<CHAPTER ID=1>
Genoptagelse af sessionen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session , der blev afbrudt fredag den 23. juli 1999 , for genoptaget .
<P>
I sommerens lb har svel det tyrkiske som det grske folk oplevet store tragedier i forbindelse med de voldsomme jordsklv , der ramte Izmit og Athen .
Jeg har , som det vil vre nogle af medlemmerne bekendt , p Europa-Parlamentets vegne givet udtryk for vores dybe medflelse med indbyggerne i de jordsklvsramte omrder .
Jeg beder om , at vi iagttager et minuts stilhed , idet vores tanker gr til ofrene og de efterladte .
<P>
( Parlamentet iagttog stende et minuts stilhed )
<P>
Kre kolleger , det vil formodentlig ligeledes vre Europa-Parlamentets medlemmer bekendt , at jeg , straks jeg modtog underretning om , at Yaguine Koita og Fod Tounkara begge var omkommet under tragiske omstndigheder , tilkendegav , at de to ulykkelige ddsfald rystede mig dybt .
Samme flelse greb mig selvsagt , da vi modtog underretning om , at en ung senegaleser var omkommet under lignende omstndigheder .
Et brev stilet til de ansvarlige EU-politikere kaldte sledes p svar ikke mindst fra min side i min egenskab af formand for Europa-Parlamentet .
Der er tale om et fortvivlet ndrb fra den unge generation , der oplever et kontinent , hvor klften mellem nord og syd uafvendeligt uddybes r for r .
<P>
Vi er netop nu i frd med at genforhandle Lom-konventionen .
Europa-Parlamentets medlemmer vil vide , at forhandlingerne gr trgt , nr det drejer sig om at sikre , at principper for god forvaltning af offentlige midler virkeliggres . Jeg flte mig p denne baggrund foranlediget til at understrege , at EU br prioritere det uddannelsesmssige aspekt hjt .
<P>
Hvad angr de nye fysiske rammer her i Strasbourg , vil alle givetvis erindre de utallige fejl og mangler , vi konstaterede i forbindelse med mdeperioden i juli , herunder problemer med modtagelses- og arbejdsforhold for Europa-Parlamentets medlemmer , for vores medarbejdere og for medierne , som flger vores arbejde .
Jeg lovede som bekendt Europa-Parlamentets medlemmer at gre mit yderste for at f rettet op p de nvnte forhold .
<P>
Tak til generalsekretren for hurtig og effektiv hjlp i denne forbindelse . Der blev straks nedsat en arbejdsgruppe med reprsentanter fra alle berrte afdelinger .
Arbejdsgruppen er get aktivt ind i opgaven med at f lst de ppegede problemer , og jeg har selv undersgt forskellige sprgsml sammen med vores juridiske og administrative rdgivere , ligesom jeg undervejs i arbejdsprocessen aflagde , hvad jeg vil betegne som et kontrolbesg . Onsdag den 8. september 1999 samlede jeg kvstorerne , vores nstformand , hr .
Colom i Naval , der er ansvarlig for tilsyn med bygningerne , generalsekretren , min kabinetschef og de embedsmnd , som i srlig grad er involveret i denne sag . Sammen brugte vi en hel dag p at gre status over de forbedringer , der nu er gennemfrt , og de , der endnu str tilbage .
<P>
Vi afsluttede dagen med et arbejdsmde , hvor borgmesteren samt den administrerende direktr for det selskab , der er ansvarlig for byggeriet , deltog . Efterflgende udarbejdede jeg en skrivelse til Europa-Parlamentets medlemmer , hvori jeg redegr for resultatet .
Jeg hber , skrivelsen er net frem .
Under alle omstndigheder forefindes den p posthylderne . Som bilag til skrivelsen findes forskellige oplysninger om de forbedringer , der allerede er gennemfrt , og en oversigt over de opgaver , der endnu str tilbage .
<P>
Lad mig blot nvne nogle af de emner , vi prioriterede hjest i forbindelse med drftelserne under mdeperioden i juli . Frst og fremmest drftede vi adgangsforholdene for handicappede .
Der er gennemfrt forskellige foranstaltninger p foranledning af en af vores kolleger , der fremsatte nogle helt legitime nsker i denne henseende .
Disse forhold er efter min opfattelse nu bragt i orden .
Tilbage str problemet med adgangsforholdene for besgende , som er handicappede . Vi arbejder selvsagt videre med mulige lsninger p dette problem .
<P>
Hvad angr skiltningen og modtagelsesfaciliteterne i denne bygning , vil Europa-Parlamentets medlemmer ved selvsyn have konstateret , at der er sket en rkke forbedringer .
Det er sledes mit hb , at medlemmerne har vrdsat de unge receptionister , som er stillet til rdighed af Strasbourgs borgmester , og som har til opgave at sikre , at alle brugere af bygningen straks ved ankomsten fler sig velkomne og hjlpes til rette .
<P>
Vi har ogs brugt adskillige timer p at finde lsninger p sikkerhedsproblemerne vedrrende elevatorerne samt p at lse de alvorlige fejl og funktionsforstyrrelser p ventilationsanlgget , som opstod i forbindelse med mdeperioden i juli .
<P>
Endvidere har vi nje undersgt problemerne vedrrende mediernes arbejdsvilkr , herunder bl.a. indretningen af presselogen og problemerne med tilslutningsmuligheder for brbare computere .
Endelig har kvstorerne noteret sig sprgsmlet om udsmykning af bygningen , og jeg fler mig overbevist om , at de vil vre i stand til at finde kreative lsninger , som vil mindske bygningens i visse henseender lidt dystre prg .
Eksempelvis er en af elevatorerne bekldt med lyst tr , hvilket er at betragte som en prototype . Er der enighed om denne lsning , vil denne type bekldning kunne anvendes i andre dele af bygningen .
Jeg vil naturligvis nje undersge de juridiske aspekter og sikre mig , at vi ikke krnker bygmesterens ophavsret .
<P>
Kre kolleger , som det er fremget , finder jeg det vigtigt , at disse problemer lses p bedste vis .
Jeg nsker imidlertid ikke nogen debat herom p nuvrende tidspunkt , idet medlemmerne frst br have mulighed for at vurdere de lsninger , der allerede er fundet .
Vi kunne ogs nvne problemet med medlemmernes kontorer og behovet for aflselige posthylder . Gennemgangen har sledes vret meget detaljeret .
Jeg foreslr , at vi fredag formiddag mdes til en slags sprgetid under mit forsde , idet der ved den lejlighed vil vre mulighed for at fremkomme med kommentarer til fejl og mangler , der konstateres i ugens lb . Det er mit hb , at vi p denne mde ved flles hjlp kan sikre , at mdeperioden , der indledes den 11. oktober 1999 , kan afvikles under de bedste omstndigheder .
Sfremt dette forslag vinder bifald , vil jeg stte dette punkt p dagsordenen , sledes at vi mdes til sprgetid fredag kl . 9.00 .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="EN" NAME="Howitt">
Fru formand , jeg respekterer Deres opfordring til ikke at g ind i en diskussion , og det vil jeg heller ikke gre , men vil De love at besvare den skrivelse , som jeg og en rkke andre medlemmer har skrevet til Dem personligt , om handicappedes adgang ?
Hvis vi modtager svaret inden fredag , vil det hjlpe rigtig meget .
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Naturligvis . Vi har til hensigt at drfte dette sprgsml med vores kolleger og med de relevante foreninger , idet vi nsker at sikre , at alle forndne ndringer foretages .
Jeg skal naturligvis besvare Deres foresprgsel inden fredag , som nsket .
<SPEAKER ID=4 NAME="Plooij-van Gorsel">
) Fru formand , vi har et flot fjernsyn p vores kontor , og det virker ogs . Det klager jeg heller ikke over .
Det er meget fint . Vi har 20 kanaler .
Men i den gamle parlamentsbygning havde vi ogs en nederlandsk tv-kanal , s vi som nederlandske parlamentarikere kunne flge nyhederne .
Det savner vi nu blandt de 20 kanaler .
Jeg anmoder derfor om , at den nederlandske tv-kanal geninstalleres .
Jeg mener ikke en kanal , hvor vi kan flge plenarmderne , men en rigtig tv-kanal , som f.eks. Nederland 1 , 2 , 3 eller RTL 4 , sdan som det var i den gamle parlamentsbygning .
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Kre kollega , jeg har som nvnt nsket at afstte tid til , at vi gr status p fredag og fr registreret alle nye problemer svel som tidligere ppegede problemer , som endnu ikke er lst .
Jeg beder derfor om , at alle lokalerelaterede sprgsml fremfres fredag , hvor vi har mulighed for at drfte disse sprgsml og udarbejde en udtmmende liste over ulste problemer .
Sfremt det sknnes ptrngende ndvendigt at finde en lsning fr fredag , skal vi se p sagen . Jeg er dog ikke sikker p , at vi er i stand til at lse dette problem med s kort varsel .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="ES" NAME="Nogueira Romn">
Fru formand , jeg finder det hensigtsmssigt , at vi , ligesom vi iagttog et minuts stilhed for ofrene for jordsklvene i Grkenland og Tyrkiet - og med endnu strre grund , for uanset antallet af ddsofre har det en meget dybtgende politisk betydning - i dette jeblik ogs br iagttage et minuts stilhed for ofrene for den indonesiske undertrykkelse i sttimor .
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden">
Kre kollega , som det vil vre bekendt , er dette sprgsml sat p dagsordenen for denne mdeperiode .
Der bliver mulighed for en nrmere drftelse af sprgsmlet under deltagelse af det finske formandskab , ligesom der vil blive fremlagt en tekst , som vil blive sat under afstemning .
Dette er baggrunden for , at jeg ikke i forbindelse med mine indledende bemrkninger ved mdets bning omtalte situationen i sttimor .
Som Europa-Parlamentets medlemmer vil vide , finder jeg situationen srdeles bekymrende .
Jeg har i vrigt allerede i strke vendinger udtalt mig herom p vegne af Europa-Parlamentet .
<P>
Som det mske ogs vil vre Europa-Parlamentets medlemmer bekendt , samlede vi i sommerens lb i al hast en lille gruppe observatrer p foranledning af prsident Crespo . nsket blev fremfrt i forbindelse med Bron Crespos besg , og jeg erklrede mig straks beredt til at efterkomme hans nske .
Kre kollega , vi har sledes allerede klart tilkendegivet vores engagement i denne sag .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="EN" NAME="Lynne">
Fru formand , jeg vil gerne opfordre til , at ikkerygeromrder respekteres , som de jo ikke blev under sidste mdeperiode i Strasbourg .
Jeg har astma , og jeg fik to anfald i denne bygning under sidste mdeperiode .
Det m helst ikke gentage sig .
Jeg er sikker p , at der ogs er andre astmatikere i denne bygning samt folk med andre lungeproblemer , s jeg opfordrer til at respektere alle ikkerygeromrder .
<P>
( Kraftigt bifald )
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden">
Kre kollega , jeg har noteret mig Deres foresprgsel , som jeg finder helt legitim - i vrigt uanset om man lider af astma eller ej .
Det er srdeles ubehageligt , og vi skal sikre , at reglerne overholdes , og de rgfrie omrder ogs reelt holdes rgfrie .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="ES" NAME="Knrr Borrs">
Fru formand , ud over at jeg tilslutter mig min kollegas forslag vedrrende ofrene i sttimor , vil jeg gerne minde Dem om , at der for et r siden i mit land blev indledt en fredsproces .
Jeg vil gerne via Dem bede Europa-Parlamentet om for det frste at sttte de anstrengelser , der gres af alle de politiske krfter med henblik p at fremme dialogen mellem alle de politiske reprsentanter , for det andet at Parlamentet indtrngende anmoder ETA om definitivt at give afkald p volden , og for det tredje at vi ogs kan vedtage programmer om hjlp til ofrene , resocialisering af fanger og uddannelse for fred i Baskerlandet og Nordirland .
<SPEAKER ID=11 NAME="Formanden">
Kre kollega , jeg har noteret mig Deres indlg , som det i vrigt vil vre hensigtsmssigt at tage op i forbindelse med den planlagte debat om dette emne .
<P>
<CHAPTER ID=2>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=12 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet fredag den 23. juli er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Fru formand , et par ord vedrrende protokollen .
Jeg vil blot sige , at mit indlg ikke blev gengivet korrekt i protokollen fra sidste fredag .
Jeg gjorde nemlig opmrksom p , at vores forretningsorden foreskriver , at de blandede udvalg i modstning til delegationerne , men dog p samme mde som udvalgene , skal afholde valg til deres prsidier .
Sdan blev det ikke gengivet i protokollen .
Den indeholdt kun min protest mod , at materialet ikke blev omdelt rettidigt .
Jeg vil gerne anmode om , at det understreges , at vi p samme mde som i Parlamentets udvalg skal afholde valg i de blandede udvalg .
<SPEAKER ID=14 NAME="Formanden">
Tak , hr . Posselt .
Jeg har noteret mig Deres bemrkninger .
<P>
Sfremt der ikke er yderligere bemrkninger til protokollen , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="EN" NAME="Perry">
Fru formand , en bemrkning til forretningsordenen .
Jeg kan se , at visse medlemmer her i salen har plakater , der sttter en sag , som jeg er sikker p , at et overvldende flertal , inklusive mig selv , gr ind for .
Kan De sige os , om De vil indfre regler , bestemmelser eller vejledning over for Parlamentet vedrrende manifestationer af enhver art , som ikke bestr af taletid i henhold til Parlamentets forretningsorden ?
<SPEAKER ID=16 NAME="Formanden">
Kre kolleger , som anfrt af hr . Perry tror jeg nsten samtlige medlemmer af Europa-Parlamentet deler de holdninger , der kommer til udtryk p de opsatte skilte .
<P>
Imidlertid finder jeg det uheldigt , hvis denne demonstration danner prcedens . Om end der i jeblikket er bred enighed om holdningen til dette sprgsml , vil dette ikke ndvendigvis altid vre tilfldet .
I vrigt er sprgsmlet om sttimor som tidligere nvnt sat p dagsordenen .
Jeg nsker og tror p , at vi fr mulighed for at gennemfre en grundig debat om dette sprgsml og trffe beslutning om , hvilken politisk rolle Europa-Parlamentet skal spille i denne sag .
<P>
Kre kolleger , jeg anmoder derfor om , at skiltene fjernes . Budskabet er taget til efterretning .
Det glder mig .
Vi br undg at skabe prcedens for handlinger , som under andre omstndigheder kan genere Europa-Parlamentets arbejde ganske betydeligt .
<P>
Som tak for medlemmernes forstelse foreslr jeg , at vi rejser os og iagttager et minuts stilhed , idet vores tanker gr til ofrene i sttimor .
<P>
( Parlamentet iagttog stende et minuts stilhed )
<CHAPTER ID=3>
Fortolkning af forretningsordenen
<SPEAKER ID=17 NAME="Formanden">
Som Europa-Parlamentets medlemmer givetvis vil erindre , behandlede Udvalget om Forfatningssprgsml under mdet den 27. og 28. juli 1999 en foresprgsel fra Formandskonferencen af 21. juli 1999 vedrrende fortolkning af Forretningsordenens artikel 29 , stk . 1 .
<P>
Udvalget om Forfatningssprgsml anfrer afslutningsvis i sin udtalelse , at " stiftelseserklringen fra Den Tekniske Gruppe for Uafhngige Medlemmer , som er en blandet gruppe , ikke overholder bestemmelserne i forretningsordenens artikel 29 , stk .
1 " . Udvalget om Forfatningssprgsml anfrer sledes videre , at " stiftelseserklringen fra omhandlede gruppe - og i srdeleshed bilag 2 til den erklring , der er tilget Europa-Parlamentets formand - udelukker ethvert politisk tilhrsforhold .
Erklringen understreger , at de underskrevne parter nyder fuld politisk uafhngighed inden for gruppen " .
<P>
Udvalget om Forfatningssprgsml nsker , at forretningsordenens artikel 29 , stk . 1 , prciseres , idet flgende tekst tilfjes : " Medlemmerne kan ikke under henvisning til denne artikel gyldigt stifte grupper , som udtrykkeligt afviser ethvert politisk sigte , og som afviser , at gruppens medlemmer har noget flles politisk tilhrsforhold .
"
<P>
Denne fortolkning af artikel 29 vil p behrig vis vre anfrt i protokollen fra dagens mde .
Efterflgende vil tilfjelsen blive indarbejdet i forretningsordenen , medmindre en politisk gruppe eller mindst 32 medlemmer i morgen , fr godkendelsen af protokollen , gr indsigelser mod udvalgets fortolkning , jf. forretningsordenens artikel 180 , stk . 4. Sagen vil i s fald straks blive forelagt for Europa-Parlamentets medlemmer , som p behrig vis trffer afgrelse med simpelt flertal under tilstedevrelse af mindst en tredjedel af medlemmerne .
Denne fremgangsmde er i overensstemmelse med forretningsordenens bestemmelser .
Forkastes udvalgets fortolkning , henvises sprgsmlet til fornyet udvalgsbehandling .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="IT" NAME="Dell' Alba">
Fru formand , som De kan forestille Dem , vil vi - eftersom Den Tekniske Gruppe for Uafhngige Medlemmer eksisterer indtil i morgen tidlig - anmode om en afstemning , og vi vil endda allerede nu anmode om en bekendtgrelse af , at Parlamentet skal udtale sig herom i morgen tidlig .
De valgte fra Lista Bonino har i et bent brev forsgt at forklare alle kollegerne rsagerne til denne stiftelse , rsagerne til den diskrimination , der gr ud over lsgngerne her i Parlamentet , og sledes rsagerne til dette initiativ fra vores side - samt til det andet initiativ , som jeg hber snart vil blive bekendtgjort , nemlig forslaget til en ndring af forretningsordenen - og vi har ikke mindst opfordret kollegerne til sammen med os at stemme imod denne fortolkning .
<SPEAKER ID=19 NAME="Formanden">
Lad os ikke indlede en debat om dette sprgsml .
Tak , fordi De allerede nu gr opmrksom p , at der vil blive rejst indsigelser mod udvalgets fortolkning . Europa-Parlamentet vil sledes afgre sprgsmlet i forbindelse med afstemningen i morgen formiddag kl .
9.00. Afstemningen afvikles i henhold til de netop omtalte bestemmelser .
<CHAPTER ID=4> Arbejdsplan
<SPEAKER ID=20 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er faststtelse af arbejdsplanen .
Det endelige forslag til dagsorden , som det blev opstillet af Formandskonferencen p mdet torsdag den 9. september i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 95 , er omdelt .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="EN" NAME="Chichester">
Fru formand , jeg tager ordet vedrrende et punkt p dagsordenen for onsdag , den 15. september .
Jeg er ret overrasket over at se , at der ud for betnkningen af Westendorp str procedure uden forhandling .
Jeg har betnkningen foran mig , og der str , at den har vret sat under afstemning i udvalget .
Jeg deltog i det pgldende udvalgsmde , og jeg mener ikke , at denne betnkning var sat under afstemning .
Jeg tror , at der er tale om en misforstelse eller en fejl i udvalgets sekretariat .
Jeg anmoder om at f dette undersgt nrmere , og vi bliver mske ndt til at gre indsigelse mod dette punkt p dagsordenen .
<SPEAKER ID=22 NAME="Formanden">
Hr .
Chichester , tak , fordi De gr opmrksom p dette forhold . Betnkningen kan selvsagt ikke sttes under afstemning p plenarmdet , sfremt den ikke er vedtaget af udvalget .
Vi skal undersge sagen nrmere .
<P>
( Formanden oplste de ndringer , der var foreslet til dagsordenen for onsdag , torsdag og fredag ) ( Den sledes ndrede dagsorden godkendtes )
<CHAPTER ID=5>
Anden beretning fra Den Uafhngige Ekspertgruppe
<SPEAKER ID=23 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er en redegrelse fra Kommissionen om opflgning p den anden beretning fra Den Uafhngige Ekspertgruppe . Beretningen er , som nsket , tilget Europa-Parlamentets medlemmer hurtigst muligt .
Vi har sledes gjort vores yderste for at sikre , at medlemmerne , og i srdeleshed de politiske grupper , har haft mulighed for at lse beretningen forud for denne debat .
<P>
Jeg erindrer om , at Formandskonferencen p mdet torsdag den 9. september besluttede at anmode Budgetkontroludvalget om at afgive betnkning om sagen .
<SPEAKER ID=24 NAME="Marn">
Fru formand , mine damer og herrer , Kommissionen modtog i fredags teksten til Den Uafhngige Ekspertgruppes anden beretning , som indeholder en analyse af Kommissionens administrative forvaltning og forslag til reform heraf .
<P>
Jeg behver ikke at gre Dem opmrksom p dagen i dags politiske betydning .
<P>
Denne Kommission , den afgende Kommission , har holdt det , der sandsynligvis var dens sidste mde , i onsdags , og derfor har den ikke i det korte tidsrum siden udleveringen af dokumentet haft tid til at analysere indholdet i detaljer og tage endeligt stilling hertil .
<P>
Det vil vre op til den nye Kommission at gennemfre en mere dybtgende vurdering af denne anden beretning , og i denne forbindelse vil hr . Kinnock , den nstformand , der er ansvarlig for reformen af Kommissionen , i lbet af forhandlingen svare p de mest konkrete sprgsml , der opstr i lyset af fremtiden .
<P>
Lad mig efter at have fremfrt disse prciseringer kort komme med nogle bemrkninger til Dem , mine damer og herrer , set fra den afgende Kommissions synspunkt vedrrende det arbejde , der er udfrt af Den Uafhngige Ekspertgruppe i denne anden beretning .
<P>
For det frste vil jeg gerne understrege , at Kommissionen har samarbejdet loyalt og konstruktivt med ekspertgruppen , sledes som den forpligtede sig til over for Parlamentet fra arbejdets begyndelse .
Da Parlamentet foreslog nedsttelse af denne ekspertgruppe og udarbejdede dens mandat , erklrede Kommissionen sig enig hermed og med de flger og ansvar , som det kunne medfre .
Dette var tilfldet med Den Uafhngige Ekspertgruppes frste beretning og de hndelser , der fulgte i klvandet p dens fremlggelse , som frte til Kommissionens afgang .
Jeg vil ikke opholde mig ved disse hndelser , for de kendes til overml af Parlamentet , og jeg tror , at de nu hrer fortiden til .
<P>
Det , jeg er interesseret i , er imidlertid med ansigtet vendt mod fremtiden at gre opmrksom p , at denne anden beretning efter vores mening udgr et positivt bidrag til den reformproces , som den nste Kommission under professor Prodis ledelse str over for .
Jeg vil meget gerne g i dybden med dette emne .
<P>
Dette er en forhandling , der ser fremad mod Den Europiske Unions fremtid og mod en styrkelse af dens institutioner , isr Europa-Kommissionen , hvis centrale rolle i opbygningen af Europa der ikke kan ss tvivl om .
<P>
Der kan uden tvivl drages lre af behandlingen af denne anden beretning .
Der fokuseres p forvaltningens svagheder , men for frste gang gres der - efter vores opfattelse - ogs ganske svagt opmrksom p rsagerne .
I nogle tilflde de lovgivningsmssige begrnsninger eller de forpligtelser , som Kommissionen institutionelt har set sig forpligtet til at ptage sig under uforudsete eller ikke tilstrkkeligt forudsete omstndigheder .
Men der er ogs noget , som allerede kom frem i den frste beretning , og som gentages i denne ved adskillige lejligheder , nemlig begrnsningen af de tilgngelige menneskelige ressourcer i forbindelse med de opgaver , som Kommissionen har ptaget sig efter krav fra offentligheden eller Rdet og i nogle tilflde ogs fra selve Parlamentet .
<P>
Derfor mener jeg , at dette i bund og grund er en analytisk beretning .
Uden tvivl med et kritisk indhold , der endnu en gang pviser , hvad jeg altid har fet bekrftet som kommissr , og hvad jeg nsker at bevidne her for Europa-Parlamentet : den menneskelige og professionelle kvalitet og integriteten af de kvinder og mnd , som udgr en del af den europiske offentlige forvaltning , og som ikke kun yder deres arbejde , men ogs deres personlige engagement .
<P>
Der har vret tilflde med det modsatte .
Der har vret tilflde med misbrug , men de har vret meget begrnsede , overordentligt begrnsede .
Og jeg har altid fundet det urimeligt , at man tidligere p grund af meget begrnsede tilflde er sunket til generaliseringer vedrrende den europiske offentlige forvaltning .
I Europa-Kommissionen er der hderlige og vrdige tjenestemnd , som nsker at samarbejde med Dem og overvinde den krise , der er opstet i lbet af det sidste r .
<P>
Glem ikke , at Europa-Kommissionen af natur udgr summen , koncentrationen , essensen af det gode og ogs af det drlige i den europiske integrations historie .
<P>
Det er sandt , at Europa-Kommissionen som institution reprsenterer mere end 40 rs historisk arv i den europiske integration .
Men 40 rs arv er utvivlsomt ogs en tung bagage , og nogle gange en negativ bagage .
<P>
Europa-Kommissionen har hver dag stet over for nye og mere omfattende opgaver , og det er sandt - det indrmmer jeg her uden nogen komplekser - at vi har haft vanskeligt ved at tilpasse os til de nye udfordringer .
Dette har uden tvivl vret vores strste ansvar .
<P>
Det er derfor ndvendigt med modernisering og reform , og de skal gennemfres , hvis vi nsker , at Kommissionen ikke kun spiller sin grundlggende rolle som traktaternes vogter , men ogs som drivkraft for beslutningstagningsprocessen og korrekt forvalter af de programmer og projekter , som den tildeles .
<P>
I de seneste mneder har alle - Parlamentet , medlemsstaterne , kommunikationsmedierne - bekendtgjort , at der for fremtiden nskes en strk og uafhngig Kommission .
Jeg hber , at dette nske er oprigtigt , selvom jeg m sige Dem , at jeg af og til tror , det ikke helt er det .
<P>
I beretningen fremhves en rkke vigtige ndringer , som sammenfattes i 90 henstillinger .
Dette er ikke tidspunktet til at analysere dem detaljeret , men jeg vil gerne understrege , at problemerne i forbindelse med tildeling af budgetressourcer , beskyttelse af Unionens konomiske interesser , bekmpelse af svig , forvaltning af kontrakter og decentralisering er emner , som indebrer lsninger og svar , der krver Europa-Parlamentets aktive samarbejde samt isr samarbejde fra medlemsstaterne , der er samlet i Ministerrdet .
<P>
Hvorfor ?
Henstillingerne er , s vidt vi har lst i beretningen , af meget forskellig art , fru formand .
Nogle indebrer en rkke praktiske ndringer .
De kan hurtigt gennemfres .
Andre indebrer ndringer af forvaltningsmekanismerne .
De kan gennemfres , men som min kollega hr . Kinnock vil forklare , krver det en vis tid .
<P>
I andre tilflde er der tale om gennemgribende ndringer , nogle radikale , af den juridiske og lovgivningsmssige ramme , og dette kan Kommissionen ikke gennemfre alene .
Atter andre , nemlig dem med strst indhold , med strst omfang , krver endog reform af traktaterne og nogle af dem formodentlig reform af enkelte medlemsstaters forfatning .
<P>
Fru formand , jeg vil ikke skjule for Dem , at jeg som europisk borger allerede fra nste uge med borgerens enorme nysgerrighed vil flge medlemsstaternes og ogs Europa-Parlamentets holdning , nr regeringskonferencen indledes i Helsinki , for det er indlysende , at Den Uafhngige Ekspertgruppes konklusioner kan bifaldes .
Nogle er efter min mening ndvendige , meget ndvendige , og kan gennemfres , mens andre vil krve tid .
Men der er andre , hvor Europa-Parlamentet skal skubbe p der , hvor det er pkrvet , og ansvaret for disse skub vil denne gang ikke hvile p Europa-Kommissionen , men grundlggende p medlemsstaterne , for ellers vil skuffelsen blive enorm .
<P>
Jeg str derfor fast p , at de mest radikale reformer krver reform af traktaterne .
I min beskedne egenskab af kommissr med lang erfaring er jeg nysgerrig efter at vide , hvordan vi alle netop i dette jeblik , sandhedens jeblik , vil reagere over for den nye model til organisering af den europiske integration .
<P>
Andre emner er gamle og tilbagevendende , de er ikke nyheder , men et produkt af realiteterne , af modsigelserne og ogs af sedimentationen af de successive politiske kompromiser , som i sidste ende tegner billedet af Europa-Kommissionen .
<P>
Vi befinder os i et afgrende jeblik .
Mske forstod vi ikke at forklare det , mske forstod vi ikke at gre det , mske manglede vi mod , men noget blev sat i gang med den afgende Kommission .
Og jeg vil slutte med at sige , at denne forhandling er god og positiv .
<P>
Forleden analyserede vi kort Den Uafhngige Ekspertgruppes arbejde .
Vi mener , at der kan gres mange ting .
Vi betaler mske dyrt for ikke at have forstet at gre det , men jeg vil gerne anmode Parlamentet om en rolig analyse af ekspertgruppens anden beretning . Og derefter , efter hr .
Kinnocks forklaringer , m De forst , at Kommissionen har brug for tid , og at De denne gang br vre lidt mere generse . Giv Prodis hold tid , for det skal udfre et sandsynligvis vanskeligere arbejde for at udfre den opgave , som vi ikke formede at udfre .
<P>
Jeg tror , at dette med front mod fremtiden og isr mod borgerne er en konstruktiv mde at forst resultatet af krisen p .
Mske kommer Kommissionen og De selv ud af det som vindere .
P denne mde vil vi mske ved nste valg til Europa-Parlamentet ikke se adfrden gentaget hos de borgere , som denne gang muligvis ikke nskede at stemme , fordi de ikke kunne fatte , hvad der foregik i Bruxelles .
<P>
Lad mig vre rlig : Jeg har forsgt at vise Dem den positive holdning , vi har i den afgende Kommission , og at bede Dem om ro , alvor og en smule genersitet for at give det nye hold mulighed for at igangstte de reformer , som efter vores mening er absolut ndvendige .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering">
Fru formand , hr. fungerende nstformand , kre kolleger , det emne , der er genstand for debatten , er af strste betydning .
Det handler nemlig ikke kun om Europa-Kommissionens funktionsdygtighed , men om de europiske institutioners trovrdighed , og jeg kan ikke vise forstelse , nr den fungerende nstformand bebrejder os , Europa-Parlamentet , at vi ikke har haft den forndne tlmodighed med Europa-Kommissionen , og at vi br udvise strre tlmodighed over for Prodi-Kommissionen .
Vi har udvist meget stor tlmodighed .
Vi nsker et godt samarbejde , men vi nsker ikke , at man bebrejder og beskylder hinanden . Vi ser det derimod som vores opgave , at de europiske institutioner , Kommissionen , Parlamentet og Ministerrdet arbejder sledes , at de europiske borgere tager Den Europiske Union alvorligt og gr ind for den .
Derfor er de belringer , De rettede mod Parlamentet i Deres tale , fuldstndig fejlplacerede , hr . Marn .
Det har jeg ikke srlig stor forstelse for .
<P>
Man har i de sidste uger fet indtryk af , at Den Europiske Union kun handler om fejl og forsmmelser , nepotisme og skandale .
Dette indtryk er forkert i almen forstand , og vi forkaster det .
Men vi siger ogs , at dr , hvor Den Europiske Union er prget af fejl og forsmmelser , forkert adfrd eller kriminalitet , skal vi handle beslutsomt og rette op p tingene .
Vi siger imidlertid ogs , og her er jeg enig med Dem , hr. kommissr , at det helt store flertal af Kommissionens tjenestemnd arbejder kvalificeret , at de gr sig umage med at arbejde hen imod mlet om et flles Europa , og vi vil ikke se p , at dette overvejende flertal af vores tjenestemnd i Kommissionen bliver rakket ned , og vi , Gruppen for Det Europiske Folkeparti ( Kristelige Demokrater ) og De Europiske Demokarter , str bag disse tjenestemnd .
<P>
Det handler i hjere grad om , at vi drager de rigtige konsekvenser af en forkert udvikling .
Min gruppe gennemfrte sidste torsdag med sttte fra andre grupper , at Budgetkontroludvalget - en beslutning , der blev truffet p gruppeformndenes konference - er ansvarligt for disse anliggender og for anliggender i forbindelse med ekspertgruppens beretning .
Der er alts mulighed for at forhandle indgende i Budgetkontroludvalget , og til hr . Kinnock vil jeg gerne sige , at der selvflgelig ogs skal vre et organ , hvor man kan forhandle fortroligt om konkrete tiltag .
Vi er parat til at g denne vej med Dem , nr De skal godkendes p onsdag .
<P>
Omfattende reformer er imidlertid ndvendige .
Lad os se p van Buitenen-sagen .
Den ansvarlige kommissr i hringerne har sagt , at han overhovedet ikke har haft noget at gre med bortvisningen af hr. van Buitenen .
Hvad er det dog for en administration , nr en s betydningsfuld handling ikke lander p kommissrens bord ?
Det er da et udprget politisk anliggende !
Det skal kommissren da selv beskftige sig med !
<P>




<P>
S er der jo ogs et andet aspekt .
Hvad skulle den stakkels Paul van Buitenen , der jo samtidig befandt sig i en ndsituation , der var hvet over loven , hvad skulle manden gre ? Hr .
Kinnock har foreslet , at man fremover skal viderebringe sdanne anklager til OLAF - jeg er enig med Dem - men man br ogs danne et lille parlamentarisk tillidsorgan p tre-fem parlamentsmedlemmer , som Kommissionens tjenestemnd eller tjenestemnd i andre institutioner kan henvende sig til , nr det handler om at afslre juridisk forkert adfrd af alvorlig karakter .
Efter min mening ville et sdant tillidsorgan vre et godt bidrag til at rette op p tingene .
<P>
Det handler om Kommissionens ansvar over for Europa-Parlamentet . Vi bliver ndt til at diskutere det indgende med den indstillede formand for Kommissionen , Romano Prodi , og vi bliver ndt til at n frem til nogle resultater .
Hr .
Prodi har jo allerede gjort store indrmmelser , og jeg opfordrer Dem til , at De i Kommissionen fremover afholder Dem fra enhver form for arrogance over for Europa-Parlamentet og giver Europa-Parlamentet alle de informationer , vi har krav p . At der ogs kan forekomme fortrolige dokumenter , det siger sig selv .
Det skal st klart , hvem der er ansvarlig for hvad i Kommissionen . Kun ansvarlighed vil kunne ve det ndvendige pres med henblik p at opn en korrekt adfrd .
<P>
Borgerne , ikke kun Parlamentet , har krav p at f svar inden for en passende frist , nr de henvender sig til Kommissionen .
Jeg ved fra mit parlamentariske arbejde , at borgere venter mneder , nogle gange r p at f svar , og nr de s fr besked , er der ikke engang anfrt en begrundelse .
Det skal der ndres p !
Men det kommer vi jo til at diskutere i fllesskab .
<P>
Den Europiske Union befinder sig i en vanskelig fase , og jeg mener , at vi har brug for en handledygtig Kommission . Derfor siger vi til denne Kommission , der stadigvk er den fungerende Kommission , og ogs til den Kommission , som vi mske giver vores tillidsvotum p onsdag , at vi er klar til et omfattende samarbejde , og at vi har brug for overbevisende lsninger .
Hvis Kommissionen fr succes , er det vores flles succes .
Derfor hber jeg , at Kommissionen fr denne succes , men anklag os venligst ikke for , at vi ikke er tilstrkkeligt tlmodige , eller at vi vil gre det ene og ikke det andet .
Lad os - Kommissionen og Parlamentet - arbejde sammen af hensyn til foreningen af vores kontinent .
Vi , Gruppen for Det Europiske Folkeparti ( Kristelige Demokrater ) og De Europiske Demokarter , er fast besluttede p at g denne vej sammen med Dem , hvis De vil , i Europas interesse .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Fru formand , hr. kommissrer , mine damer og herrer , det glder mig meget , at hr . Poettering i dag har udtalt sig anderledes end tidligere , mens denne beretning endnu var lidt usikker .
Der er nemlig opstet mange myter om denne beretning . Beretningen skulle bevise , at nogle kommissrer fra den gamle Kommission ikke lngere mtte vre reprsenteret i den nye - en ny afregning med den gamle Kommission og dens praksis .
I virkeligheden er der sket det , som efter min mening er meget vigtigt - og jeg tror , at jeg ogs har forstet den foregende taler sdan , at der skal drages nogle konsekvenser af visse personers fejl og forkerte adfrd .
Vi skal for s vidt stte punktum for den gamle Kommission og ikke tildkke , hvilke fejl der er blevet beget , men derimod rette blikket mod fremtiden og sammen gre det bedre i de kommende r .
Det er vores opgave , og hvad den angr , indeholder denne beretning - sdan som jeg lste den - megen sttte hertil , uden at den nu skal underskrives cum grano salis .
<P>
Jeg vil dog ogs gerne fremstte en bemrkning vedrrende tidsfaktoren .
Jeg forstod ikke nstformand Marn sdan , at han dadlede os , men at han mske ser tingene fra en anden synsvinkel end vi parlamentsmedlemmer .
Hvorfor gr jeg ind for at give Kommissionen tid - selvom det ikke skal vre for megen tid ?
Ud fra den overvejelse , at vi snart bliver ndt til at n frem til de vigtige emner : en styrkelse af Unionen , en udvidelse af Unionen .
Desuden skal vi vk fra , at alt for mange borgere forbinder Den Europiske Union med skandaler , med bedrageri , med fejl og forsmmelser .
Sdan forholder det sig jo ikke !
Men det skal vi ogs bevise , idet vi retter op p tingene dr , hvor der er beget fejl .
Mit sprgsml til kommissr Kinnock vedrrer derfor de tidsmssige forestillinger .
Ja til tilstrkkelig lang tid til at indlede reformer , men ogs ja til snart at tage de vsentlige skridt til at komme vk fra Kommissionens , ja , hele Den Europiske Unions drlige image .
Her skal vi trffe nogle klare beslutninger .
<P>
Det vsentlige - det har man ogs ofte vret inde p i forbindelse med hringerne , ogs med Dem , hr. kommissr Kinnock - er sprgsmlet om ansvarlighed .
Det stod ikke klart for Parlamentet , men selvflgelig i endnu hjere grad heller ikke for befolkningen , hvem der i sidste ende er ansvarlig for hvad .
Disse punkter , der redegres klart og tydeligt for i bde den frste og den anden beretning , br korrigeres hurtigt .
Jeg kan f.eks. personligt absolut tilslutte mig beretningen , nr der str , at Kommissionens generaldirektorater i sidste ende ogs skal bre ikke alene det politisk administrative ansvar , men ogs det finansielle .
Her skal det understreges , at man , hvis man skal klare et opgaveomrde , ogs skal ptage sig hele ansvaret .
<P>
I den forbindelse vil jeg gerne fremstte endnu en bemrkning , som er meget vigtig for vores gruppe .
Vi gr ind for Kommissionens kollegiale ansvar , og vi nsker ogs at bibeholde det fremover .
Vi gr dog ogs ind for , at vi skal finde nogle former , s vi desuden kan medtage de enkelte kommissrers individuelle ansvar .
Det har vi hrt noget positivt om under hringerne , noget af det blev mske fremfrt lidt forsigtigt .
Det bliver en vanskelig sag .
Mit sprgsml til kommissr Kinnock gr helt sikkert ogs i retning af , at han skal gre sig umage og understrege , at de enkelte kommissrers individuelle ansvar og det kollegiale ansvar ikke er i modstrid med hinanden .
Vi nsker ikke at ndre eller afskaffe princippet om det kollegiale ansvar , men vi vil gerne udvide det .
<P>
Ekspertgruppens beretning viser jo tydeligt , at Kommissionen ogs skal udvise strre mod i forholdet til regeringerne , isr ved besttelsen af bestemte poster .
Jeg har selv oplevet inden for udenrigspolitikken , hvordan regeringer har fet indflydelse , og hvor ofte beslutninger , som Kommissionen selv ville trffe , er blevet forhalet igennem lang tid .
Jeg vil gerne opfordre Kommissionen til at udvise strre mod over for regeringerne og til at underrette Parlamentet , nr regeringer p grund af deres tvende adfrd , deres manglende beslutningstagen eller deres utilladelige og upassende indflydelse forhindrer Kommissionen i at indtage klare holdninger og trffe beslutninger .
De har os p Deres side , hvis De klart dokumenterer , hvad rsagen er .
<P>
Et vsentligt omrde , som vi skal beskftige os med i de kommende uger , er hele sprgsmlet om indgelse af kontrakter og subsidier .
Her vil jeg ogs gerne stille kommissr Kinnock et sprgsml : Er Kommissionen parat til at opstille klare regler for indgelse af kontrakter og subsidier , gennemskuelige og sammenlignelige bestemmelser vel at mrke ?
Det forekommer mig at vre en vigtig sag , hvor det helt sikkert bliver vanskeligt at undg , at fleksibiliteten gr tabt .
Men der skal udarbejdes sdanne gennemskuelige og klare bestemmelser , og jeg hber , at Kommissionen er parat til det .
<P>
Sdanne klare bestemmelser er isr pkrvet i tilflde , hvor opgaver uddelegeres .
Ogs her kan jeg tilslutte mig beretningen .
Det kan ikke vre rigtigt , at Kommissionen selv ptager sig alle opgaver og ikke uddelegerer nogen opgaver .
Det ville betyde en uforholdsmssig opsvulmen af tjenestemandsapparatet .
Men netop nr opgaverne uddelegeres , skal der vre klare regler for , hvilke principper der ligger til grund for indgelsen af disse kontrakter .
Ekspertgruppens beretning er ogs meget klar i sin redegrelse for kontrollen i medlemslandene .
Jeg ved , det er en varm kartoffel .
Her vender jeg tilbage til mit frste punkt .
Medlemslandene er mere end parate til at skyde skylden p de europiske institutioner , p Bruxelles .
Her er der i virkeligheden en stor portion misbrug og en stor portion forkert adfrd hos medlemslandene selv og i deres egne institutioner .
Ogs her har De os p Deres side , hvis De indfrer kontrol dr , hvor det er ndvendigt , ogs i medlemslandene .
<P>
Med OLAF og betnkningen af Bsch har vi taget et vsentligt skridt , hvad angr bedragerikontrollen .
Vi br efter min mening komme vk fra parolen : Bedrageri har til huse i Bruxelles .
Bedrageri har ikke til huse i Bruxelles !
Der er som i alle andre store institutioner tilflde af bedrageri .
Det , der ikke havde tilstrkkeligt meget til huse i Bruxelles , var en opklaring af og opflgning p bedrageri .
Og , hr . Poettering , kommissr Kinnock har allerede , hvad informanterne angr , sagt , at der kommer nye sttteprocedurer her , og det vil Europa-Parlamentet helt sikkert sttte fuldt ud .
I den forstand hber jeg , hr. kommissr Kinnock , at vi snart fr disse bestemmelser .
<P>
Det sidste punkt , som denne beretning ogs beskriver klart , er benhed og gennemskuelighed .
Ikke kun Europa-Parlamentet forventer en strre grad af benhed af Kommissionen , end den hidtil har vist .
Der vil versere frre rygter i medierne , nr der hersker benhed og gennemskuelighed .
I henstilling 85 - og det vil jeg gerne gre kommissren opmrksom p - str der klart , at der kun m glde f undtagelsesbestemmelser fra denne benhed og gennemskuelighed , og at disse skal aftales med institutionerne .
Det store flertal af bestemmelserne - 95 % - skal dog vre kendetegnet ved benhed og gennemskuelighed .
Hvis det lykkes for Kommissionen i de kommende r , fr De vores sttte .
S vil det , der skete tidligere , ikke ske igen , for vi har ingen interesse i at sende Kommissionen hjem igen .
Vi nsker at samarbejde med en strk Kommission .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="NL" NAME="Mulder">
Fru formand , i det tidsrum , som vi havde til at lse beretningen , er det selvflgelig kun muligt at drage forelbige konklusioner .
Den frste konklusion er , at det er en konstruktiv beretning .
Der tales ikke s meget om personer , men om sager . Det finder jeg rigtigt .
Den eneste person , der nvnes , og det med rette , er hr . Bsch i forbindelse med OLAF .
<P>
Jeg har to generelle bemrkninger .
Den mest kontroversielle stning i ekspertgruppens beretning er - jeg ved ikke , om jeg citerer den helt korrekt - at det var svrt at finde nogen i Kommissionen , der flte sig ansvarlig for noget som helst .
Jeg tror , at det var det i beretningen fra sidste samling , der vakte strst opstandelse .
I denne beretning gres det klart , at det frst og fremmest drejer sig om strukturer , den mde , beslutningerne trffes p , kontrollen gennemfres p , og de mange forskellige godkendelser , der er ndvendige .
Det forhindrer , at der er nogen , der fler sig ansvarlig , for der er s mange kontroller , at alle tror , at det er der nok en anden , der kontrollerer .
Henstillingerne skal derfor tages alvorligt .
Jeg har med srlig interesse lst kapitel 3.13.2 om eksportrestitution .
Der nvnes ingen produkter , der nvnes ingen firmanavne , men hele beretningen virker bekendt .
Det drejer sig om smreksport i begyndelsen af halvfemserne til det tidligere Sovjetunionen .
<P>
Beretningen kommer til den konklusion , at der klart var tale om svindel , og den fordmmer i den forbindelse Kommissionens holdning .
Den indstillede kommissr Lamy mente under hringen , at det var en helt normal sag , og hvis jeg har forstet kommissr Kinnock rigtigt under hringen , anser Kommissionen sagen for afsluttet .
Jeg kan forsikre kommissr Kinnock om , at sagen ikke er afsluttet .
Sagen er frst afsluttet , nr Parlamentet mener , at den er afsluttet .
Vi vil uden tvivl vende tilbage til denne sag .
<P>
Et par generelle bemrkninger til kontrakterne .
Der er for mange forskellige kontrakter , der afsluttes med forskellige midler fra Kommissionen .
Det mener jeg er helt rigtigt .
Nr jeg lytter til den gennemsnitlige konsulent i Europa , er den periode , vi benytter til at betale konsulenterne i , meget lang i forhold til alle andre donorinstitutioner .
Alene af den grund er det ndvendigt , at systemet ndres .
<P>
Det , der nvnes om den europiske landbrugspolitik , mener jeg ogs er meget interessant .
Det er en politik , der ikke er lige populr hos alle .
Det kan vi forbedre ved i det mindste at begrnse uregelmssigheder og lign .
Jeg mener , at det , der nvnes om Forligsudvalget , krver srlig opmrksomhed .
Jeg mener , at det alt for ofte er en udvej for medlemsstaterne , s de undgr at betale , hvis der er en uoverensstemmelse .
<P>
Forslagene om den interne revisionstjeneste lyder ogs tiltrkkende , ikke mindst fordi de er baseret p en henstilling fra et institut for interne revisorer .
At GD XX skal ophves , mener jeg er en alt for forelbig konklusion .
Men mske bliver det resultatet .
<P>
Jeg mener ogs , at det er godt , at gruppen kommer ind p Revisionsrettens mde at fungere p .
r efter r anbefaler Revisionsretten , at der ikke gives en positiv DAS .
Jeg vil lige som ekspertgruppen gerne vide , hvorfor .
Mske kan Revisionsretten i fremtiden ogs vre lidt mere specifik vedrrende andre sektorer , systemer , procedurer og mske ogs om det helligste af det hellige , nemlig medlemsstaterne .
Hvilke medlemsstater har gode procedurer , og hvilke har ikke ?
<P>
Forslaget om en europisk anklagemyndighed kan vi g varmt ind for . Det kom allerede til udtryk i betnkningen af hr .
Wiebenga i april i r . Henstillingerne 85 , 86 og 87 er meget interessante .
Kommissionen er i den sidste ende altid ansvarlig over for Parlamentet .
Kommissrernes individuelle ansvar er dog det vigtigste .
Det er ogs meget vigtigt , at kommissrer , der bevidst vildleder Parlamenter , skal trde tilbage .
Det mener jeg er godt .
Jeg tror , at der i lyset af den lave valgdeltagelse venter os en spndende opgave .
Vi skal sammen med den nye Kommission udarbejde bedre strukturer , s Europa bliver mere trovrdigt .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="NL" NAME="Staes">
Fru formand , kre kolleger , kre kommissrer , den foreliggende undersgelse mener jeg er et imponerende vrk .
I forbindelse med den frste beretning fra marts i r er det utvivlsomt en meget god tnkevelse .
Den viser i hvert fald , at der krves strre benhed .
P nsten 300 sider hakker eksperterne ndeslst ind p problemerne om ledelse , kontrolmekanismer , bekmpelse af svindel , personalepolitik og virksomhedskultur .
De holder sig ikke tilbage med kritik af Kommissionen , men henviser ogs til , at Europa-Parlamentet og Rdet til tider optrder svagt .
Jeg mener , at det kun styrker undersgelsens objektivitet .
<P>
Jeg tilslutter mig helt hr . Mulders bemrkning i sagen Flechard .
Men hvor om alting er , mener vores gruppe , at beretningen kommer lidt for sent .
Den skulle have vret der , da hringerne begyndte i begyndelsen af denne mned .
Den indeholder s mange oplysninger , som vi havde kunnet bruge under hringerne .
Ikke mindst over for hr . Kinnock , der mske bliver ansvarlig for reformen af Kommissionen , indeholder den elementer , der havde kunnet berige diskussionen .
Jeg nvner to eksempler .
I punkt 2.323 antyder ekspertgruppen , at der ved uddelegeringen af kommissionsopgaver anvendtes stiftelser , der er oprettet af embedsmnd eller venner af embedsmnd .
Hvor meget af dette er sandt ?
Det kunne have vret en interessant debat .
<P>
Ekspertgruppen henviser ogs til det vademecum , som den aftrdende Santer-Kommission har udarbejdet om Kontorerne for Teknisk Bistand .
Ekspertgruppen betragter det som en analysefejl .
Det kunne have vret en interessant debat med kommissr Kinnock .
Men vi kommer for sent .
<P>
Hvor om alting er , sagens kerne er nu , hvad gr Prodi-Kommissionen med dette dokument ?
Man har sagt mig , at hr . Prodi p Formandskonferencen har sagt , at dokumentet ikke har noget retsgrundlag .
Er det rigtigt ?
Under alle omstndigheder finder min gruppe det uacceptabelt , at dette dokument uden videre fejes af bordet .
Vores gruppe bestende af grnne , regionalister og nationalister nsker , at hr . Prodi skal tage denne beretning alvorligt .
De fem eksperter blev finansieret af Parlamentet og Kommissionen .
De talte i de sidste seks mneder med mange mennesker , der arbejder i Kommissionen . Deres analyse er snderlemmende og ofte knivskarp .
Hr . Prodi og hr .
Kinnock , hvad gr De med denne beretning ? Jeg mener i vrigt , at det ville vre godt , hvis den nye Kommission punkt for punkt svarer p ekspertgruppens forslag og bemrkninger .
Dette dokument skal p den ene eller den anden mde flges op i Europa-Parlamentet .
<P>
Jeg er meget glad for Formandskonferencens forslag om , at dette dokument henvises til Budgetkontroludvalget .
Det skal nu udarbejde en initiativbetnkning . Men jeg vil ogs gerne appellere til alle de andre udvalg , der p grundlag af deres ekspertise kan yde et srligt stort bidrag .
Jeg tnker p Landbrugsudvalget , Udvalget om Regionalpolitik og bestemt ogs Udvalget om Forfatningssprgsml , der kan fremstte konkrete forslag til regeringskonferencen .
<P>
Til sidst flgende . Vi m rligt erkende , at Budgetkontroludvalget i de sidste fem r har gjort et stort stykke arbejde p dette omrde , men i den sidste ende blev dette dokument til p grund af en almindelig embedsmand p B3-niveau , der i december 1998 udleverede en beretning p 700 sider til Europa-Parlamentet .
Hans handlemde havde en katalyserende virkning . Det frte i sidste instans til Den Uafhngige Ekspertgruppe .
Jeg sttter fuldt ud hr . Poetterings forslag herom .
Men jeg gr hr . Kinnock opmrksom p , at hr. van Buitenen endnu ikke ved , hvor han str .
Disciplinrsagen krer stadigvk . Vil hr .
Kinnock p kort sigt efter sin ansttelse gre en indsats for , at disciplinrsagen med hele Kommissionen som rd fr en god afslutning , s hr.van Buitenen langt om lnge kan komme i gang igen p en pn mde og f resoprejsning ?
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz">
Fru formand , min kollega Herman Schmid vil senere i debatten fremlgge GUE / NGL-gruppens synspunkter .
Jeg vil imidlertid gerne knytte et par kommentarer til Kommissionens redegrelse og stille hr . Kinnock et helt konkret sprgsml .
<P>
Efter at have lst den anden beretning fra Den Uafhngige Ekspertgruppe m alle erkende , at vi gjorde ret i at anmode de fem uafhngige eksperter om at fortstte deres undersgelser og fremkomme med en vurdering omhandlende ikke kun enkelte kommissrers arbejdsomrder , men institutionen som helhed .
Beretningen tegner et portrt af institutionen , som br tjene til opbyggelse .
Beretningens titel flder i sig selv en alvorlig dom over den afgende Kommission , idet der tales om afhjlpning af administrative mangler , uregelmssigheder og svig .
Her 42 r efter institutionens fdsel er der behov for at minde den afgende Kommission om , at " kommissrerne skal holdes ansvarlige for deres initiativer , fra et forslag fremsttes , til det vedtages og fres ud i livet " .
Som det fremgr af beretningens konklusioner , understreger Den Uafhngige Ekspertgruppe , at det ikke blot drejer sig om konkrete mangler , men om holdninger og mentalitet . Embedsmndenes indsats anfgtes sledes ikke , idet der peges p institutionens strukturelle svigt , som ikke er af teknisk art , men derimod af politisk art .
<P>
Der er tidligere udarbejdet et arbejdsdokument vedrrende dette forhold , hvori der foretages en efter min opfattelse bde klar og relevant analyse .
Det var i vrigt Kommissionen selv , der havde bestilt det omtalte dokument fra Kommissionens Analyse- og Prognosegruppe som forberedelse til Det Europiske Rds mde i Prtschach . Sagen blev imidlertid efterflgende henlagt .
I omtalte arbejdsdokument rettes der bl.a. en grundlggende kritik af Kommissionens og andre EU-institutioners tendens til at " fokusere snvert p eget arbejdsomrde , lytte til en bestemt type lobbyister og i utilstrkkeligt omfang tage hjde for flgevirkninger , der rkker ud over den enkelte institutions eget fagomrde " . Dokumentet stter sledes fokus p Kommissionens krise , set indefra , og peger p den krise , alle EU-institutioner oplever .
Dokumentet hjlper os efter min opfattelse til at se Den Uafhngige Ekspertgruppes analyser i et bredere politisk perspektiv . Det understreger , for nu at anvende dokumentets egne formuleringer , " at den vante mde at tilrettelgge institutionernes indsats p har net sin grnse , og at EU sledes str over for en grundlggende forvaltningskrise " .
<P>
Mit sprgsml til hr . Kinnock lyder derfor i al sin enkelhed som flger : Vil De offentliggre det omtalte arbejdsdokument , som ganske vist er udarbejdet under den afgende Kommission , men hvis indhold fortsat er yderst aktuelt , sledes som det ogs fremgr af dagens debat ?
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Fru formand , den anden beretning , som vi netop har modtaget fra Den Uafhngige Ekspertgruppe , er bemrkelsesvrdig i flere henseender . Ekspertgruppen har i lbet af et begrnset antal mneder formet at producere en udfrlig beretning af hj kvalitet og en beretning , som vidner om ekspertgruppens vilje til bent at beskrive Kommissionens interne svigt og svagheder .
Aldrig har jeg set en s slagkraftig analyse fra officielt hold , affattet i et klart og tydeligt sprog .
Beretningen er sledes et godt og sagligt udgangspunkt for vores arbejde med de institutionelle reformer .
<P>
Beretningen ppeger bl.a. , at der stort set ikke findes regler for ydelse af tilskud .
At Det Rdgivende Udvalg for Indkb og Aftaler kun spiller en underordnet rolle og leverer en formel kontrol .
At Kommissionen har gjort brug af ydelser fra Kontoret for Faglig Bistand med henblik p at frigre sig for budgettets snrende bnd . At Kommissionen og medlemsstaterne gensidigt fralgger sig ansvaret , nr det glder udgiftsposter underlagt flles administration .
At den finansielle kontrol stort set er uden effekt .
At den interne revision er for svag . At finansforordningen er ude af trit med de krav , der m stilles til moderne administration og effektiv kontrol , samt at undersgelser ivrksat af Afdelingen for Koordinering af Foranstaltninger til Bekmpelse af Bedrageri har tendens til at trkke i langdrag , samtidig med at resultaterne er beskedne .
De omtalte forhold ligger helt p linje med de kritikpunkter , vi i min gruppe har anfrt igennem lngere tid . Det samme glder de foreslede lsninger , herunder en styrkelse af den interne revision , en styrkelse af foranstaltningerne til bekmpelse af svig , en styrkelse af princippet om gennemsigtighed og skrpede rapporteringskrav til Kommissionen .
<P>
Efter vores opfattelse er Den Uafhngige Ekspertgruppes analyse dog ikke tilbundsgende , nr det glder de politiske rsager til Kommissionens krise .
Men mske var det heller ikke ekspertgruppens opgave at se nrmere p dette aspekt p nuvrende tidspunkt .
Eksempelvis anfrer ekspertgruppen p side 64 i beretningen som forklaring p Kommissionens manglende kontrol med den faglige bistand , at finansforordningen ikke i tilstrkkeligt omfang prciserer kontraktretlige problemstillinger .
Lseren sidder uvgerligt tilbage med et ubehageligt indtryk af , at argumentationen ikke er frt til ende .
Hvorfor er finansforordningen utidssvarende ?
Hvorfor er den ikke justeret og forbedret ? Skyldes det , at mange ser deres fordel i at bevare forordningen undret ?
Det blandt fderalister hjt besungne princip om Kommissionens uafhngighed indebrer i virkeligheden en svkkelse af kontrolforanstaltningerne , og man m rejse sprgsmlet , om ikke dette forhold netop har skabt grobund for uregelmssigheder og svig .
<P>
Under dkke af omtalte princip er der opstet organiserede netvrk for bedrageri og hvidvaskning af penge fra EU ' s kasser . Svindelen er sledes i dag kun i mindre omfang enkeltpersoners vrk , som eksemplerne i ekspertgruppens frste beretning lod formode , men i hjere grad et resultat af etablerede strukturers skjulte virke .
<P>
Det er baggrunden for , at vi i UEN-gruppen mener , at det egentlige politiske problem i dag ligger i Kommissionens status . Kommissionen er en overstatslig institution , som kun er underlagt en strkt begrnset kontrol , og som er pakket ind i rettigheder , privilegier og immunitet .
Udviklingen er p dette felt srdeles foruroligende .
Mens Europa-Parlamentet i den senere tid har arbejdet p at styrke kontrollen med Kommissionen , og princippet om Kommissionens uafhngighed sledes logisk set burde svkkes , oplever vi tvrtimod , at princippet manifesterer sig med fornyet styrke . Ikke p kommissrniveau , men p afdelingsniveau .
I forbindelse med sidste uges hringer oplevede vi sledes , at en af de udpegede kommissrer , Neil Kinnock , svel i sine skriftlige svar som i sine mundtlige indlg tydeligt bekendte sig til to nok s bemrkelsesvrdige principper .
I henhold til hringssvarenes formuleringer drejer det sig om princippet om en uafhngig administration , som kendetegner generaldirektoraternes forhold til kommissrerne , og tilsvarende princippet om ikkeindblanding , som kommissrerne er underlagt i deres forhold til afdelingerne .
Hr . Kinnock anfrte endog , at det var hans erfaring , at de to principper fungerer udmrket .
<P>
Denne opfattelse deles p ingen mde af UEN-gruppen , og i vrigt heller ikke af Den Uafhngige Ekspertgruppe . I kapitel 7 i ekspertgruppens beretning hedder det sledes , at det ikke , hverken ud fra en juridisk eller en praktisk synsvinkel , er rimeligt at opretholde den skarpe skelnen mellem politik og administration inden for Kommissionens rammer .
Det anfres , at denne skelnen bner mulighed for en omgelse af det politiske ansvar , og det anfres , at den flgelig burde opgives til fordel for en underordning under kommissrerne , idet disse kan holdes politisk ansvarlige .
P dette punkt er der sledes et klart misforhold mellem beretningens henstillinger og den nye Kommissions mlstninger .
Vi burde drage konsekvenserne heraf i forbindelse med onsdagens afstemning om godkendelse af de nye kommissrer .
Vi har hver isr et ansvar at leve op til .
<P>
Nr det glder privilegier og immunitet , som finder anvendelse p Kommissionens medlemmer og p embedsmnd tilknyttet Kommissionen , fremgr det tydeligt af ekspertgruppens beretning , at disse udgr en vsentlig hindring for effektiv bekmpelse af svig .
Disse forhold udgr sledes den frste hindring , Kontoret For Bekmpelse Af Svig , OLAF , m overvinde , sfremt kontoret nsker at retsforflge EU ' s embedsmnd ved de nationale domstole .
Som det anfres i ekspertgruppens beretning , m en national myndighed , som nsker at ivrkstte en strafferetlig efterforskning vedrrende EU-embedsmnd , frst anmode om , at de mistnktes immunitet ophves , at vidnernes tavshedspligt ophves , og at der dispenseres fra princippet om kommissionskontorernes ukrnkelighed med henblik p at kunne gennemfre ransagninger og opn adgang til diverse akter .
<P>
Selv den strkeste vilje knkkes af disse massive forhindringer . I UEN-gruppen er vi derfor af den opfattelse , at disse forhindringer br fjernes , og alment gldende ret br finde anvendelse ogs for Kommissionen .
Vi skal ikke , som foreslet , sge andre lsninger , ssom opbygning af en europisk anklagemyndighed . En struktur , som er helt i trd med fderalisternes ider , men som ikke i vsentligt omfang vil styrke Kontoret For Bekmpelse Af Svig .
<P>
Generelt mener vi , kontrollen med Kommissionen br styrkes , herunder den kontrol , der udves af Europa-Parlamentet .
Eksempelvis br Europa-Parlamentet som opflgning p ekspertgruppens anden beretning anmode Kommissionen om at aflgge fornyet beretning om konkrete forhold , eller vi br nedstte en eller flere undersgelseskommissioner med henblik p at f belyst en rkke forhold , som fortsat er uafklarede . Eksempelvis mangler vi fortsat en vurdering af EU-tilskuddenes reelle virkning .
Europa-Palamentet kan imidlertid ikke vre alene om at varetage kontrollen med Kommissionen . Dels har Europa-Parlamentet og Kommissionen flles mlstninger , dels er Europa-Parlamentet ikke umiddelbart underlagt den offentlige mening .
Europa-Parlamentets kontrolindsats br derfor suppleres af Rdet .
<P>
Rdet m frigre sig fra fderalisternes besnrende argumentation og manifestere sig kraftigere .
Rdet br sledes tage initiativ til at fratage Kommissionen de mange privilegier og ophve gldende immunitetsbestemmelser .
Forhold , som havde deres berettigelse i fordums tider . I srdeleshed er det vigtigt , at Rdet ikke lader den forestende regeringskonference glide sig af hnde , men tvrtimod benytter anledningen til at gribe tmmerne og tage initiativer , som kan styrke indsatsen til bekmpelse af svig , og initiativer , som sikrer , at Kommissionen holdes ansvarlig i forhold til medlemslandenes regeringer .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="EN" NAME="Farage">
Hr. formand , vi skal kommentere en beretning p 283 sider , som frst blev frigivet sent fredag formiddag p to sprog .
I mellemtiden har det vret weekend , og i dag har de fleste brugt hele dagen p at rejse til Strasbourg .
<P>
Det er helt umuligt at give nogen som helst kommentarer efter s kort tid .
Vi har jo slet ikke haft mulighed for at danne os nogen egentlig mening .
Det var aldrig get i erhvervslivet .
Mske burde jeg ikke vre s overrasket , for Den Europiske Union er tilsyneladende ved at drukne i papir i en grad , s Europa-Parlamentet - og sikkert ogs Ministerrdet - faktisk ikke kan n at lse det , de bliver bedt om at godkende .
I denne verden er det helt sikkert bureaukraterne , der hersker .
<P>
Jeg har dog hftet mig ved to forhold . For det frste har de afgende kommissrer klaget over , at de i praksis var afskret fra at kontrollere deres verste tjenestemnd , nemlig generaldirektrerne .
Jeg finder det uacceptabelt , at kommissrerne kan vre topledelsen i EU uden at have det ansvar , der flger med .
Det vsentligste er dog henstilling 59 , som argumenterer strkt for udpegelse af en europisk offentlig anklager samt en europisk anklagemyndighed med beskikkede offentlige anklagere i de enkelte medlemsstater . Det skal skabe " et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed , der er omhandlet i traktaten " .
<P>
Den britiske regering har gentagne gange fremfrt , at corpus juris bare er et debatoplg .
Alligevel str vi nu tilsyneladende ved begyndelsen til helt nye retlige rammer bare p grund af et par svigagtige kommissrer .
Det er helt uacceptabelt .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="IT" NAME="Dell' Alba">
Hr. formand , rede kolleger , ekspertgruppens beretning er naturligvis en glimrende beretning , og henstillingerne i den skal naturligvis undersges meget nje .
Jeg mener , at ligesom det var tilfldet med den frste beretning , der havde nogle vigtige konsekvenser for kommissrernes kollegium , skal ogs denne anden beretning om ndvendigt have nogle lige s vigtige og alvorlige konsekvenser med hensyn til Kommissionens struktur , sfremt dette anses for at vre ndvendigt .
<P>
Eftersom alle taler om Kommissionen , vil jeg dog ogs gerne tale om Europa-Parlamentet .
En smule selvkritik af og til gr ingen skade , heller ikke nr det glder de andre institutioner .
Frst vil jeg gerne sige til alle de kolleger , der i januar og februar rbte op over forslaget om at stifte ekspertgruppen - da de mente , at der var tale om et slags kup med det forml at delgge det hele ved at oprette et udvalg - at jeg tror , de er klar over , at de har taget meget fejl , bde hvad angr synsvinkelen og mden at rsonnere p , og at de i det mindste burde trkke hele den kritik tilbage , de kom med dengang , af det forlb , som efter min mening p en positiv mde blev ivrksat af Europa-Parlamentet og af dem , der stemte ja til oprettelsen af ekspertgruppen .
Desuden ville jeg gerne have , at ogs Parlamentet tog udgangspunkt i ekspertgruppens beretning .
Hvad str der i ekspertgruppens beretning ?
Der str , at heller ikke institutionerne eller budgetmyndighederne srligt hurtigt blev klar over , at der var en rkke funktionsforstyrrelser , og at de heller ikke arbejdede p den bedste eller fornuftigste mde for at undg de uregelmssigheder , der var .
Her tnker jeg f.eks. p den vigtige politik , som fik os til at fjerne de meget omtalte minibudgetter .
Parlamentet gjorde sig klar til at g til angreb og skabte en politik , der er rsagen til , at vi - og det var vi stolte af - fik afskaffet minibudgetterne .
Det s ud , som om at det var en universallsning .
En afskaffelse af minibudgetterne og en fastfrysning af de menneskelige ressourcer - dette var den opskrift , hvormed Kommissionen skulle fre en uendelig rkke yderligere politikker ud i livet .
Fire r efter er resultatet naturligvis , at de , der rbte op over minibudgetterne , nu siger " I gav alts stillingerne til Kontorerne for Faglig Bistand " !
S hvad med en smule selvkritik !
Samme personer bringer nu f.eks. helikopterne p bane . Man taler meget om Agusta , men man taler aldrig om f.eks. Westland .
Jeg kunne godt tnke mig , at de personer , der taler s meget om Agusta-sagen , ogs talte om Westland-sagen , eftersom Kommissionen ogs var indblandet i disse helikoptersager .
<P>
Dette var blot for at g lidt uden for emnet , men for at komme tilbage til emnet , vil jeg sledes gerne sige , at Parlamentet burde ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=33 NAME="Kinnock, Neil">
Hr. formand , jeg er meget glad for , at Parlamentet har givet Kommissionen mulighed for at komme med kommentarer i denne forhandling .
Den Uafhngige Ekspertgruppes beretning er bde omfangsrig og betydningsfuld , og jeg ved , at Parlamentet p nuvrende tidspunkt ikke gr efter detaljerede henvisninger til hver eneste af de mange bemrkninger og gyldige konklusioner .
Parlamentet forventer dog med rette en effektiv reaktion fra Kommissionen p ekspertgruppens henstillinger , efterhnden som reformerne skrider frem .
Her krves handling frem for ord , som i s mange andre tilflde .
For mig og for den indstillede kommissionsformand og de indstillede kommissrer er det det dogme og den virkelighed , som vil forme Kommissionens reformer lige fra starten , hvis Parlamentet stemmer for p onsdag .
<P>
Hr. formand , Den Uafhngige Ekspertgruppe har givet os en omfattende og konstruktiv beretning , der viser imponerende indsigt og fremstter praktiske forslag til forbedringer , som gr i dybden og i bredden , og som ogs er afgrende .
Diagnosen i ekspertgruppens beretning er , at Kommissionen er blevet overhalet , og til en vis grad overvldet , af gede og skiftende krav , der i renes lb burde vre blevet opfyldt ved at indfre nye normer og ledelsesmetoder , ny praksis og benhed , men som ikke blev opfyldt p den mde .
Iflge beretningen ndrede alting sig omkring Kommissionen , som selv stort set forblev undret .
Fortiden var i hjsdet , og traditionerne havde en lammende effekt .
<P>
Naturligvis er en sdan diagnose ikke en undskyldning , hjst en forklaring , der danner grundlag for forbedringer .
Sdan er beretningen blevet modtaget i Kommissionen , den nuvrende Kommission , som kun har f dage tilbage , og den indstillede Kommission .
Beretningen skal bruges af Kommissionen og , som ekspertgruppen understreger , af medlemsstaterne og Parlamentet som en opskrift p ndring , en recept p en kur .
Det er essensen af Den Uafhngige Ekspertgruppes beretning .
<P>
Som ekspertgruppen anerkender i flere henvisninger , er nogle af de pkrvede ndringer allerede sket , mens andre ptnkes .
Den anerkendelse er meget opmuntrende .
Den viser en klar forbindelse mellem ekspertgruppens henstillinger , de reformer , der er indfrt , og de reformer , der skal ske i fremtiden .
Der er dog ingen varig trst at hente her , til stor frustration for alle dem i Kommissionen og Parlamentet , der har slet til lyd for reformer .
Vi har lige hrt fra hr . Dell ' Alba , at de fremskridt , der er sket indtil nu , har vret sporadiske , og at de ikke er udviklet og gennemfrt som et styret ndringsprogram .
<P>
Derfor er reformerne ikke get langt nok , dybt nok eller hurtigt nok .
Reformerne er ikke blevet prsenteret eller gennemfrt med den forklaring eller nytnkning , der er ndvendig for at ge forstelsen af deres forml og resultater .
Reformerne har derfor ikke formet at motivere mange udmrkede mennesker , der arbejder i Kommissionens tjenestegrene , som beretningen flere gange anfrer .
Selv de , som er interesserede og engagerede i at ndre p tingene , har ikke fet den rette besked om opgavens hastende karakter eller , hvad der er helt afgrende , hr. formand , en flelse af , at det er deres reformer .
Derfor har forsgene p at modernisere alt i alt ikke vret strke nok til at erstatte en forldet og mangelfuld kultur med den praksis og de instinkter , der normalt forbindes med en moderne offentlig forvaltning , som den har udviklet sig i lbet af de sidste 20 r i adskillige andre moderne forvaltninger .
Det m ndres , og det bliver det .
<P>
Hr. formand , jeg noterer mig og har fuld forstelse for ekspertgruppens slutbemrkninger om , at mentalitetsproblemet ikke kan afhjlpes med en enkelt foranstaltning . Efter min mening kan en klar og omfattende reformstrategi , effektive metoder til grundig vurdering af og insisteren p at n mlene , kvalitet i den offentlige forvaltning , fuld vrdi for pengene , faglig uddannelse i forvaltningsteknik og -etik , en strengt fortjenestebaseret forfremmelsespolitik , retfrdige , faste og tillidvkkende disciplinrprocedurer og konstant fokus p professionalisme og retskaffenhed i kollegiet og i tjenestegrenene skabe en anden mentalitet .
Det er ikke nogen nskeseddel .
Det er en skitse over de ndringer , der vil blive udformet og de ndringer , der vil blive gennemfrt .
<P>






<P>
Nr vi ptager os disse opgaver , kan vi nyde godt af , at der er s mange engagerede mennesker i Kommissionens tjenestegrene , der , som anfrt i beretningen , oprigtigt nsker at bidrage til gennemgribende forbedringer . Reformarbejdet kan sledes hjlpes strkt p vej af en lang rkke medarbejdere p alle niveauer i Kommissionen , lige fra de mest hjtstende til de helt nyankomne .
Der er dog nok nogle , der endnu ikke deler det brede nske om forbedringer .
De gr klogt i at anerkende styrken af den politiske og offentlige mening , der ligger bag ndringsprocessen , og som har medfrt en skarp konfrontation med den institution , som jeg reprsenterer , ja , med alle de europiske institutioner . Jeg regner ogs med , at de , der betragter reformer som en kilde til usikkerhed eller forstyrrelse , tnker sig om en ekstra gang og indser , at ndringer faktisk er vejen til sikkerhed .
Det er de institutioner , forvaltninger og virksomheder , der ikke forudser eller ikke reagerer positivt p nye krav , som dmmer sig selv og deres medarbejdere til usikkerhed og al den uro , det frer med sig .
<P>
P baggrund af alle disse betragtninger og det , vi har hrt fra de politiske ledere her i Parlamentet i dag , lover jeg p vegne af den indstillede Kommission , at beretningen vil blive betragtet som et grundlggende element i Kommissionens reformforslag .
Februar mneds reformstrategi vil derfor omfatte alle de rejste sprgsml , foresl relevante aktioner og de midler , der skal til for at trffe disse foranstaltninger .
<P>
Desuden lover jeg , at den grundige gennemgang af Kommissionens finansielle forvaltnings- og kontrolsystemer vil blive intensiveret , idet der tages fuld hjde for ekspertgruppens specifikke henstillinger om alle forhold , herunder de forhold , der indtil nu er blevet fremfrt i forhandlingen om tilskud og meget andet .
Isr lover Kommissionen at bevge sig systematisk vk fra sin traditionelle afhngighed af ex ante finansiel kontrol hen mod et integreret system af finansiel forvaltning og revision , hvor de enkelte tjenestemnds ansvarsomrder er klart defineret , kontrolleret og styrket .
<P>
I samme nd reagerer Kommissionen p beretningen ved at etablere en intern revisionstjeneste i overensstemmelse med ekspertgrupppens henstillinger .
Desuden gentager vi vores erklrede ml om at styrke de finansielle enheder i alle generaldirektorater .
Kontrollen med de organisationer , der giver faglig bistand , er med det samme gjort strengere og mere specifik , og gennemgribende reformer vil sikre en klar definition af Kommissionens tjenestemnds vigtigste funktioner i den offentlige forvaltning , samt effektivt kontrolleret og ansvarlig ledelse af de udvende organer .
Personalepolitikken vil blive meget grundigt gennemget , og den skal isr stte fokus p de svage omrder , der er defineret i beretningen og andre steder , herunder i Kommissionens egen strenge rapport , isr rekruttering , disciplin , karriereudvikling og videreuddannelse .
<P>
Den Uafhngige Ekspertgruppe har argumenteret for at oprette et udvalg om normer i det offentlige liv .
Som Parlamentet ved , skal Rdet og Parlamentet , samt Kommissionen , naturligvis undersge sagen nrmere .
Jeg mener dog , at de funktioner , som ekspertgruppen forudser , br udfres enten af et relevant eksisterende organ eller en ny organisation .
Jeg hber derfor , at alle de europiske institutioner er villige til at g videre p det grundlag .
Jeg er sikker p , at ekspertgruppen ikke har vret optaget af et sdant organs navn .
Det , der i bund og grund er brug for , er , at kravene til offentlige normer opfyldes .
<P>
Fremtidens Kommission skal vre en uafhngig , permanent og dygtig offentlig serviceinstitution , som hele tiden lever op til principperne om oplysningspligt , effektivitet og gennemskuelighed .
Desuden br institutionens grundlggende vrdier vre underlagt et moralsystem med god ledelse , fuld vrdi for pengene , tydelig kommunikation , fortjeneste og pligt over for Den Europiske Unions borgere og skatteydere .
Mine kolleger og jeg fler alle et strkt engagement , hvad angr disse forml og de praktiske ndringer , der skal til for at opfylde dem .
Vi kan ikke love resultater med det samme .
Men vi lover en vedvarende indsats .
Vi vil opn de fremskridt , som Unionens folk fortjener , og som Unionens folk har ret til at forvente .
Hvis Parlamentet med sit afstemningsresultat giver os chancen , vil vi bevise det .
Ikke i ord , men i handling .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="DE" NAME="Theato">
Hr. formand , kre kolleger , vi har ventet utlmodigt p ekspertgruppens anden beretning , og jeg vil ikke skjule , at jeg hellere ville have haft den fr hringen af kommissrkandidaterne end efter .
Men nu er den her , og at den ikke ville vre en fortsttelse af den frste beretning , at den alts ikke ville indeholde nye afslringer , var blevet meddelt .
Den giver os snarere en mlestok for reformen af Europa-Kommissionen , som den kommende formand , Romano Prodi , havde bebudet , og som jo blev bekrftet meget udfrligt endnu en gang af hr . Kinnock .
<P>
Beretningen understreger ogs , hvor ndvendigt det er med en helstbt og omfattende omstrukturering , og at det ikke er tilstrkkeligt kun at foretage ndringer her og dr .
<P>
Selvom emnet for ekspertgruppens anden beretning lyder noget teoretisk - Kommissionens kulturpraksis og procedurer - gr sprgsmlet om en bedre anvendelse , kontrol og dermed beskyttelse af Fllesskabets finanser som en rd trd gennem de grundigt analyserede omrder .
Der gives henstillinger , som Parlamentet for strstedelens vedkommende allerede har stillet som krav til den hidtidige Kommission .
Vil de nu blive fulgt ? Hr .
Kinnock , vi bliver ndt til at tage Dem p ordet .
<P>
Jeg tnker her p finansforordningen og tilpasningen af den , effektiv kontrol , finanskontrollens uafhngighed , betydningen af decharge og isr en klar definition af opgaver og ansvar for de enkelte tjenestesteder , tjenestemnd og kommissrer .
Med den tydelige henvisning til etisk ansvar opfordres der til en ny kultur , der heller ikke gr holdt ved generalsekretren , kabinetterne og kommissrerne selv .
<P>
Nr Kommissionens adfrdskodeks betegnes som utilstrkkelig , og eksperterne forlanger en streng administrativ kodeks , nr det disciplinre system skal reformeres , og sanktionerne skal gennemfres , bliver vores krav , hvis opfyldelse vi skal overvge , ligeledes inddraget .
<P>
Hvad angr bedrageribekmpelseskomplekset , vkker de fem eksperters nske om en europisk offentlig anklager med rette opsigt .
Betydningen af dette punkt bliver ikke mindre af , at eksperterne ikke fremsatte dette krav som det frste .
Jeg vil blot erindre om betnkningerne af hr . Fabra Valls og Bsch samt mine egne om strafforflgelsen til beskyttelse af Unionens finansielle interesser .
Dette centrale sprgsml skal lses , hvis vi nsker at stte os effektivt til modvrge mod bedrageri og korruption , der er til skade for de europiske bidragydere .
<P>
Det ml , som de fem eksperter har sat sig for at opn - dannelse af en europisk offentlig anklager inden for et r - er ambitist , men kan absolut lade sig gre med god vilje .
I et tt samarbejde mellem Parlamentet , Rdet og Kommissionen er det lykkedes at oprette det nye uafhngige Kontor For Bekmpelse Af Svig , OLAF , inden for tre mneder .
Nu skal det nste skridt tages .
Den nye Kommission skal ogs vre villig til at lade sig mle og veje p dette punkt , nr det drejer sig om dens reformvilje , sdan som offentligheden og Parlamentet forlanger .
<P>
Hvor stor en hjlp de fem eksperters beretninger end er , br Parlamentet igen selv varetage sin kontrolfunktion og ikke uddelegere den .
Vi nsker en strk Kommission , men vi br ogs vre et strkt Parlament .
<P>
Ekspertgruppens anden beretning skal under alle omstndigheder tilrettelgges af det ansvarlige udvalg til plenarforsamlingen , og til det forml har vi brug for alle de dokumenter og informationer , som eksperterne havde til rdighed .
Jeg vil gerne endnu en gang stille hr. kommissr Kinnock et sprgsml , et sprgsml , der ikke blev besvaret under hringerne : Fr vi ogs denne dokumentation og disse informationer , som eksperterne havde til rdighed , i Budgetkontroludvalget ?
Jeg tror , at vi sammen s vil kunne arbejde hen imod en god fremtid for Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="NL" NAME="van den Berg">
Hr. formand , for det frste tak til hr . Kinnock for de bebudede initiativer og debatten i februar .
Den Europiske Union befinder sig i en paradoksal situation .
P den ene side er der stor sttte til projektet " Borgernes Europa " . Mange forskellige ting skal ordnes europisk .
Borgerne sttter det og finder det vigtigt , men p den anden side forstr de ikke , hvordan de europiske institutioner ikke virker .
Deres manglende forstelse kommer til udtryk gennem den lave valgdeltagelse .
Dels kan der utvivlsomt gres en hel del p grundlag af beretningen fra ekspertgruppen , og dels er det ogs , som andre allerede har ppeget , Parlaments eget ansvar .
Hvis man befandt sig mindre hjt oppe i skyerne og mere blandt borgerne , hvis man brugte mere tid blandt borgerne , hvis der var mindre debat blandt eksperter og sagkyndige fra institutionerne , og hvis institutionelle debatter i hjere grad var afledt af , hvordan man lser aktuelle problemer , ville Europa komme meget nrmere borgerne .
Det er ikke kun Kommissionen og institutionerne , der fortjener kritik , vi str ogs over for en vanskelig opgave .
Nr der i februar finder en debat sted med Kommissionen , er det ogs en debat med os selv .
<P>
Hr. formand , i den anden beretning , der nu foreligger , er emner , som subsidiaritet , delegering af befjelser , vigtigheden af uafhngig bekmpelse af svindel , ngleordene .
Det ligger der en filosofi bagved .
Mindre centralt i det hierarkiske statssystem , mere uddelegeret til medlemsstaterne , mere uddelegeret til samfundsorganisationer for at skabe mere plads og en klar afgrnsning af opgaverne .
Det krver ogs en bestemt filosofi .
En filosofi , der ikke altid stod centralt i Parlamentet .
Jeg er meget spndt p , om det ogs er den retning , der vil blive valgt i februar .
Hvis man vlger at g i den retning , betyder det en ny kultur . Hr .
Kinnock har sagt : En anden kultur for embedsmnd , for bureaukratiet , mindre af den nuvrende struktur , en arbejdskultur , der er mere tiltrkkende , og som ogs krver en anden aflnningsstruktur .
For mit vedkommende , det siger jeg rligt , ogs afskaffelse af udstationeringstillg , for s langt hjemmefra er man heller ikke i Bruxelles .
<P>
Vi sttter forslaget om den europiske anklagemyndighed og dennes uafhngighed .
Man kan se det som et forsg med henblik p oprettelsen af et europisk justitsministerium .
Det betyder et klart forhold til Parlamentet , en god kontrol - ikke under formanden for Kommissionens kontrol - men i et klart forhold til Parlamentet .
<P>
Hr. formand , jeg vil ogs gerne fremstte et forslag i forbindelse med begivenhederne i februar , som hr . Kinnock henviste til .
Nr der nu foregr s meget i medlemsstaterne , hvorfor s ikke bede medlemsstaterne om i deres parlamenter og lokalrd at fre en debat om resultaterne og anvendelsen af fondene , s der ogs i disse lande finder en offentlig debat sted , der str i relation til vores arbejde , og s de to ting ikke skilles ad .
Jeg gr ind for en national resultatskontroldag i hele Europa .
<P>
Til sidst hr. formand vedrrende informanterne . Jeg hber , at der faststtes en dato for , hvornr ordningen trder i kraft , og jeg sttter alt , hvad der er sagt i Parlamentet med hensyn til hr. van Buitenen .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="NL" NAME="van der Laan">
Hr. formand , som nstformand for Budgetkontroludvalget fr jeg i de kommende uger god tid til at drfte denne beretning med hr . Kinnock og andre medlemmer af Kommissionen .
Jeg indskrnker mig derfor til en par hovedbemrkninger .
<P>
For det frste m vi ikke glemme , hvorfor det her er begyndt . For at srge for , at vi ikke mister de europiske borgeres sttte , mens vi koncentrerer os om fremtidens store udfordringer .
Til store udfordringer hrer ogs store ambitioner .
Derfor anser jeg heller ikke denne beretning for at vre en mirakelkur , men kun som en beskeden begyndelse p reformerne .
Jeg opfordrer derfor Kommissionen til ikke at bruge denne beretning som den endelige mlestok , men kun som det minimale ambitionsniveau . Nr jeg lytter til hr .
Kinnock , hber jeg ogs , at vi kan have tillid til , at hans forslag om reformer virkelig vil vre s vidtgende , som han siger , og at han vil gre alt , hvad der er ndvendigt , og ikke kun opfylder den nskeseddel , som tilfldigvis foreligger lige nu .
<P>
For det andet vil denne beretning af nogen i Parlamentet , men ogs udenfor , kunne bruges til at give sorteper videre til Kommissionen , s den fr hele skylden for krisen i Europa .
Det er allerede sket tidligere , og jeg anmoder alle om at medvirke til , at det ikke sker igen .
Nu undersges Kommissionen kritisk , og det sttter vi , fordi det er det frste skridt p vej mod forbedring .
Men krisen i den europiske tillid skyldes ikke kun Kommissionen .
Europa-Parlamentet spiller ogs en rolle i denne sag , og tiden er nu inde til at feje for egen dr og gennemfre en intern rengring , som om der ogs forel en beretning om Parlamentet .
Vi m heller ikke glemme de nationale parlamenters og regeringers rolle i denne sag .
Mere end 80 % af svindelen foregr i medlemsstaterne .
Derfor er det ogs godt at f oprettet en retsstruktur for at forbedre kontrollen med anvendelsen af EU-midlerne i disse medlemsstater .
<P>
Til sidst om Paul van Buitenen .
Han er mske ufrivilligt blevet et symbol p kampen mod svindel i EU .
Den mde , vi i EU omgs med dette symbol p , kan i vidt omfang blive afgrende for , om vi kan genvinde borgernes tillid . Vi vil derfor ogs nje overvge , om Kommissionen , og srligt hr .
Kinnock , opfylder de lfter , den har afgivet under hringerne med hensyn til hr. van Buitenen . Men mske har Kommissionen allerede forstet , at vi vil flge sagen meget nje .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="NL" NAME="Lagendijk">
Hr. formand , som afslutning p denne nederlandske trio vil jeg ikke undlade at delagtiggre Dem i mine flelser i sidste weekend .
Jeg m erkende , at jeg havde vanskeligt ved at undertrykke en vis nedtrykthed .
Udenfor var det 30 grader varmt . Indenfor pljede jeg mig gennem en meget veldokumenteret , men deprimerende analyse af , hvordan Kommissionen fungerer .
Heldigvis fulgtes analysen op af meget veldokumenterede og gennemtnkte henstillinger og lsninger .
Det er ikke hensigtsmssigt at g i detaljer her og nu . Men jeg vil gerne nvne to ting .
En af dem er forslaget om at oprette en uafhngig interne revisonstjeneste , der er direkte ansvarlig over for formanden for Kommissionen .
Jeg er derfor glad for , at hr . Kinnock i sit svar efter frste runde har lovet , at dette forslag i hvert fald vil blive overtaget af den nye Kommission .
Dette lfte glder ogs forslaget om en offentlig anklagemyndighed .
En offentlig anklagemyndighed i Bruxelles og i medlemsstaterne , der er ansvarlig for svindel med EU-midler .
Vedrrende det tredje trin i ekspertgruppens forslag er jeg rligt talt lidt mere forsigtig .
Det tredje forslag omfatter et europisk kontor , Den Europiske Anklagemyndighed , EPU .
Det har ikke kun noget at gre med forkortelsen EPO , der efter min mening lugter for meget af dopingskandaler ; men for os er denne tredje institution , dette tredje trin i processen , i jeblikket at g lidt for hurtigt frem , og man konkluderer lidt for hurtigt , at alting skal foreg p EU-plan .
<P>
Tilbage til de store linjer i Kommissionens forslag . Af beretningen fremgr det klart , at de i den frste beretning s pinligt blotlagte personlige fejl hos en rkke kommissrer fandt sted i en organisation , der p vsentlige punkter er mangelfuld .
Jeg tror , at det for alle , der har lst 300 eller 100 sider frem i beretningen , er helt klart , at en reform af Kommissionen er ndvendig , hvis ikke kun Kommissionen , men ogs Den Europiske Union skal bevare sin trovrdighed .
Men s skal der ogs ske noget .
Jeg vil gerne stille hr . Kinnock flgende sprgsml : I henstilling 36 , der er baseret p en mere eller mindre korrekt analyse af kapitel IV , understreges det endnu en gang , at det i den sidste ende er de enkelte kommissrer , der er ansvarlige , ikke kun for deres generaldirektoraters politiske virke , men ogs for den finansielle styring og kontrol .
Jeg vil stte stor pris p , hvis hr . Kinnock vil bekrfte denne analyse og disse konklusioner .
Jeg mener , at det er en af de vigtigste betingelser for , at den nye Kommissionen kan fungere godt .
<P>
Et andet punkt , som jeg ikke mener kan forblive uberrt , er rollefordelingen og indflydelsen p regeringskonferencen , den flgende regeringskonference .
Jeg mener , at det efter denne beretning er umuligt at betragte regeringskonferencens dagsorden uden at tage hensyn til det , der str i beretningen , fordi medlemsstaternes , Parlamentets og Kommissions rolle med hensyn til f.eks. budgettet , kontrollen og decharge klart er til debat . Hr .
Marn har allerede nvnt , at en rkke af de forandringer , der foresls i beretningen , ikke kan gennemfres uden en traktatndring , og jeg anser det for meget drligt , hvis Parlamentet , Kommissionen og Rdet gr i gang med regeringskonferencen uden at medtage disse problemer .
<P>
For det tredje flgende punkt : Med rette er Budgetkontroludvalget blevet anvist som det udvalg , der skal tage sig af beretningen i Parlamentet .
Jeg er helt enig med fru Theato i , at det kun er muligt , hvis alle de dokumenter , som Kommissionen havde til disposition , ogs videregives til Budgetkontroludvalget .
Det afgrende er den fundamentale og gigantiske reform af Kommissionen , hvor den frste runde naturligvis udspilles i Kommissionen .
Hvis den finder sted , uden at Parlamentet involveres p en gennemskuelig og god mde , er jeg bange for , at det ikke lykkes .
Men hvis De nsker at engagere Parlamentet , kan De pregne min gruppes sttte .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="SV" NAME="Schmid, Herman">
Hr. formand , nr man lser denne ekspertberetning , bliver man forblffet over , hvor mange misforhold der omtales i den - s forblffet , at man undrer sig over , hvordan dette kan have vret muligt .
Hvad det angr , synes jeg , at ekspertgruppen egentlig lader os lidt i stikken .
Jeg synes ikke , at komitens analyse er tilstrkkeligt gennemgribende og dybtgende , men derimod alt for overfladisk .
Jeg skal forsge at beskrive , hvad jeg mener med dette .
<P>
Ekspertgruppen efterlyser mere rationalitet , mere administrativ professionalitet m.m. , men man ser bort fra det , der er selve hovedproblemet med Kommissionen , nemlig at Kommissionen er et politisk bureaukrati .
I den klassiske bureaukratiteori skelnede man skarpt mellem det politiske og det bureaukratiske .
Bureaukratiet skulle vre en neutral instans , som skulle hente sine impulser fra det politiske system .
Men Kommissionen er et politisk demokrati .
Hovedproblemet med svig , bedrageri og de vanskeligheder , som har vret aktuelle igennem rene , er netop den politiske karakter , som indebrer , at Kommissionen handler politisk og sledes ogs mdes politisk af andre politiske krfter .
<P>
Jeg mener endvidere , at ekspertgruppens henstillinger peger i retning af et forstrket politisk demokrati .
Man siger : mere intern kontrol , strre lederansvar , mere effektivt og mere lukket bureaukrati med flere muskler .
Sdan sammenfatter jeg de 90 teser .
Jeg ville gerne have set noget helt andet , nemlig mere tale om offentlighedsprincippet , mere tale om ytringsfriheden .
Hvordan skal personer som van Buitenen kunne klare sig i fremtiden , skal de kre fast , skal de stoppes , skal de bringes til tavshed , eller skal de have lov til at tale frit ?
Jeg nsker mere tale om benhed og indsigt .
Det er det frste problem , som efter min mening krver en dybere analyse , det vil sige , hvordan man hndterer et politisk demokratis indre modstninger og problemer .
<P>
Det andet problem , som ogs er et hovedproblem , berres , men det berres alt for overfladisk .
Det handler om modstningen mellem medlemsstaterne og det centrale EU-fllesskab .
Vi ved alle sammen , at dette er en evig modstning , som prger hverdagen i EU i stort og smt .
Der trffes flles beslutninger p et niveau , som efterflgende gennemfres i et forvaltningsapparat , der forgrener sig rundt om i Europa .
Internationale interesser er oftest de dominerende her .
Derfor opstr der svig og drlig kontrol , og derfor kan alt og alle , til og med EU ' s kontrollanter og kontrolforsg , opfattes som utidig indblanding eller ubehagelige fjendtlige handlinger .
Dette lser man ikke ved at indstte flere EU-kontrollanter eller ved at stramme op p de hierarkiske kontrolinstanser .
Man skal g helt andre veje .
Man skal tale om demokrati .
Man skal begynde at diskutere , hvordan Kommissionen kan afpolitiseres , hvordan den politiske magt kan flyttes til de politiske instanser .
Hvordan gr man det i s fald ?
Skaber man et forhold mellem demokrati og forvaltning , som vi har det i de demokratiske nationalstater ?
<P>
Man kommer ogs til at arbejde med renationalisering .
Store dele af EU ' s virksomhed ville have godt af at blive renationaliseret .
Det ville ogs mindske legitimitetsproblemet .
Der er alts brug for politiske reformer , ikke bare forvaltningsmssige og administrative reformer .
<P>
Jeg vil slutte med at henvende mig til Kinnock og kommissionsformand Prodi og konkret sprge , hvordan det bliver med ytringsfriheden ?
Fr vi nogen forandringer eller garantier , hvad den angr ?
Hvordan bliver det med offentlighedsprincippet ?
Hvordan bliver Kommissionens politiske karakter ?
Er det noget , man vil holde fast ved og udvikle , eller er det noget , man vil afvikle ?
Vi , som sidder i Parlamentet , oplever dagligt , hvor strk Kommissionen er som politisk faktor .
Er det den vej , vi skal g , eller skal vi g i retning af et klassisk forhold mellem politiske og bureaukratiske instanser ?
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="NL" NAME="van Dam">
Hr. formand , vedrrende finansiel styring glder det , at tillid er godt , men kontrol er bedre .
Den anden beretning fra Den Uafhngige Ekspertgruppe og henstillingerne deri vurderer jeg i lyset af ovenstende .
Eksperternes kritik er helt klar .
Kontrollen med de europiske programmer skal forbedres meget .
Beretningen beviser p ny vigtigheden af kontrol forud .
Kontrol bagefter er nytteslst .
<P>
Forbedring af den finansielle styring og bekmpelse af svindel skal vre den nye Kommissions hjeste prioritet , men s skal der ske store forandringer .
Hidtil fokuserede de fleste kommissrer frst og fremmest p ny politik .
Eksperterne nvner ekspansionismen i perioden med Delors .
Styring af programmerne fik nsten ingen opmrksomhed .
Af mange grunde har vi ikke behov for ekspansionistiske tilbjeligheder a la Delors .
Unionen skal begrnse sig til sine opgaver og gennemfre dem godt .
<P>
Lovrammen for bekmpelsen af svindel kalder eksperterne usammenhngende og ufuldstndig .
Det skal hurtigt forbedres ligesom samarbejdet med de nationale kontrolinstanser .
Mere end to tredjedele af det europiske budget gr gennem medlemsstaterne .
Er Kommissionen indstillet p en betydelig udvidelse af kontrollen i medlemsstaterne ?
Det nuvrende antal kontrolbesg p 150 om ret i forhold til et landbrugsbudget p 40 milliarder er alt for lidt .
<P>
Til sidst . Parlamentet stiller store krav til Kommissionens styring af konomien .
Nsten alle instrumenter mod svindel kommer fra Budgetkontroludvalget .
Men det indebrer ogs , at vi skal stille store krav til os selv . I den forbindelse tiltaler ekspertgruppens henstilling om en slags interinstitutionel adfrdskodeks mig meget .
Parlamentet skal tage denne udfordring op .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="DE" NAME="Hager">
Hr. formand , ekspertgruppens anden beretning er et vigtigt bidrag . Den har dog ikke budt p srligt store overraskelser .
Den kommer hovedsageligt nrmest automatisk frem til de reformforslag , som vi havde anset for ndvendige at gennemfre i dag .
Jeg kan selvflgelig ikke beskftige mig med alle henstillinger i beretningen i detaljer , men vil gerne koncentrere mig om t problem , nemlig problemet med den enkeltes ansvar .
Nr det i ekspertgruppens beretning , der udtrykkeligt ikke skelner mellem administrativt og politisk ansvar , bl.a. krves , at formanden for Kommissionen skal have bemyndigelse til at afskedige enkelte medlemmer af Kommissionen , er dette krav efter min mening ikke i overensstemmelse med den gentleman ' s agreement , der er indget mellem hr . Prodi og de indstillede kommissrer .
Som beretningen forlanger , er der under alle omstndigheder behov for en ordning herom i form af en forankring af de enkeltes ansvar , der kan gennemfres retligt , hvis det bliver alvor .
Denne agreement kan kun vre en overgangsordning .
<P>
Ingen , heller ikke denne beretning , kan eller har hidtil kunnet forklare mig , hvori bidraget fra de genindstillede kommissrer til det individuelle kollektive ansvar , som vi har kritiseret , men som er nedfldet i traktaten , bestod .
I betragtning af dette de facto-forkastede ansvar er det dog ogs vanskeligt at tage kommissrernes erklringer om fremover at flge en anmodning om tilbagetrdelse fra Kommissionens formand alvorligt .
Med god grund krver beretningen - desuden - at kommissrerne er direkte ansvarlige over for Parlamentet . I denne gentleman ' s agreement ligger der dog ogs den risiko , at man i tillid til den kunne afholde sig fra virkelig at tage de ndvendige restriktive skridt .
Det er netop det , der ikke m ske .
Det er efter min mening tvingende ndvendigt , at ekspertgruppens henstillinger i denne forbindelse medtages i programmet for den nste regeringskonference og nedfldes traktatmssigt uanset de indstillede kommissrers erklringer .
Det br vre en vsentlig pille i et fungerende samspil mellem institutionerne i borgernes interesse .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="EN" NAME="Elles">
Hr. formand , tak til ekspertgrupppen for dens andet bidrag til , hvordan vores , og isr Kommissionens , procedurer br vre fremover .
Det br dog fremhves lige fra starten , hvilket fru Theato som formand for Budgetkontroludvalget klart har givet udtryk for , at vi som Parlament har beskftiget os med en del af disse sprgsml i mange r .
Denne gruppe mnd og en kvinde har givet os en vigtig frste beretning , der belyste den mangel p ansvarlighed i Kommissionens top , som vi alle sammen kender til .
<P>
Jeg vil ogs gerne sige her i starten , at vi gerne ville have haft beretningen et godt stykke tid fr , s vi kunne have brugt den i vores hringer , for der er jo mange sprgsml , hvor - som Neil Kinnock har sagt her i aften - vi ville have foretrukket handling frem for ord .
Indtil nu har vi kun fet ord , og vi skal stadig forsge at afslutte ratifikationsprocessen i denne uge .


<P>
Hvad angr de fremfrte kritikpunkter , er der fire forhold , jeg gerne vil berre her . Det frste drejer sig om kontrolsystemet .
Problemet med ansvar fremfres med rette , nemlig at de lavere trin i Kommissionen fr ansvar , mens man samtidig har en professionel og uafhngig intern revisionstjeneste .
Vi har hrt her i aften , at Kommissionen accepterer denne henstilling .
Jeg vil gerne sprge hr . Kinnock her i aften , hvorfor man ikke har gjort det noget fr ?
Hvorfor skulle vi igennem hele denne proces bare for at finde ud af , at GD XX ikke gjorde sit arbejde ordentligt ?
<P>
For det andet , hvad angr bekmpelse af svig og korruption , kom ekspertgruppen med adskillige afslringer om de nuvrende retlige rammer i sin beretning .
Ekspertgruppen har ret med hensyn til OLAF og i , at OLAF skal vre et uafhngigt organ , som skal samarbejde med medlemsstaterne og Europol .
Mener Kommissionen imidlertid , at forslaget om en europisk offentlig anklager er fornuftigt ? Skal vi flge disse vidtrkkende forslag hele vejen ?
Vil det efter hr . Kinnocks mening gre systemet bedre ?
<P>
For det tredje , hvad angr personale , br vi bestemt styrke den offentlige forvaltnings europiske aspekt , sledes at forfremmelser sker efter fortjeneste uden nepotisme . Dette sprgsml har vi behandlet fr .
Mener kommissren , at princippet om fortjeneste br indfres p alle niveauer i den offentlige forvaltning ? Hvordan skal vi hndtere den gede mobilitet , nr der er eksperter , der simpelthen bare ved noget om bestemte aspekter inden for politik ?
Frem for alt , som andre kolleger har vret inde p , hvad skal vi gre omkring informanter ? Jeg vil gerne vide , om kommissren accepterer ekspertgruppens henstilling om , at informanter skal kunne henvende sig til Parlamentet eller eksterne organer , hvis de mener , at de , som hr. van Buitenen , ikke kan f nogen i deres interne hierarki til at lytte til deres kritikpunkter .
<P>
Endelig , hvad angr hderlighed , ansvar og oplysningspligt , mener jeg personligt , at ekspertgruppens bemrkninger om kollektivt ansvar er meget afslrende .
Kommissrerne arbejdede inden for deres egne omrder , men arbejdede sdan set ikke egentlig kollektivt .
De havde kollektivt ansvar , men var faktisk ude af stand til at dele deres ansvar med andre . Kan hr .
Kinnock give tilsagn om , at Parlamentet bliver hrt vedrrende adfrdskodekser for kommissrer og tjenestemnd , fr de trder i kraft ?
<P>
Hvad skal vi s gre nu ? Det glder mig , at Parlamentet har truffet beslutning om en grundig undersgelse .
Den br ikke alene vedrre denne beretning fra ekspertgruppen , men ogs ekspertgruppens frste beretning , som vi aldrig har haft tid til at undersge nrmere , samt screeningrapporten , som er frigivet til nogle f , men ikke alle , og som fastlgger , hvordan den fremtidige Kommission br se ud .
Alt dette br tages op igen i Parlamentet i december , s vi kan behandle det grundigt og forelgge henstillinger til reformprocessen .
Vi skal gre vores bedste for at fortstte reformen af Kommissionens kultur og ogs vores egen kultur i Parlamentet .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="ES" NAME="Colom i Naval">
Hr. formand , som mange andre glder jeg mig over at rde over et dokument , der uden tvivl er nyttigt for den forvaltningsmssige reformproces , som Kommissionen uundgeligt skal i gang med .
Kommissr Kinnock er sikkert ogs glad for at have denne vejledning og mske alibi .
<P>
Ud over denne flles flelse glder jeg mig dog ogs af to andre rsager , isr fordi jeg hber , at der nu sttes punktum ved den usunde atmosfre , der er fremherskende ved diskussionen af fllesskabsemnerne .
Alt for mange gange er den utilgivelige og prisvrdige bekymring for den gode forvaltning og bekmpelsen af svig blevet manipuleret og brugt i demagogiske og farisiske handlinger , der bevidst har haft til forml at stte de europiske institutioner og endog selve det europiske projekt i et drligt lys .
Velmenende kolleger er naivt faldet i denne antieuropiske flde .
<P>
Jeg m tilst , at min oprindelige tvivl om , hvorvidt udnvnelsen af Den Uafhngige Ekspertgruppe i grunden ikke betd en vis anerkendelse af vores egne kontrolfunktioners og politiske styringsfunktioners manglende evner , ikke forsvinder ved at se ekspertgruppens beretning .
Jeg stoler p , at vlgerne ikke afkrver os ansvar for omkostningerne til beretningen , eftersom jeg sammen med meget skarpsindige observationer konstaterer tilstedevrelsen af selvflgeligheder , diverse tilflde med " genopfindelse af krudtet " og god brug af vores egne dokumenter .
<P>
Selvom mine private regler for mentalhygiejne i weekenderne har forhindret mig i at lgge de timer i lsningen af beretningen , som den uden tvivl fortjener , mener jeg , at den har en ekstra styrke , som er blevet ringe vrdsat af talerne fr mig : P mange punkter samler den Parlamentets holdninger og forslag , som oprindeligt ikke blev modtaget positivt .
Man m hbe , at der nu , hvor de er garanteret af nogle uafhngige og godt betalte eksperter , tages mere hensyn til dem .
<P>
Nogle kolleger priste beretningen dityrambisk , men kunne have sparet sig ulejligheden , hvis de havde fulgt Budgetkontroludvalgets arbejde p tttere hold eller ikke havde stemt imod nogle af vores forslag .
Tving mig ikke til her at minde om deres navne , men jeg behver ikke rette blikket langt bort for p de samme pladser at se personer , som nu bifalder forslaget om at oprette en EU-anklagemyndighed , men som ikke generede sig for at stemme imod den , da fru Theato og jeg selv foreslog den for et par r siden , idet man utvivlsomt har forudset , at dette ville krve en fremgang mod dannelse af et europisk strafferetligt omrde og ndring af traktaterne .
<P>
En nye finansforordning .
Nu er det nok med lappelsninger og rkker af aggiornamento .
Glimrende .
Jeg har arbejdet 14 r i Budgetkontroludvalget , og uden at dykke ned i mine arkiver husker jeg fire beslutninger i Parlamentet , hvor der blev anmodet om netop dette .
Jeg selv anmodede om det fra denne talerstol sidste r over for kommissr Liikanen p vegne af Den Socialdemokratiske Gruppe .
<P>
Tiden er knap , og jeg vil gerne understrege et par vigtige , om ikke grundlggende bemrkninger :
<P>
For det frste anerkender Den Uafhngige Ekspertgruppe , at der , til trods for at det ultimative ansvar for forvaltningen tilfalder Kommissionen , ikke m ses bort fra , at medlemsstaternes forvaltninger gennemfrer mindst 80 % af Fllesskabets budget , og at deres handling over for svig ikke altid er omhyggelig , selvom det efterflgende er disse ministre , der lader munden lbe imod Fllesskabets forvaltning .
De har naturligvis lst hr . Brinkhorsts arbejdsdokument fra maj sidste r .
<P>
For det andet ppeger ekspertgruppen i sin afsluttende bemrkning 8.1 , at Kommissionen br rde over midler , der giver den mulighed for at leve op til sit ansvar , og det understreges , at der her ikke kun henvises til det lovgivningsmssige .
Her henvises der de facto til budgetmyndighedens mulige hykleri og inkohrens .
<P>
Og endelig tales der i kapitel 5 om informanterne .
Fr nogen foreslr genindfrelse af tortur ved undersgelsesprocesserne , vil jeg gerne appellere til , at der ogs tages hensyn til beskyttelse af de anklagede .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="FR" NAME="Laguiller">
Hr. formand , et af de forhold , der drftes i tilknytning til Den Uafhngige Ekspertgruppes beretning , omhandler de ansatte i EU , hvortil vel ogs m regnes Europa-Parlamentets medarbejdere .
Min foresprgsel er sledes henvendt til svel hr . Kinnock som til Europa-Parlamentets formand .
Ekspertgruppen peger p den manglende gennemsigtighed i rekrutteringsprocessen og anbefaler , at alment gldende regler og principper ogs finder anvendelse p EU ' s medarbejdere .
Udmrket . Men det samme m ogs glde for Europa-Parlamentets medarbejdere .
<P>
Vi har imidlertid oplevet adskillige eksempler p uregelmssigheder og tilflde , hvor Europa-Parlamentet og Parlamentets underleverandrvirksomheder har overtrdt EU ' s charter for arbejdstagernes sociale rettigheder .
Blandt de groveste eksempler p uregelmssigheder kan nvnes , at nattevagter er blevet aflnnet efter tarifferne for dagarbejde .
Andre problemomrder er lnningerne og den sociale sikringsordning i henhold til national ret .
Dette er blot nogle f eksempler .
<P>
Mit sprgsml lyder derfor som flger : Hvilke initiativer ptnkes ivrksat med henblik p for det frste at identificere de forskellige uregelmssigheder og for det andet at bringe disse til ophr ?
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="IT" NAME="Bigliardo">
Hr. formand , rede kolleger , ud fra en frste undersgelse af den beretning , vi har fet , og ved ogs at sammenligne denne undersgelse med det , kollegerne har sagt her i salen , har det ikke vret muligt at foretage en grundig analyse af det , ekspertgruppen har fortalt os .
Det var vores indtryk - eller det var i det mindste mit indtryk - at vi str over for en nydelig fremstilling af analyser , forslag , normer og juridiske henvisninger , der tager sig godt ud , men som derefter ikke bliver til noget .
<P>
Det blev sagt , at der var 90 henstillinger .
Det er sandt , at Gud kom med 10 henstillinger , men navnlig med hensyn til det syvende bud lykkedes det ham ikke at stoppe det store antal tyvekngte og forbrydere , der flokkes p vores planet .
Jeg hber og nsker , at disse normer p en eller anden mde vil fre til noget , men jeg tror , at vi som Parlament frst og fremmest br starte med os selv og mske som et strkt forslag anmode om , at Parlamentets kontrolbefjelser over for Kommissionen bliver styrket , og at vi herefter fr en proceduremssig metode .
<P>
Vi har i dag fet en meddelelse fra Parlamentets formand , der bekendtgr oplsningen af Den Tekniske Gruppe for Uafhngige Medlemmer .
Ogs her str vi efter min mening over for en sand form for svig , for uden videre at oplse den frie vilje hos personer , der slutter sig sammen , p grundlag af en artikel i forretningsordenen , er bestemt ikke nogen god demokratisk handling eller frihedshandling , tvrtimod .
Hvis man som parlamentsmedlem tnker p , at denne handling udelukkende er blevet inspireret af det konomiske budget for grupperne og assistenterne , s str vi over for et sandt tilflde af svig .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="ES" NAME="Poms Ruiz">
Hr. formand , vi er mange europere , der har ventet p denne beretning for at se , hvornr den hrde kerne , det lokomotiv , som Kommissionen skal vre , med t stter i gang og krer med en vis hastighed .
<P>
Dette er ikke tidspunktet til at g i detaljer , for i Budgetkontroludvalget vil vi takket vre vores forslag f mulighed for at flge kommissr Kinnocks arbejde p tt hold .
<P>
Han siger , at han vil komme med nogle effektive svar .
Mske fr vi en frste lejlighed til at se , om dette er tilfldet , nr justits- og indenrigsministrene om en mned afholder topmde .
<P>
Jeg ved ikke , om De p dagsordenen for nvnte topmde vil f tid til at opfre nogle af de sprgsml , som rejses af Den Uafhngige Ekspertgruppes beretning , og som jeg tror der allerede er bred enighed om .
<P>
Der er ingen tvivl om , at bekmpelsen af svig er et af de ml , som vi straks m n .
Jeg mener , at vi hurtigst muligt m udstyre OLAF med de ndvendige midler til at arbejde effektivt , men man m tnke p , at det er ndvendigt , at budgetkontrollen gr videre end del seks , der kontrolleres direkte af Kommissionen .
Man m flge disse 1.327 tilflde , som den tidligere UCLAF indfrte i 1997 .
<P>
Den nuvrende juridiske ramme er usammenhngende og ufuldstndig .
Vi br uden hastvrk og uden ophold arbejde for at fjerne denne permanente mistanke om svig , som desvrre omhyller fllesskabsinstitutionernes handlinger , fra vores horisont .
<P>
Men jeg vil ikke dvle ved disse sager , for jeg er enig i , at det store flertal af personer , der arbejder for Europa , er kompetente og rlige .
Mske er det ikke de ressourcer , der tabes via svig eller korruption , der burde bekymre os mest , men dem , der opstr som flge af manglende personalepolitik , sledes som Den Uafhngige Ekspertgruppe ppeger .
<P>
Denne ineffektivitet , disse fejltagelser , denne manglende motivation , der pvirker arbejdet for de personer , der arbejder for Kommissionen , br efter vores opfattelse vre et af de vsentligste ml for reformen af Kommissionen .
<P>
I kapitel 6 i Den Uafhngige Ekspertgruppes beretning , som vi ikke har haft tid til at studere i detaljer , krves der absolut gennemsigtighed .
Og hvis der krves gennemsigtighed , er det mske , fordi den ikke har eksisteret .
Den har uden tvivl ikke eksisteret i ansttelses- , forfremmelses- og forflyttelsespolitikken .
<P>
Vi nsker en strk og uafhngig Kommission .
Derfor nsker vi , at De , nr De skal godkende opgaver , for hvilke De ikke rder over midlerne , forstr at sige nej .
De skal sige , at De ikke accepterer opgaver , som De ikke kan udfre effektivt .
<P>
I Deres indlg , hr . Kinnock , hrte vi , at der stadig er 500 pladser , som er autoriseret af Parlamentet , men ikke er blevet besat .
Der er mske tale om pression ?
Fordeling af magt ?
Mangel p gennemsigtighed i ansttelsesprocedurerne ?
<P>
Det er ndvendigt at vurdere det arbejde , der udfres af Kommissionens personale , at have en gte karrierepolitik .
<P>
Blandt de 90 henstillinger fra de uafhngige eksperter har jeg set , at nogle skitserer en vis angelsaksisk administration , hvor ansvaret i strst muligt omfang plgges lederne .
<P>
Det er ndvendigt at decentralisere og klarlgge kompetenceomrderne .
Alle er ikke ansvarlige for alt , hverken i staternes eller i regionernes eller Kommissionens forvaltning .
<P>
Derfor , hr . Kinnock , er tiden ved at lbe ud for os .
De europiske borgere kan ikke acceptere , at det ikke lykkes os at gennemfre dette .
Lad os hnge i uden hastvrk og uden ophold , for , som jeg siger , vi kan ikke blive ved med at vre en kilde til skandale for talrige europiske borgere .
Dette er ikke godt for hverken Europa eller for nogen af os .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="SV" NAME="Schori">
Hr. formand , som nyt parlamentsmedlem havde jeg ikke regnet med at komme her og straks sige " tak " .
Jeg vil dog gerne takke ekspertgruppen for det arbejde , den har udfrt .
Den har nemlig frt os lige ind i det , som har med Unionens legitimitet og trovrdighed at gre , lige ind i de centrale sprgsml , som vedrrer borgerne i EU med hensyn til ansvar , benhed , kontrol og effektivitet i forbindelse med Unionens midler .
Jeg vil ogs sige , at det er muligt , at alt dette er blevet diskuteret i Parlamentet tidligere , det er jeg sikker p , men at der mske er behov for et eksternt " alexanderhug " for at f sat skub i processen .
Jeg vil ogs benytte lejligheden til at takke Paul van Buitenen .
<P>
Min anden tak gr til Neil Kinnock , som i dag har givet et tungt politisk svar .
Det er en glde at kunne sige , at jeg dermed ikke har nogen vigtige sprgsml at stille ham .
I stedet for vil jeg bare sige , at vi med det , som han stiller i udsigt , med de lfter , pledges , som han giver her , kan vende tilbage til vores medborgere , vores vlgere og sige , at processen er i gang .
Vi er p vej til at slutte en pagt vedrrende mere radikale former af EU , prcis som vores vlgere og alle unionsmedborgere forventer - s tak !
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="DE" NAME="Bge">
Hr. formand , den indstillede formand for Kommissionen , Romano Prodi , talte i juli om en revolution af arbejdsmetoderne , som det nu handler om at gennemfre .
Eksperternes udtalelser understreger virkelig , at vi har brug for en ny ansvarskultur i Europa , og jeg vil gerne tilfje , hr . Kinnock , at det netop i forbindelse med dette punkt ville vre fristende at fortstte hringerne fra sidste uge , fordi der jo stadig skal indhentes mangt og meget fra hringerne , hvad angr definition og klarhed , hvor der stadig hersker uklarhed , men hvor vi godt kunne tnke os at vide helt prcist , hvordan det skal fungere og se ud fremover .
<P>
Ekspertgruppens anden beretning indeholder ca . 90 henstillinger , som det glder om at analysere og diskutere grundigt .
Jeg vil gerne uddrage fire punkter , f.eks. henstillingerne til Kommissionens adfrdskodeks .
Ekspertgruppen siger , at de endnu ikke er optaget fuldstndigt i Kommissionens forslag .
Nr jeg ser p ekspertgruppens formulering , er der egentlig formuleret selvflgeligheder , og det er faktisk forblffende , at Kommissionen ikke engang har gennemfrt dem tidligere .
Med OLAF handler det efter min mening om at understrege , at den strenge uafhngighed for OLAF , som vi alle nsker , skal omfatte den operative , uafhngige handledygtighed .
Det har med personalet at gre og skal i sidste ende ogs munde ud i , at der dannes en europisk offentlig anklager .
Det er ganske interessant , at ekspertgruppen i de afsluttende bemrkninger udtaler , at der i Fllesskabets administration er tendens til at favorisere de id- og forhandlingsrelaterede funktioner p bekostning af forvaltnings- og kontrolopgaverne .
Efter min mening er dette det helt afgrende punkt .
Vi skal lre at praktisere vellykket forvaltning p europisk plan , og det vil - det har Kommissionen fet at vide helt tydeligt - kun lykkes , hvis Parlamentet , Kommissionen og Rdet finder frem til flles lsninger her .
<P>
Jeg vil ogs gerne gre opmrksom p endnu et punkt i denne forbindelse .
P en rkke politiske omrder har vi udvalg , hvor reprsentanter for medlemslandene har administrations- og kontrolbefjelser , men i sidste ende udnytter de disse som et middel til at gennemfre egne interesser .
Jeg vil ikke foregribe forhandlingerne p torsdag , men jeg vil nu gerne understrege , at f.eks. diskussionen om dannelsen af et genopbygningsagentur i Kosovo , bde med henblik p retssituationen og de ptnkte administrative strukturer , gr i netop denne retning .
Det kan ikke vre rigtigt . Derfor henviser jeg til diskussionen p torsdag .
Jeg forventer , at den nye Kommission imdekommer Parlamentet p netop disse to punkter , retssituationen og sprgsmlet om de fremtidige administrations- og ansvarsstrukturer hos dette genopbygningsagentur i Kosovo .
Ellers skaber vi nye strukturer , som i grunden er behftet med fejl fra fortiden .
<P>
Lad mig sige noget her til sidst .
Ekspertgruppen anfrer , at det egentlig er en skandale , hvor ligegyldigt Rdet har praktiseret dechargeproceduren tidligere .
Ogs her har det helt afgrende betydning , at der vokser en ny ansvarskultur frem i Rdet selv i europisk interesse .
Kommissionen har jo nu langt om lnge handlet p mange punkter . Men i forbindelse med BSE handlede den kun under pres , den handlede ogs kun under pres fra den offentlige mening i forbindelse med disse anliggender .
Jeg siger Dem , at De i fremtiden gr klogere i at lytte til Parlamentet end til diverse rdgivere , ogs fra egne rkker .
Det er til gavn for den europiske virksomhed , hvis succes vi jo alle tror p , og hvis succes vi nsker !
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="ES" NAME="Sauquillo Prez del Arco">
Hr. formand , vi forhandler om en beretning p tt ved 200 sider , som indeholder en udtmmende analyse af den strukturelle drift i Kommissionens tjenester , og vi har kun haft 48 timer til at lse den og tnke over den .
I betragtning af emnets alvor synes jeg , det havde vret bedre med en erklring fra Kommissionens formand i lyset af det dokument , vi afventer fra hr . Kinnock om den institutionelle reform , at afvente en beretning fra det kompetente organ her i Parlamentet og s p dette tidspunkt at diskutere Parlamentets holdning til Kommissionens fremtidige drift .
S kunne vi have gjort det uden de betingelser , der har medfrt denne hastende fremlggelse af beretningen for Parlamentet , endog fr vi stemmer om indsttelse af den Kommission , som skal foresl og gennemfre reformen .
<P>
I vrigt , hr. formand , er det kompetente korresponderende udvalg i dette hastvrk , som vi tilsyneladende er underlagt , blevet bestemt uden at kende indholdet .
<P>
For mig er det i dag en stor tilfredsstillelse - som jeg gerne vil offentliggre - her i Parlamentet at have hrt den siddende kommissr Manuel Marn tale om Kommissionens fremtid med samme rlighed , som han har rost sig af i lbet af sine mandater , og med samme vrdighed , hvormed han har ptaget sig det tidligere kommissrkollegiums problemer .
<P>
Jeg vil ogs fremhve , at det er den afgende Kommission , der fremlgger dette dokument og giver et medlem af begge kollegier mulighed for at deltage i forhandlingen , uden at vi p nogen mde ved , i hvilken af de to egenskaber han henvender sig til os .
<P>
rsagerne til denne situation , som formanden for min gruppe har advaret om siden juni , har at gre med , at man ikke har forstet at stte en grnse for det institutionelle ansvar for de grupper , der troede , at beretningens indhold kunne betinge indsttelsen af den nye Kommission , og som derfor har insisteret p , at den skulle forhandles nu .
De har ladet hnt om Parlamentets evne til selvstndigt at udve de kompetencer , som det tildeles i henhold til traktaterne , med den nuvrende situation som resultat , nemlig offentlighedens indtryk af , at vi ikke kan udtale os om den fremtidige Kommission uden en beretning , der , uanset hvor vigtig den er , og hvor mange eksperter der har udarbejdet den , ikke er afgrende for vores politiske beslutning .
<P>
Som talsmand for Den Socialdemokratiske Gruppe i Udvalget om Udvikling og Samarbejde vil jeg gerne fremfre nogle betragtninger i forbindelse med de overvejelser , der foresls os i denne beretning om den fremtidige Kommissions drift .
En af de formildende omstndigheder i Kommissionens mangler , som skinner igennem hele beretningen , er kommissionstjenesternes mangel p midler til at gennemfre de politikker , som vi parlamentsmedlemmer vedtager p omrdet udviklingssamarbejde og humanitr bistand , der begge hrer under Fllesskabets udenrigsanliggender .
<P>
Vi kan ikke afkrve Kommissionen strre , specialiseret , synlig og effektiv tilstedevrelse i udviklingsverdenen , hvis vi ikke forsyner den med tilstrkkelige midler dertil .
Nogle af de problemer , som den tidligere Kommission har klaget over inden for udviklingssamarbejdet , har af og til mere vedrrt den manglende balance mellem midler og ml end drlig forvaltning .
Derfor taler jeg - og jeg tror med samtykke fra flertallet i Parlamentet - for , at vores parlamentariske krav i fremtiden ogs fr flgeskab af vores realistiske genersitet .
Vi kan som budgetmyndighed begynde med budgettet for r 2000 , som vi i disse dage forhandler i Udvalget om Udvikling og Samarbejde .
<P>
Hr. formand , jeg hber , at denne beretning vil tjene som et kvalificeret bidrag til reformen af Kommissionens drift .
Og derfor er Den Socialdemokratiske Gruppe indstillet p p baggrund af det institutionelle ansvar , som Parlamentet br have , at bidrage til en bedre drift af fllesskabsinstitutionerne , bde i Parlamentet og i Kommissionen , og ligeledes krve det af Rdet .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">
Hr. formand , jeg vil kun henvise til et enkelt punkt i Den Uafhngige Ekspertgruppes beretning , nemlig kapitel 5 om svig i Den Europiske Union .
<P>
Ekspertgruppen stter fingeren p det mme punkt , idet svig for jeblikket hrer under den nationale kompetence .
Det vil alts teoretisk sige , at en eller anden kan stikke af med alle Det Europiske Fllesskabs penge , og hvis denne person bringes for en domstol , en jurisdiktion , hvor svig mod Det Europiske Fllesskabs institutioner ikke er klassificeret som en forbrydelse , kan denne person ikke engang retsforflges herfor p grund af manglende retsgrundlag .
<P>
Jeg mener , at dette emne er ret alvorligt .
Man m f.eks. huske p , at kun fire stater har ratificeret konventionen om samarbejde for bekmpelse af svig i Den Europiske Union , og p nuvrende tidspunkt eksisterer der derfor intet retsgrundlag til bekmpelse af svig .
<P>
Ekspertgruppens beretning indeholder nogle praktiske konklusioner p dette omrde .
Den vigtigste er oprettelsen af en EU-anklagemyndighed i en rkke etaper .
Dette omtalte bde Joan Colom og fru Theato , men jeg tror , at problemet rkker videre end dette .
Rent konkret foreslr ekspertgruppens beretning , at unionstraktaterne ndres for at give EU-anklagemyndigheden bred bemyndigelse .
Men det sprgsml , som burde stilles , er , om ikke man er net til et punkt , hvor der , hvis Det Europiske Fllesskab nsker at beskytte sine konomiske interesser effektivt , br eksistere en EU-strafferet , som giver mulighed for at definere svig mod Fllesskabets konomiske interesser som en EU-forbrydelse med en kompetent strafferetlig jurisdiktion .
<P>
Jeg har indtryk af , at forslagene generelt er positive , at vi br sttte dem , men at man mske med tanke p regeringskonferencen br g endnu lngere .
<P>
Jeg vil gerne afslutte mit indlg med at takke hr .
Marn for det store arbejde , han har udfrt i alle disse r med ansvar i Kommissionen og isr det sidste r , hvor han har fungeret som formand for Kommissionen , og s vil jeg nske hr . Kinnock held og lykke , meget takt og god balanceevne i de vanskelige opgaver , der venter ham i de kommende mneder og r .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="EN" NAME="Morgan">
Hr. formand , sammen med mine socialdemokratiske kolleger bifalder jeg i hj grad denne beretning , som understreger vores arbejde i Budgetkontroludvalget og faktisk bygger p dette arbejde .
Der er adskillige radikale henstillinger , ikke mindst forslaget om at udpege en europisk offentlig anklager .
Mange euroskeptikere har igen og igen brugt svig inden for Den Europiske Unions institutioner som en rambuk mod os .
Selvflgelig skal enhver form for drlig ledelse og svig udryddes , men det fremgr tydeligt , at 80 % af problemet ligger hos medlemsstaterne selv .
<P>
Henstillingen om at etablere en europisk offentlig anklager som foreslet indebrer en mekanisme til behandling af strafferetssager om svig i EU i hele Unionen , men den vil ikke berre de nationale domstoles jurisdiktion .
Sdan er det formuleret .
Formuleringen har taget hjde for medlemsstaternes bekymringer .
Denne beretning har identificeret en rkke mangler i institutionerne , og formlet med henstillingerne er at gre noget ved problemerne .
Vi glder os til at udvikle reformprogrammet sammen med den ansvarlige kommissr . Selvom vi ikke har haft tid nok til at g i detaljer , mener jeg , at det er rimeligt at anmode kommissren om en klar debat og en forklaring p , hvorfor der ikke bliver gjort noget , hvis nogle af henstillingerne fjernes .
Vi kan nok ikke blive enige om hver eneste lille detalje i denne beretning , men det vil alligevel vre en nyttig velse .
<P>
Hele sprgsmlet om eksterne organer , der arbejder for Kommissionen , skal overvejes nje .
Hvem har ansvaret for Kontorerne for Faglig Bistand ?
Kan vi stramme de kontrakter , der er indget med disse organer ?
Hvordan kan vi forenkle procedurerne og ge Kommissionens personales kendskab til licitationer ?
De forslag , som kommissr Kinnock fremsatte under sin hring , isr inden for videreuddannelse , krver mere detaljeret respons .
Vi glder os til at hre flere ider fra hans side i de kommende mneder .
<P>
Jeg hber , at folk vil tage sig tid til at lse beretningen , som klart skelner mellem svig og uregelmssigheder .
Iflge beretningen er der , ud af tusindvis af transaktioner i EU-institutionerne , kun 30 undersgelser , der vedrrer svig beget af tjenestemnd i Kommissionen .
Det er selvflgelig 30 for mange , men den primre kilde til bekymring er de mange uregelmssigheder .
Det er et forvaltningsproblem , ikke et strafferetligt sprgsml .
Der er behov for yderligere tiltag for at stramme op p en slap forvaltningspraksis , omskrive drlige forskrifter , skre ned p komplicerede betalingsmekanismer og komme af med overfldige undtagelser og fritagelser , der medfrer alt for mange uregelmssigheder og fejl .
Det er de uregelmssigheder , der giver de alarmerende overskrifter , nr Revisionsrettens rsberetning foreligger .
<P>
Beretningen omtaler ogs med rette forordningen om beskyttelse af Det Europiske Fllesskabs finansielle interesser og ppeger , at kun tre medlemsstater har ratificeret forordningen .
Jeg er sikker p , at denne beretning vil give stof til eftertanke i de medlemsstater , der ikke har undertegnet forordningen .
Det bliver interessant at se , hvordan de reagerer , isr p henstillingen om at etablere en national anklagemyndighed for EU-retlige lovovertrdelser i de enkelte medlemsstater .
<P>
Det er sandelig passende , at beretningen er blevet offentliggjort i denne uge , netop nr vi skal trffe beslutning om en ny Kommission .
Det er , isr p baggrund af de seneste begivenheder , interessant , at ekspertgruppen anbefaler , at kommissionsformanden skal have juridiske befjelser til at fyre enkelte kommissrer .
I denne uge har vi ogs modtaget en anmodning fra Kommissionen om et tillgs- og ndringsbudget med bevillinger til at anstte det ndvendige personale til at drive det nye kontor for bekmpelse af svig , OLAF .
Vi tilslutter os ogs beretningens bemrkninger om , at der er behov for srlig ekspertise i disse stillinger og for at bruge informationsteknologien mere effektivt inden for efterretningsvirksomhed .
<P>
Selve beretningen br ogs vre en lrestreg for os alle sammen i Den Europiske Unions institutioner .
Den er skrevet i et tydeligt sprog , er ret let tilgngelig og undgr s vidt muligt fagsprog .
Den er et eksempel p , hvordan EU-lovgivning br formuleres .
Nr det er sagt , bifalder vi skiftet fra ex ante-kontrol til lbende ex post-kontrol i Kommissionens budgetkontrolsystemer .
Det ser vi gerne gennemfrt .
Det vil vi ogs drfte nrmere i udvalget .
<P>
Vi str p trskelen til en ny ra for Den Europiske Unions institutioner .
Vi ser frem til den tid , hvor tjenestemnd forfremmes efter fortjeneste .
Vi ser frem til rekruttering af personale med relevant ekspertise i de bestemte sektorer .
Vi ser frem til en effektuering af de tilsagn , der allerede er givet vedrrende informanter .
Frst og fremmest ser vi dog frem til den tid , hvor hver eneste tjenestemand og hver eneste medlemsstats nationale regering kommer den nye ansvarskultur i mde .
De nste mneder og r bliver afgrende .
Men vi skal huske p , at vi har et fundament at bygge videre p .
Beretningen roser klart de fleste tjenestemnds engagement og erfaring .
Denne uge er starten p et nyt kapitel .
Historien er skitseret i beretningen .
Den vil blive skrevet af Kommissionen , men Parlamentet vil insistere p at kunne redigere kraftigt i den .
Sammen kan vi genoprette tilliden til institutionerne , ikke alene for dem , der arbejder der , men frem for alt for dem , institutionerne tjener .
<SPEAKER ID=51 NAME="Kinnock, Neil">
I min nuvrende egenskab vil jeg her kun tale p vegne af den nuvrende Kommission .
Som jeg har sagt tidligere , ligger min skbne i Parlamentets hnder .
Afhngig af afstemningsresultatet p onsdag har jeg enten allerede taget alt for meget af Parlamentets tid med at fremfre synspunkter , eller vi str p trskelen til noget stort .
Det er sledes op til Parlamentet at afgre , i hvilken egenskab jeg taler her i aften .
<SPEAKER ID=52 NAME="Formanden">
Det er vel nok et omfattende emne , for der er sandelig mange sprgsml til Dem .
Jeg hber , at De i det mindste kan besvare nogle af dem .
<SPEAKER ID=53 NAME="Kinnock, Neil">
I er sikkert enige i , at der desvrre er mange flere sprgsml end medlemmer i salen .
Selv efter fire et halvt r fr jeg stadig kulturchok .
Til forskel fra dette Parlament krves det automatisk i det engelske parlament , at man skal blive siddende under hele forhandlingen , hvis man vil tale undervejs . Man m ikke forlade salen , medmindre formanden giver tilladelse dertil , eller de andre parlamentarikere erklrer sig indforstet med det , eller hvis der er sager , der haster s meget , at de faktisk afholder en fra overhovedet at deltage i forhandlingen .
Der er imidlertid forskellige traditioner i denne demokratiske sammenslutning af medlemsstater , og jeg respekterer dem alle .
<P>
Jeg vil gerne begynde med at tage afstand fra en mindre ting , som min meget gode ven , hr . Colom i Naval , sagde , nemlig at han hbede , at dette ville stte punktum for en ulykkelig periode i Unionens historie .
Jeg forstr godt , hvorfor han fler sdan , men jeg mener , at offentliggrelsen af Den Uafhngige Ekspertgruppes anden beretning snarere er et stadium i de ndvendige fremskridt end et definitivt punktum .
Jeg er sikker p , at mange medlemmer af Europa-Parlamentet , efter at have tnkt nrmere over det , deler den opfattelse .
<P>
Jeg vil ogs gerne lyknske hr . Schori med hans jomfrutale .
Som han jo har konstateret ved tidligere lejligheder , er politik omtrent det eneste erhverv , hvor man kan vre jomfru flere gange !
Man kan dog nsten ikke forestille sig hr . Schori som nogen form for novice efter hans lange , fornemme karriere i demokratisk politik i mange r .
Jeg vil gerne kraftigt understrege og tilslutte mig hans hb om , at vi nu str ved begyndelsen til den slags reformer , som folk nsker .
Jeg er sikker p , at han i sin karriere her i Parlamentet , som ved tidligere lejligheder , vil st vagt om at sikre , at vi nr disse ml .
<P>
Fru Theato , som ikke er til stede lige nu , men som ikke desto mindre understregede nogle vigtige forhold , som hun altid gr , rejste sprgsmlet om , hvorvidt Parlamentet kan f adgang til de dokumenter , der blev forelagt ekspertgruppen som beviser .
Jeg kan kun sige det samme , som jeg sagde i mit svar p min skriftlige besvarelse af sprgeskemaet , og som jeg gentog i sidste uge , nemlig at der skal sikres strst mulig gennemskuelighed .
Det er dog vigtigt at respektere rettighederne for de enkeltpersoner , der afgiver vidnesbyrd i fortrolighed , s fortroligheden skal respekteres , hvor det er ndvendigt .
Derfor mener jeg , at Kommissionen og Parlamentet skal arbejde sammen om at sikre , at disse to ml - gennemskuelighed og behovet for at holde lfterne over for dem , der har vidnet i fortrolighed - imdekommes i beslutningen om , hvor de fuldstndige arkiver skal ende samt om regler for sikker adgang til disse arkiver .
<P>
Jeg hber , at jeg hermed kan sige endegyldigt , at jeg ikke p nogen mde har haft til hensigt at skjule eller omg kravet om fuld gennemskuelighed i de ord , jeg har brugt , hverken i den skriftlige besvarelse eller i hringerne i sidste uge .
Det kan jeg vist ikke sige tydeligere og strkere , og hvis der stadig er misforstelser , vil jeg gre alt , hvad jeg kan for at f dem helt ud af verden .
Vi er enige om mlene .
Jeg er sikker p , at alle her i Parlamentet vil respektere de lfter , der er givet over for personer , der har vidnet i den tro , at deres vidnesbyrd bliver behandlet fortroligt . I alle andre henseender br vi dog , hvis vi kan finde en rimelig metode , sikre , at beviserne opbevares p passende mde med ekspertgruppens tilslutning .
Jeg hber , at det nu er helt klart .
<P>
Nu vil jeg gerne g videre til sprgsmlet om en europisk anklagemyndighed , som jo har vret bragt p bane fr .
Det blev faktisk foreslet frste gang af Europa-Parlamentet .
Jeg kan kun sige , at vi ikke kan gre andet end at forestille os , hvordan medlemsstaterne vil reagere p forslaget .
Uden dog at komme nrmere ind p de enorme komplikationer i forbindelse med en udvikling som foreslet af ekspertgruppen , vil jeg gerne sige , at kriminalitet jo bliver mere og mere international , s bekmpelse af kriminalitet skal vre tilsvarende international .
Uanset hvad der ellers sker , skal samordningen og samarbejdet mellem de retlige og andre relevante organer i Den Europiske Union forbedres .
Jeg er sikker p , at alle ansvarlige mennesker , isr alle valgte medlemmer af Kommissionen , kan tilslutte sig dette .
Jeg glder mig til at fortstte den debat , som p mange mder er sat i gang af betnkninger fra Parlamentet .
Jeg er helt sikker p , at hvis vi gr os klart , at vi har et flles ml om at bekmpe og forebygge svig , vil vi strbe efter at bruge de mest fornuftige midler , som vores demokratier i rimelig grad har til rdighed .
<P>
Jeg vil gerne sige til flere medlemmer , herunder isr fru Morgan , som lige har talt , og fru van der Laan , som har fortalt mig , hvorfor hun ikke kunne vre til stede under denne del af forhandlingen , at Den Uafhngige Ekspertgruppe udtrykkeligt anfrer , hvordan medlemsstaterne , Europa-Parlamentet og Kommissionen i fllesskab og samarbejde skal sikre , at de reformer , som er ndvendige her i EU ' s fjerde rti , bliver s omfattende og gennemgribende , som der er behov for .
I lbet af forhandlingen blev det sagt , at vi m prve at opn dette fodslag som en forudstning for vellykkede ndringer .
Jeg forstr godt og accepterer fuldt ud , at det skal vre et grundlggende forml , men jeg m sige , at der er visse ndringer , som er pkrvet i Kommissionen og i forvaltningen af Unionen , og som ikke kan vente p det , der pr. definition bliver en langvarig og meget grundig affre .
<P>
Jeg er sikker p , at Parlamentet vil tilgive os , at vi selv indfrer innovative tiltag .
<P>
Hvis jeg lige hurtigt - for jeg vil ikke tage for meget af Parlamentets tid , og jeg er klar over , at dette er mit andet indlg p Parlamentets anmodning - m g videre til sprgsmlet om henstilling 36 og kommissrernes ansvar . Jeg er glad for , at hr .
Lagendijk spurgte p den mde , ikke kun fordi han gjorde ret i at henlede vores opmrksomhed p bestemmelserne i henstilling 36 , som jeg kan tilslutte mig , men ogs fordi det giver mig lejlighed til at svare et andet medlem , som valgte at tolke min omtale i min besvarelse af sprgeskemaet og nogle af mine indstillede kommissrkollegers omtale af , at det er tjenestegrenene selv , der skal srge for effektiv ledelse i de enkelte tjenestegrene , som om det indebar en fralggelse af kommissrernes ansvar .
Det er der slet ikke tale om .
Jeg mener , at kommissrerne skal plgges og skal ptage sig det overordnede politiske ansvar og ledelsesansvaret .
Det ville dog vre absurd og inkonsekvent , hvis vi slr til lyd for effektiv decentralisering af ansvar og deraf flgende get oplysningspligt og i samme ndedrag kigger hver eneste leder i Europa-Kommissionen over skulderen . Sdan kan man ikke ge effektiviteten og oplysningspligten .
Det ville bare vre en endnu mere stiv form for centralisering , der ikke ville hjlpe nogen som helst .
<P>
Hr . Elles bragte flere interessante sprgsml p bane .
I den tid , jeg har til rdighed , kan jeg ikke n at besvare dem alle .
Jeg vil dog gerne have lov til at sige lidt om to af dem .
Jeg har allerede berrt sprgsmlet om en europisk offentlig anklager , som hr .
Elles stillede . Han ved , at der i forsget p at sikre reelle og holdbare forbedringer i det , som han kaldte finanskontrolsystemet , er gjort en indsats for at opn dette gennem en mere effektiv fordeling af ansvar og en effektiv central kontrolinstans , der holder je med undvendig kontrol .
Forslaget i ekspertgruppens beretning om at etablere en intern revisionstjeneste er efter min og mine kollegers mening et stort skridt fremad .
Vi kan nok beskyldes for ikke at indfre denne ndring med det samme - det er en af de henstillinger fra ekspertgruppen , som vi br tage til os og som vi br overveje hurtigt og gennemfre fuldt ud .
Jeg hber , at Parlamentet str last og brast med os i dette sprgsml .
<P>
Afslutningsvis vil jeg njes med at sige omkring sprgsmlet om informanter , som hr . Elles blandt mange andre har rejst , at jeg i sidste uge understregede , hvad jeg agter at gre for at ndre det nuvrende system og sledes kort sagt sikre fuld retfrdighed og sikkerhed for dem , der udver deres ret til at vre informant , for de anklagede , for institutionen som helhed og derigennem for de europiske skatteydere .
Vi ved , at mange medlemsstater nu har indfrt innovative systemer .
Vi nsker hurtigt at lre af de bedste af disse med henblik p en gennemgribende reform p dette omrde .
Det er en grundlggende forudstning for en effektiv og oplysningspligtig offentlig forvaltning .
Jeg kan ikke give nogen endelig dato for indfrelse af ndringerne .
Fuldstndig indfrelse af ndringerne afhnger af , at der opns enighed mellem institutionerne , men jeg kan bestemt love Parlamentet , at jeg og mine kolleger vil beskrive i detaljer , hvad vi nsker og gre alt for at opn det .
De ndringer , jeg nsker , kan efter min mening ikke ske hurtigt nok .
De vil jo vre til fordel for hele Unionen .
<P>
Hr. formand , jeg hber , at Parlamentet vil tilgive mig , at jeg slutter her .
Der er meget mere , som jeg gerne vil sige .
Jeg vil gerne understrege en ting i forbindelse med noget , som mange medlemmer har fremfrt .
Som jeg allerede har sagt , vist nok i frste eller anden stning her i eftermiddag , vil den indstillede Kommission , hvis Parlamentet godkender den p onsdag , f flere r til at bevise , hvor alvorligt den tager ekspertgruppens henstillinger og formaninger .
Vi vil gre vores bedste for at efterleve dem i god tro .
Undervejs i denne proces fr vi rig lejlighed til at se nrmere p detaljerne i Den Uafhngige Ekspertgruppe beretning , som forel i fredags .
Som jeg sagde fr , er det ikke kun drftelserne , der er vigtige , det er ogs de beslutninger og handlinger , der flger efter .
Som i s mange andre tilflde er udsagnsordet vigtigere end navneordet .
<SPEAKER ID=54 NAME="Formanden">
Som De sagde , hr. kommissr , vil denne sag blive diskuteret i ugevis , mnedsvis , revis og mske endda i flere generationer fremover .
Men tak for nu .
<CHAPTER ID=6>
Utilsigtet havforurening
<SPEAKER ID=55 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5  0003 / 99 ) af McKenna for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets beslutning om vedtagelse af EF-rammebestemmelser for samarbejde i tilflde af utilsigtet havforurening .
<SPEAKER ID=56 NAME="McKenna">
Hr. formand , jeg er ret skuffet over , at den ansvarlige kommissr , nemlig Ritt Bjerregaard , ikke er til stede .
Det er skuffende , at den kommissr , der har ansvaret for dette omrde , ikke er her , mens en anden , som ikke er ansvarlig for omrdet , er til stede .
Det gr forhandlingerne her i Parlamentet helt til grin .
<P>
Havforurening , det vre sig utilsigtet eller tilsigtet , er en af de strste trusler mod Vesteuropas havmilj .
Denne region er et af verdens mest industrialiserede omrder , hvor kemiske og radioaktive stoffer og carbonhydrider regelmssigt udledes i havmiljet eller transporteres med fragtskibe .
Regionen har ogs en af verdens hjeste koncentrationer af skibsfart og omfatter flere af de mest trafikerede sejlruter i verden .
Der er flere tragiske eksempler p utilsigtet forurening fra tankskibe og andre skibe , der medfrer forskellige former for farlig last .
Det skyldes mere held end forstand , at der endnu ikke er sket en strre ulykke med udslip af radioaktive stoffer fra et skib med en sdan last , selvom der for nogle r siden var et skib , der sank undervejs fra Frankrig til Riga med en last uranhydroflourid , men det rapporteredes , at beholderne tilsyneladende blev bjrget uden nogen form for udslip .
<P>
Havmiljet er tidligere blevet brugt som den endelige losseplads for en stor del af vores industriaffald .
Selvom der stadig bliver udledt industriaffald og radioaktive stoffer fra mange forskellige kilder , anses den tidligere praksis med direkte dumpning uden tanke p fremtiden i vide kredse for uacceptabel .
Den arv , vi har overtaget fra de r , hvor forskellige stoffer bare blev dumpet , giver nu visse problemer for os , da flgerne heraf ofte er alvorlige .
Den lektie , vi har lrt , er , at nr vi smider noget vk , er der ikke noget , der hedder " vk " .
<P>
I denne betnkning anerkendes behovet for at etablere et samarbejde om utilsigtet havforurening .
Der er ogs behov for at udvide definitionen af utilsigtet havforurening til at omfatte fortidens driftsudslip og udslip af radioaktive og andre skadelige stoffer samt utilsigtet havforurening og driftsmssig havforurening .
Selvom der med rette fokuseres meget p konsekvenserne af ulykker til ss , er det den vedvarende forurening i form af driftsudslip og udledning af carbonhydrider samt radioaktive og andre skadelige stoffer , der er den strste kilde til bekymring , fordi denne form for forurening sker mere eller mindre umrkeligt .
Det er lige meget for miljet , om et stof udledes utilsigtet eller forstligt , for miljpvirkningen er den samme .
<P>
Selvom direkte dumpning af industriaffald , herunder militrets dumpning af overskudsammunition , er en fremgangsmde , som medlemsstaterne mere eller mindre har opgivet , udgr sdanne depoter vedvarende en reel trussel for fiskeriet og - i en rkke tilflde , f.eks. i nrheden af mit eget kystomrde , Beaufort Dyke - en sikkerhedstrussel , da det ofte er livstruende for fiskere og sundhedsskadeligt for den del af befolkningen , der enten opholder sig ved kysten eller bor ved havet .
Da havet er den losseplads , hvor meget industriaffald fra kyster og floder ender , br disse kilder endvidere indg i definitionen .
<P>
Havmiljets grnseoverskridende karakter medfrer , at forurening i et omrde kan f indvirkning p et langt strre omrde , hvilket gr EU-rammer for et samarbejde om utilsigtet havforurening pkrvet .
Udveksling af oplysninger om , at carbonhydrider , radioaktive og andre skadelige stoffer , der transporteres til ss , udledes i havet , eller traditionen tro dumpes i havet , er en altafgrende forudstning for at fremme forberedelsen og koordineringen af de tiltag , der er ndvendige for at mindske forureningens indvirkning p miljet og folkesundheden .
<P>
Effektiv begrnsning krver en hurtig indsats - jo lngere der gr , inden der ivrksttes foranstaltninger til bekmpelse af en forureningsulykke , desto strre bliver ulykkens omfang .
Det er sledes for sent at begynde at forsge at indhente de ndvendige oplysninger , efter at et alvorligt forureningsproblem er opstet .
Vi skal gribe ind tidligere .
Kendskab til arten og omfanget af eventuelle forureningsproblemer er ligeledes en forudstning for fyldestgrende forberedelser i form af metoder , personale og udstyr p passende steder .
Det er ligeledes ndvendigt at udsende en klar melding om risici for offentligheden og miljet og at mindske en begrundet frygt hos offentligheden ved hjlp af en nje risikovurdering .
Offentlighedens tillid til myndighederne er afgrende for en effektiv indsats .
Desuden har offentligheden ret til at f at vide , hvilke forberedelsesforanstaltninger der trffes , hvilke forurenende stoffer der er tale om , samt hvilke flger der kan forventes .
Med henblik herp er offentliggrelsen af information af afgrende betydning , da der derved etableres kanaler , gennem hvilke offentligheden kan indhente oplysninger , f.eks. ndopkaldsnumre .
Sdanne oplysninger kan uden besvr gres tilgngelige og ajourfres p Internettet samt gennem etablerede kanaler .
<P>
Afslutningsvis er det langtfra sandt , at det er umuligt fuldstndigt at rense havmiljet og rde bod p skader som flge af forurening .
Der er imidlertid behov for en hurtig , effektiv og fyldestgrende indsats , som bde er grnseoverskridende og koordineret , for at begrnse en forureningsulykkes indvirkning p miljet og folkesundheden .
En forudstning herfor er den ndvendige udveksling af informationer mellem alle parter .
Formlet med databaser og informationsteknologi er at etablere den ndvendige kommunikation mellem nationale og regionale myndigheder , beredskabseksperter og offentligheden .
Spredning af information om de forskellige former for havforurening - carbonhydrider samt radioaktive og andre skadelige stoffer - vil medvirke til at sikre ivrksttelse af optimale foranstaltninger til begrnsning af forurening , som offentligheden har fuld tillid til .
Hvad angr radioaktive stoffer , sagde Kommissionens reprsentant under forhandlingen i udvalget , at det var " implicit " , men vi vil gerne have , at det bliver eksplicit .
Det skal naturligvis vre eksplicit , og hvis det allerede er indforstet , kan jeg ikke se , at det er et problem at gre det eksplicit , for efterhnden vil radioaktive stoffer udgre en strre og strre fare , og - som jeg allerede har nvnt - er det rent held , at der endnu ikke er sket en alvorlig ulykke .
<SPEAKER ID=57 NAME="Lund">
Hr. formand , utilsigtet havforurening er i virkeligheden et lidt mrkeligt udtryk .
Det er et udtryk , som jeg ikke synes virker tilstrkkeligt alarmerende i forhold til det problem , vi her str med , og som slet ikke dkker alvoren i denne sag .
Det omfatter olieudslip , som vi alle kender alvorlige eksempler p .
Vi har alle set billeder af tusindvis af fugle , der er smurt ind i olie .
Men det omfatter jo ogs alle mulige andre sundhedsskadelige og miljskadelige forureninger i havet , som ofte frer til omfattende skader og egentlige katastrofer for miljet og for dyrelivet .
<P>
Ansvaret ligger selvflgelig hos medlemsstaterne , men jeg tror ogs , det er rigtigt at sige , at der af to grunde er behov for et samarbejde p europisk plan .
For det frste er der tale om et absolut grnseoverskridende milj- og forureningsproblem .
Og for det andet har vi stor nytte af at kunne udveksle erfaringer og ekspertise med hinanden , sdan at vi kan bruge hinandens erfaringer og bist hinanden i indsatsen til at forebygge og bekmpe skaderne .
Det erkendte man i EU allerede for 20 r siden med de frste initiativer til samarbejde p dette felt , og det forslag , vi nu str med , er jo et forslag , der i virkeligheden udbygger og effektiviserer det samarbejde , man i sin tid etablerede .
<P>
Jeg vil godt pege p fire omrder , hvor jeg mener , at der er tale om virkelig nyttige nyskabelser , specielt nr man inkluderer de ndringsforslag , som Miljudvalget har fremsat .
Det ene er noget , fru McKenna har vret meget inde p , nemlig sprgsmlet om at give en bred definition af bde utilsigtet havforurening , og skadelige stoffer .
Det er ikke kun olieudslip , vi taler om .
Det er lige s vigtigt , at vi fr prciseret , at det ogs drejer sig om udslip fra dumpet krigsmateriel .
Det kan vre udslip af radioaktive stoffer . Det kan vre udslip af hormonforstyrrende stoffer .
Jeg tror , at det er vigtigt , at vi ikke her lgger begrnsninger , men at vi definerer tingene bredt .
En indsats br omfatte alle disse stoffer .
<P>
Det andet , jeg vil pege p , er selve informationssystemet , som jeg mener er meget vigtigt .
Det er simpelt hen et ngleredskab til et effektivt samarbejde p dette felt , sdan at vi hurtigt kan udveksle oplysninger og dermed gribe tidligt ind .
Men ogs sdan , at vi fr en mulighed for at opspore forurenerne og dermed bde fr placeret ansvaret og fastsat straffen i det omfang , der er behov for det .
<P>
Det tredje , jeg vil nvne , er henvisningen i betragtningerne til direktivet om modtagerfaciliteter i havnene for driftsaffald fra skibene .
Jeg mener , det er meget vigtigt , at vi ogs har denne brik med i forebyggelsen af havmiljskader .
Det er vigtigt , at der er en let adgang for skibene til at komme af med affaldet .
<P>
Og det sidste , jeg vil pege p , er inddragelsen af tredjenabolandene i st- og Centraleuropa , i Middelhavsomrdet og i stersomrdet .
Det er kolossalt vigtigt , at vi har de lande med i samarbejdet , hvis det skal vre effektivt , og i den forbindelse synes jeg ogs , det er vigtigt , at der bliver peget p i ndringsforslaget , at vi br give konomisk sttte til disse lande , sdan at de har en reel mulighed for at deltage .
<P>
Men efter fremhvelsen af disse fire punkter vil jeg sige , at vi meget gerne vil sttte forslaget med ndringerne fra Miljudvalget .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="NL" NAME="De Roo">
Hr. formand , kre kolleger , p vegne af min politiske gruppe vil jeg gerne takke fru McKenna for hendes meget gode betnkning .
Den handler om overvgning af havforurening .
Kommissionens forslag koncentrerer sig frst og fremmest om olieforurening af havet .
Det er et vigtigt problem , men der er mere .
<P>
Med rette har Miljudvaget tilfjet farlige kemiske stoffer og radioaktivitet .
Kommissionens embedsmnd siger , at det allerede implicit er medtaget i teksten .
Vil Kommissionen , fru Bjerregaard , ogs sttte dette eksplicit ?
Hvorfor er hun i vrigt ikke til stede ?
Hr . Kinnock har med rette bebrejdet Parlamentet , at medlemmerne ikke er til stede , og det glder ogs dem , der stiller sprgsml .
Men vi vil have information fra Kommissionen .
Med al respekt mener jeg ikke , at hr . Marn er ansvarlig for dette omrde .
<P>
For at det store arbejde , rammedirektivet om vand , skal lykkes , er det ndvendigt , at havforureningen overvges godt .
Nrvrende betnkning yder et stort bidrag i den retning .
<P>
Selv tilhngerne af atomenergi og klorkemi kan stemme for betnkningen . For den omfatter kun information om radioaktivitet og kemiske stoffer .
Det drejer sig ikke om lukning eller udbygning af kemiske fabrikker eller atomkraftvrker .
Derfor opfordrer jeg alle kolleger til at stemme for betnkningen .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="EN" NAME="Fitzsimons">
Hr. formand , jeg kan tilslutte mig det vsentlige og nden i betnkningen af McKenna .
Den vedrrer et emne , der ligger mig p sinde som medlem af Europa-Parlamentet valgt p Irlands stkyst .
<P>
Jeg har fundet ud af , at British Nuclear Fuels Ltd. har ansgt det britiske miljministerium om tilladelse til at udlede hje koncentrationer af technetium 99 i Det Irske Hav i den nrmeste fremtid .
Hvis BNFL fr tilladelsen , vil der vre tale om en halvering af koncentrationen af technetium 99 i udledningerne i Det Irske Hav , men koncentrationen er stadig 15 gange hjere end i 1992 .
Hvis BNFL har problemer med at komme af med radioaktive produkter som technetium 99 , br de deponeres i land i Storbritannien i stedet for at blive udledt i Det Irske Hav .
<P>
Det er det rigtige tidspunkt , BNFL har valgt til at ansge den britiske regering om tilladelse til at udlede bestemte mngder i Det Irske Hav .
Det siger jeg , fordi der vil ske en hel del den 15. september - p onsdag - som er udlbsdato for fristen fra komiten om udledning af radioaktive stoffer under Ottawa-konventionen til den britiske regering om at foresl den bedste metode til at opn en betydelig reduktion af udledningen af radioaktive stoffer i havmiljet .
<P>
Vi m huske p , at det vigtigste princip i Ottawa-konventionen om havforurening er at opn en betydelig reduktion af udledningen af radioaktive stoffer .
I denne forbindelse skal der gennemfres en klar plan senest i r 2000 .
Vi ved , at den britiske regering indtil nu ikke har gjort noget som helst for at opfylde sine forpligtelser i henhold til Ottawa-konventionen .
Jeg er meget interesseret i at se , hvordan det britiske miljministerium agter at opfylde sine forpligtelser i henhold til denne vigtige konvention .
Nu hvor den britiske regering er ved at lgge sidste hnd p dette sprgsml , skal man huske , at der ikke findes nogen sikker koncentration af radioaktivitet .
Det Irske Hav m ikke bruges som en nem udvej ved bortskaffelse af radioaktivt nukleart materiale .
De radioaktive udledninger fra atomkraftvrker i Cumbria er steget betydeligt siden modstanden mod THORP-kraftvrket i 1993 .
<P>
Afslutningsvis kan jeg tilslutte mig betnkningens konklusioner .
Fra irsk side vil vi have mere tillid til de britiske myndigheder , hvis de afviser ansgningen i sin helhed .
Det er op til den britiske regering at tvinge BNFL til at foresl alternative teknologiske lsninger p problemet med udledning af sdanne stoffer .
Jeg vil gerne lyknske fru McKenna med betnkningen .
<SPEAKER ID=60 NAME="Formanden">
Hr .
Fitzsimons , som formand giver jeg i forvejen altid lidt lngere taletid , men jeg vil gerne anmode om , at De , nr jeg s signalerer med hammeren , at Deres taletid er slut , holder Dem til det fremover .
Vi kan ikke overholde nogen tidsplan , nr nogen ganske enkelt stjler taletiden fra andre , for det er det , De har gjort her .
<SPEAKER ID=61 NAME="Marn">
Hr. formand , jeg takker Miljudvalget og isr dets ordfrer , fru McKenna , samt medlemmerne af Budgetudvalget for det arbejde , de har udfrt , og den interesse , de har vist dette forslag .
De vil sikkert vre enige med mig , nr jeg bekrfter vigtigheden af denne fllesskabsramme for samarbejde , hvormed man forsger at sttte og fuldstndiggre medlemsstaternes arbejde over for utilsigtet havforurening isr med det forml at gre det mere effektivt .
Denne ramme har allerede vist sig at have stor vrdi , da det i tilflde af alvorlige udslip blev ndvendigt at samordne flere medlemsstaters arbejde .
<P>
Kommissionen kan helt eller delvist acceptere 20 af de 29 foreslede ndringsforslag , som klart forbedrer forslaget .
ndringsforslag 3 , 6 , 8 , 9 og 13 samt en del af ndringsforslag 15 ville principielt vre acceptable , selvom vi gerne s , at de fik en anden ordlyd .
<P>
De vrige ni ndringsforslag giver vanskeligheder af flgende rsager :
<P>
ndringsforslag 1 og til dels ndringsforslag 5 , 15 og 24 indeholder en specifik henvisning til forurening forrsaget af radioaktive stoffer , som allerede implicit er reguleret i forslaget .
Endvidere flger de gldende internationale aftaler om beskyttelse af Middelhavet , stersen og Nordsen med deltagelse af Fllesskabet alle samme koncept med ikke at nvne konkrete stoffer .
<P>
ndringsforslag 10 , 11 , 12 , 17 og 18 samt frste del af ndringsforslag 22 har til forml at styrke samarbejdet med lande , der deltager i Phare- , Tacis- og Meda-programmerne .
Denne indfrelse kan vanskeliggre styringen meget i betragtning af de eksisterende forskelle mellem beslutningsprocesserne og den foreslede fllesskabsramme .
<P>
ndringsforslag 22 er efter Kommissionens opfattelse ikke i overensstemmelse med den seneste beslutning om komitologi .
<P>
ndringsforslag 23 krnker efter vores opfattelse Kommissionens initiativret .
<P>
Trods disse punkter er jeg overbevist om , at Parlamentets bidrag og sttte vil muliggre en hurtig vedtagelse af dette forslag , sledes at der sikres kontinuitet mellem Fllesskabets aktuelle handlinger og det program , der foresls igangsat pr . 1. januar 2000 .
<SPEAKER ID=62 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted onsdag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=7>
Miljinspektioner
<SPEAKER ID=63 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0002 / 99 ) af Jackson for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets henstilling om mindstekrav for miljinspektioner i medlemsstaterne ( KOM ( 1998 ) 0772 - C4-0073 / 1999 - 1998 / 0358 ( COD ) ( tidligere 1998 / 0358 ( SYN ) ) .
<SPEAKER ID=64 NAME="Jackson">
Hr. formand , jeg tager ordet som ordfrer for forslaget til henstilling fra Europa-Kommissionen om mindstekrav for miljinspektioner .
Det vigtigste i min betnkning er , at jeg har forkastet iden om , at det skal vre en henstilling - og her stttede udvalget mig .
Jeg vil gerne sikre , at dette instrument faktisk bliver et direktiv .
Jeg er helt sikker p , at hr . Marn i den tale , han s ngsteligt kigger i , vil afvise det , jeg nu vil sige .
<P>
Det er et meget vigtigt punkt , der ligger bag en del af den skuffelse , som folk i vores respektive lande fler .
Det bygger p opfattelsen af , at vi vedtager lovgivning i Den Europiske Union , som derefter ikke gennemfres ensartet i alle EU ' s medlemsstater .
Nu ved jeg ikke , hvordan det er for mine kolleger her i Parlamentet , men det var i hvert fald et af kritikpunkterne mod Den Europiske Union under den britiske del af valgkampagnen til Europa-Parlamentet .
<P>
Der verserer i dag over 80 sager for Domstolen mod 11 medlemsstater for manglende overholdelse af EU ' s miljlovgivning .
Som ordfrer for det nylige direktiv om lossepladser ved jeg , at det er Europa-Kommissionen , der foreslr lovgivning p det grundlag , at den kan vedtages og behrigt gennemfres ensartet i alle medlemsstater , mens det samme EU-generaldirektorat godt ved , at der inden for visse politikker slet ikke er inspektorater , som kan srge for fuld gennemfrelse af lovgivningen i visse medlemsstater i Den Europiske Union .
<P>
Europa-Kommissionens opskrift p en lsning er at lade inspektrerne fra de forskellige medlemsstater mdes fra tid til anden med henblik p at forbedre deres metoder og s udarbejde en henstilling derom .
Det er der ikke noget srligt gennemgribende ved .
Jeg og medlemmerne af Miljudvalget mener , at det er helt utilstrkkeligt , og hvis der ikke foreligger et direktiv , er de medlemsstater , der i jeblikket halter bagud , slet ikke forpligtet til at gre noget som helst .
<P>
Der er sledes to fordele forbundet med at ndre henstillingen til et direktiv .
For det frste indebrer muligheden for finansielle sanktioner en strre tilskyndelse til at foretage de pkrvede ndringer . For det andet kan man ved at overtage den foreslede tekst fra henstillingen , som vi har foran os som grundlag , undg , at direktivet indeholder alt for detaljerede forslag .
Folk vil gerne have lovgivningen gennemfrt .
De vil ikke have alt det bureaukrati .
Hvis denne henstilling ndres til et direktiv , betyder det , at vi kan se tvrs igennem Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet , om der rent faktisk bliver gjort noget .
Hvis vi lader det blive ved en henstilling , er der mske og mske ikke en eller anden , der om ca. fem r orienterer Europa-Parlamentet om , at der er vedtaget en henstilling , og at der sdan set ikke er blevet gjort noget i sagen .
Et direktiv har retskraft , og det er der efter vores mening ogs behov for .
<P>
Jeg bemrker , at De Grnne har fremsat et ndringsforslag , der fokuserer p Europa-Parlamentets udtalelse om , at der br vre en eller anden form for miljinspektorat i Den Europiske Union .
Det skal vi overveje meget omhyggeligt , hvis vi skal undg at drukne medlemsstaterne i endnu mere bureaukrati .
Frem for at indfre et overnationalt miljinspektorat med alle de problemer omkring indrejsetilladelse , som det indebrer , er det en meget bedre lsning at indfre lovgivning , der sikrer , at miljinspektoraterne i alle medlemsstater ( a ) eksisterer og ( b ) arbejder mere eller mindre efter samme standard .
Det kan man kun gre via et direktorat .
En henstilling er helt utilstrkkelig .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="FR" NAME="Lienemann">
Hr. formand , kre kolleger , Den Socialdemokratiske Gruppe sttter fuldt ud den forelagte betnkning af Jackson .
Betnkningen rejser en rkke vsentlige sprgsml .
Vi har i forbindelse med dioxinskandalen , som ganske vist ikke direkte omtales i betnkningen , oplevet , at det ikke er tilstrkkeligt med retsakter , direktiver og henstillinger .
Der er ogs behov for en inspektionsordning , som sikrer , at bestemmelserne hndhves .
I modsat fald m vi frygte , at borgerne fortsat og i stigende omfang vil nre en grundlggende mistillid til EU ' s effektivitet og stille sprgsmlstegn ved de omhandlede standarders betydning .
<P>
Der er sledes behov for flles retningslinjer for miljinspektionsindsatsen , idet det naturligvis skal sikres , at der er balance mellem p den ene side de enkelte medlemsstaters ansvar og p den anden side EU-initiativer fra centralt hold .
Vi sttter i denne henseende fru Jacksons nske om , at man ikke lader det blive ved henstillinger og anbefalinger , men at der udarbejdes et egentligt direktiv . Direktivet skal faststte prcise kriterier , som skal opfyldes i forbindelse med oprettelsen af miljinspektioner i de enkelte medlemsstater .
<P>
Vi sttter sledes alle de fremfrte ndringsforslag og nsker over for Kommissionen at understrege behovet for klart definerede rammer .
Vi rejste sprgsmlet om miljlovgivningens hndhvelse over for den nye miljkommissr , fru Wallstrm , i forbindelse med sidste uges hringer .
Hun anfrte , at Kommissionen ville optrde mere hndfast med henblik p at sikre , at miljinspektionen styrkes , og gldende bestemmelser hndhves .
Vi hber sledes , at Europa-Parlamentets ndringsforslag godkendes .
<P>
Dioxinskandalen har tydeligt understreget problemets alvor .
En mulig lsning bestr i , at vi roligt og mlrettet sikrer en udvikling , som tager udgangspunkt i en fllesskabsorienteret tankegang , idet vi i frste omgang opbygger EU-miljinspektioner i de enkelte medlemsstater .
Nste skridt i udviklingen vil best i at udpege EU-inspektrer , eller med andre ord overordnede inspektrer , som skal kontrollere , at de enkelte medlemsstaters miljinspektioner fungerer efter hensigten .
<P>
Vlger vi ikke denne lsning , fr vi problemer , s snart miljinspektionen i en af medlemsstaterne misligholder sine forpligtelser og kolliderer med den flles miljlovgivning . Der vil da vre behov for et uafhngigt agentur , som m oprettes til lejligheden , eksempelvis for at regulere forhold vedrrende fdevareomrdet .
Det var , hvad der skete i forbindelse med dioxindebatten .
<P>
Jeg mener ikke , det var den optimale lsning .
Den optimale lsning bestr i en inspektionsordning , i en kontrolinstans , i et st regler , der styres politisk af instanser , som reprsenterer EU , og som ogs Europa-Parlamentet brer et medansvar for .
Vi hber sledes , at Kommissionen vil vise lydhrhed over for de forslag , der fremsttes i den forelagte betnkning af Jackson . Dels med henblik p udarbejdelse af et direktiv om miljinspektion , dels med henblik p at sikre en udvikling hen imod anden fase i en flles EU-miljinspektion .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="EN" NAME="Davies">
Hr. formand , Den Europiske Union har mange kritikere , men der er ikke mange , der protesterer , nr institutionen gr noget for at beskytte vores luft , floder , have og jord .
Det er , fordi det overalt anerkendes , at forurening ikke respekterer landegrnser og kun kan bekmpes effektivt , hvis landene arbejder sammen .
Europa er get foran med et rigtig godt eksempel ved at indfre lovgivning om miljbeskyttelse .
Hvis lovene ikke hndhves i samme omfang af alle 15 medlemsstater , vil de imidleritd kynisk blive ignoreret af dem , der kun er ude p at f en konomisk gevinst , koste hvad det vil . Det skaber en flelse af uretfrdighed og til sidst fjendtlighed i de lande , der overholder reglerne .
<P>
Der er dog ikke nogen af os , der har grund til at vre kphj .
Der er ikke noget land , der har en perfekt karakterbog , nr det glder om at hndhve miljlovgivningen .
Med denne betnkning kommer vi et godt skridt fremad , og Parlamentet optrder her fra sin bedste side som forkmper for den offentlige interesse .
Betnkningen understreger vores forpligtelse til at beskytte miljet og indfre ensartede procedurer i alle medlemsstater .
Den styrker i hj grad Kommissionens velmenende , men rligt talt utilstrkkelige henstillinger om inspektionsprocedurer , som ikke kan garantere , at der rent faktisk vil ske forbedringer , og den giver mulighed for et detaljeret aktionsprogram for at sikre , at de eksisterende love overholdes inden for en realistisk , men stram tidsplan .
<P>
Der er en eller to betragtninger i denne betnkning , som efter min mening med fordel kan strammes op med nogle sm ndringer .
Jeg har foreslet et par stykker . En af fordelene ved at st her i Parlamentet og holde en jomfrutale er , at mine bemrkninger nok bliver bedmt mere efter deres ordlyd end efter deres partipolitiske baggrund .
Kernen i denne betnkning , og min bekymring , er , som fru Jacksom har nvnt , at Kommissionen mske ikke vil give sin tilslutning til disse forslag .
Jeg vil gerne lyknske fru Jackson med hendes store indsats .
Jeg mener helt sikkert , at Parlamentet br sttte denne betnkning fuldt og helt og sende den besked til bde Kommissionen og Rdet , at vi er fast besluttet p , at disse vsentlige foranstaltninger ikke m blive fortyndet eller svkket p nogen mde .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="NL" NAME="De Roo">
Hr. formand , kre kolleger , fru Jackson har skrevet en god betnkning om overholdelsen af miljlovene .
Min gruppe sttter fuldt ud betnkningen .
Men Den Europiske Union har brug for en uafhngig miljinspektion .
I jeblikket kontrollerer de lande , der ikke overholder miljlovene , sig selv . Det virker ikke .
<P>
Denne betnkning forsger p en realpolitisk mde at f sat skub i denne sag . Det er godt .
Men p lngere sigt skal der mere til .
Nr det drejer sig om karteldannelse og konkurrenceret kan EU-embedsmnd sammen med de nationale embedsmnd uanmeldt aflgge virksomhederne besg og beslaglgge administrationen .
S langt er vi endnu ikke kommet med miljinspektionen .
Men , hvis konomien og miljet var lige vigtige , ville uanmeldte miljinspektioner i EU-regi ogs vre mulige .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="EL" NAME="Papayannakis">
Hr. formand , jeg sttter fru Jacksons betnkning , som siger mange fornuftige ting , isr nr den forklarer , hvorfor vi ikke vil have en henstilling , men et direktiv .
Hvis vi i dag havde haft sdan nogle inspektioner , i Grkenland , og isr i Athen - ogs i den form , fru Jackson foreslr , havde vi ganske givet kunnet beskytte , i hvert fald indirekte ved at beskytte jorden og bymiljet , strstedelen af de dde , de srede og de tusindvis af hjemlse , der findes i vores hovedstad lige nu .
<P>
Derfor sttter vi forslaget om inspektion af trusler mod miljet .
Jeg vil blot tilfje to bemrkninger . Den ene er til et punkt , hvor jeg er lidt uenig med fru Jackson .
Jeg tror ogs , at denne inspektion er ndt til at foreg p fllesskabsplan , p europisk plan .
Det vil ikke ndvendigvis give mere bureaukrati , det er slet ikke uundgeligt , som fru Jackson siger .
Vi vil kunne tilrettelgge inspektionen , s den foretages ved hjlp af stikprver og mske med anvendelse af en hjere retsinstans , men den behver slet ikke blive bureaukratisk .
Derimod vil dette tiltag samle de forskellige regler , og jeg tror , det vil glde alle EU-borgere , som bde nsker , at der skal vre en lovgivning p omrdet , og ogs gerne vil have , at lovene glder p samme mde og i lige hj grad i alle lande .
<P>
Min anden bemrkning - som er foranlediget af min bekymring og store bedrvelse over jordsklvet i Athen - er , at vores miljlovgivning , som vi nu skal revidere og anvende , endnu ikke omfatter , i hvert fald ikke i tilstrkkelig grad , love og bestemmelser vedrrende jordens anvendelse , bymiljet og miljskaderne i byomrdet .
<P>
Med disse to bemrkninger , hvormed jeg hber , vi kan bidrage til debatten , nu hvor der takket vre fru Jacksons betnkning er taget hul p det overordnede sprgsml , vil jeg endnu en gang erklre min sttte til betnkningen .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , Europa Parlamentet gr en indsats for at beskytte miljet .
Hvis tingene var , som de burde vre , gennemfrer medlemsstaterne direktiverne , forordningerne og henstillingerne korrekt .
For beskyttelsen af miljet er en god implementering og hndhvelse meget vigtig .
<P>
Det kan ikke vre rigtigt , at industrien i den ene medlemsstat m udlede flere forurenende stoffer end den samme industri i en anden medlemsstat .
Resultatet vil blive , at produktionen vil flytte til det land , der har de drligste miljforskrifter . Miljet vil derved blive den store taber , og de medlemsstater , der tager miljlovene alvorligt , vil blive straffet herfor .
<P>
Derfor skal vi i den kommende periode bruge megen tid og energi p at forbedre implementeringen og hndhvelsen for at sikre , at vores politik ogs har en forbedring af miljet til flge .
Jeg vil understrege vigtigheden af , at EU ' s miljregler hndhves lige godt overalt .
Det indre marked retfrdiggr , at man tilstrber at opn ensartede konkurrencebetingelser .
<P>
Hvordan opnr man bedst det ?
Det er nemlig sdan , at medlemsstaterne inden for rammerne af subsidiaritetsprincippet har kompetence til at implementere direktiverne .
Endvidere er medlemsstaterne ansvarlige for gennemfrelsen af den europiske miljlovgivning .
Efter nogen tven har jeg ladet mig overbevise af fru Jacksons argumenter om at lade minimumskriterierne for miljinspektioner i medlemsstaterne fastlgge i et direktiv og ikke njes med Kommissionens forslag om en ikkebindende anbefaling .
Men dette direktiv om miljinspektioner m ikke udvides i fremtiden .
<SPEAKER ID=70 NAME="Marn">
Hr. formand , i fru Jacksons betnkning er der i virkeligheden et punkt , der ikke s meget vedrrer indholdet som den juridiske form , der kan vlges til lsning af problemet med miljmssige mindstekriterier i medlemsstaterne .
Kommissionen har ganske rigtigt foreslet en henstilling .
Parlamentet s helst - ikke s meget p grund af indholdsproblemet , fordi der ikke eksisterer nogen form for grundlggende ndringsforslag til den henstilling , der er foreslet af Kommissionen - at der var tale om et direktiv .
<P>
Hvorfor anser Kommissionen , at det i dette konkrete tilflde var mere hensigtsmssigt at fremlgge en henstilling end et direktiv ?
For det frste , hr. formand , fordi Kommissionen naturligt nok , fr den stiller et forslag til retsakt , konsulterer medlemsstaterne behrigt .
Af de 15 medlemsstater gr kun n ind for et direktiv .
<P>
Vi befinder os endnu en gang i et dilemma , et gte djvelsk alternativ : Nr Europa-Kommissionen foreslr en henstilling , nsker De et direktiv , og nr Kommissionen foreslr et direktiv , skal man lave henstillinger , fordi man skal respektere subsidiaritetsprincippet .
<P>
Det er derfor meget vanskeligt , i betragtning af at 14 af de 15 medlemsstater mener , at en henstilling er bedst .
For det frste fordi det i nogle tilflde er hensigtsmssigt at respektere subsidiaritetsprincippet .
For det andet fordi vi foretrkker begrebet flles ansvar .
For det tredje fordi der i dette tilflde er tale om en foranstaltning inden for et program , som hvis henstillingen ikke er tilstrkkelig , ikke udelukker , at der i fremtiden kan fremlgges et direktiv .
<P>
Der er alts for det frste ganske enkelt tale om en pragmatisk tilnrmelse , under hensyntagen til at flertallet af medlemsstaterne ikke nsker et direktiv .
For det andet appelleres der til subsidiaritetsprincippet .
Og for det tredje foretrkker Kommissionen at sikre dette program via henstillinger , se resultatet af denne fase med strre samarbejde med hensyn til inspektioner og i fremtiden forsge at fremlgge et direktiv , hvis det anses for hensigtsmssigt .
Dette er de forklaringer , som jeg kan give Dem p vegne af Europa-Kommissionen .
<SPEAKER ID=71 NAME="Jackson">
Hr. formand , jeg vil lige kort vende tilbage til dette .
Jeg kan godt se , hvad kommissren mener med subsidiaritet , men det , som Parlamentet gr ind for , er et minimumsrammedirektiv , som ikke skader subsidiariteten , og som lser problemet ved at forpligte medlemsstaterne til at oprette et inspektorat inden for visse brede rammer .
<P>
For det andet , nu hvor vi alle sammen vil ve lobbyvirksomhed over for medlemsstaterne for at f dem til at ndre mening , vil jeg gerne sprge kommissren , om han kan afslre en hemmelighed i gennemskuelighedens interesse .
Hvad er det for en medlemsstat , vi ikke skal lgge pres p ?
<SPEAKER ID=72 NAME="Marn">
Jeg har ikke nogen indvendinger , fru Jackson , med hensyn til gennemsigtighed . Det eneste land , der har vret for et direktiv , har vret Danmark .
De vrige medlemsstater har vret imod .
<P>
Jeg vil igen , endnu en gang , sige Dem , hvorfor mine vrige kolleger ikke er her : Eftersom jeg er her som fungerende formand , og eftersom min holdning er altid at fungere som " den sidste mohikaner " , har jeg besluttet at reprsentere Kommissionen hele ugen med henblik p at lette arbejdet for de nye kolleger , s de kan mdes nste onsdag .
For COREPER skal samles i Bruxelles . COREPER skal trffe en beslutning .
Den nye beslutning skal fremtrde formelt i EF-Tidende ved midnat den 16 . , og derfor skal der sttes gang i det administrative maskineri .
<P>
Men tnk over det , mine damer og herrer .
At fremlgge et direktiv , nr De p forhnd ved , at der er 14 medlemsstater , som er imod , er intet mindre end en heltegerning . Forsg det .
Et af de punkter , som De i Europa-Parlamentet skal forhandle med Prodi-Kommissionen om , er at dele ansvaret for lovgivningsinitiativet med Europa-Kommissionen .
Jeg tror , at det vil vre ekstremt nyttigt for Europa-Parlamentet , for mske opdager De , at det er meget vanskeligere at arbejde med Ministerrdet end blot at udarbejde en betnkning .
<SPEAKER ID=73 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted onsdag kl . 12.00 .
<P>
( Mdet afsluttet kl . 20.52 )
