<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="ES" NAME="Valdivielso de Cu">
Hr. formand , jeg henviser til et brev , som parlamentsformandens kabinet sendte mig den 20. april som svar p en foresprgsel om oplysninger om den behandling , man havde givet et andragende fra talsmanden for en borgersammenslutning fra Areeta , vala-provinsen - hvor jeg er fdt og bor , hvorfor jeg har stor interesse i sagen .
Nvnte andragende blev registreret i listen over Europa-Parlamentets indgende post den 12. april , og de oplyste , at de forventede , at den officielle meddelelse om registreringen ville blive givet den 3. maj , i forgrs , ved bningen af Europa-Parlamentets plenarforsamling .
<P>
Jeg har gennemget protokollerne fra mandag og tirsdag , og dette dokument er der ikke .
Man kan sige , at sprgsmlet ikke har stor betydning , men disse sprgsml er flsomme i et samfund , som er under omstrukturering , for det drejer sig om en landsby , som i fire r har forsgt at opn , at vandrensningsanlgget for det omrde , hvor de bor , bliver placeret to eller tre kilometer lngere vk for at undg lugtgener .
Det er en fornuftig anmodning , og jeg finder , at man burde have givet den behrige behandling .
Jeg anmoder venligst formandskabet om , at denne fornuftige og berettigede anmodning bliver behandlet hurtigst muligt .
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Valdivielso .
Vi vil undersge alt i forbindelse med den sag , De har omtalt .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="EL" NAME="Trakatellis">
Hr. formand , jeg modtog en skrivelse fra Deres tjenestegrene , der sagde , at situationen i Kosovo ville blive drftet i gr , og derfor ville de sprgsml , som jeg og flere andre havde stillet til Rdet , ikke blive behandlet i dag .
<P>
For det frste nede vi ikke at bede om taletid til min gruppe , s vi kunne fremlgge vores sprgsml under grsdagens forhandling.-For det andet , som det ogs vil fremg af referatet , blev de sprgsml , vi havde stillet , ikke taget op under grsdagens forhandling , hverken af udenrigsminister Fischer eller af kommissr van den Broek.Sprgsmlet drejede sig om bombardementerne i Kosovo , deres miljmssige konsekvens samt deres indvirkning p den offentlige sundhed , og jeg vil meget gerne have , at Rdet i eftermiddag tager sprgsmlet op sammen med de vrige medlemmers sprgsml , som hnger sammen med dette , sdan som det oprindeligt var fastsat .
Jeg hber , min anmodning vil blive imdekommet og takker p forhnd .
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Hr . Trakatellis , i bilag II , artikel A.2 str der , at man ikke kan antage sprgsml om sager , som berrer et punkt , som allerede er p dagsordenen , og hvor det er planlagt , at den relevante institution , det vil i dette tilflde sige Rdet , skal deltage .
Der er et punkt i den aktuelle debat , som vedrrer Kosovo , og vi kan derfor ikke under dette mde , som det har vret tilfldet ved tidligere mder , antage sprgsml vedrrende Kosovo , simpelthen fordi forretningsordenen forhindrer dette .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Hr. formand , som De ved , har medlemmer af Europa-Parlamentet i renes lb udtalt sig meget kritisk mod enhver form for censur og navnlig kulturel censur .
De har ogs udtalt sig meget stttende til fordel for homoseksuelles rettigheder .
Jeg kunne godt lide at vide , hvorfor der er blevet nedlagt forbud mod en udstilling af en lesbisk kunstners vrker i Parlamentet .
Dette er en meget grov form for censur , der er ingen begrundelse for den , og jeg vil gerne vide , hvilken rolle De har spillet i forbindelse med forbuddet mod denne udstilling .
Ved udgangen af det 20. rhundrede er det komplet uacceptabelt at forbyde en udstilling af en homoseksuel kunstners vrker , og intet medlem af Europa-Parlamentet br sttte dette .
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden">
Fru McKenna , jeg forklarede Dem allerede i mandags , at dette var Kvstorkollegiets beslutning , idet de har fulgt de kompetente tjenestegrenes henstilling .
Beslutningen havde ikke noget at gre med , om det var en homoseksuel kunstners billeder eller ej - det kender jeg ikke noget til - men simpelthen om den kendsgerning , at udstillingens indhold blev betragtet som stdende for en del af Parlamentet og for de personer , der har deres gang her .
Det var rsagen hertil .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="EN" NAME="Morris">
Hr. formand , hvad angr det samme sprgsml om den eventuelle anvendelse af radioaktivt materiale i Serbien og Kosovo , bad vi om at f et konkret sprgsml optaget p dagsordenen for sprgetiden , et konkret sprgsml og ikke et generelt punkt , som vi havde i gr fra formanden for Rdet .
Sprgsmlet om anvendelse af radioaktivt materiale i Kosovo eller Serbien blev ikke taget op .
Kan De derfor forsikre os om , at vi vil f mulighed for at f nogle svar p dette meget vigtige sprgsml ?
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden">
De ved udmrket godt , at denne type sprgsml skal indgives som skriftlige sprgsml .
Hvad jeg kan gre , er at have et mundtligt sprgsml i denne mdeperiode , eftersom vi har Kosovo p dagsordenen .
De kunne have bedt de medlemmer , der talte p Deres gruppes vegne , om at rejse sprgsmlet .
Hvis de ikke finder det ndvendigt at gre det , kan jeg ikke gre noget ved det .
<P>
Protokollen godkendtes
<CHAPTER ID=2>
Redegrelse ved Europa-Parlamentets formand i anledning af afslutningen af Parlamentets fjerde valgperiode
<SPEAKER ID=10 NAME="Formanden">
Hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , mine damer og herrer , mdet i denne uge , som er det sidste i denne valgperiode , er ogs mit sidste som formand for Parlamentet .
Tiden er alts inde til at gre status : over for jer , kre kolleger , og herigennem over for alle borgerne i Den Europiske Union , som jeg har bestrbt mig p at tjene i lbet af disse to r .
<P>
I det brev , som jeg stilede til jer i december 1996 , og hvori jeg bad om jeres stemme , talte jeg om fem udfordringer , som Unionen , og derved dens Parlament , stod over for . Fem formidable udfordringer til to et halvt r :
<P>
I : Afslutningen p den p davrende tidspunkt igangvrende regeringskonference , hvor Parlamentet vandt over de andre institutioner og blev styrket og forstrket til at kunne yde europerne en bedre service .
<P>

II : Indledningen af de udvidelsesforhandlinger , som Parlamentet s energisk har tilskyndet til , og som det flger p nrt hold ; altid med det for je , at udvidelsen skal omfatte alle ansgerlandene uden andre forskelle end dem , der er et resultat af det enkelte lands tilpasningsevne .
<P>

III : Indfrelsen af euroen , hvor vi har deltaget aktivt og konstruktivt og srget for , at overgangen til euroen ikke er sket p forbrugernes bekostning , samt sikret , at Den Europiske Centralbanks nye direktionsmedlemmer var i besiddelse af den ndvendige baggrund og uafhngighed , og opnet , at europernes Parlament fik de relevante oplysninger om den monetre politik .
<P>
IV : Revisionen af de finansielle overslag og af Agenda 2000 , hvor vi har deltaget beslutsomt med forslag og ndringsforslag med henblik p at fastholde og forbedre vores gldende fllesskabsret .
Jeg finder , at koordineringen af de mange kompetente udvalgs arbejde og samarbejdet med Rdet og Kommissionen har vret eksemplarisk .
<P>
V : Forberedelsen af vores institution til det kommende valg til Europa-Parlamentet ; et valg , hvor man ikke vlger fllesskabsinstitutionernes fattige slgtning , men et Parlament , som borgerne for frste gang ser udstyret med stor magt og mulighed for at udve den .
<P>
Ligevgten mellem de europiske institutioner har faktisk ndret sig , s den passer til det , der var hensigten i henhold til Maastricht-traktaten og Amsterdam-traktaten . Det vil sige , at vi nu har en Kommission , hvis udnvnelse og politiske handling ikke lngere kun baserer sig p Rdets tillid , men i udprget grad p Parlamentets tillid .
En tillid , som ikke opns n gang for alle , men som skal vedligeholdes under hele valgperioden , og Kommissionen skal hele tiden st til ansvar over for Parlamentet og uden forbehold og modvilje give det alle de oplysninger , der er ndvendige for , at Parlamentet kan udfre sin kontrolfunktion .
<P>
Man har i revis efterlyst nogle mere demokratiske europiske institutioner .
Lad os ikke blive forskrkket nu , og lad os ikke nske os den tidligere ligevgt mellem institutionerne tilbage . Den duer ikke lngere .
Demokrati krver , at man gennemfrer de europiske borgeres voksende krav om via deres reprsentanter at f at vide , hvad der foregr , og at man bifalder det eller kritiserer det , alt efter det pgldende tilflde .
Dette - og ikke andet - er , hvad Parlamentet har gjort .
<P>
I mit kandidaturbrev fortalte jeg jer ogs om de interne reformer og om den flles statut for medlemmerne .
Der er blevet vedtaget talrige reformer af Parlamentets funktion i de seneste r :
<P>
en fuldstndiggrelse af reglerne og den finansielle opbygning ; -en fornyelse af de verste niveauer af Parlamentets administration og indfrelse af nye systemer til forfremmelse og mobilitet p alle niveauer ; -en forget andel af kvinder p de ledende poster , selvom de stadig ikke udgr den andel , som jeg gerne ville have net ; -p anmodning af ombudsmanden , gennemsigtige regler for de administrative beslutninger ; -sammenskrivning og tydeliggrelse af de gldende regler , s medlemmerne og funktionrerne fra nu af ved , hvad der er deres rettigheder og pligter i henhold til tydelige regler , som hindrer vilkrlighed eller vennetjenester.Man har ogs p tilfredsstillende vis fet lst de tekniske og finansielle problemer med vores bygninger i Bruxelles , og herved er mine forgngeres anstrengelser for at give parlamentsmedlemmerne nogle mere funktionelle og samlede faciliteter sket fyldest .
Jeg er sikker p , at dette ogs vil blive tilfldet med bygningen i Strasbourg , s man kan begynde dr i den kommende valgperiode .
Den nye stabilitet inden for ejendomspolitikken har gjort det muligt at give parlamentsmedlemmerne nyt og passende IT-udstyr og -programmer , s de har mulighed for en endnu mere direkte kontakt med borgerne .
<P>
Med hensyn til statutten for medlemmerne skal det st helt klart - og derfor har jeg nsket at minde om , at det stod i nvnte brev - at det drejer sig om Parlamentets eget nske , og ikke , som nogle antyder , er en velse , som er blevet plagt os af Rdet .
Det var Parlamentet , som bad om den , og det opnede , at retsgrundlaget for denne statut kom med i Amsterdam-traktaten .
Det var Parlamentet , der - endog fr traktaten trdte i kraft - lagde en meget fyldestgrende tekst p Rdets bord , hvor man med den allerstrste grad af gennemsigtighed medtog alle forholdene omkring vores situation , endog dem , som vi altid har haft kompetence til at beslutte .
<P>
Man m glde sig over , at Rdet er get med i denne dynamiske proces , som jeg ikke tror kan stoppes , og har gjort en stor indsats for at opn konsensus blandt dets medlemmer , men i den tekst , som man har foreslet os , er der nogle formelle og indholdsmssige forhold , som br rettes for ikke at krnke grundlggende principper .
Jeg tnker p princippet om ensartet beskatning for alle parlamentsmedlemmerne , hvor der kan tillades midlertidige undtagelser , men aldrig endelige ; p respekten for de rettigheder , som medlemmerne har erhvervet sig med hensyn til pension i de r , de har arbejdet i og uden for Parlamentet , eller p andre detailsprgsml , som det ikke er ndvendigt at nvne nu .
<P>
Det str under alle omstndigheder fast , at vi fortsat vil krve en flles statut , og at vi heller ikke har ventet p denne statut for at f vedtaget foranstaltninger til kontrol med diter og rejseudgifter med det sigte at f dem reduceret betydeligt .
Kun f institutioner eller organer - nationale eller andre - inden for Unionen er i stand til at trffe denne slags beslutninger motu propio , som vi har vret .
<P>
Den fundamentale baggrund for disse reformer var og er - og det br borgerne ogs vre klar over - at ge Parlamentets effektivitet og gennemsigtighed og efterlade den kommende valgperiodes medlemmer et Parlament , som er parat til med succes at ptage sig sin institutionelle rolle og den udfordring , der udspringer af vores medborgeres strre opmrksomhed .
<P>
Status for disse to og et halvt r er alts positiv .
Men denne status har ikke kun sine lyse sider , den har ogs sine mrke sider .
Det ville vre forkert at forbig vores mest smertefulde fiasko i tavshed : At vi ikke har formet , at vores gentagne advarsler om den tragedie , der truede Kosovo , blev hrt .
Nu m vi rdselsslagne se p , hvordan hvnens sorte skyer , som vi advarede om nrmede sig , er endt med at lade sit tragiske potentiale for forflgelse , blod og vold regne ned over Kosovo .
Vi m se p , hvordan mangelen p passende instrumenter til at udbrede vores fred til Kosovo ikke har gjort det muligt for os at hindre dette folkedrab .
<P>
Vi kan kaste os over ndhjlpen til ofrene .
Det gr vi allerede , og vi skal fortstte denne humanitre aktion i lang tid .
Men det er ikke nok .
Det er ndvendigt at begynde at forberede freden nu og samarbejde med landene i regionen for at opbygge et stabilt samarbejdssystem mellem dem og sttte en udvikling , som gr det muligt for dem snarest at tilslutte sig en Union , som bygger p respekt for dem , der er anderledes , og p integrationen af dens rigdomme og kulturelle og menneskelige forskelligheder .
<P>
En Union , hvor der hverken er plads til snvertsynede holdninger eller racisme og racehad .
Det er som en virus , der altid str p spring for at bryde frem igen , en virus , som man skal vre over hele tiden , for hvis den fr den mindste chance , giver den sig atter udslag i vold , lidelse og dd .
Parlamentet har vret - og det bliver det helt sikkert ved med at vre - en af de mest aktive aktrer i denne kamp .
<P>
Mine damer og herrer , jeg lagde ud med en personlig status , og jeg er endt med en kollektiv status . En status om nogle ting , der er blevet frt ud i livet takket vre Deres allesammens arbejde , ihrdighed og dygtighed og takket vre det aktive og loyale samarbejde , som udvises af alle Generalsekretariatets funktionrer , som betjener Parlamentet , af freelancemedarbejderne , af Parlamentets assistenter , af alle .
Jeg anmoder om , at vi giver dem en applaus som tegn p anerkendelse og taknemmelighed .
<P>
Bifald
<P>
En srlig anerkendelse fortjener de kolleger , som fra nu af vil flge en anden politisk eller personlig vej .
Parlamentet er dem en stor tak skyldig for deres indsats og forstandighed .
De har vret medaktrer ved opbygningen af et mere demokratisk Europa , som er tttere p borgerne . Det er p sin plads , at vi takker dem for det .
<P>
Mine damer og herrer , jeg har haft det privilegium at lede Parlamentets arbejde ud fra den faste overbevisning om , at den bedste mde at reducere det demokratiske underskud i Unionen er at styrke Parlamentet , at gre det mere og mere tilstedevrende i europernes liv .
Der findes ikke noget levende demokrati , hvor der ikke er et levende parlament , ej heller et levende parlament , som ikke giver anledning til mistro og ubehag hos den fungerende formand .
<P>
Der har da heller ikke i lbet af disse to et halvt r manglet jeblikke prget af spnding og vanskelige forhandlinger .
Jeg har forsgt at hndtere dem ihrdigt , uden at g p kompromis med hverken min interesse eller indsats , uden at vende kinden til , nr det har vret ndvendigt at forsvare Parlamentets beslutninger og handlinger .
Jeg har p intet tidspunkt tnkt p , om dette forsvar ville behage de andre institutioner eller ej , men blot p , at det var min pligt .
Fra barnsben af er jeg blevet opdraget med det forbillede , at det er den eneste vrdige mde at vre med i politik p , og det har jeg bestrbt mig p ikke at glemme .
<P>
Jeg slutter , mine damer og herrer , hvor jeg begyndte for godt to r siden med at takke Dem for Deres sttte og ogs for Deres kritik .
Jeg betragter mig som demokrat , og derfor opfatter jeg kritikken som det , den er : en hjlp og ikke en fornrmelse .
Jeg synes , at det er en fornuftig leveregel at holde rerne bne for kritikeren og lukke dem for rygklapperen .
<P>
Den europiske passion har bevget mig . Den passion , der har gjort , at den 50 r gamle utopi for en stor del er blevet en realitet .
Et Europa , som vi skal blive ved med at bygge op med den samme passion , mere og mere forenet , mere fremgangsrigt , mere frit og mere solidarisk .
Mange tak .
<P>
Kraftigt bifald
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="NL" NAME="Martens">
Hr. formand , jeg takker Dem for denne balance , som De har opnet og udtalt i Parlamentet .
Jeg tror , at vi , som De fremhvede , kan sige , at Parlamentet i lbet af denne valgperiode har udviklet sig til et gte Parlament .
Den store fuldbyrdelse af Deres formandskab er uden tvivl Amsterdam-traktaten .
Takket vre Deres bestrbelser , Deres udholdenhed , ogs Deres overbevisnings trovrdighed , er De med medvirken fra mange fra Parlamentet net til , at Parlamentet med hensyn til lovgivning fr reel medbestemmelsesbefjelse .
Enhver i Parlamentet ved , at dette resultat aldrig ville vre net uden Deres indsats .
I mellemtiden har Europa-Parlamentet , vores Parlament , udviklet sig til en politisk institution i EU , der er blevet uundgelig , der har udvet sin politiske kontrol og budgetkontrol med stor kraft og med stor selvstndighed .
Dette anser jeg for en srlig vigtig udvikling , der ogs udgr en demokratisk modvgt over for EU ' s to andre politiske institutioner .
<P>
De har gennemfrt de reformer i Parlamentet , som var begyndt under Deres forgnger , Klaus Hnsch . Det har medfrt mange komplikationer for Dem .
Det var i mange henseender ikke nogen nem opgave , frst og fremmest fordi Rdet ikke altid havde tilstrkkelig indsigt i , hvor vigtig og kompleks reformen var , og fordi Rdet - mener jeg - heller ikke var tilstrkkelig bevidst - nrmere bestemt for ganske kort tid siden - om , at vi ikke kunne bryde med bestemte principper fra et frit Parlament .
Reformen , hr. formand , er i vrigt ikke en afslutning , og det er uden tvivl en del af Deres desillusionering .
Men langt vigtigere end alt dette , synes jeg , at De har handlet ud fra Deres europiske overbevisning og ikke ud fra en slags pragmatisk  realpolitik  .
Den europiske opbygning , der skal bringe fred , forsoning og solidaritet til de europiske folk er utvivlsomt et ideal for Dem , mere end det , et livsml .
Og lad mig fje et personligt element dertil .
Denne overbevisning er blevet Dem overleveret fra far til sn .
Jeg glemmer aldrig , at jeg som ung formand for mit parti i begyndelsen af halvfjerdserne sammen med Deres far deltog i et mde i en biografsal i Madrid med f deltagende , under svre omstndigheder , men hvor vi allerede dengang , under Deres fars beskyttelse , tydeliggjorde vores livssyns idealer og overbevisning , de kristelig-demokratiske vrdier og principper og frem for alt ogs den europiske fderale overbevisning .
Og det genfinder man hos Dem .
<P>
Kre kolleger , vi har haft to formnd i denne valgperiode , der , tror jeg , ikke har bret noget regeringsansvar , men som har arbejdet her , som er blevet store i Parlamentet .
De to personligheder har reprsenteret os i Rdet p en trovrdig , gennemtrngende mde .
Som mit lands frsteminister har jeg oplevet , hvordan formndene fra Parlamentet nogle gange kun kunne deltage i Det Europiske Rd i nogle f minutter .
Det er heldigvis ikke lngere tilfldet .
De har begge , Klaus Hnsch og Jos Mara Gil-Robles , reprsenteret , forsvaret Parlamentet p en meget trovrdig mde , og de resultater , vi er net til , er meget store .
Det vil jeg ogs i eget navn takke Dem begge for .
Idealet er vores .
Vi arbejder videre med det , selvom det bliver under helt andre omstndigheder .
Jeg takker Dem hjerteligt for det , De har bragt i stand .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Hr. formand , p Den Socialdemokratiske Gruppes vegne vil jeg gerne slutte mig til hr . Martens i hans hyldest af Deres indsats , Deres profil og Deres engagement som formand for Parlamentet i de sidste 2  r .
De har vret formand i en af de mest enestende perioder i Den Europiske Unions historie og Parlamentets liv , som De selv sagde i Deres tale - en periode , der har strakt sig fra regeringskonferencen til indfrelsen af euroen , ja og til den uventede godkendelsesproces i forbindelse med den nye Kommission - der , selvom vi ikke netop havde afsat tid til den i vores tidsplan eller forventet den , ogs er blevet klaret .
<P>
De sidste seks mneder har vret de mest omtumlede seks mneder i Parlamentets levetid .
De , hr. formand , har srget for , at Parlamentets rolle har vret klar og effektiv i hele denne periode .
<P>
Jeg vil gerne med nogle ganske f ord yde en srlig hyldest til Deres sensitivitet og Deres menneskelige egenskaber , hvis jeg m .
De har altid vret til rdighed for medlemmerne af Parlamentet .
De bnede som formand for Parlamentet Deres dr p en ny og nyskabende mde for de menige medlemmer af Parlamentet .
Det har vret meget velkomment og er respekteret af medlemmerne her .
<P>
De har altid vret rede til at se i hvert fald mig som leder af min gruppe , nr jeg har haft brug for at tale med Dem eller se Dem . Deres dr har vret ben , ja og ogs Deres telefon har vret ben for mig .
Det takker jeg Dem personligt for .
Det har , som De ved , lejlighedsvis hjulpet med til at bringe orden i eller lempe visse sprgsml og begivenheder , der har indfundet sig i lbet af Parlamentets levetid .
Det takker jeg Dem for p min gruppes vegne .
<P>
De forlader formandsposten ved udgangen af en periode , som jeg allerede har beskrevet som et omtumlet halvr .
Parlamentets prestige er blevet get ved udgangen af denne periode .
Det er et sammentrf , men mske et lykkeligt sammentrf , at vi i selvsamme uge , hvor vi befinder os i den sidste uge af det nuvrende Parlaments valgperiode , ogs befinder os i den frste uge af Amsterdam-traktatens levetid .
Det er passende , at det skulle vre sdan , og vi vil bemrke ndringen af forretningsordenen , som vi vedtog for at muliggre Amsterdam-traktaten .
I gr blev der f.eks. under afstemningen behandlet 39 betnkninger p halvanden time , hvilket formodentlig er noget af en rekord .
<P>
Jeg takker Dem , hr. formand , for den rolle , De har spillet , og det arbejde , De har gjort , og vil gerne slutte mig til hr . Martens og sige , at De bestemt er en betnksom , dybt engageret og dybtflt europer .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="EN" NAME="Cox">
Hr. formand , p ELDR-gruppens vegne vil jeg ogs gerne slutte mig til de takkeord , der er blevet Dem til del her ved udgangen af Deres valgperiode .
Det har vret - ja , og det er det endog nu , hvor vi afslutter den - og forbliver en enestende og begivenhedsrig valgperiode .
Det udgr en valgperiode , hvor det europiske demokrati selv og det parlamentariske demokrati er net et nyt niveau af modenhed .
P nogen mder er vi , hvor vi mlt i direkte mandater gr ind i vores 21. r , nu net denne nye alder af modenhed .
Jeg er overbevist om , at vi med Deres hjlp - isr nr vi har behandlet mange af de seneste mneders flsomme politiske kontroverser og regeringskonferencen - har vret i stand til at holde sammen p et sammenhngende synspunkt fra Parlamentet , selv med de belastninger og spndinger og eftertryk , som grupperne har nsket at introducere i debatterne .
Det er i en ikke ringe grad et resultat af den rolle , De har spillet som formand .
<P>
Jeg er ogs klar over , hvor strkt De i Deres mange r i Parlamentets tjeneste har vret engageret i sprgsml om institutionel reform .
Derfor m det vre til stor personlig tilfredshed for Dem , at De efter at have viet en s stor del at Deres srlige opmrksomhed til institutionelle sprgsml skulle komme til at prsidere over denne sidste mdeperiode under den nye Amsterdam-traktat .
<P>
Jeg kan - for s vidt angr de adskillige mneder , hvor jeg har haft det privilegium at lede min egen gruppe - bekrfte den hflighed , De har udvist over for mig - hvilket jeg anerkender her i dag - og jeg kan ligeledes bekrfte den enestende benhed , De lgger for dagen i Deres arbejde .
De er en rlig og redelig mand at have med at gre .
Jeg stter den strste pris p den benhed , De har udvist over for mig , nr jeg har haft brug for Deres rd og hjlp .
Jeg nsker Dem held og lykke i fremtiden .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="ES" NAME="Puerta">
Hr. formand , det er en stor fornjelse at kunne tale ved denne afslutning af valgperioden , hvor der er en stemning , som var det rets sidste undervisningsdag p universitetet for de studerende , som tager venligt afsked med hinanden , husker nogle elever , nogle lrere , og alt er rart .
Det er rart , at der er dage som disse , hvor det er hjertet , der bestemmer .
<P>
Jeg m indrmme , at jeg fuldstndigt havde glemt , at der skulle vre dette hjtidelige mde , og det , jeg siger her til Parlamentet , og som er for egen regning , har ikke vret vendt og drejet politisk , og jeg gr Dem opmrksom p , at den evaluering , som jeg kunne komme med p nuvrende tidspunkt , er , at jeg ville stemme p Dem igen , svel p Dem som p hr .
Hnsch . Det er ikke altid tilfldet .
<P>
Fra min gruppes side beder vi om en evaluering af politikkerne , og trods al den kritik , som vi har kunnet komme med fra gruppen , har det arbejde , som De har udfrt i denne valgperiode med udgangspunkt i forskellige politiske grupper , vret meget prisvrdigt .
<P>
Jeg vil gerne fremhve tre aspekter ved Deres arbejde .
Det ene er den effektivitet , De har arbejdet med . Denne effektivitet betyder , at De har vret 100 % til rdighed .
Det andet aspekt , som er meget vigtigt , er Deres fuldstndige uafhngighed af mulige pres fra regeringer og partier .
De har givet Deres job som formand for Parlamentet frsteprioritet .
Sandsynligvis med dets gode og drlige sider - og det vil jeg ikke komme ind p .
Men at udve det institutionelle hverv , som man er blevet valgt til , fuldstndig uafhngigt , ser man ikke hver dag , hr. formand , og det er jeg Dem meget taknemmelig for .
Og med baggrund i en mellemstor gruppes srlige interesse - og som p ingen mde er lille , for med sine 34 medlemmer er den en mellemstor gruppe , som er ved at blive stor - m jeg sige , at jeg ikke har bemrket nogen form for forskelsbehandling .
De har behandlet alle grupperne ens , naturligvis afhngig af den sttte , vi har modtaget fra borgerne .
<P>
Med hensyn til Parlamentet vil jeg ogs gerne sige , at det har vret karakteristisk for denne valgperiode , at vi er vokset ud af de korte bukser - her taler jeg som den mand , jeg er , og derfor kommer jeg med dette eksempel med de korte bukser , naturligvis uden at det er et knsdiskriminerende eksempel .
Vi er et voksent Parlament .
Nu er det ikke lngere ndvendigt at komme med s mange forklaringer om Parlamentets kompetencer .
<P>
Den offentlige mening og borgerne fler , at dette er et rigtigt Parlament .
De fler det mere end med Amsterdam-traktaten , for Amsterdam-traktaten er , som en spansk journalist har udtrykt det , kendetegnet ved at vre farvels , lugtfri og fad i smagen .
Man mrker ikke meget til Amsterdam-traktaten , selvom vi i Parlamentet bemrker den i vores lovgivningsarbejde .
<P>
Og at vi nu er blevet et modent og voksent Parlament , er meget vigtigt for demokratiet , for som vi alle ved , fungerer demokratiet ikke alene i kraft af gode hensigter eller personlige bidrag , men i kraft af institutioner , som rkker lngere end menneskene , hvilket gr , at det arbejde , der er udfrt af parlamentsmedlemmer , som ikke kommer tilbage , vil blive fortsat af andre parlamentsmedlemmer .
Det er den store vrdi ved demokratiets institutioner .
<P>
Parlamentet har ofte vre kritisk og hrd over for Kommissionen . I dag er hr .
Santer her , og jeg vil gerne give udtryk for min personlige sympati . Man skal takke hr .
Santer for , at han har accepteret Parlamentets funktion .
Og nr jeg minder om dette , tnker jeg p fremtiden , jeg tnker p , at Rdet - dette almgtige Rd - en sknne dag vil vre ndt til at underrette Parlamentet om nogle beslutninger med politisk ansvar .
Nr den dag kommer , vil Parlamentet have net myndighedsalderen til gavn for de europiske borgere .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="DE" NAME="Wolf">
Hr. formand , kre kolleger , jeg m igen en gang reprsentere vores gruppe som eneste tilstedevrende medlem af udvalgets formandskab .
Det gr jeg meget gerne .
Jeg bliver ganske vist ndt til at sige p forhnd , at jeg er fra Slesvig-Holsten og derudover medlem af Gruppen De Grnne , og de to ting gr det vanskeligt for mig at fremsige de sdvanlige rosende ord - sledes som hr .
Puerta gr det s fremragende . Det er ikke gngs hjemme hos os og heller ikke i mit parti !
<P>
Hr. formand , jeg tror , jeg kan forsikre Dem om , at vi alle respekterer Dem hjt .
Deres sindighed , Deres evne til at hndtere forskelle og modstninger , har virkelig gjort et dybt indtryk p os alle ogs i menneskelig henseende , og personlig har jeg hos Dem ud over Deres sans for fairness lrt at stte pris p Deres forstelse for Europa-Parlamentets voksende opgaver , for Europa-Parlamentet er virkelig i denne valgperiode blevet mindst t hoved hjere .
Om det med , at tiden med de korte bukser nu er forbi - som De ved var der engang en episode p Formandskonferencen , hvor jeg stillede i korte bukser .
Ogs dt bar alle over med - det var nu ogs meget varmt !
<P>
I mellemtiden har vi virkelig som Parlament fet get vores statur og vgt .
Det er sket under Deres formandskab , hr . Gil-Robles .
<P>
Tilrb
<P>
Min vgt er ikke get !
Det er en forkert udlgning .
<P>
Munterhed
<P>
Vi har rent politisk get vores vgt .
Det kan vist ikke misforsts af nogen i Parlamentet .
De har , hr. formand , som aktiv formand virkelig reprsenteret de samme rettigheder for alle medlemmer . De er som formand aktivt og med succes get ind for , at vi nu er ved at f en flles europisk statut i stedet for en hel rkke nationale statutter .
n i stedet for 15 , det er da et kvalitativt skridt !
De har derfor , og det er vist ikke kun min gruppes mening , virkelig en succesrig embedsperiode bag Dem , og De har gjort et stort arbejde i Europa-Parlamentet .
Muchas gracias , Seor Presidente !
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="EN" NAME="Collins, Gerard">
Hr. formand , det er med den strste fornjelse , at jeg p Gruppen Union for Europas vegne overbringer Dem en meget dybtflt tak for det meget kompetente lederskab , De har udvist her i Parlamentet i de sidste 2  r .
Jeg vil ikke gentage det , der er blevet sagt af de kolleger , der allerede har talt , men det har vret en ret fantastisk periode .
Vi vil altid huske Amsterdam , og vi vil altid huske den flles valuta .
Vi vil ogs i fremtiden anerkende og vrdstte de strkere og tttere forbindelser , De har etableret til ansgerlandene ved at hjlpe med til at skabe demokratiske og parlamentariske vrdier i disse lande .
Vi vil altid huske Dem som en person , der til enhver tid har udvist et meget fremragende lederskab , og som har vret ben , venlig og til rdighed for medlemmerne af Parlamentet .
Det er vigtigt .
Men derudover er det anerkendt , at De er en mand med strke overbevisninger og mange naturlige personlige egenskaber ; en person med stor energi og beslutsomhed og en person , der altid har vret positiv og upartisk ; en person , der er opmuntrende , ja , og en person , der kan vre meget fast og autoritativ , nr der har vret brug for at udvise denne form for autoritet , som vi lejlighedsvis har vret vidner til .
<P>
Vi vil ligeledes altid huske Dem som en person med en god humoristisk sans .
Det har til tider vret en hjlp , isr ved mder i Prsidiet , nr vi har vret get i st med flsomme sager , og De altid kunne se bde skoven og trerne .
De fik os altid bragt ud af ddvandet i sidste ende .
<P>
Jeg takker Dem dybtflt for det , De har gjort for at indfre en strre benhed og gennemsigtighed i Europa-Parlamentets mde at arbejde p .
Dette var vsentligt .
Der var ingen anden udvej , vi var ndt til at erkende virkeligheden .
De spillede helt bestemt Deres rolle , idet De fulgte op p det meget fine arbejde , som Deres forgnger , hr . Hnsch , havde gjort med at sikre , at vi p det tidspunkt var i stand til at st ansigt til ansigt med vlgerne p en mde , der gjorde , at vi kunne modst kritikken og kynismen , der ville blive rettet mod os .
<P>
Jeg hber , at vi kan fortstte ned ad denne vej til trods for et par problemer , der fremdeles er ulste .
Her vil jeg gerne udtrykke en srlig tak og psknnelse af det tyske formandskab for det store arbejde , det har udfrt med medlemmernes statut , og med at f os derhen , hvor vi befinder os i dag .
Men uden Dem , hr. formand , uden formandskabet og uden Parlamentets hjlp ville vi ikke have vret , hvor vi er i dag .
Vi mangler stadig den sidste distance .
Jeg hber , at vi nr frem .
<P>
Jeg mener , at De har haft en meget succesfuld valgperiode , hr. formand .
Det takker jeg Dem for .
De har lagt et formidabelt stykke arbejde i det .
Parlamentet har reageret p Deres lederskab .
Takket vre Deres lederskab fr Parlamentet mere og mere mening hos den almindelige borger i medlemsstaterne .
Det er noget , vi fortsat m sge at n lige til det sidste .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="FR" NAME="Duhamel">
Hr. formand , denne bemrkning til forretningsordenen angr formen , men den skal kun vare et kort jeblik .
Jeg har ikke vret her lnge nok til at vide , i henhold til hvilken artikel i forretningsordenen de franske socialdemokrater er berettigede til at tilslutte sig de rosende udtalelser om Deres arbejde , der har vret til gavn for os alle .
Men det var mig magtpliggende , at det blev gjort - i overensstemmelse med den artikel i forretningsordenen , som hr . Fabre-Aubrespy helt sikkert ville have fundet , hvis han havde vret her .
<SPEAKER ID=18 NAME="Formanden">
Tak , hr . Duhamel .
Tak alle sammen for disse smukke ord . Jeg er dybt rrt .
Jeg fortstter mit arbejde som medlem af Parlamentet , og jeg kan forsikre Dem om , at jeg glder mig til at fortstte samarbejdet med Dem alle , i samme nd .
<SPEAKER ID=19 NAME="Bonde">
Hr. formand , der skal ikke mangle en tak fra Deres altid hengivne kritiske og konstruktive opposition .
Jeg vil ogs gerne p vegne af Nationernes Europa sige Gracias , Presidente og takke for , at der sker noget med vores formnd , nr de frst er valgt .
Fra at vre politiske modstandere bliver de pludselig kollegiale , lune , behagelige og saglige , og vi har faktisk et meget godt kollegialt fllesskab i de organer , som styrer Parlamentet .
Der er De ikke nogen undtagelse .
Der har De fortsat arbejdet fra Hnsch , og det vil jeg gerne takke for .
<P>
Nu hrer jeg jo til veteranerne i dette hus og kan huske , hvordan gruppeformndene i sin tid gik foran , nr der skulle frdses med udgifter , gik foran , nr der skulle kres i limousiner med chauffrer betalt af Parlamentet og siden hen hves rejserefusion i medlemmernes kasse for de samme rejser .
Det er ikke s mange r siden , men nu er der lejlighed til ligesom at gre en slags status og takke Dem for , at De sammen med Hnsch har vret med til at rydde op i den slags frdseri .
Siden 1994 har formanden for Parlamentet get i spidsen for oprydningen .
Vi m takke Hnsch , fordi han satte arbejdet i gang , og Gil-Robles fordi han fortsatte med det .
Men der var alts engang , Parlamentet var et Mickey Mouse-parlament , som optrdte meget uforsvarligt i pengesager .
38 gange har vi stillet forslag om , at man skal have rejsegodtgrelse efter regning .
Det sker forhbentlig nu , men vi skal frst igennem en velse i eftermiddag .
Nu gr alle formndene i spidsen for at bekmpe misbruget , hvor de fr gik i spidsen for at misbruge .
S p det omrde er der i hvert fald sket en forandring , men desvrre er gruppeformndene jo stadigvk i mindretal i denne forsamling .
Det vil vi se i eftermiddag .
Forhbentlig fr gruppeformndene et flertal bag sig i det Parlament , der kommer efter 10. juni , s der kan blive ryddet endeligt op i rejsegodtgrelserne . For vi er jo ikke kommet igennem endnu .
Det forslag , der er vedtaget i Prsidiet , betyder , at jeg p min rejse fra Kbenhavn til Strasbourg fr 450 euro mere i refusion for rejsen , end jeg fik , fr spareforanstaltningerne blev sat i vrk .
S der er et stykke vej endnu .
<P>
Hr. formand , s vil jeg gerne takke for , at De ogs har vret med til at arbejde for strre benhed i EU .
Der er i den sidste femrige periode skabt en konsensus i Parlamentet for at arbejde for benhed .
Og Parlamentet har med stort flertal besluttet , at alle dokumenter skal vre offentlige , medmindre man med 2 / 3 flertal beslutter at lukke for adgangen til dem .
Den holdning er der konsensus omkring i Parlamentet , men desvrre endnu ikke i Kommissionen og Rdet .
I Amsterdam-traktaten sls vi nu med kommissionsforslag , som ikke indebrer strre grad af benhed , men mske snarere en indskrnkning af benhed .
<P>
S vil jeg gerne takke hr .
Santer og hr . Oreja til sidst , fordi det efter 20 rs arbejde nu er lykkedes at f Kommissionens interne telefonbog udleveret helt officielt med et flgebrev , hvori der str , at alle andre ogs vil kunne f den i lbet af et par mneder , nr prototypen er blevet til en rigtig telefonbog .
S efter 45 r med en hemmelig telefonbog er det alts blevet muligt for almindelige mennesker i lbet af et par mneder at kunne finde frem til den person i Kommissionen , der f.eks. arbejder med udlevering af telefonbger .
<P>
Tak , hr. formand , for det gode kollegiale samarbejde .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="EL" NAME="Ephremidis">
Hr. formand , De startede med at gre personlig status og gik derefter videre med den kollektive .
Jeg vil tillade mig at komme med et indlg til forretningsordenen , bde p grund af min alder , og fordi jeg trder ud af Parlamentet ved afslutningen af denne valgperiode .
<P>
Iflge forretningsordenen , som De altid har respekteret og overholdt til punkt og prikke , hvilket ogs har givet os mulighed for at respektere og overholde den , burde den kollektive status efter min mening have omtalt , at Parlamentet afslutter denne valgperiode uden at have vret i stand til at hindre en krig p det europiske kontinent .
<P>
Det var heller ikke i stand til under grsdagens forhandling at hindre de mange krigsforbrydelser , der finder sted , forbrydelser mod menneskeheden , men gjorde sig derimod med sine beslutninger , sin forhandling og med Rdets og Kommissionens redegrelser til forsvarer for disse forbrydelser !
Dette er ikke nogen god prcedens for det kommende Parlament !
<CHAPTER ID=3>
Det Europiske Rd den 3.-4. juni i Kln - Institutionel reform
<SPEAKER ID=21 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om
<P>
redegrelserne fra Rdet og Kommissionen om forberedelsen af Det Europiske Rd den 3.-4. juni 1999 i Kln ; -de mundtlige foresprgsler af hr . De Giovanni for Udvalget om Institutionelle Sprgsml til Rdet ( B4-0334 / 99 ) og til Kommissionen ( B4-0335 / 99 ) om den kommende institutionelle reform .
<SPEAKER ID=22 NAME="Verheugen">
Hr. formand , mine damer og herrer , ogs jeg vil gerne p Rdets vegne indlede med at takke Dem , hr. formand .
Nu er det naturligvis lidt svrt , nr Rdet takker formanden for Parlamentet , for hvis rosen falder for overvldende ud , har han bret sig forkert ad , og derfor vil jeg sige , at De for Rdet er en partner , en besvrlig partner , imdekommende , hvad angr det saglige , men fuldstndig ubjelig , nr det drejer sig om at reprsentere Parlamentets befjelser .
Men vi har arbejdet godt sammen med gode resultater , og dt vil jeg gerne sige Dem hjertelig tak for .
P Rdets vegne vil jeg endvidere understrege , at Europa-Parlamentet i denne valgperiode har taget et kvalitativt spring fremad .
Det skyldes Dem , hr. formand , og Deres forgnger , min ven og politiske flle , Klaus Hnsch .
<P>
Det er jo ikke kun , fordi Europa-Parlamentet har fet flere befjelser og ogs benytter sig af dem .
Det har frst og fremmest fet en langt mere fremtrdende plads i den europiske offentlighed end noget tidligere Europa-Parlament , og det er dt , der er den afgrende forskel .
Europa-Parlamentet opfattes som et virkeligt parlament , og ud fra Rdets synsvinkel kan jeg kun sige , at det ogs tages alvorligt som et sdant , og dt i stigende grad .
Jeg nsker Dem alt godt , personlig og politisk , hr. formand .
<P>
Nu m jeg til sagen .
Den fase i den europiske udvikling , der ligger foran os , er prget af , at vi p ny er ndt til at fremkomme med en rkke vigtige retningslinjer .
I Berlin drejede det sig om at sikre Unionens finansielle grundlag frem til 2006 med Agenda 2000 med srlig hensyntagen til udvidelsesopgaverne .
Jeg siger udtrykkelig tak til Parlamentet for den konstruktive holdning , det har udvist i dette sprgsml i de forlbne uger .
<P>
P topmdet i Kln kommer det nu til at dreje sig om efter Unionens finansielle handlekraft p langt sigt tillige at f sikret og styrket ogs den politiske handlekraft .
Amsterdam-traktaten trdte i kraft for f dage siden , det er en historisk milepl .
Traktaten giver Den Europiske Union et udvidet instrument , men rejser samtidig nye sprgsml , vi skal finde svar p i Kln .
Vores arbejde overskygges imidlertid af et emne , som str over alt andet , nemlig konflikten i Kosovo og de dermed forbundne menneskelige tragedier .
Det blev drftet udfrligt her i gr eftermiddags , s jeg behver ikke at behandle det udfrligt nu igen .
Jeg vil blot endnu en gang fastholde , at Den Europiske Union p baggrund af udviklingen p Balkan i de forlbne uger har bevist sin enighed og beslutsomhed lige fra stats- og regeringschefernes flles erklring den 24. marts til den seneste skrpelse af sanktionsforanstaltningerne , som blev foretaget af Rdet ( almindelige anliggender ) i sidste uge .
<P>
For Rdet str det fast , at Europa p trskelen til det 21. rhundrede ikke m tillade , at den talmssigt strste befolkningsgruppe i Kosovo kollektivt fratages sine rettigheder , og at der begs alvorlige , systematiske overtrdelser af menneskerettighederne mod den .
Vi skal srge for , at hundredtusinder af flygtninge og fordrevne kan vende tilbage til deres hjem .
Ingen magthaver skal kunne pberbe sig , at fordrivelse og mord er et internt anliggende for en stat .
Det er det 20. rhundredes lre .
Og det skal siges endnu en gang , at det for os i Kosovo-konflikten ikke kun drejer sig om humanitre ml og humanitre sprgsml .
Det drejer sig ogs om det samlede europiske perspektiv i vores enhedspolitik , og det drejer sig om hele Europas sikkerhed og stabilitet p langt sigt .
<P>
Hvis Milosevic nr sit ml , som er et Kosovo , hvor der ikke lngere bor albanere , opstr der i en region , der i forvejen ikke er srlig stabil , et urocenter , som kan fre til talrige nye konflikter .
Stabiliseringen af det sydstlige Europa rykker langt ud i fremtiden , og for en del af Europa ville der s overhovedet ikke mere vre nogen udsigt til integration .
Europa ville forblive ufuldstndigt .
Derfor var det s vigtigt ud over den militre plan at udarbejde en politisk plan for etablering af fred i hele regionen .
<P>
Det tyske rdsformandskab tog initiativet og fremsatte de ndvendige forslag .
P mdet i Bruxelles den 14. april stttede stats- og regeringscheferne de tyske forslag .
Rdet har i den forlbne uge vedtaget at indlede udarbejdelsen af en stabilitetspagt for det sydstlige Europa , et initiativ , som i mellemtiden udtrykkelig bifaldes af hele verdenssamfundet .
Sammen med de internationale organisationer og de berrte nabostater mdes vi frste gang den 27. maj p arbejdsniveau , og den 11. juni finder der en frste udenrigsministerkonference sted .
<P>
P den baggrund holder Det Europiske Rd mde i Kln den 3. og 4. juni .
Lige s meget den aktuelle udvikling i Kosovo skal flges opmrksomt af Rdet , lige s lidt m de vrige centrale sprgsml om politisk handlekraft tabes af syne .
<P>
I Kln kommer det til at dreje sig om flgende store emner : for det frste den europiske beskftigelsespagt , for det andet tidsplanen for den forestende institutionelle reform , for det tredje det europiske charter om de grundlggende frihedsrettigheder , for det fjerde den flles strategi for Rusland og for det femte videreudviklingen af den europiske sikkerheds- og forsvarspolitik .
<P>
Jeg vil kort komme ind p disse punkter .
Arbejdslsheden er tidens mest ptrngende sociale problem .
Med beskftigelsespagten , som vi tilstrber at vedtage i Kln , skal Europas borgere have et tegn p , at Den Europiske Union tager sig af det , der bekymrer dem .
Pagten skal vre et udtryk for en aktiv arbejdsmarkedspolitik , som i hjere grad end hidtil satser p at undg arbejdslshed , det vil frst og fremmest sige fjernelse af ungdomsarbejdslsheden og langtidsledigheden samt ophvelse af forskelsbehandlingen af kvinder p arbejdsmarkedet .
Vi vil i hjere grad koordinere foranstaltningerne til fremme af beskftigelsen p nationalt og p europisk plan og knytte dem sammen med en koordineret penge- , finans-og lnpolitik samt med konomiske strukturndringer .
<P>
Et arbejdspapir , som det tyske formandskab forelagde , drftedes frste gang p den uformelle samling i KOFIN-Rdet i Dresden midt i april og fik en positiv modtagelse .
Der fik den id at inddrage arbejdsmarkedets parter og Den Europiske Centralbank i den fremtidige dialog om skatte / afgifts- , ln- og pengepolitikken bred tilslutning .
<P>
Et andet vigtigt emne i Kln bliver de institutionelle reformer .
I overensstemmelse med , hvad Det Europiske Rd bestemte i Wien , skal der i Kln trffes beslutning om , hvorledes og hvornr de institutionelle sprgsml , der ikke er lst i Amsterdam-traktaten , og som skal lses inden udvidelsen , skal behandles .
Rdsformandskabet vil med henblik p Kln fremlgge konkrete forslag derom inden lnge .
Vi er endnu p det stadium , hvor der foregr intensive konsultationer med medlemsstaterne .
For s vidt som det bliver ndvendigt at foretage traktatndringer for at kunne lse disse sprgsml , skal disse ndringer aftales p en konference for reprsentanter fra medlemsstaternes regeringer .
I henhold til forskrifterne i traktaten vil bl.a. en formel hring af Europa-Parlamentet vre ndvendig , inden der indkaldes til en sdan konference .
<P>
Men i Kln drejer det sig i frste omgang kun om den videre procedure , om en fastlggelse af de nrmere regler vedrrende tidsplanen og dagsordenen for regeringskonferencen .
Amsterdam-protokollen om organerne med henblik p udvidelsen af Den Europiske Union samt de herom afgivne erklringer fastlgger rammerne for regeringskonferencen , men jeg vil ikke udelukke , at vi muligvis bliver ndt til at g videre .
Det , der er sket i begyndelsen af ret , og som medfrte Kommissionens tilbagetrden og en drftelse om en reform af Kommissionen , giver jo anledning til i denne sammenhng tillige at undersge det indbyrdes forhold mellem Europa-Parlamentet , Rdet og Europa-Kommissionen .
Det forekommer mig meget vsentligt fortsat at udbygge den demokratiske kontrol , Europa-Parlamentet har udvet s effektivt her .
Tilliden til institutionerne skal genskabes i fuldt omfang , der m ikke ske en gentagelse af den institutionelle krise , der ligger bag os .
<P>
Ud fra formandskabets synspunkt er en yderligere styrkelse af Europa-Parlamentet uomgngelig ndvendig .
Jo mere handlekraftig Den Europiske Union bliver , jo strkere skal den demokratiske legitimation af dens handlinger og beslutninger vre .
Det betyder f.eks. ogs , at overalt , hvor Rdet udsteder retsakter med flertal - vi agter at gre flertalsbeslutninger til det normale - skal Europa-Parlamentet vre medbestemmende p lige fod og med samme vgt .
<P>
Den omhyggelige forberedelse af regeringskonferencen vil vre vsentlig for en positiv afslutning af den .
Vi kan i den sammenhng gre brug af det omfangsrige forarbejde , der blev gjort i forbindelse med regeringskonferencen om Amsterdam-traktaten .
Hvad tidsrammen angr , ville regeringskonferencen kunne indkaldes allerede i begyndelsen af det kommende r og afsluttes endnu i lbet af 2000 .
Det er en rgerrig mlstning , men jeg tror , at en kort overskuelig regeringskonference ville vre et vigtigt signal , for s vidt angr Unionens evne til at udvide sig og dens organers handlekraft .
<P>
Uafhngig af lsningen af de institutionelle sprgsml , der ikke blev truffet bestemmelse om i Amsterdam , bliver vi p mellemlangt eller langt sigt ndt til drfte sprgsmlet om de grundlggende frihedsrettigheder i Europa .
Den tyske udenrigsminister Fischer har i Europa-Parlamentet gjort opmrksom p , at efter Maastricht og Amsterdam rejser sprgsmlet om en europisk forfatning sig mere ptrngende end tidligere .
Nu er Amsterdam-traktaten frst trdt i kraft for f dage siden , og vi skal frst indhste erfaringer med den , fordi det allerede nu i den omfattende debat om Den Europiske Unions fremtidige udvikling og udformning tegner sig mere og mere klart , at ud over Europa-Parlamentet skal ogs de nationale parlamenter og et s bredt spektrum som muligt af samfundsgrupper inddrages i arbejdet .
<P>
Herindunder hrer tillige det initiativ til et europisk charter om de grundlggende frihedsrettigheder , som Tyskland har taget .
I Kln tilstrber vi i frste omgang at f det hverv at udarbejde et sdant charter .
Nr tiden er inde , skal det undersges , om og hvorledes et sdant charter om de grundlggende frihedsrettigheder kan udgre indledningen til de europiske traktater .
Europas borgere skal vide , at deres grundlggende frihedsrettigheder har samme prioritet p europisk plan som p nationalt plan .
De frste samtaler om charteret om de grundlggende frihedsrettigheder er allerede indledt , og jeg er optimistisk med hensyn til , at vi i Kln kan blive enige om den videre fremgangsmde .
<P>
Udarbejdelsen af et sdant charter om de grundlggende frihedsrettigheder ville typisk vre en opgave for parlamentarikere - det er parlamentarikere bedst til , det skal de lave - og vores forslag til , hvorledes chartret om de grundlggende frihedsrettigheder skal udarbejdes i praksis , vil under alle omstndigheder tage hensyn til dette synspunkt .
<P>
Til Amsterdam-traktaten knytter der sig en bemrkelsesvrdig styrkelse af Unionens udenrigspolitiske handlekraft .
Selvom Unionen allerede nu - f. eks. i forbindelse med krisen i Kosovo - viser stor enighed , skal den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik udbygges yderligere .
Hvis der nogensinde har vret behov for en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , er det vel nu , og alle tvivlere br tie nu . Vi har brug for det .
Europa kan ikke lngere acceptere , at det i konomisk henseende er blevet en verdensmagt , men politisk endnu ikke engang kan lse sine regionale problemer .
<P>
Det skal bl.a. den i Amsterdam-traktaten fastsatte hjtstende reprsentant for FUSP , som skal udpeges i Kln , bist med .
Dertil tjener den flles strategi , vi i Kln for frste gang vil vedtage for Rusland . Ved gennemfrelsen af den bliver der mulighed for flertalsafgrelser .
Denne flles strategi for Rusland er et pilotprojekt . Det bliver meget vigtigt for sprgsmlet om , hvorledes fremtidige flles strategier kommer til at se ud .
Arbejdet med flere flles strategier er allerede indledt , men de vil endnu ikke vre modne til at blive vedtaget i Kln .
<P>
Til gennemfrelsen af en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik hrer endvidere en europisk sikkerheds- og forsvarsidentitet .
Det er i den sammenhng klart , at det kollektive forsvar i Europa fortsat forbliver NATO ' s opgave , men Den Europiske Union bliver ndt til at udvikle evnen til selvstndig militr krisestyring i tilflde af , at der ud fra Den Europiske Unions eller WEU ' s synspunkt opstr et behov for handling , og partnerne i USA ikke vil eller kan deltage .
Dette emne har fet nye impulser takket vre Tony Blairs initiativ i Prtschach og det fransk-britiske mde i Saint Malo .
<P>
Udarbejdelsen af en europisk sikkerheds- og forsvarsidentitet er nu det centrale element i den europiske integrationsproces efter indfrelsen af det indre marked og Den konomiske og Monetre Union .
Uden den ville processen med at forene Europa vre ufuldendt .
Vi bestrber os under vores dobbelte formandskab i EU og WEU strkt p at udnytte denne nye dynamik .
Inden Det Europiske Rd i Kln vil vi udarbejde en beretning om mulighederne for en videreudvikling af den europiske sikkerheds- og forsvarsidentitet .
Denne beretning vil danne grundlag for en afgrelse p Det Europiske Rd i Kln , der konkret faststter den videre fremgangsmde p dette vigtige politiske omrde .
Dertil hrer bl.a. en mulig integration af WEU i EU som nvnt i Amsterdam-traktatens artikel 17 .
<P>
De ser , at der i Kln er en lang rkke opgaver , der skal klares , og det glder allerede uden de ekstra udfordringer , som krisen i Kosovo og Kommissionens tilbagetrden har stillet Unionen over for .
Men som bekendt kan krisesituationer ogs frigre krfter og udfolde en dynamisk virkning , og det tyske formandskab er fortsat optimistisk med hensyn til , at det vil leve op til sit ansvar for udviklingen af Den Europiske Union til et samlet europisk og samtidig globalt handlekraftigt fllesskab .
Formandskabet hber , at det i den sammenhng ogs fremover kan regne med Europa-Parlamentets sttte .
Tak , fordi De lyttede s opmrksomt .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=23 NAME="Santer">
Hr. formand , mine damer og herrer , medlemmer af Parlamentet , Det Europiske Rd i Kln afholdes p et for Den Europiske Union afgrende tidspunkt .
Med Amsterdam-traktatens ikrafttrden den 1. maj indledte vi en ny etape .
Om f uger trder et nyvalgt Parlament i funktion , og Kommissionen udskiftes .
De skal i dag udtale Dem om udpegelsen af den kommende formand , Romano Prodi .
Den ny formand fr brug for Europa-Parlamentets opbakning for at gennemfre sit mandat .
Alle disse elementer skal tilsammen udnyttes til at give den europiske konstruktion et nyt skub fremad .
Vi skal lre af fortiden og vende os mod fremtiden .
Vi skal allerede nu begynde at forberede de kommende institutionelle etaper .
<P>
Inden jeg gr videre med dette emne og svarer p hr . De Giovannis sprgsml , vil jeg kort nvne de vrige sprgsml , som Det Europiske Rd skal tage stilling til i Kln om en mned .
<P>
Hr. formand , situationen i Kosovo vil naturligvis blive diskuteret .
Det er givet , at Den Europiske Union skal spille en meget vigtig rolle i denne forbindelse , og dette allerede fra genopbygningsfasen , hvor Kommissionen - sammen med Verdensbanken - skal fungere som koordinator .
Unionen skal i dette jemed have den ndvendige sttte og de ndvendige midler . Endelig skal Unionen bestrbe sig p at definere en veritabel strategi , en samlet strategi , for opretholdelse af stabiliteten p Balkan , og Rdet i Kln er et afgrende skridt p vejen .
<P>
Det er endvidere i Kln , at den frste flles strategi efter Amsterdam-traktaten skal vedtages , der , som De ved , omhandler Rusland .
Det er ikke en let opgave , ikke mindst eftersom Rdet og Kommissionen kun har begrnset tid til rdighed , men vi er godt p vej .
Vigtigheden af denne opgave er blevet get som flge af krisen i Kosovo .
Det er vigtigere end nogensinde fr at fastholde og udvikle en konstruktiv og indgende dialog med det store land , som Rusland er , og det p alle niveauer : politisk , konomisk og kommercielt .
Krisen i Kosovo pviser i vrigt klart , hvor vigtigt det er at skabe en veritabel europisk forsvarspolitisk identitet .
Efter de positive resultater af topmdet i Den Atlantiske Alliance i Washington skal Den Europiske Union udvise beslutsomhed i sin stillingtagen .
<P>
Hr. formand , p det konomiske plan er vkstperspektiverne for 1999 blevet en smule forringet , men der er stadig positive tendenser .
Forbrugernes fortsatte tillid breder sig i strre og strre grad til virksomhederne , og snkelsen af Den Europiske Centralbanks officielle rentesats giver ligeledes grund til optimisme .
Det er imidlertid klart , at Europa - ved siden af den strengt ndvendige budgetmssige konsolidering - skal fremskynde strukturreformerne p arbejdsmarkedet , markedet for varer og tjenesteydelser samt p kapitalmarkedet , og det er i denne nd , Kommissionen netop har vedtaget henstillingen om de konomiske politikkers overordnede linjer .
Denne henstilling indeholder landespecifikke henstillinger , ogs for s vidt angr de konomiske reformer , og jeg regner med , at der i r indledes en ben og tilbundsgende debat om disse henstillinger .
Koordinationen af de konomiske politikker m ikke ende som tomme ord uden handling .
<P>
Kommissionen aflgger endvidere en beretning om udviklingen af de transeuropiske net og forventer , at Den Europiske Investeringsbank - som ved Det Europiske Rd i Amsterdam i 1997 - ogs selv kommer med et bidrag .
<P>
Det Europiske Rd skal endvidere behandle en rapport fra Ministerrdet ( finansministrene ) om den internationale finansielle arkitektur .
Krisen i Asien og Rusland har understreget behovet for reformer p dette omrde .
Under de forhandlinger , der fandt sted for knap en uge siden i Washington i anledning af Den Internationale Valutafonds rlige forsamling , kunne der konstateres fremgang , men jeg havde gerne set , at Europa reelt havde talt med n stemme .
<P>
Lad os f.eks. tage nedsttelsen af de fattigste landes gld . Hvorfor skal de europiske G7-lande fremlgge individuelle planer for denne nedsttelse ?
Hvorfor er det vores samarbejdspartnere - isr amerikanerne - og ikke os selv , der prsenterer Fllesskabet udadtil i forbindelse med euroens indfrelse ? Hvorfor tages der ikke hjde for beslutningen fra Det Europiske Rd i Wien ?
<P>
For s vidt angr beskftigelsen , er Kln et interessant forum .
Luxembourg-processen konsolideres og begynder at bre frugt i form af nationale beskftigelsespolitikker , der er mere systematiske , mere ensrettede , mere ambitise , og vi tager - p det tyske formandskabs initiativ - endnu et skridt i retning af den pagt for beskftigelsen i Europa , som jeg har anbefalet siden januar 1996 .
For at bidrage til overvejelserne fremlgger Kommissionen ved Det Europiske Rd en meddelelse om den bedste mde , hvorp mlstningen om et hjt beskftigelsesniveau kan tilgodeses i definitionen og gennemfrelsen af Fllesskabets politikker og aktioner .
<P>
Hr. formand , det er ligeledes i Kln , de frste kugler til den kommende institutionelle reform skal stbes .
For s vidt angr forberedelsen af den institutionelle reform , vil jeg ikke bedmme den metode eller det indhold , som Romano Prodi og den nye Kommission har planlagt .
Jeg vil ikke desto mindre gerne minde om , at Kommissionen allerede inden for rammerne af Agenda 2000 krvede de bne sprgsml besvaret i Amsterdam og indikerede , at der skulle flges op med en mere gennemgende reform .
<P>
Enhver forsinkelse i forbindelse med styrkelsen af institutionerne og deres forvaltning vil uundgeligt stte Unionens udvidelse p spil .
Denne nye reform skal forberede institutionerne p udvidelsen , men den skal ogs gre det muligt at afhjlpe en rkke institutionelle forvaltningsfejl , der har fundet sted i de seneste mneder .
Der skal derfor gennemfres en institutionel reform , der koncentrerer sig om prioriteterne , ikke om  indkbslister  , idet man skal undg at give det foruroligende billede af Europa som en byggeplads , der er i konstant aktivitet .
Etaper , ja , men bestemt ikke nrmest uafbrudt arbejde .
<P>
Jeg vil gerne tilfje , at det ikke tjener noget forml at planlgge nye reformer i tilflde af manglende politisk vilje til at gennemfre de allerede eksisterende foranstaltninger .
Man skal bygge p erfaringer , og jeg tnker her f.eks. p Amsterdam-traktatens afsnit om retlige og indre anliggender .
Jeg opfordrer borgerne og institutionerne til at se nrmere p den mde , hvorp intentionerne omsttes i procedurer og arbejdsmetoder .
<P>
Ud over de absolut ndvendige institutionelle reformer vil jeg gerne tale for , at der tages udgangspunkt i en kohrent indfaldsvinkel .
Man kan ikke bde krve nye europiske programmer , ngte adgangen til kontorer for teknisk bistand og afvise en stigning i de menneskelige ressourcer .
Man kan ikke p den ene side afgive store erklringer om subsidiaritetsprincippet og p den anden side konstant afkrve Kommissionen nye initiativer .
Man kan ikke krve , at Kommissionen fungerer som en strk politisk drivkraft og p samme tid give indtryk af at ville omdanne den til et sekretariat for Rdet eller Parlamentet .
<P>
Bifald fra forskellige pladser
<P>
Hr. formand , der er allerede blevet rejst et par sprgsml : vgtningen af stemmerne i Rdet og nedsttelsen af antallet af kommissrer .
Men man skal g et skridt videre med henblik p at gennemfre en dybdegende reform af traktatens bestemmelser om institutionernes sammenstning og arbejdsmetoder .
En sdan reform skal under alle omstndigheder betyde indfrelse af kvalificeret flertal overalt , sdan som formanden netop understregede det .
Endvidere skal der gres overvejelser i retning af en udvidelse af proceduren for flles beslutningstagning .
<P>
Skal man g endnu lngere ?
Ja , s afgjort .
F.eks. for s vidt angr det vanskelige sprgsml om kommissrernes kollegialitet og individuelle ansvar .
Kollegialitetsprincippet vedrrende de politiske beslutninger er efter min mening en absolut ndvendighed , i dag svel som i gr , for at sikre selve legitimiteten af Kommissionen og af det europiske institutionelle system , uden at dette dog skal medfre manglende individuelt ansvar i visse situationer , hvor beslutningerne ikke er - og ikke kan vre - kollegiale .
Dette modstningsforhold er ganske benbart og skal imdegs takket vre kommissionsformandens velovervejede udvelse af de nye befjelser .
<P>
Hr. formand , Det Europiske Rd i Kln opfordres sledes til at udtale sig om en rkke yderst vigtige sprgsml .
Hvad enten det drejer sig om beskftigelsen , Kosovo , udvidelsen eller institutionernes forvaltning , skal Den Europiske Union lre at tale med n stemme , en enkelt stemme for de 15 medlemsstater , men ogs for institutionerne .
Dette er ikke ensbetydende med , at man altid skal have den samme holdning , men at man skal arbejde sammen , tage udgangspunkt i en konstruktiv indfaldsvinkel for at forbedre og styrke fremtidens Europa , bde i vores medborgeres jne og for at finde den plads , Europa skal indtage p den internationale scene .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="IT" NAME="De Giovanni">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , rede kolleger , som formand for Udvalget om Institutionelle Sprgsml vil jeg ogs gerne indlede mit sidste offentlige indlg med at rette en stor tak til formanden for Parlamentet for det flles arbejde , vi har vret i stand til at udfre , og som jeg virkeligt gerne vil rose ham for offentligt , hvorefter jeg straks vil g over til det emne , der hedder institutionsreformerne .
<P>
Vi har genoptaget forhandlingerne om institutionsreformerne , og det skal siges , at det har vret det tyske formandskabs store fortjeneste , der begyndte med den tale , som den fungerende formand holdt her i Parlamentet i januar .
<P>
To grundlggende punkter er blevet taget op , nemlig ndvendigheden af en kortfristet regeringskonference i r 2000 , hvis metode og tidsplan skal drftes , og forfatningssprgsmlet , som hr . Verheugen til min store tilfredshed kom ind p her til morgen .
Hvorfor anser jeg denne genoptagelse af institutionsforhandlingerne for at vre vsentlig ?
Det gr jeg for det frste , fordi det er ndvendigt med mere Europa , og fordi det er ndvendigt , at Europa kommer til at spille en international rolle , hvilket vi kan se af den politiske og historiske sammenhng .
Hvis vi ikke fr nogle fornyede institutioner samt en strk politisk vilje , vil dette behov for Europa ikke kunne fres konkret ud i livet .
Og det gr jeg for det andet , fordi det er ndvendigt - hvilket den fungerende formand for Rdet ogs sagde her til morgen - at vi ndrer de institutionelle balanceforhold , der er vanskeligheder med .
Det var rigtigt af Rdet hurtigt at indstille Romano Prodi til formand , men vi er alle klar over - sdan som formanden Santer lige sagde - at der et problem med Kommissionens politiske rolle , som skal prciseres og styrkes .
Der er sledes nogle institutionelle balanceforhold , der skal bringes p bane igen .
<P>
Hvad skal der s vre p regeringskonferencens dagsorden ?
Der skal naturligvis vre det , vi i EU-slang plejer at kalde  Amsterdam-triangelen  , samt naturligvis det kvalificerede flertal , der , som vi alle ved , slet ikke er noget teknisk emne , men derimod et politisk emne , da det stter sprgsmlstegn ved nationalstaternes suvernitet .
Og der skal naturligvis ogs vre noget , som har at gre med sprgsmlet om Kommissionens sammenstning og vgtningen af stemmerne .
Alt dette ved vi godt .
Men vi har ogs behov for andre ting , for regeringskonferencen i r 2000 kommer til at finde sted i en vanskelig og kompliceret sammenhng , sdan som man gjorde opmrksom p , og de sprgsml , der vedrrer udenrigspolitikken og ikke mindst omrdet med frihed , sikkerhed og retfrdighed , vil sledes skulle genoptages .
<P>
I vores beslutning tager vi metodesprgsmlet op .
Vi stter naturligvis ikke sprgsmlstegn ved visse grundlggende aspekter , ssom artikel N , men vi siger , at det i forberedelsesfasen er ndvendigt med nogle nyskabelser , for vi har gjort opmrksom p den mellemstatslige metodes utilstrkkelighed og sledes p ndvendigheden af at forberede regeringskonferencens udfald p en anden mde .
Ligesom vi allerede gjorde i dokumentet fra november 1997 , nemlig i beslutningen af Mndez De Vigo og Tsatsos , anmoder vi om et kommissionsdokument , der kan udgre grundlaget for et interinstitutionelt samrd , hvor man inddrager personer fra det civile samfund , de nationale parlamenter og regionerne .
Vi har kort sagt brug for , at vi fr det bedst mulige dokument p bordet under regeringskonferencen , da en anderledes forberedelse af regeringskonferencen kan skabe et mere sikkert reformresultat .
Det er det , det drejer sig om !
Vi stter ikke sprgsmlstegn ved artikel N , og vi stter ikke sprgsmlstegn ved ndvendigheden af en endelig enstemmighed , men vi mener , at vi br forberede dette mde p en anden mde .
Hvorfor det ?
Fordi Europa beder om det , fordi Europa nsker nogle strke institutioner !
<P>
Tillad mig at komme med en sidste bemrkning til det emne , der hedder forfatningen .
Jeg vil gerne gentage , at jeg er meget tilfreds med , at den fungerende formand kom ind p dette emne igen her til morgen .
Vi ved godt , at det i dag ikke er selve det at skrive en forfatning , der er problemet . Det har vi gjort fr , og det har vi vist , at vi er i stand til at gre .
Vi ved godt , at det i dag drejer sig om to sprgsml .
For det frste sprgsmlet om de forenklede principper , der kan tages fra traktaterne , og som kan angive nogle klare bestemmelser , punkter , principper og vrdier for borgerne , s de ved , hvad man taler om , nr man taler om Europa og Europas forfatning .
Og for det andet omrdet med frihed , sikkerhed og retfrdighed , der er et omrde , hvor der bevger sig mennesker rundt af kd og blod , nemlig borgere , som har brug for retlige og retslige garantier .
Det er derfor , at vi i den forbindelse taler om grundlggende rettigheder , der skal medtages i traktaten - det var hr . Verheugen ogs inde p her til morgen - og jeg tror , at vi ud fra dette vil kunne skabe et politisk Europa og samtidig et borgernes Europa , for enten gr de to ting hnd i hnd , eller ogs gr de slet ikke .
<SPEAKER ID=25 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . De Giovanni .
Jeg vil gerne p vegne af Parlamentet , her ved Deres sidste indlg , takke Dem for det store arbejde , De har gjort , og for den ihrdighed og indsats , De har lagt i dette arbejde .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="FR" NAME="Gollnisch">
Hr. formand , idet jeg takker Dem for at have givet mig ordet , vil jeg gerne vide , om der er planer om at flge nrvrende redegrelse fra Rdet og Kommissionen op med beslutningsforslag i medfr af forretningsordenens artikel 37 .
<SPEAKER ID=27 NAME="Formanden">
Ja , bestemt . De sttes under afstemning i morgen .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="FR" NAME="Gollnisch">
Aha , de sttes under afstemning i morgen .
Der er alts blevet taget en srbeslutning om afvigelse fra artikel 37 , stk . 4 , i henhold til hvilket de normalt skal sttes under afstemning samme dag .
<P>
Det var bare lige det , jeg ville kontrollere .
<SPEAKER ID=29 NAME="Formanden">
Ja , det ligger fast .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">
Hr. formand , jeg vil indlede mit indlg med at tilslutte mig de erklringer , som flere af mine kolleger tidligere er kommet med p vegne af de politiske grupper og takke Dem for Deres arbejde .
I dette tilflde gr det personlige forhold , som jeg i gennem s lang tid har haft til formanden , at jeg samtidig med min lyknskning gratulerer ham , fordi han har udfrt sit arbejde med succes .
<P>
Jeg vil ogs gerne benytte denne lejlighed til i et vist omfang at tage afsked med hr . Santer som formand for Kommissionen , for jeg tror , at dette er den sidste forhandling , hvor han vil vre til stede .
Og jeg lyknsker ham ogs for hans arbejde i lbet af denne periode .
<P>
Det tyske formandskab har gjort et stort arbejde i dette halvr .
Imod alle forudsigelser afsluttede det tyske formandskab Agenda 2000 , som s ud til at blive vanskelig at f afsluttet , og nu har formandskabet netop annonceret et temmelig ambitist program til Det Europiske Rd i Kln . Jeg lyknsker ogs det tyske formandskab for ambitionen i dette program .
Formandskabet for Kommissionen har i sit indlg nvnt fem meget tydelige punkter som svar p Unionens virkelige behov .
<P>
Det frste behov er den europiske beskftigelsespagt .
Jeg finder , at det tyske formandskab har gjort det rigtige ved at anbringe dette forslag i forreste rkke , for til trods for alle de andre sprgsml er det helt sikkert , at europernes problem i dagligdagen er beskftigelsesproblemet .
Det eneste sprgsml , som rejser sig , er , om Den Europiske Union , nr man tager den nedskring , der har fundet sted i de finansielle overslag for 2000 til 2006 , i betragtning , vil rde over tilstrkkelige midler i de kommende r til en egentlig beskftigelsespolitik , eftersom det har vret ndvendigt at beskre praktisk talt alle fllesskabspolitikkerne .
<P>
Vi bliver selvflgelig meget opmuntret af den prcise henvisning til en regeringskonference i r 2000 , som min kollega , hr . De Giovanni , allerede har omtalt .
Det er klart , at den institutionelle pakke ikke blev afsluttet i Amsterdam , og at en udvidelse , hvis denne institutionelle pakke ikke bliver afsluttet , vil vre umulig .
Det antal stater , som i dette jeblik ansger om optagelse i Den Europiske Union , ville - sfremt de blev optaget p de nuvrende betingelser - betyde en kvalitativ ndring i Den Europiske Unions struktur .
Jeg tror , at regeringskonferencen vil f en vanskelig opgave , men jeg lyknsker under alle omstndigheder det tyske formandskab for at have bragt sprgsmlet op p s tydelig en mde .
<P>
Den Europiske Unions svage side er naturligvis stadigvk den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik . Det tyske formandskab har understreget behovet for at udvikle Amsterdam-traktatens artikel 17 .
At f indarbejdet Den Vesteuropiske Union i Den Europiske Unions system er det frste skridt mod skabelsen af en europisk forsvarsidentitet , som har vist sig at vre ndvendig .
Og hermed udnvnelsen af den s vigtige person - hr. eller fru FUSP - som skal vre ansvarlig for at gennemfre denne politik .
Man skal huske , at det ud fra Parlamentets synspunkt ville have vret at foretrkke at lade dette ligge hos Kommissionen og ikke - som hr . Santer udtrykte det - omdanne Kommissionen til en slags sekretariat for Rdet .
<P>
Nu har jeg , hr. formand , kun tilbage at afslutte mit indlg med at lyknske det tyske formandskab - og hr . Verheugen i srdeleshed - for det store arbejde , det har udfrt i det sidste halvr .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="DE" NAME="Brok">
Hr. formand , hr. formand for Rdet og hr. formand for Kommissionen , vi har her fet indblik i de vanskelige emner p topmdet i Kln , som i vores flles interesse skal lses , og jeg siger navnlig tak , fordi man i s hj grad har stillet tanken om den flles udenrigs- , sikkerheds- og forsvarspolitik i forgrunden , for Kosovo viser os , hvor ndvendigt det er , at vi bde prventivt , og hvad angr handlekraft , nr frem til resultater , og nr det tyske rdsformandskab vil benytte sit dobbelte formandskab i Den Europiske Union og WEU med henblik herp , m det hilses velkomment .
Men det glder ogs om , at potentialet i Amsterdam-traktaten , hvad angr gennemfrelsen af den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , gennemfres i en gte fllesskabsnd , og at vi her ikke krer videre efter gamle metoder .
<P>
Sent , men ikke for sent , begynder man at f ogs Rusland med igen .
En flles strategi for Rusland for p denne mde at f balance p dette kontinent og bidrage til lsninger m bifaldes .
Men i den sammenhng m vi heller ikke glemme , at vi p baggrund af de mange stridigheder , vi har i dag f.eks. p handelsomrdet , br forbedre forholdet til USA , og hr .
Verheugen , jeg vil gerne indstndigt anmode Dem om , at topmdet USA-EU den 19. juni i Bonn benyttes til at styrke ogs partnerskabssamarbejdet mellem USA og Europa , udforme det p en bedre mde og tillige inddrage ogs parlamenterne p passende vis .
<P>
Emnet beskftigelsespagt er p baggrund af arbejdslshedsproblemerne af stor betydning .
Vi vil ganske vist nje se p resultatet af topmdet og undersge , hvorledes fordelingen af opgaverne er mellem nationalstaternes rolle i beskftigelsespolitikken og den europiske rolle , for at der ikke her p det forkerte sted opstr et forkert indtryk af europisk ansvar .
Vi vil endvidere pse , at en policy mix a la Lafontaine mellem penge , - finans- og lnpolitik ikke dukker op igen p europisk plan .
Jeg ved ikke , hvad De mente med , at Den Europiske Centralbank skal vre med her lige som arbejdsmarkedets parter , jeg hber , at jeg misforstod den del af Deres tale .
Den Europiske Centralbank skal spille en helt uafhngig rolle og kan ikke indg i en strategi , regeringerne har opstillet .
<P>
Lige en sidste bemrkning .
Hr . Mndez de Vigo vil komme nrmere ind p det .
Den institutionelle reform skal tilvejebringes i samarbejde med Europa-Parlamentet , som sikkert fr en bedre rolle at spille p regeringskonferencen end i Amsterdam , da det endnu stod lidt udenfor .
Jeg hber , at det tyske formandskab vil srge for det .
Vi skal have Den Europiske Unions evne til at udvide sig p plads ved hjlp af flere flertalsafgrelser .
Nr man som nste skridt drfter sprgsml om forfatning og lignende , skal man gre det klart , at det ikke vil medfre en forsinkelse af tidspunktet for udvidelsen .
Men vi br lade ogs det indg i tidsplanen , og jeg vil blot gratulere Dem med den id , at vi br tilvejebringe en strategi for udarbejdelsen af et katalog over de grundlggende frihedsrettigheder .
Hvis det skulle lykkes i samarbejde med parlamenterne i Europa og i nationalstaterne , ville det vre af stor betydning for borgerne og Den Europiske Unions identitet .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="FR" NAME="Spaak">
Fru formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , p Haag-kongressen i 1998 beklagede Europabevgelsen , at Unionen syntes dmt til at trde ud i et stort konceptuelt tomrum og virkede blottet for ethvert politisk perspektiv i det jeblik , hvor den kastede sig ud i sine to hidtil strste eventyr , nemlig indfrelsen af den flles valuta og udvidelsen .
<P>
Siden 1998 er der kommet en anden stor udfordring til : krigen i Kosovo .
Vi skal i realiteten modstte os enhver overtrdelse af menneskerettighederne inden for Europas grnser .
Men det skal understreges , at det ikke er den europiske id , det drejer sig om .
I gr morges mindede hr . Prodi os i sit indlg om dens grundlggende vrdier .
Det , det drejer sig om , og som burde tages under seris behandling ved Det Europiske Rd i Kln , er visse medlemsstaters politisk ansvarliges tilbjelighed til alt for lnge at have knyttet sig til fuldstndig forldede levn af national selvbestemmelsesret , isr for s vidt angr udenrigspolitikken .
<P>
Tragedien i Kosovo , der har vret i udsigt i nsten 10 r , er et skrkkeligt eksempel p dette .
Europa-Parlamentet insisterer derfor i sin kompromistekst p , at der i Kln udpeges en hjtstende reprsentant for FUSP , at denne understttes af planlgnings- og alarmenheden , og endelig at vedkommende i kraft af sin personlighed er i stand til at spille en vsentlig rolle .
<P>
Den Liberale Gruppe glder sig meget over understregelsen af , hvor vigtigt det er hurtigt at styrke det institutionelle forhold til Den Vesteuropiske Union , der p sigt br f stillet en forsvars- og prventiv styrke til rdighed .
<P>
Jeg vil her gerne rose formand De Giovanni for ordlyden i hans beslutning , der uden tvivl vil komme til at tjene som reference for det kommende Parlament , og endnu en gang sige , at det har vret et privilegium at arbejde sammen med ham .
<P>
Der er to efter min mening afgrende emner , der br gres til genstand for grundig overvejelse i Kln .
Frst og fremmest tidsplanen .
Den plan , som Udvalget om Institutionelle Sprgsml har lagt , lgger vgt p , at arbejdet i forbindelse med den kommende regeringskonference skal afsluttes , inden den frste udvidelse finder sted .
Kun et sdant krav giver kandidaterne mulighed for helt bevidst at engagere sig i et politisk projekt , hvor der ikke kan sttes sprgsmlstegn ved acquis communautaire .
<P>
Derefter metoden .
Den metode , hvorefter Amsterdam-traktaten forberedes , har pvist en rkke mangler .
Den skal derfor ndres , det vil sige , at Kommissionen igen skal have tildelt den rolle , den naturligt br spille , nemlig rollen som motor i forbindelse med den forestende reform .
<P>
Hr . Prodis ambitioner for den politiske indflydelse , han har i sinde at udve sammen med sine kolleger og Europa-Parlamentet , lover godt , og vi overbringer denne overbeviste europer vores bedste nsker om succes , idet vi ligeledes takker hr .
Santer for det arbejde , han har udfrt i sin funktionsperiode .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="PT" NAME="Cardona">
Hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , jeg har med stor opmrksomhed hrt og lst hr .
De Giovannis beslutningsforslag , og jeg vil gerne benytte lejligheden til at hilse ham og takke ham for hans fordomsfrihed , grundighed og upartiskhed og ogs som formand for Udvalget om Institutionelle Sprgsml , som jeg har vret medlem af i de seneste r .
<P>
Fra dette beslutningsforslag og fra de diskussioner , der har vret , tillader jeg mig at fremhve et par sprgsml , der for mig er de vigtigste : den id , som jvnligt fremfres om en europisk forfatning , en - eller nsket om en - srlig forfatningsgivende myndighed p fllesskabsniveau og en vis , om jeg s m sige , korrigerende fortolkning af traktatens artikel N .
<P>
Jeg har lst , jeg har hrt , og jeg har tnkt .
Jeg har gennem hele mit liv lrt , og jeg har ogs belrt mine elever om det , at bde ret og politik br modsvare befolkningernes og borgernes nsker .
S vidt jeg kan se , er borgerne i Unionens medlemsstater for jeblikket bekymrede over krig , elendighed , social udstdelse , arbejdslshed , narkohandel og kriminalitet generelt .
De str ikke , s vidt jeg kan hre , og rber p en europisk forfatning . Medmindre man tror , at en europisk forfatning , sfremt den bliver til , kan lse borgernes problemer .
Jeg deler ikke denne opfattelse .
Jeg mener , at en europisk forfatning , hvis den befster rettigheder og pligter , der ikke i sig selv kan fordres eller krves opfyldt , er lidet vrd i forhold til de problemer , som de europiske borgere kmper med for tiden .
<P>
Hvad angr den srlige forfatningsgivende myndighed p fllesskabsniveau , m De ogs have mig undskyldt , men jeg har alts mine tvivl . Jeg mener , at ogs den forfatningsgivende myndighed udspringer af folket .
Efter min opfattelse , efter min overbevisning og efter det , som jeg mener at kunne st inde for i jeblikket , findes der ikke noget europisk folk , hvad der dog ikke betyder , at det ikke kommer til at findes , eller at det mske ligefrem er nskeligt , at det skal findes .
Vores grnser er endnu ikke bestemt .
Jeg mener derfor - det er i det mindste den overbevisning , jeg har - at de institutionelle reformer skal gennemfres , men at de ikke skal udgre en bedding i konstant bevgelse .
De skal frst og fremmest gennemfres med tanke p befolkningerne , de skal modsvare deres nsker , og de skal altid foreg med de europiske borgeres medvirken .
Det er alts min mening , for nu at slutte af , at uden en sdan deltagelse vil et hvilket som helst bygningsvrk kunne styrte sammen , hvad jeblik det skal vre .
Og hvis der er noget , jeg som overbevist europer ikke nsker , er det , at Europa skal styrte sammen p grund af en af disse  sidegevinster  .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="ES" NAME="Puerta">
Fru formand , med den strukturelle arbejdslshed , vi har i Europa , forstr vi vigtigheden af det kommende Europiske Rd i Kln .
At regere er at foretage valg , og der er flere forskellige valgmuligheder .
Jeg tror - og nu taler jeg p vegne af min gruppe - at vi set i lyset af de valgmuligheder , som f.eks. fremsttes i manifestet fra premierministrene fra Storbritanien og Spanien , Tony Blair og Jos Mara Aznar , som betyder mere deregulering og mere fleksibilitet , ville vre mere stemt for et fransk-italiensk forslag om en relancering af de aktive beskftigelsespolitikker samt en relancering af de offentlige investeringer .
<P>
Det er ikke tilstrkkeligt , at Det Europiske Rd i Kln bliver summen af de gode hensigter , et katalog over usammenhngende handlinger eller den simple sum af nationale beskftigelsespolitikker .
Det ville ikke lngere blive accepteret af den offentlige mening , og det ville heller ikke vre trovrdigt .
<P>
Hvad angr den institutionelle tidsplan , er vi fuldstndig enige i , at det nu er bydende ndvendigt , at man gennemfrer den institutionelle reform , at man faststter de etaper , som frer frem til en regeringskonference , og vi kan sige til Rdet , at Parlamentet i revis har arbejdet p at f fastsat et egentligt katalog over fundamentale rettigheder .
Vi er helt parate .
<P>
Og med hensyn til krigen i Jugoslavien , p Balkan , i Kosovo i srdeleshed , m vi sige meget hjt og tydeligt , at selvom vi fuldstndig fordmmer Milosevic-styrets aktiviteter i Kosovo , er tidspunktet kommet til at finde en politisk lsning .
For er der ikke i Jugoslavien eller i Serbien en million uskyldige , en million retfrdige , som gr det muligt at f stoppet bombningerne , den generelle delggelse af infrastrukturerne og de derafflgende beskadigelser og tage skridt til en politisk lsning efter den afstraffelse , som ikke kun Milosevics styre , men hele befolkningen i almindelighed har fet ?
Jeg finder , at det tyske formandskab burde udvise en srlig forstelse .
Jeg ville aldrig give det tyske folk skylden for det styre , som det mtte lide under under Hitlers diktatur . Og denne vision frer jeg over p Jugoslavien .
Jeg gr det med den hensigt , at man skal f overvundet problemerne , s vi alle kan arbejde sammen om at f skabt fred i Europa .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="DE" NAME="Wolf">
Fru formand , rede formnd , kre kolleger , formandskabernes forlb er , det har vi lrt i Europa-Parlamentet , ikke s meget et sprgsml om , hvilket land det drejer sig om , eller om evnerne hos dets frende reprsentanter , men om den dynamik , der ligger til grund for Unionens situation .
Netop dr , det bliver jeg ndt til at sige i denne hjtidelige stund , er der grund til stor bekymring .
Alle fornuftige har i mellemtiden fundet ud af , at den neoliberale modreform har lidt skibbrud .
Alligevel fortstter vi her , som om intet var hndt , og vi indfrer i hvert fald stadig nye hringsmekanismer af korporativ art , i hvilke der integreres .
Det er godt , men det er ikke den ndvendige kursndring , og uden denne kursndring opfylder vi ikke forventningerne hos Europas befolkninger , som siden 1995 / 96 jo netop har fravalgt reprsentanterne for den neoliberale modreform .
Hvorfor har vi ikke mod , krfter og den prcise forestillingsevne til at hidfre denne kursndring ?
I denne sammenhng vil jeg gerne som medlem af De Grnne udtrykkelig beklage min gamle ven Oskar Lafontaines tilbagetrden .
<P>
I stedet for en klar nyorientering af den europiske politik i euroens r 1 i retning af en ny type konomisk udvikling , som ogs kan lse problemet med massearbejdslshed , fr vi en europisk beskftigelsespagt , der er langt bagud for det , Santers initiativer engang indeholdt , og som er langt bagud for det , de oprindelige forslag , som stammede fra formandskabets tyske finansministerium , indeholdt .
Det drejer sig ikke om , hvorvidt flasken er halvt fuld eller halvt tom , det drejer sig om , hvorvidt det overhovedet bliver en flaske , eller om der i Kln bare laves en papirflaske , som man ikke kan fylde noget i .
Denne kamp bliver vi nu ndt til at fre , for at der kommer en flaske ud af det , som vi s kan fylde .
Her anmoder jeg kollegerne om at udvise solidaritet og bifalder udtrykkelig de europiske marcher mod massearbejdslshed , som i Kln endnu en gang vil gre disse krav aktuelle , og hber , at det hjlper topmdet p gled .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="FR" NAME="Dell'Alba">
Fru formand , kre kolleger , jeg mener , at topmdet i Kln har vigtige opgaver at lse og en vigtig udpegelse at foretage , nemlig udpegelsen af  hr . FUSP  .
<P>
Set ud fra dette synspunkt er det beklageligt - det mener jeg stadig - at mdet afholdes p de planlagte datoer .
Hvis ikke vi havde haft den krise , der har rystet Kommissionen , ville vi have stet i en situation , hvor Det Europiske Rd p trods af Parlamentets krav havde besluttet alt uden at tage hjde for den holdning , vlgerne giver udtryk for ved valgurnerne fra den 10. til den 13. juni .
<P>
Jeg har to anmodninger til Rdet .
Med hensyn til udenrigspolitikken og den politik , der vedrrer De Forenede Nationer , har vi , Den Europiske Union , store fremskridt at gre og mange ting at sige om to altafgrende sprgsml , nemlig ratificeringen af statutten for den permanente kriminalret og moratoriet vedrrende henrettelser , om hvilket der blev fremsat krav ved afstemningen i De Forenede Nationers udvalg i Genve .
<P>
Hvis Unionen og formandskabet stter fokus p disse to sager ved Det Europiske Rd for at vise vejen , for at foretage et valg , der bliver Unionens valg i de kommende mneder , har vi en fast forpligtelse p disse to omrder , der efter min mening bliver altafgrende ved indgangen til det tredje rtusinde .
<P>
For s vidt angr de institutionelle reformer , skal jeg takke Biagio De Giovanni , formand for Udvalget om Institutionelle Sprgsml , for de forslag , han fremlgger , s der kan blive taget hjde for disse i den nye valgperiode bde af den nuvrende og den kommende formand .
<P>
Gruppen Europisk Radikal Alliance har tilfjet et ndringsforslag , der forhbentlig bliver vedtaget , med henblik p officielt at anerkende og fejre den kendsgerning , at vi som Europa-Parlament er berettiget til at ratificere ethvert reformforslag .
Jeg hber , at dette ndringsforslag bliver vedtaget ved afstemningen om et jeblik .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Fru formand , hr. formand , Rdet synes at ville drage den erfaring af den institutionelle krise , som Den Europiske Union gennemlever som flge af Kommissionens kollektive tilbagetrden , at man skal g i retning af mere fderalisme , en mere udprget overstat , mere magt til Kommissionen .
<P>
Stats- og regeringscheferne nsker at udnvne en mere politisk formand for Kommissionen , der har til opgave at udnytte alle de fderalistiske muligheder , Amsterdam-traktaten tilbyder .
Den indstillede formand , hr . Romano Prodi , synes ogs fast besluttet p at indtage en meget politisk rolle .
I indlgget i gr hrte vi ham tale om sit politiske ansvar , kollegiets evne til politisk ledelse , rollen som politisk retningsviser , ndvendigheden af at gennemfre store politiske initiativer .
Kommissionens udpegede formand har kort sagt allerede tendens til at ville ptage sig en rolle som regeringschef , alt imens han tilstter en del ultraliberalisme og en del frihandelspolitik , hvilket burde forurolige selv de traditionelle liberalister .
<P>
Europa-Parlamentet opmuntrer naturligvis til denne regeringsudvikling , i frste omgang i kraft af det beslutningsforslag , det uden tvivl vedtager om et jeblik , hvorved Kommissionen tildeles rollen som drivkraft i forbindelse med den institutionelle reform .
Det ville imidlertid vre mere fornuftigt at afvente ekspertgruppens anden beretning , inden der tages nogen definitiv beslutning - den rapport , hvis offentliggrelse Europa-Parlamentet forsigtigt har udsat til efter valget til Europa-Parlamentet , og som uden tvivl vil kaste et interessant lys over institutionernes arbejdsmetoder .
<P>
Gruppen af Uafhngige for Nationernes Europa mener , at man af de aktuelle omstndigheder burde have lrt , at de nationale demokratiers suvernitet skal genetableres med henblik p at bringe Europa nrmere p sine folk .
I denne forbindelse er udkastet til statut for Europa-Parlamentets medlemmer - som Rdet netop har vedtaget - et skridt i den forkerte retning .
Det er for os fuldstndig uacceptabelt , at medlemmerne af Parlamentet ikke lngere skal aflnnes af deres respektive folk , men via fllesskabsbudgettet .
En folkevalgt skal aflnnes af dem , han reprsenterer , og ikke af nogen som helst anden , ellers ville man institutionalisere et skrplan , der er farligt for befolkningerne . Det ville - om jeg s m sige , fru formand - vre et gement statskup .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="IT" NAME="Muscardini">
Fru formand , Amsterdam-traktaten - der kunne kaldes de uudnyttede lejligheders traktat - er frst lige trdt i kraft for et par dage siden , og det er allerede ndvendigt at srge for at ndre og fuldstndiggre den med kapitlerne om de institutionelle sprgsml , der ikke blev lst i Amsterdam .
<P>
Det Europiske Rd i Kln br rde bod p disse undladelser og skabe forudstningerne for en reform af Kommissionen , en udvidelse af afstemningerne med kvalificeret flertal og en ndret vgtning af stemmerne i Rdet .
<P>
Hvad Kommissionen angr , er vi modstandere af enhver lsning , der reducerer dens befjelser .
Den skal beholde sin uafhngighed og sine forslagsbefjelser .
Begge dele er ndvendige betingelser for udfrelsen af dens selvstndige funktioner , der er i Den Europiske Unions generelle interesse .
Det er udvelsen af disse befjelser , der forhindrer Kommissionen i at blive et slags sekretariat for Rdet og sledes i at synke til et upassende niveau i forhold til den politiske rolle , som den burde spille .
Det ville ogs vre upassende og uhensigtsmssigt , at Kommissionen kun fik en bureaukratisk rolle , uden at der tages hjde for ndvendigheden af at udvide subsidiaritetsprincippet hver gang , der bliver en lejlighed hertil .
Men selvom alle disse sprgsml skulle blive genstand for en undersgelse som forberedelse til stats- og regeringschefernes topmde , ville det ikke vre ensbetydende med en tilstrkkelig lsning p den alvorlige krise i Kosovo , og det ville ikke bde p Europas fravr i denne srlige , aktuelle situation p vores kontinent .
<P>
Hvis Europa nsker at leve op til den rolle , som det burde have , skal det langt om lnge beslutte sig til at indfre et politisk instrument , der giver det mulighed for at fastlgge sin egen flles udenrigs- og forsvarspolitik .
P mdet i Kln skal man sende et signal , der gr i den retning , der skal trffes beslutning om at ivrkstte den politiske union , der skal vre et tydeligt nske om at g denne vej , og det skal gres klart , at Den Europiske Union agter at deltage aktivt i de internationale forbindelser og over for eventuelle kriser , da den har til hensigt at indfre alle de uundvrlige og ndvendige instrumenter , som kan sikre den suvernitet og selvstndighed .
<P>
I dag har vi brug for en ny traktat , og det vigtigste er endelig at give startsignalet og njagtigt at angive det forlb , der skal flges , samt pege p de retningslinjer , som skal komme fra Kln , ikke mindst fordi offentligheden p grund af de triste erfaringer fra Kosovo viser sig at vre mere opmrksom end tidligere p den rolle , som Europa kan spille .
<P>
Et andet ulst sprgsml , som har indflydelse p Unions handlingsmuligheder , er , at der ikke eksisterer en flles konomisk politik .
Det indre marked er udsat for spndinger og flgevirkninger .
En strk beskftigelsespolitik , der jo er forbundet med udviklingen , krver en sammenhngende konomisk politik .
Det er ndvendigt at sende et sikkert signal , som understreger begyndelsen p en uigenkaldelig fase , der frer i retning af en uundvrlig lsning for Unionens mde at fungere p .
Vores landes realkonomi har brug for nye impulser for at udvikle sig .
Det bliver ikke brsindekserne , der kommer til at give disse impulser - de vil snarere blse finanserne umdeholdent op , s de kommer til at true realkonomien som et mareridt .
P mdet i Kln skal man ogs sende et signal p dette omrde , s vi ivrkstter den konomiske politik , som endelig skaber de mlstninger , der skal ns , ssom et anderledes forhold til Verdenshandelsorganisationen , en relancering af det europiske produkts kvalitet og en skattenedsttelse for virksomhederne .
Lad os srge for , at Amsterdam bliver husket som de genfundne lejligheders traktat og ikke lngere som de uudnyttede lejligheders traktat .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="DE" NAME="Grlach">
Fru formand , hr. formand , hr. formand for Rdet , kre kolleger , det , rdsformanden holdt tale om angende Kln , er som altid hos rdsformandskaber - og isr de tyske - meget rgerrigt .
Men det er ikke tilstrkkeligt , at vi blot nsker rdsformandskabet og Rdet som helhed det held p topmdet i Kln , at de nr mlet .
Vi br som Parlament i forbindelse med dette topmdes centrale emner tillige gre det klart , at vi har vores egne ider , og at vi vil have , at det , man gr , frer til et positivt resultat .
Derfor vil jeg koncentrere mig om to punkter .
<P>
For det frste de institutionelle reformer og forberedelserne forud for regeringskonferencen .
Det vil nppe undre Dem , hr. rdsformand , at jeg her taler videre i samme rille som hr . Elmar Brok .
Det er ikke kun ndvendigt for et godt samarbejde mellem institutionerne , men ogs for varigt at sikre det , man s opnr p regeringskonferencen , og for ved gennemfrelsen at srge for , at resultatet bliver positivt , for fremtiden i hjere grad end tidligere at inddrage Europa-Parlamentet i denne konference - jeg tager nu med vilje ikke ordet regeringskonference i min mund , selvom det er gngs - i denne europiske konference for medlemsstaterne .
Jeg ved , viljen er til stede .
Det drejer sig heller ikke om en form , det drejer sig heller ikke om , at vi vil anerkendes .
Det drejer sig simpelthen om normale procedurer blandt demokratiske institutioner , som man for fremtiden br tage mere hensyn til .
<P>
Nr De drfter institutionelle reformer , skal De endvidere tnke p , at det ikke kun drejer sig om tal , men at det ogs drejer sig om , at Parlamentets manglende styrke , hvad angr samarbejdet med Rd og Kommission - jeg taler her om de manglende flles beslutningsprocedurer - virkelig skal med p dagsordenen for denne konference .
Nr jeg nvner det , nvner jeg ogs helt konkret det omrde , som Europa-Parlamentet , Rdet og Kommissionen har rigtig meget at gre med , og som fortsat omfatter nsten halvdelen af det samlede EU-budget .
Jeg nvner bevidst den flles landbrugspolitik .
Det kan ikke vre rigtigt , at Parlamentet ikke har nogen befjelse til medbestemmelse inden for denne sektor , som udgr halvdelen af budgettet .
Denne demokratiske mangel skal virkelig afhjlpes .
Et meget vigtigt punkt !
<P>
For det andet den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Det er en hastesag .
Det er klart og begribeligt for alle , at Parlamentet ikke er srlig begejstret for konstruktionen med en hr. eller fru FUSP , fordi det ikke rigtig passer ind i de strukturer , vi alle har i forbindelse med statsorganisationen i vores medlemsstater .
Men jeg vil ikke p nuvrende tidspunkt gre dette emne til et stridspunkt .
Jeg vil gerne have , at der kommer et fremskridt i den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Det er ogs min gruppes mening .
Derfor siger vi :  O.k. , gr det , og gr det hurtigt !
 For der er n ting , vi har mttet lre the hard way , nemlig at en af rsagerne til alt det , der allerede er sket p Balkan , og som ogs sker nu , er fravret af en virkelig effektiv flles udenrigs- og sikkerhedspolitik i Den Europiske Union .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="ES" NAME="Mndez de Vigo">
Hr. formand for Rdet , jeg tror , at De svel i formand Santers indlg - som var et strlende indlg , og det vil jeg gerne takke ham for - som i indlggene fra resten af kollegerne i Parlamentet , vil finde en sjlden enighed . Parlamentet nsker en institutionel reform , Parlamentet sttter formandskabet med hensyn til den institutionelle reform .
Hvorfor ? Fordi den er ndvendig , hr. formand , simpelthen derfor , for det blev ikke til noget i Amsterdam .
Og endnu en grund til , at den er ndvendig ? Fordi Parlamentet nsker en udvidelse , og vi nsker ikke , at denne udvidelse bliver mere forsinket , fordi man ikke har gennemfrt en institutionel reform .
Derfor vil vi sttte Dem i alle de initiativer , som det tyske formandskab gennemfrer for at tage fat p den snarest muligt .
<P>
Og jeg vil , hr. formand - min kollega Brok har tidligere talt om indholdet - tale om metoden .
Jeg finder , at Parlamentet i beslutningen fra november , som formand De Giovanni har henvist til , foreslog noget meget originalt , og det er bde originalt og enkelt : at benytte sig af fllesskabsmetoden , den metode , vi er vant til , ved forberedelsen af den institutionelle reform .
<P>
Vi nsker ikke at erstatte regeringerne , som er dem , der skal trffe beslutningen . Nej .
Det , vi nsker , er at vre med til at gre det nemmere for regeringerne , og derfor finder vi , at det med den aftale , som formanden , hr .
Santer , i sin tid indgik - og som jeg derfor gerne vil hylde - er en mulighed , en god mulighed for , at Europa-Kommissionen forbereder et forslag , at den diskuterer det med Parlamentet , og at ogs de nationale parlamenter inddrages i denne overvejelse , som blot ville vre en overvejelse , hr. formand .
Og til slut vil der p regeringernes bord ligge et forslag , som vi hber vil opn strst mulig konsensus .
<P>
Og jeg tror , at dette dokument , hvis Kommissionen kan g ind herfor , hvis Europa-Parlamentet kan g ind herfor , hvis de nationale parlamenter bliver involveret , vil f en enorm legitimitet , og enhver formand samt regeringerne vil kunne acceptere et velovervejet dokument .
Men jeg understreger , at De vil f det sidste ord .
<P>
Jeg finder , at dette er en god mulighed , hr. formand for Rdet , og jeg beder Dem om at vre opmrksom p dette i Kln .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="FR" NAME="Elmalan">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , hr . Santer , De sagde , at Kln ville blive et interessant forum for beskftigelsen , at der ville blive taget endnu et skridt p vejen mod pagten for beskftigelsen i Europa .
Det hber vi .
Vores gruppe gldede sig i sin tid over den holdningsndring , der fandt sted i Luxembourg og Prtschach .
Disse topmder var prget af en helt ny tone , hvor bekmpelsen af arbejdslsheden fik absolut frsteprioritet .
Topmdet i Wien levede imidlertid ikke op til vores forventninger .
Man er i realiteten blevet ved ordene uden at gennemfre konkrete foranstaltninger .
<P>
Vi hber , at topmdet i Kln lever op til de europiske borgeres forventninger og omsttes i konkrete handlinger .
De indledende arbejder giver grund til at hbe , eftersom flere regeringer foreslr aktive beskftigelsespolitikker og investeringsopsving .
Men ogs dette hb svinder i takt med udtalelserne fra hr . Prodi og andre regeringer , der lgger vgt p konkurrencen , liberaliseringen , fleksibiliteten p arbejdsmarkedet .
<P>
Som EFS-generalsekretren for nylig understregede det , m man sige stop for dogmatismen og lade stabiliteten arbejde for get vkst og beskftigelse .
Vores gruppe fremstter nytnkende forslag med henblik p at sttte denne vkst og fremme beskftigelsen .
Vi foreslr , at man erstatter stabilitetspagten med en veritabel vkstpagt , hvis prioriteter bl.a. er at skabe et opsving i de produktive investeringer , gennemfre en selektiv snkelse af rentesatserne til gavn for beskftigelsen , indlede en proces til nedsttelse af arbejdstiden uden lnnedgang , stoppe liberaliserings- og afregulariseringsprocessen samt faststte en mindsteln i alle medlemsstater .
<P>
Det tyske forsde har med rette sat fokus p skattepolitikken og dens samspil med de konomiske og budgetrelaterede politikker .
Ogs inden for dette omrde skal der tnkes i nye baner , idet der skal kmpes mod skattedumpingen og faststtes afgifter for de finansielle transaktioner .
Vores gruppe arbejder - sammen med den sociale bevgelse , der stter sig strkere og strkere igennem p europisk plan - for at gennemfre disse forslag , s de gr i retning af et socialt og demokratisk Europa .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="DE" NAME="Voggenhuber">
Hr. formand , NATO ' s krig mod Jugoslavien har forfejlet sit erklrede ml .
Den har ikke kunnet bringe forbrydelserne mod befolkningen i Kosovo til ophr , men har forvrret dens trngsler drastisk .
Dette forfejlede NATO-ml , den humanitre tvangssituation , var imidlertid det eneste , der kunne legitimere bruddet p folkeretten og denne angrebskrig .
Intet ml helliger midlet .
Det er en indsigt , der er med til at danne grundlaget for vores civilisation .
Ultima ratio viste sig at vre irrationel .
Ansvaret for den hrgende magt , for de civile ofre , for delggelsen af livsgrundlag og civil infrastruktur i Serbien og for anvendelsen af forbudte vben phviler alle dem , som nu ikke genindfrer , at det er retten , der hersker , og bringer denne krig til ophr .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , jeg vil gerne omtale to punkter , nemlig beskftigelsespolitikken og den adviserede regeringskonference .
<P>
Frst vil jeg gerne ved denne lejlighed takke bde rdsformanden og formanden for Kommissionen , fordi de gentagne gange har nvnt beskftigelsespolitikken og tillige i udprget grad frt en sdan , selvom Santer-planen desvrre ikke blev fulgt op i samme grad og strandede i Rdet .
<P>
Jeg bifalder derfor det initiativ , at der i Kln endnu en gang skal indgs en europisk beskftigelsespagt efter de indledende drftelser under det strigske formandskab .
Jeg anser det nemlig for meget farligt , hvis man p baggrund af de tungtvejende aktuelle kriser - f.eks. i Kosovo - skulle glemme , at der er social krise i Den Europiske Union .
Rdsformanden talte med rette om , at arbejdslsheden er tidens mest ptrngende sociale problem .
Hos kandidaten til formandsposten i Europa-Kommissionen savnede jeg meget , at dette problem i gr ikke blev berrt med s klare og entydige ord .
<P>
Jeg vil ogs gerne udtrykkelig fremhve , at der er brug for et tttere samarbejde mellem de europiske lande og mellem penge- , finans- og lnpolitikkerne .
Det er en illusion , og jeg tror ikke , at nogen vil hvde , at det skulle vre muligt at erstatte national eller regional beskftigelsespolitik med en politik for hele EU .
Hvorledes Den Europiske Centralbank forholder sig , hvorledes den udformer sin rentepolitik og sin monetre politik , hvorledes infrastrukturen udbygges , og om det ikke omsider skulle vre muligt at udbygge netop den europiske infrastruktur noget mere , dt er alt sammen ting , som har en vsentlig indflydelse p konkurrenceevnen , arbejdslsheden og beskftigelsessituationen i Europa .
Efter min mening m vi ikke sagtne tempoet her , vi skal ge vores bestrbelser p at koordinere disse politikker .
<P>
En kort bemrkning om det andet punkt , om regeringskonferencen .
Jeg siger helt bent og klart , at jeg er skeptisk , hvis man vil gennemfre reformen af Den Europiske Union blot med en slags regeringskonference .
Det , rdsformanden har sagt her i dag , underbygger jo ret beset denne skepsis , fordi han talte om , at der skulle foretages langt mere omfattende reformer .
Men kan reprsentanter for regeringer , som har fet frataget magt , muligheder og indflydelse , som er flyttet over p europisk niveau , bringe reelle reformer i stand alene ?
Amsterdam strandede jo ikke kun p grund af nogle enkeltes onde vilje , men ogs p grund af den struktur , inden for hvilken man tager fat p disse ting .
Jeg mener , der skal vre en parlamentarisk grundlovgivende forsamling , hvor Europa-Parlamentet og nationale parlamenter i det mindste arbejder sammen p lige fod , og som skal supplere regeringskonferencen , ellers ender det med endnu en mislykket regeringskonference .
Det forekommer mig srdeles vigtigt at inddrage ogs Europa-Parlamentet mere i denne proces .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen">
Hr. formand , afholdelsen af et europisk topmde s kort tid fr de europiske valg indebrer muligheder og risici .
Den strste risiko er , at der endnu en gang ikke tages en eneste vigtig beslutning , og at den europiske befolkning sukkende vender sig bort fra det alt for ofte tvende og svigtende europiske samarbejde i Europa .
Der er en stor chance for , at en rkke knuder bliver lst op , og at tiltroen til det europiske samarbejde genoprettes og forstrkes .
<P>
Vi nvner tre elementer , hvor et gennembrud vil vre nyttigt og ndvendigt .
Den flles forsvars- og udenrigspolitik har altid vret et stedbarn i det europiske samarbejde , ogs fordi nogle store medlemslande vil holde frstepladsen her .
Dramaet i Kosovo og de moralske og militre svar p dette drama har for frste gang frt Unionen sammen p dette omrde .
At fastholde dette og at forsvare det europiske samarbejde med vrdier som demokrati , menneskerettigheder og rettigheder for mindretal , at fastlgge dette ville vre en ren gevinst .
Jeg vil opfordre Rdet til dette .
En gennembrydning af det delggende enstemmighedskrav i Rdet er ogs bydende ndvendig for udenrigspolitikken .
<P>
Et andet skridt fremad br vre en fastlggelse af bedre normer og vrdier for et socialt Europa .
Et Europa , der ikke kun indbefatter det konomiske og monetre samarbejde , men et Europa , der ogs bekymrer sig om beskftigelse , om bekmpelse af fattigdom , om omsorg for handicappede og ldre , kort sagt et Europa , der ikke kun vil indtjene , men ogs vil vre tjene et samfund , hvor humane normer vejer tungt .
<P>
Et tredje gennembrud er ndvendigt p omrdet internt demokrati og gennemsigtighed i europiske institutioner .
Efter det europiske topmde i Kln en gang for alle at vlge for et Europa , hvor al lovgivning og hele budgettet definitivt lgges under tilsyn af Europa-Parlamentet , og hvor Europa-Kommissionen forpligtes til strst mulig gennemsigtighed og til en administration uden svindel .
Hullerne p dette omrde i Amsterdam-traktaten skal lukkes s hurtigt som muligt .
Det er det Europa , hr. formand , vi nsker , et fredeligt , socialt og demokratisk Europa , et Europa uden svindel .
Hvis topmdet i Kln giver startskuddet til dette , er mdet for mit vedkommende en succes .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="FI" NAME="Myller">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , beskftigelsessprgsmlet har fet en velfortjent plads i Den Europiske Unions politik , og Tyskland er nu ved at lade op til gennemfrelsen af den europiske beskftigelsesstrategi p topmdet i Kln .
I denne henseende kan man sige , at Amsterdam-traktatens beskftigelsesartikel fr indhold .
Under realiseringen af den europiske beskftigelsesstrategi m man srligt hfte sig ved de ting , som giver de nationale anstrengelser ekstra vrdi .
Specielt skal der drages omsorg for den europiske konkurrenceevne , dog under hensyntagen til aftalerne .
Den europiske arbejdsmarkedspraksis overlegenhed skal ses ved , at vi gennem gte dialog mellem arbejdsmarkedsorganisationerne kan opretholde vksten og beskftigelsen .
<P>
Europerne har vret bekymrede , ngstelige og rdvilde over , at Balkanomrdet endnu en gang er blevet skueplads for en bitter krig , hvor sm brn og ldre mennesker er blevet ofre .
P topmdet i Kln br vi gre fremskridt inden for skabelsen af en trovrdig , flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Det er ikke nok at have en reprsentant p hjt niveau , man m betro ham eller hende de ndvendige virkemidler .
<P>
Den Europiske Union m tage et endnu mere helhedsbetonet ansvar for , at forholdene i Balkanomrdet bliver mere stabile , og at de forskellige gruppers sameksistens bliver mulig .
Vi m ogs straks , som Tyskland s udmrket har gjort i sin tid som formandsland , tage aktivt fat i samarbejdet med Rusland .
Det nuvrende og det kommende formandsland m skabe et arbejdsprogram til befordring af Rusland-strategien .
En vigtig del af dette arbejde er en godkendelse af de anbefalede foranstaltninger for den allerede godkendte nordlige dimension og en tillempning af disse i praksis .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="NL" NAME="Tindemans">
Hr. formand , kre kolleger , jeg helliger den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik mine sidste ord i Europa-Parlamentet .
Udvidelsen af EU og begivenhederne i Centraleuropa tvinger os nu til at se realistisk p mulighederne for en sdan politik .
Vi kan konstatere , at der er bevgelse i EU : Prtschach , Saint Malo , Bremen , Berlin .
Kln kan blive et historisk topmde .
Svel kansler Schrder som statssekretr Verheugen har udtalt hbefulde ord .
<P>
Det er noget nyt , at det nu indses , hvilke principper der skal ligge til grund for verdenspolitikken .
Nu skal Europa bestemme sit fremtidige ansvar .
Princippet equal partnership med USA skal defineres bedre .
Der skal fastlgges strategier .
Der kan nu besluttes meget uden at ndre traktater direkte .
Nu skal der pbegyndes en anden kalender end den , der foresls af Udvalget om Institutionelle Sprgsml .
Lad f.eks. afslutningspunktet for integrationen af Den Vesteuropiske Union i EU vre 2002 .
I mellemtiden kan hr. eller fru flles udenrigs- og sikkerhedspolitiker og en assistent udnvnes .
Vi skal tildele forsvarsministrene en ansvarlig rolle . Vi skal fastlgge den rigtige plads for den politiske komit .
Vi skal gre det styrkede samarbejde p omrdet udenrigspolitik og sikkerhed bedst muligt .
Selfplanning og analyse kan sttes i gang med det samme .
Vi skal fastlgge indholdet af begrebet europisk sjle , som er meget vigtig i lyset af Prtschach .
<P>
Tiden er nu inde til at give den europiske forsvarsidentitet form , hvis bare Det Europiske Rd forstr , hvad der p nuvrende tidspunkt str p spil , og gr Kln til en succes .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="DE" NAME="Schfer">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , kre kolleger , det er udmrket , at det tyske rdsformandskab p EU ' s topmde i Kln giver startskuddet til endnu en regeringskonference .
Demokratiseringen af EU skal fremskyndes .
De vigtigste punkter er flertalsafgrelser som det normale , omvgtning af stemmerne i Rdet , strukturndringer i Kommissionen og befjelse til Europa-Parlamentet til at stemme om alle traktatndringer .
Endvidere kunne man godt ophre med at skelne mellem obligatoriske og ikkeobligatoriske udgifter .
Men nr demokratiseringen er formlet med vores bestrbelser , skal midlet ogs vre der .
Derfor har vi brug for fllesskabsmetoden til fremtidige reformer , det vil sige , at de frste forslag br komme fra Kommissionen , og at det er absolut ndvendigt at involvere Europa-Parlamentet i hjere grad - jeg gentager - absolut ndvendigt !
<P>
Med Amsterdam-traktaten , Agenda 2000 og euroen har EU fet en ny kvalitet , med indsttelsen af militr i Kosovo et andet ansigt .
Alt det rejser tillige det sprgsml , hvilken forfatning vi er i , og hvilken forfatning vi har brug for .
Det er klart , med al respekt for de prsidenter og majestter , der stod ved indledningen til Europas enhed og hele traktatarbejdet , at i dag er det de grundlggende frihedsrettigheder , der skal st i centrum . Grundlggende frihedsrettigheder , hvori det selvbevidst siges , at vi , borgerne , opbygger Europa i frihed , fred og solidaritet .
Menneskevrdighed , ret og princippet om socialstaten er p n gang vejen og mlet . Viaggio de Giovannis beslutningsforslag er en retningslinje for de kommende r .
Den tyske regering fortjener vores sttte til gengld for sit engagement .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="IT" NAME="Bianco">
Hr. formand , de kommende r bliver afgrende for den nye strategi og for europakortets nye udseende .
<P>
Det problem , som vi vil komme til at st over for , er efter min mening , om man ved hjlp af politikken vil kunne tilrettelgge en linje , der omfatter hele kontinentet , eller om en politik med nogle valg , der mske ikke er klare , vil f gamle splittelser og nye sammenstd til at blusse op igen og sledes skabe en slags klft , der risikerer at opst midt i Europa .
<P>
Det var rigtigt , det , De sagde , hr. formand , nemlig at det er ndvendigt at lse Balkan-sprgsmlet .
Men det er i den forbindelse vigtigt , at vi er i stand til ogs at inddrage Rusland p en passende og kraftig mde .
Det har man endelig forstet .
Vi m ikke skabe den slags adskillelsesprocesser .
Vi skal finde en strk lsning .
Jeg er enig i det program , som De har fremlagt , nemlig en europisk forfatning og et nyt charter , der skal indg i denne .
Arbejdslshedsproblemerne skal imdegs ved hjlp af et nyt opsving .
<P>
Det er efter min opfattelse vigtigt , at vi kun har talt med n stemme .
At tale med kun n stemme er vsentligt for den europiske politik .
Vi skal dog ogs tale med den rette stemme .
Og den rette stemme kan ikke kun vre krig , men ogs diplomati og politik , hvor vi er i stand til at finde mulighederne for at lse problemerne .
<P>
Vi er ikke i krig med Serbien , men vi nsker at tvinge Serbien til at overholde de rettigheder , som er fundamentale , og vi skal vre i stand til at udnytte alle de muligheder , der er .
I jeblikket er der en vis bning .
Den Europiske Union skal fortstte med de retningslinjer , der gr lngere end til dette .
<P>
Hr. formand , jeg er enig i det forslag , som De fremsatte her om freds- og stabilitetsplanen .
Det er en plan , der gr i den retning , som vi har fastlagt .
Jeg vil gerne rette en tak til formanden , hr . Santer , for selvom Parlamentet skal vre strkt , skal det ogs vre ansvarligt .
En overdreven bedreviden kan undertiden fre til konflikter , som skaber ubalance .
Det er derfor , at det er ndvendigt med en europisk forfatning , og det er derfor , at det er ndvendigt med en lsning p hjt plan , nemlig en lsning fra topmdet i Kln .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="PT" NAME="Barros Moura">
Hr. formand , kre kolleger , jeg tror , Den Europiske Union i dag ud over udvidelsen er ndt til udstikke en politik , der er konkret og forstelig for borgerne , ja , jeg vil g s vidt som til at sige  venlig  over for borgerne , Europas mnd og kvinder , i forhold til en serie problemer , som har stor indflydelse p vores fremtid .
Jeg mener , at der er brug for en effektiv samordning af de konomiske politikker og en beskftigelsespagt , hvilket krver politisk vilje til at udnytte de muligheder , som euroen har skabt .
Vi behver en politik for sikkerhed og retfrdighed , der kan leve op til forventninger og behov i forsvaret for borgernes frihedsrettigheder .
Og dt behver vi srligt i forhold til Balkan , hvor mangelen p en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik er enorm .
<P>
Jeg er enig med dem , der siger , at hvis der var politisk vilje , ville meget kunne lade sig gre med de nuvrende traktater .
Der har ikke vret politisk vilje til at bruge de nuvrende traktater i s henseende , og jeg frygter , at nogen nu , hvor den kolde krig er slut , mister viljen til den politiske integration , der er grundlaget for de resultater , som vi har net , og for freden i Europa .
<P>
Jeg lyknsker det tyske formandskab med dets beslutning om at bne regeringskonferencen , selvom jeg synes , at den burde forlbe iflge fllesskabsmetoden .
Jeg synes , at de institutionelle reformer er for snvre , nr man reducerer konferencen til at dreje sig om de tre reformer fra Amsterdam : tildeling af stemmevgt , antal kommissrer osv .
, og jeg frygter , at der bag dette skjuler sig et nske om at vende tilbage til det mellemstatslige med en overledelse af de store medlemsstater .
Jeg siger dette s tydeligt som muligt , fordi jeg mener , at det er det , som ofte er p spil .
Jeg tror , at hvis det kan lykkes at vinde gehr for iden om en forfatnings- og borgerskabspagt , vil det ikke mindst betyde en styrket politisk vilje til politisk integration , til at overvinde nationalismen , for - og tillad mig at erindre om det p et tidspunkt , hvor krigen er blusset op p Balkan - vores vej frem er integration , fordi , som Mitterrand har sagt det her i salen ,  nationalisme er krig  .
<SPEAKER ID=50 NAME="Verheugen">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg takker for indlggene i denne debat , som jeg som helhed opfatter som en strk opmuntring til det tyske formandskabs program for topmdet i Kln , som jeg redegjorde for , og jeg vil gerne ganske kort tage stilling til fire sprgsml , som er blevet rejst her flere gange .
<P>
Frst sprgsmlet om det principielle perspektiv , den principielle strategi .
Det ser i modstning til en del af de bekymringer , der er kommet til udtryk her , ud til , at Europa i krisen rykker tttere sammen , og at integrationsprocesserne indadtil og tillige rumligt fr en ny dynamik , simpelthen fordi - det har jeg allerede n gang redegjort for i Europa-Parlamentet - de europiske alternativer i denne krisetid bliver mere synlige end nogensinde fr , nemlig de alternativer , Europa-Parlamentet taler om , p den ene side integrationens Europa , fredens Europa , stabilitetens og velfrdens Europa og p den anden side det gamle billede af Europa , som vi finder i Balkan-krigene , nemlig nationalisme med konsekvensen krig , fordrivelse og nd .
Nr vi ser disse alternativer , mrker vi en meget tydelig bevgelse i hele Europa hen imod det ovennvnte integrationens Europa .
Denne bevgelse skal udnyttes og styrkes .
Jeg nvner et lille eksempel derp : Nr Rdet i sidste uge opfordrede Kommissionen til hurtigt at fremlgge et forslag til indledning af associeringsforhandlinger med Albanien og Makedonien , er vi ret beset 10 til 20 r forud for vores tid , for under normale omstndigheder ville det vre noget , man tidligst ville have tnkt p om 10 r .
Det er de politiske omstndigheder , der tvinger os til at tage strategien op til overvejelse og rent faktisk udnytte den dynamik , der netop er opstet .
<P>
Andet punkt drejer sig om beskftigelsespagten .
Jeg vil gerne sige noget om indholdet . Det er ikke en beskftigelsespolitisk handlingsplan .
Det er og bliver en sag for de ansvarlige i nationalstaterne .
Forbundsrepublikken Tyskland har f.eks. allerede fremlagt sin nationale plan og arbejder p at realisere den , den har stillet DEM 2 milliarder til rdighed til et ekstraordinrt program til skabelse af 100.000 uddannelses- og arbejdspladser til unge arbejdslse .
Det forventer vi af medlemsstaterne .
Det , den europiske beskftigelsespagt kan bidrage med , er forpligtende ml og metoder , men navnlig den makrokonomiske koordinering .
Den br ikke ringeagtes , den har blot hidtil ikke fungeret godt nok .
I den sammenhng er den makrokonomiske dialog mellem institutionerne og p den anden side arbejdsmarkedets parter og Den Europiske Centralbank et nyt og vigtigt element .
Der er ikke tale om p nogen mde at indskrnke Centralbankens uafhngighed , men den skal naturligvis med i en dialog om makrokonomisk koordinering .
Den sidder jo inde med helt afgrende instrumenter , og det er da bedre , at man stter sig ned og taler sammen - og Den Europiske Centralbank kan sknne , hvilke forventninger der egentlig opstr i Europa - end at man offentligt skndes og sls , hvilket ikke kan give praktiske resultater .
<P>
Det andet i den sammenhng er , at vi naturligvis med henblik p mlet beskftigelse optimerer de midler og instrumenter , der str til Den Europiske Unions og navnlig Kommissionens rdighed , og som er forsynet med penge .
Jeg har forstet kommissionsformand Santer sledes , at den rapport , han agter at fremlgge , tjener prcis det ml .
<P>
Det tredje punkt er de institutionelle reformer .
Jeg nsker ikke , at der opstr en misforstelse her .
Det , det tyske formandskab forestiller sig , er indledningen af en proces p mellemlangt og langt sigt , en proces , vi slet ikke kan vurdere , hvornr ender , og hvis omfang vi heller ikke kan vurdere .
I denne proces indgr konkrete skridt , som vi kan overskue , og som vi s br afslutte , s snart det er muligt , og ikke et stort og vldigt reformprojekt , som omfatter alt , en regeringskonference af hidtil usete dimensioner . Det ville ogs fre til en endnu uset fiasko .
Den fornuftige vej er skridt for skridt at afgre det , der kan afgres , og altid indse , at vi er inde i en bredere anlagt proces , som hovedsagelig vil vre en samfundsmssig diskussionsproces , en parlamentarisk diskussionsproces .
<P>
De to frste skridt er sledes det , jeg har sagt , nemlig for det frste de bermte leftovers fra Amsterdam , hvortil kommer en undersgelse af det sprgsml , om vores nuvrende situation , hvad angr forholdet mellem organerne , ndvendiggr yderligere traktatndringer , og charteret om de grundlggende frihedsrettigheder , om hvilket jeg har sagt , at det skal udarbejdes af parlamentarikerne .
<P>
Mit sidst punkt vedrrer det , hr . Tindemans og andre var inde p .
Jeg er hr . Tindemans meget taknemmelig for de meget klare ord , den indtrngende appel om nu omsider at gre det , der allerede lnge har vret behov for .
Her har det tyske formandskab sat sig uhyre meget for .
Det vil , at Europa nu ikke blot spidser munden , men ogs fljter , at vi nu virkelig springer og virkelig udnytter de muligheder og instrumenter , vi har , for ret beset er det der jo alt sammen .
Kimen er der i Amsterdam-traktaten .
Kimen er der i de forskellige institutioner , som i Europa beskftiger sig med sikkerhed .
Vi skal blot lige bringe den ind i en fornuftig helhed og sammenfatte den .
Det er et sprgsml om den politiske vilje og intet andet .
Det er ikke et sprgsml om manglende muligheder eller et sprgsml om manglende retsgrundlag .
Det er kun et sprgsml om den politiske vilje .
Jeg kan ikke i dag forudse , om stats- og regeringscheferne vil mobilisere denne strke politiske vilje , tage det ndvendige skridt og bne for den nye dimension i integrationen , vi har s hrdt brug for , men jeg lover Dem , at vi arbejder meget intenst p det .
Alt i alt er jeg ogs optimistisk , fordi den situation , vi er i , sandelig tvinger til at drage de konsekvenser , der skulle have vret draget for lang tid siden .
<SPEAKER ID=51 NAME="Formanden">
Jeg har modtaget otte forslag til beslutning i henhold til artikel 37 , stk .
2 , og artikel 40 , stk . 5 , i forretningsordenen om Det Europiske Rds mde i Kln og de mundtlige sprgsml om institutionel reform .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=4>
Agenda 2000
<SPEAKER ID=52 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
Henstilling ( A4-0264 / 99 ) af McCarthy og Hatzidakis fra Udvalget om Regionalpolitik vedrrende forslag til Rdets forordning ( EF ) om generelle bestemmelser om strukturfondene ( 6959 / 1 / 99 / REV 1 - C4-0215 / 99-98 / 0090 ( AVC ) ) ;
<P>
Henstilling af G . Collins ( A4-0218 / 99 ) fra Udvalget om Regionalpolitik vedrrende forslag til Rdets forordning ( EF ) om ndring af forordning ( EF ) 1164 / 94 om oprettelse af Samhrighedsfonden ( 6958 / 1 / 99 - C4-0195 / 99-98 / 0104 ( AVC ) ) ;
<P>
Betnkning ( A4-0228 / 99 ) af G . Collins for Udvalget om Regionalpolitik om forslag til Rdets forordning om ndring af bilag II til forordning ( EF ) 1164 / 94 om oprettelse af Samhrighedsfonden ( KOM ( 98 ) 0130 - C4-0312 / 98-98 / 0118 ( CNS ) ) ;
<P>
Indstilling ved andenbehandling ( A4-0246 / 99 ) fra Udvalget om Regionalpolitik om Rdets flles holdning ( 6405 / 01 / 99 - C4-0182 / 99-98 / 0114 ( SYN ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Rdets forordning om Den Europiske Fond for Regionaludvikling ( Ordfrer : Varela Suanzes-Carpegna ) ; ndret procedure efter Amsterdam-traktatens ikrafttrden .
<P>
Indstilling ved andenbehandling ( A4-0250 / 99 ) fra Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om Rdets flles holdning ( 6406 / 1 / 99 - C4-0183 / 99-98 / 0115 ( SYN ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Rdets forordning ( EF ) ... / 99 om Den Europiske Socialfond ( Ordfrer : Jns ) ; ndret procedure efter Amsterdam-traktatens ikrafttrden .
<P>
Anden betnkning ( A4-0244 / 99 ) af Arias Caete for Fiskeriudvalget om forslag til
<P>
I.- Rdets forordning om strukturforanstaltninger inden for fiskeriet ( KOM ( 98 ) 0131 - C4-0288 / 99-98 / 0116 ( CNS ) ) II.- og Rdets forordning ( EF ) om de nrmere regler og betingelser for strukturforanstaltningerne for fiskeriet ( KOM ( 98 ) 0728 - C4-0101 / 99-98 / 0347 ( CNS ) ) ; Anden betnkning ( A4-0191 / 99 ) af Barn Crespo for Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender om forslag til Rdets forordning ( EF ) om samordning af sttten til ansgerlandene som led i frtiltrdelsesstrategien ( KOM ( 98 ) 0551 - C4-0606 / 98-98 / 0094 ( CNS ) )
<P>
Anden betnkning ( A4-0214 / 99 ) af Sonneveld for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om forslag til Rdets forordning om fllesskabssttte til frtiltrdelsesforanstaltninger inden for landbrug og udvikling af landdistrikter i ansgerlandene i Central- og steuropa i frtiltrdelsesperioden ( KOM ( 98 ) 0153 - C4-0244 / 98-98 / 0100 ( CNS ) ) ;
<P>
Anden betnkning ( A4-0238 / 99 ) af Walter for Udvalget om Regionalpolitik om forslag til Rdets forordning om oprettelse af et strukturpolitisk frtiltrdelsesinstrument ( KOM ( 98 ) 0138 - C4-0301 / 98-98 / 0091 ( CNS ) ) ;
<P>
Betnkning ( A4-0146 / 99 ) af Tomlinson for Budgetudvalget om forslag til Rdets forordning ( EF , Euratom ) om ndring af forordning ( EF , Euratom ) 2728 / 98 om oprettelse af en garantifond for aktioner i forhold til tredjelande ( KOM ( 98 ) 0168 - C4-0302 / 98-98 / 0117 ( CNS ) ) ;
<P>
Anden betnkning ( A4-0229 / 99 ) af Grlach for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om forslag til Rdets forordning ( EF ) om sttte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget ( EUGFL ) ( KOM ( 98 ) 0158 - C4-0297 / 98-98 / 0102 ( CNS ) ) ;
<P>
Anden behandling ( A4-0213 / 99 ) af Mulder for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om forslag til Rdets forordning om finansiering af den flles landbrugspolitik ( KOM ( 98 ) 0158 - C4-0298 / 98-98 / 0112 ( CNS ) ) ;
<P>
Anden betnkning ( A4-0231 / 99 ) af Graefe zu Baringdorf for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om forslag til Rdets forordning om flles regler for den flles landbrugspolitiks ordninger for direkte sttte ( KOM ( 98 ) 0158 - C4-0299 / 98-98 / 0113 ( CNS ) ) ;
<P>
Anden betnkning ( A4-0212 / 99 ) af Garot for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om forslag til Rdets forordning om den flles markedsordning for oksekd ( KOM ( 98 ) 0158 - C4-0294 / 98-98 / 0109 ( CNS ) ) ;
<P>
Anden betnkning ( A4-0232 / 99 ) af Goepel for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om
<P>
I.forslag til Rdets forordning ( EF ) om den flles markedsordning for mlk og mejeriprodukter ( KOM ( 98 ) 0158 - C4-0295 / 98-98 / 0110 ( CNS ) ) ; II.forslag til Rdets forordning ( EF ) om ndring af forordning ( EF ) 3950 / 92 om en tillgsafgift p mlk og mejeriprodukter ( KOM ( 98 ) 0158 - C4-0296 / 98-98 / 0111 ( CNS ) ) ; Anden betnkning ( A4-0215 / 99 ) af Fantuzzi for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om
<P>
I.forslag til Rdets forordning ( EF ) om ndring af forordning ( EF ) 1766 / 92 om den flles markedsordning for korn og ophvelse af forordning ( EF ) 2731 / 75 om faststtelse af standardkvalitet for bld hvede , byg , majs og hrd hvede ( KOM ( 98 ) 0158 - C4-0292 / 98-98 / 0107 ( CNS ) ) II.forslag til Rdets forordning ( EF ) om indfrelse af en sttteordning for producenter af visse markafgrder ( KOM ( 98 ) 0158 - C4-0293 / 98-98 / 0108 ( CNS ) ) Anden betnkning ( A4-0223 / 99 ) af P . Martin for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om forslag til Rdets forordning om den flles markedsordning for vin ( KOM ( 98 ) 0370 - C4-0497 / 98-98 / 0126 ( CNS ) ) ;
<P>
Betnkning ( A4-0230 / 99 ) af Colom i Naval for Budgetudvalget om
<P>
I.Meddelelse fra Kommissionen til Rdet og Europa-Parlamentet om udarbejdelsen af nye finansielle overslag for perioden 2000-2006 ( KOM ( 98 ) 0164 - C4-0304 / 98 ) ogII.Beretning fra Kommissionen om gennemfrelsen af aftalen mellem institutionerne af 29. oktober 1993 om budgetdisciplin og forbedring af budgetproceduren - forslag til fornyelse af aftalen ( KOM ( 98 ) 0164 - C4-0305 / 98 ) ; Indstilling ved andenbehandling ( A4-0265 / 99 ) af Kellett-Bowman for Budgetudvalget om Rdets flles holdning ( 12254 / 2 / 98 - C4-0006 / 99-980101 ( COD ) - tidligere 98 / 0101 / ( SYN ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets forordning om ndring af forordning ( EF ) 2236 / 95 om generelle regler for Fllesskabets finansielle sttte inden for transeuropiske net.ndret procedure efter Amsterdam-traktatens ikrafttrden
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="ES" NAME="Colom i Naval">
Hr. formand , jeg nsker at tage ordet for at fremstte et sprgsml til forretningsordenen .
Plenarforsamlingens tjenestegrene har oplyst os om , at forhandlingen under t om Agenda 2000 vil blive indledt med en redegrelse fra Rdet og Kommissionen , og derefter vil frst ordfrerne for grupperne , og ikke ordfrerne for betnkningerne , f lov at tale .
Jeg sprger , om dette er korrekt og p hvilket grundlag , for det er en helt unormal procedure .
Jeg mindes ikke - for at vre prcis - i mine 14 r i Parlamentet , at man ved nogen betnkning om budgetterne frst har ladet grupperne tale og derefter ordfrerne .
Jeg vil gerne vide , om dette er korrekt , og hvilken procedure man vil flge .
<SPEAKER ID=54 NAME="Formanden">
Beslutningen i denne sag blev truffet af Formandskonferencen , og den er bindende for os , s vi vil g videre .
<SPEAKER ID=55 NAME="Verheugen">
Hr. formand , mine damer og herrer , Berlin-pakken om Agenda 2000 indeholder med et volumen p mere end EUR 680 milliarder den vel nok mest omfattende reform af EU-politikkerne i Unionens historie .
Dertil hrer en solid finansramme frem til 2006 , substantielle reformer af den flles landbrugspolitik og af strukturpolitikken samt ndringer af beslutningen om de egne indtgter , som i hjere grad tager hensyn til medlemsstaternes konomiske ydeevne og bidrager til en mere retfrdig fordeling af byrderne .
<P>
Med afslutningen af Agenda 2000 blev den tidsplan , Det Europiske Rd i Cardiff fastlagde , overholdt , og Den Europiske Unions handlekraft under vanskelige vilkr blev bevist .
Den rettidige enighed baner vejen for udvidelsen mod st .
Den er endvidere en vigtig forudstning for en ubrudt viderefrelse af strukturpoltikken fra den 1. januar 2000 .
Jeg vil gerne kort endnu en gang redegre for reformens grundtrk .
Hvad angr den flles landbrugspolitik , indeholder Berlin-pakken den hidtil mest vidtgende reform af den flles landbrugspolitik .
Den tilnrmelse af stttepriserne til prisniveauet p verdensmarkedet , der ledsages af trinvise og direkte udbetalinger , forbereder de europiske bedrifter p den fortsatte liberalisering af verdenshandlen , der aftegner sig .
Blandt de centrale elementer i reformpakken er en udvidelse af politikken til udvikling af landdistrikter , herunder den forbedrede sttte til mere miljvenlige driftsmetoder .
<P>
Hvad angr strukturpolitikken , medfrer den klare stramning af strukturpolitikken gennem en koncentration indadtil , nemlig frre ml , der kan f sttte , og frre fllesskabsinitiativer , samt gennem en koncentration af sttteordningerne en forgelse af effektiviteten .
Strukturmidlerne koncentreres om de virkelig drligt stillede regioner , navnlig gennem en prioritering af ml 1 og gennem en viderefrelse af Samhrighedsfonden .
Endnu en prioritering er bekmpelsen af arbejdslsheden .
Med henblik herp sker der en betydelig forgelse af midlerne til ml 3 , hvorunder beskftigelsesforanstaltninger stttes .
Fra 2000 til 2006 str der i alt EUR 24 milliarder til rdighed til dette forml .
<P>
Hvad angr de finansielle overslag , har Det Europiske Rd erkendt , at der er ubalance p budgettet i forbindelse med finansieringen af Unionen , og har fastsat ndringer i den eksisterende ordning med egne indtgter , som i hjere grad tager hensyn til medlemsstaternes konomiske ydeevne og sledes medfrer mere retfrdige bidrag .
Set ud fra Rdets synspunkt er det navnlig vigtigt , at det p trods af disse omfattende reformer er lykkedes at stabilisere udgifterne .
Loftet over EU ' s udgifter er fortsat 1 , 27 % af Den Europiske Unions bruttonationalindkomst , og dette loft vil heller ikke fremover blive net .
<P>
Udgifterne i r 2006 vil svare til 1 , 13 % af EU ' s bruttonationalindkomst .
Det ligger p linje med tallet for 1999 .
De midler , der frem til 2006 er afsat til udvidelsen , er med i dette tal , i disse 1 , 13 % .
Udgifterne til EU med 15 medlemmer skal frem til 2006 andrage EUR 686 milliarder og holdes reelt konstante , det vil sige , at vi for frste gang opnr det , vi allerede har opnet i medlemsstaterne , streng budgetdisciplin , streng udgiftsdisciplin og begrnsning af budgetternes vkst i overensstemmelse med forud fastsatte konomiske ml . Nu opnr vi ogs det p europisk plan .
<P>
Landbrugsudgifterne begrnses reelt til gennemsnitlig EUR 40 , 5 milliarder om ret til markedsforanstaltninger plus ca . EUR 13 milliarder til udvikling af landdistrikter i perioden 2000 til 2006 .
Det betyder , at landbrugsudgifterne stabiliseres p niveauet for 1999 .
Reformpakken Agenda 2000 er et stort skridt i retning af udvidelse .
I landbrugspolitikken opnr vi , at landbruget i ansgerlandene allerede i dag fr vigtige grundlag for at planlgge , hvorledes de skal tilpasse deres landbrugsproduktion , takket vre en strkere orientering i retning af verdensmarkedet og miljet .
Det gr integrationen i det europiske indre marked lettere .
<P>
Der er blevet stillet ca . EUR 22 milliarder til rdighed som frtiltrdelsessttte og yderligere EUR 58 milliarder til udgifter i forbindelse med udvidelsen , det vil sige , at der i finansieringsperioden str EUR 80 milliarder til rdighed for udvidelsen , men de kan kun bringes i anvendelse , hvis udvidelsen rent faktisk finder sted .
Disse midler kan ikke overfres til andre forml .
<P>
Hvad angr de finansielle overslag , har jeg allerede gjort opmrksom p , at vi holder os under loftet over de egne indtgter , det vil sige , at vi har en ganske betydelig konomisk margen p 0 , 14 % af EU ' s bruttonationalindkomst til uforudsete udgifter .
Nu afhnger alt af en hurtig omsttelse af de politiske beslutninger ved hjlp af de ndvendige retsakter , det vil sige af en rettidig afslutning af lovgivningsproceduren .
<P>
Jeg vil gerne understrege , at vi alle har et ansvar for , at dette historiske reformarbejde lykkes .
Afgrelsen om Agenda 2000 ligger nu i Europa-Parlamentet .
Jeg vil gerne gre opmrksom p , at den samrdsprocedure , der er aftalt mellem det strigske formandskab og Parlamentet , har vist at vre en srdeles positiv og fornuftig procedure .
Parlamentet er med regelmssige mellemrum blevet holdt fuldt ud underrettet om , hvorledes arbejdet med Agenda 2000 skred frem , og Parlamentets tilskyndelser er blevet inddraget i Kommissionens og Rdets overvejelser .
Der har ikke kun vret en udveksling af tanker , der har virkelig vret en proces , hvor parterne gensidigt har vet indflydelse p hinanden . Den proces har jeg opfattet som meget betydningsfuld , og den har endvidere i meget hj grad imdekommet Parlamentets opfattelse af sig selv som et udformende organ .
<P>
Jeg regner derfor bestemt med , at Europa-Parlamentet ansvarsbevidst vil varetage sine medbestemmelsesbefjelser i forbindelse med afgrelsen om forordningerne om strukturfondene og Samhrighedsfonden .
Jeg henleder endnu en gang opmrksomheden p , at formandskabet har bestrbt sig meget p at n frem til et for alle parter godt og tilfredsstillende resultat , ikke kun for Parlamentet , men ogs for medlemsstaterne .
Hvis De vil give mig lov til en personlig bemrkning p dette sted - det er jo sandsynligvis ogs for mig den sidste optrden i Europa-Parlamentet - er det jo interessant at se , at en agenda som Agenda 2000 naturligvis ogs er en fordelingskamp mellem medlemsstaterne .
Det drejer sig om rigtig mange penge , der skal fordeles .
Derfor var det ret beset ikke s underligt , at der forud for topmdet i Kln fra den ene og den anden retning har lydt kritik mod formandskabets strategi og mden , der blev forhandlet p , men efter topmdet i Berlin er vurderingen en helt anden .
<P>
Fra alle europiske hovedstder kommer der enstemmig ros og enstemmigt samtykke , hvilket viser , at vi har opnet det , vi ville opn .
I Berlin var der ingen sejrherrer og ingen besejrede .
Alle ydede et bidrag til kompromiset , og alle fik ogs noget ud af dette kompromis .
Jeg mener derfor , at jeg er i min gode ret til at sige , at det var et vellykket topmde .
<P>
Jeg vil gerne takke alle udvalgsmedlemmer , formndene for de involverede udvalg og Parlamentets ordfrere for det gode samarbejde i de sidste mneder .
Jeg mener ikke , det er ndvendigt her at opstille en detaljeret liste over de mange nsker om ndringer , som Parlamentet har fremsat og Rdet overtaget .
De kender dem alle .
<P>
Jeg vil imidlertid gre opmrksom p det seneste eksempel p Rdets vilje til kompromis over for Parlamentet , nemlig viderefrelsen af fllesskabsinitiativet Urban , som nu er kommet i stand p Europa-Parlamentets foranledning .
Der blev endvidere gennem et kompromis fundet en lsning p finansieringen af Urban .
Derudover har Rdet erklret sig rede til at forhandle , nr tiden er inde , om som kompensation at stille op til EUR 200 millioner fra budgettets fleksibilitetsreserve til rdighed til innovative foranstaltninger .
Det er et godt eksempel p det vellykkede samarbejde mellem Rd og Parlament .
<P>
Ogs personligt er jeg get strkt ind for tilblivelsen af denne Agenda 2000 , og jeg appellerer derfor til Dem om at stemme for den pakke , der foreligger .
Jeg mener , at begge parter - Rd og Parlament - har gjort deres yderste .
Ingen kan ngte , at der stadig er uopfyldte nsker .
Ogs p vores side , p min side , p rdsformanskabets side er der uopfyldte nsker .
Men vi m aldrig glemme , at et sdant forhandlingsresultat netop er det , 15 medlemsstater p et givet tidspunkt kan gre sammen , og mere kunne vi ikke , nr vi var 15 .
Vi ville kunne have gjort en del , hvis vi havde vret 14 , en del , hvis vi havde vret 13 og en del , hvis vi havde vret vret 12 , blot ikke , nr vi var 15 medlemsstater .
Det , der her foreligger , er det , de 15 for jeblikket kan .
Parlamentet kan mere , det ved jeg , men De m , nr De trffer Deres afgrelse , ikke overse , at medlemsstaterne efter deres faste overbevisning har strakt sig til det yderste af , hvad de formr .
<P>
Det er ogs af hensyn til befolkningen , borgerne i Europa , ndvendigt , at de ndvendige forordninger tilvejebringes , og der ikke opstr flere forsinkelser .
Mange regioner i Europa skal indstille sig p det , der er blevet ndret i kraft af Agenda 2000 .
Vi br ikke overlade dem til en periode med usikkerhed og uvished .
Tak , fordi De lyttede s opmrksomt !
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=56 NAME="Wulf-Mathies">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , mine damer og herrer , vedtagelsen af Agenda 2000 finder sted samtidig med , at der er krig i Kosovo .
Intet kunne mere tydeligt vise , hvor vigtigt det er at sikre og uddybe den europiske integration .
Som Europas historie har vist , er der behov for langt mere end kriges fravr , hvis samfundene varigt skal udvikle sig fredeligt .
Demokrati , overholdelse af menneskerettighederne , tolerance , sikkerhed samt konomisk og social stabilitet er grundlag for EU ' s succes og for , at det gr den enkelte godt .
<P>
Den humanitre katastrofe i Kosovo gr udvidelsen mod st og demokratisk og konomisk stabilisering af Balkan endnu mere ptrngende ndvendig , ikke kun af hensyn til befolkningen i Central- og steuropa , men tillige vores egen sikkerhed .
Den finansielle sikring af udvidelsesprocessen i kraft af Agenda 2000 og det positive signal , Fllesskabet dermed giver ansgerlandene , kan p den baggrund ikke vurderes hjt nok .
Men der stilles yderligere krav til os , og derfor er det rigtigt og ndvendigt , at Rdet ud over Agenda 2000 har erklret sig rede til i givet fald at dkke det ekstra behov for midler til Balkan gennem en revision af de finansielle overslag .
<P>
Europa har indtil nu vret i stand til at udvikle en samfundsmodel , som i hj grad sikrer demokrati , kulturel mangfoldighed , konkurrenceevne og solidaritet .
Det har de tre sjler - det indre marked , Den konomiske og Monetre Union samt fremme af den konomiske og sociale samhrighed - bidraget til .
Agenda 2000 sikrer disse basissjler og muliggr videreudviklingen af den europiske model i fremtiden .
<P>
Europa-Parlamentets vedtagelse af Agenda 2000 er afslutningen p to rs intensive drftelser og forhandlinger .
Ved s at sige at foregribe - det vil jeg nu kalde det - Amsterdam har Rd , Kommission og Europa-Parlament i en tilnrmelsesproces vist , at det er muligt i et positivt spndingsforhold at opn resultater , der bringer EU som helhed fremad .
Det ndrer den kendsgerning , at der er tale om et gte kompromis , heller ikke noget ved , det vil sige et kompromis , hvor alle ikke optimalt kunne f deres egne ider igennem , og et kompromis , der p nogle omrder frer til bedre resultater end p andre .
<P>
Jeg vil gerne takke de involverede formandskaber , navnlig rdsformandskabet og forbundskansler Schrder , fordi det under seje forhandlinger er lykkedes at n til enighed mellem medlemsstaterne .
Det var en europisk succes i en svr tid .
Jeg vil imidlertid ogs gerne sige tak til Parlamentet ikke kun for talrige forbedringer af de oprindelige forslag , men navnlig ogs for den konstruktive holdning og den hje grad af fleksibilitet , som har gjort det muligt at n til enighed s hurtigt .
<P>
Jeg har allerede sagt , at ikke alle bestemmelser er lige tilfredsstillende .
Det vil Franz Fischler senere redegre for i detaljer for landbrugspolitikkens vedkommende .
Kommissionen beklager , at det i Berlin ikke lykkedes at f vedtaget i det mindste de reformer , som allerede var vedtaget af landbrugsministrene .
Svkkelsen af reformerne inden for korn- og mlkesektoren rejser en rkke sprgsml .
Revisionsklausulen vedrrende korn viser , at stats- og regeringscheferne ikke selv har udelukket muligheden , mske endog ndvendigheden af senere forbedringer .
<P>
Med udskydelsen af mlkereformen til slutningen af perioden 2000-2006 er udgifterne til reformen blot blevet udsat til nste finansieringsperiode , men ubalancerne p markedet fjernes ikke .
Jeg vil dog gerne fremhve som positivt , at Rdet med den anden sjle , udbygningen af politikken til fordel for landdistrikterne , overtog Kommissionens forslag nsten undrede .
Dermed styrkes ikke kun den bredygtige udvikling af landdistrikterne , dermed bliver der endvidere mulighed for , at Europa-Parlamentet fr medbestemmelse i landbrugssprgsml , for disse udgifter vil for fremtiden optrde som ikkeobligatoriske udgifter .
Dermed er sledes et af Parlamentets vsentlige punkter blevet opfyldt .
Den opdeling af den klassiske landbrugsretningslinje i to underrubrikker , som derved bliver ndvendig , vil ganske vist skrpe budgetdisciplinen , hvad angr markedsordninger .
Men som helhed er landbrugsreformen et vigtigt skridt i retning af et mere konkurrencedygtigt landbrug i Europa .
<P>
Den anden store sjle i Agenda 2000 er reformen af regional- og samhrighedspolitikken .
Det er et tegn p det gode samarbejde mellem alle involverede parter , at politikken vedrrende den sociale og konomiske samhrighed i Den Europiske Union styrkes med denne reform .
<P>
Selvom de finansielle midler til den kommende sttteperiode ligger noget under Kommissionens oprindelige forslag , er det meget positivt , at den opnede grad af fllesskabssolidaritet med Unionens drligst stillede regioner og de regioner , der har de alvorligste strukturproblemer , opretholdes uden indskrnkninger , og at Samhrighedsfonden viderefres .
Det er i den forbindelse efter min mening vigtigt at fremhve , at strukturfondene med de faldende udgifter yder et vsentligt bidrag til konsolideringen af budgettet , selvom fllesskabssolidariteten holder sig p det hjeste niveau fra den foregende sttteperiode , nemlig omfanget af sttte for 1999 til de regioner , der har de alvorligste strukturproblemer .
Det var kun muligt , fordi det denne gang lykkedes virkelig at f gennemfrt princippet om koncentration .
De regioner i ml 1 , der har de alvorligste strukturporblemer , fr ikke kun to tredjedele , men denne gang endog 70 % af samtlige strukturfondsmidler .
<P>
Kriterierne for at f sttte og for stttens omfang er ikke kun objektive og gennemskuelige , de vil ogs blive overholdt nje og uden undtagelser , og det er efter min mening et vsentligt punkt , som ogs bliver af betydning for fremtiden .
<P>
I forbindelse med gennemfrelse og styring satser vi fremover konsekvent p decentralisering , p en klar fordeling af opgaver og ansvar , p etablering af partnerskab p alle niveauer og p en vsentlig forbedring af monitoring , kontrol og evaluering .
Da Den Europiske Revisionsret og tillige Parlamentets Budgetudvalg anser netop disse elementer i Kommissionens forslag for at vre positive , tror jeg p , at der dermed er skabt forudstninger for , at Kommissionen , Europa-Parlamentet og Den Europiske Revisionsret for fremtiden kan kontrollere afviklingen af finansieringen og effektiviteten af de anvendte midler bedre end hidtil .
<P>
Med til princippet om koncentration hrer imidlertid navnlig en koncentration om Unionens politiske prioriteter .
Derfor vil alle strukturfondene lgge hovedvgten p at skabe fremtidssikre arbejdspladser , og det vil sige en beskftigelsesintensiv vkst , styrkelse af regionernes konkurrence- og innovationsevne , bredygtig udvikling og fremme af kvalifikation og lige muligheder .
Det glder navnlig for Den Europiske Socialfond , som Padraig Flynn lidt senere vil g ind p i deltaljer .
<P>
Som instrument for arbejdsmarkedspolitikken og udviklingen af de menneskelige ressourcer bliver den samtidig kernen i den europiske beskftigelsesstrategi , i den aktive arbejdsmarkedspolitik .
Lige muligheder for alle , hvad angr adgang til arbejdsmarkedet , livslang uddannelse , tilpasningsevne hos arbejdstagere og virksomheder samt en positiv indsats for kvinderne er vigtige hovedpunkter .
En vellykket strukturpolitik er ikke mulig uden en udbygning af partnerskabet .
P det punkt er Kommissionen helt enig med Europa-Parlamentet , og jeg er sikker p , at Parlamentet ogs i fremtiden vil pse , at der tages tilstrkkeligt hensyn hertil i den daglige praksis med gennemfrelsen af reformen af strukturfondene .
<P>
Til partnerskabet mellem Kommission og Parlament hrer ogs den code of conduct , vi er blevet enige om .
Parlamentet er endvidere kommet igennem med sammenstillingen af samtlige fiskeristrukturforanstaltninger i rubrik to og med den helstbte horisontale programmering .
I sidste jeblik lykkedes det ogs at styrke den bypolitiske dimension i strukturfondene ved hjlp af det fjerde fllesskabsinitiativ Urban som krvet af Parlamentet , hvilket hr . Verheugen allerede har gjort opmrksom p .
<P>
Agenda 2000 er endvidere den ndvendige forudstning for udvidelsesprocessen .
Med frtiltrdelsessttten og den trinvise inddragelse af de central- og steuropiske stater mobiliserer Agenda 2000 EUR 80 milliarder til konomisk udvikling i Central- og steuropa .
Den bygger her p gennemprvede instrumenter til fjernelse af mangler i infrastrukturen p transport-og miljomrdet , og den vil srge for , at disse instrumenter knyttes effektivt sammen med de eksisterende instrumenter Phare og Interreg .
<P>
Det er vigtigt for gennemfrelsen af foranstaltningerne i Agenda 2000 , at der ved hjlp af den nye interinstitutionelle aftale skabes en solid finansiel ramme for syv r .
Under forhandlingerne blev der opnet enighed om flgende punkter .
Ved at begrnse udgifterne bidrager EU til budgetkonsolideringen i hele Europa .
Samtidig er finansieringen af fllesskabspolitikken sikret p mellemlangt sigt .
<P>
Derudover forbedres retfrdigheden , for s vidt angr fordelingen af udgifterne til finansieringsordningen .
Jeg ved godt , at endnu ikke alle parlamentsmedlemmer er overbevist om den foreslede interinstitutionelle aftale .
Derfor vil jeg gerne fremhve , at det ogs er i Parlamentets interesse , at gennemfrelsen af Agenda 2000 , ikke bringes i fare p grund af risiko for rligt tilbagevendende budgetstridigheder .
Det vil Erkki Liikanen ud fra sin synsvinkel senere bekrfte endnu en gang .
<P>
Kommissionen mener i hvert fald , at det er Europa-Parlamentets srlige fortjeneste , at den pkrvede udgiftsdisciplin ikke sker p bekostning af de drligst stillede i Fllesskabet , at denne udgiftsdisciplin samtidig stter os i stand til at binde sljfe om en vgtig udvidelsespakke , og at vi i forbindelse med de interne politikker og forvaltningsopgaverne har fet ekstra margener til p den ene side mlrettet at flge det begyndende konomiske og beskftigelsesmssige opsving op og til p den anden side at stte forvaltningen i stand til virkelig at klare de nye ekstra opgaver .
P baggrund af de debatter , vi har haft her i de forlbne mneder , mener jeg , at det er et vigtigt flles ml .
<P>
Agenda 2000 omfatter med sine reformer omrder af Den Europiske Unions politik , der direkte vedrrer borgerne .
For mange mennesker bner disse forslag nye perspektiver for dem helt personligt .
Det er Deres privilegium med vedtagelsen af lovforslagene i forbindelse med Agenda 2000 at lgge en vigtig grundsten ikke kun for opfyldelsen af de forventninger , vores borgere nrer , men ogs for fremtidens Europa .
Jeg hber derfor p bred tilslutning og takker p hele Kommissionens vegne for det fremragende samarbejde med Europa-Parlamentet om Agenda 2000 .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=57 NAME="Formanden">
Tak , kommissr Wulf-Mathies .
<P>
Forhandlingen genoptages kl . 15.00 .
<SPEAKER ID=58 NAME="Formanden">
Jeg giver ordet til hr . Skinner , som har et sprgsml til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="EN" NAME="Skinner">
Hr. formand , i gr enedes Rdets reprsentanter om et effektivt forbud mod hvid asbest over hele Den Europiske Union , og dog hersker der en vis bekymring om , at der vil forekomme undvendige forsinkelser i forbindelse med undertegnelsen af dette srlige dokument , som Parlamentet har spillet en meget positiv rolle med at f p banen .
Kan vi regne med , at De vil sikre , at vi tilskynder Kommissionen til at tage de ndvendige skridt til at undg nogen undvendige forsinkelser ?
<SPEAKER ID=60 NAME="Formanden">
Mange tak .
Det vil jeg tage mig af .
<CHAPTER ID=5>
Afstemning
<SPEAKER ID=61 NAME="Formanden">
Jeg lyknsker formanden .
<P>
Stende hyldest
<CHAPTER ID=6>
Velkomstord
<SPEAKER ID=62 NAME="Formanden">
Efter anmodning af hr .
Cox byder jeg hr . Dedaj , formand for det Liberale Parti i Kosovo og nstformand for Kosovos parlament , som har taget plads i den officielle loge , velkommen .
<P>
Kraftigt og vedvarende bifald
<CHAPTER ID=7>
Afstemning ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="FR" NAME="Fayot">
Hr. formand , jeg mener ikke , man kan mistnke mig for at ville forhindre , at vi fr en statut for medlemmerne af Europa-Parlamentet via processuelle underfundigheder .
Som formand for Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet og i medfr af artikel 25 i vores forretningsorden vil jeg ikke desto mindre gerne sige , at jeg mener , at ndringsforslagene 2 og 25 br forkastes .
Disse to ndringsforslag har efter min mening til hensigt at erstatte mindst to eller tre punkter i beslutningsforslaget , sledes som vi har fet dette forelagt , og jeg mener derfor , at de br forkastes .
<P>
Jeg vil i vrigt gerne sige , at Parlamentet ikke gr sig selv nogen tjeneste ved at strkke forretningsordenen til det yderste for at n politiske mlstninger .
Nr det er sagt , er jeg absolut for , at vi hurtigst muligt fr en statut for Europa-Parlamentets medlemmer , men ikke ved at tilsidestte Parlamentets procedurer , ikke ved at tilsidestte forretningsordenen .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=64 NAME="Formanden">
Hr . Fayot , vi har undersgt disse ndringsforslag meget nje .
De erstatter ikke hele teksten , kun en del af teksten .
<P>
Stj
<P>
Derfor har vi efter at have konsulteret de kompetente tjenestegrene fundet , at de er berettigede .
I vrigt gennemfrte Retsudvalget , der var i tvivl , en afstemning i et lignende tilflde om en af de foreslede tekster , der blev afvist .
<SPEAKER ID=65 NAME="Rothley">
Hr. formand , jeg er enig med hr . Ben Fayot i , at det er ansvarslst at vedtage ordlyden af en statut , der ikke har kunnet komme til behandling i udvalgene !
<P>
Bifald
<P>
Jeg vil imidlertid gerne komme med endnu en henvisning til forretningsordenen .
Jeg str med den officielle afstemningsliste i hnden .
Jeg ser , at De vil begynde med stk . 1 i ndringsforslag 2 .
Jeg gr opmrksom p , at der foreligger et ndringsforslag 27 fra min gruppe om , at stk .
1 udgr . Der findes nppe noget mere vidtgende ndringsforslag end at lade et stykke udg .
Derfor anmoder jeg Dem om , at der stemmes om ndringsforslag 27 frst .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=66 NAME="Formanden">
Hr . Rothley , selvom tjenestegrenene siger til mig , at de andre ndringsforslag fjerner sig mere fra teksten , opfatter jeg det sdan , ligesom Dem , at et ndringsforslag , som krver , at et afsnit bliver slettet , altid er det , der fjerner sig mest fra teksten .
Hver enkelt ved derfor naturligvis , hvad han skal stemme bagefter .
Her dmmer vi ikke stemmerne p forhnd , vi forsger at henholde os til forretningsordenen .
Og det forekommer mig , at et ndringsforslag om at fjerne et afsnit altid er fjernere fra teksten end et ndringsforslag om at skifte et afsnit ud med nogle andre .
Jeg er derfor enig med det , ordfreren har ppeget , og vi vil frst stemme om ndringsforslag 27 om at slette dette afsnit fra ordfrerens beslutning .
Og det beklager jeg meget , men jeg er ndt til at henholde mig til forretningsordenen .
Vi vil derfor begynde med afstemning om ndringsforslag 27 .
Undskyld mig , men der venter os en lang afstemning , og vi br gennemfre den i fred og ro .
Vi vil ikke bne en debat om forretningsordenen nu .
Jeg beklager det meget , men vi vil nu g over til afstemningen .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="FR" NAME="Martinez">
Hr. formand , jeg har blot en bemrkning til forretningsordenen i medfr af artikel 4 og 125 .
<P>
Europa-Parlamentets franske medlemmer fra Front National er til stede i salen .
Vi deltager imidlertid ikke i afstemningen om ndringsforslagene af en principiel juridisk grund , nemlig den , at vi er nationale parlamentsmedlemmer , der reprsenterer 15 forskellige folk , og ikke t stort europisk folk .
Hvis man accepterer en statut for Europa-Parlamentets medlemmer , gr man fra en juridisk verden med international ret til en anden verden med intern forfatningsret .
Det vil vi ikke . Derfor deltager vi ikke i afstemningen .
<P>
Stj
<SPEAKER ID=68 NAME="Formanden">
Udmrket , De gr Deres ret gldende .
Vi noterer , at De har vret til stede , men at De ikke deltager i afstemningen .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="FR" NAME="Lehideux">
Hr. formand , bortset fra , at jeg finder det ret utroligt , at man skal opfre sig som p en markedsplads for som medlem af Parlamentet at f tildelt ordet , vil jeg blot sige , at det er frste gang , jeg i en forsamling som vores oplever , at det , nr der fremsttes to modsatte holdninger - den ene kommende fra de kompetente tjenestegrene , den anden fra formanden for Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet , der er valgt af sine ligemnd - er tjenestegrenene , der sejrer .
<SPEAKER ID=70 NAME="Formanden">
Nej , hr . Lehideux , det er ikke tjenestegrenene , men formanden , der fortolker forretningsordenen .
Afgrelsen er alts helt min egen og mit ansvar .
Beslutningen er taget . Som altid ptager jeg mig det fulde ansvar for mine beslutninger , hvad enten de er rigtige eller forkerte .
<P>
Forslaget til beslutning vedtoges
<SPEAKER ID=71 NAME="Wulf-Mathies">
Hr. formand , mine damer og herrer , efter afstemningerne om betnkning af Rothley om medlemmernes statut kan jeg kun bekrfte , at den udtalelse , Kommissionen har afgivet i henhold til artikel 190 , stk . 5 , i Amsterdam-traktaten , glder undret .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=72 NAME="van Putten">
Fru formand , efter 10 r er ringen sluttet .
Min frste betnkning i Parlamentet vedrrte grundlaget for europisk udviklingspolitik rettet mod Asien og Latinamerika .
I den betnkning , eller i Kommissionens forslag , blev der dengang ikke talt om kvinder , menneskerettigheder , indfdte folks rettigheder og slet ikke om miljet .
Det manglede helt .
Ordene blev ikke nvnt i teksten .
I dag er det sager , der udgr grundlaget for den europiske udviklingspolitik .
Vi har netop stemt om min seneste betnkning , hvor vi tilvejebringer en budgetpost , der sigter p at relatere miljpolitkken til udviklingspolitikken .
Jeg takker hermed alle kolleger hjerteligt for det samarbejde , jeg har haft med dem de sidste 10 r .
<SPEAKER ID=73 NAME="Formanden">
Jeg har en meddelelse .
De kolleger , der absolut skal forlade mdet , bedes efterlade Deres kort i den relevante afstemningsboks .
<P>
Eftersom det er blevet mig plagt at viderebringe denne meddelelse , og da det er sidste gang , jeg forestr afstemningen sammen med Dem , vil jeg gerne benytte lejligheden til at sige , at jeg har sat umdelig stor pris p vores samarbejde , og jeg vil gerne give alle mine bedste nsker for fremtiden .
<P>
Stende bifald
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="FR" NAME="Bers">
Fru formand , mske skulle man invitere hr . Romano Prodi til at overvre vores stemmeforklaringer , men jeg kan ikke forestille mig , at dette ville ske igen i det kommende Parlament .
<P>
Jeg vil ganske enkelt sige til ham p vegne af de franske socialdemokrater , at vi har stemt for ham i dag med et meget stort flertal .
Men jeg vil ogs minde ham om , at vores engagement er for et hjertets Europa , et solidaritetens Europa og ikke blot et markedernes Europa .
Nedtoningen af statens rolle , den blinde tillid til konkurrence- og liberaliseringsreglerne med henblik p at fremme beskftigelsen er opskrifter , som vi allerede har prvet .
Vi tror ikke lngere p dem .
Vi ved , at vi for igen at stimulere beskftigelsen har behov for strre vkst , endnu strre vkst , der skaber job .
Vi opfordrer hr . Romano Prodi til at fremkomme med nogle forslag i denne retning .
Endvidere ville vores folk ikke kunne forst , hvorfor vi ikke kom videre med Europas sociale dimension .
<P>
En sidste bemrkning , fru formand .
Nu , hvor krigen er brudt ud p vores kontinent , forstr vi ikke , at retten til religionsfrihed ikke respekteres .
For os er princippet om adskillelse af staten og kirken et grundlggende princip for Unionen .
Den religise ikkediskriminering er indarbejdet i vores traktat .
Vi vil ogs vurdere hr . Romano Prodi ud fra denne forpligtelse .
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="FR" NAME="Lienemann">
Fru formand , kre kolleger , jeg har stemt imod indsttelsen af hr . Romano Prodi .
De taler , han har holdt for Europa-Parlamentet , har afspejlet den mest klassiske liberalistiske holdning , tam og uden fremtidsvisioner .
Intet i hans udtalelser har klart henvist til ndvendigheden af at forsvare og gennemfre Europas sociale model .
Intet om ndvendigheden af en ny afbalanceret pagt mellem arbejdsstyrken og kapitalindehaverne .
Intet om rigdommenes omfordeling .
<P>
Han beskftiger sig ikke med det sociale Europa .
Det gr imidlertid millioner af europere .
Han foreslr ingen seris strategi til fremme af beskftigelsen , idet han ene og alene foreslr en fortsttelse af den makrokonomiske monetre politik , der er blevet frt gennem de sidste mange r , og som aldrig har bevist sin evne til at understtte en stabil og vedvarende vkst og nedstte arbejdslsheden mrkbart .
<P>
Han holdt et langt indlg om ndvendigheden af at fortstte dereglementeringen , liberaliseringen i alle konomiske sektorer .
Jeg har ikke hrt ham forsvare forsyningspligtydelserne og den offentlige tjeneste .
Hans engagementer har kort sagt ikke ret meget at gre med folkenes forhbninger og forventninger - de folk , der i de fleste medlemslande har valgt socialistiske eller socialdemokratiske regeringer , og som derved har manifesteret deres vilje til forandring .
Til dem siger hr . Prodi : I morgen , det er ligesom i gr .
Det kan vi ikke acceptere .
<P>
Det undrer mig i vrigt , at hr . Prodi udtrykkeligt henviser til de kristne vrdier som en arv , der skal forsvares i Europa .
Ikke at jeg ikke er enig , ikke , at jeg ngter hr . Prodi sin trosfrihed , men jeg gr ind for adskillelsen af staten og kirken , der netop er en garant for denne grundlggende frihed overalt og for alle .
Jeg forventer , at en formand for Kommissionen vger over denne frihed , og jeg har i dette tilflde en vis tvivl .
<P>
Hr . Prodi har ret til at vre kristelig demokrat , men jeg forventer , at Den Europiske Union , hvor de fleste regeringer er venstreorienterede , fr en formand , der er i stand til at legemliggre disse idealer og politikker .
Dette synes ikke at vre tilfldet .
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="IT" NAME="Ripa di Meana">
Fru formand , jeg har ikke tillid til den indstillede formand Romano Prodi , eftersom han retfrdiggjorde NATO ' s krig og kaldte den for  ndvendig  .
Det er en europisk krig , som er blevet indledt og frt i strid med alle internationale retsprincipper og med foragt for FN .
NATO-krigen i Jugoslavien giver endda et falsk billede af Den Atlantiske Alliances defensive karakter , der er indskrevet i traktaten om denne alliances oprettelse .
<P>
Man har sledes pbegyndt en blodig og uforstelig konflikt p vores kontinent ; en konflikt , hvis udfald der i dag ikke er nogen , som er i stand til at forudse , og hvis konsekvenser for vores europiske befolkningers fremtid man ikke kender omfanget af .
<P>
Den indstillede formand Romano Prodi burde i den  europiske nds  navn have ptaget sig en indflydelsesrig og fornuftig rolle , der er afgrende for det kommende arbejde i Kommissionen , og sledes have appelleret til parterne om en jeblikkelig standsning af de etniske massakrer og af bombningerne .
Det gjorde han ikke , og han sluttede sig dermed til interventionstilhngerne og gik glip af en vrdifuld og ventet lejlighed .
<P>
Bifald fra venstre
<SPEAKER ID=77 NAME="Barros Moura">
Jeg har denne gang stemt for , i modstning til , hvad jeg gjorde over for Santer i juli 1994 .
Desvrre tog jeg ikke fejl , sledes som historien har vist .
<P>
Jeg hber , at den politiske vilje , som Prodi giver udtryk for , bliver til realiteter med hensyn til at genskabe den institutionelle ligevgt , s Kommissionen p ny kan ptage sig den uundvrlige rolle som politisk igangstter i sin egenskab af et organ , der er uafhngigt af nationale regeringer og private interesser .
Med henblik herp br Europa-Parlamentet ogs spille sin rolle - for at undg en tilbagevenden til et mellemstatsligt Europa , med en  overledelse  af de store medlemsstater .
<P>
Men jeg kan ikke undlade at give udtryk for den allerstrste forbavselse og mishag over den mde , hvorp hr .
Prodi ( jf. s. 11 i det fuldstndige forhandlingsreferat ) karakteriserer den europiske bevidsthed , der har dannet grundlag for den integration , der er sket i de sidste 50 r , som udelukkende erede della cultura umanistica e della cultura cristiana .
Det er en forsimplet karakteristik af den europiske civilisation , fordi den , ikke mindst , skjuler det bidrag , som den jdiske og den muslimske kultur har ydet .
Ud over at vre en helt utilladelig historieforfalskning er denne kristne karakteristik under de nuvrende omstndigheder i Europa ogs en utilladelig politisk fejl .
<SPEAKER ID=78 NAME="Bernardini">
I dag tager Parlamentet stilling til udpegelsen af hr . Prodi som formand for Europa-Kommissionen .
Personligt kan jeg kun stemme imod denne udpegelse og give udtryk for min manglende tillid .
<P>
Hr . Prodi , De er pludselig trdt frem som frelseren for en institution , der er krt ud p et sidespor , som den person , der tilfredsstiller det behov for karisma , der er forbundet med funktionen .
Deres personligheds styrke kan imidlertid ikke skilles fra Deres politiske mlstning .
Derfor er jeg - efter at have lyttet til Deres taler , Deres programmer - fuld af bekymring .
<P>
Jeg har under udvelsen af hele mit mandat kmpet for at bje den filosofi , der hersker hos den udvende myndighed i Bruxelles , kmpet for , at det liberale Europa , markedernes Europa skulle give det sociale Europa frsteprioritet .
<P>
Efter talen i gr er jeg skuffet over ikke en eneste gang at have hrt det sociale Europa nvnt .
Ikke et eneste ord om begrebet offentlige tjenester , men en lovprisning af den konomiske liberalisme .
<P>
Hr . Prodi , De ngter at stte markedernes Europa op mod det sociale Europa .
Men ved De , at vores medborgere ikke kan tilslutte sig den europiske id , hvis denne udelukkende er markedsorienteret , uden plads til det enkelte menneske ?
<P>
Det bliver Deres store opgave at forankre Europa i et nyt rtusinde , og jeg kan ikke affinde mig med , at det 21. rhundrede bliver prget af forngtelsen af det sociale Europa .
<P>
De tog den store udfordring op og forankrede Deres land i euroen .
Jeg fremsatte i forbindelse med Deres udpegelse nsket og hbet om at se Dem forankre Europa i dets sociale dimension .
Det har De ikke nvnt med t ord , og det skuffer mig .
Jeg kan derfor ikke sttte Deres udvelse af denne funktion .
<SPEAKER ID=79 NAME="Blak">
Undertegnede har i dag stemt imod en godkendelse af Romano Prodi som ny formand for Kommissionen .
<P>
Prodi har ikke tilstrkkeligt overbevisende anerkendt behovet for et socialt Europa .
Vi har kun hrt den forslidte melodi om fuld liberalisering og mere vkst som lsning p Europas problemer .
Han har ikke givet udtryk for , at han ville benytte sig aktivt af de nye bestemmelser i Amsterdam-traktaten p milj- eller beskftigelsesomrdet .
Prodis fremtidige planer for udviklingen af Europa gr ogs for meget i en fderal retning .
Han vil bl.a. arbejde for udbygningen af det flles forsvars-og udenrigspolitiske samarbejde i Europa .
Ambitionerne p ligestillingsomrdet har desvrre ogs vret p nulpunktet .
Prodi har ikke udtrykt planer for mere ligestilling mellem mnd og kvinder hverken i Kommissionskollegiet eller i generaldirektoraterne .
<P>
Romano Prodis ambitioner p det menneskelige og sociale omrde er sledes for lave til , at undertegnede kan stemme for en godkendelse .
<SPEAKER ID=80 NAME="Fret">
Jeg stemte i sin tid for indsttelsen af Jacques Santer som formand for Kommissionen med den begrundelse , at han havde vret premierminister i et lille land som mit eget , der dog i langt mindre grad var berrt af immigration udefra , arbejdslshed og skattetryk , samtidig med at jeg beskylder ham for som formand for de forskellige afdelinger at have accepteret bde godt og ondt .
Det onde sejrede .
<P>
Den tale , hr . Prodi holdt for os , var s skuffende , som den kunne blive .
Romano Prodi talte i lang tid om pengenes Europa .
Ikke et ord om menneskenes Europa !
Ikke blot en lille gnist af hb om at bryde ud af den nye verdensorden , som yankee ' erne har ptvunget os .
Ingen fordmmelse , ikke engang et ord om fortrydelse af den utilladelige militre agression mod en europisk stat , anfrt af NATO , der i blinde drber kvinder og brn .
<P>
Jeg kan ikke med god samvittighed vise en politiker tillid , der har taget plads i lejren blandt Europas fjender .
<SPEAKER ID=81 NAME="Ilivitzky">
Jeg stemte blankt til udnvnelsen af en formand til Kommissionen , fordi jeg ikke flte , at jeg kunne give min sttte til Prodi .
Hans optrden i Europa-Parlamentet har ikke overbevist mig om , at han ville vre den rigtige person til at lede Kommissionen i den kommende femrsperiode .
Prodis udgangspunkt er opbygningen af en europisk fderation , hvilket jeg har svrt ved at acceptere .
<P>
Det mest foruroligende ved Prodis optrden var hans syn p beskftigelsen , reguleringen af arbejdsmarkederne og den offentlige sektor .
Han betonede gentagne gange behovet for at ophve reguleringen p arbejdsmarkederne og forge topartsaftalerne mellem arbejdstager og arbejdsgiver .
Han mente den offentlige sektor var for stor og krvede en rationalisering af den og en nedskring af udgifterne .
Om en forbedring af beskftigelsen fremlagde han derimod blot nogle fromme nsker .
<P>
Prodi fremhver meget kraftigt et flles forsvar for Europa .
Det er ikke lykkedes ham at give tilstrkkelig garanti for , at de uafhngige EU-medlemslande ogs fremover har mulighed for at holde sig uden for den militre alliance .
<P>
Jeg flte dog ikke , at jeg kunne stemme imod udnvnelsen af Prodi , da det ville betyde en alvorlig forsinkelse i udnvnelsen af den nye Kommission .
I den nuvrende situation er det vigtigt , at den nye Kommission kan begynde sit arbejde hurtigst muligt .
<SPEAKER ID=82 NAME="Lage og Marinho">
Romano Prodi er ikke en personlighed , der ved frste jekast ser ud til at forene alle de egenskaber , som er nskelige til et strkt og aktivt lederskab for Den Europiske Union .
Der er andre personligheder , hvis stil og tnkemde gr dem mere egnede til at vre formand for Kommissionen .
Hans erfaring i italiensk politik , hans anerkendte personlige og politiske integritet og hans evne til dialog og kompromis er imidlertid vigtige egenskaber til virkeliggrelse af det europiske projekt .
<P>
De taler , som han har holdt i Parlamentet , har lidt efter lidt vist konturerne af hans tanker om Europa med mange positive synspunkter , navnlig nsket om at sikre Kommissionens autonomi og foretage en gennemgribende reform af dens administrative praksis .
Vi vil ogs gerne fremhve den betydning , som formand Romano Prodi tillgger middelhavspolitikken , som han stter p lige fod med udvidelsen med de central- og steuropiske lande , hans vilje til at bidrage til en strre dynamik i den europiske konomi og til nedbringelse af arbejdslsheden samt - meget vsentligt for os - til get konomisk og social samhrighed .
Vi bemrker imidlertid , at den sociale dimension har vret nrmest fravrende i hans indlg , hvilket giver os anledning til bekymring .
Der er dog grunde til , at vi nrer positive forventninger til den nye formand for Kommissionen , og derfor stemmer vi for hans indsttelse .
Vi hber , at vores forventninger bliver bestyrket , og at han bliver den formand , som Kommissionen har brug for efter den svage periode , som vi har set under Jacques Santer .
<P>
De portugisiske socialdemokrater sttter en strk Kommission , som er i stand til at mobilisere europernes vilje , og som respekterer borgerne og befolkningernes legitime interesser , isr i sm lande som Portugal .
Vi krver sledes en autonom Kommission , der i samvirke med Fllesskabets vrige institutioner kan bidrage til en ligevgt mellem medlemsstaterne , hvad enten de er sm eller store og ligger i den sydlige eller den nordlige del af Europa .
<SPEAKER ID=83 NAME="Lindeperg">
Jeg var fast besluttet p at stemme for indsttelsen af hr .
Prodi som formand for Europa-Kommissionen , idet jeg var tilfreds bde med den hurtighed og effektivitet , hvormed Rdet havde taget sin beslutning , og med den europiske statur af en mand , der med lethed og stor knowhow under vanskelige omstndigheder havde stet i spidsen for en italiensk venstreregering og frt Italien ind i MU ' en .
<P>
Det indlg , vi hrte i gr , bekymrede mig imidlertid og fik mig til at undlade at stemme .
Parlamentet , og i srdeleshed min gruppe , Den Socialdemokratiske Gruppe , har flere gange understreget ndvendigheden af at genvinde ligevgten i den konomiske og monetre sjle via en social sjle og et fast engagement til fremme af et politisk Europa .
<P>
Men det , jeg hrte i gr , var en bekendelse til liberalismen , der i hjeste grad fik mig til at frygte , at denne ligevgt ikke opfres som et punkt p den kommende Kommissions dagsorden .
Endvidere blev der skubbet til min bekendelsesfri opfattelse af det offentlige liv .
<P>
Derfor undlod jeg at stemme og hber , at denne frygt er ubegrundet , samt at det kommende Parlaments agtpgivenhed og engagement for et socialt Europa under alle omstndigheder gr den grundls .
<SPEAKER ID=84 NAME="Lindqvist (ELDR), Bonde, Lis Jensen, Krarup og Sandbk (I-EDN)">
Vi har stemt nej til udnvnelsen af Romano Prodi som formand for Kommissionen af flgende grunde :
<P>
Romano Prodi har udtalt sig til fordel for en fderal udvikling af EU i retning af en slags Europas Forenede Stater .
Han har gang p gang understreget kravet om et flles forsvar og dermed en militarisering af EU .
I indlgget og svarene p sprgsml har han pfaldende ofte sammenlignet EU med USA for at skabe  balance over Atlanten  .
Vi gr imod en udvikling hen imod  EU-staten  , og vi mener , at det europiske samarbejde primrt skal bygge p et mellemstatsligt samarbejde mellem selvstndige lande .
<P>
Valget af formand for Kommissionen og selve Kommissionen giver god mulighed for at gennemfre reformer , der styrker demokratiet i EU .
EU skal have en moderne forvaltnings- og gennemskuelighedslovgivning efter nordisk model med bne mder i Rdet , et gennemskuelighedsprincip med ret for alle til at deltage i offentlige handlinger , med registre i alle EU-institutioner og med ytringsfrihed , det vil sige retten til at informere medierne og andre udenforstende om uregelmssigheder og materiel unjagtighed i forvaltningen .
<P>
Reformen skal give get benhed og ndre ansttelsessystemet i EU ' s institutioner .
Ansttelsen skal ske p baggrund af en ansgning og kvalifikationer og ikke p baggrund af politiske tilhrsforhold .
Alle ansatte skal vide , at ansttelser skal ske p baggrund af kundskaber og kvalifikationer og ikke p baggrund af venskab og forbindelser .
<P>
Kommissionen skal decentraliseres , s de ansatte fr ansvar og kompetence , som de kan leve op til .
Koncentrationen af ansvar hos f personer skal ndres .
Der skal gennemfres en tjenestemandsreform , som betyder en udrensning af EU-privilegier .
Det er ikke forsvarligt , at en EU-ansat fr tre gange s meget som for et tilsvarende job i en af medlemsstaterne , diplomatstatus med straffrihed samt andre fordele .
<P>
Lnnen til formanden for Kommissionen skal ogs snkes inden udnvnelsen .
En kommissr br aflnnes som en minister fra det land , som vedkommende reprsenterer .
Udgifter til flytning skal betales efter bilag , og ikke som to mneders ekstra ln p ca . SEK 360.000 .
<P>
EU br koncentrere sig om de store sprgsml , skille stort fra smt og gennemfre en virkelig decentraliseringsreform , som betyder , at sprgsml , der ikke br behandles p EU-niveau , fres tilbage til medlemsstaterne .
Samtlige disse reformforslag br gennemfres . Der er ikke afgivet et lfte herom .
<P>
Vi har en vision om frie europiske folk i demokratiernes og mangfoldighedens Europa .
Vi nsker ikke et Europas Forenede Stater , men et nationernes Europa .
<SPEAKER ID=85 NAME="Mutin">
Mens man efter hr . Romano Prodis tale til Parlamentet ikke kan stte sprgsmlstegn ved hans vilje til at sanere og forbedre Kommissionens arbejdsmetoder , kan man heller ikke stte sprgsmlstegn ved hans vilje til at fortstte konstruktionen af et liberalt Europa , hvor arbejderne helt glemmes .
Ikke et ord om den sociale dialog , ikke et ord om den offentlige tjeneste , ikke et ord om ndvendigheden af at stbe dette fundament af grundlggende sociale rettigheder , uden hvilke vi vil opleve virksomhedsflytninger som flge af skattedumping .
Den kendsgerning , at hr . Romano Prodi blev udpeget af blandt andre 11 socialistiske eller socialdemokratiske regeringer , viser klart , at man ikke prioriterer det sociale Europa , og at man ikke er get bort fra den liberale orientering .
<P>
Jeg er imidlertid overbevist om , at de europiske borgeres rettigheder kun kan styrkes , hvis vi bygger et politisk strkt Europa op med udgangspunkt i princippet om adskillelse af kirken og staten .
For at gre dette skal vi genetablere afstanden mellem hjre og venstre , gre Parlamentet til en veritabel politisk instans og ikke strbe efter samstemmighed , som regeringerne har gjort det ved at udpege hr . Romano Prodi .
Derfor er jeg imod dennes udnvnelse til formand for den udvende Kommission .
<SPEAKER ID=86 NAME="Pailler">
Jeg var s uforsigtig at tro , at den kommende formand for Kommissionen , hr . Romano Prodi , for at komme ud af den institutionelle og politiske krise , der medfrte Kommissionens tilbagetrden , og p baggrund af krigen i Kosovo ville komme med en ambitis meddelelse .
<P>
Desvrre fandt jeg ud over nogle generelle bemrkninger og et lfte om stram og gennemsigtig ledelse isr grund til bekymring .
<P>
Idet han igen - efter Jacques Delors og den meget liberale kommissr Bangemann - underkaster sig myten om Internettets og informationsmotorvejenes almagt , lover han os guld og grnne skove ved at understrege , at vi skal gre afstanden til USA mindre .
<P>
For at tage disse verdensomspndende udfordringer op skal vi iflge Romano Prodi ndvendigvis reformere velfrdsmodellen , revidere arbejdsmarkedet og uddannelsesmarkedet for at gre tilgangen til markedet lettere og skabe arbejdspladser , der er gunstige for den konomiske vkst !

<P>
Dette krver naturligvis , siger Prodi videre , at vi reducerer de offentlige administrationer .. P trods af MIA ' s frste knusende fiasko genoptager hr .
Prodi kommissr Leon Brittans ideologi ved at sige , at Den Europiske Union br fortstte den multinationale liberalisering inden for rammerne af Verdenshandelsorganisationen .
Vi vil forhindre ethvert tillb til protektionisme .
Opfatter den nye Kommission ligesom USA sociale og miljmssige bestemmelser som protektionistiske ?
Det er rent faktisk p hje tid , at disse indfres i handelsmekanismerne for at sikre , at internationaliseringen baseres p samarbejde med og solidaritet over for de fattigste lande og regioner .
<P>
Men ndestdet for et progressivt europisk projekt er mske i virkeligheden hans opfattelse af den europiske kultur som et resultat af dens fortid og som Europas eneste formue .
For fremtiden vender han sig mod den strke amerikanske kultur , der i bred forstand er symboliseret gennem massemedierne . Nogle mennesker anser den faktisk for at vre ledestjernen i Europas sgen efter at blive en enhed .
Iflge Prodi er der intet skandalst i denne tanke ... !
Det vil med andre ord sige , at Europa iflge hr . Prodi giver op f mneder fr forhandlingerne i Verdenshandelsorganisationen , endnu inden det har frt sin politiske kamp !
<P>
Arbejdets fleksibilitet og tilpasningsevne , mistro over for de offentlige tjenester , troskab over for den amerikanske kultur - det er den liberale europiske hymne , som Romano Prodi synger for os .
<P>
Jeg har derfor stemt imod godkendelsen af ham som formand for Kommissionen .
<SPEAKER ID=87 NAME="Papakyriazis">
Europa-Parlamentets godkendelse af hr . Prodi som formand for Europa-Kommissionen ( som jeg stemte for med stor glde ) betegner indledningen af en ny epoke for Den Europiske Union i den kritiske brydningstid , som Europa og hele verden befinder sig i .
Og i forbindelse med valget til Europa-Parlamentet den 13. juni 1999 m Den Europiske Union sl sin troskab mod principper som demokrati , solidaritet , retfrdighed , benhed , stabilitet og fred urokkeligt fast .
<P>
Borgerne i Europa ( i de 15 medlemslande samt i de steuropiske ansgerlande og Cypern ) hber og forventer , at Den Europiske Union bliver en rigtig union , en politisk og social union med autoritet og styrke , som kan spille en ledende global rolle frem til r 2000 .
<SPEAKER ID=88 NAME="Spiers">
Jeg stemte for godkendelse af hr . Prodis udnvnelse , men med visse forbehold .
<P>
Den altovervejende prioritet for den nste kommissionsformand br vre at sikre god ledelse og finanskontrol inden for Kommissionen .
Det br ikke vre at ge den europiske integration eller konstruere et fderalt Europa .
Den Europiske Union br , om jeg s m sige , gre mindre bedre .
<SPEAKER ID=89 NAME="Theorin">
Selvom jeg har stemt for Prodi som formand for Kommissionen , accepterer jeg ikke de strkt fderalistiske synspunkter om et flles forsvar og flles beskatning , som Prodi fremfrte i sin programerklring .
Sverige er indget i et mellemstatsligt samarbejde , ikke en fderation .
Efter min mening reprsenterer Prodi heller ikke en klassisk socialdemokratisk politik , hvilket jeg havde foretrukket .
<SPEAKER ID=90 NAME="Valverde Lpez">
Parlamentet kan sttte det generelle indhold i hr . Prodis hensigtserklring .
Men det er p sin plads at nuancere nogle generelle retningslinjer meget for at undg tvetydigheder i den institutionelle tolkning .
Jeg deler fuldt ud pstanden om , at det er ndvendigt at begrnse det politiske og administrative ansvar i Europa-Kommissionen .
Kommissionen burde gennemg sine arkiver og finde sprgsml og forslag til beslutning fra undertegnede parlamentsmedlem frem , hvori jeg foreslog , at der blev udarbejdet en forordning om lovgivningsprocedure og administrativ retspraksis for at begrnse ansvaret og give borgerne retssikkerhed .
I de nationale retsstaters traditionelle doktriner er regeringens og forvaltningens ansvar klart afgrnset .
<P>
Et andet grundlggende sprgsml er fastholdelsen af Kommissrkollegiets flles ansvar .
Kommissrernes individuelle kompetencer kan og br begrnses , men uden at man p nogen mde forlader princippet om kollegialt ansvar .
Hvis man gr ind for individuel mistillid til en kommissr , vil det betyde dden for Europa-Kommissionens uafhngighed .
Jeg har ogs ved flere lejligheder forsvaret ndvendigheden af nje at respektere kommissrernes etiske forpligtelse til at fastholde ndvendigheden af at vre uafhngige af regeringerne .
Kommissrerne skal varetage EU ' s almene interesse , og de har ikke fet deres plads for inddt at kmpe for isr deres hjemland .
Formanden burde tage hnd om kommissrernes nationalistiske erklringer , og han skulle kunne anmode dem om at forlade Kommissionen .
I samme nd burde ogs kommissrernes kabinetter have en overnational struktur , som jeg har ppeget i revis .
<P>
Ogs Kommissionen burde afholde sig fra den uheldige tendens til , selvom det er fremtrdende personligheder , der promoverer den , at forsge at reprsentere de politiske flertalsstrmninger i Europa-Parlamentet .
Det ville vre at udvande institutionerne .
Der er ingen grund til , at Europa-Parlamentet sttter Europa-Kommissionen p grund af dens politiske farve .
Europa-Parlamentets storhed og store fordel i forhold til de nationale parlamenter er , at vi alle er i opposition her .
Ingen politisk gruppe er forpligtet til at holde Kommissionen i sdet .
Den lovgivende magt skal fuldstndig frit kunne kontrollere den udvende .
Heller ikke den nye Kommission br vige en tomme i dens befjelse til at tage lovgivningsmssige initiativer .
<P>
Hr . Prodi , som overbevist fderalist har jeg fuld tillid til Deres fremtidige handlinger for at styrke EU ' s institutioners srkender endnu mere og undg , at de bliver udvandede .
<P>
Betnkning af Rothley ( A4-0267 / 99 )
<SPEAKER ID=91 LANGUAGE="EN" NAME="Cox">
Fru formand , her i Parlamentet er vi tydeligvis parlamentarikere og demokrater .
Som demokrat er jeg ndt til at acceptere resultatet af afstemningen om Rothley-betnkningen , selvom jeg ikke er enig i den .
Som parlamentariker m jeg acceptere , at vi til tider anvender procedurer som en mde til enten at fremme eller beskytte os selv mod srlige afstemninger .
<P>
Min gruppe foreslog i gr p et tidligt stadium muligheden for de andre gruppeformnd om at forsge at finde en fornuftig vej frem , hvorved Rdet vil mdes i aften , og s kunne vi i morgen trffe beslutning i sagen p en mere definitiv mde . Jeg vil gerne udtrykke min dybeste skuffelse over , at nogle kolleger har gjort brug af procedurer her i Parlamentet for at blokere denne mulighed .
<P>
Jeg vil isr udtrykke min dybe skuffelse over ndringsforslag 27 fra fru Green og hr . Cot , som fjernede artikel 1 fra Rothley-betnkningen og ipso facto fjernede muligheden for det liberale ndringsforslag fra den .
Dette ndringsforslag sgte virkelig at imdeg mange af de bange anelser , som medlemmer har nvnt som mangler i Rdets respons .
F.eks. bragte det medlemmerne af Europa-Parlamentet p lige fod med nationale parlamentsreprsentanter i sprgsmlet om forskellige dagpenge og udgifter .
Det omfattede bestemmelser om erhvervede rettigheder , den skaldte  bedstefarsklausul  .
Det indeholdt muligheder for at g tidligt p pension , som mange medlemmer sagde , at de nskede .
Det omfattede den fulde beskyttelse af de erhvervede pensionsrettigheder , medlemmernes eksisterende pensionsrettigheder og ogs andre elementer .
I alt dette l der et virkeligt forsg p at anerkende , at Rothley-betnkningen fra december sidste r helt klart ikke ville opn enstemmig godkendelse i Rdet , og at Rdets tekst fra sidste uge helt klart ikke ville opn sttte her i Parlamentet .
Og den mellemvej , som vi sgte at indfre - og som demokrater m vi acceptere gevinst eller tab - blev totalt forkastet af en procedure , som jeg vmmes ved .
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Fru formand , som hr . Cox nvnte blev det ndringsforslag , der er fremsat i mit navn for Den Socialdemokratiske Gruppe , fremsat af Den Socialdemokratiske Gruppe .
Som gruppeformand var det mit navn , der stod p det , men jeg vil gerne oplyse , at jeg stemte imod det .
<SPEAKER ID=93 LANGUAGE="EN" NAME="Cox">
Fru formand , det var jeg ikke klar over .
Jeg takker fru Green for den forklaring .
Personligt havde jeg forstet , at det var hendes holdning .
Jeg takker hende for at have klarlagt dette .
Jeg vmmes stadig over proceduren , men jeg vil i det mindste gerne have , at min psknnelse af det , fru Green lige har sagt , bliver frt til protokols .
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Fru formand , jeg vil ogs gerne have min vmmelse over det , der er sket , frt til protokols .
<SPEAKER ID=95 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Fru formand , Gruppen af Uafhngige for Nationernes Europa var ikke enig i udkastet til statut for Europa-Parlamentets medlemmer , som Parlamentet vedtog den 3. december 1998 .
Vi mente dengang - og vi mener stadig - at medlemmerne af Europa-Parlamentet reprsenterer deres respektive befolkninger , og at deres statut derfor br forblive et nationalt sprgsml .
<P>
Rdet har siden den 3. december undersgt Europa-Parlamentets udkast og har desvrre godkendt dets vsentligste principper .
Iflge udkastet skal Europa-Parlamentets medlemmer for fremtiden aflnnes via fllesskabsbudgettet og ikke af deres respektive hjemlande .
Endvidere skal de underlgges en indkomstskat , der inddrives til fordel for Fllesskabet under de samme forhold som dem , der glder de europiske tjenestemnd .
Muligheden for at opretholde den nationale beskatning er kun en midlertidig undtagelsesbestemmelse for de lande , der udtrykkeligt anmoder derom .
<P>
Dette udkast med ndringsforslag synes ligeledes uacceptabelt .
Det er yderst usandsynligt , at Europa-Parlamentets medlemmer kan aflnnes af andre end de befolkninger , de reprsenterer .
Det er ligeledes usandsynligt , at de kan underkastes en beskatning , der er forskellig fra den , deres medborgere er underlagt , isr hvis denne beskatning oven i kbet er mildere , som det ville vre tilfldet her .
Denne reform har klart til hensigt at svkke parlamentsmedlemmernes forsvar af deres befolkninger og i stedet styrke deres forsvar af det overnationale system , der forsrger dem .
<P>
Det er ganske vanskeligt at forst Rdets underliggende motiver for at acceptere en tekst , der i s hj grad er i modstrid med medlemsstaternes interesser , medmindre Rdet ogs implicit bifalder indfrelsen af en europisk overstat .
Denne fortolkning er efter min mening desvrre den rigtige , eftersom den bekrftes af adskillige andre indicier .
Endnu en gang ser man , at regeringerne spiller dobbeltspil og ad omveje indfrer et system , som borgerne ikke ville acceptere , hvis de var bekendt med alle forhold .
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="DE" NAME="Breyer">
Fru formand , jeg har en personlig bemrkning . Jeg stemte imod hr .
Rothleys forslag , fordi jeg beklager , at vi ikke vedtog rdsdokumentet . Dermed forpassede vi den store chance for ved valgperiodens udlb omsider at f en statut .
De ved alle , hvor vanskeligt det er at fremskynde en statut i den nye periode .
Det er ligefrem umuligt .
Jeg er bange for , at der p grund af Parlamentets fremgangsmde bare er opstet en rangerbanegrd .
Jeg synes , det var rigtigt , at vi omsider fr sat gang i statutten , og udsagnet lige ln til alle glder Rdet i samme grad ; ogs dr ydes det samme arbejde til forskellig ln .
Der findes hundreder af journalister , der laver det samme arbejde og fr forskellig ln .
<P>
Jeg synes , at kompromiset var til at leve med , selvom det - hvad der naturligvis ikke er godt - ville have betydet , at svenske , danske og britiske medlemmer ville vre blevet beskattet efter deres hjemlands regler .
Jeg har imidlertid fet det indtryk , at det slet ikke var det , det drejede sig om , men at det drejede sig om at bringe medlemmernes statut lngere ind p rangerbanegrden .
Det beklager jeg dybt .
Derfor stemte jeg imod hr . Rothleys forslag og ville gerne have stemt for Rdets forslag .
<SPEAKER ID=97 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Fru formand , som fru Breyer vil jeg gerne sige , at dette er en forpasset lejlighed .
Selvom mange har udtrykt deres vmmelse , ved jeg ikke , hvordan vi skal kunne g tilbage til vores vlgere og forsvare , at alting grundlggende forbliver som fr .
ndringsforslaget fra De Liberale og De Grnne blev forstligt saboteret af folk , som ikke nsker at se systemet blive ndret .
Selvom jeg ville have haft temmeligt svrt ved at acceptere tanken om et EU-beskatningssystem - det er ikke noget , jeg vil kunne sttte - eller tanken om , at vores lnninger ville blive forget , br vi gre noget ved den mde , hvorp udgiftsgodtgrelserne bliver disket ud her i Parlamentet .
Hvad er der galt ved at have et system , hvor man skal gre regnskab for sine udlg ?
I juni skal vi ud og se efter stemmer fra vlgerne .
En ting , som alle fokuserer p , er , hvordan godtgrelsessystemet fungerer her i Parlamentet .
Vi m sge at f det ndret .
I dag var en frsteklasses lejlighed .
Vi forpassede den p grund af politiske manvreringer inden for Parlamentet .
Det vil blive meget vanskeligt for os at begrunde vores holdning .
Derfor stemte jeg imod Rothley-betnkningen .
Jeg ville have haft det meget svrt med en lnforhjelse eller med tanken om et EU-dkkende beskatningssystem .
Det er et skrplan at komme ind p .
Jeg er ikke enig i tanken om et harmoniseret beskatningssystem eller - som hr . Berthu sagde - i mange af de harmoniseringer , der foregr inden for EU .
<P>
Jeg stemte imod Prodi , og det gjorde jeg navnlig , fordi han er en inkarneret fderalist , der ogs er for en militarisering af EU , hvilket jeg ikke kan g ind for .
Derfor mtte jeg stemme imod ham .
<SPEAKER ID=98 LANGUAGE="EN" NAME="Donnelly, Brendan">
Fru formand , jeg afgiver normalt ikke stemmeforklaringer , men ved denne lejlighed vil jeg gre det , da dette kan have vret en af de sidste handlinger fra det nuvrende Parlament , og jeg nsker at undg alle eventuelle misforstelser om noget , der mske er en flertydig afstemning .
Jeg stemte imod Rothley-betnkningen , fordi jeg er af den opfattelse , at vi burde have accepteret den statut for medlemmerne , der blev foreslet af Rdet , med alle dens fejl .
<P>
Det er med nogen beklagelse , at jeg indtager denne holdning , for hr . Rothley er et meget rvrdigt medlem af Parlamentet , der har bidraget en stor del til dets arbejde .
Generelt er jeg altid meget positivt stemt over for tanken om , at Parlamentet br forsvare sine rettigheder og sin holdning over for andre institutioner .
Men ved denne lejlighed antog jeg isr med henblik p det forestende valg den holdning , at det var bedre for os at f denne sag lagt bag os .
Jeg har altid ment , at Parlamentet strengt og ubarmhjertigt br forsvare sine forfatnings- og lovgivningsmssige rettigheder .
Men hvor der er tale om dets egne personlige rettigheder , dets medlemmers rettigheder - og navnlig dets medlemmers konomiske rettigheder - er det tilrdeligt , at Parlamentet trder mere varsomt .
Der er en forskel mellem de to .
Hvis jeg blev spurgt om , hvad Parlamentet har brug for , tror jeg ikke , at jeg ville svare strre formel magt . Jeg tror , at det er , at det br komme tttere p vlgernes sindelag , hjerter og tankegang .
Jeg er bange for , at udsttelsen af statutten kan komme til at st i vejen for dette .
<P>
Jeg ved , at De , fru formand , har en anden mening om dette .
Jeg er ked af , at jeg ved denne sidste lejlighed er ndt til at vre uenig med Dem .
Jeg har altid haft stor - bde politisk og personlig - respekt for Dem .
Men ulig mange , der stemte imod Rothley-betnkningen , gjorde jeg det , fordi jeg mener , at Europa-Parlamentet br vre mere magtfuldt , have mere indflydelse og spille en strre rolle i Den Europiske Union .
Det var min opfattelse , at jeg ved at stemme imod Rothley-betnkningen kunne tjene dette politiske ml .
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Fru formand , for s vidt angr proceduren , vil jeg gerne sige til hr . Cox og fru Green , selvom de er get , at jeg den 3. december fremlagde et ndringsforslag af samme type som de globale ndringsforslag , der har vret genstand for lange forhandlinger , og at dette ndringsforslag dengang - mske fordi det kom fra mig - blev afvist .
<P>
Med hensyn til Rothley-betnkningen vil jeg gerne personligt sige , at maskerne er faldet .
Strstedelen af Parlamentets medlemmer - 376 - har vist , at de i realiteten ikke nsker systemet om godtgrelse af rejseudgifter ndret , for det er dt , der er tale om .
<P>
Da man den 3. december sagde , at Europa-Parlamentet med Amsterdam-traktaten for frste gang i sin historie fik mulighed for selv at vedtage en flles statut for medlemmerne , at denne statut burde trde i kraft , s snart Amsterdam-traktaten blev ratificeret , og der dermed var skabt et retsgrundlag for dens vedtagelse , gav man indtryk af , at man var klar til at vedtage en statut .
<P>
Men nr man i dag afviser vores ndringsforslag 18 , i hvilket det hedder , at vi vil stte alle krfter ind p , at denne statut skal trde i kraft ved indgangen til den kommende funktionsperiode , smider man samtidig maskerne . I samme uge vedtager man en ny godtgrelsesmetode for rejseudgifter efter foregivende baseret p de faktisk afholdte udgifter , mens den bevarer sin karakter af engangsbelb .
<P>
Det er grunden til , at vi har stemt imod betnkningen fra Rothley .
Parlamentet vil ikke kaste lys og klarhed over medlemmernes godtgrelsessystem , hvilket isr er skandalst i forhold til den offentlige mening .
<SPEAKER ID=100 NAME="Andersson, Hulthn, Lw, Palm og Sandberg-Fries">
De gldende bestemmelser om godtgrelser er urimelige , specielt rejsegodtgrelserne .
Det er ndvendigt at vedtage ndringer og finde en lsning p dette problem , s vi kan f rettet op p urimelighederne , men ogs fordi Europa-Parlamentet har andre vigtige sprgsml at hellige sig end egne lnninger .
<P>
Vi sttter det kompromisforslag , som Rdet nede frem til i april .
Vi nsker en rimelig statut , der giver samme ln til alle parlamentsmedlemmer , men med mulighed for national beskatning .
<SPEAKER ID=101 NAME="Blak, Iversen, Kirsten Jensen og Sindal">
De danske socialdemokrater sttter Rdets ndrede forslag til en statut for medlemmerne , fordi Europa-Parlamentet skal have orden i huset fr valget .
Der er ingen mulighed for at vente og forhandle med Rdet .
Vi har skrevet under p et kompromisforslag , der kommer mlet lidt nrmere i hbet om i det mindste at undg den blanke afvisning af hele sagen .
<SPEAKER ID=102 NAME="Donnelly, Alan">
De britiske Labour-medlemmer af Europa-Parlamentet har skubbet p for at f en reform af alle EU ' s institutioner .
Vi har presset p for at f strre benhed i Rdet .
Vi har stet i forgrunden for arbejdet med at sikre benhed og en mere effektiv ledelse i Kommissionen , og vi er nu net frem til at skulle f bragt orden i vores eget hus , Parlamentet .
<P>
De britiske Labour medlemmer af Europa-Parlamentet har konsekvent frt kampagne for et sammenhngende og gennemsigtigt system , hvori medlemmerne af Europa-Parlamentet kunne arbejde .
<P>
Vi har her til formiddag stemt for at sge at sikre , at der snarest muligt bliver truffet konkrete foranstaltninger .
<P>
Vi har vret med i frste rkke i reformprocessen og mener , at vi m n frem til en konklusion i denne sag og indlede den nye valgperiode med statutten p plads .
Vi har presset p for at f et gennemsigtigt system for godtgrelse af rejseudgifter , lige ln for medlemmer fra alle lande og en ordentlig metode til direkte betaling af personale .
<P>
Rdet har sagt , at det vil se p enkelthederne omkring gennemfrelsen af statutten sammen med Parlamentet , og vi ser frem til at komme til at spille en aktiv rolle i disse yderligere forhandlinger i lbet af de nste par uger .
<SPEAKER ID=103 NAME="Graenitz">
Ved alle afstemninger har jeg hverken stemt for eller imod , da jeg vil forlade Europa-Parlamentet og ikke nsker at trffe afgrelse om de fremtidige parlamentsmedlemmers statut .
<SPEAKER ID=104 NAME="Lage og Marinho">
De portugisiske socialdemokrater stemmer imod det beslutningsforslag , som i dag er blevet vedtaget i Europa-Parlamentet , fordi det hindrer ikrafttrdelsen af den statut for dets medlemmer , som Ministerrdet har foreslet , og som udgr en vigtig styrkelse af Europa-Parlamentets trovrdighed .
<P>
Ved at bibeholde den nuvrende statut udskydes et mangerigt nske fra Europa-Parlamentets side , nemlig , at lighedsprincippet langt om lnge kunne rde mellem dets medlemmer .
Den nye statut udmrkede sig ved klarhed og benhed , hvad angr medlemmernes rettigheder og pligter , og ville n gang for alle kunne gre en ende p de uigennemskueligheder og spekulationer , der er det foretrukne vben hos dem , der sger at svkke vrdien af den politiske indsats .
<P>
Europa-Parlamentet er get glip af en enestende mulighed for at lse et afgrende problem for dets anseelse og vrdighed , og dt oven i kbet i en tid , hvor man i Europa diskuterer og krver benhed og effektivitet i alle Fllesskabets institutioner .
<SPEAKER ID=105 NAME="Lagendijk">
Resultatet af dagens afstemning , hvor et flertal i Parlamentet stemte for betnkningen fra Rothley , er efter vores mening et nederlag .
Dette flertal , der har pberbt sig alle mulige former for juridiske argumenter , var frem for alt interesserede i for enhver pris at fastholde vores lnninger og privilegier .
I lang tid har et flertal i Parlamentet gemt sig bag Rdets manglende initiativer inden for dette omrde og dermed undskyldt deres manglende vilje til at gennemfre en flles statut for Europa-Parlamentets medlemmer .
<P>
Efter flere rs anstrengelser s et globalt set acceptabelt forslag dagens lys , og Rdet erklrede sig klar til at indlede forhandlinger med Parlamentet efter dagens afstemning for at finde et kompromis .
<P>
Det svar , flertallet af parlamentsmedlemmerne har givet i dag , er hverken p hjde med Parlamentets forpligtelser over for dets egne vlgere eller den offentlige menings forventninger .
Hvordan kan dette Parlament efter Kommissionens tilbagetrden som flge af svindel og drlig finansiel forvaltning retfrdiggre , at vi er ude af stand til at reformere noget , der p nogen mde berrer vores godtgrelser og vores institutions finansielle forvaltning ?
<P>
Min gruppe fortstter den kamp , vi indledte for lang tid siden .
Men alle vores kolleger , der har stemt for Rothley-betnkningen , br ptage sig deres ansvar over for den offentlige mening og den tilbagegang , den flles statut for Europa-Parlamentets medlemmer reprsenterer .
<SPEAKER ID=106 NAME="Lindholm">
Der har vret mange og komplicerede problemer med at n frem til en statut for Europa-Parlamentets medlemmer .
Som eneste svensker i udvalget har jeg i et halvt r fulgt og deltaget i debatten , ikke mindst ved at fremlgge ndringsforslag i overensstemmelse med Miljpartiets synspunkter , det vil sige nej til at adskille parlamentsmedlemmerne fra deres egne vlgere og medlemslande ved bl.a. at indfre EU-ln , EU-skat , EU-pension m.m. Jeg finder det derfor ikke nskeligt med en statut , som regulerer dette .

<P>
Det er derimod ndvendigt at n til enighed om de alt for generse bidrag , f.eks. i forbindelse med rejseudgifter og kontorudgifter , samt at indfre et system , hvor der kun ydes godtgrelse for faktiske udgifter .
Iflge forretningsordenen kan det ske nr som helst og uden vedtagelse af en statut .
Det er derfor uacceptabelt , at Parlamentet endnu ikke har indfrt sdanne regler , da det meget let kunne lade sig gre , hvis der var vilje hertil .
Med henvisning til ovenstende stemte jeg nej til betnkningen .
<SPEAKER ID=107 NAME="Lindqvist (ELDR), Eriksson, Seppnen, Sjstedt og Svensson (GUE/NGL), Holm og Schrling (V), Bonde, Lis Jensen, Krarup og Sandbk (I-EDN)">
Det er vores grundlggende overbevisning , at medlemmerne af EU-Parlamentet er valgt af medlemslandenes befolkninger til at reprsentere vlgernes interesser i EU .
Derfor er aflnning og beskatning af medlemmerne af EU-Parlamentet et nationalt anliggende .
Vi er sledes modstandere af en flles europisk lnstatut for parlamentsmedlemmerne .
Vi er tilhngere af , at der bliver gjort op med det nuvrende ln- og godtgrelsessystem , der betyder , at medlemmerne af Parlamentet fr udbetalt store belb for udgifter , som ikke er blevet afholdt .
Det er derfor ndvendigt at faststte et nyt ln- og godtgrelsessystem , hvor godtgrelse af udgifter skal vre ledsaget af en regning , og udbetaling er afhngig af , at medlemmet underskriver en erklring om , at udgifterne faktisk er afholdt i forbindelse med udvelsen af mandatet .
<P>
Rdet udarbejdede den 26. april 1999 et udkast til statut p baggrund af EU-Parlamentets tekst .
I udkastet opstiller Rdet en rkke forslag til statut , hvor det bl.a. fremgr , at udbetaling af godtgrelse skal ske p baggrund af bilag , og der stilles forslag om faststtelse af arbejdsvilkr for assistenter .
Vi mener , at Rdets tekst udgr en klar forbedring af EU-Parlamentets udkast til statut vedtaget den 3. december 1998 .
Vi vil derfor sttte de dele af udkastet , som strammer op p den nuvrende udbetalingsordning og etablerer ordentlige arbejdsvilkr for assistenter .
Vi vil imidlertid pointere , at medlemmernes ln skal beskattes nationalt , og provenuet skal derfor overg til medlemsstaterne .
Vi er modstandere af et EU-skattesystem og kan derfor ikke sttte Rdets  br-klausul  i artikel 8 ( 6 ) , hvor der str , at provenuet br tilbagefres til EU ' s budget .
<P>
Det er vores opfattelse , at vedtagelsen af statutten er endnu et skridt henimod Europas Forenede Stater med EU-Parlamentet som medlovgiver .
Rothleys udkast til betnkning viser dette med al tydelighed og er et klart eksempel p , hvor langt EU-Parlamentet har fjernet sig fra befolkningernes interesser .
Nr vi kan sttte dele af udkastet til ny statut , er det udelukkende , fordi vi mener , det er en forudstning for at f ryddet op i EU-Parlamentets mangerige frds med skatteborgernes penge .
<SPEAKER ID=108 NAME="Martinez">
Amsterdam-traktaten indeholder bestemmelser om en statut for Europa-Parlamentets medlemmer .
EF-traktatens artikel 190 , stk . 5 , bemyndiger Parlamentet til at faststte denne statut .
<P>
Mange af vores spanske , portugisiske og andre kolleger er positive over for en sdan statut , ikke blot af ideologiske rsager , men mske ogs af bekvemmelighedsrsager .
P baggrund af de nationale statutter fandt der en godtgrelsesdiskrimination sted mellem de tyske parlamentsmedlemmer , idet landets blomstrende konomi sikrede parlamentsmedlemmerne fornemme godtgrelser , og de portugisiske kolleger , hvis lands konomisk beskedne resultater betd , at parlamentsmedlemmernes godtgrelser var prget af samme beskedenhed .
<P>
Europa-Parlamentets medlemmer af Front National er imod denne europiske statut som flge af afgrende juridiske hindringer .
<P>
Medlemmerne af Parlamentet i Strasbourg er i realiteten reprsentanter for 15 nationale befolkninger - de er ikke valgt af et europisk folk .
De reprsenterer de 15 nationale suverniteter - ikke en europisk suvernitet .
Europa-Parlamentets retsgrundlag er oven i kbet en international traktat - ikke en national lovtekst .
Det drejer sig om en institution , en regeringsorganisation - ikke en institution med udgangspunkt i en forfatning .
<P>
Vores retsgrundlag er sledes internationalt og ikke forfatningsmssigt forankret .
Derfor er den europiske statut for parlamentsmedlemmerne et politisk kup mod de juridiske tekster , der udgr selve grundlaget for vores eksistens .
Det er det frste element i en fderal europisk forfatning , der indfres i det skjulte , i dlgsml , hvilket er at g for langt for et Parlament .
Et parlament reprsenterer befolkningen .
Men i dette tilflde ptvinger Europa-Parlamentet lidt efter lidt - i det skjulte - befolkningen en fderal forfatning , der i realiteten hrer ind under dennes kompetenceomrde .
<P>
Situationen forvrres yderligere af , at de nationale medlemmer , der herefter aflnnes via fllesskabsbudgettet og betaler skat til Fllesskabet , ikke lngere har det finansielle og skattemssige forhold til deres befolkninger .
Hvordan skal parlamentsmedlemmerne kunne reprsentere deres hjemland , nr tilknytningen til dette hjemland lidt efter lidt forsvinder ?
<P>
I dag statutten for Europa-Parlamentets medlemmer . I gr den europiske valuta .
I morgen den europiske stat .
<SPEAKER ID=109 NAME="Pohjamo, Ryynnen og Virrankoski">
I sagen om Parlamentets ln og rejsegodtgrelse stemte vi for Den Liberale Gruppes forslag , da det var den eneste mulighed for at tilvejebringe en lnge forberedt og bredt krvet reform .
Vi mener ikke , at vi kan lade sagen strkke sig lngere ud i fremtiden , men at den ndvendige reform skal realiseres , inden det nye Parlament begynder .
<P>
Det vsentlige i reformen er efter vores mening den ensartede ln til de delegerede , den nationale beskatning og rejsegodtgrelsen efter de faktiske udgifter .
<SPEAKER ID=110 NAME="Theorin">
Jeg har fra starten nsket at f indfrt et srligt rejsekort , sdan som vi har det i den svenske Rigsdag .
Som parlamentarikere br vi have godtgrelse for de faktiske rejseudgifter .
<P>
Det er ndvendigt at vedtage en statut for Europa-Parlamentet , der forandrer det urimelige system , som vi har i dag .
Et grundlggende krav , som den svenske regering ogs har fremsat i Rdet , er , at den nationale beskatning skal erstattes af en EU-skat .
Jeg deler denne opfattelse .
Jeg har gentagne gange sagt , at vores lnninger br vre de samme som lnningerne til medlemmerne af den svenske Rigsdag .
<P>
Det er ndvendigt hurtigt at fremstte et forslag .
<SPEAKER ID=111 NAME="Thors">
Parlamentets konservative og socialdemokratiske grupper har med deres fremgangsmde i dag sat Europa-Parlamentets trovrdighed p spil ved at afvise Den Liberale Gruppes forslag om en statut for Europa-Parlamentets medlemmer .
I denne sag har vinkelskriverjuristeri og fiksfakserier spillet en afgrende rolle .
<P>
Med forslaget fra Den Liberale Gruppe kunne vi have get til valg med oprejst pande og vist , at vi ikke blot gr rent i Europa-Kommissionen , men ogs i vores eget hus .
Forslaget fra Den Liberale Gruppe var realistisk og havde givet mulighed for at n til enighed med Rdet , inden Parlamentet holder pause op til valget .
<P>
De grupper , der stttede en forkastelse af bde Den Liberale Gruppes forslag og Rdets forslag , har ansvaret for , at vi ikke kommer nogen vegne med fornyelserne .
I stedet str vi nu med et tvivlsomt forslag om godtgrelse af rejseudgifter .
<P>
Under arbejdet har Den Liberale Gruppe konsekvent presset p for at f en kort tidsfrist for reformen .
Ogs derfor fles det bittert , at visse grupper var umedgrlige og uvillige til at vedtage reformer .
<P>
Udkastet til en statut indeholdt mange gode punkter : en flles ln og en statut , der havde muliggjort national beskatning i de lande , som nsker det , klare regler for erklring af parlamentsmedlemmernes interesser , benhed om udgiftsgodtgrelse samt rejsegodtgrelse p baggrund af de reelle udgifter .
Europa-Parlamentet ville ogs have styrket sin legitimitet ved at ikke selv at godkende sin egen aflnning .
<SPEAKER ID=112 NAME="Torres Marques">
Jeg har undladt at stemme for Rothley-betnkningen , fordi jeg mener , at det ikke er det rette tidspunkt at vedtage den , sdan som jeg virkelig nrede nske om .
Der er opstillet lister , og de kommende medlemmer af Europa-Parlamentet prsenteres for ndrede regler , uden at de kan deltage i afstemningen om dem .
Jeg mener derfor , at statutten for Europa-Parlamentets medlemmer skal vedtages s hurtigt som muligt efter genbningen af Parlamentet i juli .
<SPEAKER ID=113 NAME="Thyssen">
Jeg stemte mod udkastet til afgrelse om statut for Europa-Parlamentets medlemmer .
Hvad der grundlggende tilskyndede mig dertil , er enkelt .
Jeg er godt trt af , at jeg som medlem af Europa-Parlamentet til stadighed og overalt tiltales og figurligt overfaldes om vores aflnning , rejseomkostninger og andre lignende sprgsml .
<P>
Statutten , som Rdet er net til politisk kompromis om , er ikke perfekt . Jeg forstr de kolleger , der kritiserer det .
For mig vejer disse ufuldkommenheder mindre tungt end mit nske om at kunne begynde den flgende valgperiode med en helt renvasket tavle og med udsigt til ikke lngere at skulle bruge vores tid p beslutninger om vores egen statut .
<P>
Derfor var jeg klar til at overtage teksten fra Rdet som vores .
I vrigt er det en af fysikkens love , at hvis gyngen er svinget for langt mod den ene side , svinger den mod den anden side .
Vrdighed er ogs at gre et arbejde af trovrdighed .
<P>
Betnkning af Kuhn ( A4-0224 / 99 )
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="DE" NAME="Breyer">
Fru formand , vi har naturligvis kmpet for Kuhn-betnkningen .
Vi ville nske , at garantiperioden var blevet forlnget til op til fem r . Det ville have betydet , at princippet om bredygtighed omsider de facto var blevet indfrt .
Det ville have betydet , at producenterne ville have lagt vgt p langvarige forbrugsgoder .
Det , jeg beklager dybt ved kompromiset , er , at i henhold til det har medlemsstaterne i forbindelse med gennemfrelsen af direktivet mulighed for at indfre en tomneders reklamation .
Jeg vil ogs opfordre den tyske forbundsregering til ikke at gre brug deraf . Det har den jo allerede annonceret .
Det ville vre et bittert tilbageslag for forbrugerbeskyttelsen .
For hvordan kan det vre rigtigt , at f.eks. en franskmand , der kber ind i Tyskland og stoler p , at der er en garanti p to r , senere m konstatere , at han , fordi han kbte i Tyskland , skulle have fremsat reklamationen efter to mneders forlb ?
<P>
Det er efter min mening ikke det ml , vi havde med denne betnkning .
Ogs fru Kuhn beklager jo netop denne passus .
Alligevel er betnkningen et lille skridt i den rigtige retning .
Jeg kan kun nske , at mange medlemsstater ikke gr brug af den mulighed for en tomneders reklamation , der nu str fast , for s er det et skridt i den rigtige retning , fordi det s betyder , at forbrugerne har mulighed for , at garantien forlnges til to r .
Jeg synes , det er meget positivt , at det for frste gang ogs er lykkedes os at fastlgge den til et r for brugte varer . Det betyder et skridt i retning af get bredygtighed og get beskyttelse af forbrugerne .
Dog hber jeg , at det s ogs betyder , at vi ikke gr brug af denne tomneders reklamation , for i forbindelse med mange varer konstaterer man det frst efter , at der er get to mneder .
S har forbrugerne ikke meget ud af en garantiperiode p to r .
Jeg kan her kun appellere om , at det ikke gennemfres .
<SPEAKER ID=115 NAME="Jackson">
Jeg sttter ikke den flles holdning om dette direktiv .
Jeg mener , at et direktiv om emnet kan vre berettiget , hvis det giver reelle fordele til forbrugere , der kber varer p tvrs af grnserne , men det gr dette direktiv ikke .
<P>
Jeg mener ikke , at direktivet p tilfredsstillende vis behandler den situation , hvor en forbruger kber varer i t land og derefter kommer hjem og finder ud af , at de er mangelfulde .
I denne situation vil kunden stadig skulle levere dem tilbage til det sted , hvor det oprindelige kb fandt sted for at f pengene tilbage eller varen repareret m.v. Det ville have vret langt bedre - og ville have givet forbrugerne reelle fordele - hvis forbrugeren havde fet ret til at forhandle en sdan erstatning / reparation med en reprsentant for virksomheden i hans hjemland , hvis en sdan findes .
Som det er nu , behandler direktivet kun problemet via hbet , som er udtrykt i punkt 13 i pramblen , om , at producenterne af forbrugsvarer , der markedsfres i adskillige medlemsstater , vil vedfje kontaktadresser i disse stater . Der er ogs udsigten til en fremtidig revision af direktivet , som nvnes i punkt 20 i pramblen .
Direktivet kan derfor meget vel give anledning til forhbninger om tvrnationale forbrugerrettigheder , som det ikke kan opfylde .
<P>
Et andet problem med direktivet er den mde , hvorp det behandler brugte varer .
Artikel 1 , stk . 3 , gr det muligt for medlemsstaterne at undtage brugte varer solgt p auktion , hvor forbrugerne har mulighed for selv at vre til stede ved handlen .
Men punkt 16 i pramblen er meget forvirrende . Deri str der , at brugte varers art almindeligvis gr det umuligt at bytte dem , s forbrugernes ret til at bytte varen er almindeligvis ikke gldende for disse varer .
Den fortstter med at fastsl , at medlemsstaterne for sdanne varer kan gre det muligt for parterne at enes om en reduceret garantiperiode , det vil sige mindre end to r .
<P>
Det fr mig til at g ud fra , at brugte varer , med undtagelse af brugte varer solgt p auktion , er omfattet af direktivet , og at der vil glde en eller anden form for forbrugsgaranti for dem , selvom medlemsstaterne kan reducere garantiperioden til under to r .
Jeg kunne godt lide at vide , om Rdet har overvejet dettes indvirkning p brugtvaremarkedet ?
Hvilken sjakren vil der nu finde sted over den  reducerede garantiperiode  ?
Vil denne sjakren tilfje salg p loppemarkeder ( som ikke er auktioner ) en ny dimension med advokater , der stter deres borde op ved sdanne salg for at lse stridigheder ?
Hvis forbrugerens ret til reparation m.v. ikke  generelt er til stede  i relation til brugte varer , vil hver enkelt medlemsstat s specificere , hvor den er til stede ?
Hvis dette er tilfldet , vil vi se 15 forskellige systemer springe frem .
<P>
Jeg afventer disse udviklinger med interesse , men kan ikke give direktivet min sttte , sdan som det nu ser ud og har derfor afholdt mig fra at godkende teksten ved den endelige afstemning .
<SPEAKER ID=116 NAME="Titley">
Jeg vil i dag stemme for flere rettigheder til forbrugerne p tvrs af Den Europiske Union .
En af Den Europiske Unions strste prstationer har vret skabelsen af et indre marked i Europa omfattende 370 millioner mennesker .
Som flge heraf nyder virksomheder , ansatte og forbrugere fra min egen valgkreds i det nordvestlige England gavn af et marked , der er mere end otte gange strre end Det Forenede Kongerige alene .
Et strre marked genererer mere handel , og mere handel genererer flere arbejdspladser .
<P>
Forbrugerne nyder gavn af et strre udvalg og strre konkurrence p prisen .
Men jeg vil sikre mig , at mine vlgere , nr de benytter sig af det indre marked og kber ind i udlandet , nyder gavn af det samme niveau af forbrugerbeskyttelse , som de har i Storbritannien .
Jeg nsker , at de skal have den samme ret til at f varen repareret , byttet eller prisen reduceret eller f pengene tilbage i Milano , som de har i Manchester .
Kort sagt nsker jeg at gre dem , der handler p tvrs af grnserne , tilfredse med dette .
<P>
Den britiske Labour-regering har lnge vret engageret i en bedre forbrugeroplysning , sledes at forbrugerne er velinformerede om de produkter , de kber , og om retten til afhjlpning , hvis noget gr galt .
Under det britiske formandskab fik vi f.eks. gennemfrt en lnge ventet aftale om forbrugsgarantier i forbindelse med kb af varer hvor som helst i det indre marked .
Dette str i strk kontrast til de britiske konservative , som under BSE-krisen satte EU i st frem for at yde forbrugerne ordentlig beskyttelse .
<P>
Betnkning af Oomen-Ruijten ( A4-0190 / 99 )
<SPEAKER ID=117 NAME="Lindqvist">
Der udbydes et stigende antal finansielle tjenesteydelser ved fjernsalg gennem Internet , telefax og telefon .
Kommissionen har fremsat et forslag om en forbedret forbrugerbeskyttelse ved sdanne fjernkb .
<P>
Kommissionens forslag bestr af faste regler , som medlemsstaterne ikke kan afvige .
Et stort flertal i udvalget stttede denne linje .
En sdan praksis vil vre delggende for Sverige og andre medlemslande .
Det vil betyde , at man ikke kan bibeholde krav , der giver langt strre forbrugerbeskyttelse .
Forslaget skal i stedet baseres p minimumsregler , der giver medlemslandene mulighed for at bevare strengere regler og frihed til at skrpe reglerne , hvis de nsker det .
<P>
Betnkning af Sandbk ( A4-0225 / 99 )
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="DE" NAME="Breyer">
Her glder det os som Gruppen De Grnne naturligvis meget , at det nu er lykkedes os at gre pesticidfri ernring til spdbrn og smbrn obligatorisk i hele Den Europiske Union .
Det er ikke kun en stor succes for forbrugerbeskyttelsen , men ogs et vigtigt bidrag i retning af en kologisering af landbrugspolitikken .
Det er naturligvis tillige en stor succes i vores gruppes regnskab , for det var et ndringsforslag fra Gruppen De Grnne , der som det eneste fik absolut flertal og medfrte , at bde Kommissionen og Rdet flyttede sig .
Nr vi her fastslr forebyggelsesprincippet , er det en retningsgivende beslutning , som efter vores mening nu fornuftigvis skal udvides til ogs at omfatte skolesgende brn og unge .
Det medfrer endvidere , at vi bliver ndt til at tage ADI-konceptet op til grundig overvejelse , for det princip bygger p , at skadelige stoffer mles p et gennemsnitsmenneske , der vejer 80 kg .
Det sikrer naturligvis ikke forebyggelsen af sundheden hos netop brn , syge og svage .
<P>
Men det glder os ganske srligt , at det dermed ogs for frste gang er lykkedes at gre den hjeste standard i Den Europiske Union , nemlig pvisningsgrnsevrdier p nul , hvilket de facto betyder biologisk drift som foreskrevet i Forbundsrepublikken Tyskland , obligatorisk for alle EU ' s medlemsstater .
Her har vi vist , at man ikke skal harmonisere nedad til den mindste fllesnvner , men at det absolut er muligt at gre den hjeste standard obligatorisk for alle EU ' s medlemsstater .
Netop omsorgen for de sm i samfundet skal vre vigtig for os .
Her er det lykkedes os at sl forebyggelsesprincippet fast , og vi hber , at det ogs lykkes i andre sammenhnge .
Ved min hjre side sidder min kollega , Irene Soltwedel-Schfer , som netop i dag har haft besg af folk , der blev ramt af BSE-skandalen .
Jeg kan kun henstille , at forebyggelsesprincippet , nr vi gr det obligatorisk - sledes som det nu er lykkedes - skal vre vores mlestok ogs p mange andre omrder .
<P>
Konflikten mellem Den Europiske Union og USA
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Fru formand , Verdenshandelsorganisationen har fastsat datoen for Europas hvelse af embargoen mod import af amerikansk hormonbehandlet og isr BST-behandlet kd til den 13. maj 1999 .
<P>
Gruppen af Uafhngige for Nationernes Europa opfordrer de ansvarlige p europisk plan til at opretholde denne embargo mod BST , der er et hormon fremstillet af genetisk modificerede bakterier , der uden tvivl forringer sundhedstilstanden hos kvget og meget sandsynligt ogs hos de mennesker , der spiser det behandlede kd .
Vi br derfor i dette tilflde anvende forsigtighedsprincippet , som ogs skal anvendes over for alle de genetisk modificerede organismer , som Kommissionen uforsigtigt har givet tilladelse til import af i Europa .
<P>
Men vi skal g et skridt videre , analysere ansvaret i den aktuelle situation og fremkomme med rettelsesforslag .
Vi m konstatere , at de internationale handelsregler , som Verdenshandelsorganisationen anvender , og som forhindrer os i bevidst at anvende forsigtighedsprincippet , blev ratificeret i forbindelse med Uruguay-rundens aftaler af europerne selv , der blev vildledt af drlige rdgivere , og af Europa-Kommissionen , der uden tvivl var alt for pvirket af udefrakommende interesser .
<P>
Dette skal rettes - frst via den institutionelle reform og dernst i forbindelse med de kommende internationale forhandlinger .
Jeg blev imidlertid ganske forskrkket , da jeg i mandagens aftendebat hrte kommissr Leon Brittans tale , der uden den mindste anger nrmest opfattede frihandelslovene som guddommelige love , der str over alt andet .
Endnu mere skrmmende var det her til morgen at hre den udpegede formand for den kommende Kommission , Romano Prodi , erklre i denne sal , at de kommende internationale forhandlinger burde indlede en ny liberaliseringsrunde .
Disse mennesker har ganske enkelt ikke fattet noget som helst .
Med dem ved roret styrer vi direkte mod afgrunden .
Det , vi skal nu , er derimod at etablere folkenes frie valg og de nationale suverniteters forrang - p demokratisk vis - i den internationale handel .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="DE" NAME="Breyer">
Fru formand , ogs vi er naturligvis glade for , at EU helt klart er get ind for fortsat embargo mod hormonbehandlet kd .
Personlig finder jeg det meget kedeligt , at Kommissionen bestilte denne undersgelse s sent .
Vi har i revis vidst , at mindst t hormon mistnkes for at vre krftfremkaldende , og at de vrige hormoner har en meget negativ indvirkning p unge i puberteten .
Vi ved , og det er det alt afgrende , at forbugerne ikke vil have hormonbehandlet kd .
Forbrugerne vil have sunde , naturlige levnedsmidler .
Derfor er denne afgrelse srdelels positiv , for det ville have vret et tilbageskridt , hvis vi kun havde foretaget en mrkning , sledes som vi desvrre gjorde med novel food , selvom forbrugerne har udtalt sig imod genmodificerede levnedsmidler .
<P>
Kommissionen har jo ogs planer om at forlnge moratoriet for det genteknisk fremstillede vksthormon til okser .
Her ville det vre p sin plads omsider ogs at komme med et forbud , sledes som Canada allerede har gjort .
Alle de undersgelser , Den Videnskabelige Komit har foretaget , viser risikoen ved og farligheden ved at behandle dyr med hormoner .
Der er mange andre henvisninger , som kunne underbygge dette , og vi bliver ndt til omsider at komme bort fra , at WTO kun reagerer p restproblematikken , for forbrugerne har med deres beslutning om kb ret til at vende sig imod en bestemt form for produktion .
Derfor m det bifaldes , at Kommissionen har truffet denne beslutning . Vi skulle dog allerede tidligere have udpeget sundhedsrisiciene langt klarere og tydeligere .
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf">
Fru formand , frst vil jeg gerne give udtryk for min glde over , at jeg kan afgive en stemmeforklaring , mens De for sidste gang frer forsdet .
Det har gjort et stort indtryk p mig at opleve , hvorledes Europa-Parlamentet har vist Dem sin sympati .
Derudover glder det mig , at vi i Europa-Parlamentet med 525 stemmer enstemmigt - det sker jo ikke s tit - har krvet , at forbuddet mod import af hormonbehandlet kd skal opretholdes .
I Landbrugsudvalget har vi et forslag , som gik i retning af , at vi alligevel skulle foretrkke mrkning , men det kan forvanske opretholdelsen af forbuddet .
<P>
Nu har ogs de videnskabelige resultater givet os ret i vores frygt .
Resultatet her med 525 stemmer vil gre indtryk i Kommissionen , s den nu bibeholder forbuddet mod hormoner og genoptager striden i panelet i WTO for at gre det klart , at vi ikke er indstillet p at belaste vores befolkning med dette hormonbehandlede kd , der alligevel er farligt .
Mange tak , jeg nsker Dem alt godt !
<SPEAKER ID=122 NAME="Formanden">
Hr . Graefe zu Baringdorf , De skal have tak for de venlige ord .
<SPEAKER ID=123 NAME="Cunha">
I de seneste r har vi gentagne gange vret vidne til , at WTO har taget stilling til sprgsml vedrrende handel med landbrugs- og fdevarer og til det ejendommelige sammenfald mellem WTO ' s standpunkter og interesser og pression fra USA .
<P>
I sagen om hormonbehandlet kd og forhandling af genetisk forandrede fr ( genmodificerede organismer - GMO ) m Den Europiske Union ikke engang respektere forbrugernes nsker .
Det er rigtigt , at sdanne argumenter nogle gange benyttes for at dkke over protektionisme .
Det er imidlertid ikke tilfldet for EU ' s vedkommende i den aktuelle sag , eftersom BSE grundlggende har svkket forbrugernes tillid .
Dette medfrer , at de europiske myndigheder trffer forholdsregler til at imdekomme de nsker , der findes i Europa i et omfang , som ikke ses andre steder i verden .
<P>
Der er alvorlig mistanke til , at indtagelse af hormonbehandlet kd kan have skadelige virkninger for sundheden , og der er mistanke om , at nogle videnskabelige resultater holdes skjult for EU ' s politiske beslutninger .
EU m derfor st fast p , at alle videnskabelige data skal p bordet .
<P>
P trods af WTO ' s ubjelighed p dette punkt er vi sikre p , at WTO ' s regler om sundhedsmssig og plantesundhedsmssig beskyttelse ( SPS-aftalen ) ikke tjener deres forml og br ndres i den nste forhandlingsrunde .
<P>
I banansagen m EU ikke give handelskoncession til sm lande , der har vret europiske kolonier ( AVS-landene ) , og hvor bananer udgr den vsentligste del af deres konomi .
Dette er srlig alvorligt , fordi denne politik fra EU ' s side ligger i forlngelse af Lom-aftalerne , der stammer fra 1963 , og alts er meget ldre end den nuvrende verdenshandelsaftale ( Marrakesh-aftalen af 1994 ) .
Og hvorfor s alt det ?
Fordi USA producerer bananer ?
Selvflgelig ikke !
Af den simple rsag , at de forsvarer deres selskaber , der har monopol p handel med de bananer , der konkurrerer med AVS-landenes - de skaldte dollarbananer .
<P>
Hvis WTO p den anden side tvang EU til en total liberalisering af bananhandlen , ville det helt sikkert fr eller senere gre en ende p sttteordningen til fllesskabsproducenter af bananer .
<P>
Jeg beder Kommissionen om at st fast i forsvaret af vores interesser og frygtlst trde op mod international pression samt om at lgge godt mrke til alle disse sager , s den kan trffe de ndvendige forholdsregler i den nste forhandlingsrunde i WTO .
<SPEAKER ID=124 NAME="Kreissl-Drfler">
Kre kolleger , just in time kom den frste videnskabelige stillingtagen fra Kommissionen til det hormonbehandlede kd fra USA .
Nu har vi det sort p hvidt .
De hormoner , der anvendes til okser , er yderst skadelige for mennesker og navnlig for brn .
Helt tydeligt og klart er der her tale om krftfremkaldende virkninger , fremskyndet pubertet og immunologiske skader .
<P>
Vores svar derp kan kun vre , at forbuddet mod hormonbehandlet kd fra USA skal opretholdes .
Al yderligere spekulation i retning af mrkninger og skadeserstatninger samt enhver henvisning til at g p akkord med WTO-bestemmelserne er simpelthen pass .
<P>
Det svar havde jeg ogs ventet fra sir Leon Brittan .
Men i Deres redegrelse fandt jeg ikke et eneste klart udsagn om emnet hormoner .
Og Deres anskuelse , at det her primrt drejer sig om et juridisk og konomisk emne og ikke et om emne , der vedrrer folkesundheden , er ligefrem uhyrlig og ansvarsls .
<P>
Tvrtimod er den juridiske situation klar , og det er de konomiske interesser ogs .
Og hvad angr folkesundheden burde vi ret beset opfordre USA ' s regering til at indfre forbud mod hormonbehandlet kd i USA .
<P>
Efter bananerne er det hormonbehandlede kd den anden grund til vldige stridigheder mellem USA og EU .
Ogs hvad bananer angr , anmoder jeg meget udtrykkeligt om , at frihandelskrigen bringes til ophr .
Heller ikke i banansagen m vi falde til fje for ikke at irritere USA ' s regering .
Vi kan ikke falde endnu et skridt bagud for vores udviklingspolitiske principper .
<P>
Ndvendigheden af at ndre vores flles markedsordning for bananer skal benyttes til i srlig grad at fremme en social , kologisk og udviklingstilpasset produktionsmde - ligegyldigt hvor .
I forbindelse med den forestende WTO-runde skal sdanne reformer - ogs hos GATT , som er berrt af bananstriden - st verst p dagsordenen .
<P>
Men vi m ikke afvente resultaterne af runden .
Her og nu er opgaven at viderefre EU-panelet mod USA ' s eksterritoriale lovgivning , section 301 , og under ingen omstndigheder bje af .
Og vi skal tage energiske skridt mod USA ' s adfrd , idet USA allerede har plagt straftold siden den 3. marts , selvom panelets afgrelse frst kom langt senere .
<P>
Her er det Kommissionens opgave ikke at beskytte frihandlen , men dem , som i frihandlens navn bliver mast .
<P>
Vi Grnne hber , at De sttter vores ndringsforslag til beslutningen om kompromiset , som gr i den retning , s vi kan stemme for kompromiset .
<SPEAKER ID=125 NAME="Lienemann">
Europa skal st fast over for USA i det transatlantiske partnerskab .
Der skal gres op med den mde , hvorp handelsliberaliseringen opfattes for jeblikket , nemlig uden regler p det sociale og miljmssige omrde , og der skal kmpes imod USA ' s politiske , konomiske og monetre magtstilling , der ender med at gennemtvinge de amerikanske samfunds interesser som pesudointeresser for almenvellet .
<P>
Sprgsmlet om hormonfyldt kd viser , at der ikke tages hjde for sundheds- og forbrugerbeskyttelseskravene , og understreger forsigtighedsprincippets ringe gennemslagskraft i forhold til de dominerende konomiske interesser .
Europa skal opretholde sit forbud - striden om flyenes stjniveau beviser , at der ikke tages hjde for de bedste miljstandarder .
<P>
Selvom sprgsmlet om den sociale dimension optrder mindre klart i handelsstridighederne , stder det desvrre systematisk sammen med markedsbningslogikken , sdan som denne ser ud i dag , det vil sige uden sociale normer og miljstandarder .
<P>
Banansagen viser , at de multinationale selskabers interesser tillgges langt strre vgt end befolkningernes udvikling , og markedet gr forud for den solidaritetsflelse , der ndvendigvis skal udvikles i et politisk fllesskab !
<P>
Man ser i vrigt , at de amerikanske nrings- og nydelsesmiddeltruster har en enorm fortjeneste af at dyrke bananer i Latinamerika , uden at situationen forbedres for de pgldende landes befolkninger .
<P>
Det er tid til at basere den ndvendige internationale handel og markedernes bning p andre principper i en anden ramme end den , som Verdenshandelsorganisationen , GATT eller det nye transatlantiske partnerskab faststter .
<SPEAKER ID=126 NAME="Souchet">
De tre stridigheder , vi for jeblikket oplever mellem Den Europiske Union og USA vedrrende Verdenshandelsorganisationen , drejer sig om banansektoren , det hormonbehandlede kd og flyenes stjniveau ved start og landing .
<P>
Selvom disse tre stridigheder kun vedrrer en meget lille del af samhandlen mellem USA og Den Europiske Union , er de gode eksempler p de konomiske , politiske og sociale konsekvenser .
<P>
For s vidt angr striden om bananerne i liberalismens og handelsinternationaliseringens navn , mister Unionens medlemsstater deres mulighed for at fre en specifik og priviligeret politik over for flere udviklingslande , med hvilke vi har handlet gennem mange r . De sociale konsekvenser i flere af disse lande er meget omfattende .
Unionens medlemsstater mister p grund af Verdenshandelsorganisationen gradvist deres indflydelse p isr det afrikanske kontinent , hvilket sker til gavn for det sydamerikanske kontinent , hvis landbrugsressourcer i stort omfang dyrkes eller udnyttes af virksomheder domineret af amerikansk kapital .
<P>
For s vidt angr salget af hormonbehandlet kd , er konsekvenserne for den menneskelige sundhed ved indtagelse af hormonbehandlet kd - ud over de konsekvenser , vi kender med hensyn til produktionsubalancer i en som flge af BSE-krisen meget svkket landbrugssektor med strukturel overskudsproduktion - langt fra ubetydelige , til trods for at vi ikke engang kender dem alle .
Vi ved f.eks. , at indtagelse af hormonbehandlet kd har skbnesvangre konsekvenser for unges udvikling i puberteten .
Verdenshandelsorganisationen , sdan som den blev forhandlet af Kommissionen og ptvunget medlemsstaterne , driver gk med forsigtighedsprincippet og sundhedsprincippet , som hver enkelt medlemsstat skal kunne efterleve med henblik p at sikre deres befolkningers sundhed .
<P>
Ud fra disse to eksempler kan vi kun konstatere , at GATT-aftalerne , der l til grund for Verdenshandelsorganisationen , er skadelige for befolkningernes interesser i Den Europiske Unions medlemsstater .
Jeg krver en fuldstndig omorganisering af Verdenshandelsorganisationens arbejdsmetoder inden for rammerne af en ny forhandlingsrunde , der indledes ved rets udgang .
Det er ndvendigt at etablere et retfrdigt handelsprincip mellem Den Europiske Union og tredjelandene og at genindfre forsigtighedsprincippet .
Efter det hormonbehandlede kd ved vi alle , at USA angriber Den Europiske Union med de genetisk modificerede organismer .
<P>
Betnkning af Spencer ( A4-0242 / 99 )
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Fru formand , jeg stemte imod Spencer-betnkningen om den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Den er blot endnu et bevis p tendensen til en militarisering af Den Europiske Union .
Denne betnkning taler om at sttte den fransk-engelske erklring i Saint-Malo og ogs om en hurtig integration af Vestunionen i EU .
Det er ret klart , at Vestunionen er en militr alliance .
Den tror p atomvben og er engageret i atomare afskrkkelsesvben .
Man skulle tro , at vi ved udgangen af det 20. rhundrede burde forsge at slippe af med disse militrblokke , da de , s vidt jeg kan se , ikke er relevante .
Vi blser nyt liv i Vestunionen , der faktisk burde have vret oplst sidste r .
<P>
I mit eget land er vi atter og atter blevet forsikret om , at Den Europiske Union ikke er ved at blive militariseret , men mange betnkninger , der er get gennem Parlamentet her i de fem r , jeg har vret her , angiver klart , at det er den retning , vi er p vej i .
Jeg mener ikke , at nogen form for militarisering af EU er i den almindelige offentligheds interesse - hverken i Europa eller i verden som helhed .
Vi opretter blot endnu en militr blok , hvilket jeg ikke synes er nogen god id .
Regeringer p tvrs af EU br vre rlige over for deres vlgere , isr i neutrale lande som mit , og sige :  Dette er virkelig , hvad der foregr her .
Er I for eller imod det ?
 Det str ganske klart , at hvis der ikke bliver gjort noget nu , p dette stadium , vil vi f et forsvarsaspekt i EU .
Helmut Kohl sagde , at han mente , at der for enden af vejen til Europisk Union l en europisk hr og en europisk politistyrke .
Det har offentligheden ikke fet at vide .
Det br den .
Jeg er grundlggende imod enhver form for europisk hr eller europisk politistyrke eller en europisk forsvarsidentitet inden for EU .
<SPEAKER ID=128 NAME="Caudron">
Den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , der er et led i Maastricht-traktaten , har haft svrt ved at vinde fodfste .
Den har alt for lnge vret nrmest ikkeeksisterende , og Europa har figureret som en politisk  dvrg  p den internationale scene ved indtagelse af minimalistiske holdninger .
<P>
Hr . Spencers betnkninger viser , at Den Europiske Union begynder at stte sig igennem som en politisk magt , og de giver klart udtryk for den id , at Europa-Parlamentet skal manifestere sin vilje til at yde et bidrag p dette omrde .
<P>
Selvom det str fast , at Den Europiske Unions politiske handlinger endnu er utilstrkkelige , hvilket isr er benlyst , for s vidt angr sikkerhed og forsvar , er det imidlertid ndvendigt at nuancere denne udtalelse set i lyset af den senere tids hndelser i Kosovo .
Den Europiske Union har forstet at tage initiativer som f.eks. afholdelsen af konferencen i Rambouillet .
Den forstr at gre sin stemme gldende og str ikke i skyggen af USA .
<P>
Amsterdam-traktaten bner mulighed for at give den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik endnu et skub fremad .
Udnvnelsen af en hjtstende reprsentant for FUSP vil gre denne politik mere synlig og mere effektiv .
Jeg sttter ordfrerens id om , at der gennemfres en hring i Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender , fr den hjtstende reprsentant pbegynder sine formelle pligter .
<P>
I vrigt giver det nye instrument i form af flles strategier mulighed for at fastlgge FUSP ' s grundlggende kurs .
Rdet ( almindelige anliggender ) br vedtage en sdan strategi over for Den Russiske Fderation og fremlgge den p Det Europiske Rds mde i Kln .
Jeg gr 100 % ind for denne tidsplan , og sagens uopsttelige karakter gr , at en sdan vedtagelse ikke kan udsttes .
Den krise , Den Russiske Fderation befinder sig i bde p det institutionelle og p det konomiske og sociale plan , giver ikke plads til udsttelser .
Kosovo-konflikten taler for , at der indledes en intensiv dialog med Den Russiske Fderation .
Sidstnvnte spiller en afgrende rolle i den europiske forsvarsarkitektur og er et vigtigt element for stabiliteten p det europiske kontinent .
<P>
Europa-Parlamentet br hres om indholdet af denne strategi .
Eftersom dette ikke fremgr af traktaten om Den Europiske Union , tilslutter jeg mig ordfrerens nske om , at der udarbejdes en interinstitutionel aftale , der indeholder bestemmelser om denne hring .
Jeg er enig i hans indignation med hensyn til fastlggelsen af Europa-Parlamentets befjelser .
Amsterdam-traktatens ndringer ndrer ikke ved denne udtalelse . Med undtagelse af finansieringen af FUSP er Europa-Parlamentets rolle fortsat begrnset til information og hring .
Rdets formandskab har ikke i tide forelagt Parlamentet sin rlige beretning om de vigtigste aspekter og grundlggende valg i forbindelse med FUSP .
Dette illustrerer klart den manglende vilje til at lade Europa-Parlamentet f indflydelse p denne politik .
<SPEAKER ID=129 NAME="Lindqvist">
Den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik i EU er havareret . England og USA er ofte get deres egen vej i sprgsml om Irak .
EU har ikke kunnet lse konflikterne i Bosnien , Kosovo og Tyrkiet ( Kurdistan ) . EU br nedtone den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik og i stedet koncentrere alle krfter om at forebygge konflikter i EU og dens grnseomrder .
Der br ikke udnvnes nogen FUSP .
Det er forkert .
EU er ingen stat , og det skal den heller ikke blive til .
<SPEAKER ID=130 NAME="Theorin">
Jeg mener , at EU skal bygge p et mellemstatsligt samarbejde .
Et sdant samarbejde kan ikke have et flles forsvar .
Derimod br vi samarbejde p tvrs af landegrnserne for at forebygge konflikter .
<P>
Mennesket vil altid skulle leve med konflikter - sprgsmlet er , hvordan konflikterne skal hndteres .
Konflikter , der udspringer af sociale , etniske og religise modstninger . Konflikter , der ikke kan lses med militre magtmidler , men derimod med politiske , konomiske og diplomatiske midler .
<P>
Sikkerhed kan kun opns gennem samarbejde , den skal vre ens for alle , og den skal bygge p princippet om ligestilling og retfrdighed .
Samarbejde , benhed , tillid og nedrustning giver os strre sikkerhed , men en virkelig sikkerhed skal ogs omfatte sikkerhed mod trusler om sult , sygdomme og undertrykkelse .
<P>
Betnkning af Spencer ( A4-0219 / 99 )
<SPEAKER ID=131 NAME="Blot">
Betnkningen indeholder mange gode intentioner og fortjener derfor at blive vedtaget .
Ikke desto mindre er dens betydning efter vores mening yderst begrnset .
<P>
Jeg vil give denne symbolske passage som eksempel :  Behandlingen af den flles strategi over for Rusland indgr i en politisk sammenhng , som er blevet ndret af NATO ' s vbnede intervention mod Forbundsrepublikken Jugoslavien .
Hertil kommer , at De Forenede Staters Kongres har vedtaget p visse betingelser at udvikle et antimissilforsvarssystem , som efter russisk opfattelse ville drage ABM-traktaten i tvivl . 
<P>
Hvad siger vores ordfrer om disse to skbnesvangre handlinger fra USA ' s side ?
 Hele denne udvikling taler for , at der m skabes en intensiv dialog mellem Den Europiske Union og Den Russiske Fderation  .
Fra amerikansk side , handling !
Fra europisk side , ord !
Dette er det bedste eksempel p Europas magteslshed i forhold til den amerikanske supermagt .
<P>
Denne har haft s stor glde af opsplitningen af Europa siden 1945 , at den synes at gre alt for at skabe grundlag for en ny opsplitning - denne gang mellem Vesteuropa p den ene side og det ortodokse Europa p den anden side .
De fjendtlige handlinger over for den ortodokse del af den europiske befolkning kan ikke tlles p n hnd - afsky , beskyldning om chauvinisme , fuldstndig ignorering af en p mange omrder anderledes kultur - og bombningerne i Serbien er endnu et tegn p denne holdning .
Man ville gerne skabe en ny klft i Europa , og dette var n mde at gribe tingene an p .
Det glder for de europiske lande om at afvise denne logik med sttte fra og gensidigt samarbejde med Den Russiske Fderation for fred og fremgang for alle .
<SPEAKER ID=132 NAME="Eriksson, Sjstedt og Svensson">
Vi har afstet fra at deltage i den endelige afstemning om denne betnkning .
Vi er enige i den politiske mlstning om , at alle EU-medlemsstater br udvikle og styrke deres politiske og konomiske relationer til Den Russiske Fderation , da udviklingen i Rusland spiller en vigtig rolle for hele Europa .
At bidrage til at udvikle demokratiet i Rusland er det centrale i en sdan strategi .
Vi mener imidlertid , at den af Vesten tilskyndede nyliberale politik har bidraget til at skabe alvorlige sociale problemer som arbejdslshed og voksende klasseskel i Rusland .
En udvikling af forbindelserne med Rusland br ogs bygge p en politik , der bidrager til at styrke demokratiet og mindske de sociale uretfrdigheder i landet .
<P>
Den aktuelle betnkning har som sit primre ml , at EU skal styrke den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , hvilket vi modstter os .
Vi mener , at en sdan udvikling bl.a. medfrer , at de alliancefrie lande som f.eks. Sverige bliver begrnset og fr frre muligheder for at handle selvstndigt , hvilket er en ulempe for hele den flles sikkerhed i Europa og i verden .
<P>
I henhold til ovenstende rsonnement vlger vi derfor at afst fra at deltage i afstemningen .
<P>
Betnkning af Mller ( A4-0227 / 99 )
<SPEAKER ID=133 NAME="van Dam">
Kollega Mller har opstillet en fremragende betnkning om overslagene for budget 2000 .
Mange af anbefalingerne fra betnkningen vil vi gerne tage os af . Vi har da ogs stemt for betnkningen .
Ordfreren vlger med god grund en stram budgetpolitik .
Personaleudvidelser er kun tilladeligt i velmotiverede tilflde .
For at begrnse renteudgifterne skal bygningerne afbetales inden for en s kort tidsramme som muligt .
Endvidere afviser ordfreren direkte subsidier via EU-budgettet til indretning og drift af et supermarked og til cateringservicen i parlamentsbygningerne .
Dette er alt sammen anbefalinger , som vi stemmer varmt for .
<P>
Jeg har dog nogle kommentarer .
Vi sttter omslaget til en ny personalepolitik , hvor forfremmelser finder sted p grundlag af prstationer .
Det fremmer motivationen .
Det store sprgsml i den forbindelse er dog : Hvem bedmmer disse prstationer ?
Kan der gives garanti for at denne bedmmelse sker objektivt ?
Vi m vk fra politiske udnvnelser og favorisering p grundlag af personlige prferencer .
Santer-Kommissionen faldt p grund af nepotisme .
Af skade bliver man klog .
<P>
Til sidst endnu en bemrkning om funktionrernes lnninger .
Hvis en statut for medlemmerne accepteres , opstr der en enorm forskel mellem parlamentarikernes og funktionrernes lnniveau .
Som parlamentarikere behver vi ikke at vre utilfredse .
Men det antyder , at funktionrernes lnninger er urimeligt hje .
Det ville vre godt , hvis der ogs her kommer en diskussion i gang .
<P>
Mdet udsat kl . 13.48 og genoptaget kl .
15.00 <CHAPTER ID=8>
Agenda 2000 ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=134 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er fortsttelse af forhandlingen under t om Agenda 2000 .
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="DE" NAME="Hnsch">
Hr. formand , mine damer og herrer , med Agenda 2000 ville og vil Rdet , Kommissionen og Parlamentet n tre ml .
For det frste at gre Unionen i stand til at udvide sig mod st .
For det andet at foretage en reform af fllesskabspolitikkerne , navnlig inden for landbruget og strukturfondene , s at sige en gennemfrelse af vores politikker , og for det tredje at sikre finansieringen af disse politikker i de kommende syv r .
<P>
Den overordnede plan , Kommissionen forelagde med henblik herp , kom ikke undret igennem de mere end to r lange forhandlinger i Parlamentet og i Rdet , og jeg erkender , at det ikke p alle punkter har vret gunstigt for sagen .
Det vil vise sig , at vi ikke helt har net de ml , jeg netop nvnte .
Det er imidlertid ogs rigtigt , at vi er kommet dem meget , meget nr .
<P>
Resultatet fra Berlin er et kompromis .
At det kom i stand , er en succes for det tyske formandskab og navnlig for den tyske forbundskansler .
Ethvert kompromis , naturligvis ogs det fra Berlin , har tilfredsstillende og mindre tilfredsstillende dele .
Mske er det sdan , at i Den Europiske Union kan den hjst mulige grad af tilfredshed kun ns ved , at utilfredsheden bliver jvnt fordelt .
Ogs p det punkt har det tyske formandskab haft succes .
Men ogs Parlamentet har haft succes !
Europa-Parlamentet har endnu aldrig i forbindelse med et reformprojekt af denne strrelsesorden i s hj grad vret involveret i , at afgrelserne kom i stand .
<P>
Mellem frstebehandlingen af betnkningerne i Europa-Parlamentet og frem til Det Europiske Rd i Berlin i slutningen af marts har Parlamentet under intensive drftelser og efter Berlin tillige under intensive forhandlinger vet indflydelse p resultatet og ndret det .
Det resultat ligger nok et stykke fra vores krav og nsker .
Men vi ser ogs , at det for frste gang er lykkedes Europa-Parlamentet at ndre en afgrelse truffet af Det Europiske Rd p vigtige punkter .
Det er vores succes , at der indfres et fjerde fllesskabsinitiativ Urban , som ogs fr finansielle midler , s der dermed kan ydes et bidrag til konomisk og social fornyelse i randomrderne og i byerne .
<P>
Jeg vil gerne p dette sted udtrykkelig takke kommissr fru Wulf-Mathies , fordi hun i disse sprgsml , som for vrigt ogs p en rkke andre punkter , har stttet Europa-Parlamentets holdning .
Vi havde ikke opnet dette positive resultat , hvis hun ikke havde vret p vores side .
<P>
Det er vores succes , nr der fremover lgges strre vgt p fysisk planlgning , afsides beliggende omrder og er .
Det er vores succes , nr skolegang og uddannelse skal have mere sttte , og det er navnlig vores succes , at fleksibiliseringsinstrumentet kan forhjes .
Vores succes er endvidere revisionsklausulen for finansieringen af fremtidige politikker , navnlig inden for udenrigspolitikken , og nr det drejer sig om at yde bistand til genopbygningen i de delagte regioner p Balkan .
Det er vores succes , at vi har fet medindflydelse i det mindste p delomrder af landbrugspolitikken .
Jeg mener , at den kommende formand for Kommissionen kan takke os for , at han med henblik p Kommissionens nye opgaver fr stillet betydeligt mere personale til rdighed , end den gamle Kommission nogensinde fik .
<P>
Et stort flertal i min gruppe vil stemme for den interinstitutionelle aftale om finansplanlgningen p mellemlangt sigt , og naturligvis vil vi ogs stemme for de dele af Agenda 2000 , der krver et samtykke .
<P>
Vi sagde allerede i november 1998 , at vi , Parlamentet , vil gre alt for , at Agenda 2000 kan vedtages som pakke endnu fr valget af det nye Parlament , og vi vil nu stte denne Agenda 2000 i gang .
Det er det ndvendige bidrag til Unionens handlekraft i en vanskelig tid .
Med vores beslutninger om Agenda 2000 gr vi Den Europiske Union lidt mere fremtidsorienteret .
<SPEAKER ID=136 NAME="Hatzidakis">
Hr. formand , i en tid , hvor den holdning , at man kan fre politik , isr socialpolitik , uden penge , bliver et mere og mere udbredt dogme , vil jeg fastholde , at en reel politik for konomisk og social samhrighed er ndvendig i Den Europiske Union .
Den sociale og konomiske samhrighed er et af de grundlggende principper i traktaten om Den Europiske Union , og det er min holdning , at alle EU-institutioner br forblive trofaste mod dette grundprincip .
<P>
I samme forbindelse m jeg indrmme , at Europa-Kommissionen i sine forslag til Agenda 2000 har bevget sig i den rigtige retning , og p vegne af Det Europiske Folkepartis Gruppe vil jeg gerne takke fru Wulf-Mathies , hr .
Fischler og hr . Flynn for den holdning , de har lagt for dagen , ogs under forhandlingerne .
<P>
Som bekendt udformede Parlamentet sine forslag allerede i november .
Efter min opfattelse var de meget videregende i forhold til Kommissionens forslag , og det , Parlamentet gerne ville , var at kombinere to ml : p den ene side en effektiv forvaltning af midlerne - effektiv management - og p den anden side at koncentrere sig om de omrder , der har strst behov .
Derfor krvede vi fra starten , at to tredjedele af midlerne blev givet til ml 1 , som ogs omfatter de fattigste omrder .
<P>
S kom forhandlingerne frem til Berlin-topmdet - indtil da blev der ikke truffet beslutninger .
Heldigvis nede vi frem til et kompromis i Berlin , og herefter fulgte forhandlinger mellem Parlamentet og Rdet og naturligvis Kommissionen , som frte til tre positive ndringer .
Den frste drejede sig om EF-initiativet Urban , den anden om Den Europiske Fond for Regionaludvikling i forbindelse med aktionerne vedrrende kultur og turisme , og den tredje vedrrer den srlige vgt , som der ligeledes i forordningen for Den Europiske Fond for Regionaludvikling lgges p omrderne .
<P>
Det kompromis , der blev indget i Berlin , er , som alle de vrige kompromiser , ikke noget at rbe hurra for , isr ikke for mit lands vedkommende - jeg er ogs ndt til at udtale mig som grker - idet den grske regering accepterede bestemmelser , der sidestiller os med Spanien , Irland og Portugal , lande , som er mindre fattige end Grkenland og allerede deltager i euroen .
<P>
Hvis Parlamentet forkastede dette kompromis , ville det imidlertid delgge alt , da det ville hindre en rettidig ivrksttelse af programmerne inden for den tredje fllesskabssttteramme den 1. januar 2000 .
Jeg vil derfor anbefale en godkendelse af forordningen , s meget desto mere som langt de fleste synspunkter udtrykt af Europa-Parlamentet helt tilbage fra november er blevet accepteret og har gennemget yderligere positive ndringer under de forhandlinger , vi har haft med Rdet i lbet af den sidste mned .
<P>
Jeg vil gerne sige et par ord om frtiltrdelsesfondene .
Det er beklageligt , at Rdet har udelukket Cypern .
Cypern er det eneste af ansgerlandene , der er blevet udelukket fra at modtage sttte fra frtiltrdelsesfondene .
Jeg hber , at hr. van den Broek vil holde sit lfte om , at han vil undersge muligheden for at indstte en srlig konto i budgettet til sttte til Cypern , for vi m ikke gre forskel .
Nr Cypern udelukkes p denne mde , rejser det tvivl om , hvorvidt der er en reel vilje til at optage Cypern i Den Europiske Union . Og denne tvivl br hurtigst muligt skaffes af vejen .
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="EN" NAME="Brinkhorst">
Hr. formand , da Det Europiske Rd i Berlin nede frem til en aftale , var det vigtigste , at der forel en politisk aftale .
P det tidspunkt var den uacceptabel for Parlamentet .
Men i dette historiske jeblik vil vi forhbentlig n til enighed om en interinstitutionel aftale .
Det er historisk , for s vidt som Det Europiske Rds holdning aldrig tidligere er blevet ndret af Parlamentet , og den afspejler vores nye holdning .
Foran os har vi tre af de afgende kommissrer , og jeg vil gerne om dette punkt sige , at de oprindelige forslag vedrrende Agenda 2000 viste mod og vision fra Kommissionens side .
Resultaterne fra Det Europiske Rd var ikke tilfredsstillende .
<P>
Vi har net vsentlige resultater .
Frem for alt har vi nu for frste gang nye rettigheder i relation til de ikkeobligatoriske landbrugsudgifter .
Det m da helt bestemt vre noget positivt for kommissr Fischler .
Vi har fet nye garantier om ny fleksibilitet .
Vi er ikke srlig tilfredse med , at Rdet har foretaget s enorme nedskringer i et omrde , hvor Parlamentet har vsentlige rettigheder , nemlig kategori 3 .
I det mindste har vi her i Parlamentet inden for de nuvrende begrnsninger fet muligheden for at foretage en yderligere justering .
<P>
I kategori 4 - politikken over for tredjelande - er der en aftale om , at vi vil f mulighed for en gennemgang .
Det Europiske Rds hykleri kan bedst pvises ved , at der inden for to uger skulle besluttes en bevilling til Kosovo p ikke mindre end EUR 250 millioner , og derved at der skulle tages mere end tre femtedele af det samlede grundlag for syv r .
Det viser derfor , at tiden allerede er lbet fra Berlin .
Men det ville vre en alvorlig fejl at stemme imod en interinstitutionel aftale p dette tidspunkt .
Det er p dette grundlag , at Den Liberale Gruppe vil stemme for den interinstitutionelle aftale , da den ikke blot vil srge for flere penge men ogs for flere rettigheder og strre paritet .
Det er p dette grundlag , at Det Europiske Fllesskab kan bevge sig videre .
Hvis vi stemmer imod den , vil vi med alle de andre vanskeligheder kaste Den Europiske Union ud i en strre fase med usikkerhed p det tidspunkt , hvor udfordringerne for det nye rhundrede er ved at vise sig .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="FR" NAME="Baggioni">
Hr. formand , kre kolleger , alle Den Europiske Unions boere gldede sig om aftenen den 2. oktober 1997 , hvor de kunne konstatere , at Amsterdam-traktaten , der var blevet underskrevet af De 15 , indeholdt de frste udtrykkelige bemrkninger , der institutionelt anerkendte regionernes strukturelle og permanente handicap og ndvendigheden af at gre noget ved disse .
<P>
Desvrre m man efter mindre end to r , samtidig med at den omtalte traktat trdte i kraft sidste lrdag , konstatere , at reformen af strukturfondene for perioden 2000-2006 ikke flger den samme logik som den nye traktat .
Mens et solidt retsgrundlag gav mulighed for indfrelse af en veritabel integreret politik til fordel for regionerne - bl.a. via strukturfondene - ville Rdet og Kommissionen det anderledes , idet de er get uden om Europa-Parlamentets henstillinger i denne henseende .
regionerne er kategorisk og systematisk blevet frataget enhver mulighed for srbehandling .
Selv det ydmyge krav om et srligt afsnit om samarbejde med og mellem erne i programmet Interreg III er blevet afvist .
<P>
Af gennemgangen af de forordninger , der skal vedtages i morgen , fremgr det , at denne reform af strukturfondene ikke forbedrer regionernes situation vsentligt .
Endvidere er det foruroligende at konstatere , at det kun er et meget begrnset antal af regionerne , der efter r 2000 opfattes som havende behov for sttte som flge af deres forsinkede udvikling .
Vil det sige , at Rdet og Kommissionen mener , at Unionens regioner har gennemget en s voldsom konomisk udvikling , at den stter sprgsmlstegn ved den politiske vilje , der blev givet udtryk for halvandet r fr ved Amsterdam-konferencen , til at tage situationen i betragtning ?
Vil det sige , at de udtrykkeligt anerkendte permanente strukturelle handicap er forsvundet som ved et trylleslag inden for 18 mneder ?
Kun EFRU-forordningen henviser til ndvendigheden af at hjlpe visse er , og dette yderst diffust .
<P>
Jeg vil ikke desto mindre gerne takke ordfreren , hr . Varela , samt medlemmerne af Udvalget om Regionalpolitik for deres forstelse og sttte gennem denne valgperiode .
Set i lyset af boernes s magre resultat er det en kendsgerning , at der stadig er lang vej igen , inden der virkelig tages hjde for de srprg , der kendetegner Unionens regioner - ikke blot i teorien , men ogs i praksis .
Jeg har imidlertid tillid til , at Europa-Parlamentet fortstter ud ad den vej , den har fulgt gennem en rrkke .
Rdet og Kommissionen kan ikke blive ved med at lade som om , de ikke hrer os .
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="PT" NAME="Miranda">
Hr. formand , den ramme for de finansielle overslag , som blev aftalt i Berlin , giver ikke anledning til den store entusiasme .
Mske ikke s meget p grund af den check , der er blevet bestemt til eller bedt om af de enkelte lande , men helt sikkert p grund af den overordnede restriktive lsning , man har valgt , og den prekre karakter , som aftalen har .
Derudover har alle landene , alle regeringerne , erklret sig for sejrherrer efter mdet i Berlin .
Men lad os vre objektive .
Med en sdan finansiel ramme bliver der ikke nogen udvidelse fr 2006 , eller ogs skal , hvis man virkelig vil gre alvor af udvidelsen fr dette tidspunkt , overslagene tnkes grundigt igennem , og det glder ogs de dertil hrende checks .
<P>
Denne finansielle ramme p mellemlangt sigt giver heller ikke svar p s afgrende sprgsml som gennemfrelsen af euroen og - isr - de eventuelle asymmetriske chokpvirkninger eller de forudsigelige resultater af de kommende forhandlinger i WTO .
I denne sammenhng er det derfor sdan , at selvom vi uforbeholdent sttter den nye interinstitutionelle aftale af principielle rsager og for at sikre stabilitet og muliggre planlgning , mener vi ogs , at det kompromis , som den medfrer , hvad angr den valgte finansielle ramme med de just omtalte karakteristika , giver anledning til en del forbehold fra vores side .
Disse forbehold bliver s meget alvorligere , dels fordi den dybtgende reform af den flles landbrugsordning , som vi gr ind for , endnu ikke er blevet gennemfrt , dels fordi de bestemmelser , der regulerer visse af samhrighedsinstrumenterne , har fet en klart for begrnsende udformning .
Men herom vil andre medlemmer af min gruppe udtale sig .
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , jeg vil nvne det positive frst .
Det er af eksistentiel betydning for den konomiske og sociale samhrighed og dermed for kernestykket i den europiske samfundsmodel , at det er lykkedes at afslutte den nye forordning i god tid fr udlbet af Europa-Parlamentets valgperiode .
Dermed sikres viderefrelsen af sttten .
Prisen derfor er ganske vist hj .
Regionerne bliver nu ndt til at kompensere for de finansielle nedskringer i forbindelse med kernestykket i den europiske integration med mere intelligente koncepter .
Jeg opfordrer med henblik herp Kommissionen til for alvor at varetage sin kontrolfunktion og virkelig i sine programmer gennemfre de ml , der er formuleret i den nye forordning - bredygtig udvikling , fremme af beskftigelsen , fremme af lige muligheder for kvinder og mnd , forbedring af miljet og fremme af sm og mellemstore virksomheder - og ikke igen vige tilbage for medlemsstaterne .
Resultatet fra Berlin - det er allerede blevet sagt i dag - indebrer nemlig ikke den reform , vi havde hbet p .
Efter at Parlamentet i forslaget til forordning gennem et princip om omfattende deltagelse udvidede de europiske borgeres rettigheder - og kun det er basis for , at planlgning kan gennemfres p bredygtig vis - overlader Rdet dette flles anliggende til medlemsstaternes skn .
Det anser jeg for at vre det strste problem ved den nye forordning .
<P>
I forbindelse med , at fondene anvendes til integrerede udviklingskoncepter , skal traditionel ressourcetnkning overvindes .
Der er muligheder i forordningen , men jeg har i mellemtiden hrt om den modtand , der er fra medlemsstaternes side .
Det betyder nemlig , at lokale udviklingsinitiativer skal have midler fra ESF og EFRU for virkelig at kunne yde deres bidrag til bekmpelsen af arbejdslsheden .
Med den nye strukturfondsforordning er det lykkedes at viderefre samhrighedspolitikken .
Men det er ikke nogen reform !
Effektivitet , forenkling af forvaltningen og koncentration blev ladt ude af betragtning .
De faldt som ofre for skriftestolsproceduren og de gaver , der blev fordelt dr .
<P>
Den konlusion , jeg drager deraf , er , at lykkes det ikke definitivt at prioritere den europiske interesse hjere end de nationale interesser , kan vi ikke n frem til en virkelig fremtidsorienteret konomisk og social samhrighedspolitik .
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="FR" NAME="Barthet-Mayer">
Hr. formand , kre kolleger , der er i Parlamentet enighed om udvidelsen med landene i Central- og steuropa og ndvendigheden af en reform af den flles landbrugspolitik , og jeg vil gerne understrege dette aspekt i Agenda 2000 .
Med andre ord har Parlamentet som reprsentant for de europiske borgere erklret sig for vores europiske landbrugsmodel , for en strre grad af retfrdighed , for en ligevgtig udvikling af landomrderne , for en strre grad af kvalitet , for beskyttelse af miljet , sledes som dette fremgik af Cunha-betnkningen .
<P>
Denne politiske holdning er i klar modstrid med den stadig strre grad af standardisering , den stadig strre grad af sterilisering , den stadig tiltagende ndeslse konkurrence , der tvinger landmndenes priser og indkomster ned - Kerns-gruppens og USA ' s ultraliberale holdning .
Takket vre Parlamentets faste holdning , der har fet Kommissionen til at indtage en mindre uforsonlig holdning , takket vre visse medlemsstaters udholdenhed og standhaftighed er kompromiset tilfredsstillende p kort sigt , for s vidt angr samfinansieringens afvikling , den mindre end oprindeligt planlagte nedgang i de garanterede priser for landbrugsprodukter og kvoternes status quo .
<P>
Men hvordan ser det ud i fremtiden ?
Giver reformen mulighed for at efterleve retningslinjerne for en varig landbrugssektor fremlagt af Kommissionen i modstrid med dens ndrede forslag til landbrugsafsnittet i Agenda 2000 ?
Styrkes samarbejdet mellem Den Europiske Union og AVS-landene ?
Fr udviklingen af landomrderne , der vedrrer 80 % af Unionens territorium , den plads , den fortjener ?
Favoriserer den regionerne og fr en gunstigere stilling p budgettet ?
Bekmpes den kendte uligevgt p det sociale og miljmssige omrde inden for den flles landbrugspolitik , landbrugets dualisering ?
Fordeles landbrugssttten bedre , og fremmer den miljbeskyttelsen ?
Nej , nej og atter nej !
<P>
Ved at g vk fra politikken om at sttte landbruget via priserne , ved at krybe tilbage til nationaliseringen , ved at gre sig srbar gennem en ny forhjelse af den direkte indkomststtte fjerner Europa sig mere og mere fra sin opgave og de grundlggende principper for landbrugets fllesmarked .
Endnu vrre er det , at Europa undergraver fundamentet til sin kultur , sine landskaber , sin gastronomi og dermed en stor del af sin identitet .
Hvordan skal den sledes reformerede europiske landbrugssektor , sdan som den prsenteres for os , kunne forsvare sit udkast til en landbrugspolitik og en politik til udvikling af landomrderne ved de kommende forhandlinger i Verdenshandelsorganisationen ?
Der er grund til dyb bekymring .
<P>
Det er et krav , at de , der skal forhandle p Europas vegne i Verdenshandelsorganisationen , hvsser deres vben og beroliger os . Ensretningen af Fllesskabets forordninger efter verdensmarkedets spilleregler kan aldrig vre et landbrugspolitisk ml for Den Europiske Union .
P nuvrende tidspunkt , eftersom det er nuet , vi beskftiger os med , er min gruppe for det aktuelle kompromis , men den anmoder indtrngende Kommissionen om at forsvare vores europiske landbrugsmodel ved de kommende forhandlinger i Verdenshandelsorganisationen .
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="FR" NAME="des Places">
Hr. formand , det er af overbevisning - ikke af smag for uoverensstemmelser - at vi med undtagelse af beslutningen om den flles markedsordning for vin ikke stemmer for de lovgivningsmssige beslutninger vedrrende betnkningen om Agenda 2000 , da vi er imod Kommissionens og Rdets holdninger , der er et resultat af Berlin-kompromiset .
<P>
Hvordan kan man vre tilfreds med et kompromis , der medfrer en vsentlig nedgang i de europiske landmnds indkomster , som flger i klvandet p en prisnedsttelse , der delvist kompenseres for , mens man blot venter p at fjerne dem fuldstndigt med henblik p at leve op til Verdenshandelsorganisationens krav ?
Hr. formand , De ved , at visse landbrugsproduktioner er ndvendige for den miljmssige balance og udnyttelsen af Den Europiske Unions territorium .
Desvrre er flere af disse produktioner i strk tilbagegang .
Jeg tnker isr p de protein- og fedtholdige produkter , som jeg gerne vil minde om er idelle til vekseldrift med produktioner af kvalitetskorn , som er en mere og mere efterspurgt vare .
<P>
Da jeg havde udarbejdet de to udtalelser fra Landbrugsudvalget om Agenda 2000 , gjorde jeg alle mine kolleger opmrksomme p de budgetmssige vanskeligheder , vi ville stde p .
I denne henseende er jeg for en stor dels vedkommende tilfreds med Berlin-kompromiset , der har til hensigt i pkommende tilflde at genetablere de overordnede retningslinjer p landbrugsomrdet i takt med de lbende udvidelser og at tage hensyn til en automatisk rlig teknisk tilpasning for at tage hjde for inflationen i de finansielle prognoser .
Nu m vi blot hbe , at princippet om obligatoriske udgifter ikke drages i tvivl .
<P>
Ud over konsekvenserne for indkomstniveauet i landbrugssektoren forbereder dette kompromis p ingen mde de kommende forhandlinger i Verdenshandelsorganisationen , eller mske forbereder det dem i virkeligheden alt for godt .
Alle de foreslede reformer vil blive vltet omkuld .
Vores partnere vil kun acceptere t eneste resultat , nemlig en snkelse af priserne .
<P>
Det er klart , at vores partnere vil forsge at f kompensationssttten sljfet .
Vi kender alle devisen for denne type forhandlinger . Alt det , der er afgjort , er afgjort , alt andet kan forhandles .
Det europiske landbrug m ikke forsvinde .
Ud over deres rolle p det konomiske og finansielle plan spiller landmndene en social , kulturel og miljmssig rolle , der frem for alt skal prioriteres .
Efter at have hrt hr . Prodis taler har jeg mttet konstatere , at han har til hensigt at bruge sit mandat til at forstrke Den Europiske Unions rolle i byerne .
<P>
Tillad mig derfor , hr. formand , at stille flgende sprgsml : Hvordan ser landdistrikternes fremtid ud i denne sammenhng med udviklingen af strukturfondene til bydistrikterne , de nye forhandlinger i Verdenshandelsorganisationen og en flles landbrugspolitik , der er i modstrid med den europiske identitet ?
<SPEAKER ID=143 NAME="Formanden">
Hermed er bidragene fra de politiske gruppers talsmnd afsluttet .
Vi kommer nu til ordfrernes bidrag .
<SPEAKER ID=144 NAME="McCarthy">
Hr. formand , frem for alt br vi her i dag vre klar over vores ansvar her ved Parlamentets sidste mdeperiode , ikke kun vores lovgivningsmssige funktion , men ogs vores forpligtelse til at srge for denne nye runde af europisk finansiering til vores regioner og lokalsamfund p en betimelig mde .
Som ordfrer vil jeg gerne fortlle Dem , hvorfor jeg anbefaler , at Parlamentet afgiver en rungende jastemme til Rdets forordning om strukturfonde med ndringer .
Det har vret vores ml at understrege Parlamentets prioriteter i reformprocessen gennem en rkke uformelle kontakter .
Denne uformelle procedure er en igangvrende informationsudveksling , en frugtbar dialog , der har resulteret i , at Parlamentets prioriteter er blevet indfjet i den endelige Berlin-tekst , mens nogle krav stadig mangler at blive forhandlet p plads ved mder efter topmdet i Berlin .
<P>
Vi kan vre tilfredse med , at vsentlige prioriteter er blevet opfyldt .
Parlamentet krvede , at koncentration skal sikre , at ml 1-regioner , der er de fattigste i Unionen , fortsat modtager prioriteret bistand .
Dette er tilfldet i sdanne omrder som min egen by i Merseyside med et BNP p under 75 % af EU-gennemsnittet , som fortsat vil modtage prioriteret finansering .
Jeg m sige , at selvom nogle finansielle srtilflde blev nvnt ved siden af ml 1 , var dette naturligvis prisen at betale for en finansiel pakkeaftale .
Vi m have den realisme og pragmatisme her i Parlamentet , der skal til for at anerkende , at enighed og kompromis er europisk politiks hjerteblod .
<P>
Nye ml 2-regioner vil fortsat nyde gavn af en vedvarende europisk forpligtelse og vedvarende investeringer .
Hvis jeg igen ser p min egen region i det nordvestlige England , m jeg sige , at den har nydt gavn af europisk finansiering .
Der er stadig en masse at gre , og vi er glade for at se fleksibiliteten af et seksrigt potentielt afviklingsprogram frem for de fire r , der var fastsat i Kommissionens oprindelige forslag .
Jeg vil gerne her ved slutningen af vores valgperiode opfordre Kommissionen til at tage imod invitationen fra Manchester City Council om at komme og se , hvordan europisk finansiering gr en forskel for lokalsamfundene dr .
<P>
Vi stttede et sikkerhedsnetsforslag .
Det var efter vores mening en succes .
Parlamentet bifalder desuden i hj grad det krav , der blev opfyldt , om , at Unionen skulle spille en aktiv rolle med at fremme varig fred og velfrd i Nordirland .
Det blev opfyldt med en srlig fredspakke .
<P>
Vi kunne godt have tnkt os at vre get lngere med partnerskabssprgsmlet , men vi hber , at medlemsstaterne vil have den vision , der skal til for at sikre et bredt og dybere partnerskab i forbindelse med udarbejdelsen af programmer og gennemfrelsen af disse programmer .
Det vigtigste for mig personligt , juvelen i kronen , der blev net ved de uformelle forhandlinger efter topmdet i Berlin her i Strasbourg , var , at Rdet gik med til Europa-Parlamentets krav om at ndre den beslutning , der blev truffet ved Berlin-topmdet om at indfre et nyt Urban-initiativ med 0 , 35 % af finansieringen tilfrt til fllesskabsgryden . Jeg hber ikke , at hr .
Flynn fr den opfattelse , at vi plyndrer artikel 10 , for vi har ogs i sinde at bruge disse midler til sociale og beskftigelsesfremmende initiativer .
<P>
Urban har vret populrt blandt offentligheden i nogle af vores mest kriseramte omrder , og jeg tror , at vi kan hjlpe disse lokalsamfund p vej til genrejsning .
Ordfrerne anbefaler derfor , at vi nu finder en interessebalance mellem Parlamentet , Rdet og Kommissionen .
Jeg vil advare enhver politisk gruppe , som tnker p at spille p partipolitiske strenge i denne afstemning , om , at en blokering af disse forslag vil betyde , at et nyvalgt Parlament vil vre ude af stand til at stemme fr til efterret , og det vil bringe over 200 milliarder ressourcer i fare og medfre uendelige forsinkelser for lokalsamfund og projekter .
<P>
Men lad os vre helt klar over , hvad det er , vi stemmer om i dag .
Dette er ikke kun et 112 siders dokument fuldt af eurojargon og tekniske detaljer , selvom De kan finde masser af eurojargon i det .
Det er en finansieringspakke , der skal hjlpe vores regioner ind i det nye rtusinde , syv rs sttte til vores mest marginaliserede samfund og omrder , der har brug for vores europiske engagement og solidaritet , til de unge , de langtidsledige og kvinder , der vender tilbage til arbejdsmarkedet , det vil sige folk , der nsker at spille en aktiv rolle og tage del i konomisk genrejsning i Europa .
Dette er en EU-jobpakke for genrejsning .
Det er en beskftigelses- og genrejsningspagt , og det er et produkt af en enighed og et kompromis mellem medlemsstaterne .
<P>
Som jeg allerede har sagt , mener vi , at vi har bidraget til meget positive forbedringer med tilfjelsen af et fjerde fllesskabsinitiativ , et nyt Urban-initiativ , som Parlamentet har stttet og frt kampagne for .
Derfor opfordrer jeg her i dag medlemmerne til at bruge deres stemme til at afgive en enstemmig jastemme til denne finansieringspakke .
Lad os give vores EU-borgere et synligt tegn p , at vi str bag den solidaritet og sttte , der skal til for beskftigelses- og genrejsningsprogrammerne for det nye rtusinde .
<SPEAKER ID=145 NAME="Collins, Gerard">
Hr. formand , det er mig en glde at forelgge henstillingen og betnkningen om Samhrighedsfonden for Udvalget om Regionalpolitik .
<P>
Da jeg forelagde denne betnkning ved frstebehandling i november sidste r , talte jeg om behovet for , at social og konomisk samhrighed forbliver en af de centrale sjler i Fllesskabet .
Samhrighedsfonden har vret et af de klareste eksempler p denne solidaritet og indsats og p det , den kan opn .
Ved at godkende denne betnkning p det tidspunkt stttede Parlamentet dette syn p Fllesskabet .
<P>
I de seneste mneder og op til topmdet i Berlin har der vret en rkke mder med Rdet om Samhrighedsfondens fremtid .
Jeg holdt stejlt p at forhandle en bevarelse af Samhrighedsfonden og p , at den skulle bevares i sin nuvrende form .
Den endelige aftale i Berlin fastholdt Parlamentets synspunkter i relation til fonden , og man medtog punkter , der var blevet rejst under den uformelle forligsperiode .
<P>
Parlamentets prioriteter i relation til Samhrighedsfonden var lette at identificere .
Den frste prioritet var at sikre fondens fortsttelse , og Rdet var i stand til at dele Parlamentets synspunkt om , at de grundlggende ml for Samhrighedsfonden er lige s relevante i dag , som de var i 1992 .
Derfor br sttteberettigelseskriteriet p 90 % af Unionens gennemsnitsvelstand forblive undret , hvilket gr det muligt for Irland , Spanien , Portugal og Grkenland fortsat at kunne modtage penge fra fonden .
<P>
Rdet var enigt i det synspunkt , der deles af Parlamentet og Kommissionen , om , at de fire nuvrende samhrighedslande fortsat br vre sttteberettigede .
De pgldende lande br fortstte konvergensprocessen , og fondens fortsatte eksistens er en meget vigtig bestanddel af denne proces .
<P>
Fondens bevarelse under de samme betingelser betyder , at infrastrukturklften mellem de fire samhrighedslande og resten af Fllesskabet gradvis kan blive mindre .
Det er af uhyre stor betydning , at der bliver rettet op p den nuvrende manglende balance p dette omrde , sledes at vi kan f en harmoniseret konomisk udvikling over hele EU .
<P>
Et andet punkt , hvor Parlamentets synspunkter blev taget med i betragtning , var omkring strrelsen af et forskud til projekter , hvor Parlamentet ikke mente , at de 10 % a conto , der var foreslet af Kommissionen , var tilstrkkeligt .
Det ville have udgjort en alt for tung byrde for de mindre gunstigt stillede regioner , nr de skulle forsge at f et projekt etableret fra grunden af , og de 20 % , man enedes om i Berlin , tror jeg anerkendte denne kendsgerning .
<P>
Et andet sprgsml , som Parlamentet har fundet utilfredsstillende , var anvendelsen af princippet om , at  forureneren betaler  .
Selvom vi naturligvis stttede iden , var og blev Kommissionens forslag uklart med hensyn til betydningen af  et projekts evne til at generere en indtgt  .
Der var brug for klare retningslinjer med hensyn til den praktiske gennemfrelse af princippet .
I denne henseende bifalder jeg Kommissionens erklring , der er vedfjet konklusionerne fra Berlin-topmdet om , at gennemfrelsen vil skulle tage hjde for flsomme nationale , sociale sprgsml .
<P>
Hvad angr det , Parlamentet har sat sig for at n for Samhrighedsfonden for perioden 2000-2006 , er Berlin-aftalen bestemt tilfredsstillende .
Derfor mener jeg ikke , at der er behov for yderligere justeringer .
Jeg vil blot skitsere en rkke af hovedtrkkene i Samhrighedsfonden , da den vil komme til at hre under den ndrede forordning fra r 2000 .
<P>
Der vil for den syvrige periode vre et samlet belb p EUR 18 milliarder til rdighed for de fire samhrighedslande .
Fordelingen af de samlede ressourcer blandt de fire lande blev gjort p grundlag af prcise og objektive kriterier , primrt befolkningstal og BNP pr. indbygger .
Der blev taget hjde for forbedringen af den nationale velstand , der var opnet i den forudgende periode samt landets areal .
Andre faktorer ssom mangler ved transportinfrastrukturer blev ogs taget i betragtning .
Og halvvejs gennem finansieringsperioden vil der finde en gennemgang sted af , hvor langt man er net for at se , hvilke lande der fortsat er berettiget , fordi de stadig opfylder 90 % ' s kriteriet .
<P>
Som jeg allerede har nvnt , er princippet  forureneren betaler  medtaget i den ndrede forordning , og andre miljbetragtninger er ligeledes medtaget .
P denne mde er Parlamentets synspunkt om , at infrastrukturudviklinger skal tage alvorlige hensyn til miljbetragtninger helt klart kommet med .
<P>
Kre kolleger , vi udviste alle en meget stor interesse for topmdet i Berlin og er alle godt klar over , at den endelige aftale ikke faldt ned fra himmelen .
Sprgsmlet om Samhrighedsfonden var hyppigt kontroversielt , og p denne baggrund kan Parlamentet vre tilfreds med , at det blev taget alvorligt af de andre institutioner , og at vores henstillinger blev taget i betragtning .
<P>
Jeg bifalder den endelige forordningstekst som en tekst , der meget klart afspejler Parlamentets synspunkter , og jeg henstiller til , at kollegerne giver denne betnkning deres tilslutning .
Dette vil konsolidere mange mneders dedikeret arbejde fra Parlamentets side for at sikre den bedst mulige aftale for en afbalanceret udvikling af vores regioner og fremme af konomisk og social samhrighed i Den Europiske Union .
Parlamentets tilslutning vil betyde , at finansieringstidsplanen kan overholdes i meget vigtige projekter i Spanien , Irland , Grkenland og Portugal , hvilket gr det muligt at tilvejebringe den ndvendige finansiering .
Disse projekter vil udgre en reel forskel , der er til at tage og fle p , for millioner af vores borgere , der bor i Fllesskabets fjerne og underudviklede regioner .
<P>
Men Samhrighedsfonden er mere end dette .
Dens nyttevirkninger er ikke begrnset til fire medlemsstater .
Ved at udvikle Unionen til en mere sammenhngende , konomisk Union konsoliderer vi det indre marked og styrker euroen .
Vi gr det muligt for Unionen at st rustet over for ikke blot disse nuvrende projekter , men ogs over for den fremtidige ambition om udvidelse .
Det er sandt , at Samhrighedsfonden er begrnset med hensyn til de sektorer , hvor den er operationel , dens geografiske fokus , ja , og ogs dens belb .
Men den har vist sig at vre et fremragende fokuseret instrument , der har net fremragende udgiftsniveauer og resultater , der er til gavn for alle .
<P>
Jeg vil gerne slutte af , hr. formand , med en personlig bemrkning , idet jeg gerne vil takke kommissr Wulf-Mathies oprigtigt for den meget positive rolle , hun har spillet p dette omrde .
Hun har altid vret meget ben for diskussion og drftelse , altid vret forstende , altid vret hfligt imdekommende over for Parlamentets medlemmer af Udvalget om Regionalpolitik .
Hendes engagement over for Den Europiske Union og over for sit ansvarsomrde er en kilde til inspiration for os alle .
<SPEAKER ID=146 NAME="Varela Suanzes-Carpegna">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , der er to grunde til , at jeg er personligt tilfreds som ordfrer .
For det frste er der den kendsgerning , at Parlamentet i morgen i plenarforsamlingen kan godkende vores indstilling ved andenbehandlingen af EFRU .
Og jeg siger dette p grund af de juridiske og politiske implikationer , som det , at EFRU efter Amsterdam-traktatens ikrafttrden nu behandles i henhold til den flles beslutningsprocedure , medfrer .
Det betd en ny erfaring med forhandlinger med Rdet og Kommissionen med henblik p at opn enighed mellem Parlamentets holdninger og de 15 nationale regeringers og med Kommissionens forslag .
<P>
Et fejltrin fra Parlamentets side eller blot en uansvarlig udvelse af vores kompetencer kunne f os til at vedtage nogle ndringsforslag , som ville gre det muligt at f afsluttet denne vigtige forordning i morgen , og de europiske regioner ville som konsekvens heraf ikke kunne planlgge deres handlinger for tiden efter den 1. januar 2000 .
<P>
Den anden tilfredsstillelse skyldes essensen i det dokument , vi har udarbejdet .
Det var ikke nemt at foretage en udlgning af teksten i kollegernes oplg , men vi har fundet en form , som med fire ndringsforslag , der er udtryk for kompromis , har gjort det muligt at f de fleste andre ndringsforslag trukket tilbage og samtidig fastholde nden i forslaget fra vores udvalg .
<P>
Disse fire ndringsforslag vedrrer frst og fremmest indfrelsen af begrebet om regional udvikling i EFRU ' s anvendelsesomrde , hvilket Parlamentet har kmpet for i lang tid .
Man skal knytte regionaludvikling og konomisk udvikling sammen , eller om man vil , forene den konomiske og sociale samhrighed med Europas regionale samhrighed .
<P>
For det andet - og det er tt knyttet til regionaludvikling - anmoder vi i vores andet ndringsforslag om , at EFRU er med til at etablere de ndvendige forbindelser mellem de regioner , som geografisk set lider under strukturbetingende handicaps som flge af at vre - , indlands- og randomrder , for at fremme samhandlen mellem Europas randomrder og Fllesskabets centrale omrder .
Kommissionen betragter i sin trerige beretning om samhrigheden denne situation som en af de grundlggende rsager til , at disse regioner er tilbagestende , og som betinger , hvorvidt det bliver muligt for dem en gang for alle at komme ud af denne situation .
<P>
Vores tredje ndringsforslag medtager udtrykkeligt turisme og kultur i EFRU ' s anvendelsesomrde .
For ikke s lnge siden , lige fr sin nylige og triste dd , spurgte kunstneren og humanisten Yehudi Menuhin sig selv offentligt , hvor kulturen vil vre at finde i Den Europiske Union .
Selvom 80 % af Unionens udgifter til kultur kommer fra strukturfondene , er det underligt nok kun 3 % af bevillingerne herfra , der gr til kulturelle projekter .
Vores betnkning nsker at komme med svar p disse sprgsml , og vi anmoder om mere kultur i strukturfondene , herunder den kulturelle arv og naturarven .
<P>
Endelig anmoder vi i trd med betnkningen om den generelle forordning , at man sammen med fllesskabsinitiativet Interreg fastholder Urban-initiativet .
<P>
Og nu vil jeg slutte med at omtale et meget specielt sprgsml , hvor Europa-Parlamentets rolle har vret meget relevant . Jeg tnker p de strukturelle aspekter omkring fiskeriet .
Jeg kom allerede i mit indlg i plenarforsamlingen ved frstebehandlingen med en opfordring til Kommissionen om , at den skulle korrigere sit forslag og forsge at behandle fiskeri og landbrug ens .
Det er befriende at se i dag , at vores holdning er blevet godt forsvaret af vores ordfrer , hr . Arias Caete , under formanden for Fiskeriudvalgets faste og standhaftige kommando og er kommet sikkert i havn - det kunne ikke siges mere prcist .
De aspekter , som Europa-Parlamentet bad om , er blevet modificeret , og man har opnet en betnkning , som forbedrer Europa-Kommissionens forslag vsentligt .
<P>
Alts , mange tak til Kommissionen , til Rdet og til alle de kolleger , der har stttet os .
<SPEAKER ID=147 NAME="Jns">
Hr. formand , rede medlemmer af Kommissionen , kre kolleger , man skulle ikke tro det , men Socialfonden er vores eneste arbejdsmarkedspolitiske instrument p europisk plan !
Den har med stort held indfrt nye arbejdsmarkedspolitiske tiltag i medlemsstaterne .
Alligevel blev den i Berlin langtfra forsynet med de finansielle midler , som Europa-Parlamentet og Kommissionen med rette havde krvet .
Lige netop i forbindelse med Socialfonden , som igen og igen producerer europisk mervrdi , hvad enten det nu er i politikken for de handicappede , i den forebyggende arbejdsmarkedspolitik eller f.eks. i sttte til kvinder , er der meget , der har vret omstridt lige til det sidste .
Det er da p en eller anden mde den gale verden !
Det var ikke vores skyld .
Vi ville ikke revolutionere noget .
For os drejede det sig hovedsagelig om fem afgrende punkter , som effektivt skal flankere den flles beskftigelsesstrategi .
Allerverst p listen stod den forebyggende arbejdsmarkedspolitik og den specifikke sttte til kvinder .
Det er nu engang mere menneskeligt og oven i kbet betydeligt billigere at forebygge arbejdslshed .
Det kan da ikke vre rigtigt , at vi i mellemtiden i hele Unionen taler om feminiseringen af fattigdommen !
Det kan heller ikke vre rigtigt , at kvinder i hele EU kun beklder 3 % af de ledende stillinger , med nedadgende tendens .
Kvinder udgr stadig flertallet i befolkningen .
Og med mainstreaming alene er det alts ikke gjort , mine herrer i Rdet !
<P>
Endvidere drejede det sig for os om at gre noget mere mod social udstdelse , for p lngere sigt kan det godt betale sig , nr disse mennesker igen selv kan srge for deres underhold .
Endvidere ville vi gre de positive erfaringer fra Peace-initiativet tilgngelige for hele Unionen , hvorved mindre finansiel sttte uden strre udgifter til administration kunne bist ngo-folkene , for hvem gangen til offentlige kontorer udgr en uoverstigelig trskel .
<P>
For det femte ville vi i hjere grad forpligte medlemsstaterne til at dkke alle Socialfondens sttteomrder for at forhindre , at de igen blot piller rosinerne ud .
Endnu en gang henvendt til Rdet : Disse krav har De kendt siden rets begyndelse .
Men det har ikke forhindret Dem i at vedtage Deres flles holdning helt uafhngig deraf og med skyklapper p .
Da stillede man sig virkelig i Europa-Parlamentet det sprgsml , hvorfor s egentlig dette uformelle samrdsmde .
At der nu foreligger kompromiser , som begge parter kan leve med , skyldes ene og alene os , som bent kom til Dem med kompromisforslag for at hindre , at Deres skyklapper tvinger os ind i Forligsudvalget , for det ville have betydet , at man skulle have indstillet talrige projekter , fordi pengene s ikke var kommet rettidigt fra Bruxelles .
Det ville have vret ansvarslst , og det er der forhbentlig ingen i Europa-Parlamentet , der nsker !
<P>
Til slut klarede De jo svinget .
Selvom der nu ikke foreligger en procentvis fastlggelse af fordelingen af midlerne , er vi alligelvel blevet enige om at styrke den forebyggende arbejdsmarkedspolitik og styrke den specifikke sttte til kvinder .
Pludselig kunne det jo alligevel lade sig gre , at mlet social integrering p arbejdsmarkedet blev forankret i forordningen .
Til slut nede vi endog frem til et kompromis om de globale tilskud , der nu endog muliggr sttte p op til 100 % til ngo ' erne .
<P>
De ndringsforslag , vi nu er blevet enige med Rdet om , er nr . 1 , 8 , 9 og 10 .
Jeg anmoder Dem alle , kre kolleger , om at stemme for disse ndringsforslag , for at vores forhandlingssucceser kan genfindes i forordningen om Den Europiske Socialfond .
<P>
Rdet har s godt som ikke flyttet sig , hvad angr de fem sttteomrder .
Det m vi leve med .
Men intetsteds var Rdet s fastlst og ubjelig som i sprgsmlet om mainstreaming .
Her er det nu op til Kommissionen at srge for , at mainstreaming overholdes i de nationale programmer .
Jeg hber , at der om syv r ogs vil vre et par kvinder i Rdet .
Det ville i hvert fald vre godt for sagen !
<SPEAKER ID=148 NAME="Arias Caete">
Hr. formand , hr. kommissrer , rede medlemmer , i den frste betnkning , som jeg fremlagde for Parlamentet p vegne af Fiskeriudvalget om Rdets forordning om de strukturelle foranstaltninger inden for fiskerisektoren , stttede Parlamentet tre grundlggende ider .
For det frste behovet for at sikre , at der er tilstrkkelige ressourcer i fllesskabsbudgetterne til at dkke sektorens behov inden for rammen af strukturpolitikken for fiskeriet .
For det andet behovet for at f et flles retsgrundlag i form af en horisontal forordning , som integrerer al den spredte lovgivning .
For det tredje behovet for at f nogle nationale , og ikke kun regionale , programmer til sikring af sammenhngen mellem strukturpolitikken og de flerrige udviklingsplaner for fiskerflderne .
<P>
Med udgangspunkt i denne strategi integrerede Parlamentet ved frstebehandlingen svel Rdets forslag til forordning om de strukturforanstaltninger inden for fiskerisektoren , som er integreret i Agenda 2000 , som Rdets forslag , hvori man definerede de nrmere regler og betingelser for de strukturelle interventioner inden for fiskerisektoren , i en flles forordning .
Afstemningen ved plenarmdet ratificerede i sin helhed de holdninger , som Fiskeriudvalget havde forsvaret , og fra da af har vores udvalg , og ikke mindst dets formand fru Carmen Fraga , vret i kontakt med Rdet , de nationale forvaltninger og erhvervsorganisationerne og har organiseret en offentlig hring , som gjorde det muligt at pvise , hvordan Parlamentets politiske holdning nyder bred sttte .
<P>
P baggrund af denne sttte holdt Parlamentet flere uformelle mder med formandskabet for Rdet , og jeg kan med oprigtig tilfredshed konstatere , at strstedelen af vores nsker er blevet taget vel imod af Rdet , og det i en sdan grad , at man efter Det Europiske Rd i Berlin har udarbejdet et nyt forslag til forordning , der nu kaldes  Forordning om et finansielt instrument til udvikling af fiskeriet  .
<P>
Fra nu af vil vi f en flles strukturfond for fiskeriet uden at vre ndt til at finansiere strukturelle aktioner inden for rammerne af EUGFL ' s garantisektion .
Vi fr ligeledes en horisontal programmering i de regioner , der ligger uden for ml 1 .
Vi fr en detaljeret liste over alle aktioner og foranstaltninger , og p grundlag af disse indrmmelser fra Rdet har Fiskeriudvalget accepteret , at der findes to separate forordninger .
<P>
Jeg vil gerne lyknske Rdet og Kommissionen med den smidighed , de har udvist for at revidere de indledende oplg , som vi fandt var fejlagtige , og sge at n til et tilfredsstillende kompromis .
<P>
Jeg vil ogs gerne fremhve , at vi med hensyn til forordningen  Gennemfrelsesforanstaltninger  har indfjet nogle vigtige ndringer og har fjernet kravet om yderligere 30 % til ophr , og for de blandede selskaber har vi fjernet den ordning , som knyttede dem sammen med fiskeriaftalerne .
<P>
Jeg vil slutte med at komme med en generel reference til sjlen for strukturfondene i Agenda 2000 .
Jeg finder , at Rdet og Kommissionen i en tid med budgetknaphed har handlet rigtigt ved at koncentrere sttten til regionerne i ml 1 , hvilket vil gre det muligt , mlt pr. indbygger , at fastholde de nuvrende sttteniveauer og ydermere opretholde Samhrighedsfonden samt samarbejde med henblik p at sikre , at de mindre gunstigt stillede stater fr genoptaget den strukturelle dynamik .
<P>
Det er rigtigt , at vores strukturpolitik mangler en kritisk masse for at kunne klare de regionale uligevgter p kort sigt , men det er ikke mindre rigtigt , at Den Europiske Union fortsat har vigtige solidaritetsmekanismer , som ikke br undervurderes .
I en tid med budgetknaphed vil kravet i traktaten om , at alle fllesskabspolitikkerne - ikke kun strukturpolitikkerne - skal vre rettet mod konomisk og social samhrighed , blive srdeles relevant .
<P>
At krve , at alle fllesskabspolitikkerne skal forsge at skabe strre konomisk og social samhrighed i en situation , hvor diskussionen om nettobelb betinger lsningerne , er muligvis utopisk .
Men i en nr fremtid , nr vi gr i gang med udvidelsen , bliver det ndvendigt at g i dybden med denne id , hvis vi ikke nsker en udvidet Union med forvrrede regionale forskelle , som kan bringe hele systemet i fare .
<SPEAKER ID=149 NAME="Barn Crespo">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil forsge at hjlpe formandskabet ved at tale uden tekst , og hvis det er muligt , langsomt .
<P>
Indtil nu har vi talt om , hvordan vi skal bringe orden i vores flles hus , Unionen .
Nu er det udvidelsen , der str for tur .
Betnkningen , som jeg vil forsvare ved andenbehandlingen , omhandler faktisk koordineringen af frtiltrdelsessttten til udvidelsen .
Jeg tror , at det er min pligt p dette tidspunkt at komme med en kort sammenfatning af forholdene og den historiske mission , som udvidelsen betyder , ikke kun for Agenda 2000 , men for hele Den Europiske Union , i det omfang , at befolkningerne i Central- og steuropa og ogs omkring Middelhavet , hvoraf strstedelen frst for nylig har fet deres frihed tilbage , nsker at tilslutte sig vores flles historiske eventyr .
<P>
Parlamentet har fra frste frd understreget , at vi nskede , at det skulle vre en global forhandlingsproces med indhold af srlige kriterier , som ikke skulle skabe nye hindringer og nye forskelsbehandlinger , og som ydermere skulle give mulighed for , at der blev skabt en vis konkurrencestemning .
Det vil sige , at hvert eneste af disse lande kunne lave en kollektiv indsats for at genskabe demokratiet , for at omlgge deres konomi og for at lre om det gode naboskab , som skal f dem til at tilslutte sig vores fremtid fuldt ud .
<P>
Det arbejde , som jeg som Parlamentets reprsentant har lagt i denne betnkning i tt kontakt med mine kolleger - hr .
Walter og hr . Sonneveld - har netop drejet sig om at koordinere hele denne sttteproces og samtidig medtage Parlamentets kriterier .
<P>
Jeg m sige , hr. formand , at vi har net en rkke vigtige mlstninger inden for dette omrde .
P den ene side rettede Kommissionen sig selv og ndrede sit frste forslag , og det ndrede endog titlen p forordningen i trd med vores nsker , og p den anden side har vi mellem frste- og andenbehandlingen afholdt en rkke mder med formanden for Rdet , som efter min mening har vret positive i den forstand , at vi har kunnet udarbejde kriterierne for gennemfrelsen af Phare-programmet , som er grundlggende for organiseringen af disse lande og for en styrkelse af institutionerne , for indfjelse af politiske kriterier i forbindelse med demokratiet og for en styrkelse af det civile samfund , kort sagt med det ml at styrke disse samfund .
Dette er en frste mlstning , som jeg tror vi har formet at berige og ndre i forbindelse med det frste forslag .
<P>
Der er ogs andre omrder , hvor vi har gjort vigtige fremskridt .
P den ene side i forbindelse med respekten for de komitologiregler , der fandtes , idet vi har forsgt at undg , at disse regler blev ndret i hemmelighed , og p den anden side i forbindelse med Parlamentets deltagelse med mulighed for rligt at revidere processen .
Som helhed synes jeg , at det er en tilfredsstillende lsning .
<P>
Det er rigtigt , at der stadig udestr nogle sprgsml , som jeg finder det er vigtigt at nvne .
Et af dem , som har forbindelse med Amsterdam-traktatens ikrafttrden , er - efter ordfrerens mening - som ikke vandt genklang i plenarforsamlingen , men som nu , hvor Amsterdam-traktaten er trdt i kraft , giver fuld mening - at vi br betragte denne proces som en flles strategisk proces for Unionen , som br fre til flles aktioner .
Jeg finder , at dette vil gre det muligt ogs at f integreret den politik , som skal udvikles p dette omrde , i vores konstitutionelle retsgrundlag .
<P>
Der er ogs et andet forhold , som ikke blev formelt medtaget , men som alligevel har vret med i procedurerne i forbindelse med hvert af landene .
Det drejer sig om den betydning , vi tillgger den sociale dialog med henblik p netop at f styrket produktionssystemet og de industrielle forhold i disse lande .
<P>
Jeg vil gerne tilfje yderligere to sprgsml , som vi endnu ikke har fet rejst , selvom Rdet bekrfter , at de er underforstede .
Det ene drejer sig om den opmrksomhed , som det efter vores skn er ndvendigt at give omlgningen af kernekraftindustrien i de fleste af disse lande .
Det er et utrolig flsomt sprgsml for de fleste af Unionens borgere .
Og det sidste sprgsml - som jeg hber ogs kan blive inddraget i fremtiden i forbindelse med den nye Kommission - drejer sig om de kriterier for god opfrsel og adfrdskodeksen , som man skal flge .
Jeg hber , at begge sprgsml vil blive lst meget snart .
<SPEAKER ID=150 NAME="Sonneveld">
Hr. formand , jeg taler her om frtiltrdelsessttten til landbruget .
I vores frste betnkning har vi optaget et temmelig principielt punkt med hensyn til de betingelser , som Kommissionen har foreslet , og som ansgerlande skulle opfylde for at komme i betragtning til EU-landbrugssttten .
Jeg refererer her til den betingelse , at ansgerlande pr . 1. januar 2000 skal have en syvrig landdistriktudviklingsplan til det forml .
Europa-Parlamentet ndrede dette krav , som det ans for alt for strengt , og foreslog en mere praktisk procedure .
Rdet fulgte imidlertid Kommissionens forslag p dette punkt .
<P>
Ved de efterflgende trepartsmder har dette punkt gentagne gange vret behandlet . Isr rdsformandskabet viste forstelse for Europa-Parlamentets klager .
Det lykkedes dog ikke at overbevise Kommissionen og Rdet om , at det handler om en uretmssig administrativ overbebyrdelse af ansgerlandene .
Rdet syntes at vre beredt til at lade datoen 1. januar falde , men rstallet 2000 blev fastholdt , s den principielle meningsforskel med Europa-Parlamentet fortsat bestr .
<P>
Efter Europa-Parlamentets mening er det umuligt , at ansgerlandene p s kort sigt p demokratisk vis skulle kunne bringe et fuldstndigt syvrigt integreret landdistriktudviklingsprogram i stand .
Europa-Parlamentet har bnet mulighed for ved valget af forholdsregler og projekter at gre brug af rdgivende assistance fra en lille gruppe sagkyndige p omrdet acquis communautaire og konomisk udviklingsproblematik for landene i den tidligere stblok .
Hermed vil der i mellemtiden ogs kunne arbejdes p at bringe en landdistriktudviklingsplan i stand . Denne plan ville s kunne vinde i realitetsindhold og kvalitet .
<P>
I mellemtiden har beslutningsdannelsen efter topmdet i Berlin frt til oprettelsen af en srskilt budgetkategori for tiltrdelse , afsnit 7 , som ogs Sapard-sttten kommer til at falde under , og hvor der kommer til at glde strengere finansielle regler med hensyn til forfinansiering samt finansiel styring og ansvar , end det ville vre tilfldet , hvis forholdsreglerne under kategori 1 , landbrug , ville vre blevet bibeholdt , som Kommissionen havde foreslet , eller i kategori 2 , som forholdsreglerne ville henhre under , hvis disse lande virkelig var blevet medlemmer .
<P>
Det ser ud til , at et land i frtiltrdelsesfasen allerede skal opfylde meget hje krav til administrative frdigheder for at kunne f Sapard-landbrugsfrtiltrdelsessttte .
Min afsluttende konklusion er : Alle EU-institutioner er tilskyndet af den samme ambition om hurtigt at bringe en succesfuld tiltrdelse i stand .
Europa-Parlamentet har efter min mening virkelig levet sig bedre ind i , hvad EU-betingelserne betyder for udvelsen af det politiske liv i disse lande .
De andre institutioner er mere fokuserede p regnskabspligt og omkostningsstyring .
Der er virkelig ikke meget tid til videre diskussion .
Derfor har Europa-Parlamentet i dag formelt afgivet sit rd , men med udtrykkelig omtale af bekymring for den meget krvende procedure .
<SPEAKER ID=151 NAME="Walter">
Hr. formand , mine damer og herrer , som ordfrer om ISPA , frtiltrdelsesinstrumentet til ansgerlandene og en , der lbende har fulgt den generelle reform af strukturfondene , er jeg virkelig glad for , at Parlamentet i denne uge afslutter forhandlingerne om Agenda 2000 med et positivt resultat .
Dermed udsender vi et vigtigt signal bde til Unionens borgere og til landene i Central- og steuropa , som strber efter at blive medlem af EU .
Europa er handlekraftigt !
<P>
Det er ikke nogen selvflge , at vi nu til slut kan stemme om Agenda 2000 .
Derfor vil jeg gerne benytte lejligheden til mlrettet at gratulere formandskaberne for Rdet og navnlig det tyske formandskab for Rdet , fordi det lykkedes det at skabe et bredygtigt grundlag for slutspurten .
<P>
I forbindelse med det strukturpolitiske frtiltrdelsesinstrument , ISPA , har Kommission , Rd og Parlament i det store hele trukket p den samme hammel .
I konstruktive forhandlinger er vi efter min mening net frem til et vellykket samlet resultat , som er et klart signal om solidaritet med ansgerlandene .
<P>
De finansielle midler er begrnsede , navnlig nr man ser dem i forhold til de enorme behov for tilpasning i ansgerlandene .
S meget desto rigtigere er det at koncentrere ISPA om sttte til projekter p de for den konomiske udvikling centrale omrder milj og transport og knytte sttten tt sammen med andre former for frtiltrdelsessttte f.eks. inden for rammerne af Phare .
<P>
ISPA skal imidlertid i lighed med strukturfondene som helhed , og det er ogs ud fra Parlamentets synsvinkel et centralt punkt , yde et vedvarende bidrag til skabelsen af arbejdspladser .
Det er endvidere vigtigt for os , at modtagerlandene benytter dette instrument til at lre at kende og anvende strukturpolitikkens regler og mekanismer , for at indlemmelsen senere kan foreg s meget desto nemmere .
Det er derfor af strste betydning , at de lokale og regionale parter tages med , hvor det er muligt .
<P>
Jeg vil gerne benytte lejligheden til ogs at sige noget om EU ' s fremtidige strukturpolitik som helhed .
Der var ganske vist ikke nogen grund til overvldende glde over reformen af strukturfondene .
Men vi fandt her frem til et bredygtigt kompromis , som sikrer , at europisk solidaritet heller ikke for fremtiden skrumper ind til bare at vre smukke ord .
Tvrtimod !
Med de nye ml for sttte 1 , 2 og 3 og fllesskabsinitiativerne , Interreg , Leader , Equal og Urban , har vi slagkraftige instrumenter ved hnden , med hvilke vi kan yde et vigtigt bidrag til styrkelse af regionernes konkurrenceevne og til skabelse af arbejdspladser .
<P>
I klvandet p koncentrationen om det vsentlige kan det ganske vist ikke undgs , at nogle regioner p mellemlangt sigt vil miste sttten under ml 1 og 2 .
S meget desto vigtigere er det , og det er ogs et af Parlamentets positive resultater , at vi har overgangsbestemmelser , som er generse , og som sikrer , at der ikke sker urimelige og smertelige stttebrud , og at regionerne har seks r til at tilpasse sig ndringerne .
<P>
Jeg er endvidere glad for og tillige en smule stolt af , at det er lykkedes os som Europa-Parlament at f gennemfrt et fjerde fllesskabsinitiativ under hrde forhandlinger med Kommissionen og Rdet .
Det hedder ganske vist Urban , men omfatter mere end det hidtidige Urban-initiativ , fordi det for fremtiden ogs kommer mindre byer og landdistrikter til gode og er et bredt tiltag i retning af social og konomisk fremgang .
<P>
Dermed er til dels ogs det dkket , vi som Parlament krvede med det femte fllesskabsinitiativ , som vi vedtog sidste r i plenum , s disse muligheder ogs kan udnyttes .
Med dette initiativ rder vi over endnu et vigtigt instrument til skabelse af arbejdspladser .
<P>
Solidaritet i Den Europiske Union og med ansgerlandene , den koncentrerede indsats af midler , skabelse af arbejdspladser , afbureaukratisering og forberedelsen af udvidelsen mod st , dt var fra starten mlene med reformen af strukturfondene .
Vi tager her et afgrende skridt fremad .
Jeg takker alle , som har bidraget dertil , det vre sig i Rdet eller i Kommissionen - helt srligt i Kommissionen - og som i de sidste uger , mneder og r har stttet meget massivt .
Dem vil jeg gerne sige hjertelig tak til .
Europa gr ganske vist ikke i spidsen med stormskridt , men hvert skridt fremad er et godt skridt , og jeg tror , at vi her gr fremad .
<SPEAKER ID=152 NAME="Tomlinson">
Hr. formand , den betnkning , som jeg forelgger , er en teknisk , men vigtig del af forslagene i Agenda 2000 .
Den ndrer forordningen om oprettelse af en garantifond for aktioner i forhold til tredjelande .
Medlemmerne vil erindre , at denne rent faktisk blev forelagt for Parlamentet og henvist til fornyet udvalgsarbejde i november 1998 .
Som en flge af , at den blev henvist til fornyet udvalgsbehandling str vi i dag med en situation , hvor vi opfordrer Parlamentet til at godkende Kommissionens forslag i den form , som man allerede er net frem til en politisk aftale om i Rdet .
Denne politiske aftale blev allerede net ved topmdet i Wien og blev vedlagt som bilag til beslutningerne fra Wien-topmdet .
<P>
De ndringsforslag , der er blevet fremsat af Parlamentet via dets Budgetudvalg til Kommissionens oprindelige forslag , er i alt vsentligt blevet accepteret .
Vores ndringsforslag 2 sgte at forpligte Kommissionen til at gennemg parametrene for garantifonden i dens rsberetninger , og nu skal Kommissionen i henhold til den politiske beslutning gennemg parametrene for garantifonden i forbindelse med hver tiltrdelse .
Hver enkelt af vores ndringsforslag af denne tekniske art er sledes blevet godkendt og indfjet i beslutningen fra Rdets mde i Wien .
<P>
Rdet besluttede ligeledes at fravige Kommissionens oprindelige forslag ved at forhje mlbelbet til 9 % i stedet for de 8 % , som Kommissionen havde foreslet , for forholdet mellem fondens midler og Fllesskabets samlede udestende garantiforpligtelser .
Satsen for indbetalinger til fonden blev derved nedsat til 9 % for hver lnetransaktion fra de tidligere 14 % , men det var stadig mere end de 6 % , som Kommissionen selv havde foreslet .
Alt i alt str vi med en situation , som jeg mener opfylder alle Parlamentets krav , og derfor anbefaler jeg den for Parlamentet .
<P>
Men bredere set er det vigtigt at sige i dag , at det til trods for alle de betnkeligheder , der er omkring nogle af detaljerne i den interinstitutionelle aftale og det finansielle overslag , er bedre at have noget , der er lettere utilstrkkeligt efter nogles mening , men som man dog kan n til enighed om , end at sge perfektion og rent faktisk ikke n noget som helst .
Men Parlamentet kan drage en meget nyttig lre i denne proces .
<P>
Det er i dag lykkedes Parlamentet at samle mindre end 5 % af sine medlemmer .
Vi er blevet til et Parlament , hvor vi blot leverer vores indlg til hinanden , og der er uhyre f til stede for at lytte til dem .
Jeg mener virkelig , at dette er en meget nyttig lre , man kan drage her ved afslutningen af det nuvrende Parlaments valgperiode , og det nste Parlament m tage det alvorligt , hvis det forventer , at offentligheden skal tage dets forhandlinger alvorligt .
Dette Parlament m selv til at begynde at tage sine forhandlinger alvorligt .
<SPEAKER ID=153 NAME="Grlach">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , den nye forordning om politikken for sttte til udvikling af landdistrikterne er uden tvivl et stort fremskridt i reformen af den flles landbrugspolitik .
Ikke kun fordi man af ni spredte forordninger har lavet n klar forordning , hvilket gavner gennemskueligheden og helt sikkert ogs fr indvirkning p forvaltningen af midlerne , men ogs fordi det er indledningen til en ny politik .
Naturligvis er der pyntet lidt p det billede , Kommissionen har valgt , med de to strke sjler , der str ved siden af hinanden .
Den ene sjle er endnu ikke lige s strk som den anden , hr. kommissr Fischler , det ved De godt , men det kan den jo n at blive .
Det er ndvendigt , at vi ogs for fremtiden forsger for medlemsstaterne og tillige for regionerne at ge fleksibiliteten lidt mere omkring landbruget i de landlige regioner .
<P>
Jeg vil gerne minde om det , hr. kommissr Fischler sagde engang , nemlig at denne politik er s vigtig , fordi vi altid skal besvare sprgsmlet om , hvad broderen og ssteren til en ung landmand , som overtager grden , gr p arbejdsmarkedet .
Dr bliver det for alvor klart , hvad vi for fremtiden skal gre i de landlige regioner .
Derfor holder vi stadig til en vis grad fast i vores gamle krav om , at hele den flles landbrugspolitiks omrde for fremtiden naturligvis skal falde ind under Parlamentets procedure med flles beslutningstagning .
Det mangler stadig .
Jeg sagde allerede i formiddags andetsteds , at det hrer med til at gre det parlamentariske demokrati i Europa fuldendt .
<P>
Derfor vil De ogs kunne forst , hvorfor netop vi landbrugspolitikere gr ind for at sttte den interinstitutionelle aftale .
For hvis det er muligt , at de ledsagende foranstaltninger , at udgifterne til landdistrikterne regnes til de ikkeobligatoriske udgifter - hvilket jo ikke betyder , at vi ikke fler os forpligtede til , at de skal bruges , men det ger Parlamentets spillerum til at udforme denne voksende politik - vil De kunne forst det .
Det har for vrigt den fordel , at der i forbindelse med flerrige udgifter er mulighed for at overfre .
Vi vil f indkringsvanskeligheder med denne nye politik i de frste r .
Det ville vre en skam at miste penge blot p grund af indkringsvanskeligheder , fordi vi ikke kan overfre dem .
<P>
Som slutresultat er dette en god begyndelse .
Det er endnu ikke et rigtigt tr , men af dette spde flles tr bliver der - hvis Kommissionen og Rdet tager sig lige s ivrigt af dette spde tr - et stort og strkt tr til politikken i landdistrikterne .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=154 NAME="Mulder (ELDR">
Hr. formand , lad mig som ordfrer for landbrugsfinanserne i Agenda 2000 begynde med at udtale min vurdering til det tyske formandskab for de muligheder , som den tyske regering har givet om ogs at f en trepartssamtale om landbrugspolitikken .
<P>
Mellem den oprindelige betnkning fra Parlamentets Landbrugsudvalg , der blev vedtaget i januar , og resultatet fra Berlin , er der naturligvis en rkke forskelle .
Det kan heller ikke vre anderledes .
Jeg tror aldrig , nogen har kunnet f 100 % ret i disse komplekse forhandlinger .
<P>
Vi bifalder , at landdistriktpolitikken for frste gang er blevet en tydelig del af den europiske landbrugspolitik . Det har hr .
Grlach ogs sagt . Vi mener ogs , at det er vigtigt - og det er ogs i overensstemmelse med min betnkning - at konklusionerne fra Berlin tydeligt melder , at der i Europa skal ydes mere opmrksomhed til en europisk fdevarekvalitet , sikkerhed , beskyttelse af miljet , dyrevenlighed , og hvad De kalder mdehold .
Det skal udvikles . Det m fremfres under WTO-forhandlingerne , der finder sted om kort tid .
<P>
Det faktum , at landdistriktudgifterne og ledsageforanstaltningerne er ikkeobligatoriske udgifter - det er ogs allerede blevet sagt af andre - skal ogs bifaldes .
Jeg vil gerne sprge hr . Fischler om flgende : Garantiudgifterne er faste , hvis der i et givent r bliver penge til overs , sendes de tilbage til medlemslandene ?
I mit udvalg blev der spurgt , om der kunne dannes en reserve .
Det blev ikke nvnt i Berlin . Jeg antager derfor , at dette ikke kan blive vedtaget .
Det , jeg ville se bekrftet fra hans side , er , om min formodning om , at fleksibiliteten p 200 millioner , der er indholdt heri , og fleksibiliteten p 0 , 03 % , den der glder for alle kategorier , det vil sige ogs for kategori 1 , garantiudgifterne for landbruget , er korrekt .
<P>
Det andet sprgsml vedrrer ledsageforanstaltningerne og landdistriktudviklingen . Herfor glder en helt anden regel .
Hvis pengene ikke er brugt op et r , er det min formodning , at de kan overfres til nste r .
Ville det vre muligt , at Kommissionen ogs giver en tydelig redegrelse for dette , om bestemmelserne for brug af disse midler ?
<P>
Der er ikke blevet sagt meget om kontrollen af landbrugsudgifterne .
Parlamentet har i dets rapport fra januar givet srlig opmrksomhed til kontrol , til bekmpelse af svindel og al den slags .
Selvom det ikke nvnes i konklusionerne fra topmdet i Berlin , kan jeg forsikre Dem , at Parlamentet vil holde meget nje je med den slags sager .
<P>
Sidste sprgsml til kommissr Fischler : I vores forordning fra Parlamentet har vi ogs bedt om , at hektartillgene , alle indkomsttillg , skal kunne betales fr d . 31. oktober hvert r .
Er det muligt ?
<SPEAKER ID=155 NAME="Graefe zu Baringdorf">
Hr. formand , kre kolleger , som ordfrer for de horisontale foranstaltninger kan jeg ikke se positivt p resultatet .
Der forel et forslag fra Kommissionen , som ville benytte sociale og kologiske kriterier for gradueringen af udbetalingen af sttte .
Af disse kriterier er der ikke meget tilbage .
Fra Parlamentets side blev der fremsat forslag , som var mere differentierede , som Kommissionen regnede igennem , og som ogs efter Kommissionens vurdering var egnede til at sikre en fornuftig fordeling af sttten .
Det er nu alt sammen ikke blevet til noget , og jeg vil nvne et par punkter , som er en konsekvens deraf .
<P>
Vi har for det frste , hr . Fischler , ikke fjernet overkompensationen fra 1992 .
4 % af bedrifterne vil fortsat f 40 % af sttten eller 20 % af bedrifterne 80 % af sttten .
<P>
For det andet har vi i forbindelse med prissnkningerne i Agenda 2000 ikke opnet fuld kompensation gennem udbetalingen af sttten .
For de rationaliserede bedrifter betyder det imidlertid fuld prisudligning .
Det bliver de mindre bedrifter , der kommer til at lide under denne drligere udligning .
<P>
For det tredje drejer det sig her ikke om sprgsmlet om tilskud i betydningen retfrdighed eller uretfrdighed eller misundelse , men om at det prispres , der udves af de bedrifter , som i kraft af overkompensation fortsat lever af de store udbetalinger af sttte , vil ramme de mindre bedrifter , og det vil true dem p eksistensen .
Heraf flger for det fjerde , at de penge , som nu strmmer fra Bruxelles og de nationale kasser til de store rationaliserede bedrifter , dr vil blive anvendt til yderligere rationalisering og vkst .
Det betyder arbejdspladser i disse bedrifter , men det betyder tillige fjernelse af arbejde , ved at familiebedrifter i EU fortsat vil g til grunde .
<P>
For det femte har vi givet forkerte signaler i den retning , nemlig at der fortsat skal satses p intervention ogs for de central-og steuropiske staters vedkommende i stedet for , at de skoles til markedet , eventuelt ogs til verdensmarkedet , hr .
Fischler ! Den , der vil producere til verdensmarkedet , kan gre det , men det bliver s uden statssttte .
Heller ikke her har vi jo taget det modige skridt , der var pkrvet .
<P>
For det sjette har vi bibeholdt sttte til majs , men ikke gennemfrt sttte til grsningsarealer .
En produktion af basisfoder , som i forvejen foretrkkes p grund af de naturgivne betingelser , prmieres alts , og en bevaring af grsningsarealer , der er ptrngende ndvendig for , at hele regioner kan forblive kologiske , fr ingen sttte , ingen prmie .
<P>
For det syvende er i forbindelse med den omrokering af penge , som vi jo ogs efter Deres ider ville foretage fra EUGFL ' s garantifond til den anden sjle , kun en lille del af det , der ville have vret muligt , hvis vi havde gennemfrt degressionen , tilflydt denne anden sjle .
Heller ikke de 14 milliarder , der i Berlin blev afsat til den anden sjle , kan genfindes i de finansielle overslag .
<P>
Som helhed er resultatet negativt , og det m det jo ogs vre for Kommissionen , ellers ville De vre ndt til efterflgende at revidere alle de papirer , De har skrevet for at begrunde denne Agenda 2000 .
Jeg har ret beset kun citeret fra dem .
<SPEAKER ID=156 NAME="Garot">
Hr. formand , mine kre kolleger , reformen af den flles markedsordning for oksekd var en af de mere flsomme sager i den nye flles landbrugspolitik for r 2000-2006 set i lyset af markedets strukturelle uligevgt , konsekvenserne af fnomenet kogalskab over for forbrugerne og den stilling , opdrtterne indtager i forbindelse med territoriets udnyttelse .
<P>
Som ordfrer for denne sag skal jeg minde om , at den udvende Kommission i sit oprindelige forslag navnlig havde prioriteret en reform baseret p en vsentlig prisnedsttelse med det forml at ge vores markedsandele p eksportmarkedet inden for rammerne af Verdenshandelsorganisationens krav .
<P>
I januar mned afviste Parlamentet i overensstemmelse med forslaget i min betnkning Kommissionens henstilling og vedtog en prisnedsttelse , der var begrnset til 15 % i stedet for de af Kommissionen foreslede 30 % .
Ministerrdet vedtog til slut en nedsttelse med 20 % i tre etaper .
<P>
Kommissionen anbefalede endvidere at tildele opdrtterne en delvis finansiel kompensation for denne nye snkelse af priserne .
I modstning til mine anbefalinger vedtog Europa-Parlamentet ikke den vsentlige forgelse af tilskuddet til diegivende kvgbestande , som imidlertid spiller en positiv rolle p vores territorier .
Det gjorde Rdet , hvilket er taget ad notam .
<P>
For s vidt angr forvaltningen af markedet , vedtog Parlamentet at opretholde den offentlige intervention og at styrke produktionsbegrnsningen i modstrid med Kommissionens nsker , der foreslog at bringe markederne i balance gennem en snkelse af priserne ved produktionen og indfrelsen af privat oplagring fra og med r 2002 .
<P>
Rdet , der indordnede sig under Kommissionens logik , fastholdt ikke desto mindre iden om offentlig intervention p ad hoc-basis i ndstilflde og i tilflde af , at det skulle blive ndvendigt at indfre et sikkerhedsnet i strrelsesordenen EUR 1.560 pr. ton .
Det er i forbindelse med dette punkt , jeg foreslr Parlamentet at vedtage et supplerende ndringsforslag til min betnkning med sttte fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter .
<P>
Rdets holdning til intervention p markedet krver en forklaring , da den p den ene side accepterer muligheden for privat oplagring , mens den p den anden side er positivt stemt over for opretholdelse af en offentlig intervention p ad hoc-basis .
Hvad betyder det helt prcist ?
Jeg tror faktisk ikke p den private oplagring som et middel til at styre en strukturelt baseret overskudsproduktion .
Man behver blot at se p resultaterne af disse foranstaltninger inden for svineproduktionen .
Da det endvidere forekom mig ndvendigt at indg et kompromis med Rdet og Kommissionen , har jeg ganske enkelt forelagt Parlamentets Landbrugsudvalg et kompromisndringsforslag - som det har tilsluttet sig - der bestr i at styrke sikkerhedsnettet , idet belbet forhjes fra EUR 1.560 pr. ton til EUR 2.000 pr. ton .
<P>
P denne mde kan vi forblive i Parlamentets logik fra januar og p samme tid garantere vores opdrttere en bedre sikkerhed , forudsat at Rdet og Kommissionen er s fornuftige at bakke os op .
<SPEAKER ID=157 NAME="Goepel">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , fru kommissr , hr. kommissr , de virkninger , den principielle enighed om landbrugsreformen Agenda 2000 har p landbruget i Den Europiske Union og p landbrugernes indkomster , er mindre negative end de oprindelige kommissionsforslag , da prisnedsttelserne er lavere - korn , oksekd , det ved De jo .
Med nyindfrelsen af foranstaltninger i landdistrikterne og med forgelsen af de ledsagende foranstaltninger , der har eksisteret siden reformen i 1992 , er der taget endnu et skridt i retning af en global landbrugspolitik for landdistrikterne .
<P>
Set ud fra mit synspunkt er der betydelig tvivl om flgende aspekter af denne landbrugsreform .
Den model af det europiske landbrug , der blev ridset op i teserne p konferencen i Cork , er kun delvis blevet gennemfrt .
Mens foranstaltningerne i forbindelse med markedsordninger , prisnedsttelser osv. gennemfres strengt centralt , overlades gennemfrelsen af de fleste foranstaltninger for landdistrikterne til medlemsstaternes skn .
Eller det bliver , om De vil , en rent politisk afgrelse .
Hvordan det ?
Foranstaltningerne for landdistrikterne finansieres som ikkeobligatoriske udgifter under udgiftsomrde 1 .
Loftet p EUR 4 , 3 milliarder om ret skal p den ene side opfattes som en sikring af midlerne til landdistrikterne , men p den anden er der en risiko for , at medlemsstaterne p grund af den krvede samfinansiering ikke benytter disse foranstaltninger eller kun gr det i ringe grad .
Jeg tnker her f.eks. p foranstaltning 2078 miljvenligt landbrug .
<P>
Den direkte udbetaling af kompensation , der er fastsat som udligning for prisnedsttelsen , er ikke tilstrkkelig til at udligne indkomsttabene .
De ekstra udgifter til foranstaltninger i landdistrikterne er , bde hvad angr forsyningen med midler , og hvad angr anvendelsen af dem , fakultative og ikke nogen erstatning for det tab af kbekraft , der skyldes prisnedsttelsen .
<P>
Kommissionen er blevet opfordret til at forelgge en forelbig rapport i 2002 om de fleste af bestemmelserne vedrrende markedsordningerne .
Vi fr se , hvorledes det videreudvikler sig .
Udsttelsen af prisnedsttelsen p mlk til 2005 , i frste rkke af besparelseshensyn , m vi tage til efterretning med en vis glde .
Men det er langtfra tilstrkkeligt , frst engang inden 2008 fr vi en kvote .
Det er en kendsgerning , som vi egentlig ret godt kan leve med , og hvormed vi i det mindste p dette omrde kan tilbyde vores landmnd en sikkerhed , en produktionssikkerhed .
Jeg mener , at det ved siden af den fakultative jordudtagning er det vigtigste , vi i Europa-Parlamentet har kunnet gennemfre .
<SPEAKER ID=158 NAME="Colino Salamanca">
Hr. formand , jeg taler for hr . Fantuzzi .
Jeg vil gerne sttte hans betnkning , ikke mindst forslaget om , at solsikkesttten bliver spredt ud over ret i henhold til det ndringsforslag , som er blevet vedtaget af Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikterne .
<P>
Vi er under alle omstndigheder i dag net til afslutningen af den landbrugsreform , som er indeholdt i Agenda 2000 , og jeg vil gerne give udtryk for min kritiske sttte til en reform , som mere og mere har mistet sin flles europiske indfaldsvinkel og er blevet forvansket p grund af det ene eller det andet medlemslands nsker .
Jeg vil endog sige , at Europa-Kommissionen - som har tilskyndet til Den Europiske Unions aktion - i sin forvaltning af reformforslagene har givet indtryk af , at den ikke rigtig ved , hvor den er p vej hen .
<P>
Over for nogle indledende og radikale forslag om , at det europiske landbrug skal vre mere opmrksom p markedets signaler og de internationale referencer , har man til sidst accepteret at nuancere ordlyden og endog undtage nogle af de sektorer , der skal reformeres - f.eks. mlkeprodukterne - hvor reformen er blevet udsat til produktionsr 2005 , og hvor man uden tvivl vil se , at sektorens uligevgt vil blive forvrret .
<P>
Over for nogle indledende forslag om at udbygge forholdet mellem landbrug og milj for at f gjort ende p nogle konstaterede skadevirkninger , f.eks. nedbrydning af jord og vand , angreb p biodiversiteten osv . , foreslr Kommissionen i den horisontale forordning , at det skal vre medlemsstaterne , som definerer de obligatoriske og generelle miljlove og beslutter sanktionerne , og p den mde fr man ikke den samme indfaldsvinkel i Fllesskabet .
<P>
Over for kriterierne om at skabe en landbrugspolitik , som tager mere hensyn til den strukturelle virkelighed p nogle omrder gennem en politik til udvikling af landdistrikterne , som er i stand til at korrigere nogle af forholdene for vores landbrug , f.eks. behovet for at diversificere , at tilbyde landboerne nye muligheder og hindre , at landbobefolkningerne bliver ved med at flytte bort , vlger man en politik til udvikling af landdistrikterne , som er minimal og uden egentlig slagkraft .
<P>
Over for behovet for , at denne landbrugspolitik ogs lever op til principperne om konomisk og social samhrighed og ndrer p nogle fejl , f.eks. at sttten bliver koncentreret p f hnder , svarer Kommissionen , at det skal vre medlemsstaterne , der er ansvarlige for at reducere belbene , og p denne mde ser man bort fra den ndvendige fllesskabsindfaldsvinkel og indarbejdelsen af generelle principper .
<P>
Hr. kommissr , De har for nylig i Madrid givet udtryk for muligheden for , at vi i r 2003 kan begynde at tale om en ny landbrugsreform .
Jeg finder , at dette budskab indeholder en dobbelt fare .
For det frste , fordi det med Deres ord s tydeligt viser , at de aktuelle reformforanstaltninger ikke vil vre tilstrkkelig effektive , og det endda fr man er begyndt at anvende dem .
Og for det andet , fordi det ikke er muligt for den europiske landmand og kvgavler at udvikle deres aktiviteter og planlgge fremtiden , hvis der ikke er et minimum af stabilitet .
Det er ikke godt , hvis vi oven i de klimatologiske usikkerheder lgger de usikkerheder , som de politiske beslutninger betyder .
<P>
Det er kort sagt muligt , at aftalen tilfredsstiller et eller flere medlemslande , men jeg synes ikke , at den lever op til de udfordringer , som blev defineret i selve Agenda 2000 , og det glder f.eks. ogs den europiske udvidelse .
<P>
Og til de af mine landsmnd , som er entusiastiske p grund af det , der er gjort , vil jeg blot gre Dem opmrksom p , at regnskabet ikke kun gres op i absolutte tal , men ogs i relative tal .
<SPEAKER ID=159 NAME="Martin, Philippe-Armand">
Hr. formand , hr. kommissr , mine kre kolleger , den flles markedsordning for vin er bestemt den mest komplekse af alle de flles markedsordninger .
Ud over aspekterne omkring styring af plantningsrettighederne og druernes produktionsbetingelser omfatter denne ordning alle bestemmelserne om nologiske fremgangsmder , det vil sige om vinens forarbejdning , samt bestemmelserne om etikettering .
<P>
Ja , den europiske vinproduktion er meget speciel .
Hver region har sit helt eget srprg .
Hver eneste vinmark er forskellig med hensyn til produkt og kvalitet , hvilket klart viser , at vinen er et landbrugsprodukt , ikke et industrielt produkt , og at den skal behandles derefter .
Omrderne er forskellige . De skal respekteres i deres forskelligartethed .
<P>


Min betnkning gr i denne retning .
Det er det , fagfolkene nsker .
Det er det , vi har vedtaget , og jeg glder mig over , at vores forslag efter mange mder , mange forhandlinger falder sammen med Rdets synspunkter , isr p det strukturelle plan , hvor princippet om ret til vkst er blevet accepteret , det vil sige , at vinmarker med et marked i vkst kan opn yderligere plantningsrettigheder ; isr med hensyn til varigheden af disse plantningsrettigheder , der er blevet forlnget med henblik p at sikre jorden den ndvendige hvile ; med hensyn til de strukturelle foranstaltninger vedrrende vinarealernes fornyelse og foryngelse - vi har fet ret til at tildele sttte ; med hensyn til producentsammenslutningerne er der kun sket f ndringer i form af en aftale , der giver mulighed for at fjerne foranstaltningerne til udvidelse af deres befjelser og udelukkende at tildele de opgaver , de plgges , til deres egne medlemmer ; ogs med hensyn til branchernes anerkendelse , der giver dem en retslig status fastlagt i fllesskabsretten med henblik p at sikre , at der ikke sttes sprgsmlstegn ved dem af de ikkeproducerende medlemsstater ; med hensyn til de nologiske fremgangsmder , hvor opretholdelsen af de traditionelle metoder er blevet anerkendt ; med hensyn til etikettering er der blevet fastlagt en direkte bestemmelse .
Endelig har Rdet givet Parlamentet ret i dets holdning vedrrende import af druemost fra tredjelande .
<P>
Som De kan se , ligger Rdets kompromis meget tt p Europa-Parlamentets forslag , hvilket man kun kan glde sig over .
Ikke alt er dog perfekt , og jeg er meget bekymret over Rdets nye beslutninger , der efter min mening er forkastelige , isr nsket om at indlemme nye medlemsstater i vinzonen , der ikke traditionelt er vinproducerende , nemlig Irland , Danmark og Sverige .
Hvis den blev vedtaget , ville denne beslutning drage selve grundlaget for vores kompromis i tvivl , den nd , hvori vi indgik aftalen , der var baseret p en anerkendelse af , at vores europiske vine er landbrugsprodukter og ikke industrielle produkter , der dyrkes i traditionelle regioner , forarbejdes p traditionel vis , for man kunne p sigt opleve , at disse nye vinlande ville anvende mostkomponenter fra tredjelande til deres vinfremstilling .
<P>
For at undg denne trussel har vi i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter vedtaget et ndringsforslag , der udelukker muligheden for udvidelse af vinzonen med andre medlemsstater , der angives eller udtrykkeligt nvnes i dette ndringsforslag .
Endelig , og det er et krav fra medlemmerne af Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter , skal der gennemfres et handlings- og informationsprogram for forbrugerne , s de er bekendt med den virkning , vinmarkernes produkter har p deres sundhed .
Derfor fremlgger vi et ndringsforslag , som jeg kalder  vinprodukter og sundhed  .
Glem ikke , hr. kommissr , at vinfremstillingen spiller en vigtig rolle i Europa , at den giver godt og koster lidt .
<SPEAKER ID=160 NAME="Colom i Naval">
Hr. formand , mlet med min betnkning er at give Den Europiske Union en finans-og budgetramme , som passer til de udfordringer , der venter i de kommende r .
Det er det sprgsml , som vi har stillet os selv , og svaret - det er jeg enig i - er enkelt , og jeg understreger , at jeg taler i nutid .
<P>
Vi har overvejet og arbejdet med dette i lang tid . Der har vret timevis af drftelser i Budgetudvalget , 22 arbejdsdokumenter er blevet diskuteret , og en resolution , som allerede er blevet vedtaget af Parlamentet for nogle mneder siden .
Jeg benytter lejligheden til at fremhve den kvalitet og sten til rdighed , som Budgetudvalgets sekretariat har udvist , og til at takke for mine kollegers bidrag og tlmodighed .
<P>
I sin tid var jeg allerede involveret i opfindelsen af metoden med de finansielle overslag i anledning af budgetkrisen i 1987-1988 , som frte til den skaldte  Delors-pakke I  , og jeg var ogs Parlamentets ordfrer for aftalen i 1993 .
Jeg kender derfor af egen erfaring den forskel , der er mellem at behandle et budget med finansielle overslag og et budget uden finansielle overslag .
<P>
De interinstitutionelle aftaler og finansielle overslag har vret et progressivt islt i Fllesskabet og har tilladt en fredelig og velordnet udvikling af det europiske budgetliv , ligesom det har vret med til at f opfyldt en rkke politiske mlstninger .
Som eksempler kan nvnes : At f den indtil da uhyrlige vkst i landbrugsudgifterne under kontrol ; at konsolidere og udvikle samhrighedspolitikken , som er fundamental for den konomiske konvergens og den politiske solidaritet ; at f indarbejdet begivenheder som den tyske genforening i fllesskabsbudgettet ; at f skabt en bning i Rdets kompetencer med hensyn til de obligatoriske udgifter .
<P>
I lyset af de udfordringer , der skyldtes indfrelsen af euroen , udvidelsen med de central- og steuropiske lande , og de ndvendige reformer af den flles landbrugspolitik og strukturpolitikkerne , foreslog ordfreren derfor i sin tid , at man skulle underskrive en ny interinstitutionel aftale , selvom det kunne betyde , at det skulle ske inden for nogle - om muligt - endnu strammere rammer end tidligere .
<P>
Jeg minder Dem om , at vi under alle omstndigheder mellem 1988 og 1999 har vedtaget og gennemfrt fllesskabsbudgetter for et belb , som ligger under EUR 110.000 millioner under loftet for egne indtgter .
<P>
Over for den spndetrje for de finansielle overslag , der er foreslet af den nu afgede Kommission , var Parlamentets tilbud klart og logisk : fleksibilitet og politiske fremskridt .
Det er essensen af den beslutning , vi vedtog i Bruxelles den 4. december 1997 .
For at det skulle lykkes , intensiverede vi vores kontakter til Kommissionen og Rdet , vi mangedoblede vores trepartssamtaler , og vi afholdt endog et uformelt seminar med formandskabet og Kommissionen i Wien for at drfte fleksibiliteten .
<P>
Vores gode vilje frte til , at vi i december trak de skaldte strategiske ndringsforslag til budgettet for 1999 tilbage , og f dage fr Det Europiske Rd i Berlin sendte formanden , hr . Samland , et brev til de 15 finansministre , hvor han informerede dem om de tal , som Europa-Parlamentet fandt var et absolut minimum , det skaldte minima minimorum .
<P>
Resultaterne kan fremlgges p mange mder , hr. formand for Rdet .
Europa-Parlamentet delte ikke i sin beslutning af 14. april den idylliske version , som Rdet er kommet med her til formiddag .
Alle forestillingerne om beskringer blev overget i Berlin .
Fastfrysning af landbrugsudgifterne , en 20 % ' s beskring af strukturpolitikken , en 54 % ' s beskring af de interne politikker , hvis vi undtager rammeprogrammet for forskning .
Vi modtog alts forhandlingsmandatet .
Vi rrte ikke tallene for kategori I og II , fordi vi accepterede dem fra de kompetente udvalg for lovgivning .
<P>
Til trods for at man svor , at Berlin var urrlig , har vi fet fravristet EUR 1.480 millioner mere til kategori III , som s , for at sige det p denne mde , bliver fastholdt p 1999-niveauet mlt i faste priser , og EUR 1 , 1 milliarder mere til de administrative omkostninger .
Der er sledes sket en syvdobling af bevillingen fra det fleksibilitetsinstrument , der blev aftalt i Berlin .
<P>

Med hensyn til de politiske fremskridt vil jeg gerne understrege flgende , som er de vigtigste og mest nyskabende : Der er blevet konsolideret en rkke allerede eksisterende punktaftaler ; der er fundet en endelig lsning p konflikten om klassificeringen af de obligatoriske og ikkeobligatoriske udgifter , som gr helt tilbage til 1982 ; udgifterne til den flles landbrugspolitik overfres til ikkeobligatoriske udgifter .
Det er muligt , at den endelige befjelse fortsat vil ligge hos Rdet , som vedtager forordningerne , men det er et skridt af stor symbolsk betydning , som bner dren til fremtiden .
<P>
Kort sagt , s er det de grundlggende punkter , som mandag aften fik Budgetudvalget til at ndre sin afvisende holdning til den interinstitutionelle aftale og foresl plenarforsamlingen , at den vedtager den sammen med de tilhrende finansielle overslag .
Og det er ogs Den Socialdemokratiske Gruppes holdning , som jeg reprsenterer lige nu . Jeg har skiftet kasket .
<P>
De har nok bemrket , at ordfrerens tid er get . Det var tre minutter .
Indtil nu har jeg alts opfyldt min institutionelle mission .
Giv mig nu et par sekunder til at give udtryk for min personlige holdning .
Jeg takker gruppen , isr min ven Samland , som har givet mig sin taletid , idet han ved , at jeg vil udtale mig imod flertalsholdningen .
<P>
Efter min mening gik vores regeringer i Berlin hver isr efter  hvad er godt for os  , og kun f , om nogen overhovedet , efter , hvad der var godt for Europa .
Det var efter min mening et tilbageskridt for opbygningen af det nye Europa .
Jeg kunne godt tnke mig at vide , hvad hr .
Prodi helt rligt mener om dette . Tror han , at han vil kunne gre det , han annoncerede i gr , med de penge ?
Rdet har f.eks. her til formiddag annonceret et oplg til bekmpelse af arbejdslsheden , men det nedskrer budgetrammen til disse aktioner .
Jeg nsker en aftale , men ikke hvilken som helst aftale .
Og denne aftale vil efter min mening give mindre end en nje anvendelse af traktatens artikel 272 .
Og den krvede fleksibilitet forekommer , nr alt kommer til alt , ubjelig , og Rdet kan nedlgge veto mod den .
<P>
Mellem de 1 , 27 % - som vi kritiserede i december 1997 - og de 0 , 97 % , som var resultatet fra Berlin - jeg er parat til at acceptere , at det drejer sig om 1 , 13 % , hvis vi tilfjer udvidelsen , men guderne m vide , hvornr udvidelsen kommer - mellem de to tal var der en margen for at n til en stram aftale , men som var bedre for Europa .
<P>
Jeg vil gerne minde om , at de to tidligere interinstitutionelle aftaler trdte i kraft henholdsvis fem og syv mneder efter den periode , hvor de var planlagt budgetmssigt .
Der er ingen penge i denne pakke til essentielle politikker .
Vi fastfryser kategori III .
For kategori IV kommer man kun med en erklring for det tilfldes skyld , at krisen i Kosovo krver en revision af de finansielle overslag , og man meddeler os , at Rdet vil vre villig til at acceptere en revision fr de finansielle overslag , som de nsker , vi vedtager i dag , trder i kraft .
<P>
Da Spanien og Portugal trdte ind , sprngte Parlamentet de lofter , der var for de budgetforhjelser , der dengang var fastsat af TMA .
Men nu tilbyder man ansgerne fra st- og Centraleuropa fire vrelser , og vi siger , at hvis de kommer med , m de spise for sig selv .
<P>
Vi taler om befjelser , og efter min mening er det ren nominalisme .
Med denne interinstitutionelle aftale vedtager Rdet de facto budgettet for syv r .
Der er ikke noget politisk spillerum for Parlamentet .
Og derfor kan jeg - som nsker mere Europa , selvom det skal vre med det samme budget , men jeg tror ikke , at vi kan klare det med mindre - ikke samvittighedsfuldt anbefale Parlamentet at vedtage denne aftale .
<SPEAKER ID=161 NAME="Kellett-Bowman">
Hr. formand , jeg vil gerne indlede med at tale om Budgetudvalgets udtalelse til andenbehandling af hr . Arias Caetes betnkning om de nrmere regler og betingelser for strukturforanstaltningerne for fiskeriet .
Hans betnkning indeholder allerede budgetndringsforslag om teknisk bistand .
Men p Budgetudvalgets vegne m jeg bede Parlamentet om ikke at sttte ndringsforslag 5 , 53 og 54 , der ikke flger forordningens principper .
<P>
Idet jeg vender mig til min indstilling ved andenbehandling om fllesskabets finansielle sttte inden for transeuropiske net , vil jeg understrege , at dette arbejde udfres i henhold til den gamle traktat og anerkender nu Amsterdam-traktatens ikrafttrden .
Der har vret afholdt mange mder , og Kommissionen og Rdet har bevget sig et langt styrke for at n til enighed omkring Europa-Parlamentets holdning .
Jeg vil gerne takke Kommissionen og det hrdtarbejdende tyske formandskab for Rdet for deres samarbejde i denne procedure , der meget ligner proceduren omkring flles beslutningstagning .
<P>
Budgetudvalget har stttet forslaget om at inddrage investeringer fra den private sektor i finansieringen af netprojekter og har rejst muligheden for at ge disse fra 1 % til 2 % .
Vi har stttet Galileo , den foreslede europiske GPS-teknologi , og vi har stttet Transportudvalget i dets nske om at f remrket 55 % af finansieringen til jernbaner og max . 25 % til veje .
<P>
Jeg mener , at denne betnkning styrker Fllesskabets medvirken i etableringen af net .
Finansieringen er et bidrag til projekterne .
Den vil fungere som en konomisk multiplikator og skabe mange arbejdspladser .
Fjerntliggende regioner vil nyde gavn af den , og erhvervslivet vil have frre omkostninger p de globale markeder .
Men der har hersket tvivl om det samlede belb .
Belbet ved frstebehandling , som Parlamentet stemte om i gr , var EUR 5 , 5 milliarder .
Efter Dresden , Berlin og intensive forhandlinger anbefaler jeg , at belbet bliver EUR 4 , 6 milliarder .
Desvrre er Rdet ikke i stand til at g s vidt .
Det gik i st ved EUR 4 , 5 milliarder , og det startede s lavt som ved 3 , 2 . Det var op til Rdet at n til enighed om vores belb eller begynde forfra med hele den flles beslutningstagningsproces .
<P>
Det glder mig at kunne fortlle Parlamentet , at Rdet nede til enighed om 4 , 6 milliarder ved sit mde her til formiddag .
<P>
Hr. formand , jeg anbefaler denne betnkning og dens 21 ndringsforslag for Parlamentet .
<SPEAKER ID=162 NAME="Wulf-Mathies">
Hr. formand , mine damer og herrer , da Kommissionen i marts 1998 fremsatte sine forslag til en reform af strukturfondene , var der tvivl om , hvorvidt en virkelig reform ville lykkes , og hvorvidt forordningerne kunne vedtages i s god tid , at de nye programmer kan indledes efter planen i begyndelsen af 2000 . Min tak glder i dag i srlig grad ordfrerne fru McCarthy , hr .
Hatzidakis , hr .
Collins , hr .
Walter , hr .
Barn Crespo og hr . Arias Caete tillige i hans egenskab af formand for Udvalget om Regionalpolitik .
Jeg tror , at det sammen med Rdet er lykkedes os virkelig at gennemfre , hvad mange ans for usandsynligt .
<P>
Jeg har tidligere redegjort for grundprincipperne i reformen af strukturfondene , og jeg vil derfor ikke kede Dem nu med konkret stillingtagen til enkelte ndringsforslag , fordi jeg har forstet alle Deres indlg i debatten sledes , at De agter at flge proceduren , sledes som den er aftalt .
Ganske vist ville De hist og her i lighed med os sikkert gerne have haft et og andet udformet mere optimalt , men vi forstr alle , at vi nu er net frem til slutningen og agter virkelig at omstte det til konkrete retsakter .
<P>
Jeg vil derfor kun endnu en gang g ind p nogle helt konkrete sprgsml .
Om emnet er har jeg jo under mange drftelser i Europa-Parlamentet konstateret , hvor mange boere der er medlemmer af Parlamentet , og det finder jeg ogs meget sympatisk .
Men jeg mener , at ogs boere er enige med et bredt flertal i Parlamentet og Kommissionen om , at princippet om konomisk og social samhrighed frst og fremmest bevises i behandlingen af de drligst stillede regioner med de alvorligste strukturproblemer , og derfor vil vi give disse regioner 70 % af samtlige midler , og s er det ligegyldigt , om disse mennesker bor p fastlandet eller p en  .
<P>
Hvis vi er rlige over for hinanden , ved vi godt , at der ingen mening er i at gre begrebet  alene til et aspekt , der udlser sttte , for udgangspunktet for struktursttte , det str ogs i traktaten , er at formindske forskellene og forbedre situationen i de mindst begunstigede omrder og for de minst begunstigede sociale grupper , og det br vi i deres interesse fastholde .
Gr vi nemlig ikke det , skader vi i sidste instans netop dem , vi i fllesskab vil sttte mest .
Det glder for vrigt ogs for en del andre krav til strukturfondene .
De er ikke et konomisk tagselvbord , hvor man frit kan tage , hvis man et eller andet sted har brug for penge , de er et middel til et ganske bestemt ml , nemlig at fremme den konomiske og sociale samhrighed i Unionen og i praksis gre det princip gldende , at solidaritet er et af de vsentlige principper bag Den Europiske Unions besten .
<P>
Derfor er vi heller ikke en kulturfond slet og ret , men vi finansierer kulturelle aktiviteter og aktiviteter i forbindelse med turisme , hvis de for det frste tjener til at skabe arbejdspladser , og hvis de for det andet tjener regionaludviklingen , men vi er ikke et rent kulturinstitut .
Hvad angr overgangsbestemmelserne , som er blevet nvnt her , eller den omstndighed , at man er ndt til at fase ud , er det ikke en gemenhed , men udtryk for , at regioner har gjort fremskridt , og at vi altid frst bekymrer os om de drligst stillede og ikke fortsat kan sttte de velstillede , som s langsomt nrmer sig gennemsnittet .
<P>
Fru Schroedter nvnte endnu en gang den bermte liste over velgerninger .
Jeg lgger vgt p at sl fast , at der i denne sammenhng ikke er tale om mere end 2 % af de samlede midler , og at det , om man vil , ikke har nogen som helst indflydelse p fondenes strukturafgrelser .
Derudover vil jeg klart gre opmrksom p , at ogs s vigtige initiativer som Peace-initiativet hrer med her .
<P>
Hvad angr fiskeriforanstaltningerne , er der for at udelukke misforstelser visse ndringer , hr . Arias Caete , som Kommissionen ikke kan acceptere , fordi de vedrrer foranstaltninger , som krver en rdsafgrelse , og som vi ikke bare kan foregribe her og nu .
Desuden nsker vi , at foranstaltningerne vedrrende fiskerflden reformeres , og p det punkt flger vi ikke Deres forslag .
<P>
Jeg mener , at det ellers ser ud til , at Parlamentet alt i alt havde stor succes .
Jeg takker alle for det meget tillidsfulde og gode samarbejde .
Jeg glemte ogs at sige tak til ordfrerne Varela og Jns . Det vil jeg helt klart gre godt igen .
Det glder mig , at med den nye adfrdskodeks , som tilpasser de hidtidige procedurer til den nye juridiske situation , kan dette nre samarbejde fortstte ogs i fremtiden og forhbentlig overfres til det nye Europa-Parlament .
<SPEAKER ID=163 NAME="Flynn">
Jeg vil gerne sige et par ord om Socialfonden .
Her er der isr tale om flles beslutningstagning sammen med Parlamentet , og Deres bekymringer er tydelige i den nye tekst .
Rent faktisk har Parlamentets sttte og bidrag til reformen vret meget vigtig .
Jeg vil isr gerne takke ordfreren , fru Jns , for hendes fremragende arbejde her .
<P>
Vi kan vre stolte af resultaterne inden for fire srlige omrder , for det frste den almindelige enighed om , at beskftigelsen er den overordnede prioritet og Socialfondens ml , der er at understtte den europiske beskftigelsesstrategi ; for det andet bekrftelsen af den tematiske struktur i forordningen og de fem politiske omrders rkkevidde , der strkker sig fra aktive arbejdsmarkedspolitikker , via social integrering , livslang lring og tilpasningsevne , til positiv srbehandling af kvinder ; for det tredje har vi opretholdt og styrket vores forpligtelse til at sttte ikkestatslige organisationer og bekmpe social udstdelse - vi er enige i , at forordningen skal forpligte medlemsstaterne til at srge for mindre tilskud med srlige adgangsordninger for ikkestatslige organisationer og lokale partnerskaber ; for det fjerde har vi igen med Parlamentets sttte styrket forordningens bestemmelser om ligestilling mellem mnd og kvinder og mainstreamingprincippet .
<P>
Plenummdet i dag giver Parlamentet lejlighed til at ve indflydelse p den endelige udformning af forordningen - nu som medlovgiver .
Det ville glde Kommissionen overordentligt at anbefale de kompromisndringsforslag , der er fremsat af ordfreren , fru Jns , og som omfatter indfjelsen i artikel 1 af social integrering p arbejdsmarkedet , nemlig ndringsforslag 1 ; den nye ordlyd om det tredje system i artikel 2 , nemlig ndringsforslag 8 ; den betydning , som bde Kommissionen og Parlamentet fler , at der br tildeles principperne om ligestilling og tilpasningsevne , nemlig ndringsforslag 9 ; og de bedre ordninger , som de foreslr for tildelingen af mindre tilskud med srlige adgangsordninger for ikkestatslige organisationer , nemlig ndringsforslag 10 .
<P>
Hvad angr ndringsforslaget om mainstreaming , er jeg enig i , at princippet er vsentligt , men det er allerede omfattet bde i den generelle bestemmelse og i artikel 2 i selve forordningen .
S i betragtning af de problemer , det kunne forrsage i Rdet , er jeg ligesom ordfreren tilbjelig til at vre enig og tale imod accept .
Nr frst strukturfondsbestemmelserne for den nye periode er p plads , vil Socialfonden leve op igen som flge af den forgede vgt , der er lagt p beskftigelsesdimensionen i alle fllesskabspolitikker og navnlig i strukturfondene .
<P>
Vi er alle stolte af den europiske beskftigelsesstrategis aktuelle succes , da den er Den Europiske Unions vsentligste indsats over for behovet for flere og bedre job .
Vi har med vilje fastsat fondens rkkevidde p en sdan mde , at den kan reagere p udviklinger i konomien og p arbejdsmarkedet i de nste syv r og altid med henblik p at tilskynde til og gre det muligt for flere mennesker at deltage aktivt p arbejdsmarkedet .
For at kunne gre dette m vi fokusere mere intenst end nogensinde p aktiveringsinstrumenter , der hjlper folk til at blive mere beskftigelsesegnede , frem for passive politikker .
Samtidig br vi gre alt , hvad vi kan , for at styrke forebyggelseselementet , nemlig forhindre folk i at blive arbejdslse til at begynde med - et punkt , der blev gjort meget klart af ordfreren .
Det er kun gennem denne fleksible , fremadskuende og frem for alt altomfattende tilgang , at Europa vil vre i stand til at tackle de konomiske og sociale udfordringer , som vi kommer til at st over for i det nye rtusinde .
<P>
Socialfonden er den eneste strukturfond , der udelukkende er rettet mod individet .
Den handler om at gre det muligt for individer at bevge sig ind i det nye rhundrede , om at lade folk selv gre fremskridt gennem uddannelse og trning ved at ge deres chancer for at f et job ; og den handler om at hjlpe dem med at bevge sig fremad med tiden til et bedre job og en bedre levestandard .
Det er grunden til , at Socialfonden , side om side med beskftigelsesstrategien , er s vigtig for Europas fremtid .
Beskftigelse faststter stadig i det store og hele en persons levestandard og vejer tungt i individers forventninger om , hvad de kan bidrage til samfundet med , og hvad samfundet kan tilbyde dem .
At ge folks chancer for at beholde deres job , f et job eller et bedre job er , hvad vi kan gre med sttte fra Den Europiske Socialfond .
Jeg mener , at vi som flge af det arbejde , der er blevet udfrt mellem institutionerne og ved at acceptere de ndringsforslag , jeg nvnte tidligere , har gjort teksten s god , som den kan blive denne gang .
Jeg anbefaler den for Dem og beder Dem om at sttte den og ogs sttte ordfreren og hendes forslag .
<SPEAKER ID=164 NAME="Fischler">
Hr. formand , rede medlemmer , mine damer og herrer , de afgrelser , der blev truffet i Berlin om hele landbrugsomrdet , er jo allerede blevet drftet indgende i de sidste uger .
Ogs i debatten i dag har der vret ret s differentierede standpunkter .
Jeg vil gerne sige min klare mening derom .
Reformen gr givet ikke s vidt , som vi havde hbet , og det medfrer en vis usikkerhed og tillige en vis risiko .
Men vi skal p den anden side heller ikke ringeagte det , vi har opnet .
Enigheden i Berlin faststter sammenlignet med det kompromis , Rdet af landbrugsministre nede frem til , ganske vist en nedsttelse af kornpriserne p kun 15 % samt frst i 2000 tilpasningen af sttten til olieholdige fr til den reducerede kornsttte og tillige indledningen af reformen af mlkesektoren .
Men denne reform er uden tvivl stadig den mest vidtgende p landbrugsomrdet , som Unionen nogensinde har indladt sig p .
<P>
Det glder s meget desto mere ogs tobaks- og olivenoliesektoren , som jo allerede ved en tidligere lejlighed er blevet reformeret .
Men vi skal frst og fremmest huske n ting , nemlig at stats- og regeringschefernes afgrelser blev truffet enstemmigt , og dermed blev den retning , landbrugspolitikken skal tage i de kommende r , bestemt enstemmigt .
Det gr os helt klart strkere i de kommende internationale drftelser og forhandlinger .
<P>
Jeg vil gerne kort skitsere de vigtigste grunde til reformen og de centrale elementer i den samlede enighed , der blev net .
Navnlig hvad angr korn- og oksekdssektoren , har de analyser , Kommissionen har foretaget , vist , at der snart efter 2000 er alvorlig fare for en fornyet vkst i overskudsproduktionen .
P baggrund af en sdan situation havde vi i princippet valget mellem to muligheder : Enten en voksende skrap styring af udbuddet , som skulle gres til det centrale punkt i den flles landbrugspolitik , eller en tilpasning af vores politik i retning af , at vi ogs kan betjene nye ekstra afstningsmarkeder dermed .
<P>
Med Berlin er det bestemt , at vi p lngere sigt kun vil benytte den anden mulighed , og s bliver vi ndt til at gre det europiske landbrug mere konkurrencedygtigt .
Vi bliver endvidere ndt til i hjere grad at tage hensyn til forbrugernes berettigede nsker .
Denne gede orientering mod markedet modsvares som afbalancering af hjere direkte sttte og ekstra chancer for , at der bnes nye indtgtskilder i og uden for landbrugsbedrifterne .
I Berlin kom vi endvidere et vigtigt skridt nrmere bredygtighed i landbruget , fordi det lykkedes os i get grad at inddrage miljanliggender i markedspolitikken og i politikken om udvikling af landdistrikterne .
<P>
Derudover blev der med afgrelserne om Agenda 2000 bygget en sjle to i den flles landbrugspolitik .
Det er ganske vist rigtigt , at denne anden sjle endnu er noget tyndere end den frste .
Men grundstenen til denne sjle er lagt , og i princippet str der en sjle .
For fremtiden vil det sandsynligvis dreje sig om , hvorledes vi kan gre den strkere .
<P>
P budgettet fr vi for fremtiden to lofter .
Denne underopdeling i obligatoriske og ikkeobligatoriske udgifter er bde blevet vedtaget i Berlin og bekrftet i Europa-Parlamentet .
Iflge det har vi nu et loft over de traditionelle garantiudgifter og et andet loft over udvikling af landdistrikter .
Derved bliver tingene naturligvis betydeligt skrappere , men til dels ogs mindre fleksible .
Jeg forstr godt , at Parlamentet i sin funktion som budgetmyndighed insisterer p dette punkt , og jeg vil hbe , at budgetdisciplin ikke er ensbetydende med manglende fleksibilitet .
Netop det ville snarere vre skadeligt for denne anden sjle , den mere innovative del af politikken .
<P>
Den reform , man er enedes om i Berlin , er som helhed et vigtigt skridt fremad .
Men der er stadig visse risici og irrationelle momenter .
Navnlig er der i dag ingen , der kan vide , om de knap s omfattende prisnedsttelser , man enedes om i det afsluttende kompromis , er tiltrkkelige til rent faktisk at opn balance p markedet .
I bevidstheden om disse tvingende bnd vil vi forberede os tilsvarende under de nye WTO-forhandlinger og under udvidelsesforhandlingerne , og vi vil tage hensyn dertil ved gennemfrelsen af markedsordningen i de kommende r .
Men der er absolut ogs grund til en vis optimisme .
<P>
Vi vil g ind i WTO-forhandlingerne med srligt klare ider om , hvilken form for landbrug vi vil have i Europa , nemlig et konkurrencedygtigt og bredygtigt landbrug , som leverer kvalitetsprodukter til forbrugerne .
Det er ogs den landbrugsmodel , vi vil tilbyde vores partnere i steuropa sammen med den nye anden sjle i den flles landbrugspolitik .
<P>
Til slut lige et par bemrkninger til ndringsforslagene .
For det frste er jeg ganske vist enig i den opfattelse , at politikken vedrrende udvikling af landdistrikterne skal styrkes , men en udvidelse af foranstaltningerne for de drligt stillede omrder uden en forgelse af midlerne ville betyde , at vi ville blive ndt til at tage disse midler fra andre foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne .
<P>
For det andet ville interventionsopkb til hjere priser inden for oksekdssektoren efter Kommissionens opfattelse fre til , at der dannes nye , uslgelige overskud , og at der lgges et betydeligt pres bde p budgettet og p vores markedspriser .
Hvis man ville udstrkke nedsttelsen af betalingerne for olieholdige fr over en periode p fire r , ville det udskyde ophvelsen af Blair House-begrnsningerne i endnu et r og dertil krve endnu flere budgetmidler , som der ikke er dkning for .
<P>
Angende hr . Mulders sprgsml om muligheden for at overfre mener jeg ogs , at vi br drfte dette emne yderligere .
Jeg anser det for meget vigtigt , at man her i det mindste ud over tidsaksen for den del af udviklingen af landdistrikterne kan udvikle en vis flesksibilitet , som gr det muligt , at de midler , der str til rdighed , rent faktisk bliver anvendt .
Med hensyn til udbetalingsterminen 31. oktober er jeg rede til at undersge dette sprgsml yderligere , dog med den begrnsning , at det ikke m medfre en forskydning af regnskabsret for de obligatoriske udgifter .
<P>
Angende hr . Graefe zu Baringdorfs indlg vil vi her gerne gre opmrksom p , at den nye landbrugspolitik udmrket kan betyde en forskydning af forholdet 80 : 20 , og at de mindre landmnd med reformen ret beset klart vil f flere chancer , end det hidtil har vret tilfldet .
For vrigt vil jeg ogs gerne gre opmrksom p , at Kommissionen aldrig har foreslet , at vi skulle tilstrbe fuld prisudligning .
Vi har hele tiden kun talt om indkomstudligning , og det er ikke automatisk det samme .
<P>
Til slut vil jeg gerne takke samtlige ordfrere hjerteligt for det konstruktive samarbejde .
En srlig tak vil jeg i dag rette til den mangerige formand for Udvalget om Landbrug og Udvikling af landdistrikter , hr . Colino Salamanca .
<P>
Bifald
<P>
Dette er den sidste debat om den flles landbrugspolitiks fremtid , som De deltager i i Europa-Parlamentet .
Jeg takker Dem p Kommissionens vegne , men ogs p egne vegne for det vigtige arbejde , De har ydet til europisk landbrugs bedste , og nsker Dem alt godt ogs i fremtiden !
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=165 LANGUAGE="DE" NAME="Goepel">
Mange tak , hr. formand , m jeg stille et tillgssprgsml til kommissr Fischler ?
De ndringsforslag fra den anden betnkning , f.eks. inden for mlkesektoren , De ikke nvnte , kan jeg g ud fra , at Kommissionen accepterer dem ?
<SPEAKER ID=166 NAME="Fischler">
Hr . Goepel , jeg kom ikke ind p sprgsmlet , fordi det ikke forekom i det indlg i debatten , som ordfreren for mlkesektoren kom med .
Men jeg kan her sige flgende : Vi er rede til at g tilbage til den tidligere formel , det vil sige , at der laves et review for mlkemarkedet i 2003 , og naturligvis er Kommissionen ogs rede til inden for rammerne af dette review at behandle sprgsmlet om superafgiften .
<SPEAKER ID=167 NAME="Liikanen">
De finansielle overslag for perioden 2000-2006 og den interinstitutionelle aftale om budgetdisciplin og forbedring af budgetproceduren udgr en integreret del af Agenda 2000 .
Jeg forstr af betnkningerne og af hr . Colom i Navals indlg , at der er forskellige holdninger til dette i Europa-Parlamentet .
<P>
Lad mig derfor pege p nogle af de vsentligste grunde til , at Kommissionen sttter aftalen .
Det er rigtigt , at konklusionerne fra Det Europiske Rd i Berlin vedrrende de finansielle overslag for perioden 2000-2006 stadig ligger under Kommissionens forslag .
Men ved de efterflgende forhandlinger blev der under pres fra Europa-Parlamentet net vsentlige forbedringer .
For de interne politikkers vedkommende overskrider det forslag , der ligger foran Dem , Berlin-konklusionerne med EUR 1 , 5 milliarder .
Disse penge vil muliggre finansieringen af de flerrige programmer , f.eks. de transeuropiske net .
Og de garanterer en betydelig margin for nye politiske initiativer .
<P>
Hvad aktionerne i forhold til tredjelande angr , er der en klar forpligtelse fra Rdets side til at finansiere yderligere behov , der eventuelt mtte opst af situationen p Balkan , ved hjlp af en revision af de finansielle overslag .
<P>
Hvad administrationsudgifterne angr , vil aftalen muliggre finansieringen af omkring 1.000 nye stillinger i fllesskabsinstitutionerne og ligeledes finansiere den nye statut for medlemmerne af Europa-Parlamentet , selvom en lsning af dette sprgsml , som De ved , endnu ikke er klar .
<P>
Den nye interinstitutionelle aftale indeholder ligeledes betydelige fremskridt med vsentlige sprgsml i forbindelse med budgetproceduren .
Aftalen afklarer udgifternes klassificering , der faststter Rdets og Parlamentets budgetbefjelser .
Dette fjerner en evindelig kilde til konflikt .
Under processen har Parlamentet udvidet sin budgetbefjelse inden for landbrugsudgiftsomrdet .
Aftalen muliggr ligeledes et fuldt samarbejde mellem begge grene af budgetmyndigheden om alle dele af budgettet , hvilket Parlamentet lnge har kmpet for .
<P>
Hr. formand , uden aftalen vil alle disse proceduremssige gevinster vre tabt .
Der vil vre en stor risiko for en rlig konfrontation over budgettet .
Og det vil ikke vre i hverken Unionens eller dens politikkers interesse .
<P>
For det andet vil jeg gerne svare lord Tomlinson vedrrende hans betnkning .
For det frste er Kommissionen glad for enigheden i Rdet , for det tager hjde for strsteparten af Europa-Parlamentets bekymringer . Af de ndringsforslag , der er nvnt i hr .
Tomlinsons betnkning , er Kommissionen rede til at acceptere ndringsforslag 1 og 2 .
Hvad ndringsforslag 3 og 4 angr , har Kommissionen accepteret en flles erklring i forordningen , iflge hvilken Kommissionen mundtligt vil underrette Rdet og Parlamentet om den konomiske situation i de lande , der modtager ln , og om de risici , som jeg har forklaret , i forbindelse med forelggelsen af rsberetningen .
Derfor finder Kommissionen det ikke ndvendigt at indfre ndringsforslag 3 og 4 i forordningen om garantifonden .
<SPEAKER ID=168 NAME="Mulder">
Hr. formand , jeg vil gerne gentage et sprgsml , som jeg stillede tidligere , og svaret kan blot vre ja eller nej .
Mit sprgsml var , om fleksibiliteten p 200 millioner og 0 , 03 % glder for alle kategorier af budgettet , herunder kategori 1 .
<SPEAKER ID=169 NAME="Liikanen">
Ja .
<P>
Latter
<SPEAKER ID=170 NAME="Kinnock, Neil">
Jeg vil gerne indlede med at bifalde aftalen mellem Rdet og Parlamentet om forordningen om finansiel sttte til transeuropiske net .
Denne meget vigtige komponent i Agenda 2000 har den dobbelte betydning af at vre den frste lovgivningsmssige tekst under Agenda 2000 , der opnede en flles holdning i Rdet , og dog den sidste , der blev aftalt af Rdet og Europa-Parlamentet .
Den er ogs en af de frste stykker lovgivning , der er blevet vedtaget under den flles beslutningstagningsprocedure , der er fastsat i Amsterdam-traktaten .
Jeg hber , at den mindelige og produktive prcedens , der her ses , vil blive fulgt ved mange andre anledninger .
Det kan vre , at jeg udviser en overmde stor optimisme p mine gamle dage !
<P>
En meget stor del af fortjenesten for , at man er net frem til denne aftale , gr til ordfreren , hr . Kellett-Bowman , som jeg er glad for at se i Parlamentet .
Han har udvist en reel forstelse for de transeuropiske nets finansieringsbehov og en beslutsomhed p at etablere stabile , langsigtede rammer for finansieringen af strre TEN-projekter . Hans kolleger , ssom hr .
Samland og andre - som jeg ogs er glad for at se her i Parlamentet - har hjulpet med til at udarbejde en meget produktiv og effektiv pakke .
<P>
Det helt klart vigtigste sprgsml er den samlede finansielle ramme p EUR 4 , 6 milliarder for perioden 2000-2006 .
Dette belb er mere beskedent end Kommissionens indledende bud .
Men jeg er glad for at kunne sige , at det udgr en reel forgelse p omkring 10 % og er i fuld overensstemmelse med det lavere loft for interne politikker , som man nede til enighed om ved topmdet i Berlin .
<P>
Bortset fra den nyttige forgelse af finansieringen udgr den nye finansforordning et strre skridt fremad som et hensigtsmssigt instrument , der kan srge for langfristet finansiering af langfristede projekter , da det omfatter flerrig programmering , hvilket betyder , at de projektansvarlige med en sikkerhed , der ikke kender noget fortilflde , vil kunne planlgge den finansiering , som de kan forvente at modtage fra TEN-budgettet .
Dette er srlig vigtigt for udviklingen af og tilskyndelsen til offentlige / private partnerskaber .
<P>
Andre vigtige elementer i den reviderede forordning omfatter for det frste en helt ny mulighed for investering af TEN-penge i risikovillig kapital til investeringsfonde med det forml at f adgang til de potentielt meget omfattende ressourcer for langfristet finansiering , der er til rdighed fra forsikringsselskaber og pensionfonde til finansiering af offentlige infrastrukturprojekter .
<P>
For det andet muliggr forordningen en finansiering af op mod 20 % af Galileo-satellitnavigationsprojektet - omkring EUR 500 millioner - og at gre det fra TEN-budgettet .
Denne komponent er vsentlig for at kunne pvise , at dette meget vigtige projekt kan finansieres og ogs for at sikre , at det udvikler sig som et gte europisk projekt .
Jeg hber , at eventuelle drftelser om EU-finansiering af nyskabende TEN-projekter ved det igangvrende Europiske Rd vil bekrfte Galileos betydning for europiske producenter og europiske brugere .
<P>
Det forlyder i dag fra COREPER , at Rdet kan acceptere det kompromis , der afspejler sig i de ndringsforslag , der er forelagt os her i dag .
Jeg kan ogs bekrfte fuld sttte fra Kommissionen til Parlamentets holdning .
Jeg ser derfor frem til en hurtig vedtagelse af den reviderede forordning i god tid inden gennemfrelsen af den flerrige programmering , der vil begynde i r 2000 .
Jeg udtrykker taknemmelighed - ikke kun fra Kommissionen men meget bredere fra den almindelige offentlighed i Fllesskabet og fra erhvervslivet - for den fremsynethed og det engagement , som Parlamentet har udvist i dette sprgsml .
<SPEAKER ID=171 LANGUAGE="DE" NAME="Samland">
Hr. formand , til de tilstedevrende kommissrer vil jeg blot sige , at der stadig ligger en skygge over glden over afslutningen , bde hvad angr de transeuropiske net og det allerede vedtagne femte rammeprogram for forskning .
Jeg vil lige dryppe lidt malurt i bgeret , for at De ikke skal trkke champagnen op for tidligt .
<P>
Begge dele var udtrykkelig knyttet til et nyt finansielt overslag .
Skulle Parlamentet ikke i morgen n til enighed om at stemme for en interinstitutionel aftale , str den finansielle ramme , som vi nu har drftet , ikke til rdighed , og p grundlag af hvilken begge aftaler , bde den om det femte rammeprogram for forskning og den om de transeuropiske net , blev indget .
Det skal lige siges her , det er for s vidt et forbehold , inden champagnen sknkes op .
<SPEAKER ID=172 NAME="Kinnock, Neil">
Jeg har i nu fire og et halvt r vret af den udtrykkelige opfattelse , at Hr . Samland kunne forvandle vand til vin .
Jeg forventer mig store ting !
<P>
Latter
<SPEAKER ID=173 NAME="Formanden">
Der har De en helt ny form for trylleri .
<P>
Vi gr nu over til den generelle debat .
<SPEAKER ID=174 LANGUAGE="IT" NAME="Ghilardotti">
Hr. formand , rede kommissrer , rede kolleger , jeg vil navnlig komme ind p Den Europiske Socialfond .
<P>
Nu er vi mske net til afslutningen p et langt arbejde , der begyndte med en initiativbetnkning fra Europa-Parlamentet om Den Europiske Socialfond .
Det skal siges , at Kommissionen har taget hjde for Europa-Parlamentets holdning , bde med hensyn til mlstningerne og prioriteringerne og med hensyn til procedurerne .
I den henseende vil jeg gerne understrege nogle vigtige sprgsml , nemlig den ttte forbindelse mellem Den Europiske Socialfonds prioriteringer og retningslinjerne for beskftigelsen .
Der er ingen tvivl om , at Den Europiske Socialfond er det grundlggende fllesskabsinstrument , nr det glder gennemfrelsen af de fire sjler , navnlig beskftigelsen . Og den forordning , som vi drfter i dag , er i trd med disse mlstninger , nemlig social integration og ikkeforskelsbehandling .
At betragte arbejdet som en konomisk mulighed , men ogs som en selvrealisering betyder , at man skal studere mere , eller rettere sagt hele livet igennem , og det betyder , at man skal bekmpe de materielle og de moderne uligheder , der vedrrer det enkelte individs mulighed for frit at planlgge sin egen fremtid .
Det instrument , der hedder Den Europiske Socialfond , er derfor grundlggende , ligesom det er grundlggende , at ngo ' erne og den tredje sektor allerede inddrages i planlgningsfasen , navnlig med henblik p en konkret integrationspolitik .
Det vil naturligvis vre medlemsstaternes ansvar , men det er ogs Kommissionens opgave at fre tilsyn og kontrollere .
<P>
Jeg vil slutte af med at nvne et punkt , som vores kollega Jns allerede har gjort opmrksom p , nemlig at det er uforsteligt , at Rdet ikke er villigt til udtrykkeligt at medtage gender mainstreaming -konceptet - og det er det navnlig efter ikrafttrdelsen af Amsterdam-traktaten , der betragter de lige muligheder som et grundlggende princip for Unionen ; et princip , der i vrigt udgr en af de fire sjler i de europiske beskftigelsesstrategier .
Jeg hber sandelig , at Rdet godkender Europa-Parlamentets ndringsforslag , s vi kan afslutte dette forlb hurtigt og til alle de europiske institutioners tilfredshed .
<SPEAKER ID=175 LANGUAGE="PT" NAME="Porto">
Hr. formand , ogs jeg skal tale om Den Europiske Socialfond , men i forhold til de eksterne konomiske forbindelser , eftersom jeg har udfrdiget udtalelsen fra Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser .
Forbedrede sociale forhold hnger naturligvis i frste rkke sammen med , om borgernes basale behov tilfredsstilles , og der er som bekendt endnu meget at gre p dette omrde .
<P>
Sdan skal det vre , hvis vi nsker at opretholde den europiske sociale model - som vi med rette kan vre stolte af - men med den forudstning , at det skal vre en realistisk model , hvor en forbedring af arbejdsforholdene er en flge af en forbedret produktivitet .
Det er her , hvor Agenda 2000 skal komme ind og tilbyde de ndvendige midler til dens virkeliggrelse i form af infrastrukturer , der medfinansieres af Den Europiske Fond for Regionaludvikling , Den Europiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget eller Samhrighedsfonden , og uddannelse og opkvalificering af arbejdskraften , som Socialfonden yder sttte til .
<P>
I disse globaliseringstider br vi ikke konkurrere med mindre udviklede lande gennem lnnedgang eller forringede arbejdsvilkr i Europa .
P den anden side br vi heller ikke vlge en protektionistisk strategi , der kun vil betyde vores egen undergang , og at vi svigter vores ansvar over for resten af verden , ikke mindst de mindre udviklede dele af den .
<P>
I alles interesse skal vi derfor vlge en strategi baseret p bning ud mod resten af verden , men hvor reglerne for normal samhandel overholdes bde af os og af de andre , og her har Europa helt sikkert en vigtig rolle at spille med konkurrenceregler , der i stor udstrkning afhnger af uddannelsesniveauet .
<SPEAKER ID=176 LANGUAGE="ES" NAME="Vallv">
Hr. formand , fru kommissr , vi er net til afslutningen af denne forhandling om Agenda 2000 , og i morgen vil Parlamentet formentlig vedtage disse forordninger . Jeg finder , at vi med disse forordninger har opnet en bedre konomisk og social samhrighed , hvilket er et af Unionens grundlggende ml : konomisk og social samhrighed og en bedre territorial samhrighed .
<P>
En bedre konomisk og social samhrighed skal g hnd i hnd med skabelsen af arbejdspladser og angribe det strste problem , som Den Europiske Union har , nemlig arbejdslsheden .
Jeg finder , fru kommissr , at man har lavet en god og positiv reform af strukturfondene med projekter om koncentration , forenkling og et effektivt partnerskab ved hjlp af bidrag fra de regionale og lokale myndigheder , som kan sikre en effektiv udvikling ved en effektiv anvendelse af strukturfondene .
<P>
Jeg finder ogs , at man har taget et vigtigt skridt med reduktionen af fllesskabsinitiativerne , og De har haft en srlig interesse i , at det kun er de initiativer , som har en europisk dimension , som er med blandt fllesskabsinitiativerne .
En sidste beslutning fra Rdets side p anmodning af Parlamentet har vret medtagelsen af et fjerde fllesskabsinitiativ , som jeg tror vil blive til gavn for nogle bestemte befolkninger i Den Europiske Union inden for nogle meget konkrete omrder , selvom det ikke har helt den samme fllesskabsdimension som de andre initiativer .
<P>
Vi beklager , at Det Europiske Rd i Berlin har aftalt en betydelig beskring af de midler , der skal bruges til svel strukturfondene som til Samhrighedsfonden , men vi forstr ogs , at anvendelsen heraf vil blive positiv i de kommende syv r .
Og jeg tror , at vi skal vre opmrksomm p , at disse strukturfonde praktisk taget er de sidste , som anvendes i de 15 medlemsstater , eftersom planerne om udvidelsen med de central- og steuropiske lande vil ndre politikkerne for de kommende r om regional aktion .
<P>
Endelig vil jeg gerne takke kommissren for det effektive arbejde , hun har udfrt , for at den nye regionalpolitik for perioden 2000-2007 bliver knyttet til hendes navn , i den forstand at hun er kommet med et betydeligt bidrag .
<SPEAKER ID=177 LANGUAGE="ES" NAME="Escol Hernando">
Hr. formand , efter mneder med hed debat og vanskelige forhandlinger er tidspunktet nu kommet til , at Parlamentet skal sige ja eller nej til Agenda 2000 .
Jeg kan for min del oplyse , at jeg ikke vil sige ja til Agenda 2000 .
<P>
Det er mit indtryk , at den aftale , man er net frem til , ikke er en aftale baseret p Unionens behov , men derimod p forhandling af statslige interesser .
Kun p denne mde kan man forst Kommissionens indledende forslag , som i sig selv betd en beskring af struktur- og samhrighedsfondene i forhold til niveauet for indevrende periode , som er blevet reduceret i kraft af den endelige aftale fra Det Europiske Rd i Berlin .
<P>
For os , der nsker et fderalt Europa baseret p social og konomisk samhrighed , har man forspildt en oplagt chance til at tage skridt mod en strre lighed mellem de forskellige omrder i Europa .
Hvis vi ydermere gr ind i dette dynamiske forsvar af regionale interesser , som Det Europiske Rd i Berlin er get ind i , kan jeg som medlem valgt af borgerne i et bestemt omrde af Europa - en region kaldet Aragonien - heller ikke stemme for Agenda 2000 , for denne aftale betyder , at de borgere , som jeg reprsenterer , bliver meget hrdt ramt i forbindelse med den aktuelle situation .
<P>

Endelig vil jeg gerne ppege , at jeg ogs ser alvorlige inkongruenser i den opnede aftale .
For at nvne et eksempel , fru kommissr , behandles t og samme problem - affolkningen - i Agenda 2000 p tre forskellige mder : P den ene side er de nordlige , affolkede omrder omfattet af ml 1 , det vil sige de vigtigste strukturfonde ; p den anden side er de skotske highlands kun omfattet af kompensation fra en srlig fond ; og endelig er der en tredje mde at behandle problemet med befolkningsttheden p , hvor andre omrder - som f.eks. Aragonien - der lider under det samme problem , bliver udelukket fra denne sttte .
<P>
t og samme problem kan ikke behandles p tre forskellige mder , hvis vi nsker , at den europiske strukturpolitik skal vre sammenhngende .
Jeg gentager derfor , at jeg ikke vil stemme for Agenda 2000 .
<SPEAKER ID=178 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Escol .
<P>
Mine damer og herrer , med hr . Escols indlg vil vi afbryde forhandlingen om Agenda 2000 , som genoptages i aften kl .
21.00 .
<CHAPTER ID=9>
Sprgetid ( Rdet )
<SPEAKER ID=179 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er sprgetid til Rdet ( B4-0337 / 99 ) .
<SPEAKER ID=180 NAME="Formanden">
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 1 .
<P>
<P>
Sprgsml nr . 2 af Alexandros Alavanos ( H-0324 / 99 ) :
<P>
Om : En retfrdig proces mod calan Samtlige EU-institutioner er i sprgsmlet vedrrende calan enige om at krve , at der gennemfres en retfrdig og ben retssag i overensstemmelse med det , der i de moderne og civiliserede samfunds retssystemer forsts ved en sdan .
P baggrund af , at den tyrkiske regering hidtil ved forskellige indgreb ( hindring af forsvaret , afvisning af krav om tilstedevrelse af observatrer under retssagen m.m. ) samt endog udtrykkeligt har afvist anmodningerne om en retfrdig og ben proces , bedes Rdet besvare flgende hvilke foranstaltninger agter Rdet at trffe med henblik p at beskytte den kurdiske leders fysiske og intellektuelle integritet samt den ret til at blive forsvaret , som er en selvflge i civiliserede samfund , og som enhver anklaget har under en retssag ?
<P>
Jeg byder formanden for Rdet velkommen og beder ham besvare sprgsmlet fra hr . Alavanos .
<SPEAKER ID=181 NAME="Verheugen">
Hr. formand , svaret p sprgsmlet er , at Rdet forventer , at Tyrkiet i lighed med enhver anden kontrahent fuldt ud lever op til de forpligtelser , der er indeholdt i konventionen mod tortur og anden grusom , umenneskelig eller nedvrdigende behandling eller straf .
Endvidere gr Rdet ud fra , at retten til en retfrdig proces samt retten til at blive forsvaret , som jo begge er forankret i den tyrkiske forfatning , overholdes over for enhver , der anklages i Tyrkiet , og derfor ogs over for hr . calan .
Den Europiske Union har i sin erklring af 22. februar 1999 taget den tyrkiske regerings tilsagn herom til efterretning .
<SPEAKER ID=182 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Hr. formand , det tyske formandskab har chokeret os , og jeg skammer mig over formandens udtalelser .
<P>
Mens Jugoslavien bombarderes , passiarer vi med den tyrkiske regering , og formanden fortller os , at han har fet forsikringer .
Alle medlemmer af Europa-Parlamentet har i dag modtaget en meddelelse fra Amnesty International , der afslrer , at calans egne advokater , Niyatzi Bulgan , Irfan Dydar m.fl. er blevet udsat for tortur og slet i retssalen , hvorefter de blev samlet udenfor og blev slet af politiet .
Og s kommer rdsformanden og fortller os om samtaler med Tyrkiet .
<P>
Jeg vil endnu en gang sprge Den Europiske Union og det tyske formandskab , om det tyske formandskab interesserer sig for menneskerettighederne .
Og hvis det er tilfldet , hvordan man kan tie stille og svare sdan p mit sprgsml om de foragtelige ting , der foregr i forbindelse med calan-retssagen .
<SPEAKER ID=183 NAME="Verheugen">
Hr . Alavanos , det angreb p rdsformandskabet tilbageviser jeg p det bestemteste .
De kender reglerne her .
Jeg skal fremfre det , som 15 medlemsstater har udarbejdet som flles holdning til Deres sprgsml .
Jeg kan ikke meddele Dem den tyske holdning ; det er helt irrelevant .
Her drejer det sig ikke om rdsformandskabets mening , men det drejer sig her om , hvad Rdet siger .
Det har jeg meddelt Dem , og jeg gentager , at Rdet forventer og forlanger , at Tyrkiet overholder sine nationale og internationale forpligtelser , som de fremgr af landets egen forfatning og af tiltrdelsen af internationale konventioner .
<SPEAKER ID=184 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Verheugen .
<P>
Mine damer og herrer , i overensstemmelse med vores forretningsorden vil sprgsml 3 til 11 ikke blive besvaret , da de vedrrer sprgsml , som allerede er blevet drftet , eller som vil blive drftet p dagsordenen for indevrende mdeperiode .
<P>
Jeg giver ordet til hr . Morris , som har et sprgsml til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=185 LANGUAGE="EN" NAME="Morris">
Hr. formand , mit punkt til forretningsordenen er ret klart .
Som jeg gentagne gange har sagt i mange mneder nu , og bestemt i denne uge , er der t sprgsml , som Rdet har ngtet at besvare , nemlig om der bliver brugt radioaktivt materiale i de bomber , der kastes ned over Serbien og Kosovo - det , vi tidligere kendte som Jugoslavien .
<SPEAKER ID=186 NAME="Formanden">
Hr . Morris , please , just a moment .
<P>
Hr . Morris , i henhold til forretningsordenen vil de sprgsml , som vedrrer emner , der behandles af Parlamentet p et andet tidspunkt , ikke komme med i sprgetiden .
Jeg kan derfor ikke , hr . Morris , give Dem ordet til dette sprgsml .
<P>
Hr . Dimitrakopoulus har bedt mig om ordet , men sig mig venligst , hvilken artikel i forretningsordenen De gr gldende for at stille et sprgsml til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=187 LANGUAGE="ES" NAME="Dimitrakopoulos">
Hr. formand , jeg beder Dem undskylde , fordi jeg ikke har forretningsordenen , men mit sprgsml til forretningsordenen drejer sig om , hvorvidt vi har forladt den praksis , vi har brugt indtil nu under sprgetiden , hvor andre medlemmer efter et sprgsml , der var stillet af et medlem , og efter Rdets svar , har haft ret til det , der p engelsk kaldes et followup .
<SPEAKER ID=188 NAME="Formanden">
Nej .
Hvis De nsker at stille et tillgssprgsml til hr . Alavanos ' sprgsml , er De i Deres fulde ret .
Vi gr derfor tilbage til hr . Alavanos ' sprgsml .
<SPEAKER ID=189 LANGUAGE="EL" NAME="Dimitrakopoulos">
Jeg har hrt rdsformandens svar og sammenfatningen af de 15 landes synspunkter , som siger , at Den Europiske Union forventer , at Tyrkiet respekterer de regler , der glder i forbindelse med alvorlige sprgsml af denne art .
<P>
Jeg vil derfor sprge : Hvis Tyrkiet ikke respekterer de gldende regler , hvorledes vil Den Europiske Union s gribe ind ?
<SPEAKER ID=190 NAME="Verheugen">
rede medlem , Tyrkiet er ved flere lejligheder i den seneste tid blevet gjort opmrksom p , at landets adfrd i calan-sagen , nemlig garantien for en proces i overensstemmelse med retsstatsprincippet , vil f indflydelse p udviklingen af forbindelserne mellem Den Europiske Union og Tyrkiet .
Kommer Rdet til det resultat , at Tyrkiet ikke overholder sine forpligtelser , vil det drage konsekvenserne deraf .
Jeg kan ikke i dag sige Dem , hvilke konsekvenser det bliver .
Det kan De tnke Dem til .
<SPEAKER ID=191 NAME="Formanden">
<P>
Sprgsml nr . 12 af Aline Pailler ( H-0328 / 99 ) :
<P>
Om : Fri bevgelighed for personer inden for EU For at forhindre 3000 italienere i at deltage i en ( tilladt ) demonstration lrdag den 27. marts i Paris standsede de franske myndigheder dem ved grnsen den 26. marts om aftenen . Denne alvorlige handling krnker retten til at demonstrere og den fri bevgelighed inden for EU .
<P>
Hvilke foranstaltninger ptnker Rdet at trffe for at undg , at sdanne handlinger gentager sig , og for at sikre den fri bevgelighed for borgerne i EU ?
<P>
Hr . Verheugen , jeg beder Dem besvare fru Paillers sprgsml .
<SPEAKER ID=192 NAME="Verheugen">
Fru Pailler , jeg m desvrre meddele Dem , at det ikke hrer ind under Rdets kompetence at bedmme medlemsstaternes anvendelse af fllesskabsretten . Det er en sag for Kommissionen og de pgldende medlemsstater .
Da den episode , De beskriver i Deres sprgsml , fandt sted , l indholdet af Schengen-aftalen endnu ikke inden for Den Europiske Unions rammer .
Da der her er tale om forbindelserne mellem to partnere i Schengen-aftalen , afhnger det tilladelige i at foretage kontrol ved de indre grnser af aftalen om gennemfrelsen af Schengen-aftalen .
Artikel 2 , stk . 2 , i denne aftale faststter en mulighed for , at der i en begrnset periode gennemfres kontrol ved de indre grnser , nr det retfrdiggres af hensynet til den offentlige orden og den offentlige sikkerhed .
Det er den stat , der gennemfrer kontrollen , som afgr , om et sdant tilflde foreligger .
Amsterdam-traktatens ikrafttrdelse medfrer ikke nogen ndring heraf .
<SPEAKER ID=193 LANGUAGE="FR" NAME="Pailler">
Hr. formand , hver gang vi stiller Dem sprgsml her i salen , forskanser De Dem - og det forstr jeg godt - bag reglementariske sprgsml .
Det er sandt , at Schengen-aftalen ikke var helt gennemfrt , et sprgsml om to mneder , men jeg mener , at Rdets rolle er af politisk karakter .
<P>
I et jeblik , hvor Europa er p jagt efter sin sjl , og hvor formanden for Kommissionen , hr . Prodi , siger , at den finder vi i den amerikanske kultur , sprger jeg mig selv , om ikke man kunne udvise en smule entusiasme over for de europiske befolkninger ved at give dem mulighed for at gre noget entusiastisk , der er en del af deres kultur , nemlig at udvise solidaritet i kampen for overholdelse af menneskerettighederne p tvrs af grnserne .
<P>
Det er alts et politisk svar , jeg afkrver Dem , hr .
Verheugen , eftersom jeg str over for en minister , og jeg vil gerne vide , om De i Ministerrdet nogensinde taler - ikke blot om indvandrerne , de sikkerhedsmssige sprgsml , hvilket De iflge de daglige udtalelser fra det strigske og det tyske forsde gr yderst godt - men ogs om borgernes ret til fri bevgelighed , side om side med kapitalen .
<SPEAKER ID=194 NAME="Verheugen">
Fru Pailler , jeg bliver ndt til at sige ogs til Dem , at det ikke drejer sig om min personlige mening og ikke om rdsformandskabets opfattelse .
Jeg er ndt til her at give Dem et svar , som de to berrte stater , der er nvnt i Deres sprgsml , er indforstet med .
De kan jo nok forestille Dem , hvilket svar De ville f fra den pgldende regering , hvis De sprger i Deres nationale parlament .
Videre kan jeg ikke g .
Rdet er ikke kompetent , hvad angr det sprgsml , De stillede .
Det er Kommissionen , der er kompetent , hvad angr overholdelsen af fllesskabsretten .
Jeg m anmode Dem om at stile dette sprgsml til Kommissionen .
<P>
Hvad angr den principielle side af Deres sprgsml , kan jeg meddele Dem , at Rdet intensivt beskftiger sig med det problem , hvorledes Europa kan gres forsteligt for borgerne , hvorledes forstelsen for de fordele , Europa giver borgerne , kan lettes , og hvorledes disse fordele ogs kan ges , netop hvad angr indenrigspolitik og retspolitik , som vi taler om nu .
Vi er jo allerede ved at forberede et topmde , der skal finde sted til efterret i Finland , og som skal beskftige sig med videreudviklingen af borgernes Europa .
<P>
Men jeg bliver ndt til at sige endnu en gang , at enkelttilflde som dette ikke hrer ind under Rdets kompetence .
De enkelte medlemsstater skulle nok ogs have sig frabedt , at Rdet blandede sig i deres mde at anvende den nationale og den europiske ret p .
<SPEAKER ID=195 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Verheugen , men jeg vil stadigvk holde Deres opmrksomhed rettet mod det omrde , dette sprgsml dkker , for jeg har modtaget anmodning om to tillgssprgsml .
Det frste fra hr . Ripa di Meana , som jeg giver ordet i et minut .
<SPEAKER ID=196 LANGUAGE="IT" NAME="Ripa di Meana">
Hr. formand , fransk politi standsede under forskellige pskud 3.000 italienske statsborgere ved grnsen mellem Frankrig og Italien for at undg , at de nede frem til et offentligt , politisk , socialt og europisk mde i Paris .
<P>
Denne reelle ophvelse af aftalerne om borgernes frie bevgelighed er af en alvorlighed , som De naturligvis godt er klar over .
Deres forsigtighed med hensyn til institutionernes kompetence - som jeg udmrket kan forst - fritager Dem dog ikke for at give et politisk svar p flgende sprgsml : Kan Den Europiske Union acceptere , at 3.000 borgere standses under politiets pskud for at forhindre dem i at udve deres fulde rettigheder som europiske borgere ?
<P>
Jeg stiller Dem dette politiske sprgsml og forventer et politisk svar .
<SPEAKER ID=197 NAME="Verheugen">
Hr . Ripa di Meana , ogs Dem bliver jeg ndt til at skuffe , hvor meget De end hber p et politisk svar fra mig i min egenskab af politiker .
De kender reglerne for sprgetiden .
Jeg kan ikke give Dem et politisk svar p stende fod .
Jeg skal frst drfte det med den franske og den italienske regering og med de vrige 13 regeringer .
S kan De f Deres politiske svar .
Jeg kan kun her henvise til , at den franske regering i forbindelse med sin beslutning pberber sig artikel 2 , stk . 2 , i aftalen om gennemfrelsen af Schengen-aftalen .
Republikken Frankrig har naturligvis i lighed med alle vrige Schengen-medlemsstater ret til at gennemfre kontrol ved de indre grnser , nr det retfrdiggres af hensynet til den offentlige orden .
Om det var tilfldet eller ej i det konkrete tilflde , har jeg som politiker en meget klar mening om .
Men den har jeg ikke lov til ytre her .
<SPEAKER ID=198 NAME="Jensen, Lis">
Jeg har et sprgsml til den fungerende rdsformand om forordning 1408 / 71 .
Den Europiske Union er jo i en vanskelig situation , eftersom Kommissionen s at sige er sat ud af drift , men der skal jo ske en afklaring af det forslag , der ligger fra Kommissionen om ndringer af forordning 1408 .
Jeg vil gerne sprge direkte , hvorledes den fungerende rdsformand vurderer den danske efterln i forhold til forordning 1408 .
Hidtil har den danske efterlnsordning vret holdt uden for forordningen , fordi man har sagt , at det ikke er en social ordning , men en arbejdsmarkedsordning .
Det forholder sig sdan , at den danske regering har fet udsat fristen for at svare til slutningen af april , og jeg vil gerne hre , hvornr det her sprgsml kommer op i Rdet .
<SPEAKER ID=199 NAME="Verheugen">
Fru Jensen , jeg er lidt i vildrede .
Det var et tillgssprgsml til fru Paillers sprgsml .
Dt sprgsml drejede sig om , at de franske myndigheder den 26. marts om aftenen ngtede 3.000 italienske statsborgere indrejse i Frankrig .
Selv med min bedste vilje kan jeg ikke f je p nogen sammenhng med Deres sprgsml .
Men jeg skal gerne besvare sprgsmlet skriftligt .
<SPEAKER ID=200 NAME="Formanden">
<P>
Sprgsml nr . 13 af Otto von Habsburg ( H-0329 / 99 ) :
<P>
Om : Humanitr bistand til ndlidende i Ukraine I henhold til  lov til forsvar for lokale vareproducenter  betegnes smpakker med levnedsmidler , tj , ja endog medikamenter iflge plidelige oplysninger som  landbrugsprodukter  og sendes tilbage til afsenderen .
<P>
Dette rammer de fattigste i landet specielt hrdt , f.eks. pensionister , der ofte m leve af noget , der svarer til 37-50 DM i mneden .
<P>
Er Rdet rede til at rette henvendelse til den ukrainske regering for at bevirke en ndring af denne politik under henvisning til disse forsendelsers humanitre karakter ?
<P>
Hr . Verheugen , jeg beder Dem besvare hr. von Habsburgs sprgsml .
<SPEAKER ID=201 NAME="Verheugen">
Hr. formand , hr. von Habsburg , det er rigtigt , at fattige ukrainske borgere inden for private initiativers rammer frem til juli / august i fjor fik sttte sendt med posten i form af smpakker med ting , de manglede , overvejende levnedsmidler , medicin og tj .
<P>
I henhold til dekret 738 / 98 af 4. juli 1998 fra den siddende regering om indfrsel af humanitr bistand fra udlandet kan fra det tidspunkt kun juridiske personer , hvis virke bygger p en statut med almennyttige forml , anerkendes som modtagere af toldfrit indfrt humanitr bistand , og ikke privatpersoner .
Smpakker med ting , der er mangel p , er siden da i henhold til lov 468 / 97 om statslig regulering af indfrsel af landbrugsprodukter til Ukraine blevet returneret til afsenderen . Denne lov har vret gldende siden den 15. juni 1998 .
Formandskabet har selv konstateret , at dette for vrigt er forbundet med store udgifter for afsenderne af pakkerne .
<P>
Den tyske forbundsregering har under bilaterale samtaler , mens den har formandskabet , ved flere lejligheder af humanitre grunde presset - endog presset kraftigt - p over for den ukrainske part , men desvrre har disse bestrbelser ikke frt til et positivt resultat hos den ukrainske part .
<P>
Formandskabet vil efter aftale med partnerne , navnlig med Finland , tage sagen op p det andet mde i samarbejdsudvalget EU-Ukraine , der finder sted i Bruxelles i juli , og gre den til et officelt emne i samtalerne mellem EU og Ukraine .
<SPEAKER ID=202 LANGUAGE="DE" NAME="von Habsburg">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. minister , jeg vil gerne takke Dem oprigtigt for dette klare , detaljerede og tilfredsstillende svar p mit sprgsml .
Det er meget gldeligt , at man af og til ogs kan opleve det i sprgetiden .
<P>
Jeg anmoder Dem udtrykkeligt om , at man gr meget energisk ind for det .
Jeg modtager rigtig mange breve fra ukrainske pensionister , som det gr virkelig drligt , og som man br hjlpe .
Hvis det p nogen mde er muligt , anmoder jeg Dem , hr. minister , om at g meget energisk ind for disse pensionister .
Der er jo tale om vores partnere , og de bliver engang vores partnere i Den Europiske Union .
Jeg ville vre Dem meget taknemmelig , hvis De endnu en gang kunne gentage og fremhve denne ndvendighed .
<SPEAKER ID=203 NAME="Formanden">
Tak , hr. von Habsburg .
Jeg tror , at dette er det sidste sprgsml , De stiller Parlamentet , og derfor takker jeg Dem endnu en gang for Deres frugtbare indlg her under sprgetiden og ogs for Deres prisvrdige korthed og den respekt , De har udvist over for den taletid , De fr tildelt .
<SPEAKER ID=204 NAME="Verheugen">
Hr. formand , hr. von Habsburg , jeg opfatter det , De netop sagde , mindre som et sprgsml end som en tilskyndelse , og denne tilskyndelse tager jeg meget gerne imod .
Jeg kan forsikre Dem , at vi med et stadigt pres holder dette emne varmt i Ukraine .
Jeg var endvidere i stand til at besvare sprgsmlet , fordi jeg fra mit eget politiske virke kender tilfldene , navnlig de tilflde , som De jo nok ogs kender , hvilke omgelser af denne lov der er mulige , og hvor meget det koster de pgldende .
Det er virkelig vanskeligt at forst , hvorfor en individuel bistand , som br ydes , bereder den , der yder den , udgifter i et omfang , der langt overstiger vrdien af bistanden .
Vi er helt enig her , og vi vil fortsat lgge pres p Ukraine i dette sprgsml .
<SPEAKER ID=205 NAME="Formanden">
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 14 .
<P>
Sprgsml nr .
15 af Manuel Medina Ortega ( H-0339 / 99 ) :
<P>
Om : Gennemfrelse af artikel 299 , stk .
2. Hvilke initiativer forbereder Rdet i betragtning af Amsterdam-traktatens umiddelbart forestende ikraftrden med hensyn til gennemfrelse af artikel 299 , stk . 2 , om status for regionerne i Fllesskabets yderste periferi ?
<SPEAKER ID=206 NAME="Verheugen">
Hr. formand , rede medlem , jeg m virkelig sande , at De ikke forsmmer nogen lejlighed til at bringe denne regions interesser p bane i Parlamentet , for traktaten har jo rent faktisk kun vret i kraft i 4-5 dage .
Men det besvarer ret beset ogs allerede Deres sprgsml , for det forholder sig sledes , at i henhold til artikel 299 , stk . 2 , i Amsterdam-traktaten skal der foreligge et forslag herom fra Kommissionen .
Frst nr et sdant forslag foreligger , kan Rdet g aktivt ind og drfte specifikke foranstaltninger for regionerne i den yderste periferi .
Men til dato foreligger der ikke et sdant forslag fra Kommissionen .
<SPEAKER ID=207 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">
Jeg takker formanden for Rdets hurtige og effektive svar .
Kommissionen havde faktisk sagt , at den ville udarbejde de frste forslag i dette forr , og senere har den efter at vre trdt tilbage sagt , at den ikke kan gre det fr til efterret .
<P>
Men set fra et parlamentmedlems side , der , selvom han reprsenterer hele Spanien , isr reprsenterer interesserne hos regionerne i de yderste periferier , ville det p sin vis vre interessant , hvis Rdet tog initiativ til , at den nye Kommission kunne behandle sprgsmlet fra bunden af , eftersom srordningen krver en yderligere udvikling .
<SPEAKER ID=208 NAME="Verheugen">
Hr. formand , rede medlem , der er jo en mening med de regler i Den Europiske Union om , at initiativretten ligger hos Kommissionen .
Kommissionen er jo ikke reprsenteret lige nu , men den vil helt bestemt forsvare denne ret med nb og kler .
<P>
Det , jeg kan anbefale Dem at gre , er flgende : En srligt interesseret regering kan uden videre henstille til Kommissionen , at den s hurtigt som muligt henvender sig til Rdet med et forslag , og jeg kan s love Dem , at Rdet dernst ufortvet vil behandle sagen .
<SPEAKER ID=209 NAME="Formanden">
<P>
Sprgsml nr . 16 af Hans Lindqvist ( H-0341 / 99 ) :
<P>
Om : Sikker mad I lbet af vinteren og forret gennemfres der i alle EU ' s 15 medlemsstater kampagner om fdevaresikkerhed og sundhed .
Initiativet stammer oprindelig fra Kommissionens Forbrugerdirektorat , GD XXIV , som ogs finansierer kampagnerne .
EU har stillet omkring 1 , 3 mio . SEK til rdighed hertil .
<P>
I Sverige har man p det seneste mttet kmpe hrdt for at undg EU-modellen med mere eller mindre regelmssig tilstning af antibiotika til dyrefoder .
<P>
Sverige har hidtil haft strenge regler om tilstning af farvestoffer til konfekture , omhyggelig fdevarekontrol og strenge regler om sprjtning af afgrder .
Mange EU-forskrifter tvinger nu Sverige til at tillade visse former for konfekture og fdevarer , selvom de indeholder farvestoffer , der hidtil har vret forbudt af hensyn til folkesundheden .
<P>
Kommer folkesundheden ikke altid i frste rkke ?
Er det ikke den enkelte medlemsstat , der skal kunne fortolke , hvad der kan klassificeres som sikker eller usikker mad ?
<P>
Hr .
Verheugen , jeg beder Dem besvare hr . Lindqvists sprgsml .
<SPEAKER ID=210 NAME="Verheugen">
Hr . Lindquist , levnedsmiddelsikkerhed er et emne , som Rdet tillgger stor betydning , helt specielt nr det drejer sig om beskyttelsen af forbrugernes sundhed .
Det gav Det Europiske Rd i Luxembourg ogs udtryk for i sin erklring om levnedsmiddelsikkerhed .
I denne erklring understreger Det Europiske Rd , at produktion og markedsfring af sikre levnedsmidler skal prioriteres hjt i Den Europiske Union , og at der skal sikres et hjt niveau for beskyttelsen af sundheden .
Som jeg netop sagde i mit svar p den spanske kollegas sprgsml , er det Kommissionens opgave at forelgge Rdet forslag til initiativer p dette omrde .
<P>
Herudover glder , at hvis medlemsstaterne anser det for ndvendigt af hensyn til forbrugerbeskyttelsen at bibeholde eller trffe strengere foranstaltninger end dem , der foretages p fllesskabsplan , kan de i henhold til artikel 129 A i EF-traktaten - fremover artikel 153 i Amsterdam-traktaten - gre det , om end disse foranstaltninger skal vre forenelige med traktatens bestemmelser .
Hvis et medlemsland trffer sdanne videregende foranstaltninger , skal de meddeles Kommissionen .
Derudover er der ingen begrnsninger .
<SPEAKER ID=211 LANGUAGE="SV" NAME="Lindqvist">
Jeg stiller dette sprgsml , fordi vi i mit hjemland Sverige har ganske strenge krav til fdevarer , bde indenlandsk producerede produkter og importerede produkter .
<P>
Nu har vi haft en rkke afgrelser fra EU , som gr imod os .
Sverige tvinges f.eks. til at flge reglerne for Belgian Blue og lade denne race blive udviklet og solgt i vores land .
Vi er blevet tvunget til at acceptere visse farver i slik og karameller samt i fdevarer , som kan give cancer og allergi - primrt hos brn .
Desuden kommer der salmonellainficeret kd ind over grnserne .
<P>
Mit sprgsml til Rdet er herefter : Burde det ikke vre indlysende , at alle medlemslande for at beskytte sundheden skal have ret til at opstille regler for indenlandske produkter samt importerede produkter ?
Hvis reglerne i Maastricht-traktaten og Amsterdam-traktaten skal ndres , er Rdet da villig til at gre det p en mde , s miljgarantien styrkes ?
<SPEAKER ID=212 NAME="Verheugen">
Naturligvis , hr . Lindquist , det kan jeg bekrfte over for Dem .
Det har jeg ogs allerede besvaret , idet jeg gjorde opmrksom p , at en medlemsstat har ret til af hensyn til forbrugerbeskyttelsen at bibeholde eller trffe strengere foranstaltninger end dem , der findes p fllesskabsplan .
Det omfatter naturligvis foranstaltninger som dem , De talte om .
Ganske vist forholder det sig sledes , at der ikke m opst hverken handelshindringer eller konkurrenceforvridning derved .
Derfor den regel om , at det skal meddeles Kommissionen , s den kan undersge sprgsmlet .
<P>
Men jeg vil gerne endnu en gang lse den relevante passus i Amsterdam-traktaten op for Dem . Det er artikel 153 , den tidligere 129 A , og i den stk .
5 , der lyder :  Foranstaltninger , som vedtages i medfr af stk . 4 , er ikke til hinder for , at den enkelte medlemsstat opretholder eller indfrer strengere beskyttelsesforanstaltninger .
Disse foranstaltninger skal vre forenelige med denne traktat .
De meddeles Kommissionen .
 Det er , hvad jeg allerede har sagt til Dem .
Foreneligheden med traktaten drejer sig om handelshindringer og fri konkurrence .
<SPEAKER ID=213 NAME="Sandbk">
Med al respekt , hr. fungerende rdsformand , s er der alts noget , De ikke nvner i Deres svar .
Det er rigtigt , at man kan benytte sig af en sikkerhedsklausul .
Man har s seks mneder , inden for hvilke man skal fremlgge videnskabelige beviser for at opretholde det strengere grundlag , man krver i sit eget land .
Der str , at det ikke m vre en teknisk handelshindring .
Det sagde De jo selv i Deres svar .
Hvis ikke man kan bevise , at der er belg for de strengere regler , vil det blive betragtet som en teknisk handelshindring , og der str nu udtrykkeligt i den nye miljgaranti , at hvis det kan bevises , at den strengere regel , man gerne vil have nationalt , rent faktisk er i forbrugernes interesse , s skal EU overtage regelsttet .
Man kan alts ikke opretholde strengere regler , medmindre der er beviseligt belg for , at de er ndvendige .
Det sagde kommissr Bangemann jo ogs i gr , da vi talte om babymad .
I nogle lande er det blevet tilladt , fordi det ikke er bevist , at en lille smule pesticider i babymad er skadeligt , medens der i andre lande slet ikke m vre pesticidrester .
Men Bangemann sagde udtrykkeligt , at handelshindringer ville han ikke acceptere .
Der skulle klare videnskabelige beviser p bordet , for at medlemslandene kan opretholde strengere regler .
<SPEAKER ID=214 NAME="Verheugen">
Fru Sandbk , vi har et problem .
Heller ikke i forbindelse med dette sprgsml kan jeg se sammenhngen .
Der blev her spurgt om levnedsmiddelsikkerhed , og jeg har ikke med t ord nvnt den frist p seks mneder , De anfrer .
Jeg kender slet ikke denne frist p seks mneder , men henviste til , hvad der str i traktaten om forbrugerbeskyttelse .
De stiller nu et sprgsml , der vedrrer den kologiske side .
Den er der ikke blevet stillet sprgsml om , og jeg har ikke svaret noget desangende .
Hvis De nu har et sprgsml derom , er det desvrre ikke indlbet hos os , og jeg kan kun besvare det skriftligt .
<SPEAKER ID=215 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Verheugen .
Jeg er sikker p , at fru Sandbk hber , at De opfylder Deres lfte om at besvare hende skriftligt .
<SPEAKER ID=216 NAME="Formanden">
<P>
Sprgsml nr . 17 af Arthur Stanley Newens ( H-0343 / 99 ) :
<P>
Om : Banankrigen mellem EU og USA Vil Rdet udtale sig om de seneste oplysninger fra WTO ' s panel , som beskftiger sig med EU ' s bananordning , og om , hvordan det vil reagere p panelets konklusioner ?
<SPEAKER ID=217 NAME="Verheugen">
Hr . Newens , frst vil jeg sige , at jeg nrer det hb , at denne tilsyneladende uendelige historie nu omsider nrmer sig en afslutning .
P sin samling den 26. april 1999 understregede Rdet ( almindelige anliggender ) Den Europiske Unions hensigt om fuldt ud at respektere WTO ' s seneste afgrelse i bananstriden og uden yderligere forsinkelse ndre EU ' s ordning vedrrende bananer i overensstemmelse med den .
Rdet har derfor opfordret Kommissionen til i lyset af yderligere kontakter med USA og de vrige involverede parter at fremstte forslag til ndring af ordningen vedrrende bananer inden udgangen af maj 1999 .
Da vi endnu ikke er i slutningen af maj , er jeg ikke i stand til at sige Dem , hvorledes disse forslag ser ud .
<SPEAKER ID=218 LANGUAGE="EN" NAME="Newens">
Idet jeg takker rdsformanden for dette svar , vil jeg gerne sprge , om man regner med stadig p passende vis at garantere adgangen for bananer fra Lom-landene og De Kanariske er til trods for de ndringer , der skal ske i Den Europiske Unions ordning for bananer i overensstemmelse med WTO-kendelsen .
Vil Rdet gre alt , hvad det kan , for at sikre dette ?
For det er meget vigtigt .
For vil bananerne ikke ellers komme til at danne prcedens for , at andre produkter fra andre mindre udviklede lande kan miste deres markeder , og vil det ikke i det lange lb rejse et sprgsml om ndring af verdenshandelssystemet for at beskytte de fattige mod de multinationale selskaber ?
<SPEAKER ID=219 NAME="Verheugen">
Hr . Newens , De har netop i Deres sprgsml ridset det problem , vi har , og som vi til dato ikke har kunnet lse , meget prcist op .
P den ene side vil vi beskytte de bananproducenter , som har srlige forbindelser til os , men p den anden side er vi ndt til at overholde WTO ' s bestemmelser .
Det er jo en strid , der nu har stet p i revis , og man er ndt til p et eller andet tidspunkt at erkende , hvornr man har tabt .
Den Europiske Union har tabt .
Den har ikke kunnet komme igennem her .
I forvejen er omkostningerne allerede betydelige , hvis De tnker p den straftold , der her er blevet opkrvet .
Jeg vil sige , at det da er tilfredsstillende , at WTO allerede nu har snket den straftold betydeligt , som USA m plgge Den Europiske Union .
Vi betaler nu USD 191 , 4 millioner i stedet for de USD 520 millioner , som USA oprindelig ensidigt havde fastsat .
<P>
Vi bliver ndt til at afvente Kommissionens forslag for at se , hvorledes det kan lykkes for Kommissionen at bringe disse to krav - det , De nvnte , nemlig beskyttelse af producenterne , navnlig de drligst stillede , og p den anden side WTO-kompatibiliteten - i overensstemmelse med hinanden .
Det kan jeg virkelig endnu ikke forudse i dag .
<SPEAKER ID=220 NAME="Formanden">
<P>
Sprgsml nr . 18 af Anna Karamanou ( H-0345 / 99 ) :
<P>
Om : Stigende antal ddsofre og katastrofale levevilkr i Irak som flge af de strenge konomiske sanktioner I henhold til nogle udtalelser , som formanden for organisationen  Lger mod Krig  , Sue Wareham , for nylig fremsatte , dr der hver mned 4.500-6.000 brn i Irak af sult eller sygdom som flge af den tragiske knaphed p levnedsmidler og medicin .
Lgerne understreger , at de fleste ddsfald skyldes infektioner af mave- og tarmsystemet og ndedrtssystemet , som under normale omstndigheder ville kunne kureres fuldstndigt .
Det understreges endvidere , at levnedsmidler og medicin officielt er undtaget fra de sanktioner , der blev ivrksat mod Irak efter dets invasion i Kuwait , men den bureaukratiske struktur , som forsyningssystemet er prget af , og landets beskedne indtgter fra det lovlige salg af olie begrnser indfrslen heraf .
Samtidig udnytter regimet befolkningens elendige vilkr som et vben til at opn fuldstndig ophvelse af sanktionerne uden modydelse .
Hvorledes agter Rdet at gribe ind for at sikre effektiv beskyttelse af menneskerettighederne i Irak , navnlig p baggrund af drftelserne i FN ' s Sikkerhedsrd om ophvelse af de konomiske sanktioner ?
<SPEAKER ID=221 NAME="Verheugen">
Fru Karamanou , det er et meget alvorligt sprgsml , og Rdet er taknemmeligt for , at det takket vre Deres sprgsml fr lejlighed til at berre emnet i Europa-Parlamentet .
Den Europiske Union er klar over sanktionernes virkninger p ernringssituationen og sundhedsforholdene i Irak .
Rdet har i lang tid vret meget bekymret over den irakiske civilbefolknings , navnlig brnenes situation .
Rdet har derfor hele tiden stttet det tilbud fra Sikkerhedsrdet , som Irak i frste omgang afslog , om at tillade salg af olie til fordel for indfrsel af varer til humanitre forml .
Efter at Olie for Mad-programmet er blevet gennemfrt siden slutningen af 1996 , har Den Europiske Unions medlemsstater frt forsdet i Sikkerhedsrdets Irak-sanktionskomit , og de er i den sammenhng altid get ind for en fleksibel anvendelse og fortlbende forbedring af programmet .
<P>
Derudover yder Den Europiske Union og dens medlemsstater selv bidrag til en forbedring af den humanitre situation i Irak .
Den afgrende mlestok er imidlertid fortsat Olie for Mad-programmet .
P det 55. mde i FN ' s Menneskerettighedskommission fra den 22. til den 30. april i r i Genve tog Den Europiske Union initiativet til en resolution om menneskerettighedernes situation i Irak , som bl.a. opfordrer den irakiske ledelse til fortsat samarbejde om gennemfrelsen af Olie for Mad-programmet og om en retfrdig fordeling af de importerede varer til humanitre forml .
<P>
Unionen sttter fortsat alle initiativer til en yderligere forbedring af den mde , hvorp Olie for Mad-programmet fungerer og henviser i denne sammenhng isr til de forslag , som panelet i FN ' s sikkerhedsrd fremsatte den 30. marts 1999 om den humanitre situation i Irak .
<P>
Mens administrative begyndervanskeligheder med Olie for Mad-programmet i vidt omfang er overvundet , udgr Iraks manglende eksportkapacitet og fordelingen af den medicinske hjlp blandt befolkningen i dag programmets hovedproblem .
Iraks eksportkapacitet ges for jeblikket med et underprogram under Olie for Mad-programmet , som imidlertid p grund af planlgnings- og leveringsfrister frst vil virke fuldt ud i forret 2000 , i hvilken sammenhng olieprisen , som De ved , udgr en usikkerhedsfaktor i begge retninger .
<P>
Iflge oplysninger fra De Forenede Nationer blokeres der for jeblikket for medicinsk hjlpeudstyr til en vrdi af USD 275 millioner i irakiske lagerbygninger , selvom befolkningen har hrdt brug for det .
Ansvaret for det phviler den irakiske regering .
Det illustreres af det punkt i sprgsmlet fra det rede medlem , der nvner , at Sadam Husseins regime udnytter civilbefolkningens nd til at gennemtvinge en ophvelse af sanktionerne uden , at han opfylder kravene i vbenstilstandsresolution 687 fra 1991 .
<P>
Det er sledes den irakiske ledelse , der har ansvaret for den mangelfulde gennemfrelse af Olie for Mad-programmet samt ansvaret for , at sanktionerne , som nu har vret gldende i mere end otte r , stadig ikke kan ophves .
Jeg gr opmrksom p , at alle eksperter i 1991 kunne g ud fra og gik ud fra , at Irak ville kunne have efterlevet kravene i resolution 687 i lbet af f mneder , hvis landet havde samarbejdet fuldt ud .
Vi har her at gre med en konflikt mellem humanitre principper og det nationale suvernitetsprincip , som begger er forankret i De Forenede Nationers pagt og derfor indskrnker vores handlemuligheder .
Men der er efter min mening ingen tvivl om , at man kun kan fordmme den irakiske ledelses adfrd som dybt inhuman .
<SPEAKER ID=222 LANGUAGE="EL" NAME="Karamanou">
Jeg vil gerne takke formanden for de oplysninger , han har givet os .
Jeg vil desuden rose Unionen for de initiativer , der blev taget p den sidste konference i Genve .
<P>
Imidlertid tror jeg , vi er ndt til at acceptere , at USA m ndre politik i Mellemsten .
Og her vil jeg bede Dem sige mig , hr. rdsformand , om Rdet mener , at man i bestrbelserne p at n visse politiske eller militre ml kan ignorere omkostningerne i menneskeliv .
Desuden vil jeg bede Dem udtale Dem om , hvorvidt De mener , at Wien-konventionen krnkes i forbindelse med Irak , idet denne konvention forbyder udsultning af borgere som krigsmiddel .
Mener De ikke , at Menneskerettighedserklringen og Konventionen om Barnets Rettigheder krnkes ?
For der er tale om 6.000 uskyldige brn , der dr hver mned p grund af embargoen , og jeg mener ikke , der findes nogen politiske ml , der kan sttes over menneskeliv .
<P>
Og da vi mener , at vi gr ind for - hvilket vi ogs gr - beskyttelse af menneskerettighederne , vil jeg sprge Dem , om Iraks uskyldige befolkning , Iraks uskyldige borgere ikke indgr i den kategori af borgere , hvis menneskerettigheder skal forsvares .
<P>
Til sidst vil jeg sprge , om De tror , at denne politik har svkket eller snarere styrket Saddam Hussein set i sammenhng med , hvad der er foreget i Kosovo , i Serbien med Milosevic .
<SPEAKER ID=223 NAME="Verheugen">
rede medlem , De har naturligvis ret , nr De drager en parallel til den lige s forfrdende situation for menneskerettighederne i Kosovo , men i begge tilflde skal man jo undersge rsag og virkning .
I Iraks tilflde er det entydigt sledes , at sanktionerne mod Irak byggede p beslutninger truffet i De Forenede Nationers sikkerhedsrd .
Sanktionerne skyldtes , at Irak ikke opfyldte nogle forpligtelser , som er ndvendige for , at regionens sikkerhed og stabilitet fortsat kan garanteres .
For at sanktionerne imidlertid ikke skulle f den effekt , De beskrev , blev det program , jeg har beskrevet , tilladt og ivrksat , og jeg beskrev endvidere , hvilke bestrbelser netop Den Europiske Union gr sig for , at dette program er effektivt .
Nr det i visse dele , navnlig for s vidt angr medicinsk udstyr , ikke virker , phviler ansvaret for det udelukkende den irakiske regering , som handler ud fra virkelig foragtelige og lave motiver .
Jeg siger endnu en gang , at den irakiske ledelse vil udnytte denne situation til at slippe af med de sanktioner , som har et helt andet politisk forml .
Vi bliver ndt til at forlange af Irak , at det ptager sig ansvaret for sin egen befolkning .
<SPEAKER ID=224 LANGUAGE="EN" NAME="Newens">
Vil rdsformanden give mig ret i , at Olie for Mad-programmet , selvom det er rosvrdigt , har mange bureaukratiske brister og ledsagende sanktioner , der stadig gr , at brn ikke fr deres behov opfyldt , medens deres forldre kan gre meget lidt for at slippe af med Saddam Husseins umenneskelige diktatur .
<P>
Under disse omstndigheder er det ikke rigtigt acceptabelt at begrunde de foranstaltninger , der er truffet af Vesten , med at give Saddam Hussein skylden - det accepterer vi alle .
Der m stadig gres noget , og der m gres mere for at opfylde disse brns behov .
<SPEAKER ID=225 NAME="Verheugen">
Hr . Newens , det var en politisk meningstilkendegivelse , og jeg kan ikke gre andet end med respekt tage denne Deres mening til efterretning og anfre den under den nste drftelse i Rdet , som beskftiger sig med situationen i Irak .
Jeg har en anden mening end De , men det er jo ikke det , det kommer an p her .
I Deres sprgsml var der et punkt , jeg gerne vil g ind p , nemlig sprgsmlet om mulige demokratiske hmninger i forbindelse med gennemfrelsen af det humanitre program .
Det er jeg enig i ; de var der , og derfor har vi ivrksat et initiativ til streamlining af dette program , men det har hidtil heller ikke frt til tilfredsstillende resultater .
<SPEAKER ID=226 NAME="Formanden">
<P>
Sprgsml nr . 19 af Mara Izquierdo Rojo ( H-0349 / 99 ) :
<P>
Om : Prsidentvalget i Algeriet Hvad er Rdets politiske vurdering af prsidentvalget i Algeriet den 15. april 1999 ?
<SPEAKER ID=227 NAME="Verheugen">
rede medlem , Den Europiske Union har opmrksomt fulgt prsidentvalget i Algeriet og fremsat en erklring derom .
I denne erklring str der , at valgkampen har vakt store forhbninger i Algeriet og hos landets partnere i det internationale samfund .
Under valgkampen viste borgerne i Algeriet ved deres aktive deltagelse i drftelserne forud for valget , hvor stor vgt de lgger p en fri , gennemskuelig og pluralistisk afstemning , sledes som de algeriske myndigheder jo ogs havde tilkendegivet . De havde lovet en sdan afstemning .
<P>
Den Europiske Union tog den afgrelse , seks af de syv kandidater traf om at opgive deres kandidatur , til efterretning herunder de grunde , de gjorde gldende derfor .
Den Europiske Unionen har stttet og fremmet den demokratiseringsproces , der indledtes i Algeriet i 1995 .
Unionen er af den opfattelse , at Algeriet ved at fremme demokratiet og retsstaten samt ved at viderefre de konomiske og sociale reformer kan komme ud af den krise , landet i mange r har vret i .
<P>
Med henblik herp vil Den Europiske Union tillgge de initiativer , den valgte nye prsident , hr . Abdelaziz Bouteflika , tager , den allerstrste betydning .
Den Europiske Union bekrfter ved denne lejlighed sin vilje til at sttte reformprocessen i Algeriet navnlig inden for rammerne af samarbejdet mellem Europa og Middelhavsomrdet og til at viderefre den politiske dialog med de algeriske myndigheder , der her er indledt .
<SPEAKER ID=228 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Rojo">
Hr. formand for Rdet , kan De med den samme konstruktive nd , som jeg fornemmer ligger i Deres svar , konkretisere det mere prcist for mig , hvad Den Europiske Union vil gre for at bidrage til at f stoppet volden , og hvilke foranstaltninger man ligeledes vil trffe for at bidrage til at f bekmpet korruptionen i Algeriet ?
<SPEAKER ID=229 NAME="Verheugen">
rede medlem , det glder mig , at vi benbart er enige om , at vi skal fortstte den politik , vi jo allerede har indledt over for Algeriet uafhngig af , hvorledes det , der skete forud for prsidentvalget i Algeriet , skal vurderes .
Uafhngig deraf betyder , at vi skal bestrbe os p at sttte en demokratiseringsproces i Algeriet , og i Algeriet er forudstningerne for demokratiseringsprocessen jo bedre end i mange andre lande , hvor der er underskud af demokrati .
Vi har strke demokratiske krfter i Algeriet , vi har en meget fri presse , som ogs gr brug af denne frihed .
Man m endvidere sige , at indtil det tidspunkt , hvor de seks kandidater trak deres kandidatur tilbage , havde valgkampen ret beset vist et land , som er p vej ind i demokratiet .
Det forholdt sig virkelig sledes , at samtlige kandidater frit og uhindret kunne prsentere deres program , og at den politiske debat i Algeriet fandt sted i en konstruktiv atmosfre , der indtil da i lange tider havde vret et ukendt fnomen .
Vi har endvidere bemrket , at et af de fremherskende emner i denne algeriske valgkamp var den nationale forsoning .
<P>
Vi kommer sledes til det resultat , at trods det problem , vi begge kender , har den udvikling hen imod et civilt samfund i Algeriet , der indledtes i 90 ' erne , snarere fet et opsving gennem valgkampen .
Deraf drager jeg den konsekvens , at vi br anvende alle de muligheder , vi har for politisk dialog og politisk kontakt , til fortsat at fremme denne proces .
Det betyder isr kontakt med de demokratiske krfter i Algeriet , sttte til disse krfter f.eks. ved , at de indbydes til at aflgge besg i Den Europiske Unions medlemsstater og i Europa-Parlamentet .
Det er vigtigt , at de demokratiske krfter i Algeriet fr international beskyttelse og international sttte .
<SPEAKER ID=230 NAME="Formanden">
<P>
Sprgsml nr . 20 af Eva Kjer Hansen ( H-0351 / 99 ) :
<P>
Om : Ansttelse af tjenestemnd uden afholdelse af optagelsesprve Rdet har i sit svar p mit sprgsml om den ptnkte ansttelse af medarbejdere fra Schengen-sekretariatet anfrt , at det i henhold til artikel 7 til den skaldte  Schengen-protokol  , som er knyttet til Amsterdam-traktaten , er  forpligtet til at overtage Schengen-sekretariatets personale  , eftersom protokollen m betragtes som en del af traktaten og dermed som en del af den primre fllesskabsret .
<P>
Af  Schengen-protokollens  artikel 7 fremgr det imidlertid kun , at Rdet skal faststte de nrmere bestemmelser for integrationen af Schengen-sekretariatet i Generalsekretariatet for Rdet , det vil sige Schengen-sekretariatets funktioner , og ikke ndvendigvis dets personale .
I det omfang ansttelse af nuvrende medarbejdere ved Schengen-sekretariatet i EU-institutionerne kan komme p tale , forhindrer bestemmelsen i Schengen-protokollens artikel 7 p ingen mde Rdet i at lade eventuelt interesserede medarbejdere anstte under overholdelse af personalevedtgtens gldende regler eller i at gre brug af den alternative ansttelsesprocedure , der er hjemlet i  fusionstraktatens  artikel 24 .
<P>
Kan Rdet p denne baggrund forklare , hvorfor det i dette tilflde fortsat finder det legitimt at tilsidestte personalevedtgtens gldende regler og lade hnt om Kommissionens initiativret , der er stadfstet i  fusionstraktatens  artikel 24 ?
<SPEAKER ID=231 NAME="Verheugen">
Hr. formand , i henhold til artikel 7 i den protokol , iflge hvilken Schengen-sekretariatet i et bilag til Amsterdam-traktaten integreres i Den Europiske Union , vedtager Rdet med kvalificeret flertal enkelthederne i forbindelse med indlemmelsen af Schengen-sekretariatet i Rdets generalsekretariat .
Rdet traf den 1. maj en afgrelse , hvori enkelthederne i forbindelse med integrationen af Schengen-sekretariatet i genralsekretariatet faststtes p grundlag af den nvnte artikel 7 .
Iflge de oplysninger , jeg har , indbringes denne retssag ganske vist inden lnge for Den Europiske Domstol , derfor er jeg ndt til at lade det blive ved dette svar .
Jeg vil ikke indlade mig p en juridisk drftelse , fordi det er forbeholdt Fllesskabets kompetente domsmyndighed .
Emnet er fra nu af udelukkende en sag for Domstolen .
<P>
Dog vil jeg gerne endnu en gang fremhve , at Rdet er af den opfattelse , at i de vedtagne bestemmelser blev der truffet alle foranstaltninger for at sikre de ansatte personers kvalifikationer og kompetence .
P given foranledning og med henblik p pressepublikationer , ogs fra i dag , gr jeg opmrksom p , at det ikke er Rdets generalsekretr , der er skyld i de spndinger , vi for tiden oplever i generalsekretariatet , men at det eneste grundlag for disse spndinger er en politisk afgrelse truffet af Rdet med dkning i traktaten .
At give generalsekretren skylden for det anser jeg for overordentlig unfair og ikke rimeligt i denne sag .
<SPEAKER ID=232 NAME="Kjer Hansen">
Jeg vil gerne takke for svaret , men jeg forstr ikke , hvorfor man tilsidestter personalevedtgtens bestemmelser , for der er jo ikke noget til hinder for , at man ved integrationen respekterer de gldende regler i Rdet .
Der er ingen grund til , at man nu anstter i stribevis af medarbejdere uden om optagelsesprverne , s jeg savner stadigvk et svar p mit sprgsml om , hvorfor man ser bort fra de eksisterende regler .
For mig at se ligner det her mere noget , man kan kalde national nepotisme , nemlig at der er en rkke medlemsstater , der nsker at f nogle medarbejdere placeret et bestemt sted , og det nikker de vrige medlemsstater s til .
Kan den fungerende formand fortlle mig , hvilken begrundelse der er for , at man nu pludselig anstter flere medarbejdere end de 58 personer , man oprindelig havde fastslet , at der var et begrundet behov for .
Jeg synes , det er strkt kritisabelt , at Rdet tillader sig at tilsidestte de eksisterende regler .
Er sagen ikke , hr. fungerende formand , at det er ndvendigt med en analyse af forholdene i Rdet for at f ryddet op og for at f klart dokumenteret , hvilke behov der er , og hvad ressourcerne er , s vi , ligesom vi krver det i Kommissionen , ogs fr mere benhed og mere gennemskuelighed i forbindelse med hvad , der foregr i Rdets regi .
<SPEAKER ID=233 NAME="Verheugen">
Hr. formand , fru Kjer Hansen , der foregr absolut intet bag kulisserne her , vi taler her om en helt ben og offentlig procedure .
Det er fastsat i traktaten , at Schengen-sekretariatet skal integreres i Rdets generalsekretariat , og at Rdet trffer afgrelse om de i den sammenhng ndvendige enkeltheder .
Det er , hvad Rdet har gjort !
<P>
Jeg bliver ndt til at sige endnu en gang , at det var traktatens politiske hensigt at integrere det eksisterende Schengen-sekretariat i det eksisterende generalsekretariat - uden at der blev foretaget nogen form for nyansttelser eller afholdt nogen form for optagelsesprver - da der jo ikke er megen mening i , at en opgave , der hidtil er blevet varetaget af et sekretariat , der s sammenlgges med et andet , dernst ordnes p den mde , at vi anstter 80 nye folk efter de regler , der glder for generalsekretariatet , og stter de 80 folk , der hidtil har lavet arbejdet i Schengen-sekretariatet , p gaden .
Jeg kan ikke tnke mig , at det rede medlem anser en sdan dybt umenneskelig og usocial lsning for rimelig .
Her er ikke foreget noget bag kulisserne , det er en helt normal ben procedure , og jeg m helt rligt sige , at Rdet ikke forstr den modstand , denne sag har vakt blandt medarbejderne i generalsekretariatet .
<SPEAKER ID=234 NAME="Formanden">
<P>
Sprgsml nr . 21 af Pat the Cope Gallagher ( H-0354 / 99 ) :
<P>
Om : Bedrageri i forbindelse med fiskerfartjer i Sydeuropa Har Rdet kendskab til , at Kommissionen kritiseres i beretningen fra Revisionsretten , fordi den har undladt ved hjlp af hensigtsmssige forebyggende foranstaltninger at forhindre bedrageri i forbindelse med EU-sttte til modernisering af fiskerfartjer , hovedsagelig i Sydeuropa ?
Har Rdet endvidere kendskab til , at sttten blev udbetalt til modernisering af skibe , som allerede var sunket , eller som aldrig mere ville blive taget i drift , og at der kun i ringe udstrkning blev foretaget kontrol p stedet ?
Vil Rdet nu klart og tydeligt forpligte sig til at gre alt for at inddrive disse midler igen eller om ndvendigt plgge alvorlige bder ved beviser p underslb ?
<SPEAKER ID=235 NAME="Verheugen">
Hr. formand , det sprgsml m jeg besvare med ja .
Den 9. december 1998 modtog Rdet Revisionsrettens beretning om flles foretagender i fiskerisektoren .
Indholdet af denne beretning blev drftet i Rdet samtidig med behandlingen af det kommissionsforslag , der skulle faststte de nrmere bestemmelser for Fllesskabets struktursttte i fiskerisektoren .
I dette forslag fra Kommissionen er der forskellige foranstaltninger , der tager sigte p at f bragt de misforhold , der er nvnt i Revisionsrettens beretning om styring af de flles foretagender , til ophr .
Det er formandskabets agt , at der trffes en endelig afgrelse om dette forslag i Rdet af fiskeriministre i juni . Det er en forudstning , at meningsdannelsen i Parlamentet er tilendebragt inden da .
S vidt jeg kan se af dagsordenen , vil Parlamentet jo endnu i denne uge beskftige sig med dette forslag .
<SPEAKER ID=236 LANGUAGE="EN" NAME="Gallagher">
Jeg blev dybt skuffet , da jeg i Revisionsrettens beretning lste , at millioner af britiske pund af skatteydernes penge synes at vre blevet omdirigeret af bdejere i det sydlige Europa .
Det lader til , at Kommissionen ikke har fet truffet de ndvendige sikkerhedsforanstaltninger til at forhindre den pstede svindel .
Jeg forstr , at de forsvundne midler var en del af et program p EUR 280 millioner til modernisering af nsten 200 fiskerfartjer .
Der blev givet tilskud til at renovere og modernisere bde , der eften planen skulle fiske uden for Unionen .
<P>
Det psts , at tilskuddene blev ydet til renovering af fartjer , der allerede var sunket - at der blev ydet tilskud til at renovere fartjer , der kun havde en lille chance for at komme i aktiv fart .
Ja , jeg forstr endog , at der blev udbetalt et tilskud til et fiskerfartj , der stod p grund i Atlanterhavet ud for Portugals kyst .
Fartjer var sunket under mystiske omstndigheder , og frem for at udtrykke det i mere generelle vendinger lader man det ane , at disse hrte hjemme i Italien , Spanien og Portugal .
<P>
Jeg vil gerne rejse dette sprgsml over for kommissren , mens han venter p srlige bestemmelser til at kunne tage sig af problemerne bde p ledelsesplan og p operationelt plan .
Jeg formoder , at jeg kan g ud fra , at formandskabet fordmmer sdanne handlinger .
Det behager mig aldeles ikke at rejse dette sprgsml .
Vi m alle ptage os en del af ansvaret , for hvis det er ndvendigt at anstte ekstra personale , m Parlamentet godkende de ekstra bevillinger .
Vi er allesammen involveret i dette , og hvis der er behov for yderligere penge for at kunne klare dette problem , m vi stemme for dem .
<SPEAKER ID=237 NAME="Verheugen">
Hr . Gallagher , jeg har jo allerede sagt til Dem , at Rdet p baggrund af de meget drastiske enkeltheder i Revisionsrettens beretning , som De beskrev , har draget de ndvendige politiske og organisatoriske konsekvenser .
Det er Rdets opgave , og den har det opfyldt .
Rdet skal , nr sdanne problemer dukker op , srge for , at der laves bestemmelser , som forhindrer , at noget sdant kan ske igen .
<P>
Det konkrete sprgsml , hvad der sker for p en eller anden mde at mindske de skader , der er sket , og muligvis ogs gre retskrav gldende fra Den Europiske Unions side , er et sprgsml til Kommissionen og ikke til Rdet .
Jeg gr naturligvis ud fra , at Kommissionen benytter s massive henvisninger i en beretning fra Revisionsretten til srdeles energisk at varetage Den Europiske Unions interesser .
<SPEAKER ID=238 NAME="Formanden">
Da sprgerne ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 22 og 23 .
<SPEAKER ID=239 LANGUAGE="EN" NAME="Gallagher">
Hr. formand , er det mon muligt , at hr .
Fitzsimons og hr . Andrews , der er til et andet mde , fr skriftlige svar ?
<SPEAKER ID=240 NAME="Formanden">
Nej , hr . Gallagher , det er ndvendigt at vre til stede her .
Hvorom alting er , hvis dette sprgsml i henhold til reglerne var blevet tildelt Dem eller et andet medlem af Parlamentet skriftligt , ville vi godt kunne have gjort sdan , men i dette tilflde begrnser forordningen de skriftlige svar til de sprgsml , som ikke har kunnet blive stillet i lbet af den halvanden time , sprgetiden varer .
<SPEAKER ID=241 NAME="Formanden">
<P>
Sprgsml nr . 24 af Liam Hyland ( H-0360 / 99 ) :
<P>
Om : Sttte til et nyt LEADER III program Vil Rdet redegre for sin nuvrende politik med hensyn til at udvikle en fuldt integreret landbrugspolitik p EU-plan , og vil det bekrfte , at det som led i en sdan politik fortsat vil sttte et nyt LEADER program ( III ) og fastholde dettes navn , der er blevet synonymt med selvstndiggrelse og selvhjlp og et positivt syn p Unionen , og vil det yderligere sikre en konsekvent politik for udvikling i landomrder ved at fastholde de samme lokale aktionsgrupper og dermed hjlpe til med at undg lange indkringsperioder , der kan medfre alvorlige tilbageskridt for gennemslagskraften i udviklingsprocessen ?
<SPEAKER ID=242 NAME="Verheugen">
Hr . Hyland , forslaget til forordning om udvikling af landdistrikter i landbrugsdelen af Agenda 2000 tager sigte p at stte nyt liv i landdistrikterne og forenkle bestemmelserne om landbruget .
Reformen af strukturfondene gr det nemmere at n dette ml , idet den indebrer en reduktion af antallet af ml fra seks til tre .
Det er jo allerede blevet drftet indgende her i dag .
<P>
P det grundlag kan politikken vedrrende udvikling af landdistrikter trinvis etableres som anden sjle i den flles landbrugspolitik .
I denne sammenhng viderefres ogs fllesskabsinitiativet Leader under betegnelsen Leader III .
Leader III vil tilfre udviklingen af landdistrikterne mere dynamik , ved at programmet sttter lokale aktrers innovative projekter .
Overlapningen mellem Leader og foranstaltninger inden for rammerne af forordningen om udvikling af landdistrikter undgs , ved at forordningen om udvikling af landdistrikter omhandler sttteforanstaltninger p nationalt og regionalt plan , dog ikke p lokalt plan .
Gennemfrelsen af projekter inden for Leader forbeholdes derimod fortsat lokale aktionsgrupper .
Vi gr derudover opmrksom p , at dette sprgsml var emnet for den debat , vi afbrd med sprgetiden .
<SPEAKER ID=243 LANGUAGE="EN" NAME="Hyland">
Hr. formand , jeg vil gerne takke rdsformanden for hans svar .
Men jeg er ndt til at stille et tillgssprgsml .
Vil Leader bevare sin identitet og uafhngighed som et fllesskabsinitiativ med et hjt niveau af frivillig fllesskabsdeltagelse ?
Vil rdsformanden tage skridt til at sikre , at det ikke bliver opslugt af obligatoriske nationale eller regionale strukturer , men af disse agenturer ses som et vigtigt , men uafhngigt udviklingsprogram ?
<P>
En meget vigtig del af mit sprgsml angr Leader ' s kontinuitet .
Vi er ivrige efter at sikre , at der ikke bliver nogen forsinkelse mellem afslutningen af det nuvrende Leader II og indledningen af Leader III .
For ellers vil en masse professionelt personale , der er blevet rekrutteret i renes lb , vre tabt for programmet , og det ville vre en alvorlig fejltagelse at beg .
<SPEAKER ID=244 NAME="Verheugen">
Hr . Hyland , jeg kan hermed give Dem de tilsagn , De nsker , vedrrende alle tre punkter i Deres tillgssprgsml .
<SPEAKER ID=245 NAME="Formanden">
<P>
Sprgsml nr . 25 af Gerard Collins ( H-0364 / 99 ) :
<P>
Om : Kuwaitiske krigsfanger i Irak Selvom der er get ni r siden Iraks besttelse af Kuwait , befinder 598 kuwaitiske mnd og 7 kvinder , som blev deporteret , sig fortsat i irakiske fngsler .
Resolution nr . 687 fra FN ' s Sikkerhedsrd opfordrede Irak til at samarbejde med Den Internationale Rde Kors Komit for at frigive disse krigsfanger .
Irak har konsekvent obstrueret IRKK ' s arbejde ved at tilbageholde oplysninger , blive vk fra mder og hindre IRKK i at inspicere irakiske fngsler .
Hvad har Rdet indtil dato gjort for at lette situationen for de 605 kuwaitiske krigsfanger ? Hvordan agter Rdet at intervenere , eller hvilke andre foranstaltninger agter det at trffe over for de irakiske myndigheder for at lse dette humanitre sprgsml ?
<SPEAKER ID=246 NAME="Verheugen">
Hr . Collins , Rdet deler Deres bekymring angende problemet med de forsvundne , herunder krigsfanger , der blev ofre for den irakiske besttelse af Kuwait .
P det 55. mde i Menneskerettighedskommissionen fra den 22. marts til den 30. april 1999 i Genve forelagde Den Europiske Union et udkast til en resolution , hvori Irak opfordres til at samarbejde med de relevante internationale organisationer og give oplysninger om de forsvundnes opholdssted eller skbne .
<P>
Der skal udbetales erstatning til de prrende til dem , der dde i irakiske fngsler eller forsvandt .
Alle kuwaitere eller andre statsborgere , som stadig sidder i fngsel , skal omgende sttes p fri fod .
De prrende skal have oplysning om fngslede personers opholdssted , og derudover krver vi af Irak , at der gives oplysninger om eksekverede ddsdomme over krigsfanger eller civile fanger , herunder udstedelse af ddsattester for afdde krigsfanger og civile fanger .
Jeg tror ikke , man kan gre mere i denne sag .
At vi desvrre ikke her kan tvinge Irak til at efterkomme disse krav , ved De lige s godt som jeg .
<SPEAKER ID=247 LANGUAGE="EN" NAME="Collins, Gerard">
Hr. formand , jeg vil gerne takke rdsformanden for de oplysninger , han har givet .
Det hele kan reduceres til , at vi ud over at fremstte et udkast til resolution ved det 55. mde i FN ' s Menneskerettighedskommission i Genve , hvor vi udtalte vores holdning , ikke har gjort noget som helst siden , for vi har overhovedet ingen oplysninger om de 598 kuwaitiske mnd og syv kvinder , der blev sendt til irakiske fngsler .
Findes der nogen yderligere pressionsmidler , som Rdet og Den Europiske Union kunne overveje at bruge over for de irakiske myndigheder i en bestrbelse p i det mindste at f oplysninger om , hvor mange af disse folk der er i live , hvem de er , hvordan deres sundhedstilstand er , hvornr de vil blive lsladt , ja , og hvor mange der er dde ?
Kan vi gre noget positivt nu her ni r efter ?
<SPEAKER ID=248 NAME="Verheugen">
Jeg vil ikke fortie over for Dem , hr . Collins , at jeg i dette sprgsml er yderst pessimistisk .
Forsgene har nu strakt sig over en lang periode , og Den Europiske Union har intensiveret dem .
Jeg har i mit svar for et jeblik siden end ikke nvnt alle de initiativer , vi har truffet .
Der er vsenlig flere .
Der foreligger ogs et nyt initiativ fra De Forenede Nationers sikkerhedsrd .
Situationen er undret , og jeg kan ikke se , hvilke pressionsmidler vi derudover kan anvende mod et land , som allerede er underlagt en s vidtgende embargo , som det overhovedet er os muligt .
<SPEAKER ID=249 NAME="Formanden">
<P>
Sprgsml nr . 26 af Per Gahrton ( H-0365 / 99 ) :
<P>
Om : Tolkning i Rdet Iflge Nyhedsbureauet TT den 30.03.1999 tvinges svenske reprsentanter i Rdet i tre ud af fire tilflde til at forhandle p et fremmedsprog under mderne i Rdet .
Iflge oplysningerne er der s godt som altid tolkning p engelsk , tysk og fransk .
At skulle udtrykke sig p et andet sprog end sit modersml m anses for at vre en klar ulempe under forhandlinger .
Kan Rdet derfor bekrfte eller dementere disse oplysninger og sige , om man agter at trffe foranstaltninger for at sikre , at svensk bliver behandlet p samme mde de store sprog i EU , og at svenske reprsentanter fortsat kan udtrykke sig p svensk og regne med at blive tolket ?
<SPEAKER ID=250 NAME="Verheugen">
Hr. formand , hr . Gahrton , Rdet kender den melding fra et nyhedsbureau , som De anfrer .
Desvrre er denne notits ikke dateret , og den indeholder noget om samlinger i Rdet og svenske tolke . Disse oplysninger er ganske vist ikke dateret og ikke specificeret nrmere .
Med det nsten uendelige antal af Rd , som netop i den sidste tid har afholdt samlinger uendelig tit , har det selv med den bedste vilje ikke vret muligt for formandskabet at konstatere , hvilke Rd og hvilke datoer det skal have drejet sig om .
Vi har derfor ikke konkret kunnet undersge de anledninger , der ligger til grund for sprgsmlet .
<P>
Principielt vil jeg gerne om tolkning af svensk sige , at den svenske regering har fet tilsendt et program fra Rdet om ansttelse og uddannelse af svenske tolke , og at dette program ogs allerede er ved at blive gennemfrt .
<SPEAKER ID=251 LANGUAGE="SV" NAME="Gahrton">
Tak for svaret , selvom det ikke var til den store nytte .
Jeg anfrte i mit sprgsml , at oplysningerne stammede fra det svenske nyhedsbureau TT den 30. marts i r .
Jeg vil antage , at de begivenheder , der henvises til , m have fundet sted ganske kort tid forinden .
Der var imidlertid ikke tale om en enkeltstende begivenhed , men om en generel vurdering af , at det svenske sprog sjldent bruges , nr de svenske reprsentanter forhandler i Rdet .
Derfor er det mrkeligt , at Rdet ikke er bedre informeret om det forhold , som har givet anledning til en ganske intensiv debat i Sverige .
Det synes jeg faktisk , at man burde have undersgt nrmere , inden man mder op for at besvare sprgsml .
<P>
Det er i hvert fald et meget vigtigt sprgsml for n af medlemsstaterne .
Mange har en mistanke om , at man generelt forsger at afvikle de mindre sprog i EU-sammenhng .
Det ville derfor vre godt , hvis Rdet med noget strre eftertryk kunne udstede en garanti for , at der ikke er tale om , at man systematisk sger at sortere de mindre sprog bort og udnytte det faktum , at en del svenske reprsentanter mske er i stand til at udtrykke sig p andre sprog .
<SPEAKER ID=252 NAME="Verheugen">
Hr. formand , hr . Gahrton , jeg kan kun sige til Dem , at jeg ikke selv har oplevet en samling i Rdet , hvor svensk ikke er blevet tolket fra begyndelsen til slutningen .
Hvis De ligger inde med oplysninger om , at det ikke er tilfldet , vil jeg vre Dem taknemmelig , hvis De vil stille disse oplysninger til min rdighed .
Rdsformandskabet er ikke i besiddelse af sdanne oplysninger , og vi har ogs undersgt den pressemeddelelse , De anfrte , uden at kunne konstatere , hvornr og hvor det skal have fundet sted .
<P>
Rdsformandskabet har heller ikke modtaget nogen form for klage fra Sverige over , at svensk er blevet forsmt p Rdets samlinger , s jeg vil rde Dem til mske ikke at stole helt og fuldt p en anonym notits fra et nyhedsbureau , men hellere p den officielle meddelelse , De her fr fra rdsformandskabet .
Skulle De ligge inde med oplysninger , vil jeg vre Dem taknemmelig for at f dem , s undersger vi sagen .
Der glder det princip , at naturligvis m intet medlemsland blive stillet ringere , ved at forhandlingerne ikke tolkes til det pgldende lands sprog .
<SPEAKER ID=253 NAME="Formanden">
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 27 .
<P>
<P>
Sprgsml nr . 28 af Marianne Eriksson ( H-0368 / 99 ) :
<P>
Om : Ligestillingskommissrer I henhold til Amsterdam-traktatens artikel 2 , stk . 3 , 137 , stk .
1 , og 141 skal EU prioritere ligestilling mellem knnene meget hjt .
Mange taler endda om at prioritere dette sprgsml allerhjest . Derfor sprger jeg , hvorledes Rdet har tnkt sig at gennemfre en lige knsfordeling blandt de fremtidige kommissrer , og hvad er Rdets holdning til at udnvne en kommissr , som udelukkende har ansvar for ligestilling ?
<SPEAKER ID=254 NAME="Verheugen">
Fru Eriksson , selvom Rdet - det vil jeg gerne indledningsvis fremhve - virkelig tillgger foranstaltninger til fremme af lige muligheder for mnd og kvinder og den konkrete gennemfrelse af bestemmelserne derom i Amsterdam-traktaten stor betydning , hvilket glder for alle myndigheder , institutioner og organer , vi har i Europa , fra Europa-Parlamentet til Kommissionen og ogs Rdet selv , bliver jeg desvrre ndt til at gre Dem opmrksom p , at det i henhold til bestemmelserne i traktaterne udelukkende er medlemsstaternes ansvar at pege p medlemmerne af Europa-Kommissionen , samt at fordelingen af opgaverne i Kommissionen for vrigt er et internt anliggende for Kommissionen .
Rdet spiller overhovedet ikke nogen rolle i den sammenhng , og jeg siger ikke engang :  desvrre overhovedet ikke nogen rolle  .
Kommissionens suvernitet , hvad angr organisationen inden for dens eget omrde , er en vigtig del af integrationspolitikken i Unionen , som vi ikke br bringe i fare , ved at vi udefra foreskriver Kommissionen , hvorledes dens organisation skal vre .
<SPEAKER ID=255 LANGUAGE="SV" NAME="Eriksson">
Jeg finder det trods alt lidt deprimerende , at jeg under Parlamentets sidste mdeperiode har skullet opleve denne passivitet vedrrende ligestilling , som Rdet jo ellers er fortaler for .
Jeg er bestemt ikke tilfreds med svaret .
Jeg synes , at Rdet efter den megen kritik af en manglende indsats p ligestillingsomrdet burde vre mere effektivt og tage initiativ til forhandlinger og srge for , at der kommer flere end tre eller fire kvinder i den nye Kommission , sdan som rygtet i jeblikket siger .
Det er ganske forfrdeligt , at vi stadig kmper med disse gamle problemer p trsklen til et nyt rtusind , som alle siger skal vre noget virkeligt nyt .
<P>
Jeg vil ogs gerne vide , om man i det hele taget har diskuteret , hvad man nu skal gre for effektivt at fremme ligestillingen efter Amsterdam-traktatens ikrafttrden , nr alle grupper , selv kvinder , sls om artikel 13 - antidiskriminering .
<SPEAKER ID=256 NAME="Verheugen">
Fru Eriksson , jeg er fuld af forstelse for Deres sindsbevgelse og Deres bemrkning , men Rdet vil heller ikke af medlemmer af Europa-Parlamentet lade sig forlede til at bryde traktaterne .
Traktaterne er entydige p dette punkt .
Rdet m ikke ve indflydelse p dette sprgsml .
<SPEAKER ID=257 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
Hr. formand , statssekretr Verheugen opfrer sig som den fdte diplomat , han bringer slet ikke p tale , at Rdets ordfrer naturligvis kan konferere med medlemslandene om at f opstillet et lige antal kvindelige og mandlige kandidater til Kommissionen .
Hr. statssekretr , De har mske bemrket , at Europa-Parlamentet den 23. marts fremsatte sit krav om , at der i den kommende Kommission skulle vre betydeligt flere kvinder end nu .
Jeg sprger Dem derfor : Vedkender De Dem slet ikke Deres ansvar i denne sag ?
De kunne befordre dette ml betragteligt ved at konferere med medlemslandene .
Kommissionens nye formand Prodi har allerede lrt her i Parlamentet , at vi mener det alvorligt .
Han har p pressekonferencen i dag meddelt , at han er opmrksom p sagen .
De kunne samarbejde med ham .
Men har De tnkt Dem at konferere med medlemslandene ?
<SPEAKER ID=258 NAME="Verheugen">
Fru Hautala , De har misforstet mig , nr De siger , at mit svar var diplomatisk .
Det skulle vre alt andet end diplomatisk .
Jeg ville gre det klart , at der ingen mulighed er for , at Rdet , selvom det politiske anliggende er nok s delt og nok s rigtigt , tiltager sig befjelser , det ikke har .
Det samme glder for formandskabet .
Det er anderledes , end De tror .
Formandskabet har ingen mulighed for at forhandle med medlemsstaterne om , hvem de skal sende til Bruxelles som medlem af Kommissionen .
Den mulighed har den formand for Kommissionen , De i dag har godkendt , og denne formand for Kommissionen , som ogs er blevet valgt ud fra det synspunkt , om han effektivt kan varetage de befjelser , der tilkommer ham , flger det ml , De nvnte .
Formandskabet flger det ogs med stor sympati , men det kan desvrre ikke gre noget som helst .
Da formanskabet varetages af et land , som har to kommissrer , kan det kun sikre for sit eget lands vedkommende , at det princip , De krver , overholdes .
Men jeg kan desvrre ikke p nogen mde gre det for Sverige , isr da Sverige kun har n kommissr , og det vil vre ret s vanskeligt at gennemfre kvoteringen i dt tilflde .
<SPEAKER ID=259 NAME="Formanden">
<P>
Sprgsml nr . 29 af Jonas Sjstedt ( H-0369 / 99 ) :
<P>
Om : Indfrelse af ytringsfrihed Inden Kommissionens afgang blev den interne revisor Paul van Buiteren udelukket fra tjenesten med halv ln .
Derefter fik han en ny stilling inden for et andet omrde under Kommissionen .
Dette og lignende tilflde rejser sprgsmlet om behovet for at give ansatte i Kommissionen det , der normalt betegnes som ytringsfrihed , og som er grundlovssikret i f.eks. Sverige .
<P>
Mener Rdet , at sprgsmlet vedrrende ytringsfrihed for Kommissionens ansatte br diskuteres , efter det der skete inden Kommissionens afgang ?
<SPEAKER ID=260 NAME="Verheugen">
Der er opstet en vis forvirring , hr. formand .
Det drejer sig her om hr. van Buiteren , passer det ?
Er det sprgsmlet ?
<SPEAKER ID=261 NAME="Formanden">
Det er sprgsml nr . 29 , og det drejer sig om beskyttelsen af informationskilderne .
<P>
Men hr .
Sjstedt omtaler faktisk hr . Paul Van Buiteren .
<SPEAKER ID=262 NAME="Verheugen">
I anledning af hr . Sjstedts sprgsml skal det understreges , at Kommissionens interne organisation udelukkende er den pgldende institutions egen sag .
Hvad angr Rdet , har det i en lignende situation - som den hr . Sjstedt nvnte i sit sprgsml - endnu aldrig vret ndt til at skride til handling .
Tvrtimod , i nogle heldigvis sjldne tilflde har Rdets administration flt sig foranlediget til at fare hrdt frem imod tjenestemnd , som ikke overholdt de faglige adfrdsregler , som udvelsen af deres hverv krver .
<SPEAKER ID=263 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Jeg takker Rdet for svaret .
Jeg mener , at sprgsml om tjenestmndenes ret til at ptale uregelmssigheder og offentligt kritisere uregelmssigheder ikke er et internt sprgsml om vedtgten for tjenestemnd m.m. , men derimod et principielt sprgsml om benhed .
<P>
Snart indledes en ny regeringskonference , der giver mulighed for en yderligere styrkelse af den benhed i Unionen , der er indledt med regler om adgang til dokumenter .
Der kunne jo f.eks. vre tale om at styrke de ansattes ret til at ptale uoverensstemmelser og fremstte kritik , s de ikke dysses ned eller straffes aktivt , hvilket er sket i Kommissionen .
Jeg vil gerne hre Rdets holdning hertil , det vil sige , om der kan ske en yderligere udvikling af benheden i Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=264 NAME="Verheugen">
Rdet kan ikke udtale sig om Kommissionens interne organisation .
Det er Kommissionens egen sag .
Rdet ville kun kunne udtale sig om dette sprgsml , hvis det var forekommet blandt dets eget personale .
Men det er ikke tilfldet .
I Rdet har der ikke vret et sdant problem .
Jeg kan heller ikke bedmme det , fordi personaleakter eller akter om disciplinrsager mod medarbejdere i Kommissionen naturligvis ikke str til disposition for Rdet .
Det er helt umuligt for mig at bedmme , hvad der rent faktisk har fundet sted .
De bliver ndt til at stille dette sprgsml til Kommissionen .
Den mulighed foreligger jo uden videre .
Rdet kan ikke sige noget derom .
<SPEAKER ID=265 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Verheugen .
Jeg hber , at vi har genetableret koordinationen mellem Parlamentet og Rdet , for nu beder jeg Dem besvare sprgsml nr . 30 .
<P>
<P>
Sprgsml nr . 30 af Bernd Posselt ( H-0372 / 99 ) :
<P>
Om : Aftale med Kroatien Da Kroatiens erhvervsliv og turisme har lidt betydelig skade som flge af kamphandlingerne i naboomrdet og landet ogs er blevet truet militrisk , ville indgelsen af en handels- og samarbejdsaftale med Kroatien i vsentlig grad bidrage til en stabilisering af hele omrdet .
Hvordan er situationen m.h.t. at give Kommissionen et forhandlingsmandat ?
<SPEAKER ID=266 NAME="Verheugen">
Hr. formand , hvad angr en mulig opgradering af aftalerne mellem Den Europiske Union og Kroatien , tror jeg , det rede medlem er klar over , at det sker inden for rammerne af EU ' s regionale tiltag som fastsat i konklusionerne fra samlingen i Rdet ( almindelige anliggender ) den 29. april 1997 .
Rdet undersger hvert halve r , om de krav , der stilles i den sammenhng , opfyldes .
<P>
Ved den sidste undersgelse p grundlag af betingelserne den 9. november 1998 konkluderede Rdet , at Kroatien fortsat vil f selvstndige handelsprferencer , men at betingelserne for sttte via Phare-programmet endnu ikke er opfyldt , og at det ligeledes ville vre for tidligt at fre forhandlinger om en handels- og samarbejdsaftale .
Enhver forbedring af forbindelserne , herunder mulige kommende forhandlinger om en handels- og samarbejdsaftale , afhnger af yderligere fremskridt , som Kroatien gr i forbindelse med opfyldelsen af de krav , der stilles i betingelserne .
Jeg kan for jeblikket ikke forudsige , hvornr den nste undersgelse af opfyldelsen af betingelserne finder sted .
<P>
Hvad angr Deres mere omfattende sprgsml om stabiliteten i hele omrdet enedes Rdet den 26. og 27. april 1999 om at indlede forberedelserne af en stabilitetspagt for Sydsteuropa .
Arbejdet derp udfres med stor energi i EU .
Det gennemfres i samarbejde med de relevante internationale organisationer og regionalinitiativer og navnlig med staterne i regionen med det forml , at der frst afholdes en konference , hvortil hjtstende embedsmnd indkaldes , om stabilitetspagten for Sydsteuropa . Denne konference vil blive indkaldt af Den Europiske Unions formandskab den 27. maj 1999 i Bonn .
<P>
Stabilitetspagten vil give alle lande p Balkan konkret udsigt til stabilitet og integration i de euroatlantiske strukturer .
Jeg vil selv som reprsentant for formandskabet vre i Kroatien i nste uge , hr . Posselt , for at drfte udviklingen af forbindelserne mellem EU og Kroatien med den kroatiske regering , det kroatiske parlament og partierne .
<SPEAKER ID=267 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Mange tak , hr. formand for Rdet , for dette meget udfrlige og informative svar .
Alligevel vil jeg gerne stille et tillgssprgsml .
De sagde , at der den 9. november var blevet truffet en afgrelse i forbindelse med den halvrlige undersgelse .
Men hvis jeg regner rigtigt , er der get et halvt r siden da , og De sagde , at De ikke kunne se , hvornr den nste halvrlige undersgelse finder sted .
Derfor vil jeg blot sprge : Er der noget , jeg har misforstet , eller er tidsplanen skredet ?
For det andet vil jeg sige : Siden den 9. november er der jo sket noget betydningsfuldt , nemlig krigen i Kosovo , der jo har ndret tingene radikalt .
Jeg er af den opfattelse , at Kroatien skal opfylde betingelser - og for vrigt allerede har opfyldt mange , men der mangler stadig nogle - men at der ikke er nogen grund til aftalemssigt at stille Kroatien ringere end f.eks. Albanien og Makedonien , som politisk ogs er meget ustabile og problematiske lande , mens Kroatien dog er et demokrati i udvikling .
Men det er min opfattelse , mit konkrete sprgsml er , hvornr de nste afgrelser trffes .
<SPEAKER ID=268 NAME="Verheugen">
Hr . Posselt , som svar p Deres tillgssprgsml m jeg sige , at Kommissionen rent faktisk er blevet forsinket .
Jeg vil bruge Deres sprgsml som anledning til at overtale Kommissionen til , at den halvrlige rytme overholdes .
Hvad angr Deres andet sprgsml , er det netop meningen med min rejse til Kroatien at finde ud af , om det , De sagde , er rigtigt .
Jeg er rede til efter samtalerne i Zagreb direkte og fortroligt at meddele Dem resultaterne .
<SPEAKER ID=269 NAME="Formanden">
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 31 .
<P>
Hr. formand for Rdet , jeg appellerer til Deres venlighed .
Ved sidste mde bad De os om at slutte 10 minutter tidligere .
Nu beder jeg Dem om at slutte et minut senere og give dagens og det tyske formandskabs sidste svar i denne omgang p sprgsml nr . 32 .
<P>
<P>
Sprgsml nr . 32 af Brian Crowley ( H-0377 / 99 ) :
<P>
Om : remrkning af 1 % af Den Europiske Socialfonds midler til en socialkapitalfond Vil Rdet med hensyn til reformen af strukturfondene garantere , at Kommissionens forslag om at remrke 1 % af Den Europiske Socialfonds midler til en socialkapitalfond vil blive bibeholdt p baggrund af dets betydning for hurtig adgang til ESF-sttte for ikke-statslige organisationer og de positive erfaringer med en sdan ordning i forbindelse med programmet for fred og forsoning i Nordirland ?
<SPEAKER ID=270 NAME="Verheugen">
Hr. formand , vi har haft problemer hele aftenen .
Jeg har helt andre numre end De .
Det er det , der gr sagen s besvrlig .
Men jeg har fundet det , for her str der hr . Brian Crowley .
<P>
Hr . Crowley , som svar p Deres sprgsml vil jeg gre opmrksom p Rdets flles holdning , der blev vedtaget den 14. april og sendt videre til Europa-Parlamentet samme dag .
I den gr Rdet imod en mindstesum p 1 % af fondens midler til mindre tilskud til ikkestatslige organisationer .
Forslaget herom fra Kommissionen forekom Rdet for ufleksibelt og blev erstattet af formuleringen  et rimeligt belb  .
Rdet agter imidlertid at ndre sin flles holdning , som faststter muligheden for en samfinansiering p 100 % for disse tilskudsbelbs vedkommende .
Det ville vre en tilskyndelse til at anvende midler fra Den Europiske Socialfond til tilskud til ikkestatslige organisationer .
<SPEAKER ID=271 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley">
Hr. formand , jeg vil gerne takke rdsformanden for hans svar .
Men det er med nogen bekymring , at jeg ser , at de har ndret isr den flles holdning .
Grunden til , at vi sgte en remrkning af 1 % af ESF for denne type foranstaltninger , er , at vi var bange for , at der , hvis det var op til Rdet at trffe afgrelse herom , ikke ville blive tilvejebragt nogen midler til ngo ' erne og til disse andre foranstaltninger .
Vi arbejder udelukkende ud fra de erfaringer , vi allerede har fra freds- og forsoningsprogrammet i Nordirland og fra nogle af miljprogrammerne , der har vret s succesrige , og hvor ngo ' erne har taget teten og har fet tildelt bistand fra EU .
Vi er bange for , at de vil blive bervet disse midler i fremtiden .
Kunne vi f en garanti fra rdsformanden om , at de , selvom de ikke kan g ind for remrkningen p 1 % , vil udtale en bestemt forpligtelse til , at der vil blive afsat en procentdel , nr den nye EFS-operation bliver ivrksat ?
<SPEAKER ID=272 NAME="Verheugen">
Hr . Crowley , den garanti kan jeg naturligvis ikke give Dem .
Det ved De ogs godt , for det betyder jo en ophvelse af Rdets eksisterende afgrelse .
Jeg er rede til at forelgge Deres argumenter for Rdet endnu en gang og endnu en gang overveje , om der kan tages hensyn dertil .
Jeg vil dog sige Dem , at jeg slet ikke er enig i Deres vurdering .
Jeg mener , at den formulering , Rdet har valgt , snarere ger end reducerer mulighederne for den sttte , De nsker .
<SPEAKER ID=273 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Verheugen .
<P>
Mine damer og herrer , da den tid , der er afsat til sprgetid til Rdet , er opbrugt , vil sprgsml 33 til 39 blive besvaret skriftligt .
<P>
Vi tager afsked med sprgetiden til Rdet i denne valgperiode og ogs med hr.Verheugen , som vi takker for samarbejdet .
Til trods for en til tider manglende koordination har viljen til koordination altid vret til stede .
Vi nsker ham alt godt .
<P>
Hermed er sprgetiden til Rdet afsluttet .
<P>
Mdet udsat kl . 19.07 og genoptaget kl.21.00
<CHAPTER ID=10>
Agenda 2000 ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=274 NAME="Funke">
Hr. formand , mine damer og herrer , fru kommissr , det glder mig , at jeg i aften kan deltage i Parlamentets afsluttende debat om reformprojektet Agenda 2000 .
I eftermiddag kom ordfrerne og kommissren med deres udtalelser , og i aften fortstter De , mine damer og herrer , debatten med en generel forhandling .
Afstemningen i morgen bliver s afslutningen p Europa-Parlamentets politiske drftelser om Agenda 2000 .
Man kan sige , at det bliver en veltilrettelagt afslutning , for med sin tilslutning til forslagene i Agenda 2000 lgger Europa-Parlamentet p sit sidste mde i denne valgperiode , som samtidig er det sidste mde under det tyske formandskab , fundamentet for Den Europiske Unions fremtidige udvikling og ikke mindst fremtidens flles landbrugspolitik .
Denne beslutning afslutter imidlertid ogs en diskussion , som i to r har optaget bde politikere og erhverv i alle medlemsstater .
<P>
Siden Kommissionen i forret 1997 fremlagde sin meddelelse med den programagtige titel  Agenda 2000 - Et strre og strkere EU  , har der vret kmpet intensivt om den nye udformning af den flles landbrugspolitik .
I denne forbindelse har Europa-Parlamentet , det vil jeg gerne fremhve , fra starten af umisforsteligt givet sin mening til kende .
Med sine vedtagelser , isr med fastlggelsen af indholdsmssige holdninger , har Parlamentet vret med til at bestemme , hvordan projektet skulle udformes .
Nr De i morgen tager stilling til landbrugsministrenes og stats- og regeringschefernes vedtagelser , vedtager De et reformprojekt , som helt tydeligt ogs brer Europa-Parlamentets hndskrift .
Selvom nogle nok kunne have nsket sig mere vidtgende beslutninger p det ene eller det andet omrde , kan man mske alligevel konstatere , at denne reform opfylder de krav , der blev stillet til den .
Jeg vil nvne fire vsentlige omrder .
<P>
I perioden fra 2000 til 2006 bliver der stillet hjst EUR 297 milliarder til rdighed for landbrugsbudgettet .
Dermed er landbrugsudgifterne reelt begrnset til det nuvrende niveau .
Med reformen af den flles landbrugspolitik og frtiltrdelsessttten er Fllesskabet rustet til en udvidelse mod st , ogs p landbrugsomrdet .
Den strkere markeds- og miljorientering i den flles landbrugspolitik giver Fllesskabet mulighed for at anvende en offensiv forhandlingsstrategi i den forestende WTO-forhandlingsrunde .
Dermed kan Fllesskabet ogs udtrykkeligt forsvare den europiske landbrugsmodel med dens hje kvalitets- , sikkerheds- og beskyttelsesstandarder .
<P>
Initiativerne til sttte til udvikling af landdistrikter er blevet mrkbart udvidet og kan nu videreudvikles til en anden sjle i den flles landbrugspolitik .
<P>
Set i lyset af emnets kompleksitet og de helt naturlige interessemodstninger , ogs mellem medlemsstaterne , der er forbundet hermed , er det efter min faste overbevisning ikke nogen selvflge , at det er lykkedes at finde en positiv afslutning p forhandlingerne om landbruget i Agenda 2000 .
<P>
Det er resultatet af hrdt arbejde og - tror jeg - isr ogs af et forbilledligt , tillidsfuldt og altid konstruktivt samspil mellem Parlamentet , Kommissionen og Rdet .
Fra begyndelsen af har det i denne forbindelse ogs vre vigtigt for mig personligt at fremme dialogen mellem Parlamentet og Rdet med inddragelse af Kommissionen .
Mske er De enig med mig i , at vi med den uformelle koordinering har udviklet et instrument , som i de seneste mneder har stet sin prve p forbilledlig vis .
Som supplement til den procedure , der er fastlagt i traktaten , er der sket en regelmssig udveksling af informationer , som har holdt Dem , mine damer og herrer , orienteret om , hvordan det gik med Rdets overvejelser .
Omvendt har landbrugsministrene ogs hele tiden vret orienteret om Deres opfattelse , om Deres holdning .
Jeg vil gerne udtrykkeligt tilfje , at Europa-Parlamentets standpunkt ogs for mig som rdsformand altid har vret et vrdifuldt trumfkort under forhandlingerne , nr der skulle findes lsninger .
<P>
Vi er net til enden af en lang og - det br vi ikke skjule - undertiden ogs mjsommelig vej .
Jeg tror , at vi efter bedste evne har truffet en afgrelse , som vil vre nyttig for Europa og dets borgere .
Dette er hele vejen igennem et flles vrk , og jeg hber meget , at det ogs vil blive en flles succes .
<P>
Jeg vil gerne takke alle for den sttte og tillid , jeg har mdt .
Jeg tnker her isr p kommissr Fischler under forhandlingerne .
Det vil jeg gerne fremhve udtrykkeligt .
Jeg har haft stor glde af dette tillidsfulde samarbejde , selvom vi har brugt mange timer - ogs nattetimer .
Denne tak glder ogs alle de medarbejdere , der har vret involveret .
Trods alle de kontroverser , vi har haft , har der altid vret en flles strben efter at n frem til lsninger .
Isr den mde , vi har kmpet med hinanden p , taler for sig selv .
Jeg tror , den hos alle - det har jeg ogs mrket p reaktionerne fra de forskellige involverede - et blevet betegnet som passende og venskabelig .
<SPEAKER ID=275 NAME="Formanden">
Det er ikke mdeformandens opgave at kommentere indholdet i Deres udtalelser , men jeg tror godt , formanden kan takke Dem og Deres kolleger i det tyske formandskab for den respekt og samarbejdsvilje , De altid har vist , og fordi De altid har vret villig til at mde op her i Parlamentet .
Dette m vi anerkende og takke Dem for .
<SPEAKER ID=276 LANGUAGE="ES" NAME="Jov Peres">
Hr. formand , gennemfrelsen af aftalerne fra Berlin vil forstrke udviklingen med nedlggelse af landbrugsbedrifter og delggelse af beskftigelsen , som blev indledt med reformen fra 1992 .
Denne proces vil i strre omfang berre de sm og mellemstore landbrugsbedrifter som flge af prisnedsttelsen , som kun delvis vil blive udlignet i form af indkomststtten .
<P>
P den anden side - og det er efter min gruppes mening det vrste - har man ikke truffet foranstaltninger til at korrigere de eksisterende ubalancer mellem den kontinentale produktion og produktionen i Middelhavsomrdet og mellem de sm og mellemstore bedrifter .
Man har igen forget de finansielle tilskud til den kontinentale produktion , mens man har fastfrosset den tilsvarende sttte til produktionen i Middelhavsomrdet .
<P>
P den anden side vil det system , der blev vedtaget i Berlin , f en voldsom negativ indvirkning p det sociale netvrk i landdistrikterne .
<P>
Forventer Kommissionen og Rdet virkelig , at denne indvirkning vil blive kompenseret af de undseelige foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne ?
De foreslede foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne vil fortrinsvis blive gennemfrt i de rigeste medlemsstater , hvor landbobefolkningen har en relativt mindre betydning .
Kommissionens forslag vil desuden udelukke frugt- og grntssagsproducenterne fra de gevinster , der hidrrer fra foranstaltningerne til udvikling af landdistrikterne .
<P>
Jeg kan ikke lade vre med at give udtryk for min undren over den kendsgerning , at Parlamentets Udvalg om Landbrug og Udvikling af Landdistrikterne har afvist et ndringsforslag , som min gruppe har fremsat for at korrigere denne situation , og at dette ndringsforslag ikke kunne antages til afstemning i plenarforsamlingen med henvisning til forretningsordenens artikel 60 .
Heldigvis forsgte Det Europiske Rd i Berlin at korrigere dette forhold , hvilket er udtryk for , hvor paradoksalt det , der er sket i Parlamentets Udvalg om Landbrug og Udvikling af Landdistrikterne , er .
<P>
Siden 1992 er reformerne af den flles landbrugspolitik tilsyneladende get ud p at korrigere den uens konomiske sttte til de sm og store bedrifter .
Efter Kommissionens undseelige forslag har aftalerne fra Berlin betydet et tilbageskridt for begrnsningen af sttten til de store bedrifter og for en stigning i sttten til de sm og mellemstore .
<P>
Landbrugsudvalgets holdning har heller ikke betydet et fremskridt i denne forstand , og jeg vil endnu en gang beklage , at et ndringsforslag fra min gruppe vedrrende sprgsmlet om regulering af sttten ikke kunne antages til behandling .
<P>
Min politiske gruppe , Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre , vil derfor ikke give sin sttte til en reform af den flles landbrugspolitik , som rent faktisk vil betyde en uddybning af dens vigtigste uligevgter .
<SPEAKER ID=277 LANGUAGE="NL" NAME="van Dam">
Hr. formand , denne afsluttende debat om Agenda 2000 skal indskrnke sig til de store trk .
Hvis man nu forsger at anbringe kontroversielle ndringer , falder Berlin-pakken sammen som et korthus .
Jeg tnker f.eks. p ndringsforslaget i betnkningen af hr .
Grlach om at forhje etableringssttten til landmnd fra EUR 25.000 til EUR 30.000. Den slags udgiftsforhjende forslag kan en rkke medlemsstater ikke klare .
<P>
Det centrale sprgsml er i dag : Vedtager vi den finansielle opbygning af Agenda 2000 , og fastlgger vi dette i en interinstitutionnel aftale ?
Mit svar er helt klart ja .
Hvis Unionen vil give ansgerlandene udsigt til tiltrdelse , skal man gre det klart , hvordan det skal finansieres .
Finansielle perspektiver , som aftalt i Berlin , er hertil uundvrlige .
Det er lykkedes Rdet at udarbejde et skrabet flerrsbudget og derved skabe finansiel mulighed for udvidelsen .
Jeg har dog indvendinger imod bestemte dele i pakken . Sledes holder Rdet fast ved , at loftet for strukturudgifterne ogs er en mlstning .
Men ulemperne udligner ikke fordelene .
<P>
Det er efter min mening ikke korrekt at falde tilbage p traktatens artikel 203 , som mange i Parlamentet slr til lyd for . Det vil fre til en yderligere stigning i Unionens udgifter .
Det kan isr nettobetalende medlemsstater umuligt acceptere . Min strste indvending imod hndteringen af artikel 203 er flgende : Man gr p den mde finansieringen af udvidelsen afhngig af de uvisse resultater af den rlige budgettvist mellem Rdet og Parlamentet .
Det er uacceptabelt .
<SPEAKER ID=278 LANGUAGE="IT" NAME="Amadeo">
Hr. formand , det er lykkedes Parlamentet fr sin oplsning at udtale sig om ivrksttelsen af reformen af strukturfondene .
Det er lykkedes Parlamentet at viderefre sine holdninger i det , der endnu en gang risikerede at blive en styrkeprve mellem de europiske institutioner .
Efter de gentagne uenigheder med Kommissionen om arbejdets gang - der risikerede at g ud over resultatet af anstrengelserne - er vi nu endelig net frem til ikke alene de nye forordningers tekster , men ogs til et udgangspunkt for et aktivt samarbejde om administrationen af fondene ved hjlp af adfrdskodeksen mellem Kommissionen og Parlamentet om gennemfrelsen af strukturpolitikkerne .
Parlamentet har givet et vigtigt bidrag til opstillingen af retningslinjerne for denne reform , og det skal give et endnu strre bidrag , nr det glder reformens gennemfrelse i hele programperioden .
<P>
Selvom det frst skete ved forhandlingernes afslutning , glder vi os over , at Rdet har accepteret Parlamentets krav om at lade Urban hre med til fllesskabsinitiativerne igen .
Der er ikke tale om kvrulanteri fra os parlamentsmedlemmers side , men derimod om at anerkende den nglerolle , som byomrderne spiller i den regionale udvikling .
En harmonisk og yderligere udvikling af by- og landomrderne er vsentlig for den konomiske og regionale udvikling .
Det er i den forbindelse ndvendigt at styrke samarbejdet p alle niveauer med de regionale og lokale myndigheder samt de sociokonomiske aktrer , som er dem , der er tttest p udviklingen i regionen .
Med den gede konkurrence mellem regionerne kan man ikke undg at tage hjde for risikoen for skvheder , der forrsages af forskellene i beskftigelsesniveauet , de menneskelige ressourcer , infrastrukturernes kvalitet , det naturlige milj og udviklingen , navnlig i den vanskelige fase , som nu begynder med fastlggelsen af de regioner , der kan medtages under ml 2 .
<P>
Vi gr principielt ind for reformen , men vi m dog give udtryk for nogle forbehold med hensyn til de skyggesider , der har nogle aspekter , som endnu ikke er blevet grundigt undersgt . Det glder f.eks. konsekvenserne for de regioner , der p grund af koncentrationsprincippet kommer ud for en forelbig standsning af deres udviklingsproces .
Det vil g ud over befolkningen i disse omrder , hvilket ikke tjener til at vise , at Den Europiske Union arbejder for en udvikling af de ugunstigt stillede regioner .
Mit land , Italien , risikerer faktisk i hj grad at blive straffet ved beregningen af loftet for ml 2 . Til den maksimale garanterede reduktion p 33 % skal man nemlig lgge den reduktion , der skyldes medtagelsen af de regioner , som ikke lngere vil hre under ml 1 .
<SPEAKER ID=279 NAME="Izquierdo Collado">
Hr. formand , jeg indleder mit indlg med en bekymret bemrkning om , at det ser ud til , at man gr sig store anstrengelser for , at de finansielle overslag kan blive vedtaget af Parlamentet i morgen uden kvalificeret flertal .
Jeg hber ikke , at denne bemrkning bliver bekrftet , for s ville vi ende med et resultat , der ikke egner sig til et s vigtigt sprgsml , som det vi drfter her til aften .
<P>
For , hr. formand , problemet er , at vi p samme tid diskuterer  hvordan  og  hvor meget  .
Og vi kan blive enige om  hvordan  , men ikke om  hvor meget  .
Og ikke desto mindre skal vi her til aften udtale os om begge forhold .
<P>
Jeg vil gerne konkret omtale strukturfondene , Samhrighedsfonden og samhrighedspolitikkerne og sige , at jeg er enig i  hvordan  , sdan som det er foreslet af kommissren - og jeg vil endda endnu en gang benytte lejligheden til at sige , at vi br lyknske kommissren og GD XVI , fordi vi har vret sammen med hende , og hun har hjulpet os overordentligt meget med at komme videre med samhrigheden i lbet af disse fem r , og jeg tror , at det ogs vil glde de kommende .
Jeg er enig i betnkningerne af hr . Hatzidakis og hr .
McCarthy med hensyn til samrdsforslagene , om partnerskab , om ml 1 etc . Og derfor fr fru Wulf-Mathies og hr .
Eneko Landaburu ikke kun sttte , men ogs agtelse fra det parlamentsudvalg , som har behandlet sprgsmlene med dem .
<P>
Men der begynder nu en ny epoke for os , hvor Den Europiske Union fr flere kompetencer .
Den har den flles beslutningsprocedure , den flles mnt og det indre marked , og vi nsker en styrkelse af samhrigheden og en vrdig udvidelse .
Vi nsker at f politikker p det sociale omrde , for beskftigelsen , for udviklingen af landdistrikterne og for de transeuropiske netvrk .
Og hvad tilbyder Rdet os ved dets forhandling i Berlin ?
Ja , det tilbyder os at g fra det mytiske tal p 1 , 27 % , som var meget vanskeligt at overstige , til 0 , 97 % .
Det tilbyder os en de facto-nedgang og en renationalisering af de fonde , som Den Europiske Union behver , og hr. formand , jeg er ndt til at sige til Dem , at der i morgen vil vre ganske mange medlemmer , som vil sige nej til Rdet , netop hvad angr sprgsmlene om de finansielle overslag .
<SPEAKER ID=280 LANGUAGE="DE" NAME="Rack">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , mine damer og herrer , beslutningsproceduren i forbindelse med Agenda 2000 fortjener set fra Parlamentets synspunkt ros og anerkendelse .
Rdet og Kommissionen har i betragtning af tidsplanen for ratificeringen af Amsterdam-traktaten erklret sig parat til i vidt omfang at give Europa-Parlamentet de rettigheder , isr i forbindelse med strukturreformen , som vi formelt frst har krav p fra 1. maj i r .
<P>
Under disse omstndigheder kan vi som Europa-Parlament og vel ogs som reprsentanter for vores lande tilslutte os de pgldende resultater i Agenda 2000 og i beslutningsproceduren med god samvittighed .
De vigtigste ml , som Kommissionen havde opstillet , er srdeles fornuftige .
Det giver helt generelt god mening at koncentrere sig om de virkelige problemer og problemomrder , mindre bureaukratiske strukturer , strre effektivitet og strre gennemsigtighed .
<P>
Nr der s desuden ogs kan realiseres vigtige , saglige , nationale og regionale anliggender , stemmer det hele virkelig .
Som reprsentant for mit land er jeg sledes glad for den srlige hensyntagen til landomrderne i forbindelse med det nye ml 2 .
Jeg synes ogs , at udfasningsordningen for hidtidige mlomrder , som nsten har klaret den , men som endnu har brug for en lille smule , er god . Og til de stakkels oversttere kan jeg sige , at en  Alzerl  betyder  en smule  .
<P>
Jeg er isr tilfreds med den nye Interreg-ordning , for den har vi ogs arbejdet lnge og mlrettet med , og jeg hber , at isr vores regioner ved EU ' s ydre grnser mod ansgerlandene vil udnytte tiden og pengene .
For strigs vedkommende er det trods alt ATS 5 milliarder for de nste syv r .
<P>
P et afgrende punkt er min glde over Agenda 2000 dog behersket .
Kan det virkelig forsvares , at man i en tid , hvor vi alle med rette rber p mere Europa , i forbindelse med beskftigelsen og i forbindelse med strukturreformen generelt , i forbindelse med udvidelsesprocessen , i forbindelse med den solidariske hjlp til det strre Europa , at man i en sdan situation fejrer det som en af de store successer fra Berlin , at vi allesammen fremover vil betale mindre til Europa ?
Er 1 % af det europiske bruttonationalprodukt virkelig for meget , nr der er offentlige udgifter i medlemsstaterne p den anden side af 40 % og mere ?
Jeg tror det ikke .
<SPEAKER ID=281 LANGUAGE="NL" NAME="Boogerd-Quaak">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil frst gerne udtale min respekt for , at s mange kommissrer stadigvk er til stede s sent p aftenen .
Jeg mener , at det er et tegn p respekt for Parlamentet , hvilket ogs glder for den tyske minister Funkes tilstedevrelse .
Det fortjener ogs respekt .
Dermed viser De , at De er villig til at lytte , uanset tidspunktet .
<P>
Hr . Flynn , De har selvflgelig opfordret til at sttte reformforslagene inden for rammerne af Den Europiske Socialfond .
Min gruppe sttter med glde reformforslagene , hvilket ogs glder for en rkke ndringsforslag fra fru Jns .
Nr det drejer sig om beskftigelse og beskftigelsesudvikling , skal vi sammen gre alt , hvad vi kan .
Men vi kan naturligvis ikke bengte , at en stor gruppe i samfundet , og det er mennesker nederst p samfundsstigen , hvorunder kvinder og mindretal skal have ekstra opmrksomhed .
Det kommer isr til udtryk i Parlamentets ndringsforslag , og det har isr vret Rdet , som ikke har vret alt for gavmildt .
Jeg hber , at vi sammen kan gre fremskridt .
<P>
Det frer mig til noget , som ligger mig meget p hjertet svel i forbindelse med Den Europiske Socialfond , som , hr . Fischler , med det nye budget , som skal udarbejdes for udviklingen af landdistrikter .
Jeg er glad for begge .
Jeg mener , at Den Europiske Socialfond er et middel til at give beskftigelsesudviklingen i Europa et ekstra rygstd , ligesom fonden for landdistriktsudvikling er et middel til ar realisere den forandring , som store dele af landbrugssektoren skal gennemg .
Naturligvis er det sdan , at midlerne til landdistriktsudviklingen ikke er tilstrkkelige .
Min strste bekymring er , at medlemsstaterne ved gennemfrelsen vil tage meget hensyn til deres egne interesser , hr. landbrugsminister i Tyskland .
Jeg er meget bange for , at der sniger sig en rkke ting ind , som vi ikke vil have og heller ikke vil fremme , i disse gode budgetposter , som vi har udarbejdet .
Det frste , som kan snige sig ind , er , at medlemsstaterne lser deres problemer med EU-penge .
Hvis det sker , siger befolkningen med rette , at vi pumper penge rundt i systemet .
<P>
Det andet , som vi er bange , er , at consultancies og andre mellemmnd i den sidste ende lber med de midler , som skal bruges til forandringerne .
For s vidt vi kan styre og kontrollere det p europisk plan , mener jeg , at det er n af de vigtigste opgaver i fremtiden .
Europas befolkning vil ikke have tillid til os , hvis vi p den ene side siger , at en rkke problemer vil blive styret ved , at der stilles penge til disposition , og p den anden side lader vi pengene forsvinde ned i lommerne p organisationer og mennesker , der ikke skal have dem .
<P>
Dette er mske min sidste tale , for jeg stiller godt nok op til valget igen , men mit parti klarer sig ikke s godt , og derfor er min sidste anmodning til Kommissionen : Lad os isr vre opmrksom herp , og jeg hber , hvis jeg ikke bliver genvalgt , at jeg engang kan lse i avisen , at De har lyttet til mig .
Hvis jeg genvlges , vil jeg gre alt for , at det sker .
<SPEAKER ID=282 LANGUAGE="PT" NAME="Rosado Fernandes">
Hr. formand , man skal virkelig kunne lide landbrug og vre vant til de ofre , som det krver , for p dette tidspunkt at komme til at tale to minutter .
Men jeg gr det med stor glde , eftersom det drejer sig om at tage et vigtig skridt , nemlig Agenda 2000 , der vedrrer srdeles komplekse forhold i det europiske landbrug .
Hvad den europiske landbrugsmodel egentlig bestr i , ved hverken jeg eller nogen anden , men vi gr alligevel ind for denne model , en model , der sikrer , at landmanden forbliver p landet og i de mindst beboede landomrder .
<P>
Den flles landbrugsordning er godt nok stadig - naturligvis - en ulige flles landbrugsordning , da den er baseret p begrebet om historisk produktivitet , hvorved de rigeste lande tilgodeses klart mere end de fattigste , selvom det dog ikke kunne falde mig ind at gre de fattige rige og de rige fattige .
Hvis der i Europa var en vis udligning mellem de rigeste og de fattigste omrder , ville de fattigste selvflgelig ikke have behov for den skaldte  udvikling af landdistrikter  , dette ret vage begreb , der ikke flges op med srlig mange midler , og som vi alle ved kan tjene til hvad som helst i en slags  spansk kro  .
<P>
Sagen er jo , at budgettet ikke rkker til denne  udvikling af landdistrikter  , der faktisk kunne vre en mde til at udligne forskellene mellem de mindre gunstigt stillede omrder i forhold til mere gunstigt stillede .
Og selv i de sektorer , hvor vi virkelig er konkurrencedygtige - eksempelvis inden for vin - vil der ikke vre penge nok til at erstatte de gamle vinstokke .
<P>
P den anden side mener Europa fortsat , at uld ikke er et landbrugsprodukt .
Lad os hbe , at vi med den markedsfring , som vi dog har lov til for vores produkter , og p trods af de f midler , som bevilges os , stadig kan vre konkurrencedygtige i det kaplb , der bliver stadig hrdere i den krig , der foregr p verdensplan .
<SPEAKER ID=283 LANGUAGE="PT" NAME="Novo">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , den finansielle ramme , der er blevet besluttet i Berlin , er fuldstndig skv og utilstrkkelig , hvad angr de behov og ml , som samhrigheden stiller , og som burde lede den europiske opbygning og dens nuvrende og fremtidige ambitioner .
<P>
Det kan derfor heller ikke overraske , at samhrighedsfonden , selvom den blev opretholdt , sledes som det dog var at forvente , kommer ud af mdet i Berlin med frre midler , hvilket betyder nedskringer for nogle landes vedkommende , herunder for mit eget , Portugal .
Tilsvarende er det ikke acceptabelt , ligesom det ogs er i modstrid med det , som Europa-Parlamentet vedtog i november 1998 , at man bibeholder sammenkoblingen mellem samhrighedsfonden og stabilitetspagten , og at Udvalget om Regionalpolitik nu forfatter en udtalelse til fordel for et forslag til en forordning , der lige prcis lgger op til en sdan sammenkobling .
<P>
Uafhngigt af de midler , som de enkelte lande tildeles , vil strukturfondbestemmelserne isr gennem midtvejsevalueringer af den effektive reserve og generelt lavere medfinansieringsniveauer i praksis betyde at finansieringsrammerne kommer til at udgre en  udgiftsgrnse  , hvor de fr var  udgiftsml  .
Mellem det , der blev opstillet i Berlin , og det , der faktisk bliver anvendt , vil der helt sikkert vre en stor forskel .
Og positive elementer som bibeholdelsen af Urban-initiativet , som der i vrigt ikke var stemning for i Berlin , vil ikke kunne pvirke den strke tvivl , som man m nre , hvad angr godheden og effektiviteten i de fremtidige strukturfondbestemmelser .
<P>
Et sidste ord om den flles landbrugspolitik og den reform , eller rettere sagt ikke-reform , der kom ud af mdet i Berlin .
Det har ikke frt til en udligning eller ndring i den eksisterende forskelsbehandling af afgrder og landmnd .
Nogle punktvist gede bevillinger til enkelte lande vil ikke ndre , men vil snarere forstrke , den interne uligevgt , selv inden for de lande , der tilsyneladende tilgodeses mest .
<SPEAKER ID=284 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Hr. formand , jeg vil fortrinsvis tale om Arias Caete-betnkningen .
Vi vil stemme imod den , som vi gjorde i udvalget .
Det er meget vigtigt at understrege , at det ikke er , fordi vi ikke gr ind for strukturfonde for fiskeriet .
Tvrtimod .
En fond er vigtig for at gennemfre mange ndvendige strukturelle forandringer .
Men det , vi er uenige med denne betnkning i , er den mde , den er fremkommet fra udvalget .
Det , hr . Arias Caete nsker at gre , er grundlggende at fortstte med det eksisterende system , som afviser forandringer og forbedringer foreslet af Kommissionen .
Lad mig give to eksempler . Sidste r foretog Revisionsretten en grundig undersgelse af finansieringen af blandede selskaber og kom med flere kritiske kommentarer .
Kommissionens forslag forsgte at indfje ndringer , der kunne forbedre systemet .
Disse blev ikke taget med i Arias Caete-betnkningen .
<P>
Den anden ting er , at Kommissionen ikke nsker at finansiere fartjers overgang til bekvemmelighedsflag , som lader hnt om internationale ledelsesbestemmelser .
Men heller ikke dette blev taget op af udvalget eller i Arias Caete-betnkningen .
Ud over dette har vi to vsentlige problemer med Kommissionens forslag .
Kommissionen har meget lidt kontrol med , hvordan pengene bliver anvendt og har offentligt vedget dette .
Alt for meget er overladt til medlemsstaterne .
Der er ikke blevet gjort nok for at etablere kriterier for stttetildeling .
Fartjer er forskellige med hensyn til deres miljmssige og sociale indvirkning , og der burde gives prference til at finansiere udtagningen af skadelige enheder og skabelsen af mindre destruktive enheder .
<P>
I udvalget fremsatte vi et ndringsforslag om gennemsigtighed , som ikke blev accepteret af udvalget .
Ikke nok med , at det ikke blev accepteret af udvalget , men ordfreren stttede det heller ikke .
Dette er uheldigt - og det samme er den kendsgerning , at forretningsordenen har gjort det umuligt for os at genfremstte dette ndringsforslag , hvilket betyder , at vi ikke kan f en registreret afstemning ved navneoprb om , at medlemmerne ikke tilslutter sig hele sprgsmlet om gennemsigtighed .
Det er grunden til , at vi stemmer mod denne betnkning .
<SPEAKER ID=285 LANGUAGE="FR" NAME="Martinez">
Hr. formand , mine kre kolleger , fru kommissr , de herrer kommissrer , dette er den sidste store debat i denne valgperiode , og det er en smuk debat om et meget symbolsk emne , Agenda 2000 , og s oven i kbet i Berlin . Berlin , med den tyske kansler , rigsdagen , som vi har genfundet , selv rnen , som vi har genfundet , selv krigen .
Dette er klart en afveksling fra de lidt barnlige debatter , vi af og til har haft gennem de seneste fem r , om lesbiske , fodboldspillerens transfer og de generiske lgemidler .
Og det er en kendsgerning , at det er store sprgsml , der str p spil , i forbindelse med Agenda 2000 : den europiske landbrugsstrategi , vores fremtid set ud fra et fdevaremssigt synspunkt , strukturpolitikken , Europas finansiering for slet ikke at tale om bningen mod st .
<P>
Hr. kommissr , for s vidt angr landbruget , bliver vi p 92-linjen , McSharry-linjen , Steichen-linjen , Blair House-linjen .
Man snker priserne - 20 % , 15 % , 30 % - et lille kompromis i Berlin , den delvise kompensation og en del illusioner .
En del illusioner , da det er helt sikkert , at man , mens man p verdensmarkedet morer sig med at snke priserne , f.eks. aldrig vil kunne indhente Argentina med hensyn til kdproduktionen .
Det er helt sikkert , at der er fare p frde , mens man p verdensmarkedet morer sig med at lade frihandelszoner overlappe hinanden - f.eks. med hensyn til vinproducenterne , som hr .
Martin sagde det for et jeblik siden , hvor Sverige og Irland er blevet vinzoner , hvilket giver dem mulighed for at skaffe koncentreret druemost for mske at pbegynde en fremstilling af industrielle vine .
<P>
Og hvad skal et kompromis i Berlin gre godt for , nr der om seks mneder skal afholdes forhandlinger vedrrende verdenshandlen , og vi som i 1992 begynder at gre indrmmelser , allerede inden forhandlingerne er indledt ?
Dette frer mig videre til sprgsmlet om vores landbrugsmodel .
Rosado Fernandes og mange andre har som De selv , hr. kommissr , taget ordet .
Man taler om den europiske landbrugsmodel .
En model under kvalitetens og velvrets tegn .
En model modsat den amerikanske landbrugsmodel baseret p intensiv drift .
Sprgsmlet er , om ikke De har en tredje model , som jeg kalder den strigske landbrugsmodel . strigsk , fordi det ved siden af de amerikanske Wagner-produktioner er et operettelandbrug , hvor landmndene vedligeholder landskaberne , naturen , miljet , s Heidi kan g ture i weekenden .
Det er uden tvivl det , De kalder miljafsnittet i den flles landbrugspolitik .
Landmndene srger for landbrugsplanlgningen , og p sigt genopretter de regionalfondene .
<P>
Dette frer mig igen videre til strukturfondene .
Ogs der har Berlin skjult en del af sandheden .
Der er benbart basis for et kompromis .
Spanierne ville have EUR 240 milliarder , nederlnderne ville have 193 , og man har skret igennem ved 213 .
Men i realiteten bliver vinderne ved med at vinde - Spanien har stadig EUR 9 milliarder til at ligge under juletret , og Storbritannien fr stadig sin check - mens taberne bliver ved med at tabe .
Frankrig har endda tabt med hensyn til ml 1 , og landmndene taber med hensyn til ml 2 , eftersom de nu er blevet blandet sammen med forstderne .
Oven i alt dette kommer landene fra steuropa , og eftersom den finansiering , vi har kalkuleret med , er ganske beskeden , nemlig EUR 3 milliarder om ret i perioden op til den endelige optagelse , er bevillingen helt klart utilstrkkelig .
Hvad gr vi ?
Enten deler vi miseren mellem de landmnd , der ankommer , og dem , der allerede er ankommet , eller ogs skaber man en ny ressource .
Og det er det tredje problem , finansieringsproblemet .
<P>
Dette problem kender vi .
Tyskerne vil ikke betale mere , og det har de ret i .
Landet mister EUR 11 milliarder om ret .
Frankrig mister i vrigt ogs mellem 1 og 4 milliarder .
Medmindre der finder en udgiftsnedsttelse sted , er der kun en mulighed tilbage , nemlig at finde ressourcer .
Toldafgifterne er p grund af Deres tbelige id om permanent nedsttelse , herunder den generelle prferenceordning , intet vrd : 14 % af ressourcerne .
Momsens andel falder .
Der er selvflgelig ressourcerne fra BNI . Men det er ikke fderale ressourcer , det er det klassiske bidrag til en international organisation , et statsbidrag .
Og det er rigtigt , at Berlin ville ge BNI-bidraget .
Det er bare ikke nok . Med overgangen til 20 , 21 eller 25 medlemsstater og en budgetmssig bevilling p 1 , 27 % af BNI kan man kun holde i nogle f r .
Der skal andre ressourcer til .
<P>
Da disse ikke serist kan komme fra CO2 -afgiften , sdan som Ripa di Meana og De Grnne mener , da man aldrig har oplevet kulilte danne skatter - ellers ville Pinatubo sikkert flyde over med euro - er der sledes kun en eneste ressource tilbage : den europiske indkomstskat .
Og det er prcis p det punkt , Berlin ikke fortalte hele sandheden .
Ligesom frihandlens Europa , det store enhedsmarkeds Europa lj , da det ikke fortalte , at det var et Europa for 20 millioner arbejdslse , 50 millioner udstdte , er ogs det ultraliberale Europa i gang med at lyve , og det siger frst i r 2006 , at det er et skatternes Europa og et Europa for den europiske indkomstskat .
<P>
Derfor , hr. formand , mine kre kolleger , hr. kommissr , fru kommissr , derfor kommer vi tilbage den 14. juni , og vi kommer tilbage for at ndre Europa .
<SPEAKER ID=286 LANGUAGE="EL" NAME="Karamanou">
Hr. formand , efter hr .
Martinez ' charmerende indlg er jeg bange for , at mit synspunkt vil lyde meget srprget , da jeg faktisk mener , at den aftale vedrrende Agenda 2000 , der blev indget i Berlin , bortset fra enkelte mangler skal tlle p plussiden for det tyske formandskabs vedkommende .
Alle spdomme blev gjort til skamme , og det bekrftedes , at den konomiske og sociale samhrighedspolitik har hj prioritet for Unionen , og det samme glder det fremragende og effektive samarbejde mellem Fllesskabets hjeste politiske organer .
<P>
Som borger i et samhrighedsland , Grkenland , vil jeg gerne udtrykke min tilfredshed med de bestemmelser , som indgr i aftalens tre store kapitler .
<P>
For det frste vedrrende landbruget om bevarelse af landbrugspolitikkens fllesskabskarakter p trods af det strke pres , der har vret for at indfre samfinansieringsforanstaltninger.-For det andet vedrrende strukturaktiviteterne om en stadigt voksende sttte pr. indbygger fra strukturfondene og Samhrighedsfonden til samhrighedslandene .
Samt om prioriteringen af arbejdslshedsbekmpelsen.-For det tredje om det afsnit , der vedrrer egne indtgter , vil jeg udtrykke min tilfredshed med vedtagelsen af en mere retfrdig ordning , der begunstiger de mindre udviklede lande , men samtidig ikke undlade at gre opmrksom p , at jeg finder det ndvendigt med en ndring af systemet med egne indtgter , som kan ge fllesskabsbudgettet , hvorved behovene kan imdekommes og Den Europiske Unions ambitise ml opfyldes.-Til sidst vil jeg gerne takke alle , der str bag denne historiske Berlin-aftale , og specielt kommissr Wulf-Mathies for hendes utrttelige indsats samt mine kolleger for deres gode redegrelser .
<SPEAKER ID=287 LANGUAGE="DE" NAME="Tillich">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , jeg skifter emne .
Jeg taler p vegne af Budgetkontroludvalget . Jeg vil gerne takke ordfreren , hr .
Colom i Naval , hjerteligt , for han har indarbejdet Budgetkontroludvalgets ndringsforslag i sin betnkning om finansielle overslag og om aftalen mellem institutionerne , og jeg vil samtidig gerne gre opmrksom p det vigtigste , men ogs mest logiske af disse ndringsforslag .
Vi er i fllesskab med Rdet i teksten blevet enige om , at der altid fr vedtagelsen af budgettet for Den Europiske Union skal finde et supplerende trepartsmde sted , hvor det skal aftales mellem Rdet , Parlamentet og Kommissionen , hvordan man kan bruge de ikkeanvendte midler for det lbende regnskabsr til at dkke et eventuelt ekstra behov - sidste r havde vi hjlpen til Rusland- eller hvordan man skal hndtere nye behov i det kommende regnskabsr , og hvordan man bliver fuldstndigt enige om det , fr budgettet vedtages .
<P>
Med denne procedure tror jeg , vi kommer meget tt p medlemsstaternes og ogs Europas borgeres nske , nemlig hvert r at vedtage et sparsommeligt og effektivt budget i Den Europiske Union .
Jeg vil ogs gerne understrege et andet ndringsforslag , som ordfreren har indarbejdet , og som har at gre med diskussionen mandag aften her i salen , nemlig dechargeproceduren 1996 / 97 .
Vi har nu den procedure , at Rdet meget ofte vedtager nye forordninger uden , at der overhovedet har fundet en evaluering af den gamle forordning sted .
Her har vi ytret det nske , og Rdet var indstillet p i det mindste at indarbejde det s vidt , at der fra Rdets side s vidt muligt ikke vil blive vedtaget en ny forordning , fr evalueringen af den gamle forordning er afsluttet .
Hvis dette kunne gennemfres , ville vi have en gte succes , fordi det er meningslst at konstatere under den lbende proces med en ny forordning , at den gamle egentlig ikke var i orden , og den nye har samme mangler .
Jeg opfordrer alts Rdet til at fastlgge en principiel holdning i dette sprgsml , for det har Parlamentet gjort .
<SPEAKER ID=288 LANGUAGE="FI" NAME="Ryynnen">
Hr. formand , jeg vil gerne fremdrage hovedpunkterne fra de to betnkninger vedrrende ansgerlandene , som jeg har lavet for det omrdepolitiske udvalg .
Ved allokering og prioritering af EU-sttte til ansgerlandene er det vigtigt specielt at tage hensyn til milj- og sundhedsaspekterne .
For at det indre marked , herunder den frie handel med levnedsmidler , kan fungere , er det ekstremt vigtigt , at man i ansgerlandene efterlever de regler , som EU har udstukket for hygiejne og sundhed .
Dem kan EU ikke g p kompromis med inden for rammerne af nogen overgangsperiode .
I stedet m man have fleksibilitet inden for allokeringen af EU-stttemidler .
<P>
I det omrdepolitiske udvalg har vi villet betone tre vigtige sprgsml ud over fleksibiliteten .
For det frste betoner vi det grnseoverskridende samarbejdes betydning for forberedelsen til medlemskab .
Dette er srlig vigtigt ved udviklingen af netvrker inden for administration , virksomheder og organisationer .
For det andet vil vi betone betydningen af atomsikkerheden , og derfor br de EU-midler , der tildeles , koncentreres under Phare-instrumentet .
For det tredje vil vi p ny betone uddannelsens betydningen for udviklingen af den omstrukturering , som nu er i gang i ansgerlandene .
<P>
Alt i alt kan man sige , at prioritering er vigtig , men den skal foretages i nrt samarbejde med ansgerlandene .
Derfor m man heller ikke skabe en for tung administration eller praksis , i srdeleshed nr vi tager hensyn til , hvor forholdsvis begrnsede midlerne er .
Jeg sttter tanken om at give Kommissionen en vis handlefrihed for at f den strst mulige effektivitet ud af midlerne .
<SPEAKER ID=289 LANGUAGE="ES" NAME="Prez Royo">
Hr. formand , jeg vil gerne komme med et indlg i forbindelse med betnkningen af Arias Caete om strukturpolitikkerne p fiskeriomrdet , der naturligt hrer ind under drftelsen af Agenda 2000 .
Agenda 2000 har efter vores mening mange kritisable aspekter , og den br kritiseres , og det har nogle kolleger givet udtryk for her til aften og i lbet af dagen .
<P>
Det er imidlertid ikke tilfldet i forbindelse med fiskeripolitikken .
Resultaterne ved reguleringen af interventionsforanstaltningerne inden for fiskerisektoren kan anses for tilfredsstillende takket vre holdningen i Fiskeriudvalget , som lige fra begyndelsen af modsatte sig Kommissionens indledende udkast .
Det var imod , fordi det indledende udkast var et brud med interventionsforanstaltningernes horisontale karakter og fastsatte en finansieringsordning , som blev betalt af EUGFL ' s garantisektion , hvilket gjorde planlgningen af denne intervention yderst vanskelig .
<P>
Disse aspekter ved det indledende forslag er blevet ndret efter Parlamentets negative stemmeafgivelse for nogle mneder siden , og det endelige forslag opretter sledes et enhedsinstrument til intervention inden for fiskerisektoren .
Selvom man fastholder to forordninger , fortstter man med en enkelt fond , som gr det muligt at hndtere den strukturelle intervention inden for fiskerisektoren p passende vis .
<P>
Jeg vil slutte mit indlg nu , hr. formand , men jeg vil ikke s gerne afslutte det uden at henlede opmrksomheden p et faktum , jeg synes er vigtigt : Det er helt sikkert vigtigt at f moderniseret fiskerflden , og den strukturelle intervention er af stor betydning , men udviklingen af fiskeriet , vores flde , afhnger i stort omfang af , at der opns internationale aftaler med tredjelande , som gr det muligt at finde fiskepladser , hvor man kan fiske og udvikle denne fldes handlemuligheder .
<P>
I forbindelse med dette sprgsml er der grunde til at fle sig bekymret , i det mindste i nogle omrder af Den Europiske Union .
I mit tilflde m jeg , som kommer fra Andalusien , helt konkret sige , at den marokkanske regering netop har bekrftet , at den ikke har til hensigt at forlnge den gldende aftale , hvilket giver meget alvorlige problemer for titusindevis af fiskere i denne region , i Andalusien og ogs i Galicien .
Og jeg vil ikke afslutte dette indlg - selvom jeg ved , at det ikke lige prcis er det emne , man taler om i dag - uden at gre opmrksom p dette srdeles alvorlige problem .
<SPEAKER ID=290 LANGUAGE="EN" NAME="McCartin">
Hr. formand , som en politiker , der reprsenterer en meget landlig valgkreds , der er meget afhngig af landbruget , vil jeg gerne sige , at resultatet af Berlin-topmdet om Agenda 2000 ikke var s skuffende for mig selv eller min valgkreds , som vi frst troede .
Fischler-forslagene kastede en mrk skygge over det landlige Europa , da de frst kom frem , men da det kom til stykket , mtte vi sige , at resultatet , sknt det ikke er fuldstndigt tilfredsstillende , bestemt ikke p nogen mde er katastrofalt .
<P>
Det , at vi planlgger at bruge flere penge p det landlige Europa , svel som den kendsgerning , at der bliver frre personer beskftiget i landbruget , sikrer , at de personer , der er beskftiget i landbruget , fr en garanteret minimumslevestandard i de nste syv r .
<P>
Jeg hber , at det vil blive gjort klart for alle til enhver tid , at de indrmmelser , der forventes af os i WTO-forhandlingerne , er blevet givet , og at vi ikke vil stille flere indrmmelser til Europas landmnd i sigte , fr den nuvrende syvrsperiode er udlbet .
Vi har haft MacSharry-reformen og endnu en del af den nu .
Landmndene har vret traumatiseret af faldet i deres indkomst , s jeg hber , at dette er det sidste .
<P>
Jeg vil gerne sige til hr . Fischler , at selvom hans budskab ikke var nemt at slge , gjorde han en stor indsats for at forsge at forklare det for Europas landmnd .
Hans indsats er meget vrdsat , hans bestrbelser p at belre og informere og f offentligheden med , var prisvrdig .
<P>
Jeg var ikke lige s glad for resultatet af sprgsmlet om regionalpolitikken .
Vi nedtrapper regionalpolitikken .
Den region , som jeg tilhrer , bevarede sin ml 1-status , men ikke desto mindre er det kun reelt ml 1 i overgang , da det belb , den modtager under det nye ml 1 , faktisk er strkt reduceret i forhold til det belb pr. indbygger , der blev tildelt under det sidste program .
Under alle omstndigheder vrdstter ogs vi den indsats , der er blevet gjort af den afgende kommissr .
Hun arbejdede uhyre hrdt , ikke blot ved at besge de kriseramte omrder af Unionen , men isr i relation til Nordirland og alle de tvrnationale ordninger .
Hendes tilstedevrelse var meget vrdsat , og hendes samlede engagement over for hele sprgsmlet om regional udvikling er accepteret .
<P>
Endelig er der kun en person til stede her i aften , der vil skulle stemme i mit valg . Kommissr Flynn vil f mulighed for at stemme p mig .
Jeg vil gerne sige , at vi stter stor pris p alt det hrde arbejde , han - ja , og alle kommissrerne - har gjort .
<SPEAKER ID=291 LANGUAGE="FI" NAME="Pohjamo">
Hr. formand , jeg reprsenterer EU ' s nordstligste grnseomrde , Nordfinland .
Jeg gransker nu Agenda 2000 ' s indflydelse p dette omrde , som er afhngigt af landbruget , selvom produktionsforholdene er meget svagere end i de centraleuropiske landdistrikter .
I betnkningen om Unionens nordlige dimension er der et udsagn om , at den nordlige dimension iflge beslutningerne p Det Europiske Rds mde i Wien ogs skal vre med i enhver beslutningsproces , der har at gre med Unionens interne udvikling .
Desuden blev det p topmdet i Luxembourg besluttet , at landbrugets fremtid skulle sikres i hele EU-omrdet .
<P>
Hvorledes tager lsningerne i Agenda 2000 hensyn til disse synspunkter ?
EU ' s nordligste landdistrikter , som ogs er verdens nordligste , fik under forhandlingerne et par vigtige bevillinger til udjvning af de udgifter , der er forrsaget af den ugunstige natur .
Korntrringserstatning og grssttte er rigtige arbejdsredskaber , de skulle bare kunne fs i et tilstrkkeligt ml .
<P>
Strukturelle foranstaltninger er vigtige , men med dem alene kan man ikke lse de nordlige omrders rentabilitetsproblemer .
Markerne er dkkede af sne i april , om man s har 30 eller 200 ha .
Endnu i morges var der i min hjemstavn omkring 10 graders frost .
<P>
Den logik , man baserer hektarsttten p , er meget svr at forklare de nordfinske bnder .
Hvorfor skal man give dem , som fr det bedste udbytte , mange gange mere i sttte end dem , hvis udbytteniveau p grund af naturforholdene er mindre ?
Forhbentlig kommer der en ndring i den retning , som Parlamentet allerede har godkendt , eller niveauforskellene i hektarsttten bliver formindsket .
<SPEAKER ID=292 LANGUAGE="PT" NAME="Lage">
Hr. formand , tout est bien qui finit bien , som franskmndene siger s vist .
Vi er kommet nogenlunde godt frem efter en lang march .
Resultaterne er ikke perfekte , men p trods af de budgetmssige utilstrkkeligheder , den meget beskedne reform af den flles landbrugsordning og de uretfrdigheder og uligheder , der bestr , har vi i alle tilflde undget en alvorlig krise i Den Europiske Union , og EU vil i de kommende r kunne bevge sig fremad i tillid og stabilitet .
<P>
Denne proces er endt godt , den har fet en lykkelig afslutning for samhrighedslandene og for de fattigste regioner , hvortil struktursttten fra nu af faktisk srlig kommer til g .
Den er endt godt , kan jeg ikke undlade at sige , for mit eget land , der rligt vil modtage en gennemsnitlig struktursttte en anelse over gennemsnittet for perioden 1994-1999 .
Portugal og samhrighedslandene har sledes forudstningerne for udvikling og modernisering og for at nrme sig det europiske gennemsnit , sledes som det er ved at ske for mit eget lands vedkommende .
<P>
Derfor siger vi ja til de finansielle overslag , den institutionelle aftale og strukturpolitikken .
Vi vil gerne fremfre en hilsen og en tak til Rdet og det tyske formandskab for det arbejde , som det har udfrt , imod den skepsis , som omgav netop dette formandskab .
Og til fru kommissr Wulf-Mathies kan jeg med udnyttelse af den foregende talers ord sige , at hvis hun var opstillet til Europa-Parlamentet i Portugal , ville hun f mange stemmer fra portugiserne .
<SPEAKER ID=293 NAME="Formanden">
Hr .
Lage , jeg m sige , at De giver os et problem her , for hvis alle medlemmer fordobler deres taletid , bliver vi frst frdige kl . 4 i morgen tidlig .
<P>
Jeg har stor forstelse for de medlemmer , som er s uheldige kun at have et minuts taletid , men det er , hvad forhandlingen kan give .
<P>
Jeg bliver siddende , fordi jeg skal , men Parlamentets tjenestegrene kan ikke blive til kl . 4. Jeg vil anmode Dem om ikke at overskride Deres taletid .
Jeg ved , hvor svrt det er , for hvor meget kan man n at sige p et minut ?
Men det er ikke min skyld .
Bed Deres gruppe om at give Dem lidt mere tid .
I aften stter vi rekord : 30 talere med hvert et minut !
Hvordan skal jeg stoppe dem ?
Det har jeg det drligt med .
Men p den anden side , nr et minut bliver til to , bliver klokken hurtigt 3 om morgenen .
<SPEAKER ID=294 NAME="Fraga Estvez">
Hr.formand , jeg vil gerne sige , at Fiskeriudvalgets strste fortjeneste bestr i , at det for et r siden fremlagde forslag til Agenda 2000 , at det hurtigt fik diagnosticeret de alvorlige fejl , der var i forslagene om strukturpolitikken for fiskeriet , og at det umiddelbart fik udarbejdet en strategi , som blev stttet serist af alle ordfrerne for udtalelser , og naturligvis af hr . Arias Caete , som var ordfrer p omrdet .
<P>
Jeg br ogs sige , at der blev skabt enighed om nvnte strategi i vores udvalg gennem tre offentlige hringer , svel med alle reprsentanterne fra fiskerisektoren som med hver og en af de nationale fiskeriforvaltninger .
Og dette gav anledning til en seris betnkning , hr . Arias Caetes storartede betnkning , som har vret grundlag for forhandlingerne med Rdet .
Jeg finder , at denne betnkning har frt til et fremragende kompromis , som jeg glder mig over , og jeg takker isr for det frugtbare samarbejde , som der var mellem Parlamentet og Rdet .
Min tak omfatter ogs alle de tjenestemnd , som hjalp os med at n et kompromis , som indeholder tre af de vigtigste hovedml , som vi havde i Parlamentet : at rde over et juridisk instrument af horisontal karakter , at rde over et enkelt finansielt instrument , FIUF , og derudover at opn , at alle de finansielle strukturforanstaltninger en gang for alle kom med i basisforordningen .
<P>
Jeg mener , at dette har vret en af Parlamentets strste successer , men man m ikke af den grund glemme , at vi med hensyn til gennemfrelsesforordningen - og dette er anden del af betnkningen af Arias - skal sikre kontinuiteten af visse aktioner , for uden denne kontinuitet vil strukturpolitikken for fiskeriomrdet efter min mening miste en stor del af sin betydning .
F.eks. kontinuiteten i de aktioner , der gr ud p at opretholde en moderne , sikker og konkurrencedygtig flde , eller dem , der har vist sig at vre meget effektive instrumenter for fiskeripolitikken , f.eks. blandede selskaber med tredjelande , som Kommissionens forslag tmmer for indhold , nr de kan vre en fremragende model for samarbejde med tredjelande , som det sikkert vil vre tilfldet med Marokko i fremtiden .
<P>
Disse anmodninger afspejles meget fint i betnkningen af hr . Arias Caete , der med dette arbejde , som er hans sidste for Europa-Parlamentet , efterlader os et af de bedste og mest fyldestgrende fiskeridokumenter , som vi har haft lejlighed til at behandle .
Derfor beder jeg om , at man stemmer for denne betnkning .
<SPEAKER ID=295 LANGUAGE="SV" NAME="Lindqvist">
Hr. formand , jeg vil tale lidt om udviklingen i det nordlige Sverige , hvor jeg ogs selv kommer fra .
Der er meget alvorligt at sige om udviklingen i det nordlige Sverige .
At situationen er alvorlig , skyldes bl.a. , at store dele af bde den statslige og den private sektor nedlgges eller svkkes i denne del af Sverige .
I to tredjedele af omrdets kommuner er befolkningstallet faldet gennem de seneste r , og i forvejen er der en meget lav befolkningstthed p blot tre til fire personer pr. km2 .
Mange af arbejdspladserne inde i landet forsvinder , og kommunernes konomi er strkt belastet .
Regionalpolitikken fungerer ikke srlig godt - man kan ligefrem sige , at den fungerer skidt .
<P>
Da Sverige forhandlede om medlemskab af EU , fik vi et srligt mlomrde , ml 6 , netop for at sttte det indre Norrland .
Det skal nu lgges ind under ml .
1. P samme mde skal ml 5b , der handler om sttte til landdistrikter og skrgrde , lgges ind under ml 2 .
Vi hber nu , at disse mlomrder vil underg en positiv udvikling under de nye mlomrder 1 og 2 , s de allerede strkt belastede omrder i det nordlige Sverige og det nordlige Europa ikke rammes af en endnu strre affolkning og udflytning , end det allerede er tilfldet i dag .
Vi hber , at det kommer til at indg i kravene om , at de nye omrder under ml 1 og 2 skal have den del af de samlede ressourcer , som er ndvendig for en positiv udvikling i det nordlige Sverige .
<SPEAKER ID=296 LANGUAGE="EN" NAME="Malone">
Hr. formand , Irland har Europa-Parlamentet at takke for , at det sikrer ekstra finansiering til omrder , der befinder sig i krise .
Denne beslutning er srlig vigtig for Dublin .
Det kan ikke gentages ofte nok , at der i en ellers meget succesfuld by er lommer , der er strkt kriseramte .
Urban-initiativet vil gre det muligt at ivrkstte projekter i disse omrder , der kan tackle rodfstede problemer med langtidsledighed og bymssig forfald .
<P>
Rdet , og herunder den irske regering , fik ganske vist ikke genindfrt dette projekt .
Men det gjorde Parlamentet .
Det havde vi held til .
Det viser igen , hvor relevant Parlamentet er for almindelige mennesker .
<P>
Dette er min afskedstale , hr. formand .
Jeg vil gerne takke Dem og alle medlemmerne og give udtryk for , hvor stor en glde det har vret at arbejde her i Parlamentet i de sidste fem r .
Min kollega har talt om enden . Enden er nr .
Jeg hber , at jeg kommer tilbage .
Vi har et demokrati i Irland , en sjov form for demokrati . Det bestemmer , hvem der bliver valgt , og hvem der ikke gr det .
Vi har ikke noget listesystem .
Kommissr Flynn vil vre bekendt med det .
Jeg vil gerne takke den afgende Kommission , for i alle de ophidsede debatter , vi har haft , er der ingen , der er stoppet op for at takke de medlemmer af Kommissionen , der har arbejdet meget hrdt for Europas folk , de folk , som vi alle her har forsgt at reprsentere .
Vi har en meget god reprsentation af hrdtarbejdende kommissrer til stede her i aften .
<SPEAKER ID=297 LANGUAGE="NL" NAME="Oostlander">
Hr. formand , nr man ser p , hvor vi befinder os i behandlingen af udvidelsen , kan man konstatere , at Parlamentets standpunkter har haft stor indflydelse .
Politik har vret vigtigere end konomien ogs i den mde , hvorp Parlamentet har udtrykt og gennemfrer sin strategi med hensyn til ansgerlandene .
Det er gldeligt , at frtiltrdelsessttten primrt er rettet mod styrkelsen af de forvaltningsmssige og institutionelle kapaciteter i de pgldende lande , herunder den sociale dialog . Det er ogs et vigtigt punkt for samfundet i disse stater .
Demokratiet og retsstaten er grundstenene i EU .
De udgr hjertet og omfatter meget mere end kun acquis communautaire .
Den , der vil have denne retsstat , kan deltage , og hvis man ikke vil , kan man bare ikke vre med .
Denne klare holdning har spillet en stor rolle .
I Slovakiet , Rumnien og de baltiske lande har man taget meget til sig , selvom det er svrt at gennemfre de politiske kriterier i praksis .
Et godt eksempel herp er de russisktalende mindretals situation i Estland og Letland .
<P>
Decentralisering som mlstning hrer til de politiske og forvaltningsmssige kriterier , og det skal EU holde sig til .
Jeg er derfor glad for , at betnkningerne klart henviser til det punkt .
Hvor det er muligt , skal forvaltningsbefjelserne overdrages til regeringerne i ansgerlandene , som i vrigt allerede er involverede gennem samfinansiering .
Det er godt , at EU med hensyn til alt dette holder fast ved Phare-prioriteterne som en selvstndig strategi .
Dertil hrer ogs , at man tilstrber ansgerlandenes deltagelse i den europiske politiske union , som aftegner sig stadigt tydeligere ved at fokusere p politiske kriterier .
Ansgerlandene , hr. formand , er meget forskellige , og netop derfor skal de generelle retningslinjer og flerrsprogrammeringen udarbejdes pr. land og sektor .
Her er det landenes egen indsats , der tller , men det er ikke fair hele tiden at udarbejde ekstra krav til ansgerne p grundlag af vores egne nationale interesser .
Jeg henviser f.eks. til beslutningen om atomkraftvrket i Temelin i Tjekkiet , som er p dagsordenen i morgen .
Atomsikkerhed er vigtigt , men vi kan i tiltrdelsesprocessen ikke uden videre aftvinge lukningen af atomkraftvrker eller lgge pres p landene .
Tiltrdelsesbetingelserne m ikke bruges til at udligne bilaterale regninger .
<SPEAKER ID=298 LANGUAGE="EN" NAME="Howitt">
Hr. formand , i to rs forhandlinger om syv rs europisk regionalsttte er der naturligvis omrder , hvor vi kunne have nsket , at vi var net lngere , nemlig med klarere forpligtelser , med partnerskabet mellem lokale og regionale myndigheder , ja og med yderligere garantier om , at der vil blive foretaget udbetalinger i tide til de projektansvarlige , et srligt tal for social risikokapital , som de mindre , frivillige organisationer kunne nyde gavn af .
Ikke desto mindre er vores intentioner klare .
Jeg vil gerne understrege navnlig to ting , som Parlamentet har prsteret .
<P>
For det frste har vi ikke blot sikret , at fattigdom og forfald i byer for frste gang bliver behandlet direkte , men imod alle forventninger har vi ogs bevaret et bysamfundsinitiativ , der kan rettes mod de sm og mellemstore byer , der for nrvrende modtager mindre end 10 % af finansieringen .
<P>
For det andet har vi ogs , mens vi har bevaret en 5 % ' s sttteberettiget befolkning i fattige landdistrikter , haft held til at omfordele en del af sttten fra den flles landbrugspolitik fra budgetpost 1 , uden for landbruget , og budgetpost 2 , udvikling af landdistrikter .
<P>
Min egen region , Essex , i det stlige England har 18 bydistrikter blandt de 25 % mest kriseramte i Det Forenede Kongerige .
I Cambridgeshire Fens , der har deltaget i et program over hele East Anglia til GBP 50 millioner - 5 milliarder - men hvor 73 % af landsbyerne ikke har nogen fdevareforretninger , 74 % ingen daglige busforbindelser og ikke en eneste bank , giver disse beslutninger hb .
Men for Europa som helhed srger det for , at behovene blandt folk i alvorlig fattigdom og krise kan tackles samtidig med , at man hjlper store regioner , der lider under industriel tilbagegang .
Det er en aftale , som vi kan bifalde .
<SPEAKER ID=299 LANGUAGE="DE" NAME="Berend">
Hr. formand , kre kommissionsmedlemmer , kre kolleger , med denne debat er vi net til vejs ende med en lang diskussions- og beslutningsproces om reformen af struktur- og regionalpolitikken .
Man kan have forskellige meninger om de enkelte punkter , men n ting br man klart fremhve , nemlig at det faktum , at vi har overholdt denne tidsplan , er et enormt plus , s denne revision af strukturfondene i forhold til den fra 1994 kan f virkning i rette tid , og vi ikke ender i samme dilemma som for fem r siden .
<P>
Min gruppe har fra begyndelsen af arbejdet for en reform af struktur- og regionalsttten , som koncentrerer de konomiske midler , der er at gre med , p de regioner , der har det strste udviklingsbehov , men som samtidig giver medlemsstaterne et strre ansvar , isr dr , hvor hele regioner falder ud af EU ' s struktursttte .
<P>
Vi er glade for , at de nye ml 1-omrder fr 70 % af midlerne .
Dermed er der virkelig mulighed for en mlrettet sttte .
Vi beklager imidlertid , at det ikke er lykkedes at indfre landomrderne som et srskilt ml , som vi hele tiden har talt for .
Vi beklager ligeledes med hensyn til de nationale deltagelsesmuligheder , at udvlgelsen af ml 2-omrderne uden for de hrde kriterier ikke er overladt til medlemsstaterne , men fortsat er begrnset af kriterier og af Kommissionens godkendelsesforbehold .
<P>
Vi har altid plderet for , at man konsekvent skulle anvende et regionalt bruttonationalprodukt pr. indbygger p under 75 % af gennemsnittet for Fllesskabet som udvlgelseskriterium for de kommende ml 1-omrder .
Det er stort set lykkedes , selvom der undervejs hele tiden har vret risiko for at tale for fleksibilitet i denne sag .
Hvad angr samhrighedsfonden , er der delte meninger i min gruppe .
En del - isr kollegerne fra de sydeuropiske lande - gr ind for Kommissionens og Rdets forslag om at fremskrive samhrighedsfonden i den nuvrende form .
En anden del er af den opfattelse , at for de lande , som deltager i Den konomiske og Monetre Union , har samhrighedsfonden opfyldt sit ml og bidraget vsentligt til den nominelle konvergens .
Der er derfor ingen begrundelse for at opretholde den i dens nuvrende form .
<P>
Naturligvis kan man ikke f alt , hvad man drmmer om .
Der er stadig nsker , som ikke er opfyldt .
Men samlet set er kompromiset et skridt i den rigtige retning for den nste planlgningsperiode .
<SPEAKER ID=300 LANGUAGE="EN" NAME="Elles">
Hr. formand , de sidste f uger har vret nogle vellykkede uger for Europa-Parlamentet , for s vidt angr vores befjelser i henhold til Amsterdam-traktaten , med sprgsmlet om decharge for at f bedre kontrol med Kommissionens ledelse og ogs men ikke mindst afstemningen om statutten , som vi havde i dag for at undg , at en rdsbeslutning blev trukket ned over hovedet p os .
Men hvad med de finansielle overslag ?
<P>
Der er blevet gjort store fremskridt , og jeg vil gerne takke det tyske formandskab for det , det har gjort for at ge de finansielle overslag over for Berlin-topmdet .
Vi har gjort betydelige fremskridt ikke mindst med klassificeringen og den mde , hvorp vi kan f forlig for hele budgettet .
Men for mig og for min gruppe er der stadig en rkke mangler i relation til de finansielle overslag , sdan som de ser ud nu .
<P>
Det frste gr p en opstramning - ikke af kategori 1 og 2 , men af 3 , 4 og 5 , hvor der hersker tvetydighed i nogle af erklringerne , i noget af ordlyden , som br afklares .
<P>
For det andet har vi , hvad fleksibiliteten angr , i sandhed indfrt en opstramning i det finansielle overslag , men hvor vi ser , at der er en meget lille mulighed for fleksibilitet , hvor noget af det er blevet opslugt af Urban-initiativet under kategori 2 , og hvor vi ikke har nogen midler til at kunne bruge de parlamentariske befjelser , vi har i henhold til artikel 203 , s betyder det for mig , at der er blevet pfrt os et stramt korset for den budgetmssige disciplin , som er uhensigtsmssig for de kommende r .
<P>
Sidst i denne sammenhng er der ikke nogen generel revisionsklausul i forbindelse med dette finansielle overslag , som skal glde for de nste syv r . Der er ikke fastsat nogen dato for revision og er derved ikke nogen mulighed for Parlamentet eller den nye Kommission til sammen at kunne revidere det p en bestemt dato , uanset udvidelsen .
<P>
Sidst , men ikke mindst er der et problem , som jeg bemrker lige har vist sig .
Det kommer fra vores egen formand .
Hr. formand , jeg ville vre taknemmelig , hvis De ville undersge dette , for vores formand synes at vre mere opmrksom p indflydelser uden for Parlamentet end p de parlamentariske rettigheder , nr han krver , at afstemningen om de finansielle overslag br foreg med simpelt flertal frem for med kvalificeret flertal , selvom formanden for Budgetudvalget faktisk sagde , at det skulle ske med kvalificeret flertal .
Jeg ville stte pris p , hvis dette kunne vre afklaret i morgen , for ellers vil der vre en kraftfuld modstand her i Parlamentet mod det , som jensynligt vil blive plagt det af formanden .
<P>
Hvad Parlamentet selv angr , m jeg s endelig sige , at jeg tror , at vi risikerer at komme til at vre foruden en strre fleksibilitet og derved vil vi f det , jeg kalder bureaukratens drm om at vre i stand til at bruge penge uden at have en effektiv parlamentarisk kontrol i en lang periode .
Vi br fortstte med at forhandle og komme frem til en god aftale med Rdet s snart , som vi overhovedet kan , formentlig i det tidlige efterr samtidig med aftalerne om statutten .
P denne mde vil vi sikre , at de parlamentariske rettigheder bliver bevaret p rette mde , og at vi samtidig bevarer den kontinuitet , som vi br i budgetprocessen .
<SPEAKER ID=301 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Rojo">
Hr. formand , med denne aftale vil det spanske landbrug miste ESP 100.000 millioner om ret , og det vil g 5 % ned i landbrugsindkomster .
Det gr ud over de sm landmnds interesser , som m se p , hvordan de skal konkurrere med de store multinationale selskaber under ulige vilkr .
Indkomsten fra markafgrderne vil falde med ESP 40.000 millioner , hvoraf 23.000 millioner vedrrer kornafgrder .
<P>
Loyola de Palacio har holdt skjult , at de 550.000 t , der udgr stigningen i mlkekvoten , ikke har ret til prmie , og for oksekdet vil stigningerne ikke kompensere for den aftalte prisnedsttelse p 20 % , hvilket vil forrsage en indkomstnedgang inden for denne sektor p ca . ESP 30.000 millioner .
<P>
Hr. formand , for det spanske landbrug er dette en drlig aftale for Europa og en drlig aftale for Spanien , og vi vil derfor stemme nej .
<SPEAKER ID=302 LANGUAGE="DE" NAME="Schrder">
Hr. formand , for ikke at komme under tidspres vil jeg gerne have lov at indlede med noget , som man normalt gr i slutningen af et indlg , jeg vil nemlig gerne inderligt takke fru Wulf-Mathies for det konstruktive samarbejde med Parlamentets Regionaludvalg .
<P>
P nuvrende tidspunkt er alt i og for sig blevet sagt mindst en gang her i Parlamentet om det emne , som vi behandler i dag .
Jeg vil gerne bede kollega Langen om ikke at komme med tilrb .
Der er imidlertid en omstndighed , som ikke er blevet ppeget , som den efter min mening br , nemlig , at vi br genopdage markedskonomien , hvis vi nsker , at Central- og steuropas folk , de nye demokratier i Central- og steuropa en dag skal n et niveau , s de kan blive medlemmer af Den Europiske Union .
Hvis vi virkelig er solidariske eller nsker at vre det , er det ikke nok at uddele penge .
Jeg ved , hvad jeg taler om , for jeg kommer fra en del af Tyskland , som modtager betragtelige summer fra Den Europiske Union og fra den vestlige del af Tyskland .
Men det er ikke nok i sig selv .
Det , det handler om , er , at markedskonomien bliver modtaget mentalt .
Hvis vi virkelig vil vre solidariske , skal vi hjlpe befolkningerne i Central- og steuropa med at genopdage dette instrument .
Det betyder imidlertid , at vi frst m begynde i Den Europiske Union med virkelig at tage denne markedskonomi til os igen .
De har sikkert ikke noget imod , at jeg ikke udnytter mine to minutter .
<SPEAKER ID=303 LANGUAGE="DE" NAME="Schierhuber">
Hr. formand , kre kommissrer , kre kolleger , Agenda 2000 har holdt os beskftiget i mange mneder og har krvet af alle involverede , synes jeg , en stor indsats .
Derfor vil jeg gerne indlede med at takke alle fra Parlamentet , Kommissionen og Rdet for det arbejde , de har ydet .
Vi mtte gennem utallige forhandlingsrunder for at n frem til et acceptabelt kompromis .
Det lykkedes Parlamentet at opretholde sin aktive medvirken og indflydelse p diskussionen til det sidste .
<P>
Vi har altid bekendt os til en videreudvikling af den flles landbrugspolitik og politikken for landomrderne .
Der er afstukket vigtige retningslinjer for den kommende udformning af den europiske landbrugspolitik .
Jeg vil f.eks. gerne pege p udvidelsen af politikken for landomrderne som anden sjle af landbrugspolitikken .
<P>
Det betyder , at en rkke vigtige foranstaltninger inden for kologiseringen virkelig kan fortsttes .
Landmndenes miljinitiativer kan sikres p langt sigt , og der kan gives yderligere sttte til landmnd i bjergomrder og ugunstigt stillede omrder .
Jeg er glad for , at de enkelte medlemsstater fr mulighed for at vre med til at udforme ordningerne .
Det lykkedes ganske vist ikke at forhindre , at interventionspriserne for oksekd og korn blev sat ned , men man kan takke Europa-Parlamentets indsats for , at reduktionen ikke blev s stor , som det oprindeligt var foreslet af Kommissionen .
<P>
Jeg beklager , at der ikke er opnet enighed om reformer p mlkeomrdet .
For mig er det imidlertid afgrende , at mlkekvoteordningen viderefres , ogs ud over r 2008 , og igen med henblik p sttten til ugunstigt stillede omrder .
<P>
Hvad angr det horisontale omrde , kan jeg aldrig g ind for en degressionsmodel for de direkte betalinger .
Principielt vil jeg gerne sige , at det kompromis , der allerede er udarbejdet af Kommissionen , Rdet og Parlamentet , har givet resultater , som jeg kan acceptere .
Den afsluttende afstemning , som Parlamentet skal gennemfre , br ikke p nogen mde true resultatet .
Det er nu op til de enkelte medlemsstater at udnytte de nationale spillerum bedst muligt , og der er en rkke muligheder for at tage srligt hensyn til de nationale sregenheder .
De br ogs kunne gennemfres til gavn for vores landmnd og ogs for at genskabe og fastholde arbejdspladser i landomrderne .
<P>
Europas landmnd og dermed vores europiske kulturlandskab m ikke ofres for verdensmarkedet , vi krver derimod fair betingelser for det europiske landbrug , ogs ved de kommende WTO-forhandlinger .
<SPEAKER ID=304 LANGUAGE="EN" NAME="Gillis">
Jeg vil ogs gerne takke Kommissionen , de tilstedevrende kommissrer og alle andre , der har arbejdet s hrdt i den periode , jeg har vret her i Parlamentet .
<P>
Min gruppe , PPE-gruppen , kan kun bemrke sig resultatet af Berlin-topmdet , og selvom det udgr en betydelig forbedring i forhold til det oprindelige kommissionsforslag , befinder det sig stadig langt fra det , som producenterne har brug for .
<P>
Det lfte om fuld kompensation for prisfald , der blev afgivet i 1992 , er ikke blevet honoreret i beslutningerne i Agenda 2000 , og mens landmndene lider under meget lavere priser , fortstter omkostningerne i forbindelse med den flles landbrugspolitik med at stige .
Og hvad der er vigtigere , forbrugerne betaler fortsat mere og mere for deres mad .
<P>
Jeg er fuldt ud klar over det absolutte krav , der skal bane vejen for udvidelsen af Unionen mod st og sikre et tilfredsstillende resultat af den nste WTO-runde .
Men det er ikke acceptabelt , at s mange landmnd ikke bliver givet noget andet alternativ end at opgive landbruget , fordi det er umuligt at opn en rimelig indkomst .
Affolkningen af landdistrikterne er i fuld gang til trods for alle foranstaltningerne til udvikling af landdistrikterne .
Som jeg gentagne gange har sagt , kan de fleste projekter til udvikling af landdistrikter ikke lykkes uden landbrugskerneaktiviteten , for de kan ikke klare sig alene .
<P>
Jeg anerkender , at det er vanskeligt for kolleger fra andre medlemsstater at erkende , hvor meget landbrugsindkomsterne er faldet i mit land , Irland , hovedsagelig som flge af , at Irland er strkt afhngig af eksportmarkederne bde i EU og i tredjelande .
90 % af vores samlede oksekdsproduktion og 80 % af vores mlkeproduktion eksporteres .
BSE-krisen i Det Forenede Kongerige har nsten ruineret vores eksportmarkeder .
Da forbruget falder strkt , og andre lande er selvforsynende med deres egen produktion og ikke importerer , har den russiske konomis sammenbrud svkket et skrbeligt marked yderligere .
<P>
Forslagene til en landbrugsreform er , selvom de udgr en forbedring i forhold til Kommissionens oprindelige forslag , ikke nogen lsning p langt sigt .
Hvis vi mener det alvorligt , nr vi siger , at vi vil beskytte den europiske landbrugsmodel med alle dens begrnsninger og ekstra omkostninger , og nr vi siger , at vi vil bevare den landlige natur , m vi vende tilbage til priser , der p en eller anden mde er baseret p eller forbundet med produktionsomkostningerne .
nsker vi pulserende , levende og velholdte landdistrikter , eller nsker vi en kmpemssig nationalpark uden mennesker - og isr uden unge mennesker ?
Jeg tror , at det er den vej , Agenda 2000 vil fre os , hvis vi ikke med det samme fremstter en rkke ndringer .
<SPEAKER ID=305 LANGUAGE="DE" NAME="Glase">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil fre Dem ind p et andet vigtigt omrde , vk fra landbruget og over til socialpolitikken .
Under frstebehandlingen af Den Europiske Socialfond kunne jeg med tilfredshed konstatere , at vi fr en programagtig retning i fonden , som vil give en stor effekt i de pgldende ml og omrder .
Nsten alle vores ndringsforslag er blevet indarbejdet af ordfreren .
ESF vil grundlggende fortsat have et arbejdsmarkedspolitisk sigte . Det har PPE-gruppen lagt srlig vgt p .
Sttte fra ESF giver kun mening , hvis der vokser bredygtighed ud af projekterne , og mlgrupperne faktisk ns .
PPE-gruppen er indforstet med den flles holdning til ESF .
<P>
Vi nsker en hurtig og gnidningsls indfrelse af den nye ESF nste r uden tidsspilde og med rettidig og plidelig planlgningssikkerhed for projektarrangrerne og medlemsstaterne .
Derfor afviser vi kategorisk en tredjebehandling og stemmer imod samtlige ndringsforslag , som ville fre til en sdan .
Jeg kan som skyggeordfrer g ind for de ndringsforslag , som er opstet som et kompromis fra rdsforhandlingerne , hvis vi fra Rdets og Kommissionens side fr bekrftet , at disse ndringer virkelig vil blive indarbejdet , og der sledes ikke opstr risiko for en tredjebehandling .
<P>
Vores borgere forventer , at vi sttter udviklingen i deres regioner hurtigt , praktisk og ubureaukratisk .
Vi giver de pgldende medlemslande en fond i hnden , som de ikke br belaste og vanskeliggre med ekstra reglementer , men som de i ordets sande betydning kan anvende mlrettet .
<SPEAKER ID=306 LANGUAGE="DE" NAME="Langen">
Hr. formand , vi springer noget i denne debat .
Det er egentlig ikke passende , men jeg springer igen , nemlig til emnet markedsordning for vin .
I den store pakke i Agenda 2000 , den landbrugspolitiske del , er der jo meget at anke over . Det har vi hrt .
P t punkt m man rose Kommissionen - hr . Fischler var lnge om at fremlgge et s godt forslag , De ngtede jo i lang tid at trkke det gamle forslag tilbage - rdsformandskabet , hr .
Funke , ogs kollegerne i Parlamentet . Vi har i fllesskab fet gennemfrt en fornuftig reform af markedsordningen for vin , og jeg tror , at efter en sdan debat br der jo ikke kun kritiseres , men ogs roses .
Det er srgeligt , at vi m holde det sidste nattemde i denne valgperiode uden vin . Hr .
Funke var jo til stede , da den tidligere forbundskansler Helmut Kohl p den tyske vindag udrbte parolen for den kommende vinavlspolitik : Der skal drikkes noget mere .
Et citat fra tidligere tider !
<P>
Jeg vil imidlertid gerne komme tilbage til sagen .
I denne reform af vinmarkedet fik vi gennemfrt Parlamentets krav , og jeg kan kun gentage , at det ville vre godt , hvis Parlamentet fremover kunne vre med til at trffe beslutninger , for studehandler er vi lige s gode til som Rdet .
Det , der er kommet ud af markedsordningen for vin , er i hvert fald rosvrdigt .
Det drejer sig om korrekturer af destillationsbestemmelserne , af nyplantningsrettighederne .
Medlemsstaternes eget ansvar styrkes .
Der bliver mulighed for europadkkende brancheorganisationer .
Reformen omfatter EU-finansierede programmer til omstrukturering og sortsomstilling , til modernisering af produktionsteknikkerne .
Rdets kompetence bevares .
Vi vil jo ikke give Kommissionen for mange kompetencer , f.eks. i forbindelse med etiketteringsbestemmelserne og de nologiske metoder .
Her drejer det sig alts om at bevare de traditionelle dyrkningsmetoder i Europa .
Det har hr . Fischler ogs indset og stttet det med handling .
Vi er alts tilfredse med denne reform , og jeg synes , det var en storartet prstation fra Parlamentets side , at der blev opnet bred enighed om markedsordningen for vin .
<P>
Kun den , som kender striden i de sidste fem r her i Parlamentet om markedsordningen for vin , kan vurdere , hvor stort et fremskridt der var tale om .
Jeg vil gerne takke Dem alle , og jeg hber , at vi i den nste valgperiode , hvis ikke allerede i aften , vil f lejlighed til at skle i et glas vin p denne succes .
<SPEAKER ID=307 LANGUAGE="FI" NAME="Otila">
Hr. formand , omrdepolitikken er central for en retfrdig udvikling inden for Den Europiske Union .
Unionens strukturpolitik spiller en vsentlig rolle som supplement til det nationale udviklingsarbejde .
Lige s vigtigt som sprgsmlet om , hvor meget Unionen kan sttte med , er det , hvorledes sttten anvendes .
I sidste ende er det medlemslandene , der har ansvaret for , hvor fornuftigt der handles .
En omrdepolitik , der forvaltes ud fra klare principper , forger ogs den nationale tillid til Unionens virke og til , at der kan opns resultater .
<P>
EU ' s strukturpolitiks kraftressourcer br rettes mlrettet mod at befordre investeringer , som sttter oprettelsen af rigtige arbejdspladser .
Udgangspunktet skal vre en konsolidering af forudstningerne for beskftigelse og velstand i de forskellige dele af kontinentet .
Omrdernes udviklingspolitik skal vre helhedsbetonet , inspirerende og den skal fremme foretagsomhed .
<P>
Slutkonklusionen i Agenda 2000 er et godt europisk kompromis .
Skabelsen af forhandlingsresultater i en situation , hvor Kommissionen netop er afget , er et bevis p Unionens handlekraftighed .
Unionen kan lyknske sig selv med gennemfrelsen af reformpakken .
<SPEAKER ID=308 LANGUAGE="PT" NAME="Costa Neves">
Hr. formand , rede kommissrer , kre kolleger , som alle kompromiser har ogs det , der blev opnet i Berlin , sine plusser og minusser .
Lad os springe de mange positive aspekter over .
Samtidig med , at jeg mener , at man altid kan formindske de negative virkninger , vil jeg fremhve tre : reformen af den flles landbrugspolitik , som jeg tilskriver den svage udformning af begrebet  udvikling af landdistrikter  , thi de tilgodesete og de ikketilgodesete er stadig de samme ; nedbringelsen af den offentlige deltagelse i profitskabende private projekter , der ved at skade virksomhederne skader beskftigelsen ; koncentrationen af bevillingerne i den kommende fllesskabsramme til de frste r , hvilket sammen med de midler , der overfres fra den nuvrende , vil skabe vanskelige betingelser for strukturfondudnyttelsen , eftersom manglende anvendelse betyder tab .
<P>
Til disse generelle aspekter vil jeg gerne fje et , der er vsentligt for mig selv : den manglende praktiske anerkendelse af de yderste randomrder .
Efter rs arbejde for at f dem anerkendt i Amsterdam-traktaten er det bittert at se , at de ignoreres i Agenda 2000 .
<SPEAKER ID=309 LANGUAGE="NL" NAME="Peijs">
Hr. formand , man kan sige , at vi i sidste jeblik er i gang med at reformere strukturfondene .
Det er i sidste jeblik , for klokken er 22.45 , og Parlamentet er stadigvk i fuld gang sammen med Rdet , hvilket jeg har respekt for , hr. rdsformand . Jeg har aldrig oplevet , at Rdet var til stede i Parlamentet indtil klokken 22.45. Det har jeg respekt for , og det m ogs godt blive sagt .
<P>
Hr. formand , vi har nu i mere end et r vret i gang med reformerne af strukturfondene i den kommende periode .
Det er nu p hje tid at give vores endelige godkendelse , for kun da kan projekterne starte i tide , og jeg er imod alle udsttelser .
Jeg er derfor glad for , at Rdet og Parlamentet efter det , jeg har hrt i dag , er blevet enige om en rkke ndringsforslag til Den Europiske Socialfond , som var lige ved at fre til en uacceptabel udsttelse .
<P>
Hr. formand , i november slog jeg til lyd for at fortstte det flles initiativ Urban for ogs de mellemstore og sm byer uden for mlomrderne , de omrder , som ofte er svage , slle og elendige , har problemer .
Jeg har oven i kbet slet til lyd for at udarbejde et nyt flles initiativ , som skulle vre i stand til at reagere fleksibelt p uventede , alvorlige konomiske kriser .
Jeg mener , at vi i en tid , hvor vi lever i Euroland , har brug for sdan noget , hvis man sammenligner det med USA .
<P>
Parlamentet stttede begge initiativer . Rdet derimod ville kun have tre , og vi havde allerede tre .
De to var alts overfldige .
Men p grund af traktatndringerne fra Amsterdam-topmdet skulle der imidlertid tages hensyn til Parlamentets nsker , og vi har heldigvis opnet et kompromis .
Urban og Restruct er blevet lagt sammen til et nyt Urban .
Den Europiske Regionalfond skal nu bidrage til at lse de konomiske og sociale problemer i kriseramte byer og bydele med henblik p en varig udvikling .
Det er jeg glad for , og det ville vre en god ting , hvis Kommissionen fik flere penge til dette initiativ .
Jeg har allerede hrt om den nye fordeling , fru kommissr , og jeg er Dem taknemmelig for , at ogs de innovative foranstaltninger har fet flere finansielle midler .
<P>
Hr. formand , jeg har lige en bemrkning til kommissren .
Som ordfrer for decharge for 1997 for fondene vil jeg pege p det problem , at et land som f.eks. Nederlandene altid kommer drligt frem i beretningerne fra Revisionsretten , fordi det har en mere njagtig mde at rapportere p end alle de andre lande .
Vil De vre s venlig at undersge systemerne , s Nederlandene ikke altid kommer s negativt frem i nyhederne ?
<SPEAKER ID=310 LANGUAGE="ES" NAME="Fabra Valls">
Hr. formand , i fem r har jeg i Budgetudvalget hrt og lrt , at den eneste mulighed for at udarbejde et godt budget og udnytte alle mulighederne bestr i at opn en interinstitutionel aftale , som sikrer de finansielle overslag i syv r .
<P>
I dag har vi her hrt nogle forslag , som gr ind for , at man opsiger den interinstitutionelle aftale , og som flge heraf vil vi ikke f nogle finansielle overslag .
<P>
Hr. formand , jeg finder ikke , at den budgetnedskring , som fandt sted i Berlin , og hvis vi tager den sidste forhandling og den fleksibilitet , som Rdet har accepteret , i betragtning , gr det berettiget at bringe hverken strukturfondene eller Samhrighedsfonden i alvorlig fare .
Hvis der ikke kommer nogle endelige aftaler mellem Rdet , Kommissionen og Parlamentet , er jeg bange for , at det eneste , vi gr , er at forge den eksisterende EU-skepsis .
<SPEAKER ID=311 LANGUAGE="DE" NAME="Langenhagen">
Hr. formand , den europiske fiskerisektor befinder sig i en vanskelig situation , og den kommende strukturpolitik tager i videst muligt omfang hjde for dette .
Denne indrmmelse , hr. minister Funke , kommer jeg gerne med i dag , men fiskeriet er en relativt svag gren i den europiske konomi og har brug for srbehandling , isr fordi der i de egne , som er afhngige af fiskeriet , for det meste ikke findes nogen alternative arbejdspladser .
Det har heller ikke vret muligt at gennemfre vores oprindelige krav om vores eget ml 4  landomrder  med separat behandling af de omrder , der er afhngige af fiskeriet .
<P>
For fremtiden vil det alts vre sdan , at et og samme projekt i de forskellige mlomrder stttes fra forskellige kasser , idet ml 1-omrder vil vre klart bedst stillet .
Der er derfor risiko for , at virksomheder fra de nye ml 2-regioner vil udvandre til ml 1-regioner , ene og alene fordi stttebetingelserne er bedre dr .
Hjemme hos mig i Cuxhaven-Bremerhaven har vi dette damoklessvrd hngende over hovedet , og en sdan konkurrenceforvridning m ikke vre resultatet af europisk strukturpolitik .
Hr . Funke og fru Wulf-Mathies , her tror jeg , der ligger en vigtig opgave .
<P>
Til slut vil jeg gerne takke alle , som har hjulpet med til , at vi fortsat beholder et selvstndigt fiskeriudvalg i Europa-Parlamentet .
Det er ogs en grund til , at jeg glder mig til den nye valgperiode .
<SPEAKER ID=312 LANGUAGE="DE" NAME="Gnther">
Hr. formand , kre kommissrer , hr. formand for Rdet , jeg vil gerne kort vende tilbage til betnkningen af kollega Barn Crespo og konstatere , at vi forbereder os p en udvidelse , som er kendetegnet ved , at der str en rkke lande uden for vores dr , som vi ikke havde troet det muligt om for 10 r siden .
Diktaturer er ogs tidligere blevet foretrukket ved optagelse i Den Europiske Union , hvis de da kunne ndre deres regering til et demokrati og fandt vejen derhen .
Hvis det var sdan tidligere , skal det s sandelig ogs vre sdan fremover .
<P>
Kollega Hatzidakis henviste i sit indlg til , at vi udover transformationslandene i Central- og steuropa ogs har en  i Middelhavet , og han talte om Cypern , som ogs tnker p optagelse .
Jeg vil gerne inddrage den anden  i Middelhavet i samtalen , nemlig Malta .
De to er falder ikke ind under de initiativer , som glder for forberedelsen af de andre landes tiltrdelse , men dette land har ligesom Cypern en geostrategisk betydning .
Det har et stabilt demokrati , og begge lande har ganske vist fet forlnget den fjerde finansprotokol med et r , men strukturerne for en frtiltrdelsesfase er ikke til stede , og hvis man her tnker p en slags mini-Phare , vil jeg bede om , at Kommissionen snarligt ridser de perspektiver op for disse kandidater , under hvilke de kan indlede deres frtiltrdelsesfase , s de kan f planlgningssikkerhed p lige fod med de andre , for netop vi fra de store medlemsstater i Den Europiske Union br ogs fle os ansvarlige for de sm kandidater .
<SPEAKER ID=313 LANGUAGE="DE" NAME="Schiedermeier">
Hr. formand , mine damer og herrer fra Kommissionen , hr. formand for Rdet , Agenda 2000 er blevet diskuteret lnge , og der er blevet kmpet lnge om den .
Resultaterne foreligger i dag .
Som jeg ser det , er vinderne medlemsstaterne i Samhrighedsfonden , isr de tre , som efter vores mening egentlig ikke skulle have vret med mere , ml 1-omrderne , som fr endnu flere midler end hidtil , i det nye ml 2 , byomrderne , fru kommissr , som sgar ogs fr fllesskabsinitiativet Urban , og tiltrdelseskanditaterne , hvor jeg bare hber , at det ikke bliver markedskonomi , som kollega Schrder sagde , men social markedskonomi .
<P>
Bifald
<P>
Taberne er helt sikkert landomrderne og i srlig grad grnseregionerne til tredjelande .
Nr jeg ser p kommissren og de to kommissrer her foran , s forstr jeg ogs , hvorfor der ikke er taget srligt hensyn til grnseregionerne til tredjelande .
De kommer ikke fra disse omrder .
<P>
Tilrb
<P>
Tre kilometer fra grnseregionen har jeg ladet mig fortlle !
Kriteriet arbejdslshed , fru kommissr , det har vi diskuteret lnge , er stadig op til 50 % .
Men 50 % er blde kriterier .
Problemet er , at man godt kan have f arbejdslse , men at der alligevel godt kan vre drlig infrastruktur og f kvalificerede arbejdspladser , og de unge , som er veluddannede , udvandrer s eller pendler .
Det kan vi ikke have .
Et vigtigt punkt , som er negativt , og hr. kommissr Fischler kom selv ind p det i dag , er naturligvis loftet over landbrugsudgifterne .
Det frer naturligvis til , at der vil vre endnu frre midler til rdighed i landomrderne , isr i de omrder , hvor vi har presserende behov for dem .
<P>
Jeg vil ikke lgge skjul p , hvor positivt det er , at vi nu har et sikkerhedsnet i de gamle 5b-omrder , fru kommissr , at vi har fet overgangsfrister , hvilket ikke var nogen selvflge , og at fllesskabsinitiativerne Interreg og Leader har fet flere midler end hidtil .
Det m man retfrdigvis sige .
Jeg tror ogs , vi fr nytte af Equal .
<P>
Dette var min sidste tale i Europa-Parlamentet .
Jeg takker Dem for det gode samarbejde , takker ogs medarbejderne hjerteligt og isr tolkene , som nok har haft deres vanskeligheder ind i mellem med mit bayriske !
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=314 NAME="Formanden">
Hr . Schiedermeier , her bringer De mig ogs i en vanskelig position .
Jeg tnkte p Dem og andre medlemmer , der mske i aften afslutter en lang periode med et meget regelmssigt fremmde her i Parlamentet , og vi br vise dem den re , de fortjener .
<P>
Men De har givet udtryk for dette , og jeg mener ogs , Prsidiet br udtrykke sin anerkendelse af Deres regelmssige fremmde her i Parlamentet og hele Deres indsats , og det samme glder andre medlemmer , som ogs fortjener at blive ret .
<SPEAKER ID=315 LANGUAGE="PT" NAME="Cunha">
Hr. formand , jeg vil gerne bruge 10 sekunder af min kostbare tid til at hilse bde Dem og de kommissrer , der er til stede , og ikke mindst takke Dem alle for , at De s stoisk bliver her sammen med os s sent p aftenen .
<P>
Med hensyn til de finansielle overslag anser jeg det for afgrende , at Europa-Parlamentet godkender den ramme , som er blevet fastlagt i Berlin .
Hvis det ikke bliver tilfldet , vil vi skabe en enorm forvirring og ustabilitet i gennemfrelsen af Fllesskabets politikker , og vi kan ligefrem risikere at forvride de fundamentale elementer i Agenda 2000 .
<P>
Hvad angr den flles landbrugspolitik , vil jeg gerne understrege , at den endelige aftale blev vsentlig bedre end aftalen i Bruxelles .
Imidlertid endte aftalen i Berlin meget langt fra Europa-Parlamentets synspunkter .
Den flles landbrugsordning er ikke blevet udlignet i tilstrkkeligt omfang i retning mod lighed og samhrighed , de mindre gunstigt stillede og fjerntliggende regioner trues stadig af affolkning og rkendannelse , der er ikke blevet skabt betingelser for i praksis at implementere den europiske landbrugsmodel , og der er ikke skabt betingelser for , at EU kan optrde offensivt i den kommende forhandlinger i WTO .
<P>
Hvad angr Portugal , beklager jeg dybt , at nogle af de vigtigste srforhold for vores land ikke er blevet taget i betragtning .
For det frste , fordi konsekvenserne af udvidelsen ikke blevet taget i betragtning , nr det nu er pvist , at den portugisiske konomi er den langt mest srbare over for konkurrencen fra de fremtidige partnere .
For det andet , fordi det portugisiske landbrugs srlige forhold ikke er blevet anerkendt , ligesom der heller ikke er sket forhjelse af de forskellige typer af produktionskvoter , hvor Portugal er det land , der har strst underskud i EU , eller er sket tildeling af de gede overrislingskvoter , som skal til , da overrisling i Portugal , som har det mest tilbagestende landbrug i EU , er afgrende for , at dets landbrug kan blive moderniseret .
<SPEAKER ID=316 LANGUAGE="EN" NAME="Gallagher">
Hr. formand , jeg vil begrnse mine bemrkninger til Arias Caete-betnkningen om strukturforanstaltningerne for fiskeriet .
Nr man udtnker strukturforanstaltninger for det nye rtusinde i denne sektor br det gennemgende ml vre at holde dem s enkle og s sammenhngende som muligt for at sikre , at de er fleksible nok til at kunne reagere p konkrete regionale behov i fiskerisektoren og inden for omrder , der er afhngige af fiskeriet , eller hvor der mtte vre betydelige fiskerisamfund .
<P>
Kommissionens oprindelige forslag om strukturforanstaltninger var uden at sige for meget komplekse , og p nogen omrder kunne de bestemt ikke anses for at vre sammenhngende .
F.eks. kunne et forslag om , at samme foranstaltning kunne finansieres fra FIUF for ml 1- og 2-regioner , men fra EUGFL ' s garantisektion , for andre regioner kun tilskynde til  finansieringsjagt  , hvorved fiskevirksomheder kunne finde p at flytte omkring inden for Fllesskabet blot for at kunne opn finansiering til deres srlige projekt .
Hvis der nogensinde har vret en opskrift p regional forvridning og forskelsbehandling mod traditionelle , lokale industrier , der med sandsynlighed ville skabe undvendig arbejdslshed i fiskerisektoren , var dette en sdan .
<P>
Selvmodsigelser i Kommissionens forslag om en omstrukturering af fiskerflden , der er underkastet reglerne om flerrige udviklingsprogrammer , der krver en national programmering , sammenlignet med ml 2-regionerne , som nu er underkastet regional programmering , kan kun tjene til at forvirre sagerne .
Den mindre gunstige omdefinering af kystomrder i ml 2 fra omrder , der er afhngige af fiskeri , og i ml 1 , som vil fjerne omrder , der ligger fjernt fra kysten , men som har behov for strukturfinansiering til sttte af akvakultur og forarbejdning mtte modgs og ndres , da dette er klart forskelsbehandlende .
<P>
Jeg m bifalde Kommissionens beslutning om at ndre sit forslag om at krve , at fiskerne skal kbe yderligere 30 % ' s tonnage , hvilket , hvis det var blevet til noget , kun kunne have vret beskrevet som en straffelov , der var udtnkt til at forhindre det meget presserende behov for en modernisering og fornyelse af flden .
Kravet om at droppe dette forslag blev med stor styrke presset igennem af Parlamentets Fiskeriudvalg , og den enstemmige holdning spillede ikke nogen beskeden rolle med at f denne beslutning ndret .
<P>
Jeg vil gerne give min sttte til , at Unionens fiskerisektor fr n eneste sammenhngende strukturpolitik .
Det er vsentligt at garantere , at alle regioner med fiskerisamfund fortsat har forbedret adgang til fiskeristrukturfonde uden nogen forsg p at reducere finansieringsniveauerne eller begrnse eller udelukke adgangen gennem get kompleksitet .
<SPEAKER ID=317 LANGUAGE="EN" NAME="Nicholson">
Hr. formand , der hersker ingen tvivl om , at Agenda 2000 vil medfre uhyre store forandringer i Den Europiske Union , det vre sig i landbrugs- svel som i regionalpolitikken .
Hvad regionalpolitikken angr , m jeg indrmme , at jeg er yderst skuffet over , at Nordirland ikke bevarer sin ml 1-status . Men jeg vil gerne hylde frsteministeren og vicefrsteministeren af den nordirske forsamling for deres sttte til mig , Rdet og Kommissionen , for jeg mener , at vi har net frem til en aftale , som vi kan leve med , og som vil vre god for Nordirland p langt sigt .
Det er jeg tilfreds med .
Det er et kompromis - et kompromis , der var godt for min region .
Men jeg mener , at der er et reelt behov for at refokusere , omrokere og revurdere og n ml , som det ikke har vret muligt for os at n fr og at sikre , at vi ikke blot fr valuta for pengene , men at vi ogs efterlader noget positivt bag os , hvor der har vret europiske penge involveret .
<P>
Hvad landbruget angr , vil forslagene ikke forbedre mine landmnds situation .
Det er en meget vanskelig situation , som landbruget befinder sig i for jeblikket , ikke blot i min egen region , men over hele Europa .
Lave indkomster har vret et uhyre stort problem .
Men vi i Europa m forsvare princippet om familielandbruget og ikke lade andre i resten af verden importere mad ind i vores omrde , der ikke lever op til vores standarder .
<P>
Dette er mit sidste bidrag i dette Parlament , men jeg nrer ethvert hb om at vende tilbage til et fremtidigt Parlament .
Jeg vil gerne takke Dem , hr. formand , Parlamentets tjenestegrene og kommissrerne .
Jeg forstr , at jeg p fredag vil have den store glde at hilse kommissr Kinnock velkommen i Nordirland .
Jeg forstr , at jeg vil have den store glde at skulle hilse kommissr Wulf-Mathies velkommen i Nordirland , inden valgperioden er overstet .
Jeg er blot ked af , at jeg ikke vil vre i stand til at hilse kommissr Fischler velkommen i Nordirland , inden valget er overstet , men hvis han skulle ndre mening , ville han vre yderst velkommen .
<P>
Det har vret en stor glde ikke blot at vre medlem af dette Parlament , men i de sidste 10 r har jeg fundet , at Parlamentet har gjort et uhyre godt stykke arbejde .
Og jeg siger til Dem , hr. formand , mange tusind tak .
Det kan godt vre , at De nogen gange er blevet kritiseret - vi bliver alle kritiseret , og hvad s !
De har vret en god formand .
<SPEAKER ID=318 NAME="Formanden">
Tak , hr . Nicholson for Deres venlige ord .
Vi er net til afslutningen af en marathonforhandling om Agenda 2000 .
Mere end 80 kolleger talte , om end nogle i meget kort tid .
Jeg havde al sympati .
Selvom jeg forsgte at vre en smule hrd p grund af den korte tid , vi har til rdighed , er vi stadig en halv time bagud i forhold til tidsplanen , hvilket betyder , at det vil blive et godt stykke over midnat , fr vi er frdige .
Jeg vil gerne takke alle deltagerne , for det frste formanden for Rdet .
En kollega bemrkede tidligere , at det var ret sjldent , at en rdsformand er med s sent om aftenen for at lytte udmattet til en meget udtmmende debat .
Kommissrerne har naturligvis vret mere vant til at sidde med sammen med os til sent ud p ntterne .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=11>
Vilkr for udvelsen af Kommissionens gennemfrelsesbefjelser
<SPEAKER ID=319 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( 4 0169 / 99 ) af Aglietta for Udvalget om Institutionelle Sprgsml om forslag til Rdets afgrelse om faststtelse af de nrmere vilkr for udvelsen af de gennemfrelsesbestemmelser , der tillgges Kommissionen ( KOM ( 98 ) 0380 - C4-0501 / 98-98 / 0219 ( CNS ) ) .
<P>
Formanden for Udvalget om Institutionelle Sprgsml trder i stedet for ordfreren , fru Aglietta .
<SPEAKER ID=320 NAME="De Giovanni">
Hr. formand , som De sagde , er jeg stedfortrder for fru Aglietta , der ikke havde mulighed for at vre iblandt os i aften , og jeg vil gerne indlede min redegrelse om komitologi med at takke Adelaide Aglietta og anerkende hendes omhyggelige og vigtige arbejde .
Det er et kompetent , fint , skarpsindigt og effektivt arbejde , der naturligvis har fet sttte fra hele sekretariatet i Udvalget om Institutionelle Sprgsml , ikke mindst fra Patrizia Prode , og som har nydt godt af Monica Frassonis uafbrudte assistance . Hvorfor gr jeg opmrksom p dette ?
Det er der en meget simpel grund til , nemlig at komitologi er et helvede , hvilket vi alle sammen er klar over .
Det er et problem , der tilsyneladende er teknisk , men som i virkeligheden er dybt politisk , da det drejer sig om kontrollen med gennemfrelsen og om ansvaret for kontrollen med gennemfrelsen .
<P>
Det har altid vret et alvorligt problem , som Europa-Parlamentet ofte har vret mistroisk over for , ogs fordi det ikke altid stod klart , hvem der havde ansvaret , og hvordan det var muligt med nogen som helst kontrol og nogen som helst information fra Europa-Parlamentets side .
Jeg m sige , at denne mangel p kontrol og information er blevet stadig mere utlelig , efterhnden som den flles beslutningssprocedure er blevet mere omfattende .
Man br efter min mening altid tage hjde for den ttte forbindelse , der er mellem den flles beslutningstagning og komitologien , og nu efter Amsterdam-traktaten glder det , at jo strre betydning den flles beslutningstagning fr , desto mere ndvendigt er det , at kontrollen med gennemfrelsen er aktiv , effektiv og reel .
Det er derfor , at Europa-Parlamentet p visse tidspunkter har flt det ndvendigt at indtage en radikal holdning og endda er get s vidt som til at standse beslutningsprocessen for fllesskabsbudgettets finansiering af udvalgene .
<P>
Jeg vil gerne minde om , ogs fordi jeg var sammen med Jean-Louis Bourlanges , at jeg behandlede modus vivendi , og at modus vivendi til tider ogs viste sig at vre et interessant aspekt .
Den frte ligeledes til nogle fremskridt , men den blev faktisk anvendt meget lidt og p en drlig mde .
Den viste ikke mindst noget , som jeg gerne vil bekrfte her , nemlig at man under ingen omstndigheder kan lse komitologisprgsmlet blot ved hjlp af en get information eller blot ved at modtage papirer og dokumenter fra Kommissionen .
Dette er naturligvis ogs vigtigt , men det er ikke nok !
Vi befinder os nu i en anden fase .
Vi str over for en beslutning fra Kommissionen , og i denne betnkning - som derfor er meget vigtig - redegres der for Europa-Parlamentets holdning , der kommer efter mange mneders forhandling med Kommissionen og Rdet .
Efter denne forhandling m vi anse os for at vre delvist tilfredse , men det er kun meget delvist , for der er stadig meget , der mangler at blive gjort .
<P>
Jeg vil derfor gerne gre det klart , hvad der er Europa-Parlamentets sande prioriteringer , idet jeg er klar over - og det vil jeg gerne sige meget tydeligt - at det er ndvendigt at skabe en stadig strre klarhed omkring disse prioriteringer , da der ellers stadig vil vre en kraftig risiko for en konflikt mellem institutionerne .
<P>
Parlamentet har sledes fire prioriteringer .
Den frste af disse vedrrer informationen , og p dette punkt har Europa-Parlamentet opnet meget , eller rettere nsten alt , hvad det havde bedt om .
Det glder naturligvis om at srge for , at denne principaftale kommer til udtryk p en tilfredsstillende mde i beslutningens endelige tekst ; om at undg , at Kommissionen og de udvalg , der bistr den , vedtager en akt af lovgivningsmssig karakter uden om den regulre flles beslutningsprocedure ; om at sikre Europa-Parlamentets mulighed for at gribe ind inden for en kort tidsfrist for at bestride retmssigheden og indholdet i en gennemfrelsesbestemmelse , hvilket er et punkt , som der er delvis tilfredshed med i forhandlingerne ; og om at opn en reel forenkling , der ikke er begrnset til afskaffelsen af varianterne af de udvalg , der er omtalt i afgrelsen af 1987 .
Som alle er klar over , hentyder jeg naturligvis til det store sprgsml om Forskriftsudvalget ; et sprgsml , der stadig str bent , efter at disse forhandlinger er blevet indledt .
Vi hber naturligvis , at der i fremtiden vil vre en strre tilfredshed med dette punkt , for Europa-Parlamentet kan ikke undlade at tage kontrolsprgsmlet op p en stadig mere radikal og tydelig mde .
<SPEAKER ID=321 NAME="Kreissl-Drfler">
Hr. formand , mine kre kolleger , jeg vil ikke begynde at rulle det komplekse tema komitologi ud igen , men jeg vil gerne meddele Dem , hvad jeg som ordfrer for Retsudvalget har vret med til at udarbejde , og hvad Retsudvalget ogs har vedtaget .
For os drejede det sig om at f ryddet ud i denne veritable jungle af delegerede kompetencer og skabe det , vi i grunden alle sammen nsker , nemlig gennemsigtighed , klar deling af lovgivende og udvende befjelser og en demokratisk kontrol .
<P>
At udvalg , som bistr Kommissionen , principielt kan vre nyttige , vil jeg slet ikke anfgte .
Men jeg vil gerne komme med en meget kritisk bemrkning med det samme .
Fllesskabets handelspolitik er et af de vigtigste omrder for Den Europiske Union , men netop p dette omrde har Parlamentet s godt som ingen muligheder for at medvirke .
<P>
I denne valgperiode er vi ikke en eneste gang blevet inddraget via den flles beslutningsprocedure .
Det vigtigste udvalg i denne forbindelse , udvalg 113 , er helt uden for vores kontrol .
Dette er en tilstand , som ikke er forenelig med en virkelig demokratisk institutionsstruktur .
Den m derfor reformeres snarest muligt .
<P>
Vi nsker desuden at forhindre en snigende renationalisering af kompetencer .
Det gr ikke an , at embedsmnd fra medlemsstaterne kan omgre afgrelser , som er truffet forlngst , f.eks. i forbindelse med Phare , Tacis eller Med , ved at de i et forskriftsudvalg endnu en gang skal give deres accept til mere omfangsrige projekter eller kan vlte dem .
Dermed overtager de nrmest lovgivende funktion , og institutionen  forskriftsudvalg  br derfor afskaffes i det hele taget .
<P>
Endelig om emnet information . Vi giver ikke noget for den vage formulering , at Europa-Parlamentet bliver informeret regelmssigt .
Vi har brug for njagtige og fuldstndige informationer , dagsordener , udvalgenes sammenstning og tidsplaner .
I e-mailens tidsalder burde det ikke vre noget problem , heller ikke hvad informationen til offentligheden angr .
Jeg hber , at ogs Kommissionen vil vre lydhr over for Retsudvalgets forslag .
<SPEAKER ID=322 NAME="Corbett">
Hr. formand , alle parlamentariske systemer uddelegerer gennemfrelsesbefjelser til den udvende magt .
De fordyber ikke sig selv i alt for mange detaljer .
Men noget , der er enestende ved EU-systemet , er , at Rdet i alle de r , hvor det alene har fungeret som lovgivende myndighed , kun har vret villigt til at uddelegere gennemfrelsesbefjelserne til Kommissionen p den betingelse , at et embedsmandsudvalg skulle arbejde sammen med Kommissionen .
<P>
Vi havde tre indvendinger mod et sdant system .
For det frste blev der nedsat s mange udvalg med s mange forskellige procedurer , at ingen var helt klar over , hvem der sad hvor , og det frte til et strre problem med hensyn til gennemsigtighed .
<P>
For det andet havde disse udvalg , der var nedsat af Rdet eller medlemsstaterne , ret til at blokere en gennemfrelsesbefjelse fra Kommissionen , men Parlamentet havde ikke nogen sdan ret .
Det var kun muligt for Rdets udvalg , ikke Parlamentets .
<P>
For det tredje blev en foranstaltning , hvis den blev blokeret og sendt tilbage til den lovgivende myndighed , kun sendt til Rdet , ikke til Parlamentet og Rdet , selvom de sammen udgr den lovgivende myndighed .
Det har vi fundet uacceptabelt .
<P>
Men med den flles beslutningstagning er det nu Parlamentet og Rdet , der sammen og ligestillet vil beslutte , hvilke foranstaltninger der skal videredelegeres til Kommissionen , og hvilke procedurer der vil blive vedtaget .
Den befjelse vil vi bruge , hr. formand - og jeg advarer Rdet om , at vi er fast besluttede p at gre brug af denne befjelse - for at sikre for det frste , at der er benhed og gennemsigtighed ( og jeg bifalder de fremskridt , der er gjort i denne henseende i Rdets arbejdsgruppe ) , men for det andet for ogs at sikre , at der hersker lighed mellem Parlamentet og Rdet .
Med andre ord , hvis rdsudvalgene har ret til at blokere Kommissionen og henvise en foranstaltning til fornyet behandling , br Parlamentet ogs have denne ret .
Og hvis en foranstaltning bliver henvist til den lovgivende myndighed til fornyet behandling , br den henvises til fornyet behandling i begge grene af den lovgivende myndighed og ikke kun til den ene .
<P>
Der er nogle , der hvder , at Parlamentet nsker at fordybe sig for meget i detaljerne af gennemfrelsesbefjelserne .
Det er langt fra tilfldet . Det er en form for garanti , en ret til at rbe vagt i gevr lejlighedsvis , nr man mener , at noget er ved at g galt .
Det er en ret , der eksisterer i mange nationale parlamenter - ikke i dem alle , p dette omrde er de forskellige fra hinanden , men det er en ret , der burde glde p EU-plan .
<P>
Hvis De ser p den mde , hvorp vi har gjort brug af denne befjelse i de uformelle procedurer , der allerede eksisterer , er det rent faktisk meget usdvanligt , at parlamenter griber ind og rber vagt i gevr .
Vi har gjort det lejlighedsvis - modermlkserstatning er et eksempel , der er vrd at nvne .
Vi rbte vagt i gevr , Kommissionen gik i dialog med os , ndrede sit forslag , og det var s dette , der blev vedtaget .
Det fungerede .
Men det er meget usdvanligt .
Vi nsker ikke at gre det srlig ofte , men vi nsker at have en ret til at gribe ind , hvis det skulle blive ndvendigt .
Hvis vi har den ret , vil vi vre meget mere villige til at uddelegere flere foranstaltninger , fordi vi har denne sikkerhedsforanstaltning .
Men hvis vi ikke har denne ret , vil vi vre meget tilbageholdende med at vedtage vidtrkkende gennemfrelsesbestemmelser .
Vi vil nske at holde dem tilbage i de lovgivningsmssige procedurer .
Vi vil ikke nske at uddelegere nogen af vores befjelser .
Jeg advarer Rdet om , at der , selvom det har gjort fremskridt med hensyn til gennemsigtigheden , ikke vil blive tale om nogen aftale , hvis arbejdsgruppen fortstter med at vre s restriktiv med hensyn til Parlamentets ret til at gribe ind , og vi vil i den ene lovgivningsmssige procedure efter den anden blokere komitologiforanstaltningerne og modstte os vedtagelsen af sdanne restriktive foranstaltninger , og vi vil vre meget restriktive , nr vi skal stemme om budgettet og de ln , der skal gre det muligt for udvalg af komitologitypen fortsat at mdes .
<P>
Vi sger ikke at bemgtige os nogle befjelser til at gribe ind i detaljer , men vi sger at f denne sikkerhedsforanstaltning .
Den er meget vigtig .
Den er et princip , som vi vil insistere p , og medmindre man nr til enighed i denne sag , kan jeg fortlle Rdet , at den ene fllesbeslutningstagningsprocedure efter den anden vil skulle g hele vejen til forlig , og der vil igen og igen blive vanskeligheder med dette problem .
<P>
Jeg opfordrer Rdet til at tage de sidste par skridt , der skal til for at n til enighed med os om dette .
<SPEAKER ID=323 LANGUAGE="FR" NAME="Herman">
Hr. formand , kre kolleger , komitologiproblemet forgifter i bogstaveligste forstand forholdet mellem Parlamentet og Rdet .
Og vrre endnu - det fungerer som en skrm for offentlighedens jne , da det er lykkedes denne komitologimekanismes kompleksitet at gre den uigennemsigtige tge , der ligger over beslutningstagningsprocessen , endnu tykkere i borgernes jne .
Det er derfor i den offentlige sundhedstilstands interesse at gre denne obskure proces mere klar og lidt mere gennemsigtig .
<P>
Man kunne tro , at man med opnelsen af Europa-Parlamentets ret til flles beslutningstagning skulle kunne behandle den lovgivende myndigheds to grene ens .
Det har ikke vret tilfldet .
Om det er bedrag , ond tro , inkompetence , slsethed , uvidenhed ?
Jeg ved det ikke , jeg vil ikke udtale mig om det .
Hvorom alting er , s er traktatens artikel 145 om uddelegering af den udvende myndighed ikke blevet ndret , mens dette efter juristernes generelle mening burde vre sket .
Den er ikke blevet det , hvilket gr , at Rdet sidder alene med denne magt , mens den burde vre tildelt de to grene af den lovgivende myndighed .
<P>
Da denne sag blev indbragt for Domstolen , begrnsede denne sig , idet den fraveg sin klassiske integrationistiske retspraksis - der varede , helt indtil antallet af medlemmer oversteg ni - til en yderst formel fortolkning af teksterne , hvilket var imod enhver logik og de grundlggende principper om kohrent juridisk fortolkning .
Det er ikke normalt , at den enhed - binr i pkommende tilflde - der fastlgger loven , ikke er den samme som den , der uddelegerer den udvende myndighed .
Det er en fejl i logikken , som kun skyldes juristernes slsethed i forbindelse med traktaternes tilpasning .
<P>
Sagen kunne vre blevet rettet til fordel for Maastricht-traktaten .
Det blev den ikke , og nr den ikke blev det , er det igen , fordi hverken Parlamentet eller Kommissionen har gjort sig alt for store anstrengelser for at kaste lys over sagen .
Kommissionen har p dette punkt vret yderst tilbageholdende for ikke at sige overdrevent tilbageholdende .
Man forsger derfor i dag at reparere denne fejl via en interinstitutionel aftale .
<P>
Man havde kunnet hbe , at bde Kommissionen og Rdet endelig i forbindelse med denne aftale ville anerkende berettigelsen af Parlamentets krav .
Det er ikke tilfldet .
Man har gjort nogle indrmmelser , man har taget et lille skridt .
Det er en smule mindre komplekst , en smule mere gennemsigtigt , men ikke meget .
Vi tager selvflgelig det , der byder sig .
Vi accepterer enhver form for forbedring , men vi skal p samme tid give udtryk for vores utilfredshed og vores hb om , at den kommende traktatndring - denne gang - fr rettet denne fejl .
<SPEAKER ID=324 NAME="Langenhagen">
Hr. formand , der er trods alt tre obligatoriske og to ikkeobligatoriske udvalg , som spiller en rolle i forbindelse med komitologi og den flles fiskeripolitik .
Disse udvalg har en vigtig rolle bl.a. ved forberedelsen af de totale fangstmngder og kvoter og ved gennemfrelsen af de flerrige programmer for Fllesskabets fiskerflde .
<P>
Forbindelserne mellem Fiskeriudvalget og de nvnte komitologiudvalg har to hovedaspekter . For det frste modtager Fiskeriudvalget informationer om aktiviteterne i udvalgene , og for det andet har udvalgets medlemmer mulighed for at deltage i det pgldende udvalgs mder som observatrer .
Men informationerne er utilstrkkelige og kommer ofte for sent , og den nuvrende ordning om udsendelse af observatrer er mere end utilfredsstillende , egentlig ligefrem uvrdig .
En anmodning om ndring er desvrre hidtil blevet afvist hver gang .
<P>
Fru Aglietta beskriver tre ml for os , det vil sige tre gode grunde til en ny beslutning om komitologien , nemlig forenkling , demokratisering og gennemsigtighed .
Fiskeriudvalget deler den opfattelse , at der absolut er behov for forbedringer p dette omrde , og at de skal komme meget hurtigt .
<SPEAKER ID=325 LANGUAGE="DE" NAME="Kreissl-Drfler">
Hr. formand , undskyld jeg beder om ordet igen , men det ser ud til , at der har vret eller kan have vret en fejl i oversttelsen .
Det er ikke et retsudvalg , jeg vil afskaffe , men Forskriftsudvalget .
Jeg tror , det er ganske vigtigt , hvis kommissr Kinnock har opfattet det anderledes .
P italiensk blev det tilsyneladende oversat anderledes .
Det er alts Forskriftsudvalget , jeg gerne vil have afskaffet .
<SPEAKER ID=326 NAME="Kinnock, Neil">
Jeg er taknemmelig for hr . Kreissl-Drflers bidrag .
Det er ikke s lnge siden , at der var folk her i Parlamentet , der nskede at afskaffe Kommissionen , s jeg er meget lettet over det , han siger .
<P>
Jeg vil indlede med at overbringe min hjerteligste tak til fru Aglietta , ordfreren , som har gjort et fremragende stykke arbejde med at afklare det skaldte komitologisprgsml , der i relation til Den Europiske Unions procedurer virkelig er raketvidenskab .
Personligt beundrer jeg det rede medlems ihrdighed i forflgelsen af denne sag i mange vanskelige mneder .
Jeg beklager , at andre forpligtelser forhindrer hende i at vre iblandt os og drfte hendes betnkning her i aften .
Men vi har imidlertid fet en fremtrdende erstatning , nemlig hr . De Giovanni , som udviste sin sdvanlige veltalenhed og fremfor alt sin meget betydelige tekniske indsigt , da han beskrev komitologi som det rene helvede .
<P>
For fem r siden troede jeg , at komitologi var en tarminfektion eller en hoftenerve , der var kommet i klemme .
Nu ved jeg meget bedre , og det deler jeg med Parlamentet .
Det har virkelig vret et fremskridt i min almenviden .
<P>
Som det er blevet sagt under debatten , muliggr systemet benbart en vigtig forbindelse mellem Kommissionen og reprsentanterne for de nationale myndigheder , der sidder i komiterne og bistr Kommissionen i dens udvende rolle .
Men som vi ogs har hrt , giver antallet og kompleksiteten af bde udvalgsfunktionerne og -typerne anledning til bekymring omkring hele systemets gennemsigtighed .
Det morer mig undertiden at hre folk beskrive Parlamentet , ja , og for den sags skyld ogs Kommissionen , som institutioner , der blokerer fremskridtet i Den Europiske Union .
Hvis bare den almindelige dagspresse kendte til komitologi og medlemsstaternes akkumulerende vaner , kunne det vre , at de fik en benbaring .
<P>
Med Maastricht-traktatens og den flles beslutningstagningsprocedures ikrafttrden insisterede Europa-Parlamentet , og efter min mening med rette , naturligvis p , at alle gennemfrelsesbeslutninger burde underkastes en form for kontrol fra den lovgivende magts side .
Den deraf flgende modus vivendi , der blev vedtaget i december 1994 , gik et lille stykke vej mod at n dette ml .
Men som vi har hrt fra hr . De Giovanni , stod det klart allerede dengang , at sprgsmlet ikke var blevet endelig lst .
<P>
I juni 1998 fremlagde Kommissionen derfor i overensstemmelse med den erklring , der er vedlagt Amsterdam-traktaten , et forslag om en revision af komitologibeslutningen fra 1987 , og det gjorde vi med henblik p at gre processen mindre kompliceret , mindre uigennemsigtig og mere ben for parlamentskontrol .
<P>
De rede medlemmer vil , ved jeg , vre bekendt med de vsentligste elementer , s jeg vil ikke sinke Parlamentet med en beskrivelse .
Jeg vil njes med at sige , at vi - som flge af drftelserne under det strigske formandskab og det tyske formandskab , der har gjort strke og prisvrdige bestrbelser p at f en aftale i stand i Rdet inden udgangen af juni og med et betydeligt input fra Parlamentet i beslutningsforslaget i september sidste r og nu i Aglietta-betnkningen - har net et stadium i forhandlingerne , der forhbentlig sandsynligvis vil fre til et resultat .
Parlamentets krav har naturligvis stet i centrum for drftelsen .
Jeg vil gerne komme med nogle f svar p de mere fremtrdende sprgsml , der er blevet rejst .
<P>
Hvad retten til at fre kontrol angr , gr artikel 7 ( a ) , som foresls i fru Agliettas ndringsforslag , i retning af det , Kommissionen nskede .
Den fr fuld retlig vrdi , og den muliggr en politisk dialog med Kommissionen i de tilflde , hvor Parlamentet finder , at en foreslet foranstaltning giver for store gennemfrelsesbefjelser p bekostning af den lovgivende magt - et argument , som hr . Corbett afsagde med eftertryk .
En interinstitutionel aftale vil derefter kunne indgs for at afklare , hvordan denne bestemmelse rent faktisk vil fungere i praksis .
<P>
Hvad den forudgende orientering af Parlamentet angr , har Kommissionen tillid til , at man vil n til enighed i Rdet om opfyldelsen af de krav , om vidtgende orientering , der stilles i den betnkning , vi drfter .
For at kunne n dette er Kommissionen villig til at etablere de mest moderne kommunikationsmidler , sledes at Parlamentet vil kunne udve sin kontrol hyppigt og via moderne medier .
<P>
Vi er ligeledes enige i iden om at have strre klarhed omkring rkkevidden af de udvende foranstaltninger , der er fastsat i den grundlggende lovgivning selv .
I den sammenhng er det klart , at for os , ligesom i Domstolens retspraksis , kan en eventuel tilpasning eller opdatering af retsakter ikke medfre ndringer af vsentlige elementer i den oprindelige retsakt .
<P>
Sidst men ikke mindst er det efter vores mening uheldigt , hvad forskriftsproceduren angr , at man ved drftelserne i Rdet har forkastet Kommissionens forslag om en tilbagevenden til den lovgivende forsamling og ofte til medlovgiverne , nr udvalget ikke afgiver en gunstig udtalelse .
Men de nuvrende opskrifter , der er udtnkt af forhandlerne , ville vre acceptable for Kommissionen , nr blot der ikke er et dobbelt sikkerhedsnet eller contrefilet , der ville give Rdet midler til at forkaste en foreslet udvende foranstaltning .
Hvis der var en form for dobbelt sikkerhedsnet , ville det hurtigt blive uigennemtrngeligt , og Fllesskabet ville ikke kunne trffe nogen som helst beslutninger .
I Unionens , medlemstaternes , ja og institutionernes interesse finder vi det derfor vsentligt at sttte de relevante ndringsforslag til den lovgivningsmssige lsning , som fru Aglietta har fremlagt .
<P>
Vi har nu net et vsentligt punkt i processen med at forenkle komitologisystemet og gre det mere demokratisk .
Efter en grundig gennemgang og mange uformelle kontakter p alle niveauer skulle Parlamentet nu vre i stand til at afgive sin udtalelse om forslaget , sledes at Rdet kan fortstte sit arbejde med et krystalklart indtryk af Parlamentets nsker .
Kommissionen vil naturligvis fortsat bidrage aktivt til dette arbejde i hbet om , at vi ved udgangen af det tyske formandskab kan n frem til en aftale , der vil stille alle tre institutioner tilfreds og flgelig gavne unionsborgernes interesser , da det jo er dem , vi er til for at tjene , og millioner af dem er uden tvivl stadig vgne i aften og venter p resultatet af denne debat .
<SPEAKER ID=327 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=12>
Tidsbegrnsede ansttelseskontrakter
<SPEAKER ID=328 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( 4 0261 / 99 ) af Jns for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om Kommissionens forslag til Rdets direktiv om rammeaftalen vedrrende tidsbegrnset ansttelse , som UNICE , CEEP og EFS har indget ( KOM ( 99 ) 0203 - C4-0220 / 99 ) .
<SPEAKER ID=329 NAME="Jns">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , med Amsterdam-traktaten har vi fet flles beslutningsprocedure p det socialpolitiske omrde .
Men det er fuldkommen ligegyldigt , om vi stemmer for rammeaftalen mellem arbejdsmarkedets parter om tidsbegrnsede ansttelseskontrakter . Det vil nu hyppigere vre tilfldet , for med integreringen af den sociale protokol i Amsterdam-traktaten skal arbejdsmarkedets parter altid hres frst .
Frst hvis de ikke nr frem til noget , er bolden spillet over til os igen .
I denne procedure forlanger Amsterdam-traktaten ikke en gang , at der indhentes en udtalelse fra os .
At vi alligevel kan komme med en udtalelse i dag skyldes ene og alene , at det tyske rdsformandskab insisterede p det .
<P>
Kommissionen fremsendte frst udkastet til direktiv til Parlamentet i mandags .
Vi oplever alts i dag , knapt en mned fr valget til Europa-Parlamentet , at Amsterdam-traktaten p det socialpolitiske omrde beskrer vores rettigheder ganske vsentligt .
Det gr det ikke ligefrem lettere at forklare i valgkampen til valget til Europa-Parlamentet , hvorfor det er s vigtigt for borgerne at g til valgurnerne i juni .
<P>
Det kan vel ikke g an , at der her laves europiske love , uden at Europa-Parlamentet er involveret formelt bare p en eller anden mde .
Amsterdam-traktaten har med den nsten undrede indskrivning af den sociale protokol i traktaten ikke kun undladt at afskaffe demokratiunderskuddet p det socialpolitiske omrde , den har ligefrem styrket det .
Denne atavisme m overvindes hurtigst muligt .
Derfor retter jeg en indtrngende appel til Rdet og den kommende Kommission om inden den nste traktatsndring s hurtigt som muligt at indg en interinstitutionel aftale med os , som lever op til Parlamentets direkte demokratiske legitimation .
<P>
At vi afviser den nuvrende procedure betyder imidlertid ikke , at vi dermed automatisk er imod alle resultater af den sociale dialog .
Jeg minder blot om vores enstemmige tilslutning til forldreorloven .
Aftaler mellem arbejdsmarkedets parter fritager os imidlertid ikke fra pligten til at efterprve dem kritisk , sdan som vi ogs har gjort det med aftalen om deltidsarbejde .
Nu til selve sagen . Stadigt flere mennesker arbejder med tidsbegrnsede ansttelseskontrakter .
I Den Europiske Union er antallet af arbejdstagere , som er ansat p tidsbegrnsede kontrakter , alene i de sidste tre r steget fra 14 til 17 , 5 millioner .
Det varige ansttelsesforhold anvendes imidlertid stadig som eneste retningslinje bde for socialforsikringen og for ansttelsesbetingelserne .
<P>
Det medfrer igen mangfoldige former for diskriminering af tidsbegrnset ansatte , som vi alle ved .
Desto mere m det hilses velkomment , at arbejdsmarkedets parter nu er blevet enige om et ikkediskrimineringsprincip for tidsbegrnset ansatte .
Det glder imidlertid desvrre ikke for den lovmssigt regulerede sociale sikkerhed , selvom arbejdsmarkedets parter kunne have udvidet ikkediskrimineringsprincippet til ogs at omfatte den .
Det har de sgar mulighed for allerede med Maastricht-traktaten .
<P>
Det eneste fremskridt i forhold til den meget omstridte deltidsaftale er , at undtagelserne fra ikkediskrimineringsprincippet er nvnt klarere her .
Jeg har derimod absolut ingen forstelse for , at ordningerne til bekmpelse af misbrug af tidsbegrnsede ansttelseskontrakter overhovedet ikke omfatter den frste , men kun de flgende kontrakter .
Medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter kan endda vlge mellem tre muligheder .
Enten fastlgger de objektive grunde eller en maksimal varighed , eller man fastlgger antallet af forlngelser .
<P>
Denne aftale opstiller ikke en eneste flles minimumsstandard .
Den flles bestemmelse , som glder for alle , siger kun , at alle skal have en af de tre mulige ordninger .
For fremtiden m vi - og jeg tror , det haster - n gang for alle principielt afklare , hvad vi forstr ved flles sociale minimumsstandarder . Jeg beder alligevel om , at man stemmer for denne aftale , for ellers har vi jo slet ingenting .
<SPEAKER ID=330 LANGUAGE="EN" NAME="Hughes">
Hr. formand , medlemsstaterne har forpligtet sig til den europiske beskftigelsesstrategi og til de fire sjler i retningslinjerne om beskftigelse , herunder sjlen om fleksibilitet .
De har ogs opfordret arbejdsmarkedets parter til at indlede forhandlinger med henblik p at n frem til en aftale p alle niveauer for at fremme fleksibiliteten ved at afbalancere fleksibilitet p arbejdspladsen med sikkerhed for arbejdstagerne .
<P>
Kommissionen har gjort det samme i sin grnbog om et partnerskab for den fremtidige arbejdstilrettelggelse og i sin efterflgende meddelelse .
Arbejdsmarkedets parter br derfor lyknskes med at kunne tilfje denne nye aftale om tidsbegrnset ansttelse til deres tidligere aftale om deltidsarbejde , og jeg hber , at de snart vil arbejde p en ny aftale om arbejdstagere , der bliver ansat gennem vikarbureauer .
<P>
Men det gr , hr. kommissr , at vi stadig str tilbage med vanskelighederne i forbindelse med socialsikringsregler for arbejdstagere i atypiske ansttelsesforhold , som er en del af det oprindelige direktiv om atypisk arbejde .
Det er klart , at dette ikke kan tackles af arbejdsmarkedets parter , og det er noget , som Kommissionen vil vre ndt til at gre noget ved straks .
Det er et udestende sprgsml , som vi meget hurtigt br gre noget ved .
<P>
Som enhver aftale i henhold til bestemmelserne om den sociale dialog i det sociale kapitel illustrerer denne aftale en ny facet af det demokratiske underskud , som ordfreren lige har forklaret .
Vi , Parlamentet , har ingen formel regel i relation til aftaler af denne art .
Det br ogs tackles straks ved ndringsforslag til traktaten og i mellemtiden med en interinstitutionel aftale .
<P>
Det sidste punkt , jeg nsker at rejse , hr. formand , er flgende : Jeg har hrt rygter om , at en eller flere af medlemsstaterne skulle vre interesseret i at skabe vanskeligheder for denne aftale i Rdet .
Jeg hber ikke , at disse rygter taler sandt , men hvis det er tilfldet , ser jeg gerne , at de involverede tnker sig nje om .
nsker de at vre ansvarlige for at drbe den sociale dialog p EU-plan og disse vigtige skridt til fremme af fleksibilitet ?
Det ville vre resultatet .
<P>
Jeg hber , at de fremfor at obstruere vil sttte denne aftale s hurtigt som muligt .
<SPEAKER ID=331 LANGUAGE="NL" NAME="Pronk">
Hr. formand , jeg er glad for , at vi i dag kan drfte betnkningen af fru Jns .
Jeg vil gerne lyknske ordfreren med , at hun har fet det p dagsordenen p dette sidste mde i denne valgperiode .
Jeg mener stadigvk , at den sociale dialog er vigtig , og at vi skal drfte flgerne heraf .
Jeg mener ikke , at man kan bebrejde Kommissionen noget .
Vi ville behandle dette emne p det sidste mde , og Kommissionen har kun fulgt den almindelige fremgangsmde , og hvis dette ikke var det sidste mde , ville det vre kommet p dagsordenen i nste mned .
Jeg mener ikke , at man kan bebrejde Kommissionen noget som helst .
Jeg mener ikke , at Rdet har spillet en nvnevrdig rolle .
Hvis Rdet havde gjort det , havde det vret ndt til at indg en interinstitutionel aftale , som kunne stte en stopper for det misforhold , at Parlamentet i formel henseende er utilstrkkeligt involveret i den sociale dialogs resultater .
<P>
S er der ogs punktet om social beskyttelse , hr. formand .
Jeg mener , at det er umuligt at anmode de sociale parter om at behandle flgerne af den sociale beskyttelse i deres aftale .
Det modstter Rdet sig , og der skal kun vre n medlemsstat , som str fast ved modstanden , og s sker der slet ingenting .
Men jeg gentager endnu en gang min anmodning til Kommissionen om nu endeligt at udarbejde et direktiv med hensyn til social beskyttelse , sledes at Rdet ikke lngere kan skjule sig bag de undskyldninger , som det hidtil har brugt , men at man nu ogs p rdsplan virkelig begynder at drfte et direktiv om social beskyttelse .
Jeg mener , at det er de vigtigste ting .
<P>
Det sidste punkt er , hr. formand , at vi mener , at ordfrerens betnkning er alt for kritisk over for de sociale parters arbejde .
Det ser virkelig ud til , at Den Socialdemokratiske Gruppe har utilstrkkelig tillid til de sociale parter , som man samtidigt ser ud til at have al tillid til .
Det er modstridende , hr. formand , og det har vi set i debatten .
PPE-gruppen har tillid til de sociale parter og vil gerne overlade denne opgave til dem . Derfor vil vi ogs vedtage dette og forbedre proceduren , men det skal s ogs vre alt .
Vi skal ikke g alt for detaljeret ind p alle punktummer og kommaer , som de sociale parter er blevet enige om .
<SPEAKER ID=332 LANGUAGE="FI" NAME="Ilivitzky">
Hr. formand , Jns ' betnkning er efter min mening god , for selvom hun opfordrer Rdet til at godkende den aftale , som arbejdsmarkedets parter har forhandlet sig frem til , kritiserer hun den samtidig kraftigt .
Denne aftale betyder jo heller ikke andet end et meget lille og beskedent skridt i retning af en forbedring af situationen for dem , der udfrer atypisk arbejde .
Den nye Kommission vil umiddelbart kunne begynde sit arbejde , sledes at man kan f lst nogle af de problemer , som stadig str bne .
Det vsentligste af disse er en regulering af udbredelsen ogs til andre former for atypisk arbejde ssom arbejde via et personaleudlejningsbureau og telearbejde , som i den senere tid er tiltaget kraftigt .
En anden opgave er at garantere den sociale sikkerhed for alle arbejdstagere uafhngigt af arbejdsforholdets natur .
<P>
Der er betydeligt flere kvinder end mnd i atypiske arbejdsforhold .
Sledes er diskriminering af personer , som laver atypisk arbejde , samtidig et eksempel p den knsdiskriminering , der forekommer p arbejdsmarkedet .
At stoppe den burde vre en af Unionens vigtigste opgaver .
<SPEAKER ID=333 LANGUAGE="SV" NAME="Andersson">
Hr. formand , jeg vil gerne starte med at takke ordfreren for betnkningen .
Jeg glder mig over denne overenskomst mellem arbejdsmarkedet parter .
Det er vigtigt med selve den sociale dialog , at arbejdsmarkedets parter p europisk niveau indgr overenskomster . Det her er den tredje overenskomst .
Jeg s gerne flere overenskomster - f.eks. om personer , der er ansat af vikarbureauer , om telearbejde m.m. Der skal imidlertid findes en balance mellem overenskomsterne og lovgivningen , hvilket jeg vil vende tilbage til .
<P>
Denne overenskomst er ligesom andre overenskomster et kompromis mellem arbejdsmarkedets parter .
De to vigtige dele er dels , at tidsubegrnset ansttelse er den sdvanlige ansttelsesform , og dels at personer med tidsbegrnsede ansttelsesforhold ikke m diskrimineres .
Nu omfatter det ikke socialforsikringsomrdet . Det har arbejdsmarkedets parter ikke kunnet blive enige om .
Derfor har vi opfordret Kommissionen til at fremstte forslag p dette omrde , da det givetvis ogs er vigtigt .
Vi hber , at Kommissionen kan gre dette inden alt for lnge .
<P>
Efter min mening er der trods alt tale om en god ordning .
Hvis der , sdan som Hughes siger , findes tegn p , at visse lande inden for Rdet ikke nsker at vedtage dette forslag , for sidenhen at implementere det i lovgivningen , er det meget alvorligt .
Det er en vigtig overenskomst mellem arbejdsmarkedets parter .
Det vil ogs vre til stor skade for den sociale dialog , hvis forslaget ikke vedtages af Rdet .
<SPEAKER ID=334 NAME="Flynn">
Hr. formand , jeg vil indlede med at takke dem , der har bidraget og navnlig Dem , fru Jns , for Deres meget hurtige reaktion p arbejdsmarkedets parters aftale om tidsbegrnset ansttelse .
Kommissionen vedtog frst direktivforslaget sidste onsdag .
Jeg ved , at det er et kort tidsrum , men det er et meget vigtigt initiativ bde rent principielt og i virkeligheden .
<P>
For tredje gang har de tvrfaglige arbejdsmarkedsparter indget en strre aftale p europisk plan inden for rammerne af den sociale dialogproces .
Aftalen anvender princippet om ikkeforskelsbehandling for arbejdstagere i tidsbegrnset ansttelse , og den faststter ogs en ramme , der gr , at man kan undg det misbrug , der ville kunne opst ved anvendelsen af successive tidsbegrnsede ansttelseskontrakter eller -forhold .
<P>
Kommissionen hilser aftalen velkommen .
Den hilser den velkommen som et betydeligt fremskridt for ansttelsesformer , der ikke flger standarden , og som den mest omfattende og raffinerede aftale , arbejdsmarkedets parter hidtil har frembragt .
<P>
P opfordring af arbejdsmarkedets parter har Kommissionen nu vedtaget mit forslag om et direktiv , der skal gre bestemmelserne i aftalen bindende i medlemsstaterne .
Ved at afgive Deres udtalelse s hurtigt vil De gre det muligt for Rdet at g videre med vedtagelsen af direktivet ved udgangen af denne mned , tidsnok for topmdet i Kln .
<P>
Aftalen kommer p et vigtigt tidspunkt i udviklingen af vores flles dagsorden .
Ikke blot er Amsterdam-traktaten lige trdt i kraft , men vi befinder os ogs p et vsentligt tidspunkt i gennemfrelsen af Unionens beskftigelsesstrategi .
Disse begivenheder giver de europiske arbejdsmarkedsparter reelle muligheder og naturligvis ogs et alvorligt ansvar .
Den bekrftelse af deres engagement og deres evne til at bidrage til faststtelsen af sociale rettigheder , som denne aftale udgr , er et vigtigt og velkomment budskab .
Det er vigtigt , fordi vi har brug for at finde en ny balance mellem arbejdspladsfleksibilitet og naturligvis arbejdstagersikkerhed , navnlig nu , hvor den nye teknologi , konkurrencen og arbejdsstyrkens nye demografiske profil ndrer betingelserne for virksomheder og arbejdstagere , ja , og ogs for den offentlige politik .
<P>
Dette sociale partnerskab krver en tilpasningskultur og en foregribelse af forandringer .
Det krver tillid og samarbejde p grundlag af et informeret valg .
Det kan ikke ske uden praktiske skridt som det forslag , De har liggende foran Dem her i dag .
<P>
Selvom Europa-Parlamentet ikke er blevet givet nogen formel rolle i de procedurer , som dette direktiv vil blive vedtaget under , har jeg samarbejdet tt nok med Dem indtil nu til at vre sikker p , at Rdet nyder den fulde gavn af Deres synspunkter og til at sikre , at Parlamentet fr den bredest mulige rolle inden for traktatens rammer .
For mig har dette vret en oplevelse , det har vret vrd at tage med .
Jeg vil gerne takke Dem for den mde , hvorp De har fortsat med at arbejde med aftalen og direktivforslaget til trods for den vanskelige tidsplan , vi har haft her .
<P>
Hvis vi tnker tilbage til 1990 , hvor vi fremsatte det frste forslag om atypiske ansttelsesforhold , var der tre strenge deri , og intet skete .
Rdet blokerede det hele , det var umuligt at komme nogen vegne , og her har vi to kollektive aftaler , som er blevet indget i mellemtiden .
S jeg er tilfreds med , at vi gr fremskridt her .
<P>
Hvad angr sprgsmlet om den interinstitutionelle aftale , m jeg sige , at jeg finder den ndvendig .
Der er blevet udarbejdet papirer til at fremme indgelsen af en sdan aftale .
Desvrre kan den ikke indgs lige nu , men det er helt bestemt en sag , der br gives hj prioritet af det nste Parlament og den nste Kommission .
<P>
Jeg anser det for et godt forslag , og jeg vil gerne udtrykke min enighed med ordfreren , fru Jns .
Det er blevet krvet , som De med rette sagde , af bde formandskabet og Europa-Parlamentet , at det blev behandlet som en hastesag .
Man m takke Parlamentet for at vre s geners at lade dette ske .
<P>
Som hr . Hughes sagde , er det et godt eksempel p den sociale dialog i funktion , i handling , og vi kan forhbentlig se frem til en succes i maj .
Jeg har ogs hrt rygter , men mske er der en tilstrkkelig god vilje i Rdet , der erkender , at den sociale dialog er en grundlggende sag , og at dette er en  indget aftale  , en aftale mellem arbejdsmarkedets parter .
Hvordan kunne de vende ryggen til det ?
Jeg ser frem til den form for godt resultat i maj .
<SPEAKER ID=335 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=13>
Beskyttelse af arbejdstagere mod risici fra eksplosiv atmosfre
<SPEAKER ID=336 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( 4-0155 / 99 ) fra Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om Rdets flles holdning ( 13836 / 4 / 98 - C4-0003 / 99-95 / 0235 ( SYN ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Rdets direktiv om minimumsforskrifter vedrrende forbedring af sikkerhed og sundhedsbeskyttelse for arbejdstagere , der kan blive udsat for fare hidrrende fra eksplosiv atmosfre ( Ordfrer : Pronk ) .
<SPEAKER ID=337 NAME="Pronk">
Hr. formand , vi er nu i gang med andenbehandlingen af den flles holdning om sundhedsbeskyttelsen af arbejdstagere , som lber risici p grund af eksplosive atmosfrer .
Det er andenbehandlingen , og det , vi har forsgt at gre , er at sammenligne Rdets flles holdning med det oprindelige forslag fra Kommissionen og den udvikling , som det har gennemget p grund af Parlamentets ndringsforslag , der i vrigt ikke kommer fra mig som ordfrer , men jeg overtog dem p et senere tidspunkt .
Resultatet er blevet , at vi i godt samrd med Kommissionen har ment , at det er ndvendigt at fremstte en rkke ndringsforslag .
Vi vidste p det tidspunkt naturligvis ikke , at det var n af de frste betnkninger p det sociale omrde , som er omfattet af den flles beslutningstagning .
<P>
Den 1. maj , og d.v.s. for f dage siden , trdte Amsterdam-traktaten i kraft , og siden da falder sikkerhed og sundhed ind under den flles beslutningstagning .
Efter min mening er det en meget vigtig forskel fra tidligere .
Det betyder , at Kommissionens rolle er uforandret , men at den bliver lidt lettere , for Kommissionen stilles ikke lngere foran den enige front af medlemsstater , der opstr , og som s siger , at de vil tilbage til det , som allerede var aftalt i den flles holdning .
S sidder Kommissionen altid med det problem , om den skal st fast og forsvare Parlamentets ndringsforslag til det yderste , eller om man alligevel kan komme til en afslutning af sagen ?
<P>
Hr. formand , det bliver nu noget nemmere , for hvis man ikke bliver enig , kommer sagen bare tilbage til Parlamentet , og s skal vi sammen drfte den og blive enige .
Jeg tror , at Rdet , som med hensyn til det sociale omrde ikke hrer til de mest progressive i sit forhold til Parlamentet , skal vnne sig hertil .
Jeg glder mig derfor til i fremtiden at debattere med Rdet .
<P>
Hr. formand , jeg har et sprgsml , og det er kommet efter , at vi havde afsluttet ndringsforslagene .
Det vedrrer LPG ' s stilling i direktivet .
Det vil jeg gerne have , at De forklarer nrmere .
Der er medtaget en undtagelse i den frste artikel , men der er en forskel mellem min og Deres tjenesters vurdering p den ene side - vores vurdering er den samme - og p den anden side de engelske institutioners , som har en anden og mere vidtgende vurdering .
Jeg vil gerne hre et sidste ord fra Dem om dette punkt , s den senere lovgivningproces kan gres lettere ved hjlp af protokollerne .
<SPEAKER ID=338 LANGUAGE="EN" NAME="Hughes">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske hr . Pronk for det arbejde , han har gjort efter hr .
Mather , der tog sig af dette sprgsml ved frstebehandlingen . Ved andenbehandlingen af denne betnkning har han gjort ret i at genfremfre Parlamentets ndringsforslag , som ikke blev accepteret af Rdet , og ogs i at medtage dele af Kommissionens tekst , der blev slettet af Rdet .
Vi i Den Socialdemokratiske Gruppe vil sttte de ndringsforslag , han har fremsat .
<P>
Der hersker visse bekymringer om nogle af ndringsforslagene .
Jeg har set en rkke instruktioner om f.eks. ndringsforslag 7 .
Hr . Skinner vil komme ind p dette om lidt .
Jeg har lst og genlst teksten flere gange og har ogs vret i kontakt med Kommissionens tjenestegrene .
Jeg kan ikke se , hvordan ndringsforslag 7 kan tolkes som betydende , at alt udstyr skal udskiftes ; tilpasses ja , men det er en helt anden sag .
Sdanne tilpasninger forekommer mig meget vigtige for arbejdstagernes sundhed og sikkerhed .
<P>
Det er i den forstelse af betydningen af ndringsforslaget , at vi vil sttte ndringsforslag 7 svel som de andre ndringsforslag .
<P>
Mske er det godt det samme , at dette forslag nu vil blive underkastet den flles beslutningstagningsprocedure .
Forlig kunne give os en mulighed for at n frem til en forstelse med Rdet om disse sprgsml .
<P>
Som afslutning p mit sidste indlg i Parlamentet i denne valgperiode som formand for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender vil jeg gerne takke medlemmerne af Parlamentet for deres samarbejde med at f behandlet den rkke sager , vi har haft inden for dette arbejdsomrde i de sidste fem r , og ogs Dem , hr. kommissr , for Deres vrdsatte samarbejde .
De fremskridt , der er blevet gjort , vil fremst som et vidnesbyrd for Deres engagement over for den europiske beskftigelses- og socialpolitik .
<SPEAKER ID=339 LANGUAGE="EN" NAME="Skinner">
Hr. formand , jeg vil gerne tilfje min mest dybtflte tak til ordfreren , som vi ved mange lejligheder har set tage sundheds- og sikkerhedskappen p , og til Dem , hr. kommissr , og Deres tjenestegrene for at udarbejde meget af den lovgivning , der har vret ndvendig inden for dette omrde , og for Deres bistand bde formelt og uformelt med at f Parlamentet til at forst , hvad der kan , og hvad der ikke kan gres .
<P>
Som hr . Hughes lige har sagt , bevger vi os jo nu ind i det vanskelige omrde , der hedder flles beslutningstagning , som kan hjlpe os .
I dette srlige direktiv kan vi sge yderligere afklaring fra Rdet . Det er lykkedes hr .
Pronk og mig at finde et kompromis til ndringsforslag 2 , som har frt til en bedre tekst .
Jeg ser frem til , at Kommissionen og Rdet accepterer denne tekst .
Men ndringsforslag 7 , som der er uenighed om , krver bestemt en betydelig afklaring .
Indtil vi fr en sdan , vil jeg ikke vre glad for at sttte det .
<P>
Men flles beslutningstagning vil handle om fornuftig diskussion .
Jeg hber , at Rdet vil reagere p Parlamentets stemme i morgen .
Jeg vil ogs gerne sige , at jeg har nydt at arbejde inden for sundheds- og sikkerhedsomrdet .
Jeg har vret med til at arbejde p mange af disse betnkninger .
Jeg m rose udvalgsformanden , hr . Hughes .
Intensiteten af denne diskussion om sikkerhed og sundhed er frt gennem den formandspost .
Jeg nsker ham alt godt og hber , at vi mske , nr vi begge kommer tilbage i juni , kan fortstte med dele af den srlige diskussion .
Jeg vil dog gerne hre fra Kommissionen , hvad vi kan gre med ndringsforslag 7 .
<SPEAKER ID=340 NAME="Flynn">
Hr. formand , lad mig frst takke Dem , hr . Pronk .
De har gjort et bemrkelsesvrdigt godt stykke arbejde med noget , der anses for at vre en meget teknisk sag .
<P>
Kommissionen er rede til at acceptere alle de foreslede ndringsforslag .
Kommissionen betragter rent faktisk Rdets flles holdning som et fremskridt frem imod at opn en bedre beskyttelse af sundheden og sikkerheden for arbejdstagere , der kan blive udsat for fare hidrrende fra eksplosiv atmosfre , hvor der sker ulykker med ddelig udgang hver dag .
Ikke desto mindre ved De , at Kommissionen har bevaret nogle forbehold , hvad angr den flles holdning , f.eks. vedrrende passende tilsyn og slettelsen af punkter i bilag 2 om nye farer i forbindelse med afbrydelse af energitilfrslen og behovet for manuel standsning , hvis der opstr afvigelser fra den normale drift svel som behovet for hurtig og sikker bortledning af akkumuleret energi i tilflde af ndnedlukning .
<P>
Kommissionen finder , at teksten til den flles holdning er svagere end det ndrede forslag p disse omrder .
Kommissionen finder derfor , at de ndringsforslag , der er fremsat af Europa-Parlamentet , er vsentlige for at etablere en strk og sammenhngende forebyggelsesstrategi imod farer hidrrende fra eksplosiv atmosfre .
<P>
Hvad angr ndringsforslagene om udarbejdelsen af et vademecum og kravene om information til virksomheder og navnlig SMV er jeg enig i Deres synspunkt om , at en enkelt udtalelse i Rdets protokol ikke udgr en tilstrkkelig garanti om opflgning .
<P>
Endelig finder jeg , at ordfrerens tilgang om at bringe det foreslede sikkerhedsskilt i overensstemmelse med den internationale CEN ISO-standard er god .
Hvad LPG angr , er situationen naturligvis den , at landevejstrafikbestemmelserne omfatter sprgsmlet om f.eks. levering af LPG-tankvogne til et tankanlg .
LPG i et anlg er omfattet , men p et tankanlg er den endelige bruger , f.eks. en bil , ikke omfattet af artikel 118a eller 137 .
Jeg vil ogs gerne sige , at vi ikke har nogen problemer med ndringsforslag 7 , da det ogs er vores forstelse , at udstyret skal tilpasses , ikke udskiftes .
Det er en forstelse , jeg kan overbringe Parlamentet .
<P>
Om forlov , hr. formand , dette er sandsynligvis vores sidste mde sammen om nogle meget vigtige brede sprgsml , der beskftiger sig med arbejdstagerne .
Jeg vil gerne slutte af med at udtale min personlige glde og tilfredsstillelse med det , vi har net sammen omkring udviklingen af beskftigelsespolitikken og den socialpolitiske agenda for Den Europiske Union .
Jeg vil gerne understrege min vrdsttelse af det betydelige bidrag , De har ydet for at n vores flles ml .
Nr der skal skrives historie om udviklingen af socialpolitikken og beskftigelsespolitikken , efter at jeg forlader Kommissionen , vil perioden 1993-96 blive registreret som en periode , der har vret prget af markante forandringer , avanceret tnkning og sttte til ndring af traktaten .
De af Dem , der ikke vender tilbage efter valget , vil jeg gerne lyknske for det bidrag , De har ydet til fremskridtene inden for socialpolitikken i de senere r .
De er ret betydelige , og de vil udgre en reel forskel for Europas borgere .
For Dem , der kommer tilbage i juli , vil ansvaret for at bygge videre p det grundlag , som vi har startet sammen , vre ret enormt .
Jeg tror , at det vil vre gjort nemmere p grund af det arbejde og det samarbejde , vi har haft i de senere r .
<P>
Jeg vil gerne sige til Dem , hr . Stephen Hughes , som formand for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender , at det har vret en personlig fornjelse for mig at arbejde sammen med Dem , ikke blot som en god parlamentariker , men ogs som en trovrdig gentleman med integritet .
De fortjener Deres plads her i Parlamentet , og jeg ved , at De vil vende tilbage til Deres venner her og fortstte det gode arbejde .
Det har vret en personlig fornjelse for mig i disse r , og jeg har hstet mange fordele af erfaringen .
Jeg er fuld af forventninger til de gode ting , der vil blive net i de kommende r for Europas borgere .
Det har vret en fornjelse at vre del i det fremskridt .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=341 NAME="Formanden">
Jeg m sige , at det mske ikke er srlig originalt , men alligevel giver det anledning til flelser .
Det lader til , at dette er en aften , hvor vi bliver mindet om Shakespeare , der opfordrede os til at  komme med sejrskranse  .
Vi uddeler sejrskranse her i aften .
Men det er med rette efter rs hrdt arbejde .
Det har undertiden vret vanskeligt , men vi har ogs haft et tilfredsstillende samarbejde .
P vegne af Parlamentets formandskab m jeg takke kommissr Flynn for at have vret meget behagelig her - undertiden lidt lang i sine forklaringer , men ellers meget ihrdig .
<SPEAKER ID=342 LANGUAGE="EN" NAME="Pronk">
Hr. formand , jeg er meget glad for , at kommissren har accepteret alle syv ndringsforslag .
Syv er et helligt tal , der udtrykker en vis fuldstndighed , og det er meget godt .
Jeg vil gerne takke Dem for alt samarbejdet med vores gruppe , Parlamentet og hr . Hughes , som har vret en fremragende formand i denne forbindelse .
De har vret udholdende .
I skjteterminologien er det n , der mske starter lidt langsomt , men fortstter og nr en hel masse til sidst . Det er det , det handler om i politik .
Det takker jeg Dem meget for .
Vi har net meget p det socialpolitiske omrde .
Vi kan nu g til vlgerne med disse resultater , og det er delvis eller snarere hovedsagelig takket vre Dem .
<SPEAKER ID=343 NAME="Flynn">
Der hnger en lille plade i mit kontor .
Det er et citat af Abraham Lincoln , der var USA ' s prsident fra 1861 til 1865 .
Det har vret mit politiske motto hele mit liv .
Som afslutning vil jeg gerne gengive det for Dem :  Jeg gr det bedste , det allerbedste , jeg kan , og det har jeg til hensigt at gre til min dd . Hvis det til sidst viser sig , at jeg havde ret , vil alle de ting , folk har skrevet mod mig , ikke tlle .
Men hvis det til sidst viser sig , at jeg havde uret , vil de engle , der svor , at jeg hele tiden havde , ret ikke gre mig noget godt . 
<SPEAKER ID=344 NAME="Formanden">
Jeg er ked af at mtte afbryde denne ret s poetiske atmosfre , men vi har stadig noget arbejde tilbage at gre .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted torsdag kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=14>
Partnerskabsaftale EF / Mexico
<SPEAKER ID=345 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( 4-0220 / 99 ) fra Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser vedrrende forslag til Rdets afgrelse ( KOM ( 97 ) 527-11618 / 97 + 11620 / 97 + RETT . 1 - C4-0023 / 98-97 / 0289 / ( AVC ) ) om indgelse af aftalen om konomisk partnerskab og politisk samordning og samarbejde mellem Det Europiske Fllesskab og dettes medlemsstater p den ene side og De Forenede Mexicanske Stater p den anden side ( Ordfrer : de Lage ) .
<SPEAKER ID=346 NAME="Miranda de Lage">
Hr. formand , hr. nstformand for Kommissionen , rede medlemmer , med denne forhandling , som jeg indleder om den kendte og allerede bermte globale aftale med Mexico , afsluttes en periode p fem r , hvor Parlamentet har arbejdet og samarbejdet aktivt med Europa-Kommissionen for at forny og udbygge relationerne med alle de latinamerikanske lande , herunder Mexico .
<P>
Kommissionens meddelelse til Mexico gav os anledning til at udarbejde den frste betnkning i 1995 .
I konklusionerne blev Parlamentets prioriteter angivet , og som en uomgngelig betingelse for at vedtage en fremtidig aftale med Mexico blev den skaldte  opfyldelse af forpligtelser  -klausul eller menneskerettighedsklausulen , den politiske dialog og den parlamentariske dialog givet frsteprioritet , svel som den regionale udvikling , den sociale udvikling , hensynet til fattigdomsramte kvinder etc .
, etc . Ud over mlet om liberalisering af samhandlen nskede vi naturligvis ogs , at aftalen skulle indeholde garantier om beskyttelse af miljet og respekt for Den Internationale Arbejdsorganisations arbejdsretlige regler .
<P>
Parlamentets krav afspejles tilfredsstillende i artiklerne .
Denne aftale , som indeholder mlene for samhandlen fra interimsaftalen , indarbejder en social filosofi , en mangfoldighed af muligheder for samarbejde inden for omrder som erhvervsuddannelse , regional udvikling eller sttte til den kulturelle mangfoldighed .
<P>
Betragtning 7 indeholder det sociale og miljmssige sprgsml .
Jeg fremhver det , fordi jeg gerne vil takke for den positive holdning , som Frie Faglige Internationale har udvist i forbindelse med denne aftale .
Jeg tillader mig derfor at foresl , at vi finder en formel , der gr det muligt at indarbejde betragtning 7 i den bilaterale politiske dialog , og herved ppege , at ethvert krav , og her tnker jeg ogs p Den Internationale Arbejdsorganisations grundlggende regler , skal forpligte de 15 medlemslande og Mexico p samme mde , og ikke kun sidstnvnte .
<P>
Hvis man analyserer teksten omhyggeligt og upartisk , kan man konkludere , at Parlamentets indflydelse har vret betydelig .
Det skal derfor ogs understreges , at denne indflydelse har vret mulig takket vre Kommissionens gode og fremragende udkast , og jeg takker den for samarbejdet under denne proces .
<P>
Hr. formand , p andre omrder er det hele ikke rosenrdt , og jeg br i dette tilflde vre krvende i forhold til de mexicanske myndigheder .
Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser afviser p det bestemteste - og bid godt mrke i det - de forgede toldtariffer , som blev dekreteret af Mexico den 1. januar i r .
Det er en ubelejlig og vilkrlig beslutning , for den bliver ikke dekreteret erga omnes .
Jeg m vre hrd i mit krav om , at denne foranstaltning bliver ophvet snarest muligt .
Det er en uheldig beslutning , for den bidrager til at accelerere den stadig tydeligere skade , der er sket p samhandlen i de sidste fem r p grund af dynamikken i NAFTA , og som i denne periode har reduceret vores markedsandel p det mexicanske marked fra 11 % til beskedne 6 % .
En omstndighed , som Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser allerede har gjort opmrksom p i den betnkning , der blev udarbejdet af hr . De Vries i 1990 .
Konsekvenserne af NAFTA ' s ikrafttrden har vret negative for vores interesser , og det vil jeg gerne understrege .
<P>
Vedtagelsen af den betnkning , som vi forhandler , vil styrke vores politiske position og gre det muligt for os at bruge dette instrument til at flge op p de politiske , sociale og konomiske forhandlinger , som ikke mindst omfatter et afsnit om demokratisering og menneskerettigheder .
For det er et kapitel , man skal tale om .
Lovbestemmelserne vedrrende forbedring og vrn heraf er blevet vsentligt forget i Mexico , og det br vi rettelig anerkende .
<P>
Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender og Udvalget om Udvikling og Samarbejde understreger ndvendigheden af at udbygge og forbedre betingelserne for udviklingen , og det samme gr Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser , der gentager det igen i et afsnit i betnkningen .
Vi tilbyder et loyalt samarbejde , og vi gr ogs ind for , at man finder en endelig lsning p konflikten i Chiapas .
<P>
Mexico er et udviklet , dynamisk land , som er medlem af OECD og tiltnkt en stadig mere aktiv rolle i de interamerikanske relationer og over for Europa .
Vores forbindelse med Mexico er mere end et marked , det er mere end mulighederne for at f adgang til NAFTA .
Det er en meget betydningsfuld politisk forpligtelse .
Vedtagelsen af denne henstilling er et godt signal til Mellem- og Sydamerika p et tidspunkt , hvor der opstr tvivl om vores vilje til at ge den europiske indsats i regionen .
<P>
Unionen str over for flere udfordringer : dens pligter og fredsforpligtelser og dilemmaet om vores udvidelse .
Vi har lejlighed til at henvende os til det kommende topmde for stats- og regeringscheferne - 15 + 33 - med et positivt signal .
Filosofien bag denne aftale omfatter betydelige udviklingspolitikker .
Den kan som ethvert kompromis vre utilstrkkelig p nogle omrder , men ingen kan bengte , at den bner drene til en bred og opmuntrende samarbejdsmulighed , og ingen kan p den anden side bengte , at den netop p grund af sit indhold har givet anledning til en hel del polemik .
<P>
Hr. formand , ved denne lejlighed , som mske ydermere bliver mit sidste indlg i Parlamentet , vil jeg gerne srlig takke kommissr Marn for hans indsats for samarbejdet med Latinamerika .
Jeg vil ogs gerne takke dem , der har samarbejdet om dette gennem rene , og alle dem , som har ment , at samarbejdet med Latinamerika var et meget interessant samarbejde for os .
Og jeg vil ogs gerne takke tolkene - indtil videre - for deres tlmodighed .
<SPEAKER ID=347 NAME="Salafranca Snchez-Neyra">
Hr. formand , min gruppe anbefaler en vedtagelse af denne samstemmende udtalelse til den globale aftale med Mexico af fire grundlggende rsager , hvoraf de to udspringer af ren demokratisk logik .
<P>
For det frste er det , hr. formand , benbart , at alle Parlamentets involverede udvalg , Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser , Udvalget om Udvikling og Samarbejde og Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender , har bedt om den .
<P>
For det andet , hr. formand , er det , fordi de vigtigste mexicanske politiske krfter og de vigtigste politiske grupper ogs har bedt om den , og alle Den Europiske Unions medlemsstater har bedt om den og vedtaget den .
<P>
Jeg tror ikke , hr. formand , at det er legitimt at sammenblande og stille betingelser for den kurs , som interimsaftalen skal flge , og som Parlamentet i sin tid kom med i sin samstemmende udtalelse , med det forlb , som denne globale aftale skal flge .
<P>
Og endelig , hr. formand , fordi jeg tror , at det er helt legitimt , at man , hvis det drejer sig om at forsvare menneskerettighederne - og som for vrigt lader noget tilbage at nske i Mexico - forsvarer dem meget bedre med en aftale , som indeholder en demokratiklausul - som det er tilfldet med denne globale aftale - end med den gldende aftale , som ikke indeholder denne demokratiklausul .
<P>
Jeg vil gerne , hr. formand , benytte denne forhandling til at sige to ting , som jeg finder vigtige : for det frste at gentage den kommentar , fru Miranda er kommet med om , at den mexicanske regering skal ptage sig en forpligtelse til at trkke den ensidige stigning i toldtarifferne tilbage .
Og det skal ske inden udlbet af indevrende budgetr . Og for det andet , hr. formand , at Europa-Kommissionen skal forpligte sig til at holde Parlamentet informeret om resultatet af handelsforhandlingerne , fr de afsluttes .
<P>
Og endelig , hr. formand , vil jeg gerne af alle disse rsager sige , at min gruppe gr ind for , at Europa-Parlamentet vedtager denne samstemmende udtalelse , og at vi med samme beslutsomhed og hrdhed , som vi i sin tid fordmte overtrdelserne af menneskerettigheder , som havde fundet sted dr , med samme fasthed , gentager jeg , beder om , at man nu sttter denne samstemmende udtalelse .
<SPEAKER ID=348 NAME="Valdivielso de Cu">
Hr. formand , p det her tidspunkt er det svrt at sige noget nyt , og ikke mindst i forbindelse med betnkningen af fru Miranda de Lage , som er s fuldstndig , og ydermere p grund af det min kollega , Ignacio Salafranca har tilfjet .
<P>
Der er virkelig mange grunde til at begynde med at sige , at Mexico mangler en referenceramme , en demokratisk toldplombe etc .
Men det bedste , vi kan gre for Mexico , for demokratiet og for aftalen med Den Europiske Union , er at sige ja .
For nr vi nsker at gre noget perfekt , er det eneste , vi ofte opnr , at modstte os en fremtidig virkelighed , som bliver bedre og bedre .
Og i dette tilflde er det bedste , vi kan gre , at sige ja til denne aftale , som har mange positive sider .
Vi ved , at Mexico har et demokratisk underskud , men det bedste , vi kan gre , for at Mexico fr en demokratisk struktur , er at vedtage denne aftale med Den Europiske Union .
<P>
Jeg vil ogs gerne fremhve de punkter , der efter min mening er de mest spndende i aftalen . F.eks. at demokratiklausulen er medtaget som et vsentligt element i aftalen , eftersom den vil fremme respekten for menneskerettighederne i dette latinamerikanske land .
Det vil give bedre resultater p omrdet end en eventuel forsinkelse af afstemningen , som ville vanskeliggre det politiske og sociale samarbejde .
<P>
P den anden side m det forventes , at den nye aftale - og det er allerede blevet sagt her - vil vre med til at genoplive den vigtige samhandel mellem to partnere - Den Europiske Union og Mexico .
Den kendsgerning , at kun 9 % af den samlede mexicanske eksport til Den Europiske Union er landbrugsprodukter , og at der findes en stor grad af komplementaritet i samhandlen , burde vre medvirkende til en hurtig forhandling og ikrafttrden af denne aftale .
<P>
Jeg vil kort sagt gerne gentage det , som de tidligere talere har sagt , og jeg finder , at denne aftale er srdeles positiv for Mexico , for Den Europiske Union og dermed ogs for demokratiets fremgang i den vestlige verden .
<SPEAKER ID=349 NAME="Newens">
) Hr. formand , jeg vil gerne tale for aftalen om konomisk partnerskab mellem EU og Mexico og lyknske ordfreren med hendes arbejde og takke hr . Marn for hans bidrag .
Jeg er helt bestemt ikke nogen fortaler for nyliberale politikker , men fjernelsen af handelsbarrierer er en kendsgerning her i livet , og Den Nordatlantiske Frihandelsaftales ikrafttrden har get Mexicos afhngighed af handel med USA .
Der er derfor et stort behov for aftalen mellem EU og Mexico for at hjlpe med at genskabe balancen og skabe politiske og kulturelle svel som konomiske forbindelser mellem Mexico og Europa i begge parters interesse .
<P>
Jeg har lnge vret meget kritisk over for krnkelserne af menneskerettighederne i Mexico og har vret involveret i de forslag til uopsttelig forhandling , der er vedtaget af Parlamentet , svel som i andre tilkendegivelser af vores dybe bekymring .
Men jeg tror , at indgelsen af denne aftale vil lette den fortsatte dialog om disse sprgsml , og at den vil give Europa-Parlamentet en strre indflydelse end , hvis aftalen ikke var blevet til noget .
Jeg er imidlertid meget ivrig efter , at Kommissionen skal overvge situationen , og vi br ikke tve med at sige vores mening .
Jeg er foruroliget over , at der er bekymringer i Mexico over , at der ikke er givet fuld orientering , at det civile samfund er blevet udelukket , og at de multinationale selskaber og private kapitalinteresser har fet for meget at skulle have sagt .
Dette er sprgsml , som de mexicanske reprsentanter har enhver ret til at hve deres stemmer over , og jeg vil om nogen hbe , at de vil blive mdt med et sympatisk svar i Europa .
Men udsttelsen af beslutningen om denne aftale ved afslutningen af det nuvrende Parlaments valgperiode vil ikke efter min mening vre i mexicanernes eller europernes interesse p langt sigt .
Mange af os har kmpet hrdt for at etablere forbindelser og skabe solidaritet mellem Europa og Latinamerika som helhed , og den tilfldige udsttelse af aftalen kan vre meget skadelig .
<P>
Jeg mener , at vi alle br stemme for , at denne aftale skal blive til noget , for den vil bl.a. hjlpe med til at n frem til en bedre menneskerettighedssituation og strre demokratiske rettigheder i Mexico i fremtiden .
<SPEAKER ID=350 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Hr. formand , jeg finder , at det frste , man br sige , for det er den generelle holdning i Parlamentet i dag , er , at vi alle er enige i - jeg tror ikke , at der er nogen , der ikke er det - at det er ndvendigt at styrke de kommercielle og politiske forbindelser med Mexico og Latinamerika i al almindelighed .
Det er en skam , at Mexicos samhandel med USA vokser s meget p baggrund af en handelsaftale , som ikke indeholder nogen demokratiklausul eller andre af de heri indeholdte klausuler , og at samhandlen med Europa falder .
<P>
Nr dette er sagt , og nr det er tydeligt , at vi nsker en aftale med Mexico , kan vi ikke se bort fra alle de mange sprgsml , der er bragt p banen af de forskellige ngo ' er . Det drejer sig ikke om blot en enkelt eller to , og de er ikke ubetydelige : Amnesty International , Human Rights Watch , Den Internationale Menneskerettighedssammenslutning , Intermon etc .
Det vil sige , at der er mange , der har givet udtryk for deres bekymring , som er magen til vores .
Og for det frste er forhandlingerne jo ikke afsluttet endnu , og for det andet har der vret for lidt gennemsigtighed , for lidt deltagelse og for lidt information , og endelig findes der ikke en mekanisme til at flge op p hverken de miljmssige og sociale klausuler eller demokratiklausulen .
Der findes ikke en tydelig opflgningsmekanisme .
<P>
Jeg vil gerne , hr. formand , slutte med at sige , at vi er en pluralistisk gruppe , og der vil mske fremkomme forskellige holdninger ved afstemningen .
Jeg har foreslet , at man ikke stemmer , at man aktivt undlader at stemme , og min kre veninde Ludivina Garca Arias , som er meget glad for Mexico , har spurgt mig :  Og hvad betyder det aktivt at undlade at stemme ?
 Det betyder , hr. formand , hverken mere eller mindre , end at vi ikke tager afstand fra aftalen med Mexico , at vi nsker , at den bliver indget , men at vi nsker , at den bliver lavet ordentligt .
Derfor foreslr vi , at man undlader at stemme , og vi vil bestrbe os p , at man til sidst nr frem til en aftale , som er tilfredsstillende for mexicanerne og europerne .
<SPEAKER ID=351 LANGUAGE="DE" NAME="Kreissl-Drfler">
Hr. formand , Amsterdam-traktaten har vret i kraft i f dage .
Denne traktat giver endelig Europa-Parlamentet flere rettigheder til at varetage en af de mest grundlggende opgaver for et parlament , nemlig at vre med til at tage beslutninger og kontrollere de andre institutioner .
Det var prcis den begrundelse , der for et r siden fik os til kun at stemme for den midlertidige aftale med Mexico og frst at godkende den samlede aftale , nr alle delomrder i aftalen er frdigforhandlede .
<P>
Vi vil ikke udstede en blankocheck til Kommissionen .
Det var i vrigt ogs ordret begrundelsen fra vores ordfrer , fru Ana Miranda de Lage .
Det mexicanske parlament har i vrigt ogs kun godkendt aftalen med det forbehold , at det skal hres igen , nr forhandlingerne er afsluttet .
Det er alts ikke fair at hvde , at mexicanerne har godkendt aftalen forlngst .
Siden da har situationen ikke ndret sig .
Der er ikke noget nyt kommissionspapir , vi kan tage stilling til .
<P>
Forhandlingerne kommer til at vare lnge endnu , og det civile samfund i Mexico er hjst utilfreds .
Forskellige partier som PRD , som ogs har skrevet til os , og De Grnne i det mexicanske parlament er heller ikke indforstet med forhandlingernes forlb .
De efterlyser en grundlggende nyorientering og beder os udtrykkeligt om ikke at godkende aftalen endnu .
Det ville alts efter min mening vre helt uansvarligt over for de europiske borgere , men ogs over for vores mexicanske partnere , at slippe sagen nu .
<P>
Hvorfor godkender vi noget nu , som slet ikke foreligger i sin helhed endnu ?
Det gr jo slet ingen forskel for Kommissionens muligheder for at fortstte forhandlingerne .
Men jeg slr her p et parlaments ret til at stemme om noget , som s principielt skal foreligge i sin helhed .
Hvordan skal vi kunne forsvare det udadtil - vi kmper for flere rettigheder til Parlamentet , men siger s , at vi ikke vil tage stilling , men giver en blankocheck ?
Netop det forstr jeg ikke .
<P>
Jeg m sige n ting mere om denne sag , og det er jo den sidste runde i aften .
Jeg gr ind for en aftale med Mexico , helt klart , det glder for hele De Grnnes gruppe .
Jeg stter stor pris p kollega de Lage , og jeg stter ogs pris p hendes arbejde .
Men her er der for mit vedkommende tale om et principielt problem , hvordan et parlament forholder sig til en afgrelse .
Det er det , det handler om , og ikke noget andet .
<SPEAKER ID=352 NAME="Marn">
Hr. formand , mine damer og herrer , aftalen om konomisk partnerskab og politisk samordning og samarbejde , som i dag skal ratificeres af Parlamentet , udgr en vigtig etape i det ambitise forlb , som vi indledte for fire r siden for at f etableret et nyt forhold til Mexico , som kunne leve op til vores ambitioner .
<P>
Den nye mexicanske kontekst foranledigede Europa til at faststte en ramme for forbindelserne med dette land , som var af strategisk karakter , og som baserede sig p gensidighed i partnerskabet , og som var baseret p flles interesser .
Vores bevggrund var vores interesse i at bidrage til opbygningen af et internationalt samfund , som bygger p de demokratiske principper , retsstaten og en fuldstndig respekt for menneskerettighederne ; interessen i at gre vores konomier dynamiske og flgelig at fremme vksten i verdenshandlen ; og endelig interessen i at konsolidere vores respektive tilstedevrelser i geografiske omrder , som har brug for hinanden .
<P>
Det var Parlamentets opfattelse , da betnkningen af fru Miranda allerede i 1995 kom med den ndvendige politiske tilskyndelse til strbe efter mere ambitise ml . Parlamentets opfattelse var den samme , da det i maj 1998 kom med sin samstemmende udtalelse til interimsaftalen .
Og jeg benytter denne lejlighed - eftersom jeg citerer Dem , fru Miranda - til at takke Dem for Deres store arbejde samt det , der blev udfrt af dem , der kom fr Dem , hr .
Newens , og andre , som ogs har beskftiget sig med dette omrde , og som har haft ordet , hr . Salafranca , fru Gonzlez lvarez , og i al almindelighed ogs dem , der altid har givet udtryk for kritik , eller som har valgt en meget mere kritisk tilgang til vores relationer med Latinamerika som helhed .
<P>
I dag sidder De med en global aftale , som faststter retsgrundlaget for vores fremdige , langsigtede forbindelse .
Som det var tilfldet med interimsaftalen lgger denne nye aftale srlig vgt p det , der har vret et af Europa-Parlamentets krav , og som Kommissionen og Ministerrdet har tillagt allerstrst prioritet : klausulen om respekt af de demokratiske principper og de grundlggende menneskerettigheder som det essentielle og fundamentale grundlag for denne forbindelse .
<P>

Aftalen bestr af tre hovedelementer : institutionalisering af den politiske dialog p hjeste niveau ; udvidelse og udbygning af vores samarbejde - og i denne forbindelse har man for frste gang eksplicit forudset samarbejde om menneskerettigheder og demokrati - og den omfatter ogs s vigtige omrder som det sociale , kampen mod fattigdommen og beskyttelsen af miljet og forbrugerne .
Jeg bekrfter , hvad de fleste af Dem har sagt : Arbejdet med den politiske dialog gr meget bedre med en aftale end uden en aftale , hvis man nsker at gre fremskridt inden for de omrder , jeg netop har nvnt .
<P>
Og endelig er der det tredje element , den konomiske del , som ogs er meget vigtig , med oprettelsen af et frihandelsomrde mellem Den Europiske Union og Mexico , som omfatter svel tjenesteydelser som varer .
<P>
Jeg vil informere Dem om de fremskridt , der er opnet indtil dato i handelsforhandlingerne .
<P>
Vi har nu haft fire forhandlingsrunder , hvor der er konstateret vsentlige fremskridt i de store kapitler om varer og tjenesteydelser og meget store fremskridt inden for investeringer , offentlige markeder , konkurrence og intellektuel ejendomsret .
Selvom det er rigtigt , at der stadig er nogle punkter , hvor vi ikke er blevet enige , drejer det sig mere om en tilkendegivelse af det hje og intensive niveau , som vi har frt forhandlinger p , end om grundlggende forhindringer .
<P>
Vi deler , og det vil vi atter viderebringe til mexicanerne , den store bekymring , som Parlamentet har givet udtryk for p grund af den stigning i toldtarifferne , som Mexico har gennemfrt .
Vi nsker , at Mexico snarest tager skridt til at fjerne denne stigning .
<P>
Vi regner bestemt med at opn vsentlige resultater p topmdet i Rio til juni med det ml at kunne afslutte denne opgave i andet halvr af i r .
Det er klart , at Parlamentets samstemmende udtalelse til aftalen i vsentligt omfang vil vre en betydelig politisk tilskyndelse til at f , som jeg siger , afsluttet denne proces .
<P>
Jeg vil gerne forsikre Dem om , at Kommissionen formelt forpligter sig til hele tiden at holde Parlamentet orienteret - som det allerede er tilfldet - om fremskridtene i den lbende forhandling og om det endelige resultat , fr aftalen bliver forelagt for Rdet i sin helhed .
Og Kommissionen vil naturligvis hre Parlamentet om disse resultater i overensstemmelse med de i traktaten fastsatte procedurer .
Jeg kan derfor ikke se , p hvilken mde man er ved at give Kommissionen en blankocheck .
Det er umuligt , for Parlamentet vil altid f det sidste ord , nr forhandlingen er afsluttet .
<P>
Endelig stoler Kommissionen p , at Parlamentet vil finde det passende at komme med sin samstemmende udtalelse , sledes at aftalen kan trde i kraft , og den takker endnu en gang for den store opbakning , den til hver en tid har fet fra Parlamentet , ikke kun til en styrkelse af forbindelserne med Mexico , men ogs til etablering af en virkelig alliance mellem Europa og Latinamerika , som efterhnden er ved at blive opbygget .
<SPEAKER ID=353 LANGUAGE="ES" NAME="Salafranca Snchez-Neyra">
Hr. formand , jeg nsker ikke , at denne forhandling bliver afsluttet , uden at jeg p vegne af min gruppe har givet udtryk for min anerkendelse af det arbejde , som kommissr Marn har gjort i kraft af hans ansvar som kompetent kommissr for forbindelserne med Latinamerika .
Jeg vil ogs gerne give udtryk for vores tilfredshed , fordi de forklaringer og afklaringer , han er kommet med her i aften , til fulde tilfredsstiller det krav , som Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender har fremsat - i den udtalelse som jeg har vret ordfrer for - om , at Parlamentet bliver informeret om udviklingen i forhandlingerne , fr de bliver afsluttet .
S mange tak , hr. nstformand for Kommissionen , for Deres informationer og for Deres reaktion p Parlamentets forslag .
<SPEAKER ID=354 NAME="Formanden">
Ogs jeg vil gerne takke nstformanden , hr . Marn , for den tid , han har samarbejdet med Europa-Parlamentet .
<P>
Jeg har vret mdeformand under mange forhandlinger , hvori han har deltaget , og har bemrket den opmrksomhed , han altid har udvist over for Parlamentets synspunkter , og den store samarbejdsvilje , han altid har haft .
<P>
Aftenens forhandling udviklede sig desvrre til en maratonforhandling .
Jeg har vret i forsdet i tre og en halv time og er nu kommet til afslutningen p en meget udmattende dag , men vi var ndt til at gre behandlingen af alle disse sprgsml frdig , da vi ikke har andre muligheder , selvom der - hvilket er naturligt p dette sene tidspunkt - kun er f medlemmer tilbage .
<P>
Der er desvrre ingen journalister til at se det store arbejde , der foregr her i Parlamentet .
De kommer midt p dagen og skriver kun om skandaler , men de bliver her ikke ret lnge , s de nr at se , at der i hvert fald er nogle , der arbejder meget sent og meget intenst .
<P>
Som afslutning p aftenen vil jeg gerne rette en personlig tak til medlemmerne fra alle flje for denne valgperiode for det fremragende samarbejde , vi har haft .
Som bekendt ligger det ikke til min natur at bede om ros , men jeg glder mig over medlemmernes vurderinger og den velvilje , som jeg synes jeg har haft , og som jeg gerne vil takke Dem for .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<P>
Mdet hvet kl.00.35
