelsen af et charter for de grundlggende borgerrettigheder .
Vi er net dertil , hvor vi drfter sammenstningen af det organ , der skal beskftige sig med dette vigtige sprgsml .
Jeg vil anmode Rdet om at tage sit forslag op til revision og srge for , at Europa-Parlamentets reprsentation i dette organ svarer til det , som Europa-Parlamentet i virkeligheden er , nemlig et billede af alle politiske krfter , alle tendenser og alle eksisterende holdninger p nuvrende tidspunkt i Europa .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz">
Fru formand , rede kolleger , jeg vil gerne sige et par ord til hr. de Gaulle .
Nu har han desvrre forladt salen efter sin tale , men p den mde forbedrer han debattens kvalitet langt mere , end hvis han var blevet .
<P>
Det finske rdsformandskab har fremlagt sine ider for os , og jeg vil gerne gre Dem , fru formand for Rdet , opmrksom p et punkt , som efter min mening er essentielt i debatten om skabelsen af et omrde med sikkerhed , frihed og retfrdighed .
Det , De har forklaret , ogs det , vores kolleger har vret inde p i debatten , bevger sig nsten alt sammen - hvad angr samarbejdet mellem Europa-Parlamentet , de nationale parlamenter og Kommissionen - inden for et retsomrde , der er forbundet med en stor risiko , nemlig risikoen for , at de europiske borgere bliver fremmedgjort over for lovgivningen .
<P>
Hvad drejer skabelsen af et omrde med sikkerhed , frihed og retfrdighed sig om ?
Det drejer sig om sikkerhed og om grundlggende rettigheder , alts p den ene side om umiddelbare individuelle rettigheder og p den anden side om statslige organers beskyttelse af sikkerheden og beskyttelsen af disse individuelle rettigheder , sdan som de skal opbygges i Europa .
Det er to fnomener , som kan vedrre Europas borgere , hver enkelt borger , direkte .
Der er alts en umiddelbar forbindelse ved nsten alle emner , uanset om der er tale om asyl , indvandring , migration , Europol eller et charter for grundlggende rettigheder , uanset hvad , s findes der en direkte forbindelse mellem hver enkelt borger og disse emner .
<P>
Men hvordan gennemfres lovgivningen ?
Alle Rdets smukke taler ndrer ikke noget ved , at Rdet selv handler aktivt i forbindelse med 90 % af alle retsakter , der udstedes .
Og hvordan handler Rdet ?
Der kommer 15 tjenestemnd til Bruxelles , de arbejder som lovgivende magt i Bruxelles , rejser derefter hjem til deres hovedstder og gennemfrer igen de love , som Rdet selv har udstedt . Det vil sige , at tjenestemndene i strre og strre omfang , sdan som man hidtil har arbejdet , udelukker de nationale parlamenter - det ser man med al tydelighed i Europol og ved udarbejdelsen af Europol-konventionen - og overfrer ikke den lovgivende funktion til Europa-Parlamentet .
P grund af Parlamentets fravr kan man ikke udforme dette omrde med sikkerhed , frihed og retfrdighed , der nemlig udgr opbygningen af en struktur af individuelle beskyttelseskrav og muligheder for indgreb i individualsfren , virkelig demokratisk .
Derfor skal Europa-Parlamentet appellere til Rdet og Kommissionen .
Srlig p de omrder , hvor De allerede har besluttet Dem - dog efter min mening for tvende - for at gre Europa-Parlamentet til en ligeberettiget lovgiver inden for en overskuelig fremtid , skal De , hvis De nsker at opbygge et demokratisk omrde med sikkerhed , frihed og retfrdighed , srge for p mdet i Tampere , at vi ogs bliver en ligeberettiget lovgiver ved den nste regeringskonference . Ellers risikerer De , at borgerne bliver yderligere fremmedgjort over for Den Europiske Union .
<CHAPTER ID=4>
Velkomstord
<SPEAKER ID=30 NAME="Formanden">
Jeg vil p vegne af Europa-Parlamentet gerne byde velkommen til en delegation fra det finske parlaments udvalg for retlige anliggender under ledelse af dets formand , Henrik Lax , som har taget plads i den officielle loge .
<P>
Vi er meget glade for at modtage denne delegation .
Det er vores nske , at vores fremtidige mder bliver nyttige og udbytterige , og dette mde skal i vrigt ses i sammenhng med de relationer , der er mellem Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter , og som vi nsker skal vre tttere .
Jeg byder Dem hjerteligt velkommen .
<P>
( Bifald )
<CHAPTER ID=5>
Forberedelse af Det Europiske Rds mde i Tampere ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="NL" NAME="Wiebenga">
Fru formand , hvad skal der til for at gre topmdet i Tampere til en succes ?
Den europiske retspolitiks tilstand , siger jeg til den finske kollega , der lige er kommet , er drlig eller vrdils .
To eksempler : I Kosovo og tidligere i Bosnien var der tale om massefordrivelser af mennesker .
Den Europiske Union havde og har ingen ordning for midlertidig beskyttelse og modtagelse af disse grupper mennesker .
Det pgldende lovforslag er indgivet af Kommissionen for to r siden og vedtaget sidste r af Parlamentet .
Regeringerne har hidtil ngtet at ophje lovforslaget til lov .
<P>
Det andet eksempel : Svindel i EU . Det tager s lang tid at f et bedre retssamarbejde op at st .
Der tales om et europisk justitsministerium .
Parlamentet stemte herom i april og gik ind for forslaget .
Ekspertgruppen var ogs for . Nu er det Rdets tur .
Fru formand , der er en ting , der er vigtigt p topmdet i Tampere , og det er den politiske vilje i medlemsstaterne .
<P>
Vi har ikke behov for nye handlingsplaner . Vi har heller ikke brug for harmoniseret lovgivning .
Englnderne kalder det for soft law . Vi nsker , at enstemmighedskravet , der paralyserer beslutningstagningen , afskaffes af regeringerne , og at der tages skridt hertil i Tampere .
<P>
Fru rdsformand , jeg vil gerne anmode Dem om endnu en ting .
Giv Europa-Parlamentet fuld kontrol og ret til at trffe den endelige beslutning om lovgivningen .
<P>
Fru formand , til sidst , vi har ikke brug for flere handlingsplaner og flotte pressemeddelelser .
Beslutninger med almindeligt flertal og fuld parlamentarisk kontrol , det er da ikke s svrt .
Det drejer sig om den politiske vilje .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="DE" NAME="Ceyhun">
Fru formand , det indenrigspolitiske topmde i Tampere er en historisk milepl i Den Europiske Unions udvikling .
Bare for et par r siden var medlemslandenes regeringer ikke parat til at samarbejde med Europa-Parlamentet om de vigtige sprgsml ssom politisamarbejde , migration og flles asylpolitik .
Vi befinder os nu dr , hvor Den Europiske Union skal til at lgge grundstenene efter Amsterdam-traktaten .
Resultaterne fra Tampere bliver afgrende for , hvor demokratisk og retfrdig Unionen bliver , nr det virkelig handler om et omrde med sikkerhed , frihed og retfrdighed for borgerne .
Jeg er endnu ikke blevet prsenteret for nogen dokumenter fra det finske formandskab .
Ogs i Udvalget om Borgernes Frihedsrettigheder , Retsvsen og Indre Anliggender var indenrigs- og justitsministrene for generelle .
Den store nordiske gennemskuelighed har vi ikke set meget til .
<P>
Derfor refererer jeg til de tyske dokumenter vedrrende Tampere .
Jeg beklager , at Europa-Parlamentet igen debatterer indenrigspolitik uden at have papirerne fra rdsformandskabet p bordet .
I den forbindelse vil jeg gerne understrege , at netop min gruppe ser med bekymring p , at det i Tampere handler om politisamarbejde , narkobekmpelse , databeskyttelse og demokratisk kontrol af Europol og Schengen-aftalens informationssystem , fordi vi igen frygter , at netop disse vigtige punkter , som egentlig har stor betydning for Europas demokrati , vil komme til kort , og at borgerne i sidste ende igen - hvad angr deres rettigheder - bliver de egentlige tabere .
Jeg er nu stadig forhbningsfuld , men min erfaring har gjort mig pessimistisk .
Jeg hber , at det finske rdsformandskab tager vores betnkeligheder alvorligt .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="IT" NAME="Di Lello Finuoli">
Fru formand , rede kolleger , vi hber , at deltagerne p topmdet i Tampere husker , at folkevandringsstrmmene , der under alle omstndigheder ikke kan standses , er en grundpille i menneskehedens historie og p langt sigt en forudstning for dennes kollektive redning .
Ud fra disse betragtninger hber vi ligeledes , at deltagerne , nr de forsger at skabe et flles omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed , vil lade sig inspirere af principperne om solidaritet og inddragelse , og at de ikke tnker p at skabe et Europisk Fllesskab , som er fredfyldt og rigt indeni , men som er uigennemtrngeligt for dem , der presser p udefra , og som er drevet af sult , krig og social elendighed .
Fred og velfrd inden for Europas grnser vil ikke kunne vare lnge , netop fordi resignationen hos en omgivende verden , der lever i usikkerhed , nd og kaos , ikke vil kunne vare lnge .
Det ville vre meget hyklerisk at gre kampen mod diskrimination , racisme og fremmedhad til det grundlggende princip for Det Europiske Fllesskab , og s i praksis ivrkstte nogle udelukkelsespolitikker , som forstrker EU-borgernes angst for smitten fra dem , der er forskellige fra os .
Hvori forskellene s bestr er en overvejelse , vi gerne overlader til racisterne .
<P>
Vi ville ogs gerne have , at omrdet for frihed , sikkerhed og retfrdighed medfrte nogle bedre garantier for alle - bde for Unionens borgere og for borgerne fra lande uden for EU - og at man ikke blot njedes med at nvne de formelle garantier , men at man ogs srgede for at gennemfre de vsentlige garantier , som f.eks. garantien for arbejde , social sikring , personlig frihed , ligestilling mellem mnd og kvinder samt mange andre garantier , der i dag er blevet ofret p konkurrencens alter , nemlig den globale konkurrence , som Kommissionen og dens formand er s glade for .
Det er denne nyliberalistiske strategi - en typisk udelukkelsesstrategi - der ogs gr os skeptiske med hensyn til topmdet i Tampere , og det ville vre naivt at hbe p , at vores skepsis bliver gjort til skamme .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="IT" NAME="Angelilli">
Fru formand , nst efter beskftigelsesproblemet er det mest presserende krav fra de europiske borgere til EU ' s institutioner kravet om at tage det uopsttelige problem med sikkerheden op , som p grund af sin karakter ikke altid kan lses selvstndigt af de enkelte medlemsstater .
Vores indsats skal derfor vre s stor som muligt , ogs med henblik p at styrke den tillid , som de europiske borgere viser Parlamentet .
<P>
Jeg tror dog ikke , at iden om at foresl et charter for borgernes grundlggende rettigheder er tilstrkkelig .
Vi har allerede mange skriftlige erklringer , som ofte ikke bliver gennemfrt .
Der er snarere behov for , at man i praksis har viljen til at trffe alle de ndvendige foranstaltninger for at sikre et reelt retsligt samarbejde og politisamarbejde .
Efter min mening er det efterhnden uacceptabelt , at der ikke eksisterer nogen europisk indvandringsstrategi , svel med hensyn til administrationen af de lovlige indvandringsstrmme som med hensyn til alle problemerne i forbindelse med den illegale indvandring .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne sige , at tanken om et Europa , der ikke kun bestr af markedet og den flles valuta , er meget smuk , og det glder navnlig tanken om et Europa , som ogs er et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed , men det er vigtigt , at man rent faktisk klarer denne udfordring ved gradvist at styrke EU ' s institutioner og ved at forstrke samarbejdet mellem medlemsstaterne i stedet for at benytte sig af beslutninger med kvalificeret flertal , der i sig selv ikke er nogen lsning p problemerne .
<SPEAKER ID=35 NAME="Krarup">
Der er t punkt i beslutningsforslaget , som jeg har meget sympati for , og det er punkt 7 b , hvori det ptales , at teksterne til afgrelse inden for Schengen-samarbejdet endnu ikke er blevet offentliggjort , p trods af at de har vret unionsret fra maj i r .
Man kan s sprge , hvordan og i hvilken form Unionens borgere kan sttte sig til bestemmelser , der i praksis er utilgngelige .
Det er det eneste punkt , der kan stttes .
Men bortset herfra gr bde Rdets og Kommissionens redegrelse og det forslag , der er udarbejdet af hr . Watson , i en politisk retning .
Under dkke af begrebet omrde for sikkerhed , frihed og retfrdighed er der tale om et enormt spring i unionsudviklingen .
Der er tale om langt mere Union , end der er dkning for blandt de europiske befolkninger , men denne forsamling lider af den tvangstanke , at mere magt til Parlamentet er ensbetydende med mere demokrati .
Det er - om jeg s m sige - en meget indskrnket demokratiopfattelse .
<P>
Det afgrende er , at forslaget og redegrelserne fra Rdet og Kommissionen og det foreliggende beslutningsforslag lgger op til en voldsom overfrelse af kompetence til Den Europiske Union .
Det drejer sig om retsvsen , strafferet og politibefjelser .
Dels er der tale om opbygningen af et Fort Europa , som er ndvendiggjort af bl.a. EU ' s egen politik , men navnlig er der tale om , at disse dele af retskulturen reprsenterer demokratiernes centralnervesystem .
De undergives nu - hvis det str til forslagsstillerne - et overnationalt system , hvor vi lgger sjle 3 for had .
Det mellemstatslige samarbejde fungerer ikke . Derfor er det ndvendigt med overnational myndighed .
Der er tale om en afmontering af en rkke demokratiske mekanismer og i stedet opbygning af overnationale systemer , som for alvor vil skabe demokratiske problemer .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Fru formand , vores Parlament er ufrivilligt komisk .
I beslutningsforslaget af Watson giver det udtryk for en overbevisning om , at de europiske borgere er trtte af proklamationer og store erklringer og i beslutningsforslaget af Napolitano foreslr det ikke mindre end en stor opvisning , idet det straks griber den lokkemad , Rdet kaster ud til os med udarbejdelsen af dette store charter for grundlggende rettigheder .
<P>
Vi har allerede et charter , den europiske menneskerettighedskonvention , vi har forfatninger , men , som en del kolleger understregede , derudover har vi ingen skabelse af et egentligt flles marked med hensyn til den tredje sjle , vi har ingen politisk demokrati med hensyn til udenrigsanliggender .
S lad os fortstte i denne retning .
Jeg mener , at denne opvisning af mental masturbation er blot n af mange andre , som Parlamentet har vret ophavsmand til .
<P>
I lbet af 2-3 r - eller mske lidt mindre - skal vores Parlament forhandle om dette store charter og hermed bekrfte sin europiske opfattelse af menneskerettighederne , selvom vi ved , at kineserne har en anden .
Det eneste , vi gr , er at opmuntre disse mekanismer .
Vi vil tale meget , og vi vil , som visse kolleger , svlge i det - og jeg beklager , at vores kollega Schulz snkede niveauet for forhandlingen yderligere ved at forlade mdet - men jeg vil gerne sige , at mske skulle Parlamentet bekymre sig lidt om sit eget demokrati .
<P>
I gr oplevede vi - og jeg takker de 90 kolleger , der afviste denne tankegang - endnu en gang en forkastelse af minoriteternes rettigheder her i Parlamentet .
Mens vi kan svlge i minoriteternes rettigheder ude i verden , fortstter vi selv i samme retning .
Men mske ville det vre klogt at begynde at gre os klart , at opbygningen af Europa bygger p et lige s lidt demokratisk grundlag som mange af de stater i verden , vi s ofte kritiserer . Disse stater behver ikke at misunde os vores skaldte demokratiske system .
<P>
S mske burde vi bekymre os om vsentlige punkter , takke nej til den lokkemad , som Rdet smider ud til os og begynde at krve grundlggende reformer , navnlig reformer i forbindelse med os selv , sledes at dette Parlament bliver et rigtigt parlament , og ikke et vrktj for bureaukratierne , som det i stadig hjere grad er tilfldet .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="DE" NAME="Brok">
Fru formand , fru formand for Rdet , med disse sprgsml om den europiske retspolitik og overvejelserne om et charter for grundlggende rettigheder er vi virkelig trdt ind i en afgrende fase i Den Europiske Unions udvikling .
Vi er alle bevidst om , at der her er tale om sprgsml , der har at gre med den nationale suvernitets kerneomrde .
Af den grund skal vi have fuld forstelse for , at man i mange medlemslande har store vanskeligheder med dette emne .
<P>
P den anden side m man dog ogs erkende , at der i mellemtiden har fundet en udviklingsproces sted i Den Europiske Union , med en europisk retsorden og med kompetenceomrder for de europiske institutioner .
Det m ikke udvikle sig til en modsigelse , der tager udgangspunkt i det kompetencekvl , der foregr mellem institutionerne p forskellige plan .
<P>
Dette betyder ikke andet , end at omplaceringen af kompetenceomrder til et bestemt plan - hvilket skal ske ud fra fornuftige overvejelser - ogs skal vre forbundet med de retlige bindinger og kompetenceomrder for den parlamentariske medvirken og de beslutningsrettigheder , der ligger p dette plan , fordi der ellers opstr et rets- og parlamentsfrit omrde .
P dette afgrende retsomrde , der ikke kun vedrrer beskyttelsen af borgerne udadtil , men ogs beskyttelsen af borgerne mod de statslige institutioner , m det ikke vre sdan , at beskyttelsen mod forkerte eksekutive foranstaltninger og den tilsvarende kontrol i borgernes interesse ikke er til stede .
<P>
Af den grund er det overordentlig vigtigt , at dette hul lukkes .
I den forbindelse drejer det sig ikke kun om generelle ting , som skal ske i fremtiden , jeg vil derimod ogs gerne udtrykkeligt opfordre Rdet til p grund af den aktuelle udvikling , der har med flygtningestrmme og asyl at gre , at indfre flertalsafgrelser i disse sager med den fastsatte frist p fem r , og det med en simpel rdsafgrelse , og med den automatiske konsekvens , der ogs er ptnkt her , nemlig at Europa-Parlamentet fr ret til flles beslutningstagning .
<P>
<P>
Jeg vil ogs gerne komme ind p de grundlggende rettigheder .
Jeg mener , at beslutningen fra Kln om at udarbejde et charter for grundlggende rettigheder , er af overordentlig stor betydning .
Dette charter har dog en begrnset retlig virkning .
P langt sigt skal vi n frem til , at borgerne ogs har krav ud fra grundlggende rettigheder p europisk plan , nr europiske administrative og lovgivningsmssige procedurer er i modstrid med deres interesser .
Men det afgrende ved det , der nu er blevet foreslet i Kln , er metoden , nemlig at sdanne ting ikke lngere kun skal forberedes af nationale regeringer , men at man skal have en slags konvent , hvor nationale parlamenter , Europa-Parlamentet og regeringerne er reprsenteret .
<P>
Fru formand for Rdet , vi fr en enestende chance , hvis det lykkes os at finde den rigtige blanding til dette konvent med passende deltagelse fra Europa-Parlamentet , som skal vre ligeberettiget i forhold til de to andre omrder .
Ud fra erfaringen med dette arbejde bliver det mske muligt at lgge de sidste store sten i den europiske enhedsproces p et eller andet tidspunkt ved hjlp af denne metode , og det i borgernes interesse .
<P>
Her handler det ikke kun om charteret for grundlggende rettigheder , men ogs om at indve nye procedurer , hvor nationale parlamenter , nationale regeringer og Europa-Parlamentet finder sammen , hvilket kan give Den Europiske Union den store legitimation i forbindelse med disse sidste sten .
<P>
Jeg vil gerne bede Dem om ikke at vre smlig , nr det drejer sig om den ene eller den anden besiddelse , men derimod om at se dette som den store chance .
Det drejer sig frst og fremmest kun om vores charter .
Derfor br De vre storsindet i Tampere og tildele Europa-Parlamentet det antal pladser , der gr det muligt at give dette organ denne legitimation .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="IT" NAME="Paciotti">
Fru formand , beslutningsforslaget indeholder efter min mening alle de vurderinger og de forslag , som vores Parlament br godkende for at give sit hurtige bidrag til , at Rdet i Tampere kan begynde konkret at gennemfre de hjtidelige lfter , Amsterdam-traktaten giver de europiske borgere .
<P>
Mlet er enkelt : Det drejer sig om sammen at gre det , som de enkelte medlemsstater ikke ville kunne gre lige s godt alene .
Der er ikke lngere nogen , der bilder sig ind , at kampen mod organiseret kriminalitet - som sker p tvrs af grnserne , nr det glder svindel og den grusomme handel med brn , kvinder og flygtninge - vil kunne bekmpes effektivt af de enkelte stater .
Det er ndvendigt at samarbejde , men hvis Unionen fr nogle strre befjelser med hensyn til forebyggelse og straf af kriminalitet , er det ndvendigt , at dette sker inden for nogle rammer , hvor den enkelte kan fle sig sikker p , at vedkommendes rettigheder under alle omstndigheder bliver respekteret .
Der er ingen frihed uden sikkerhed , men der er heller ingen sikkerhed uden retfrdighed , og retfrdighed er frst og fremmest ensbetydende med respekt for lighedsprincippet og princippet om ikkeforskelsbehandling samt respekt for enhver persons ligevrdighed og for forskellene .
<P>
Unionens politik skal bygge p dette princip .
Det foreslede dokument bygger p dette princip .
Vi kender medlemsstaternes modstand - ogs de medlemsstater , der ikke giver udtryk for en sdan - p dette omrde , som traditionelt hrer ind under den nationale kompetence .
Men modstand , manglende opfyldelse og forsinkelser er kun skadelige , og der er ikke lngere tid til at udstte tingene .
Unionens udvidelse med de nye ansgerlande gr det tvrtimod ndvendigt allerede nu at indlede forhandlingerne om den gradvise indfrelse af flles foranstaltninger og passende normer for garantierne .
<P>
Jeg hber , at det finske formandskab , hvis redegrelser her til morgen jeg var meget tilfreds med , nsker at f ren for at have pbegyndt opfyldelsen af de lfter , der er indeholdt i Amsterdam-traktaten .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="EN" NAME="Ludford">
Fru formand , da det er frste gang , jeg taler her , vil jeg gerne insistere p , at dette topmde bliver mere end et udvalg om offentlig sikkerhed .
Der skal vre en afbalanceret dagsorden .
<P>
Traktaten foreskriver oprettelse af et omrde for frihed , sikkerhed og retfrdighed , men der er risiko for , at topmdet i Tampere kun bliver et topmde om sikkerhed .
Naturligvis nsker vi , at regeringscheferne srger for beskyttelse mod trusler som f.eks. organiseret kriminalitet , narkotikahandel , terrorisme og seksualforbrydelser , men lad dem ogs fokusere p truslen fra diskrimination og racisme .
Lad dem ogs tackle problemerne med bankhemmelighed og skattely , der dkker over hvidvaskning af penge .
De skal forsge at beskytte borgerne i Europa mod uretfrdighed , s dem der arresteres i udlandet kan f advokatbistand , tolkning og kaution .
I stedet for at forsge at harmonisere de europiske retssystemer , s start blot med srge for grnseoverskridende retfrdighed for de mennesker , der er fanget i dyrt bureaukrati .
Og selvom det er vigtigt at imdeg illegal immigration og misbrug af asyllovgivningen , skal regeringerne overholde deres forpligtelser i henhold til Genve-konventionen og give asyl til gte flygtninge og behandle dem med medflelse og re , ikke nedvrdige dem .
<P>
Traktaten understreger frihed og respekt for menneskerettighederne som grundlggende principper .
Vi br insistere p , at fllesskabspagten om grundlggende rettigheder ikke kun udarbejdes med Parlamentet som ligevrdig partner , men ogs bliver juridisk bindende og ikke blot en rosvrdig deklaration uden bid i .
De rettigheder , vi har brug for som borgere , er over for vores egne regeringer , f.eks. kontrol med politiet , toldvsenet og efterretningstjenesten .
Fri adgang til oplysninger br vre en prioritet p topmdet , og det samme glder ratificeringen af den internationale straffedomstol og forflgelsen af personer , der begr forbrydelser mod menneskeheden .
<P>
Beskeden , vi skal sende i dag , er , at topmdet i Tampere skal vre et topmde for borgerne , ikke kun bureaukraterne , og at den demokratiske oplysningspligt skal ges .
<P>
Endelig , hvis vores nationale ledere nsker at vre et eksempel p retfrdighed og god ledelse , s lad dem forngte deres egne udenrigsministre , som til stor skam nsker at placere Genopbygningsagenturet for Kosovo i Thessaloniki .
Denne uretfrdige situation er det modsatte af , hvad Den Europiske Union br st for .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="FR" NAME="Boumediene-Thiery">
Fru formand , kre kolleger , vi hilser afholdelsen af Det Europiske Rds mde velkommen , et mde , der delvis er tilegnet friheds- , sikkerheds- og retsomrdet , og som vidner om de europiske institutioners og staters bevidsthedsgrelse omkring de vigtige og uundgelige sprgsml om Europas fremtid .
<P>
Disse sprgsml er vigtige for alle borgere i dette omrde , eftersom de berrer borgernes individuelle og kollektive rettigheder .
I Tampere vil der ligeledes fremkomme politiske retningslinjer med hensyn til flsomme sprgsml som indvandrerpolitik , der ndvendiggr et nyt syn p forholdet mellem nord og syd , den frie bevgelighed , der ndvendiggr en egentlig harmonisering af visumpolitikken i Europa , asylretten og retten til sundhed for alle flygtninge .
Andre vigtige sprgsml er integrationspolitik , som ligeledes berrer minoriteternes kulturelle rettigheder , retten til at leve i en familie i vrdighed samt politiske rettigheder for de borgere , der bor i Europa .
<P>
Alle disse rettigheder skal selvflgelig fremg af charteret for grundlggende rettigheder , et charter , der henvender sig til alle de mnd og kvinder , der lever i Europa og er med til at gre det rigere .
Det er sledes ndvendigt at styrke den demokratiske kontrol af de valg , vi skal foretage , eftersom der i dag stadig er alt for mange skyggeomrder , som f.eks. Europol .
<P>
Derfor skal Europa-Parlamentet , der er befolkningernes direkte talerr , have en tt forbindelse til mder som det i Tampere .
Rdets valg skal vre gennemsigtige og i overensstemmelse med menneskerettighederne og Europa-Parlamentets nsker .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Fru formand , Den Europiske Union er nu hurtigt p vej til at udvikle en flles politik p det retlige omrde gennem en rkke foranstaltninger og programmer .
Store flles personregistre oprettes over flygtninge og for at bekmpe kriminalitet .
Dette giver anledning til vigtige sprgsml om retssikkerhed og personlig integritet , ikke mindst for de allermest udsatte , flygtningene .
De hidtidige erfaringer er ikke s gode .
Kontrollen med Schengen-informationssystemet , SIS , har vret drlig , og med SIRENE-strukturen har den vret endnu ringere .
I SIS-registeret er afviste asylansgere blevet blandet sammen med kriminelle personer og stjlne ting .
Tilsynsmyndigheden JSA har rettet hrd kritik mod fejlagtig anvendelse af oplysninger , at flygtninge ikke informeres om deres rettigheder , og at myndigheden selv ikke har haft ordentlig adgang til registeret .
<P>
Ogs forslaget om et Eurodac-register er foruroligende , ikke mindst hvad angr kravene om at registrere flere grupper end asylansgere og reglerne for , hvornr oplysninger skal slettes .
I Europols efterforskningsregister skal meget flsomme personoplysninger , f.eks. om politisk ststed , kunne indfres .
Ogs personer , som ikke er dmte eller direkte mistnkte for forbrydelse , skal kunne registreres .
<P>
Forslaget til Enfopol-konventionen er foruroligende , da visse medlemslande vil kunne foretage telefonaflytning i andre lande uden deres tilladelse .
Nr alt det tages i betragtning , er det skuffende , at formandskabet og Tarja Halonen havde s lidt at sige om sprgsmlene om retssikkerhed og personlig integritet , som burde vre hovedtemaer .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Fru formand , p Det Europiske Rds mde i Kln fik man den ulykkelige id - uden at noget nationalt parlament , s vidt jeg ved , havde bedt om det - at ivrkstte udarbejdelsen af et charter for grundlggende rettigheder i Den Europiske Union .
Denne id er i den udformning , der benbart er blevet vedtaget , bde formlsls og farlig .
<P>
Den er formlsls , fordi det iflge Rdets konklusioner kun drejer sig om en indsats , der skal samle de rettigheder , der allerede er gldende , i et dokument .
Det er alts de rettigheder , der allerede findes , og som fremgr af forskellige dokumenter : Traktater , sociale europiske chartre , europiske menneskerettighedskonventioner og ikke mindst selvflgelig nationale forfatninger .
Desuden er disse rettigheder allerede - hvad angr borgerne - godt beskyttede af det eksisterende juridiske system .
Den foreslede indsats forekommer derfor formlsls .
<P>
Og ikke mindst er den farlig , fordi de fderalistiske lobbyer vil bemgtige sig konklusionen i Kln for at prve at berve de nationale forfatninger forsvaret af borgerrettighederne og g i spidsen for disse rettigheder med en overordnet tekst , en pstet europisk forfatning .
Hr . Barnier understregede desuden venligst ved hans hring i sidste uge , at forberedelsesprocessen til charteret skal flge forfatningsprocessen i traktaterne .
Det er tydeligt , at Rdet i Kln har sat noget i gang , som de vil miste herredmmet over .
<P>


<P>
Jeg tror sledes , at vi hellere m overlade borgernes rettigheder til de nationale forfatninger og deres beskyttelse til de nationale parlamenter , som i vrigt har finpudset dem gennem det sidste rhundrede .
Med hensyn til Unionen gr den klogest i at holde sig til det , der er vigtigst i jeblikket : Udarbejdelsen af et charter for nationernes rettigheder .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="EN" NAME="Paisley">
Fru formand , de mennesker , jeg reprsenterer , har p ingen mde tillid til kommissr Patten , for s vidt angr lov og orden .
Hr . Patten har netop anbefalet , hvad man kunne kalde et terrorist-charter for Nordirland .
I politiet i Ulster , Royal Ulster Constabulary , er 302 mennesker blevet brutalt myrdet og 8.700 brutalt kvstet . Og dog insisterer hr .
Patten p , at politiet skal st til ansvar over for et nyt styrende organ , hvor IRA vil vre reprsenteret .
Hvis Kommissionen indfrer en sdan tankegang inden for kriminalitet og narko mv . , hvordan ser fremtiden s ud for Den Europiske Union ?
Den har i sig frene til sin egen delggelse .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="ES" NAME="Palacio Vallelersundi">
Fru formand , fru formand for Rdet , hr. kommissr , jeg forstr , at opgaven er meget vanskelig .
Hvad angr Dem , fru formand for Rdet , er det klart , at vi taler om et emne , som fremkalder en flelse af stdig national suvernitet , der efter min mening skulle vre overvundet fuldstndigt .
Det er ikke uden grund , at nationalitet identificeres med flaget , politiet og dommeren .
Og det er det , vi taler om : om politi , om dommere og om det , der ligger bag flaget , i det mindste flagene i Den Europiske Unions stater , nemlig beskyttelsen af menneskerettighederne .
<P>
Det er rigtigt , at De er i vanskeligheder , fordi Rdets formandskabs funktion er kompliceret .
Det er ogs rigtigt , at De er i vanskeligheder , fordi det at trffe beslutninger i det verste organ , alts i Det Europiske Rd , er at tage udgangspunkt i generelle principper , i viljen til at handle .
P andre omrder , f.eks. anlggelse af veje eller etablering af transeuropiske net , er der fornuft i disse generelle principper .
Men , mine damer og herrer , p dette topmde nsker vi noget mere konkret , srligt hvad angr retfrdighed .
Det skal ikke bare vre et topmde om immigration og naturligvis heller ikke bare om sikkerhed .
Af de tre omrder - frihed , sikkerhed og retfrdighed - er retfrdigheden det omrde , der er lngst bagefter og har strst behov for at blive fremmet .
<P>
Fru formand for Rdet , jeg savner konkrete forslag .
Det drejer sig ikke om , at der gives adgang til domstolene eller juridisk bistand til ofrene .
Det drejer sig om at stille forslag til ensartede procedurer for sm sager .
Tal om det og ikke om generelle principper eller ganske enkelt om , at vi alle sammen skal samarbejde , for hvis vi fortstter p den mde , bliver topmdet i Tampere ikke nogen succes .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="IT" NAME="Napolitano">
Fru formand , den beslutning , der blev truffet p Rdets mde i Kln om at udarbejde et charter for grundlggende rettigheder , vil medfre et langvarigt og komplekst arbejde for vores Parlament .
<P>
Det bliver ndvendigt at drfte charterets karakter og dets indhold samt forholdet mellem charteret for rettigheder og Unionens forfatningsproces .
Disse emner bliver genstand for en betnkning , som Udvalget om Forfatningssprgsml vil udarbejde i de kommende mneder i samarbejde med andre udvalg , og som vil blive forelagt for Dem alle p plenarmdet .
<P>
P nuvrende tidspunkt er det dog tvingende ndvendigt at tage stilling til den procedure , der skal flges , nr det glder udarbejdelsen af charteret .
Dette er det begrnsede , men vigtige forml med det beslutningsforslag , som hr . Watson og jeg har indgivet .
<P>
Det er ndvendigt , at Parlamentet i dag siger - fr Rdet bestemmer sammenstningen af det organ , der har til opgave at affatte udkastet til charteret - at vi ikke kan acceptere , at antallet af reprsentanter for Europa-Parlamentet bliver lavere end antallet af reprsentanter for medlemsstaternes regeringschefer , og at vi anmoder om en grundig hring , fr vi beslutter , om de nationale parlamenters vsentlige bidrag skal sikres ved , at et vist antal af deres reprsentanter deltager i det planlagte organ , eller via andre og mere effektive kanaler .
<P>
Og nu en personlig bemrkning om bekmpelsen af kriminalitet og om indvandringens udfordring .
Min tidligere erfaring som italiensk indenrigsminister fr mig til at sige , at det er ndvendigt at fremskynde den udvikling , der gr i retning af flles regler og politikker , og det er prcis det modsatte af at bede om nogle strengt nationale politikker .
Med hensyn til indvandring og asyl er det bedste grundlag det strigske formandskabs dokument fra efterret 1998 .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="FR" NAME="Sylla">
Fru formand , Det Europiske Rds mde i Tampere - og der blev mindet om dette her ved det ekstraordinre Rd - havde til forml at faststte de politiske retningslinjer og prioriteter vedrrende ivrksttelsen af et friheds- og sikkerhedsomrde samt et retsligt omrde .
<P>
I denne forbindelse udgr den frie bevgelighed i Unionen et grundlggende ml for den europiske opbygning .
Den frie bevgelighed skal frst og fremmest gennemfres p samme mde for alle , og jeg tnker navnlig p de vanskeligheder , et stort antal herboende fremmede gennemlever , nr man alt for ofte ngter dem retten til familiesammenfring .
Det er min overbevisning , at det grundlggende forml med Den Europiske Union er at muliggre en integration af indvandrere .
<P>
Fru formand , jeg trak mit indlg under mdebningen tilbage , for den hyldest , fru Fontaine gav de to unge afdde guineanere , Yaguine og Fod , var meget flelsesladet .
Med en forblffende klarhed sendte disse to unge et brev til os , hvoraf fremgr hvilke enorme problemer , der i dag er ved at vre barn i den tredje verden .
Jeg hedder selv Fod , og jeg kommer fra denne ulykkelige del af verden .
Men jeg var s heldig at blive adopteret af en fransk familie , at g i skole og i dag at sidde blandt Dem i denne mdesal .
<P>
Denne opfordring til en vrdig modtagelse br fortstte , for tro mig : Der er ingen mnd eller kvinder , der forlader sin familie , sin landsby eller sit land , medmindre de er tvunget til det for at fde sin familie .
S lad os holde op med at adskille brn og mdre , at inddrage opholdstilladelsen fra arbejdstagere , der har mistet deres job og delgge asylretten .
Kort sagt , lad os hjlpe indvandrerne ud af deres svre administrative situation og tilbyde dem en varig opholdstilladelse , der giver dem mulighed for at opholde sig som gode borgere i det land , de netop kommer til , fordi det var de europiske lande , der tidligere koloniserede dem .
<P>
Endelig br vores Europa afst fra enhver form for diskrimination ved ansttelse , boligudlejning , adgang til fritidsbeskftigelser , og vi br minde alle dem , der bengter eksistensen af gaskamrene , og som mener , at racerne ikke er lige , om , at racisme ikke er en holdning , men en forbrydelse .
<P>


<P>
<CHAPTER ID=6>
Velkomstord
<SPEAKER ID=47 NAME="Formanden">
Det er med stor glde , at vi modtager formandskabet for delegationen fra den tyrkiske nationalforsamling til Det Blandede Parlamentariske Udvalg EU-Tyrkiet under ledelse af professor Kursat .
<P>
Jeg beder Dem give udtryk for vores dybeste medflelse i forbindelse med nyheden om et nyt alvorligt jordsklv i det nordvestlige Tyrkiet i mandags , kun f uger efter regionen blev ramt af en forfrdelig tragedie .
<P>
P vegne af Europa-Parlamentet vil jeg gerne over for den tyrkiske nationalforsamling og over for det tyrkiske folk udtrykke min dybeste sympati i forbindelse med de store tab , denne naturkatastrofe har pdraget dem .
Det er med tilfredshed , at jeg konstaterer , at Rdet og Kommissionen i solidaritet har truffet de ndvendige forholdsregler for at sikre , at de tyrkiske myndigheder modtager hjlp fra Den Europiske Union og for at sikre et samarbejde med henblik p at lette befolkningens lidelser .
<P>
Endelig vil jeg gerne udtrykke et nske om , at den forhandling , der fres nu og fremover med Parlamentets delegationsformandskab , brer frugt , og at dialogen mellem vores to parlamenter snart kan fortstte inden for rammerne af Det Blandede Parlamentariske Udvalg EU-Tyrkiet .
<P>
<CHAPTER ID=7>
Forberedelse af Det Europiske Rds mde i Tampere ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="DE" NAME="Voggenhuber">
Fru formand , jeg vil gerne takke mange gange for tolerancen og tlmodigheden !
En af mine kolleger fra Det Europiske Folkepartis Gruppe har betegnet sin gruppe som venner af sikkerhed , som om der fandtes fjender af sikkerhed i denne sal !
Efter min mening bestr problemet snarere i , at mange ikke i samme grad er venner af frihed og retfrdighed .
<P>
<P>
Derfor mener jeg ogs , at den mest presserende opgave bestr i at skabe forudstningerne for et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed , nemlig et charter for grundlggende rettigheder i Europa , fordi det ikke kun handler om at centralisere den flsomme statsmagt , politimagten , men ogs om at europisere borgernes rettigheder .
<P>
Nu har man p topmdet i Kln besluttet at proklamere et sdant europisk katalog over grundlggende rettigheder , et projekt , der fortjener ros .
Men nr man ser , hvordan dette projekt bliver forberedt , kan man som parlamentsmedlem vel kun blive chokeret .
Rdet har - af hvilke grunde kan jeg ikke tnke mig til - taget hele kompetencen for dette katalog over grundlggende rettigheder til sig .
Der fandt ingen dialog med Europa-Parlamentet sted .
Europa-Parlamentets rolle som reprsentant for de europiske befolkninger og dermed oprindelig instans for et sdant katalog over grundlggende rettigheder , denne rolle er uacceptabel .
Der kan ikke vre tale om lighed mellem de lovgivende institutioner i denne proces .
De nationale parlamenter bliver kun inddraget gennem enkelte reprsentanter . Der kan alts heller ikke vre tale om pluralitet i de politiske strmninger i denne proces .
<P>
Det , der gr n mest bekymret og bestyrtet , er vel opgavens omfang .
Fru formand for Rdet , efter min mening er der n ting , vi ikke br gre : kun tilsyneladende opfylde borgernes centrale krav !
En proklamation af allerede eksisterende rettigheder er ikke noget charter for grundlggende rettigheder , men derimod politisk poesi !
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="EN" NAME="Andrews">
Fru formand , lad mig lyknske det finske formandskab med dette initiativ , som jeg sttter fuldt ud .
<P>
Jeg hber , at alle medlemsstaterne ved afslutningen p topmdet i Tampere ratificerer oprettelsen af den internationale straffedomstol , s krigsforbryderne , der i den grad er fremherskende i verden i dag , kan retsforflges .
I juli 1998 vedtog 83 lande oprettelsen af en international domstol p en konference i Rom sponseret af FN .
Kun fire lande har til dato ratificeret Rom-statutten : Trinidad og Tobago , Senegal , San Marino og Italien .
<P>
Den internationale straffedomstol skal frst og fremmest tilskynde staterne til at efterforske og forflge folkedrab , krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden og skal selv under visse omstndigheder efterforske og forflge disse forbrydelser .
Ved at tage fat p sprgsmlet om straffrihed og srge for et retfrdigt forum til retsforflgelser , hjlper domstolen med til at mindske de internationale spndinger og fremme fred og sikkerhed i hjemlandene som internationalt .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="SV" NAME="Cederschild">
Fru formand , den indstillede kommissr , Vitorino , ppegede under hringen , at mlet med udarbejdelsen af et charter for menneskerettigheder ikke bare skulle vre at finde en fllesnvner for medlemsstaterne , for charteret skulle vre en selvstndig rettighedserklring .
Nr charteret udarbejdes , er det vigtigt at huske p , at immigrationspolitikken i Unionen skal tage hensyn til medlemsstaternes sociale systemer og uddannelsesmuligheder .
Det glder isr , hvis charteret skal omfatte medborgere fra tredjelande , som er bosat i Unionen .
P den mde relateres det sociale beskyttelsesniveau tydeligere til immigrations- og asylpolitikken .
Hvis der indfres for mange offentligt finansierede sociale og konomiske rettigheder , forhjes murerne mod omverdenen i takt med , at det sociale niveau i Unionen forhjes .
Dermed kommer hensynet til Unionens borgere til at g ud over dem , som virkelig har brug for beskyttelse inden for Unionens grnser , nemlig flygtningene .
<P>
I Amsterdam-traktaten introduceres tanken om et europiske retsomrde .
For at det kan kaldes et retsomrde , m retssikkerheden herske der .
For at man kan vurdere , hvor langt medlemsstaterne er net , skal der fastlgges nogle kriterier og effektive vurderingsmetoder .
Det drejer sig om at faststte konvergensregler for retssikkerhed .
Nr konvergensen faststtes , br der udarbejdes en resultattavle til offentliggrelse af medlemsstaternes fremskridt .
Derved tydeliggres forskellen mellem medlemsstaterne .
Gruppepres er en strk social kraft , som kan bidrage til frivillig harmonisering .
Hvis en sdan evaluering sker i fuld offentlighed , kan institutionernes arbejde f strre virkning gennem frivillige harmoniseringer i samme retning .
Nr en sdan proces for minimumsregler er startet , kan den kombineres med tidsfrister , og p den mde kan der anspores til skabelsen af et plideligt retsomrde , hvilket er forudstningen for , at borgerne kan bevge sig frit , trygt og sikkert , men ogs for at skabe sikkerhedsgarantier ved udvidelsen .
Det krver en mere effektiv tryghed og sikkerhed , som afbalanceres med klarere definitioner af personlig integritet og menneskerettigheder .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="EN" NAME="Evans, Robert J">
Fru formand , formanden for Rdet har sagt , at hvis De spurgte befolkningerne i medlemsstaterne om , hvad de nsker , s ville De f klar besked .
Dette forslag i forbindelse med Tampere er , mener jeg , en del af den besked .
Det er et eksempel p befolkningens dagsorden .
Hvis det vedtages i Tampere og hndhves af regeringerne i medlemsstaterne , viser det nogle af vores mere euroskeptiske borgere , at der virkelig sker fremskridt .
Mange af dem er ikke s bekymret for udvidelsen af afstemningen ved kvalificeret flertal , hvor vigtig den end er , men de er ivrige efter fremskridt inden for omrder som borgernes rettigheder , fri bevgelighed og et gte integreret Europa , hvor folk kender og forstr deres rettigheder og forpligtelser .
<P>
De ppegede vigtigheden af denne dagsorden , nr vi bevger os mod en vellykket udvidelse af Den Europiske Union og bringer orden i Parlamentet .
Jeg er sikker p , at mange vil vre enige i , at frihed , retfrdighed , sikkerhed og gennemsigtighed , fr vi udvider , er af afgrende vigtighed .
Det er et Europa , der bygger p det , vi har til flles og ikke opstiller barrierer for at fremhve vores forskelle .
<P>
Hr . Camre talte tidligere imod sttte til de fattige lande .
Jeg nsker at sige til ham og andre , at 350 millioner mennesker i 15 lande ikke kan f virkelig velstand og sikkerhed , hvis I ngter jeres naboer hb og de samme rettigheder .
Mure , vben og jerntpper er ikke svaret p asylansgere og flygtninge .
Derfor er et vellykket resultat p topmdet i Tampere og denne beslutning s vigtig .
<P>
Visse medlemmer fra Det Forenede Kongerige i denne side af Parlamentet kan have visse forbehold over for et par af punkterne , men vi tror fuldt ud p principperne i denne beslutning , nemlig de punkter , der er praktisk anvendelige og kan hndhves .
Jeg har store forventninger til , at topmdet i Tampere ikke blot bliver et positivt skridt fremad , men bliver et historisk vigtigt topmde .
Jeg nsker det finske formandskab al held .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick">
Fru formand , jeg vil gerne understrege det , som hr .
Napolitano og hr . Voggenhuber lagde vgt p , nemlig at det er af afgrende betydning , at Parlamentet er fuldt ud og passende reprsenteret ved udarbejdelsen af Unionens charter for rettigheder .
<P>
Lad mig ogs sige til formanden for Rdet , at det er lige s vigtigt at respektere subsidiariteten ved topmdet i Tampere som i alle andre aspekter af Unionens arbejde .
Jeg reprsenterer et valgomrde , som i mere end 500 r har haft et uafhngigt retssystem med en srskilt tradition inden for retfrdighed og indenrigsanliggender .
Det er ikke i sig selv en medlemsstat , men vi i Skotland har nu igen fet et parlament , der lovgiver med henblik p vores retfrdighed og indenrigsanliggender .
Det er af afgrende betydning , at der tages ordentligt hensyn til dette og andre omrder , nr der udarbejdes politikker , som omhandler disse sprgsml .
<P>
Afslutningsvis er jeg srdeles enig i det , formanden for Rdet sagde om at gre rettigheder virkningsfulde .
Det er ingen nytte til at have charteret for rettigheder og vrne om rettighederne i traktaterne , hvis disse ignoreres i praksis .
Jeg er , i den korte tid jeg har siddet i Parlamentet , blevet gjort opmrksom p , at der er udenlandske sprogundervisere i Italien , der i 11 r har haft rettigheder , erklret af De Europiske Fllesskabers Domstol , som er blevet dem ngtet af en medlemsstat i Unionen .
Jeg hber , at Rdet og Kommissionen trffer solide foranstaltninger for i dette og andre tilflde at sikre , at vi ikke har rettigheder , som stater gr virkningslse .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="ES" NAME="Salafranca Snchez-Neyra">
Fru formand , jeg hber efter redegrelsen fra formanden for Rdet , at topmdet i Tampere kan blive et lfte om Unionens politiske vilje , som omfatter en rkke klare og tydelige ledetrde , der gr det muligt for os fortsat at gre fremskridt .
<P>
Jeg tror , at det er det , som vores borgere forventer , de nsker ikke flere erklringer , men nsker , at vi tager konkrete skridt til at gre fremskridt i denne retning .
<P>
Og i denne strben efter konkretisering , mener jeg , at der , hvad angr et omrde med frihed , er to emner , som br have frsteprioritet : harmoniseringen af asylprocedurerne og den ulovlige indvandring .
Til disse to omrder kan tilfjes den midlertidige beskyttelse , et meget aktuelt emne efter Kosovo-krisen , og den interne solidaritet mellem medlemmerne af Den Europiske Union .
<P>
Hvad angr et omrde med sikkerhed , mener jeg , at det er fornuftigt frst at koncentrere sig om de former for lovovertrdelser , der har de mest grnseoverskridende trk .
Jeg tnker p terrorisme , narkotika , organiseret kriminalitet og menneskehandel .
<P>
Efter min mening , fru formand , er der tre midler , som skal anvendes , og det er politisamarbejde - her skal de fremskridt , der er opnet med Schengen-aftalen , tages i betragtning - forebyggelse af kriminalitet og eksterne forbindelser , da Unionens sikkerhed ikke kan isoleres fra sikkerheden i resten af Europa eller i resten af verden .
<P>
Den Europiske Union skal vre srlig opmrksom p grnserne mod syd og Ruslands nabolande .
<P>
Hvad angr et omrde med retfrdighed , m det vre vores ml at gre alt , hvad der er muligt , for at borgerne i hele Den Europiske Union har en flelse af at st over for passende retlige rammer , hvor deres rettigheder beskyttes ens , ikke blot i forhold til kriminelle , men ogs i forhold til eventuelle overgreb fra de offentlige myndigheders side .
<P>
Det europiske retlige net er uden tvivl det mindst udviklede af de tre omrder , som vi beskftiger os med , og derfor mener jeg , at oprettelsen af en stabil enhed , der beskftiger sig med at sikre det retlige samarbejde og vre Europols retlige samarbejdspartner , ville vre p sin plads .
<P>
Til slut vil jeg sige , fru formand , at jeg mener , at mlene for Det Europiske Rd i Tampere er meget ambitise , men jeg mener ogs , at kun ved at vre ambitise i vores bestrbelser p at gennemfre et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed opnr vi , at Den Europiske Unions borgere i vores arbejde ser et effektivt instrument til imdegelse af deres problemer .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="DE" NAME="Martin, Hans-Peter">
Fru formand , der skal ikke vre tvivl om , at jeg - helt i modstning til flere af de foregende talere - hilser det velkomment , at Den Europiske Union nu begynder at beskftige sig med sit eget charter for grundlggende rettigheder .
Unionen kan med et flles generelt vrdisystem give sig selv det , som mennesker ser p som det frste , nr de mdes , nemlig et ansigt .
Her er det dog mere end skuffende , at dette nye europiske ansigt ikke skal have bindende karakter , for p det nuvrende stade af udviklingen bliver charteret ikke en bestanddel af traktaterne .
Beskedne mennesker vil sige : " N ja , i det mindste kreerer vi noget " .
Men netop Europa-Parlamentet br vre ubeskedent og holde fast i , at et charter bner muligheden for at blive en del af traktaterne , en del af en flleseuropisk forfatning og muligvis endda rangere over den .
<P>
Det er i hvert fald af overordentlig stor betydning , hvem der m udforme charteret .
Vi ved jo , at institutioner har hver deres mde at spille p og hver deres politiske motivation .
Der er dog en ijnefaldende forskel p , om det er et udvende organ , eller om det er administrationen , der arbejder p de grundlggende rettigheder , eller om det er et parlament , der gr det .
Derfor krver Udvalget om Forfatningssprgsml , at Europa-Parlamentet ikke blot medvirker som staffage i en s vigtig proces , men derimod som en ligevrdig idmager og beslutningsfaktor , p lige fod med Rdet .
Det er et vigtigt signal , at s mange nationale regeringer netop i de seneste dage har givet udtryk for , at de ser p det p samme mde .
<P>
Samtidig ved vi , hvilket trovrdighedshul vi skal lukke hos Europas borgere . Her kunne vi jo f chancen for ogs at inddrage ikkestatslige organisationer og enkelte borgere i charterets tilblivelsesproces i en form , man hidtil ikke har set .
Her kunne vi sammen udvikle ider til , hvordan offentlige hringer kan organiseres , ogs i ukonventionelle mder med borgere fra de forskelligste nationalstater .
P den mde kunne arbejdet med de grundlggende rettigheders ansigt give hele det europiske legeme ny kraft .
Frihed og lighed , menneskevrd og social retfrdighed opns lettest , nr det opfattes som en sag for befolkningerne .
Derfor mener jeg , at der enten skal findes et charter med fuld deltagelse fra Parlamentets side eller slet intet charter .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Fru formand , vi har her i Strasbourg den srlige Robert Schuman-tradition , hvis Kul- og Stlfllesskab ikke kun var et skridt hen imod den konomiske integration , der nu blev kronet med euroen , men derimod et skridt hen imod politisk integration .
Rdet kunne faktisk f chancen for at skabe noget i stil med et Kul- og Stlfllesskab med retfrdighed , frihed og sikkerhed i Den Europiske Union p topmdet i Tampere .
Jeg er blot bange for , at dette ikke bliver tilfldet , og min skepsis er baseret p forskellige punkter .
For det frste charteret for grundlggende rettigheder .
Fru formand , jeg mener , at det faktisk er ndvendigt , at Europa-Parlamentet , Rdet og Kommissionen forhandler ligeberettiget med hinanden om , hvordan et sdant charter for grundlggende rettigheder skal opst , og hovedrollen skal tildeles Europa-Parlamentet .
At vi s at sige fungerer som dekoration for de nationale parlamenter , er efter min mening uacceptabelt .
I det interne udvalg har vi kritiseret dette planlagte organ meget , og her har rdsformandskabet sagt til os , at man ikke kan afvige fra mandatet .
Det er efter min mening skandalst !
Rdet tildeler sig selv et mandat og erklrer derefter , at det ikke kan afvige fra dette mandat !
Det er efter min mening sensabsolutistisk !
Derfor mener jeg , at vi br benytte dagen i dag til at overfre denne procedure til Parlamentet igen .
De europiske borgere er reprsenteret ved Europa-Parlamentet .
Hvis de nationale parlamenter samarbejder , er det s meget desto bedre .
Men jeg vil virkelig gerne anmode Dem om , at Rdet sammen med Europa-Parlamentet sger dialogen i denne sag , bde hvad angr indholdet og fremgangsmden .
<P>
For det andet handler det i Tampere ogs om byrdefordelingen i forbindelse med borgerkrigsflygtninge og -asylansgere .
Jeg mener , det er skandalst , at man endnu ikke har besluttet sig for at fastlgge faste kvoter her .
Kosovo-krisen har bevist , at byrdefordelingen p frivillig basis desvrre ikke fungerer .
Man har pstet , at det jo er blevet dokumenteret i Kosovo , at det fungerede .
Vi havde blot det held , at flygtningestrmmen meget hurtigt standsede igen som flge af NATO ' s intervention og de genopbygningsvillige kosovoalbaneres hjemkomst .
Men vi skal erkende , at vi med den nste krise ender i en katastrofe , hvis vi bearbejder denne krise med samme instrument som i Kosovo-krisen .
Derfor har vi brug for en fast byrdefordeling baseret p kvoter , den europiske solidaritet har brug for faste og klare regler , som skal fastlgges fr en krise , ikke frst midt i den hektiske situation , nr krisen allerede er opstet .
Derfor vil jeg gerne sige helt klart og tydeligt , at De skal gribe chancen og gre Tampere til et gte opbrud , der virkelig giver Europa en politisk integration startende med den indre sikkerhed og det juridiske samarbejde , fordi det handler om centrale elementer i staternes status og dermed ogs Fllesskabets status .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="PT" NAME="Marinho">
Fru formand , vi ved ikke , om rdsmdet i Tampere bliver en succes .
Men efter den tale , som vi har hrt her i dag , tror vi , at det kan blive det , fordi det , der i Amsterdam-traktaten syntes kun at skulle blive magteslse ord eller blot englenes sang , fr nu konturer , vinder strre tilslutning , stter sig nu med ndvendighed igennem og giver tro p , at vi faktisk kan finde vejen til et flles omrde for sikkerhed , frihed og retfrdighed .
<P>
Svel i rdsformandens tale i dag som for to uger siden under hringen af hr. kommissr Vitorino har vi parlamentarikere , der er vant til Rdets og Kommissionens jargon , fet klare udtalelser om de afgrende forudstninger for et gte indre marked baseret p frihed og p retfrdighed , alts et marked baseret p vrdier - og ikke mere blot p varer og tjenesteydelser - udtalelser , der fr os til at nre en behersket optimisme , hvad angr Tampere-mdet og de resultater , som det mtte kunne munde ud i .
Hvorfor ?
<P>
For det frste , fordi det er en erklring om frihed og grundlggende rettigheder , der udgr fundamentet for de retslige foranstaltninger , der skal sttes i vrk .
For det andet , fordi flleskabsmetoden foretrkkes frem for det traditionelle mellemstatslige samarbejde , hvilket vil fre til en ny europisk juridisk og institutionel identitet , der bliver mere effektiv og moderne og kommer tttere p de problemer , der indtil i dag rdner ulste hen viklet ind i suvernitetshvdelsens og det juridisk-nationalistiske spindelvv .
<P>
Sluttelig , fordi man gr dette nye europiske samarbejdsomrde til prvestenen for borgernes tillid og ikke reducerer problemet til den traditionelle polemik " frihed versus sikkerhed " , men i stedet visionrt ptager sig nye udfordringer og bestrbelser , som Europas borgere nrer hb om , at det virkelig bliver Europa , der skal indfri .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="PT" NAME="Coelho">
Fru formand , fru formand for Rdet , hr. kommissr , kre kolleger , vi ved alle , at den stadig mere sofistikerede internationale kriminalitet gr det utilstrkkeligt at bekmpe den inden for den enkelte stats grnser .
Efter fastlggelsen af EU ' s konomiske dimension og styrkelsen af dens politiske dimension er der stadig meget at gre , hvad angr borgernes reelle bevgelsesfrihed .
Ikke kun fordi Amsterdam-traktaten har befstet retten til sikkerhed , men fordi det europiske statsborgerskab ikke bliver til virkelighed uden et virkeligt omrde for sikkerhed , frihed og retfrdighed .
Derfor m de indre grnser afskaffes , idet borgernes sikkerhed samtidig garanteres , der m harmoniseres med hensyn til adgang og bevgelighed for borgere fra tredjelande inden for EU , idet der skabes en mere ensartet og solidarisk indvandrings- og asylpolitik , der m skabes en samordnet kriminalitetsforebyggelse og -bekmpelse over for isr den organiserede kriminalitet ( specielt terrorisme , menneskesmugling , forbrydelser mod brn , narkotika- og vbenhandel , korruption og svindel ) , og endelig m de grundlggende friheder og rettigheder sikres p europisk plan .
<P>
Det er sledes ndvendigt , at Europa-Parlamentet , med det strre ansvar , som det er blevet plagt af Amsterdam-traktaten , gr det til sit ml at komme videre med implementeringen af dette omrde for sikkerhed , frihed og retfrdighed , men under hensyntagen til de nationale forskelle og altid med det forml at bringe Europa nrmere til borgerne , hvorfor det skal udvise klarhed med hensyn til de ml , der nskes net , og den mde , hvorp disse ml prsenteres for offentligheden .
<P>
For at vi skal kunne n alt dette for Europa , for vores borgere og for styrkelsen af frihedsrettigheder , sikkerhed og retfrdighed , m vi arbejde i fllesskab og i en nd prget af effektivitet og interinstitutionel solidaritet .
I Europa-Parlamentet har vi vilje dertil , i Kommissionen nrer vi store forhbninger til hr. kommissr Antnio Vitorinos indsats , fra Rdet afventer vi de signaler og beslutninger , som rdsmdet i Tampere bringer .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="DE" NAME="Leinen">
Fru formand , det finske formandskab brer et meget stort ansvar .
Mange mennesker nrer store forhbninger til Tampere og forventer virkelig fremskridt for et borgernes Europa .
Her tror jeg , at charteret for borgernes rettigheder er en enestende chance til at fortlle folk fra Skandinavien til Middelhavet , at dette Europa ikke kun er et marked .
Det er ikke kun en valuta , dette Europa er derimod et vrdisamfund til forsvar og fremme af sociale og kulturelle landvindinger , som vi har kmpet os frem til i Europa i de sidste rhundreder .
<P>
Charteret for borgerlige rettigheder kan kun blive interessant , hvis man udarbejder det bent og gennemskueligt .
Derfor skal vi ikke have en traditionel regeringskonference bag lukkede dre .
Dette charter skal udarbejdes bent i dialog med borgerne .
Jeg mener , at borgerlige rettigheder er et emne , der oprindeligt hrer hjemme i parlamenterne , i Europa-Parlamentet og ogs i de nationale parlamenter .
Her mener jeg , at topmdet i Tampere virkelig br bevge sig fremad og give Europa-Parlamentet strre medvirken end det , der blev besluttet i Kln .
<P>
Det handler jo om europiske borgerlige rettigheder .
For s vidt br man virkelig opn lighed mellem Europa-Parlamentets reprsentanter og reprsentanter p nationalt plan .
<P>
Jeg tror , at borgerne vil interessere sig for dette charter , hvis det er mere end en hjtidelig proklamation .
Borgernes rettigheder skal jo ogs vre retligt bindende !
Jeg hber , at denne debat er retningsvisende for , hvordan rettighederne kan blive forankret i de kommende traktater !
bne debatter og retlig forankring , s fr vi chancen for at komme i kontakt med de europiske borgere igen .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="ES" NAME="Hernndez Mollar">
Fru formand , i denne valgperiode str vi over for en alvorlig udfordring for Den Europiske Unions konstruktion .
I den foregende valgperiode sagde Parlamentet ja til Den Monetre Union , ja til den sociale integration ved at gre beskftigelsen til centrum og motor for den europiske socialpolitik , og nu skal vi ogs sige ja til et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed .
<P>
Det Europiske Rd i Tampere , som er frugten af initiativet - for alt skal med - og indsatsen fra den spanske regeringsleder , Jos Mara Aznar , skal tage fat p dette emne med den samme politiske vilje , som var til stede p det ekstraordinre topmde i Luxembourg , for at kunne gre noget ved det alvorlige problem med beskftigelsen .
Migrationsfnomenet er en udfordring , som vi skal tage fat p med mod , realisme og en stor portion menneskelighed og forstelse .
<P>
Solidaritet og integration skal vre de to grundider i vores emigrationspolitik .
Som det er blevet sagt her , skal de retlige , konomiske og sociale lsninger og lsningerne til kontrol af migrationsstrmmene tilpasses ud fra et flles projekt , ud fra en flles politik .
Det er ikke Spaniens , Tysklands eller Italiens problem , det er hele Den Europiske Unions problem .
P Det Europiske Rd i Tampere skal selve immigrationsbegrebet derfor afklares .
En ting er immigration af politiske rsager en anden er konomisk immigration , og der er ikke de samme lsninger p de to .
<P>
Der skal ligeledes findes en afklaring p asylbegrebet , som i mange tilflde forveksles med illegal indvandring eller problemerne vedrrende udlndinge .
<P>
Der skal ogs , som det fremgr af selve Amsterdam-traktaten , laves en ligelig fordeling mellem alle medlemsstaterne for at imdeg flgerne af indsatsen med hensyn til modtagelse af flygtninge , fordrevne eller de voldsomme migrationspres , der udelukkende har konomiske rsager , som dem , der stammer fra Middelhavslande uden for Fllesskabet og naboerne syd for Unionen .
<P>
Derfor er det vigtigt , at de politiske , geografiske og konomiske omstndigheder for hver krise og for hver immigrationsform analyseres .
Det ville hverken vre fornuftigt eller effektivt med et lighedsprincip om fordeling af byrderne , isr hvad angr fordelingen af fordrevne .
<P>
Endelig , fru formand , er den sociale integration skjoldet eller beskyttelsen over for den racisme og det fremmedhad , som i jeblikket er ved at opst i nogle europiske lande .
<P>
Jeg vil slutte , fru formand , med ogs at appellere til de lande , der er rsag til migrationsstrmmene .
Det er ikke nok , at Den Europiske Union ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="EL" NAME="Karamanou">
Fru formand , mine damer og herrer , jeg taler her i Parlamentet kun f timer efter den frygtelige ulykke og fler mig ndsaget til at give udtryk for de grske reprsentanters chok og sorg over det tragiske tab af Grkenlands viceudenrigsminister , Yiannos Kranidiotis , som omkom under udvelsen af sit embede . Han var en vigtig politisk person med visioner for Europa , og han gjorde en stor indsats for freden og samarbejdet i Balkan , for forsoningen mellem Grkenland og Tyrkiet .
Som politiker var han medlem af Europa-Parlamentet , og jeg var den , der overtog hans plads i Europa-Parlamentet i februar 1997 , da han blev anmodet om at tiltrde embedet som viceudenrigsminister .
Derfor vil jeg bede Dem undskylde dette indlg og den store bevgelse , der har grebet mig i dette jeblik .
<P>
Fru formand for Rdet , fru Halonen , jeg gldede mig meget over Deres tale og de konkrete forslag , den indeholdt , og den styrker mig i overbevisningen om , at mdet i Tampere kan vise sig at blive en betydningsfuld proces og en vigtig milepl og et udgangspunkt for vores vej mod den europiske integration .
Vi hber , at Rdet vil flge Europa-Parlamentets eksempel i dag og fra Tampere sende et hjlydt budskab til de europiske borgere om , at Den Europiske Union er engageret i og arbejder for deres vitale interesser , det vil sige styrkelse af den interne sikkerhed , fri bevgelighed , fri adgang til domstolene , bekmpelse af international , organiseret kriminalitet , kontrol af grnserne og respekt for de grundlggende rettigheder og frihedsrettigheder .
<P>
Rdsmdet i Tampere bde kan og br udnytte de nye muligheder , Amsterdam-traktaten giver , og skabe vsentlig fremgang inden for vigtige omrder som for det frste harmoniseringen af migrationspolitikken og asylpolitikken , sledes at man arbejder hen imod en hj grad af beskyttelse ogs af flygtninges rettigheder , for det andet en retfrdig fordeling af byrderne forbundet med modtagelse af flygtninge , isr fra kriseomrder , som vi har oplevet for nylig i Balkan , og for det tredje en styrkelse af borgernes interne sikkerhed , og ikke kun med politimssige foranstaltninger .
<P>
Endelig tror jeg , tiden er inde til , at man vedtager de forslag , der er stillet af Grkenland , herunder forslaget om " hurtig adgang for borgeren til retsvsenet " ved hjlp af alternative midler som f.eks. ombudsmandsfunktionen og kompromisforsg fr en retssag , men ogs indfrelse af et harmoniseret system for offentlig orden og bilggelse af tvister , som er baseret p principperne frihed , demokrati , respekt for de grundlggende frihedsrettigheder samt retsstatsprincippet .
<SPEAKER ID=61 NAME="Formanden">
Kre kollega , vi forstr Deres flelser i forbindelse med nyheden om deres viceudenrigsministers dd .
Formanden har haft lejlighed til at indvie Parlamentet i Deres og Deres folks sorg .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="FI" NAME="Kauppi">
Fru formand , minister Halanon , sikkerhed er en af de centrale ting , der bekymrer de europiske borgere .
P topmdet i Tampere vil man forsge at tage denne vigtige udfordring op : at skabe et sikrere Europa .
Et af de vsentligste sprgsml p mdet er EU ' s flles indvandrerpolitik .
Tanken om en flles asylpolitik og en overnational byrdefordeling er smuk , men meget svr at fre ud i praksis .
En valgfri byrdedeling passer derimod fint som udgangspunkt ogs for Unionens funktion .
Hvis man ikke opnr de nskede resultater ved valgfri byrdedeling , kan man overveje kompensation for de udgifter , flygtningene medfrer , til de medlemslande , flygtningestrmmene sger mod .
Dette foreslr ogs De , rede minister .
Ved hjlp af konomiske styreinstrumenter kunne man desuden til dels godkende Unionens medlemslandes flygtningepolitik .
F.eks. i mit hjemland Finland , som befinder sig meget langt fra de steder , hvor der i den seneste tid har vret kriser , er der bred opbakning til tanken om effektiv hjlp til de ndstedte mennesker tttest muligt p deres hjem .
<P>
I den senere tid er der set forslag om at flytte samarbejde inden for politi- og retsvsen fra tredje sjle over til fllesskabets kompetence .
Dette arrangement ville formodentlig afhjlpe samarbejdet .
Forslaget blander sig dog helt klart i nationalstaternes centrale kompetence , retten til at bevare deres retssystemer og kontrollen med lovenes overholdelse inden for deres omrder .
Derfor er der grund til at drfte forslagets gode og drlige sider nje .
Samarbejdet i tredje sjle er tilstrkkeligt , s lnge EU ikke har sin egen politistyrke , og samarbejdet sledes altid baseres p medlemslandenes politistyrkers virksomhed , som man forsger at lette gennem Europol-systemet .
Situationen er den samme for de foreslede undersgelseskomiters vedkommende .
Sprgsmlet om at overfre kompetencen til flleskabet bliver frst for alvor aktuelt , hvis Unionen nsker at oprette overnationale politistyrker .
<P>
Oprettelsen af en europisk retsstat og nedsttelsen af en arbejdsgruppe til drftelse af sagen har min fulde sttte .
Borgernes ret til at f en retfrdig behandling - access to justice - skal sikres og borgerne skal garanteres tilstrkkelig hjlp i tilflde af , at de kommer til at st ansigt til ansigt med et andet medlemslands retsmyndigheder .
Jeg sttter varmt iden om at nedstte en arbejdsgruppe .
Oprettelsen af en europisk retsstat br vre en del af det nye Borgernes Europa .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="ES" NAME="Carnero Gonzlez">
Fru formand , nobelpristageren i litteratur , Garca Mrquez , skrev en bog med titlen " Generalen i sin labyrint " .
Den refererede til biografien af befrieren Simn Bolvar .
<P>
Nr man lser bilag IV fra Det Europiske Rd i Kln fr man det indtryk vedrrende charteret for grundlggende rettigheder , at Rdet ogs befinder sig midt i en labyrint .
<P>
Institutionerne vil sikkert til sidst finde ud af den med strre eller mindre lyst .
Problemet er ikke institutionerne , som nr alt kommer til alt nok skal finde ud af Rdets labyrint med hensyn til charteret for grundlggende rettigheder .
Problemet er borgerne , den skuffelse , der kan fjes til den , som offentligheden allerede fler i forbindelse med bestemte sprgsml vedrrende det europiske projekt .
<P>
Derfor mener jeg , at det er bydende ndvendigt , at der i Tampere trffes beslutninger , som afklarer situationen , som er fremskridt i forhold til den allerede positive beslutning , der blev vedtaget i Kln , om karakteren , indholdet , forbindelsen til regeringskonferencen , om udarbejdelsesprocedurerne og om selve vedtagelsen af charteret for grundlggende rettigheder .
<P>
Et charter , som skal vre bindende og underlagt domsmyndighed .
Et charter , som skal styrke borgernes rettigheder og til syvende og sidst det europiske borgerskab .
Et charter , som skal glde alle , der lever og arbejder i Unionen .
Et charter , som derfor skal vre forbundet med regeringskonferencen om ndring af Amsterdam-traktaten .
Et charter med deltagelse af s mange medlemmer af Parlamentet , at alle de politiske tendenser , der findes i Den Europiske Union , er godt reprsenterede .
Og isr et charter , som skal vedtages .
<P>
Udtrykket " proklamerer " fra Kln er helt utilstrkkeligt .
Jeg gentager , at vi herfra m opn , at Rdet finder ud af labyrinten .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="EL" NAME="Giannakou-Koutsikou">
Fru formand , vi vil gerne takke formanden for omtalen af den tragiske hndelse , der frte til Grkenlands viceudenrigsministers dd .
P partiet Nyt Demokratis og landets oppositions vegne vil vi kondolere og give udtryk for vores dybe , oprigtige sorg over tabet af en gammel kollega og fremragende samarbejdspartner i egenskab af udenrigsminister .
<P>
Det er et meget vigtigt rdsmde , der afholdes i Tampere .
Vi er enige med rdsformandens udtalelser , bortset fra at vi ikke hrte nogen tilkendegivelse af en klar politisk vilje , f.eks. med hensyn til harmoniseringssprgsmlene .
Ganske vist er migrationspolitikken en uadskillelig del af udenrigspolitikken , fru rdsformand , men ofte tjener udenrigspolitikken andre forml , som i sidste instans kan modarbejde det humanitre aspekt , der er forbundet med asylpolitikken og migrationspolitikken .
Det er korrekt , at Europa ikke kan lukke sine dre , men det kan heller ikke bne dem s meget , at der opstr ghettoer , eller det bliver ude af stand til at skabe de ndvendige betingelser .
Disse politikker br snarere knyttes til udviklingspolitikken og samarbejdspolitikken , som gennem tiden ikke har haft srlig stor succes i forhold til de konomiske midler , der er stillet til rdighed .
<P>
Det strste problem er imidlertid den usynlige side , forbindelsen mellem organiseret kriminalitet , terrorisme , narkotikahandel og andre aktiviteter , hvor vi bare kan overvge disse menneskers aktiviteter p afstand , isr den organiserede kriminalitet , uden at kunne gre noget ved det .
Her er det absolut pkrvet med et flles omrde for retfrdighed og sikkerhed , det er absolut pkrvet med harmonisering , men hertil krves politisk vilje .
<SPEAKER ID=65 NAME="Formanden">
Jeg har modtaget to beslutningsforslag , indgivet p grundlag af artikel 37 , stk . 2 , i forretningsordenen .
<SPEAKER ID=66 NAME="Halonen">
Fru formand , inden for rammerne af den tid , der er til rdighed , er det desvrre umuligt for mig at svare tilstrkkelig specifikt p alle de sprgsml , der er blevet stillet i dag , men vi har skrevet dem ned , og under den videre diskussion og forberedelse vil jeg forsge med alle midler at tage hensyn til de tanker , de giver udtryk for og ogs p passende vis at give Dem nogle flere svar .
<P>
Det sprgsml , der rejses af flere af de talende , om udarbejdelsen af et charter for grundlggende rettigheder er naturligvis indirekte med i tankerne for mdet i Tampere , hvor vi forbereder nye skridt fremad for at garantere mennesker i Den Europiske Union et sikrere omrde end fr , men udarbejdelsen af et sdant charter er ikke et egentligt samtaleemne i Tampere .
Til dette forml nedsttes der et srligt organ , hvor reprsentanter for Europa-Parlamentet ogs vil vre velkomne .
<P>
Hvad angr Europa-Parlamentets reprsentation i Tampere , s ved De , at formand Fontaine vil vre til stede fra mdets begyndelse .
Desuden kender vi Deres konklusioner og ogs de ting , der er blevet talt om her , vil blive taget i betragtning .
<P>
Frst og fremmest vil jeg besvare nogle af de sprgsml , som er blevet behandlet p dette mde , som jeg har valgt ud blandt mange andre .
Frst tager jeg Pirkers sprgsml om en indvandrerstrategi .
Det er et vigtigt grundlag for diskussionen i Tampere , men der er endnu ikke enighed om det i Rdet .
Derfor diskuterer vi det godt nok i Tampere , men vi har intet frdigt charter for emnet .
Hvad angr Eurodac-forfatningen , forsger vi at f den godkendt i den finske formandsperiode , og De ved jo , at vi venter p en ny konklusion i sagen fra Europa-Parlamentet .
<P>
Hvad angr Watsons sprgsml om respekt for asylinstitutionerne og samarbejde med UNHCR , er vi ganske enige .
Netop p dette grundlag byggede jeg mit eget indlg .
Jeg er enig med Dem i , at Europa ikke skal lukke sig udadtil , men at der skal vre adgang for omverdenen .
Vi er med i FN , Europa-Rdet og OSCE , og netop sdan kan vi skabe en naturlig omgang med omverdenen .
<P>
Til Wouris sprgsml vil jeg blot kort konstatere , at formandslandet som sdan gr ind for benhed , og selvom han aldrig har vret medlem af den nationale parlament , ved han sikkert , at i Finland , svel som i andre medlemslande , har det nationale parlament et vist autonomi , som regeringsmedlemmerne i sager af denne art ikke skal gribe ind i .
<P>
Seppnen tog i sit indlg p gruppens vegne emnet om Europol-kontrol op .
Finland har det syn p sagen , at den nuvrende kontrol er tilstrkkelig , s lnge vi ikke er net lngere , end vi er , men fremover skal kontrolsystemet afgjort udvikles .
Jeg noterer mig ogs hans bemrkninger om de elektroniske systemer , og lover at undersge sagen yderligere .
<P>
Til Schulz ' og andres sprgsml om retsomrdet og de grundlggende rettigheder vil jeg ppege , at jeg understregede , at omrdet for frihed , sikkerhed og retfrdighed skal bygges p grundlag af flles vrdier med respekt for menneskerettigheder og samtidig skal mindske diskriminering .
<P>
Jeg vil ogs gerne fstne mig ved endnu en ting .
Jeg er yderst tilfreds med , at det i flere indlg er kommet frem , at vi ikke vil oprette et Fort Europa , men at vi vil gre omrdet til et sikkerhedsomrde , som har naturlige forbindelser til omverdenen .
Personligt vil jeg yderligere minde om , at Den Europiske Union ikke er det samme som Europa , og at ikke hele verden uden for Den Europiske Union er fattigdom , sult og fortvivlelse .
Der er selvflgelig problemer , men der er ogs lande , som har et meget hjt udviklingsniveau og som gerne vil samarbejde med os .
Jeg vil nvne f.eks. Norge , Island og Schweiz .
Jeg vil ogs minde om , at vi har til opgave at deltage i De Forenede Nationer , OSCE og Europa-Rdet .
Princippet i demokratibegrebet er , at mennesker ikke kun er magtens objekter , men ogs magtens subjekter , og det skal vi huske p , nr vi opretter samarbejdsaftaler med andre .
<P>
Inden for Den Europiske Union behver vi heller ikke altid nye direktiver .
Meget ofte er der tale om at efterleve beslutninger , som allerede er truffet .
Der er ogs tale om at styrke og i praksis efterleve eksisterende aftaler med FN eller Europa-Rdet , herunder at f alle medlemslandene til at gre det samme .
<P>
Det er muligt , at jeg ogs selv , p grund af den grske flykatastrofe , har lyttet med et lidt flsomt re , ogs mere flsomt end normalt , til Deres klager over indblanding i samarbejdet , men jeg vil p Rdets vegne forsikre om , at vi ogs inden for Den Europiske Union skal have indbyrdes tillid til , at det nationale demokrati i de enkelte omrder , skal komplettere det voksende demokrati i Den Europiske Union .
De udgr tilsammen - det er jeg sikker p , og det har ogs mange talere sagt - den rette kombination for at vi i fremtiden bde kan oprette et charter for grundlggende rettigheder og kan arbejde videre p principperne fra mdet i Tampere , uden at de blot bliver til proklamationer , men sledes at vi ogs i praksis bevger os fremad .
Jeg hber , at jeg i fremtiden kan opn ogs Deres tillid i denne sag .
<CHAPTER ID=8>
Situationen i sttimor
<SPEAKER ID=67 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er Rdets redegrelse om situationen i sttimor .
<P>
Jeg minder om , at forhandlingen finder sted i eftermiddag efter forhandlingen om betnkning af fru Dhrkop Dhrkop og hr . Fabra Valls .
<CHAPTER ID=9>
AFSTEMNING
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="IT" NAME="- Forslag til beslutning (B5-0061/99) af Souchet for EDN-gruppen som afslutning p redegrelsen fra Romano Prodi, indstillet formand for Kommissionen">
<P>
( Forslaget til beslutning forkastedes )
<P>
Forslag til beslutning ( B5-0062 / 99 ) af Wurtz for GUE / NGL-gruppen om Prodi-Kommissionens indsttelse
<P>
( Forslaget til beslutning forkastedes )
<P>
Forslag til beslutning ( B5-0063 / 99 ) af Blokland m.fl. for EDD-gruppen om kommissrkollegiet og dets program
<P>
( Forslaget til beslutning forkastedes )
<P>
Flles beslutningsforslag om Prodi-Kommissionen
<P>
Pannella ( NI ) .
( IT ) Fru formand , jeg nsker blot at komme med en oplysning , som jeg tror er ndvendig og nyttig for Dem og vores Parlament .
Jeg vil gerne fortlle Dem , at den tredje parlamentariske gruppe i Rom , der tller 130 medlemmer , er en gruppe , hvor de parlamentsmedlemmer samles , som befinder sig til hjre for Le Pen og til venstre for Cossutta .
<P>
Vi har noteret os de beslutninger , der blev truffet i gr , og vi er ikke aber , som bare gr det , et partistyret parlament forlanger af os !
Emma Bonino vil senere forklare , hvorfor vi - med udgangspunkt i det politiske slgtskab mellem dem , der tror p parlamenter , demokrati og ret , og som afskyr partistyrede systemer , bureaukrati og falskhed - ikke stemmer og ikke vil stemme .
Emma Bonino fr tid til at forklare dette .
<SPEAKER ID=70 NAME="Formanden">
Tak , hr . Pannella .
Det er meget venligt af Dem at give Romano Prodi tid til at slutte sig til os .
Jeg hber ikke , han sidder fast i en elevator , hvilket naturligvis ville vre en formildende omstndighed .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges ) ( Bifald )
<P>
Formanden .
Jeg tror faktisk , kre kolleger , at der m vre et problem . Jeg havde og har stadig i sinde at give ordet til hr .
Prodi ...
<P>
( Hr . Prodi ankom i det samme ) ...
hr. formand , De m fortlle os , hvilken elevator De har siddet fast i .
<P>
Jeg kan fortlle Dem , at Parlamentet netop med stort flertal har vedtaget beslutningen om Kommissionen , og jeg giver Dem omgende ordet .
<SPEAKER ID=71 NAME="Prodi">
Fru formand , jeg beder Dem undskylde min forsinkelse , som jeg kan forklare .
Som det ofte kan ske i de europiske institutioner , gik den italienske tekst til min tale tabt i det tredimensionale rum mellem Bruxelles og Strasbourg .
Jeg stod og ventede p den , for her har jeg kun den fremmedsprogede tekst , som jeg brugte til at sttte mig til . Jeg har vret her siden kl .
9.00 , men jeg kan se , at jeg bliver tvunget til at lse denne tale , som jeg vil overstte fra fremmedsproget og holde p italiensk , og jeg vil bede Dem undskylde , hvis oversttelsen nogle steder ikke er perfekt .
<P>
Fru formand , rede parlamentsmedlemmer , vi befinder os i et afgrende jeblik for det , der efter min mening har vret en stor demokratisk opgave .
Jeg har stet over for Dem mange gange i de seneste dage , og jeg har prsenteret de politiske ider i mit program samt retningslinjerne for vores kommende forbindelser for Dem .
De har stillet sprgsml til kommissrerne , bde skriftligt og mundtligt .
Vi har lovet gennemsigtighed , effektivitet og at gre fuldstndigt og prcist rede for hver eneste af vores handlinger .
<P>
Alle disse principper om gennemsigtighed , oplysningspligt og effektivitet er gentaget i den beslutning , som nu er blevet vedtaget .
Det fundamentale punkt i Deres beslutning bestr i de lfter , jeg gav til Formandskonferencen i sidste uge , og ved denne hjtidelige lejlighed her til morgen vil jeg gerne forsikre Dem for min fulde og fuldstndige indsats p disse fem punkter .
<P>
Disse punkter udgr grundlaget for en ny start for forbindelserne mellem vores to institutioner , en ny benhedskultur og ikke mindst en samarbejdskultur .
Det grundlggende element i disse punkter er sprgsmlet om kommissrernes individuelle ansvar .
Jeg har allerede p en klar og loyal mde gentaget min holdning p dette omrde .
Jeg tror , at de overvejelser , vi sammen har gjort os i de seneste dage , rent faktisk giver mulighed for at lse ethvert problem , der mtte opst i den forbindelse .
Lad os gre det klart , at vores faste lfte om at anvende kollegialitetsprincippet - der er det fundamentale punkt i denne Kommissions rolle - ikke p nogen mde bliver et skjold , som skal dkke over sprgsml vedrrende de enkelte kommissrers ansvar og sprgsml vedrrende det ansvar , som vi alle skal ptage os , nr vi frer politik , og som vi skal ptage os over for dette Parlament og over for hele Europa .
<P>
Disse principper er efter min mening vsentlige for at f en strk Kommission , og selvom en strk Kommission undertiden vil vre uenig med Parlamentet p visse punkter - vi kommer til at sige nej mange gange - s tror jeg , at det bde for mig og for Dem er en strre fordel at have en strk partner end at have en svag partner .
<P>
Lad os et kort jeblik vende tilbage til indholdet i denne beslutning .
Jeg er helt enig i , at tilrettelggelsen af forbindelserne mellem os er et grundlggende element i den europiske konstruktion , men det er ikke det eneste element .
Vi skal engagere borgerne i den forbindelse , og det er en vigtig udfordring for alle institutionerne .
En af mine vsentligste opgaver er sledes i januar at prsentere mine politiske retningslinjer for den femrige mandatperiode , og vi vil sammen skulle give denne januarhring en meget hj politisk profil .
<P>
Jeg sagde allerede i gr - og det vil jeg gerne gentage - at jeg er strkt optaget af at sttte den bredygtige udvikling , s den kan tage alle de miljmssige udfordringer op , og det forekommer mig , at den frste og vigtigste af disse udfordringer er om muligt snart at genskabe forbrugernes tillid til sikkerheden af den mad , vi spiser , og til beskyttelsen af vores alle sammens sundhed .
<P>
Jeg erkender , at det er meget vigtigt at forberede den kommende regeringskonference over for Parlamentet .
Jeg vil gerne gentage mit lfte til Dem om en strk og afgrende konference .
Jeg nsker ligeledes at udtrykke mig klart , for der m ikke vre nogen misforstelser med hensyn til karakteren af den beretning , som jeg har bestilt hos hr . De Haene , hr. von Weizscker og hr. lord Simon .
Det , De modtager , er ikke en beretning fra Kommissionen , og De modtager den samtidig med mig .
Jeg forstr , at vi p baggrund af den beretning , vi modtager sammen , skal tilrettelgge en debat , der gr gennem Europa-Parlamentet og Kommissionen , og hvor man forbereder en strk regeringskonference i forbindelse med topmdet i Helsinki .
Ud fra denne betragtning er den dialog , som er blevet indledt mellem os , sledes meget vigtig .
<P>
De bad mig ogs om en interinstitutionel aftale som grundlag for den adfrdskodeks , der skal glde for vores forhold og forbindelser .
Jeg er helt enig .
Vi skal stte os ned , se p detaljerne og tilrettelgge dem i praksis .
Jeg accepterer ogs de forpligtelser , De bad om med hensyn til de fem punkter , der er opfrt i indledningen til Deres beslutning .
Disse skal naturligvis undersges omhyggeligt i den kommende adfrdskodeks .
Jeg minder Dem dog om , at jeg som formand for Kommissionen vil ptage mig mit fulde ansvar .
Der er to punkter , som p en eller anden mde br modereres lidt i forhold til Deres beslutning .
For det frste beder De om , at et medlem af Kommissionen skal suspenderes fra sit embede , sfremt der fremsttes en alvorlig anklage af strafferetlig karakter imod vedkommende .
Jeg har ikke befjelse til at trffe nogen beslutninger om dette , men jeg har allerede erklret , at hvis sdanne anklager formelt skulle blive rettet mod medlemmer af Kommissionen , vil jeg fle mig forpligtet til at undersge konsekvenserne heraf meget nje , og jeg kan forestille mig nogle omstndigheder , hvor et medlem af Kommissionen gerne ville fritages for sit hverv , mens dommen afventes .
Jeg kan ogs forestille mig nogle situationer , hvor man burde tage hjde for en mulig afgang , men denne beslutning skal overlades til det pgldende kommissionsmedlems politiske vurdering og i den sidste ende til mig selv i min egenskab af formand .
Ud fra denne betragtning er det derfor ndvendigt at respektere de grundlggende retsprincipper og sledes ogs formodningen om uskyld .
De grundlggende frihedsrettigheder glder for alle , men jeg kan forsikre Dem for , at jeg vil vre meget streng p dette omrde .
Tillad mig at fremstte endnu en bemrkning i den forbindelse .
Hvad angr det afgrende element , som ansvar og oplysningspligt er , vil jeg aldrig acceptere , at et medlem af Kommissionen forstligt snyder Parlamentet eller lyver over for Parlamentet .
Vores forbindelser skal nemlig bygge p gensidig tillid .
<P>
For det andet nsker De at give udtryk for Deres synspunkt i forbindelse med adfrdskodekserne for kommissrerne og udnvnelserne p hjt plan , fr de bliver anvendt af den nye Kommission .
Som formand m jeg sige , at jeg har behov for , at disse regler allerede er trdt i kraft p den nye Kommissions frste dag .
Jeg vil ikke have , at der foreligger nogen misforstelser med hensyn til den jeblikkelige ivrksttelse af reformprocessen , som disse kodekser er startsignalet til internt i Kommissionen .
Det betyder dog ikke , at kodekserne ikke str til at ndre .
De har modtaget disse kodekser , og De kan fremstte Deres bemrkninger , som jeg vil lytte opmrksomt til .
Kodekserne er sledes ikke urrlige .
<P>
Flere af de nskede punkter , som er medtaget i den nye rammeaftale , har at gre med gennemsigtigheden .
Som jeg sagde til Dem , vil den nye Kommission vre ben over for Deres forslag .
Kommissionen har lovet at deltage i parlamentsudvalgenes mder og i plenarmderne for at tage alle de vigtige politiske sprgsml op , og den har ligeledes fast lovet s vidt muligt at undersge , hvordan man kan forbedre Parlamentets deltagelse p alle omrder .
<P>
Jeg noterer mig , at De lgger vgt p de internationale aftaler .
De m dog erkende , at vores pligt til at hre Dem skal ivrksttes p en mde , der er forenelig med forhandlingernes effektivitet .
Jeg forsikrer Dem for , at jeg inden for disse grnser vil gre en indsats for ogs at gre disse omrder tilgngelige .
<P>
Jeg kunne se , at De ogs nvner udenrigs- og sikkerhedspolitikken og den tredje sjle .
Kommissionen vil samarbejde med Dem for at finde den bedste metode til at sikre , at informationerne nr hurtigt frem til Dem , og jeg er rede til at bekendtgre Kommissionens vigtige beslutninger direkte p plenarmdet , nr det bliver ndvendigt , og nr De mener , at det er hensigtsmssigt .
Vi m se p , hvordan svel De som vi rent praktisk vil kunne tilrettelgge denne information p ugebasis , nr det er uden for Parlamentets mdeperioder .
<P>
Det er vigtigt for Dem , at De har dokumenterne til rdighed .
Det drejer sig faktisk om et fremsendelsessprgsml - som dog ikke er det vigtigste sprgsml - men som De sagde , drejer det sig ogs om at opstille nogle faste regler i det tilflde , at adgangen til dokumenterne br vre begrnset .
Jeg er enig i , at vi skal fastlgge nogle egnede procedurer for fremsendelsen af flsomme dokumenter om svindel til formanden for Budgetkontroludvalget .
Til gengld m jeg gre indsigelse , nr det glder de interne dokumenter i forbindelse med svindel .
Man udtrykte et kraftigt nske om oprettelsen af et uafhngigt OLAF .
Jeg kan sledes ikke ptage mig nogen forpligtelser med hensyn til deres dokumenter , eftersom OLAF skal vre uafhngig .
Efter min mening bliver de uden tvivl forpligtet til gennemsigtighed , men det m vi sprge OLAF om , ellers ville jeg tale imod den opfattelse , jeg har af dette organ .
<P>
Jeg kan bekrfte , at det navnlig i en offentlig forvaltning er vigtigt , at personalet fr pligt til at anmelde enhver mistanke om svindel , underslb eller uregelmssigheder .
Det er ligeledes vigtigt , at embedsmndene kan efterkomme denne pligt ved hjlp af et fornuftigt system , som giver en stabil garanti for deres rettigheder og for rettighederne for dem , der er under anklage .
<P>
Et nyt og uafhngigt OLAF har pligt til at fastlgge ethvert tilflde , og jeg er ogs enig i , at embedsmndenes forpligtelser i den forbindelse samt beskyttelsesreglerne skal stadfstes i nogle formelle bestemmelser .
Hr . Kinnock har allerede ptaget sig en forpligtelse sammen med Dem i den henseende .
<P>
Erfaringen med vores samarbejde og oprettelsen af den nye Kommission har vret en stor opmuntring for mig .
Jeg kan mrke , at vi hele tiden bevger os i retning af et godt politisk klima , hvor der er gensidig forstelse for indfrelsen af grundlaget for et nrt samarbejde .
Eftersom vi viser vores gode vilje fra begge sider , vil vi kunne samarbejde p en god og konstruktiv mde .
<P>
Ved min forberedelse af dette svar har jeg virkelig forsgt at g i dybden med det operative indhold af det , De bad om .
Jeg ved , at afstemningen i dag ikke kun drejer sig om disse aspekter ved vores flles arbejde , men at den ogs drejer sig om det , vi sammen skal gre for Europa .
Vi har lovet en indsats , og jeg kan forsikre Dem for , at denne indsats bliver gennemgribende p tre vigtige omrder , som vi og De er enige om .
Vi har lovet at give Europas institutioner et nyt udseende , idet vi forbereder os kraftigt p den regeringskonference , der er af afgrende vigtighed for vores fremtid .
Den er af afgrende vigtighed , fordi vi sammen har forberedt os p en anden mlstning , en mlstning , som p en eller anden mde faktisk kommer til at ndre alle vores politikker , nemlig mlstningen om en udvidelse , hvor vi gr fra 362 millioner til nsten en halv milliard indbyggere , nr denne proces er slut .
Unionen skal udvides med nogle lande , hvis historie , skikke og indkomstniveau er fundamentalt forskellige .
Det er et valg , som er blevet foretaget for at sikre grundpillerne i vores Europa , nemlig fred og sikkerhed , og vi kan ikke sikre disse grundpiller , sfremt denne udvidelse ikke sker p en mde , der er s konstruktiv , ben og strk som muligt .
<P>
Endelig har vi lovet at gre en indsats med hensyn til en tredje mlstning , nemlig at sttte det konomiske genopsving , der begynder at finde sted , og at lade alle borgerne f fordel heraf , idet vi lader genopsvinget gavne beskftigelsen , og idet vi flger op p den sociale retfrdighed med henblik p at foretage nogle reformer , men ogs med henblik p at bevare de vigtige hovedpunkter i det sociale sikringssystem , som Europa har opfundet , og som har haft mange problemer i de seneste r med reformer .
Man m dog ikke opgive dette system og lade borgerne vre uden sikring . Dette var de tre store opgaver , som vi har ptaget os sammen .
<P>
rede parlamentsmedlemmer , jeg hber , at den efterflgende afstemning vil gre det muligt for Dem og os at fortstte denne opgave sammen , en opgave , der i sandhed er en stor historisk opgave - det er ikke bare nogle flotte ord - og det er en institutionel nyskabelse , som verden ikke har set hidtil .
Nr vi sammen skal lse disse opgaver , der kommer til syne , og som er en stor forandring i forhold til tidligere , skal vi sledes g til vrks med den store enhed , der skal eksistere mellem parlamentet og den udvende magt i alle moderne demokratier .
Vores Europas fremtid bygger p vores drftelser , men ogs p vores samarbejdsnd .
<SPEAKER ID=72 NAME="Formanden">
Tak , hr . Prodi , og i overensstemmelse med det , vi blev enige om , vil hver gruppeformand nu komme med et indlg p tre minutter .
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering">
Fru formand , hr. indstillede formand for Kommissionen , kre kolleger , Det Europiske Folkepartis Gruppe / Den Kristelig-Demokratiske Gruppe debatterede i gr lidenskabeligt , hvilke beslutninger vi skal tage i dag .
Den tidligere formand for Europa-Kommissionen , Jacques Santer , deltog i debatten med et nvnevrdigt og imponerende indlg .
Jeg vil gerne starte min korte redegrelse med at udtrykke en hjertelig tak , min respekt og anerkendelse over for vores kollega og ven Jacques Santer for hans storartede europiske bidrag som ministerprsident i Luxembourg og som formand for Europa-Kommissionen .
<P>
<P>
I debatten i vores gruppe blev der ogs stillet sprgsml og givet udtryk for tvivl , og disse sprgsml og denne tvivl er der ikke ndret noget ved .
Det m man ikke fortie , og derfor har vi ogs respekt for holdningen hos dem , der har truffet en anden beslutning end det store flertal i vores gruppe .
Det helt store flertal i vores gruppe siger jo ja til Romano Prodi-Kommissionen .
Men dette er hverken en blankocheck eller et carte blanche !
Vi vil , hr . Prodi , tage Dem p ordet , det vil sige , vi vil flge nje med i , om De efter Deres godkendelse overholder de forpligtelser , De indgik over for Europa-Parlamentet fr Deres godkendelse .
<P>
Vi forventer af Dem , at De forhandler med Parlamentet om Deres program frem til r 2005 , og at det bliver et politisk velovervejet program . Det har De forpligtet Dem til , og De har isr forpligtet Dem til de fem punkter endnu en gang .
Jeg vil gerne rette en stor tak til vores kolleger i alle grupper , hr . Hnsch , hr .
Costa , fru Hautala , hr .
Collins og hr . Bonde , fordi det er lykkedes os at trffe en beslutning i dag med s stort flertal efter grsdagens to timer lange debat - under vores gruppes ledelse .
Det er vores forpligtelse som Europa-Parlament at tale med n stemme , nr det drejer sig om de grundlggende sprgsml for Europas fremtid .
Tilslutningen til henstillingen ville have vret endnu strre , hvis oversttelsen til t bestemt sprog havde foreligget i en af grupperne .
Dette var ikke tilfldet , og derfor kom der ingen tilslutning fra denne gruppe .
De kan se , at Parlamentets problemer svarer til Kommissionens , men det giver ogs Den Europiske Union et menneskeligt ansigt .
<P>
Tillad mig at komme med en sidste bemrkning .
Vi har i de seneste uger taget et stort skridt , hvad angr samarbejdet .
Nu er det vores opgave at g videre ad denne parlamentariseringsvej , demokratiseringsvej , og isr opfylde de forhbninger , som landene midt i Europa nrer om at kunne tilslutte sig vores fllesskab af retfrdighed , fred og frihed .
Ud fra denne betragtning siger vi ja til den indstillede Kommission .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Fru formand , hr. indstillede formand for Kommissionen , indstillede kommissionsmedlemmer , mine damer og herrer , min gruppe , De Europiske Socialdemokraters Gruppe , meddelte allerede i gr , at den nsten enstemmigt havde besluttet at stemme for Prodi-Kommissionen p grundlag af netop det , som hr . Prodi havde meddelt , og det , som han havde forpligtet sig til p Formandskonferencen i sidste uge .
<P>
Ud over de fem punkter er ogs lftet , som vi mener er vigtigt , om at indlede en ny periode i det europiske projekt efter min mening det , der skal bekrftes i dag .
Alts at forlade en periode med krise og stilstand og at gre fortrstningsfulde fremskridt med fremtidsvisioner .
<P>
Formanden har i dag gentaget et lfte , som efter vores mening er afgrende , nemlig om nje at forberede , offentliggre og diskutere sit handlingsprogram for hele valgperioden .
Han har ogs bekendtgjort reformprogrammet for Kommissionen , og derfor mener vi , at hvis vi sammen tager fat p denne nye periode , vil vi sammen som murere og arkitekter kunne opbygge fremtidens Europa .
<P>
Jeg forstr ogs , hr. formand , at De har en srlig interesse for udviklingen af informationsteknologier i Europa , og jeg mener ogs , at dette skal prioriteres hjt .
<P>
Et andet punkt , som formanden har nvnt , og som jeg mener er vigtigt at prcisere , er vores linje med henblik p regeringskonferencen .
<P>
Min gruppe har sat stor pris p , at det er blevet overladt til tre eksperter at bane vejen , men jeg mener , at det ville vre meget positivt , hvis Kommissionen gjorde brug af den initiativret , som traktaterne indrmmer den - og Parlamentet - og vi kunne blive enige om p alle omrder at gre fremskridt sammen med tanke p det nye rtusinde og isr med tanke p vores medborgere .
<P>
Vi har brug for en ny aftale med de nationer , som udgr Den Europiske Union , for at lse problemer vedrrende beskftigelse , fremgang , forsvar og tilpasning af vores sociale model , milj- og forbrugerbeskyttelse , for at opn en udenrigs- og sikkerhedspolitik , som giver os mulighed for at integrere de lande , der nsker at deltage i vores flles eventyr , som giver os mulighed for at stabilisere vores kontinent i st og ogs i syd , i Middelhavsomrdet .
<P>
Som isr giver os mulighed for at forflge noget , som jeg er helt enig med formand Prodi i : dette tankevkkende historiske eventyr , som vi europere har sat i gang , som ndrer vores kontinents ansigt og som sandsynligvis hjlper afgrende med at ndre fremtiden for menneskehedens historie .
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="EN" NAME="Cox">
Fru formand , taletiden nrmer sig sin afslutning , og tiden til at trffe en afgrelse nrmer sig .
<P>
ELDR-gruppen har siden starten af den seneste krise spillet en central rolle , idet den har frt an fra start og insisteret p strre parlamentarisk oplysningspligt i Kommissionen som udvende magt .
Alle vores trngsler vil have vret det hele vrd , hvis vi tager ved lre af det , der er foreget .
Vi tror , at den Kommission , der skal stemmes om , nsker at vre mere ben , gennemsigtig , hrd , reformvenlig og ansvarlig end dens forgngere .
Vi tror , at beskeden om , at en sdan parlamentarisk oplysningspligt er bde kollektiv og individuel , er forstet .
Vi tror , at de sidste ni mneder i Europa-Parlamentet udgr en milepl i demokratiseringen af politikkerne i Den Europiske Union .
<P>
Vi stemmer i dag om to ting : en politisk beslutning og om Kommissionen .
Den politiske beslutning , der stttes af mere end 500 deputerede , forudser en ny aftale mellem Parlamentet og Kommissionen for det nye rtusinde .
Vi har fremmet og stttet denne id .
Vi har insisteret p , at der lgges strre vgt p gennemsigtighed , get adgang til dokumentation , ndvendigheden af individuelt ansvar og kommissrernes oplysningspligt .
<P>
Vi er bevidste om den skrbelige sensitivitet og de srlige rettigheder i forbindelse med disse sprgsml , men vores konklusion er klar .
Vi mener , at vores krav om reformer styrker begge institutioner i vores flles europiske kald .
Parlamentets besked om , at vores aftaleregler er markant ndret , skal i dag lyde hjt og tydeligt til isr hovedstderne i Den Europiske Union .
Aldrig mere m hovedstders diktat eller formodninger , hvad angr bevarelsen af de individuelle kommissrer , tvinge en hel Kommission i kn .
<P>
<P>
Kollegialitet m ikke vre et vrn , der dkker over alle former for opfrsel , herunder uacceptabel opfrsel .
Styrket p ny af den krise vi har vret igennem , tror jeg , at der er fornyet energi , og at der vil vre ny synergi mellem vores institutioner til at stte Unionen i arbejde .
Min gruppe - Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe - vil stemme enstemmigt for Kommissionen og dens formand .
Vi forpligter os til en frisk start for Europa .
Lad arbejdet begynde .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="FR" NAME="Lannoye">
Fru formand , hr. formand for Kommissionen , p dette fremskredne stadium i en lang proces br jeg tage hensyn til den debat , der fandt sted i vores gruppe i gr aftes , og som selvflgelig vil fortstte p grund af vores vurdering af Deres indlg i dag .
<P>
Vi vedtog enstemmigt det flles beslutningforslag , som netop er blevet vedtaget af Parlamentet .
Der findes et svar p vores bekymringer , og jeg glder mig over hr . Prodis tale og engagement med hensyn til indholdet af denne beslutning .
Jeg mener sledes at kunne sige - p vegne af min gruppe - at vi er tilfredse med hensyn til denne side af sagen .
<P>
Men selvom institutionernes funktion er vigtig , er Den Europiske Unions politiske fremtid og dens rolle i verden mindst lige s vigtig .
Europa-Kommissionen er Unionens drivkraft og har i denne forbindelse muligheden for at stte retningslinjerne for Unionens overordnede politik .
Man kan ikke stille sig tilfreds med en opfattelse af en Kommission , der kun udfrer udefrakommende ordrer .
Det drejer sig om at gennemfre en opfattelse af en ambitis Europisk Union .
Vores gruppe forsvarer iden om , at Unionen skal betyde en mervrdi for vores medborgeres livskvalitet , og derfor hilser jeg hr . Prodis forslag om fdevaresikkerhed velkommen , selvom disse forslag forekommer mig utilstrkkelige .
Desuden dkker livskvalitet ogs , efter min mening , arbejdssikkerhed , arbejdsbetingelser , offentlige rettigheder og beskftigelse .
<P>
Desvrre kommer denne mervrdi ikke p nuvrende tidspunkt flertallet af borgere til gode .
Desuden skal Unionen foretage en grundlggende aktion p verdensplan , sledes at forskellen p velstanden i nord og syd ophrer med at vokse , og s internationaliseringen ikke bliver synonym - som det desvrre er tilfldet i dag - med miljmssigt og socialt forfald overalt i verden , herunder i EU .
<P>
At efterlyse vkst og get liberalisering med blot et gran af bredygtig udvikling er ikke et hensigtsmssigt svar .
Det var desvrre det , der fremgik , af Deres tale i gr , hr .
Prodi . Hele min gruppe beklager den .
Det ville selvflgelig vre tbeligt at tro , at det nste hold ville have et politisk projekt , der afspejlede vores , men vi mener , at det er vores ret at forvente , at det , De lgger vgt p , er en ambitis vision i forbindelse med Europas rolle .
Dette var desvrre ikke tilfldet .
P trods af Deres tale i dag er vi alle skuffede over Deres tale og Deres vision .
<P>
Denne konstatering , der er positiv med henblik p den institutionelle reform , og negativ hvad angr det politiske projekt , samler ikke enstemmighed i vores gruppe .
Vi har sledes - i fuldkommen gennemsigtighed , fordi dette er moderne - overladt det til alle at stemme frit .
Vi stemmer efter flelser .
Nogle satser p , at takket vre nogle af medlemmerne , og takket vre ndringerne i Kommissionens adfrd over for Parlamentet , er det nye hold i stand til at forbedre de vigtige politiske elementer .
Andre mener derimod , at en positiv stemme vil give et negativt politisk signal til offentligheden , eftersom den isr vil vre p vagt over for en mangel p klare projekter .
<P>
Dette er den besked , jeg skal give Dem , hr. formand for Kommissionen .
Jeg hber , at De vil modtage den som en konstruktiv kritik , og at der ikke hersker tvivl om vores enstemmige vilje til dialog .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=77 NAME="Wurtz">
FR ) Fru formand , i lbet af forhandlingen i gr jeg gav udtryk for , hvorfor min gruppe ikke kan have tillid til Prodi-Kommisssionen .
<P>
Idet jeg understregede den interessante bevgelse i forholdet mellem Kommissionen og Parlamentet , samt vores vilje til at arbejde , indtil den omtalte administrative reform er i hus , gav jeg samtidig udtryk for , at man - for at leve op til vores medborgeres store forventninger - burde tage initiativ til en betydelig ndring , der ikke bare berrer Kommissionens funktion , men ogs selve de politiske retningslinjer .
Jeg har desvrre ikke hrt noget sdant under hringerne af de forskellige udpegede kommissrer eller i hr . Prodis tale .
<P>
Kommissionen kom med nd og nppe ud af den alvorligste krise i dens historie , og Den Europiske Union har i det hele taget fet noget at tnke over i forbindelse med det signal , der er blevet sendt af millioner af vlgere , men nu er jeblikket kommet til at handle , hvilket hjest sandsynligt kan bne nye perspektiver og medvirke til , at man genfinder hbet .
Erfaringen har vist , at man ikke kan bygge en Europisk Union udelukkende gennem et marked og direktiver .
Den skal frem for alt stbes ved hjlp af levende relationer mellem mennesker , der samarbejder med at udvikle projekter , som motiverer dem og samler dem .
<P>
Min overbevisning er , at Europa vil genfinde sin vrdighed i offentligheden og sympatien i befolkningerne ved over for den nyliberalistiske blge at holde fast p sine egne vrdier og sit projekt .
<P>
Det er denne ambition , fru formand , der i vores jne mangler i dag .
Derfor kan min gruppe ikke sttte Kommissionen .
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="EN" NAME="Collins">
Fru formand , hr. formand for Kommissionen , 1999 har vret et vanskeligt r for de centrale EU-institutioner , idet de problemer der opstod i forbindelse med sprgsml som f.eks. ansvarligheden ved administrationen af diverse EU-initiativer , havde gjort forholdet mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen anspndt .
<P>
Jeg vil gerne indskrpe over for den nye Kommission og samtlige medlemmer af Europa-Parlamentet , at vi skal lgge begivenhederne i r bag os snarest muligt .
Vi m alle isr tnke p problemerne i de seneste 12 mneder og lre af de fejl , der s tydeligt blev beget .
Vi m sikre , at strukturen i beslutningstagningen kommer p plads p EU-plan , s der kan gres rede for samtlige beslutninger .
<P>
I min politiske gruppes beslutning , som fremsttes i dag , lgger vi vgt p , at administrationen af samtlige EU-programmer og -initiativer skal ledes p fornuftig vis .
Da Kommissionen er ansvarlig for at tilse den daglige drift af mange EU-sponserede politikker , skal den i den henseende tage srligt hensyn til dens forpligtelser i henhold til traktaten .
De udfordringer , Den Europiske Union str over for , er for store til institutionelt ddvande , hvorved Kommissionen og Europa-Parlamentet hindres i at beskftige sig med deres lovgivningsprogram .
Den Europiske Union kan ikke operere effektivt , medmindre Kommissionen , Parlamentet og Rdet samarbejder og forstr hinanden .
Jeg er ikke interesseret i at fremme beslutningstagningen i Den Europiske Union , hvis den er baseret p en institutionel hrdknude .
Jeg mener , at Kommissionen ogs skal erkende , at de udvidede befjelser i proceduren med flles beslutningstagning betyder , at Parlamentet har lige s meget at skulle have sagt i forbindelse med vedtagelsen af EU-direktiver og -forordninger , som omfatter 38 forskellige konomiske og sociale sektorer .
Proceduren med flles beslutningstagning dkker over en lang rkke aktiviteter , herunder aktiviteter i transportsektoren , regionale anliggender , sociale sprgsml , beskftigelsesinitiativer , strukturel finansiering , forbrugerbeskyttelse , folkesundhed og miljmssige sprgsml .
Hvis proceduren med flles beslutningstagning ikke foregr effektivt , vil ineffektivitet sl rod i de interne beslutningsprocedurer i Unionen .
Det er det sidste , vi har brug for p nuvrende kritiske tidspunkt .
<P>
Den strste udfordring , som Den Europiske Union str over for , er at forberede udvidelsesprocessen , hvor seks nye lande tiltrder Unionen mellem r 2004-2005 .
Der er p nuvrende tidspunkt 37 forskellige forhandlingskapitler , som Unionen og de nye ansgerlande skal drfte .
Det bliver vanskelige drftelser , og der er brug for en intern institutionel reform i EU , hvis udvidelsesprocessen skal lykkes .
<P>
Afslutningsvis skal Kommissionen og Parlamentet sikre , at vanskelige beslutninger gennemarbejdes i en nd af forstelse og flles forml .
Jeg hber , at vi alle har lrt dette efter begivenhederne i det forgangne r .
Vores gruppe har en flles holdning .
Hver national delegation stemmer , som den finder det passende .
Den irske delegation stemmer for Prodi som formand og for Kommissionen .
<SPEAKER ID=79 NAME="Bonde">
Fru formand , med Prodis Kommission fr EU for frste gang en egentlig regering .
Den er fostret hos de 15 statsministre , men den er nu sin egen , frigjort fra medlemslandenes kontrol , fjernt fra nationale parlamenter , lysr fra menige vlgere og skatteydere , men endnu ikke underlagt EU-Parlamentets kontrol .
Vlgerne og de nationale parlamenter mister magt til Prodi , men den samles ikke op her i forsamlingen .
Vlgerindflydelse begrnses igen .
Den udvende magt styrkes igen p den lovgivende magts bekostning .
Prodi lover , han vil lytte og sende en kommissr , hver gang vi beder om det .
Han vil serist overveje at fyre en kommissr , hvis Parlamentet udtaler sin mistillid .
Men det er Prodi og Kommissionen selv , som beslutter .
De afgr , om de har tillid til os , til vlgerne , til de nationale parlamenter , og de er fortsat de eneste 20 i EU , som kan foresl en ny lov eller foresl en lov fjernet .
I Kommissionen selv har generaldirektrerne igen sat sig p magten .
Svar om benhed er tmt for indhold af generaldirektrerne , medens Prodi lover benhed .
Mange hringssvar er lavet af de gamle embedsmnd .
I udkastet til Kinnocks svar havde embedsmndene oven i kbet skrevet , at problemet var , at den hollandske embedsmand , Van Buitenen , havde givet for mange dokumenter til gruppeformndene .
Problemet var ikke , at Kommissionen havde dkket over svindelen .
S der findes alts endnu embedsmnd , som ikke har lrt noget .
<P>
Ekspertgruppen foreslr s en anklagemyndighed og mere overnational kontrol i medlemslandene .
Kommissionen og flertallet her vil have flere regler og projekter styret fra Bruxelles .
Resultatet bliver mere centralisme , mere svindel , og om fem r vil en ny vismandskomit kunne lave en ny rapport om voksende svindel i EU , for det er lukkethed og centralisme , som skaber svindelen .
Kontrol kan afslre lidt , men lsningen er en radikal begrnsning af opgaver og projekter i Bruxelles , s man fokuserer p det , der gr over grnserne og ikke lngere kan lses nationalt eller regionalt .
Et slankere , bent og demokratisk EU m vre retningen .
<P>
Min gruppe , Demokratiernes og Mangfoldighedens Europa , kan ikke tilbyde Kommissionen politisk sttte , men flittig kritisk og konstruktiv opposition .
Demokratiets drm er at give menneskene lige vilkr , hvilket ikke m forveksles med at behandle os ens , for vi er forskellige i vores mangfoldighed , og det er vores styrke .
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="IT" NAME="Bonino">
Fru formand , jeg tager ordet p vegne af de syv radikale parlamentsmedlemmer , og jeg vil gerne takke lsgngerne for at have givet mig denne taletid .
<P>
Hr. formand for Kommissionen , vi syv radikale medlemmer gav udtryk for vores holdning i gr , men vi deltog ikke i den forudgende afstemning , og vi deltager heller ikke i de kommende afstemninger , kre kolleger , fr dette Parlament har lst sprgsmlet om et parlamentsmedlems vrdighed og dets ret og pligt som et sdant .
<P>
Med den beslutning uden fortilflde , der blev truffet i gr , kre kolleger , fru formand , har De bestemt , at der er nogle parlamentsmedlemmer , som er p A-holdet , nemlig Deres medlemmer , dem fra Deres rigtige grupper og fra Deres bureaukratier , og dem , der elsker delinger og magtfordelinger , og s er der nogle forkerte parlamentsmedlemmer , nemlig mig og os , der simpelthen er uafhngige af Deres bureaukratier og partistyrede systemer .
<P>
Dette er ikke vrdigt .
Det er ikke vrdigt for de valgte , men det er heller ikke vrdigt for vlgerne , kre Barn Crespo .
De har besluttet , at der er nogle vlgere , som er p A-holdet , og nogle borgere og vlgere , som er p B-holdet .
Dette kan vi ikke acceptere .
Kampen begynder i dag .
Og hvor er der meget hykleri og tilbjelighed til at flge med strmmen , kolleger !
De af Dem , som er italienere , lever i et land , hvis parlament har en blandet gruppe , den anden gruppe , hvor parlamentsmedlemmer fra den yderste hjreflj og fra den yderste venstreflj , herunder De Grnne , er sammen , og det er helt i orden .
Men nr De kommer herind for at stemme , s stemmer De p den mde !
<P>
Som parlamentsmedlemmer i Deres nationale parlamenter har De ingen problemer med at dele pengene fra den offentlige finansiering imellem Dem .
Og hvor er det hyklerisk s at forbyde os parlamentsarbejdet .
Fordi vi er valgte politikere , der ikke passer ind i Deres kram , og som De ikke bryder Dem om , kan vi ikke fremstte hverken et ndringsforslag eller et beslutningsforslag .
De giver os kort sagt kun friheden til at trykke p en knap .
<P>
Kre kolleger , jeg har ikke tnkt mig at adlyde .
Vi syv radikale parlamentsmedlemmer har ikke tnkt os at adlyde denne absurde handling .
Se en gang p Deres grupper !
En gruppe er et arbejdsredskab , og se en gang p grupperne - de har ikke nogen politisk holdning .
Tre grupper rejste sig op for at sige , at de ikke havde nogen flles politisk holdning .
S har grupperne alts alene det forml , at man bedre kan dele pengene og tjenestemndene imellem sig , kre kolleger .
Parlamentet skal holde op med at vre sdan !
<P>
Vi begynder fra i dag af at genoptage kampen for vrdighed , retmssighed , retsstaten og det folkevalgte parlamentsmedlems ret og pligt . Borgerne har valgt os p samme mde , som de har valgt Dem , og de har de samme rettigheder og pligter som Dem og den samme vrdighed .
Jeg hber , at mange af Dem , kre kolleger , vil forsvare Parlamentets og parlamentsmedlemmets vrdighed mod bureaukratiet og de partistyrede systemer .
Dette er den nye kamp , indtil Parlamentet opretter en blandet gruppe og giver de valgte politikere deres rettigheder og pligter tilbage .
<P>
<P>
Forslag til afgrelse ( B5-0064 / 99 ) for Formandskonferencen om valg af den udpegede Kommission .
<P>
( Forslaget til afgrelse vedtoges ) Formanden .
Jeg tror , jeg kan lyknske Dem , hr. formand for Kommissonen , Romano Prodi , samt alle kommissrerne , der ikke lngere er udpegede kommissrer , men nu gyldigt udnvnte .
<P>
( Kraftigt bifald )
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
Hr. formand , vi har fet en ny Kommission for en femrsperiode , og jeg vil gerne prcisere min gruppes indstilling til den nye Kommission .
En stor del af os er af den opfattelse , at vi er ved at skabe nye forbindelser til Kommissionen , og at det indebrer virkelig , at Parlamentet og Kommissionen fremover kommer til at arbejde meget nrt sammen .
Sledes var der en del af os , der besluttede at fremstte en tillidserklring til Kommissionen , fordi vi mener , at vi har fet en betydningsfuld start p disse forbindelser .
Vi vrdstter ogs det brede samarbejde mellem de politiske grupper under vedtagelsen af erklringen , hvori man krvede , at Kommissionen skulle tage det enkelte kommissionsmedlems ansvar alvorligt .
Vi er yderst tilfredse med , at Parlamentet som helhed betoner betydningen af aktindsigt og informering af borgerne .
Vi har ogs lagt vgt p , at Parlamentet og de europiske borgere fremover skal tages mere med ogs i ndringsprocessen af traktaterne og ved regeringskonferencer .
Nogle af os konstaterede imidlertid , at man ikke venter nogen srlig grn linje fra den nye Kommission , og fremover vil hele vores gruppe presse p , for at Kommissionen i tilstrkkeligt omfang prioriterer oprettelsen af det sociale Europa og principperne for en bredygtig udvikling , sledes at disse principper tages serist med i betragtning ved enhver beslutningsproces .
Vi er dog sikre p , at Kommissionens formand Prodi har lyttet til Parlamentet , og vi indleder nu samarbejdet med den nye Kommission .
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , min gruppes franske delegation - samt den danske - har allerede under den generelle forhandling givet udtryk for , hvorfor man af grundlggende grunde ikke kan sttte en Kommission , der mener , at den er Europas regering , i vrigt uden at borgerne udtrykkeligt har givet udtryk for en sdan status .
<P>
Europa-Parlamentet p sin side kaster sig med fryd ud i legen , eftersom den tekst , der er fremlagt til afstemning , har titlen " Forslag til afgrelse om valg af den udpegede Kommission " , selvom det er meget tydeligt , at det ikke drejer sig om en afstemning , hverken med hensyn til Parlamentet , hvor der juridisk set er tale om godkendelsen af udpegede kommissrer , men heller ikke med henblik p vlgerne , som - i hvert fald i Frankrig og uden tvivl i mange andre lande - aldrig har hrt tale om hr .
Prodi .
<P>
Men jeg vil ogs gerne benytte mig af denne stemmeforklaring til at komme ind p den parallelle beslutning , hvoraf det fremgr , at Prodi-Kommissionen har indget en rkke forpligtelser p ofte tekniske , men vigtige omrder , der er forbundet med en adfrdskodeks og en kodeks for etik og gennemsigtighed .
Man kan kun bifalde strstedelen af dem , navnlig i forbindelse med en god informationsspredning .
Jeg hber derfor , at parlamentsmedlemmerne f.eks. vil vre bedre informeret om Millenium-runden , end de var om Uruguay-Runden , selvom Europa indtil nu har adlydt de magtfulde krfter , der nsker den mest ekstreme form for frihandel , og som foretrkker at handle i hemmelighed .
<P>
Desvrre er denne beslutning delagt af visse frygtelige bestemmelser , f.eks. en bestemmelse , hvori det fastsls , at Prodi-Kommissionen forpligter sig til - udover de tre punkter , der allerede findes - at stte et omfattende program til institutionelle reformer p dagsordenen til regeringskonferencen .
Selvflgelig har Kommissionen ikke befjelser - fr anden ordre er givet - til alene at stte dagsordenen for den kommende regeringskonference .
I det mindste viser denne stning , at Europa-Parlamentet og Kommissionen sttter hinanden med henblik p at ge deres respektive magt og trampe p Rdets beslutninger .
<P>
Men rligt talt forhindrer Rdets tbelighed - bde i forbindelse med denne sag og i sagen om charteret for de grundlggende rettigheder - os i at have ondt af dem .
Alligevel stemmer vi mod den beslutning , der indeholder en sdan bestemmelse .
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="EN" NAME="Paisley">
Hr. formand , det er en skndsel , at der p dette vigtige tidspunkt i Europas historie ligger en skygge over Kommissionen .
Uanset hvor meget hr . Prodi protesterer , har han og hans kollegium alvorlige mangler .
Afpresningstrusler om tilbagetrdelse indikerer en svaghed , der allerede er et vskende sr , og som vil udvikle sig til en betndt byld .
<P>
Hvis denne afstemning havde vret afholdt fr valget , er jeg sikker p , at afstemningen havde vret noget anderledes .
Som jeg allerede sagde her i Parlamentet i morges , har isr de mennesker , jeg reprsenterer , ikke tillid til kommissr Patten .
Vi finder os ikke i hans fornrmelse mod vores tapre dde og kvstede betjente . Hr .
Patten glemmer muligvis , vi glemmer ikke .
Hr . Patten begraver muligvis deres heltemod , vi skal srge for , at deres heltemod lever videre .
Jeg hylder dem hjtideligt i dag her i Parlamentet .
<SPEAKER ID=84 LANGUAGE="NL" NAME="Meijer">
Hr. formand , Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe har allerede angivet , hvilke indvendinger vi har imod den foreslede Prodi-Kommissions neoliberale hensigter .
Indvendingerne glder srligt den nederlandske kandidat hr . Bolkestein , fordi han er den mest udtalte tilhnger af besparelser , privatisering , deregulering og skattenedsttelser .
For nogle f mneder sider , under valgkampen til Europa-Parlamentet , rbte spidskandidaterne fra nsten alle nederlandske partier op om , at hr . Bolkestein bestemt ikke mtte blive medlem af Kommissionen .
P grund af hans ofte provokerende meninger blev han stemplet som EU-skeptiker .
<P>
Jeg tror faktisk ikke , at han nogensinde har vret det .
Men han ser gerne Nederlandene som et skatteparadis for store virksomheder og hje indtgter , og han nsker ikke , at Unionen skal hindre ham i dette forehavende .
Derfor passer portefljen om harmonisering af skatterne drligt til ham .
Men i mellemtiden har det store flertal af nederlandske medlemmer af Parlamentet , stik imod deres valglfter , godkendt en Kommission , som Bolkestein er medlem af .
Mit parti , Nederlandenes Socialistiske Parti , kan ikke vre med her .
<SPEAKER ID=85 LANGUAGE="ES" NAME="Ortuondo Larrea">
Hr. formand , jeg beklager , at nsten ingen af medlemmerne af den valgte Europa-Kommision er til stede .
<P>
Dette er en stemmeforklaring rettet mod hr . Prodi .
Jeg hber , at nogle overvrer den , og refererer den til ham .
<P>
Iflge mange historikere og antropologer , er det baskiske folk den ldste nation i Europa , som til trods for sin begrnsede befolkning gennem rhundreder og rtusinder har bevaret et eget sprog , som stammer fra forfdrene , sammen med en kultur og nogle traditioner , der er specielle .
<P>
Men ud over alt det , er der mange andre eksempler p de baskiske adskillende elementer , ikke blot samfundsmssige , biologiske , borgerretlige , lovgivningsmssige eller administrative , men ogs , og isr , konomisk-skattemssige .
<P>
Den spanske stats gradvise , historiske opslugning og integration af Baskerlandet som flge af tabte krige i fortiden og den massive indvandring fra andre dele af Den Iberiske Halv har medfrt en udviskning og en fortynding af vores personlighed , af vores oprindelige baskiske karakter .
<P>
Derfor har Baskerlandet en politisk konflikt med den spanske stat , som har givet anledning til voldelige aktioner , en vold , som strstedelen af os afviser , men som har fremkaldt og efterladt et spor af dde , srede , smerte , afpresning , frygt og mange uskyldige ofre .
<P>
Der er mange ting , som de tog fra os af statslige rsager .
Men der er et kendetegn , et tydeligt trk af selvstyre og suvernitet , som har modstet alle de historiske omskiftelser og vanskeligheder .
Jeg tnker p det samlede selvstyre , p den eneret og enekompetence , som Baskerlandet har p skatteomrdet , til opkrvning af alle skatter , afgifter og offentlige bder og p omrderne vedrrende budgetter og offentlige udgifter .
<P>
Heldigvis lever vi i dag i Baskerlandet som i Nordirland i en hbets tid .
Den vbnede organisation , ETA , har erklret vbenstilstand , og strstedelen af de baskiske politiske partier , fagforeninger og borgerorganisationer har underskrevet en aftale i Lizarra-Estella ( Navarra ) , som har til forml at fre den baskiske konflikt tilbage til dialog- og forhandlingsvejen .
Alts til den udelukkende demokratiske vej .
<P>
Men Europa-Kommissionen har kritiseret og betvivlet visse skattemssige foranstaltninger , som har til forml at fremme den konomiske aktivitet og nedbringe vores store arbejdslshed . Foranstaltninger , som blev vedtaget af de baskiske institutioner i udvelsen af deres suvernitet og selvstyre p det omrde .
Det er en ret , som ikke engang fascisten general Francos diktatur vovede at rre ved eller at trde under fode i de historiske baskiske omrder i Navarra eller lava .
<P>
I dette historiske jeblik , hvor baskerne holder p det europiske projekt som en demokratisk vej til forstelse , forsoning og fredelig sameksistens med alle spaniere og alle de vrige folk i Europa , er det , som vi mindst har brug for , det , som kan f strst indflydelse p den fred , som vi sger og strber efter , at den skattemssige suvernitet , som vi har tilbage , vores konomiske ordning , ikke respekteres .
<P>
Vi ville gerne have stemt for denne nye Europa-Kommission , som De har prsenteret for os .
Men de svar , som vi har modtaget fra de nye ansvarlige for bemyndigelse og andre aspekter i forbindelse med de europiske regioner , har fremkaldt uro og bekymring i Baskerlandet , og dermed ikke gjort det muligt for os at stte vores lid til dem .
<P>
Men vi har heller ikke nsket at sige nej .
Vi har ikke afvist Deres kandidatur og Deres forslag , fordi vi foretrkker at vre fremtidsorienterede .
<P>
Derfor , hr. formand Prodi , tillader jeg mig at rde Dem til at sttte fredsprocessen i Baskerlandet .
I den forbindelse er der nogle forslag til programmer og aktioner til fremme af freden , som er blevet forelagt Deres generaldirektorat for menneskerettigheder .
<P>
Men der er isr n ting , som De kan gre for vores fred , og det er at fremme respekten for baskernes historiske rettigheder , herunder den skattemssige suvernitet , som enhver anden medlemsstat af EU har .
En suvernitet , som vi er rede til at harmonisere med de vrige , men det skal vre ved hjlp af dialog , forstelse og aftale .
Ikke vre ved hjlp af ringeagt , hensynslshed og endnu vre ved hjlp af tvang .
<P>
Vi mener , at freden er en overvejelse af disse aspekter vrd .
<P>
Mange tak , for Deres opmrksomhed , hr. formand Prodi .
Vi har tillid til , at Deres anerkendte politiske og demokratiske evner hjlper os med at finde en tilfredsstillende lsning for alle .
<SPEAKER ID=86 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick">
Hr. formand , jeg undlod at stemme ved afstemningen .
rsagen til dette var , at grundlaget for udnvnelsen af denne Kommission skulle godkendes " hvet over enhver begrundet tvivl " , og efter min og min kollegas , hr . Hudghtons , mening , ville den korrekte dom have vret " ikke godkendt " .
<P>
Jeg anerkender kvaliteten og evnerne hos mange af kommissrerne og erkender , at flertallet i Parlamentet i det store og hele har besluttet at godkende hele Kommissionen .
Vi vil derfor med glde arbejde sammen med dem .
Jeg er dog stadig af den overbevisning , at der er for stor tvivl om enkelte personer og om lederskabet af Kommissionen som helhed .
Denne tvivl er der stadig .
Jeg kan ikke over for mine vlgere i Skotland forsvare at stemme for i dag .
P den anden side er der endnu ikke overbevisende beviser for at retfrdiggre forkastelsen af den samlede Kommission .
<P>
Under disse omstndigheder forekom det mig korrekt at undlade at stemme .
<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="DE" NAME="Raschhofer">
Hr. formand , rede kolleger , den kendsgerning , at der i den nye Kommission befinder sig fire tidligere kommissrer , selvom de udgjorde en del af det kollegiale organ , som mtte fratrde p grund af fejl og forsmmelser , er en af grundene til , at vi ikke har givet Kommissionen vores godkendelse for den lbende periode .
En anden grund til , at vi ikke kunne give vores godkendelse for den flgende periode , er , at nogle kandidater ikke er get entydigt ind for det fulde og individuelle ansvar , som deres hverv indebrer .
<P>
Hr . Prodi har sledes forsmt at indlede en ndvendig ny start for Kommissionen .
Det stod ham frit for at udskifte de gamle kommissrer og p den mde sende Europas borgere et signal om gennemskuelighed og properhed .
I sidste ende er det formlet med denne Kommission , at den skal udbygge sin magt i form af en europisk superregering .
Denne udvikling kan vi ikke tilslutte os . Den er heller ikke i overensstemmelse med de europiske borgeres vilje .
Selvom henstillingen , som er sat til afstemning , skal betragtes som en arbejdsopgave for Prodi-Kommissionen , som vi jo afviser , stemmer vi ikke ja til den , fordi Europa-Parlamentets grundlggende krav til en fungerende EU-administration dermed bliver fastsat .
<SPEAKER ID=88 LANGUAGE="DE" NAME="Konrad">
Hr. formand , mine damer og herrer , der findes en hel rkke grunde til at forkaste Kommissionen .
Frst og fremmest vil jeg gerne endnu en gang erindre om Kommissionens mangel p politisk balance .
Efter kristdemokraternes storslede valgsejr afspejler denne Kommission ikke lngere flertalsforholdene i Parlamentet .
Det er efter min mening ikke acceptabelt . Desuden har vi med hr .
Busquin fra Belgien og hr . Lamy fra Frankrig to personer i Kommissionen , der bevisligt er involveret i skandaler .
<P>
Hvis vi nskede en ny start her i dag , ser jeg sdan p det , at det ikke er muligt med en ny start med de to herrer , og Europas borgere har krav p , at vi som parlamentsmedlemmer srger for , at der rent faktisk kun kommer personer i den nye Kommission , som man ikke har noget at udstte p .
Det er ikke tilfldet her .
Her er der igen - sdan vil jeg gerne sige det - tale om nationalt politikeraffald .
Parlamentet handlede ikke , som det gjorde i januar , for s i september at vlge personer , der er vrre end dem , vi sendte hjem i januar !
<SPEAKER ID=89 LANGUAGE="FR" NAME="Goebbels">
Hr. formand , jeg vil gerne forklare , hvorfor jeg undlod at stemme ved afstemningen om beslutningen .
Beslutningens punkt b angriber efter min mening noget grundlggende i Europas institutionelle opbygning , nemlig Kommissionens initiativret . Kommissionen skal handle samlet og har alene retten til at fremstte forslag om europisk lovgivning .
<P>
Parlamentet mener at have vundet en stor sejr , fordi Prodi har garanteret , at han vil tage Europa-Parlamentets lovgivningsmssige initiativer i betragtning .
Dette initiativ fra Parlamentet vil ganske sikkert medfre et krav i samme retning fra medlemsstaterne og de nationale bureaukratier .
De vil konstatere , at fra det jeblik vil hovedstdernes pres p Kommissionen vre meget strre end presset fra Europa-Parlamentet .
Jeg mener , at vi m gre alt for at forsvare Kommissionens initiativret , ellers vil den forvandle sig til en simpel postkasse , en simpel udvende instans .
Parlamentet har meget stor politisk indflydelse p Kommissionen , s lnge denne forbliver et politisk organ , men det vil ikke lngere vre tilfldet , hvis Kommissionens initiativret undergraves .
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="FR" NAME="Bourlanges">
Hr. formand , jeg har et sprgsml inden min stemmeforklaring .
Jeg vil gerne vide med hvilken ret , fru Schreyer er der .
Hun er godkendt , jeg stemte p hende , men hun er endnu ikke udnvnt , det er absurd .
Men nr dette er sagt , er jeg meget glad for , at hun hrer , hvad jeg siger .
<P>
( Formanden afbrd taleren : Der er en overgangsdag , hr . Bourlanges .
) Ja , nemlig , jeg mener at alt dette , og det er indholdet i min stemmeforklaring , er absurd .
Jeg stemte for Kommissionen fire gange , fordi jeg har tiltro til hr . Prodi og hans Kommission .
Jeg vil gerne med denne stemmeforklaring gre opmrksom p det faktum , at Parlamentet ikke har opfrt sig juridisk korrekt .
Artikel 214 er klar . Den faststter en klar sammenkdning af procedurerne og en skelnen mellem det jeblik , hvor man udpeger formanden , og det jeblik , hvor man godkender kollegiet .
Dette skal beskytte formandens politiske autoritet .
I dette tilflde har vi - gennem de stemmer , vi har afgivet - hver gang godkendt Kommissionen inden egentlig at udpege formanden .
Ved den frste afstemning godkendte vi udpegelsen af hr . Prodi , men kommissrerne var allerede udpeget med akten af 19. juli .
Derefter gik vi videre med den tredje og fjerde afstemning , idet vi baserede os p afgrelsen , der var fra fr den 19. juli .
Jeg mener ikke , at Parlamentet er vokset med denne opgave .
Vi burde have vret mere betnksomme end Rdet med hensyn til en streng overholdelse af bestemmelserne i artikel 214 .
<SPEAKER ID=91 LANGUAGE="DE" NAME="Breyer">
Hr. formand , jeg ville gerne have stemt helt og holdent for Kommissionen i dag .
Jeg har dog desvrre vret ndt til at tilfje et " men " , idet jeg undlod at stemme , for selvom der findes virkelig gode kommissrer - fru Schreyer og fru Wallstrm har overbevist mig - m jeg dog sige , at jeg blev mere end skuffet over hr .
Prodis taler . Det er efter min mening ikke tilstrkkeligt , at man kun fremstter hensigtserklringer , det br derimod virkelig siges , i hvilken retning Den Europiske Unions reformer gr .
Der var for megen lyrik , for lidt konkret , derfor nskede jeg , idet jeg undlod at stemme , at give udtryk for , at det er for lidt , og at det skal lykkes Kommissionen inden for de kommende r at virkeliggre lfterne i videst muligt omfang og ikke kun holde sig til lyrikken , og at det forhbentlig alligevel vil lykkes hr .
Prodi at blive en strk figur i Den Europiske Union .
Jeg stemte helt klart ikke nej , men jeg ville gerne have sagt ja af hele mit hjerte , men jeg synes , at hr . Prodis redegrelse var for skuffende .
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="FR" NAME="Gorostiaga Atxalandabaso">
Hr. formand , jeg vil begynde p fransk , p Deres meget smukke sprog , for at oplyse om , at jeg ikke lngere agter at tale dette sprog , s lnge Frankrig ikke anerkender det baskiske sprog .
<P>
Og jeg vil heller ikke tale spansk her i mdesalen , s lnge det baskiske sprog ikke er fuldt ud anerkendt i vores land .
<P>
( FR ) Jeg vil tilfje , at showet her til morgen var en skndsel , isr overfor fru Halonen .
Det er en total mangel p respekt for en kvinde med sdanne kvaliteter .
<P>
( EN ) Euskal Herritarrok , den baskiske venstreflj , har stemt imod udnvnelsen af Kommissionen , selvom vi vidste , at det var lykkedes hr . Prodi at vinde tilliden hos flertallet i Parlamentet .
<P>
Vi ved nu , at den nye Kommission hjst sandsynligt ikke nyder tillid hos flertallet af europerne .
Efter morgenens skue tvivler jeg p , at Parlamentet har de fleste europeres tillid , eller med andre ord , dem der tror , at det stadig er muligt at opbygge en ny Europisk Union , hvor frihed og refrdighed er de ledende principper .
<P>
Mila esker .
<SPEAKER ID=93 LANGUAGE="FR" NAME="Carlotti">
Ligesom mine kammerater i Den Socialdemokratiske Gruppe , der var bde opmrksomme og omhyggelige i forbindelse med hringerne af kommissrkandidaterne , glder jeg mig over denne procedure , der var yderst lrerig med hensyn til , hvilken personlighed og hvilke intentioner de mennesker , der skal vre vores priviligerede forhandlingspartnere , har .
<P>
Denne " stopprve " , som den fremtidige udvende forsamling aflgger over for de europiske folkevalgte reprsentanter , udgr en vigtig etape i demokratiseringen af de europiske institutioner , som socialdemokraterne har gjort til sin kphest .
<P>
Visse kandidaters tvetydige prstationer , nogle er benbart stadig tilbageholdende , nr det drejer sig om at komme ind p det sociale Europa eller beskftigelsen , eller fru Palacios meget lidt overbevisende prstation , kunne ikke delgge et samlet tilfredsstillende resultat .
<P>
I modstning til den europiske hjreflj , der tydeligvis forsger at skjule sin egen splittelse med angreb , der til tider er bde personlige og injurierende , p visse kommissrer , mener jeg , at man skal fremme samarbejdet med den fremtidige Kommission .
<P>
Det drejer sig isr i mine jne om at finde en trovrdig forhandlingspartner , at stte en stopper for den uendelige overgangssituation og at tillade den udvende instans i Europa at genoptage sin svre pligt og langt om lnge - i tt samarbejde med Europa-Parlamentets medlemmer - at fremme de sprgsml , der optager Europa og dets borgere .
<P>
Det er disse tanker , der leder mig til at stemme for indsttelsen af den nye Kommission , men uden dog at udstede en blankocheck .
Jeg agter ved selvsyn at bedmme det fuldfrte arbejde .
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron">
Jeg har personligt lyttet til alle indlggene fra formand Romano Prodi , og jeg har deltaget i alle seks hringer af kandidaterne .
<P>
Den frste konklusion , jeg er kommet til , er , at vi foran os har et solidt hold bestende af kommissrer , der for et stort flertals vedkommende er meget kompetente p deres omrde .
<P>
Den anden konklusion er , at holdets ideologi og et stort antal af dets forslag ligger langt fra mine ider med hensyn til opbygningen og styringen af Europa , og det er bekymrende , at liberalismen dominerer p det sociale omrde samt med hensyn til sprgsmlet om borgerskab .
<P>
Derfor vil jeg , nr nu jeg uden begejstring stemmer for indsttelsen af denne Kommission og nsker den held og lykke , i nogle uger fremover vre meget opmrksom p det program , der bliver meddelt for r 2000 og valgperioden .
<P>
Min stemme ved denne lejlighed og ved de kommende lejligheder vil afhnge af , hvorvidt de forslag , der fremsttes for os , opfylder det grundlag , jeg blev valgt p den 13. juni .
<P>
For mit vedkommende - og mere end nogen sinde - kan det , der str p spil de nste fem r , opdeles i fire grupper :
<P>
1 - et politisk , demokratisk , gennemsigtigt og effektivt Europa
<P>
2 - et socialt solidt og retfrdigt Europa , der forsvarer de svageste
<P>
3 - et europisk statsborgerskab , hvor alle borgere fuldt ud fler sig som europere i dagligdagen
<P>
4 - et Europa , der resolut og uden trghed er i stand til at udvide sig med henblik p at garantere freden .
<SPEAKER ID=95 NAME="Cossutta">
Den parlamentsgruppe , som jeg er medlem af , har besluttet at stemme nej til formand Prodi .
<P>
Jeg er enig i mange af de bekymringer og forbehold , som flertallet i min parlamentsgruppe giver udtryk for med hensyn til Kommissionens program og sammenstning .
<P>
Jeg er dog ikke enig i beslutningen om at stemme nej .
<P>
Jeg kender Romano Prodi godt , og jeg vrdstter hans lederevner og hans demokratiske hensigter meget .
Formand Prodi var chef for den italienske regering i en afgrende fase for Italiens deltagelse i Europa .
Jeg stttede dengang hans regeringsarbejde kraftigt , og jeg kmpede ihrdigt for at undg , at den centrum-venstreregering , han stod i spidsen for , skulle komme ud i en krise - det er netop et r siden i disse dage - som flge af initiativet fra den politiske gruppe , hr . Bertinotti er formand for .
<P>
Jeg stemte ikke nej til ham dengang , og jeg har ikke i sinde at stemme nej til ham nu .
<P>
Romano Prodi blev foreslet som formand for Kommissionen af Italiens nuvrende regering , som mit parti er en aktiv del af , og jeg har tillid til , at han med sin personlige styrke er i stand til at sikre en fornuftig ledelse af Kommissionen , idet han overvinder de begrnsninger og mangler , man konstaterer i Kommissionens program og sammenstning .
<P>
Til forskel fra de holdninger , der er kommet til udtryk hos flertallet i parlamentsgruppen GUE / NGL , som vi er medlemmer af , afgiver vi kommunistiske parlamentsmedlemmer fra Italien sledes en begrundet og opmrksom undladelsesstemme .
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="FR" NAME="Dsir">
Den rekordhje procent af folk , der afstod fra at stemme ved valget til Europa-Parlamentet i juni - navnlig i boligkvartererne - har vist , at der fortsat er en stor afstand mellem Europa og dets borgere .
Europa er ikke tilstrkkelig gennemsigtigt .
Det beskftiger sig for meget med markedsanliggender og de store virksomheder og ikke nok med de bekymringer , der optager befolkningen , og navnlig den del af befolkningen , der lider under knaphed , arbejdslshed eller fattigdom .
<P>
Hringen af de udpegede kommissrer har givet os de frste svar i forbindelse med reformen af Kommissionens funktion og styrkelsen af forbindelserne til Parlamentet .
Men det er p grundlag af de frte politikker , at forventningerne til Europa skal indfries , og at Europa skal genvinde borgernes tiltro .
<P>
Hvilke perspektiver er der for det sociale Europa ?
Hvilke beskyttelser over for de konomiske krfter , der i hjere grad domineres af finanssektoren ?
Hvilken ny beskftigelsespolitik ?
Hvilke store arbejder af kollektiv interesse udfres for at forberede fremtiden og understtte vksten ?
Hvilken miljpolitik og hvilken bredygtig udvikling ?
Og dernst , hvilken linje skal lgges med hensyn til WTO-forhandlingerne for at forsvare den europiske sociale models sregenhed og fremme en ny type samarbejde mellem nord og syd ?
<P>
Formand Prodis erklring gav ikke de forventede svar p disse sprgsml .
De fremlagte retningslinjer er stadig meget langt fra de prioriteter , som stod i centrum af socialdemokraternes kampagne i Frankrig , men ogs i mange andre lande .
<P>
Det er ikke de udpegede kommissrers personlighed , hderlighed og kompetence , der er p spil .
Set ud fra dette synspunkt er de personlige angreb - uden serist grundlag - fra en del af hjrefljen mod en socialdemokratisk leder uacceptable .
Det mistillidsvotum , som de efterlyser , skal forkastes .
Jeg stemmer for indsttelse .
Men denne accept af sammenstningen af Kommissionen , der skal kunne give sig i kast med arbejdet , er ikke en accept med hensyn til et politisk handlingsprogram , der stadig skal fremlgges og forhandles om s snart som muligt i Parlamentet , og som skal tage hensyn til de europiske borgeres forventninger og forhbninger .
<P>
Eriksson , Frahm , Herman Schmid og Sjstedt ( GUE / NGL ) , skriftlig .
( SV ) En stillingtagen for eller imod Europa-Kommissionen er ikke et udslag af enkelte kommissrers evne til at udve deres arbejde .
F.eks. gjorde skandinaverne Nielson og Wallstrm det godt under hringerne .
Hvis vi havde kunnet stemme p enkelte kommissrer , ville vi have stttet dem , men det tillader EU ' s traktat ikke .
<P>
Vores stillingtagen til Kommissionen drejer sig hovedsagelig om tre sprgsml :
<P>
Den demokratiske indfaldsvinkel
<P>
Her kan vi ikke acceptere de trusler , som kommissionsformand Prodi har fremkommet med .
Han har bl.a. truet med at trkke hele Kommissionen tilbage , hvis ikke Parlamentet godkender hele kollegiet .
Han har ogs i en telefonsamtale med ordfreren for Kristdemokraterne , Poettering , opnet en aftale , s der ikke blev stillet alt for nrgende og kontroversielle sprgsml under hringerne .
Dermed slap f.eks. den franske kandidat , Pascal Lamy , alt for billigt .
Lamy var som Delors kabinetschef ansvarlig for , at Kommissionen udviklede sin egen sikkerhedsafdeling til " en stat i staten " , som det hvdes i ekspertgruppens beretning .
Desuden var han ansvarlig for , at sikkerhedstjenesten valgte at rekruttere ledende personale med hjreekstremistisk baggrund .
<P>
Det politiske indhold
<P>
Dette indhold kan frst og fremmest spores i Prodis forskellige taler . Der skinner det nyliberale koncept klart igennem .
Arbejdsmarkedet skal dereguleres , social sikring og skatter skal harmoniseres .
Det er bemrkelsesvrdigt , at regeringerne i EU , som i stor udstrkning er domineret af socialdemokrater , har kunnet blive enige om en formand for Kommissionen , som helt tydeligt ikke reprsenterer arbejderbevgelsen synspunkter .
At EU skal udvikles militrt , er en af Prodis andre kpheste .
Under hringerne er der ikke blevet vist nogen forstelse for svensk alliancefrihed og det danske forbehold imod det militre samarbejde .
Der har ogs vret en pfaldende enighed under hringerne af de indstillede kommissrer om ndvendigheden af at sljfe vetoretten over nsten hele linjen . Tendensen er klar .
Den peger imod en europisk statsdannelse , en fderation .
<P>
Den fremtidige retning



<P>
Den 14. september talte Prodi i Europa-Parlamentet om behovet for at indfre glasnost , men han sagde ikke noget om at indfre meddelelsesfrihed for Kommissionens ansatte .
Desuden var han temmelig vag , nr det glder konkrete reformer .
Ekspertgruppens beretning ville han ikke kommentere , men bad om at mtte vende tilbage til den p et senere tidspunkt . Prodi vil have en styrket Kommission , som skal ptage sig flere opgaver , og den regner utvivlsomt med at beholde sit forldede monopol p lovgivningsinitiativet .
<P>
Alt dette gr , at vi har valgt at stemme nej til Kommissionen .
<SPEAKER ID=97 LANGUAGE="ES" NAME="Ferrer">
Jeg har stemt for Kommissionen med hr . Prodi som formand , for det frste fordi dens formand helt igennem har den profil , som de udfordringer , Den Europiske Union str over for ved trsklen til det tredje rtusinde , krver , og fordi kommissrerne generelt har bevist deres evne til at klare de nvnte udfordringer effektivt .
Det drejer sig ikke udelukkende om inden for rammerne af globaliseringen af konomien at sikre en vkst , der kan skabe varig beskftigelse , eller at foresl en gennemgribende institutionel reform med henblik p den kommende regeringskonference .
Det drejer sig heller ikke bare om at gennemfre udvidelsen af Unionen for sledes at bidrage til hele Europas velfrd til trods for , at disse udfordringer ungteligt er vigtige .
Det drejer sig frst og fremmest om at fremme processen med det europiske projekt i den retning , som flelserne og samvittigheden byder os .
Det drejer sig , som hr . Prodi selv sagde i sit indlg i gr , om at skabe n sjl og t hjerte : den europiske sjl og det europiske hjerte .
Det drejer sig ogs om at tilbyde nabobefolkningerne gte fred og fremgang og om at skabe samarbejdsforbindelser p verdensplan med det forml at opn et velfrdssamfund for alle , en verden med fred og frihed .
<P>
Jeg er sikker p , at hr . Prodi , svel p grund af sin trofasthed over for de principper , der skabte den nuvrende Europiske Union , som p grund af hans pviste lederevner , kan lede den nye Kommission ad den vej og i den rytme , som de nuvrende forhold krver .
Derfor har jeg set ud over de individuelle sprgsml , som vedrrer nogle kommissrer , og som under alle omstndigheder tilhrer fortiden , og givet min tillidsstemme til den nye Kommission i overbevisning om , at Parlamentet desuden rder over de mekanismer , der er ndvendige for at tilbagekalde denne tillid , hvis den bliver svigtet .
Om de europiske borgere generhverver hbet og tilliden til processen for det europiske projekt , afhnger nu af Kommissionen , som under hr . Prodis ledelse begynder sit arbejde .
En Kommission , som Parlamentet har udstyret med demokratiske legitimitet og med den benhed , som borgerne krver .
<SPEAKER ID=98 NAME="Figueiredo">
Kommissionsformandens indlg er kulminationen p udvalgenes arbejde , hvor der var lejlighed til at vurdere de forskellige kommissrers politiske holdninger .
<P>
I det store og hele gik man ind for de grundlggende politiske retningslinjer , der i EU er ansvarlige for de nuvrende problemer , isr arbejdslsheden og den sociale udstdelse .
<P>
Den tillidskrise , som de europiske institutioner er kommet i over for borgerne , og som de seneste valg tydeligt har demonstreret , krver ikke kun " en moderne og effektiv administration " , men en ny politik , der positivt kan tage fat p de konomiske og sociale problemer , som EU ' s medlemslande har .
<P>
De centrale politiske retningslinjer , som man forsvarer , er sledes stadig nyliberale og fderalistiske , om end med nogle sm sociale indrmmelser rent retorisk her og der , men uden nogen som helst konkretisering .
S sent som i gr gjorde Romano Prodi sin holdning klarere , da han gav udtryk for , at man skulle " fortstte omstruktureringen af det indre marked og fortsat fremme liberaliseringen " , og han understregede her udtrykkeligt den fortsatte liberalisering p omrdet for serviceydelser .
<P>
Fastholdelsen af Maastricht- og stabilitetspagtens kriterier berver den europiske beskftigelsespagt enhver trovrdighed , hvilket sammen med nsket om mere fleksible ansttelsesforhold gr det tydeligt , at der sigtes mod en stadig strre deregulering af arbejdsmarkedet .
Derimod hrtes intet om behovet for beskatning af kapitalbevgelser , men nok om behovet for at tilpasse landenes sociale systemer til de aktuelle demografiske tendenser , hvad der viser , at mlet ikke er strre social retfrdighed , men tvrtimod en forgelse af de sociale uligheder .
<P>
P landbrugsomrdet fastholdes den flles landbrugspolitiks tre store linjer sammen med en strre liberalisering af markederne , sledes at den uretfrdige fordeling af landbrugssttten dermed viderefres til klar skade for familielandbruget i lande som Portugal , hvor de sm bedrifter er det almindeligste .
<P>
Med hensyn til udenrigs- og forsvarspolitikken blev den flles udenrigs- og sikkerhedspolitiks fderalistiske og militaristiske linje understreget i stedet for at satse afgrende p samarbejdspolitik .
<P>
Dette er de vigtigste grunde til at stemme imod .
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="FR" NAME="Fruteau">
Jeg vil gerne dele min glde med Dem over at have deltaget i dette store demokratiske jeblik , som vi netop har vret vidner til , og som aldrig er set magen til i den europiske politiske historie .
<P>
De europiske institutioner , navnlig Kommissionen og Europa-Parlamentet , kommer styrket ud af hringerne af de udpegede kommissrer . Og de europiske borgere , der har fulgt med gennem pressen , vil kunne se - hber jeg - hvorfor der er vigtigt at interessere sig mere for opbygningen af Europa .
<P>
Af disse grunde og med henblik p kommissrernes almindelige anerkendte kompetence og den udtalte vilje hos de fleste til at arbejde tt sammen med Parlamentet , har jeg stemt for indsttelsen af Kommissionen .
<P>
Dette valg var s meget nemmere , fordi den anvendte procedure ved hringerne gjorde det muligt at minde om Kommissionens forpligtelse til - inden udgangen af r 1999 - at fremlgge en samling forslag , der langt om lnge skal give artikel 299 , stk . 2 , i Amsterdam-traktaten et konkret indhold i forbindelse med sregenheder for regioner i den yderste periferi og til deres fordel indfre retten til srlige bestemmelser og undtagelser med henblik p at afhjlpe deres strukturelle vanskeligheder .
<P>
P den anden side - med hensyn til de oversiske lande og territorier , der er knyttet til EU - anerkendte kommissr Nielson behovet for snarest muligt at fremstte en rkke forslag , der sigter mod at give disse lande en status , der er tilpasset deres nuvrende situation - med henblik p den kommende associeringsaftale - og som navnlig vil medfre en fornyelse af de for udviklingen vigtige finansielle instrumenter .
<P>
Med henblik p disse to emner , som jeg finder srligt flsomme , mener jeg , at forslagene fra de ansvarlige kommissrer lover godt for det fremtidige samarbejde mellem Kommissionen og Parlamentet .
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="SV" NAME="Gahrton og Schrling">
Til trods for at nogle af de indstillede kommissrer har vist gode kvalifikationer og kologisk bevidsthed og sikkert kunne blive gode kommissrer , f.eks. Margot Wallstrm og Michaela Schreyer , kan vi ikke sttte Prodi-Kommissionen , dels p grund af den totale mangel p kologisk og social bevidsthed i Romani Prodis programerklring , dels p grund af tilstedevrelsen af indstillede kommissrer , som ikke fuldt ud har overbevist om deres egnethed og beredvillighed til at vre helt rlige over for Parlamentet .
<P>
Desuden har der i Romani Prodis optrden vret tilflde , som med god grund har kunnet tolkes , som om han strber efter at etablere sig som en slags regeringsleder , noget som ikke understttes i de gldende traktater , og som ville vre endnu et skridt p vejen til at gre EU til en stat .
Derfor stemmer vi nej til Prodi-Kommissionen for perioden fra 23. januar 2000 til 22. januar 2005 .
Vi vil derimod ikke modstte os , at der er en slags " ekspeditionskommission " i tiden frem til 22. januar 2000 , som naturligvis ikke br vre den nuvrende Santer-Kommission , der skal vk omgende .
Derfor har vi undladt at stemme i afstemningen om den resterende del af indevrende periode .
<SPEAKER ID=101 NAME="Hudghton">
Min primre overvejelse , nr jeg flder dom over Prodi-Kommissionen , er , hvorvidt dette hold p 20 mennekser har overbevist mig om dets evne til i hj grad at genskabe tilliden til Den Europiske Union og dens institutioner .
<P>
Efter de individuelle hringer og hr . Prodis forskellige udtalelser er jeg desvrre stadig ikke overbevist .
<P>
Det store pres p medlemmerne af Europa-Parlamentet med henblik p godkendelsen af den nye Kommission , s man kan vende tilbage til den " normale " rytme , skal afvejes mod den store tvivl og de mange forbehold , som omgiver sider ved Prodis hold .
<P>
Hr . Prodi betragter Kommissionen som Europas regering .
Det er ikke et koncept , som jeg er tilbjelig til at stemme for , men selv hvis jeg var , ville jeg ikke kunne stemme for den kommende Kommission til at opfylde en sdan rolle .
<P>
Jeg vil se gte og radikale forbedringer i ledelsen og den konomiske kontrol i Kommissionen .
Jeg vil se virkelige ndringer i Kommissionens holdning over for Europa-Parlamentet .
Jeg nsker en Kommission , der betragtes som relevant for borgernes liv og forhbninger .
<P>
Den eneste dom , jeg kan flde over hr . Prodis hold er " ikke godkendt " og i henhold hertil undlade at stemme .
<SPEAKER ID=102 NAME="Inglewood">
Europa-Parlamentet blev i lbet af vinteren 1998 / 99 myndig , idet det medvirkede til , at Santer-Kommissionen trdte tilbage , hvorved Parlamentet fastslog sin rette plads inden for europisk politik .
Jeg er dog bange for , at vi har svigtet som institution i kraft af den mde , vi har undersgt Prodi-Kommissionen p . Det har vret ustruktureret , vi har ikke get i dybden , og det har vret inkonsekvent .
Det har gjort det umuligt for mig at give min tilslutning til medlemsstaternes udnvnelser .
<P>
Fr den nste Kommission undersges , mener jeg , at Parlamentet skal plgge Udvalget om Forfatningssprgsml at udarbejde omfattende procedurer , der dkker alle aspekter af langt mere grundige og dybtgende hringer .
<P>
Medmindre det sker , delgger vi offentlighedens tillid til os og svigter den europiske befolkning , som jeg mener , ikke har vret tjent med Parlamentets handlinger , hvad angr Prodi-Kommissionen .
<SPEAKER ID=103 LANGUAGE="FR" NAME="Lienemann">
Afstemningen om godkendelse af Kommissionen er ikke en godkendelse af Kommissionens program , eftersom Parlamentet frst hres sidst p ret .
<P>
Det drejer sig alts i dag om at bedmme , hvorvidt de udpegede kommissrer er i stand til - p seris vis og med kompetence - at udfre deres opgaver .
Intet af det , vi har hrt under hringerne af kommissrerne , kan begrunde , at vi forkaster Kommissionen p den ene eller anden mde p dette niveau .
Lad os sige , at de har fordel af en lovende begyndelse .
Tilbage er der s at sige , at Romano Prodi - lige siden hans prsentation i Europa-Parlamentet - er fremkommet med erklringer , der kun kan skuffe og bekymre dem , som forventer hurtige og dristige svar fra Den Europiske Union om , hvordan man vender Europa mod folket og ikke mod finans- og pengesektoren , sledes at Europa understreger sin rolle som et alternativ til den liberale internationalisering .
<P>
Hr . Prodis tavshed om behovet for at forsvare den europiske sociale model , hans beklageligt sparsomme eller endda ofte manglende bemrkninger om en europisk politik til fordel for beskftigelsen , og hans forsigtige generaliseringer om den institutionelle reform resulterer i mere end blot forbehold .
<P>
Derfor gav jeg udtryk for en negativ holdning ved afstemningen om hr . Prodis udnvnelse .
Mens vi venter p en uundvrlig omlgning af Kommissionens politiske akser og en forhandling om kommende aktioner , skal dagens positive afstemning fortolkes som et valg . Vi har valgt ikke at forge kriserne og blokeringerne i vores institutioner , vi vil ikke lede efter individuelle syndebukke , nr det er politiske og samfundsmssige retningslinjer , der str p spil .
<P>
Afstemningen er p en mde administrativ .
Min stemme skal alts ikke ses som uvilje mod de udpegede kommissrer , den er heller ikke et mistillidsvotum .
Jeg forventer af den nye Kommission , at den gr sig fortjent til denne tillid .
Den br vide , at vi er mange , der ikke vil tve med at straffe den , hvis dens handlinger viser sig lige s skuffende som dens nuvrende politiske prstation .
<SPEAKER ID=104 NAME="Lucas">
Det var ikke let for mig at trffe beslutning om at stemme mod denne Kommission .
Men efter at have lyttet omhyggeligt til bde debatten her i dag og til de svar , vi har fet under de parlamentariske hringer fra de indstillede kommissionsmedlemmer i de seneste uger , er jeg stadig alvorligt i tvivl og har store forbehold .
<P>
Der er to sider af min bekymring : P den politiske side kunne vi naturligvis ikke forvente en grn Kommission .
Men vi forventede strre bevidsthed omkring prioriteringen og gennemfrelsen af centrale sprgsml inden for social retfrdighed og miljmssig bredygtighed .
<P>
P den anden side , hvad angr vurderingen af kommissrernes evne til at leve op til de enorme forventninger , der stilles til dem , om at indfre en meget anderledes opfrsel og kultur i den nye Kommission , forventede vi at se en evne til at indfre gte , vidtgende radikale reformer .
<P>
Og for derfor at vre i stand til at stemme for denne Kommission skulle jeg kunne sige , at de som helhed er kommissrer , hvis tilsagn om at indfre netop sdanne fundamentale reformer jeg kan give min tilslutning .
<P>
Jeg skulle kunne sige , at de alle er kommissrer , hvis hderlighed og gode dmmekraft er uanfgtelig .
<P>
Jeg skulle kunne sige , at de er kommissrer , som jeg og borgerne i Europa , helhjertet kan stole p .
<P>
Jeg beklager dybt , at jeg , efter det jeg har hrt og lst i de seneste uger og mneder om en rkke af kommissrerne i den indstillede nye Kommission , ikke kan sige disse ting .
<P>
Og fordi jeg ikke kan det , kan jeg ikke retfrdiggre over for mine vlgere at stemme for den nye Kommission .
<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="DE" NAME="Mann, Thomas">
- ( DE ) For lidt siden stemte jeg mod sammenstningen af den nuvrende Kommission og undlod at stemme om Romano Prodi .
Min begrundelse er , at hr . Prodi i maj i r fik et overbevisende votum fra Europa-Parlamentet til at gennemfre et omfattende reformprogram for en saneringsmoden Kommission med et uprvet hold .
Men Kommissionen er allerede skadet nu .
<P>
Resultaterne af hringerne har Prodi ikke reageret p .
I betragtning af den omfattende tvivl om belgieren Philippe Busquins faglige egnethed til forskningsposten og i betragtning af den lange rkke anklager mod hans affrer skulle han have afvist kandidaten !
Desuden accepterede han uden betnkeligheder den franske regerings forslag om at udnvne Pascal Lamy til udenrigshandelsposten , selvom denne er arkitekten bag " Jacques Delors-systemet " , alts dannelsen af en fuldstndig uoverskuelig finansstruktur i Kommissionen .
Dette system er den egentlige rsag til de graverende organisationsmangler , der frte til , at Santer-Kommissionen mtte trde tilbage .
<P>
Der kan ikke vre tale om en " passende balance i den politiske mangeartethed " , som er blevet lovet s flot .
Kommissionen er overvejende venstreorienteret .
Romano Prodi ydede ikke den tyske forbundskansler modstand , da denne ud fra ene og alene partibogsovervejelser foreslog en grn og en socialdemokrat .
Schrders mangel p ider og pure magtorientering er rygtedes . Tyskerne giver ham for jeblikket saftige kvitteringer fra delstat til delstat .
I modstning til sin forgnger Helmut Kohl , der for fem r siden accepterede oppositionens forslag - det var ikke let for mig at stemme for Monika Wulf-Mathies i 1994 - var Schrder ikke parat til at tage hensyn til den nuvrende opposition CDU / CSU , vinderen af det tyske valg til Europa-Parlamentet .
Elmar Brok ville have vret et fremragende og flertalsskabende forslag .
<P>
Michaele Schreyer er udpeget til budgetposten , et omrde , hvor hun kun kan administrere og ikke kreere . Hun kunne ikke mane betnkeligheder om sine evner i forbindelse med budgetkontrollen i jorden .
Gnter Verheugen henvises til udvidelsesomrdet , hvor de afgrende skridt for lngst er taget .
Han fr ikke engang ansvaret for sit eget generaldirektorat og er dermed kun en juniorkommissr .
At man lader den strste medlemsstat i EU spille en andenklasses rolle , uden tvivl en konsekvens af Schrders stivsind , kan jeg ikke acceptere .
<P>
Facit er , at jeg afviser denne Kommission .
Dette votum vedrrer udtrykkeligt ikke italieneren Mario Monti ( konkurrence ) , luxembourgeren Viviane Reding ( kultur og uddannelse ) og briten Chris Patten ( udenrigsanliggender ) , der - hvilket jeg selv har kunnet konstatere - efterlod et fremragende indtryk af kompetence og evne til at kommunikere .
<P>
Trods de nvnte betnkeligheder stemte jeg ikke nej til Romano Prodi , men undlod at stemme .
Jeg anerkender , at han har taget fem krav fra PPE-gruppen til sig , bl.a. med hensyn til Europa-Parlamentets lovgivningsmssige forslagsret , kommissrernes adfrd i forbindelse med et mistillidsvotum og den ndvendige permanente dialog om reformen af Kommissionen .
Jeg hber , at Prodi bliver en person , der er villig til og kan gennemfre reformer , og som bidrager til at give Europas borgere ny tillid til overskuelige og effektive europiske institutioner .
<SPEAKER ID=106 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
I gr angav jeg , hvilke positive tendenser vi ser i den mde , som hr . Prodi og den nye Kommission vil tage fat p .
Alligevel har jeg afholdt mig fra at stemme .
Reprsentanterne for Den Europiske Fri Alliance nsker et andet Europa end staternes .
Endvidere har jeg ikke tillid til bestemte kommissrer , fordi jeg tvivler p effektiviteten af bekmpelsen af svindel under deres ledelse .
Derfor har jeg afholdt mig fra at stemme .
<SPEAKER ID=107 NAME="Martin, David W">
Jeg stemmer for den nye Kommission .
<P>
Jeg bifalder i hj grad hr . Prodis tilsagn om at ndre kulturen i Kommissionen for at sikre mere gennemsigtighed og bedre konomisk ledelse .
<P>
Hr . Prodis nske om at strbe efter at udvide Fllesskabet , at give jobskabelsen hjeste prioritet og arbejde tt sammen med Parlamentet p regeringskonferencen er ogs opmuntrende .
<P>
De enkelte kommissrers accept af deres personlige ansvar og tilsagn om at arbejde tt sammen med Parlamentet viser , at de forstr det nye milj , som Kommissionen skal virke i .
<P>
Den nye Kommission har ikke fet en blankocheck . De indstillede kommissionsmedlemmer er blevet bedmt egnet til deres udnvnelse .
Deres evne til at udfre deres arbejde bedmmes senere .
Den bedmmelse vil blive baseret p , hvorvidt Kommissionen bringer Europa tttere p befolkningen , tackler svindel og ineffektivitet inden for sine tjenestegrene og fremfor alt udruster Europa til at bekmpe kriminalitet , arbejdslshed og social udstdelse .
<SPEAKER ID=108 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Som hele CSU-Europagruppen har jeg stemt mod Kommissionen to gange , da denne Kommission har en ensidig sammenstning og p ingen mde afspejler den klare vlgervilje , der kom til udtryk den 13. juni .
Desuden giver det anledning til betnkeligheder ved enkelte kommissrer , isr meget store betnkeligheder ved hr . Busquin , hvis udskiftning ogs skulle have vret et centralt anliggende for hr .
Prodi .
<P>
Ved den anden afstemning om hr . Prodi undlod jeg at stemme , fordi jeg godt nok giver ham min fulde tillid for den resterende tid af hans hverv , men frst nskede at stemme om de kommende fem r til januar og anser den fremgangsmde , der blev valgt i dag , for yderst betnkelig .
<P>
Jeg vil gerne nske hr . Prodi , nstformanden Palacio , der er ansvarlig for Parlamentet , hvis kvaliteter jeg for begges vedkommende er meget overbevist om , samt alle de kommissrer , der arbejder inden for mine arbejdsomrder - hr .
Patten , hr .
Verheugen og isr vores kolleger gennem mange r , Reding og Vitorino - held og lykke og tilbyde dem et godt og konstruktivt samarbejde .
<SPEAKER ID=109 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet">
- ( FR ) Hr . Prodi omtalte Kommissionen som en gte regering .
Hr . Poettering gldede sig p PPE ' s vegne over dette fejltrin .
Vi p vores side fordmmer det p det strkeste .
<P>
Hvad beder hr . Prodi egentlig om ?
Stadig mere magt , et stadigt strre kompetenceomrde for Kommissionen , det vil sige stadig mere centralisering og flere bestemmelser .
Hr . Prodi taler kort sagt for at fortstte og udbrede den fejltagelse , der frte til den mangedobling af tilflde med uregelmssigheder og svig , der blev afslret af ekspertgruppen , og som var grunden til Santer-Kommissionens afgang .
<P>
Hr . Prodi foreslr p ingen mde en rettelse af den institutionelle fejltagelse , han koncentrerer ikke Kommissionens arbejde om den begrnsede mngde opgaver , den tildeles i traktaterne , eller om den stramme forvaltning , som den burde foretage , men fortstter beslutsomt i den sdvanlige stil med kompetenceoverskridelser i forhold til traktaterne til fordel for Kommissionen .
Hvad vrre er , foreslr han i bedste Delors-stil at forvrre denne uheldige udvikling .
Det er den frste grund til , at vi ngter at stemme for en Kommission , der definerer sine mlstninger ved at lade hnt om traktaterne .
<P>
Den anden grund til vores nej-stemme er et vist antal bekymrende erklringer , der kom fra de udpegede kommissrer under hringerne i Parlamentet . Det , hr .
Prodi sammen med visse andre med velbehag fremstillede som en demokratisk opvisning ( hr . Prodi talte endda netop om en " ndvendig demokratisk opvisning " ) , blev i virkeligheden en vidtgende seance med gensidige opmuntringer og fderalistiske overbydninger .
Et vist antal kommissrkandidater - og her gr frsteprmien uden tvivl til hr .
Barnier - blser kkt p traktaterne .
Nogle lovpriser en generel flles beslutningstagning ( og navnlig hr . Fischler ) , nogle udarbejdelsen af en europisk forfatning , der skal erstatte medlemsstaternes forfatninger og andre erstatningen af den nationale suvernitet med en " europisk suvernitet " .
<P>
Man tror , det er lgn ...
Disse krav er blottet for den institutionelle ligevgt , der er fastsat af vores regeringer . Disse tiltag til fordel for en vedvarende institutionel ustabilitet , til fordel for overstatslige europiske organer og til skade for nationale demokratier , er virkelig noget at vre bekymret over .
Det er ikke sundt for demokratiet , at hringerne udviklede sig til veritable politiske messer med Kommissionen og Parlamentet som hinandens gensidige sttter i deres uformindskede trst efter mere magt , idet de underkendte de rammer , der er fastsat af de folkevalgte nationale regeringer .
Vi bifalder ikke sdanne fejltrin .
<P>
( Mdet udsat kl . 13.35 og genoptaget kl .
15.00 ) <CHAPTER ID=10>
Forslag til tillgs- og ndringsbudget nr . 1 / 99 , 3 / 99 og 4 / 99
<SPEAKER ID=110 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0009 / 99 ) af Dhrkop Dhrkop og Fabra Valls for Budgetudvalget om forslag til De Europiske Fllesskabers tillgs- og ndringsbudget nr .
1 , 3 og 4 for regnskabsret 1999 ( C5-0021 / 1999 , C5-0074 / 1999 og C5-0130 / 1999 ) .
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="ES" NAME="Dhrkop Dhrkop">
Hr. formand , tillad mig som ordfrer for budgettet for 1999 at minde om nogle detaljer .
<P>
For det frste blev budgettet for 1999 betegnet som bro til de nye finansielle overslag , det vil sige til Agenda 2000 , hvad angr dens finansiering .
<P>
For det andet var det ogs en bro , hvad angr de politiske prioriteter , som Parlamentet nskede at fastlgge for fremtiden , for det nye rtusinde , isr i udgiftsomrde 4 - aktioner i forhold til tredjelande - hvor Europa-Parlamentet gjorde en indsats for at ge forpligtelsesbevillingerne .
<P>
Og endelig forgede Europa-Parlamentet betalingsbevillingerne i budgettet for 1999 i betragtning af det benbare hul p en milliard i betalingsbevillinger , et hul , som isr var blevet skabt i socialfondene .
<P>
Nu , hr. formand , kre kolleger , har vi fire tillgs- og ndringsbudgetter ( TB ) med 41 overfrsler og et femte ndringsbudget .
<P>
Det er rekord .
Det er ogs rekord , at vi har vret mindre end 150 timer om at n frem til frste og eneste gennemgang af TB nr . 4 .
<P>
P den ene side har vi ndringsbudget nr .
1. Det er det ingen problemer i , det er et normalt skridt , det er overskuddet fra budgettet fra 1998 , som normalt leveres tilbage til medlemsstaterne .
Men det er vrd at tage i betragtning , nr vi taler om andre ndringsbudgetter .
<P>
Jeg vil overlade til min kollega , hr . Fabra Valls , at g i dybden med TB nr .
3 , og jeg gr direkte til TB nr . 4 , hvori der foresls 137 millioner i forpligtelsesbevillinger til oprettelsen af Den Europiske Organisation for Genopbygning af Kosovo , til makrokonomisk bistand til Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og 30 millioner til humanitr bistand til Tyrkiet p grund af jordsklvet .
Og i betalingsbevillinger en sttte p 180 millioner til Phare , til det tidligere Jugoslavien og Kosovo .
Og derudover 15 stillinger til OLAF .
<P>
Hr. formand , nu da vi har set , at det var planen at omfordele hele indholdet af TB nr . 4 inden for udgiftsomrde 4 , i betragtning af at Parlamentet og Rdet har besluttet at finansiere disse bevillinger inden for undersektion B1 Landbrug , vil jeg tillade mig at g en smule bort fra emnet , for mit problem er ikke tillgs- og ndringsbudgetterne .
Mit problem er ikke uopstteligheden , det er ikke , at det er ndvendigt at trde til med uventet finansiering .
Jeg har et andet ptrngende problem , hr. formand .
Og det er , at nr jeg lser side 12 i den spanske version af det forelbige forslag til tillgs- og ndringsbudget nr .
4 / 99 , bliver jeg klar over , at vi kun ser toppen af isbjerget .
For her siger Kommissionen bogstaveligt talt , at det , til trods for at vi med omfordeling har forsgt at klare finasieringen , er ndvendigt med et belb p 570,5 millioner mere , som Kommissionen foreslr at omfordele med en samlet overfrsel eller med en tillgsoverfrsel i dette regnskabsr .
<P>
Kommissionen erkender ogs , at en omfordeling af dette belb ikke er mulig nu i udgiftsomrde 4 , men siger derimod , at der skal gres en omfattende indsats for en omfordeling i hele budgettet .
Hr. formand , kre kolleger , jeg fr kuldegysninger , for ved afslutningen af regnskabsret for budgettet for 1999 - og jeg sigter til et spansk ordsprog - " vil ikke engang ordfreren genkende sit eget budget " .
<P>
Med s mange omfordelinger er det vrste , at Europa-Parlamentets egne prioriteter , som blev vedtaget i december , ikke eksisterer lngere .
De er blevet lavet fuldstndig om , for Parlamentets budgetmyndighed er blevet undermineret med denne vedvarende omfordeling .
Det vil jeg advare imod , hr. formand , med henblik p budgettet for 2000 .
<P>
P side 8 og 12 er der et andet problem , som er lige s hrrejsende : Vi har get betalingsbevillingerne .
I dette tilflde siger Kommissionen , at den alligevel har beregnet , at der stadig mangler 650,5 millioner i betalingsbevillinger .
Hertil kommer , at et SEM 2000-skn siger , at hullet i betalingsbevillingerne til strukturfondene i 1999 endda vil vre strre end i 1997 og 1998 .
Hr. formand , denne burden of the future , som De for to r siden talte om i Budgetudvalget , er allerede nutidens byrde , for jeg mener , at vi har ignoreret Deres " rd " , og vi har ikke vret strke nok som Parlament til ikke at give efter for den fra Rdets side vildledende besparelse . Rdet , som fremlgger et betalingsbudget og forbeholdent glemmer de forpligtelser , der skal opfyldes .
Derfor denne opfordring med henblik p budgettet for 2000 : Lad os ikke fortstte p den mde .
<P>
Som ordfrer for budgettet for 1999 , skal der i budgettet for 2000 - efter min mening - allerede forventes en revision af de finansielle overslag .
Nr den er bekendtgjort , er tallene der .
Og den skal omfatte en stor forgelse af betalingsbevillingerne , ikke blot for at undg , at byrden bliver endnu tungere , men ogs for at undg en standsning af betalingerne i Fllesskabets programmer .
Jeg hber , at budgettet for 1999 i det mindste har tjent til at undg disse fejl i fremtiden .
<SPEAKER ID=112 LANGUAGE="ES" NAME="Fabra Valls">
Hr. formand , jeg vil frst og fremmest lyknske Dem med - jeg ved ikke , om jeg tager fejl - Deres frste dag p formandspladsen .
I virkeligheden er det , som om De har frt forsdet hele livet .
Tillykke med det .
<P>
Hvad angr TB nr . 3 / 99 , drejer det sig om to tilflde , hr. formand , ikke dem , som vi mange gange har kritiseret i Budgetudvalget for brug og misbrug af tillgs- og ndringsbudgetter , men to tilflde , som efter min mening er meget berettigede .
<P>
P den ene side Domstolen , som skal modernisere hele sit edb-system , hvad angr tekstbehandling .
Dette er helt berettiget , ikke blot fordi det er et system , som ikke er rtusindeskiftesikret , men desuden drejer det sig om en systemndring , og det er tillige et kompliceret system , som lige fra starten kan klare alt fra skabelsen af teksten til udgivelsen , uden at noget andet system er indblandet , eller med andre ord mener jeg , at det er noget , som vil give Domstolen de bedste betingelser for at udfre sit arbejde .
<P>
Den forgelse i tillgs- og ndringsbudgettet , der anmodes om , udgr EUR 1.675.000 , hvoraf ikke alle er til udstyr , idet en del - EUR 135.000 - netop skal anvendes til uddannelse af personalet .
Dette er det eneste belb , som ville forblive i dette TB , hvis der var taget hjde for det fr , for vi begyndte at tale om det i 1998 , men det kunne ikke gennemfres i budgettet for 1999 uden at fremskaffe et TB .
Det skyldes alts forsinkelser , for frst var det ndvendigt at henvende sig til en revisionsvirksomhed , som havde forstand p sprgsmlet , og udvlge det bedste system , og samtidig skulle der holdes offentligt udbud .
Det er det , der er rsag til forsinkelsen , og derfor har vi dette tillgs- og ndringsbudget , som Budgetudvalget er enig i skal bevilges .
<P>
Det andet tilflde drejer sig om Regionsudvalget .
Vi ved alle , at Regionsudvalget og Det konomiske og Sociale Udvalg havde en flles organisationsstruktur , men at man p basis af Amsterdam-traktaten og dens ikrafttrden besluttede at afskaffe denne flles organisationsstruktur .
P den mde stod Regionsudvalget uden finansinspektr og uden regnskabsfrer , og vi ville drligt kunne fungere ordentligt uden finansinspektr og regnskabsfrer .
Dette er rsagen til , at Regionsudvalget har anmodet om en A3-stilling til en finansinspektr , en A5-stilling til en regnskabsfrer og en C5-stilling til en sekretr .
Budgetudvalget er helt enigt med Rdet , og mener , at det , der skal bevilges , er en A4-stilling til finansinspektren og en A5-stilling til regnskabsfreren , mens C5-stillingen ikke skal bevilges nu .
<P>
Det , som jeg ville anmode den ansvarlige for budgettet for 2000 om , er , at denne skulle tage Regionsudvalgets behov i betragtning og undersge , om den stilling kan komme i betragtning mellem de stillinger , der er planlagt for Regionsudvalget i budgettet for 2000 .
<P>
Vi har mange gange vret lidt gerrige omkring bevilling af mere personale , men det er ogs sandt , at vi ikke lader institutionerne fungere optimalt p grund af personalemangel .
Derfor er det noget , der skal undersges grundigt .
<P>
Jeg vil ikke slutte , hr. formand , uden at rette nogle ord til kommissren , hr . Liikanen , for hvem det er sidste dag , hvor han er ansvarlig for budgetterne .
Jeg vil blot sige to ting : den ene er , at det har vret en vanskelig opgave , og den anden er , at resultatet har vret godt .
Jeg siger ikke meget godt , men godt .
Derfor har man taget del i opgaven , og der er mange mennesker , der har nsket at udfre det arbejde , som De har udfrt .
Derfor lyknsker og takker jeg Dem .
<SPEAKER ID=113 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Fabra .
Jeg takker for Deres indledende ord .
Det er rigtigt , at efter at have vret medlem af Budgetudvalget i 14 r er det den frste forhandling om budgetter , som jeg flger fra formandspladsen .
Men det er anden gang , at jeg frer forsdet her i mdesalen .
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="DE" NAME="Bge">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg vil gerne fremstte et par principielle bemrkninger til dette tillgs- og ndringsbudgeteventyr .
<P>
Det er helt sikkert korrekt og ndvendigt , at vi reagerer p et presserende og ndtvungent finanspolitisk behov , isr nr vi har med situationer som i Kosovo eller Tyrkiet at gre .
Alligevel kan man ikke undg at f indtryk af , at der leges kispus til en vis grad .
Parlamentet fr som flge af sine erfaringer selvflgelig ogs altid meget hurtigt mistanke om , at der rent faktisk bevidst praktiseres omlgninger fra ikke opbrugte budgetmidler , fordi der absolut findes unskede prioriteringer i budgettet fra Parlamentets side , som de andre institutioner ikke ubetinget har i sinde at gennemfre .
<P>
Det gale er egentlig ikke tillgs- og ndringsbudget nr .
4 , men jeg kan slet ikke vurdere i dag , om vi allerede er frdige med det femte ndringsbudget i r , eller om vi lander ved nr .
7 til december , for Kommission har jo selv angivet meget forskellige vurderinger i begrundelsen for behovet for bevillinger i sit arbejdsdokument .
Man kan ikke vurdere , hvad der muligvis vil komme af betalinger under Phare .
Ordfreren har jo ogs allerede vret inde p de 650 millioner .
For s vidt skulle vi jo egentlig alle fle os drligt tilpas .
Hr. kommissr , jeg mener , at det , for at vi langt om lnge fr en ordnet og fornuftig procedure , er absolut ndvendigt , at Kommissionen gr i gang med oprydningsarbejdet , der skal vare frem til december , frem til andenbehandlingen , s vi ikke til nste r igen havner i en situation som den i r , isr da Kommissionen selv siger , at det slet ikke er til at forudse , hvordan det kommer til at g med betalingerne for 2000 .
<P>
Jeg vil ogs gerne , hr. kommissr , lgge vgt p , at det er et anliggende for Budkontroludvalget , at Kommissionen erklrer sig parat til selv at inddrage de yderligere 15 poster i afstemningen , som Budgetkontroludvalget krver , i forbindelse med fremlggelsen af det femte tillgs- og ndringsbudget .
Det er et af de afgrende punkter for os , nr vi skal trffe en afgrelse herom til oktober .
<P>
Jeg vil ogs gerne bygge bro til debatten i morgen , hr. formand .
I morgen skal vi diskutere og stemme om forslaget om et genopbygningsagentur for Kosovo .
Jeg vil gerne understrege p det kraftigste , at vi takket vre det fjerde tillgs- og ndringsbudget var i stand til at udvide og stille de tilsvarende finansielle midler til rdighed spontant og hurtigt .
Det er dog i Kommissionens egen interesse , at forslagene bde med henblik p det finansielle ansvar og genopbygningsagenturets struktur har et presserende behov for at blive revideret af Parlamentet , for det er ikke gjort med bevillingen af midler alene , hvis virksomheden skal klare skrene effektivt , gennemskueligt og ansvarsfuldt .
Vi kommer tilbage til dette punkt i morgen .
<SPEAKER ID=115 NAME="Wynn">
Hr. formand , da jeg kom ind , blev jeg umiddelbart overrasket over tre ting .
For det frste sad De der i stedet for herude til forhandlingen om budgettet .
Den store fordel ved det er , at siden De sidder der og ikke her , fr socialdemokraterne nu mere taletid , eftersom De ville have haft taletid under denne forhandling .
Den anden overraskelse er at se kommissr Liikanen , efter jeg roste ham i gr .
Jeg skulle til at byde fru Schreyer velkommen til hendes frste forhandling , og pludselig ser jeg kommissr Liikanen .
Den tredje overraskelse er , at der ikke er nogen til stede fra Rdet , eftersom denne forhandling er om tillgs- og ndringsbudgetter .
<P>
Det siger jeg med stor beklagelse , da Rdet fortjener kritik i forbindelse med tillgs- og ndringsbudget nr .
1 og tillgs- og ndringsbudget nr . 3. Jeg har sagt det ved et trepartsmde , vi har sagt det i udvalget , og jeg nsker nu , at det bliver offentliggjort .
Den mde , som Rdet har opfrt sig p i forbindelse med TB nr .
1 og nr . 3 var intet mindre end skammeligt .
Det var et slag i ansigtet p Parlamentet . Til dem , der ikke forstr , hvad jeg taler om , henviser jeg til deres valg af tidspunkt for forelggelse af begge tillgs- og ndringsbudgetter , som betd , at vi ikke fik mulighed for at drfte dem i deres helhed .
Vi stemmer om dem i denne uge , men det bliver i alt vsentligt en formalitet .
Jeg hber , det ikke sker igen .
Hvis jeg mente , de ville gre samme nste r , det vil sige forelgge et tillgs- og ndringsbudget i slutningen af juli , ville jeg ikke tve med at krve et srligt mde i Budgetudvalget inden for en tidsfrist p 45 dage for at sikre , at vi blokerede det , s vi kunne drfte det i sin helhed .
Det hjalp ikke p den tillid , vi forsger at opbygge mellem de to institutioner .
Det frte kun til strid og mistanke .
<P>
Nr det er sagt , er det prisvrdigt , at institutionerne har arbejdet s hurtigt , hvad angr TB nr .
4. Rdet accepterede det , vi bad om og fik det igennnem p en uge , og i morgen stemmer vi om TB nr .
4. Det er srdeles opmuntrende .
Vi bifalder det samarbejde , der har vret omkring TB nr .
4. Vi bifalder brugen af kategori 1-midler til eksterne udgifter , og vi bifalder hastigheden .
Der er dog to ting , der skal siges om TB nr .
4. En er , at de 15 ekstra stillinger til Det Europiske Kontor for Bekmpelse af Svig ( OLAF ) er der , hvilket vi accepterer , men vi m understrege , at der er ndt til at vre et TB nr . 5. TB nr .
5 br vre nrt forestende som flge af Kommissionens behov for betalinger , men inden for den beslutning , vi stemmer om , insisterer vi p et TB nr . 5 og 15 ekstra stillinger til OLAF .
Det er en politisk beslutning , som udvalget og Budgetkontroludvalget skal foretage , og den besked , der skal videre til fru Schreyer , om ikke fra Dem , hr. kommissr , s i det mindste fra Kommissionens tjenestegrene , er , at vi nsker et hurtigt mde med fru Schreyer for at tale om indholdet i TB nr . 5 , som snarest skal forelgges Parlamentet og , endnu vigtigere , for at medtage de ekstra stillinger til OLAF .
<SPEAKER ID=116 NAME="Formanden">
Jeg tror , at vi alle sammen er lige s overraskede som Budgetudvalgets formand .
Og jeg hber , at de embedsmnd fra Rdet , som er til stede , tager notater og videregiver dem til den relevante minister .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="FI" NAME="Virrankoski">
Hr. formand , Kommissionens forslag til tillgs- og ndringsbudget 1 , 3 og 4 er blevet behandlet usdvanlig hurtigt og smidigt .
Det viser , at Parlamentet og dets budgetudvalg brer et reelt ansvar for Den Europiske Unions konomi og ogs et reelt ansvar for udviklingen af forskellige politikker og en hurtig tilpasning til de herskende forhold .
<P>
Budget nr .
1 og nr . 3 er nrmest tekniske , de berrer overskud og diverse edb-anskaffelser .
Det mest interessante tillgsbudget er nr . 4 , hvor man hndterer betydelige summer til Balkan-omrdet , til genopbygning og humanitr hjlp til Kosovo og Makedonien samt hjlp til Tyrkiet .
Indsamlingen af disse midler var en betydningsfuld udfordring i forhold til EU ' s trovrdighed , og den omstndighed at de gik gennem budgetudvalget uden ndringer , viser netop denne store ansvarlighed .
<P>
Jeg vil srligt understrege , at nr man begynder genopbygningen af Kosovo , br fremgangsmden vre enkel og klar , ogs med hensyn til administration og ansvarsdeling .
Af denne grund br genopbygningsagenturet ikke deles i to , men br befinde sig p t sted og vre en selvstndig myndighed med tilstrkkelig bemyndigelse .
Ellers bliver administrationen af midlerne for omfattende , hvorved hjlpen svkkes .
Nr vi derfor i morgen skal diskutere og trffe beslutning i denne sag , br genopbygningsagenturet oprettes i Pristina , og under ingen omstndigheder tilknyttes kontoret for overvgning af Stabilitetspagten i Thessaloniki .
<P>
Om de vrige ting vil jeg konstatere , at Fabra Valls ' sprgsml om tjenesteorganiseringen nok kan behandles i forbindelse
<P>
med den nste budgetbehandling .
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="NL" NAME="Buitenweg">
Hr. formand , i ndringsforslag 4 fr flere hundrede millioner euro en anden bestemmelse .
Det skal jeg som nybegynder trffe beslutning om p grundlag af dette lille stykke papir .
Det br ikke gentage sig .
<P>
Forslaget omfatter en flytning af forpligtelsesbevillinger til en vrdi af EUR 137 millioner . Heraf gr 30 millioner til Tyrkiet og anvendes overvejende til hjlpeaktioner i forbindelse med midlertidige boliger for vinteren , det vil sige ndhjlp .
Men der reserveres kun 15 millioner i betalingsbevillinger og det med forbehold .
Vi kan derfor meget hurtigt forvente en ny budgetndring , fordi virksomhederne og organisationerne i modsat fald skal vente meget lnge p deres penge .
For Kosovo er det ogs ndvendigt med en ndring .
Der frigres nu 30 millioner i betalingsbevillinger , men vi har brug for 50 millioner .
Ved at stoppe hullerne og flytte pengene fra den ene konto til den anden bliver budgettet ugennemskueligt , og det pvirker ogs budgetmyndigheden , som fru Dhrkop Dhrkop klart sagde .
<P>
Vedrrende indholdet i ndringsforslag 4 : Det oprindelige forslag indebar en nedskring i samarbejdet med Latinamerika og Asien .
Det mente vi var uacceptabelt .
Vi nsker netop , at disse penge anvendes , og at Kommissionen anstrenger sig og gr en indsats , slr jobbene op og sger for , at pengene anvendes til de forml , som budgetmyndigheden har bestemt dem til .
<P>
Vores gruppe er glad for , at Rdet s hurtigt , som hr . Wynn nvnte , har gjort noget ved Budgetudvalgets forslag og har set nrmere p landbrugsgarantifondens underudnyttelse af bevillingerne .
<P>
Men inden lnge , under behandlingen af budgettet for r 2000 , begynder den samme diskussion p ny .
S skal Rdet og Parlamentet igen n til enighed om kategorien eksterne udgifter . Det bliver ogs i forbindelse med genopbygningen af Kosovo .
S vil det vise sig , om Rdet definitivt siger farvel til de penge , der er bestemt til samarbejdet med Latinamerika og Asien .
Projekter til fremme af fredsprocessen i Mellemsten og projekter for at hjlpe demoraliserede soldater og flygtninge tilbage i samfundet skres ogs ned .
Sttten til ngo ' erne nedsttes .
Gruppen De Grnne kan ikke g med til dette . Det siger jeg p forhnd .
<P>
De 500 millioner til genopbygningen af Kosovo sker delvis p bekostning af de lande , som EU har et udviklingssamarbejde med .
Det finder vi ikke rigtigt .
Gruppen De Grnne er ikke tilhnger af det kortsigtede motto : I want my money back .
Vi nsker at sikre , at borgerne fr noget for deres penge , og vi vil gerne vre med til at indskrnke eller afskaffe hjlpeprogrammer , der ikke virker efter hensigten .
Men den linere nedskring p 10 % , ostehvlsmetoden , beviser , at der ikke har vret tale om en alvorlig overvejelse af prioriteterne .
<P>
Kosovo er et srligt tilflde .
Allerede under behandlingen af de finansielle overslag blev det sagt , at genopbygningen mske krvede en forhjelse af kategori 4 .
Jeg mener , at det for en kortere periode bliver ndvendigt at bryde den interinstitutionelle aftale .
I lyset af denne debat minder jeg om , at vi i denne uge ogs skal behandle tilbagebetalingen af EUR 1,6 milliarder i betalingsbevillinger til medlemsstaterne .
Det kan vel ikke vre et uoverkommeligt problem , hvis vi anvender en del af dette overskud p Kosovo .
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Hr. formand , jeg vil frst gre opmrksom p , at Budgetudvalgets betnkning desvrre ikke foreligger p alle sprog , den kom frst p grsk for en time siden , og det er noget , vi efter min mening skal vre meget ppasselige med .
Det var sikkert en proces , der skulle g hurtigt , det forstr jeg , men vi er et nyt Parlament , der indleder arbejdet nu , og jeg mener , der er nogle principper og mekanismer i forbindelse med vores arbejde , som vi skal bevare .
<P>
Jeg har ogs to bemrkninger til tillgs- og ndringsbudget 4 / 99 , og jeg synes , der burde have vret en reprsentant for Rdet til stede .
Vi ser her forskellige aktiviteter og fr f.eks. at vide , at der arrangeres mder og parader med deltagelse af den jugoslaviske opposition i Bruxelles .
Jeg vil gerne sprge , hvordan disse aktiviteter finansieres .
Nr man for Jugoslaviens vedkommende har holdt sig strengt til de humanitre aktioner , ud fra hvilke politiske kriterier anvendes der fra Kommissionens og Rdets side her bevillinger , der er godkendt af Europa-Parlamentet ?
Derimod ser vi ingen aktiviteter overhovedet inden for vigtige omrder som sttte til at modvirke den etniske udrensning , som finder sted i Kosovo mod det serbiske og tyrkiske samfund og sigjnerne .
<P>
En anden ting , jeg gerne vil nvne , er de 30 millioner , der gives til humanitr bistand i Tyrkiet .
Det er rigtigt at gre det , et godt initiativ , og det samme glder mobiliseringen og aktiveringen af Den Europiske Investeringsbank og anvendelsen af andre programmer .
Vi br dog ikke glemme - og det var ikke noget , vi s noget til under mdet med den tyrkiske udenrigsminister forleden dag - nogle principper , som Parlamentet har opstillet for forholdet til Tyrkiet , og som den tyrkiske regering br tage i betragtning .
<SPEAKER ID=120 NAME="Formanden">
Hr . Alavanos , jeg undskylder , at teksten ikke er til rdighed i alle sprogversioner .
Som De ved , diskuterede Budgetudvalget denne betnkning i gr aftes , men jeg garanterer Dem for , at den vil vre tilgngelig i alle versioner fr afstemningen .
Jeg beklager , at det ikke har vret tilfldet .
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="NL" NAME="van Dam">
Hr. formand , dette tillgs- og ndringsbudget drejer sig om akutte problemer , det kan der ikke vre tvivl om .
Hverken genopbygningen af Kosovo eller den humanitre hjlp til Nordvesttyrkiet tler efter de katastrofer , der har fundet sted , udsttelse . Det er Den Europiske Unions moralske pligt at stille de ndvendige finansielle midler til disposition .
Beslutningsforslaget af Dhrkop Dhrkop og Fabra Valls br derfor ogs stttes af os alle .
ndringer medfrer kun unskede forsinkelser .
<P>
Ikke desto mindre har vi svrt ved at acceptere visse dele af pakken .
Vi mener ikke , det er godt , at tillgsbevilligerne til Kosovo , Tyrkiet og Makedonien fuldt ud finansieres p bekostning af bevillingerne i kategori 1 , landbrugsudgifterne .
Det er i strid med de finansielle overslag .
Tillgsbevilliger skal i frste instans kompenseres gennem besparelser p programmer inden for samme budgetomrde . Det er i dette tilflde kategori 4 .
Oprindeligt var det ogs Kommissionens opfattelse , men under pres fra Budgetudvalget skiftede den mening p trods af , at der er plads til besparelser i kategori 4 .
Jeg tnker bl.a. p Meda-programmet .
Den lave udnyttelsesgrad inden for dette program er foruroligende .
I begyndelsen af september var der kun anvendt 24 % af de disponible bevillinger for 1999 .
Det vil derfor vre rimeligt at give disse midler en ny bestemmelse .
<P>
Den nuvrende situation med hensyn til disse bevillinger i kategori 4 gr det klart , at det er ndvendigt med en grundig debat mellem Kommissionen , Rdet og Parlamentet .
Hvordan kan det vre , at alle bevillinger for 1999 til programmer som Tacis og programmet for det tidligere Jugoslavien allerede er brugt , mens det langtfra er tilfldet for Meda ?
Skyldes det Kommissionens drlige forvaltning ?
Eller , hvilket jeg anser for sandsynligt , tager budgetmyndigheden for lidt hensyn til det virkelige bevillingsbehov og absorberingskapaciteten inden for de forskellige programmer ?
Med henblik p budgetproceduren for r 2000 skal dette opklares hurtigst muligt .
Det er en af udfordringerne for den nye Kommission .
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="DE" NAME="Ilgenfritz">
Hr. formand , livet bliver sandelig ikke altid gjort nemt for n .
Som nyt medlem af Parlamentet og Budgetudvalget mtte jeg relativt hurtigt konstatere , at de organisatoriske foranstaltninger og den hjlp , som nye medlemmer bliver tilbudt , virkelig er meget mangelfulde .
For at kunne stemme ja eller nej i Budgetudvalget , havde jeg skullet stte mig ind i flere rs budgetter i lbet af f dage , og det uden hjlp fra Europa-Parlamentet .
Det var selvflgelig umuligt .
Jeg er nemlig grundlggende optimist og mener , at man udmrket kan stte sig ind i dette emne , selvom mine rer er fulde af redegrelserne fra flere medlemmer , der gr i den retning , at der handles som p et kvgmarked i udvalget , at midler bliver skubbet frem og tilbage , og at dokumenterne til dels er drligere forberedt end i s mange kommunalbestyrelser .
<P>
Jeg foreslr dog , at de nye medlemmer fremover hurtigt bliver tilbudt de ndvendige informationer og kurser , s de kan opfylde deres forpligtelser i deres respektive udvalg og stemme .
Europas borgere forventer dette af os , selvom vi tiltrder vores arbejde som nye medlemmer , og de vil takke os i sidste ende , hvis De tager mit initiativ op og gennemfrer det .
<SPEAKER ID=123 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<P>
Fr vi fortstter med dagsordenen , kan jeg meddele Dem , at hr . Liikanen er her i dag for sidste gang som budgetkommissr .
Han vil - hber jeg - vedblive med at vre sammen med os i sit nye arbejde .
Da vi har haft vores slagsml igennem disse fem r , men ogs et udmrket samarbejde , vil jeg tage afsked med Dem og nske Dem held og lykke i Deres nye hverv .
Hr . Liikanen , vi ses i nste mdeperiode .
<P>
<CHAPTER ID=11>
Situationen i sttimor ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=124 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er fortsat forhandling om Rdets redegrelse om situationen i sttimor .
<SPEAKER ID=125 LANGUAGE="PT" NAME="Costa Neves">
Hr. formand , jeg var med i den delegation fra Europa-Parlamentet , der p stedet fulgte den folkeafstemning , som sttimors befolkning fik mulighed for den 30. august .
Da fik jeg ajourfrt mine informationer og var vidne til det sttimoresiske folks mod , overbevisning og modstandskraft .
Det har modstet 24 rs voldelig indonesisk besttelse , det har lidt , og mange er blevet drbt , fordi det ville vre sig selv .
Det har aldrig snket armene , det har aldrig bjet hovedet .
I takt med , at det internationale samfund har fet jnene op for Indonesiens undertrykkelse , har det genvundet troen p , at befrielsen skulle komme .
Det overvldende flertal lod sig registrere , og 98,6 % deltog i afstemningen .
Det foregik disciplineret og med overvldende glde , fordi man troede p det internationale samfunds forsikringer om , at man frit kunne udtrykke sin vilje , og p at denne vilje ville blive respekteret .
<P>
nsket om uafhngighed kom tydeligt , bredt og utvetydigt til udtryk .
Dagen derp var ikke prget af den ro , som man kunne nske .
Indonesien havde nemlig ikke til sinds at opfylde den forpligtelse , som det havde indget i New York , om at varetage sikkerheden i omrdet .
Derfor meldes der om tusinder af dde , hundredtusinder af forsvarslse og udhungrede flygtninge , mange af dem srede og syge .
12 dages folkemord er for lang tid at vre om at leve op til den tillid , som timoreserne har vist det internationale samfund og dermed ogs os , Europa-Parlamentets medlemmer .
<P>
Timoreserne kan med rette forvente , at den aggression , som de er ofre for , straks hrer op , blot fordi de lovligt har givet udtryk for deres vilje .
Det er deres ret , at de moralsk og faktisk skyldige i de begede forbrydelser anklages og dmmes ved en international domstol .
Ikke en gang kirkerne og de , der sgte tilflugt der , blev sknet , og det er benbart , at militserne ikke blot er skabt af de indonesiske vbnede styrker , men er tilskyndet , organiseret , bevbnet og bistet af disse .
Jeg s det hele selv !
<P>
Der m skaffes humanitr hjlp , og EU m her ptage sig en fremtrdende rolle .
EU m yde sttte til genopbygningen , og Parlamentet m sammen med Kommissionen deltage i den nye uafhngige stats udviklingsproces , og denne stat m straks anerkendes .
Dette forudstter alt sammen , at der uden tven sendes en international fredsskabende styrke til Timor , og at de indonesiske styrker trkkes tilbage , nr denne styrke ankommer .
Det haster , for der er strke forlydender om , at der hver dag er fartjer , der forlader Timor fyldt med passagerer , og som nr frem til deres bestemmelsessted uden dem .
Hvorfor s tale om massegrave ?
Vi er medansvarlige for det , der er sket , for det , der sker , og for det , som kommer til at ske i sttimor .
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="PT" NAME="Soares">
Hr. formand , jeg vil indledningsvis takke min kollega Costa Neves for det indlg , han netop har holdt , og som jeg til fulde kan skrive under p .
Der har virkelig blandt de portugisiske medlemmer af Europa-Parlamentet gjort sig en samdrgtig og en fuldstndig enighed gldende om alt , hvad der vedrrer sttimor .
<P>
Vi har , som man ved , et godt kendskab til problemet .
I samklang med det , der foregr i Portugal , hvor befolkningen i massivt omfang er get p gaden for at give sin mening til kende og for at vise sin afsky over for det , som vi kan betragte som et forrderi fra Indonesiens side , og over for de grusomheder , som Timors forpinte befolkning har vret offer for ( der har vret en enig reaktion i Portugal , heldigvis , ligesom i mange andre lande ) , har vi hr - i det arbejde , som vi har udfrt i de forskellige grupper for at n frem til et dokument , der kan godkendes af Parlamentet med et overvldende flertal , eller ligefrem i enstemmighed - gjort det , som folkeviljen er udtryk for .
<P>
Hr. formand , jeg vil gerne sl fast , at der blev undertegnet en aftale under medvirken af FN og dennes generalsekretr i maj i r netop med henblik p , at det timoresiske folk kunne give sin egen mening til kende gennem en fokeafstemning .
FN sendte en mission dertil , der fulgte internationale observatrer og utallige journalister , afstemningen blev afholdt , og resultatet var entydigt , eftersom den , som min kollega har sagt det , ikke blot fik deltagelse af 98 % af de registrerede vlgere , men ved , at 78,5 % gik ind for uafhngighed .
Det var fuldstndig entydigt .
<P>
Herefter var Indonesien iflge FN-aftalen forpligtet til at opretholde ro og orden samt sikre overgangen til uafhngighed .
Ikke blot har det ikke gjort det , men det har ved hjlp af militserne og de indonesiske vbnede styrker , der benytter sig af dem , skabt et sandt helvede i Timor og bragt befolkningen i den yderst kritiske situation , der nu hersker .
<P>
Der foreligger nu en erklring fra FN ' s Sikkerhedsrd , som fordmmer det , der er foreget i Timor , som anerkender befolkningens rettigheder , og som indebrer indsttelse af en fredsbevarende styrke .
Ud over denne fredsbevarende styrke m der hurtigst muligt skaffes humanitr hjlp til befolkningen , hvoraf en stor del er flygtet op i bjergene og ikke har noget at spise .
Der er brn , der dr , der er kvinder , der dr , der er prster , som er valgt ud - fordi undertrykkelsen har desvrre ogs haft en religis hensigt - som ofre for de indonesiske bdler , der har frit spil i Timor .
<P>
Selvom prsident Habibie har erkendt , at Indonesien ikke er i stand til at opretholde ro og orden , og har inviteret et FN-fredskorps til at komme til Timor , er adgangen for dette korps siden da p forskellige mder blevet forsinket .
Det er derfor ndvendigt , at hele det internationale samfund - og alts ogs Europa-Parlamentet - gr en indsats p disse to punkter : at fredskorpset kommer af sted hurtigst muligt , s det kan genskabe freden i sttimor , og at der bliver sendt ndhjlp dertil .
<P>
Derudover er det bydende ndvendigt , at journalister , som jo er verdens jne p det , der sker , kan vende tilbage til Timor , hvorfra de er blevet smidt ud . Det glder ogs de internationale observatrer .
Jeg hber , at Europa-Parlamentet lever op til sit ansvar og vil fordmme det , der er foreget i sttimor , og at det kommer befolkningen hurtigt og effektivt til hjlp .
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="NL" NAME="Maaten">
Hr. formand , for det frste vil jeg gerne takke rdsformanden for hendes redegrelse her til morgen .
Denne redegrelse understreger , hvor akut situationen er og vigtigheden af det , der foregr i sttimor , hvor militserne til dato forsger at drukne bestrbelserne for uafhngighed i blod .
Vi har for nylig modtaget information fra bde Human Rights Watch og Oxfam , og vi har naturligvis ogs med egne jne kunne se det i medierne .
Mens vi debatterer her , er det aften i sttimor .
Det er netop , nr det bliver mrkt , at angsten i befolkningen er strst .
Det mindste , vi kan gre i Parlamentet , er derfor ogs at udtale vores sttte til befolkningen og dens lovlige aspirationer .
Derfor slr vi til lyd for en international krigsforbryderdomstol , der kan dmme de skyldige , og derfor gr vi ind for beskyttelse af flygtninge .
<P>
Hr. formand , jeg havde den glde at deltage i den parlamentariske observatrdelegation , der blev udsendt p initiativ af Parlamentets formand , og som p en god mde blev ledet af Parlamentets nstformand hr . Jos Pacheco Pereira .
Ogs p dette punkt vil jeg gerne takke det finske formandskab , der tog initiativ til at udsende en delegation p vegne af Den Europiske Union .
Hvor Portugal indtil for nylig mtte bre denne fakkel alene , sttter Den Europiske Union nu sttimors bestrbelser p at opn uafhngighed .
Men dette engagement har sin pris , kre kolleger .
<P>
Vi rejste til sttimor for at berolige befolkningen om , at den kunne stemme i sikkerhed . Valgdeltagelsen var meget stor .
Men da vi var rejst , blev befolkningen alligevel jaget af proindonesiske militser .
Kre kolleger , vi kan ikke lade dette passere .
Hvis vi gr det , s var vores delegation ikke andet end intetsigende valgturisme .
<P>
Jeg vil ogs gerne gre Dem opmrksom p udviklingen i sttimor p lngere sigt .
Der er nu ivrksat en akut og betydelig humanitr ndhjlp fra Unionen , men efter uafhngigheden er der brug for sttte til den konomiske udvikling , og lige s vigtigt er vores sttte til oprettelsen af demokratiske institutioner .
P det omrde er der overhovedet intet i sttimor .
Ingen politiske partier , intet retsvsen og slet ingen fungerende institutioner ud over kirken .
Jeg mener , at et program analogt med det , vi har ivrksat i Sydafrika , er p sin plads .
<P>
Hr. formand , kampagnen for folkeafstemningen var den mest ensidige , jeg nogensinde har oplevet .
Alle forsg p at fre kampagne for uafhngigheden blev mdt med vold .
Alligevel stemte et overvldende flertal i sttimor for uafhngighed .
Den beskyttelse , som de indonesiske myndigheder ikke kunne eller ville give , skal nu jeblikkeligt ydes af en international fredsstyrke uden forudgende betingelser . Det skylder vi befolkningen i sttimor .
Det har vi pligt til overfor FN ' s mission i sttimor , der har gjort et godt stykke arbejde , og vi har pligt til det over for os selv .
<P>
Hr. formand , det indonesiske folk er ogs p vej mod demokrati , det hber vi i det mindste , og har ogs uden sttimor problemer nok at se til .
Vi skal ogs vre opmrksomme p disse problemer i fremtiden .
Alligevel er det rigtigt , at den bilaterale hjlp til Indonesien er suspenderet , fordi vi af den seneste fortid har lrt , at presset skal opretholdes , indtil hele processen er afsluttet p en god mde .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
Hr. formand , jeg vil gerne takke Rdet for den resolutte handlemde , det udviste i forbindelse med folkeaftemningen om sttimors uafhngighed , bl.a. ved at sende en betydningsfuld delegation derud , en delegation , hvori nogle af vores kolleger deltog som reprsentanter for Parlamentet .
Jeg fik selv lejlighed til at deltage i formandslandets delegation , hvilket jeg er meget glad for .
<P>
I maj diskuterede vi jo , hvilken form for international tilstedevrelse , man behvede i sttimor .
Nogle af os overvejede , om man mon fik brug for tilstedevrelsen af andre end civile politifolk og om man mske havde behov for fredsbevarende styrker .
Det lader til , at den strste fejl var , at hele den internationale operation bare var rettet mod at give folk mulighed for at stemme .
Det var ogs en alvorlig udfordring , for folk var skrmte og fra april mned var terroren virkelig rystende .
Folk gik til stemmeurnerne , det var en solrig dag og jeg glemmer bestemt aldrig , hvor mange mennesker , der kom hen og takkede os internationale observatrer , for at vi var kommet .
Det var dog en kortvarig glde .
Allerede den flgende dag indledte halvmilitre styrker optjer p gader og i byer , og vi fik nyheder om , at man forfulgte og drbte lokale , isr dem , der var i FN ' s tjeneste .
<P>
Jeg vil gerne tilfje yderligere tre krav til dem , der allerede er fremsat .
For det frste m vi krve , at de militre befalingsmnd , som man ved har deltaget i terroren , bliver afskediget .
For det andet m vi snarest muligt sende humanitr hjlp gennem ECHO-programmet , og naturligvis br denne aktivitet indg i et udviklingsprogram af lngere varighed .
For det tredje m der afgjort sendes menneskeretsobservatrer til stedet , da halvmilitre styrker fortsat terroriserer befolkningen .
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="PT" NAME="Figueiredo">
- ( PT ) Hr. formand , jeg vil gerne begynde med at sige , at jeg i det store og hele er enig i de indlg , som mine kolleger har holdt .
Det er velkendt , at sttimor har vret ulovlig besat af Indonesien i omkring 24 r , hvilket har medfrt en rkke FN-resolutioner , der har krvet , at Indonesien trak sig ud , og som har gentaget , at befolkningen i sttimor har ret til sevbestemmelse .
<P>
Ogs Europa-Parlamentet har flere gange udtalt sig i samme retning .
I hele denne periode har de indonesiske besttelsesstyrker ikke desto mindre betydet hundredtusindvis af ofre , utallige lidelser for sttimors befolkning , der aldrig har opgivet sin heltemodige kamp for frihed og uafhngighed , en kamp , som vi giver vores fulde sttte .
<P>
Men med FN-aftalen i New York mellem Portugal og Indonesien skulle der have vret bnet mulighed for at f alle problemerne lst .
Og deltagelsen p 98,6 % den 30. august i den afstemning , hvor det overvldende flertal af sttimors befolkning med mere end 78 % gik ind for uafhngighed , har gjort det klart , at dens kamp fortjener hele verdens anerkendelse .
<P>
Men kendsgerningen er , at selvom svel FN som de internationale observatrer og de indonesiske myndigheder mente , at afstemningen foregik frit og retfrdigt trods alskens pression og de proindonesiske militsers stadige intimideringsforsg , ja , s er kendsgerningen den , at da resultatet forel , brd terroren atter ud i sttimor .
<P>
Og atter er den sttimoresiske befolking truet af folkemord .
Der m derfor hurtigst muligt sttes en stopper for denne situation , og befolkningen m stttes med al den ndhjlp , der kan skaffes .
Militserne og den indonesiske hr og politi m holde op med at sprede terror i omrdet .
Det afgrende er imidlertid at erkende , at Indonesien ikke har opfyldt New York-aftalen , der indebar indgriben fra FN ' s Sikkerhedsrd gennem indsttelse af en fredsstyrke , med et prcist mandat og af begrnset varighed , for at sikre sikkerhed og fred i omrdet og undg et nyt folkemord .
Det tog sin tid at trffe den beslutning !
Endelig blev den truffet , FN ' s Sikkerhedsrd besluttede endelig at gribe ind , men overgrebene fortstter . De m standses straks , og det m ikke vare lngere med at f grebet ind .
<P>
Den del af befolkningen , der befinder sig i sttimor - men ogs de , der er blevet flyttet til andre dele af Indonesien - har brug for denne sttte .
De fordrevne ( flygtningene og de tvangsflyttede ) m ogs straks hjlpes til i sikkerhed at vende tilbage , og ngo ' erne , de internationale observatrer og journalister skal hurtigt kunne komme ind i sttimor .
Som vi har sagt det i vores forslag ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="PT" NAME="Portas">
Hr. formand , rede medlemmer , debatten om Timor kommer 14 dage efter , at terroren er begyndt i denne seneste etape af omrdets historie .
Det er det frste , der skal bemrkes .
De internationale beslutningers langsommelighed er ikke forenelig med folkemordets hastighed .
Hvad angr Timor , er det vigtigt at huske , at sttimor har vret udsat for to folkemord p 25 r : det , der fandt sted , da omrdet blev besat , og det , der er blevet nje planlagt med henblik p folkeafstemningen .
To svigt p 25 r : Portugal i 1974 og i dag det internationale samfund , der ikke har formet at leve op til de forpligtelser , som det har ptaget sig over for det timoresiske folk .
To fordrivelser p 25 r : frst landflygtighed for dem , der ikke godvilligt tog imod indtrngeren , nu eksodus for dem , der er flygtet for terror .
Der er derfor ingen tid at spilde .
Der er terror over hele Timor , og det timoresiske folk betyder noget srligt for os portugisere , som ser det g i dden , medens de beder og lider p portugisisk .
<P>
Frste gang timoreserne fik en chance for frihed , kom de ned fra bjergene og forlod deres huse for at begive sig til kirkerne og til valgurnerne for i vrdighed at genvinde deres frihed .
Det er et eksempel til beroligelse for Vesten : et folk , der stadig tror p valgurnerne som en vej til frihed .
<P>
Det , der er sket siden afstemningen , fortjener den allerstrste fordmmelse .
For det frste , fordi Indonesien har gennemfrt en plan for folkemord , som ikke efterlader nogen tvivl om dens hensigt : fysisk folkemord ved at provokere hundredtusinder til flugt , kulturelt folkemord , fordi det vigtigste terrorml inden for samfundsinstitutionerne lige fra den frste dag har vret den katolske kirke , dens bygninger , prsterne , nonnerne , de troende , med andre ord den institution , som timoreserne traditionelt har nret tillid til .
Folkemordets fulde omfang er endnu ikke klarlagt , fordi bde de internationale observatrer og de journalister , der var tilbage , som bekendt blev tvunget til at forlade Timor .
<P>
To konklusioner fremstr tydeligt for os .
Den frste er , at Europa-Parlamentet ogs skal vide , at den portugisiske kolonisation aldrig nogen sinde behandlede timoreserne , som Indonesien har gjort .
Det er derfor , at man i Timor nrer hengivenhed for det portugisiske flag .
Det er derfor , at det vil vare lnge , fr man igen nrer respekt for det indonesiske flag .
Hvis p en anden side Portugals afkolonisering var forhastet , s har denne selvbestemmelsesprocedure under det internationale samfund , der ikke tager hjde for konsekvenserne , heller ikke sparet hverken liv eller blod .
Dette folk har to gange lidt p grund af gerninger , der fuldt og helt var andres ansvar .
Blot fordi det ville vre frit .
<P>
Hvad skal man mene om det internationale samfunds opfrsel i de dage , der fulgte efter , at terroren var sat i gang ?
Jeg stiller dette sprgsml til Deres samvittighed : Hvis timoreserne havde talt engelsk eller tysk , ville det internationale samfund s have vret s lnge om at komme dem til undstning ?
Hvis det i tilfldet Kosovo ikke var ndvendigt at sprge Sikkerhedsrdet om lov eller afvente Milosevics billigelse , hvorfor er det s i tilfldet sttimor ndvendigt at afvente Sikkerhedsrdets tilladelse og hr . Habibies billigelse ?
<P>
<P>
Hvis timoreserne havde vret et politisk korrekt mindretal , ville de forskellige regeringer s have vret s langsomme til at yde hjlp ?
<P>
Men timoresernes ulykke er , at de er f , fattige og katolikker ...
og har olie , hvad der for visse internationale magter er en for alvorlig sag til at blive overladt timoreserne .
<P>
Jeg har endnu to sprgsml til Deres samvittighed .
Se , hvad det er for nogle lande , der har stttet Indonesien i FN : Cuba , Iran , Irak , Sudan .
Der blev straks dannet en koalition af diktaturer for at beskytte tyrannernes frihed !
Hvor lang tid tog det at danne demokratiernes koalition ?
Og ydermere : EU har besluttet ikke at slge krigsmateriel til indoneserne i fire mneder .
Hvad er fire mneder efter 24 rs vedholdende vbensalg til Indonesien samtidig med , at man var vidende om , at der i 24 r har fundet et folkemord sted i Timor ?
<P>
Venner og kolleger , jeg beder jeg p vegne af en enig gruppe kun om fire ting : en international fredstyrke hurtigt og slagkraftigt til Timor , ndhjlp , en domstol til at dmme de skyldige og konomiske sanktioner .
<P>
Leve sttimor !
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="NL" NAME="Belder">
Hr. formand , for jnene af verden afspiller der sig en sand tragedie for befolkningen i sttimor .
Takket vre nogle journalisters mod ved vi , hvad der foregr .
<P>
Baggrunden for befolkningens nuvrende lidelser i sttimor er klar . Proindonesiske militser forsger at drukne befolkningsflertallets nske om uafhngighed i blod .
Det er en direkte forngtelse af afstemningsresultatet den 30. august 1999 . Direkte medskyldige i denne voldsorkan er de tilstedevrende hrenheder samt det officielle lokale politikorps .
Det betyder dog ikke , at den indonesiske hrledelse eller den indonesiske regering er fri for ansvar .
Sidstnvnte brer det fulde ansvar for de efter forlydender mange tusinde dde , mange hundrede tusinde flygtninge og mange hundrede tusinde sttimoresere , der er deporteret til Vesttimor .
<P>
I et civiliseret land bestemmer politikken over gevret . Den frste befaler over den anden .
Det er logisk , ogs iflge lfter fra prsident Habibie , at den sidste tids forbrydelser skal straffes .
Mens man venter p , at FN ' s fredsstyrke kommer til sttimor , er det derfor Djakartas ufravigelige pligt at standse militsernes rasen .
Kun en sdan indgriben vidner om reel varetagelse af nationale interesser .
<P>
Netop nu , hvor den indonesiske nationalstolthed s klart str p spil og bner op for falske flelser om landets suvernitet , passer genoprettelse af retsstaten p Molukkerne helt inden for denne ramme .
<P>
Under hrdt internationalt pres accepterede prsident Habibie til sidst en international militrinvention i sttimor .
Den store nd for den lokale befolkning tler ikke yderligere diplomatisk tven i FN ' s Sikkerhedsrd .
Endvidere stiller Djakarta officielt ingen betingelser for en sdan mission .
FN ' s fredsmission kan med andre ord pbegynde sit arbejde i sttimor allerede nu .
<P>
I betragtning af den nuvrende lovlshed i sttimor kan kun et strkt militrt mandat give de langvarigt terroriserede sttimoresere politiske fremtidsperspektiver . I det tilflde lnner den allerede lovede konomiske sttte fra EU sig .
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="IT" NAME="Speroni">
De tragiske begivenheder i sttimor har vist det internationale samfunds frygtsomhed og opportunisme .
Efter folkeafstemningens tydelige resultat er det ndvendigt at have modet til straks at gennemfre princippet om folkenes selvstyre og anerkende sttimors uafhngighed uden at vente p Indonesiens problematiske tilladelse .
Det er en opfordring , som jeg navnlig gerne vil rette til regeringerne i Den Europiske Unions 15 lande .
<P>
Dette ville frem for alt medfre , at et indgreb fra en international fredsstyrke ville kunne betragtes som en sttte fra det internationale samfund til en uafhngig og suvern stat og ikke som en indblanding i Indonesiens suvernitet .
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="ES" NAME="Salafranca Snchez-Neyra">
Hr. formand , pinslerne i Timor har vist mange ting .
<P>
For det frste FN ' s manglende handlekraft , som desvrre ikke er noget nyt .
<P>
For det andet blokeringen og passiviteten i det internationale samfund , som til at begynde med ikke har nsket at vanskeliggre sit forhold til andre regionale myndigheder , som - givetvis - ikke har alt for meget respekt for menneskerettighederne .
<P>
Og resultatet er , at hele verden passivt har mttet overvre udviklingen af en " B-plan " , som ikke er srlig forskellig fra den " operation hestesko " , som Milosevic ledede .
Og i dag begynder folkedrabet p de kristne i Timor at vre lige s dokumenteret som det p muslimerne i Kosovo .
<P>
I Den Europiske Union , fru formand for Rdet , kan og br vi ikke - og det er blevet sagt her - have en dobbelt holdning til den humanitre indblanding .
Menneskerettighederne og retten til livet skal ikke lovprises i n region , i t land eller p t kontinent , men glder over hele jorden .
<P>
Derfor skal den tapre indsats fra Portugal og andre lande , som Det Forenede Kongerige og Australien , hyldes .
<P>
Og det er p tide at handle .
Det er sent , for sent , men Den Europiske Union , hr. formand for Rdet , skal srge for , at den humanitre bistand , som ministeren har omtalt i formiddag , p EUR 8 millioner , og den der mtte flge , straks nr bestemmelsesstedet .
<P>
For det andet skal Den Europiske Union hurtigst muligt sttte ankomsten af denne internationale styrke , som kan sikre livet og rettighederne for denne torturerede og martrede befolkning i Timor og gre en ende p dette mareridt .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="FR" NAME="Nar">
Hr. formand , vi er nu klar over , at det , der sker i sttimor , bde er en forbrydelse og en tragedie .
Det er blevet sagt gentagne gange her .
Det er en forbrydelse , fordi den indonesiske kolonibesttelse har varet i 24 r .
De vedvarende overtrdelser af menneskerettighederne har varet i 24 r . Vedvarende overtrdelser af menneskerettighederne , terror over for et fredeligt folk , der er ulykkeligt og ubevbnet , er blevet dagligdag , men har fundet sted i 24 r , det har jeg set med mine egne jne .
<P>
FN organiserede en folkeafstemning . Stemmeprocenten var 98 % , mere end 78 % stemte for uafhngighed .
Det var en fuldstndig gennemsigtig afstemning .
Men der er langt til fred for det timoresiske folk , og de gennemlever i jeblikket en sand tragedie .
Vi er vidner til et klart overfald p den sttimoresiske suvernitet beget af en anden stat , Indonesien .
I henhold til international ret er landets selvstndighed gldende fra det jeblik , det timoresiske folk vlger den .
Det timoresiske folk bliver juridisk selvstndige fra det jeblik , den har valgt reprsentative institutioner .
Der er i dag kun n herre over sttimor , og det er det ttimoresiske folk .
<P>
De begivenheder , der lader hnt om denne rettighed , er velkendte : Deportation af mere end 80.000 personer til Vesttimor , hvor de stuves sammen , sultes , mishandles og holdes som gidsler af den indonesiske hr .
I vrigt er der masser af terror overalt .
Vi ved , hvem de ansvarlige er . Det er indonesiske militser , den indonesiske hr og civilmagt .
<P>
Det er blevet sagt , at hr . Habibies regering er taget til fange af hren i Djakarta , at de ikke lngere har kontrol med styrkerne i sttimor , at militserne handler p egen hnd .
Men , kre venner , s vil jeg gerne vide , hvem er den ansvarlige ?
Hvis det ikke lngere er den civile regering , m vi erklre , at der har vret et statskup i Indonesien .
Hvis det ikke er hren , m vi erklre , at enhver reprsentativ institution er forsvundet i dette land .
<P>
Det er ingen tvivl om , hvilke forholdsregler vi br trffe .
FN m gribe ind i medfr af kapitel 7 .
FN m faststte sammenstningen af en interventionsstyrke .
Den indonesiske hr skal trkke sig ud af sttimor .
Militserne skal afvbnes .
Og den indonesiske stat skal selvflgelig holdes ansvarlig for de aktuelle forbrydelser .
Der skal nedsttes et internationalt udvalg om volden i sttimor og gerningsmndene for disse forbrydelser skal for den internationale domstol .
Enhver samhandel med Indonesien skal betinges af en definitiv genindfrelse af fred i sttimor .
Man skal give det sttimoresiske folk midler til at nedstte en uafhngig stat og til at f denne stat anerkendt .
Det er med hensyn til denne tragedie ikke tale om indblanding , hr. formand .
Det drejer sig snarere om overholdelse af international ret .
<SPEAKER ID=135 NAME="Formanden">
Jeg ved , at det er en meget flelsesbetonet forhandling , men jeg ville vre taknemmelig , hvis De forsger at holde Dem inden for den tildelte taletid .
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="EN" NAME="Lynne">
Hr. formand , m jeg have lov at placere denne forhandling i sin rette sammenhng ?
Efter Indonesiens invasion i 1976 anerkendte FN ikke Indonesiens suvernitet over sttimor .
Lad os frst og fremmest f det p plads .
Kun australierne anerkendte den , og selv de besluttede efter et stykke tid , at de tog fejl , hvorfor vi rent juridisk ikke var ndt til at bede om tilladelse til at indstte en international fredsbevarende styrke .
Det gjorde vi ikke desto mindre .
Og nu er de omsider get med til det .
Men hvornr sttes den ind ?
Forhbentlig her i weekenden .
Hvem skal lede den ?
Forhbentlig ikke indoneserne .
Jeg hrte i fjernsynet her til morgen , at en gruppe i den indonesiske hr sagde , at den nskede at lede den multinationale fredsbevarende styrke !
Heldigvis mente udenrigsministeren noget andet , men der er tydeligvis krig mellem dem alle sammen i jeblikket .
Men uanset hvem der leder den , s skal den sttes ind nu , straks , fr vi bliver vidne til yderligere grusomheder .
<P>
De foregr dagligt .
Kirker og skoler brndes ned .
Mennesker bankes til dde .
I gr hrte jeg om en nonne , der fik at vide , at hun blev reddet , og at hun ikke skulle se p kirken .
Hun forsgte at se p den og s , at der sivede blod ud foran dren til kirken , blod fra kvinder , brn og prster .
Hvad havde de gjort ?
Intet .
Og det var ikke et enkeltstende tilflde .
FN-medarbejdere blev angrebet , da de forsgte at flytte fdevarer , og hren lod bare st til .
Hvis mad og beskyttelse ikke kan komme igennem , bliver det en humanitr katastrofe , ikke kun i sttimor , men ogs i Vesttimor .
<P>
Det seneste er , at flygtninge blev sat p skibe og fik at vide , at de blev reddet .
Skibene kom kort efter tilbage uden nogen ombord .
Det betragtes af alle som folkedrab .
<P>
<P>
Og derfor er vi ndt til at have en krigsforbryderdomstol : for at drage disse mennesker til ansvar .
<P>
Hvad kan der ellers gres ?
En militrembargo , ja , men det skulle have vret gjort tidligere .
Hawk-flyene fra Det Forenede Kongerige skulle have vret tilbagekaldt tidligere .
Jeg er glad for , at de er tilbagekaldt nu , men det er lidt for sent .
Den fredsbevarende styrke skal sttes ind nu .
Humanitr bistand og overvgning af menneskerettigheder til Vesttimor og sttimor skal ind nu , men endnu vigtigere er det , at den indonesiske regering holdes ansvarlig .
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="ES" NAME="Knrr Borrs">
Hr. formand , mine damer og herrer , rede besgende , som medlem fra Baskerlandet vil jeg gerne tro p , at det , at vi lader vores rst lyde og anmoder om intervention og bistand til Timor , er endnu et skridt til ikke blot at gre en ende p massakrer udfrt af personer , der er beskyttet af den indonesiske hr , men isr for at gre en ende p det hykleri , der hersker i international politik .
<P>
Nu er det nok med onde og gode diktaturer , med teorien om , at " det er en skiderik , men det er vores skiderik " - undskyld , hr. formand .
<P>
Nu er det nok med doktriner om mindre onder , som antyder , at det kan accepteres , at nogle fs rettigheder tilsidesttes for at bevare sikkerheden i bestemte omrder , som af geostrategiske rsager interesserer de magtfulde stater .
<P>
Nu er det nok med , at omfanget af oliereserver i undergrunden bestemmer , hvor hurtigt der interveneres .
<P>
Men vi m ogs se ind i os selv .
Lad os se p os selv .
I Den Europiske Union oplever vi de to sidste konflikter i Irland og Baskerlandet , som blokeres af partipolitiske interesser og valghensyn .
<P>
Fred , menneskerettigheder og velstand i og uden for Den Europiske Union kan ikke vente i dage , uger og r p , at vi bliver enige .
<P>
Gid , vi ville forst det n gang for alle .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="EN" NAME="Manisco">
Hr. formand , det er ikke i en nd af ufrugtbar modbeskyldning , men p grund af vores bekymring og opskrmthed over den mde , som situationen udvikler sig p nu , at vi fler os ndsaget til at erindre om og understrege USA ' s direkte og indirekte ansvar for massakrene og den etniske udrensning , som foregr uformindsket her og nu i sttimor .
Vi deler noget af den lettelse , som mange flte , da Clinton-regeringen fuldstndig vendte rundt og kritiserede regeringen i Jakarta og lod FN tage kontrol over krisen .
<P>
Enhver her i Parlamentet , der ikke er bekendt med Washingtons rolle i tragedierne i Indonesien og Timor , fra 1966 til det seneste folkedrab , der blev ivrksat af militret den 30. august , br lse den analyse , der blev offentliggjort i dag af Washington Post og Herald Tribune under kmpeoverskriften " Pentagon forsvarer nyttigheden af indonesiske militrforbindelser " .
Vi bliver mindet om det ttte personlige venskab mellem USA ' s stabschef , General Henry Shelton , og slagteren fra Jakarta , General Wiranto .
Den verste militrmand i USA hjlper og tilskynder til volden i sttimor og beordrede sidste mandag hans indonesiske ven til at acceptere en international fredsstyrke .
Fru Halonen angav her til morgen , at den terror , der blev sluppet ls den 30. august , overraskede Rdet .
Det burde den ikke have gjort .
Kan vi foresl , med henblik p at undg fremtidige overraskelser , at Rdet og Parlamentet nje overvger FN ' s fredsbevarende mission , Europas plan for humanitr bistand , integriteten ved nuvrende og fremtidige programmer , der skal gre en ende p timoresernes lidelser for at garantere deres komplette uafhngighed og suvernitet og ikke vre truet af indgriben eller pres fra det indonesiske militr og dets amerikanske vejledere ?
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="DE" NAME="Sichrovsky">
Hr. formand , selvflgelig er vi forpligtet til at sttte den sttimoresiske befolknings bestrbelser p at opn selvstndighed og demokrati .
Men hvordan skal denne sttte se ud ?
Vi kan som europere ikke optrde som de rene lremestre i en konflikt i Sydstasien .
P den mde skaber vi ikke tillid hos de mnd i Asien , der kunne vre vigtige partnere i en demokratiseringsproces i dette land .
Det kan navnlig helt sikkert ikke vre europernes ml at desintegrere og balkanisere Sydstasien .
I dagens udgave af Herald Tribune stiller lederen derfor ogs flgende sprgsml , selvom det er et ubehageligt sprgsml : Who are these Western crusaders to be lecturing the Asians ?
Vores ansvar som europere er at sttte en demokratisk udvikling , der samtidig ogs skal fre til en forbedring af livsbetingelserne for befolkningen .
<P>
Mske skal vi som europere frst lre , hvordan man sttter et fremmed folk i ikke alene dets egen selvstndighed , men ogs p dets vej til en demokratisk samfundsform .
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="PT" NAME="Pacheco Pereira">
Hr. formand , frst vil jeg gerne som medlem af Europa-Parlamentets observatrkorps ved folkeafstemningen i Timor give en lille jenvidneskildring , s alle kan forst , hvad der er foreget i Timor .
Praktisk talt alle de bygninger , som Parlamentets delegation benyttede i Timor - de huse , hvor den overnattede , de steder , hvor den spiste , de lokaler , hvor den holdt mde - er nu delagt .
Mske forstr man p denne mde omfanget af , hved der er sket i sttimor .
<P>
Dernst vil jeg gerne pege p forskellige politiske forhold , der er afgrende for vores ageren som internationalt samfund .
Det internationale samfund er nemlig ikke nogen abstraktion ; det er os selv .
For det frste m man helt klart forst , at der ikke foregr nogen borgerkrig i Timor .
Indonesien har forsgt at f os til at tro det , men det lykkedes ikke , fordi der var journalister og internationale observatrer i omrdet .
Der er ikke borgerkrig i Timor .
Der er en konflikt mellem den indonesiske hr og dens hndlangere - militserne - og flertallet af Timors befolkning .
<P>
For det andet er det ikke og har aldrig vret noget problem for den indonesiske hr at sikre ro og orden i Timor .
Vi har kunnet observere , at den indonesiske hr , nr den har villet , har kunnet sikre ro og orden i omrdet .
Det , der foregr , er , at hren ikke blot ikke har villet srge for dt , men selv har vret part i selve konflikten .
<P>
Og endelig - og dt er det vigtigste for fremtiden - bliver Timor-sprgsmlet ikke lst blot med Sikkerhedsrdets beslutning om at sende fredsbevarende styrker af sted .
Det er vigtigt at vre klar over - og vi taler ud fra et kendskab til omrdet - at disse styrker vil mde modstand og vil st over for en konfliktsituation , der er vrre end den , som styrkerne i Kosovo har skullet klare .
<P>
Der skal derfor stilles en strk politisk vilje bag de skridt , som det internationale samfund skal tage , s Indonesien ikke stter betingelser for disse styrkers handlefrihed , og s der uanset konfliktens omfang kan skaffes timoreserne fred og sikkerhed samt den ndhjlp og sttte til udvikling , som Timor s hrdt har brug for .
Politisk vilje er afgrende , fordi vi nok desvrre kommer til at hre om Timor i meget lngere tid , end vi sandsynligvis nsker .
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="EN" NAME="Schori">
" Uanset om man bor i Afrika , Centraleuropa eller et hvilket som helst andet sted , hvis nogen forflger uskyldige civilister og forsger at sl dem ihjel i massevis p grund af deres race , etniske baggrund eller religion , og det er inden for vores befjelser at stoppe det , s vil vi stoppe det . "
<P>
Ordene var prsident Clintons , og han talte om Kosovo .
Men de m ogs glde for sttimor , som nu er blevet en moralsk prve for hele verdenssamfundet .
Det glder menneskerettigheder og humanitet , politik og international ret , men ogs konomi og trovrdighed .
Hvis vi ikke medvirker til at afhjlpe tragedien i sttimor , er budskabet til sttimors folk og andre flgende : Demokrati er lig med dd .
Demokratisk udvelse med sttte fra omverdenen og FN er lig med massive , uhindrede massakrer .
Alts str omverdenens trovrdighed p spil .
<P>
P det konomiske omrde krvede vi fra socialdemokraternes side et stop for Verdensbankens og Den Internationale Valutafonds sttte til regimet i Jakarta .
Her taler jeg ikke om humanitr sttte og sttte til demokrater .
Der tages normalt ikke politiske hensyn i finansielle forhold .
Allerede p kejser Vespasianus ' tid , da han indfrte skat p toiletterne , sagde man , at penge ikke lugter .
Men milliardsttten til regimet i Jakarta stinker og skal stoppes !
Det er ogs sket nu .
De erfaringer , der kan drages af tragedien i sttimor , bliver , at politik og konomi hnger sammen , og at medmenneskelighed og trovrdighed krver humanitr intervention fra omverdenen .
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Hr. formand , det , der foregr nu , blev forudsagt et godt stykke tid fr afstemningen .
FN tilskyndede befolkningen i sttimor til at g ud og bruge deres demokratiske ret til at stemme , og det forflges de for .
Det internationale samfund blev advaret i god tid .
Hvad har det gjort i de sidste 14 dage ?
Det har siddet og trillet tommelfingre og ventet p en invitation fra Indonesien , landet , der ulovligt har besat sttimor i de sidste 25 r , hvis udenrigsminister protesterede p FN ' s Generalforsamling , da sprgsmlet blev rejst .
<P>
En tredjedel af befolkningen er blevet myrdet , og her sidder vi og venter p en invitation fra Indonesien .
Prsident Clintons hykleri , som allerede er blevet understreget i dag , er uacceptabelt .
Tony Blairs vidunderlige nye regering , med dens etiske udenrigspolitik , sender stadig vben til Indonesien .
Det er hyklerne , de skaldte moralske politistyrker i verden , der foretrkker profit fremfor mennesker .
Det er fuldstndig uacceptabelt .
<P>
Det , vi vil se nu , er en komplet vbenembargo over for Indonesien samt en konomisk embargo .
Vi vil have en international fredsbevarende styrke .
Vi vil se uafhngighed hos befolkningen i sttimor , hvilket er deres demokratiske ret .
Vi vil se en ende p det tyranni , som er blevet udvet mod befolkningen i sttimor i de sidste 25 r med hjlp fra EU-landene , Amerika og alle de hykleriske mennesker , som nsker at slge vben til tyranner i Indonesien og andre lande i verden .
Det skal stoppe .
Hykleriet i Den Europiske Unions vbenindustri skal stoppe , og dette er til dato det bedste eksempel vi har p , hvad slutresultatet er .
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="FR" NAME="Krivine">
Hr. formand , vi ved ikke altid , hvordan de forholdsregler , der vedtages af Sikkerhedsrdet , skal gennemfres , men vi ved allerede nu , at hjlpen kommer for sent til at redde mange liv .
P en mde er der allerede sket ubodelig skade .
Vi blev advaret om katastrofen .
Den timoresiske modstandsbevgelse havde slet alarm og krvet af FN , at man srgede for sikkerheden omkring selvstndighedsafstemningen .
Der blev beget en forbrydelse , fordi man undlod at hjlpe et folk i nd .
sttimoreserne betaler en hj pris for gamle kompromiser .
<P>
Den indonesiske hr , der er hovedansvarlig for de aktuelle massakrer , blev krt i stilling , instrueret og udstyret af de gamle vestmagter i 1965 for at massakrere den indonesiske befolkning med henblik p at udrydde det kommunistiske parti , hvis indflydelse var generende .
<P>
I dag er indignationen enstemmig , men hykleriet er stort .
Hvem kan overbevises om , at USA , men ogs Frankrig , der har indget et militrt samarbejde med Djakarta , ikke havde pressionsmidler til at stoppe morderne ?
Under bombardementerne p Irak eller Eksjugoslavien talte stormagterne om menneskerettigheder .
Man kan ganske enkelt konstatere med denne tragedie , at for nogles vedkommende gr beskyttelsen af interesser forud for beskyttelsen af menneskerettighederne .
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="FR" NAME="Dell' Alba">
Hr. formand , vi gjorde det rigtige , da vi anmodede om denne uopsttelig forhandling .
FN ' s Sikkerhedsrd vedtog i gr en beslutning , som jeg hber er i overensstemmelse med situationens alvor .
Der er get tre eller fire uger fra starten p massakrerne og til denne beslutning .
Det er selvflgelig for meget .
<P>
Men jeg vil - eftersom vi har talt meget om hykleri her i salen - understrege , at i andre tilflde har man tabt ikke en mned , men r .
I r havde vi tilfldet med Kosovo . Og mange af de kolleger , som hjlydt anmoder om eller krver en militr intervention , var tidligere mod enhver militr intervention i Kosovo .
<P>
Hvis en anderledes international ret skal se dagens lys med en veritabel indblandingspligt - ikke fordi Indonesien er hjreorienteret eller allieret med Clinton , mens Milosevic er skaldt venstreorienteret - men en gte indblandingsret , som den vi ser opst , m vi drage erfaringerne heraf med henblik p i fremtiden at placere individets rettigheder fr befolkningens rettigheder og srge for , at sdanne massakrer ikke finder sted i fremtiden .
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="DE" NAME="Jarzembowski">
Hr. formand , kre kolleger , det er n sag at skue tilbage , og det er helt sikkert hensigtsmssigt , men det er en anden sag at skue hurtigt fremad .
Vi m ikke stikke os selv blr i jnene .
Selvom der mske rykker FN-tropper ind i weekenden - uden et samarbejde mellem den indonesiske hr og de statslige instanser - kan vi ikke uden videre skabe fred .
De plyndrende bander , der stadig bevger sig gennem sttimor , hren , der stadig er til stede dr , vil nemlig ikke kunne holdes i skak af FN-tropper p 6.000-8.000 mand .
<P>
De flygtede sttimoresere , der nu befinder sig i Vesttimor , skal have mulighed for at vende tilbage .
De skal beskyttes i Vesttimor , hvor de nu opholder sig .
Derfor skal vi sende et tydeligt signal til dem , der har ansvaret i Indonesien .
Jeg er ikke sikker p , om regeringen stadig har ansvaret og kontrollen .
Mske er det hren .
Vi skal sige til alle , der har et ansvar : Hvis der ikke sker et skift i Indonesiens politik , og det hurtigt , bliver vi - her taler jeg til Rdet og Kommissionen - ndt til at true serist med alt , hvad der str i vores magt p det konomiske omrde , og srge for , at de ansvarlige i Indonesien samarbejder .
Ellers vil vi komme til at se , at vores FN-tropper godt nok er udstationeret dr , men at folk stadig bliver myrdet og fordrevet .
<P>
Derfor skal vi sende et tydeligt signal i dag .
Indonesien har stadig chancen for at have gode forbindelser til os i de kommende r .
Men hvis landet ikke ndrer politik , kan det ikke finde nogen partner i Europa , s lnge de personer , der er ansvarlige for den nuvrende situation , er ved magten , det vre sig i hren , det vre sig i parlamentet , det vre sig i regeringen .
Derfor appellerer vi ogs til Rdet om , at der sammen med medlemslandene sendes tydelige signaler til de ansvarlige i Indonesien i disse dage .
De skal samarbejde , ellers er FN ' s beskyttelsesstyrke hjlpels .
Vi har brug for strke handlinger , der skal komme fra Europa , fra Rdet , fra Kommissionen og Parlamentet .
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="PT" NAME="Candal">
Hr. formand , kre kolleger , der er her i salen en ganske stor enighed i synspunkterne - men mske ikke i nuancerne - omkring Timor-problemet .
Da det forholder sig sdan , vil jeg kun tage ordet ganske kort , fordi jeg var med i Europa-Parlamentets observatrkorps i Timor .
<P>
Jeg kan fortlle jer , at vi gjorde vores pligt og har gjort Parlamentet re , da vi nok var den delegation , der bevgede sig mest rundt i omrdet ( vi gennemrejste 200 kilometer helt ud til det stligste punkt ) , og som kontrollerede flest afstemningssteder .
Og det var det , der skulle til , s vi kunne overbringe de nyheder , som vi hbede mtte vre noget mere oplftende , da vi forlod Timor , og som var vigtige for timoreserne , der i de mindste p dt tidspunkt flte sig bakket op , men som ogs siden har vores sttte .
<P>
Afstemningen var en imponerende begivenhed , imponerende !
Det var et samlet folk , man s ingen p gaderne , det var et samlet folk , der befandt sig ved stemmeurnerne for at give udtryk for dets borgersind , dets mod , dets demokratiske overbevisning og dets lngsel efter frihed .
Det var en gribende oplevelse at overvre den begivenhed for en , der med stolthed forsvarer demokratiet .
<P>
Timoreserne sede en blomst , byggede et slot af hb , der i t hug blev smadret og delagt i et orgie af blod , vold og dd .
Endnu en gang var det timoreserne selv , og ikke politikerne , der med deres skrig af smerte og lidelse mtte gre verden opmrksomhed p deres retfrdige sag .
Og denne gang tror jeg ikke , at Timor igen bliver glemt , og jeg tror p , at den stadig strkere sttte til Timors forpinte og heltemodige folk vil best , indtil det bliver et frit og lykkeligt folk .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="PT" NAME="Nogueira Romn">
Hr. formand , som medlem fra Galicien vil jeg gerne give udtryk for min solidaritat med Timors folk , min absolutte fordmmelse af det folkemord , som Indonesien har forvet , og min enighed med alle dem , der anerkender og forsvarer den ret til selvbestemmelse , som timoreserne i dag har givet udtryk i form af et nske om uafhngighed .
<P>
Jeg opfordrer til , at EU ' s institutioner sttter , at der straks sendes en strk civil mission og en sikkerhedsstyrke fra FN af sted , i en strrelse , der modsvarer situationens alvor , s Timor kan overg til at blive en selvstndig stat , noget , der vil krve en lngere periode , hvor FN m give sin utvetydige sttte og EU den helt uundvrlige politiske og konomiske hjlp .
<P>
P baggrund af de historiske forpligtelser over for Timor er denne beskyttelse fra FN ' s og EU ' s side ndvendig ikke blot i forhold til den aktuelle aggression , men ogs i forhold til en fremtidig trussel fra Indonesien over for Timor .
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="EN" NAME="Van Orden">
Hr. formand , jeg begyndte min militrkarriere som officer i den britiske hr i midten af 1960 ' erne og var beskftiget med militre operationer mod den indonesiske hr p Borneo til forsvar for det nyligt dannede Malaysia .
Det er mske meget passende , at jeg begynder mine parlamentariske pligter ved at henvise til Indonesien og en anden stat , der er under dannelse - sttimor .
<P>
Det er mere end to uger siden , folkeafstemningen fandt sted i sttimor .
Resultatet af folkeafstemningen og de frygtelige konsekvenser kunne i hj grad forudsiges .
Og dog synes det internationale samfund , med visse undtagelser , at vre blevet overrasket over den mde , som denne tragedie har udviklet sig p .
Det er tydeligt , at der har vret lagt internationalt pres p Indonesien , og mange af os har opfordret til , at den finansielle bistand fra Verdensbanken og Den Internationale Valutafond indstilles , og det samme glder vbeneksporten og det militre samarbejde .
Vi bifalder derfor den omend lovlig sene flles holdning vedtaget af Rdet ( almindelige anliggender ) .
Hvis der havde vret resolut handling noget tidligere , havde de indonesiske myndigheder mske reageret anderledes .
<P>
Det umiddelbare behov bestr nu i en hurtig udnyttelse af en fredsbevarende styrke samt humanitr bistand .
Jeg mener ikke , at europerne ndvendigvis skal reagere militrt i kriser i omrder langt fra deres grnser .
Men krisen i sttimor har fremhvet europernes problemer med at reagere p endnu en fredsbevarende opgave .
Faktum er , at der ikke er meget spillerum , selv hvis det var nskeligt .
Mulighederne er begrnsede .
EU-medlemsstaterne bruger ikke mange penge p deres militr , og det der bruges , bruges ofte ikke korrekt .
I lbet af rene har Det Forenede Kongerige udviklet et yderst effektivt militr , og dog er militret i Det Forenede Kongerige nu desperat overbebyrdet , og de fleste medlemsstater i Den Europiske Union bruger en mindre del af deres BNP p forsvar end Det Forenede Kongerige .
<P>
Det mest nyttige bidrag fra Den Europiske Union i en situation som i sttimor er nok mere af civil end militr art .
Det er det rette fokus for os i denne situation .
Vi hrte fru Halonen sige , at Kommissionen er blevet bedt om at udarbejde et samfundskonomisk program til opbygning af institutioner i sttimor .
Det er srdeles velkomment , men programmet krver hurtig gennemfrelse , nr frst den sikkerhedsmssige situation tillader det , koordinering med bidrag fra andre institutioner og lande samt omhyggelig ledelse for at sikre effektivitet .
<P>
Der er afslutningsvis endnu et aspekt ved denne tragedie , som vi ikke m glemme .
I lbet af de sidste fem uger er der beget de mest forfrdelige forbrydelser mod timoreserne og andre , og de ansvarlige skal drages til ansvar .
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="NL" NAME="van den Berg">
Hr. formand , ud fra den nederlandske forbindelse med Indonesien vil jeg for det frste sige , at det har undret mig meget , at den internationale retsorden og Sikkerhedsrdets hndhvelse , at verdensordenen p ny har vist sig s ualmindeligt naiv .
Alle ved , at den reelle magt i Indonesien ligger hos en bred og meget komplekst sammensat top , der dkkes af tilsyneladende politiske partier .
Alle ved ogs , at det indonesiske militr ikke havde til hensigt at stoppe militserne , tvrtimod var de selv med til at iscenestte de sidste dages begivenheder .
Ikke desto mindre har omverdenen tilladt sig at tnke p et formelt juridisk plan i forventningen om , at Indonesien ville handle korrekt .
En sdan naivitet svarer nsten til fremprovokering , og det m efterhnden ogs vre en lre i andre situationer .
Det var min frste bemrkning .
<P>
Min anden bemrkning er , at nr Parlamentet taler om Indonesien , vil jeg kraftigt opfordre det til at skelne strkt mellem Indonesiens militrstyre og det indonesiske folks store lidelser . Det gennemfrte valg er resultatet af en langvarig og indgende omdannelsesproces , der kun lige er begyndt i et meget stort verdensrige , hvoraf sttimor kun udgr en meget lille del .
<P>





<P>
I lige s hj grad som vi bakker sttimor op , og jeg sttter sanktionerne og beslutningen , i lige s hj grad skal vi sttte det indonesiske folk .
Vi skal tilbyde folket humanitr hjlp og anden hjlp , f.eks. til genopbygningen af samfundet .
Det vil vre en historisk fejltagelse i mange af det indonesiske riges omrder , hvis vi lader det indonesiske folk st alene .
Det er min mening , at den bedste mde at sttte sttimor p er ved at sttte det indonesiske folk .
Begge har brug for demokrati og en international retsorden .
Europa-Parlamentet skal vre til disposition for begge parter .
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="EN" NAME="Deva">
Hr. formand , dette er en rettidig forhandling .
Mens vi taler , har FN ' s Sikkerhedsrd vedtaget en resolution i henhold til kapitel 7 i De Forenede Nationers pagt med henblik p at indstte en fredsbevarende styrke under australsk kommando i sttimor .
Det er to uger for sent .
Det Forenede Kongerige , USA , New Zealand , Canada , Filippinerne og Thailand har givet tilsagn om mandskab og materiel til den fredsbevarende styrke .
De kommer for sent .
Kina , Rusland , Sydkorea og Malaysia har givet tilsagn om hjlp .
De kommer for sent .
Det internationale samfund er omsider vgnet op .
Som sdvanlig yder det , og vil altid yde , for lidt for sent .
<P>
Siden folkeafstemningen i sttimor er op til 10.000 mennesker blevet slagtet , fordi de stemte for uafhngighed .
300.000 , herunder brn , ud af en samlet befolkning p 800.000 er fordrevet og hjemlse , de gemmer sig i junglen uden beskyttelse , fdevarer og sanitet .
Det , der overrasker mig , er , at det aldrig lykkes det internationale samfund og FN at tage ved lre , at tage ved lre af erfaringerne fra Somalia , Rwanda , Bosnien , Kosovo og nu sttimor .
Hvad er der galt med os ?
Og dog opfordres det internationale samfund gang p gang til at rydde op i rodet efter brutale tyraner , de skaldt etniske udrensere , og diktatorers folkedrab .
I henhold til Montevideo-konventionen tvinges vi til ved international ret at anerkende disse brutale regimer som suverne uafhngige stater .
Mske br vi p ny overveje denne definition og tilskynde til en international debat om , hvorvidt demokrati som vores ligeledes br anerkende , behandle og respektere regimer i verden , som gendriver demokrati , retsregler , menneskerettigheder og god ledelse .
Tiden er da kommet til at adskille , omdefinere og stramme op p kriterierne , som vi gr nu ved at yde bistand .
Hvis god ledelse er en grundlggende forudstning for udviklingsbistand , hvorfor skal god ledelse s ikke ogs vre et grundlggende kriterium for international anerkendelse , bilaterale forbindelser og udvikling af handel ?
IMF har for nylig anerkendt dette i Indonesien , og det er p tide , at medlemsstaterne i Den Europiske Union ogs anerkender det .
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="EN" NAME="Ford">
Hr. formand , Rdet fortalte her til morgen , at sttimor fortjener vores fulde sttte .
Vi fik at vide , at vi sendte observatrer , som var altafgrende for en vellykket folkeafstemning , da sttimoreserne hjt og tydeligt sagde " ja " til uafhngighed .
Rdet sagde , at Kommissionen forbereder social og konomisk sttte til et nyligt uafhngigt sttimor , hvilket vi naturligvis bifalder .
Men fru Halonen sagde ogs , at hun var overrasket over den terror , der fandt sted efter folkeafstemningen .
Jeg er overrasket over , at hun blev overrasket .
Jeg var i Jakarta i august , som srlig udsending for FN ' s Udviklingsprogram , og arbejdede sammen med det indonesiske parlament , DPRK , om nye regler for parlamentet .
Det stod klart for mig og endnu vigtigere for alle andre i Jakarta , at der frst ville blive et gjaldende ja ved folkeafstemningen , og at hren , eller i det mindste store dele af hren , derefter ville forsge at omstyrte processen ved at deltage i og tilskynde til terror .
Det har vi set sket , men hvorfor vi er overraskede , ved jeg ikke .
<P>
Jeg hilser den fredsbevarende styrke velkommen .
Jeg bifalder den humanitre bistand , som skal ind for at hjlpe de 200.000-400.000 flygtninge .
Jeg bifalder , at vi fik at vide , at EUR 8 millioner ville blive frigivet til humanitr bistand .
Men det skal ske hurtigt .
Jeg accepterer , at bistanden forelbig leveres med fly .
Vi har fet at vide , at den skal kastes ned fra helikoptere fra en hjde p 1.500 meter .
Hvis De husker p den bistand , vi s transporteret ad luftvejen og kastet ud til nogle af de kurdiske flygtninge , s var den ikke srligt vellykket .
Hvis jeg husker rigtig , blev nogle af flygtningene faktisk drbt .
Bistanden skal snarest muligt leveres via landjorden .
Vi skal sikre , at det sker i lbet af dage og ikke uger .
<P>
Jeg accepterer behovet for vbenforbuddet .
Vi er ndt til at stoppe vbensalget til Indonesien , og jeg bifalder forbuddet p de fire mneder .
Det er muligvis ndvendigt at forlnge det , men vi skal ogs samtidig hjlpe indoneserne med at sikre , at ethvert skrbeligt demokrati , der blev valgt ved det sidste parlamentsvalg , fr lov at blive dannet .
Medmindre vi gr det i november eller december , fr vi en lignende forhandling om Indonesien , hvor vi fortller hinanden , at vi vidste , det ville ende i grd .
<SPEAKER ID=152 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen">
Hr. formand , folkeafstemningen i sttimor under UNHCR ' s overvgning er endt i et drama .
Der , hvor befolkningen efter mere end 20 rs vold og undertrykkelse langt om lnge kunne vlge deres egen fremtid , er det frie valg for selvstndighed blevet straffet med en grovhed , der nsten er uden sidestykke i historien .
Myrdende , brndende og deporterende har militserne efterladt landet i et udplyndret og udbrndt kaos .
Alle har set billederne .
<P>
Den indonesiske hr greb ikke ind for at beskytte befolkningen .
FN , ngo ' erne og iagttagerne stod magteslse .
Ogs blandt dem er der faldet dde og srede .
Jeg hrer til dem , der har et godt kendskab til Indonesien .
Jeg er ind imellem lidt tilbageholdende med at kritisere Indonesien , fordi jeg reprsenterer et land , der i 300 r har vret kolonimagt derude .
Men disse begivenheder vender min tilbageholdenhed til direkte kritik og hrde bebrejdelser af den indonesiske regering og hr .
<P>
Det , der er sket i sttimor , er meget alvorligt , og krver hurtige sanktioner og international indgriben .
Der er nu vedtaget sanktioner , ogs fra EU ' s side , og det sttter jeg .
Jeg beklager , at Frankrig og Nederlandene i Rdet har forsgt at standse vbenembargoen . Jeg roser det finske formandskab , fordi det alligevel har gennemtrumfet den .
<P>
Det nste skridt , der skal tages , er at udsende en international fredsstyrke , helst fra regionen , s befolkningen beskyttes og sttimors selvstndighed gennemfres .
<P>
Det tredje skridt er oprettelsen af en krigsforbryderdomstol for at straffe dem , der har optrdt s groft , s ret og retfrdighed sker fyldest .
<P>
Det fjerde , der skal til , er hjlp til regionen .
For nr selvstndigheden er gennemfrt , og det vil uden tvivl ske nu , har sttimor brug for megen hjlp .
Og den hjlp skal vi vre rundhndede med .
<P>
Til sidst . Militsernes voldshandlinger er ikke begrnset til Timor .
De myrder og plyndrer ogs p Molukkerne , i Atjeh og Irian Jaja .
P Molukkerne er der allerede omkommet mange hundrede mennesker , srligt kristne .
Nederlndere demonstrerede i sidste uge p en vrdig mde i Bruxelles .
Vi mener , at opmrksomheden ogs skal rettes mod det , der foregr disse steder .
Hvis myrderierne ikke standses , ogs i de andre regioner , og hvis den indonesiske regering ikke sger for beskyttelse af befolkningen , s mener vi , at FN ogs skal gribe ind i disse regioner .
<P>
Hr. formand , menneskerettighederne og demokratiet str p spil i Indonesien .
Det internationale samfund skal derfor gribe ind .
<SPEAKER ID=153 LANGUAGE="IT" NAME="Fava">
Hr. formand , jeg vil lse et par linjer op : I 1975 overtog Indonesien kontrollen over Timor og gik i gang med en undertrykkelse , der frte til en tredjedel af befolkningens dd som flge af sult , epidemier , krig og den terror , der var blevet indfrt .
Det er ikke en journalistisk tekst eller et resum , det er derimod den erklring , hvormed man bekendtgjorde nobelprisens tildeling den 11. november 1996 til Ximenes Belo og Jos Ramos Horta .
<P>
Det , jeg vil sige , er , at den holocaust , der har medfrt 250.000 menneskers dd i sttimor , hvoraf de sidste 10.000 dde i de seneste par uger , allerede er historie .
Over for denne holocaust tror jeg ikke , at vores institution eller nogen europisk borger kan tillade sig den luksus at undre sig . Det har vi ikke ret til , for vi har definitivt mistet vores uskyld .
I lang tid har det internationale samfund tilladt eksistensen af de skaldte udviklingsdiktaturer , lige fra Indonesien til Chiles Chicago Boys , Kina og Korea - disse lande , hvor vi i makrokonomiens navn har tolereret , at markedstankegangen var vigtigere end menneskerettighederne .
Vi har tolereret intolerance og vold .
<P>
Jeg nsker ikke , at vores ansvar nu skal lgges til det internationale samfunds ansvar .
Jeg er glad for , at Rdet har fastlagt en flles holdning , nemlig en symbolsk embargo p fire mneder , nr det glder vben , ammunition og militrt udstyr .
Jeg hber , at denne embargo bliver udvidet til ogs at omfatte de igangvrende leverancer , s vi undgr at skulle angre endnu mere i morgen , og jeg vil gerne prcisere , at min harme i jeblikket ikke har noget at gre med det sprog , som sttimors indbyggere taler .
Mit problem er , at sttimors befolkning ikke har haft nogen stemme i 25 r .
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="EN" NAME="Cushnahan">
Hr. formand , hvem kan glemme de tragiske billeder fra Burundi , Rwanda , Sierra Leone , Bosnien-Hercegovina og for nylig Kosovo , som stadig str frisk i erindring ?
Vi har nu p den liste tilfjet den fortsatte humanitre forpligtelse over for tusinder af fordrevne sttimoresere som flge af en godt planlagt og systematisk politik af drab , delggelse af ejendomme og trusler udfrt af militsen og elementer i de indonesiske sikkerhedsstyrker .
<P>
I de fleste af disse situationer kunne det internationale samfunds rettidige handling baseret p vurderinger og tidlige advarsler utvivlsomt have reddet mange liv og i hj grad have reduceret den menneskelige lidelse og elendighed .
Jeg tror ikke , at nogen her i Parlamentet vil bengte , at de nylige begivenheder i sttimor var fuldstndig forudsigelige og derfor til dels undgelige .
Det internationale samfund , isr FN , m stille sig selv nogle udforskende og dybdeborende sprgsml .
Jeg mener ogs , at vi i Den Europiske Union skal f orden p tingene .
<P>
Vi har netop i dag godkendt den nye Kommission og i lyset af de seneste begivenheder i sttimor , Kosovo og andre steder , nsker jeg at rette mine kommentarer til den nye kommissr , der er ansvarlig for den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Jeg vil gerne sprge , om han vil forsikre Parlamentet om , at oprettelsen af en politik for en enhed for tidlig varsling som forudset i Amsterdam-traktaten vil f hjeste prioritet ?
Vil han desuden garantere , at denne enhed forsyner de relevante parlamentariske udvalg med de relevante oplysninger , herunder analyser , henstillinger og strategier om potentielle kriser , som br overvges af Parlamentet ?
<P>
Bestemmelsen om sdanne oplysninger ville i hj grad fremme Parlamentets bidrag til udviklingen af en mere effektiv og sammenhngende udenrigspolitik i EU , som lnge har vret pkrvet .
Vi skal sikre , at EU hurtigt og effektivt reagerer p potentielle krisesituationer og derved hjlper med til at forhindre en gentagelse af de tragedier , som vi for nylig har oplevet i sttimor .
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="PT" NAME="Seguro">
Hr. formand , jeg vil gerne tilslutte mig den fordmmelse og de udtalelser , som mine kolleger har fremsat , men jeg vil ogs gerne fremhve , at dden i sttimor ikke er kommet dertil efter folkeafstemningen .
Fr folkeafstemningen blev mere end 200.000 timoresere drbt , mens verdenssamfundet s passivt til , som om sttimors befolkning tilhrte et overfldigt folk .
Vi mener ikke , at nogen folkeslag er overfldlige , og derfor hver vi nu vores stemme .
Vi hver vores stemme for at redde liv , og vi hver vores stemme , for at det stimoresiske folks fri vilje skal blive respekteret .
Og derfor synes vi , at EU - og vi vender os direkte til Rdet og Kommissionen - skal fremstte et initiativ med henblik p , at det sttimoresiske folks uafhngighedsproces respekteres .
<P>
Men det umiddelbart vigtigste er at redde liv , at redde liv , fordi det i sttimor ikke kun er kuglerne , der drber ; sulten drber ogs .
Der skal organiseres hurtig ndhjlp og en international fredsstyrke , og forhandlingerne med Indonesien skal slutte , for det er vigtigt , at det internationale samfund n gang for alle forstr , at Indonesien ikke er en del af lsningen i sttimor , men en del af problemet .

Rdet og Kommissionen m fortsat indstille sttten til konomisk og militrt samarbejde , fordi Indonesien , hr. formand , fler ikke menneskerettighedsargumentet ; det kan kun fle de konomiske sanktioners og de militre interessers argument .
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="IT" NAME="Mauro">
Hr. formand , jeg vil undlade at tilfje noget til det , som der hidtil allerede er mange , der har sagt p en god mde om emnet sttimor .
Jeg vil i stedet gerne stille et sprgsml om dette emne .
Hvad betyder det at " skabe fred uden opportunisme " ; hvad betyder det i virkeligheden at " gre en indsats " i jeblikket , efter at denne tragedie har stet p i 24 r , og efter at det internationale samfund i 24 r har undget at gre brug af konomiske sanktioner ?
<P>
Jeg tilslutter mig i den forbindelse det krav , der allerede er blevet fremfrt her i Parlamentet , og som ogs er blevet fremfrt af senatet i mit land , som siger , at de europiske regeringer og FN hurtigst muligt skal anerkende den suverne stat sttimor , og at det ikke lngere skal vre et problem , der udelukkende behandles her i Parlamentet . Dette tjener ogs i hj grad til de portugisiske kollegers re samt til de kollegers re , der kommer fra visse andre lande .
<P>
Jeg vil ogs gerne tilfje en anden bemrkning .
Til det udestende , som vi har haft med sttimor i 24 r , skal man lgge den kendsgerning , at man i disse dage foretager nogle demonstrationer , men man tager ikke hjde for den politiske teori , at vi trods alt bliver ndt til at se det faktum i jnene , at USA mske endnu en gang vil plage om et militrt indgreb .
Dette tvinger os til at tage den flles forsvarspolitik op til overvejelse igen .
<P>
Lige en sidste bemrkning .
Vi har stadig mulighed for beslutsomt at hjlpe sttimor med det samme .
Denne institutions trovrdighed vil i hj grad afhnge af dette og ikke kun af godkendelsen af Kommissionens kommissrer .
<SPEAKER ID=157 LANGUAGE="EN" NAME="De Rossa">
Hr. formand , en af de ting , der kendetegner den nuvrende situation , er vreden og frustrationen hos mndene og kvinderne i alle vores medlemsstater .
De er vrede og frustreret over den lammede beslutningsproces i Den Europiske Union og s sandelig ogs i FN .
Det er p tide , at vi tager os sammen og lser problemerne i forbindelse med beslutningsprocessen .
<P>
Formanden for Rdet erklrede her til morgen , at Rdet var overrasket over begivenhederne i de seneste to uger .
Jeg forstr ikke , hvordan Rdet eller nogen som helst anden kan vre overrasket .
Har ingen i Rdet lst aviser i de sidste 25 r ?
Ved de ikke , at vi har udrustet gerningsmndene til dette folkedrab i de sidste 25 r ?
Befolkningen i sttimor troede p os , da vi fortalte dem , at vi ville beskytte dem , hvis de stemte , og de kom frem i tusindtal for at stemme for uafhngighed .
Det lykkedes os ikke at beskytte dem .
<P>
Hvor ofte skal vi sige " aldrig mere " , fr vi beslutter os for at srge for , at nr vi giver et lfte som dette , s holder vi det lfte og agter at holde det lfte ?
Det er ikke godt nok , at vi vrider vores hnder og siger undskyld .
Vi er ndt til at sikre , at det aldrig sker igen .
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="EN" NAME="Banotti">
Hr. formand , De vil bemrke af antallet af irere , der nsker at deltage i forhandlingen i dag , at dette er et sprgsml , der ligger os strkt p sinde .
Ireren , Tom Hyland , der har gjort det til sin mission i livet , har i mange r frt an i internationale krav om handling i sttimor .
I Irland bekymrer vi os meget om sttimor , og vi har vret srdeles aktive . Som formanden for Rdet bemrkede her til morgen , var vores udenrigsminister , David Andrews , srlig EU-observatr ved det seneste valg i sttimor .
<P>
Men i forbindelse med den nuvrende katastrofe er Indonesien blevet symbol p , hvor langt et brutalt , svagt og skruppellst regime vil g for at ge sin magt og kontrol over dem , regimet anser for at ville udfordre dets magt .
Desvrre har regeringen haft mange venner i Parlamentet i lbet af rene , og mange regeringer i EU har sat deres vbenindustriers fortjeneste hjere end den stakkels sttimoresiske befolknings grundlggende menneskerettigheder .
Begivenhederne i den seneste mned har malende illustreret , hvad mange har forsgt at fremhve i lbet af rene om virkelighedens verden i sttimor .
Formanden for Rdet talte meget lidenskabeligt her til morgen om sine bekymringer , men som hr . De Rossa s rigtigt ppegede , var vi ikke ret mange , der var overrasket over det .
Mske skyldes det , at sttimor ligger meget langt vk og er et meget lille land , at de vigtige ting , der str p spil under denne frygtelige katastrofe , som landet for tiden er underlagt , ikke har vakt megen bekymring hos hverken os i EU eller , naturligvis , USA .
Vi har set et brutalt regime , der har taget frygtelig hvn over et lille land , der havde mod til at sige , at det nskede uafhngighed , og det land skal vi sttte .
<SPEAKER ID=159 LANGUAGE="EN" NAME="Tannock">
Hr. formand , da jeg som dreng voksede op i Portugal , samlede jeg p portugisiske frimrker , og jeg husker isr de farverige og attraktive frimrker fra sttimor .
Provncia esquecida , eller Portugals glemte provins , som det dengang hed , fremtryllede et billede af en smuk og fjern Stillehavs , en eksotisk blanding af st og vest , som frembragte en unik katolsk kurturarv .
Jeg har desvrre aldrig vret der , men den timoresiske befolkning , som har lidt siden Indonesiens indlemmelse i 1975 , hvor nsten en tredjedel blev drbt - et endnu strre antal dde end i det tidligere Jugoslavien - har min dybeste medflelse .
<P>
FN anerkender den timoresiske befolknings ret til selvbestemmelse og Portugals suvernitet i territoriet .
Vi i Vesten sgte ikke en FN-resolution for at bombe det tidligere Jugoslavien over Kovsovo , som stadig er en del af Jugoslavien , og dog har vi vret villige , uvist af hvilken grund , til frhen at undg militr indblanding p vegne af timoreserne .
<P>
Jeg har altid ment , at udenlandsk militr indblanding kun skulle finde sted , hvis det var i de pgldende nationalstaters interesse , og dog krver den alvorlige forvrring og tiltagende vold i regionen handling og opfylder testen af den nye etiske udenrigspolitik , som Portugal fuldt og helt har tilsluttet sig .
Som brite glder det mig at sttte Portugal i landets forsg p at sikre et retfrdigt resultat , ikke kun fordi Portugal er Storbritanniens ldste allierede , men ogs fordi Portugal br f mulighed for at give kolonierne deres uafhngighed , herunder landets sidste koloni , nr man ser bort fra Macao , nemlig sttimor .
Vi i Storbritannien har haft den mulighed .
Vi gav alle vores kolonier selvbestemmelse , hvor det var juridisk muligt .
<P>
Menneskerettigheder , hvis de skal betragtes som et tilflde af krig , som over Kosovo , skal anvendes konsekvent i alle tilflde .
Jeg bifalder og sttter derfor fuldt ud FN ' s Sikkerhedsrds resolution om oprettelsen af en international fredsbevarende styrke , der hovedsagelig omfatter villige nabolande , f.eks. Australien og New Zealand .
Det stter de 78 % sttimoresere , der stemte den 30. august , i stand til at danne deres egen suverne stat og se frem til en fredelig og gunstig fremtid i deres hjemland .
<P>
Sidst , men ikke mindst hylder jeg modet hos det sttimoresiske folk .
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="EN" NAME="Stevenson">
Hr. formand , som enhver anden taler under denne forhandling nsker jeg at henlede Parlamentets opmrksomhed p den britiske udenrigsministers , Robin Cook , forfrdende dobbeltmoral og hykleri under hele denne tragiske krise , der udfolder sig i sttimor .
Da hr . Cook blev udnvnt til udenrigsminister lancerede han en etisk udenrigspolitik , som bl.a. indeholdt en forpligtelse om en streng adfrdskodeks for kontrollen med vbeneksporten .
Ikke desto mindre har han tilladt eksport af Hawk-fly til angreb mod ml p jorden til det indonesiske militr , hvilket er et brud p hans egen etiske udenrigspolitik og retningslinjer for vbeneksport .
Eftersom kontrakten blev underskrevet af den tidligere konservative regering , hvdede hr . Cook , at den ikke kunne brydes .
Han garanterede endda , at der iflge bestemmelserne i kontrakten ikke ville blive brugt jetfly til angreb p befolkningen i sttimor .
Over for de tiltagende grusomheder i landet og solide beviser p , at de pgldende fly er blevet brugt til angreb p sttimoreserne , har hr . Cook foretaget en forblffende U-vending : I lrdags annullerede han omsider kontrakten og indfrte et midlertidigt vbenforbud .
Vi fr aldrig at vide , hvor mange sttimoresere , der dde som flge af , at han ngtede at annullere kontrakten tidligere .
<P>
Parlamentet har ret til en forklaring fra hr . Cook p , hvordan noget , som den britiske regering insisterede p ikke kunne ske , pludselig blev muligt .
Vi br ogs sprge hr . Cook om , hvorfor britiske skatteyderes penge blev brugt til at finansiere denne skandalse episode , og s sandelig hvorfor det britiske forsvarsministerium specielt brd ind for at sikre , at det indonesiske militr blev inviteret til en stor vbenmesse i Storbritannien i nste uge .
<P>
Kun efter internationalt pres er hr . Cook blevet tvunget til ogs at trkke denne invitation tilbage .
Vi br insistere p , at hr . Cook stiller i Parlamentet og giver os en forklaring p hans usdvanlige samarbejde med det undertrykkende indonesiske regime .
<SPEAKER ID=161 LANGUAGE="EN" NAME="Doyle">
Hr. formand , det eneste , der mangler at blive taget op efter den lange rkke indlg fra alle sider i Parlamentet , er , hvorfor vi er overraskede over det , der er sket i Indonesien , hvorfor vi er overraskede over Den Europiske Unions magteslse reaktion p det tragiske folkedrab i de seneste to uger i sttimor .
Nr vi var ude af stand til at bryde ind og bryde ind hurtigt og korrekt i Kosovo , der ligger lige uden for dren , uden ugers og mneders udflugter og juridisk rdgivning for at finde ud af , hvad vi kunne og ikke kunne gre , hvordan kunne vi dog s forvente , at EU ville reagere som vi og borgerne i Europa helst s det i forbindelse med tragedien i sttimor ?
<P>
Hvad er det ved institutionerne i Europa - Europa-Parlamentet og Den Europiske Union som helhed - der gr os ude af stand til at reagere p kriserne i verden som vores befolkninger , vores vlgere , vores borgere helst s det ?
Vi m snarest muligt undersge , hvorfor vores reaktion altid er - som jeg sagde i gr og andre har sagt tidligere i dag - for lidt for sent .
Vi er en snakkeklub til adskillige milliarder pund , adskillige milliarder dollar , hvad angr borgerne i Europa og resten af verden .
Vi er der aldrig , nr det glder .
Vi reagerer altid flere mneder for sent , vi bruger timer i Parlamentet og i andre institutioner p at drfte kriser , men vi er ikke s hurtige , som vi burde vre , nr det glder .
Hvorfor ikke ?
Mske har de nste to talere svaret .
<P>
Hvorfor er det altid for lidt for sent ?
Hvorfor blev vi overrasket over folkedrabet efter folkeafstemningen for to uger siden ?
Hvorfor blev FN ' s Sikkerhedsrd overrasket ?
Vi havde garanteret disse mennesker , at de udvede deres demokratiske rettigheder og havde vedtaget , at vi ville beskytte dem og vre der , til det sluttede . Det mislykkedes , det mislykkedes i allerhjeste grad .
Det internationale samfund burde hnge med hovedet , og det glder ogs Den Europiske Union .
<P>
Hvad er der galt ?
Hvad skal der til for , at vi reagerer , som vi br ?
Det er det eneste sprgsml , der krver et svar , fordi nu er vi for sent p den .
Andre ville have get i brechen for os .
Lad os ikke blive fanget i denne position igen .
<SPEAKER ID=162 NAME="Formanden">
I overensstemmelse med forretningsordenens artikel 37 har jeg modtaget seks beslutningsforslag om at afslutte denne forhandling .
<SPEAKER ID=163 LANGUAGE="PT" NAME="Seguro">
Hr. formand , blot for at oplyse om , at der i dag fandt et forligsmde sted , og at disse beslutningsforslag bliver erstattet af et enkelt flles beslutningsforslag .
<SPEAKER ID=164 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. medlem .
<P>
Kommissionen og Rdet har bedt om ordet .
Derfor giver jeg ordet til kommissr Liikanen p vegne af Kommissionen .
<SPEAKER ID=165 LANGUAGE="EN" NAME="Liikanen">
) Hr. formand , hr . Cushnahan stillede et sprgsml til den kommissr , der har ansvaret for udenrigspolitiken .
Desvrre er det nvnte kommissionsmedlem ikke til stede netop nu . Kommissren tiltrder i morgen .
Jeg kan fortlle , at den nye kommissr kommer til mde frste gang p lrdag .
sttimor-situation vil blive behandlet p mdet , og naturligvis ogs de tre sprgsml .
<P>
Hr. formand , jeg blev stillet et sprgsml , som var henvendt til hr . Patten , der er ansvarlig for udenrigs- og sikkerhedspolitikken .
Han er her ikke i dag .
Han er tilbage p kontoret i morgen .
Kommissionen holder sit frste mde p lrdag .
P det frste mde vil situationen i sttimor vre p dagsordenen .
Der vil vre tre grundlggende sprgsml : Hvordan genskabes freden , hvad er det umiddelbare humanitre behov , og hvordan opfylder man det i omrdet , hvordan udarbejder man et flerrigt program for opbygningen af institutioner i sttimor ?
<P>
Hvad angr ECHO ' s aktiviteter indtil nu og i jeblikket , nsker fru Halonen , den finske udenrigsminister og formand for Rdet , at sige , at Den Europiske Unions Kontor for Humanitr Bistand har vret reprsenteret i sttimor siden den 15. juli .
Der har vret seks partnere i sttimor .
De var fuldt arbejdsdygtige indtil den 9. september , da de af sikkerhedsmssige rsager mtte evakueres til Australien .
Alle disse mennesker vender tilbage til sttimor , s snart sikkerheden bliver bedre .
Vi hber , at FN ' s Sikkerhedsrds nylige resolution forbedrer situationen , s al humanitr bistand kan startes op igen i sttimor .
<SPEAKER ID=166 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Jeg giver ordet til hr . Sasi p vegne af Rdet .
<SPEAKER ID=167 LANGUAGE="FI" NAME="Sasi">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , jeg vil frst takke for alle de synspunkter , der er kommet frem i lbet af diskussionen og ogs for de sprgsml , der er blevet stillet .
Jeg er blevet forsikret om , at ved at samarbejde - Parlamentet , Rdet og Kommissionen - kan vi p bedst mulig mde vre med til at lse krisen i sttimor og srge for den efterflgende forsorg .
De resolutioner , Rdet vedtog i Bruxelles i mandags , er et tegn p , at vi fler et srligt ansvar for at f lst sttimor-sprgsmlet p den bedste mde for det sttimoresiske folk .
<P>
Et af de centrale , internationale retsprincipper er folks ret til selvstndighed .
Det er ogs det , der er tale om i denne sag .
Et andet princip er , at man skal holde fast ved aftaler .
Det krver vi ubetinget af Indonesien .
Indonesien br respektere og efterleve de centrale menneskeretsforpligtelser og frem for alt den aftale , der blev truffet den 5. maj i New York inden for rammerne af FN om sttimor-sprgsmlet .
Som det er , fortstter Unionen aktivt sit arbejde svel i De Forenede Nationer , i Sikkerhedsrdet , som i Jakarta .
International tilstedevrelse er uden tvivl den eneste mde at forbedre sikkerheden p og ogs at sikre , at man kan yde tilstrkkelig humanitr hjlp til omrdet .
<P>
En beslutning , Sikkerhedsrdet har truffet her til morgen , godkender endeligt afsendelsen af en fredsbevarende styrke og en fortrop til sttimor .
Mdet , beslutningen blev godkendt p , var langt : Det begyndte i gr klokken 18 lokal tid og sluttede i dag klokken 2 . Vi kan vre tilfredse med , at det mandat , der er givet , er s strkt et mandat .
Vi regner ogs med at f de frste styrker til omrdet allerede inden weekenden .
Australierne har tilkendegivet , at de er i 24 timers beredskab .
Vi anser det for vsentligt og positivt , at beslutningen ikke indeholder nogen forhndsbetingelser for deltagelsen .
Det primre kriterium - hvordan man bedst og hurtigst kan f skabt sikkerhed igen - er vigtigt .
For at holde retningen er det nskeligt , at de asiatiske lande og isr ASEAN-landene deltager helhjertet .
Man m ogs bede Unionens medlemslande om at deltage , og vi ved , at mange lande overvejer det i jeblikket .
Vi ved ogs , at Frankrig , Storbritannien og Portugal har udtrykt , at de er parate til at sende tropper .
<P>
Nu ser situationen for sttimoresere i Vesttimor ud til at blive et voksende problem .
Omrdet hrer under Indonesien , og vi gr ud fra , at Indonesien garanterer sikkerheden for alle mennesker i omrdet , og det hber jeg ogs .
Samtidig er det strengt ndvendigt at sikre uhindret adgang til omrdet for de internationale humanitre organisationer og frem for alt UNHCR .
Som tegn p at det internationale samfund mener det alvorligt , foreslr vi , at De Forenede Nationers chefdelegerede for flygtninge besger Vesttimor en af de nrmeste dage .
<P>
Den humanitre indsats haster , og dens vigtigste prioriteter er frst og fremmest beskyttelsen af flygtningene i Vesttimor og UNHCR ' s adgang til omrdet samt en pbegyndelse af lufttransporten af mad og forndenheder snarest muligt .
Hvad angr nedkastninger fra luften kan man konstatere , at de nok kan begynde torsdag p initiativ fra Verdens Fdevareprogram og UNICEF .
Til dette m der sikres tilstrkkeligt med materiel , og anskaffelsen af materiel kommer ogs til at foreg i Unionens bistandsregi .
Den humanitre aktion er , s vidt jeg har forstet , i UNHCR ' s , UNDP ' S og ICRC ' s kyndige hnder .
Unionen og dens medlemslande vil ogs fremover deltage i aktionen med en betydelig indsats .
ECHO har ogs hele tiden vret med til at evaluere hjlpens omfang og koordinere allokeringen af Unionens hjlp derhen , hvor den netop nu er mest ndvendig .
<P>
Der blev stillet et sprgsml om sanktioner . Jeg vil gerne fastsl , at den vbenembargo , Rdet vedtog i mandags , trder i kraft med det samme .
Med denne beslutning standser vi medlemslandenes vbeneksport til Indonesien , og iflge beslutningen str forbuddet ved magt i de kommende fire mneder , hvorefter det skal undersges igen .
I de behrige organer er der ved at blive lagt sidste hnd p de juridiske synspunkter i forbindelse med beslutningen , og jeg vil ikke g nrmere i detaljer om det her .
<P>
Her i lbet af diskussionen har man kraftigt betonet menneskerettighedskrnkelserne , og vi fordmmer dem kraftigt og beklager , at de er s udbredte og s grove .
Det er blevet hvdet , at enhver kunne forudse , at det ville g sdan .
Det er fuldstndig rigtigt , at vi allerede p forhnd vidste , at der ville opst problemer i omrdet efter folkeafstemningen .
Men jeg vil alligevel tro , at terrorhandlingernes omfang og voldsomhed har overrasket alle observatrer .
Unionen og hele det internationale samfund havde fet Indonesiens regering til at forsikre , at den ville forsge at opretholde orden og sikkerhed i omrdet .
De havde ogs forpligtet sig til det juridisk i New York-aftalen .
<P>
Som minister Halonen konstaterede , er det benlyst , at der ogs er beget forbrydelser i forhold til de internationale menneskerettigheder i omrdet .
Derfor sttter Rdet i sin beslutning organiseringen af et ekstraordinrt mde i Menneskeretskommissionen og udnvnelsen og afsendelsen af en undersgelseskomit til omrdet .
Det er yderst vigtigt ogs at afklare de strafferetlige skyldsprgsml i denne krise .
<SPEAKER ID=168 LANGUAGE="ES" NAME="Portas">
Jeg vil gre opmrksom p , at kommissren for eksterne forbindelser , som nu er blevet indsat , ikke er til stede .
<P>
Hvis Timor er et ptrngende anliggende , ville det vre naturligt , at han var til stede .
<SPEAKER ID=169 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. medlem .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=12>
Sprgetid ( Rdet )
<SPEAKER ID=170 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er sprgetid til Rdet ( B5-0029 / 99 ) .
<P>
Jeg kiggede ud over denne balustrade for at se , om Rdet var til stede .
Jeg ville forsikre mig om tilstedevrelsen af Rdet , som Parlamentets formandskab byder velkommen .
<P>
Dette er det frste mde i valgperioden , hvor vi skal have sprgetid , i dette tilflde til Rdet .
Jeg vil minde Dem om , at efter at Rdet har besvaret det sprgsml , som De har stillet skriftligt , har det medlem , som har stillet sprgsmlet og yderligere to medlemmer ret til at stille tillgssprgsml .
<P>
Sprgsml nr .
1 af Rosa M .
Dez Gonzlez ( H-0405 / 99 ) :
<P>
Om : En femrig drengs dd som flge af politiets tvangsfjernelse af 100 rumnske sigjnerfamilier fra Malmea-kvarteret i Madrid ( Spanien )
<P>
Den 8. juli 1999 sendte de kommunale og statslige myndigheder politistyrker til udkanten af Madrid for at tvangsfjerne 100 rumnske sigjnerfamilier fra det sted , hvor de havde boet i nsten et r .
Samtidig hvdede myndighederne , at fjernelsen skete " p frivillig basis " .
Under tvangsfjernelsen dde en femrig rumnsk dreng efter at vre blevet ramt af en bil , der krte p hovedvej 1 .
Politiaktionen havde hverken vret eller var forbundet med mglingsforhandlinger eller andre skridt fra civile myndigheders side .
<P>
Mener Rdet ikke ud fra traktaten , at disse fordrevne personer har krav p midlertidig beskyttelse ( EF-traktatens artikel 63 , stk .
2 og artikel 63 , stk .
4 ) , at de er blevet forskelsbehandlet p grundlag af deres racemssige oprindelse , og at de ansvarlige myndigheder har undladt at overholde de principper om frihed , demokrati og respekt for menneskerettighederne ( EU-traktatens artikel 6 ) , der skal vre flles for medlemsstaterne ( EU-traktatens artikel 2 ) ?
<P>
Lever denne handlemde op til de hje principper om et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed , som EU nsker at indfre ?
<SPEAKER ID=171 NAME="Sasi">
Hr. formand , det ligger ikke inden for Fllesskabets lovgivningsmssige kompetence at gre op med medlemslandenes procedurer for tvangsflytninger .
Fllesskabet har heller ikke endnu lavet nogen regler om midlertidig beskyttelse af borgere fra tredjelande .
Procedurer i forbindelse med tvangsflytninger ligger under medlemslandenes kompetence .
Under udfrelsen af deres arbejde skal medlemslandenes myndigheder handle i overensstemmelse med landets love under indflydelse af landets organers juridiske og politiske kontrol og med respekt for de relevante internationale regler for sikring af menneskerettighederne .
<P>
Et barns dd er altid en rystende begivenhed .
Som far fler jeg mig ogs selv berrt af hndelsen .
Desvrre har Rdet dog ingen oplysninger om det konkrete tilflde , hvorfor det ikke kan tage stilling til de omstndigheder , det rede parlamentsmedlem fremstiller i sit sprgsml .
<SPEAKER ID=172 LANGUAGE="ES" NAME="Dez Gonzlez">
Jeg beklager det svar , som jeg har fet , for at kalde det noget , p grund af hr . Sasis ord : Skal vi konkludere , at de spanske myndigheder handlede korrekt den 8. juli , da de tvangsfjernede disse 100 rumnske familier ?
Nej , det skal vi ikke konkludere .
De handlede ikke for at beskytte den offentlige orden , og de forsvarede ikke menneskerettighederne , og de beskyttede ikke den nationale sikkerhed .
De handlede ikke ud fra kriterier om retfrdighed eller rimelighed og heller ikke med respekt for menneskerettighederne , det vil jeg gerne understrege .
Nej , de spanske myndigheder gav t eneste svar : et voldeligt svar til flygtningene , et uacceptabelt svar , demokratisk uacceptabelt .
De spanske myndigheder handlede imod den europiske nd , som fremmer et europisk charter for grundlggende rettigheder , som har indvirkning p alle , kre rdsmedlemmer .
De optrdte p en mde , som vi skammer os over , og vi rdmer af skam som europere og som demokrater .
<P>
Begivenheder som denne viser , at det er ptrngende ndvendigt at have en flles politik p dette omrde . En flles solidarisk og grundlggende civil politik for kontrol og beskyttelse af indvandrere .
Derfor ser vi med stor interesse frem til topmdet i Tampere , for det er ndvendigt med et initiativ og en forpligtelse , som har indvirkning p alle , selv p de mest uvillige regeringer , som den spanske regering - desvrre - kan henregnes under p dette omrde .
<P>
Jeg vil sige n ting til .
Vi hber , at ethvert overgreb , enhver overtrdelse af menneskerettighederne bliver straffet , at man ikke svarer os ved ikke at svare , som det er tilfldet .
Og i endnu hjere grad , hvis overtrdelsens ophavsmand , kre rdsmedlemmer , er en demokratisk regering . Mine damer og herrer , i beskyttelsen af menneskerettighederne er der ikke nogen tredje vej og heller ikke mulighed for at stikke af , ikke engang nr man svarer Parlamentet .
Enten er man for beskyttelse af menneskerettighederne , eller ogs er man ganske enkelt imod .
<SPEAKER ID=173 NAME="Sasi">
Hr. formand , jeg vil gerne sl fast , at vi dybt beklager , hvis foranstaltninger koster menneskeliv .
P basis af sprgsmlet , er det dog muligt , at der nrmere er tale om en frdselsulykke end om et problem i forbindelse med det spanske politis aktion .
Dette sprgsml ville nok vre meget passende til en sprgetime i det spanske parlament , men vi m huske p , at ethvert organ har sin kompetence , og dette tilflde hrer til de spanske myndigheders suverne kompetence .
<SPEAKER ID=174 LANGUAGE="ES" NAME="Hernndez Mollar">
Jeg skammer over at hre de ord , som formanden for den spanske socialdemokratiske delegation har udtalt .
Jeg m minde Dem om , at en socialdemokratisk minister er dmt for en bortfrelse , og at den socialdemokratiske regering under ledelse af Felipe Gonzlez blev dmt ved menneskerettighedsdomstolen for udvisning af 103 emigranter ved Melillas grnse .
Men jeg mener tillige , at Rdet har svaret korrekt , og det ville vre godt , hvis det spanske medlem , som desuden er ordfrer for sin delegation , lste p lektien og undersgte lidt grundigere , hvad det europiske projekt er , og ikke gjorde sin parlamentariske gruppe til grin med sprgsml om problemer , som ikke er fllesskabsanliggender , og som skal lses nationalt .
<P>
Hvis Deres strategi gr ud p , at bringe den spanske regering i miskredit med usandheder og desuden at vise en lgnagtig , irrationel og uansvarlig fanatisme , demonstrerer De en tydelig manglende evne til at forst , hvad Deres opgave i Parlamentet er - og den er ikke at udnytte et barns tragiske dd - og s er det virkelig foruroligende , at De starter p denne mde .
<P>
Hr. formand for Rdet , jeg vil sprge Dem , hvilken politik for konomisk og social solidaritet Rdet vil fremme med hensyn til utallige familier , som flytter fra et land til et andet af udelukkende konomiske rsager .
<SPEAKER ID=175 NAME="Sasi">
Hr. formand , det stillede sprgsml er meget bredt : Hvad man kan gre i denne forbindelse ?
Det er sikkert klart , at hvis der er tale om f.eks. et land , som srger om optagelse i Den Europiske Union , kan man under optagelsesforhandlingerne diskutere , hvorledes man kan forbedre befolkningens levevilkr .
Desuden er det nok formlstjeneligt , hvis der er tale om f.eks. et Phare-program , at man undersger mulighederne for at finansiere initiativer til forbedring af befolkningens levevilkr , og p denne mde mindske behovet for migration inden for Unionen .
<SPEAKER ID=176 LANGUAGE="ES" NAME="Cerdeira Morterero">
Hr. formand for Rdet , jeg kunne godt tnke mig , at De uddybede lidt mere , for det svar , som De har givet , er vi slet ikke tilfredse med , selvom vi forstr Rdets egne begrnsninger p dette omrde .
<P>
Men vi kan ikke lade vre med at tnke p , at ikke blot i mit land , Spanien , men ogs i resten af Den Europiske Union , vil vi i de kommende r fortstte med at have et migrationspres fra omvandrende grupper , som det er tilfldet i Spanien med gruppen af rumnske sigjnere .
<P>
Og stillet over for dette pres , som vi alle sammen ved vil ges ved vores grnser og inde i vores lande , mener vi , at det er absolut ndvendigt , at der udarbejdes en generel plan for disse befolkningsgrupper .
En generel plan , hvori Den Europiske Unions bemyndigelser og forpligtelser defineres , men ogs de enkelte medlemsstaters .
Det er absolut ndvendigt at koordinere aktionerne til fordel for disse grupper , sledes at menneskerettighederne og disse menneskers vrdighed altid og under alle omstndigheder respekteres .
Men den ndvendige koordinering kan aldrig give anledning til , at en af Den Europiske Unions medlemsstater viger uden om sit eget ansvar . Hverken staten eller nogen af de myndigheder , som udgr den politisk-territoriale enhed , som det er sket i det nvnte tilflde i mit land .
<P>
Vi krver derfor en lsning fra Rdet p det problem , som vi fr med den omvandrende befolkningsgruppe i hele Den Europiske Union , en lsning , der er koordineret med medlemsstaterne , hvor de samtidig hver isr ptager sig deres eget ansvar .
<SPEAKER ID=177 NAME="Sasi">
Hr. formand , jeg vil frst af alt sl fast , at Unionen forsger at forenkle indvandrer- og asylpolitikken , og at der er planer om at diskutere denne sag p topmdet i Tampere i oktober .
Jeg vil ikke g nrmere i detaljer om det , da minister Halonen p parlamentsmdet tidligere i dag har givet en udredning om mdet .
Jeg vil alligevel ogs understrege , at det er vigtigt , at vi har en forholdsvis klar kompetencedeling mellem de forskellige organer i Europa , sledes at hver og en ved , hvad den skal lave , og hvad den alt i alt har ansvaret for .
<SPEAKER ID=178 NAME="Formanden">
Jeg giver ordet til hr . Carnero , som har en kort bemrkning til forretningsordenen .
Jeg hber , at det er en bemrkning til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=179 LANGUAGE="ES" NAME="Carnero Gonzlez">
Hr. formand , da De kender mig , behver De ikke at tvivle p , at det er en bemrkning til forretningsordenen .
For jeg deltager i denne forhandling ikke som et medlem , der blot sprger , men som et medlem , der er interesseret i de grundlggende problemer i de sager , som Rdet bliver stillet over for , og jeg hrer med forbavselse p indholdet af et indlg fra en kollega , nrmere bestemt hr . Hernndez Mollars indlg .
<P>
Jeg fr det indtryk , at han , ligesom ordfreren for hans delegation , hr . Galeote , har bragt sprgetiden til Rdet p afveje for helt uacceptabelt personligt at nedvrdige en kollega , som har givet udtryk for politiske synspunkter , der er fuldstndig acceptable .
<P>
Det er efter min mening en relevant bemrkning til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=180 NAME="Formanden">
Uden at ville sige , at De er besvrlig , mener jeg , at bemrkningen er irrelevant , og jeg beder de vrige om ikke at bede om ordet p den mde .
<P>
Jeg giver ordet til hr . Korakas , som har en bemrkning til forretningsordenen .
Ordet bliver taget fra Dem jeblikkeligt , hvis det ikke er en bemrkning til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=181 LANGUAGE="EL" NAME="Korakas">
Hr. formand , jeg har i dag modtaget en skrivelse fra Afdelingen for Medlemmernes Virksomhed , der informerer mig om , at det sprgsml , jeg har stillet til Rdet , vil blive besvaret sammen med et andet sprgsml stillet af en af mine kolleger .
Der er imidlertid tale om vidt forskellige emner , idet mit sprgsml ikke drejer sig om atomkraftvrker generelt .
Vi stiller sprgsml om et konkret atomkraftvrk , som den tyrkiske regering fastholder skal bygges i et jordsklvsomrde , og vi knytter det direkte sammen med det voldsomme jordsklv , der har vret i Tyrkiet .
Mener De , at man kan behandle to forskellige ting p en gang ?
Det atomkraftvrk , der skal bygges i Marokko , har noget at gre med afsaltning af vandet , og jeg ved ikke , om Marokko har det samme problem som det , vi gr opmrksom p i vores sprgsml om det kraftvrk , der skal bygges i Tyrkiet , nemlig jordsklvsfaren , som foruroliger os srligt p baggrund af det voldsomme jordsklv i Tyrkiet for kort tid siden .
<SPEAKER ID=182 NAME="Formanden">
Kre hr . Korakas , nr vi kommer til de sprgsml , som det er blevet besluttet at besvare sammen , giver jeg Dem en forklaring , men vi m flge en rkkeflge , vi m respektere denne rkkeflge , for at mdet kan f et godt resultat , og jeg kan ikke tillade , at der er flere forudgende sprgsml eller bemrkninger til forretningsordenen , som forhindrer , at sprgetiden fungerer normalt .
<SPEAKER ID=183 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=184 NAME="Per Gahrton">
Sprgsml nr .
2 af ( H-0407 / 99 ) :
<P>
Om : Et flles EU-forsvar Den svenske statsminister Gran Persson sagde under EU-valgkampen i Sverige , at et flles EU-forsvar umuligt kan blive til virkelighed , eftersom Sverige vil nedlgge veto , s snart sprgsmlet kommer til behandling .
Tidligere bistandsminister Pierre Schori sagde endvidere , at der er en afgrende forskel mellem , hvad EU forstr ved en effektiv krisehndtering og et flles forsvar .
Iflge Schori agter EU ikke at udvikle et flles forsvar , men udelukkende at forbedre sine muligheder for en effektiv krisehndtering .
I tilknytning til disse udtalelser vil jeg gerne sprge , om det iflge Rdets opfattelse er fastsat i traktaterne , at EU skal udvikle et flles forsvar .
Hvordan tolker Rdet beslutningen fra topmdet i Kln om at integrere WEU i EU ?
Er der plads til neutrale medlemsstater inden for rammerne af Unionens fremtidige flles udenrigs- og sikkerhedspolitik ?
<SPEAKER ID=185 NAME="Sasi">
Hr. formand , som det rede parlamentsmedlem ved , bestemmes det i artikel 17 i Traktaten om Den Europiske Union , at " den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik omfatter alle sprgsml vedrrende Unionens sikkerhed , herunder gradvis udformning af en flles forsvarspolitik , som vil kunne fre til et flles forsvar , hvis Det Europiske Rd trffer afgrelse herom " .
Sledes fremstilles et flles forsvar i traktaten som en fremtidig mulighed under de i artiklen definerede betingelser .
Artiklen konstaterer ogs , at Unionens politik ikke pvirker den srlige natur af enkelte medlemslandes sikkerheds- og forsvarspolitik .
<P>
Topmdet i Kln behandlede Europas evne til at klare de iflge artikel 17 i Traktaten om Den Europiske Union skaldte Petersberg-opgaver , som er humanitre opgaver og redningsopgaver , fredsbevarelse og kampstyrkers opgaver med det ml at f afsluttet en krise og skabt fred , nr man har trovrdige militre midler til disposition .
Stats- og regeringschefer forpligtede sig til at udvikle et effektivt europisk militrt beredskab , baseret p de eksisterende beredskabsaftaler mellem to og flere lande og at styrke det europiske beredskab p omrdet .
Rdet ( almindelige anliggender ) har fet til opgave at forberede de forudstninger og foranstaltninger , som er ndvendige for at opn mlstningen .
I denne forbindelse skal man have indarbejdet detaljerne i reglerne for de WEU-aktioner , som EU har brug for , for at kunne tage sig af det nye ansvarsomrde , som Petersberg-opgaverne medfrer .
WEU integreres alts ikke i Unionen som sdan .
Mlet er at f truffet de ndvendige beslutninger i lbet af r 2000 .
<P>
Som det srligt understreges i erklringen , der blev godkendt p topmdet i Kln , ndrer denne styrkelse af krisehndteringsevnen ikke p medlemslandenes forsvarslsninger .
De militrt alliancefri landes srstilling bevares .
Iflge beslutningerne fra Kln er den flles opgave at styrke Unionens krisehndteringsevne , ikke et arrangement til forsvar af omrdet .
Som Det Europiske Rd i Kln fastslog , hrer ogs krisehndtering p baggrund af bestemmelser i Traktaten om Den Europiske Union til den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Iflge aftalen har alle medlemslandene samme rettigheder og forpligtelser .
Desuden faststter artikel 17 , stk . 3 , underpunkt 3 , at alle medlemslandene deltager fuldt og ligevrdigt i planlgnings- og beslutningeprocesser inden for WEU .
<P>
Konklusionerne fra Det Europiske Rd i Kln understreger , at skabelsen af en vellykket europisk sikkerheds- og forsvarspolitik bl.a. forudstter , at alle Unionens medlemslande , inklusive de alliancefrie medlemmer , kan deltage fuldt og ligevrdigt i EU ' s operationer .
Mtte det videre konstateres , at beslutninger i forbindelse med krisehndtering , srligt beslutninger , som involverer militre eller forsvarsmssige pvirkninger , skal trffes i overensstemmelse med artikel 23 i Traktaten om Den Europiske Union .
Medlemslandene bevarer under alle forhold retten til at beslutte , hvorvidt og hvornr deres nationale styrker skal anvendes .
<SPEAKER ID=186 LANGUAGE="SV" NAME="Gahrton">
Jag takker for svaret .
Det var ganske udfrligt , men jeg tror , at man skal vre bibeltolker for at forst , hvad formanden for Rdet egentlig sagde .
Bliver der et flles forsvar eller ej ?
Hvis man skal tolke svaret i retning af , at der ikke bliver et flles forsvar , s er det sensationelt !
S skulle det vre utrolig interessant at hre reaktionerne fra Paris , Berlin og Madrid og mange andre steder , hvor beslutningen fra Kln jo er blevet tolket som endnu et skridt hen imod et flles forsvar .
<P>
Eller skal jeg tolke det derhen , at der faktisk under alle omstndigheder bliver et flles forsvar ?
Kan det vre s vanskeligt at svare p dette ?
Jeg ved ikke , hvor mange gange jeg har taget dette sprgsml op , siden jeg kom ind i Parlamentet for nogle r siden , og forsgt at f klare tegn og klare tolkninger fra Rdet om , hvad det egentlig er , der foregr .
Eftersom opfattelserne inden for Unionen er s forskellige , og da tolkningerne af beslutningen fra Kln er s fuldstndig modstridende i forskellige dele af Unionen , kan der s ikke siges rent ud enten " ja , vi er p vej imod et flles forsvar " eller " nej , der bliver ikke noget flles forsvar " ?
Kan vi ikke f et klart svar p dette utroligt vigtige sprgsml ?
<SPEAKER ID=187 LANGUAGE="SV" NAME="Sasi">
Jeg mener , at sagen er klar , forstet p den mde , at hvis man sprger om noget fremtidigt , kan man ikke sige noget helt sikkert om , hvad der vil ske .
Det er klart , at man kan konstatere , at det er en mulighed , som kan vise sig , efterhnden som EU udvikler sig , men s m man jo trffe en srlig beslutning , fr der sker noget .
Hvad angr den nuvrende situation , kan det helt klart konstateres , at det snarere er skaldte fredsbevarende opgaver , Unionen skal have .
Dette skal udvikles frst .
Nr denne proces senere fortstter , ved vi ikke med sikkerhed , hvad der vil ske .
I denne fase kan jeg dog endnu ikke sige , at vi kan begynde at tale om et flles forsvar .
<SPEAKER ID=188 LANGUAGE="SV" NAME="Schori">
Vores kollega , hr . Gahrton , refererer i sit sprgsml til mine udtalelser under den svenske EU-valgkampagne .
De viser sig at vre korrekte og er ogs blevet bekrftet , ikke blot af Rdet , men ogs af Chris Patten under udvalgshringerne .
Der sagde han , at en flles EU-hr var undvendig , ekstremt dyr og direkte skadelig for forholdet til USA .
Lad mig tilfje , at vi , der ikke vil se en flles EU-hr , og som ikke er med i NATO , alligevel , ligesom strstedelen af Sveriges befolkning , dets regering og det parti , som jeg reprsenterer , gerne ser en strre ansvarsbevidsthed fra EU ' s side , nr det glder Europas fred og sikkerhed .
Vi gr ogs ind for beslutningen fra Kln , som bl.a. siger , at EU skal samordne militr og civil krisehndtering bedre .
<P>
Mit sprgsml til Rdet er : Deler De min opfattelse af , at vejen til en varig sikkerhed , frst og fremmest gr via civilt grnseoverskridende samarbejde og ikke via militr oprustning , det vil sige , at vi skal flge Monnet-linjen og ikke Maginot-linjen ?
<SPEAKER ID=189 NAME="Sasi">
Jeg mener , at sprgeren har fuldstndig ret .
Hvis vi er ndt til at anvende militre tropper , er der noget , der ikke er lykkedes for os .
Hele grundtanken med EU er jo at forsge at binde Europas folk sammen p en sdan mde , at fred og sikkerhed garanteres i hele Europa .
Hvis vi taler om udvidelsesprocessen , er det hovediden , at vi skal forsge p ogs at binde disse lande til det fredelige Europa p en mde , der garanterer , at der ikke opstr problemer i dette omrde .
Jeg er af helt samme opfattelse . Vi skal frst og fremmest anstrenge os for at trffe foranstaltninger , som gr , at der ikke opstr krisesituationer i Europa eller i vores nromrder .
<SPEAKER ID=190 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , jeg har et sprgsml til det praktiske forlb .
Hvad ville der ske i dag , hvis en neutral medlemsstat blev angrebet militrt af et land , der ikke var medlem af EU ?
Hvad ville De foretage Dem , og hvilken fremgangsmde ville De anbefale ?
Vi har jo netop haft en militr grnsekrise hos to EU-lande , nemlig Grkenland og strig .
Hvad ville De gre , hvis der kom et militrt angreb p et EU-land i dag , ogs selvom det var et neutralt EU-land ?
Hvilken fremgangsmde ville De vlge som formand for Rdet ?
<SPEAKER ID=191 NAME="Sasi">
Man m konstatere , at det i en sdan situation er meget vanskeligt at forudsige , hvad der vil ske .
Der er ingen retlige krav til , at medlemsstaterne skal trffe foranstaltninger i en sdan situation .
Det er imidlertid klart , at vi lever i en solidarisk Union .
Hvis en medlemsstat blev angrebet af et udenforstende land , er det klart , at vi p en eller anden mde m vise solidaritet .
Med hvilke midler , er det dog meget vanskeligt at forudsige .
Det er jo klart , at en sdan situation , som vi nsker aldrig m opst , senere kan fre til forskellige resultater i de overvejelser , man m gre sig .
Jeg hber imidlertid , at vi aldrig ender i den situation , der beskrives af sprgeren .
<SPEAKER ID=192 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=193 NAME="Charlotte Cederschild">
Sprgsml nr . 3 af ( H-0408 / 99 ) :
<P>
Om : De Forenede Nationers konvention mod organiseret kriminalitet Gennem EF-traktatens artikel K.1 har medlemsstaterne forpligtet sig til at forebygge og bekmpe alle former for international kriminalitet , og de karakteriserer kampen mod den organiserede kriminalitet som et sprgsml af flles interesse .
Handlingsplanen om organiseret kriminalitet rummer den flles strategi , som medlemsstaterne har valgt til at bekmpe den organiserede kriminalitet .
<P>
I oktober 1998 opfordrede Rdet formandskabet til i overensstemmelse med EF-traktatens artikel K.3 at forelgge forslag om flles standpunkter vedrrende udkastet til FN-konventionen og protokoll hertil , fordi Rdet ville bidrage til forhandlingerne og undg , at den fremtidige konvention og Unionens instrumenter kom til at indeholde modstridende elementer .
<P>
Hvilke foranstaltninger har Rdet truffet med henblik p at fremskynde og pvirke den fremtidige FN-konvention og sikre overensstemmelse mellem konventionen og EU ' s instrumenter p omrdet ?
<SPEAKER ID=194 NAME="Sasi">
Hr. formand , Rdet ved godt , at det er nskeligt og ndvendigt at udarbejde og fremlgge flles standpunkter vedrrende udkastet til De Forenede Nationers konvention og protokol hertil .
Det nsker ogs at deltage aktivt i forhandlingerne om den og sikre overensstemmelse mellem den fremtidige konvention og Unionens instrumenter p omrdet . Derfor har Den Europiske Unions formandslande , p opfordring af Rdet i oktober 1998 p et mde i Bruxelles og i lbet af forhandlingerne i Wien , i overensstemmelse med medlemslandenes nske , oprettet en tvrfaglig arbejdsgruppe til bekmpelse af den organiserede kriminalitet og en K.4-komit , som nu er en komit i overensstemmelse med artikel 36 .
Unionens medlemslande har deltaget aktivt i forhandlingerne .
<P>
Den 29. marts 1999 , i den tyske formandsperiode , styrkede Rdet den flles holdning til den foreslede konvention baseret p artikel K.3 i Traktaten om Den Europiske Union .
I fremtiden vil det styrke andre flles synspunkter afhngigt af fremskridtene under forhandlingerne i Wien .
Medlemslandene er enige om , at man skal forsge at undg uoverensstemmelser mellem den planlagte konvention og Den Europiske Unions aktiviteter som f.eks. den flles aktion , vedtaget den 3. december 1998 om hvidvaskning af penge , identificering af forbrydelsesremedier og udbyttet af forbrydelser , efterforskning , beslaglggelse og fradmmelse samt den aktion , som blev godkendt den 21. december 1998 vedrrende deltagelsen i forbryderorganisationers aktiviteter .
Medlemslandene fortstter tilnrmelsen af deres synspunkter som foreslet under forhandlingerne om konventionen og p formandslandets initiativ samt forsger at enes om , hvilke omstndigheder der er til vsentlig gavn for Unionen .
Kommissionen deltager fuldt ud i dette arbejde .
Den Europiske Unions medlemslande er enige om , at man nsker at markere sig mest muligt i forhandlingerne om den foreslede konvention , og de har tnkt sig at fortstte deres aktivitet i alle diskussioner og forhandlinger om sagen .
<SPEAKER ID=195 LANGUAGE="SV" NAME="Cederschild">
Tak for et godt svar .
Det kunne dog godt uddybes .
Nr det glder organiseret kriminalitet er der brug for mere organiseret samarbejde , et grnseoverskridende samarbejde .
Der er nemlig et faktum , at kriminalitetsundersgelserne er for fokuserede p nationale undersgelser .
Hvis vi vil opn effektivitet , er det ndvendigt med flere undersgelser med europisk dimension .
<P>
Mit sprgsml er : Presser formandskabet p , for at det uformelle ministermde , som finder sted netop i dette jeblik , kan tage yderligere skridt , som konkret kan give sig udslag i flere grnseoverskridende undersgelser efter topmdet i Tampere ?
<SPEAKER ID=196 NAME="Sasi">
Som sprgeren siger , holder justitsministrene netop nu mde i Finland .
Det er klart , at dette mde er en forberedelse af mdet i Tampere i midten af oktober .
Et af de punkter , der behandles p mdet er kriminalitet og organiseret kriminalitet og de problemer , som denne type kriminalitet medfrer .
Som sprgeren bemrker , er det imidlertid ogs meget vigtigt , at dette sprgsml ikke bare behandles i Unionen , men ogs p internationalt plan og i forbindelse med FN ' s arbejde .
Det er klart , at ting og sager skal behandles i Unionen , men vi skal ogs give al mulig sttte til FN , s der sker fremskridt .
<P>
Hvad angr senere hen at give et mandat til forhandlingerne inden for rammerne af FN-konventionen , er det tanken , at der skal gives et mandat , men det kan vre lidt vanskeligt .
Det er noget , som vi , som det land , der har formandskabet , nu undersger .
<SPEAKER ID=197 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen">
Hr. formand , i det udkast til en konvention , som Rdet er ved at godkende , er der ogs bestemmelser vedrrende teleaflytning og myndigheders indbyrdes assistance i forbindelse hermed .
Nogle bestemmelser om teleaflytning forberedes dog i Enfopol-arbejdsgruppen , som ikke ligger inden for det parlamentarisk eller politiske omrde , men er et selvstndigt politisamarbejde .
En sdan aflytning kan dog krnke menneskelig eller national integritet , og kan ogs vre kriminel .
Jeg vil sprge , hvad Rdet har tnkt sig at gre , for at Enfopol-bestemmelserne ogs kommer ind under parlamentarisk og demokratisk kontrol .
<SPEAKER ID=198 NAME="Sasi">
Hr. formand , nr reglerne for teleaflytning bliver endeligt godkendt i et af medlemslandene , vil de sikkert blive genstand for en bred diskussion og m evalueres .
Hvad angr de synspunkter den delegerede her tager op , omkring den politiske kontrol af arbejdsgruppen , kan formandslandet undersge sagen , men jeg kan ikke i denne forbindelse tage nrmere stilling til forslaget , da jeg ikke er srlig grundigt inde i sagen .
<SPEAKER ID=199 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=200 NAME="Jonas Sjstedt">
Sprgsml nr . 4 af ( H-0409 / 99 ) :
<P>
Om : Indsigt i Schengen-dokumenter Nr Amsterdam-traktaten trder i kraft , bliver Schengen-aftalen og dens gennemfrelsesbestemmelser EU-ret .
Tidligere har Rdet under henvisning til Schengen-aftalens srlige status ikke kunnet offentliggre visse dokumenter .
<P>
Nu bliver det muligt at ge indsigten og dermed den demokratiske kontrol i Schengen-sprgsml .
Nogle af de vigtigste Schengen-dokumenter , som har vret hemmeligholdt , er Sirene-manualen og hndbger om kontrol ved de ydre grnser samt vejledninger for ambassader og konsulater .
<P>
Vil disse dokumenter nu helt eller delvist blive offentligt tilgngelige ?
<SPEAKER ID=201 NAME="Sasi">
Hr. formand , som det rede parlamentsmedlem ganske rigtig konstaterede , blev Schengen-aftalen indkorporeret i Den Europiske Union med Amsterdam-traktatens ikrafttrden .
Schengen-aftalens over 700 sider offentliggres i De Europiske Flleskabers Tidende og man kan stifte bekendtskab med den p Rdets hjemmeside , s snart den er oversat til alle Fllesskabets sprog .
Rdets sekretariat har desuden for nylig offentliggjort en brochure , som indeholder Schengen-aftalen , aftaler i tilknytning til denne samt beslutninger og erklringer fra komiten for gennemfrelse af Schengen-aftalen .
Jeg skal srge for , at sprgeren fr denne brochure .
<SPEAKER ID=202 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Mange tak for svaret p sprgsmlet .
Jeg spekulerer p , om jeg skal tolke det sdan , at ogs Sirene-manualen bliver offentlig , at instruktionerne til ambassader og konsulater bliver offentlige , og at instruktionerne for den ydre grnsekontrol bliver offentlige .
Indgr disse i det materiale p 700 sider , som skal offentliggres ?
Eller vil de stadig vre hemmelige ?
Jeg synes , at det er en helt urimelig situation , at vsentlige dele af anvendelsen af en sdan aftale ikke skulle vre offentlige .
<SPEAKER ID=203 NAME="Sasi">
De dokumenter , der er i denne manual , og som bliver publiceret i EFT , burde omfatte strstedelen af det materiale , som sprgeren efterlyser .
Hvis noget savnes i dette materiale , m vi se i hvilket omfang sdanne oplysninger kan udleveres , hvis der anmodes om det , og i s fald skal vi flge den afgrelse , som Rdet traf den 20. december 1993 .
<SPEAKER ID=204 LANGUAGE="EN" NAME="Newton Dunn">
Hr. formand , jeg bifalder i hj grad , at de 700 sider offentliggres .
De er naturligvis juridisk bindende for borgerne i Europa .
Men hvad med fremtiden , nr flere af disse love skal vedtages i Ministerrdet ?
De vedtages under total hemmeligholdelse .
Offentligheden i tilhrerlogen , os medlemmer og pressen kan ikke se lovgivningen blive udarbejdet .
Hvad mener det finske formandskab om hemmelig lovgivning , fordi for jeblikket overgs Ministerrdet kun af Beijing og Nordkorea i forbindelse med hemmelig vedtagelse af love for borgerne ?
Br det ikke foreg i benhed , og vil De gre noget ved det ? .
<SPEAKER ID=205 NAME="Sasi">
Hr. formand , Finland forsger som formandsland at arbejde for strst mulig benhed i Den Europiske Union .
Bl.a. af denne grund offentliggres der nu i den finske formandsperiode dagsordener for rd og for komiter , sledes at man ved behov kan finde ud af , hvilke ting , der vil blive behandlet , og sledes at man kan erfare ting og ogs afholde offentlige diskussioner om dem .
Hvad angr mine personlige erfaringer fra arbejdet i Rdet , m jeg konstatere , at selvom visse ting ikke forberedes helt bent , kan man som oftest lse de bedste informationer i komprimeret form i Financial Times .
<SPEAKER ID=206 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=207 NAME="Olivier Dupuis">
Sprgsml nr . 5 af ( H-0414 / 99 ) :
<P>
Om : Indfrelse af et universelt moratorium for ddsstraf Europa-Parlamentet har gentagne gange anmodet om , at EU i De Forenede Nationer gr sig til talsmand for et initiativ til indfrelse af et generelt moratorium for ddsstraf .
P initiativ fra Rdet eller fra medlemsstater har FN ' s Menneskerettighedskommission sledes inden for de tre sidste r vedtaget resolutioner , som slr til lyd for en universel afskaffelse af ddsstraffen .
Mener den fungerende rdsformand ligesom EP , at betingelserne nu er til stede for , at et flertal af medlemmerne af FN ' s Generalforsamling i r vil g ind for indfrelse af et universelt moratorium for ddsstraf ?
Har Rdets formandskab i bekrftende fald allerede taget initiativ til at f opfrt dette punkt p Generalforsamlingens dagsorden til efterret , eller agter det at gre det efter andre proceduremssige metoder i de nrmeste dage ?
<SPEAKER ID=208 NAME="Sasi">
Hr. formand , modstanden mod ddsstraf er en central del af Unionens flles menneskerettighedspolitik .
Rdet styrkede i juni 1998 retningslinjerne for EU ' s politik i sprgsml i forbindelse med tredjelandes ddsstraf .
Unionens primre ml er en universel afskaffelse af ddsstraffen .
For at n dette ml opfordrer Rdet de lande , der stadig anvender ddsstraf , til at indfre et moratorium for udfrelse af ddsstraf , og krver , at man respekterer minimumsnormerne .
Desuden opfordrer Rdet landene til at tilslutte sig de internationale retlige instrumenter , som forbyder ddsstraffen .
<P>
EU tog et initiativ i overensstemmelse med sine retningslinjer ved for frste gang at fremstte et resolutionsforslag om ddsstraffen p det 55. mde i Menneskerettighedskommissionen i Genve i r .
Initiativet fik stor succes . Resolutionen var skrappere end de tidligere resolutioner og havde desuden flere folkefortalere - der var 72 - end i 1998 , hvor der var ca .
65 . Unionen organiserede i forbindelse med mdet i Menneskerettighedskommissionen ogs en paneldiskussion om ddsstraffen med deltagelse af reprsentanter for ngo ' er og regeringer fra forskellige lande .
Rdet har for ganske nyligt besluttet at fortstte sin politik med at bringe ddsstraffen frem i multilaterale fora , og det besluttede frste gang at fremstte forslaget om en resolution p FN ' s Generalforsamling p det 54. mde .
Rdet tror p , at dette unionsinitiativ fremover vil styrke den internationale tendens mod afskaffelse af ddsstraffen .
<SPEAKER ID=209 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Hr. formand , allerfrst vil jeg opfordre Dem til at se Dem lidt rundt i Parlamentet , for jeg gjorde som den frste tegn til , at jeg nskede at stille et supplerende sprgsml lige fr , og eftersom De ikke s mig , fik jeg ikke muligheden .
<P>
Jeg takker det finske formandskab for den aktion , det frer i FN i forbindelse med sprgsmlet om afskaffelse af ddsstraffen , og jeg er meget glad for at f at vide , at vi i r takket vre det finske formandskab - ikke alene , selvflgelig - fr en resolution i New York .
Efter min mening er problemet blot Parlamentets tekst .
<P>
Efter mine informationer skulle denne tekst vre en afskrift af den , der blev vedtaget i Genve .
Den har en eneste stor fejl , nemlig at den ikke faststter fortlbende frister for - ved en traktat eller med et andet institutionelt initiativ - at fre afskaffelsen ud i livet .
<P>
Kan formanden for Rdet give mig disse supplerende oplysninger ?
Hvilken form for eventuel frist ptnker Rdet med henblik p at konkretisere dette initiativ ?
<SPEAKER ID=210 NAME="Sasi">
Hr. formand , Rdet nsker at arbejde bent for at opn det bedst mulige resultat p De Forenede Nationers Generalforsamling .
Jeg hber ogs , at vi kan konferere med andre mulige sttter om initiativet .
Man har endnu ikke lagt sidste hnd p teksten til den igangvrende proces .
<P>
Menneskerettighedskommissionens resolutioner indeholder en hentydning til moratorium-sprgsmlet .
Sprgsmlet om faststtelsen af en sidste grnse er i og for sig godt , og det ville vre godt , hvis vi kunne n frem til det , men det er langt fra problemfrit .
<P>
Jeg vil ogs understrege , at vi alle sammen har pligt til at forsge at fremme afskaffelsen af ddsstraffen ved at fremstte initiativer via officielle forbindelser , ogs enkelttilflde , via offentlige udtalelser og multilaterale fora .
Det er ogs vigtigt , nr man har politiske forhandlinger med omrder som Kina , Iran og USA , at man forsger ogs at tage sprgsmlet om ddsstraf op .
<SPEAKER ID=211 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Hr. formand for Rdet , mit sprgsml drejer sig om den sidste del af Deres indlg .
<P>
Vi er meget glade for , at medlemsstaterne er under indflydelse , og at der strbes efter at inddrage dette punkt i dagsordenen for FN ' s 54 . Generalforsamling .
Jeg er helt enig i nden i hr . Dupuis ' sprgsml og indlg .
<P>
Men kunne formanden for Rdet ikke fortlle os , om man ikke kunne ve indflydelse p de lande , som vi har politiske og konomiske forbindelser med , f.eks. Kina , ved at have en klar og konkret holdning til fordel for ddsstraffens afskaffelse , som Europa-Parlamentet sttter s meget ?
Kunne vi ikke p en eller anden mde pvirke disse lande , som vi har politiske og konomiske forbindelser med ?
<SPEAKER ID=212 NAME="Sasi">
Hr. formand , jeg vil gerne yderligere konstatere , at vi i juni 1998 godkendte retningslinjerne for Unionens politik over for tredjelande i forbindelse med ddsstraf .
Vores hovedml er at f afskaffet ddsstraffen , men da der blandt de lande , der anvender ddsstraffen , ogs er betydningsfulde lande , er en nedfrysning af forholdene ikke mulig som en universallsning .
<SPEAKER ID=213 LANGUAGE="EL" NAME="Theonas">
Hr. formand , jeg glder mig over formandens udtalelser om , at det finske formandskab vil indlede forhandlinger med konkrete lande - og han nvnte Kina - om afskaffelse af ddsstraf .
Jeg vil gerne sprge det finske formandskab , om det agter at indlede forhandlinger , under en eller anden form , med Tyrkiet for at afvrge , at ddsstraffen over Abdullah calan fuldbyrdes , eller for i det hele taget at f afskaffet ddsstraffen i Tyrkiet .
<SPEAKER ID=214 NAME="Sasi">
Hr. formand , det er fuldstndig klart , at Unionen gentagende gange har udtrykt sit hb om , at Tyrkiet vil fortstte sin politik med at afholde sig fra eksekvering af ddsstraffen , selvflgelig ogs i celans tilflde .
<SPEAKER ID=215 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=216 NAME="Gerard Collins">
Sprgsml nr . 6 af ( H-0416 / 99 ) :
<P>
Om : EU-sttte til Irlands farvandstjeneste Vil Rdet - eftersom Irland har nogle af de strste farvande at patruljere i EU , en opgave , der har stor betydning for Irland og for EU som helhed , og som bl.a. indebrer narkotikaovervgning og -beslaglggelse , fiskeribeskyttelse og stransportsikkerhed - oplyse , hvilke initiativer der br trffes p EU-plan for at sttte Irlands bestrbelser p dette omrde ?
<SPEAKER ID=217 NAME="Sasi">
Hr. formand , Rdet er klar over , at de medlemslande , som har en lang strandlinje , har et bredt ansvar for gennemfrelsen af Fllesskabets regler om sikkerhed til ss og beskyttelse af havomgivelserne mod forurening fra fartjer .
For at lette forpligtelserne foreskriver Fllesskabet i forordninger og direktiver p omrdet et tt samarbejde og udveksling af informationer medlemslandene imellem , for at undg dobbeltarbejde , lette formidlingen af information og forenkle medlemslandenes praksis .
<P>
For fiskerikonomiens vedkommende nsker Rdet at fremdrage de juridiske regler om sagen , der blev skabt med Rdets beslutning 95 / 527 / EU .
I den nvnte regulering , som dkker rene 1996 - 2000 , angives Fllesskabets deltagelse i finansieringen af visse udgifter , opstet i forbindelse med overvgnings- og kontrolsystemers gennemfrelse i henhold til medlemslandenes flles fiskeripolitik .
Med sttte i de nvnte regler har Irland ret til at sge om del i Unionens finansiering .
<SPEAKER ID=218 LANGUAGE="EN" NAME="Gallagher">
Hr. formand , vil Rdet acceptere , at Irlands udgifter til maritim overvgning overhovedet ikke str i forhold til landets strrelse og befolkning ?
Jeg vrdstter hans bemrkning om , at dette tages op til overvejelse i henhold til fiskerilovgivningen af 1995 , men sttter han bestemmelsen om , at finansieringen skal st i et rimeligt forhold til det omrde , som de irske myndigheder skal overvge ?
<SPEAKER ID=219 NAME="Sasi">
Hr. formand , man skal vre forsigtig med , hvad man lover , men jeg m konstatere , at i jeblikket er der ingen aktuelle planer om , at forge finansieringen for dets vedkommende .
<SPEAKER ID=220 NAME="Formanden">
Det havde jeg p fornemmelsen .
Derfor ville jeg give Dem tid til at overveje det .
<SPEAKER ID=221 NAME="Liam Hyland">
Sprgsml nr . 7 af ( H-0418 / 99 ) :
<P>
Om : Billigere husln P baggrund af de stadigt stigende boligomkostninger i EU vil Rdet da redegre for nye mder , hvorp huskberne kan f adgang til de langfristede billige husln ?
<SPEAKER ID=222 NAME="Sasi">
Hr. formand , udviklingen i hypotekslns renteniveau er til dels parallel med udviklingen inden for kapitalmarkedets langfristede ln .
Det nuvrende renteniveau inden for langfristede ln i euroomrdet betyder , at de i princippet er billigere end hypoteksln .
Pengepolitikken kan i nogen grad indirekte pvirke hypotekslnenes renteniveau .
Sagen hrer dog ikke ind under Rdets kompetenceomrde , som parlamentsmedlemmet sikkert ved .
Kommissionen har ikke forelagt Rdet nogen eventuelle forslag om beskatnings- eller budgetforanstaltninger til fremme for hypoteksln .
<SPEAKER ID=223 LANGUAGE="EN" NAME="Hyland">
Hr. formand , indfrelsen af den flles valuta kombineret med get konkurrence p markedet har resulteret i en betydelig rentenedsttelse for folk med husln med variabel rente .
Og jeg vil gerne understrege husln med variabel rente .
Der er dog , isr i Irland , et stort antal lntagere med fast rente , til tider renter , der er tre gange hjere end de nuvrende renter , hvis kreditinstitutter ikke er villige til at foretage tilpasninger uden betydelige konomiske straffeforanstaltninger .
Jeg vil gerne hre formanden for Rdet , om han er villig til at f dette sprgsml undersgt , om ikke i Rdet s i Kommissionen eller endog Den Europiske Centralbank .
Det er et meget alvorligt problem for et stort antal lntagere , der i stigende grad finder det svrt at betale renter , der gjaldt for fem , seks og syv r siden til en procentsats , der er tre gange s hj som den nuvrende .
<SPEAKER ID=224 NAME="Formanden">
Selvom der er nogle , der har bedt om ordet , m jeg flge spillets regler , og i forretningsordenens bilag II , artikel 4 , str der , at ethvert medlem under sprgetiden til Rdet kun kan stille t tillgssprgsml .
Jeg beklager derfor meget , hr . Newton Dunn , at jeg ikke kan give Dem ordet .
<P>
Jeg giver ordet til hr . Sasi .
<SPEAKER ID=225 NAME="Sasi">
Hr. formand , forbedring af det indre markeds funktion gennem en opstramning af reglerne for finansieringstjenesterne er selvsagt et af Rdets primre ml .
Det sigter efter en ekspandering p et omrde , som sandsynligvis ogs ville gavne boligkberne .
Som jeg nvnte i mit forgende svar , har Rdet dog ikke fet nogen form for forslag om dette fra Kommissionen .
S snart der kommer et forslag fra Kommissionen , vil vi rette srlig opmrksomhed mod det .
<SPEAKER ID=226 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=227 NAME="Pat the Cope Gallagher">
Sprgsml nr . 8 af ( H-0420 / 99 ) :
<P>
Om : Stop for genbrug af prvekontaktlinser Iflge forlydender i pressen i juni hed det , at " optikere er blevet tilrdet at ophre med at genbruge prvekontaktlinser af frygt for , at de kunne overfre en ny variant af Jakob-Creutzfeldt sygdom " i Storbritannien .
<P>
Har Rdet drftet denne udvikling p EU-plan , og mener det , at en sdan forsigtighedsforanstaltning br trffes i samtlige EU-medlemslande ?
<SPEAKER ID=228 NAME="Sasi">
Hr. formand , Rdet ( sundhed ) har siden 1996 p deres halvrlige mder undersgt og holdt je med forekomsten af nye former for smitsomme spongiforme encefalopatiske sygdomme og isr Jakob-Creuzfeldt syge .
Rdet har dog hidtil ikke fet forelagt informationer eller forslag om netop det sprgsml , som det rede parlamentsmedlem hentyder til .
<SPEAKER ID=229 LANGUAGE="EN" NAME="Gallagher">
Er Rdet bekendt med den situation i Storbritannien , som jeg henviser til ?
Hvis han ikke er bekendt med den , vil jeg kraftigt opfordre Rdet til at stte sig ind i situationen .
Jeg nsker ikke p nogen mde at vre sortseer , men den kendsgerning , at den britiske regering allerede har handlet , br tages med i betragtning .
I lyset af , at Amsterdam-traktaten giver hjeste prioritet til beskyttelsen af den offentlige sundhed og som flge af , at Europa-Parlamentet nu har befjelser inden for den flles beslutningstagning i henhold til traktaten , kan Rdet da forsikre Parlamentet om , at forslag , der skal overvejes om genbrugen af prvekontaktlinser , fremsttes i Parlamentet til hring og godkendelse ?
<SPEAKER ID=230 NAME="Sasi">
Hr. formand , jeg tror , at jenlger og optikere er klar over de risici , som brugen af genbrugslinser muligvis indebrer , men som vi ved er det iflge vores arbejdsdeling Kommissionens opgave at flge situationens udvikling i praksis .
Hvis Kommissionen observerer problemer , er det dens opgave at lave et forslag , som vi naturligvis vil undersge omsorgsfuldt .
<SPEAKER ID=231 NAME="Formanden">
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 9 .
<SPEAKER ID=232 NAME="Brian Crowley">
Sprgsml nr . 10 af ( H-0424 / 99 ) :
<P>
Om : Ungdomskriminalitet , narkotika og Det Europiske Rd i Tampere Hvilke garantier kan det finske formandskab give for at der under Det srlige Europiske Rd om retlige og indre anliggender , der afholdes den 15. og 16. oktober i Tampere , vil blive vedtaget en flles strategi , der tilsigter bekmpelse af ungdomskriminalitet og afgivet et klart budskab om , at EU ikke vil indfre en liberal narkotikapolitik ?
<SPEAKER ID=233 NAME="Sasi">
Hr. formand , i denne forbindelse kan jeg ikke give det rede parlamentsmedlem nogen garanti for , at man p topmdet i Tampere vil behandle sager , som er blevet fremsat i dag .
Faktisk forbereder justits- og indenrigsministrene sager inden for deres eget omrde p et uofficielt mde , som afholdes i Turku den 16 . 17. september , og Rdet ( almindelige anliggender ) begyndte deres forberedelser af Det Europiske Rds mde p mdet sidste mandag og fortstter p mdet den 11 .
12. oktober .
<P>
Jeg kan dog konstatere , at formandslandet har bemrket den srlige interesse , som Det Forenede Kongeriges delegation , stttet af den franske og den svenske delegation , har rettet mod problemet med ungdomskriminalitet .
Formandslandet vil under diskussionen af bekmpelsen af kriminalitet understrege , hvor vigtigt det er med en aktiv forebyggelsespolitik som modvgt til de foranstaltninger , man anvender for at styrke instrumenterne til samarbejde mellem politi og retsvsen .
<P>
Narkotikasprgsmlet , som nvnes af det rede parlamentsmedlem , vil ikke blive diskuteret p Det Europiske Rds srlige mde i Tampere .
Rdets og Europa-Parlamentets organer forbereder netop nu en narkotikastrategi , som baseres p informationer fra Kommissionen .
Planen er , at der fremlgges en redegrelse i sagen p Det Europiske Rds mde i Helsinki i december 1999 .
<SPEAKER ID=234 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley">
Jeg vil gerne takke formanden for Rdet for hans svar .
Han har dog ikke sagt noget nyt .
Formlet med sprgetiden er , at medlemmerne kan rejse vigtige sprgsml og forsge at f oplysninger fra Rdet .
<P>
I mit supplerende indlg vil jeg derfor gerne bede om et direkte svar fra formanden for Rdet , hvad angr det finske formandskabs holdning til for det frste at bekmpe ungdomskriminaliteten og for det andet til at sikre , at medlemsstaternes ret til ikke at lade sig tvinge til at overholde en skaldt liberal narkotikapolitik ikke mindskes , og for det tredje til at sikre , at der ikke slkkes p kravene til en enstemmig aftale om ndringer p dette omrde .
<SPEAKER ID=235 NAME="Sasi">
Hr. formand , jeg kan forsikre parlamentsmedlemmet om , at Finland som formandsland aktivt vil forsge at medvirke til forebyggelse og bekmpelse af ungdomskriminalitet .
Vi oplever ungdomskriminalitet som et srlig stort problem , og den opmrksomhed , man ofrer problemet , fr ogs indflydelse p mngden af kriminalitet i fremtiden , for et forkert opfrselsmnster , man har lrt som ung , er skadeligt p langt sigt , ikke kun for personen selv , men selvflgelig ogs for hele samfundet .
<P>
Med hensyn til narkotikapolitikken er Finlands linje p dette omrde helt klar .
Som formandsland og som enkeltland sttter Finland ikke en liberalisering af narkotikapolitikken , og heller ikke en legalisering af nogle af de narkotiske midler .
<SPEAKER ID=236 NAME="Formanden">
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 11 .
<SPEAKER ID=237 NAME="Alexandros Alavanos">
Sprgsml nr . 12 af ( H-0428 / 99 ) :
<P>
Om : Gensidig afskaffelse af visumpligt mellem EU og andre lande I en rkke af EU ' s medlemsstater har man afskaffet visumpligten for amerikanske statsborgere , der rejser ind i EU ' s medlemsstater .
USA har imidlertid stadigvk ret til at krve visum af borgere fra EU ' s medlemsstater , der rejser ind i USA .
<P>
Kan Rdet oplyse navnene p de medlemsstater , hvis statsborgere ikke lngere har visumpligt ved indrejse i USA , og hvilke foranstaltninger det har til hensigt at trffe over for USA med henblik p at afskaffe visumpligten for alle EU ' s borgere ?
<P>
Hr . Alavanos beder ogs om ordet til en bemrkning til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=238 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Hr. formand , jeg beklager , at jeg bliver ndt til at bryde ind , men nr jeg ser p teksten , i hvert fald p papiret med den grske tekst , er mit sprgsml ikke skrevet korrekt .
Der er sket en fejl p et tidspunkt mellem mit kontor og de relevante tjenestegrene , og for at gre det lettere for rdsformanden vil jeg gerne gre opmrksom p , at mit sprgsml lyder sledes : Amerikanske statsborgere kan rejse frit til alle EU ' s medlemsstater .
Der er imidlertid stadig EU-medlemsstater , hvis statsborgere skal have visum fra den amerikanske ambassade for at rejse til USA .
Jeg vil bede formanden informere os om dette politiske sprgsml og sige , hvad han vil gre for at stte en stopper for denne forskelsbehandling .
Dette siger jeg , fordi der havde indsneget sig en fejl i teksten til mit sprgsml .
<SPEAKER ID=239 NAME="Formanden">
Hr . Alavanos , jeg har det indtryk , at den spanske version siger det samme , som De har bemrket .
Det er sandsynligvis et sprogligt problem .
Ingen er perfekt , det ved De godt .
Der begs fejl , og formanden for Rdet , som desuden er blevet informeret af Dem , vil svare .
<SPEAKER ID=240 NAME="Sasi">
Hr. formand , jeg tror godt , det rede parlamentsmedlem ved , at da USA forelbig ikke er inkluderet i listen til forordning EU / 574 / 99 , er det ikke Rdets sag at forsge at f afskaffet visumpligten til USA for Unionens borgere .
Det er snarere de pgldende medlemslandes iflge frnvnte forordnings artikel 2 , stk . 3 .
<P>
I handlingsplanen for Rdet og Kommissionen , som blev vedtaget p mdet i Rdet ( retlige og indre anliggender ) den 3. december 1998 , og som omhandler de bedste mder at gennemfre Amsterdam-traktatens bestemmelser om frihed , sikkerhed og retfrdighed , fremsatte man i lbet af to r blandt de foranstaltninger , der skulle gennemfres , et forslag til en forordning om de lande , for hvis borgere , der ikke krves visum til Den Europiske Unions medlemslande , og en for de lande , for hvis borgere , der krves visum til Den Europiske Unions medlemslande .
I den forbindelse henvises der til den konsoliderede variant af artikel 62 , stk . 2 , litra b , litra i ) i Traktaten om Oprettelsen af Den Europiske Union .
Frst nr Kommissionen fremstter sit forslag vedrrende denne forordning , kan Rdet under hensyntagen til gensidighedsprincippet undersge de lande , for hvis borgere , der ikke krves visum til Den Europiske Unions medlemslande .
<P>
USA ' s indvandrer- og statsborgerskabskontor tillader rejsende fra visse lande at sge om indrejse til USA uden visum inden for rammerne af prveprogrammet , det skaldte Visa waiver-program for visumfri indrejse p forretnings- eller ferierejse i op til 90 dage .
I dette program deltager EU-landene strig , Belgien , Danmark , Finland , Frankrig , Tyskland , Irland , Italien , Luxembourg , Nederlandene , Portugal , Spanien , Sverige og Det Forenede Kongerige , det vil sige kun Grkenland mangler p listen .
Grkenland tager endnu ikke aktivt del i programmet .
Jeg vil dog understrege , at USA ' s udenrigsministerium har meddelt , at Attorney General ogs har godkendt Grkenlands deltagelse i programmet , men sagen skal gennemarbejdes yderligere , inden grske statsborgere fr indrejse til USA inden for rammerne af dette program .
Ogs Grkenland er med til ekspertforhandlingerne , hvilket betyder at grske statsborgere ogs snart kan deltage i Visa waiver-programmet , og s er dette problem taget af dagsordenen .
<SPEAKER ID=241 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Hr. formand , jeg har fet et velbegrundet svar , som jeg ogs er ndt til at studere nrmere .
Jeg er imidlertid ikke enig i formandskabets holdning med hensyn til , at dette ikke er Rdets anliggende .
Efter min opfattelse m det vre sdan , at nr vi har Den Europiske Union , nr vi har fri bevgelighed , og nr vi har Schengen-aftalen og en enhed , hvad angr trafik af personer mellem medlemsstaterne , kan et andet land som USA ikke komme og splitte det op og behandle et land som Grkenland anderledes end de vrige .
<P>
Ud fra denne betragtning forventer vi , at Rdet og isr det finske formandskab , som har en srlig interesse i sprgsml som dette , retter en form for henvendelse til USA .
<SPEAKER ID=242 NAME="Sasi">
Hr. formand , det er sandt , at folks frie bevgelighed et et af de centrale principper i Den Europiske Unions politik , som ogs er blevet til virkelighed .
P den anden side er det ogs sandt , at medlemslandene udver deres egen visumpolitik , som i jeblikket ikke altid er overensstemmende .
<SPEAKER ID=243 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=244 NAME="Bernd Posselt">
Sprgsml nr . 13 af ( H-0436 / 99 ) :
<P>
Om : Erhvervelse af jord i ansgerlandene Hvorledes stiller Rdet sig til bestrbelser i de central- og steuropiske ansgerlande for ogs efter en EU-tiltrdelse i det mindste i en overgangsperiode at begrnse eller forbyde den frie erhvervelse af jord for EU-borgere ?
<SPEAKER ID=245 NAME="Sasi">
Hr. formand , som det rede parlamentsmedlem ppeger , har nogle af ansgerlandene under de optagelsesforhandlinger , der finder sted netop nu , anmodet om en overgangsperiode , hvor de kan opretholde deres begrnsninger for Unionens borgeres og firmaers ret til frit at erhverve fast ejendom .
Disse anmodninger , som man begrunder med politiske , konomiske og sociale hensyn , er man i jeblikket ved at undersge i Rdets organer , for at f skabt et flles EU-forhandlingsgrundlag .
Unionen trffer dog frst sit endelige standpunkt efter at have fet yderligere oplysninger og forklaringer fra de enkelte lande om omfanget og flgerne af deres anmodninger .
Der er dog grund til at huske p , at den europiske aftale indeholder forudstninger om , at firmaer fra Fllesskabet , som nsker at flytte til ansgerlandet , har ret til at erhverve fast ejendom , herunder landbrugsjord .
Unionen understregede ogs i sit flles forhandlingsgrundlag i begyndelsen af optagelsesforhandlingerne den 31. marts 1998 , at anmodninger om overgangsforanstaltninger ikke m indeholde ndringer til Unionens regler eller politikker eller forhindre deres behrige virke .
I denne forbindelse m man konstatere , at overgangsperioden for erhvervelse af jord er fremsat i kapitlet om den frie kapitals bevgelse .
Dette er jo et af de vigtigste principper for fllesmarkedets behrige funktion .
Generelt betyder dette , at enhver form for fri overfrsel af kapital br garanteres allerede i forbindelse med optagelsen .
<SPEAKER ID=246 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , jeg vil gerne stille endnu et tillgssprgsml . Jeg er enig med Dem og vil gerne takke Dem for det klare svar , at en fuldstndig overtagelse af acquis communautaire selvflgelig er ndvendig for en tiltrdelse .
Der svirrer hele tiden rygter om , at der kan indgs en handel : Overgangsfrister for det frie arbejdsmarked og lign. kan kombineres med overgangsfrister i kandidatlandene .
Det er efter min mening yderst problematisk , for der er jo ikke tale om en fusion mellem to skabninger , men derimod om en tiltrdelsesproces , og jeg mener da , at der mske kan blive tale om overgangsfrister i forbindelse med tiltrdelsen , sdan som vi tidligere har haft det , men at kandidatlandene egentlig skal overtage hele vores acquis communautaire ved tiltrdelsen .
Skulle dette ikke vre tilfldet , ville det vre en tiltrdelse a la carte , og det kunne jo true Fllesskabet temmelig meget .
<SPEAKER ID=247 NAME="Sasi">
Hr. formand , jeg har selv rejst rundt i ansgerlandene , og i nogle af disse bemrkede jeg , at borgerne var bekymrede over udlndinges ret til at kbe land .
Jeg m dog ppege , at mange lande allerede har ndret deres lovgivning sledes , at det i hvert fald nu er lettere at kbe jord end fr .
Under alle disse forhandlinger har jeg gjort det helt klart , at der ikke kan laves ndringer i Unionens love , men at ansgerlandene m godkende acquis communautaire ogs p dette punkt .
<SPEAKER ID=248 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=249 NAME="Gary Titley, overtaget af hr. Skinner">
Sprgsml nr . 14 af ( H-0437 / 99 ) :
<P>
Om : WTO-forhandlingsrunde i r 2000 Stats- og regeringscheferne i EU vedtog p Det Europiske Rd i Kln i juni i r , at den kommende r 2000-forhandlingsrunde i WTO-regi skulle omfatte arbejdstagernes rettigheder .
" Forhandlinger , der vedrrer en lang rkke emner , herunder arbejdsstandarder , milj , udvikling og benhed " , hed det , " er den bedst egnede strategi , hvis der skal opns vsentlige og afbalancerede resultater til gavn for alle WTO-medlemmer " .
<P>
At arbejdsstandarder blev medtaget , blev hilst bredt velkommen af udviklingslandenes regeringer , ikke-statslige organisationer og fagbevgelsen verden over .
<P>
F uger senere besluttede EU ' s handelsministre imidlertid at fjerne arbejdstagernes rettigheder fra EU-forhandlingsmandatet .
<P>
Er Rdet nu enigt med handelsminstrene i , at mindstearbejdsstandarder ikke har nogen betydning for opnelsen af vsentlige og afbalancerede resultater af r 2000-forhandlingsrunden til gavn for alle WTO ' s medlemmer ?
<SPEAKER ID=250 NAME="Sasi">
Rdet har gentagne gange taget stilling til handselsforhandlingerne og den kommende r 2000-forhandlingsrunde , sidste gang i resolutionerne fra mdet i Rdet ( almindelige anliggender ) den 21. og 22. juni 1999 .
Rdet har ikke givet Kommissionen officielt forhandlingsmandat til at forberede forhandlingsrunden .
Rdet har dog besluttet at vende tilbage til forberedelsen af WTO ' s tredje ministermde i oktober , hvor den nye runde er planlagt til at begynde .
Da er det planen at vedtage Unionens helhedssynspunkter vedrrende forberedelsen .
I sine konklusioner vedrrende forberedelsen af WTO ' s tredje ministermde refererede Rdet klart til formandskonklusioner fra Det Europiske Rds mde i Kln den 3. og 4. juni 1999 . Heri konstateredes det , at forhandlinger om diverse emner , herunder regler for arbejdslivet , er den mest egnede strategi for opnelse af vsentlige og afbalancerede resultater til gavn for alle WTO-medlemmer .
<SPEAKER ID=251 LANGUAGE="EN" NAME="Skinner">
Hr. formand , jeg vil gerne p egne vegne og p vegne af hr . Titley , sige , at det svar er noget vagt .
Som vi ved , bifaldt Rdet p sit mde i Kln fuldt ud behovet for at inkludere mindstearbejdsstandarder i r 2000-forhandlingsrunden i WTO-regi .
Det er altafgrende for udsigterne til at bringe verden endnu tttere sammen , hvad angr disse mindstestandarder - som omfatter en afslutning p slaveri og brnearbejde - at vi starter denne runde korrekt .
Jeg hber derfor , at Rdet vil medtage mange af de sprgsml , Parlamentet har rejst , bde i udvalgene og p plenarforsamlingen vedrrende sdanne foranstaltninger .
Jeg hber , De vil tage et strkt standpunkt og komme tilbage med et strkere svar , nr De har overvejet den fulde gennemfrelse af Deres primre forhandlingsstandarder .
Det er vigtigt , at De overvejer dette srlige element .
<SPEAKER ID=252 NAME="Sasi">
Hr. formand , jeg er enig med sprgeren i , at det ville vre formlstjenligt at behandle arbejdsstandarder i forbindelse med WTO-runden , og under forberedelsen er man get ud fra , at der er grund til at diskutere disse ting .
Man m dog tage i betagtning , at det under forhandlingerne er kommet for dagen , at specielt udviklingslandene er meget bange for , at Unionen skal krve en handlingsstrategi , hvormed man forsger at forhindre import fra udviklingslandene .
Vi har forsgt mlrettet , konsekvent og energisk at mindske denne frygt , men den er alligevel stadig forholdsvis stor .
Jeg ved dog , at alene for ngo ' ernes skyld er det vigtigt at gre fremskridt i sprgsml om arbejdsstandarder og mindstearbejdsstandarder , sledes at WTO ' s nste forhandlingsrunde fr tilstrkkelig godkendelse og tilstrkkelig trovrdighed .
Jeg kan ogs forsikre Dem om , at formandslandet strber mlrettet efter en lsning , hvor man tager arbejdsnormerne op til behandling i Seattle , og p den mde kommer konkret fremad i sagen .
<SPEAKER ID=253 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick">
Jeg vil gerne rejse et sprgsm , der har relevans for forholdet mellem Den Europiske Union og WTO , og som ogs berrer beskftigelsen , men vedrrende den nuvrende overensstemmelse .
<P>
Der er sm og mellemstore virksomheder i hele Unionen , som stadig lider under de sanktioner , der blev plagt i forbindelse med banankrigen , hvilket skyldes , at vi har vret langsomme med at efterkomme afgrelsen . Derfor er sanktionerne stadig i kraft .
Det kommer til at koste arbejdspladser i de meget srbare dele af Unionen , og jeg vil gerne have , at formanden for Rdet giver tilsagn om , at han gr ind for at sikre overholdelse af standarder i international ret og hindre , at medlemmerne af Unionen lider under sanktioner , som blev plagt i henhold til hvad , der har vist sig at vre illegale handlinger .
<SPEAKER ID=254 NAME="Sasi">
Hr. formand , jeg er enig med sprgeren .
Det er yderst vigtigt , at man forsger at lse banankrisen inden Verdenshandelsorganisationens nste forhandlingsrunde i Seattle indledes .
P det sidste mde i Rdet ( almindelige anliggender ) sidste juli traf man beslutning om at give Kommissionen til opgave at fremkomme med et forslag i september , som ubetinget sikrede , at Unionens nye bananstrategi var i overensstemmelse med WTO ' s regler .
Banansprgsmlet blev diskuteret p mdet i Rdet ( almindelige anliggender ) sidste mandag , og vi fik en situationsrapport om sagen .
Kommissionen har primrt forsgt at finde en lsning , som indeholdt en form for kvotesystem , men det har vret meget svrt at opn flles forstelse med de bananeksporterende lande og med USA om nogen form for kvotesystem , fordi landene har meget forskellige interesser med hensyn til kvoter .
Hvis ikke man kan finde en flles lsning , er det muligt , at man ender i en situation , hvor man kan finde en lsning med et system i hvert fald baseret p tariffer .
<P>
Formandslandet vil strkt tilskynde , at man lser dette sprgsml p en mde , som ikke skaber nogen problemer med hensyn til WTO-reglerne .
Det er vigtigt , at vi hurtigst muligt fr denne krise taget af dagsordenen , og vi ved , at det ogs er vigtigt for de mange forretningsforetagender , som er blevet ramt af de WTO-godkendte skrpede toldsanktioner .
<SPEAKER ID=255 NAME="Sasi">
Hr. formand , jeg kan forsikre sprgeren for , at sprgsmlet om centrale arbejdsstandarder er meget vigtigt for formandslandet , og at vi forsger at gre fremskridt i sagen .

Jeg vil dog understrege , at vi m forsge at finde lsninger , som er positive over for udviklingslandene , og som derfor kan f en positiv modtagelse .

Jeg m ppege , at der nok er grund til at overveje at forpligte Unionens egen stttepolitik for udviklingslande nrmere til at forsge at undersge netop de lande , som gr fremskridt inden for deres egne arbejdsstandarder .
<SPEAKER ID=256 LANGUAGE="EN" NAME="Skinner">
Kort , hr. formand , det svar har jeg hrt fr , og det overbeviser mig ikke om , at disse mindstestandarder ikke desto mindre bliver drftet p mdet i Sevilla i r 2000 , og i mine jne ser det helt rligt ud som om , vi viger tilbage fra mange af sprgsmlene , alene fordi det er WTO . Nu er vi ogs ndt til at f nogle svar fra et europisk organ .
Vi er ndt til at vide helt njagtigt , hvor I str vedrrende disse sprgsml , som er centrale for borgernes frihed og velfrd , og de pvirker os direkte i form af de produkter , vi kber . Det m vi gre noget ved .
Vi har tydeligvis ogs forbindelser til ILO , som i allerhjeste grad er blevet afprvet her . De har klart opfordret til mange af de ting , vi taler om .
<P>
Blot endnu en ting , hr. formand : Hvis vi vil have svar p nogle af disse sprgsml , s se blot p WTO ' s reaktion , da canadierne bragte asbestforbuddet , som forekom ensidigt i Frankring , for WTO .
Asbest er drberstv , der slr titusinder af mennesker ihjel i Fllesskabet , og som bliver indbragt for WTO , og vi er ikke bange for at give os i kast med det sprgsml .
Vi br heller ikke vre bange for ogs at give os i kast med andre sprgsml inden for arbejdsstandarder .
Det vil jeg gerne minde Rdet om , og jeg hber , det er , hvad de vil gre .
<SPEAKER ID=257 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=258 NAME="Maurizio Turco, overtaget af hr. Dupuis">
Sprgsml nr . 15 af ( H-0438 / 99 ) :
<P>
Om : Situationen i Nordkorea Nordkorea har i mange r befundet sig i en katastrofal situation , hvor der til den fuldstndige mangel p frihed og demokrati kommer en levnedsmiddelkrise af tragisk om ikke apokalyptisk omfang .
Iflge de internationale organisationers vurderinger , er mellem 1-3 millioner mennesker dde i Nordkorea siden 1995 som flge af kronisk hungersnd p grund af naturlige rsager og endnu mere p grund af det nationalkommunistiske system , der er indfrt i Pyongyang .
Over for denne situation viser regimet ikke alene ikke den mindste vilje til at indlede politiske og konomiske reformer , men skrper tvrtimod undertrykkelsen af den nordkoreanske befolkning og opretholder en fuldstndig kontrol med de ekspertdelegationer og den lgehjlp og levnedsmiddelbistand , verdenssamfundet har givet den nordkoreanske befolkning ( 600.000 t korn i 1998 og 530.000 i 1999 ) , idet det ikke tillader de internationale organisationer at kontrollere anvendelsen eller effektiviteten af hjlpen .
Endvidere bevirker den truende holdning , de nordkoreanske myndigheder har over for demokratierne i nabolandene og navnlig over for Japan og Sydkorea , at dette yderst farlige regime bliver endnu farligere for hele omrdet .
<P>
Hvilke foranstaltninger har Rdet truffet , eller har det til hensigt at trffe med henblik p , at den nordkoreanske befolkning s hurtigt som muligt kan genfinde friheden , opbygge demokrati og en retsstat og vende tilbage til markedskonomi ?
Finder Rdet ikke , at det nu er absolut ndvendigt at forelgge en plan for De Forenede Nationers Sikkerhedsrd gende ud p at stte Nordkorea under internationalt formynderskab ?
<SPEAKER ID=259 NAME="Sasi">
Hr. formand , Rdet er ligesom det rede parlamentsmedlem dybt bekymret over begivenhederne i den Koreanske Demokratiske Folkerepublik , isr de menneskerettighedsforbrydelser , de politiske fanger udsttes for , det at man ikke respekterer principperne for en retsstat , og myndighedernes uvilje mod at samarbejde med internationale menneskerettighedsorganisationer .
Unionen mener ogs , at den Koreanske Demokratiske Folkerepubliks vanskeligheder af natur nrmest er strukturelle og selvforskyldte .
Med tanke p den Koreanske Demokratiske Folkerepubliks administration og dens i hj grad selvvalgte fremskridt sttter Unionen dog , at Nordkorea skal have mulighed for at leve op til sine forpligtelser .
<P>
EU gik for frste gang i dialog med den Koreanske Demokratiske Folkerepublik i december 1998 .
Den er parat til at holde et tilsvarende mde senere i r p betingelse af , at den Koreanske Demokratiske Folkerepublik gr fremskridt p de forskellige omrder , hvor EU finder situationen foruroligende .
EU har appeleret til den Koreanske Demokratiske Folkerepublik om mlrettet at efterleve forpligtelserne fra aftalen om stop for brug af kernevben , og at underskrive og ratificere den fulde aftale om forbud mod atomprvesprngninger .
Den Koreanske Demokratiske Folkerepublik skal love at stoppe raketaktiviteter som prveflyvninger , der svkker omrdets sikkerhed .
Unionen opfordrer kraftigt den Koreanske Demokratiske Folkerepublik til at standse eksporten af missiler og missilteknologi til ustabile og sprngfarlige omrder .
Unionen er ogs meget bekymret over mulige nye missilafprvninger .
EU opfordrer gennem sine politiske forbindelser tredjelande til at forsge at pvirke den Koreanske Demokratiske Folkerepublik , sledes at den kommer til at leve op til alle disse forpligtelser .
<P>
Det Europiske Rd godkendte den 19. juli nogle vigtigt konklusioner vedrrende Kommissionens informering om den Koreanske Demokratiske Folkerepublik .
Konklusionerne omfatter ogs den koreanske halv , og den udtrykker de frnvnte anledninger til bekymring i Unionen .
<SPEAKER ID=260 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Hr. formand , hr. reprsentant for Rdet , jeg tror ikke , det er nok , at EU er bekymret .
Den br beskftige sig med Nordkorea .
Det er selvflgeligt et land langt herfra , men ikke desto mindre er styret i Nordkorea i bogstaveligste forstand kriminelt . Unionen burde forsge at omstyrte dette regime , og hvis vi ikke gr det , vil vi - som det har vret tilfldet i Kosovo eller andre regioner - komme til at anvende meget strre midler .
<P>
Der er behov for en indsats , hvor vi bruger vores fantasi og vores forestillingsevne , og det opfordrer jeg Rdet til at gre .
Det ville vre nemt at foretage en " omvltning " i ordets bedste forstand og at informere borgerne i Nordkorea , s de ikke fler sig isolerede .
FN kunne ivrkstte et stort diplomatisk initiativ for fuldstndigt at isolere Nordkorea .
Man kunne kaste ting ned med faldskrm , eftersom vi har de tekniske og militre forudstninger .
Jeg vil gerne vide , om Rdet er parat til at undersge et vist antal forholdsregler af denne type , sledes at dette kriminelle styre bliver forkastet , hvilket ville betyde , at vi undgr , som det var tilfldet med Sovjetunionen , at st med problemerne 30-40 r efter tragedien .
<SPEAKER ID=261 NAME="Sasi">
Hr. formand , jeg er enig med sprgeren et langt stykke af vejen .
Nordkorea er rent ud sagt en skndsel for menneskeheden , og jeg anser dens administration for kriminel af natur , og man m sige , at dens system er meget umenneskeligt .
Sprgeren konstaterede , at man burde benytte kreativitet under overvejelserne af , hvorledes man kan demokratisere landets administration og ndre den radikalt .
Mange lande i verden har sikkert brugt deres fantasi , men indtil nu har ingen fundet den vise sten , som simpelt og let - eller om end med betydelige kraftanstrengelser - kunne danne grundlaget for en fredelig lsning .
<SPEAKER ID=262 LANGUAGE="EL" NAME="Alyssandrakis">
Hr. formand , sprgsmlet foruroliger mig , og det samme gr svaret .
Jeg har p fornemmelsen , at overfaldet p Jugoslavien har givet krigens kbmnd blod p tanden , og nu vil de udfordre USA i rollen som verdenspoliti .
Og jeg m indrmme , at det andet svar , vi fik fra reprsentanten for Rdet , fik min bekymring til at vokse yderligere .
Kan han sige , om Den Europiske Union virkelig agter at angribe Nordkorea ?
<SPEAKER ID=263 NAME="Sasi">
Hr. formand , jeg vil gerne understrege , at Finland som formandsland vil arbejde mlrettet og fast for , at Unionen gr , hvad den kan , for at sikre menneskerettighederne i verden .
Men Unionen kan ikke spille verdenspoliti , og det begrnser vores muligheder for radikale lsninger for Nordkoreas vedkommende .
Men jeg vil gre helt klart , at Nordkoreas fortsat groft krnker de basale menneskerettigheder , og at det ville vre nskeligt med en demokratisering af administration .
Her er brugt kreativitet , sledes har vi forsgt at finde positive midler til at f Nordkoreas administration til at ndre sig .
Men med positive midler fr man heller ikke let ndringer i stand , og selvflgelig kan det skabe problemer , at sdanne positive midler kun styrker den eksisterende dministration .
<SPEAKER ID=264 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Det er njagtigt derfor , hr. rdsreprsentant , at man m forestille sig andre lsninger .
Nogle kolleger , som vores grske kollega , der netop talte , mener , at vi har opdaget Nordkorea efter Kosovo .
Men han kan tage det roligt , vi har beskftiget os med det meget lnge .
Der findes andre midler end militre , som man m forsge at undg , og derfor skal Den Europiske Union forsge at bruge fantasien til at finde andre metoder .
<P>
Man kunne f.eks. investere ECU 5 millioner til at skabe en radio til det nordkoreanske folk .
Er Rdet parat til at arbejde for ider af denne slags ?
Man kunne smide fdevarehjlp ned med faldskrme , udbrede information til den nordkoreanske befolkning , sledes at den fr midlerne til at gre modstand , til at stte sig op mod et kriminelt styre .
Hvis ikke bliver vi , som vores grske kollega frygter , ndt til at anvende militre midler , fordi tragedien vil brede sig .
Jeg mener , at det er ndvendigt , at udvise lidt fantasi .
Men desvrre hrer jeg ikke mange svar i denne retning .
<SPEAKER ID=265 NAME="Sasi">
Hr. formand , jeg vil blot kort konstatere , at information ofte er en god ven af demokrati og menneskerettigheder .
Men i Nordkoreas tilflde er problemet selvflgelig , at nr et land er s hermetisk lukket for verdenssamfundet udenfor , er informationsformidlingen til det pgldende land yderst vanskelig , selvom den er nskvrdig .
<SPEAKER ID=266 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=267 NAME="Ioannis Theonas">
Sprgsml nr . 16 af ( H-0440 / 99 ) :
<P>
Om : Situationen i Kosovo I de over to mneder , der er get siden KFOR blev etableret i Kosovo , har den ikke alene ikke medvirket til at f situationen til at blive roligere i omrdet , men den har heller ikke bidraget til at fremme et klima af stabilitet , sikkerhed og fredelig sameksistens mellem befolkningerne , men der er tvrtimod sket en opflamning og forvrring af den eksplosive situation , som er blevet skabt p grund af NATO ' s bombardementer .
Det , at der har vret tavshed om fundet af en massegrav indeholdende 15 serbere , som blev myrdet midt i juli lidt uden for Gniliane , en zone som er under den amerikanske hrs ansvar , rejser alvorlige sprgsml om den skaldte " fredsstyrkes " rolle , eftersom den har tolereret eller endog stttet , at den serbiske befolkning i Kosovo bliver offer for en omfattende etnisk udrensning , hvilket afslrer det internationale samfunds partiske holdning , nr det drejer sig om beskyttelsen af menneskerettighederne , som man gr ud fra bliver beskyttet .
<P>
Eftersom UCK uhindret fortstter sin ulovlige virksomhed , og iflge beretninger i den internationale presse organiserer handel med vben og narkotika og uhindret og ugeneret foretager massakrer p uskyldige serbiske borgere , bedes Rdet oplyse , hvilke initiativer det har til hensigt at trffe med henblik p at De Forenede Nationers Sikkerhedsrd jeblikkeligt indkaldes , for at der kan blive kastet lys over omstndighederne i forbindelse med massakren i Gniliane , at menneskerettighedssituationen generelt kan blive undersgt , at man kan vurdere KFOR ' s rolle i Kosovo , og at der kan blive truffet konkrete og jeblikkelige afgrelser vedrrende UCK samt foranstaltninger til at sikre den fortsatte tilstedevrelse af serbere , sigjnere og andre nationaliteter i Kosovo ?
<SPEAKER ID=268 NAME="Sasi">
Hr. formand , det internationale samfund afviser Forbundsrepublikken Jugoslaviens beskyldninger om at have skjult fundet af 15 serberes massegrav .
USA , i hvis ansvarszone massegraven blev fundet , bekrfter , at informationerne om dens beliggenhed blev givet til Den Internationale Forbryderdomstol dagen efter fundet .
Den Internationale Forbryderdomstol har vret ansvarlig for undersgelsen siden den sidste halvdel af juli .
<P>
Jeg kan heller ikke godkende beskyldningerne om de fredsbevarende styrkers partiske holdning .
Det internationale samfund har forpligtet sig til gennemfre FN ' s Sikkerhedsrds resolution 1244 , hvormed man forsger at medvirke til oprettelsen af et demokratisk og multinationalt Kosovo inden for Forbundsrepublikken Jugoslaviens internationalt anerkendte grnser .
De fortsatte overgreb og forflgelser i Kosovo kan man kun fordmme .
Af denne grund er det yderst vanskeligt at afvbne Kosovos befrielseshr UCK og nedrive dens militre anlg .
Men UCK m respektere den termin , der er opstillet for den den 19. september .
<P>
Rdet har ogs udtrykt sin alvorlige bekymring over , at ikke kun den serbiske befolkning , men stort set alle andre end den albanske befolkning har forladt Kosovo . Samtidig mindede Rdet om , at det i FN ' s Sikkerhedsrds resolution 1244 fastsls , at alle flygtninge og fordrevne personer har ret til at vende tilbage til deres hjemegn .
Man burde forsge med alle midler at lette deres tilbagevenden .
<SPEAKER ID=269 LANGUAGE="EL" NAME="Theonas">
Hr. formand , jeg synes , bde formandens svar og forhandlingen om det foregende sprgsml har vist , hvor selektivt det skaldte internationale samfund er i sin hndtering af de problemer , der er over hele verden , heriblandt situationen i Balkan .
Lige nu foregr der etniske udrensninger mod serbere , sigjnere og alle andre nationaliteter , der er til stede i Kosovo .
Tager vi os af problemet ?
Ja eller nej ?
For det andet vil jeg gerne vide , om Rdet tror , at UCK vil vre afvbnet den 19 . , det vil sige p mandag .
Ja eller nej ?
Og for det tredje vil jeg sprge , om det er Rdets indtryk , at UCK med sine aktiviteter forsger at skabe eller skaber fare for destabilisering af Albanien og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien .
Ja eller nej ?
Jeg vil gerne have konkrete svar p disse sprgsml .
<SPEAKER ID=270 NAME="Sasi">
Hr. formand , formandslandet har med bekymring fulgt de mange serberes og rumneres flugt fra Kosovo .
Det , at ogs rumnere er flygtet fra Kosovo , viser , at de interne problemer og modstningerne mellem de etniske grupper i Kosovo virkelig er alvorlige og vanskelige .
Selvflgelig m udgangspunktet afgjort vre , at KFOR-styrkerne ligeligt skal beskytte og hjlpe alle befolkningsgrupper i Kosovo .
Vi m forsge at medvirke til , at situationen i omrdet kan blive rolig hurtigst muligt , og at alle kan fle sig sikre .
Jeg vil ogs understrege , at Rdets formandsland anser det for yderst vigtigt , at UCK holder fast ved sine forpligtelser til at aflevere sine vben .
Frst derefter kan man i tilstrkkelig grad forge tilliden inden for Kosovo , sledes at vi ogs virkelig kan bevare et multietnisk samfund .
<SPEAKER ID=271 LANGUAGE="EL" NAME="Korakas">
Hr. formand , vi er meget chokerede over de svar , vi fr fra formanden .
Er han klar over , at af de 250.000 serbere , der var i Kosovo efter afslutningen p bombardementerne , er der kun et par tusind tilbage ?
I Pristina var der 27.000 , og nu er der 1500-2000 tilbage .
Han siger selv , at alle flygter , bortset fra medlemmerne af UCK og den albansksprogede befolkningsgruppe .
Kan han sige os , hvorfor den bermte internationale styrke , som jeg kalder den internationale besttelse , forlod omrdet ?
Kan han sige os , hvorfor den internationale styrke fortstter med at sttte UCK , og det internationale samfund forsyner det med vben i stedet for at afvbne det , som man er blevet enige om , og dette p trods af , at hr .
Solana har underskrevet hemmelige NATO-dokumenter , der beviser , at UCK er indblandet i narkohandel , prostitution og kriminalitet ?
Stop hykleriet , hr. rdsformand , lad os nu blive serise og indrmme , at alt dette er sket , for at man kan f en egentlig etnisk udrensning i Kosovo , s De kan overtage det .
Det er ogs grunden til , at De afviser at betale for genopbygningen af alt det , De har delagt i resten af Jugoslavien .
<SPEAKER ID=272 NAME="Sasi">
Hr. formand , det er mit indtryk at der i jeblikket ikke er etniske udrensninger i gang i Kosovo , men at situationen er under kontrol i en sdan grad , at de nylige begivenheder er enkeltstende hndelser .
KFOR-styrkernes natur er klart fredsbevarende , og ogs Finland har sendt s stor en styrke som 800 soldater .
Disse soldater gr et redeligt arbejde for at f en varig fred i omrdet , og for at alle Kosovoere uafhngigt af deres race og deres tro kan vende tilbage til deres hjemegn .
<SPEAKER ID=273 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 17 er blevet trukket tilbage af sprgeren .
<P>
Rdet svarer under t p sprgsml nr . 18 af hr .
Medina og sprgsml nr .
19 af hr .
Korakas .
<P>
Hr . Korakas har allerede givet udtryk for , at han ikke mener , at de skulle have vret omgrupperet , men det er blevet besluttet , og jeg har tillid til , at svarene fra formanden for Rdet , vil vre formuleret sledes , at begge sprgsml bliver besvaret behrigt .
<SPEAKER ID=274 NAME="Manuel Medina Ortega">
Sprgsml nr . 18 af ( H-0443 / 99 ) :
<P>
Om : Anlg af en nuklear central i det sydlige Marokko Er Rdet bekendt med planerne om anlg af en nuklear central i det sydlige Marokko til afsaltning af havvand og kan det eventuelt drfte alternativer til dette projekt med den marokkanske regering p baggrund af de eventuelle miljvirkninger og sikkerhedsmssige risici i omrdet ?
<SPEAKER ID=275 NAME="Efstratios Korakas">
Sprgsml nr . 19 af ( H-0446 / 99 ) :
<P>
Om : Forhindring af bygning af et atomkraftvrk i det strkt jordsklvstruede omrde i Akuyu i Tyrkiet Det nylige voldsomt kraftige og omfattende jordsklv , der har hjemsgt Tyrkiet , har - udover de endnu uoverskuelige delggelser , som det har medfrt - endnu en gang p dramatisk vis rejst sprgsmlet om det sikre i planerne om at bygge det store atomkraftvrk i Akuyu i det nordvestlige Tyrkiet , som den tyrkiske regering ikke desto mindre fastholder .
Der er tale om et omrde med srlig hj seismisk aktivitet , hvilket er bevidnet i alle ekspertrapporter .
<P>
Kan Rdet oplyse , hvilke foranstaltninger det agter at tage for at afvrge udfrelsen af disse planer , hvilket er af afgrende betydning for hele regionen , hvis indbyggere , bde i Tyrkiet og udenfor , er bekymrede og aktive modstandere heraf ?
<SPEAKER ID=276 NAME="Sasi">
Hr. formand , jeg vil gerne give et samlet svar p sprgsmlene fra Manuel Medina Ortega og Efstratios Korakas , da begge sprgsml berrer risikoen i forbindelse med planlagte atomkraftbyggerier i henholdsvis Marokko og Tyrkiet .
Rdet understreger , at bde Tyrkiet og Marokko har underskrevet en resolution om atomsikkerhed , hvis ml har at gre med de foruroligende aspekter , de rede parlamentsmedlemmers sprgsml fremdrager .
Formlet med den nvnte resolution , som trdte i kraft den 24. oktober 1996 , er at opn og opretholde et globalt hjt atomsikkerhedsniveau ved at udvikle nationale foranstaltninger og internationalt samarbejde samt ved p atomanlg at organisere og overholde effektive foranstaltninger til beskyttelse af personer , samfundet og miljet mod skadelige pvirkninger fra eventuel resterende ioniseret strling fra disse anlg .
Desuden forsger man med resolutionen at forebygge ulykker , som medfrer strlepvirkninger eller at mindske denne strling , hvis ulykken sker .
<SPEAKER ID=277 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">
Hr. formand for Rdet , med hensyn til Marokko drejer det sig om anlg af en nuklear central til produktion af 600 MW elektricitet .
Den Europiske Union har aftaler med Marokko om konomisk sttte , og det lader til , at rsagen til , at denne central opfres , er , at der ydes kinesisk bistand .
Det vil sige , at Folkerepublikken Kina tilsyneladende er parat til at give penge til opfrelse af en nuklear central .
<P>
Mit konkrete sprgsml er , om Rdet ikke forestiller sig , at Marokko kunne f mulighed for at lave en mere rationel procedure , for at anlgge en nuklear central for at producere 600 MW elektricitet er at skyde grspurve med kanoner , og jeg mener , at det ville vre rart , hvis vores naboer ikke gjorde det .
Kan Rdet ikke gre noget for , at Marokko ikke sger tilflugt i denne vanvittige kinesiske teknologi , som det tilbydes nu ?
<SPEAKER ID=278 NAME="Sasi">
Hr. formand , det er vigtigt , at Unionen flger disse initiativer og deres realisering samt forsger med alle midler at medvirke til , at anlggene bliver s sikre som muligt og at deres anvendelse eller byggeriet af dem ikke forrsager nogen risiko for Unionen eller for de nvnte landes indbyggere .
Lad os konstatere , at det positive ved disse anlg er , at de ikke forrsager nogen kuldioxidudslip .
<SPEAKER ID=279 LANGUAGE="EL" NAME="Korakas">
Hr. formand , det emne , vi rejser i sprgsmlet , drejer sig ikke om atomkraftvrker generelt .
Det drejer sig om et konkret atomkraftvrk p 1400 MW , som Tyrkiet vil bygge uden at have en egentlig grund til det - vi er meget bange for , at det bl.a. kan vre med henblik p fremstilling af kernevben - i Akuyu , 120 km. st for Cypern , i et omrde , der betegnes som jordsklvstruet .
Netop i det omrde samles tre jordplader , i 1917 blev et jordsklv mlt til 7,1 p Richterskalaen , og nye undersgelser peger p , at Esemis-revnen er aktiv .
I perioden 1871 til 1975 blev der registreret over 50 strre jordsklv , alle i et omrde med en udstrkning p under 130 km .
, og for kort tid siden var der i Adana et jordsklv , der mltes til 6,3 p Richterskalaen , og som krvede 140 ddsofre , 136 km. fra netop dette omrde .
Et andet typisk eksempel er det seneste jordsklv , der havde de konsekvenser , alle kender .
Er det s ikke forbryderisk , at Tyrkiet p trods af disse kendsgerninger insisterer p at bygge atomkraftvrket i et omrde som dette ?
Det er et sprgsml af generel betydning , ikke kun for Tyrkiet , hvor der er stor modstand , men ogs for hele Grkenland , og derfor krver det , at vi griber ind med det samme for at afvrge udfrelsen af disse planer .
<SPEAKER ID=280 NAME="Sasi">
Hr. formand , det er klart , at jordrystelser er faktorer , som man ikke m glemme , nr man planlgger atomkraftvrker og sikkerhedsforanstaltninger .
Det er helt klart , at sikkerhedsmyndighederne altid skal tage mulige seismiske forstyrrelser med i betragtning , nr de undersger en beliggenheds egnethed , og at man ved hjlp af strukturelle lsninger skal sikre , at jordrystelser ikke vil skabe problemer for anlgget .
Det er selvflgelig klart , at vi vil flge situationen s tt som muligt og sikre , at bygningerne er tilstrkkelig gode .
Jeg vil desuden understrege , at Tyrkiet og Marokko trods alt er med i de internationale aftaler , hvilket bidrager til at forge mulighederne for at fremstte krav til sikkerheden .
<SPEAKER ID=281 NAME="Formanden">
Hr . Sasi , vi takker Dem for den store indsats , som De har gjort i dag for at besvare alle sprgsmlene .
<P>
Da den tid , der var afsat til sprgetid til Rdet , er udlbet , besvares sprgsml 20-26 skriftligt .
<P>
Hermed er sprgetiden afsluttet .
<P>
( Mdet hvet kl . 19.10 )
