<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=2 NAME="Spencer">
Hr. formand , siden i gr har vi fet at vide , at Ibrahim Rugova nu befinder sig i Rom , og jeg vil gerne hre , om De ikke kunne sprge formanden , om han p Parlamentets vegne vil sende vores bedste nsker til hr . Rugova og hans familie .
De husker sikkert , at Parlamentet under mdeperioden i april vedtog en beslutning , hvor vi indbd hr . Rugova til at komme og tale i Udenrigsudvalget .
Det foresls , at Udenrigsudvalget skal mdes den 21.-22. juni , hvor vi har en hring med den verste ansvarlige .
Men jeg mener , at vi i det mindste ogs br indbyde hr . Rugova til at tale i udvalget .
Hvad mener De om det forslag , og vil De bringe iden videre til formanden ?
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Hr . Spencer , mange tak for dette forslag .
Vi har alle hrt , at hr . Rugova er kommet til Rom , lykkeligvis med sin familie , og jeg synes , det er helt oplagt , at han kommer her i Parlamentet .
Jeg vil viderebringe Deres forslag til formanden , og jeg tror ikke , der er noget som helst i vejen for at indbyde ham til at komme til Parlamentet den 21. juni .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Hr. formand , i forvirringen i gr under afstemningen om betnkningen af hr . Rothley , tog jeg ved den afgrende afstemning fejl .
Jeg stemte for , men jeg ville stemme imod .
Jeg anmoder Dem om at tilpasse protokollen i overensstemmelse hermed . Det forandrer ikke afstemningen , kre kolleger , men det var faktisk en forvirrende begivenhed .
Jeg nsker meget , at det sker , hvis det er muligt .
Jeg anmoder Dem ogs om at notere , at jeg stemte p det tidspunkt , hvor der blev stemt om ndringsforslag 18 af hr . Fabre-Aubrespy , men min stemme blev ikke taget med i protokollen .
Jeg stemte for .
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Fru Maes , vi har noteret , hvad De har sagt , og det vil blive frt til protokols .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Hr. formand , p side 8 i protokollen under overskriften  Valg af formand for Kommissionen  omtales Parlamentets afstemning i forbindelse med godkendelsen af stats- og regeringschefernes udnvnelse af hr .
Prodi . Det fremgr , at formanden lyknskede den valgte formand .
<P>
Jeg mener , at man bruger de forkerte ord .
For at der kan vre tale om et valg , skal der vre flere kandidater , der skal vre en demokratisk proces .
Jeg mener , at der er tale om en udnvnelse af formanden , der stadfstes af Parlamentet - eller godkendes af dette - men for enhver pris at ville tale om en valgt formand , nr denne er udnvnt , forekommer mig i strid med Amsterdam-traktaten .
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden">
Jeg kan oplyse , hr . Fabre-Aubrespy , at den formulering , der er anvendt , er i overensstemmelse med forretningsordenen , men vi vil naturligvis checke det en ekstra gang .
Det kan jeg love .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="FR" NAME="Soulier">
Hr. formand , kre kolleger , i forbindelse med det , vores kollega Spencer sagde , og som jeg er meget glad for , mener jeg ikke , det er overfldigt at tilfje nogle f ord om den srlige omsorg , som vores Parlament har udvist for en person , der stod under dets beskyttelse , nemlig doktor Ibrahim Rugova .
<P>
Jeg ville gerne sige - ud over alle de kommentarer , som hans besg i Rom naturligvis vil medfre - at vores strste ml skal vre , at alle hans landsmnd kan vende tilbage til deres hjemland .
Jeg mener , at det er et velkomment forslag , at doktor Ibrahim Rugova , som har modtaget Sakharov-prisen fra vores Parlament , i juni mned kan komme og forklare sig i det omfang , det er ndvendigt .
<P>
Vi anmodede om tilladelse til at tage til Pristina .
De serbiske myndigheder ngtede os det , idet de sagde , at de ikke kunne garantere for vores sikkerhed . Vi burde have insisteret .
I dag kan vi heldigvis konstatere , at alle veje p ny frer til Rom .
Det er ndvendigt , at hr . Rugova kommer , og s ser vi , hvad det drejer sig om .
Det vsentlige er at skabe fred p Balkan , og at befolkningen kan vende hjem .
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden">
Hr . Soulier , det tror jeg et meget bredt flertal kan tilslutte sig .
Jeg mener ogs , at det er vigtigt , hvis formanden accepterer hr . Spencers forslag - hvad jeg er sikker p han gr - at det s bliver meddelt offentligt , at det nye Parlament som en af sine frste handlinger vil modtage hr .
Rugova .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="EL" NAME="Sarlis">
Hr. formand , jeg str ikke p tilstedevrelseslisten fra grsdagens mde .
S jeg vil bede om at f mit navn p tilstedevrelseslisten fra plenarmdet i gr .
<SPEAKER ID=11 NAME="Formanden">
Det har vi noteret , hr . Sarlis .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="EN" NAME="Elles">
Hr. formand , under forhandlingen i gr aftes om Colom i Naval-betnkningen om de finansielle overslag for 2000-2006 , henledte man min opmrksomhed p , at det p den vejledende afstemningsliste for denne formiddag anbefales , at denne interinstitutionelle aftale vedtages med simpelt flertal .
Budgetudvalget har skrevet til formanden og anbefalet , at det sker med kvalificeret flertal , idet vi overdrager en rkke befjelser , hvis vi godkender denne aftale .
Det er ndt til at ske med kvalificeret flertal .
<P>
P mange af kollegernes vegne vil jeg insistere p , at formanden udsender et notat , hvor han forklarer , hvorfor han anbefaler , at dette skal ske med simpelt flertal .
Dette sprgsml skal afklares inden kl . 11.00 , da vi ellers fr en gentagelse af de problemer , vi havde med afstemningen om Rotley-betnkningen i gr .
<SPEAKER ID=13 NAME="Formanden">
Jeg kan love Dem , hr . Elles , at parlamentsformanden er meget opmrksom p , at der skal trffes en afgrelse , og han vil selv sidde i denne stol fra kl .
11 .
Jeg skal nok meddele ham , hvad De har sagt , s at han er klar over , hvad De mener . Han vil som sagt trffe en afgrelse .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="IT" NAME="Imbeni">
Hr. formand , jeg vil gerne tilslutte mig kollegerne Spencer og Souliers tilfredshed .
<P>
Jeg vil dog ogs gerne tilfje et andet arbejdsforslag , der ikke kun gr ud p at invitere doktor Rugova til at besge os , s snart det bliver muligt .
<P>
Da det er vores nstsidste arbejdsdag , vil jeg gerne opfordre vores formand Gil-Robles til sammen med formanden for Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender ogs at undersge muligheden for straks , det vil sige i lbet af de nste par dage , at sende en lille delegation fra Europa-Parlamentet ud for at mde doktor Rugova i Rom , hvor han er nu , for jeg ved ikke , hvad der sker om en mned , halvanden mned eller to mneder .
<P>
Vi har muligheden for et hurtigt mde . Det kunne eventuelt vre kollegerne Spencer og Soulier selv samt fru Pack , formanden for Delegationen for Forbindelserne med Sydsteuropa , som fik til opgave at st for dette mde , der kunne finde sted inden for de nste par dage .
<SPEAKER ID=15 NAME="Formanden">
Hr .
Imbeni , jeg vil overbringe formanden bde hr . Spencers og Deres forslag , sledes at han - s vidt muligt senest i morgen - kan afgre , hvorledes vi skal reagere p denne situation , der er opstet , efter at Rugova med sin familie er kommet til Rom .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="DE" NAME="Pack">
Jeg vil gerne sttte dette og takker ogs kollega Renzo Imbeni for hans forslag .
Jeg talte i telefon med Rugova i nat .
Jeg anmoder om , at vi endnu inden juli har mulighed for at mde ham p udvalgsmdet , for der vil vre brug for ham i de nste uger , og jeg er lidt bange for at blive misbrugt .
Derfor mener jeg , det ville vre vigtigt , at vi griber lejligheden til meget snart at tale med ham .
Hvis De har mulighed for at viderebringe dette til formanden , ville vi stte stor pris p det .
Jeg ofrer gerne et par mder under valgkampen til fordel for dette .
<SPEAKER ID=17 NAME="Formanden">
Fru Pack , tak for Deres sttte til bde hr . Spencers og hr .
Imbenis forslag .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="IT" NAME="Bianco">
Hr. formand , jeg bad om ordet for at sttte vores kollega Imbenis forslag , men nu har fru Pack allerede talt . Jeg er enig .
Det var alt .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="ES" NAME="Palacio Vallelersundi">
Hr. formand , jeg vil blot minde nogle kolleger og isr hr . Elles om , at institutionernes handlefrihed i henhold til en meget konsolideret retspraksis fra Domstolen i Luxembourg ikke er et dispositivt omrde .
Det er et offentligt sprgsml , og det fremgr af traktaterne .
Og i traktaterne str der , medmindre andet udtrykkeligt er anfrt , at Parlamentet tager beslutninger ved simpelt flertal , og der er tillige en overflod af retspraksis , der bestemmer , at retsakterne er , som de er , og ikke er noget , som en eller anden fortolkning kan udlede , ogs hvad angr flgerne af disse retsakter .
Og det er ligegyldigt , hvor fornuftig en sdan fortolkning mtte vre .
<P>
Og endelig ved hr . Elles , at Budgetudvalget - som er et meget respekteret og kompetent udvalg - overhovedet ikke er et internt organ med kompetence til at bestemme , ved hvilken type flertal beslutningerne skal tages i Parlamentet .
<SPEAKER ID=20 NAME="Formanden">
Fru Palacio , jeg vil ogs referere Deres synspunkt til parlamentsformanden , som jo selv kommer her og leder mdet og afstemningen kl . 11 .
<P>
Protokollen godkendtes
<CHAPTER ID=2>
Schengen
<SPEAKER ID=21 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er mundtlig foresprgsel ( B4-0336 / 99 - O-0045 / 99 ) af Voggenhuber og Andersson for Udvalget om Borgerlige Rettigheder og Indre Anliggender til Rdet om Schengen .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="DE" NAME="Voggenhuber">
Hr. formand , mine damer og herrer . Rdsformandskabet er ikke udtrykkeligt blevet budt velkomment , og jeg ved ikke , hvilken reprsentant jeg for jeblikket henvender mig til .
Men jeg hber , formandskabet er til stede .
Hr. formand , i Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender , p hvis vegne jeg nu taler , var der stor nervsitet for , at man ikke rettidigt kunne n til enighed i Rdet om beslutningerne om at optage Schengen-aftalen i Den Europiske Union , og at dette retsomrde derfor automatisk ville komme ind under den tredje sjle .
Derfor udlste det en vis lettelse , at denne enighed var til stede , og at de pgldende beslutninger faktisk blev truffet .
Det er den gode nyhed , som jeg kan nvne for rdsformandskabet .
Den drlige er , at et overvldende flertal af udvalget kraftigt har kritiseret , ja protesteret mod den mde , disse beslutninger og fastlggelser er foreget p . Jeg hber , at Parlamentet deler denne protest , for den har stor betydning for sprgsmlet om den parlamentariske kontrol og Parlamentets medbestemmelse p omrdet den indre sikkerhed .
<P>
Allerede i Amsterdam-traktaten blev inkorporeringen af Schengen-aftalen , de institutionelle sprgsml , opdelingen og procedurerne reguleret p en yderst tvivlsom og vag mde , nemlig overhovedet ikke i traktaten , men kun i en protokol .
Jeg mener , at for rigtigt at forst udvalgets kritik og Parlamentets kritik , m man understrege betydningen af denne fremgangsmde .
Optagelsen af Schengen-aftalen i Den Europiske Union er formentlig den mest betydningsfulde og komplekse konvertering af international ret til EU-ret .
Den er en forudstning for at virkeliggre den frie bevgelighed for personer , en forudstning for at virkeliggre et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed , og den er formodentlig den mest betydningsfulde kompetenceforgelse p den indre sikkerheds omrde .
Det er en overfrsel , som massivt angr de grundlggende rettigheder og borgernes rettigheder .
<P>
Jeg sprger p dette sted rdsformandskabet , hvordan de europiske institutioner , hvordan frst og fremmest de valgte europiske parlamentsmedlemmer skal forklare Europas befolkninger , at et sdant forehavende kan gennemfres uden Parlamentets deltagelse , uden information og hring af Parlamentet .
Hvordan skal vi forklare , at dette Parlament ikke engang har fet ret til at afgive en udtalelse , at der indtil dags dato ikke engang har foreligget detaljerede dokumenter og informationer om forlbet , og at Parlamentet skal diskutere dette uden egentlig at vre informeret om detaljerne ?
<P>
Jeg vil ogs gerne omtale den opfattelse , som deles af det absolutte flertal i udvalget , nemlig at det her ikke kun drejer sig om Parlamentets rettigheder , hvor vigtige de end er , men om at Parlamentet altid ogs har set sig selv som advokat for de grundlggende rettigheder , borgernes rettigheder og de personlige frihedsrettigheder i Den Europiske Union . Det er svrt at varetage denne opgave som advokat for Europas borgere , nr man p en sdan mde udelukkes fra Rdets planer , og isr , nr det efter vores mening sker i strid med traktatens bogstav .
Det kan vi s formodentlig ikke blive enige om , men i hvert fald strider det fuldstndigt mod traktatens nd .
<P>
Jeg skulle mske ogs her gre opmrksom p , at der ved Rdets fremgangsmde endnu en gang stiller sig det sprgsml , om teorien om Rdets umiddelbare legitimation som lovgivende magt stadig er holdbar i betragtning af sdanne forlb . For ikke blot har Europa-Parlamentet her diskuteret uden dokumenter , og ikke blot er Europa-Parlamentet ikke blevet inddraget i Rdets beslutninger og forberedelser , men som vi ved , er heller ikke de nationale parlamenter blevet informeret fuldstndigt om disse forlb og frst i allersidste jeblik .
Det vil sige , at der ikke mere er tale om en virkelig parlamentarisk kontrol p dette omrde , som angr den indre sikkerhed og politi- og retssamarbejdet .
Det er baggrunden for udvalgets srlige protest , dets skarpe protest , som jeg her gr rede for , og jeg opfordrer ogs p udvalgets vegne rdsformandskabet til her at srge for en fuldstndig ny kultur i samarbejdet med Parlamentet p et omrde , som angr yderst flsomme statslige magtmidler , yderst flsomme magtmidler i forhold til borgernes rettigheder og de grundlggende rettigheder .
<SPEAKER ID=23 NAME="Schapper">
Hr. formand , mine damer og herrer . Den 1. maj trdte Amsterdam-traktaten i kraft , og p denne dato blev Schengen-aftalen overfrt til Den Europiske Union .
Det tyske EU-formandskab har altid set det som en vigtig opgave at orientere Europa-Parlamentet om fremskridtene i forberedelserne til integrationen af Schengen-aftalen , og det glder mig , at jeg ogs i dag har lejlighed til dette , da sprgsmlet om orienteringen og orienteringens form har spillet en s stor rolle .
Hr. parlamentsmedlem , p baggrund af Deres udtalelser vil jeg ogs komme udfrligt ind p dette .
<P>
Frst vil jeg sige et par ord om fastlggelsen og indplaceringen af de eksisterende Schengen-regler .
Drftelserne om fastlggelsen af de eksisterende Schengen-regler og deres indplacering i EF-traktatens og EU-traktatens retsgrundlag er kommet et godt stykke videre og str umiddelbart foran deres afslutning .
De tilsvarende udkast til rdsbeslutninger er taget til efterretning af Rdet ( almindelige anliggender ) p dets samling den 26. april og er blev fastfrosset .
Efter den afsluttende drftelse i gr i De Faste Reprsentanters Komit tilstrber formandskabet , at de vedtages p KOFIN-Rdets samling den 10. maj .
<P>
Jeg lgger ikke skjul p , at vi er stolte af , at det er lykkedes det tyske formandskab i forstelse med vores partnere at give et svar p strstedelen af de indtil det sidste vanskelige indplaceringssprgsml , som var prget af meget forskelligartede politiske synspunkter .
Vejen er nu banet for en vidtgende detaljeret gennemgang af de eksisterende regelst i overensstemmelse med de egentlige retningslinjer , som er fastsat i Amsterdam-traktaten .
Der kunne dog ikke opns enighed om placeringen af de bestemmelser , som angr Schengen-informationssystemet .
Mens en gruppe af lande anbefaler en dobbelt indplacering i bde den frste og den tredje sjle , gr en rkke lande ind for , at det udelukkende indplaceres i den tredje sjle .
Et formidlende standpunkt , som ogs formandskabet sttter , foreslr en indplacering i den tredje sjle , for s vidt angr oprettelsen og driften af SIS og de fleste opgavekategorier , mens opgavekategorien ngtelse af indrejse samt de SIS-relaterede bestemmelser om databeskyttelse ogs skal vre omfattet af den frste sjle .
<P>
Trods meget store anstrengelser var det ikke muligt at n til enighed om dette , og det ser heller ikke ud til at vre muligt p kort sigt .
P dette omrde - og kun p dette - indtrder derfor Schengen-aftalens forestilling om indplaceringen , hvorefter den tredje sjle indtil videre faststtes som retsgrundlag .
Vedtagelsen af beslutningen om indplacering hindres i vrigt ikke heraf .
Jeg mener , det er et anseligt resultat , som endnu mangler at blive endeligt bekrftet af Rdet .
Hermed undgr man for vigtige dele af de eksisterende Schengen-regler utallige stridigheder i forbindelse med sprgsmlet om , hvilket retsgrundlag der skal glder for den fremtidige videreudvikling af disse .
<P>
Det ville sprnge rammerne for mit indlg , hvis jeg her i enkeltheder skulle redegre for den respektive indplacering af de eksisterende Schengen-regler .
Men jeg kan henvise til , at jeg for ca. en uge siden tilsendte Dem udkastene til de rdsbeslutninger , hvormed de eksisterende Schengen-regler i et frste trin skal defineres og i et andet skal gennemgs grundigt .
De bedes sge de detaljerede informationer i de to dokumenter .
<P>
Lad mig nu kort besvare sprgsmlet om Islands og Norges associering .
Islands og Norges associering i forbindelse med gennemfrelsen og videreudviklingen af de eksisterende Schengen-regler sker p grundlag af en associeringsaftale , som snart skal underskrives .
Efter at eksekutivudvalget for de lande , der har underskrevet Schengen-aftalen , den 28. april , alts i forrige uge , holdt mde for sidste gang , og de eksisterende Schengen-regler dermed kan fastsls definitivt , er det ogs muligt at bestemme de omrder , hvor samarbejdet med Norge og Island skal udmntes i fremtiden .
Drftelserne herom str umiddelbart foran deres afslutning .
Formandskabet regner med , at Rdet vil godkende aftalen p sin samling den 17.-18. maj , og at den kan underskrives som led i ES-Rdets samling p samme tidspunkt .
<P>
Det centrale punkt i associeringsaftalen er skabelsen af et skaldt blandet udvalg , som nedsttes p alle niveauer i EU ' s organhierarki , og hvori Norge og Island deltager i den skaldte decision shaping .
Inden for rammerne af Schengen-aftalen deltager disse to lande direkte i organernes arbejde , hvor de har taleret , men ingen formel medbestemmelsesret .
En direkte overfrsel af denne form for samarbejde til samarbejdet inden for EU ' s rammer er ikke mulig .
Principielt har kun medlemsstater mulighed for at deltage i EU-organer .
Andre former for deltagelse , som f.eks. observatrstatus , ville ikke opfylde Islands og Norges legitime behov for ogs i fremtiden at deltage i beslutningsprocessen om Schengen-emner .
Derfor er associeringspartnerne enedes om at skabe en srlig organstruktur , hvis hovedopgave bestr i at vre en platform for drftelsen af forslag og initiativer med henblik p at videreudvikle de eksisterende Schengen-regler sammen med Norge og Island .
<P>
Kun i meget begrnset omfang skal det blandede udvalg tillgges beslutningskompetencer .
Disse omfatter kun proceduresprgsml , som angr selve det blandede udvalg og dets aktiviteter .
De saglige beslutninger i forbindelse med videreudviklingen af de eksisterende Schengen-regler , som Island og Norge er bundet af , trffes udelukkende af EU ' s organer , alts Rdet og eventuelt De Faste Reprsentanters Komit .
<P>
Som supplement til den netop beskrevne associeringsaftale , hvis udkast jeg for nylig har sendt til Dem , forudser Schengen-aftalen , at der indgs en yderligere aftale , som fastlgger de retlige relationer mellem Norge og Island p den ene side og Storbritannien og Irland p den anden side i forbindelse med deltagelsen i de eksisterende Schengen-regler .
Forhandlingerne herom er begyndt .
Jeg regner med , at de snart kan afsluttes .
<P>
Lad mig ogs sige et par stninger om integreringen af Schengen-sekretariatet .
Rdet har den 1. maj 1999 i den skriftlige procedure besluttet at integrere Schengen-sekretariatets personale i Rdets generalsekretariat , og jeg hber , at der dermed kan sttes et punktum for den seneste tids debatter om dette emne , og at formandskabet , medlemsstaterne og ogs rdssekretariatets personale nu igen fuldt ud kan koncentrere sig om det saglige arbejde , som stadig ligger foran os i de resterende to mneder af det tyske EU-rdsformandskab .
<P>
I tiden op til denne rdsbeslutning var det tydeligt , at dele af rdssekretariatets personale dannede en regulr front imod at overtage Schengen-tjenestemnd , som ikke gennemgr den sdvanlige udvlgelsesprocedure .
Det har jeg ingen forstelse for , for indlemmelsen af tidligere ansatte i Schengen-sekretariatet har intet med nepotisme at gre .
Den tjener tvrtimod til at sikre eksistensgrundlaget for en gruppe personer , som i revis har arbejdet intenst for Schengen-samarbejdet , og som ikke m pfres skade p grund af integreringen af Schengen-aftalen i EU .
Endvidere drager EU nu ogs i fremtiden nytte af det kvalificerede Schengen-personales ekspertise og frdigheder .
<P>
Lad mig afslutningsvis sige noget om Europa-Parlamentets hringsprocedure i sprgsml vedrrende overfrslen af Schengen-aftalen til EU .
Det tyske EU-formandskab anerkender uindskrnket , at overfrslen af Schengen-aftalen til EU har stor betydning for Europa-Parlamentets fremtidige arbejde , og at Parlamentet har en berettiget interesse i de enkelte skridt , som er ndvendige med henblik p integreringen .
Tyskland har altid taget hensyn til denne interesse ved en udfrlig orientering om sagernes stilling .
Minister Schily , medarbejdere i det tyske indenrigsministerium og ogs jeg har flere gange informeret Parlamentet og dets kompetente udvalg .
Jeg m ogs henvise til , at minister Schily aflagde rapport her p plenarmdet den 14. januar , og at han aflagde rapport i Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender den 19. januar og den 30. marts p ny i dette udvalg , jeg selv var den 23. november i Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender , og hr . Eisel , som sammen med mig er vicekontorchef for dette omrde , var ligeledes to gange i sidste uge i udvalget for at orientere dette .
Jeg antager alts , at det , vi kunne gre for at informere Parlamentet og dets udvalg , det er ogs blevet gjort .
<P>
Jeg gr dog opmrksom p , at der ikke eksisterer nogen retlig pligt til at gennemfre en formel hring i sprgsml om integrering af Schengen-aftalen inden for EU ' s rammer .
Grundlaget for at inddrage Schengen-reglerne i EU er udelukkende Schengen-aftalen , som ikke indeholder nogen bestemmelse om en formel hring .
De hringsforpligtelser , som er fastsat i Amsterdam- og Maastricht-traktaterne , angr ikke overfrslen af Schengen-aftalen .
Men jeg forsikrer Dem endnu en gang om , at formandskabet ogs i fremtiden vil orientere Europa-Parlamentet intensivt om situationen for integreringen .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="NL" NAME="Van Lancker">
Hr. formand , kre kolleger , hr. formand for Rdet , den aftale , som Rdet har lavet om integrationen af Schengen-aftalen i traktaten , er p ny sdan en typisk aftale , som Parlamentet har blandende flelser over for .
Det er naturligvis fantastisk , at der er en aftale , og der var ingen , der havde turdet hbe , at den ville komme under det tyske formandskab .
Parlamentet har den 14. januar i r i en beslutning udtalt sin bekymring om udeblivelsen af sdan en aftale . For i det tilflde ville hele acquis communautaire falde ind under den tredje sjle .
Det er en flot prstation , at der er lavet en aftale , og det vil jeg gerne takke det tyske formandskab for .
<P>
Aftalen srger desuden for , at en stor del af bestemmelserne i Schengen-aftalen , nemlig bestemmelserne om den fri bevgelighed for personer , asyl , flytning og grnsekontrol for en stor del bliver flles emner , hvilket betyder , at Parlamentet og Domstolen i fremtiden bliver involveret i politikken .
Det er ogs en god ting .
Men der er i denne sag en rkke ting , som str i strk kontrast til Parlamentets udtalelser i januar .
<P>
For det frste og isr vil jeg vende tilbage til Parlamentets rolle , hr. rdsformand .
Det er korrekt , at det tyske formandskab har haft mange drftelser med Parlamentet . Det er korrekt , at Parlamentet har fet oplysninger i forhandlingsperioden , og det vil jeg gerne takke formandskabet for .
Men De kan ikke bengte , at de endelige tekster frst kom Parlamentet i hnde i mandags , og at vi frst i mandags kunne diskutere om forhandlingernes endelige resultat , og oven i kbet at hringen af Parlamentet er en vittighed , fordi alt allerede er blevet besluttet .
Der er en politisk aftale , som kun skal bekrftes i Rdet den 10. maj .
<P>
De har ret .
Formelt skal De ikke hre Parlamentet , men politisk er det ikke korrekt , fordi integrationen af Schengen-aftalen i traktaten og valget af retsgrundlaget fastlgger , hvordan den fremtidige acquis communautaire skal videreudvikles , og hvilken rolle Kommissionen , Parlamentet og Domstolen fr .
Det er alts en meget vigtig beslutning , som griber ind i Parlamentets rettigheder , og derfor mener vi , at vi skal hres p en ordentlig mde .
Parlamenet udtalte i beslutningen af 14. januar , at hvis det ikke sker , vil Parlamentet overveje en procedure ved Domstolen , og jeg mener stadigvk , at det kommende Parlament skal overveje dette .
<P>
Hr. formand for Rdet , det er ikke et sprgsml om krnket stolthed , det drejer sig om demokratisk kontrol , for Parlamentet har ogs en rkke bemrkninger med hensyn til indholdet .
For det frste har rdsformanden indrmmet , at der ikke er nogen aftale om Schengen-informationssystemet .
Det er bedre ikke at have en aftale , end at alt smides over i den tredje sjle , for det ville vre en katastrofe .
Men forelbigt bliver Schengen-informationssystemet i den tredje sjle . Det er forkert , for Schengen-informationssystemet indeholder mange oplysninger , som vedrrer flytning , asyl og visum , hvor der , hr. formand , dagligt dukker store problemer op .
Jeg sprger derfor Rdet , hvad det kan gre for at lse denne situation ?
I vrigt er beskyttelsen af personlige oplysninger i Schengen-informationssystemet meget vigtig . Vi m ikke glemme , kre kolleger , at den flles kontrolmyndighed har udarbejdet en snderknusende rapport .
Derfor anmoder jeg om at indgive et forslag p grundlag af artikel 286 , som omfatter oprettelsen af et velfungerende tilsynsorgan . Jeg anmoder desuden om et forslag inden for rammerne af den tredje sjle om beskyttelsen af personlige oplysninger , for den tredje sjle indeholder endnu ikke sdan en garanti .
<P>
Til sidst , kre kolleger , henleder jeg opmrksomheden p Kommissionens initiativret i hele Schengen-aftalen .
Kommissionen kunne srge for en vigtig , flles dynamik , men Rdet har i al sin visdom besluttet at opretholde det stende udvalg for gennemfrelsen af Schengen-aftalen .
Det kunne forsvares ved en udvidelse af Schengen-aftalen , men det er uacceptabelt , at dette udvalg har kompetence med hensyn til tilsynet med gennemfrelsen af Schengen-aftalen .
Jeg sprger derfor Rdet om at redegre herom .
Konklusionen er , at glasset ikke er halvfuldt , det er halvtomt .
Jeg hber i det store og hele , at denne aftale srger for , at bde Parlamentet og den kommende Kommission bliver mere involverede i den politik , som tidligere hrte under Schengen-aftalen .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="SV" NAME="Cederschild">
Hr. formand , frst vil jeg hilse inkorporeringen af Schengen-reglerne i traktaten velkommen .
Den fri bevgelighed for personer i hele EU bliver mulig i kraft af Amsterdam-traktaten , men det m naturligvis ikke fre til oprettelse af en frizone for kriminalitet .
Beskyttelsen af borgerne m prioriteres .
Idet Schengen-reglerne bliver en del af traktaten , skabes der jo nu en mere effektiv beskyttelse .
Det har imidlertid vret meget svrt at finde frem til de tekniske lsninger .
Det er jo klart , at vi fra Parlamentets side ikke kan vre tilfredse med den manglende inddragelse af Parlamentet , der gr sig gldende p visse omrder .
<P>
I Norden har vi lnge haft fri bevgelighed , hvilket har lettet kontakten mellem de nordiske folk , prcis som Schengen-aftalen gr det mellem andre stater i Europa .
Det er derfor gldeligt , at EU nu vrner om den nordiske pasunion .
Den nordiske lovgivning str vi nemlig vagt om i Norden , eftersom den har betydet virkelig meget for os .
<P>
Hvis den nordiske lovgivning skulle vise sig at vre ude af overensstemmelse med Unionens - det hersker der nemlig delte meninger om - s m man naturligvis srge for , at der finder en koordinering sted .
Island og Norge fr nu et langt strre ansvar for grnsekontrollen , det vil sige for overvgning af Unionens ydre grnser .
Det skal naturligvis ske p en effektiv mde , og man m stille samme krav til Norge og Island som til Unionens medlemsstater med hensyn til grnsekontrol og visse former for kriminalitetsbekmpelse .
<P>
Formandskabet har haft god mundtlig kontrakt med udvalget i Schengen-sprgsmlene - vi er blevet informeret .
Det er imidlertid utroligt vigtigt at ppege , at traktatens krav om hring af Europa-Parlamentet ikke m tilsidesttes .
Borgernes reprsentanter i Parlamentet skal naturligvis deltage langt mere aktivt i dette sprgsml end hidtil .
Parlamentets rolle har vret for svag .
Desuden har der kun vret yderst begrnset tid til behandlingen .
Der har manglet oversttelser , og folk har knap nok vidst , hvad der er foreget i udvalget .
Sdan kan man ikke behandle disse sprgsml .
Derfor hber jeg , at Rdet nu vil vise , at man deler vores synspunkt om , at der fremover skal vre god tid til at behandle disse sprgsml , og at der er behov for en reel meningsudveksling mellem Parlamentet og Rdet i disse flsomme sprgsml .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="NL" NAME="Wiebenga">
Hr. formand , vi er i gang med den sidste debat om den europiske justitspolitik i denne valgperiode .
Da vi begyndte i juli 1994 , var Maastricht-traktaten netop trdt i kraft .
Den Liberale Gruppe hbede , at Rdet ville give disse opgaver stor prioritet , for det er ikke uvigtigt at bekmpe den omfattende internationale kriminalitet og at give den europiske asyl- og flygtningepolitik form .
Nr man ser tilbage p denne valgperiode , kan man desvrre konkludere , hr. formand , at Rdet ikke har gjort meget .
For hvad har man egentligt opnet i disse fem r ?
I Kososvo er der 500.000 hjemlse , men er der en europisk asylpolitik ?
Nej . Kommissionen faldt p grund af sager om svig .
Er de fem aftaler om svig allerede trdt i kraft ?
Nej , heller ikke .
<P>
Hr. formand , det er ikke Parlamentets fejl .
Parlamentet er nsten aldrig blevet hrt , og nr det er sket , har det gennemfrt sit lovgivende arbejde i hjt tempo for derefter at konstatere , at Rdet ignorerede det .
Jeg vil sige til ministrene , men ogs til embedsmndene - selvom det er ikke er skik og brug : Mine damer og herrer , forandr Deres holdning og Deres mentalitet .
Tag Parlamentet alvorligt , og stop Deres ignorante holdning , der virker hovmodig .
<P>
Hr. formand , Kommissionen kunne rligt talt ogs have vret mere aktiv p dette omrde .
Man har gjort gode ting , men man kunne have gjort mere .
Hr. formand , integrationen af Schengen-aftalen i EU er nu langt om lnge gennemfrt . Man m sige , at det er positivt til trods for , at Parlamentet ikke blev hrt tilfredsstillende .
Vi vil undersge beslutningstagningen nrmere .
<P>
Til sidst , hr. formand , kan jeg desvrre ikke takke Rdet p vegne af Den Liberale Gruppe for de gennemfrte aktiviteter i den forlbne valgperiode , for resultaterne er , som jeg netop sagde , utilfredstillende .
Jeg vil dog gerne takke fru Gradin , der desvrre ikke er til stede , og hendes embedsmnd . Jeg vil frst og fremmest opfordre Rdet og den nye Kommisson til at gre topmdet i Tampere i oktober til en succes .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="FR" NAME="Pradier">
Hr. formand , Gruppen Europisk Radikal Alliance er njeregnende , nr det kommer til sprgsml om frihed .
Schengen-aftalen vejer sledes fortsat tungt i vores bekymringer bde med hensyn til den frie bevgelighed for Unionens borgere og med hensyn til den frihed , der ikke glder for borgerne fra tredjelande , som bor fast i en af medlemsstaterne .
<P>
I denne forbindelse mener jeg , at man mske skulle krve af de ministre , som deltager i Rdet , at de lgger pres p Frankrig for at f landet til at ophre med at misbruge dispensationsklausulerne navnlig i forbindelse med kontrollen ved grnsen mellem Belgien og Frankrig .
Jeg vil afslutte dette indskud med at sige , at eksekutivkomitn for Schengen-aftalen alts er blevet erstattet med Rdet .
Rdets formandskab , der er stolt af denne nye re , har fastslet , lovgivet om og indfrt retsgrundlag .
Det har i fuldstndig isolation fastslet associationsmetoder uden at hre eller blot informere borgernes reprsentation , ikke engang hvad angr de endelige tekster .
<P>
Parlamentet er naturligvis ikke tilfreds med en sdan indstilling .
Vi er endnu en gang i den position , at vi kan anmode om - eller mske krve - at traktaten overholdes .
Det er p hje tid , at det nye formandskab bjer sig for dette krav .
Det er p hje tid , at man skaber klarhed i politisamarbejdet og det retlige samarbejde , og at man ved prcist , hvem der gr hvad og inden for hvilke rammer .
<P>
Den nye Kommission har selv et stort arbejde foran sig med hensyn til at prsentere et sammenhngende projekt i Tampere , og for at Schengen-aftalen langt om lnge munder ud i det omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed , som alle benbart nsker .
<SPEAKER ID=28 NAME="Krarup">
Jeg har blot nogle f bemrkninger .
Det er velkendt , at Folkebevgelsen mod EU , som jeg reprsenterer , er modstander af Schengen-systemet , personligt er jeg det overvejende af retssikkerhedsmssige grunde .
Jeg har ikke nogen tiltro til , at opbygningen af et overnationalt system af overvgningsbefjelser gavner demokratiet i Europa .
Mlstningen , at man nsker at etablere en human flygtningepolitik , deler vi formentlig alle sammen mere eller mindre helhjertet , men jeg har den opfattelse , at demokratiet  ligger bedst i borgernes lommer  , for nu at bruge et dansk slagord .
Schengen-aftalen er medtaget i Amsterdam-traktaten , og man har benyttet lejligheden til at snige Norge og Island , hvis befolkninger har stemt nej til Den Europiske Union , ind i systemet .
De har i kraft af associeringsaftalerne noget , der i virkeligheden svarer til 2 / 3 medlemskab af Den Europiske Union uden nogen indflydelse .
Det er en absurditet .
Men nr nu Schengen-systemet er skabt , ville jeg langt foretrkke , at det blev bevaret i sjle tre , og undtagelsesvis er jeg i den situation , at jeg er i stand til at rose formandskabet for den usdvanlige mangel p effektivitet , der ligger i administrationen af disse regler .
Jeg vil tilfje , at naturligvis er dette Parlament interesseret i - og det m jeg jo sttte - at der tilvejebringes strst mulig benhed omkring disse beslutninger .
I denne henseende lader Rdets adfrd adskilligt tilbage at nske , hvad enten traktaten tolkes p den ene eller den anden mde .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="SV" NAME="Andersson">
Hr. formand , jeg vil starte med at lyknske formandskabet .
Nu er det nemlig lykkedes at inkorporere Schengen-reglerne i traktaten og ligeledes at opn en fornuftig fordeling mellem frste og tredje sjle .
Derfor mener jeg , at man med hensyn til det faktuelle m lyknske formandskabet .
F havde vel ventet , at det ville g s hurtigt .
<P>
P den anden side er der en hel del at kritisere med hensyn til informationerne til Europa-Parlamentet og udnyttelsen af den viden , der findes i den direkte valgte forsamling .
Det er indlysende , som en tidligere taler var inde p , at man m sondre mellem det formelle og det politiske .
Jeg udelukker ikke , at Rdet har ret , nr man siger , at man har fulgt de gldende regler for hring .
Det er sandsynligvis korrekt , men vi m undersge sagen .
Men i et s politisk betydningsfuldt sprgsml som inkorporeringen af Schengen-reglerne i traktaten og en associeringsaftale med to lande , som er noget meget specielt , mener jeg , at Rdet burde have lyttet til Parlamentet og taget hensyn til de synspunkter , Parlamentet kunne have bidraget med .
Der mener jeg , at De har svigtet .
De har vret til stede i udvalget , vi har kunnet tale med Dem , men vi kunne vre blevet hrt , s De havde fet vores synspunkter , ogs via betnkningen .
P dette punkt mener jeg alts , at De har svigtet .
<P>
Jeg vil ikke tilfje s meget mere med hensyn til sprgsmlene om frste og tredje sjle , blot vil jeg koncentrere mig om sprgsmlet om associeringen af Island og Norge .
Den tidligere talers indlg undrede mig .
Jeg ved , at taleren bor i Helsingr . Jeg bor i Helsingborg , fire kilometer vk .
Vi har levet med fri bevgelighed .
Jeg har gjort det i stort set hele mit liv og set fordelene ved den fri bevgelighed og den nordiske pasunion .
Jeg konstaterer med tilfredshed , at vi nu ogs fr fri bevgelighed mellem andre lande .
Det har fungeret godt mellem de nordiske lande . Jeg er sikker p , at det kommer til at fungere godt i Den Europiske Union .
Det er udmrket , at Norge og Island ogs kan tilknyttes denne aftale .
At man kritiserer Norge og Island er jo helt utroligt , da det jo faktisk er deres parlamenter , der trffer beslutningen p demokratisk vis .
S vidt jeg forstr , vil disse parlamenter trffe denne afgrelse med stort flertal .
De tvinges alts ikke ind i noget , men det er de demokratiske institutioner der , som beslutter , om man vil indg i dette samarbejde .
Derefter tror jeg , at Norge og Island vil skulle tilpasse deres lovgivning til disse bestemmelser i det omfang , det er ndvendigt .
Det bliver ikke noget strre problem .
Det bliver det blandede udvalg heller ikke , men det kommer til at fungere sledes , at landenes stemme bliver hrt , selvom de ikke har nogen formel beslutningskompetence .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="ES" NAME="Palacio Vallelersundi">
Hr. formand , siden jeg kom ind i Parlamentet i 1994 , har det vret helt tydeligt for forsamlingen , at Den Europiske Unions fremtid er p spil her i dette grnseomrde for den tredje sjle , omrdet vedrrende rettigheder og frihedsrettigheder .
Og lige siden jeg kom ind i Parlamentet , har vi anstrengt os for at udvide de meget snvre grnser i artikel K.6 i Maastricht-traktaten , grnser som vi selvflgelig m anerkende er blevet passeret .
Ikke bare p grund af overfrelsen af en vigtig del af de gamle omrder fra tredje sjle i EF-traktaten til frste sjle , men ogs p grund af det relative fremskridt , som den gldende artikel 39 er et udtryk for .
<P>
Jeg skal sige , at Parlamentet i denne sag , i disse fremskridt , har spillet en vigtig rolle .
I denne sag mener jeg , at bde lyse og mrke sider skal frem .
Og jeg mener , at det er ndvendigt at vre konsekvent og loyal og udmrke sig med princippet om loyalt samarbejde mellem institutionerne og dermed anerkende det , som Rdet har gjort , srlig det , som det tyske formandskab har gjort .
Jeg glder mig naturligvis over det arbejde , der er blevet gjort for at udarbejde en fortegnelse over Schengen-reglerne , for vi ved alle , at Schengen-reglerne var et virvar af regler og desuden af offentlig folkeret , hvilket komplicerede tingene yderligere .
<P>
Og fremlggelsen af dette dokument om retsgrundlaget for Schengen-reglerne - som jeg endnu ikke har haft tid til at g i dybden med - er utvivlsomt vigtig .
<P>
Og samtidig med fremskridtene skal vi ogs vre bevidste om og erkende de vanskeligheder , som Schengen-aftalens integration i Den Europiske Union udgr , en aftale , der er en lukket verden , og som desuden oprettes uden for Den Europiske Union for at kunne fungere .
Og vi skal ogs huske , at det er dens oprindelse .
<P>
Nr alt det er sagt , hr. formand , kan Parlamentet ikke holde sig i ro . Og det kan ikke holde sig i ro af de rsager , som allerede er blevet nvnt .
Vi har et ansvar over for borgerne , som er drevet til det yderste p disse omrder , hvor rettigheder og frihedsrettigheder er p spil , og naturligvis skal vi p et tidspunkt , hvor Schengen-aftalen integreres i unionstraktaten , have en holdning .
Det er rigtigt , at vi juridisk set ikke har nogen ret , og der har vret nogle - ikke p plenarmder , men i udvalg - som har slet til lyd for , at vi gik til Domstolen .
Vi har ingen formel ret , traktaten sttter os ikke , men der er ingen tvivl om , at vi set ud fra et politisk synspunkt skal vre her , vi skal have oplysninger , og vi skulle naturligvis have vret hrt i disse sprgsml .
Det har ikke vret tilfldet .
Det tyske formandskabs ord om , hvad det har tnkt sig at gre , er ikke nok , og det skal vi give klart udtryk for .
<P>
Til sidst vil jeg tale om to aspekter , som det tyske formandskab er enigt i hrer ind under den frste sjle , og det er beskyttelsen af personlige oplysninger og sprgsmlet om visum .
P det omrde vil De , mine damer og herrer , kunne forst , at vi skal vre srligt opmrksomme .
Lad os ogs hbe , at de initiativer , der bliver taget , srligt Kommissionens , har nogle klare fremtidsperspektiver , som giver mulighed for at gre nogle fremskridt ved det kommende topmde i Tampere .
<SPEAKER ID=31 NAME="d'Ancona">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , som formand for Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender er jeg ligesom de kolleger , der har talt , glad for , at det er lykkedes , og at det tyske formandskab har meddelt , at Schengen-aftalen er blevet integreret i unionstraktaten .
Det prcise resultat er endnu uvist .
Det ser ud til , at store dele af Schengen-aftalen er blevet flyttet over i den frste sjle , men den prcise rkkevidde heraf er det i jeblikket vanskeligt at vurdere .
<P>
Det er Rdets skyld , at man ikke kender eller kan vurdere det prcise resultat .
Rdsformanden har sagt , at Rdet har vret til stede mange gange , og det er korrekt .
De har ofte vret til stede , men det er noget andet end at informere . Det er noget andet end at involvere Parlamentet i beslutningerne .
Det er ikke sket , og til trods for formandskabets lfter i marts 1998 er Parlamentet ikke en gang blevet informeret .
<P>
Parlamentet skal ikke desto mindre lse sin opgave og danne sig en juridisk og politisk mening om Rdets beslutninger .
Jeg har et rkke sprgsml : Hvilken juridisk status har den del , der anbringes i den frste sjle ?
Er det i form af direktiver eller forordninger ?
Hr. formand , det er ndvendigt med klarhed for at undg problemer ved Domstolen i eventuelle tilflde .
<P>
Man m desvrre konstatere , at der endnu ikke er truffet beslutninger med hensyn til Schengen-informationssystemet .
Det falder midlertidigt ind under den tredje sjle . Men hvor lnge er midlertidigt ?
Denne uklarhed er beklagelig , fordi der opstr et kompetenceproblem , hvis mangelen p klarhed ikke fjernes .
Hvem kontrollerer systemets funktionsmde ?
Hvem kontrollerer det ?
Kommissionen eller udvalget for gennemfrelse af Schengen-aftalen ?
<P>
Mit sidste punkt har hr . Wiebenga allerede nvnt .
Det er meget ndvendigt , at man kan trffe beslutninger , for der er meget arbejde , der skal gres .
Hr . Monti kommer efter ikrafttrdelsen af Amsterdam-traktaten s hurtigt som muligt med et nyt forslag om visum .
Parlamentet er meget ivrig efter en aktiv asylpolitik og udviklingen af et instrument til at fastlgge krnkelserne af de grundlggende rettigheder .
Aktiveringen af traktatens artikel 286 er i den forbindelse en god retningsviser .
Personlige oplysninger bliver beskyttet og naturligvis isr de pgldende mennesker . De europiske institutioner skal tilpasse sig dette .
<P>
Kort sagt , vi er glade for resultatet , for det er bedre end ingenting .
Men der er endnu meget , der skal gres , og jeg hber , at det sker i samarbejde og efter , at Parlamentet er blevet informeret tilstrkkeligt .
<SPEAKER ID=32 NAME="Schapper">
Hr. formand , jeg m endnu en gang vedrrende Parlamentets inddragelse og fremsendelsen af dokumenter sige , at den politiske enighed kom i stand den 26. april , og jeg beder om forstelse for , at det heller ikke var muligt at fremsende dokumenterne fr .
Vi kunne jo selv frst tilvejebringe denne enighed i sidste minut .
Vi vil naturligvis ogs fortsat bestrbe os p at opn enighed om indplaceringen af SIS , men jeg er ikke alt for sikker p , at det vil lykkes for os , for det tyske rdsformandskab .
Men jeg vil gerne gre opmrksom p , at SIS jo p grund af den automatik , der ligger i Schengen-aftalen , fra nu af er fuldstndigt indplaceret i den tredje sjle .
Men det betyder , at selvflgelig vil den flles kontrolinstans , som jo ogs hidtil har overvget , at Schengen-aftalen overholdes , fortsat vre aktiv , og den vil fortsat vge over , at databeskyttelsen overholdes i Schengen-informationssystemet .
Hvad indplaceringen af enkelte bestemmelser i den frste sjle angr , fru d ' Ancona , er de jo relateret til enkelte traktatbestemmelser i Amsterdam-traktaten , og dermed er de nu blevet en bestanddel af traktaten .
For mig at se er det et helt klart resultat , der er opnet her .
<P>
Generelt vil jeg endnu en gang sige , at p trods af den betydning , de aktuelt opnede resultater har , er den egentlige politiske beslutning truffet med Amsterdam-traktaten .
Det , der er sket nu , er gennemfrelsen .
Det er gldeligt , at den er lykkedes nogenlunde .
<SPEAKER ID=33 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Schapper .
<P>
Jeg har modtaget et beslutningsforslag , fremsat i overensstemmelse med artikel 40 , stk . 5 , i forretningsordenen .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=3>
Retlige aspekter af elektronisk handel
<SPEAKER ID=34 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0248 / 99 ) af Oddy for Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om visse retlige aspekter af elektronisk handel i det indre marked ( KOM ( 98 ) 0586 - C4-0020 / 99-98 / 0325 ( COD ) ) .
<P>
Ordfrere for udtalelser ( Hughes-proceduren ) : Hoppenstedt , Udvalget om konomi , Valutasprgsml og IndustripolitikWhitehead , Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse
<SPEAKER ID=35 NAME="Oddy">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke mine kolleger i Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder for deres fremragende indsats .
Jeg har udsat medarbejderne og mine kolleger for et utroligt pres for at f dette igennem under mdeperioden i maj .
Jeg vil isr gerne takke de medarbejdere , der har mttet arbejde fantastisk hrdt .
Jeg vil ogs gerne sige , at mine kolleger har vret bemrkelsesvrdigt venlige og har deltaget i drftelserne i en atmosfre af samarbejde og imdekommenhed .
Derfor har vi kunnet gre arbejdet frdigt til tiden .
<P>
Dette er et meget vigtigt omrde .
Elektronisk handel er et vkstomrde .
Det br kunne skabe langt mere fremgang for Den Europiske Union .
Det er nyttigt for bde forbrugere og virksomheder .
Forbrugerne nyder godt af det , fordi de kan handle p Internettet i fred og ro hjemmefra og f varerne leveret hjemme .
Det er hurtigere og enklere , og forbrugerne kan meget nemmere undersge markedet for de varer , de nsker .
<P>
Virksomhederne har ogs fordele , fordi de har kontrakter af stor betydning .
Det bner for markeder p tvrs af grnserne og giver forbrugerne langt strre valgfrihed , fordi det er lettere at f varer - hvis man f.eks. er britisk - fra Frankrig , Tyskland eller Grkenland .
<P>
Men der findes nogle ulemper .
Vi er ndt til at sikre , at den lovgivning , vi indfrer , er tydelig og enkel , og at det er nemt at rette op p problemerne .
Vi m sikre , at forbrugerne kan have tillid til , at de ikke handler med svigagtige virksomheder , og at de rent faktisk ogs modtager varerne , nr de indtaster deres kreditkortnummer i computeren , og ikke bare finder ud af , at virksomheden er forsvundet .
Ved afstemningen i udvalget lagde vi stor vgt p adfrdskodekser til regulering af branchen og p et bedre forbrugersamarbejde .
Jeg mener , at dette er vigtigt .
<P>
Nr man ser p de nrmere detaljer i forslaget , m man konstatere , at det er vanskeligt at forsge at harmonisere det , der rent faktisk er aftaleret i 15 lande .
Kommissionen var ivrig efter at sikre , at det stod klart , nr en aftale blev indget med et tredje klik .
Det bekymrer Retsudvalget , fordi det virker undigt besvrligt og med strre sandsynlighed vil medfre fejl .
<P>
Med hensyn til konflikt mellem lovgivninger , som er et skrkkeligt vanskeligt juridisk sprgsml , m vi sikre , at reglerne er klare .
Jeg kan godt lide Kommissionens tanker om sikkerhed for , at det er hjemlandets lovgivning , der er gldende .
Dette giver en fordel , fordi det er enkelt og klart .
Men igen m vi vre klar over , at forbrugerne har brug for beskyttelse .
<P>
Der har vret megen diskussion om sprgsmlet om copyright og ulovligt materiale .
Vi er ndt til at finde den rette balance mellem borgerlige frihedsrettigheder , folks frihed til at lgge det , de nsker , ud p Internettet , ikke mere myndighedssnuseri p Internettet , end der findes for breve eller telefonsamtaler , i forhold til det andet argument om , at virksomhederne ikke kan have , at folk overtrder deres copyright , ulovligt anvender deres logo og foregiver , at de er en virksomhed , som de ikke reprsenterer .
Det er et virkeligt stort problem for kendte virksomheder , at andre virksomheder stjler deres design og ider .
<P>
Jeg mener , at vi mere eller mindre har net den rette balance i Retsudvalget .
Igen p grund af mine kollegers velvillige indstilling til drftelsen , hvor man forsgte at n frem til en tilfredsstillende og enkel lsning .
<P>
Den sidste ting , jeg vil nvne , er spamming , uopfordret elektronisk post .
Jeg mener ikke , at de forbrugere , der nsker at forbyde al uopfordret elektronisk post , har ret .
Som forbruger kan jeg selv godt lide at f elektronisk post om mine interesseomrder som f.eks. oplysning om , hvad der gr i teatret .
Jeg nsker ikke et totalforbud .
Jeg nsker en mulighed for at sige fra .
<SPEAKER ID=36 NAME="Whitehead">
Hr. formand , jeg vil gerne rette en meget varm lyknskning til min kollega fru Oddy for denne betnkning , som hun p karakteristisk vis har fet igennem i Parlamentets sidste dage i et udvalg , hvor der ogs var andre ting p dagsordenen , og hvor der var enorme juridiske og tekniske komplikationer .
Det er ikke noget let emne , og nogle af os fler , at det var lidt for tidligt at tage det op i de sidste par mneder af samlingen , nr der var behov for betydelige overvejelser og undersgelser .
Ikke desto mindre har vi afgivet udtalelse , og jeg mener , at Parlamentets udvalg i fllesskab har forsgt at skabe lidt fornuft i denne vanskelige sag .
<P>
Jeg er enig med fru Oddy i to af de nglesprgsml , hun har taget op i dag .
For det frste sprgsmlet om hjemland .
Det er sund fornuft .
Jeg ved , at nogle af forbrugerbevgelserne er uenige med mig , men dette er den eneste mde , hvorp man kan holde rede p ansvaret .
<P>
Det andet omrde , hvor jeg er enig med hende , er i sprgsmlet om at sige til eller sige fra , hvor vi m give forbrugeren ret til at sige fra . Men at foreskrive , hvad man m eller ikke m lgge ud p Nettet , vil betyde en s kraftig restriktion p udvidelsen af denne trafik , at det ville vre skadeligt for selve det indre marked .
<P>
Vi m ogs vre meget omhyggelige med at finde den rigtige balance mellem frihed p den ene side og tilladelser p den anden , mellem de private rettigheders verden og de offentlige forpligtelsers verden .
<P>
Det eneste omrde , hvor jeg og Miljudvalget , hvis udtalelse jeg fremlagde , er uenige med vores venner og kolleger fra Retsudvalget , er i sprgsmlet om , hvorvidt vi er get i den rigtige retning med hensyn til forbrugerbeskyttelse .
Efter min mening er det ikke tilfldet p alle omrder .
Jeg mener ikke , at ndringsforslaget , hvor man sger at f sendebestemmelser gjort til noget , der i bund og grund er en transaktion mellem enkeltpersoner , er rigtigt .
Det ndringsforslag br forkastes .
<P>
Vi er ogs get for vidt med hensyn til at inddrage sprgsmlet om copyright i diskussionen , hvor det slet ikke hrer hjemme .
Efter min mening vil det vre langt bedre at flge linjen i de forslag , som oprindeligt kom fra Kommissionen i denne sag .
<SPEAKER ID=37 NAME="Hoppenstedt">
Hr. formand , kre kolleger . Elektronisk handel , E-Commerce , begreberne svirrer gennem verden .
USA , Europa , Japan , men ogs Kina beskftiger sig dels med realiteter , dels imidlertid for jeblikket stadig med visioner .
Visionerne skal blive til virkelighed om to til tre r i den form , at man , hvis man kan tro tallene , i r 2001 allerede vil benytte 110 millioner pc ' er til elektronisk handel med et handelsvolumen p USD 200 milliarder . Det er et enormt belb .
Det er s let at sige , men mange sprgsml er stadig ikke besvaret .
En stor del af sprgsmlene besvares i Kommissionens forslag og i betnkningen fra Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder , og jeg mener , at begge parter her har gjort et fremragende stykke arbejde .
Men jeg m i al beskedenhed tilfje , at ogs Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik genkender sin udtalelse , som jo krer efter Hughes-proceduren , i denne betnkning .
<P>
Det Europiske Folkepartis Gruppe og store dele af Retsudvalget sttter derfor udkastet fra Kommissionen .
Men vi har visse betnkeligheder ved nogle ndringsforslag , som bl.a. angr formidlernes ansvar .
Her skal nvnes tre eller fire ndringsforslag fra hr . Barzanti og et ndringsforslag fra hr .
Glante . Jeg mener , at disse ndringsforslag gr strukturen og konstruktionen i hele denne betnkning usikker .
Derfor vil vores gruppe stemme imod disse ndringsforslag .
<P>
Et meget vigtigt og meget farligt element er ndringsforslag 63 fra hr . Glante , hvori det drejer sig om p ny at opregne undtagelser fra definitionen af radio .
Vi har i fjernsynsdirektivet i artikel 1 meget klart sagt , hvad nye tjenester betyder , og hvordan nye tjenester skal defineres .
Vi har ogs udtalt os meget klart , idet vi har sagt , at vi vil lade disse nye tjenester udvikle sig , og vi vil p ny diskutere rammerne for en revision af fjernsynsdirektivet i r 2002 .
At vi i Parlamentet naturligvis ogs af Kommissionen forventer den lovede store diskussion om , hvad der s udspiller sig inden for de audiovisuelle tjenester i de nye systemer , er en selvflge .
Det er ogs et af lfterne .
Hvornr disse lfter bliver indfriet , er ukendt .
Men jeg mener , man br nvne det her , for det har vret et af de punkter i artikel 1 , hvor det har vret en balancegang , om man skulle stemme for det .
<P>
Derfor stemmer en stor del af vores gruppe imod dette forslag , fordi det efter min og vores mening ikke passer ind her .
At frst og fremmest de tyske delstater internt presser p for at undtage radiolignende tjenester - som det her er formuleret - fra den elektroniske handels anvendelsesomrder , kan forklares ud fra den interne tyske situation .
Jeg tror , at den offentligretlige radio , som jo ogs er en srdeles strk partner i disse ndringsforslag , absolut br se fortrstningfuldt p den fortsatte diskussion mellem Kommissionen og os .
Jeg har en bn , og den har jeg inkorporeret i vores ndringsforslag , nemlig at bilag 2 afstemmes sledes , som det er besluttet i Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik , fordi jeg mener , at det flles marked , det indre marked bedre kan udvikle sig med dette bilag 2 , sdan som vi har formuleret det i konomiudvalget .
Det er jo ogs forbrugerbeskyttelse .
Det er jo ogs til gavn for forbrugeren , nr vi her ser , at der ogs for forbrugeren udvikles positive elementer i det store opgr mellem den traditionelle handel og handlen p de elektroniske net .
Salgsoplevelsen skal gives en ny form , og hermed er vi efter min mening p en god kurs .
<SPEAKER ID=38 NAME="Heinisch">
Hr. formand , kre kolleger . Dette direktiv er i princippet et godt instrument til at skabe en minimalistisk regulering p den elektroniske handels omrde .
Betnkningen af Oddy trkker ogs en klar linje i forhold til Kommissionens tekst .
Jeg takker hende ogs hjerteligt for at have overtaget Kulturudvalgets forslag .
<P>
Desuden vil jeg gerne berre nogle punkter .
Ved de nye informationstjenester er det ndvendigt at sikre den frie meningsytring .
Jo mere bne Nettene bliver , desto strre er den kulturelle mangfoldighed , som vi kan glde os over .
Ikke desto mindre skal direktivet sikre et hjt beskyttelsesniveau p de omrder , hvor det er pkrvet at handle p fllesskabsplan , isr ved beskyttelsen af ungdommen og beskyttelsen af den menneskelige vrdighed .
Unionens borgere vil benytte den elektroniske handels instrument , for s vidt dette konkret viser sig nyttigt med henblik p dagliglivets behov .
Men Internettet skal ogs vre tilgngeligt for alle .
En tidlig tilegnelse af disse nye teknologier , men ogs videreuddannelsestiltag skal forhindre , at europiske borgere udelukkes fra disse informationsteknologier .
<P>
t punkt vil jeg endvidere som apoteker og ogs som medlem af Kulturudvalget berre i forbindelse med den elektroniske handel og lgemidler .
For lgemidler har der i over 30 r eksisteret et komplekst regelsystem , som frst og fremmest tjener til at beskytte patienterne og forbrugerne .
Der findes strenge kontroller af marketing , reklame og salg af lgemidler bde p nationalt og p europisk plan .
Internettet ville delvist kunne stte disse bestemmelser ud af kraft .
Der hersker betnkeligheder med hensyn til sikkerheden , afviklingen , betalingen , behandlingen af fortrolige oplysninger , misbrug af personlige data , produkternes kvalitet og den manglende rdgivning .
For at beskytte patienterne , alts forbrugerne , og her tnker jeg isr p vores unge , skal det ubetinget sikres , at Rdets direktiv 92 / 28 / EF af 31. marts 1992 om reklame for humanmedicinske lgemidler finder anvendelse , ogs p omrdet elektronisk handel med lgemidler .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="IT" NAME="Barzanti">
Hr. formand , dette lnge ventede direktiv beriger Den Europiske Unions efterhnden imponerende lovsamling , der tager sigte p at fastlgge reglerne for mange aspekter af informationssamfundet .
Der er uden tvivl tale om en af de mere vanskelige tekster . Med prciseringerne , tilfjelserne og ndringerne fra Retsudvalget synes direktivet helt klart at vre hensigtsmssigt og acceptabelt .
<P>
Der er ikke tale om , at man overbebyrder tjenesteudbyderne med abnorme og upassende omkostninger eller med urimelige kontrolopgaver .
De fastsatte ansvarsbegrnsninger skaber et forenklet retsgrundlag , hvor man dog er klar over de alvorlige problemer , der eksisterer .
Jeg vil gerne understrege , at det er hensigtsmssigt , at disse ansvarsbegrnsninger er udtmmende , da det kun er p denne mde , at direktivet vil f en sand harmoniseringseffekt .
<P>
Kre kolleger , hvis vi nsker at bekmpe de tiltagende ulovligheder , er det ndvendigt , at dem , der udbyder tjenester p Nettet , er i stand til at give alle de oplysninger , der kan tjene til at finde og identificere dem , som udbreder ulovligt indhold , idet man naturligvis overholder fllesskabsrettens bestemmelser om beskyttelsen af personlige oplysninger .
Det er ndvendigt med nogle overvgningsmetoder fra rettighedshavernes side , med strategier , der tager sigte p at bekmpe ulovlige handlinger , og med brugen af underretnings- og sletningsprocedurer ved hjlp af egnede elektroniske instrumenter .
<P>
Direktivet har ikke til forml - og det kan det i vrigt heller ikke - at stte sprgsmlstegn ved det , vi har opnet med lovgivningen om ophavsret og beslgtede rettigheder , som blev vedtaget for kort tid siden . Og jeg vil navnlig gre vores kollega Hoppenstedt opmrksom p , at direktivet ikke glder for det , vi allerede har lovgivet om og harmoniseret med direktivet  Fjernsyn uden grnser  , samt at det ikke ndrer de definitioner , der er fastlagt heri .
<P>
Direktivet har et andet og ganske srligt anvendelsesomrde , og jeg tror ikke , at der er nogen , som nsker at skabe en uhensigtsmssig forvirring i den forbindelse .
Det skal sls fast , at der er en grundlggende forskel mellem teknologier samt teknisk administration af netvrkene og beskyttelse og fremme af indholdet og vrkerne .
Dette er den vigtigste konklusion , der kan drages af den lange og heftige debat om konvergensen af teknologier og budskabernes udsendelsesmetoder , som har vret frt lnge .
Cyberspace er ingenmandsland . Det har jeg sagt fr , og jeg vil gerne sige det igen .
<P>
Hr. formand , rede kolleger , jeg nvnte direktivet  Fjernsyn uden grnser  her i mit sidste indlg som medlem af Europa-Parlamentet .
I 1988 udarbejdede jeg min frste betnkning om dette direktiv .
Hvis jeg skal prve at finde den rde trd i min beskedne , men stdige og lidenskabelige indsats i de 15 r , jeg har arbejdet her i Parlamentet , tror jeg , at den m vre i nsket om at bidrage til at give Europa , vores elskede Europa , nogle effektive instrumenter for at sikre en flersidig information , beskyttelse af kreativiteten , sttte til de europiske vrkers bevgelighed og et nyt opsving i den audiovisuelle produktion , idet vi udnytter de skarpe forskelle mellem kulturerne og gr en tilsyneladende svaghed til en styrke .
<P>
Jeg vil gerne takke alle dem , som med deres samarbejde har givet mig mulighed for at f en s givende og for mig uforglemmelig erfaring , og jeg hber , at man vil fortstte med at give disse emner den vigtige plads , de fortjener , med den beslutsomhed og konsekvens , som alle tillgger vores Parlament .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="ES" NAME="Palacio Vallelersundi">
Hr. formand , nr jeg tager ordet for sidste gang p vegne af Det Europiske Folkepartis Gruppe for at svare hr .
Barzanti , som tidligere tog ordet p vegne af Den Socialdemokratiske Gruppe , kan jeg blot med en enkelt stning sige det , som jeg tror , at vi er mange , der fler , og det er , at vi vil savne ham meget .
Jeg tror , at hele denne instititution og naturligvis vi , der har haft ren af at arbejde sammen med ham , vil savne ham meget .
Vi vil savne ham meget her , omend jeg hber , at vi fortsat kan trkke p hans viden og p hans rd .
<P>
Hr. formand , med hensyn til dette direktiv mener jeg , at der i dag allerede er blevet talt om nogle af de vigtigste problemer , som det forrsager .
Det er et forslag til direktiv , hvor det er vanskeligt at finde en ligevgt , ligevgt mellem leverandrer af tjenester og leverandrer af indhold , ligevgt mellem forbrugere og slgere , i det store hele ligevgt mellem de interesser , som findes p markedet , og de er alle vrdige til beskyttelse .
<P>
P basis af det mener jeg , at Europa-Kommissionens store arbejde skal anerkendes .
Det store arbejde med at vide , hvor man skal stoppe , for dette direktiv har en srlig karakter , og det er , at det ikke skal faststte regler for alt , men de regler , der faststtes , skal vre fornuftige , og der skal vre en id med dem , en ledende id , og jeg tror ikke , at Parlamentet ville st sig ved at ndre denne ligevgt , det ville gre forkert i at forsge at ndre den meget vanskelige situation , og det er efter min beskedne mening rent ud sagt flot , at ligevgten er blevet opnet .

<P>
Eftersom min kollega , hr .
Hoppenstedt , i hj grad , og fordi der er samarbejdet i et og alt , har talt p vegne af Det Europiske Folkepartis Gruppe om bestemte ndringsforslag , vil jeg blot sige , at jeg som talskvinde for gruppen kan tilslutte mig alt , hvad han har sagt , og jeg skal , srligt hvad angr ansvar , komme med nogle prciseringer .
<P>
Det Europiske Folkepartis Gruppe stemmer imod nogle af Retsudvalgets ndringsforslag vedrrende ansvar , specielt ndringsforslag 45 , 46 , 47 , 48 og 50 til 54 .
Og vi stemmer imod , fordi vi mener , at de delgger denne ligevgt , fordi jeg til trods for det , hr .
Barzanti har sagt , som vi grundlggende er enige om , mener , at der gives en drlig service til leverandrerne af indhold , generelt til forfatterne , p andre omrder - dette er et svar til hr .
Whitehead - til forbrugerne , hvis vi indfrer juridisk frivillighed .
Srligt mener jeg sledes ikke , at det er fornuftigt at knytte begrnset ansvar sammen med en bestemt adfrd eller bestemte aktiviteter for leverandren af tjenesters vedkommende og heller ikke at vente til der f. eks. findes notifikationer fra kompetente myndigheder .
<P>
Alt i alt , hr. formand , sttter Det Europiske Folkepartis Gruppe i det store og hele betnkningen fra Retsudvalget , gruppen sttter nogle ndringsforslag fra Den Liberale Gruppe og bortset fra dem , som svel hr .
Hoppenstedt som jeg selv har nvnt , stemmer vi for dem alle sammen .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , ud af alle de mange betnkninger om regler for informationssamfundet er dette den allervigtigste , hvilket ogs fru Oddy ppegede .
Men i modstning til det , der skete med direktivet om copyright i informationssamfundet , har vi p kort tid haft en diskussion , der har givet flere oplysninger .
Desuden mener jeg , at diskussionen om copyright var mere prget af ophidselse og iver end af fremlggelse af nye oplysninger .
<P>
Jeg vil gerne takke fru Oddy for hendes arbejde .
Vi kommer til at savne hendes bne holdning og skabende , selvstndige vsen i Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder - selvom vi har vret uenige om min brug af hendes modersml , engelsk .
<P>
Som mange andre talere vil jeg sige , at Kommissionens forslag efter min mening har vret mere afbalanceret .
Det glder f.eks. overvgningspligten , sprgsmlet om teknik og neutralitet med hensyn til anvendelsen af forskellige standarder .
Min gruppe vil ogs stemme imod mange af ndringsforslagene om dette punkt .
Jeg anmoder derimod om de vrige gruppers sttte til en teknisk neutral lsning ogs med hensyn til indgelse af aftaler .
Retsudvalget har indfrt betydelige forbedringer i forslaget , men jeg mener , at der fortsat mangler noget - at vi tnker alt for meget p den nuvrende situation , at man skal  klikke  .
Jeg gr ud fra , at man vil kunne indg aftaler inden for elektronisk handel p mange andre mder .
<P>
S en tanke , jeg frst fik for nylig .
Jeg tror , at det , at man bruger udtrykket elektronisk handel , betyder , at rigtig mange ikke ved , hvad der egentlig er tale om .
Vi br derfor finde et bedre udtryk , da der er tale om meget mere end bare handel , f.eks. ansvar og grundregler for hele informationssamfundet .
<P>
Desuden m jeg med stor sorg i hjertet konstatere , at ingen er profet i sit fdreland .
Det forslag , som blev fremsat i Retsudvalget om det skaldte spamming , er mit forslag , men min gruppe vil stemme for et andet forslag .
Jeg mener endda , at diskussionen har vist , at mit forslag har gode muligheder for at g igennem .
Jeg mener desuden , at man gr livet alt for let for visse teleselskaber , hvis man vedtager det stillede ndringsforslag .
Jeg beklager , at situationen tegner sig sledes .
<SPEAKER ID=42 NAME="Sandbk">
Hr. formand , den internationale forbrugerdag i marts blev markeret under temaet elektronisk handel og forbrugerbeskyttelse .
Handlen p Internettet rejser ikke i sig selv nye forbrugerpolitiske problemstillinger , men da der er tale om et nyt medie , er der behov for , at der etableres tryghed og tillid .
Handel via digitale net br vre mindst lige s tryg og sikker som handel i den fysiske verden .
Det er derfor uacceptabelt , at Kommissionens forslag vil stille danske forbrugere ringere ved handel via digitale net end ved handel i den fysiske verden .
Et af de strste problemer i direktivet er , at det er afsenderlandets regler , der glder .
Det vil medfre , at lande med et hjt beskyttelsesniveau kan risikere at blive oversvmmet med reklamer og markedsfring fra firmaer og fra lande med et lavere beskyttelsesniveau .
Beskyttelsesniveauet i de nordiske lande er generelt hjere end i andre lande , isr nr det glder markedsfring over for brn .
Det vil kunne resultere i konkurrenceforvridning , hvor udenlandske firmaer kan benytte metoder , som danske firmaer ikke m iflge den danske markedsfringslov .
<P>
Baggrunden for princippet om at bruge afsenderlandets regler er , at det er for besvrligt for erhvervslivet at have kendskab til samtlige medlemslandes lovgivninger p omrdet .
Men konsekvensen er , at denne byrde blot lgges p forbrugernes skuldre .
Handel p Internettet fr sledes for forbrugerne nsten karakter af russisk roulette .
Hvilke regler glder , og hvilke rettigheder har vi , hvis noget gr galt ?
<P>
Jeg sttter de ndringsforslag , som forbedrer direktivet , men jeg kan ikke sttte hele lovteksten , og JuniBevgelsen kan ikke sttte hele lovteksten , fordi den fortsat tager afst i princippet om afsenderlandet .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="DE" NAME="Hager">
Hr. formand , ogs for at sikre det europiske erhvervslivs konkurrenceevne er det absolut ndvendigt at skabe en flles retlig ramme for den elektroniske handel .
Flles regler udgr netop p dette omrde en vigtig forudstning for en effektiv afvikling af forretningsaktiviteterne .
Men her skal man i tilsvarende grad vre opmrksom p sikkerhedsaspektet , beskyttelse mod ulovlige aktiviteter og sundhedsmssige farer .
<P>
Regelmssigt og erhvervsmssigt misbrug af Internettet udgr desvrre en ijnefaldende del af det virtuelle rums virkelighed .
Derfor er effektive kontrolmekanismer ndvendige .
For det frste skal udviklingen af programmer til identifikation af illegalt indhold fremmes , for at disse kontroller ikke kun bliver tomme lfter .
Sttten til sdanne forskningsprojekter skal derfor fremskyndes .
Men for det andet br det efter min mening ogs overvejes , om den sandsynligvis eneste effektive kontrol , nemlig den , der udfres af selve udbyderen , ikke i fremtiden kan udfres p en mde , der er teknisk og konomisk rimelig .
Den offentlige adgang til de informationer , der stilles til rdighed af udbyderen , berettiger til , at denne har et srligt ansvar .
<P>
Men tillad mig at komme ind p endnu et specielt detailproblem .
Det indkb af lgemidler via Internettet uden rdgivning af en fagmand , som direktivudkastet bner mulighed for , udgr - som ogs fru Heinisch sagde - en potentiel sundhedsmssig risiko , som ikke br undervurderes .
Derudover giver Internettet ogs mulighed for stort anlagt bedrageri til skade for patienterne , hvilket ogs WHO igen og igen advarer imod .
Disse aspekter skal man have for je .
Alt i alt udgr det foreslede direktivudkast imidlertid et skridt i retning mod et Internet , som er nyttigt for samfundet , men mlet er langt fra net endnu .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">
Hr. formand , det er et held , at det netop er Dem , der frer forsdet i Parlamentet i dette jeblik , for dette er en af de sidste betnkninger , hvis ikke det er den sidste , fra Retsudvalget , og De har i mange r vret et meget dygtigt medlem af dette udvalg .
Dagens mde er nostalgisk , fordi vi er ved afslutningen af en valgperiode , og nogle kolleger kommer ikke tilbage , andre kommer mske igen , men under alle omstndigheder oplses det siddende Parlament , og der er et nostalgisk element , en skumringsstemning over dette mde .
<P>
Jeg vil benytte lejligheden til at sige , at Retsudvalget altid har vret karakteriseret af det store interne arbejde , den store koordineringsindsats , som vi alle gr , og dette arbejde er blevet udfrt af mange af dem , som taler her i dag og isr af vores ordfrer , fru Christine Oddy , som med sin gode indflydelse har lettet og altid letter arbejdet i vores udvalg .
<P>
Vi forhandler nu om et direktiv vedrrende visse retlige aspekter af den elektroniske handel i det indre marked , som gr ud p at harmonisere visse aspekter af medlemsstaternes lovgivning ved hjlp af denne procedure - et direktiv - aspekter som i realiteten er privatretlige .
Jeg mener , at hvad angr elektronisk handel , elektroniske aktiviteter i forbindelse med intellektuel ejendomsret , elektronisk signatur , alts alt hvad der vedrrer informationstjenester deriblandt intellektuel ejendomsret , er vi inde p et omrde , hvor nationalstaterne er blevet for sm .
Og ikke kun medlemsstaterne i Den Europiske Union , men hele verden er blevet lille , for ved en hastighed p 300.000 kilometer pr. sekund har grnser ingen betydning .
<P>
Hvis Den Europiske Union ikke fandtes , ville det have vret ndvendigt at opfinde den bare p grund af det .
De 15 eller et par og tyve medlemsstater , som Den Europiske Union muligvis kommer til at best af , kan ikke have forskellige lovbestemmelser , men skal skabe en samlet , konkret og korrekt ret , og naturligvis mener jeg , at p dette omrde kan subsidiaritetsprincippet pr. definition ikke gres gldende .
<P>
Det er helt sikkert , at p det elektroniske omrde betyder den store krnkelse af privatlivets fred , som det kan vre , at vi fr computere ind i vores hjem , og at vores brn , venner og familie kan blive udsat for et muligvis unsket bombardement af informationer fra skrmen , at der skabes principper om varetagelse af almenvellets interesser .
Det er imidlertid mit indtryk , at vi overdriver de kulturelle srprg i Den Europiske Union .
Til trods for at der stadig er nationale kulturelle traditioner , er de grundlggende principper , principperne om varetagelse af almenvellets interesser , principperne om beskyttelse af moralen , om ret og om mindrerige , hvad enten det er godt eller skidt , fortsat gldende i Den Europiske Union af i dag , og derfor mener jeg , at et direktiv som dette virkelig vil lette integrationen af vores lovbestemmelser , ved at visse flles principper forsvares over for alle medlemsstater .
<P>
Derfor giver jeg som medlem af Den Socialdemokratiske Gruppe min sttte til forslaget til direktiv med de ndringer , som fru Oddy har foreslet .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="EN" NAME="Cassidy">
Hr. formand , som det er tilfldet for mange andre , er dette helt sikkert min sidste optrden i Parlamentet .
Jeg vil gerne lyknske ordfreren , som jeg ved har arbejdet meget hrdt med dette forslag .
Det er en sag med mange detaljer , en sag , hvor der har vret kraftig lobbyvirksomhed , hvilket jeg selv har oplevet .
Som altid nr der udves heftig lobbyvirksomhed , er et af problemerne , at lobbyerne ophver hinanden , hvilket viser , hvordan medlemmerne af Europa-Parlamentet skal kunne hndtere lobbyister , ligesom de skal kunne hndtere journalister .
<P>
Vi m ikke glemme , at dette er et forslag fra Kommissionen .
Jeg vil gerne lyknske Kommissionen , fordi den har frembragt en meget praktisk tekst .
Rent faktisk s praktisk , at jeg trak alle mine ndringsforslag til nogle af de kontroversielle artikler , 12 , 13 , 14 og 15 , tilbage og stillede et forslag - som til min overraskelse blev afvist - om , at kolleger som hr . Barzanti med flere ogs skulle trkke deres ndringsforslag tilbage .
Men da de ikke gjorde det , vil PPE-gruppen nu stemme imod en rkke ndringsforslag , som blev vedtaget i udvalget .
<P>
Et , som jeg isr har meget strke flelser for , er ndringsforslag 45 , som hr . Barzanti oprindeligt stillede i udvalget , og som ville gre det muligt at gre overvgningsmetoderne operationelle p grundlag af lovgivning eller adfrdskodekser .
Det er jeg meget lidt begejstret for .
<P>
Hr . Barzanti fortalte os , at han i sine 10 r som medlem af Europa-Parlamentet har koncentreret sig om europisk kultur og beskyttelsen af den .
Fint .
I mine 15 r her har jeg arbejdet for , at Europa skulle vre bent for verdenshandlen og navnlig for liberalisering .
Kommissionen har fremlagt et forslag til liberalisering .
Det ville vre meget uheldigt , hvis Europa-Parlamentet viste sig at vre mindre liberalt end Kommissionen , idet vi skal huske p , at der er tale om et meget hjteknologisk omrde i rivende udvikling , hvor Europa er i alvorlig fare for at sakke lngere og lngere agterud i forhold til USA .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="EN" NAME="Watson">
Hr. formand , jeg vil gerne tale om junk mail eller spamming .
Junk mail med posten er besvrligt , men junk mail , som modtages ad elektronisk vej eller pr. telefax kommer rent faktisk p modtagerens telefonregning .
Derfor er der behov for srlig lovgivning .
Jeg har modtaget 42 junk mails alene i sidste uge , og jeg kan fortlle Dem , at det er en forbandet plage .
Jeg har ikke selv modtaget noget anstdeligt , men jeg ved , at en rkke af mine vlgere har , og 10 % af den uopfordrede e-mail er nu pornografisk .
<P>
Der findes programmer , som giver virksomheder mulighed for at hente navne fra Internettet og udsende store mngder elektronisk post til virksomheder .
En rapport fra Novell sidste r viste , at junk e-mail har kostet britiske og irske virksomheder GBP 5 milliarder om ret .
Det blokerer ligeledes Nettene .
Der er retssager , der fres af Virgin Net i Det Forenede Kongerige og Bibliotech i USA , hvor kampen mod spammerne fres ved domstolene .
<P>
I sidste mned blev der afleveret 23.000 underskrifter p et andragende til Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder her i Parlamentet .
Man opfordrede til et forbud mod junk e-mail .
Opt-out -registret virker ikke .
Der findes et i USA .
Det har vist sig umuligt at anvende i praksis .
Jeg er uenig med fru Oddy .
Jeg mener , at det smmer sig drligt for os som lovgivere at legitimere en praksis , hvor annoncrer kan invitere sig selv til at bruge andre menneskers telefonregninger og bruge internetudbyderens infrastruktur til at betale for deres markedsfring .
<P>
Der er al mulig grund til , at et opt-out -register kan virke . Det giver forbrugeren mulighed for at bede om de reklameoplysninger , de nsker .
Det giver annoncrerne mulighed for at mlrette deres budskaber mod de mennesker , der nsker at modtage dem . Det giver internetudbyderne , som giver adgang til Nettet , mulighed for at tilbyde hurtig , effektiv og sikker elektronisk post .
<P>
Derfor opfordrer min gruppe til at stemme for ndringsforslag 70 til denne betnkning .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , nu , hvor man kan forvente , at elektronisk handel fr strre og strre betydning , er det vigtigt , at der kommer en god , juridisk ramme . Denne ramme skal ogs give forbrugerne tilstrkkelig beskyttelse .
Kun p den mde kan forbrugerne f den ndvendige tillid til at deltage i denne handel .
Desuden skal forbrugerne vre i stand til at afvrge unsket elektronisk , kommerciel kommunikation .
Beskyttelse af mindrerige og den menneskelige vrdighed er ogs meget vigtigt .
<P>
Det er endvidere vigtigt , at ulovlige aktiviteter p Internet forhindres .
Mit sprgsml til hr . Liikanen er imidlertid , om mden , hvorp dette beskrives i ndringsforslag 48 fra Retsudvalget , er acceptabel ?
Bliver internetudbyderne hermed ikke til censorer ?
Jeg er ikke imod censur , men den skal udves af politi og retsvsen .
<P>
Til sidst , hr. formand , vil jeg sige , at jeg under lsningen af ndringsforslagene har fet stor respekt for Retsudvalget , for f.eks. i ndringsforslag 23 med hensyn til overvejelse 22 er der en stning p 88 ord , som jeg i hvert fald hverken kan f hoved eller hale p .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="FI" NAME="Paasilinna">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , dette er et vigtigt direktiv , og et lille stykke af det bygningsarbejde , som det elektroniske samfund baserer sig p .
Christine Oddys betnkning er efter min mening sagkyndig , yderst ldig og professionel .
Det er vigtigt ogs at tage hensyn til , at vi ikke ved af stifte love skaber flaskehalse for forretningsvirksomhed p et omrde i hastig vkst .
<P>
Efter min mening er internetinformationssamfundets store problem individets beskyttelse og frihed .
Omfanget af disse problemer er endnu ikke blotlagt .
Det er en historisk epoke , hvor menneskelig mlflgning p globalt niveau er blevet mulig , og for frste gang er borgerrettighederne ikke beskyttet ved hjlp af grnser som tidligere .
I den forstand er vi trdt ind i en ny tid , derfor skal opting in og opting out vre mulig .
Jeg har ogs selv fet meget forstyrrende post , endda p et sprog , som jeg ikke forstr .
Der kom af en eller anden grund en del p spansk fra en bestemt afsender .
Under sdanne omstndigheder br man kunne gribe ind .
Jeg ser det ikke som politivirksomhed , hvis man gr det .
<P>
Jeg synes ogs , at Unionen burde vre aktivt med til at f skabt en effektiv og god bevgelse til sikring af borgerrettigheder og sikkerhed i forbindelse med Internettet .
Jeg vil gerne sprge kommisren , om noget sdant har vret diskuteret ?
Det drejer sig om at anspore medborgerne til deltagelse p europisk plan , og om at sikre menneskerettighederne , sledes at denne negative udvikling ikke fr fodfste .
En handelsplads skal kunne vre et sikkert sted , derfor er det ogs i forretningsvirksomhedens interesse .
Der br findes et forbryderregister . Det er ikke en politiopgave .
Postvsenet leder ogs efter bomber , nr man har mistanke om noget sdant .
Det samme glder Nettet .
Hvis nogen anmelder noget , m det selvflgelig frst st for anmelderens regning , og s , nr forbrydelsen er beget , for forbryderens .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="FR" NAME="Lulling">
Hr. formand , min kollega hr . Hoppenstedt har allerede - og endda meget godt - redegjort for min gruppes holdning til betnkningen af fru Oddy , som jeg takker .
Men i den meget livlige diskussion , der udviklede sig i forbindelse med den elektroniske handel i Europa og de vanskelige sprgsml omkring indholdet af de oplysninger , der findes online , samt oprindelse , modtagere og de retlige aspekter , mener jeg at kunne sige - og jeg understreger dette - at der br vre plads til ytringsfriheden p offentligt tilgngelige net som Internettet .
<P>
Jeg ville gerne koncentrere mig om et aspekt , der navnlig vedrrer udbyderne med hensyn til satellitter .
Hvad angr internetudbydernes ansvar , gres der i Kommissionens oprindelige forslag , uden at man forngter problemerne om det manglende retlige aspekt , forskel p de forskellige aktrers ansvar alt efter deres egentlige aktivitet .
Det er efter min mening undvendigt at ndre det .
Med hensyn til transmission af forskellige informationer pr. satellit , kabel eller ad anden vej , er udbyderne , som er mellemhandlere , ikke ophavsmnd til indholdet .
De kan se sig ndsaget til efterflgende at ptage sig et ansvar for de informationer , de giver plads for , de kan ogs foretage en kontrol frst og fremmest p anmodning fra de nationale myndigheder , men i meget specielle tilflde .
<P>
Til gengld kan de ikke sikre en vedvarende kontrol af al information , der er frit tilgngeligt p Internettet , som de vil tilbyde adgang til .
Internetudbyderne udbyder tekniske tjenester og har ikke et formidleransvar .
De har p en mde en funktion som trykkere , hvilket ikke vil sige , at de kan trykke alt , men deres ansvar er ikke ubegrnset .
Nettet er et fantastisk vrktj for alle virksomheder og alle personer , der nsker at give sig til kende . Det er et vrktj , der fortjener at blive udviklet og ikke censureret .
I lighed med min gruppe stemmer jeg ikke for ndringsforslag 45 , 46 , 48 og 51 , som slet ikke hrer hjemme her , og som vil fre til en censur , der er umulig at hndhve .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="NL" NAME="Plooij-van Gorsel">
Hr. formand , jeg vil isr rette mig til hr .
Liikanen , og kre kolleger , elektronisk handel kan give konomien vinger og dermed skabe mange nye arbejdspladser , hvilket Europa har s hrdt brug for .
Det foreliggende direktiv fjerner mange hindringer og usikkerheder og giver retssikkerhed og sikkerhed til alle involverede , men isr til forbrugerne .
Der er imidlertid et andet problem ved siden af problemet om spamming , som blev behandlet af hr .
Graham Watson . Afdeling 4 , artikel 12 og 13 i dette direktiv bestemmer , at en internetudbyder ikke er ansvarlig for indholdet , hvis han kun passivt videregiver information .
Han fungerer i det tilflde kun som mellemled .
<P>
Herunder falder ogs lagring af information p netvrket , den skaldte cashing .
Begrnsningen af ansvaret omfatter alle ulovlige onlineaktiviteter udfrt af tredjepersoner , ssom unfair konkurrence , vildledende reklame , men ogs piratkopier med hensyn til ophavsret , hvilket str i kommentaren til Kommissionsforslaget .
<P>
Men , kre kolleger , Parlamentet har for to mneder siden vedtaget et ndringsforslag til artikel 5 , stk . 1 , i direktivet om ophavsret , som fastlgger , at cashing er omfattet af ophavsdirektivet , nemlig under beskyttelse af ophavsretten , mens cashing som sdan ikke indeholder srskilt udnyttelse af den videregivne information .
Alt dette modsiger hinanden .
Jeg har et sprgsml til kommissren , hr. formand .
Bestemmelserne er i strid med hinanden .. ..
<P>
Formanden afbrd taleren
<SPEAKER ID=51 NAME="Formanden">
Frue , jeg er ked af det , men jeg er ndt til at afbryde Dem p grund af den begrnsede taletid .
Jeg beklager .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="ES" NAME="Bru Purn">
Hr. formand , jeg vil ogs fremfre en slags svanesang .
Jeg har i mange r - omend i forskellige perioder - vret medlem af Parlamentet , og nu tager jeg afsked med det , ikke med hjertet , som det altid vil st nr , men hvad angr min sdvanlige tilstedevrelse .
Jeg husker mange stunder i Retsudvalget og deriblandt dem , som jeg har delt med fru Oddy , som jeg altid er kommet til enighed med om emner , der startede i den foregende valgperiode vedrrende de nye teknologier og deres uforenelighed med ophavsretten .
<P>
Jeg lyknsker ordfreren , og jeg lyknsker ogs mine kolleger , der har stillet ndringsforslag , f.eks. nr . 45 , som min vrdsatte og kre kollega hr .
Cassidy kritiserer . Hr .
Cassidy , jeg tror p frigjorthed for mnd og kvinder . Man skal passe p med udjvnende , mekaniske teknikker , som ikke tager hjde for den menneskelige natur .
Der er ingen grund til , at Nettet undertrykker behovet for en vis kontrol , svel for vores brns som for vores egen skyld .
<P>
Octavio Paz sagde , at vi ikke er skabt til et samfund , der har til forml at producere for at forbruge og forbruge for at producere .
Det at sende meddelelser for at skabe et kunstigt forbrug er ofte forvanskende for personligheden , f.eks. pornografi osv .
Jeg mener , at alt det skidt skal kontrolleres .
Og derfor mener jeg , at der skal vre en vis kontrol midt i Nettet , sledes at forbrugeren - som ud over at vre forbruger er mand eller kvinde - kan afslre ondets rod .
Og at kontrollere det er at give plads til retfrdigheden , og retfrdigheden skal naturligvis g forud for simpel teknik .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="SV" NAME="Cederschild">
Hr. formand , om blot nogle f r sps 500 millioner mennesker at vre koblet p Internet . Der har bnet sig et helt nyt marked , som hr .
Hoppenstedt netop beskrev s udmrket .
Dermed lgges grundlaget for en kommende vkst i Europa .
Vkst skabes ikke af politikere , men af virksomheder . Politikere skaber forudstningerne og klimaet for vkst .
Elektronisk handel rummer et enormt potentiale for den europiske industri . Derfor m vi srge for , at der ikke tages politiske beslutninger , der tvinger internetudbydere til at etablere sig uden for Unionen .
<P>
I ndringsforslag 36 foresls det , at  tjenesteydere , som udbyder informationssamfundets tjenester , skal opbevare alle oplysninger , som er ndvendige for efterforskning og identifikation af leverandrer , der udbyder ulovligt materiale  .
Men det er et sprgsml om kriminalitetsbekmpelse , og ansvaret for kriminalitetsbekmpelse phviler staten .
Prcis som i konkurrencelandet USA br det ogs her vre sledes , at staten brer udgifterne til kriminalitetsbekmpelse , men ligeledes trffer beslutning om de meget stramme regler og tekniske muligheder , der kan vre ndvendige for at bekmpe tilflde af meget grov kriminalitet .
<P>
En gennemfrelse af ndringsforslag 36 vil tvinge visse internetudbydere til at etablere sig uden for Unionen , hvilket ikke ville vre nogen hensigtsmssig udnyttelse af vkstpotentialet i den nye internetkonomi .
Det ville vre en typisk politisk sammenblanding af borgernes forskellige interesser , meget ulykkeligt og for mig at se forrsaget af manglende viden om omrdet .
<P>
Kandidaten til posten som formand for Kommissionen , Romano Prodi , talte i tirsdags om hjteknologiens betydning for udviklingen i Europa .
Han har ret - det er af strste betydning , at de konomiske forudstninger for vkst inden for IT-industrien ikke forvrres , men videreudvikles , navnlig for de sm og mellemstore virksomheder , s disse ikke stilles drligere , fordi de skal afholde udgifterne til lagring .
Respekten for integritet er ligeledes vigtig , hvilket ogs berrer de sm virksomheder .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="FR" NAME="Herman">
Hr. formand , kre kolleger , udviklingen af den elektroniske handel vil have en betragtelig indvirkning p hele vores samfund .
Det lover godt med hensyn til udbytte og sledes ogs beskftigelse .
Desuden er det et globalt og verdensomspndende fnomen , og det er utnkeligt , at vi skulle kunne holde os udenfor , og at Europa p denne mde skulle styres som en  midt i et stort hav .
Vi m alts efter min mening ikke ptvinge os selv regler og krav , der vil betyde , at vi afskrer os selv fra denne fordelagtige udvikling .
<P>
Jeg er dog fuldt ud klar over den risiko , det medfrer , og det drejer sig om at fjerne den eller lre at beherske den .
Nr dette er sagt , forekom Kommissionens forslag mig i denne forbindelse meget velafbalanceret .
Jeg er blevet i tvivl - efter alt det jeg har hrt , set og observeret - om hvorvidt Retsudvalgets ndringsforslag ikke delgger denne ndvendige ligevgt .
Som de fleste talere fra min gruppe har gjort opmrksom p , tror jeg ikke , at man med henblik p at beskytte forbrugeren - en bekymring , der i jeblikket er velbegrundet - ved samme lejlighed skal frarve ham muligheden for alle de fordele og alt det gode , som denne udvikling kan medfre bde med hensyn til beskftigelse og konomi .
<P>
Derfor forekommer det mig vigtigt at bevare denne ligevgt .
Det er grunden til , at jeg og mine kolleger stemmer for visse ndringsforslag , der sigter mod at forbedre situationen , og at jeg stemmer mod visse andre , der p den anden side forekommer mig at delgge ligevgten .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="IT" NAME="Garosci">
Hr. formand , nr man har talt her i Parlamentet i fem r , burde man ikke lngere blive bevget , men tanken om , at det i dag praktisk taget er den sidste dag i denne mdeperiode , gr mig alligevel en smule rrt .
Og eftersom  ingen kender dagen i morgen  , sdan som en bermt forfatter fra mit land har sagt , vil jeg gerne benytte mig af lejligheden til at takke og sige farvel til alle de kolleger , tjenestemnd og tolke , som jeg har vret sammen med i de sidste fem r , der har vret vigtige for den europiske konstruktion .
Det har vret mig en re at arbejde sammen med mange af Dem .
<P>
Ogs det emne , som vi drfter nu , er et af de mere vigtige emner , nr det glder dets konomiske og sociale betydning , bde fordi det er srligt rettet mod de unge , og fordi det kan skabe mange arbejdspladser .
<P>
S sent som i gr vedtog Parlamentet min betnkning om hvidbogen om handel , der ogs omtaler den elektroniske handel positivt og meget .
<P>
Jeg vil ogs gerne takke Kommissionen , der har holdt sit lfte om inden for samme mandat at udarbejde grnbogen og hvidbogen om handel , s institutionerne for frste gang behandler handelssektoren samlet .
<P>
I hvidbogen har vi opnet , at Kommissionen foretager nogle sttteaktioner til fordel for virksomhederne , og vi har samtidig opnet en beskyttelse af de endelige brugere .
<P>
De juridiske aspekter , der analyseres i dag , udgr et uundvrligt grundlag for lovgivningen og harmoniseringen i forbindelse med de elektroniske kontrakter , brugsretten og udviklingen i fremtiden , under forudstning af at Internettet er tilgngeligt for alle , nemlig tilgngeligt , men reguleret , s man beskytter de mest udsatte grupper , navnlig brnene , samt beskytter mod elektroniske ulovligheder og hacking , men fremmer alt det , der kan skabe arbejdspladser og ge vores viden .
Som den store formand Delors mindede om , vil Europa nemlig ikke kunne eksistere uden viden .
<P>
Selvom der stadig er meget , der skal gres p Fllesskabets nye marked , har vi vist , at det er muligt at varetage de erhvervsdrivendes , de handlendes og navnlig de sm og mellemstore virksomheders interesser og samtidig at beskytte borgerne i deres egenskab af forbrugere , hvilket er formlet og mlstningen med svel offentlige som private virksomheders arbejde .
Lad os fortstte i den retning !
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="DE" NAME="Kla">
Hr. formand , hr. kommissr . Vi lever i informationssamfundets tidsalder , og til stadighed bnes der nye metoder til kommunikation for os .
Jeg mener , at med den rigtige hndtering er der her enorme muligheder , som skal udnyttes , og som ogs vil styrke det europiske erhvervslivs konkurrenceevne .
Men her har vi ogs brug for en flles retlig ramme .
I onlineverdenen modtager forbrugeren en strm af informationer .
Medlemsstaterne kan ikke henholde sig til deres nationale lovgivning , for den elektroniske handel kender ikke til nationale grnser .
<P>
Med hensyn til forbrugerbeskyttelsen skal medlemsstaterne og Kommissionen henvise til , at der udarbejdes adfrdskodekser .
Et meget vigtigt punkt er her den uopfordrede kommercielle kommunikation .
Den skal tydeligt kunne identificeres af modtageren , og der skal vre mulighed for at ngte at modtage den , isr ogs med henblik p de omkostninger , som jo i s fald kunne opst for modtageren .
P dette punkt skal der opns en strre gennemsigtighed .
Ved denne tydelige mrkning skal det overlades til forbrugeren frit at bestemme , hvordan han udnytter disse tjenester .
<SPEAKER ID=57 NAME="Liikanen">
Hr. formand , Kommissionen er meget glad for , at fru Oddys betnkning , som er meget grundig , har samme fremgangsmde og flger hovedlinjerne i Kommissionens forslag .
Det er srligt vigtigt hvad angr den enstemmige opbakning til principperne for det indre marked , som ligger til grund for forslaget .
<P>
De fleste ndringsforslag til fru Oddys betnkning forklarer og forbedrer det oprindelige forslag , og det glder mig at meddele , at Kommissionen vil acceptere ndringsforslag 1 , 2 , 4 , 6 - sidstnvnte kun p engelsk - 7 , 12 , 13 , 16-20 , 22 , 24 , 32-34 , 37 , 40 , 41 , 43 , 55-57 , 62 , 65-67 .
Hvis de omformuleres , kan Kommissionen ligeledes acceptere ndringsforslag 3 , 5 , 11 , 15 , 25 , 29 og 35 samt dele af ndringsforslag 9 , 14 , 38 , 51 , 69 og 73 .
<P>
Der er imidlertid en rkke ndringsforslag , som Kommissionen ikke er i stand til at acceptere af en af flgende fire grunde .
<P>
For det frste fordi mlstningen med dem og formuleringen ikke er tilstrkkeligt tydelig , hvilket kan fre til juridisk usikkerhed .
Det er tilfldet for ndringsforslag 8 , 24 , 26 , 30 , 39 , 58 , 59 , 60 , 64 og 72 .
ndringsforslag 42 kan ikke accepteres som sdan .
Men Kommissionen erkender , at artikel 11 , stk . 1 , om tidspunktet for indgelse af onlineaftaler , skal revideres .
Kommissionen accepterer hensigten med Parlamentets ndringsforslag om en forenkling af aftaleprocessen og vil tage sprgsmlet op i det ndrede forslag .
<P>
For det andet p grund af manglende overensstemmelse med andre fllesskabsdirektiver eller med fllesskabslovgivningen .
Dette er tilfldet for ndringsforslag , der kan fortolkes som vrende i strid med reglerne om beskyttelse af personlige data eller med principperne for fllesskabslovgivningen : ndringsforslag 10 , 28 , 36 , 70 og 76 .
Dette er ogs tilfldet for ndringsforslag , hvor man sger at ndre direktivets anvendelsesomrde p en mde , der ikke er forenelig med andre direktiver for informationssamfundet ( ndringsforslag 27 og 63 ) og ndringsforslag 31 , der medfrer en ndring af den foreslede definition af kommerciel kommunikation .
<P>
For det tredje fordi de ville forstyrre ligevgten mellem forskellige interesser p en rkke omrder , hvor der er opnet ligevgt i det oprindelige forslag .
ndringsforslag 48 hrer til denne gruppe . Der var et sprgsml angende dette .
<P>
Det er tilfldet for ndringsforslagene om formidleransvar fra 44 til 54 og 75 .
Det er et meget vigtigt og flsomt omrde , hvor man i det oprindelige forslag havde bestrbt sig meget p at n til en fornuftig kompromislsning , hvor der tages hensyn til alle involverede interesser .
Det samme er tilfldet for ndringsforslag 71 om indskrnkning af listen over kontrakter , der opstilles i forslagets artikel 9 .
<P>
For det fjerde fordi det ville vre for ambitist p nuvrende tidspunkt i lyset af niveauet for fllesskabslovgivningen .
Dette er tilfldet med ndringsforslagene , der har til forml at indskrnke undtagelserne i bilag to til forslaget ( ndringsforslag 21 , 68 og 74 ) og ndringsforslag 61 vedrrende retssager , selvom Kommissionen med hensyn til sidstnvnte erkender , at der er behov for at forbedre mulighederne for klageadgang , navnlig i grnseoverskridende kontrakter .
<P>
Jeg vil gerne slutte med igen at takke Parlamentet for dets arbejde med og sttte til forslaget .
Det vil f fundamental betydning for Europa og Europas borgere , s de kan f det fulde udbytte af den elektroniske handel , og med henblik p at styrke Europas stilling i en global sammenhng .
Jeg er enig med hr . Paasilinna i , at alle ikkeoffentlige aktiviteter i denne sammenhng er velkomne .
<SPEAKER ID=58 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Eftersom dette er afskedens time , vil jeg ogs sige farvel .
Jeg vil navnlig gerne fortlle mine kolleger i Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder , hvor meget jeg har vrdsat det arbejde , De har udfrt i lbet af de sidste fem r , og jeg nsker Retsudvalget held og lykke for den nste valgperiode .
<SPEAKER ID=59 NAME="Formanden">
Jeg giver ordet til fru Gebhardt , som har en bemrkning til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="DE" NAME="Gebhardt">
Hr. formand , jeg vil hermed give udtryk for min vrede . Jeg mener , det er en uforskammethed , nr man udstter en betnkning , som - i det mindste iflge mine oplysninger - var fastsat til i formiddags , da jeg stemte om dagsordenen i mandags .
<P>
Betnkningen fra et forligsudvalg , hvor det drejer sig om anerkendelse af unge menneskers eksamensbeviser for erhverv , er en ganske vigtig sag .
Nr jeg i morges tilfldigt fik at vide , at denne betnkning frst behandles i aften kl . 18.00 og sttes til afstemning i morgen tidlig , s er det en behandling , som denne betnkning ikke har fortjent , for det drejer sig her om mennesker , om unge mennesker .
Vi har i Parlamentet sagt , at det er en af de ting , vi prioriterer hjest i den europiske politik .
Hermed nsker jeg at sige , at jeg ikke accepterer den mde , hvorp man behandler denne betnkning , som i forligsudvalget - ogs i forligsudvalget med Rdet - var en meget , meget vanskelig sag .
<SPEAKER ID=61 NAME="Formanden">
Fru Gebhardt , fredag er en mdedag , der - s lnge intet andet er bestemt - er lige s gyldig som enhver anden dag .
Denne sag blev opfrt p dagsordenen for fredag af Formandskonferencen for flere mder siden , og den er aldrig blevet planlagt til et andet tidspunkt .
De skulle have talt med Deres gruppeformand for at finde ud af , om det var muligt at finde et andet tidspunkt .
<P>
Under alle omstndigheder er der i morgen , fredag , intet srligt krav til beslutningsdygtighed , og der kan i fred og ro blive stemt om den , da der heller ikke er nogen ndringsforslag .
Det drejer sig blot om at sikre sig , at der er enighed , og til det forml er fredagen lige s gyldig og lige s vigtig , som enhver anden dag .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">
Hr. formand , en bemrkning til forretningsordenen .
Nemlig vedrrende afstemningsrkkeflgen i dag .
<P>
Der plejer at blive stemt om de betnkninger , der krver kvalificeret flertal frst .
Alts burde betnkning af McCarthy / Hatzidakis - om de generelle bestemmelser om strukturfondene - sttes under afstemning fr gennemfrelsesbetnkningerne , alts fr betnkning af Varela Suanzes-Carpegna og de andre gennemfrelsesbetnkninger for den generelle betnkning om strukturfondene .
<SPEAKER ID=63 NAME="Formanden">
Hr .
Medina , det De foreslr er , at vi benytter den fremgangsmde , vi plejer : at stemme om de betnkninger , som krver kvalificeret flertal , i dette tilflde betnkningen af hr . Pronk , fr vi begynder med blokken under Agenda 2000 .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">
Hr. formand , jeg taler om blokken med betnkningerne af Varela Suanzes-Carpegna , Jns , Kellett-Bowman , Colom i Naval og McCarthy / Hatzidakis .
Betnkning af McCarthy / Hatzidakis , som er en generel betnkning om disse fire betnkninger , burde sttes under afstemning efter betnkning af Bsch og fr betnkning af Varela Suanzes-Carpegna .
Det er bare et sprgsml om rkkeflge , eftersom den generelle betnkning og de fire andre er gennemfrelsesbetnkninger for den betnkning .
<SPEAKER ID=65 NAME="Formanden">
Nej , det er den normale rkkeflge , der er blevet fulgt for denne blok . Frstebehandlinger , andenbehandlinger , samstemmende udtalelser og hringer .
For hvis vi begyndte at diskutere , hvilken der er den generelle , ville vi lbe ind i store vanskeligheder .
Rkkeflgen er allerede fastlagt , og nu ville enhver ndring blot skabe vanskeligheder .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="FR" NAME="Lulling">
Hr. formand , jeg befinder mig i samme forlegenhed som fru Gebhardt .
Jeg er fuldt ud klar over , at fredagen er en dag som alle de andre , og jeg har altid vret til stede om fredagen .
Men De er ved at skabe en farlig prcedens , fordi dette Parlament br have en mulighed for med 314 stemmer at forkaste resultatet af et forlig .
Dette vil ikke vre muligt .
Vi har allerede gjort det en gang i forbindelse med Rothley-betnkningen .
Der blev ivrksat en forligsprocedure . Vi var enige om det flles udkast , men Parlamentet forkastede det .
Det vil Parlamentet imidlertid ikke kunne gre fremover , og derfor protesterer jeg .
Vi burde have behandlet forligsbetnkningerne i morges og stemt om dem i dag .
<SPEAKER ID=67 NAME="Formanden">
Frue , jeg beklager , men afstemningen om Deres betnkning krver simpelt flertal og ikke kvalificeret flertal , ellers ville den vre sat til afstemning i dag .
Derfor kan vi sagtens stemme om den i morgen .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="FR" NAME="Lulling">
Hr. formand , jeg vidste ikke , at man kunne behandle forligsbetnkningerne forskelligt alt efter hvilket emne , der er tale om .
Det tror jeg ikke er tilfldet .
<SPEAKER ID=69 NAME="Formanden">
Nej , der er ikke tale om at behandle dem forskelligt alt efter emne .
Desuden blev Rothley-betnkningen forkastet med simpelt flertal .
<P>
Hvis man vil drage sammenligninger , m man frst vre ordentlig informeret .
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="DE" NAME="Pack">
Hr. formand , jeg vender tilbage til en sag , som vi drftede i morges kl .
9.00. Som alle blev klar over , er Sakharov-prismodtageren , dr . Ibrahim Rugova , tilbagevendt til Italien fra Kosovo sammen med sin familie .
Vi anmodede ogs i morges i Deres fravr om , at formanden og Prsidiet skulle tillade , at en delegation fra Parlamentet i lbet af de nste dage opsger Rugova i Rom .
Vi foreslog i morges , at formanden for Udenrigsudvalget , formanden for underudvalget om menneskerettigheder , Europa-Parlamentets nstformand , Renzo Imbeni , og formanden for Sydsteuropa-delegationen skulle tage ned til ham for af ham selv at f at vide , hvordan der ser ud i Kosovo , hvad der er sket ham , og hvordan det skal g videre i fremtiden .
Vi beder om at modtage denne tilladelse fra Dem meget snart , s vi kan planlgge denne rejse i dag .
<SPEAKER ID=71 NAME="Formanden">
Fru Pack , som De og alle Deres kolleger ved , er det Formandskonferencen , der har bemyndigelse til at give tilladelse til den rejse .
Formandskonferencen holder mde i aften , og jeg vil forelgge den denne anmodning og henstille , at den bliver godkendt .
Det kompetente organ trffer alts en beslutning i aften .
<P>
Jeg giver ordet til hr . Falconer , som har en bemrkning til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="EN" NAME="Falconer">
Hr. formand , til forretningsordenen .
Kan De fortlle mig , om de mennesker med telelinser har Prsidiets tilladelse til at tage billeder fra tilhrerpladserne ?
Har de fet tilladelse til at tage disse billeder ?
<P>
Sprgsmlet blev taget op under sidste mdeperiode , og disse mennesker blev fjernet fra tilhrerpladserne , hvilket kun er ret og rimeligt .
<SPEAKER ID=73 NAME="Formanden">
Hr . Falconer , Parlamentets tjenestegrene meddeler mig , at den fotograf , der fotograferer , har fet udtrykkelig tilladelse til det , og derfor brer han en badge med tilladelsen .
Hvis de kompentente tjenestegrene har givet ham tilladelsen , er det fordi , det falder inden for grnserne af , hvad der er tilladt .
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="EN" NAME="McCarthy">
Hr. formand , jeg er ikke enig i Deres fortolkning af , hvordan vi skal gennemfre afstemningen om strukturfondprogrammet , fordi den generelle forordning er den forordning , der styrer alle andre aspekter af gennemfrelsesforordningerne .
Hvis Parlamentet ikke vedtager den generelle forordning , kan de forordninger , der flger af den , heller ikke vedtages .
Af hensyn til den lovgivningsmssige logik er De ndt til at tage den generelle forordning frst , selvom det kun drejer sig om en samstemmende udtalelse , og s tage forordningerne derefter .
<P>
De behver blot at bytte McCarthy og Hatzidakis ud med Varela Suanzes-Carpegna , og derefter kan vi fortstte i logisk rkkeflge .
<SPEAKER ID=75 NAME="Formanden">
Fru McCarthy , jeg mener , at det er fuldstndig ligegyldigt , men for ikke at miste tid vil vi stemme , som De har anmodet om , og dermed undgr vi at bruge mere tid p en diskussion , der er fuldstndig meningsls .
<CHAPTER ID=4>
Afstemning
<SPEAKER ID=76 NAME="Forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af direktiv 97/117/EF om beskyttelsesforanstaltninger over for specifikke zooneser og specifikke zoonotiske agenser hos dyr og i animalske produkter for at forhindre levnedsmiddelbrne infektioner og forgiftninger (KOM(99)0004 - C4-0068/99-99/0003(COD) - tidligere 99/0003(SYN))">




<P>
Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges
<P>
Forslag til flles holdning fastlagt af Rdet med henblik p vedtagelse af Rdets afgrelse om fastlggelse af en rkke aktioner og foranstaltninger med henblik p at sikre interoperabilitet mellem og adgang til transeuropiske net til elektronisk dataudveksling mellem administrationerne ( IDA ) ( KOM ( 97 ) 0661 - C4-0067 / 98-97 / 0341 ( COD ) - tidligere 97 / 3415 ( SYN ) )
<P>
Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges
<P>
Forslag til flles holdning fastlagt af Rdet med henblik p vedtagelse af Rdets afgrelse om fastlggelse af en rkke aktioner og foranstaltninger med henblik p at sikre interoperabilitet mellem og adgang til transeuropiske net til elektronisk dataudveksling mellem administrationerne ( IDA ) ( 13491 / 2 / 98 - C4-0012 / 99-97 / 0341 ( COD ) - tidligere 97 / 3415 ( SYN ) )
<P>
Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges
<P>
Forslag til Rdets beslutning om vedtagelse af et flerrigt program til fremme af vedvarende energi i Fllesskabet - Altener II ( KOM ( 97 ) 0550 - C4-0071 / 98-97 / 0370 ( COD - tidligere 97 / 0370 ( SYN ) )
<P>
Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges
<P>
Forslag til Rdets beslutning om vedtagelse af et flerrigt program for fremme af energieffektiviteten ( 1998-2002 ) ( KOM ( 97 / 0550 - C4-0072 / 98-97 / 0371 ( COD ) - tidligere 97 / 0371 ( SYN ) )
<P>
Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges
<P>
Forslag til Rdets direktiv om ndring af Rdets direktiv 93 / 104 / EF om visse aspekter i forbindelse med tilrettelggelse af arbejdstiden , sledes at sektorer og aktiviteter , der var udelukket fra direktivet , bliver omfattet ( KOM ( 98 ) 0662 - C4-0715 / 98-98 / 0318 ( COD ) - tidligere 98 / 0318 ( SYN ) )
<P>
Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges
<P>
Forslag til Rdets direktiv om tilrettelggelse af arbejdstid inden for vejtransport for mobile arbejdstagere og selvstndige chauffrer ( KOM ( 98 ) 0662-C4-0716 / 98-98 / 0319 ( COD ) - tidligere 98 / 0319 ( SYN ) )
<P>
Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges
<P>
Forslag til Rdets direktiv om hndhvelse af sfareres arbejdstid p skibe , der anlber EU-havne ( KOM ( 98 ) 0662 - C4-0717 / 98-98 / 0321 ( COD ) - tidligere 98 / 032 ( SYN ) )
<P>
Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges
<P>
Forslag til Rdets forordning om en revideret EF-ordning for tildeling af et miljmrke ( KOM ( 96 ) 0603 - C4-157 / 97-96 / 0312 ( COD ) - tidligere 96 / 0312 ( SYN ) )
<P>
Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges
<P>
Forslag til Rdets direktiv om udrangerede kretjer ( KOM ( 97 ) 0358 - C4-0639 / 97-97 / 0194 ( COD ) - tidligere 97 / 0194 ( SYN ) )
<P>
Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges
<P>
Forslag til Rdets direktiv om adgang til forbrugeroplysninger om brndstofkonomi i forbindelse med markedsfring af fabriksnye personbiler ( KOM ( 98 ) 0489 - C4-0569 / 98-98 / 0272 ( COD ) - tidligere 98 / 0272 ( SYN ) )
<P>
Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges
<P>
Forslag til Rdets direktiv om forbrnding af affald ( KOM ( 98 ) 0558 - C4-0668 / 98-98 / 0289 ( COD ) - tidligere 98 / 0289 ( SYN ) )
<P>
Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges
<P>
Forslag til Rdets forordning om organisationers frivillige deltagelse i en fllesskabsordning for miljledelse og miljrevision ( KOM ( 98 ) 0622- C4-0683 / 98-98 / 0303 ( COD ) - tidligere 98 / 0303 ( SYN ) )
<P>
Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges
<P>
Forslag til Rdets forordning om det finansielle instrument for miljet ( Life ) ( KOM ( 98 ) 0720 - C4-0074 / 99-98 / 0336 ( COD ) - tidligere 98 / 0336 ( SYN ) )
<P>
Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges
<P>
Anden betnkning ( A4-0266 / 99 ) af Cox for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om forslag til Rdets direktiv om ndring af direktiv 77 / 388 / EF hvad angr mervrdiafgiftssystemet for telekommunikationsydelser ( KOM ( 97 ) 0004 - C40100 / 97-97 / 0030 ( CNS ) )
<P>
Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges
<SPEAKER ID=77 NAME="Formanden">
Det bliver gjort , hvis ndringsforslaget vedtages .
<P>
Fr vi gr over til afstemning og i medfr af forretningsordenens artikel 72 , stk . 5 , anmoder jeg Kommissionen om at tilkendegive sin holdning til ndringsforslagene .
<SPEAKER ID=78 NAME="Wulf-Mathies">
Hr. formand , vi accepterer de ndringsforslag , som er aftalt mellem Rdet , Kommissionen og Deres reprsentant , hr . Varela .
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="DE" NAME="Reprsentanten for Rdet">
Hr. formand , ogs Rdet er som aftalt indforstet med ndringsforslagene .
<P>
Formanden erklrede den ndrede flles holdning for godkendt
<SPEAKER ID=80 NAME="Wulf-Mathies">
Det er det samme som fr .
Det , som er aftalt i fllesskab , og som blev sagt i debatten i gr af fru Jns , stttes kraftigt af Kommissionen .
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="DE" NAME="Reprsentanten for Rdet">
Hr. formand , jeg tilslutter mig kommissren .
<P>
Formanden erklrede den ndrede flles holdning for godkendt
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="DE" NAME="Samland">
Hr. formand , jeg vil gerne gre opmrksom p en ndvendig tilfjelse .
Under samrdet og p trepartsmdet aftalte vi for ndringsforslag 2 , artikel 1 og 2 , at det i fremtiden i teksten skal hedde :  This limit may be increased up to 2 %  .
Den samme aftale glder for ndringsforslag 1 , stk .
4. Men i teksten er dette ord  up  kun indsat n gang .
Jeg beder Dem om , at vi , nr vi nu har stemt , derefter tilpasser dette sledes , at dette ord  up  ogs indsttes i ndringsforslag 1 .
Det svarer til aftalen mellem Kommissionen og Rdet .
<SPEAKER ID=83 NAME="Formanden">
Godt , er ordfreren enig ?
Fint , hr. ordfrer .
<P>
Vi gr nu over til Kommissionens og dernst Rdets holdning til ndringsforslagene .
<P>
Jeg giver ordet til hr . Liikanen p vegne af Kommissionen .
<SPEAKER ID=84 NAME="Liikanen">
Det er korrekt , hvad hr . Samland sagde .
Kommissionen er enig .
<SPEAKER ID=85 NAME="Formanden">
Og Kommissionen accepterer ogs ndringsforslagene ?
<SPEAKER ID=86 LANGUAGE="DE" NAME="Reprsentanten for Rdet">
Hr. formand , jeg er ligeledes indforstet , som det blev aftalt p trepartsmdet .
<P>
Formanden erklrede den ndrede flles holdning for godkendt
<SPEAKER ID=87 NAME="Samland">
Hr. formand , i perioden op til denne afstemning har man i Parlamentet diskuteret sprgsmlet om , med hvilken flertalsform den nye interinstitutionelle aftale og det dermed forbundne finansielle overslag skal vedtages her i Parlamentet .
<P>
Jeg ved , at De har bedt Den Juridiske Tjeneste om at finde en afklaring .
Jeg vil gerne p vegne af Budgetudvalgets medlemmer her sige flgende : Indtil dette tidspunkt har Parlamentet principielt truffet beslutning om de interinstitutionelle aftaler med kvalificeret flertal .
Det betyder , at vi i henhold til artikel 203 , stk . 9 , sidste afsnit , trffer afgrelsen p flgende mde , nemlig ved at Rdet vedtager med kvalificeret flertal , Europa-Parlamentet med et flertal af dets medlemmers stemmer , nemlig nr det angr sprgsmlet om maksimalsatsen .
<P>
De ved ligesom jeg , at der hverken i traktaten eller i vores forretningsorden - heller ikke i den nye - findes nogen bestemmelse vedrrende sprgsmlet om afstemningsprocedure ved interinstitutionelle aftaler .
Med denne interinstitutionelle aftale og fastlggelsen af det finansielle overslag faststter vi jo maksimalsatsen for de nste syv r .
Dermed trffes der indirekte en afgrelse , for hvilken traktaten eksplicit faststter et absolut flertal .
Derfor vil jeg ikke blot af den grund , men ogs ud fra den politiske ndvendighed , at en sdan afgrelse har en ekstrem bindende virkning for Rdet , for Kommissionen og ogs for Parlamentet , bede om , at vi gr ud fra , at denne afstemning krver et kvalificeret flertal .
Jeg vil bede Dem om at bekrfte dette .
<SPEAKER ID=88 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Samland .
Jeg kan ikke bekrfte det , De siger .
Jeg har faktisk gennemget Budgetudvalgets betnkning meget grundigt , og jeg har bedt Den Juridiske Tjeneste om en rapport .
Som De ogs selv har sagt - og det fremgr af det notat , som Deres udvalg har sendt , og som jeg har studeret nje - str der hverken i traktaterne eller i vores forretningsorden , at interinstitutionelle aftaler krver absolut flertal .
Desuden er der , som De alle sammen ved en - allerede gammel - dom fra Domstolen fra 23. juli 1988 , der siger , at beslutninger om , hvilken type flertal der skal krves , ikke tilkommer de enkelte institutioner .
Det var den , der gjorde det ndvendigt i vores egen forretningsorden at ndre det absolutte flertal , der var fastsat for afgrelse af decharge , til simpelt flertal .
For vi nede til den konklusion , at det ikke var muligt at holde fast ved absolut flertal , nr det ikke fremgik af traktaterne .
Det ville vre et tilstrkkeligt argument i dette tilflde .
<P>
Jeg har ogs analyseret Deres argument om , at denne beslutning i sig selv forrsager budgetmssige beslutninger , og Den Juridiske Tjeneste har ogs analyseret det meget grundigt , alts om den forrsager budgetmssige beslutninger , som i henhold til artikel 272 ville krve kvalificeret flertal .
Den Juridiske Tjeneste kommer til den konklusion - som jeg er enig i - at den ikke erstatter de budgetmssige beslutninger , for aftalen er hverken en regel eller en budgetmssig beslutning i sig selv .
Nr budgettet vedtages hvert r , er det formandens opgave at undersge , om der er tilstrkkeligt flertal .
Det er nr det rlige budget skal godkendes , at beslutningen tages med de ndvendige flertal .
Og der kan teoretisk set tages en modsat beslutning , selvom institutionerne indbyrdes har indget en aftale - som ikke har lovvrdi , men er underlagt lovgivningen - om ikke at overskride visse linjer .
Men dette er en aftale baseret p institutionernes gode vilje , og den har ikke lovvrdi .
<P>
Uden hverken lovvrdi eller budgetvrdi kan det flertal alts ikke krves .
Der er domme fra Domstolen - som der ogs henvises til i rapporten fra Den Juridiske Tjeneste , som jeg stiller til Deres rdighed - der kan bekrfte dette .
<P>
Nr disse kendsgerninger tages i betragtning og for ikke at beg en fejl , der kunne fre til en sag ved Domstolen , som vi kunne tabe - som det allerede er sket ved en anden lejlighed - ser jeg ingen anden udvej end at fastholde Den Juridiske Tjenestes synspunkt om , at denne afstemning krver simpelt flertal , og beslutningen trffes med simpelt flertal .
<SPEAKER ID=89 LANGUAGE="ES" NAME="Palacio Vallelersundi">
Hr. formand , jeg er naturligvis enig i disse synspunkter , som jeg selv - p baggrund af egne undersgelser - har fremlagt her til morgen og i gr for Det Europiske Folkepartis Gruppe .
<P>
Jeg vil minde hr . Samland , som har brugt et ikke juridisk , men politisk argument , om , at Parlamentet mange gange har bedt Rdet om at g bort fra enstemmighed og kvalificeret flertal til fordel for flertalsafgrelser .
<P>
Det er en underlig politik , at vi beder Rdet om at g i en retning , som vi tilsyneladende ikke selv nsker at flge ved at vende os imod traktaterne , imod vores egen forretningsorden , imod Domstolens retspraksis og imod den sunde fornuft , som siger , at juridisk set er en retsakt en retsakt og har vrdi af en formel retsakt .
Ikke vrdi af nogle flger , som faktisk eksisterer , men som p et tidspunkt fr den rette juridiske form med de flertal , der krves i henhold til traktaten .
<SPEAKER ID=90 NAME="Formanden">
Dette formandskab tager ikke del i politiske standpunkter .
Formandskabet skal holde sig til lovgivningen og forretningsordenen .
<SPEAKER ID=91 LANGUAGE="FR" NAME="Dell'Alba">
Hr. formand , frst og fremmest vil jeg takke Dem for denne prcisering : Vi m basere os p lovgivningsmssige og retlige aspekter .
Man skal passe meget p , for hvis man baserer sig p politiske overvejelser , forandrer man alt , man kan sige alt og det modsatte af alt .
Det har vi set i lbet af denne uge .
<P>
Jeg mener , at man m overveje dette element : De interinstitutionelle aftaler ndrer ordningen - med institutionernes samtykke - om budgettets etrighed og er en gyldig del af den budgetforudsigelse , som vi har accepteret i en flles aftale .
<P>
I betnkningen af Colom i Naval er der et afsnit og et ndringsforslag 27 , som henviser direkte til artikel 12 i den interinstitutionelle aftale , som ndrer den maksimale stigning for en periode p syv r .
Dette er en meget vigtig og strk retsakt fra denne institution .
I bilag IV til vores forretningsorden , artikel 3 , stk . 8 og 9 , faststtes et kvalificeret flertal blandt medlemmerne .
Jeg mener , at hr . Samlands indvending er velbegrundet .
Det er med henblik p at beskytte os selv over for Rdet , at kravet om kvalificeret flertal opstr .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="DE" NAME="Mller">
Hr. formand , kre kolleger .
Jeg vil ogs endnu en gang sttte Detlev Samlands argumentation , nemlig med flgende henvisning . Den retspraksis , som De citerer , hr. formand , er jo en retspraksis , som siger , at institutionerne ikke kan ndre de flertalsformer , der er aftalt i traktaten , i nedadgende retning .
Men det betyder ikke , at institutionerne ikke er s autonome , at de i en bestemt situation kan beslutte eventuelt at forhje et flertal , som er fastsat i traktaten , netop for at dokumentere den bindende virkning , som i artikel 203 er knyttet til maksimalsatsen .
Det er et yderligere argument for at sttte Budgetudvalgets opfattelse .
Vi foretager her en ndring og fastlgger maksimalsatsen for de nste syv r .
Det ville vre godt , hvis Parlamentet mobiliserede et kvalificeret flertal hertil .
<SPEAKER ID=93 NAME="Colom i Naval">
Hr. formand , frst vil jeg bemrke , at Den Juridiske Tjeneste og formandskabet - iflge Dem - tog fejl i 1988 og 1993 , fordi der begge gange efter Den Juridiske Tjenestes rapport p det tidspunkt blev fortolket og truffet afgrelse ved kvalificeret flertal .
Men det , der bekymrer mig nu - for jeg ville naturligvis vre rede til at rette fejlen - er den mde , hvorp De fortolker sprgsmlet .
For den aftale , som vi stemmer om , krver , sdan som den er udformet nu , kvalificeret flertal ved afstemningen om revision af selve de finansielle overslag .
I Deres udlgning ville retsakten vre ugyldig og i modstning til den dom fra 1988 , som De har henvist til .
Derfor kunne vi ikke vedtage en retsakt , som iflge Dem i henhold til dommen fra juli 1988 er ugyldig .
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="FR" NAME="Bourlanges">
Hr. formand , frst og fremmest vil jeg hylde formand Samland , som vi ved er positivt indstillet over for en interinstitutionel aftale , og som for sit vedkommende frst og fremmest bekymrer sig om det juridiske aspekt og den politiske myndighed i de interinstitutionelle aftaler .
<P>
Hr. formand , hvis Deres fortolkning er korrekt , kan den interinstitutionelle aftale ikke vedtages , fordi den indeholder en samling bestemmelser , der foreskriver anvendelsen af kvalificeret flertal .
Hvis det virkeligt er ndvendigt , at der i traktaten til enhver lejlighed krves kvalificeret flertal , og at traktaten begrnser en udvidelse af kvalificeret flertal , er denne interinstitutionelle aftale , som hr . Colom i Naval netop har foreslet , uantagelig .
Den er ugyldig , og De br trkke den tilbage .
<P>
Mere grundlggende mener jeg , at det vsentlige i denne sag er , at Parlamentet i sidste jeblik agter at indfre - for sin efterflger og dennes efterflger - en grundlggende begrnsning af budgetbefjelserne , der er fastsat i traktaten , og som Parlamentet for strstedelens vedkommende anvender med et kvalificeret flertal .
Det er totalt ufornuftigt og strider mod traktaten at udtale sig med simpelt flertal , for det er traktaten , som foranstalter , at vi har de budgetbefjelser , som vi anvender med kvalificeret flertal .
Vi kan ikke binde det kommende Parlamentet og forhindre Parlamentets anvendelse af budgetbefjelserne ved hjlp af en aftale , der er vedtaget med simpelt flertal .
<P>
Jeg vil tilfje , at denne aftale er en flge af den interinstitutionelle aftale fra 1993 , som blev vedtaget med kvalificeret flertal , og som udtrykkeligt faststter , at forkastelse skal ske med kvalificeret flertal .
Imidlertid forudstter denne nye aftale opsigelse og udskiftning af den gamle aftale , og skal derfor vedtages med kvalificeret flertal .
<P>
Endelig , hr. formand , tror jeg med hensyn til det politiske og juridiske aspekt , at De strkt undervurderer det , som de interinstitutionelle aftalers opsten betyder for vores system .
Domstolen , som De har citeret , anerkender i stadig hjere grad - i den ene dom efter den anden - de interinstitutionelle aftaler som grundlggende standard .
Det , at De gennemfrer denne lov med simpelt flertal , vil fremover betyde , at Parlamentet en fredag morgen p en tget dag med et flertal p 48 mod 47 vil kunne ophve og delgge ikke bare de finansielle overslag , men hele det interinstitutionelle samarbejde , der er ivrksat gennem de sidste 20 mneder .
<P>
Bifald
<P>
De har ikke ret til , hr. formand , p denne mde at delgge et af fundamenterne for vores gode interinstitutionelle funktion , nemlig disse aftaler , der er udarbejdet gradvist og i gensidig tillid .
Vi m bevare det kvalificerede flertal .
Det glder kvaliteten og det loyale samarbejde mellem institutionerne , som det er beskrevet i traktaten og stadfstet af Domstolen .
<P>
Kraftigt bifald
<SPEAKER ID=95 NAME="Formanden">
Der er mange , som har bedt om ordet , men jeg mener ikke , at vi skal have en akademisk debat , men at vi skal stemme .
Nogen skal bestemme , og det er min opgave .
Jeg har analyseret sprgsmlet til bunds , og jeg er meget ked af det , fru Mller , men lovgivningen siger lige det modsatte af det , som De pstr .
Lige det modsatte : at vi ikke kan hve flertallene .
Det er ikke sdan , at vi ikke kan snke dem , men at vi ikke kan hve dem .
Og hvor de ikke er , kan vi alts ikke fastlgge dem , og det er desvrre sdan , til trods for at Parlamentet nogle gange gr sig illusioner om , at det kan vre anderledes .
P baggrund af den beslutning kan jeg ikke gre andet end at holde fast ved det synspunkt , som jeg var net frem til .
Og vi trffer afgrelserne ved simpelt flertal .
<P>
Vi gr over til forslaget til beslutning .
Nej , hr . Elles , beslutningen er truffet .
Jeg beklager .
Hvis nogen skriftligt anmoder om det , vil jeg forelgge sprgsmlet for Udvalget for Forretningsordenen med henblik p fremtiden , men nu har det vret ndvendigt med en beslutning , det hviler p mig , og jeg har truffet beslutningen .
Der bliver ikke afstemning om dette sprgsml .
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Hr. formand , inden vi kommer til afstemningen om ndringsforslag 27 , vil jeg gerne stille et sprgsml om dets antagelighed .
Jeg har sledes p fornemmelsen , at dette ndringsforslag ved at faststte vedtagelsen af et udkast til en interinstitutionel aftale i form af et bilag hverken juridisk eller i praksis opfylder det , der forventes inden for disse rammer .
<P>
Da vi sledes skulle udtale os om interinstitutionelle aftaler , havde vi en betnkning , og vi havde godkendelsen , der var foreslet inden for rammerne af denne betnkning , af den interinstitutionelle aftale .
Jeg diskuterer ikke flertalssprgsmlene .
Jeg havde lejlighed til at udtale mig i forbindelse med den interinstitutionelle aftale om FUSP , og jeg har ikke ndret holdning .
<P>
Men nr det derimod glder om at vedtage en aftale ved hjlp af ndringsforslag efter en betnkning med en anderledes titel - en aftale , som i vrigt i betydelig grad ndrer store dele af betnkningen , ikke kun begrundelsen , men ogs visse afsnit - mener jeg ikke , at dette ndringsforslag er antageligt .
Dette var i vrigt Deres holdning i en lignende situation i forbindelse med et ndringsforslag , som jeg selv havde indgivet .
<SPEAKER ID=97 LANGUAGE="DE" NAME="Samland">
Hr. formand , Budgetudvalget traf i mandags p sit ordinrt fastsatte og af Dem godkendte mde den principielle beslutning om at vedtage eller afvise den interinstitutionelle aftale .
Et flertal stemte for den interinstitutionelle aftale .
Da vi frst kunne stemme om de deraf flgende ndringsforslag i mandags , og De derfor gav srlig tilladelse til , at vi kunne holde mde p dette tidspunkt , fordi vi frst i sidste uge havde trepartsmde herom og p dette forhandlede om Rdets resultater , vedtog udvalget umiddelbart efter sin principielle afstemning de pgldende ndringer , som er baseret p den principielle beslutning .
Der blev behrigt stemt om disse og de blev rettidigt tilsendt Parlamentet .
For s vidt forholder Parlamentet sig absolut korrekt , nr det nu foretager den endelige afstemning .
<SPEAKER ID=98 NAME="Formanden">
Hr . Fabre-Aubrespy , faktisk ser jeg ingen bestemmelser i forretningsordenen , der hindrer denne fremgangsmde , som vi har anvendt mange gange .
Alts at vedlgge en tekst til et ndringsforslag .
Derfor stter jeg ndringsforslag 27 under afstemning .
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Hr. formand , De m undskylde , at jeg igen tager ordet , men inden den endelige afstemning og i overensstemmelse med artikel 129 i forretningsordenen vil jeg gerne anmode om en henvisning til fornyet udvalgsbehandling af Colom i Navals betnkning .
<P>
Jeg mener sledes , at den diskussion , der fandt sted lige fr , de argumenter , der er blevet fremstillet , og de betingelser , under hvilke afstemningen er forlbet , taler for en udvalgshenvisning .
Vi har sledes muligheden for at lade det nste Parlament beslutte , hvad der skal ske i de kommende syv r straks efter valget .
<P>
Vi vil i mellemtiden f mulighed for at lse det juridiske sprgsml , der er rejst af flere talere , og som Jean-Louis Bourlanges netop fremsatte ganske glimrende .
Jeg foreslr alts Parlamentet at stemme for en udvalgshenvisning med hensyn til betnkningen af Colom i Naval .
<SPEAKER ID=100 NAME="Formanden">
Udmrket , vi vil diskutere dette sprgsml med en ordfrer for og en imod .
De var for . Hr .
Samland er imod , tror jeg .
<SPEAKER ID=101 LANGUAGE="DE" NAME="Samland">
Hr. formand , i to r har vi diskuteret denne betnkning i det kompetente udvalg . I to r !
Vi har fremlagt langt over 20 arbejdsdokumenter til denne betnkning .
I mandags havde vi p ny en fire timers debat i Budgetudvalget , som hr . Fabre-Aubrespry foretrak ikke at deltage i .
I gr diskuterede vi udfrligt denne betnkning her i Parlamentet .
Alts sagt i al venskabelighed , man kan vre for den eller imod den , men at ville henvise denne betnkning til fornyet udvalgsbehandling , det ville virkelig vre en hn mod det arbejde , som ordfreren og Parlamentet har ydet .
Jeg beder om , at der stemmes .
<SPEAKER ID=102 LANGUAGE="EN" NAME="Elles">
Hr. formand , vi hrte i gr aftes under forhandlingen om denne betnkning , at vores ordfrer ikke selv er for netop denne betnkning .
Vi har haft afstemning her til formiddag under den nye Amsterdam-procedure , hvor vi ikke har haft mulighed for at antage individuelle ndringsforslag som ndringsforslag 28 , hvor der opfordres til en revisionsklausul for dette overslag , der - som nogle talere allerede har vret inde p her til formiddag - strkker sig over syv r uden revision .
Et nyt Parlament og en ny Kommissionen fr ikke mulighed for at udtale sig om dette sprgsml .
<P>
Jeg sttter derfor hr . Fabre-Aubrespys forslag om at henvise det til fornyet udvalgsbehandling .
Vi befinder os i en forhandlingsproces .
Vi kan afklare , hvad der er i Parlamentet interesse .
Jeg er bange for , at hvis vi trffer den endelige beslutning nu , hr. formand , vil De sidde tilbage med en fornemmelse af at have handlet p vegne af interesser uden for dette Parlament og ikke i medlemmernes egen interesse .
<P>
Utilfreds mumlen
<SPEAKER ID=103 NAME="Formanden">
Vi tager afstemningen , hr . Elles .
Jeg er den eneste , der kender mine egne flelser .
Dem har De ikke nogen indsigt i .
<P>
Fornyet udvalgsbehandling af betnkningen forkastedes
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=104 NAME="Jarzembowski">
Hr. formand , jeg beder om , at afstemningen udsttes , i det mindste til i morgen formiddag , og endnu bedre til september , fordi der stadigvk er to juridiske mangler ved forslaget .
For det frste er det stadigvk uklart , om Regionsudvalget er blevet inddraget .
Jeg anser det personligt for uforsteligt , at Rdet forelgger os sin ndrede holdning , fr det har afklaret med Regionsudvalget , hvordan det vil inddrage dette .
Det er en juridisk fejl , som vi ikke kan acceptere .
For det andet var det i morges stadigvk ikke muligt i dokumentsamlingen at f den rigtige udgave af min betnkning .
Den udgave til andenbehandlingen , som forel i dokumentsamlingen i morges , havde stadigvk det forkerte retsgrundlag , nemlig Maastricht-traktaten .
Jeg beder Dem alts , hr. formand , om at udstte forelggelsen i det mindste til i morgen og at plgge Den Juridiske Tjeneste , som allerede har arbejdet med det siden i mandags , at afklare , om der i morgen foreligger et forslag til afstemning , som er frit for juridiske fejl og ogs er til rdighed i dokumentsamlingen .
<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , jeg vrdstter absolut kollega Jarzembowski , frst og fremmest vrdstter jeg den vedholdenhed , hvormed han forflger sine mlstninger .
Efter at han ikke har fet gennemfrt dem indholdsmssigt , fordi vi med stort flertal har afvist alle hans forslag i udvalget , forsger han det naturligvis ad juridisk vej , og det kan jeg absolut acceptere .
Nu er det blot sdan , at den juridiske situation er entydigt afklaret , ogs af Den Juridiske Tjeneste .
Man har ogs bret sig sdan ad , som kollega Jarzembowski har tilrdet i udvalget , selv har anbefalet og selv har forlangt det , nemlig at vi endda godkendte frstebehandlingen allerede i udvalget . Tingene er frdigdiskuteret , hr. formand .
Jeg anser det for rigtigt , at vi stemmer om det i dag , som De foreslr , og jeg beder Dem om at holde fast ved dette standpunkt , og at vi stemmer om det i dag .
<SPEAKER ID=106 LANGUAGE="DE" NAME="Wijsenbeek">
Hr. formand , jeg sttter hr . Jarzembowskis forslag om henvisning til fornyet udvalgsbehandling , ikke kun p grund af hans juridiske argument , som er rigtigt , men ogs for at det nste udvalg kan lave noget , der er mere fornuftigt end det , hr .
Jarzembowski har lavet nu .
<P>
Munterhed
<SPEAKER ID=107 NAME="Formanden">
En mulighed kunne vre at vedtage betnkningen nu og tilbageholde meddelelsen til Rdet , indtil Regionsudvalget har besluttet , om det vil udtale sig eller ej om sprgsmlet , og en anden mulighed ville vre at udstte afstemningen til i morgen , for det lader til , at Regionsudvalget kan udtale sig i morgen .
<SPEAKER ID=108 LANGUAGE="DE" NAME="Hoff">
Hr. formand , jeg ledede plenarmdet onsdag aften , da denne debat fandt sted , og jeg foranledigede onsdag aften , at det blev undersgt , om der stemmes om det i dag eller ikke .
Der har alts vret tilstrkkelig tid til at konstatere dette , og jeg mener , at vi derfor br stemme i dag .
<SPEAKER ID=109 NAME="Formanden">
For at undg risikoen for at vores afstemning bliver ugyldig , i og med at Regionsudvalgets udtalelse endnu ikke er kommet , foreslr jeg at udstte afstemningen til i morgen .
<P>
Forslaget vedtoges
<SPEAKER ID=110 NAME="Pronk">
Hr. formand , vi behandlede dette forslag i gr aftes , og hr . Flynn , den ansvarlige kommissr , meddelte p vegne af Kommissionen , at han i hvert fald gr ind for alle ndringsforslag .
Det str alts i protokollen fra i gr .
Det problem er lst .
Jeg mener ikke , at det er ndvendigt , at Rdet skal vedtage dem , for det vender vi tilbage til senere .
<SPEAKER ID=111 NAME="Formanden">
Ordfrerens holdning er meget fornuftig .
Vi gr nu over til afstemning .
<P>
Formanden erklrede den ndrede flles holdning for godkendt
<SPEAKER ID=112 LANGUAGE="EN" NAME="Watson">
Hr. formand , med dette ndringsforslag sger man at beskytte borgerne mod uopfordret elektronisk post , som de kommer til at betale for i form af telefonudgifter .
Ved afslutningen af forhandlingen i formiddags fortalte kommissr Liikanen os , at Kommissionen ikke ville acceptere dette ndringsforslag , selvom det vedtages her i Parlamentet .
<P>
Jeg vil gerne have det frt til protokols , at mange af hos her i Parlamentet finder det uacceptabelt , at Kommissionen af tekniske grunde ngter at acceptere et ndringsforslag , som er en klar tilkendegivelse af Parlamentets politiske vilje .
Vi m ikke give annoncrerne lov .. ..
<P>
Formanden afbrd taleren
<SPEAKER ID=113 NAME="Formanden">
Hr . Watson , dette er ikke i sin orden .
Vi har ikke en forhandling nu .
Jeg kan give Dem ordet til forretningsordenen , men ikke for at holde en sdan tale .
<P>
Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="DE" NAME="Kreissl-Drfler">
Hr. formand , kre kolleger . Ja , nu kommer der igen liv i forsamlingen , og det er jo ogs godt nok .
Jeg m desvrre i henhold til forretningsordenens artikel 129 anmode om , at betnkningen henvises til fornyet udvalgsbehandling .
Det drejer sig ikke om , at der ikke skal vre nogen aftale med Mexico , men det drejer sig om Parlamentets selvopfattelse .
Vi besluttede for et r siden at stemme for en interimsaftale , for at den globale aftale kunne forhandles frdig . Vi sagde dengang udtrykkeligt , at vi frst ville stemme for den globale aftale , nr alle elementer var forhandlet frdig .
Men lige prcist dt er endnu ikke tilfldet .
Hvis vi virkelig vil varetage vores kontrolfunktion , ogs i forhold til vlgerne , s er det jo overhovedet ikke noget problem , at vi nu udstter denne betnkning og stemmer om den , nr alle elementer foreligger i deres helhed .
Ogs det mexicanske parlament har kun stemt for den under den forudstning , at det skal hres endnu en gang til sidst , nr det hele foreligger .
Det angr vores selvopfattelse her i Parlamentet , og jeg beder Dem om at flge mit forslag .
<SPEAKER ID=115 NAME="Formanden">
Jeg stter anmodningen om fornyet udvalgsbehandling til afstemning .
<P>
Forslaget forkastedes
<SPEAKER ID=116 NAME="Formanden">
S gr vi over til afstemning .
<P>
Forslaget til afgrelse vedtoges
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Hr. formand , da jeg for et jeblik siden anmodede om fornyet udvalgsbehandling , som jeg har ret til i medfr af artikel 129 i forretningsordenen , troede formand Samland , at han kunne bringe mig i miskredit ved at beklage mit fravr p Budgetudvalgets mde mandag aften .
Dette er et lidt tyndt argument , lidt tyndere i vrigt end den jakke , formanden har p i dag .
<P>
Jeg vil gerne sige , at jeg naturligvis er meget glad for , at man bemrker mit fravr . Det er et bevis p en vis aktivitet , nr jeg er til stede .
Men i det pgldende tilflde mandag aften var der flere vigtige mder , bl.a. mdet i Retsudvalget , og jeg var ikke til stede p mdet i Budgetudvalget , fordi jeg deltog i dette mde .
Jeg vil desuden tilfje , at jeg deltog i det foregende mde , der nvntes i betnkningen , nemlig mdet den 29. april , og at jeg stemte mod betnkningen af Colom i Naval , der ikke blev ndret srligt meget p udvalgsmdet mandag aften .
<SPEAKER ID=118 NAME="Titley">
Jeg vil stemme for , at vi ikke skal vise nogen form for tolerance over for nogen former for svig , som jeg selv og mine Labour-kolleger har gjort det konsekvent , hver gang vi har skullet tage stilling til sdanne sprgsml .
Tilflde af fejladministration , urlighed , korruption - uanset hvad man vlger at kalde det - er mske sjldne .
Prisen skal imidlertid ikke kun hentes op af mine , mine vlgeres og andres lommer- selvom det er slemt nok .
Prisen skal i sidste ende betales af hele Den Europiske Union , som befolkningen betragter som anlben og kalder for en hyggeklub for svindlere .
<P>
Labour-regeringen skulle ikke bruge meget tid p at indfre nye standarder i det offentlige liv i Storbritannien , da den kom til magten for to r siden .
P det tidspunkt havde 18 rs konservative skandaler svkket selve det fundament af befolkningens tillid , som understtter det britiske demokrati .
Som led i denne udvikling begyndte Labour ogs at uddelegere befjelser fra Westminster og bringe dem nrmere befolkningen .
I dag skal vlgerne sledes vlge det frste parlament i Skotland i nsten 300 r og det frste parlament for hele Wales nogensinde .
I min egen region kan den nye North West Regional Assembly en dag danne grundlaget for en regionalregering for befolkningen i det nordvestlige England - hvis den selv nsker det .
<P>
Labour vil konstant presse p for at opn de hjest mulige standarder inden for det offentlige liv bde i London , Bruxelles , Edinburgh og Manchester .
Labour vil ogs fortstte med at argumentere for , at beslutningerne skal trffes s tt p befolkningen som muligt , hvad enten der er tale om Storbritannien eller Europa .
<P>
Henstilling af McCarthy og Hatzidakis ( A4-0264 / 99 )
<SPEAKER ID=119 NAME="Caudron">
Den 28. april vedtog Europa-Kommissionen et udkast om Den Europiske Unions budgetforslag for r 2000 , der er det frste r i de nye finansielle overslag .
<P>
De foreslede forpligtelsesbevillinger til strukturelle aktioner er i overensstemmelse med Rdets afgrelse . De andrager EUR 32 , 678 milliarder , som fordeles p strukturfondene ( 30 milliarder ) og Samhrighedsfonden ( 2 , 6 milliarder ) , hvilket reprsenterer et fald p 7 % i forhold til 1999 .
Dette er meget og i visse sammenhnge for meget .
<P>
Med henblik p at kompensere for denne budgetnedgang er det ndvendigt at ge strukturfondenes og Samhrighedsfondens effektivitet .
<P>
Dette er formlet med de udkast til forordninger , som vi diskuterer i dag .
<P>
Med hensyn til Samhrighedsfonden indtager denne en srlig plads , fordi pengene her fordeles pr. projekt og ikke pr. program .
Det er sandt , at den indtager en srlig plads , men den har isr en afgrende rolle , fordi den bner op for den konomiske og sociale samhrighed , der er en af Den Europiske Unions opgaver .
Dette er grunden til , at man skal ndre dens basisforordning , navnlig ved - som det fremgr af Rdets forslag - at pbegynde en omdefinering af de vigtigste betingelser og navnlig af , hvad der forsts ved begrebet projekt .
Jeg tilslutter mig i vrigt iden om en forenkling af den finansielle forvaltning . Det forekommer mig ligeledes uundvrligt at gre medlemsstaterne ansvarlige og kontrollere anvendelsen af den tilkendte sttte fra disse fonde , for uden en sdan kontrol vil risikoen for svindel mangedobles .
<P>
Med hensyn til strukturfondene generelt fastsattes der i Rdets forordning kun tre fllesskabsinitiativer ( Interreg , Leader og Equal ) .
Det lykkedes Europa-Parlamentet at opn et kompromis med Rdet om indfrelsen af et fjerde initiativ , Urban .
Jeg glder mig over dette .
Dette initiativ , der s dagens lys for flere r siden , har vist sig at vre uundvrligt i de kriseramte byzoner .
<P>
Mere specifikt med hensyn til Den Europiske Fond for Regionaludvikling ( EFRU ) stemte ordfreren for en rimelig lsning , der ikke skulle ndre frstebehandlingen af Rdets forslag .
Til Deres information agter Europa-Parlamentet efter ikrafttrdelsen af Amsterdam-traktaten og udvidelsen af medbestemmelsen at ndre holdning vedrrende 49 frstebehandlinger om samarbejde og vedrrende 15 sager , der blev vedtaget ved frstebehandlingen i henhold til samarbejdet .
Europa-Parlamentet agter kun at bevare sin udtalelse om tre forordninger , der er et resultat af Agenda 2000 , bl.a. den vi debatterer i dag .
Dette kan forklares med behovet for at g hurtigt frem .
I samme forbindelse har ordfreren foreslet kompromisndringsforslag for at undg at blokere reformen .
Jeg mener , at disse ndringsforslag ( foranstaltninger til fordel for regionerne , udvidelsen af EFRU ' s undersgelsesomrde , EFRU ' s sttte til fllesskabsinitiativer som Urban og Interreg ) er relevante , og jeg sttter dem .
Jeg hber , at Rdet vil stadfste dem hurtigt , for vi kan ikke lngere tillade os at spilde tiden .
<SPEAKER ID=120 NAME="Costa Neves">
Jeg har stemt imod forslaget til forordning om udvikling af landdistrikter , fordi der ikke er nogen som helst omtale af specifikke programmer for de yderste randomrder ( POSEIMA ) !
<P>
Jeg har stemt imod forslag til forordning om generelle bestemmelser om strukturfondene , fordi det ikke hnger sammen , hvad angr de yderste randomrder , sledes som man kan konkludere af den vsentligste omtale heraf i artikel 3 , der siger , at de yderste randomrder ogs er omfattet af ml 1 , hvis BNP pr. indbygger udgr mindre end 75 % af fllesskabsgennemsnittet .
Jamen , det glder jo for dem alle !
S hvad skal dette betyde ?
<P>
Efter s meget arbejde med at f de yderste randomrder formelt anerkendt i unionstraktaten mtte jeg simpelthen stemme imod disse forordninger , der til fulde vidner om de tabte muligheders historie .
<P>
Samtidig vil jeg gerne opregne Europa-Parlamentets omfattende bidrag til en forbedring af Agenda 2000 :
<P>
strukturaktionerne str for 0 , 46 % af EU ' s BNI ; -ml 1 rder over 2 / 3 af de samlede antal bevillinger til fondene , hvad der bidrager til , at de koncentreres der , hvor der er strst behov ; -det vigtigste kriterium for tildeling af fondsmidler er stadig udviklingen i den enkelte region og ikke i en anden ...
! -Portugal , Spanien og Irland kan stadig nyde godt af Samhrighedsfonden , selvom de indgr i eurozonen ; -ngo ' ernes rolle i regionaludviklingen anerkendes ; -partnerskabsprincippet er klargjort og styrket , hvilket sikrer deltagelse og benhed ; -de perverse virkninger af mistede ubrugte fondsmidler er mildnet , fordi de nu kan tilbagefres til den samme medlemsstat ; -den reserve , der ikke ab initio er fordelt af medlemsstaterne , skres ned fra 10 % til 4 % , hvad der prmierer dem , der administrerer midlerne bedst ; -fllesskabsinitiativet Urban for byerne er sikret ; -Den Europiske Fond for Regionaludvikling kan nu sttte turisme og kulturelle initiativer ; -de transeuropiske transportnet skal bidrage til bedre forbindelser mellem erne og de fjerntliggende omrder og de centrale dele af EU.Sikke mange ml , der er net !
<P>
Blot synd , at det ikke er lykkedes at undg , at de yderste randomrder er blevet overset !
<SPEAKER ID=121 NAME="Cunha">
Jeg har ikke stemt for det sidste beslutningsforslag om den flles landbrugspolitik af flgende grunde :
<P>
1.Det sikrer ikke en intern ligevgt mellem den flles landbrugspolitiks forskellige bestanddele eller en strre lighed mellem forskellige landmnd , afgrder og omrder.2.Det bidrager ikke til den konomiske og sociale samhrighed i de europiske landdistrikter , da der - til forskel fra det , der blev vedtaget af Europa-Parlamentet - ikke er blevet skabt mekanismer til produktivitetsberegning , der er fordelagtige for landmnd med lavere indkomster.3.Der er ingen srlig foranstaltning til sttte for de sm landbrug , der er de mest srbare og i strst fare for at blive forladt.4.Det styrker ikke i tilstrkkeligt omfang politikken til fordel for udvikling af landdistrikter og sikrer derfor ikke den praktiske implementering af den europiske landbrugsmodel og den multifunktionalitet , som den str for.5.Det forsvarer ikke det europiske landbrug op til forhandlingerne i den ny WTO-runde.6.Det behandler ikke de vsentlige problemer for det portugisiske landbrug , nemlig at de strategiske kvoter ikke er blevet sat op for overrisling eller for okse- og svinekd , at det ikke er lykkedes at hve referenceproduktiviteten for korn og olieplanter , og at der ikke er blevet opnet fllesskabesfinansiering til omstrukturering af mlkesektoren.7.Sluttelig fordi det er blevet en reform , der bevarer status quo , uden politisk mod , ude af stand til at forberede det europiske landbrug p globaliseringens gede udfordringer og mere vendt mod de mest effektive landmnd og landbrug.Det er med andre ord en reform , der i alt vsentligt er get imod de generelle principper for en reform , som Europa-Parlamentet vedtog med sin overordnede betnkning af juni 1998 .
<SPEAKER ID=122 NAME="Darras">
Den stdighed og udholdenhed , som medlemmerne af Europa-Parlamentets Udvalg om Regionalpolitik og vores to ordfrere har udvist , betaler sig endelig .
Det glder jeg mig over , og jeg takker vores kolleger for deres overtalelsesindsats .
<P>
Efter konklusionerne fra Det Europiske Rd i Berlin burde Udvalget om Regionalpolitik kmpe p en front , der er vigtig for alle europiske borgere , nemlig for oprettelsen af et fjerde fllesskabsinitiativ , Urban , til konomisk og social genoprettelse af kriseramte byer og bysamfund med henblik p at fremme en bredygtig udvikling .
<P>
Dette var en af prioriteterne fra De Europiske Socialdemokraters Gruppe .
Det lykkedes os at f det vedtaget p Parlamentets mde den 19. november 1998 , og vi mangler nu Kommissionens og Rdets godkendelse .
Det var Parlamentets trovrdighed og vores forpligtelser over for borgerne , der stod p spil .
Det var ndvendigt , at Unionen ogs hjlper de mennesker , der ikke vil vre omfattet af et sdant omrde eller regionalt ml .
Det var vores solidaritetspligt , der stod p spil , og vores opfattelse af Europa , der blev sat p prve .
<P>
Vores synspunkt er blevet anerkendt .
Derfor stemmer jeg for betnkningen og alle de betnkninger , der udgr Agenda 2000 .
De finansielle overslag for 2000-2006 kan nu prsenteres .
Parlamentet afslutter sledes valgperioden med at afrunde denne sag , der er meget vigtig for vores fremtid , for Europas fremtid og for udvidelsen .
Det blev en lang og sej kamp , der sommetider var fyldt med faldgruber , men altid spndende , og jeg er glad for at have deltaget .
<SPEAKER ID=123 NAME="des Places">
Reformen af strukturfondene genopretter ikke p nogen mde manglerne i regionalpolitikken .
Den bidrager ikke til at forbedre den konomiske og sociale samhrighed .
Den vil medfre et brud , der er srlig skadeligt for regionalpolitikken og navnlig for de mange franske landdistrikter .
<P>
Vi vil ikke komme nrmere ind p overvejelserne og vurderingerne af alle disse bestemmelser , der er mere eller mindre heldige , og som fremgr af de almindelige bestemmelser .
Gruppen af Uafhngige for Nationernes Europa agter at stille sprgsmlstegn med hensyn til den formodede nytte af de kostbare strukturfonde , der er Kommissionens demagogiske instrumenter og tjener til et centralistisk Europas fordel .
<P>
I denne henseende viser opgrelsen med hensyn til reformen af strukturfondene en ny finansiel inflation : ECU 195 milliarder for den strukturelle politik , 18 milliarder for Samhrighedsfonden , 49 milliarder for frtiltrdelsesinstrumenterne .
Regionerne inden for ml 1 tager broderparten med 69 , 7 % af strukturfondene mod 11 , 5 % for ml 2 .
<P>
Alle konkurrerer p veltalenhed for at opn flere bevillinger , uden at nogen stiller sprgsml om effektiviteten i anvendelsen af pengene .
Hvad er der at sige med hensyn til den budgetmssige foranstaltning , som bestr i at faststte et ml for omkostningerne i stedet for et loft for udgifterne , og for enhver pris at sge efter projekter for at anvende de tildelte bevillinger , i stedet for at give bevillingerne til allerede eksisterende projekter ?
At bruge pengene bliver et ml i sig selv og en sikkerhed for , at et program er vellykket .
<P>
Desuden kan det forekomme mrkeligt , at ml 2 til fordel for industri- og landbrugsregioner , der er under konomisk genopbygning , under forhandlingerne blev ofret til fordel for ml 1 og 3 . For perioden 1999-2006 er dets ramme p ECU 22 , 5 milliarder , hvilket er et tal , der mere eller mindre ligner tallet fra perioden 1994-1999 .
I de landbrugsregioner , der er sttteberettigede i medfr af ml 5b , vil der komme mange ofre for denne situation . I Frankrig vil en tredjedel af dem , der er sttteberettigede i medfr heraf , ikke lngere modtage penge fra strukturfondene efter overgangsperioden .
<P>
Fremtiden for landbruget ser s meget desto mere usikker ud , eftersom Kommissionen og Parlamentet , der altid gerne vil tilegne sig nye kompetenceomrder , agter at udvikle en integreret bypolitik til trods for subsidiaritetsprincippet .
Orlando-betnkningen , der blev vedtaget i hast i tirsdags , endda uden at blive sat til afstemning , er et ekko af formand Prodis indsttelsestale med henblik p at krve denne europiske bypolitik .
Endnu en gang gentager Gruppen af Uafhngige for Nationernes Europa sit nske om , at Den Europiske Union bruger sine krfter p eksisterende flles politikker ( flles landbrugspolitik , flles fiskeripolitik ) , snarere end at brede sig over stadig flere omrder , med fare for at ge spredningen , der ndvendigvis er ineffektiv , af offentlige midler og fremme en inflation , der altid er delggende , i de offentlige udgifter .
<P>
Dette er ikke det eneste usunde i reformen af strukturfondene .
Sledes nyder flere regioner godt af srbehandlinger , der er frugten af politiske studehandler , og som gr det muligt for dem at omg de flles beslutninger .
Kun tre lande er holdt udenfor : Luxembourg , Finland ...
og Frankrig .
Tilfldet med den belgiske del af Hainaut er typisk .
Denne landsdel opnr en fuldstndig ramme p ECU 15 millioner som kompensation for tabet af sttteberettigelse i medfr af ml 1 , mens den tilgrnsende franske del af Hainaut intet fr . Det er en diskrimination , der hverken kan begrundes med BNP eller arbejdslshedsprocenten i de to omrder .
<P>
Eksemplet illustrerer meget godt Frankrigs holdning med hensyn til forhandlingerne om Agenda 2000 .
Frankrig er svkket af Tyskland i forbindelse med landbrugssprgsml , og landet ser sine holdninger forlise i forbindelse med det regionale omrde , uden at det er lykkedes at bevare dets holdninger med hensyn til den flles landbrugspolitik .
<P>
Reformen af strukturfondene er en fiasko . Det er en fiasko for Europa og for Frankrig .
Derfor kan Gruppen af Uafhngige for Nationernes Europa kun forkaste McCarthy / Hatzidakis-betnkningen .
<SPEAKER ID=124 NAME="Kla">
Strukturpolitikken har efterhnden udviklet sig til en vigtig faktor i Fllesskabets politik .
Ca. en tredjedel af Fllesskabets budget gr til struktursttteforanstaltninger .
<P>
Vi er alle enige i sprgsmlet om , at europisk struktursttte ikke kan forsyne alle Europas regioner efter princippet om , at alle skal have .
Det betyder , at de sttteberettigede regioner og dermed mlomrderne reduceres .
<P>
Det er en god ting , at vi har skabt en udfasningsperiode for de regioner , som i fremtiden ikke mere skal stttes ( mange ml 2-omrder ) , hvorved der forhindres en brat afbrydelse af programmer , der er godt pbegyndt .
Hvad der ikke er opnet , er den sttte til landdistrikterne , som vi krvede .
Vi har ganske vist fet fllesskabsinitiativet Leader , men det er kun en drbe i havet .
At benytte hje befolkningstal som mleenhed for landdistrikterne i Europa er den forkerte metode .
Her skal man benytte manglende infrastruktur og strukturbetingede ulemper som mlestok . Der , hvor disse ting ikke er til stede , opstr der en ond cirkel .
Hvis der mangler infrastruktur , mangler der ogs arbejdspladser .
Denne onde cirkel kan befolkningen ikke selv bryde ved egen kraft .
<P>
Vi har diskuteret Restruct eller Recover og fr Urban som det fjerde fllesskabsinitiativ .
<P>
Mindre og mellemstore byer mles efter et befolkningstal p over 50.000. Det betyder endnu en gang en udstdelse af mindre strukturer , ogs landlige strukturer i Europa .
Vi nsker at tilnrme de fattigste regioner til de rigere regioner i Europa .
<P>
Lad os imidlertid undg , at landdistrikter med svag infrastruktur falder gennem sikkerhedsnettet .
<SPEAKER ID=125 NAME="Napoletano">
Den beslutningsproces , der har frt til fastlggelsen af de nye forordninger for strukturfondene , er blevet fulgt opmrksomt af Europa-Parlamentet .
<P>
Selvom der i det endelige resultat ikke tages 100 % hjde for Parlamentets krav , har Parlamentet dog haft en stor indflydelse p dette resultat via det arbejde , som Udvalget om Regionalpolitik , ordfrerne og den gruppe , der har frt forhandlingerne , har udfrt .
<P>
Jeg har deltaget i hele forlbet og erklrer mig delvist tilfreds med beslutningen om at forlnge Urban-programmet .
<P>
Dette resultat er srligt vigtigt for byerne , da det styrker den handlingsplan for en bredygtig by , som Kommissionen fremlagde i Wien i november , og gr denne mere trovrdig , og da det styrker de instrumenter , der allerede er indeholdt i strukturfondenes ml 1 og 2 til fordel for byerne .
<P>
Endelig vil jeg gerne takke ordfrerne for rammeforordningen for at have vret s venlige at tage sprgsmlet op om en italiensk region , som ligger os meget p sinde .
Det drejer sig om Abruzzi , der holdt op med at hre under strukturfondenes ml 1 i 1994 .
Det er den eneste region i Europa , som ikke har kunnet nyde godt af nogen af de ledsageforanstaltninger , de nye forordninger tager hjde for med hensyn til regioner , der ikke lngere vil hre under ml 1 .
<P>
Det Europiske Rd i Berlin nvnte denne situation i de srtilflde , som er bilag til den betnkning , vi skal vedtage .
I punkt 44 i Rdets konklusioner gres det dog ikke klart , hvori den srlige opmrksomhed bestr , som Rdet med rette agter at vise denne region .
<P>
Jeg hber , at Europa-Parlamentets opfordring fr bde Rdet og Kommissionen til at stte tal p finansieringsrammen og / eller det tilladte befolkningsantal samt muligheden for at kunne ivrkstte statssttte , der ikke strider mod konkurrencevilkrene i henhold til traktatens artikel 92 , stk . 3 , litra c ) , sdan som det er sket med de andre skaldte srtilflde .
<SPEAKER ID=126 NAME="Schroedter">
Jeg stemte for betnkningen .
Europa-Parlamentet har p afgrende mde forbedret Kommissionens forslag .
De positive ndringer kommer frst og fremmest de europiske borgere i regionerne til gode .
Deres medbestemmelsesrettigheder er blevet afgrende styrket .
Det er meget trist , at Rdet har tvet med at acceptere disse vidtgende bestemmelser .
<SPEAKER ID=127 NAME="Titley">
Jeg vil stemme entusiastisk for denne betnkning i dag .
Tony Blair byggede videre p Labour-gruppens medlemmmer af Europa-Parlamentets arbejde og opnede en hel del for Storbritannien - og den nordvestlige del i srdeleshed - p Berlin-topmdet .
Resultatet er , at der fortsat vil strmme EU-midler til den nordvestlige del af Storbritannien som hjlp til at bekmpe arbejdslshed , social udstdelse og miljforurening .
Det er blot endnu et eksempel p Labours positive indstilling til , at EU kan levere konkrete resultater til den britiske befolkning .
<P>
EU-midler har allerede medfrt en varig forbedring af hverdagen for befolkningen i den nordvestlige del .
I min egen del af verden i Manchester har EU pumpet GBP 13 millioner ind i den  lette  jernbane Metrolink .
EU har ogs hjulpet med ved bygningen af industriomrdet Trafford Park , hvor man har skabt mere end 15.000 arbejdspladser .
EU-midler spillede ogs en central rolle ved omdannelsen af de gamle dokker ved Salford Quays i Manchester til et levende handelscenter , hvor man har skabt mere end 4.000 arbejdspladser .
Der er ligeledes brugt EU-midler ved omdannelsen af Manchester til et vigtigt kultur- og turistcenter , ved bygningen af G Mex Exhibition Centre , Bridgewater Concert Hall , The Manchester Museum of Science and Industry og Imperial War Museum ( North ) .
<P>
De EU-rabiate konservative - det vil sige dem , der anfres af William Hague - vil have os til at tro , at EU ikke giver os andet end bureaukrati og utidig indblanding .
Med en positiv indfaldsvinkel kan EU imidlertid yde et reelt bidrag til mange almindelige menneskers dagligdag i den nordvestlige del .
Mens de konservative har taget fri til at f udbedret splittelsen i partiet , arbejder Labour hrdt for at f Bruxelles til at arbejde for Storbritannien .
<SPEAKER ID=128 NAME="Trizza">
P Den Nationale Alliances vegne vil jeg gerne give udtryk for vores tilfredshed med , at Parlamentet fr sin oplsning har udtalt sig om strukturfondene .
De gentagne uenigheder med Kommissionen og Rdet risikerede at g ud over resultatet af anstrengelserne , s forhandlingerne blev reduceret til styrkeprver mellem institutionerne .
<P>
Vi glder os over , at vi samtidig med teksterne til de nye forordninger har skabt et udgangspunkt , der medfrer et aktivt samarbejde om administrationen af fondene , ogs ved hjlp af adfrdskodeksen mellem Kommissionen og Parlamentet om gennemfrelsen af strukturpolitikkerne .
Dette vil give Parlamentet mulighed for at spille en hovedrolle i reformen , ogs i gennemfrelsesfasen og i lbet af hele programperioden .
<P>
At Urban igen er blevet medtaget blandt fllesskabsinitiativerne er en sejr for alle europiske borgere .
Man skal anerkende by- og storbyomrdernes nglerolle i den regionale udvikling .
<P>
En harmonisk og yderligere vkst i by- og landomrderne er vigtig for den konomiske og regionale udvikling .
Det er i den forbindelse ndvendigt at styrke samarbejdet p alle niveauer med de regionale og lokale myndigheder samt med de sociokonomiske aktrer , som er dem , der er tttest p udviklingen i regionerne . Man skal dog tage hjde for de skvheder , der forrsages af regionernes uens konkurrenceevne , og som skyldes forskellene i beskftigelsesniveauet , infrastrukturernes kvalitet , det naturlige milj og udviklingen , navnlig i den vanskelige fase , der nu begynder med fastlggelsen af de regioner , som kan medtages under ml 2 .
<P>
Vi gr principielt ind for reformen , men vi m dog give udtryk for vores forbehold over for visse aspekter , der endnu ikke er blevet uddybet tilstrkkeligt , f.eks. konsekvenserne for de regioner , der p grund af koncentrationsprincippet risikerer en forelbig standsning af deres udviklingsproces .
Det vil g ud over befolkningen i disse omrder , og det tjener ikke til at vise , at Den Europiske Union arbejder for en udvikling af de ugunstigt stillede regioner .
<P>
Ogs Italien risikerer at blive straffet ved beregningen af loftet for de finansielle midler til det nye ml 2 . Regionerne med landbrugsmssig og industriel nedgang ( tidligere ml 2 og 5b ) vil f reduceret deres finansieringsandel i forhold til den tidligere programperiode , nemlig med et garanteret reduktionsloft p 33 % af den berrte befolkning .
Til denne procentdel skal man dog lgge den , der skyldes medtagelsen af de omrder , som ikke lngere vil hre under ml 1 , hvilket medfrer , at disse regioner bliver endnu hrdere ramt . Og s har jeg endda ikke nvnt Abruzzi , der er den eneste europiske region , som er holdt op med at hre under ml 1 fr afslutningen p den nuvrende programperiode .
Abruzzi svinger mellem overgangssttte og medtagelse under ml 2 og risikerer ikke at f en retfrdig plads inden for rammerne af denne reform .
<P>
Betnkning af Colom i Naval ( A4-0230 / 99 )
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="FR" NAME="Bourlanges">
Hr. formand , afstemningen om Colom i Navals betnkning foregik under de betingelser , vi kender .
Jeg vil gerne sige , at selvom jeg ikke var enig i dette , er jeg - som ordfrer for Budgetudvalget og hvis fremtiden viser , at jeg skal fortstte i dette job , hvilket kun Gud og vlgerne ved - og resten af udvalget selvflgelig parate til at udvise en interinstitutionel samarbejdsnd , der er s loyal som overhovedet muligt .
Vores tven med hensyn til aftalen er ikke et udtryk for en manglende samarbejdsvilje .
Det er et udtryk for vores uvilje mod et risikabelt syvrigt finansprogram , der er overdrevent krvende .
<P>
Jeg gentager det , jeg sagde lige fr .
Jeg beklager blot , at afstemningen foregik under sdanne betingelser . Disse betingelser skmmer aftalen og overlader dens skbne til en tilfldig afstemning i Parlamentet .
Jeg mener fortsat , hr. formand , at De ikke gjorde det interinstitutionelle samarbejde en tjeneste , da De gav en afstemningsregel efter Deres valg forrang .
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Hr. formand , jeg har stemt mod Colom i Navals betnkning navnlig af de proceduregrunde , der blev nvnt under afstemningen , og som jeg selv nvnte .
<P>
Det er ikke tilladeligt , at betnkningen , som den er fremstillet af Budgetudvalget , omfatter et ndringsforslag , der gr lngere end til emnet for selve betnkningen i en sdan grad , at denne ikke er til at regne med , eftersom der , da vi undersgte den i Budgetudvalget den 29. april , ikke p dette tidspunkt var tale om at godkende teksten i aftalen .
<P>
Til det , hr . Bourlanges netop har sagt , vil jeg tilfje , at man ikke kan betragte de interinstitutionelle aftaler separat .
Det er den samlede procedure , der er forkert .
Den er forkert , fordi der p den ene side ikke er et absolut flertal , som De selv gjorde opmrksom p i forbindelse med den interinstitutionelle aftale af 17. juli 1998 om den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , en aftale som jeg og min gruppe har bekmpet , og p den anden side fordi de nationale parlamenter ikke p nogen mde har ratificeret tekster , der tilfjer , ndrer eller supplerer traktaterne i vsentlig grad .
<P>
Derfor er det , hr . Bourlanges sagde for lidt siden om det budgetmssige aspekt , til dels sandt , men hans kommentar burde glde alle de interinstitutionelle aftaler .
<SPEAKER ID=131 NAME="Andersson, Hulthn, Lw, Palm og Sandberg-Fries">
Vi hilser en ny interinstitutionel aftale om budgetdisciplin for de kommende syv r velkommen .
Erfaringerne fra budgetplanen for perioden 1988-1999 viser , at det har vret muligt at gennemfre de rlige budgetter uden konflikter .
Man har ligeledes kunnet godkende budgetter , som har ligget langt under loftet for egne indtgter , det vil sige EU-budgettets indtgtsside .
Vi anser det for vrdifuldt , at der opstilles en finansiel ramme for den rlige budgetprocedure , navnlig med tanke p de ndvendige foranstaltninger forud for tiltrdelsen .
Det er vigtigt , at EU sikrer de konomiske midler til de central- og steuropiske landes samt Cyperns tiltrdelse .
<P>
Vi sttter det foreliggende forslag om et lavere finansielt loft end det , der fastlgges i retningslinjerne for den flles landbrugspolitik .
EU bruger alt for mange penge p en landbrugspolitik , der er alt for reguleret og ikke tilstrkkeligt tilpasset de nye miljkrav .
Den Europiske Union m fortstte reformerne af den flles landbrugspolitik .
Vi mener endvidere , at den bedste mde at effektivisere finansieringen af den europiske politik p vil vre at koncentrere finansieringen om de absolut vigtigste foranstaltninger i stedet for at oprette minibudgetter , der sluger alt for mange af medlemsstaternes penge .
Vi sttter derfor Rdets bestrbelser p at operere med et stramt budget for hele perioden .
<SPEAKER ID=132 NAME="Cederschild og Virgin">
Da vi nsker tilbageholdenhed med hensyn til EU ' s budget samt en budgetplan , der kendetegnes af velfunderede prioriteringer , er vi imod de foreslede forhjelser af de kommende rs EU-budget , og vi stemte for henvisningen til fornyet udvalgsbehandling .
Finansielle overslag for syv r uden mulighed for justering i hele perioden er en urimelig tidsramme , nr konomien kan ndvendiggre andre rammer .
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Hr. formand , tillad mig at stille et enkelt sprgsml .
De udskd lige fr afstemningen om en betnkning , fordi vi ikke har modtaget en udtalelse fra Udvalget om Regionalpolitik .
Det forekommer mig , at det samme argument m glde for McCarthy-betnkningen .
Kan De bekrfte dette ?
Og hvis det er tilfldet , hvorfor har man s ikke udskudt afstemningen ?
Jeg mener ikke , at vi har modtaget en udtalelse fra Udvalget om Regionalpolitik om disse generelle bestemmelser vedrrende strukturfondene ?
<SPEAKER ID=134 NAME="Formanden">
Embedsmndene har oplyst mig om , at udtalelsen fra Udvalget om Regionalpolitik om denne betnkning ikke var ndvendig , og ingen havde bedt om den under proceduren , som det var tilfldet med den anden betnkning , De nvner .
<P>
Nu , hvor afstemningen har fundet sted , er det en smule sent at undre sig over , om en udtalelse var pkrvet eller ej .
De skulle have stillet sprgsmlet tidligere .
<SPEAKER ID=135 NAME="des Places">
I Collins-betnkningen foresls en forlngelse af Samhrighedsfonden for de fire lande , der nyder godt af den , nemlig Spanien , Portugal , Grkenland og Irland .
<P>
Samhrighedsfonden blev navnlig indfrt med henblik p at fremme visse medlemsstaters tiltrdelse til den flles mnt , det vil sige , at fllesskabsmannaen bidrog til at sttte den budgetmssige slankekur , der blev ptvunget i forbindelse med Maastricht-kriterierne .
<P>
For at lette byrden for de fire stater , der nyder godt af Samhrighedsfonden , lod man sledes de andre stater , herunder Frankrig , betale dobbeltpris for konvergenskriterierne .
Det skal tilfjes , at fonden havde en finger med i udfrelsen af den tryllekunst , der gjorde det muligt for nogle stater at fremst som Den Monetre Unions mirakler .
<P>
Gruppen af Uafhngige for Nationernes Europa , som bekmpede selve princippet om den flles mnt , kan derfor kun vre reserveret over for denne fond og den mde , den anvendes p .
Nr omfordelingspolitikken nr en sdan grad , bliver den kvlende for konomien , fordi de obligatoriske bidrag gr ud over det private initiativ .
<P>
Desuden har Samhrighedsfonden alvorlige fejl , bl.a. anfgtelig effektivitet og finansielle uregelmssigheder navnlig i anvendelsen af bevillingerne .
<P>
Derudover er det et instrument til en fderalistisk omfordeling , hvis forml i hjere grad er at indlemme de begunstigede stater og deres befolkninger under Kommissionen end at give dem mulighed for at overvinde deres vanskeligheder .
<P>
Det eneste gode ved Samhrighedsfonden er , at den tildeles staterne og ikke regionerne i modstning til strukturfondene .
<P>
Indfrelsen af den flles mnt risikerer at forvrre den uligevgt , der er mellem staterne , ved at fremme virksomhedsflytninger til enten stater eller regioner , der er mere konkurrencedygtige end andre , eller fra kriseramte regioner til de dominerende konomiske omrder , som vi allerede har set tegne sig ( det nordstlige Tyskland , Benelux-landene , Ile-de-France og Norditalien ) .
I denne sammenhng vil Samhrighedsfonden mske kunne begrnse MU ' ens delggelser , men der vil ikke desto mindre vre meget p spil .
<P>
Derfor stemmer Gruppen af Uafhngige for Nationernes Europa ikke for Collins-betnkningen .
<SPEAKER ID=136 NAME="Schroedter">
Gruppen De Grnne stemmer imod henstillingen om forordningen for Samhrighedsfonden , fordi man ikke har taget hensyn til de fleste af de nyskabende nsker , som Europa-Parlamentet udtrykte ved frstebehandlingen med henblik p at styrke og integrere Samhrighedsfondens rolle i den europisk strukturpolitik i den nye forordning .
Parlamentet havde faktisk givet udtryk for flgende :
<P>
det modsatte sig betingelserne i Samhrighedsfonden i forhold til stabilitetspagten , fordi det mener , at Samhrighedsfonden skal betragtes som et strukturinstrument i enhver henseende ; -det mente , at Samhrighedsfonden skal vre underlagt de samme partnerskabsregler , som glder for strukturfondene , og at fondens virkeomrder planlgges inden for integrerede rammer sammen med de strukturelle virkeomrder , hvilket ogs omfatter regionale og lokale myndigheder . Parlamentet nskede ligeledes , at der blev taget hensyn til horisontale temaer som beskftigelse og lige muligheder i Samhrighedsfonden p samme mde som i strukturfondene ; -det anmodede om , at der anvendes samhrighedsfondsmidler inden for transport og mobilitet til at finansiere projekter , der styrker den regionale og interregionale samhrighed , interoperabilitet og intermodalitet , og at de p miljomrdet anvendes til at finansiere projekter til bevarelse og genoprettelse af biodiversitet og bevarelse af naturressourcer ; -det understregede betydningen af at kunne samle mindre projekter til en strre enhed og anmodede derfor om , at omkring 5 % af de samlede midler blev stillet til rdighed for projekter af denne art.Gruppe De Grnne anser disse krav for at vre fundamentale og er derfor ikke tilfreds med aftalen i Rdet om at bevare Samhrighedsfonden uden at gennemfre nogen tilbundsgende reformer .
<P>
Da man i teksten til den forordning , der blev vedtaget af Ministerrdet , ikke tager hensyn til alle disse punkter , kan vi ikke sttte gennemfrelsen af Samhrighedsfonden .
<P>
Anden betnkning af Grlach ( A4-0229 / 99 )
<SPEAKER ID=137 NAME="Querbes">
De europiske befolkninger har i mange r i stadig tydeligere vendinger forkastet de ultraliberale politikker og de delggelser , disse forrsager med hensyn til beskftigelsen , indkomsten , de sociale sikringsordninger og de offentlige tjenester , samt med hensyn til milj og fysisk planlgning .
<P>
Befolkningen nsker derimod en drejning mod europiske politikker , der som ml og middel har en social og demokratisk fremgang samt indfrelsen af et internationalt gensidigt fordelagtigt samarbejde .
<P>
Disse krav kommer til udtryk gennem kampe og demonstrationer p europisk og national plan .
De har fundet genklang selv i Berlin , hvor Kommissionens mest liberale projekter er blevet gennemfrt .
Men ikke desto mindre er det de store europiske og internationale konomiske og finansielle erhvervsdrivendes interesser , der forsvares mest .
<P>
Men debatten forbliver desuden ben , fordi valget til Europa-Parlamentet gr den vedkommende for alle i Unionen .
Det er fremover dem , der skal udtale sig om reformen af politikker og den europiske konstruktion .
<P>
Jeg vil , ved at stemme mod de ultraliberalistiske bestemmelser i Agenda 2000 , give folket alle muligheder for at gribe ind .
<P>
Anden betnkning af Grlach , Mulder , Graefe zu Baringdorf , Garot , Goepel , Fantuzzi , Philippe A . Martin ( A4-0229 / 99 , A4-0213 / 99 , A4-0231 / 99 , A4-0212 / 99 , A4-0232 / 99 , A4-0215 / 99 , A4-0223 / 99 )
<SPEAKER ID=138 NAME="Barthet-Mayer">
Forhandlingerne om Agenda 2000 har varet mere end et r og har vret en vsentlig del af Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikters arbejde .
Her ved mit mandats udlb i maj 1999 er min holdning til disse samfundssprgsml - som landbruget , fdevarer og udvikling af landdistrikter jo er - stadig den samme .
Reformen af den flles landbrugspolitik var ndvendig , men ikke i den udformning , der af Europa-Kommissionen foresls i Agenda 2000 .
I vores forhandlinger har der vist sig en vis enighed i forbindelse med det , man nu vil kalde  den europiske landbrugsmodel  , som p mange punkter str i modstning til de ultraliberalistiske ider , der er fremsat af landene i Cairns-gruppen og af USA .
<P>
Jeg har alts stemt mod de betnkninger , der ikke var ndret nok af Parlamentet , og som derfor er betydnings- og indholdslse .
Denne holdning deles i vrigt af flere ordfrere .
<P>
1.Grlach-betnkningen gr det ikke - i den nuvrende udformning og p grund af et for svagt budgetmssigt bidrag - muligt at ivrkstte en veritabel politik til udvikling af landbruget , der dog mere end nogensinde er ndvendig for at sikre en vrdig og bredygtig fremtid for Unionens landomrder ( der udgr 80 % af Unionens territorium ) .2.I Mulder-betnkningen omtales i et punkt muligheden for samfinansiering , som vi havde bekmpet , fordi det p sigt ville betyde en delggelse af den flles landbrugspolitik og mlene i traktaten.3.Graefe zu Baringdorf-betnkningen gjorde det ikke muligt at fremstte en sammenhngende mekanisme til omlgning og begrnsning af landbrugssttten iflge sociale og miljmssige kriterier , og efter de ndringsforslag , der er vedtaget i udvalget , vil ordfreren selv sandsynligvis ikke anerkende en ndret tekst , der adskiller sig alt for meget fra den oprindelige tekst.4.Med hensyn til Goepel-betnkningen om mlk sikres ganske vist en delvis opretholdelse af status quo , men muligheden for at ophve mlkekvoterne overvejes.Til gengld stemte jeg for de betnkninger , hvor Parlamentets bestemte holdning p bemrkelsesvrdig vis resulterede i mindre uforsonlighed og utilnrmelighed i Kommissionens forslag .
<P>
5.Garot-betnkningen , hvor ordfrerens kompetence og stdighed muliggjorde en bevarelse af en del af oksekdssektoren , navnlig for ammekvg , som vedligeholder landskabet , strukturerer de landbrugsmssige produktioner og sikrer indkomsterne til kvalitetsproduktioner , der ikke anvender hormoner , og som bevarer miljet.6.Martin-betnkningen , hvor mine kolleger og jeg grundlggende ndrede forslaget i en retning , der var mere favorabel for alle dele af vinsektoren - nogle har endda gjort os opmrksomme p det - navnlig med henblik p definitionen af vin , forbud mod at udvikle europisk vin med importeret ugret vin fra tredjelande og opretholdelsen af traditionelle nologiske metoder og sledes den kvalitet , som er grundlggende for vores europiske kulturelle identitet.7.Fantuzzi-betnkningen om visse afgrder , selvom behandlingen af oliefr stadig er langt fra tilfredsstillende.Jeg er overbevist om , at de europiske landmnd og forbrugere sledes vil forst iden bag mine udtalelser , og at de er klar over den kamp , vi endnu har foran os , med henblik p at give den europiske opbygning en fremtid p dette omrde .
<SPEAKER ID=139 NAME="Gahrton, Holm og Schrling">
Vi har stemt hverken for eller imod ved afstemningerne om betnkningerne af Grlach , Graefe zu Baringdorf , Garot , Goepel , Fantuzzi og Philipe-Armand Martin , da vi mener , at EU ' s landbrugspolitik skal afvikles helt og ansvaret for en effektiv , kologisk landbrugspolitik fres tilbage til medlemsstaterne .
<P>
Anden betnkning af Graefe zu Baringdorf ( A4-0231 / 99 )
<SPEAKER ID=140 NAME="des Places">
Som medlem af Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og som koordinator for Gruppen af Uafhngige for Nationernes Europa har jeg stemt mod alle de ndringsforslag , der blev fremsat i udvalget af vores ordfrer , hr . Graefe zu Baringdorf , fordi hans forslag var fuldstndig usammenhngende , nr man tager hensyn til den konomiske situation , som det europiske landbrug str i .
Det er med tilfredsstillelse , at jeg har kunnet konstatere , at flertallet af mine kolleger i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter er kommet til samme resultat som mig .
Dette er grunden til , at ingen af Kommissionens ndringsforslag er blevet vedtaget i udvalget .
<P>
Alle franske medlemmer af Gruppen af Uafhngige for Nationernes Europa har stemt mod den lovgivningsmssige beslutning , der gr det muligt p dette punkt at stadfste Berlin-kompromiset .
<P>
Det europiske landbrug befinder sig i en meget vanskelig situation .
Sledes falder prisen p landbrugsvarer regelmssigt , efterhnden som Fllesskabets prferenceprincip bortfalder .
Internationaliseringen af handlen med landbrugsvarer er ikke blot nogle ord , men en virkelighed , der rammer landmndene .
<P>
De kommende forhandlinger inden for rammerne af WTO fr mig til at frygte det vrste for de kommende r .
Sagde kommissr Fischler ikke i gr i Parlamentet , at han overvejer en ny reform af den flles landbrugspolitik i 2003 ?
Sammenfaldet af de datoer , der nvnes i denne udtalelse , og afslutningen p forhandlingerne i 2003 er nppe en tilfldighed .
<P>
Den direkte sttte til landmndene er ndvendig og uundvrlig for visse dele af landbruget .
F.eks. er freavl i dag den mest understttede produktion .
At ville begrnse sttten og nedstte den regelmssigt er en kmpe vildfarelse med hensyn til opdrtternes indkomst .
I Frankrig har freavlerne den laveste indkomst i landbruget .
<P>
En generaliseret og liner nedsttelse af sttten vil sledes delgge ligevgten i den europiske landbrugsproduktion .
Kun de p verdensplan mest konkurrencedygtige europiske produktioner vil blive bevaret .
Miljbalancen , ligevgten med hensyn til fysisk planlgning og anvendelse af landbrugsomrdet delgges totalt i de kommende r , hvis den delggelse af den flles landbrugspolitik , der begyndte i 1992 , fortstter .
<P>
Anden betnkning af Philippe-Armand Martin ( A4-0223 / 99 )
<SPEAKER ID=141 NAME="Lulling">
Politik er som bekendt det muliges kunst .
Fordi det er sdan , m jeg ogs tvinge mig selv til endeligt at stemme for betnkningerne om reformen af den flles landbrugspolitik som led i Agenda 2000 og dermed give grnt lys for , at landbrugsministrenes og Berlin-topmdets politiske beslutning kan vedtages af Ministerrdet i form af lovgivning .
<P>
Jeg er naturligvis ikke begejstret for resultaterne af topmdet i Berlin med hensyn til reformen af de fllles markedsordninger for mlk , oksekd og korn .
Men de er det mindste onde i sammenligning med kommissionsforslagene og endda et fremskridt i forhold til resultatet af drftelserne i Rdet ( landbrug ) .
Om den europiske landbrugsmodel er reddet med dette kompromis , er desvrre uvist .
<P>
Hvad reformen af markedsordningen for vin angr , kan jeg leve med den , men ville endnu bedre kunne leve med den , hvis kompromisforslagene i den anden betnkning af Martin havde vundet gehr i Ministerrdet .
<P>
Det kan jo ikke vre rigtigt , at der med t skal vre vindyrkningszoner i Irland , Danmark og Sverige , s der er fare for , at der her i fremtiden produceres vin med importeret most , som markedsfres som vin , der er produceret i Fllesskabet .
<P>
Det er ogs synd , at det udmrkede kapitel  Vinprodukter og sundheden  , som vi fik indfrt i vores betnkning , ikke er blevet bibeholdt .
Vi indfrer det igen i den anden betnkning af Martin , for vi kan jo ikke opgive hbet om , at det af hensyn til folkesundheden i Den Europiske Union vil lykkes at formidle de positive virkninger af et moderat vinforbrug til de folkestammer , som ikke ved , at vin egentlig er den bedste og behageligste forebyggende medicin mod Alzheimers sygdom , krft , senilitet , for blot at nvne disse .
<P>
Indstilling ved andenbehandling af Pronk ( A4-0155 / 99 )
<SPEAKER ID=142 NAME="Skinner">
Labour-gruppen i Europa-Parlamentet er imod ndringsforslag 7 til betnkningen , da det er en undig gentagelse af den eksisterende EU-lovgivning og savner specifik klarhed vedrrende sprgsmlet om tilpasning af maskiner eller udskiftning af alle maskiner , uanset om dette er praktisk muligt eller ej .
<P>
Betnkning af Oddy ( A4-0248 / 99 )
<SPEAKER ID=143 NAME="Iversen, Kirsten Jensen og Sindal">
De danske socialdemokrater har stemt for et forslag om elektronisk handel , der skal sikre forbrugernes interesser p Internettet og samtidig fjerne hindringer for tjenesteydere , der er etableret i EU .
Vi har stemt for en lang rkke konkrete krav til en bedre sikring af forbrugernes interesser .
<P>
Princippet om , at afsenderlandets regler skal vre gldende ved internethandel , har bde fordele og ulemper .
Det er en fordel for internetindustrien , at de er underlagt bestemmelser i hjemlandet , for s kender de reglerne .
Omvendt kan det vre et problem , at forbrugerne s ikke kender reglerne .
Derfor har vi stemt for en stramning af forbrugerrettighederne , herunder at medlemslandene skal vedtage foranstaltninger for at sikre , at forbrugerne kan lade sig registrere i et opt-out-register , som tjenesteyderen s skal kontrollere regelmssigt .
Som generelt princip arbejder de danske socialdemokrater p at sikre s strke EU-minimumskrav til markedsfring p Internettet som muligt .
Hvis det lykkes at f vedtaget flles regler , der hver forbrugerbeskyttelsesniveauet i alle lande , bliver det mindre vigtigt , om det er afsenderlandets eller hjemlandets regler , der glder .
<P>
Henstilling af Miranda de Lage ( A4-0220 / 99 )
<SPEAKER ID=144 NAME="Bonde, Lis Jensen, Krarup og Sandbk">
Nr vi i dag har undladt at stemme for Ana Miranda de Lages betnkning vedrrende forslag til Rdets afgrelse om indgelse af aftalen om konomisk partnerskab og politisk samordning og samarbejde mellem Det Europiske Fllesskab og dets medlemsstater p den ene side og De Forenede Mexicanske Stater p den anden , skyldes det flere ting .
Forhandlingerne mellem aftalens parter afsluttes frst sidst p ret .
At acceptere Kommissionens forslag til aftalens indhold p nuvrende tidspunkt vil derfor svare til at give Rdet og Kommissionen en blankocheck til forhandlingerne .
Vi nsker at se det endelige resultat , fr vi tager stilling til , hvorvidt vi kan sttte det .
<P>
Kommissionens forslag til aftale er en klar forbedring i forhold til den nuvrende rammeaftale om samarbejde fra 1991 , som den skal erstatte .
Specielt demokratiklausulen ( artikel 1 ) er et vigtigt fremskridt .
Der mangler imidlertid en klar specifikation af , hvilke mekanismer der skal anvendes til overvgning af , hvorvidt parterne overholder menneskerettighederne .
Uden en sdan er klausulen i princippet nyttesls .
Med Mexicos stadige overtrdelser af menneskerettighederne in mente , er det helt uacceptabelt .
Forslaget mangler endvidere henvisninger til , hvordan inddragelsen af det civile samfund kan fremmes , og respekten for arbejdstageres rettigheder sikres .
<SPEAKER ID=145 NAME="Howitt">
Samtidig med , at jeg lyknsker og sttter ordfreren og min rede kollega fru Miranda de Lage for hendes arbejde for Mexico og for Latinamerika som helhed , vil jeg ogs give udtryk for mine personlige grunde til at stemme imod ratificeringen af denne aftale .
<P>
Det er mindre end et r siden , at Parlamentet ratificerede interimsaftalen ud fra en betragtning om , at den menneskerettighedsklausul , den indeholdt , ville gre det muligt at afprve , hvorvidt den mexicanske regering mente det alvorligt med at sikre det samarbejde om menneskerettigheder , som var centralt for forholdet til EU .
Vi forventede ligeledes , at menneskerettighedssprgsmlene ville spille en central rolle i forhandlingerne mellem mexicanerne og Kommissionen .
<P>
Samtidig bliver menneskerettighedskrisen i Chiapas i det sydlige Mexico vrre og vrre , og vi har ingen sikkerhed for , at forhandlingerne om entydige mekanismer for anvendelse og overvgning af demokrati og menneskerettigheder havde vret en del af forhandlingerne .
<P>
Vores ssterparti PRD i Mexico og de ngo ' er , der kmper for menneskerettigheder , mener , at det er for tidligt for Parlamentet at ratificere hele aftalen . Jeg deler deres synspunkt .
<SPEAKER ID=146 NAME="van Dam">
Situationen omkring Mexico-betnkningen har skuffet os meget .
Ved at behandle forslaget nu har Parlamentet ikke holdt sig til tidligere udtalelser .
I betnkningen fra april 1998 siger Parlamentet , at det ikke gr ind for en global aftale , frend aftalens prcise indhold kendes .
I jeblikket er EU i gang med forhandlinger med Mexico . Frst ved rets afslutning fastlgges indholdet af en rkke bestemmelser i den globale aftale .
Vi mener , at Parlamentet handler uansvarligt ved at stemme om betnkningen allerede nu . Vi har givet en blankocheck og har ingen indflydelse lngere .
<P>
Udover denne proceduregrund har vi ogs stemt imod aftalen med Mexico p grund af betnkningens indhold .
Ordfreren giver nemlig et fortegnet billede af menneskerettighedssituationen i Mexico .
Hun taler om nylige fremskridt med hensyn til menneskerettigheder og nvner i den forbindelse en rkke formelle skridt , som Mexico har taget .
I praksis mangler der bde det ene og det andet med hensyn til beskyttelsen af menneskerettighederne i Mexico . Herom vidner de ulovlige henrettelser og de fortsatte bandeaktiviteter i Chiapas .
I den globale aftale mangler der mekanismer til at aftvinge overholdelsen af menneskerettighederne .
<P>
En anden indvending , som ogs vedrrer indholdet , er naturpolitikken i Mexico . Det taler ordfreren ikke om , selvom hun har fet oplysninger herom af os .
Den planlagte bygning af et nyt , gigantisk saltudvindingsanlg truer bde et beskyttet ( Unesco ) naturreservat og mange dyrearter , bl.a. den sorte hval , som her har en af sine vigtigste ynglepladser .
Hvis Mexico fastholder disse skadelige planer , skal en handelsboykot i form af et importforbud mod salt fra Mexico fortsat vre mulig , til trods for handelsaftalen .
<P>
Betnkning af Aglietta ( A4-0169 / 99 )
<SPEAKER ID=147 NAME="Berthu">
Gruppen af Uafhngige for Nationernes Europa stemte ikke for betnkningen af Aglietta om faststtelse af de nrmere vilkr for udvelsen af de gennemfrelsesbefjelser , der tillgges Kommissionen , navnlig fordi Europa-Parlamentet forsger at ndre visse nye bestemmelser i Amsterdam-traktaten med henblik p at ndre den institutionelle ligevgt til egen fordel .
<P>
Selvom Amsterdam-traktaten sledes medfrte en udvidelse af medbestemmelsesomrdet mellem Rdet og Europa-Parlamentet , er dette p ingen mde sket i forbindelse med fllesskabslovgivningens beslutningsprocedure .
Den har hverken ndret artikel 4 i EU-traktaten , som gr Rdet ( og sledes hierarkiet i de forskellige Rd ) til primus motor i forbindelse med Unionens politikker , eller artikel 202 i EU-traktaten , hvori kun Rdet betroes faststtelsen af gennemfrelsesbefjelserne , der overdrages til Kommissionen .
Under disse betingelser , og selv hvis Europa-Parlamentet ger sin styrke , er det klart , at traktaterne altid vil placere Rdet i centrum af det institutionelle system .
<P>
Aglietta-betnkningen , der krver , at Europa-Parlamentet fr ret til at gribe ind i gennemfrelsesforanstaltningerne , navnlig ved tildeling af en befjelse til at tilbagekalde en afgrelse , forekommer os sledes at stride mod filosofien i de nuvrende institutioner i Unionen .
<P>
Man kan endda sprge sig selv , om det er i Parlamentets interesse at krve en sdan ret .
Europa-Parlamentet er allerede p grund af en manglende skelnen mellem lov og forordning p europisk niveau , tvunget til at ofre temmelig meget tid p ubetydelige emner .
Hvis Parlamentet derudover skal deltage i gennemfrelsesbefjelserne , vil situationen blive endnu vrre .
<SPEAKER ID=148 NAME="Bonde">
Frst og fremmest vil jeg lyknske fru Aglietta for kvaliteten af hendes arbejde og for de resultater , som hun har opnet med henblik p at gennemfre benhed i de forskellige udvalg , der deltager i vedtagelsesprocessen med hensyn til gennemfrelsesforanstaltninger .
<P>
Den kamp , jeg har frt siden jeg blev valgt ind i Parlamentet , har for lngst givet resultater takket vre udholdenheden fra en ordfrer , der altid er parat til at lytte , og som jeg har den store glde at arbejde sammen med .
<P>
Sledes forbedrer de ndringsforslag , der er givet af Kommissionen , og som Rdet erklrer sig villig til at acceptere , i betydelig grad adgangen til information om de flles beslutningsprocedurer , der er alt for hemmelige , uanset om det drejer sig om udvalgsarbejde , fremlagte dokumenter , dagsordener , deltagerlister eller endda tidsfrister for udvalgenes arbejde .
<P>
Desuden lgger jeg srlig vgt p den regel , der faststter princippet om benhed , og at fortrolighed skal vre en undtagelse ( ndringsforslag 31 ) .
Jeg hber ikke , at mangelen p serise begrundelser med hensyn til faststtelse af fortrolighedsgraden vil fre til , at dette princip reduceres til ingenting .
<P>
Men der findes andre kritisable aspekter i betnkningen .
Det er de samme som i en uendelighed udvider fllesskabslovgivningens omrde , og som i dag p grund af en bureaukratisk og administrativ kvlning , som dette har medfrt , kalder p en forenkling af de eksisterende procedurer .
Dette er en lektie , man skal huske p ved den nste ndring af traktaterne , og man br n gang for alle blive enige om fllesskabskompetencerne .
<P>
Overholdelsen af subsidiaritetsprincippet ville vre et skridt i denne retning , men dette fremgr ikke af betnkningen .
Tvrtimod er denne pstede forenkling et pskud til en styrkelse af den overstatslige dimension i EU .
Kommissionen , der allerede har initiativmonopol , vil sledes tilegne sig den udvende magt i Europa og blive Den Europiske Unions regering , mens Rdet vil blive reduceret til en rolle som et andet kammer , der afgiver flertalsudtalelser .
<P>
Det er et fremskridt , at udvalgene arbejder for bning og gennemsigtighed , men at tage deres opmrksomhed fra den nationale virkelighed i udfrelsen af deres opgave for dernst at placere dem i Kommissionens hule hnd er et fejltrin , som jeg tager afstand fra .
<P>
Flles beslutning om Kosovo
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , vi er , som mange franskmnd og europiske borgere , forfrdede over omfanget af kosovoalbanernes masseudvandring og samtidig omfanget af NATO ' s bombning .
<P>
Denne forfrdelige udvikling , der er i strid med alle de forsikringer , vi fik i begyndelsen af denne krig , og med krigens humanitre ml , kan kun ge tvivlen med hensyn til den anvendte strategi , som vi har givet udtryk for lige fra starten .
<P>
Vi mener , at Europa er ved at tilfje endnu en fejl til denne grundlggende fejltagelse . En fejl , der vil f store konsekvenser i fremtiden .
Nr jeg lytter til indlggene fra medlemmerne i lbet af debatten her i Parlamentet , og nr jeg lytter til indlggene fra den franske prsident , forbavser det mig at mtte konstatere , at man i forbindelse med denne katastrofe begrnser sig til skyde skylden p Slobodan Milosevic , hans familie og hans betroede .
Sknt deres ansvar ikke kan bengtes , kan man ikke begrnse rsagerne til konflikten til dem .
Det er tvrtimod tydeligt , at den er opstet af meget gamle stridigheder , der er dybt rodfstet i de forskellige involverede folkeslag .
<P>
Men det er endnu mere alvorligt , at denne vurderingsfejl risikerer at lede os mod forkerte slutninger .
Nr man udelukkende anklager Slobodan Milosevic og hans omgivelser , giver man udtryk for , at det vil vre nok at vlte dem for at genoprette ordenen , for at kosovoalbanerne kan vende hjem og for at alle kan leve i harmoni i et multietnisk Kosovo .
Dette er efter vores mening en illusion , eller vil i hvert fald vre en meget langvarig og meget dyr lsning .
Hvis man derimod anerkender , at der er dybe folkelige konflikter , der er svre at lse p kort tid , kommer man frem til den konklusion , at man ogs m prve at undersge andre muligheder , f.eks. en deling af Kosovo .
<P>
Vi opfordrer sledes stats- og regeringscheferne i de europiske lande til at overveje deres strategi og ophre med at indordne sig under USA .
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="IT" NAME="Ripa di Meana">
Hr. formand , jeg stemte nej .
<P>
Nr det glder denne krig , er det lgn , ensidig propaganda , fortielse og undladelse , der er dominerende .
Frst og fremmest er der den sproglige forvirring , hvor luftkrigen over hele Jugoslavien betegnes som  situationen i Kosovo  .
NATO ' s luftangreb p civile ml - elektricitetsvrker , tv-stationer , skoler og busser - kaldes  ufrivillige fejl  eller  indirekte skader  .
De gensidige etniske grusomheder tilskrives altid kun den ene part og ikke ogs de andre parter .
I de dokumenter , som flertallet i dette Parlament har vedtaget , er der intet spor af den terroristvirksomhed , der udves af UCK , som statssekretren Madeleine Albright har godkendt politisk og forsynet med vben , midler og oplysninger .
<P>
Selvom der med Ibrahim Rugovas frie rejse til Rom og frigivelsen af tre amerikanske soldater synes at vre opstet en vis forhandlingsbning i de sidste par dage , vlger Parlamentet sledes i sine sidste arbejdstimer - med denne afstemning om Kosovo - den skuffende lsning med NATO-propaganda og lever ikke op til sin politiske rolle .
<SPEAKER ID=151 NAME="Castagnetti">
Jeg stemte nej til denne beslutning , da den ikke indeholder noget bidrag fra Europa-Parlamentet til at holde op med denne undgelige , frygtelige og oven i kbet ineffektive krig .
<P>
I beslutningen er der end ikke nogen som helst hentydning til den forsigtige bning mod en forhandlingslsning , der er opstet p det seneste .
Der mangler en vurdering af den absolut ubetydelige rolle , som Europa har spillet .
<P>
Endelig indeholder beslutningen ikke den opfordring til en mlrettet standsning af bombeangrebene , som der blev givet udtryk for under parlamentsdebatten .
<SPEAKER ID=152 NAME="Eriksson, Sjstedt og Svensson">
Vores parti tager kraftigt afstand fra Milosevic-regimets etniske udrensning i Kosovo .
Milosevic brer et frygteligt ansvar for den forflgelse , som kosovoalbanerne udsttes for .
NATO ' s bombninger har imidlertid blot forvrret og vanskeliggjort situationen .
Vi mener , at bombningerne m indstilles straks , samtidig med at de serbiske styrker trkker sig tilbage fra Kosovo .
Alle flygtninge skal have ret til at vende tilbage under beskyttelse af FN-styrker bestende af tropper med fredsbevarende opgaver fra alliancefrie stater .
Derefter skal der indkaldes til en international Balkan-konference under FN ' s og OSCE ' s auspicier med henblik p at stabilisere situationen i regionen og garantere Kosovo et omfattende selvstyre inden for de eksisterende grnser .
<P>
Ud fra denne principielle holdning har vi valgt at stemme imod beslutningsforslaget , som p nogle vigtige punkter ikke er i overensstemmelse med vores holdning .
<SPEAKER ID=153 NAME="Papakyriazis">
Jeg stemmer imod beslutningsforslaget om Kosovo , da jeg slet ikke mener , det bidrager til en politisk lsning og jeblikkelig afslutning p denne absurde krig - og navnlig i dag , hvor der efter 45 dages krig begynder at kunne skimtes et hb om at komme ud af denne tragiske og fastlste situation .
<P>
Min holdning bygger bl.a. p flgende :
<P>
1.Mit sprgsml til Rdet nr .
-0387 / 22-4-99 blev ( ganske korrekt set udelukkende ud fra forretningsordenen ) betragtet som omfattet af den almene forhandling om Kosovo .
Jeg har imidlertid endnu ikke fet svar p mit sprgsml , som ld sledes : Har Rdet kendskab til , at NATO ' s bombardementer og krigen i Jugoslavien iflge anklager og oplysninger i de internationale medier har forvoldt delggelser eller uoprettelige skader p mindesmrker , der indgr i den europiske kulturarv - bl.a. p kristne ( ortodokse ) klostre og kirker ?
<P>


Hvis disse oplysninger viser sig at vre sande :
<P>
a ) Hvad har Rdet da til hensigt at gre for at hindre , at der fortsat sker uoprettelige tab ?
b ) Hvad har det til hensigt at gre for - s vidt det er muligt - at genoprette skaderne ? Dette sprgsml vedrrer med al tydelighed konkret en krigsforbrydelse mod kulturen , som finder sted i Europa , i Jugoslavien - hvor der ligeledes sker en krigsforbrydelse mod miljet .
<P>
Krigen i Jugoslavien , som med et topml af hyklerisk eufemisme bliver kaldt en  humanistisk krig  ( !
! !
) , har forrsaget store tab af ubevbnede civile og har forvrret flygtningetragedien . Dette er selvflgelig det vsentligste sprgsml og den vsentligste grund til , at bombardementerne jeblikkelig m indstilles , og at man p ny m sge en politisk lsning .
<P>
2.Det samme glder for mit forslag til beslutning af 24. april 1999 , som lyder : Europa-Parlamentet :
<P>
1.Fordmmer i de strkeste vendinger bombardementet , der delagde tv-stationen i Beograd ( 22. april 1999 ) .2.Beklager dybt de store menneskelige tab ( 10 dde og snesevis af srede ) blandt medarbejderne p nyhedsstationen.3.Betragter det som et groft overgreb p menneskerettighederne , udtryksfriheden og pressefriheden.4.Finder enhver pkaldelse af  militre  eller  humanitre  forml og krav uacceptabel i dette tilflde !
! !
5.Plgger sin formand at sende denne beslutning til Rdet , regeringerne i medlemslandene , regeringen i Jugoslavien , det internationale journalistforbund og NATO.Flles beslutning om Det Europiske Rd i Kln
<SPEAKER ID=154 NAME="Palm">
Med denne stemmeforklaring nsker jeg kort at markere , at jeg ikke gr ind for WEU ' s videre integration i EU og ej heller , at Schengen-aftalen inkorporeres i den tredje sjle .
<P>
Beslutning B4-0428 / 99
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , Europa-Parlamentets beslutning vedrrende den metode , der skal flges i forbindelse med en reform af de europiske institutioner efter Amsterdam-traktaten , medfrer efter vores mening ingen forbedring i forhold til tidligere , og vil som sdvanligt fre til reformoperationer fra oven , stort set uden initiativ eller deltagelse af Europas befolkninger .
<P>
Beslutningens frste id bestr i at sikre Kommissionen en strk drivkraft , der vil betyde , at den kan - og jeg citerer -  sikre sammenhngen i det europiske politiske projekt - en opgave som ingen andre vil kunne ptage sig -  citat slut .
Det begynder ikke godt .
Det er en typisk teknokratisk reaktion at tro , at hvis de ikke griber ind , vil alt falde fra hinanden .
Det falder ikke Kommissionen ind , at der kunne findes andre lsninger end dens bureaukratiske lsninger , f.eks. en demokratisk lsning .
P dette falske grundlag foresls det i Europa-Parlamentets beslutning , der isr drejer sig om det indledende arbejde i forbindelse med den kommende reform , at Kommissionen skal ivrkstte og dernst styre processen , og at den , uden at kunne frasige sig sit skaldte politiske ansvar , skal kunne betro udarbejdelsen af det frste oplg til en ekspertgruppe , en metode , der allerede blev anvendt i forbindelse med forberedelserne til Maastricht .
<P>
Vi er strkt uenige i denne lsning .
Disse eksperter , der i beslutningen kaldes uafhngige , vil som sdvanligt blive udvalgt , s deres konklusioner gr i en fderalistisk retning , og under alle omstndigheder er selve metoden med anvendelse af ekspertgrupper - fderalistisk eller ej - kritisabel , eftersom gruppens oplg vil tjene som grundlag for forhandlingerne , og dette er ensbetydende med en ulempe for dem , der mtte vre uenige .
<P>
Gruppen af Uafhngige for Nationernes Europa mener absolut , at man m vende perspektivet om og lige fra reformens forberedelsesstadium give ordet til folket .
<P>
For det frste burde alle nationale parlamenter hres , og alle deres samlede forslag burde tjene som grundlag for det basisdokument , medlemmerne skal diskutere i de efterflgende forhandlinger .
Kommissionen , de skaldte eksperter og Europa-Parlamentet , som alle bliver medskyldige i en lidt strre udplyndring af de nationale demokratier og deres befjelser , har intet at gre i denne forbindelse .
<SPEAKER ID=156 NAME="Delcroix">
Det er lykkedes hr . Biagio De Giovanni , formand for Udvalget om Institutionelle Sprgsml , i nogle f afsnit at udtrykke det vsentligste vedrrende det , der br siges i forbindelse med den nste institutionelle reform .
Det er en bedrift , jeg lyknsker ham for , idet den eftertragtede kortfattethed ikke gr ud over indholdet .
<P>
Jeg glder mig navnlig over , at han begynder med at minde om vigtigheden af indsttelsen af formanden for Kommissionen .
I tiden mellem Maastricht og Amsterdam er der sket vigtige ndringer i traktaterne , som Europa-Parlamentet skal holde nje regnskab med for at fre konsekvenserne helt ud i livet .
Under den forudgende debat konstaterede jeg , at Parlamentets nye rolle i denne indsttelse endnu ikke var get op for nogle af vores kolleger .
Det samme gjaldt et antal medlemmer af de nationale parlamenter .
Heldigvis skete der gradvist en bevidstgrelse i lbet af forhandlingerne og kontakterne .
Derfor er jeg glad for , at der her endnu en gang bliver mindet om det vigtige .
<P>
Med den nye rolle , som formanden spiller med henblik p at udforme kommisrkollegiet , minder han om det , vi i Belgien kalder  en skaber  . Hans synspunkt vil tlle p lige fod med medlemsstaternes synspunkt .
Dernst er den nye formand p grund af kravet om at fremstte sine politiske retningslinjer for Europa- Parlamentet - det , som hr . Romano Prodi netop har kaldt sit regeringsprogram - tvunget til at opn et flertal i Parlamentet , der sttter ham i hans handling .
Med denne nye praksis nrmer vi os den situationen , som glder i vores lande , og dette vil af borgerne blive opfattet som et skridt mod mere demokrati .
<P>
Med hensyn til den nste institutionsreform er det nskeligt , at Parlamentets stemme hres bedre , og at reformen - i modstning til den gamle metode , som var en stor skuffelse - sker p grundlag af en veritabel interinstitutionel dialog , hvilket udtrykkes ganske glimrende i beslutningens punkt 8 og 12 .
Det er vigtigt , at Unionens to lovgivende institutioner kommer med ens udtalelser , og at det beslutningsmssige tyngdepunkt sledes placeres i lige stor afstand fra Rdet og Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=157 NAME="Palm">
Jeg mener , at EU skal vre et mellemstatsligt samarbejde .
I denne betnkning anbefales der en langt hjere grad af overstatslighed .
Dette er ikke foreneligt med mine synspunkter , og jeg kan derfor ikke stemme for betnkningen .
<SPEAKER ID=158 NAME="Willockx">
Jeg har stemt imod den interinstitutionelle aftale af flgende grunde .
For det frste giver de finansielle udsigter for de kommende syv r os utilstrkkelige finansielle midler for det prsterende , sociale og demokratiske Europa , som vi nsker .
<P>
For det andet overtages fleksibiliseringsinstrumentet , der er det centrale i betnkningerne af ordfrer Juan Colom i Naval , kun i et lille omfang og kan kun bruges ved hjlp af et kvalificeret flertal i Rdet .
<P>
For det tredje er Parlamentet i jeblikket ikke i stand til at lave en IIA med en Kommission , der gr af .
<P>
Til sidst den mde , som formanden ndrede afstemningen om ndringsforslag 27 fra et kvalificeret flertal til et almindeligt flertal p , bekrfter hans ry som manipulator .
<P>
Mdet udsat kl . 13.31 og genoptaget kl .
15.00
<SPEAKER ID=159 NAME="Formanden">
Jeg giver ordet til fru Oddy , som har en bemrkning til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="EN" NAME="Oddy">
Hr. formand , jeg vil gerne komme med en personlig erklring .
Som De ved , har jeg netop fremlagt min betnkning , som Parlamentet vedtog i formiddags .
I aften skal jeg tale om Malangr-betnkningen som PSE-gruppens ordfrer .
Da jeg kom tilbage til mit kontor efter afstemningen , fandt jeg en fax fra mit kontor i Coventry .
Det var et brev fra Labour-partiets generalsekretr afsendt i gr , hvor han meddelte mig , at jeg var blevet ekskluderet af mit parti .
Jeg er totalt forblffet over dette , jeg kender ikke grundene til det og forstr ikke , hvad man mener , at jeg har gjort forkert .
<P>
Derfor har jeg brug for en jeblikkelig redegrelse fra formanden vedrrende mine rettigheder og pligter som medlem af Parlamentet .
Jeg vil gerne forsikre formanden om , at jeg opfatter min fornemste pligt som vrende over for Parlamentet og mine vlgere , og at jeg vil varetage mit hverv efter bedste evne .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=161 NAME="Formanden">
Fru Oddy , som De ved , er medlemmernes ansvar individuelle .
De problemer , der mtte vre i de enkelte grupper , eller i de enkelte grupper i forhold til de partier , som de blev valgt ind med , er sprgsml , som falder uden for Parlamentets virke .
Jeg m derfor sige til Dem , at Deres ansvar her er helt individuelle , og at De udver Deres hverv , s lnge De ikke indgiver Deres afskedsbegring .
Det er en kendsgerning , som fremgr af forretningsordenen , fru Oddy .
<P>
Jeg giver ordet til fru Pailler , som har en bemrkning til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=162 LANGUAGE="FR" NAME="Pailler">
Hr. formand , da forhandlingen om aktuelle og uopsttelige sprgsml i hj grad vil vedrre menneskerettighedsprgsml , vil jeg her gerne gre opmrksom p en ret alvorlig hndelse , som en fransk statsborger , fru Danze-Serfaty , har vret ude for i Marokko .
<P>
Hndelsen indtraf efter den lovmssige indgivelse af aktuelle og uopsttelige sprgsml , og derfor omtaler jeg det i dag . Fru Danze-Serfaty er gift med hr .
Abraham Serfaty , der har vret sprret inde i 17 r i et fangehul i Tazmamart som politisk fange .
Efter frigivelsen , der bl.a. skyldes Parlamentets indgriben og beslutninger , fik han en refuld modtagelse her i Parlamentet , men hr . Abraham Serfaty kan ikke vende hjem til Marokko , selvom der ikke lngere er nogen anklager imod ham .
<P>
Fru Danze-Serfaty tog til Marokko for at tale med landets myndigheder , og for at f tilladelse til , at hendes mand kunne vende tilbage til sit land og tilbringe resten af sit liv der .
Hun blev udvist , s snart hun ankom til lufthavnen .
Jeg anmoder Parlamentets formand om at henvende sig til de marokkanske myndigheder og protestere mod denne udvisning af en fransk statsborger og krve , at Abraham Serfaty fr tilladelse til at vende tilbage .
<SPEAKER ID=163 NAME="Formanden">
Fru Pailler , som De ved , har debatten om uopsttelige sprgsml nogle tidsfrister i henhold til forretningsordenen .
De har af indlysende rsager ikke kunnet overholde disse frister .
Deres ord vil fremg af protokollen , men jeg kan ikke love mere p nuvrende tidspunkt .
<CHAPTER ID=5>
Aktuel og uopsttelig debat
<SPEAKER ID=164 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er debatten om aktuelle og uopsttelige sprgsml af vsentlig betydning .
<SPEAKER ID=165 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B4-0459 / 99 af Newens m.fl. for PSE-gruppen ; -B4-0467 / 99 af Maes og Dupuis for ARE-gruppen ; -B4-0470 / 99 af Pasty m.fl. for UPE-gruppen ; -B4-0474 / 99 af Miranda m.fl. for GUE / NGL-gruppen ; -B4-0478 / 99 af Bertens for ELDR-gruppen ; -B4-0494 / 99 af Cunha m.fl. for PPE-gruppen ; -B4-0510 / 99 af Hautala m.fl. for V-gruppenom situationen i sttimor .
<SPEAKER ID=166 LANGUAGE="EN" NAME="Newens">
Selvom vi i klvandet p prsident Suhartos tilbagetrden havde store forhbninger om , at vejen i det mindste ville vre ben for en fredelig lsning p problemerne p sttimor efter et kvart rhundredes blodsudgydelser , hvor en tredjedel af befolkningen var dd som flge af den indonesiske invasion i 1975 , er disse hb ikke blevet til virkelighed .
<P>
Militsgrupper bevbnet af det indonesiske militr , som kmper imod uafhngighed , har skabt kaos og drbt et stort antal mennesker i et desperat forsg p at undertvinge kravet om selvbestemmelse .
Den indonesiske hrs tilstedevrelse har langt fra vret nogen sikkerhed imod vold , men fortsat vret rsagen til problemet .
Hvis resultatet af folkeafstemningen om selvstyre for sttimor , der er planlagt til den 8. august med sttte fra FN , skal kunne accepteres , m afstemningen vre retfrdig og fri , og det kan man ikke tiltro de indonesiske styrker at garantere .
<P>
Volden synes desvrre at tage til i hele regionen , og rapporter i denne uge om endnu en massakre beget af den indonesiske hr bekrfter endnu en gang dennes ry for at vre sknselslst voldelig .
Der er behov for en uafhngig , FN-stttet styrke for at sikre , at valghandlingen ved folkeafstemningen p sttimor kan foreg uden vold og trusler .
<P>
Politiske fanger er endnu ikke lsladt , hr . Xanana Gusmo , en af uafhngighedsbevgelsens ledere , skal lslades betingelseslst .
sttimors befolknings ret til at afvise selvstyre og krve fuld uafhngighed m sikres fuldt ud .
<P>
I Europa-Parlamentet har vi i renes lb konsekvent fordmt undertrykkelsen af befolkningen p sttimor og de lidelser , som det indonesiske regime pfrer den .
<P>
Ved afslutningen af denne valgperiode er det vigtigt , at vi igen bekrfter vores sttte til disse mennesker og deres rettigheder , og jeg er stolt af at kunne gre netop det i min sidste tale her .
<SPEAKER ID=167 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Newens .
Vi er sikre p , at De , selvom dette er Deres sidste tale her , vil fortstte med at vre lige s positiv i udfrelsen af Deres opgaver , som formanden har konstateret , at De har vret i denne valgperiode .
<SPEAKER ID=168 LANGUAGE="PT" NAME="Giro Pereira">
Hr. formand , rede medlemmer , Europa-Parlament kan godt - synes jeg - vre stolt over den rolle , som det har spillet i denne valgperiode , og over den betydning , som det har haft , for at der kunne findes et lsning p sttimor-problemet .
Dette problem har i denne periode ofte vret genstand for diskussion her i salen , og det er mske den sag inden for international politik og menneskerettigheder , der har fet den mest omfattende behandling i Parlamentet .
<P>
Jeg tror , at Parlamentet har vundet anseelse og har stttet Timors sag , og det er interessant nok netop ved afslutningen af denne valgperiode , at der synes at kunne skimtes en lsning for sttimor for enden af tunnellen .
Den aftale , der i gr under FN ' s bevgenhed blev underskrevet i New York mellem Portugal og Indonesien giver et lille hb om en lsning p dette forpinte folks problemer .
<P>
Men hvis det fremgr tydeligt af denne aftale , at retten til selvbestemmelse og uafhngighed for Timor nu takket vre Indonesien anerkendes for frste gang , s vil jeg gerne fremhve et aspekt , som br fremhves , fordi det er en vigtig politisk ndring i holdningen til sttimor , som jeg rligt hilser velkommen , nemlig , at der ogs er en god portion hykleri , sdan som det allerede fr er blevet nvnt her .
<P>
Hykleri , fordi den indonesiske hr , militserne og sikkerhedsstyrkerne samtidig med denne holdningsndring fortstter med at bevbne mnd , der for enhver pris forsger at hindre selvbestemmelsen .
Hvis de politiske ledere stadig drbes , hvis befolkningen er ndt til at flygte op i bjergene og er bange for at stemme , hvis tusinder af proindonesiske mennesker , der i det seneste r er blevet flyttet til Timor , fr ret til at stemme , hvis politiske ledere som Xanana Gusmo stadig er i fngsel , tror jeg ikke , at det vil vre muligt at gennemfre en fri og retfrdig folkeafstemning for sttimor .
<P>
Dt er den store udfordring for verdenssamfundet .
Indonesien ptog sig i den i gr underskrevne aftale ansvaret for befolkningens sikkerhed og sikkerheden under folkeafstemningen .
Jeg har mine tvivl .
Indonesiens opfrsel i den seneste tid giver os ikke mange forhbninger .
FN og EU har , hr. formand , en vigtig rolle at spille , for at Timor-problemet kan f en retfrdig afslutning .
<SPEAKER ID=169 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro">
Hr. formand , Europa-Parlamentet har utvetydigt stttet det timoresiske folk og dets umistelige ret til selvbestemmelse og uafhngighed , og det har hele tiden bidraget afgrende til , at dets kamp ikke er blevet fortiet , af hvilken grund det glder sig over at afslutte denne valgperiode med at bekrfte sine holdninger samtidig med , at virkeliggrelsen af dem kan skimtes .
Det er srlig lykkeligt at kunne gre det p dette afgrende punkt i processen , hvor der i FN ' s regi er blevet undertegnet en aftale , der vil muliggre , at det timoresiske folk frit kan afgre sin fremtid .
<P>
Vi glder os over denne sejr for det timoresiske folk , og vi er stolte over vores beskedne , men vedholdende og solidariske bidrag , som andre sent , belejligt og opportunistisk har tilsluttet sig , fordi det har kunnet vre nyttigt .
Vi forlader Parlamentet med den flelse , at vi i det mindste i dette tilflde har opfyldt vores pligt som folkevalgte .
Det timoresiske folks sag er et eksempel p , at det betaler sig at kmpe , at det betaler sig at gre modstand .
Tilfredsstillelsen er imidlertid mindre p grund af den manglende tillid til Indonesiens politik og den frygt , som den afstedkommer .
Vi m fortsat vre p vagt og ikke glemme , at folkeafstemningen mere end en lykkelig afslutning kun er endnu et skridt , godt nok et afgrende , p den lange march , der endelig efter rhundreders portugisisk kolonisering og et kvart rhundredes brutal indonesisk besttelse skal gre sttimors befolkning til herre over sin egen skbne .
<P>
Det er ndvendigt stadig at krve , at de indonesiske myndigheder lader denne diplomatiske beslutning flge af konkrete foranstaltninger .
Det er ndvendigt straks at indlede processen med at afvbne og oplse de prointegrationistiske militser , og der m absolut ske en demilitarisering af omrdet fra Indonesiens side , sledes at folkeafstemningen kan foreg frit og demokratisk , og at den sikres og gres trovrdig af FN .
Det m krves , at alle fngslede timoresiske modstandsfolk sttes p fri fod , ikke mindst Xanana Gusmo , og at deres deltagelse i denne proces sikres samtidig med , at alle , der befinder sig i landflygtighed , kan vende hjem i sikkerhed .
Der m igen ske fordmmelse af de lande , der p hyklerisk vis bliver ved med at pkalde sig menneskerettighederne , men ikke tver med stadig at slge vben til et regime , der er skyldig i folkemord .
Det vil vi forpligte os til at gre i og uden for Parlamentet .
<SPEAKER ID=170 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Hr. formand , for ikke s lnge siden drftede Parlamentet Indonesien . Jeg sagde dengang , at ikke kun sttimor , men ogs mange andre omrder i det strste islamitiske land i verden bekymrer os .
Jeg hber , at EU og USA kan give en hjlpende hnd til hvilken som helst regering i Indonesien .
<P>
sttimor har naturligvis p grund af sin fortid en srlig situation og er eksplosiv , men derfor er den bekymring , som vi havde , mske blevet lidt mindre gennem den gentagne gange nvnte New York-aftale mellem Portugal og Indonesien .
Folkeafstemningen den 8. august er meget vigtig , og bde EU og USA skal srge for , at den forlber fair og ordentligt .
FN-politistyrken ser ud til at vre en ndvendighed .
Den skal ikke kun srge for stabilitet p sttimor , men ogs have en positiv indflydelse i regionen , i hvert fald p de sm Sundaer , som sttimor er en del af .
<SPEAKER ID=171 LANGUAGE="PT" NAME="Mendes Bota">
Hr. formand , undertegnelsen af aftalen mellem Portugal og Indonesien , der i gr under FN ' s bevgenhed skete i New York med henblik p en folkeafstemning i sttimor om det timoresiske folks selvbestemmelse , er et historisk jeblik , som fortjener vores bifald .
Denne aftale er kulminationen p 15 rs diplomatiske anstrengelser , og den bliver til 23 r efter den voldelige indlemmelse af denne tidligere portugisiske koloni , hvor hundrede tusinder af mennesker er dde , ofre for borgerkrig og den indonesiske hrs brutale undertrykkelse .
Verdenshistorien er imidlertid fuld af aftaler og traktater , der er blevet brudt , og som det ikke har vret muligt at fre ud i livet .
<P>
P grund af den indonesiske regerings stdige modstand er sprgsmlene omkring sikkerhed og skabelse af et fredeligt klima uden tvang mod befolkningen ikke blevet tilfredsstillende lst .
Gruppen af 600 reprsentanter for FN , der skal organisere og overvge folkeafstemningen , bestr af ubevbnede civile , eventuelt forget med 250 ligeledes ubevbnde politifolk , der ikke vil vre i stand til at forsvare nogen som helst , ikke engang sig selv , over for de prointegrationistiske militsers ustraffede aktivitet , der spreder terror i Dili og det vrige sttimor .
<P>
Sdan som sttimors naturlige leder , Xanana Gusmo , straks har ppeget , vil det vre en historisk fejl at betragte de indonesiske vbnede styrker som en neutral styrke .
Alle uafhngige iagttagere er enige om at anklage den indonesiske hr for at handle i overensstemmelse med de vbnede proindonesiske militser og for at vre deres vigtigste inspirator og leverandr af vben og ammunition .
Hvis der ikke sikres en neutral militr styrke p Timor , vil folkeafstemningens reelle valg ikke vre mellem autonomi og uafhngighed , men mellem integration og livet .
I vrigt er pvirkningskampagnen allerede begyndt : Splinternye indonesiske flag oversvmmer husene i sttimor , indbyggerne tvinges til at benytte kendemrker med de indonesiske farver og underskrive prointegrationistiske erklringer .
Med en pistol mod tindingen er der ikke noget valg .
<P>
FN , EU og det internationale samfund i almindelighed m opretholde presset p Indonesien , s det accepterer en militr tilstedevrelse , der kan sikre folkeafstemningens neutralitet , og som forhindrer , at den bliver til en farce med uoverskuelige , blodige konsekvenser .
<P>
Hr. formand , kre kolleger , jeg holder i dag mit 150. indlg i denne forsamling , og det bliver ogs det sidste .
Tillad mig i dette afskedens jeblik at overbringe alle dem , der som jeg ikke mere skal indtage deres plads i Europa-Parlamentets sal , de bedste nsker p det personlige , faglige og politiske plan .
Og alle dem , der fortstter , nsker jeg , at de m have den glde til september at kunne fejre en stor sejr for det timoresiske folk , nr det har udtrykt sin fri vilje til at trffe beslutning om dets egen fremtid ved folkeafstemningen den 8. august .
<SPEAKER ID=172 NAME="Formanden">
Mange tak , hr .
Mendes Bota , jeg er sikker p , at vi alle nsker i september at kunne fejre det , som De nvnte sidst i Deres indlg , og tillad mig , da De har meddelt , at dette bliver Deres sidste indlg her i mdesalen , at nske Dem alt godt i fremtiden , og jeg hber ogs , at vi fortstter med at have et godt forhold , s vi , uanset hvor vi er , kan samarbejde i kampen for at f gennemfrt Den Europiske Union og solidaritetsarbejdet over for de folk , der har behov for det .
Held og lykke , hr . Mendes Bota .
<SPEAKER ID=173 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
Hr. formand , i r er der sket klare internationale gennembrud i sttimors situation .
Det er ganske rigtigt , som mine kolleger her har sagt , at ogs Europa-Parlamentet ved sin beslutsomhed har haft indflydelse p dette .
Alligevel er der grund til i dag at konstatere , at situationen mske er mere sprngfarlig end fr , fordi den kommende folkeafstemning er i fare p grund af halvmilitr aktivitet .
Vi vil sikkert allesammen appellere til Europa-Kommissionen om at gre alt , hvad den kan , for at dmpe situationen i sttimor , sledes at man kan afholde folkeafstemningen den 8. august under rolige forhold .
Dette krver , at Den Europiske Union deltager i en international aktion med det forml at garantere international tilstedevrelse p sttimor .
Australien har taget et bemrkelsesvrdigt initiativ i denne sag til sttte for FN , og har lovet at finansiere tilstedevrelsen .
Vores opgave er nu at overveje , hvad dette vil sige : FN-kontrollerede politistyrker eller mske fredsbevarende tropper , og jeg ville vre meget interesseret i at hre kommissrens syn p denne sag .
<P>
En anden vigtig ting er , at der snart er parlamentsvalg i Indonesien , og der forbereder man sig til folkeafstemningen i sttimor .
Der er sikkert ogs behov for at sende valgobservatrer til disse begivenheder , ikke kun officielle observatrer , men ogs reprsentanter for ngo ' er .
Jeg vil gerne hre , om Kommissionen er indstillet p dette .
<P>
Til sidst vil jeg gerne konstatere , at samarbejdet mellem medlemmerne af Europa-Parlamentet i sttimor-sprgsmlet har vret upklageligt .
Forhbentlig fortstter dette ogs i den nste periode , og forhbentlig opnr sttimor selvstndighed .
<SPEAKER ID=174 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Hr. formand , sttimor er n af de symbolsager , hvori menneskerettighederne str p spil , og hvori det dagligt viser sig , at mangelen p borgerrettigheder og rigtig anerkendelse af folkeslagenes selvbestemmelsesret frer til store dramaer .
Jeg hber , at den nye aftale betyder et gennembrud , men samtidigt vil jeg ligesom den foregende taler insistere p meget konkrete foranstaltninger ogs fra Unionens side , s det virkelige pres udves p den rigtige mde .
Det er vigtigt , at man sender observatrer , men det er ogs vigtigt , at FN er til stede med et mandat , som passer til forholdene , for det mangler af og til , og det medfrer tit ubehagelige overraskelser .
<P>
Jeg hber , at loven vender tilbage efter s mange rs lidelser , at selvbestemmelsesretten bliver en kendsgerning , samt at udsigten til folkeafstemningen giver mulighed for rigtigt demokrati i stedet for get vold , hvilket er tilfldet i mange dele af Indonesien .
<P>
Hr. formand , jeg ved ikke , om dette er min sidste valgperiode . Jeg ved ikke , om jeg holder min sidste tale , men jeg vil i hvert fald fortstte med at yde en indsats for dem , der kmper for folkeslagenes selvbestemmelsesret og menneskererettigheder overalt , ligegyldigt hvor jeg er , for sttimor er kun t af disse omrder .
Det er kun t af de mange lande , hvor vi ikke har kunnet undg en krig . Jeg hber , at sttimor er en undtagelse og vil f sin uafhngighed .
<SPEAKER ID=175 LANGUAGE="PT" NAME="Barros Moura">
Hr. formand , kre kolleger , jeg tror , at vi frem for alt skal hilse den aftale velkommen , der i gr blev undertegnet mellem Portugals regering og Indonesien om sttimor .
Den er virkelig kulminationen p en lang proces , hvor Parlamentet og Den Europiske Union har spillet sin rolle , hvor sttimors folk med dets kamp helt sikkert har spillet en afgrende rolle , men hvor vi ikke kan undlade at pege p betydningen af den diplomatiske succes , som Portugals regering i gr opnede i New York .
<P>
Det er med udgangspunkt i denne aftale og dens serise gennemfrelse , at vi derefter skal sikre de nskede resultater , nemlig , at sttimors folk faktisk i frihed kan udve sin ret til selvbestemmelse og frihed .
Det er derfor , at vi - til forskel fra nogle kolleger - ikke kan lade vre med at vrdstte den forpligtelse , som i gr blev undertegnet om , at folkeafstemningen den 8. august skal foreg under FN ' s og Sikkerhedsrdets bevgenhed , og at det ud over den politistyrke , som her har vret nvnt , ogs vil vre muligt at indstte en sikkerhedsstyrke .
<P>
Jeg mener , at denne sag bekrfter den gode diplomatiske brug af et argument , der nylig er fremkommet p den internationale politiske arena : Det internationale samfund m ikke vre dobbeltmoralsk , og det internationale samfund m , nr det krver respekt for menneskerettighederne i Kosovo , vre konsekvent i kravet om deres overholdelse ogs andre steder i verden .
Jeg ved , at den portugisiske regering har forstet at bruge dette argument p udmrket vis , og den br blive ved med at bruge det , ligesom vi br blive ved med at bruge det , s Den Europiske Union griber ind med alle sine politiske muligheder og med konomisk hjlp for at sikre , at processen i sttimor kan g videre og dt p en god mde .
<P>
Dette er den n ' te gang , vi diskuterer Timor-problemet her i Europa-Parlamentet , men jeg mener , at vi i dag gr det i et srlig vigtigt politisk klima , fordi det ikke blot drejer sig om et menneskerettighedssprgsml , men om en politisk sag .
Jeg vil gerne takke min kollega fra Socialdemokraternes Gruppe , hr . Stanley Newens , hvis vedholdenhed har gjort , at dette punkt i dag er kommet p dagsordenen .
<SPEAKER ID=176 LANGUAGE="NL" NAME="van Bladel">
Hr. formand , jeg m sige hr . Barros Moura imod .
Der tales i FN-aftalen ikke om sikkerhedsstyrker , men kun om et borgerpoliti .
<P>
Folkeafstemningen p sttimor den 8. april finder sted under en ny regering . Med forkastelsen af autonomi og integration kommer perspektivet for uafhngigheden tttere p .
Xanana Gusmo vil gerne have det sdan , og sdan vil alle gerne have det , og han har allerede sagt , at han vil anmode om megen hjlp .
Hvem han vil sprge , ved jeg ikke , mske Australien , som allerede nu tmmer de territoriale farvande for mineraler .
<P>
Sprgsmlet er stadigvk , om det er det bedste for befolkningen p sttimor p langt sigt .
I tilflde af uafhngighed mener jeg , at det er klart , at man skal vende tilbage til situationen i 1975 , hvorved Portugal igen fr ansvaret for en , som det i sin tid overlod til sin skbne , og hvorved sttimor fr status som departement d ' outre mer , ligesom Guadeloupe og Martinique .
P den mde kan sttimor indirekte profitere af EU .
<P>
Lige et par generelle iagttagelser .
Lad os efter Jugoslaviens splittelse , kurdernes nsker og den klare revival af mindretal og folkeslag ikke gre os nogle forestillinger om det , som skal fre til sttimors uafhngighed i Indonesien og den asiatiske region .
Hvis det ikke lykkes den nye indonesiske regering at holde erne sammen , opnr man af sig selv instabilitet , hvorved Kina bliver en dominerende faktor i regionen , og landene i regionen vil opruste yderligere .
Kort sagt , hr. formand , et uafhngigt sttimor ser romantisk ud . Jeg mener ogs , at befolkningen p sttimor skal have det , den fortjener , men geopolitisk er det ikke i balance .
Glem ikke , at den strste kirkegrd for allierede soldater ligger i det indonesiske omrde , i Dili , og denne kirkegrd fra Anden Verdenskrig viser , hvor strategisk en er .
Jeg mener endvidere , at folket skal have sin ret , og jeg mener isr , at Parlamentet efter alle de mange beslutninger skal sende observatrer afsted .
<SPEAKER ID=177 LANGUAGE="PT" NAME="Barros Moura">
Mange tak , hr. formand , for at have erindret mig om forretningsordenens bestemmelser .
Fru van Bladel omtalte et punkt i mit indlg vedrrende den styrke , som FN vil placere i sttimor .
Det er rigtigt , at det er en politistyrke , men jeg vil gerne bemrke , at det forhold , at hele folkeafstemningsprocessen er under FN ' s Sikkerhedsrds ansvar , gr det obligatorisk , at passende sikkerhedsstyrker kan gribe ind , hvis Indonesien ikke opfylder sin pligt og afvbner militserne og sikrer , at processen foregr uden indblanding fra terroristiske og vbnede grupper .
Der er derfor , at jeg fortolker og mener , at vi br fortolke den undertegnede aftale p denne positive mde , og det vil jeg gerne oplyse min kre kollega van Bladel om .
<SPEAKER ID=178 NAME="Marn">
Hr. formand , Kommissionen er naturligvis glad for det historiske fremskridt , der blev opnet i den sidste runde af trepartsforhandlingerne , som blev afholdt under FN ' s auspicier i New York mellem den portugisiske og den indonesiske regering med det forml at lse det gamle , vanskelige og dramatiske problem om sttimor .
<P>
Kommissionen glder sig ligesom Dem over undertegnelsen i morges af en aftale , der fastlgger rammerne for selvstyre i regionen , betingelserne for og organiseringen af folkeafstemningen og ogs bestemmelserne vedrrende sikkerhed .
<P>
P baggrund af dette mener Kommissionen , at Indonesiens prsident Habibies godkendelse af tilstedevrelsen af observatrer fra FN , som skal overvge den afstemning , som de indonesiske myndigheder organiserer i sttimor , er et fremskridt , og den har tillid til , at denne tilstedevrelse sikrer , at denne folkeafstemning afholdes under fredelige forhold med upartiskhed , frihed og sikkerhed .

<P>
Kommissionen ser ogs positivt p FN ' s etablering af en transfund til denne folkeafstemning , og i den forbindelse skal jeg meddele Dem , at Den Europiske Unions finansielle deltagelse i denne transfund vedtages endeligt i denne uge , sandsynligvis i morgen , sikkert med EUR 1 million , som netop skal bruges til at undersge de forskellige muligheder for Den Europiske Unions integration i processen .
De spurgte om Europa-Parlamentet som sdvanlig skal deltage som observartr ved folkeafstemningen .
Dette sprgsml skal i princippet afgres af Ministerrdet , som inden for rammerne af FN og under hensyntagen til betingelserne i aftalen mellem Indonesien og Portugal fastlgger , hvordan deltagelsen skal finde sted .
Den Europiske Unions finansielle deltagelse er i hvert fald sikret i denne transfund .
<P>
Det er ligeledes klart , hr . Mendes Bota - De og andre medlemmer har nvnt det , srlig hr .
Newens - at vi ogs er bekymrede over tilstedevrelsen af bevbnede militser , som tydeligvis skaber forstyrrelser i denne politiske proces , der skal fre til gennemfrelsen af folkeafstemningen .
Som en taler sagde , skal vi undersge mulighederne for at lse dette problem , om end jeg skal understrege , at der i selve aftalen er srlige bestemmelser om , hvordan sikkerheden garanteres og udvikles .
Det er FN ' s ansvar , og jeg forestiller mig , at det p basis af dialogen , organiseringen og selve indfrelsen af aftalens politik vil vre muligt at bestemme , hvordan den deltagelse , der skal garantere sikkerheden , ivrksttes .
<P>
Hvordan ?
En af forpligtelserne i FN ' s aftale er netop afvbning af militserne , som hr . Barros Moura nvnte .
At afvbne militserne er en forpligtelse p sikkerhedsomrdet .
Vi er overbeviste om , at Indonesien m stte alt ind p at f afvbnet militserne , og afhngigt af hvordan denne indsats bliver vurderet internationalt , kan der introduceres justerende foranstaltninger , som bestemmer , at der ikke er politi nok , at der skal sendes mere , at der skal sendes en strre international mission .
Det er alts fr den 8. august vanskeligt at sige , hvordan den aftale , der blev underskrevet i New York i morges , udvikler sig .
<P>
Men hvad angr Den Europiske Union , har jeg allerede sagt til Dem , at der er truffet beslutninger , og jeg kan desuden fortlle Dem , at vi netop p anmodning af den portugisiske regering er get i gang med at arbejde med de forskellige hypoteser , med behovet for at forbedre samarbejdet med omrdet og naturligvis under hensyntagen til befolkningens vilje .
<SPEAKER ID=179 NAME="Formanden">
Tak , hr . Marn .
<P>
Jeg giver ordet til fru Maes , som har en bemrkning til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=180 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Hr. formand , jeg ville have spurgt hr . Marn , om han henviser til overvejelserne i forbindelse med budgettet som en eventuel forberedelse af uafhngigheden , hvis et flertal i befolkningen udtaler nske herom .
<SPEAKER ID=181 NAME="Formanden">
Fru Maes , tillad mig at gre opmrksom p , at dette ikke er en bemrkning til forretningsordenen .
Det er et tillgssprgsml .
Jeg hber at hr . Marns velkendte imdekommenhed betyder , at han vil besvare det , og at Parlamentets imdekommenhed medfrer , at en bemrkning til forretningsordenen kan ndres til et tillgssprgsml .
<P>
Hr . Marn , jeg beder Dem besvare fru Maes ' sprgsml .
<SPEAKER ID=182 NAME="Marn">
Hr. formand , jeg ville ofre mit liv for Parlamentet .
<P>
Munterhed
<P>
Der er ikke noget problem .
Der er tale om to beslutninger .
Den frste beslutning er en transfund oprettet af Kofi Annan for at udvikle hele folkeafstemningsprocessen p basis af aftalen mellem Indonesien og Portugal .
Ministerrdet bad Kommissionen om at udarbejde en hastebevilling .
Denne hastebevilling er p EUR 1 million , og den vil blive forelagt i nste uge , s den kan blive operationel .
Jeg regner med , at der ogs vil vre bidrag fra medlemsstaterne , USA , Japan og andre lande .
Med den transfund skal sikkerheden garanteres , folkeafstemningen organiseres , valgkollegierne forberedes og de internationale observatrer placeres .
Hvis FN vurderer , at der skal vre europiske observatrer , vil det skulle finansieres gennem denne transfund .
<P>
Samtidig er der i lbet af disse to r og p basis af Ministerrdets flles holdning blevet udarbejdet et program for humanitr bistand og hasterehabilitering med udgangspunkt i Caritas , fordi den katolske kirke havde stor betydning i sttimor og srlig nobelpristageren rkebiskop Belo .
Det var udelukkende et program for humanitr bistand til hasterehabilitering .
Uanset udfaldet den 8. august , er Kommissionen allerede ved at overveje et hypotetisk samarbejdsprogram , der ger vores deltagelse .
<SPEAKER ID=183 NAME="Formanden">
Tak , hr . Marn , for Deres velkendte genersitet .
<P>
Jeg , hr . Marn , ved udmrket , at De er rede til ofre Deres liv for Parlamentet , men faren er ikke at miste livet .
Faren bestr i at miste huden . Der findes parlamenter , der flr huden af en .
Derfor siger jeg med min store erfaring til Dem , at De skal vre besindig , hr . Marn .
Vr besindig .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 17.30 .
<SPEAKER ID=184 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B4-0460 / 99 af Colajanni og Swodoba for PSE-gruppen ; -B4-0479 / 99 af Bertens for ELDR-gruppen ; -B4-0486 / 99 af Pasty for UPE-gruppen ; -B4-0488 / 99 af Wurtz m.fl. for GUE / NGL-gruppen ; -B4-0495 / 99 af von Habsburg m.fl. for PPE-gruppen ; -B4-0503 / 99 af Gahrton m.fl. for V-gruppenom fredsprocessen i Mellemsten og fristen den 4. maj 1999 .
<SPEAKER ID=185 LANGUAGE="IT" NAME="Colajanni">
Hr. formand , hr. kommissr Marn , frst vil jeg gerne give udtryk for min anerkendelse over for Det Palstinensiske Nationalrd , som har flyttet datoen for den unilaterale uafhngighedserklring , der var planlagt til den 4. maj .
Det har foretaget en politisk langsigtet og unilateralt storsindet handling , nr det glder fredsprocessen , og det har undget en dramatisk overgang , en negativ indflydelse p valget i Israel og en alvorlig krise i fredsprocessen , med fare for en militr genoptagelse af konflikten .
<P>
Dette er , hvad Parlamentet bad om i sin beslutning , der blev vedtaget den 11. marts , og hvor Parlamentet ans det for vigtigt - idet det anerkendte det palstinensiske folks grundlggende ret til at oprette sin egen stat - at de internationale garanter for Oslo-aftalerne hjtideligt gentog deres lfte om at gennemfre alle fredsprocessens mlstninger og sledes sikrede Den Palstinensiske Myndighed den ndvendige sttte til at begrunde en forlngelse af overgangsaftalens gyldighedsperiode ud over den 4. maj 1999 .
<P>
Det er det , som Det Palstinensiske Nationalrd har gjort .
Det har det ogs gjort , fordi der foruden den anmodning , som Parlamentet fremsatte , blev givet et lfte p Det Europiske Rds mde i Berlin .
Jeg citerer : Vi glder os over  Det Europiske Rds Berlin-erklring om fredsprocessen , og navnlig over bekrftelsen af palstinensernes ubetingede ret til selvbestemmelse , herunder ogs retten til at oprette en stat , som EU erklrer sig villig til at overveje anerkendelse af til sin tid , samt over de forpligtelser , som EU har indget i forbindelse med den fremtidige hndtering af konflikten  .
<P>
Alt dette er efter min mening vigtigt . Jeg mener , at disse lfter er bindende , og det skal vi huske p .
Lfterne skal holdes , og de vil krve et strkt politisk initiativ fra Den Europiske Union og USA efter valget i Israel .
<SPEAKER ID=186 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Hr. formand , de palstinensiske myndigheder skal have ros for deres beslutning om at vedtage overgangsperioden til efter den 4. maj .
Ved at gre det viser palstinenserne , at de stadigvk tror p Oslo-aftalerne og Wye Plantation -memorandummet . De har ogs villet undg , at fredsprocessen krer fast .
En eskalation af konflikten var at forvente , og palstinensernes beslutning kan mske styrke den gensidige tillid , som er ndvendig for varig fred .
Vi er ogs glade for Rdets udtalelser fra Berlin , hvilket hr . Colajanni allerede har sagt , og sdanne klare , politiske signaler kan mske fre til mere indflydelse for Unionen i Mellemsten .
P grund af intern uenighed i fortiden har Unionens politiske indflydelse vret meget lille .
Dog har Unionen i lngere tid vret den strste finansielle sttte , men at give penge er benbart lettere end at blive enig om en flles politisk holdning .
Det er vigtigt , at aftalen af 23. oktober 1998 viste , at konstant , eksternt pres p parterne er ndvendigt for at holde gang i fredsprocessen .
Siden interimsaftalen har der fra begge sider vret alt for mange forkerte signaler , og de fleste , m jeg sige , kom fra Israel , og tilladelsen til at bygge flere huse i Har Homa og Hebron er et eksempel herp .
<P>
Til sidst , hr. formand , vil jeg sprge Kommissionen og i dette tilflde hr . Marn , hvordan det ser ud med sygehuset i Gaza , som blev bygget for EU-penge .
I en tidligere debat fortalte Kommissionen , at der var sendt et managementteam afsted for langt om lnge at bne sygehuset .
Jeg har netop vret dernede , hr. kommissr , men det har jeg ikke set noget til .
<SPEAKER ID=187 LANGUAGE="NL" NAME="van Bladel">
Hr. formand , allerfrst vil jeg ogs gerne vide det , som hr . Bertens spurgte om , nemlig hvordan det str til med sygehuset , for jeg har ogs set det , og det har stet tomt alt for lnge , og det er der ingen , der har noget ud af .
Det kan vi heller ikke forsvare over for vlgerne .
<P>
Jeg er glad for , at palstinenserne har brugt deres sunde fornuft og har undladt at udrbe en selvstndig stat den 4. maj .
Generelt kan man i de sidste par uger konstatere megen lidt vold i regionen og heller ingen bombeattentater , som eventuelt kunne fres tilbage til Hamas .
Det ser ud til , at volden i Balkanlandene har fet parterne i Mellemsten til at tage den med ro , og alle indser , at en lignende eskalation kan fre til en uforudsigelig situation .
Kort sagt , forelbigt bruger begge parter deres sunde fornuft .
<P>
Den palstinensiske holdning krver imidlertid en umiddelbar og positiv fortsttelse af forhandlingerne med Israel efter valget .
Jeg mener fortsat , at et endeligt og positivt resultat mellem disse grupper kun kan opns efter aftaler med Syrien og Libanon .
<P>
I vrigt , hr. formand , har jeg i denne uge indgivet et skriftligt sprgsml , hvori jeg anmoder om amnesti for 250 ikkedmte fanger i det palstinensiske omrde , men jeg har fra Deres tjeneste hrt , at besvarelsen ikke lngere finder sted og heller ikke offentliggrelsen heraf .
Nu hber jeg , at reprsentanten fra de palstinensiske omrder p tilhrerpladserne hrer mit indlg , og at disse mennesker stilles for retten .
<P>
I den forlbne tid har vi under ledelse af hr . Colajanni ofte besgt de palstinensiske omrder .
Der er gjort fremskridt , men desvrre ikke nok .
Efter valget skal der hurtigt tages initiativ til at f dette ordnet .
<SPEAKER ID=188 LANGUAGE="FR" NAME="Elmalan">
Hr. formand , i lighed med mine kolleger vil jeg sige , at palstinenserne med henblik p at sikre fredsprocessen har accepteret - og herved udvist velvilje - at udstte datoen for udrbelsen af en palstinensisk stat , som var fastsat til den 4. maj i Oslo-aftalerne .
Samtidig fortstter den israelske regering med at overtrde sine forpligtelser og mangedoble sine provokationer over for palstinenserne . Den har sledes besluttet at lukke stens Hus i stjerusalem , og den opmuntrer til bosttelser p Vestbredden .
Kaldte udenrigsministeren , Ariel Sharon , sledes ikke bosttelserne for en tilegnelse af nogle bakker for at skabe fait accompli ?
Han blev tydeligvis hrt , for der sker ustandseligt nye bosttelser .
<P>
Ved bevidst at overtrde Wye Plantation -aftalen af oktober 1998 , som forbyder alle ensidede foranstaltninger , der kan vanskeliggre forhandlingerne om en endelig aftale om omrderne , fortstter den israelske regering sin overlagte strategi , der bestr i at tmme en fremtidig forhandling for indhold og opsplitte Vestbredden med henblik p at forhindre en fremtidig palstinensisk stats levedygtighed .
<P>
Den Europiske Union br ikke forholde sig passivt over for denne situation .
Jeg glder mig - ligesom mine kolleger - over , at Rdet i Berlin har anerkendt palstinensernes ret til selvbestemmelse og en stat .
Men man m g endnu lngere og anvende alle politiske , konomiske og handelsmssige midler for at udve pres p Israel og tvinge landets regering til at respektere sine forpligtelser , s de to stater endelig kan leve i fred .
<SPEAKER ID=189 LANGUAGE="DE" NAME="von Habsburg">
Hr. formand , jeg vil her frst og fremmest tale som en , der mener om sig selv , at han er en virkelig ven af staten Israel .
En europer , som har oplevet Anden Verdenskrig og Hitlertiden , vil altid have en dyb flelse for de forfulgte jder , specielt fordi jeg havde s mange venner , som mistede livet under denne katastrofe .
<P>
Jeg vil imidlertid p den anden side sige , at min politik orienterer sig efter den tanke , at i Mellemsten m noget sdant ikke mere ske .
Vi vil aldrig opn det med vold . Vi skal alts gre alt , for at jderne og araberne forsones .
Det er absolut muligt , for der findes en hel rkke arabiske stater , som f.eks. Marokko , hvor forstelsen mellem jder og arabere fungerer perfekt .
Jeg har selv oplevet , at de mange marokkanske jder i Israel i dag er den bedste bro til den islamiske stat Marokko .
Derfor er det meget fornuftigt , at vi indgiver et sdant beslutningsforslag i dette jeblik .
<P>
Man har nu talt srdeles meget om , at den 4. maj skulle den palstinensiske stat proklameres , og jeg er lykkelig over , at hr . Arafat , som har vist store statsmandsevner i denne situation , har erklret sig villig til at udstte det .
P den anden side m vi imidlertid ikke glemme , at der ogs skal vre valg i Israel , og at det vil have ganske afgrende betydning for fremtiden .
Vi har israelske statsmnd , som faktisk har erkendt den situation , at Israel ikke kan leve uden venskab med araberne , men at landet fr eller siden vil blive delagt , hvis det ikke tilvejebringer dette .
Her har en person som f.eks. Simon Peres eller andre af hans medarbejdere i Arbejderpartiet faktisk vret talsmnd for en klar politik , og derfor br vi nu udtrykke det hb , at det ogs fra israelsk side absolut klart tilkendegives , at man nsker denne fred , og at man ikke vil fortstte de forskellige undertrykkende forholdsregler , som desvrre igen og igen har fundet sted , siden Netanyahu overtog magten og blev udnvnt til ministerprsident .
Vi hber , at de personer , som kommer til magten i Israel , p baggrund af denne situation virkelig vil bruge alle krfter p at skabe forsoning mellem Israel og palstinenserne . Deri ligger denne regions fremtid .
<P>
Jeg mener , at de , der kender denne region , ogs ved , at hvis forsoningen lykkes , vil regionen blomstre op , og s vil de forskellige spndinger , som findes nu , i fremtiden vre en erindring om en srgelig fortid .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=190 LANGUAGE="SV" NAME="Gahrton">
Hr. formand , palstinenserne udviser virkelig en beundringsvrdig tlmodighed , nr de nu afstr fra at udrbe den stat , som de har al mulig ret til at udrbe i henhold til de indgede aftaler .
Det er nu mere end 50 r siden , at palstinenserne blev udsat for mere eller mindre det samme , som kosovoalbanerne udsttes for i dag i Kosovo : hundredetusinder blev fordrevet .
De fik aldrig lov at vende tilbage , de fik aldrig den stat , som FN i 1947 besluttede , at de skulle have ved siden af den jdiske stat Israel .
<P>
I mange rtier levede palstinenserne i den illusion , at deres befrielse skulle komme gennem indgriben fra udenlandske hre eller gennem deres egen langvarige militre kamp .
Det mislykkedes .
Frst da palstinenserne gik over til ikkemilitre metoder , til civil ulydighed gennem intifadaen og til tlmodige forhandlinger med en fjende , som de betragtede som fascistisk og racistisk - frst , da de gjorde dette , begyndte de at gre fremskridt og f gang i en fredsproces , som nu har medfrt , at strstedelen af verden er parat til at sttte deres retmssige krav om en selvstndig stat .
<P>
Jeg mener , at dette er en lektie at huske p , og jeg hber , at de sm folks befrielse ogs fremover vil ske gennem den palstinensiske metode - at den bliver normalen , og at Kosovo-metoden bliver en beklagelig undtagelse i verdenshistorien .
<P>
Palstina-sprgsmlet er et af de sprgsml , som jeg som EU-kritiker mener , at EU har hndteret p en konstruktiv og positiv mde .
Jeg noterer med tilfredshed , at man nu i princippet har sagt , at man vil anerkende en palstinensisk stat .
Jeg hber , at man ogs gr det , s snart palstinenserne selv vlger at udrbe denne stat .
<SPEAKER ID=191 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , palstinenserne har truffet en modig beslutning , og jeg ville nske , at ogs den israelske regering - den nuvrende og forhbentlig ogs den kommende - trffer lignende modige beslutninger . For vi har behov for en suvern palstinensisk stat , vi har behov for fuld respekt for Libanons og Syriens suvernitet og naturligvis ogs for Israels suvernitet og sikkerhed i forsoningens nd , som ogs Otto von Habsburg sagde .
Jeg er ikke altid fuldstndig enig med ham , men i dag er jeg det 100 % .
<P>
Jeg har imidlertid bedt om ordet , fordi jeg p min gruppes vegne vil takke to mnd i denne sal , som utrtteligt har kmpet for palstinensernes rettigheder , netop i denne nd .
Det er for det frste nstformand Marn , som vi ikke altid har gjort det helt let for her i Parlamentet - heller ikke Rdet har altid gjort det helt let for ham .
Men han har klart truffet sine beslutninger og har fulgt sin kurs , og det vil jeg sige ham en meget , meget hjertelig tak for .
<P>
Srligt vil jeg takke Luigi Colajanni , som p min gruppes vegne har gjort srdeles meget for palstinenserne , og som vi vil savne , netop for hans engagement for palstinenserne .
P min gruppes vegne nsker jeg ham alt muligt godt i hans fremtidige arbejde .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=192 LANGUAGE="ES" NAME="Vallv">
Hr. formand , jeg ser meget positivt p denne erklring og p den palstinensiske regerings beslutning om ikke ensidigt at erklre oprettelsen af en stat i begyndelsen af maj .
<P>
Jeg tror , at det ville have skabt store forstyrrelser i den valgproces , der foregr i Israel .
Lad os hbe , at denne proces munder ud i en demokratisk regering , som den landet har haft hidtil , s der kan ske en fortsttelse af de forhandlinger , der skal f fredsprocessen til at lykkes .
<P>
Jeg er sikker p , at Det Europiske Rds beslutning p mdet i Berlin har vret positiv , hvad det angr , og hvad angr Den Europiske Unions fortsatte indflydelse i omrdet .
Men det er ogs ndvendigt , at der meget snart afholdes et nyt valg i Palstina - Den Europiske Union var til stede ved valget i 1996 - for der vil vre get fire r .
Kun da kan vi virkelig tale om en gte dialog mellem demokratiske stater .
<SPEAKER ID=193 NAME="Marn">
Hr. formand , Europa-Kommissionen mener ogs , at de ansvarsbevidste palstinensere har truffet en god beslutning i det palstinensiske folks interesse ved at udstte udrbelsen af staten , der var bebudet til den 4. maj .
Desuden mener Kommissionen , at denne positive beslutning til dels blev muliggjort p grund af det mod , som Det Europiske Rd udviste , da det vedtog den skaldte Berlin-erklring om Mellemsten .
Vores flles udenrigs- og sikkerhedspolitik har fungeret korrekt i dette tilflde , for denne erklring var vigtig for at sikre en fredelig og konstruktiv fortsttelse af fredsprocessen til trods for udlbet af den frste overgangsperiode , der blev fastlagt i Oslo-aftalerne .
<P>
Som De ved , talte Kommissionen allerede for , at Unionen skulle have en strre politisk og konomisk rolle i Mellemsten i sin meddelelse fra januar 1998 .
Det er dog klart , at en stiltiende forlngelse af overgangsperioden ikke er nogen lsning p langt sigt .
P det omrde har Den Europiske Union givet udtryk for sin overbevisning om , at skabelsen af en suvern , demokratisk , levedygtig og fredelig palstinensisk stat p grundlag af eksisterende aftaler og gennem forhandling vil udgre den bedste garanti for Israels sikkerhed og for regional accept , hvorfor den har erklret sig villig til at overveje anerkendelsen af en palstinensisk stat til sin tid .
<P>
P kort sigt er Den Europiske Union - som det ogs fremgr af Berlin-erklringen - fortsat bekymret over stilstanden i fredsprocessen , og p det punkt er det vigtigt , at parterne efter valget i Israel jeblikkeligt vender tilbage til en fuldstndig opfyldelse af de lfter , der blev givet i Wye Plantation -memorandummet .
Det ville give mulighed for samtidig at fremskynde forhandlingerne om de sprgsml , der vedrrer den endelige statut med henblik p at afslutte dem inden for den tilstrbte frist p et r .
<P>
Under forudstning af at parterne viser den forndne politiske vilje til at gre fremskridt , vil Den Europiske Union fortsat sttte dem for at fremme en snarlig afklaring af alle de uafgjorte sprgsml .
Der skal gres alt for at undg , at Wye Plantation -aftalen bliver endnu en israelsk eller palstinensisk aftale , som ikke overholdes .
<P>
I den forbindelse skal der ikke gres forsg p at stille nye betingelser .
Desuden er vi enige i USA ' s holdning om , at Den Palstinenske Myndighed har opfyldt og fortsat opfylder strstedelen af sine lfter .
Derfor afventer vi opmrksomt de nste faser i tilbagetrkningen fra Jordanflodens vestbred og betydelige frigivelser af fanger .
Vi opfordrer ligeledes Israel til at udvise fleksibilitet , hvad angr de grundlggende sprgsml , som er blevet udskudt i lang tid , f.eks. sikkerheden p gennemkrselsvejene mellem Jordanflodens vestbred og Gaza og anlggelsen , bningen og anvendelsen af selve havnen i Gaza .
P det omrde fortstter Kommissionen sit ttte samarbejde med Den Europiske Unions srlige udsending , hr . Moratinos , som er ansvarlig for den flles dialog .
<P>
Vi mener , at en genoplivning af den israelsk-palstinensiske vej i fredsprocessen ogs ville fremme den lnge ventede genoptagelse af den multilaterale vej .
Og p det omrde vil Den Europiske Union , selvom den ved , at det er meget vanskeligt , fortstte med at genoplive og ivrkstte dette samarbejde .
Det betyder samtidig , at vi ser frem til en snarlig genoptagelse af forhandlingerne vedrrende det syriske og libanesiske aspekter i fredsprocessen .
<P>
Hvad angr det sprgsml , som hr .
Bertens og fru van Bladel har rejst om hospitalet , kan jeg sige , at hospitalet i Gaza er UNRAC ' s , det er ikke Den Europiske Unions eller opfrt af Den Europiske Union , det er UNRAC ' s hospital .
Men i de seneste mneders guerillakrig har Kommissionen fet skylden for alt det drlige , der sker i verden .
Nej , det er et hospital , der er opfrt af UNRAC uden bidrag fra Fllesskabets budget .
<P>
Desuden er der nationale bidrag fra Danmark , Tyskland , strig , Spanien , Sverige og Belgien .
Hvad er der sket ?
Hospitalets bning er blevet forsinket i 12 mneder .
Det er et problem , der allerede er lst , for der m vre sammenhng i det , De beder Kommissionen om , og De m huske , at vi har besluttet ikke at betale flere driftsudgifter .
Kommissionen skal gre det , som den er god til .
Europa-Kommissionen er ikke leder af hospitaler , og den kan ikke administrere et stort hospital , der ligger tusinder af kilometer vk .
Derfor har Den Palstinensiske Myndighed fet teknisk bistand i form af et internationalt hold , som i to r skal samarbejde med de palstinensiske myndigheder med det forml , at Den Palstinensiske Myndighed overtager ansvaret for ledelsen af hospitalet .
Dette problem er heldigvis lst .
<SPEAKER ID=194 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Marn .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 17.30 .
<SPEAKER ID=195 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B4-0461 / 99 af Swoboda m.fl. for PSE-gruppen ; -B4-0473 / 99 af Dupuis m.fl. for ARE-gruppen ; -B4-0475 / 99 af Manisco for GUE / NGL-gruppen ; -B4-0480 / 99 af Cars for ELDR-gruppen ; -B4-0496 / 99 af Lenz , Soulier og Oomen-Ruijten for PPE-gruppen ; -B4-0502 / 99 af Aglietta og Orlando for V-gruppenom ddsstraf og vedtagelse af et universelt moratorium for ddsstraffe ;
<P>
B4-0465 / 99 af Swoboda for PSE-gruppen ; -B4-0481 / 99 af Bertens for ELDR-gruppen ; -B4-0490 / 99 af Vinci m.fl. for GUE / NGL-gruppen ; -B4-0493 / 99 af Pasty og van Bladel for UPE-gruppen ; -B4-0509 / 99 af Aelvoet , Tamino og Ceyhun for V-gruppenom retssagen mod calan og det kurdiske sprgsmls fremtid i Tyrkiet ;
<P>
B-0462 / 99 af Harrison m.fl. for PSE-gruppen ; -B4-0491 / 99 af Pasty og van Bladel for UPE-gruppen ; -B4-0506 / 99 af Telkmper for V-gruppenom politisk misbrug af retssager i Malaysia ;
<P>
B4-0463 / 99 af Bers og Vecchi for PSE-gruppen ; -B4-0468 / 99 af Pradier og Hory for ARE-gruppen ; -B4-0477 / 99 af Wurtz for GUE / NGL-gruppen ; -B4-0482 / 99 af Fassa for ELDR-gruppen ; -B4-0497 / 99 af Lehideux for PPE-gruppen ; -B4-0504 / 99 af Telkmper og Aelvoet for V-gruppenom menneskerettighedssituationen i Djibouti ;
<P>
B4-0466 / 99 af Swoboda m.fl. for PSE-gruppen ; -B4-0469 / 99 af Dupuis m.fl. for ARE-gruppen ; -B4-0476 / 99 af Sierra Gonzlez for GUE / NGL-gruppen ; -B4-0483 / 99 af Cars for ELDR-gruppen ; -B4-0492-B4-0498 / 99 af Oostlander m.fl. for PPE-gruppen ; -B4-0501 / 99 af Aglietta m.fl. for V-gruppenom ratificering af statutten for Den Internationale Straffedomstol ;
<P>
Ddsstraf
<SPEAKER ID=196 LANGUAGE="IT" NAME="Imbeni">
Hr. formand , for nogle dage siden modtog jeg et brev fra en komit , der er blevet oprettet til sttte for et initiativ for at redde Greg Sommers liv . Han er en af de mange ddsdmte , der venter p at blive henrettet .
Jeg ville naturligvis have svaret positivt - og det tror jeg ogs , at mange af mine kolleger ville - bde i dette tilflde og med hensyn til andre ddsdmte i Kina , Iran , USA og mange andre lande .
Vi mener dog , at jeblikket er inde til en srlig handling . Vi nsker nemlig at benytte os af det bermte r 2000 - et r , der har en stor symbolsk vrdi for alle verdens lande , og ikke kun for de lande , som har en bestemt tradition , historie og religion - til at foretage en srlig handling .
<P>
Nr nu r 2000 har en stor symbolsk vrdi , s lad os for alvor benytte os heraf til at sende et budskab med universel karakter , nemlig budskabet om et moratorium for alle de tilflde , hvor der allerede er afsagt en ddsdom . Lad os med andre ord indstille alle ddsdomme !
<P>
Det er det krav , vi fremstter med denne beslutning , som jeg tror vil blive vedtaget af alle grupperne i Parlamentet .
Vores gruppe sttter den i hvert fald fuldstndigt .
Vi nsker sledes at sende et prcist budskab til Rdet i Kln , nemlig at det tyske formandskab skal anmode om at f dette emne opfrt p dagsordenen for FN ' s nste Generalforsamling , og at det skal plgges det finske formandskab at gennemfre denne beslutning , s dette emne bliver opfrt p dagsordenen inden august , og s man rent faktisk kan behandle emnet p FN ' s nste Generalforsamling .
Hvis man virkelig traf denne beslutning om et moratorium p FN ' s nste Generalforsamling , tror jeg , at vi ville sende et positivt budskab til alle verdens lande , og at vi ogs ville rejse sprgsmlet i de lande , der ngter definitivt at beskftige sig med dette emne .
<P>
Ddsstraf er ikke retfrdighed , men hvn !
Det er ndvendigt , at man endelig bliver klar over dette i alle verdens lande .
<SPEAKER ID=197 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg synes , at vores kollega Imbeni meget fint opridsede betydningen af denne beslutning .
Man skal huske p , at FN ' s Menneskerettighedskommission tre gange i trk - i 1997 , 1998 og 1999 - har vedtaget beslutninger , der gr i denne retning .
<P>
Som vores kollega Imbeni minder om , er tiden inde til , at vi ogs benytter os af r 2000 til at foretage dette kvalitetslft og fremstte et forslag om global afskaffelse p FN ' s generalforsamling .
Der findes - og det er ikke et teoretisk flertal , eftersom de vedtagede traktater om de konstitutionelle ndringer , der foretages i mange lande viser det - et flertal p 101 lande ud af de 190 lande i det internationale samfund , der gr ind for en verdensomspndende afskaffelse .
<P>
Alle betingelserne er alts til stede til at foretage en offensiv , der ganske sikkert ikke bliver endelig , men som vil vre et afgrende skridt i retningen af en endelig ophvelse af ddsstraffen i hele verden .
Jeg sender hermed en opfordring til Rdet og til Kommissionen om at tage et skridt i denne retning .
<P>
Tillad mig at oplyse om en fejl - mere formel end politisk - i beslutningsteksten .
Jeg beklager dette og vil indgive et mundtligt ndringsforslag med henblik p at ophve ordene  i modstning til de resolutioner , Kommissionen allerede havde vedtaget om menneskerettigheder  i punkt E , fordi dette ikke er formelt korrekt .
Hvis kollegerne ikke har indvendinger , vil jeg indgive dette mundtlige ndringsforslag ved afstemningen om lidt .
<SPEAKER ID=198 LANGUAGE="SV" NAME="Cars">
Hr. formand , Europa er nu et kontinent nsten uden ddsstraf , hvilket jeg betragter som et stort fremskridt for civilisationen .
Denne udvikling havde ikke vret mulig uden Den Europiske Unions klare stillingtagen , og den fortjener global opmrksomhed .
Det er et budskab , som Europa br bringe ud med stolthed .
<P>
Ogs i verden uden for Europa gr udviklingen i den rigtige retning , ikke mindst i Latinamerika .
I ikkedemokratier som Kina , Saudi-Arabien , Iran og Irak er ddsstraf derimod hyppigt forekommende .
Men ogs i et stort demokrati henrettes , drbes mange .
Det er alvorligt i sig selv , men ogs med tanke p de konsekvenser , det fr , da lande som Kina og de vrige , jeg nvnte , kan sige , at  s lnge man fortstter med at henrette i USA , kan vi give pokker i , hvad Europa tnker  .

<P>
Vi europere bryder os ikke om at kritisere USA , hvilket der er gode grunde til .
Men i sprgsmlet om ddsstraf er vi ndt til det .
Vi m hve stemmen , argumentere for vores holdning med strre styrke og kraft , men aldrig - hvilket jeg kraftigt vil understrege - med en holdning af moralsk overlegenhed , men som bekymrede og engagerede venner .
<SPEAKER ID=199 LANGUAGE="DE" NAME="Lenz">
Hr. formand , nu i eftermiddag p denne torsdag ved den aktuelle og uopsttelige debat holder mange af os her benbart vores sidste tale om emnet menneskerettigheder .
Vi har gjort det i over 20 r , og det har vret et godt samarbejde .
Det er mske en lille tilfredsstillelse - og her tilslutter jeg mig ogs kollegernes indlg - at vi netop her endnu en gang har set en positiv effekt i forbindelse med emnet ddsstraf .
Mske har vi ogs bidraget til , at der i Genve for tredje gang krves et globalt moratorium for ddsstraffen .
<P>
Det er virkelig ogs vores gruppes nske , at Rdet stter et sdant forslag p dagsordenen for FN ' s generalforsamling .
For kun i s fald vil ogs de lande , som netop blev nvnt af hr . Cars , mske endelig indse , at ddsstraf virkelig er det drligste middel til at hjlpe mennesker til menneskevrdighed igen , for ethvert menneske skal ogs have chancen for at gre de ting godt igen , det har beget .
Denne mulighed er uigenkaldeligt forbi - helt bortset fra , at der i mange tilflde absolut er tale om , at ddsstraffen misbruges .
<P>
Hvis vi her i Europa-Parlamentet har bidraget til at udbrede denne bevidsthed , ikke kun ved kollega Dupuis ' opfordringer til hver gang at stte ddsstraffen p dagsordenen , men i det hele taget ved igen og igen p Parlamentets vegne at fremdrage en rkke forhold , s har vi mske ydet et lille bidrag til menneskerettighederne .
<P>
Lad mig slutte med det , hr. formand . Det er mit store nske - De vil jo opleve det - at det nste Parlament fortstter denne diskussion , at det ikke lader den forsvinde under konomiske emner , under nok s vigtige udvidelsesemner , men at det ser temaet menneskerettigheder som et politisk anliggende , der skal fremmes med Den Europiske Unions politik , med dens udenrigspolitik , med dens udvidelsespolitik .
Her er ddsstraffen et vigtigt emne .
Der er mange andre , men jeg nsker strkt , at det vil vre sdan .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=200 NAME="Formanden">
Mange tak for Deres ord , fru Lenz .
P kollegernes vegne vil jeg ogs gerne takke Dem for den indsats og dygtighed , De har udvist som tidligere formand for Underudvalget om Menneskerettigheder , og med hvilken De har fortsat med at give Deres store bidrag til dette underudvalg .
Jeg tror virkeligt , at Deres erfaring vil vre nyttig for os i hele vores kommende arbejde .
Tak , fru Lenz .
<SPEAKER ID=201 LANGUAGE="SV" NAME="Holm">
Hr. formand , mlet er naturligvis at afskaffe ddsstraffen .
Intet land i verden burde have ddsstraf .
Vi m alle kritisere bde USA , Kina og mange andre lande , som benlyst krnker den menneskelige vrdighed ved fortsat at tillade ddsstraf .
I denne sammenhng har mange af EU ' s medlemsstater en vigtig rolle at spille .
Vi har alle vret forkmpere for ddsstraffens afskaffelse .
Det er naturligvis et skridt i den rigtige retning at krve et verdensomspndende moratorium , der skal fre til en fuldstndig afskaffelse af ddsstraffen .
<P>
Rdet m bane vejen for , at dette sprgsml tages op ved nste samling i FN ' s generalforsamling .
Bde det tyske og det finske formandskab m srge for , at dette sker , s vi kan f afskaffet ddsstraffen .
<SPEAKER ID=202 LANGUAGE="FR" NAME="Pailler">
Hr. formand , jeg er meget glad for , at mit sidste indlg under Deres formandskab handler om dette emne , for De har ligeledes hjulpet os meget .
Vi m gre os klart , at vi stadig har et stort arbejde foran os p vejen mod et humant menneskesyn , nr vi endnu i 1999 krver en global ophvelse af ddsstraffen .
<P>
Jeg vil gerne tale om USA , dette store land , der pstr at vre verdens politibetjent og et eksempel p demokrati , frihed og p det moderne samfund .
Jeg besgte som det frste medlem i Europa-Parlamentets historie ddsgangene den 21. april - for to uger siden - for at mde Mumia Abu Jamal , en ddsdmt politisk fange , som vores parlament ofte har vedtaget beslutninger om .
Jeg efterlod noget af mig selv i dette fngsel i Green , hvor 111 ud af 600 ventede p at blive henrettet .
<P>
Dele af mig selv blev tilbage i fngslet .
Dette er ikke blot et billede , det er meget fysisk .
Det gr ondt .
Tanken om hans henrettelse er uudholdelig , det samme er tanken om de tusinder , der dmmes til dden , hvoraf jeg s nogle g forbi Mumia Abu Jamal i deres bl og hvide fngselstj .
<P>
Mumia Abu Jamal fortalte mig frst om dramaet i Denver - det var sket dagen fr - om Kosovo , om den ddskultur , der underminerer det amerikanske samfund .
S jeg vil nu stille USA et sprgsml .
Det er jeres egne brn , der nu slr jeres brn ihjel .
Vil I opdrage dem ved at stte dem i den elektriske stol ? Nej .
Volden er netop et svar p den statslige vold - som ddsstraffen er - men ogs p den racistiske og den klasseinddelte domstol , der dmte Mumia .
<P>
For at overbevise Rdet og mine kolleger om aldrig at give efter p dette punkt vil jeg komme med en lille anekdote .
Om morgenen - inden jeg ankom til fngslet , til ddsgangene - holdt jeg en pressekonference .
En journalist rejste sig og sagde :  Vi har netop fet et telegram om , at navnene p tre personer , der skal henrettes i maj , er offentliggjort .
Opfatter De dette som et svar p deres handling i dag i USA ?  .
<P>
Frst knkkede min stemme , men derefter samlede jeg mig . Dette var en uudholdelig tanke .
Nr jeg fortller Dem det nu , er det for at sige til Dem , at min stemme ikke vil knkke igen , men at denne fornemmelse vil blive ved , indtil det lykkes os at afskaffe ddsstraffen , at g bort fra fortidens veje , barbariets veje og fortstte ad fremtidens og humanismens vej .
<P>
Jeg vil afslutte dette sidste indlg , dette ndrb for dem , der ikke selv kan , ved at gre tegnet p forening mellem de sorte , som i dag bekmper ddsstraffen i USA - og de er mange - sammen med hvide , indere , indianere og folk fra Mellemamerika og sige :  On the move !
 .
<P>
Kurderne
<SPEAKER ID=203 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , min damer og herrer , hr. kommissr , endnu en gang taler vi her i Parlamentet om Tyrkiet , og endnu en gang er det med meget blandede flelser , for der findes negative tegn , der findes nogle f positive tegn , og vi ved stadig ikke , i hvilken retning Tyrkiet gr .
For det frste skal calan-sagen for retten .
Vi har faktisk ikke en fornemmelse af , at det er en fair , ben og gennemskuelig retssag .
Vi har ikke nogen god flelse i denne sag , og det skyldes det vi hidtil har drftet , nemlig at ddsstraffen i Tyrkiet nu igen er gjort populr og respektabel , netop i sagen for eller imod calan .
For det andet er vi meget pvirket af , at et ekstremt nationalistisk parti har opnet en vsentlig tilvkst ved sidste valg , et parti , der har et program , der ikke gr ind for en forsoning med den kurdiske befolkning , men snarere imod .
<P>
For det tredje opnede HADEP et godt valgresultat , specielt i det kurdiske omrde . Der er 41 borgmestre .
Men vi er i tvivl om , hvorvidt disse borgmestre er i stand til at udve deres demokratiske ret , som folkets valgte reprsentanter .
Vi modtager stadig flere informationer om , at man faktisk nsker at fratage disse borgmestre denne ret .
Vi ved , at mange , snesevis , ja , hundredvis af personer lige som fr sidder i fngsel , netop ogs funktionrer fra dette parti , uden at komme for en domstol , uden retssag , uden dom .
Hvad sker der med dem ?
Hvornr bliver de mon lsladt ?
Hvornr kommer de for en ordentlig ret ?
Hvorfor tr man ikke indlede en retssag mod disse personer ?
Mske foreligger der i virkeligheden ikke noget .
<P>
For det fjerde er der Akin Birdal , som jeg besgte f dage efter , at han var blevet udsat for et attentat i Ankara , som vi alle eller mange af os kender meget godt , en opret kmper for menneskerettighederne .
Han synes at vre kommet sig s meget , at han kan blive sat i fngsel , og han skal om f dage starte sin afsoning .
Vi ved p den anden side , at den omsorg , pleje og terapi , som er ndvendig for virkelig at f ham sund og rask , nppe er mulig i de tyrkiske fngsler .
Et alvorligt sprgsmlstegn !
<P>
For det femte , mske det mest positive i hele udviklingen . Der findes en formand for forfatningsdomstolen , der frst for et par dage siden klart og tydeligt sagde , at mange lovbestemmelser i Tyrkiet skal ndres , fordi de gr imod menneskerettighederne , fordi de gr imod de rettigheder , der findes i et demokratisk land .
Jeg hber , at disse tendenser langsomt slr igennem .
Det er en vanskelig konflikt , og jeg hber , hr. kommissr og hr. nstformand , at De p Kommissionens vegne , p Den Europiske Unions vegne vil hjlpe med , at disse tendenser vinder anerkendelse , for i jeblikket bevger Tyrkiet sig vk fra Europa og ikke mod Europa .
Hvis vi s i denne sal og i Den Europiske Union gr noget for kurderne , gr vi det faktisk for Tyrkiet og for Tyrkiets tilnrmelse til Europa .
<SPEAKER ID=204 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Hr. formand , den 24. februar havde Parlamentet i Bruxelles en debat om hr .
calans arrestation . Jeg udtalte mig ved den lejlighed kritisk om terrororganisationen PKK og hr .
calan .
Vi har aldrig villet forsvare hans handlinger og hensigter . Vi hber kun , at den tyrkiske regering srger for , at der finder en ben og retfrdig proces sted , men desvrre er vores anelser ikke srligt beroligende .
Hr . calans advokater har nsten ikke adgang til processen , og domstolen for statssikkerhed er efter min mening heller ikke det rette sted , og man tillader ingen internationale observatrer .
Jeg hber , at den nye tyrkiske regering forstr , at den i hvert fald skal give calan en retfrdig proces , hvis den vil lse det kurdiske problem .
<P>
Hr. formand , dette er afskedens dag og uge . Desvrre kan vi ikke sige farvel til de problemer og emner , som var p dagsordenen under den aktuelle og uopsttelige debat .
Jeg hber heller ikke , at De siger farvel til den aktuelle og uopsttelige debat , for i de sidste 10 r i Parlamentet har jeg hver mned hrt , at det var den sidste gang , at vi havde en aktuel og uopsttelig debat .
Jeg har regnet ud , at jeg har taget ordet 428 gange under den aktuelle og uopsttelige debat .
Jeg ved ikke , om det har frt til noget , men lad min , Deres og kommissrens efterflgere vide , at det er den eneste mulighed for Parlamentet for at vise , at det ogs har tanke for mennesker uden for Parlamentet og Europa , og at vi ogs tnker p andet end vores ln og pension .
Tak skal De have , og lev vel .
Det var alt .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=205 NAME="Formanden">
Hr . Bertens , De er normalt meget rolig og fattet i Deres indlg , selv i de indlg , der drejer sig om nogle mere flsomme emner .
Jeg tror , at jeg forstr Deres sindstilstand og grundene til , at De hvede stemmen en smule denne gang for at fremstte et krav , som alle kollegerne uden tvivl sttter , i det mindste alle de kolleger , der er til stede i salen lige nu .
<SPEAKER ID=206 LANGUAGE="EL" NAME="Papayannakis">
Hr. formand , calan vil ikke f en ben og retfrdig retssag , sdan som vi nsker det i vores beslutninger .
Jeg har her pressemeddelelsen fra den offentlige anklager ved den statslige sikkerhedsdomstol i Ankara , undertegnet af Tzerdet Volkan , offentlig anklager , og denne meddelelse forbyder alle observatrer fra institutioner og organisationer at vre til stede under retssagen , men tillader almindelige borgeres tilstedevrelse , i det omfang pladshensyn tillader dette .
Tilladelsen skal indhentes fra et srligt domstolskontor , men man kan ikke f lov at vre til stede under hele retssagen .
<P>
Tyrkiet har naturligvis ikke vret udsat for noget alvorligt pres - og jeg tnker selvflgelig ikke p de grusomme bombardementer , som andre oplever - for at indordne sig under de gldende regler for en moderne europisk retsstat . rsagerne hertil har Rdet , som er s flsomt og uforsonligt i andre tilflde , endnu ikke kunnet gre rede for !
<P>
Den manglende redegrelse drejer sig ikke kun om calan , men om det langt strre sprgsml om alle tyrkiske borgeres menneskerettigheder og borgerrettigheder og navnlig det store kurdiske mindretal i Tyrkiet .
Der er ingen anerkendelse af dette mindretals identitet , sprog , uddannelse og politiske udtryk . Partiet HADEP forflges brutalt , Leyla Zana , som vi har tildelt Sakharov-prisen , sidder fngslet , og vi gr ingenting .
<P>
Kan Rdet ikke , sdan som det gr i andre tilflde , officielt fordmme denne undertrykkelse af kurdernes politiske og borgerlige rettigheder ?
Hvordan agter Rdet - og Kommissionen for vrigt - at ve indflydelse for at opn reformer og forbedringer af de regler og den praksis , der anvendes mod kurderne ?
<P>
Nr det kommer til stykket , indgr Tyrkiet og dets befolkning , uanset etniske og sproglige tilhrsforhold , i den europiske vision og er ogs omfattet af de  humanitre  og  frihedselskende  erklringer , som de fleste EU-regeringer , som ogs er NATO-medlemmer , hvder at ville gennemfre i hele vores omrde .
<P>
Kan man fra Rdets eller Kommissionens side sige noget overbevisende om disse sprgsml ?
<SPEAKER ID=207 LANGUAGE="NL" NAME="van Bladel">
Hr. formand , hr . calans advokater fortalte i Parlamentet i morges , at de ikke kan udfre deres arbejde , og at de endda trues .
Det er med rette , at Parlamentet fortsat insisterer p en korrekt proces for hr . calan .
Men vi m ikke glemme , at vi har sendt hr . calan fra det ene land til det andet , fordi vi selv ikke var i stand til at dmme ham inden for vores retsstat - selvom der forel en arrestordre .
<P>
Men bortset fra det , nr man ser p toldunionen med Tyrkiet , m man konstatere , at siden vi har lavet den , har Tyrkiet trukket sig mere og mere vk fra os , og det nylige valg har vist , at det trkker sig ind i sig selv , alts bliver det mere og mere nationalistisk , og med situationen i Balkanlandene i nrheden vil der ikke vre megen plads til kurdernes grundlggende flelser og rettigheder , eller mske alligevel .
Mske er der en fornuftig mand i Ankara , der tnker : Nu skal der forhandles med kurderne for at opn et nyt forhold .
Men det krver en international tillidsplan med tidsfrister , og det har jeg ikke hrt noget om endnu .
Jeg hber , at der et eller andet sted er en politiker eller mske en tidligere kommissr , der kan udarbejde sdan en plan for efter sin embedsperiode langt om lnge at hjlpe kurderne med at komme tttere p tyrkerne .
De forstr mig , hr. formand , en plan med tidsfrister , som kan genoprette tilliden , for at modtage en kurder p kontoret hver dag er meget sjovt .
Jeg nyder det , men det hjlper ikke kurderne .
<SPEAKER ID=208 LANGUAGE="DE" NAME="Ceyhun">
Hr. formand , det drejer sig ikke kun om calan , eller om han skal have en retssag eller ej .
Jeg kommer fra Tyskland , og i mit land ville hr . calan have fet en retssag .
Det drejer sig derimod om , at vi med det , som vi oplever i Tyrkiet i de nste dage eller mneder , med rette forventer af Tyrkiet , at denne retssag afvikles retsstatsligt og i overensstemmelse med retsstatsprincippet .
Det er ogs med rette Europas forventning til Tyrkiet , et land , der har en stor interesse i at blive medlem af Den Europiske Union .
<P>
Nr det er sdan , at Tyrkiet nsker at blive medlem af Den Europiske Union , m Tyrkiet ogs vise os , hvorledes man behandler en anklaget i overensstemmelse med retsstatsprincippet .
Det er det , det drejer sig om i dette forslag , som vi behandler i dag , og som vi sandsynligvis vedtager i morgen .
Europas forventning m ikke blive misforstet i Tyrkiet .
De tyrkiske retsmyndigheder og de vrige tyrkiske myndigheder , der har med denne retssag at gre , har nu omsider fet en meget vigtig opgave .
Hvis man i Tyrkiet virkelig vil gennemfre en fredelig lsning for det kurdiske sprgsml , m man alts ogs behandle hr . calan som en anklaget .
S lnge det ikke er bevist ved en domstol , kan man ikke sige , at han er skyldig .
Han skal under alle omstndigheder have en fair behandling , og calans advokater m ikke udsttes for chikane , fordi de reprsenterer ham .
<P>
Nr Tyrkiet hvder , at det er et europisk land , et land , der er egnet til at blive optaget i Den Europiske Union , m disse europiske vrdier , vestlige normer ogs gennemfres i Tyrkiet .
Mere forlanger vi ikke , og derfor br Europa-Parlamentets bestrbelser i denne sag heller ikke blive misforstet af Tyrkiet .
<P>
Malaysia
<SPEAKER ID=209 LANGUAGE="SV" NAME="Holm">
Hr. formand , retsvsenet i Malaysia er helt klart gennemrddent .
De ting , der sker der , er ikke et demokrati vrdigt , da man helt tydeligt ikke respekterer de grundlggende menneskerettigheder i landet .
At mennesker , som p fredelig vis giver udtryk for en politisk eller religis overbevisning , fngsles og arresteres og ikke nyder en ordentlig retssikkerhed , er ikke vrdigt for et demokrati , som Malaysia siges at vre .
<P>
Det m vi naturligvis tage op og forsge at f de malaysiske myndigheder til at forst .
Vi m ogs tage sprgsmlet om Malaysias behandling af homoseksuelle op .
At man kan f en straf p op til 20 r for at have haft et homoseksuelt forhold , er uvrdigt . Det er et brud p de grundlggende menneskerettigheder .
S lnge der er tale om to personer , der er enige om at have et homoseksuelt forhold , er der ingen grund til at dmme nogen for et sdant forhold .
Det m vi fortsat argumentere for og srge for , at homoseksuelle ikke behandles p denne mde .
<P>
I den forbindelse er det beklageligt , at vi ikke fik lov at se den bermte udstilling Ecce homo her i Parlamentet - netop for at vise strre forstelse for homoseksuelle forhold .
<SPEAKER ID=210 LANGUAGE="EN" NAME="Ford">
Hr. formand , p PSE-gruppens vegne vil jeg gerne sttte det flles beslutningsforslag om politisk misbrug af retssager i Malaysia , og jeg vil sige til de malaysiske myndigheder , at det er meget svrt for os at have nogen som helst forstelse for deres seneste handlinger .
<P>
For det frste fastholder de deres lov om indre sikkerhed , der i strid med enhver normal opfattelse af menneskerettigheder giver mulighed for at arrestere mennesker , der fredeligt udtrykker bde religise og politiske holdninger , der strider mod regeringens . De ngtes ogs ordentlig advokatbistand og en retfrdig retssag .
<P>
For det andet har de en straffelov , der - som hr . Holm var inde p tidligere - forbyder homoseksuelle forhold mellem samtykkende voksne , og hvor straffen er piskeslag og op til 20 rs fngsel .
<P>
For det tredje tyder alt p , at retssagerne mod bde Anwar Ibrahim og Lim Guan Eng var politisk motiverede .
Vi ved , at Anwar Ibrahim blev fysisk mishandlet forud for retssagen .
Han fik seks rs fngsel for korruption efter noget , som de fleste udenforstende observatrer betragtede som en farce af en retssag , en travesti p enhver opfattelse af retfrdighed .
Og alligevel fortstter de med at forflge ham med trusler om endnu flere retssager .
<P>
Sammenfattende m vi opfordre de malaysiske myndigheder til at erkende , at udviklingen af et yderligere politisk og konomisk samarbejde mellem Den Europiske Union og Malaysia i hj grad vil afhnge af , at der indledes en seris dialog , der kan fre til ndringer i Malaysia i retning af overholdelse af de grundlggende menneskerettigheder i landet .
<P>
Djibouti
<SPEAKER ID=211 LANGUAGE="IT" NAME="Vecchi">
Hr. formand , desvrre skal vi nu endnu en gang - ligesom i december 1997 - beskftige os med overtrdelserne af menneskerettighederne i Djibouti , og srligt med situationen for de politiske fanger , der ikke alene er blevet udsat for en ulovlig og for os utilladelig fngsling , men som ogs udsttes for overgreb af enhver art , som i nogle tilflde har medfrt dden for nogle af dem .
Dette er desvrre kun et af aspekterne i en strategi med etnisk og politisk undertrykkelse , der fratager en stor del af landets befolkning de grundlggende rettigheder .
Med vores beslutning agter vi derfor at henvende os til de djiboutiske myndigheder , frst og fremmest til prsident Guelleh , s der bliver gjort noget ved denne uacceptable situation .
<P>
Jeg vil gerne minde om , at hele Afrikas Horn hrges af konflikter af enhver art . Det tilkommer nu Djiboutis myndigheder at bestemme , om deres land skal bryde sammen i vold , ustabilitet og ulovlighed , eller om de i stedet nsker at genskabe betingelserne for sameksistens p et nyt grundlag .
<P>
Efter vores opfattelse afhnger ogs genoptagelsen af en freds- og stabilitetsproces i hele omrdet delvist heraf .
Vi anmoder derfor om , at enhver mishandling af de politiske fanger bringes til ophr , at de fr adgang til den ndvendige pleje og behandling , og at de fr en retfrdig retssag og bliver sat p fri fod .
Overholdelsen af menneskerettighederne skal dog genindfres og garanteres for alle , og det er isr ndvendigt at f enhver etnisk diskrimination til at hre op .
<P>
Djiboutis regering har ogs forpligtet sig til at overholde disse principper via sin deltagelse i Lom-konventionen . Der str i Lom-konventionens artikel 5 , at alle de underskrivende parter skal overholde principperne om respekt for menneskerettighederne og demokratisering af deres eget land .
Jeg mener , at den nvnte artikel 5 br overvejes , for hvis man ikke frst og fremmest gr noget ved de politiske fangers uvisse situation og mere generelt ved menneskerettighedssituationen , br anvendelsen af denne artikel og af de heri omtalte foranstaltninger vre en mulighed , der skal tages i betragtning .
<SPEAKER ID=212 NAME="Formanden">
Tak for Deres ord , hr . Vecchi , og tak for det engagement , med hvilket De har fulgt problemerne i AVS-landene , samt for Deres engagement i udvalget , der har fulgt alle udviklingens og samarbejdets aspekter .
<SPEAKER ID=213 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Hr. formand , for 10 r siden drftede Parlamentet krnkelserne af menneskerettighederne i Kosovo , og i dag er der krig i landet .
I dag taler vi om Djibouti og andre lande . Jeg er overbevist om , at hvis vi i dag trffer de ndvendige foranstaltninger , kan vi hjlpe de lande med at udvikle sig i en fredelig retning uden krig .
<P>
Man har valgt en ny prsident i Djibouti . Det er et godt tidspunkt til at minde om , at man skal stoppe krnkelserne af menneskerettighederne , den umenneskelige behandling af politiske fanger , fangernes retslshed , og at de efterlades uforsrget i fngslerne .
Vi siger naturligvis ikke , at der ikke er en vbnet opposition i Djibouti , men der er ogs ubevbnede , politiske modstandere , der kun af den grund smides i fngsel , og det er ikke korrekt .
<P>
Djibouti tilhrer de lande , som har skrevet under p Lom-aftalen . Man skal se den aftale som en kontrakt , som landene skal overholde .
Det skal vre dem klart , at vi absolut ikke kan give finansiel hjlp , hvis de misbruger aftalen til at bevbne sig til at fre krig og til at undertrykke deres egne borgere , srligt Afar-befolkningen .
<P>
Den elendighed , som en krig medfrer , er velkendt . Vi m ikke glemme disse ting , blot fordi Djibouti ligger langt vk , for s er det ogs der for sent .
<SPEAKER ID=214 LANGUAGE="IT" NAME="Fassa">
Hr. formand , rede kolleger , der var allerede nogle af de kolleger , som talte fr mig , der mindede om artikel 5 i Lom-konventionen , som ogs Djibouti har skrevet under p . Den fastlgger et sandt forhold med gensidige forbindelser og en praktisk sammenhng mellem respekten for og opnelsen af de politiske og civile rettigheder , menneskets grundlggende frihedsrettigheder samt udviklingssttten .
<P>
Jeg tror , at vi skal sl dette punkt meget kraftigt fast .
Vi kan ikke njes med det svar , at det netop er et lands drlige konomiske betingelser , der forhindrer indfrelsen af et fuldstndigt demokrati .
Det er nrmere det modsatte , der er tilfldet !
I udviklingslandene og i de lande , som har skrevet under p Lom-konventionen , ser vi faktisk mange gode eksempler p lande , som netop er kommet i gang med den konomiske udvikling p grund af genindfrelsen af de demokratiske regler , og det er netop derfor , at vi skal sl det endnu kraftigere fast over for Djibouti , at landet skal overholde denne sande aftale , som det har indget med sine europiske partnere .
<SPEAKER ID=215 LANGUAGE="FR" NAME="Lehideux">
Hr. formand , til tider er det svrt at finde andre eller nye ord til at udtrykke , hvad vi mener om disse overtrdelser af menneskerettighederne , som vi taler om p alle mder her i Parlamentet .
<P>
Vi er enige i alt det , de foregende talere har sagt , uanset hvilken gruppe de tilhrer .
Jeg mener sledes , som fru Maes sagde , at vi br benytte os af valget for nyligt af prsident Guelleh til meget klart , utvetydigt og skarpt at gre rede for Unionens holdning og oplyse , at vi vil overvge , at den bermte artikel 5 gennemfres inden for den korte tidsfrist .
<P>
Vi er klar over alt det , der sker : arrestationen af et antal oppositionsledere uden for Djiboutis grnser , navnlig i Etiopien og Yemen , udvisningen til Djibouti og den efterflgende fngsling , de vilkr , de er fngslede under , ingen retssag , ingen advokatbistand , en vanskelig og smertefuld tilbageholdelse . Alt dette ved vi godt , og vi kan naturligvis ikke tillade det .
De djiboutiske ledere skal vide , at vi vil handle hurtigt , og at vi vil gre de tekster , som deres land har underskrevet , gldende .
<P>
Hr. formand , jeg tror sledes , at vi , hvis vi tver , om nogle mneder risikerer at blive konfronteret med en endnu mere smertelig situation og en endnu vanskeligere situation , hvis det ellers er muligt , nr man tager de menneskers skbne , vi her taler om , i betragtning .
<P>
Derfor anmoder jeg p vegne af min gruppe Kommissionen og Rdet om at handle klogt og omgende - s hurtigt som muligt - sledes at vores hensigt straks bliver kendt .
<P>
Den Internationale Straffedomstol
<SPEAKER ID=216 LANGUAGE="PT" NAME="Barros Moura">
Hr. formand , jeg tror , at vi alle vil anerkende , at vedtagelsen p konferencen i Rom den 18. juli 1998 af statutten for Den Internationale Straffedomstol udgr et fremskridt for de internationale institutioner og den internationale retsorden for menneskerettigheder .
Domstolens faktiske igangsttelse afhnger af mindst 60 landes ratificering af dens statut .
Med Senegal , Trinidad og Tobago og San Marino som rosvrdige undtagelser har ingen andre stater i verdenssamfundet endnu ratificeret den , selvom nogle har pbegyndt ratificeringsproceduren .
<P>
Det beslutningsforslag , som vi har fremlagt , har som ml at f mindst 60 lande til at ratificere inden r 2000 , s Den Internationale Straffedomstol kan begynde sin virksomhed samme r , og det appellerer til Rdet om , at dette ml kommer p dagsordenen p Det Europiske Rds mde i Kln .
Jeg mener , at det i en tid , hvor man diskuterer retten til humanitr indgriben , i en tid , hvor det anerkendes , at den internationale orden br rde over instrumenter , der gr det muligt at forsvare de grundlggende menneskerettigheder , hvor de bliver groft krnket , er det virkelig paradoksalt , at der er forsinkelser i oprettelsen af det , som vi netop kan se som en juridisk retlig instans for denne ret til at gribe ind , og at det netop er lande , som er i frd med at praktisere den skaldte  humanitre indgriben  , der har fremfrt flest forbehold over for godkendelsen af Den Internationale Straffedomstols statut , idet det her skal bemrkes , at denne statut indeholder en uantagelig eksklusivbestemmelse .
Jeg mener derfor , at det er vigtigt at rette en appel til landene , isr EU ' s medlemsstater og de store lande , om at ratificere statutten og eksplicit give afkald p eksklusivbestemmelsen om krigsforbrydelser , sledes at der p den mde oprettes en virkelig bindende juridisk instans , gennem hvilken en ret til indgriben kan legitimeres .
<SPEAKER ID=217 LANGUAGE="ES" NAME="Sierra Gonzlez">
Hr. formand , de eksisterende vanskeligheder med at straffe personer , som har gjort sig skyldige i forbrydelser som folkedrab , krigsforbrydelser og forbrydelser imod menneskeheden i almindelighed har til overml vist behovet for indfrelse af en international straffedomstol , som kan g i gang med arbejdet hurtigst muligt og er i stand til at fungere effektivt i forflgelsen af disse forbrydelser , s de ikke kan fortstte ustraffet .
<P>
Derfor er det beklageligt , at ingen af medlemsstaterne i Den Europiske Union har ratificeret statutten for denne domstol , isr nr vi tnker p , at Unionen har forsgt p at karakterisere sig selv som et ikke blot pluralistisk og forskelligartet omrde , men srlig et retsfllesskab .
Ratificeringen af statutten for domstolen uden undtagelser for dens funktion ville vise , at overholdelse af lovgivningen og forsvaret af frihedsrettighederne og menneskelivet er ml , som Unionen prioriterer lige s hjt som de handelsmssige .
<P>
Derfor anmoder jeg i dag Rdet og Kommissionen om , at det faststtes som et politisk ml for Unionen , at statutten for Den Internationale Straffedomstol ratificeres .
For hvis man taler om ret til indblanding , legitimerer Parlamentet indblanding , nr den er militr , men ellers ikke .
<SPEAKER ID=218 LANGUAGE="SV" NAME="Cars">
Hr. formand , formlet med Parlamentets beslutning er at understrege , at vi her i Parlamentet lgger stor vgt p en hurtig ratificering af den internationale krigsforbryderdomstol , s den kan blive oprettet snarest .
Intet af det , der er sket i Kosovo eller andetsteds , har mindsket betydningen af dette .
Den Liberale Gruppe str enstemmigt bag kravet om en sdan domstol .
<P>
I tre indlg i lbet af denne uge - mine sidste i Europa-Parlamentet - har jeg haft den glde at f lov til at tale for frihed og fred i Kosovo , for EU ' s kamp imod ddsstraf og for en domstol for krigsforbrydelser .
I disse tre sprgsml genfinder man ogs nogle af de grundtanker , der prger Unionen : frihed for de undertrykte , retsstaten , folkestyre og medmenneskelighed .
<P>
Som studerende fra et land , der ikke deltog i krigen , blev jeg forskrkket over det had , som krigen havde skabt .
Ogs for mig blev den europiske integration midlet til at overvinde hadet og skabe en ny og bedre ordning for et helt og helet Europa .
I Parlamentet har jeg mdt mange , der fler p samme mde , og som derfor er blevet mine venner .
<P>
I min levetid har jeg set meget mere virkeliggjort end det , jeg som ung kun turde drmme om . Men der er lang vej endnu .
Jeg nsker at tro , at der altid findes mennesker med drmme og hb om et bedre Europa og en bedre verden - og med beslutsomhed og kraft til at gre drmmene til virkelighed .
<SPEAKER ID=219 LANGUAGE="DE" NAME="Habsburg-Lothringen">
Hr. formand , jeg tror , at det egentlig er meget betegnende , nr Parlamentet , der i den grad har drftet menneskerettighedssprgsml , som sidste hastesag , hvad angr menneskerettigheder , i denne parlamentssamling atter har sprgsmlet om Den Internationale Straffedomstol p dagsordenen .
Jeg tror , at Parlamentet ogs har arbejdet meget i den retning via Europa-Parlamentets tvrpolitiske gruppe , der har det meget betegnende navn : No peace without justice !
En ting m vi i den forbindelse vre helt klar over , tror jeg : Denne tvrpolitiske gruppe , der drfter Den Internationale Straffedomstol , siger helt klart , at der skal findes retfrdighed - min kollega Dell ' Alaba er en af de frende i denne tvrpolitiske gruppe - der bygger p et retsgrundlag .
Vi har gudskelov et retsgrundlag i de fleste tilflde for forskellige indsatser , sledes som vi f.eks. i jeblikket oplever det i Kosovo . Vi har det p internationalt niveau via FN eller netop ogs i en sammenslutning som NATO , vi har det p nationalt niveau , vi har det p regionalt niveau , hvor man faktisk kan gennemfre en sdan ret .
<P>
Et omrde , hvor vi desvrre fuldstndig mangler det , er omrdet for etniske grupper og minoriteter .
Jeg tror , at det er en af grundene til , at de mange konflikter , vi har oplevet i de sidste 10-15 r , gang p gang er blevet udkmpet med vben i hnden og ikke for en domstol og en straffedomstol .
Jeg tror derfor , at det er helt specielt vigtigt , at vi som Europisk Union massivt gr i spidsen og siger : Vores medlemslande br vre blandt de frste til at ratificere statutten for Den Internationale Straffedomstol og gre en indsats for , at dette bliver gennemfrt , s vi ikke overlader det til nogle andre lande , der med meget prisvrdig ildhu er get til sagen , som netop San Marino , Senegal og andre .
Vi br her stte et eksempel .
Europa-Parlamentet med sin tradition inden for menneskerettigheder kan virkelig fremvise meget p dette omrde .
<SPEAKER ID=220 LANGUAGE="SV" NAME="Holm">
Hr. formand , oprettelsen af Den International Straffedomstol haster mere , end det har gjort meget , meget lnge .
Udviklingen i de seneste r har netop vist , at det , vi har talt om s mange gange her i Parlamentet , er vigtigere end nogensinde fr .
<P>
Der er behov for en rigtig international organisation , der kan behandle disse sprgsml , s vi kan gribe ind , fr de militre midler tages i brug , s de kan afgres p en vrdig mde .
Det var et vigtigt skridt frem , da man i juli sidste r vedtog denne statut .
Det er beklageligt , at ingen af EU ' s medlemsstater endnu har ratificeret den , hvilket burde have get meget hurtigere , end tilfldet har vret .
Det er godt , at hele 82 lande har undertegnet denne statut , men det er beklageligt , at kun 3 lande har ratificeret den .
<P>
Jeg hber virkelig , at vi alle her kan rejse hjem til vores medlemsstater og srge for , at de respektive regeringer vedtager og ratificerer denne statut hurtigst muligt .
Det m vi gre for det nste rtusinde .
<SPEAKER ID=221 LANGUAGE="IT" NAME="Dell'Alba">
Hr. formand , jeg er srligt glad for , at mit sidste indlg i denne valgperiode drejer sig om Den Internationale Straffedomstol .
Jeg vil gerne rette en stor tak til Karl Habsburg for at have mindet om den tvrpolitiske gruppes rolle ; en gruppe , som vi har oprettet sammen med rigtig mange kolleger .
Det tvrnationale radikale partis aktion  Non c '  pace senza giustizia  (  Ingen fred uden retfrdighed  ) har givet et lille bidrag til , at man nede videre med det , der efter min mening er et af de vigtigste budskaber , vi kan viderebringe her ved slutningen af et rhundrede , som har vret det blodigste i historien .
Kun tre lande har allerede ratificeret Straffedomstolens statut , men der er andre lande , som snart gr det .
Vores land , hr. formand , ratificerer den mske ved udgangen af maj , og Frankrig er net et godt stykke vej .
Det er virkeligt ndvendigt , at man sender et strkt signal p mdet i Kln , s de 15 lande , der var afgrende for Rom-konferencens succes , sender et signal til de andre lande og er de frste til at ratificere statutten .
<P>
Det er ikke tilfldigt , at det er et afrikansk land , et vestindisk land og San Marino , som har ratificeret den frst .
Europa er en smule bagud , men skal nu viderebringe dette budskab !
Jeg hber , at Parlamentet giver kraftigt udtryk for dette bagefter .
<SPEAKER ID=222 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , mine rede damer og herrer , nr vi i dag taler om retfrdighed og sikkerhed , kan vi begynde med os selv som eksempel .
For f uger siden blev en kvinde myrdet foran Parlamentets porte i Bruxelles .
Det er vigtigt , at gerningsmanden hurtigt bliver anholdt , stillet for retten og fr sin retfrdige straf .
P samme mde er det med de internationale menneskerettigheder .
Vi kan ikke tolerere og acceptere , at menneskerettighederne krnkes .
Vi har brug for , at gerningsmndene udleveres og drages til ansvar .
I sidste ende er retfrdighed og sikkerhed en af de vsentlige og brende sjler for vores Europa , men ikke kun for Europa , men derimod ogs for de tilslutningsvillige lande og resten af verden .
Vi m kmpe for , at vores 15 stater anerkender denne domstol , og at ogs resten af verden bekender sig til disse principper , nemlig retfrdighed og sikkerhed .
<SPEAKER ID=223 NAME="Marn">
Hr. formand , jeg vil viderebringe Europa-Kommissionens reaktioner p de forskellige punkter , som er blevet behandlet i denne uopsttelige forhandling om menneskerettigheder .
<P>
Hvad angr sprgsmlet om ddsstraf og vedtagelse af et universelt moratorium for ddsstraffe , tog Den Europiske Union den 28. april , som De ved , initiativ til at forelgge Menneskerettighedskommissionen et forslag til beslutning om ddsstraf .
<P>
Denne beslutning blev vedtaget af 30 af de 53 medlemsstater i denne kommission , og den er blevet stttet af 72 stater , syv flere end ved det foregende mde .
Det betyder , at man p internationalt plan er ved at blive bevidst om denne situation , og der er ingen grund til at fortvivle , for den type slagsml , som De nvnte , og det plejer at vre tilfldet med alle problemer , der vedrrer menneskeheden , det er p grundlag af en daglig og vedvarende kamp , at man til sidst opnr resultater .
<P>
Alts er der ingen tvivl om , at der sker fremskridt i forbindelse med frnvnte situationer .
Naturligvis er det p initiativ fra medlemsstaterne , at De Forenede Nationers generalforsamling vedtager eller forkaster en beslutning .
Hvis det var op til Kommissionen , ville der ikke vre noget problem i at fremme den .
<P>
Om det kurdiske sprgsml og sagen med calan kan jeg sige flgende : Som De ved , vedtog Den Europiske Union en erklring om fngslingen af Abdullah calan og den retssag , der snart skal finde sted .
Og Kommissionen tilslutter sig naturligvis fuldt ud denne erklring fra Unionen .
<P>
Srligt lgger Kommissionen vgt p , at retssagen skal vre offentlig i henhold til retsstatsprincippet og foreg ved en uafhngig domstol med ret til en forsvarer valgt af hr . calan og med internationale observatrers tilstedevrelse .
Kommissionen beklager svaret fra de tyrkiske myndigheder , hvor de ikke vil tillade internationale observatrer , og bemrker , at det garanteres , at retssagen bliver offentlig .
Vi beklager ogs dybt den private anklagers pstand om ddsstraf .
Kommissionen flger nje retssagen og de procedurer , der flges under sagen .
<P>
Med hensyn til Malaysia er Kommissionen enig i Deres holdning om , at de malaysiske myndigheder skal sikre sig , at retssystemet ikke misbruges af politiske grunde .
I henhold til denne holdning og i bevidstheden om , at hr . Anwar Ibrahim allerede har vret fngslet i nsten seks mneder uden at kunne regne med nogen mulighed for at kunne blive lsladt mod kaution , mener Kommissionen , at den retssag , som forsvarerne allerede har bebudet , skal gennemfres i henhold til de internationalt anerkendte kriterier for retfrdig rettergang .
<P>
Kommissionen forventer ogs , at der trffes de forndne retlige foranstaltninger for at f afklaret , hvem der er ansvarlige for den drlige behandling i ord og handling , som hr . Anwar Ibrahim er blevet udsat for .
Alt det gr det ogs indlysende , at denne begivenhed har at gre med den debat , der i jeblikket finder sted i Malaysia , om reformen af netop politiet .
<P>
Kommissionen er fortsat bekymret over muligheden for , at den vedvarende begrnsning i de grundlggende menneskerettigheder , som retten til fredelig forsamling og ytringsfriheden , udmnter sig i ustabilitet og social uro i Malaysia .
<P>
Hvad angr Djibouti , er Kommissionen bevidst om fngslingen af nogle politiske aktrer i Gabod-fngslet , og den deler Deres bekymring for de politiske fangers skbne .
I alle Kommissionens kontakter med myndighederne i landet har den gentaget sin holdning med hensyn til overholdelsen af de grundlggende frihedsrettigheder og retsstatsprincippet .
Kommissionen har ogs bemrket Djiboutis regerings nylige forslag om at give Rde Kors eller enhver anden uafhngig organisation tilladelse til at foretage kontrolbesg i fngslerne .
Og vi ser naturligvis positivt p den holdning hos den nye regering i Djibouti .
<P>
Der er taget kontakt med Den Internationale Rde Kors Komit og med medlemsstaterne for at indlede de fordrevnes og flygtningenes tilbagevenden under hensyntagen til deres rettigheder i hjemlandet .
<P>
Med hensyn til ratificering af statutten for Den Internationale Straffedomstol mener jeg naturligvis , at De har nvnt et fornuftigt punkt : Jo fr denne domstol begynder at fungere , desto lettere bliver det at tage fat p at lse problemer , som det p Balkan - for at henvise til det mest aktuelle tilflde , Kosovo - og andre rundt omkring i verden .
<P>
Men det er klart , at vi ogs mener , at isr vores medlemsstater skulle foreg med et godt eksempel og hurtigt fremskynde deres ratificeringsprocesser i de forskellige nationale parlamenter .
<P>
Jeg vil ogs gre Dem opmrksom p , at Den Internationale Domstol for det tidligere Jugoslavien igennem flere r har modtaget konomisk sttte fra Fllesskabet .
Og Kommissionen har planer om at bibeholde denne sttte i henhold til den forordning , som Rdet har vedtaget , hvorefter der skabes et retsgrundlag , som tillader at gennemfre aktiviteter p menneskerettighedsomrdet .
<SPEAKER ID=224 NAME="Formanden">
Tak , kommissr Marn .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 17.30 .
<SPEAKER ID=225 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B4-0487 / 99 af Pasty , Andrews og Giro Pereira for UPE-gruppen ; -B4-0507 / 99 af Corrie for PPE-gruppen ; -B4-0508 / 99 af Hory for ARE-gruppenom situationen i Comorerne .
<SPEAKER ID=226 LANGUAGE="FR" NAME="Lehideux">
Hr. formand , i forbindelse med det flles forslag til beslutning om situationen i Comorerne , som naturligvis m indledes med en fordmmelse af det statskup , der fandt sted for nyligt , et nyt statskup , eftersom guderne skal vide , at Comorerne har oplevet en del betydningsfulde statskup siden uafhngigheden - det er det 18. registrerede statskup - vil jeg gerne komme med et par bemrkninger .
<P>
Der er fremkommet en del kommentarer om det ansvar , man kan tillgge lsrivelsesbevgelsen p en Anjouan med hensyn til de nuvrende vanskeligheder .
Problemet er lidt som med gget og hnen .
Med andre ord er sprgsmlet , hvem der er de hovedansvarlige for de opstede vanskeligheder .
Der er ingen tvivl om , at grunden til , at vi har kunnet konstatere en forvrring og en gentagelse af visse problemer i hele omrdet , sandsynligvis er , at der ikke er taget tilstrkkelig hensyn til en vis del af befolkningen , som har deres egne vanskeligheder og deres egne problemer , navnlig p en Anjouan , men ogs p en Moheli .
<P>
Hr. formand , der er nogle her , som kender dette omrde , og de problemer , der opstr , meget bedre end jeg - jeg ved , at hr .
Hory vil tage ordet om lidt .
Det , vi blot kan hbe p , er , at vi virkelig finder - og Unionen m bidrage hertil - en lsning , som muliggr en stabilisering af forholdene mellem de tre er , hvis dette er muligt og - dette er i hvert fald vores nske - som tager hensyn til de specifikke behov navnlig i befolkningerne p alle disse er , som , selvom de ikke ligger ret langt fra hinanden , har de sregenheder , jeg har omtalt .
<P>
Hr. formand , personligt m jeg sige , at jeg beklager , at punkt G i den flles beslutning lader tvivl om de kommentarer , som Parlamentet kunne fremstte med hensyn til de initiativer , der er taget af formanden for Udvalget om Udvikling og Samarbejde , hr . Michel Rocard .
For mit vedkommende er jeg enig , og jeg sttter dem .
<SPEAKER ID=227 LANGUAGE="FR" NAME="Hory">
Hr. formand , som vidne til den politiske opsplitning i Comorerne kunne man tro , at dette er skbnebestemt .
Det er det dog slet ikke tilfldet , og hvis man ser objektivt p situationen , vil der klart vise sig tre ansvarsniveauer .
<P>
For det frste - og selvom det nppe falder i god jord at komme med sdanne udtalelser her - Comorernes eget ansvar eller rettere deres lederes ansvar .
I det 19. rhundrede kaldte man Comorerne de krigeriske sultaners rige , fordi Comorerne og Anjouan er domineret af nogle familier , der kalder sig adelige , og som har kmpet om magten i rhundreder . De gennemtvinger deres privilegier over for en stor del af befolkningen ved at bevare de store sociale forskelle , uberettigede konomiske monopoler og en temmelig middelalderlig samfundsorganisation .
Her ligger det strste ansvar .
<P>
Dernst m man understrege Den Afrikanske Enhedsorganisations ansvar i den nuvrende krise - og det er heller ikke srlig velset at nvne dette - hvis teoretiske opgave er at f Comorerne og befolkningen p Anjouan til at enes efter en Anjouans lsrivelse .
<P>
Imidlertid er det eneste Den Afrikanske Enhedsorganisation foretager sig , om ikke dens eneste eksistensgrundlag , tilsyneladende at forsvare de gamle kolonigrnser mod alt og alle og selv mod det , der forekommer selvflgeligt .
Den Afrikanske Enhedsorganisation blev derfor med god grund beskyldt for at vre partisk , eftersom den ignorerede de mest velbegrundede krav fra Anjouan og Moheli .
<P>
Endelig er det nppe ndvendigt at fremhve Frankrigs ansvar , der p nrmest komisk vis ses af sammenfaldet mellem det 18. statskup i Comorerne og indledningen i Paris af processen mod lejesoldaten Bob Denard , der i 1975 , 1978 , 1989 og 1995 var ophavsmand til fire statskup i Moroni og mistnkt for mord p to comoriske statschefer .
I dag fr vi at vide , at en tidligere fransk samarbejdsminister skal vidne til hans fordel .
Det siger vist alt .
<P>
Nr disse ansvar er fastlagt , mener jeg , at Den Europiske Union har et ansvar til afhjlpe den manglende kapacitet hos de sdvanlige parter p den comoriske scene ved at foresl et politisk initiativ til et forlig mellem erne , en betragtelig humanitr hjlp navnlig til Anjouan og en original plan til konomisk ndhjlp til Comorerne .
<P>
For mit vedkommende vil jeg , og det er min konklusion , understrege dette behov med et srligt synspunkt . Hr .
Lehideux var s venlig at sige det . Tilfldet vil , at mit sidste indlg i Parlamentet handler om et emne , der vedrrer mig personligt .
Siden 1997 har krisen i Comorerne medfrt en massiv og kunstig flygtningestrm til Mayotte , der heldigvis er forblevet fransk , som hverken det offentlige , den lokale konomi eller befolkningen kan klare meget lngere .
En stabilisering af Comorerne er alts en forudstning for fred i hele regionen .
<SPEAKER ID=228 LANGUAGE="IT" NAME="Vecchi">
Hr. formand , det er med en vis bevgelse , at jeg holder min sidste tale her i Parlamentet .
<P>
Den Islamiske Republik Comorerne er en stat , som i mange r - faktisk lige fra uafhngigheden - har oplevet en meget alvorlig institutions- og systemkrise , sdan som det blev sagt af de kolleger , der talte fr mig .
Og det er selve landets enhed , nemlig de tre er , som landet bestr af , der konstant sttes sprgsmlstegn ved .
<P>
For et par dage siden nede man frem til en rammeaftale , som ogs formanden Michel Rocards beskedne , men meget vigtige arbejde , bidrog til , og det vil vi gerne takke ham for . Denne rammeaftale var og er et godt grundlag for at genskabe de betingelser , der muliggr en sameksistens mellem de forskellige er og selve eksistensen af en stat i Comorerne .
<P>
Det militre statskup , som vi naturligvis fordmmer , skete efter nogle alvorlige hndelser p Grande Comore , der gik ud over personer fra Anjouan , og det skete ogs p grund af , at de civile myndigheder reelt ikke var i stand til at sikre statens genforenings- og fredsproces .
<P>
Nu er det efter min mening ndvendigt , at der sker to ting , og det er for det frste uden tvivl en genoprettelse af den juridiske og civile orden samt en ende p statskuppet , der - som kollegerne mindede om - er det attende statskup siden midten af 70 ' erne . For det andet - og samtidig med - er det ndvendigt at fortstte den nationale aftaleproces , ogs med hensyn til de krfter , der ikke bare er militre , og som nsker at fastholde en af ernes befolkningsgruppers overherredmme i forhold til de andre .
<P>
Det er derfor vigtigt , at man giver reprsentanterne for Anjouan mulighed for at hre befolkningen og for at tilslutte sig den aftale , som alle de andre allerede havde tilsluttet sig fr statskuppet .
Det er desuden ndvendigt , at det internationale samfund - ogs via Den Afrikanske Enhedsorganisation , men med en aktiv rolle til Den Europiske Union - sikrer denne aftale og arbejder for forberedelsen af et program med konomisk sttte , der bde er jeblikkelig og langsigtet , og som ogs giver mulighed for en konomisk genopbygning af en .
Sfremt denne aftale kommer i stand , vil den i vrigt ligeledes vre et godt eksempel for andre afrikanske lande , som oplever nogle lignende ordens- og systemkriser .
<SPEAKER ID=229 LANGUAGE="IT" NAME="Fassa">
Hr. formand , rede kolleger , som der str i det frste stykke i beslutningens indledning , og som vores kollega Lehideux mindede om , er det nu det attende statskup i Comorerne i lbet af de sidste 24 r . Der finder sledes gennemsnitligt et statskup sted for hvert r og fire mneder .
Denne statistiske oplysning er tilstrkkelig til , at man forstr den vanskelige situation i et omrde , som i sig selv havde alle muligheder for i stedet for at sl ind p den rigtige vej mod demokrati og udvikling .
Tnk f.eks. p en Mauritius , der har mange lignende kulturelle og geopolitiske egenskaber .
<P>
Efter vores beskedne mening - nemlig min personlige mening og meningen hos den gruppe , jeg reprsenterer - bliver det sledes ndvendigt med en klar , prcis og samstemmende aktion fra EU ' s side .
De personlige aktioner og de enkelte landes eller enkelte politikeres aktioner er vsentlige , men det er kun en samlet indsats fra Unionens side , der vil kunne forbedre en situation , som i jeblikket er fuld af mangler og vanskeligheder .
<P>
Og med dette hb , hr. formand , vil jeg gennem Dem gerne takke Prsidiet for det arbejde , der er blevet udfrt i disse fem r . Jeg vil ligeledes gerne takke kollegerne , og navnlig dem , der deltager i mderne om menneskerettigheder og uopsttelige sprgsml , for det arbejde , der er blevet udfrt her , og for alt det , som jeg har kunnet lre af dem .
<SPEAKER ID=230 NAME="Marn">
Hr. formand , Europa-Kommissionen er enig med Europa-Parlamentet i dets bekymring over situationen i Comorerne som flge af statskuppet beget den 30. april 1999 .
<P>
Som De ved , reagerede Kommissionen prompte ved at give generalstabschef , oberst Azali Assoumani , besked om Den Europiske Unions fordmmelse og gre ham opmrksom p principperne for vores samarbejde , hvis vsentlige elementer er overholdelse af menneskerettigheder , demokrati og retsstatsprincippet .
Desuden har Europa-Kommissionen foreslet medlemsstaterne at anvende den procedure , der er fastlagt i Lom-konventionens artikel 366 , hvorefter samarbejdet med Comorerne kan afbrydes .
<P>
Samtidig er Kommissionen sammen med medlemsstaterne ved at undersge muligheden for at trffe diplomatiske foranstaltninger med tanke p anvendelse af den aftale , der blev indget p Madagascar den 29. april 1999 under OAU ' s auspicier .
Siden 1998 har Kommissionen finansieret humanitre hjlpeprogrammer for EUR 1 million for at forbedre situationen for befolkningen p Anjouan med hensyn til ernring og sundhed , og Kommissionen har lige vedtaget et nyt program til en vrdi af EUR 730.000 til primr sundhedspleje , og vi undersger det hensigtsmssige i at bevilge endnu et humanitrt hjlpeprogram i betragtning af de behov , der er p de tre er p grund af den politiske ustabilitet .
<P>
Kommissionens kontor i Comorerne flger udviklingen nje , og iflge de seneste oplysninger er der roligt , og hren har indledt de frste kontakter til dannelse af en overgangsregering i henhold til den aftale , der blev indget p Madagascar .
<SPEAKER ID=231 NAME="Formanden">
Tak , kommissr Marn .
<SPEAKER ID=232 LANGUAGE="FR" NAME="Hory">
Hr. formand , i henhold til forretningsordenen vil jeg prcisere , men det har alle nok gttet , at den tidligere samarbejdsminister , der vidner til fordel for lejesoldaten Bob Denard , ikke er hr . Jean-Pierre Cot .
<SPEAKER ID=233 NAME="Formanden">
Tak , fordi De prciserede dette .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 17.30 .
<SPEAKER ID=234 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B4-0457 / 99 af Stenzel m.fl. ; -B4-0458 / 99 ; -B4-0464 / 99 af Swoboda m.fl. for PSE-gruppen ; -B4-0484 / 99 af Frischenschlager og Eisma for ELDR-gruppen ; -B4-0489 / 99 af Manisco og Marset Campos for GUE / NGL-gruppen ; -B4-0499 / 99 af Chichester m.fl. for PPE-gruppen ; -B4-0500 / 99 af Weber og Hudghton for ARE-gruppen ; -B4-0505 / 99 af Voggenhuber m.fl. for V-gruppenom Temelin-atomkraftvrket .
<SPEAKER ID=235 LANGUAGE="DE" NAME="Flemming">
Hr. formand , om f dage skal den tjekkiske regering trffe sin afgrelse om frdigbygningen af atomkraftvrket i Temelin .
I den internationale Temelin-kommissions beretning hedder det , at der for tiden er en overskydende produktionskapacitet , og at elektriciteten fra atomkraftvrket i Temelin ene og alene kan udelukke produktion i andre ressourcer .
Enhver lsning for Temelin-projektet har i dag flere negative end positive aspekter .
Frdiggrelsen kan fre til endnu strre konomiske tab , end der ville opst i forbindelse med et byggestop .
konomisk er det alts meget problematisk for ikke at sige tbeligt .
Alligevel forsger vestlige industrier at tjene penge her , og de skammer sig ikke over muligvis at bringe en ung , demokratisk stat , der , som jeg hber , meget snart hrer til Den Europiske Union , i konomiske vanskeligheder .
<P>
Den Internationale Atomenergiorganisation formulerer helt prcise , tekniske sikkerhedskrav til nuklearanlg , som til enhver tid er minimumskrav , som selv atomkraftvrker i den tredje verden kan opfylde .
Det er velkendt .
Dette citat stammer ikke fra mig , men derimod fra meget hjtstende diplomater og videnskabsfolk .
Jeg anser det for at vre en fornrmelse mod den tjekkiske regering , men ogs for en fornrmelse mod den tjekkiske befolkning .
Rdets konklusion vedrrende den nukleare sikkerhed af 7. december 1998 taler i modstning til Den Internationale Atomenergiorganisation om high level of nuclear safety .
Det er noget helt andet !
<P>
Jeg citerer endnu en gang Temelin-beretningen :  Frigrelse af radioaktive stoffer bliver i tilflde af en atomulykke forhindret af en enkelt betonkappe !
 Hvor enkelt !
 Langtidslagring af det radioaktive affald sikres senere .
 Hvornr og hvor , om jeg m sprge ?
Jeg takker under alle omstndigheder alle kolleger , specielt dem fra min gruppe , der vil stemme for denne beslutning i dag .
<SPEAKER ID=236 LANGUAGE="DE" NAME="Graenitz">
Hr. formand , kre kolleger , for Europa-Parlamentet har atomsikkerhed altid vret et meget vigtigt emne , da vi alle ved , at en ulykke p et atomkraftvrk ikke kun berrer de mennesker , der arbejder p stedet og lever i nrheden , men alle mennesker , der lever i Europa , og at vi derfor skal vre srligt opmrksomme p sikkerheden .
<P>
Som den foregende taler allerede har sagt , str regeringen i Tjekkiet i disse uger over for beslutningen , om byggeriet af atomkraftvrket i Temelin skal frdiggres eller ej .
Et atomkraftvrk , der lige siden Den Tjekkiske Republiks grnser blev bnet til mit land har vakt stor undren , for det skulle have vret frdigt for mange r siden .
Gang p gang hed det sig , at det nok skulle blive gjort , men det er stadigvk ikke blevet til noget .
Jeg mener , man m vre meget opmrksom p alle disse punkter , og at man ikke p grund af de penge , der allerede er givet ud , bygger noget frdig , der hverken er sikkert eller rentabelt .
<P>
Jeg vil i vrigt i den forbindelse ogs gerne komme ind p et andet punkt .
For min gruppe drejer det sig ikke kun om at gre opmrksom p vores bekymring for menneskenes sikkerhed i Den Europiske Union og i den Tjekkiske Republik og i de omkringliggende lande , men ogs om at kunne tilbyde hjlp til forandring , til en anden form for energiproduktion , energiindvinding , en anden form for energieffektivitet end den , man kan opn med et atomkraftvrk og et tilsvarende spild af elektrisk energi .
<P>
Det er vigtigt for os at tilbyde lsninger , der bde er kologisk og konomisk forsvarlige , og som kan give menneskene vedvarende energi .
Jeg vil gerne , ogs fordi det er min sidste tale i Parlamentet gre opmrksom p , at jeg selv er startet med et initiativ under sloganet :  Byg med solen i Obersterreich og i Sydbhmen  , der opfordrer borgmestre , administratorer , ingenirer og arkitekter til at arbejde sammen p projekter for at bygge bedre med solen , som jo er vores allesammens  energidonor  , i stedet for at bygge p en mde , s man bruger meget strm fra atomkraft til at varme op med .
<SPEAKER ID=237 LANGUAGE="NL" NAME="Eisma">
Hr. formand , i de fleste mellem- og steuropiske lande er atomkraft et accepteret middel til at opfylde energibehovet .
Det er velkendt , men vi ved ogs , at de vesteuropiske lande ser lidt mere nuanceret herp .
Man m naturligvis konstatere , at de forldede russiske atomkraftvrker simpelthen skal lukkes . Men det atomkraftvrk , som vi behandler nu , i Temelin , er et moderne , russisk atomkraftvrk , som skal opvurderes til de internationale sikkerhedskrav .
Jeg mener , at vi skal undersge , hvilken mulighed der er den bedste i hvert enkelt land .
Af og til er der en anden mulighed end et atomkraftvrk . Hvis der kan findes en lige s billig mde , skal man vlge den .
Men hvis det viser sig , at den eneste mulighed er opvurdering af de forldede atomkraftvrker , skal EU arbejde p dette sammen med ansgerlandet , som i dette tilflde er Tjekkiet .
Fordi man har sat sprgsmlstegn ved Temelins konomiske muligheder , mener jeg ikke , at vi p dette tidspunkt kan trffe et valg , og at vi i stedet for skal finde frem til den rigtige lsning sammen med den tjekkiske regering .
Jeg hber , at Kommissionen i den kommende tid gr en indsats i den forbindelse .
<SPEAKER ID=238 LANGUAGE="DE" NAME="Mombaur">
Hr. formand , det er ethvert lands suverne ret selv at bestemme , hvilke primre energiformer man vil benytte . Det glder ogs for Tjekkiet .
Men Europa-Parlamentet m ppege flgende : Alle disse anliggender har ogs en fllesnvner , der vedrrer os alle .
Nr det drejer sig om energianlg , specielt atomkraftvrker , er det sikkerhedsstandarden for byggeriet , driften , brndstofkredslbet og bortskaffelsen , og alt dette er ogs vigtigt for udvidelsen , for vi kan ikke optage lande , der har en lavere sikkerhedsstandard end den , der nu en gang er vedtaget politisk i Vesteuropa .
For det andet handler det om det frie energimarked og de fremtidige deltagere p dette energimarked .
Vi kan naturligvis ikke tolerere fri strmforsyning fra producenter , der ikke overholder den flles sikkerhedsstandard , og derved opnr konkurrencefordele p en mde , som vi ikke kan acceptere .
Dette er de to fllesskabsaspekter , der m bringes p tale her i Parlamentet .
Derfor er beslutningen ogs rigtig .
Derfor er det rigtigt , nr Kommissionen tager stilling , ogs til de betnkninger , der foreligger , for vi er forpligtet over for den europiske offentlighed til at skabe offentlig gennemskuelighed for Europa i dette vigtige sprgsml .
Det drejer sig alts slet ikke kun om Tjekkiet og strig , men derimod om den europiske offentlighed , og sledes lever vi op til vores vlgeres forventninger .
<SPEAKER ID=239 LANGUAGE="FR" NAME="Weber">
Hr. formand , jeg besgte Temelin-atomkraftvrket , da det var under opfrelse .
Jeg besgte det som borger fra et land , der har fire store atomkraftvrker ved sine grnser , bl.a. atomkraftvrket Cattenom , der ligger p fransk jord .
De franske ingenirer har altid forsgt at overbevise os om , at franske atomkraftvrker er fuldstndig sikre og har et meget hjt sikkerhedsniveau .
Imidlertid er dette ikke tilfldet .
Der er altid en risiko , og det er en risiko , folk i Luxembourg ikke vil leve med .
<P>
Jeg mener ikke , at strigerne , der er naboer til tjekkerne , skal udsttes for den risiko , der er ved et atomkraftvrk , hvor faren for en ulykke er endnu strre .
Jeg mener , at Unionen burde hjlpe Tjekkiet til at indfre et andet energiproduktionssystem , der anvender blde energier . Unionen br ikke give bevillinger til det sovjetiske atomkraftssystem VVER 1000 , der efter min mening er meget farligt .
<SPEAKER ID=240 LANGUAGE="DE" NAME="Voggenhuber">
Hr. formand , strigs vsentligste bidrag i de sidste rtier til en flles fremtid for Europa var befolkningens beslutning mod atomenergi .
Hvad mange af Dem dengang ans som en fremskridtsfjendtlig holdning , har for lngst vist sig at vre indsigt i atomenergiens ulselige problemer , det ulselige sikkerhedssprgsml , bortskaffelsessprgsmlet og ogs omkostningssprgsmlet .
<P>
Europa-Parlamentet har i de seneste r i stadigt stigende omfang vist sig som forbundsflles i vores sgen efter nye , fremtidsorienterede energiformer .
Parlamentet har indset , at risikoen ved atomenergien i Mellem- og steuropa har fet en helt ny dimension , men ogs at optagelsesforhandlingerne har givet os en ny mulighed .
Kraftvrket i Temelin er en prvesten for dette Parlaments trovrdighed .
Men grupperne str som hidtil splittet .
Atomlobbyens indflydelse p Parlamentet er stadig ulidelig stor .
Jeg ville nske , at mange af dem , der i dag har afleveret en beslutning , specielt Det Europiske Folkepartis Gruppe , havde stttet os mere beslutsomt fr i tiden , og at mange af dem , der underskriver beslutningen , havde ydet en strre indsats for at overbevise deres egne grupper .
S ville der ikke ligge en svag lugt af valgkamp over diskussionen i dag .
<P>
Men desvrre er Parlamentet endnu ikke i stand til at drage konsekvenserne af sin egen indsigt og gre Europas udtrden af atomenergien til en af sine vigtigste opgaver .
Men der er en opgave , som Europa-Parlamentet ikke kan komme uden om i dag : i stedet for den farlige og vanvittige ud- og ombygning af atomenergi i Central- og steuropa at gre det muligt for disse lande at skifte til en alternativ energipolitik .
<SPEAKER ID=241 LANGUAGE="NL" NAME="Oostlander">
Hr. formand , sammen med mange andre glder jeg mig over den kommende tiltrdelse af nye medlemsstater til EU , og det glder isr Tjekkiet .
Samtidigt mener jeg , at vi skal indtage en ngtern og ofte streng holdning med hensyn til opfyldelsen af de aftalte politiske og konomiske kriterier . Det drejer sig jo om , at den udvidede Unionen fungerer godt .
Denne klare omhyggelighed m dog ikke fre til , at ordningen af bilaterale problemer kan aftvinges under pres af eller med en subtil henvisning til tiltrdelsesprocessen .
Ansgerlandene er den svage part i forholdet til Unionen , og jeg tror ikke , at jeg behver at overbevise nogen om , at n af politikkens vanskelige opgaver er at srge for , at den svage part kommer til sin ret .
Nr det drejer sig om de indvendinger , som isr strig har imod atomkraftvrker generelt set og srligt det i Temelin , vil jeg bemrke , at der er adskillige nye kraftvrker i Central- og steuropa , hvoraf mange er betydeligt farligere end f.eks. det i Temelin .
Temelin-atomkraftvrket opfylder oven i kbet de anerkendte internationale minimumskrav , og det glder absolut ikke for mange andre kraftvrker .
Derfor mener mange i min gruppe ikke , at det er rimeligt , at det srligt er Tjekkiet , der str for skud , og slet ikke fordi dette sprgsml allerede er blevet behandlet meget bedre og i et bredere perspektiv i betnkningen af hr . Adams .
Der er ikke nogen grund til netop at trkke Tjekkiet frem og slet ikke Temelin .
Derved undervurderer man farerne ved mange andre kraftvrker .
Vi skal have forstelse for den tjekkiske regering , som ikke har s mange alternativer til energivinding .
Jeg gruer for alternativer som brunkul til energi , for det har virkelig skadet miljet meget .
Vi skal alts have en mere positiv holdning med hensyn til den tjekkiske regering .
<SPEAKER ID=242 LANGUAGE="IT" NAME="Amadeo">
Hr. formand , nr det glder tiltrdelsen , er sikkerheden i de eksisterende atomkraftvrker og i de atomkraftvrker , der er under opfrelse , en meget vigtig mlstning , hvilket i vrigt er blevet understreget flere gange af Parlamentet , af Kommissionen i forbindelse med Agenda 2000 og af Rdet med hensyn til atomsikkerheden i forbindelse med de kommende udvidelser af Unionen .
<P>
Hvad angr det tjekkiske Temelin-atomkraftvrk , lader det overhovedet ikke til , at man kan stole p opnelsen af det hje sikkerhedsniveau for atomkraftvrker , der forlanges af ansgerlandene . Og det er navnlig p baggrund af de tjekkiske myndigheders planlagte brug af nogle sovjetiske reaktortyper - de skaldte VVER 100 - der prsenteres som det sidste nye udstyr , men som er modeller , der efterhnden har vist sig ikke at vre srligt plidelige .
<P>
Dette udstyr forekommer os ikke at have det hje sikkerhedsniveau , som vi bliver ndt til at krve p nuvrende tidspunkt , og vi tvivler p dets rentabilitet med hensyn til den energiydeevne , man har forsvaret s strkt .
<P>
I betragtning af , at man i Adams betnkning om atomsikkerhed , som Parlamentet vedtog her i marts mned , bl.a. bad om en begrnsning af brugen af RBMK-reaktorer , men ogs af de sovjetisk byggede VVER-vektorer , som de tjekkiske myndigheder nu agter at bruge i Temelin , vil vi gerne sl de konklusioner fast , der blev fremsat af vores ordfrer for udtalelsen og delegationsleder fra Den Nationale Alliance , og som ledsagede Adams betnkning : For det frste er sikkerheden hovedelementet i frtiltrdelsesstrategien , for det andet skal vi styrke den internationale lovgivning om sikkerhedssystemer , og for det tredje skal gennemfrelsen af denne lovgivning kontrolleres af et uafhngigt organ .
<P>
Ud fra den betragtning godkender vi det flles beslutningsforslag , der fremlgges for os i dag , idet vi navnlig er opmrksomme p miljbeskyttelsesbestemmelserne , der i vrigt er den eneste garanti for en bevarelse og beskyttelse af borgernes sundhed .
<SPEAKER ID=243 LANGUAGE="DE" NAME="Sichrovsky">
Hr. formand , vi hilser dette flles beslutningsforslag velkomment og vil ogs give det vores sttte , ogs selvom denne brede opbakning , som en af de foregende talere mener , jo minder os om , at vi befinder os i en valgkamp .
Som umiddelbart naboland er vi i strig srlig berrt af den planlagte risikoreaktor .
Vi reprsenterer imidlertid en mening , der rkker ud over dette forslag , nemlig at det inden for rammerne af Den Europiske Unions udvidelse mod st under forhandlingerne klart kommer til udtryk , at en optagelse ikke er mulig uden en fuldstndig ndring af den risikofyldte atompolitik hos ansgerlandene .
<P>
Jeg henviser f.eks. til , at lignende reaktorer i det tidligere DDR blev lukket ved genforeningen .
Vi mener , at en finansiering af eller en kreditgivning til denne reaktor med Unionens midler bde af konomiske og kologiske grunde er det samme som at beg underslb .
<P>
Tilrb
<P>
Ellers har De ikke noget at bemrke til atomkraftvrket ?
S vigtigt er dette emne for Dem ?
Det er derimod helt legitimt at hjlpe disse lande konomisk med opbygningen af et vedvarende energisystem .
Tak , hr. formand , og tak til den herre , der rbte op , fordi han i forbindelse med et s vigtigt emne flte sig tvunget til at gre sig bemrket , s han kan blive nvnt i avisen i morgen .
<SPEAKER ID=244 NAME="Marn">
Jeg skal gre det kort , hr. formand .
Kommissionen mener , at reaktorerne p Temelin er af en type , som i princippet kan forbedres for at opn en acceptabel sikkerhed , og som det fremgr af Agenda 2000 og af meddelelsen fra marts 1998 , er det Kommissionens generelle ml , hvad denne type reaktorer angr , at sikre , at de forbedringer , som landene udfrer , ivrksttes hurtigt og effektivt og frer til tilfredsstillende resultater .
<P>
Der skal imidlertid tages hjde for to ting .
Ansvaret for den nukleare sikkerhed p atomkraftvrkerne phviler myndighederne i det land , hvor de befinder sig .
Hj nuklear sikkerhed prioriteres i tiltrdelsesprocessen , og Kommissionen er villig til at samarbejde med alle ansgerstaterne for at hjlpe med at forbedre den nukleare sikkerhed ved at sikre , at de teknologiske sikkerheds- og funktionsniveauer tilpasses den praksis , der er gldende i Unionen , hvad angr sikkerhed .
I Den Tjekkiske Republik er der ydet sttte inden for rammerne af Phare-programmet til de myndigheder , der er ansvarlige for nuklear sikkerhed , og til at forbedre sikkerheden p atomkraftvrket i Duckovani .
<P>
I det konkrete tilflde med Temelin har Kommissionen ikke oplysninger nok om , hvordan arbejdet udvikler sig .
P nuvrende tidspunkt er der ikke en formel aftale med de tjekkiske myndigheder omkring Phare , der kan sikre , at Den Europiske Unions tekniske organer inden for sikkerhed kan gennemfre en samlet sikkerhedsvurdering .
Kommissionen har noteret sig holdningen til Temelin i den rapport , der er offentliggjort af WENRA .
Rapporten giver ikke oplysninger nok til , at der kan drages en endelig konklusion om det opnede sikkerhedsniveau .
<P>
Hvad angr de konomiske aspekter af Temelin-projektet , sttter Kommissionen udarbejdelsen af en energistrategi , der tager hjde for energieffektiviteten og spredningen af kilder , og Phare har stttet denne holdning i forskellige projekter .
<SPEAKER ID=245 NAME="Formanden">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted om et jeblik .
<SPEAKER ID=246 LANGUAGE="EN" NAME="Katiforis">
Hr. formand , med Deres tilladelse .
Dette er strengt taget ikke til forretningsordenen , men det drejer sig om begivenheder , der har fundet sted siden i morges .
Jeg beder om , at vi reagerer p dem p den ene eller anden mde .
<P>
De ved mske , at G8-ministrene har udsendt en erklring , hvori de opstiller betingelser for en lsning i Kosovo , der er langt mere lempelige end de fem betingelser , man har insisteret p hidtil , og som i hj grad inddrager Sikkerhedsrdet p ny .
I lyset af dette er de beslutningsforslag , vi har fremsat i ugens lb , helt ude af trit med begivenhederne og giver indtryk af , at Parlamentet er ude af trit med det , der sker .
<P>
Hr. formand , jeg ved ikke , hvad der skal gres rent proceduremssigt , men jeg beder Dem med Deres overlegne viden om procedurerne hitte p en mde , s vi kan tage hjde for denne begivenhed og vise , at vi flger med i denne levende proces og ikke hnger fast i dogmatiske holdninger , der ikke bidrager med noget nyt til lsningen af denne tragedie .
<SPEAKER ID=247 NAME="Formanden">
Jeg er bange for , at der ikke findes nogen procedurer , der giver os mulighed for at ndre holdning til dette sprgsml .
Hvis begivenhederne har udviklet sig , fr vi nr frem til afstemningen , er der ikke noget , vi kan gre ved det .
<CHAPTER ID=6>
Afstemning ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=248 NAME="Wolf">
Ordfreren har ret i , at det foreliggende forhandlingsresultat fra arbejdsmarkedets parter har s alvorlige mangler , at det serist rejser sprgsmlet om det demokratiske underskud , nr der lovgives ved hjlp af den sociale dialog .
<P>
Manglende konsekvens i gennemfrelsen af princippet om ikkediskrimination , et kraftigt indsnvret personligt og sagligt anvendelsesomrde og mangelfuld bindende virkning er tilstrkkelige grunde til at rejse det sprgsml , hvordan Europa-Parlamentet kan optrde som garant for minimumsstandarder og minimumsforpligtelser over for de berrte , nr deres interessereprsentationer taber en forhandling p gulvet .
<P>
Dette er ingen grund til hellere at have slet ingenting end den smule , der her er opnet .
Og da slet ikke nogen grund til at glde sig i de medlemsstater , for hvem selv dette er  alt for forpligtende  .
Kommissionen og Parlamentet skal ubetinget udfylde de huller i den europiske sociale rammelovgivning , som bevirker mangler i beskyttelsen af atypisk beskftigede . De skal hurtigt g i gang med at lse det demokratiske underskud i dette sprgsml , nemlig ved en interinstitutionel aftale , som foregriber den nste traktatsndring .
<P>
For vrigt har ogs de europiske fagforeninger et presserende behov for at lre at reprsentere deres kvindelige medlemmers interesser bedre og med strre energi .
<CHAPTER ID=7>
Anerkendelse af eksamensbeviser for visse liberale erhverv
<SPEAKER ID=249 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning af Gebhardt ( A4-0253 / 99 ) for Europa-Parlamentets delegation til Forligsudvalget om Forligsudvalgets flles udkast til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om indfrelse af en ordning for anerkendelse af eksamensbeviser for de former for erhvervsvirksomhed , der er omfattet af direktiverne om liberalisering og om overgangsforanstaltninger , og til supplering af den generelle ordning for anerkendelse af eksamensbeviser ( 3612 / 99 - C4-0209 / 99-96 / 0031 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=250 NAME="Gebhardt">
Hr. formand , kre kolleger , jeg er glad for , at mit sidste indlg i denne valgperiode indeholder en god nyhed .
Anerkendelsesdirektivet for handels- , hndvrks- og industrierhverv har klaret skrene .
Vi kan med god samvittighed stemme for det resultat , som er fremkommet i intensive forligsforhandlinger mellem Parlamentet og Rdet .
Selvom Europa-Parlamentet ikke har kunnet komme 100 % igennem med de beslutninger , der var vedtaget med stort flertal i to behandlinger , har vi net det centrale ml .
<P>
Dette primre ml er , at en erhvervsuddannelse , som er gennemfrt i en medlemsstat , skal vre lige s meget vrd i de vrige EU-stater .
Det er den i fremtiden , selvom vi fik et par skrammer i sprgsmlet om kvalifikationsbeviset .
Det vigtige er imidlertid , at vi har gjort noget for den frie bevgelighed for folk inden for handel , hndvrk og industri og for etableringsfriheden i Den Europiske Union .
Direktivet kommer ikke til at udlse nogen stor folkevandring . Men isr for unge mennesker er det meget vrdifuldt .
I forbindelse med et ml , hvor stor arbejdslshed tynger os som nppe noget andet problem , spiller en retfrdig fordeling af det eksisterende arbejde en enorm rolle .
<P>
Med det tredje anerkendelsesdirektiv yder vi et bidrag til en retfrdig fordeling af arbejdet .
Nu kan isr nyuddannede , som ikke er bundet til et bestemt sted p grund af familie , rejse hen , hvor der er brug for deres arbejde .
De behver ikke blive dr , hvor de har lrt deres fag , men hvor der aktuelt ikke er nogen eftersprgsel .
Jeg mener , at til gengld for styrkelsen af borgernes ret til fri bevgelighed og etableringsfriheden kan vi nok tage en lille drbe malurt med i kbet .
Den lille drbe malurt er det forhold , at den vandrende arbejdstager i det modtagende land ikke altid str helt frit , nr han skal dokumentere sin viden og sine faglige kvalifikationer . Han kan ikke i alle tilflde vlge mellem en egnethedsprve og en prvetid .
<P>
Denne frihed ville vi som Parlament give mennesker inden for handel , hndvrk og industri uden begrnsninger .
Vi var og er fortsat af den opfattelse , at enhver bedst selv ved , hvordan han kan dokumentere sine kvalifikationer .
Ethvert begrnsende reglement er i vores jne en overfldig bureaukratisk forhindring .
Rdet har en anden opfattelse , og det var ogs vanskeligt at f det til at acceptere kompromiset , som blev opnet gennem lange , intensive forhandlinger .
Rdet var helt tydeligt under pres fra hndvrkets sammenslutninger . De s sikkert helst , at man i forbindelse med rtusindeskiftet kunne genoplive de gamle lavsordninger .
S vidt kom det ikke .
<P>
Europa-Parlamentets forhandlingsdelegation bevarede med sin konsekvente , men ogs kompromisvillige holdning samtalepartnerne fra Rdet fra at falde tilbage til fortiden .
Jeg gr ikke ud fra , at Rdet ved nstkommende lejlighed vil takke os for dette ved at vise strre fleksibilitet . Men jeg er sikker p , at Parlamentet vil vedtage det , som vi har opnet for unge mennesker og deres faglige udfoldelse .
Et stort flertal ville vre et signal til de borgere , som det vedrrer , om , at vi med det tredje anerkendelsesdirektiv hurtigt vil gre noget for deres faglige fremtid .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=251 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron">
Hr. formand , fru ordfrer , kre kolleger , frst og fremmest vil jeg gerne lyknske Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder , og navnlig vores kollega Gebhardt , for det enestende arbejde , de har udfrt , og for den udholdenhed , de har udvist i forligsproceduren .
Forhandlingerne med Rdet har sledes ikke vret lette , de frte dog til et kompromis , som jeg personligt finder ganske tilfredsstillende .
<P>
P dette omrde m man sledes anerkende , at selvom der er opnet fremskridt efter ca . 30 r ved at g fra sektordirektiver til mere generelle horisontale direktiver - navnlig ngledirektiverne fra 1989 og 1992 - er der og vil der fortsat vre lang vej endnu .
Jeg sttter derfor selvflgelig de forslag , der sigter mod at ophve de sektordirektiver , som blot skulle vre midlertidige , og som i mange tilflde har varet lngere end ndvendigt , hvilket har betydet alvorlige forhindringer for den frie bevgelighed og for europiske borgeres mulighed for at sl sig ned overalt i Unionen .
<P>
Mere generelt gr jeg med hensyn til anerkendelsen af eksamensbeviser ogs ind for en forbedring og en styrkelse af anerkendelsen af kvalifikationer , for selvom der i teorien findes tilfredsstillende muligheder for at f anerkendt eksamensbeviser , sker dette ikke i tilstrkkelig grad i virkeligheden .
De europiske borgere stder alt for ofte p vanskeligheder , nr de vil gre deres kvalifikationer gldende , og de oplever ofte , at de fr afslag med den begrundelse , at de ikke har tilstrkkelige kvalifikationer .
Eftersom jeg er valgt i en grnseregion , sidder jeg i en position , hvor jeg nsten dagligt behandler denne type problemer i Frankrig og Belgien .
<P>
Som afslutning vil jeg sige , at denne situation er vanskelig , for den delgger selve tanken om statsborgerskab .
Det er umuligt at overbevise europerne om , at der findes et europisk statsborgerskab , hvis man den ene gang efter den anden ngter dem en grundlggende rettighed , nemlig retten til at arbejde .
Derfor , hr. formand , vil jeg gentage mine lyknskninger til ordfreren og sige , idet jeg bemrker fremskridtene , at vores kamp er langt fra afsluttet ogs p dette omrde .
<SPEAKER ID=252 LANGUAGE="DE" NAME="Malangr">
Hr. formand , kre kolleger , som indledning til det , som jeg vil sige , vil jeg ogs gerne udtrykke min tak og min respekt for og anerkendelse af ordfrerens arbejde .
I et meget positivt samarbejde , ogs med formanden for forligsmderne , fru Fontaine , har hun med meget kloge arbejdsmetoder , en fast hnd og en utrttelig vedholdenhed opnet , at dette kompromis er kommet i stand .
Det er et virkelig godt stykke arbejde , der er prsteret her .
<P>
Hvor vanskeligt det er at f Rdet til at flytte sig og se nuanceret p det , har alle , som har deltaget i mderne , kunnet opleve .
Det er virkelig en stor prstation , vores ordfrer har ydet .
Sagen drejer sig , som det allerede er blevet fremhvet , om fri bevgelighed i Fllesskabet .
Denne frie bevgelighed ville vre en ren farce , hvis man ikke havde mulighed for at udve sit erhverv i det nye land , man har valgt .
I denne forbindelse m det netop ikke dreje sig om fri bevgelighed for mindre kvalitet , tvrtimod er det indre markeds succes og successen for de unionsborgere , der arbejder i det , afhngig af , at den frie bevgelighed er af hj standard .
Det er det centrale i det foreliggende direktiv .
<P>
Kvalifikationer skal kunne erhverves og anvendes .
Vi har i sidste ende fundet frem til den mde , det skal gres p , ikke den perfekte mde , men det er med rette blevet sagt , i et acceptabelt kompromis , som har givet mulighed for en flles vej , som alle kan g .
Min gruppe vil derfor gerne sttte betnkningen og stemme for den .
Endnu en gang hjertelig tak for det arbejde , De har udfrt !
<SPEAKER ID=253 NAME="Marn">
Hr. formand , Kommissionen glder sig over vedtagelsen af et flles forslag om anerkendelse af eksamensbeviser fra Forligsudvalget , og p Kommissionens vegne vil jeg isr takke fru Gebhardt samt formanden for og medlemmerne af Europa-Parlamentets delegation i dette forlig for den store indsats , de har gjort i de seneste fire mneder , for at opn dette flles udkast .
Tillykke med det .
<SPEAKER ID=254 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 9.00 .
<CHAPTER ID=8>
Statistikker over udveksling af goder mellem medlemsstater
<SPEAKER ID=255 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning af Lulling ( A4-0226 / 99 ) for Europa-Parlamentets delegation til Forligsudvalget om Forligsudvalgets flles udkast til Europa-Parlamentets og Rdets forordning ( EF ) om ndring af Rdets forordning ( EF ) nr . 3330 / 91 om statistikker over udveksling af goder mellem medlemsstater , for at begrnse omfanget af oplysninger , som skal indberettes ( 3608 / 99 - C4-0172 / 99-97 / 0155 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=256 NAME="Lulling">
Hr. formand , i 1993 betd ikrafttrdelsen af det indre marked og ophvelsen af grnsekontrollen en ophvelse i momsdeklarationen af statistikker vedrrende vareudveksling mellem medlemslandene , der blev foretaget af toldpolitiet .
Eftersom man altid har haft behov for statistikker om vareudveksling inden for Fllesskabet , blev Intrastat oprettet , og virksomhederne blev tvunget til at levere de ndvendige oplysninger med henblik p at gre det muligt for denne organisation at udarbejde statistikkerne .
Naturligvis blev virksomhederne - specielt SMV - ikke lykkelige .
<P>
I juni 1997 fremlagde Kommissionen to forslag for os med henblik p at forenkle forordningen fra 1991 med det forml at lette virksomhedernes forpligtelser - navnlig med henblik p SMV - med hensyn til erklringerne og nedstte omkostningerne for afgiftspligtige .
Allerede under frstebehandlingen mtte vi konstatere , at medlemsstaterne i Rdet ikke selv var klar til at flge disse forslag , der dog var lette i forhold til resultaterne af den frste undersgelse , der blev foretaget inden for rammerne af SLIM-initiativet .
<P>
P trods af alt dette fremsatte vi til frstebehandlingen ndringsforslag til begrnsning af den afgiftspligtige byrde for at fjerne informationer , der ikke er relevante , f.eks. transportmder , og de frivillige oplysninger for at begrnse antallet af SMV , der er forpligtet til at levere detaljerede statistiske oplysninger og ogs for at forenkle anvendelsen af den kombinerede nomenklatur , idet man bevarer en flles nomenklatur for handlen inden for Fllesskabet og handlen med tredjelande .
<P>
Vi havde prciseret , at alt dette kun udgjorde et enkelt skridt i den rigtige retning , idet vi afventer en mere radikal forenkling , isr fordi trovrdigheden af Intrastats statistikker desvrre er omvendt proportional med de omkostninger , der dkkes af de 450.000 virksomheder , som skal levere oplysninger .
<P>
Med hensyn til de ndringsforslag , der blev vedtaget enstemmigt ved frstebehandlingen , fik vi - p nr med hensyn til en detalje - Kommissionens godkendelse .
Men s fremlagde Rdet en flles holdning , som i endnu hjere grad svkkede Kommissionens oprindelige forslag , et forslag , der allerede var svkket i forhold til resultatet af SLIM-undersgelserne , og som vi nskede at styrke gennem vores ndringsforslag .
Desuden ville denne flles holdning fre til en forgelse af virksomhedernes deklarative forpligtelser .
Rdet gik s langt som til pure at ngte vedtagelsen af en flles holdning om en forordning om nomenklaturen .
<P>
Vi ngtede at give efter over for en s negativ indstilling fra Rdet .
Vi bevarede vores ndringsforslag ved andenbehandlingen , og vi indgik forlig .
Vi har fundet flgende kompromis : Fordi der ikke er en flles holdning til nomenklaturen , har vi kunnet opn en erklring fra Rdet , der lover at undersge holdningen om nomenklatur , idet der tages stilling til Parlamentets ndringsforslag og de resultater af de nuvrende forhandlinger , der er frt inden for rammerne af den anden SLIM-periode .
<P>
Vi nede til dette resultat , fordi jeg i forliget kunne konfrontere Rdets delegation med KOFIN-Rdets beslutninger af 18. januar 1999 , hvori det konstateres - som ved skbnens ironi - at det nuvrende Intrastat-system indeholder flere detaljer end ndvendigt , at det br forenkles , samt at man br begrnse omkostningerne og ndre forordningerne af 1991 .
<P>
Jeg troede , at jeg drmte , da jeg lste dette . I juli sidste r sendte Rdet os en  lightudgave  af den flles holdning om forslaget om en ndring af forordningen af 1991 .
I december 1998 bevarede vi vores ndringsforslag mod den flles holdning , og nu opdager Rdet i januar 1999 , at man m ndre forordning 330 / 91 , sknt den ndring , der var foreslet af Kommissionen , havde vret fremme siden den 2. juni 1997 , og vi havde haft to behandlinger .
<P>
Er det , fordi Rdets hjre hnd ikke ved , hvad den venstre laver ?
Er det et billede p drlig politisk funktion inden for Rdet ?
Hvordan kan Rdet i januar 1999 krve en mere vidtgende forenkling af Intrastat-forordningen , end den forkastede i juli 1998 , hvormed den tvang os til at indg et forlig ?
Forst det , hvem der kan !
Under alle omstndigheder glder jeg mig over at have vret vedholdende ved andenbehandlingen , og jeg glder mig ogs over Kommissionens erklring , hvori den lover at fremlgge en rapport om Intrastat-systemet for os .
<P>
Hvis jeg skal bedmme arbejdsomkostningerne siden 1997 , vil disse ganske givet vre omvendt proportionale med resultaterne , der endnu er for sm i forhold til ambitionerne ved den frste SLIM-undersgelse og med hensyn til vores ambitioner om at reducere virksomhedernes byrder .
Men i det mindste har modstningerne i Rdet gjort det muligt at tage et nyt udgangspunkt , som vi hber er mere lovende end det , som vi har haft p dette omrde gennem de seneste r .
<SPEAKER ID=257 LANGUAGE="FI" NAME="Paasilinna">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil gerne lyknske ordfreren og Forligsudvalgets delegation med et vellykket stykke arbejde .
Det er vldig rart at konstatere p en dag som denne , den nstsidste mdedag .
Efter min mening er man under forhandlingerne net frem til et kompromis , som viser bde formlstjeneligheden ved den flles beslutningsprocedure og Parlamentets magt , som her har fungeret godt .
<P>
Det direktiv , som har vret under forhandling , er vigtigt for de sm virksomheder og derigennem for beskftigelsen .
I den Europiske Union har vi ca . 18 millioner sm og mellemstore virksomheder og nsten 17 millioner arbejdslse .
Allerede denne ligning fortller os , at vi skal gre alt , hvad vi kan , for at netop de sm virksomheders sektor slipper fri fra bureaukratiets og kompleksitetens byrde .
At nedstte antallet af data i statistikkerne over udveksling af goder er vigtigt netop for de sm og mellemstore virksomheder , som ikke har ressourcer til at skabe komplekse statistikker og til at vedligeholde dem .
Det kompromis , som er blevet godkendt under forhandlingerne , letter byrden for de sm virksomheder , hvilket forhbentlig s fr de sm virksomheder til at anvende denne del af sin indsats til bedre og beskftigelsesfremmende forml .
<P>
I Den Europiske Union og i medlemslandene m man betragte isr de arbejdskraftintensive mindre virksomheders rolle som central for beskftigelsens fremme .
Det er en god ting , hvis vi kan fortstte med at forenkle de aktiviteter , som har at gre med barrierer og forhindringer for de mindre virksomheder .
Euroen er sledes en vsentlig faktor for de mindre virksomheder , fordi den eliminerer den interne valutaveksling inden for det indre marked .
De mindre virksomheder har generelt ikke midler eller sagkundskab til at flge valutasituationen , sledes at de kan flge valutaernes opfrsel tilstrkkeligt sikkert .
Under disse omstndigheder er en flles mnt en stor fordel for de sm og mellemstore virksomheder , nr man medregner de risici , som de stder p i deres virke inden for det indre marked .
<P>
Ved forhandlingen havde Parlamentet ogs mulighed for at sende et politisk budskab til Kommissionen om en anden sag , som er under forberedelse .
Dette peger ogs p den flles beslutningsprocedures magt .
Nu hvor Amsterdam-traktaten har vret i kraft i en lille uge , og den flles beslutningsprocedures rolle vokser mrkbart , har vi mske grund til at glde os over ogs os selv , Parlamentet og demokratiets sejr .
<SPEAKER ID=258 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , mine damer og herrer , frst vil jeg gerne sige tak til fru Lulling , som her virkelig har frt en engageret kamp for middelstanden og for virksomhederne .
Hun har rigtigt erkendt , at det for virksomhederne drejer sig om at lette sig for bureaukratiet , s de fr tid til kunderne , og at der dermed er mulighed for at skabe nye arbejdspladser . Jeg vil ogs gerne takke hr .
Paasilinna , som altid har stttet dette initiativ , og hr . Paasilinna har vist os , i hvilken retning det gr .
Jeg vil imidlertid ogs gerne takke Kommissionen , for den undersgelse , som vi har fet lovning p om SLIM-Intrastat-initiativet med srligt henblik p kvaliteten og byrderne for erhvervslivet , er srligt vigtig .
<P>
Hr. kommissr , denne undersgelse er vigtig for os i Europa !
Vi taler hele tiden om lettelser , om bureaukratilettelser , om sttte til virksomhederne for at skabe nye arbejdspladser .
Her er der virkelig en chance for at finde nye veje .
Jeg tror ogs , det er meget vigtigt , at vi har sat os for at nedbringe antallet af oplysningspligtige , ikke bare at reducere byrden , men antallet af oplysningspligtige i det hele taget . Desuden nsker vi naturligvis et acceptabelt informationsniveau , det vil sige , vi nsker et godt costbenefitforhold .
Dette costbenefitforhold vedrrer ogs rentabiliteten .
I strig vil vi snart udskille det statistiske centralkontor og gre det til en selvstndig og konomisk organiseret virksomhed .
De , som har brug for data , kan roligt betale noget for dem . For hvis data er noget vrd , er de ogs deres pris vrd .
<P>
Desuden vil jeg gerne understrege , at vi ogs har gjort os stor umage for at give intra- og ekstrahandlen et flles nomenklatur , og at vi nedskrer posterne fra otte til seks . Jeg tror , det er meget vigtigt .
Vi har brug for data , som er overskuelige .
Det skal ikke vre s detaljeret , men alligevel give et indblik i markedet .
<P>
Vi br ogs rose , at transportmde og leveringsbetingelser er blevet strget . For os handler det om hurtigt at f virkelig effektive data .
Data br s vidt muligt indsamles elektronisk .
De br , hvis det er muligt , ogs indsamles frivilligt i form af incitamenter og ikke med straf , og vi br vre opmrksomme p at anvende de nyeste statistiske metoder som stikprver , markedsforskning og opinionsundersgelser .
S tror jeg , vi kommer meget tttere p borgerne , bliver accepteret i virksomhederne , fr strre spillerum for at agere p verdensmarkedet og dermed skaber nye arbejdspladser .
<SPEAKER ID=259 NAME="Marn">
Hr. formand , inden for rammerne af SLIM-initiativet forelagde Kommissionen den 30. maj 1997 to forslag til forordning , der havde til forml at forenkle de grundlggende regler for Intrastat-systemet .
Det var formlet at lette byrden for personer , som skal indberette oplysninger .
<P>
I det frste forslag blev listen over de oplysninger , der skal indberettes i erklringerne , begrnset , og i det andet blev varenomenklaturen , der anvendes til at klassificere de udvekslede produkter , forenklet .
<P>
Hvad angr det frste forslag om begrnsning af antallet af oplysninger , gjorde forligsproceduren det muligt at n frem til et tilfredsstillende resultat i forhold til Kommissionens indledende forslag .
Dette resultat blev opnet ved Parlamentets og Rdets flles anstrengelser , hvilket vi glder os over .
<P>
Det flles udkast , der blev opnet p denne mde , er en vigtig etape i indsatsen for at lette den byrde , der hviler p virksomhederne , og isr p de sm og mellemstore virksomheder .
Fra 1. januar 2001 fritages de sm og mellemstore virksomheder for at give fem oplysninger , selvom medlemsstaterne bibeholder retten til at anmode om oplysningerne  leveringsbetingelser  ,  transportform  og  statistisk ordning  fra virksomheder , der overskrider en vis trskel .
<P>
Med hensyn til forslaget om forenkling af nomenklaturen konstaterer Kommissionen med tilfredshed , at alle institutionerne erkender vigtigheden af at forenkle Den Kombinerede Nomenklatur .
Det ses tydeligt i det flles udkast , der har en betragtning om netop det sprgsml .
<P>
I vrigt husker Kommissionen , at Rdet i dets erklring har udtrykt vilje til igen at gennemg forslaget til forordning p dette omrde .
<P>
I det hele taget er Europa-Kommissionen tilfreds med disse konkrete forenklinger , som virksomhederne snart vil f glde af , og den lyknsker helt specielt ordfreren , fru Lulling , med den fremragende betnkning .
<P>
Dette er imidlertid blot den frste etape .
Kommissionen har forpligtet sig til at fortstte med SLIM / Intrastat-initiativet og EDICOM-aktiviteterne til fordel for virksomhederne i henhold til Rdets holdning om informationsbehovet inden for rammerne af Den konomiske og Monetre Union .
<SPEAKER ID=260 NAME="Lulling">

Hr. formand , jeg protesterede i morges mod , at denne betnkning skulle behandles i aften , og at vi skal stemme efter tredjebehandlingen i morgen fredag .
<P>


Jeg ved , at fredagen er en almindelig arbejdsdag for alle medlemmerne , men desvrre er det drlige fremmde fredag morgen berygtet .
Jeg vil gerne understrege , at i de 10 r , jeg - her i anden omgang - har vret medlem af Parlamentet - jeg var ogs medlem fra 1965 til 1974 - har jeg vret til stede ved alle fredagsmderne , og hvis jeg bliver genvalgt den 13. juni , vil jeg udvise den samme disciplin .
<P>
Men ikke desto mindre - eftersom dette alts er situationen - beklager jeg , at Parlamentet skaber en farlig prcedens ved at afholde afstemning efter en tredjebehandling fredag morgen .
En sdan afstemning skulle efter min mening ske med kvalificeret flertal med henblik p at vre p hjde med de befjelser , som Parlamentet har kmpet s hrdt for .
Jeg ved , at simpelt flertal er fastsat , men det er fuldstndigt ulogisk .
Hvis vi ved andenbehandlingen stemmer med kvalificeret flertal , br vi ogs gre det ved tredjebehandlingen .
Ogs p dette omrde er der endnu et stykke arbejde , der skal udfres med hensyn til forretningsordenen , og jeg mener virkelig ikke , at vi gavner nogen ved at skabe denne prcedens i morgen .
Jeg hber , at dette snart laves om .
Jeg ved , hr. formand , at alt ikke drejer sig om statistikker , men de 450.000 virksomheder skal trods alt betale mere end EUR 500 millioner for at levere disse oplysninger , og det er trods alt en indsats , der er lige s vigtig som andre forligsprocedurer .
<SPEAKER ID=261 NAME="Formanden">
Jeg forstr Deres argument , men der er ikke vores forretningsorden , men derimod traktaten , der bestemmer , at vi krver simpelt flertal ved tredjebehandling .
Jeg forstr , hvad De siger om fredag , men p Parlamentets mdeplan er der tale om en normal arbejdsdag .
<SPEAKER ID=262 LANGUAGE="FR" NAME="Lulling">
Hr. formand , jeg hber , at vi ogs nste gang , en meget kontroversiel forligsprocedure er til debat , stemmer en fredag morgen - med 20 stemmer mod 18 eller noget i den stil !
<SPEAKER ID=263 NAME="Formanden">
Jeg er blot Parlamentets tjener .
Jeg flger blot dagsordenen .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 9.00 .
<CHAPTER ID=9>
Insolvensprocedurer
<SPEAKER ID=264 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning af Malangr ( A4-0234 / 99 ) for Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder om konventionen om konkurs af 23. november 1995 .
<SPEAKER ID=265 NAME="Malangr">
Hr. formand , kre kolleger , denne initiativbetnkning er et bidrag fra Parlamentet , som skal lukke et flsomt hul i lovgivningen om det indre marked .
P store omrder af dette lovgivningsfelt  Fllesskabets frie indre marked  er man , som vi ved , kommet langt - heldigvis !
Men p trods af tre forsg er det ikke lykkedes at finde en lsning p en flles insolvenslovgivning .
Det er imidlertid den ndvendige bagside af succesmedaljen  det indre marked  .
Som vi ved og med tilfredshed kan konstatere , benytter mange virksomheder med rette det store marked til at agere grnseoverskridende og rder efterhnden over betragtelige formuevrdier i diverse lande i Unionen .
<P>
Nr der indtrder insolvens , giver den forvirrende lovgivningssituation med p.t. 15 forskellige konkurslove imidlertid et stort spillerum for manipulationer , den forrsager uhyrlige omkostninger i komplicerede retssager og gr det srdeles vanskeligt at foretage en retfrdig fordeling af konkursmassen .
Vi m klart konstatere , at det heller ikke her er lykkedes at finde en lsning ved hjlp af mellemstatslige aftaler med udelukkelse af Parlamentet .
I denne forbindelse vil jeg ikke undlade at nvne , at jeg indholdsmssigt har stor sympati for Kommissionens forsg fra begyndelsen af firserne . Indholdsmssigt ja , men ikke ved hjlp af mellemstatslige aftaler .
<P>
Kommissionens forslag er en glimrende juridisk tekst , som er udarbejdet med stor ekspertise , men den blev ikke accepteret .
Heller ikke de flgende forsg , Istanbul-aftalen eller det seneste , som led skibbrud i 1995 , har forsgt at g andre veje . Heller ikke de frte til mlet .
Hvorom alting er : Vi har behov for en fllesskabslsning , og derfor krver vi med det forslag , der nu er fremsat , at der forelgges et forslag til et direktiv eller en forordning , og det hurtigt !
Det er p hje tid at f det p bordet . Forarbejdet er ogs for strstepartens vedkommende allerede gjort i de tre udkast .
Hvis vi gr frem p denne mde med at forlange direktiver eller forordninger , sikrer vi p den mde , at Parlamentet medvirker , og at der findes en lsning ved flertalsafstemning . Efter de erfaringer , vi hidtil har gjort med denne sag , er det benbart ndvendigt .
<P>
Den betnkning , som jeg fr lov at fremlgge , indeholder i forhold til den aftaleprocedure , der sluttede i 1995 , nogle saglige forslag til forbedringer , som vi beder Dem vre opmrksom p .
Jeg tror , det er vigtige forbedringer , som kan indarbejdes .
Jeg vil gerne takke for Retsudvalgets engagerede medvirken .
Vi har gennemfrt en hring , hvis resultat var entydigt , og som enstemmigt krvede en lsning p dette insolvensomrde .
<P>
Jeg vil blot tilfje , at der blev stillet fire ndringsforslag i udvalget , som var positive og stttede betnkningens linje .
Jeg indarbejdede dem derfor med glde og kan nu fremlgge et forslag , som stttes af det samlede Retsudvalg .
Jeg beder om , at det m f en positiv bedmmelse og blive vedtaget i morgen .
<SPEAKER ID=266 LANGUAGE="EN" NAME="Oddy">
Tak , hr. formand .
Jeg er enig med ordfreren i , at dette er en vigtig betnkning , og jeg er enig i hans forslag .
Jeg beklager ligeledes , at ikke alle medlemsstater har ratificeret konventionen , og jeg vil understrege , at vi m finde en lsning p dette meget alvorlige problem .
Jeg sttter ordfrerens krav om , at der udarbejdes en forordning eller et direktiv om grnseoverskridende insolvens .
<P>
Jeg vil dog gerne gre opmrksom p , at vi har behov for en lsning , hvor der tages rimelige hensyn til bde kreditorer samt arbejdsgivere og ansatte .
De ansatte har behov for en eller anden form for beskyttelse af den optjente ln , og kreditorerne har brug for en fornuftig lsning , der sikrer dem den bedst mulige tilbagebetaling af glden omstndighederne taget i betragtning .
<P>
Jeg vil ogs gerne gre opmrksom p et punkt , som min kollega hr . Falconer , var inde p .
Jeg er sikker p , at han ikke har noget imod , at jeg siger dette her . Han lgger srlig vgt p , at nr nogen i en insolvenssituation udvikler en arbejdssygdom , m der findes en lsning , s den pgldende kan f kompensation for de problemer , som arbejdssygdommen forrsager .
<P>
Jeg er enig i , at dette er en relevant betnkning , og det er vigtigt at finde frem til en lsning hurtigt .
For at vise , hvor meget det haster , kan jeg nvne , at jeg var udsat for lobbyvirksomhed om dette sprgsml ved et internationalt bankmde i Paris i forret 1994 .
Det viser , hvor lnge dette sprgsml har vret fremme .
<P>
Jeg taler p PSE-gruppens vegne .
Min gruppe vil sttte betnkningen , og jeg vil gerne takke ordfreren for hans hrde arbejde .
Det har vret yderst behageligt at arbejde sammen med hr . Malangr igennem de r , hvor vi begge har siddet i Parlamentet .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=267 LANGUAGE="NL" NAME="Wijsenbeek">
Hr. formand , jeg begynder , hvor den forrige taler slap , og jeg vil gerne udtale min respekt for hr . Malangr .
Han har udarbejdet en betnkning , der er s solid som et hus , som man siger i Nederlandene .
Jeg har et personligt forhold til den sag , som nu er p dagsordenen . Min allerfrste betnkning , en ndring af traktaten om Den Europiske Kul- og Stlunion , drejede sig om Ferrovie San ' Annas konkurs , hvilket dengang var usdvanligt .
Det var et stlfirma , som gik konkurs . Den Hje Myndighed , som man betalte de sociale bidrag til , stod sidst p listen , mens staten og derefter de sociale forvaltninger , leverandrerne , bankerne og alle mulige andre frst tog , hvad der var tilovers efter konkursen .
Herom sagde jeg til hr . Christoffersen , at sdan kan det ikke fortstte , for der er s mange forskellige konkurssystemer i EU , at det er p hje tid , at der , hvor vi fr mulighed for at oprette europiske aktieselskaber , ikke kun sammen ordner begyndelsen , men ogs slutningen p de europiske aktieselskaber .
<P>
Hr. formand , i mit sidste indlg p det sidste mde , som jeg deltager i som medlem af Parlamentet , er konkurser stadigvk p dagsordenen , og det er stadigvk ikke blevet ordnet .
I hr . Malangrs kommentar , der som sagt er meget god , str der , at det er p hje tid , at der i europisk sammenhng gres noget ved konkurser i Fllesskabet .
For der er 12 forskellige systemer for betalingsstandsning i Italien , og i Danmark bliver alle kreditorer behandlet p samme mde , inklusive staten og den sociale beskyttelse .
Det skal harmoniseres , for ellers fr alle initiativer til at etablere en europisk , grnseoverskridende virksomhed ikke en chance .
Jeg sttter betnkningen af hr . Malangr , som jeg har bidraget til med en rkke ndringsforslag i Retsudvalget , som er blevet overtaget .
Jeg anbefaler betnkningen , og det sttter min gruppe helt .
<SPEAKER ID=268 NAME="Marn">
Hr. formand , Kommissionen glder sig over Parlamentets vilje til p fllesskabsplan at sttte vedtagelsen af en lovgivning , der gr det muligt at bestemme de retlige og konomiske virkninger af konkurs for virksomheder , der opererer p det indre marked .
En sdan lovgivning eksisterer ikke i dag .
Virkningerne af en insolvensprocedure , der er indledt i en medlemsstat vedrrende formuegenstande eller personer i en anden medlemsstat , afhnger af den nationale lovgivning og de bilaterale aftaler mellem medlemsstaterne .
<P>
Fllesskabet har altid forsgt at udfylde dette tomrum for at sikre , at det indre marked kan fungere tilfredsstillende , og derfor blev der i firserne ivrksat to typer initiativer :
<P>
P den ene side begyndte medlemsstaterne p basis af den tidligere artikel 220 i EF-traktaten at forhandle om en konvention , der havde til forml horisontalt at regulere virkningerne af konkurs inden for Fllesskabet ved at bestemme retternes kompetence og den lov , der skal tages i anvendelse for at erklre en virksomhed konkurs .
Forhandlingen mundede ud i undertegnelsen af konventionen om konkurs fra 1995 , som er grundlaget for forhandlingen i dag .
<P>
P den anden side forelagde Kommissionen to direktiver om likvidation af forsikrings- og kreditvirksomheder .
Disse forslag er baseret p princippet om , at kompetencen ligger hos myndighederne i det land , hvor virksomheden har tilladelse til at operere .
<P>
Kommissionen nsker , at de to direktiver vedtages hurtigst muligt .
Til dato er ingen af de to direktiver imidlertid blevet en succes .
Vedtagelsen er stillet i bero .
<P>
Konventionen om konkurs fra 1995 er ikke blevet undertegnet af alle medlemsstaterne inden Amsterdam-traktatens ikrafttrden , og den er derfor ikke gldende .
<P>
Idet Kommissionen forbeholder sig udvelsen af initiativretten , er den i gang med at undersge , hvordan den tekst , som medlemsstaterne blev enige om i 1995 , kan trde i kraft inden for rammerne af Amsterdam-traktaten .
<SPEAKER ID=269 LANGUAGE="NL" NAME="Wijsenbeek">
Hr. formand , jeg beklager , at jeg lige m fle kommissren p tnderne .
Han siger , at vi har konventionen af 1995 , som ikke er underskrevet af alle medlemsstater , og Kommissionen nu overvejer at tage initiativet .
Kan kommissren love , at Kommissionen kommer med et eget initiativ til enten et direktiv eller en forordning - det er op til Kommissionen - s vi ikke skal vente p de tvende medlemsstater ?
<SPEAKER ID=270 NAME="Formanden">
Hr . Wijsenbeek , jeg har vret meget tolerant , men jeg kan ikke lade denne dialog fortstte .
Vi er ndt til at afslutte forhandlingen .
Jeg vil gerne udtrykke min egen personlige tak til hr . Malangr for alt det arbejde , han har gjort i Parlamentet , og vi nsker ham al mulig succes fremover .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 9.00 .
<CHAPTER ID=10>
Lovlig aflytning af telekommunikation
<SPEAKER ID=271 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning af Schmid ( A4-0243 / 99 ) for Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender om udkast til Rdets resolution om lovlig aflytning af telekommunikation med srligt henblik p ny teknologi ( 10951 / 2 / 98 - C4-0052 / 99-99 / 0906 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=272 NAME="Schulz">
Fru formand , mine damer og herrer , fr jeg beskftiger mig med selve sagen , vil jeg sige et ord til Dem , hr. kollega Malangr . De forlader Parlamentet efter 20 rs medlemskab .
De ved , at det er af personlige grunde , at jeg henvender mig til Dem .
Vi er , om man vil , politiske konkurrenter , vi kommer begge fra Aachen-omrdet .
De har gennem 16 r vret borgmester i den betydelige europiske by Aachen og sidelbende hermed medlem af Europa-Parlamentet gennem 20 r .
Jeg var kun borgmester i nogle f r i Deres lille naboby , som gjorde sig rlig umage for at snuppe erhvervsskatten fra Dem ved at hugge store industrivirksomheder fra Dem .
Det slog ingen skr i vores venskab og flles arbejde for Europa .
Jeg tror , at jeg p vegne af mange kolleger i min gruppe kan sige , at De har vret en af Parlamentets mest agtvrdige samarbejdspartnere og mest trovrdige europere .
Mange tak for Deres arbejde !
<P>
Bifald
<P>
Betnkningen af Schmid berrer et yderst flsomt emne , nemlig det moderne kommunikationssamfund p trskelen til det 21. rhundrede .
Menneskets privatsfre er et vrdifuldt gode . I alle demokratiske stater beskytter lovgivningen borgerne mod vilkrlige indgreb i deres privatsfre fra statens side .
Derfor m politiet kun aflytte telefoner og lse telefaxer eller breve p grundlag af en lov , og da kun i strengt begrnsede tilflde og med en dommerkendelse .
Forudstningerne for sdanne aktioner er reguleret i den nationale lovgivning , og det er godt .
<P>
Denne nationale lovgivning berres heller ikke af forslaget til Rdets beslutning om lovlig aflytning af telekommunikation . For beslutninger inden for den tredje sjle - om man nu beklager det eller gr ind for det , vil jeg lade st bent - har nu en gang den karakter , jeg netop beskrev .
Fremover vil de ganske vist i henhold til Amsterdam-traktaten mere prcist blive kaldt  flles holdning  , men de udgr nu som fr ikke nogen bindende retsakt .
De betyder derimod , at medlemsstaterne aftaler en flles fremgangsmde .
Med en sdan beslutning blev det i 1995 aftalt , hvad man i teknisk henseende skal forst under aflytning , f.eks. om det kun er en telefonsamtales indhold , der registreres , eller om ogs klokkeslttet og modpartens telefonnummer registreres .
<P>
Disse aftaler mellem medlemsstaterne , som glder for telefon og telefax , har to rsager .
Etablering af aflytningsmuligheder er ensbetydende med en omkostning for operatren af telefonnettet . I det indre marked skal en sdan belastning imidlertid udformes , s den er sammenlignelig , s man undgr konkurrenceforvridninger .
Det skal alts ikke vre sdan , at n stat plgger sine operatrer omkostninger , som en anden stat ikke opkrver .
<P>
For det andet br det i forbindelse med grnseoverskridende retsanmodninger vre prciseret , hvad der forsts ved aflytning .
Det beslutningsforslag , som nu foreligger , udvider denne aftale til at omfatte mobiltelefoner og kommunikation via Internettet .
Og dermed er vi net til et ekstremt flsomt punkt .
Udvidelsen er logisk , for vi beskytter menneskenes privatsfre , men vi beskytter ikke et bestemt teknisk middel til kommunikation .
Det m man skelne nje imellem !
<P>
Nu findes der en vis modstand mod disse aftaler og mod de planlagte fremgangsmder , og den er interessant , den m man se nje p !
Der er nogle internetfreaks , som er bekymrede og tror , at man fremover vil til at blande sig i deres frie kommunikation , og at den frie kommunikation er truet .
Til dem skal det siges , at Internettet ikke er noget lovlst omrde , netop i det demokratiske samfund kan der ikke vre zoner , hvor man kan gre , hvad man vil .
Jeg var ordfrer her i Parlamentet , da der skulle udformes flles initiativer til bekmpelse af brnepornografi . Jeg kan sige Dem , at hvad der sker p Internettet p det omrde , krver og skriger p regulering , hvor svrt det end kan vre at gennemfre det !
<P>
For det andet har udbyderne betnkeligheder , fordi det medfrer omkostninger for dem .
I betnkningen tager vi hjde for disse betnkeligheder med et ndringsforslag .
Derudover er der ikke nogen fast tidsramme for gennemfrelsen . Det er en svaghed .
Der er ogs modstand fra kredse , som har en interesse i hvidvaskning af penge og skatteunddragelse .
Ordfreren for Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder , hr. kollega Florio , har ytret sdanne betnkeligheder .
Han har fortjenstfuldt bent ytret bekymring for , at en aflytningsanordning ogs kunne vedrre banktransaktioner p Internettet .
Den tyske avis Handelsblatt , som ikke er under mistanke for at vre en socialistisk avis , skrev i december sidste r , jeg citerer :  Internettet er det ideelle medium for skatteunddragelse  .
Et firma ved navn Privacy Solutions reklamerer sledes bent p Internettet med flgende stning :  Deres kontor ligger i cyberspace , ingen skattemyndighed vil finde det !
 Beskyttelse af privatsfren er en borgerlig rettighed , men kriminalitet , hvidvaskning af penge og skatteunddragelse er ikke nogen borgerlig rettighed !
<P>
Den , som totalt afviser lovlig aflytning af den moderne kommunikation , som vi har hrt det i nogle taler , gr sig - mske ubevidst , men alligevel konsekvent - til hndlanger for kriminelle .
Lige s svrt som det kan vre at komme fra flles aftaler til konkret , gennemfrlig handling , lige s uomgngeligt ndvendigt er det samtidig , at vi i forbindelse med den frihed , som de nye telekommunikationsmuligheder giver , erkender , at denne frihed stadig er en frihed , som kan misbruges .
Det er p den ene side en appel til ansvarsbevidstheden hos dem , som kan udnytte denne frihed . Men det er p den anden side ogs en opfordring til statslige organer til at finde intelligente lsninger p , hvordan man kan begrnse misbrug af disse friheder til skade for samfundet og isr til skade for skatterne og skatteopkrvningen .
Det er det , min kollega Schmid forsger at yde et bidrag til med sin betnkning .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=273 LANGUAGE="SV" NAME="Cederschild">
Fru formand , telefonaflytning er et flsomt emne , da det berrer den enkelte borgers integritet .
Man m afveje den evige balancegang mellem effektivitet i kriminalitetsbekmpelsen og beskyttelsen af den enkeltes personlige integritet .
Ingen nsker en  orwellsk kontrolstat  , men f vil udstte borgerne for nogen som helst forbrydelser .
Her drejer det sig blot om en ajourfring af en gldende beslutning , som tilpasses moderne teknologi , det vil sige ikke nogen ny lovgivning som sdan .
Vi taler her om en meget svag retsakt .
Den udgr ikke et brud p nogen national lovgivning , medlemsstaterne gennemfrer den kun , hvis de vil , og p den mde , de nsker .
<P>
Det er statens opgave at bekmpe kriminalitet , som begs inden for landets grnser .
Staten har ansvaret for al kriminalitetsbekmpelse og har ligeledes ansvaret for udgifter , der opstr i denne forbindelse .
Sdan er lsningen ogs i USA .
Den udgift , der opstr i forbindelse med aflytning af kommunikation , phviler og skal phvile staten .
Det er srligt vigtigt at ppege dette nu , hvor telemarkederne privatiseres .
gede udgifter ville nemlig vanskeliggre situationen for sm internetleverandrer , hvilket ville skade vores europiske konkurrenceevne .
Internetudbyderer kan jo etablere sig hvor som helst i verden , og de skal ikke drives ud af Unionen p grund af gede udgifter .
<P>
Fremskridt inden for hjteknologi er centralt for udviklingen i Europa .
De konomiske forudstninger for vkst inden for IT-industrien m ikke forringes .
IT-industrien har mulighed for at udvikle sig .
Dette glder navnlig de sm og mellemstore virksomheder - som netop ville lide skade , hvis de skulle afholde udgifterne til en generel lagring .
<P>
Nr man diskuterer forholdsregler over for kriminalitet , skal den personlige integritet vre en stadig vigtigere faktor , f.eks. i form af en strk datainspektion .
Der er imidlertid ogs behov for forebyggende foranstaltninger for at forhindre , at Internettet bliver et fristed for kriminelle .
<P>
Generel lagring af al information leder naturligvis tankerne hen p Orwell , men et statsligt udgiftsansvar bidrager til , at kun de absolut ndvendige oplysninger vil blive lagret .
Der br vre krav om en retskendelse , specifikation af , hvilke oplysninger man sger , muligheden skal naturligvis kun anvendes ved meget kraftig mistanke om meget alvorlige lovovertrdelser , og man m ikke kunne anvende overskydende information .
Af gode grunde er reguleringen af dette meget restriktiv i nsten alle de lande , hvor systemet findes .
Jeg ser derfor ingen grund til , at Parlamentet forhindrer dette .
Tvrtimod mener jeg , at Parlamentet skal g forrest for at klare balancegangen med det frie informationssamfund , men uden at lade Internettet blive et marked for kriminalitet , som hr .
Schulz var inde p .
S af hensyn til kriminalitetsbekmpelsen sttter jeg dette forslag .
<SPEAKER ID=274 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
EU ' s FBI-telekommunikationsovervgningssystem er i hastig udvikling gennem to separate , men dog meget nrt forbundne initiativer .
For det frste har Rdet foreslet et nyt udkast til Rdets resolution om udvidelse af 1995-resolutionen til at omfatte ny teknologi , Internettet og satellitbaseret telekommunikation .
Og for det andet er man i Rdet tt p at blive enige om en formulering , der skal udgre retsgrundlaget for fjernadgang til en jordstation for satellitter i Italien gennem en ny klausul i udkastet til konvention om gensidig bistand i straffesager .
<P>
Dette udkast til konvention vil udgre den juridiske ramme for aflytning af alle former for telekommunikation i EU , hvilket er ndvendigt for at gennemfre EU ' s FBI-overvgningssystem .
Begge foranstaltninger ventes vedtaget p Rdets ( retlige og indre anliggender ) mde den 27.-28. maj .
<P>
Det , vi drfter her i dag , i de udgaver , der drftes i Europa-Parlamentet , er ndringer af kravene fra 1995 , s disse kommer til at omfatte oplysninger om internetbrugere ssom IP-adresse , den elektronisk adresse , der tildeles en abonnent , kontonummer og e-mailadresse ( ENFOPOL 10951 / 98 REV2 ) .
<P>
Det er rent faktisk blevet ndret .
Det , vi drfter nu , er ikke den faktiske ordlyd , for det , man siger i stedet , er :  IP-adresse  og i stedet for  kontonummer  siger man  kreditkortnummer og e-mailadresse  .
<P>
Det er meget foruroligende , at et sdant emne drftes p en torsdag aften , hvor der er meget f til stede , afstemningen finder sted i morgen , og der har ikke vret nogen ordentlig drftelse i de nationale parlamenter om dette emne .
Der har helt klart ikke vret noget drftelse i det irske parlament , og jeg tror ikke , at der har vret drftelser i mange af de vrige parlamenter .
<P>
Hvis det er muligt at overvge kommunikation p denne mde , fr man mulighed for at se , hvor en person er , hvornr de er der , hvilke hjemmesider de kigger p , hvilke elektroniske meddelelser de sender , hvilke elektroniske betalinger de foretager , man ved praktisk taget alt om personens privatliv .
<P>
De Grnne opfatter dette som et alvorligt angreb p privatlivets fred , og der er ikke tilstrkkelig sikkerhed med hensyn til databeskyttelse og demokratisk kontrol .
Det er noget , der rent faktisk blev taget op i Retsudvalget , hvor man stillede sig meget kritisk over for dette .
Det er uheldigt , at ordfreren for udtalelsen ikke er til stede , for det er utroligt vigtigt at fremhve dette punkt .
<P>
Reglerne for telefonaflytning kontrolleres f.eks. nationalt .
Dette flger helt faste procedurer og krver tilladelse .
Forslaget her er faktisk en omgelse af den europiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlggende frihedsrettigheder samt bestemmelsen om beskyttelse af privatlivets fred i artikel 8 .
De tilsidesttes her , og en offentlig myndigheds indgriben br vre underlagt utroligt strenge restriktioner .
Der br tages hensyn til holdningen i Retsudvalget .
<P>
Den anden ting , jeg gerne ville sige , er , at hele dette sprgsml blev behandlet ved en procedure , der var en skriftlig procedure , ikke p et mde i Rdet ( retlige og indre anliggender ) .
Efter min mening er sprgsmlet ikke blevet behandlet i henhold til de korrekte demokratiske procedurer .
Det er ikke blevet drftet i de nationale parlamenter .
Jeg betragter det ogs som meget uheldigt , at sprgsmlet sttes p dagsordenen torsdag aften , hvor alle er p vej hjem for at fre valgkamp .
Der er absolut ingen til stede for at hre , hvad der sker .
Det er et alvorligt slag imod folks ret til privatliv og personlig frihed .
<P>
Det har altid vret tilfldet i alle Den Europiske Unions medlemsstater og rundt om i hele verden , at undertrykkende lovgivning indfres ved hjlp af argumentet om , at vi er ndt til at bekmpe alvorlig kriminalitet .
En af talerne nvnte f.eks. pdofili og den slags p Internettet .
Det betyder ikke , at man skal overskrive folks grundlggende ret til privatliv .
Det er det , der er ved at ske her .
Vi har behov for langt mere debat om disse sprgsml , ikke kun her i Europa-Parlamentet , men ogs i de nationale parlamenter .
Jeg vil gerne vide , hvorfor disse sprgsml er blevet tromlet igennem p denne mde uden ordentlig demokratisk kontrol og uden en ordentlig offentlig debat .
<SPEAKER ID=275 LANGUAGE="DE" NAME="Nassauer">
Fru formand , mine damer og herrer , alene det at nvne begrebet aflytning af telekommunikationen er nok til i visse kredse at fremkalde begreber som politistat og overvgningsstat , p samme mde som spyttet hos Pawlows hunde .
Det , som Retsudvalget har produceret her , er i den grad en gang hjernelst sludder , at man hjst ville lade en studerende p 1. semester slippe af sted med at udbrede det ; fra og med 2. semester er det ren ondsindethed .
Kollega Schulz gjorde absolut rammende opmrksom p , og kollega Schmid har skrevet det , at Rdets henstilling ikke ndrer en tddel ved lovgivningssituationen i medlemsstaterne .
<P>
De juridiske forudstninger for at gribe ind i telefonkommunikationen , for aflytning , for kontrol af internetadgangen fastlgges fr og efter denne beslutning udelukkende af den nationale lovgivning .
Denne beslutning vil harmonisere de tekniske normer , og det er ndvendigt for at have mulighed for aflytning for at forebygge organiseret kriminalitet .
<P>
Jeg vil give Dem et eksempel .
Ved hjlp af en virtuel bankkonto er det muligt at inddrive f.eks. afpresningspenge . En afpresser etablerer en virtuel bankkonto og fr pengene p denne mde , og hvis adgangen ikke kan kontrolleres , kan han ikke stilles til regnskab eller ansvar .
Derfor er det absolut ndvendigt , at disse muligheder gribes nu .
Rdet er kommet med en henstilling ; her foreligger en beslutning . Den er ndvendig for at bekmpe den organiserede kriminalitet .
<P>
Alle de retsstatslige forudstninger , som skal vre til stede for , at man kan protokollere noget s flsomt som et indgreb i en telefonsamtale eller i internetadgangen , vil sikkert blive opretholdt af medlemsstaterne .
Men der m tages hjde for mulighederne for at bekmpe den organiserede kriminalitet .
<SPEAKER ID=276 NAME="Schulz">
Fru formand , jeg vil ikke overskride tiden undigt . Men fru McKenna sagde to ting , som jeg er ndt til kort at kommentere .
Hr. kollega Schmid , som jeg reprsenterer her , er ikke fravrende af ond vilje .
Hans betnkning var sat p dagsordenen for i formiddags , og i eftermiddag havde han ikke en politisk , men en privat aftale , som ikke kunne udsttes .
Jeg beder Dem derfor undskylde ham og gr ud fra , at fru McKennas kritik af hans fravr skyldes ukendskab til denne omstndighed .
<P>
Det andet punkt er , at der er n ting , som jeg p det bestemteste p tilbagevise .
Det ansvarlige udvalg i Parlamentet hedder Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender .
Jeg vil vove at pst , at man i intet andet parlament i verden er s intensivt og omhyggeligt opmrksom p listen over frihedsrettigheder og menneskerettigheder , som det er tilfldet i Europa-Parlamentet , nr der diskuteres indgreb i borgerlige frihedsrettigheder i forbindelse med opbygningen af et retligt omrde i Europa , og De ved , fru kollega McKenna , at jeg ud over den kendsgerning , at jeg fungerer som indenrigspolitisk ordfrer for min gruppe , ogs er nstformand i underudvalget om menneskerettigheder .
Jeg afviser simpelthen p det bestemteste , at det omhyggelige arbejde , vi yder , om det nu er kollega Nassauer , jeg selv eller kollega Schmid , pisker noget igennem i modstrid med garantierne for borgerlige frihedsrettigheder for den enkelte i Den Europiske Union .
Jeg m sige , at det er temmelig strk tobak , og jeg vil bede Dem om , netop fordi De er en skattet kollega , at overveje , om De kan fastholde det i den form .
<SPEAKER ID=277 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Fru formand , til forretningsordenen .
Jeg kritiserede ikke hr . Schmid , fordi han ikke er til stede .
Jeg nvnte ham ikke ved navn .
Jeg talte om hr . Florio , fordi han var ordfrer for udtalelsen fra Retsudvalget .
Retsudvalget mener det modsatte af Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender .
<SPEAKER ID=278 NAME="Marn">
Fru formand , frst vil jeg lyknske hr . Schmid med den fremragende betnkning om lovlig aflytning af telekommunikation .
<P>
Kommissionen er enig med Parlamentet i betydningen af dette sprgsml , isr nr man tnker p , at telekommunikationsomrdet i Europa konstant undergr hurtige og revolutionre forandringer .
<P>
P den ene side skal der tages hensyn til de retshndhvende myndigheders forstelige bekymringer .
Udviklingen i telekommunikation via Internettet kan ikke mindske medlemsstaternes kompetence til at bekmpe forbrydelser og bevare den nationale sikkerhed .
P den anden side er der en imponerende stigning i telekommunikationstjenesterne , srlig internettjenester .
Informationsvirksomhederne bidrager allerede med mere end 5 % af Den Europiske Unions bruttonationalprodukt .
De beskftiger mere end fire millioner mennesker , og de skaber nye arbejdspladser i en takt , der er meget hjere end takten i en hvilken som helst anden sektor inden for Den Europiske Union .
Derfor er der en stor interesse i Unionen , for i informationsalderen str Unionen naturligvis i forreste linje .
<P>
Desuden er det magtpliggende at kunne sikre brugernes tillid til telekommunikationstjenesterne , for at denne sektors udvikling kan fortstte .
Europa-Kommissionen mener derfor , at det er afgrende at sikre en korrekt ligevgt mellem de forskellige interesser .
Dette kan efter vores mening kun gres gennem en ben dialog mellem de retshndhvende myndigheder , operatrerne og industrien .
<P>
Som det understreges i svel betnkningen af hr . Schmid som i udtalelsen fra Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder , er der en rkke aspekter , som der skal gs i dybden med .
Det er f.eks. ndvendigt at klarlgge operatrernes forpligtelser og fortrolighed i telekommunikation .
<P>
Kommissionen nsker at starte en bred debat om de ndvendige krav og om muligheden for at opfylde dem bedst muligt .
En sdan debat kunne give anledning til , at Kommissionen stillede forslag p omrdet og dermed fuldt ud udnyttede de nye muligheder , som Amsterdam-traktaten giver .
Kun p den mde kan vi beskytte informationssamfundets udvikling .
<SPEAKER ID=279 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 9.00
<P>
Mdet hvet kl . 19.00
