<CHAPTER ID=1>
Tale af formanden
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Kre kolleger , jeg vil gerne endnu en gang takke for den tillid , Europa-Parlamentet viser mig ved at vlge mig til formand . Det er med en vis stolthed , men ogs - og i langt hjere grad - med stor ydmyghed , jeg ptager mig dette hverv og sledes efterflger den rkke af formnd , som har sat deres prg p Europa-Parlamentets udvikling i de 15 r , der er get siden de frste direkte valg til Europa-Parlamentet .
Det er med disse flelser , jeg efterflger dig , Jos Maria Gil-Robles . Du har p forbilledlig vis formet at fremme den demokratiske udvikling inden for Europa-Parlamentets rammer .
<P>
Bifald
<P>
Det er en re at blive valgt til formand for Europa-Parlamentet , og jeg glder mig meget herover .
Det er imidlertid ikke denne flelse , der dominerer i dette jeblik , men derimod bevidstheden om , at vi i Europa-Parlamentet str over for en opgave , som vi m lse i fllesskab . Jeg er overbevist om , at der for mit vedkommende bliver tale om en bde spndende og krvende opgave .
<P>
Til de medlemmer af Europa-Parlamentet , som i forbindelse med grsdagens afstemning ikke stemte p mig , vil jeg gerne sige - og det er ikke blot tom tale - at det er den valgte formands pligt at vre formand for alle Europa-Parlamentets medlemmer .
Primus inter pares .
Formanden har til opgave at sikre , at den demokratiske proces fungerer i Parlamentet .
Jeg ser det som min pligt at forblive tro mod min overbevisning og mod de medlemmer af Europa-Parlamentet , som har foreslet mig som formand . Men jeg ser det samtidig som min pligt at lse min opgave med redelighed og fordomsfrihed og med respekt for de politiske og nationale forskelligheder , der prger forsamlingen .
Det er den holdning , der har vret min ledetrd i hvervet som nstformand gennem de seneste r .
Det er det ml for mit virke , jeg altid har forfulgt og ogs fortsat vil forflge .
<P>
Formandsvalget blev afviklet p en mde , som markerer et fremskridt for demokratiet i Europa-Parlamentet . Alle Europa-Parlamentets medlemmer har sledes bent kunnet deltage i valget , uanset om de tilhrer en stor eller en lille politisk gruppe .
Valget er afviklet under hensyntagen til det politiske styrkeforhold , EU ' s borgere selv har skabt som et resultat af valget til Europa-Parlamentet den 13. juni . Samtidig har det enkelte medlem af Europa-Parlamentet i forbindelse med formandsvalget haft mulighed for at stemme i overensstemmelse med sin samvittighed .
<P>
Som jeg ogs gav udtryk for i gr , glder det mig , at Europa-Parlamentet ogs har taget hensyn til endnu et aspekt i forbindelse med den demokratiske ligevgt .
I sidste valgperiode var 23 % af Europa-Parlamentets medlemmer kvinder .
I det nyvalgte Parlament udgr kvinderne nsten 30 % .
<P>
Bifald
<P>
Der er i de sidste 20 r , siden Simone Veil i 1979 blev valgt til formand for det frste Europa-Parlament ved direkte , almindelige valg , gjort en betydelig indsats for at opn en mere retfrdig reprsentation i Parlamentet . Det seneste formandsvalg betegner en sejr i denne henseende , hvilket jeg er bde glad for og stolt over .
Sejren rkker langt videre end til min person , og jeg vil gerne sige til mine kvindelige kolleger i Europa-Parlamentet , at denne valgsejr ogs er deres .
<P>
Den konstituerende mdeperiode falder sammen med ibrugtagningen af de nye bygninger , som sammen med faciliteterne i Luxembourg og Bruxelles kommer til at danne ramme om Europa-Parlamentets fremtidige arbejde .
Den officielle indvielse af bygningen , som meget passende er opkaldt efter en markant europisk personlighed , Louise Weiss , finder sted senere .
Men dette tidsmssige sammentrf har ikke desto mindre stor symbolsk vrdi . Europa-Parlamentet er nu forankret som institution , ogs helt konkret .
Arkitekturen har altid kastet glans over menneskers tankevrk og bragt eftertiden varige og vgtige vidnesbyrd herom .
Arkitekturen spiller sledes en vigtig rolle ogs i dag , ogs p dette sted .
Europa-Parlamentet opnr selvstndighed i forhold til Europardet - som vi i vrigt skylder tak for lang tids gstfrihed . En epoke er slut , en ny tager sin begyndelse .
Den gordiske knude er lst : Europa-Parlamentet er ikke lngere ulseligt forbundet med en tid , hvor det kun var en rdgivende forsamling .
<P>
Kre kolleger , jeg m dog straks tilfje , at bygningen ikke helt kan siges at vre fri for brnesygdomme , hvilket krver overbrenhed bde fra medlemmernes og fra mediernes side .
Vi er de frste , der skal arbejde i denne splinternye bygning . Jeg kan love , at vi efter denne uges mder vil udarbejde en detaljeret liste over de fejl og mangler , vi har konstateret , og vi vil gre vores yderste for at sikre , at disse fejl bliver rettet s effektivt som muligt inden nste mdeperiode .
<P>
Jeg er mig bevidst , at vi i dette formandskab , i lbet af de kommende 2  r , vil st over for store opgaver .
Som jeg ser det , bestr vores allerfrste opgave i at krve fuld anerkendelse af de nye befjelser , som i henhold til Amsterdam-traktaten tillgges Europa-Parlamentet . Disse m nu uden tven og uden forbehold fra de vrige institutioners side omsttes til handling .
Der skal selvsagt fortsat eksistere et interinstitutionelt samarbejde mellem Rdet , Kommissionen og Europa-Parlamentet , og vi nsker , at dette samarbejde m forlbe harmonisk . Men der er ogs fortsat behov for en bedre balance mellem de to institutioner , som bygger p et demokratisk mandat , og som sammen vedtager EU ' s retsforskrifter , nemlig Rdet , hvor medlemsstaterne kommer til orde , og Europa-Parlamentet , som er direkte valgt og sledes en legitim reprsentant for samtlige borgere i EU .
<P>
Bifald
<P>
Vi str p trskelen til en ny valgperiode , som markerer starten p en ny epoke . Europa-Parlamentet er nu et fuldgyldigt parlament .
Udviklingen er siden vedtagelsen af Maastricht-traktaten get i retning af stadig flere befjelser og stadig strre indflydelse til Europa-Parlamentet .
Amsterdam-traktaten markerer endnu et skridt i denne retning .
Denne udvikling skal ses som et resultat af Europa-Parlamentets vedholdende indsats for at sikre en mere demokratisk Union .
Vi kan nvne Den Europiske Flles Akt i 1986 , som indfrte samarbejdsproceduren . Et beskedent fremskridt , som Europa-Parlamentet gjorde en indsats for at udnytte optimalt .
Vi kan nvne Maastricht-traktaten , som blev ratificeret i 1992 , og som betd en langt mere vidtrkkende styrkelse af Europa-Parlamentet med indfrelsen af den flles beslutningsprocedure . Europa-Parlamentet har gjort en stor indsats for at sikre nje opflgning i forbindelse med gennemfrelsen af denne procedure .
<P>
De mange medlemmer af Europa-Parlamentet , som i sidste valgperiode deltog som reprsentanter for Europa-Parlamentet i delegationer til Forligsudvalget , vil have oplevet , i hvor hj grad denne nye procedure har forstrket Europa-Parlamentets indflydelse .
I Forligsudvalget finder der en direkte dialog sted mellem reprsentanter for Europa-Parlamentet og Rdet under tilstedevrelse og deltagelse af Kommissionen , og nsten alle sprgsml , som har vret behandlet i Forligsudvalget , har fundet en lsning , som i alt vsentligt afspejler Europa-Parlamentets holdninger .
<P>
De positive resultater kan i vidt omfang tilskrives det strke sammenhold , vi har oplevet mellem Europa-Parlamentets reprsentanter i de skiftende delegationer til Forligsudvalget , hvor jeg sammen med Renzo Imbeni og hr .
Verde har varetaget formandskabet . Europa-Parlamentets reprsentanter har vret tro mod afstemningsreultater i Parlamentet , de har forstet internt at lse eventuelle problemer og meningsforskelle , de har arbejdet for at opn fornuftige kompromiser , og ordfrerne ( udvalgsformndene ) har vret velforberedte , hvilket har aftvunget respekt i Rdet .
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke de mange kolleger , som har bidraget hertil .
<P>
Europa-Parlamentet har sledes gjort en vedholdende indsats for at udnytte nye befjelser optimalt , men ogs bestandig arbejdet hen imod nye demokratiske landvindinger .
Jeg vil i denne forbindelse gerne rette en oprigtig tak til mine fire forgngere , Enrique Barn Crespo , Egon Klepsch , Klaus Hnsch og Jos Maria Gil-Robles - uden skelen til deres politiske tilhrsforhold . De har alle ydet en stor og overbevisende indsats over for stats- og regeringscheferne , i srdeleshed i forbindelse med deres deltagelse i Det Europiske Rds mder .
Det m i hj grad tilskrives formndenes diplomatiske indsats og integritet , at Europa-Parlamentet i forbindelse med vedtagelsen af Maastricht-traktaten og Amsterdam-traktaten har opnet de nye befjelser , vi nu kan tage i anvendelse .
<P>
Fremover vil Europa-Parlamentets udtrykkelige godkendelse vre en forudstning for vedtagelsen af retsakter inden for nsten samtlige omrder henhrende under fllesskabsretten .
Henvendt til Rdet vil jeg i denne forbindelse gerne sige , at jeg er overbevist om , at Europa-Parlamentet er indstillet p om overhovedet muligt at sikre , at der opns enighed mellem Rdet og Europa-Parlamentet allerede under frstebehandlingen af forslagene .
Imidlertid m jeg ogs i sandhedens interesse sige , at Rdet kan forvente modstand fra Europa-Parlamentets side , sfremt de forelagte fllesskabsretlige forslag ikke afspejler borgernes interesser . Europa-Parlamentet reprsenterer borgerne og vil altid varetage disses interesser .
<P>
Bifald
<P>
Hvad angr Kommissionen , godkender Europa-Parlamentet nu i frste omgang den formand , som stats- og regeringscheferne har foreslet . Dernst skal Europa-Parlamentet godkende det samlede kollegium af kommissrer , idet Europa-Parlamentet i vrigt bevarer retten til p et senere tidspunkt at fremstte et mistillidsvotum .
Jeg er klar over , at denne procedure beror p en meget fintflende mekanisme .
Vi har alle den alvorlige krise , der prgede de sidste mneder af den afgende Kommissions mandat , i frisk erindring .
Krisen kulminerede , da Europa-Parlamentet i december 1998 for frste gang vovede at ngte Kommissionen decharge for budgettet .
De efterflgende begivenheder frte som bekendt til Kommissionens tilbagetrden .
<P>
Europa-Parlamentet skal i de kommende uger gennemfre en hringsrunde forud for indsttelsen af de nye kommissrer .
Det bliver den frste store opgave , Europa-Parlamentet m tage ansvaret for i den nye valgperiode .
Lad mig i denne sammenhng understrege , at jeg finder det utilstedeligt , hvis vi indstter den nye Kommission , inden vi har modtaget den anden beretning udarbejdet af Den Uafhngige Ekspertgruppe .
<P>
Bifald
<P>
Jeg vil gerne sige til rette vedkommende - det vil sige til formanden for denne ekspertgruppe - at det for Europa-Parlamentet er helt afgrende , at denne rapport foreligger , fr vi gr i gang med de forestende hringer af de indstillede kommissrer .
<P>
Bifald
<P>
Til Kommissionens formand , hr . Romano Prodi , vil jeg gerne sige , at vi ikke nsker en svkket Kommission .
Tvrtimod . Vi nsker en strk og kreativ Kommission , som kan lfte de store udfordringer , vi sammen bliver stillet over for .
Vi nsker , at Kommissionens ressourcer modsvarer det ansvar , Kommissionen plgges . Vi nsker imidlertid ikke kun en kompetent Kommission , vi forventer ogs gennemsigtighed i Kommissionens arbejde med udgangspunkt i en revideret adfrdskodeks .
Vi forventer , at Kommissionen respekterer vlgernes nsker med hensyn til politisk og demokratisk ligevgt . Vi forventer , at der etableres procedurer for opgaver , som overdrages til eksterne organer , sledes at interessekonflikter undgs .
Og vi forventer , at Kommissionen indgr i et nrt samarbejde med Europa-Parlamentet . Vi glder os sledes over , at det fremover vil vre en af Kommissionens nstformnd , der fr til opgave at varetage forbindelsen til Europa-Parlamentet .
<P>
Med vedtagelsen af Amsterdam-traktaten blev der p flere punkter gjort betydelige fremskridt . Vi ved imidlertid alle , at de oprindelige mlstninger ikke i alle henseender blev net med denne traktat , herunder isr ikke den reform af EU ' s institutioner , der er en forudstning for EU ' s udvidelse .
Europa-Parlamentet m sledes stte alle krfter ind p at skabe bedre balance mellem EU ' s institutioner . Der skal sttes ind p flere forskellige omrder .
Anvendelsesomrdet for den flles beslutningsprocedure br udvides , sledes at dette bliver den almindeligt gldende procedure for vedtagelse af alle fllesskabsretlige tekster .
Europa-Parlamentet br inddrages i den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , for s vidt angr den operationelle sjle , WEU . Dette organ br integreres i EU som en af EU ' s institutioner , sdan som Amsterdam-traktaten bner mulighed for .
<P>
Europa-Parlamentet br ubetinget inddrages i forberedelserne til den kommende regeringskonference , der fr til forml at gennemfre en reform af EU ' s institutioner .
De vlgere , der har peget p os som deres reprsentanter , vil ikke have forstelse for , at Europa-Parlamentet betragtes som en mindrevrdig partner i forbindelse med en reform , der er s gennemgribende og s ndvendig som den , vi her str over for .
Det er for det frste vigtigt , at Europa-Parlamentet inddrages p et tidligt tidspunkt , sledes at Parlamentet aktivt kan bidrage til forberedelserne af konferencen .
For det andet opfordrer vi Rdet til at tage hensyn til Europa-Parlamentets henstilling fremsat i forbindelse med vedtagelsen af betnkningerne af Mndez de Vigo og Tsatsos . Et stort flertal i Europa-Parlamentet udtrykte ved denne lejlighed nske om , at man anvendte den gngse fllesskabsmetode , iflge hvilken Kommissionen fremstter et forslag , som forelgges for Rdet og Europa-Parlamentet .
For det tredje vil jeg gerne understrege over for Rdet , at Europa-Parlamentet ikke stiller sig tilfreds med en minimal reform , sfremt dette mtte blive foreslet .
<P>
Bifald
<P>
Det her skitserede arbejde br selvsagt udfres i nrt samarbejde med de enkelte landes parlamenter . Dette samarbejde br udbygges , sdan som det ogs er sket de senere r .
Europa-Parlamentet br ligeledes inddrages i forhandlingerne om EU ' s udvidelse . Udvidelsen vil vre en af ngleopgaverne i de kommende r .
Endvidere br Europa-Parlamentets indflydelse ges , nr det glder fastlggelsen af Fllesskabernes budgetter og de prioriteringer , dette indebrer , med skyldig hensyntagen til mlstningerne i Agenda 2000 .
<P>
Endelig er jeg af den opfattelse , at Europa-Parlamentet som reprsentant for EU ' s borgere med strre styrke br fremfre disses synspunkter ogs i forbindelse med forhandlinger vedrrende internationale handelsrelationer .
Den udvikling , vi ser i jeblikket inden for Verdenshandelsorganisationen , nr det glder hormonbehandlet oksekd , er helt uacceptabel .
<P>
Bifald
<P>
Vi husker alle blderskandalen , vi husker BSE-skandalen og de risici , denne indebar for borgerne .
Vi skal ikke modstte os bioteknologiske fremskridt , men vi skal - og vi vil - srge for , at hensynet til folkesundheden kommer i frste rkke .
<P>
Bifald
<P>
Vi br efter min opfattelse i indevrende valgperiode vre i stand til at gre fremskridt p en rkke omrder .
Jeg skal her blot kort omtale de vsentligste , idet jeg p ingen mde skal foruddiskontere udfaldet af de igangvrende drftelser , som jeg i vrigt fuldt ud sttter .
<P>
For det frste , kre kolleger , br vi uddrage den politiske lre af den lave valgdeltagelse , der har prget de seneste valg til Europa-Parlamentet . Vi m sledes ivrkstte interne reformer , som sikrer bedre kontakt til vlgerne .
Vi vil i vrigt i denne forbindelse arbejde aktivt for at fremme forslaget om ensartede valgsystemer i alle medlemslande , nr det glder valg til Europa-Parlamentet .
<P>
Der ydes en stor arbejdsindsats i Europa-Parlamentet , om end Parlamentets image lader formode , at det modsatte er tilfldet .
Men det er ikke sikkert , at arbejdsindsatsen er organiseret p den mest rationelle og effektive mde .
Der vil vre behov for en modernisering af arbejdsmetoder og -procedurer , hvis Europa-Parlamentet skal fungere mere effektivt og medlemmerne samtidig have tid til i get omfang at vre til rdighed for og blandt vlgerne .
<P>
Bifald
<P>
Under iagttagelse af traktaternes bestemmelser , som er vores flles verste lov , br vi fordomsfrit kunne drfte alle sprgsml af relevans for Europa-Parlamentets effektivitet , det vre sig i Bruxelles eller her i Strasbourg .
Der er allerede fremkommet mange ider , som overvejes i jeblikket .
Eksempelvis forslag til mder , hvorp vi kunne reducere den tid , der medgr til afstemninger i Europa-Parlamentet . Dette ville give medlemmerne mulighed for get taletid i forbindelse med vigtige forhandlinger .
<P>
Bifald
<P>
Der er ogs fremsat forslag om mdefrie dage / perioder - i ugens lb eller om fredagen - og dermed forbedrede muligheder for kontakt med vlgerne .
<P>
Bifald
<P>
Der er et nske om afklaring af Prsidiets og Formandskonferencens opgaver i forhold til plenarforsamlingens befjelser . Jeg vil i denne forbindelse foresl , at vi udnytter det elektroniske postsystem til p effektiv vis at orientere medlemmerne om dagsordener og beslutninger .
Der er rejst sprgsml vedrrende de mange arbejdssprog , hvis antal selvsagt vil vokse i forbindelse med den forestende udvidelse af EU . Der er rejst sprgsml vedrrende en effektivisering af Europa-Parlamentets tjenestegrene , ligesom hndteringen af det stadigt stigende antal besgende i Europa-Parlamentet har vret drftet .
Jeg skal som sagt ikke foruddiskontere , hvilke afgrelser Europa-Parlamentet ad demokratisk vej mtte n frem til efter nje at have overvejet konsekvenser og risici i forbindelse med de foreslede lsninger . Jeg vil p nuvrende tidspunkt blot understrege , at jeg vil gre mit yderste for at sikre en ben debat og sttte alle bestrbelser for at sikre strst mulig effektivitet i Europa-Parlamentets arbejde .
<P>
For det andet m vi afslutte arbejdet med at definere en flles statut for Europa-Parlamentets medlemmer og samtidig afklare ansttelses- og arbejdsvilkr for parlamentsmedlemmernes medarbejdere . Udgangspunktet m vre gennemsigtighed , retfrdighed og respekt for embedet .
De politiske rammer har udviklet sig meget siden vedtagelsen af Amsterdam-traktaten , der fastslr principperne for en sdan afklarende reform .
Europa-Parlamentet er allerede net langt i dette arbejde takket vre den betnkning , vores kollega Willi Rothley har udarbejdet .
Jeg vil som formand gre mit for at sikre , at dette arbejde afsluttes p en mde , som vinder bred tilslutning i Europa-Parlamentet .
<P>
Europa-Parlamentet m endvidere styrke sin kommunikationsstrategi , i srdeleshed tilstrbe strre decentralisering .
Informationerne skal n ud over den snvre kreds af srligt interesserede , som desvrre fortsat ofte er mlgruppen . Informationerne skal n ud til den enkelte borger .
Politik drejer sig ikke kun om handling , men ogs om formidling , og p dette felt lader indsatsen meget tilbage at nske .
EU er kedsomhedens holdeplads , kunne vi forleden lse i et af de frende dagblade .
Det er den udfordring , vi str over for . Jeg vil som formand tage denne udfordring op sammen med Europa-Parlamentets vrige medlemmer og sammen med journalisterne , som jeg hber i stigende antal vil vise interesse for vores arbejde , hvis vi formr i hjere grad at synliggre det politiske arbejde .
<P>
En styrket kommunikationsstrategi i forhold til EU ' s borgere krver imidlertid grundig forberedelse og politiske overvejelser .
Vi str i dag med et paradoks , idet alle undersgelser viser , at der i befolkningen er stigende tilslutning til det europiske projekt .
Samtidig viser den lave valgdeltagelse ved valget til Europa-Parlamentet , at EU af mange mennesker stadig opleves som et abstrakt projekt uden forbindelse til deres dagligdag .
<P>
Demokrati lader sig imidlertid ikke reducere til valghandlinger og parlamentariske procedurer , idet vi s blot str med den drligste af alle styreformer - lige med undtagelse af alle de andre - for nu at bruge Winston Churchills bermte paradoks .
<P>
Vi kan imidlertid ikke negligere de politiske konsekvenser af , at det europiske projekt , omend fejlagtigt , iflge den offentlige mening fremstr som et koldt , bureaukratisk maskineri . Et maskineri , som producerer standarder p bekostning af mangfoldigheden , som producerer kompromiser p bekostning af divergenserne , som producerer ensartethed p bekostning af forskellighederne .
<P>
Det er Kommissionens fortjeneste , at der er skabt grundlag for et flles marked .
Det er imidlertid ikke muligt ved direktivers og forordningers hjlp at skabe tilslutning til et ideal .
nsker vi , at EU skal finde accept i befolkningen som andet end en spndetrje , er det afgrende , at der er tale om et projekt , som rkker videre end Den konomiske og Monetre Union , og som rkker videre end den sociale og miljmssige dimension .
<P>
Bifald
<P>
Det er ptrngende ndvendigt at give unionstanken fornyet mening .
Jeg opfordrer Europa-Parlamentet til at stte sig som ml med egnede midler - hvilke fr vi senere lejlighed til at diskutere - at vende den farlige tendens til stadig lavere valgdeltagelse ved valgene til Europa-Parlamentet . Det er forudstningen for , at Europa-Parlamentet i borgernes jne kan bevare den demokratiske legitimitet , som sikres gennem direkte valg - hvor vlgerne deltager .
<P>
Uden for kredsen af medlemslande nyder Europa-Parlamentet stor anseelse . Dette er i srlig grad tilfldet i alle de lande , der ansger om medlemskab af EU , og i de lande , der har indget samarbejdsaftaler med EU .
Det positive billede af Europa-Parlamentet beror ikke blot p landenes forventning om Parlamentets sttte , nr der skal bevilges konomisk bistand til udviklingsprojekter , eller nr der skal indgs konomiske aftaler med EU .
Det positive billede rkker langt videre .
Europa-Parlamentet ses som vidnesbyrd om demokratiets sejr inden for et stort geografisk omrde , som rummer mange forskellige nationer .
I forbindelse med internationale aftaler , hvor der krves samstemmende udtalelse fra Europa-Parlamentet , har Parlamentets udtalelse altid - og uden skelen til politiske interesser - vret betinget af , at samarbejdspartnerne overholdt de demokratiske spilleregler , respekterede frihedsrettighederne og menneskerettighederne .
EU reprsenterer flgelig et inderligt hb om fred , frihed og fremskridt for alle folk , der lever under diktaturer eller i lande ramt af borgerkrige , samt for befolkningen i de mange udviklingslande .
<P>
Kre kolleger , det er p denne baggrund mit hb , at Europa-Parlamentet fortsat og i stigende omfang vil vise mod og handle p en mde , som skaber get bevidsthed i befolkningen om , at det menneskelige fllesskab beror p grundlggende vrdier af universel karakter .
Nrmest og mest ptrngende er i denne henseende det drama , som har snderrevet Kosovo .
Vbnene tier nu , krigens rdsler er bragt til ophr , men freden er endnu ikke sikret .
Vi har vist alle en fornemmelse af , at det var den demokratiske models fremtid , der her stod p spil . En model , som beskytter alle mindretal .
Samtidig s vi , hvad vi kunne kalde det europiske kontinents humanitre tempel : Det er ikke acceptabelt , og det blev ikke accepteret , at der endnu en gang skete s brutale krnkelser af menneskerettighederne p det europiske kontinent .
<P>
EU ' s 15 medlemsstater stod samlet , og jeg er overbevist om , at de med deres flles indsats har lagt grundvolden til den politiske union . En union i overensstemmelse med borgernes nsker .
Borgerne forventer ikke blot et flles marked , men ogs et projekt med videre perspektiver for menneskeheden . Grundstenen til et nyt Europa blev lagt i Pristina .
Et nyt Europa ser dagens lys p trskelen til det nye rhundrede .
Vbnene er nu under kontrol , landet er under genopbygning , og en dag oplever vi mske en udsoning parterne imellem . Jeg vil gerne som min frste handling udadtil i min egenskab af formand for Europa-Parlamentet p vegne af Parlamentet snarest muligt besge Kosovo .
En handling med stor symbolvrdi .
<P>
Bifald
<P>
Jeg ved , at mange andre har besgt Kosovo .
Mit besg p et tidspunkt , hvor freden er ved at genindfinde sig , skal imidlertid ses i et srligt perspektiv : Jeg vil gerne til albanere og serbere , til FN ' s hje reprsentant , til politiske og religise myndigheder , til den internationale fredsstyrke bringe et budskab om , at Europa-Parlamentet str ved sine holdninger .
Europa-Parlamentet vil yde sin del af indsatsen for at sikre Kosovos genopbygning og sikre stabiliteten p Balkan .
Europa-Parlamentet vil sledes anvende sine budgetbefjelser i denne sammenhng , men ogs yde en indsats , som rkker langt videre .
<P>
Kre kolleger , jeg har tillid til , at alle Europa-Parlamentets medlemmer aktivt vil medvirke til at n disse ambitise ml .
Vi str over for en stor opgave , s jeg nsker ikke god ferie , men god arbejdslyst .
Tak .
<P>
Kraftigt bifald
<SPEAKER ID=2 NAME="Halonen">
Fru formand , jeg nsker at gratulere Dem hjerteligt med valget til Deres nye , krvende opgave .
Som De selv sagde i Deres pragtfulde tale , har vi alle store udfordringer foran os .
De sagde , at De stter pris p samarbejde mellem institutionerne .
rede formand , jeg forsikrer Dem her , at jeg ogs siger det i denne sal i aften , nr jeg officielt prsenterer det finske formandskabs handlingsprogram , at ogs vi strber efter tttere samarbejde mellem Parlamentet , Kommissionen og Rdet .
rede formand , jeg er i dag kommet her for at re den fuldmagt , europerne har givet os , og for at tilbyde samarbejde med henblik p at bygge en bedre fremtid for vores borgere , men samtidig med tanke p , at vi er en del af en flles verden .
rede formand , jeg takker for den begunstigelse , det er at vre til stede ved denne begivenhed .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Tak for Deres indlg , fru formand for Rdet .
<SPEAKER ID=4 NAME="Marn">
Fru formand , jeg skal fatte mig i korthed .
Jeg nsker Dem p Kommissionens vegne tillykke med valget .
<P>
Hvad kan jeg vel sige om Deres personlige kvaliteter og Deres allerede lange karriere i Fllesskabernes tjeneste ?
<P>
Vi kender Dem godt og ved , at De stiller store krav , men ogs at De har en klar forstelse for den institutionelle ligevgt . Dette vil utvivlsomt hjlpe os til fremover at etablere et nyt og forbedret samarbejde mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen .
<P>
Der er ingen grund til at lgge skjul p , at det , som De vist ogs selv var inde p , er et af de helt grundlggende problemer , som skal lses .
Vi fler os overbevist om , at det med Dem i formandssdet vil vre muligt for den nye Kommission at genskabe den tillid , som altid har vret en grundlggende styrke i EU-samarbejdet .
<P>
Fru Fontaine , lad mig endnu en gang overbringe de varmeste lyknskninger p vegne af Kommissionen .
Mange tak .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Tusind tak , kommissr Marn .
<CHAPTER ID=2>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelser , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="FR" NAME="Gillig">
Fru formand , i tilknytning til protokollen fra mdet i gr vil jeg gerne supplere de oplysninger , vores irske kollega fremfrte i sit indledende indlg i gr morges .
<P>
Hvad angr personer med nedsat frlighed og disses muligheder for fra de offentlige parkeringsomrder at komme frem til Europa-Parlamentets bygninger , kan jeg til alle kollegers orientering oplyse , at dette fuldt ud er muligt .
Jeg afprvede personligt faciliteterne i morges , idet jeg fulgte de forskellige tilgangsveje , som er anvist ved normal skiltning .
Jeg finder det vigtigt at f denne information indfjet for at sikre , at der ikke fortsat er ufuldstndige oplysninger i omlb .
Der er truffet de forndne foranstaltninger , som sikrer personer med nedsat frlighed adgang til Europa-Parlamentets bygninger .
Efter min opfattelse er det kun adgangen til selve mdesalen , som udgr et problem .
<SPEAKER ID=8 NAME="Formanden">
Tak for Deres positive indlg .
Jeg m sige , at jeg ikke fuldt ud deler Deres opfattelse .
Jeg mener , der endnu er mange problemer , som skal lses , for at Europa-Parlamentet kan fungere optimalt .
Vi er opmrksomme p problemerne og vil gre vores bedste for at f dem lst .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="NL" NAME="Staes">
Fru formand , jeg tilslutter mig , og det er helt sikkert ogs p vegne af Gruppen De Grnne / Den Europiske Fri Alliance , Deres krav om fr d . 30. august , alts fr hringerne med den nye Kommission begynder , at gre alle europiske parlamentsmedlemmer bekendt med Ekspertgruppens anden beretning .
Ligeledes ved jeg fra en sdvanligvis velinformeret kilde , at der allerede nu i Parlamentet mellem Ekspertgruppen , Europa-Parlamentets tjenester og EU-Kommissionens tjenester cirkulerer et slags udkast til anden beretning , en slags indledende beretning .
Vi ved , hvordan det gr med udkast til beretninger , de lkker , de kommer i pressen .
Jeg mener , at det m vre et krav fra os alle , at hvis der cirkulerer et sdant udkast , skal det gives til medlemmerne af Europa-Parlamentet .
Jeg er klar over , at det formentlig ikke kan lade sig gre til alle 626 medlemmer , men hvis der findes en sdan beretning , og hvis De kan bekrfte dette , ville det s ikke vre klogt , at dette udkast til beretning kan gives til f.eks. formanden og Budgetkontroludvalgets kontor og koordinatorerne for alle de grupper , der er reprsenteret i Budgetkontroludvalget .
<SPEAKER ID=10 NAME="Formanden">
Hr .
Staes , der kan nok ikke helt siges at vre tale om et procedureforslag , men jeg har med interesse lyttet til Deres indlg . Som nvnt tidligere vil jeg hurtigst muligt foretage det videre forndne i denne sag .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Fru formand , jeg vil fremkomme med et indlg om protokollen , for jeg mener , at Formandskonferencen og alle de politiske grupper i gr i fllesskab underskrev en indsigelse imod stiftelsen af  Den Tekniske Gruppe for Uafhngige Medlemmer  , og jeg mener , at denne indsigelse br fremg tydeligt af protokollen .
<P>
Jeg gr ud fra , at formanden for PPE-gruppen , som i jeblikket leder Formandskonferencen , har sendt skrivelsen til Parlamentets formandskab .
Men under alle omstndigheder vil jeg bekrfte min gruppes indsigelse .
<P>
Og nu da jeg er i gang , fru formand , vil jeg tilfje , at det ikke er rimeligt at indlede en forhandling p grundlag af rygter om et emne , som vi skal behandle p det tidspunkt , hvor det er opfrt p dagsordenen , et emne , som der nok er ndringsforslag til , og som de politiske grupper skal udtale sig om .
Jeg synes , at vi skal diskutere en ting ad gangen .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering">
Fru formand , jeg kan bekrfte , hvad kollega Barn Crespo sagde om dette punkt .
Men jeg havde egentlig bedt om ordet vedrrende et andet punkt , nemlig vedrrende vores gruppes navn .
Under punkt 5 str : Stiftelse af politiske grupper .
Jeg vil gerne informere Dem om , at vores gruppe fremover hedder : Det Europiske Folkepartis Gruppe ( Kristelige Demokrater ) / Europiske Demokrater . Jeg beder Dem vre opmrksom p dette .
Jeg beder ogs om , at man er opmrksom p , at vores gruppe nu er Parlamentets strste gruppe . Jeg vil gerne bede om , at man tager behrigt hensyn til dette p monitorerne og det vrige tekniske udstyr .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="FR" NAME="Dell'Alba">
Fru formand , en kort bemrkning i tilknytning til hr . Barns indlg .
Vi taler i jeblikket om protokollen .
I forbindelse med hr . Barns indlg i gr blev der ikke noteret reaktioner .
Jeg mener at vide , at Formandskonferencen senere vil f forelagt et stiftelsesdokument fra denne gruppe .
Dette tager vi til efterretning .
Der er sledes efter min opfattelse grund til at holde de to ting adskilt .
Dels er der tale om en eventuel indsigelse , dels er der tale om , hvad der blev sagt under grsdagens plenarmde .
Jeg mener ikke - og flere kan bevidne dette - at der p davrende tidspunkt blev fremsat indsigelser .
<SPEAKER ID=14 NAME="Formanden">
Tak , hr . Dell ' Alba .
Deres bemrkning giver ikke anledning til ndringer i protokollen .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="EN" NAME="Kinnock, Glenys (PSE).">
Fru formand , jeg er sikker p , at De , som jeg , finder det beklageligt , at vi i denne uge ikke har mulighed for at udtrykke vores interesse for begivenhederne i Burma og isr for vores Sakharov-prisvinder Aung San Suu Kyi ' s offer og lidelser .
<P>
Der har vret et trojkabesg i Burma .
Fru formand , jeg vil gerne indtrngende anmode Dem om - som en af Deres frste handlinger - at sttte forslaget om , at der straks indledes en dialog med Aung San Suu Kyi og hendes politiske parti .
<SPEAKER ID=16 NAME="Formanden">
Tak for Deres indlg , fru Kinnock . Jeg skal tage det med i mine overvejelser .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="FR" NAME="Cohn-Bendit">
Fru formand , m det vre mig tilladt at stille et kort sprgsml til hr . Poettering ?
<P>
Fru formand , et lille sprgsml til hr . Poettering .
Hr . Poettering , hvad er forskellen p en kristelig demokrat og en europisk demokrat ?
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="EN" NAME="Ford">
Fru formand , jeg kan helt klart tilslutte mig Deres tale tidligere , hvori De nvnte , at en af vores opgaver er at informere offentligheden om institutionernes arbejde .
M jeg derfor i henhold til artikel 38 ( redegrelse om Kommissionens afgrelser ) anmode Dem , fru formand , om efter dagsordenen i dag at opfordre Kommissionen til over for Parlamentet at redegre for den afgrelse , der blev truffet i gr , om at give de franske fodboldmyndigheder en bde p et latterligt belb af GBP 650 for et klart brud p Fllesskabets regler .
<P>
Det er meget svrt at forst Kommissionens budskab , ud over at det er gode nyheder for billethajer og drlige nyheder for fodboldfans , at man faktisk kan slippe afsted med at bryde loven , hvis man er villig til at give Kommissionen lidt penge senere i processen .
Derfor vil jeg gerne bede Dem opfordre Kommissionen til at gre rede for denne afgrelse efter dagens mder , s almindelige mennesker kan forst de tanker , der ligger bag , og som , m jeg indrmme , er fuldstndig uforstelige for mig .
<SPEAKER ID=19 NAME="Formanden">
Vi skal gerne lade Deres foresprgsel g videre til Kommissionen .
<CHAPTER ID=3>
Det Europiske Rd den 3.-4. juni - Det tyske formandskab
<SPEAKER ID=20 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t vedrrende
<P>
beretning fra Det Europiske Rd og redegrelse fra Kommissionen vedrrende Det Europiske Rds mde i Kln , den 3.-4. juni , -redegrelse fra Rdet vedrrende det tyske formandskabs aktivitetsperiode .
<SPEAKER ID=21 NAME="Fischer">
Fru formand , mine damer og herrer , jeg er glad for , at jeg i dag kan mdes med det nyvalgte Europa-Parlament , og jeg nsker Dem alle - og naturligvis ganske srligt Dem , fru formand Fontaine - tillykke med valget .
<P>
Det tyske formandskab blev indledt med et historisk skridt , nemlig indfrelsen af den flles valuta , euroen .
I januar sagde jeg her i Europa-Parlamentet , at indfrelsen af euroen efter den tyske regerings opfattelse er logisk forbundet med yderligere skridt til at fuldende integrationen , og at Tyskland vil gre en strk indsats for at realisere den .
For os drejede det sig om i strukturer og metoder at forberede Unionen p at ndre sig fra en vesteuropisk til en flleseuropisk og samtidig udenrigs- og sikkerhedspolitisk handlekraftig Union - og dermed ogs til en mere demokratisk Union .
<P>
I dag , seks mneder senere , kan vi konstatere , at fremskridtene p disse tre centrale integrationsomrder har levet op til vores forventninger .
Disse fremskridt er nrt forbundet med den dobbelte krise , som Den Europiske Union har skullet overvinde i det forgangne halve r .
Det tidsmssige sammenfald mellem Kommissionens tilbagetrden , udbruddet af Kosovo-krigen og Det Europiske Rd i Berlin satte EU ' s handlekraft p en dramatisk prve p et yderst kritisk tidspunkt .
I denne overordentligt vanskelige fase bevarede EU ' s medlemmer ikke bare deres sammenhold og handlekraft , de viste ogs i hj grad deres evne til at skabe .
De udnyttede krisen som et positivt incitament for den fortsatte integration .
Dette skyldes , at det med krigen i Kosovo igen blev tydeligt , hvad der er den europiske integrations kerne , nemlig at skabe en permanent fredsordning p vores kontinent .
Denne indsigt betd , at de nationale enkeltinteresser blev modificeret , og over hele Europa opstod der en vilje til at bringe den historiske opgave med at fuldende den europiske integration et afgrende skridt fremad .
<P>
Krisen blev p den mde en accellerator for integrationen .
Det skridt fremad , som vi har taget i de forlbne mneder , er frem for alt en flles succes for alle medlemsstater og Den Europiske Unions institutioner .
Jeg vil derfor gerne i dag takke Europa-Parlamentet , fordi det i denne vanskelige fase i srlig grad levede op til sit ansvar .
<P>
Fru formand , mine damer og herrer , i det flgende vil jeg komme med et kort resum af det tyske formandskabs resultater og derefter ridse de videre perspektiver op .
For det frste er EU ' s udenrigs- og sikkerhedspolitiske handlekraft vokset .
EU er i dag en international aktr med betydelig vgt .
Det mest tydelige bevis p dette var prsident Ahtisaaris mission i Beograd sammen med den russiske Kosovo-ansvarlige , Tjernomyrdin .
Deres bidrag til at finde en fredelig afslutning p konflikten i Kosovo betd , at EU som civil magt kom et vsentligt skridt nrmere p en flles udenrigspolitik .
Til forskel fra 1991 / 92 indtog EU denne gang en flles holdning p Balkan , fordi de europiske stater endelig havde indset , at det ikke kun drejede sig om en moralsk forpligtelse eller om fremtiden for et europisk udkantsomrde , men om deres egen , vores alles sikkerhed .
<P>
I Europa findes der kun en eneste udelelig sikkerhed . Det er konsekvensen af erfaringerne fra tragedien i Kosovo .
Hvis vi passivt havde accepteret , at der fandtes en blodig , aggressiv nationalisme p vores kontinent , ville det i sidste ende have vret selve den europiske integrations skbne , den strste landvinding i den nyere europiske historie , der stod p spil .
Det kunne og ville vi ikke tillade !
<P>
Bifald
<P>
Kosovo-konflikten var medvirkende til , at to vigtige erkendelser brd igennem i EU .
For det frste bliver Sydsteuropa i dag generelt og uden forbehold accepteret som hrende til Europa .
Konsekvensen af dette var vedtagelsen af stabilitetspagten , som jeg skal komme tilbage til .
For det andet er der nu en mere konkret vilje til langt om lnge at udforme en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
P denne baggrund er det lykkedes at indtage en samlet holdning over for Kina , Mellemsten , inden for menneskerettighedspolitikken og i mange andre udenrigspolitisk vanskelige sprgsml og til sidst i Kln at trffe en rkke vigtige afgrelser , som vedtagelsen af den frste flles strategi over for Rusland og en kreplan for skabelsen af en europisk sikkerheds- og forsvarspolitik samt udpegelsen af Javier Solana som den bedste kandidat til posten som Mister FUSP .
<P>
Den Europiske Unions betydning som international aktr er ogs kommet tydeligt frem p de mange interregionale konferencer , Latinamerika-topmdet i Rio , Middelhavskonferencen i Stuttgart - en platform , som kan f meget stor betydning nu p baggrund af en mulig ny fredsdynamik - det europisk-asiatiske topmde i Berlin og mange andre mder .
<P>
For det andet har Den Europiske Union med beslutningerne i Berlin om Agenda 2000 sikret sin handlekraft i de kommende r .
Hvis vi ikke var blevet enige i Berlin - og tnk p , hvad det ville have betydet , hvis topmdet i Berlin var endt uden et kompromis , set i lyset af den begyndende Kosovo-krig og den krise , som Kommissionen samtidig befandt sig i . Europa ville vre blevet kastet ud i en alvorlig historisk krise .
Agenda 2000 samlede en pakke af reforminitiativer og massive nationale interesser , som ikke er set fr i integrationshistorien .
Det kunne lade sig gre at fre dem sammen til et stort kompromis , fordi vigtige medlemsstater - ikke mindst Tyskland - afstod fra med vold og magt at ville gennemfre nationale srstandpunkter og i stedet gav videreudviklingen af Europa frste prioritet .
<P>
Den tyske regering kunne ganske vist have nsket sig yderligere fremskridt p nogle omrder , f.eks. inden for landbrugspolitikken , og her vil der p grund af WTO-runden snart vre behov for yderligere reformer , men alt i alt er det et rigtig godt kompromis , en fremragende basis for at fre Unionen ind i det 21. rhundrede .
<P>
For det tredje sikrer Agenda 2000 ogs Den Europiske Unions muligheder for udvidelse .
Berlin-kompromisets succes kan netop ogs aflses af de overordentligt positive reaktioner i ansgerlandene .
Der er ogs sket vsentlige fremskridt i tiltrdelsesforhandlingerne i det forlbne halve r .
I dag forhandler vi i mere end halvdelen af kapitlerne .
Med den beslutning , der blev truffet i Kln , om en ny regeringskonference om institutionelle sprgsml har vi desuden fet bnet mulighed for hurtigt at overvinde den anden store indre forhindring for udvidelsen .
Det historiske projekt , som udvidelsen er , er dermed blevet tilfrt betydeligt mere tempo og kvalitet .
<P>
For det fjerde spillede Europa-Parlamentet i det opgr , som frte til Kommissionens tilbagetrden , den ansvarsfulde rolle , som borgerne i Europa forventer af det .
Heri ser jeg begyndelsen p en proces , som vil fre til en strkere demokratisering af Unionen .
Ved at udpege Romano Prodi til ny formand for Kommissionen reagerede EU-staterne meget hurtigt p Kommissionens tilbagetrden .
Jeg vil gerne herfra nske Romano Prodi og den nye Kommission alt godt og held og lykke med de store opgaver , som ligger foran dem .
<P>
Med adfrdskodeksen har den nye Kommission allerede sendt et frste vigtigt signal for at genvinde borgernes tillid , en god begyndelse .
Jeg vil imidlertid ogs gerne i dag endnu en gang udtrykkeligt takke den gamle Kommission og alle dens medarbejdere for deres arbejde .
Trods al kritik af enkeltsager br vi ikke glemme , at vi ikke kunne have lst de talrige og vanskelige problemer , ogs og netop i den tyske formandskabsperiode , uden Kommissionens hrde og engagerede arbejde .
<P>
Bifald
<P>
For det femte forsger vi med den beskftigelsespagt , der blev vedtaget i Kln , at flge og sttte de nationale bestrbelser p at skabe strre beskftigelse p europisk niveau .
Pagten forbedrer betingelserne for en aktiv beskftigelsespolitik bde p nationalt og europisk plan .
Den makrokonomiske dialog , som blev vedtaget i Kln , og som inddrager arbejdsmarkedets parter og Den Europiske Centralbank vil bidrage vsentligt til dette .
I forbindelse med beskftigelsestopmdet under det portugisiske formandskab skal der derfor gres status over dette arbejde for frste gang .
<P>
Mine damer og herrer , i den fase , som ligger foran os , glder det om at udnytte den dynamik , som i det forlbne halve r er opstet af spndingsforholdet mellem krise og reformbehov , til yderligere integrationsskridt .
Der er fem ngleomrder , hvor vi skal videre .
Det frste er , at erfaringerne fra Kosovo-konflikten m betyde , at der kommer mere dynamik i udvidelsen .
Det Europiske Rd i Helsinki skal trffe vidtrkkende beslutninger .
Det kommer til at dreje sig om to centrale sprgsml , for det frste om hvilke yderligere ansgerlande der skal indledes forhandlinger med .
Det har lnge vret tydeligt , at nogle af de stater , som endnu ikke forhandler , har gjort betragtelige reformfremskridt , og det br der tages behrigt hensyn til i Helsinki .
Det m st klart , at alle kandidater , som opfylder de kriterier , der blev fastsat i Kbenhavn , har krav p at indlede tiltrdelsesforhandlinger .
<P>
Det andet sprgsml bliver sprgsmlet om en dato for afslutningen af forhandlingerne med de frste kandidater .
Der er blevet stillet flere visionre forslag om dette punkt , men der har hidtil manglet et serist grundlag for en sagligt begrundet dato .
I Helsinki kommer vi for frste gang til at have et sdant grundlag i form af de fuldstndige resultater af screeningerne og Kommissionens nye fremskridtsrapporter .
Jeg hber derfor meget , at det vil lykkes at fastlgge en dato i december .
Min personlige mening er , at vi br fastlgge det i december .
Det ville vre et meget vigtigt signal for den fortsatte dynamik i reformprocessen og for tiltrdelsesforhandlingerne .
<P>
I det forlbne halve r er det desvrre ikke lykkedes at skabe en substantiel forbedring af Tyrkiets status i forhold til Den Europiske Union .
I Kln kunne der ikke opns enighed om det tyske forslag om at betegne Tyrkiet som tiltrdelseskandidat og mle det efter de samme kriterier som de vrige kandidater , nemlig de kriterier , der blev fastsat i Kbenhavn , men dette sprgsml er fortsat p dagsordenen .
Det vil vre vigtigt , at Tyrkiet opstiller en kreplan for gennemfrelsen af de kriterier , der blev fastsat i Kbenhavn .
Det er afgrende for , om der kan indledes forhandlinger , at kriterierne er opfyldt .
<P>
Det andet punkt er , at det er ndvendigt for at bevare en udvidet Unions forhandlingsevne , at de tre institutionelle sprgsml , som ikke blev lst i Amsterdam - Kommissionens strrelse og sammenstning , vgtningen af stemmer i Rdet , udvidelse af flertalsafstemningen - bliver lst tilbundsgende i god tid fr udvidelsen .
Det er i vrigt ogs i tiltrdelseskandidaternes interesse .
Vi br derfor stte alt ind p at opfylde den kreplan for de institutionelle reformer , som blev aftalt i Kln , og at afslutte reformpakken i r 2000 under det franske formandskab .
Det krver imidlertid vilje og sttte fra alle involverede .
<P>
For det tredje har Sydsteuropa i dag , hvor den fjerde og forhbentlig sidste jugoslaviske krig om arveflge i Kosovo er afsluttet , og aftalen om stabilitetspakten er indget , for frste gang i sin historie en reel chance for at lgge nationalisme og vold bag sig for altid og bne sig over for integrationens Europa .
Forsoningen var mulig i Vesteuropa efter 1945 , og den vil vre lige s mulig p Balkan i dag , hvis det ogs dr lykkes at overvinde roden til had og vold , nemlig nationalismen .
En vigtig forudstning er , at ogs Den Europiske Union i fredstider gr sikringen af freden i Sydsteuropa til et anliggende , der har hj prioritet .
Unionen brer med genopbygningen af Kosovo og som central initiativtager til stabilitetspagten et strre ansvar , ogs p det materielle omrde .
Men dette indebrer ogs for Unionen og dens konomier p lngere sigt en stor , enestende chance , som vi br udnytte mlrettet .
<P>
En afgrende faktor for stabiliseringen af Sydsteuropa er det konomiske samarbejde .
Tyskland sttter efterflgende forslag om at skabe en regional told- og handelsunion med det forml at skabe en frihandelszone , der s vidt muligt skal vre forbundet med Den Europiske Union .
En sdan stabil konomisk ramme ville ogs i hj grad komme investeringer udefra til gode .
Men det vigtigste ml er at skabe stabile betingelser for demokrati og retsstatslighed overalt p Balkan .
Nglen til en varig stabilisering af regionerne vil vre demokratiseringen af Serbien .
<P>
Bifald
<P>
Det er en afgrelse , som det serbiske folk selv m trffe .
For Den Europiske Union og dens medlemsstater m det imidlertid glde , at vi br gre alt for at styrke den demokratiske opposition i Serbien og svkke Milosevic .
Isr nu , set i lyset af de modige demonstrationer i hele landet , m vi vise det serbiske folk , at det kan regne med Den Europiske Unions fulde sttte i forbindelse med sin demokratisering .
<P>
Bifald
<P>
De seneste mneders erfaring viser , at Europa ogs m organisere sig strkere inden for sikkerheds- og forsvarspolitikken , hvis det fremover selv vil vre i stand til at udve et effektivt krisemanagement .
Beslutningerne fra Kln om at skabe en europisk sikkerheds- og forsvarsunion er meget vidtrkkende .
Dette emne m efter det indre marked og Den konomiske og Monetre Union blive det nste store integrationsprojekt i Den Europiske Union .
Udviklingen af flles handlingsoptioner og skabelse af den ndvendige infrastruktur til dette forml vil derfor fremover st helt verst p den europiske fremtidsdagsorden .
Her er der netop ikke tale om en militarisering af Den Europiske Union , men om , at den bliver videreudviklet til en effektiv og handlekraftig fredsmagt , som er i stand til som i Kosovo endeligt at lade krigen tilhre fortiden som politisk middel i Europa og i stedet lade retfrdigheden og afkald p voldsanvendelse rde .
<P>
Bifald
<P>
Det er en forudstning for Den Europiske Unions fremtidige levedygtighed , at legitimationen og trovrdigheden hos borgerne styrkes .
Udarbejdelsen af et europisk charter for grundlggende frihedsrettigheder skal sikre , at borgernes grundlggende frihedsrettigheder har samme stilling p europisk niveau som p nationalt .
Metoden hertil er ny .
Charteret skal baseres p en bred dialog , som involverer reprsentanter for Europa-Parlamentet , de nationale parlamenter , regeringen , Kommissionen .
Dette udvalg skal aflgge rapport for Det Europiske Rd under fransk formandskab .
Jeg hber , at Europa-Parlamentet vil spille en fremtrdende rolle i dette arbejde p grundlag af det forarbejde , som lnge har fundet sted i Parlamentet .
<P>
Fru formand , mine damer og herrer , fremskridtene i den politiske integration og udvidelsen stiller et centralt sprgsml om Den Europiske Unions fremtid .
Hvordan skal en Union med 27 , eller hvis man tnker p Sydsteuropa , p langt sigt sgar omkring 30 medlemsstater fortsat kunne vre funktionsdygtig og handlekraftig ?
Hvordan kan det fremtidige forstrrede Europa p samme tid bevare sit sammenhold og leve op til sit ansvar indadtil og udadtil ?
Dette sprgsml , som har betydning langt ud over den nste regeringskonference , vil snart komme til at dominere den europiske reformdebat , ja , det m dominere den .
De centrale emner i denne debat m vre demokratiseringen og i sidste ende den fuldstndige parlamentarisering af Den Europiske Union : skabelsen af en gte borgerunion .
Kun p denne mde vil man efterhnden kunne overvinde den svigtende interesse , som p foruroligende vis manifesterede sig i den lave valgdeltagelse ved valget til Europa-Parlamentet - det forskrkkede os alle .
<P>
Det demokratiske imperativ blev tydeligt i konflikten om Kommissionens tilbagetrden , hvor der blev stillet principielle sprgsml om transparens , demokratisk kontrol og legitimation af den europiske handlemde .
Det er imidlertid ogs en konsekvens af Den Europiske Unions voksende handlekraft , netop inden for udenrigs- og sikkerhedspolitikken .
En Union , som vil vre handlekraftig i kriser og konflikter , har tvingende behov for at have sin egen demokratiske legitimationskde .
Det vil derfor i fremtiden vre absolut ndvendigt at foretage en udvidelse af Europa-Parlamentets rettigheder , som gr ud over de nye bestemmelser i Amsterdam-traktaten , men ogs at inddrage de nationale parlamenter bedre .
<P>
Ved starten af det tyske formandskab , fru formand , tog jeg initiativ til en diskussion om en europisk forfatning .
Denne debat vil bidrage til at styrke en europisk borgerbevidsthed .
Her br vi frigre os fra en striks retlig forstelse og snarere opfatte en forfatning som en samling af vrdierne og de grundlggende principper , af funktionsmekanismerne i den europiske sameksistens herunder Den Europiske Unions funktion som politisk konstruktion sui generis .
<P>
Den dobbelte krise i det forlbne halve r vil komme til at f en langsigtet og varig indflydelse p den europiske integration .
Kosovo-konflikten har igen rykket udgangspunktet for integrationen , oprettelsen af en europisk fredsordning , i centrum for vores opmrksomhed .
Kommissionens tilbagetrden har derimod vist , hvad det m handle om i fremtiden , nemlig om at skabe en virkelig demokratisk Union med afbalancerede checks and balances .
Denne dobbelte erkendelse er efter min opfattelse et godt grundlag for det finske formandskab , som jeg nsker alt godt for den ansvarsfulde opgave , som ligger foran det .
Mange tak !
<P>
Kraftigt bifald
<SPEAKER ID=22 NAME="Marn">
Fru formand , jeg vil ogs denne gang fatte mig i korthed af rsager , som De fuldt ud forstr .
Jeg vil blot , som formanden for Rdet , hr . Fischer , indledte med at sige , pege p , at der under det tyske formandskab - som har vret et meget kompliceret og vanskeligt formandskab - er blevet lst store opgaver og klaret store udfordringer .
Jeg tnker naturligvis p vedtagelsen af Agenda 2000 , som var en politisk og diplomatisk opgave og en velse i at finde en meget vanskelig ligevgt mellem srinteresserne i Unionen , og p alle de flger , der var et resultat af det mske strste problem i jeblikket p grund af dets flger for Den Europiske Union , nemlig konflikten i Kosovo og alle forholdene i forbindelse med den og ogs de flger , som den fr for fremtiden .
<P>
Den europiske sikkerhed og det europiske forsvar er begyndt at gre fremskridt med udnvnelsen af den ansvarlige for FUSP .
Det er skridt , der viser , at udenrigs- og sikkerhedspolitikken mske stadig , efter Kosovo-krisen , er akilleshlen i det europiske projekt , og det er ndvendigt med store fremskridt .
<P>
Og endelig har den europiske beskftigelsespagt fet et skub fremad - p basis af konklusionerne fra Det Europiske Rd i Luxembourg .
<P>
Derfor lyknsker den afgende Kommission det tyske formandskab .
Vi mener , at det har vret et meget godt formandskab .
Der er blevet lst mange vanskelige problemer .
Og alt det skyldes uden skyggen af tvivl udenrigsminister Fischers talent , effektivitet og intelligens , som har gjort et stort indtryk p mig , og jeg lover Dem , at jeg i mit nye liv , nr jeg tager til Spanien , vil jogge og spise bananer .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering">
Hr. formand , hr. udenrigsminister , kolleger . Hr. udenrigsminister , man kan fuldt ud tilslutte sig Deres tale , men man kan desvrre ikke bedmme det tyske formandskab udelukkende positivt .
Derfor kan jeg heller ikke finde helt s venlige ord som den fungerende formand for Kommissionen .
<P>
Det tyske rdsformandskab har vret et rdsformandskab med op- og nedture , med successer , som vi har anerkendt , men ogs med alvorlige mangler , fiaskoer og fejlgreb .
Det tyske rdsformandskab blev konfronteret med den tragiske situation i Kosovo , og erklringen fra Berlin var s tydelig , som man kunne nske det .
Rdsformandskabet handlede beslutsomt sammen med landene i Den Europiske Union i den vestlige alliance for at g imod den jugoslaviske tyran og diktator , Milosevic .
Det var ndvendigt og rigtigt at handle .
Vores budskab p trskelen til r 2000 m lyde : Aldrig mere m mennesker blive fordrevet fra deres huse , fra deres hjemstavn !
Menneskerettighederne , menneskets vrdighed , retten til en hjemstavn er grundlagene for vores europiske civilisation !
<P>
Jeg vil gerne udtrykke vores gruppes tak og anerkendelse personligt til Dem , hr. udenrigsminister , fordi De er get s udtrykkeligt og overbevisende ind for menneskerettighederne , helt til de fysiske angreb , man har udsat Dem for .
<P>
Bifald
<P>
Men i vores gruppe har vi ogs ofte spurgt os selv , hvad der ville vre sket , hvis det havde vret vores politiske venner , der havde haft Deres politiske ansvar .
Havde De i opposition s ogs praktiseret den samme solidaritet med den tyske regering ?
Derfor takker vi vores politiske venner fra CDU og CSU og ogs De Liberale , fordi de s udtrykkeligt stttede rdsformandskabet solidarisk .
<P>
De fyldte os med afsky at se - og det kritiserer vi ligesom De - at gruppeformanden for det postkommunistiske PDS rakte Milosevic i Beograd hnden .
Denne persons ndsfller er jo ogs reprsenteret her i Europa-Parlamentet .
<P>
Nu skal Kosovo opbygges . Det er en af Den Europiske Unions centrale opgaver .
Vi m ikke gentage den fejl , der blev beget i Bosnien , at alt er bureaukratisk og tager lang tid . Den Europiske Union skal nu handle hurtigt og ubureaukratisk .
Det er en flles opgave for Ministerrdet , Kommissionen og Europa-Parlamentet , s de hrdt prvede mennesker i Kosovo , i det tidligere Jugoslavien og p Balkan kan f et perspektiv for fremtiden .
<P>
I Berlin blev Agenda 2000 vedtaget , og den m nu vre grundlaget for , at de frste tiltrdelseslande kan tiltrde i denne valgperiode for Europa-Parlamentet frem til r 2004 .
Det centrale i denne forbindelse er , at den europiske familie forankres i det vrdifllesskab for den europiske civilisation , som Den Europiske Union er et udtryk for .
Det vil fremme stabilitet og sikkerhed , demokrati og fred .
Men vi siger ogs - og det ved jeg , vi er enige om - at der er visse forudstninger for udvidelsen , nemlig reformen af Den Europiske Union .
Vi er tilfredse med Deres bestrbelser for et europisk charter , og vi er tilfredse med bestrbelserne for en konference om reformen af Den Europiske Union .
Kernen i denne reform m vre , at flertalsbeslutningen i Ministerrdet endelig bliver anerkendt som det principielle beslutningsinstrument for Den Europiske Union .
For vi nsker en handlekraftig Union , som er baseret p demokratiske og parlamentariske principper .
<P>
P topmdet i Kln blev der truffet afgrelse om generalsekretren , den skaldte hjtstende reprsentant .
Vi mener , at valget af Javier Solana er et excellent valg .
Men nu m det dreje sig om , at denne hjtstende reprsentant ogs fr den ndvendige kompetence , og at han arbejder fornuftigt sammen med det ansvarlige medlem af Kommissionen .
Desuden m vi forhindre , at udenrigspolitikken p de felter , hvor den allerede varetages p fllesskabsniveau , ikke regredierer til et rent samarbejde mellem staterne i Den Europiske Union .
Her vil vi passe meget omhyggeligt p , at der tages de rigtige skridt .
<P>
Den Vesteuropiske Union skal integreres i Den Europiske Union . Det m hilses velkomment .
Hvis Den Vesteuropiske Union s til sidst forsvinder , skal der naturligvis ogs ved siden af de nationale parlamenter ogs findes et europiske parlamentarisk ansvar , og derfor skal kompetencerne inden for udenrigs- , sikkerheds- og forsvarspolitikken i hjere grad tilfres Europa-Parlamentet , s der ikke findes noget parlaments- og demokratilst rum i Den Europiske Union .
<P>
Bifald
<P>
Nu vil jeg beskftige mig med mindre gldelige emner , hvad angr det tyske rdsformandskab .
Det er frst udpegelsen af den nye Kommission .
Rdsformandskabet anbefalede os jo i begyndelsen af ret at give decharge for regnskaberne for 1996 og 1997 . Man gav os alts rd , som egentlig for lngst var forldede .
Den tyske regering befandt sig stadig i en udvikling , som vi ikke helt kunne flge med i .
S handlede det om udpegelsen og udnvnelsen af de to tyske medlemmer af Kommissionen .
Hr. udenrigsminister , den mde , som denne proces er foreget p , er skandals !
Forbundskansleren i Forbundsrepublikken Tyskland har behandlet dette sprgsml skandalst .
<P>
Traktaten siger , at medlemmerne af Kommissionen udnvnes i samarbejde mellem den indstillede formand og de nationale regeringer . Vi ved i dag , at en person , som var blevet foreslet af den tyske regering , ikke en gang fik chance for overhovedet at mdes med forbundskansleren fr forbundskanslerens mde med hr .
Prodi .
Det betyder , at forbundskansleren overhovedet ikke i forvejen havde talt med den person , som han foreslog . Derefter dikterede han nrmest disse to personer for Kommissionens formand , den indstillede kommissionsformand .
Dermed gjorde den tyske kansler hverken Romano Prodi eller de europiske institutioner eller Forbundsrepublikken en tjeneste .
<P>
Listen over disse misforhold kan fortsttes .
Allerede fr starten p det tyske rdsformandskab rejste miljministeren til London og Paris for at opsige kontrakter .
Det skal have vret frste gang efter krigen , at der i den franske nationalforsamling er blevet talt om brud p folkeretten fra Tysklands side .
Dette er en forkert adfrd fra miljministerens side , som ikke kunne vre vrre !
Den tyske rdsformands , finansministerens , fravr ved indfrelsen af euroen er endnu et eksempel .
At rdsformanden forsvinder fra sit embede er ikke tidligere set i Den Europiske Union !
<P>
Kanslerens diktat om at fjerne autodirektivet fra Ministerrdets dagsorden er et hidtil ukendt og uhrt fnomen i Den Europiske Union , og ogs kanslerens diktat om , at den tyske konomiminister ikke skulle deltage i Ministerrdets mde i Finland , er uden fortilflde i Den Europiske Unions nyere historie .
<P>
Hr. udenrigsminister , jeg ved , at De sikkert ikke har nsket alt dette , men den tyske politiks styrke fra Konrad Adenauer over Willy Brandt og Helmut Schmidt til Helmut Kohl har altid ligget i , at partnerne havde tillid til Forbundsrepublikken Tyskland .
Jeg hber for Dem , hr. udenrigsminister , at De kan sikre denne tillid til bestandigheden og trovrdigheden i den tyske europapolitik i fremtiden , fordi det er vigtigt for Den Europiske Unions fremskridt og for vores europiske kontinents fremtid .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="DE" NAME="Hnsch">
Hr. formand , fru formand for Rdet , det er jo klart , at hr . Poettering nu vil benytte Europa-Parlamentet som scene for sin nationale opposition i Tyskland .
Men lige meget hvor mange pirouetter , De laver her , hr . Poettering , viser det sig , at folderne i Deres tj ikke er s smukke og ikke kan blive s smukke som folderne i vores udenrigsministers ansigt .
<P>
Hr. formand for Rdet , Den Europiske Union har under Deres formandskab i en vanskelig tid stet sin prve .
De har nvnt de vigtige punkter her , og jeg medgiver gerne , at man dermed ogs overskygger nogle mangler .
Det er der ikke tvivl om !
Men de afgrelser , der er blevet truffet under det tyske rdsformandskab i de seneste seks mneder , vil komme til at prge Den Europiske Unions fremtid langt ind i det nste rti .
<P>
Hr . Poettering spurgte , hvad der ville vre sket , hvis det , som er blevet besluttet under tysk rdsformandskab , var blevet besluttet under et formandskab med hans politiske kulr .
Jeg skal sige Dem , hr . Poettering , hvad der s ville vre sket .
De ville have ringet med alle klokker , De ville have tndt tusinde lys , og De ville vre begyngt at synge Te Deum !
Det er i vrigt forskellen mellem kristelige demokrater og europiske demokrater .
<P>
Vi bryder ikke ud i sang , men vi vil gerne sige det tyske rdsformandskab en simpel tak for et vellykket rdsformandskab !
<P>
Bifald
<P>
Vi er tilfredse med , at Det Europiske Rd under tysk formandskab har bragt arbejdet med en europisk beskftigelsespagt til en afslutning .
Vi ved , at en europisk beskftigelsespagt ikke kan erstatte de nationale anstrengelser for at skabe beskftigelse . Men den kan og m koordinere disse anstrengelser , orientere og stimulere dem .
Vi ved ogs , at en europisk beskftigelsespagt ikke er ensbetydende med en europisk beskftigelsespolitik - endnu .
<P>
Regeringerne i alle medlemsstaterne m n fra de uforpligtende flles erklringer til den forpligtethed , der ligger i en flles politik med klare principper og aftalte referencevrdier .
Vi har ikke kun brug for en pagt om euroens stabilitet , men ogs for en pagt om europernes arbejde .
<P>
For det andet vil de beslutninger , som Det Europiske Rd mtte trffe om den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , medfre mere dybtgende ndringer for Den Europiske Union , end det kan forudses i dag .
For frste gang i historien har Den Europiske Union haft medansvar for indsttelse af bevbnede kampstyrker i Europa , og den gjorde det med en bemrkelsesvrdig enighed .
Vi nsker , hr. formand for Rdet , at De , medlemsstaternes regeringer , viser den samme beslutsomhed , nr det glder udformningen af freden p Balkan .
NATO har vundet krigen , nu skal Den Europiske Union vinde freden .
Stabilitetspagten for Balkan er et rigtigt og ndvendigt skridt , men den er ikke nogen Balkan-politik .
EU-politikken p Balkan m ikke lade sig nje med at oprette kontorer og centre .
Hvis De fortstter som hidtil , fr De meget snart brug for at oprette en stilling som koordinator for koordinatorerne , og det er ikke nogen Balkan-politik .
<P>
Det tredje punkt er reformen af institutionerne .
I januar , hr. rdsformand , holdt De her en smuk tale med et stort perspektiv .
Det , Det Europiske Rd i Kln besluttede om reformen af institutionerne , er imidlertid kun en lille skrv .
At begrnse sig til reformerne i henhold til Amsterdam-protokollen er for beskedent for os .
Det er ganske vist godt , at De satte reformerne i gang i Kln , men p de sprgsml , som De stillede her , hr. rdsformand , om det videre perspektiv for en udvidelse af Den Europiske Union og den institutionelle udformning af vores europiske Union , p de sprgsml har vi et svar , og det svar er klart . Vi nsker en stor reform af institutionerne fr udvidelsen .
Prisen for et strre Europa m ikke vre , at vi fr mindre Europa .
<P>
Nu kun en sidste stning om den nye Kommission .
Hr. formand for Rdet , De talte om den nye Kommission .
M jeg gre Dem opmrksom p , at denne nye Kommission frst eksisterer , nr Europa-Parlamentet har indsat den med en tillidsafstemning ...
<P>
Bifald
<P>
...
men nr hr .
Poettering her rber op om , at forbundskansleren ikke havde talt med en indstillet kommissr fr udnvnelsen , s , hr . Poettering , er jeg ndt til at sige til Dem , at den tidligere hr. forbundskansler Kohl havde talt meget hyppigt med hr .
Bangemann , og De kan jo se , hvilken succes han har haft med det , nemlig ingen . Det nytter overhovedet ikke noget at tale !
<P>
En bemrkning med adresse til den anden side af Parlamentet , hvad angr indsttelsen af den nye Kommission . Vi modstter os - og nu taler jeg for Den Socialdemokratiske Gruppe - at lade Parlamentets procedure og tidsplan vre afhngig af fremlggelsen af en beretning fra en udenomsparlamentarisk gruppering eller en udenomsparlamentarisk komit .
Vi vil ikke acceptere forsinkelser i forbindelse med indsttelsen af Kommissionen .
Det kan vre , De kan f det igennem , hr . Poettering , hvis De kan finde flertal for det , men s m De ogs forklare offentligheden , hvorfor en Kommission , som trdte tilbage i marts , stadig vil vre fungerende seks mneder efter sin tilbagetrden .
Denne gennemskuelige forhalingstaktik vil min gruppe ikke deltage i .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="DE" NAME="Watson">
Hr. formand , jeg nsker ikke at blande mig i en privat tysk strid .
<P>
Bifald
<P>
Jeg vil gerne lyknske det tyske formandskab med et rimelig vellykket formandskab , selvom jeg vil vove at mene , at det kunne have vret mere vellykket , hvis der havde vret lidt mindre omtale .
Nylige formandskaber som strig og Luxembourg - og disse landes beskedne prsentation - kan vise strre medlemsstater som f.eks. Tyskland og Det Forenede Kongerige , at virkningen af et formandskab nogle gange er omvendt proportional med omfanget af omtalen .
Det har vret et vanskeligt formandskab .
Kosovo-konflikten startede under Det Europiske Rds mde i marts .
Nyheden om , at Beograd havde accepteret betingelserne for fred , kom under vores topmde i Kln i juni , og Kommissionens tilbagetrden 10 uger efter det tyske formandskabs start kan ikke have gjort tingene lettere .
<P>
Jeg vil gerne fokusere p tre omrder - beskftigelse , udvidelse og borgerskab .
Beskftigelse , hr. formand , er en konstant pmindelse om de vestlige demokratiers manglende integration , og jeg vil hilse de nye ider velkommen , som dukkede op under dette formandskab .
Medlemsstaterne fik lov at reducere afgiften p arbejdskraftsintensive tjenester , hvor det ikke fik grnseoverskridende konsekvenser , der blev lagt strre vgt p forskning og udvikling , og der ss en mere opfindsom anvendelse af Den Europiske Investeringsbanks midler , som f.eks. i forbindelse med oprettelsen af den europiske teknologiske facilitet , ndringer i organisationen af arbejde og arbejdstid for at fordele arbejdet bedre .
Disse ider er alle dukket op , og de fortjener , at vi flger op p dem .
<P>
Jeg beklager , at der ikke skete strre fremskridt i forbindelse med Agenda 2000 .
Formandskabet hvder at have skabt de konomiske rammer for udvidelse mod st .
Jeg hber , at det er sandt , men jeg mener , at vi i virkeligheden undlod at trffe de hrde beslutninger vedrrende landbrugsreformen .
Det vil fre til problemer i relation til de transatlantiske forbindelser og yderligere forsinke integrationen af de central- og steuropiske lande i Den Europiske Union .
<P>
Men de vigtigste fremskridt har vret inden for borgernes rettigheder .
Hvis vi skal gre fremskridt inden for dette omrde , m vi se nye tiltag fra medlemsstaterne .
Hvis det skal lykkes os at skabe frihed , sikkerhed og retfrdighed - som vi fik lfte om i Amsterdam - m vi have gennemsigtighed .
Det er meget pinligt , at de vigtige dokumenter vedrrende den tredje sjle stadig ikke er offentliggjort , men jeg vil gerne fremhve hr . Fischers rolle p dette omrde og takke ham for hans hjlp .
Amsterdam bebudede en ny begyndelse i forbindelse med de europiske borgeres rettigheder .
Det tyske formandskab traf en modig beslutning ved at fremstte og udbygge iden om et kapitel om grundlggende rettigheder .
De pluralistiske tiltag , forsget p at involvere Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter kan kun bidrage til den forventede succes .
Hr. formand , vi ser frem til at samarbejde med Rdet og Kommissionen om at sikre en stadfstelse af borgernes grundlggende rettigheder og frihed i europisk lov .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="DE" NAME="Rhle">
Hr. formand , kre kolleger , hr. udenrigsminister , det ville vre politisk kortsigtet , hvis en grn reprsentant roste det tyske rdsformandskab uden forbehold .
Manglede den grn / rde tyske regering f.eks. ikke trovrdighed i forbindelse med brugtbilsforordningen , og ofrede den ikke en kologisk , bredygtig politik for kortsigtede opportunistiske hensyn ?
Af en grn m man derfor forvente en differentieret opfattelse , nr hun skal tale om det tyske rdsformandskab , uden at vi af den grund vil anfgte oppositionens rolle , hr . Poettering !
<P>
Betingelserne har vret usdvanlig vanskelige , og vi mener , at prven blev vel bestet . En mrket Kommission , som endelig m drage konsekvenser og trder tilbage , men som dermed ogs blotter de store institutionelle mangler i Europa .
Med udnvnelsen af Prodi blev der meget hurtigt draget personlige konsekvenser under det tyske rdsformandskab .
Det var en vigtig begyndelse . Desvrre har Rdet endnu ikke med samme konsekvens fremmet de institutionelle afgrelser , men netop p dette omrde retter vi en srlig tak til udenrigsminister Fischer for hans vigtige initiativer , for hans vigtige arbejde .
<P>
Agenda 2000 , et ambitist reformprojekt , skulle realiseres under det tyske rdsformandskab for at uddybe Europas integration og gre Europa klar til udvidelsen mod st ved hjlp af substantielle reformer .
Det var ikke alle beslutningerne p topmdet i Berlin , der var s fremtidsorienterede , som vi havde forventet .
Gode kompromiser f.eks. p finansomrdet , som danner reserver for udvidelsen mod st , str over for opbremsende skridt i forbindelse med landbrugsreformen .
Her har man forspildt muligheden for en politik , der gr i retning af kologisk bredygtighed og styrker regionale strukturer .
Ikke mindst eskaleringen i Kosovo har prget det tyske formandskab .
Hos De Grnne var der , som De ved , forskellige opfattelser af beslutningen om at gribe militrt ind for i det 21. rhundredes Europa at gre en indsats mod racismens , nationalismens og de etniske fordrivelsers politik .
Det tyske formandskab bidrog imidlertid med stort engagement til n frem til en lsning - den skaldte Fischer-plan - med deltagelse af Rusland , Finland og ikke mindst FN .
Nu drejer det sig om at styrke regionen med mlrettet hjlp til genopbygning for at forhindre en ny destabilisering .
<P>
Det tyske rdsformandskab har gjort sin del til at styrke Europas flles hus .
Vi hber , at de lreprocesser , som alle involverede har gennemget i denne periode , vil bidrage til en styrkelse , til den demokratiske videreudvikling og til Europas udvidelse .
Europa-Parlamentet m nu imidlertid ogs ptage sig sin del og arbejde videre netop p dette omrde - styrkelse af institutionerne , udbygning af Europas demokratiske strukturer .
<P>
Lige et sidste ord til hr .
Poettering , uden at jeg vil referere srligt til indenrigspolitiske afgrelser , for jeg mener , at vi befinder os her i Europa-Parlamentet , og vi br ikke frst og fremmest tale om Tyskland . Men jeg kan forsikre Dem om n ting , hr .
Poettering : Netop De Grnne har lrt af Bosnien , har nu ogs lrt af Kosovo , og ogs med en anden sammenstning ville vi have levet op til dette ansvar . Det var ikke omsonst , at vi havde mange vigtige diskussioner inden for partiet , og jeg tror , vi er kommet meget lngere p dette punkt !
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="DE" NAME="Kaufmann">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , tillad mig frst at komme med en bemrkning til min kollega Poettering .
De gjorde tidligere opmrksom p , hvad Deres gruppe hedder , og at den brer navnet Kristelige Demokrater og Europiske Demokrater .
Tyskland har nu vret forenet i snart ni r , og det ville glde mig meget , hvis det kunne lykkes for Dem efter s lang tid endelig at respektere , at der i Tyskland findes en demokratisk-socialistisk venstreflj , som nu ogs er reprsenteret i Europa-Parlamentet .
<P>
Bifald
<P>
Hr. formand , hr. formand for Rdet , i stedet for en beskftigelsesunion fr vi en forsvarsunion .
Det er den ngterne kendsgerning og det lidet oplftende budskab fra det tyske rdsformandskab .
Den hastigt vedtagne Agenda 2000 , som skal sikre finansieringen af Fllesskabet og dets udvidelse , er mangelfuld .
Landbrugsreformen har ikke lukket dren mere op for de central- og steuropiske tiltrdelseskandidater .
Allerede efter topmdet i Berlin indrmmede den tyske regering selv , at landbrugspolitikken skulle reformeres endnu en gang med henblik p udvidelsen .
Heller ikke nomineringen af Romano Prodi til kommissionsformand kunne overskygge de magre resultater af dette topmde .
Det tyske EU-formandskab har intet foretaget sig for i det mindste at dmme op for det permanente fald i euroens vrdi udadtil .
<P>
Den europiske fllesskabsvaluta var ikke en gang p dagsordenen i Kln .
Der blev ikke truffet en eneste beslutning om beskatning af de internationale spekulative kapitalbevgelser eller til bekmpelse af skattedumping og skatteoaser i Unionen .
Som tysk parlamentsmedlem var jeg meget forlegen over at se , at national egoisme blev det tyske rdsformandskabs varemrke .
Sledes vakte den brutale blokering af det europiske brugtbilsdirektiv udelukkende i en tysk bilkoncerns interesse forargelse ligesom den overfaldsagtige udnvnelse af den tidligere kansleramtsminister Hombach til Balkan-ansvarlig eller den manglende forstelse for ml og former i fransk politik .
<P>
Fra mange medlemsstater kunne det fornemmes , at man flte sig stdt over denne herremandsagtige europapolitik .
Lige s udtrykkeligt , som vores gruppe bifaldt og aktivt vil sttte beslutningen fra topmdet i Kln om , at borgernes grundlggende frihedsrettigheder skal styrkes i fremtiden , lige s bestemt kritiserer vi beskftigelsespagten .
Med en arbejdslshed , der er stagneret p et hjt niveau , fortjener denne pagt ikke sit navn .
Det er nok ogs en af grundene til , at s uhyggeligt mange borgere blev hjemme fra valget til Europa-Parlamentet .
Folk i Europa forstr det ikke , nr europisk beskftigelsespolitik reduceres til en taleboble .
Der m langt om lnge aftales bindende og kontrollerbare , kvantitative ml for den konomiske vkst og for kampen mod arbejdslsheden .
Vi bekender os energisk til et socialt Europa , og derfor accepterer vi ikke , at det sociale sammenhold i Unionen letfrdigt bliver sat p spil , at der prdikes lntilbageholdenhed og sttes sprgsmlstegn ved de sociale sikringssystemer .
<P>
Under tysk rdsformandskab blev NATO-krigen p Balken , som brd folkeretten og satte FN ud af spillet , aktivt stttet af Den Europiske Union og dens medlemsstater , og samtidig besegledes ndringen af Fllesskabet til en skaldt forsvarsunion .
Krig som politisk middel blev atter gjort stueren , og denne skbnesvangre kurs fortsttes med indlemmelsen af militrpagten WEU i Den Europiske Union og med opbygningen af interventionsstyrker .
Afrustning , kriseforebygggelse og civil konfliktlsning , isr ved at styrke OSCE ' s rolle , risikerer at blive tabt bag vognen .
I overensstemmelse med denne logik er NATO-generalsekretr Solana blevet udnvnt til den kommende Mr . FUSP .
Vores gruppe afviser denne udnvnelse .
<P>
Den indstillede tyske EU-kommissr Verheugen sagde efter topmdet i Kln , at den hurtige enighed om at styrke en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik i Unionen nppe ville have vret mulig uden presset fra Kosovo-krigen .
Det betyder med andre ord , at krigen blev en motor og drivkraft for den europiske integration .
Det er katastrofalt og med blik p r 2000 en farlig blindgyde .
De , som i dag fejrer stabilitetspagten for Sydsteuropa som en stor succes , skulle hellere have ladet vre med at spilde pengene p bomber , raketter og soldater og i stedet have prsenteret pagten et par mneder tidligere som en del af et omfattende politisk og civilt koncept fra Den Europiske Union til regionen og have givet OSCE de ndvendige midler .
Vi plderer udtrykkeligt for en politik , som bandlyser krig og militr vold fra folkenes liv !
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="FR" NAME="Abitbol">
Hr . Formand , p vegne af UEN-gruppen vil jeg gerne indledningsvis kort skitsere den lre , vi br uddrage af de nyligt afholdte valg til Europa-Parlamentet .
Den lave valgdeltagelse og tendensen i retning af stadig lavere valgdeltagelse i samtlige medlemslande bekrfter efter min opfattelse , at der er stadig strre afstand mellem det EU , som er under opbygning og udvikling , og EU ' s borgere .
Et andet tegn p borgernes dalende interesse for det europiske projekt er efter min mening den manglende interesse for euroen , knap seks mneder efter indfrelsen af den flles mnt .
Set med mine jne m vi sledes uddrage endnu en lre af valget til Europa-Parlamentet : Vlgerne har i flere lande , og ikke mindst i Storbritannien og Frankrig , givet udtryk for stigende skepsis over for EU . Nr vlgerne i de store EU-lande har stemt p oppositionens kandidater , skal det efter min mening opfattes som en afvisning af det EU , regeringerne deltager i .
Endelig finder jeg det paradoksalt , at hjrekrfterne i Europa-Parlamentet i gr valgte en formand , som ganske vist i enhver henseende er et respekteret medlem af Parlamentet , men som ogs er kendt for sine fderalistiske holdninger . Valget af formand afspejler sledes p ingen mde det budskab , vlgerne - og da ikke mindst hjrefljens vlgere - sendte i forbindelse med valget til Europa-Parlamentet .
<P>
Den tyske udenrigsminister omtalte EU ' s legitimitet . Vi sikrer efter min opfattelse ikke denne legitimitet ved p europisk plan at kopiere det partistyre , vi finder i medlemslandene .
En sdan legitimitet opns kun , hvis EU finder tilbage til sit oprindelige grundlag og  genopbygges  med udgangspunkt i nationale demokratier i stedet for at forsge at skabe et virtuelt demokrati , som fjerner sig stadig mere fra EU ' s borgere .
<P>
Hvad angr topmdet i Kln og status over det tyske formandskab , vil jeg gerne fremhve tre forhold .
For det frste beskftigelsespagten . Det har gennem lang tid vret det store uhyre i EU .
Tysklands tidligere kansler , Helmut Kohl , udtrykte det en gang ved at sige , at beskftigelsesproblemet - ls arbejdslshedsproblemet - er og vil altid vre et nationalt anliggende .
Det er vigtigt at erindre sig dette udsagn i den aktuelle situation , idet det giver en ganske prcis definition af EU , som er travlt optaget af diverse projekter , men overlader problemerne til de enkelte medlemslande .
<P>
Det andet forhold , jeg vil fremhve vedrrende det tyske formandskab og det sidste halve rs indsats , er EU ' s landbrugsreform .
Reformen var og er selvsagt en ndvendig forudstning for , at EU kan deltage i de kommende forhandlinger i Verdenshandelsorganisationen . WTO er , det ser vi tydeligt , et redskab for verdens frende konomiske magt , USA .
Den seneste udvikling i WTO - mden , hvorp de kommende forhandlinger vil blive afviklet , og ikke mindst udnvnelsen af den af USA stttede kandidat til posten som generaldirektr for WTO i en frste trersperiode - tegner ikke godt for europiske interesser .
Det er min opfattelse , at De Europiske Fllesskaber , som opstod med udgangspunkt i tanken om et flles marked , har udviklet sig til t marked og i sidste ende blot vil vre en lille brik i det store verdensmarkedspuslespil .
I givet fald kuldsejler hele det projekt , som udsprang af Rom-traktaten .
<P>
Det sidste forhold , jeg vil fremhve , er begivenhederne i Kosovo . Ogs dette forhold vidner efter min opfattelse om EU ' s magteslshed og totale diplomatiske og militre afhngighed af den frende militrmagt og NATO .
Med udnvnelsen af NATO ' s generalsekretr til posten som generalsekretr for Ministerrdet og leder af EU ' s flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , er ringen sluttet , og jeg m uvgerligt tnke p et udsagn fremsat af en fransk diplomat . Denne udtalte , at det er lige s illusorisk at ville opbygge et europisk forsvar som at ville placere Den Europiske Centralbank i Fort Knox .
Krigen i Kosovo og dens lykkelige afslutning har nok til en vis grad udvisket erindringen om de seneste seks mneders indsats .
Jeg og UEN-gruppen finder det vigtigt at understrege , at den forestende reform af EU ' s institutioner br sikre de nationale demokratier og de enkelte landes parlamenter get vgt . Vi skal vende den aktuelle udvikling , hvor EU bevger sig stadig lngere i den forkerte retning og fjerner sig stadig mere fra EU ' s borgere , idet man skaber , hvad jeg har benvnt et virtuelt demokrati .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , formandskabet for EU er nu overget fra tyske til finske hnder , og tiden er nu inde til at kaste et tilbageblik p det forgangne halve r og ogs til en vurdering af det tyske formandskab .
<P>
Nu str vi over for den situation , at det tyske formandskab egentlig allerede har vurderet sig selv .
Iflge en udtalelse for nylig fra den tyske statssekretr Verheugen , har det vret et meget succesfuldt halvt r .
Den tone genfindes i minister Fischers tale .
Det m vi efter min mening i det mindste stte sprgsmlstegn ved .
<P>
For det frste har forhandlingerne om Agenda 2000 frt til en aftale , som kun er et svagt udkog af de oprindelige ambitise forslag , som Tyskland havde lagt p bordet .
Der er stadig fare til stede for , at landbrugssektoren virkelig reformeres , men at mulighederne for udvidelsen af Unionen med lande i Mellem- og steuropa bliver ikke forget .
<P>
Ydermere var det tyske formandskab kendetegnet af Prodis kandidatur til formand for EU-Kommissionen og de seneste begivenheder i Kosovo .
Prodis hurtige kandidatur var godt , selvom den endelige opstart af den nye EU-Kommission lader vente vldig lnge p sig .
EU-Kommissionens arbejde har derved ligget stille alt for lnge .
Derudover har krigen i Kosovo haft stor indflydelse p det tyske formandskabs arbejde .
<P>
Kansler Schrder har ogs sin del af fortjenesten , selvom USA ' s og den finske prsident Ahtisaaris arbejde naturligvis ikke m glemmes .
Det har tydeliggjort , at en flles europisk udenrigspolitik ikke er nem , men det har jeg ofte omtalt .
<P>
Hvad der bekymrer os , er den mde som det tyske formandskab i Rdet ( Milj ) har behandlet direktivudkastet om hndtering af bilvrag .
Netop af en grn / rd koalitionsregering ville man have forventet handlekraft i stedet for obstruktion .
Den tyske regering er trods alt ikke den tyske automobilindustris marionet .
<P>
Den private snak mellem Tyskland , Frankrig og Storbritannien giver ogs anledning til bekymringer .
I den seneste tid er udnvnelserne af Prodi , Solana og Boisieur blevet fordelt ved mder mellem disse tre stormagter .
Hvis det er et forvarsel om de kommende fordelinger af poster , tyder det ikke srlig godt for de sm medlemslande .
Ministerrdet m gre sig bevidst om dette og tilpasse politikken , s en ligelig fordeling af stillinger p alle medlemslande bliver mulig .
Hvad det emne angr , kan t af de sm medlemslande , Finland , i den kommende tid forsge at forandre denne situation .
Lad os vente og se .
<P>
Forberedelserne til den kommende regeringskonference er overladt til det nye finske formandskab .
Der str vigtige emner p konferencens dagsorden , og vores gruppe hber , at der bliver givet seris bevgenhed til dem .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="IT" NAME="Muscardini">
Hr. formand , formandskaberne i EU ' s rd er ikke et alenestende faktum , der er isoleret fra den kronologiske sammenhng med de tidligere hndelser .
Den sammenhng , som det tyske formandskab blev indsat i , var den britiske ledelse og indfrelsen af den flles valuta .
Det er sledes ikke muligt at give en bedmmelse af det netop ophrte formandskab uden at tage hjde for det middelmdige formandskab , der gik forud for det tyske , og for de forhbninger , som euroens indfrelse gav anledning til , og som herefter ikke blev til noget , men bare forblev p papiret .
<P>
Amsterdam-traktaten har ikke lst problemet med institutionernes mde at fungere p , og med hensyn til udenrigspolitikken er det eneste fremskridt , der er sket , at man har udpeget en hr .
 flles udenrigs- og sikkerhedspolitik  . Han var dog endnu ikke tiltrdt sit embede under Kosovo-krisen , der uden at vente p Europas forsinkelser og stadige fravr brd ud som en katastrofe og var en gentagelse af den etniske udrensnings forbrydelser , som allerede havde delagt Bosnien .
<P>
Det tyske formandskab havde sledes ikke nogen egnede instrumenter til rdighed , og NATO var den eneste sttte , der kunne gre modstand mod Milosevics politik .
P trods af en vis uklar sttte fra nogle regeringers side har Unionens betydning vret ringe , nr det glder den militre indsats , og Europa er ikke blevet opfattet som en selvstndig vilje , selvom dette var med respekt for alliancerne .
Er der sket et fremskridt med Det Europiske Rd i Kln ?
Ja , det er der mske , hvad hensigtserklringerne angr , men det forekommer os , at det hele stadig er meget tget , nr det glder om at fastlgge , hvornr Unionen kan blive en selvstndig politisk enhed med sin egen udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Regeringerne har et meget stort ansvar for den alt for sene gennemfrelse af den politiske union , og det forekommer os overhovedet ikke , at det tyske formandskab har ndret p denne rytme .
Dets eneste fortjeneste er , at det i det mindste har sat sprgsmlet om det flles forsvar p dagsordenen i Kln .
<P>
En anden sag , som det tyske formandskab ikke er net videre med , er beskftigelsen .
Under den tyske valgkampagne havde man fortalt vidt og bredt , at nr socialdemokraterne kom til magten , ville det hele ndre sig , og der ville begynde en ny ra , hvor man ville skabe mange arbejdspladser og vende den negative tendens , som Europa har oplevet i mindst et rti , men der er ikke blevet taget noget initiativ i den retning , og man har ikke drftet noget forslag om at skabe udvikling i europisk konomi .
<P>
Uden en samstemmig konomisk politik , der tager sigte p udvikling , vil det blive vanskeligt at bekmpe arbejdslsheden og at skabe de betingelser , der kan standse euroens fald .
Nr det tyske formandskab ikke gjorde det , hvordan skal det finske formandskab s kunne gre det i dag ?
Og hvordan skal vi kunne beskfige os ordentligt med at mindske arbejdslsheden , nr datoen for udvidelsen rykker stadig tttere p ?
En politisk union , udenrigspolitik , forsvarspolitik , flles konomisk politik og bekmpelse af arbejdslsheden - det er efter vores mening de prioriteringer , som intet formandskab m se bort fra .
Formandskaberne taler og taler om disse sprgsml , men gr ikke noget ved dem , Den Europiske Union svkkes , og borgerne bliver ved med at bede os om frre ord og mere handling .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="DE" NAME="Nassauer">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , mine damer og herrer , naturligvis overskygges det tyske rdsformandskab af Kosovo-krigen , men desto mere grund er der til at holde fast i , at rdsformandskabet , som den tyske regering har ansvaret for , kun kunne holde fast i sin position i dette sprgsml , fordi det fik uforbeholden sttte fra unionspartierne , mens Deres eget flge , hr. kollega Fischer , med fornjelse ville have vippet Dem ud af kondiskoene , hvis De stadig havde haft dem p .
<P>
Rdsformandskabet kan fremvise en tvivlsom status , og det bestrides egentlig kun af rdsformandskabet selv .
Lad os f.eks. se p resultatet af Agenda 2000 .
Det er ikke noget godt kompromis , det er en vakkelvorn basis .
Det vil ikke engang kunne holde til presset fra de frste WTO-forhandlinger .
Det glder for landbrugsproblematikken , som ikke er blevet lst det fjerneste , som ikke gav noget spillerum for udvidelsen .
Det eneste , der er opnet , er at skrpe landmndenes indkomstsituation .
Den lovende lsningsmodel med medfinansiering lod man g sig af hnde allerede i starten og dermed dilettantisk .
Sprgsmlet om nettobetalere , ndringen af den finansielle ramme blev slet stort op af den tyske forbundskansler , isr i den tyske offentlighed , men da problemet skulle lses , svigtede han p det jammerligste .
<P>
Institutionelt fremskridt - forkert meddelelse !
Alt er udsat til fremtiden og fremtidige konferencer .
Den flles valuta , hr. minister Fischler , som De med rette prsenterede som en stor succes for Europa , har benbart ikke vret s vigtig for Deres davrende finansminister , at han deltog i det frste vigtige mde .
Ogs det m man minde om endnu en gang .
Og hvor kom egentlig  rederierne  fra , som berrte Den Europiske Centralbanks uafhngighed , og som ikke mindst bidrog til , at euroen skranter i sin virkning udadtil og frst nu heldigvis er ved at komme sig igen ?
<P>
Status for dette rdsformandskab er isr problematisk , fordi det som f fr det ikke har handlet fllesskabstjenligt .
Det bliver isr tydeligt i processen med det tilbagekaldte brugtbilsdirektiv .
Her handlede man ikke fllesskabstjenligt , og det var forbeholdt hr . Trittin at ptage sig rollen som bersrk , som han benbart behersker ganske srligt godt .
<P>
Nej , dette rdsformandskab har sat tillid over styr , som mange forbundskanslere havde opbygget i revis forinden , og derfor smmer det sig frst og fremmest at se kritisk p , hvad der er sket i dette halve r .
En succes kan der ikke vre tale om !
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="FI" NAME="Iivari">
Hr. formand , frst vil jeg nske tillykke med Deres udmrkede valgresultat i gr .
Kre kolleger , det tyske formandskabs udfordringer er et godt billede p , hvor svr og mangeartet den verden er , vi lever i .
Forret var prget af de tragiske begivenheder i Kosovo , og det var en lettelse , da topmdet i Kln modtog prsident Martti Ahtisaaris besked om , at de jugoslaviske myndigheder havde godkendt fredsplanen for Kosovo .
EU har nu i hj grad ansvaret for igangsttelse af genopbygningen og stabilisering af situationen .
Situationen i det vestlige Balkan fortller os klart , at der er brug for foranstaltninger , som er mere effektive end de tidligere , for at sikre stabiliteten i den del af verden .
Essentielt for dette er Unionens udvidelse med lande i Central- og steuropa .
<P>
Det tyske formandskabs afgjort strste prstation er aftalen om Agenda 2000 , der er ndvendig for udvidelsen .
Det er vigtigt , at der under det finske formandskab opns en klar markering af EU ' s vilje til at gre fremskridt i udvidelsesprocessen .
Derfor skal der mlbevidst arbejdes med bl.a. de ndvendige institutionelle reformer .
Den administrative krise , som kulminerede med Kommissionens fratrdelse , kaster en skygge over det tyske formandskab og det nu startede finske formandskab .
Vi nsker sikkert alle , at krisen bliver en reel start p gte procedurereformer , ikke alene i Kommissionen , men ogs i Rdet og Parlamentet .
Vi skal imidlertid huske p , at det ikke er muligt at komme videre uden en ny , kompetent Kommission .
Parlamentet skal selvflgelig i fuld omfang anvende sin ret til hring og kontrol med hensyn til EU ' s institutioner , inklusive Kommissionen , men det skal ogs i denne vigtige situation kende sit ansvar for , at den nye Kommission kan pbegynde sit arbejde s hurtigt som muligt .
Vi skal vre yderst forsigtige med , at nationalpolitisk entusiasme ikke overhaler de flleseuropiske interesser .
Jeg har desvrre konstateret , at der under denne diskussion er forekommet optrk til sdanne intentioner .
<P>
Borgerne i Den Europiske Union , vores egne borgere , som udviste en urovkkende passivitet ved valget til Europa-Parlamentet , nsker frst og fremmest en forbedring af beskftigelsessituationen i Unionen .
En god beskftigelsessituation er vsentlig ogs for en afbalanceret udvikling af vores samfund .
Derfor skal vi g i gang med den praktiske gennemfrelse af den europiske beskftigelsesaftale , som blev indget i Kln .
Det er ogs vigtigt at lgge vgt p koordinering af finanspolitikken mellem de forskellige europiske medlemsstaters regeringer og at udvikle spilleregler for dette .
Det er meget vsentligt med hensyn til forbedring af beskftigelsessituationen .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="FR" NAME="Goerens">
Hr. formand for Rdet , det tyske formandskab har arbejdet i en periode prget af voldsomme begivenheder .
<P>
rets frste seks mneder har endnu en gang anskueliggjort for det frste behovet for europisk integration og for det andet behovet for at fortstte udvidelsesprocessen .
Hvad det sidste punkt angr , har krigen i Kosovo vist , at Kbenhavns-kriterierne var velbegrundede , idet medlemskab af EU iflge disse kriterier gres betinget af bl.a. overholdelse af menneskerettighederne og respekt for mindretal .
<P>
Det Europiske Rds mde i Kln vidner klart om den nvnte dobbelte mlstning . Det understreger imidlertid ogs , at vi fortsat str over for en stor opgave og fortsat m gre en betydelig indsats for at n disse ml .
Til trods for det tyske formandskabs ihrdige bestrbelser - og lad mig benytte lejligheden til at takke det tyske formandskab for en prisvrdig indsats i de forlbne seks mneder - lader Det Europiske Rds mde i Kln imidlertid fortsat flere vsentlige sprgsml st ubesvarede .
Jeg skal kort kommentere to af disse .
<P>
Det frste sprgsml vedrrer punkt 53 i formandskabets konklusioner . Jeg vil gerne sprge den tyske udenrigsminister , hvordan regeringskonferencens mandat skal fortolkes , i srdeleshed bemrkningen om  eventuel get adgang til at trffe afgrelser med kvalificeret flertal i Rdet  .
Denne bemrkning forekommer at vre i modstrid med de erklringer , Belgien , Frankrig og Italien fik indfjet som bilag til Amsterdam-traktaten . Jeg beder Dem oplyse , hvorvidt de tre medlemslande , som i Amsterdam gjorde indgelsen af aftaler om optagelse af nye medlemslande betinget af , at der forinden var gennemfrt en styrkelse af institutionerne , fastholder deres forbehold , som indfjet i bilagene til Amsterdam-traktaten , eller om de tre lande i mellemtiden har ndret holdning .
<P>
Det andet sprgsml vedrrer den flles sikkerheds- og forsvarspolitik .
Al tale om en flles forsvarspolitik ender efter min opfattelse i en blindgyde , s lnge de 15 medlemslande ikke anerkender , at EU ' s territoriale sikkerhed m bero p en solidarisk forpligtelse . S langt er vi endnu ikke .
Jeg vil i denne forbindelse gerne sprge hr .
Fischer , om han ser perspektiver , som rkker ud over konklusionerne fra Kln . Kan vi p kort eller mellemlangt sigt forvente , at de lande , som endnu ikke har tiltrdt Bruxelles-traktatens artikel 5 med ndringer , tiltrder denne artikel , det vil sige bestemmelserne om gensidig assistance , som forpligter samtlige medlemmer af Den Vesteuropiske Union ?
Dette er efter min opfattelse en ndvendig forudstning for alle videre trin i et forsvarssamarbejde og en ndvendig forudstning , hvis vi vil give bestemmelserne i Maastricht-traktatens kapitel J IV konkret indhold .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="SV" NAME="Gahrton">
Hr. formand , De Grnne mener , at ikkevoldelige konfliktlsningsmetoder skal spille en meget strre rolle end militrinterventioner i det 21. rhundrede , og at vold , som undtagelsesvis kan blive ndvendig , kun skal kunne udves under et FN-mandat .
<P>
Vi mener , at EU har en vigtig rolle som ikkevoldelig , civil fredsskaber .
Derfor beklager vi , at det tyske formandskab ikke har fulgt Europa-Parlamentets henstilling til Rdet om at gennemfre en pilotundersgelse af et europisk , civilt fredskorps .
Vi er ogs urolige over beslutningerne fra mdet i Kln , som i hele verden er blevet opfattet som et vigtigt skridt p vejen til en militarisering af EU .
Den svenske regering har vret ndt til at sige , at den nedlgger veto , hvis der kommer flere tiltag i samme retning .
Det finske formandskab har begret en redegrelse for , om beslutningerne fra Kln betyder , at EU kun skal kunne gribe ind under et FN-mandat , eller om EU lige som NATO skal kunne tage loven i egen hnd .
<P>
Nu siger Joschka Fischer her , at beslutningerne fra Kln ikke indebrer en militarisering af EU , hvilket jo lyder meget godt .
Men hvorfor er Poettering og Goerens , som str i spidsen for en militarisering af EU , s s tilfredse ?
Hvorfor integreres militralliancen WEU i EU ?
Hvorfor skal EU iflge beslutningerne fra Kln skaffe sig en militrkommission , et militrrd og andre militre institutioner ?
Jeg hber virkelig , at Joschka Fischer alvorligt mener , at EU ikke skal militariseres , og at han genoptager De Grnnes ikkevoldelige grundholdning .
Som ikkevoldelig , civil aktr kan EU nemlig spille en meget vigtig og positiv rolle .
Men hvis man bliver en militr supermagt , som skal konkurrere med andre supermagter om verdensherredmmet , kan EU kun bidrage til magtkamp , kaos og krig , hvilket jeg virkelig ikke hber bliver tilfldet .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="ES" NAME="Mndez de Vigo">
Hr. formand , jeg tror , at man med tiden vil indse , at det tyske formandskab har haft nogle succeser .
Jeg mener , at det med vedtagelsen af Agenda 2000 opnede en enighed mellem dem , der havde gjort det uretfrdige og egoistiske I want my money back til deres motto , og dem , bannerfrere for regeringen i mit land , der mener , at Den Europiske Union er et politisk projekt , hvor samhrigheden og solidariteten er grundlggende elementer .
<P>
Jeg synes ogs , at formandskabet reagerede hurtigt p Santer-kommissionens fratrden og fandt denne sjldne fugl , som hr . Prodi synes at vre .
Og jeg synes , at udnvnelsen af hr . FUSP efter det indtryk , som vi har givet i Kosovo , viser , at i det mindste formandskabet nskede at rokke ved Den Europiske Unions slve udenrigspolitik og give den nye impulser .
Og den nye stabilitetsplan for Balkan er efter min mening ogs en positiv kendsgerning .
<P>
Men , hr. formand , der er noget , som jeg mener dette formandskab har markeret drligt , meget drligt .
Jeg tnker p reformen af institutionerne .
Hr . Fischer , hvis der er noget , som talerne i formiddag har vret enige om , er det at sige , at topmdet i Kln ikke er et grundlag for en reform af Unionens institutioner .
Vi nsker , at Den Europiske Union fungerer , og vi nsker at bibeholde integrationsprincippet , og vi nsker , at den er effektiv .
Men det , som det tyske formanskab foreslog i Kln , nemlig at ndre antallet af kommissrer , indfre nye stemmevgte , p nogle omrder mske at g fra enstemmighed til kvalificeret flertal , er helt utilstrkkeligt .
<P>
Og ikke bare det .
Desuden er De ikke bekendt med protokollen for Unionens institutioner .
For hvis De tnker p , at der skal ske en udvidelse til mere end 21 medlemmer , er det ndvendigt med en gennemgribende institutionel reform .
Og det , som De foreslog os i Kln , er en begrnset reform .
Og med den - det siger jeg ikke blot p min gruppes vegne , for det har alle grupperne i Parlamentet sagt - opnr vi kun n ting : at blokere Den Europiske Union .
<P>
Derfor , hr . Fischer , mener jeg , at vi i Parlamentet allerede er trtte af al den snak .
De kom , og De sagde - jeg citerer ordret :  Jeg lovpriser Europa-Parlamentets rolle og reformen af institutionerne  .
Men De skal ikke lovprise det s meget , ikke le s meget af det .
Lg mrke til , hvad vi gr .
Vi har en beslutning fra 19. november 1997 , hvori vi foreslr en metode til reform af institutionerne .
Det har vi sagt til Dem , og De har ikke taget det op til overvejelse .
Men vi mdes igen her i Parlamentet , hr . Fischer , og De vil f at se , at parlamentsmedlemmerne er enige om at afvise en reform , der ikke sikrer , at Unionen er effektiv og virkelig varetager borgernes interesser .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. nstformand for Kommissionen , mine damer og herrer , jeg stter stor pris p kollega Poettering , den nye formand for den nye gruppe med det vanskelige navn her i Parlamentet .
Hans tale i dag gjorde mig imidlertid forlegen . Forlegen , fordi den udtrykte mere end den kendsgerning , at han reprsenterer den strste gruppe og har indget en alliance med De Liberale om formandsvalget her i Parlamentet .
Men hvis denne pagt skulle vre en pagt , som p en eller anden mde skulle lre Kommissionen eller de regeringer , som er socialdemokratisk ledet , at frygte eller berede dem vanskeligheder , m hr . Poettering og hans gruppe da vide , at dette ikke kun skaber vanskeligheder for socialdemokratiske regeringer , heller ikke kun for de regeringer , f.eks. den strigske , som ogs har deltagelse af et konservativt parti , et kristeligt folkeparti , men at man dermed ogs skaber vanskeligheder for den europiske enhedsproces .
<P>
Jeg vil ogs gerne her p min gruppes vegne sige helt klart , at vi vil ikke bedmme Kommissionen og de nye kommissrer p deres politiske tilhrsforhold , men p deres evner , p klarhed og korrekthed i deres standpunkter i fortiden og i nutiden , og det m efter vores mening vre det eneste kriterium for bedmmelsen .
<P>
Nu til de vsentlige punkter i formandskabet .
Det har i mange henseender vret et succesrigt formandskab - det vil jeg absolut gerne anerkende hjt og tydeligt - bestemt hvad angr Agenda 2000 , hvad angr viderefrelsen af udvidelsesprocessen , og ogs hvad angr de vanskelige beslutninger med hensyn til Balkan og sikkerhedspolitikken .
Jeg vil ogs rette en srlig tak ikke bare til forbundskansleren , men ogs til udenrigsministeren , formanden for Rdet , som er reprsenteret her , hr . Fischer , fordi han ikke har ladet noget uforsgt for at komme ud af denne vanskelige krigssituation .
Der er her i Parlamentet delte meninger om , hvorvidt krigen var berettiget , eller om den kunne have vret forhindret , men det lykkedes det tyske formandskab , og her vil jeg isr nvne udenrigsministeren , at handle ud fra sin klare holdning , hvad angr Milosevic-regimets forbrydelser , men ogs ud fra en klar holdning , som ikke nskede noget hjere end fred p Balkan .
Det handlede rigtigt , det handlede godt , og det skal ogs anerkendes klart !
<P>
I denne forbindelse - fordi der hele tiden ogs bliver talt om sikkerhedspolitik - vil jeg gerne klart understrege flgende . Sikkerhedspolitikken handler ikke kun om en militarisering af Den Europiske Union .
Det handler om alle sikkerhedspolitikkens instrumenter , om at gre det forebyggende , som der kan gres , og jeg har sagt det flere gange , at i forebyggelsen er der blevet forsmt meget i de forlbne r , og ingen gruppe og intet formandskab kan pst , at de har gjort alt for at forhindre denne krig .
Derfor m vi nu sttte alle krfter i Serbien og Jugoslavien , som gr ind for en ndring af det politiske system , som gr ind for demokrati , for menneskerettighederne , for respekt for mindretallene .
Det er den eneste chance .
Vi m for det andet , hvilket er meget vigtigt , give alle dem , som nu vender tilbage - og gud ske lov er der mange , der vender tilbage , ogs denne beslutning var rigtig , nemlig s vidt muligt at holde flygtningene i regionen - give dem mulighed for at overvintre under nogenlunde menneskelige forhold .
Derfor skal pengene til dette forml ogs frigives snart , og der skal skabes en organisation til formlet , s vi ikke bruger strstedelen af arbejdet p at koordinere den ene organisation med den anden , men s den vsentligste del af arbejdet anvendes til at hjlpe substantielt p Balkan , s Balkan endelig kan blive en fredelig region i dette Europa .
<SPEAKER ID=37 NAME="Fischer">
Hr. formand , lad mig kort kommentere de ting , der er blevet sagt her , fr jeg m bryde op til en rejse til Tyrkiet .
Jeg vil gerne takke alle , som har rost os og vret enige med os , og g ind p nogle af kritikpunkterne .
Der er n ting , vi aldrig har lovet - og det ville heller ikke vre realistisk - nemlig at vi p dette halve r kunne have lst alt , hvad der var af problemer i Den Europiske Union , som ogs jeg gerne havde set lst for lnge siden .
<P>
Hvad angr kritikken af de institutionelle reformer , har vi forsgt at fremme de institutionelle reformer , og da jeg holdt min jomfrutale her ved overtagelsen af rdsformandskabet , var det endnu helt uklart , om vi faktisk ville f tilslutning til en regeringskonference .
Jeg glder mig over , at dette har kunnet gennemfres .
Det betragter jeg som et vigtigt skridt fremad .
<P>
Men kritikerne her blandede meget sammen , og ind i mellem gik logikken tabt undervejs .
Til den kollega fra PDS , som p den ene side kritiserede os for , at vi skulle have ignoreret de franske flelser og ogs mlene for fransk politik , men som samtidig heftigt kritiserede de manglende resultater i forbindelse med landbrugskompromiset fra topmdet i Berlin , kan jeg kun sige , fru kollega , det hnger p en eller anden mde sammen , og De br se p , om De ikke i sidste ende roder Dem ind i en knude af selvmodsigelser .
Det vil sikkert blive klarere for Dem i de kommende uger og mneder , at der er en meget tt sammenhng mellem disse ting .
<P>
Til dem - og det er et vigtigt punkt - som her taler om militarisering af Den Europiske Union , vil jeg gerne sige , behold De blot Deres illusioner .
Det ville betyde , at Europa p det sikkerheds- og udenrigspolitiske omrde ikke ville vre i stand til at bestemme sin egen skbne , det vil sige selv at vlge , hvilken vej det vil g .
I Kosovo-krigen erfarede jeg , hvad det betyder , hvor stor vgt Europa kan have , ogs set ud fra , hvilke politiske valgmuligheder der findes , hvilke muligheder der eksisterer , for at man kan fre en prventiv udenrigspolitik , en prventiv fredspolitik , at man kan udfre en konfliktlsning , nr konflikten har spidset sig til .
Jeg kan kun sige , at dette Europa er ndt til at finde sammen , ogs inden for sikkerheds-og udenrigspolitikken , ellers bliver beslutningerne truffet andre steder .
Her i Europa-Parlamentet eller mske ogs i den ene eller den medlemsstat kan man mske lne sig bekvemt tilbage og tillade sig den illusion , at man ikke er berrt af denne afgrelse .
I virkeligheden bliver disse afgrelser imidlertid truffet p helt andre betingelser og p helt andre steder .
Netop det nsker jeg ikke , og jeg betragter det som en forkert udvikling .
<P>
Bifald
<P>
Med euroen har vi - og det br man ikke lgge skjul p - forskellige opfattelser af Europa .
Ja , de findes helt tydeligt .
Jeg er p det punkt overbevist integrationist , jeg nsker et Europa , som bliver et politisk handlekraftigt subjekt , fordi jeg af to grunde er af den opfattelse , at der slet ikke er andre muligheder .
Den frste grund er , at man i globaliseringens tidsalder kun vil kunne bevare den europiske nationalstat , det , som vi stter pris p og nsker at bevare i den europiske nationalstat , hvis dette Europa finder sammen , fordi den klassiske europiske nationalstats strrelsesorden under globaliseringens betingelser kun kan sikre fred , sikkerhed , velstand og demokrati for sine borgere , hvis den er en del af en europisk sammenhng , hvis vi alts rder over et europisk subjekt , en europisk union , som er handlekraftig .
<P>
Den anden grund er imidlertid , det har Kosovo-krigen gjort klart igen , og her spiller de forskellige historiske erfaringer mske en rolle , isr i Centraleuropa , at der kun findes en eneste sikkerhed p dette kontinent : Vi kan ikke tillade nationalisme , racisme , ja , en primitiv , r form for fascisme , p dette kontinent .
Siden 1992 har man forsgt alt muligt for at overbevise Milosevic om at holde sig fra denne politik .
Jeg oplevede slutfasen af Rambouillet helt frem til den militre aktion blev indledt , jeg traf ikke nogen p den vestlige side , heller ikke fra USA , som opfrte sig krigerisk , tvrtimod blev der indtil sidste sekund kmpet for kompromiser .
Den eneste , som ikke nskede noget kompromis , var Milosevic , var regeringen i Beograd .
Jeg har selv personligt oplevet en diskussion p to og en halv time med Milosevic - en time heraf under fire jne .
Skulle vi bare have lnet os tilbage ?
Skulle vi have sagt , vi ville gerne hjlpe , men vi kan ikke hjlpe , det er imod vores pacifistiske principper , vi har ikke nogen resolution fra FN ' s Sikkerhedsrd ?
<P>
FN er styrket i dag efter denne konflikt , og det er en af effekterne af Europas rolle i denne konflikt .
Sikkerhedsrdet er styrket i dag , til forskel fra dengang i Bosnien , hvor det gik svkket ud af konflikten .
Jeg synes , vi br anerkende , ...
<P>
Bifald
<P>
...
at dette er et resultat af de flles bestrbelser fra de europiske medlemsstater , Den Europiske Union .
Det m vi ikke glemme .
Jeg siger Dem , jeg har vret i Bosnien , jeg har set massegravene , og jeg vil ikke glemme det , s lnge jeg lever .
Det er vores pligt at fre den europiske integrationsproces til ende - fred , sikkerhed og demokrati for alle p dette kontinent .
Det forudstter , at vi er besluttet p at imdeg dem , som mener , at de kan gennemfre en nationalistisk politik med vold , mord , terror og fordrivelse , hvis der ikke er andet , der nytter , med det sidste middel , nemlig i ndstilflde ogs med militre midler .
Dette integrationens Europa m ikke tillade nationalisme .
<P>
Bifald
<P>
Det er det vigtigste punkt , selvom det ikke var planlagt i vores rdsformandskab , fordi det siger meget om Den Europiske Unions fremtid .
Jeg er af den faste overbevisning , at dette indadtil m g hnd i hnd med fremskridt i forbindelse med integrationen , og her isr med en fortsat demokratisering .
Det bliver en meget kompleks , kompliceret debat , men vi bliver ndt til at tage hul p denne debat , som i Frankrig beskrives med begrebet  Den Europiske Unions finalitet  , og den kommer til at tage tid .

Hvor er Den Europiske Unions ydre grnser , hvordan ser forfatningsstrukturen ud , Den Europiske Unions forhold til medlemsstaterne , institutionernes indbyrdes forhold , hvilken rolle skal Parlamentet spille i fremtiden , hvordan styrkes dets rettigheder ?
<P>
Det er altsammen sprgsml , som vil hnge direkte sammen med udvidelsen , for det viser sig allerede i dag , hvilke vanskeligheder en Union med 15 medlemmer har .
I tilflde af en udvidelse vil sprgsmlet om handlekraften komme helt direkte .
Forsvidt ligger den strste udfordring i denne forbindelse i de interne forhold : flles sikkerheds- og udenrigspolitik , uddybelsen og endelig udvidelsen .
<P>
Til alle dem , som taler for en prventiv fredspolitik - og her er der bred konsensus i de nationale parlamenter og i Europa-Parlamentet - for alt det , som Dayton ikke resulterede i - og det er ikke nogen kritik af Dayton , det kunne formodentlig ikke vre anderledes den gang - vil jeg gerne sige , at en strategi for Sydsteuropas tilnrmelse til integrationens Europa , som virker p langt sigt , og som ogs frer ind i integrationens Europa , er nu blevet operativ politik .
Stabilitetspagten for Sydsteuropa skal nu fyldes med liv .
Det drejer sig ikke frst og fremmest og isr om penge , men om strukturelle beslutninger .
Vi m skabe tillid i omrdet , vi m skabe en frihandelszone .
Handel og vandel skal aflse den nationale aggression , og det skal der derfor stilles de ndvendige midler til rdighed for .
Jeg appellerer alts til alle , som her taler for en prventiv fredspoltik , om nu at gre en indsats for stabilitetspagtens succes p langt sigt , for det er faktisk ensbetydende med at drage de rigtige konsekvenser af Kosovo-krigen , af de jugoslaviske krige om arveflge .
<P>
Jeg vil gerne endnu en gang takke alle , hr. formand , mine damer og herrer , for Deres sttte til det tyske formandskab og nske Dem , det nye Parlament , alt godt , ogs den kommende nye Kommission , efter at den har gennemlevet alvorlige hringer - de endnu ikke udnvnte kolleger , kommissrer i - jeg mener det ironisk og naturligvis kun retorisk - det frit valgte Europa-Parlaments torturkamre .
Held og lykke !
Jeg vil imidlertid gerne give Dem en bn med p vejen , hvis jeg m , isr til det nye flertal : Vi br diskutere den nationale politik p nationalt niveau , og der kan vi skndes heftigt og bebrejde hinanden alting . Men p europisk niveau br vi diskutere europisk politik og altid passe p at skelne nje !
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=38 NAME="Formanden">
Tak , formand Fischer .
Tillad mig p hele Parlamentets vegne - og ud over de vurderinger , man har givet udtryk for - at takke Dem for Deres arbejde , for det har virkelig vret seks mneder med en bemrkelsesvrdig indsats .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="DE" NAME="Friedrich">
Hr. formand , det er en skam , at formanden for Rdet forlader salen nu , for jeg ville have indledt med en ros .
Jeg ville have sagt , at han er et af de f lyspunkter , hvis ikke det eneste lyspunkt , i dette rdsformandskab ! Nr hr .
Swoboda nvnte det nye flertal : Ja , det nye flertal skaber klarhed om dette Parlaments profil og koncept , og det er godt for Europa , hr . Swoboda .
<P>
Bifald
<P>
Desvrre ser jeg mig ndsaget til alt i alt at give Tyskland som indehaver af formandskabet i frste halvdel af dette r karakteren  mangelfuldt  .
Den storstilede annoncering af en ny beskftigelsespagt viste sig i praksis at vre en sbeboble .
Hvis man analyserer beslutningerne i Kln nje , ser man , at der ikke er tilfjet en eneste ny id i forhold til principperne fra Luxembourg sidste r .
<P>
For det andet har den tyske regerings sprog og stil i de seneste seks mneder nogle gange fet mig til at skamme mig i Europa-Parlamentet .
Denne stil har ikke gavnet Europa , og da slet ikke Tyskland som indehaver af formandskabet . Hr .
Trittins tlperagtige opfrsel i forbindelse med opsigelsen af atomtraktaterne medfrte naturligvis , at det tyske formandskabs forslag blev mdt med stor skepsis .
Ogs den skammelige tilbagetrkning af det gode forslag om medfinansiering inden for landbrugspolitikken var et resultat af en meget uklog politik .
Hvis jeg fjer til , at hr. forbundskansler Schrder udtalte , at der nu skulle sttes en stopper for Helmut Kohls checkhftediplomati , det slog virkelig hovedet p smmet !
<P>
Jeg vil slet ikke tale om udnvnelsen af den tyske kandidat , som set i lyset af valget var en syngende lussing , og derfor blot et nske til slut : S lnge diktatoren Milosevic sidder ved roret i Serbien , m der ikke g en eneste pfennig eller en eneste euro fra de europiske skatteydere til Serbien !
Frst m demokratiet genoprettes i landet .
Dette som et rd til formandskabet .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="PT" NAME="Cunha">
Hr. formand , Berlin-aftalen har gjort det muligt at komme videre med EU ' s vigtigste sagsomrder , men den kan ikke sikre EU ' s fremtid p hverken langt eller mellemlangt sigt , eftersom aftalen om Agenda 2000 slet ikke er get langt nok .
<P>
For det frste , fordi den ikke fik skabt en finansieringsreform af de egne indtgter baseret udelukkende p bruttonationalproduktet , der er det eneste retfrdige , rimelige og gennemskuelige grundlag .
<P>
For det andet , fordi den ikke har fet gennemfrt den reform af den flles landbrugspolitik , der skulle til , for at vi kan imdeg den ventede offensiv i den kommende GATT-forhandlingsrunde .
Uden at forklejne kommissr Fischlers anstrengelser er det stort set blevet en reform af status quo , som ikke har skabt den nskede ligevgt mellem bedrifter , regioner og afgrder , og hvor middelhavslandbruget endnu en gang er blevet forfordelt af den flles landbrugspolitik .
Den har heller ikke formet konkret at udmnte den europiske landbrugsmodel i praksis , og der er flgelig nsten intet blevet gjort for at hjlpe de sm bedrifter , ligesom der endelig kun er sket f fremskridt , hvad angr udvikling af landdistrikterne .
<P>
For det tredje lber vi med denne Agenda 2000 risiko for at bevge os mod et skvere og mindre solidarisk Europa .
Jeg vil give Dem to eksempler fra det land , jeg kender bedst , nemlig mit eget .
For det frste har alle undersgelser vist , at den portugisiske konomi er den , der bliver ramt mest af konkurrencen fra de nye medlemslande i steuropa , men der er ikke blevet gjort noget for at sttte Portugal p dette punkt .
For det andet er der heller ikke blevet gjort noget for at forbedre situationen for det portugisiske landbrug , som er det ringest stillede , det mest tilbagestende og det , der har mindst gavn af den flles landbrugspolitik .
Bortset fra den hrde hvede er der i denne reform af den flles landbrugspolitik ikke blevet opnet noget , som er til srlig fordel for Portugal , til forskel fra lande som Italien eller Spanien , der har opnet srordninger .
Det er rigtigt , at vi lider under omfattende inkompetence og forhandlingsudygtighed fra vores regerings side , men dt forklarer ikke alt .
Vi har brug for et mere solidarisk Europa for at komme videre .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="DE" NAME="Randzio-Plath">
Hr. formand , de alvorlige og negative konsekvenser af den konomiske krise , faldet i den konomiske vkst i Den Europiske Union - ogs i Den konomiske og Monetre Unions tidsalder - har p dramatisk vis understreget , hvor ndvendig den europiske beskftigelsespagt fra Kln var .
Den er ikke nogen sbeboble , den er tvrtimod langt om lnge et konkret initiativ til at n ud over beskftigelsesprincipperne til en koordinering af den konomiske politik i Den Europiske Union , med det forml at organisere strre vkst .
Vi har brug for strukturreformer i Den Europiske konomiske og Monetre Union , i Den Europiske Union .
Det er imidlertid lige s vigtigt at n en strre og hurtigere vkst .
Det er vi ndt til .
Derfor gr de nationale regeringer ret i med den europiske beskftigelsespagt ikke at delegere ansvaret for beskftigelsespolitikken ud til EU-niveau .
Men som De ved , m der i globaliseringens tidsalder findes et flles svar , og det er rigtigt .
Der skal blot vre mere konkrete referencevrdier og retningslinjer .
<P>
Jeg har imidlertid en bn til de kommende formandskaber .
Heller ikke under det tyske rdsformandskab lykkedes det at forbedre den demokratiske legitimering af handlingerne inden for Den konomiske og Monetre Union .
Vi har akut behov for en interinstitutionel aftale med Rdet , Kommissionen og Europa-Parlamentet om grundlaget for den konomiske politik .
Vi har desuden behov for at f integreret de beskftigelsespolitiske principper og principperne for den konomiske politik , og , hvilket er meget vigtigt , vi har brug for en revision af den institutionelle ramme for den europiske beskftigelsespagt .
Vi har alts brug for mere demokrati , ikke en forstrrelse af de demokratiske mangler som flge af den europiske beskftigelsespagt , og det krvede Parlamentet i den foregende valgperiode .
Vi m ogs ...
<P>
Formanden fratog taleren ordet
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="EN" NAME="McCarthy">
Hr. formand , jeg mener , at det tyske formandskab stort set var en meget positiv periode .
Jeg vil isr gerne takke det tyske formandskab p vegne af Udvalget om Regionalpolitik og de socialdemokratiske medlemmer for det store arbejde i forbindelse med reformen af strukturfondene .
Vi mener , at vi har opnet en retfrdig aftale for medlemsstaterne .
Jeg vil isr gerne takke Tyskland , ikke blot for at arbejde hrdt p at opn fremskridt i fredsforhandlingerne med Kosovo , men ogs for at fremskynde fredsprocessen i forbindelse med sprgsml vedrrende Nordirland .
Parlamentet skal vide , at vi str over for endnu en kritisk fase i forbindelse med fredsprocessen i Nordirland .
Flere formandskaber efter hinanden har stttet denne fredsforhandling .
Jeg vil gerne i dag ved dette bningsmde sige , at vi hber at kunne regne med vores nye formand for Kommissionen , den finske formand for Rdet samt fru Fontaine , som vi hber vil fortstte det glimrende arbejde i forbindelse med fredsprocessen og prioritere arbejdet for fred under besg til Nordirland .
<SPEAKER ID=43 NAME="Formanden">
Jeg har i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 37 , stk . 2 , modtaget seks beslutningsforslag .
<CHAPTER ID=4>
Valg af kvstorer i Europa-Parlamentet
<SPEAKER ID=44 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er valg af kvstorer i Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="DE" NAME="Mombaur">
Hr. formand , De har ladet omdele en forklaring , og der er ogs blevet holdt en prveafstemning .
Navnet p den kandidat , man har valgt , er synligt , og det understreges af stjernen .
Jeg vil gerne bede Dem forklare os , hvordan man s skal kunne holde hemmeligt valg !
Jeg betragter det som den diamentrale modstning af et hemmeligt valg og anfgter det allerede nu !
Det er retsstridigt .
Her holdes der hemmelige afstemninger og ikke p en sdan mde , at alle og enhver kan se stemmeafgivelsen , inklusive de kameraer , der findes i Parlamentet .
Det anser jeg ikke for et hemmeligt valg !
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=46 NAME="Formanden">
Det er sandt , kolleger , at de omkringsiddende kan se , hvad man stemmer , medmindre man holder et stykke papir over maskinen .
Med  hemmelig afstemning  mener vi , at der ikke fres optegnelser .
Nr man udfylder et stykke papir , er der naturligvis altid nogen , der kan se over skulderen , hvor man har sat sit kryds .
Vi kan imidlertid stemme om , hvorvidt vi skal have en skriftlig afstemning i stedet .
<P>
Parlamentet besluttede at afholde en elektronisk afstemning
<P>
( Ved successive valgrunder valgtes flgende til kvstorer i Europa-Parlamentet :
<P>
Hr .
Balfe Fru Banotti Hr .
Ducarme Hr . Poos Fru Quisthoudt-Rowohl )
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
Hr. formand , jeg vil p Gruppen De Grnne / Den Europiske Fri Alliances vegne udtrykke dyb skuffelse over den mde , De Europiske Socialdemokraters Gruppe har administreret denne sag p .
Jeg mener ikke , at det er moralsk rigtigt , at reprsentanten fra Gruppen De Grnne / Den Europiske Fri Alliance ikke blev valgt , og jeg hber , at socialdemokraterne drfter dette sprgsml indbyrdes .
<SPEAKER ID=48 NAME="Formanden">
Vi noterer Deres kommentar .
<P>
Mdet udsat kl . 12.35 og genoptaget kl .
15.00 <CHAPTER ID=5>
Redegrelse af Prodi , den udpegede formand for Kommissionen
<SPEAKER ID=49 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelse af Prodi , den udpegede formand for Kommissionen . Jeg har fornjelsen straks at give ordet til hr .
Prodi .
<SPEAKER ID=50 NAME="Prodi">
Fru formand , mine damer og herrer , frst vil jeg gerne give udtryk for mine varme lyknskninger til den nye formand for Europa-Parlamentet og til Dem alle sammen for Deres valg her for nylig .
Jeg er meget glad for at kunne vre her i dag og prsentere et nyt hold kommissrer for Dem .
Jeg lovede i mine to tidligere taler til Europa-Parlamentet i april og maj , at jeg ville pbegynde en ny ra med ndringer i Kommissionen .
Kommissionens nye kollegium , som jeg prsenterer for Dem i dag , udgr det hold , der skal gennemfre disse ndringer .
<P>
Jeg har ikke til hensigt at prsentere hver enkelt medlem af kollegiet for Dem .
De sidder her foran Dem , og De kender godt deres navne .
Det er et glimrende hold og et hold , der er ligeligt sammensat . Det er resultatet af de konstruktive debatter , som jeg har haft med stats- og regeringscheferne , der til fulde har respekteret de nye befjelser , Amsterdam-traktaten har givet formanden .
<P>
Alle holdets medlemmer har en dokumenteret erfaring .
De har nsten alle sammen vret medlemmer af deres lands parlament , tre fjerdedele af dem har vret ministre , mange af dem har ledet politiske partier , og andre har fet erfaring p hjt niveau inden for diplomatiet , p det juridiske og konomiske omrde og med hensyn til konomisk virksomhed .
<P>
Jeg har lige fra starten givet klart udtryk for , at jeg ikke ville acceptere en Kommission med frre kvinder end i den forrige Kommission .
Det er lykkedes mig , selvom jeg havde hbet p at f flere kvinder i Kommissionen .
Under hele sit mandat vil Kommissionen sledes fremme ligestillingen mellem kvinder og mnd p alle omrder .
<P>
Det nye kollegium har ogs en korrekt balance mellem de nationale regeringers politiske sammenstning og Europa-Parlamentet .
Det er jeg glad for , men det skal bemrkes , at Kommissionen ikke fungerer efter de politiske partiers betingelser .
Kommissionen er et kollegium , og kommissrerne er hverken udsendinge fra politiske grupper eller reprsentanter for deres nationale regering .
<P>
Bifald
<P>
P vores frste uformelle mde i sidste weekend traf vi beslutning om nogle klare grundregler .
Hver kommissr skal til enhver tid udfre sit hverv p en mde , der afspejler Europas interesser overordnet set .
Hvis jeg p noget tidspunkt ikke skulle vre tilfreds med , hvordan tingene skrider frem , vil jeg ikke tve med at benytte mig af de befjelser , traktaten giver mig , og ndre ansvarsomrder og portefljer eller bede de enkelte kommissrer om at nedlgge deres mandat .
Selvom der ikke str noget herom i traktaten , har jeg i den forbindelse fet hver enkelte kommissrs personlige forsikring for , at de vil nedlgge deres mandat , hvis og nr jeg anmoder dem om det .
Det er naturligvis ikke et initiativ , man skal tage let p , men disse aftaler giver en gennemsigtig garanti for den enkelte kommissrs ansvarsflelse .
<P>
Vi var ligeledes enige om kravet om , at det nye kollegium skal opfylde de strengeste normer for det offentlige .
En af den nye Kommissions frste handlinger bliver derfor den formelle vedtagelse af kommissrernes nye adfrdskodeks , der ogs indeholder nogle nye og strenge regler for at undg interessekonflikter , nr kommissrerne forlader deres embede .
<P>
Vi glder os sledes til at g i gang med arbejdet . Vi hber p at f en ben og rlig dialog med Parlamentet under hringerne af vores hold , og vi hber , at De giver os Deres kraftige sttte til september .
<P>
Jeg vil nu g over til det andet hovedtema i min tale i dag , nemlig reformen af Kommissionen .
Der er ingen tvivl om , at reformen er ndvendig , for de nylige begivenheder har vist , at de europiske institutioner i deres helhed ikke lngere er tilstrkkeligt udrustede til at kunne imdeg den lange rkke opgaver , de nu skal tage sig af .
Det var derfor , at jeg lovede en radikal ndring af Kommissionens mde at fungere p .
Det betyder ikke , at jeg vil bagatellisere det , som Kommissionen har udrettet som institution - det ville vre meget uretfrdigt .
Kommissionen har mange strke sider , nemlig et engageret og kvalificeret personale samt en stor evne til at innovere og til at forudse tingene .
Den har i renes lb vist sig at have en betydelig tilpasningsevne , idet den flere gange har ptaget sig nye opgaver og et nyt ansvar .
Nsten hver eneste store etape i den europiske integrationsproces kan fres tilbage til kommissionspersonalets indsats og engagement .
Men ligesom det sker i talrige andre offentlige administrationer , har tingene udviklet sig , og Kommissionen har ikke kunnet flge med .
Man har ikke gjort nok for at modernisere selve institutionen . I 40 r har man ikke foretaget nogen vsentlige ndringer af Kommissionens struktur .
Derfor skal vi nu foretage en grundig undersgelse af institutionens arbejdsbetingelser .
<P>
Den udfordring , vi skal tage op , bestr i at udvikle , tilpasse og forbedre organisationen , s den bliver strkere og mere effektiv , s man bekmper svindel p ethvert plan , og s institutionen bliver til tjeneste for de europiske borgere .
Lad os ikke gre os nogen illusioner !
Hele denne ndringsproces kommer til at tage tid , men vi har allerede indledt en forelbig omorganisering af Kommissionen .
Administrationsapparatet bliver forenklet og rationaliseret , idet antallet af generaldirektorater reduceres .
Kommissrerne fr deres kontorer , det vil sige kabinetterne , i samme bygning som generaldirektoraterne under deres kompetenceomrde , og kabinetterne og kommissrerne bliver smidigere og mere internationale .
Det var nemlig mit nske , at hver kabinetschef eller vicekabinetschef skulle komme fra et andet land end kommissren , og at der i hvert kabinet skulle vre personer fra mindst tre forskellige medlemsstater .
Reglerne for udnvnelsen af de hjere embedsmnd bliver strengere og mere gennemsigtige , og de hjere embedsmnds mobilitet inden for Kommissionen bliver strre .
Kommissionens direktorater skal identificeres ved hjlp af korte og klare betegnelser i stedet for numre , og der skal oprettes en strkere tjeneste inden for massemedier og kommunikation for at sikre , at Kommissionens politikker bliver formidlet p en professionel mde , s de nr ud til alle europiske borgere .
Dette er naturligvis kun begyndelsen - der kommer flere og mere gennemgribende ndringer .
<P>
Den Uafhngige Ekspertgruppe fremlgger formodentlig sin anden beretning i september , selvom jeg ligesom fru Fontaine hber , at den bliver offentliggjort snarest muligt , alt efter den tid , de fem vismnd er om det .
Vi vil undersge denne beretning meget omhyggeligt , og jeg hber , at den indeholder nogle elementer , der er nyttige for reformprocessen .
Den nye nstformand med ansvar for reformen vil i den forbindelse fremlgge en detaljeret plan i starten af r 2000 .
Alt dette vil skulle drftes indgende med Europa-Parlamentet .
Vi skal navnlig srge for at f et passende system , der kan sikre , at Parlamentet fr en lbende og fyldestgrende information om reformforlbet , og som samtidig respekterer Kommissionens selvstndige administration af sine egne kompetencer .
Jeg har til hensigt at gre Kommissionen til en forvaltning , der har verdensklasse , og hvis ledelse gr foran med et godt eksempel .
Vores motto skal til enhver tid vre gennemsigtighed , ansvarsflelse og effektivitet .
<P>
Der er i dag ingen grund til , at jeg kommer nrmere ind p den nye Kommissions program .
I de taler , jeg holdt her i Parlamentet i april og maj , prsenterede jeg allerede en bred vifte af de kommende prioriteringer , og vi fr lejlighed til at behandle disse sprgsml mere detaljeret til september .
I dag er jeg her for at prsentere den nye Kommission og ikke for at prsentere dens program , men jeg kan love Dem , at den rde trd i hele vores program vil vre at give Den Europiske Union strre betydning for Europas borgere .
Man kan nemlig ikke bengte , at de europiske institutioner lider under en kollektiv mangel p tillid fra vores borgeres side .
For at genskabe denne tillid er vi ndt til at handle beslutsomt , men det kan vi kun , hvis vi tager de problemer op , der virkeligt er vigtige i borgernes dagligdag , nemlig sprgsml som beskftigelsen , den konomiske vkst og den udfordring , der bestr i en bredygtig udvikling , hvor man sikrer ligevgten mellem konomisk udvikling , social retfrdighed og livskvalitet .
Dette skal vre den sande prioritering for den nye Kommission .
<P>
Som jeg sagde fr , er det ikke det rette jeblik at foretage en udfrlig behandling af programmet p , men jeg vil give Dem bare tre eksempler p , hvad jeg mener med fornyelse .
For det frste er der sprgsmlet om sundhed og fdevaresikkerhed .
Den europiske offentlighed har mistet sin tillid til de nationale og europiske myndigheder , der har til opgave at kontrollere medicin og fdevarer , og den stoler ikke lngere p hverken regeringen , regeringerne eller videnskabsmndene .
Jeg mener , at det er vores pligt at tage et initiativ og srge for et uafhngigt europisk agentur for fdevare- og medicinsektoren , der bidrager til at genskabe forbrugernes tillid .
<P>
Bifald
<P>
For det andet er der lufttransporten .
De europiske lufthavne befinder sig i en halvpermanent tilstand af kaos , som skyldes den stadig tiltagende trafik og mangelen p koordination mellem lufttrafikkontrollanterne , og det tror jeg , at vi alle sammen er sande vidner til .
Ogs i dette tilflde er der tale om et sprgsml , der gr ud over de nationale grnser .
Vi skal derfor finde nogle lsninger p europisk plan , og det skal vre lsninger , som virkeligt fungerer .
<P>
Et tredje eksempel er doping inden for sportsverdenen . Det er et sprgsml , som nogle mske synes er banalt , men som for mange er en grund til dyb bekymring .
Det er et problem , hvor det tydeligvis er ndvendigt med en tvrnational samordning med henblik p en afgrende indsats .
Jeg vil ikke pst , at Europa har alle lsningerne p disse problemer .
Det , jeg vil sige , er , at vi skal vise vores engagement for at bidrage til at lse disse sprgsml p europisk plan , for de gr iflge sagens natur langt ud over de rent nationale grnser .
Jeg vil ikke tve med at sige , at i nogle tilflde - og mske endda i mange tilflde - er lsningen p de desillusionerede europiske borgeres bekymringer ikke en reduktion , men derimod en forgelse af den europiske dimension .
Langt de fleste europiske borgere er ikke skeptiske over for en indsats p europisk plan , men de bliver stadig mere skuffede , og de mister i stadig hjere grad interessen for de uendelige og uigennemskuelige diskussioner om , hvem der skal gre hvad p europisk plan .
Det , som borgerne insisterer p at f , er nogle klare svar p de vigtige problemer i deres dagligdag .
Nr alt kommer til alt , er de ikke interesserede i , hvem der lser deres problemer , men i , at man endelig tager sig af disse problemer , at forbrugerne kan stole p den mad , de kber , at de rejsende trygt kan tage med flyet , og at sportsverdenen er ren .
<P>
Som jeg sagde fr , vil jeg ikke g i dybden med politikkerne i dag - det vil det vre hensigtsmssigt at gre til september .
Ikke desto mindre vil jeg gerne kort komme ind p to politikker , der vil f en srlig betydning i den nye Kommission , nemlig Kosovo og den kommende regeringskonference .
<P>
Lad os frst tage situationen i Kosovo og p Balkan .
Balkan-krigen har efterladt et dybt sr i hele Europa .
Det , vi skal gre nu , er at sikre , at der kommer noget godt ud af freden .
Som dagene gr har jeg i stadig hjere grad en bekymrende fornemmelse af , at evnen til at fre krig er meget strre end evnen til at koordinere genopbyggelsen af de delggelser , der er sket for befolkningens liv .
Man har spildt mere tid end ndvendigt p diplomatiske diskussioner om , hvem der skal koordinere genopbyggelsesarbejdet .
Vi skal nu koncentrere al vores energi om de virkeligt vigtige opgaver , nemlig at genopbygge husene for dem , der str uden tag over hovedet , at genskabe de samfund , som er blevet delagt , og vi skal ogs - hvilket er endnu vigtigere - give Balkanlandene en klar politisk og konomisk fremtid , der stter et punktum for mange rhundreders vedvarende konflikter . Det kan kun Den Europiske Union !
For at genskabe freden er det ndvendigt med en klar og langsigtet strategi , der er baseret p genopbygning , forsoning og tilnrmelse .
Genopbygningen skal rette op p krigens delggelser , der skal finde en forsoning sted mellem alle de berrte parter , ogs det serbiske folk , og der skal ske en tilnrmelse af dette omrde til Den Europiske Union . Alle omrdets lande skal i den forbindelse have udsigt til et fremtidigt medlemsskab af Den Europiske Union , hvis og nr de viser sig egnede hertil set ud fra et politisk og konomisk synspunkt .
Jeg er overbevist om , at den bedste mde at forflge et sdant ml p er den metode , som Fllesskabet med held har benyttet sig af tidligere , nemlig frst og fremmest at bede de forskellige parter om at samarbejde med hinanden , om at begynde at samarbejde om dagligdagssprgsml , om at oprette toldunioner , om at etablere flles institutioner og om at stadfste freden ved hjlp af de flles interesser .
Det var p denne mde , at man opnede en varig fred i Den Europiske Union , nemlig ved at forsone de stridende nationer via et samarbejde .
Dengang Anden Verdenskrig stadig ikke l s langt tilbage i tid , var underskriverne af Rom-traktaten nogle meget modige og langsigtede personer .
Er mndene og kvinderne fra vores generation mske ikke i stand til at vre liges langsigtede og liges modige , nr det glder Balkan-sprgsmlet ?
Er Europa ikke rede til at ptage sig risikoen ?
Har Europa mske ikke et nske om at kunne ndre tingenes tilstand ?
<P>
Nr vi tager denne udfordring op , str vi dog over for et paradoks , nemlig at Den Europiske Union er med fremme i frste rkke , nr det glder om at give et bidrag , men virkningen af Europas sttte risikerer at g tabt i et kompleks netvrk af strukturer , der konkurrerer indbyrdes : FN-missionen i Kosovo , stabilitetspagten , G7-gruppen for konomisk samarbejde , Den Hje Reprsentants Kontor i Bosnien , specialudsendingen for Republikken Jugoslavien osv. osv .
<P>
Denne vrimmel af beslutninger underminerer den centrale funktion , som Den Europiske Union burde udfre .
Der er et desperat behov for en forenkling af tingene .
Vi skal navnlig sikre , at Den Europiske Unions betydelige finansielle sttte bliver brugt til genopbygning og ikke til administration .
Jeg tror f.eks. , at det er derfor , at Kommissionen har afvist at bruge ca . EUR 45 millioner fra budgettet for genopbygningsprogrammet Obnova p betalingen af ln til de 700 mennesker , der arbejder for Den Hje Reprsentants Kontor i Bosnien , hvilket svarer til et belb p ca .
EUR 17 millioner ud af det samlede belb p 45 millioner .
Vores finansielle sttte skal frst og fremmest komme befolkningen og genopbygningsarbejdet direkte til gode .
Vi skal koncentrere os om at sttte den konomiske udvikling i omrdet og om at styrke de demokratiske strukturer .
Desuden skal vi med hensyn til de strukturer , der skal oprettes , vre meget opmrksomme p den specifikke vrditilvkst i hvert enkelt tilflde .
Man br s absolut undg , at man gr noget i Bruxelles , som man kunne gre bedre i Thessaloniki , eller at man gr noget i Thessaloniki , som man kunne gre bedre i Pristina .
<P>
Bifald
<P>
Det andet punkt , som jeg kort vil komme ind p i dag , er den nye regeringskonference , der vil finde sted p topmdet i Helsinki .
Der er nogle , som mener , at regeringskonferencen bare er et stykke finpudsningsarbejde efter topmdet i Amsterdam med det forml at lse de enkelte sprgsml , man ikke kunne blive enige om i Amsterdam .
Jeg er ikke enig i denne opfattelse .
Regeringskonferencen er efter min mening et mde , som er af afgrende vigtighed for de europiske institutioner .
Det er vores lejlighed - og mske vores sidste lejlighed - til at forberede os p den mulige fordobling af antallet af EU-medlemslande .
En regeringskonference , der kun har nogle begrnsede mlstninger , vil efter min mening ikke kunne tage en sdan udfordring op .
Jeg ved godt , at nogle vil indvende , at det er bedre at gre nogle hurtige fremskridt p et begrnset omrde end at behandle en hel rkke sprgsml , der er fordelt over flere omrder , og som er alt for komplekse til , at de hurtigt kan lses .
Her er jeg af den opfattelse , at man i s fald ikke har forstet sagens kerne .
Hvis regeringskonferencens begrnsede dagsorden ikke gr det muligt at forberede sig tilstrkkeligt til udvidelsen , er der ikke andet at gre end at udvide dagsordenens omfang .
<P>
Bifald
<P>
Det nytter ikke noget at sidde der og forsge at opstille nogle grnser for dagsordenen .
For at udvidelsen skal fungere , er det uundvrligt med en fuldstndig og dybtgende institutionel analyse .
Det er derfor , at jeg nsker at oprette en lille gruppe p hjt plan - og jeg hber virkelig , at gruppen kommer til at arbejde p hjt plan - som i lbet af de nste tre mneder skal udarbejde en rapport om de emner , der skal behandles p regeringskonferencen .
Rapporten skal vre et bidrag til forberedelsen af den nye Kommissions officielle holdning til regeringskonferencen .
Selvom en stor del af Den Europiske Unions politiske krfter i dag er klart imod dette , er jeg fast besluttet p at prsentere mulighederne , i det mindste officielt .
<P>
Bifald
<P>
Jeg mener , at det ville vre en fejltagelse af historiske dimensioner , hvis Den Europiske Union tilrettelagde en regeringskonference i Helsinki , der fejlagtigt var blevet begrnset , fordi man simpelthen havde en flles frygt for at se den kommende udvidelses sande udfordringer ordentligt i jnene .
Vi vil naturligvis srge for , at Europa-Parlamentet til fulde kommer til at deltage i arbejdet i Helsinki .
<P>
Mine damer og herrer , Kommissionen og Fllesskabets institutioner har gennemget en meget vanskelig periode .
Den europiske offentlighed forventer nu af os , at vi stter et punktum for fortiden og bevger os mod fremtiden .
Den udfordring , som vi alle sammen str over for nu , bestr i at genskabe Den Europiske Unions trovrdighed over for sine borgere og i at sikre , at borgerne forstr de fordele , Den Europiske Union medfrer for deres personlige dagligdag .
Det er et punkt , som jeg ikke kan fremhve for tit .
Mens jeg taler til Dem , kigger hele den europiske offentlighed nemlig p os , og de venter spndt p at se , hvad der kommer til at ske i den store fljeton om Kommissionen og Parlamentet .
<P>
Jeg vil foresl , at vi skuffer de tilskuere , der er kommet her for at se et sammenstd .
Der er nemlig ingen af os , som handler i den europiske befolknings interesse , hvis vi lader de europiske institutioner befinde sig i en tilstand med sammenstd og stadige blokeringer .
Vi har nu fet et nyt Parlament og en ny Kommission , og det er sledes en lejlighed til at starte p et nyt grundlag .
Kommissionen og Parlamentet er de to eneste institutioner , der udelukkende har et sandt europisk kald .
Der burde vre en solid alliance mellem dem .
Vi skal udfre de samme opgaver - hvem kan ellers n videre med dette projekt , hvis ikke Kommissionen og Parlamentet i samarbejde skulle kunne gre dette ?
Den seneste tids begivenheder har vret til stor skade for Kommissionen , men jeg tror ogs , at det er get ud over Parlamentet , i det mindste hvis man tnker p den ringe tilslutning til valget her for nylig .
<P>
Den opgave , vi str over for , er sledes at genskabe den dybe gensidige tillid , der har vret mellem de to institutioner , og som traditionelt har vret den brende kraft for den europiske integration .
Det betyder , at vi skal samarbejde , og at vi samtidig skal anerkende vores opgavers forskellighed .
Jeg er overbevist om , at det er af strste interesse for Parlamentet , at der er en strk Kommission , en selvstndig Kommission , en uafhngig Kommission og en plidelig Kommission .
Jeg hber , at det nye kollegium , som str over for Dem i dag , vil f Deres kraftige sttte til september .
Godkendelsen er dog ikke en blankocheck for fremtiden .
Parlamentet , som er de europiske borgeres stemme , er den verste dommer over Kommissionens handlinger .
<P>
Mine damer og herrer , der er mange udfordringer , og Europa har brug for et kraftigt signal om fornyelse og styring .
Jeg har gjort alt , hvad jeg kunne , for at tilrettelgge det nye hold , og vi er alle sammen ivrige efter at komme i gang .
Det er dog kun Dem , der kan give startsignalet for vores arbejde .
Jeg har tillid til , at De vil bruge de store befjelser og det store ansvar , som traktaterne giver Dem , p en fornuftig mde og i Unionens interesse .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering">
Fru formand , hr. formand for Rdet , mine damer og herrer , det er frste gang , der finder en sdan debat sted i denne form .
Det er et fremskridt , som vi hilser velkommen .
Debatten i dag er en del af en lngere proces , og en del af denne proces vil vre de hringer , som begynder den 30. august og kommer til at vare den frste uge i september .
Enhver , som i dag siger , vi godkender Kommissionen , eller vi siger nej til Kommissionen , den , som siger det her i Parlamentet eller uden for Parlamentet , viser ringeagt over for Parlamentet , fordi hringerne er en vigtig del af den samlede proces , og nr den er afsluttet , trffer vi vores frie beslutning , om vi vil give Kommissionen vores tilslutning eller ej .
<P>
Bifald
<P>
Hr. formand , De sagde netop igen , at Kommissionen er afbalanceret .
Jeg ved ikke , hvilke kriterier De anvender for afbalancerethed , men jeg vil gerne sige klart og tydeligt til Dem , at vi som Det Europiske Folkepartis gruppe , De Europiske Demokraters Gruppe , er ikke af den opfattelse , at denne Kommission er politisk afbalanceret !
<P>
Kraftigt bifald
<P>
Og derfor m der ikke opst den myte i Europa , at denne Kommission skulle vre afbalanceret !
Nr De gentager , at den skulle vre politisk afbalanceret , letter det ikke p nogen mde en eventuel tilslutning til Deres hold , som jo absolut godt kunne vre kvalificeret !
<P>
Bifald , tilrb
<P>
Alts , hr. formand , jeg ville vre taknemmelig , hvis De kunne forklare kriterierne for afbalancerethed .
Dette hold har et svagt punkt .
De har sagt , at De har gjort alt for at sammenstte det nye team .
Jeg m sige Dem , at det , som vi har hrt fra det forudgende rdsformandskab i Forbundsrepublikken Tyskland p ingen mde var en proces , som man involverede den indstillede formand for Europa-Kommissionen i .
Det , De var udsat for i Bonn , var et diktat fra den tyske forbundskansler Gerhard Schrder !
<P>
Bifald , tilrb
<P>
Der str i traktaten : Medlemsstaternes regeringer indstiller efter flles overenskomst med den indstillede formand de vrige personer , som de foreslr udnvnt til medlemmer af Kommissionen .
S vidt vi ved , har De ikke vret involveret i udpegelsen af de to tyske medlemmer af Kommissionen .
Jeg m sige til Dem , at jeg beklager - lydstyrken gr ikke Deres argumenter bedre , hr .
Cohn-Bendit , og heller ikke de andres , som nu brokker sig hjlydt bag min ryg - vi synes ikke , det er i orden , at Storbritannien , Italien , Spanien og Frankrig udpeger to kommissrer , hvoraf den ene tilhrer oppositionen , nr dette eksempel fra Storbritannien , Italien , Spanien og Frankrig ikke flges i Forbundsrepublikken Tyskland !
Jeg synes ikke , det er i orden !
<P>
Kraftigt bifald
<P>
Det er en anmassende , hovmodig og arrogant holdning fra den tyske forbundskanslers side !
<P>
Bifald
<P>
Vores formand , som vi valgte i gr , talte om , hvor vigtigt det er , at vi fr beretningen fra Ekspertgruppen s hurtigt som muligt .
Jeg hber for os , at vi i fllesskab kan opn , at denne beretning fra Ekspertgruppen foreligger , fr hringerne skal finde sted .
<P>
Bifald
<P>
Vi - i hvert fald min gruppe - vil gre alt for , at der i forbindelse med hringerne bliver afsat tilstrkkelig tid til hver kandidat , og halvanden time , som hidtil har vret afsat , er ikke tilstrkkeligt , vi har brug for mindst tre timer , s vi kan fre en afgrende god samtale !
<P>
Bifald
<P>
Jeg anbefaler ogs , at vi i et egnet udvalg , hr. professor Prodi , fr mulighed for som Parlament at fre en uddybende samtale med Dem .
Jeg kan for min gruppes vedkommende sige , at hringerne vil blive gennemfrt p et fair grundlag og uden nogen form for personlig diskriminering !
Det betyder , at vi under hringerne , hvad angr personerne , vil behandle alle lige .
Der er ikke taget stilling p forhnd .
Vi er fair , og sdan vil vi ogs opfre os !
<P>
Bifald , tilrb
<P>
En afsluttende bemrkning om vores institutioners rolle .
Hr. formand , jeg er enig med Dem i , at vi som Europa-Parlament og som Kommission har samme ansvar for Den Europiske Union .
Kommissionen er traktaternes vogter , og De anvendte begrebet regering , et begreb , som jeg personligt godt kan lide , fordi det implicerer , at denne regering ogs brer et parlamentarisk ansvar og m forsvare sig parlamentarisk .
Derfor , hr. formand for Kommissionen , vil jeg bede Dem om et svar p flgende sprgsml : De har jo sagt , at De har spurgt hvert enkelt medlem af Deres eventuelle nye Kommission , om han eller hun i tilflde af , at De sagde , vr venlig at g af , s ogs ville flge denne opfordring .
Derfor sprger jeg Dem : Hvis et af Parlamentets udvalg ikke giver en person flertal , hvis udvalget siger nej , hvilket sprgsml vil De s stille Deres hold ?
Vil De s opfordre medlemmerne til at flge afgrelsen fra dette udvalg i Europa-Parlamentet ?
Det vil jeg gerne bede Dem besvare !
<P>
Bifald
<P>
En afsluttende bemrkning . Vi ved som Europisk Folkeparti og Europiske Demokrater , at vi har et ansvar for Europa , og nr hringerne har fundet sted , vil vi frit og i overensstemmelse med vores samvittighed trffe vores afgrelse , og jeg hber , det kan blive en beslutning , som vil vre nyttig for os alle sammen !
<P>
Kraftigt bifald
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Fru formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , mine damer og herrer , jeg vil frst byde formanden , hr . Prodi , velkommen , takke for hans redegrelse og byde kommissrkandidaterne velkommen .
<P>
Og jeg synes , at det er relevant at minde om , at vi har denne forhandling p denne side af Rhinen og ikke p den anden .
P den anden side er der nationale sprgsml , som kan lses udmrket i Tyskland , men de skal ikke bringes p bane her .
<P>
Bifald
<P>
Jeg hber , fru formand , at vi er i stand til at overvinde den frste store krise , som vi for jeblikket gennemlever i Den Europiske Union .
I opinionsundersgelserne er borgerne fortsat for Den Europiske Union , men alligevel deltager de ikke massivt i valgene .
Og vi har som valgte parlamentsmedlemmer ansvaret for at bygge op , ikke rive ned .
Og det betyder , at vi skal finde en lsning p de problemer , som bekymrer borgerne : arbejdslsheden , Kosovo , forbrugernes problemer , forvaltningen af euroen .
Det er , hvad vi skal gre hurtigst muligt .
<P>
Vi kan ikke fortstte med en tilintetgjort Kommission og heller ikke udstte dens indsttelse indtil nste r .
Hvordan skulle vi kunne forklare det ?
Hr . Prodi , De har talt om Kommissionen som Europas regering .
Jeg vil komme med en mere sportslig sammenligning : et hold .
Alts , vi spiller her i den europiske liga .
Den tyske liga , den italienske , den spanske , den danske spilles i de enkelte lande , men ikke her .
Her skal vi vre ansvarlige som medlemmer af Den Europiske Union .
S jeg mener , at der er en grundlggende forudstning , nr De taler om dette hold , om denne regering .
Deres Kommission skal indsttes p demokratisk vis .
De har taget de frste skridt .
De har her bebudet reformer .
Jeg er enig med Dem i , at det er umuligt at f et overblik over generaldirektoraterne , og jeg takker for , at De vil lave om p det .
<P>
Vi kan dog ikke gre det arbejde , som den kommende Kommission skal udfre - og det siger jeg , fru formand , med al respekt for det , som De har sagt i formiddag - afhngigt af beretningen fra Ekspertgruppen .
Beretningen fra Ekspertgruppen er et nyttigt instrument , ikke lovfortegnelser .
Vi skal have politisk retfrdighed og ansvarbevidsthed for at vide , hvad vi kan bede den nye Kommission om , og for at afvente og sttte den reformproces , som hr . Prodi ivrkstter .
<P>
Bifald
<P>
Hvad angr det helt afgrende sprgsml om hringerne - for os er de grundlggende - mener jeg , at de skal ske uden hensyntagen til kommissrernes politiske farve .
Kommissrerne skal gennem en hring - frst en skriftlig og dernst en mundtlig - for at vi kan f afklaret , om de er i stand til at ptage sig deres ansvar , og ogs for at vi kan f oplysninger om deres politiske standpunkter i forbindelse med Europa .
Det er helt legitimt , men vi kan ikke gre det til en slags markedsbod , hvor vi leger okker , gokker , gummiklokker for at se , hvor mange kandidater til Kommissionen der bliver afvist .
Det synes jeg ville vre meget farligt , og naturligvis vil min gruppe med ansvarsbevidsthed og ud fra egne kriterier - uden at vente p at f at vide udefra , hvad vi skal gre - stille sprgsml , og vi vil gre det med det forml hurtigst muligt at f en Kommission , som kan udve sine opgaver .
<P>
Bifald
<P>
Desuden har vi , hr . Prodi , lyttet opmrksomt til det , som De har sagt , om kommissrernes individuelle ansvar .
I politik kan man acceptere ansvar , isr nr man ptager sig det .
Men De har efter min mening berrt et forfatningsmssigt omrde , som er meget vigtigt , og hvor der ogs skal tages hensyn til det synspunkt , som Parlamentet , der allerede har udtalt sig om dette sprgsml , kan og br have .
Jeg synes , at dette skal diskuteres i fred og ro .
<P>
Og med hensyn til reformprocessen i Unionen - som er helt ndvendig , ikke bare for udvidelsen , men for at gre Unionen mere demokratisk og effektiv - mener vi naturligvis , fru formand , at der ikke kan laves en ny regeringskonference for lukkede dre .
Den skal laves , som vi laver reformer i alle staterne : med lys og stenografer , i en parlamentssal og i fuld offentlighed .
<P>
Bifald
<P>
Hvordan skal vi forklare , at vi har euroen - den flles valuta , der ikke er flles for alle - men at vi samtidig laver reformer , som vi ikke engang selv kan forst og retfrdiggre ?
Og p den mde mener vi naturligvis , at det er et helt afgrende sprgsml .
<P>
Derfor , fru formand , hr. formand for Kommissionen , er vi ikke enige i de trusler , som nogle politiske grupper i Parlamentet har fremfrt , som nsker at tage den Kommission , der kommer til vores hring , som gidsel .
Vi mener ikke , at den skal tages som gidsel .
P den mde stter vi virkelig ogs vores fremtid p spil .
Desuden er det vrd at huske p , at hvis man starter med indrmmelser , ved man aldrig , hvor det ender , og vi skal handle ansvarligt .
For nogle er hovedformlet ikke at opn en institutionel ligevgt , men at underminere og delgge den .
Og vi er ikke enige i den linje , vi mener , at Den Europiske Union , vores borgere , fortjener det bedre , de fortjener , at vi optrder ansvarligt og med en holdning til fremtiden om hb og opbygning af et samlet Europa .
<P>
Fru formand , jeg slutter mit indlg - og hr . Prodi vil bifalde det - med et citat p mit sprog skrevet af en uddelig italiener , af Manzoni , som i I promessi sposi siger : Adelante , Romano , con juicio ( Fremad , Romano , men forsigtigt ) .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="EN" NAME="Cox">
Fru formand , hr. formand , Kommissionens udpegede formand og kommissrer , velkommen til Parlamentet her i eftermiddag , vi ser frem til vores hringer og diverse drftelser i lbet af de nsteuger , mneder og r .
<P>
Jeg vil gerne fra starten gre nogle ting klart .
For det frste kommer ELDR-gruppen som reprsentant for Europa .
Vi vil ikke dmme kommissrer p baggrund af nationale prferencer for et eller flere partier eller en eller flere grupper i Parlamentet .
<P>
Bifald
<P>
Jeg vil gerne sige , fru formand , i forbindelse med Deres hjlpsomme forslag i morges om , at vi under forberedelsen til vores hringer skulle have forstelse for Ekspertgruppens arbejde og indsigt , at vi som institution skal sige til eksperterne  fremskynd arbejdet , og giv os resultaterne til tiden  og om ndvendigt  fremskynd beretningen  , men at vi under ingen omstndigheder skal sagtne farten under hringsprocessen .
<P>
Bifald
<P>
Min gruppes vigtigste og grundlggende udgangspunkt i denne debat er helt klart .
Den afgende Kommission trdte tilbage i marts , og lige siden har jeg haft svrt ved at forst , hvorfor den resterende del af Kommissionen stadig er her , hvordan kan vi forvente , at Europas borgere skal forst det ?
Det er derfor vores strste pligt i Parlamentet at frigre Europa fra denne pinlige institutionelle situation s hurtigt som muligt , og den eneste mde , hvorp vi kan gre det , er ved at gre vores bedste - og jeg forsger ikke at sp om hringernes udfald - for at sikre , at den nuvrende Kommission tiltrder s hurtigt som muligt .
Hermed mener jeg , at vi skal frigre os fra en meget vanskelig og kompliceret , men nyttig erfaring , der dybt pinligt stadig hnger over os , som vi har set for nylig med Dr . Martin Bangemanns uheldige beslutninger .
<P>
M jeg i forbindelse med hringsprocessen , der vil vre i to dele , det vil sige en skriftlig og en mundtlig , sige , at vi i Den Liberale Gruppe gerne vil sprge hver enkelt kandidat til Kommissionen :  Hvilke perspektiver ser De for Europa ?
 . Det er vigtigt for os .
Vi vil kunne tale med kandidaterne om sprgsmlet om egnethed i forbindelse med portefljer og om deres kapacitet .
Vi vil gerne sprge dem , om de er villige - personligt villige til - at acceptere , at de skal st til ansvar over for offentligheden i Europa i forbindelse med alle deres handlinger over for formanden og Parlamentet og have forstelse for , at dette er det offentlige forum for demokratiet i Europa , som de har et offentligt ansvar over for .
Jeg vil gerne p min gruppes vegne sige , at vi p den kommende regeringskonference fortsat vil presse p for at opn en reform af traktaten med hensyn til sprgsmlet om individuelt ansvar .
Vi er klar over , at professor Prodi har taget skridt til forbedring af den tidligere skrkkelige situation , men professor Prodi vil muligvis vre ndt til at tage mere drastiske skridt .
<P>
Vi gr ind for ngterne hringer , for vi har lrt af de seneste fem r , at det er bedre at vre ngtern og barsk fra starten end at fortryde det senere .
Vores hringer vil ogs vre retfrdige , men der er et sprgsml , jeg gerne vil stille den udpegede formand for Kommissionen .
Vi har haft s travlt med vores egen reorganisering , at vi endnu ikke har haft tid til hjemmearbejde og forskning , s hvis der under hringerne rejses vigtige sprgsml af offentlig interesse , som vi endnu intet kender til , har vi i Parlamentet en forpligtelse over for Europa til at handle , og vi vil vre parate til at handle - min gruppe vil i hvert fald .
<P>
Skulle der opst vanskeligheder , vil jeg gerne appellere til Dem , professor Prodi , som udpeget formand for Kommissionen om at srge for , at vores vanskeligheder ikke udvikler sig til kriser .
Vi skal have en dialog med gensidig respekt mellem vores institutioner .
Parlamentet har lrt meget de seneste mneder , og vi har lrt en grundlggende lektie for de kommende r : Vi er ikke lngere juniorpartneren i de europiske politiske institutioner .
Vi beder ikke om status af primus inter pares , men vi forventer og krver at blive behandlet p lige fod med de vrige europiske institutioner .
<P>
Bifald
<P>
Fru formand , vi starter hringer i september , og som jeg fr har nvnt , nsker jeg ikke at forudsige slagets gang , men i min gruppe fler vi strkt , at vi til september - med forbehold for , hvad der kan ske i mellemtiden - m lgge denne krisetilstand bag os .
Hvis vi skal igennem vanskelige forhandlinger , s lad os for guds skyld f dem overstet i september , s vi ikke skal have en eller anden form for institutionel guerillakrig krende helt frem til december eller januar .
Lad os f det overstet - og p en fornuftig mde !
<P>
En sidste kommentar , fru formand .
Inden hr . Prodi - til hans overraskelse , tror jeg - fik dette hje embede ptvunget for nogle mneder siden , stillede han op til valget til Europa-Parlamentet i Italien .
Han valgte et sel som partisymbol .
selet har jo forskellige egenskaber , og en af dem er stdighed .
Jeg vil gerne sige til professor Prodi , at bruger han sin stdighed i Parlamentet konstruktivt som en plidelig partner for Europa , er det en form for stdighed , som vi vil stte pris p .
Og bruger han sin stdighed p at ngte at have en dialog med os , hvis der opstr vanskeligheder under hringerne , er det en form for stdighed , som vi vil kmpe imod .
<P>
Det var min gruppes budskab i dag .
Vi nsker et samarbejde som plidelige partnere for Europa nu og i fremtiden , og det krver dialog med gensidig respekt .
Vi vil leve op til det .
Vi tror p et strkt Europa , vi tror p en strk Kommission , og vi gr ind for , at vi helt naturligt skal vre allierede - lad os gre vores bedste .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="FR" NAME="Lannoye">
Hr. formand for Kommissionen , p vegne af Gruppen De Grnne og Den Europiske Fri Alliance vil jeg gerne byde Dem velkommen og takke for Deres i mange henseender lfterige redegrelse . Hr .
Prodi , Kommissionen str over for en dobbelt udfordring . For det frste skal Kommissionen , som De ogs selv anfrte , genvinde svel borgernes som Europa-Parlamentets tillid .
Det er vigtigt , at Kommissionen som institution nyder almindelig tillid .
Tillid til en institution forudstter imidlertid , at administrationen er prget af gennemsigtighed og stringens .
Jeg tror , De har de forndne kvaliteter og vil vre i stand til at genskabe tilliden til institutionen . Jeg har som udgangspunkt heller ikke grund til at antage , at de 19 kommissrkandidater ikke ogs fuldt ud skulle vre kompetente .
Jeg hilser sledes det nye hold velkommen og erklrer mig  positivt afventende  .
Vi m naturligvis afvente den anden beretning fra Ekspertgruppen og Deres reaktion p indholdet i denne beretning , fr vi endeligt godkender den nye Kommission .
<P>
Den anden udfordring , jeg vil nvne , har ligeledes vret omtalt tidligere .
Der er efter min opfattelse tale om en udfordring , som i hjere grad rummer politiske perspektiver , og en udfordring , som er mindst liges vigtig som den fr nvnte .
Den seneste tids begivenheder er i denne henseende betegnende - vi kan nvne krigen i Kosovo , og vi kan nvne den nyeste krise vedrrende fdevaresikkerheden , som er opstet i Belgien , men som selvsagt har konsekvenser for hele EU . Det er begivenheder , som efter min opfattelse krver visionre svar .
Deres redegrelse indeholdt i s henseende flere interessante tilkendegivelser , hr .
Prodi .
<P>
Vi m endvidere nvne nogle datoer , som det er vrd at notere sig . Jeg tnker isr p et emne , ingen endnu har vret inde p , nemlig den nye forhandlingsrunde i Verdenshandelsorganisationen , som indledes sidst p ret i Seattle .
Jeg tror , disse forhandlinger rejser et vsentligt problem , i srdeleshed i relation til problematikken om gennemsigtighed , uden at jeg i vrigt skal anfgte de gode hensigter .
<P>
Jeg vil ogs gerne pege p relationerne mellem Kommissionen og Europa-Parlamentet , som ofte har frembudt vanskeligheder . Det er ofte sagt , at der eksisterer en naturlig alliance mellem Kommissionen og Europa-Parlamentet .
Erfaringen viser imidlertid , at de smukke ord om alliance langtfra altid omsttes til praksis .
Kommissionen har sledes gentagne gange afvist Europa-Parlamentets holdninger , ogs selvom disse har vret vedtaget med overvldende flertal i Parlamentet .
Det er ikke nogen frugtbar indstilling til samarbejdet . Lad mig understrege , at det var den afgende Kommission , der bar ansvaret herfor .
Jeg kunne endvidere nvne utallige udtalelser og beslutninger vedtaget i Parlamentet - ligeledes med overvldende flertal - med anmodninger til Kommissionen om forskellige initiativer . Disse er ikke blevet besvaret , og der er get r , uden at der er fulgt op herp .
Vi forventer , at De , hr . Prodi , vil indtage en anden holdning i s henseende .
<P>
Jeg nvnte tidligere den kommende forhandlingsrunde i Verdenshandelsorganisationen . Jeg vil gerne vende tilbage til dette emne og bruge de sidste minutter af min taletid herp .
Rdet har p forslag af den afgende Kommission , nrmere bestemt hr . Leon Brittan , vedtaget Kommissionens forhandlingsmandat .
Dette mandat har imidlertid ikke vret genstand for nogen form for debat - hverken her i Europa-Parlamentet eller i de enkelte landes nationale parlamenter .
Dette forhold rejser et helt grundlggende problem . Vi finder det uacceptabelt , at man udvider en institutions befjelser - i det konkrete tilflde Verdenshandelsorganisationens befjelser - uden at der er foretaget en saglig vurdering af institutionens arbejde , hvor alle parter har haft mulighed for at komme til orde .
<P>
Bifald
<P>
Vi m konstatere , at Verdenshandelsorganisationen , som den fungerer i jeblikket , spiller en hjst diskutabel rolle i forhold til EU ' s politikker .
Jeg behver blot at nvne organisationens afgrelser i forbindelse med bananstriden eller i forbindelse med striden om anvendelse af vksthormoner i kvgopdrt .
<P>
Bifald
<P>
Vi venter stadig p , at der trffes konkrete foranstaltninger med henblik p overholdelse af de multilaterale miljaftaler - i srdeleshed aftaler vedrrende klima og biodiversitet - samt foranstaltninger med henblik p at omstte de beslutninger , der blev truffet p topmdet i Kbenhavn , til praksis , nr det glder kampen mod fattigdommen .
Samtidig bliver landene - ikke mindst EU-landene - af WTO ' s udvalg ptvunget organisationens regeler , hvor frihandlen har frste prioritet , og alle andre hensyn kommer i anden rkke , det vre sig hensynet til folkesundheden , miljhensyn eller hensynet til menneskerettigheder og sociale rettigheder .
<P>
Bifald
<P>
Forsigtighedsprincippet , der danner grundlag for den europiske miljlovgivning , tilsidesttes - eller fortolkes i det mindste lidet restriktivt - af Verdenshandelsorganisationen .
Hr. formand , Kommissionen br snarest - og under alle omstndigheder inden den nye forhandlingsrunde indledes - klart tilkendegive sin holdning i denne henseende .
<P>
Vi indgr gerne i en dialog om dette emne , og jeg hber , det samme glder de vrige politiske grupper .
Det er s meget mere ptrngende , idet dioxinskandalen i Belgien og den voldsomme debat , den affder , rammer lige ind i problematikken om fdevaresikkerheden , som igen kan relateres direkte til Verdenshandelsorganisationens arbejde .
Hr. formand , gennemsigtighed br vre et af grundprincipperne i ledelsesmssig henseende , det glder bde den finansielle og den administrative ledelse .
Princippet br imidlertid ogs finde anvendelse i forbindelse med politiske beslutninger , og i denne sammenhng m vi erkende , at resultaterne lader meget tilbage at nske .
<P>
Vi forventer sledes , at De og Deres kommissrkollegium tager visionre initiativer .
Jeg hber , vores forventninger m blive indfriet , og jeg vil gerne understrege , at vi er indstillet p at samarbejde loyalt med Kommissionen , ligesom vi med interesse imdeser de enkelte kommissrers redegrelser i forbindelse med de forestende hringer .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="IT" NAME="Bertinotti">
Fru formand , hr. formand for Kommissionen , rede parlamentsmedlemmer , vores gruppe skal nu vurdere Kommissionen p baggrund af den beskrivelse , vi str over for , og p baggrund af hringerne og den samlede prsentation af det program , man har bebudet til september .
Vi gr os klar til at foretage denne vurdering p en meget omhyggelig mde , idet vi naturligvis vil sge efter en konstruktiv indfaldsvinkel .
<P>
Formanden for Kommissionen nvnte , at det var ndvendigt at se en forbindelse mellem selve Kommissionens sammenstning og programmet .
Med hensyn til denne forbindelse vil vi vurdere det valg , man foreslr os .
Lige nu forekommer sammenstningen os at vre blevet inspireret af en eller anden nycentristisk id , og vi mener stadig ikke , at kvinderne er tilstrkkeligt reprsenteret , men det glder under alle omstndigheder om at vurdere det samlede udfald af denne sag under forlbet .
Det , som vil blive besluttet , er hovedsagelig forbindelsen med programmet , og vi er meget villige til at foretage denne sammenligning .
<P>
Formanden for Kommissionen var inde p et par emner , nemlig borgernes sundhed , doping inden for sporten og lufttrafik , for symbolsk at skildre denne holdning til programmet . Der er dog to emner , hvor hans holdning forekommer mig at vre overilet , og det er sprgsmlet om genopbygningen af Kosovo og regeringskonferencen i Helsinki .
Jeg vil gerne fremstte et par bemrkninger til disse to emner .
<P>
Min frste bemrkning drejer sig om Kosovo-sprgsmlet . Det er efter min mening hensigtsmssigt , at han nsker at genopbygge og forsone Balkan samt at betragte det som et omrde , der skal vre i dialog med Europa .
Det forekommer mig dog at vre fuldstndigt upassende ikke at kunne se de delggelser , som krigen ikke bare har medfrt p Balkan , men ogs i det internationale retssystem og med hensyn til de snderrevne internationale love , det delagte FN og den betydelige reduktion af Europas selvstndighed over for NATO og USA .
Det er nu ndvendigt at genopbygge Balkanlandene , men for at kunne gre dette skal Europa have sin selvstndighed og sin autoritet tilbage . Og det glder ogs Europas demokratiske konstruktion .
<P>
Formand Prodi er opmrksom p regeringskonferencen , men efter min mening tager han ikke tilstrkkeligt hjde for , at institutionernes kritiske tilstand og borgernes manglende tillid ikke er neutral , hverken politisk eller socialt .
Der er ingen tvivl om , at Parlamentet har et demokratisk underskud , som er blevet forvrret af den tillidskrise , Kommissionens svkkelse har medfrt , og at Parlamentet befinder sig lysr fra de europiske befolkningers dagligdagsproblemer .
Det eneste styrende organ lader til at vre Den Europiske Centralbank , der har frre kontroller end den amerikanske .
Vi er dog spndt p , hvad der bliver sagt under hringerne og ikke mindst p programmet til september .
<P>
Vi vil gerne fortlle Dem , hr. formand , at vores holdning dog er afhngig af en ndring , vi vil bede Dem om , nr det glder budskabet i Deres foregende taler , og det er en kursndring , som vi ikke har set her .
Jeg behver ikke at minde Dem om , at Europa har 20 millioner arbejdslse - og arbejdslsheden er et problem , der truer Europas sociale samhrighed - og at der bliver sat sprgsmlstegn ved de samfundsgoder , Europa har opnet , ssom velfrden , p grund af de nyliberalistiske politikker , de samme nyliberalistiske politikker , som De i Deres foregende taler krvede en strre fleksibilitet for , og som i stedet har frt til en ringere arbejds- og livskvalitet , hvilket ikke er det , De foreslr med hensyn til fremtiden .
<P>
Vi foreslr Dem , at De tnker over kravet om en kursndring , og det forekommer mig , at de to prvebnke ogs er fremget af denne debat .
Den ene vedrrer forholdet mellem Europa og resten af verden , og den anden vedrrer Europa i forholdet til den europiske konstruktion og de enkelte situationer i de forskellige lande .
Forhandlingerne om WTO og om verdenshandlen bliver Europas prvebnk , nr det glder om at se , om Europa er i stand til at f indflydelse p den i dag dominerende og absolutte nummer et inden for den frie handel med varer og at komme igennem med kravene om en beskyttelse af verdens arbejdstageres forhold , af miljforholdene og af verdens og navnlig Europas befolkningers sundhed .
<P>
Den anden prvebnk er den , der vedrrer Europa .
Her er der en stabilitetspagt , som i stadig hjere grad bliver et fngsel , nr det drejer sig om muligheden for at gre noget ved beskftigelsesproblemerne .
Ogs krigens omkostninger stter efterhnden stabilitetspagten p en hrd prve , og den sttes i vrigt allerede p prve af en vkst , der er s langsom , at den er helt utilstrkkelig til Europas problemer .
Ja , her ville der vre brug for fleksibilitet , hr. formand , ikke p arbejdsmarkedet , men med hensyn til stabilitetspagten , s den mske bliver sat ud af kraft , og s man under alle omstndigheder kan betragte vkstens investeringer uafhngigt af denne pagt og foresl en kvalificeret ekspansionspolitik .
Uden disse ting er der nemlig ikke nogen mulighed for hverken at gre noget ved det demokratiske underskud eller at mindske de europiske befolkningers skepsis over for deres nuvrende institutioner .
<P>
I denne nd er vi rede til en konstruktiv vurdering af det arbejde , De nu skal til at udfre .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="PT" NAME="Portas">
Fru formand , hr. formand for Kommissionen , Romano Prodi , jeg har hrt Deres indlg , og jeg m sige , at mysteriet stadig bestr : Politisk set ved ingen rigtig , hvad hr . Prodi mener .
<P>
Nogle synes , at han er socialist , andre siger , at han er kristelig demokrat , de sidste tidender fremstiller ham som liberal .
Set fra Italien sttter han en venstreregering , set fra Europa dyrker han centrum- og hjrekrfternes selskab .
Denne uigennemskuelighed , hr. professor Prodi , er ikke til gavn for den europiske politiske debats klarhed og plidelighed .
<P>
I alle tilflde er hr. professor Romano Prodi fra Sydeuropa , og dt er for en portugiser en fordel .
Jeg hber derfor , at De forstr mine sprgsml , som er oprigtige , direkte og konkrete .
De interesserer sandsynligvis ikke de fderalistiske partier i denne forsamling , men de interesserer helt sikkert de vlgere , der har stemt p mig , isr landmndene .
<P>
Hr. formand , Kommissionen har udvist en holdning , der har betydet en formelig forflgelse af det portugisiske landbrug .
Den portugisiske regerings manglende evne til at forsvare os tager jeg mig af i Portugal , men Kommissiones dybt uretfrdige beslutninger er det min pligt at behandle her .
<P>
Den frste kendsgerning er kogalskaben .
Kommissionen har netop forlnget embargoen over for Portugal med yderligere seks mneder samtidig med , at den i et vist omfang har hvet embargoen over for Storbritannien .
Bemrk den videnskabelige uhderlighed i den beslutning , som er blevet taget : Portugal har mindre end 200 tilflde pr. million dyr , mens Storbritannien har mere end 600 tilflde pr. million dyr .
Siden sygdommens begyndelse har der i Portugal ikke vret mere end 500 tilflde i alt , mens der i Storbritannien har vret mere end 170.000 tilflde .
Det straffer Kommissionen Portugal for og skader alvorligt mere end 100.000 portugisiske producenter .
<P>
Og vrre endnu !
Kommissionens beslutninger var en simpel politisk handel mellem store stater og er ikke begrundet i nogen som helst saglig fornuft .
Det ser man med al tydelighed i den mde , hvorp kogalskaben i et Europa uden grnser p mystisk vis forsvinder ved den spanske grnse .
Det er meget beklageligt , hr. formand Romano Prodi .
<P>
Den anden kendsgerning er svineavlens krise .
Vi kender den alle , for den har ramt svineavlerne hrdt i flere lande i Europa og fet dem til at g fallit .
Den portugisiske regering har sat et nationalt hjlpeprogram i gang , ligesom andre har gjort det .
Og meget overraskende kommer Kommissionen nu - sandsynligvis for at f oprejsning for andre sager - og siger , at denne hjlp er ulovlig , ligesom den oven i kbet siger , at svineavlerne risikererer at skulle returnere sttten og betale renter . Med andre ord nsker den , at de , der har vanskeligheder , skal g fallit .
<P>
Det er kort sagt , hr. kommissr Romano Prodi , meget beklageligt !
Og nr jeg fremfrer denne kritik over for Dem , er det , fordi De har besluttet at beholde hr .
Fischler som kommissr for landbruget .
Mit sprgsml er meget enkelt : Er De rede til at undersge , hvorfor kommissr Fischler systematisk trffer beslutninger imod den portugisiske stats interesser ?
For mig , hr. formand , er Kommissionen nemlig ikke nogen regering , og p det punkt er vi jo ikke enige : En regering er dt , som vi hver isr har i vores egen stat .
Men fremfor alt , hr. formand Romano Prodi , accepterer jeg kun en Kommission bestende af neutrale teknikere , ikke af partiske bureaukrater .
Jeg accepterer kun en Kommission , der behandler de store stater , de mellemstore stater og de sm stater p samme vilkr .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="FR" NAME="Saint-Josse">
Hr .
Prodi , vi har med interesse lyttet til Deres redegrelse . Den giver imidlertid anledning til en vis bekymring .
<P>
Allerede den 13. april gav De udtryk for Deres vilje til at gennemfre reformer med henblik p at sikre strre effektivitet , fuld gennemsigtighed og fuld ansvarlighed .
De har senere gentagne gange fremfrt disse prisvrdige intentioner .
Men hvad sker der s helt konkret ?
Hvad bliver der af den annoncerede revolution , nr De nu p ny udpeger flere af de kommissrer , der blev tvunget til at trde tilbage som flge af den snderlemmende kritik , der blev rejst af Den Uafhngige Ekspertgruppe i dennes frste beretning ?
<P>
Det er topmlet , at De giver en af de fire kommissrer , der genudnvnes , ansvaret for den administrative reform af Kommissionen , som skal gennemfres med udgangspunkt i den omtalte Ekspertgruppes beretning .
Vi finder sledes ikke , at alle medlemmer af den nye Kommission er trovrdige kandidater set i lyset af den erklrede reformvilje .
<P>
Vi vil derfor ogs i vores gruppe flge de forestende hringer med den strste opmrksomhed . Europa-Parlamentet skal ikke blot vre et ekspeditionskontor .
<P>
Det er vigtigt at f sat en stopper for den hjst kritisable ledelse af Kommissionen . Vi nsker ikke at se en gentagelse heraf .
I s fald ville borgerne med god ret kunne vende EU ryggen .
Den katastrofalt lave valgdeltagelse ved det seneste valg til Europa-Parlamentet er et klart advarselssignal , som vidner om en alvorlig tillidskrise .
<P>
Henvendt til det nye hold , der nu skal p banen , vil vi sige , at vi er bne for dialog og klar til at sge flles lsninger . Smukke ord rkker imidlertid ikke .
Vi vil vurdere holdet p dets handlinger . I frste omgang nsker vi at kende kommissrernes indstilling til arbejdet , og vi nsker at f afklaret , hvilke samarbejdsmetoder de agter at tage i anvendelse i forhold til Europa-Parlamentets medlemmer , uanset om disse mtte tilhre en af de store politiske grupper eller en af de mindre grupper .
<P>
I januar anmodede Jacques Santer under trussel om et mistillidsvotum indtrngende Europa-Parlamentet om at vise Kommissionen tillid , idet han opfordrede Parlamentet til at vende blikket fremad og ikke fokusere p fortidens fejl . I dag hrer vi Dem , hr .
Prodi , fremstte en nsten identisk anmodning .
Hvad taler til Deres fordel og berettiger til get tillid ?
Hjst tvivlens beneficium .
Hvis Deres ndringer begrnser sig til tekniske forbedringer , mens grundholdningen forbliver undret , kan vi ikke erklre os tilfredse .
Vi forventer af de nye kommissrer , at de er parate til en ben dialog med Europa-Parlamentets medlemmer p et s tidligt tidspunkt som muligt i beslutningsprocessen , og vi forventer ikke mindst , at de efterlever principperne om gennemsigtighed og subsidiaritet . Vi forventer , at de respekterer medlemsstaterne , deres parlamenter og deres srprg .
P den mde vil de sikre de bedste vilkr for et effektivt samarbejde med mulighed for , at vi kan lade os inspirere af de indbyrdes forskelle .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="IT" NAME="Bonino">
Fru formand , hr. formand for Kommissionen , i januar i r vedtog Parlamentet betnkningen af vores kollega Brok , hvor man bad om , at strstedelen af de nye kommissrer helst skulle vre medlemmer af Europa-Parlamentet og personer med erfaring inden for de europiske institutioner , og at man sikrede en tilstrkkelig lighed mellem mnd og kvinder samt en tilstrkkelig ligevgt med hensyn til de politiske tendenser .
Jeg vil overlade det til Dem og til Parlamentet at bedmme , i hvilken grad De har villet - eller msket kunnet - fre denne parlamentsbeslutning ud i livet .
<P>
Hr. formand , De bebudede sgar en periode med forandringer og en radikal ndring - og jeg nsker Dem held og lykke - idet de ogs hentydede til en intern omstrukturering , som vores kollega Kinnock mske vil informere os om .
Det er i vrigt den femte i lbet af syv r ! Jeg kan dog forsikre Dem for , at det ikke vil vre ndringen af generaldirektoraternes antal , det , at de hedder et navn og ikke et nummer , det , at kommissrerne bor rundt omkring i hele Bruxelles , eller det , at talsmanden bliver styrket , der vil skabe nogle institutioner , som er tttere p den brede offentlighed , sdan som De sagde fr .
Det , som vores Europa mangler , og som vores institutioner mangler , er en ny vision for Europa i r 2000 .
Vi har i dag en situation , hvor vi befinder os efter Kohl , efter Mitterrand , efter den flles valuta og efter udvidelsens ivrksttelse , men hvor vi nsten ikke er fr noget som helst .
Dette er en vision og en udfordring , og for os radikale eksisterer der stadig en mlestok og et meget klart kompas , nemlig Altiero Spinellis fderalistiske kompas , som vil vise os , hvorvidt vores institutioner bevger sig i retning af en styrkelse af Unionen , i retning af mere Europa og i retning af det politiske Europa .
Jeg tror , at det er den udfordring , som skal forene os i vores rollers forskellighed , idet vi er bevidste om , hr. formand , nye og gamle kolleger , at de , der har opbygget Europa hidtil , mske fortjener mere respekt og sgar en smule gavmildhed .
<P>
Bifald fra venstre
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="IT" NAME="Fini">
Fru formand , rede kolleger , hr. formand Prodi , vi har noteret os - vi parlamentsmedlemmer fra Den Nationale Alliance - det erklrede nske om at forny og ndre Kommissionen radikalt .
Vi vil naturligvis vurdere ud fra kendsgerningerne , om ordene rent faktisk bliver fulgt op af nogle konkrete handlinger , men jeg kan sige til Dem allerede nu , at vi udelukkende vil vurdere dette ud fra kendsgerningerne og ikke ud fra de respektive holdninger i national politik .
Der er ingen tvivl om , at vores holdninger er forskellige i fdrelandet , men vi er flles om nsket om at skabe et Europa , som i stadig hjere grad bliver et Europa , det gamle kontinents befolkninger har tillid til .
<P>
Vi var glade for , at De sagde meget klart , at det er tvingende ndvendigt at genskabe et tillidsforhold mellem de europiske borgere og Kommissionen .
Det er en tillid , der er slet skr af , og det kan man ogs se af den kendsgerning , at antallet af vlgere til Europa-Parlamentet bliver stadig lavere .
Og nr der er slet skr af denne tillid , er det efter vores opfattelse ikke bare p grund af de begivenheder , der frte til den foregende Kommissions afgang , men ogs - og jeg vil endda sige ikke mindst - fordi de europiske borgere alt for ofte oplever Kommissionen som en kilde til bureaukratiske pbud , der undertiden er meget kostbare , som ikke altid er hverken uundvrlige eller ndvendige , og som nogle gange er indskrnkede og endda skadelige .
Det er pbud , der ikke har noget at gre med opbygningen af et forenet Europa , og som desvrre ofte skader de europiske idealer .
Det vil sledes vre muligt at genskabe tilliden , hvis der bliver en strre gennemsigtighed , og ikke mindst hvis udstedelsen af direktiver kommer til at ske med strre respekt for de nationale kulturer og srprg , samt hvis der bliver gjort hyppigere og strre brug af subsidiaritetsprincippet .
<P>
Det er desuden vsentligt , at Kommissionen er mere opmrksom p borgernes vigtigste rettigheder .
Vi var i den forbindelse srligt glade for at kunne forst p Deres ord , at De ikke bare nsker en strre opmrksomhed p retten til arbejde , men ogs p retten til sundhed , f.eks. en strre opmrksomhed p fdevarernes kvalitet , for skaderne fra sager som dioxinkyllingerne eller kogalskaben - de skader , som disse sager pfrer hele fllesskabsinstitutionernes trovrdighed - er meget store .
De kan ikke udbedres med ord , og de krver desvrre i mange tilflde , at man har meget tid til rdighed , hvilket institutionerne ikke altid har .
<P>
Til sidst vil jeg gerne sige , at under disse omstndigheder er det efter min mening ndvendigt , at man ikke bare holder sig til kendsgerningerne og gr dette med en tankegang , hvor man ikke frer de nationale polemikker over p Parlamentet , men at man ogs og ikke mindst gr dette med en tttere forbindelse mellem Parlamentet og den institution , De er formand for .
Det er en opmrksomhed , der skal vre gensidig , og som jeg f.eks. hber vil f den Kommission , De er formand for , til at have strre respekt for parlamentarikernes arbejde og sledes fre til en strre flittighed og en bedre kvalitet af svarene p sprgsmlene end den , vi s for ikke s lnge siden .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="FR" NAME="Bourlanges">
Hr . Prodi , De er udpeget til posten som formand for Kommissionen , og jeg vil gerne indledningsvis understrege , at resultatet af godkendelsesafstemningen her i Europa-Parlamentet vidner om , at De nyder stor agtelse og respekt blandt et stort flertal af Europa-Parlamentets medlemmer , og at vi med godkendelsen udtrykker personlig tillid til Dem .
Vi nsker derfor ogs at understrege , at De i det fremtidige arbejde , hvor De bliver stillet over for store udfordringer , altid kan regne med os som samtalepartnere . De vil opleve , at vi er krvende , men ogs , at vi altid arbejder ud fra nsket om at hjlpe Dem i Deres bestrbelser for at finde de bedste lsninger , aldrig ud fra et nske om at lgge Dem hindringer i vejen .
<P>
Nr det glder de overordnede ml , som De har udstukket , i srdeleshed ml for de institutionelle reformer , m jeg sige , at jeg fandt Deres redegrelse lfterig , bde hvad angr de initiativer , De agter at ivrkstte , og hvad angr mlene for Kommissionens virke .
<P>
Lad mig benytte lejligheden til i dette korte indlg at rydde en misforstelse af vejen .
De og Deres potentielle , eventuelle , fremtidige kolleger ( eller hvad der nu end mtte vre den korrekte betegnelse ) m ikke tro , at vores holdning til Dem er dikteret af nationale eller partipolitiske hensyn .
Hvad angr de nationale hensyn , finder jeg ikke anledning til at ofre flere ord herp .
Hvad de partipolitiske hensyn angr , m Kommissionen selvsagt reprsentere de politiske hovedstrmninger i EU , og i Europa-Parlamentet m alle strre grupperinger - og med alle mener jeg ikke kun to grupper - selvsagt fre en samarbejdsorienteret politik for at sikre , at vi lser vores lovgivningsmssige opgaver .
<P>
Det , vi kmper for , det , der bekymrer os , er Europa-Parlamentets befjelser i forhold til Det Europiske Rd .
Vi forventer , at Kommissionen ogs er opmrksom p denne vanskelige balance mellem Det Europiske Rd og Europa-Parlamentet .
Kort sagt - og det skal vre min afsluttende bemrkning , hr. formand - vi nsker ikke en gentagelse af Platons hulebillede , med Europa-Parlamentet som skyggerne p vggen og Det Europiske Rd som det sted , hvor det virkelige liv udspiller sig .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="IT" NAME="Veltroni">
Hr. formand , rede kolleger , formand Prodi , af Dem forventer vi os ikke bare en ny politisk beslutsomhed i den Kommission , De skal lede , men ogs en kraftig indsats for , at Europa gr ind i en vigtig periode med reformer og forandring . Det er derfor , at vi som venstregruppe har tillid til Deres program .
Vi er her ikke for at bevare , men for at reformere .
Vi er her for at reformere institutionerne , politikken og den europiske konomi , for vi nsker nogle institutioner , der er stadig tttere p menneskene og ogs p de vlgere , som ikke troede p denne opgave ved valget for nylig . Vi nsker en politik , der er i stand til at lede og til at lse problemerne , og vi nsker en konomi , hvor man er opmrksom p at skabe nogle retfrdige , solidariske og forenelige sameksistensgrundlag .
Ud fra den betragtning tror jeg , at det institutionelle fornyelsesprojekt , De talte om , kan vre genstand for en dialog , sdan som hr . Bourlanges lige sagde , ogs mellem de forskellige krfter , Parlamentet bestr af .
<P>
Det ml , vi skal stte os , er en proces , der giver os en strkere og mere markeret politisk , konomisk og social samhrighed .
Det er den retning , vi skal g i .
Jeg er sikker p , at De og Deres hold - det bliver understreget af den ligevgt , der er i Deres hold - har de bedste betingelser for at fuldfre dette arbejde .
De er blevet udpeget til formand for Europa-Kommissionen p grund af den dygtighed , De har vist under Deres fornuftige og kompetente ledelse af Italien , p grund af Deres internationalt anerkendte erhvervserfaring , og fordi De var et trovrdigt og strkt svar p den krise , der ramte den foregende Kommission .
<P>
Tillad mig med stolthed at minde om de r , vi samarbejdede under formand Prodis ledelse af landet , om de vanskelige udfordringer , vi tog op , og om de udfordringer , vi klarede , herunder den udfordring , som var meget vanskelig for Italien , nemlig euroen .
<P>
I dag leder De Europa , og det er en anden udfordring og en anden opgave , som Deres Kommission vil tage op under hensyntagen til alle medlemslandenes flles interesse .
Europa har i dag brug for et hb og en tillid til sig selv og sine egne kvaliteter .
Det er ikke s lnge siden , vi afsluttede en smertelig konflikt , som tvang det internationale samfund til at gribe ind for at forsvare retten til ens egen eksistens for et folk , der var blevet lukket ude fra sit omrde , nemlig kosovoalbanerne .
Det var udelukkende Milosevics skyld , at vi kom til at deltage i denne konflikt , og den er blevet bragt til ophr takket vre den europiske samhrighed , solidariteten mellem de allierede og et nyt politisk klima mellem Europa , USA og Rusland .
Vi sprger os selv , hvad Europa kunne vre i dag med en strkere og mere markeret politisk profil .
Og det , vi kan vre og gre som europere , skal vi nu begynde med i Kosovo og ud fra de forpligtelser , vi har til at ivrkstte genopbygningen for at indfre en politik med fred og stabilitet i hele Balkan-omrdet og for at skabe en jugoslavisk forbundsrepublik , som er demokratisk og multietnisk .
At vre europere betyder sledes i dette tilflde ogs for os , at vi skal sttte alle de krfter , der i jeblikket kmper for et pluralistisk og demokratisk system i Serbien .
<P>
Man forventer sig meget af Dem , af den nye Europa-Kommission , af Rdet og af det nye Parlament , som glder sig til at hre kommissrernes holdning , og ogs vi forventer os meget .
Der er navnlig store forventninger hos de unge europere , som forventer nogle konkrete resultater med hensyn til arbejdslshedsbekmpelsen .
Vi br derfor isr rette opmrksomheden mod den alt for store arbejdslshed , der er en belastning for vores lande og for hele Europa .
<P>
Isr de unge forventer - og det gr vi ogs selv - at Kommissionen frer en god politik , nr det glder uddannelse , forskning , kultur og milj samt konomisk vkst og frihed , frihed fra bureaukrati og hmmende pbud .
Denne frihed i samfundet kan sammen med den sikring af rettighederne , som de offentlige myndigheder skal kunne give , virkeligt skabe det samfund med lige muligheder , der er rsagen til vores politiske engagement .
Vi str over for en vanskelig overgang . Praktisk taget alle medlemsstaterne skal nemlig foretage en reform af deres eget velfrdssystem .
Socialstaten er opstet i Europa for at hjlpe de svageste og de mest forsvarslse med den organiserede arbejderbevgelses tilskyndelse .
Den opgave , vi str over for i dag , er at skabe nogle nye velfrdsmuligheder , der igen hjlper de svageste , men hvor man samtidig er i stand til at mobilisere nogle menneskelige og materielle ressourcer til gavn for vksten , udviklingen og den stadige uddannelse , og som sledes netop igen kan give folk forhbninger og tillid til Europa og til ens egne ressourcer .
Det skal vre et mulighedernes Europa , som Jacques Delors ville sige , et Europa med vkst og udvikling og et Europa med fred og stabilitet . Det skal ikke vre et lukket fort , men et bent omrde , der er i stand til at ogs at fremme vksten og udviklingen i andre dele af verden .
Det er det Europa , vi nsker ! Vi har fuld tillid til , at vi vil kunne forsge at skabe dette Europa med Dem og Deres Kommission , formand Prodi .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="EN" NAME="Holmes">
Fru formand , Kommissionens udpegede formand , jeg reprsenterer EDD-gruppen , en lille , men srdeles demokratisk gruppe i Parlamentet .
Jeg deler platformen i dag med min franske kollega , og jeg deler hans bekymring om Parlamentets fremtidige rolle .
Parlamentet fremstr i jeblikket ikke srlig demokratisk .
Parlamentsmedlemmerne lader sig tilsyneladende heller ikke anfgte af , at mdesalen er halvtom .
<P>
For at opn en demokratisk struktur skal vi ndre Parlamentets rolle , s Parlamentet ikke tjener Kommissionen , men s Kommissionen tjener de valgte reprsentanter for Europa .
Indtil da vil der vre ekstremt lave stemmeprocenter ved alle fremtidige valg til Europa-Parlamentet .
Det ville vre bedre , hvis Europas fremtid blev lagt i hnderne p valgte reprsentanter , som kan fritages fra deres embede ved valg , og ikke i hnderne p nominerede bureaukrater i form af kommissrer .
<P>
Med hensyn til valget af hr .
Prodi har mindst halvdelen af Parlamentet fet frataget deres stemmeret . Han blev valgt af det foregende Parlament , og ca. halvdelen af os var ikke i det foregende Parlament .
Jeg vil helt alvorligt foresl , at hr . Prodi stiller op til genvalg med de vrige kommissrer i september .
<P>
Bifald
<P>
S lnge tingene er vendt p hovedet - og det er de , nr Kommissionen udver strre politisk indflydelse end de valgte medlemmer af Parlamentet - er jeg overbevist om , at det europiske folk i det lange lb fortsat vil vre skeptiske over for denne institution .
I Det Forenede Kongerige har vi allerede meget euroskeptiske vlgere .
Vi er formentlig de mest skeptiske vlgere iflge en undersgelse foretaget p vegne af Den Europiske Union og offentliggjort for to uger siden .
Hvis hr . Prodi og hans kolleger nsker at komme denne euroskepsis og ligegyldighed til livs , skal vi have rent demokrati , og de valgte reprsentanter skal have meget mere autoritet i forbindelse med denne institutions programmer og politikker .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="IT" NAME="Speroni">
Hr. formand , som parlamentsmedlem for Lega Nord , der gr ind for Po-slettens uafhngighed , stemte jeg ikke p professor Prodi i Rom , fordi jeg ans ham for at vre et sel som regeringschef , som det italienske parlament med rette udtrykte sin mistillid til .
Da jeg er af den opfattelse , at et romersk sel bliver ved med at vre et romersk sel , ogs uden for Italiens hovedstad , hvilket man i vrigt kan se af symbolet p den liste , som bar hans navn ved valget til Europa-Parlamentet , kan jeg i trd hermed ikke give udtryk for min tillid til ham som formand for Kommissionen .
Og det er ogs , fordi jeg - der kommer fra Po-sletten og kun er italiener iflge mit pas - heldigvis er immun over for den nationale kristdemokratiske opportunisme , der forener Berlusconi med Mastella og De Mita , og hvor man ikke ser Prodi som den upartiske formand for Kommissionen , der ikke er pvirket af medlemsstaterne , men som en , der rundhndet deler fordele ud til Syditaliens mangeartede profitjgere .
P trods af min personlige agtelse af nogle af kommissrerne vil jeg gerne minde om , at som man siger i den napoletanske mafias by , starter rddenskaben i toppen , og jeg er derfor modstander af Prodis formandskab .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="EL" NAME="Dimitrakopoulos">
Hr. formand , jeg vil gerne takke hr . Prodi for hans redegrelse for Parlamentet og benytte lejligheden til at tage fat i to sprgsml , som han ogs selv var inde p .
<P>
Frst er der Kosovo-sprgsmlet .
Jeg er ligesom alle andre enig med ham i , at genopbygningen af Kosovo er et meget vigtigt sprgsml .
Det er imidlertid et sprgsml , der ikke kan behandles udelukkende ud fra kvantitative kriterier .
Genopbygningen handler ikke kun om bygninger , der er noget endnu vigtigere , som vedrrer gendannelsen af de samfund , der fandtes i omrdet fr delggelserne .
<P>
Derfor hber jeg , at den nye Kommission vil skabe de procedurer , der vil kunne give genopbygningen et politisk , socialt og naturligvis ogs et konomisk indhold .
Set ud fra denne synsvinkel er hjemstedet for de organisationer , der skal have med genopbygningen at gre , et meget vigtigt sprgsml , og jeg hber , man vil holde fast ved Thessaloniki som et strategisk knudepunkt , hvor man kan udfrdige alle planerne for den indholdsmssige genopbygning .
<P>
Den anden ting , jeg gerne vil komme ind p , er regeringskonferencen .
Det er et meget vigtigt punkt i betragtning af , at vi under den forrige regeringskonference behandlede en masse sprgsml og traf mange afgrelser , som imidlertid ikke blev frt ud i livet , da det kom til stykket .
Der er ingen id i , at vi p nuvrende tidspunkt giver os i kast med store erklringer og planer .
Fr vi tager fat p de konkrete planer for de konkrete omrder , er vi ndt til endnu en gang at gre os klart , hvad det er , vi nsker , hvor vi vil hen , og hvor langt vi kan g .
<P>
Til sidst vil jeg sige , at jeg glder mig over de synspunkter , hr . Prodi gav udtryk for vedrrende Parlamentets relationer til den nye Kommission .
Der er ingen tvivl om , at der langt bedre kan ske en udvikling af den europiske id , hvis der er balance mellem institutionerne , og hvis Kommissionen og Europa-Parlamentet har et harmonisk samarbejde .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="FR" NAME="Desama">
Hr. formand , hr. formand for Kommissionen , lad mig indledningsvis minde om , at man jo som bekendt skal kende tret p dets frugter .
De har prsenteret os for et tr med mange sunde og strke grene , hvilket lover godt for EU ' s fremtid .
<P>
Der har ganske vist lydt kritiske rster - ikke sandt , hr . Cox - som beklager , at der er kommissrer fra den afgende Kommission , som ogs optrder p det nye hold .
Det viser imidlertid blot , at hr . Cox , som lod sig rive med af sin egen debatlyst , ikke har lst den frste beretning fra Den Uafhngige Ekspertgruppe grundigt nok , idet denne netop prciserer , at der ikke er nogen som helst grund til at rette kritik mod de pgldende kommissrer .
Der er naturligvis ogs dem , der , som hr . Poettering , har ladet sig rive med af snvre partihensyn , i en grad s man mtte opfatte Europa-Parlamentet som en tilbygning til Forbundsdagen - og naturligvis en tilbygning  mod grden  .
<P>
I Den Socialdemokratiske Gruppe indtager vi selvsagt en helt anden holdning .
Vi hilser Deres Kommission velkommen , og til dem , der tvivler p Deres uafhngighed , hr. formand , idet man finder , at der er for mange socialdemokratiske kommissrer p det nye hold , til dem vil jeg sige : Formanden blev udpeget af medlemslandenes regeringer , hvoraf et flertal er af socialistisk eller socialdemokratisk observans . Ikke desto mindre vakte kommissionsformandens frste offentlige udtalelser strst overraskelse i netop Den Socialdemokratiske Gruppe her i Europa-Parlamentet .
Det viste tydeligt og fra frste frd , at De nsker at optrde uafhngigt , hr. formand , og nsker at sikre , at Kommissionen helt i overensstemmelse med traktaten er en uafhngig institution i forhold til medlemsstaterne , at Kommissionen er hvet over nationale hensyn og hvet over de ideologiske hensyn , der prger Europa-Parlamentet .
<P>
Naturligvis maner man hringsrundens spgelse frem .
Der er dem , der - formodentlig som et udslag af atavisme - vil forvandle disse hringer til en inkvisitionsproces .
I Den Socialdemokratiske Gruppe nsker vi , at hringerne tjener deres oprindelige forml : Europa-Parlamentet fr i forbindelse med hringerne mulighed for at lytte til kommissrerne , udsprge dem , stille sprgsml , som giver en strre forstelse for kommissrernes ml . Ikke mindst fr Europa-Parlamentet mulighed for at vurdere , om der er overensstemmelse mellem de poster , kommissrerne udpeges til , og deres vilje , vid og kompetence .
Det er p denne baggrund , vi vil drage vores konklusioner , uden at vi af den grund skal optrde som inkvisitionsrd .
<P>
Deres hold vil givetvis klare de omtalte hringer med godt resultat . Det er nok s vigtigt at se , hvad Kommissionen rent faktisk gr , hvilke initiativer De stter i vrk .
De omtalte nogle af disse i Deres redegrelse i dag .
Jeg vil godt fremhve Deres reformplaner for Kommissionen .
De fremhvede med rette dette punkt og understregede behovet for fornyelse , nr det glder strukturer , holdninger og arbejdsmetoder . Det er min opfattelse , at De har de forndne forudstninger for at gennemfre disse reformer .
<P>
Imidlertid m jeg advare mod , at man i forbindelse med denne proces smider barnet ud med badevandet . Det er vigtigt at gre sig klart , at en af forklaringerne p den afgende Kommissions undertiden manglende succes var det forhold , at man helt mistede forstelsen for begrebet offentligt hverv .
Det er vigtigt , at Kommissionen inden for de nye strukturer og sammen med embedsmndene , som givetvis vil g til opgaverne med en ny holdning , sikrer , at institutionen har de forndne ressourcer til at ptage sig de opgaver , der henhrer under institutionen . Det er vigtigt , at Kommissionen siger til Europa-Parlamentet og til Rdet : I forlanger , at vi nr denne eller hin mlstning .
I m ogs give os de forndne ressourcer hertil . I modsat fald risikerer den nye Kommission at opleve de samme vanskeligheder som den afgende .
<P>
Det andet punkt , jeg vil nvne , er regeringskonferencen .
Jeg indrmmer , at beslutningen om afholdelse af en regeringskonference , truffet under det tyske formandskab , bde vakte glde og bekymring i vores gruppe .
Den vakte glde , fordi den vidner om reformvilje . Den vakte bekymring , fordi man vendte tilbage til en gammel metode .
Det glder mig derfor at hre Dem sige , at De agter at vende tilbage til , hvad jeg ville kalde Delors-metoden . En metode , som i forbindelse med regeringskonferencen i 1985 i Luxembourg beviste sin styrke med reformen , der frte til det indre marked .
<P>
En sidste bemrkning og appel til Kommissionen , eftersom min taletid er ved at vre opbrugt : Kommissionen er ikke blot et udvende organ , som gennemfrer de beslutninger , der vedtages i Rdet eller Europa-Parlamentet . Mon ikke vi i dag i mindre grad fler os tiltrukket af trylleformularer i form af standardlngder for fjedre til brug i elevatorer .
Vi nsker i hjere grad , at Kommissionen tager initiativer , som lser problemer , der berrer den almindelige EU-borger . Dermed vil den nye Kommission med rette kunne hilses velkommen som Europas regering og fortjene vores tillid .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="SV" NAME="Carlsson">
Hr. formand , professor Prodi , her i dag prsenterer De det , som De vil have skal vre et politisk  dream team  .
Vores retfrdige , men hrde udsprgninger her i Parlamentet vil vre en kvalifikationstest , som hver person i Deres team skal kunne klare .
Totalt set har Europas stats- og regeringschefer dog givet Dem en begyndelse med undige vanskeligheder .
Det er et forslag med en undig slagside .
Jeg deler mine tyske venners oprrthed , samtidig med at jeg ogs konstaterer , at i den nordlige del af Europa , i tre lande , stemmer ca. en tredjedel p socialdemokraterne .
Alligevel har vi i dag et forslag med 100 % socialdemokratiske kommissrkandidater .
Ubalancen kan forrsage spndinger , som risikerer at give Deres team mindre marginaler for nederlag .
<P>
Professor Prodi , PPE-gruppens tillid til Dem bygger p den borgerlige nd og den politiske retning , som De har givet udtryk for : en fornyelsespolitik for Europa , for konkurrenceevne , liberalisering og fri handel , for samarbejde og for fred samt en ben og trovrdig forvaltning og et EU , som helliger sig vsentlige fllesml for at vinde borgernes tillid til EU i det nste rhundrede .
<P>
De vil skabe et  dream team  . Held og lykke !
Jeg tror , at De fr brug for det , men fremfor alt fr Europa brug for det .
Udfordringerne og mulighederne for os alle er store .
Jeg nsker Dem held og lykke og byder Dem velkommen til dette Parlament .
Det bliver nogle spndende uger med udvalgshringer .
De vil vre retfrdige , men som sagt hrde .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="IT" NAME="Bodrato">
Formand Prodi , dette er Deres tredje mde med Parlamentet , og det er et Parlament , som er meget forandret , men hvor der er en institutionel kontinuitet , vi alle m respektere .
Vi kender de retningslinjer , De agter at stte for Kommissionen , og som De i dag har fuldendt og prciseret med hensyn til institutionsreformen , og De kender ogs Europa-Parlamentets holdning og politiske interesser .
<P>
Jeg vil komme med tre meget hurtige bemrkninger .
Min frste bemrkning er , at vi er enige i mlstningen om at stte skub i Den konomiske Union ved hjlp af et politisk Europa .
Denne mlstning krver et strkt samarbejde mellem Kommissionen og Parlamentet , som er et Parlament , der er de europiske borgeres demokratiske reprsentation , og som derfor skal give et vsentligt bidrag til reformen af de europiske institutioner .
Det er her i vores mdesal , at vi - som De har mindet om ved andre lejligheder - skal finde den europiske nd , der er afgrende for kontinentets fremtid .
Men selvom der frst og fremmest er brug for at genskabe tilliden mellem institutionerne og europerne , mener vi ligeledes , at det er ndvendigt at skabe et forhold med et loyalt og strkt samarbejde mellem de europiske institutioner og sledes ogs mellem Parlamentet og Kommissionen .
<P>
Min anden bemrkning har at gre med indsigelserne og med de forhandlinger , vi skal genoptage til september .
Jeg tror , at indsigelserne har det hovedforml at efterprve foreneligheden mellem de valg , De har truffet for at sammenstte det hold , De har prsenteret i dag , og de generelle retningslinjer , De har forelagt for Parlamentet .
Vi giver vores fulde sttte til en strategi , hvor man gr ud fra den overbevisning , at det er vigtigt at respektere stabilitetspagten , og vi er enige i , at det grundlggende sprgsml i dag er at gre Europa til et mere konkurrencedygtigt system for at komme i gang med udviklingen igen , ogs med henblik p at bekmpe arbejdslsheden .
Vi mener dog , at det ogs er ndvendigt at understrege det hensigtsmssige i at fremhve grundene til , at man for nylig ogs har talt om en beskftigelsespagt , samt at det er ndvendigt at vre meget opmrksom p de regionale skvheder , der stadig eksisterer i Europa .
Uden en europisk strategi i den forbindelse risikerer man , at en konomi som vores fr en tendens til at koncentrere sine ressourcer i de strkeste omrder og lade de svageste omrder st udenfor , selvom nogle af disse har vist en strk fremgang her p det seneste .
<P>
Min tredje og sidste bemrkning vedrrer den tale , som formanden Martens holdt her i Parlamentet p vegne af Det Europiske Folkepartis Gruppe i forbindelse med forhandlingen om de politiske retningslinjer .
Han gav udtryk for en strk sttte til Deres kandidatur og opfordrede Dem til at tage nogle problemer op , der hmmer Kommissionens aktivitet .
P grund af det srlige forfatningsmssige kendetegn for forbindelserne mellem Kommissionen og Parlamentet er jeg dog af den opfattelse , at de bekymringer , man har givet udtryk for med hensyn til den kendsgerning , at den politiske ligevgt i Parlamentet ikke afspejles i Kommissionens sammenstning , er begrundede .
Vi hber , at hringerne ogs bidrager til at lse dette problem .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="DE" NAME="Stenzel">
Hr. formand , hr. indstillede formand for Kommissionen , sjldent har nedsttelsen af en ny Kommission vret ledsaget af s store forventninger og forhbninger som denne gang .
Mistilliden mellem borgerne og Kommissionen , som vel at mrke blev fremkaldt af enkelte kommissrers forkerte adfrd , sidder dybt .
Udnvnelsen af Dem , hr. professor Prodi , til designeret formand for Kommissionen og den udpegelse af Deres team , som nu har fundet sted , giver imidlertid ogs grund til store forhbninger .
De er den frste formand for Kommissionen , som kan realisere kommissrernes individuelle ansvar i tilflde af forkert adfrd og afskedige den pgldende .
Det er et vigtigt skridt til at opbygge tillid .
<P>
Selvom Kommissionen ikke afspejler de flertal , som var resultatet af valget til Europa-Parlamentet , vkker gennomineringen af veltjente kommissrer alligevel tilfredshed .
Ogs omstruktureringen af ressorterne giver anledning til at tro p strre effektivitet og gennemsigtighed i fremtiden .
Alligevel vil vi i borgernes interesse se hver enkelt kommissr grundigt efter i smmene .
Men det er en hring og ikke noget forhr .
Vi har brug for trovrdige reprsentanter for en strk Kommission .
Til det forml har vi imidlertid behov for de ndvendige informationer .
Det er ndvendigt , at resultaterne af Ekspertgruppens anden beretning foreligger i god tid fr hringerne .
Ellers er der forprogrammeret en ny krise mellem Parlamentet og Kommissionen .
Det er heller ikke i borgernes interesse , hvis udnvnelsen af Kommissionen bliver forsinket .
<P>
Set i lyset af de store opgaver - om det nu er udvidelsen , regeringskonferencen , genopbygningen i Kosovo - er det ndvendigt , at Den Europiske Union bliver handlekraftig p alle niveauer s hurtigt som muligt .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=69 NAME="Prodi">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil gerne takke Dem mange gange for denne forhandling , der har vret indgende , klar og i mange tilflde udtmmende , og som alt i alt har vist en benbar tillid til vores kommende arbejde .
Der er tale om en benbar tillid , fordi alle talerne - ogs dem , der kritiserede Kommissionens sammenstning - anerkendte , at det er ndvendigt med et stort og strkt samarbejde , og de anerkendte , at Den Europiske Unions fremtid afhnger af samarbejdet mellem Parlamentet og Kommissionen .
Muligheden for at overvinde den aktuelle krise , der har vret s dyb , at antallet af stemmedeltagere ved det seneste valg var lavere end nogensinde fr i europisk politiks historie , beror p os og p vores samarbejde .
<P>
Jeg tror , at vi ved dette mandats ophr ogs vil kunne mle os ud fra antallet af personer , som stemmer ved det nste valg , og vi vil sledes kunne se , om det er lykkedes os at genskabe de europiske borgeres tillid til de institutioner , vi har ansvaret for .
Det betyder , at der skal vre gennemsigtighed , og at der er behov for et stort rengringsarbejde , som ikke er let at udfre , men som er let at love - og det har jeg ogs lovet - selvom jeg godt ved , at det ikke er let at holde .
For lidt siden mindede man mig med venlig ironi om det valgsymbol , jeg prsenterede mig med , nemlig det lille sel , og man opfordrede mig til at vre stdig . Det er noget , man ikke behver at opfordre mig til , for jeg er stdig af natur .
Jeg vil dog gerne gre opmrksom p , at jeg ogs valgte det lille sel , fordi jeg har lst en passage af Leonardo da Vinci , hvor han skriver - jeg ved nu ikke , om det er sandt , for jeg har ingen beviser for det - at selet er et mrkeligt dyr , for det vil hellere d af trst end at drikke snavset vand .
<P>
Bifald
<P>
Det er vigtigt , at vi bruger det som et symbol p vores politik , for det er det , vi skal forsge at gre i denne femrsperiode .
Jeg ved godt , at det er let at sige dette i den forbindelse , men at det ikke er lige s let at gre det . Den metode , som vi anvendte ved Kommissionens sammenstning , hr .
Pttering , var dog en meget ben metode . Nej , der var ikke tale om de lange knives nat , og der var ikke tale om nogen indsttelseskampe eller grnsekampe .
Det har ikke vret let at sammenstte 15 lande , nord og syd samt forskellige politiske situationer .
Med hensyn til resultatet kan jeg godt forst , at der er utilfredshed i nogle lande , nr jeg siger , at Kommissionen er ligevgtigt sammensat , men sdan er politik . Ligevgtigt sammensat betyder jo , at de store politiske krfter , der er til stede i Europa-Parlamentet , er kraftigt reprsenteret i form af personer og i form af strrelsen p portefljerne inden for Kommissionen .
Jeg vil ogs gerne bede Dem om at tnke grundigt over dette .
Jeg gentager , at jeg , s vidt Amsterdam-traktaten giver mig mulighed for det , har benyttet mig af alle de befjelser , jeg har fet , og jeg tror , at vi ved dette mandats ophr mske ogs vil f nogle mere avancerede metoder til Kommissionens sammenstning .
<P>
Jeg beder Dem dog om at tnke p det fremskridt , der er sket i forhold til andre situationer .
Og jeg beder Dem om at tnke p , at vi er kommet her med en Kommission , der trods alt vil arbejde - godt eller drligt , det fr vi at se - p en sammenhngende mde , og som er i stand til at blive enige om de flles programmer og rede til individuelt og kollektivt at ptage sig deres ansvar .
Jeg vil gerne fremhve dette punkt , for man har talt meget om den mde , hringerne og sprgsmlene skal foreg p .
Jeg lgger stor vgt p dette aspekt , ligesom jeg lgger meget stor vgt p Ekspertgruppens beretning , men jeg mener ogs , at disse sprgsml skal stilles om kommissrernes baggrund og deres programmer , og at de skal stilles med stor fordybelse og politisk klarhed , for efter min mening kan de ikke vre det instrument , der skal lse nogle problemer , som er opstet tidligere .
Nr det er sagt , mener jeg , at de br uddybes , og de br vre hringer , hvor man kommer til bunds i Kommissionens problemer , for jeg er selvflgelig enig i advarselen om , at en forudgende undersgelse er bedre end nogle efterflgende situationer , der bringer Kommissionen i krise .
<P>
Jeg sagde for lidt siden i min tale , at jeg har bedt alle kommissrerne om at give mig deres resord for , at de vil trde tilbage , uanset hvilken ny begivenhed eller hvilket ukendt problem der skulle indtrffe .
Jeg tror , at dette instrument vil blive brugt p en seris mde , og i den forstand , at det drejer sig om et problem , som ikke kun har at gre med den enkeltes ansvar , men ogs med funktionen af og ansvaret hos hele det hold , som Kommissionen udgr , og som over for Dem skal fremst som et hold , der er i stand til at st for ledelsen i den kommende femrsperiode .
Det er klart , at vi skal fremst som enkeltpersoner , men vi skal ogs fremst som en gruppe , der er blevet opbygget p en samlet mde , og ikke som enkelte individer , der ikke har noget at gre med hinanden .
Det er det , vi har gjort en indsats for i de sidste par mneder , og det er en sdan Kommission , der er blevet prsenteret for Dem .
Jeg beder Dem om at bedmme den p denne mde , og jeg tror sledes , at afstemningen den 15. september bliver en meget vigtig afstemning .
Jeg er af den opfattelse , at De har ret til at forkaste hele Kommissionen og til ikke at finde den egnet til den meget store opgave , det er at styre Europa i den kommende femrsperiode , eller til at give et bidrag til den store opgave , vi str over for .
Men jeg beder Dem om at udfre dette hverv under hensyntagen til Europas flles interesser og ikke med srinteresser - der er helt legitime i politik - for je .
<P>
Jeg vil slutte af med at nvne et par punkter til , man har mindet om og taget op i dag .
For det frste er der Ekspertgruppens beretning .
Jeg tror , at det er meget vigtigt , at vi lste den frste beretning omhyggeligt , og at vi har brugt den som rettesnor for mange af de bemrkninger , jeg har fremsat her i Parlamentet de tre gange , jeg er kommet her .
Denne beretning har en indflydelse , men vi skal forst , at det politiske ansvar for fremtiden er vores .
Ekspertgruppens beretning er et meget vsentligt instrument , som vi skal lse og tnke over , men det phviler os selv at trffe beslutningerne - det er vores eget ansvar - og det er i den forbindelse , at dialogen mellem Parlamentet og Kommissionen fr en helt srlig betydning .
<P>
For det andet var der flere talere , som var inde p det emne , der hedder den internationale handel , og som jeg ikke kom ind p , fordi vi vil tale om dette til september .
Jeg kan forsikre Dem for , at det er meget vigtigt at srge for en balancegang mellem den ndvendige frie handel , som er et af Europas grundlag , og beskyttelsen af de vigtige rettigheder , hvor retten til sundhed er en absolut grundlggende rettighed .
Det var derfor , at jeg fremhvede eksemplet med sundhed , nr det glder fdevarer og medicin , som et af den kommende Kommissions udgangspunkter .
<P>
Dette er sledes den vej , vi skal g , sdan som hr .
Bron Crespo sagde , idet han citerede Manzoni :  Fremad , men med forstandighed  .
Citatet er dog ikke fuldstndigt , for der er en stning til .
Manzoni siger nemlig  Fremad , Pedro , hvis du kan  , og denne kunnen er i Deres hnder .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="DE" NAME="Hnsch">
Hr . Prodi , De har lige beskrevet meget malende , at selet hellere trster ihjel end drikker forurenet vand .
Nu sprger jeg Dem , om De kan garantere os , at selet ogs vil afvise fortyndet vin ?
<SPEAKER ID=71 NAME="Prodi">
Det er en mlstning for den Kommission , vi foreslr , og det er rsagen til , at vi prioriterer sundheden meget hjt , netop som en logisk flge heraf .
I dette tilflde er det ikke for at beskytte selet , men for at beskytte mennesket .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=72 NAME="Formanden">
Kre kolleger , p dagsordenen er der nu afsat tid til endnu en valgrunde til kvstorerne , som vi ikke har brug for , fordi vi stemte elektronisk .
Jeg udstter derfor mdet til kl . 17.30 .
<P>
Mdet udsat kl.17.05 og genoptaget kl . 17.30
<CHAPTER ID=6>
Det finske formandskabs handlingsprogram
<SPEAKER ID=73 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelse fra Rdets formand vedrrende det finske formandskabs handlingsprogram , den konomiske og sociale genopbygning af Kosovo , forslag til Stabilitetspagten for Sydsteuropa og ddsdommen over Abdullah calan .
<SPEAKER ID=74 NAME="Halonen">
Fru formand , rede parlamentsmedlemmer , allerfrst vil jeg nske hjerteligt tillykke til alle nyvalgte medlemmer i Europa-Parlamentet .
Desuden , som jeg sagde tidligere i dag , rede formand , hjerteligt tillykke ogs til Dem med valget .
Jeg glder mig til samarbejdet med Dem .
I det flgende prsenterer jeg i hovedtrk det finske formandskabs handlingsprogram , som Parlamentet har bedt om .
Efter Deres nske tager jeg specielt fat p situationen p Vestbalkan og ddsdommen over den kurdiske leder calan .
Frst alligevel et par ord om Unionens udvikling i almindelighed .
<P>
Kommissionens formandskandidat , Romano Prodi , lagde i sit indlg vgt p , hvorledes institutionerne i Den Europiske Union er sakket bagud i forhold til ndringer i verden rundt omkring os .
Jeg er helt enig med Kommissionens formandskandidat i det .
Ikke kun Kommissionen , men hele Den Europiske Union skal fornys .
Det drejer sig ikke om n engangsomvltning og heller ikke om en enkelt institution , men om en stadig fortlbende proces .
I skal huske , at det netop er evnen til at vokse , udvide sig og hele tiden leve op til nye udfordringer , som har gjort , at Unionen er blevet bde enestende og holdbar .
<P>
I dag , nr vi pbegynder vores samarbejde , har vi p en mde mulighed for at starte med en renvasket tavle .
Det nye Parlament har nu pbegyndt sit arbejde , og udnvnelse af den nye Kommission er nu i gang .
Vi finner har nu for frste gang fet ansvaret for formandskabet i Rdet .
Amsterdam-traktaten , som for nylig er trdt i kraft , giver os et godt grundlag for at skabe et endnu tttere samarbejde mellem Parlamentet , Kommissionen og Rdet .
Vi har nu en udmrket lejlighed til at igangstte reformeringen af gamle procedurer .
Jeg vil gerne selv ppege , at arbejdet i Rdet ogs skal udvikles .
Det er paradoksalt , at mens Unionens betydning vokser , er samarbejdet mellem dens regeringer truet af splittelse , af magtanvendelse og af sektordannelse .
Rdet skal lige som hele Unionen koncentrere sig om det vsentlige .
Det er politisk lederskab , som bidrager til en reel mervrdi i borgernes liv , der forventes af Rdet .
Under sit formandskab agter Finland at igangstte og gennemfre flere projekter med henblik p at udvikle Rdets arbejde .
Vi strber efter at ge benhed og effektivitet i Rdets arbejde p en mrkbar mde . Vi mener , at en benhed , der er strre end i dag , er en ndvendig forudstning for , at borgerne i det hele taget accepterer Unionen .
Vi vil ogs gerne have , at Rdet ( Almene Anliggender ) spiller den rolle i ledelsen af Rdet , som det skal .
Vi vil gre alt for , at Unionen er og ses som n : Unionen skal have en flles vilje , flles politik og flles stemme .
<P>
Formandskandidat Prodi sagde , at ngleordene for den nye Kommissions virksomhed er benhed , ansvarlighed og effektivitet .
Jeg er meget tilfreds med , at den nye Kommissions linje ord for ord svarer til det , som er det finske formandskabs vigtigste mrkesager .
<P>
Finland har modtaget formandskabet p et tidspunkt , hvor der hviler et ualmindeligt stort pres p Unionens eksterne handlekraft .
Krigen i det vestlige Balkan har forrsaget ufattelig mange menneskelige lidelser og materielle skader .
Den Europiske Union skal have bde politisk villighed og konomisk beredskab til at satse p udviklingen af omrdet i det vestlige Balkan , s demokrati og stabilitet kan f god grobund der .
Finland vil i sin formandskabsperiode lgge specielt vgt p Unionens eksterne effektivitet og konsekvens .
Efterbehandling af Kosovo-krisen og stabilisering p det vestlige Balkan er en af de strste prvesten for os .
<P>
I mandags fremhvede Rdet ( Almindelige Anliggender ) , at Unionen stadig agter at hjlpe Serbiens befolkning , som lider under sine lederes destruktive politik .
Nr vi i den nste fase begynder at frafalde sanktioner , som vi har opstillet mod Forbundsstaten Jugoslavien , skal vi tage hjde for , at regeringen i Beograd og den jugoslaviske befolkning er to forskellige strrelser .
<P>
Bifald
<P>
Den jugoslaviske regering skal gennemfre FN ' s Sikkerhedsrds resolution 1244 , samarbejde med Den Internationale Domstol for Jugoslavien og gre fremskridt mod demokratisering .
Vi aftalte i mandags , at frst fjernes de sanktioner , som er rettet mod befolkningen , som flyveforbud og undgelse af samkvem p det sportslige omrde .
Vi fremhvede behovet for hurtigt at frigre Kosovo og Montenegro for olieimportsanktioner og andre sanktioner .
Vi anser det som vrende vigtigt at sttte alle sdanne aktrer i Jugoslavien , som er forbundet med demokratiske vrdier .
Derefter skal vi definere de instrumenter og mder , hvorved situationen for disse aktrer kan gres lettere .
Herved bliver der f.eks. tale om leverancer af elektricitet og rolie .
Vi anmodede Kommissionen og de kompetente udvalg om ufortvet at stille forslag vedrrende dette .
I Rdet ( Almindelige Anliggender ) godkendte vi desuden stats- og regeringschefernes beslutning om placeringen af genopbygningscenteret og fastsatte et topmde om Sydsteuropas stabilitetspagt i Sarajevo .
<P>
Kosovo-krisen kan blive det vandskel , hvorved forskellige former for Unionens eksterne aktiviteter ledes til et flles leje .
Udvalget af instrumenter i Unionens eksterne anliggender skal forstrkes for at forbedre dens funktionalitet , vores evne til at forudse kriser skal forbedres , og vores beredskab til efterbehandling af kriser skal effektiviseres .
Vi diskuterede dette emne lnge under et bent mde i Rdet ( Almindelige Anliggender ) i mandags .
Vi var alle enige om at udvikle denne sektor efter en hurtig tidsplan .
Den Europiske Union har de bedste muligheder for at medvirke til stabiliteten i omrdet ved hjlp af en konsekvent og mlbevidst politik .
Jeg hber dog , at vi husker , at Unionen ikke er ansvarlig for efterbehandlingen af Kosovo-krisen alene .
Vi samarbejder tt med andre lande og internationale organisationer .
Det er netop videreudvikling og intensivering af samarbejdet med De Forenede Nationer , OSCE og Europardet , som er uundgeligt .
<P>
Medlemmerne af Parlamentet har i flere forskellige forbindelser ppeget , hvor meget Unionen betyder som skaber af og garant for en fredelig og afbalanceret udvikling i vores verdensdel .
Det er netop dette , det drejer sig om ved den nste udvidelse .
Lidt efter lidt vokser Den Europiske Union til en union p strrelse med Europa .
Den nste udvidelse afviger fra de andre i hvert fald p t punkt : Unionens eget samarbejde er intensiveret til et niveau , hvis opnelse stiller meget store krav til alle ansgere .
Jeg er dog overbevist om , at disse krav er til gavn for bde ansgeren og Unionen .
Opfyldelse af kriterierne styrker ansgerlandenes samfundsmssige og konomiske udvikling , og ansgerlandene har ogs opdaget dette .
Udvidelsen er en proces , som hele tiden skal bevge sig fremad , og som ikke m udsttes for risiko med tomme lfter .
Tiltrdelsesforhandlingerne fortstter mlbevidst under det finske formandskab .
Vores ml er at afslutte s mange forhandlinger som mulig og at pbegynde nye .
Det er hensigten under Europa-Rdets mde i Helsinki p baggrund af Kommissionsrapporten at tage beslutning , om nye ansgerlande tages med til forhandlinger om medlemskabet .
Samtidig drfter vi udviklingen af forbindelser til europiske lande og udsigterne for de lange tisperioder mellem udvidelser .
<P>
Udvidelse forudstter tilpasning af Unionens institutionssystem .
Vi har allerede pbegyndt forberedelserne af konferencen mellem nye regeringer med henblik p at udarbejde en formandsrapport om emnet til Europa-Rdets mde i Helsinki .
Parlamentets anskuelser med hensyn til dette reformeringsarbejde er yderst vigtige , og jeg har med tilfredshed konstateret , at vores anskuelser p de fleste sager er meget ensartede .
<P>
Angende udvidelsen m vi ikke glemme Tyrkiet .
Tyrkiet er en vigtig partner for Unionen .
Det er med i udvidelsesprocessen , og der er udarbejdet en specifik strategi for landet .
Tyrkiets medlemskabsudsigter afhnger af fremgang i udviklingen af demokratiske reformer og menneskerettigheder , frst og fremmest minoriteters rettigheder .
<P>
I denne forbindelse vil jeg fremhve , at Unionen er imod ddsstraf overalt og i alle tilflde .
Fjernelse af ddsstraf er Den Europiske Unions flles ml .
Finland vil som formandskabsland observere situationen .
Sfremt kurderleder calans dom eksekveres , vil det vre en uheldig vending for den tyrkiske politik .
Tyrkiet er medlem af Europardet og har derigennem tilsluttet sig mlstningen vedrrende fjernelse af ddsstraf .
Der er ikke foretaget henrettelser i landet siden 1984 .
Det er nskeligt , at Tyrkiet fortsat udstter eksekveringen , indtil ddsstraffen er totalt elimineret .
Der er hb om , at det tyrkiske parlament anvender sin ret til at omstde dommen .
Tyrkiet har udtalt , at det vil tilslutte sig til Den Europiske Union .
At afholde sig fra eksekvering af ddsstraf er en del af Unionens vrdier .
<P>
rede formand , i denne forbindelse gennemgr jeg ikke hele formandskabets handlingsprogram .
Mit udvalgsbesg i september byder p en lejlighed at fortstte diskussionen om de eksterne anliggender .
Flere aktuelle emner , inklusive Rusland og den nordlige dimension , er med sikkerhed p dagsorden der , men jeg vil imidlertid endnu tage et aktuelt sprgsml frem : Udsigterne for fredsprocessen i Mellemsten er , efter Baraks regering er kommet til magten , mere hbefulde end i mange r .
Den Europiske Union fremmer aktivt fredsprocessen svel politisk som konomisk .
Jeg rejser selv allerede i begyndelsen af august til omrdet for at mde de mest centrale aktrer og formidle Unionens tanker til fremme for fredsprocessen .
<P>
Ligegyldigt om vi taler om udvidelsen eller om konfliktforebyggelse , er der en ting , som vi kan vre sikre p : Vi kan hjlpe andre , hvis bare vores egen velstand er stabil .
Viden og frdigheder er grundlggende forudstninger for vores , medlemslandenes og hele Unionens velbefindende og konkurrenceevne .
<P>
Informationssamfundet giver borgere , virksomheder og forvaltningssektoren nye muligheder .
I de kommende mneder vil vi undersge , hvordan informationssamfundet kan udnyttes til at forbedre konkurrenceevnen .
Samtidig skal vi srge for , at udviklingen ikke frer til voksende klfter mellem forskellige samfundsgrupper .
<P>
Vi har endnu ikke helt udnyttet de muligheder , som Valutaunionen og det indre marked giver os .
Vi kan kun skabe nye arbejdspladser , hvis vores konomi er i en god forfatning .
Det stigende beskftigelsesniveau tyder p , at vi er p rette vej .
<P>
Vi vil fortstte arbejdet med ligestilling mellem knnene , med social og kologisk bredygtig udvikling , med ungdomssprgsml samt med borgernes velbefindende .
Jeg ved , at alle disse sprgsml ogs er vigtige i dette Parlament , og at Europa-Parlamentet har gjort et stort arbejde for at fremme dem .
<P>
Fr talte jeg om , hvordan Unionen kan medvirke til at styrke sikkerheden i Europa og hele verden .
Sikkerhed for mennesker betyder ikke bare , at der ikke fres krig , men ogs konomisk sikkerhed , gennemfrelse af menneskerettigheder og beskyttelse fra retsstaten .
Ved Europa-Rdets mde i Tampere gres et forsg p at udforme en mere ensartet og mere solidarisk indvandrer- og asylpolitik samt at intensivere bekmpelsen af grnseoverskridende kriminalitet .
Medlemsstaternes lovgivning i denne sektor skal harmoniseres og bringes nrmere hinanden , domme skal kunne fuldbyrdes mere effektivt , og hindringer for administrativt og retsligt samarbejde skal elimineres .
<P>
Jeg gik ud fra tanken om , at det kan lykkes for Unionen at klare opgaven ved hjlp af et tt og bent samarbejde mellem forskellige parter i sagen samt med aktiv sttte fra de europiske medborgere .
Europa-Parlamentet spiller en afgrende rolle i dette samarbejde .
rede formand , jeg vil nske bde Dem og medlemmerne af Parlamentet energi og udholdenhed , hjerte og vilje ved starten af mdeperioden og forsikre , at formandskabslandet Finland forventer meget af vores samarbejde .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="FI" NAME="Matikainen-Kallstrm">
Fru formand , jeg takker den finske udenrigsminister Halonen for en udmrket redegrelse for det finske formandskabs handlingsprogram .
Finland bringer som Rdets formandsland Den Europiske Union ind i det nye rtusinde med et meget afbalanceret handlingsprogram .
Det er vigtigt at ppege , at udenrigsministeren i sin tale gjorde klart , at den interne reformering af Unionen og styrkelse af de nationale samfund overalt i Europa i fremtiden vil danne fundamentet for EU ' s udvikling .
Understregningen af disse ml ses ogs meget tydeligt af formandslandets handlingsprogram .
<P>
Det finske formandskabs valgsprog , et bent og strkt Europa ind i det nye rtusinde , afspejler uundgelige behov for reformer i Unionen .
Borgernes Europa skal bygges ved at understrege benhed i EU ' s institutioner og subsidiaritetsprincippet .
Den kommende tids enorme udfordringer som de konomiske forandringer p grund af den flles valuta , Unionens udvidelse mod st og bekmpelse af international kriminalitet , krver sttte fra EU ' s institutioner , som er mere kompetente end de eksisterende .
Det er positivt , at Finland kommer med konkrete forslag som udgangspunkt .
Kommuniker med ordflom giver os ikke de forandringer , der nu er ndvendige .
<P>
Tragedier som krisen i Kosovo og i hele det tidligere Jugoslaviens omrde viser , at fred og stabilitet ikke endnu sender strler ret langt uden for Unionens grnser p basis af den europiske integration .
De dvendige konklusioner skal drages heraf , s Unionens krisestyring hurtigst muligt kan styrkes .
EU skal vre i stand til at sikre , at den fremover har et udvalg af tilgngelige , effektive ikkemilitre instrumenter svel til forebyggelse af kriser som til slukning af allerede antndte brande .
Det er uhyre positivt , at disse ml sttes hjt .
<P>
Der skal sttes fart i den sociale og politiske genopbygning i det vestlige Balkan under det finske formandskab .
Udfordringen er s kolossal , at det krver specielle evner af formandslandet at holde stramt fast i trdene for de overlappende processer .
Finland skal sikre , at de bevilgede midler anvendes effektivt .
Der kan ikke bygges en bro eller en skole ved at ekspandere administrationen af genopbygningsprojekter .
Genopbygningen br finansieres , sledes at der tages hjde for udnyttelsen af de lokale ressourcer .
P den mde kan forretningslivet i de krigshrgede omrder genoplives , der kan skabes arbejdspladser , og udviklingen af handelsforbindelser med nromrderne og Unionen fremmes .
Unionens beskftigelsesproblem m ikke lses p bekostning af Kosovo ved at etablere nye stillinger .
Bidragsmidlerne skal rettes mod de strste behov .
<P>
Unionens udvidelse mod st krver en urokkelig sttte fra EU-borgerne .
Unionen skal absolut sikre sig , at EU ' s egen mangelfulde handlekraft ikke udgr den vrste flaskehals for udvidelsen .
Sikring af det indre markeds handlekraft og styrkelse af Unionens interne sikkerhed er vigtige ngler til en succesrig udvidelse mod st .
Af Tampere-topmdet , som bl.a. koncentrerer sig om asyl- og flygtningepolitiske sprgsml samt om bekmpelsen af organiseret kriminalitet , skal vi forvente konkrete foranstaltningsforslag til forbedring af den interne sikkerhed .
<P>
Unionens begreb , den nordlige dimension , som kommer i rampelyset , har flere delomrder , som har tilknytning til EU ' s interne sikkerhed bl.a. i omrderne nuklear - og miljsikkerhed samt nrregionalt samarbejde .
Ogs disse tanker vedrrende Unionens nordlige dimension er det ndvendigt at konkretisere i klare handlingsprogrammer .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="FI" NAME="Myller">
Hr. formand , rede rdsreprsentanter , rede minister Halonen , begyndelsen af det frste finske formandskab i Den Europiske Union finder sted p et tidspunkt , som prges af store forandringer .
Parlamentet i sin nye sammenstning bner , styrket af nye befjelser gennem Amsterdam-traktaten . I stedet for Kommissionen , som fratrdte midt i mandatsperioden , ventes der p udnvnelse af en ny Kommission , og ogs i Rdet gres der forberedelser til nye arbejdsmetoder .
Det er et ubestrideligt faktum , at vi ikke kan vinde borgernes tillid til beslutningstagningen tilbage uden procedurereformer , og dette glder alle institutioner , svel Kommissionen som Rdet og Parlamentet .
<P>
Som en af de mest presserende punkter forventes der af Parlamentet og Rdet en snarlig afgrelse i sagen om reprsentanternes lnninger og udgiftsgodtgrelser , der skal sttes i system p en hensigtsmssig mde .
Reformering af Unionens institutioner er ogs essentielt med i det finske formandskabs handlingsprogram , som minister Halonen bemrkede i sin tale .
Vi kan med srlig glde notere , at programmet omfatter strben efter reformering af Rdets arbejdsmetoder .
Udvikling af Rdets bne mder , forbedring af adgangen til dokumenter samt offentliggrelse af mdeperioder og tidsplaner for Rdet og arbejdsgrupper fremmer konkret benhedsprincippet .
Iflge Europa-Rdets beslutninger i Kln leder Finland forberedelserne til indkaldelse af regeringskonferencen .
Mlet m vre en konference , som tilvejebringer en ny aftale , som muliggr udvidelsen og skaber forudstninger for et effektivt arbejde i Unionen ogs efter udvidelsen .
<P>
Det skal dog siges , at der allerede er forhindringer i vejen for et effektivt arbejde i Unionen i denne mdeperiode .
Jeg kan kun undre mig over , at Parlamentets borgerlige gruppe forsger at udstte udnvnelsen af Kommissionen ved at henvise til en beretning fra Den Uafhngige Ekspertgruppe .
Jeg siger det lige ud , den form for taktik underminerer det finske formandskabs muligheder .
Vi skal p alle mder fremskynde frdiggrelsen af beretningen og en hensigtsmssig behandling af den i Europa-Parlamentet , men vi kan ikke overlade Parlamentets juridiske rettigheder til et uofficielt undersgelsesorgan og dets tidsplan .
<P>
Vi har ogs brug for at styrke Unionens trovrdighed for i fuldt omfang at kunne tage fat i vores ansvarsomrdes alvorlige problemer , hvoraf det mest uopsttelige er igangsttelse af tidsplanen for Kosovos genopbygning .
Det er der , vi begynder arbejdet for at styrke den regionale stabilitet i hele Balkan-omrdet .
Den finske prsident Martti Ahtisaaris strke indsats ved opnelsen af Kosovo-aftalen viser , at ogs et neutralt land med succes kan reprsentere hele Unionens flles holdning .
<P>
En Union med handlekraft er en forudstning for en heldig gennemfrelse af den aktuelle udvidelsesproces med lande i Central- og steuropa .
Udgangspunktet skal vre at holde fast i de flles medlemskabskriterier , hvilket betyder en strben efter sanddruhed , ogs nr det drejer sig om udvidelsens tidsplan .
Det er fra finsk side helt rigtigt konstateret , at i forbindelse med udvidelsesprocessen skal der medvirkes til udviklingen af Europa ogs med hensyn til miljbeskyttelse og social beskyttelse .
Mlet br vre at indfre en varig udvikling og miljbeskyttelse i alle Fllesskabets politikker , hvilket betyder forpligtelser ikke bare for de nye , men ogs for de eksisterende medlemsstater .
<P>
Udvidelsesprocessen kan fremmes ved at styrke samarbejdet i Unionens nromrder .
Den nordlige dimensions politik , som er godkendt af Unionen , dkker bl.a. sters-samarbejdet , men den sttter ogs gennemfrelsen af den godkendte Rusland-strategi .
Et essentielt anliggende , som krver reform , er at styrke det gte grnseoverskridende samarbejde .
En aktuel udfordring for Unionen er netop gennemfrelsen af Den konomiske og Monetre Union p en mde , som skaber forudstninger for at skabe arbejdspladser .
Dette var nogle af udfordringerne .
Til sidst vil jeg nske Finlands formandskab held og lykke med gennemfrelsen af det reformvenlige program .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Hr. formand , fru minister , ligesom De , fru minister , gjorde det i en del af Deres tale , vil jeg ogs anvende det andet finske modersml .
<P>
Det finske formandskabs handlingsprogam indeholder ingen strre overraskelser . Det er afbalanceret og tager fat p Unionens vigtigste udfordringer .
Programmet tager egentlig fat p de sprgsml , som det tidligere topmde havde forudsat , at vi skal lse i Helsinki .
Jeg er meget glad for , at De , fru minister , s rligt tog problemerne med Ministerrdets arbejde op . Jeg mener nemlig , at de er blevet diskuteret alt for lidt , og at vi der har mange problemer at lse .
Mange sager er ogs af den grund blevet udskudt til Finlands formandskab .
<P>
I programmet lgger vi vgt p et strkt og bent Europa , hvilket er korrekt .
Et strkt Europa er et Europa , hvor institutionerne er strke , og ikke hvor nogle strke mnd lser Europas problemer .
Desvrre har vi set en tendens til , at problemerne ikke er blevet lst i institutionerne , men derimod af enkeltpersoner .
Det er ikke i Monnets nd .
Jeg hber , at det vil lykkes for det finske formandskab at understrege , at EU vil arbejde med en flles stemme for en flles politik og med en flles vilje .
<P>
En strk Union er ogs en union , som formr at skabe stabilitet i vores nromrder .
Derfor er det vigtigt bde med en omfattende og tydelig frtilslutningsstrategi , som omfatter lande som Albanien og Makedonien , ved en succesfuld udvidelse og ved , at en trovrdig krisehndtering ogs opbygges .
P trods af arbejdet for stabilitet er der stadigvk risiko for , at flygtningestrmmene vil vokse .
P dette punkt synes jeg , at det finske program kunne have vret mere ambitist , specielt i lyset af Kosovo-krisen .
Vi skal vel ikke en gang til opleve , at vi ikke har et bedre beredskab end det , man havde til at lse byrdefordelingen .
<P>
Slutteligt vil jeg sige , at jeg inderligt hber , at minister Halonen , som selv kender til situationen i Slovakiet , vil arbejde for , at man der lige som andre steder bekmper den diskriminering , der er af bl.a. sigjnerbefolkningen .
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
Hr. formand , rede rdsformand , jeg nsker Dem velkommen her i Parlamentet .
Jeg lover , at Gruppen De Grnne / Den Europiske Fri Alliance vil gre sit bedste for at opn et meget tt og godt samarbejde med vores institution .
<P>
Jeg kan ikke understrege tilstrkkeligt , at Finland pbegynder sit formandskab under ganske vanskelige omstndigheder .
Vi skal have udnvnt en kompetent Kommission i september , og Gruppen De Grnne vil gre alt for , at proceduren her i Parlamentet er s saglig som muligt , omend ogs grundig .
Det hber vi sikkert alle .
<P>
rede udenrigsminister , De sagde , at Kosovo-krisen kan vre en slags vendepunkt i Den Europiske Unions flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Holdningen i min gruppe er , at Den Europiske Union skal styrke sin udenrigs- og sikkerhedspolitik , men vi stter vores lid til , at Finland , som militrt er en neutral medlemsstat , vil fremhve den ikkemilitre dimension af krisestyringen .
Det er klart , at vi i verden i dag indimellem bliver ndt til at forsvare menneskerettigheder ogs med vben , men hvis vi vil handle klogt og undg enorme menneskelige og konomiske lidelser og delggelser , skal vi handle langsigtet og anvende netop de ikkemilitre krisestyringsmetoder .
Vores gruppe vil gerne minde om , at Europa-Parlamentet i forret har godkendt en betnkning , hvor der foresls etablering af ikkemilitre fredsstryker i Den Europiske Union .
Vi er forbavset over , at der ved topmdet i Kln ikke blev talt ret meget om disse ikkemilitre metoder , og vi hber , at de kommer strkere frem under det finske formandskab .
<P>
Den Europiske Union er tilstrkkelig stor til at kunne medvirke til udviklingen i verden .
Under det finske formandskab er de kommende verdenshandelsforhandlinger under forberedelse .
Det er yderst vigtigt , at disse forhandlinger forberedes i benhedens nd .
Vi har allerede tidligere set , hvordan det nationale samfund nsker at deltage i denne diskussion .
Jeg henviser nu til , hvad der skete med den multilaterale investeringsaftale .
Jeg tror , at I nsker at handle , sledes at det nationale samfund kan vre i bent samspil med beslutningstagerne , nr der diskuteres om forholdene mellem fri handel og menneskers sundhed og miljbeskyttelse .
<P>
Vores gruppe understreger , at Finland under sit formandskab har betydelige muligheder for at bringe Den Europiske Union nrmere en social og kologisk union .
De fr vores fulde sttte til , at det endelig bliver en realitet med faststtelse af et energiskattedirektiv .
Det har jo vret under forberedelse i syv r .
Jeg tror , at vi alle begynder at vre lidt utlmodige over , at det er s svrt at trffe beslutninger .
Samtidig skal ogs konkurrenceevnen styrkes .
Det er muligt at reducere f.eks. de indirekte arbejdskraftomkostninger , sledes at der igen kan skabes nye arbejdspladser og p den mde frembringe konomisk aktivitet .
<P>
Til sidst vil jeg understrege , at topmdet i Tampere ikke m blive en begivenhed , hvor der kun udves politiaktiviteter og kontrol med medborgerne .
De grundlggende medborgerrettigheder skal ogs fremmes der , og situationen for alle statsborgere fra tredje lande , som legalt opholder sig i n af Den Europiske Unions medlemsstater , skal forbedres .
Alt dette skal ske i benhedens nd .
Vi forventer ogs , at Kommissionen s snart som muligt gr i gang med at lette arbejdet i det finske formandskab med at ge benheden ved at give Parlamentet og Rdet en meddelelse om aktindsigt .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen">
Hr. formand , Finland har den rette mlstning , EU ' s benhed skal ges .
Lige fra starten har EU ' s finansminstre med Finland i spidsen besluttet , at det kun er tilladt at tale om MU med n stemme .
Derfor ties der nu om EU ' s monetre politik p 11 sprog .
benhed og offentlighed br nu med Finland i spidsen udstrkkes ogs til den hemmelige og mystiske virksomhed i Rdet ( konomi og Finans ) .
<P>
Finland er et neutralt land uden for NATO .
Finland br imidlertid vre mere trovrdig , nr det ikke vil have et flles forsvar i EU .
Vi skal ikke give efter for de tidligere socialdemokratiske og grnne pacifister , Schrder , Fischer , Blair , D ' Alema og Solana , som nsker mere vbenoprustning og mere NATO til Europa .
NATO er nu ogs en angrebspagt .
Finlands opgave er at bevare medlemsstaternes frihed til ikke at alliere sig .
Denne mlstning smuldrer ved princippet om , at EU skal have flles vilje , flles politik og flles stemme . Denne mlstning var 70 % af finnerne , som ikke stemte ved valget til Europa-Parlamentet , imod .
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="EN" NAME="Collins">
Hr. formand , den finske regering overtager formandskabet for Den Europiske Union p et tidspunkt med store udfordringer .
I r har vi oplevet gennemfrelsen af nogle meget vidtrkkende og aggressive politikker , som alle vil spille en rolle i forbindelse med udviklingen af konomierne i Unionens 15 medlemsstater .
<P>
Introduktionen af den nye euro vil uden tvivl medvirke til at mindske omkostningerne for sm og mellemstore virksomheder , efterhnden som valutahandler i 11 lande vil vre fortid .
Jeg ved , at der har vret visse handelsproblemer i forbindelse med euroen i r .
De ustabile forhold inden for EU-institutionerne og krigen i Kosovo har i hvert fald ikke bidraget til at skabe tillid blandt investorer .
Dog er vrdien af euroen for nylig get markant i takt med , at den politiske og konomiske stabilitet i Europa er genetableret .
Der er 11 deltagende lande i den nye eurozone , som omfatter over 291 millioner mennesker .
Det er yderst vigtigt , at forbrugeroplysningskampagnerne vedrrende tidsplanen for og virkningen af den nye euro fortstter under optakten til indfrelsen af eurosedler og -mnter i r 2002 .
<P>
EU ' s finske formandskab br sammen med Kommissionen gennemg de fremskridt , der er sket vedrrende dette vsentlige sprgsml i EU , s forbrugernes bekymring om den nye euro behandles grundigt .
Den stigende indbyrdes afhngighed af medlemsstaterne og MU ' en medfrer et behov for at styrke den konomiske koordination .
Den finske regering har helt korrekt i sinde at fremme koordinationen af konomiske politikker samt beskftigelses- og strukturpolitikker og fuldfre det indre marked med henblik p at ge konkurrenceevnen , vksten og beskftigelsen .
<P>
Vores befolknings stigende alder , globaliseringen og de teknologiske fremskridt medfrer store udfordringer for europisk konomisk og social udvikling .
Der skal udvikles europiske beskftigelsesstrategier i overensstemmelse med de nye befjelser i Amsterdam-traktaten samt de ndrede regeler i de reviderede europiske socialfonde .
<P>
Arbejdslsheden er stadig over 9 % i Den Europiske Union , og det er helt uacceptabelt .
Det kan ikke vre rigtigt , at en ud af fire personer under 25 r ikke kan f en ordentlig start i livet .
Den finske regering lgger helt sikkert stor vgt p behovet for at fremme udvidelsesprocessen yderligere .
Det finske formandskab vil st i spidsen for forberedelserne til at samle en regeringskonference i overensstemmelse med de beslutninger , der blev truffet p Europa-Rdets mde for nylig i Kln .
En regeringskonference er vigtig nu , hvor det er ndvendigt med en institutionel reform , for at den praktiske proces i forbindelse med udvidelsen kan lykkes , og der skal gres en stor indsats for at forberede EU-institutionerne p denne regeringsfase .
Jeg er meget tilfreds med , at de finske myndigheder har i sinde at forflge dette ml intenst gennem de nste seks mneder .
<P>
Udvidelse af Unionen er afgrende for Europas stabilitet .
Strre markeder skaber konomisk vkst .
Unionen skal selv vre indstillet p at mde de udfordringer , som udvidelsen skaber , ved at forbedre beslutningsdygtighed og institutionernes funktion .
Nationale interesser skal beskyttes under denne forhandlingsfase for at undg et overbebyrdet bureaukrati p EU-niveau p grund af regeringskonferencen .
<P>
Afslutningsvis vil jeg nvne , at resultatet af topmdet i Kln i marts sidste r blev udarbejdelsen af et EU-budget , der vil vre over GBP 506 milliarder vrd under den syvrige periode , det vil sige 2000-2006 .
Da drftelserne vedrrende Agenda 2000 nu er afsluttet , kan Den Europiske Union se fremad og drfte og gennemfre nye politiske ml , og det finske formandskab har gjort en stor indsats i denne forbindelse .
EU har nu en fantastisk mulighed for at indfre nye politikker inden for omrder som forbrugerrettigheder , levnedsmiddelsikkerhed , hjlp til ldre og miljbeskyttelse .
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Indledningsvis vil jeg gerne takke formanden for bemrkningerne om afskaffelse af ddsstraf .
Jeg mener at vide , at EU p finsk initiativ ogs forbereder andre initiativer p internationalt plan , hvilket jeg hilser velkommen .
<P>
Jeg vil i vrigt gerne ppege et enkelt forhold vedrrende Kosovo .
Ingen her i forsamlingen har endnu omtalt dette forhold . Der er tale om et problem , som endnu ikke er taget op i EU , eller i alt fald ikke er behandlet med den forndne beslutsomhed .
Det drejer sig om de ca . 3.000 tilfangetagne kosovoalbanere , som Milosevic og hans hndlangere bogstavelig talt kidnappede i krigens sidste dage og med magt overfrte til serbiske fngsler .
Hr .
Kurti , den tidligere leder af studenterbevgelsen i Pristina , professor Oti og 3.000 andre personer , som rent faktisk er forsvundet .
<P>
Jeg vil gerne sprge , om det finske formandskab vil tage initiativ til med sttte fra Rde Kors og andre internationale organisationer at ivrkstte en mlrettet aktion for at forhindre , at Milosevic endnu en gang fr held til at virkeliggre sine forbryderiske hensigter : ved afpresning , ved udnyttelse af de personer , han i dag har i sin vold , og om hvis skbne vi intet ved , at aftvinge EU nye lfter .
Efter min opfattelse br vi , inden det kan komme p tale at hve embargoen , krve , at Milosevic betingelseslst frigiver alle disse fanger .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=82 NAME="Bonde">
Hr. formand , arbejdet med at udbygge Amsterdam-traktaten med endnu mere Union starter under det finske formandskab .
Som kortene ligger , vil den nste traktat blive vrre end den , vi har .
Den vil give flere flertalsbeslutninger , hvor demokratiet i vores medlemslande kan stemmes ned af ministre og embedsmnd .
Beslutninger , som i dag tages i folkevalgte bne forsamlinger , vil blive flyttet til hemmelige komiter under Kommissionen og Rdet .
Vi vil f meget mere Bruxelles og mindre folkestyre .
At den ny traktat kommer til at hedde Paris-traktaten , har byernes by ikke fortjent .
Den magt , vi mister som vlgere , flyttes i hovedsagen til Kommissionen og Rdet . Parlamentet overtager derimod vetoretten fra medlemslandenes parlamenter .
De enkelte lande kan ikke mere hindre en lovs vedtagelse eller foresl lovene ndret .
En demokratisk epoke aflses af en bureaukratisk epoke , hvor vlgerne kres ud p et sidespor .
Det er for at forhindre demokratiets udtynding , at vi har skabt en ny gruppe : Demokratiernes og Mangfoldighedens Europa .
Demokrati , fordi magten skal ligge hos folkevalgte i vores medlemslande , og fordi den ndvendige flles lovgivning ogs skal kontrolleres demokratisk .
Mangfoldighed , fordi vi vil vrne om forskellige identiteter og kulturer og afviser euro-nationalisme med euro-hymne , flles pas , mnt , politi og militr .
Vi nsker ikke mere centralisme og ensretning , men decentralisering og frihed .
Vi nsker ikke EU som en ny stat , men som et praktisk samarbejde om problemer , vi ikke kan lse selv .
EU skal vre til hjlp og ikke til besvr .
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="IT" NAME="Poli Bortone">
Hr. formand , i den tale , som vores formand Fontaine holdt her til morgen , sagde hun om Kosovo , at vbnene er tavse , rdslerne er forbi , og freden skal genskabes .
Ja , vbnene er tavse , hr. formand , men landminerne bliver ved med at krve mange ofre . Krigens rdsler er forbi , men ikke rdslerne ved dag efter dag at opdage massegrave , som er et tragisk og smerteligt vidnesbyrd p foragten for enkeltpersoners og befolkningers ret til livet , som ikke er andet end respekten for forskellighederne og identiteten hos et folk , hvis stadfstelse vi vil kmpe for her i Parlamentet , og som vi kmper for i vores nationale parlamenter .
<P>
Vores formand Fontaine sagde endvidere , at det ikke er acceptabelt at se p , at man trder menneskerettighederne under fode i Europa .
Det er vi ogs enige i , da vi nsker at deltage i solidaritetsprocessen mellem nationerne ved hjlp af en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , som min gruppe har kmpet for , lige siden den blev valgt ind i Europa-Parlamentet frste gang .
En flles udenrigs- og sikkerhedspolitik vil gre det muligt for os med udgangspunkt i Balkanlandene - og med den hurtighed og beslutsomhed , som situationen krver i dag - at forflge mlstningerne om fred , konomisk ro og sikkerhed for , at menneskerettighederne bliver overholdt .
NATO vandt krigen , og Europa skal skabe freden . Det er den udfordring , vi skal tage op med det samme ved klart og kraftigt at fastlgge den rolle , Europa skal have i fredsprocessen , ved hjlp af politisk fornuft og ved hjlp af kvaliteten af de indgreb , Europa skal foretage for at undg , at de store indvandringsstrmme , som Europa har haft og vil blive udsat for i de kommende r , medfrer nogle religise , konomiske og sociale konflikter , navnlig i de omrder , hvor arbejdslshedens stigning bliver stadig mere foruroligende .
Det er klart , at oprettelsen af et center i sig selv ikke kan lse problemet .
Men vi fr at se , hvordan det hele gr , og hvordan man vil strukturere dette organ og gre det funktionsdygtigt , dette organ , som vi gerne ville have til at sikre nogle hurtige , effektive , hensigtsmssige , rationelle og retfrdige indgreb med den rette deltagelse i genopbygningen , nr det glder dem , der som Italien og isr Puglia har lidt konomisk skade med hensyn til turiststrmmene og deres image som helhed p grund af krigen og indvandringsfnomenerne .
Det er sandt , at krigen har efterladt nogle dybe sr , som er meget synlige i omrderne og for de folk , som har mistet livet eller er blevet fordrevet fra disse omrder . Den har dog ogs efterladt nogle sr i visse regeringer , der ikke har nogen klar udenrigspolitik .
Der er dog ingen tvivl om , at krigen har markeret fiaskoen for 10 rs diplomati , og at den har fremhvet uopmrksomhederne , manglerne og undertiden spildet i det internationale samarbejde .
<P>
Europas indsats m sledes ikke kun forsts som vrende rettet mod en forsoning af de berrte parter i konflikten , men skal ogs ses som Europas samlede evne til at forene stabilitetspagten , genopbygningen og den stadig stigende arbejdslshed .
Formanden for Kommissionen lovede i sin erklring , at der skal bruges penge p genopbygning og ikke p administration .
Vi hber , at genopbygningen ikke bare bliver materiel , men at den ogs bliver immateriel .
Man skal genopbygge veje , skoler , havne og vandledninger , men man skal ogs genopbygge tilliden hos folk , som i revis er blevet frataget retten til bo p deres egen jord med deres egne ting og deres eget arbejde , og som i dag hber p at f det rolige liv , de er blevet ngtet i flere r .
Hvis Europa forflger det ml , formand Prodi nvnte - at give Balkanlandene en klar politisk og konomisk fremtid - vil det uden tvivl vre meget godt , men Europa ville ikke udfre sin opgave til fulde . Det er nemlig ogs Europas opgave at give et betydeligt bidrag til den demokratiske udvikling , der ganske vist er konomisk , men som hovedsagelig er social og kulturel , idet vi er bevidste om , at jo mere man er tolerant og respekterer forskellene , jo strkere og mere stabil bliver forsoningen .
<SPEAKER ID=84 NAME="Fischler">
Hr. formand , reprsentanter for rdsformandskabet , mine damer og herrer , det ville ikke vre p sin plads , hvis reprsentanten for den fungerende Kommission ville tage indgende stilling til det finske rdsformandskabs program her , for det er et program , som frst og fremmest skal realiseres i samarbejde med den nye Kommission .
Jeg beder derfor om forstelse for , at jeg isr vil beskftige mig med to punkter , nemlig genopbygningen i Kosovo og dommen over Abdullah calan .
<P>
Frst vil jeg gerne minde om , at Den Europiske Union fra starten af deltog intensivt i bestrbelserne p at opn en fredelig lsning af Kosovo-konflikten .
Under hele konfliktens varighed har Kommissionen ydet humanitr bistand .
Den Europiske Union er , som vi alle ved , den strste donor .
Vi har ydet konomisk bistand til de lande , som var hrdest ramt af tilstrmningen af fordrevne og flygtninge .
<P>
Nu , hvor konflikten er afsluttet , er det sttten til KFOR ' s bestrbelser p at genoprette fred og orden og genopbygge en fungerende civil administration under FN ' s ledelse , der har frste prioritet .
I denne henseende phviler der os i Den Europiske Union en srlig opgave .
Isr brer vi ansvaret for den genopbygningskomponent , der hedder UNMIG .
Kommissionens stedfortrdende srlige udsending til denne opgave , Jollie Dixon , har indtaget sit embede i Pristina , og nu drejer det sig om at lse den enorme mngde praktiske problemer .
<P>
Hvad er der hidtil ydet af hjlp ?
Det samlede budget for den humanitre hjlp i Kosovo og i nabolandene belber sig til EUR 378 millioner , som isr er koncentreret om at levere livsvigtige fdevarer og andre varer samt medicinsk hjlp , sanitre installationer og indkvarteringsmuligheder .
Denne hjlp ydes gennem UNHCR , det internationale Rde Kors , UNICEF og forskellige frivillige organisationer .
Dette belb indbefatter en sum p EUR 196 millioner , som netop nu mobiliseres fra Kommissionens budgetreserve .
<P>
Desuden er der som makrokonomisk hjlp stillet EUR 100 millioner - heraf 62 millioner til Albanien , 25 millioner til Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og 13 millioner til Montenegro - til rdighed for de belastninger , som er opstet for disse lande som flge af Kosovo-krisen .
De frste rater er allerede blevet udbetalt .
Inden for rammerne af Obnova-programmet str der desuden i alt EUR 45 millioner til rdighed for Kosovo . Som frste projekt finansieres med midler fra dette program en mission , som skal opgre de materielle skader .
De frste resultater vil foreligge den 23. juli .
<P>
P dette grundlag vil Europa-Kommissionen s endeligt fastlgge sit hjlpeprogram .
Desuden skal budgetbehovet for genopbygningen i de nste to til tre r fikseres , og det skal beregnes , hvor store udgifter de andre donorer skal regne med .
<P>
Til de mest presserende opgaver , som skal finansieres med Obnova-midler , hrer bl.a. ogs minerydning , fremskaffelse af materialer til genopbygning af boliger og offentlige bygninger , sttte til offentlige forsyningsvirksomheder , toldvsenet og et beskftigelses- og rehabiliteringsprogram p landsbyniveau .
Disse projekter er i fllesskab med KFOR , UNMIG og UNHCR blevet fastlagt som projekter med hj prioritet , og de skal supplere de lbende tiltag fra de humanitre organisationer .
Vi hber , at vi inden udgangen af mneden kan binde de EUR 45 millioner .
<P>
Som det blev meddelt budgetmyndighederne i trepartssamtalen den 2. juli , vil der i r blive behov for yderligere EUR 92 millioner .
P dette trepartsmde blev det aftalt , at Kommissionen i september forelgger et forslag til forhjelse af budgettet med et tillgs- og ndringsbudget p disse EUR 92 millioner .
Midlerne skal i vidt omfang tilvejebringes ved omlgninger og med s f ekstra midler som muligt .
Desuden blev det aftalt , at de to parter i budgetmyndigheden skal behandle dette forslag p et mde .
Vi regner i denne forbindelse med at f Parlamentets sttte , s Det Europiske Fllesskab kan bevare en frende rolle i forbindelse med genopbygningen .
<P>
Jeg vil nu kort komme ind p sprgsmlet om genopbygningscenteret .
Kommissionen foreslog allerede fr Det Europiske Rd i Kln stats- og regeringscheferne , at der skulle oprettes et srligt center , som skal beskftige sig med at gennemfre genopbygningsforanstaltningerne .
Det Europiske Rd fulgte denne anbefaling og opfordrede Kommissionen til allerede i juni at udarbejde et konkret forslag p basis af erfaringerne fra Bosnien .
Fra Kommissionens side har vi foreslet at placere centeret i Pristina , alts i centrum for genopbygningsaktiviteterne , hvor alle andre internationale organisationer ogs befinder sig .
<P>
Bifald
<P>
P stats- og regeringschefernes uformelle mde i Rio blev det imidlertid aftalt mellem regeringscheferne , at centeret skal placeres i Thessaloniki .
Man kan let f det indtryk , at der her ikke i s hj grad er tnkt p de umiddelbart forestende genopbygningsaktiviteter , som dette center skal have ansvaret for , men snarere p det generelle behov for konomisk hjlp i hele regionen .
<P>
Kommissionen er af den opfattelse , at det kun vil vre muligt at arbejde effektivt , hvis den overvejende del af aktiviteterne koncentreres i Pristina .
Kommissionen kunne hjst forestille sig en lsning , hvor f.eks. en del af det administrative personale befandt sig et andet sted .
Det m imidlertid ikke betyde , at operationens effektivitet forringes .
Kommissionen gr ud fra , at overholdelse af disse principper svarer til Revisionsrettens udtalelse og de frste reaktioner fra Europa-Parlamentet .
<P>
Rdets vedtog imidlertid endeligt i mandags , at centeret skal have sde i Thessaloniki .
Kommissionen har forbeholdt sig sit synspunkt og foretrkker , at Kommissionens endelige synspunkt bliver fastlagt af den nye Kommission .
Forslaget foreligger nu for Parlamentet til forhandling .
Forelbig har Kommissionen efter 1. juli sendt en arbejdsgruppe bestende af ca . 20 embedsmnd og stttepersonale til Pristina , som har ansvaret for at gennemfre genopbygningsprogrammet .
Alle gennemfrelsesbefjelser er fra Bruxelles overfrt til lederen af arbejdsgruppen i Pristina for at sikre , at der findes en s effektiv og hurtig mekanisme som muligt , som kan stille hjlpen til rdighed i denne fase , hvor Kosovo har mest akut behov for hjlp .
<P>
Afslutningsvis en bemrkning om koordineringen af donorerne .
Den 13. juli mdtes den hjtstende styregruppe , det flles organ til koordinering af de internationale donorers hjlp i forbindelse med Kosovo-krisen , som ledes af Europa-Kommissionen og Verdensbanken .
Her blev det bekrftet at afholde den frste konference for Kosovo-donorerne den 28. juli i Bruxelles .
P dette mde skal man isr fastlgge det akutte behov frem til rets udgang .
Den nste donorkonference skal finde sted i oktober , og den vil s beskftige sig mere indgende med genopbygningsbestrbelserne .
<P>
Til sprgsmlet om calan-processen . Her tilslutter Kommissionen sig den udtalelse , som det tyske rdsformandskab kom med den 29. juni , efter at statssikkerhedsdomstolen i Ankara havde dmt Abdullah calan til dden , og udtrykker p ny sin principielle afvisning af ddsstraffen .
Kommissionen opfordrede den 29. juni af denne grund de kompetente tyrkiske instanser til at tage hjde for denne afvisning af ddsstraffen fra Den Europiske Unions side .
Kommissionen , som ved , at Tyrkiet ikke har anvendt ddsstraffen siden 1984 , forventer sledes , at Tyrkiet som medlem af Europardet overholder de forpligtelser , som det har indget .
En eksekvering af ddsdommen ville uvgerligt vre en massiv belastning for relationerne mellem Den Europiske Union og Tyrkiet .
<P>
Kommissionen er ligesom flertallet af EU ' s medlemsstater af den opfattelse , at de seneste ndringer i den tyrkiske lovgivning har bnet mulighed for at overfre sagen mod hr . calan og domfldelsen til en civil domstol .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=85 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Fischler .
<P>
Jeg har i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 37 , stk . 2 , modtaget 10 beslutningsforslag .
<SPEAKER ID=86 LANGUAGE="ES" NAME="Palacio Vallelersundi">
Hr. formand , jeg vil starte med at understrege , at vi fra Parlamentets side har fornemmet , at det finske formandskab fra starten af dets mandatperiode har optrdt uafhngigt , upartisk og sgt lsninger , som der kunne skabes enighed om .
Disse tre trk , som jeg vil fremhve , tyder p en god periode for dette frste finske formandskab , og det vil f brug for disse egenskaber i betragning af de udfordringer , som det str over for .
<P>
Da tre minutter ikke er nok til at gennemg alle disse udfordringer - Rdets formandskab sagde , at det var umuligt at gennemg handlingsprogrammet - vil jeg begrnse mig til at komme med nogle f bemrkninger til konkrete punkter .
<P>
Med hensyn til udvidelsen m vi vre klar over , at Balkan har ndret billedet , og i Helsinki skal der indledes forhandlinger med andre lande .
<P>
Hvad angr de institutionelle sprgsml , har det finske formandskab et enormt ansvar : at ivrkstte det arbejde , der skal fre til gennemfrelsen af en statut om de grundlggende rettigheder .
Men vi m ikke glemme , at mandatet fra Det Europiske Rd i Kln taler om en statut uden bindende karakter , som i princippet ikke indarbejdes i traktaterne .
Hvis vi fra starten vil udve bindende ret , ender vi med en mindstestatut , som bidrager meget lidt til unionsborgerskabet .
<P>
Med hensyn til statutten for Europa-Parlamentets medlemmer har det finske formandskab - og det skal det lyknskes med - ogs indtaget en respektfuld holdning , idet initiativet ligger hos Parlamentet .
<P>
Hvad angr kommissrkollegiets funktion , vil jeg sige , at vi herfra ikke vil acceptere , at kommissrernes individuelle ansvar kan bruges som kasteskyts .
<P>
Hvis vi ser p de konomiske sprgsml , er sprgsmlet om energibeskatning blevet nvnt her .
Det finske formandskab ved , at det er et omdiskuteret sprgsml , og vi hber , at det bruger sine mglende egenskaber til fulde for at f gennemfrt hele denne beskatningspakke , som er meget vigtig for Europa .
<P>
Og jeg vil gerne sige et par ord om det indre marked : Jeg hber , at det indre marked ikke svkkes af iden om at samordne det med internationale aftaler , f.eks. inden for elektronisk handel .
<P>
Om topmdet i Tampere skal det siges , at det ikke skal blive et topmde om immigration og asyl .
Selvom det er meget vigtigt , og selvom Balkan har bevist , at det er et ptrngende anliggende , skal der p topmdet i Tampere udvikles et omrde for frihed , sikkerhed og retfrdighed .
Og der skal vi vre bevidste om , at hvis udviklingen skal vre harmonisk , skal der lgges vgt p ordet  retfrdighed  . Vi skal fremme det europiske retsnet , vi skal vre i stand til at fuldbyrde dommene , at sikre , at dommene eksekveres , hvad enten det er straffesager eller ej , og vi skal lette den direkte kontakt mellem dommerne .
Det er opgaverne ved topmdet i Tampere , og selvom immigrationen er vigtig , kan den ikke tilsidestte dem .
<P>
Og nogle f ord om tre sprgsml , som er blevet forbiget , og som er vigtige for Syden og for Spanien : Der skal indledes en dialog med Mexico og Mercosur .
Og hvad angr Marokko , skal de EUR 125 millioner betales .
<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , jeg vil gerne indlede med at nske det finske formandskab , fru udenrigsminister og hendes kolleger hjerteligt tillykke med et klart og prcist program , som sine steder mske ikke er spkket med de store visioner , men som alligevel er meget fremtidsorienteret .
Det er det , vi har brug for .
Der vil stadig vre problemer nok - listen ligger allerede p bordet - som skal lses , men de bedste skridt mod en lsning er allerede taget .
<P>
I tilslutning til det , som hr. kommissr Fischler sagde , vil jeg gerne fastholde flgende isr i forbindelse med sprgsmlene om genopbygning i Jugoslavien og Tyrkiet .
Jeg mener , det er rigtigt , at man dr , hvor det drejer sig om den konkrete genopbygning isr i Kosovo , trffer beslutningerne p stedet .
Det er en linje , som Parlamentet har forfgtet , som vi er get ind for , nemlig at decentralisere de steder , hvor foranstaltningerne skal ske direkte .
Alligevel , og her vil jeg mske g noget lngere end Dem , hr. kommissr , tror jeg , at Grkenland og Thessaloniki er et godt sted , nr det drejer sig om den generelle genopbygningshjlp - srligt i samarbejde ogs med hr . Hombach - til Balkan eller Sydsteuropa .
Alene p grund af infrastrukturer og de politiske forhold kan det ikke ske i Pristina alene .
<P>
Nu kan man sige , at det er et drligt kompromis .
Det tror jeg ikke .
Jeg tror , det er to forskellige ting , som ganske vist skal vre tt forbundet med hinanden .
Men denne beslutning er bestemt fornuftig : p den ene side Pristina , hvad angr den konkrete genopbygningshjlp , p den anden side Thessaloniki .
<P>
For det andet om Tyrkiet . Jeg tror , at vi entydigt og klart m sige , at tilfldet calan for os ikke kun er en sag , hvor en mand nu er truet af ddsstraf , men at vi generelt afviser ddsstraffen .
Han er et symbol for mange andre - f.eks. Akim Birdal og andre - som sidder i fngsel , til dels uden rettergang , til dels med store helbredsskader .
Tyrkiet m langt om lnge lgge respekt for menneskerettighederne , for det fulde demokrati for dagen , isr i det kurdiske sprgsml .
<P>
Vi sttter ikke terrorismen , hverken med ord eller gerning .
Vi sttter en politisk lsning i Tyrkiet , som er absolut ndvendig , og jeg hber , at ogs det finske formandskab kan gre dette klart for Tyrkiet .
Ja , der findes en vej til Europa , og der findes ogs en vej for Tyrkiet til Den Europiske Union , og de samme regler , som glder for Letland , Bratislava og Slovenien , glder ogs for Tyrkiet .
Hvis Tyrkiet er indstillet p at anerkende disse regler , findes der helt entydigt en vej til Europa , men det er ensbetydende med respekt for demokratiet og respekt for menneskerettighederne !
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=88 LANGUAGE="FI" NAME="Vyrynen">
Hr. formand , under det finske formandskab tages der flere vigtige anliggender under behandling .
Den finske regerings handlingsprogram for formandskabet viser , at Finland effektivt agter at gennemfre alle de essentielle opgaver .
For min egen del vil jeg fremlgge to anvisninger : Med hensyn til Unionens fremtid er Rdets vigtigste opgaver p den ene side knyttet til udvidelsen og p den anden side til udviklingen af Unionens beslutningstagningssystem . Disse to opgaver indlemmes i hinanden .
<P>
Den omfattende udvidelse , som ligger inden for synsfeltet , forudstter en modig reform af beslutningstagningen .
Unionen , som vokser til paneuropiske dimensioner , kan kun vre handlekraftig i det tilflde , at den udvikler sig mere som en union af selvstndige stater end som en unionsstat .
Dette skal der tages hensyn til ved udarbejdelsen af mandatet til den nste regeringskonference .
Mandatet br udarbejdes p en sdan mde , at Unionens beslutningstagningssytem justeres med henblik p hele udvidelsen mod st og ikke kun p behovene for tiltrdelsen af de fem eller seks lande .
S kan arbejdet ikke udelukkende begrnses til detaljer , som udeblev i Amsterdam-traktaten .
Unionens retning skal ndres .
Udviklingen mod en centraliseret unionsstat efter USA-modellen skal knkkes , og orienteringen skal vre i retning af en decentraliseret union , hvis principielle model kan vre den svejtsiske unionsstatsmodel .
Det svejtsiske system kaldes ogs ofte statsunion .
Unionen , som udelukkende udvikler sig i denne retning , kan udvides efter eksisterende planer .
Mandatet til regeringskonferencen skal laves s bredt , at den ogs kan tage fat i principperne for beslutningstagningssystemet .
<P>
Min anden anvisning glder den nordlige dimension .
Finland skal under sit formandskab strbe efter at stte fart i udviklingen af den nordlige dimension .
Det nste vigtige skridt er at udvikle den nordlige dimension til en del af Unionens interne politik .
Det er det , den nordlige dimension betyder , nemlig at der tages hensyn til forholdene i de nordlige omrder i forbindelse med al beslutningstagning i Unionen .
<SPEAKER ID=89 LANGUAGE="FR" NAME="Cohn-Bendit">
Hr. formand , vi har utallige gange drftet sprgsmlet om genopbygning af Balkan .
Vi har drftet situationen i Bosnien , og vi har gentagne gange rejst de samme sprgsml om decentralisering .
Vi m efter min opfattelse se i jnene , at Balkanlandene ikke vil vre i stand til at gennemfre en genopbygning , medmindre EU ' s indsats bygger p medansvar .
<P>
EU ' s bidrag til genopbygningsarbejdet p Balkan br efter min mening vre den holdning , som danner grundlag for det europiske projekt . Det vil vre et helt afgrende bidrag til genopbygningen .
Alt , hvad vi siger om Thessaloniki , om Pristina , om Sarajevo , m ses i et nyt lys .
Faren bestr i , at vi i dag - som et resultat af samarbejdet mellem FN , EU og OSCE - opbygger afhngige institutioner . Genopbygningen p Balkan bliver i givet fald afhngig af vores vilje og indsats , mens Balkanlandenes selvbestemmelsesret trdes under fode .
<P>
Faren bestr i , at vi planlgger og opbygger p andres vegne , men forsmmer at skabe vilkr , som giver Balkanlandene mulighed for selv at ptage sig ansvaret .
Det er begrundelsen for , at vi eksempelvis her i Europa-Parlamentet har stillet forslag om en demokratifond , som med udgangspunkt i problemerne i Bosnien skulle omfatte hele Balkan .
Fonden skulle finansiere alle initiativer og bidrage til at genskabe demokratiske strukturer i Balkanlandene . I sidste ende beror evnen til selvstyre p evnen til at sikre et demokratisk styret samfund .
Det er ngleproblemet i forbindelse med disse lande , som lever med autoritre strukturer , hvor demokrati ikke er hverdagskost .
Frst i det jeblik , hvor demokratiet rent faktisk bliver hverdagskost , kan der gennemfres en genopbygning af Balkan .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="EL" NAME="Korakas">
Hr. formand , den finske formands tale fr os til at indse , at vi ikke vil f nogen vsentlige ndringer af EU ' s politik , som ger og forvrrer befolkningernes problemer .
Derfor er befolkningerne ogs ndt til at forstrke kampen mod Den Europiske Unions ml .
<P>

P denne mde vil det finske formandskab forstrke den NATO-dikterede militarisering af Den Europiske Union med et land i forsdet , som ikke engang er medlem af NATO , og som er kendt for sine tidligere fredsorienterede holdninger , vi vil se Den Europiske Unions fortsatte deltagelse - i det nye NATO ' s regi - i forbrydelser som det imperialistiske angreb p Jugoslavien eller vrre , vi vil se et intensiveret frontalt angreb p arbejdstagerne , en voksende arbejdslshed og strre fattigdom , forgelse af de sociale og regionale skvheder , en fortsttelse af den tyrkiske besttelse gennem 25 r - stttet af EU - af 40 % af Cypern og folkedrabet p den kurdiske befolkning , hvis modstandskamp kaldes for terrorisme .
<P>
Beviset er afslaget p asyl til calan og udleveringen til Tyrkiet , hvor han er sikker p en ddsdom .
Vi har her at gre med en imperialistisk politik kombineret med et bundlst hykleri , idet Den Europiske Union samtidig bryster sig af at kmpe for menneskerettighederne og befolkningernes rettigheder .
<SPEAKER ID=91 LANGUAGE="FR" NAME="Gollnisch">
Hr. formand , kre kolleger , den ulykkelige krig p Balkan , som blev indledt mod en uafhngig stat , uden at FN ' s Sikkerhedsrd havde givet sit mandat og uden forudgende krigserklring , er kun tilsyneladende bragt til ophr .
<P>
Ganske vist ser det ud , som om den atlantiske sammenslutning under amerikansk kommando har sejret .
Men hvilken pris har vi betalt ?
Vores indsats har forrsaget massive delggelser , i de fleste tilflde uden at vi har haft en klar militr mlstning .
EU ' s skatteydere har frst betalt for delggelserne og kommer nu til at betale for genopbygningen .
En hn , et spild af materiel i tillg til de menneskelige og politiske tab . Vi str herefter i ildlinjen , nr det glder interne trfninger , nr det glder en psykologisk stillingskrig , som kun er forvrret af de delggelser , vi har forrsaget .
<P>
Vi risikerer at blive taget som gidsler i disse konflikter , medmindre de europiske styrker skal vre magteslse tilskuere til sidste fase af de etniske udrensninger - en fase , som ikke i vsentlig grad synes at tynge verdenssamfundets samvittighed : udrensning af de sidste serbiske indbyggere i omrdet . De er blevet et mindretal i deres eget land .
<P>
Respekten for international ret , for staternes suvernitet og territoriale integritet er ikke altid problemfri . Men den frembyder dog langt frre problemer end krnkelsen af disse rettigheder .
Den lre burde EU ' s besluttende myndigheder uddrage . Den lre burde medlemsstaternes regeringer uddrage .
Det ville mske i fremtiden spare os for tragiske begivenheder , hvis art og omfang vi i dag end ikke aner .
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="NL" NAME="Belder">
Hr. formand , der venter det finske formandskab en svr opgave i dette halve r : initiativtagning til et betragteligt bidrag til den konomiske og sociale genopbygning i Kosovo .
Det er ogs den voldsomme optrapning af det agterudsakkende Kosovo-sprgsml , der p nuvrende tidspunkt bringer en stabilitetspagt for Balkan i sigte .
Jeg vil give nogle anbefalinger til begge disse samhrende temaer .
<P>
Befstelsen af den skrbelige fred p den legendariske solsortemark Kosovo Polje krver et optimalt samarbejde mellem de involverede internationale organisationer ; FN for flygtningenes tilbagevendelse , OSCE , jeg tnker p den demokratiske opbygning , og EU , konomisk og social opbygning .
Hvis der mangler international koordinering , eller det skorter p samme , hvner det sig i institutionelt kaos .
EU p sin side skal vogte sig for denne akutte fare .
Derfor m en strk vkst af EU-instanser , der alle retter sig mod den samme essentielle opgave , genopbygningen af Kosovo , forhindres .
<P>
Samtidig skal Bruxelles tvinge de rivaliserende albanske parter , nrmere bestemt den demokratiske liga fra Kosovo og UCK , befrielseshren fra Kosovo , til indbyrdes samarbejde .
Den , der betaler , har i sidste ende et vigtigt ord at skulle have sagt .
<P>
Netop dette nationale bidrag er efter vores mening uundgeligt for gennemfrelsen af en effektiv stabilitetspagt for Balkan .
Derfor m alle anstrengelser indbyrdes p Balkan ogs fuldt ud anerkendes ; al mulig sttte fra EU .
Man kunne forestille sig en regional stabilitetspagt eller et pan-Balkan-kontor for genopbygning .
Sdanne egne initiativer udgr en stimulans for vestlige stabiliseringsforsg , der ikke m undervurderes .
Et sololb fra Balkanlandene til Bruxelles fr hverken regionen eller EU fordel af .
I dag cirkulerer p Balkan iden - mske en fjern drm - om en slags Benelux .
Helt sikkert et opmuntrende tegn , for ogs uden at strbe efter politisk enhed er vi p den anden side grebet af tanken om et godt naboskab , og ydermere er det en helt igennem kristen opgave .
<SPEAKER ID=93 LANGUAGE="DE" NAME="Pack">
Hr. formand , kre kolleger , kre rdsformandskab , siden 1989 har Parlamentet kontinuerligt debatteret Kosovos skbne .
Vi har krvet handling og advaret mod Vestens passivitet .
Det siger jeg kun for , at de , som er nye her i dag , skal vide , at vi virkelig har talt om det lnge .
Desvrre frte de vestlige regeringers passivitet til , at Milosevic successivt overfaldt Kroatien og Bosnien-Hercegovina og til slut anstiftede et blodbad i Kosovo .
<P>
I regionen findes der millioner af flygtninge og tusinder af dde , elendighed , hvor vi vender os hen .
Det var bl.a. manglende vilje til at se gennem mange r , som gjorde det militre slag ndvendigt .
Vi er alle sammen glade for , at krigen kunne afsluttes med Vestens og Ruslands flles aktion , og de albanske flygtninge kunne f mulighed for at vende tilbage til deres hjemegn .
Men de opgaver , der venter os nu , er strre , og vi m g til dem med kraft og effektivitet , isr m vi ikke lukke Kosovos indbyggere ude i denne forbindelse .
<P>
De fejl , vi begik i forbindelse med genopbygningen i Bosnien-Hercegovina , m ikke gentage sig .
Hvis lnningerne til de internationale medarbejdere i Bosnien-Hercegovina ikke str i et anstndigt forhold til den hjlp , som ankommer til stedet , er det uacceptabelt , og det m under ingen omstndigheder gentages i Kosovo .
Men vi m ogs forhindre andre fejl , som Rdet er indstillet p at beg nu .
Rdet vil gerne cementere ineffektiviteten , nr det vil placere Kosovo-centeret i Thessaloniki .
Det skal placeres i Kosovo og ikke 200 kilometer vk i et andet land , isr da alle organisationer og centre under FN , OSCE , UNHCR er placeret i Kosovo .
<P>
Jeg er imidlertid overbevist om , at Thessaloniki er det bedste sted for hovedkvarteret for stabilitetspagten for Sydsteuropa .
Jeg appellerer indtrngende til Rdet og til den grske regering om at stemme for denne mulighed .
Lad mig ogs bemrke , at jeg slet ikke har nogen forstelse for skuespillet i Sarajevo i nste uge .
EUR 1 , 5 millioner for halvanden dags forestilling - det str slet ikke i forhold til det , der ikke kommer ud af denne dag . For alt det , der skal komme ud af det , er allerede vedtaget i Kln .
<P>
Hvor mange sm og mellemstore virksomheder kunne vi oprette i Bosnien-Hercegovina med disse EUR 1  millioner ?
Hvor mange arbejdspladser kunne vi skabe , hvor mange mennesker kunne komme tilbage , hvilket hidtil ikke er tilfldet ?
Endnu et ord om Serbien .
Jeg vil gerne hilse hjerteligt p to reprsentanter fra den serbiske opposition , som sidder i tilhrerlogen .
Den serbiske modstand , kre venner , mod Milosevic-regimet , skal nu have al den hjlp , vi kan give , til forskel fra for to r siden , hvor vi lod oppositionen i stikken af angst for at genere regimet .
Lad os dog endelig lre af vores fejl !
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="FR" NAME="Bers">
Fru formand for Rdet , rammerne for det finske formandskab er , som ogs flere talere har ppeget , helt specielle .
Vi har netop oplevet krisen i Kosovo , og vi har set , hvordan EU har ydet sit bidrag til lsningen heraf .
Vi har oplevet en institutionel krise , og denne har endnu ikke fuldt ud fundet sin lsning .
Et nyvalgt Europa-Parlament er netop tiltrdt under ganske specielle vilkr , idet vlgerne i stigende grad vender en institution ryggen , alt imens samme institution fr stadig strre befjelser . Det Europiske Rd har netop afholdt sit mde i Kln , og resultaterne heraf vil f stor betydning for det fremtidige arbejde .
<P>
Fru formand , De har , stillet over for disse udfordringer , brug for et velsmurt EU-maskineri . Jeg kan forsikre , at vi i min gruppe vil gre vores yderste for at sikre , at maskineriet hurtigst muligt bliver funktionsdygtigt .
Det er , hvad De har brug for . Det er , hvad vi har brug for .
Vi kan ikke acceptere , at den afgende Kommission fortsat varetager institutionens funktioner , hvilket har vret tilfldet helt siden marts . Kommissionen har sledes vret involveret i - og har svkket resultaterne af - forhandlingerne om faststtelse af faste bogpriser .
Den afgende Kommission har vret involveret i vedtagelsen af forhandlingsmandatet i forbindelse med den forestende WTO-forhandlingsrunde , der , som alle ved , har vidtrkkende konsekvenser for de kommende r .
Det er ikke en demokratisk lsning , og vi vil kmpe imod denne fremgangsmde . Til gengld vil vi kmpe for en hurtig indsttelse af en ny , trovrdig Kommission , som er indstillet p at arbejde samvittighedsfuldt og tjene alle EU ' s borgere .
<P>
I vrigt gav den udpegede formand for Kommissionen , hr . Prodi , i sin redegrelse udtryk for en bde konstruktiv og kreativ holdning til Kommissionens rolle i forbindelse med den kommende regeringskonference .
Rdet fr under det finske formandskab til opgave at definere mandatet for denne regeringskonference , og jeg tror , det i denne forbindelse vil vre afgrende , at dette sker i samarbejde med en strk Kommission .
Vi vil sttte Dem i s henseende og sikre , at de involverede institutioner ptager sig deres ansvar .
Der er imidlertid ogs en rkke initiativer , som det finske formandskab br tage uafhngigt af regeringskonferencen . Vi ved alle , at en rkke institutionelle forbedringer kan gennemfres , uden at det krver en revision af traktaterne .
Disse forbedringer vedrrer ikke mindst Rdet . Og initiativet hertil m komme fra formandskabet .
<P>
Hvad angr Kosovo , vil jeg blot fremfre en enkelt bemrkning .
Vi m gentagne gange konstatere , at vi i EU mangler en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Vi beklager EU ' s tven p dette felt .
Den finske prsident har imidlertid p forbilledlig vis demonstreret , hvordan EU kan bidrage til at sikre freden i Europa og bidrage til at finde en europisk lsning p europiske problemer .
Takket vre en samlet europisk indsats lykkedes det sledes p ny at f FN og Rusland involveret i fredsprocessen i Kosovo .
<P>
Fru formand , blot en kort bemrkning vedrrende calan-sagen .
Jeg finder det gldeligt , at De har sat asylpolitikken verst p dagsordenen for Det Europiske Rds mde i Tampere .
Nr vi i dag har en calan-sag i Istanbul , skyldes det efter min opfattelse bl.a. , at vi ikke fra frste frd har vedtaget en anstndig asylpolitik .
<P>
Endelig vil jeg , hvad angr ddsstraf , henlede formandskabets opmrksomhed p , at der er behov for initiativer i forhold til svel Istanbul som Teheran . I Teheran risikerer 13 jder sledes at blive idmt ddsstraf for at have udfrt spionage til fordel for Israel .
Fru formand , vi har tillid til , at De vil tage de forndne initiativer .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=95 NAME="Haarder">
Hr. formand , det bliver en utrolig svr opgave at genopbygge Kosovo uden at umyndiggre befolkningen og undergrave de selvbrende krfter i landet .
Det bliver endnu svrere at genopbygge et forhold mellem serbere og albanere , som gr det muligt for det serbiske mindretal at forblive i Kosovo .
Det kan kun lade sig gre , hvis mordere og voldtgtsmnd og krigsforbrydere bliver retsforfulgt .
Det bliver en af de virkelig svre opgaver .
Allersvrest bliver det at befste freden p langt sigt .
Vi m lre at kombinere NATO ' s militre jernnve med EU ' s konomiske fljlshandske og tilbyde samarbejde og sttte til konomisk og demokratisk udvikling .
Vi m i EU indrette et forvrelse til Balkanlande , der agter at udvikle sig i retning af demokrati og markedskonomi .
Hvis de fr hbet om mske engang at blive medlemmer af Den Europiske Union , s kan vi styrke de demokratiske krfter p samme mde , som det lykkedes i andre tidligere diktaturstater i Sydeuropa .
Vi m ogs give humanitr hjlp i Serbien , hvis det kan gres uden at sttte Milosevic ' regime , og vi m opfordre borgmestre , private foreninger og andre til at samarbejde med demokratiske krfter i bde Kosovo og i Serbien .
<P>
Angende genopbygningscentret vil jeg gerne takke hr . Fischler for klar tale .
Jeg har sjldent hrt en kommissr tage s klart afstand fra en rdsbeslutning og s velbegrundet .
Rdet har indget et flovt kompromis , som skal redde ansigtet for dem , der lovede at lgge centeret i Thessaloniki .
Nu fr Thessaloniki s hovedkvarteret , medens de , der skal gre arbejdet , skal sidde i Pristina .
Hvad er dog dette for noget ?
Jeg beder alle Unionens borgere om at bemrke , at dette er alts ikke Kommissionen og Parlamentet , det er deres egne regeringer , som ikke kan finde ud af noget s simpelt , som at genopbygningsarbejdet i Kosovo skal foreg i Kosovo og fra Kosovo .
Vi vil i Den Liberale Gruppe bekmpe den beslutning med nb og kler .
Den dur ikke .
Den skal laves om .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="DE" NAME="Ceyhun">
Hr. formand , parallelt til Kosovo har vi for tiden at gre med tilfldet calan , som vi som europere egentlig bedre kunne have behandlet , hvis vi ikke havde beget s mange fejl .
Abdullah calan var i Italien , Abdullah calan var i Grkenland .
Mit land Tyskland ville ikke have ham .
I Italien skulle og ville han ikke blive .
I Grkenland mtte han ikke vre .
Nu er han i Tyrkiet .
Vores flles svigt i tilfldet calan gr det vanskeligt at forklare mange mennesker i Tyrkiet , hvad enten de er tyrkere eller kurdere , hvorfor vi principielt er modstandere af ddsstraffen , og at vi , som hr . Swoboda lige sagde , ikke kun gr imod ddsstraffen p grund af hr .
calan , men principielt .
<P>
Vi opfordrer det tyrkiske parlament til endeligt at afskaffe ddsstraffen , fordi vi har en stor interesse i at hilse Tyrkiet velkommen som et europisk land blandt os som ligeberettiget partner .
Af denne grund er vi overbevist om , at ddsstraffen i tilfldet calan er det forkerte svar p det mangerige kurdiske sprgsml og slet ikke kan vre noget alternativ , nr det drejer sig om at finde lsninger .
Tilfldet calan kunne ogs vre en chance for menneskene , for tyrkerne , kurderne i Anatolien og for landet , den tyrkiske republik , hvis den tyrkiske regering og det tyrkiske parlament ville det .
<P>
Derfor er vores vedtagelse , som vi - forhbentlig - vedtager i morgen , ogs en appel til de tyrkiske kolleger i Ankara .
Vi kunne alle i fllesskab srge for , at det en dag bliver overfldigt at holde debatter her i Parlamentet om en demokratisk republik Tyrkiet .
Jeg hber , at det vil lykkes os i fllesskab .
<SPEAKER ID=97 LANGUAGE="IT" NAME="Morgantini">
Hr. formand , en stor del af serbernes demokratiske opposition til Milosevic har den opfattelse , at de befinder sig mellem Milosevics ambolt og NATO ' s hammer .
De kosovoalbanske krfter , der havde valgt ikke at bruge vold i kampen for deres rettigheder , har den opfattelse , at de befinder sig mellem de paramilitre serbiske styrker , UCK ' s trusler og vold og NATO ' s bomber , der falder ned fra himlen .
Millioner og atter millioner af europiske mnd og kvinder er imod NATO ' s bombeangreb , imod nationalismen og imod Milosevics drabs- og selvmordspolitik . Det er mnd og kvinder , som har den opfattelse , at det er grundlggende , at menneskerettighederne respekteres , uanset hvor de bliver overtrdt : i Kosovo , i Kurdistan , i Palstina eller i Iran .
Det er disse demokratiske krfter og fredskrfter , som det internationale samfund skulle have stttet .
Der er ingen tvivl om , at Milosevic skal og skulle standses , ligesom UCK skal og skulle standses , hver isr med deres eget forskellige ansvar .
I dag skal vi srge for en genopbygning , efter at NATO har delagt og hrget i menneskerettighedernes navn .
Vi hber p og vil gerne gre en indsats i Parlamentet for , at genopbygningen sker med respekt for og benyttelse af de menneskelige ressourcer og vrdigheden hos de enkelte parter , der er involverede i konflikten , og ikke som en kolonisering fra Europas og den amerikanske Verdensbanks side .
Ved genopbygningen af Kosovo skal de mennesker , der bor der og har boet der - albanerne og serberne - vre hovedpersoner , og man skal samtidig genopbygge Serbien og Montenegro samt de infrastrukturer , der er blevet delagt af bombeangrebene .
De miljmssige skader skal undersges og udbedres , og Kosovo skal genopbygges , idet man ikke kun tnker p det konomiske og forretningsmssige aspekt , men ogs p at genskabe den sociale , civile og demokratiske struktur .
Genopbygningen skal derfor ske ved , at man inddrager lokalsamfundene , og med udvekslinger mellem kommuner og universiteter samt udvekslinger af mnd og kvinder fra EU , Kosovo og Republikken Jugoslavien .
At forsone , skabe et samfund og opbygge et demokrati , s krig for alvor ikke kommer optrde i historien igen , det er vores udfordring !
<SPEAKER ID=98 LANGUAGE="IT" NAME="Speroni">
Hr. formand , NATO hvdede ved sit indgreb i Jugoslavien , at det var for at forsvare kosovoalbanerne fra serbernes forflgelser , men der var ikke nogen , der greb ind for at forsvare kurderne fra tyrkernes forflgelser .
Og det er selve kernen i calan-sprgsmlet , nemlig at der i alt for mange love er nogle bestemmelser , som straffer udvelsen af retten til selvstyre i sin mest ekstreme betydning , nemlig som lsrivelsesmulighed og selv med ikkevoldelige og demokratiske midler .
Dette er indholdet i artikel 125 i den tyrkiske straffelov , der - som den tyrkiske ambassadr Kaleli netop slog fast her i Strasbourg - er en gengivelse af artikel 241 i den italienske straffelov , der blev udstedt under fascistperioden , og som stadig er i kraft .
S lnge Europa-Parlamentet bliver ved med udelukkende at rette sin opmrksomhed mod , hvorvidt lederen calan bliver henrettet eller ej , uden at g i dybden med sprgsmlet om folkeslagenes selvstyre , vil Parlamentet sledes godt kunne komme lidt ned under problemets overflade , men det vil aldrig kunne lse det .
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="NL" NAME="Oostlander">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske formanden for det finske rdsformandskab med den udtalelse , hun netop er kommet med , og isr ogs med hendes bemrkninger vedrrende Kosovo og Balkan .
<P>
Hvad andet kan vi som Parlament for et forbund af demokratiske retsstater gre end at tale for en retfrdig fred og forsoning i det omrde , og srligt i Kosovo .
Det er sagens kerne , og den indsigt fik vi isr under debatterne og undersgelsen om udvidelsen af EU , en demokratisk retsstat , der er centrum for vores bevgelse , for vores Union .
Jeg mener ogs , at vi med rette kan sige , at alt afhnger af dette , svel borgerens sikkerhed som udviklingen i konomien i de pgldende omrder .
Uden retsstaten kan intet lykkes .
<P>
Jeg mener , at vi ogs kraftigt m insistere p , at srligt de andre aspekter , der er forbundet med ret og administration i Kosovo , ogs bringes i orden .
Det handler om borgernes sikkerhed , isr for de , der vender tilbage .
Jeg vil isr bede Dem om at henlede opmrksomheden p den kendsgerning , at der stadig er mske 2.000 eller muligvis flere fanger fra Kosovo , der er bragt med til Serbien af de tilbagerykkende serbiske tropper .
Jeg mener , at vi absolut ikke m overlade deres skbne til glemselen , men at vi m henlede al mulig opmrksomhed p dem ogs her fra Parlamentet , Rdet og Kommissionen .
<P>
Ligeledes m vi inden for den samme ramme af retskaffenhed srge for , at der i videst mulig udstrkning samarbejdes med Den Internationale Domstol i Haag om at forflge de forbrydere , der har huseret i Kosovo , og ikke kun i Kosovo , men nu ogs i Bosnien .
Hvorfor er Karadzic og Mladic endnu ikke blevet arresteret ?
Hvis det ikke sker , hr. formand , kan vi lige s godt glemme alt om virkelig opbygning af omrdet .
Hvis vi taler om en stabilitetspagt , handler det ikke om at bringe mennesker til tavshed , der rber p ret , men derimod om en retfrdig fred , og det fordrer handling og ikke neddyssen af alvorlige forbrydelser .
<P>
Jeg mener ogs , at vi m insistere p , at parter og grupperinger fra Kosovo deltager politisk i administrationen .
Derfor nvnes det ogs i udkastet , hvor vigtigt det er , at hr . Rugova er til stede i Kosovo .
Det gr ikke , at de vigtigste figurer i den forbindelse ikke konstant er til stede og ogs har en rolle i den administrative opbygningsproces , eventuelt ogs i samarbejde med andre parter , der kommer fra UCK .
Vi bliver ndt til at vnne alle , der nsker at bre politisk ansvar , til det faktum , at man er administrativt ansvarlig , s befolkningen ogs senere ved valg kan se , hvem de kan stole p .
<P>
Jeg mener , at stabilitetspagten for regionen i bred forstand er af stor vigtighed .
Vi har alt for lnge som EU truffet forholdsregler , f.eks. mod Serbien , forholdsregler , der var ndvendige , men som vi absolut ikke selv led nogen skade ved .
Den skade , der blev anrettet , faldt p Makedonien , p Bulgarien , p Albanien , Rumnien , Kroatien , Bosnien-Hercegovina , de omkringliggende omrder .
Det er meget vigtigt , at vi tilbyder en finansiel kompensation herfor , men ikke kun det , mine herrer og damer .
Vi m ogs gennem en mere godhjertet holdning fra EU p dette omrde tilbyde konomiske muligheder for at kompensere for den konomiske skade , der er sket .
<P>
Efter min mening er hele udviklingen ogs af stor vigtighed for samfundets borgere .
Det passer ogs med det indtryk , vi har fet i forbindelse med udvidelsen .
Demokratiet kan kun vokse , hvis det af befolkningen virkelig opfattes som et demokrati .
Til sidst vil jeg citere biskoppen fra Kosovos slagord :  Det bliver aldrig til noget med Serbien , hvis landet ikke omvendes til en demokratisk retsstat  .
Det hb har Parlamentet aldrig opgivet .
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="NL" NAME="Wiersma">
Hr. formand , jeg vil begynde med at undskylde over for det finske formandskab .
Jeg vil ogs frst og fremmest tale om Kosovo og Balkan , men jeg er ganske klar over , at det finske formandskab naturligvis kommer til at behandle langt vigtigere sager i det kommende r .
<P>
En af de vigtigste opgaver for det finske formandskab er Kosovos fremtid .
Vi skal nu se fremad .
Det er EU ' s tur nu , hvor det handler om genopbygningen af den del af det tidligere Jugoslavien .
Det skal ske hurtigt og effektivt , i godt samarbejde med FN og OSCE .
Meget gik galt i Bosnien .
Det m vi lre af .
Vores egen organisation skal ikke opsplittes .
Aktiviteterne i Kosovo skal ledes fra Pristina .
Det ansvar kan ikke deles med et andet kontor i Thessaloniki .
Vi synes , det ville vre bedre , som det ogs her er foreslet , hvis administrationen af stabilitetspagten for hele Balkan-omrdet placeres i Thessaloniki .
<P>
Finansielt set er EU ndt til at vre geners , men ikke p bekostning af andre bistandsprogrammer , og slet ikke p bekostning af bistandsprogrammer til de fattigste lande eller til gldssanering af de fattige lande .
Det vil vi ikke sige ja til . Kan Kommissionen bekrfte , at den deler denne opfattelse ?
Kan Rdet bekrfte , at en rkke medlemslande ogs har baseret sig p den opfattelse ved konsulteringen i Rdet , og at der er flere medlemslande , der deler Parlamentets opfattelse om , at denne finansiering ikke m foreg p bekostning af andre vigtige bistandsprogrammer ?
Unionen bliver ndt til at finde ekstra ressourcer fra andre kilder for at finansiere dens rette Balkan-ambitioner .
<P>
Kosovo er i realiteten blevet et protektorat .
Det kunne ikke vre anderledes .
Men jeg hber , at FN udfylder sin rolle p en mde , s kosovoalbanerne selv fr hovedrollen ved genopbygningen .
I Bosnien skal der stadig - og for ofte - ske indgreb fra den internationale administration , og p den mde bliver det aldrig et demokratisk land .
<P>
Der er en aftale om Kosovo . Den skal der arbejdes videre p .
Derfor er det meget vigtigt , at sikkerheden i det omrde af det tidligere Jugoslavien garanteres . Vi tillgger en s hurtig demilitarisering som mulig stor vrdi .
Vi hber , at alle parter vil medvirke til det . Nr vi snakker om Kosovos fremtid og om en eventuel flytning af grnserne , er det stadig vores mening som gruppe , at det kun kan ske p fredelig politisk vis efter principperne fra Helsinki .
<P>
Der er allerede blevet sagt meget om situationen i Serbien .
Jeg sttter alle , der p den ene side mener , at Milosovic s hurtigt som muligt skal til Haag , og p den anden side beder om sttte til den demokratiske opposition i Serbien .
Jeg sttter oprigtigt kollega Cohn-Bendits beslutningsforslag om at n til en flles etablering af alle politiske strmninger for at hjlpe oppositionen .


<P>
Vi vil senere tale om stabilitetspagten , stabilitetspagten for hele omrdet .
Jeg har to bemrkninger , der forekommer mig at vre vigtige for det finske formandskab , hvis det gr videre med udarbejdelsen og forberedelsen af stabilitetspagten .
Hvor kontoret kommer til at ligge er vigtigt , men de principper , vores arbejde hviler p , er endnu vigtigere .
For det frste forekommer det mig at vre srdeles vigtigt , at landene i omrdet selv fr en betydelig rolle i udfrelsen og udfyldelsen af pagten , og at det ikke plgges fra Bruxelles eller andre europiske hovedstder .
For det andet skal vi fre en rlig og ben debat ogs med de lande ; det , vi mener , nr vi siger , at omrdet s hurtigt som muligt skal integreres i EU .
Det bliver ikke nogen nem opgave .
Det skal vi tale rligt med de lande om .
Hvis vi ikke gr det , skaber det nye frustrationer , og der er allerede nok frustrationer i det omrde .
<SPEAKER ID=101 LANGUAGE="SV" NAME="Malmstrm">
Hr. formand , fru udenrigsminister , det er skammeligt og dybt beklageligt , at det kurdiske sprgsml nu , hvor s mange andre internationale sprgsml nrmer sig en lsning , endnu ikke kan hndteres p en civiliseret mde .
Det er fortsat et bldende sr p vores kontinent .
Trods internationale protester , bl.a. fra dette Parlament , fortstter den tyrkiske regering med ikke kun at undlade at erkende , men ogs systematisk at krnke det kurdiske folks grundlggende rettigheder .
Tusindvis af mennesker er blevet slet ihjel og lemlstet i denne mangerige konflikt .
<P>
Anholdelsen af og ddsdommen over PKK-lederen calan og de strke reaktioner , som dette udlste , understreger behovet for en snarlig lsning .
Bde Tyrkiet og kurderne er ndt til at udvise en vilje til at stte sig ned ved forhandlingsbordet og fredeligt og demokratisk finde en lsning , der kan gre en ende p lidelserne .
Forhbentlig kan EU og det finske formandskab spille en tilskyndende rolle i denne proces .
<P>
Alle i dette Parlament tager sikkert afstand fra calans metoder og handlinger .
Jeg tror dog , at vi alle kan skrive under p , at ddsstraf ikke vil bringe dette problem nrmere lsningen .
Ddsstraf kan aldrig blive lsningen p nogen problemer .
<P>
Vi Liberale vil aldrig holde op med at fordmme denne barbariske handling , hvor den end forekommer .
I de lande , som har sgt om medlemskab af Unionen , og hvor ddsstraf stadig bruges , ser vi nu , hvordan den efterhnden afskaffes .
<P>
Eftersom vi hber , at ogs Tyrkiet kan bydes velkommen i Den Europiske Union om nogle r , appellerer vi til Tyrkiet om ikke blot at ophve calans ddsstraf , men ogs om at arbejde for afskaffelsen af ddsstraf generelt i Tyrkiet .
<P>
Slutteligt vil jeg p Den Liberale Gruppes vegne ogs opfordre den tyrkiske regering til at g endnu lngere og udnytte denne sag til at tage initiativ til forhandlinger og gennemfre de reformer , som er ndvendige for , at kurderne kan sikres deres politiske , menneskelige og kulturelle rettigheder .
<SPEAKER ID=102 LANGUAGE="ES" NAME="Marset Campos">
Hr. formand , fru minister , jeg er enig med Dem i , at ddsdommen over den kurdiske leder , hr . calan , er en stor udfordring for det internationale samfund , fordi den krnker minimumskravene til retfrdighed og respekten for menneskerettighederne .
<P>
Vores gruppe fordmte svel Beograds krnkelser af menneskerettighederne som NATO ' s krig mod Jugoslavien , som en lovstridig krig , uretfrdig og umoralsk .
Til trods for det tyrkiske styres krnkelse af menneskerettighederne og etniske udrensning af kurderne krver vores gruppe derfor ikke , at Den Europiske Union eller NATO bombarderer Tyrkiet .
Vi er kloge , vi er fornuftige .
Vi mener derimod , at de to problemer , som De har nvnt - ddsdommen og respekten for menneskerettighederne for det kurdiske etniske mindretal - krver en fredelig og politisk lsning .
<P>
Det er ndvendigt , at ddsstraffen over hr . calan omstdes .
Dertil skal fjes kravet fra Den Europiske Union om , at den tyrkiske regering indleder en dialog med kurderne for at opn en lsning p kurdernes krav om selvstyre i Tyrkiet og respekt for deres demokratiske rettigheder .
P samme mde , som der er selvstyrende regioner i Spanien , delstater i Tyskland , provinser i Belgien osv . , er det ogs ndvendigt med en lignende lsning for kurderne i Tyrkiet , for at de , som De ogs sagde om Finland , hver isr kan benytte deres eget sprog , have en fri presse til at behandle deres problemer og et regionalt parlament .
<P>
Derfor mener vi , at Den Europiske Union og Europa-Parlamentet br reagere hurtigt og overbevisende , s Tyrkiet slr ind p en demokratisk vej og kan blive en del af dette store Europa fra Portugal til Rusland .
<SPEAKER ID=103 LANGUAGE="EL" NAME="Giannakou-Koutsikou">
Hr. formand , formandskabets program ser positivt ud , som det fremlgges , selvom det ikke er meget anderledes end andre formandskabers programmer .
Sprgsmlet er , om der eksisterer en reel politisk vilje i hele Europa til at fremskynde udviklingen .
Det er naturligvis positivt , at der er en vilje til som et langsigtet ml at prioritere den regeringskonference , der vil tage fat p de institutionelle sprgsml , men her er det vigtigt at holde en balance , et sprgsml , der ikke er blevet berrt .
<P>
Naturligvis er genopbygningen af Kosovo og indsatsen i det vestlige Balkan et meget ptrngende sprgsml , men sprgsmlet er , om vi har indrmmet fortidens fejltagelser .
Det er min fornemmelse , at Europas intervention og investering i Balkan var mere p det personlige end p det institutionelle plan .
Hvis vi ikke vedkender os fortidens fejlgreb , tror jeg ikke , vi kommer videre i tiden fremover , og vi er ndt til at indse , at det fra nu af handler om , hvorvidt vi uden brug af vben vil vre i stand til at hndtere de sprgsml , der har med den demokratiske udvikling at gre .
Det er det , der betyder noget nu .
<P>
Sprgsmlet om Thessaloniki som hjemsted har vret oppe . Til det vil jeg sige , at lsningen kan vre enkel og nem , men vi er ndt til at g ud fra , at vi taler om en europisk intervention .
Og nr vi har at gre med et naboland - det samme ville vre tilfldet , hvis der var problemer i Ungarn , og der skulle foreg noget lignende i nabolandet strig i forbindelse med en intervention - er det sprgsmlet , om dette kan og br vre til gavn , og om nabolandene til de lande , hvor problemerne optrder , reelt er i stand til at bidrage med deres egne erfaringer om , hvad der foregr i omrdet .
Det br danne udgangspunkt for behandlingen af dette sprgsml , som skal inddrage bde politiske , praktiske og operationelle aspekter .
<P>
Sikkerhedspolitikken , som formanden var inde p , er efter min opfattelse et af de allervigtigste sprgsml . Her drejer det sig igen om politisk vilje .
Har vi besluttet at mindske afstanden mellem de store erklringer og de operationelle muligheder ?
Alle organisationer vil naturligvis blive taget i brug . Fortidens begivenheder har vist os , at det giver resultater , nr mange internationale organisationer inddrages .
Omtalen af frihedsrettigheder og et sikkert omrde er meget vigtig . Der skal holdes rdsmde i Tampere .
Vi br trffe beslutning om at bekmpe narkotika , organiseret kriminalitet og borgernes mangel p sikkerhed , om at investere i beskyttelse af borgerne og ikke indg kompromis med den hemmelige part , som udgr forbindelsesleddet mellem terrorisme , vbenhandel , organiseret kriminalitet og handel med kernevben .
Vores overordnede politik br vre nej til et kompromis med de gldende tilstande og , ja , til bekmpelse af disse .
Kun p denne mde kan borgerne vre sikre p beskyttelse .
<P>
Kommissionens resignation viser , at det ikke er nok med love , der skal ogs vre kontrolmekanismer og en flles vilje til at tildele Europa-Kommissionen den rolle , den fortjener , og indhente det demokratiske underskud , som jeg ikke ser som et underskud , der hnger sammen med Europa-Parlamentets rolle , jeg ser det ogs i forholdet mellem Rdet og Kommissionen .
Vi er ndt til at g tilbage til de grundlggende principper , der krver en reel koordinering af de konomiske og sociale politikker .
Vi er ndt til at udvide vores sociale indsats . Retningslinjer er ikke nok .
Jeg er bange for , at vi ikke kan flge med problemerne , og den mde , vi forsger at lse dem p , indeholder meget bureaukrati .
<P>
Jeg vil gerne rose det finske formandskab for dets ambitise program .
Vi ved , at det finske formandskab vil gre , hvad det kan .
Sprgsmlet er , om hele Rdet og vi i en barsk tid med hrd konkurrence og globalisering , som for os er en udfordring , vi gerne vil imdeg , er i stand til at hndtere alles problemer , hvilket ogs omfatter vksten i den tredje verden , som virkelig har brug for sttte fra Europa , samtidig med at vi ogs gerne vil fremskynde udvidelsen , der imidlertid ikke kan realiseres uden en forgelse af de egne indtgter .
<SPEAKER ID=104 LANGUAGE="EL" NAME="Katiforis">
Hr. formand , fru formand for Rdet , jeg vil ogs byde velkommen til det finske formandskab , bde af generelle og rent personlige grunde .
I en meget mrk tid i mit land , hvor det faktisk var forbudt at rejse frit omkring , var Finland det frste land , jeg kunne besge i kraft af mine privilegier som journalist .
Det var det frste europiske land , hvor jeg med mine egne jne s , hvad demokrati og socialsamfund betd , og hvilken vrdi det har for en befolkning , at den kan leve frit uden at vre bundet til en militr blok .
Det var en stor og betydningsfuld erkendelse for mig , og jeg har aldrig glemt denne oplevelse .
<P>
Finland har usdvanligt mange erfaringer med fredelig overlevelse under vanskelige omstndigheder og med vanskelige naboer .
Det er det ideelle land til at st i spidsen for vores bestrbelser , som er s aktuelle og ndvendige , p at genopbygge Balkan , og landets prsident , Ahtisaari , har gjort et stort arbejde i denne proces . Jeg beklager , at jeg ikke kan sige mere om Deres yderst interessante program , men der er desvrre nogle politiske sprgsml , som jeg er ndt til at kommentere .
Der er kommissr Fischlers modstand mod beslutningen om at placere centeret for genopbygning i Thessaloniki .
Kommissren antydede , at det var et behov for at sttte omrdet , det vil sige Grkenland , der l til grund for denne beslutning . Nu ved jeg ikke , hvornr han sidst har vret i Thessaloniki , men jeg kan forsikre ham om , at det er en blomstrende by , og det vil ikke gre den store forskel , om dette center placeres i byen .
Det vil imidlertid vre langt billigere for Den Europiske Union at placere det i Thessaloniki , og jeg er ikke sikker p , at Kommissionen har lavet sine lektier og er klar over , at den vil komme til at betale langt hjere lnninger , at der ikke findes den relevante infrastruktur i Pristina , og at det vil koste langt mere at garantere de ansattes sikkerhed , nr de skal arbejde i et farligt omrde , der ikke er sikkert .
Hvis De alligevel mener , at Pristina under disse omstndigheder er det ideelle sted at placere en central administration , et center , hvorfra man skal forvalte ikke kun et program for Kosovo , men for hele Balkan , s er jeg bange for , at Deres kommentarer ikke er rlige , men har en politisk brod , og jeg undrer mig over , at en Kommission , som har mistet sit politiske mandat , og hvis moralske pondus er smuldret , isr efter Bangemann-sagen , tr tage stilling p denne mde og g imod Rdets beslutninger .
Jeg er chokeret , hr. kommissr !
<P>
Hvad Tyrkiet angr , nsker jeg personligt et Tyrkiet p vej mod en europisering , da dette er det bedste , ogs for Grkenland .

Nr De taler om en srlig strategi for Tyrkiet , er jeg enig med Dem , men jeg vil samtidig bede Dem vre opmrksom p , at der ogs er brug for en srlig strategi , som giver Grkenland garantier fra Den Europiske Union .

For Grkenland er det eneste EU-land med en grnse , der udsttes for trusler , og hvis legitimitet drages i tvivl af netop det land , som alle - inklusive grkerne - oprigtigt nsker at bne drene for og gerne ser bliver et europisk land .

<P>

Hvad angr calan , er det mindste , vi kan gre for en mand , som mange kalder terrorist - ligesom Arafat blev kaldt terrorist , og IRA blev kaldt for terroristisk , inden vi accepterede dem som deres befolknings ledere - det mindste , vi kan gre , eftersom Den Europiske Unions asylpolitik ikke lykkedes i dette tilflde - det vil jeg give min kollega ret i - er at redde hans liv , s dette ikke bliver endnu en skamplet p vores adfrd i denne sag .
<P>
Fru formand , jeg vil gerne undskylde , at jeg ikke kan blive og hre Deres svar , da jeg er ndt til at tage mig af et meget vigtigt anliggende , men jeg vil gerne sige et par ord p finsk til Deres land : Min rakastan sinua .
<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Hr. formand , vi har i dag hrt to udenrigsministre tale om Tyrkiet . I morges hrte vi hr .
Fischer , Den Europiske Unions store general , der stod i spidsen for angrebene i Balkan , tale om Tyrkiet , og det eneste , han sagde , var , at man p Helsinki-mdet br gre Tyrkiet til ansgerland .
Hr . Fischer glemte - huskede ikke , undlod at omtale - calan og de 20 millioner kurdere i Tyrkiet .
<P>
Vi hrte ministeren fra det finske formandskab omtale calan-sagen , hvilket var positivt .
Men vi kan ikke njes med bare at nvne sagen i vores taler .
Den Europiske Union har flere grunde til at g aktivt ind i sagen .
Den frste grund er , at EU har givet udtryk for , at det interesserer sig for menneskerettighederne i Balkan og andre steder .
Der findes 2 millioner indbyggere i Kosovo , det er rigtigt , men hvad med de 30 millioner kurdere ?
Den anden grund er , at Den Europiske Union brer skylden i denne sag , fordi den ikke gav asyl til calan .
Derfor mener jeg , man br g videre end til den rene snak og gribe ind .
<P>
Jeg vil gerne slutte af med et sprgsml til formanden for Rdet : Hvis Tyrkiet ikke kommer med garantier for calans liv og ikke tager skridt til at sikre kurdernes politiske rettigheder , mener det finske formandskab s , at vi br etablere en frtiltrdelsesordning i Helsinki ?
Jeg vil gerne bede om et svar fra ministeren .
<SPEAKER ID=106 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen">
Hr. formand , jeg vil frst lyknske Finland med formandskabet , og jeg vil samtidig gratulere den finske regering med den gennemfrte og energiske hndtering af opgaven .
<P>
Jeg vil ikke tale om Jugoslavien . Det har mine kolleger Doris Pack og Arie Oostlander allerede gjort .
Jeg vil sige noget om resten af Deres program , fordi der ogs dr str en rkke interessante punkter .
<P>
Frst asylansgerproblematikken .
Jeg har forstet , at De vil organisere et specielt topmde om det .
Der er i revis blevet bedt om en god europisk politik p det omrde , og ogs vi taler for en bedre tilpasning af indbyrdes lovgivning svel for indvandringsprocedurer som for modtagelsesfaciliteter .
Vi taler for en bedre fordeling af asylsgere p de europiske medlemslande , s nogle medlemslande , det drejer sig om fire-fem stykker , ikke modtager en alt for stor del af asylsgerne , og de andre gr alt for lidt .
Hvis De ser en mulighed for at opn noget dr , mener jeg , at De har gjort noget rigtig godt for Europa .
<P>
Et andet punkt p Deres dagsorden er et bent Europa uden korruption .
I mit land , Nederlandene , har vi en lov om offentlighed i administrationen med en maksimal benhed , og Finland har den samme tradition .
Jeg har forstet , at en rkke internationale videnskabsfolk for nyligt er kommet med et fremragende forslag om offentlighed i administrationen og benhed for EU .
Jeg skal srge for , at De fr kendskab til det forslag .
Det er en fuldstndig forordning med vejledning osv . Jeg hber , at vi langt om lnge fr mulighed for at gennemfre noget lignende .
<P>
S har jeg til min overraskelse set , at De ogs har opfrt emnet beskatning hjt p Deres dagsorden .
Det er interessant , isr da vi har en ny kommissr fra Nederlandene p det omrde .
Jeg vil gerne rde Dem til isr at begrnse Dem til beskatning , der vedrrer erhvervslivet , for dr er der behov for en hel del tilpasning .
Men p t omrde af indkomstbeskatningen vil jeg ogs bede om Deres opmrksomhed , og det er ligebehandlingen af mnd og kvinder .
Det har Parlamentet bedt om i mere end 10 r .
Hvis De kunne tage et frste skridt dr og fr sttte fra hr . Bolkestein , gr De ogs noget virkelig godt for Europa .
<P>
Og til sidst , hr. formand , emnet menneskerettigheder .
Ogs p det omrde har jeg set , at De vil gre en stor indsats .
I frste rkke med hensyn til Jugoslavien .
Jeg hber oprigtigt , og jeg tilslutter mig Doris Pack og Arie Oostlander , at De fr mulighed for at udve s strkt et tryk p Jugoslavien , at menneskerettighedssknderne virkelig udleveres til domstolen i Haag .
<P>
Jeg hber ogs , at De kan forhindre , at der udfres ddsstraffe i Tyrkiet , fordi jeg synes , det er en skndsel for Europa .
Men et sidste emne , og jeg hber , De kan ofre meget opmrksomhed p dette , det er Burma .
Jeg har hrt , at det finske formandskab allerede har organiseret et besg i Burma .
Der blev bedt om opmrksomhed for dette emne tidligere p ugen .
Jeg er medlem af den internationale komit , der sttter fru Aung San Suu Kyi .
Jeg hber at kunne tage til Thailand og Burma om tre uger og at kunne tale med alle involverede dr .
Jeg hber meget oprigtigt , at De endelig fr mulighed for at gre fremskridt i Burma-sagen .
Jeg tror , De fr stor sttte i Parlamentet .
S tror jeg , De fr gjort et stort stykke arbejde for demokratiet i ASEAN-landene .
Jeg nsker Dem al mulig held og lykke .
Det bliver Deres frste formandskab , men det er mit indtryk , at De vil gre det virkelig godt .
<SPEAKER ID=107 LANGUAGE="FR" NAME="Poos">
Hr. formand , selvom mdesalen er noget tom , vil jeg da gerne benytte lejligheden til at nske min tidligere kollega , Tarya Halonen , held og lykke .
<P>
Det ene formandskab aflser det andet , og ikke to er ens . Eller kan vi alligevel konstatere nogle lighedspunkter ?
For det tyske formandskab bestod hovedopgaven i at frdiggre Agenda 2000 . Samtidig var perioden prget af to alvorlige kriser , dels Kommissionens krise , dels den langt alvorligere , nemlig krigen i Kosovo .
<P>
Det finske formandskab har af Det Europiske Rd fet plagt en rkke store opgaver , som alle kan samles under overskriften  Forberedelse af EU ' s fremtid  .
Lykkes det for det finske formandskab at gennemfre det ekstraordinre topmde i Tampere , hvor emnet er borgernes sikkerhed , at forberede en flles europisk forsvarspolitik , herunder WEU ' s integration i Den Europiske Union , at indlede en ny udvidelsesrunde i december , at fre Stabilitetspagten for Sydsteuropa ud i livet - ja , s vil det finske formandskab blive husket som et srdeles vigtigt formandskab p trskelen til det 21. rhundrede .
<P>
Takket vre et stort engagement og en vedholdende indsats lykkedes det den finske prsident , Martti Ahtisaari , at vende situationen i Kosovo og bane vejen for freden .
I fuld forstelse med det tyske formandskab fremfrte den finske prsident klart EU ' s holdninger p rette sted og i rette jeblik .
<P>
Opgaverne i Kosovo og i hele det krigshrgede omrde er mangfoldige . Alle flygtninge skal kunne vende tilbage til deres hjem i sikkerhed , der skal opbygges demokratiske institutioner , infrastrukturerne skal opbygges , og konomien m genopbygges og bringes p fode .
Dette krver en stor indsats fra det internationale samfunds side , og ikke mindst fra EU ' s side . Vi m stte ind med svel menneskelige som konomiske ressourcer .
Er vi klar til at yde en sdan sttte ?
Nr det glder de konomiske ressourcer , er de forndne bevillinger endnu ikke p plads .
De belb , der har vret p tale , forekommer helt utilstrkkelige , og KOFIN-Rdet har som s ofte tidligere sat sprgsmlstegn ved beslutninger truffet af andre institutioner .
<P>
Fru Halonen , jeg foreslr , at De ser til , at de mange ord ogs bliver fulgt op af handling .
Et fremragende europisk projekt for den endelige bilggelse af stridighederne p Balkan m ikke kuldsejle p grund af smlige bogholderihensyn .
<SPEAKER ID=108 LANGUAGE="EN" NAME="Purvis">
Hr. formand , Kosovos konomi er ubetydelig .
Den Europiske Union kunne subsidiere Kosovo i al fremtid og drligt mrke det .
Men det er da ikke en acceptabel lsning .
Vi m hurtigst muligt srge for , at Kosovo str p egne ben rent konomisk .
Det kan kun ske gennem handel til udlandet .
Der er imidlertid problemer forbundet med at genetablere Kosovos handel .
Kosovos strste tidligere og uden tvivl fremtidige handelspartner er Serbien , deres nabo mod nord .
Og ikke blot det , men handelsruterne til stort set resten af Europa gr gennem Serbien .
Og Serbien er en embargobelagt paria med delvis delagt infrastruktur og udhulet konomi .
Det store sprgsml er s : Hvordan fr vi Kosovo til at st p egne ben uden at skulle rehabilitere Serbien samtidig ?
<P>
Det internationale fllesskabs store mlstning er at slippe af med Milosevic og hans regime . Efter det vil alt vre muligt .
Indtil han er vk , fr de ikke en re - eller som vi hrte tidligere , nsten ikke en re .
Men hvad hvis Milosevic ngter at g af ?
Lad os hbe , at han gr det , men hvis det ikke sker , har vi s beregnet omkostningerne forbundet med genopbygning af Serbiens infrastruktur og en produktiv konomi ?
Vi m huske , at Serbien var en betydelig og udviklet industriel konomi , en vital handelspartner og transportvej for Bulgarien , Rumnien , Tyrkiet , Grkenland samt Kosovo og alle de tidligere jugoslaviske republikker .
<P>
Mit sprgsml til formanden for Rdet og til Kommissionen er derfor flgende : Hvor langt er man net i udarbejdelsen af de politiske tiltag , de konomiske og finansielle forpligtelser , der er ndvendige for at opbygge og integrere et frit og demokratisk Serbien i den europiske konomi og stat endnu en gang ?
<SPEAKER ID=109 LANGUAGE="DE" NAME="Rothley">
Hr. formand , fru formand for Rdet , jeg vil gerne som ordfrer for medlemsstatutten komme med et par bemrkninger .
Europa-Parlamentet vedtog i december 1998 en statut med kvalificeret flertal , og det bekrftede denne beslutning i maj i r med overvldende flertal .
Vi har alts en statut , vi mangler kun Rdets tilslutning .
Det er ikke tilstrkkeligt , at Rdet fremlgger et modforslag .
Det er ikke noget svar !
Jeg vil gerne minde om , at Europa-Kommissionen accepterede Europa-Parlamentets statut uden forbehold .
<P>
Lad mig komme med et par bemrkninger om de principper , som vi vil lade os lede af .
n ting kommer ikke til at ske , nemlig at pressen skriver denne statut . Ikke den svenske presse , ikke den britiske presse , ikke den hollandske presse , overhovedet ingen .
Ikke en gang den hjtansete franske avis Libration kommer til at skrive om denne statut . Vi lader heller ikke embedsmnd diktere os en statut .
Vi er ikke brn , som man kan irettestte , vi lader os ikke chikanere af embedsmnd .
<P>
Derfor vil jeg anbefale det finske formandskab lige s stille at arkivere Rdets dokument .
Vi har ikke i sinde at lade os slavebinde af Rdet .
Vi vil vogte Parlamentets autonomi , og vi vil afvise enhver form for formynderi over Parlamentet .
<P>
Bifald
<P>
Vi vil fremlgge konstruktive forslag for det finske formandskab .
Det glder mig , at der kan finde en frste samtale sted i begyndelsen af september .
Min bn til det finske formandskab er , at vi frer de samtaler , som der bliver behov for , p et s hjt politisk niveau som muligt .
Jeg tror , det er den bedste mde at sikre den succes p , som vi nsker .
<P>
Hr. formand , vi har store forhbninger til det finske formandskab .
Vi hber i vrigt ogs p det finske formandskab , hvad angr Europa-Parlamentets deltagelse under udarbejdelsen af kataloget over grundlggende frihedsrettigheder .
Det kan vel ikke vre ment alvorligt , nr Rdet ser det som en mulighed , at to medlemmer af Europa-Parlamentet skal arbejde med p dette katalog over grundlggende frihedsrettigheder .
Uden et minimum p 15 medlemmer vil det nppe vre muligt at skabe balance mellem Europa-Parlamentet og de nationale medlemmer , men denne balance er ndvendig .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=110 NAME="Morillon">
) Fru minister , siden vi den 11. februar i r modtog de frste meldinger om massakrer i Kosovo , har Europa-Parlamentet vedholdende ptalt de uhyrligheder , der er beget i Kosovo-provinsen .
Endnu en gang har vi oplevet , hvordan det infernalske sammenspil mellem vold og frygt forvolder s megen lidelse . Vi har set en systematisk krnkelse af de mest grundlggende menneskerettigheder , herunder retten til at forblive i det land , hvor man er fdt , og retten til at fastholde den kultur , inden for hvis rammer man er opdraget .
<P>
De klare reaktioner fra EU ' s regeringer har vundet genklang i store dele af befolkningen .
Der er udbredt tilfredshed med , at det for frste gang i flere rhundreder ikke er forsvaret af nationale eller private interesser , der har frt til krig , men derimod kampen for grundlggende rettigheder .
Vi var mange , der for syv r siden frygtede , at begivenhederne i Sarajevo betegnede Europas endeligt . Det var derfor med god grund , at den nyvalgte formand i sin tale i formiddags understregede , at Pristina markerer starten for et nyt Europa .
<P>
Den politiske mlstning , der var drivkraften bag denne magtanvendelse , er endnu langtfra opfyldt .
Opgaven med at skabe fred str endnu tilbage .
NATO-soldater er sammen med deres russiske partnere ved deres tilstedevrelse i omrdet med til at mindske frygten , og de vil p lngere sigt kunne bidrage til at bane vejen for en udsoning mellem konfliktens parter .
De kan imidlertid ikke lse opgaven alene , men m have sttte fra et samlet Europa , og i srdeleshed fra de parlamentariske reprsentanter .
Nicole Fontaine erklrede sig i formiddags i sin tale parat til personligt at bidrage til denne indsats .
Jeg fler mig overbevist om , at jeg er p linje med flertallet af Europa-Parlamentets medlemmer , nr jeg siger , at vi sttter dette initiativ , og at vi er mange , der nsker at flge det op .
<P>
Endelig anfrte formanden i sin tale , at Europa-Parlamentet ville udnytte sine budgetbefjelser og srge for , at de forndne midler blev stillet til rdighed for denne aktion .
Det er et budskab , som hilses velkommen af mange af Europa-Parlamentets medlemmer , idet forlydender om manglende midler til specielle forml har vakt en vis bekymring . Man kunne frygte , at dette ville fre til en beslutning om at tage fra den ene og give til den anden , hvilket ville ske p bekostning af initiativer , vi i forbindelse med udarbejdelsen af budgettet vurderede som vrende vigtige .
Jeg vil derfor gentage den anmodning , hr . Poos fremsatte i sit indlg .
Vi ved , at budgetadministrationen i den foregende valgperiode sikrer , at der er midler til rdighed , som stter os i stand til at dkke de umiddelbare behov i Kosovo .
Vi anmoder indtrngende om , at denne mulighed ogs udnyttes .
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="ES" NAME="Ferrer">
Hr. formand , fru formand for Rdet , at afhjlpe de voldsomme materielle og isr moralske konsekvenser af det drama , som Kosovo har gennemlevet , at samarbejde med Den Internationale Straffedomstol , for at de forbrydelser , der er beget , ikke forbliver ustraffede , at lgge grunden til omrdets konomiske udvikling med det forml at forsone det kosovoalbanske og det serbiske folk er de absolut vigtigste opgaver for Den Europiske Union .
Ligesom det er vigtigt at gennemfre udvidelsen af Unionen for sledes at sikre freden og den politiske stabilitet p kontinentet .
Derfor , fru formand , har jeg med tilfredshed konstateret , at begge sprgsml er politiske prioriteter for formandskabet sammen med formuleringen af et katalog over menneskerettighederne .
<P>
Jeg har ogs , ganske vist i en anden , men ikke mindre vigtig sammenhng , med tilfredshed hrt om Deres interesse for at skabe beskftigelse og forbedre borgernes velfrd .
I den globale verden af i dag skal de beskftigelsesfremmende foranstaltninger for virkelig at vre effektive ogs vedtages inden for en global ramme .
Derfor er der behov for , at formandskabet ogs er srligt opmrksomt p forberedelsen af den kommende rtusindrunde .
Ikke blot for fortsat at deregulere verdenshandlen , men for at disponere over instrumenter til bekmpelse af svig og illoyal handelspraksis og for at sikre gensidigheden i opfyldelsen af de regler , der glder inden for international handel , for at opn en forenkling og generalisering af toldprocedurerne under ledelse af Verdenshandelsorganisationen for kort sagt at sikre , at bningen af markederne er en reel mulighed for at skabe beskftigelse og bidrage til borgernes velfrd i Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=112 LANGUAGE="EN" NAME="Bowis">
Hr. formand , de fleste af bidragene til denne forhandling har omhandlet de store globale sprgsml , som vises p tv .
Jeg vil gerne rejse et sprgsml over for formandskabet om et emne , som hun berrte i sine bemrkninger .
Det drejer sig om psykiske lidelser , som pvirker millioner af vores medborgere i Europa , ikke blot ind i mellem , men hver dag i ret .
Jeg blev meget glad , da jeg erfarede , at den finske regering havde besluttet at prioritere mental sundhed under dens formandskab , for det er vigtigt .

<P>
Det er vigtigt , fordi vi , som Verdensbanken viste , har den hurtigst voksende sundhedsbyrde i hele verden .
Det er vigtigt , fordi det , som FN ' s tidligere generalsekretr , Boutros-Boutros-Ghali , erklrede , skal vre en prioritet for FN i de nste 50 r .
Det er vigtigt , fordi psykiske lidelser , som Verdensbankens Harvard-rapport har angivet , udgr 10 , 5 % af verdens sundhedsbyrde og er forudset til at stige til 15 % i r 2020 .
<P>
Det er vigtigt , fordi fem ud af de 10 mest udbredte lidelser er psykiske , hvoraf unipolre depressioner udgr 10 % .
Det er vigtigt , fordi 28 % lever med psykiske og neurologiske problemer .
Det er vigtigt , fordi selvmord er den 10. mest hyppige ddsrsag i verden - i Det Forenede Kongerige er det den niende - foran frdselsulykker .
<P>
Det er vigtigt , fordi undersgelser viser , at en ud af tre personer , der henvender sig til lgen , har et psykisk problem , men at kun t ud af seks tilflde diagnosticeres .
Det er vigtigt , fordi en ud af syv har psykiske problemer p et eller andet tidspunkt .
En ud af tre vil f psykiske problemer i vores livstid .
Det er ikke en ligegyldig minoritet .
Det vigtigste lfte fra det finske formandskab er lftet om at afhjlpe problemet for de personer og deres familier , der ikke blot lider af en sygdom eller et handicap , men ogs de negative virkninger heraf .
<P>
Vi skal kmpe for god mental sundhed .
Vi m forsge at forhindre sygdomme , og vi skal lre befolkningen og regeringerne i Europa , at psykiske lidelser ikke skal vre forbundet med frygt og ikke ignoreres .
Psykiske lidelser kan kureres og behandles , og millioner af vores medborgere kan fre meningsfulde liv , hvis vi ...
<P>
Formanden fratog taleren ordet
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="EN" NAME="Harbour">
Jeg vil ogs gerne udtrykke min glde over et andet initiativ fra det finske formandskab , nemlig fokuseringen p udvikling af informationssamfundet .
Dette sprgsml vil pvirke alle borgere i Den Europiske Union .
Vi skal trffe yderst vigtige beslutninger i Unionen og i forbindelse med regulering af informationsteknologien i de nste fem r .
<P>
Jeg hber meget p , at det finske formandskab vil give os de rette rammer til at trffe disse beslutninger .
Jeg vil gerne opstille nogle retningslinjer .
<P>
Den frste retningslinje er , at det er helt tydeligt , at teknologien lber fra politikerne .
Jeg kan ikke lade vre med at pointere , hr. formand , at vi endnu ikke har computere eller internetadgang i denne storartede bygning .
Jeg har endog mange af mine kolleger mistnkt for ikke at vre s erfarne inden for teknologien , som de burde vre , men teknologien vil spille en stor rolle i forbindelse med det indre marked , og vi m frst og fremmest sikre os , at lovgivningen ikke hmmer innovation og indfrelse af ndringer og nye former for elektronisk handel .
<P>
For det andet m vi sikre , at forbrugerne anvender denne teknologi .
Informationssamfundet vil give forbrugerne enorme muligheder for at shoppe i hele verden og isr inden for det indre markeds grnser .
Jeg er sikker p , at den elektroniske handel i lbet af de nste fem r vil bidrage mere til at skabe det indre marked end al den harmoniserede lovgivning , som vi indfrer i Parlamentet og andre steder .
Den elektroniske handel vil vre afgrende for etableringen af det indre marked , og den vil naturligvis ogs skabe jobs .
Den elektroniske handel giver sm erhvervsdrivende billig , hurtig og effektiv adgang til globale markeder .
Den elektroniske handel vil fremme udviklingen af nye former for sm virksomheder , og vi m gre det muligt for alle disse nye virksomheder at vokse .
<P>
Afslutningsvis vil jeg sige , hr. formand , at Finland med sin store styrke inden for computere og kommunikation er ideel til at lede os .
Jeg vil gerne slutte af med tre ord - benhed , fleksibilitet og innovation .
<SPEAKER ID=114 NAME="Halonen">
Hr. formand , vi kommer endnu flere gange tilbage til de emner , som der i dag under et par timer er taget op .
Jeg undskylder oprigtigt for , at jeg ikke kan svare p alle de gode , velovervejede og ret omfattende indlg , som der er fremlagt her .
Jeg har lst tidsproblemet p den mde , at i mit svar har jeg valgt nogle af de emner , som er fremkommet i de flestes indlg .
<P>
Frst angende situationen p Balkan : Nr jeg i september kommer her til et udvalgsmde , vil jeg sikkert blive involveret i den samme diskussion .
Jeg nsker dog at svare p et par sprgsml .
Frst og fremmest er Kommissionens holdning til centeret i Thessaloniki , som er taget op her , ikke overraskende .
Kommissionen tog det ogs frem i Rdet ( Almindelige Anliggender ) .
Rdet ( Almindelige Anliggender ) vedtog alligevel samstemmigt den afgrelse , som De kender , og som er blevet nvnt her i min tidligere tale .
<P>
Vores udgangspunkt var , at Den Europiske Union tager stilling til stabiliteten p Balkan ud fra et regionalt udgangspunkt .
Iflge dette regionale udgangspunkt ligger centeret i Thessaloniki .
Desuden vil en aktionscentral , den frste af disse , ligge i Pristina , og der vil komme flere efterhnden , nr handlefrdigheden er til stede .
Jeg hber meget , at vi fremover opnr enighed bde med Kommissionen og Dem om dette .
S vidt jeg ved , har vi en tradition for , at vores regerings- og statschefer ved topmderne tager , enten regelmssige eller ekstraordinre , beslutninger , og s forsger vi i Rdet ( Almindelige Anliggender ) at finde lsninger , hvorved beslutningerne kan gennemfres .
Sdan blev det gjort med hensyn til centeret i Thessaloniki og ogs vedrrende en strre plan og Hombach .
Som formandsland forsger vi at tilvejebringe , som jeg sagde , alle de beslutninger , der er ndvendige bde med henblik p Sarajevo og fortsttelsen .
Jeg er helt enig i , at vi br undg tungt bureaukrati , som ikke er den rette vej til at finde beskftigelse til medborgerne i Den Europiske Union .
Men vi har brug for et tilstrkkelig antal kyndige embedsmnd til at tage sig af dette .
Hvad s angr andre aspekter , vil jeg meget kort sige , at trods al den hjlp , vi giver til omrdet , ligger ansvaret selvflgelig i sidste ende hos menneskene i omrdet .
Vi fungerer bare som sttte for dem .
<P>
Serbien er en del af Balkan .
Derfor har vi virkelig koncentreret os om , p hvilken mde vi kan hjlpe Serbien til demokratisering hurtigst muligt .
En forudstning for demokratiets genopretning er opinionsfrihed .
I den henseende slutter jeg mig til de her forelagte holdninger om sikkerheden for fortalerne for opinionsfrihed og ogs til , at vi p forskellig vis kan opbygge en reel opinionsfrihed i dette land .
<P>
Krigen er ovre , men freden skal opbygges .
Det krver ogs fredsbevarende styrker .
Finland er ikke medlem af NATO , selvom nogle af indlggene efterlod et sdant indtryk .
Men Finland respekterer , at 11 medlemsstater i Den Europiske Union har valgt at vre medlem af NATO .
Finland , hvor der bor fem millioner indbyggere , deltager i fredsoperationen i Kosovo med en trop p 800 mand .
De kan relatere det til indbyggerantallet i Deres respektive lande .
Jeg mener , at vi alle har en opgave med at srge for , at der er sikkerhed p Balkan .
Men som jeg sagde tidligere , krves der mange ikkemilitre instrumenter ud over de militre .
Jeg vil i denne forbindelse rose Danmark for , at den frste klare melding om sagen i Kln-topmdets resolution kom fra derfra .
Danmark var det land , som fremkom med forslaget , men Finland er den formandskabsstat , som i samarbejde med andre skal viderefre dette gode initiativ s ihrdigt som muligt .
<P>
Jeg vil ogs ppege , at den internationale domstol , som afsiger domme i krigsforbrydelser , efter vores mening er meget vigtig , og specielt domstolen , som behandler jugoslaviske krigsforbrydelser som en del af den , er nu vores samarbejdspartner .
Vores samarbejde har ogs omfattet Kosovo siden opklaringen af massedrabene i Racak , en opklaring , som blev udfrt af finske eksperter i ddsrsagsundersgelse .
Vi mener , at dette er en konsekvent linje .
<P>
S vil jeg kort sige noget om topmdet i Tampere .
Vores mlstning er balance , en meget srbar balance , mellem menneskerettighederne og sikkerheden .
Fr mdet i Tampere er der ngo ' ernes eget selvstndige mde , og vi fra vores side vil bist dem , men selvflgelig med respekt for deres selvstndighed .
Den Europiske Union m ikke vre en borg , men den skal samtidig vre bde strk og ben .
Dette er vores handleprincip ogs med henblik p mdet i Tampere .
Minoritetsrettighederne er selv i de stabiliserede demokratier det svage punkt , ligegyldigt hvilken minoritetsegenskab det drejer sig om .
Jeg vil henlede opmrksomheden p , at der er grund til forbedring af situationen for de nationalkulturelle minoriteter ogs i alle vores lande .
Sigjnerne er en europisk minoritet , som ikke har deres eget fdreland , som kan tale for dem , nr rettighederne for denne minoritet undertrykkes .
Jeg har kontaktet udenrigsministeriet i ansgerlandet Slovakiet , og vi har pbegyndt forhandlinger om , hvordan dette anliggende i deres tilflde kan lses .
Men der er ingen grund til selvglde , situationen for sigjnerne i Europa i det hele taget er ikke srlig god .
Ogs situationen i Tyrkiet har vret forelagt her med hensyn til minoritetsrettigheder .
Jeg behandlede dette i mit indlg , og det kurdiske sprgsml vil sikkert flere gange i fremtiden vre p vores dagsorden her , nr vi gr forsg p at finde forbedringer til situationen .
<P>
Hvad angr udvidelsen , s tager vi imod udvidelsens udfordring med megen alvor under det finske formandskab .
Da jeg har respekt for den nste punkt p dagsorden , kan jeg ikke g meget detaljeret ind i den nu , det vil tage alt for lang tid , men to aspekter vil jeg dog forsikre Dem om .
Vi vil p baggrund af Kommissionens rapporter virkelig behandle ansgerlandene s jvnbyrdigt som muligt og forsge at fatte vores beslutning klogt , sledes at ansgerlandene virkelig kan fle , at de har gjort fremskridt efter deres egne evner , og tro p , at processen er helt igennem retfrdig , effektiv og stiler efter en flles mlstning .
Det er derfor , vi finner aldrig har givet lfter hverken om tidsplaner eller andre aspekter .
Vi mener dog , at udvidelsen er en glimrende sag , og vi gr ogs , hvad vi kan med hensyn til institutionelle reformer , s sagen kan komme videre .
De institutionelle reformer skal gres p en mde , som Unionen kan leve med , ogs efter vores medlemstal er over 20 .
<P>
Til sidst , mange her har talt om et socialt og kologisk strkt Europa .
Det giver mig hb .
Jeg fortalte om det til den europiske ungdoms reprsentanter , som mdte mig i forbindelse med en skrivekonkurrence .
Jeg forsikrede dem om , at der ogs vil blive taget hensyn til ungdommen , selvom den specialporteflje ikke mere eksisterer .
Ungdommens interesser kan klares ved hjlp af mainstreamingtnkning , effektivt p samme mde som f.eks. ligestilling mellem knnene , den her forelagte ldresag eller mange andre lignende sager .
Jeg tror , at vi bliver ndt til at diskutere denne sag ogs med den nye Kommission og med Dem her i Europa-Parlamentet .
<P>
Jeg forsgte at svare meget kort for at kunne respektere Deres tidsplan , da det jo netop er en del af Den nye , effektive Europiske Union .
<SPEAKER ID=115 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted torsdag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=7>
Bangemann-sagen
<SPEAKER ID=116 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er Rdets og Kommissionens redegrelser om Martin Bangemanns udnvnelse til et hverv i den private sektor .
<SPEAKER ID=117 NAME="Sasi">
Hr. formand , rede medlemmer i Europa-Parlamentet , til at starte med vil jeg ogs nske Dem tillykke med valget .
Jeg nsker Dem held og lykke med Deres krvende opgaver .
Jeg vil personligt vre til stede som reprsentant for formandslandet ved efterrets plenarmder .
Jeg stter stor pris p at f lov til at samarbejde med Dem .
<P>
Kommissionsmedlem Bangemann meddelte Gerhard Schrder , den davrende formand i Den Europiske Union , pr. brev dateret den 29. juni , at han agtede at overg til en stilling hos Telefnica , en privat televirksomhed .
Rdet undersgte sagen uden forsinkelse og besluttede den 9. juli p baggrund af den grundlggende traktats artikel 213 , stk . 2 , afsnit 3 og lignende grundlggende principper i Det Europiske Kul- og Stlfllesskab og Euratom at bringe sagen til De Europiske Fllesskabers Domstol .
<P>
I overensstemmelse med Unionens grundlggende traktat afgiver kommissionsmedlemmerne ved pbegyndelsen af deres opgave en hjtidig forsikring om , at de under deres mandatsperiode og ogs derefter respekterer forpligtelser , som har forbindelse med kommissionsmedlemsskabet , og viser respekt og tilbageholdenhed , nr de efter mandatsperioden bliver tilbudt visse opgaver og fordele .
<P>
Rdet mener , at Bangemann , som siden 1992 netop har fungeret som kommissionsmedlem med ansvar for telekommunikation , agerede i strid med disse bestemmelser .
Hans pligt var efter Rdets opfattelse at afvise stillingen tilbudt af Telefnica .
Domstolen vil til sin tid fastsl , om kommissionsmedlemmet agerede i strid med EF ' s grundlggende traktat .
I forbindelse med Bangemann-sagen lagde Rdet med tilfredshed mrke til , at den kommende ordfrer handlede hurtigt , straks efter at tilfldet var blevet kendt .
Den kommende formand Romano Prodis og alle kommissionsmedlemmers flles princip er fremover at undg gentagelser af situationer med interessekonflikt som i Bangemann-tilfldet .
Professor Prodi har i sit reformprogram understreget benhed , effektivitet og ansvarsflelse .
I sit indlg tidligere i dag her i Parlamentet fortalte han , hvad han i praksis krver af de nye kommissionsmedlemmer .
De nye medlemmer vil bl.a. f klare bestemmelser for , til hvilken slags arbejdspladser det er passende at overg fra Kommissionen .
<P>
Medlemmerne af Kommissionen skal ligeledes p forlangende lade en uafhngig etisk komit undersge den kommende arbejdsplads selv et r efter tjenesteperiodens ophr for at kunne vre sikker p foreneligheden mellem kommissionsopgaverne og det nye arbejde .
<P>
Rdet og dets ordfrer sttter kraftigt adfrdskodekserne meddelt af Romano Prodi . De udgr en god start p en grundig reform .
Ud over medlemmerne af Kommissionen skal alle andre ansatte hos Unionens forskellige institutioner kunne pvise , at de efterlever transparente og alment godkendte adfrdskodekser .
Jeg har med tilfredshed noteret , at Kommissionen efter nsker fra Rdet og Parlamentet har igangsat forberedelserne til ndring af personalestatutten .
Der er brug for detaljerede regler .
Det er kun trovrdige reformer , som kan bringe Kommissionen og hele Unionen nrmere medborgerne og ge medborgernes tillid til Unionen og dens institutioner .
<P>
Hr. formand , p grund af Finlands tosprogethed vil jeg afslutte mit indlg p svensk .
<P>
Som formand for Den Europiske Union vil Finland lgge stor vgt p benhed , effektivitet og ansvarsflelse .
Reformprocessen er begyndt i alle institutioner takket vre bl.a. Europa-Parlamentet , som ved flere lejligheder har fstet deres opmrksomhed ved disse sprgsml .
Der er dog stadigvk meget at gre endnu .
Jeg hber , at alle EU ' s institutioner ptager deres ansvar ved at udvise den ndvendige reformvilje i dette arbejde .
<SPEAKER ID=118 NAME="Kinnock, Neil">
Jeg vil gerne tilslutte mig hr . Sasis ord , nr han lyknsker medlemmer af Parlamentet med valget , og isr de nye medlemmer af Parlamentet .
Jeg hber , at de vil finde deres opgaver og arbejde her bde fascinerende og tilfredsstillende som reprsentanter for det folk , der har valgt dem .
<P>
Den pgldende beslutning vedrrer srlige begivenheder og principper for kommissrers opfrsel .
Jeg vil derfor tale p vegne af Kommissionen ved kort at rapportere om de begivenheder og Kommissionens reaktion herp .
<P>
Den 29. juni 1999 blev formanden for Kommissionen , hr .
Santer , gjort opmrksom p hr . Bangemanns beslutning om to dage senere , den 1. juli 1999 , at forlade Kommissionen til fordel for et job i den private sektor .
Hr .
Santer skrev til hr .
Bangemann den 30. juni 1999 og oplyste ham om , at han ville f tildelt orlov , og at hans ansvarsomrder ville blive overtaget af en kollega i Kommissionen . I det pgldende brev fastsatte hr .
Santer , at hr . Bangemann ikke kunne starte sine nye aktiviteter , fr proceduren som fastlagt i artikel 215 i traktaten var gennemfrt , og han oplyste ogs , at han ville forelgge kollegiet sprgsmlet om , hvorvidt den planlagte udnvnelse var kompatibel med artikel 213 i traktaten .
<P>
Den 1. juli 1999 drftede Kommissionen sagen fr det formelle planlagte mde . Hr .
Bangemann deltog i disse drftelser og erklrede , at han ikke havde overtrdt og ikke havde i sinde at overtrde artikel 213 .
Kommissionen noterede sig formelt hr . Bangemanns erklringer .
<P>
Parlamentet er bekendt med artikel 213 , hvori det er fastsat for medlemmer af Kommissionen i srdeleshed  efter tjenesteperiodens ophr at udvise hderlighed og tilbageholdenhed med hensyn til overtagelse af visse hverv  .
Alle kommissrer , hr. formand , skal foran Domstolen svrge herp ved tiltrdelse .
<P>
P mdet den 1. juli 1999 var der nogle kommissrer , der gav udtryk for deres holdninger over for hr . Bangemann , som herefter trak sig tilbage .
Kommissrerne drftede efterflgende de sprgsml , der fremkom efter disse begivenheder , og deres konklusioner er beskrevet i en redegrelse , der blev offentliggjort den 1. juli 1999 , og som har vret meget omtalt .
<P>
Den 9. juli 1999 besluttede Rdet , som Parlamentet har hrt fra hr . Sasi , at henvise denne sag til Domstolen i henhold til artikel 213 i traktaten , og det er nu Domstolens afgrelse .
De rede medlemmer vil forst , at sagen derfor nu er sub judice , og at Kommissionen konsekvent m afholde sig fra at kommentere sagen offentligt .
<P>
Som et generelt udtryk for Kommissionens holdning om de sprgsml , der blev forelagt Parlamentet , kan jeg henvise de rede medlemmer til det afsluttende afsnit i Kommissionens redegrelse af 1. juli 1999 , som udtrykte holdningen om , at det i fremtiden ville vre tilrdeligt at klarlgge gennemfrelsen af artikel 213 vedrrende aktiviteter for medlemmer af Kommissionen efter tjenesteperiodens ophr .
<P>
Kommissionen har efterflgende noteret sig , at formanden og den udpegede formand for Kommissionen den 17. juli 1999 udarbejdede og offentliggjorde et udkast til en adfrdskodeks for kommissrer .
Som Parlamentet vil vide fra pressen , indeholder dette dokument klare obligatoriske krav til fremtidige kommissrer , som har til hensigt at tiltrde en hvilken som helst stilling i ret efter , at de forlader embedet , om i god tid at informere Kommissionen om deres hensigt .
Der er endvidere fastsat krav om en undersgelsesprocedure og afgrelse , som giver Kommissionen specifik bemyndigelse til at henvise sager til et etisk udvalg , nr en kommissrs planlagte stilling er relateret til hans eller hendes porteflje .
<P>
Parlamentet vil mske ogs gerne vide , at medlemmer af den eksisterende Kommission , som altid har respekteret deres hjtidelige forsikring om at overholde kravene om hderlighed og tilbageholdenhed , under denne mneds drftelser frivilligt har afgivet dette lfte igen .
Det er naturligvis bde for dem og mig aksiomatisk .
<P>
Parlamentet vil vide , at den samlede version af beslutningen til forhandling foran Parlamentet i dag blev udarbejdet i morges i overensstemmelse med vanlig praksis .
Kommissionen har derfor ikke haft lejlighed til at drfte den specifikke anmodning i beslutningsforslaget til nuvrende kommissrer om frivilligt at respektere den nye adfrdskodeks .
Jeg har imidlertid konsulteret den konstituerede formand , hr . Marn , og kan oplyse Parlamentet om , at dette sprgsml vil f Kommissionens opmrksomhed p mdet i nste uge .
<P>
Jeg har forsgt at give s omfattende et svar som muligt p forslaget til forhandling og samtidig respektere , at den pgldende sag nu er sub judice .
<P>
Jeg ved , at Parlamentet vil forst , at denne redegrelse og mit senere svar vil vre afhngig af den juridiske vurdering .
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="EN" NAME="Elles">
Hr. formand , det er tydeligt , at der er ndringer p vej i Den Europiske Union , isr i Kommissionen , som resultat af afslaget om decharge for 1996-budgettet samt den efterflgende og ultimative massetilbagetrdelse af Kommissionen .
Alt i denne srlige sag viste , hvornr adfrdskodekserne var blevet drftet og forhandlet . Den konstituerede formand , hr .
Santer , havde endog udarbejdet en adfrdskodeks for kommissrer og embedsmnd , men denne var tilsyneladende ikke vidtrkkende nok .
Alt vedrrende denne sag var for drligt og for sent .
Ud fra kommissr Kinnocks kommentarer vil Kommissionen muligvis undersge det i morgen eller i nste uge , det er altid det samme .
<P>
Det glder ogs sprgsmlet om en adfrdskodeks for embedsmnd p hjt niveau , da der i Kommissionen i de senere r har vret drlig hndtering af den interne organisation , som ogs blev understreget i beretningen fra Den Uafhngige Ekspertgruppe .
Derfor anmodede vi tidligere i dag om den anden del af rapporten , s vi kan vre i besiddelse af s mange oplysninger som muligt , nr vi nr til hringerne frst i september vedrrende den kommende Kommission .
<P>
Jeg kan give Parlamentet et enkelt eksempel p de interne spil mellem kabinetlederne - ikke kommissrerne - vedrrende et bestemt personalesprgsml , som viser , hvordan disse ting blev hndteret . Esprit er et vigtigt informationsteknologiprogram , der blev ivrksat under hr .
Bangemann i begyndelsen af Kommissionens embedsperiode , som den s ud i starten af 1995 . Esprit blev overfrt fra GD XIII , som var under fru Cressons ansvarsomrde , til hr .
Bangemann . Herefter blev det overraskende nok sendt tilbage til fru Cresson uden en formel afgrelse fra Kommissionen - det var bare et spil mellem kabinetlederne .
Tnk p al den tid , energi og problemer for personalet i forbindelse med at kre et program , blot fordi kommissrerne indgik en intern aftale , som var uigennemsigtig , ineffektiv og fuldstndig uforstelig for os her i Europa-Parlamentet .
<P>
Med hensyn til sagen om hr .
Bangemann er der tale om en utrolig grad af uflsomhed - p dette tidspunkt , under disse forhold og med en konstitueret Kommission - nr en person i dette srlige embede kan sige , at han om to dage nsker at arbejde for et privat selskab , der er en af hovedoperatrerne inden for det telekommunikationsomrde , som han er ansvarlig for .
Man kan jo indvende , at hr . Bangemann ikke har gjort noget decideret forkert , da der ikke var en dkkende adfrdskodeks .
Men statutten er meget geners over for kommissrer .
Er 80 % af lnnen i fem r ikke nok til at dkke behovet for konomisk sttte og til at sikre , at ingen har behov for de ekstra midler , som et selskab som Telefnica giver ?
<P>
I vores gruppe sttter vi enstemmigt Rdets beslutning om at forelgge denne sag for Domstolen .
Vi hber i srdeleshed p , at de vil overveje at suspendere pensionsrettighederne for kommissren i dette tilflde , isr i betragtning af at han er ansat i et privat selskab .
Vi sidder tilbage med bevidstheden om , at visse medlemmer af den afgende Kommission har udvist stor ligegyldighed over for opretholdelsen af de hje standarder , som offentlig tjeneste krver .
<P>
Vi hilser derfor erklringen fra den nye formand , hr . Prodi , om , at adfrdskodekserne fra nu af vil blive strengt hndhvet , velkommen , men vi har hrt det fr , og det er det , der giver anledning til bekymring .
Vi nsker , at disse adfrdskodekser skal finde effektiv anvendelse , s man ikke blot sikrer , at topembedsmndene accepterer det politiske ansvar , men ogs at vi har kvalitetsstyring overalt , s man kan anstte personer for deres viden og ikke for deres forbindelser .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Hr. formand , hr. formand for Rdet p Deres premieredag , hr. formand for Kommissionen , mine damer og herrer , jeg stillede sprgsmlet om Bangemann-sagen , fordi jeg mener , at den rejser et meget aktuelt sprgsml , og det er sprgsmlet om etisk adfrd i offentlige hverv .
Og vi bedmmer ikke blot en kommissr , som har opfrt sig uacceptabelt , der er tale om et tidligere medlem af Parlamentet , en fremragende parlamentariker , der tillige var formand for Den Liberale Gruppe i Europa-Parlamentet , en tidligere konomiminister i Tyskland og en kommissr med en lang rkke opgaver .
Man br tage udgangspunkt i den personlige frihed og i , at vi alle er i offentlig tjeneste frivilligt , og den tidligere kommissr Bangemann kunne ikke foregive uvidenhed .
<P>
Og jeg bifalder Rdets beslutning - som har vret meget hurtig - i denne sag og ogs Kommissionens redegrelse for dens handlinger i denne sag , som har vret utroligt hurtige .
Det er klart - og jeg respekterer det , der er sub judice - at accepten af det job , som Telefnica tilbd ham , skaber en tydelig interessekonflikt . Det er nok at minde om den rolle , som hr .
Bangemann havde i Kommissionens reviderede forslag om ophavsrettigheder og informationssamfundet , den pression , som Telefnica vede for at f indfrt ndringer i det direktivforslag , som Parlamentet tidligere havde nedstemt , Telefnicas aktive politik for at trnge igennem i medierne og ogs i forbindelse med taksterne .
Og der kan nvnes flere tilflde , f.eks. det med Internettet .
<P>
Jeg ved af egen erfaring , hr. formand , mine damer og herrer , hvad Telefnica reprsenterer i Spanien .
Jeg var minister p omrdet i 80 ' erne , og jeg kan fortlle Dem , at i Spanien er selskabet er mere velordnet end Jesuiterordenen .
Og Telefnica har siden starten haft monopol , og det blev privatiseret i al hast og forret til en tidligere skolekammerat til den nuvrende regeringschef . Den privatisering var under al kritik .
Men selskabet har fortsat en dominerende position p det spanske marked og international indflydelse , s problemet er ikke udelukkende spansk .
<P>
Hvad kan forhindre hr . Bangemann i at udnytte de fortrolige og strategisk flsomme oplysninger , som han har fet om Telefnicas konkurrenter i sin egenskab af kommissr ?
Det er et sprgsml , som der ikke er svar p , og som virkelig er alvorligt .
Derfor mener jeg , at det er relevant , at vi laver nye adfrdskodekser , der omfatter de politiske anstndighedsnormer , som anvendes i alle vores lande .
Som vi ved , fr kommissrerne i jeblikket en fratrdelsesgodtgrelse i tre r til at genetablere sig i erhvervslivet uden at skulle slge sig til hjestbydende .
<P>
Og tillad mig , hr. formand , at slutte af med noget , der har forbindelse med afslutningen af den foregende valgperiode og starten p denne .
I Budgetkontroludvalget var der allerede medlemmer , der talte om dele af den tidligere kommissrs adfrd .
Men det blev imidlertid ikke behandlet , ikke engang i forbindelse med beretningen fra Ekspertgruppen . Man foretrak en inkvisitorisk kampagne mod nogle kommissrer - og i et af tilfldene vil jeg desuden sige med knsforagt , fordi hun er kvinde .
De , lad os sige , skarpe bemrkninger kom frem her i salen , og hvem vil rette op p disse kommissrers omdmme ?
<P>
Under alle omstndigheder mener jeg , at i betragtning af de positioner , som vi har i Parlamentet og i Unionen , er dette en oplevelse , der ikke br gentages , for til syvende og sidst er de sorte fr ikke der , hvor man tror , at de er .
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="IT" NAME="van der Laan">
Hr. formand , jeg er meget glad for , at jeg holder min frste tale under Deres formandskab .
<P>
Hr. formand , den 10. juni led alle europere et valgnederlag .
Ved ikke at stemme tydeliggjorde mange mennesker , at de ikke lngere har tiltro til Europa , som det er nu .
For vores gruppe er det sledes et absolut prioritetssprgsml at genvinde de europiske borgeres tillid , s vi kan imdeg de kommende fem rs udfordringer p trovrdig vis .
Min gruppe synes sledes ogs , at det er uforsteligt , at kommissr Bangemann lige skal vlge dette jeblik til at foretage et yderst tvivlsomt karriereskridt .
Denne affre bekrfter desvrre det billede , at der aldrig vil blive forandret noget i Europa .
P den ene side venter den klokkeringende embedsmand Paul van Buitenen stadig p resoprejsning , p den anden side kan folk p toppen , som hr . Bangemann , tydeligvis gre , som de vil .
<P>
Vi demokrater har ambition om at reetablere europernes tillid til Europa . Det er ikke nogen ringe udfordring .
Derfor skal der tages fat p hvert eneste europisk fejltrin , lige meget hvem der begr det .
Min gruppe bifalder da ogs , at Rdet vil forelgge denne sag for Domstolen .
Det ville dog have vret mere passende , hvis EU-Kommissionsformanden selv havde taget dette skridt .
I lyset af den nyeste historie ville dette tegn p evne til selvransagelse have vret meget velkomment .
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="DE" NAME="Kreissl-Drfler">
Hr. formand , kolleger , jeg kunne nu gre det let for mig selv og tilslutte mig de foregende talere .
De har jo s evig ret , for det er p uforlignelig vis lykkedes hr . Martin Bangemann at tilfje ikke blot Kommissionens og Parlamentets anseelse varig skade , men i sidste ende ogs den europiske tankes anseelse .
Vlgerne , borgerne derude i vores lande kan ikke altid skelne s klart mellem , hvad der er Kommission og hvad der er Parlament , hvad der er Rdet .
De forveksler ofte disse institutioner . Og nu lyder det , nr man kommer hjem : I deroppe , det er jo altid jer i Bruxelles , som er korrupte , som beriger sig osv .
<P>
Det , som hr . Bangemann har delagt og revet ned , skal vi nu sammen med den nye Kommission mjsommeligt bygge op i hnden igen .
Hvilket lys kaster det over hr . Bangemanns personlighedsstruktur , nr han handler sdan ?
Egentlig er det mere end ndvendigt , at domstolene beskftiger sig med det , for hvis vi mindes tilfldet Ignacio Lopez hos Volkswagen , er denne form for insiderviden egentlig i sidste ende en kriminel handling , nr man s kort tid efter gr over i et andet omrde .
Det br vi ogs have i baghovedet .
<P>
Men denne hr . Bangemann er ogs blevet sendt herhen to gange af Kohl-regeringen .
Her vil jeg gerne klart gre op med den myte , at oppositionen i Tyskland ogs altid har stillet en kommissr .
Det skete frste gang med fru Wulf-Mathies , og ellers er det aldrig sket .
Jeg vil gerne sprge hr . Poettering , som naturligvis ikke er her nu : Hvor var hans parti henne , da deres egen kommissr skulle kontrolleres ?
Som konomiminister var han nsten ubrlig .
Han rg ud af Den Liberale Gruppe i Europa-Parlamentet .
Ogs som kommissr var han meget , meget ofte omstridt .
Tnk p yachtaffren .
Det hrer ogs med i billedet .
Jeg er overordentligt tilfreds med , at den nye formand for Kommissionen vil indfre andre spilleregler med sin nye Kommission , som vi mangler at bekrfte .
Og det er naturligvis ikke nok at underskrive en adfrdskodeks , der skal ogs fastlgges juridisk bindende og nedskrevne sanktioner .
<P>
Vi m ikke acceptere , hvis man siger , n ja , det er bare en rekrnkelse , men bortset fra det kan jeg gre , som jeg vil , nr min embedsperiode er forbi .
Her er det bl.a. op til os , ogs for os selv som parlamentsmedlemmer at kmpe for klare statutter , for klare spilleregler og at udarbejde dem , for det nytter ikke meget at kaste sten efter andre og glemme , at man selv bor i et glashus .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="DE" NAME="Markov">
Hr. formand , mine damer og herrer , hr . Bangemanns beslutning om at acceptere en post i Telefnicas bestyrelse er et brud p den politiske etik , som ikke kan accepteres .
En sdan handlemde truer de europiske institutioners ry og fremmer borgernes forbehold over for Den Europiske Union .
Desto vigtigere er det at trffe klare foranstaltninger til at bekmpe korruption og indfre klare og gennemsigtige bestemmelser for korrekt anvendelse af artikel 213 i traktaten .
<P>
Der skal skabes bindende retlige ordninger efter samme model som i det private erhvervsliv , hvor ansttelseskontrakterne indeholder en konkurrenceklausul .
Naturligvis brer hr . Bangemann ansvaret for sin handlemde , men en politik , som frst og fremmest orienterer sig efter konomiske interesser og desvrre frst og fremmest de store virksomheders driftskonomiske interesser , udstter sig naturndvendigt for den risiko , at dens frende reprsentanter som udvere af denne politik reproducerer en sdan tnkemde og dermed i strid med ethvert moralkodeks helliger sig deres personlige profitmaksimering .
<P>
For at hr . Bangemann , som er tidligere formand for partiet FDP , som meget betegnende i Forbundsrepublikken Tyskland brer tilnavnet  De vellnnedes parti  , fremover kan defineres som en negativ undtagelse og et eksempel p amoralsk opfrsel , skal sagsanlgget ved Europa-Domstolen klart stttes .
<SPEAKER ID=124 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , i UEN-gruppen finder vi kommissr Bangemanns holdning helt utilstedelig . Som industrikommissr i den afgende Kommission - eller nuvrende , om man vil - havde kommissr Bangemann ansvaret for telekommunikationsomrdet .
Samme hr . Bangemann har imidlertid nu taget imod en srdeles vellnnet bestyrelsespost i et selskab , der tidligere henhrte under hans ansvarsomrde .
<P>
Vi finder det fuldt ud berettiget , at Ministerrdet har indbragt sagen for Domstolen med henvisning til traktatens artikel 213 , iflge hvilken kommissrer ikke m ptage sig hverv , som indebrer , at der kan sttes sprgsmlstegn ved deres hderlighed og diskretion , heller ikke efter deres fratrden .
<P>
Der er efter min opfattelse i srlig grad grund til at ppege kommissrernes tavshedspligt , som i henhold til traktatens artikel 287 glder uden tidsbegrnsning , og alts ogs efter kommissrernes fratrden . Jeg har vanskeligt ved at se , hvordan hr .
Bangemann kan deltage i ledelsen af Telefnica uden direkte eller indirekte at gre brug af fortrolige oplysninger , som han i sin egenskab af industrikommissr har fet kendskab til .
<P>
Efter UEN-gruppens opfattelse lses problemet ikke med den nye adfrdskodeks , som Romano Prodi har foreslet .
En frist p et r , hvorefter afgede kommissrer er lst fra deres forpligtelser , er efter vores mening alt for kort .
Endvidere br de mulige sanktioner i tilflde af overtrdelse af denne kodeks vre langt strengere og ogs omfatte tilbagebetaling af ln oppebret i perioden som kommissr .
<P>
Kre kolleger , meget str p spil i denne sag .
Sprgsmlet er , om vi fremover kan trffe beslutninger p europisk plan , som afspejler folkets holdninger og ikke beror p lobbyister , som reprsenterer strke konomiske og finansielle interesser .
<P>
Vrre endnu .
Kommissr Bangemann har end ikke udvist det minimum af anstndighed , det ville vre at vente i det mindste nogle mneder , indtil den afgende Kommissions trngsler var overstet . Kommissr Bangemanns nonchalance afslrer , i hvor hj grad Kommissionen fler sig hvet over alle love og hvet over den offentlige mening .
En sdan opfrsel sr efterflgende tvivl om trovrdigheden af en rkke beslutninger .
Derfor m der gribes ind omgende , og under alle omstndigheder inden indledningen af rtusindforhandlingsrunden , som har afgrende betydning for europiske interesser .
Denne indgriben m imidlertid vre mere omfattende end en ny adfrdskodeks .
Hr. formand , det er ndvendigt at sikre folkelig kontrol , i srdeleshed sikre de nationale parlamenters kontrol med alle EU-institutioner .
<SPEAKER ID=125 NAME="Krarup">
Denne sag er interessant .
Den afslrer en aldeles elendig jura og en ikke mindre elendig politik .
Jeg mener , at nr disse ihrdige kolleger , som vil resolvere i den sag , der er indbragt for Domstolen , og foregribe begivenhedernes gang ved at afsige en dom uden domsforhandlinger , som siger , at der er tale om en benbar overtrdelse af hensigten med artikel 213 , og som vil fratage manden hans pensionsrettigheder , s tiltager de sig en funktion , som tilkommer domstole .
Det er elendig jura , og det er elendig politik .
Men jeg vil tage et andet udgangspunkt og sige , at jeg , som reprsenterer de danske unionsmodstandere , Folkebevgelsen mod EU , skylder hr . Bangemann en stor tak .
Det var hr . Bangemann , som i 1992 i sin egenskab af kommissr kom til at sige sandheden om Maastricht-projektet .
Den sandhed , som vi kan se i dag , nemlig at der er tale om en ubegrnset magt til de store lande og en uhyrlig dominans over sm stakkels lande som f.eks. det land , jeg reprsenterer , Danmark .
Det var hr . Bangemann , der p den mde sikrede det danske nej den 2. juni 1992 til Maastricht-traktaten , som satte skred i den proces , vi kalder demokratiseringsprocessen .
Nu skylder vi hr . Bangemann tak for endnu en jenbner .
Hr . Bangemann har overtrdt nogle regler , men vi er da ikke her for at forsvare Telefnicas konkurrenter .
Vi er ikke her for at bebrejde hr . Bangemann , at han har skadet tilliden til dette projekt .
Hr . Bangemann har bare overtrdt de meget , meget rummelige og fleksible grnser for gridskheden og sammenblandingen af det private og det offentlige , som er en vital bestanddel af Den Europiske Union .
Hr . Bangemanns forseelse er , at han har gjort dette grundlggende korrupte system synligt , s enhver europisk vlger kan se det og derfor foretrkker at blive hjemme p stemmedagen , som de fleste gjorde den 10.-13. juni og dermed har frataget denne forsamling enhver form for demokratisk legitimitet .
Det var bare det , jeg ville sige .
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="EN" NAME="Read">
Hr. formand , det er rigtigt , at Parlamentet og endog Rdet og Kommissionen ser p dette sprgsml med stor alvor .
Det er virkelig forkasteligt , at man ikke blot har ladet hnt om de formelle regler for kommissrer , men ogs har set stort p gennemsigtighed og tillid , som br vre grundlaget for arbejdet mellem Parlamentet og kommissrerne .
<P>
Jeg har vret ordfrer i forbindelse med mange direktiver om liberaliseringen af telekommunikationsindustrien , og jeg og mine kolleger har handlet i god tro i forbindelse med dette arbejde og i den tro , at det samme gjaldt for den tidligere kommissr , hr . Bangemann .
Man kan ikke lade vre med at spekulere over , hvor stor en forpligtelse , hr . Bangemann har flt over for ensartede spilleregler i forbindelse med det indre marked , nr han er villig til at slge sin viden til Telefnica , en stor medspiller i Den Europiske Union og i andre dele af verden .
<P>
Det er srlig vanskeligt , rede kolleger , fordi hr . Bangemann var et tidligere medlem af Parlamentet og endog leder af Den Liberale Gruppe .
<P>
Et emne , der ikke har vret nvnt i debatten , er den store gennemgang af hele telekommunikationslovgivningen , som skal finde sted senere p ret , og en del af dette arbejde er allerede ivrksat af Kommissionen under hr . Bangemanns embedsperiode .
<P>
Som tidligere nvnt har jeg vret ordfrer i forbindelse med en rkke emner , men hvis jeg bare kan give en id om , hvor omfattende denne gennemgang vil vre - universel tjeneste , frekvenser , satellit , regulering , licenser , sammenkobling af net , nummerering , mobiltelefoner , konvergens af udsendelser , datatransmission og telekommunikation - en eksplosion af lovgivning og et enormt segment i Den Europiske Unions base for produktion , handel og industri , men ogs et supplement til mange andre industrier .
Hr . Bangemann tager sin viden om alt det og sine kontakter med til Telefnica .
<P>
Der er ogs et alarmerende stort antal sager for Domstolen vedrrende lovgivningsbrud , isr i forbindelse med sammenkobling af net - igen emner , som vores tidligere kommissr har fortrolige oplysninger om .
Nr kommissren var her i Parlamentet , havde han og jeg mange drftelser , og han citerede ofte Shakespeare og andre engelske digtere .
Jeg vil p hans vegne komme med et citat : -  Just for a handful of silver he left us , just for a ribbon to stick on his coat  ( Han forlod os for en hndfuld slvpenge , blot for et ordensbnd p sin jakke ) .
Jeg er klar over , at det belb , han har fet tilbudt af Telefnica , formentlig er mere end en hndfuld slvpenge , men det rejser sprgsmlet om , hvor serist medlemmer af Parlamentet vil behandle et selskab som Telefnica , nr de kommer for at udve lobbyvirksomhed , som de helt sikkert vil i forbindelse med gennemgangen og den fremtidige lovgivning p dette omrde .
<P>
Hvis jeg m vre lidt frk , kan man jo undre sig over , hvor meget Telefnica fr for pengene med hensyn til Martin Bangemann .
Jeg ville nske , at han var lnnet efter ydelse , for s ville checkens strrelse nok vre knap s attraktiv .
<P>
Jeg forstr kommissr Kinnocks tven , fordi sagen er sub judice .
Heldigvis er parlamentsmedlemmer beskyttet af parlamentariske privilegier , men til trods for det vil jeg bede Dem , kommissr Kinnock , om at lgge mrke til det rimeligt stramme sprog i vores beslutning , og hvis jeg m citere fra beslutningen -  it deems his conduct to be particularly open to criticism  ( som gr , at hans opfrsel giver srlig anledning til kritik ) .
Vi var meget omhyggelige med ordvalget , og mange vil sige , at  anledning til kritik  er alt for vagt .
<P>
Jeg vil gerne slutte , hvor jeg startede , med at sige , at sagen skal behandles meget alvorligt .
Jeg sttter fuldt ud Rdets beslutning om at henvise denne sag til Domstolen og benytte sig af alle befjelserne i henhold til aftalerne .
<P>
Der er imidlertid stadig et punkt .
Der er tilsyneladende ingen mekanisme inden for de eksisterende regler og forpligtelser , hvor et selskab som Telefnica er underlagt en form for straffeforanstaltninger .
Hvis det lykkes os at udarbejde straffeforanstaltninger for tidligere kommissrer , der handler p den mde , som ogs omfatter selskaber , der drager fordel af deres viden , tror jeg , at vi vil have to meget strke vrktjer i forbindelse med fremtidige overtrdelser .
<P>
Vi hber naturligvis , at det ikke vil ske igen .
Vi nsker den nye Kommission al mulig succes og hber , at de kan overholde de hje standarder .
<SPEAKER ID=127 NAME="Formanden">
Jeg vil gerne benytte mig af lejligheden til at sige , at jeg altid har vret meget negativt overrasket over - men det er en bemrkning , der ikke har noget at gre med den igangvrende forhandling - at nr vi deltog i Forligsudvalget , var kommissrerne normalt til stede og prcise undtagen n , nemlig kommissr Bangemann .
Han deltog aldrig , men sendte altid nogle embedsmnd p trods af parlamentsmedlemmernes protester .
Det var vel bare et sprgsml om hans stil .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="EN" NAME="Duff">
Hr. formand , det vrste ved hr . Bangemanns skamlse karriereskift er den trussel , som det udgr over for den Kommission , som han var del af .
Kommissionen havde allerede alvorlige problemer , og problemerne blev utvivlsomt langt vrre af hr . Bangemanns beslutning .
Kommissionen har efter min opfattelse en sidste chance for at bevise , at den er renlivet og effektiv , sdan som Unionen og borgerne har krav p .
Hvis Prodi-Kommissionen mislykkes , er jeg bange for , at Europa-Rdet vil foranstalte et kup og fratage Kommissionen dens initiativret og vigtige rolle som den , der sttter Den Europiske Union .
Som en start p Kommissionens tilbagevenden m vi insistere p , at de afgende medlemmer af Santer-Kommissionen villigt flger Prodis adfrdskodeks .
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="FR" NAME="Laguiller">
Hr. formand , jeg tilslutter mig den indignation over hr .
Bangemanns holdning , som hr .
Markov gav udtryk for i sit indlg p vegne af GUE / NGL-gruppen . Sprgsmlet er imidlertid , hvad hr .
Bangemann kan have gjort for at opn en s formidabel belnning ? Hvilke tjenester kan han have ydet det privatejede selskab Telefnica ?
Hvilken kontrol fres der egentlig med tilskud og andre goder , som privatejede selskaber - som f.eks. Telefnica - indkasserer fra EU ? Og hvilken kontrol fres der med anvendelsen af sdanne midler ?
<P>
Vist er det anstdeligt , at en EU-kommissr p utilbrlig vis drager personlig fordel af sin post . Men det er langt mere anstdeligt , at store , hovedrige privatejede virksomheder p helt legal vis kan drage fordel af EU-institutionernes sttteordninger , samtidig med at selv samme institutioner mig bekendt ikke yder nogen sttte til de 18 millioner arbejdslse i EU , eller i vrigt til de millioner af EU-borgere , hvis ln drligt nok kan betegnes som et eksistensminimum .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="FI" NAME="Paasilinna">
Han var jo et mlbevidst og dygtigt medlem af Kommissionen , som et damptog , som sommetider ved forhandlingerne hndterede os parlamentsmedlemmer , som om vi var torsk ude p kajen , men hvad gr det .
Det er vigtigst , at dette eksempel ikke flyder videre til embedsmandskabet og vinder mere popularitet der .
Vores administrations objektivitet er vigtig for os alle svel her som i Kommissionen .
Reformeringen af de europiske institutioner er absolut ndvendig , og den form for klikeagtig situation skal bringes til ophr .
Det er det , der efter borgernes mening er det mest foragtede i Den Europiske Union .
Det kom frem i valget og p valgarenaer .
Borgerne forstr ikke den slags administration , hvilket vi ikke br undre os over .
Prodis Kommission er godt p vej , hvilket jeg vil gratulere med , men den skal fortstte i samme stil .
Jeg takker Rdet for den hurtige beslutning om at bringe sagen til Domstolen , men fordi vi i forhold til administrationen skal vre bne og effektive forgangsmnd , vil Prodis Kommission komme ud for denne test allerede i efterret .
Jeg synes , at vi p baggrund af en undersgelse af fem sagkyndige ved rsskiftet skal se , hvad Kommissionen har tilvejebragt med henblik p reformer i egen og embedsmndenes administration .
Alts ses vi ved rsskiftet p dette sted .
<SPEAKER ID=131 NAME="Sasi">
Hr. formand , vi har vret meget enige i forhandlingen om , at kommissionsmedlem Bangemanns handlemde ikke p nogen mde var acceptabel .
Jeg takker talerne for , at de har givet deres accept af Rdets hurtige reaktion i sagen og ligeledes af , at sagen er bragt til Domstolen .
Jeg vil gerne understrege og fremhve betydningen af Prodis adfrdskodekser i denne forbindelse , og jeg vil henvise til reprsentant Elles ' indlg , hvor han konstaterede , at vi forhbentlig ikke nste gang siger :  too late , too little  .
Denne gang skal vi alts srge for , at adfrdskodekserne er helt klare og juridisk bindende for alle parter .
Jeg synes , at her er tale om en flles sag for os alle , for som sagt har medborgerne sommetider svrt ved at skelne Unionens institutioner fra hinanden , s hndelser af den type skal ikke forekomme i nogen institution over hovedet .
Tak .
<SPEAKER ID=132 NAME="Kinnock, Neil">
Jeg vil gerne starte med at sige , at det var fuldstndig rigtigt af fru Read at henlede vores opmrksomhed p den moderate mde , hvorp beslutningen samt ordvalget igennem hele denne debat , er formuleret .
Det ville have vret let at forsge med en populistisk appel .
Det har vi nsten helt undget .
Det har simpelthen vret i trd med Parlamentets holdning og den reaktion , som alle lige har hrt fra fru Sasi , Rdets formand .
<P>
Hr . Elles havde helt ret i at understrege , at udvelse af ansvar i henhold til de hjeste standarder er helt afgrende .
Jeg hber - og her er jeg enig med hr . Barn Crespo - at denne oplevelse ikke gentages , at vi kan sikre faststtelse af specifikke og meget klare bestemmelser , s vi ikke ser en gentagelse af de seneste ugers begivenheder .
<P>
Der er dem , der rationelt vil sige - og har sagt , mener jeg - at bestemmelserne i artikel 213 i traktaten og henvisningerne til hderlighed og tilbageholdenhed betyder , at det ikke burde vre ndvendigt med yderligere forklaringer for alle dem , der forstr de pkrvede standarder for offentlig tjeneste .
<P>
Men hvis det er ndvendigt - og jeg er klar over , at sagen nu er i Domstolens hnder - at vre mere specifik med hensyn til hderlighed og tilbageholdenhed , er jeg glad for , at Parlamentet hilser den udvikling , der vil finde sted p den udpegede formands initiativ , velkommen . Jeg ser frem til at sikre , at der fokuseres p appellerne fra hr .
Barn Crespo og hr . Elles om at overholde de hjeste standarder for offentlig integritet .
<P>
Jeg vil ogs gerne sige , at hr .
Kreissl-Drfler og hr . Duff helt rigtigt understregede - i en meget interessant frste tale - at hvis institutionerne ikke selv overholder de hjeste standarder for retskaffenhed , vil standarderne blive plagt udefra , enten i form af offentlighedens straf gennem apati og ligegyldighed , eller mske mere direkte politisk eller ved , at Rdet ptager sig et ansvar , som andre er uvillige til .
<P>
Jeg tror ikke , at denne erfaring vil gavne Den Europiske Union , Unionens institutioner eller befolkning .
Det er en advarsel til alle os , som tjener institutionerne og de europiske borgere , om vores ansvar for vores egen skbne og vores egne standarder , og vi m derfor fortsat sikre , at de standarder er de hjeste .
<P>
Jeg er interesseret i et punkt i en anden fortrinlig tale af frk. van der Laan , som fortjener en kommentar .
Det glder mig at kunne fortlle Parlamentet , at hun er en mangerig ven , og derfor var min glde over hendes frste tale stor .
Jeg ser , at andre medlemmer delte denne glde .
Hun sagde , at det ville have vret bedre , hvis Kommissionen selv havde henvist sagen til Domstolen .
Jeg vil derfor ogs gerne sige til hende , at Kommissionen , som jeg nvnte tidligere , drftede sagen p mdet den 1. juli 1999 .
P dette mde var holdningen den , at sprgsmlene vedrrende Bangemann og artikel 213 var juridisk kompliceret og ikke kunne lses hurtigt .
Derfor har Kommissionen gjort klart i sin erklring af 1. juli , at der er behov for klarlggelse af gennemfrelsen af artikel 213 .
Der var ingen konsensus p mdet , der stttede en overdragelse af sagen til Domstolen p det tidspunkt .
Jeg nvner det for at sikre , at parlamentsmedlemmerne forstr , at sagen stadig er under behandling , den har vret drftet , og Rdet har nu overtaget sagen og vil trffe en beslutning om fremtiden .
Men den nuvrende Kommission behandler stadig sagen med stor alvor , selvom den er afgende .
<P>
Jeg vil gerne slutte med at sige , at fru Laguiller kom med et meget vrdifuldt bidrag til denne debat , fordi hun - som mange andre - dramatiserede sprgsmlet ved at henlede opmrksomheden p de konomiske huller i samfundet og mden , hvorp disse forskelle faktisk tjener til at understrege , at det er helt afgrende , at de af os , der har udnvnte og reprsentative stillinger i offentlig tjeneste , handler med hderlighed og tilbageholdenhed .
Vi nyder store privilegier .
Vi m derfor udvise retskaffenhed .
Denne debat har vret med til at understrege det .
Hvis nogen havde brug for en lrestreg , har alt dette bidraget til det .
Jeg hber , at vi kan se frem til en tid , hvor der ikke vil vre behov for lrestreger .
<SPEAKER ID=133 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted torsdag kl . 12.00 .
<P>
Jeg har i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 37 , stk . 2 , modtaget fire beslutningsforslag .
<P>
Mdet hvet kl . 21.10
