<CHAPTER ID=0>
<SPEAKER ID=1 LANGUAGE="EN" NAME="Andrews">
Jeg finder det helt urimeligt , at De Grnne i Parlamentet i gr demonstrerede hjlydt over situationen i sttimor .
De er tilsyneladende ligeglade med Parlamentets holdning i denne sag , og jeg nsker og hber , at De vil insistere p , at folk ikke opfrer sig sdan fremover .
Jeg vil desuden minde De Grnne om , at de tyske Grnne er mindst interesseret i sttimorsagen .
Dette er ikke nogen politisk erklring , men tanken om en demonstration som grsdagens finder jeg yderst frastdende .
<SPEAKER ID=2 NAME="Formanden">
Kre kolleger , vi havde nogle mindre tekniske problemer med protokollen fra mdet i gr .
Det lader til , at ikke alle kolleger har modtaget den .
Da et vist antal kolleger ikke har modtaget protokollen , mener jeg ikke , jeg kan bede Dem godkende den .
Det er en af de ting , vi m srge for at forbedre , s den slags ikke gentager sig mere .
<P>
Vi godkender alts i morgen tidlig protokollen fra mdet i dag og fra mdet i gr .
Men vi har dog stadig et problem .
De husker , at vi havde planlagt at stemme her i formiddag om fortolkningen af en forordning foreslet af Udvalget om Forfatningssprgsml om den blandede gruppe , Den Tekniske Gruppe for Uafhngige Medlemmer .
<P>
Jeg henvender mig derfor til reprsentanterne for denne gruppe .
Hvis hr . Dell ' Alba mener , at vi , da vi endnu ikke har protokollen , br udstte denne afstemning , vil jeg gre det .
Det er helt normalt .
Mener han derimod , at vi alligevel kan stemme nu , vil jeg endnu en gang forklare , hvad det drejer sig om , s alle kollegerne er velinformerede .
<SPEAKER ID=3 LANGUAGE="FR" NAME="Dell' Alba">
Fru formand , da det er et bilag til protokollen , vil jeg bede Dem om , at vi i overensstemmelse med forretningsordenen stemmer i morgen formiddag samtidig med afstemningen om protokollen .
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden">
Hr . Dell ' Alba , dette forekommer mig at vre fuldstndig korrekt .
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Fru formand , jeg vil foresl , at den bliver vedtaget til middag .
Det kan vi udmrket gre .
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden">
Hr . Barn Crespo , der er ingen afstemning til middag , og jeg tror ikke , det vil vre en god id at afbryde forhandlingerne med hr .
Prodi for at godkende en protokol . Jeg siger Dem det ligeud , selvom det er meget vigtigt at godkende en protokol .
<P>
Jeg tror helt rligt , det vil vre bedre i morgen .
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Fru formand , jeg gr Dem opmrksom p , at hvis der ikke bliver stemt om protokollen her i formiddag , vil det f konsekvenser , som ikke kun berrer selve afstemningen , men pvirker Parlamentets politiske og finansielle arbejde .
<SPEAKER ID=8 NAME="Formanden">
Men er vi sikre p , at vi har denne protokol til middag ?
Hvis jeg kan f forsikring for , at alle vil have protokollen p deres eget sprog p det tidspunkt , kan vi udmrket afbryde forhandlingerne et kort jeblik for at godkende protokollen .
Men Parlamentet vil udtale sig om dette punkt , og vi stemmer sledes ogs til middag om fortolkningen fra Udvalget om Forfatningssprgsml .
Dette forekommer logisk .
<P>
Jeg sprger derfor Parlamentet : Hvem gr ind for dette under forudstning af , at jeg fr bekrftet , at alle til den tid har fet protokollen ?
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="FR" NAME="Pannella">
Fru formand , der er visse punkter , hvor formanden bestemmer , og det er en garanti over for hele Parlamentet for , at man ikke drager principperne for en korrekt udnyttelse af procedurerne - end ikke de mest fornuftige - i tvivl .
<P>
Vi havde accepteret den beslutning , De havde meddelt .
At komme bagefter og lgge den beslutning , De s fornuftigt har taget , ud til et flertal i Parlamentet , udelukkende p grund af et indlg fra formanden for Den Socialdemokratiske Gruppe , forekommer mig at vre en meget tynd begrundelse i forhold til det princip , De har anvendt , og som vi alle tilslutter os .
<SPEAKER ID=10 NAME="Formanden">
Hr . Pannella , jeg har ikke ndret beslutning .
Den eneste beslutning , jeg har taget - og den fastholder jeg - er ikke at lade kollegerne foretage en afstemning netop nu om en protokol og et bilag hertil , som de ikke har .
Jeg har nu modtaget et forslag om at stemme til middag , og i vrigt var der afsat tid til en eventuel afstemning til middag p dagsordenen for i dag .
<P>
Rent personligt nskede jeg ikke , at forhandlingerne med hr . Prodi kunne blive afbrudt .
Nu fr jeg s at vide , at det kan f konsekvenser , hvis vi ikke stemmer i dag .
Jeg vender mig derfor til Parlamentet , p ingen mde for at ndre min beslutning , men for at hre dets mening om det forslag , jeg netop har modtaget , om at stemme om denne protokol til middag .
Dette er klart og korrekt .
<P>
( Parlamentet markerede sin tilslutning ) Forslaget er hermed vedtaget .
Vi stemmer til middag om protokollen og derefter om fortolkningen af forordningen .
<CHAPTER ID=1>
Redegrelse ved Prodi
<SPEAKER ID=11 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er erklringen fra hr . Prodi , indstillet formand for Kommissionen .
<SPEAKER ID=12 NAME="Prodi">
Fru formand , rede medlemmer , ogs denne fjerde forhandling i Parlamentet finder ligesom de foregende sted p et tidspunkt , der er kendetegnet ved en srlig international krise .
Sledes som det var tilfldet sidste forr p Balkan , trampes der i dag p den demokratiske vilje i sttimor med store lidelser og en alvorlig fare for freden til flge .
Indtil det lykkes os at rette op p denne situation , m vi efter min mening have drlig samvittighed .
Jeg har i disse dage gjort alt , hvad der stod i min magt inden for rammerne af min endnu provisoriske myndighed , for at tage kontakt til de indonesiske myndigheder .
I dag kl . 14.00 har jeg en samtale med prsident Habibie , og jeg tror , at vi m udve s stort et pres som muligt og gre alt , hvad vi kan , for at bringe denne situation til ophr .
<P>
Fru formand , rede medlemmer , for den nye Kommission er afstemningens jeblik nu kommet .
Jeg har allerede flere gange over for denne forsamling gjort rede for de rsager , der fr mig til at tro , at vores program er det rigtige , og at vores hold er det rigtige til at lede Europa-Kommissionen i de kommende fem r .
<P>
Alle kommissionsmedlemmerne har vret genstand for Deres undersgelser , bde gennem proceduren med de indstillede kommissionsmedlemmers skriftlige svar p Deres sprgeskemaer og gennem Deres hringer af de enkelte indstillede kommissionsmedlemmer .
Jeg vil gerne give udtryk for min psknnelse af den vrdighed og professionalisme , hvormed disse vanskelige hringer er blevet afviklet .
Endvidere er det mit hb , at Deres afstemning i morgen vil reprsentere en ny begyndelse for forbindelserne mellem vores institutioner , for nu drejer det sig - hvis der stemmes for Kommissionen - endelig om efter mange mneder at komme i gang med vores arbejde .
<P>
Sammen er vi forpligtede til at stille Europa til borgernes tjeneste .
Vi m genvinde de europiske borgeres tillid og genskabe deres tro p en europisk vision , som prioriterer deres behov som borgere hjt .
<P>
Det er vores nske , at vores to institutioner og Rdet , det vil sige den triangel , der str i spidsen for Den Europiske Union , generst og effektivt kan arbejde sammen i de europiske borgeres interesse .
Vi er fast besluttede p at omdanne Kommissionen til en moderne og effektiv administration , som er i stand til at uddrage lren af den seneste tids erfaringer og ligeledes i stand til endelig at bringe sit hus i orden .
<P>
Den allerede ivrksatte reformproces i Kommissionen str i dag kun ved sin begyndelse .
I februar 2000 vil Neil Kinnock , som er til stede her sammen med mig , forelgge en meget vidtrkkende reformplan , som i hj grad vil tage hensyn til Den Uafhngige Ekspertgruppes anden beretning .
Vi vil naturligvis fortsat hre og informere Europa-Parlamentet om samtlige fremskridt p dette omrde .
<P>
Kommissionen agter i enhver henseende at blive meget mere ben .
Det er p tide , at der ogs hos os bliver tale om en smule glasnost .
Vi vil f Europa til at komme ud ad sine lukkede dre , sledes at det kommer frem i lyset og lader borgerne undersge det til bunds .
Det er mit nske , at borgerne p nrt hold kan flge , hvad vi foretager os , og fr lejlighed til at konstatere , at Kommisionen virkelig tager sig af de problemer , der ligger dem p sinde .
<P>
Vores frste skridt viser allerede , hvorledes vi agter at fortstte , idet den nye Kommission i videst mulige omfang som muligt vil sigte mod at flge jeblikkets bedste praksis i Europa .
Vi har mange eksempler at flge , og vi vil forsge at flge de bedste !
Et eksempel : Vi er i jeblikket ved at vurdere muligheden for at give offentligheden adgang til korrespondanceregistret , sledes at borgerne til enhver tid kan konsultere det . Dette er netop i trd med praksis i Europas mest bne lande .
Og den nye Kommission vil gre en langt strre indsats for at etablere en fyldestgrende kommunikation med de europiske borgere ved at give dem fuld adgang til oplysninger .
benhed har afgrende betydning for Den Europiske Unions demokratiske helbred og for dens behov for at st til ansvar for sine handlinger over for samtlige borgere .
<P>
Efter at have talt om metode vil jeg nu gerne g over til at tale om det arbejde , som den nye Kommission vil udfre , hvis den bliver godkendt af Dem , idet jeg naturligvis vil stille det i relation til de programmer , der allerede er redegjort for i andre indlg i Parlamentet , og som stadig vil have fuld gyldighed .
<P>
Til januar vil Kommissionen som aftalt forelgge sine retningslinjer for de kommende fem r , som straks vil blive blive efterfulgt af forelggelsen af arbejdsprogrammet for 2000 .
Endvidere er det vigtigt og afgrende , at der ved hvert rs begyndelse finder en bred generel politisk debat sted mellem os .
Jeg ved , at De er enig i mit valg p dette punkt , og fremover agter jeg derfor hvert r at forelgge en rapport om den politiske og konomiske situation i Den Europiske Union , hvori det , der i jeblikket er at finde i en lang , men undertiden ikke koordineret rkke kommissionsundersgelser , vil blive fremstillet i konsolideret form .
P denne mde vil der blive skabt et samlende element i processen med udformningen af vores politikker .
Jeg hber , at vi sammen vil kunne tilrettelgge den politiske debat og processen med gensidig hring med meget strre kohrens , end det tidligere har vret tilfldet .
<P>
I dag vil jeg gerne give Dem en meget hurtig oversigt over de tre grundlggende udfordringer , som vi str over for : udvidelsen af Den Europiske Union og indvirkningen heraf p forbindelserne med nabolandene , reformen af Den Europiske Unions institutioner og forberedelsen af regeringskonferencen , konsolideringen af den konomiske vkst , jobskabelse og bredygtig udvikling .
<P>
Vi har fra vores forfdre arvet et yderst fremtidsorienteret projekt , et modigt projekt , men nr vi skal planlgge fremtiden , m vi ikke glemme alt det storslede , der er blevet gjort tidligere : Vi har oprettet toldunionen , det flles marked , som er baseret p fri udveksling af varer , tjenestegoder , kapital og personer , vi har opbygget Den konomiske og Monetre Union , og vi har nu en flles mnt , vi har skabt grundlaget for en politisk union med flles institutioner og et strkt direkte valgt Europa-Parlament .


<P>
Det , der nu skal opbygges , er en union af flelser og intellekt , som stttes af en strk flelse for vores skbnefllesskab , som er bevidstheden om vores flles europiske statsborgerskab .


Vi kommer fra forskellige lande , vi taler forskellige sprog , vi har forskellige historiske og kulturelle traditioner , og vi br bevare disse forskelligartetheder , men p nuvrende tidspunkt m vi sge en flles identitet , fordi vi sger en ny europisk bevidsthed .
<P>
Unionens grundlggere havde for 50 r siden den vision at skabe et fllesskab p grundlag af fred , stabilitet og fremgang .
For vores borgere har dette europiske ideal lige s stor betydning nu , som det havde dengang .
Nr jeg nu str her over for Dem , er fred , stabilitet og fremgang i dag , ligesom dengang , vores store flles ml .
<P>
Dette er grunden til , at en udvidelse af Den Europiske Union udgr en vanskelig og ekstraordinr udfordring .
Og i vores holdning til udvidelsen giver vi , ligesom i et spejl , et billede af vores dybtgende politiske overbevisninger .
Ville vi virkelig kunne forestille os , at vi kan opn fred , stabilitet og fremgang ved at forbeholde den for os selv , og derved forbeholde den for kun 15 medlemsstater ?
Jeg mener det ikke , og begivenhederne i Balkan-landene beviser , at dette ikke er muligt .
<P>
Vi m derfor stille os det sprgsml , om vi har mod , vision og ambition til at tilbyde oprigtige muligheder for fred , stabilitet og fremgang i en udvidet Union , og ogs til de lande , som ikke er og ikke vil blive medlemmer af Unionen , de lande i Europa , som str os nr .
Frygtelige konflikter har delt vores kontinent i dette rhundrede , og vi i Den Europiske Union har for altid og definitivt vendt dem ryggen og m nu hjlpe vores nabolande til at g i samme retning .
<P>
Jeg vil ikke give indtryk af , at dette er en let opgave .
Der krves en samlet strategi for at tilrettelgge fremgangsmderne til , at vi i det kommende kvarte rhundrede kan udvide Den Europiske Union fra 15 til 20 , 25 eller mske 30 medlemsstater .
Denne proces vil krve en lang rkke ofre , forandringer og omdannelser blandt os og inden i os .
<P>
I denne strategi m vi tage hensyn til tre forhold .
Frst og fremmest m udvidelsen ndvendigvis ske gradvis , sledes at nogle lande tiltrder fr andre .
I anden rkke er der de specifikke krav fra de lande , som skal vente lngst i forbindelse med tiltrdelsen . For det tredje er der den indvirkning , som udvidelsesprocessen vil f p vores nabolande , for hvilke der ikke er ptnkt nogen tiltrdelse , men med hvilke vi nsker at have nre og konstruktive forbindelser , som ogs er ndvendige for fred og fremgang .
<P>
Hvad angr frste punkt , m det st klart , at der krves en stor politisk vision , og ikke et teknokratisk synspunkt .
Vi br tilrettelgge en egentlig udvidelsesstrategi , som rkker lngere end tiltrdelsen i sig selv , og som kan samle de europiske lande i n stor familie .
Dette betyder frst og fremmest , at vi i Helsinki br afholde serise drftelser for at faststte en njagtig dato for tiltrdelsen af de bedst forberedte lande , ogs i det tilflde , at det er ndvendigt at give dem lange overgangsperioder for at lette deres politiske , sociale og konomiske problemer .
Der er i denne forbindelse flgevirkninger for den kommende regeringskonference , som jeg vil komme nrmere ind p i det flgende .
<P>
Der er desuden et andet fundamentalt sprgsml : Hvilke indvirkninger vil udvidelsen f p vores flles politikker ?
Jo mere vi udvider , des vanskeligere vil det blive at se , hvilke problemer der mest effektivt skal behandles p europisk plan og hvilke p et lavere niveau .
<P>
Vi m fuldt ud organisere den subsidiaritet , Europa bygger p .
Jeg mener ikke , at jeg kan redegre for det i dag , men vi br have mod til at behandle dette problem p en meget seris og rlig mde .
<P>
I anden rkke br vi udvise kreativitet og forstelse for at imdekomme kravene fra de lande , hvor tiltrdelsesmulighederne ligger fjernere .
Jeg forestiller mig et nrmere samarbejde med disse lande , eventuelt ved at tillade dem en virtuel deltagelse - undskyld udtrykket , men det er vanskeligt at finde et bedre , og det er under alle omstndigheder en undervisningsterm .
I et sdant samarbejde inden for visse specifikke sektorer ville man som indledning til et fuldt medlemskab i en meget mere fjern fremtid kunne tilbyde dem f.eks. en s omfattende deltagelse som muligt i Den konomiske og Monetre Union , nye former for samarbejde p sikkerhedsomrdet , nye former for forbindelser med de europiske institutioner , ogs p et rdgivningsgrundlag , som skal tilrettelgges sag for sag , p en empirisk og specifik mde .
<P>
Der br dog rettes srlig opmrksomhed mod situationen i Balkan-landene . Selvom disse landes muligheder for en tiltrdelse af Den Europiske Union ikke umiddelbart er aktuelle , m vi benytte denne omstndighed til at anspore dem til en fredelig sameksistens og et strre interregionalt samarbejde .
<P>
Jeg vil udtrykke mig klart : Folkene i Balkan-landene br selv lse deres konflikter , inden de kan f adgang til Den Europiske Union .
De m ikke tro , at de kan eksportere disse konflikter til Unionen , for at vi kan lse dem , men vi br hjlpe dem med at lse dem .
<P>
Men samtidig er det klart , at de har brug for vores hjlp , og jeg vil gerne understrege Kommissionens srlige ansvar i forbindelse med den store og ndvendige genopbygningsindsats .
Vores borgere forventer , at EU ptager sig en rolle som moralsk og politisk lederskikkelse , navnlig i et omrde , der ligger s tt p os .
Vi kan ikke tillade os at skuffe dem .
Jeg er ogs bekymret over , at debatten om Balkans fremtid p f uger har mistet pusten og allerede forekommer mindre dramatisk , som om vi nskede at skubbe den i anden rkke .
<P>
Et tredje element i strategien br best i en klar og global holdning til vores nrmeste naboer , hvis bidrag er vitalt for freden og stabiliteten i et udvidet Europa .
Denne strategi vil kun kunne lykkes , hvis den inddrager alle involverede .
Vi , EU , ansgerlandene og vores naboer i det udvidede Europa , br alle samarbejde om vores flles fremtid , et stort europisk omrde , der kan sikre fred , stabilitet og velfrd .
Med andre ord skal vi skabe en ny europisk orden .
Denne nye orden skal ogs omfatte strategiske samarbejdsformer med Rusland og Ukraine , der skal tilpasses de geopolitiske forhold i disse to lande .
Og den skal ogs omfatte samarbejde mellem forskellige kulturer , og jeg ptnker sledes at foresl et nyt og mere ambitist , meget ambitist , initiativ i Middelhavsomrdet , hvor vi europere br bestrbe os p at fremme en ny og eksemplarisk form for samarbejde mellem de befolkninger , der er samlet under de tre religioner i Jerusalem .
Vi br sledes mde ndvendigheden af konflikt mellem de forskellige kulturer med et bestemt " nej " .
<P>
Endelig vil jeg omtale betydningen af vores strategiske forbindelser med USA .
Vi m etablere et styrket transatlantisk samarbejde af en sdan beskaffenhed , at det kan bevise , at der eksisterer et flles leadership .
Den frste lejlighed , hvor vi kan bevge os i denne retning , bliver indledningen af den ambitise millennium-runde i Seattle , der skal bringe alle WTO ' s medlemmer et skridt videre . Vi br gribe denne lejlighed med fremsynethed og intelligens og indlede et nyt afsnit i de verdensomfattende handelsforbindelser .
<P>
Dernst vil jeg gerne tale om den nste udfordring , som vi str over for , nemlig den umiddelbart forestende regeringskonference .
Vi har altid vret klar over , at udvidelsen ville stille et stort sprgsmlstegn ved vores institutioners virkemde , men den seneste krise i Kommissionen og den beskedne deltagelse i valget til Europa-Parlamentet i 1999 har bevist , at det nu er tvingende ndvendigt med en meget mere ambitis reform af de europiske institutioner .
Amsterdam-traktaten har udvist effektivitet p nogle omrder , men det lykkedes den ikke at n de resultater , som er ndvendige for at lse de store institutionelle sprgsml .
<P>
Efter min mening ville det vre srdeles uheldigt at g frem etapevis med en endels rkke af regeringskonferencer .
Europa ville kaste sig ud i en uophrlig konstitutionel reform , der ville forekomme uforstelig for borgerne og vores naboer .
Desuden ville man gre sig skyld i et meningslst spild af energi , der tvrtimod br kanaliseres i andre retninger til opbygning af nye politiske initiativer .
<P>
Vi kan sledes ikke lade os nje med en minimalistisk reform , der ikke formr at give os et robust og effektivt beslutningsapparat .
Som De ved , har jeg anmodet de herrer De Haene , von Weiszcker og lord Simon om at udarbejde en beretning , som Kommissionen vil tage udgangspunkt i , nr den skal fastlgge sin holdning til de emner , der skal behandles p regeringskonferencen .
De vil ogs kunne gre Dem bekendt med denne beretning , og jeg forventer en stor og konstruktiv debat som forberedelse til topmdet i Helsinki .
<P>
Vi br udtrykke vores holdninger med klarhed og beslutsomhed , for de nste mneder vil f afgrende betydning for , om vi kan trde ind i det nye rtusinde strke og velforberedte eller svage og ude af stand til at skue ud over vores egne 15 lande .
<P>
Men Europa er ikke blot et sprgsml om institutioner , Europa drejer sig om borgerne .
Deres velfrd afhnger af , om der findes arbejdspladser , og det er ndvendigt , at vi stter Europa i gang med at arbejde . Antallet af arbejdspladser afhnger af konomiens velbefindende .
Den tredje grundlggende udfordring , vi str over for , bestr i at finde frem til , hvordan der kan sikres bredygtig vkst bde i miljmssig og konomisk henseende , det vil sige en vkst , der omsider er i stand til at skabe beskftigelse .
<P>
Efter en vanskelig periode er den europiske konomi p vej op .
Vksten er vendt tilbage , selvom den ikke er trngt frem lige meget overalt , men tegnene p vkst er gode .
Den vanskelige konvergensproces hen imod Den konomiske og Monetre Union kombineret med en ansvarlig holdning hos de konomiske og sociale parter p lnomrdet har desuden tilvejebragt de makrokonomiske betingelser for en sund udvikling .
Euroens indfrelse har konsolideret disse fremskridt , og medlemsstaternes stabilitetsprogrammer vil gre den endnu sikrere .
<P>
Disse forhold er i hj grad positive , men samtidig giver de os et enormt ansvar .
konomiens opsving er en oplagt anledning til at gennemfre strukturforbedringer til rimelige priser .
Modernisering af den europiske konomi betyder arbejdspladser i Europa i de kommende r , og vi kan ikke tillade os at lade en sdan lejlighed g fra os , sdan som vi alt for ofte har gjort det i de forgangne r .
<P>
De mere gunstige udsigter for de kommende r br vi alts udnytte til at sikre , at vksten forbliver strk s lnge som muligt , skaber de ndvendige arbejdspladser og giver os mulighed for at kombinere den med en ny og betydelig indsats til gavn for en bredygtig udvikling .
<P>
Vi br ogs lse de langsigtede problemer , som er en flge af den nye befolkningsudvikling , der er et af Europas store problemer , som vi br behandle i fllesskab , og deres flger for vores samfundsstruktur .
Dette betyder samtidig en forgelse af produktiviteten pr. ansat og af den erhvervsaktive befolkning .
Hvis det lykkes os , vil det virkelig blive muligt at bebude et retfrdigt og bredygtigt samfund .
<P>
Det flles marked har betydet nyt liv til vores konomi og medvirker til det nuvrende opsving , men vi br fortstte omstruktureringen af det indre marked og fortsat fremme liberaliseringen for at styrke konkurrencen yderligere inden for vareudveksling , men navnlig inden for serviceydelser .
Vi kan sledes udnytte det jobskabelsesprotentiale maksimalt , som vksten betyder . P langt sigt vil dette medfre en yderligere forbedring af vores produktionskapacitet .
<P>
Dette er ikke stedet til at sammenfatte de ndvendige strukturreformer , som allerede er beskrevet i flere beretninger fra Kommissionen .
Nu skal vi begynde at gennemfre dem .
<P>
Alligevel vil jeg pege p en enkelt srlig udfordring , som ligger foran os , og som skal tilfjes til de forslag , som allerede er fremsat p de mder , vi har haft om sundhed , sport osv .
Denne udfordring handler om informationsteknologi , som har ndret vores leve- og arbejdsvilkr samt erhvervslivets arbejdsformer .
Den enkelte eller virksomheden kan i dag udfre utrolige ting i forhold til tidligere .
Den amerikanske konomis imponerende resultater skyldes i stor udstrkning den begejstring , hvormed USA har taget informationsteknologien til sig .
Jeg er imidlertid bekymret over den tilbageholdenhed , de europiske lande viser med hensyn til fuldt ud at ydnytte denne teknologis muligheder .
<P>
Den moderne konomi bliver mere og mere baseret p viden , og netop inden for denne sektor er vi konkurrencedygtige .
At fremme beskftigelsen og udviklingen af informationsteknologien vil derfor blive prioriteret hjt i den nye Kommission .
Vi vil derfor tage et omfattende initiativ p dette omrde i forbindelse med Helsinki-topmdet , og det vil blive et virkelig omfattende initiativ , hvor hele Europas ungdom vil blive inddraget .
<P>
Endelig br vi benytte os af det konomiske opsving og den store vkst til at tilpasse vores sociale sikkerhedsordninger til den nuvrende befolkningsudvikling .
Vi kan ikke lngere se bort fra problemerne og udstte vores beslutninger . r 2050 ' s pensionister er allerede blandt os .
Et veludviklet socialt sikkerhedssystem er et af den europiske kulturs vigtigste kendetegn , og vi br bevare det .
Det er under alle omstndigheder vores pligt over for vores brn at tilpasse det , sledes at det er et lige s trovrdigt system , som det har vret for tidligere generationer .
<P>
Kommissionen har for nylig foreslet en ambitis strategi for at udbygge samarbejdet i denne sektor . Det er et punkt , vi tillgger srlig betydning .
Inden for alle disse andre omrder har Den Europiske Union en afgrende funktion , frst og fremmest fordi det er mest effektivt at behandle disse langfristede problematikker gennem samordnede europiske strategier , f.eks. til fordel for beskftigelsen , i stedet for blot med aktioner , der er begrnset til et nationalt eller lokalt omrde , selvom ogs dette omrde er ndvendigt .
I anden rkke gr en aktion p europisk plan det ofte lettere at overvinde de forhindringer , som skyldes den mere direkte pression , som flger af de nationale politiske tidsplaner .
Vi har sledes lidt strre afstand til problemerne , og vi har derfor forpligtelse til at betragte dem med strre rkkevidde .
Vi rder over instrumenterne til at n disse ml .
Efter topmdet i Luxembourg er der f.eks. gjort reelle fremskridt i retning af en virkelig europisk beskftigelsesstrategi , hvor kombinationen mellem retningslinjer og evalueringer , som krydssammenlignes , omsider er ved at give en vsentlig tilskyndelse til en forandring .
<P>
Vi m derfor fortsat udvikle denne proces og uddybe samarbejdet p europisk plan , sledes at vi kan koncentrere vores opmrksomhed og vores aktioner om de store strukturelle reformer , som er ndvendige for at give vores konomi en ny vitalitet .
Dette er muligt i dag .
<P>
Fru formand , rede parlamentsmedlemmer , De er demokratisk valgte reprsentanter for de europiske borgere , De reprsenterer de forskellige politiske familier i Europa i alle deres forskelligartetheder og hele deres kompleksitet .
Jeg hber , at De med afstemningen i morgen vil give den nye Kommission en overbevist sttte .
Jeg vil p min side holde mig til de politiske forpligtelser , som jeg har givet udtryk for i sidste uge p Formandskonferencen , og som nu skal indg i en ny rammeaftale , der skal tjene som ledetrd for vores fremtidige arbejde .
Vi skal nu vende bladet , vi skal fremme en ny samarbejdsnd mellem vores institutioner , vi skal skabe en ny ligevgt , der ikke blot er baseret p gensidig respekt , men ogs p et dybtgende samarbejde .
Dette er en ny mde at arbejde sammen p til fordel for de europiske borgere , en ny Kommission , et nyt Europa-Parlament , en ny begyndelse .


<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering">
Fru formand , hr. indstillede formand for Kommissionen , Den Europiske Union befinder sig i en vigtig historisk fase i sin udvikling .
Vedvarende fred i Sydsteuropa , de centraleuropiske landes tiltrdelse af Den Europiske Union , dialogen og partnerskabet mellem Den Europiske Union og de arabiske og islamiske stater vedrrende forskellige kulturer i Middelhavsomrdet er nogle af de udfordringer , der krver et strkt Europa .
Derfor har vi brug for en handledygtig Kommission .
<P>
Romano Prodi talte p Parlamentets mde i juli om Kommissionen som en slags regering .
Hvis man overtager dette udtryk - og jeg personligt har sympati for det - er denne regering , alts Kommissionen , ansvarlig over for Europa-Parlamentet .
Det betyder , at ignoransens tid , ignoransen foran Europa-Parlamentet , skal vre endeligt forbi .
<P>



<P>
Vi sttter en ny kultur i forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen .
Den 2. september stillede jeg fem krav til den indstillede Kommission .
Det Europiske Folkepartis Gruppe / Den Kristelig-Demokratiske Gruppe bifalder , at den indstillede formand for Kommissionen gav et tilfredsstillende svar herp p gruppeformndenes konference den 7. september , og at han refererede netop hertil .
<P>
For det frste har Parlamentets og parlamentsudvalgenes kalender og dermed Kommissionens tilstedevrelse i Parlamentet hjere prioritet end alle andre af Kommissionens forpligtelser . For det andet flges Parlamentets opfordringer til Kommissionen om at fremstte lovforslag s vidt muligt .
For det tredje er et mistillidsvotum over for et medlem af Kommissionen en anledning for formanden for Kommissionen til serist at overveje at afskedige den pgldende .
For det fjerde finder der en konstruktiv dialog med Europa-Parlamentet om en reform af Kommissionen og en regelmssig hring sted . For det femte sttter Europa-Parlamentet og Kommissionen en omfattende institutionel reform i forbindelse med regeringskonferencen .
<P>
Det Europiske Folkepartis Gruppe / Den Kristelig-Demokratiske Gruppe vil omhyggeligt srge for , at Kommissionens forpligtelser overholdes ordret .
Vi har tillid til , at Romano Prodi holder ord .
Men vi forventer ogs af ethvert fremtidigt medlem af Kommissionen , at vedkommende p baggrund af den forpligtelse , som den indstillede formand for Kommissionen har indget , selv forpligter sig , og er dette ikke tilfldet , vil det f konsekvenser !
<P>
Den indstillede Kommission overtager , hvis den udnvnes i morgen , sine opgaver med underskud .
Det m vi heller ikke fortie i dag .
Den indstillede formand har ikke altid fet det spillerum , som er muligt i henhold til traktaten , i forbindelse med udnvnelsen af medlemmerne af Kommissionen .
Der er et strukturelt , demokratisk underskud tilbage , der handler om , at resultatet af valget til Europa-Parlamentet ikke er kommet med i betragtning ved den politiske sammenstning af Kommissionen .
Dette m ikke gentage sig af hensyn til demokratiet i Den Europiske Union .
<P>
( Bifald )
<P>
Alligevel stter vores gruppe ikke de partipolitiske interesser hjere end Den Europiske Unions interessser . Men der er stadig sprgsml , ogs seris tvivl over for nogle indstillede medlemmer af Kommissionen , isr over for det medlem af Kommissionen , der skal vre ansvarligt for forskningspolitikken .
Vi opfordrer Dem , hr. professor Prodi , ogs hvad angr den diskussion , som vi oplever i disse dage , til at give os et tilfredsstillende svar i Deres sammenfatning og ogs i morgen . Vi er ikke ukritiske over for os selv , over for Europa-Parlamentet .
Hringerne , som er et vigtigt bidrag til strre gennemskuelighed og benhed , var alt i alt en succes . Kritikere burde tnke p , at der ikke er noget sammenligneligt p nationalt plan .
<P>


Alligevel er det ndvendigt med forbedringer .
Parlamentet br allerede nu drfte i det kompetente udvalg , om det ikke ville vre fornuftigt at optage nogle procedureregler i forretningsordenen for at undg de vanskeligheder og problemer ved de nste hringer , som er opstet ved de aktuelle hringer .
<P>
I lbet af de sidste mneder har man fet indtryk af , at Den Europiske Union er prget af konomisk rod , svig , nepotisme og skandaler .
Dette indtryk er i sin generalisering ikke berettiget . Det helt store flertal af de europiske tjenestemnd yder et godt og kvalificeret stykke arbejde , og disse tjenestemnd har krav p , at vi som Parlament sttter dem samt takker dem og giver udtryk for vores anerkendelse af dem .
<P>
( Bifald )
<P>
Men dr , hvor det frer til en forkert udvikling , ja , endda til kriminelle handlinger , skal vi mde disse konsekvent og beslutsomt .
Kommissionen og Europa-Parlamentet har som flles opgave at fremme og styrke tilliden til de europiske institutioner .
Fru formand , hr. indstillede formand for Kommissionen og indstillede Kommission , Det Europiske Folkepartis Gruppe / Den Kristelig-Demokratiske Gruppe vil trffe sin afgrelse i aften , ogs i lyset af de svar , som vi stadig venter p at f fra den indstillede formand for Kommissionen .
Vores gruppe vil trffe denne afgrelse , idet den brer et meget stort ansvar for et handledygtigt Europa , for en handledygtig Europisk Union , som er forpligtet over for principperne om gennemskuelighed , demokrati og parlamentarisme , en Europisk Union , som befolkningerne kan give deres accept , og det netop efter erfaringerne fra dette rhundrede p trskelen til r 2000 og efter erfaringerne i det tidligere Jugoslavien .
Vi skal fortsat bygge Den Europiske Union og styrke den , sledes at befolkningerne kan acceptere den som et fllesskab af lovgivning , et fllesskab af frihed , et fllesskab af fred i det 21. rhundrede .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Formand Prodi indledte sit indlg med at tale om sttimor .
Jeg stiller ham et sprgsml : Er De indstillet p at foresl en europisk fllesaktion for sttimor ?
<P>
I den lange tilblivelsesproces for rtusindskiftets Kommission er vi kommet til det afgrende jeblik : Dens indsttelse med den demokratiske legitimitet , som det nylige valg til Europa-Parlamentet gav os .
<P>
De Europiske Socialdemokraters Gruppe har optrdt konsekvent og fastholdt den samme linje under hele forlbet , som i korthed gr ud p at understrege behovet for p positiv vis at overvinde den institutionelle og politiske krise , som har lammet Unionen siden december sidste r .
Vi skal opbygge og ikke nedbryde , vi skal g i gang med arbejdet med det ml at f lst problemerne og leve op til vores medborgeres nsker .
<P>
Parlamentet tog det frste skridt , da det i maj mned med massivt flertal stemte for Romano Prodi som formand for Kommissionen .
I dag kan jeg over for ham gentage vores gruppes sttte med den frihed , det giver os at stemme p en politiker med en lang europisk lbebane til s ansvarsfuld en post . Vi deler ikke hans partimssige baggrund , selvom vi vrdstter hans vandring mellem korset , oliventret og slet .
Vi har hverken nu eller tidligere bedt hr . Prodi om nogen partibog for at stemme p ham til s ansvarsfuld en post .
<P>
Ud fra samme kriterier har vi skriftligt og mundtligt undersgt det hold , som hr. formand Prodi efter forhandlinger med medlemsstaternes regeringer har prsenteret for os som sin regering .
For at lre kandidaternes personlighed og egnethed til at udfre deres hverv at kende finder vi , at de offentlige hringer har vret en positiv oplevelse med en demokratisk og ben tone , uden at de , der nskede at omdanne dem til en heksejagt , har haft held med deres forehavende .
<P>
Som afslutning p processen har vi besluttet at sttte indsttelsen af den nye Kommission , til trods for de forbehold vi har i forbindelse med fru Palacio , som vi gr ud fra er uskyldig , men hvis opfattelse af det politiske ansvar i et sprgsml , som glder fllesskabsbudgettet , vi ikke deler .
Hun vil forhbentligt som nstformand komme med mere trovrdige oplysninger end dem , hun kom med for at blive frikendt af den spanske Kongres .
Debatten finder sted p plenarmdet nste torsdag i Madrid .
<P>
Hvad angr hr . Bolkestein , forstr vi , at de betingelser , som hr. formand Prodi selv opstillede for sit hold , tvinger ham til at opgive formandskabet for Internacional Liberal p grund af uforenelighed , ikke fordi vi nsker , at han skal give afkald p sine ider , isr ikke dem , han har givet udtryk for under hringen .
<P>
Vores stemme er ikke en blankocheck .
Ved at give dem vores tillid etablerer vi den navlestreng , som fuldstndiggr Kommissionens legitimitet som ansvarlig regering i demokratisk henseende .
Vi gr det , for at de skal arbejde hrdt og godt i valgperioden .
Og vores relationer br bygge p , hvordan vi opnr og fastholder tilliden mellem os og vores medborgere .
<P>
Det er det eneste middel til at undg nye kriser og til at komme ud af den nuvrende .
For at opn det foreslr vi dem flgende konkrete forpligtelser , som vi finder kan vre grundlaget for en ny kontrakt med vores befolkninger .
Kommissionen br forelgge det politiske program for sin valgperiode , som De , hr . Prodi , p forslag fra min gruppe forpligtede Dem til at forelgge til januar , med programmer og rlige forhandlinger .
Jeg gr opmrksom p , at dette forslag er blevet accepteret af Formandskonferencen og betyder en de facto ndring , som vi skal indarbejde i vores forretningsorden .
<P>
Forud for denne forhandling gr jeg Dem allerede nu opmrksom p , at min gruppe nsker at f en bedre konkretisering af politikkerne for beskftigelsen , for den konomiske og sociale samhrighed , for en modernisering af vores konomier , som tager hensyn til menneskene , til udvidelsen , til Middelhavet og til forsvaret af menneskerettighederne i hele verden , og som skal vre grundpillerne i vores udenrigspolitik .
<P>
I mellemtiden skal vi forhandle om en rammeaftale , som udgr en solid basis for at forbedre vores institutionelle forbindelser , med foranstaltninger til benhed og oplysning , f.eks. at rde over Rdets arbejdspapirer , kommissrkollegiets mdeprotokoller , undtagen nr det aftales , at det er fortroligt , eller et system til oplysninger om OLAF ' s arbejde med overholdelse af tavshedspligten .
<P>
Med en god rammeaftale rejses sprgsmlet om den individuelle forkastelse af kommissrerne p rette sted : hr. formand Prodis og alle kandidaternes offentlige , politiske forpligtelse her i Parlamentet .
<P>
Hvis en kommissr helt klart har mistet Parlamentets tillid , tilkommer det Dem at ptage sig Deres ansvar , og det samme glder den pgldende kommissr .
For der m ikke ske det , der skete med denne Vestens ndelige leder , hr . Stoiber , regeringschef i Bayern , som ikke opnede , at hans minister Sauter blev syndebuk og accepterede at g af , og han har vret ndt til at sge tilflugt hos det pgldende parlament .
<P>


<P>
Her taler vi i politiske vendinger og mellem ansvarlige mennesker .
Der er ingen regler , der kan erstatte serisiteten p dette felt .
<P>
Der er to omrder , hvor en tt forbindelse mellem vores institutioner ville kunne skabe tillid hos borgerne .
Det frste er en reform af institutionerne .
Vi venter p Kommissionens reformforslag , som De har annonceret , og som nstformand Kinnock skal forelgge til februar . Vi kan for vores vedkommende , og det siger jeg hjtideligt , bidrage ved at benytte denne periode til at vedtage statutterne for medlemmerne og assistenterne , hvorved vi ogs , mine damer og herrer , vil foreg med et godt eksempel .
<P>
Det andet omrde er regeringskonferencen .
Vi kan ikke vente p programmet .
Jeg tager Dem p ordet , hr . Prodi , og jeg hber , at vi kan diskutere den beretning , der blev plagt de tre eksperter fr topmdet i Helsinki , og lgge en flles linje mellem Kommissionen og Europa-Parlamentet forud for regeringskonferencen .
<P>
Vi vil stemme for indsttelsen af Kommissionen for valgperioden uden mentale pantstninger eller forbehold og ogs uden at give afkald p vores rettigheder og ansvar .
For at den skal begynde at arbejde allerede fra i morgen og gre det , den skal gre , det som vores befolkninger nsker , at den gr , og at den gr det godt .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="EN" NAME="Cox">
Fru formand , lad mig starte med at sige p gruppens vegne , at vi er fuldstndig enige med hr .
Prodi i , at vi fra i morgen str p trskelen til en ny begyndelse . En ny begyndelse isr i forholdet mellem de to institutioner , Parlamentet og Kommissionen , men ogs en ny begyndelse for selve Europa .
<P>
Med hensyn til de reformomrder , som den indstillede formand omtalte , og som skal prsenteres af kommissr Kinnock til februar efter passende hring , nemlig det politiske program for januar , de moralske og politiske krav til udvidelseprocessen samt forberedelserne til regeringskonferencen , vil jeg gerne opfordre min gruppe til positive og konstruktive forhandlinger med Kommissionen .
Vi ser sledes frem til straks at komme i gang med det vigtige arbejde med isr emner som sttimor , Sydsteuropa og Balkan .
<P>
Men dagen i dag giver Parlamentet mulighed for at gennemg indsttelsesprocessen og tage fat p nogle af de sprgsml og observationer , der er opstet i klvandet p denne .
Nr tiden er inde i Parlamentet og de passende fora , vil min gruppe bidrage til den debat , som vi hber vil blive indledt p baggrund af Parlamentets erfaringer fra hringsprocessen .
Vi hber , at vi i fremtiden kan udvikle procedurer , som giver mere tid til det , der kan betegnes som uddybende sprgsml til de indstillede kommissrer .
Men nr det er sagt , mener vi , at det , vi lige har vret igennem , har vret en positiv og vrdifuld velse .
<P>
Nogle i Parlamentet - jeg har altid ment , at de er i mindretal , selvom de til tider er ret dominerende i medierne - har talt om at mlrette sprgsmlene til de enkelte indstillede kommissrer .
Det har ikke vret min gruppes holdning eller synspunkt .
Vi mener , at denne form for proces , der som sagt foretrkkes af mindretallet , hele tiden har vret et tegn p svaghed og ikke styrke .
<P>
I morgen , nr vi stemmer om kollegiet , vil ELDR-gruppen stemme for kollegiet , og vi vil p nuvrende tidspunkt ikke vlge eller vrage mellem de enkelte indstillede kommissrer .
Under afstemningen i morgen vil vi respektere , at Europa-Kommissionen er et kollegium og betragte det som en afgrende faktor for Kommissionens arbejdsmetoder .
Vi har dog visse sprgsml som flge af hringerne samt visse observationer .
<P>
Indtil nu har mange af de indstillede kommissrer vret s venlige p forhnd at love et reformcharter for deres eget omrde , og de har hentydet til specifikke politiske lfter .
Vi har bemrket disse lfter og forventer at se dem afspejlet i arbejdsprogrammet i januar .
Vi vil sammenligne programmet med de lfter , der blev givet under hringerne .
<P>
Det fremgr tydeligt af hringerne - og hvis man ser bort fra hringerne , er det helt tydeligt - at der findes strre overlappende omrder og dermed ogs potentielle konflikter vedrrende det operationelle ansvar i kollegiet .
Her hber vi igen , at disse overlapninger vil blive identificeret nrmere , og at der vil blive gjort noget ved dem , efterhnden som de dukker op under arbejdet i januar , s potentielle konflikter vedrrende ansvar ikke fr lov til at bremse reformprocessen .
<P>
Isr husker jeg sprgsmlene om overlapning mellem fdevarelovgivningen og fdevaresikkerheden , de forskellige overlapninger , som kan opst i forhold til Verdenshandelsorganisationen og en rkke andre ansvarsomrder , ikke mindst for miljkommissren .
Formanden omtalte betydningen af elektronisk handel og informationsteknologi .
Ansvarsomrderne inden for disse sprgsml skal helt klart drftes .
<P>
Mange kolleger har desuden rejst sprgsmlet om , hvorvidt man i Kommissionen skal adskille ex ante-ansvaret for budgetkontrol fra ex post-ansvaret for gennemfrelsen eller udformningen af budgettet .
Flere i min gruppe har stillet mig dette sprgsml .
Jeg viderebringer det her i dag , men vil gerne tilfje , at dette p ingen mde skal ses som en vurdering af evnerne eller kapaciteten hos den indstillede kommissr , som inden for det nuvrende ansvarsomrde har fet betroet begge disse opgaver .
<P>
Hr . Prodi , blandt Deres indstillede kommissrer har der vret forskellige holdninger til deres personlige politiske ansvarlighed i fremtiden .
Under hringerne accepterede de alle , at de har ansvaret for sig selv og deres kabinet .
Visse accepterede ikke helt , hvad jeg ser som et ndvendigt krav , nemlig at de i forbindelse med udformning og gennemfrelse af politikker har det overordnede ansvar for deres afdelinger , som rapporterer til kollegiet , men er ansvarlige over for Parlamentet .
<P>
Faktisk har min gruppe nu i flere mneder rejst sprgsmlet om individuelt ansvar .
I dag vil jeg atter vende tilbage til dette sprgsml .
Jeg har allerede sagt , at vi i det ndvendige omfang sttter , at Kommissionen er et kollegium .
Vi vil dog gerne understrege , som vi har gjort hele tiden , at et effektivt kollegium krver , at medlemmerne ptager sig individuelt politisk ansvar .
Sorteper skal jo havne et sted .
Hvis alle er ansvarlige , kan det ende med et system , hvor ingen er ansvarlige .
Hr. formand Prodi , vi bestrider ikke Deres ret til at gribe ind i denne forbindelse .
Men vi insisterer p , at lovgivningen , uanset dens nuvrende udformning , skal ndres , og at De , sfremt en kommissr ikke lngere har Parlamentets tillid , vil handle derefter .
Vi opfordrer Dem til at gribe ind .
Det er Deres valg , men det er vores ret at insistere p , at Parlamentets tillid eller mangel p samme respekteres .
Jeg hber ikke , at De vedtager Stoibers udformning , som blev omtalt af Barn Crespo .
<P>
Vedrrende sprgsml , som under hringerne blev rejst , men ikke endeligt besvaret , vil jeg med hensyn til nogle af de indstillede kommissrer gerne tilfje , at sfremt der indledes strafferetssager - hvilket jeg ikke forventer - som kan s tvivl om Kommissionens integritet , forventer vi , at formanden for Kommissionen under sdanne omstndigheder griber ind .
<P>
Vi nsker senere i dag og i morgen at forhandle os frem til en politisk lsning , s vi kan f formuleret og konkretiseret en rkke anmodninger , ikke kun vedrrende individuelt ansvar , men ogs i forbindelse med gennemsigtighed og aktindsigt .
Nr disse omrder er til afstemning , forventer min gruppe , at De kommer med et konkret og positivt svar fr den endelige afstemning .
<P>
Alt i alt deler vi de holdninger , der er kommet til udtryk i dag .
Det er tid til at starte p en frisk .
Det er tid til at vende tilbage til arbejdet .
Det er tid til at anerkende og genopbygge de to institutioner - Kommissionen og Parlamentet - som vores flles europiske kald .
ELDR-gruppen ptager sig denne opgave .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
Fru formand , rede indstillede formand for Kommissionen , De har lige skitseret os udsigterne for de fremtidige opgaver for Den Europiske Union .
De talte om en bredygtig udvikling , de talte om fred og stabilitet . Hr .
Prodi , De hrer mske ikke til de store ekspressionister inden for malerkunsten , men jeg stoler p , at Deres stilfrdige hndelag kan frembringe gode resultater .
De har ogs nvnt sttimor , og vi forventer alle , at Europa ptager sig sit fulde ansvar i denne sag .
Kommissionens hringer i Parlamentet har ikke p nogen mde vret en undvendig begivenhed eller et spil for galleriet , de har vret meget ndvendige , og De har selv helt rigtigt redegjort for os i sidste uge , at i intet andet parlament har den udvende institution mttet afgive s omstndelige forklaringer .
Dette kan mske ogs danne model for forholdene mellem andre parlamenter og de udvende institutioner .
<P>
Denne Kommission kan ikke ensidigt alliere sig med Rdet , sdan som dens forgnger uheldigvis ofte gjorde .
Min gruppe slutter sig ikke til dem , som vil have , at Kommissionen er en slags sekretariat for Rdet .
Nej .
Kommissionen er en politisk institution , og nu er det tydeliggjort , at den ogs er politisk ansvarlig netop over for Europa-Parlamentet .
For at vi kan stte vores lid til Deres Kommission helt indtil r 2005 , skal vi frst have fastlagt , hvad den nye atmosfre mellem Parlamentet og Kommissionen i praksis betyder , og vi venter stadig p nogle klargrelser .
<P>
Min gruppe fremhver det enkelte kommissionsmedlems politiske ansvar , og vi tager Deres lfte om , at De nje gransker Parlamentets begrundede utilfredshed med et enkelt medlem af Kommissionen , meget alvorligt .
Formanden for Kommissionen br ogs binde sig til , at han / hun anvender sin magt , hvis et enkelt kommissionsmedlem mistnkes eller undersges for misbrug og forbrydelser .
<P>
Hr . Prodi , der skal lgges vgt p t aspekt : Deres Kommission bestr stadig af for f kvinder , det skal konstateres nu , s vi lrer noget af det til nste gang .
Fremover kan en ligevgtig reprsentation af mnd og kvinder i Kommissionen eller i Unionens andre institutioner ikke vre et frivilligt princip blandt mange .
Der er brug for konkrete handlinger .
Nr den nye aftale mellem Parlamentet og Kommissionen forhandles , skal det foreg sledes , at der fremover ogs forhandles med Parlamentet om medlemskandidater til Kommissionen .
Den procedure , der nu er efterlevet , har tydeligt vist sig at vre for begrnset .
Min gruppe vil ogs have , at ndringerne til lovgivningsprocessen , foreslet af en stor majoritet af Parlamentet , medtages i kommissionsforslagene .
Vi stter ogs pris p , at De har lovet at forholde Dem serist til Parlamentets lovgivningsinitiativer .
<P>
Vi vil ogs have , at Parlamentet ved den kommende institutionelle reform deltager i forhandlingsprocessen med en helt anden vgt end tidligere .
Vi vil ogs srge for , at hele det europiske borgersamfund er med i denne proces , fordi de europiske borgere ogs skal garanteres strre rettigheder i den nste institutionelle reform .
Vi har ikke vret tilfredse med den mde , som det har vret tilladt for Parlamentet at deltage i internationale aftaler p .
Vi vil have , at Parlamentet fremover konsulteres i alle faser af forhandlingerne , f.eks. ved WTO-forhandlingerne .
<P>
Hr . Prodi , alle taler om glasnost , alle taler om benhed , og jeg tror , at De taler oprigtigt om det , men hringerne har ikke forsikret mig om , at de enkelte kommissionsmedlemmer eller selv De , Kommissionens kommende formand , i praksis har forstet , hvad benhed , glasnost , betyder .
Det m ikke blot forblive et slagord .
Deres frste opgave er at udfrdige en forordning om benhed , som Amsterdam-traktakten krver .
Det er ikke kun ndvendigt af den grund , at Parlamentet bliver informeret , men ogs for , at borgerne og hele borgersamfundet kan pvirke Den Europiske Union med fornyet styrke .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz">
Hr. formand for Kommissionen , siden Deres indstilling til posten som formand for Kommissionen og indstillingen af de 19 kommissrer har hverken De eller medlemmerne af det nye kollegium gjort sig nogen anstrengelser for at give Parlamentet et helt klart budskab .
Vi har lyttet til Dem .
De og kommissrerne har fundet ord for at sige : forandring , reformer , tage op til ny debat , kultur og glasnost .
<P>
Kommissionen , der ofte har vret mistnkt for arrogance , har forstet at stige ned fra sin piedestal .
Med et rygte om uigennemskuelig er den begyndt at foregive gennemsigtighed .
Udsat for en alvorlig kritik fra ekspertgruppen har den gjort de uafhngige eksperters anbefalinger til sine egne .
Under hringerne har kommissrerne vist sig s enige med EP-medlemmernes flertal , at selv de grupper , der af rsager , der ikke har noget med EU at gre , havde lovet at vre aggressive , hurtigt begravede stridsksen .
De havde kort sagt lagt Dem fast p mlet at genvinde Parlamentets tillid , og De har fet midlerne til at opn dette .
<P>
Man m s p den anden side konstatere , at De ikke med den samme viljekraft har taget fat p den anden udfordring - men den er ogs anderledes mere ambitis - som De netop har nvnt , hr. formand for Kommissionen : at genvinde borgernes tillid .
Og det er netop dr , skoen trykker .
De konstaterer som vi , at en sand afvisning af neoliberalismen , der stiller store forventninger til retsvsenet , til solidariteten og til forandringer , vokser i vores samfund .
Hvilke nye svar har De p den voksende afvisning af den galopperende usikkerhed p arbejdsmarkedet og i livet som sdan ?
Hvilke nye svar har De p denne trst efter modstand mod rentabilitetens tjleslse kurs , der giver sig udtryk over hele EU , for jeblikket f.eks. i mit land i form af den enorme sympatibevgelse , der sttter arbejderne fra Michelin-koncernen , der netop har meddelt , at man vil nedlgge 7.500 stillinger i Europa , efter at vi har set , at koncernen har forget sit overskud med 20 % .
Hvilke nye svar har De til de kvinder og mnd , der forventer , at EU starter et reelt kraftfelt af alternativer til den nuvrende verdensomspndende udelukkelse fra arbejdslivet , hvad enten det drejer sig om lnmodtagere , landbrugere og kulturarbejdere , der gr imod reglerne for den globale handel , eller de to unge fra Guinea , der var ofre p flugt fra elendigheden , p grund af mangelen p en international orden , der anerkender det enkelte individs ret til et liv , et arbejde og til vrdighed ?
<P>
Jeg bemrker i den forbindelse , hr. formand for Kommissionen , at jeg i Deres indsttelsestale ikke har hrt Dem nvne forbindelserne mellem EU og landene i syd , hvilket vil sige strstedelen af menneskeheden .
Kommissionens svar p alle sprgsml om civilisation er helt generelt alt for klassiske . De mangler kreative ambitioner om at skabe store projekter .
<P>
Jeg fremhvede i begyndelsen af mit indlg de anstrengelser , De har udfoldet for at indfri Parlamentets forventninger .
Det , jeg netop har sagt , udsletter ikke dette fremskridt , det relativerer det blot .
Min gruppe ser ikke s meget desto mindre bort fra den lette forskydning af tyngdepunktet fra Kommissionen mod Parlamentet , der netop er foreget , idet dette bekrfter i den brede befolknings jne , at det er muligt at bevge magtcentrene , selv de , der blev anset for at vre urrlige , og dette er meget vigtigt .
Jeg vil tilfje , at de omrder , der dermed har bnet sig , interesserer os .
Vi vil sledes i den forbindelse vre krvende , men konstruktive partnere .
Vi vil derfor ikke stille os tilfredse med en administrativ reform , nr vores medborgere i dag sprger os om selve meningen med EU .
P nuvrende tidspunkt kan vi derfor til vores store beklagelse ikke stte vores lid til denne Kommission .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="EN" NAME="Collins">
Fru formand , som udgangspunkt skal denne uge betragtes som en ny begyndelse for alle ngleinstitutioner i Den Europiske Union , nemlig hvordan de i de nste fem r vil fungere og samarbejde i forbindelse med forskellige politiske programmer .
Isr forholdet mellem Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen skal vre kendetegnet af hrdt arbejde og harmoni med henblik p at sikre , at de vigtigste elementer af vores EU-lovkrav bliver vedtaget s hurtigt som muligt .
<P>
De 350 millioner mennesker i Den Europiske Union vil hverken takke Parlamentet eller Kommissionen , hvis vores forhold i offentligheden betragtes som problemfyldt .
Det vil blot bidrage til at nedbryde folks tillid til EU-institutionerne , hvilket ville vre et stort tilbageskridt for alle interesserede parter , specielt i lyset af de store udfordringer , som Unionen str over for som en politisk og konomisk enhed .
<P>
Kommissionens indstillede formand , hr . Prodi , har i hvert fald gjort det klart , at han vil garantere , at Europa-Kommissionen og Parlamentet vil arbejde meget tt sammen om gennemfrelsen af et omfattende arbejdsprogram i Unionen i lbet af de nste fem r .
En del af denne proces skal vre en effektiv procedure med flles beslutningstagning , som dkker vedtagelse af EU-lovgivningen i 38 forskellige konomiske og sociale sektorer i vores samfund .
Siden Amsterdam-traktaten trdte i kraft den 1. maj , har proceduren med flles beslutningstagning , som indebrer et meget tt samarbejde mellem Parlamentet , Kommissionen og Rdet , dkket mange forskellige politiske omrder , herunder transportsektoren , regionale anliggender , sociale anliggender , beskftigelsestiltag , strukturfonde , forbrugerbeskyttelse , folkesundhed samt miljanliggender .
Forholdet mellem Kommissionen og Parlamentet skal ikke vre baseret p strenge aftaler .
Vi skal sammen faststte flles politiske ml og i fllesskab tage de store udfordringer op , som Den Europiske Union str over for .
<P>
Den Europiske Union fungerer bedst , nr Parlamentet , Kommissionen og Rdet arbejder tt sammen om gennemfrelsen af forskellige EU-forordninger og -direktiver .
Traktaterne i Den Europiske Union , isr den europiske flles akt , Maastricht-traktaten og Amsterdam-traktaten , skal alle gennemgs inden for rammerne af den kommende regeringskonference .
P regeringskonferencen skal det undersges , hvilke vigtige ndringsforslag der skal stilles til EU-lovgivningen for at tage hjde for den forestende udvidelse af Den Europiske Union .
Forberedelserne til udvidelsen bliver en svr opgave , som kun kan blive nemmere , hvis Parlamentet og Kommissionen arbejder tt sammen for at garantere , at de svre beslutninger inden for dette omrde trffes eller gennemarbejdes i en atmosfre af forstelse og flles mlstninger .
Udvidelsen af Den Europiske Union vil kun lykkes , hvis de interne beslutningsprocedurer i Unionen strmlines og forenkles .
<P>
Endelig , med seks nye medlemsstaters tiltrdelse i 2004-2006 ligger der et stort arbejde foran os alle sammen med at sikre , at den proces vil lykkes .
Den forestende regeringskonference er den strste udfordring for Den Europiske Union som et politisk og konomisk organ , siden man under forhandlingerne om Maastricht-traktaten besluttede sig for at ivrkstte Den konomiske og Monetre Union .
<SPEAKER ID=19 NAME="Bonde">
Fru formand , hringerne har ikke givet et klart svar .
Nste gang m de forberedes bedre og koncentreres om frre sprgsml , som s kan flges op , indtil kommissrerne giver klare og entydige svar .
Vi kender endnu ikke de 15 mnd og de 5 kvinder .
Vi har hrt , hvem der interesserer sig for jazz , men vi vil ogs gerne have oplysninger om de konomiske interesser , de har reprsenteret i de sidste tyve r , s de er beskyttet mod undig pression .
Vi vil ogs insistere p klare svar om benhed .
Derfor nogle sprgsml : Vil ombudsmanden f alle dokumenter , han beder om ?
Vil formanden for Budgetkontroludvalget f alle dokumenter om svindelsager , som hun beder om ?
Vil vi kunne f en fuldstndig oversigt over alle komiter og deres medlemmer , s vi kan se , hvem der medvirker til at vedtage love og beslutninger ?
Vil Prodi her i salen hjtideligt love , at der ikke lngere vil vre dokumenter i Kommissionen , som kan lses hos COPA , i de nationale delegationer , hos lobbyisterne i firmaerne , hos journalisterne , men ikke hos os , der bare er folkevalgte ?
Kre professor Prodi , p mdet i min gruppe lovede du , at der altid vil vre et sted i Parlamentet , hvor man kunne f fuld oplysning fra Kommissionen .
Vil du gentage lftet her i salen i dag , hvor det forpligter ?
S skal jeg til gengld p min gruppes vegne love kritisk og konstruktiv opposition .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="IT" NAME="Speroni">
Fru formand , rede kolleger , vi skal stemme om den Kommission , som professor Prodi er formand for . Han har - ligesom alle andre , der prsenterer et program - prsenteret et godt program .
Det manglede da ogs bare , at han og hans medarbejdere ikke skulle vre i stand til at prsentere et godt program !
Men lad os se p , hvad han har gjort tidligere . Her mener jeg ikke det , han har gjort p det arbejdsmssige plan , for hans personlige held er betydeligt - han har forstet at administrere sine egne evner godt - lad os derimod se p dengang , han var formand for IRI , Italiens strste offentlige selskab , og p , hvor mange milliarder , eller rettere tusinde milliarder , nr vi taler om lire - navnlig fra bidragyderne p Po-sletten - det lykkedes ham at dsle bort ved at ivrkstte en fiaskopolitik .
Man behver blot at tnke p de stlvrker i Syditalien , som i dag er lukket .
Og jeg husker , at han som Italiens ministerprsident fik et mistillidsvotum fra parlamentet , ogs fra de politiske krfter , som - jeg gad nok vide , hvordan de fr sig selv til det , og hvor de fr modet fra - optrder som vendekber og er villige til at stemme for ham her , efter at de stemte imod ham i Rom .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="ES" NAME="Galeote Quecedo">
Fru formand , jeg finder ogs , at hringsprocessen har vret stringent og nyttig , sdan som min gruppe havde anmodet om , og vi har alle taget et vigtigt skridt mod benhed i fllesskabsinstitutionerne .
Og som afslutning p nvnte hringer har hr. formand Prodi efter min mening i den tale , han netop har holdt , udvist fornuft og politiske mod .
De tilbud , han kommer med til os , og som i det vsentligste er blevet krvet af min gruppe , er en klar forpligtelse over for den europiske integration og en hensigtserklring over for den reprsentation af borgerne , som dette Parlament udver .
<P>
Hvad er s problemet ? Jeg finder helt klart , at det ligger i nogle personers forsg p at overfre deres hjemlige debatter til fllesskabsinstitutionerne .
I nogle regeringer , som spiller med de europiske poster for at tilfredsstille krav til aftaler i deres egne lande , og ogs i nogle oppositionspartier , som vil anke det , de ikke kan opn hjemme , til hjere instanser , som hr . Barn , som man i Spanien har plagt at forlnge den interne valgdebat ved at - og det ved han godt - komme med uretfrdige og illoyale angreb p den foreslede nstformand for Europa-Kommissionen .
<P>
Hr .
Barn , udvis mere uafhngighed , mere fornuft og ikke mindst mere ansvarlighed . Bed Deres partifller , hr .
Solbes og hr . Solana , om rd , for man ved , hvordan disse ting starter , men ikke , hvordan de ender , og nogle gange forregner man sig .
De har en vis erfaring p omrdet .
Og De skal isr lade vre med at fordreje kendsgerningerne .
Sig her , at den spanske Kongres ' undersgelsesudvalg om hr allerede har draget sine konklusioner , erklr bent , at dette udvalg har fritaget fru Palacio for ethvert ansvar og har placeret ansvaret for ledelsen , kontrollen og ydelsen af sttten hos de selvstyrende spanske regioner , ikke mindst hos den , der ledes af en af Deres partifller i Castilla-La Mancha .
<P>
Jeg slutter , fru formand , med at sige , at jeg nsker at glemme disse nederdrgtigheder , for det er ikke vores stil .
Vi str foran en kmpe opgave for de kommende fem r , hvor dialogen og viljen til konsensus mellem os og mellem institutionerne er tvingende ndvendige for fortsat at gre fremskridt .
De kan regne med vores velvilje .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , hr. formand for Kommissionen , mine damer og herrer i Kommissionen , jeg gr ud fra , at Parlamentet viser Dem sin tillid i morgen . Derfor vil jeg ogs gerne henvende mig direkte til Dem .
Jeg vil blot komme med en bemrkning til hr . Galeote , der er s rar at tage hovedtelefonerne p nu .
<P>
De mente til at begynde med , at vi ikke skulle behandle nogen indenrigspolitiske emner her .
I den forbindelse brugte De mindst halvdelen af Deres tale p at behandle indenrigspolitiske emner .
Hvis De har set , hvor tilbageholdende Enrique Barn har talt om emnet , vil De se , hvor tilbageholdende vi ogs behandler dette emne , fordi vi ikke nsker at behandle nogen indenrigspolitiske emner .
<P>
Hr. formand for Kommissionen , jeg er 100 % enig i det program , som De har prsenteret i dag .
Jeg vil derfor ikke kommentere det nrmere , men blot nvne nogle punkter srligt .
<P>
For det frste befinder vi os midt i processen - og her vil jeg gerne tage fat i et begreb , som Michel Barnier har brugt ved hringerne - midt i konstitutionaliseringsprocessen , det vil sige forfatningstilblivelsen .
Det er ikke noget , vi kan gre fra i dag til i morgen , men det er noget , som vi virkelig skal stte i gang i de kommende r .
Til det forml er der brug for en omfattende europisk debat .
De har selv - og det er jeg enig i , hr. formand for Kommissionen - givet udtryk for , at en endels rkke af regeringskonferencer ikke ligefrem er det , der har allermest sexappeal .
Jeg kan forestille mig , at De ogs fremstter forslag fra Deres synsvinkel om , hvordan De forestiller Dem denne proces af forfatningstilblivelse .
Kommissionen skal jo have en ledende rolle .
I den forbindelse , hr. formand , kan jeg nvne , at nogle af medlemmerne af Kommissionen mske endnu ikke har taget skridtet mod at blive europisk kommissr ved hringerne .
Nogle var stadigvk fanget for meget i anliggender for den regering , som de tilhrte , eller i rollen i de enkelte nationer , som de tilhrer .
Her skal den europiske bevidsthed helt sikkert styrkes , isr fordi vi desvrre ogs ser en voksende nationalisme dr , som vi skal bekmpe .
<P>
For det andet en bemrkning til reformen af institutionerne .
Ved grsdagens debat bifaldt vi det , kommissr Kinnock fremfrte her , fuldt ud .
Det var en klar og entydig bekendelse til reformen , som ikke kan vre klarere .
Jeg vil dog gerne gentage hans egne ord om , at ord er vigtige , men handlinger er det afgrende .
Det vil vi mle Dem p .
Jeg er overbevist om , at disse handlinger vil flge , men det er vores mlestok for den fortsatte accept i de kommende r .
<P>
Det tredje er sprgsmlet om benhed og gennemskuelighed .
Ja , det er ogs et kriterium for forholdet mellem Kommissionen og Parlamentet , at vi forlanger fuld benhed , at vi forlanger hele sandheder , ikke halve sandheder , ikke forhold , der vildleder .
Det er afgrende for os !
Det er ogs helt klart - det har vi ogs altid sagt helt tydeligt - at hvis det skulle vise sig , at et medlem af Kommissionen lyver for Parlamentet , er tilliden til denne kommissr helt sikkert delagt .
Derfor er vi absolut tilhngere af , at der som supplement - jeg understreger , som supplement - til kollegialitetsprincippet ogs er et princip om individuel tillid og individuelt ansvar .
Vi nsker dog ikke , at flerpartipolitik skal spille en rolle her .
Vi nsker ikke , at kommissrer fra sm politiske grupper fra mindre lande s at sige kan afpresses af et flertal i Parlamentet .
Derfor skal det nydes med forsigtighed .
Vi har brug for fornuftige regler , som ikke undergraver og delgger kollegialitetsprincippet .
<P>
En sidste bemrkning til hringerne .
Hringerne var positive .
Det var ikke alle , der glimrede , men det er ogs lettere , nr man er den , der prver , og ikke den prvede .
Men i det store og hele mener vi , at denne Kommission kan vre en strk Kommission , men , hr . Prodi , ogs en strk Kommission , fordi De kan vre sikker p , at vi vil vre et strkt og rvgent Parlament .
<P>
De to tilsammen kan sagtens give sig i kast med den ndvendige reform af de europiske institutioner .
Vi nsker Dem held og lykke i Deres arbejde !
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="IT" NAME="Costa, Paolo">
Hr. formand , hr. indstillede formand , rede kolleger , historiens gang har medfrt , at vi i dag skal afholde denne debat som flge af en gennemsigtighedskrise og en krise i Kommissionens mde at fungere p .
Denne krises overvindelse , hr. indstillede formand , som De har accepteret at st i spidsen for , har fet Dem til i dag at foresl - og os til at bede Dem om - institutionsreformer og en vsentlig styrkelse af europisk politik .
Det kunne ikke vre anderledes , for ud over det ganske vist alvorlige tilflde med den krise , der foranledigede det hele , str vi af nogle modstningsfyldte rsager over for et nske om og en strre opmrksomhed p ndvendigheden af svel institutionsreformer som mere politik .
Og det er , som jeg sagde fr , af nogle tilsyneladende modstningsfyldte rsager , for en af de ting , vi str over for , er de europiske borgeres benlyse forvirring - og forhbentlig ikke mistillid - sdan som det fremgik af den ringe valgdeltagelse i juni . P den anden side er der dog ingen tvivl om , at der er et stadig strre nske om Europa .
Krisen i Kosovo har uden tvivl gjort opmrksom p realiteterne i den oprindelige opbygningsplan for selve Europa , nemlig Europa som et instrument for nogle styrkede europiske institutioner og som et instrument , der kan sikre freden - fr det sikrer fremgangen - p hele kontinentet .
<P>
Dette nske medfrer en indsats med hensyn til udvidelsen og ud fra dette synspunkt en indsats med hensyn til styrkelsen , som vi kun br sttte .
Ogs ud fra det andet synspunkt - ogs hvad angr det allerede eksisterende Europa , det Europa , der allerede er blevet skabt , og de lande , som allerede er kommet med i Unionen - er der dog et strre nske om Europa .
Euroen er et instrument og en mellemetape .
Den er en betingelse og et instrument , der kan skabe fremgang for alle , s man kan g over til de politikker , som udgr det endelige ml og det vigtige kapitel , vi str over for , nemlig get vkst , get udvikling og get beskftigelse .
Vi str over for et behov for en ny gennemsigtighed , nye institutioner og en ny politik .
Med hensyn til gennemsigtigheden - og det har vi allerede sagt , hr. formand - har vores gruppe stor tillid til Dem .
Det er naturligvis en tillid , der er betinget af de resultater , som De og Deres Kommission vil vre i stand til at opn , og det er en tillid , der er betinget af en vedvaren af hver enkelt kommissrs hje moralske og arbejdsmssige kvaliteter , som vi vil holde je med p enhver mde og under alle former , ogs under de bedste former for gennemsigtighed , som De har forsikret os for .
<P>
De strste fremskridt br vi dog efter min mening gre med hensyn til institutionsproblemet , for det er her , vi stter alle institutionernes omdmme over for de europiske borgere p spil .
Jeg mener , at topmderne mellem den triangel , De nvnte for os - nemlig Kommissionen , Parlamentet og Rdet - skal udvikle sig , er ved at udvikle sig og vil udvikle sig etapevis , nemlig i form af en gradvis og uundgelig overgang af befjelser fra regeringerne , det vil sige fra Rdet , til borgerne , det vil sige til Parlamentet .
Dette er den grundlggende linje , som vi kan fremskynde eller sinke .
Vi beder Dem - og det er derfor , at vi glder os over at kunne give en strk Kommission vores tillid - om at gre alt , hvad De kan . Det vil vre meget , og mske ogs mere , end De forestiller Dem i dag .
Vi beder Dem om at vre meget ambitis i den retning og om at srge for , at forholdet mellem Kommissionen og Parlamentet , sdan som De allerede havde lejlighed til at sige under et mde med Parlamentets gruppeformnd , ikke giver nul , men giver en positiv sum .
<P>
Dette er muligt .
Det vil afhnge af Dem , og det vil afhnge af os .
Vi vil gre alt for at gre Dem i stand til at lade dette ske .
Alt dette tjener dog til , at man herefter ivrkstter nogle europiske politikker .
Vi accepterer Deres indsats , nr det glder udvidelsen , selvom denne - der i dag hovedsagelig gr i retning af st- og Centraleuropa - ikke br f os til at glemme de middelhavspolitikker , Europa skal fre .
<P>

Jeg ved , at der er meget arbejde at gre , og jeg ved , at vanskelighederne godt kunne se ud til at vre uovervindelige , men jeg ved , at De besidder alle de ndvendige kvaliteter samt lysten og evnerne til at gre det .
Vr ambitis , hr. formand !
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="FR" NAME="Lannoye">
Hr. formand , omstndighederne har frt til , at forhandlingen om indsttelsen af den nye Kommission , fokuserer p problemerne omkring , hvordan institutionen fungerer .
De har meddelt , at De agter at skabe orden i huset , at bekmpe korruptionen , at levere beviser p effektivitet og strenghed , og De har introduceret ivrksttelsen af ambitise reformer .
Det glder vi os over .
Men De har ogs selv under denne debat nvnt en rkke udfordringer , som Kommissionen og EU str over for , nemlig udvidelsen , en styrkelse af vksten og en bredygtig udvikling .
<P>
Nr det er sagt , m jeg sige , at jeg ikke ser nogen prioritering p denne liste , og jeg tror ikke , man kan undg det , der forekommer mig at vre en hovedudfordring for fremtiden : At hndtere en eventuel mangel p sammenhng i den politik , EU frer .
Lad mig give et eksempel . De gr varmt ind for mere liberalisering , men det bliver svrt at n frem til en virkelig bredygtig udvikling p den mde .
De husker sikkert de forpligtelser , EU har ptaget sig i forbindelse med den biologiske mangfoldighed , det vre sig i Kyoto eller i Rio . Den dertil hrende konvention foreligger stadig kun som tekst .
Er det ogs ndvendigt at minde Dem om Kbenhavn-erklringen om den sociale udvikling , der p en meget ambitis mde behandler klften mellem Nord og Syd og klften internt i Nord mellem fattige og rige . EU ptog sig ved den lejlighed forpligtelser , men indtil nu er ingen af disse blevet overholdt .
Jeg tror derfor , det er ndvendigt at stte sprgsmlstegn ved de redskaber , vi rder over , og ikke bare vre tilfreds med at anvende de redskaber , der har eksisteret i mange r .
Jeg tnker f.eks. p relationerne til WTO .
Det siger sig selv , at reglerne for Verdenshandelsorganisationen i meget stor udstrkning ikke er forenelige med mlet for en bredygtig udvikling .
<P>
Jeg vil gerne slutte med at nvne det andet og sidste punkt . De vil gerne forsone EU-borgeren med EU ' s institutioner .
Det er da udmrket .
De taler ogs om gennemsigtighed .
Den er helt sikkert et effektivt redskab , men den skal ikke begrnse sig til en rutineprget mekanisme og vanlige administrative forlb .
Gennemsigtigheden m ogs sigte p de store emner , der med god grund bekymrer borgerne , som det f.eks. er tilfldet i dag med fdevaresikkerheden .
I den forbindelse konstaterer jeg stadig oftere - og det er netop det , der bekymrer mig - at de store beslutninger p omrdet er bde gennemdiskuteret og gennemtyggede i diplomatiske kredse og dermed unddrager sig svel parlamentarikernes som borgernes kontrol .
Jeg tnker her isr p en erklring , som USA ' s ambassadr fremsatte for f dage siden over for EU . I denne gldede han sig over , at det var lykkedes den bioteknologiske arbejdsgruppe i det konomiske transatlantiske partnerskab at n frem til et forslag til en aftale om processen for at godkende nye genetisk modificerede sorter .
<P>
De ved , hr. formand , at genetisk modificerede sorter ikke har noget godt omdmme i EU , og vi str dermed ved indledningen til en sandsynligvis meget hrd konflikt mellem eksperternes og borgernes opfattelser p dette omrde .
Jeg kunne nske mig mere klarhed fra Kommissionens side om , hvilken rolle den agter at spille over for Parlamentet og borgerne .
Str De p samme side som eksperterne og storindustrien , eller str De sammen med borgerne og Parlamentet ?
<SPEAKER ID=25 NAME="Frahm">
Hr. formand , jeg vil gerne takke den indstillede kommissionsformand for oplgget .
Som nyvalgt medlem af Parlamentet havde jeg set en del frem til at deltage i den demokratiske proces , som var planlagt , fr vi skulle tage endelig stilling til Kommissionen .
Men de illusioner , jeg havde p forhnd , blev hurtigt pillet af mig , for det udvalg , jeg deltog i , havde jo allerede udarbejdet de skriftlige sprgsml , fr vi holdt vores frste mde .
De var udarbejdet af embedsmnd og af det afgende Parlament .
Vi nyvalgte har ikke haft nogen chance for at stille skriftlige sprgsml til Kommissionen .
Det kan vel nppe kaldes srlig demokratisk .
<P>
Hvad den mundtlige runde angr , s har det vret et kmpearbejde og en kmpeindsats for svel Parlamentets medlemmer som de foreslede kommissrer og de ansatte i bde Kommissionen og Parlamentet . Og alligevel ser det ud til i dag , at det ikke var den bne demokratiske proces , der reelt har afgjort sagen .
Beslutningerne blev taget et helt andet sted og p en helt anden baggrund .
Det , der var afgrende , var den samtale , De , hr . Prodi , frte med hr .
Poettering fra PPE , og efter at De sledes havde vredet armene om p Parlamentets strste gruppe , mente hr . Poettering benbart ikke , at han havde noget valg .
Er det et udtryk for europisk demokrati i fremtiden , at der ikke er noget valg ?
<P>
Jeg vil ikke vre i stand til at sttte denne form for demokrati .
Slet ikke nr man ser stort p alle advarsler og foreslr kommissrer , som den frste beretning fra Den Uafhngige Ekspertgruppe jo har kastet en strk mistanke p , men efter samtalen blev der ikke stillet kritiske sprgsml til hr . Lamy i udvalget under den mundtlige hring .
Der bliver sagt , at vi fr en strk Kommission , strkere end den , der gr af nu .
Og Prodi talte om , at vi skulle have en ben , moderne og effektiv administration .
Det er der mange positive ting at sige om .
Men den indledende runde tegner ikke godt for , hvordan Kommissionen vil bruge denne styrke .
Vride armen rundt p Europa-Parlamentets politikere , tromle ider igennem om flles forsvar , flles skat , flles politik for sociale ydelser , som man oven i kbet anbefaler skal sttes ned , tromle en sdan politik igennem , uanset hvordan de europiske befolkninger ser p det .
En Kommission , der har styrke og arbejdsformer som en bulldozer , vil gre det svrt med et fornuftigt samarbejde og med en udvikling af demokratiet , hvis man vil tage det bare en smule alvorligt .
<P>
De foregende talere har ikke ment , at dette var symptomatisk for , hvordan det fremtidige samarbejde skal foreg .
Jeg mener nu , at man skal tage problemer i oplbet .
Der er afgivet lfter p Formandskonferencen .
Et af dem skulle jo vre , at en kommissr , som ikke har Parlamentets tillid , vil blive bedt om at trkke sig .
Det hnger drligt sammen med kravet om , at Kommissionen godkendes under t - alle eller ingen .
<P>
Jeg kan ikke anbefale et ja .
Jeg vil anbefale et nej til den foreslede Kommission af politiske , men faktisk frst og fremmest af demokratiske rsager .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , erklringen fra den indstillede formand for Kommissionen bekrfter dennes tidligere indlg , isr her i Parlamentet den 13. april og den 4. maj , og de franske medlemmer i min gruppe er derfor ndt til at stemme imod .
<P>
Hr . Prodi betragter sig reelt som regeringsleder for en europisk superstat , der ikke ser andre lsninger p problemerne end at g ind for stadig mere integration , sammensmeltning og formindskelse af de nationale befjelser .
<P>
Under hringerne i sidste uge var de indstillede kommissrer ved at falde over hinanden i deres iver efter p dette omrde at bevise deres fderalistiske hensigter over for deres eksaminatorer . Hr .
Barnier bd endda endnu hjere ved at foresl , at man bevgede sig frem mod en " EU-suvernitet " , jeg citerer , " som vil erstatte den nationale suvernitet .
" Lad mig her sige , at disse hringer i denne form , der presser kommissrkandidaterne til at indg forpligtelser , som deres befolkninger ikke kan godkende , forekommer mig at indfre en vis forvrngning i loyaliteten over for procedurerne .
<P>
Hr . Prodi beskrev i vrigt for os sin yderligtgende vision med konkurrencen i hjsdet , iflge hvilken den offentlige service kun kan accepteres , hvis den ikke lgger hindringer i vejen for markedet .
Formandskandidaten gr varmt ind for at viderefre liberaliseringen af den internationale handel i den begrnsende form , man valgte under Uruguay-runden .
Denne lovprisning blev derefter modereret en smule af Pascal Lamy , men uden at vi er helt klar over , hvilke midler han vil anvende for at styre globaliseringen uden at krve en dybtgende ndring af spillets regler , isr ved at indfre begreber som sociale eller miljmssige omkostninger i de internationale forhandlinger .
Endelig slog hr . Prodi fast , at Kommissionen , som han selv har udtrykt det , skal fungere som en hovedmotor i en accelereret indsats for at revidere traktaterne p en lang rkke omrder .
<P>
Det er klart , at denne udformning frer direkte til den nste udvidede regeringskonference , hvor nationerne vil blive frataget deres prferencer og ikke lngere f lov til at bestemme noget som helst .
Kursen er allerede sat af hr . Prodi , der selv har udpeget en ekspertgruppe , der p Kommissionens vegne skal udarbejde en forelbig beretning , selvom selve Det Europiske Rd i Kln udtrykkeligt havde afslet denne id om en ekspertgruppe .
Man ved faktisk aldrig helt , hvordan eksperterne bliver udvalgt , men til gengld ved vi ganske udmrket p forhnd , hvad de vil konkludere : At vi gr endnu lngere frem mod superstaten .
<P>
Jeg vil gerne sige til Dem i dag , hr .
Prodi , at man ikke bekmper svig , som De nsker det . Man genrejser ikke demokratiet i EU ved at skabe en superstat , som vil vre kunstig , og som pr. definition vil indebre en Kommission og en offentlig EU-funktion , der er afskret fra befolkningerne .
Det er tvrtimod ndvendigt at bne disse og genskabe deres forbindelser til nationerne .
<P>
Hr . Prodi , De har talt om " glasnost " for at beskrive Deres politiske fremtid .
Jeg mener , at dette ord , der blev anvendt om de sovjetiske institutioner , er srdeles velvalgt til at beskrive Kommissionen af i dag .
Jeg hber , at Deres " glasnost " i lighed med den tidligere vil skabe en rystelse i de antidemokratiske institutioner , der vil lede til reformer , De ikke har forudset i dag .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="FR" NAME="Saint-Josse">
Hr. formand , problemet i dag er ikke at bedmme Kommissionens program , men hvordan institutionen fungerer .
De har sagt , hr. kommissionsformand Prodi , at vi m lgge krisen fra sidste r bag os , og at det er ndvendigt at begynde p en frisk .
De har derimod efter vores mening ikke taget ved lre af krisen .
P trods af anbefalingerne i den frste beretning fra Den Uafhngige Ekspertgruppe , som blev bekrftet i den anden beretning , der netop er blevet udsendt , er der reelt ikke foretaget noget serist for at ndre metoderne og ordningerne for , hvordan Kommissionen fungerer .
<P>
Sledes omfatter den nye Kommission fire kommissrer , der udgr en del af det gamle , netop afviste hold .
Selvom disse ikke personligt har vret anklagede , s har de dog alligevel stet som garanter for inkompetencen i den samlede Santer-Kommission og dens mangel p kollektivt ansvar .
Endvidere beklager Gruppen for Demokratiernes og Mangfoldighedens Europa dybt , at den absolut ndvendige reform af Kommissionen bliver overladt til et medlem af det gamle hold .
Under hringen af de kommende kommissrer konstaterede EDD-gruppen naturligvis kvaliteten hos de fleste af disse kommissrer samtidig med , at den kritiserede visse centralistiske holdninger .
<P>
Vi nsker en ndring af kulturen og en demokratisering af det nuvrende system , samt at der bliver taget strre hensyn til Parlamentet .
Det er sledes for jeblikket umuligt at krve , at en enkelt kommissr gr af eller ikke fr sit mandat fornyet , uden at stte sprgsmlstegn ved hele Kommissionen og uden at fremkalde en ben krise .
Den kulturrevolution , De havde annonceret , hr. formand , er ikke til at f je p .
De drlige vaner er ikke blevet straffet , og uregelmssighederne i systemet bestr stadig .
Derudover er det parlamentariske arbejde blevet hnet af tvivlsomme arbejdsmetoder .
Den anden beretning fra Den Uafhngige Ekspertgruppe , der blev diskuteret p plenarmdet i mandags , er endnu ikke eller frst for kort tid siden net frem til fleste af EP-medlemmerne , hvilket har forhindret os i at foretage en ordentlig undersgelse .
<P>
I denne situation vil de seks CPNT-medlemmer sammen med hele EDD-gruppen stemme imod indstillingen af Prodi-Kommissionen for at sige fra over for et dybt antidemokratisk system .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="DE" NAME="Raschhofer">
Hr. formand , kre kolleger , efter tillidskrisen i r er der blevet talt meget om ndvendigheden af en ny begyndelse i forholdet mellem Kommissionen og Parlamentet .
Det er virkelig ndvendigt .
Det var lig med foragt for Parlamentet , da dokumenter om svig landede p avisredaktionerne , men ikke i udvalget .
Det var uudholdeligt , da Parlamentets ndringsforslag ganske enkelt blev ignoreret af Kommissionen , og da de tjenestemnd , der gjorde opmrksom p fejl og forsmmelser , ogs blev straffet for det .
Alt dette gr det virkelig ndvendigt med en ny begyndelse , men selv efter den nye Kommissions lange forberedelsesperiode er der stadig forbehold fra min side .
<P>
Jeg vil nvne tre grunde hertil .
For det frste skal det politiske ansvar ogs tages alvorligt af den enkelte .
Hvert kommissionsmedlem er ansvarligt og skal st til regnskab for sin afdeling .
Ikke alle kandidater ser sdan p det .
For det andet er der stadig tvivl med hensyn til den kommissr , der er indstillet til at skulle have ansvaret for forskningsopgaver .
Jeg forventer en yderligere stillingtagen fra Dem , hr . Prodi , i den forbindelse .
For det tredje er der som flge af tidligere kommissrers genopstilling endelig sprgsmlet tilbage om , hvordan disse forstr deres politiske ansvar som del af en kollegial enhed .
<P>
Borgerne i Europa har ret til gennemskuelighed og kontrol og til politikere , der ptager sig ethvert ansvar , som er overdraget til dem , udelt .
Vi har vores berettigede tvivl om , hvorvidt dette er garanteret i fremtiden .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="DE" NAME="Nassauer">
Hr. formand , mine damer og herrer , ansvaret for , at Europa og Den Europiske Union igen fr en handledygtig Kommission efter i morgen , ligger hos Parlamentet , hos os .
Vi skal samlet bedmme , om vi i morgen kan vise vores tillid til denne Kommission eller ej .
Dermed ptager Parlamentet sig ansvaret for Kommissionen , ogs for enkelte forslag , og det gr ikke vores dom lettere .
Jeg vil frst sige til Dem , hr. professor Prodi , at De som formand for Kommissionen kan regne med en bred tilslutning fra CDU / CSU-parlamentsmedlemmerne .
At vores dom over den kollegiale enhed falder mere differentieret ud , undrer ikke nogen .
Nogle har udnyttet chancen i forbindelse med hringerne fantastisk godt , f.eks. Chris Patten og hr . Vitorino .
De har dog en kandidat med i bagagen , som sttes i forbindelse med en bidragsaffre i sit hjemland , og som vi siden i gr har mttet sprge , om han har forklaret sig rigtigt i hringen for Parlamentet .
Denne kandidat kan blive en belastning for Kommissionen .
Jeg tillader mig at komme med denne advarende bemrkning , fordi genoprettelsen af den tillid , som De , hr. professor Prodi , med rette selv har rykket for , naturligvis ogs afhnger af , om De er formand for en Kommission , som upvirket af sdanne bebrejdelser kan passe sit arbejde .
Netop det skal jo adskille den fra den foregende Kommission .
<P>
Der har vret tale om Kommissionens politiske balance , det er ikke nogen traktatbetingelse , men derimod et pbud om politisk klogskab , ja , ogs om hensyntagen til Parlamentet .
Vores kritiske bemrkning hertil glder stadig , uden at vi nsker at understrege det yderligere nu .
Derfor , hr. professor Prodi , har vi store forventninger i forbindelse med vores tilslutning til Deres person og Deres opgave som formand for Kommissionen .
De er den frste formand for Kommissionen , som i henhold til traktaten fr mulighed for at opn enighed , og det ikke kun med den samlede Kommission , men med hver enkelt kandidat .
Vi kan kun opmuntre Dem til at udnytte denne rolle eftertrykkeligt .
Ingen national regering br i fremtiden kunne stte sig ud over formanden for Kommissionen .
Vi krver i sagens natur , at budget og budgetkontrol adskilles eftertrykkeligt .
Vi vil bedmme Kommissionen efter , om det lykkes Dem at tage strre hensyn til nden i subsidiaritetsprincippet i den lovgivende aktivitet , end det var tilfldet fr .
En ny kultur i subsidiaritetsprincippet skal holde sit indtog i den Kommission , som De er formand for .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="IT" NAME="Napoletano">
Hr. formand , med afstemningen i morgen vil den Kommission , som professor Prodi er formand for , endelig kunne g i gang med sit arbejde .
<P>
Efter at have lyttet til den indstillede formands gentagne taler til Parlamentet , efter at have vedtaget hans indsttelse i maj og efter at have deltaget i hringerne p en seris mde og uden fordomme over for nogen af de 19 kommissrkandidater mener vores gruppe , at den langvarige krise , der har berrt Kommissionen , br afsluttes med en klar og strk indsttelse af Dem , hr. formand , og af den Kommission , De foreslr , i overensstemmelse med de befjelser , traktaten giver Dem .
Det er en handling , som vi vil foretage uden forbehold , s Unionen igen kan f en strk udvende magt , som ikke blot er blevet fornyet , nr det glder personerne , men ogs nr det glder programudsigterne , og navnlig nr det glder den mde , hvorp Kommissionen skal beskftige sig med de vigtige interne og internationale politikker , der har behov for demokratiske , effektive og gennemsigtige institutioner , som respekterer hinandens autonomi , men som ogs samarbejder .
<P>
I den forbindelse hber jeg p en genskabelse af den strategiske alliance mellem Parlamentet og Kommissionen , ogs selvom det er inden for rammerne af de forskellige befjelser .
Det skyldes , at ud over den politiske ligevgt i de forskellige institutioner , fr Rdet trods alt en rolle som reprsentant for regeringerne , ligesom der bliver en rolle til Kommissionen og Europa-Parlamentet , som er institutioner med fllesskabsegenskaber og fderale egenskaber , og som derfor er integrationens drivkrfter .
<P>
Det er denne tankegang , der skal genskabes , og som de seneste begivenheder har bragt i fare for at forsvinde , idet det naturligvis netop i denne forbindelse er ndvendigt at bekmpe misbrug , uregelmssigheder og ineffektivitet .
<P>
Den Uafhngige Ekspertgruppes anden beretning hjlper os med hensyn til retningslinjerne .
Mange af disse retningslinjer var allerede medtaget i Parlamentets angivelser , og De har selv taget forskud p disse med nogle klare lfter , ssom lftet om nye kriterier for kabinetdannelsen og om en strre gennemsigtighed i forbindelserne med Europa-Parlamentet og med offentligheden .
<P>
Der er dog et punkt i denne beretning , som jeg gerne vil gre opmrksom p med srlig bekymring , selvom det ikke er min hensigt at g mere i dybden med det end ndvendigt .
Dette punkt er dog mindst lige s farligt som korruptionen - det drejer sig nemlig om , at man flger de nationale interesser til skade for de flles interesser , og det glder for Kommissionen , men det glder p en mde ogs for Parlamentet .
For hvis Parlamentet bliver anset for at vre et sted , hvor man kan gentage de nationale politiske konflikter , hvordan skal vi s p en trovrdig mde kunne genskabe et klart , objektivt , stringent og undertiden ogs alvorligt forhold til Kommissionen ?
Hvordan skal vi kunne give en europisk politik sin trovrdighed tilbage ?
Vi str over for de konomiske og sociale udfordringer efter euroens indfrelse , der skal foretages en gennemgribende reform af institutionerne , og borgernes rettigheder skal have en konkret betydning .
P det eksterne plan er der et strategisk tomrum p mindst 10 r , der skal udfyldes , nr det glder den dramatiske krise p Balkan , man skal genoptage en middelhavspolitik , som stttes af den fredsproces , der er kommet i gang igen , og desuden er der den dramatiske krise i Rusland samt forsvaret af menneskerettighederne og minoriteterne i verden .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne sige , at hvis ikke de europiske borgere fr nogle overbevisende svar i den overstatslige dimension , vil det blive svrt at dmme op for ligegyldigheden og den manglende sympati for nogle institutioner , der s vil fremst som fjerne , uforstelige og desuden kostbare .
Det er med dette vanskelige arbejde , hr. formand Prodi , at jeg nsker Dem og Deres Kommission den strst mulige succes og god arbejdslyst .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="EN" NAME="Clegg">
Jeg hilser det selvflgelig velkommen , at de sidste par mneders traumer mellem institutionerne er ved at vre afsluttet , og det er positivt , at vi nu vender tilbage til normale tilstande .
Men , som ogs mange andre talere har ppeget , er det vigtigt at forst , hvordan krisen i de seneste mneder grundlggende har forandret forholdet mellem de to institutioner .
<P>
Man kan godt sige , at der tidligere var en traditionel opfattelse af , at Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen skulle fungere i en nsten permanent tilstand af enighed for at varetage medlemsstaternes interesser og sledes fremme europisk integration .
Det er nu en forldet opfattelse , som er blevet overhalet indenom af de seneste begivenheder .
<P>
Fra nu af skal vi mske bde acceptere og stte pris p en permanent tilstand af kreativ spnding mellem de to institutioner , hvilket trods alt er kernen i et modent parlamentarisk demokrati .
Det krver , som vi allerede ved , ndringer i Europa-Kommissionen , men det krver ogs ndringer i selve Europa-Parlamentet .
Sledes hber jeg , at Parlamentet vil benytte lejligheden til at ndre de forldede procedurer og fremgangsmder , herunder de finansielle bestemmelser for medlemmer af Europa-Parlamentet .
<P>
Hvis ikke vi som parlamentarikere kontrollerer os selv med den samme grundighed , som vi kontrollerer andre institutioner med , vil det blive svrt at vende den chokerende vlgerapati , som vi oplevede s mange steder i Europa ved valget i juni .
Faktisk er det ikke nogen overdrivelse at sige , at vlgernes ligegyldighed p langt sigt er den strste trussel for Den Europiske Union som helhed og mske dette Parlament i srdeleshed .
Derfor skal vores primre opgave vre at genskabe interessen hos de desillusionerede vlgere . Den eneste mde vi realistisk kan gre dette p , er ved at reformere Europa-Kommissionen , reformere Europa-Parlamentet samt skabe et holdbart og modent samspil mellem disse .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Hr. formand , hr. kommissr , vi vil have et demokratisk Europa , et fredeligt Europa og et folkenes Europa .
Europa er i sin vorden .
Vi vil vre et strkt Europa , og derfor vil vi ogs have en strk Kommission .
Hringerne har vist , at nogle af Deres kommissrer er strke , og at andre er svagere .
Parlamentet har mindre tillid til deres vilje til at reformere ting og mindre tillid til den mde , hvorp de vil omgs Parlamentet .
Men alt i alt nsker vi for Dem , at De vil vre den strke Kommission , som vi har brug for , selvom mske ikke alle medlemmer af vores gruppe vil stemme for den .
For De har med rette betragtet ordet ansvar som et ngleord , ikke blot i den frste beretning fra Den Uafhngige Ekspertgruppe , men ogs med henblik p lsningen af problemerne i fremtiden . Kollegialt ansvar , men ogs individuelt ansvar til medlemmerne af Deres Kommission og efter min mening ogs ansvar til Deres embedsmnd .
Jeg tnker i denne forbindelse p hr . Van Buitenens skbne , som br ordnes p en refuld mde .
<P>
Hr. kommissr , vores institutioner kan ikke klare de udfordringer , som De har skitseret , hvis udvidelsen af Europa finder sted . For vi skal udvide Europa og samtidig gre det mere demokratisk , og det er vanskeligt .
De talte om p ny at organisere subsidiariteten , og det er et udtryk , som vi kan lide . For det indeholder lfter for fremtiden .
Ikke blot vores Parlament skal inddrages , men ogs befolkningernes parlamenter .
Men vi vil g videre .
Vi vil henlede Deres opmrksomhed p , at hvis befolkningernes selvbestemmelsesret skal tages alvorligt , s betyder det ogs , at de konstitutionelle parlamenter i delstater , i regioner og i kulturfllesskaber skal tages alvorligt og have en plads i dette subsidire fremtidens Europa , for folkenes selvbestemmelsesret er et helligt princip for alle folk i verden , og det betyder ikke altid kun for staterne , for disse begreber falder ikke altid sammen .
<P>
Jeg vil ogs gre opmrksom p , at vi lever i en verden , som er blevet meget lille .
Jeg synes , at Deres tale var temmelig strkt eurocentrisk .
For nr vi ser p vores gader , er Afrikas fattige ogs til stede der .
Verden er i vid udstrkning en verden med fattigdom , en verden med aids , hvori det Europa , som De skitserer , som en  med velfrd og fred , baseret p viden , stadig for mange mennesker er en fjern drm .
Denne fjerne drm kan vi ikke engang altid fre ud i livet inden for vores eget Europa .
Jeg tnker p den vedvarende fredsproces i Nordirland , og jeg tnker p den vedvarende fredsproces i Baskerlandet .
<P>
Hr. kommissr , tillid kan De skabe , men i sidste instans m De ogs fortjene den .
Jeg hber , at det kommer s vidt med denne Kommission .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="IT" NAME="Bertinotti">
Hr. formand , vores gruppes stemme , med hvilken vi ngter at vise Kommissionen vores tillid , er ikke resultatet af en aversion mod personerne , mod Kommissionens medlemmer eller mod formanden , men er et resultat af en politisk vurdering af programmerne .
<P>
Vi har lyttet opmrksomt til de gentagne erklringer fra formanden og til hringerne af Kommissionens medlemmer uden fordomme , og dette har gjort det muligt for os at vrdstte det lfte , der er blevet givet , om et anderledes forhold mellem Kommissionen og Parlamentet .
<P>
Efter de tidligere erfaringers sammenbrud foreslr man nu en prisvrdig nyskabelse , som ogs lftet om en rsberetning om situationen i Unionen er en del af .
Det er en nyskabende metode , som vi vrdstter .
<P>
Nr det glder indholdet og programmet , kunne vi dog ikke vre mere uenige .
Her fortstter Kommissionen tvrtimod i vsentlig grad med de tidligere erfaringer og retningslinjer .
Det var vi modstandere af tidligere , og det er vi i endnu hjere grad i dag , for at fortstte i dag er endda endnu mere alvorligt , nr vi str over for de to vigtige nye ting , der har fundet sted . Den ene , Balkan-krigen , er frygtelig og har stadig nogle konsekvenser , og den anden er en mulighed , der kunne udvikle sig , nemlig euroens indfrelse .
Det ville sledes vre ndvendigt med en ny politisk , konomipolitisk og social tilrettelggelse .
<P>
Tragedien i sttimor viser , at de principper , med hvilke Balkan-krigen blev frt , var forkerte .
Der blev set stort p FN ' s charter og den internationale sttte , USA ' s overherredmme var den eneste grund til denne krig - nemlig at sl deres geopolitiske synspunkt fast - hvilket ogs skabte bekymring blandt nogle af USA ' s gamle venner , ssom Helmut Schmidt .
<P>
De foreslr en tvetydig lsning med hensyn til FN , der p det militre omrde ikke har frigjort sig fra USA , under nogle totalt ukritiske forhold , nr det glder verdenskonomiens globaliseringsprocesser , der kraftigt svkker Europas selvstndighed .
Der er kort sagt ikke noget originalt forslag til en ny social og politisk model for Europa , der sledes risikerer blot at blive en moderat kopi af den nordamerikanske model .
<P>
Det slr mig , at der ikke er noget strkt og originalt udsagn fra Kommissionen , nr det glder kultur , massekommunikation og kunstnerisk og kulturel produktion , hvor der er ved at finde en udfordring sted , samt en enkel og stille modstand fra Europas side mod en nordamerikansk indtrngen .
<P>
Men det er navnlig p det konomiske og sociale omrde , at Deres forslag ikke overbeviser os .
Stabilitetspagten er blevet stadfstet , og De foreslr en nyliberalistisk indfaldsvinkel ved det vigtige mde i Verdenshandelsorganisationen .
Der er kort sagt endnu en gang tale om en monetaristisk ortodoksi imod ethvert foreslet forsg p at komme ud af denne , f.eks. forslaget fra den franske regering eller fra en minister som Lafontaine .
<P>
Vi befinder os i dag i perioden efter euroen og , som formanden siger , i en genopsvingsfase , men massearbejdslsheden er denne ortodokse politiks straf .
De foreslr at fastholde den i dag for i virkeligheden at forflge mlstningen om en get produktivitet via en get fleksibilitet p arbejdsmarkedet .
Dette skaber dog en forvrring og ikke en forbedring af den sociale krise , og jeg frygter , hr. formand , at dette vil forstrke Europas politiske krise og borgernes voksende ligegyldighed over for disse institutioner .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="IT" NAME="Muscardini">
Hr. formand , rede kolleger , det lange udnvnelsesforlb er ved at blive afsluttet .
Set ud fra et institutionelt synspunkt er det en urolig periode i Unionens liv , der slutter , en periode , som har givet Parlamentet mulighed for at udtrykke alle sine muligheder og for igen at sl sit demokratiske kald kraftigt fast .
<P>
Over for Rdet , der udtrykker de nationale regeringers vilje , og over for Parlamentet , som reprsenterer befolkningerne , er det ndvendigt med en strk og ansvarlig Kommission , der er i stand til at foresl nogle valg , som kan sikre de europiske borgeres nsker .
<P>
Kommissionen bliver strk , sfremt den til fulde forstr at spille sin forslagsfremsttende rolle i harmoni med Parlamentet , der nsker en strre deltagelse i udarbejdelsen af forslag til retsakter samt en konstant institutionel forbindelse til Kommissionen .
Denne fortsatte gennemsigtige forbindelse til Parlamentet forhindrer Kommissionen i blot at spille en ren sekretariatsrolle over for Rdet og ogs i at skade Parlamentet og dets demokratiske rolle .
<P>
At foresl betyder ikke at udfre , men at tage nogle initiativer p grundlag af de retningslinjer , der er blevet drftet med Parlamentet .
Denne hensigt lader til at fremg af erklringen fra den indstillede formand Prodi , og vi opfordrer ham til at vre ihrdig i den retning og til ogs at bevge sig imod en afbureaukratisering .
<P>
De begivenheder , der fik den tidligere Kommission til at g af , m ikke lngere finde sted .
De interne reformer og omlgningen br ske efter gennemsigtighedens regler .
Princippet om det kollektive ansvar er blevet stadfstet , men det tilkommer formandsmyndigheden at udve kontrollen med det individuelle ansvar .
<P>
Om kort tid indledes handelsforhandlingerne i forbindelse med millennium-runden , og vi krver , at Kommissionen indtager en fast og bestemt holdning , det vil sige , at den i Verdenshandelsorganisationen forsvarer frstepladsen , nr det glder de sociale rettigheder , miljbeskyttelsen og beskyttelsen af den europiske landbrugsmodel samt af forbrugerne i forhold til verdenshandlen .
Kommissionen skal ogs vre modig nok til igen at foresl en fordeling p tre parter , hvad angr sttten til udviklingslandene .
<P>
At bevare og udbrede de europiske folks kultur er den vigtigste flles opgave .
Hvis Kommissionen udfrer denne opgave p en overbevisende mde , vil den f Parlamentets sttte .
En af de mest vanskelige og umiddelbart forestende opgaver er at genskabe borgernes tillid , sdan som De selv sagde i Deres redegrelse , hr. formand , og at fjerne den ligegyldighed , som valget tydeligt viste med sit store antal af sofavlgere .
Det er ikke kun et politisk problem , det er ogs et samfundsproblem , hvor man i stadig strre grad mangler interessen for politik , og dette er et fnomen , som vi ser i alle vores lande .
<P>
Et komplekst organ som Den Europiske Union m ikke undlade at have en konstant forbindelse til sine indbyggere , der er de endelige modtagere af alle dens beslutninger og politikker . Harmoniseringsprocessen kan dog ikke fortstte uden en bevidst tilslutning fra borgerne eller uden en reduktion af arbejdslsheden og indfrelsen af en ny konomisk udvikling .
<P>
Sfremt vi ikke foretager denne uddybning , der ligger til grund for et nyt institutionssystem , som skal give Europa en rolle p verdensplan , vil vi hverken effektivt kunne fremme fred og retfrdighed eller vre i stand til at forene de undertiden modstridende krav fra Nordsteuropa og Sydvesteuropa .
Udvidelsesprocessen skal derfor vre genstand for en ny og indgende debat mellem vores institutioner .
<P>
Held og lykke , hr. formand , bde til Dem , Kommissionen og Parlamentet !
Held og lykke til det Europa , som vi langt om lnge skal skabe !
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , iflge de nederlandske medlemmer af EDD-gruppen skal Europa-Parlamentet ikke tilslutte sig udnvnelsen af Prodi-Kommissionen .
Vi har kraftige indvendinger mod den politiske holdning , som denne indstillede Kommission udviser .
Hr . Prodi vlger ikke udvidelsen af Den Europiske Union med landene i Central- og steuropa , men den politiske integration af den nuvrende Union som frste politiske prioritet .
Vi er fuldstndig uenige heri .
Den tidligere ideologiske adskillelse mellem st- og Vesteuropa vil vi ophve hurtigt og fuldstndigt .
De gr ogs ud fra , at valget af politisk integration har en centraliserende virkning , som str i modstning til den ndvendige politiske decentralisering .
<P>
For det andet er vi overordentlig skuffede over hr . Prodis holdning til sagen om Van Buitenen .
Godt 6.000 nederlandske vlgere har stttet en underskriftsindsamling , som vi har sat i gang , og som alle nederlandske delegationer sttter , med henblik p resoprejsning for denne mand , som har ringet med alarmklokken .
Indtil nu har De , hr . Prodi , ikke vist noget tegn p at sttte rehabilitering .
De ngter endda at stille tid til rdighed til at modtage underskrifterne ! Det er et meget negativt signal til borgere og tjenestemnd , fordi den tanke vinder indpas , at Deres hensigter med hensyn til bekmpelse af svindel og nepotisme ikke er andet end papirtigre .
<P>
Endelig findes der blandt kandidaterne personer , om hvem det hvdes , at de p en eller anden mde har vret involveret i svigagtige handlinger .
I hvert fald efter sagen i forret br Rdet vre klogt nok til ikke at indstille nogen kandidater , hvis ubestikkelighed og integritet er tvivlsom .
Det er ubegribeligt , at hr . Prodi beskytter disse kandidater med magtord , allerede inden Parlamentet hrer kandidaterne og bekendtgr sine resultater .
<P>
Det er grunden til , at vi er imod .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="FR" NAME="Martinez">
Hr. professor Prodi , De er en mand med mange talenter , omgivet af mnd og kvinder ligeledes med mange talenter : professor Monti , hr . Barnier , hr .
Busquin , der overlevede dr , hvor fru Cresson faldt for en syltetjskrukke , og Deres talentfulde Kommission skal snart til et stort mde i Seattle .
De bliver sammen med hr . Lamy forhandler for de 15 medlemslande .
Men vil De fungere i gennemsigtighed eller som ved Blair House i 1992 , hvor vi mtte vente et r , til oktober 1993 , p at f teksten fra Blair House ?
Eller sagt med andre ord , er Deres model demokrati fra Athen eller oligarki fra Venedig ?
Dette er det virkelige sprgsml p regeringskonferencen .
Problemet er ikke afstemninger med kvalificeret flertal eller en reduktion af antallet af kommissrer .
<P>
Problemet bestr i at fungere i realisme , med kompromisser , mske endda med et kompromis som i Luxembourg i 1965 .
Nr alt kommer til alt , tller Verdenshandelsorganisationen mere end 137 medlemmer , og den fungerer ved enighed .
Vi kan derfor udvide til 20 samtidig med , at vi respekterer den enkeltes identitet .
Udvidelsen er med andre ord ikke et institutionelt problem .
Der ligger muligvis et skatteproblem i at vide , hvem der skal betale . Bliver der tale om en skat p indkomsten ?
Det er mske ogs et geografisk problem : Hvor meget skal vi udvide ?
De har talt om Ukraine .
Skal vi g til Tyrkiet i syd ?
Og her rejser der sig p et tidspunkt et sprgsml om civilisation , slet ikke mellem Maimonides , Averros eller Sankt Augustin , men mellem islamister , der anbringer bomber i Moskva eller massakrerer i Timor , og den hjt udviklede civilisation , som De er et symbol for .
<P>
Med andre ord , hr . Prodi , nr man forsger at skabe en syntese mellem sten og Vesten , skaber man et Byzans , og De ved jo , hvordan det endte .
Det er rsagen til , at vi vil stemme imod den byzantinske vej samtidig med , at vi beundrer den Basilius , som De kunne have vret .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="EN" NAME="McMillan-Scott">
Hr. formand , jeg har fire punkter .
De konservative er imod , at de tidligere kommissrer vender tilbage , og vi er blevet ngtet at stemme p enkelte kommissrer .
For det andet er den venstreorienterede sammenstning af den foreslede Kommission stik imod holdningen blandt de europiske vlgere , som den kom til udtryk i juni .
For det tredje er der stadig vigtige ubesvarede sprgsml vedrrende retskaffenheden blandt nogle af de indstillede kommissrer .
For det fjerde er vi bekymret for , at nogle af dem simpelthen ikke kan klare jobbet .
<P>
I de sidste par uger har de konservative medlemmer af Europa-Parlamentet som alle andre stillet sprgsml til de indstillede kommissrer .
Vores kriterier var kompetence , politik og baggrund .
Lige fra starten krvede vi en ben afstemning i hvert udvalg i Parlamentet , s medlemmerne af Europa-Parlamentet kunne give udtryk for deres holdning til de enkelte EU-kommissrer .
Gang p gang blev dette krav blokeret .
Hvis vi ikke har mulighed for at holde de enkelte kommissrer ansvarlige , ser de konservative medlemmer af Europa-Parlamentet ingen anden mulighed end at stemme imod de tiltrdende EU-kommissrer ud fra demokratiske principper .
Vi insisterer p ansvar og ansvarlighed .
Selv professor Prodi afviste en ben hring .
<P>
I de fleste af vores lande , mske i alle , ville en minister , som vildleder parlamentet , eller som ikke griber ind over for alvorlige tilflde af drlig ledelse , trde tilbage .
I ekspertgruppens beretning om den sidste Kommission blev det bemrket , at det er ved at vre svrt at finde nogen med blot en smule ansvarsflelse .
Det er endnu mindre betryggende at erfare , at EU-regnskaberne under de foregende kommissrer ikke en eneste gang blev effektivt godkendt .
Det er vel nppe god reklame for ansvarlig konomisk forvaltning .
<P>
Den afgende Kommission havde et kollektivt ansvar .
Fire regeringer har genudpeget deres kommissrer .
Derfor er de konservative medlemmer af Europa-Parlamentet imod de fire tilbagevendende kommissrer .
Det er ikke personligt .
Det er heller ikke politisk .
Det er et sprgsml om principper .
Den eneste mde at flge dette til drs p er ved at stemme imod Kommissionen som helhed .
Vi nsker , at Parlamentet fr magt til at afskedige enkelte kommissrer for drlig ledelse eller svig .
Ved ikke at kunne stemme om de enkelte kommissrer er medlemmerne af Europa-Parlamentet blevet ngtet en vigtig demokratisk ret .
<P>
Vi nsker en Europisk Union , som er effektiv og ansvarlig , og hvor Europas institutioner bliver holdt under skarpt opsyn .
Vi er ikke imod Europa-Kommissionen .
Vi er imod svig og korruption , drlig ledelse og ineffektivitet .
Vi vil have en Kommission , der fungerer , og som er forenklet og effektiv .
Afstemningen onsdag er en vigtig mulighed for at vise den nye Kommission , at business as usual ikke skal vre rettesnoren i Bruxelles .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="EN" NAME="Simpson">
Hr. formand , mine kommentarer her til formiddag er primrt henvendt til fru Palacio .
I sin tale til Parlamentet for nogen tid siden forpligtede hr . Prodi sig til at bekmpe svig og misbrug af offentlige midler .
Defor nskede mine kolleger og jeg under fru Palacios hring at stille hende uddybende sprgsml om hrsttteskandalen i Spanien , som hendes afdeling var involveret i .
Vi fandt ikke fru Palacios svar tilfredsstillende , og hendes pstand om , at det spanske parlament har frikendt hende for ethvert ansvar , og at sagen nu er afsluttet , er tydeligvis usand .
<P>
Selvom jeg er klar over , at en spansk undersgelse og OLAF-undersgelsen stadig er i gang , og at fru Palacio mske bliver helt frikendt , glder det stadig , at hun var lidt tilbageholdende med sandheden , da hun besvarede mine sprgsml den 30. august .
<P>
Endelig er fru Palacios udbrud p pressemdet efter hringen ikke et godt varsel for en person , hvis opgaver omfatter relationer til Europa-Parlamentet , og selvom fru Palacio senere undskyldte sine bemrkninger , rejser det ikke desto mindre tvivl om hendes evner til at udfre denne srlige rolle i den nye Kommission .
<P>
Hr. formand , selvom fru Palacio besvarede vores sprgsml om transport p en tilfredsstillende mde , og selvom vi som gruppe utvivlsomt vil stemme for Kommissionen i morgen , m vi tilkendegive vores forbehold vedrrende fru Palacios kandidatur , indtil resultaterne af OLAF ' s og de spanske myndigheders undersgelser foreligger samt p baggrund af hendes reaktioner p sprgsml i denne forbindelse under hringen .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="ES" NAME="Esteve i Abad">
Hr. formand , hr. indstillede formand for Kommissionen , De har , hr . Prodi , talt om Unionens fremtid som en union af flelser , om at bevare forskellighederne .
De har talt om en ny orden , f.eks. samarbejde mellem kulturer .
Og De har endda talt om religioner .
Jeg tror , at dette nske for at f politisk effekt krver en erkendelse af den pluralistiske virkelighed i Europa og af den pluralistiske virkelighed i mange stater .
I Det Forenede Kongerige , i Belgien , i Spanien , i Italien og i mange andre stater , som vil komme med i Unionen i fremtiden , findes der pluralistiske virkeligheder .
For at de skal blive reelt politisk anerkendt , er det ndvendigt at tilskynde hertil , og vi finder , at et velegnet organ er Regionsudvalget , som er den institution , som skal kanalisere dette i Den Europiske Union .
<P>
I morgen vil en gruppe af medlemmer fra forskellige politiske grupper indlede arbejdet med at nedstte en tvrpolitisk gruppe , som skal arbejde med dette med det forml at f skabt en samarbejdsnd med Kommissionen og med Unionens institutioner , for at de kollektive rettigheder og en anerkendelse heraf bliver en forlngelse af anerkendelsen af de individuelle rettigheder .
Denne anerkendelsesproces skal baseres p dialog , forhandling og politisk konsensus , for at de allerhjeste vrdier for vores sameksistens og for freden kommer i hjsdet .
<P>
Hvis denne nye kultur bliver anerkendt som et berigende element , vil det komme Den Europiske Union til gode .
Der er ingen tvivl om , at hvis der i det rti , som slutter med udgangen af i r , havde vret en strre forstelse for folkenes forskellige virkeligheder i den europiske holdning over for det tidligere Jugoslavien , og vi ikke havde vret s besatte af statsbegrebet , s ville tingene have set meget anderledes ud , og helt sikkert mindre ulyksalige .
<P>
Jeg psknner Deres aktive forstelse for sttimor , og ogs respekten for forholdet omkring Middelhavet . De kan , hr .
Prodi , regne med min stemme , sdan som det er blevet kundgjort af hr . Cox , vores talsmand , med fuld overbevisning .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="DE" NAME="Voggenhuber">
Hr. formand , hr. indstillede formand for Kommissionen , jeg vil give Kommissionen min tilslutning i morgen , men jeg vil tage en hovedpinepille frst , og sandsynligvis fr jeg brug for en dobbelt dosis efter afslutningen og i betragtning af resultaterne fra de hringer , hvor en Kommission , der blev betegnet som glimrende , har bestet , men ikke glimret .
Enkelte kommissrer mistnkes for at have vildledt Parlamentet , og der er risiko for , at enkelte kommissrer vil blive indhentet af deres fortid .
Nogle kommissrer var ikke ligefrem gennemsyret af ambitioner , kompetence og vilje til fornyelse , og at det netop glder for kandidaterne for Kommissionens forbindelser til Parlamentet og for forberedelsen til regeringskonferencen , beklager jeg overordentligt .
<P>
Hr. formand for Kommissionen , jeg tror p , at den opgave , De str over for , er strre end den bevidsthed , som Kommissionen har herom .
Jeg vlger Dem af den ngterne grund , at arbejdet skal pbegyndes , og jeg vlger Dem for Deres meget trovrdige lfte om at indg en alliance med Europa-Parlamentet .
Jeg vlger Dem ikke p grund af de visioner , som De i hj grad stadig er os skyldig , eller de veje , som frer derhen .
Jeg tror , at visionerne om europisk integration enten opstr i Parlamentet eller ingen steder .
Men vi har brug for Deres alliance til visionen om europisk demokrati , vi har brug for Deres alliance til visionen om europisk fred , og vi har brug for Deres alliance til visionen om Europa som et socialt og kologisk omrde .
<P>
I den forbindelse er der dog brug for mere , end De hidtil har prsenteret .
Til et europisk demokrati krves der en forfatningsproces , til skabelse af fred er det ndvendigt med modet til selv at tage ansvaret for egen sikkerhed , og for det sociale og kologiske omrde vil det vre ndvendigt , at politikken frigr sig i forhold til en stadig mere aggressiv neoliberal ideologi .
Jeg vlger Dem - det kan vre , at det er utilgiveligt for et parlamentsmedlem efter 20 r - ud fra hbet , endnu ikke af overbevisning .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="EL" NAME="Korakas">
Hr. formand , til trods for de nidkre forsg har hele denne forestilling med Kommissionens afgang og udskiftning samt hringerne af kommissrerne ikke formet at skjule problemets kerne .
<P>
For os er det vigtigste faktisk ikke selve personerne eller kommissrernes kvalifikationer eller diverse administrative ndringer .
Vores dom og vurdering af den nye Kommission handler udelukkende om den politik , som den har i sinde at fre .
Vi m indrmme , at de afhrte kommissrer bde som enkeltpersoner og som et samlet hele besidder , sdan som det ogs er fremget af hringerne og hr . Prodis daglige udtalelser , alle de kvalifikationer og den beslutsomhed , der er ndvendige for at tjene EU ' s mlstninger trofast og ufravigeligt , p bekostning af arbejderklassen og Europas folk generelt .
<P>
Vi er sikre p , at den nye Kommission ikke kun vil fortstte det samme katastrofale arbejde som den foregende , men at den vil forstrke det . Hr .
Prodi har i dag endnu en gang fremlagt sine akkreditiver over for storkapitalen , idet han har forsikret om , at han og hans gruppe er i stand til at tjene den , samtidig med at de kan snyde befolkningen med forfreriske ord .
Men Europas folk m ikke lade sig narre .
For som man siger , Manolios har blot taget srken omvendt p .
Befolkningen kan vre sikker p , at den nuvrende dystre situation vil fortstte under den nye Kommission , for det er netop et resultat af NATO ' s og EU ' s politik .
Vi vil opleve nye kriser og krige , sdan som vi har set p Balkan , man vil fortstte en politik af samme mlestok med hensyn til respekt for menneskerettighederne og folkeslagenes suvernitet . Arbejdslsheden vil svulme op , privatiseringerne vil blive intensiveret , de sm og mellemstore bnder og faglige hndvrkere vil blive udryddet , de sociale rettigheder vil blive reduceret , og de demokratiske friheder vil blive indskrnket .
<P>
Men konfronteret med denne farlige struktur er vi ingenlunde ligeglade . Ikke blot fordmmer og nedstemmer vi den nye Kommission , men vi opfordrer ogs arbejderne , Europas befolkninger til at forstrke deres kamp , til at stte en barriere op mod de katastrofale planer for deres fremtid , til at omstyrte den nuvrende situation til fordel for et andet Europa , et folkenes Europa , der er kendetegnet ved fred og solidaritet samt gensidigt og nyttigt samarbejde .
<SPEAKER ID=42 NAME="Camre">
Det er med stigende bekymring , at jeg har hrt den indstillede kommissionsformand hr . Prodis udtalelser om Kommissionens rolle .
Hr . Prodi og en rkke af de indstillede kommissrer har fremsat strkt fderalistiske planer , som flertallet i mit land er modstandere af , og som jeg har bemrket , at et voksende antal indbyggere i andre medlemslande ogs vender sig imod .
Modviljen mod et fderalistisk Europa skyldes naturligvis det forhold , at EU ' s lande generelt er meget bedre til at lse deres egne problemer i overensstemmelse med deres folks nsker end et overbetalt embedsvrk , som vil etablere sig som Europas herremnd .
Denne holdning er blevet bestyrket af den misadministration , det svig og den mangel p ansvarlighed , som fldede den tidligere Kommission .
Vi ved alle , at det i bedste fald vil vre en meget stor opgave at f Kommissionens tunge og egenrdige bureaukrati frt op til den standard , vi forlanger af den offentlige forvaltning i vores hjemlande .
Derfor har det vret chokerende at se , at den ny Kommission rummer flere medlemmer , som i den ene eller anden funktion har en sdan andel i fortidens fejl , at de bestemt ikke burde sidde i Kommissionen .
Det har vret beskmmende at hre , at flere kommissrer har afvist behovet for helt elementre ndringer , som er en forudstning for at komme de skandalse forhold til livs , som prgede den tidligere Kommission og flere tidligere Kommissioner , og som har gjort EU ' s administration til en karrikatur p en ansvarlig demokratisk forvaltning .
<P>
Hringen af hr . Kinnock viste sledes , at der ikke er nogen vilje i Kommissionen til at overtage det fulde ansvar og de fulde instruktionsbefjelser i forhold til generaldirektrerne og deres ansatte .
Nr kommissrerne ikke fr det fulde ansvar og den fulde myndighed for hele administrationen , er enhver tale om forsvarlig forvaltning tomme ord , og jeg er sikker p , at hr . Kinnock ligesom de fleste af os andre er bedre vant hjemmefra .
Jeg m derfor sige , at jeg anser det for min pligt over for mine vlgere og over for min samvittighed at stemme imod godkendelsen af denne Kommission .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="EN" NAME="Holmes">
Hr. formand , det lader til , at selv de fleste af Deres egne medlemmer af Europa-Parlamentet er ligeglade med dette cirkus af en demokratisk debat .
Hr . Prodi , hvad kan man p 90 sekunder eller 90 minutter sige , som over for folk i Europa kan retfrdiggre udnvnelsen af Dem og Deres kommissrer ?
Svaret er " intet " , eftersom intet kan retfrdiggre Deres plan om i smug at styre det politiske liv i Europas nationer sammen med de medskyldige regeringschefer i medlemsstaterne , ikke mindst i Det Forenede Kongerige .
Det britiske uafhngighedsparti sttter EDD og afviser den farlige og umulige plan om at skabe en ny nation kaldet Europa .
Vi str for et Europa , som atter vil respektere de politiske , konomiske og kulturelle forskelle imellem de enkelte lande samt disse landes ret til demokratisk selvstyre .
Derfor anbefaler det britiske uafhngighedsparti , at vores land trder ud af Den Europiske Union ved at ophve loven om De Europiske Fllesskaber , som s fejlagtigt blev underskrevet af premierminister Heath i 1972 .
Nsten 50 % af de britiske vlgere sttter udtrdelse af EU .
Vores kampagne har klart placeret dette sprgsml p den politiske dagsorden i vores land .
<P>
Af de tre lande , som kunne stemme om Maastricht-traktaten for syv r siden , var det kun Irland , med en befolkning p 3,6 millioner , der viste entusiasme . Hvad med de 12 andre medlemsstater ?
Skulle det forestille et europisk demokrati ?
Udnvnelsen af hr . Kinnock og hr .
Patten understreger med al tydelighed det indtryk , at udnvnelsen til kommissr faktisk er en trsteprmie for at kompensere for politisk afvisning i ens eget land .
Det er endnu en grund til , at en stor del af de britiske vlgere afviser medlemskab af EU og sttter vores kampagne for udmeldelse .
<P>
I morgen stemmer vi imod udnvnelsen af Deres Kommission .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="NL" NAME="Vanhecke">
Hr. formand , der er selvflgelig mange omrder , som den nye Kommission skal bedmmes p , men frst og fremmest tror jeg , at det simpelthen er sprgsmlet om tillid , der skal stilles , med andre ord : Kan vi som parlamentsmedlemmer , som reprsentanter for vores befolkninger , med rimelighed antage , at den nye Kommission ikke vil g samme vej , som den , der frte til Santer-Kommissionens fald ?
Jeg tror desvrre , at svaret p dette sprgsml m vre negativt , og det til trods for den respekt , som man kan have for en rkke indstillede kommissrers individuelle dygtighed . Den belgiske regering har jo i hr .
Busquins person indstillet en kommissr , som i revis har vret formand for en forening af svindlere , for det vallonske socialdemokratiske parti , en forening , som s at sige str model for bestikkelsesskandaler , for finansiering ved hjlp af vbenhandlere , for svindel , for politiske udnvnelser , for spild af offentlige penge og europiske subsidier .
Hr . Busquin selv beskyttes kraftigt , det skrives der bent om i mit lands presse , men han var i hvert fald personligt ansvarlig , og det har han selv erkendt og bekendt , for forelggelsen af et bevidst forfalsket partiregnskab , som frte til uretmssig finansiering af partiet .
Han ngter desuden at tale nederlandsk , flertallets sprog i hans land , som en slags varemrke .
<P>
Hr. formand , i mit land , Flandern , slr man en hnlatter op , nr sprgsmlet om tillid til en Kommission , der omfatter sdanne politisk mistnkelige personer , tages op .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="IT" NAME="Tajani">
Hr. indstillede formand for Kommissionen , vi vrdsatte Deres redegrelse , hvad angr udvidelsen af Den Europiske Union , reformen af institutionerne , styrkelsen af og den konomiske vkst i hele Unionen samt den bredygtige udvikling med henblik p at skabe nye arbejdspladser .
<P>
I Deres tale , hr. indstillede formand for Kommissionen , lagde De vgt p et emne , som ligger os srligt p sinde , nemlig ndvendigheden af at kmpe for den europiske identitet , og det er en kamp , uden hvilken det ikke er muligt at n de ambitise mlstninger , som alle Europas befolkninger , vores Parlament og alle institutionerne nsker at n .
<P>
Det er en kamp , som skal kmpes i fllesskab af alle de europiske institutioner , nemlig Rdet , Kommissionen og vores Parlament .
Det er en kamp , som er ideel til at give europerne flelsen af at have en flles skbne , en flles opgave , en flles identitet , en flles kultur og et flles fdreland .
Og vi , vores bevgelse Forza Italia , Italiens centrumsfolkeparti og Det Europiske Folkepartis Gruppe , der er knyttet til kristendommens minde , vil give vores strst mulige bidrag til denne kamp .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="FR" NAME="Garot">
Hr. formand , hr. indstillede formand for Kommissionen , lige et par ord om WTO og landbruget .
<P>
Vi har reelt brug for WTO til at organisere en bning af markederne og ikke for at underkaste os denne organisation .
Dette er specielt tilfldet , nr det glder landbruget .
Enhver ved , at vores landbrug og hele vores landbrugssektor ikke kan sammenlignes med de tilsvarende i Australien , Argentina og USA .
I denne situation har EU derfor pligt til at forsvare sin landbrugsmodel og ret til en tilpasset flles landbrugspolitik .
<P>
Vi forventer helt prcist , at man i de multinationale aftaler indarbejder vores producenters og vores forbrugeres bekymringer .
Vi forventer , at man i de kommende forhandlinger udtrykkeligt tager hensyn til den kendsgerning , at vi i EU har produktionsstrukturer og sociale og miljmssige betingelser , der medfrer omkostninger , det er ndvendigt at kompensere for gennem offentlig sttte .
Jeg vil ogs minde om , at landbrugets konkurrenceevne ikke kun mles p verdensmarkedet , men ogs i forhold til balancen i landomrderne , vedligeholdelsen af landdistrikterne og bevarelsen af den naturlige kulturarv .
<P>
Dette er grunden til , at begrebet multifunktionelt landbrug ligeledes br anerkendes i WTO .
Det er ogs grunden til , vi agter at flge forhandlingen af alle disse sprgsml med de pgldende kommissrer , og vi vil flge udviklingen i disse forhandlinger meget tt .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Hr. formand , rede kommissrkandidater , jeg m sige , at jeg p en mde synes , at det er synd for Dem .
De kommer ikke til at f nogen hvedebrdsdage , da vi alle venter utlmodigt p , at De skal tage fat p arbejdet , at De skal begynde at arbejde , og at vi sammen skal begynde at arbejde for Europa .
Derfor tror jeg ikke , at De kommer til at f nogen hvedebrdsdage , sdan som nye kolleger og instanser plejer at f .
<P>
I det hele taget har jeg en positiv opfattelse af Deres program og af det , som De har fremfrt tidligere og i dag .
Der er dog tre ting , som jeg vil bede Dem om at overveje .
<P>
For det frste betragter jeg det lidt som " kejserens nye klder " i de codes of conduct , de adfrdsregler , som De har fastsat for den nye Kommission .
Hvad er det , der adskiller dem fra de regler , som allerede var aktuelle for den tidligere Kommission ?
Det handler ikke om en stram lovgivning , reglerne tager ikke hensyn til borgerne eller borgernes rettigheder .
Hvor findes de hrde regler og borgerperspektivet ?
<P>
For det andet nvnte hr . Prodi i dag glasnost .
Da jeg kommer fra Finland , kender jeg til en del af de russiske vittigheder .
Der findes en russisk vittighed om forskellige prsidenter og sovjetiske ledere , som krer med tog .
Den slutter netop med glasnost og Gorbatjov .
Et tegn p glasnost er , at der ikke sker noget - det er bare benhed .
Jeg mener ikke , at vi i fremtiden skal tale om nogen glasnost-stemning i Europa , da det er synonymt med , at der ingenting sker .
<P>
For det tredje vil jeg bede Dem srge for , at De undersger Deres rdgiverstab nje .
Hvis De har den samme rdgiverstab i den nye Kommission som i den gamle , er der nemlig risiko for , at der begs prcis de samme fejl , f.eks. som i den tidligere Kommissions forhold til Parlamentet .
Rusk op i de nrmeste kommissionskollegers rdgivere !
<P>
Til sidst vil jeg sige nogle ord til hr . Swoboda .
Jeg var helt enig med ham , da han sagde , at vi skal vre forsigtige med , hvordan vi bedmmer de enkelte kommissrer i fremtiden .
Det lykkedes ikke for os i den forrige Kommission .
Det var nemlig isr kommissrkandidater fra mindre lande , som man gik srligt hrdt frem imod .
Det er ikke nogen refuld mde at gennemfre den individuelle ansvarsprvning af kommissrkandidater p .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="FR" NAME="Jonckheer">
Hr . Prodi , gruppen af kologiforkmpere har foreslet Dem at ndre fordelingen af ansvarsomrder p Deres hold , idet vi mener , ud over hver enkelt kommissrs integritet og kompetencer , at deres personlige engagement og deres vilje til at forsvare de omrder , de er blevet tildelt i konteksten et fderalt EU ogs er elementer , der er vigtige at vurdere .
<P>
Med hensyn til emnet vkst , som De nvnte i Deres indledningstale , har vi forpligtet os over for vores vlgere til en bredygtig vkst , der skaber frre uligheder , og som gr imod de strukturelle tendenser , vi ser i dag .
I den forbindelse er det uomgngeligt med nye EU-politikker , og kommissrerne havde mulighed for under hringerne at meddele os deres prioriteringer , der gr i denne retning .
<P>
Hvad angr isr skattepolitikken , er vi specielt skuffede over den svage overbevisning udtrykt af den kommissr , der er udpeget til at f ansvar for at koordinere udviklingen af skattesystemerne , og ndvendigheden af at g over til reglen om kvalificeret flertal p den kommende regeringskonference .
<P>
Et stort flertal af vores skatteborgere nsker mere retfrdighed p skatteomrdet , hr . Prodi , og det er grunden til , at vi endnu en gang beder Dem om at udvise et personligt og strkt engagement i disse sprgsml .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="FR" NAME="Laguiller">
Hr. formand , medlemmerne af LO ( Lutte ouvrire , arbejdernes kampparti ) og LCR ( Ligue Communiste Rvolutionnaire , den revolutionre kommunistiske bevgelse ) vil stemme imod Prodi-Kommissionen .
<P>
Europa-Kommissionen , der er det udvende organ i EU , er udformet for at tjene interesserne hos de store konomi- og industrigrupper i Europa i forbindelse med den internationale konkurrence .
Den er et resultat af dunkle kbslagninger mellem regeringerne , og den har til forml at skabe de mest fordelagtige vilkr for de multinationale i deres konstante anstrengelser for at ge deres profitter p bekostning af deres egne lnmodtagere - det seneste eksempel herp er Michelin . Ydermere er den til skade for flertallet af EU ' s borgere og befolkningerne i de fattigste lande .
Dens udnvnelse , mden den fungerer p og dens sammenstning afspejler denne grundlggende kendsgerning .
<P>
Der bliver ikke taget hensyn til arbejderklassens afgrende interesser .
For at retfrdiggre den katastrofale ledighed og nedlgningen af arbejdspladser sger EU tilflugt bag de nationale regeringer .
Med hensyn til harmoniseringer , som hrer ind under deres ansvarsomrde , forbedrer disse ikke engang situationen i de enkelte lande , hvor lovgivningen er den drligst tnkelige for arbejderklassen og de drligt stillede og diskriminerede grupper , isr kvinder og indvandrere , for nr der endelig harmoniseres , bliver der altid harmoniseret nedad .
EP-medlemmerne i LO og LCR stemmer derfor imod Prodi-Kommissionen .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="FR" NAME="Karoutchi">
Hr. formand , mine kre kolleger , vurderingen hos de franske medlemmer af PPE / DE-gruppen er snarere positiv over for Prodi-Kommissionen .
Denne vurdering er i vrigt hverken en gummicheck eller en blankocheck .
<P>
Det er ikke en gummicheck , hr. formand , fordi vi er bevidste om den udvikling , der er foreget siden den forrige Kommission . Hr .
Prodi har p opfordring fra grupperne - og isr fra vores - indget en rkke meget klare forpligtelser angende gennemsigtighed for Kommissionens handlinger , om samarbejde med Parlamentet og om ansvarlighed for de enkelte medlemmer af Kommissionen over for Parlamentet .
Hvad angr de store sprgsml , der ligger forude - forhandlinger i Verdenshandelsorganisationen , regeringskonferencen og forhandlinger om Middelhavssprgsmlet - har formanden for Kommissionen endda udtalt sin vilje til at tilknytte samtlige medlemmer af Parlamentet som aktrer og som beslutningstagere .
Alt dette gr i den rigtige retning .
<P>
Men vi kan heller ikke levere en blankocheck .
Frst og fremmest fordi , selvom hringerne af kommissrerne stort set blev afviklet p en god mde , har de ikke fremkaldt en enstemmig entusiasme .
Vi nvnte allerede i juli - uden at stte sprgsmlstegn ved personerne - den politiske ubalance i denne Kommission , der svarer meget drligt til fordelingen af styrkeforholdene her i mdesalen .
I september forekom nogle af kommissrerne ikke ndvendigvis at vre p niveau med de ambitise projekter , De selv havde fremlagt .
<P>
I morges bekrftede De , hr. formand , at De nskede en helstbt og effektiv administration af kompetente kommissrer hvet over enhver mistanke og et politisk program for de kommende fem r i nr tilknytning til Parlamentet .
Hvordan kan vi andet end godkende Dem ?
<P>
Hr. formand , de store udfordringer venter os - udvidelsen , uddybelsen af en EU-realitet , der respekterer de nationale identiteter gennem en ny anvendelse af subsidiariteten , bevarelsen af vores landbrug , skabelsen af et EU , der er mere menneskeligt , hvad angr beskftigelsen , og mere gavmildt - og dem m vi ndvendigvis tage op i fllesskab .
Men selvom vi ikke giver Dem hverken en gummi- eller en blankocheck , meddeler vi vores vilje til at samarbejde for p trods af vanskeligheder og konflikter at give alle EU ' s befolkninger grunde til at tro p deres egen skbne og til at hbe p deres flles fremtid .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="ES" NAME="Migulez Ramos">
Hr. formand , det tilkommer ikke mig at komme med en politisk vurdering af den nye Kommission .
Men jeg vil dog gerne komme med et par ord om fiskeriet .
<P>
Reformen af den flles fiskeripolitik , som er planlagt til r 2002 , bliver en stor udfordring og en stor prve , som den nye Kommission kommer til at st over for . For fiskerisektoren hber med denne reform , at fiskeripolitikken bliver til en virkelig flles , europisk politik , og at Kommissionen giver den den ndvendige fllesskabsmervrdi .
<P>
Ogs for fiskeriet br beskftigelsen have vores politiske frsteprioritet , hr . Prodi .
Den Kommission , som De er formand for , skal forpligte sig til at bevare beskftigelsen inden for fiskerisektoren , svel i fllesskabsflden som i forarbejdningsindustrien .
Fiskeripolitikken er , hr . Prodi , ogs et effektivt vrktj til europisk fysisk planlgning og til afhjlpning af de forskelligheder , som stadigvk findes i Europa .
<P>
Det er randomrderne , som er mindst udviklede , meget mindre udviklede end gennemsnittet i Europa , der lider under strst arbejdslshed , og som har de mest mangelfulde infrastrukturer .
Det er , hr . Prodi , dem , der er mest afhngige af fiskerisektoren .
<P>
Ret Deres indsats , hr. formand , kommissrer , hr . Fischler , mod den flles europiske fiskeripolitik , for hele Europa , ogs det Europa , som ikke har havudsigt , vil takke Dem for det .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="FR" NAME="Flautre">
Hr . Prodi , De har givet udtryk for Deres nske om at genskabe borgernes tillid til samarbejdet i Europa og i EU .
Vi tror , at en stor del af EU ' s drlige omdmme hnger sammen med dens manglende evne til effektivt at bekmpe den omgivende neoliberalismes delggelser .
De EP-medlemmer , der er til stede her , og som har frt kampagner , i hvilke ndvendigheden af en jeblikkelig social indsats og kampen for mere beskftigelse var hovedemner , har fet mandat til reelt at arbejde frem mod et EU for beskftigelse .
<P>
Det arbejdsprogram , De fremlgger her i dag , sdan som De p forhnd havde meddelt det , og sdan som det er blevet ivrksat gennem adskillige r , ligger ikke p nogen mde p hjde med ambitionerne .
De Grnne foreslr en rkke foranstaltninger angende en aktiv , samlet og massiv reduktion af arbejdstiden , sttte til konomisk bredygtige aktiviteter samt jobskabelse , f.eks. inden for bygge- og anlgssektoren , den kollektive transport og vedvarende energikilder .
Vi mener ogs , det er absolut ndvendigt nu at gre noget for at harmonisere sociale minimumsstandarder p EU-niveau .
<P>
Vi er naturligvis godt klar over , at der ikke p EU-plan - og herunder i Parlamentet - er enighed om dette arbejdsprogram og om at bekmpe utrygheden og arbejdslsheden . I vrigt mener vi , det haster , og det er et sprgsml om ansvar at tillade en offentlig debat om disse sprgsml .
Det er grunden til , at vi helt klart er bekymrede over , at det blev besluttet p Rdets mde i Kln at udelukke Europa-Parlamentet fra beskftigelsesprocessen .
Vi beder Dem derfor , hr . Prodi , om at stte alt i bevgelse for , at Parlamentet igen fuldt ud kan indtage sin plads i netop denne proces .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Hr. formand , jeg vil gerne stille et sprgsml , som ikke er fremkommet under hringerne af kommissrerne , fordi problemet ikke fandtes .
<P>
Hvad har hr .
Prodi tnkt sig , at Kommissionen vil gre og foresl for at tackle jordsklvene og deres flger i Grkenland . Vi taler om et uhyre stort emne .
Vi taler om flere end 130 dde , og tallet stiger stadig .
Vi taler om 100.000 mennesker , der str uden tag over hovedet i Athen , til enorm belastning for den grske konomi . Der er et stort socialt problem med sm virksomheder og fabrikker , som er styrtet i grus .
<P>
S vidt jeg ved , har hr . Prodi modtaget et brev fra den grske statsminister .
Jeg forstr godt , at han mske ikke i dag kan bekendtgre specifikke foranstaltninger , men jeg ville gerne hre hans frste tanker .
Jeg ved , at han er bevidst om sagen , han husker jo EU ' s foranstaltninger ved jordsklvene i Italien , i Assisi , s jeg hber p et positivt svar .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="DE" NAME="Friedrich">
Hr. formand , isr hr. indstillede formand for Kommissionen , jeg har en god og en mindre god nyhed til Dem .
Frst den gode .
De har som person og som formand for Kommissionen ogs de unionspolitikeres tillid , som er meget skeptiske over for Deres hold , det vil sige , at De personligt kan regne med et ja fra vores gruppe ved begge afstemninger .
Nu til den drlige nyhed .
Ved hringerne viste det sig , at De ud over fortrffelige , fremragende kommissrer benlyst ogs mtte prsentere gennemsnitlige kommissrer , kommissrer under gennemsnittet og desvrre ogs den ene eller anden ikkekvalificerede kommissr .
Det vil sige , at vi naturligvis isr har betnkeligheder ved hr . Busquin .
Hvis en person lber fra en skandale , viser almindelig erfaring , at den ogs indhenter vedkommende p et eller andet tidspunkt .
<P>
Med fuld forstelse for Deres begrnsede spillerum skal der ved sdanne tungtvejende bebrejdelser foretages en ndring af holdet .

Nr Barn Crespo i formiddags mente , at en opstsig minister i Bayern ikke var trdt tilbage , vil jeg gerne fre ham helt ajour : Han trdte tilbage i gr fr afstemningen i parlamentet , men jeg frygter , at fr Kommissionen har net den bayriske statsadministrations effektivitet , vil der desvrre nok g endnu et rhundrede !
<P>


<P>
Hr. formand for Kommissionen , med al respekt for Dem og en rkke af de damer og herrer p Deres hold , hvis det ikke lykkes Dem at gennemfre en ndring isr hos hr .
Busquin , ser en rkke kolleger sig desvrre tvunget til ikke at kunne vise denne Kommission tillid for jeblikket .
Chancen for at begynde p en helt ny ra i Europa skal udnyttes modigt og med al mulig energi nu !
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="DE" NAME="Roth-Behrendt">
Hr. formand , rede kolleger , nr vi i dag taler om den fremtidige Kommission , taler vi ogs om vores politiske prioriteringer .
Og hvad hrer s med til dem , hr .
Prodi ? Hertil hrer omrder , som er blandt de vigtigste for folk , der er vigtige for dem og for deres brn til daglig .
Det er f.eks. ren luft og drikkeligt vand , det er sikre fdevarer , som ikke forgifter folk , det er f.eks. beskyttelsen af folks personlige konomiske interesser , og det er f.eks. ogs udviklingen af en principiel sundhedsmssig standard i Den Europiske Union .
At disse prioriteringer er blevet noteret , og at hele engagementet skal lgges i denne politik og i opfyldelsen af den , viste Margot Wallstrm og David Byrne ved hringerne for de kompetente udvalg med overbevisning og bravur og til udvalgenes tilfredshed .
<P>
Men hvordan bliver sdanne politiske omrder til prioriteringer og politiske realiteter ?
Det kan kun ske med sttte fra hele Kommissionen ved kommissionsbordet og med sttte fra formanden for Kommissionen , alts fra Dem , hr . Prodi .
Kan vi da vre hbefulde ?
Det har jeg spurgt mig selv om i nogle dage , og , hr . Prodi , jeg sprger mig selv om det ved hver tale , som jeg har hrt af Dem .
Det er i alt fire eller fem .
Jeg kan ogs give Dem svaret : Jeg er ikke hbefuld .
Det er mit indtryk , at De frhen er kommet med bekendelser med munden alene .
Det var for besvrligt for Dem . Derfor gjorde De det slet ikke i dag .
De sagde ikke et ord , ikke t eneste , om miljpolitik i Deres tale i dag !
De nvnte sustainable development n gang .
Det er en obligatorisk velse , som enhver udfrer .
De sagde ikke et ord , ikke t eneste , om forbrugerbeskyttelse og om sikre fdevarer !
Og det efter BSE og dioxin !
De brugte ordet " sundhed " i forbindelse med healthy economy og med sundhed og sport .
Det er en falliterklring , hr . Prodi , som De har afgivet for Dem selv , ikke for Deres Kommission , kun for Dem selv .
<P>
Fru Wallstrm og hr . Byrne har helt klart bestet deres eksamen med bravur over for Europa-Parlamentet .
Men de vil sandsynligvis ofte fle sig ensomme ved kommissionsbordet , for De , hr . Prodi , har ingen anelse om borgernes interesser i Den Europiske Union , selvom De altid taler om den europiske sjl !
De siger , at De har taget ved lre .
Hvad har De s taget ved lre , hr . Prodi , ud over at konomi er vigtig ?
De har tidligere vist , at De ikke mener det , De siger , alvorligt , og derfor siger De slet ikke mere derom .
Jeg siger til Dem helt tydeligt , hr . Prodi , at for mig har De ikke bestet eksamen , De er helt klart dumpet indtil nu !
Og nr jeg stemmer ja i morgen , er det p grund af de gode kolleger , men ikke p grund af Dem , hr .
Prodi ! Hvis jeg kunne differentiere , ville De f et klart nej og alle andre et klart ja .
I fodbold ville et godt team med en drlig trner aldrig n toppen af ligaen .
Jeg hber , at den fremtidige Kommission vil vende denne regel !
<SPEAKER ID=56 NAME="Formanden">
rede kolleger , vi afbryder debatten her for at give plads til den afstemning , der blev vedtaget her til morgen .
Forhandlingen genoptages efter afstemningen .
<CHAPTER ID=2>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=57 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
De har alle haft mulighed for at se den igennem .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=58 NAME="Napolitano">
Fru formand , i den protokoltekst , som vi har fet uddelt , er det kun anden del af afgrelsen fra Udvalget om Forfatningssprgsml , der er gengivet .
<P>
I gr oplste De bde frste del og anden del her i salen .
Anden del drejer sig om den fortolkning , der skal tilfjes som note til forretningsordenen , men i frste del str der flgende : " Stiftelseserklringen for " gruppen af lsgngere - blandet gruppe " er ikke i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 29 , stk . 1 " .
De havde faktisk forelagt dette sprgsml for os og naturligvis ogs herefter givet os mulighed for at formulere vores fortolkning som en note til forretningsordenen , der ogs skal glde i fremtiden .
<P>
Jeg mener derfor , at protokollen ogs skal indeholde frste del af Deres meddelelse til Parlamentet i gr .
<SPEAKER ID=59 NAME="Formanden">
Det vil reelt blive gjort p denne mde .
Protokollen vil blive rettet og frdiggjort , hvad dette angr .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="FR" NAME="Gollnisch">
Med Deres tilladelse , fru formand , vil jeg gerne udtale mig om protokollen og indlgget fra vores kollega i forbindelse med det , De lige har sagt .
P samme mde som De - og med god grund - i morges udsatte afstemningen til senere , idet vi ikke havde fet den protokol , Parlamentet skulle udtale sig om , er det helt indlysende , at vi kun kan udtale os om den bestemmelse , der findes i protokollen , en bestemmelse af generel karakter , og p ingen mde om de srlige konklusioner , der udgr fra denne .
<P>
Det er det frste punkt , fru formand , som jeg mener er hvet over enhver diskussion .
Parlamentets beslutning vil glde for den generelle bestemmelse , der er en fortolkning af artikel 29 i vores forretningsorden .
<P>
Som andet punkt vil jeg med Deres tilladelse kort forklare , hvorfor denne fortolkning efter vores opfattelse ikke br vlges .
I artikel 29 , stk . 4 , i vores forretningsorden str der , at erklringen fra gruppen skal omfatte navnet p gruppen , navnene p medlemmerne og navnene p bestyrelsesmedlemmerne .
Dette er de tre eneste krav , der er nvnt i vores forretningsorden .
<P>
Hvis De , kre kolleger , mske i foragt for minoriteternes rettigheder , ved at udtrykke en herskervilje hos Parlamentets store grupper , vlger en fortolkning , der gr videre end selve tekstens ordlyd , der dog er ganske klar , vil jeg gre Dem opmrksom p , at De skaber en prcedens , der er meget vigtig og meget skadelig , og den kan en anden dag blive brugt imod en hvilken som helst anden gruppe eller undergruppe her i Parlamentet .
<P>
De giver sledes flertallet mulighed for p en overordnet mde at udtale sig om de politiske slgtskaber , der mtte eksistere mellem det ene eller andet EP-medlem , der i vrigt har underskrevet en erklring om stiftelse af en gruppe , og vi ved udmrket , at der ogs inden for de store grupper findes fraktioner , der ikke - og endda langt fra - er enige i et flles politisk program .
<P>
Dette , fru formand og mine kre kolleger , er grundene til , at vi appellerer til Parlamentets forstandighed og mdehold og isr til respekten for mindretallene , som jeg m sige , det indtil nu ikke har taget srlige hensyn til .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="FR" NAME="Dell' Alba">
Fru formand , jeg vil blot sige , at protokollen er udmrket , som den er nu , og at det derfor er korrekt , at den udelukkende meddeler beslutningen om at fortolke forretningsordenen , der skal vedlgges selve forretningsordenen .
Resten af bestemmelsen besluttet af Udvalget om Forfatningssprgsml har ikke noget at gre i denne tekst .
Jeg foreslr derfor at bevare protokollen sdan , som den foreligger nu , og som den er omdelt til vores godkendelse .
<SPEAKER ID=62 NAME="Formanden">
Hr . Dell ' Alba , en ting ligger fast : Jeg ved , hvad jeg sagde i gr , og ikke nok med det , jeg har her foran mig den tekst , som jeg lste op i gr , og det kan ingen bestride .
<P>
Iflge vores procedure skal vi godkende protokollen , og de kolleger , der mener , den ikke svarer til det , der er blevet sagt , kan ikke godkende den .
Jeg kunne i vrigt ogs selv vurdere , at mine udtalelser ikke er blevet korrekt gengivet , sdan som jeg sagde dem , og sdan som jeg genfinder dem her .
<P>
Jeg kan derfor naturligvis ikke gre andet end at tage den rettelse , hr . Napoletano har bedt om , til efterretning , idet jeg bedre end nogen som helst anden er i stand til at vurdere , om mine udtalelser er gengivet korrekt .
Jeg kan derfor under ingen omstndigheder tage hensyn til denne rettelse .
<P>
Hvis ingen andre gr indsigelse , betragter jeg protokollen som godkendt .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="FR" NAME="Pannella">
Vi skal stemme for eller imod protokollen , og helt bestemt ikke for eller imod konsekvenserne af denne afstemning og af en beslutning truffet af Parlamentet .
Det var alt .
<SPEAKER ID=64 NAME="Formanden">
Lige prcis , hr . Pannella .
I vrigt skal man ikke blande tingene sammen .
Lige nu beder jeg hver enkelt om at komme med de rettelser , De mener er ndvendige for protokollen , ogs mske til andre punkter end dette .
Som vi altid har gjort , vil jeg derefter erklre protokollen for godkendt med de rettelser , man har meddelt mig .
Frst derefter stemmer vi om modstanden mod fortolkningen , som De har fremfrt .
<P>
Hvis ingen andre gr indsigelse , betragter jeg nu protokollen som godkendt .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="ES" NAME="Knrr Borrs">
Fru formand , jeg vil gerne sige noget i forbindelse med side 7 i protokollen .
De var s venlig at give mig ordet i gr , og jeg talte i anledning af rsdagen for pbegyndelsen af fredsprocessen i mit land , Baskerlandet .
I Deres venlige svar sagde De til mig :
<P>
" Kre kolleger , jeg har forstet Deres indlg , som udmrket kan passes ind i den debat , vi har planlagt om dette emne .
"
<P>
( ES ) Vi har ikke arrangeret nogen forhandling om dette sprgsml .
Sandsynligvis var det en oversttelsesfejl , men jeg takker Dem under alle omstndigheder for at have givet mig denne lejlighed til at give udtryk for det , som jeg nskede at sige om fredsprocessen i Baskerlandet .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Fru formand , p side 6 i protokollen str der , at hr . Posselt prciserede sine bemrkninger i begyndelsen af mdet .
Hertil vil jeg gerne sige flgende : For det frste har jeg overhovedet ikke anfrt nogen bemrkninger i begyndelsen af mdet , og for det andet synes denne prcisering i gr ikke at vre lykkedes , for der str igen ikke det i protokollen , som jeg egentlig har sagt , og det tilsluttende punkt modsiger det , jeg har sagt .
<P>
Derfor vil jeg gerne endnu en gang sige flgende : Jeg gjorde under sidste mde opmrksom p , at plenarforsamlingen i henhold til vores forretningsorden bestemmer over delegationernes formandskaber , men at de blandede udvalg i henhold til vores forretningsorden skal gennemfre valg af deres formandskaber prcis som Parlamentets udvalg , alts de normale faglige udvalg i Parlamentet , sdan som vi har gjort det f.eks. i det interne udvalg i alle udvalg .
Sdan skal det ogs foreg med de blandede udvalg i tredjelandene .
<P>
Det har jeg nvnt flere gange her . Der har aldrig vret nogen reaktioner p det , selvom det str helt tydeligt i forretningsordenen .
I gr gjorde jeg endnu en gang opmrksom p det i forbindelse med godkendelsen af protokollen fra fredag p det foregende mde , og nu str der p den ene side i protokollen , at jeg har prciseret uden at sige , hvad jeg egentlig har sagt , og for det andet anfres det efterflgende , hvem alle i disse blandede udvalgs formandskaber er .
Men det er ikke korrekt , det handler derimod om forslag , som der frst skal stemmes om i de blandede udvalg ved konstitueringen af dem .
<SPEAKER ID=67 NAME="Formanden">
Hr . Posselt , vi vil kontrollere , at Deres udtalelser fra i gr er blevet indfrt korrekt i protokollen , idet det udelukkende drejer sig om dette og ikke p nogen mde om at genbne forhandlingerne om dette sprgsml .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<CHAPTER ID=4>
Redegrelse ved Prodi ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=68 NAME="Formanden">
- Jeg har i henhold til forretningsordenens artikel 180 , stk . 4 , modtaget en indsigelse fra Den Tekniske Gruppe for Uafhngige Medlemmer mod fortolkningen foreslet af Udvalget om Forfatningssprgsml af forretningsordenens artikel 29 , stk .
1. I overensstemmelse med forretningsordenen lgger jeg nu fortolkningen ud til Parlamentet .
Jeg minder Dem om , som jeg nvnte det i gr , at vores forretningsorden krver et simpelt flertal , og at mindst en tredjedel af Parlamentets medlemmer er til stede .
Jeg gr ud fra , der er i hvert fald 209 kolleger til stede og endda flere , men det vil vi under alle omstndigheder meget let kunne kontrollere , idet man har bedt om at f afstemning ved navneoprb .
<P>
( Fortolkningen vedtoges )
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="IT" NAME="Bodrato">
Fru formand , hr. indstillede formand , verden har , lige fra Kosovo til sttimor , brug for Europa , og EU-institutionernes Europa samt Den Europiske Union har brug for et godt forhold mellem Rdet , Kommissionen og Parlamentet for at f sine medborgeres fulde tillid .
Hr . Prodi har vist , at han er fuldt bevidst om disse betragtninger .
En institutionskrise ville svkke Kommissionen , men ogs vores nye Parlament , og det p et tidpunkt , der er afgrende for den europiske fderalisme .
I vores politiske vurdering lgger vi stor vgt p Kommissionens program , der tager sigte p at udnytte de tidligere resultater og gre en strre indsats for fred , sikkerhed , stabilitet og beskftigelse samt for alle europeres velfrd , men ogs for velfrden i de andre lande , som er tt p os , bde i st og i syd .
Men nr det glder Kommissionens indsttelse , er ogs ledelsesmetoden vigtig , svel i forbindelse med hele kollegiets ansvar for en handling som i forbindelse med de enkelte kommissrers adfrd . Vi tror , at hr .
Prodi ogs med hensyn til dette sprgsml vil vre i stand til udve sin rolle som formand for Kommissionen p en kompetent mde . Alle de sprgsml , som vi har drftet , gr det muligt for os at stemme ja til det , som hr .
Prodi kaldte " en ny start " . Det er et almindeligt udtryk , der vedrrer Kommissionen , men som efter min mening ogs vedrrer vores nye Parlament .
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="EN" NAME="McNally">
Hr. formand , i morges brugte De , hr . Prodi , et russisk ord , glasnost , som betyder benhed .
Jeg hber , at De kender det andet ord , som hr . Gorbatjov gjorde bermt - perestrojka , som betyder genopbygning , reform - fordi det forventer vi ogs af Dem .
De skal genopbygge tilliden blandt folk i Europa .
Det har alle ppeget her til morgen .
Men De kan kun gre det , hvis De viser flgende kvaliteter : klarhed , lederegenskaber , rlighed og ydmyghed .
<P>
Klarhed : Deres politiske vision , som De gjorde rede for her til morgen , lever ikke helt op til vores vision , og De skal udvide Deres vision og i hjere grad tnke p et socialt Europa , miljet og andre aspekter .
Vi nsker konkrete mlstninger fra Dem .
Det kan folk forst , og som en del af denne klarhed nsker vi bevis p , at De kan lytte .
Det fremgr ikke tydeligt i jeblikket .
Vi nsker bevis p , at De kan lytte , og at De kender Deres egen rolle , vores rolle , Ministerrdets rolle , lobbyisternes rolle og generaldirektoratets medlemmers rolle .
<P>
Lederegenskaber : De skal udvise viljestyrke og integritet , og De skal vise , at De er opmrksom , samt at De er kompetent .
<P>
rlighed : De skal fortlle sandheden , selvom det er ubehageligt .
<P>
Deres kommissrer bliver testet ud fra samme kriterier .
Vores udvalg , Industriudvalget , stillede sprgsml til tre kommissrer og sendte delegationer til tre andre .
Vi stillede sprgsml til kommissr Liikanen , Lamy og Busquin , og vi var til stede ved hringerne af Palacio , Patten og Wallstrm .
Vi havde den strste rkkevidde af alle udvalg .
Vores sprgsml til kommissr Liikanen og Lamy var objektive , idet vi spurgte om deres rolle .
Det var ikke tilfldet med halvdelen af de tilstedevrende medlemmer under kommissr Busquins hring .
Den afslrede langt mere om den anden halvdel af Parlamentet , end den afslrede om kommissr Busquin .
Han blev i modstning til de andre indstillede kommissrer udsat for et sadistisk , planlagt og flles angreb . Der var ingen reaktion p hans gentagne og meget klare svar p det samme sprgsml .
Sprgsml om belgisk indenrigspolitik , som ingen indflydelse havde p hr . Busquins fremtidige rolle , blev gentaget til bevidstlshed , da dette jo er et flersproget Parlament .
Ingen andre kommissrer fik en sdan ilddb , og det er krnkende for os , der nskede at gre dette p en passende mde og lytte objektivt til , hvad kommissrerne havde at sige om deres fremtidige arbejde .
Den anden halvdel af Parlamentet burde skamme sig noget s eftertrykkeligt over deres opfrsel under hringen af Busquin .
<P>
I modstning til den anden side af salen lyttede vi til svarene p sprgsmlet om de fremtidige roller .
De seks kommissrer , som vi havde udestender med , kom med tilfredsstillende redegrelser for deres fremtidige kompetence i de roller , som de skal udfylde .
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen">
Hr. formand , jeg har et indlg til forretningsordenen .
En af de aftaler , som indgs med Prodi-Kommissionen , er , at kommissrerne skal vre til stede , nr der drftes noget , som vedrrer dem .
Jeg ser nu , at en stor del af kommissrerne , en betydelig del , benbart allerede er begyndt p frokostpausen , selvom der stadig tales om dem .
Jeg synes , at hele Kommissionen skal vre til stede , indtil denne forhandling er afsluttet .
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="FR" NAME="Bayrou">
Hr. indstillede formand , De fler sikkert , at De har tilliden fra en betydelig del af Parlamentet af rsager , der hnger sammen med Deres baggrund , og jeg tror ogs med Deres menneskelige og personlige kvaliteter .
De vil alts modtage Parlamentets tillid , og p grund af Dem stemmer mange af os for hele Deres hold .
De vil f ansvaret for EU ' s generelle interesser .
Dette er Kommissionens opgave .
Jeg mener , at disse generelle interesser i dag krver , at De i lbet af de kommende fem r skal tage to hovedudfordringer op .
<P>
Den frste er befolkningernes manglende forstelse for EU ' s institutioner .
Det , der fungerer her , er institutioner for indviede , som folk ikke forstr , og som de ikke informeres om . Da de opfatter dem som dunkle , fatter de en mistanke til disse institutioner , som ofte er overdrevet .
Det er op til Dem som advokat for EU ' s generelle interesser og til os som reprsentanter for befolkningerne at gre denne handling forstelig , og De ved , det er rsagen til , at vi forsvarer iden om en forfatning , om at arbejde for en EU-forfatning .
<P>
Den anden udfordring , der er langt vigtigere , er at finde ud af , om der findes forslag til en samfundsmodel for EU .
EU er oprettet for at skabe en plan og i disse globaliseringstider , hvor borgerne har indtryk og fornemmelse af , at alle de vigtige beslutninger trffes et andet sted , og isr inden for den konomiske verden , er det relevant igen at fremstte iden om en plan for EU , der deles af borgerne og forsvares af institutionerne .
Formuleringen af en sdan plan phviler Dem som formand for Kommissionen p samme mde , som den phviler os som reprsentanter for befolkningerne .
<P>
Jeg er sikker p , De fornemmer det , og det er min konklusion , at det er i dialogen mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen , at nglen til EU ' s fremtid ligger .
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="EN" NAME="Cashman">
Hr. formand , som en bemrkning til forretningsordenen vil jeg gerne henvise til den bemrkning til forretningsordenen , som kom fra den anden side af salen om kommissrernes tilstedevrelse .
Hvis vi krver kommissrernes tilstedevrelse , er det s ikke rimeligt , at vi ogs krver , at alle medlemmer af Parlamentet skal vre til stede ?
Jeg vil gerne understrege over for den anden side af salen , at man ikke kan vre selektiv , nr man taler om principper .
Tak .
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="DE" NAME="Walter">
Hr. formand , hr . Prodi , i Deres tale den 21. juli 1999 sagde De , at Deres slagord vil vre gennemskuelighed , ansvarsbevidsthed og effektivitet .
Netop inden for budgetpolitik glder det om at udfylde disse tre grundprincipper med ldighed .
Hvis vi vil genvinde borgernes tillid , har vi brug for gennemskuelighed i gennemfrelsen af EU-budgettet i alle dets enkeltheder , ansvarsbevidsthed i omgangen med skattemidlerne og budgetpolitisk effektivitet ved gennemfrelsen af Fllesskabets politikker .
I den forbindelse er det klart , at dette er en opgave for hele Kommissionen , alle kommissrer og alle kontorer .
<P>
Men med fru Schreyer har De prsenteret en erfaren politiker , som p europisk plan ganske vist skal kunne udholde det ene eller det andet , fordi hun frst skal finde sig til rette p den ene eller den anden mde , men som hurtigt og omfattende har sat sig ind i det meget komplicerede stof vedrrende budgetpolitikken og er meget bevidst om de kommende budgetpolitiske udfordringer .
Hun har fremstillet budgetdisciplin som et af sine hjest rangerende principper .
Det er prisvrdigt .
Vi vil dog ogs vre opmrksomme p , at det ikke kun handler om at beskrive nye opgaver og lade disse indg i vores budget , men vi vil ogs skulle optrde sammen med Dem over for Rdet og sige , at nye opgaver krver flere penge .
<P>
Efter min mening var det godt , at fru Schreyer meget udiplomatisk sagde , at en skelnen mellem ikkeobligatoriske og obligatoriske midler burde ophves .
Det ville betyde ligeberettigelse i Parlamentet p alle omrder .
Et sdant modigt udsagn betaler det sig at nvne endnu en gang !
Hun sagde endvidere , at indtgtsbefjelsen skal flyttes hertil , og at vi meget snart skal g i gang med diskussionen herom .
Jeg mener , at fru Schreyer hrer til blandt de indstillede kandidater , der absolut vil udfre sin opgave i Parlamentet .
Vi har - i det mindste ikke her p stedet - nogen anledning til at tvivle p Deres hold .
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="EL" NAME="Giannakou-Koutsikou">
Hr. formand , vi har opmrksomt lyttet til formanden for Kommissionen , hr . Prodi , og hans programerklringer , erklringer , der fremhver toppen af de politikker , som EU vil flge .
Hr. formand Prodi , Deres omtale af udvidelsens fortrffeligheder samt Deres vedholdende interesse for gennemfrelsen af Europas politiske union er principper , som vi deler .
<P>
Vi er af den mening , at Europa faktisk kun har en fremtid som et flles politisk , socialt og kulturelt omrde .
Mlet br vre et omrde med frihed og social retfrdighed for de europiske borgere .
Men et sdant omrde har brug for en samlet deltagelse fra borgernes side .
Det sidste valg til Europa-Parlamentet var karakteriseret ved en voldsomt lav stemmedeltagelse .
De m vide , at i borgernes bevidsthed symboliserer den europiske opbygning ikke lngere nr s intenst den fredelige sameksistens mellem folkeslag .
Den seneste krise og Europa-Kommissionens afgang p grund af visse personer , som ikke ptog sig deres ansvar , har bidraget til europernes skuffelse .
<P>
Hr. formand Prodi , De har ptaget Dem ansvaret midt i en tid med intens tvivlen , men et Europa med megen uro og megen tvivl vil altid eksistere , og De har sammen med kommissrerne ptaget Dem et alvorligt ansvar .
Da De blev indsat som formand , troede vi alle p basis af Deres udtalelser , at den endelige beslutning om enhver kommissrs placering ville f Deres stempel .
Det foregik nu ikke sdan i sidste ende .
Vi beder Dem naturligvis ikke om at overtrde traktaten , men vi beder Dem om at realisere et nyt princip , at kollidere , at bryde med fortidens " drligdomme " og tage hensyn til Parlamentets anvisninger .
<P>
Vi fra partiet Nea Dimokratia fra Grkenland vil stemme for Deres Kommission til trods for visse forbehold , eftersom vi dels hber , at De vil respektere Deres forpligtelser fra sidste uge , og dels er enige i det politiske indhold i Deres erklringer i dag .
Det skal ikke opfattes som en blankocheck , men som en tillidstilkendegivelse til Dem til glde for et Europa , som br udvikle sig .
Vi hber , at De vil prioritere gennemsigtighed i Europa-Kommissionens virke og have politikken om borgernes beskyttelse , beskftigelsen , den kulturelle udvikling samt solidariteten mellem de folk , som lider under udemokratiske tilstande og fattigdom , som hovedml .
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="EN" NAME="Hughes">
Hr. formand , vi socialdemokratiske medlemmer af Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender mener , at fru Diamantopoulou har vist sig at besidde de evner og egenskaber , som er ndvendige for at blive en god kommissr for beskftigelse og sociale anliggender .
Vi vil opmuntre og sttte hende i det omfang , hun har brug for det , med henblik p at fremme et socialt Europa gennem Kommissionens kollegium .
Vi hber , at hun fr en fair behandling her .
<P>
Hun kender til nogle af de prver , som vi vil udstte hende for .
Jeg vil gerne nvne tre .
For det frste skal hun s hurtigt som muligt sammen med medlemmerne af udvalget udtnke et nyt socialt handlingsprogram , som skal dkke den nye Kommissions embedsperiode , og som tager hjde for de nye omstndigheder efter indfrelsen af euroen samt de nye muligheder efter Amsterdam-traktaten for at fremme beskftigelsen og beskftigelsesmulighederne og bekmpe usikkerhed og udelukkelse .
For det andet skal hun hos Parlamentet sge ny forstelse for anvendelsen af bestemmelser vedrrende den sociale dialog i det sociale kapitel .
Den mde , som proceduren indtil nu har vret anvendt p , har hverken opfyldt selve proceduren eller de retmssige forventninger til denne demokratisk valgte institution .
Det er et prioritetsomrde , der haster .
For det tredje skal hun sammen med Parlamentet opfordre Rdet til at rde bod p udelukkelsen af Parlamentet fra den makrokonomiske dialog som aftalt i Kln .
Det sidste , vi har brug for nu , er mindre demokrati .
<P>
Hvis alt gr vel i morgen , ser vi frem til at arbejde sammen med hende i disse og andre sammenhnge .
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen">
Hr. formand , selvom Kommissionen nok vil opn flertal her i Parlamentet , betyder det ikke , at vores gruppe ikke tver med hensyn til nogle kommissrer .
P grundlag af denne tven er der ogs optaget to kritiske passager i beslutningsforslagene . Under pkt .
3 og 5 , litra a og b , i vores beslutningsforslag siges det tydeligt , at hvis Parlamentet mister tilliden til en kommissr , skal simpelt flertal vre tilstrkkeligt til at anmode formanden , hr . Prodi , om at lade den pgldende kommissr fratrde .
Pkt . 5 , litra b , tilfjer , at hvis der er en juridisk anklage p grund af korruption , er ogs dette fratrdelsesgrund .
Desuden str der ogs i pkt . 5 , litra f , i beslutningsforslaget , at Parlamentet kan anmode om et portefljeskifte , hvis der er god anledning dertil .
Jeg vil endnu en gang bede hr . Prodi om at reagere derp .
<P>
En anden bemrkning vedrrer de aftaler , som allerede er indget i beslutningsforslagets pkt . 1 og 4 og i pkt .
5 t / m ( h ) . Af de supplerende sprgsml m det vre tydeligt , at lfterne har vret utilstrkkelige med undtagelse af de punkter , som jeg netop nvnte .
Men jeg henviser ogs til informationspligten : ndvendigheden af at forelgge Parlamentet dokumenter , nr der anmodes derom .
Om denne informationspligt har jeg allerede forelagt et forslag til forordning i Udvalget om Forfatningssprgsml .
Vi synes , at det skal ordnes hurtigt .
Enten kommer De med et forslag til forordning , eller ogs gr Kommission det selv , og der foreligger alts allerede en tekst .
<P>
Endelig har jeg et budskab til hr . Bolkestein , som alts ikke er til stede .
Han har i revis markeret sig som eurokritiker og euroskeptiker og under hringen foretaget en vending p 180  .
Som kristdemokrater m vi naturligvis sttte enhver , som omvender sig .
Men vi gr dog ud fra , at det ikke var en vending kun for hringen , men at det er en vending , som ogs vil komme til udtryk i hans arbejde .
Det vil vi flge meget kritisk .
<P>
Sprgsmlet , om vi i morgen vil stemme for eller imod eller hverken vil stemme for eller imod , afhnger af hr . Prodis svar p punkterne i anden halvdel af vores beslutningsforslag .
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="FR" NAME="Goebbels">
Hr. formand , retten til at godkende Kommissionen hnger udtrykkeligt sammen med Parlamentets pligt til at kontrollere de kommende kommissrers evner til at udve deres mandat .
<P>
Hringerne har vret meget nyttige , og de er generelt forlbet i et konstruktivt klima .
Jeg vil dog ikke desto mindre godt advare kollegerne imod ethvert forsg p at efterabe visse overgreb fra USA ' s Kongres , isr hykleriske indfald i politikernes privatliv .
Det er normalt , at man krver en erklring om enhver politisk aktrs interesser , men gennemsigtigheden m stoppe ved privatsfren .
<P>
Europa-Parlamentet er ikke den hellige inkvisition , hvilket ville behage visse af Torquemadas lrlinge , hvad enten de er flamlndere eller bayrere , i deres forsg p at bagtale Philippe Busquin .
Flandern er et af hjemstederne for den europiske civilisation , og flamlnderne har fortjent bedre end Vlaams Blok .
Jeg har kendt Philippe Busquin i en rrkke , og jeg har fuld tillid til hans personlige integritet .
<P>
Jeg vender mig ligeledes imod dem , der synes at ville svkke de kommende kommissrer politisk .
Jeg deler ikke Bolkesteins politiske idealer , men han har fuldt ud ret til fortsat at vre aktiv i Liberal International .
<P>
De kommende kommissrer br afholde sig fra at stille op til politiske valg i deres mandatperiode .
Men jeg hber , de vil forblive tro mod deres politiske overbevisninger .
<P>
Ingen har kritiseret det alt for hje antal kommissrer , der er trofaste socialdemokrater .
Denne kendsgerning afspejler mske ikke Parlamentets aktuelle politiske sammenstning , men det afspejler socialdemokraternes styrke i de 15 medlemsstater .
Uanset hvad , br Kommissionen stte sig ud over traditionelle politiske stridigheder .
Den br helt afgjort forblive et kollegium .
Selvom fristelsen hos mange parlamentarikere til at dmme kommmisrerne individuelt er stor , krver traktaten med god grund en samlet afstemning .
<P>
Traktaten giver ligeledes Komissionen en eksklusiv ret til at tage initiativer i administrationen af EU .
At ndre dette vil i realiteten sige , at man gjorde Kommissionen til slet og ret et administrationsorgan .
Parlamentet har interesse i at forsvare Kommissionens befjelser og isr dens ret til at tage initiativer , uden hvilken regeringernes og de nationale bureaukratiers tyngde ville blive knusende .
Parlamentet har intet at vinde ved en oplsning af Kommissionens befjelser .
<P>
Hringerne har vist , at Prodi-Kommissionen vil samarbejde med Parlamentet og tage hensyn til vores udtalelser og lovgivende arbejde .
Til sammenligning har kommissrerne Monti og Solbes over for Udvalget om konomi og Valutasprgsml lagt grundlaget , et godt grundlag , for et fremtidigt samarbejde .
Uanset hvad , skal man dmme Kommissionen og kommissrerne p deres politiske handlinger .
Hr . Prodi viste os i morges en frste skitse .
Jeg hber , at vi i begyndelsen af r 2000 har ret til at f et mere udviklet EU-freskomaleri .
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="PT" NAME="Pacheco Pereira">
Hr. indstillede formand for Kommissionen , De indledte Deres indlg med at tale om Timor .
Jeg takker for Deres interesse , og jeg appellerer til Kommissionen om klart at forst , at Timor-sprgsmlet desvrre vil st p dagsordenen endnu i nogen tid og krve omgende forholdsregler bde p det humanitre omrde - i dobbelt betydning - og p det politiske og sikkerhedsmssige omrde , eftersom meddelelsen om , at en international styrke skal gribe ind , ikke i sig selv er nogen garanti for sikkerheden i omrdet , da den br kunne gribe ind uden nogen som helst betingelser fra de indonesiske myndigheders side , og der virkelig skal ydes humanitr bistand omgende i dette ords egentlige betydning .
<P>
Jeg kan sige det som jenvidne til afstemningen i Timor p vegne af Europa-Parlamentet .
Situationen er meget alvorlig og krver jeblikkelig indgriben , samt at der straks udves et vedholdende pres fra alle de europiske institutioner , for der er langt fra den ndvendige sikkerhed for alt .
<P>
At en ny Kommission indleder sit arbejde , er et hb for Europa .
Imidlertid ved vi jo , at omstndighederne for , hvorledes forslaget til dens sammenstning er kommet Parlamentet i hnde , ikke har vret de bedste .
Ligeledes ved vi , sledes som vi da ogs igen har gjort opmrksom p , at der er blevet rejst berettiget tvivl om de overvejelser , der er get forud for regeringernes udpegning af de enkelte medlemmer . Vi ser ogs med bekymring , at Kommissionens sammenstning ikke afspejler resultaterne af det seneste valg til Europa-Parlamentet eller den tidligere tradition for strre politisk pluralisme .
<P>
Disse indsigelser betyder dog ikke , at vi ikke nsker Kommissionen god arbejdslyst .
rhundredskiftet bliver afgrende for Europa .
Vi nsker , at Kommissionen bliver i stand til at klare det , der sandsynligvis bliver dens vigtigste opgave , nemlig at forlige den konomiske og sociale samhrighed med udvidelsen .
Hvis disse to ml ikke bliver net p en sammenhngende og fornuftig mde , kommer det politisk og socialt bevidste Europas grnser nppe til at svare til Europas geografiske grnser .
<P>
I bevidsthed om , at dette er Kommissionens vigtigste opgave , nsker vi hr. professor Prodi og Kommissionens medlemmer god arbejdslyst samtidig med , at vi erklrer , at den kan regne med stemmerne fra de portugisiske medlemmer af Det Europiske Folkepartis Gruppe .
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="DE" NAME="Sakellariou">
Hr. formand , hr. formand for Kommissionen , i Deres tale i morges sagde De , at Kommissionen skal vre meget mere ben .
De talte i denne forbindelse om den ndvendige glasnost her og nu .
Dermed har De ramt problemets kerne .
Konflikten mellem Kommissionen og Parlamentet det sidste rs tid skyldtes for en stor del Kommissionens hemmelighedskrmmeri og den arrogance , med hvilken Kommissionen interesserede sig for Parlamentets berettigede bekymringer .
Jeg hber , at det alt sammen hrer fortiden til , og glder mig sammen med Dem , hr. formand for Kommissionen , til en ny begyndelse .
<P>
Jeg er nu kommet frem til de konkrete hringer for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik .
Frst en generel bemrkning : Hvis vi fastsatte kvalificeringsmlet for kommissrer til det niveau , som min kollega Ingo Friedrich har vist ved hringerne og ved debatten i dag , ville vi ikke have problemer med nogen .
Men det behver de indstillede kommissrer Gnther Verheugen og Chris Patten ikke .
De har begge engageret sig i en fremragende debat i udvalget og virkelig leveret en prve ikke kun p deres faglige kvalifikationer , men ogs - og det er nsten vigtigere - p den nye politiske kultur , som De selv , hr. kommissr , nvnte , og p dialogen mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen .
<P>
Naturligvis har vi konstateret , at der er forskelle i de politiske meninger .
Det ville ogs vre uforsteligt , hvis det var anderledes , men netop dt gr samarbejdet interessant og redder os fra kedsomhed .
Ikke uden grund var alle koordinatorer efterflgende helt enige om , at vores udvalg fr to vrdifulde og vrdsatte samtalepartnere .
<P>
Hr. formand for Kommissionen , ogs Udvalget om Udvikling og Samarbejde har opnet samme enighed , hvad angr den indstillede kommissr Nielson .
Jeg siger det , fordi vores udvalg ogs var engageret her .
Jeg vil gerne love Dem og de andre kommissrer vores kritiske samarbejde og vores dialog og sige til Dem , at det ikke falder mig svrt at gentage det , som min gruppeformand sagde tidligere , nemlig at vi vil vise Dem vores tillid .
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="DE" NAME="Stenzel">
Hr. formand , hr. indstillede formand for Kommissionen , godkendelsen af den nye Kommission m ingen tage let p .
Det , som borgerne forventer af Europa , er efter mange mneders krise og lammelse en genoptagelse af arbejdet , men under bedre betingelser , der ogs styrker tilliden .
Det store svage punkt i konstruktionen af Den Europiske Union er der fortsat , hvad enten vi til sidst kan stemme for den samlede Kommission eller ej , selvom vi - i det mindste ved n indstillet kommissr - har store betnkeligheder .
Jeg er klar over , at De som indstillet formand for Kommissionen allerede har optaget vsentlige politiske krav fra os for at gre det muligt at gennemfre det individuelle ansvar .
Jeg understreger dette s meget desto mere , som kravet om individuelt ansvar er forankret i Europa-Parlamentets beslutning af 23. marts i r p baggrund af et forslag , jeg har fremsat .
<P>
Det , jeg nsker p vegne af min delegation , men ogs som parlamentsmedlem for mit land , er tillid og kontrol . En tillid , som borgerne bde kan nre til Kommissionen og til Europa-Parlamentet .
Denne tillid er ikke nogen selvflge , men skal altid retfrdiggres p ny .
Vi hverken vil eller kan udstede en blankocheck .
Vi har brug for strke , funktionsdygtige institutioner , ellers mister den europiske tanke trovrdighed ved gennemfrelsen .
Jeg er , hvad angr indholdet , fuldt ud enig i Deres program , som helliger sig " glasnost " , som ikke nsker en " lille bitte reform " af institutionerne , men en dybtgende reform , der strber efter en effektiv skabelse af arbejdspladser gennem konsekvent liberalisering , som tillgger subsidiaritet stor vrdi , som anser adkvate svar p den demografiske udvikling i Europa for ndvendig .
Den Europiske Union skal fortsat vre en attraktiv model .
Zonen for fred og velstand skal ogs omfatte udvidelseskandidaterne , med sund fornuft og med trovrdighed .
Den europiske tanke , som ligger til grund for EU , krver nye impulser .
De personligheder , der omstter denne tanke i praksis , skal vre i stand til det .
Individuelt ansvar og samarbejde med Parlamentet i alle faser af processen er i den forbindelse ufravigelige betingelser .
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="EN" NAME="O' Toole">
Hr. formand , vi glder os over muligheden for at arbejde med den indstillede formand for Kommissionen og Kommissionen .
Nu har vi mulighed for at undersge deres tilsagn om at arbejde sammen med Parlamentet og imdekomme vores nske om kontrol med gennemfrelsen af reformprocessen samt undersge deres konstruktive engagement i vores ml som parlamentsmedlemmer , nemlig en europisk konomi baseret p viden , frdigheder og kreativitet og et europisk samfund baseret p inddragelse , forskelligartethed og kulturel velstand .
<P>
Men vi kan ikke ignorere de globaliseringsudfordringer , som Unionen nu str over for , eller den eksplosive udvidelse af det audiovisuelle samfund og informationssamfundet , behovet for en uddannelseskapacitet med stor bredde og dybde og endelig behovet for at etablere vores institutioners legitimitet og give deres former ny styrke .
Det er udfordringer , der gr lige til kernen af reformprocessen , og udfordringer , der involverer mit eget udvalg .
Jeg hber , at den indstillede kommissr fremover vil nyde vores tillid , men samtidig ogs have forstelse for , at hans succes ogs afspejler vores succes .
Sammen kan vi arbejde for Den Europiske Unions fremtid .
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="SV" NAME="Carlsson">
Hr. formand , vi har store forhbninger nu om at skabe benhed og gennemfre reformer med henblik p effektivitet . Hr .
Prodi , Deres aftale med hr . Poettering tyder p en ny ra , en mulighed for en helt ny kommissionskultur , prcis i den hensigt at genvinde tillid til og interesse fra borgernes side for EU .
Det har vret en omtumlende , men efter min mening absolut ndvendig proces for Unionen .
<P>
Lad mig g tilbage til december 1998 , da vi i PPE-gruppen , sammen med De Liberale og De Grnne , kmpede for benhed og krav om ansvar i dechargedebatten i forbindelse med budgettet .
Dr valgte Socialdemokraterne partihensyn , flugtforsg og fejhed over for Rdet !
Uden vores borgerlige vilje til at udve kontrol , ptage os vores ansvar og krve papirerne p bordet , benhed frem for alt , var vi aldrig kommet s langt , som vi faktisk er i dag .
<P>
Hr . Prodi , kre kommissrkandidater , udvidelsen , udenrigs- og sikkerhedspolitikken , at styrke frihandlen i verden , at bne markeder , fortstte liberaliseringen i Europa med get konkurrenceevne for den flles valuta og en virkningsfuld miljpolitik - i forbindelse med alt dette fr Europa behov for en meget strk og fungerende Kommission , hvor De , professor Prodi , vil f vores tillid og en godkendelse af Deres lovforslag .
Nr De fr det , fr De imidlertid ogs ansvaret for , at hver og en af kommissrerne kan leve op til de idealer , den indstilling , den overbevisning og de krav om ret og rimelighed , som vi alle stiller nu .
Jeg nsker Dem held og lykke .
De vil f den moderate delegations ja ved afstemningen i morgen .
<SPEAKER ID=84 LANGUAGE="DE" NAME="Gebhardt">
Hr. formand , med afstemningen om Prodi-Kommissionen i morgen stter Europa-Parlamentet et punktum for Santer-Kommissionens skandale .
Jeg hber dermed ogs , at vi kan overvinde en forstelig portion mistillid fra borgernes side og skabe ny tillid til Den Europiske Union .
<P>
Punktum betyder dog ikke slutpunktum .
Europa-Parlamentets opmrksomhed arkiveres ikke . Vi vil ogs fremover holde godt je med Kommissionen .
Det er det , vi er blevet valgt til af befolkningerne i Europa .
Vi vil srge for , at enkelte medlemmer i givet fald fjernes fra Kommissionen , hvis de af faglige eller personlige grunde ikke lngere er acceptable .
Hvis vi havde mulighed for at stemme om den enkelte kommissr ved indsttelsen af Kommissionen , ville f.eks. hr . Bolkestein dumpe i morgen efter min mening .
Den , der som kommissr er ansvarlig for det indre marked , og som ved hringen konstant tager ordet subsidiaritet i sin mund , har nemlig forstet for lidt af de store flles opgaver i Europa .
<P>
Befolkningerne i Europa forventer en ledelse til deres fordel , der er optaget af det flles vel og ikke af summen af enkeltinteresser i medlemsstaterne . Hvis hr .
Bolkestein lrer at forst det , kan han deltage lnge i den succes , som jeg nsker for hr . Prodi og hans Kommission .
Lrer han det ikke , er han kandidat til et lbepas . Hr .
Prodi , da hr . Bolkestein stadigvk ikke er kommet tilbage , stoler jeg p , at De siger det videre til ham .
<SPEAKER ID=85 LANGUAGE="NL" NAME="Thyssen">
Hr. formand , p vegne af den belgiske delegation , de belgiske medlemmer af PPE-gruppen , vil jeg p forhnd gre det tydeligt , at vi skal vre helt klar over , at vi med afstemningerne i morgen str over for en overordentlig vigtig beslutning . Hr .
Prodis formandskab rejser ingen tvivl hos os .
Vi psknner hans indlg , vi regner med positive svar p punkterne i vores beslutningsforslag , vi har tillid til hr . Prodis evner til at lede Kommissionen p en ansvarlig og sagkyndig mde .
Hvis vi var blevet anmodet om at udtale os om hver enkelt af disse indstillede kommissrer , ville de fleste af dem ogs have fet vores sttte .
Men vi skal nu engang udtale os om Kommissionen som kollegium .
Vi ved , at en kdes styrke bestemmes af dens svageste leds styrke .
Vi konstaterer desvrre , at t led i helheden er temmelig svagt .
<P>
Er det en forlngelse af den institutionelle krise ?
Ikke for os , for det er p hje tid , at Kommissionen p ny med fulde befjelser kan udfre sit arbejde .
De m sledes ikke forvente af os , at vi stemmer imod .
Det svage led , det ved alle i mellemtiden , er den kandidat , som den belgiske regering har indstillet .
Denne regering kunne have gjort sit eget land en bedre tjeneste .
Hringen af hr . Busquin var ikke nogen stor succes for kandidaten .
Det var vi , nsten alle tilstedevrende i udvalget , enige om .
Men desvrre er denne konstatering ikke kommet til udtryk i brevet til parlamentsformanden .
Vi kan gtte os til hvorfor .
<P>
At hr . Busquin desuden ikke har udvist den mindste flsomhed for slet ikke at tale om engagement med henblik p at forsvare brugen af nederlandsk i de europiske institutioner , er en fornrmelse for seks millioner flamlndere .
Det kan de af os , som reprsenterer flamlnderne , ikke uden videre se bort fra .
Hr. formand , kre kolleger , det vil ikke overraske Dem , at den belgiske delegation i PPE ikke uni sono kan godkende dette kollegium , men vi vil dog indtage en konstruktiv holdning med henblik p at arbejde med kollegiet i de kommende r .
<SPEAKER ID=86 NAME="Formanden">
rede kolleger , hr. indstillede formand for Kommissionen , vi afbryder vores forhandling her .
<P>
( Mdet udsat kl . 13.02 og genoptaget kl .
15.00 ) <CHAPTER ID=5>
Redegrelse ved Prodi ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=87 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er fortsttelse af redegrelsen ved Prodi .
<SPEAKER ID=88 LANGUAGE="FI" NAME="Myller">
Hr. formand , hr. indstillede formand for Kommissionen , hr . Prodi , hvis og nr vi forhbentlig er optimistiske og tillidsfulde med hensyn til fremtiden , kan vi konstatere , at vi nu befinder os i en ideel situation .
Nu har vi alle chancer for at lede arbejdet i EU i en bedre retning end fr , og det en retning , som ger borgernes tillid .
Foran os har vi en ny Kommission , som under hringerne har bundet sig til lfter om at udvikle arbejdet i Unionen , s det bliver mere bent , mere effektivt og mere forsteligt .
Vi har ogs hrt under hringer af de enkelte kommissionsmedlemmer , at Kommissionens arbejdsomrder i fremtiden har ledere , som har bundet sig til at arbejde i tt samarbejde med Europa-Parlamentet .
Kollektivt har Kommissionen gennem formanden forsikret , at den er parat til reelle reformer .
<P>
Den strenge anmrkning fra de europiske borgere ved parlamentsvalget i juli har vi endnu i frisk erindring .
Den nuvrende praksis kan ikke fortstte . Unionen skal straks pbegynde reformerne , som kan overfre arbejdsprocedurer og strukturer p alle Unionens institutioner til det nye rtusinde .
Kommissionen skal g i takt med medlemsstaternes og deres borgeres virkelighed .
Parlamentsmedlem Roth-Behrend henledte opmrksomheden p et meget vigtigt aspekt : Kommissionen skal virkelig ved udvlgelse af sine egne prioriteringer og ved offentliggrelse af dem huske borgernes faktiske bekymringer som miljsprgsml , bredygtig udvikling i sin helhed samt behovet for forbrugerbeskyttelse .
Her vil jeg gerne tilfje borgernes samfundsmssige ligeberettigelse .
<P>
Selvom jeg sagde , at vi har alle muligheder for forbedringer foran os , er jeg bange for , at vi ikke er i stand til at udnytte denne chance .
Der er frst og fremmest tale om , hvorvidt den kommende Kommission har evner til at gennemfre grundige reformer , i stedet for , at den blot njes med politikken med lappelsninger p de reelle problemer .
Det har vi ikke rd til , og jeg er sikker p , at reelle reformer er p vej , og i den tro nsker jeg den kommende Kommission en lang levetid .
<SPEAKER ID=89 LANGUAGE="IT" NAME="Pannella">
Hr. indstillede formand for Kommissionen , hvis vi i dag skulle vlge mellem Dem og Deres modstandere samt de grunde , disse har fremsat , ville vi vre i en sdan knibe , at vi mske endda blev ndt til at undlade at stemme eller ligefrem stemme ja til godkendelsen af Dem , s ringe og ynkelige finder vi de argumenter , som de vrste kommunister og Milosevics allierede river af sig her i Parlamentet mod NATO og vores lande , de britiske konservative og flere endnu .
Men vi skal bedmme Dem og vise Dem vores tillid eller ej p baggrund af Deres erklringer og p baggrund af det , vi ved om Dem , uafhngigt af disse erklringer .
<P>
Som europiske fderalister kan vi absolut ikke vise Dem vores tillid .
I selve den politiske og programmssige indfaldsvinkel , De har angivet for os , nvnes der ikke noget om de uopsttelige institutionssprgsml og om den overstatslige indfaldsvinkel .
<P>
Som liberale og liberalister ved vi , ogs ud fra Deres hentydninger til programmet , at der er en risiko for , at vi i Europa overtager den postkorporative og postfascistiske arv , der kendetegnede det italienske partistyrede systems skaldte blandede konomi .
<P>
Og endelig er vi , netop som italienere , bange for , at De skal forrsage en gentagelse p kontinentets politiske scene af denne udlodning af partiers og det partistyrede systems magt til skade for enhver forestilling om en retsstat og enhver reel flelse af et Europa med forandringer og reformer inden for frihed og rettigheder samt et fremskridt i denne retning .
Det er sledes derfor , at vi sammen med de andre valgte fra Lista Bonino bekendtgr , at vi er fast besluttede p at stemme nej , og at vi klart ngter at vise Dem vores tillid .
<SPEAKER ID=90 NAME="Krarup">
Der er flere fra min gruppe , der har talt i denne sag .
Personligt og p vegne af den gruppe , jeg reprsenterer i Danmark , m jeg sige , at jeg ikke kan stemme for Kommissionen .
Jeg vil fremhve to punkter .
Det ene er , at det politiske program , der er fremlagt , fremmer en integration , der gr langt ud over det , der er dkning for hos 80 % af den danske befolkning og i vrigt i de vrige medlemsstaters befolkninger .
Det er politisk uspiseligt .
Det vil vre mere Union af et omfang , som er truende for vores nationale stater .
Det andet er baggrunden .
Baggrunden for Prodi-Kommissionen er jo som bekendt den skandale , der blev oprullet i forbindelse med ekspertgruppens frste beretning i forret .
Man kunne forestille sig , at Parlamentet - som forudstning for at godkende den nye Kommission - krvede radikale ndringer , som hindrede , at de systematiske misbrug , som har fundet sted , blev standset , at den konsekvente mangel p kontrol , der gr sig gldende i systemet , blev udbygget , men det er der ikke tale om .
Under disse hringer har man accepteret en aldeles lemfldig forklaring fra de udpegede kommissrkandidater .
Det er specielt en skandale , at en mand som forhenvrende kommissionsformand Delors ' hjre hnd , som har ansvaret for opbygningen af de kritiserede sikkerhedstjenester , bliver lempet igennem dette Parlament uden s meget som et eneste kritisk sprgsml .
Af disse grunde er det umuligt for os at stemme for den udpegede Kommission .
<SPEAKER ID=91 LANGUAGE="FI" NAME="Suominen">
Hr. formand , i sin tale nvnte den indstillede formand for Kommissionen , professor Prodi , i dag helt rigtigt , hvor vigtige samarbejdsparterne er for Unionen .
Han nvnte behovet for at mde USA og Middelhavsomrdet og endda behovet for , at religionerne mdes .
Jeg lyttede mske drligt , men jeg opdagede ikke , at han nvnte Unionens nordlige dimension , omrdet fra Barentshavet gennem Nordrusland til Baltikum og Polen , og igen fra Skandinavien til det nordlige Tyskland .
Dette omrde har imidlertid de lngste grnser mellem Unionen og landene , som sger om medlemskab , ligeledes har det den eneste flles grnse med den store europiske stat , Rusland .
Jeg hber , at problemerne og ogs mulighederne i dette omrde fr Kommissionens opmrksomhed .
Ligeledes nsker jeg en konstant fornyelse med hensyn til Rusland-strategien , selvom jeg godt er klar over , at Rusland med alle skandaler og problemer i dag er et virkelig stort sprgsmlstegn .
Beretningen fra Den Uafhngige Ekspertgruppe ppeger , at strukturerne i EU og Kommissionen er blevet komplicerede og uklare i renes lb , hvad ansvar og magtforhold angr .
Kommissr Kinnock har sandelig et lige s stort job som eventyrenes Herkules , nr han skal fortstte kommissr Liikanens arbejde med at reformere strukturerne .
Jeg nsker , han fr succes , og venter p resultater .
<P>
Professor Prodi efterlyste mere glasnost .
Det har han helt ret i , nr det drejer sig om forholdet til Parlamentet .
Det sttter jeg . Vi skal dog huske , at Gorbatjovs Sovjetunion blev oplst p grund af for megen glasnost og for lidt perestroika .
Ordet perestroika oversttes nemlig bedst med " at bygge et nyt hus p en afprvet grund " .
At Sovjet oplstes , gjorde ikke noget , men det nsker jeg ikke for Unionen .
Jeg hber , at Prodis Kommission ogs tager hjde for perestroika i Unionen , det er kun p den mde , Kommissionen er i stand til at gre fremskridt i substanssprgsmlene og " bygge et nyt hus p en afprvet grund " .
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="PT" NAME="Soares">
Hr. formand Prodi , jeg vil indledningsvis bifalde den vigtige omtale , som De i begyndelsen af Deres tale gav den tragiske situation i sttimor .
Jeg vil dog gerne sprge , hvad De konkret agter at gre - givetvis i samarbejde med FN - for at befordre og befste Timors uafhngighed , der nu er uigenkaldelig , og for at yde akut humanitr hjlp til Timors forpinte befolkning .
<P>
Hvad angr Deres redegrelse i vrigt , er det min opfattelse , at De , selvom den berrte meget vigtige emner , ikke i tilstrkkeligt omfang understregede den sociale dimension i de ml , som Deres Kommission har sat sig .
Det forhold , at et ord af s stor symbolsk betydning som " samhrighed " er blevet fjernet fra Generaldirektoratet for Regionalpolitik , synes mig ikke srlig lykkeligt .
Det har chokeret mig , at De er ganske afklaret med hensyn til frihandel og krav til konkurrenceevne , men ikke omtaler eller kun er ret vag , hvad angr bekmpelsen af arbejdslshed , fattigdom og social udstdelse , der jo er virkelige plager for Den Europiske Union .
<P>
Kommissr Antnio Vitorino , der leverede Parlamentet en fremragende redegrelse , lagde vgt p integration af flygtninge og en effektiv beskyttelse af de etniske mindretal .
Han fremlagde et glimrende program for det omrde , som er blevet ham tildelt , et program , som Parlamentets flertal viste sig enigt i og gav sit bifald .
<P>
Jeg vil gerne vide , om De som formand for Kommissionen agter at yde en personlig indsats for at f lst de srdeles alvorlige sociale problemer , som EU stadig har , og som efter min mening burde have den absolutte frsteprioritet .
<SPEAKER ID=93 LANGUAGE="EN" NAME="Doyle">
Hr. formand , jeg synes , det er vigtigt , at vi ikke glemmer , at Den Europiske Union anses for at vre irrelevant og passiv , nr det drejer sig om kriser rundt omkring i verden i dag .
Det omfattende problem med tilliden til EU ' s institutioner forvrres af Kommissionens problemer de seneste mneder .
<P>
Den Europiske Unions reaktion p krisen p Balkan , i vores egen baghave , blev generelt betragtet som ubetydelig og for sen .
Vedrrende sttimor - og jeg har bemrket , hvad De har sagt her til formiddag , hr .
Prodi - hvor str vi i jeblikket ? To uger efter at hele verden blev informeret om det brutale folkemord efter valget , et forsg p at etablere det mest grundlggende i et demokrati , hvilket vi som parlamentarikere frem for alt skal forsvare , er vi endnu ikke kommet i gear , og kommentatorerne betragter os ikke som en del af lsningen .
<P>
Mens Parlamentet m se alvorligt p sin egen rolle , specielt efter den lave valgdeltagelse i mange af medlemsstaterne ved det seneste valg - i bedste fald et tegn p manglende interesse , men mere sandsynligt et tegn p borgernes kynisme og foragt - er vores opgave i dag at diskutere hringen af de indstillede kommissrer og indlgget fra den indstillede formand , hr . Prodi .
<P>
Ja , hr . Prodi , vi har behov for " ambitise reformer i den Europiske Unions institutioner " .
Jeg gr ud fra , at det er Deres perestrojka , partneren til den glasnost , som De hentyder til . Men det skal ikke vre en evig tilstand af reform eller stadig forandring .
Vi har brug for stabilitet og brug for at komme i gang med det politiske arbejde s hurtigt som muligt .
<P>
Jeg sttter Kommissionens synspunkt , nemlig at forholdet til Parlamentet skal vre som en regerings forhold til dets parlament .
Men vi skal tnke p , at et mistillidsvotum til et enkelt medlem af regeringen i de fleste parlamenter betyder , at hele regeringen trder tilbage og ikke blot den enkelte minister .
Er det det , vi nsker ?
Vi sender blandede signaler .
<P>
Hvis vi insisterer p en politisk afspejling i Kommissionen af resultatet ved det seneste valg til Europa-Parlamentet , hvor langt br vi s g , nr det drejer sig om at begrnse og diktere de nationale regeringers valg af kommissrer ?
Vi skal lre af hringerne .
Vi m aldrig tillade , at regeringer bruger Kommissionen som en endestation for politikere , hvis " holdbarhedsdato " - for at bruge et forbrugerudtryk - er overskredet , som en politisk belnning til gamle venner eller som et europisk eksportsted for skandaleramte nationale politikere .
Men samtidig er der behov for en vigtig balance mellem Kommissionen , Parlamentet og regeringernes rettigheder .
<P>
Vi har ikke noget valg , hr . Prodi .
Det er alt eller intet , hvad angr Deres nye kollegium .
Generelt mener jeg , at vi skal acceptere det og sttte Deres hold .
Ja , vi har vores tvivl om et par enkelte kommissrer , men ansvaret for , at ingen af dem fr negativ omtale i medierne de nste fem r , er Deres og ikke vores set i lyset af de begrnsede hringer her i Parlamentet .
<P>
Nglen til et trovrdigt Europas fremtid ligger i et godt forhold mellem Kommissionen og Parlamentet , som bygger p gensidig respekt .
Jeg hber , at De er enig med mig .
Jeg nsker Dem held og lykke .
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="EN" NAME="Corbett">
Hr. formand , med disse hringer har vi gennemfrt en velse i kontrol og gennemsigtighed , hvis lige ikke findes i nogen af medlemsstaterne .
Tnk , hvis alle de nationale regeringer skulle igennem en procedure , hvor de skulle udfylde et sprgeskema med 50 svar og gennemg et tre timers forhr i fuld offentlighed , inden det nationale parlament stemte om deres tiltrdelse .
Det er noget , vi kan vre stolte af .
<P>
Det er selvflgelig en ny procedure og et ungt parlament , og ikke alt var perfekt .
Visse sprgsml var mere tilbundsgende end andre .
Der er ting , som kan forbedres til nste gang .
Med resultatet af proceduren er vi ikke desto mindre i denne side af salen sikre p , at vi har en Kommission , som er en klar forbedring i forhold til den foregende .
Jeg medgiver , at der var tvivl om isr to af kandidaternes tidligere aktiviteter , men de er nu begge blevet frikendt i nationale undersgelser af deres indblanding , og eftersom der ikke er fremkommet noget nyt , vil det vre svrt for Parlamentet at forflge denne sag yderligere .
Men det , at formanden for Kommissionen - i modstning til sine forgngere - har fet magt til at afskedige kommissrer , sfremt det bliver ndvendigt , betyder , at vi kan vre sikre p at kunne gribe ind , hvis noget nyt kommer frem , hvilket vi nok skal vre opmrksomme p .
<P>
Vi har i denne side af salen ikke forsgt at indblande partipolitik , national politik eller fre andre af den slags politiske rnkespil .
Vi mente , at Parlamentet skulle hndtere dette p en professionel og ansvarlig mde .
Vi er tilfredse med resultatet af de muligheder , som vi blev tildelt under den nye procedure .
<SPEAKER ID=95 LANGUAGE="NL" NAME="van Velzen">
Hr. formand , vi har haft en rkke hringer , hvorunder man kunne mrke det spndte forhold mellem kollektivt og individuelt ansvar .
Det er naturligvis klart , at det individuelle ansvar og mden , hvorp dette udformes i denne nye Kommission i de kommende par r , vil blive et vigtigt tema . Nr man ser p fortiden , har der vret lagt temmelig stor vgt p det kollektive ansvar .
Men nr man lser beretningen fra Den Uafhngige Ekspertgruppe , den sidste beretning , som netop er offentliggjort , har praksis alligevel vret noget anderledes . Praksis har frem for alt vret baseret p princippet om ikkeintervention .
Jeg blander mig ikke i dine sager , du blander dig ikke i mine sager , og i sidste instans er der ikke nogen , der er ansvarlig .
Det har pinligt nok ogs vist sig .
Jeg tror , at det er en udfordring at ndre ikkeinterventionsprincippet gennem virkelig kollektivt ansvar .
Hvordan udformer man nu dette personlige ansvar ?
<P>
Jeg vil egentlig foresl hr . Prodi flgende : Han fremlgger et rsprogram .
I rsprogrammet str der naturligvis ogs , hvad der skal gres i de forskellige generaldirektorater .
Ville det nu vre tnkeligt , at der i et sdant rsprogram ogs indgs en rkke politiske resultatforpligtelser af de forskellige individuelle kommissrer ?
Som kollektiv er De stadig ansvarlig , men ogs her kan De mere prcist skitsere , hvad hver kommissr skal levere i det pgldende r .
S kan man derefter henvende sig til ham eller hende vedrrende dette .
Det vil jeg gerne indtrngende opfordre til .
<P>
S er der stadig ubehaget tilbage i forbindelse med sprgsmlet , om der alligevel ikke skulle vre en rkke , en eller flere kommissrer , som der indledes straffeproces imod .
Jeg gr ud fra , at hr . Prodi vil anmode en kommissr , som der indledes en straffeproces imod , om at fratrde .
Jeg gr ogs ud fra , og det str ogs i beretningen fra Den Uafhngige Ekspertgruppe , at hvis der skulle vre en kommissr , som forstligt informerer Parlamentet forkert , skal den pgldende kommissr fratrde .
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="DE" NAME="Grner">
Hr. formand , hr. indstillede formand Prodi , vi kvindelige socialdemokrater er skuffede .
Trods bekendtgrelser er det ikke lykkedes Dem at opn en bedre balance mellem mnd og kvinder med det nye hold .
EU-Kommissionen er fortsat et mandsdomne .
Forpligtelsen i henhold til Amsterdam-traktaten om at imdeg al diskrimination er i det mindste fortsat et svagt hb for kvinder .
Selvom vi taler det samme europiske sprog , har De ikke forstet os .
<P>
P sprgsmlet fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder vedrrende gender mainstreaming har en tredjedel af Deres kandidater ikke svaret .
Et socialdemokratisk krav var og er fortsat - jeg understreger det endnu en gang : er fortsat - at f en kvindelig kommissr for lige muligheder i fremtiden med kompetence heri .
Vi krver , at kollegiet og De som leder udvikler ambitioner vedrrende gender mainstreaming , ambitioner , der frer til en mlelig udvikling og mlelige forbedringer .
Fru Diamantopoulou , til hvis porteflje der foruden beskftigelse og social dimension ogs hrer lige muligheder , har godt nok vist stort engagement , men , hr . Prodi , hvordan vil hun handle , nr hun allerede i planlgningsfasen er blevet kneblet af Dem , og nr kampen mod vold og ikkediskrimination er blevet lagt i andres hnder ?
<P>
De taler om en ny balance , et nyt partnerskab , men bruger ikke et eneste ord p kvinderne i Europa , som jo trods alt udgr halvdelen af borgerne .
<P>
Vi nsker , at De srger for , at der opns substantielle forbedringer med hensyn til indkomst , med hensyn til adgang til magt og penge , og at De kmper sammen med os mod den daglige diskrimination af kvinder og mod vold .
<P>
Iden om den store europiske familie er ikke til at forestille sig uden kvindernes vrk !
<SPEAKER ID=97 LANGUAGE="EN" NAME="Elles">
Hr. formand , jeg har tre kommentarer , som vedrrer hringerne , deres resultater og de elementer , der stadig mangler at falde p plads mellem den tiltrdende Kommission og Parlamentet .
<P>
Hvad angr hringerne , er jeg enig med hr . Corbett i , at det har vret en god start , men der er flere ting , som skal forbedres , nr vi skal i gang igen i 2004 , f.eks. muligheden for at stemme p enkelte kommissrer efter en udvalgsafstemning eller i det mindste en vejledende afstemning for at se , om udvalget reelt er for eller imod .
Dernst skal vi under hringerne have tid til at flge op p sprgsml , som tydeligvis ikke fik ens behandling i udvalgene .
Sidst men ikke mindst skal udvalgene have lige meget tid .
Fiskeriudvalget fik f.eks. kun en time , mens andre udvalg fik tre timer .
Disse ting skal rettes her i Parlamentet .
<P>
Hvad angr resultaterne , har flere i min gruppe , uden her at stte navn p de enkelte kommissrer , allerede givet udtryk for , hvem i den tiltrdende Kommission de synes var gode eller mindre gode .
Den konservative holdning var fr reprsenteret ved den konservative leder , hr .
McMillan-Scott . Der er nu en ubalance i Kommissionen , og det er her , jeg mener , at vi skal gre fremskridt .
<P>
For det frste , set i lyset af erfaringerne med dechargeerfaringerne i 1996 , som jeg var ansvarlig for , er der s nogen garanti for , at en indstillet kommissr vil trde tilbage , hvis vi stemmer imod vedkommende ?
For det andet , hvordan kan vi vre sikre p , at vi fr de oplysninger , vi har brug for ?
Det sidste Parlament var tit frustreret over ikke at kunne f de ndvendige oplysninger .
Endelig , hvad angr adfrdskodeksen , har vi brug for at vide , at forfremmelser er baseret p fortjeneste , og at forfremmelse til det hjeste niveau i Kommissionen krver ledelseskompetence , hvilket ikke altid har vret tilfldet indtil nu .
<P>
Sammenfattende er det de vigtigste elementer for min gruppe .
Vi nsker disse ting omfattet af driftsaftalen mellem Kommissionen og Parlamentet , da antallet af parlamentsmedlemmer , der afstr fra at stemme eller stemmer imod Kommissionen ved den endelige afstemning i morgen , afhnger af , i hvilket omfang disse ting er p plads inden i morgen .
<SPEAKER ID=98 LANGUAGE="EN" NAME="Morgan">
Hr. formand , De har en stor opgave foran Dem , og ingen er mere opmrksom p det end Budgetkontroludvalget .
Frste skridt m vre reformer .
Hvis det mislykkes , vil det g ud over os alle , og vi vil bedmme Dem meget hrdt . Men som hr .
Kinnock sagde i gr , vil De blive bedmt p Deres handlinger og ikke p Deres ord .
<P>
P vegne af socialdemokraterne i Budgetkontroludvalget vil jeg isr gerne knytte en kommentar til hr . Kinnocks prsentation ved hringerne .
Hr . Kinnocks hidtidige resultater i Kommissionen er uden sidestykke , og vi anerkender fuldt ud hans tilsagn om at ptage sig det kollektive ansvar for tidligere problemer , idet vi er enige i , at han ikke brer noget individuelt ansvar .
Hans prstation og ledelse af transportdirektoratet har vret eksemplarisk , og vi mener , at hans erfaringer med at modernisere Labour-partiet i Det Forenede Kongerige gr ham kvalificeret til at udfre dette arbejde .
Hvis man kan forvandle 1980 ' ernes jammerlige Labour-parti til et parti , som i 1990 ' erne har gjort rent bord , kan man udfre mirakler .
<P>
Vi har bemrket Kommissionens tilsagn om en dagsorden for reformer og isr , hr . Prodi , Deres tilsagn om at hre Europa-Parlamentet i forbindelse med reformprogrammet .
Vi forventer , at dette vil ske fr prsentationen af reformprogrammet i februar .
Vi har bemrket tilsagnet om at hre os i forbindelse med reformen af vedtgterne for tjenestemnd , hvilket har relation til nogle af hr . Elles ' nsker , de nye forpligtelser over for informanter samt behovet for at udvikle nye disciplinrprocedurer .
Iden om at give den vedtagne adfrdskodeks juridisk virkning er ogs noget , vi bifalder , sammen med en grundig undersgelse af Kommissionens ledelses- og kontrolsystemer .
Vi forventer til enhver tid aktivt samrd med Parlamentet , og vi er ikke i tvivl om , at kommissren vil opfylde sine forpligtelser i den henseende .
Vi er dog bekymrede for , hvorvidt Kommissionen vil respektere OLAF ' s uafhngighed .
Vi tillader ikke , at De spiller et budgetpolitisk rnkespil inden for dette omrde .
Dette er starten p reformprocessen , og vi ser nu frem til , at der sker noget .
<SPEAKER ID=99 NAME="Formanden">
Hr . Cashman , bemrkninger til forretningsordenen ?
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="EN" NAME="Cashman">
Hr. formand , jeg m desvrre komme med endnu en bemrkning til forretningsordenen , selvom jeg endnu ikke har holdt min jomfrutale i Parlamentet .
Jeg vil gerne bemrke over for min kollega , at der i Amsterdam-traktaten henvises til et stop for diskrimination , ikke kun af kvinder , men af en hel rkke minoriteter p baggrund af race , etnisk oprindelse , seksuel orientering eller handicap .
Jeg hber , at Kommissionen vil drfte dette emne i sin helhed og ikke blot tale om lige muligheder for kvinder som en bemrkning til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=101 NAME="Formanden">
Hr . Cashman , dette var ikke en bemrkning til forretningsordenen .
Hold Dem venligst til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=102 LANGUAGE="DE" NAME="Theato">
Hr. formand , hr. professor Prodi , kre kolleger , under de 19 hringer af de fremtidige kommissrer hrte vi uden undtagelse de velklingende begreber gennemskuelighed , effektivitet , ansvar , oplysningspligt .
Der skal gennemfres en reform af hoved og led , ikke som stykvrk , som De , hr. professor Prodi , troligt forsikrer os om .
Men det er en svr opgave for hr . Kinnock , for det m ikke blive ved ordene !
De skal hurtigt omsttes til handlinger , i al benhed over for Parlamentet .
For os er det konstruktive samarbejde med Kommissionen en forudstning for at kunne forbedre det billede , der desvrre er af Europa for jeblikket , effektivt for borgerne .
<P>
Konkret vil jeg gerne nvne tre punkter , som vedrrer budgetkontrollen .
For det frste er opgavebefjelser og -kontrol adskilt i almindelig praksis .
De , hr. professor Prodi , har sammenfattet begge omrder til t .
Hvordan forholder De Dem til en eventuel adskillelse af begge omrder , nu eller fremover ?
Er De ikke bange for interessekonflikter ?
<P>
For det andet har Deres bemrkninger om information af offentligheden gldet mig .
Jeg nsker ogs , at der er denne benhed over for vores udvalg , isr ogs som led i den decharge , hvor vi har krav p en srlig kvalitet i de informationer , vi forlanger af Kommissionen .
Vi nsker ikke fremover at skulle have at vide af pressen frst , hvor der er vanskeligheder , drlig ledelse m.m .
<P>
For det tredje en bemrkning om OLAF , den nye bedrageribekmpelsesenhed .
Det krvede antal stillinger i r er p ingen mde tilstrkkeligt .
Desvrre udtalte fru Schreyer sig ikke tydeligt om de ekstra 15 stillinger - alts 30 i alt - i r .
Af svarene p mdet i gr i Budgetkontroludvalget var der overhovedet ingen ndring at spore med hensyn til den hidtil lukkede holdning hos Kommissionen vedrrende dens administration .
<P>
Der er stadig meget at udrette p kontorerne !
Dette glder ogs for behandlingen af de 30 ventende uopklarede sager p UCLAF-OLAF-listen , for ikke at tale om de 900 andre sager .
Jeg regner med , at ordene gennemskuelighed , effektivitet , ansvar og oplysningspligt bliver gjort levende !
<SPEAKER ID=103 LANGUAGE="EN" NAME="Donnelly">
Hr. formand , der er sagt en del i dag om tidligere tiders kynisme og hykleri , men jeg vil gerne sige , at der ikke findes noget mere kynisk og hyklerisk end folk , der p forhnd har tilkendegivet , at de vil stemme imod Kommissionen , hvorp de kommenterer hringsprocessen .
Selv fr hringerne startede , tilkendegav en del af Parlamentet , at de havde til hensigt at afvise Kommissionen .
Vi har brug for de progressive krfter her i Parlamentet - og det er henvendt til folk som hr. van Velzen og andre - s vi efter afstemningen i morgen kan st sammen i arbejdet med den nye Europa-Kommission , sledes at vi kan gre fremskridt efter ni mneders stagnation .
Vi skal stoppe den politiske guerillakrig her i Parlamentet .
Vi skal samarbejde .
<P>
Lad mig knytte en kommentar til kritikken af to medlemmer af den kommende Kommission . Vi tilbyder ikke Kommissionen en blankocheck , hr .
Prodi . Vi vil holde et vgent je med , hvad De og Deres kolleger foretager Dem .
Men vi vil ikke tillade , at medlemmer af Kommissionen bliver jaget som dyr af pressen i Unionens medlemsstater .
Hvis der er beviser , vil de blive fremlagt , og vi regner med , at De griber ind , hvis det bliver ndvendigt .
I Den Socialdemokratiske Gruppe vil vi ikke stemme ud fra et partipolitisk grundlag , men ud fra det objektive grundlag fra hringerne og de svar , vi har fet p vores sprgsml de seneste par uger .
<P>
Jeg vil gerne samle op p hr. van Velzens indlg , da jeg mener , at denne proces foregr i to faser .
Vi har haft kommissionsformandens tale , og vi har haft hringerne , men den anden fase er Europa-Kommissionens arbejdsprogram .
Arbejdsprogrammet br vre en interessant indikation af , hvor Den Europiske Union er p vej hen , og hvad Den Europiske Union har til hensigt at gre .
Fr i tiden , selv under Jacques Delors og Jacques Santer , virkede det aldrig sdan , men den anden fase er altafgrende . Derfor er jeg enig med hr. van Velzen .
Vi skal sikre os , at dette arbejdsprogram bliver forstet af offentligheden , og at det er vigtigt for offentligheden . Vi skal arbejde sammen med Dem om at levere et sdant arbejdsprogram .
<P>
Vi har fet en god start med hringerne , og efter afstemningen i morgen br de progressive krfter i Parlamentet samarbejde med Kommissionen om at levere det , som Europas folk nsker .
<SPEAKER ID=104 LANGUAGE="ES" NAME="Palacio Vallelersundi">
Hr . Prodi , jeg taler ikke p vegne af nogen politisk gruppe eller delegation .
Jeg taler i eget navn og p vegne af mange andre , som har samme opfattelse af visse ting .
Visse ting , som vi kan sammenfatte p flgende mde . For det frste , at vi ved , at Europa er baseret p to dialektiske krfter : Dem , der er sig historiens vgt bevidst , og er fortalere for , at nationalstaten skal best og overleve , og de andre som med strre vovemod tnker p en fremtid med strre integration , men hvor vi stadig ikke har fet en politisk definition heraf , og mske er det en af de strste fordele ved denne konstruktion .
<P>
Hr . Prodi , jeg taler p vegne af dem , der er enige i Deres principper , der er enige i Deres program , der er enige i iden om , at Europa skal faststte en ny orden for fred , fremgang og stabilitet , som skal udvise coraggio , ambizione og visione .
<P>
Og p deres vegne finder jeg , hr. formand , at vi skal respektere den vsentlige ligevgt , som traktaten har anvist .
Og i denne forstand skal vi f.eks. respektere Kommissionens initiativret .
Og vi skal naturligvis srge for , at traktaterne , lovgivningsteksterne og praksis i institutionerne er mere i overensstemmelse med samfundets krav .
Og samfundet krver noget andet - det har De selv sagt , hr . Prodi - det krver realisme , det krver , at vi er i kontakt med det .
<P>
Derfor kan jeg p vegne af dem , jeg taler for , ikke undlade at fremhve Deres forpligtelse til , at man p regeringskonferencen vil lave den tilbundsgende reform , som borgerne anmoder om , og som de ved deres manglende valgdeltagelse har vist , hvor vigtig er for dem .
<P>
Man skal komme med tekster , holdninger , som er i overensstemmelse med det nuvrende samfund , men uden at glemme det , der har vret slutstenen i hvlvingen ved opbygningen af Fllesskabet .
<P>
Hr . Prodi , held og lykke med den kommende Kommission , som uden tvivl vil blive godkendt ved afstemningen i morgen .
<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="FR" NAME="Bers">
Hr. indstillede formand , medlemmerne af den franske socialdemokratiske delegation lgger meget vgt p , at institutionerne fungerer effektivt , hvilket betyder en hurtig indsttelse af en strk Kommission , der respekterer traktaterne , og det vil sige , at der er sammenfald mellem Deres mandat og vores .
<P>
De har ogs en bestemt opfattelse af det politiske ansvar .
Det er grunden til , at de i morgen vil stemme for Deres indsttelse , fordi vi mener , at Deres Kommission efter samrd med Rdet er sammensat p en afbalanceret mde .
Vi har vurderet kvaliteten hos de enkelte medlemmer p Deres hold .
Men som De ved - og det ved De udmrket godt - betyder denne tillidsafstemning ikke under nogen omstndigheder en blankocheck .
<P>
For os ligger den politiske afregning ikke dr .
Vi afventer Deres program .
Vi forventer , at De forpligter Dem til at definere og forsvare den europiske socialmodel for - som Amsterdam-traktaten opfordrer Dem til - igen at skabe balance mellem konkurrencepolitikken og de vrige politikker .
For at de enestende bermte strukturreformer for arbejdsmarkedet ikke ndvendigvis frer til mere arbejdslshed .
For at De endelig tager hensyn til de store arbejdsprojekter , der skal gre det muligt for EU at opleve et kreativt stigende antal arbejdspladser , og som ikke sender atter tusinder af arbejdslse p gaden .
<P>
Vi forventer ogs , at De igangstter en udviklingspolitik , der gr det muligt for EU at bevare sin placering i solidariteten mellem Nord og Syd .
Vi forventer endvidere , at De forstr at overveje , hvordan de internationale standarder skal udarbejdes .
Mener De , at det er op til WTO at definere , hvordan EU ' s indre juridiske system skal vre , eller mener De , det
<P>
er op til os at definere de regler , der skal fungere som vores rammer ?


<P>
P det institutionelle omrde er vi tilfredse med de holdninger , De har indtaget , vedrrende en bred definition p mandatet for regeringskonferencen , og vi afventer med interesse beretningen fra Deres tre eksperter .
Men vi er bekymrede over at vide , hvem der bliver ansvarlig p Deres hold for at udarbejde og formulere charteret for rettigheder .
Dernst sprger vi Dem om ivrksttelsen af denne overvejelse angende Unionens fremtidige arkitektur . Dette er en tvingende ndvendighed for Deres Kommission .
<P>
Dannelsen af Deres Kommission har kort sagt givet mulighed for at etablere en ny relation mellem Deres institution og vores .
Det glder vi os over .
I dette finansr har vores Parlament bevist , at det kan vre et moderne og demokratisk Parlament .
Vi forventer det samme af Deres institution , og under disse forudstninger vil De f vores sttte .
<SPEAKER ID=106 NAME="Formanden">
Jeg kan meddele , at jeg i henhold til forretningsordenens artikel 37 , stk . 2 , har modtaget syv beslutningsforslag .
Desuden har jeg fra Formandskonferencen modtaget forslag til beslutning om valg af den indstillede Kommission .
<P>
Afstemningen om disse beslutningsforslag og forslaget fra Formandskonferencen finder sted i morgen , onsdag , kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=107 LANGUAGE="ES" NAME="Varela Suanzes-Carpegna">
Hr . Prodi , jeg henvender mig til Dem i min egenskab af formand for Parlamentets Fiskeriudvalg .
<P>
Vi har ikke hrt Dem tale om fiskeriet , men De br dog vide , at tusindvis af fiskere , tusindvis af familier , tusindvis af service- og forarbejdningsindustrier , der er ndvendige i Den Europiske Union , er afhngige heraf , og det er ydermere arbejdspladser , som er beliggende i europiske omrder og regioner , som er meget afhngige af fiskeriet .
<P>
Jeg vil gerne vre meget tydelig i mit indlg , hr . Prodi , og jeg vil gerne sige til hr .
Fischler , at han kender til landbrug , og det er der ingen , der betvivler , men han kender ikke til fiskeri .
Det har han selv indrmmet under hringen , og han har ogs vist det . Han indgik dog en eller anden for form for politisk forpligtelse med os , som jeg gerne vil minde Dem om som formandskandidat .
<P>
Hr . Fischler gav mundtligt udtryk for sin politiske forpligtelse til at bevare det nuvrende Generaldirektorat for Fiskeri og ndrede den erklring , han var kommet med skriftligt i sit sprgeskema , og accepterede derfor at bevare det nuvrende Generaldirektorat for Fiskeri .
Og jeg understreger nuvrende i den forstand , at det drejer sig om et srligt Generaldirektorat , Generaldirektoratet for Fiskeri , med rang af Generaldirektorat .
<P>
Jeg siger dette til Dem , for det drejer sig om en absolut forudstning , som vi har vedtaget i vores udvalg , og sledes blev det meddelt til Dem i det brev , som jeg underskrev . Derfor beder jeg Dem om at tage dette ad notam .
Og det samme beder jeg hr . Kinnock , som sidder til venstre for Dem , om at gre som den nstformand , der har fet plagt reformen , eftersom det er en absolut forudstning for at bevare den parlamentariske tillid , som vi har vist hr .
Fischler i vores udvalg .
<P>
For det andet vil jeg ogs gerne minde om , at hr .
Fischler oplyste os om det skriftlige mandat til forhandling af den meget vigtige fiskeriaftale med Marokko , og som er ekstremt presserende , for at Parlamentet fortsat kan opretholde den post i budgetreserven , som blev vedtaget af Rdet , og for at Deres Kommission , hr . Prodi , ikke bliver ansvarlig for , at der ikke er finansiering til denne aftale i fremtiden .
<SPEAKER ID=108 LANGUAGE="EL" NAME="Katiforis">
Hr. formand for Europa-Kommissionen , jeg vil gerne begynde dr , hvor hr .
Donnelly slap , nemlig ved den anden del af Deres mission : arbejdsprogrammet . Jeg mener nemlig , at i hjere grad end sprgsmlet om det kollektive eller individuelle ansvar , som jeg s sandelig ogs anser for et alvorligt emne , vil arbejdet med genopbygningen af Europa-Kommissionens anseelse og kreativitet blive bedmt mere ud fra arbejdsprogrammet end af de forskellige former for ansvar .
<P>
Dette program vil blive udsat for bde passivitet og reaktioner svel under dets udformning som under dets udfrelse .
For at overvinde disse ting , krves der bde originalitet og styrke , hr. formand , s jeg hber , at De har skjulte reserver af denne slags evner , for ud fra Deres hidtidige taler er der mange af os , der er af den mening , at vi ikke har fet tilstrkkelige tegn p , at disse ting er til stede .
Specielt har vi ikke fet tilstrkkelige indicier p , at De er i besiddelse af den nye mde at tnke p , som er ndvendig for at kunne tackle den dybe tillidskrise , som Europa str over for svel inden for arbejdslshedsprgsmlet , men s sandelig ogs inden for sikkerhedsprgsmlet .
<P>
De har omtalt Balkan , hr. formand .
Det er et held , at Europa forstr betydningen af Balkan , og jeg er enig i opfattelsen af , at det haster , ganske som De nskede at videregive det .
De har ret , nr De siger , at Balkanstaterne ikke kan eksportere deres sammenstd til Europa , men De har ikke ret , nr De distancerer Dem og siger , at de selv m lse deres problemer , for at lsningerne kan blive accepteret .
<P>
Europa , hr. formand , har selv importeret Balkans problemer fra det jeblik , hvor det besluttede at lse disse problemer - om end med vbenmagt .
Og det handler ikke kun om Balkan , lad os kalde tingene ved deres rette navn .
Det kan ikke vre rigtigt , at eksempelvis et kandidatland , der truer med at angribe et EU-land , ikke fr at vide , at et eventuelt angreb mod t medlem bliver betragtet som et angreb mod alle , blot fordi der ikke findes nogen flles europisk grnse .
Jeg hber , at De under Deres styre , hr. formand , vil finde styrken til at foresl foranstaltninger , som kan skabe denne grnse og flelsen af sikkerhed hos de mange af os , som ikke har denne flelse nu .
<SPEAKER ID=109 LANGUAGE="DE" NAME="von Wogau">
Hr. indstillede formand for Kommissionen , der ligger nogle store opgaver foran den nye Kommission .
Vi har en flles valutapolitik nu , som udformes af Den Europiske Centralbank .
Det , vi stadig mangler , er en flles konomisk politik .
Hertil hrer en konsekvent anvendelse af konkurrencereglerne , hertil hrer en konsekvent anvendelse af stabilitets- og vkstpagten , hertil hrer flles minimumsregler for skatter og afgifter , og hertil hrer ogs nogle grundlggende princippper .
<P>
Jeg er overbevist om , at denne flles konomiske politik kun kan lykkes , hvis den udformes i henhold til principperne om en social markedskonomi .
Her har vi brug for - og det , hr. formand for Kommissionen , er et andet punkt , som De har nvnt specifikt - nogle projekter , som er synlige for borgerne .
<P>
For det frste ved jeg , at der er kritik p dette omrde , men at sikre fdevarer er et grundlggende anliggende for borgerne , men ogs en af forhindringerne for fllesmarkedets virkelige funktion .
Jeg vil gerne opmuntre Dem personligt , hr. formand for Kommissionen , til at tage dette emne op , for det forekommer mig at vre af grundlggende vigtighed , p den ene side for borgerne , men p den anden side ogs for fllesmarkedets funktion .
<P>
For det andet en bemrkning til overvgningen af luftrummet .
USA har en myndighed p dette omrde , hvilket ogs blev nvnt i en af Deres taler i begyndelsen .
I Europa har vi tre myndigheder , der beskftiger sig med dette sprgsml .
Det er uudholdeligt for luftfartsselskaberne , og det er farligt for borgerne .
Det forekommer mig at vre en anden hj prioritet .
<P>
Det tredje emne er den fortsatte nedbrydning af monopoler .
I forbindelse med udgifter til telefon og el viser det sig nu for frste gang , at denne nedbrydning af monopoler ogs i praksis giver borgerne hndgribelige fordele .
Jeg mener , at det burde opmuntre os til at g videre ad denne vej , ogs p omrderne post , energi , telekommunikation og jernbaner , hvor der hersker lignende forhold .
Nedbrydningen af monopoler er efter min mening en politik til fordel for borgerne i Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="NL" NAME="van den Berg">
Hr . Prodi , p de nederlandske socialdemokraters vegne udtrykker jeg hb om , at vi med udnvnelsen af Deres fuldtallige Kommission i morgen kan understrege krisen .
De har vores sttte , i hvert fald under alle de forudstninger , som De selv har knyttet dertil .
De har i formiddag holdt en tale , og vi har hrt meget under hringerne .
Hvad vi stadig strkt savner , er det sociale aspekt . Frst og fremmest det sociale aspekt i verden .
125 millioner brn har ingen skolegang i dag .
Dermed har de ingen fremtid i denne verden , vores verden er ikke r 2000-sikret .
Jeg ville s gerne have , at programmet i januar er en ambitis beretning fra Patten , Lamy og Nielson og fra Deres Kommission for p dette punkt virkelig at lade Europa optrde socialt udadtil og derefter indadtil .
<P>
Denne solidaritet , dette frie marked og denne ndvendige fornyelse virker kun , hvis vi fr alle til fortsat at vre med .
Der er i dag for mange , som er udelukkede , ogs i vores egen europiske verden .
Det er med hensyn til denne solidaritet indadtil og udadtil , at vi gerne i januar vil bedmme Dem og Deres program .
Hvad os angr , ser vi p alle kommissrer , og vi hber , at vi kan gre en tillidsvkkende ny begyndelse i Europa , sledes som hr. van Velzen s udmrket har skitseret , hvordan det kunne lade sig gre i programmet .
Vi vil gerne gre hver enkelt af Dem individuelt ansvarlig og opn et godt resultat med Parlamentet og Kommissionen kollektivt .
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="EN" NAME="Chichester">
Hr. formand , jeg vil gerne kommentere en rkke proceduremssige og indholdsmssige sprgsml vedrrende hringerne af de indstillede kommissrer .
Efter min mening havde disse hringer visse mangler , da udvalgene ikke fik tilstrkkelig tid til at flge op p deres sprgsml .
Jeg taler ud fra erfaringerne i Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi .
Eftersom vi skulle afse tid til delegationer fra andre udvalg , havde hverken medlemmerne i min gruppe , udvalget eller delegationerne tilstrkkelig tid til at stille alle deres sprgsml til de to indstillede kommissrer , Liikanen og Lamy .
Dette finder jeg meget beklageligt .
<P>
En anden ting , som gjorde hringerne mangelfulde , var , at der ikke blev afholdt nogen vejledende afstemning efter hver hring .
Jeg ved , der er forskellige meninger om denne sag , men for mig virker det , som om man uden en vejledende afstemning ikke prcist kan fastsl , hvorvidt parlamentsmedlemmerne fler , at den indstillede kommissr er kompetent .
<P>
Lad mig komme til sagen .
Jeg har allerede nvnt to indstillede kommissrer , men der var ogs en tredje , kommissr Busquin .
Det er ikke tilfldigt , at der under denne hring ikke var delegationer til stede fra andre udvalg , og vi havde derfor mere tid til at flge op p vores sprgsml .
Jeg er bange for , at hr . Busquin skuffede de fleste af min kolleger i udvalget med sine svar p sprgsmlene om tidligere konomiske skandaler , hans egen kompetence i forbindelse med sin porteflje samt sprgsml om , hvorvidt han har den ansvarsflelse og de lederegenskaber , der skal til for at lse de opgaver , som Kommissionen str over for .
Siden hringen er der i weekendens Sunday Times fremkommet nye oplysninger , som rejser yderligere tvivl om , hvorvidt hr . Busquin var sandfrdig i sine svar til Parlamentet .
Jeg har anmodet formanden om at overveje denne sag .
Jeg er bange for , at han vil vre en drlig kommissr , hr . Prodi .
<SPEAKER ID=112 LANGUAGE="IT" NAME="Martelli">
Hr. formand Prodi , p de italienske socialdemokraters vegne vil jeg gerne give udtryk for mit hb om , at Parlamentet viser Dem sin brede og uforbeholdne tillid .
Fravret har varet alt for lnge . Vi har brug for en strk Kommission .
Uden en kompetent Kommission risikerer Parlamentet i vrigt ogs at g til grunde .
<P>
Indkringsperioden kunne ikke have vret vanskeligere .
Der opstod krise i den tidligere Kommission netop p det tidspunkt , hvor Europa stod i flammer !
Og hvis det ikke var for Emma Bonino , havde Kommissionen simpelthen ikke eksisteret , nr det glder tragedien p Balkan .
Borgerne og de europiske befolkninger fik dog indtrykket af , at der var tale om svaghed eller sgar magteslshed . De fik indtrykket af en bekymrende svaghed netop med hensyn til det afgrende sprgsml , det sprgsml , som Europa er opstet ud fra , nemlig at sikre freden p vores kontinent .
<P>
De talte mere om befolkningernes Europa end om institutionernes Europa .
I befolkningernes opfattelse og bevidsthed er Europa allerede et hele , lige fra Atlanterhavet til Uralbjergene og fra tundraen til Anatolien .
De sagde med rette , at den vigtigste mlstning er Unionens udvidelse med de stater , som er klar , og De inddelte herefter nogle samarbejdsformer , idet De opstillede nogle koncentriske cirkler for potentielt medlemskab , nr det glder de stater , som er tttere p os , men som endnu ikke er klar til blive optaget .
Derp talte De om et partnerskab med Rusland og Ukraine og et kulturelt partnerskab med alle middelhavslandene .
Og i toppen af alle disse cirkler anbragte De et flles og styrket lederskab med USA .
<P>
Hr. formand , er De sikker p , at dette nske ogs deles af dem p den anden side af Atlanten ?
De har sikkert lst grsdagens erklringer fra den amerikanske forsvarsminister , som allerede nu stiller betingelser for Europas flles forsvarspolitik , selvom vores hr .
" flles udenrigs- og sikkerhedspolitik " faktisk er NATO ' s tidligere generalsekretr - det NATO , hvis grnser allerede befinder sig i Warszawa eller Budapest , mens Unionens grnser ikke flytter sig fra Berlin .
<P>
Udvidelsen er den sande prioritering , men den er ikke uden problemer , og det er ikke kun i forhold til de andre , men ogs i forhold til Unionen selv .
Og her tnker jeg ikke bare p misforholdet mellem nogle strre mlstninger og et mindre budget .
Hvis vi ikke nsker at miste det , vi vinder som flge af udvidelsen , i form af mindre soliditet , hvis vi nsker at give liv til markedets og den flles valutas Europa , og hvis vi nsker at genvinde borgernes og befolkningernes tillid , m vi - Kommissionen , Parlamentet og Rdet - samarbejde om det eneste , der kan skabe et mere solidt grundlag og et nyt opsving , nemlig EU-borgerskabet , et charter for rettigheder og en egentlig forfatning .
Hvad ville det nytte at have sikret den frie bevgelighed inden for n flles grnse , hvis man samtidig bevarer 15 forskellige lovgivninger om indvandring og politisk asyl ?
Og hvad nytter det med t enkelt Parlament , hvis det til gengld bygger p 15 forskellige afstemningsmder ?
Der er stadig en ny grnse i syd og et flles borgerskab , og det er dette perspektiv , som jeg beder Dem om at fokusere p fra nu af og til januar .
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="DE" NAME="Jarzembowski">
Hr. formand , hr. indstillede formand for Kommissionen , mine damer og herrer i Kommissionen , kre kolleger , hr . Donnelly har tidligere beskyldt os for , at vi hyklerisk har frt falske angreb mod kommissrkandidater .
Jeg kan kun sige , at den , der hrte Brian Simpson i morges , slet ikke kunne genkende ham .
Det m have vret en socialdemokratisk linje .
Brian Simpson angreb p uforstelig og uforskammet mde fru Palacio , og jeg tilbageviser p vegne af min gruppe p det kraftigste disse angreb mod fru Palacio .
Kendsgerningerne er helt anderledes .
<P>
Udvalget har med stort flertal anerkendt fru Palacios faglige kvalifikationer .
Udvalget har bekrftet , at de prioriteringer , som fru Palacio har fremlagt skriftligt og mundtligt , afspejler Parlamentets holdning .
Et flertal i udvalget var ogs tilfreds med svarene fra fru Palacio p beskyldningerne fra Socialdemokraterne i forbindelse med hrsttteundersgelsen i Spanien .
Fru Palacio redegjorde overbevisende for , at det spanske parlaments undersgelsesudvalg har tilbagevist alle beskyldninger mod hende som ubegrundede .
Vi tilbageviser afgjort angrebene fra Socialdemokraterne , som altid tager dette gamle emne op og altid insinuerer .
Vi glder os til at samarbejde med fru Palacio .
<P>
( Tilrb )
<P>

Hr. kollega , De m gerne tale , nr De har taletid , men De skal ikke stjle min tid !

<P>
Lige s godt , som samarbejdet med fru Palacio vil fungere , vil det ogs forme sig med den indstillede kommissr for regionalpolitik , hr .
Barnier .
Hr .
Barnier er p grund af sin politiske erfaring som national minister , men ogs som formand for en regionalforsamling , bedst i stand til at forst , anvende og gennemfre regionalpolitik .
Han har sagt noget , som har overbevist mig meget , nemlig at subsidiaritetsprincippet respekteres , det vil sige , at medlemsstaterne , regionerne primrt trffer beslutning , men at han som kommissr er ansvarlig for , at mlene for regionalpolitikken overholdes , og at han ogs vil varetage sit ansvar .
For s vidt glder vi os ogs til at samarbejde med Dem , hr .
Barnier !
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="EN" NAME="De Rossa">
Hr. formand , hvad kan man sige p to minutter om udnvnelsen af en Kommission ? Jeg vil gerne nske held og lykke til hr .
Prodi , hr . Kinnock og alle de andre , som ptager sig et enormt ansvar p vegne af befolkningen i Den Europiske Union .
Det er et stort ansvar , fordi det har relation til , hvordan folk lever deres liv i de kommende rtier .
Der findes mennesker i Europa , der slr hinanden ihjel p grund af uoverensstemmelser over religion , etnisk oprindelse og nationalitet , mennesker , der gr sultne i seng , mennesker , der sover udendrs , og mennesker uden tilstrkkelig sundhedspleje .
Alle disse problemer skal Europa lse gennem samarbejde , ikke kun mellem Parlamentet og Kommissionen , men ogs mellem Kommissionen , Parlamentet og medlemsstaternes regeringer og parlamenter .
En af de ting , vi skal prve i lbet af de nste fem r , er at skabe et tt samarbejde mellem de nationale og regionale parlamenter og europisk niveau .
<P>
Hvis vi skal udvikle et Europa , som folk har del i , skal vi tildele dem en rolle , hvor de kan skabe og tage del i et sdant Europa .
Det kan vi kun gre , hvis vi giver EU ' s sociale dimension - den sociale konvergens , som er ndvendig i Europa - den samme status , som vi giver den monetre og konomiske konvergens .
Vi kan ikke skabe et Europa , som folk fler er deres , hvis vi kun taler om konomi og penge hele tiden .
Vi skal ogs tale om sociale sprgsml , kultur og det , der bekymrer folk i deres hverdag .
Vi skal vise , at Unionens politik kan lse deres problemer .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="NL" NAME="Pronk">
Hr. formand , jeg var ogs meget overrasket over hr . Donnellys angreb p hr. van Velzen .
Hr . Donnelly synes stadig at g ud fra det gamle marxistiske princip om , at det socialistiske parti altid har ret , og at enhver , som afviger derfra , sledes fr uret .
Men det var ikke det , jeg ville tale om i dag . Jeg vil tale som koordinator for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om hringen af fru Diamantopoulou .
<P>
Den indstillede kommissrs svar under hringen var i princippet tilfredsstillende .
Det er tydeligt , at ikke alle var enige i alle svar , men hele Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender er af den opfattelse , at de givne svar udgr et godt grundlag for et samarbejde i fremtiden .
Det glder ogs for langt de fleste af medlemmerne af Det Europiske Folkepartis Gruppe .
Denne kommissr hrer ikke til dem , som PPE med rette har gjort indvendinger imod .
<P>
Alligevel kan der fremsttes kommentarer .
Den udpegede kommissr var ikke rede til at acceptere et mere intensivt samarbejde med Europa-Parlamentet , for s vidt angr beskftigelsespagten og den videre udvikling deraf .
Det vedrrer her det bermte topmde i Kln .
Der er en stor risiko for , at den succesfulde Luxembourg-proces , som nu er i gang , lgges i en mislykket syltekrukke uden parlamentarisk indflydelse .
Kommissionen m derfor fortsat inddrage Parlamentet i processen .
Et andet kritisk punkt , som specielt vores britiske kolleger har taget op , er sprgsmlet om deregulering .
Ogs denne skal Kommissionen fortstte , for s vidt som den kan resultere i beskftigelse .
De ikkestatslige organisationers stilling i den sociale sektor er stadig ikke ordnet .
Der m hurtigst muligt komme et retsgrundlag , som gr det muligt for navnlig organisationerne for handicapppede , ldre , brn og familier at skabe et virkeligt civilsamfund p europisk plan .
Den sociale dialog er meget vigtig .
Europa kan prise sig lykkelig over , at den sociale dialog har resulteret i s meget .
Men den sociale dialog , hr . Prodi , m aldrig vre en grund for Kommissionen og Parlamentet til at opgive deres politiske ansvar .
S lnge der ikke er truffet bestemmelser om Parlamentets rolle ved bedmmelsen af resultaterne af den sociale dialog , skal der findes en interimslsning .
<P>
Endelig , hr. formand , psknner jeg det i hj grad , at kommissren under hringen kom s udfrligt ind p min betnkning , som sigter mod at indlede en slags Luxembourg-proces med hensyn til den sociale sikkerhed i medlemsstaterne .
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="ES" NAME="Poms Ruiz">
Hr . Prodi , De kan reprsentere hbet om at gre det , som Parlamentet har bedt om i s lang tid .
Jeg blev tryllebundet af Deres ord her i salen , da De sagde , at De ville handle , at De ikke ville vre bange for at tage fejl , at De ville foretrkke at trffe de rigtige beslutninger , men at hvis De , fordi De trffer beslutninger , tager fejl , ville De ptage Dem risikoen for at tage fejl .
Til lykke med det .
Det er en god hensigt , som vi hber snart vil blive fulgt op af kendsgerninger .
<P>
I Budgetkontroludvalget hftede vi , der er medlem af Det Europiske Folkepartis Gruppe , os temmelig meget ved , at man isr skal vre rlig .
Den Uafhngige Ekspertgruppe siger , at OLAF skal bevilges de ndvendige midler for at gre en ende p den hale af korruption , der bragte den gamle Kommission til fald .
<P>
Men jeg tror , at man skal g endnu lngere .
Der skal snarest udarbejdes en virkelig personalepolitik , som gr , at de , der arbejder i Kommissionen - og vi er afhngige af , om de trffer de rigtige beslutninger eller ej - kan arbejde med en personalepolitik , som vrdstter dem efter fortjeneste . Jeg spurgte hr .
Kinnock , om de ca . 500 stillinger , som ikke var besat i Kommissionen , ikke skulle besttes .
Hvis De mangler midler , s best de pladser , som Parlamentet allerede har givet tilladelse til .
<P>
Vi vil have kendsgerninger med det samme .
Om en mned skal der afholdes et Rd for indre anliggender .
Det kan vre , at det er det rette tidspunkt til at introducere de foranstaltninger , som Den Uafhngige Ekspertgruppe foreslr , og som for strstedelens vedkommende er fornuftige foranstaltninger , som vi ikke ved , hvorfor ikke allerede er blevet frt ud i livet .
Parlamentet har anmodet om nogle af dem for lnge siden .
<P>
Vil De , hr . Prodi , forsge allerede nu at f indfjet de foranstaltninger , som der er behov for at f behandlet i Helsinki ?
Vi vil have kendsgerninger , for tiden er knap , hr . Prodi .
Hvis De i morgen opnr Europa-Parlamentets tillid - hvilket jeg hber - forestr der Dem et kmpe arbejde for de europiske borgere .
Skynd Dem , hr . Prodi .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="DE" NAME="Goepel">
Hr. formand , jeg vil et kort jeblik koncentrere mig om tre ting , men frst konstatere , hr. professor Prodi , at hr .
Fischler , hvad angr og angik landbrugsomrdet , var meget velforberedt og overbevisende med hensyn til sin faglige kompetence .
I hringen for Landbrugsudvalget var sprgsmlet om Parlamentets ret til flles beslutningstagning i forbindelse med Fllesskabets landbrugspolitik vel et af de vigtigste .
Min gruppe bifalder i denne sammenhng udtrykkeligt Fischlers udtalelse om , at grundlggende retsakter , der vedrrer den generelle udformning af landbrugspolitikken , skal behandles under proceduren med flles beslutningstagning , og at hr . Fischler vil sttte dette aktivt p den kommende regeringskonference .
Hr . Prodi , jeg gr ud fra , at De sttter ham i disse forhold .
<P>
Desuden blev ikke blot de stende sprgsml om udvidelsen af Unionen , men ogs inddragelsen p internationalt plan af den europiske landbrugsmodel i de fremtidige WTO-forhandlinger og isr sikringen heraf , prioriteret hjt under hringen .
Ogs her kan jeg p vegne af min gruppe konstatere , at det benbart er Kommissionens faste vilje bl.a. at faststte sprgsml som landbrugssociale standarder og europiske miljforskrifter i millennium-runden .
Vores kollega Garot har allerede gjort opmrksom p det .
<P>
Endelig kan jeg sige , at hvis det lykkes den indstillede landbrugskommissr i den nste valgperiode at komme mere ind p Parlamentets ndringsforslag og p selve parlamentsmedlemmerne , hvis disse , det m man sige helt fair , ikke overskrider de budgetmssige grnser og ikke stter bestende retsakter ud af kraft , er flertallet i min gruppe af den opfattelse , at man ud fra kandidatens erfaring , kompetence og engagement kan slutte sig til , at vedkommende vil yde et godt stykke arbejde som kommissionsmedlem .
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="ES" NAME="Mndez de Vigo">
Hr . Prodi , jeg vil stemme p Dem , men jeg indrmmer , at jeg stemmer p Dem uden strre lyst .
Og hvis De er opmrksom p , at en spansk politiker har sagt , at det , der kendetegner spanierne , er deres lyst , s kan De forestille Dem min sindstilstand .
<P>
Hvorfor vil jeg stemme p Dem , hvis jeg ikke har lyst ?
Jo , nu skal De hre : Det er , fordi jeg mener , at det , Europa behver , er tre ting , som p mit sprog begynder med " i " : ider , illusioner og impulser .
Og jeg mener , at Deres tale i dag har lidt under fravret af alle tre ting .
Jeg finder , at det har vret en tale uden tydelige politiske mlstninger , uden bid , rent ud sagt kedelig .
De har sagt , at De nsker , at Kommissionen bliver Europas regering .
Det gr jeg ogs , men jeg finder , at Deres tale i dag ikke er en tale holdt af formanden for en europisk regering , men snarere en tale holdt af De Forenede Nationers generalsekretr .
<P>
Og jeg vil give Dem et eksempel p det , jeg nsker at sige , nr jeg taler om konkrete forpligtelser .
Vi har forfatningsreformen p det nste Europiske Rd . Hr .
Barnier gjorde en fremragende indsats , da han mdte for Udvalget om Forfatningssprgsml og accepterede visse forpligtelser , for Parlamentet nsker nu ikke lngere blot at samarbejde med Kommissionen .
Hvad er det , De har sagt i dag ? " Kommissionen og Parlamentet skal samarbejde .
" Nej , vi tager allerede samarbejdet som en selvflge , det str i fllesskabsretten .
<P>
Det , vi har nsket siden 1997 , er at forberede regeringskonferencen sammen med Europa-Kommissionen .
At Kommissionen foretager sine overvejelser - det vil vi ogs gre - og bagefter vil vi forsge - de to institutioner i Den Europiske Union - at n frem til et forberedende dokument med henblik p at fremme vedtagelsen af aftaler .
Om dette , der har vret Parlamentets doktrin siden 1997 , har De ikke sagt et ord .
<P>
Tillad mig derfor , hr . Prodi , at jeg giver Dem et rd .
Jeg tror , man skal ptage sig flere forpligtelser , man skal vre mindre fornuftig , for det , europerne nsker , er en strk Kommission , som arbejder og udfrer sit arbejde for Europa .
Hr . Prodi , jeg tror , at vores borgere vil krve dette ml mere og mere for hver dag , der gr , og der findes ingen uforpligtende taler .
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="DE" NAME="Grosch">
rede hr. formand , rede hr. formand for Kommissionen , jeg vil ikke gentage , hvad mine kolleger fra PPE allerede har sagt , og som medlem af den belgiske delegation vil jeg ikke bringe den belgiske indenrigspolitik ind i denne debat .
Udfordringen for denne Kommission er i mine jne dobbelt . Det glder om at vinde Parlamentets tillid , men ogs og isr borgernes tillid .
<P>
Som parlamentsmedlem for en grnseregion mellem Belgien , Tyskland , Luxembourg og Nederlandene kan jeg beskrive de forventninger for Dem , som mange europere har i hverdagen , men isr deres manglende forstelse for de talrige chikaner , som endnu findes mellem medlemsstaterne .
De vedrrer investeringer , arbejdsbeskyttelse , sundhedsbeskyttelse og skattepolitik , for blot at nvne nogle eksempler .
Disse problemer er ikke problemer for et mindretal i Europa , nej , Europas fravr i disse omrder modtages meget flsomt ved landegrnserne .
Det er hverdagsproblemer , der desvrre altid frst noget senere opfattes som flleseuropiske .
At hellige sig disse problemer , hr. formand , vil sige at vinde borgeren for Europa , borgeren i hans arbejde og med hans problemer .
Men vi skal ogs vinde borgeren i hans tankegang og i hans arbejde for Europa .
<P>
Parlamentet har nje vist vejen ved den tidligere og ved den fremtidige Kommission .
Vi forventer alts gte samarbejde , og det straks .
Vi forventer strre kontrol , for EU-midlerne er ikke anonyme , de er alle borgeres skattepenge .
Men vi forventer ogs en prcis definition af denne Kommissions politiske ansvar .
Jeg vil vise Dem og Deres hold tillid , fordi De p dette tidspunkt alene brer ansvaret for dette kollegium og for dets styrke og svaghed .
Det er op til Dem , hr. formand , at Parlamentets signaler aflses rigtigt .
n ting ved jeg allerede nu : Ved grundlggende kritik vil Parlamentet ikke i ugevis lade sig trste med argumentet om globalt ansvar .
Vores tillid er ikke nogen blankocheck , men et tilbud om konstruktivt samarbejde med mange medlemmer i Parlamentet .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="EN" NAME="Sumberg">
Fru formand , dette er min frste tale , min jomfrutale , her i Parlamentet , og iflge traditionerne i Underhuset , hvor jeg kommer fra , burde jeg bruge en stor del af tiden p at tale om mit sknne omrde .
Men det er der ikke tid til , og jeg vil derfor njes med at takke dem , der har stemt mig ind her , og understrege , at jeg vil gre mit bedste for at tjene deres interesser .
<P>
Jeg stemmer imod Prodis Kommission .
For det frste , trods min sympati for min tidligere parlamentskollega , Neil Kinnock , lovede mit parti og jeg ved EU-valget , at vi ikke ville sttte en Kommission , som havde gengangere .
Selvom jeg ikke forventer nogen sttte i denne sag , hber jeg , at de uenige kan forst , at nr man i et demokratisk samfund forpligter sig over for de mennesker , der stemmer p n , s prver man p at opfylde den forpligtelse , nr man bliver valgt .
<P>
For det andet vil jeg stemme imod denne Kommission , eftersom jeg mener , at der i realiteten ikke er ndret noget efter de hringer , som vi har holdt i de sidste par uger .
Vi har hverken haft tid nok til at stille sprgsml til kommissrerne eller tid nok til opflgende og uddybende sprgsml .
Der har ikke vret en eneste afstemning i udvalgene om en individuel kommissr , ikke en eneste kommissr er blevet tvunget til at trde tilbage som flge af sprgsml vedrrende sin egnethed , og ikke en eneste kommissr har ptaget sig noget som helst ansvar for de tidligere begivenheder . Da vi ikke kan stemme p enkelte kommissrer i morgen , og da jeg ikke individuelt kan tilkendegive min stemme her i Parlamentet p min kollega , hr .
Patten , som bliver en god kommissr for eksterne forbindelser , har jeg ganske enkelt ikke andet valg end at stemme imod denne Kommission for at indikere over for hr . Prodi og hans kolleger , at hvis eller nr de bliver valgt , skal de vre lydhre over for Parlamentet og acceptere , at det ikke lngere er " business as usual " , samt at vi skal ndre vores metoder , s folk i Europa fr den ndvendige tillid til Parlamentet og dets institutioner .
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="DE" NAME="Liese">
Fru formand , hr. indstillede formand for Kommissionen , jeg hrer ogs til dem , der stemmer nej i morgen , medmindre der sker noget afgrende .
Og tag ikke fejl , diskussionen i PPE-gruppen her til aften bliver meget spndende .
Jeg vil , medmindre der sker en gennemgribende ndring , stemme nej af flgende grunde : For det frste har Deres Kommission , hr .
Prodi , et demokratisk underskud .
Resultatet af valget til Europa-Parlamentet ser man ikke t eneste sted p Deres hold .
At De har accepteret en " grn " kommissr , er efter min mening i orden , i betragtning af De Grnnes resultat ved valget til Europa-Parlamentet .
Men at 10 socialdemokrater skal vre reprsenteret , vil folk ikke kunne forst , nr de sprger , hvilken indflydelse vores stemme egentlig havde p Kommissionens sammenstning .
Og lad os sprge Deres forgnger , hr .
Santer : Hvem har mon opnet et positivt resultat med regeringerne under dette aspekt i den ene eller den anden sammenhng ?
<P>
Det andet er svarene fra de indstillede kommissrer under hringerne vedrrende Van Buitenen .
De europiske borgere vil ikke kunne forst det , hvis der ikke langt om lnge kommer til at glde en ny fremgangsmde , og hvis de , der srger for gennemskuelighed , ikke ogs langt om lnge fr en strre sttte i Kommissionen .
<P>
Men det strste problem for mig og for mange andre er den foreslede efterflger efter fru Cresson .
Naturligvis vil jeg ikke dmme hr .
Busquin juridisk , jeg trder ikke i det belgiske retsvsens sted , og ingen af os vil stte ham i fngsel .
Det handler om , hvorvidt vi igen kan skabe tillid til de europiske institutioner !
Tror De virkelig , at vi skaber tillid hos borgerne , nr vi altid kun fr prsenteret svaret : " Jeg er ikke personligt blevet anklaget " .
Hr . Busquin er impliceret i Inusop-affren , og kun fordi sagen var forldet , er han ikke blevet anklaget .
Det er en forblffende parallel til EU-Balkan-koordinatoren Bodo Hombach .
Og i Dessault Augusta-affren er det imidlertid helt klart , at han kendte til en sort kasse .
Jeg sprger mig selv , hvem der garanterer os , at vi ikke har en sort kasse i Kommissionen fremover , i GD XII eller andre steder , hvis dette emne ikke behandles bedre , end det hidtil har vret tilfldet ?
Alts , hr .
Prodi , De kan stadig overbevise mig ved at handle aktivt , men det skal vre et meget strkt tegn til Parlamentet og offentligheden , ellers vil jeg stemme nej i morgen som mange andre , og dette nej er ikke et nej til Europa , men det betyder en stemme for et rent , et demokratisk og gennemskueligt Europa .
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. indstillede formand , da jeg lyttede til Deres redegrelse her til morgen gav det p et tidspunkt et st i mig , fordi De sagde " pensionisterne er her " .
<P>
" Han har set mig " , tnkte jeg , men han havde ryggen til .
Jeg vil gerne takke Dem , hr. formand , for utilsigtet at have nvnt mig , for jeg er blevet valgt ind i Europa-Parlamentet som leder for Pensionistpartiet , der for frste gang er kommet ind i dette Parlament som reprsentant for de ldres instanser .
Denne udtalelse fra hr. formand Prodi , som endvidere forklarede , at han vil vre opmrksom p pensionisternes problemer , gr mig fortrstningsfuld med hensyn til resultatet i de kommende r .
<P>
Jeg m navnlig sige , at jeg personligt - og de pensionister , der har sendt mig ind p denne plads nr .
270 i Europa-Parlamentet - var glad for kommentaren fra den indstillede kommissr , fru Anna Diamantopoulou , som ved et af mine sprgsml under hringerne - hvor man br understrege det , der gik drligt , men ogs det , der gik godt - svarede , at hun er meget opmrksom p problemet for de ldre , der venter p at f deres pension , og at de 15 medlemsstater ikke lngere er i stand til at betale , fordi pensionskasserne er svage og har underskud .
<P>
De ldre lever alt for lnge . Godt , vi skal sammen med alle vores tilhngere gre alt , hvad vi kan , for at vores liv bliver s kort som muligt .
Jeg er dog bange for , at dette ikke er tilstrkkeligt , og jeg hber derfor , at Europa-Parlamentet og Kommissionen endelig gr en indsats , s de ldre i alle de 15 medlemsstater fr den respekt , de fortjener , og ikke mindst s de fr nogle bestemmelser , der gr det muligt at lade de penge urrt , som de er ndt til at betale hver mned for at f en pension i fremtiden .
<SPEAKER ID=123 NAME="Prodi">
rede parlamentsmedlemmer , jeg vil gerne takke Dem for denne lange , interessante og indgende debat .
Det er sandt , som mange af Dem sagde , at man ikke kan n at sige s meget p to minutter , men jeg har taget mange notater til Deres bemrkninger .
De m undskylde , hvis jeg ikke kan n at give et detaljeret svar p alle punkterne , fordi jeg ikke har s meget tid til rdighed .
Jeg har forsgt at samle de vigtigste sprgsml , de sprgsml , der er i stand til at flytte stemmer , og som kan vre afgrende for en institutions kursndring .
<P>
Tillad mig dog frst endnu en gang at komme ind p sprgsmlet om sttimor , der blev taget op af hr . Barn Crespo , hr .
Soares og mange andre .
Jeg nsker blot at fortlle Parlamentet , at jeg i dag kl . 14.00 havde en lang telefonsamtale med den indonesiske prsident Habibie , efter at han havde haft et mde i Djakarta med ambassadrerne for Den Europiske Unions 15 lande .
Prsident Habibie lovede udtrykkeligt under vores samtale - og jeg gentager udtrykkeligt - at han ville give alle udenlandske journalister fri og ubegrnset adgang til sttimor , at han ville give sin fulde og ubetingede sttte til FN ' s indgreb , og at han ville skabe betingelserne for , at dette kan ske snarest muligt , samt gre den ndvendige indsats for at forbedre forholdene for den sttimoresiske befolkning , idet han dog tilfjede og understregede , at der er 200 millioner indonesere , som befinder sig i en vanskelig situation .
Endelig forpligtede han sig til at respektere den sttimoresiske befolknings beslutninger .
Jeg gjorde for min del prsident Habibie opmrksom p , at vi vil forsge at fre den strengest mulige kontrol med overholdelsen af disse betingelser , og samtidig sagde jeg til ham , at jeg ville referere indholdet af vores samtale til hele Europa-Parlamentet , hvilket jeg nu har gjort .
<P>
Han gav da udtryk for sit store nske om at have et godt forhold til Den Europiske Union , og det er et nske , som vi deler under forudstning af , at dette lands borgeres rettigheder og vrdighed bliver respekteret , hvilket jeg sagde til prsident Habibie .
I forbindelse hermed fortller kommissr Nielson mig , at vi er i frd med at gre alt , hvad der er muligt , nr det glder den direkte sttte , og at vi benytter os af enhver egnet kanal .
Sagen er den , at det teknisk set ikke er let i dag , og at vi benytter os af alle de organisationer , der har direkte adgang i jeblikket , ssom FN , Rde Kors med flere .
<P>
Det andet punkt , som jeg tnkte p , eftersom jeg blev mindet om det her til morgen , er , at det udvalg , som fru Ana Palacio er formand for , havde opfordret kommissr Bolkestein - dog ikke p nogen forpligtende mde - til at overveje at nedlgge sit hverv som formand for Liberal International , hvilket kommissr Bolkestein har gjort , idet han i stedet har fet hvervet som resformand for denne organisation .
<P>
Et tredje emne , der blev gentaget flere gange her i salen , og som jeg kan mrke , at alle parlamentsmedlemmerne har i tankerne , er det store sprgsml om tilrettelggelsen af bekmpelsen af svindel .
Vi har styrket bekmpelsen af svindel , og vi vil stadig styrke den , men problemet er at f et specialiseret korps , et korps af inspektrer p hjt plan , der ikke kun styrkes kvantitativt , for jeg er helt overbevist om , at dette er et af de fundamentale punkter .
Ligesom det er tilfldet med alle organisationer , der mske vokser hurtigere end nsket , og som ptager sig nye opgaver , mangler der naturligvis stadig - og de fem eksperters beretning er yderst nyttig , nr det glder den analytiske tolkning - en streng organisationsmodel , hvis led ikke mindst skal supplere hinanden , s svindel ikke lngere bliver mulig .
Desvrre er svindelen et meget stort problem , som jeg kan forsikre Dem for vil blive prioriteret hjt i vores aktiviteter , naturligvis ogs fordi disse problemer optrder der , hvor kontrollen er ringest , det vil sige ved Den Europiske Unions nye grnser , netop ved de grnser , hvorfra Unionens omdmme udgr .
Det er sledes ogs et meget alvorligt problem set ud fra et politisk synspunkt .
<P>
Med hensyn til de andre emner , der blev berrt , ssom fdevaresikkerhed og luftfartskontrol , vil jeg gerne minde om det , jeg sagde i mine frste taler til Europa-Parlamentet .
Eftersom dette er min fjerde tale , har jeg forsgt ikke at kede Dem for meget ved at gentage de samme ting flere gange , men som jeg sagde fr , er det , jeg har sagt i mine tidligere taler , stadig gldende , og De skal sledes betragte de fire taler som n samlet udtalelse .
<P>
I dag er der dog nogle grundlggende punkter , som vi skal komme ind p .
Et vigtigt kapitel - som De alle sammen talte om - er gennemsigtigheden og benheden .
Jeg har allerede understreget vigtigheden heraf .
Gennemsigtighed er nemlig en mlstning , der gr lngere end blot til den gensidige benhed mellem vores institutioner - den er grundlaget og den sociale kontrakt for de europiske institutioner .
P baggrund af Amsterdam-traktaten bliver vi bedt om at lovgive om offentlig adgang til dokumenterne .
Vi skal og vil benytte os af denne lejlighed til at skabe klarhed p dette omrde og til at sikre , at alle institutionerne og ikke kun Parlamentet - men med udgangspunkt i Parlamentet - bidrager til at adskille reglerne , der skal vre regler og ikke generelle principper , hvorunder der ikke hrer nogen operative regler .
<P>
Hvad angr visse specifikke dokumenter , er der f.eks. stadig et problem med at modtage de dokumenter , som Kommissionen netop har udsendt , og som Parlamentet sledes er den frste modtager af .
Dette er retfrdigt og rimeligt , og hver gang pressen beder om dokumenterne fr Parlamentet , er det klart , at der opstr et reelt problem .
Der er nogle tilflde , hvor jeg er bange for , at dette ikke vil kunne undgs p grund af den mde , det sker p , men det er mit store nske , at dette ikke sker , idet informationen til Parlamentet ogs fremskyndes .
For at gre dette er vi f.eks. allerede begyndt at gre kraftigt brug af elektronisk kommunikation , og jeg vil desuden nvne Kommissionens forpligtelse til at vre til stede under Parlamentets debatter og forhandlinger , nr det glder plenarmder og udvalgsmder . Informationsudvekslingen er nemlig yderst vigtig .
<P>
Det er selvflgelig klart , at det er en proces , som vi skal teste sammen , og som ikke bliver nem at teste .
Det er et af de mere vanskelige problemer , for der krves ogs en intensiv og aktiv deltagelse fra Parlamentets side .
Det er sledes ndvendigt med nogle bedre forbindelser til Kommissionens beslutningsproces , ikke alene i planlgningsfasen , men ogs nr det glder informationerne og de beslutninger , som trffes af den enkelte kommissr - den kommissr , som i dag er indstillet og i morgen kommissr - og som skal udbredes p en egnet og forud fastlagt mde .
<P>
Jeg mener personligt , at der er god grund til ogs at informere om Kommissionens arbejde , og i den forbindelse om selve Kommissionens protokol . Ogs p dette omrde skal vi indg nogle prcise aftaler .
Det er desuden blevet foreslet , at man i det mindste i Strasbourg-ugen opfrer et punkt p dagsordenen for plenarmdet med det forml at informere om Kommissionens mde .
Jeg vil vre meget opmrksom p disse initiativer , og jeg ville ogs gerne have , at man begyndte at drfte sprgsmlet om hemmelige informationer .
Der er efter min mening sket nogle betydelige fremskridt i retning af en interinstitutionel aftale om dette sprgsml - her tnker jeg srligt p dechargen - og det er hensigtsmssigt at fortstte ad samme vej med henblik p et gensidigt samarbejde .
<P>
Med hensyn til ligestillingen mellem knnene er jeg af den opfattelse , at dette sprgsml blev taget op med rette . Der er desvrre tale om et trinvist forlb .
Vi har gjort nogle fremskridt , f.eks. i forbindelse med kabinetterne og administrationen , og jeg kan kun forsikre Dem for , at der vil blive lagt strst mulig vgt p dette sprgsml , da det , som mange af Dem sagde , er forbundet med andre ligestillingssprgsml , ikke kun mellem knnene , men ogs fordi det glder om at undg andre former for diskrimination , der sdvanligvis praktiseres i vores samfund .
<P>
En anden type sprgsml vedrrte problemet med tildeling og ndring af portefljer .
Fordelingen af portefljer rejser nogle sprgsml , og det gr den ogs for mig .
Vi har foretaget nogle inddelinger , som jeg selv anser for at vre vilkrlige , men som jeg ogs anser for at vre de bedst mulige p nuvrende tidspunkt .
De spurgte f.eks. , om det er hensigtsmssigt - fru Theato spurgte om det for lidt siden - at budgettet og finanskontrollen falder ind under samme kommissrs ansvarsomrde .
Jeg tror , at vi br drfte disse sprgsml igen .
Jeg anser disse inddelinger for at vre samvittighedsfulde og for at vre foretaget i den bedst mulige tro , men der er tale om forsgsvise inddelinger , og da jeg som flge af Amsterdam-traktaten har befjelse til at omfordele disse kompetencer , tror jeg , at det bliver relativt let at gre dette .
Der vil sledes snart blive rettet en stor opmrksomhed mod de kritiske bemrkninger , og jeg beder Dem udelukkende om at fremfre nogle omhyggelige begrundelser , s det bliver en strk beslutning , der er enighed om .
<P>
Endelig er der sprgsmlet om kommissrernes ansvar og eventuelle sanktioner , et sprgsml , som l i luften under hringerne , og som blev taget op mange gange i Deres taler i dag . Det er sprgsmlet om kommissrernes ansvar og om de eventuelle sanktioner , der skal anvendes i tilflde af , at deres adfrd ikke svarer til de korrekthedsnormer , som skal glde for Kommissionen ligesom for enhver anden offentlig institution .
Det drejer sig p den ene side om svindelen , og p den anden side om adfrden hos ledelsen , det vil sige Kommissionen .
<P>
Jeg vil gerne skelne mellem to aspekter . Det ene aspekt vedrrer Parlamentets mistede tillid til en enkelt kommissr , og det andet aspekt vedrrer forbindelserne til den enkelte kommissr , der eventuelt er anklaget for nogle betydelige lovovertrdelser set ud fra et strafferetligt synspunkt .
Det er efter min mening to aspekter , som vi br holde adskilt , selvom de hrer under samme kategori af problemer .
<P>
Hvad angr Parlamentets mistede tillid , vil jeg gerne minde om , at hver enkelt kommissr har forpligtet sig til at nedlgge sit mandat , sfremt jeg beder om det .
Et mistillidsvotum fra Europa-Parlamentet til den enkelte kommissr ville for mig helt klart vre en grund til en meget lang , alvorlig og grundig overvejelse .
Nr jeg siger " grund til en meget alvorlig og grundig overvejelse " , mener jeg lige prcis det , jeg siger . Jeg kan bestemt ikke tage let p det nske , som Europa-Parlamentet giver udtryk for .
Jeg er dog udmrket klar over , at politik og politisk uenighed godt kan fre til nogle resultater , man ikke havde regnet med , og det bliver derfor ndvendigt at undersge sagen grundigt samt ikke mindst at overveje den kendsgerning , at der i traktaterne ikke tages hjde for muligheden for individuelle sanktioner .
Det skal sledes vre noget , der bringes til ophr politisk , og det skal vre noget , der kommer fra myndighederne og ikke fra en retsbestemmelse , som ikke eksisterer p nuvrende tidspunkt .
<P>
Jeg lover selvflgelig at arbejde for , at hver gang dette problem opstr , skal det tages op p den mest beslutsomme og klare mde .
Endelig er det klart , at jeg under alle omstndigheder vil skulle gre rede for den beslutning , jeg eventuelt trffer , og den skal jeg naturligvis gre rede for over for Parlamentet .
<P>
Jeg vil nu komme ind p det andet punkt , nemlig det om kommissren , der bliver draget til ansvar for nogle betydelige anklager set ud fra et strafferetligt synspunkt .
Jeg har forstet Deres budskab helt klart , og jeg vil gerne bemrke , at s vidt jeg ved , har der i Kommissionens historie hidtil aldrig vret nogen kommissrer , som er blevet draget til ansvar for anklager af strafferetlig karakter .
Jeg er dog ikke modstander af , at man ogs tager nogle hypoteser op , som ikke har fundet sted , men som godt kan risikere at finde sted .
Jeg m sige , at i alle demokratier ville det faktum , at et regeringsmedlem bliver draget til ansvar for en anklage af strafferetlig karakter , medfre nogle meget alvorlige sprgsml om vedkommendes mulighed for at fortstte med at udve sit ministermandat .
Det samme glder for Europa-Kommissionen og dens kommissrer .
<P>
I dag er vi naturligvis ofte vidner til anklager af strafferetlig karakter i forbindelse med korruption . Der er andre anklager , som ligeledes er slemme , og som man burde tage hjde for , men jeg tror , at det simpelthen var sammenhngen , der begrnsede de betydelige strafferetlige lovovertrdelser til korruption .
P dette omrde m vi dog ikke - og nsker vi ikke - at glemme retsstaten , retten til en retfrdig retssag og formodningen om uskyld .
Og lad os heller ikke glemme , at vores retssystemer , der er s forskellige i Europa , foreskriver forskellige procedurer , der ofte er umulige at sammenligne .
Enhver sag af denne art skal derfor undersges serist , omhyggeligt og i god tro , og den skal derefter forklares for Parlamentet .
En hvilken som helst situation af den karakter skal sledes undersges til bunds , s man udelukkende nr frem til en politisk afgrelse p baggrund af et prcist og indgende kendskab til kendsgerningerne .
<P>
Efter denne forklaring fra min side vil jeg dog gerne bekrfte over for Dem , at sfremt der skulle opst en sdan situation , vil jeg under alle omstndigheder undersge denne meget nje .
<P>
Jeg vil slutte af med en generel bemrkning . Hr .
Mndez de Vigo sagde , at han stemmer p mig uden at have srligt meget lyst til det .
Man kunne s sige , at stemmer er stemmer , hvad enten de bliver afgivet med eller uden lyst .
Men det mener jeg ikke . Jeg mener , at det er meget vigtigt , om en stemme bliver afgivet med eller uden lyst , for vi befinder os ikke i et hvilken som helst Parlament , og vi str ikke over for begyndelsen af et hvilket som helst politisk forehavende .
Vi er i frd med at g i en usdvanligt ny retning , en retning , som man aldrig fr har get i her i verden .
Nr jeg konstaterer , hvad den flles valuta har betydet , kan jeg se , at der aldrig har eksisteret noget lignende i historien .
Nr jeg tnker p de 50 r uden krig i alle Unionens lande og p krigene uden for Unionens lande , mener jeg ikke , at vi str over for noget , man kan stemme ja til modvilligt . Vi er stillet over for noget , vi skal betragte som en ny grnse i menneskehedens historie .
Vil vi vre i stand til at viderefre denne vanskelige udfordring eller ej ?
Det ved jeg ikke , men jeg har s afgjort forsgt at gre dette med den tone , som det er ndvendigt at have i sdanne jeblikke , nemlig en ansvarlig tone , hvor man udmrket er klar over , hvad de 10 sidste mneder har betydet for vores Kommission , der skal genskabe sin egen trovrdighed , nr det glder om at holde ord , og nr det glder de enkelte udtalelser . P nuvrende tidspunkt kan Kommissionen sledes ikke tillade sig at foretage de store udsving , som vi har behov for , og som jeg fler et dybt behov for .
Det vil jeg og vi udelukkende kunne gre , sfremt vi genskaber tilliden med hensyn til de enkelte lfter , vi aflgger i disse dage . Disse lfter kan , ligesom alle andre detaljerede lfter , godt vre kedelige , hr .
Mndez , for dagligdagen er ikke tilrettelagt efter de vigtige emner . Jeg er dog udmrket klar over , at vi foran os har det , jeg kaldte " et vigtigt projekt for Europa " .
<P>
Hvis det ikke lykkes os at gre dette , er det klart , at den modvillige ja-stemme snart vil blive en helt bevidst nej-stemme .
Men det er denne appel , vi skal samles om , denne appel , som De har anmodet om , og det er en anmodning , der ogs er kommet fra mange af dem , der stemte imod .
De forventer en lsning p de vigtige problemer , vi str over for , og de forventer sledes et europisk projekt og et projekt for Europa , hvor det - som Kommissionen har sagt - ikke bliver sekretariatet eller Rdet , men derimod Kommissionen , Rdet og Parlamentet , der bliver udgangspunkterne for opbygningen af det nye Europa .
<P>
Det er , hvad vi har til hensigt , og jeg vil gerne takke dem , der har erkendt , at vi i denne vanskelige opgave har skabt en solid og ligevgtig Kommission .
Forelbig nsker jeg , at det bliver disse to adjektiver , der kommer til at kendetegne vores dagligdag .
Jeg tror , at vi fremover ogs vil kunne tilbyde et strkt program - idet vi allerede nu begynder med vores januar-program - og en opfattelse af et Europa , der har overvundet sit kritiske punkt ; som kan fortstte med sin opbygning , og som man sledes ikke blot behver at stemme ja til med resignation , med ogs med stor glde .
<SPEAKER ID=124 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Fru formand , eftersom vi stadig har nogle minutter tilbage , vil jeg gerne erindre hr . Prodi om sprgsmlet vedrrende jordsklvene i Grkenland .
Jeg bemrkede , at han reagerede , da han hrte det , at han bemrkede det , men mske undgik det hans opmrksomhed under hans anden talerunde .
Vi har nu chancen , eftersom vi har tid tilbage , til at hre hr . Prodis tanker om et sprgsml , der volder et helt folk i et af EU ' s medlemslande strk smerte .
<SPEAKER ID=125 NAME="Prodi">
Efter Deres indlg her til morgen , hr . Alavanos , talte jeg lnge med hr .
Kinnock om jordsklvsproblemet . Han er ved at tilrettelgge og koordinere alle forholdene i forbindelse med dette emne , og jeg kom derfor ikke ind p det nu , men jeg har foretaget mig noget i mellemtiden .
Hr . Kinnock har fortalt mig , at han p torsdag vil vre klar til at give et samlet svar om hele dette emne .
<SPEAKER ID=126 NAME="Formanden">
Kre kolleger , hvis der ikke er andre indlg , er forhandlingen afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted onsdag kl . 12.00 .
<P>
( I afventningen af den flgende forhandling blev mdet udsat kl . 16.45 og genoptaget kl .
17.00 ) <CHAPTER ID=6>
Budget 2000
<SPEAKER ID=127 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forelggelse ved Rdet af forslaget til det almindelige budget - budget 2000 .
Formanden for Rdet , fru Siimes , har ordet .
<SPEAKER ID=128 NAME="Siimes">
Hr. formand , rede medlemmer af Europa-Parlament , jeg har i dag den store re at prsentere Parlamentet for resultaterne fra Budgetudvalgets mde i Bruxelles den 16. juli 1999 .
Frst vil jeg gerne nske Dem alle tillykke med valget til Parlamentet , og jeg nsker Dem fremgang ved modtagelsen af den nye udfordring i Deres karriere og liv .
<P>
Budgetproceduren i regnskabsret 2000 er uden tvivl blevet overskygget af Balkan-krisen .
Kommissionens udkast til budget 2000 var knap frdigt , da det viste sig , at der krves en indsats fra Den Europiske Union for at genopbygge krigens delggelser i visse omrder og helt specielt i Kosovo .
Desuden krver andre nylige hndelser ssom jordsklvene i Tyrkiet og Grkenland og den seneste tids udvikling i sttimor hurtige reaktioner af de budgetansvarlige .
Den form for indsats stiller ogs store krav til finansieringen .
<P>
Finansieringen af Kosovos genopbygning er sledes ved at blive den strste udfordring for denne budgetprocedure .
Det viste sig tydeligt ved frstebehandlingen af budget 2000 sammen med Parlamentets udvalg ved mdet den 16. juli .
P baggrund af det nvnte mde bliver genopbygningen det mest essentielle emne ved forhandlingerne om proceduren for budget 2000 mellem Unionens budgetansvarlige .
Hvis parterne har vilje til det , er det alligevel muligt at finde en lsning , som tilfredsstiller begge parter .
<P>
Begge budgetansvarlige institutioner forelagde deres synspunkter om genopbygningen af Kosovo ved mdet den 16. juli , og lsningen p Kosovo-sprgsmlet er en essentiel forudstning for en succesfuld udvikling af budgettet i finansret 2000 .
Resultaterne af den frste donationskonference afholdt den 28. juli er set fra denne synsvinkel opmuntrende .
De stadig skiftende vurderinger af delggelsernes omfang peger ogs i retning af , at det er muligt at danne en pakke med en helhedsfinansiering , nr det bliver aktuelt .
Samtidig skal Unionen for sin del tage del i finansieringsbehovet forrsaget af jordsklvene i Tyrkiet og Grkenland og af begivenhederne i sttimor , frst og fremmest med hensyn til den humanitre hjlp .
<P>
Dernst vil jeg gerne prsentere resultaterne af Rdets frstebehandling af budget 2000 fra det succesrige forligsmde med Parlamentets udvalg .
Vores fremgangsmde bygger p den nye institutionelle aftale om budgetdisciplin og forbedring af budgetproceduren af 6. maj 1999 .
Det er vigtigt at overholde bde finansieringsrammen for udgifter foreslet i den nye institutionelle aftale og ligeledes dens detaljerede procedurer til fremme for samarbejdet mellem institutionerne .
<P>

Vi behandlede sager vedrrende regnskabsret 2000 efter flgende principper : Frst overvejedes i efterret i overensstemmelse med den nye institutionelle aftale den korrektionsskrivelse , som glder landbrugsudgifter og udgifter i forbindelse med fiskeriaftaler , for at kunne tage hjde for de seneste vurderinger om bevillingsbehov uden imidlertid at udelukke en reduktion af bevillinger til landbrugsudgifter .
For det andet besluttedes det at overholde betalingsforpligtelserne vedrrende strukturforanstaltninger .
For det tredje blev der fastsat klare retningslinjer for budgetbevillinger til andre politikker , og der strbes efter , at der forbliver spillerum med hensyn til maksimalbevillinger til finansiering af de overordnede budgetposter .
<P>
Da vi overvejede en flles linje for det forelbige budgetforslag og helhedsvksten , gik vi ud fra , at der ved udarbejdelsen af Unionens budget 2000 som minimum skal efterleves den samme disciplin som ved udarbejdelsen af det nationale budget .
Vores procedure vedrrende forvaltningsomkostninger byggede til gengld p flgende principper : For det frste skal vksten af alle de pgldende udgifter begrnses bortset fra uundgelige undtagelsestilflde , for det andet kan nye stillinger etableres i begrnset omfang p visse omrder , efter at mulighederne for stillingernes omorganisering er grundigt undersgt , og for det tredje kan klassificering af stillinger ikke ndres eller justeres af karrierepolitiske grunde bortset fra srligt begrundede tilflde .
Vi ans det ogs for hensigtsmssigt at overholde fremgangsmden ved godkendelsen af budgetterne 1998 og 1999 og trffe en beslutning om de samlede bevillinger til sm virksomheder .
<P>
Efter ovennvte principper blev der med hensyn til udgifterne aftalt nogle vigtige beslutninger , som jeg nu prsenterer kort :
<P>
For landbrugets vedkommende overholdt vi i beslutningerne den samme disciplin , som vi ogs anvendte ved andre dele i budgettet .
Vi reducerede bevillingerne til markedsordningen med et fast belb p EUR 375 millioner .
Vi beholdt ogs bevillingerne til lse aktiviteter og til udvikling af landdistrikter .
Budgetdelen , som vedrrer landbrug , br bygge p s aktuelle data som muligt , og det er derfor , at Kommissionen skal ajourfre oplysningerne i lbet af efterret med en korrektionsskrivelse til det forelbige budgetforslag .
Vi fortstter overvejelserne vedrrende landbrugsudgifterne p baggrund af denne korrektionsskrivelse for at kunne tage endelig beslutning i sagen .
<P>
For strukturfondsprogrammers vedkommende besluttede vi at reducere forudbetalingerne af betalingsforpligtelser , som var forenelige med de nye strukturfondsprogrammer , i 2000 til 3,5 % i stedet for de 4,0 % , som Kommissionen havde foreslet i det forelbige budgetforslag . Herved mindskes betalingerne med EUR 1.023 millioner .
Den pgldende reduktion er vsentlig , nr vksten af betalingsbevillingerne begrnses til 2,8 % i forhold til de 4,7 % , som Kommissionen har foreslet .
Det krver ingen forskriftsndringer , og det nedstter heller ikke de nye strukturfondsmidler , som medlemsstaterne fr i lbet af rerne 2000-2001 .
Ved strukturforanstaltningerne tog vi ogs hjde for anmodningen , som Europa-Parlamentet foreslog under forhandlingerne om Agenda 2000 , og vi besluttede at indfre en ny budgetpost til Fllesskabets Urban-initiativer .
Dens forpligtelsesbevillinger udgr EUR 102 millioner og betalingsbevillingerne knap EUR 28 millioner .
De midler , vi afstter til forpligtelserne , er en syvendedel af det samlede belb aftalt for hele finansieringsperioden .
<P>
Da vi drftede udgifterne til vores interne politikker , lagde vi vgt p , at det er vigtigt at holde sig til de principper , som omfattes af den nye institutionelle aftale om budgetdisciplin og forbedring af budgetproceduren .
Vi lagde specielt mrke til vurderingerne af bevillingernes anvendelsesmuligheder samt udmlingen af programmer godkendt ved flles beslutning .
Forpligtelsesbevillingerne blev reduceret med EUR 129 millioner og betalingsbevillingerne til gengld med ca . EUR 216 millioner .
<P>
Vedrrende strategien for frtiltrdelsen af de nye medlemsstater reducerede vi betalingsbevillingerne med EUR 121 millioner .
Vi mente , at strategierne for frtiltrdelsen ikke behvede at have s mange betalingsbevillinger , og at den ikke krvede de belb , som Kommissionen har foreslet i det forelbige budgetforslag .
<P>
Hvad angr administrative udgifter , fastlagde vi de administrative totalbevillinger til alle institutioner , inklusive Europa-Parlamentet og Ombudsmanden , til EUR 4.664 millioner , hvilket betyder en forhjelse p 3,6 % i forhold til bevillingerne for 1999 .
<P>
Efter Rdets opfattelse prioriteres midlerne til bidrags- og genopbygningsforanstaltninger i Kosovo absolut hjest p budgettet .
Rdet mener , at de br tages fra maksimumsbelbet for finansieringsrammen til udgifterne ved eksterne anliggender ved at omfordele disse bevillinger .
Det er derfor , vi besluttede at foretage en hensttelse til genopbygning af Kosovo , som omfatter forpligtelsesbevillinger p EUR 500 millioner og betalingsbevillinger p EUR 280 millioner .
Hensttelsen blev foretaget ved at nedstte de fleste bevillinger , som Kommissionen i det forelbige budgetforslag havde beregnet til andre budgetposter til eksterne anliggender .
Rdet s det ikke ndvendigt at ndre maksimumsbelbet til budgetpost 4 for at finansiere udgifterne i 2000 .
Fremskaffelsen af hensttelsen p EUR 500 millioner , som er godkendt af Rdet , baseres p en forelbig behovsanalyse opgjort af Kommissionen .
Disse vurderinger kan efterflgende endda vise sig at vre overdimensionerede .
P den anden side skal vi ogs vre forberedt p at finde bevillinger til forbedring af situationen efter jordsklvet i Tyrkiet og ogs til et behov for humanitr bistand i sttimor .
<P>
Vedrrende de eksterne anliggender besluttede vi sammen med Deres udvalg ved forligsmdet den 16. juli at tilfje EUR 7 millioner som forpligtelsesbevillinger til de EUR 40 millioner , som Rdet havde tnkt sig at lgge til budgetudgifterne fra den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Vi godkendte ogs Deres forslag vedrrende budgetkonstruktion og posteringsbenvnelser .
<P>
Vi kan sledes resumere indvirkningen af Rdets beslutning om bevillinger p budgetforslaget som flger :
<P>
For det frste er forpligtelsesbevillingerne sammenlagt p EUR 92,3 milliarder , hvilket betyder en reduktion p EUR 4,5 milliarder eller p 4,7 % sammenlignet med 1999 .
Betalingsbevillingerne er sammenlagt p 87,9 milliarder , hvilket betyder en forgelse p EUR 2,3 milliarder eller p 2,8 % sammenlignet med budget 1999 .
For det andet svarer totalbelbet af betalingsbevillingerne til 1,09 % af Fllesskabets bruttonationalindkomst .
For det tredje er forbeholdene under finansieringsudsigternes maksimumsbelb inden for den verste grnse for interne politikker og eksterne anliggender p henholdsvis EUR 222 millioner og EUR 22,5 millioner .
<P>
Til sidst vil jeg gerne takke de udvalgsmedlemmer i Europa-Parlamentet , som deltog i diskussionerne i Rdet ( budget ) den 16. juli , og ogs alle dem , som ikke lngere er medlemmer af Parlamentet .
Desuden venter jeg spndt p fortsttelsen af samarbejdet med Parlamentet og specielt med Terence Wynn , som jeg gratulerer med valget til formand for Budgetudvalget .
Jeg venter ogs spndt p fortsttelsen af samarbejdet med begge ordfrere , Jean-Louis Bourlanges og Kysti Virrankoski , som er ansvarlige for budgettet i regnskabsret 2000 .
Vores flles ml er at sikre et vellykket resultat for budgetproceduren i 2000 , en opgave , som vores institutioner ogs i tidligere r har levet op til .
Et succesfuldt samarbejde mellem de budgetansvarlige bygger p gensidig tillid .
Derfor nsker jeg , at begge budgetansvarlige holder fast i de aspekter , som man i fllesskab er blevet enige om ved den uofficielle trilogi i sidste uge , og at tillgsbudget 4 / 1999 sledes kan blive godkendt uden ndringer og deraf flgende forsinkelser .
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="ES" NAME="Nogueira Romn">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg tager ordet for at vise min inderlige forvirring og sige , at det , man forelgger for Parlamentet , er den afgede Kommissions budget , og det fr end at vi har valgt den tiltrdende Kommission .
<P>
Nr man ptnker at gre Europa-Parlamentet til et virkeligt parlament , s finder jeg , at vi er ved at gre noget , som aldrig ville finde sted i de statslige institutioner .
Det er den tiltrdende regering - de , der vandt valget - der forelgger budgettet , og det er rent faktisk meningslst , at den afgede Kommission nu tvinger os til at forhandle et budget , som under alle omstndigheder indledningsvis er blevet udarbejdet af den .
<P>
Jeg nvner ogs dette i lyset af opbygningen af det nye Europa . Hr .
Prodi har sagt til os , at han nsker , at Kommissionen bliver en virkelig europisk regering , og hr . Pettering , formanden for den strste politiske gruppe i Europa-Parlamentet , har endog ogs talt om denne rolle , som Parlamentet har i forbindelse med Europa-Kommissionen .
<P>
Jeg vil gerne tilfje - og jeg er ked af , at jeg har fet lagt kimen til uro hos nogle medlemmer - at vi nye medlemmer har flt os fuldstndig forvirrede , for vi er i gang med at behandle ndringsforslag til et budget , som vi ikke kendte , og vedtage ndringsforslag til et budget , som endnu ikke er blevet forelagt .
Det er en absurd situation , som jeg , uden at ville anmode om nogen foranstaltning lige nu , finder , det er pkrvet at finde lovmssige foranstaltninger for snarest muligt .
<SPEAKER ID=130 NAME="Formanden">
Hr. kollega , jeg tror , at Deres sprgsml er nemt at besvare .
Budgetproceduren for budget 2000 begynder jo ikke i dag , vi har derimod allerede tidligere haft en debat om det i Parlamentet .
Derefter har Rdet beskftiget sig med det , og nu nsker vi at diskutere , hvad resultaterne af Rdets drftelser er .
Det er helt enkelt : Vi har stadigvk en fungerende Kommission , som hrer under hr .
Liikanen .
Han er ansvarlig for budgetomrdet .
Den nye Kommission tiltrder frst , nr Parlamentet i morgen godkender indsttelsen af den , og nr kommissrerne p torsdag kl . 12.00 har aflagt embedslfte for EU-Domstolen i Luxembourg .
Fra dette tidspunkt er fru Schreyer ansvarlig .
Indtil da er det hr . Liikanen , der er ansvarlig , og derfor fr han ogs ordet nu .
<SPEAKER ID=131 NAME="Liikanen">
Hr. formand , jo hurtigere denne overgangsperiode er overstet , jo bedre er det for os alle sammen . S snart Parlamentet har bekrftet den nye Kommission , kan den f tildelt sin kompetence .
<P>
For det frste vil jeg gerne sige kort , at budgettet udgr en retlig forpligtelse for Kommissionen i henhold til traktaten .
Den siddende Kommission skal hndtere budgettet , den har ikke noget valg
<P>
Jeg har kun meget f kommentarer til budgetforslaget vedtaget af Rdet . Der foresls nedskringer p EUR 430 millioner p forpligtelser og EUR 1,7 milliarder p betalinger .
Mens disse nedskringer er helt normale i den nuvrende fase af budgetproceduren , suppleres de i r af en betydelig omplacering af EUR 430 millioner i kategori 4 - eksterne aktioner- for at finansiere genopbygningen af Kosovo , som belber sig til EUR 500 millioner .
<P>
Selvom omplacering synes at vre ndvendig for at finansiere denne omprioritering , skal man ogs tage i betragtning , at en for stor omplacering risikerer at skabe en budgetmssig og politisk ubalance i de eksterne forbindelser .
En omplacering br vre den primre finansieringskilde til aktionerne i Kosovo , men den skal mske suppleres af andre midler .
<P>
Hvad angr landbrugsudgifterne , vil den nye Kommission sidst i oktober vende tilbage med nye prognoser i sin efterhnden traditionelle ndringsskrivelse , som institutionerne har tilsluttet sig .
<P>
Jeg har bemrket Rdets generelle nske om at forbedre situationen med de udestende forpligtelser ved at flge de fleste af Kommissionens forslag .
I kategori 2 - strukturelle aktioner - kan betalingerne reduceres uden de store problemer som flge af forslaget om at nedstte acontobetalingerne fra 4 % til 3,5 % .
<P>
Endelig vil jeg gerne gre Dem opmrksom p en vigtig uoverensstenmmelse i Rdets beslutning .
Rdet foreslr , at Kommissionens administrationsomkostninger ges med kun 0,9 % , mens der forudses en stigning p 3,5 % i de andre institutioner .
Rdet er net frem til denne reduktion ved at antage , at Kommssionen vil ge antallet af ledige stillinger og sledes opn vigtige besparelser .
Det er i strid med , hvad Europa-Parlamentet har nsket i mange r , og hvad Kommissionen har forpligtet sig til , nemlig at reducere antallet af ledige stillinger .
<P>
Alt i alt er nglen til succes i dette rs budgetprocedure finansieringen af de EUR 430 millioner til genopbygningen af Kosovo samt Tyrkiet efter jordsklvet .
Jeg er sikker p , at den nye Kommission som en af de frste ting vil kigge nrmere p denne sag og fremkomme med et afbalanceret forslag .
<SPEAKER ID=132 NAME="Wynn">
Hr. formand , m jeg lige komme med en kommentar til vores kollega bag i salen , som kom med en bemrkning til forretningsordenen , der faktisk slet ikke var nogen bemrkning til forretningsordenen , men en kritik .
Ved denne lejlighed er det ikke Kommissionen , men Rdet , der fremlgger budgetforslaget .
Og i en sdan sammenhng er Kommissionen ikke ndvendigvis fjenden - faktisk skal den betragtes som en ven .
Oppositionen er disse mennesker !
Vi skal ikke glemme , at vi i dag har fet forelagt et budget .
<P>
Det er ikke nogen fordmmelse af rdsformanden , som jeg respekterer meget .
Og som De nvnte , hr. formand , har denne proces stet p i flere mneder .
Mange mennesker har vret involveret , og det har vret hrdt arbejde .
Jeg vil gerne nvne to , som i hj grad har vret involveret i arbejdet .
Den ene er hr . Samland , den tidligere formand for Budgetudvalget , som forlod Parlamentet ved udgangen af sidste periode .
Lige til det sidste arbejdede han utrtteligt p at f etableret det samarbejde mellem Rdet og Parlamentet , som er ndvendigt for at n frem til et for alle parter tilfredsstillende budget i r 2000 .
Den anden person , jeg vil takke , er hr . Liikanen .
Som kommissr - eller indstillet kommissr - er det sandsynligvis sidste gang , De er her i forbindelse med budgettet .
Det er i de seneste r ikke kommet til sammenstd , men vi har haft mulighed for at lse en masse problemer .
De fortjener Parlamentets tak for det arbejde , De har udfrt p budgetomrdet , og isr tak for Deres forsg p at ndre nogle ting i Kommissionen .
Jeg vil gerne nske Dem held og lykke i fremtiden .
<P>
Hr. formand , s har vi fet venlighederne af vejen .
Lad os s komme i gang med budgettet .
Vi m ikke forveksle denne forhandling med morgendagens forhandling om tillgs- og ndringsbudget 1 , 3 og 4 for 1999 , fordi nr rdsformanden siger , at dette samarbejde er baseret p gensidig tillid ( det er hvad , jeg har skrevet ned ) mellem institutionerne , skal jeg blot minde Rdet om , hvad der skete med tillgs- og ndringsbudget 1 og 3 samt vores reaktion herp .
Det havde intet med samarbejde at gre , og det fremkaldte i hvert fald ikke gensidig tillid .
<P>
Jeg kommer i tanke om en historie , som jeg engang fortalte hr .
Liikanen . Fru Dhrkop sammenlignede , da hun var ordfrer , vores harmoniske forhold med en klaversymfoni .
Det mindede mig om et bermt komikerpar i Det Forenede Kongerige - Morecombe og Wise . Eric Morecombe spillede p et flygel , og det ld s forfrdeligt , at Andr Previn sagde " Du spiller p de forkerte tangenter " , hvortil han svarede " Jeg spiller p de rigtige tangenter , men ikke ndvendigvis i den rigtige rkkeflge .
" Vi skal spille p de rigtige tangenter i den rigtige rkkeflge , hvis vi skal skabe harmoni mellem Rdet og Parlamentet .
<P>
Fru rdsformand , De huskede os p de omrder , som vi nede til enighed om i trialogerne , De huskede os p ndringsskrivelserne i efterret , p forpligtelsesbevillingerne i strukturfondene samt p , hvad vores klare prioritering burde vre .
De sagde desuden , at budgettet skulle udvise den samme disciplin som nationale budgetter .
Vi har altid ment , at Parlamentets Budgetudvalg og Parlamentet selv er yderst forsigtige .
De er ikke ude p at skabe problemer i budgettet eller spilde skatteydernes penge .
<P>
Vores problemer ligger hovedsagelig hos medlemsstaterne , hvor 85 % af EU ' s midler forvaltes , og 85 % af vores problemer opstr .
Hvis vi samarbejdede mere med medlemsstaterne , ville vi ikke have s mange problemer .
Desuden er der underskud p mange medlemsstaters nationale budgetter .
Det m ikke ske for os .
<P>
Hvad angr de forskellige kategorier , er jeg med hensyn til kategori 1 enig med rdsformanden , nr hun siger , at landbrugsudgifterne skal baseres p de seneste oplysninger .
Derfor blev vi enige om en ad hoc-procedure samt ndringsskrivelsen i efterret .
Men jeg kan for alt i verden ikke se , hvorfor der egentlig er foretaget nedskringer i kategori 1 .
Hvis vi venter p de seneste oplysninger , hvorfor har vi s allerede foretaget nedskringer i kategori 1 ?
Det virker , som om der tages penge ud af systemet for at tilfredsstille medlemsstaterne .
<P>
Med hensyn til kategori 2 kan det godt vre , at vi har fet tilsagn om forpligtelsesbevillinger , men vi har s sandelig ikke oplevet den samme forstelse i forbindelse med betalinger .
Hvis der tages EUR 1 milliard fra betalinger , igen , vil det blot skabe problemer i fremtiden .
Medlemsstaterne skal betale p et eller andet tidspunkt .
Det nytter ikke noget at prve at knibe sig uden om realiteterne eller at skjule dem .
De forsvinder ikke .
De penge skal betales p et tidspunkt .
Vi mener , at det tidspunkt er nu , og at beslutningen ikke skal trkkes ud .
<P>
Hvis vi ser p nedskringerne i kategori 3 , er der mange omrder , hvor vi er uenige samt enige om at vre uenige .
<P>
I kategori 4 formoder jeg - jeg taler nu p Parlamentets vegne , inden der er truffet en beslutning - at nedskringen p 10 % over hele linjen er aldeles uacceptabel .
Ja , Kosovo er en prioritet , ja , vi vil gerne sikre os , at der er midler til rdighed til sttimor og jordsklvsofrene i Tyrkiet .
Men det skal ske via en justering af det finansielle perspektiv .
Det er jeg sikker p vil vre vores holdning .
Ja , vi nsker en lsning .
Vi nsker ikke konfrontation mellem de to organer , men i sidste ende vil vi gerne sikre os , at udviklingen , andre omrder i kategori 4 samt eksterne udgifter ikke rammes negativt .
Hvis der ikke m bruges penge , vil vi se p de omrder , hvor der mske skal foretages nedskringer .
Men en nedskring p 10 % over hele linjen er ikke vejen frem .
<P>
Hvad angr kategori 5 , er det trist , at vi fra Rdets side endnu ikke har set forslag til , hvordan man lser problemet med pensioner i institutionerne . Jeg er sikker p , at mine kolleger hr .
Bourlanges og hr . Virrankoski har tilfjelser til mine kommentarer .
Vi ser frem til frstebehandlingen i nste mned , hvor Rdet vil f et bedre indtryk af vores holdning til budgetforslaget .
<SPEAKER ID=133 NAME="Bourlanges">
Hr. formand , jeg vil gerne frst kommentere udtalelserne fra hr . Wynn om disse forhandlingers opportune karakter .
Det er en forhandling , der foregr mellem Rdet og Parlamentet .
Jeg ved ikke , om indsttelsesprocedurerne aktuelt forpligter det fungerende Rd .
Det beklager jeg , for jeg ville med glde have indsat fru Siimes .
Men det har vi ikke befjelse til .
I morgen skal vi indstte den Kommission , som er tiltrdt .
Jeg glder mig i vrigt over , at vi fr lejlighed til denne sidste kontakt med hr . Liikanen p sin nuvrende post inden forvandlingen , der i overmorgen vil fre ham til en anden stilling .
Jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at sige , at selvom vi undertiden har haft temmelig kraftige meningsudvekslinger , har vi altid vrdsat hr . Liikanens talent og serisitet samt hans meget bne og sympatiske indstilling til samarbejde .
<P>
Hr. formand , fru formand for Rdet , mine kre kolleger , jeg m sige , at vi i grunden ikke blev forfrt af det forelbige budgetforslag fra Kommissionen , og at vi er skuffede over Rdets budgetforslag .
Vi blev ikke forfrt af dette budgetforslag , fordi det kom p et tidspunkt , hvor Kommissionen reelt ikke kunne forlade sig p de fastlagte konomiske perspektiver .
Dette gav gennemfrelsen af forslaget en temmelig uvirkelig karakter , isr fordi Kommissionen af gode grunde ikke kunne integrere dramaet i Kosovo og dets konomiske konsekvenser , og endelig fordi den af grunde , der ikke forekommer os srligt tilfredsstillende , ngtede at svare p de bekymringer , Parlamentet gav udtryk for med hensyn til den administrative reform .
<P>
Vi havde i vores retningslinjer bedt om en gradvis oplsning af Kontoret For Faglig Bistand . Vi havde i vores retningslinjer for budgettet bedt om en prcis vurdering af behovet for personale , og de muligheder , Kommissionen mente , den havde for at handle med det eksisterende personale .
P disse to punkter har vi ikke mrket megen iver fra Deres side .
<P>
Men jeg vil ikke skjule , fru formand , at vi blev skuffede over budgettet fra Rdet .
Skuffede over kategori 1 .
Vi forstr stadig ikke hvorfor , med hvilken begrundelse , De under de obligatoriske udgifter opererer med massive linere nedskringer .
Jeg vil gerne minde Dem om , at det argument , vi har fet fra adskillige delegationer , iflge hvilket det skulle vre p grund af den konomiske udvikling , forekommer os at vre modsat og i modstning til de meget prcise bestemmelser i finansforordningen .
<P>
Vi forstr heller ikke , hvorfor De under kategori 2 har formindsket betalingsbevillingerne , end ikke , selvom der her kan vre tale om en rkke tekniske justeringer .
<P>
Under kategori 3 ser vi klart , at selvom De p korrekt mde har tjent de store programmer , hvilket vil sige alt det , der er taget flles beslutning om , har De til gengld ofret alt det , der interesser Parlamentet specielt og direkte .
Det , der kommer fra os , forsvarer De , det , vi har vret flles om , forsvarer De , mens De foragter det , der alene kommer fra os .
<P>
Under kategori 4 kender De problemets omfang .
De forsger her at presse en rkke emner ind , som De ikke kan indfre under denne kategori , herunder " fiskeriaftalen for Marokko " og isr massive midler , vurderet til 500 millioner , til Kosovo , og dette uden at forhje kategorien .
Det , De reelt foreslr os , er alts - som vi siger p fransk - at klde Per af for at klde Poul p , at ofre prioriteringer fastlagt af lovgivnings- og budgetmyndighederne i gr til fordel for prioriteringerne af i morgen .
Vi mener ikke , det er nogen god politik .
<P>
Endelig mrker vi under kategori 5 en stor ngstelse for at tage hul p pensionsproblemet .
Det er efter vores mening alvorligt .
Og vi kunne godt have tnkt os en smule mere solidaritet fra Rdets side med hensyn til at sttte den ndvendige omdannelse af Kommissionens administrative strukturer .
Jeg tror , at den indvending , vi generelt kan fremfre imod Deres budgetforslag , er , at det p en og samme tid fornrmer bde fortiden , nutiden og fremtiden .
<P>
Fortiden af de grunde , jeg netop har angivet .
Nr De mener , at morgendagens prioriteringer br finansieres ved at ofre prioriteringer , der indtil nu er blevet godtgjort , foretager De en operation , der ikke kan tillades .
Vi ved det , og De har netop selv mindet om , at Kommissionen vil f forget sit ansvar , hvad angr udenrigspolitikken .
Det er ndvendigt at leve op til dette ansvar .
<P>
Nutiden , fordi De ikke afstter de ndvendige midler i form af betalingsbevillinger . Men vi ved i dag , at Kommissionen fra nu af er i betalingsstandsning .
<P>
Og endelig fremtiden , fordi De enten ser bort fra , eller De meget nonchalant behandler den store indsats , der venter os , hvad angr administrative reformer og pensionering .
<P>
Vi fr alts , fru formand , en konstruktiv dialog .
Jeg har tillid til Deres samarbejdsevner .
Men De skal vide , at vi fr en vanskelig dialog .
Vi vil ikke acceptere , at den interinstitutionelle aftale , vi har indget , underskrevet og ratificeret , bliver en gabestok .
Samarbejde , ja , men en ofring af prioriteringer , der er grundlggende for EU , nej .
Vi skal vide at bede Dem om at foretage en revision af de konomiske perspektiver dr , hvor den er ndvendig .
<SPEAKER ID=134 NAME="Virrankoski">
Hr. formand , frst vil jeg nske Dem , rede minister , velkommen til Europa-Parlamentet og plenarmdet .
Samtidig vil jeg takke kommissr Liikanen for et srdeles godt samarbejde .
Deres samarbejde med Parlamentet har vret bent , retskaffent og rligt .
<P>
Min prsentationsopgave handler om de administrative udgifter i budget 2000 , som vedrrer andre institutioner end Kommissionen og Rdet .
Det sammenlagte budget for disse institutioner udgr EUR 1.288 millioner .
Forgelsen i forhold til sidste r er p 3,66 % .
Forgelsen er betragtelig , selvom den holder sig inden for rammerne af den eksisterende institutionelle aftale .
Budgettet for Europa-Parlamentet overstiger faktisk den andel , som Parlamentet selv har lavet en gentlemanaftale om , og som udgr 20 % af budgetpost 5 , for i jeblikket er den p 20,3 % .
Dette betyder naturligvis , at Parlamentets budget kommer under nedskringspres ved behandlingen .
<P>
I den sidste periode udviste Europa-Parlamentet streng disciplin i budgetpolitikken .
I institutionernes personalepolitik blev der vist stor tilbageholdenhed , som resulterede i , at personaletilgangen var meget beskeden i den forlbne femrsperiode .
Fra 1995 til 1999 blev Parlamentets personale get med 11 personer og Domstolen ligeledes med 11 personer .
Revisionsdomstolen fik i 1997 en mrkbar ressourcetilgang , og dens samlede antal sted med 49 ansatte .
Det konomiske og Sociale Udvalg samt Udvalget om Regionalpolitik gede deres personale sammenlagt med 10 personer .
Dette er opnet ved en velovervejet personalepolitik og ved at omfordele opgaverne .
Vi har alts en god arv at leve op til .
<P>
Imidlertid trues denne udvikling , hvor EU har bestrbt sig p at spare p skatteborgernes penge , nu af en ndring .
Forskellige institutioner vil have en betydelig tilgang af stillinger .
I denne forbindelse skal vi specielt fremhve vigtigheden af Europa-Parlamentets eksempel .
Hvis Europa-Parlamentet vil have en mrkbar tilgang i sit personale , er det et klart signal til andre institutioner .
Det samme kan man sige om forfremmelser .
Derfor skal Europa-Parlamentet allerede ved behandlingen af dette budget give retningslinjer for kommende rs budgetter .
Nu skal vi afgre , hvor disciplinr en personalepolitik Europa-Parlamentet vil overholde , for det har i denne sag temmelig vidstrakte befjelser .
Jeg vil lgge vgt p , at Europa-Parlamentet i denne sag ikke kan fralgge sig ansvaret i spidsen for de andre EU-institutioner .
<P>
Min forgnger i denne opgave , Edith Mller , tog den aktivitetsbaserede budgetlgning , activity based budgeting , frem .
Kort sagt overfrer Parlamentet midler til institutionerne til administration som blokbelb , og hver institution kan s selv trffe beslutning om sin personalestruktur , indplacering i lnklasser og flytning til hjere lnklasser .
Jeg tilslutter mig gerne denne tanke .
I og for sig er aktivitetsbaseret budgetlgning den eneste fornuftige metode til udvikling af personaleadministrationen i de forskellige institutioner .
Det er ikke srlig klogt , at Budgetudvalget og formandskabet diskuterer etableringen af en enkelt C-stilling , nr Europa-Parlamentet har 1.776 C-stillinger .
Det er meget mere oplagt at diskutere bevillingerne og bevilge dem uden detaljerede specifikationer .
<P>
Denne synsvinkel harmonerer ogs med beretningen fra Den Uafhngige Ekspertgruppe .
Den stter behovet for individuelt og konomisk ansvar p det lavere tjenestemandsniveau i hjsdet .
Det eneste middel til at lfte dette ansvar , at forbedre forvaltningen samt at forbedre tilsynet med regnskabsfrelsen er at delegere magt og ansvar til lavere niveauer . Samtidig kan et andet brndende problem forbedres vsentlig , og det er EU ' s langsomme udbetalingsprocedurer .
Det er uanstndigt og forkasteligt , at betalingen af Den Europiske Unions regninger forsinkes i de forskellige institutioner i mnedsvis , endda revis , mens medlemsstaterne derimod klarer dem p ca. n mned .
Det kan ikke begrundes p nogen mde , at EU skal have lngere betalingsfrister end medlemsstaterne eller virksomhederne , hvis budget kan vre mere end tidoblet i forhold til EU ' s budget .
<P>
Personalepolitikken skal ses som en vigitig del af EU ' s politik .
Aktivitetsbaseret budgetlgning , delegering af bevillinger og ansvar til et lavere tjenestemandsniveau , effektiv overvgning af pengetransaktioner samt fremhvelse af personligt ansvar krver imidlertid meget arbejde .
Disse sprgsml skal der klart tages hensyn til , nr personalestatutterne fornyes i lbet af de nrmeste r .
Derfor kan man allerede af den grund varmt tilslutte sig Rdets anmodning om , at Kommissionen skal skynde sig at pbegynde udarbejdelsen af nye personalestatutter .
Med disse tanker vil jeg for min del vre parat til at sende Rdets budgetforslag til forhandling i Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=135 NAME="Siimes">
Hr. formand , rede medlemmer af Europa-Parlamentet , jeg takker for indlggene og koncentrerer mig om udelukkende at kommentere n sag , men en stor sag , budgetpost 4 , nrmere betegnet Kosovo .
<P>
For det frste , som jeg allerede sagde i mit indlg , mener jeg , at sprgsmlet om , hvordan behovet for finansiering med hensyn til Kosovo dkkes , bliver sikkert n af de mest essentielle faktorer , som vil dominere efterrets budgetprocedure .
Rdets holdning med hensyn til etablering af en Kosovo-hensttelse er , at vi foretager prioriteringer .
Det er sandt , at en del af bevillingerne i budgetpost 4 er blevet nedskret , men Rdets nedskringer betyder netop indskrnkning i forhold til kommissionsforslaget , ikke s meget i forhold til 1999 .
Efter min mening er der i de fleste bevillinger i budgetpost 4 alligevel vkst i forhold til igangvrende rs budget , og for det andet er der under budgetpost 4 ogs punkter , som slet ikke er blevet ramt af nedskringer .
Set ud fra disse forholdsregler har Rdet betragtet Kosovo som en absolut prioritering .
<P>
Hvad angr henvisningen fra svel Wynn som Bourlanges til den institutionelle aftale og andre finansieringsmetoder end omfordeling , kan jeg oplyse , at Rdet mener , at det samlet set er muligt at finansiere en Kosovo-hensttelse ved at omfordele , det vil sige ved at ompostere bevillinger , men Rdet respekterer ogs uden tven den institutionelle aftale og alle punkter i den .
Jeg har allerede i flere forbindelser tidligere ppeget , at vi skal vente p en mere prcis analyse af genopbygningsbehovet i Kosovo .
Hidtil har resultaterne af behovsanalysen vret opmuntrende p den mde , at vurderingerne af behovene for bidrag nrmest er get mere ned end op , mens situationen udvikler sig .
<P>
I den institutionelle aftale konstateres , at fr budgettet overskrides , skal andre finansieringsformer undersges , og sdan mener Rdet selv at have bret sig ad .
P baggrund af de foreliggende oplysninger regner vi med , at dette er nok , men vi er selvflgelig klar til ogs at forhandle om dette , nr informationen bliver bedre , fordi , som vi alle ved , en godkendelse af
<P>
budgettet forudstter , at begge budgetansvarlige institutioner bliver enige om tingene .
Som jeg indledningsvis sagde , godt samarbejde og gensidig tillid samt vilje til at sge efter flles lsninger er den vej , hvorved vi sikkert kan gennemfre ogs denne procedure , godkendelsen af budget 2000 .
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , jeg ville blot sprge ministeren , om man har tnkt p at inddrage Den Internationale Valutafond i forhandlingerne om de finansielle midler til sttimor , Tyrkiet og Kosovo , sledes at vi ikke skal bre byrden alene ?
<SPEAKER ID=137 NAME="Siimes">
Hr. formand , dette synspunkt om at medtage Den Internationale Valutafond er et aspekt , som Rdet for sin del kommer til at undersge .
Det er i almindelighed godt ved bidragssager , at alle parter , som p en eller anden mde har forbindelse med pengestrmmen i en retning , samler sig ved t bord .
<SPEAKER ID=138 NAME="Formanden">
Mange tak , fru minister .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 17.53 )
