<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="NL" NAME="Janssen van Raay">
Den sidste bemrkning af protokollen , Kai-gruppen , den stlige del af gruppen Molukkerne , selve Ambon , Ujung Pandang p Sulawesi , dr beskyttes de kristne mindretal ikke eller utilstrkkeligt mod bevbnede bander .
Molukkerne skal hurtigst muligt hjlpes .
Den klage , som jeg har indgivet for Retten i Luxembourg , og som De over for mine kolleger har udtrykt Deres tilfredshed med , vedrrer de finansielle sanktioner i forbindelse med afstemning ved navneoprb .
Min principielle holdning er , at det er parlamentsmedlemmerne og ikke Prsidiet , som faststter deres prioriteter .
Hvis jeg vinder denne sag , skal alle uberettiget tilbageholdte belb tilbagebetales , og det udtrykte De , hr. formand , i gr over for mine kolleger Deres glde over . Det takker jeg Dem for .
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Det bliver frt til protokols og undersgt .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="EN" NAME="Wynn">
Hr. formand , i protokollen str der under punkt 19 om decharge , at jeg har en betnkning om EUF , men jeg figurerer ikke p listen over talere .
Det er ikke let at vre to steder samtidig .
Som koordinator for Den Socialdemokratiske Gruppe deltog jeg i Budgetudvalgets mde om den interinstitutionelle aftale .
Jeg vil derfor undskylde over for Parlamentet , at jeg ikke var til stede for at fremlgge min betnkning , og jeg vil samtidig takke fru Theato for hendes fremlgning af betnkningen under forhandlingen .
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="NL" NAME="Tindemans">
Hr. formand , jeg kommer ind i salen , og jeg konstaterer , at mit kort er forsvundet fra stemmeanlgget .
<P>
Og lad mig understrege , at jeg sidder p min plads . Jeg sidder , hvor jeg altid plejer at sidde .
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden">
Hr . Tindemans , jeg er overbevist om , at De hurtigt vil kunne skaffe et nyt kort .
Vi skal under alle omstndigheder nok sikre , at der ikke er en anden , der anvender Deres kort i forbindelse med afstemningen .
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="DE" NAME="Theato">
Hr. formand , punkt 18 i protokollen om debatten om Kontoret for Bekmpelse af Svig er meget kortfattet , hverken rdsformanden eller de medlemmer , som talte , er nvnt . Sdan plejer det ikke at vre .
Der str bare : Medlemmerne taler .
Det ville mske vre ganske nyttigt at vide , hvem der har talt .
Mske kan man tilfje det .
<SPEAKER ID=8 NAME="Formanden">
Sprgsmlet vil blive undersgt , og de ndvendige ndringer foretaget .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="DE" NAME="Lehne">
Hr. formand , jeg har ogs en bemrkning til protokollen .
Under punkt 8 , modtagne dokumenter , er der under ab ) opfrt et forslag til Europa-Parlamentets beslutning om en statut for Europa-Parlamentets medlemmer , efterfulgt af et C-journalmrke .
Jeg vil gerne sprge , hvad det egentlig drejer sig om .
Jeg kan ikke mindes , at dette forslag blev fremlagt i gr .
Er der tale om Parlamentets beslutning fra december eller om dette papir fra Rdet , som er en juridisk nullitet ?
Det vil jeg gerne have et svar p !
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=10 NAME="Formanden">
Hr . Lehne , tjenestegrenene har meddelt mig , at det drejer sig om en teknisk fejl , som kun glder for nogle sprog .
Den brittiske tekst er der f.eks. ikke noget galt med .
Det vil sige , at der ikke foreligger nogen tekst fra Rdet .
Der er et forhandlingsudkast , som blev udarbejdet fr traktaten trdte i kraft , og derfor er der naturligvis ikke nogen officiel rdstekst , og der er ikke blevet afsendt nogen tekst .
Det , der vil blive drftet , er betnkning af Rothley for Retsudvalget .
Den tekniske fejl vil blive rettet .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="EL" NAME="Kokkola">
Hr. formand , jeg vil gerne have foretaget en rettelse i protokollen , da den er ikke formuleret rigtigt .
<P>
For det frste nvnte jeg ikke det missil , der ramte en bus i gr .
Jeg havde ikke kendskab til det p det tidspunkt , jeg talte .
Jeg omtalte en anden bombe , som drbte 60 personer .
Desuden nvnte jeg faktisk kun , at vi burde kondolere og vise vores medflelse over for familierne , det vil sige den humanitre side .
Her i protokollen str der , at jeg anmodede om , at vi protesterer over for NATO .
Jeg anmodede ikke om noget sdant , og jeg nsker meget , at det bliver korrigeret .
<SPEAKER ID=12 NAME="Formanden">
Fru Kokkola , naturligvis skal det , der er forkert , rettes .
Sprgsmlet vil blive undersgt .
Det ser ud til , at bombernes fejltagelser nr helt til protokollen .
<P>
Protokollen godkendtes
<CHAPTER ID=2>
Afgrelse om uopsttelig forhandling
<SPEAKER ID=13 NAME="Formanden">
Jeg giver nu ordet til hr . Colino , som vil redegre for synspunktet fra det korresponderende udvalg , Landbrugsudvalget .
<SPEAKER ID=14 NAME="Colino Salamanca">
Hr. formand , denne sag blev behandlet p det sidste mde i Landbrugsudvalget .
Det er rigtigt , at det er et emne , der er forbundet med Agenda 2000 , men vi kan ikke se nogen grund til , at det skal sttte Rdets anmodning om uopsttelig forhandling , eftersom bestemmelsen skal trde i kraft i lbet af r 2000 .
S der er tilstrkkelig tid til , at det nye Parlament kan behandle den .
<SPEAKER ID=15 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Colino .
<P>
Er der nogen , der nsker at tale for Rdets forslag ?
Jeg giver ordet til hr . Mulder .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="NL" NAME="Mulder">
Hr. formand , jeg vil gerne opfordre til , at dette forslag behandles nu , frst og fremmest fordi vi i denne uge ogs behandler alle andre forslag fra Agenda 2000 . Vi kan bare tage det med .
For det andet koster forslaget ikke ekstra penge , det har sledes ikke nogen som helst finansielle flger .
Derfor tror jeg , at vi bedre kan afvikle alt fra Agenda 2000 i denne uge , og jeg vil sledes gerne stemme for .
<SPEAKER ID=17 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Mulder .
<P>
Da der ikke er flere indlg , gr vi nu over til afstemning om forslaget om uopsttelig forhandling .
<P>
Forslaget vedtoges
<SPEAKER ID=18 NAME="Formanden">
Da forslaget til uopsttelig forhandling er vedtaget , opfres dette punkt p dagsordenen for fredag . Frist for ndringsforslag faststtes til onslag kl .
10.00 . <CHAPTER ID=3>
Redegrelse af Romano Prodi , indstillet formand for Kommissionen
<SPEAKER ID=19 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelse af hr . Prodi , indstillet formand for Kommissionen .
<P>
Jeg giver nu ordet til hr . Prodi .
<SPEAKER ID=20 NAME="Prodi">
Hr. formand , mine damer og herrer , det er anden gang inden for mindre end en mned , at De giver mig lejlighed til at tale til Parlamentet .
I trd med den meget sobre stil for disse mder - en stil , som jeg til fulde bifalder - m jeg ndvendigvis henvise til de ting , der allerede blev sagt den 13. april , da jeg talte om perspektiverne for det europiske projekt og garanterede , at den kommende Kommission og jeg vil gre en indsats for at indlede en vigtig periode med reformer og ndringer i Europa .
Jeg vil i dag koncentrere mig om nogle af de sprgsml , der str verst p Europas politiske dagsorden .
Under mdet med stats- og regeringscheferne den 14. april fremgik det klart , at der var et nske om dels at foretage en gennemgribende reform af Kommissionen og dels at styrke vores flles politikker , navnlig hvad angr den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik og Europas internationale optrden , de politikker , der tager sigte p at indfre et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed i Unionen , og de politikker , som igen skal stte gang i Europas konomiske vkst og bekmpe arbejdslsheden .
Det er disse tre emner , jeg vil komme ind p i dag .
<P>
Mlstningen om at ajourfre Kommissionens rolle skal hovedsageligt ns ved at lse to problemer : a ) fastlggelsen af den institutionelle rolle , som Kommissionen skal have i forhold til Rdet og Parlamentet ; b ) en mere klar definition af det forhold , der skal vre mellem politik og administration i Kommissionens handlinger .
<P>
Jeg er nemlig af den faste overbevisning , at en hj grad af effektivitet og ansvarliggrelse i den kommende Kommissions handlinger i stor udstrkning afhnger af evnen til kraftigt at reducere de grzoner , som i dag er tilbjelige til at slre grnserne mellem autonomi og ansvar hos dem , der har en politisk rolle , og dem , der har en administrativ rolle .
Det vsentligste krav med henblik p at gre denne opdeling mere gennemskuelig og klar er at ge Kommissionens politisk retningsgivende evne .
<P>
Kommissionen skal - med fuld respekt for traktaterne samt Parlamentets og Rdets befjelser - tage nogle vigtige politiske initiativer , og navnlig nogle politiske initiativer , som i hjere grad er rettet mod nogle af de vsentlige prioriteringer .
Det er politikkens hovedopgave at fastlgge disse prioriteringer , og det skal sledes vre Kommissionens formands og kollegiums direkte ansvar .
Jeg har i de seneste par dage overvejet de mulige organisationsmder , der kan forbedre samordningen og samarbejdet mellem kommissrerne , og jeg har overvejet , hvordan man kan fungere som et kollegium og samtidig fungere effektivt med et organ , der bestr af 20 medlemmer .
Resultaterne af mine overvejelser er naturligvis endnu ikke fuldstndige , og de fortjener at blive undersgt nrmere , men jeg tror dog , at man godt kan forsge en lsning og stadig holde sig helt til traktaternes ordlyd .
<P>
For det frste er de enkelte kommissrers politiske og faglige kvaliteter samt deres evne til at arbejde i et team et vigtigt element i dette projekt .
For det andet mener jeg , at man kan benytte sig af nstformndene til at koordinere de strategiske omrder for Kommissionens aktivitet .
Endelig tror jeg , at man br se nrmere p forslaget om at oprette nogle afdelinger , hvor man kan samle portefljer , der krver integration og samarbejde , hvorved man giver de kommissrer , der har disse portefljer , til opgave at koordinere deres arbejde bedre .
Jeg forestiller mig sledes en Kommission , som har befjelser , politisk lydhrhed og vilje til at samarbejde , s man fremmer effektiviteten og gennemsigtigheden samt giver udtryk for et strkt politisk initiativ .
Nr frst den politisk retningsgivende evne er blevet forbedret hos Kommissionens kollegium , vil vi med fordel kunne begynde at ge tjenesternes gennemsigtighed , effektivitet og accountability , sdan som Amsterdam-traktaten forlanger , og sdan som ogs den europiske offentlighed forlanger .
<P>
Bifald
<P>
En af rsagerne til , at denne grzone mellem teknik og politik er opstet , skal efter min mening findes i den rolle , som kabinetterne har ptaget sig .
Det er ndvendigt , at kabinetterne fr en opbygning , der i hjere grad er overstatslig , og at de udelukkende er et instrument , der tjener til at sttte formanden og kommissrerne i deres politiske opgaver .
Den operative gennemfrelse skal helt og holdent phvile tjenesterne , det vil sige Generalsekretariatet og generaldirektoraterne , der har brug for en strre autonomi og et strre ansvar , nemlig for et politisk ansvar , som kun kan hre ind under Kommissionens kollegium og i den sidste ende Kommissionens formand .
Men der er et administrativt ansvar , som skal hre ind under generaldirektoraterne i et system , der skaber klarhed omkring autonomiens omfang , men ogs omkring kontrolformerne og kontrolinstrumenterne .
Jeg ved , at Parlamentet , som giver udtryk for en udbredt holdning blandt de europiske borgere , forventer nogle betydelige skridt i den retning .
Jeg er for mit vedkommende klar over , at borgernes Europa ogs skal skabes ved hjlp af institutionernes gennemsigtighed og benhed , og jeg forpligter mig her i dag , hvor jeg str over for Dem , til at prioritere disse emner hjt .
<P>
Den Europiske Unions indsats vil i de kommende r f en stadig strre international dimension .
Der er efter min mening tre vigtige hovedrsager til , at Europas internationale profil bliver mere tydelig .
For det frste har de store fremskridt , der er sket for integrationen p det konomiske og monetre omrde , placeret en vigtig aktr p den internationale scene , nemlig euroen , der frst og fremmest er ansvarlig for at styre valutastabiliteten samt for genopsvinget og udviklingen efter finanskriserne i de seneste r .
Ligesom det ogs er tilfldet med de mere rent politiske sprgsml , hvor den transatlantiske akse er vigtig , er jeg af den opfattelse , at et strkere Europa er gavnligt for en mere retfrdig og bredygtig fordeling af opgaverne mellem de to kontinenter p hver sin side af Atlanten , og at det muliggr et system med to drivkrfter , der uden tvivl er mere stabilt end et system , som er baseret p en enkelt valuta .
En anderledes fordeling af opgaverne krver dog ndvendigvis nogle tilpasninger af de internationale finansers institutionelle opbygning .
Selvom international valutastabilitet er en grundlggende forudstning for en sund konomi , vil det , der i sandhed stter gang i udviklingen , dog vre en yderligere runde med liberalisering af den internationale handel inden for rammerne af Verdenshandelsorganisationen , og Europa-Kommissionen har en vsentlig kompetence med hensyn til denne runde .
<P>
Den anden rsag til , at der lgges strre vgt p den internationale dimension i Den Europiske Unions indsats , er ndvendigheden af at genskabe ligevgten i det konomiske Europas forlb ved hjlp af et politisk Europa .
Wien-strategien for Europa , der blev vedtaget af Rdet i december sidste r , gr sledes i denne retning .
I fremtiden vil det blive ndvendigt med en ny institutionsplan , som der skal laves et udkast til p en ny konference , med henblik p at skabe resultater for en flles indsats p forsvarsomrdet , idet man eventuelt flger den gradvise og progressive model , der allerede er blevet brugt til Den Monetre Union .
Et flles forsvar for Den Europiske Union vil vre en grundlggende betingelse for stabilitets-og fredsbevarelsen , sdan som det ogs blev slet fast p NATO-topmdet i Washington for nylig .
Europa skal vre i stand til at yde sin del .
<P>
Den frste udfordring er allerede blevet indledt med pbegyndelsen af Unionens udvidelsesproces .

Foruden at afslutte det ulykkelige kapitel , som jerntppet har vret i Europas historie , rejser udvidelsen nogle umiddelbare politiske sprgsml , da den flytter Unionens tyngdepunkt stp og understreger vigtigheden af forholdet til Rusland , som succesen for enhver fremtidig flles udenrigs- og sikkerhedspolitik vil vre en mlestok for .
<P>

Den strste udfordring bliver at bevare Europas samfunds- og handelsmssige egenskaber , ogs nr Europa kommer i kontakt med forskellige og forskelligartede kulturer i st og sydst , og det kan kun gennemfres ved at give afkald p det 19. rhundredes lukkede statsmodel med ukrnkelige grnser og i stedet g ind p det mere moderne og liberale begreb om et bent samfund med bne grnser og flles interesser .



<P>
Den tredje og sidste rsag til , at vi snart br give Europa politiske egenskaber , er desvrre tydelig for alle i dag .
I det tidligere Jugoslavien er det nemlig etnisk had og overgreb , der gr sig gldende i stedet for udvikling og integration .
Det internationale samfunds indgriben har sledes vret smerteligt , men ndvendigt , da - i det mindste i Europa , som har fastlagt sine adfrdsnormer i Helsingforsslutakten og Parischarteret - den systematiske indsttelse af hren mod ens egen befolkning ikke kan tolereres og br give anledning til nogle alvorlige sanktioner .
Men Unionens rolle i det tidligere Jugoslavien gr ogs og ikke mindst lngere end bare til lsningen af den nuvrende militrkrise .
Europa er i stand til at tilbyde de stridende parter et strre perspektiv .
Dette perspektiv er ndvendigt , for hvis man begrnser sig til de lokale identiteter , risikerer man at komme til at deltage i et massakreforetagende , hvor hver eneste meter af territoriet er af afgrende vigtighed . Hvis forskellene mellem folk og nationer derimod finder sted inden for rammerne af et mere integreret og bent Europa , vil forskellene udviskes og udsigterne til sameksistens blive bedre .
<P>
Bifald
<P>
Jeg har allerede har haft lejlighed til at komme ind p , at det er ndvendigt at overveje , hvordan man kan lse alle konflikterne i det tidligere Jugoslavien inden for en enkelt og bredere ramme , idet jeg forestiller mig et forlb , der frer til en total og permanent stabilisering i hele omrdet , og til at omrdet fr en plads inden for Europa .
Jeg sprger mig selv , om det ikke er ndvendigt at afholde en stor international konference om Balkan .
<P>
Der er ikke tale om at forngte Dayton- eller Rambouillet-aftalerne , der bygger p principperne fra London-konferencen , som man ikke m give afkald p .
Der er tvrtimod tale om at styrke tankegangen bag disse aftaler og stte dem ind i en ramme , der endelig har mulighed for at blive definitiv for hele omrdet . Jeg tror , at Den Europiske Union p grund af sin stilling og sine egenskaber vil kunne spille en vigtig rolle i den forbindelse , navnlig nr vben og vold er blevet erstattet med fornuft , og nr Den Jugoslaviske Fderation er vendt tilbage til de europiske nationers familie .
<P>
Bifald
<P>
En anden fundamental dimension i europisk politik i de kommende r er den dimension , der har at gre med den interne sikkerhed .
Det Europiske Rd vil p sit ekstraordinre mde i Tampere den 14. oktober 1999 - i forstelse med Parlamentet - skulle fastlgge mlstningerne for planen om et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed , som bliver Den Europiske Unions lovgivningsprogram for den nste femrsperiode og fuldender den frste handlingsplan , der blev fastlagt i Wien i december sidste r .
<P>
Med hensyn til metoden anser jeg det ttte samarbejde mellem Europa-Parlamentet , Rdet og Kommissionen , de nationale parlamenter og regeringer samt reprsentanterne for det civile samfund for at vre vsentligt .
I den henseende er mlstningen om at indfre et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed efter min mening vsentlig .
Dette omrde udgr den grundlggende mlstning i Amsterdam-traktaten , nr det glder Unionens udvikling , og nr det glder gennemfrelsen og indsatsen i forbindelse med de grundlggende rettigheder , det europiske borgerskab og bekmpelsen af enhver form for diskrimination .
<P>
Jeg er i den forbindelse enig i den holdning , som Europa-Parlamentet gav udtryk for i den beslutning , der blev vedtaget den 13. april .
Amsterdam-traktaten giver faktisk nogle instrumenter , som gr , at den politiske , konomiske og sociale udvikling i Europa i det sidste rti bliver ledsaget af en lsning p det stadig vigtigere sprgsml om sikkerhed og retfrdighed . Det glder sledes om at tilstrbe , at alle kraftigt tilslutter sig mlstningen om et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed som et konkret udtryk for det europiske borgerskab .
<P>
Nr Europa har vret i stand til at give afkald p den nationale suvernitet , hvad angr den flles valuta og de flles ydre grnser , br Europa ogs - hvilket det uden tvivl vil kunne - tage udfordringen op med hensyn til sikkerhedens flles svrd og retfrdighedens flles vgtskl .
<P>
At det i disse mneder er lykkedes os at indfre en flles administration af den monetre politik i Europa er en bedrift , som vi br vre stolte af , men det er ogs en handling , der har nogle meget store flgevirkninger for vores aktiviteter , og vi skal vre fuldstndigt klar over disse flgevirkninger .
<P>

For et r siden regnede vi med , at euroens indfrelse ville blive ledsaget af et konjunkturopsving , og at dette hurtigt ville fre til , at underskuddet p medlemsstaternes offentlige budgetter blev bragt ned p nul .
Desuden ville opsvinget skabe en gunstigere situation for gennemfrelsen af yderligere politikker inden for markedsstrukturen med henblik p en reel konvergens ; en konvergens , som det er Kommissionens opgave at fremme .
<P>
Den europiske konomi befinder sig nu midt i en fase med langsommere vkst , og Europa er inddraget i en krig , hvis alvorlige konsekvenser ved dets grnser vil kunne mrkes i flere r . Europa skal tage fat p de strukturelle ndringer med hensyn til markederne , varerne og produktionsfaktorerne , der er ndvendige som flge af det manglende offentlige budget for hele Unionen .
Sidst , men ikke mindst , str Europa over for den risiko , at de europiske borgere bliver skuffede efter den indledende begejstring for euroen .
Det er sledes ndvendigt med nogle konkrete succeser p beskftigelsesomrdet , s man garanterer borgerne , at euro og Europa er lig med velfrd .
<P>
Alle de nationale regeringer er derfor klar over , at det nu er ndvendigt at skabe en reel konvergens ved hjlp af en fuldstndig gennemfrelse af liberaliseringen for markeder , varer og tjenesteydelser og ved hjlp af disses totale integration .
<P>

Kommissionens indsats skal give denne proces et nyt skub fremad for at mindske de forskelle , der stadig eksisterer med hensyn til direktivernes gennemfrelse , og for at opfordre til indgreb dr , hvor statens indflydelse stadig er betydelig .
<P>
Beskatningssprgsmlet er af afgrende vigtighed , nr det glder om at skabe et sandt europisk marked .
Der kan gres yderligere fremskridt inden for den indirekte beskatning , navnlig hvad angr beskatningen af forurenende emissioner , som nogle lande allerede er begyndt at indfre som en gennemfrelse af Kyoto-aftalerne . Det er ndvendigt med en samordning , for at det ikke med hensyn til produktionen skal g ud over de lande , der er mere opmrksomme p miljbeskyttelse .
<P>
Endelig er de adfrdsregler meget vigtige , som landene er ved at indfre for beskatningen af virksomhedsindtgter og kapitalindkomst .
<P>
Hvad konjunkturen angr , skal man anvende alle de muligheder , som stabilitetspagten og landenes programmer giver p nuvrende tidspunkt for at sttte den interne eftersprgsel i Europa . Det vil i dette jemed vre hensigtsmssigt med en hurtig opflgning p aftalerne i forbindelse med Agenda 2000 , idet man om ndvendigt overvejer nogle egnede lsninger , hvor der forudbetales midler til sttte for flerrige programmer for offentlige investeringer i projekter af tvrnational interesse .
<P>
Vi m dog ikke negligere det sprgsml , der gr ud p at indfre nogle instrumenter , som giver Den konomiske og Monetre Union mulighed for at gribe ind og hindre eventuelle ndsituationer , nr det glder konjunkturen .


<P>
De overordnede retningslinjer for den konomiske politik , som Kommissionen fremsatte den 30. marts i r , ridser aktionerne p mellemlangt sigt op , og de nationale regeringer er allerede ved at tilpasse sig til disse retningslinjer .
Jeg kan faktisk med tilfredshed konstatere , at der f.eks. bliver stadig flere bilaterale erklringer om beskftigelsespolitikkernes indhold med henblik p forberedelsen af beskftigelsespagten til det nste topmde i Kln .
Der er tale om en vigtig begyndelse til en samordning . Det er klart , at det ikke er alle synspunkter , der er ens , men det er denne mangfoldighed , som giver en udfordring , og som frer til udvlgelsen af den bedste praksis .
<P>
Jeg kan ligeledes med tilfredshed konstatere , at man i flere lande er ved at blive villig til at overveje det hje beskatnings-og udgiftsniveau . Reduktionen af skatte- og afgiftsbyrden i forbindelse med bruttonationalproduktet skal nemlig ges i fremtiden , og den skal finde sted samtidig i de forskellige lande , idet landene stimulerer hinanden til denne reduktion .
Eftersom reduktionen af beskatningen skal ske under hensyntagen til stabilitetsprogrammerne , vil den krve en flles overvejelse af , hvilke af de lbende udgifter der skal holdes nede , nr det glder bruttonationalproduktet . I betragtning af de forskellige strukturer i landenes budgetter og offentlige gld vil angivelserne ikke kunne vre ens , men det er nemt at forudse , at disse ogs vil f indflydelse p de sociale udgifters vkstrytme .
<P>
For at fremme arbejdets bevgelighed og n frem til en flles mde at forene effektivitet og solidaritet p , br indgrebene i forbindelse med de sociale udgifter i det mindste bygge p nogle flles principper , ssom et strre forsikringsgrundlag for de sociale sikringsydelser .

Ogs p dette omrde skal Kommissionen med sin indsats varetage de kommende generationers interesser , idet den opfordrer regeringerne til rettidigt at gre noget ved de konflikter mellem generationerne , som befolkningens aldring giver udsigt til i hele Europa .
<P>
Nr man effektivt tager fat p arbejdslshedsproblemet og de unge generationers fremtid , skal de passende makrokonomiske politikker ledsages af en lige s langsigtet vifte af mikrokonomiske aktioner .
Denne vifte skal omfatte en ekstraordinr indsats med henblik p alle de menneskelige ressourcers uddannelse , en forgelse af investeringerne i forskning og udvikling og en udvikling af informationssamfundet .
Blandt de forskellige rsager til arbejdslsheden skal vi nemlig ogs medregne produktionsspecialiseringen i de EU-lande , hvor der ikke findes s mange af de nyeste og mest dynamiske sektorer .
P den ene side viser strstedelen af indikatorerne for den videnskabelige og teknologiske produktion , at Europas prstation grundlggende er p hjde med USA ' s , men p den anden side viser Europa en produktionsstruktur , der er meget svagere end den amerikanske , nr det glder de mest innoverende og hjteknologiske sektorer .
Forklaringen p dette skal findes i den utilstrkkelige evne til at omstte den videnskabelige og teknologiske knowhow til reelle erhvervsmuligheder .
<P>
I det gigantiske forlb , som vi str over for , starter Europa dog ikke fra nul eller befinder sig i r nul . Hvad innovationen angr , skal der selvflgelig gres en stor flles indsats .
Men vi har netop p fllesskabsplan gjort os nogle erfaringer , der kan tjene som eksempel og sttte , nr vi tilrettelgger fremtiden . Vi kan inddele dem i seks overordnede aktionslinjer .
Det drejer sig frst og fremmest om Erasmus-programmet , der i dag er slet sammen med Sokrates-programmet , og som skal regnes med til de mest betydningsfulde erfaringer .
Det vnner nemlig de unge til at bevge sig mellem landene i Den Europiske Union , det bidrager til en sammenligning mellem de mange kulturelle traditioner , der holdes i live p vores gamle kontinent , og det gr de unge bedre uddannede og bedre i stand til at finde beskftigelse . Fra 1987 og til i dag er der hele 500.000 studerende , som har fet glde af programmet !
Mske ville det vre en god id at udvide det til ogs at omfatte andre end studerende .
<P>
Ogs med hensyn til den europiske politik til gavn for det teknologiske fremskridt er der nogle positive signaler , som vi skal bygge videre p og gre strre . Her tnker jeg navnlig p det femte rammeprogram , der tager sigte p at styrke forbindelsen mellem forskning og de sm og mellemstore virksomheder .
Og det er netop det , som er udgangspunkt for den tredje aktionslinje .
I de kommende r skal vi nemlig gre valget af den bredygtige udvikling meget konkret , idet vi i stadig strre grad gr miljkvalitet til et af kendetegnene for Europas sociale og konomiske model og til en positiv innovationsfaktor . I den forbindelse er der visse mlstninger , som vi skal forflge srligt ivrigt .
Til beskatningssprgsmlene - som jeg allerede har vret inde p - skal man tilfje en mere fuldstndig harmonisering af de nationale lovgivninger , en strre integration mellem miljpolitikkerne og de andre europiske politikker , navnlig landbrugspolitikkerne , samt incitamenter til industriel produktion og infrastrukturelle programmer .
Endelig skal der gres en kraftig indsats for en sanering af byerne og en bredygtig udvikling af disse byer , som er de sande grundpiller for den europiske nd .
<P>
Den bredygtige udvikling er for Europa et valg , der klart er angivet i Amsterdam-traktaten og Agenda 2000 , og som blev bekrftet p Det Europiske Rds mder i Cardiff og Wien .
Opmrksomheden p miljkvaliteten er ikke kun et middel , som vi skal satse p for at forsvare og fremme konkurrenceevnen , men ogs en af de mest konkrete og serise mder , vi kan give et positivt bidrag til vores brns fremtid p .
<P>
De ndringer , der er sket i de konomiske spilleregler , udgr det fjerde positive signal . I dag har vi ikke blot et indre marked med fuldstndig bevgelighed for varer , tjenesteydelser , personer og kapital , og vi har heller ikke blot en flles valuta .
Europas konomiske system er i dag mere konkurrencedygtigt .
Man behver i den forbindelse bare at tnke p forordningen om karteldannelse fra 1989 og den heraf flgende anti-trust- retspraksis , lovgivningen om statssttte og opfordringen til liberalisering og privatisering . Jeg understregede derfor den rolle , de nye spilleregler har som ndringsskabende faktor sammen med det teknologiske fremskridt .
<P>

Processen med den gradvise liberalisering af markederne skal desuden ledsages af en styrkelse af de instrumenter , der beskytter forbrugerne , som via deres meninger skal deltage fuldt ud i spillet mellem virksomheder og reguleringsmyndigheder .

<P>
Det femte positive signal er den stadig strre betydning , som de europiske brsmarkeder fr for tildelingen af midlerne .
Den rolle , som forretningsbankerne og leverandrerne af risikovillig kapital - adventure capital - spiller for udviklingen af de amerikanske hjteknologiske virksomheder , understreges med rette kraftigt af alle iagttagere .
Der er i dag ogs ved at ske en vigtig udvikling i vores Europa , hvor der sker en gradvis styrkelse af de nye flleseuropiske markeder for de sm og mellemstore hjteknologiske virksomheder , som er i strk vkst . Denne tendens skal forstrkes kraftigt .
<P>
Endelig er der sket talrige fusioner og opkb inden for europisk industri og finans , navnlig fra anden halvdel af 1998 .

Disse instrumenter skal dog ledsages af nogle nye juridiske instrumenter , frst og fremmest statutten for det europiske selskab .
Ved at oprette et europisk selskab bliver det muligt for selskaberne i forskellige medlemsstater at stifte holdingselskaber eller flles datterselskaber uden at skulle ligge under for de juridiske og praktiske regler i 15 forskellige retssystemer .
<P>
rede parlamentsmedlemmer , nr mit mandat udlber i r 2005 , vil de europiske borgere i mere end tre r have haft en flles mnt i deres pung , fuldendelsen af de sidste etaper af Uruguay-runden vil have bnet vores konomi yderligere for den internationale handel , de nationale monopoler vil for en stor dels vedkommende vre forsvundet , konkurrencen - ogs inden for de reelle og finansielle tjenesteydelser - vil vre strre , og de europiske forbrugere vil allerede have fet en smagsprve p fordelene herved p mange mder . Lad os hbe , at Unionen samtidig vil have fet nye medlemmer , og at den vil vre tt p at pbegynde en ny fase med udvidelse mod nogle lande , der allerede vil vre begyndt at tilpasse deres konomier til vores .
Succesen inden for hver enkelt af disse retninger vil fremme succesen inden for de andre . Det er dog i lbet af de nste 18-24 mneder , at det skal lykkes os at g i retning af en udvikling af disse muligheder , idet vi foretager nogle reformer af de nationale markeder og af de europiske institutioner for at forberede dem til udvidelsen .
Men selvom dette lykkes os , risikerer mange af de resultater , vi forventer , at vre i fare , hvis ikke Unionen i lbet af de nste 3-4 mneder er i stand til at gre hele Europas geografiske omrde til et omrde med fred .
Vi skal allerede nu srge for at tilrettelgge situationen efter krigen og for at finde en metode til at anvende den lsning p Balkanomrdet , som har gjort det muligt at lse svel sm som store konflikter i EU-landene med en stadig strre konomisk og politisk integration .
En sanktion over for de ansvarlige for konflikten vil vre et nederlag for deres plan om en fysisk og kulturel adskillelse , og den vil f Balkans befolkninger til at forst , at demokrati , velfrd og lokalt selvstyre ikke kommer i konflikt med hinanden , men derimod fremmes af integrationen af et omrde , der desvrre ikke p noget tidspunkt i sin historie har oplevet en integration .
<P>
Europa er et kontinent , der ogs har oplevet nogle smertelige og blodige krige mellem nationerne .
P trods heraf er der med tiden opstet en ny bevidsthed , som i lbet af de sidste 50 r har vret grundlaget for integrationen og for en sand og varig fred .
Denne bevidsthed er den humanistiske kulturs og den kristne kulturs arvtager , og den har vret i stand til at frigre de europiske borgere , nr det glder tolerance og forskellighed . Udviklingen af den religise tankegang , oplysningen p det videnskabelige omrde , den industrielle og liberale revolution p det konomiske omrde samt indfrelsen af velfrdsstatens demokrati har muliggjort Den Europiske Unions store succeser .
Det er kun ved at udvide vores institutioner og garantere freden p kontinentet , at vi vil kunne sikre det , som vi har opnet , og endelig kunne fuldfre det .
<P>
Kraftigt bifald
<SPEAKER ID=21 NAME="Verheugen">
Hr. formand , mine damer og herrer , udnvnelsen af en ny Europa-Kommission har altid vret en handling af stor europapolitisk betydning .
Denne gang sker det imidlertid i en helt srlig situation .
For det frste drejer det sig om efter den gamle Kommissions afgang at korrigere forkerte udviklinger og misforhold og vinde den tabte tillid tilbage .
For det andet m vi handle hurtigt for definitivt at kunne overvinde den krise , der er opstet , s vi kan vende tilbage til normale tilstande .
For det tredje er det frste gang efter Amsterdam-traktatens ikrafttrden for f dage siden den 1. maj , at dens bestemmelser skal anvendes .
<P>
De chancer for gennemgribende reformer , som ligger i denne nye begyndelse , kan kun udnyttes fuldt ud , hvis de tre berrte institutioner - Europa-Parlamentet , Rdet og Kommissionen - arbejder tt og tillidsfuldt sammen .
Forudstningerne er til stede , det skal dagen i dag ogs bevise .
<P>
Udnvnelsesproceduren er i gang og skulle kunne afsluttes inden sommerferien .
Udpegningen af hr . Romano Prodi p Det Europiske Rds srlige mde i Berlin var det frste skridt .
Med hr . Prodi har stats- og regeringscheferne bevist , at Den Europiske Union er handlekraftig og besluttet p at finde en hurtig og overbevisende lsning p den krise , der er opstet .
De er blevet enige om en personlighed , der som nppe nogen anden opfylder de forudstninger , der skal til for at bestride dette vanskelige embede .
Romano Prodi er en overbevist europer , en velmeriteret og succesrig reformator inden for konomi og politik , en politiker med erfaring i administrative sprgsml , som ogs har den ndvendige kontakt til borgerne , og - det vil jeg gerne sige efter den tale , jeg lige har hrt - han er en kandidat , som forbinder vision , realitetssans og pragmatisme med en klar erkendelse af , hvad der er ndvendigt .
En kandidat , som ogs turde leve op til Parlamentets forventninger .
<P>
Hvis De , medlemmerne af Europa-Parlamentet , flger stats- og regeringschefernes forslag og stemmer for nomineringen af hr . Prodi i overmorgen , vil regeringerne som det nste skridt i samarbejde med den nominerede formand pege p de personer , som de har i sinde at udnvne til medlemmer af Europa-Kommissionen .
Resultatet , forslaget til det samlede kollegium , vil s blive forelagt det nyvalgte Parlament p dets frste mde .
<P>
For det tyske formandskab er det vigtigt , at alle medlemsstaterne stiller meget strenge krav i forbindelse med besttelsen af den nye Kommission .
Vi nsker en reformkommission , en Kommission af overbeviste og overbevisende europere , vi nsker en Kommission af kvinder og mnd , som udmrker sig ved kompetence , erfaring , lederevner og personlig integritet .
Jeg er sikker p , at vi alle hber , at de ndvendige hringer kan gennemfres p en sdan mde , at vi allerede i juli kan f Parlamentets accept og gennemfre den formelle udnvnelse .
<P>
Alle involverede , Parlamentet , Rdet og Kommissionen , har en flles interesse i , at den nye Kommission bliver dannet og godkendt hurtigt .
Derfor er jeg overbevist om , at vi kan overholde den tidsplan , som jeg har ridset op her , hvis vi vil .
Det forventer de europiske borgere af os .
<P>
Fra begyndelsen har det vret hensigten - det bekrftede stats- og regeringscheferne i Berlin - at anvende de nye bestemmelser i Amsterdam-traktaten p udnvnelsesproceduren .
Traktaten er trdt i kraft , og det betyder isr , at den kommende kommissionsformand og Europa-Parlamentet i hjere grad bliver involveret i udnvnelsen af Kommissionen .
Hensigten var at styrke kommissionsformandens stilling generelt og at understrege dette med et srligt tillidsvotum fra Parlamentet .
Den situation , som vi befinder os i nu , understreger , hvor vigtig denne reform i Amsterdam-traktaten var . Denne reform bidrager til strre gennemsigtighed og en strre legitimation af hele proceduren .
Dette aspekt m vi ikke glemme , nr bestemmelserne skal anvendes .
<P>
Nedsttelsen af den nye Kommission giver os en lejlighed til at tage fat p de problemer , som har vret medvirkende til krisen og i sidste ende til den nuvrende Kommissions afgang .
Der er i frste omgang tale om interne reformer , som Kommission selv m gennemfre og - der ligger jo allerede nogle meget konkrete papirer - ogs m realisere hurtigt .
Romano Prodi har fremlagt sine frste overvejelser om denne sag for stats- og regeringscheferne p deres uformelle mde i Bruxelles den 14. april . Denne meningsudveksling skal fortsttes den 3. og 4. juni p Det Europiske Rd i Kln .
I denne forbindelse er formand Santers reformprogram  Morgendagens Kommission  , som indeholder MAP 2000 og SEM 200 , af srlig betydning .
<P>
Disse forslag sigter mod en modernisering af administration og personalepolitik og en lsning p problemerne inden for regnskabsfring , revision og bekmpelse af svig , og det drejer sig ogs om en reform af den konomiske styring med en mere effektiv revision .
Alt i alt har vi brug for en klar fastlggelse af politiske prioriteter , en tilpasning af Kommissionens strukturer til fremtidige opgaver , strkere decentralisering ogs i forbindelse med administrationen af midlerne , rationalisering og forbedring af effektiviteten af Kommissionens arbejde , og jeg tror ogs , at vedtagelse af adfrdskodekser for kommissrer og embedsmnd hrer med .
Ogs Rdet og Europa-Parlamentet m hjlpe med til at korrigere fejludviklinger og misforhold .
<P>
Hvis vi nsker en strk , handlekraftig og uafhngig Kommission , m vi ogs give den de ndvendige midler til at kunne overkomme de nye opgaver , f.eks. i forbindelse med udvidelsen eller til humanitre opgaver .
<P>
Bifald
<P>
Endelig m vi gre os tanker om reformer , som krver en traktatsndring .
I henhold til EF-traktaten kan Europa-Parlamentet kun give Kommissionen et kollektivt mistillidsvotum .
De seneste erfaringer har vist os , at muligheden for at afskedige enkelte kommissrer - om det nu er p initiativ af kommissionsformanden , Parlamentet eller Rdet - under medvirken af de andre organer i det mindste br undersges nu .
<P>
Bifald
<P>
Her kan man udmrket bruge eventuelle nationale ordninger som udgangspunkt .
<P>
Begivenhederne omkring Kommissionens afgang har vist , at der begynder at danne sig en gte europisk offentlighed .
Der er et nyt behov hos borgerne for at kontrollere , hvad der sker i Bruxelles og her i Strasbourg , i hvert fald at flge nrmere med i det .
Der er en voksende offentlig opmrksomhed om de europiske aspekter , som hidtil ofte blev betragtet som en opgave for europaeksperterne .
Det betragter jeg som en positiv udvikling .
<P>
I denne forbindelse hrer man oftere og oftere sprgsmlet om de europiske institutioners demokratiske legitimation og kontrol .
Det er der forskellige rsager til .
EU har fet stadig strre betydning og udvidet sine aktionsomrder , og der bliver vedtaget flere afgrelser , som har direkte betydning for borgerne og deres livsforhold .
Disse afgrelser skal i strre omfang trffes ved flertalsafgrelse , hvilket betyder , at enkelte medlemsstater kan blive bundet imod deres vilje .
Beslutningsprocesserne er imidlertid til dels meget komplicerede og svre at flge .
Den institutionelle ligevgt mellem Parlamentet , Rdet og Kommissionen , som er fastlagt i traktaterne , har i praksis til dels forskubbet sig .
Sprgsmlet er alts , hvordan man konkret kan styrke den demokratiske kontrol , sikre legitimationen og skabe strre gennemsigtighed .
<P>
Jeg har allerede nvnt de ndvendige og mulige reformer i Kommissionen .
Hvad angr Europa-Parlamentet vil det f strre kontrolbefjelser med Amsterdam-traktaten .
Parlamentet fr nye vigtige rettigheder og befjelser , p lovgivningsomrdet , ved finansieringen af den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik eller ved udnvnelsen af Kommissionen .
Men der er behov for en yderligere styrkelse af Europa-Parlamentet .
<P>
Bifald
<P>
Jo mere handlekraftig Unionen bliver , desto strkere skal den demokratiske legitimation af dens handlinger og beslutninger vre .
<P>
Bifald
<P>
Det betyder , at alle steder , hvor Rdet udsteder lovgivningsakter med flertal - og vi vil gre flertalsbeslutningen til regelen - skal Europa-Parlamentet vre med til at trffe afgrelsen - med lige ret og med lige vgt .
<P>
Bifald
<P>
Den Europiske Union str over for store udfordringer . Gennemfrelsen af Amsterdam-traktaten , udvidelsesforhandlingerne , udvidelse af eurozonen , WTO-forhandlingsrunden , forbedring af den flles politik inden for retlige og indre anliggender og isr en styrkelse af profilen i forbindelserne udadtil .
For at kunne lse disse opgaver har vi brug for en strk , handlekraftig og uafhngig Kommission , og det m vi nu i fllesskab skabe forudstningerne for .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Hr. formand , jeg og resten af Parlamentet har lyttet meget opmrksomt til hr . Prodis redegrelse .
Jeg takker ham mange gange for hans betnksomme og intelligente mde at bne denne forhandling p .
Det , at vi i dag forhandler om en godkendelse af en ny formand for Kommissionen seks mneder forud for tidsplanen , afspejler de nye roller og forventninger i Den Europiske Union .
<P>
Vi har set , at EU nu beskftiger sig med omrder og med sprgsml , der p en meget direkte mde pvirker borgerne i Den Europiske Union : indfrelsen af euroen , der om kort tid ikke kun vil vre et vrktj for banker og institutioner , men ogs et betalingsmiddel for borgerne , Amsterdam-traktatens ikrafttrden i denne uge og den deraf flgende nye vgt p politikker , der pvirker borgerne og specielt jobskabelse .
Nr man taler om job og borgernes penge , s taler man i hj grad om emner , der pvirker alle borgerne i Den Europiske Union .
<P>
Det er derfor ikke noget tilflde , at der har vret strre fokus p ledelsessystemerne i Den Europiske Union .
Disse systemer er ikke gode nok , og de har vist sig utilstrkkelige i de seneste par uger .
Der er brug for mrkbare ndringer .
Den nste Kommission skal afspejle den nye holdning til struktur og ansvar , og det ikke blot p det formelle plan .
Vi nsker ikke en ny Kommission , der foregiver at g ind for forandringer .
Vi nsker en ny Europa-Kommission , der udarbejder politikker for borgerne .
<P>
Vi forventer at f en ny Kommission , der kan lse de reelle arbejdsopgaver .
Hvis jeg m vre s fri , s nsker vi ikke en Kommission med strukturer og portefljer , der blot afspejler en fordeling af byttet mellem 20 kommissrer , som formanden skal finde roller og opgaver til for at f dem til at se betydningsfulde ud .
Vi nsker et serist forsg p en dynamisk udarbejdelse af politikker til gavn for Unionens borgere .
<P>
Hr . Prodi , fra nu af vil De og Deres intentioner blive kontrolleret som aldrig fr .
Udnvnelser til stillinger , personalets multinationale sammenstning og orientering , knsbalance osv . Alt dette vil blive tillagt en betydning , som slet ikke str ml med den faktiske betydning .
Deres evne til at vise , at De har spillet en rolle , der smmer sig for formanden for Kommissionen ved udnvnelsen af Kommissionens medlemmer og deres porteflje - alle disse ting vil afspejle den nye Kommissions styrker og svagheder .
<P>
Det glder mig , at De i dag lagde stor vgt p en bredspektret tilgang til politisk tnkning og det politiske program for Den Europiske Union .
Ved Deres seneste optrden her i Parlamentet - som vi alle husker som vrende meget forelbig , hvilket De selv sagde - lagde de megen vgt p konomien .
I dag er De kommet ind p mange af de vrige politikker , som De vil sge at f gennemfrt .
Vi har fet en forsmag p nogle af Deres synspunkter vedrrende f.eks. udenrigs- og sikkerhedspolitikken samt de retlige og indre anliggender .
Jeg glder mig over Deres holdning p disse omrder .
<P>
Jeg glder mig meget over Deres betoning af kommissrernes kompetence samt evne og villighed til at optrde som et hold .
Jeg synes ogs godt om Deres betoning af en strukturering af portefljerne p baggrund af fremlggelsen af politikker samt Deres holdning til gennemsigtighed og benhed .
Jeg behver naturligvis ikke sige , at vi tidligere har hrt lignende tilsagn , men at vi regner med , at De mener det alvorligt .
<P>
Jeg har t kritikpunkt , og jeg vil gerne hre Deres kommentarer hertil i den afsluttende redegrelse .
De har talt meget lidt om mennesker i dag .
De nvnte beskftigelsen , men De talte ikke meget om behovet for at kmpe imod social udstdelse , om kampen for et retfrdigt og rimeligt Europa for alle borgere , om behovet for at hjlpe medlemsstaterne med at udrydde fattigdom , specielt blandt de unge og de gamle i vores samfund , samt behovet for lige muligheder for mnd og kvinder og for sorte og hvide borgere i Den Europiske Union .
<P>
Hr . Prodi , Deres humanistiske menneskesyn skinnede igennem i Deres tale .
De skal have ros for Deres engagement i fred p vores kontinent .
Jeg ville gerne have hrt lidt mere om Deres tro p et Europa med blandede racer , kulturer og etniske grupper .
Jeg hber , at De kan komme ind p det i Deres afsluttende redegrelse .
Som londoner s jeg i denne weekend et tydeligt og tragisk eksempel p vigtigheden af at sttte et Europa , der er retfrdigt og rimeligt for alle borgerne , og p behovet for at bekmpe intolerance , racisme og had .
<P>
Den Europiske Union handler om en vision for fremtiden .
Det store sprgsml for vores kontinent og konomi handler ogs om mennesker .
Hvis De kan kombinere disse elementer med en ny struktur og en ny etos i Kommissionen , s vil de f vores sttte .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="NL" NAME="Martens">
Hr. formand for Parlamentet , hr. formand for Rdet , kre kolleger , hr. formand Romano Prodi , jeg gentager her p vores gruppes vegne det , som jeg sagde den 13. april .
Vi sttter Deres kandidatur som formand for Kommissionen kraftigt og utvetydigt .
Vi er overbevist om , at De rder over de politiske og professionelle kvaliteter , der skal til for at overvinde Kommissionens dybe krise .
Denne krise m faktisk vre en udfordring til at gennemfre historiske reformer .
De m reformere Kommissionen , kabinetterne og Kommissionens administration .
For 10 r siden opstod problemerne , som det fremgr af ekspertgruppens beretning .
Der m alts , som den nuvrende Kommission har sagt , tilvejebringes en ny europisk politisk og administrativ kultur .
Men der venter nu ogs politiske reformer , som er udtrykt overordentligt tydeligt i nogle af Parlamentets betnkninger og dokumenter .
<P>
Med hensyn til Herman-betnkningen om reformerne af institutionerne , som er mulige uden ndring af traktaten , f.eks. begrnsning og rationalisering af Kommissionens portefljer og den rette ligevgt mellem kommissionsmedlemmernes kollektive og individuelle ansvar , kunne jeg godt tnke mig , at De i Deres svar kommer tilbage til dette punkt .
Vores gruppe er ogs en stor tilhnger af et interinstitutionelt samarbejde .
I 1994 tog jeg som gruppeformand initiativ til en ndring af adfrdskodeksen mellem Kommissionen og Europa-Parlamentet .
Hr . Oreja har ihrdigt bidraget dertil .
Jeg tror , at denne adfrdskodeks p ny skal suppleres .
Der er indget nye aftaler , og den nye kodeks skal vedtages og godkendes under de bedste forudstninger , inden den nye Kommission tiltrder .
<P>
I en anden betnkning , af Elmar Brok , opfordrer Parlamentet til sagkundskab og frem for alt til kommissionsmedlemmernes uafhngighed .
Til en Kommission , som stadig er traktaternes vogter , og som tjener almenvellet .
Vi opfordrer som gruppe til en Kommission , hvis sammenstning er politisk afbalanceret , med mnd og kvinder , som stttes af et stort flertal i Parlamentet .
De vil , hr. formand Romano Prodi , efter Parlamentets tiltrdelse , have mulighed for at bevise Deres politiske lederskab ved udpegningen af de nye kommissrer .
Vi hber , at Deres legitimitet som formand vil spille en rolle ved udpegningen af kommissrerne .
<P>
Hr. formand Prodi , vi er imponerede over , hvad De for lidt siden erklrede .
De vil give Unionen en ny impuls .
For Dem er den politiske union et meget vigtigt ml , ligesom den yderligere demokratisering , gennemsigtigheden og samarbejdet med Parlamentet .
Men jeg tror , at vi under den nye kommissionsformands tilstedevrelse ogs skal tale om nogle fundamentale aspekter af den politiske kurs , som De ogs vil blive konfronteret med , og som De ogs skal ptage Dem ansvaret for .
Vi kan jo ikke vre blinde for den rolle og det ansvar , som Den Europiske Union skal ptage sig for at hjlpe med at gre en ende p det europiske drama i Kosovo , hvor de mest elementre vrdier ignoreres . Elementre vrdier , menneskelige vrdier , som vi s gerne identificerer os med .
Der er tilvejebragt en krigslogik baseret p diskriminering , p forbrydelser mod menneskeligheden , p hvngerrighed og p intolerance .
Dette er en vigtig konstatering , hr. formand for Kommissionen : Der , hvor Europa , i form af Den Europiske Union , ikke findes i europiske lande og regioner , der , hvor Den Europiske Union ikke er solidarisk , er krig stadig mulig i Europa .
<P>
Vi har sledes brug for mere Europa og en europisk politik , hvis gunstige virkninger er mrkbare p hele det europiske kontinent .
Derfor m vi gre det klart for befolkningerne p Balkan , at fred og genopbygning kun er mulig i Den Europiske Union .
Takket vre den europiske nd blev retsstaten , dialogen , de demokratiske institutioner og anerkendelsen af mindretallene mulig i Europa , og i denne nd kan der ogs komme en ende p en konflikt , som i mange r har gjort befolkningerne i Sydsteuropa til martyrer .
<P>
Hvordan kan disse befolkninger , som er ramt s dybt af krigen , atter f hb og tillid ?
Vi m derfor udvise fantasi og genersitet for at lgge grundlaget for genopbygning og udvikling p Balkan i Marshall-planens nd , som i 1947 gav vores lande kraften til at reorganisere sig og komme ovenp igen .
<P>
Det andet vigtige aspekt af den politiske kurs , som De skal fre ud i livet , er Unionens evne til at fre en virkelig udenrigs-og sikkerhedspolitik .
Naturligvis brer Rdet langt det strste ansvar , og nr jeg tnker tilbage p Maastricht , hr. formand for Rdet , udviser det langt den strste forsmmelighed .
Hvad er der sket i de sidste syv r ?
Naturligvis vil Rdet i Kln trffe en vigtig beslutning , nr det udnvner  hr. eller fru udenrigspolitik  .
Men langt mere vidtrkkende er den lre , vi m drage af de nuvrende begivenheder .
<P>
Der findes en uligevgt i magtforholdet mellem USA og Europa i NATO ' s strategiske beslutninger .
Ikke desto mindre har det seneste NATO-topmde bnet et perspektiv .
Ikke desto mindre forholder det sig ogs sdan , at Amsterdam-traktaten har lagt grundlaget for mlet med et europisk forsvar p lngere sigt .
Desvrre m vi i dag konstatere , at vi stadig er milevidt derfra .
Vi rder ikke over en flles vbenproduktion .
Vi har ikke nogen fordeling af de operationelle opgaver .
Vi har ikke nogen integrering af de militre styrker og kommandoen .
Kort sagt , vi rder ikke over samme militre kapacitet som USA .
<P>
Hvor bliver eurohren af i Kosovo-konflikten ?
Hvad gr Vestunionen ?
Hvor bliver vores observationssatellitter af , som skulle give de ndvendige oplysninger ?
Svaret p disse sprgsml er et dramatisk tomrum .
Horror vacui , det lrte vi i gymnasiet i de klassiske fag .
<P>
Der er et tredje vigtigt aspekt af den politiske kurs , som De vil komme til at beskftige Dem med . De talte for lidt siden om det .
Den europiske opbygnings fremtid . De vil efter euroen give den politiske union en chance .
Her i Parlamentet har der vret rster fra flertallet eller enige rster til fordel for en grundlov , som skal skabe tydelige forhold mellem Unionen , medlemsstaterne og de europiske borgeres rettigheder .
Jeg tror , at genoptagelsen af den institutionelle dynamik , skabelsen af disse klare linjer , ogs er en ndvendighed for at give udvidelsen af Den Europiske Union en chance .
Vil De genoptage den institutionelle dynamik og give den en ny chance ?
Er De ben over for forslag fra Parlamentet og dets Udvalg om Institutionelle Sprgsml om at tilvejebringe en EU-lsning i stedet for en ren mellemstatslig lsning , som har vist , at den har sine begrnsninger ?
Parlamentet har foreslet , at Kommissionen i samrd med Europa-Parlamentet og f.eks. p grundlag af rd fra hjtstende personligheder og i samrd med de nationale parlamenter skal give denne institutionelle dynamik en ny chance .
<P>
De har i Deres frste tale den 13. april og nu igen anbefalet ikke blot et markedernes og et bankernes Europa , men ogs et Europa med en kulturel og ndelig dimension .
De opsummerede for lidt siden de forskellige programmer for beskftigelse , uddannelse , forbrugerne og miljet , og jeg synes , at der er en stor syntese .
Er De , hr. formand Prodi - det er De uden tvivl - tilhnger af Den Europiske Union i form af social markedskonomi ?
S taler De om menneskene og befolkningen , folket , som fru Green talte om , dem , som er udstdte .
Lige muligheder for mnd og kvinder , for hvide og sorte , for alle farver p grundlag af hver enkelt persons menneskelige vrdighed . Dette er jo Den Europiske Unions vigtige kendetegn , dens store menneskelige ansigt .
De er uden tvivl tilhnger deraf , og De vil uden tvivl forsge med Deres nye Kommission ogs at give dette en impuls , sledes som De uden tvivl ogs vil tilvejebringe den politiske union og ogs give Europa midlerne og evnen til at spille en virkelig rolle i Europa og i resten af verden med en flles udenrigs- og forsvarspolitik .
S vil De blive en stor formand for en stor Kommission i samarbejde med et nyt Parlament , som uden tvivl vil vre rede til at samarbejde med Dem p denne vej .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="EN" NAME="Cox">
Jeg vil gerne starte med at takke hr . Prodi for de uddybende kommentarer til en rkke af de ting , han nsker at prioritere under den nste Kommission .
Prodi-projektet br frst endelig defineres efter valget til Europa-Parlamentet og udnvnelsen af den nye Kommission .
<P>
Jeg vil imidlertid gerne i dag komme med nogle kommentarer til de politiske aspekter i hr .
Prodis kommentarer . Jeg bemrkede , at han , da han talte om Europas profil i verden , nvnte , at udvidelsen vil flytte Den Europiske Unions tyngdepunkt mod st .
P vegne af Den Liberale Gruppe vil jeg gerne lgge strre vgt p en hurtig udvidelse mod st .
<P>
Jeg vil gerne sige til hr . Prodi , at vi p De Liberales internationale kongres i Bruxelles for nogle uger siden havde besg af den ungarske premierminister hr .
Viktor Orban . Han mindede os om , at en anden steuropisk politiker tidligere har sagt , at de central- og steuropiske lande siden 1989 har fet at vide , at udvidelsen vil vre en realitet inden for blot fem r .
Vi m se nrmere p dette problem og srge for , at det kommende Europa-Parlament og Prodis Kommission i fllesskab fr gennemfrt de frste udvidelser mod st .
Det er noget , som min gruppe lgger stor vgt p .
<P>
Det krver naturligvis en hurtigere modernisering af Unionens demokrati .
Det afspejles ogs i Rdets forslag om en regeringskonference nste r , som vi gr ind for . Jeg vil gerne sige til hr .
Prodi , at vi i vores gruppe mener , at han som en del af sit europiske kald for det nye rtusinde og for det nye udvidede Europa mske skulle overveje , hvorvidt det er nskeligt at begynde at tale om en EU-forfatning .
Mlet er ikke at afslutte et projekt , der er under konstant udvikling , men at gre det lettere for borgerne at forst den komplicerede traktattekst , vores prioriteter for Unionen samt begrnsningerne - for nogle af os er ogs bekymrede over Unionens overskud .
Jeg vil bestemt anbefale Dem at undersge sprgsmlet om udarbejdelsen af en forfatning for Europa i det nye rtusinde som en del af Deres projekt .
<P>
Hvad angr udnvnelsen af Kommissionen , s vil jeg sige , at De har den fulde opbakning fra min gruppe .
Nr De forlader Parlamentet for at besge EU ' s hovedstder og sammenstte en ny Kommission , s har vi en rkke prioriteringer med hensyn til balance .
Det er tidligere blevet sagt , at vi forventer en knsbalance .
Jeg vil ogs gerne understrege , at vi forventer en politisk balance , det vil sige en balance mellem politiske filosofier og synspunkter samt en vis balance , der afspejler betydningen af de vigtigste politiske krfter i Parlamentet .
Det er vigtigt .
<P>
De sagde i dag , at De nsker mere samarbejde .
Det er vsentligt .
En af de valgte mekanismer til en bedre koordinering bliver gennem Kommissionens nstformnd . De har ikke sagt , hvor mange nstformnd , De forventer at f .
Det er mske for tidligt for Dem at komme med et prcist antal , men jeg vil gerne sige , at jo flere nstformnd , der bliver , jo strre et behov er der for at f reprsentanter fra de mindre stater af balancemssige hensyn .
<P>
Hr . Prodi , jeg nsker ikke at foregribe Parlamentets hringer , men jeg har et sprgsml : Hvis Parlamentet ikke kan acceptere en eller flere af de indstillede kommissrer , hvad vil De s foresl , at der gres , med Deres befjelser i henhold til Amsterdam-traktaten ?
Vi opfordrer Dem til , bde i dette tilflde og i Deres valg af kommissrer at udnytte Deres befjelser og vise , at De har Deres meningers mod .
<P>
I min resterende taletid vil jeg gerne henvende mig til hr . Verheugen og Rdet .
Hvis jeg forstod Dem rigtigt , hr . Verheugen , s opfordrede De os til at indstille og sammenstte den nye Kommission inden udgangen af juli .
Det kan jeg acceptere ud fra et politisk synspunkt , men det er et udtryk for ringe hensyntagen til og ringe forstelse for Parlamentets beslutningsproces .
Jeg gr ind for en hurtig , men ogs seris sagsbehandling , og hvis vi haster sagen igennem inden udgangen af juli , kan vi liges godt skrive blankt under p dokumenterne .
Eller vrre endnu hvis vi kludrer i juli , s vil vi mske insistere p endnu et forsg til januar , hvor vi vil komme til at lgge undig megen energi i opgaven .
<P>
Lad os tage den ndvendige tid til opgaven .
Hvis der i jeblikket er et problem med en midlertidig Kommission , der har mistet sin moralske og politiske bemyndigelse til at handle , s skyldes det efter min opfattelse , at Rdet ikke har lyttet til Parlamentet og ikke har udnvnt en effektiv midlertidig Kommission .
Det er ikke Parlamentets skyld .
Det er Rdets skyld .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="ES" NAME="Puerta">
Hr. formand , i henhold til Amsterdam-traktaten har Parlamentet for frste gang det store ansvar at godkende udnvnelsen af kommissionsformanden ved afstemning .
Denne afstemning , hvormed vi medlemmer udver vores hverv som reprsentanter for de europiske borgere uden nogen begrnsninger fra de nationale regeringer , bliver i Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre afgjort i overensstemmelse med de forpligtelser , som kandidaten ptager sig i sine generelle politiske retningslinjer og i et klart reformprogram for selve Kommissionen .
<P>
Vi m ikke glemme den seneste institutionskrise eller analyserne , som Parlamentet har gennemfrt , enten p egen hnd eller gennem Det Uafhngige Ekspertudvalg .
Det er ndvendigt at igangstte en sand ny etape i Kommissionens gennemsigtige og effektive funktion og i dens forhold til Parlamentet , sledes at det kollektive ansvar ikke forhindrer kommissrernes individuelle ansvar .
Derfor er det meget vigtigt , at den kommende formands funktion omfatter udformningen af Kommissionen .
Vores gruppe krver , at han fuldt ud udnytter sine befjelser i valget af kommissrerne for at opn en betydelig fornyelse af kollegiet og en tilstedevrelse af mnd , og ligeledes kvinder , som ved hjlp af deres dygtighed vil vre i stand til at klare Unionens store politiske udfordringer og Kommissionens egen reform .
<P>
Hvad angr de store programmssige retningslinjer , br vi udtrykke vores gruppes bekymringer over nogle af kandidatens bemrkninger fra den 13. april og fra i dag .
Det bekymrer os , at der blev lagt vgt p arbejdets konkurrencedygtighed og fleksibilitet p bekostning af de kreative konomiske og sociale samhrighedspolitikker .
Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre opfordrer den kommende formand til at fremstte og udvikle konomiske og sociale politikker , der skaber beskftigelse .
Vi opfordrer Dem til at bekmpe den sociale udstdelse og fattigdom og at fremme Den Europiske Unions offentlige tjenesteydelser .
Jeg ved udmrket godt , at det for indevrende ikke er p mode at tale til fordel for de offentlige tjenesteydelser , men vi fra venstrefljen mener , det er absolut ndvendigt .
Iflge vores opfattelse br dette opflges af en proces for nedsttelse af arbejdstiden uden lnnedgang og foranstaltninger mod social dumping og finansspekulation .
Kort sagt kan der ikke vre noget monetrt overherredmme som ideologi , der hersker over borgernes sociale og politiske rettigheder .
<P>
Som identitetstegn for en progressiv politik ser vi ligeledes beskyttelsen af miljet , som en integreret del af alle fllesskabspolitikkerne og revisionen af loftet for egne indtgter i de finansielle overslag i Agenda 2000 , ligesom opretholdelsen af den interne solidaritet i Unionen gennem dennes struktur- og samhrighedsfonde .
<P>
Endelig mener vi , at der bliver brug for en stor tilskyndelse fra Kommissionens side for at forberede en regeringskonference , som skal gennemfre de ndvendige institutionsreformer fr udvidelsen .
I denne retning br Kommissionen og dens formand , i samarbejde med Parlamentet , stimulere Rdets begrnsede vilje til at definere en flles europisk udenrigs- og sikkerhedspolitik , der ikke underordnes medlemsstaterne , og som samtidig skal garantere menneskerettighederne p Balkan og i hele verden og ligeledes opretholdelsen af den internationale ret .
<P>
Hr. formand , i disse f sekunder , som jeg har tilbage af min taletid , vil jeg gerne give udtryk for min forbavselse over , at man appelerer til en europisk forfatning .
Jeg har vret medlem af Udvalget om Institutionelle Sprgsml i otte r .
I den forrige mandatperiode , fr valget , blev et forslag til forfatning trukket tilbage - kun et udkast eller en skitse - som den offentlige opinion ikke fik kendskab til .
Der er get fem r med total mangel , fem r hvor den europiske forfatning har vret tabu , og nu foreslr talsmnd fra store grupper os udarbejdelsen af en europisk forfatning som det grundliggende element i Kommissionens arbejde .
Lad handling flge ord .
De m bre ansvaret for , hvad De siger i dette Parlament i dag over for den europiske offentlige opinion til fordel for denne europiske forfatning , sledes at borgerne kan kende deres rettigheder og deres ansvar , hvet over medlemsstaternes kampe og interesser .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="FR" NAME="Pasty">
Hr. formand , kre kolleger , hr . Prodi , De er indstillet til embedet som formand for Kommissionen , og vi har i dag haft fornjelsen at hre Deres redegrelse .
Det er anden gang , De mdes med Europa-Parlamentet , hvilket imidlertid kun er starten p det forhindringslb , De str over for , og som vil strkke sig over de kommende otte mneder .
De fr brug for bde udholdenhed og behndighed , hvis De skal st distancen .
De vil uden tvivl opn et solidt flertal , nr Europa-Parlamentet i morgen skal stemme om Deres indstilling . I september skal De imidlertid forcere en meget vanskeligere forhindring , idet De skal mde det nyvalgte Europa-Parlament , som vil tlle mange nye ansigter .
De skal prsentere Europa-Parlamentet for den nye Kommission og fremlgge det nye handlingsprogram , som vil vre forpligtende for Dem personligt og kollektivt forpligtende for den nye Kommission .
<P>
Ved rets udgang m De gentage proceduren , idet den afgede Kommissions mandat udlber p det tidspunkt , og De vil igen skulle sge Det Europiske Rds og Europa-Parlamentets godkendelse af et nyt femrigt mandat . Et mandat , som til enhver tid vil kunne afbrydes , sfremt der vedtages et mistillidsvotum .
Og et sdant mistillidsvotum er , som det vil vre alle bekendt , en reel mulighed . Deres opgave blive med andre ord ikke enkel .
Hvis De vil undg at snuble over de mange forhindringer , der skal forceres , m De vre Dem bevidst , at Deres legitimitet som formand for Kommissionen hviler p et mandat .
De vil sledes vre underlagt permanent politisk kontrol fra svel Rdets som Europa-Parlamentets side . Disse organer er selv politisk ansvarlige over for de europiske vlgere .
<P>
Det er afgrende at sikre den fremtidige balance mellem EU ' s institutioner - Kommissionen , Parlamentet og Rdet . Det er derfor ogs afgrende nje at f prciseret de enkelte institutioners opgaver .
Hr . Prodi , det bliver Deres vigtigste opgave at sikre , at Kommissionen til fulde udver de befjelser , den tillgges i henhold til traktaterne , uden uretmssigt at trnge ind p omrder , der henhrer under Europa-Parlamentets og Det Europiske Rds beslutningsmyndighed .
De br sledes ikke af Rdet eller Europa-Parlamentet lade Dem presse til at udvide Kommissionens kompetence til omrder , der ikke i henhold til traktaterne udtrykkeligt er henlagt til Kommissionen . I srdeleshed ikke hvis dette sker , uden at de ndvendige administrative eller finansielle ressourcer er til stede , sdan som vi netop har oplevet det .
<P>
De m sikre , at Kommissionen koncentrerer indsatsen om de - i vrigt ganske omfattende - befjelser , den er tillagt i henhold til traktaterne .
Kommissionen er sledes sammen med Domstolen traktaternes vogter .
Kommissionens befjelser i denne henseende br imidlertid prciseres i lyset af subsidiaritetsprincippet og proportionalitetsprincippet . Der er behov for en nrmere beskrivelse og prcisering af de to principper .
Det samme glder initiativretten , som alene ligger hos Kommissionen .
Det er et sprgsml , som m afklares i forbindelse med den reform af EU ' s institutioner , som er en forudstning for EU ' s fortsatte udvidelse .
Kommissionens udvende myndighed er betydelig , i srdeleshed nr det glder konkurrenceretten og reglerne vedrrende statssttte . Kommissionen skal have fuld frihed til at udve sine befjelser p disse omrder , men det skal samtidig ske under iagttagelse af kravet om fuld gennemsigtighed .
<P>
Nr det glder forhandlinger vedrrende indgelse af handelsaftaler og finansielle aftaler , er det afgrende , at Den Europiske Union taler med n rst , men vel at mrke en rst , som hviler p et mandat .
Mlene for forhandlingerne skal klart fremg af det forhandlingsmandat , der faststtes af Rdet og godkendes af Europa-Parlamentet . Der skal lbende tilg Europa-Parlamentets reprsentanter oplysninger om forhandlingernes forlb , som ogs medlemmerne af den amerikanske Kongres lbende orienteres om udviklingen .
Det vil kun styrke Den Europiske Unions forhandlingsposition , at vores aftalepartnere ved , at Kommissionens holdninger er udtryk for de europiske borgeres vilje .
Dette har ikke altid vret tilfldet . Udgangen af handelskonflikten vedrrende import af bananer fra AVS-staterne efterlader sledes en flov smag i munden .
<P>
Hr .
Prodi , Deres succes som formand for Kommissionen vil afhnge af Deres evne til at sikre Kommissionen den rolle , den oprindelig var tiltnkt , nemlig rollen som uafhngigt organ , hvis opgave bestr i at finde den strste - ikke den mindste - fllesnvner med henblik p at fremme udviklingen af et forenet Europa p de omrder , hvor en sdan udvikling er ndvendig og uundgelig .
Udviklingen skal ske under nje iagttagelse af principperne for den institutionelle ligevgt , idet beslutningsmyndigheden ligger hos Rdet og Europa-Parlamentet , der er de eneste EU-institutioner , som er politisk ansvarlige over for EU ' s borgere .
<P>
UPE-gruppen nsker Dem held og lykke i det nye embede , hr . Prodi .
Det er som nvnt ikke nogen nem opgave , De str over for .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="NL" NAME="Aelvoet">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. formandskandidat for Kommissionen , kre kolleger , Kommissionens afgang har frem for alt gjort det tydeligt , at der er behov for en mere demokratisk magtbalance mellem Parlamentet , Kommissionen og Rdet .
Uden en strk Kommission kan Parlamentet ikke forvente nogen vigtig institutionel reform , som nu er udsat i revis . De Grnne forventer af Dem , hr .
Prodi , at De over for Parlamentet forpligter Dem til p regeringskonferencen fuldt ud at arbejde for , at Parlamentet fortstter udviklingen mod et fuldgyldigt Parlament , som fuldt ud skal vre med til at trffe beslutninger om lovgivning ogs inden for landbrug og med hensyn til de obligatoriske udgifter og med fuldgyldige kontrolrettigheder i forbindelse med gennemfrelsen af politikken .
<P>
Vi befinder os ved en historisk milepl .
Enten fortstter Parlamentet med at udvikle sig , hvorved den europiske konstruktion bliver et virkelig demokratisk politisk projekt , eller ogs vedbliver det at vre et bureaukratisk makvrk uden legitimitet , og det ville give ndestdet .
For os drejer det sig virkelig ikke kun om mere magt til Parlamentet , men ogs om Unionens borgere , som skal inddrages meget mere aktivt i denne proces , og som skal kunne vide og fle , at de er borgere i Unionen .
De ved , hr . Prodi , at Parlamentet ogs nsker en overbevisende reform af Kommissionen .
En gennemsigtig Kommission har vi brug for , med let adgang til dokumenterne for den brede offentlighed , og dette krver en hurtig gennemfrelse af Amsterdam-traktatens artikel 255 .
<P>
Kommissrers individuelle ansvar er stadig et centralt punkt i forholdet mellem Kommissionen og Parlamentet .
Amsterdam-traktaten giver Dem alle muligheder for at gribe ind , hvis der er problemer med individuelle kommissrers mde at arbejde p .
Vi forventer ogs af Dem , at De kmper for en god sammenstning af Kommissionen , sledes at vi ogs gennem Dem kan afhjlpe de enkelte kommissrers problemer med arbejdet .
Deres udtalelse om ndvendigheden af i de store lande at udpege bde en kommissr fra flertallet og fra oppositionen , misbruges bl.a. i Tyskland til at skubbe den grnne koalitionspartner til side .
Hvis vi i den nye Kommission kun fr reprsentanter fra den strste regeringspartner og det strste oppositionsparti , s kommer der ikke ret meget politisk fornyelse i Kommissionen . Vi forventer af Dem , hr .
Prodi , at De kmper for den politiske mangfoldighed i den fremtidige Kommission .
<P>
De Grnne har lyttet opmrksomt til Deres tale i dag , som for vrigt passer godt til det brev , som vi har modtaget fra Dem , hvori der lgges strre vgt p bredygtig udvikling , milj og forbrugerbeskyttelse end i Deres frste tale .
Vi forlanger , at De holder Deres ord .
De tog i april klart afstand fra den amerikanske model , og De udtalte Dem til fordel for den europiske , men De sagde ikke ret meget om den konkrete betydning deraf .
Dette skulle efter vores mening klart betyde , at ikke alt underkastes markedslogikken .
<P>
Nr De taler om liberalisering af tjenesteydelser uden sikring af en universel tjenesteydelse , kan dette skabe problemer .
Hidtil har investeringssttten vret rationaliseringssttte .
Vi tror , at der i fremtiden skal sigtes mod innoveringssttte , bl.a. til SMV , idet der tages hensyn til bevarelsen og skabelsen af arbejdspladser .
<P>
Endelig hber vi virkelig , at der , hvis De fr den betydning , i hvert fald uopstteligt gres noget ved et Balkan-initiativ , og at ogs udvidelsens hurtighed p ny vurderes politisk i lyset af , hvad der nu udspiller sig der .
I denne nd og i forventning om , at De vil tage hensyn til de punkter , vi lgger vgt p , overvejer min gruppe at sttte Deres kandidatur .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="FR" NAME="Lalumire">
Hr . Prodi , Deres netop afgivne redegrelse fik mig til at tnke p de mange lfterige aspekter , der rent faktisk prger Deres udnvnelse .
Udnvnelsesproceduren afvikles p et helt specielt tidspunkt , nemlig i forbindelse med det nuvrende Parlaments sidste mdeperiode .
Den aktuelle debat og den efterflgende afstemning kommer derved til at st i et dramatisk lys , idet der i en vis forstand er tale om det politiske testamente , der efterlades af det frste Europa-Parlament , som har formet at udve et sdant pres p Kommissionen , at denne har set sig ndsaget til at trde tilbage .
<P>
Vi venter os meget af Dem , hr .
Prodi .
Og p mange forskellige omrder vil De opleve , at vi stiller store krav . De har dog i Deres indledende redegrelse selv berrt flere af disse omrder .
<P>
Eftersom den seneste krise i Kommissionen har afslret flere kritisable forhold i forbindelse med Kommissionens virke , m vi frst og fremmest krve , at De bringer orden i eget hus .
Som leder af den virksomhed , der hedder Europa-Kommissionen , vil De uden tvivl finde det ndvendigt at sikre en bedre koordinering af kommissrernes ansvarsomrder , at prcisere de opgaver , der henhrer under de enkelte ansvarsomrder , at slette nogle opgaver og tilfje andre , ligesom De fr behov for at gennemfre reformer med hensyn til administrative procedurer , procedurer i forbindelse med indgelse af aftaler , anvendelse af konsulentbistand osv .
<P>
Vi er fjernt fra storpolitiske emner , men uden god administration ingen storpolitisk indsats .
Et sundt princip , den afgede Kommission langtfra altid har haft for je . Hr .
Prodi , nr det glder den politik , der skal fres , forventer Europa-Parlamentet af Dem , at De har visioner og kan tilfre institutionen ny inspiration , som stter Unionen i stand til at imdeg de udfordringer , vi str over for .
Jeg tnker i denne forbindelse ikke kun p de programmer , der er fastlagt for de kommende r , eksempelvis Agenda 2000 eller gennemfrelsen af de institutionelle reformer , som er ndvendige som supplement til Amsterdam-traktaten . Jeg tnker ogs p problemer , som rkker videre end de her anfrte .
EU har i dag mere end nogensinde tidligere behov for at besinde sig p og prcisere Unionens eksistensberettigelse og primre mlstninger .
<P>
Kravet om beskftigelse er ikke blot et krav blandt mange andre . Beskftigelsessprgsmlet br have hj prioritet og vre overordnet en rkke andre krav .
Det glder mig sledes , at De for nylig har foreslet , at de europiske centralbanker tager deres traditionelt ensidigt finansielt orienterede prioriteringer op til revision .
Det sociale og politiske Europa skal danne modvgt til det konomiske og monetre Europa . Liberalismen skal have et vist modspil .
<P>
Nr det glder krigen i Kosovo og de svagheder p europisk plan , krigen afslrer , m vi understrege nsket om et kursskifte . I sprgsml vedrrende det europiske kontinents fremtid - omfattende st- og Centraleuropa , Rusland og Middelhavslandene - m Den Europiske Union sledes ophre med at anlgge en holdning , som er s forsigtig , at den grnser til det indholdstomme og dermed i virkeligheden bliver uforsigtig .
Hr . Prodi , De kommer de nste fem r til at arbejde inden for disse rammer , der prges af bde nationalisme og vold .
De m i lyset af disse trusler sikre , at de grundlggende vrdier i Europa sls fast . De m sikre , at EU har en klar udenrigs- og sikkerhedspolitik , og De m sikre , at de sociale aspekter prioriteres hjt .
De m kort sagt bringe nye tider , hvor ret og retfrdighed er i hjsdet .
<SPEAKER ID=29 NAME="Bonde">
Hr. formand , Nationernes Europa advarer mod at udnvne Prodi som formand for Kommissionen .
Der er nemlig ikke brug for en ny formand i dag .
Der er brug for et rengringshold af strke personligheder , som ikke har ambitioner om at fortstte , nr rengringen er slut .
Frst skal der gres op med den nuvrende Kommission , for kommissrerne er dmt kollektivt uansvarlige .
Og de har selv frabedt sig et individuelt ansvar og anmodet om , at de blev stillet til flles ansvar .
Det blev de s af ekspertgruppen .
Nu m de ud af vagten , og Parlamentet br sikre sig , at de ikke forinden forlnger kontrakterne med vennerne og srger for at forfremme bestemte personer eller forflytte ansatte i deres egne kabinetter til administrationen .
Dernst skal der placeres et ansvar hos de ansvarlige tjenestemnd .
Ekspertgruppen br stte navn p enhver , der har medvirket til at hindre opklaringen af dubise affrer .
De , der har medvirket til fup og svindel , m gennem disciplinrsager .
De , der har dkket over dem , m suspenderes , fordi det br vre vrre at dkke over fup end at give oplysninger om fup , som Paul van Buitenen gjorde det med suspension og trk i ln som resultat .
<P>
Derefter m der vedtages en moderne forvaltnings- og benhedslov .
Alle ansttelser skal foreg efter ansgning og kvalifikationer , ikke som politiske udnvnelser .
Alle ansatte skal vide , at forfremmelser fremover er et sprgsml om indsats og ikke et sprgsml om venskaber og forbindelser .
Den bedste til jobbet skal forfremmes .
Den , der indtager en chefstilling , m vre dygtigere end dem , der er under ham .
Det kan ikke vre sdan , at de dygtigere forbigs ved forfremmelser og derefter mister gejsten og slr sig til tls med privilegierne .
<P>
Kommissionen skal decentraliseres , s de ansatte fr ansvar og kompetence , som de kan leve op til .
Slut med koncentration af magt p nogle f skuldre uden muligheder for at tage ansvaret p sig !
Slut med lange forretningsgange , hvor en beslutning skal ptegnes en snes gange , og hvor det bagefter er umuligt at spore , hvem der faktisk har det reelle ansvar .
Der m ogs vedtages en tjenestemandsreform med remlsansttelser og indfrelse af almindelige nordeuropiske tjenestemandslnninger for de nyansatte .
Privilegier kan fases ud .
Frste skridt kunne vre at fjerne den automatiske dyrtidsregulering .
Det bliver ikke populrt , men hvem vil forsvare , at den frste konsekvens af at flytte en opgave til Bruxelles er , at de , der nu skal arbejde med den , fr tredoblet lnnen , diplomatstatus med straffrihed , adgang til reprsentationsmiddage og toldfri spiritus .
Lnnen til kommissrer br ogs nedsttes inden udnvnelsen .
En kommissr br aflnnes som en minister i det land , han reprsenterer , og betale skat , s han i det mindste i den henseende mister sin status som fdrelandsls eurokrat .
Flytteomkostninger skal godtgres efter regning , ikke som to mneders ekstra ln .
Rejse-og reprsentationsbudgettet skal kunne kontrolleres af Parlamentet .
Den trerige efterln med efterflgende pension br kun udbetales , hvis kommissren ikke fr andet arbejde .
Der m endelig vedtages en benhedsreform , hvor et dokument i Kommissionen i det mindste ogs er tilgngeligt for Parlamentet , s snart Kommissionen har udleveret det til en komit , en virksomhed , et land , en journalist eller en anden uden for huset .
<P>
Vi har lavet et forslag om benhed , som vi glder os til at diskutere med Prodi p vores bne gruppemde i aften kl . 19 i mdesal 2 her i Palais-bygningen .
Og som enhver moderne virksomhed m Unionen til at fokusere p det , den kan gre bedre end andre , det vil sige holde sig fra opgaver , som andre kan udfre bedre eller billigere , koncentrere sig om grnseoverskridende samarbejde og lade andre sager g tilbage til medlemslandene .
Den slankekur m gennemfres inden udnvnelsen af den nye Kommission , s der er mange almengyldige grunde for at udskyde godkendelsen af Romano Prodi , men min gruppe har ogs en politisk : Prodi nsker Europas forenede stater .
Vi vil hellere forene Europa i et demokratiernes Europa .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="IT" NAME="Muscardini">
Hr. indstillede formand for Kommissionen , vi beklager , at Deres detaljerede redegrelse skulle finde sted p et tidspunkt , hvor der , om jeg s m sige , sker en proceduremssig forvirring mellem Parlamentet og Ministerrdet .
Jeg gldede mig i vrigt over , at Rdet her til morgen opfordrede til et samarbejde med Kommissionen og Parlamentet .
Vi havde gerne set , at denne villighed ogs var kommet mere klart til udtryk i de forlbne mneder , f.eks. da det drejede sig om statutten for Europa-Parlamentets medlemmer eller om de tekniske og proceduremssige tidsfrister for vores afstemning om formanden for Kommissionen .
<P>
P den anden side , hvis Rdet endelig er blevet klar over , at det kun er en af de tre institutioner i Europa , og at Parlamentet og Kommissionen skal vises behrig respekt , er vi glade for og tilfredse med denne nye opdagelse , og vi hber , at vi vil kunne arbejde bedre i fremtiden .
Naturligvis er det efter vores opfattelse grundlggende , at formanden for Kommissionen fr en strk Kommission , sdan som professor Prodi sagde her til morgen , en Kommission , der er gennemskuelig og njagtig i sit forhold til Parlamentet , og hvor dette forholds aftaler altid bliver overholdt og gr os i stand til at arbejde og gre fremskridt sammen i stedet for at kmpe imod hinanden .
<P>
Det er derfor ndvendigt , at Kommissionens formand Prodi i nste mdeperiode i juli giver os en tidsplan over disse opgaver , som han beskrev s detaljeret her til morgen , ogs fordi det ellers ville blive umuligt at g i retning af den udvidelse , der nu str for dren .
Hr. formand , jeg synes , at De kom ind p mange vigtige punkter , men jeg vil p Den Nationale Alliances vegne tillade mig at minde om , at det mske bliver ndvendigt at vre mere opmrksom p middelhavspolitikken , isr fordi De selv slog fast , at dette Europa , der udvides mod st , naturligvis er et Europa , som - det siger sig selv - risikerer ikke lngere at vre tilstrkkeligt opmrksom p de alvorlige problemer i vores Middelhavsomrde .
<P>
De talte om euroen , og jeg vil gerne gre Dem opmrksom p - men De er jo konom , s det kan De ikke undg at vre klar over - at hvis vi fr , vi indfrte en flles monetr politik , havde vret smarte nok til at indfre en politisk konomi eller en konomisk politik , ville euroen mske ikke vre dollaren underlegen i dag , hvilket man kan registrere p markederne i hele verden .
Hvis vi havde gennemfrt en konomisk politik , havde vi skaffet de faste holdepunkter , den ledetrd , de retningslinjer og den fremtid , som Europa skulle have fulgt p det konomiske omrde , og mske ville vi allerede have kunnet stte arbejdslsheden nogle procent ned og sledes genskabe den tillid , som borgerne begynder at miste .
<P>
Hr. formand , afslutningsvis vil jeg gerne sige , at vi er interesserede i det , De har foreslet , og at vi som Parlament og politikere er rede til at samarbejde under forudstning af , at opgaverne ikke blot er klare , men at der ogs sttes en tidsfrist for dem , og under forudstning af , at det ikke kun drejer sig om hensigtserklringer ved et mandats begyndelse , men derimod om en sikker vej , som vi skal g sammen .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="IT" NAME="Colajanni">
Hr. formand , vi gldede os over den fungerende formand for Rdets meddelelse om , at den endelige afstemning om hele Kommissionen vil finde sted p et tidligere tidspunkt .
Dette er utvivlsomt vigtigt . Det er nemlig meget vigtigt - og det har Parlamentet understreget flere gange - at Kommissionen hurtigt bliver i stand til at behandle de bne sprgsml .
<P>
I forhold til de tidligere mder gldede jeg mig ligeledes over den indsats , som den indstillede formand for Kommissionen , Prodi , vil gre for at foretage en reform af Kommissionen .
Jeg tror , at der er nogle vsentlige retningslinjer i forbindelse med kollegialitet , ansvar og gennemsigtighed , hvormed man p en passende mde kan imdeg og lse den krise , som Kommissionen oplever .
Jeg vil gerne understrege , at vi i de sidste par r har vret vidner til en slring af Kommissionens politiske rolle , og dette uafhngigt af krisen i de sidste par mneder .
Krisen i de sidste par mneder risikerer tvrtimod at f os til at glemme , at Unionen har brug for en politisk strk Kommission , og det er det , som Europa-Parlamentet ogs venter sig af Deres arbejde , hr .
Prodi .
<P>
Hvis De slr ind p denne vej , kan De vre sikker p at finde stor sttte hos Europa-Parlamentet .
Vi er modstandere af enhver svkkelse af Kommissionens politiske rolle , og vi anser den politiske ligevgt mellem Kommissionen , Parlamentet og Rdet for at vre et vsentligt grundlag for Europas demokrati .
Denne indsats for at ndre udsigterne for Unionen i sin helhed drejer sig naturligvis ogs om Europa-Parlamentets og Rdets ansvar - og det vil vi ogs drfte med den nye Kommission - og for Deres vedkommende drejer den sig netop om en politisk ledelse , der gr Kommissionen til en strk dialogpartner , nr det glder de store bne sprgsml , som Unionens udvikling og identitet afhnger af , politiske sprgsml , der ogs har stor institutionel betydning , sdan som f.eks. formanden Martens understregede det , da han var inde p forholdet mellem institutionerne med hensyn til institutionsreformerne , der er et ngletema i de kommende r .
<P>
Der er ikke tale om et abstrakt tema . Det er et tema , som har at gre med lsningen af de sprgsml , der skal tages op , ssom udvidelsen , institutionsreformen i snver forstand og oprettelsen af en flles udenrigs- og forsvarspolitisk struktur , hvilket Europa - som vi kan se af begivenhederne i Kosovo - s absolut har brug for , da Europa viser , at det ikke har nogen selvstndig evne til at imdeg kriser som dem , der finder sted i dette omrde .
<P>
Hertil kommer det vigtige tema , der hedder indsatsen for at gre Europas konomi mere dynamisk - og De kom med mange anvisninger i den forbindelse i Deres tale - i en ligevgt , der skal vre ny , men som skal vre der , nemlig europisk konomis sociale karakter .
Dette er et tema , som Parlamentet , Kommissionen og Rdet har drftet i mange r .
P nogle tidspunkter har der vret en slags lsning p problemet med en ligevgt mellem disse to aspekter . F.eks. forsgte Delors med hvidbogen at skabe en sammenhng og en ligevgt mellem disse to aspekter .
Mange af disse ting er mske forldede i dag . Problemet med at skabe en sammenhng mellem disse to elementer er et af de strste politiske problemer , ikke kun for Kommissionen , men ligeledes for Parlamentet og for Den Europiske Union i de kommende r .
<P>
Jeg vil ikke komme nrmere ind p dette .
Kommissionen skal selvflgelig have sin egen politiske opfattelse af disse holdninger og drfte disse med Parlamentet og Rdet .
Der har tidligere vret nogle forskellige strategiske retningslinjer , som man s er blevet enige om , og som har beriget vores institutioners politiske debat .
<P>
Dette glder ogs for Balkanomrdet .
Jeg glder mig over , hr. formand , at De er besluttet p hurtigt at udarbejde delene til et samlet forslag for dette omrde , s der bliver skabt en stabil forbindelse , som giver nogle udsigter for de eksisterende og de mulige konflikter , der - og her er jeg enig med Dem - kan mindskes og lses i forbindelse med en strk forbindelse til Den Europiske Union .
Dette glder ogs for det serbiske folk , som vil komme af med Milosevic meget fr , eftersom man tilbyder dem et alternativ med forbindelsen til Europa .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="IT" NAME="Castagnetti">
Hr . Prodi , der er bred tilfredshed i Europa-Parlamentet med Deres indstilling til formand .
Debatten her til morgen har uden tvivl gjort Dem klar over , at vi ogs har nogle store forventninger , da vi kender Dem som en mand med idealer og stor ildhu , men ogs som en mand , der er usdvanligt handlekraftig .
For at kunne lede Europa-Kommissionen er det ndvendigt at have begge disse egenskaber .
<P>
Det niveau , det europiske mod og den moralske indstilling , vi har fet indtryk af gennem Deres to taler til Europa-Parlamentet , giver endnu mere nring til disse forventninger , som jeg hber - og er overbevist om - vil blive indfriet .
<P>
Vi forventer af Dem , at De ikke er forsigtig i Deres udvelse af kommissionsformandens rettigheder , og at De ikke bare er traktaternes vogter og vogter af det , Europa har opnet , men at De ogs tager et dristigt initiativ til at fremme det , der mangler at blive tilendebragt , nr det glder institutionernes opbygning , s De i sandhed kan give Europa efter euroen personlighed , identitet og styrke .
<P>
Der er en institutionel og politisk ufuldstndighed , som er synlig for alle - som bliver nste valgperiodes udfordring , og som ligeledes kan vre et forslag til de nye generationer - nemlig opfordringen til at bestrbe sig p at fuldfre den europiske konstruktion .
Denne udfordring vil sandsynligvis ogs udgre nden i den forfatningstankegang , der vil udvikle sig mellem Den Europiske Union og nationalstaterne i den kommende femrsperiode .
<P>
Hr . Duisenberg , formanden for Den Europiske Centralbank , gentager hele tiden flgende :  De har betroet mig den opgave at sikre euroens vrdi og at sikre prisstabiliteten .
Hvis De lader mig vre ene om at flge disse mlstninger , kan jeg forsikre Dem for , at det vil f en konsekvens , nemlig at arbejdslsheden i Europa vil stige , for de instrumenter , jeg rder over , vil uden tvivl f mig til at skabe nye sociale problemer .
Skynd Dem at indfre nogle institutioner , der er i stand til at styre konomien . Den Europiske Centralbank kan nemlig ikke selv lse de problemer , der ikke hrer ind under dens omrde  .
<P>
Vi er begyndt at g i den retning . Vi er forsigtigt begyndt med en harmonisering af de konomiske politikker , kommissr Monti har udarbejdet en plan , der skal godkendes , for harmoniseringen af skattepolitikkerne , og p Det Europiske Rds nste mde i Kln tager man det emne op , der hedder den europiske beskftigelsespagt .
Ogs p dette omrde skal vi n frem til nogle konkrete konklusioner efter formanden Junkers initiativ i forbindelse med Det Europiske Rds mde i Luxembourg og efter forslaget fra Aznar og Blair , der lgger meget vgt p fleksibilitet p arbejdsmarkedet . Vi har netop i disse dage lst et interessant forslag fra Strauss-Kahn .
Det er interessant , fordi det er socialdemokratisk , og fordi det er fransk .
Det er interessant , fordi det er et socialdemokratisk forslag , hvor man slr fast , at arbejdslshedsproblemet kun vil kunne lses , hvis man frst og fremmest srger for en mlstning om vkst og stter denne til 3 % . Og det er interessant , fordi det er et fransk forslag , hvor man slr fast , at det er ndvendigt at begynde at betragte Euro 11-Rdet som det frste udkast til en konomisk regering i Europa .
<P>
Det er ndvendigt , at vi nr frem til en harmonisering p europisk plan af de konomiske politikker .
 Den umulige status quo  var titlen p Firenze-gruppens dokument .
Nej , Europa m ikke st stille , for hvis det str stille , risikerer det at sakke bagud .
Efter valget af euroen bliver alt dette ndvendigt , og forlbet skal fortstte .
Hvis markederne mrker , at politikken slkker p farten , tilpasser de sig ved at slkke p deres ansvar .
Det er , hvad der sker i dag , og det er , hvad der er sket efter euroens indfrelse . Der har ligesom vret en fornemmelse af , at der blev slkket p ansvaret og p det politiske initiativ .
<P>
Vi kan i dag mrke den indflydelse , som det langsommere konomiske tempo i Frankrig , Tyskland , Italien og Holland - det vil sige i de lande , der tegner sig for 80 % af BNP - har p den konomiske ligevgt i Europa .
<P>
Desvrre haster det hele for Den Europiske Union .
Krigen i Kosovo er en anden stor udfordring .
Her til morgen kunne vi endelig hre nyheder fra USA , som giver os et lille hb efter mdet mellem Tjernomyrdin og Clinton . Det lader til , at der er ved at ske en forsigtig bning .
<P>
Det skal siges , at Europa , der som sdan ikke har spillet nogen rolle i den forbindelse , ogs viser nogle alvorlige begrnsninger , nr det glder bistanden til flygtningene .
Det er for det frste NATO , og for det andet mange andre lande , men ogs Europa , som fr i tiden altid skilte sig ud med hensyn til den humanitre bistand , der ikke er p hjde med den udfordring , der opstr som flge af denne krig .
Europa har endnu ikke indfrt en analysegruppe om aktive konfliktforebyggelsespolitikker - selvom vi som Europa-Parlament har vedtaget et forslag i den retning - og Europa skal genvinde sin vrdighed , ambitionen om og ansvaret for at tage et initiativ .
Det forekom os , at De i Deres tale , hr. formand , gav udtryk for en sdan ambition .
<P>
Agenda 2000 gr uden tvivl i den rigtige retning , nemlig i retning af en integration af de lande , der har banket p Europas dr i de sidste 10 r .
Men selvom Jugoslavien er en realitet og samtidig ogs et udtryk for den vanskelighed , der stadig eksisterer i dag med at skabe betingelserne for en sameksistens mellem forskellige etniske grupper , m man indrmme - sdan som De gjorde - at det kun er i Europas skd , og ikke ved at oprette nogle sm stater , der bliver stadig mere lukkede og stadig mere enhedsbetonede set ud fra et etnisk synspunkt , at man vil kunne skabe betingelserne for en reel sameksistens .
Da vi udfordres af en international krise , der stter sprgsmlstegn ved det sande i konklusionen fra Anden Verdenskrig - nemlig at en krig i Europa aldrig mere ville vre mulig - har vi sledes behov for nogle nye og ndvendigvis ambitise politiske planer , hvis vi virkelig nsker at genfinde den europiske nd , som De nvner s ofte .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="IT" NAME="Ripa di Meana">
Hr . Prodi , De blev indstillet af Det Europiske Rd netop samtidig med , at NATO angreb Jugoslavien efter mandat fra ikke alene USA ' s prsident , men ogs fra mange af de EU-regeringschefer , der valgte Dem .
Vi var sledes mange , der i dag hbede , at De efter 40 dage med krig i Kosovo , Montenegro , Serbien og Vojvodina - og ogs for at fjerne opmrksomheden fra det uheldige og uretfrdige indledende sammentrf , der gjorde sig gldende for Deres nye mandat - ville finde de rette ord til at appellere om en jeblikkelig vbenstilstand , og at De ville give udtryk for Deres solidaritet med alle de uskyldige ofre fra begge sider samt fremstte nogle praktiske forslag i forbindelse med genopbygningen af de delagte omrder og flygtningenes snarlige tilbagevenden . Dette ville vre at sge efter den europiske nd , hr .
Prodi , sdan som De sagde p et tidspunkt her i Parlamentet .
<P>
De valgte i stedet at gre det anderledes , nemlig at kalde krigen  smertelig , men ndvendig  .
Hvad fremtiden angr , hentydede De blot til en generel og p nuvrende tidspunkt uklar international konference om Balkanomrdet , der gr uden om de truende og i hj grad uopsttelige problemer og desuden genkalder det uheldige billede af  svrdets Europa  , et udtryk , som Jacques Delors afskyede .
<P>
Med hensyn til miljsprgsmlene var en af Deres prioriteringer en harmonisering af medlemsstaternes miljskatter og miljlovgivning .
Jeg vil gerne minde Dem om , hr. indstillede formand for Kommissionen , at iflge rapporten fra Det Europiske Miljagentur for nogle f mneder siden , er 11 ud af de 12 prioriterede miljsprgsml blevet vrre eller forblevet undrede i Den Europiske Union i forhold til 1995 .
Det er ikke nok , sdan som De gjorde det , at gre opmrksom p miljproblemet i de europiske byer uden at gre noget ved rsagen til dette problem , nemlig den abnorme forgelse af den private transport , der ogs er en flge af incitamenterne til bilindustrien , og den tilsvarende nedgang i den offentlige transport .
<P>
Endelig vil jeg bede Dem om , hr . Prodi , at forklare den bekymrende passage i Deres tale den 13. april , hvor De udtrykte nsket om investeringer i forskning og udvikling inden for  biovidenskab  .
Hvad mener De med det - skal man lade genteknikkens anvendelse g lngere end blot til det industrielle og sledes opn en artsforbedring ?
Jeg vil stte stor pris p et klart svar fra Deres side .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="EN" NAME="Gallagher">
Hr. formand , jeg vil gerne starte med at lyknske hr . Prodi med Det Europiske Rds indstilling af ham til posten som formand for Kommissionen , og jeg er overbevist om , at Europa-Parlamentet vil godkende denne indstilling med et overvldende flertal i denne uge .
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at nske hr . Prodi held og lykke med den nye og ansvarsfulde stilling .
<P>
Hr . Prodi , De kommer til at beklde embedet som formand for Kommissionen p et tidspunkt , hvor Den Europiske Union str over for mange udfordringer .
Kommissionen skal trffe mange vanskelige afgrelser og udarbejde politiske anvisninger i samrd med Europa-Parlamentet og Det Europiske Rd .
<P>
Frst vil jeg sige , at Parlamentet skal vide , at hvis Kommissionen skal varetage sine pligter effektivt , s kan det blive ndvendigt med flere personalemssige ressourcer fremover .
Vi skal have tilsagn om , at Kommissionen i forbindelse med udvidelsesprocessen fr den rette bemanding til at lse de kommende udfordringer for den og Den Europiske Union .
<P>
Unionen bygger p konsensus .
Det har vret det primre grundlag for frst Det Europiske konomiske Fllesskab og senere Den Europiske Union i de seneste 40 r .
Det er vigtigt , nr der skal trffes vanskelige beslutninger , at alle Unionens 15 medlemsstater er fuldt involveret i denne proces .
Det har tydeligt vist sig , at der i Europa er bred enighed om , at der skal gennemfres afbalancerede politiske programmer .
Den europiske flles akt , der forkyndede behovet for at frdiggre det indre marked med fri bevgelighed for varer , personer , tjenester og kapital , har vret en stor succes .
Maastricht-traktaten , der indfrte en europisk valuta , har ogs vist sig at vre et eksempel p innovativ fremsynethed hos Unionen .
Det er klart , at efterhnden som MU ' en gr sit indtog i Unionen , s vil de mindre forretningsomkostninger og elimineringen af transaktionsomkostninger betyde , at virksomhederne i Den Europiske Union bliver mere konkurrencedygtige .
<P>
Det frer til mit nste punkt : Efterhnden som det indre marked og MU ' en bliver veletableret , er det bydende ndvendigt , at de fattige regioner i Unionen fr passende regional- , social- , landbrugs- , fiskeri- og samhrighedsfonde , s de kan konkurrere p lige vilkr med alle andre medlemsstater i Unionen .
Vi nsker ikke og har ikke rd til at indfre et todelt EU , hvor de velhavende medlemsstater kommer i n gruppe og de fattige medlemsstater kommer i en anden gruppe .
Det er ndvendigt at forbedre levestandarden i mange egne af Unionen .
Min egen valgkreds i Connacht-Ulster i det vestlige Irland og grnseomrderne str strkt med hensyn til at modtage langsigtet sttte fra regional- og socialfondene under den nste fllesskabssttteramme og lngere ud i fremtiden .
Der skal gennemfres langsigtede strategier for at sikre , at de fattige og perifert beliggende omrder i mit land bliver konkurrencedygtige med hensyn til at tiltrkke virksomheder samt for at forbedre transport- og vandledningsstjenesterne .
<P>
Det er ogs klart , at der skal indfres rammer for at give nye medlemsstater fra de central- og steuropiske lande mulighed for at komme med i Den Europiske Union .
Det er vigtigt , at disse lande bestrber sig p i videst mulig omfang at overholde den europiske lovgivning i form af direktiver og forordninger .
Det omtales normalt som gennemfrelse af acquis communautaire , og det er ogs vigtigt for at give irske og europiske virksomheder mulighed for at operere i disse lande .
<P>
Til sidst vil jeg sige , at vi skal vre positive over for udsigten til at f 70 millioner nye unionsborgere .
Det er godt nyt for en udvidelse af handelsrelationerne mellem alle Unionens medlemsstater .
<SPEAKER ID=35 NAME="Hautala">
Hr. formand , hr. kandidat til formand for Kommissionen , hr . Prodi , jeg taler her som ordfrer for Udvalget om Kvinders Rettigheder .
Jeg vil minde Dem om Parlamentets udtalelse af 23. marts . I den krver Parlamentet , at den nye Kommission skal omfatte betydelig flere kvinder end den nuvrende Kommission .
Dette krav har De ikke kommenteret ret meget . De har nu lejlighed til at gre det , for ud over Europa-Parlamentet i sin helhed har flere politiske grupper her i dag og allerede forrige gang nvnt dette vigtige standpunkt .
Nr Amsterdam-traktaten nu er trdt i kraft , har alle organer pligt til i hjere grad end fr at indfre ligestilling mellem mnd og kvinder i deres programmer .
Dette skal ogs kunne ses p sammenstningen af Kommissionen .
<P>
Jeg er ligefrem blevet advaret om , at der eksisterer en uofficiel liste over medlemskandidater til Kommissionen , og at listen kun omfatter tre kvinder .
I dag kan vi ikke p nogen mde acceptere dette .
Den nuvrende Kommission bestr af fem kvinder , og det ville virkelig vre et tilbageskridt , hvis der ikke sigtes efter et get antal kvindelige medlemmer .
Jeg ppeger , at heller ikke de sm medlemsstater har nogen fortrinsret i denne sag , men der skal krves , at ogs de sm medlemsstater , som kun har t kommissionsmedlem , godkender , at ogs kvinder er erfarne og kompetente , og at der findes kvindelige kandidater .
<P>
rede hr . Prodi , det er Deres pligt at drfte dette med medlemsstaterne , og jeg vil sprge Dem : Agter De at drfte denne sag med statsministrene og regeringerne ?
<SPEAKER ID=36 NAME="Formanden">
Fru Hautala , kunne De ikke ogs give os kendskab til den uofficielle liste , De er i besiddelse af ?
S kan vi eventuelt srge for dette sammen med Dem !
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="DE" NAME="Hnsch">
Hr. formand , mine damer og herrer , hr .
Prodi , De har det p samme tid bde svrt og let . Svrt set i lyset af de udfordringer , som Den Europiske Union vil mde i de kommende fem r , og let fordi sttten fra Parlamentet , Rdet og den europiske offentlighed til en ny begyndelse i Kommissionen er strre end nogensinde fr .
De nsker at f politisk styr p administrationen , og det har De vores sttte til .
Men De m ogs gerne fortlle Deres administraiton , at balancen mellem Parlamentet og administrationen i Bruxelles har forskubbet sig , og at administrationen i Bruxelles fremover m handle derefter .
<P>
I den europiske offentligheds jne vil den nye administration vre en europisk regering .
Det fremgr mske ikke helt af traktaten endnu , men De m nske at vre en sdan europisk regering .
I Deres tale nvnte De nsten alle stikord for de nste fem r : landbruget og byerne , konkurrencen og det sociale , ungdommen , de ldre , aktieselskaberne , de sm og mellemstore virksomheder , forbrugerbeskyttelsen og liberaliseringen , udvidelsen og forholdet til USA . Men , hr .
Prodi , i det billede af arbejdet , som De har malet for den nye Kommission , kunne jeg have nske mig lidt mindre pointillisme og lidt mere konstruktivisme .
<P>
Til slut , hr . Prodi , i morgen fr De her en godkendelse , som glder Deres person og Deres hidtidige politiske arbejde .
Det styrker Deres politiske autoritet i fremtiden .
Vi forventer af Dem , at De ogs udnytter denne politiske autoritet ved sammenstningen af den nye Kommission og i den politiske ledelse af den nye Kommission i de nste fem r .
I morgen fr De et tillidsforskud , ogs fra min gruppe , men De skal ikke tro , at De kan tre p dette forskud i fem r .
Tillidskapitalen skal De selv opbygge gennem Deres arbejde .
Vi er indstillet p at hjlpe , fordi vi tror , at det vil gavne Europa .
Held og lykke med Deres arbejde !
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="DE" NAME="Brok">
Hr. formand , kre kolleger , den kandidat , som Det Europiske Rd har foreslet til embedet som kommissionsformand , hr . Prodi , tiltrder sit embede p en mde , som ingen anden formand har gjort det fr ham .
Ingen anden er blevet foreslet som kommissionsformand i en sdan krise , og ingen fr ham er blevet kommissionsformand med en direkte demokratisk legitimation fra et direkte valgt parlament .
<P>
Begge dele er , tror jeg , forudstninger for , at de store opgaver , som han og den kommende Kommission str over for , kan lses .
Ligesom Klaus Hnsch vil jeg gerne sige , at p grund af Deres store prstationer i livet hviler tillidsforskuddet og vores forhbninger p Dem , hr . Prodi .
I Deres embedsperiode skal De p samme tid gennemfre to ting , nemlig konsolidering af Den Europiske Union , hvis opgaver og strrelse er vokset dramatisk i de sidste 10 r , og hvor det er ndvendigt , m De f tingene i orden , s Unionen virkelig bliver i stand til at arbejde og fungere , selvom der ikke skulle komme noget nyt til .
Samtidig forventes det af Dem , at De har visioner .
To ting , som kun sjldent kan forenes , men p grund af den historiske situation m begge dele prsteres : konsolidering og vision .
<P>
Jeg tror , at De p baggrund af , hvad der skete med den forrige Kommission , vil tage fat p de ndvendige institutionelle reformer , ogs sprgsmlene om det personlige ansvar , den interne kontrol og revisionen , hjnelse af effektiviteten og den dermed forbundne kontrolret for Europa-Parlamentet i forhold til Kommissionen .
<P>
I de nste uger og mneder kommer vi sikkert ogs til at udarbejde metoder til at organisere vekselvirkningen mellem Kommissionen og kontrolorganet Europa-Parlamentet med de tilhrende rapporteringer og informationspligter over for Europa-Parlamentets udvalg .
<P>
Det drejer sig imidlertid ikke kun om den store strukturreform i Kommissionen , som Parlamentet ogs har fremlagt konkrete forslag til , vi m ogs erkende , at Europa-Parlamentet m reorganiseres p samme mde for at leve op til sine opgaver .
Ogs vi mangler stadig at gre vores hjemmearbejde for at kunne hndtere de nye rettigheder og de yderligere rettigheder for Europa-Parlamentet , som hr . Verheugen med rette krvede , p en fornuftig mde .
Vi er ogs allesammen klar over , at den tredje store institution , Rdet , p grund af sin manglende gennemsigtighed er en afgrende hindring for , at vi kan opn befolkningens accept .
I borgernes jne gr vi kun fremskridt i Den Europiske Union , hvis den p samme tid leverer effektivitet , gennemsigtighed og demokrati .
Disse tre ting er betingelsen for at opn accept i befolkningen .
<P>
Hr . Prodi , da jeg lyttede til Deres bemrkninger om den konomiske politik , var det noget , som man ikke hrer ret tit fra politikere og konomer lngere , nemlig Ludwig Erhard .
De satte markedet i centrum og sagde , at markedets chancer skal udnyttes fuldt ud , fordi det er den bedste mde at skabe vkst og beskftigelse p , men De talte ogs om fair rammebetingelser og spilleregler , som er ndvendige , fordi markedet ikke kan regulere det alene .
Og at der derfor inden for miljpolitikken , socialpolitikken , forbrugerpolitikken , sikringen af konkurrencen ved hjlp af konkurrence- og stttekontrol m skabes vsentlige forudstninger for , at dette indre marked fungerer som indre marked for hele Europa og ikke i sm afsnit .
<P>
Jeg har imidlertid stadig et srligt problem p de omrder , hvor vi efter min mening har et legitimationssprgsml at lse .
I forbindelse med den konomiske og monetre union m vi indse , at det er en fllesskabsforanstaltning .
Men nr jeg ser , hvordan finansministrene hndterer den og isr hvordan Euro 11-Rdets rolle er , s m jeg konstatere , at afgrelserne i stadigt strre omfang trffes regeringerne imellem , og at der dr kun er ringe demokratisk legitimation for vigtige konomiske og valutapolitiske afgrelser , som trffes parallelt til Den Europiske Centralbanks uafhngighed .
Jeg tror , at der her ligger en opgave institutionelt mellem Rdet , Kommissionen og Parlamentet , s dette ikke de facto glider ud af det egentlige fllesskabsomrde , og finansministrene p denne mde bliver de nye herrer i Europa .
<P>
Hvad angr visionen , s sagde De noget om ndvendigheden af reprsentationen udadtil , om evnen til med udvidelsen at udstrkke den fredsordning , som vi har skabt internt i Europa , til hele Europa , f.eks. ogs til Balkan .
<P>
Udvidelsen af Den Europiske Union er sikkert en af de vigtigste opgaver , De skal lse i Deres embedsperiode , men det krver ogs en institutionel runde , som jeg tror m finde sted meget hurtigt , og som kan skabe grundlaget for udvidelsen , f.eks. ved at udvide flertalsafgrelserne og senere - men ikke for sent og ogs hurtigt - ganske vist ikke som betingelse for udvidelsen , men i processen med henblik p mlet , en forfatning og en forfatningstraktat .
<P>
Hr . Prodi , De str , tror jeg , ogs for , at vi kommer tilbage til et vrdiernes Europa .
Den Europiske Union m i befolkningens jne ikke kun vre et markedets Europa , det skal vre de flles vrdiers og den flles kulturs Europa .
I kulturen har vi mere , der samler os , end der deler os , men for tiden taler vi kun om det , der deler os .
Vi br tale om det flles !
Det , som adskiller os vrdimssigt og kulturelt , er ikke noget , som deler os , det er noget ekstra , en mangfoldighed og ekstra rigdom .
Hvis man i dette principielle vrdisprgsml i denne diskussion prsenterer et Europa som det , Vclav Havel engang krvede her i Parlamentet , s vil vi ogs igen vre i stand til at opn accept hos vores borgere , som ikke kun nsker et markedets Europa .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="IT" NAME="Tamino">
Hr. formand , bde i den indstillede formand Prodis indlg i sidste mned og i hans tale her i dag gldede jeg mig over lftet om at foretage de ndvendige reformer for at forny og styrke de europiske institutioner , og navnlig lftet om en stadig mere gennemsigtig , kollegial og effektiv Kommission , men ogs om en strre rolle til Parlamentet og om en udvidelse af Rdets flertalsafstemning .
<P>
Jeg har dog stadig mine tvivl , hr . Prodi , nr det glder Deres holdning p det konomiske omrde og p miljomrdet .
I Deres indlg er det nemlig en opfattelse af udviklingen som en fortsat vkst uden nogen hensyn til ressourcernes naturlige grnser , der er fremherskende .
Og en ubegrnset vkst er en farlig teori fra konomernes side , der ikke har hold i virkeligheden .
Hr. formand , De mindede selvflgelig i dag om det hensigtsmssige i en miljskat for at tage udfordringer som f.eks. klimandringerne op - og det er jeg glad for - og De talte om bredygtig udvikling , men hvordan kan man undg at bemrke modstningsforholdet mellem disse udtalelser og Deres overdrevne tillid til resultaterne af en total liberalisering af den internationale handel inden for Verdenshandelsorganisationen ?
Disse aftaler har i dag frt til - i hjere grad , end de har frt til en liberalisering - en koncentration af markedet , der er i hnderne p nogle f multinationale selskaber , som har indfrt et monopolistisk kontrolsystem . Efter GATT-aftalerne har man ikke gennemfrt bestemmelserne om miljbeskyttelse , sundhed , etik og beskyttelse af verdens svageste befolkninger .
Man behver blot at tnke p uoverensstemmelserne mellem USA og Europa , nr det glder handlen med pels fra dyr , der fanges p en grusom mde , handlen med bananer og hormonkd , og ikke mindst nr det glder de genmodificerede organismer , navnlig efter fiaskoen - som flge af USA ' s forsonlighed - p topmdet om biosikkerhed i Cartagena .
<P>
Endelig m jeg sige - selvom jeg satte pris p Deres forslag om stabilitet i Sydsteuropa og om en international konference om Balkanomrdet med henblik p at skabe et fredens Europa - at vbnede indgreb aldrig har frt til fred . De har hjst bragt sammenstdene til ophr , men de har ikke fjernet rsagerne hertil .
Og det er her , Europa har svigtet .
Der manglede en konfliktbyggende indsats frhen , men ogs i Europas indgreb , og jeg kan ikke glemme , at den italienske regering , som De var chef for , i en af sine sidste beslutninger den 12. oktober 1998 stillede de italienske baser til rdighed for NATO i tilflde af en eventuel krig i Kosovo .
<P>

Jeg nsker Dem dog god arbejdslyst , og jeg hber , at De kan tage den europiske konstruktions udfordringer op , idet De holder Dem milj- , sundheds- og fredssprgsmlene for je . Disse sprgsml er nemlig en vigtig del af borgerskabsrettighederne .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="DE" NAME="Raschhofer">
Hr. formand , hvert rti har sine visioner .
For Europa var det i firserne gennemfrelsen af det indre marked , halvfemserne str i den monetre unions tegn .
Den fase , der ligger foran os , skal anvendes til konsolidering , forbedring og styrkelse af det , der er opnet - en grundlggende og gennemgribende reformepoke , som Tony Blair har udtrykt det .
<P>
Med det grundlggende menes velsagtens kommissrerne , hvis udvlgelse , kvalitet og succes De har en helt personlig andel i , ja ligefrem har ansvaret for .
At forny strukturerne , effektivisere arbejdsgangene og indfre en gennemsigtig kontrol bliver vanskeligt nok .
Den nye Kommission br virkelig vre ny i form af personer , tnkemde og handling .
Det skylder vi og De de europiske borgere .
<P>
Den gennemgribende reform sigter til systemet som helhed .
Det skal vre klart , hvem der er ansvarlig for den administrative ledelse .
I denne forbindelse kan De f nytte af beretningen fra ekspertgruppen , og De kan vre sikker p Parlamentets hjlp .
Det er ikke nok at ville indrette det overbelastede bureaukrati mere effektivt .
Der er behov for nye tilgangsvinkler i form af en strkere inddragelse af medlemsstaterne . Subsidiaritet ogs i forbindelse med gennemfrelsen af europiske opgaver aflaster Bruxelles og styrker alle parters ansvarsflelse - en ansvarsflelse , som hidtil ikke har eksisteret .
<P>
I Deres frste redegrelse bad De om , at man ikke skulle mle Dem p Deres fortid , men p de visioner og ider , som De kommer med for Europa .
Det vil vi holde os til !
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">
Hr. formand , jeg synes , at hr .
Prodi har fremlagt et storslet indlg , og jeg mener , at han tydeligt samler de kvalifikationer , der skal til , for at blive en storartet kommissionsformand .
Set fra Parlamentets synspunkt tror jeg nok , at vi vil lade professor Prodi best med en meget hj karakter .
<P>
Imidlertid er dette Parlament en institution , som reprsenterer Europas befolkninger , og helt konkret reprsenterer jeg den spanske socialdemokratiske delegation i Europa-Parlamentet .
Og fra Sydeuropa hber vi , at hr . Prodis nye formandskab tager hensyn til nogle aspekter , som den tidligere Kommission muligvis ikke har taget tilstrkkeligt hensyn til .
Her henviser jeg til de aspekter , som drejer sig om forholdet med den sydlige del af Europa .
Det er rigtigt , at Europa i de seneste r er flyttet mod Central- og Nordeuropa som flge af Berlin-murens fald , udvidelsen med nye lande i Central- og Nordeuropa , og med udsigt til en udvidelse med de central- og steuropiske lande .
Men Europa er mere end n bestemt retning , og vi burde ogs tage hensyn til de bekymringer , der findes ved Middelhavets sydlige strandbred .
<P>
Kort sagt findes den strste konflikt , som vi har for indevrende , p det punkt , hvor Central- og steuropa forenes med Sydeuropa , det vil sige p Balkan .
Det er en stor fejltagelse , som hele Europa hviler p , og som kan skabe problemer .
Derfor br man ogs tage hensyn til det Europa , der ligger ved Middelhavet , forlngelsen af Europa til Maghreb- og Mashrek-landene , Mellemsten og endda de lande i det sydlige Afrika , som venter p vores samarbejde , AVS-landene og de latinamerikanske lande .
<P>
Og set ud fra et andet synspunkt har resultaterne fra Det Europiske Rd i Berlin efter min mening vret for betingede af teknokratiske og konomiske elementer , og man har muligvis ikke taget hensyn til mere grundliggende politiske elementer . Kort sagt er man ikke kommet spor videre med forbedringen af landdistrikternes forhold .
Der er problemer for landbrugspolitikken og der er isr problemer p grund af en manglende europisk konomisk og social samhrighedspolitik .
Hvis man ikke ndrer det nuvrende forhold mellem de mest konomisk udviklede lande og regioner og de mindst konomisk udviklede lande og regioner , kan vi risikere at st over for et konomisk og socialt Europa i to hastigheder .
De lande og regioner , som har en strre konomisk udvikling har , som professor Prodi udmrket ved , en tendens til at konsolidere deres konomiske udvikling .
Derimod kan de andre lande , som befinder sig i en ringere konomisk udviklingssituation , risikere at blive hngende i en mindrevrdssituation .
<P>
Jeg mener , at den tekniske og konomiske synsvinkel fra Det Europiske Rd i Berlin br erstattes af en konomisk fllesskabspolitik , som tager hensyn til alle regioners og alle Den Europiske Unions landes interesser .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="FR" NAME="Duhamel">
Hr. formand , hr . Prodi , kre kolleger , maj 1999 er politisk set p samme tid en af de vrste og en af de mest lfterige mneder i EU ' s historie .
<P>
En af de vrste , nr vi tnker p krigen i Kosovo , p forbrydelser og deportation , p EU ' s politiske svagheder . Vi - og De , hr .
Prodi - m ikke et jeblik glemme disse ulykkelige forhold . Det er dog i denne forbindelse positivt , at Frankrig og EU er get foran i den humanitre indsats og sledes sger at udbedre skaderne og lindre lidelserne , eftersom vi ikke har formet at forhindre dem .
<P>
Maj 1999 er samtidig en af de mest lfterige mneder takket vre Deres udnvnelse , hr . Prodi .
Deres udnvnelse giver nyt hb og ny vilje . Bde p grund af Deres person - vi er flere , der har talt og skrevet herom - men ogs p grund af de omstndigheder , hvorunder Deres udnvnelse finder sted .
<P>
De er i den lykkelige situation , at De bliver den frste formand for Kommissionen , som udnvnes i medfr af ansvarlighedsprincippet .
<P>
Det moderne demokrati sigter mod et ml , der kan beskrives som et tempel : Fundamentet er menneskerettighederne , de to brende sjler er henholdsvis den almindelige valgret og ansvarlighedsprincippet .
Tak , fordi De nvnte ordet ansvar en halv snes gange i Deres redegrelse i dag .
<P>
Europa kan i r fejre 50-ret for Europardets oprettelse og dermed for Rdets grundlggende tanker , som deles af mange af os .
De Europiske Fllesskaber fejrer 20-ret for direkte valg af medlemmer til Europa-Parlamentet .
Den Europiske Union fejrer det politiske ansvars fdsel . De kender selv det usdvanlige forlb , der frte hertil .
Takket vre Europa-Parlamentets indsats , og i srdeleshed Den Socialdemokratiske Gruppes indsats under ledelse af Pauline Green , mtte den tidligere Kommission trde tilbage .
Nogle af kommissrerne havde gjort et godt arbejde , andre ikke . Men hele Kommissionen svigtede i politisk henseende .
Europa-Parlamentet gjorde opmrksom p dette forhold . Kommissionen trdte tilbage .
Det var en sand revolution , vi oplevede midt i marts mned .
<P>
En spirende europisk opinion , endnu famlende og spag i mlet , kaldte p Dem . Regeringscheferne hrte rbet .
Det er et fremskridt .
Lad mig som reprsentant for Den Socialdemokratiske Gruppe minde om , at regeringscheferne ogs reprsenterer socialdemokratisk tankegang . Den fornemste pligt for en socialdemokrat er at lytte til folket .
I Deres redegrelse slog De til lyd for en total liberalisering i konomisk henseende , hvilket virker stdende i socialdemokratiske rer .
Udtalelserne m ses som udtryk for Deres ndvendigvis konsensussgende linje .
Det er nu engang vilkrene . Vi bifalder da ogs Deres udnvnelse .
<P>
Midt i juni mned gr vlgerne til stemmeurnerne . Nyvalg , nyt Europa-Parlament , nyt flertal , ny Kommission .
Demokratiet vinder frem i EU .
Nr vi byder Dem velkommen , hr . Prodi , er det sledes ogs demokratiet , vi hylder - uden at glemme det medflgende ansvar .
<P>
Antonio Gramsci talte i sin tid om fornuftens pessimisme og viljens optimisme . Udtalelsen var affdt af fascismens fremmarch .
De kunne - ja , De burde - gentage udtalelsen i dag . Det ville give os fornyet tillid til Dem .
Det ville forny Europa .
Med henblik p at bygge det demokratiske tempel . Med henblik p at vre tro mod vores ideal .
<SPEAKER ID=43 NAME="Formanden">
Jeg vil gerne takke hr . Duhamel for ogs at have vret s venlig at citere en italiener , der for sit vedkommende havde taget dette citat fra en stor fransk litterat .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="EN" NAME="McNally">
Hr. formand , hr. formandskandidat , i Europa-Parlamentets sidste hele mdeperiode str vi over for et bekymret vlgerkorps p et krigshrget kontinent .
De vil se et mere selvsikkert og fortrstningsfuldt Europa-Parlament , der har forventninger til Dem .
Det har forventninger til Deres ledelsesmssige evner , Deres kommunikationsevner , Deres styrke og Deres integritet .
Hvad angr de ledelsesmssige evner , s skal De indprente tusindvis af mennesker en reformkultur .
De skal implementere de adfrdsregler , der er dukket meget sent op .
De skal st i spidsen for et hold af kommissrer , og De skal beherske administrative detaljer .
<P>
Vi nsker en synlig ledelsesstil .
Vi nsker stikprvekontroller og lydhrhed over for detaljeret kritik .
Vi vil gerne have Dem til at prsentere visioner og prcise ider , men det skal vre acceptable ider .
Min delegation kan f.eks. ikke acceptere en skatteharmonisering , s De kan ikke fremstte ider , der ikke er politisk acceptable .
Vi ser gerne , at De er i stand til at kommunikere med os og med borgerne i Den Europiske Union .
Vi krver frst og fremmest , at De udviser styrke og integritet .
De skal f.eks. kunne komme med et passende svar p de fjendtlige avisartikler , der offentliggres i den britiske presse i dag .
Det forventer vi af Dem .
<P>
Vi vil til gengld give Dem vores sttte som kritiske venner .
Vi har besluttet at ndre vores regler , s det bliver klart for alle , at vi vil kontrollere udgifterne i alle gennemfrelsesudvalg .
Konsekvenserne er fatale , hvis De fejler .
Det vil betyde en delggelse af det europiske ideal .
Men belnningen for den succes , som vi forventer af Dem og vil hjlpe Dem med at f , vil blive en ny bekrftelse af det fornuftige i et internationalt samarbejde i Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="FR" NAME="Fayot">
Hr . Prodi , den nye Kommission kan ikke anlgge en politisk linje og samtidig ville dens modstning .
Kommissionen kan ikke anlgge en ekstremt liberal linje og samtidig erklre , at den gr ind for en social og kologisk linje .
Vi anmoder Dem derfor om at revurdere Deres konklusioner med henblik p at skabe en ny social og kologisk europisk model .
<P>
EU er i modvind blandt arbejdstagerne .
De offentlige tjenester udfases , og universelle tjenester er ikke lsningen .
Mange arbejdstagere er kastet ud i arbejdslshed p grund af liberalisering og globalisering .
P trods af den stadigt stigende rigdom vokser antallet af udstdte , arbejdslse og personer i utrygge ansttelsesforhold . Hr .
Prodi , De m sikre , at denne skandalse udvikling bringes til ophr . De m sikre et Europa for alle .
<P>
De annoncerede i Deres redegrelse en reformorienteret linje , hvilket krver et reformorienteret flertal .
De vil uden tvivl opn et solidt flertal for Deres synspunkter i det nuvrende Europa-Parlament . Det er mit hb , at dette flertal vil vre stabilt ogs efter valget .
Lad mig i denne sammenhng minde Europa-Parlamentet og Kommissionen om , at der i henhold til Amsterdam-traktaten er tillagt Europa-Parlamentet nye rettigheder , men ogs nye forpligtelser , herunder efter min opfattelse en forpligtelse til stabilitet .
<P>
Stemmer vi for hr . Prodi og stemmer vi for den nye Kommission , er det efter min mening ensbetydende med , at vi besejler et tillidsforhold mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen .
Et tillidsforhold , som skal best i fem r . Europa-Parlamentet , som i det institutionelle system ikke kan straffes , kan ikke med rimelighed ndre flertal i tide og utide , ej heller kan Europa-Parlamentet med rimelighed gre brug af retten til at stille forslag om mistillidsvotum , medmindre der er tale om en yderst kritisk politisk situation .
Det omtalte tillidsforhold forpligter i vrigt ogs Kommissionen til at vise omhu i forbindelse med fastlggelsen af det politiske program .
Vi vil hvert r i forbindelse med udarbejdelsen af budget og arbejdsprogram vurdere , hvilke fremskridt der er sket med hensyn til gennemfrelsen af det politiske program , som vi godkender sammen med den nye Kommission .
<P>
Hr . Prodi , Europa-Parlamentet og Kommissionen skal alts i virkeligheden forpligte sig til at skabe nye kvaliteter i det politiske arbejde .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="EL" NAME="Tsatsos">
Valget af Dem , hr. kommissionsformand , er et af hjdepunkterne i den institutionelle forbindelse mellem Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen .
De grske socialdemokratiske europarlamentarikere nsker , at De vlges .
Men valget til formand for Kommissionen er ikke kun en jeblikshandling .
Der skabes et forhold af gensidig tillid og samarbejde mellem Kommissionen og reprsentanter for Europas befolkning .
<P>
Europas befolkning , hr. formand , er desvrre blevet mistroisk .
Drlig forvaltning i fortiden har mindsket EU ' s trovrdighed .
P alt dette er demokratiets svar benhed .
Men benhed vil aldrig komme til at fungere , blot fordi det str i traktaterne .
Den vil komme til at fungere , hvis Kommissionen arbejder p det , og hvis Parlamentet til stadighed stiller krav om det .
Den strenge kontrol fra Parlamentets side er ikke udtryk for et angreb , men udtryk for at f bekrftet systemernes brugbarhed .
<P>
Jeg nsker det af hele mit hjerte , og efter Deres tale i dag er jeg sikker p , at der begynder en ny , god og konstruktiv periode i forholdet mellem Kommission og Parlament .
Sfremt Parlamentet vlger Dem og godkender Deres Kommission , s lad denne periode vre en periode med benhed , demokrati , menneskerettigheder og isr en periode med fred .
<P>
Angende sprgsmlet om fred , hr. formand , s m vi alle forst , at der ikke er nogen forskel p de dde - uanset i hvilken lejr de falder .
<SPEAKER ID=47 NAME="Sindal">
Hr . Prodi , De er den anden kommissionsformand , jeg skal vre med til at udpege .
Det giver jo lidt erfaring .
Jeg m sige , at jeg efter de frste to mder , vi har haft sammen , ikke har vret specielt tilfreds , men i dag kan jeg erklre , at det indlg , De har holdt i dag her i Parlamentet , tilfredsstiller mig overmde meget .
Jeg er glad for , at miljet , forbrugerne og beskftigelsen er kommet med i Deres redegrelse .
Jeg er glad for , at De understreger , at det kan nytte at samarbejde .
Der er n ting , jeg er utilfreds med . Det er den hje prioritering af liberalisering af samhandlen inden for WTO .
Jeg er enig i , hr . Prodi , at vi skal styrke Kommissionens rolle inden for WTO-samarbejdet , men jeg vil advare mod , at man stter den sociale dimension over styr , at man tager forbrugerne og miljet som gidsler .
Det er utrolig vsentligt , at vi ogs ser p den tredje verden , de fattige lande , og fr WTO til at fungere i den sammenhng .
<P>
Den anden ting , jeg gerne vil nvne i dag , er Deres arbejde med at reformere Kommissionens arbejde og arbejdsmetode - den nye virksomhedskultur .
Det , vi har hrt i dag , er jeg tilfreds med .
Jeg hber , at institutionerne , det vil sige Rdet , Parlamentet og Kommissionen , kan samarbejde om dette i fremtiden .
Jeg har t sprgsml : Har De ligesom jeg den samme opfattelse , at en ny start er ensbetydende med nye kommissrer p samtlige pladser ?
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="SV" NAME="Lw">
Hr. formand , jeg vil takke Prodi , fordi han s tidligt i sit indledende indlg sagde , at han agter at lgge stor vgt p gennemskuelighed .
Jeg vil understrege , at Parlamentet faktisk har truffet meget konkrete beslutninger om , hvad man lgger i udtrykket gennemskuelighed .
Jeg er helt overbevist om , at Parlamentet ikke vil lbe fra de standpunkter , som man allerede har indtaget .
<P>
Efter min mening handler det lidt om at f ndret princippet fra mske at vre ben , nr man er tvunget til det , til at efterstrbe mest mulig benhed helt fra starten .
Desuden handler det ikke bare om oplysninger p institutionernes egne vilkr , men ogs om at udlevere dokumenter og besvare sprgsml fra medborgerne .
<P>
Jeg tror at det vil krve et meget konkret regelvrk og en omfattende uddannelse af personalet .
Det bliver alts et hndvrk . Det er sledes ikke nok bare at sige , at man nsker strre benhed .
Jeg hfter mig sledes ved Prodis forpligtelser i denne henseende , og jeg hber ogs , at han forstr , at det er ndvendigt med et sdant hndvrk for at komme nogen vegne .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , hr .
Prodi , De har fet s megen ros og anerkendelse , at det nsten er helt uhyggeligt . De kan sikkert nok tle , at jeg drypper lidt malurt i bgeret .
Jeg vil gerne starte med at sige , at ogs de strigske socialdemokrater vil stemme for Dem .
Men jeg siger bent , at det ikke sker af fuld overbevisning , men p grund af Deres hidtidige prstationer og som et tillidsforskud .
Det er klart , at der er mange sprgsml , som De endnu ikke har kunnet svare p .
Det , som generer mig lidt - og jeg vil koncentrere mig om dette ene emne - er , at der lgges for stor vgt p markedet og for lille vgt p de sociale aspekter .
<P>
Som en slags tribut til vores formand vil jeg benytte Gramceis terminologi .
Hegemoni , i dette tilflde markedets hegemoni , generer mig som konom og ogs som tilhnger af markedskonomien , for i Europa har vi udviklet en model for den sociale markedskonomi , som isr fokuserer p at formindske og forhindre arbejdslsheden .
Jeg medgiver , hr . Prodi , at jeg i dag for frste gang klart og tydeligt har hrt Dem sige , at De ogs vil bekmpe og forhindre rsagerne og rdderne til arbejdslsheden .
Men det er stadig lidt for tyndt efter min opfattelse . Der er stadig ikke substans nok i .
<P>
Jeg siger det endnu en gang klart og tydeligt . Vi m styrke markedskrfterne .
Men vi m ogs vre klar over , at markedet i vores model kun kan fungere , hvis der er s lille en arbejdslshed som muligt og s f sociale brudsteder som muligt i vores samfund , ellers vil borgerne i dette Europa ikke flge os .
I denne nd byder jeg Dem allerede nu velkommen som ny formand for Kommissionen . Jeg hber , De vil kunne tilvejebringe denne balance .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="FR" NAME="Desama">
Hr. formand , hr . Prodi , jeg vil som min kollega Swoboda stemme tonen ned , og endda g en smule dybere end min kollega .
Jeg har hrt Dem redegre for Deres tanker tre gange og har hver gang lyttet med stor fornjelse . Dog har jeg ogs hver gang bemrket mig , at De ikke med et ord omtaler det sociale Europa , hvilket jeg finder bekymrende .
Vist har De talt om beskftigelsen , men ikke et ord om den sociale dialog i Europa .
Ikke et ord om behovet for at skabe et fundament af grundlggende sociale rettigheder .
Uden et sdant fundament vil vi fortsat opleve udflytning af virksomheder foranlediget af skattemssig dumping .
De anfrte , at Kommissionen vil arbejde for fortsat liberalisering af markedet for varer og tjenesteydelser , men jeg hrte Dem ikke med et ord omtale offentlige tjenester og tjenesteydelser af almen konomisk interesse , jf . Amsterdam-traktatens artikel 7D .
P dette punkt m vi krve en ekstra indsats , hvis De nsker , at Kommissionen skal vre klar til take-off .
Glem ikke den venstre vinge .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="PT" NAME="Marinho">
Hr. formand Romano Prodi , De er her i Parlamentet som et menneske af overbevisning , som tror p den europiske opbygning .
Ligesom De , genfinder vi os selv i den gigantiske anstrengelse , som det var at f visse lande , navnlig Deres og mit eget , op p Den Europiske Unions frerplads , op til euroen , som bekendt .
<P>
Det , som det imidlertid drejer sig om i dag , hr. formand Romano Prodi , er fremtiden .
De har talt om den , isr om , hvordan De ser Kommissionen organiseret p en ny mde , med benhed og effektivitet .
Jeg ved ikke , om det er godt eller drligt , at De her talte mere om organisation end om filosofi , hvad der stod i modstning til resten af Deres tale , der var mere filosofisk , mere udtryksfuld , mere principiel end pragmatisk .
<P>
Derfor vil jeg gerne bede Dem belyse nogle forhold nrmere .
Betragter De den nuvrende institutionelle ramme for Kommissionen - paritetsprincippet , lighed mellem medlemsstaterne - som Unionens strukturerende og historiske princip , eller tilslutter De Dem de begrundelser , der p det seneste er blevet fremfrt til fordel for , at der hurtigt skal gennemfres en ndvendig reform heraf ?
Alts skal den institutionelle reform af Kommissionen , navnlig med hensyn til antal kommissrer , gennemfres inden for den gldende traktat , eller er De , hr. formand Romano Prodi , tilhnger af en hurtigere reform ?
Sagen er jo , at man ikke kan komme uden om dette sprgsml , hvor mfindtligt det end er .
Det er vores indtryk , at De ikke nskede at tale om dette sprgsml , hvilket er en skam , fordi klarhed p dette omrde er en ndvendig betingelse for , at Deres vrige , rosvrdige reformforslag kan accepteres .
Det drejer sig ikke blot , hr. formand Romano Prodi , om at bringe orden i eget hus . Det er selve dets fundament , der skal forstrkes .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="FI" NAME="Myller">
Hr. formand , Jeg nsker kun at tage n sag op .
Det drejer sig om en sag , som er den vigtigste for Parlamentet , nemlig om , at De , rede kommissionsformand , i Deres arbejde trovrdigt vil forpligte Dem til de reformer , som Parlamentet forlanger af den kommende Kommission , og at De ogs ved udvlgelser sammen med regeringerne krver , at kommissionsmedlemmerne hver for sig og samlet binder sig til reformerne .
Jeg synes , at det ogs skal ppeges , at der er brug for de nuvrende kommissionsmedlemmer , som har udfrt et godt arbejde og bundet sig til reformerne , ogs i den kommende Kommission , ellers kommer reformerne ikke tilstrkkeligt hurtigt i stand .
<SPEAKER ID=53 NAME="Prodi">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , jeg vil gerne sige mange tak for debatten , der har vret bred og indgende , og hvor De ogs - som det blev sagt - gav udtryk for Deres tillid og forventninger til mig , hvilket jeg var meget glad for , og som jeg fler mig yderst ansvarlig over for .
Jeg m ogs sige , at det med rette har vret en debat , der har stillet mig over for en betinget tillid , det vil sige en tillid til mine lfter , for det er alt , hvad jeg kan give Dem i jeblikket .
<P>
Nu mangler jeg sledes kun oprigtigt at fortlle Dem , at jeg er yderst bevidst om dette vanskelige jeblik og om den store tillid , De har til mig , men ogs om , at jeg sttes p en prve af Dem og i endnu hjere grad af det kommende Parlament , som jeg skal vende tilbage til sammen med hele Kommissionen .
Gennem Kommissionen skal jeg give en konkret garanti for de lfter og forpligtelser , jeg har indget i debatten den 13. april og i debatten her i dag .
Det er klart , at en regeringshandling kommer konkret til udtryk i en regering , den kan ikke sammenfattes p en forenklet mde i et program .
Jeg nsker sledes blot at fortlle Dem , at jeg fler mig ansvarlig for de store opgaver for Kommissionen , som De nvnte . Jeg deler helt Deres nske om , at Kommissionen vender tilbage , og at den ikke bare vender tilbage , men ogs definitivt ptager sig den rolle , traktaterne giver den - nemlig initiativrollen og den rolle , der bestr i at fremstte politiske forslag - samt at den gr dette med stor klarhed .
<P>
Klarheden er et emne , der hele tiden blev bragt p bane .
Jeg vil gerne minde om , at klarheden bygger p en fastlggelse af ansvaret , og jeg lover at arbejde meget med dette omrde , som var et af de afgrende sprgsml under den sidste krise . Det drejer sig om klarheden mellem Kommissionens kollektive politiske ansvar , men ogs ansvaret hos de enkelte kommissrer , der har ansvaret for ledelsen af deres eget ansvarsomrde , samt det store administrative ansvar , der til gengld hrer ind under direktoraterne .
Dette er et sprgsml af afgrende vigtighed , som jeg nskede at tage op p en ikke undvigende mde , idet jeg ogs fastlagde kabinetternes rolle , der var et af de sprgsml , som tidligere frte til spndinger og manglende forstelse .
<P>
Jeg vil desuden gerne takke Dem for at have mindet mig om det delikate forhold , der vil vre mellem Kommissionen og Rdet p den ene side og mellem Kommissionen og Parlamentet p den anden side .
Det er et meget strkere Parlament , og det er et Parlament , som har kmpet for sin styrke , sdan som det sker i de store jeblikke med institutionel vkst .
Det er sledes et Parlament , som jeg vil skulle st over for med gennemsigtighed , som jeg vil skulle st over for med klarhed , og som jeg vil skulle st over for p en absolut upklagelig mde . Det er jeg klar over .
<P>
Der var ogs nogle sprgsml med hensyn til indsttelsesfristerne . Hr .
Verheugen understregede p Rdets vegne , at det er ndvendigt med en hurtig indsttelsesprocedure , og hr .
Cox gjorde til gengld opmrksom p det hensigtsmssige i en bred parlamentsdebat om bekrftelsen af den nye Kommission .
Begge krav er efter min mening meget vigtige . Jeg kan kun sige til Dem , at jeg vil vre klar med hele det nye hold af kommissrer den dag , hvor det nye Parlament bliver indsat .
Det er det lfte , som jeg kan give Dem - og som jeg skal give Dem - s indsttelsen ikke bliver forsinket med en eneste time .
Jeg hber naturligvis , at dette sker snart , men jeg vil gerne gentage , at jeg er klar over , at alle aspekter af debatten skal uddybes og fuldfres .
<P>
Et andet meget vigtigt sprgsml er ligeledes blevet debatteret i dag , og det er et af de radikale sprgsml , som jeg tror , vi skal komme tilbage til i de kommende r .
Man anklagede mig for at have for meget tillid til markedet og kun ringe tillid til det sociale Europa .
Lad os gre det klart , at hvis vi stter de to ting op mod hinanden , delgger vi bde markedets Europa og det sociale Europa .
Vi skal huske , at hvis vi skal give et hb til den tredje verden , som vi nu har et meget stort ansvar for - vi m nemlig ikke glemme , at Europa er den strste konomiske struktur i verden , og jeg gentager : den strste konomiske struktur i verden - s er det klart , at vi ogs skal sikre en konomisk verdensorden .
bningen i handlen har i de seneste r givet nogle vkstmuligheder til lande , der var sat helt uden for spillet p verdensplan , og det har medfrt - hvilket jeg forstr , og hvilket gr igen i Deres indlg - nogle meget alvorlige problemer for visse europiske sektorer og visse europiske lande .
Vi skal dog huske p , at hvis vi ikke tager denne udfordring op , vil vi skuffe den tredje verden dybt og ikke ptage os den rolle , som vi skal spille her p denne jord , der er blevet s kompleks .
Jeg kan forsikre Dem for , at dette ikke gr den sociale dialog mindre vigtig , det gr den tvrtimod vigtigere , og det gr opmrksomheden over for de udstdte og de fattigste vigtigere .
Dette kan vi dog ikke lse ved at vre lukkede og ved at vre et kontinent , der stter nogle grnser for sig selv , selvom det er blevet strre .
Vi skal lse det ved at acceptere udfordringen , som i dette tilflde ogs er et ansvar .
<P>
Det kunne mske godt se ud til , at formlet med en sdan udtalelse er at opn enighed og tilslutning .
Det er ikke tilfldet !
Jeg har i det mindste en fast konomisk overbevisning om , at der er to sjler , som skal understtte den europiske konstruktion .
Hvis vi virkeligt lukker os inde , bde med hensyn til freden og med hensyn til udviklingen p jorden , forrsager vi nogle meget alvorlige problemer .
Jeg ved udmrket godt , at vi med denne bning har brug for nogle meget hurtigere ndringer end dem , vi har haft tidligere , og ndringer medfrer uro .
Som Kommission og Parlament er det vores opgave sammen med Rdet at gre fremskridt i den retning og at ptage os ansvaret for ndringerne , da det p nuvrende tidspunkt er klart , at der kunne opst en meget strk fristelse til at lukke sig inde og forskanse sig bag nogle konservative holdninger .
Det er derfor , at vi alle gr op i dette gradvise reformarbejde , som bliver en meget stor udfordring .
Jeg har allerede nvnt nogle punkter , og jeg har nvnt gennemsigtigheden , ndringen i organisationsmodellerne , ndringen i forbindelserne mellem Kommissionen og Parlamentet samt ndringen i forbindelserne til de administrative strukturer .
<P>
Det er klart , at dette er en gradvis opbygning .
Hvis der er nogle , som bebrejder mig , at jeg ikke str klar med en komplet konstruktion , har de fuldstndigt ret .
Det er netop den slags procedurer og den slags arbejde , vi er ved at udfre , der sker gradvist .
P samme mde som jeg i mine overvejelser har taget hjde for ekspertgruppens frste beretning , vil jeg i vrigt ogs skulle tage hjde for - selvom det s bliver mig , der skal tage ansvaret - ekspertgruppens anden beretning , der kommer til september , og hvor jeg gentager , at beslutningsansvaret bliver mit .
Det er dokumenter , som er yderst vigtige , nr det glder om skabe en vilje og om at tilrettelgge vores mentale struktur .
<P>
Det er derfor ndvendigt , at vi arbejder p en vedvarende , harmonisk og strk mde , og det er derfor , at jeg ofte har talt om en harmonisk sammenstning af Kommissionen , ikke kun p politisk plan , men ogs i forholdet mellem mnd og kvinder .
I den forbindelse vil jeg gerne sige , at der ikke eksisterer nogen liste over kommissrerne , heller ikke en forelbig liste .
Jeg har sagt klart til stats- og regeringscheferne , som jeg frer en vedvarende dialog med for at opbygge en god Kommission , at vi ikke nvner nogen navne fr efter valget !
Det er for det frste af respekt for visse lande , der ogs skal tnke p deres interne samtykke , og det er for det andet , fordi vi frst skal skabe nogle programmer og en vilje , og derefter kan vi s bygge Kommissionen oven p .
En omvendt fremgangsmde ville efter min mening vre helt forkert , og vi vil sledes frst stte navne p efter valget .
Alle de navne , der har vret fremme , har udelukkende vret baseret p indiskrete oplysninger , som man overhovedet ikke kan regne med .
Det er derfor - og det vil jeg gerne gentage - at jeg er ved at forberede det hele . Nr valget har fundet sted , sammenstter vi Kommissionen , s vi kan n at prsentere den for Parlamentet p Parlamentets frste mde .
Det er det program , jeg har opstillet .
<P>
Jeg vil desuden gerne komme ind p nogle andre punkter , nemlig nogle punkter , som det forekommer mig , at der blev lagt srlig vgt p i debatten , og at man gik srligt op i .
<P>
Jeg vil ikke komme ind p forsvarspolitikken .
Der var nogle , der lagde det ud p en negativ mde , som om der var tale om en prioritering af svrdet i stedet for retfrdigheden eller konomien .
Men det str klart , at det er vanskeligt at skabe en ny konstruktion , der har en rolle , uden ogs at inddrage forsvarsstrukturerne . Det kommer til at tage sin tid .
Jeg kender Kommissionens begrnsninger , befjelserne og alt dette , men der er ingen tvivl om , at vi br stte os det som mlstning , p samme mde som udenrigspolitikken .
<P>
S er der kampen mod fattigdom og udstdelse samt vkstproblemet .
Ogs her m vi ikke forsge at skabe fremtiden med nogle forldede konomiske koncepter .
Det er absolut ikke sandt , at de nye vkstmodeller ndvendigvis gr ud over den bredygtige udvikling eller miljet .
Den nye vkst er i hj grad forskellig fra den gamle .
Sandheden er , at Europa endnu ikke har kunnet udvikle sig med den ndvendige hastighed inden for den nye vksts vigtige omrder , som isr omfatter de nye sektorer , nemlig software , telekommunikation og det , man mindede om , at jeg havde sagt i min sidste tale , og som jeg kaldte for  biovidenskab  .
Dette omfatter nogle vigtige sektorer , lige fra medicinfremstilling til finkemi og alle instrumenterne i forbindelse med sundhed . Det er sektorer , hvor Europa str yderst svagt , og hvor der er nogle fantastiske muligheder for beskftigelse og anvendelse af knowhow .
Jeg vil dog gerne gre opmrksom p , at hverken p dette eller p andre omrder m de konomiske sprgsml vre vigtigere end de etiske sprgsml .
Lad dette vre helt klart !
Og det glder ikke kun for dette omrde . Det skal vre et lfte , som vi afgiver helt og generelt , for det hrer med til vores vigtige mlstninger .
<P>
Endelig mindede jeg for lidt siden om vores forpligtelser over for udlandet .
Det talte jeg ikke om her til morgen , eftersom jeg talte om det sidste gang . Jeg anser de to taler for at vre to afsnit af t kapitel , som vi skal skrive sammen .
Her til morgen kom jeg sledes ikke specifikt ind p middelhavssprgsmlet , men talte isr om Balkanomrdet .
Jeg vil dog gerne understrege , at vores ansvar over for Middelhavslandene er meget stort .
Det er meget stort , fordi vi str over for en situation , der socialt og konomisk set - samt netop med hensyn til tilrettelggelsen af statsstrukturerne - bliver stadig vanskeligere og nsten er ved at blive uholdbar .
Jeg tror ikke , at der er nogen anden , der kan ptage sig denne opgave , som vi absolut ikke m afsl p nuvrende tidspunkt .
Jeg vil gerne gre opmrksom p disse punkter , der skal tilfjes til min tidligere redegrelse om de indsigelser og forslag , De har givet mig , og som jeg i vrigt er Dem taknemmelig for .
<P>
Jeg vil gerne slutte af med en meget kort bemrkning , som endnu en gang drejer sig om Kosovo .
Vi har i den forbindelse en meget stor forpligtelse , der hele tiden bliver strre .
Vi skal huske , at den politiske , sociale og konomiske genopbygning af Balkanomrdet i hj grad - om ikke udelukkende - bliver Europas opgave .
Vi skal huske , at vi skal tilbyde et institutionssystem , som lader disse folkeslag fle sig sikre p , at de kan bevare deres egen struktur , men at de ogs kan f nogle voksende forbindelser til Europa , s de fr deres eget omrde i fremtiden .
<P>
Til sidst vil jeg gerne takke Dem og give udtryk for mit hb om , at vi vil kunne fortstte vores debat p en konstruktiv mde .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=54 NAME="Sindal">
Hr. formand , jeg stillede et sprgsml , der gik ud p , om hr . Prodi med en  ny start  mente , at det ogs skulle vre en helt ny Kommission , alts at der ikke skulle ske genudnvnelse af nogle af de gamle kommissrer .
Jeg fik ikke svar p mit sprgsml .
<SPEAKER ID=55 NAME="Prodi">
Hvis jeg har forstet det rigtigt , blev jeg spurgt , om der vil vre kommissrer fra den gamle Kommission i den nye Kommission .
Det er der ikke noget , som forbyder . Det afhnger nemlig af kommissrens etiske og faglige kvaliteter og prstationer .
Der er ikke noget til hinder for dette , da jeg ikke kan se nogen grund hertil .
<SPEAKER ID=56 NAME="Formanden">
Tak , hr . Prodi .
<P>
Jeg har i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 32 modtaget et forslag til beslutning .
<P>
Afstemningen finder sted onsdag kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=57 NAME="Formanden">
Hr .
Ephremidis nsker at tale om Balkanomrdet , men debatten om Kosovo bliver afholdt i eftermiddag . Jeg tror sledes , at han vil f lejlighed til at fremfre sit indlg da .
<P>
Vi gr nu over til afstemning .
<SPEAKER ID=58 NAME="Formanden">
Hr . Ephremidis , De har vret medlem af Parlamentet i lang tid , s De ved , at medlemmerne ikke kan tage ordet , hvis formanden ikke har givet dem det .
<P>
Hr . Imbeni havde ikke givet Dem ordet .
<CHAPTER ID=4>
Afstemning
<SPEAKER ID=59 NAME="Formanden">
rede medlemmer , mine damer og herrer , vi vil nu g over til en lang rkke afstemninger , som kommer til at foreg p en lidt anden mde .
Det er de frste afstemninger efter ikrafttrdelsen af de nye artikler i den forordning , som vi stemte om under den forrige mdeperiode .
<P>
Jeg br nvne , at en undersgelse , som vi har foretaget i dag , om de fremtidige afstemninger har vist , at de ndringer , som medlemmerne Richard Corbett , Ana Palacio og nstformanden Gutirrez Daz har indfrt , er vigtige og ndrer en hel del .
Jeg tror , at disse ndringer vil lette vores afstemninger i ret hj grad .
De ndrer ligeledes ved en del gamle vaner , s jeg vil gerne bede om Deres hjlp og forstelse .
<SPEAKER ID=60 NAME="Formanden">
Jeg vil gerne prcisere over for medlemmerne , at i modstning til den sdvanlige procedure vil beslutningen , hvis betnkningen af Fayot bliver vedtaget , trde i kraft straks og ikke frst fra nste mde . Den vil sledes komme til at glde for de flgende afstemningsforslag .
<P>
For at blive vedtaget krves et absolut flertal p 314 stemmer .
<P>
Forslaget til beslutning vedtoges
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="FR" NAME="Herman">
Hr. formand , kan De forklare , hvorfor vedtagelsen af forslag til ndring af bilag til forretningsordenen under sidste mdeperiode kunne vedtages med simpelt flertal , mens der nu krves absolut flertal for at vedtage sdanne ndringsforslag ?
<SPEAKER ID=62 NAME="Formanden">
Hr . Herman , en ting er de bestemmelser , som faststtes i forordningens bilag , og som handler om decharge , en anden ting er de bestemmelser , der faststtes i forordningens bilag , om andre afstemninger .
<P>
Til de frste krves et forget flertal , det gr der ikke til de andre .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Hr. formand , jeg bad om ordet fr dette ndringsforslag blev sat under afstemning , idet jeg m sprge , om forslaget ikke burde afvises .
Vi har netop vedtaget en ndring af forretningsordenens bilag V , og De understregede , at ndringen var vedtaget med jeblikkelig virkning . I den vedtagne afgrelse hedder det sledes om svel meddelelse som ngtelse af decharge , at der ikke kan stilles ndringsforslag til et forslag til beslutning om decharge .
Det omtalte ndringsforslag 4 var netop et sdant forslag til ndring af afsnittet om forslag til beslutning .
Jeg vil derfor tillade mig at anfre , at vi i forbindelse med sdanne hastvrksvedtagelser i det mindste m trffe et minimum af forholdsregler for at sikre , at de vedtagne bestemmelser overholdes .
<SPEAKER ID=64 NAME="Formanden">
Hr . Fabre-Aubrespy , De rejser et sprgsml , som vi vil undersge nrmere .
Under alle omstndigheder blev forslaget forkastet , men vi skal undersge sprgsmlet nrmere .
Vi er ikke ufejlbarlige .
Kun paven er ufejlbarlig , vi er ikke .
Men som sagt blev ndringsforslaget forkastet , hvorfor der ikke er noget problem i det foreliggende tilflde .
<P>
Forslaget til beslutning vedtoges
<SPEAKER ID=65 NAME="Blak, Iversen, Kirsten Jensen og Sindal">
Vi har stemt for Rdets forordning , fordi Europa-Parlamentets ndringer om emnet er blevet indarbejdet i teksten .
Det glder isr afskaffelse af det bilag , som tillod salg af dyr , som havde fet forsgsmedicin , til konsum .
Vi vil gerne her benytte lejligheden til at understrege , at vi ikke nsker medicinrester i kd overhovedet .
Det er nemlig et godt princip .
Bedre mlemetoder br ikke vre argument for fremover at stte grnsevrdier , men det br tvrtimod vre rsagen til fortsat at arbejde med en nulgrnse for rester af medicin i kd .
<P>
Betnkning af Teverson ( A4-0192 / 99 )
<SPEAKER ID=66 NAME="Souchet">
Uden p nogen mde at ville tage stilling til sprgsmlet om sanktioner , om disses harmonisering og om det rimelige i mden , hvorp disse gennemfres , foreslr Kommissionen en liste over former for adfrd , der betegner en alvorlig overtrdelse af den flles fiskeripolitik . Listen tager udgangspunkt i de bestemmelser , der er fastsat inden for Organisationen for Fiskeriet i Det Nordvestlige Atlanterhav ( NAFO ) .
<P>
Flgelig omfatter listen de former for adfrd , der ogs inden for NAFO betragtes som vrende uacceptable : Obstruktion af fiskeriinspektrernes arbejde , forfalskning eller tilintetgrelse af bevismateriale , fiskeri uden fiskerilicens eller med falsk licens , forfalskning , afmontering eller tilslring af fiskerfartjets navn , registreringsnummer eller mrkning , anvendelse af forbudte fangstredskaber eller -metoder , fiskeri efter arter , der er underkastet fiskeriforbud eller fiskeri i en lukket zone , manglende overholdelse af reglerne for besiddelse eller opbevaring af fiskerivarer om bord , manglende overholdelse af regler og procedurer for omladning , forfalskning af oplysninger om fangster , indgriben i systemet for satellitsporing , forstlig overtrdelse af reglerne for fjernkommunikation om fiskerfartjers bevgelser , skibsfrerens - eller dennes reprsentants - manglende iagttagelse af reglerne for landing eller omladning af fangst , nr det glder fiskerfartjer fra tredjelande og endelig landing , udbud og transport af fiskerivarer , som ikke opfylder gldende handelsnormer , isr hvad angr mindsteml .

<P>
I erkendelse af , at kontrolforanstaltninger udgr et vigtigt element i den flles fiskeripolitik , finder vi det positivt , at der er udarbejdet en sdan liste .
P vegne af Fiskeriudvalget udarbejdede jeg en udtalelse vedrrende ndring af forordning 2847 / 93 omhandlende etablering af et kontrolsystem i tilknytning til den flles fiskeripolitik . I udtalelsen fremsatte jeg forskellige ndringsforslag , idet jeg gjorde gldende , at sanktioner for at vre retfrdige og blive oplevet som vrende retfrdige mtte forvaltes p samme mde i alle medlemslande .
En given overtrdelse af den flles fiskeripolitik m sledes medfre sammenlignelige sanktioner overalt i Fllesskaberne .
<P>
ndringsforslagene blev vedtaget af Europa-Parlamentet , og jeg beklager derfor , at Kommissionen ikke har benyttet lejligheden til at indarbejde Europa-Parlamentets vedtagelser i det foreliggende forslag . Fiskerne ville have oplevet dette som et fremskridt i retning af en mere retfrdig behandling .
Den enkelte medlemsstat skal fortsat vre ansvarlig for det nationale kontrolkorps , mens Kommissionens opgave bestr i at sikre en koordineret gennemfrelse af kontrollen .
<P>
Eftersom den flles fiskeripolitik udsttes for stadigt stigende kritik fra fiskernes side , br der i det mindste ikke kunne sttes sprgsmlstegn ved , hvorvidt reglerne forvaltes p rimelig og retfrdig vis .
Det er imidlertid i dag en udbredt opfattelse , at systemet er uretfrdigt , hvilket tilskrives systemets alvorlige iboende mangler .
Fiskerne mangler motivation for at samarbejde helhjertet om opbevaringsforanstaltninger , s lnge de fler sig overbevist om , at deres kolleger ikke viger tilbage for ulovlig adfrd - og i vrigt slipper fra ulovlighederne uden straf .
De fleste af disse opbevaringsforanstaltninger vil vre virkningslse , medmindre de gennemfres i samarbejde med fiskerne .
<P>
Kommissionen m derfor fremlgge et forslag til sammenlignelige sanktioner for sammenlignelige overtrdelser af reglerne .
Det er bydende ndvendigt , at der trffes foranstaltninger til lsning af problemet snarest muligt og fr den planlagte ndring af den nuvrende flles fiskeripolitik i 2002 .
<P>
Betnkning af Tatarella ( A4-0197 / 99 )
<SPEAKER ID=67 NAME="Palm">
Jeg vil gerne starte med at takke ordfreren for en god betnkning .
Specielt vigtige er de krav , der nvnes i forbindelse med en overgang til et nyt politisk system i sttimor .
<P>
Nr man diskuterer demokrati og Indonesien , er det imidlertid vigtigt at huske p , at Indonesien har besat endnu et land : Vestpapua .
Dette land blev overdraget til Indonesien i 1963 med krav om , at der senest i 1969 skulle afholdes en folkeafstemning om landets fremtid .
Der fandt ganske rigtigt en folkeafstemning sted , men den kan nppe kaldes demokratisk , da kun stammehvdingene fik lov til at deltage .
Den skulle endvidere vre gennemfrt med udemokratiske metoder .
<P>
Vestpapua har overhovedet ingen kulturel samhrighed med Indonesien .
Mere end 100.000 mennesker menes at vre drbt i kampe mellem den oprindelige befolkning , der primrt er bevbnet med buer og spyd , og den indonesiske hr , der er udrustet med moderne vben .
Der rapporteres om politiske fanger , bombede byer og brug af kemiske vben .
Tusindvis af vestpapuaer er flyttet til det nrliggende Papua Ny Guinea
<P>
Det er skandalst , at verdenssamfundet ikke har reageret kraftigere p det igangvrende folkemord p Vestpapua .
Det manipulerede folkeafstemningsresultat skal erklres ugyldigt , og befolkningen p Vestpapua skal snarest muligt trffe beslutning om sin fremtid .
<P>
Betnkning af Read ( A4-0205 / 99 )
<SPEAKER ID=68 NAME="Heinisch">
Fru Reads betnkning viser , hvor stor betydning det har , at der udvikles et indre marked for lgemidler , og den viser vigtige strukturer for den kommende udvikling .
Den offentlige sundhed og udviklingen af en slagkraftig europisk industri skal st i et fornuftigt afbalanceret forhold til hinanden .
Generelt vil det blive ndvendigt at reducere afhngigheden af nationale refusionssystemer og opn en fornuftig bning med henblik p at opn strre individuelt ansvar . Dette kan ogs fre til mere privat forsikring og / eller til strre individuelt ansvar og dermed muligvis til en strre selvmedicinering .
Dette betyder ikke nogen forringelse af solidaritetsprincippet , som tvrtimod bevares og i sidste ende styrkes .
Jeg kan kun vanskeligt forestille mig , at lgen p lngere sigt vil blive opsgt ved alle mindre sygdomme og skal ordinere et lgemiddel .
<P>
Jeg tror , det er vigtigt at holde sig apotekerens og lgens srlige rolle i forbindelse med selvmedicineringen for je . Begge erhverv har udtalt sig om dette omrde , og jeg synes isr godt om den brochure om selvmedicinering , som er udgivet af bl.a. den europiske lgeforening , og som ogs er stttet af Europa-Kommissionen .
En vsentlig faktor for et fungerende indre marked for lgemidler er godkendelsessystemet .
Der er i de forlbne r gjort mange anstrengelser for at forbedre godkendelsessystemet , og bde den centrale og den decentrale godkendelsesprocedure yder i dag et vigtigt bidrag til et indre marked for lgemidler . For fremtiden tror jeg generelt , det er srligt vigtigt at opn et afbalanceret forhold mellem de nationale agenturers rolle og dermed ogs den decentrale procedure og s en rimelig central struktur .
<P>
I forbindelse med sttteudbetalingerne fra fllesskabet til Det Europiske Agentur for Lgemiddelvurdering ( EMEA ) sidste sommer vakte EMEA ' s arbejde med vegetabilske lgemidler srlig opmrksomhed .
Det fremgr af en ny publikation , at en ad hoc-arbejdsgruppe i de seneste mneder har ydet et fremragende stykke arbejde , som har frt til vigtige erkendelser om disse lgemidler i Den Europiske Union .
<P>
Betnkning af Lannoye ( A4-0401 / 97 )
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="FR" NAME="Lulling">
Hr. formand , jeg beklager personligt meget , at Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse s hurtigt vedtog de fremsatte kompromisndringsforslag til betnkning af Lannoye om forslag til direktiv om honning .
Resultatet er , at Kommissionens forslag bliver svkket .
De omtalte kompromisndringsforslag vil ikke f den virkning , vi havde nsket . Forslagene vil sledes ikke kunne begrnse de negative flgevirkninger for svel forbrugerne som EU ' s honningproducenter af en lovgivning , som ikke i tilstrkkeligt omfang beskytter honning af hj kvalitet produceret i EU mod importeret honning .
En lovgivning , som i vrigt ogs bner mulighed for svindel .
<P>
Det har desvrre ikke vret muligt at ndre de omtalte kompromisndringsforslag .
Jeg har derfor undladt at stemme , idet jeg ikke kan stemme for en tekst , som ikke sikrer forbrugerne mulighed for nemt at kunne skelne mellem importeret honning og kvalitetshonning produceret inden for Fllesskaberne .
Ud over de her anfrte kritikpunkter finder jeg betnkningen ganske tilfredsstillende . Lad mig dog tilfje , at betegnelsen  importeret honning  ogs br omfattte blandingsprodukter , hvori indgr honning produceret i lande uden for EU .
<P>
Endelig vil jeg gerne understrege , at forbedringer af produktion og markedsfring af honning forudstter hje krav til kvalitet , til kontrol og til mrkning af honning , hvilket jeg ogs understregede i min betnkning om en ad hoc-forordning . Jeg ansgte om EUR 65 millioner til formlet.Vi fik bevilget 15 millioner .
Jeg beklager meget , at Kommissionen og Rdet ikke er p linje med Europa-Parlamentet , som med enstemmighed har vedtaget de to betnkninger , jeg har udarbejdet om situationen inden for europisk biavl og om forbedring af produktion og markedsfring af honning . Jeg har imidlertid ikke opgivet hbet om , at vores forslag i nste lovgivningsperiode i hjere grad vinder gehr .
Jeg vil fortsat kmpe for honningproducenterne i Europa og i EU og for deres produkter , som er af hj kvalitet . Jeg vil fortsat kmpe i svel som uden for Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=70 NAME="Formanden">
Fru Lulling , eftersom dette er et af vores sidste mder i denne samling , har jeg givet Dem ekstra taletid .
Faktisk havde De kun ret til den halve tid . Se det som et af de sm privilegier , jeg har mulighed for at tilbyde en kollega , som har vret en srdeles flittig mdedeltager !
<SPEAKER ID=71 NAME="Andersson, Hulthn, Lw, Palm, Sandberg-Fries, Theorin og Wibe">
Vi beklager , at dette direktiv , der stiler efter at gennemfre flles indholdsregler , medfrer klare ulemper for det svenske marked for syltetj .
Sverige har en tradition for en anden sammenstning af syltetj end den europiske ( flere br , mindre sukker ) .
Det forslag , der nu er blevet vedtaget , betyder , at syltetj med langt strre sukkerindhold bliver dominerende p det svenske marked , hvilket vi beklager .
<P>
Vi har derfor valgt ikke at deltage i afstemningen .
Desuden er vi af den opfattelse , at beslutninger om sdanne produkter mske br afgres i andre sammenhnge end af et i vrigt hrdt belastet Europa-Parlament .
<SPEAKER ID=72 NAME="Cars">
Da jeg ikke finder det ndvendigt med ensartede EU-definitioner p syltetj og marmelade , kan jeg ikke stemme for betnkningen af Lannoye .
<SPEAKER ID=73 NAME="Ryynnen og Thors">
Med beklagelse konstaterer vi , at betnkningen ikke indeholder bestemmelser om , at man skal kunne spore honningens oprindelse gennem pollen , og at reglerne om honningens oprindelse er utilfredsstillende .
Vi hber p at kunne rette disse fejl , nr fdevarelovgivningen justeres horisontalt .
<P>
Betnkning af Wijsenbeek ( A4-0210 / 99 )
<SPEAKER ID=74 NAME="Fret">
Dette er en typisk belgisk affre .
Og den er ikke spor morsom .
Den fjer sig til den lange rkke af tilflde af , hvad de belgiske myndigheder diskret benvner som  retsvsenets uhensigtsmssige aspekter  . Vi kunne nvne myrderierne i den wallonske Brabrant-provins .
Vi kunne nvne mordet p en socialdemokratisk minister eller den utilfredsstillende efterforskning i sagen om Julie , Mlissa , An og Efje . Eller vi kunne nvne den manglende efterforskning i sagen om Lubna Benassa , som blev offer for den offentlige anklager i Bruxelles , Benot Dejemeppe , og dennes inkompetence .
<P>
I januar 1995 anmeldte en af mine medarbejdere mig for overtrdelse af sociallovgivningen i forbindelse med , at jeg havde ngtet at forlnge den pgldendes ansttelsesforhold .
Der blev aldrig foretaget nogen forundersgelse i sagen .
<P>
En enkel administrativ undersgelse ville have vist , at jeg har opfyldt alle formaliteter i forhold til den sociale sikringsordning , ligesom undersgelsen ville have vist , at min frste indbetaling hertil p mere end BEF 200.000 aldrig blev bogfrt og fortsat ikke er tilbagebetalt til mig .
Fire r efter denne uretmssige anmeldelse vedbliver anklagemyndigheden i Bruxelles med at forflge mig og vil nu indstvne mig for kriminalretten - og det p et tidspunkt , hvor Agusta Dassault-sagen tager sin begyndelse , samtidig med at vi befinder os midt i en valgkamp .
Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet er sig da ogs bevidst , at sagen kunne rumme et element af forflgelse , idet udvalget i sin betnkning taler om  alvorlig tvivl om grundlaget for den ptnkte retsforflgelse  og peger p mistanken om fumus persecutionis .
<P>
Endnu en gang m Belgien se sig ydmyget p grund af den offentlige anklager i Bruxelles og dennes stdende og sygelige stivsindethed .
Jeg vil begre hans tilbagetrden , som ogs anbefalet af en undersgelseskommission nedsat af det belgiske parlament .
<P>
Betnkning af Fayot ( A4-0216 / 99 )
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Hr. formand , jeg undlod at stemme i forbindelse med den endelige afstemning om betnkning af Fayot om ndring af bilag V til forretningsordenen .
Jeg er af den opfattelse , at de vedtagne bestemmelser er affdt af den aktuelle situation og har til forml at lse problemerne vedrrende regnskabsret 1996 .
Det er imidlertid aldrig tilrdeligt at ndre generelle retningslinjer med henblik p at lse et specifikt problem .
Jeg vil i vrigt gerne knytte to kommentarer af mere formel karakter til denne sag .
<P>
Den frste kommentar ligger i forlngelse af hr . Hermans indlg og vedrrer det forhold , at vedtagelsen af ndringer af bilag V til forretningsordenen krver absolut flertal .
De har i denne henseende handlet helt korrekt og i overensstemmelse med traktaten . I traktaten anfres det sledes , at forretningsordenen vedtages af Europa-Parlamentets medlemmer med absolut flertal .
I virkeligheden burde vi have anvendt samme procedure , da vi under Europa-Parlamentets mdeperiode i april vedtog ndringen af bilag VI til forretningsordenen om de stende udvalgs sagsomrder . Ja , nu henvender jeg mig til Dem , hr. formand , med denne kommentar .
Men i virkeligheden er den naturligvis rettet til Prsidiet .
Jeg vil blot gre opmrksom p , at de to bilag ikke er forskellige indholdsmssigt . Det er af rent praktiske rsager , at disse tekster anfres i bilagene til forretningsordenen , idet de p grund af deres omfang ville optage uforholdsmssigt megen plads i den egentlige forretningsorden .
I begge tilflde er der imidlertid tale om vigtige bestemmelser , og vedtagelsen af bilagstekster br ske i henhold til de procedureregler , der finder anvendelse i forbindelse med vedtagelsen af tekster , som indgr i selve forretningsordenen .
<P>
Min anden kommentar vedrrer tekstens ikrafttrden .
Vi vedtog , at de nye bestemmelser skulle trde i kraft omgende , mens flere af udvalgets ndringsforslag blev forkastet .
I forbindelse med afstemningen om betnkning af Elles stemte vi sledes for uden at vide , hvad vi helt prcist stemte om .
Fr vi i fremtiden behov for at lade en vedtagelse trde i kraft meget hurtigt , br der efter min opfattelse vre minimum en dags frist , sledes at vi i det mindste har adgang til den vedtagne tekst i dens endelige ordlyd , og sledes at vi ikke stemmer uden at vide prcist om hvad .
Det er i henhold til forretningsordenen muligt at beslutte , at en tekst skal trde i kraft hurtigere end normalt , hvilket vil sige fr den flgende mdeperiode . Omgende ikrafttrden finder jeg imidlertid ikke rimelig .
<SPEAKER ID=76 NAME="Formanden">
Hr . Fabre-Aubrespy , tillad mig at kommentere Deres indlg .
Jeg har to gange prciseret over for Europa-Parlamentets medlemmer , at en vedtagelse af forslaget ville betyde , at de nye bestemmelser trdte i kraft med jeblikkelig virkning .
Eftersom informationen er givet to gange , vil jeg tillade mig at antage , at mine kolleger er s opmrksomme , at de er klar over konsekvenserne af deres stemmeafgivning .
<P>
Hvad angr Deres frste kommentar , burde De efter min opfattelse have rejst sprgsmlet p et tidligere tidspunkt . Den nye forretningsorden er langt mere entydig i denne henseende .
Men det kan naturligvis diskuteres .
<P>
Betnkning af Thyssen ( A4-0207 / 99 )
<SPEAKER ID=77 NAME="Lukas">
Begrundelse for at forkaste ndringsforslag 4 : Jeg kunne stemme for dette forslag , hvis det ld som flger :
<P>
 Rdet kan enstemmigt beslutte , undtagelsesvis tillade en beslutning med kvalificeret flertal , hvorefter en medlemsstat efter forslag fra Kommissionen ...

<SPEAKER ID=78 NAME="Souchet">
I forlngelse af Det Europiske Rds mde i Wien den 11. og 12. december 1998 , har Kommissionen fremsat forslag til ndring af direktiv 78 / 388 / EF om muligheden for forsgsvis at anvende en nedsat momssats for arbejdskraftintensive tjenesteydelser .
<P>
Kommissionens ndringsforslag omfatter i direktivets artikel 28 et nyt afsnit 6 , hvorved der indfres en godkendelsesprocedure , iflge hvilken Rdet trffer afgrelse med enstemmighed p forslag fra Kommissionen og sledes kan tillade , at de medlemsstater , der mtte nske det , for perioden fra den 1. januar 2000 til den 31. december 2002 kan anvende en nedsat sats p lokale arbejdskraftintensive tjenesteydelser , sfremt disse i vrigt opfylder visse nrmere specificerede betingelser .
<P>
I-EDN-gruppen har ved flere lejligheder gjort opmrksom p , at der efter vores opfattelse er nr sammenhng mellem en nedsttelse af momssatserne og en positiv udvikling i beskftigelsen .
Det foreliggende forslag til ndring af direktiv 78 / 388 / EF er sledes et skridt i den rigtige retning . Forslaget giver medlemsstaterne en god hndsrkning , som de givetvis nsten alle vil tage imod .
<P>
I-EDN-gruppen stemte imidlertid imod ndringsforslag 4 fremsat af Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik . Forslaget blev vedtaget med 423 stemmer imod 61 .
I henhold til ndringsforslag 4 skal Rdet sledes ikke trffe afgrelse med enstemmighed , men med kvalificeret flertal .
I traktaten hedder det imidlertid , at samtlige skattemssige bestemmelser omfattet af fllesskabsretten skal vedtages af Rdet med enstemmighed .
Eurofderalisterne gr endnu en gang et forsg p at omg traktatens bestemmelser og fratage Rdet en af dets rettigheder i forhold til Kommissionen .
Vedtages det , at der kan trffes afgrelser med kvalificeret flertal i skattemssige sprgsml , sdan som et stort flertal af Europa-Parlamentets medlemmer nsker , fjerner vi samtidig et element af afgrende betydning for den nationale suvernitet .
Vedtagelsen vil vre et alvorligt anslag mod den enkelte medlemsstats ret til at faststte og opkrve skatter .
<P>
Vi er alle bekendt med , at Europa-Parlamentet ved flere lejligheder har vist sig at vre positivt indstillet over for indfrelsen af en EU-skat .
I det foreliggende tilflde kommer denne holdning til udtryk p underfundig vis i form af en tekst , som giver medlemsstaterne mulighed for at nedstte momssatsen , samtidig med at man forsger at ndre det juridiske grundlag , der er fastsat i traktaterne . Man forsger at ndre proceduren for Rdets vedtagelse af Kommissionens forslag af skattemssig karakter .
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="FR" NAME="Hory">
Hr. formand , jeg beder Dem undskylde , at jeg frst p nuvrende tidspunkt fremkommer med bemrkninger til protokollen fra grsdagens mde .
Jeg har netop opdaget , at jeg er anfrt som fravrende , hvilket ikke er korrekt .
Jeg benyttede ikke det elektroniske afstemningsanlg , hvorfor jeg ikke formelt kan bevise min tilstedevrelse .
Jeg var imidlertid ophavsmand til et beslutningsforslag , som gav anledning til debat om listen over aktuelle og uopsttelige sprgsml af vsentlig betydning .
Jeg bad om ordet med henblik p at forsvare mit forslag , hvilket svel fru von Wogau som hr . Priestley bemrkede .
Formanden fandt det desvrre ikke muligt at give mig ordet , men jeg var i alt fald til stede under mdet .
<SPEAKER ID=80 NAME="Formanden">
Udmrket , jeg skal notere mig det .
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , der er et forhold , som eksperterne ikke har taget hjde for , og som kaster en skygge over de overordnede retningslinjer for de konomiske politikker for de kommende r . Europa oplever en konomisk afmatning med en nedgang i vksten p ca .
2 % , samtidig med , at arbejdslsheden fortsat er hj , omkring 10 % . For USA ' s vedkommende ligger den konomiske vkst til gengld p mere end det dobbelte og arbejdslsheden p det halve .
Som en logisk flge heraf har euroen mistet styrke i forhold til dollaren siden dens indfrelse 1. januar 1999 .
<P>
Denne udvikling str selvsagt i skarp modstning til de gyldne lfter om , at Den Monetre Union markerede starten p en ny ra med konomisk vkst og positiv udvikling i beskftigelsen .
Man vil naturligvis anfre , at euroen juridisk set kun har eksisteret i fire mneder , og at det derfor er for tidligt at drage sdanne konklusioner . Det er imidlertid ikke korrekt , eftersom de bilaterale vekselkurser mellem de europiske valutaer blev fastlagt pr .
1. maj 1998 , alts for et r siden . Det har endvidere i adskillige r vret mlet at holde kursudsving mellem valutaerne indbyrdes inden for en snver margin .
Det er sledes ikke rimeligt helt at friholde euroen - og den europiske forvaltning i al almindelighed - for ethvert ansvar i denne henseende .
<P>
Det er isr pfaldende , at den konomiske vkst er svagest i lande , som str centralt i eurosystemet , og som er nettobidragydere til strukturfondsystemet . Vksten er til gengld strst i lande , der befinder sig i periferien af eurosystemet , og som modtager sttte fra EU .
Vi m sledes sprge , om ikke kernelandenes faldende vkst smitter af p EU som helhed , og om ikke den konomiske afmatning , der sledes forstrkes af forvaltningen i Bruxelles , smitter af p euroen og svkker denne ?
<P>
I-EDN-gruppen nsker at skabe ny konomisk vkst i EU dels ved at reducere indbetalingerne til strukturfondene dels ved at indfre strre fleksibilitet i forvaltningen af euroen .
Efter vores opfattelse br vi genindfre en vis monetr fleksibilitet , og euroen br tilpasses situationen i de enkelte medlemslande .
Efter vores opfattelse br de nationale valutaer sledes bevares ogs efter 1. januar 2002 sammen med euroen , som dermed blot bliver en flles valuta .
<SPEAKER ID=82 NAME="Martin, David">
Jeg stemmer for betnkningen af Fourans om de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Fllesskabets konomiske politik .
<P>
I betnkningen understreger man med rette behovet for at skabe en bedre samordning mellem de overordnede retningslinjer for den konomiske politik og retningslinjerne for beskftigelsespolitikken , hvor der tages hensyn til behovet for en sammenhngende strategi for beskftigelse , vkst , stabilitet og konomiske reformer samt for en forbedret procedure med hensyn til indhold , tidsmssig koordinering og forholdet mellem de implicerede rdsudvalg .
<P>
Ordfreren har ogs min opbakning til at krve offentlige / private investeringer for at f en moderne transport- og kommunikationsinfrastruktur i Unionen , og jeg sttter hans opfordring til Kommissionen og Rdet om at finde passende finansieringsmekanismer - f.eks. en udvidet rolle for EIB .
<SPEAKER ID=83 NAME="Eriksson, Sjstedt og Svensson">
Vi har stemt imod betnkningen af flgende grunde :
<P>
1.Tanken om en flles konomisk politik er principielt forkert .
Medlemslandenes individuelle konomiske strukturer gr det ndvendigt med en varieret politik med nationale srprg .
Reel konvergens krver en anderledes politik .
Formel konvergens frer derimod til uoverensstemmelse i det politiske resultat.2.En flles konomisk politik styret af Unionen er et groft indgreb i den nationale selvstndighed og et overgreb imod de nationale parlamenter . Disse prrogativer i den konomiske politik er en uerstattelig del af demokratiet.3.Den af betnkningen ( og indlgget ) anbefalede politik reprsenterer en ensidigt teoretisk tankegang og en speciel politisk teori .
Den strider imod en stor del af den moderne konomiske videnskabs opfattelse og observationer .
<SPEAKER ID=84 NAME="Mendes Bota">
Lad os stte tingene p plads igen .
De forudsigelser for den konomiske vkst i EU , der blev fremsat i vinter , er blevet nedjusteret i forret , men der er ikke grund til hverken panik eller euroskepsis .
Der er hverken tale om krise eller konjunkturtilbagegang , men kun om en afdmpet vkst .
Som Wim Duisenberg sagde for nogle dage siden , s afspejler det aktuelle bytteforhold mellem euro og dollar en strk dollar og ikke en svag euro .
Dette hnger sammen med den forskellige konomiske vkst i eurozonen og USA .
Dette land gennemlever niende r i trk en exceptionel vkstperiode baseret p forbrug , private investeringer og kapitalmarkedets dynamik , men der er tegn p afdmpning i andet kvartal : et privat forbrug , der er for afhngigt af aktiemarkedet , et galoperende underskud p handelsbalancen og en mere restriktiv pengepolitik , sledes som det ses af den seneste stigning i renten for langfristede ln .
<P>
Heroverfor viser den europiske konomi tegn p styrkelse i det andet kvartal af 1999 .
Euroens relative svkkelse har fet den interne eftersprgsel til at stige . Lafontaines afgang har indgydt de tyske arbejdsgivere tillid .
<P>
Den historiske kendsgerning er jo , at der med skabelsen af euroen er skabt de fundamentale betingelser for konomisk vkst : ingen valutarisici for virksomhederne , de laveste renter i dette rhundrede , dynamisering af handelssamkvemmet i EU og en strre samordning af den konomiske og monetre politik mellem medlemsstaterne .
<P>
Den strste udfordring , som Europa str over for , er udviklingen af en ny policy mix , der effektivt kan forene skabelsen af permanente arbejdspladser og en varig og bredygtig konomisk vkst .
Det er etableringen af en europiske vkst- og beskftigelsespagt , der til fulde involverer arbejdsmarkedets parter , og en strk politisk vilje hos medlemsstaterne til at indfre de ndvendige strukturreformer , til at bevge sig frem mod et informationssamfund af europisk type og til ikke at svkke indsatsen for en strre harmonisering inden for skatter og afgifter .
<P>
Det er p dette punkt , hvor vi tillader os at give udtryk for et forbehold , hvad angr en passage i Fourans-betnkningen , hvor det fremgr , at det ndvendigvis skal siges , at landene med den laveste arbejdslshed er dem , der i mange r har gennemfrt sdanne reformer .
Det er ikke rigtigt !
Se p Portugal , med et af de laveste arbejdslshedstal i Europa , og hvor der endnu ikke har vret politisk mod til at gennemfre nogen strukturreform , hverken p sundheds- , uddannelses- , socialsikrings- eller skatteomrdet !
<P>
Der er heller ikke noget marked for risikovillig og innovativ kapital som ppeget i Kommissionens henstilling .
<P>
Og den fremlagte stabilitets- og konvergenspagt bygger , ligesom i andre lande , p urealistiske og alt for optimistiske forudstninger , og man kommer ikke nrmere mlet med at sanere de offentlige budgetter med henblik p at undg budgetunderskud og opn sundere offentlige finanser .
<P>
Betnkning af Menrad ( A4-0239 / 99 )
<SPEAKER ID=85 LANGUAGE="DE" NAME="Wolf">
Betnkningen af Menrad - forsvidt passer det godt , at hr . Berthu netop har talt om den konomiske og politiske situation - forsger jo endnu en gang at tage sprgsmlet om den europiske beskftigelsespolitik op forud for den europiske beskftigelsespagt , som sikkert vil blive afsluttet i Kln .
Det store drama er imidlertid , at det i jeblikket ikke ser ud til , at der ogs virkelig bliver hldt et ndret indhold i denne nye kooperatistiske form . De beskftigelsespolitiske principper er fortsat dem fra Luxembourg med al deres tvetydighed .
De grundlggende trk i den konomiske politik er denne gang udprget uafgjorte og uklare , s det ender med , at man i frste omgang blot krer videre , hvilket er yderst problematisk , nr man tager de ophobede problemer i betragtning .
De markedsreformer , som skal udgre det tredje element , bestr af en endnu ikke klart defineret blanding af dereguleringsforestillinger og ndvendige rammedefinitioner for en fair konkurrence p det indre marked .
<P>
Det betyder , at selvom vi kan hilse det velkomment , at Den Europiske Union vil til at skabe en slags forudstning for en europisk inddmningsmodel inden for den konomiske politik og beskftigelsespolitikken , m vi alligevel advare imod det , hvis denne konstruktion ikke samtidig bliver forbundet med indholdet , nemlig at ndre den konomiske politiks retning til en konomisk politik , som sigter mod virkelig at prioritere varig og meningsfyldt beskftigelse , en konomisk politik , som tager emnet om omfordeling af arbejdet op igen , en konomisk politik , som ogs igen virkelig rykker de ndvendige opgaver med at udvikle bredygtighed , at opfylde forpligtelserne fra Rio og at optrde solidarisk i omgangen med og stabiliseringen af det europiske naboskab inden for den europiske konomiske politiks horisont , i stedet for at opfatte den konomiske politik som en slags aggregeret mikropolitik for de store virksomheder , som det er sket i de sidste 20 r med de kendte og benlyse negative resultater , som hele Europa lider under i dag .

<SPEAKER ID=86 NAME="Andersson, Hulthn, Sandberg-Fries og Theorin">
Det Europiske Rd i Wien stttede udarbejdelsen af en politik , der tager sigte p vkst og beskftigelse , og som integrerer de makrokonomiske og beskftigelsespolitiske dimensioner .
Vi mener , at den aktuelle hje arbejdslshed truer den europiske velfrdsmodel .
Nr millioner af mennesker gr arbejdslse r efter r , skades tilliden til samfundet og demokratiet .
<P>
Betnkningen af Menrad om Europa-Parlamentets bidrag til den europiske beskftigelsespagt er et vigtigt bidrag til styrkelse af beskftigelsen i Europa .
Vi hilser derfor betnkningen velkommen med visse forbehold .
I betnkningen anbefales det at sttte en undersgelse af en eventuel aftale mellem arbejdsmarkedets parter om en basisln .
Vi mener ikke , at det er mden at bekmpe f.eks. social dumping p .
I stedet mener vi , at man br fokusere p andre foranstaltninger - f.eks. basisregler p det arbejdsretlige omrde .
<P>
Betnkningen opstiller endvidere krav om bl.a. lettelser i beskatningen af virksomhedernes udbytte og formueafkast og en snkning af de indirekte lnomkostninger .
Det er ikke noget , som vi principielt er imod .
Tvrtimod anser vi det for overordentligt vigtigt med et godt virksomhedsklima , men vi mener , at det er nationale sprgsml , som de enkelte medlemsstater selv m tage stilling til .
<SPEAKER ID=87 NAME="Blak, Iversen, Kirsten Jensen og Sindal">
De danske socialdemokrater har i dag stemt for en betnkning om den europiske beskftigelsespagt .
Vi er meget positive over for at prioritere beskftigelseshensynet i den konomiske politik og gr derfor varmt ind for beskftigelsespagten .
<P>
Der er dog enkelte punkter i betnkningen , som vi ikke kan sttte .
Der opfordres bl.a. til at indfre en aftalebaseret mindsteln p europisk plan .
Det er en drlig id .
Lnsprgsml er ikke et europisk anliggende .
Der opfordres ogs til en tilnrmelse af selskabsskatten .
Vi er ikke tilhngere af en harmonisering af selskabsskatten .
Derimod er vi i hj grad tilhngere af at indfre et mindsteniveau for selskabsskatten p europisk plan .
<SPEAKER ID=88 NAME="Martin, David">
Den Europiske Unions strste udfordring bestr i dag i at afskaffe arbejdslsheden .
Det er uacceptabelt , at 18 millioner europere ikke kan finde et arbejde .
<P>
Den europiske beskftigelsespagt vil ikke alene kunne lse dette problem , men den kan bidrage hertil , og den er en krkommen anerkendelse fra medlemsstaterne af , at der kan gres mere gennem samarbejde end gennem en individuel indsats fra de enkelte lande .
<P>
Jeg glder mig specielt over ordfrerens opfordring til at prioritere de sm og mellemstore virksomheder , styrke forskning og udvikling , fremme miljbeskyttelsen , involvere den tredje sektor , fremme uddannelse og erhvervsuddannelse og fremme social integration .
<P>
Til trods for ordfrerens realistiske erklring om ,  at srlige beskftigelsesprogrammer for bestemte grupper ( unge , kvinder , langtidsledige , handicappede ) kan gennemfres p nationalt plan og ikke overvejende skal finansieres af EU  , hber jeg imidlertid , at Unionen vil engagere sig i at sttte disse grupper .
<P>
Jeg stemmer for denne betnkning og har tillid til , at Det Europiske Rd i Kln vil tage den op til seris overvejelse .
<SPEAKER ID=89 NAME="Skinner">
Europa-Parlamentets Labour-parti mener , at flgende afsnit i ovenstende betnkning er subsidiaritetssprgsml , hvorfor vi ikke kan sttte dem .
<P>
Afsnit 13 - en europisk mindsteln-Afsnit 14 - tilnrmelse af landenes selskabsbeskatning .
<SPEAKER ID=90 NAME="Theonas">
Hyldesten af det srlige kapitel om beskftigelsen , som er blevet fjet til Amsterdam-traktaten , og om igangsttelsen af den skaldte Luxembourg-procedure , som skulle fre til en formindskelse af arbejdslsheden , forblev en hyldest , og man indrmmer faktisk allerede nu , at disse foranstaltninger er blevet en fiasko , eftersom man udvikler en europisk beskftigelsespagt .
<P>
Naturligvis har EU og medlemsstaterne ikke opnet noget som helst brugbart resultat af den indtil i dag frte politik , hverken p makrokonomisk eller p socialt niveau .
Vurderingen af den sociokonomiske situation bekrfter , at ikke nok med at den samlede beskftigelse ikke er steget og arbejdslsheden ikke er blevet mindre , men officielt er det blevet et central ml i de frte politikker , at arbejdslsheden skal deles .
Det er ikke tilfldigt , at det er de lande , der som de frste greb til generelle arbejdsmarkedsreformer i retning af at udvikle deltidsarbejde og andre former for fleksibel beskftigelse , der fr  lyknskninger  af EU p dette omrde .
<P>
Derfor kan vi ikke vre andet end urolige , isr nr vi hrer , at man fremmer nye initiativer , der stadig ligger inden for rammerne af den samme politik .
De planer , der har set offentlighedens lys vedrrende indholdet af den europiske beskftigelsespagt , lader ikke nogen tvivl tilbage om , at man vil fortstte den samme politik , dog med endnu strre krav .
Fuld beskftigelse er forladt som ml .
Gennem en strre sammenkdning af proceduren for de generelle konomiske retninger og proceduren for retningslinjerne for beskftigelsen fremmes en yderligere underkastelse af forholdsreglerne for ln- og i al almindelighed socialpolitikken under de kvlende begrnsninger , der ligger i kriterierne for konvergens og i Stabilitetspagten .
Gennem institutionaliseringen og forsget p en yderligere forstrkning af den  mangesidige kontrol  i socialpolitikken forsger man at fratage de nationale regeringer enhver mulighed for at tage forholdsregler , hvis de er forskellige fra dem , som Bruxelles plgger .
Kort sagt er vi i praksis p vej til at overskride selve traktaterne , ligesom ogs ln- og hele socialpolitikken faktisk underlgges kontrol og trussel om sanktioner fra Bruxelles .
<P>
Vi m ndvendigvis understrege vores modstand over for de planer , man sger at fremme .
Vi ngter at kalde forsget p at underkaste fagbevgelsen en begrnsning af dens virke inden for de forudbesluttede finansielle og mere generelt makrokonomiske valg , der stammer fra Stabilitetspagten , for  social dialog  i dette ords egentlige betydning .
En sdan udvikling ville ndre kollektivforhandlingernes karakter , den ville undervurdere styrkeforholdets rolle i forbindelse med fastlgningen af indholdet i overenskomsterne , den ville fuldstndigt ndre fagforeningerne til simple administratorer og eksekutorer af regeringsbeslutningerne .
<P>
Vi m udtrykke vores uro , for jo flere foranstaltninger der indfres for at begrnse arbejderklassens indtgter og rettigheder , desto mere stiger presset for yderligere reformer .
De er net til det punkt , at de betvivler selv den inderste kerne i arbejderretten .
Lnarbejderne forstr ud fra deres erfaring , at de ikke har nogen som helst gavn af sdanne fremgangsmder .
De kan se , at den planlagte europiske beskftigelsespagt samt EU ' s centrale politik , sdan som den kommer til udtryk i Kommissionens rapporter om den skaldte  konomiske reform  og i regeringsreprsentanternes relativt forgede tomme snak , sigter mod at fremme smidigheden p arbejdsmarkedet yderligere , at fortstte kuldkastelsen af det sociale sikkerhedssystem , at forge lnarbejdernes skattebyrder samtidig med en formindskelse af bidragene p arbejde til gavn for arbejdsgiverne .
Lnarbejderne ved i dag , at en konomisk og monetr politik , der sigter mod en talmssig velstand og en for enhver pris formindskelse af de finansielle udgifter , har brug for  arbejdsdygtige , tilpasningsdygtige og fleksible  lnarbejdere .
De ved , at der ikke er nogen grnser for forsget p at kuldkaste deres rettigheder .
Den eneste bremse for denne proces er deres mlbevidste kamp for en anden politik , der er baseret p fuld og fast beskftigelse som ml , og som udvider - i stedet for at indskrnke - deres rettigheder , en politik , hvor mennesket og dets behov str i centrum , en politik , der fremmer udviklingen og produktionsinvesteringerne til gavn for arbejds- og produktionsverdenen .
<P>
Betnkningen for Socialudvalget annekterer disse retningslinjer for smidiggrelsen af arbejdsmarkedet og den yderligere fremme af de meddelte reformer , idet den krver  afskaffelse af de stive ordninger p arbejdsmarkedet , begrnsning af bidragene og et fald i de indirekte arbejdsomkostninger , idet den sttter smidige arbejdstider  .
Af disse grunde vil vi stemme imod .
<P>
Betnkning af Elles ( A4-0196 / 99 )
<SPEAKER ID=91 LANGUAGE="FR" NAME="Dell'Alba">
Hr. formand , frst et anerkendende ord til I-EDN-gruppen , som i jeblikket er den gruppe , som er bedst reprsenteret her i salen .
Gruppens medlemmer vil sledes kunne glde sig over , at jeg med flgende udsagn til dels erklrer mig enig med min kollega hr .
Fabre-Aubrespy : Vi har set meget her i Europa-Parlamentet , men bestemmelser , som trder i kraft omgende , som trder i kraft et jeblik efter , at stemmerne er talt op , og endnu inden vedtagelsen er optaget i mdereferatet , det er trods alt en nyskabelse . Men i vrigt er proceduren helt i trd med den nd , der prgede vedtagelsen af den forelagte betnkning af Elles .
<P>
Jeg havde et indlg i gr og vil fortstte i de samme baner i dag .
Det glder mig , at der er mange franske medlemmer blandt tilhrerne i dag .
Mine franske kolleger vil vide , at en fransk venstrefljspolitiker - i vrigt en af vores kolleger - har udtalt :  De har juridisk set uret , eftersom De politisk set er i mindretal  .
Med forlov . Det forekommer mig , at hr .
Elles har fet den tanke , at blot man har flertallet med sig , kan man tilsidestte reglerne , det vre sig forretningsordenen eller andre bestemmelser .
<P>
Vi har sledes vedtaget en tekst , som jeg har kmpet imod til det sidste .
Jeg vil imidlertid fortstte kampen , jeg er klar til at kmpe her , uden for Europa-Parlamentets vgge , ved Domstolen .
Jeg kan ikke acceptere at sidde i et Parlament , som med sine vedtagelser stadfster usandheder , og som sledes i retlig forstand begr dokumentfalsk , vedtager falske dokumenter , misbruger gte dokumenter .
Vi har vedtaget en tekst , som er decideret usand .
Vi besluttede , at vi ikke ville meddele Kommissionen decharge , hvilket ikke var sandt .
Jeg har stemt imod forslaget og jeg erklrer mig klar til kamp .
Jeg vil gre mit yderste for a sikre , at vi fortsat har retsstaten som fundament , uanset hr . Elles eller andre .
Jeg vil kmpe imod , at forldede venstrefljsbegreber vinder indpas .
Demokratiet m og skal efter min opfattelse hvile p faste retsregler .
<SPEAKER ID=92 NAME="Formanden">
De anerkender naturligvis , som alle tilstedevrende , at Europa-Parlamentet trffer sine beslutninger med den strste indsigt .
Jeg vil ikke stte sprgsmlstegn herved .
Europa-Parlamentets beslutninger er besindige og forstandige . Punktum .
<SPEAKER ID=93 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Hr. formand , jeg vil ikke g ind i den dialog , De har indledt foranlediget af mit indlg . Jeg vil holde mig til stemmeforklaringen .
Vi har i I-EDN-gruppen rent faktisk stemt for den forelagte betnkning af Elles , isr p grund af frste afsnit i betnkningen - vent nu blot et jeblik , hr .
Dell ' Alba , inden De forlader salen - som sagt , isr p grund af frste afsnit i betnkningen . Jeg erkender , at indholdet ikke helt er i overensstemmelse med virkeligheden , med der er dog i vores jne tale om et klart politisk signal .
<P>
For frste gang har et flertal af Europa-Parlamentets medlemmer tydeligt udtalt , at de ikke kan meddele Kommissionen decharge for regnskabsret 1996 .
For frste gang har vi sort p hvidt givet udtryk for , at vi ikke kan meddele decharge , mens vi den 17. december blot forkastede et forslag om at meddele decharge - i vrigt et forslag stillet af Den Socialdemokratiske Gruppe og vedtaget in extremis med et snvert flertal i Budgetkontroludvalget .
Vi har endvidere i betnkningen indarbejdet Europa-Parlamentets afgrelse af 17. december 1998 om rsagerne til ikke at meddele decharge .
De anfrte rsager indeholder en rkke kritikpunkter , som allerede p davrende tidspunkt burde have frt til et mistillidsvotum .
<P>
Vi har i dagens debat ikke blot oplevet underldige kommentarer til frste afsnit i den forelagte betnkning . Vi er ogs blevet prsenteret for et ganske usdvanligt ndringsforslag stillet af Den Socialdemokratiske Gruppe .
Gruppen stillede forslag om at lade det omtalte afsnit udg af betnkningen . Efter min opfattelse er forslaget betegnende for Den Socialdemokratiske Gruppes hykleriske holdning i denne sag .
Gruppen stillede sledes forslag om , at vi undlod at anfre , at vi ngter at meddele Kommissionen decharge . Gruppen stillede forslag om , at vi undlod at vedlgge vores redegrelse af 17. december 1998 .
Var Den Socialdemokratiske Gruppes forslag blevet vedtaget - og 212 af Europa-Parlamentets medlemmer stemte desvrre for forslaget - ville vi ikke have ngtet Kommissionen decharge , og redegrelsen om rsagerne til at ngte decharge - en redegrelse , hvori der , som nvnt , rettes en alvorlig kritik mod Kommissionen - ville ikke have juridisk gyldighed .
Jeg er sledes glad for , at den foreliggende betnkning af Elles blev vedtaget .
<SPEAKER ID=94 NAME="Deprez">
Europa-Parlamentet ngtede at meddele Kommissionen decharge for regnskabsret 1996 . Afgrelsen gav anledning til megen debat , og vi kender alle de politiske konsekvenser , der fulgte heraf .
<P>
For frste gang i De Europiske Fllesskabers historie har den samlede Kommission mttet trde tilbage som flge af de mange kritikpunkter og vidnesbyrd om Kommissionens svigten .
Meget kunne tilfjes eller gentages i denne sammenhng .
Rdet og Europa-Parlamentet brer i en vis forstand ogs en del af ansvaret for den aktuelle krise .
<P>
Stillet over for nye udfordringer efter murens fald og nye udfordringer fremkaldt af den stigende globalisering af konomien har Rdet og Europa-Parlamentet ufortrdent plagt Kommissionen nye opgaver uden at drage den logiske konsekvens heraf og tilfre Kommissionen flere ressourcer ikke mindst i form af flere medarbejdere .
<P>
Det nye Europa-Parlament og den nye Kommission br efter min opfattelse tage trden op , hvor vi nu slipper den , og med friske jne - om muligt i nrt samarbejde - vurdere , hvilke konklusioner og konsekvenser der br drages af forlbet .
<P>
Nr dette er sagt , vil jeg gerne tilfje , at jeg - som ordfreren - er af den opfattelse , at vi nu br tage De Europiske Fllesskabers regnskab for regnskabsret 1996 til efterretning , sledes at arbejdet med senere rs regnskaber kan fortstte .
<P>
Og lad os s understrege over for EU ' s borgere , at det forhold , at vi tager regnskabet til efterretning , intet ndrer ved , at Europa-Parlamentet ngter at meddele Kommissionen decharge for regnskabsret 1996 .
<SPEAKER ID=95 NAME="Lukas">
Jeg har stemt imod denne betnkning , fordi der ikke var flertal for ndringsforslag 2 og 3 .
<P>
Betnkning af Brinkhorst ( A4-0201 / 99 )
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Jeg har stemt for den foreliggende betnkning af Brinkhorst , som foreslr , at afgrelsen om decharge for regnskabsret 1997 udsttes .
Det ville vre ulogisk , om Europa-Parlamentet umiddelbart fr den indevrende valgperiodes udlb besluttede at meddele Kommissionen decharge . Vi rder p nuvrende tidspunkt heller ikke over de forndne oplysninger , eftersom Den Uafhngige Ekspertgruppes anden beretning frst foreligger i lbet af efterret 1999 .
Vi er sledes ikke p nuvrende tidspunkt i stand til at trffe en endelig afgrelse i sagen .
<P>
Jeg vil dog ikke undlade at ppege , at afstemningen har vret bemrkelsesvrdig i flere henseender .
Tre ndringsforslag - som ikke var fremsat af vores gruppe , men af De Grnne - nemlig ndringsforslagene 2 , 3 og 7 blev forkastet med stort flertal , med ca . 400 stemmer for og 115 imod .
ndringsforslag 2 anfrte , at Kommissionen i henhold til traktatens artikel 276 har pligt til p foresprgsel at give Europa-Parlamentet alle oplysninger , Europa-Parlamentet mtte finde ndvendige .
ndringsforslaget blev forkastet . Det blev i ndringsforslaget prciseret , at informationsretten indebrer , at Kommissionen har pligt til i fuldt omfang at fremsende alle dokumenter , Europa-Parlamentet mtte sknne ndvendige for at varetage hvervet som dechargemyndighed .
Forslaget blev som nvnt forkastet .
ndringsforslag 3 omhandlede ECHO-sagen .
Og ndringsforslag 7 omhandlede problemerne med eksterne medarbejdere og disses ansttelsesforhold .
<P>
De 112 eller 115 medlemmer af Europa-Parlamentet , som stemte for disse forslag , gr Europa-Parlamentet re , idet de giver udtryk for den holdning , at Europa-Parlamentet har ret til at udve kontrol med Kommissionen , har ret til at fre tilsyn med Kommissionens budgetforvaltning , og at Kommissionen har pligt til at overholde traktaterne og stille alle forndne oplysninger til rdighed for Europa-Parlamentet .
<P>
De , der stemte imod de omtalte ndringsforslag , har ikke bidraget til at styrke Europa-Parlamentets image .
De vidner om den hykleriske holdning , Europa-Parlamentet har indtaget i de sidste seks mneder .
Uden Den Uafhngige Ekspertgruppe - udpeget af Europa-Parlamentet - ville vi ikke have haft en klar vurdering af Kommissionens virke . Uden den ville Kommissionen ikke vre trdt tilbage , den ville ikke have oplevet et mistillidsvotum .
<SPEAKER ID=97 NAME="Deprez">
Kommissionen er trdt tilbage efter den til tider voldsomme debat vedrrende afgrelsen om decharge for Den Europiske Unions almindelige budget for regnskabsret 1996 , og i september 1999 offentliggres Den Uafhngige Ekspertgruppes anden beretning .
Den logiske konsekvens heraf m vre , at vi udstter afgrelsen om decharge for regnskabsret 1997 , eftersom dette budget har vret forvaltet af den Kommission , som mtte trde tilbage p grund af dens svigt i forbindelse med forvaltningen af 1996-budgettet .
<P>
Der er grund til at understrege , som ordfreren anfrer , at meddelelsen af decharge er en politisk handling , hvorved opdragsgiver udtrykker tillid til den bemyndigede .
<P>
Hvordan skulle Europa-Parlamentet kunne udtrykke tillid til den afgede Kommission ? Ville det ikke vre srdeles selvmodsigende ?
Ikke mindst i betragtning af , at en undersgelse af forvaltningen af Den Europiske Unions almindelige budget for regnskabsret 1997 ndvendigvis m inddrage det foregende regnskabsr .
Den aktuelle ulykkelige situation kaster skam og skndsel over forvaltningen af budgettet for begge regnskabsr . En tilbundsgende undersgelse af svig og uregelmssigheder er forudstningen for at f gennemfrt de ndvendige reformer , herunder reformer med hensyn til kommissionsmedlemmernes personlige ansvar .
<P>
Det glder mig , at Europa-Parlamentet har formet at st fast p sit krav om fyldestgrende oplysninger om Kommissionens budgetforvaltning , hvorved uacceptabelt svig og uregelmssigheder er kommet for dagen . Forvaltningen har ikke vret en institution vrdig , som er defineret som traktatens vogter .
Jeg beklager imidlertid , at det kollektive ansvar har frt til samtlige kommissionsmedlemmers tilbagetrden . For nogle kommissrers vedkommende var det berettiget , mens andre kommissrers embedsfrelse ikke p det foreliggende grundlag giver anledning til kritik .
<P>
Det er sledes min opfattelse , at et nyvalgt Europa-Parlament , som nu sammen med en ny Kommission , der ikke er belastet af fortidens fejl og mangler , kommer til at undersge budgetforvaltningen for regnskabsret 1997 med henblik p en afgrelse om decharge , langt bedre vil kunne vurdere den enkelte afgede kommissrs ansvar i sagen .
<P>
Betnkning af Fabra Valls ( A4-0199 / 99 )
<SPEAKER ID=98 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Vi har ikke stemt for den forelagte betnkning af Elles , fordi den undlader at komme ind p en rkke forhold , som vedrrer Europa-Parlamentets budget .
<P>
Jeg vil henvise til de forskellige ndringsforslag , der heller ikke i dette tilflde blev vedtaget . I srdeleshed ndringsforslag 3 samt ndringsforslag 7 .
<P>
ndringsforslag 3 indeholdt en anmodning om , at generalsekretren udarbejder en rapport til Budgetkontroludvalget om rsagerne til og de nrmere omstndigheder i forbindelse med beslutningen om at opsplitte Generaldirektoratet for Personale , Budget og konomi . Rapporten skulle endvidere belyse konsekvenserne af denne beslutning , ligesom den skulle se p effektivitetsaspektet i forbindelse med budgetforvaltning og personalepolitik .
ndringsforslaget var fremsat af De Grnne .
<P>
Samme gruppe havde fremsat ndringsforslag 7 , hvori det konstateres , at Europa-Parlamentet har trukket sin klage over budgetbevillingerne tilbage .
Der efterlyses nrmere information om konsekvenserne heraf . ndringsforslag 9 anfrer forhold , som taler for , at vi burde udstte afgrelsen om decharge .
<P>
Ogs i dette tilflde var der ca . 100 medlemmer , som stemte for de omtalte ndringsforslag .
Ligesom det er Europa-Parlamentets opgave at kontrollere forvaltningen af Den Europiske Unions almindelige budget , har Europa-Parlamentet ogs pligt til at kontrollere , at Parlamentets eget budget forvaltes p behrig vis af generalsekretren og embedsmndene , idet der i vrigt ikke skal stilles sprgsmlstegn ved disses hderlighed og faglige kompetence .
Det er sledes Europa-Parlamentets opgave at sikre , at budgetforvaltningen foregr p korrekt vis .
<P>
Det er imidlertid tydeligt , at der endnu er ubesvarede sprgsml , nr det glder regnskabsret 1997 .
Vi burde derfor have udsat afgrelsen om decharge .
Det er baggrunden for , at vi ikke har stemt for den forelagte betnkning af Fabra Valls .
<SPEAKER ID=99 NAME="Deprez">
Det politiske stormvejr , som tidligere p ret frte til Kommissionens fald , har selvsagt vakt bekymring hos mange .
Det ville derfor vre et ekstra hrdt anslag mod EU-institutionernes trovrdighed , sfremt en tilsvarende storm skulle rejse sig mod Europa-Parlamentet .
Vi m med andre ord vre meget opmrksomme ogs i forbindelse med den del af budgetkontrollen , som vedrrer Europa-Parlamentets budget .
<P>
Der hersker i befolkningen dyb mistillid til EU-institutionernes forvaltning , og vi m derfor vre specielt ppasselige og ikke give anledning til mistanke . Den opstr og vokser som bekendt med lynets hast .
<P>
Vi m i denne henseende henholde os til Revisionsretten , som bde kan og skal sttte os .
Revisionsretten er sledes en form for ekstern garant for Europa-Parlamentets trovrdighed .
<P>
Jeg vil derfor gerne understrege , at Revisionsretten , som ogs anfrt i den foreliggende betnkning , p et hvilket som helst tidspunkt kan kontrollere , at anvendelsen af Europa-Parlamentets budgetbevillinger sker i overensstemmelse med gldende bestemmelser .
<P>
I betnkningen peges der i vrigt p forskellige kritikpunkter , som omgende br imdegs . Det glder i srdeleshed forhold vedrrende personalepolitik og udnyttelse af budgetbevillingerne .
<P>
Jeg tilslutter mig generelt samtlige konklusioner i den foreliggende betnkning , herunder forslaget om at udstte afgrelsen om decharge for regnskabsret 1997 for s vidt angr Det konomiske og Sociale Udvalg .
Det er p baggrund af de alvorlige konklusioner i Revisionsrettens rsberetning ikke acceptabelt , at Det konomiske og Sociale Udvalg ikke har fundet det hensigtsmssigt at forelgge sagen for UCLAF . UCLAF skulle , som krvet af Europa-Parlamentet , have til opgave at konstatere enhver form for medvirken i eller administrativt ansvar for de omhandlede forhold .
<SPEAKER ID=100 NAME="Lukas">
Jeg har ikke stemt for dechargen for gennemfrelsen af sektion I , fordi der ikke var flertal for ndringsforslag 9 , som efter min mening er helt essentielt .
<P>
Betnkning af Kellett-Bowman ( A4-0163 / 99 )
<SPEAKER ID=101 NAME="Deprez">
Vi glder os over , at der , som anfrt i den forelagte betnkning , kan konstateres fremskridt , nr det glder indfrelsen af nye budget- og regnskabssystemer , som vil sikre strre gennemsigtighed i forvaltningen af Dublin-Instituttet .
Endvidere glder vi os over , at der er indget aftale om samarbejde mellem Dublin-Instituttet og Det Europiske Arbejdsmiljagentur i Bilbao med henblik p at undg ressourcespild og undig overlapning samt udnytte en mulig synergieffekt .
<P>
Det ser ud til , at ordfrerens og Revisionsrettens indsats har bret frugt , og at Dublin-Instituttet viser reel vilje til at efterkomme de anfrte anbefalinger .
Vi har derfor grund til at formode , at Instituttet vil vise samme vilje til at lse de problemer , der endnu str tilbage , samt finde en lsning p de forhold , der ppeges i forbindelse med , at der meddeles Instituttet decharge for regnskabsret 1997 , nemlig sprgsmlene om tjenesterejseudgifter og undersgelseskontrakter .
<P>
Hvad angr Det Europiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse noterer vi med tilfredshed , at ordfreren vurderer , at problemerne i forbindelse med flytning af Centeret fra Berlin til Thessaloniki nrmer sig en afslutning . Problemer i forbindelse med Centerets drift i nye omgivelser kan selvsagt ikke i lngere tid retfrdiggre en overtrdelse af de normale procedurer i forbindelse med udbud og udvlgelse .
Vi kan sledes glde os over , at de generelt optimistiske konklusioner i den foreliggende betnkning giver et begrundet hb om , at vi for nste regnskabsrs vedkommende vil opleve nye forbedringer i forvaltningen , bde nr det glder Dublin-Instituttet , og nr det glder Thessaloniki-Centeret .
<SPEAKER ID=102 NAME="Formanden">
Afstemningen er slut .
<P>
Mdet udsat kl . 13.30 og genoptaget kl .
15.00 <CHAPTER ID=5>
Situationen i Kosovo
<SPEAKER ID=103 NAME="Formanden">
Nste punkt er Rdets og Kommissionens redegrelser om situationen i Kosovo .
<SPEAKER ID=104 NAME="Fischer">
Hr. formand , mine damer og herrer , situationen i Kosovo m efter vores opfattelse set ud fra en humanitr synsvinkel forsat betegnes som en ren katastrofe .
Antallet af internt fordrevne i Kosovo sknnes nu at vre op til 850.000 mennesker iflge oplysninger fra NATO .
Udsprgningen af de fordrevne , som foretages af OSCE ' s reprsentanter , af FN , og ogs nationale interviews , som f.eks. foretages af det tyske militr i lejrene , tegner et chokerende billede af massenedskydninger , voldtgter , plyndringer og systematiske delggelser af kosovoalbanske huse og kosovoalbansk ejendom .
I denne weekend fandt der omfattende nye fordrivelser sted , isr fra Prizren . Her er en hel by i fare for at blive fordrevet med anvendelse af de frygteligste voldshandlinger .
<P>
Angende situationen i Albanien og Makedonien er det helt tydeligt , at det ikke kun er et forbryderisk ml for krigen at opn den etniske sammenstning , den demografiske sammenstning af befolkningen i Kosovo ved at fordrive den kosovoalbanske befolkning med de mest brutale voldelige midler , men at man med denne fordrivelse samtidig sigter mod endnu et forbryderisk ml , nemlig at destabilisere nabostaterne og dermed destabilisere en hel region .
Iflge oplysninger fra UNHCR befinder der sig i de tilgrnsende stater i alt 670.000 fordrevne fra Kosovo , heraf nu ca . 400.000 i Albanien , 200.000 i Makedonien og ca .
60.000 i Montenegro . I lrdags strmmede over 10.000 personer til Albanien og et lidt mindre antal til Makedonien .
Isr her er situationen ogs politisk srligt ustabil .
Makedonien er en multietnisk stat , hvor sprgsmlet om befolkningens sammenstning har direkte politiske konsekvenser .
<P>
EU-hjlpen , bde bilateralt og p fllesskabsniveau , spiller en stor rolle i forbindelse med hndteringen af flygtningekrisen .
I denne forbindelse er det ikke kun den materielle hjlp , som er vigtig , men ogs modtagelse af flygtninge i EU-medlemsstaterne .
Vi har nu en s dramatisk situation i Albanien , i Makedonien , at det ikke lngere er et sprgsml , om menneskene skal blive i regionen , eller om de skal modtages af tredjestater .
Set i lyset af den humanitre katastrofe , som Milosevic har udlst med sin menneskeforagtende politik , er der behov for begge dele .
Derfor vil jeg gerne appellere til Dem som Europa-Parlament , til Dem som parlamentarikere , om at opfordre Deres hjemlande til om muligt at modtage endnu strre antal eller overhovedet at modtage nogen .
Isr Makedonien har akut behov for hjlp p dette omrde .
Vi har ogs en politisk interesse i , at Makedonien som stat forbliver stabil .
Vi m ikke tillade , at Milosevics strategi for destabilisering af nabostaterne virkelig lykkes .
<P>
Angende den videre politiske proces flger vi aktivt strategien med at opretholde presset p Beograd , et pres , som skal fre til , at man kan gennemtvinge de fem punkter , som Den Europiske Union vedtog som den frste internationale organisation , som blev overtaget af NATO , og som FN ' s generalsekretr har taget som udgangspunkt for sin stillingtagen , nemlig tilbagevenden af alle fordrevne , tilbagevenden af alle flygtninge , ubegrnset tilbagevenden til et sikkert Kosovo , garanteret af en international fredsstyrke p grundlag af en kapitel 7-resolution fra FN med en NATO-kerne , med en vsentlig NATO-andel , men ogs med deltagelse fra Rusland , Ukraine og neutrale stater og med samtidig tilbagetrkning af kampstyrkerne og de paramilitre grupper og Forbundsrepublikken Jugoslaviens og delstaten Serbiens srlige politi .
Dette er kernen i det , som NATO , den vestlige alliance kmper om i jeblikket .
Uden de fordrevnes tilbagevenden ville dette betyde , at Milosevic havde sejret .
De fordrevne vil ikke vende tilbage , slnge morderne bestemmer i regionen .
Det er s sikkert som amen i kirken .
Derfor er det afgrende , at en international fredsstyrke srger for denne sikre tilbagevenden .
<P>
Desuden viser det sig , at alle tilgrnsende stater , alle naboer , om de er direkte berrt eller indirekte berrt , har en stor interesse i at skabe en varig stabilitet p det sydlige Balkan .
Derfor m vi til forskel fra efter Dayton , efter at der var opnet vbenhvile , forberede en konference , som kan n frem til lsninger for at opn en stabilitetspagt for det sydlige Balkan .
Ved hjlp af denne stabilitetspagt m vi - dermed mener jeg det vestlige statssamfund , Den Europiske Union - lede denne region i Europa hen mod integrationens Europa .
Vi m ikke glemme , at det drejer sig om en del af Europa , som netop ogs bringer enorme sikkerhedsproblemer for den europiske fremtid med sig , hvis vi ikke har mod til at tage fat p denne opgave .
<P>
Kosovo-krigen gr det ganske enkelt klart for os , lad mig citere Franois Mitterands afskedstale her i Parlamentet , hvor han sagde : Nationalisme , det er krig , det er den europiske erfaring .
Iden med integrationens Europa er grundlagt imod dette nationalismens Europa med dets frygtelige erfaring .
Jeg kan kun eftertrykkeligt understrege dette , og derfor m vi yde et langsigtet engagement i at lede denne region , det sydlige Balkan , hen mod integrationens Europa .
<P>
Alle nabolandene , alle de tilgrnsende stater med undtagelse af Milosevic nsker tre ting . De nsker demokrati indadtil , og dette vil de sikre gennem deres ydre sikkerhed i NATO og gennem deres konomiske udvikling i Den Europiske Union .
Det m vi leve op til ved at indarbejde tre elementer i en sdan stabilitetspagt . Det vigtigste element vil vre at garantere grnsernes ukrnkelighed .
Lad mig komme med en indledende bemrkning p dette punkt .
Der er noget , som er vigtigere , end at vi ved forhandlingsbordet trffer abstrakte beslutninger om , hvordan grnserne skal se ud , hvem der kan leve sammen med hinanden og hvem der ikke kan , og det er , at vi implementerer nogle regler - regler som er underlagt retmssighedens herredmme , og som kan trnge massakrenes og knivenes herredmme tilbage .
Disse regler skal garanteres internationalt .
Hertil hrer , at grnser ikke m krnkes med vold , garanti for sikkerheden , men ogs for mindretallenes autonomi , ikke kun p papiret , men i virkeligheden .
Hertil hrer sikkerhed for alle stater i regionen , samme sikkerhed for alle under international garanti .
Dette er det frste element , stabilitet og sikkerhed i regionen .
<P>
Det nste element betyder konomisk udvikling .
Det frste element skal hovedsageligt garanteres af NATO , det andet element af Den Europiske Union .
Det tredje element betyder demokrati , udvikling af de civile samfund , demokratiske institutioner - her er der bud efter OSCE og FN .
Overordnet set nsker vi at n frem til en varig lsning , nr vbnene tier , men det betyder , at vi ikke kmper mod Serbien .
Vi kmper ikke mod det serbiske folks legitime rettigheder , det , vi nsker , er p grundlag af demokratiet og p grundlag af det serbiske folks legitime rettigheder at n frem til , at Serbien kan vende tilbage til Europa , og at Serbien kan udvikle sig ind i integrationens Europa .
Det betragter vi som en langsigtet lsning , som et naturlig grundlag .
Serbien hrer efter vores opfattelse med .
<P>
Lad mig sige det som n , som i den tyske indenrigspolitik , netop ogs i rene 1991-1992 , beklagede , at Jugoslavien blev oplst , hvilket hr . Milosevic havde en vsentlig andel i , og som opfattede sig selv som en ven af Serbien .
Den store ulykke er efter min opfattelse , at Milosevic - hvis jeg ser det p baggrund af den serbiske historie og de serbiske interesser - vil delgge Serbien .
Han vil g ind i sit folks historie som Serbiens delgger , og han gr kun de samme erfaringer , som andre har gjort , som har sat adjektivet  stor  foran deres nations navn .
I det jeblik , hvor man forbinder en nationalisme med adjektivet  stor  , bliver den blodig og aggressiv , og i det jeblik frer den som regel til et folks selvdelggelse , hvis man lader den fremture .
Set ud fra Serbiens legitime interesser vil han optrde som delggeren af de serbiske interesser .
Han kommer ikke til at skabe et Storserbien , han kommer til at skabe et amputeret Serbien , hvis man lader ham fremture .
Det er endnu en begrundelse for , at man m stte sig imod ham .
<P>
De fem punkter , som Den Europiske Union , NATO og FN ' s generalsekretr formulerer , er ikke bare fem punkter , som betyder en total krig mod Serbien , det er fem punkter , som giver mulighed for sikkerhed og stabilitet for alle i Kosovo , som samtidig garanterer sikkerhed og stabilitet i regionen og lader dem udvikle sig .
Det er fem punkter , som skal garanteres som et minimum .
Det er ikke fem punkter , som truer Serbiens legitime interesser .
<P>
Den politiske proces har fet en ny dynamik efter NATO-topmdet .
Det viser sig ogs , at den forestilling , at NATO - om det s kun er for en begrnset region , men langt ud over Europas grnser - kunne vre et alternativ til FN , har vist sig som en ren fejlslutning ; det har hele tiden vret min opfattelse .
Det viser sig tvrtimod , at NATO som regional sikkerhedsorganisaiton egner sig fortrffeligt til at forhindre krige i Europa .
<P>
Det skal NATO ogs fremover opfatte som sin hovedopgave , men i fllesskab med en - det skal vi diskutere bagefter - styrkelse af den europiske sjle , den europiske pille .
Kosovo-krigen gr det ogs klart for os alle , og her vil jeg gerne endnu en gang vende tilbage til Franois Mitterand , men jeg kunne ogs citere Helmut Kohl , som sagde : Europa , det er et sprgsml om krig og fred og ikke kun et sprgsml om konomi , markedsordninger og interventionspriser , hvor vigtigt det end mtte vre .
<P>
I sidste ende er det et sprgsml om krig og fred .
At styrke Europas eget ansvar p dette punkt vil vre en at de konsekvenser , som vi alle m leve op til .
<P>
Bifald
<P>
Det viser sig imidlertid samtidig , hvor vigtigt det er , at Europa forstr , og p den anden side ogs vores partnere forstr , at vi m finde tttere sammen her .
Det hrer imidlertid ogs med , at dette Europa handler samlet , og det var vanskeligt nok at f de ndvendige sanktioner igennem i Den Europiske Union .
Det vil jeg gerne endnu en gang understrege eftertrykkeligt , og jeg glder mig over , at det endelig er lykkedes ikke bare at skrpe EU-sanktionerne mod Jugoslavien , men ogs at f en bekrftelse af EU-olieblokaden igennem .
<P>
Den politiske proces , sagde jeg , har fet en ny dynamik efter topmdet i Washington p grund af den vestlige alliances fasthed .
Rusland er get mere aktivt ind , hvilket vi udtrykkeligt hilser velkommen .
FN ' s generalsekretr var inviteret med til stats- og regeringschefernes srlige topmde . Han er ligeledes get mere aktivt ind , hvilket vi ligeledes udtrykkeligt hilser velkommen , og jeg glder mig over helt aktuelt at kunne meddele Dem , at vi efter mdet i gr mellem de politiske direktrer i G 8 i Bonn , som blev enige om et flles grundlag , nu p torsdag skal have et ministermde i G 8 om situationen i Kosovo .
<P>
Det betragter jeg som et vigtigt skridt mod udarbejdelsen af en kapitel 7-resolution i Sikkerhedsrdet , og jeg vil ogs gerne benytte lejligheden her til at opfordre til , at de permanente medlemmer i Sikkerhedsrdet indtager en aktiv rolle i udarbejdelsen af en sdan resolution .
At f Rusland med betyder frem for alt , at Rusland opgiver sin selvblokade i Sikkerhedsrdet , s vi her p et klart folkeretligt grundlag kan n frem til en afgrelse om en kapitel 7-resolution i Sikkerhedsrdet i dets egenskab af indehaver af voldsmonopolet i det internationale politiske system .
Jeg tror , at der p et sdant grundlag vil komme vsentlige bevgelser , netop ogs i Beograd .
<P>
Mange sprgsml er nu som fr ubesvarede .
Det afgrende punkt er stadig den internationale fredsstyrke . Det vil jeg gerne understrege igen .
Enhver vbenhvilelsning , som ikke regulerer dette punkt helt utvetydigt , vil efter min opfattelse ikke kunne fre til nogen virkelig vbenhvile , fordi flygtningenes tilbagevenden m vre bundet til en robust fredsstyrke med en strk NATO-andel , men ogs med neutrale , med Rusland og andre .
Uden denne sikkerhedsgaranti vil flygtningene , de fordrevne ikke vende tilbage , og konsekvensen ville vre , at Milosevic havde sejret , og vi ville leve i et Europa , som ikke lngere ville vre vores Europa , som dette Parlament som parlamentet i integrationens Europa faktisk str for .
<P>
For s vidt er dette alts det afgrende punkt , hvor Rambouillet-forhandlingerne heller ikke blev en succes . Det vil jeg gerne understrege her .
Det er det afgrende punkt for de kommende forhandlinger . Efterflgende drejer alt sig naturligvis om stabilitetspagten , og det videre forlb har jeg allerede nvnt .
Her kommer det alts til at dreje sig om et robust FN-mandat med en strk NATO-komponent .
Det er uomgngeligt .
Jeg hber , at vi i denne mned , i maj , kan n frem til et substantielt gennembrud .
Jeg tror , at G 8-mdet p torsdag kan betyde et afgrende skridt fremad .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=105 NAME="van den Broek">
Hr. formand , deportationen og den etniske udrensning betyder , at udvandringen fortstter .
Det er ndvendigt med en fast og flles front over for denne forbrydelse mod menneskeligheden .
Det skylder vi ikke blot ofrene , men ogs os selv , hvis vi nsker at st for et Europa med fuld respekt for grundlggende vrdier .
<P>
Vi beklager ogs de utilsigtede civile ofre for luftangrebene , men vi fler os moralsk forpligtet til at sttte bekmpelsen af den racistiske politik , som Milosevic og hans tilhngere str for .
Vi glder os over den store diplomatiske indsats fra EU , EU-formandskabet , USA og ogs Rusland .
Vi hber , at Rusland er enig i behovet for en trovrdig international fredsbevarende styrke i Kosovo inden for rammerne af en politisk lsning .
Jeg er helt enig i Fischers bemrkninger om det vsentlige i at blive enige om dette , samtidig med at vi skal lre af erfaringerne fra Bosnien og kontrolmissionen i Kosovo .
<P>
Hvis vi kan n til enighed med Rusland , vil det ge presset p Milosevic betydeligt , eventuel gennem en resolution fra De Forenede Nationers Sikkerhedsrd .
<P>
I mellemtiden er Kommissionen fortsat aktiv i bestrbelserne p at afhjlpe konsekvenserne af tragedien p forskellig vis .
Selvflgelig frst og fremmest gennem humanitr bistand til flygtningene og de internationale organisationer , der tager sig af dem .
Fru Bonino kommer med de ndvendige bemrkninger ved afslutningen p forhandlingen .
Vi hjlper endvidere regeringerne i de lande i omrdet , der er hrdest ramt af den massive flygtningestrm .
Sammen med Verdensbanken planlgger vi ogs at fremskynde bistanden til de nabolande , der har fet store konomiske byrder som flge af krisen .
Vi forbereder en genetablering og genopbygning , efter at der er fundet en politisk og diplomatisk lsning , hvilket ogs omfatter EU ' s deltagelse i en midlertidig forvaltning af Kosovo , mens man afventer en endelig faststtelse af omrdets status .
Sidst , men ikke mindst forsger vi at forberede en opgradering af EU ' s politiske og konomiske forhold til alle landene i Vestbalkan gennem stabiliserings- og associeringsaftaler som en vigtig del af den stabilitetspagt , som formandskabet nvnte , og som skal fremme sikkerhed , demokrati og konomisk udvikling med deltagelse i de europiske og euroatlantiske strukturer som et fremtidsperspektiv .
<P>
Alt dette betyder en omfattende , massiv og bekostelig indsats ud over medlemsstaternes militre indsats , for at skaffe de milliarder af euro , der er ndvendige for at finansiere indsatsen fra det internationale samfund .
Prisen for en varig og retfrdig fred samt stabilitet p Balkan bliver hj , men samtidig er den tvingende ndvendig bde med hensyn til finansiering og menneskelige ressourcer .
Derfor benytter jeg nu lejligheden til p vegne af Kommissionen at opfordre Parlamentet og Rdet til at give Kommissionen de instrumenter og midler , der er ndvendige for at lse vores del af den enorme udfordring , som vi skal st sammen om at lse .
Vi ser frem til de diskussioner i Rdet ( almindelige anliggender ) , der er planlagt til at finde sted sidst p mneden , og som skal udfylde visse elementer af de store projekter , der skal udgre et vsentligt bidrag til et mere varigt og stabilt Vestbalkan i det nste rhundrede .
<SPEAKER ID=106 LANGUAGE="EN" NAME="Morris">
Hr. formand , jeg har en bemrkning til forretningsordenen .
Jeg har adskillige gange skrevet til betydningsfulde folk , det vil sige til formanden for Kommissionen , NATO og hr . Clinton .
Jeg har ogs stillet et meget tydeligt sprgsml til hr . Blair .
Ingen af dem har s meget som bekrftet modtagelsen af min korrespondence .
Mit sprgsml er : Bruges der vben med forarmet uran i Kosovo ?
Spreder de vben , vi anvender , uranoxid i omrdet ?
<SPEAKER ID=107 NAME="Formanden">
Hr . Morris , jeg m desvrre sige , at det ikke er en bemrkning til forretningsordenen .
De har rig lejlighed til at deltage i forhandlingen p normal vis gennem Deres gruppe .
<SPEAKER ID=108 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , hr . Morris fortjener sikkert at f svar p sit sprgsml .
Men lad mig i dag frst helt principielt , hr. rdsformand og hr. kommissr , p min gruppes vegne give Dem fuld sttte til den linje , som De har fremlagt her .
Hvad angr FN er jeg og min gruppe absolut overbevist om , at FN igen eller i det hele taget m involveres i processen .
Jeg er ogs meget tilfreds med de udtalelser , hr. rdsformand , som De kom med om det grundlggende forhold mellem NATO og FN .
<P>
Nogle mener - og ser mske ogs i formuleringer i NATO-erklringen fra Washington et bevis p - at NATO kunne blive den nye verdenspolitibetjent eller regionale politibetjent .
Vi mener imidlertid , at det kun er FN , som m vre verdenspolitibetjent , og vi m gre alt for at reformere FN p en sdan mde - for reformer er ndvendige - at organisationen ogs kan spille denne rolle virkelig godt .
<P>
For det andet , som allerede nvnt , skal FN spille en afgrende rolle i den fredsproces , som nu m komme .
Ogs her sttter jeg Dem , hr. rdsformand .
FN m og kan kun spille denne rolle , hvis organisationen kan handle effektivt .
Derfor m Milosevics  tilbud  om at tillade en ubevbnet FN-styrke naturligvis afvises .
Vi har allerede oplevet bevbnede styrker i Bosnien , hvor det lykkedes Milosevic eller visse serbiske styrker at gre FN til grin , fordi de mtte se til , mens der blev beget massakrer .
Det er ndvendigt med en effektiv indsats fra FN .
<P>
For det andet er der ogs her i salen nogle , der har ment , at vi kunne bevare eller skabe fred i Europa uden Rusland , mske sgar med en ydmygelse af Rusland .
Det er ikke muligt , det er ikke fornuftigt .
Derfor er jeg absolut ogs af den opfattelse , som De , hr. rdsformand , og ogs kommissren udtrykte , at vi m have Rusland med p vognen igen , og at det skal lykkes at pvirke Rusland til at indtage en samarbejdsvilling holdning .
Det er absolut ndvendigt , ikke kun p Balkan , men generelt for fredsprocessen i Europa .
<P>
For det tredje er der flygtningene .
Det bliver hurtigere vinter igen , end vi tror .
Hvis fordrivelserne fortstter , vil det vre et massivt problem .
Jeg ved ikke , om alle er velforberedte , om koordinationen mellem de enkelte institutioner fungerer godt nok .
Men hvis vi ikke vil have endnu en katastrofe , nemlig med indkvarteringen af flygtningene nste vinter , skal der gres alt det , som De ogs nvnte , og det skal koordineres endnu bedre .
Jeg er glad for , at Tyskland har forhjet kvoten .
Mske bliver det ndvendigt at forhje kvoterne yderligere for alle lande , selvom princippet fortsat m vre , at flygtningene s vidt muligt skal hjlpes p stedet .
Men den belastning , som isr Makedonien ( FYROM ) og til dels ogs Albanien m udholde , m st i et nogenlunde rimeligt forhold .
<P>
Det sidste punkt er det regionale initiativ .
Jeg tror ikke , at det regionale initiativ , som vi har haft , er tilstrkkeligt lngere . Vi m finde et nyt .
Udviklingen i Kroatien hnger sammen med udviklingen i Bosnien , Bosnien med Jugoslavien , Jugoslavien med Albanien , Albanien med Makedonien .
Alle m - det tror jeg i det mindste - forpligtes i en art Balkan-fderation , men en sdan kan kun virke , hvis der er handlekraftige tilbud fra Den Europiske Unions side , politiske og konomiske tilbud .
De kan kun virke , hvis ogs Slovenien er med til at trkke lsset , og Slovenien har allerede ansgt om prferencer i de konomiske forbindelser med disse lande .
Ogs Bulgarien og Grkenland br indbydes srligt til at hjlpe med til at realisere dette regionale initiativ .
Jeg gr ind for det regionale initiativ , men sdan som det hidtil har vret , har det vret for svagt . Der har vret for f positive tilbud til disse lande om at medvirke i dette regionale initiativ .
Det m ndres , ogs i den forstand , som kommissren sagde .
Dette Parlament m give sin klare sttte .
<P>
Hr. formand for Rdet , De citerede Mitterrand :  Nationalisme er krig !
 .
Vi m give svaret :  Europa er fred !
 .
<SPEAKER ID=109 LANGUAGE="EL" NAME="Trakatellis">
Hr. formand , jeg har modtaget et brev fra Parlamentets formandskontor , hvori der str , at mit sprgsml til Rdet , som skulle forhandles i morgen , ikke vil blive forhandlet , fordi der i dag skal vre forhandling om Kosovo , og mit sprgsml om miljet i Kosovo , der virkeligt er blevet totalt delagt , skal forhandles herunder .
Jeg har ikke kunnet bemrke noget mellem de emner , som ministeren nvnte , der har forbindelse med dette sprgsml .
S skal mine sprgsml faktisk forhandles ...
<P>
Formanden fratog taleren ordet
<SPEAKER ID=110 NAME="Formanden">
Hr . Trakatellis , det er ikke en bemrkning til forretningsordenen .
Der er en klar procedure for deltagelse i forhandlinger af denne art .
De skal g via Deres gruppe p samme mde som alle andre medlemmer , og De fr taletid , hvis De nsker at deltage i forhandlingen .
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="DE" NAME="Pack">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , kre kolleger , man kan jo ikke i alle debatter om Kosovo komme udfrligt ind p alt det , som optager os .
Siden 1989 har vi konstant beskftiget os med Kosovo her i Parlamentet .
I modstning til alle regeringer vurderede dette Parlament fra starten Kosovo-konfliktens eksplosivitet rigtigt .
Nu m vi lse problemet krigerisk .
Det rgrer mig bare ved hele affren , at vi frst nu taler om konomiske sanktioner og mske gennemfrer dem .
Alts , det kan da ikke vre rigtigt , at 15 stater bliver enige om krigeriske midler , fr de er blevet enige om sanktioner , som kan ramme konomien .
Det synes jeg virkelig er beklageligt .
<P>
Det er naturligvis ogs meget vanskeligt at finde forstelse hos vores befolkninger for , at vi med alle vores krigeriske midler endnu ikke har kunnet stoppe de fordrivelser , som Milosevic gennemfrer .
Det er ogs beklageligt , at vi selv med vores bombardementer i denne krig netop ogs drber mennesker .
Alligevel er vi i Det Europiske Folkepartis Gruppe af den opfattelse , at NATO fortsat skal angribe militrt for at f aggressoren til at bje sig .
Vi fr se , om det lykkes for os .
<P>
Vi hilser alle diplomatiske skridt velkommen , som samtidig med bombardementerne forsger at n frem til en politisk lsning .
Vi hilser det velkommen , at Rusland er kommet med p vognen .
Vi hilser ogs alle skridt fra FN ' s side velkommen , og vi opfordrer rdsformanden til nu endelig efter erfaringerne i Bosnien og Kosovo at tage initiativ til , at FN-chartret fra 1949 bliver tilpasset til omstndighederne .
<P>
Desvrre m vi konstatere , at tusinder af nye flygtninge dagligt drives ind i nabolandene af Milosevics bdler , fordrives i selve Kosovo , at kvinder bliver voldtaget og mnd eksekveret .
Hjlpen til flygtningene p stedet skal koordineres langt bedre , end det hidtil har vret tilfldet , s der ikke forekommer dobbeltforsyninger og nogle steder slet ikke nr noget frem .
<P>
Det er vigtigt med en organiseret , god modtagelse af flygtningene i regionen , men det er desvrre ogs ndvendigt med en midlertidig modtagelse uden for regionen .
Efter min mening br vi fra Parlamentets side appellere til , at der sker en rimelig byrdefordeling i EU-staterne .
Det gr ikke an , at f.eks. Tyskland igen modtager flest og nu sgar er villig til at modtage endnu flere .
Det gr jeg jo ind for , men det er et forkert signal til Deres kolleger i de andre stater , som vgrer sig mod at modtage flygtninge , og det med den let gennemskuelige begrundelse , at de ville have det bedre i regionen .
<P>
Vi gr ogs ind for , at der bliver gjort s meget som muligt i regionen , men der er nu en gang nogle ting , der er ndvendige , og derfor opfordrer jeg rdsformanden til i samarbejde med Tysklands indenrigsminister at srge for strre retfrdighed og bedre byrdefordeling .
<P>
P given foranledning vil jeg ogs gerne endnu en gang pege p , at en deling af Kosovo ikke kan vre lsningen p problemet .
Dette problem kan kun lses , hvis Kosovo fortsat bestr , og hvis det netop ikke medfrer en yderligere destabilisering af Makedonien og Albanien , som Milosevic nsker .
Vi sttter alt , hvad rdsformanden sagde i denne forbindelse .
De har vores fulde sttte til at g videre i retning af en stabilisering af regionerne .
<SPEAKER ID=112 LANGUAGE="SV" NAME="Cars">
Hr. formand , EU og NATO er blevet enige om visse grundlggende krav til en politisk lsning p Kosovo-sprgsmlet .
Europa-Parlamentet har med et stort flertal givet sin helhjertede sttte til disse vilkr .
Men stadigt flere bliver stadigt mere usikre p , om fortsatte bombninger alene frer til mlet .
Vi , der bekymrer os over dette , hber p , at vi tager fejl .
Men lad os antage , at hverken flere bomber eller en optrapning af de konomiske sanktioner giver et resultat , hvad vil EU og NATO s gre ?
Vil vi s - eventuelt p baggrund af en russisk mgling - acceptere en fred , der ikke opfylder de opstillede krav , som ikke garanterer Kosovos grnser og territoriale integritet , som ikke gr det muligt for Kosovo-flygtningene og de fordrevne fra Kosovo at vende tilbage , og som giver Milosevic mulighed for at fremst som sejrherre over for serberne ?
<P>
Findes der andre alternativer ?
Jo , der findes et alternativ , nemlig at lade landtropper tvinge Milosevic ud af Kosovo .
Den Liberale Gruppe vil have EU og NATO til at forberede en sdan indsats .
En realistisk forventning om en sdan indsats kan vise sig at vre tilstrkkelig .
Ved at ngte i det hele taget at forberede en sdan indsats giver man Milosevic et hb om , at der for ham findes eller kan findes et bedre alternativ .
Lad os berve ham dette hb !
<P>
Nr det glder den langsigtede lsning for Kosovo , skal vi have et klart svar p sprgsmlet : Hvem har vi de strste forpligtelser over for ?
Er det over for dem , der har undertrykt , fordrevet , voldtaget og myrdet det kosovoske folk , eller over for dem , der har vret udsat for disse lidelser ?
Svaret p dette sprgsml er entydigt fra Den Liberale Gruppes side .
<P>
De krav , som vi har ret til at stille til kosovoerne er , at de skal respektere de serbere , der bor og fortsat nsker at bo i Kosovo .
Vi har ogs ret til at krve , at Kosovo aldrig handler p en sdan mde , at det udgr en trussel mod Makedoniens , Montenegros og Bosniens sikkerhed og territoriale integritet .
Vi skal have som vores langsigtede ml gennem en hurtig udvikling af samarbejdet om at bne dren til EU for landene p Balkan at opn det samme p Balkan , som vi har opnet i Den Europiske Union : at sikre demokratiet , opbygge en konomi , der giver mennesker velstand , bygge bro over grnserne mellem landene p en sdan mde , at vores nationale identitet bliver stadigt mindre betydningsfuld , og at det for vores livsmuligheder spiller en stadigt mindre rolle , om vi er tyskere , portugisere , grkere , hollndere eller svenskere .
Fred og frihed p Balkan kan kun opns gennem en ben dr til Europa , sdan at ogs Balkans folk fr mulighed for en europisk identitet .
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz">
Hr. formand , Europa-Parlamentets seneste debat om situationen i Kosovo fandt sted den 14. april 1999 .
Vi fik ved den lejlighed prciseret de forskellige politiske gruppers holdninger til den tragiske situation i Kosovo . Der var bred enighed om at fordmme de forbryderiske handlinger , fordmme den etniske udrensning , Milosevic-styret gr sig skyldig i .
Der var enighed om med konkrete foranstaltninger at vise solidaritet med de flygtende . Der var enighed om at fastholde flygtningenes ret til at vende tilbage til landet , hvilket vil forudstte indsttelse af en uafhngig international styrke .
Endelig var der bred tilslutning til tankerne om at afholde en Balkan-konference .
Der var til gengld uenighed om anvendelsen af bombeangreb som middel til at lse krisen .
<P>
Tre uger er get siden vores seneste debat .
Det er lang tid i denne sammenhng . Den humanitre tragedie , som den militre aktion havde til forml at undg , er nu p sit hjeste .
Aktionen , som skulle vre kortvarig , forstrkes dag for dag .
Bomberne , som skulle ramme strategiske ml , krver et stigende antal civile ofre . Bomberne spreder angst og utryghed i befolkningen og delgger landets konomiske og kulturelle vrdier .
<P>
NATO ville med sin indsats undg en generel destabilisering af Balkan . En sdan destabilisering er imidlertid under udvikling i Montenegro , i Makedonien og i Albanien , mens situationen vkker stigende bekymring i eksempelvis Ungarn , Bulgarien og Rumnien .
Fortidens sr , som vi har bestrbt os for at hele , springer tydeligvis op p ny .
En militr sejr kan under disse omstndigheder meget vel vise sig at vre en pyrrhussejr , som ligger meget fjernt fra de betingelser for en retfrdig og varig fredslsning , vi forestiller os i dag .
<P>
Vi m derfor advare de europiske ledere mod to forhold .
For det frste m det sls fast , at mlet ikke helliger midlerne , sfremt disse er i benbar modstrid med mlet .
For det andet m vi fastholde de oprindelige ml for indsatsen .
De alvorlige afslringer vedrrende den militre del af Rambouillet-aftalen m i denne forbindelse vkke bekymring , og vi m krve en nrmere forklaring herp .
Jeg har rettet henvendelse desangende til formanden for Rdet .
Lad blot Brejinski og hans ligesindede mene , at krigen  har perspektiver , som rkker langt videre end Kosovo ; den drejer sig i virkeligheden om NATO ' s trovrdighed og USA ' s ledende rolle  .
<P>
Lad os i stedet lytte til de rster , der lyder i Europa - og lyder med stadigt stigende styrke og vgt . Rster , der tager udgangspunkt i tanker om fremtidens Europa , og som i lighed med vores gruppe nsker bombeangrebene bragt til ophr .
Vi har hrt Oskar Lafontaines rst , vi har hrt 180 italienske parlamentarikere tilhrende det demokratiske venstreflertal , kristelig-demokratiske rster .
Der tegner sig i jeblikket reelle muligheder for at indlede en proces , som kan fre til en politisk lsning . G8-mdet og Sikkerhedsrdets mde , som hr .
Joschka Fischer netop har informeret os om , kunne vre sdanne muligheder . Jeg m derfor indtrngende anmode EU om at tage sprgsmlet op og vedkende sig sit ansvar .
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="NL" NAME="van Bladel">
Hr. formand , i luftrummet over Balkan udspiller sig med stigende perfektion det 21. rhundredes videokrig .
En krig , som p landjorden for vrigt har bombet befolkningen tilbage til trediverne i det 20. rhundrede .
Tanken om , at Milosevic med nogle f bomber vil give efter , er ikke lngere relevant efter bombardementernes 40. dag .
NATO har tabt proportionerne af syne , midlerne str ikke lngere i forhold til mlet , og for mange civile ml rammes .
<P>
For vrigt synes jeg , at bemrkningen om , at USA har revet os med i dette foretagende , er noget vrvl .
Intet land inden for pagten tvinges dertil . Alle NATO-partnere er ansvarlige .
NATO kan bryde sammen p grund af denne krig , hvilket ogs ville vre katastrofalt for enheden inden for EU .
Samtidig m man dog sige , at det netop er denne krig , som i jeblikket igen har pustet nyt liv i netop det politiske enhedsideal om en strre europisk sammenhng .
<P>
Konkluderende vil jeg sige , at bombardementerne ikke bringer mlet nrmere .
EU-boykotten betyder efter min opfattelse ikke ret meget .
Det er en tom trussel .
Milosevic spiller p tiden .
Serbiske ledere ssom Draskovic og Djindjic sger benlyst vejen mod EU .
Lad os p kort sigt vre praktiske .
Lad os sttte Tjernomyrdins initiativ , til en vis grad skne Montenegro ved bombardementerne , hvor det er muligt , opretholde den demografiske balance i Makedonien ved at optage Kosovo-flygtninge i EU , sledes at konflikten ikke kan eskalere yderligere i omrdet , og , hr. formand , forhindre vbentransporter til UCK , sledes som Italien har gjort .
<P>
P langt sigt har rdsformanden i eftermiddag forelagt et ambitist scenario for omrdet , idet demokrati , sikkerhed og stabilisering udgr hovedpunkterne .
EU skal og vil til sin tid spille en strre rolle p dette omrde . Det er vi i hvert fald moralsk forpligtede til .
Efter at vbnene er lagt p hylden , skal man p Balkan nu engang igen leve videre med hinanden , og godt bevbnede - jeg gentager det , for det har mit land erfaring med - godt bevbnede landtropper er ndvendige for at garantere freden i Kosovo .
<P>
Lige fr valget til Europa-Parlamentet i juni venter der os parlamentsmedlemmer en srdeles vanskelig opgave , nemlig forberedelsen af vores vlgere p , at disse landtropper sendes til Kosovo , og at de skal opholde sig lnge i omrdet .
Alligevel skal vi gre det .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="DE" NAME="Cohn-Bendit">
Mine damer og herrer , hr. formand , vi oplever i jeblikket to krige , som ikke er identiske .
I den ene krig har vi billeder , selvom det for det meste kun er billeder fra det serbiske fjernsyn , det er forfrdlige billeder af delggelser , af en krig , som fres af flyvemaskiner med bomber .
Vi har en anden krig i Kosovo , den har vi ingen billeder fra.Vi har flygtninge , deporterede , som s p et eller andet tidspunkt ankommer til Albanien og Makedonien . Men hvad der sker i Kosovo , det ser vi ikke , det ved vi ikke .
Det er et sort hul .
Det problem , som vi alle har , er , at vi vil have det hele , helt i den gamle tradition for nogle af vores grupper .
Vi vil have , at det straks skal hre op i Kosovo , og vi vil have , at bombardementerne skal hre op .
Hvad vi allesammen ikke ved : Vi hber p Rusland , rigtigt .
Vi hber p Kofi Annan , rigtigt .
Vi ved ikke , hvordan vi kan afslutte disse to krige sammen , det vil sige , at massakreringen , deportationen i Kosovo kan hre op , s bombadementet af Serbien kan hre op .
<P>
Det slemme , hjlpelsheden , som vi forsger at overvinde diplomatisk gennem fredspolitik , som bliver forsgt , som EU forsger , som det tyske rdsformandskab forsger , som er god .
Hvordan klarer man kampen om menneskene , hvordan vinder man tid for at afslutte disse to krige med hinanden ?
Vi har alle sammen gode rd .
Vi ved alle , hvad der skal til , s godt , at der nsten ingen medlemmer er til stede her i salen .
Vi er de bedste , de europiske parlamentarikere , til at give alle andre gode moralske rd . Men nr det drejer sig om at behandle en sag alvorligt , har vi andet at gre .
Det er en situation , som kunne give os lidt at tnke over .
Jeg tror ikke , at der var noget alternativ til denne militre intervention , og det siger jeg , selvom det er ganske forfrdeligt .
Men jeg tror ogs , at vi m gribe enhver mulighed for at bne for diplomatiske muligheder , s krigen i Kosovo kan afsluttes . Hvis ikke , m vi sige , at der m ikke komme nogen lsning , som ikke indebrer , at flygtningene , de deporterede fra Kosovo kan vende tilbage , om ndvendigt under militr beskyttelse .
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="IT" NAME="Dupuis">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , jeg tror ikke , at vi har gjort alt , hvad vi skulle . Jeg tror , at det , der mangler , er et sandt politisk angreb p Milosevics styre , og p det omrde kan vi ikke se , at der er blevet gjort noget .
<P>
Som Parlamentet bad om , tror jeg , at det frst og fremmest er ndvendigt at begynde at bombardere den serbiske befolkning med information og med radio- og fjernsynsprogrammer , s den endelig begynder at forst , hvad det er for en slags styre , der sidder i Beograd .
<P>
Mit andet punkt - som Parlamentet endelig gik ind p i sidste mdeperiode - gr ud p at anklage Milosevic .
Vi m begynde at forklare fru Harbour - og det skal Rdet gre - at hvis Hitler ikke var blevet anklaget , fordi man ikke kunne pvise , hvem der var chef for den ene eller den anden koncentrationslejr , ville man ikke have kunnet pvise befalingsrkken mellem Berlin og Auschwitz .
Og det ville efter min mening have vret uacceptabelt for alle .
<P>
P trods af , at der i dag er en million deporterede mennesker , ser man ikke nogen grund til at anklage Milosevic .
Dette er fuldstndigt uvrdigt .
Jeg tror , at Rdet , Kommissionen og Parlamentet skal lgge et strre pres p fru Harbour , som har udtalt , at hun mske vil sidde i Canadas hjesteret i juni .
Dette er efter min mening helt uacceptabelt .
<P>
Det tredje punkt er sprgsmlet om diktatoren Milosevics fysiske integritet .
Det er et sprgsml , som vi br tage op allerede nu . Vi kan ikke vente , til Milosevic er dd med at begynde at tnke over , hvad vi skulle have gjort .
<P>
Vi skal kunne vide , hvem der har stttet Milosevic i alle disse r .
Vi skal kunne forst , hvem der har vret hans medskyldige i USA og Europa , og hvad det er for personer , der har stttet ham i 10 r , og som har gjort det muligt for ham at fortstte denne skandalse og forbryderiske politik i Bosnien , Kroatien og i dag ogs i Kosovo . Vi skal sledes udarbejde en anklage imod Milosevic , og vi skal lgge et meget stort pres p fru Harbour , s hun endelig forklarer os , hvad hun agter at foretage sig i de kommende timer .
Landet skal bombarderes med information , og det skal integreres , hr . Fischer , hvilket vi har bedt om i over 20 r , hvis man tnker p , at Marco Pannella i 1981 bad om her i Parlamentet , at man integrerede det , der dengang hed Jugoslavien , i Det Europiske Fllesskab .
I dag skal vi indhente det tabte .
Vi skal integrere alle landene i Den Europiske Union , og det med det samme . Ganske vist med nogle ad hoc-lsninger , men med det samme .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet">
Hr. formand , kosovoalbanernes lidelseshistorie er smertelig for os alle .
Vi m imidlertid ikke lukke jnene for det faktum , at der i den offentlige mening i stigende grad er tegn p ngstelse foranlediget af de systematiske bombeangreb mod et europisk land og dets hovedstad , ngstelse foranlediget af det stigende antal civile ofre for vores bombardementer .
Lad os ikke fje nye fejltagelser til dem , vi allerede har beget , og som har haft til flge , at fredsforhandlingerne i Rambouillet for tidligt blev afbrudt , at vi er get uden om Sikkerhedsrdet , at vi har skubbet Rusland ud p sidelinjen , og at vi har fejlvurderet det serbiske folks reaktion p bombeangrebene .
<P>
Vi er derfor af den opfattelse , at det militre stormlb m bringes til ophr , den forenklede propaganda m standse , og vi m bruge alle krfter p at sge en politisk lsning .
Vi m ikke forpasse lejligheden til at sge varige og dermed realistiske lsninger , som tager hjde for det samlede spektrum af rsager til den nuvrende krise .
<P>
M de europiske lande ikke bryde det militre stormlbs onde spiral , hvis vi rligt mener de smukke ord om frihed , hvis vi rligt nsker at etablere den lfterige stabilitetspagt for Balkan , som De skitserede , hr . Fischer ?
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="FR" NAME="Gollnisch">
Hr. formand , den aktuelle offensiv mod Serbien er klart i modstrid med international ret . Den m fordmmes ud fra et politisk synspunkt .
Den er en krnkelse af menneskerettighederne , som ellers besynges i hje toner af initiativtagerne til de aktuelle angreb . Vi risikerer , at krisen forvrres og bringer hele Europa , ja mske hele verdens sikkerhed i fare .
<P>
Den militre offensiv er i modstrid med international ret , for s vidt som det er et grundlggende princip , at man ikke angriber , fr der er erklret krig .
Dette princip er ikke fulgt i den aktuelle situation .
Spar os derfor for USA ' s arkivbilleder fra Roosevelts tale efter japanske bombeflys angreb p Pearl Harbor .
Roosevelt talte om en dag , der ville g over i historien som en skndselens dag . I virkeligheden var det amerikanske udenrigsministerium velunderrettet om sagen og havde ladet Japans ambassadr , som var kommet for at aflevere krigserklringen , vente flere timer p foretrde .
Den amerikanske og internationale offentlighed kunne flgelig harmes over det japanske angreb .
Spar os for den amerikanske regerings harme . Skndselens dag fik ikke lov at st alene .
Mange fulgte derefter , og ofte p den amerikanske regerings foranledning .
<P>
Den militre offensiv er selvsagt ogs i modstrid med De Forenede Nationers charter , hvori det hedder , at enhver magtanvendelse - medmindre der er tale om legitimt selvforsvar - forudstter Sikkerhedsrdets godkendelse . Denne regel er tilsidesat i den aktuelle situation .
Man har sledes med ufattelig kynisme tilsidesat og vist foragt for en af det internationale samfunds helt grundlggende spilleregler .
Man sgte ikke Sikkerhedsrdets godkendelse af aktionen , da man var klar over , at Sikkerhedsrdet ville afsl en sdan anmodning .
<P>
Offensiven er ogs i modstrid med NATO ' s charter , i modstrid med Atlantpagten , iflge hvilken der er tale om et forsvarsforbund .
Dette omdannes til lejligheden til et angrebsforbund , der blander sig i en konflikt , som ligger uden for alliancens geografiske omrde . Jugoslavien har aldrig vret en del af NATO ' s omrde .
S vidt krnkelsen af international ret .
<P>
Hvad angr det politiske aspekt , tegner der sig ligeledes et lidet flatterende billede .
Nr man sttter kosovoalbanerne , som vel ikke helt kan sige sig fri for i visse henseender at udnytte situationen , i deres lsrivelseskamp , retfrdiggr man a posteriori det , man egentlig vil fordmme , i srdeleshed Milosevics styre. kosovoalbanernes krav er legitime , for s vidt som et flertal af Kosovos indbyggere tilhrer denne etniske gruppe .
Imidlertid m man s ogs acceptere , at Milosevic er i sin ret til at krve den kroatiske Krajina-provins indlemmet i Serbien , eftersom et flertal af provinsens indbyggere er serbere . Det samme glder en del af Bosnien , som ligeledes overvejende er beboet af serbere .
Det m vre et enten-eller .
Enten tager vi udgangspunkt i etniske rettigheder , men s m alle have deres del af kagen , og der vil vre behov for en international konference for at f omdefineret grnserne .
Eller - og det er min holdning - vi fastholder , at de internationalt anerkendte grnser skal respekteres , og vi fastholder , at dette er en grundlggende forudstning for sikkerheden . Men s m princippet glde fuldt og helt for alle .
<P>
Endelig henviser man til menneskerettighederne , og de mange flygtninges ulykkelige skbne vkker med god grund medflelse . Vi m imidlertid ikke glemme , at flygtningestrmmen er et resultat af NATO ' s aktion , af de massive bombardementer .
Hvis flygtningestrmmen var s omfattende , som det hvdes , fr NATO ' s indgriben , m det undre , at man ikke foretog sig noget for at sikre flygtningene husly .
Sandheden har trange kr i denne sag . Usandheder og ensidig propaganda prger billedet , som det ogs ved tidligere lejligheder har vret tilfldet .
Det drejer sig i virkeligheden om , at den amerikanske regering vil understrege sin frerposition i forhold til Europa .
Det drejer sig givetvis ogs om , at prsident Clinton med dette blodige spil vil prve at sikre , at hans udskejelser i det ovale vrelse gr i glemmebogen .
Som menneske , som politiker , som officer skammer jeg mig over at vre europer i den aktuelle situation .
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="EN" NAME="Titley">
Hr. formand , i lyset af det seneste indlg er det vrd at minde Parlamentet om , at der er gennemfrt etniske udrensninger i Kosovo gennem de seneste 10 r , og at flygtninge blev fordrevet fra deres hjem , lnge inden NATO begyndte at bombe .
Jeg synes , at der er tale om eftergivenhedspolitik af vrste skuffe at tale om , at hvis det internationale samfund ikke har handlet i t tilflde , s skal det heller ikke handle i noget andet tilflde .
<P>
Jeg vil gerne starte med endnu en gang at lyknske formanden med hans myndige optrden i Kosovo-sprgsmlet og med den markante ledelse af Den Europiske Union i hans embedstid .
Jeg har vret medlem af Europa-Parlamentet i 10 r , og i den periode har vi brugt megen tid p at tale om begivenhederne i det tidligere Jugoslavien .
Der har vret endelse resolutioner og endelse forhandlinger , der alle har haft til forml at skjule vores hjlpelshed over for det , der foregik i Jugoslavien .
Nu skal vi st fast p , at vi ikke vil bruge de nste 10 r til at forhandle om samme emne .
Nu m det bringes til ophr .
I 10-ret for starten p det hele med fjernelsen af autonomien fra Kosovo skal vi srge for at f lst problemerne .
<P>
I gr var der nogle veteraner fra den spanske borgerkrig til stede i tilhrerlogen .
Det mindede mig om slagordet fra den spanske borgerkrig i forbindelse med forsvaret af Madrid : no pasarn - de skal ikke komme igennem .
Og det skal vre beskeden fra Parlamentet i denne forhandling og fra Den Europiske Union .
Uanset om de bor i London eller Pristina , s skal minoriteter kunne leve uden frygt for deres liv eller frygt for tilfldig vold , der delgger deres hjem og deres levebrd .
Det skal vi gre helt klart .
Vi skal st helt fast over for syge hjerner , der lever af frygt for og had til minoriteter , uanset om de anbringer smbomber i London eller foretager massemord i Kosovo .
Vores meddelelse skal vre helt utvetydig .
Vi m ikke lade Milosevic vinde .
Det betyder , at vi skal have en ordentlig fred , som vi kan hndhve .
<P>
Den Socialdemokratiske Gruppe har hele tiden gjort det klart , at vi tror p fuld deltagelse af Rusland , og jeg sttter fuldt ud landets seneste fredsmission .
Men vi m ikke tage fejl af et stykke papir og en ordentlig fred .
Den fejl har vi tidligere beget .
Der skal ikke vre flere julelege fra Milosevics side .
Der skal vre tale om en gennemtvingelig fred baseret p en international styrke bygget op omkring NATO .
Vi m ikke afvige en tomme fra den holdning .
Vi skal tage ved lre af begivenhederne i Bosnien , hvor der stadig ikke er fred , men blot fravr af krig .
<P>
Vi skal lre af vores fejl , hvis vi skal sikre et effektivt internationalt samarbejde i bestrbelserne p at bringe hele regionen p fode igen .
Det , vi frygter mest , er en langvarig destabilisering - ikke blot i Montenegro eller Makedonien , men ogs lngere vk , eksempelvis med hensyn til indvirkningen p Grkenland og Italien .
Der skal vre en langsigtet plan , men jeg vil minde Rdet om , at Parlamentet krvede stabilitetspagten gennemfrt for to r siden .
Jeg hber , at Rdet og Kommissionen i forbindelse med Amsterdam-traktatens ikrafttrden vil begynde at lytte mere til Parlamentet .
Vi er get i spidsen for Rdet og Kommissionen i mange af sprgsmlene vedrrende det tidligere Jugoslavien , s nu er det p tide , at de begynder at lytte til os .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="NL" NAME="Oostlander">
Hr. formand , massakrerne og de etniske udrensninger fortstter stadig i Kosovo .
Operationen har benbart vret forberedt lnge og grundigt .
De , som har det endelige ansvar herfor , kan ikke lngere vre nogen samtalepartner .
Hvis vi vil flge de klassiske kriterier for en retfrdig krig , kan vi kun vre tilfredse med , at Milosevic-regimets racistiske diktatur forsvinder .
Kun da er de anvendte midler proportionale med den forbedring af situationen p Balkan , som skal opns .
Det skal vre sdan , eventuelt med en sikkerhedspagt , som ministeren talte om for lidt siden , at der overalt p Balkan skabes forudstninger for etablering af en retsstat og et demokrati samt udryddelse af alle kilder til aggression , som i jeblikket navnlig findes i Milosevic-regimet .
I mellemtiden skal de lande , som grnser op til Jugoslavien , Albanien , Makedonien , men ogs Bulgarien , Rumnien , Bosnien-Hercegovina og Kroatien , hjlpes til at komme over den skade , som de har lidt p grund af Serbiens aktion .
De forventes at medvirke til boykotter og embargoer .
EU har ikke selv lidt ret megen skade p grund af disse embargoer og boykotter , men det har disse fattige lande s meget desto mere .
<P>
Vi er derfor tilfredse med den finansielle og makrokonomiske hjlp fra Verdensbanken og IMF , men EU skal ogs selv tilpasse sin konomiske og handelsmssige politik , for humanitr bistand kan aldrig kompensere for bortfald af eksportmuligheder og blokering af forbindelsesveje til Unionen .
Den Europiske Union br hurtigt undersge , hvorvidt den kan vre et kompenserende marked for de ramte forbundsfller p Balkan , og gribe ind i overensstemmelse hermed .
I denne forbindelse bifalder vi forslagene om at indg en srlig slags associeringsaftaler med de to vrst ramte lande , Albanien og Makedonien .
<P>
Unionen skal ligeledes yde hjlp til , at kommunikationsinfrastrukturen i de pgldende lande gres egnede , for at der opstr gode alternativer til transit gennem Serbien .
<P>
Hr. formand , jeg vil gerne helhjertet sttte hr . Fischers udmrkede tale , for med hensyn til Rdets holdning synes jeg , at vi m afgive et klart og tydeligt signal .
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="EL" NAME="Theonas">
Hr. formand , hvis man besger Beograd , bliver man grebet af vrede og harme over den delggelse og dd , som NATO ' s bombardementer forrsager , men man bliver ogs grebet af beundring over det serbiske folks styrke og mod samt af bevgelse over mden og indholdet i befolkningens reaktioner , nr de danner et levende skjold for at forsvare broerne i Beograd .
<P>
For det frste , hr. formand , kan den vridning af logikken , som NATO ' s propaganda tilstrber , ikke dkke over de forbrydelser mod menneskeheden , der begs i denne krig .
Denne krig er aggressiv og uden lovhjemmel .
<P>
For det andet er den et folkemord med sin bevidste delggelse af fundamentet for Jugoslaviens konomi .
Broer , vand , elektricitet , menneskets basale livsndvendigheder delgges .
Den er en kologisk katastrofe , der med brug af krigsteknologi delgger helbredet og miljet .
<P>
Der findes en retfrdig og politisk lsning , hr. formand .
Flg den !
De kan flge den og faktisk finde en lsning .
Stands denne beskidte krig !
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="SV" NAME="Gahrton">
Hr. formand , det er nu seks uger siden , NATO indledte sine flybombninger af Jugoslavien for at redde kosovoalbanerne fra Milosevic-regimets barbari .
Alligevel fortstter flygtningestrmmen .
Inde i Kosovo holdes hundredtusindvis af albanere som gidsler og mishandles og voldtages af de serbiske soldater .
Der er fortsat tale om det , som den albanske forfatter Ismal Kadar skriver i dagens Le Monde :  Le triomphe du crime  - forbrydelsens sejr .
Kan man forestille sig en strre fiasko for en redningsaktion - uanset hvor velment den end var fra starten ?
<P>
Mange er nu fortvivlede , og en del griber efter landtropper som en redningsplanke .
Her synes jeg , at man skal lse et interview med den tyske FN-general Eisele i Die Zeit . Der siger han , at det ikke blot kan udvikle sig til en kmpekrig og en langvarig krig , men at det vil tage fire til fem mneder , inden den frste redningssoldat kan gribe ind i Kosovo .
Man skal indse , at militre metoder har sine grnser .
Det er mske sdan , som den ungarske forfatter Gyrgy Konrd skrev i Frankfurter Allgemeine forleden dag , at europerne har lrt af historien , men at de har lrt det forkerte .
De har ikke lrt af ikkevoldslektionen i 1989 .
Diktatorer falder fr eller siden .
Det er ikke altid mest effektivt at starte en krig imod dem .
Selv Milosevic kommer til at falde - det er der ingen tvivl om .
Der findes en serbisk opposition , der i dag manifesterer sig i en artikel i Libration .
<P>
Man skal prve ikkevoldelige metoder , man skal standse krigen , og man m ikke militarisere EU som et resultat heraf .
Lad os i stedet flge den henstilling om et civilt fredskorps , som Parlamentet for nylig vedtog efter forslag fra De Grnne .
Det er et konstruktivt bidrag fra EU til fred i Kosovo .
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="IT" NAME="Schifone">
Hr. formand , det er klart , at vi over for den forfrdelige tragedie for hele Kosovos befolkning , der bogstaveligt talt er blevet massakreret og fjernet fra deres land som flge af den frygtelige etniske udrensning , der er tyrannen Milosevics vrk , og at vi over for det heraf flgende og ndvendige indgreb fra NATO - der , selvom det ikke var rart , var en ndvendig aktion , som ingen selvflgelig havde nsket eller hbet p - ikke kunne gemme os bag den internationale rets formaliteter eller bag indlysende sprgsml af formel karakter .
Det drejede sig om en befolkning , der var ved at blive massakreret , og det var derfor ndvendigt at gribe ind .
Den Europiske Union kunne med sit civilisationsniveau ikke unddrage sig denne forpligtelse og denne ndvendighed .
Det er dog netop i den situation , at vi mrker indgrebets svaghed og det tvivlsomme ved Den Europiske Unions politiske indgreb tidligere .
Dette er mske den strste bitterhed , vi fler .
Nu skal vi dog se fremad og finde nogle lsninger , der kan fre til en afslutning p denne krig , en afslutning , der kun kan ske ved , at der oprettes et omrde med sikkerhed og fred i Kosovo .
<P>
Jeg var i Tirana den 21 .
, 22. og 23. april , og der mrkede jeg behovet for , at vi giver udtryk for Europa-Parlamentets tilstedevrelse . Det forekommer mig ikke , at Europa-Parlamentet har organiseret nogen officiel tilstedevrelse i dette omrde indtil nu , hvilket det mske ellers havde vret hensigtsmssigt at gre .
Jeg har mdt en lang rkke politikere fra regeringen og oppositionen , nemlig parlamentsformanden Ginuisynis , ministeren for europisk integration Lakori , der anmoder om Albaniens associering i EU , og oppositionslederen Berisha .
Og alle , bde regeringen og oppositionen , beder om et landangreb fra NATO ' s side , for de er klar over - og det er mske nok en realistisk opfattelse - at Albanien ikke kan holde til presset p langt sigt eller til tilstedevrelsen af de 350.000 flygtninge , der svarer til , at 6 millioner flygtninge kom til Italien fra den ene dag til den anden .
<P>
Situationen er yderst alvorlig , og kun et vbnet indgreb - hvis ikke Milosevic frst skulle give sig p de punkter , som NATO og Den Europiske Union har opstillet - vil p en mde kunne lette p situationen og skabe en beskyttelseskde med henblik p det omrde med fred og sikkerhed , som vi talte om .
<P>
Jeg vil desuden gerne benytte mig af lejligheden til at fortlle , at der i Albanien ikke hersker normale demokratiske tilstande .
Det er p tide , at Europa-Parlamentet griber ind for at genoprette nogle demokratiske tilstande svarende til dem , der hersker i vores vestlige lande , for der er stadig politikere og aktivister fra oppositionspartiet , som er i fngsel , og nogle parlamentsmedlemmer er blevet frataget deres parlamentariske immunitet .
<SPEAKER ID=124 LANGUAGE="NL" NAME="Wiersma">
Hr. formand , lad mig begynde med at give formanden for Rdet , udenrigsminister Fischer , en velment kompliment for den tale , som han har holdt her i eftermiddag .
Jeg tror , at bredden , men ogs indholdet af , hvad han sagde , giver hb i en situation , som jo er noget trist , og jeg hber , at han ogs under resten af Tysklands formandskab vil fortstte med at forsvare disse principper og disse tanker , navnlig ogs med hensyn til krisen omkring Kosovo .
Der er stadig ingen lsning p konflikten omkring Kosovo .
Intensive diplomatiske drftelser har hidtil ikke frt til noget .
Det er for vrigt vigtigt - det har andre ogs sagt - og gldeligt , at Rusland spiller en fremtrdende rolle i denne diplomatiske aktion , og det er stadig ndvendigt at handle hurtigt .
Denne konflikt m ikke vare for lnge , for skaden bliver strre for hver dag .
<P>
Milosevic synes ikke at have til hensigt at gre denne ene vigtige indrmmelse : at tillade en militr fredsstyrke i Kosovo for at muliggre flygtningenes tilbagevenden .
Jeg er helt enig med udenrigsminister Fischer , som er klar over , hvordan disse mennesker , disse flygtninge , er jaget ud af deres land , og at en sdan militr beskyttelse vil vre ndvendig , om det s blot er af psykologiske grunde .
S lnge Milosevic ikke virkeligt bevger sig , er der ingen anledning til at stoppe med NATO-aktionerne , hvor velkommen en pause end ville vre .
<P>
Jeg er meget bekymret over stabiliteten i de omkringliggende lande .
Offentligheden dr synes at have ringe forstelse for NATO-aktionerne .
Situationen i Makedonien er kendt , men ogs i Bulgarien ges spndingerne .
I dag er der i det bulgarske parlament en heftig debat om , hvorvidt landets luftrum m bnes for NATO-aktioner .
Man er meget uenig i landet om NATO-bombardementerne , og vi mrker i stigende grad , det har hr . Oostlander ogs gjort opmrksom p , de konomiske flger af Kosovo-konflikten .
Efter eget skn skulle skaden allerede andrage omkring 70 millioner dollar om mneden .
Vi ved , hvor fattigt landet er , og hvor enormt dette belb er .
Menneskene forstr heller ikke , hvorfor deres fattige land skal betale disse udgifter .
<P>
Jeg opfordrer til , at Rdet og Kommissionen undersger , om ogs dette land p kort sigt kan f ekstra konomisk sttte .
Det ville i hj grad gavne stabiliteten i Bulgarien , men det ville ligeledes give bulgarernes tilnrmelse til EU og NATO en positiv impuls .
Denne tilnrmelse har fet et knk .
Bulgarien kan ikke vente p en stabilitetspagt eller p en Balkan-plan , landet har behov for hjlp nu .
<P>
Men det , som glder for Bulgarien , glder ogs for andre lande p Balkan .
NATO er og var rede til at forsvare menneskerettighederne med militre midler , men hurtigst muligt skal navnlig Den Europiske Union investere penge , viden og energi i opbygningen af omrdet .
Hvis dette ikke sker , synes den nste konflikt allerede at nrme sig .
<P>
I dag , den 4. maj , mindes i Nederlandene ofrene for den Anden Verdenskrig .
I morgen fejrer vi befrielsen .
Det vil i r ske med nogen mdeholdenhed .
De forstr hvorfor : Fordi der ogs i dag m falde ofre i Kosovo og Serbien for frihedens skyld .
<SPEAKER ID=125 LANGUAGE="IT" NAME="Graziani">
Hr. formand , med hensyn til krigen i Kosovo mener jeg , at det er p tide , vi tager fornuften i brug og gr os nogle klarsynede overvejelser .
<P>
Det er ikke altid bekvemt at tage fornuften i brug - det er faktisk ubekvemt - men det nytter ikke noget at se bort fra fornuften .
F.eks. skulle man , hvis man havde taget fornuften i brug fra begyndelsen af denne sag - og det kan vi mske godt sige nu bagefter - have vurderet forholdet mellem de politiske mlstninger og de politiske virkninger af bombeangrebene og s det dle ml , man havde sat sig , nemlig at bringe de etniske udrensninger til ophr .
<P>
Det er desvrre en bitter situation , vi ser i dag .
<P>
En skarpsindig journalist skrev her til morgen i en italiensk avis , at NATO har det drligt , og at Milosevic har det endnu vrre .
Vi er sledes kommet til et vigtigt punkt i denne situation , der krver en ny indsats .
Det krver en ny indsats , for de samme bombeangreb har ikke lngere nogen effekt . Enten m man blive ved med at bombe de ting , man allerede har bombet indtil nu , eller ogs m man bombe byerne .
En krigslsning er forbudt og eksisterer ikke . Desuden nsker USA ' s Kongres ikke en krigslsning , og uden amerikanerne er det umuligt at anvende en sdan lsning .
Hvad kan man s gre ?
Ogs Milosevic er i en grim situation , men han sttter sig til sit eget folks nationalisme .
Lad os sige det rent ud : Under fascismen i Italien var det heller ikke alle italienere , der var modstandere af fascismen .
Der eksisterede en nationalisme , og den var strk .
Vi skal sledes ogs tage hjde for denne situation .
<P>
Hvad skal vi gre ?
Vi skal se , hvilke kort Milosevic har p hnden , og for at kunne gre dette , er det ndvendigt at standse bombeangrebene .
Det er ndvendig , at den strkeste og klogeste part standser bombeangrebene , s vi kan se , hvilke kort der kan spilles ud , og s vi kan genoptage forhandlingerne og n frem til en lsning p problemet , hvor der naturligvis ikke m ses bort fra flygtningenes ret til at vende tilbage til Kosovo , hvilket en militr styrke skal sikre .
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="PT" NAME="Novo">
Hr. formand , 40 dage efter , at NATO har krnket folkeretten , er konsekvenserne tydelige .
Det menneskelige drama er blevet til en katastrofe , ofrene for de hykleriske sidevirkninger bliver flere og flere , Rambouillet-pskuddet er vk , Kosovos selvstyre og mindretalsrettighederne er ikke genindfrt .
Ikke et eneste af de argumenter , som NATO har frt i marken for dette eventyr , har holdt vand , og ikke et eneste af dets pstede ml er blevet net .
Mens verdensopinionen trods den omsiggribende manipulation giver sig til kende og krver , at FN griber ind , og at der findes en politisk lsning , som tillader flygtningene at vende tilbage , og som respekterer de bestende grnser , taler amerikanerne og de europiske regeringer , som ligger under for dem , om landoperationer , svarer med den skaldte  totale krig  , der betragter alt som strategiske ml , og rehabiliterer og bevbner en bevgelse , som alle indtil for nylig ans for terroristisk og fundamentalistisk .
<P>
Den europiske opbygning , hvis oprindelse ogs var at gre en ende p krig i Europa - vil jeg lige minde om - ser nu her i dag Fllesskabets institutioner forsvare og undskylde NATO og dets vbnede indgriben .
Samtidig ndrer samme NATO sit strategiske koncept , s den kan blive verdens politimand , uden at regeringerne viser vilje til at forklare sig over for befolkningerne , og uden at Europa-Parlamentet udtaler sig om dette sprgsml .
Kort og godt , mine herrer : Det er dybt beskmmende !
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="IT" NAME="Imbeni">
Hr. minister , jeg nsker blot at sende Dem et budskab og minde Dem om noget , som vi sikkert begge husker fra dengang . Allende sagde om kupmageren Pinochet , at han var strk , men ikke fornuftig .
Milosevic har sikkert tnkt om os i de sidste 10 r , at vi mske nok er fornuftige , men ikke strke .
Men vi har tvrtimod besluttet at forene styrke med fornuft . Det besluttede vi dog 10 r for sent .
Hvis vi her i Europa havde talt om at integrere Balkanomrdet for 10 r siden , havde vi mske undget de 200.000 dde i krigen i Bosnien , Milosevics krig mod Kroatien og s videre .
Og det var forkert af os , for i hele hr . Gollnischs rsonnement - som jeg overhovedet ikke er enig i - er der dog et punkt , som er rigtigt .
Vi burde have taget hjde for den dramatiske og tragiske situation med udvandring og deportering , og nu famler vi os i stedet frem i mrket uden nogen koordinering . Vi har ganske vist en stor indsatsvilje , men der er ikke meget videnskabelighed i den humanitre indsats .
<P>
Vi har handlet sent og p en drlig mde .
Det punkt , vi i dag er net til - sdan som hr . Dupuis sagde med nogle andre ord - er , at vi skal gre os klart , at jeblikket er inde til et initiativ med massiv information , det vil sige til massivt at bombardere den serbiske befolkning med information , s ogs det serbiske folk kan sige , at det er os , der er fornuftige og strke , og ikke Milosevic .
Ogs den serbiske befolkning skal overbevises om dette , ellers vil vores initiativ ikke blive en succes .
<P>
Vi er sledes fornuftige og strke , og jeg siger derfor til Dem , hr. minister , at vi kan og skal vre langsigtede i vores strategi og mere fleksible i vores taktik .
Tillad mig at komme med en bemrkning , der er venligt ment og ikke ondt ment , nemlig at vi europere er lidt bedre end amerikanerne til at vre langsigtede i vores strategi og ogs til at vre fleksible i vores taktik .
Vi skal vre i stand til at anvende denne opfattelse , og de ord , som De sagde i Deres indlg - nemlig at maj kan blive hbets mned - kunne s ogs vre et mere beroligende budskab om vores fremtid og ikke mindst om fremtiden for freden og retfrdigheden p Balkan .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="DE" NAME="von Habsburg">
Hr. formand , jeg vil frst og fremmest takke minister Fischer hjerteligt for hans klare ord og for hans klare linje i en meget vanskelig situation .
Men jeg vil gerne komme nrmere ind p to punkter , som desvrre ikke er blevet nvnt ret mange gange i diskussionen , men som efter min mening er vigtige .
Man taler hele tiden om , at det kan blive ndvendigt at sende landtropper ind i Kosovo .
I sig selv logisk , men det passer ikke til egnen .
Man har allerede gjort nogle erfaringer , og jeg er mske gammel nok til at have gjort disse erfaringer med , at det ikke gr med udenlandske tropper .
P den anden side har jeg f.eks. set befrielsen af Krajina i Kroatien .
Her havde kroaterne vben , og s fejede de straks serberne af banen .
Det viser sig igen og igen , at mennesker , som forsvarer deres eget land , er aggressorerne overlegne .
Det br man erkende !
Der er UCK , albanernes styrker , og man br give disse albanere vben , s de kan mde de horder , der kommer ind fra Serbien , med samme styrke .
Man vil blive overrasket over , hvor hurtigt tingene p landjorden s kan afsluttes .
<P>
Det andet er , at man fra begyndelsen har beget en stor fejl , en psykologisk fejl , nemlig at man hele tiden har sagt , at Kosovo skal blive sammen med Serbien , skal blive i Jugoslavien .
Mine damer og herrer , det er nu engang en kendsgerning , som man hele tiden glemmer her , at staten er til for menneskenes skyld og ikke menneskene for statens .
Der m alts findes en selvbestemmelsesret for folkene , og vi br isr tilkende Kosovos befolkning denne selvbestemmelsesret , som gennem rtier allerede har lidt usigeligt meget fra den serbiske regerings side i Beograd .
Milosevic er kun et resultat af en gammel politik , som gr helt tilbage til tiden fr Anden Verdenskrig .
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="EL" NAME="Papayannakis">
Hr. formand , af resultaterne kan man tydeligt se , at man med angrebet p Jugoslavien hverken har opnet at afvrge fordrivelsen - kosovoalbanernes flugt - eller at knkke Milosevic .
Angrebet har kun opnet at skabe uro og fare for hele omrdet , at ydmyde FN og selvflgelig den europiske politiske samling , noget som den amerikanske nationalisme jensynligt har haft til hensigt , og vores europiske ledere medvirker , enten fordi de er bange p det lokale plan , eller fordi de har bestemte ml .
De delgger sledes muligheden for , at de kan flge en kollektiv og selvstndig kurs .
<P>
Hr. formand , Serbien bliver delagt af angrebene og serberne hrdt ramt med mange dde og srede .
Kan formanden give os en opgrelse over ofrene ?
Hvad angr kosovoalbanerne , s bliver de , serberne og de andre nabobefolkninger de frste ofre for forureningen af den skaldte naturligt forekommende uran fra de anvendte missiler .
Kan formanden redegre for anvendelsen af dette stof ? Hvilken forurening forventer man ?
Hvor lnge vil den st p ? Hvordan vil man sikre , at flygtningene kan vende tilbage til s forurenede omrder ?
Eller mske har man allerede stiltiende udelukket , at flygtningene skal vende tilbage ?
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="SV" NAME="Theorin">
Hr. formand , Europa er i krig .
En krig , som Europa er rget ind i uden en rel bagvedliggende politik .
En krig , der har stor fare for at sprede sig .
En krig , man regnede med at kunne vinde p to dage , men som ikke er aftaget efter fem uger . En krig , der blev startet for at redde mennesker under etnisk udrensning , og som har resulteret i en million flygtninge .
En krig , der har betydet , at modstanden i Serbien mod Milosevic er vendt til sttte for ham . Det er p tide at sprge , om det var den rette mde at n mlet p .
<P>
Etnisk udrensning og overgreb kan aldrig accepteres .
Det er p tide at standse Milosevics terror , men det er ogs p tide at standse NATO ' s bombninger .
Det er p tide at finde en politisk lsning p det , der er et politisk problem .
Som Sveriges tidligere statsminister Olof Palme sagde :  Man kan ikke skabe demokrati ved at bombe de byer , man skal redde  .
EU rder over politiske , diplomatiske og konomiske midler . Det er dem , man skal anvende p Balkan .
Det er p tide , at EU bidrager aktivt til at skabe forudstningerne for en politisk lsning p Kosovo-konflikten .
Det er p tide , at FN genvinder sin retmssige rolle , og at EU krver en FN-fredsstyrke i Kosovo , s flygtningene kan vende sikkert tilbage .
<P>
EU-landene skal udarbejde en massiv Marshall-plan for Balkanregionen for at genopbygge de delagte omrder og modvirke det , der ellers i generationer vil danne grobund for kommende konflikter .
Krigen har lrt os , at EU nu hurtigt skal opbygge et instrument til konfliktlsning , fredsbevarelse , mgling , forsoning og tillidsskabelse .
Hvis vi ikke kan finde metoder til at lse konflikter p fredelig vis uden militre midler , s falder hele iden med EU .
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="DE" NAME="Lenz">
Hr. formand , kre kolleger , jeg kan tilslutte mig meget af det , der er blevet sagt her i eftermiddag , men bestemt ikke det hele .
Hvem af os flger ikke med voksende bekymring disse begivenheder ?
Har vi ikke i revis her i Europa-Parlamentet forsvaret menneskerettighederne p hvert eneste mde ?
I dag bliver det nok sidste gang , jeg gr det her .
<P>
Vi har forsvaret menneskerettighederne verbalt , nogle gange for sm grupper .
Her har vi at gre med hundredetusinder af mennesker , hvis rettigheder krnkes langt grovere - jeg behver ikke gentage det hele endnu en gang - og det i en del af Europa , som tidligere blev besgt af mange turister .
<P>
NATO ' s svar har for mig at se to forskellige aspekter .
Det er frste gang , en regional alliance griber ind for at forsvare disse menneskerettigheder , for at genetablere stabile forhold i en del af Europa , som gennem otte r har oplevet en kdereaktion af disse krnkelser , og hver gang af de samme rsager .
Her har den verdensorganisation , som netop blev citeret , svigtet totalt , for den har ikke kunnet fylde sine chartre og folkeretten med levende nd , meget er derimod blevet ved med at vre dde bogstaver , og den har ikke forhindret de konflikter , som den egentlig blev skabt for at forhindre .
<P>
De , som har oplevet Anden Verdenskrig - og det har jeg - ved , hvad bomber , angsten for bomberne , brndende huse og ofre i de nrmeste omgivelser betyder .
Det nsker man ikke for nogen , og slet ikke for et serbisk folk og serbiske brn , som p grund af deres frers vanvid drives mod fortabelsen p njagtig samme mde , som han har fordrevet andre hundredetusinder .
Ingen har noget imod det serbiske folk !
Alle ville beskytte serbiske brn p samme mde som brn fra Kosovo eller albanske brn .
Det er ndvendigt , at der bliver taget kraftigt afstand fra dette vanvid .
<P>
Man kan ikke njes med at citere FN i de situationer , hvor man netop har brug for organisationen , det br man ogs vre klar over .
Dette Parlament vil arbejde for - og det ser jeg i Emma Bonino , hr. van den Broek og andre personer , som vi har arbejdet sammen med lnge - at regionen bliver genopbygget , nr tiden kommer .
Enhver forhandling skal udnyttes , men kun hvis der bliver sat en stopper for vanviddet , og vi igen kan give disse mennesker en hjemstavn , beskyttelse og fred .
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="FR" NAME="Rocard">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , mine damer og herrer , jeg skal spare Dem for hjtflyvende lyrik , ligesom jeg forhbentlig ogs kan spare Dem for dyb enfoldighed .
<P>
Jeg hrer til dem , der mener , at vi ikke passivt kunne se til og lade Milosevic fortstte sine gruopvkkende forbrydelser i form af etnisk udrensning og folkedrab .
Jeg tilhrer det flertal af Europa-Parlamentets medlemmer , som bifaldt NATO ' s indgriben .
<P>
Jeg tror sledes heller ikke et jeblik p , at et tilbud om ensidig vbenstilstand med det forml at genoptage de politiske drftelser vil vre en farbar vej over for en person af Milosevics stbning .
Det forekommer mig at vre en decideret farlig vej at sl ind p .
<P>
Resultatet er imidlertid foruroligende .
Serbien svkkes , det er sikkert . Hvorvidt Milosevic svkkes er mere tvivlsomt .
Den etniske udrensning forvrres i Kosovo .
Albanien , Makedonien og Montenegro svkkes , og udsigterne er langtfra lyse .
Vi er nu en gang get ind i denne krig . S m vi ogs vinde den .
<P>
Jeg vil ikke tale om fremtiden .
Der har vret fremfrt mange udtalelser desangende i denne debat . Jeg kan tilslutte mig en del af disse udtalelser , men ikke alle .
Jeg vil imidlertid koncentrere mig om sprgsmlet  hvordan  .
Hr. minister , hr. fungerende formand for Rdet , hvordan har man forberedt denne NATO-aktion ?
Har man konsulteret EU eller de berrte EU-lande forud for interventionen ?
Har EU haft lejlighed til at kommentere planerne , herunder vurdere sandsynligheden for en vellykket gennemfrelse heraf ?
Har man haft lejlighed til at kommentere en eventuel ndplan ? Har Rdet , som De er formand for , drftet , hvorvidt det kunne vre hensigtsmssigt at indstte landstyrker , hvilket ud fra en strategisk betragtning m forekomme oplagt ?
Har Ministerrdet i denne forbindelse sgt at udarbejde en samlet strategisk plan , som man kunne forelgge i NATO-rdet , men med tydelige europiske fingeraftryk ?
Og et sidste sprgsml p nuvrende tidspunkt : Hr. formand , kan De oplyse , hvorvidt Rdet er sig bevidst , at der er behov for - naturligvis inden for NATO ' s rammer - at etablere en analyse- og forsvarskompetence , som er specifik for Europa ?
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="DE" NAME="Grner">
Hr. formand , for lnge har verdenssamfundet ladet Milosevic gre , som han ville , uden at udtmme mulighederne for sanktioner som f.eks. en olieembargo .
Allerede i halvfemserne blev der berettet om massevoldtgter som krigsvben i Kroatien og i krigen i Bosnien .
Ogs i dag hrer vi igen fra de internationale hjlpeorganisationer , at kvinder bliver udvalgt fra flygtningegrupperne og slbt bort med magt for at blive sendt tilbage nste morgen , halvdde og dybt traumatiserede , eller for helt at forsvinde .
<P>
Med denne nationalistisk motiverede vold mod kvinder med tortur og voldtgt opildnes spiralen af vold , had og hvn , som skal delgge ethvert hb om et fredeligt multietnisk Kosovo .
Kvinder bliver ofre for krigsforbrydelser , fordi de er kvinder , og det m Unionen anerkende som asylgrund .
For mig at se er det imidlertid toppen af kynisme , at Vatikanet i denne situation tillader kvinderne at bruge prvention , men stempler abort som mord .
<P>
Nogle af vores regeringschefer og , hr . Fischer , af Deres kolleger burde rdme af skam , nr vi ser , hvilke flygtninge der modtages eller ikke modtages .
Fire lande i Unionen har ikke modtaget nogen flygtninge .
Unionen m intensivere den humanitre hjlp og straks overveje NATO-strategien .
Vi m stoppe bomberne , og vi m med Ruslands medvirken komme tilbage til en forhandlingsposition ved forhandlingsbordet .
<SPEAKER ID=134 NAME="d'Ancona">
Hr. formand , jeg vil gerne anvende min taletid p et aspekt , som har at gre med mit udvalgs arbejde , nemlig flygtningepolitikken .
Fru Grner talte ogs derom .
Nr jeg siger politik , s er det egentlig for meget sagt .
I forhold til de mere end 600.000 flygtede og fra hus og hjem fordrevne kosovoalbanere er mindre end 18.000 modtaget i Unionens medlemsstater .
Tyskland tog ansvaret for nsten 10.000 af disse 18.000 , og det betyder sledes , at der i alle andre medlemsstater tilsammen kun er modtaget omkring 8.000 kosovoalbanere .
De m forestille Dem , at der p nogle f uger i Europas fattigste omrder skulle huses 600.000 mennesker i lejre , men ogs privat , hjemme hos mennesker .
600.000 , det er dobbelt s mange , som vi i vores rige lande p et helt r giver adgang til asylproceduren , for det er omkring 300.000 om ret .
<P>
Vi er medansvarlige for opstelsen af denne flygtningestrm .
Vi skulle i de foregende uger for lngst have gennemfrt en solidarisk og human modtagelsespolitik med en storsindet fordeling over medlemsstaterne .
Jeg synes , at det er et bevis p Rdets afmagt , at en sdan beslutning ikke kunne trffes , og i en vis forstand ogs en afvisning af at acceptere konsekvenserne af ens handlinger .
Fra Parlamentets side , hr. formand , skal Rdet i hvert fald tilskyndes til alligevel at handle .
Man kan ikke kbe sig fri for flygtningene og den menneskelige elendighed med ECU 250 millioner .
Midlertidig beskyttelse af betydelige antal i vores medlemsstater , og desuden al mulig sttte i materiel forstand til landene i omrdet , ogs nr krisen er forbi , det er , hvad vi opfordrer til .
<SPEAKER ID=135 NAME="Bonino">
Hr. formand , jeg tror , at det er anden eller tredje gang , vi tager dette emne op .
Jeg vil starte med Dem , hr . Rocard .
Jeg ved ikke , hvor meget information EU-medlemsstaterne eller de stater , der er med i Det Nordatlantiske Rd , har fet .
Alt , hvad jeg kan fortlle dem , er , at hverken Kommissionen - i det mindste med hensyn til de humanitre aspekter - eller alle de humanitre hjlpeorganisationer er blevet informeret af medlemsstaterne , selvom disse bde er med i Det Nordatlantiske Rd og Den Europiske Union .
Der er ingen , som er blevet holdt orienteret og har fet besked om eventuelle planer eller eventuelle informationer .
Jeg tror tvrtimod , at der set ud fra et humanitrt synspunkt er tale om et koordineringsproblem .
rede parlamentsmedlemmer , den individuelle gavmildhed , og ogs medlemsstaternes gavmildhed , er en overordentlig vigtig ting , men den gr koordineringen nsten umulig .
Det er meget vanskeligt , ogs for UNHCR , at organisere hundredevis af ngo ' er , som finansieres af private bidrag , foruden alle strukturerne i de 15 medlemsstater , der med god grund er blevet mobiliseret , samt de andre bidragydere fra den anden side af Atlanten plus de canadiske , norske og japanske bidragydere osv .
Jeg kan forsikre Dem for , at det er meget nemt at henvise til koordineringsrollen , men noget svrere at ptage sig den , ogs fordi alle med rette krver politisk synlighed , hvilket vi alle kan blive enige om .
Til sidst bliver der naturligvis nogle interesser , som ikke stemmer overens .
<P>
Hvordan kan man undg , at hjlpen overlapper hinanden , nr der nsten ikke er nogen , som ved , hvad medlemsstaterne foretager sig ?
Hvordan kan man undg de fejl , der skyldes gavmildhed , men ringe erfaring ?
Det er f.eks. svrt at informere , underrette eller advare nogen mod at oprette lejre de steder , hvor det er uholdbart , for i skyndingen er der ingen , der sprger hinanden til rds .
Det , som jeg nsker at fortlle Dem hermed , er , at det i dag ikke er finansieringen eller de humanitre projekter , som er strkt begrnsede .
Det er derimod koordineringen , administrationen og valget af prioriteter , der er alvorligt begrnset .
Ud fra den betragtning tror jeg ikke , at UNHCR ' s opgave - det vil sige vores opgave - er en af de letteste .
<P>
Jeg blev spurgt om en anden ting , som vi arbejder med , og som er det vigtigste sprgsml , nemlig at give flygtningene husly .
Det er rigtigt , at det , der er mest synligt , er de lejre , som er i en srgelig forfatning , men de rede parlamentsmedlemmer skal vide , at langt de fleste deporterede personer som bekendt huses af meget fattige albanske eller makedonske familier , og at en af vores strste indsatser bestr i hjlpen til disse familier netop for at undg , at der opstr sociale spndinger , og for at undg , at de deporterede personer efter en mneds gavmildt ophold bliver jaget bort og skaber nogle sociale problemer .
<P>
En anden aktivitet , som optager os meget , er ikke mindst forberedelserne til en situation , der er vrre , nemlig vinteren .
Det , som vi er ved at gre - i det mindste for en del af disse flygtninge - er at genopfre murstenshuse og flles centre , s vi s hurtigt som muligt kan evakuere strstedelen af de deporterede personer , der bor i teltene , og give dem nogle mere acceptable sanitre , hygiejniske og klimatiske forhold .
<P>
Vi skal ogs fokusere p tre andre farlige aspekter , som vi skal tage hjde for . Det drejer sig for det frste om Makedonien , hvilket skyldes det politiske problem , som Makedonien udgr .
Selvom vi er klar over det politiske problem med den makedonske regering , mener jeg dog ikke , at den makedonske regerings holdning over for flygtningene ved grnsen har vret acceptabel . Og det har den ikke vret i noget tilflde .
Selvom jeg forstr regeringens vanskeligheder , er en overtrdelse af de humanitre konventioner efter min opfattelse ikke acceptabel for nogen .
<P>
Det andet aspekt er Montenegro .
Her br man efter min mening ikke glemme , at der i Montenegro befinder sig mere end 70.000 deporterede personer , som er sande menneskebomber .
De er ikke den slags flygtninge , vi normalt kender , men derimod deporterede , og det er menneskebomber , der bliver brugt hvis , nr og hvor det passer Milosevic .
Og hvis han beslutter at sende en menneskebombe p 100.000 mennesker ind over Montenegro , vil dette i hj grad ogs vre et politisk destabiliserende problem .
<P>
En anden ting , der ikke m glemmes , er Bosnien , som i en allerede meget vanskelig situation har modtaget 50.000 flygtninge , denne gang serbere .
<P>
Det tredje aspekt , som vi arbejder med , er de fordrevne serbere p serbisk omrde , som vi har srget for med nogle srlige indgreb .
Jeg rejser tilbage til omrdet i de nrmeste par dage , men jeg vil bede Dem om at hjlpe os med at videregive det budskab , at det grundlggende i den humanitre bistand i dag er de prioriterede valg , administrationen og koordineringen , ellers er jeg bange for , at den store gavmildhed fra alle sider ogs ender med n stor forvirring .
<P>
Jeg har to bemrkninger til , som mske er af mere politisk karakter .
rede kolleger , jeg tror , at vores forldre valgte Det Europiske Fllesskab af to grunde : aldrig mere krig mellem os , og aldrig mere Auschwitz .
I dag m vi vlge mellem disse to muligheder , da det ikke har vret muligt at udelukke dem begge .
Man beder om en politisk lsning .
Det er meget godt , men har vi gjort andet i de sidste 10 r end at forsge at n frem til en politisk lsning med Milosevic ?
Vi har endda gjort alt for meget , hvis jeg m have lov at sige min mening . Vi har afholdt den ene konference efter den anden , det ene diplomatiske mde efter det andet og det ene Genve-mde efter det andet .
Tillad mig dog at sige , at det er bedre sent end aldrig .
Det er sandsynligvis sent - jeg er enig i , at det er alt for sent - men man behver blot at remse den liste op , der gr fra Osiek til Vukovar , fra Srebrenica til Sarajevo og fra Bihac til Tuzla samt mange andre skandaler , som der ikke blev reageret p .
<P>
Man kan ikke sige , at nr vi ikke griber ind alle steder , skal vi heller ikke gribe ind , nr problemet er foran vores egen dr .
Jeg tror , at det i den forbindelse er meget klart , at det ikke s meget er EU ' s ansvar at lse Tasmaniens problemer som at lse de problemer , der befinder sig foran vores egen dr .
Hvis vi ikke engang er modige nok til dette , og hvis vi mener , at det at vre europere betyder , at vi er flles om en valuta , om en smule landbrug og - hvorfor ikke ?
- om en smule fiskeri , men ikke at vi er flles om disse vrdier , det vil sige om at forkaste etnisk udrensning , i det mindste p vores kontinent , giver det ikke lngere mening at kalde os europere .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=136 NAME="Fischer">
Hr. formand , mine damer og herrer , lad mig tage trden op dr , hvor kommissr Bonino slap den .
Nr man hrer debatten - og forsvidt ligner den alle andre debatter , som man har hrt i de sidste uger - m man konstatere , at der er mange gode enkeltstende argumenter , som man selv ofte overvejer , som falder n ind .
Men nr man forsger at samle sprgsmlene til et alternativ , m man konstatere , at noget alternativ har man ikke hrt .
Der forlanges en politisk lsning . Ja !
En politisk lsning er imidlertid ikke noget forml i sig selv , men hvad er det , en politisk lsning skal opn ?
En politisk lsning skal opn , at volden ophrer .
<P>
Bifald
<P>
En politisk lsning skal opn , at de fordrevne kan vende tilbage , og isr at vi ikke skal have 10 r mere med nationalistiske vildfarelser p Balkan med hundredetusinder af dde igen .
<P>
Bifald
<P>
Det betyder , at en politisk lsning ikke er noget ml i sig selv , vi m tale om det politiske indhold .
Her kan jeg kun tilfje , at tilbyde hr .
Milosevic en fredsstyrke , det ville glde ham .
Det vil han straks g ind for , isr nu .
Og hvorfor ?
Fordi han s har opnet , hvad han ville .
Man kan ikke gre indtryk p hr . Milosevic med en fredsstyrke .
Jeg gr udtrykkeligt ind for fredsstyrker , jeg gr udtrykkeligt ind for et Europa , hvor vold ikke lngere spiller nogen rolle .
Men hvordan forholder vi os til n , som bruger den mest hensynslse vold , ikke bare en gang , ikke to gange , ikke tre gange , men gennem de sidste 10 r ?
<P>
Bifald
<P>
Efter min opfattelse er det ikke kun et sprgsml om moral .
Det er et sprgsml om den europiske sikkerhed , et sprgsml om den europiske fremtid .
Jeg mener , at hvis vi havde grebet til vold uden alvorlig grund , ville jeg acceptere denne kritik , men der ligger mindst 200.000 mennesker i massegravene , fordi vi greb til vold for sent .
Se Bosnien !
Er hukommelsen s kort ? Hr .
Karadzic var i Genve og underskrev kontrakter , som allerede en time senere ikke lngere gjaldt i Bosnien .
Det skete ikke en gang , ikke 10 gange , jeg ved det ikke , det var uendeligt mange gange !
Hvad skal der ske mere ?
Det er et sprgsml , man m stille sig selv .
Naturligvis stiller alle sig dette sprgsml - det kan jeg i det mindste sige for den tyske regerings vedkommende , men nok ogs for alle involverede regeringer - nr man sidder med ansvaret , stiller man dette sprgsml dag og nat , konstant .
Men nogle af de indlg , jeg har hrt , forveksler rsag og virkning .
<P>
Bifald
<P>
Vi m ikke forveksle rsag og virkning i denne sag !
rsagen er Milosevics politik .
Han er ikke nationalist , han er kyniker .
For ham drejer det sig om at bevare magten .
Derfor anvender han en aggressiv serbisk nationalisme som taktik .
Han har sluppet vilddyret ls , han forsger at ride p det , og hvis man lader ham fortstte , vil han ikke bare styrte en hel region i Europa i ulykke , det kommer til at koste flere uskyldige menneskeliv .
Det , vi oplever nu , med denne brutale fordrivelse , med denne eksodus - ingen af os havde troet , at det ville vre muligt i denne brutale form , i denne strrelsesorden .
<P>
Emma Bonino sagde med rette , at der er tale om menneskelige bomber , at fordrivelsen s at sige i en dobbelt kynisme bruges til at fre brutal politik mod nabostaterne . Det kan Europa ikke acceptere !
Hvis en politisk lsning er ensbetydende med at acceptere dette , s ville det vre en forkert politisk lsning .
Det ville vre det modsatte af det , som vi nsker .
<P>
Bifald
<P>
En politisk lsning , som anvender vold p grundlag af respekt for menneskerettighederne , den flles sikkerhed , alle flygtningenes tilbagevenden , p grundlag af det internationale statssamfund , en sdan politisk lsning forsger vi at f igennem .
En sdan politisk lsning forsger vi at opn .
Det forudstter imidlertid , at regeringen i Beograd for det frste ikke er i tvivl om alliancens fasthed og for det andet forstr , at en militr lsning ikke er noget perspektiv for Serbien og heller ikke noget perspektiv for hr . Milosevic helt personligt .
<P>
Jeg anser det for absolut ndvendigt at opn en politisk lsning og vbenhvile p dette grundlag .
At udvikle forslag , som man kan diskutere eller tnke over , som man s ogs kan realisere p et klart indholdsmssigt grundlag , det betragter jeg ikke kun som en ndvendighed , men som et krav .
P den anden side m det imidlertid ogs vre klart , det vil jeg gerne understrege endnu en gang , at man ikke m forveksle rsag og virkning !
Milosevic brer ansvaret for denne krig ! Jeg hber , det er den sidste blodige runde .
Hvis vi ikke stopper ham , vil Montenegro , Sandzak flge efter , s vil Vojvodina flge efter , og fr eller siden fr vi den samme krig i en ny runde , nemlig i Makedonien .
Det er jeg sikker p .
Derfor , trods alle de gode argumenter , jeg har hrt , alternativet kan kun vre en politisk lsning , men p grundlag af afstelse fra vold , respekt for menneskerettighederne og flygtningenes tilbagevenden .
Det m regeringen i Beograd forst .
Dette skridt m Milosevic tage !
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=137 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. formand for Rdet , Joschka Fischer .
<P>
Jeg har i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 37 , stk . 2 , modtaget syv beslutningsforslag .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted torsdag kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=6>
FUSP
<SPEAKER ID=138 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A4-0242 / 99 af Spencer for Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender om Unionens rolle i verden : gennemfrelse af den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik i 1998 ; -A4-0219 / 99 af Spencer for Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender med forslag til Europa-Parlamentets henstilling til Rdet om den flles strategi over for Den Russiske Fderation ; -Redegrelse fra Rdet om udnvnelse af den hjtstende reprsentant for den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
<SPEAKER ID=139 NAME="Spencer">
Hr. formand , jeg hber , at formanden vil bekendtgre beslutningen om at udnvne en hjtstende reprsentant p Rdets mde i Kln .
I henhold til forretningsordenen vil vi invitere den valgte kandidat til at tale til Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender den 21. juni , s vi kan fremstte en henstilling om godkendelse for plenarforsamlingen i juli .
<P>
Vi mener , at den hjtstende reprsentant skal vre en person med en vis substans , og ikke resultatet af en intern magtkamp i Rdet .
Det forhold , som den valgte kandidat fr med Parlamentet og Kommissionen , er efter vores mening centralt for udenrigspolitikkens kohrens .
<P>
1998 var ret , hvor hbet om kohrens i udenrigspolitikken blev afprvet i virkeligheden .
I lbet af de seneste 12 mneder er euroen blevet indfrt , og vi fortjener en udenrigspolitik , der matcher forventningerne i resten af verden til vores nye monetre union .
1998 var ret , hvor vi barslede med vores nye udenrigspolitiske struktur under Amsterdam-traktaten .
Vi fortjener en udenrigspolitisk struktur , der giver os det telefonnummer , som Henry Kissinger bad om for en generation siden .
1998 var ret , hvor vi for frste gang engagerede os aktivt i Europas forsvar .
Vi fortjener en udenrigspolitik , der stttes af klarhed og kohrens i vores forsvarsstruktur , specielt hvad angr Den Vesteuropiske Union .
<P>
Min betnkning indeholder en detaljeret beskrivelse af Unionens instrumenter rundt omkring i verden .
Det er en historie , der er blevet velkendt i lbet af de seneste r ; en historie om ufuldkomne institutioner , der kmper med en ustabil verden .
Vi nsker en strk hjtstende reprsentant , en strk enhed for politisk planlgning og hurtig varsling , en strk kommissionsstruktur med et sammenhngende hold af kommissrer , der beskftiger sig med forbindelserne udadtil .
Vi nsker en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , der fr passende finansielle midler , som er akademisk og intellektuelt trovrdigt , og som fuldt ud udnytter det succesrige netvrk til kriseforebyggelse .
<P>
Europa er en magtfaktor i verden .
Vi skal tale med n stemme og det ikke blot i vores nabolande .
Vores pinlige tavshed over for Iran , Irak eller det indiske subkontinent er resultatet af sorte pletter i vores syn , hvilket afspejler 50 rs arbejde med en gradvis opbygning af Europa med udgangspunkt i en lokal vision frem for en global vision for vores plads i diplomatiets verden .
<P>
Vores udenrigspolitik er bygget op omkring menneskerettigheder og vrdighed .
Hvordan skulle det ellers vre opbygget med vores flles arv af rdsel og borgerkrig ?
Sknt det kan vre smerteligt at tnke p , s er der ingen anden forklaring for en Union , der er villig til at fre krig , ikke p grund af olie eller magt , men for at bekmpe en ond etnisk udrensning i hjertet af Europa .
<P>
Af alle de instrumenter , vi har til rdighed , br de flles strategier vre de strkeste .
Det er meningen , at de fra hjeste niveau skal vise vejen for Europa i den vrige verden .
Som et frste skridt er vi med rette begyndt at definere vores forhold til Rusland , der er vores nabo i det flles europiske hus .
Det er mske et udtryk for overmod at skabe et nyt instrument med vores vigtigste nabo i forbindelse med en krise .
Jeg er ikke overbevist om , at den tekst , som Rdet i jeblikket overvejer , er tilstrkkelig god .
At udarbejde den hurtigt uden hjlp fra den hjtstende reprsentant og uden et reelt samarbejde med Parlamentet , er efter min mening hypotetisk .
Det er det tbelige ved tryllekredsen af nationale diplomater i Bruxelles , der fortsat tror , at grsdagens arbejdsmetoder rkker til morgendagens udfordringer .
Vi nskede ikke at sende en negativ meddelelse til Moskva ved i afsnit 4 at foresl , at Rdet udskyder vedtagelsen af den flles strategi til topmdet i Helsinki , derimod sgte vi at undg , at det uopsttelige trnger det vsentlige i baggrunden .
Det er netop , fordi vi nsker et strkt dokument , at vi foreslog en udskydelse .
Jeg er imidlertid klar over , at der i Rusland findes personer uden for regeringen , der ikke nsker et positivt forhold , og som med vilje fejlfortolker vores motiver .
Jeg er derfor lykkelig over at anbefale Parlamentet at vedtage ndringsforslag 2 fra Den Socialdemokratiske Gruppe .
<P>
Krigen kaster et barskt skr over alle vores udflugter , alle vores halve sandheder og alle vores institutionelle improvisationer .
<P>
Europa og vores forhold til Rusland og USA vil ikke vre det samme efter krigen .
Hvis det barske skr fr os til at definere vores opfattelse af verden , s vil det have samme betydning for USA .
Min betnkning indeholder alvorlige anklager mod USA ' s udenrigspolitik , ikke mindst sammenblandingen med kommercielle interesser .
Det forekommer mig , at Washington i jeblikket er splittet mellem en opfattelse af sig selv som kernen i en npolet verden med amerikansk overherredmme og en mere realistisk opfattelse af sig selv som en supermagt , der fungerer bedst , nr den danner tandem med Europa .
<P>
Hr. formand , de nye realiteter viser sig mest tydeligt p Balkan .
Det er p Balkan , Europa skal st sin prve i de kommende fem r .
Det har afgrende betydning for vores forhold til Rusland , for NATO ' s trovrdighed og for Europas rolle i NATO .
<P>
I de seneste uger har jeg to gange besgt Europas sydstlige hjrne .
Ud over rdselshistorierne fra flygtningelejrene har jeg ogs en klar fornemmelse af mistro over for vores aktiviteter p Balkan med i bagagen hjem .
Denne mistro er ikke blot et produkt af en forstelig frygt for en mulig krig med en farlig og uforudsigelig lokal tyran .
Det er ikke kun en forstelig frygt for de konomiske konsekvenser af en krig , der isolerer og splitter folk .
Det er en dybere frygt for , at vesten skal bedrage og forrde dem .
<P>
Jeg tror fuldt og fast p , at der er brug for et sammenhngende europisk initiativ p Balkan , hvor vi gr brug af alle vores instrumenter .
Jeg kan med glde g ind for , at vi omdber forslagene fra Det Europiske Center for Politiske Studier til  Prodi-planen  , en plan om genopbygning , benhed , udvikling og integration med Europa .
<P>
Professor Prodi var bemrkelsesvrdigt fremsynet , da han for flere uger siden sagde , at Europas forhold til Balkan skulle ses som en del af Unionens udvidelse og ikke som en del af Unionens udenrigspolitik .
Men det er ndvendigt med et holdningsskift i vores indbyrdes forhold , hvis en sdan plan skal lykkes .
Vi skal ikke lngere opfatte Balkan som hjemsted for alt det , vi frygter mest hos os selv .
Og de skal lre at stole p Unionen og opfatte sig selv som sande europere .
<P>
Meget skyldes forskelle mellem Europa og Balkan og specielt den religise arv fra den grsk-katolske kirke .
Vi skal arbejde hrdt p at skabe forstelse for vores flles skbne som europere .
<P>
Iflge den almindelige europiske retorik er vi skabt af vores arv fra Grkenland og Rom .
Men det er forkert , at vi i den vesteuropiske uddannelseshistorie definerer dette som det antikke Grkenland og det kejserlige Rom .
Den vestlige intellektuelle tradition glemmer ofte , at der var to slags Rom .
Vi glemmer til fare for os selv , at Konstantinopel i rhundreder var den oprindelige europiske kulturby , da forfdrene til dagens Ministerrd l i ruinerne fra en tidligere storhed .
Tiden er nu inde til at ophve den gammeldags opdeling af imperiet og acceptere , at Sofia , Skopje og Sarajevo samt Budapest , Bukarest og Beograd alle er arvtagere efter den samme civilisation .
<P>
Hvis vi skal undskylde Vesteuropas opfrsel under korstogene , s skal det ikke vre p grund af erobringen af Jerusalem , men p grund af de frankiske ridderes erobring af Konstantinopel .
Mistilliden til Vesteuropa gr s langt tilbage i historien , og det skal der snarest muligt rdes bod p .
<P>
Efter min mening skal Donau blive et symbol p vores enhed i stedet for en blokeret pulsre i Europas krop .
Jeg vil gerne anbefale over for Parlamentet og formanden , at initiativet fra Hans Hellighed Konstantinopels patriark om at afholde et symposium om religion , videnskab og milj i september , hvor reprsentanter fra regionens fem store religioner - ortodokse , katolske , protestantiske , jdiske og muslimske reprsentanter - skal sejle fra Regensberg til Sortehavet af hensyn til bde miljet og genforeningen .
Dette er en opgave for bde paven og patriarken .
Krigen med Serbien skal vre den sidste borgerkrig i Europa .
Cocktailen af religis fanatisme og nationalisme skal ryddes af vejen p Donau , sdan som den blev det p Rhinen for 50 r siden .
<P>
Disse uger byder bde p mange farer og mange muligheder .
Det er jeblikket , hvor Europa vokser op med hensyn til sine forbindelser udadtil .
Det er i disse uger , vi skal acceptere , at Europas rolle bde krver ansvar og retorik , at vi debiteres for bde det vanskelige og detaljerne .
Det er i disse uger , at vi skal lre at vre os selv i stedet for blot et element i andres strategi .
Det er i disse uger , at vi skal forsvare vores identitet som europere .
<P>
Hr. formand , jeg anbefaler mine betnkninger til Parlamentet .
<SPEAKER ID=140 NAME="Fischer">
Hr. formand , mine damer og herrer , hvor langt er vi net med vores arbejde efter fire mneders tysk rdsformandskab ?
Det er ogs de fire mneder , der er get , siden euroen blev indfrt .
For fire dage siden trdte Amsterdam-traktaten i kraft . Den er mske ingen revolution , men den er dog en vigtig etape p vejen mod mere integration , nrhed og demokrati .
Derfor m traktaten ikke undervurderes .
Den styrker isr Parlamentets rolle i den europiske institutionsstruktur , og dette er et afgrende skridt fremad .
<P>
Desuden er der som flge af en forbedring af Unionens udenrigspolitiske instrumenter mulighed for at udforme den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik mere effektivt , sammenhngende og slagkraftigt .
Det tyske formandskab har derfor gjort alt for at sikre , at traktaten kan anvendes i fuldt omfang lige fra den frste dag .
Det nye instrument for den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik skal vi nu udnytte s udtmmende som muligt , og vi begynder med at definere en omfattende og sammenhngende politik i forhold til vores naboregioner .
Dette er mlet for de flles strategier .
Den frste kommer til at handle om Rusland , andre strategier om Ukraine , det vestlige Balkan og Middelhavsomrdet skal flge efter s hurtigt som muligt .
<P>
I de forlbne mneder er det lykkedes os at opn en hj grad af enighed om substans og struktur i ruslandsstrategien .
Jeg er derfor fortrstningsfuld og af en anden opfattelse end den forrige taler , for i den nuvrende situation ville det have en fatalt negativ signaleffekt , selvom jeg godt kan flge mange af Deres argumenter , isr om det proceduremssige , set ud fra udvalgets og Parlamentets interesser , hvis vi udsatte denne strategi nu .
Jeg kan kun frarde , at man udstter dette til Helsinki , netop i den nuvrende situation .
Tnk p , at dette ikke kun vedrrer Kosovo , men den samlede situation med Ruslands konomiske og sociale ustabilitet .
Det er af afgrende betydning , at Europa henvender sig til vores nabo Rusland , og jeg kan tilfje , at dette glder ogs for strategien over for Ukraine . Jeg tror , vi har at gre med et lignende problem dr .
Derfor er jeg fortrstningsfuld med hensyn til , at strategien kan vedtages i Kln .
Mlet for ruslandsstrategien er at yde et bidrag til at fremme demokratiet og retsstatsligheden samt at integrere denne vigtige nabo i det europiske konomiske og sociale omrde og styrke forbindelserne generelt og give dem et fremtidssikret grundlag .
<P>
Kosovo-krisen viser med al nskelig tydelighed , hvor hrdt vi behver Ruslands konstruktive medvirken til freden i Europa .
Det er en af de mest presserende opgaver for Vesten , at det udover den barbariske krig i Kosovo ikke ogs kommer til et tidevandsskifte i vores forhold til Rusland , men at vi tvrtimod udbygger vores partnerskab yderligere .
Det ttte samarbejde med Moskva i arbejdet med at finde en politisk lsning i Kosovo viser , at dette opfattes p samme mde i Rusland .
Rusland skal blive en tt samarbejdspartner for det nye Europa , og det skal vi arbejde mlrettet hen imod .
<P>
De erfaringer , der hstes med ruslandsstrategien , skal derefter s hurtigt som muligt bruges til at udarbejde de andre strategier . Det er vigtigt , at vi i denne forbindelse er opmrksomme p en omhyggelig balance mellem regionerne , for stabilitet i syd er lige s vigtig for europerne som stabilitet i st .
Lad mig tilfje som rdsformand i indevrende halvr , at i det halve r , jeg har vret udenrigsminister i Forbundsrepublikken Tyskland og siden den 1. januar rdsformand for Det Europiske Fllesskab , er n ting blevet helt klar , nemlig at europisk udenrigspolitik ikke lngere kan vre rettet mod st eller syd , de er derimod begge konfliktomrder , begge problemomrder , som vedrrer os i lige hj grad .
Om det nu er sydst , det sydlige Balkan med Kosovo-krisen og krisen dr , der skal lses . Om det nu er middelhavskonferencen i Stuttgart , hvor vi faktisk pludselig sad midt i krisen i Mellemsten - i overfrt betydning - til hjre sad israelerne , til venstre palstinenserne , og vi var pludselig midt i en forhandlingsproces , og det lykkedes at f begge parter til at blive i mdelokalet , hvilket bestemt ikke var nogen selvflge , nr man ser p de forventninger , vi havde , set i lyset af den politiske situation , som isr var prget af valget i Israel , eller om det nu er forhandlingerne med Rusland , med Ukraine .
Alt det gr det klart , at europisk udenrigspolitik skal tage udgangspunkt i en europisk vinkel og ikke m stte st op mod syd .
Det ville ikke vre noget perspektiv . Det ville stte Europa tilbage .
<P>
I relationerne mod syd var den tredje Europa-middelhavskonference i Stuttgart derfor en vigtig begivenhed , isr med den succesrige enighed om grundelementerne i det fremtidsorienterede euromediterrane charter for fred og stabilitet .
At Europa er get i brechen for rettighederne for Kosovos befolkning er et vigtigt signal for sameksistensen mellem kristne og muslimer i morgendagens verden , for det viser , at europerne gr ind for et vrdifllesskab , som er hvet over religionerne .
De , hr. formand , beskrev netop dette aspekt meget udfrligt i Deres tale .
<P>
Det er ogs meget vigtigt , at europerne i den nuvrende vanskelige fase i fredsprocessen i Mellemsten fortsat gr en indsats og ogs talte med n stemme i stats- og regeringschefernes mellemstenerklring af 25. marts .
I dag udlber fristen i den midlertidige aftale fra Oslo .
Vi er tilfredse med palstinensernes kloge beslutning om ikke at foretage nogen selvstndige skridt p nuvrende tidspunkt , og vi hber , at man snarest muligt vil genoptage serise forhandlinger .
<P>
Under det tyske formandskab har ogs EU ' s forbindelser med andre regioner i verden en hj prioritet .
ASEAN-mdet i Berlin betd en yderligere intensivering af dialogen og samarbejdet med vores asiatiske partnere .
Af det frste europisk-latinamerikanske topmde i Rio de Janeiro forventer vi os en ny kvalitet i vores politiske , konomiske og kulturelle forbindelser .
Ogs EU / USA-topmdet i Kln skal give et kraftigt skub til det transatlantiske partnerskabs fremtid , og samtidig skal aktuelle konfliktomrder , som bananer , hormonkd , hush kits og lignende s vidt muligt i det mindste bringes ind p en konstruktiv , lsningsorienteret bane .
<P>
Den hjtstende reprsentant for FUSP , som er vedtaget i Amsterdam-traktaten , skal udnvnes p Det Europiske Rd i Kln .
Det tyske formandskab gr ind for , at det bliver en mand eller kvinde med stor politisk vgt og strk gennemslagskraft .
Han eller hun skal have en vsentlig rolle for som samlingspunkt i bde de eksterne og de interne forhold at kunne fremme udviklingen af en europisk udenrigspolitik , som bliver s operativ som muligt .
<P>
Den hjtstende reprsentant br derfor s aktivt som muligt fungere som rdgiver i processen med at n frem til intern konsensus .
<P>
Et andet vigtigt emne i dette halvr er den europiske sikkerheds- og forsvarspolitik .
Kosovo-konflikten har p ny vist , at USA ' s medvirken og tilstedevrelse fortsat er uundvrlig for forsvaret af vores grundlggende vrdier for fred , menneskerettigheder og demokrati i Europa .
USA ' s overvgt i den militre , men ogs i den politiske behandling af Kosovo-konflikten har imidlertid gjort det lige s tydeligt , hvor presserende det er , at europerne styrker deres udenrigs- og sikkerhedspolitiske handleevne for i fremtiden ogs selv at vre i stand til at gennemfre en effektiv styring af krisen .
Tony Blairs initiativ i Prtschach og det fransk-britiske mde i Saint Malo har givet os et godt forlg , og det har vret et vsentligt anliggende for det tyske formandskab at udnytte denne nye dynamik .
Vi har opnet , at NATO p topmdet i Washington har givet sin uforbeholdne sttte til udviklingen af den europiske sikkerheds- og forsvarspolitik .
I denne forbindelse blev det ogs klart , hvor vigtigt et godt samarbejde mellem EU og NATO vil vre i fremtiden .
<P>
Formandskabet forbereder for Det Europiske Rd i Kln en beretning , som skal fastlgge den grundlggende konsensus , der er ved at tegne sig om de principper , vi har fremlagt , samt en beslutning om integration af WEU i EU i henhold til artikel 17 i EU-traktaten , inklusive en mldato , som skal ligge inden for en overskuelig fremtid .
Hvis det lykkes at opn enighed om dette , vil det betyde , at forudstningerne er skabt for , at europerne kan handle samlet .
<P>
I min tale den 12. januar fremlagde jeg perspektiverne for den videre udvikling af den europiske integration , og det vil jeg ogs gre for FUSP i dag .
Jeg vil fremhve fire punkter .
For det frste er det ndvendigt , at Den Europiske Union som global politisk aktr tager hjde for menneskerettighedernes voksende betydning gennem en engageret menneskerettighedspolitik .
Den vil derfor p tysk-britisk initiativ i r for frste gang udarbejde sin egen menneskerettighedsrapport , som skal forbedre gennemsigtigheden i EU ' s menneskerettighedspolitik og behandle svel emne-som landerelaterede sprgsml .
For Europa er det en elementr erfaring , hvor vigtig menneskerettighedsgruppernes arbejde i den tidligere Warszawapagt var , og hvor afgrende Helsinkiaftalens tredje element var for afslutningen p det kommunistiske diktatur i den tidligere Sovjetunion og i steuropa .
Denne parallellitet af politisk dialog , konomisk bning og engagement for menneskerettigheder er for europerne en arv , som m bestemme deres menneskerettighedspolitik ogs i andre egne af verden .
Derfor m vi aldrig blive trtte af at sttte demokrater og menneskerettighedsforkmpere overalt , hvor de bliver undertrykt .
<P>
Derfor har vi i flere interventioner for menneskerettighedskommissionen i Geneve udtrykt EU ' s kritik af menneskerettighedssituationen i Kina , senest i EU-stemmeerklringen om det kinesiske ikkebehandlingsforslag .
Vi fordmmer isr behandlingen af politiske dissidenter , den i international sammenhng enestende hyppige idmmelse af ddsstraf samt behandlingen af mindretal , isr i Tibet .
EU opfordrer kraftigt den kinesiske regering til at sikre fremskridt i den konkrete menneskerettighedssituation under hensyntagen til demokrati og retsstatslighed .
EU m ogs internt i get omfang arbejde for respekten for menneskerettighederne .
Menneskerettigheder , demokrati og retsstat er udtrykkeligt nvnt i Amsterdam-traktaten som forudstning for medlemsskab , og overtrdes de , er der risiko for begrnsning af medlemsskabsrettighederne .
<P>
Vi hber , at EU p Det Europiske Rd i Kln vil lgge grundlaget for at udarbejde et europisk charter om grundlggende frihedsrettigheder for at styrke sine borgeres rettigheder .
Et sdant charter kunne senere blive en konstitutiv bestanddel af en europisk forfatning .
Fastlggelse af borgerlige rettigheder kan ogs fungere som forbillede i forbindelse med udvidelse af Unionen .
<P>
For det andet m EU tilbyde Sydsteuropas stater et politisk og konomisk perspektiv , som peger ud over Kosovo-krisen , en fremsynet vision og et samlet koncept for fred og integration .
Stabilitetspagten for Sydsteuropa blev behandlet udfrligt under den forrige debat .
<P>
For det tredje vil vi desuden opn , at jo mere handlekraftig Unionen bliver , netop ogs i FUSP , desto strre skal den demokratiske kontrol og legitimationen af europapolitikken vre .
Det tyske formandskab gr derfor ind for , at udvidelsen af Europa-Parlamentets rettigheder skal vre et emne p den nste regeringskonference om de institutionelle reformer , som vi vil udarbejde en handlingsplan for i juni i Kln .
<P>
For det fjerde vil vi p langt sigt kun kunne styrke den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik ved at optrde samlet udadtil i G 8 , i internationale finansinstitutioner , isr i FN , samt ved en bredere anvendelse af flertalsbeslutninger .
Men i den fase , der ligger foran os , drejer det sig i den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik ikke om flere institutionelle reformer , men om et maksimum af flles handling og en s intensiv anvendelse af de nye instrumenter som muligt .
Vi m lre at ndre vores tnkemnstre i stadig strre omfang og at indordne nationale interesser i de overordnede europiske interesser .
<P>
Under det tyske formandskab er det lykkedes at bevare eller ligefrem videreudvikle Den Europiske Unions enighed og handlekraft i mange udenrigspolitisk vanskelige sprgsml i Kosovo , i forhold til Kina , i Mellemsten og p mange andre omrder .
Det er en succes for os alle , og det skal fortstte i denne retning .
Det er ndvendigt , at det inden for de nste r lykkes at virkeliggre det politisk handlekraftige subjekt Europa , for kun p denne mde vil Den Europiske Union kunne gre sine interesser og vrdier gldende p en passende mde i det 21. rhundredes multipolre verden .
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="EN" NAME="Titley">
Hr. formand , frst vil jeg gerne benytte lejligheden til at nske hr . Spencer alt muligt godt fremover , og jeg hber , at der kan gres god brug af hans mange talenter .
Det har vret meget interessant at arbejde sammen med ham i de seneste to et halvt r , om ikke andet , s fordi jeg aldrig vidste , hvad der blev hans nste trk .
<P>
For at vende tilbage til forhandlingen , s vil jeg sige , at jeg nogle gange i de seneste par r har flt , at initialerne FUSP ikke har stet for den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik men for fokusfri , uprcis og stivnakkede pstande .
Der har ofte vret en eklatant mangel p styring og beslutsomhed .
Det er delvist forsteligt : Det handler om et af de mest flsomme omrder af den nationale suvernitet . Det har vret vanskeligt at samle nationalstater med forskellige interesser og forskellig praksis , og vi har skullet lre at kravle , fr vi kan g .
Som hr . Spencer sagde , hvis vi kan n til enighed om euroen , s br vi ogs kunne n til enighed om en egentlig udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Kosovo har vist utilstrkkeligheden i vores reaktioner , og det skal vre et eksempel , der kan anspore os yderligere .
<P>
Vi har p mange mder udvist selvtilfredshed . Vi siger ofte , at Den Europiske Unions berettigelse ligger i at afskaffe krige inden for Europas grnser og glemme , hvad der sker lige uden for Europas grnser samt vores ansvar herfor .
<P>
Der er brug for et holdningsskift .
Enheden for politisk planlgning bliver meget vigtig , men den skal kobles sammen med andre organisationer , herunder det europiske netvrk for konfliktforebyggelse , som Parlamentet var med til at etablere .
<P>
Der er behov for en sammenhngende langsigtet holdning , der gr det muligt for udenrigspolitiske sprgsml at falde ind under bde frste og anden sjle .
Jeg nsker strre fokus p de mere langsigtede strategiske sprgsml , f.eks. vandforsyningens rolle for konfliktforebyggelse .
Den hjtstende reprsentant vil naturligvis f stor betydning , men det er af afgrende betydning , at det ikke bliver en vag udnvnelse , men at vi udpeger en person , der er opgaven voksen , og som kan godkendes af Rdet .
Den hjtstende reprsentant skal samarbejde med de andre institutioner , nemlig Kommissionen og Parlamentet .
Jeg s gerne , at disse institutioner havde et meget tttere samarbejde p hele det udenrigs- og sikkerhedspolitiske omrde .
Som jeg sagde under den forrige forhandling , s ser jeg gerne , at Rdet lytter mere til Parlamentet .
Vi er net frem til nogle sammenhngende og vigtige holdninger , specielt i vores henstillinger .
Vi vil gerne tro , at Rdet lytter til dem og reagerer p dem .
Parlamentet skal til gengld holde op med at forlange det umulige .
Vi kan ikke handle overalt i verden . Vi m prioritere .
Vi kan ikke have moral uden praktiske sager .
<P>
Vi m huske p , at en udvidelse af Den Europiske Union er det strste bidrag , vi kan give til fred og stabilitet .
Det skal vi koncentrere os om i det nye Parlament .
<P>
Der er selvflgelig ogs behov for en europisk forsvarsidentitet , men vi br huske p , at til trods for , at de 15 medlemsstater bruger 2 / 3 af det belb , som amerikanerne bruger p udstyr , s har vi kun en brkdel af det udstyr , de bruger .
Der er ikke blot behov for en samordning af forsvarspolitikken , men ogs af forsvarets indkb , og vi skal kigge nrmere p en omstrukturering af vores forsvarsindustrier .
Vi skal have en militr tankegang , der afspejler de nye realiteter , sdan som det skete i Det Forenede Kongerige med revisionen af forsvaret .
Vi skal have afklaret WEU ' s position og rolle i den europiske forsvarsidentitet p Det Europiske Rd i Kln .
<P>
Endelig skal vi overveje , om det er ndvendigt at ge forsvarsudgifterne , hvis vi skal opfylde vores ambitioner med FUSP .
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="EL" NAME="Dimitrakopoulos">
Hr. formand , som en begyndelse vil jeg gerne lyknske hr . Spencer for hans fremragende betnkning og sige , at denne betnkning kommer p et yderst vigtigt tidspunkt for Europas historie .
Mindst tre kriser , frst og fremmest krisen i Kosovo , krisen i Rusland og krisen i Mellemsten , viser , at supermagten Europa kunne have administreret sprgsmlene langt bedre .
<P>
Betnkningen af Spencer forsger at svare p det store sprgsml , som plager alle :  Hvorfor skete det ?
 Og som svar foreslr den faktisk det , som br ske , nemlig en genfaststtelse af de parametre , som europisk udenrigspolitik udtnkes og anvendes p .
Det er et meningsfyldt stykke arbejde , men samtidig er det ogs et institutionelt stykke arbejde , der ikke udtmmes ved skabelsen af institutioner eller ved udnvnelsen af mnd og kvinder inden for udenrigspolitikken .
Det er et sprgsml om de vilkr , som disse mnd eller kvinder skal udarbejde  udenrigspoltikken  under , eller om hvor mange mglere EU udnvner .
<P>
Kre hr. minister , jeg henvender mig til Dem med udsigt til topmdet i Kln , og jeg m sige , at De i Deres hnder holder en historisk lejlighed til i Kln at skabe vilkrene og forudstningerne for , at regeringsmdet kan blive det for udenrigspolitikken , som Maastricht-aftalen og Amsterdam-aftalen har vret for konomien . En europisk udenrigspolitik , der - De ved det bedre end nogen anden p grund af Deres historie - ikke bliver udvandet af diplomatiske transaktioner , men som omfatter svar p udfordringer som konomi , milj og kultur .
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Hr. formand , vores rlige debat om Unionens rolle i verden finder , som min forgnger faktisk sagde , sted p et srligt tidspunkt .
Der raser en krig i Europa , en krig med militre bidrag fra medlemsstaterne , og for nogle dage siden trdte Amsterdam-traktaten i kraft .
Det kan mske give udenrigspolitikken en ny impuls .
Jeg vil derfor i mindre grad koncentrere mig om et tilbageblik p den flles politik i det forlbne r , men forsge at rette mit blik mod fremtiden .
En af de strste forandringer i udenrigspolitikken vil vre det nye instrument med flles strategier .
Ved frste jekast forekommer det ikke at vre nogen chokerende plan , men det er et frste skridt mod virkelige flertalsbeslutninger i Rdet p dette omrde .
Disse flertalsbeslutninger , hr. formand , indebrer dog , at nationale parlamenters magt formindskes , og at Europa-Parlamentet i stedet skal have get indflydelse .
<P>
Kun Unionens aktioner inden for rammerne af den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , som er demokratisk legitimeret , vil kunne regne med sttte fra den europiske befolkning .
Af disse grunde br en fremtidig hjtstende reprsentant ogs godkendes i Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender .
En tt forbindelse mellem denne reprsentant og Europa-Parlamentet kan efter min opfattelse kun tilvejebringes p denne mde .
<P>
S har jeg lige en bemrkning om den europiske identitet p sikkerhedsomrdet .
Den nuvrende krig i Kosovo har endnu en gang vist , at det er en bitter ndvendighed , at EU har sin egen kapacitet til at styre en militr krise , hvilket der s ofte er opfordret til her i Parlamentet .
Ogs p dette omrde skal Unionen kunne optrde mere uafhngigt af USA , hvis det er ndvendigt .
En hurtig og fuldstndig integration af WEU i Unionen kan sledes virkelig ikke udsttes lngere .
<P>
Til sidst , hr. formand , vil jeg sige , at dette er sidste gang , jeg her taler om en betnkning , og jeg er srdeles glad for , at det er en betnkning af min ven og kollega , Tom Spencer .
Jeg kan takke ham for den mde , hvorp han ville lede og ogs har ledet Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender .
Min kompliment for dit arbejde og held og lykke fremover .
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen">
Hr. formand , vi i Europa gennemlever svre tider .
Socialdemokraterne og De Grnne i Rdets formandsland Tyskland bomber jugoslaver , alts slaver , uden at erklre krig .
Disse slaver findes der endnu flere af i Rusland .
Under disse omstndigheder er betnkningen af Spencer afbalanceret , den er meget velgennemtnkt og taler for fred og samarbejde samt bevaring af forhandlingsforbindelsen mellem forskellige parter .
<P>
Den indeholder nogle f punkter , som der ikke er fokuseret tilstrkkeligt p .
Det er ikke p nogen mde en selvflge , at Rusland skal hjlpes .
Fdevarehjlpen til et belb p EUR 400 millioner fra EU er en stor fejltagelse og gr til forkerte forml , og den delgger markedet .
Desuden er der ikke taget stilling til , p hvilket grundlag ln eftergives , eller hvordan de skal hndteres .
Den Internationale Valutafond redder ikke Rusland , men banker i USA og Tyskland , og derigennem skaber den mere uorden i Rusland .
Landets centralbank er ikke i stand til at modtage valutaln , dens egne valutareserver er anbragt p en Jersey .
Sledes hilser jeg betnkningen af Spencer velkommen , fordi den ikke indeholder sdanne politiske betingelser , som Parlamentet normalt stiller , men behandler sagen afbalanceret .
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , kre kolleger , forstelse med Rusland er den mest afgrende fredsstrategi for vores kontinent .
Med udgangspunkt i denne tese er dette princip blevet krnket p det skammeligste med NATO-bombadementet af Jugoslavien uden FN-mandat .
Det vestlige fllesskab har i lyset af de massive overtrdelser af menneskerettighederne og de etniske fordrivelser i Kosovo kastet dette fredsprincip over bord .
Jeg mener imidlertid , at det er en fejl , hvis konsekvenser vil stte os langt tilbage i forsget p at udvikle en flles sikkerhedsstrategi i Europa .
Intet ml helliger midlerne , for flgerne for vores kontinent er endnu uoverskuelige .
Jeg vil blot komme ind p nogle af dem .
<P>
For det frste gr hvert bombeangreb det vanskeligere at vende tilbage til forhandlingsbordet .
Jeg kan kun se n udvej , nemlig at Rusland m tildeles en endnu mere central rolle i den politiske lsning .
Der er bestrbelser i gang , men det forhandlingstilbud , som hidtil er kommet fra Rusland , er hver gang blevet fejet af bordet , og i sidste ende tildeles Rusland alligevel ikke denne rolle .
For det andet fr beslutningen i Washington om at gribe militrt ind uden FN-mandet i strid med international skik og brug ogs Rusland til at definere egne indflydelseszoner og gre krav p samme rettigheder her .
Jeg tnker bare p de mange konflikter i Nordkaukasus og Transkaukasus og de farer , der lurer her .
<P>
For det tredje vil ABM-traktaten og ratificeringen af START II blive udsat i det uendelige og dermed vores nske om verdensomspndende nedrustning , som binder s mange konomiske og materielle ressourcer .
Derfor er det vigtigt at udvikle en flles strategi som frste akt i de nye muligheder i en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Den m imidlertid ikke fungere som et alibi .
Jeg siger ogs , at slnge der ikke kommer interinstitutionelle ndringer med hensyn til Europa-Parlamentets demokratiske kontrolrettigheder , er det mindre , end hvad vi hidtil har haft af muligheder for udenrigspolitisk indflydelse .
Derfor har vi brug for institutionelle ndringer p dette punkt .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke kollega Spencer hjerteligt for hans betnkning og ogs generelt for hans arbejde i udvalget .
Da jeg kommer fra en by ved Donau , vil jeg ogs takke ham for hans indlg i dag med betoningen af vigtigheden af dette bnd gennem Europa , som jo ofte har vret et krisernes og krigenes bnd , men som ogs kunne vre et fredens og samarbejdets bnd , Vest- og Centraleuropas forbindelse til Balkan , men ogs til Rusland , Ukraine og i sidste ende ogs Tyrkiet , som han nvnte .
<P>
Det er jo p den ene side et positivt tegn for dette Europa , at kriserne , de politiske konflikter ikke ligger inden for , men ved udkanten af Den Europiske Union .
Men det kan vi naturligvis ikke stille os tilfreds med , idet vi m vre srligt opmrksomme p , at vi ogs skaber fred netop ved disse udkanter .
<P>
Nr rdsformanden i dag i debatten indledte med at sprge , hvor de politiske lsninger var henne , s vil jeg supplerende sprge , hvad der er blevet af forhindringen af kriser , af forebyggelsen i de seneste r ?
Heller ikke forebyggelse og forhindring af kriser er noget mirakelvben , hvis jeg m bruge begrebet  vben  her .
Men bomberne er heller ikke noget mirakelvben !
Landtropper er , som vi ved , heller ikke noget mirakelvben !
Vi m ikke glemme alle disse instrumenter , men jeg vil nu virkelig gerne bede om , at vi , nr vi opbygger en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , primrt begynder der , hvor vi ndvendigvis m begynde , nemlig ved kriseforebyggelse eller -forhindring .
Det er en vigtig opgave , som vi m lgge os srligt p sinde netop i den kommende tid , og som ogs Parlamentet m yde sit bidrag til .
<P>
Nu en sidste bemrkning , igen i tilslutning til det , som kollega Spencer har gjort i de seneste r .
Fordi han er en begejstret parlamentariker , har han meget ofte sgar bragt os i konfrontation med Rdet og Kommissionen , hvad enten vi nu gik ind for det i det enkelte tilflde eller ej .
Det vigtige var , at han har givet Parlamentet og parlamentarikerne vgt .
Jeg vil ogs bede Kommissionen og Rdet om at tage til efterretning , at vi som parlamentarikere kan mere end bare fre debatter som denne , som ikke altid er srligt spndende og ophidsende , og at Rdet og Kommissionen fremover skal inddrage parlamentarikerne strkere i formuleringen og ogs i gennemfrelsen af politikken .
S kan Den Europiske Unions politik blive endnu mere effektiv , end den nok bliver det med en ny hjtstende reprsentant .
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="EL" NAME="Lambrias">
Hr. formand , krigen i Jugoslavien , en krig , der skammer sig over at nvne sit navn , og den syndflodsagtige opstandelse p Balkan fr dramatisk aktualitet i Spencers betnkning .
Vores ordfrer forsgte , og det lykkedes ham , p en ngtern facon at opridse strategien i forholdet til den tidligere supermagt Rusland .
<P>
Men efter min mening er det yderst vigtigt midt i den herskende forvirring og ngstelse , at vi sender et klart budskab , at vi anerkender den rolle , som Rusland direkte kan og br spille , for at man kan afvrge benlyse farer , ssom militre forviklinger , destabilisering af det bredere omrde , genoplivning af den kolde krigs modstningsforhold .
<P>
Men mens de ubnhrlige bombardementer fortstter , florerer misinformationen p begge sider , og selvkritik er sjlden .
Selv bestrbelserne p en politisk lsning , sdan som Kofi Annan tilstrbte efter sit mde med prsident Jeltsin , bliver afvist med hrde ord af dem , der frygter , at NATO ' s militre trovrdighed vil lide skade , og at Clintons politik for Kosovo vil blive ydmyget , hvis logikken bliver lagt over p selvforstrkende absurditeter .
<P>
Hr . Prodis stillingtagen i morges og det , som formanden for Rdet lige har sagt med hensyn til den betydning , som Den Russiske Fderation i nrmeste fremtid vil have for , hvorvidt Unionens store politikker , ssom udvidelsen og FUSP lykkes , er lovende .
Men det krver , at vi ikke venter p , at den nye formand ptager sig sine forpligtelser , fr vi sger direkte og strke lsninger p de nuvrende eksplosive problemer .
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="FI" NAME="Vyrynen">
Hr. formand , to meget vigtige , sammenhngende betnkninger var fremlagt samtidig i Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender .
Det var betnkningen af parlamentsmedlem Piha om Unionens nordlige dimension og betnkningen af Spencer om Unionens strategi vedrrende Rusland .
Udenrigsudvalget var ikke i stand til at sammenkde de to betnkninger . I betnkningen om strategien vedrrende Rusland er den nordlige dimension kun lige nvnt .
I betnkningen om den nordlige dimension var man til gengld ikke villig til at medtage en stillingtagen med hensyn til Rusland , fordi den efter sigende tilhrte betnkningen om Rusland .
<P>
Den nordlige dimension skal ses som en essentiel del af bde EU ' s udenrigsanliggender og beslutningstagendet , der har indflydelse p dens indre udvikling .
Ved udenrigsanliggender skal den nordlige dimension udgre en adskilt flles strategi , hvor forholdet til Rusland spiller en central rolle .
Nr strategien vedrrende Rusland videreudvikles , skal der strbes efter , at de tilgngelige instrumenter , frst og fremmest Tacis-programmet , effektivt gennemfrer de mlstninger , der i fllesskab er fastsat .
<P>
Rusland skal ogs tilknyttes en bredere flleseuropisk forbindelse i EU ' s politik .
EU skal udvikle sine institutioner , sledes at Unionen er i stand til at udvide sig efter flleseuropiske ml .
Dette krver en get indre forskelligartethed , og at udviklingen snarere gr mod en union mellem stater , en konfderation , end mod en unionstat , en fderation .
Unionen skal principielt vre ben ogs over for Ruslands medlemskab , sknt denne mulighed i jeblikket virker meget fjern .
<P>
Den Liberale Gruppe godkender betnkningen om strategien vedrrende Rusland som sdan , men vi vil gerne fjerne forslaget om udsttelse af beslutningstagningen desangende .
Strategien skal trde i kraft uden forsinkelse , og dens gennemfrelse skal effektivt pbegyndes .
Jeg lyknsker parlamentsmedlem Spencer med en veludarbejdet betnkning .
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="PT" NAME="Posada Gonzlez">
Hr. formand , Den Russiske Fderation sls med enorme sociale , konomiske og politiske problemer .
Befolkningens levevilkr er stt get ned , utrygheden og de forskellige mafiagruppers indflydelse er get i forfrdende omfang , og staten er p vej til oplsning .
<P>
Bde af disse grunde , og fordi vi br fortstte med at forbedre vores forbindelser med Rusland i sammenhng med den alvorlige krise i Kosovo , sttter vi den beslutning , som Rdet traf den 26. april , da det vedtog en flles strategi i forhold til Rusland .
Denne flles strategi foreslr demokrati , retsstat , Ruslands integrering i et europisk konomisk og socialt samarbejdsomrde og i forhold til de udfordringer , som det europiske kontinent str over for .
Men det er ndvendigt at forbedre retssystemet , den offentlige administration , politistyrkerne og de regionale myndigheder gennem uddannelse , sttte reformer , styrke forbindelserne mellem de politiske miljer i EU og Rusland samt sttte ngo ' er og uafhngige medier .
<P>
P det konomiske og sociale plan overvejes aktioner inden for virksomhedsomlgning , de offentlige finanser , banksystemet og adgangen til de internationale finansmarkeder , standardisering og certificering , konkurrencepolitik , markedsadgang , teknologisk samarbejde samt udvikling af en landbrugsreform og den sociale dialog .
Reformerne i Phare- og Tacis-programmerne skal gennemfres p en sdan mde , at der sker bedst mulig udnyttelse af synergieffekten ved samarbejdet med europiske arbejdsgivere .
<P>
Hvad angr stabilitet og sikkerhed , m der foresls Rusland flles initiativer p det udenrigspolitiske omrde gennem kontakter etableret af den hjtstende reprsentant for FUSP , en forget russisk deltagelse , nr EU benytter Vestunionen til de skaldte Skt .
Petersborg-operationer samt styrkelse af samarbejdet omkring konfliktforebyggelse og -lsning inden for OSCE og FN , men ogs gennem nedrustningskontrol .
Andre udfordringer er miljbeskyttelse , sikker kernekraft og kampen mod den organiserede kriminalitet gennem regionale og grnseoverskridende aktioner .
<P>
Vi mener , at et stabilt , demokratisk og fremgangsrigt Rusland , solidt forankret i et forenet Europa , er af afgrende betydning for en varig fred p det europiske kontinent .
Vores sttte til de nuvrende og fremtidige demokratisk valgte russiske myndigheder br fortstte .
Vi mener ogs , at denne flles strategi i forhold til Rusland br vedtages allerede p det kommende mde for Det Europiske Rd i Kln .
Derfor vil stemme for , og vi vil ikke sttte nogen som helst form for udskydelse .
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="DE" NAME="Krehl">
Tak , hr. formand , jeg er meget glad for , at Rdet som det frste vil vedtage en flles strategi over for Rusland .
I henhold til Amsterdam-traktaten krver en flles strategi en hring af Europa-Parlamentet .
I betragtning af Parlamentets tidsplan er en sdan hring efter Rdets mening ikke mulig , hvis den flles strategi skal besluttes fr topmdet i juni , da det endelige udkast til dokumentet frst vil foreligge den 17. maj .
Derfor er det srligt vigtigt at prcisere over for Rdet , at proceduren med en betnkning med anbefalinger til Rdet om en flles strategi er en undtagelseslsning , som skyldes de srlige omstndigheder i et valgr .
Ved alle kommende flles strategier vil Parlamentet insistere p at blive hrt af Rdet .
<P>
Lad mig komme ind p et par indholdsmssige sprgsml , selvom det er vanskeligt at komme med anbefalinger til en tekst , som ikke foreligger .
Jeg vil isr fremhve t punkt . Jeg vil gerne modstte mig ordfrerens bestrbelse p at f udskudt den flles strategi for vores forbindelser med Rusland , som p dette tidspunkt er af overordentlig stor betydning , fordi denne strategi rkker langt ud over de bilaterale forbindelser til dette land .
Bde medlemsstaterne og Kommissionen har entydigt understreget , at enhver forsinkelse i vedtagelsen af strategien kunne fre til fejlfortolkninger p den russiske side , og jeg tror , det er i vores allesammens interesse , at spndingerne mellem Den Europiske Union og Rusland ikke forstrkes i den nuvrende komplicerede internationale situation .
Ruslands bestrbelser for at finde en lsning p konflikten p Balkan understreger blot endnu en gang dette lands betydning for den europiske sikkerhedsarkitektur , og jeg sttter hermed udtrykkeligt rdsformanden i hans nske om at f vedtaget denne strategi s hurtigt som muligt .
<P>
Den Europiske Unions hidtidige politik i forhold til Den Russiske Fderation har ikke altid vret eksemplarisk , men jeg vil gerne give udtryk for det hb , at en kombination af en altomfattende strategi og den nye Tacis-forordning , som skal trde i kraft i r 2000 , vil fre til en tydelig forbedring i beslutningsprocessen og gennemfrelsen i Den Europiske Union i forhold til ruslandspolitikken .
<SPEAKER ID=152 LANGUAGE="DE" NAME="Lehne">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil gerne knytte an til det , som kollega Krehl sagde .
Ogs jeg ville betragte det som en fejl , hvis vi i dag s at sige udstter sprgsmlet om forbindelsen til Rusland og strategien , hvordan den skal se ud .
Jeg tror virkelig , at det netop p baggrund af de aktuelle begivenheder er absolut ndvendigt ikke blot at opretholde samtalekanalen til Moskva , men at videreudvikle den .
Det er allerede blevet sagt i flere debatter i dag , at man ikke kan forestille sig en europisk sikkerhedsarkitektur og en sund videreudvikling af Europa uden Rusland .
<P>
I vrigt er det faktisk sdan , at man under besg i Rusland og i samtaler med russiske kolleger hele tiden bliver spurgt om Den Europiske Unions strategi i forhold til Rusland .
Faktisk - det er i hvert fald mit indtryk - har der hidtil kun eksisteret en sdan i utilstrkkeligt omfang .
Der var partnerskabsaftalen , men hvad der skal komme efter , og hvordan den skal videreudvikles , de sprgsml er hidtil ikke blevet besvaret i tilstrkkeligt omfang .
Jeg tror , de m besvares , s vi kan g planmssigt og mlrettet til vrks i dette sprgsml .
<P>
I sidste ende munder dette ofte , nr man er i Moskva , ud i dette sprgsml fra den russiske samtalepartners side : Kan De forestille Dem , at Rusland mske en dag sgar bliver medlem af Den Europiske Union ?
Jeg svarer s altid , at det kan jeg ikke forestille mig i dag , men hvad ved jeg , mske kan jeg forestille mig det om 30 , 40 eller 50 r .
S vidt behver vi ikke g i strategien , men jeg tror , at det er ndvendigt snarest muligt at fastlgge i det mindste rammebetingelserne for den videre udvikling i det sunde samarbejde , s russerne ogs ved , hvor de str .
<P>
I vrigt skal arbejdet fra partnerskabsaftalen naturligvis ogs videreudvikles .
Rusland selv har nu som fr et stort antal svre problemer .
Jeg kan kun sige , at det ogs er vores opgave som Europisk Union og ogs samtalepartnernes opgave hele tiden at arbejde for , at det bliver lettere at tage fat p og lse nogle af disse hjemmelavede problemer .
Hvor vi kan hjlpe med til det , br vi ogs gre det .
<SPEAKER ID=153 LANGUAGE="DE" NAME="von Habsburg">
Hr. formand , det er meget betegnende , at hele diskussionen om udenrigspolitiken nu har handlet om Rusland .
Rusland er jo virkelig det vigtigste problem i vores udenrigspolitik .
Det har det imidlertid vret i meget lang tid i vores historie .
Desvrre har jeg nogle gange indtryk af , at mange af vores frende politikere , som taler om det , ikke har lst historien eller , hvis de har lst den , ikke har forstet den .
Vi har brug for et realistisk forhold til Rusland , som ikke skal vre bestemt af frygt , men en politik , som ogs er klar over kendsgerningerne og tager dem til efterretning .
<P>
Enrico Berlinguera sagde i sin tid en gang noget meget sandt : Tag det nu alvorligt , hvad russerne siger til jer .
Man tager det ikke alvorligt .
Man tager ikke til efterretning , at der her findes en imperialistisk magt , som vi nu engang skal eksistere sammen med , men vi m erkende , at det drejer sig om en imperialistisk magt , og at forsgene p s at sige at stte rven til at vogte gs nogle gange vil sl fejl .
Vi m fre en realistisk politik , som ikke mindst bygger p , at Rusland i dag , hvor kolonialismen afvikles over hele kloden , er den sidste store kolonimagt p jorden .
Rusland vil komme til Europa en gang , men jeg er overbevist om , at det frst er muligt , nr det er blevet afkolonialiseret , for vi vil ikke rives med ind i en ny kolonikrig med fjernstlige lande , hvilket der absolut er risiko for .
<P>
Hvis man har beskftiget sig en smule med Kina - og jeg ville nske , at vores politikere ville beskftige sig mere med Kina - ved man , hvilke planer Kina har .
Kina er en magt , som netop ogs har sine forpligtelser i Sibirien : Hver dag passerer 5.000 kinesere illegalt Amurgrnsen .
Det er de ting , vi skal tage til efterretning , og jeg takker hr .
Spencer for hans betnkning ; jeg vil bare gerne bede om , at vi holder os til sagen , til disse realiteter .
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="EN" NAME="Truscott">
Hr. formand , der kan ikke herske tvivl om , at FUSP skal styrkes , specielt inden for omrderne hurtig varsling , konfliktforebyggelse og udviklingen af den europiske sikkerheds- og forsvarsidentitet .
<P>
Det nyligt afholdte topmde i Washington og Det Europiske Rds kommende mde i Kln har bragt yderligere fokus p , hvordan vi kan fremme menneskerettighederne og sikre fred i Europa i det nste rtusinde .
For at n disse ml vil det vre afgrende med et endnu tttere partnerskab med Den Russiske Fderation .
<P>
P dette tidspunkt vil jeg gerne sige , at den centrale konklusion i hr . Spencers betnkning om Rusland , nemlig at vi skal udskyde aftalen om en flles strategi til efter topmdet i Kln i juni , efter min mening - og jeg tror , at mange er enige heri - er diplomatisk vanvid .
Hvilket signal vil det ikke sende til Rusland p et tidspunkt , hvor vi nsker , at Moskva skal spille en positiv rolle i fredsforhandlingerne om Kosovo ?
En sdan forsinkelse i udarbejdelsen af ttte politiske og konomiske bnd med Rusland vil blot vre en gave til de antivestlige , kommunistiske og nationalistiske krfter i Rusland , sdan som det er nvnt under forhandlingerne .
<P>
Men ordfreren gr ret i at krve , at den flles strategi skal have et reelt indhold , og de ndvendige midler til at gennemfre det .
Den konomiske , miljmssige og sociale situation i Rusland er dyster , men Rusland skal ogs gre mere for at hjlpe sig selv gennem en reform af den konomiske sektor og banksektoren , en forbedring af skatteopkrvningssystemet og et eftersyn af det juridiske system .
<P>
Den Europiske Union samt internationale penge- og finansieringsinstitutter br spille en aktiv rolle for at gennemfre et effektivt reformprogram .
Men der skal vre politisk vilje fra russisk side til at eliminere den hensynslse kapitalisme , der har udviklet sig siden 1991 .
<P>
Med nationalismens fornyede opsving i Rusland og den voksende sociale fattigdom hos strstedelen af det russiske folk er det bde vores pligt og i Europas interesse at samarbejde med Rusland for at styrke demokratiet , sikkerheden og velstanden for alle borgerne .
<SPEAKER ID=155 NAME="Sindal">
Hr. formand , 1. maj var dagen , hvor Amsterdam-traktaten og den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik var en realitet .
Det er min opfattelse , at hvis vi havde haft denne udenrigspolitik p plads for nogle r siden , ville vi ikke have oplevet Bosnien- og Kroatien-konflikterne . Krigen i Serbien langt mindre .
Forebyggelse af kriser er - som kollegerne har vret inde p - utrolig vsentligt .
Derfor mener jeg , at vi skal passe p ikke at stte vognen foran hesten og tale mere om tekniske muligheder som bomber og vbnet konflikt end om kriselsning .
Alts : Primrt kriseforebyggelse , sekundrt militrt isenkram .
<P>
Det er afgrende vigtigt , at vi opnr analyseenighed , og at ledelsen af den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik kommer til at arbejde tt sammen med medlemslandene .
Den nye institution ,  Hr. eller fru udenrigspolitik  , skal vre primrt forebyggende og samarbejde med OSCE , FN osv .
Man kan beklage , at det ikke er lykkedes p Balkan , at det var ndvendigt med indgriben , men konstatere , at vi m ogs vre parate til dette , nr menneskerettighederne overtrdes s groft .
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="FI" NAME="Paasilinna">
Hr. formand , det gode ved fremstillingen er , at den nordlige dimension ses som en vsentlig del af ruslandpolitikken .
Der burde alligevel have vret skabt konkret indhold for dimensionen , og det ville f.eks. vre en etablering af frie markedsomrder i Nordvestrusland , hvilket kunne bidrage til omrdets udvikling .
Den konomiske og den sociale krise er imidlertid fremlagt , som om de spiller en central rolle .
De er bare flger af en politisk krise , den primre krise .
Den har styrtet et land , som er et af verdens rigeste p naturressourcer , ned i fattigdom .
<P>
Det primre behov er et trovrdigt og stabilt politisk system i Rusland .
Uforskammet og omfattende korruption blandt mange politikere og lyssky forretningsmnd har reduceret forvaltningens trovrdighed i egne borgeres jne .
Ogs vestlige lnemidler er blevet overfrt til private konti i skatteparadiser , hvilket ikke skal tillades .
Statsminister Primakov har lovet at gribe ind i den konomiske kriminalitet .
Vi venter sledes , at den russiske regering beder Interpol om hjlp til klarlggelse af disse konti og midler .
De vestlige lnebetingelser br tilfjes en udrydning af korruption p hjt niveau .
Det koster for vrigt intet , det skal man ikke bevilge ekstra midler til .
Korruptionen fr hele systemet fra toppen og nedefter til at rdne og kvler mange reformer .
Det er meget mere vigtigt end at overholde nogle detaljer i budgettet .
<P>
At befolkningen er blevet fattigere , fordi den ftallige elite har raget den flles ejendom til sig , forbliver en biting i betnkningen .
Den skrmmende flge er , at levealderen i lbet af 10 r er reduceret med 10 r .
Vi har brug for en strategi , der griber ind i de vsentlige sprgsml .
Ligeledes skal banksystemet og de dertil knyttede kriminelle kder analyseres , ndres og reformeres .
Vi br imidlertid ikke glemme , at Rusland har en uddannet befolkning og en fornem kultur , der kommer til at udfordre den vestlige individualisme og materialisme .
<SPEAKER ID=157 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Hr. formand , jeg vil i mit indlg tale om den status , som hr . Spencer , formanden for Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender , har gjort over udenrigspolitikken .
Jeg tror , at denne status viser det rigtige ved en grundstning : at Unionens ydre dimension afhnger af og er tt forbundet med dens indre styrke , og derfor er det ikke tilstrkkeligt , at vi klager og beklager os over , at vi endnu ikke har konsolideret den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Vi skal i stedet gre alt , hvad vi kan , for at opn , at denne udenrigs- og sikkerhedspolitik - og ogs forsvarspolitik - svarer til vores interesser og til vores ansvar .
<P>
Jeg vil gerne tilfje to grundtanker : Den frste - som drejer sig om indlgget fra rdsformanden , minister Fischer - er , at vi er ved at igangstte en ny etape , som vil kendetegnes ved Rdets udnvnelse af den hjtstende reprsentant for FUSP .
Her til formiddag har vi hrt hr .
Prodi , indstillet formand for Kommissionen , tale om Kommissionens reorganisering , og han foreslog , at det ville vre hensigtsmssigt at have nstformnd og en omgruppering efter afdelinger .
Jeg tror ikke alene , at der skal udnvnes en hjtstende reprsentant for FUSP .
Med den situation , som Kommissionen for indevrende befinder sig i , med fem kommissrer , der beskftiger sig med denne type emner , ville det vre meget fornuftigt at f en strre rationalitet .
Man m ligeledes vre opmrksom p , at vi skal tage skridtet mod en forsvarspolitik ( og her gr jeg strkt ind for WEU ' s integration i Den Europiske Union ) , for sledes at kunne klare de udfordringer , som vi for jeblikket str over for .
<SPEAKER ID=158 NAME="van den Broek">
Hr. formand , frst og fremmest vil jeg takke det rede medlem , hr . Spencer , for hans afbalancerede betnkning , hvormed han , s vidt jeg har forstet , afslutter en succesfuld parlamentarisk periode .
Jeg vil ved denne lejlighed takke ham i srdeleshed og alle medlemmer af Udenrigsudvalget personligt for de meget intensive og for mit vedkommende ogs meget stimulerende udvekslinger af synspunkter , som jeg i den forlbne periode har haft med Udenrigsudvalget .
<P>
Jeg vil foretage et tilbageblik , og ogs i nogen grad se fremad .
Et tilbageblik , fordi jeg konstaterer , at siden jeg i 1982 fik lov at blive mit lands udenrigsminister , da der i europisk sammenhng stadig taltes om det europiske politiske samarbejde , men i mellemtiden var Tindemans-rapporten otte r gammel , og med et meget fremsynet blik gav den en beskrivelse af , hvilken flles udenrigs- og sikkerhedspolitik en union ville f brug for , at der siden den tid , siden Tindemans-rapporten og i de forlbne 15-17 r absolut er opnet meget p dette omrde .
Jeg siger dette , fordi vi er tilbjelige til egentlig at lade de resultater , som er opnet med hensyn til flles ekstern politik , blive overskygget af det , som vi ikke har opnet , og hvor Bosnien og bosniensagen sandsynligvis m betragtes som et absolut lavpunkt med hensyn til den manglende handlekraft i det , som nu hedder Den Europiske Union .
<P>
Inden jeg kommer til de kritiske punkter , vil jeg dog lige give et resum - kun kortfattet , ikke udtmmende .
Det er ogs nvnt i dag , projektet med udvidelsen af Den Europiske Union er bestemt en betydelig prstation , eller egentlig skal den endnu ydes , men er alligevel en seris forberedelse af Den Europiske Unions eksterne politik .
Det samme kan bestemt ogs siges om de kontraktmssige og sledes ogs strukturelle forbindelser , inklusive politiske dialoger , som er udviklet med Rusland , Ukraine og egentlig med alle lande fra det tidligere Sovjetunionen .
Jeg tnker p udvidelsen og uddybelsen af de transatlantiske forbindelser med Unionen , som har fundet sted med Unionen .
Jeg tnker p Barcelona-processen .
Jeg tnker ogs p den store enstemmighed , som er vokset i renes lb med hensyn til en s flsom sag som mellemstpolitikken .
Sidst , men ikke mindst tnker jeg ogs p den politik , som er frt , og den forbindelse , som er udviklet med mange lande i den tredje verden , udviklingslande , i AVS-processen .
Jeg siger , at det ikke er udtmmende , men det er bestemt positivt .
<P>
Hvor vi faktisk har gjort for f fremskridt , det er i krisestyringen .
Jeg tror , at vi alle sammen er fuldstndig enige herom .
Til forebyggelse af kriser og lsning af kriser havde vi egentlig utilstrkkelige instrumenter .
Kosovo-krisen p den ene side og ikrafttrdelsen af Amsterdam-traktaten p den anden side , som skaffer os en rkke nye instrumenter , som netop med hensyn til denne krisestyring faktisk kan fre til yderligere forbedring , det er efter min mening et dramatisk sammentrf af omstndigheder .
Vi kan allerede konstatere , at vi i vores reaktion p Kosovo igen var for sent p den , fordi vi , mens vi ikke havde forudset Bosnien , bestemt havde forudset Kosovo .
Samtidig m jeg sige , at vi ikke har behvet vente , indtil der var faldet talrige ofre i Kosovo , frend vi faktisk enigt anvendte det sidste vben for at forsge at bringe barbariet p Balkan til ophr .
Vi har ikke ventet , indtil der , som i Bosnien , var drbt mere end 200.000. Efter halvandet rs intensive diplomatiske forhandlinger , hvor alle midler er anvendt for at forsge at n til en politisk lsning med disse traditionelle instrumenter , idet vi ogs har anvendt konomiske sanktioner , har vi til sidst ikke tvet med enigt , om end med besvr , at vlge det sidste instrument af de militre magtmidler for at forsge at bringe Milosevic p bedre tanker .
<P>
De nye instrumenter i Amsterdam-traktaten kan selvflgelig aldrig erstatte medlemsstaternes politiske vilje .
Men jeg synes alligevel , at vi har nogen grund til optimisme , og at vi til trods for al srgmodighed over Kosovos tragedie ogs kan konstatere , at Kosovo har give en impuls til medlemsstaternes politiske vilje til i fllesskab at dmme op for forkastelig politik p vores kontinent .
Jeg hber , at denne tendens forstrkes yderligere gennem udnvnelsen af den hjtstende reprsentant , gennem indfrelsen af en enhed for planlgning og tidlig advarsel , og ogs gennem instrumentet med den flles strategi , som i jeblikket anvendes .
<P>
Som afgende kommissr tr jeg - og ikke , fordi Rdet nu er fravrende - godt indrmme , at i min fortolkning af Amsterdam-traktaten er et udkast til en flles strategi med alle de muligheder , som denne giver for Unionen til at optrde som sdan , bestemt noget , som retfrdiggr indledende drftelser med Parlamentet .
Jeg lser teksten sledes , at Parlamentet , nr det drejer sig om de virkelige , fundamentale punkter i udenrigspolitikken , ogs hres derom , og med hensyn til gennemfrelsen endvidere ogs regelmssigt informeres og orienteres .
Jeg har i den forlbne periode gjort mit bedste for i hvert fald ogs at yde et bidrag til sidstnvnte .
<P>
Den flles strategi med henblik p Rusland , det har formandskabet ogs sagt , tilslutter jeg mig .
Det ville vre et fuldstndigt forkert signal - i hvert fald under de nuvrende omstndigheder - uanset af hvilken grund at sge udsttelse for vedtagelsen af denne flles strategi med henblik p Rusland .
Jeg hber , at regeringscheferne ogs kan opn enighed derom i Kln .
M jeg dertil knytte det udtrykkelige nske , at det nyvalgte Parlament , for dette Parlament havde ikke lngere tid til det , ogs p baggrund af denne flles strategi med henblik p Rusland , vil vre rede til at give nogen prioritet til det vigtige instrument , som vi har brug for til gennemfrelsen af denne strategi , nemlig den nye Tacis-forordning .
<P>
Amsterdam-traktaten giver ogs mulighed for et nyt bidrag til integreret udenrigspolitik , idet de politiske , de diplomatiske , de konomiske , de finansielle , men ogs de militre instrumenter kan forenes , og idet formandskabet , den hjtstende reprsentant og nstformanden - og ikke fem kommissrer - danner en ny trojka . I virkeligheden et nyt ansigt med kontinuitet , synlighed og derfor ogs - tror jeg - med en strre handlekraft med henblik p Den Europiske Unions udenrigspolitik .
Dertil fjes der ogs den diskussion , som gr stadig hurtigere - ogs som flge af Kosovo - om den europiske sikkerheds- og forsvarsidentitet .
<P>
Der kan lses interessante ting derom i kommuniket fra Washington i anledning af fejringen af NATO ' s 50-rs-dag .
Der er tydeligvis ogs sket fremskridt .
Ligesom hr . Titley understreger jeg , at en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik heller ikke er tnkeligt uden et mere snvert samarbejde inden for forsvarsindustrien .
Det er et emne , som endnu en gang har vret taget op her i Parlamentet , og hvor jeg ganske vist har en fornemmelse af , at der ogs mellem medlemsstaterne gres fremskridt , men at man gerne s , at det gik noget hurtigere .
Der , hvor Kommissionen - p ny , m jeg sige , for hidtil er det allerede sket gennem meddelelser to til tre gange - kan yde et nyt bidrag , er jeg overbevist om , at den nye Kommission gerne vil vre rede til det .
<P>
Hr. formand , jeg slutter .
Jeg gentager min psknnelse af hr . Tom Spencers betnkning , og jeg gentager ogs min tak , navnlig til Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender , men ogs til de andre parlamentsmedlemmer , som jeg i den forlbne periode kunne debattere s intensivt med , navnlig ogs p det udenrigs- og sikkerhedspolitiske omrde i bred forstand , men jeg tnker ogs ganske srligt p den rolle , som Parlamentet i den forlbne periode har villet spille med hensyn til fremme af menneskerettighedspolitikken .
Det er en stemme , som - det kan vi roligt sige - bliver hrt i en meget bred geografisk kreds .
Jeg nsker allerede nu for det nye Parlament , at denne stemme vil lyde endnu hjere og oftere , for den nuvrende tragedie p Balkan overbeviser os om , at der aldrig kan gives tilstrkkeligt med advarende rster og opfordringer til aktion - ogs fra et demokratisk parlament som Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=159 NAME="Spencer">
Hr. formand , jeg er opmrksom p parlamentsmedlemmernes drlige vane med at skrive indlg i forvejen , som derefter lses op , uden at der lyttes til resten af forhandlingen .
Det har jeg selv gjort mig skyld i nu og da . Jeg vil derfor meget nnsomt sige til hr .
Truscott og andre kolleger , at hvis de havde lyttet til mit indlg i starten af forhandlingen , s vil en vedtagelse af ndringsforslag 2 om den russiske henstilling - der er et ndringsforslag fra Den Socialdemokratiske Gruppe - slette henvisningen til at udstte vedtagelsen af den flles strategi over for Rusland og erstatte den med en efter min mening velbegrundet erklring om , hvad en sdan henstilling skal indeholde .
Jeg vil gerne gre det helt klart over for Parlamentet , at jeg er godt tilfreds med min betnkning med forslag til en henstilling til Rdet , da jeg er overbevist om , at den vil blive ndret i morgen .
<P>
Nu hvor jeg atter str op , vil jeg gerne takke mine kolleger for deres venlige bemrkninger til mig .
Jeg takker for hilsenen fra kommissren .
Kommissr van den Broek kommer fra et land med en strk parlamentarisk tradition , som han har viderefrt .
Han gjorde Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender den tjeneste at bidrage til en intelligent debat .
Det er en sdan intelligent debat , der er livsnerven for en korrekt formuleret udenrigspolitik .
Jeg hber , at Rdet vil lre af dette eksempel i forhold til det nste og alle kommende Parlamenter .
De hjtstende reprsentanter kan udmrket udgre en del af Rdets talerr , men det er en god debat mellem alle tre institutioner , der giver de bedste lfter for fremtiden .
Mange tak , hr. kommissr .
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="EN" NAME="Truscott">
Hr. formand , jeg lyttede rent faktisk til hr . Spencers indlg fra mit kontor .
Jeg vil gerne lyknske ham med den kovending , han har foretaget i lbet af forhandlingen .
Det glder mig , at hr . Spencer opretholder de fine traditioner med ideologisk inkonsekvens , som vi alt for ofte ser hos de konservative i Storbritannien .
<SPEAKER ID=161 NAME="Formanden">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=7>
Statut for Europa-Parlamentets medlemmer
<SPEAKER ID=162 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0267 / 99 ) af Rothley for Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder om Europa-Parlamentets afgrelse om udkast til statut for Europa-Parlamentets medlemmer ( 7528 / 2 / 99 - C4-0217 / 99-00 / 0823 ( COS ) ) .
<P>
Jeg giver ordet til ordfreren , hr . Rothley .
<SPEAKER ID=163 NAME="Rothley">
Hr. formand , kre kolleger , Europa-Parlamentet vedtog den 3. december med kvalificeret flertal forslaget til en statut , som var moderat og afbalanceret , indlysende fornuftig , enkel og anvendelig og som bestemt ogs havde en vis intellektuel charme .
Med kvalificeret flertal !
Vi har endnu ikke modtaget noget svar fra Rdet p dette forslag .
Rdet kan sige ja eller nej . Men hvis det siger nej , skal det begrunde det , s vi kan kontrollere , om Rdets begrundelse er retmssig .
I stedet har Rdet fremsat sit eget forslag , som ikke kan vre tilfredsstillende for Parlamentet !
<P>
Det har f.eks. cementeret uligheden for al fremtid ved at bestemme , at medlemsstaterne skal have ret til at plgge medlemmernes indkomst en national skat .
Denne mulighed har indtil videre de tre skandinaviske medlemsstater og Det Forenede Kongerige benyttet sig af . Frankrig flger muligvis efter .
Dermed er emnet i vrigt muligvis taget af dagsordenen for det tyske formandskabs vedkommende , for det kan det ikke acceptere .
<P>
Nu er der ikke kun Rdets modforslag , der er ogs bestrbelser her i Parlamentet p at vedtage en anden tekst i morgen . Der kommer nok et forslag fra Den Liberale Gruppe .
Hvor politisk tbelig skal man mon vre , for at ndre en tekst , som Parlamentet har vedtaget med kvalificeret flertal , fr vi har forhandlet med Rdet om denne tekst !
Muligvis vil Rdet sige : Lad os vente tre , fire mneder mere , s vedtager Parlamentet mske en ny tekst igen og tre mneder senere igen en ny tekst .
Jeg m sige , at den selvdelggende kraft her i Parlamentet er gevaldig stor - det er gevaldigt !
Med hver ny tekst svkker vi Parlamentet !
<P>
Dertil kommer en anden ting , nemlig hvad det egentlig er , De byder kollegerne . De skal stemme om deres forfatning , som skal lse eksistentielle problemer , uden at have haft en chance for at diskutere den i et udvalg , uden at grupperne overhovedet har haft en chance for at diskutere den !
Det byder I medlemmerne , at skulle stemme om sdan en tekst ?
Det er jo den rene galimatias !
<P>
Vi har , hr. kollega Wijsenbeek , diskuteret min oprindelige tekst meget udfrligt og meget grundigt her i Parlamentet , og det frte ogs til , at der til sidst var et kvalificeret flertal for den .
Det var et stort skridt fremad , og nu vil I g baglns !
Jeg ved ikke , hvad rsagerne er , men det er heller ikke s vigtigt .
Europa-Parlamentet br ikke trffe afgrelse om en forfatningstekst i en forhastet procedure .
Og Parlamentet ville gre klogt i kun at vedtage den slags , hvis der er bred konsensus om det i Parlamentet .
<P>
Der bliver i vrigt ikke nogen statut i denne uge .
Rdet ved ikke noget om forestende forhandlinger .
Hvornr skal de finde sted ?
De kommer ikke til at finde sted !
Hvordan skal de regeringer , som har gjort brug af opting out , kunne acceptere , at vi gr ind for lighed - i morgen , efter at de i dag har skrevet , at de gr brug af opting out .
Det er nonsens .
Det er ved at vre helt uhyggeligt , hvad man forventer her .
Der bliver alts ikke nogen statut i denne uge .
S enkelt er det .
<P>
Derfor tror jeg , det er mere fornuftigt , at vi flger Retsudvalgets anbefaling og siger , at vi bekrfter Parlamentets beslutning af 3. december 1998 .
Vi er naturligvis parat til at forhandle med Rdet , og forhandlingerne br vre afsluttet inden udgangen af oktober .
Statutten kan ogs trde i kraft den 1. november eller 1. december eller 1. januar .
Hvorfor ikke ?
Det er der overhovedet ikke noget problem i .
Men i dag , og hermed kommer jeg til slutningen , m vi sige klart nej til alle forsg p at ndre Parlamentets tekst af 3. december 1998 !
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=164 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">
Hr. formand , man kan anklage de europiske parlamentarikere for meget , men jeg tror ikke , at nogen kan anklage dem for at vre egennyttige , for i en debat , der handler om deres rettigheder , privilegier , interesser og immuniteter , er salen , som De kan se , nsten helt tom .
<P>
P den anden side deler jeg selvflgelig ikke min kollega og gode ven Willi Rothleys apokalyptiske synspunkt vedrrende det , der er sket med forholdet mellem Parlamentet og Rdet .
I traktatens artikel 190 , stk . 5 str der , at  Europa-Parlamentet faststter sine medlemmers statut og de almindelige betingelser for udvelsen af deres hverv efter hring af Kommissionen og med godkendelse af Rdet , der trffer afgrelse med enstemmighed  .
<P>
Jeg tror , at Rdet - og regeringerne - har vist deres gode vilje over for Parlamentet , for det frste ved at imdekomme noget , som vi troede var meget svrt , nemlig tilfjelsen af netop denne artikel i Amsterdam-traktaten , som vi fra Parlamentets side anmodede om , og som vi alle troede , at Rdet - eller regeringerne - ikke ville acceptere .
Og for det andet besvarede de meget hurtigt Parlamentets forslag desangende .
Det vil sige , at Rdet har undersgt sagen meget hurtigt og har meddelt os sit synspunkt .
<P>
Godkendelsesproceduren , som artikel 190 henviser til , er ikke proceduren for samstemmende udtalelse .
Proceduren for samstemmende udtalelse er en procedure , som anvendes til internationale traktater , for nr traktatens tekst frst er fastlagt , kan Parlamentet ikke beslutte at ndre teksten .
Det er ikke muligt for Parlamentet at stille ndringsforslag til en international traktat , og det er grunden til , at proceduren for samstemmende udtalelse findes .
<P>
Her drejer det sig om en godkendelsesprocedure .
Rdet skal enstemmigt vedtage det , som Parlamentet forbereder .
Dernst skal Parlamentet trffe den endelige afgrelse .
Men jeg tror , at det , Rdet her har gjort , er at vise sin gode vilje ved at tilbyde en alternativ tekst , som Rdet ville vre villig til at acceptere .
Det Rdet gr , er at vise os den mde , hvorp der kan opns enstemmighed hos dets medlemmer .
<P>
Det indtryk , vi har fet , er derudover , at Rdet ikke har fastlst sig fuldstndigt p sine synspunkter .
I teksten fra Rdet er der nogle forslag , som ikke er rimelige . Her mener jeg f.eks. henvisningerne til et nationalt beskatningssystem .
Det ville naturligvis vre uforeneligt med fllesskabsreglerne , hvis medlemsstaterne , via en beskatning af de europiske parlamentarikere , ville f en yderligere finansiering .
Det ville vre en form for en ekstra samhrighedsfond .
Men der er et ndringsforslag fra Den Liberale Gruppe , som mange af os parlamentarikere har tnkt os at sttte , hvori der - p baggrund at den tekst , som Rdet har tilbudt os i modsat retning - foresls en alternativ tekst , som vi mener ville kunne opn Rdets vedtagelse .
<P>
Kort sagt er det grundliggende princip her et princip , som Domstolens retspraksis har fastlagt : princippet om loyalt samarbejde mellem institutionerne .
Parlamentet stiller et forslag , som har brug for Rdets bemyndigelse , Rdet faststter betingelserne til bemyndigelsen og Parlamentet har mulighed for at overveje betingelserne og drfte dem igen .
Derfor mener jeg ikke , hr. formand , at vi skal dramatisere situationen .
Jeg tror , at stabiliteten og faststtelsen af en juridisk odning er meget vigtige emner for Parlamentet og for parlamentarikerne , og derfor burde Rdet og Parlamentet fortstte deres arbejde ad den vej og lade vre med at tnke p en konfrontation uden nogen kompromislsning .
<SPEAKER ID=165 LANGUAGE="ES" NAME="Palacio Vallelersundi">
Hr. formand , Parlamentet og Rdet er enige .
Vi nsker en ensartet ordning for de europiske parlamentarikere , vi nsker den snart og vi nsker , at den skal vre rigtig . Og det er her , med ordet  rigtig  , at vi er uenige p nogle punkter , som - og her er jeg enig i hr .
Medina Ortegas ord - jeg ikke er i tvivl om vil blive lst hurtigt .
<P>
For det frste vil jeg gre det helt klart , at hvis der er noget , som for indevrende ikke diskuteres i dette Parlament , s er det parlamentarikernes grundln , hvilket er det , der har holdt den offentlige opinion i uvished .
Her er Parlamentet og Rdet enige .
<P>
Det vi ikke er s enige om er traktatens fortolkning , det vil sige forstelsen af den europiske retsorden .
Jeg vil komme med nogle eksempler : For det frste kan en ordning , der er forskellig for parlamentarikere af forskellig national oprindelse , ikke accepteres .
Og det skyldes , at dette Parlament - og det m man vide , og denne statut tager ogs hensyn dertil - ikke lngere er den forsamling uden befjelser , hvortil de nationale parlamenter sendte nogle reprsentanter .
Parlamentet har i flere r reprsenteret de europiske borgere , og derfor vil vi nu have en ensartet statut , som afspejler denne virkelighed , og det sikrer traktaten os ogs .
<P>
Hr . Medina har talt om traktaternes retsorden .
Fint , forbeholdet er et typisk lige p og hrdt instrument , der bruges i offentlig og international ret .
Og forbeholdet er netop det juridiske instrument , som Rdet har valgt til at gennemtvinge denne tilbagegang i fllesskabsprocessen , denne skelnen og diskriminering mellem de europiske parlamentarikere .
Vi er dybt uenige i den valgte metode , og hvis man absolut skulle anvende denne metode - for vi bliver selvflgelig ndt til at blive enige i sidste ende - s skal den begrnses tidsmssigt , og dette skal s afspejles i nogle overgangsbestemmelser , der er fuldstndigt tidsbegrnsede .
Kun sledes kan vi n frem til en lsning , for jeg tror , at dette er det vigtigste punkt .
Det er indlysende , at vi nsker en statut , men ikke p bekostning af selve statuttens essens , hvilket er parlamentarikernes ligestilling .
<P>
Hr. formand , vi skal ogs forsvare Parlamentets privilegier , og det handler ikke om at forsvare dem mod nogen , men til fordel for alle , og det er fordi den institutionelle ligevgt , som traktaten nsker , er den som den nu engang er .
Nr traktaten nu faststter en mekanisme , som er helt atypisk sdan at forst , at det er Parlamentet , der har ansvaret for tekstens udformning , medens det tilfalder Rdet at vedtage den , s lad os ikke ogs tvinge en ndring af denne ligevgt ind ad bagdren .
Lad os nu forst hinanden og fre en dialog , og lad os hurtigst muligt n frem til en aftale .
Men alle skal vre opmrksomme p , hvilken rolle de enkelte spiller i henhold til traktaten .
<P>
Det er ikke det eneste problem , vi har .
Vi str over for en situation , der er uacceptabel for s vidt angr udviklingsformen af parlamentarikerens funktion i s konkrete og s tydelige emner som pensionsordningen , hvilket hverken er logisk eller tilladeligt , og i s konkrete og s tydelige emner som Parlamentets privilegier .

Det er ikke noget mindrerigt Parlament og statutten skal derfor give det en manvremargen - dt er fornuften med struktureringen i grundteksten og bilagene - for at kunne udfre og etablere gennemfrelsesbestemmelserne i denne statut med en anderledes ordning end den , der er etableret i henhold til artikel 190.5 , som er s tung , og som krver Rdets enstemmighed .
Der findes mekanismer , som virkelig grnser til mangel p fornuft og proportionalitet , og derfor er det ndvendigt med en strre fleksibilitet for at ndre bestemte punkter og tilpasse dem virkeligheden .
<P>
Hr. formand , jeg er sikker p , at vi vil n frem til en hurtig lsning og her - og nu skal jeg nok slutte - hvor jeg p vegne af Det Europiske Folkepartis Gruppe har taget ordet for sidste gang i denne valgperiode for at komme med en replik til hr .
Rothley , mindes jeg en smuk tale fra den stiftende spanske parlamentarisme fra forfatningen af 1812 , hvor en parlamentariker sagde til en anden - og jeg tror , hr .
Rothley , at De fortjener det - at han var begejstret og fast i forsvaret af argumenterne og loyal over for sin modstander .
Hr . Rothley , mange tak for Deres arbejde med denne betnkning og med alle de betnkninger , hvor De har haft ansvaret for at vre dette Parlaments ordfrer .
<SPEAKER ID=166 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Hr. formand , jeg m sige , at Rothley har vret konsekvent .
Han har hele tiden nsket at standse forhandlingen .
Hvis ikke Den Liberale Gruppe havde presset p for at f en hurtig behandling i det juridiske udvalg , s havde vi ikke fet en betnkning den 3. december .
Det troede Rothley ikke .
Hvis ikke vi havde presset p under samtalerne i medlemsstaternes hovedstder for at f en hurtig behandling i Rdet , s tror jeg ikke , at vi havde fet det .
Men Rothley har vret konsekvent .
<P>
Jeg er helt sikker p , at hvis vi ikke trffer en beslutning nu , s udskydes reformen , og vi opnr ikke det , som vi ville , nemlig at f fjernet uklarhederne med medlemmernes godtgrelser , inden vi gr til valg i juni .
<P>
Det skrer dybt i mit juristhjerte , at s mange bruger juraen som et vrn mod noget , som de ikke vil tage fat p , og som de ikke vil g til sagens kerne med .
Vi har et gammelt udtryk : Mlet helliger midlerne .
<P>
Jeg finder det underligt , at man gang p gang har forhandlet med Rdet , og det s pludselig lyder , at det ikke gr an at ndre p Parlamentets standpunkt .
Det er ikke logisk . Det er uacceptabelt .
Vi i Den Liberale Gruppe har vret villige til i det store og hele at acceptere Rdets standpunkt .
Jeg mener , at det ville give os en unik legitimitet .
I modstning til mange andre parlamenter ville vi have regler om vores lnninger , som er udarbejdet i samarbejde med et andet demokratisk organ .
Vi ville kunne forene de bedste af medlemsstaternes traditioner .
<P>
Det er vigtigt , at vi nu fr et system med klare regler for , hvad der er acceptabelt , hvad angr udgifter , og vi skal have strre benhed i hndteringen af midlerne .
<P>
Det er sandt , at Den Liberale Gruppe er den frste , der har indsendt ndringsforslag , der sigter mod at finde et kompromis , og som jeg hber kan vedtages af plenarforsamlingen i morgen og sidenhen accepteres af Rdet .
De fleste punkter i ndringsforslaget er ting , der allerede er godkendt af Parlamentet .
Jeg vil afslutningsvis stille et sprgsml til ordfreren : Hvad er det i vores kompromisforslag , som ordfreren ikke kan godkende ?
<SPEAKER ID=167 LANGUAGE="ES" NAME="Sierra Gonzlez">
Hr. formand , man kan ikke tale om medlemmernes statut og om hvad dette betyder i dag uden at skulle bestrbe sig p at tilbageholde en vis portion vrede p grund af de omstndigheder , hvorunder debatten har udviklet sig under pres fra beskyldninger fra nogle medier , hvilket har provokeret en vis forvridning i debatten .
<P>
Alle disse betingelser har , som alle ved , skabt en undvendig anspndthed , som ikke har vret til gavn for det ml , man sger at n : en statut hvori der etableres en ensartet juridisk ordning for alle parlamentarikere .
<P>
Vi befinder os nu i en situation , hvor alle de ekstreme holdninger , som har haft negativ indflydelse p betnkningens diskussionsproces , er betydeligt forstrket p grund af det kommende valg .
Men p trods heraf br vi tage hensyn til to punkter .
Det frste er rent formelt : Rdet har overtrdt traktatens artikel 190 , stk . 5 , som ordfreren har sagt .
Det andet er , at statutten br vedtages i denne valgperiode .
Og vedtage den , sledes at man sger et samarbejde mellem begge institutioner , Parlamentet og Rdet .
Det er rigtigt , at det er uacceptabelt , at Rdet forelgger Parlamentet et forslag til godkendelse .
En sdan opfrsel svkker Parlamentets uafhngighed .
Men det er ndvendigt at finde frem til en samarbejdsmetode mellem Parlamentet og Rdet og vedtage statutten .
<P>
Det forekommer ikke fornuftigt at afvise Rdets forslag kategorisk , hvis man nsker , at statutten skal g videre med de fastsatte frister .
Men selvom jeg substans- og formsmssigt er enig i den kritik , som ordfreren giver udtryk for , gr jeg ind for et hurtigt samarbejde og for en forhandling mellem Parlamentet og Rdet , som gr det muligt at afslutte arbejdet med statutten og vedtage den .
<SPEAKER ID=168 LANGUAGE="NL" NAME="Lagendijk">
Hr. formand , Rdet har udarbejdet sit eget forslag , og derfor truer Europa-Parlamentet nu med at lave en masse postyr .
Hvorfor ?
Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder har f.eks. erklret , at det slet ikke er tilladt Rdet at fremstte sit eget forslag , og at Rdet kun har lov at sttte Parlamentets forslag .
Men hvordan kan det s lade sig gre , sprger jeg hr . Rothley , at De i tre mneder har forhandlet med det samme Rd , nr De vidste , at det kunne forudsiges , at Rdet , som skal n frem til en enstemmig beslutning , netop vil komme med ndringer .
Jeg synes , at det er et overordentligt svagt argument .
<P>
Den rde trd hos modstanderne er egentlig en opfordring til Parlamentet om at trodse Rdet og ikke lade det trde p os .
De kender min gruppe .
Det gr vi for det meste ind for , men ikke nu , ikke p dette punkt .
Hvad vi risikerer , er , at Parlamentet stirrer sig blind p proceduremssige fejl og gennemfrelsesproblemer p nogle omrder .
Indrmmet , disse problemer er der .
Men at sttte Rothley-betnkningen nu betyder , at Europa-Parlamentet viser sig som et nrtagende parlament med kortsynede visioner .
Der er ikke nogen lsning , som alle vil vre 100 % tilfredse med , men lidt er bedre end ingenting .
Det betyder at give og tage .
Det er min gruppe villig til .
Sammen med Den Liberale Gruppe har vi stillet et ndringsforslag , som er en tilpasning af Rdets forslag .
Der er elementer deri , som jeg rligt talt - og det glder for flertallet i min gruppe - ikke er enig i .
Men vi gr i hj grad ind for at gre alt , virkelig alt , for i denne uge at n frem til en lsning og vedtage en statut .
<P>
Hvis det ikke lykkes , hvis der ikke kommer en statut i denne uge eller p kort sigt , s nsker jeg alle kolleger alt muligt held og lykke i konfrontationen med offentligheden , som med rette vil tvivle , om der i Europa-Parlamentet stadig er nogen med nogen form for ansvarsflelse .
<SPEAKER ID=169 LANGUAGE="IT" NAME="Dell'Alba">
Hr. formand , rede kolleger , i mit land bruger man udtrykket  de tog ud for at spille , men spillede fallit  .
Det er , hvad der skete med Europa-Parlamentet , da det overlod sprgsmlet til vores kollega Rothley , hvis intellektuelle rlighed jeg ikke stter sprgsmlstegn ved . Som han godt er klar over , stter jeg dog kraftigt sprgsmlstegn ved den strategi , han har fulgt .
<P>
Vi nskede at give vores mening til kende , og i stedet skal vi nu tage hensyn til Rdet , som p 48 timer naturligvis prsenterer os for sin version og for den mde , som Rdet nsker at behandle parlamentsmedlemmerne p , ogs med hensyn til godtgrelser , rejseudgifter osv .
Om kort tid beslutter Rdet mske ogs , hvor mange penge vi har ret til , om vi skal skrive under eller ej samt p hvilket plan .
Alt dette er takken for at have valgt denne selvmordsstrategi - og jeg gentager selvmordsstrategi - hvor vi accepterer Rdets tankegang .
<P>
Vi skulle have krvet vores ret til en statut - det var det , der skulle have vret vores strategi !
- nemlig en statut med stort S , der omfatter uforeneligheder samt parlamentsmedlemmets rettigheder og status , men ikke vores finansregulativ , som er et internt sprgsml .
Vi valgte en anden strategi . Vi besluttede nemlig at flge Rothleys linje , og i dag str vi s her med den samme Rothley , som beklager , at det her er uacceptabelt .
<P>
Nu er skaden dog sket , og s klemmer Rdet os selvflgelig fast endnu en gang .
Og vi alle sammen , lige fra De Grnne til De Liberale og alle de andre , som er bekymrende over tre avisartikler , vil i morgen blive tvunget til at godkende Rdets tekst .
Jeg hber , at det ikke bliver tilfldet . Jeg hber , kre kolleger , at vi p trods af vores store nske om at f en statut i morgen gentager , hvad vi sagde den 3. december .
Jeg kan ikke se , hvorfor det , der var i orden den 3. december , hvor man slog nogle af disse principper fast , ikke skulle kunne vedtages i morgen .
<P>
S lad os bare g til afstemning , men lad os give teksten om parlamentsmedlemmernes statut et ordentligt indhold , ellers fr vi den aldrig mere .
<SPEAKER ID=170 NAME="Bonde">
Hr. formand , p mdet i Formandskonferencen i eftermiddag blev vi enige om at prve at lgge afstemningen sdan til rette , at der kommer en klar afstemning , der viser , hvem der vil rydde op , og hvem der ikke vil rydde op .
Og generalsekretrerne mdes i morgen tidlig for at lgge afstemningerne til rette .
<P>
Mit udgangspunkt i Nationernes Europa er , at vi vil stemme for Ministerrdets forslag til statut , selvom vi principielt er meget strke modstandere af at gre medlemmerne i Parlamentet til EU-tjenestemnd .
En flles statut gr os til EU ' s reprsentanter i medlemslandene i stedet for landenes reprsentanter i EU .
Vi vil helt principielt aflnnes som medlemmerne i de nationale parlamenter og betale skat som de borgere , der stemmer p os .
Nr vi alligevel kan stemme for Rdets forslag , er det fordi flertallet her i Parlamentet jo i praksis vil fortstte med at hve 1.000 euro for en rejse til f.eks. 400 euro , og vi vil prioritere oprydningen i rejsegodtgrelserne fr vores principielle modstand mod flles ln- og ansttelsesvilkr , og vi lgger her srlig vgt p , at der skal vre mulighed for at beskatte EU-lnnen nationalt .
<P>
Efter omstndighederne er det et godt forslag , Rdet er net frem til , og vi anbefaler Rdet at n frem til tilsvarende regler for ansttelse af den nye Kommission og nye tjenestemnd i institutionerne .
Modargumentet om , at der skal vre lige ln for lige arbejde er ikke muligt i internationalt samarbejde .
S skulle Rdets medlemmer jo have samme ln , og medlemmer p EU-landenes ambassader skulle have ens ln , og eksperter skulle have det samme , uanset om de reprsenterer landbrugsorganisationer fra et fattigt eller et rigt land .
Ligeln er et smukt princip , men landene er ikke lige endnu , og lige nu er det alts vigtigst at slippe af med Parlamentets frdseri .
<SPEAKER ID=171 LANGUAGE="NL" NAME="Vanhecke">
Hr. formand , vores kollega Rothleys betnkning gr med rette opmrksom p en rkke mangler , ufuldstndigheder og endda fejl i det udkast til statut for Europa-Parlamentets medlemmer , som Ministerrdet har forelagt os .
Jeg kan for en del flge ordfreren i denne kritik .
Det forhindrer ikke , at vi risikerer at kaste barnet ud med badevandet , hvis vi godkender denne betnkning i morgen .
Vi m jo turde sige sandheden .
Den ufuldstndige statut , som Rdet forelgger os , og som der uden tvivl stadig kan rettes p , er i hvert fald bedre , meget bedre , end den nuvrende praksis .
Det er endda netop p grund af den kendsgerning , at det aldrig er lykkedes Parlamentet selv at bringe orden i sagerne , at vi for det frste med rette kritiseres strkt af offentligheden , og for det andet , lige s berettiget , af Ministerrdet behandles som sm brn .
Det er fuldstndigt upassende nu i denne betnkning at pberbe sig subsidiaritetsprincippet for at gavne vores egen sag , mens vi aldrig anvender samme subsidiaritetsprincip , nr vores befolkningers interesse str p spil i vores medlemsstater .
<P>
Kort sagt , jeg tilslutter mig fuldstndigt hr . Fabre-Aubrespys mindretalsudtalelse , som er tilfjet i bilaget til betnkningen .
Jeg tilfjer endvidere , at jeg er imod europiseringen af vores mandat , for jeg reprsenterer i denne sal Flandern og ikke nogen slags eurosuperstat , fordi jeg er imod de dertil hrende skattefordele i denne eurostatut og sledes fortsat er tilhnger af en national skattestatut , som beskatter os lige s hrdt som vores vlgere .
Det skulle bare mangle .
Jeg vil , medmindre der foretages en eventuel omfattende og fundamental ndring gennem ndringsforslag , i morgen principielt afvise denne betnkning af Rothley .
<SPEAKER ID=172 LANGUAGE="IT" NAME="Barzanti">
Hr. formand , teksten , som er udarbejdet af Rdet , er efter min mening uacceptabel , hvilket der hovedsageligt er fire rsager til .
Det er for det frste , fordi den krnker og mindsker Parlamentets autonomi netop p et tidspunkt , hvor Amsterdam-traktaten giver Parlamentet hovedrollen - selvflgelig i forbindelse med en korrekt interinstitutionel aftale , som Kommissionen og Rdet til fulde deltager i - nr det glder om at fastlgge statutten for dets medlemmer , sammen med nogle klare regler for de materielle betingelser for medlemmernes udfrelse af deres arbejde .
Vi har her ikke at gre med et samarbejde - sdan som der str i traktaten - eller med en kommentar , men derimod med en ny sammenfattende tekst , som vi bliver bedt om at tage eller lade vre .
<P>
Det er for det andet , fordi man i teksten ikke nr den fundamentale mlstning om ligebehandling gennem en reel ligeln . Kriteriet om en eventuel europisk og national dobbeltbeskatning er uhyrligt .
<P>
Det er for det tredje , fordi man i teksten fastlgger en rkke tal p en unuanceret mde i stedet for at anvende nogle retfrdige , fleksible og dynamiske kriterier , og dette gr isr alvorligt ud over de kommende parlamentsmedlemmer .
<P>
Og det er for det fjerde , fordi man i teksten fastlgger administrationsbetingelserne ned til mindste detalje - selv sekretariatsudgifterne - hvilket giver teksten karakter af at vre et njeregnende og irriterende bureaukratisk reglement , der sledes bryder ind i et typisk kompetenceomrde for bestemmelser , som vores Parlament burde udarbejde via sine interne selvstyreorganer .
<P>
Jeg er derfor enig med Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder i , at det skal fortstte med en konstruktiv undersgelse og hurtigt n frem til en tekst , der er tilfredsstillende for alle .
<P>
rede kolleger , vi er flles om de mlstninger , som vi nsker at n .
Det ville derfor vre absurd at vedtage en statut - i form af en mirakuls ndring - som ikke er blevet drftet tilstrkkeligt , og som ikke er blevet uddybet tilstrkkeligt .
<P>
Jeg vil gerne minde om , at der sammen med statutten er nogle andre meget vigtige sprgsml p dagsordenen .
Der er f.eks. sprgsmlet om uforenelighed og manglende valgbarhed , begrnsningen af antallet af mandater , reduktionen af parlamentsmedlemmernes antal og den reelle overvindelse af interessekonflikter .
Det er af afgrende vigtighed , at vi bekmper den skjulte lobbyisme og den tiltagende professionalisering , der i stadig strre grad forvansker den demokratiske reprsentation .
Max Weber skrev for mange r siden i en klassisk tekst , at ogs selvstndige personer generelt nsker at leve for politikken . Og han understregede , at der i modsat fald kun ville vre lnnede partiembedsmnd og reprsentanter for interesser tilbage i parlamenterne .
<P>
Jeg hber , at vi alle - uanset , hvordan vi stemmer - vil skatte vores egen vrdighed hjt og med stolthed vre klar over , at en statut er god og nyttig , hvis den giver hver enkelt reprsentant for folket en reel uafhngighed og frihed .
<SPEAKER ID=173 LANGUAGE="DE" NAME="Lehne">
Hr. formand , mine damer og herrer , det , som Rdet har forelagt os , er efter min mening en dobbelt fordrejning af indholdet i Amsterdam-traktaten . Artikel 190 , stk .
5 , siger glasklart og entydigt : Parlamentet vedtager en statut , og Rdet godkender den .
Hvis man havde ment , at det skulle vre en flles beslutningsprocedure i henhold til artikel 189 , litra b , s ville Amsterdam-traktatens fdre have skrevet i teksten : Procedure i henhold til artikel 189 , litra b .
Men det gjorde de ikke .
De sagde udtrykkeligt og af gode grunde : procedure i henhold til artikel 190 , stk . 5 , hvor Parlamentet alts vedtager en konkret tekst , og Rdet godkender den .
<P>
Det , Rdet har gjort , er imidlertid , at det har forelagt os en helt ny tekst .
Det eneste i denne tekst , der er identisk , er artikel 1 , stk .
1. Resten af de 14 sider er anderledes .
Det kan man selv med den allerbedste vilje ikke betragte som en godkendelsesprocedure .
Hertil kommer , at Rdet har overtrdt traktatens nd og mening i dobbelt forstand , fordi det nemlig i strid med traktatens hensigt om at tilvejebringe ligebehandling for de europiske medlemmer s at sige genopretter denne ulighed ad bagdren ved at indfre en srskat for at tilpasse de europiske medlemmers indkomster til de nationale diter .
Det er en dobbelt overtrdelse af traktatens bestemmelser .
Alene det har for mig den konsekvens , at man bestemt ikke kan stemme for Rdets forslag .
<P>
I vrigt mener jeg ikke , man kan byde en frit valgt medlem , et frit valgt Parlament s at sige at skulle behandles som en ansat af Rdet og skulle indg i overenskomstforhandlinger med Rdet .
Dette er s meget mere uacceptabelt , som vi p mdet i december , hvor vi traf beslutning om det , vedtog et meget afbalanceret og moderat papir . Diterne til de europiske parlamentsmedlemmer ligger i henhold til dette papir fremover under diterne i de tre folkerigeste medlemsstater i Den Europiske Union .
For tyskerne betyder det i praksis , at man giver afkald p DEM 1.500 om mneden , for nu at sige det helt klart .
Det synes jeg er meget afbalanceret .
<P>
I vrigt er mange af de bestemmelser , som str i Rdets forslag , ikke anvendelige og ubrugelige .
Lad mig sige det lige ud - jeg vil ikke g i detaljer af hensyn til tiden - nogle af dem , isr med hensyn til sygeforsikring og beregning af pension , opfatter jeg som ligefrem ondsindede , for at sige det klart .
Den tekst , som De Liberale har fremlagt som forslag , er efter min mening uantagelig allerede af den grund , at den ndrer en hel tekst og dermed ikke er i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 125 .
<P>
Den 1. maj trdte Amsterdam-traktaten i kraft . Dermed har Parlamentet fet vsentlig flere rettigheder .
Hvis vi vedtog dette forslag fra Rdet og De Liberales forslag og ikke det papir , som er udarbejdet i Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder under ledelse af hr . Rothley , s ville vi selv afgive magt igen p et afgrende punkt , som vedrrer os selv .
Jeg kan ikke forestille mig , at Parlamentet vil gre det i morgen under afstemningen .
Derfor sttter vi betnkningen af Rothley .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=174 NAME="Haarder">
Hr. formand , jeg vil sige til bde ordfreren og til Ministerrdet : Forlig jer nu , I skabhalse !
Det er nu eller aldrig !
Enten vedtager vi en justeret udgave af Rdets forslag , eller ogs skal vi vle og bvle om dette i 5 r endnu .
Det er ikke til at holde ud at tnke p !
Det delgger Parlamentets rygte , og det delgger vores arbejdsglde .
<P>
Til mine protesterende kolleger i de store grupper vil jeg sige : Nu har I sinket dette lnge nok med alle jeres forklaringer og juridiske spidsfindigheder , som jeg har siddet i hele to udvalg og lyttet til .
Prv nu at vre lidt konstruktive !
Til Ministerrdet vil jeg sige : Hold nu op med at hugge pinde om smting .
Det forslag , Ministerrdet fremsatte , bar i alt for hj grad prg af , at de ville  gre det bedre  .
Vi liberale kan godt acceptere Rdets forslag , men vi foreslr nogle justeringer , for at vi kan f flertal for det her i Parlamentet .
Gr det galt alligevel , s m vlgerne flde dom i juni .
<P>
Til slut vil jeg trods alt takke ordfreren , Willi Rothley , for , at han gik ind p mit forslag om at tillade lande med hj indkomstskat at lgge en tillgsskat oven i EU-skatten .
Jeg ville nske , at han havde vist samme omhu og fleksibilitet , nr det glder de nsker , som andre lande har haft .
<SPEAKER ID=175 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro">
Hr. formand , hvor vi skulle vre ved afslutningen af en proces , befinder Parlamentet sig i en blindgyde . Det skyldes , at man har bekymret sig mere om massemediernes pression end om komme hen imod en strre benhed uafhngigt af pression udefra , en pression , der ikke altid er lige rimelig .
<P>
For vores vedkommende har vi tidligt gjort vores stilling klar .
Efter en bred intern debat , i april 1997 , udtalte vi os p en pressekonference om behovet for en reform af vederlagene , og hvor vi gik ind for en samlet ordning , der kan sikre maksimal benhed og en strre kontrol af alle typer udgifter , sledes at rejsegodtgrelserne ikke skal tjene som kompensation for noget som helst andet , men at kun de rejser , der faktisk finder sted , skal betales og dt til den pris , som de faktisk koster , idet der skal tages hjde for afstand og tid gennem en ny og passende ditskala .
Europa-Parlamentets medlemmer skal ikke oppebre samme vederlag , men dette skal sttes i forhold til lnniveauet i den medlemsstat , hvor deres vlgere befinder sig .
Disse store linjer er blevet fremfrt af Miranda i Pry-gruppen og af mig selv i Martin-gruppen , hvor vi har deltaget i bedste samarbejdsnd , og hvor vi har kunnet se om ikke alle , s dog nogle af vores forslag blive vel modtaget .
Og s er vi havnet i denne situation . Rdets udkast er et kompromis , der p den ene side fremfrer uacceptable grundholdninger og p den anden side gr ned i irrelevante , selvmodsigende og ogs uacceptable detaljer .
<P>
Men hvad er s lsningen ?
Hvis Parlamentet her lige fr valget ikke accepterer Rdets forslag , vil det ikke skorte p dem , der vil sige , at Parlamentets medlemmer har forkastet en mjsommeligt udarbejdet statut , der skulle hve den moralske standard . Men hvis det accepterer det , vil andre , og smnd ogs de samme , sige , at Parlementets medlemmer har vedtaget en statut , som giver dem omfattende goder .
Som vi siger p portugisisk , bliver vi anholdt bde for at have hund og for ikke at have det !
<P>
Ud over at vre et skridt i fderalistisk retning , med enhedsln , EU-skat , omskabelse af Parlamentets medlemmer til funktionrer og andre ansatte i Fllesskaberne og pensionsordning , vil jeg som kvstor sige , at Rdets forslag er ganske forskrkkeligt .
Hvis det skulle blive til virkelighed iflge den foreliggende tekst , ender vi i det bedragerisk kontrollerende bureaukratis rige , sdan som artikel 9 , stk .
6 , er et nsten karikeret eksempel p .
<P>
Vi kan kun beklage , at vi er havnet i denne situation , og vi vil , som vi i alle tilflde ville gre , stemme i overensstemmelse med den stilling , som vi allerede har taget i denne sag .
<SPEAKER ID=176 LANGUAGE="NL" NAME="van Dam">
Hr. formand , er Parlamentet rede til ogs at feje for sin egen dr ?
I december var der et flertal for det , og med det resultat er Rdet ihrdigt get i gang .
Det vil ikke sige , at jeg modtager Rdets forslag med bne arme .
At slette valgmuligheden for engangsbelb for genvalgte medlemmer gavner ganske vist tydeligheden , men det skader samtidig opbakningen alvorligt .
<P>
Eventuel national beskatning oven p den europiske beskatning er en logisk flge af subsidiaritet .
Denne europiske beskatning p indtil 40 % udelukker for vrigt fradrag ssom renter af ln i fast ejendom .
<P>
Gennemsnittet for de nuvrende 15 medlemsstater er et samfundsmssigt acceptabelt vederlag .
At mange europiske tjenestemnd tjener mere , giver frst og fremmest anledning til at revidere tjenestemndenes lnskalaer .
Desvrre er ventepengeordningen spartansk .
Efter f.eks. to fulde mandatperioder er det 10 mneder senere slut med indkomsten .
Medlemsstaterne er ansvarlige for en ordentlig overgangsgodtgrelse .
<P>
Konkluderende vil jeg sige , at tvivlen skal komme Rdets forslag til gode .
Parlamentet ville vise sig fra sin drligste side , hvis det forkaster denne chance for et ansvarligt godtgrelsessystem .
<SPEAKER ID=177 LANGUAGE="DE" NAME="Gebhardt">
Hr. formand , jeg taler p egne vegne , ligesom min kollega Medina Ortega , for vi fastlgger frst vores gruppeholdning i aften .
Jeg vil ikke opholde mig ved detaljer , som vi alligevel skal tale om til sin tid .
I dag handler det om det principielle .
Det handler om Europa-Parlamentet og om selvforstelsen hos det eneste organ i Den Europiske Union , som er legitimeret af frie , direkte valg .
Medlemmerne i Parlamentet er kun underlagt deres samvittighed og Europas befolkningers vilje .
Vi har ikke brug for nogen formynder . Ikke i form af gruppeformnd , ikke i form af en formandskonference og slet ikke i form af Rdet .
<P>
For menneskene i Europa er der langt vigtigere problemer end en medlemsstatut .
For at vi som Parlament skal kunne lse de virkelig store problemer , m vi ikke lade os gre til nikkedukker i en lille ting som statutten .
Det er netop , hvad Rdet forsger .
Det opfylder simpelthen ikke sine forpligtelser i henhold til traktaten og negligerer den beslutning , der blev taget her i Parlamentet med overvldende flertal den 3. december 1998 .
I stedet fr vi et virvar af detailreguleringer , som er ufuldstndige , selvmodsigende , dilettantiske og hjst farlige for demokratiet .
Det gr jeg med stor bekymring opmrksom p .
<P>
Vi m ikke lade os lgge i lnker via konomisk afhngighed , s vores mandat bliver et bundet mandat .
Hvis det ikke lykkes os at bevare beslutningsfriheden for hvert enkelt medlem af Europa-Parlamentet , m vi heller ikke pst , at vi kan gennemfre noget for borgerne i Europa .
<P>
Lad os derfor fortstte ad den rigtige vej , som vores ordfrer Willy Rothley har vist , og som Parlamentet allerede har vedtaget .
Kun p den mde kan vi fortsat se vlgerne i jnene og fortsat hbe p deres tillid .
<SPEAKER ID=178 LANGUAGE="NL" NAME="Wijsenbeek">
Hr. formand , jeg er ikke enig med hr . Rothley , for for det frste er det absolut ikke rigtigt - og det ved han ogs - at sige , at vi ogs kan vedtage en statut i oktober eller november .
Det haster .
Hverken han eller jeg hrer til dem , men Parlamentet gr vlgerne i mde , og s kan man simpelthen ikke tillade sig at sige : h , en statut , som der har vret s meget postyr om , lad den bare blive liggende lidt , vlgerne vil nok have tillid til os .
<P>
Hr . Rothley har ikke ret , nr han siger : Der er ikke mere at forhandle om i denne uge .
Han ved udmrket , at COREPER trder sammen igen i morgen .
Hvis vi ikke griber chancen nu for at ophve en illegal situation , som er i strid med traktatens artikel 6 , hvor diskriminering p grundlag af nationalitet , som vi selv har opretholdt her i revis , s sker det ikke mere , men vi kan gre det p en rimelig mde og i samrd med Rdet .
Derfor har Den Liberale Gruppe p grundlag af hr . Rothleys forslag , i visse henseender tilpasset efter Rdets forslag , her fremlagt et forslag , og jeg hber , at vi fr flertal for det i morgen .
<SPEAKER ID=179 LANGUAGE="NL" NAME="De Coene">
Hr. formand , hr. ordfrer , kre kolleger , jeg ville gerne tro p ordfreren , hvis ikke nogle af hans tilhngere var mistnkelige .
For der er n ting , som jeg har lagt mrke til , og det er , hr. ordfrer , at der var nogle mennesker , som , da vi stemte om Deres tekst - og det var en god betnkning - fuldstndigt var imod Deres tekst .
I dag er de tilhngere af , at den udsttes p ubestemt tid .
Jeg synes sledes ikke , at vi skal vre naive , hvad det angr .
<P>
Det kan godt vre , at Deres juridisk-tekniske motivering er rigtig , men jeg har indtryk af , at det for nogle af Deres tilhngere er en skjult dagsorden , og at de egentlig ikke vil have , at der rres ved en rkke af disse privilegier . For man bruger da meget mrkelige argumenter .
Man siger , at hvad Rdet foreslr , skaber ulighed .
Lad os vre rlige , i dag er der ogs ulighed .
I dag er der nogle parlamentsmedlemmer , som tjener fire gange s meget eller fire gange s lidt som andre .
Selv i vores tekst fra Europa-Parlamentet var der ogs uligheder , for vi udarbejdede en overgangsordning , hvad lnnen angr for en valgperiode , og vi udarbejdede det samme med hensyn til tillgspensionen .
Ogs der havde man to systemer .
Sprgsmlet er sledes : Er det , som Rdet gr , et rimeligt grundlag for at forhandle p kort sigt og opn en aftale endnu inden den nye valgperiode , eller er det det ikke ?
<P>
Der er inden for Den Socialdemokratiske Gruppe nogle , som mener , at dette er et rimeligt grundlag for at forhandle , og at vi skal gre det . Ikke kun p grund af medierne , ikke kun p grund af den offentlige mening , men for at bringe orden i vores egne sager og for at bevise , nr vi alligevel taler p vegne af disse befolkninger i Europa , p vegne af disse demokratiske vlgere , at vi fler en smule samhrighed med almindelige mennesker , og at vi stopper en rkke metoder hurtigst muligt .
<SPEAKER ID=180 LANGUAGE="FI" NAME="Myller">
Hr. formand , jeg synes , det er ndvendigt i dag at lgge stor vgt p , at Europa-Parlamentet skal have en flles statut , og det skal ske i denne uge .
Sprgsmlet kan ikke udskydes yderligere .
Vi m desvrre konstatere , at Rdet forhalede forhandlingen af denne sag .
Parlamentet godkendte sagen allerede for et halvt r siden , og den kritik , som der er fremfrt her , at Parlamentet har haft for lidt tid til at stte sig ind i Rdets forslag , er p en mde berettiget .
Men det er vigtigt , at statutten bliver godkendt fr det nye Parlament pbegynder sin mandatsperiode .
<P>
Der skal forhandles med Ministerrdet , og jeg er enig med det om , at det kan betale sig at fre disse forhandlinger og strbe efter et resultat og redegre ogs for de , mske sm , detaljer , som fremkommer som problemer .
Denne aftale skal imidlertid indeholde en flles ln og en mulighed for en national beskatning , sledes at den ekstra skat kommer alle medlemsstater til gode .
Vi skal ogs opgive faste belb for rejseomkostninger og holde os til refusion efter faktiske omkostninger , men sledes at refusionerne ogs inkluderer rejserne i hjemlandet .
Jeg mener , at dette ogs er et sprgsml om retfrdighed .
Medlemmerne af Parlamentet skal ogs med hensyn til omkostnings- og kontorrefusioner vre parate til den form , som er foreslet af Ministerrdet , s det er muligt at kontrollere , at midlerne er anvendt som aftalt .
<P>
Jeg vil under ingen omstndigheder acceptere udgangspunktet , som Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder har , fordi det kun vil betyde en udskydning af sagen langt ind i fremtiden .
Vi skal finde en lsning nu .
<SPEAKER ID=181 NAME="Oreja">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg har med stor interesse fulgt den debat , der har fundet sted her i eftermiddag , og jeg skal begrnse mig til at understrege , hvor vigtigt det er , at man hurtigst muligt nr frem til en aftale om medlemmernes statut .
<P>
Som De ved , har vi deltaget i de uofficielle procedurer , som Det Europiske Rd i Wien vedtog i december mned .
I marts afgav vi den forelbige udtalelse , som krver anvendelse af traktatens artikel 190 , stk . 5 .
Det er en udtalelse , som Kommissionen officielt har bekrftet og sendt til dette Parlament i det jeblik , traktaten er trdt i kraft .
<P>
Vi forstr godt , at den politiske ndvendighed kan gre nogle undtagelser eller en overgangsordning uundgelig .
I aftalens interesse mener vi , at det kan accepteres , nr blot sdanne undtagelser s vidt muligt begrnses og betyder et skridt mod udarbejdelsen af en ensartet statut og frem for alt , at de bruges til hurtigst muligt at etablere en ordning for ligeln for alle Europa-Parlamentets medlemmer .
<P>
Det , vi har vret imod , er en lsning , som betyder en revision af protokollen om De Europiske Fllesskabers privilegier og immuniteter .
Dette sprgsml har man taget hensyn til .
Vi har ligeledes bestrbt os p at garantere , at man i de finansielle overslag er opmrksom p de omkostninger , som anvendelsen af statutten medfrer for fllesskabsbudgettet .
Jeg tror , at man i den interinstitutionelle aftale er kommet videre i denne retning .
<P>
Vi hber , man snart nr frem til en lsning , der kan accepteres af svel Parlamentet som Rdet , selvom vi forstr , at Parlamentet br afgre , om Rdets aktuelle standpunkt kan accepteres fuldstndigt eller delvist , og vi stoler p , at man snart kan n frem til en aftale .
<P>
Jeg vil ikke afslutte uden over for hr .
Rothley at give udtryk for min respekt for Deres arbejde i lbet af disse r .
Uden at vurdere det synspunkt , De netop har ytret vedrrende det emne , vi beskftiger os med , br jeg sige , - i dag som kommissr og i gr som parlamentariker - at jeg altid , lige meget om jeg har vret enig eller uenig , har vrdsat kraften i Deres argumenter og styrken i Deres overbevisning .
<SPEAKER ID=182 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<P>
Mdet udsat kl . 19.02 og genoptaget kl .
20.00 <CHAPTER ID=8>
Meddelelse fra formanden
<SPEAKER ID=183 NAME="Formanden">
Mine damer og herrer , jeg skal frst komme med en meddelelse : Ved afstemningerne i eftermiddags bekrftede Parlamentet sine udtalelser til Kommissionens forslag .
Proceduren i forbindelse med disse forslag ndres som flge af Amsterdam-traktatens ikrafttrden .
I den forbindelse har Rdet meddelt mig , at de flgende flles holdninger , som Rdet har fastlagt vedrrende disse forslag , forbliver undrede .
Det vedrrer Agenda 2000 - Den Europiske Socialfond , Agenda 2000 - fllesskabstilskud til transeuropiske net , Agenda 2000 - Den Europiske Fond for Regionaludvikling , arbejdstagernes sikkerhed i eksplosionsfarlige atmosfrer og endelig afgifter p tunge godskretjer .
<CHAPTER ID=9>
Budget 2000 : Overslag for Europa-Parlamentet og ombudsmanden
<SPEAKER ID=184 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0227 / 99 ) af Mller for Budgetudvalget om overslag over Europa-Parlamentets og ombudsmandens indtgter og udgifter for regnskabsret 2000 .
<SPEAKER ID=185 NAME="Mller">
Fru formand , jeg vil bede Dem om at hjlpe mig .
Jeg kan overhovedet ikke se , at der er nogen til stede fra Parlamentets administration , og det , som jeg skal sige , kender kollegerne Wynn og Samland allerede tilstrkkeligt til .
Ud fra disse synspunkter er jeg egentlig overhovedet ikke parat til at tale her .
Mske kan De give mig et godt rd .
Jeg kan fremlgge min tale skriftligt , s sparer vi fem minutter , s kan De straks fortstte .
Men sdan kan man efter min mening ikke bre sig ad .
Alle sidder i grupperne og diskuterer naturligvis statutten .
Dr burde jeg ogs vre nu .
Jeg beder Dem give mig et rd om , hvordan jeg skal bre mig ad , men jeg synes , at det er under min vrdighed - det er selvflgelig ikke nogen kritik af de tilstedevrende med hensyn til at lade proceduren udspille sig sdan , som det aftegner sig her .
<SPEAKER ID=186 NAME="Formanden">
Jeg forstr det fuldt ud , og det sker desvrre meget ofte her .
Vi var netop blevet frdige i gruppen og lb derefter hurtigt herhen .
Jeg hber ogs , at medarbejderne snart kommer .
Vi vil forsge at hente dem herhen hurtigt .
Jeg vil bede Dem om ikke at nedflde deres tale p skrift , for bde hr . Wynn , hr .
Samland og andre er jo til stede her . Jeg vil gerne hre Deres tale , fru Mller , jeg vil virkelig gerne hre den .
Hold nu Deres tale .
<SPEAKER ID=187 NAME="Mller">
Jeg elsker Dem alle , men mske kunne De endnu en gang rykke for , at der er en fra Parlamentets administration til stede , for det er naturligvis hovedsageligt administrationen , jeg skal sige noget til .
Hvis min adressat mangler , er det faktisk lidt vanskeligt .
Jeg vil alts lire min tale af til fornjelse eller misfornjelse , hvordan det nu end forholder sig .
<P>
Fru formand , kre hr. kommissr , kre kolleger , i gr aftes og her til morgen diskuterede vi de reformer , som en ny Kommission m tage fat p meget hurtigt .
I den forbindelse formulerede vi foruden indholdsmssige betingelser ogs formelle betingelser , som de enkelte kommissrer og Kommissionen som kollektiv skal opfylde .
Jeg hber og er optimistisk med hensyn til , at kraften i denne debat ogs overfres til Parlamentet .
Det forelbige budgetforslag for r 2000 for Europa-Parlamentet giver anledning hertil . Den diskussion , som omfatter dette budgetforslag , vil jeg som ordfrer gerne give en kort introduktion til , forudsat at det frer til en sdan .
Jeg tror ikke , at indflydelsen fra politiske institutioner kun kommer til udtryk i lovparagraffer og i traktatartikler .
Som parlamentsmedlemmer ved vi isr , at et politisk indhold kun er s meget vrd , som det er muligt at formidle det i den offentlige diskussionsproces .
De nye kompetenceomrder , som Amsterdam-traktaten har overdraget til os for et par dage siden , skal vi derfor underbygge med vores kollektive trovrdighed .
Den er vores egentlige politiske kapital .
Det frste af de to ledemotiver , som jeg gerne ville forbinde Parlamentets fremtidige administrative udvikling med , lyder derfor : strre tillid ved hjlp af strre gennemskuelighed .
<P>
Jeg er fast overbevist om , at vedtagelsen af statutten for parlamentsmedlemmer ville vre et afgrende skridt i denne retning .
I forventning om en afgrelse i r har Budgetudvalget flgelig afsat en reserve p EUR 60 millioner og skabt en personalereserve til det forventede ekstra administrationsarbejde .
Srlige kasser som de to specielle pensionsordninger for parlamentsmedlemmer , som konstant har vret genstand for offentlig kritik mod Parlamentet , ville s endelig kunne afskaffes .
Desuden er det vigtigt at minde om , at de midler p EUR 3 , 8 millioner , der oprindeligt var afsat til bning af et supermarked , nu ikke lngere er bestanddel af det forelbige budgetforslag .
Endelig skal det ogs nvnes i denne sammenhng , at afbetalingsfristen for de nye bygninger nu er blevet fastlagt definitivt til 10 r i stedet for til 15 r , hvorved rentebyrden reduceres med ca . EUR 60 millioner i hele lbetiden , og hvorved man forhindrer et skjult ln p fremtidige budgetter .
Det er efter min mening de rigtige signaler , som vi kan genvinde vlgernes tillid med .
Mlet med hensyn til ikke at anvende mere end 20 % af hele kategorien af administrationsudgifter til Parlamentet , et ml , som vi selv har overholdt i mange r , skal efter Budgetudvalgets mening , som jeg deler , ubetinget overholdes .
En eneste overskridelse af disse rammer m kun tolereres ved udarbejdelse af et budget for statutten for parlamentsmedlemmer , men skal allerede i det kommende r vre delvist reduceret og i r 2001 fuldstndigt reduceret .
<P>
Samtidig er effektivitetsstigninger i administrationsprocedurerne i Parlamentet ndvendige og mulige .
For at bne de eksisterende effektivitetsreserver har vi brug for mindre bureaukrati og mere decentralisering , kort sagt en strre motivation gennem mere ansvarlighed , ogs p mellemliggende administrative niveauer .
I den forbindelse handler det om energisk at gennemfre det system med udarbejdelse af et budget , som Budgetudvalget allerede har haft en hring om , i praksis i Parlamentet og i grupperne .
Det er i vrigt gldeligt , at administrationen har givet tilsagn om ved hjlp af den nuvrende personalestab fuldstndigt at dkke de ekstra opgaver , som administrationen str over for efter Amsterdam-traktatens ikrafttrden og i forbindelse med forberedelsen af udvidelsen .
Alt dette kan og vil vi kun gennemfre sammen med medarbejderne .
Derfor har Budgetudvalget principielt bekendt sig til den nye personalepolitik , hvor forfremmelse p grundlag af vedvarende fortjeneste str i centrum , det vil sige efter merit , hvilket i gennemsnit vil fre til en forfremmelse efter fem r .
<P>
For det kommende budgetr betyder det , at den fuldstndige reduktion af forfremmelsesken , som er blevet besluttet , vil fre til en opnormering p 26 , 5 % af det personale , der er egnet til forfremmelse .
I vrigt br dette system fre til , at praksisen med partipolitisk eller nationalt motiverede forfremmelser hen over flere tjenestetrin ad gangen afskaffes .
<P>
Lad mig slutte med nogle systematiske problemstillinger , som jeg er stdt p i det hidtidige forlb i budgetproceduren .
Et problem , som jeg har mdt i forbindelse med ad personam -forfremmelser , bestr i , at jeg som ordfrer skal godkende enkelte forfremmelser , hvis berettigelse jeg ganske vist kan regne med , men ikke tage ansvaret for i ordets egentlige betydning .
Mit forslag lyder derfor , at der skal foretages en systematisering af ad personam -forfremmelserne , f.eks. via et rligt budget med inddragelse af alle langfristede omkostninger .
Et andet problem er efter min mening , at den korte indarbejdelsesfrist for fremlggelsen nppe er nok til at forst de komplekse sammenhnge i administrationen .
Den rlige fremlggelse er , rent informativt set , for svag i forhold til administrationen .
Og det sidste punkt er , at jeg er fast overbevist om , og for s vidt er jeg sidenhen blevet klogere , at vi har brug for en mere effektiv samtidig intern kontrol i Parlamentet , isr over for Prsidiet .
Det inkluderer bde budget- og personalepolitiske debatter og et nyt system for Prsidiets tilsidesttelser samt politisk kontrol heraf .
Men det glder ogs altid for Parlamentet , at strre gennemskuelighed giver strre tillid .
<SPEAKER ID=188 LANGUAGE="EN" NAME="Wynn">
Fru formand , jeg takker fru Mller for hendes bidrag .
Jeg er glad for , at hun ikke kun fremlagde det skriftligt .
Som koordinator for Socialdemokraterne vil jeg gerne sige , at vores gruppe sttter betnkningen , som den str med det ndringsforslag fra Budgetudvalget , der blev stemt om i aftes , om de ekstra opnormeringer til forfremmelser p personligt grundlag .
Dermed har jeg udfrt min pligt som koordinator .
<P>
Da der er f mennesker til stede , og da meget f mennesker bekymrer sig om denne forhandling , vil jeg koncentrere mig om to punkter , hvor jeg vil tale som menigt medlem .
Det frste punkt handler om afsnit 1 , hvor vi nvner behovet for at vedtage en statut for medlemmerne samt en vedtgt for medlemmernes medarbejdere .
Vores gruppe nsker en statut for medlemmerne samt en vedtgt for medlemmernes medarbejdere .
Jeg nsker en statut for medlemmerne .
Jeg er godt trt af , at alle tror , at jeg er en svindler .
Jeg nsker en yderligere afklaring , s mine udgifter betales af Parlamentet og revideres og opfres i et regnskab , s ingen kan pege fingre ad mig .
<P>
Det er min holdning , at nr vi ser , hvad der krves , s vil der ikke ske noget , fr vi fr statutter .
Det fremgr rimeligt klart af de diskussioner , jeg har hrt i de seneste to dage , at diskussionen om en statut for medlemmerne vil fortstte i de kommende uger om ikke mneder .
Nr det er sagt , s kunne vi faktisk trffe to foranstaltninger , der ville hjlpe os meget , og som ville vise Rdet , at vi mener det alvorligt .
Der er ikke noget , der forhindrer Parlamentet i fra den 20. juli at f medlemmernes medarbejdere aflnnet direkte af Parlamentet i stedet for af medlemmerne .
Det kunne vi gre .
Vi kunne f sikkerhed for fratrdelsesgodtgrelser , og vi kunne f sikkerhed for pensionsbidrag fra Parlamentet i stedet for fra medlemmerne .
<P>
Hvad angr det andet forslag , som Rdet har bedt om , nemlig revision af vores ydelser til kontorhold , s er der ingen grund til , at vi , hvis vi den 20. juli ikke har en aftale om en statut for medlemmerne , ikke skulle sige , at bona fide revisorer n gang rligt skal revidere de almindelige ydelser til kontorhold , og at udgifterne skal godkendes af Parlamentet , fr medlemmerne kan modtage deres rlige ydelser .
Disse to ting kan gennemfres uden en statut for medlemmerne .
<P>
Hvad angr de sidste afsnit , hvor der tales om udgifter til bygninger og de samlede budgetbelb , s er Parlamentets budget nsten oppe p EUR 1 milliard .
Hvis man ser p disse tal , s svarer det til ca . EUR 1 , 5 million for hvert medlem .
Nr pressen ser disse tal , er jeg sikker p , at de vil gre et stort nummer ud af det .
Men vi kan naturligvis ikke sammenlignes med nationale parlamenter .
De har ikke udgifter til tolkning og oversttelse .
De nationale parlamenter har ikke tre arbejdspladser .
De nationale parlamenter kber ikke deres bygninger som os eller lejer mange forskellige bygninger .
Derfor kan dette tal i en vis grad vre misvisende .
<P>
Disse tal betyder , at vi skal handle klogt .
Vi kan ikke blot forlange af de andre institutioner , at de skal spnde livremmen ind .
Vi skal undersge enhver mulighed for at spare penge .
En af mine sm kpheste er de to mdeperioder , vi skal have i Strasbourg i september .
Sknt jeg holder meget af Strasbourg , er det spild af tid og energi at tage dertil to gange i oktober for at holde to mdeperioder a fem dage .
Der er ingen grund til , at vi ikke kan have to mdeperioder i Strasbourg - n p tre dage og n p to dage - i samme uge .
Hvis vi gjorde det , ville vi spare mange penge .
<SPEAKER ID=189 LANGUAGE="ES" NAME="Fabra Valls">
Fru formand , jeg er glad for , at Edith Mller selv har fremlagt betnkningen , p trods af den begrnsede hjlp , hun har fet .
Jeg synes , det er et godt dokument , som er 100 % brugbart , og det bliver altid bedre modtaget , nr det er ordfreren selv - og isr nr det glder Edith - der fremlgger det .
<P>
Fru formand , som sagt synes jeg , det er et godt dokument - jeg vil i det store hele sttte det - og jeg tror desuden , at det der fremlgges heri er logisk , eftersom et Parlament , der skal ptage sig et strre ansvar , ndvendigvis bliver ndt til at foretage udvidelser hvad angr telekommunikation , computerudstyr og personale .
Jeg tror , at det for jeblikket kun er Rdet der tror , at man kan udvide og fordybe Den Europiske Union og samtidig foretage budgetbesparelser .
<P>
P den anden side er det , der mest kan tiltrkke opmrksomheden i denne betnkning , emnet om forfremmelserne . Det er rigtigt , at hvis man taler om 490 forfremmelser , nr der har vret et gennemsnit p 150 de sidste r , s kan det tiltrkke opmrksomhed .
Men jeg tror , at det man skal gre her , det er at lytte , som vi har lyttet , til administrationen , og se hvordan den har ndret sig , og hvordan den kommer til at ndre personalepolitikken endnu mere og lytte til , hvordan man forvalter personalesprgsmlet her i Parlamentet .
Derfor tror jeg , at dette nye forfremmelsessystem , der er baseret p den fortsatte indsats og ikke alene p tilstedevrelsen af en konkret post , kommer til at ende med at vre til fordel for Parlamentet .
Derfor fr ordfreren min fulde sttte .
<P>
Og nr vi nu taler om forfremmelser , s vil hr . Filippi og jeg selv fremlgge et ndringsforslag til netop dette afsnit 2 , hvor man omtaler forfremmelserne , hvori vi udover at acceptere forfremmelsen af 490 stillinger , ogs sttter de permanente stillinger og de midlertidige stillinger , som allerede er blevet accepteret , ligesom de tre forfremmelser ad personam .
<SPEAKER ID=190 LANGUAGE="FI" NAME="Virrankoski">
Fru formand , fru Mller har udarbejdet en meget god betnkning som grundlag for nste rs budget , og mange tak for det .
Jeg vil gerne berre et enkelt emne , nemlig Ombudsmandens budget .
Den Europiske Ombudsmand er ny som institution , idet dens funktion frst startedes i 1995 .
Den har alligevel vist bde sin ndvendighed og handleevne .
Det eneste problem er mangel p ressourcer .
I forhold til antallet af sager er personaleantallet betydeligt mindre end p tilsvarende kontorer i medlemsstaterne .
Problemet forstrkes yderligere af , at det ndvendige personale skal vre usdvanlig kompetent , og derfor er det svrt at rekruttere personale .
<P>
Forelbig har Parlamentet forholdt sig rimelig positivt til ombudsmand Jacob Sdermans forslag om at udbedre de vrste personaleproblemer .
Det skal psknnes . Sandt nok er denne stillingtagen gjort lettere ved , at de forlangte bevillinger har vret meget sm .
Vi burde alligevel ikke lade udviklingen st stille .
Nu , da aftalen mellem de nye organer er bragt i orden , er de konomiske ressourcer ganske begrnsede , men alligevel burde personalet i dette organ kunne ges .
Mit nske er , at Ombudsmandens ressourcer i budgettet kunne sttes regelmssigt op , for kun p den mde kan vi fremme borgernes tillid til generelle funktioner i EU .
<SPEAKER ID=191 NAME="Samland">
Fru formand , kre kolleger , der endnu er tilbage her , til budgetoverslaget 2000 for Europa-Parlamentet er der mske kun et par bemrkninger , et par vigtige punkter at anfre over for de eksperter , der er her i lokalet .
For det frste trffer vi beslutning om et budget , som gr ind i det nste rtusinde .
Det vil vre det frste r i denne periode , et nyt Parlament vil i sidste ende skulle gennemfre budgettet .
Der vil st en ny Kommission til rdighed for os .
Der vil muligvis vre en ny interinstitutionel aftale , som dette budget vil vre baseret p .
Dermed er vi ved frste og vigtigste punkt .
<P>
Hvis vi ikke vedtager en interinstitutionel aftale p torsdag , hvis vi alts ikke kan samle 314 stemmer for , str de ekstra EUR 155 millioner , som er afsat til kategori 5 , ikke til rdighed .
Det ville betyde , at de 20 % , igen ud af de ekstra EUR 155 millioner , der str til rdighed i Europa-Parlamentet , ikke stod til rdighed .
Det ville medfre , at vi overskred 20 % -grnsen ved at fortstte med udgifterne .
Vi vil ikke kunne holde udgifterne inden for 20 % -grnsen .
Det er blot et ekstra argument for , at der skal vre et passende stemmeantal p torsdag , hvis vi ikke samtidig vil reducere vores opgaver .
<P>
For det andet har vi taget et ganske afgrende skridt i forbindelse med personalepolitikken .
Generalsekretren sidder jo ved siden af Dem , fru formand , og ham henvender jeg mig til nu .
Vi har med denne afgrelse , som vi har truffet her i udvalget , og som vi anbefaler Parlamentet , forfremmet ca . 20 % af det samlede personale , der er egnet til forfremmelse .
Det er et kmpeskridt , og jeg har i begyndelsen af debatten sagt : Jeg kan ikke undg at f det indtryk , fordi vi jo har haft deadlock , at det altid er i det r , hvor Parlamentet trder tilbage og det nste kommer til , at forfremmelsesblgen skvulper .
<P>
Generalsekretren har i den diskussion , som vi har frt i samrd med ham og i udvalget , forsikret os om , at dette er begyndelsen p en ny personalepolitik , som isr er baseret p , at kvalitet og ikke pas er princippet ved forfremmelse .
Jeg kan ikke lngere efterprve det , men de kolleger , som kommer i Parlamentet igen , anbefaler jeg i hj grad at vre meget opmrksomme p , at det skridt , som vi har taget p forhnd , ogs overholdes kontinuerligt i de kommende r .
Jeg stoler p , at generalsekretren holder ord over for det nye Parlament i fremtiden , hvilket han har lovet os .
<P>
Jeg bifalder i hj grad , at vi ved en prsidiebeslutning har udvidet de 60 stillinger for dem , der arbejder i Parlamentet - ogs her i salen - i fire trin fra D til C .
Her flger vi konsekvent op p det , som vi allerede har gjort i de senere r .
Hvad angr bygningerne , vil jeg gerne understrege noget helt tydeligt - det er rettet mod Dem , fru formand , og mod Prsidiet .
Vi har erklret os parate til efterflgende at foretage ad personam -forfremmelser p baggrund af det ndringsforslag , som fru Mller har fremsat , p den betingelse , at Prsidiet holder sig til aftalen om at gennemfre finansieringen af bygningerne inden for en periode p 10 r .
<P>
Med den korrigerede Berlin-afgrelse er enhver forudstning til stede for at gre dette .
Jeg beder ogs Dem om at holde Dem til det tilsagn , som vi fra vores side jo allerede har overholdt , ved at overtage ad personam -forfremmelsen .
<P>
Lad mig anfre en sidste - meget personlig - bemrkning .
Jeg tror , at et parlament , som nsker at vre de opgaver voksent , som det er endnu mere udsat for efter Amsterdam-traktaten , ogs er ndt til at rde over en medarbejderstruktur , ogs over en personlig medarbejderstruktur , som gr det muligt at varetage disse opgaver i fuldt omfang .
Jeg har i de sidste 10 r hrt til dem , der har srget for , at den medarbejdersats , som jeg fandt i 1989 , blev mere end fordoblet i denne periode .
Jeg str ved det , fordi jeg mener , at kun gode og kvalificerede videnskabelige medarbejdere er grundlaget for , at et parlamentsmedlem , som mener det alvorligt , virkelig kan udfre sit arbejde til punkt og prikke .
Jeg vil derfor anbefale det nye Parlament at vende tilbage til dette punkt , for vi har stet stille i to r nu , fordi vi har lst andre opgaver , men vi vil blive ndt til at komme tilbage til dette punkt , hvis de nsker at udfre et godt stykke arbejde som kolleger .
<SPEAKER ID=192 LANGUAGE="FI" NAME="Laurila">
Fru formand , jeg takker frst fru Mller for en udmrket betnkning , som jeg kan tilslutte mig .
Nr Europa-Parlamentet forsger at fungere som udrenser for Den Europiske Union og som ansvarlig udver af budgetmagten , fler jeg det imidlertid personligt problematisk , at 490 embedsmnd i Europa-Parlamentet bliver forfremmet i 2000 .
Dette antal er trefordoblet sammenlignet f.eks. med i r .
Det vil vre nemt at vre sort-hvid og meddele , at jeg ikke kan acceptere disse forfremmelser .
Da jeg sad og lyttede til generalsekretr Priestleys redegrelse i Budgetudvalget , m jeg sige , at det gik som det plejer : Viden gede problemerne .
<P>
Jeg kender dette fra rene 1995-1996 , hvor jeg selv var her som medlem af Parlamentet , at de tidligere rs forfremmelsespraksis og -grundlag ikke altid har vret retfrdige .
Derfor mener jeg , at skvheder i forfremmelser af personalet skal rettes , i srdeleshed fordi generalsekretr Priestley har meddelt , at denne rettelse af skvheder er et engangsfnomen og fremover skal der frst og fremmest efterleves en god administrativ praksis og et forfremmelsesgrundlag , som absolut kun bygger p kompetence og regler , der kan holde til benhedsprincippet .
<P>
Vores rolle i Europa-Parlamentet er at efterleve et strengt budget ogs for os selv .
Vores rolle er at vrne om benheden .
Jeg hber , at generalsekretr Priestley finder lsninger , s han kan informere parlamentarikerne om fremgang for positive reformer i forvaltningen .
<SPEAKER ID=193 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Laurila .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=10>
Forelbigt budgetforslag for r 2000
<SPEAKER ID=194 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er Kommissionens fremlggelse af forelbigt budgetforslag for r 2000 .
<SPEAKER ID=195 NAME="Liikanen">
Jeg befinder mig i en lidt speciel situation , fordi der er frre mennesker til stede i dag end i Budgetudvalget i gr , og alle de tilstedevrende lyttede ogs til mig , da jeg i gr talte om samme emne .
S jeg vil gre det kort .
<P>
Med vedtagelsen af det forelbige budgetforslag for r 2000 prsenterede Kommissionen budgetproceduren for budgetmyndigheden .
Men sprgsmlet om den nye interinstitutionelle aftale er endnu ikke afklaret , og der er forhandlinger i morgen og afstemning p torsdag . Det forelbige budgetforslag skal vre frdigt i lbet af efterret .
Det kan gres med en ndringsskrivelse .
Som formanden for Budgetudvalget sagde i gr , s er der et problem med koordineringen i Budgetudvalget , nemlig hvordan man skal sikre , at begge budgetmyndighedens grene kan behandle ndringsskrivelsen korrekt .
Det skal diskuteres i Kommissionen og med den nye formand , s der kan findes en praktisk lsning .
<P>
Kommissionen lgger op til et budget for r 2000 , der generelt set vil krve frre forpligtelsesbevillinger end budgettet for 1999 .
Det skyldes primrt et lille fald i landbrugsudgifterne og nye finansielle rammer for strukturfondene .
Betalingshastigheden vil imidlertid vokse betydeligt p grund af efterslbet - specielt til strukturfondene , men ogs til forskning og eksterne forbindelser .
<P>
Hvis den interinstitutionelle aftale vedtages , vil det for landbruget betyde , at den nye budgetstruktur gr det muligt at skelne klart mellem de traditionelle obligatoriske markedsudgifter til indkomststtte p den ene side og de nye ikkeobligatoriske udgifter til udvikling af landdistrikter .
I dag m vi sige , at p baggrund af de aktuelle overslag , s udgr det loft for markedsudgifterne , der blev vedtaget i Berlin , et nyt og effektivt element af budgetdisciplin .
<P>
Hvad angr udgifterne til strukturforanstaltninger , s er det forelbige budgetforslag for r 2000 baseret p beslutningerne i Berlin .
Vi forstr , at Parlamentet med visse ndringer er villig til at flge disse beslutninger .
Ved frste jekast reprsenterer budgettet en drastisk reduktion - p 16 % - af forpligtelserne for 1999 .
Men faktum er , at ombudgetteringen i 1999 og overfrselen af landbrugets strukturudgifter til kategori I forvrnger billedet .
Nr alt tages i betragtning , s er reduktionen af de strukturelle forpligtelser mere beskeden , nrmere de 6 % .
<P>
I jeblikket er fllesskabsinitiativet Urban ikke opfrt p det forelbige budgetforslag , men beslutningerne herom vil blive indfjet i budgetforslaget senere i proceduren .
Aktionsmargenen til interne politikker er mere begrnset , end man havde hbet p i Agenda 2000 , men hvis den interinstitutionelle aftale vedtages , s giver det et krkomment ekstra pusterum .
Kommissionen har foreslet , at man fortstter de seneste rs bestrbelser p at koncentrere de interne politikker om vkst og beskftigelsesrelaterede udgifter , specielt forskning og teknologisk udvikling , transeuropiske net , uddannelse og erhvervsuddannelse samt sm og mellemstore virksomheder , hvilket er et initiativ fra Parlamentet .
<P>
Budgetforslaget for r 2000 er udarbejdet med fuld anvendelse af 1998-aftalen om retsgrundlaget .
Der skelnes mellem selvstndige pilotaktioner og forberedende aktioner , sledes at det udgr et plideligt grundlag for budgetmyndighedens beslutninger og for en uanfgtet gennemfrelse af budgettet for r 2000 .
<P>
Hvad angr foranstaltninger udadtil , s er der en markant stigning i det samlede belb p grund af den nye og forstrkede frtiltrdelsessttte .
Det skal bemrkes , at situationen p Balkan kan gre det ndvendigt med betydeligt flere finansielle midler fra fllesskabsbudgettet .
Institutionerne er derfor allerede blevet enige om at gennemg situationen i lyset af udviklingen .
Om ndvendigt er det muligt at revidere de finansielle overslag , og det er Rdet ogs get med til .
<P>
Endelig blev administrationsudgifterne for Parlamentet debatteret for et stykke tid siden . Med vksten i pensionsudgifterne er loftet fra Berlin omtrent tilstrkkeligt til at finansiere status quo , hvad personalet angr .
Dette har Kommissionen hele tiden gjort klart .
I det forelbige budget har man derfor mttet udskyde sprgsmlet om nyt personale og forudtildeling , indtil der er et klart billede af strrelsen p de margener , der vil blive gldende for den nye interinstitutionelle aftale , og indtil den nye Kommission har haft mulighed for at definere sine krav .
Selvflgelig vil denne Kommission gre alt det ndvendige forberedende arbejde .
Men vi finder det passende , at den nye Kommission tildeler bevillingerne efter et tillidsvotum .
<P>
Sprgsmlet om personalepolitik bliver et centralt sprgsml i efterret .
Jeg er enig i , at Fllesskabets institutioner skal have de ndvendige menneskelige ressourcer til at udfre deres nye opgaver ordentligt .
Der findes bestemt flaskehalsproblemer , specielt inden for konomisk forvaltning , der hurtigst kan lses gennem oprettelse af nye stillinger .
Men lad os ikke glemme , at der altid vil vre mangel p menneskelige ressourcer , og at omplacering , videreuddannelse og fleksibilitet ikke vil blive mindre vigtigt fremover .
<P>
Der er behov for en yderligere indsats fra Parlamentet - specielt i forbindelse med forhandlingerne og afstemningen om Agenda 2000 - samt fra den nye Kommission og det nye Parlament for at frdiggre Fllesskabets budget for r 2000 .
Men det forelbige budgetforslag giver allerede det frste fingerpeg om , at de nye finansielle rammer kan bruges af Unionen , og at der er fundet en balance mellem den stramning , der gr sig gldende i hele Europa , og de konomiske krav til Unionens vigtigste politiske tiltag .
Men rigtig meget afhnger af beslutningerne i denne uge .
<SPEAKER ID=196 LANGUAGE="FR" NAME="Bourlanges">
Fru formand , hr. kommissr , vi har med interesse overvret Deres forelggelse af det forelbige budgetforslag .
De har gjort Deres del af arbejdet s godt som muligt . Vi finder ganske vist ikke resultatet fuldt tilfredsstillende , men dette skal ikke tilskrives Deres indsats .
<P>
Forslaget bygger i virkeligheden p en hypotese .
Det er p nuvrende tidspunkt umuligt at sige , hvorvidt de rammer , De opstiller for budgetforslaget , vil vise sig at vre korrekte .
De tager naturligvis udgangspunkt i de rammer , der blev udstukket i forbindelse med Det Europiske Rds mde i Berlin .
Lykkes det at indg en ny interinstitutionel aftale , bliver der sledes tale om ekstra margener . I modsat fald vil De st i en helt anden situation .
Forslaget er derfor forholdsvis hypotetisk .
Dette har De p ingen mde lagt skjul p i forbindelse med forelggelsen , hvilket vi stter pris p .
<P>
Hvad angr udgifter henhrende under kategori I , vurderer vi , at forslaget generelt er tilfredsstillende , bortset fra underloft I , hvor De allerede nu kan se , at budgettet er utilstrkkeligt , hvilket De forventer vil kunne udlignes i forbindelse med en effektiv gennemfrelse af budgettet .
Vi m imidlertid konstatere , at vores muligheder begrnses af denne udgangsposition .
<P>
Hvad angr udgifterne i kategori II , er der flere forhold , der giver anledning til kommentarer .
Der er foretaget nedskringer i forpligtelserne som omtalt i forbindelse med forelggelsen .
Begrundelserne herfor forekommer rimelige , hvorfor dette punkt ikke giver anledning til bekymring efter vores opfattelse .
Der er rent faktisk i budgettet inkluderet allerede indgede forpligtelser . Disse bliver ikke aktuelle , eftersom vi befinder os i programmernes slutfase .
Til gengld vil der blive tale om ganske betydelige betalingsbevillinger . Der m gres en indsats for at begrnse , undg og helt fjerne den post , der betegnes  uopgjort til rest  .
<P>
Kategori III , interne politikker giver anledning til bekymring .
Det foreliggende forslag viser et betydeligt underskud , og vi m konstatere , at vi uanset udviklingen kan forvente yderligere margener .
<P>
Kateori IV er , som De selv ppeger , rent hypotetisk , eftersom budgetforslaget ikke tager hjde for flgerne af situationen i Kosovo .
Situationen i Kosovo vil imidlertid betyde ekstra udgifter .
Ogs kategori V er hypotetisk .
De kan og vil ikke foregribe begivenhedernes gang .
De kan sledes ikke tage hjde for de administrative reformer , der mtte blive gennemfrt i de kommende mneder .
<P>
Der er med andre ord tale om et forelbigt forslag , som nok kan tjene som udgangspunkt . Det vil imidlertid krve en betydelig indsats bde fra Deres og vores side , fr der foreligger et egentligt budget .
<SPEAKER ID=197 NAME="Samland">
Fru formand , jeg vil blot sl n vigtig ting fast .
Det vedrrer det sprgsml , som kommissren nvnte i forbigende .
Det handler nemlig om tilpasning af udgifterne til en eventuel afgrelse i denne uge .
Skulle vi vedtage den interinstitutionelle aftale p torsdag , str det os frit for som Parlament at afstte midler , fra kategori 1 til kategori 4 , p grundlag af denne aftale ved frstebehandlingen .
Men det glder ikke i kategori 5 , for dr har vi brug for en ndringsskrivelse fra Kommissionen .
<P>
Jeg har under samtalen med hr . Prodi i dag ved middagstid allerede gjort opmrksom p , at der ved den nuvrende tidsplanlgning , som Parlamentet har fastsat til normeringen af den nye Kommission , alts at indstte Kommissionen tidligst i midten af september , kun er 14 dage tilbage til at fremlgge denne ndringsskrivelse i .
Vi nsker i hvert fald at have den til rdighed fr frstebehandlingen i Parlamentet , fordi vi ellers er i Rdets hnder , nr det handler om , hvilke midler der rent faktisk yderligere stilles til rdighed i kategori 5 . For kommer skrivelsen frst efter frstebehandlingen i Parlamentet , gr det kun an med en ndring , hvis begge sider af budgetmyndigheden , nemlig Rdet og Parlamentet , bifalder det .
<P>
Jeg anmoder derfor kommissren , ogs de tjenestegrene , der str bag , om allerede nu at g i gang med forberedelserne . Hr .
Prodi gav ligeledes sit tilsagn til det p mdet med udvalgsordfrerne i dag , sledes at der kan fremlgges en passende ndringsskrivelse inden for dette tidsrum , som Parlamentet kan behandle ved frstebehandlingen .
<SPEAKER ID=198 NAME="Formanden">
Hr . Samland , jeg takker for denne henvisning .
Jeg tror , at kommissren tager det ad notam , og Prsidiet vil srge for , at det ogs bliver videregivet endnu en gang .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<CHAPTER ID=11>
Afgifter p tunge godskretjer
<SPEAKER ID=199 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A4-0245 / 99 ) af Jarzembowski for Udvalget om Transport og Turisme om Rdets flles holdning ( 13651 / 3 / 98 - C4-0037 / 99-96 / 0182 ( SYN ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Rdets direktiv om afgifter p tunge godskretjer for benyttelse af visse infrastrukturer .
<SPEAKER ID=200 NAME="Jarzembowski">
Fru formand , kre kolleger , jeg vil bede Dem om Deres opmrksomhed med hensyn til retlige sprgsml og faglige sprgsml .
Mske br generalsekretren blive her . Vi har brug for en jurist .
Hr. generalsekretr , mske var det muligt for Dem , if you could stay here for a minute , because it is of importance .
<P>
Fru formand , jeg anser en afstemning om min betnkning i morgen for at vre ukorrekt , retsstridig og umulig .
Jeg vil begrunde det og anmoder Parlamentet , Prsidiet om p eget initiativ at annullere afstemningen om min betnkning i morgen .
Jeg vil begrunde det som flger : Vi har i den seneste uge drftet disse sprgsml i Transportudvalget , men situationen har ndret sig med Amsterdam-traktatens ikrafttrden .
Vi genoptog med rette proceduren under frstebehandlingen her til morgen og gentog under frstebehandlingen Parlamentets holdning fra en tidligere frstebehandling .
Nu har jeg fet forelagt en betnkning fra udvalgstjenesten , som har nr . A-0000 , og som er en korrigeret betnkning af min betnkning A-0245 , der str p dagsordenen .
Det vil sige , at det er en ny betnkning , som jeg ikke engang kan lse rigtigt , fordi protokolsiden er skrevet p fransk , og jeg gr ud fra , at man kan lse sin egen betnkning p sit eget sprog .
Hvad str der p denne protokolside , svidt jeg forstr det ?
Her str der , at Rdet har bekrftet sin flles holdning .
For det frste anser jeg det for retsstridigt , for i henhold til Amsterdam-traktaten skulle Rdet have spurgt Regionsudvalget .
Jeg ved ikke , hvordan Rdet har kunnet gre det i lbet af f sekunder , for vi gennemfrte frst frstebehandlingen i dag kl . 12.00 , og jeg tror , at dette var resultatet allerede i morges , fr vi gennemfrte frstebehandlingen .
Frste retlige fejl .
For det andet str der p denne protokolside i en betnkning , som jeg aldrig har underskrevet , at formanden for Europa-Parlamentet p mdet i dag , den 4. maj , har bekendtgjort den flles holdning og henvist den flles holdning til behandling i Udvalget om Transport og Turisme som korresponderende udvalg . Transportudvalget har i hvert fald ikke holdt mde siden kl .
12.00 i dag . Der er heller ikke fastsat noget mde for i morgen formiddag .
Jeg ved alts ikke , hvordan det i en ordinr procedure kan fre til en betnkning ved andenbehandling , som der skal stemmes om i morgen kl . 12.00 .
<P>
Alts , fru formand , den betnkning , der str p dagsordenen , glder ikke , for den er formuleret efter Maastricht .
Den betnkning , som jeg nu har fet forelagt her med et nulnummer , ikke engang med et protokolnummer , ikke engang p mit eget sprog , henviser betnkningen , den flles holdning , til Transportudvalget , der ikke holder mde .
Forklaringen fra mange administrative enheder om , at vi vidste og forsinkede det i sidste uge og allerede overvejede i sidste uge , hvad vi ville have gjort , kan ganske vist godt vre interessant rent retsteoretisk , men det gr ikke an , at vi i dag har en frstebehandling , at der er en betnkning , som henvises til behandling i Transportudvalget , der ikke holder mde , men at de administrative enheder ndrer min betnkning fra sidste uge og forklarer , at der er en betnkning under andenbehandling .
Alts , kloge jurister , jeg meddelte det allerede til mdetjenesten i gr aftes , sledes at man kunne gre sig tanker herom i rette tid : Efter min opfattelse er betnkningen ikke egnet til afstemning i morgen og skal tages af dagsordenen ex officio .
Jeg lgger megen stor vgt p det , fordi vi behandler betnkningen om vejafgifter , fordi Den Europiske Domstol har erklret det frste direktiv for ugyldigt p grund af en retlig fejl , nemlig p grund af manglende deltagelse fra Parlamentets side , og kun har opretholdt gyldigheden ind til den nye vedtagelse .
Jeg ville anse det for yderst ufordelagtigt , hvis Parlamentet i morgen ved andenbehandlingen igen ville vedtage et direktivudkast behftet med retlige fejl .
Jeg anmoder om , at dette undersges omhyggeligt af tjenestegrenene , og jeg str fast ved , at Parlamentet , medlemmerne og udvalgene afgr , hvad der er rigtigt , og ikke nogle tilfldige tjenestegrene , der siger , vi gr det sdan ved ndring af protokolsiden .
<P>
Jeg tager det alts meget alvorligt , fru formand , og jeg hber , at Deres tjenestegrene , som undersger det objektivt , vil komme til det resultat i morgen , at betnkningen - uanset hvilken betnkning der er tale om , hvilket nummer den end har , jeg mener i hvert fald betnkning A-0245 - str p dagsordenen og har et bestemt indhold . Jeg anser det for yderst tvivlsomt , hvis betnkningen skrives om af tjenestegrenene og derefter straks sttes p dagsordenen .
Det kan ikke vre rigtigt .
Efter min opfattelse befinder , som formanden har forklaret , denne flles holdning fra Rdet sig , uanset hvor mange fejl der er som flge af udvalgets ikkedeltagelse , i Transportudvalget , og det holder ikke mde i denne uge .
<P>
Lad os hurtigt komme til sagen , s vi ogs siger noget i sagen .
Jeg anser det for en grov fejl , det , som flertallet besluttede sidste uge , nemlig at sige i sagen , at vi godkender den flles holdning .
Jeg vil blot fremstille det ved hjlp af to , tre argumenter .
I min betnkning ved andenbehandling har vi kun ladet betnkelighederne fra frstebehandlingen leve op igen .
De blev trret bort af socialdemokraterne , fordi strigske parlamentsmedlemmer og schweiziske venner ubetinget ville have Schweiz-aftalen i trre lommetrklder og derfor har trret alle betnkeligheder bort .
Men det kan man ikke gre . Jeg skal give Dem to grunde .
Jeg anser det for yderst tvivlsomt , at Kommissionen i en politisk aftale erklrer , at hvis den flles holdning gr igennem , trkker vi vores sgsml mod strig p grund af de for hje vejafgifter tilbage , som politisk aftale .
Jeg tror stadigvk , at Kommissionen og Neil Kinnock er forpligtet over for rettigheden , og at man , hvis Kommissionen med rette har anlagt sag , ikke kan trkke dette sgsml tilbage p grund af politisk sniksnak og en politisk aftale , fordi jeg tror , at Kommissionen er bundet til rettigheden og ikke til politiske finesser .
For det andet tror jeg , at strrelsen p vejafgifterne , sdan som de blev besluttet af Rdet , simpelthen er ulideligt lave .
Jeg har aldrig forstet socialdemokraterne , som i princippet forlanger en stor forhjelse af vejafgifterne , men s derefter gr tilbage til det krav , som Parlamentet med stort flertal betragtede som rigtigt i 1997 , og som var hjere , end det Rdet nu har foreslet .
Jeg opfatter det som en kryben til korset over for Rdet , som har sagt : Take it or leave it .
Vi har ret til medbestemmelse i henhold til Maastricht og at godkende det flles standpunkt her .
At unddrage sig medbestemmelse til ulempe for vores fragtmnd , til ulempe for vores milj kan vi ikke vre med til som kristdemokrater .
For s vidt hber jeg , at vi fr en fornuftig diskussion under andenbehandlingen .
<SPEAKER ID=201 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Fru formand , hr. kommissr , det gr mig ondt , at den sidste trafikpolitiske debat , som vi har her i Parlamentet fr valget , finder sted i ufred .
Men , kollega Jarzembowski , det er kynisme , nr netop De , som har forsgt alt for at forhindre , at det frer til en ordning , og har forsgt alt for at forhindre , at eksterne omkostninger inkluderes i f.eks. vejgebyrer eller vejafgifter , nu pludselig lader , som om denne aftale ville vre alt for ringe og ikke tilgodes miljsituationen .
<P>
For det andet til de juridiske argumenter .
Jeg er ganske vist selv uddannet jurist , men jeg er ikke Parlamentets jurist .
Det tager jeg ikke p mig .
Men det var Deres forslag , kollega Jarzembowski , udtrykkeligt Deres forslag p det sidste udvalgsmde , at vi skal g sdan frem , at vi skal stemme ved andenbehandlingen , at vi af formelle grunde endnu en gang skal bekrfte frstebehandlingen , sledes at vi kan afgre sagen i dag .
De , kollega Jarzembowski , har sagt , at vi vil trffe en beslutning i sagen og har foreslet denne procedure .
De har sagt i dag , at det ikke er tjenestegrenene , der skal afgre det , men parlamentsmedlemmerne .
Det var parlamentsmedlemmerne .
Selvom tjenestegrenene mske har foretaget en forkert gruppering her og der , s var det parlamentsmedlemmerne , som traf en beslutning p grundlag af Deres forslag .
<P>
Til sagens kerne , fordi jeg gerne vil beskftige mig med den .
Sagens kerne er jo , at vi i de senere r har haft en trafikpolitisk blokade - af to grunde .
For det frste , fordi vi ikke har fundet en lsning , hvad angr euromrkaten , som Deres partifller har forhindret , imidlertid ikke med de argumenter , at det ville fre til en ringere lsning , men fordi de i det hele taget var principielt imod , fordi de var imod at gre trafikpolitiske fremskridt i Europa .
Den anden grund er , at Schweiz ganske vist har valgt en - mske set fra Schweiz ' synspunkt - forstelig lsning , men ikke nogen lsning , der hnger sammen med en europisk integration .
<P>
Derfor var det rigtigt , at der blev forhandlet her , og ved forhandlinger er det nu engang sdan , at man ikke altid opnr det optimale , ellers er der intet kompromis og ingen enighed , men at der nu engang opstr en enighed , der kommer tttere p den ene , men mske ikke s tt p den anden .
Her er der imidlertid kommet en aftale med Schweiz i stand om , at Schweiz bner , slutter sig til den europiske integration , ogs hvad angr trafikpolitik , men at det samtidig understreges , at principperne om en miljvenlig trafikpolitik realiseres med indfringen af euromrkaten , med overgangen fra vej til bane .
<P>
Tillad mig , fru formand , isr at sige hjertelig tak til kommissr Kinnock , der har haft utrolig stor forstelse , utrolig stor tlmodighed med at komme til forhandlinger her , og som altid har holdt sig til juraen .
Men han er ogs et politisk hoved , gud ske lov , for vi har ogs brug for kommissrer , der kan tnke politisk - idet juraen respekteres - og nsker at opn fremskridt .
<P>
Og kommissr Kinnock har opnet fremskridt , og jeg vil p vegne af min gruppe gerne takke ham udtrykkeligt i denne sidste trafikpolitiske debat .
Vi ved jo ikke , om vi fr ham igen som kommissr for transportsprgsml .
Han har ydet et formidabelt stykke arbejde i de forlbne r , ikke kun p dette omrde , men ogs p dette omrde , og det skal nu ogs siges .
Vi har skldt nok ud p kommissrerne her , og s kan vi vel ogs rose dem , nr det er berettiget .
<SPEAKER ID=202 NAME="Sindal">
Kre Jarzembowski , jeg har et ord til dig .
Der er et dansk ordsprog - jeg hber , det kan oversttes - som siger : De , der ager med stude , kommer ogs med .
Hermed mener jeg , at det , vi er i gang med , ogs nok skal blive til noget godt . Du er meget forhippet p nogle principper i denne sag .
Det forstr jeg .
P den anden side : Alt kan udvikles .
Du skal ikke fle dig forulempet af socialisterne i denne sag , tvrtimod .
Der er tale om et samarbejde , men det , det drejer sig om , er at f noget p bordet , f det klistret fast , nagelfast , s det glder .
Derfra kan vi udvikle .
Ogs dette forslag kan udvikles .
Jeg forstr egentlig ikke det sknderi , vi har haft , som Swoboda var inde p .
Det er rgerligt , at vi skal tale om det den sidste aften , under debatten om den sidste transportsag .
Vi har haft mange gode sager sammen , f.eks. port state , short sea osv . , s derfor vil jeg opfordre dig til at sttte denne beslutning .
Vi er p vej med en miljvenlig transport , og den kan fortsat udvikles .
Det er grunden til , at jeg har bedt om taletid i aften .
Det er for at appellere til dig personligt , for jeg synes , vi er get galt af hinanden i denne her sag .
<P>
Fru formand , jeg vil ogs gerne have lov til at takke hr . Kinnock , og jeg er sikker p , vi ser ham mange r endnu i dette forum .
<SPEAKER ID=203 NAME="Kinnock, Neil">
Fru formand , jeg vil gerne starte med at takke medlemmerne af det rede Parlament for deres venlige ord . Samtidig vil jeg sige til hr .
Jarzembowski , at han ved , at jeg fuldt ud respekterer hans grundige og effektive arbejde , sknt jeg ikke altid er helt enig i hans konklusioner . Her i aften er der tre meget krsne og fortrffelige parlamentsmedlemmer til stede , og sknt min politiske herkomst ikke er den samme som hr .
Jarzembowskis , har jeg den strste respekt for ham og hans arbejde .
<P>
Hvad angr proceduresprgsmlene , som han prsenterer overbevisende og oprigtigt , s ved jeg , at han vil tilgive mig , at jeg ikke beskftiger mig med dem , fordi andre har den forndne ekspertise og ansvaret for at tage disse sprgsml op . Jeg vil derfor koncentrere mig om det centrale i dette sprgsml , der - som bde hr .
Sindal og hr . Swoboda har sagt - er meget vigtigt for udviklingen af den flles transportpolitik .
Som hr . Jarzembowski nvnte tidligere , s er det nsten fire r siden , De Europiske Fllesskabers Domstol annullerede det frste og eneste direktiv om vejafgifter .
Det er nsten tre r siden , Kommissionen forelagde et forslag , der skulle erstatte det annullerede direktiv , og det er nsten to r siden , hr . Jarzembowskis frste betnkning var til frstebehandling her i Parlamentet .
Vi bliver gamle med denne foranstaltning .
Siden da er der gjort et stort stykke arbejde for at prve at n den aktuelle udvikling i alle Fllesskabets institutioner .
Jeg er meget taknemmelig for det engagement , der er udvist i forbindelse med andenbehandlingen af forslaget om eurovignetten , specielt her i Parlamentet .
<P>
Denne nye lovgivning er bde ndvendig og vigtig .
Den vil opfylde Fllesskabets retlige forpligtelse til at vedtage et nyt direktiv som erstatning for det annullerede direktiv , og for mig at se er det endnu mere vigtigt , at det udgr et vigtigt skridt hen imod flles rammer for differentierede afgiftssystemer i hele Den Europiske Union .
Som hr . Swoboda siger , s er lovgivningen naturligvis produktet af et kompromis , der forliger en rkke hensyn og interesser .
De rede medlemmer m glde sig over , at mens direktivet p en rkke punkter afviger fra Kommissionens oprindelige forslag , s ligger det nu nrmere p Parlamentets udtalelse p flere omrder .
Kompromiset indeholder f.eks. ikke en eksplicit bestemmelse om at inkludere eksterne udgifter i de eksisterende afgifter , sknt det giver mulighed for - og p nogle omrder krver - en differentiering af de eksisterende afgifter for at afspejle indvirkningen p miljet m.m. Jeg ved , at ikke alle er lige begejstrede for dette princip , men det er et princip , som jeg gerne ser hndhvet .
<P>
Kommissionen mener , at direktivet i sin nuvrende udformning er et nyttigt frste skridt hen imod en fair og effektiv prisstning p transportomrdet , og vi glder os over Parlamentets og Rdets vilje til at tage dette fremskridt , samtidig med at vi fortsat understreger behovet for en yderligere indsats for at f sat tal p de eksterne omkostninger for alle transportformer .
Som de rede medlemmer vil huske , s var det ogs nvnt i fru Schmidbauers udmrkede betnkning om Kommissionens hvidbog om fair betaling for brug af infrastruktur , og vi er netop begyndt at stte tal p de eksterne virkninger med hjlp fra en ekspertgruppe .
Nr resultaterne af dette arbejde foreligger , vil de udgre endnu en komponent , der kan bruges i de fortsatte overvejelser vedrrende en internalisering af de eksterne omkostninger , hvilket jeg ved , at det kommende Parlament vil lgge megen vgt p .
<P>
Som Parlamentet vil vide , er de vigtigste elementer af den flles holdning , der er vedtaget om det aktuelle direktiv , indtil videre en faststtelse af minimumsafgifter p kretjer i henhold til det eksisterende direktiv og uden differentiering i henhold til euroklassen , fastholdelse af visse overgangsforanstaltninger for afgifter p motorkretjer , faststtelse af minimumsrater for brugsafgifter med en differentieret struktur som foreslet af Rdet , bestemmelser om en bemyndigende magt , s afgifterne kan differentieres i henhold til kretjets emissionsklasse og det tidspunkt p dagen , hvor vejen bruges , bestemmelser om , at strig kan anvende omkostningsrelaterede afgifter for motorvejsstrkningen mellem Kufstein og Brenner , samt bestemmelser om en 50 % reduktion i brugsafgifterne for kretjer indregistreret i Grkenland .
<P>
Som Parlamentet ved , s foreslog Kommissionen artikel 75 som retsgrundlag for denne foranstaltning , da vi fastholder , at det er hensigtsmssigt for udvikling af den flles transportpolitik , selvom lovgivningen indeholder visse elementer vedrrende skattemssige bestemmelser .
Rdet var uenig og pegede p traktatens artikel 99 som retsgrundlag som flge af ministrenes synspunkt om , at bestemmelserne om rlige afgifter p motorkretjer i kapitel 2 gr det til en vsentlig skattemssig foranstaltning .
Jeg er overbevist om , at det vil f Europas befolkning til at bryde ud i jubel .
<P>
Rdets flles holdning er en acceptabel balance mellem det ndvendige og det mulige .
Den fastholder en udvikling i den flles transportpolitik , og den er i overensstemmelse med de ml , som et betydeligt flertal i Parlamentet har forfulgt i adskillige r .
<P>
Vi har alle grund til at glde os over , at en lang og undertiden besvrlig lovgivningsproces nu er afsluttet med held .
Jeg vil gerne udtrykke en srlig tak til medlemmer fra alle dele af Parlamentet , specielt Udvalget om Transport og Turisme , for deres vrdifulde bidrag til dette resultat .
<SPEAKER ID=204 NAME="Jarzembowski">
Fru formand , kre kolleger , dear Neil , det er mig en stor re her til slut i de seneste rs trafikdebatter endnu en gang at kunne udtrykke anerkendelse , ogs fra min gruppes side , for det gode samarbejde .
Vi har forskellige politiske opfattelser , men vi har altid haft tillid til hinanden .
Jeg mener , at det er vigtigt , at man tror p hinanden institutionerne imellem og ogs anerkender de andres kompetence .
Det har vi altid gjort .
For s vidt siger jeg tak endnu en gang og farewell , whatever office you might have next time .
<SPEAKER ID=205 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen .
Om den finder sted kl . 12.00 , vil blive slet fast p forhnd .
De kom indledningsvis med nogle bemrkninger hertil .
Jeg vil srge for , at vi p baggrund af en juridisk drftelse afgr , om vi stemmer i morgen .
I givet fald finder afstemningen sted kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=12>
Fjernsalg af finansielle tjenesteydelser
<SPEAKER ID=206 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0190 / 99 ) af Oomen-Ruijten for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser og om ndring af Rdets direktiv 90 / 619 / EF og af direktiv 97 / 7 / EF og direktiv 98 / 27 / EF ( KOM ( 98 ) 0468 - C4-0647 / 98-98 / 0245 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=207 NAME="Oomen-Ruijten">
Fru formand , det er allerede lang tid siden , at jeg var ordfrer for det generelle direktiv , moderdirektivet kunne man kalde det , om fjernsalg til forbrugerne .
Ogs dengang var de finansielle tjenesteydelser et emne i fjernsalget .
Indvendinger fra den finansielle sektor frte den gang til , at fjernsalget af finansielle tjenesteydelser ikke blev ordnet ensartet .
Hvis jeg var ansat i den finansielle sektor , ville jeg nu sprge mig selv , om jeg ikke skulle have udvet min lobby p en anden mde .
<P>
Kommissionen har efter langvarigt pres fra Parlamentet indgivet et ndringsforslag til det generelle direktiv fra 1997 .
Det foreliggende forslag indeholder , og det m jeg indrmme , enkelte bestemmelser , som tager mere hensyn til de finansielle tjenesteydelsers specifikke karakter .
Jeg har nogle bemrkninger til forslaget . Jeg siger s , at ordfreren ikke er tilfreds med den mde , hvorp man har stemt om forslaget i Retsudvalget og Forbrugerudvalget .
Det er ret enestende , at ordfreren ikke har et standpunkt .
<P>
Jeg er tilfreds med ndringsforslagene , som er indgivet af konomiudvalget , som fru Kestelijn er ordfrer for .
Jeg vil behandle det forslag .
Kommissionen gr ind for forslaget om maksimal harmonisering .
Jeg har fra starten stttet denne maksimale harmonisering .
Hvis vi vil opn et optimalt fungerende indre marked , har forbrugerne p isr det hurtigt udviklende omrde for nye medier , ssom Internet og e-mail , krav p samme hje beskyttelsesniveau , ligegyldigt i hvilken medlemsstat man kber ind .
Fordi fjernsalg af finansielle tjenesteydelser ofte er grnseoverskridende , er det efter min mening meget ndvendigt .
<P>
Derfor er der ogs vedtaget en rkke ndringsforslag i Miljudvalget , som jeg er meget imod .
Jeg vil g ind p en rkke punkter vedrrende betnkningstiden .
Mens jeg skrev betnkningen , havde jeg en rkke samtaler med den finansielle tjenestesektor og forbrugerorganisationerne .
Jeg var hurtigt klar over , at den skaldte betnkningstid , artikel 3 i forslaget , slet ikke er nskelig .
Hvis leverandren fastholder prisen i 14 dage , frer det til alt for store finansielle risici , som bestemt ikke er i forbrugernes interesse .
Fjernelse af ombestemmelsesperioden er for sektorerne i hvert fald meget acceptabelt .
I ndringsforslagene understreger man nu informationsstrmmen , og det er ogs i overensstemmelse med moderdirektivet .
<P>
Der er indgivet flere ndringsforslag , og nr jeg vurderer dem , mener jeg som ordfrer , at ndringsforslag 47 , som er indgivet af min gruppe , er det bedste .
Ombestemmelsesretten , artikel 4 i Kommissionsforslaget , er underkastet en rkke indviklede betingelser .
Af hensyn til forbrugerbeskyttelsen og retsikkerheden tror jeg , at det er ndvendigt , at der laves en generel ombestemmelsesret .
For ikke at belaste den finansielle sektor undigt skal denne ret ikke glde alt for lnge .
Perioden p 14 dage , som PPE-gruppen foreslr , er meget rimelig .
<P>
Mit tredje punkt vedrrer den nskede undtagelse af advokater .
Ogs i forbindelse med moderdirektivet blev jeg belejret af alle organisationer , som har med advokater at gre . Kommissionsforslaget har ogs til hensigt at beskytte forbrugerne mod at indg forhastede fjernaftaler .
Hvis der er en advokat involveret , nr aftalen indgs , mener jeg ikke , at man kan tale om , at forbrugeren overrumples .
Jeg mener derfor , at aftaler , som indgs med medvirken af en advokat , kan undtages .
<P>
Fru formand , vedrrende de ikkeanmodede meddelelser .
Meddelelser til forbrugerne , der ikke har anmodet herom , skal underkastes regler .
Kommissionen trffer ikke et valg .
Det gr jeg , og jeg slr til lyd for et skaldt opt-out -system .
Nr jeg ser p , hvordan det hele gr , m jeg sige , at det kan g an .
Mens jeg sidste gang med moderdirektivet var den , der sagde , at de finansielle tjenesteydelser bestemt skulle medtages , mener jeg nu , at det i s fald skal gres p en ordentlig mde .
Jeg hber , hvis det efter frstebehandlingen stadigvk ikke ser godt ud , at ordfrerens konsekvente tankegang i det mindste vil vinde indpas ved andenbehandlingen .
<SPEAKER ID=208 NAME="Berger">
Hr. formand , rede fru kommissr , kre kolleger , ogs debatterne i Retsudvalget var naturligvis vsentligt prgede af , om vi skulle anvende det princip om maksimal harmonisering , som Kommissionen har foreslet , eller om vi forelbig skulle blive ved mindsteharmoniseringen .
Ved flertal vedtog vi til slut alligevel et initiativ vedrrende mindsteharmonisering .
Vi var enige om , at det kunne vre fornuftigt at skifte til en maksimal harmonisering i nr fremtid .
Vi br dog ikke begynde med dette koncept samtidig med direktivet om finansielle tjenesteydelser , men direktivet om fjernsalg af varer burde derimod inddrages fra starten .
Det ville ogs vre tvingende ndvendigt at foretage en afstemning af de to fjernsalgsdirektiver med direktivet om elektronisk handel , s snart vi kender den endelige udformning af dette .
<P>
Men trods disse ndvendige tilpasninger i fremtiden br vi allerede i dag bane vejen for , at fjernsalget af finansielle tjenesteydelser kan udvikle sig godt i Europa , godt for leverandrerne og godt for forbrugerne .
Ud fra dette synspunkt bifalder jeg , at det korresponderende udvalg ligeledes er net frem til den opfattelse , at den efter min mening juridiske og praktiske uskik med en betnkningstid ikke br vre indeholdt , men til gengld skal der indfres en generel fortrydelsesret .
Hvad jeg imidlertid heller ikke er indforstet med , er lngden p fortrydelsesfristen p 30 dage , sdan som det str i udvalgets betnkning .
Jeg mener , at det er alt for lang tid og fordyrer isr de finansielle tjenesteydelser for forbrugerne .
Jeg mener , at det er tilstrkkeligt med 14 dage fra den dag , man har fet fuldt kendskab til kontraktvilkrene .
<P>
Listen over dispensationer fra fortrydelsesretten br ogs suppleres , isr for at tage hjde for realkreditln og de aftaler , som ordfreren allerede har nvnt , ved hvis indgelse der har medvirket en notar .
<P>
Jeg deler heller ikke den skepsis og den angst over for elektronisk kommunikation , som kan mrkes i nogle ndringsforslag .
En forbruger , som ikke nsker at omgs hermed , behver ikke at gre det og kan fortsat have personlig kontakt til sin bank eller sit forsikringsselskab .
Men for dem , der nsker at bruge disse nye midler , br vi ikke bygge barriererne for hje og f.eks. ikke forlange alt p papir to gange .
P denne mde vil vi ikke kunne udvikle det enorme potentiale , som fjernsalget af finansielle tjenesteydelser har for erhvervslivet og for forbrugeren .
<SPEAKER ID=209 NAME="Kestelijn-Sierens">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , som ordfrer for udtalelsen fra Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik vil jeg frst pege p de mange fordele , som fjernsalg af finansielle tjenesteydelser har .
Via Internet kan leverandrerne over landegrnserne tilbyde deres tjenester til kunderne uden ekstra udgifter , og forbrugerne kan uden at flytte sig sammenligne tjenester mellem leverandrer fra deres eget land og dem fra andre lande .
konomiudvalget er overbevist om fjernsalgets muligheder og har derfor stillet sig bag flgende holdning med 42 imod 2 .
<P>
Vi gr for det frste ind for en fuldstndig harmonisering .
Hvis vi vil have et rigtigt indre marked for finansielle tjenesteydelser , skal forbrugerne og leverandrerne vre sikre p , at de har de samme rettigheder i hele Unionen .
En formaliseret betnkningstid stter forbrugerne under undvendigt pres , fordi de skal trffe et valg inden for 14 dage .
Det er tilstrkkeligt , hvis leverandrerne gr det klart , hvor lnge tilbuddet glder .
<P>
konomiudvalget er ogs tilhnger af en betinget ombestemmelsesperiode p 14 arbejdsdage .
Til sidst mener vi , at forbrugerne under forhandlingerne skal have alle relevante oplysninger for at kunne vurdere tilbuddets vrdi .
Vi mener ikke , at det er nskeligt , at den fuldstndige kontrakt udleveres i denne periode .
Denne holdning holder sig nje til den oprindelige , ligevgtige betnkning af fru Oomen-Ruijten , der i vrigt har gjort et godt stykke arbejde .
<P>
Miljudvalget har vedtaget en rkke forslag for at skrpe beskyttelsen af forbrugerne . Jeg mener dog ikke , at man opnr mlstningen med et minimumsdirektiv , en ombestemmelsesret p 30 dage og en udlevering af en fuldstndig , juridisk indviklet kontrakt og en sammenfatning under forhandlingerne .
Sdanne forslag hmmer kun kb og salg af tjenesteydelser via Internet , fax og post .
Vi vil endda til enhver tid forhindre , at forbrugerne , der ikke laver en fjernkontrakt , men som fra person til person laver en banktransaktion eller en forsikringskontrakt , fr mindre beskyttelse .
Derfor har jeg p vegne af min gruppe p ny indgivet enkelte , lidt ndrede forslag fra konomiudvalget . Jeg hber , at kollegerne sttter dem .
<SPEAKER ID=210 LANGUAGE="EN" NAME="Whitehead">
Hr. formand , Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse , som fru Kestelijn-Sierens netop har omtalt , understregede kraftigt behovet for forbrugerbeskyttelse .
I den udmrkede forhandling om minimal og maksimal harmonisering , nsker fortalerne for en minimal harmonisering - f.eks. Miljudvalget - ikke at standse Internettets udbredelse , men de nsker blot ikke en mulig betydelig svkkelse af forbrugerbeskyttelsen i de enkelte medlemsstater som flge af det aktuelle informationsniveau i direktivet .
<P>
Jeg mener derfor , at de , der nsker en maksimal harmonisering , i de efterflgende diskussioner om direktivforslaget inden andenbehandlingen m bevise , at det ikke blot er godt for markedet og det indre marked , men at det ogs kan fre til et hjere informationsniveau og strre beskyttelse .
<P>
Vi er alle lydhre over for en fornuftig argumentation , men i jeblikket fler vi os ikke overbevist .
Det m jeg sige til regeringen i mit hjemland og til andre , der har samme synspunkt .
Vi mener , at forbrugerbeskyttelse er srlig vigtig .
Der er ikke tale om en skjult dagsorden .
Til dem , der taler for et udvidet indre marked og dynamikken heri , vil jeg sige : Se p kendsgerningerne .
En nylig undersgelse i Det Forenede Kongerige viste , at 81 % af de adspurgte aldrig ville bruge Internettet til handelstransaktioner .
50 % af de adspurgte mente , at de ville blive bedraget , hvis de brugte Internettet .
Nr der er s udbredt mistro , er det ndvendigt at se nrmere p problemet .
<P>
Det mener jeg netop , at Miljudvalget gr i sine ndringsforslag .
Vi har set , at der ikke er lagt vgt p betnkningstiden - og det er fornuftigt at droppe den - men p en betingelsesls fortrydelsesret .
Vi har forsgt at opstille vilkrene med behrig hensyntagen til denne fortrydelsesret .
Vi henvender os ikke til gulddrengene , men til de marginale forbrugere , der er betnkelig ved Internettet , nr vi skriver , at de kan f en gyldig kopi af kontrakten p et medium , som de kan forst , og som har gyldighed for dem .
<P>
Vigtigst af alt har vi sagt , at hvor der er dukket andre elementer op , skal de behandles og anerkendes t ad gangen .
Det drejer sig f.eks. om problemerne med fjernsalg af bilforsikringer .
Nr man har lyttet til dem , der slger bilforsikringer via telefonen , s tager ndringsforslag 38 hjde for det faktum , at en sdan transaktion skal finde sted , inden den formelle udveksling af en varig kontrakt .
Det accepterer vi .
Vi accepterer , at der kan vre problemer med realkreditln .
Det betyder imidlertid ikke , at realkreditln skal holdes ude fra direktivet , men blot at man skal se p problemet igen og undersge , hvordan det kan dkkes af direktivet .
<P>
Fru Oomen-Ruitjen talte om notarer .
Det kan meget vel vre en mere plidelig profession , end advokatstanden er i mit land .
Man siger , at en af sprogets tre store lgne ligger i stningen :  Jeg er advokat , og jeg er her for at hjlpe dig  .
Jeg finder ikke passende at lufte tanken om , at en advokats blotte tilstedevrelse i alle tilflde skulle vre en garanti for en normal minimal forbrugerbeskyttelse .
<P>
Jeg vil endnu en gang understrege , at vi nsker at gre , hvad vi kan for at sikre strst mulig forbrugerbeskyttelse og oplysning .
Det gr vi primrt , fordi vi accepterer , at Internettet er et overraskende interessant middel til indfrelse af nye transaktioner - og udvikling af handel , industri og beskftigelse i Fllesskabet - men det m aldrig ske p bekostning af de enkelte forbrugere i Unionens medlemsstater , og man skal s vidt muligt beskytte dem bde inden for og uden for Unionens grnser .
<SPEAKER ID=211 LANGUAGE="SV" NAME="Carlsson">
Hr. formand , med valutaunionen opstr nye muligheder for get grnseoverskridende handel , hvilket naturligvis skal opmuntres .
Ny teknologi er ogs med til at give gede valgmuligheder for forbrugerne .
Tilgngeligheden ges ligesom konkurrencen , hvilket giver os bedre markedseffektivitet .
Denne betnkning er vigtig , da den styrker det indre marked inden for finansielle tjenester .
<P>
Det forslag , som desvrre fremsttes nu , vil indebre , at direktivet bliver alt for reguleret , og at livet bliver mere besvrligt i stedet for mere enkelt for aktrerne p markedet .
Derfor vil vi i PPE-gruppen stemme imod de ndringsforslag , som det ansvarlige udvalg fremstter .
Jeg vil i stedet anbefale udtalelsen fra Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik , der bygger p Kommissionens oprindelige forslag .
<P>
Det er vigtigt at beskytte forbrugerne , men lovgiverne m ikke glemme , at al lovgivning , der bliver for kompliceret , gr det dyrere for forbrugerne og mere vanskeligt for dem at handle p de forskellige markeder .
De ekstra omkostninger , som dette direktiv kan medfre , hvis det bliver alt for kompliceret og bureaukratisk , vil i sidste ende blive lagt over p forbrugerne .
Jeg ville derfor nske , at flertallet fra Miljudvalget havde lyttet mere til Oomen-Ruijten , der - som sdvanlig - i disse sprgsml gr sig omhyggelige overvejelser .
<P>
Hvad angr den elektroniske handel , s tror jeg , at den nye teknik , der giver os nye salgs- og distributionskanaler , virkelig vil revolutionere markederne .
S er der ikke rd til forsigtighed eller tilmed fjendtligsindethed over for den nye teknik .
Vi m i stedet gr alt for at fremme den , da det virkelig kan blive en forbrugerrevolution , der presser priserne og skaber alternativer .
Derfor bliver jeg fortvivlet , nr jeg ser visse personers modstand imod denne nye mde at afvikle forretninger p .
Jeg tror , at netop dette er en sektor i Den Europiske Union , der vil kunne styrke sin konkurrenceevne ved at tage imod det nye i stedet for at bekmpe det .
<SPEAKER ID=212 LANGUAGE="EN" NAME="Hyland">
Hr. formand , hensigten med dette forslag er at lette salget af finansielle tjenesteydelser ssom bank- , forsikrings- og investeringsvirksomhed og realkreditln via telefon , fax og Internet , samtidig med at forbrugeren beskyttes mod svig , kbetvang og visse former for uanmodede henvendelser .
Jeg er enig i de overordnede principper bag direktivet , da vi skal sge at finde en balance mellem fremme af kommercielle initiativer og beskyttelse af de europiske forbrugere .
<P>
Jeg vil ikke tve med at sige , at bankernes og andre udlnsvirksomheders reklamefremstd i hj grad bidrager til stigende huspriser , sledes at unge mennesker , der nsker at etablere deres frste hjem , ikke har rd til at kbe et hus .
Det er noget , som Den Europiske Centralbank straks br undersge i samarbejde med centralbankerne i de enkelte medlemsstater .
<P>
Nogle af direktivets vigtigste bestemmelser er : Forbrugeren har 14 dages betnkningstid inden kontraktens indgelse , hvilket giver tid til at sammenligne forskellige tilbud og nrlse kontrakten , inden vedkommende giver sit endelige samtykke . Forbrugeren har en fortrydelsesfrist p 14 dage og 30 dage ved aftaler om realkreditln , livsforsikringer og individuelle pensionsforsikringer uden angivelse af grund , og uden at der kan krves bod .
Denne ret kan kun gres gldende i to tilflde : Hvis kontrakten underskrives , inden forbrugeren kender kontraktvilkrene , eller hvis vedkommende p illoyal vis er blevet tilskyndet til at indg aftalen inden udlbet af betnkningstiden .
Leverandren har ogs en begrnset ret til betaling , hvis forbrugeren fortryder , efter rente- og afdragsbetalingen er pbegyndt .
Der skal ogs etableres udenretslige sgsmls- og klagemuligheder til bilggelse af tvister mellem leverandrer og forbrugere .
Der bliver ogs forbud mod tvangssalg , det vil sige fjernsalg af tjenesteydelser til forbrugeren uden forudgende bestilling .
<P>
Jeg er helt enig i nogle af de ndringsforslag , som blev fremsat af ordfreren , herunder behovet for at indfre en frist p syv arbejdsdage , inden for hvilken leverandren skal kunne refundere belb , som han har modtaget fra forbrugeren .
Jeg mener , at dette direktiv skal implementeres hurtigst muligt , hvis det skal have en effekt .
Der er fremsat et ndringsforslag om , at direktivet skal omsttes til national ret senest den 13. juni 2001 i stedet for Kommissionens eget forslag om r 2002 .
<P>
Jeg sttter dette som et politisk ml , fordi noget af den generelle kritik af fllesskabslovgivningen gr p , at den ikke gennemfres rettidigt .
Europa-Kommissionen , Parlamentet og Rdet skal gre mere for hurtigst muligt at implementere direktiver og bestemmelser p en strmlinet mde .
<P>
Endelig glder det mig ogs , at Amsterdam-traktaten blev vedtaget for tre dage siden , og at Europa-Kommissionen har fet udvidede befjelser til at fremstte lovforslag om forbrugersprgsml med srlig vgt p beskyttelse af menneskets sundhed .
Jeg ser frem til at arbejde tt sammen med Kommissionen for at sikre , at EU i den nrmeste fremtid gennemfrer flere forordninger og direktiver om dette emne .
<SPEAKER ID=213 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , p grund af det indre marked og de nye elektroniske kommunikationsmuligheder er det i Europa blevet meget lettere at foretage fjernkb- og salg .
Gode garantier og klare aftaler om ombestemmelsesret er i den forbindelse meget vigtige for forbrugerne .
En rkke af medlemsstaterne har en god beskyttelse af forbrugerne .
I andre medlemsstater overlader man mere til markedets selvregulerende funktion .
P grundlag af nrhedsprincippet skal man finde en god kombination af begge udgangspunkter .
Det kan man gre ved at udarbejde minimumskrav p europisk plan , der giver forbrugerne sdan en beskyttelse , at de har tilstrkkelig tillid til at foretage fjernkb af finansielle tjenesteydelser .
<P>
Den grundige forandring , som betnkningen af fru Oomen-Ruijten har gennemget i Miljudvalget , er derfor berettiget .
Den fuldstndige harmonisering , som ordfreren i frste instans foreslog , er ikke i overensstemmelse med tidligere lovgivningsforslag i EU .
Direktiv 97 / 1 om generelt fjernsalg gr ogs ud fra en minimumsharmonisering .
Medlemsstaterne m p grundlag af dette direktiv fortstte med deres beskyttelse af forbrugerne .
Hvis vi nu vlger en fuldstndig harmonisering , skaber vi en modstridende lovgivning .
<P>
Til sidst vil jeg pege p en lille fejl i ndringsforslag 18 .
Direktiv 97 / 1 vedrrer ikke salg af tjenesteydelser , men fjernsalg .
Mske kan man undersge , hvilket direktiv der menes i det pgldende ndringsforslag .
<SPEAKER ID=214 LANGUAGE="ES" NAME="Bru Purn">
Hr. formand , jeg sttter betnkningen fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse , selvom vores beundrede ordfrer ikke selv er helt tilfreds med indholdet , men jeg ville ogs gerne rette lidt p nogle ting , for alt kan jo drftes og forbedres .
Jeg vil henvise til tre ndringsforslag .
<P>
For det frste vil jeg tale om ndringsforslag 21 til artikel 3 .
Jeg synes , det er godt , at man ophver retten til overvejelse , nr der er tilstrkkelig information , og jeg synes , at det er hensigtsmssigt at hentyde til princippet om hderlighed i transaktionerne , som jeg ville forbinde med civilrettens ldre og mere enestende princip for god tro .
Men her synes jeg , der er en vis ubetydelig , om ikke farlig , pstand vedrrende mindrerige , for mindrerige beskyttes naturligvis af civilretten , ikke alene p dette punkt med indgelse af en kontrakt baseret p hderlighed og god tro , men ogs hvad angr en ugyldighedserklring af enhver kontrakt , nr de mindrerige i henhold til civilretten ikke har den ndvendige alder , alt efter hvilken form for goder og kontrakter det mtte handle om .
<P>
Hvad angr det andet ndringsforslag , som er det velkendte ndringsforslag 22 til artikel 4 om tilbagekaldelsesretten , gr jeg ind for en forlngelse af 30-dages fristen for visse kontrakter . Jeg kan som eksempel nvne de kontrakter , som tages med i dette ndringsforslag , og som jeg ville kalde hjrisikokontrakter , det vil sige livsforsikringer eller pensionsordninger .
Jeg tror , man br ndre lidt p henvisningen til realkreditlnskontrakten , for her m man ogs huske p , at 11 eller 12 af medlemsstaterne bedre beskytter dette realkreditln via et notarialdokument og indfrelsen i et territorialregister , og derfor m man forst , at der i teksten hentydes til en forkontraktmssig fase .
Der foreligger ingen kontrakt iflge en stor del af medlemsstaternes retsorden uden dette notarialdokument og uden denne indfrelse i registret .
Og derfor kan man , eftersom formen her er ad substantiam , hverken tale om realkreditln eller kontrakt , og der foreligger ikke engang nogen fordringsret .
<P>
Afslutningsvis m jeg rose henvisningen til kreditkortene , for der har virkelig vret et stort misbrug med disse , og jeg tror , at ndringsforslag 25 , som omtaler dette problem , br gennemfres med streng njagtighed , eftersom man blot med et kortnummer og uden nogen underskrift kan afstedkomme misbrug , som vi alle kender til , s derfor m vi vre meget strenge p dette punkt .

<SPEAKER ID=215 LANGUAGE="ES" NAME="Palacio Vallelersundi">
Hr. formand , p dette tidspunkt i forhandlingen er det mest interessante , man kan gre , nr man fr ordet , muligvis at resumere det , som er blevet sagt , for det er svrt at tilfje nye ider .
Det er rigtigt , at markedernes globalisering og udbredelsen af nye teknologier for kommunikations- og informationsbehandling har afstedkommet konomiske og sociale ndringer , som revolutionerer den mde , hvorp markederne mtter forbrugerne , samtidig med , at disse forandringer har ndret forbrugernes forventninger .
<P>
Det er rigtigt , at det derfor haster med at tilpasse fllesskabspolitikkerne til disse ndringer , og isr til de ndringer , som pvirker markedsfringsmetoderne .
Det er rigtigt , at man i hjere grad - og det burde vre endnu tiere , og de oplysninger , som hr . Whitehead er kommet med , er interessante - burde anvende de nye muligheder , som Internettet har skabt , til at indg kontrakter , herunder vedrrende finansielle tjenesteydelser .
Det er en sektor , som forbrugerne for tiden viser sig mere tilbageholdne over for , og det er rigtigt , hr .
Whitehead , at " never , never , never , at the expense of the consumer  .
<P>
Men her vil jeg tillade mig at citere Kommissionen fra et udmrket og nyligt udfrt arbejde , som nvner de fremtidig politikker , og som ordret siger :  For at forbrugerne fuldt ud kan spille deres nye rolle i fllesskabspolitikkerne , br de forst den indbyrdes afhngighed mellem deres egne interesser og andres interesser , som ligeledes fortjener beskyttelse  .
Det vil sige , at deres bevidsthedsgrelse hvad angr deres rettigheder ligeledes krver en strre anerkendelse af deres ansvar .
Og dette skyldes , at vi i virkeligheden befinder os i et retssamfund , hvor fllesskabsbefjelserne er tillgsbefjelser .
Derfor gr vi forbrugeren en bjrnetjeneste , hvis vi gennem et sektordirektiv begynder at pille ved den meget svre balance , som ligger i forholdet - man har nvnt subsidiaritetsprincippet - mellem fllesskabsret og medlemsstatsret .
<P>
Hr . Bru Purn henviste til noget , som han udmrket kender til , eftersom han er notar , nemlig realkreditlnene .
Jamen s synes jeg , at det i trd med det , hr . Bru Purn sagde , er passende at pminde om , at det er rigtigt - det sagde han - at der for jeblikket i Den Europiske Union sameksisterer forskellige systemer for juridisk ejendomshandel , og for registreringsregler , vi kunne kalde det registreringsoffentliggrelse .
Men et af de kendetegn , som man f.eks. skal holde fast ved i Spanien , er den ikkeforsmmende karakter i optagelsen og indtegnelsen af et realkreditln , som ikke kan underkastes nogen form for ophvelse .
<P>
Men her m man ligeledes huske p , at reglerne for tvangsfyldestgrelsesforretning underkastes domstolenes kompetence det sted , hvor ejendommen ligger , og vi br i denne forbindelse huske p artikel 16 , stk .
1 i Bruxelles-overenskomsten fra 1968 , som fllesskabsretten naturligvis skal respektere , og det skal den , hr . Whitehead , til fordel for forbrugernes interesser .
<P>
Og her m jeg komme med et indskud : De nrer mistillid til advokater , og det er jeg dybt uenig i .
Derfor insisterer jeg p , at den europiske opbygning er en juridisk opbygning , en retsopbygning , s enten stoler vi p advokaterne , og generelt personer , der har med jura at gre , som et forbindelsesled mellem reglerne og den sociale virkelighed , eller s gr det galt med den europiske opbygning .
<P>
Hr. formand , kort sagt br vi respektere fllesskabsretten .
Og personligt gr jeg mere ind for en halvvejsharmonisering , eller endda nogle grundider til harmonisering , som med tiden vil forbedres og fuldendes , end for en maksimal harmonisering .
<SPEAKER ID=216 NAME="Bonino">
Hr. formand , efter at have lyttet til ordfreren og talerne forstr jeg , hvor vigtigt dette direktiv er .
Det er meget positivt , fordi vi er net langt , og fordi - hvilket alle husker - ikke alle mente , at der var behov for et direktiv om finansielle tjenesteydelser .
De personer , der bekymrer sig om forbrugerens rettigheder , vil huske forhandlingen om fjernsalg her i Parlamentet samt de uenigheder , der fortsat findes - og der er stadig tid og plads til at finde en vis konvergens . Vi har gjort rimelige fremskridt med hensyn til at skabe grundlggende rettigheder for forbrugerne .
<P>
Jeg vil ganske kort omtale de tre ting , jeg bed mrke i under forhandlingen .
Frst det mest kontroversielle punkt : harmoniseringsniveauet .
Nogle ndringsforslag indfrer en begrnset harmonisering af bestemmelserne i direktivet , hvilket giver medlemsstaterne befjelser til at bevare eller indfre strengere bestemmelser .
Der er sledes ndringsforslag , der taler for en minimal harmonisering .
<P>
Kommissionen har foreslet , at bestemmelserne i direktivet skal harmoniseres fuldt ud .
Det fremgr tydeligt af betragtning 9 , s set ud fra dette synspunkt kan ndringsforslag 57 forekomme overfldig , men ikke desto mindre s gentages punktet her .
Rsonnementet var det , at finansielle tjenesteydelser p grund af deres immaterielle karakter - der er ikke noget , der skal pakkes ind i papir - egner sig vldig godt til fjernsalg .
Hvis man dertil lgger det grnseoverskridende perspektiv ved euroens indfrelse , s forekom det srligt vigtigt at oprette flles rammer for markedsfring med disse teknikker .
Det ville vre til gavn for bde virksomheder og forbrugere .
Jeg gentager princippet : Vi er overbevist om , at forbrugernes rettigheder skal ses i perspektiv i forhold til rettighederne i andre sektorer .
Men vi mener , at vores forslag er til gavn for bde virksomheder og forbrugere , fordi begge parter kan have tillid til , at de samme markedsfringsregler er gldende , uanset hvor tjenesteydelserne kommer fra .
Det er meget vigtigt for at skabe en tillid , der kan vre til gavn for bde forbrugere og virksomheder .
I lyset af dette argument har Kommissionen konkluderet , at det p det nuvrende stadium vil bibeholde forslaget om en fuld harmonisering .
<P>
Jeg vil blot komme ind p endnu to emner , der er bragt p bane under forhandlingen .
Det ene handler om forhndsoplysninger , og det andet er den generelle fortrydelsesret .
Hvad angr forhndsoplysninger , s handler ndringsforslagene om oplysning af forbrugerne forud for kontrakters indgelse , og ndringsforslagene forkaster betnkningstid i forbindelse med kontraktforslag , sdan som det fremgr af direktivforslaget .
Kommissionen kan acceptere princippet i ndringsforslag 21 , iflge hvilket forbrugerne inden kontraktens indgelse modtager ekstra eller opsummerende oplysninger som en del af kontraktvilkrene .
Ved dette princip skal der imidlertid tages hjde for samspillet mellem dette horisontale direktiv og de vertikale direktiver om finansielle tjenesteydelser , der omfatter levering af oplysninger .
Kommissionen kan derfor ikke blot overtage ndringsforslagene i deres aktuelle form .
Vi skal specielt understrege , at princippet om forhndsoplysninger skal anvendes , s de tilgngelige oplysninger har mervrdi set i forhold til de vertikale direktiver .
Ellers er princippet ubrugeligt .
<P>
Dernst skal man undg overlapning med eksisterende informationsbestemmelser , og endelig skal det helt klart fremg , hvilke bestemmelser , der finder anvendelse eller er almindeligt udbredt i tilflde af lighedspunkter mellem dette direktiv og bestemmelserne i det vertikale direktiv .
Derfor betyder ndringsforslag 61 , der giver mulighed for at give afkald p retten til forhndsoplysninger , at Kommissionen skal forkaste artikel 11 , da den fastslr , at forbrugerne ikke kan opgive de rettigheder , der er tildelt dem i henhold til dette direktiv .
<P>
Endelig er der den generelle fortrydelsesret .
Hvis vi giver afkald p betnkningstiden , betyder det en naturlig vgt p en generel fortrydelsesret , sledes som det faststtes i disse ndringsforslag .
Det overordnede princip for dette ndringsforslag er , at forslaget skal bringes i overensstemmelse med reglerne i det generelle direktiv .
Kommissionen er atter enig i princippet , men vi er ndt til at se nrmere p implementeringen .
<P>
Jeg vil blot nvne to sprgsml , der endnu er ubesvarede : Varigheden af og anvendelsesomrdet for undtagelser .
Jeg vil ikke g i detaljer med disse sprgsml .
Jeg har allerede talt for lnge om ndringsforslagene .
Kommissionen nskede p nuvrende tidspunkt at komme med nogle ider og tanker vedrrende de tre vigtigste sprgsml , der er forhandlet om , og vi ser frem til det endelige afstemningsresultat .
<SPEAKER ID=217 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl .
12.00 .
<CHAPTER ID=13> Forbrugerkb og garantier
<SPEAKER ID=218 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0224 / 99 ) af Kuhn for Europa-Parlamentets Delegation til Forligsudvalget om Forligsudvalgets flles udkast til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om visse aspekter af forbrugerkb og garantier i forbindelse hermed ( C4-0042 / 99 - C4-0171 / 99-96 / 0161 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=219 NAME="Kuhn">
Hr. formand , jeg vil gerne sige hjertelig tak til formandskabet , men isr ogs til fru Bonino og hendes medarbejdere , fordi vi p trepartsmdet nede til en enighed , som blev accepteret af Rdet og Parlamentets delegation .
Den 17. december 1998 vedtog Parlamentet 14 ndringsforslag til Rdets flles holdning .
I forligsproceduren blev 12 ndringsforslag overtaget ordret eller indholdsmssigt , hvilket for mig er et godt resultat .
Efter det opnede kompromis skal direktivet omsttes til national ret senest den 1. januar 2002 , og ikke frst om tre r .
For Parlamentets delegation var vedtagelsen af dette ndringsforslag srlig vigtig , fordi et flertal af borgerne i EU p det tidspunkt vil f euroen i kontanter for frste gang , og fordi det kan forventes , at der nok foretages flere kb p tvrs af grnserne i det indre marked som flge af prisgennemskueligheden .
<P>
En mindsteharmonisering af garantiretten sparer forbrugeren for undige rgelser .
Det blev ogs accepteret , at et produkt , produceret efter kundens nske , som kberen har stillet det ndvendige materiale til rdighed for , hrer under direktivet .
Undtagelse : Den opstede mangel er betinget af det leverede materiale .
Hvis en forbruger selv monterer en vare , og hvis der opstr en mangel p grund af en mangelfuld installationsvejledning , som var bestemt for forbrugeren , falder dette ind under garantiretten .
Garantidirektivet optages p listen over direktiver om forbud til beskyttelse af forbrugernes interesser , og for at lette forbrugernes indkb i det indre marked henstilles producenterne til at slge varerne i flere medlemslande og at vedlgge en liste til disse varer med mindst n kontaktadresse i hvert land , hvor varen forhandles .
<P>
Sidstnvnte er kun en henstilling , og jeg beklager , at Parlamentet ikke har nsket mere , men mske ser mange producenter af varige forbrugsgoder med tiden dette som en chance for , at deres varer finder bedre afstningsmuligheder overalt i det indre marked .
For at det ikke skal fre til udlgningsvanskeligheder til ulempe for forbrugeren blev det endnu en gang fremhvet i forligsresultatet , at den vederlagsfrie fremstilling af en vares kontraktmssige tilstand betyder , at de ndvendige omkostninger som forsendelses- , arbejds- og materialeomkostninger skal bres af slger .
<P>
Det er i korte trk de vigtigste resultater fra Forligsudvalget .
Hvis De stemmer for dette forligsresultat , og det gr jeg ud fra , fr forbrugerne i mange medlemslande en bedre forbrugerkbsgaranti i henhold til loven , og de kan have tillid til , at denne garanti betyder en minimumsbeskyttelse i hvert medlemsland .
Gyldighedsomrdet omfatter alle forbrugsgoder , nye som brugte , den lovmssige garanti glder i to r , for brugte biler er det fortsat overladt til medlemslandene , om kber og slger kan aftale en begrnsning i garantifristen til et r .
<P>
For at undg misforstelser skal man i det mindste sige til offentligheden , at en vare ikke er i overensstemmelse med kontrakten , hvis mangelen forel ved kbet .
Imidlertid bliver bevisbyrden omvendt i de frste seks mneder , det vil sige , at man formoder , at der forel en mangel allerede ved leveringen , hvis slger ikke kan dokumentere en beskadigelse fra forbrugerens side , eller hvis varens eller mangelens art ikke tillader en sdan formodning .
<P>
Begrebet mangel blev suppleret hensigtsmssigt af Parlamentet .
En mangelfuld vare defineres som ikke i overensstemmelse med kontrakten , og ogs producentens eller forhandlerens offentlige udsagn i reklamer eller p etiketter er omfattet af dette begreb .
Denne definition skal hilses velkommen , for ofte foranlediger reklamer til kb .
Som afhjlpning ved en vare , der ikke er i overensstemmelse med kontrakten , er der frst og fremmest et krav p gratis reparation eller et erstatningsprodukt , hvis det er konomisk forsvarligt og overhovedet kan lade sig gre .
<P>
Kommer en reparation eller et erstatningsprodukt ikke p tale som afhjlpning , fr kberen enten en passende prisreduktion eller kan ophve kontrakten .
Med dette hierarki af afhjlpningsmuligheder har Parlamentet fundet en fornuftig balance mellem forbrugernes og slgernes interesser .
Direktivet faststter klare betingelser - ogs det er vigtigt for den kommercielle garanti , alts den garanti , som producenter eller slgere frivilligt har ydet .
For at sikre , at forbrugerne ikke fres bag lyset , skal garantier indeholde prcise og gennemskuelige informationer , bl.a. en erklring om , at denne garanti ikke berrer forbrugerens rettigheder i henhold til loven .
<P>
Desvrre har direktivet efter min mening i det mindste t svagt punkt .
Den flles holdning giver medlemslandene mulighed for at indfre en to mneders reklamationspligt for forbrugeren , det vil sige , at forbrugeren skal anmelde mangelen inden for to mneder efter opdagelsen .
Selvom kun t medlemsland indfrer denne reklamationspligt , er det i strid med direktivets nd , nemlig at opn en mindsteharmonisering .
Desvrre fik Parlamentet ikke det ndvendige flertal ved andenbehandlingen til at annullere denne ordning .
Alligevel er det lykkedes os igen her i slutningen af Parlamentets valgperiode at give den europiske borger flere rettigheder som forbruger , og det vil jeg gerne takke alle kolleger i Parlamentet , Kommissionen og Rdet hjerteligt for .
<SPEAKER ID=220 LANGUAGE="EN" NAME="Whitehead">
Hr. formand , jeg finder det passende i min korte taletid at hylde ordfreren og den kommissr , der ogs er til stede her ved Parlamentets nstsidste forhandling om forbrugersprgsml . Det er ogs passende , at jeg hylder proceduren med flles beslutningstagning , som vi har implementeret , og som mske har betydet mere p dette omrde end p nsten alle andre omrder .
Det har vret en stor succes for bde Parlamentet , Kommissionen og medlemsstaterne i Rdet .
<P>
Jeg ville nske , at jeg kunne sige , at disse procedurer altid forlber s hurtigt , men i dette tilflde har vi en model , hvor mange af de oprindelige forbehold , en stor del af frygten for kommercielle interesser og meget af parlamentarikernes frygt blev tilbagevist p grund af procedurernes forlb .
Som flge heraf befinder vi os nu i en situation , hvor der er tilstrkkelig beskyttelse af forbrugeren , ogs nr det drejer sig om udsendelse af varer , der kan vise sig at vre defekte , selv hvis de delvist fremstilles af forbrugerne selv .
<P>
Vi har med stor succes taget fat p sprgsmlet om brugte varer , som mange troede , det ville vre vanskeligt at indfje i dette direktiv .
Vi har vist , at  hvor der er en vilje , er der en vej  .
Man kan vise , at sknt brugte varer pr. definition afviger fra nye varer , er det tilstrkkeligt med en anden betnkningstid og andre retsmidler .
Hele mekanismen med et hierarki af retsmidler kan og vil fungere smukt og effektivt i dette tilflde .
<P>
Jeg er sledes meget tilfreds med denne betnkning .
Jeg vil gerne takke fru kommissr Bonino for hendes bistand , ikke blot her , men ogs p mange andre omrder i lbet af de seneste fem r .
Mine sidste ord er til fru Kuhn .
Det er hendes sidste betnkning i hendes sidste Parlament .
Efter min mening har hun vret en mnsterkammerat og en mnsterkollega - flittig , mlrettet og pligttro .
Jeg ville nske , at vi havde flere af hendes slags i Parlamentet , og jeg ville nske , at flere uden for Parlamentet var vidende om det store arbejde , der udfres mellem parlamentssamlingerne .
<SPEAKER ID=221 LANGUAGE="EN" NAME="Fitzsimons">
Hr. formand , ligesom hr . Whitehead er jeg ogs glad for at kunne sttte fru Kuhn .
Det er en meget god betnkning om forbrugerkb .
Det er ogs godt at huske p , at Kommissionen i juni 1996 forelagde et forslag til direktiv om garantier for forbrugsvarer og eftersalgsservice .
Formlet med forslaget var at gennemfre en minimumsharmonisering af de enkelte medlemsstaters retsforskrifter om lovmssig garanti , hvilket hr . Whitehead talte s begejstret om .
<P>
Det enkle forml med forslaget er at sikre , at uanset hvor forbrugerne handler i Den Europiske Union , s vil de vre sikret en vis mindstegaranti og kunne sge regres i deres hjemlande .
Direktivet sikrer , at medlemsstaterne skal gennemfre den internationale lovgivning senest i januar 2002 , og det vil skabe et flles st minimumsregler , der giver forbrugeren ret til regres .
Det drejer sig om gratis reparationer , ombytning , prisnedsttelser eller annullering af kontrakter i tilflde af mangelfulde varer .
Parlamentet har krvet , at gratis reparationer og ombytning ogs omfatter porto , arbejde og materialer .
Det er et glimrende stykke arbejde fra Parlamentets side .
Vi har ogs srget for , at erstatning for forkert installation af varer - f.eks. garderober - ogs glder som beskyttelse af forbrugere , der er vildledt af forkerte instrukser .
<P>
Det henstilles til producenterne af forbrugsvarer at give kberne af deres produkter mindst n kontaktadresse i hver af de medlemsstater , hvor det pgldende produkt markedsfres .
Det er tanken , at personer , der kber varer i udlandet , skal kunne henvende sig til denne adresse , hvis der opstr problemer .
Medlemsstaterne vil kunne oprette mglingsorganer til hndtering af forbrugernes klager , uanset om det drejer sig om indenlandsk eller udenlandsk handel .
<P>
Der er ogs en kraftig henstilling om at give forbrugerne oplysninger om producenternes kontaktadresser i de tilflde , hvor varer slges i flere forskellige medlemsstater .
Det er vigtigt , fordi mange mennesker ikke blot rejser i Europa , men ogs andre steder i verden .
Som medlem af forbrugerbeskyttelsesudvalget har jeg altid , sammen med fru Kuhn og hr . Whitehead , stttet foranstaltninger , der beskytter forbrugernes behov og interesser gennem en europisk lovgivning .
<P>
Det firerige forbrugerbeskyttelsesprogram for 1999-2003 er mere end GBP 91 millioner vrd , og hvis der anmodes om yderligere stigninger i dette budget , er jeg overbevist om , at Parlamentet ogs fremover vil sttte sdanne henstillinger .
Jeg vil gerne tilslutte mig hr . Whiteheads bemrkninger vedrrende fru Kuhn .
Jeg komplimenterer hende for mange rs pligtopfyldenhed og engagement i Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse , og jeg nsker hende glde og et godt helbred fremover .
<SPEAKER ID=222 NAME="Bonino">
Hr. formand , jeg tager ikke ordet for at gentage indholdet af denne lovgivning men for at rose Parlamentet , Kommissionen og Rdet for deres gode arbejde .
Hvis vi ser p timingen , s glder det mig meget , at jeg taler om det sidste punkt i dette direktiv under Parlamentets sidste mdeperiode - hvilket ogs er den sidste mdeperiode for mit vedkommende , i det mindste p forbrugeromrdet .
<P>
Kommissionen prsenterede denne lov i juni 1996 .
Den blev videregivet til Parlamentet i august 1996 .
I den mellemliggende tid er nogle punkter blevet ndret .
I sidste ende lykkedes det os imidlertid at fremlgge en god lov , der sikrer forbrugerne en bedre beskyttelse .
<P>
Jeg vil som sagt ikke gentage punkterne i lovgivningen , men jeg vil specielt lyknske fru Kuhn og hendes kolleger i Parlamentet med deres arbejde .
For en gangs skyld vil jeg ogs rose Kommissionens tjenestegrene .
Da jeg prsenterede dette direktiv , fortalte jeg dem , at det aldrig ville blive godkendt .
I de tre r er det faktisk lykkedes os at samarbejde p en sdan mde , at direktivet endelig er blevet godkendt .
Det er en god arv til det nste Parlament og den nste Kommission .
<SPEAKER ID=223 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=14>
Civilbeskyttelse
<SPEAKER ID=224 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0124 / 99 ) af Gonzlez lvarez for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse om forslag til Rdets beslutning om indfrelse af et EF-handlingsprogram for civilbeskyttelse ( COM ( 98 ) 0768 - C4-0072 / 99-98 / 0354 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=225 NAME="Gonzlez lvarez">
Hr. formand , jeg tror ikke , at nogen p dette tidspunkt er i tvivl om behovet for et nyt fllesskabshandlingsprogram - i dette tilflde til r 2004 - til fordel for civilbeskyttelse , selvom der i salen faktisk ikke er megen entusiasme for dette program .
<P>
Hvis man tager hensyn til , at de skaldte  natur  -katastrofer - jeg ville nu ikke altid betragte dem som skabt af naturen - i 1998 har vret skyld i 50.000 ddsfald og 12 , 4 billioner pesetas i tab ( oversvmmelser , brande , orkaner - som Mitch - eller miljkatastrofer - jeg mindes altid Doana , som stadig ikke er glemt og har problemer , er det blevet absolut ndvendigt , at organisationerne for civilbeskyttelse spiller en vigtig rolle i hver af disse katastrofer , isr hvis disse organisationer fungerer godt , hvis deres personale er godt uddannet og samtidigt udgr en del af et fllesskabssamarbejdsnet .
<P>
I de ndringsforslag som Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse har vedtaget med med et stort flertal - et vigtigt flertal - er man get i dybden med nogle af punkterne fra det forslag , som Kommissionen har fremlagt , og som vi mener er vigtige :
<P>
a ) Der er brug for en strre og mere effektiv udvikling af samarbejdet mellem medlemsstaterne , for der er ikke tilstrkkeligt samarbejde.b ) Der skal bidrages til , at beskyttelsen af personer og goder opflges af et bedre og mere intelligent forhold til naturen , der gr det muligt at undg undgelige katastrofer . Mange af dem er undgelige.c ) Der br udtrykkeligt refereres til de isolerede og ultraperifere regioner og til de problemer , som de lider af p grund af deres geografiske , orografiske og sociale forhold .
I sidste uge mdtes vores gruppe i Madeira og vi fik mulighed for at besge nogle isolerede landsbyer .
Med de problemer , som landsbyen har med at f sine landbrugsprodukter ud derfra og de problemer , som vi parlamentsmedlemmer havde med at n ud til disse landsbyer , s forstr jeg ikke , nr der er en katastrofe , hvordan det er muligt at klare den uden tilstrkkelige midler .
Nogle kolleger , som kom fra Acorerne , kunne ikke engang tage direkte til Madeira .
De var ndt til at tage fra Acorerne til Lissabon - 1300 kilometer - og fra Lissabon til Madeira - 900 kilomenter - og skulle alts foretage en meget lang rejse for at deltage i gruppens arbejde , som i dette tilflde beskftigede sig med de ultraperifere regioners problemer .
Derfor er det absolut vigtigt at vre mere opmrksom p de problemer , som disse regioner har.d ) Det understreges , hvor vigtigt det er , at befolkningen uddannes , sledes at den kan bidrage til sin egen selvbeskyttelse .
Her medtages ligeledes de miljmssige ndsituationer . Jeg kan ikke glemme nogle af de miljmssige ndsituationer i mit land og ligeledes i resten af Europa.e ) Vi fremhver ndvendigheden af at foretage bestrbelser p nationale , overregionale , regionale og lokale niveauer hvad angr forebyggelse , samarbejde og udveksling af erfaringer.f ) Og vi foreslr at opspore og undersge rsagerne til katastroferne og offentliggre konklusionerne af denne undersgelse , sledes at de kan vre til nytte for forebyggelsen.Vi ratificerer Europa-Parlamentets holdning hvad angr udvalget , der er ndvendigt for at udfre programmet , som br have rdgivende karakter , og vedtager sledes Budgetudvalgets ndringsforslag , som foreslr , at udvalget skal vre mere gennemsigtigt og tildeles en strre deltagelse .
Derfor er vi ikke enige i ndringsforslag 24 , der er fremsat af hr .
Schnellhardt , som foreslr , at udvalget skal vre af en anden karakter , selvom det faktisk forsvarer medlemsstaterne , herunder min egen .
Men vi mener , at vi br blive ved med at forsvare Europa-Parlamentets politik , hvad angr disse udvalg .
<P>
Vi er ligeledes enige i den ndvendige rolle , de ikkestatslige organisationer spiller .
<P>
Miljudvalget har - selvom jeg som ordfrer var i tvivl - accepteret Budgetudvalgets ndringsforslag , som handler om samarbejdet med landene , der deltager i Phare- , Tacis- og Meda-programmerne , lande i Central- og steuropa og fra Middelhavsomrdet .
Vi er ikke imod dette samarbejde , men det er rigtigt , at det bekymrer os , at et s beskedent budget p EUR 2 millioner ogs skal klare samarbejdet med disse lande .
Imidlertid blev disse ndringsforslag fra Budgetudvalget vedtaget i Miljudvalget , og jeg br forsvare dem her .
<P>
Budgetudvalget giver ogs udtryk for sin bekymring over , at dette program har 25 % administrative udgifter .
Imidlertid anerkender ordfreren til udtalelsen - jeg ved ikke , om hun er til stede - at disse administrative udgifter kan skyldes den rolle , som eksperterne spiller , tilslutningen til nettet , analyserne eller uddannelsen .
Det vil sige , at det nsten er naturligt , at der er s mange administrative udgifter , selvom man burde forsge at formindske dem .
<P>
Kort sagt , selvom dette program - som jeg sagde i begyndelsen - ikke vkker megen entusiasme , fru kommissr , s tror jeg , at det er meget vigtigt .
Jeg har et godt kendskab til det arbejde , som de personer , der arbejder i de civile organisationer - nogle gange p volontrbasis - udfrer . Disse organisationer findes isr p stedet , og jeg tror , at vi , hvis vi samarbejder for at disse organisationer kan blive ved med at fungere , kan hjlpe til med at undg eller mildne nogle af disse katastrofers virkninger .
<SPEAKER ID=226 NAME="Formanden">
Da ingen af kollegerne deltager i forhandlingen , vil jeg gerne nske Dem tillykke med betnkningen og sige , at den manglende interesse nok snarere skyldes konsensus end uvilje imod emnet .
<SPEAKER ID=227 NAME="Bjerregaard">
Hr. formand , jeg deler helt formandens bemrkninger , og jeg vil ogs gerne benytte lejligheden til at takke Udvalget for Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse og isr ordfreren , fru Gonzlez lvarez , for det arbejde , som er blevet udfrt , og ogs den interesse , som hun har udvist under behandlingen af dette forslag .
Formlet med dette forslag er som bekendt , og som det ogs blev nvnt , at vi skal sikre , at det nuvrende handlingsprogram for civilbeskyttelse , som bygger p Rdets beslutning fra 1998 , der udlber den 31. december 1999 , viderefres .
Jeg synes ogs , at dette program , hvis forml er at sttte og supplere medlemsstaternes indsats inden for civilbeskyttelse , er vigtigt , og det er vigtigt at gre det s effektivt som overhovedet muligt .
<P>
Der er stillet 23 ndringsforslag , og Kommissionen kan acceptere de 14 af dem .
Vi synes , at de er med til at forbedre teksten , og de er ogs med til at gre den mere klar .
Nogle ndringsforslag fremhver den erfaringsproces , der er et led i grundprincipperne i programmet , nogle opfordrer til i hjere grad at inddrage borgerne og NGO ' erne , og s er der endelig dem , der styrker de miljmssige aspekter .
Derfor kan vi acceptere ndringsforslag 1 , 2 , 3 , 4 , 5 , 9 , 10 , 11 , 14 , 15 , 18 og 22 .
Og s er der endelig 23 , der er delvis acceptabelt , og 19 , der kan accepteres i princippet .
Det forholder sig sdan med ndringsforslag 19 og dele af ndringsforslag 23 , at de sigter p at ge NGO ' ernes deltagelse i civilbeskyttelse , og det er jeg selvflgelig enig i , og derfor accepterer jeg det ogs i princippet , fordi det giver NGO ' erne mulighed for at deltage i udvekslingen af eksperter .
<P>
S er der en rkke andre ndringsforslag , som vi ikke er s glade for .
Det er 6 , 7 , 8 , 12 , 13 , 16 , 17 , 20 , 21 og 24 .
Lad mig sige om nogle af dem , at de sger at forbedre samarbejdet med lande , der deltager i Phare- , Tacis- og Meda-programmerne .
Det er selvflgelig et forml , som har krav p stor sympati , men nr det glder civilbeskyttelse , s tilrettelgges samarbejdet imidlertid uden for vores handlingsprogram .
I jeblikket gennemfres to projekter under Phare og Meda , og et tredje , der muligvis skal finansieres af Tacis , er under udarbejdelse .
<P>
Jeg vil ogs gerne fremhve anden del af ndringsforslag 20 , for der anfres det , at pilotprojekter br kunne finansieres med indtil 100 % i stedet for de 50 % , som er foreslet af Kommissionen , hvis det drejer sig om afsides liggende regioner .
Det er vores overbevisning , at en forsvarlig budgetforvaltning ogs krver et finansielt medansvar for projektdeltagerne , og derfor kan vi ikke acceptere forslaget .
<P>
S nvnte fru Gonzlez lvarez ogs sprgsmlet om Budgetudvalgets bemrkninger om de administrative udgifters andel i forhold til det samlede driftsbudget , og fru Gonzlez lvarez gjorde nogle meget fornuftige bemrkninger om det .
Vi er i min tjenestegren netop i frd med at undersge dette sprgsml , og det glder selvflgelig om at sikre , at disse administrative udgifter bliver holdt p et minimum , nr programmet skal gennemfres .
<P>
Til slut hber jeg , at Parlamentet med sit samarbejde vil medvirke til at sikre , at det foreliggende forslag vedtages hurtigt for at sikre kontinuiteten mellem Fllesskabets igangvrende handlingsprogram og det foreslede program , der skal trde i kraft den 1. januar 2000 .
<SPEAKER ID=228 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=15>
Forurenende emissioner fra landbrugstraktorer
<SPEAKER ID=229 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0128 / 99 ) af Fitzsimons for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om foranstaltninger mod emission af forurenende luftarter og partikler fra forbrndingsmotorer til fremdrift af landbrugs- og skovbrugstraktorer og om ndring af Rdets direktiv 74 / 150 / EF ( COM ( 98 ) 0472 - C4-0512 / 98-98 / 0247 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=230 NAME="Fitzsimons">
Hr. formand , for at gre en lang historie kort og af hensyn til de mange emner p dette plenarmde og det sene tidspunkt , vil jeg njes med at fremstte nogle f relevante bemrkninger til min betnkning , der er udarbejdet p vegne af Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse .
Den handler primrt om forurening af land- og skovbrug fra landbrugs- og skovbrugstraktorer .
<P>
Som vi alle har mttet sande , s er vejtrafikken og dermed luftforureningen stigende .
Hver dag angriber en potentielt ddbringende cocktail af carbonmonoxid , ubrndte kulbrinter , nitrogenoxider og partikler vores nsebor og ndedrtssystem .
Den Europiske Union har derfor truffet foranstaltninger , der skal begrnse emissioner fra kretjer .
De forfines og forbedres i henhold til de seneste tekniske og videnskabelige fremskridt .
Det fremgr imidlertid klart af nye undersgelser , at emissioner fra ikkevejgende maskiner samt landbrugs- og skovbrugstraktorer ogs bidrager meget til luftforureningen .
Dette forslag til et direktiv om foranstaltninger mod emission af forurenende luftarter og partikler fra forbrndingsmotorer til fremdrift af landbrugs- og skovbrugstraktorer gr derfor fint i trd med direktivet fra 1997 om emissioner fra forbrndingsmotorer til montering i mobile , ikkevejgende maskiner .
Formlet med det foreslede direktiv er bde at gavne industrien og brugerne , s det er bestemt ikke ment som nogen hetz mod hverken forbrugere eller landbrugere .
Direktivet skal ses som en balance mellem nsket om ensartede forskrifter p den ene side og p den anden side nsket om at lette Den Europiske Unions adgang til verdensmarkedet ved at sikre , at de industrielle specifikationer i Den Europiske Union svarer til de bredere forskrifter i regulativet af 1995 fra FN ' s konomiske Kommission for Europa .
<P>
Jeg vil opfordre Dem til at sttte denne betnkning .
Den tilslutter sig primrt Kommissionens holdning i udkastene til forslag .
Jeg undskylder over for kommissrerne , at jeg kalder dem ind p dette sene tidspunkt .
<P>
Jeg vil gerne takke medlemmerne af Miljudvalget for deres sttte til min betnkning i udvalget .
Deres bemrkninger har som altid vre konstruktive og nyttige .
Miljudvalget har haft stor betydning for det stadigt mere betydningsfulde omrde miljlovgivning , og det ved jeg , at vi fortsat vil have .
Jeg hber , at min betnkning om forurening fra landbrugs- og skovbrugstraktorer vil bidrage til et mere rent og sikkert milj .
<SPEAKER ID=231 LANGUAGE="DE" NAME="Schleicher">
Hr. formand , mine damer og herrer , trafikken er stadigvk en afgrende kilde til luftforurening .
Hidtil har der for personbiler , lastbiler og ikkevejgende mobile maskiner vret europiske forskrifter med grnsevrdier for forurenende luftarter og partikler og tilsvarende prvningsforskrifter og typegodkendelser .
Parlamentet har siden 1996 ogs krvet lovmssige angivelser for landbrugs- og skovbrugstraktorer .
Det er helt sikkert en succes , at vi kan drfte det i dag , for med denne ordning ydes der et vigtigt bidrag til miljbeskyttelsen , men ogs handlen med disse traktorer bliver lettere i EU-medlemslandene , hvilket ogs er tilfldet for europiske producenters adgang til tredjelandenes markeder p grund af den opstede balance mellem Fllesskabets lovgivning og FN-ECE ' s regulativ , nr . 96 .
Vores gruppe takker kollega Fitzsimons for hans betnkning om dette meget komplicerede og tekniske forslag og sttter de ndringsforslag , han har fremsat .
<P>
Jeg har imidlertid endnu et sprgsml til den fungerende kommissr her til sidst , for direktivet om rgemission 77 / 537 fra landbrugs- og skovbrugstraktorer glder fortsat .
Dette direktiv lgger dog et andet referencebrndstof til grund med henblik p en prvning af emissioner end det foreliggende direktiv .
Kan De bekrfte , at denne uoverensstemmelse stadig er der , og isr , om det ikke er ndvendigt at tilpassse 77-direktivet til den nye lovgivning om brndstofkvalitet ?
<SPEAKER ID=232 NAME="Bangemann">
Hr. formand , jeg vil frst gerne takke ordfreren , hr . Fitzsimons , ikke kun for arbejdet med betnkningen , men ogs for hans prcise fremlggelse i aften .
Vi fastlagde grnsevrdier for emissioner af forurenende stoffer fra motorer i mobile maskiner generelt allerede i marts 1998 , og mlet er nu ogs at lade disse grnsevrdier glde for landbrugstraktorer .
Det glder s ogs for prvningsforskrifter til reduktion af emissioner af forurenende stoffer . P denne mde ville vi opn en ligevrdighed med de allerede eksisterende ordninger .
<P>
Parlamentet har fremsat fem ndringsforslag .
ndringsforslag 1 og 3 kan vi acceptere , derimod ikke ndringsforslag 2 . Her foresls det , at Kommissionen i r 2002 fremstter et andet forslag til skrpelse af grnsevrdierne .
Det anser vi ikke for ndvendigt og heller ikke for acceptabelt , for p det tidspunkt ville grnsevrdierne i dette direktiv frst lige vre blevet gennemfrt af medlemslandene .
Der skal ogs tages hensyn til , at tidsplanen for overholdelsen af grnsevrdierne i dette direktiv br forlbe parallelt med tidsplanen i direktivet for mobile maskiner , det vil alts sige i r 2004 .
<P>
Desuden br der ved skrpelsen af grnsevrdierne ogs tages hjde for den disponible teknologi og isr det princip , som Parlamentet har anerkendt , og som vi har foreslet ved alle miljforanstaltninger , nemlig princippet om costbenefitforholdet .
Det vil sige , at vi ikke bare kan sige ud i den bl luft , at vi fortsat vil skrpe dem .
<P>
ndringsforslag 4 er heller ikke acceptabelt .
Det vedrrer tilpasningen til den tekniske udvikling under rammedirektiv 74 / 150 .
Dette direktiv revideres for jeblikket fuldstndigt .
Derfor tror vi ikke , at det er rigtigt at fremstte og vedtage ndringsforslag i srdirektiver nu .
Heller ikke ndringsforslag 5 er acceptabelt for os .
Det giver heller ikke nogen mening lngere , fordi det foreliggende kommissionsforslag prcist overtager bde trin 1 og trin 2 i direktiv 97 / 68 om emission af forurenende luftarter og partikler fra ikkevejgende mobile maskiner .
Dette ndringsforslag er alts egentlig blevet forldet .
<P>
Nu til det sprgsml , som fru Schleicher har stillet , jeg ved ikke , til hvem .
Jeg er her som konstitueret kommissr , jeg er ikke fungerende kommissr , det er en fejltagelse !
Kommissionen er efter sin tilbagetrden fortsat fuldt aktiv i alle sine rettigheder og pligter , og det er jeg ogs .
Jeg ved alts ikke , om De har rettet sprgsmlet til mig , men det formoder jeg nu engang .
Dette sprgsml har to aspekter , for det frste homologisering , hvor sdanne forskrifter om brndstof glder , og for det andet prvning af , om sdanne forskrifter overholdes i praksis .
Vi mener , at vi hidtil har haft en god praksis sammen med medlemslandene i forbindelse med homologiseringen , og man vil ogs finde en eller anden fornuftig ordning for overvgningen af , hvad der foregr i praksis .
I de tilflde skal man naturligvis tage hensyn til eventuelt andre brndstofvrdier , fordi disse brndstofvrdier anvendes i praksis .
Ved homologiseringen kan man ogs komme p andre brndstofvrdier .
Der kan De se , Kommissionen er ikke fungerende , men er ndeligt helt til stede .
<SPEAKER ID=233 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00
<CHAPTER ID=16>
Levnedsmidler til srlig ernring
<SPEAKER ID=234 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0225 / 99 ) af Sandbk for Europa-Parlamentets Delegation til Forligsudvalget om Forligsudvalgets flles udkast til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af direktiv 89 / 398 / EF om indbyrdes tilnrmelse af medlemsstaternes lovgivning om levnedsmidler bestemt til srlig ernring ( 3607 / 99 - C4-0154 / 99-94 / 0076 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=235 NAME="Sandbk">
Hr. formand , Det Europiske Rds mde i Edinburgh opfordrede som bekendt til en forenkling af EU ' s lovgivning .
Det er kun sket i meget ringe omfang .
Men det er da i hvert fald gldeligt , at Rdet har indskrnket den oprindelige liste p 9 kategorier af levnedsmidler til srlig ernring til 5 srdirektiver .
Listen burde have vret p 4 , idet Parlamentet med rette i sin udtalelse ved frstebehandlingen ikke fandt , at der var belg for at udarbejde et srdirektiv for levnedsmidler til sportsfolk .
For at man kan definere et levnedsmiddel som bestemt til srlig ernring skal det opfylde srlige ernringsbehov hos visse kategorier af personer , som ikke kan spise almindelige levnedsmidler , enten fordi deres fordjelse eller stofskifte er i uorden , eller fordi de i en srlig fysiologisk tilstand kan have srlig gavn af kontrolleret indtagelse af visse stoffer i levnedsmidler .
Spdbrn og smbrn er en kategori for sig . Sportsfolk falder nppe ind under denne definition .
Og man kan frygte , at almindelige madvarer med srlige karakteristika , som er specielt velegnede til sportsudvere , ssom pasta og mange forskellige drikkevarer , vil blive flyttet over i srdirektivet , hvilket vil skabe forvirring for forbrugerne og direkte modarbejde den regelforenkling , som direktivet skulle fremme .
Industriens interesser ser ud til at have vejet tungere end forbrugernes , nr Rdet har insisteret p dette helt overfldige direktiv .
Det omvendte burde naturligvis have vret tilfldet , s det var hensynet til forbrugerne , der var udslaggivende .
<P>
I den forbindelse glder det mig , at Rdet har stillet sprgsmlet om et srdirektiv for fdevarer til diabetikere i bero .
Mine kolleger i Parlamentet nskede dette direktiv , men jeg mener , at vi i dette tilflde br lytte til diabetikerorganisationerne , som enstemmigt har givet udtryk for , at markedsfring af og nem adgang til diabetikerprodukter skaber et falsk behov hos diabetikere .
Diabetes-produkter hrer faktisk overhovedet ikke hjemme i den moderne behandling af diabetes .
Dels har de et hjt indhold af skadeligt fedt , en mangelfuld deklaration og koster typisk op til 400 % mere end almindelige fdevarer , hvilket er en fuldstndig undvendig og urimelig byrde at plgge diabetikere .
Det , det handler om , er en fornuftig oplysning og en rigtig og frst og fremmest individuel sammenstning af kosten .
Rdets kompromis om , at man nu skal indhente en udtalelse fra Den Videnskabelige Komit for Levnedsmidler , vil forhbentlig resultere i , at der ikke udarbejdes et direktiv .
<P>
Og nu srdirektivet om babymad , som er grunden til , at vedtagelsen af rammedirektivet er trukket i langdrag .
Jeg vil gerne frst og fremmest lyknske Hiltrud Breyer med , at hun bde fremsatte og fastholdt ndringsforslaget om , at babymadsprodukter skal vre pesticidfri for at vre omfattet af direktivet .
Jeg m indrmme , at jeg ved andenbehandlingen af rammedirektivet var enig med Rdet om , at rammedirektivet ikke var den korrekte ramme for srdirektivets bestemmelser om pesticidniveauet i babymad , selvom jeg naturligvis var helt enig med Hiltrud Breyer om , at babymad skal vre pesticidfri .
Ikke desto mindre er det p grund af Hiltrud Breyers ndringsforslag lykkedes for Parlamentet at lgge pres bde p Kommissionen og p Levnedsmiddelkomiten .
Den lange forligsprocedure , som vi har vret igennem , har haft afgrende indflydelse p , at maksimumsniveauet for pesticidrester i babymad er blevet sat til 0 , 01 mg pr. kg , hvilket i praksis betyder pesticidfri babymad , da det ikke er muligt at mle et lavere niveau .
Hvis direktivets bestemmelser skal overholdes , vil man i praksis ogs kun kunne benytte kologiske varer i babymad .
Det nste skridt bliver forhbentlig , at EU s ogs forbedrer de kologiske landmnds muligheder for at producere de ndvendige varer p en konkurrencedygtig mde , hvilket Agenda 2000 desvrre ikke gr .
<P>
Der har vret en temmelig problematisk hndtering af nogle af de srdirektiver , som allerede er udstedt .
Direktivet om babymad er den gldelige undtagelse .
Det br give anledning til , at vi her i Europa-Parlamentet erkender , at der ogs i direktiver af teknisk karakter kan vre et politisk indhold , som ikke kan overlades til en ekspertkomit .
Jeg hber , at Parlamentet p torsdag vil vedtage Agliettas betnkning om vilkrene for udvelsen af de gennemfrelsesbefjelser , der tillgges Kommissionen , sdan at succeshistorien om babymaden kan flges op af mange flere .
Det er i hvert fald en god begyndelse at vedtage dette direktiv i overensstemmelse med Forligsudvalgets flles udkast .
<SPEAKER ID=236 LANGUAGE="DE" NAME="Liese">
Hr. formand , mine rede damer og herrer , i denne uge drftes mange store emner her i Parlamentet : nomineringen af den nye formand for Kommissionen , Romano Prodi , Agenda 2000 og meget mere .
I den forbindelse synes ditrammedirektivet , hvilket man ogs kan se p tilstedevrelsen her , ikke at vre det vigtigste emne .
Jeg tror dog , at det handler om vigtige punkter , og - fru Sandbk har jo allerede nvnt det - et stort stridssprgsml var pesticider i babymad , og her handler det om spdbrns og smbrns sundhed .
Jeg tror ikke , at folk ville forst , hvis Europa blev enige om dette emne med den laveste fllesnvner , her er forsigtighedsprincippet tvrtimod pkrvet .
Vi i Parlamentet har altid insisteret p dette forsigtighedsprincip og har sagt , at pesticider ikke har noget at gre i babymad , og vi har ogs understreget dette ved hjlp af et ndringsforslag .
Jeg er meget tilfreds med resultatet - det glder ogs min gruppe - fra forligsproceduren , da dette princip blev vedtaget i lbet af forligsproceduren , naturligvis ikke som bestanddel af forligsproceduren , men politisk som bestanddel af forhandlingerne .
<P>
Jeg vil gerne understrege endnu en gang , at vi i Parlamentet altid har stttet os p udsagn fra forskere , f.eks. udsagnene fra ESPEGAM , som har haft den entydige holdning , at man , s lnge man ikke har nogen ADI for spdbrn , netop skal faststte en meget , meget streng nsten-nulvrdi .
Jeg vil sige tak - jeg nsker at sige det korrekt - til den Kommission , der er trdt tilbage , men som endnu befinder sig i sit embede .
Det var jo ikke helt let .
Jeg mener , at man undtagelsesvis kan fremhve hr . Bangemann som kmper for forbrugerbeskyttelsen .
Jeg beklager , at han mdte s megen modstand i begyndelsen i Kommissionen , isr fra fru Bonino .
Hun burde jo egentlig have kmpet for forbrugerbeskyttelsen , men det , der varer lnge , bliver godt til sidst .
Vi har et godt resultat , og vi kan godkende det i morgen .
<SPEAKER ID=237 LANGUAGE="DE" NAME="Breyer">
Hr. formand , vi vil ogs stemme for i morgen .
Jeg er meget glad for , at fru Sandbk endnu en gang har nvnt , at det var De Grnnes ndringsforslag , der fastsatte , at spdbrns- og smbrnsernring fremover skal vre pesticidfri .
Jeg mener , at det er en stor sejr for forbrugerbeskyttelsen , og det er et vigtigt bidrag til kologiseringen af landbrugspolitikken .
Vi har med denne beslutning bevist , at det kan lykkes , at de hjeste standarder , nemlig nuldokumentations-grnsevrdien , som allerede glder i Tyskland , kan blive til en mlestok for hele EU .
Vi kan nu blot hbe , at der sker en hurtig omstilling af produktionen af baby- og smbrnsmad i EU , for n ting er klar : Spdbrns- og smbrnsmad skal vre fri for ethvert giftstof .
Her m vi virkelig ikke harmonisere med den laveste fllesnvner , men vi skal derimod lade den hjeste grad af omhu og den hjeste grad af omsorgspligt virke over for de mindste i vores samfund .
<P>
Men vi hber ogs , at det nu er udgangspunktet for et initiativ mod ADI-konceptet p hele ernringsomrdet , isr for skolebrn og unge , for ADI-konceptet fortller jo , hvor mange pesticider en voksen kan optage .
Det er ikke kun spdbrn , der gennemsnitligt optager meget mere pr. kilogram legemesvgt , men ogs skolebrn og unge .
Nu mener jeg , at vi skal begynde at overveje hele ADI-konceptet og ved hjlp af denne succes fremover forsge at opn , at vi udvider det til ogs at glde skolebrn og unge , for selv de mindste mngder pesticid , det er pvist , kan fre til alvorlige sygdomme hos mennesker , isr hos brn .
<SPEAKER ID=238 NAME="Bangemann">
Hr. formand , frst vil jeg ogs gerne sige tak til ordfreren .
Vi har af Det Europiske Rd fet til opgave at reducere antallet af forskrifter for ditlevnedsmidler .
Det er ikke lykkedes os , fordi vi har to mere nu , men vi er dog kommet frem til en vis afklaring .
Jeg siger Dem ganske bent , og det ved De jo ogs fra de tidligere debatter : Jeg havde hellere set , at man i det mindste havde kunnet give afkald p direktivet om levnedsmidler til sportsfolk , fordi det snarere frer til misinformation , isr da det vil blive meget vanskeligt at f entydige forskrifter for de forskellige sportstyper , for det er meget forskelligt , hvilke levnedsmidler man kan foresl til en bestemt sportstype , eller hvilke der vil vre af betydning .
Jeg mener heller ikke , at det ville vre rigtigt at afvise resultatet af forliget i dette sprgsml eller p grund af dette sprgsml .
<P>
Hvad angr pesticidrester i levnedsmidler til spdbrn , har Kommissionen indtaget en helt entydig holdning , som svarer prcis til den holdning , vi er kommet frem til her til sidst .
Den eneste forskel var sprgsmlet om , hvor det br fastlgges , i srdirektivet eller i rammedirektivet .
Men hvad angr det generelle sprgsml , det faglige sprgsml , var vi enige .
Der var godt nok en diskussion i Kommissionen , men det er der jo ofte .
Det er ogs rigtigt , at ikke alle kommissrer p forhnd kan vre enige .
Men vi har kmpet os frem til den holdning , at det er rimeligt med et srligt hensyn til forsigtighedsprincippet for babyer og smbrn .
Det vil sige , at denne meget lave vrdi for pesticidrester glder - vi har foreslet den , og den bliver vedtaget - selvom der ikke er videnskabelige resultater i hvert enkelt tilflde og for hver enkelt pesticid .
Vi er alts p dette punkt get bort fra vores holdning , som vi altid bevarer , ogs i fremtiden , medmindre virkelig eftertrykkelige grunde taler for kun at g frem i henhold til forsigtighedsprincippet uden videnskabelig viden , nemlig at vi nsker at lgge sdan en videnskabelig viden til grund for vores lovgivningsmssige foranstaltninger .
Jeg anser det fortsat for rigtigt , ellers befinder man sig i en tge , som i sidste ende heller ikke hjlper forbrugerne lngere , for det frer til vilkrlighed , og p denne mde vil man heller ikke kunne hjlpe forbrugerne .
<P>
Jeg vil alts sige endnu en gang - det glder for denne Kommission og forhbentlig ogs for den nste : Hvis vi ikke lngere refererer til videnskabelige resultater , er dren bnet p vid gab for alle mulige afgrelser , og man kan egentlig overhovedet ikke lngere angive , hvorfor man beslutter hvad .
Forsigtighedsprincippet , som kan lade sdanne videnskabelige resultater ude af betragtning , eller som frer til resultater uden dem , er en undtagelse , som foreligger entydigt her - det har Kommissionen ligeledes stttet - men som man ikke kan anvende generelt .
Jeg siger det til fru Breyer .
Hun starter med skolebrn , derefter kommer de unge i puberteten , hvor det er srligt vigtigt , at de ikke udsttes for fare .
Derp kommer de 20-rige , som jo lider under , at de ikke lngere kan g p diskotek . Og s dem op til 40 r .
Fra 40 r begynder det samme dilemma som ved babyerne .
Dem skal man isr beskytte .
Alts , fru Breyer , p denne mde vil Kommissionen ikke flge Dem .
<SPEAKER ID=239 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=17>
Den nye flles beslutningsprocedure
<SPEAKER ID=240 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0206 / 99 ) af Manzella p vegne af Udvalget om Institutionelle Sprgsml om den flles erklring om den praktiske gennemfrelse af den nye flles beslutningsprocedure ( EF-traktatens artikel 251 ) .
<SPEAKER ID=241 NAME="Corbett">
Hr. formand , jeg vil gerne starte med at undskylde p vegne af ordfreren , der ikke kan vre til stede her i salen i aften .
Det er en kendt sag , at Amsterdam-traktaten udvider den flles beslutningsprocedure fra 15 til 38 artikler under traktaten , s strstedelen af den lovgivning , der ikke vedrrer landbruget , nu er underkastet den flles beslutningsprocedure .
Det betyder , at Den Europiske Unions lovgivende magt fremover ligger hos et rigtigt tokammersystem .
<P>
Frre ved , at Amsterdam-traktaten ogs ndrer selve proceduren for at skabe absolut lighed mellem Parlamentet og Rdet under hele proceduren .
Det er noget , som De frste gang tnkte p , hr. formand , da De arbejdede med betnkningerne af Martin .
Jeg var s privilegeret at arbejde sammen med Dem ved den lejlighed .
De frste udkast blev udarbejdet til en mulig kommende flles beslutningsprocedure , idet der altid lgges op til lighed mellem Parlamentet og Rdet .
<P>
Nu glder det for strstedelen af lovgivningen .
Det er meget vigtigt .
Det betyder , at EU ' s lovgivning nu skal passere to forhindringer - to kontroller af lovgivningens kvalitet og brugbarhed - inden den kan vedtages .
Den skal vedtages af et flertal af de valgte regeringer i Rdet og et flertal af de direkte valgte medlemmer i Parlamentet .
<P>
Parlamentet bringer strre diversitet ind i granskningen af EU-lovgivningen .
I Parlamentet sidder trods alt ikke blot regeringernes ministre fra hovedstderne i de enkelte medlemslande , men ogs valgte reprsentanter fra alle regioner i alle medlemsstater , fra regerings- og oppositionspartier i hele deres mangfoldighed og diversitet .
Forestil Dem et jeblik et europisk system uden Europa-Parlamentet .
Det ville vre totalt domineret af diplomater , teknokrater og bureaukrater , og nu og da ville ministre flyve til Bruxelles for at forsge at flge med i , hvad der foregr .
I stedet findes der nu i det besluttende system en gruppe fuldtidsansatte reprsentanter , der i deres diversitet reprsenterer , banker p dre , telefonerer , stiller mrkelige sprgsml , undersger , betvivler og gransker samt vender tilbage til deres regioner for at diskutere problemer med interessegrupper , fagforeninger , arbejdsgivere , forbrugergrupper og lokale administrationer .
Det er det , der sikrer fuld pluralisme , diversitet , benhed og demokrati i det europiske system .
Det er et enormt fremskridt for Den Europiske Union , at man nu anerkender dette ved at give Parlamentet samme status som Rdet i den flles beslutningsprocedure .
<P>
Der er tale om tre ndringer i forhold til den gamle procedure : elimineringen af den skaldte negative version af tredjebehandilngen , hvor Rdet , hvis der ikke blev opnet enighed under forligsproceduren , kunne vedtage sin egen tekst og udfordre Parlamentet til at forkaste den med et absolut flertal inden seks uger .
Det gav Rdet en fordel , selvom den sjldent blev brugt - Rdet prvede det n gang , vi afviste det , og Rdet prvede det aldrig igen .
Det var ikke desto mindre en usund del af forligsproceduren .
Fuld lighed hrer sammen med Amsterdam-traktaten .
<P>
I henhold til Amsterdam-traktaten kan Parlamentet nu forkaste en tekst n gang for alle , hvis den ikke bryder sig om den . Det er en lettere og mere enkel procedure , der stter Parlamentet i en strkere position .
<P>
For det tredje er der mulighed for at n til enighed under frstebehandlingen .
Som tidligere nvnt giver disse ndringer os lighed , men det var ogs ndvendigt med en revision af den interinstitutionelle aftale fra 1993 om arbejdsgangen .
Det glder mig meget - og jeg m lyknske nstformndene Imbeni , Fontaine og Verde , Ken Collins , De Giovanni og den ordfrer , jeg er stedfortrder for , med den tekst , de har forhandlet p plads med de andre institutioner .
Det er en god tekst : praktisk og fleksibel .
Den er mere vidtrkkende end teksten fra 1993 , der var begrnset til forligsproceduren : Den dkker hele den flles beslutningsprocedure .
Vi m ikke glemme , at den flles beslutningstagning oftest resulterer i aftaler uden Samrdsudvalgets indgriben , s det er en vigtig rettelse i teksten .
<P>
Teksten anerkender den praksis , at forhandlingerne ikke fres mellem 15 plus 15 , men af en mindre gruppe : udvalgsformanden og ordfreren samt formanden for Rdet og Kommissionen , derefter forelgges teksten for hele Samrdsudvalget .
Det giver mulighed for at vedtage tekster under frstebehandlingen , og samtidig inddrages Rdet i en dialog med os under frstebehandlingen , sdan som det har vret tilfldet ved udarbejdelsen af den nye forretningsorden . Samtidig fremmes en sdan dialog p et tidligt tidspunkt .
<P>
Sidst , men ikke mindst , understtter hele teksten Parlamentets og Rdets ligestilling . Formandskabet for Forligsudvalget udves i fllesskab af formanden for Europa-Parlamentet og formanden for Rdet .
Forligsudvalgets mder afholdes skiftevis i Europa-Parlamentet og i Rdet .
Skrivelser og tekster skal undertegnes af begge formnd .
Selv den juridisk-lingvistiske gennemgang skal nu foreg i et samarbejde mellem Parlamentets og Rdets jurist-lingvister . Alt dette er en anerkendelse af de to institutioners ligestilling , og som tidligere nvnt er det starten p en ny ra , hvor vi er to dele af en lovgivende myndighed p europisk plan , der bestr af to kamre .
<SPEAKER ID=242 LANGUAGE="DE" NAME="Frischenschlager">
Hr. formand , hr. kommissr , vores kollega Corbett har den fortjeneste at erstatte den egentlige ordfrer p s udmrket vis , og han har allerede meget udfrligt skildret videreudviklingen og fremskridtene i praksis i forbindelse med den flles beslutningsprocedure , som ligger til grund for denne betnkning .
Jeg vil slet ikke komme ind p det , men blot benytte lejligheden til at gre opmrksom p flgende : Hvor meget Amsterdam-traktaten end har bragt os videre med hensyn til den praktiske parlamentarisme , m vi dog ikke overse , at vi stadig mangler et ret stort stykke virkelig parlamentarisme i EU .
<P>
Jeg gr opmrksom p den tredje sjle , som er af srlig betydning for menneskerettighederne , for retsstaten , hvor vi ganske vist har en tidsplan gennem traktaten , men hvor den politiske diskussion om parlamentariseringen af den tredje sjle egentlig mangler .
Et andet punkt : Medlemslandene anser det stadig for urimeligt , hvis landbrugspolitikken virkelig underkastes en parlamentarisk afgrelse , isr p budgetomrdet , og ved traktatndringen er vores medbestemmelsesret endnu meget , meget underudviklet .
Jeg ville blot anfre disse punkter , fordi de er vigtige for mig .
Vi nsker en strk europisk union , med en strk kommission , med et strkt parlament , for det er pantet for en demokratisk europisk union .
En mgtig europisk union kan kun vre demokratisk , og derfor skal vi fortstte vores bestrbelser p en parlamentarisering af Den Europiske Union og m ikke slippe taget .
Det skulle ogs lige nvnes kort ved denne lejlighed .
<SPEAKER ID=243 NAME="Oreja">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg tror faktisk , det er heldigt , at dette mde ledes af en stor ekspert i institutionelle emner , som hr . Martin er , og som hr .
Corbett ppegede for et jeblik siden . Alle vi , der har arbejdet med ham i revis , har draget nytte af hans erfaring og jeg har personligt draget fordel af den strlende betnkning , som han fremlagde i den valgperiode , der startede i 1989 , og derfor vil jeg her og nu , hvis De tillader det , hylde Dem .
Jeg vil ligeledes lyknske hr . Manzella og hr .
Corbett , ligesom forhandlerne fra de tre institutioner for det udmrkede arbejde , de har udfrt og for at have fundet et balancepunkt mellem en dynamisk udvidelse af bestemmelserne og forpligtelsen til fuldt ud at respektere traktaten .
<P>
De former , som Kommissionen er blevet enige om og formelt har vedtaget , forekommer mig at vre srdeles nyttige af flere grunde .
For det frste fordi de giver institutionerne de ndvendige midler til , som traktaten bner mulighed for , at afslutte enhver form for flles beslutningsprocedure i frste behandling , nr blot , og det er jo logisk , man nr frem til en aftale mellem disse institutioner .
Der er netop i denne frste fase , hvor institutionerne er i stand til fuldt ud at udve deres magt .
<P>
For det andet fordi Kommissionen fuldt ud deltager i lbet af hele processen og isr kan spille en vigtig rolle som mgler i forligsfasen .
Efter min mening br udvelsen af dette ansvar forstrkes i fremtiden .
<P>
Og afslutningsvis kan jeg meddele Dem , at nglen til succes i udviklingen af lovgivningsproceduren efter min mening beror p et tt og meget flydende interinstitutionelt samarbejde .
Derudover markerer denne aftale , med anvendelsen af den nye traktat afslutningen af det , vi kunne kalde prve- eller indkringsperioden for den flles beslutningsprocedure og for Parlamentets rolle som medlovgiver .
Succesen med den flles beslutningsprocedure var i de frste r uden tvivl et klart signal til den sidste regeringskonference om at udvide sit anvendelsesomrde til nsten alle de grundliggende lovgivningsaktiviteter .
<P>
Den flles beslutningsprocedure er nu blevet til den almindelige fremgangsmde og Parlamentets rolle som lovgiver er blevet bekrftet .
Og p denne mde tror jeg , at vi kan vre tilfredse , fordi demokratiet kort sagt dermed er blevet strkere .
<P>
Hvad angr den flles beslutningsprocedure i Amsterdam-traktaten br vi for det frste positivt evaluere muligheden for at kunne afslutte lovgivningsproceduren i frste behandling .
Dette br gre det muligt at fremskynde beslutningstagningen inden for lovgivningen , og sledes komme videre ad den vej , som institutionerne udformede efter Fllesakten .
P trods af undtagelserne , som stadig findes , kan vi bekrfte , at varigheden af Unionens lovgivningsprocedurer generelt er rimelig , isr hvis vi sammenligner den med de nationale procedurer .
Nogle gange arbejder Europa-Parlamentet faktisk hurtigere .
<P>
For det andet er det vigtigt at konstatere en forenkling af procedurerne , hvad angr forlig .
Ved mangel p enighed mellem Europa-Parlamentet og Rdet falder projektet .
Dette bekrfter Europa-Parlamentets ansvar , og man undgr helt undige konflikter mellem begge institutioner .
<P>
P den anden side viser praksis , at den klausul , som gr det muligt for Rdet at gennemfre et sidste forsg p at overvinde Europa-Parlamentets modstand , aldrig serist er blevet brugt .
P denne mde har man ligeledes nsket at fjerne mistilliden , der nrmest var bureaukratisk , som omgav Europa-Parlamentets evne til at trffe beslutninger .
<P>
Endelig er ophvelsen af den lille forligsprocedure et absolut ndvendigt forenklingselement .
P samme mde er muligheden for at opfordre Europa-Parlamentet til at overveje et forslag , fr man definitivt afviser det , ikke lngere ndvendigt p grund af muligheden for at igangstte en politisk debat mellem de politiske grupper og institutionerne i frste behandling .
<P>
Imidlertid mener jeg , at det vigtigste aspekt i reformen drejer sig om udvidelsen af de emner , der besluttes ved den flles beslutningsprocedure .
Jeg ved ikke , om denne udvidelse er tilstrkkelig eller om den er ufuldstndig . P nogle konkrete omrder mener jeg , at det ville vre ndvendigt at g lngere .
Det jeg virkelig mener er vigtigt , er accepten af Kommissionens forslag , iflge hvilket man ikke i Fllesskabet kan vedtage en retsakt uden Europa-Parlamentets vedtagelse .
Den nye traktat bekrfter , at de omrder , hvor den flles beslutningsprocedure ikke er den almindelige fremgangsmde , i princippet er undtagelser i systemet .
<P>
Sledes har det fremtidige Parlament en lovgivningsopgave , som medfrer et strre ansvar .
Samtidig forstrkes den politiske debat , hvilket igen br forge borgernes tillid til institutionerne , og dette er noget , som jeg i dag synes er yderst vigtigt .
<P>
Kommissionen vedtog teksten til den flles erklring p mdet den 9. marts .
Rdet vedtog den i sidste uge , og nu er det s op til Parlamentet at vedtage den , sledes at de tre formnd kan bekrfte deres institutioners enighed i den flles erklring ved en undertegnelsesceremoni i denne uge .
<P>
Af ovennvnte grunde anmoder jeg Dem p Kommissionens vegne om at stemme for denne erklring .
<SPEAKER ID=244 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
Jeg m sige , at symmetrien i , at udvalgsformanden , ordfreren og sekretariatet alle involveres i denne debat 10 r senere , appellerer til mig .
P vegne af Parlamentet vil jeg gerne have frt til protokols , at jeg takker for Deres indsats , bde som parlamentsmedlem og som kommissr .
Vi stter stor pris p deres indsats .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<P>
Mdet hvet kl . 23.44
