<CHAPTER ID=1>
Genoptagelse af sessionen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session , der blev afbrudt den 16. april 1999 , for genoptaget .
<CHAPTER ID=2>
Mindeord
<SPEAKER ID=2 NAME="Formanden">
Mine damer og herrer , jeg er ked af at mtte meddele Dem , at vores tidligere kollega , nstformand Hans Peters , afgik ved dden i sidste uge .
Mange af os , der er her , har vret vidner til hans store indsats i Socialudvalget , som blot var endnu et bevis p hans vedvarende interesse for de sociale og fagforeningsmssige forhold , som bragte ham ind i Parlamentet .
<P>
Mange af os kender ogs til den store ihrdighed , hvormed han beskftigede sig med sprgsmlene om fast ejendom i specialgruppen under Parlamentets Prsidium .
<P>
Han brugte i mange r alle sine krfter i Parlamentet , og derfor vil jeg traditionen tro bede Dem om at iagttage et minuts stilhed til minde om vores kollega .
<P>
Parlamentet iagttog stende et minuts stilhed
<CHAPTER ID=3>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet fredag den 16. april er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Hr. formand , ved begyndelsen af denne mdeperiode vil jeg protestere imod , at man har ngtet mig at organisere et seminar om fredsprocessen i Baskerlandet , som alle parter , der har underskrevet Lizarra-erklringen , var inviterede til at deltage i .
Jeg blev sammen med alle inviterede henvist til besgsvrelset .
Jeg mener , at Parlamentets formand , der har gjort alt for at holde seminaret uden for Parlamentets lokaler , ikke har optrdt som Parlamentets formand , men som hr . Aznars partiflle , og det beklager jeg .
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Fru Maes , De havde rdighed over et lokale , hvor De kunne mdes med de mennesker , som De fandt det hensigtsmssigt at indbyde .
Det var et lokale for besgende , og det blev etableret netop p grund af forventningen - som De havde gjort Parlamentets tjenestegrene opmrksomme p - om , at der ville komme et stort antal besgende .
Der blev alts bare gjort det , der er normalt ved den type besg .
Ingen forbd Dem at mdes - og faktisk afholdt De en pressekonference med de mennesker , der kom - og De blev behandlet som et hvilket som helst andet medlem i en tilsvarende situation .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="EN" NAME="Corbett">
Hr. formand , i dag er det frste dag , hvor De vil anvende vores nye forretningsorden .
Jeg hber , at det vil lette og fremskynde arbejdet i Parlamentet , i srdeleshed under afstemninger .
<P>
Men en af de nye artikler er mindre vigtig inden for Parlamentet end uden for .
Jeg henviser til artikel 9 , stk . 3 , som vedrrer tidligere medlemmer af Parlamentet .
Indtil nu har vi haft to kategorier af tidligere medlemmer : folk , der slet og ret er tidligere medlemmer , og tidligere resmedlemmer .
Nogle af disse skaldte resmedlemmer har benyttet denne titel p en mde , der fr offentligheden til at tro , at de stadig er medlemmer af Parlamentet .
Grunden til , at denne artikel er blevet ndret , er for at afskaffe dette skel mellem forskellige kategorier af tidligere medlemmer .
Med andre ord vil systemet med resmedlemmer ikke lngere eksistere .
<P>
Da dette er srlig vigtigt fr en valgkamp , hvor nogle resmedlemmer bevidst bruger denne titel for at skabe det indtryk , at de stadig er medlemmer af Parlamentet , vil jeg opfordre Dem til s snart som muligt at skrive til alle dem , der stadig har denne titel , for at underrette dem om denne nye bestemmelse og den nye situation .
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden">
De ved , eftersom De er en af forfatterne til den nye forretningsorden , at der str i artikel 9 , stk . 3 , at sprgsml om tidligere medlemmers rettigheder og privilegier skal fastlgges ved afgrelse fra Prsidiet .
Det er den eneste mulighed .
Hverken Prsidiet eller teksten i forretningsordenen siger , om det er ndvendigt at afskaffe status som resmedlem .
Prsidiet besluttede for nogle r siden , at der ikke ville blive udnvnt flere resmedlemmer .
Enhver , der har vret medlem af Parlamentet - hvad enten det er resmedlem eller ikke - har samme rettigheder og privilegier som fastlagt af Prsidiet .
I praksis vil det vre umuligt at skrive til alle resmedlemmer for at underrette dem om , at de ikke lngere er resmedlemmer .
Det str ikke i forretningsordenen , og Prsidiet har ikke truffet en sdan beslutning .
Hvis De nsker , at Prsidiet skal se p sagen igen , vil jeg notere det og stte det p Prsidiets dagsorden , s der kan trffes en beslutning .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="EN" NAME="Evans">
Hr. formand , fredag i sidste uge eksploderede der en bombe i en travl del af det centrale London .
Tre mennesker blev drbt , og mange flere er blevet sret p en s forfrdelig mde , at de i mange tilflde vil f men eller vre handicappede resten af deres liv .
Dette overfald var det tredje overfald af denne type i de seneste uger .
Modbydelige smbomber blev med vilje anbragt i folkerige omrder , hvor Londons minoritetsgrupper kommer og bor , folk , der normalt kan leve ganske tilfredse og lykkelige i den livlige , blandede multikulturelle by , som London er .
<P>
Jeg er sikker p , at alle kolleger her vil vre enige med mig i at fordmme denne form for grusomme angreb , hvad enten det skyldes racister , yderligtgende hjreorienterede , eller hvem det nu kan vre , og at vi alle vil arbejde for at f gjort en ende p den slags vilkrlig vold , srlig i de kommende uger op til valget til Europa-Parlamentet .
Desuden vil jeg vre glad , hr. formand , hvis De vil sende en sympatitilkendegivelse fra Europa-Parlamentet til de srede og efterladte .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden">
Det vil jeg gre , og jeg vil notere mig , at Parlamentet enstemmigt har stttet , hvad De sagde .
Denne forfrdelige sag viser , at racisme og fremmedhad hele tiden m bekmpes .
Det er ikke nok at udpege et r til at bekmpe det .
Det dukker op r efter r .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="FR" NAME="Lienemann">
Hr. formand , vi har netop hrt , at Ministerrdet har besluttet at integrere personalet for Schengen-gruppen , der arbejder inden for Rdet , i den europiske offentlige administration .
De er klar over , at denne beslutning fr nogle konsekvenser for Parlamentet , for principperne i den interinstitutionelle aftale medfrer , at en funktionr i Rdet p et eller andet tidspunkt kan blive funktionr i Parlamentet .
Derfor finder jeg det aldeles skandalst , at man kan acceptere ansttelsen af funktionrer uden optagelsesprver , som det ellers almindeligvis ville vre tilfldet .
De ved , hvor meget offentligheden med rette er optaget af , at reglerne overholdes .
Jeg sprger Dem derfor , hr. formand , hvad De agter at gre , for at Rdet ndrer holdning og anvender den almindelige regel for ansttelse , som glder for disse funktionrer som for alle andre .
<SPEAKER ID=11 NAME="Formanden">
Fru Lienemann , jeg kan frst og fremmest indhente oplysninger fra Rdet og sprge om , hvad der faktisk er sket , og hvad grunden til denne beslutning er .
Hvad svaret end er , er det op til dette Parlaments og i givet fald til det kommende Parlaments grupper at tage de forndne skridt til , at reglerne overholdes .
I mellemtiden vil jeg sprge Rdet om , hvilke beslutninger der konkret er taget og hvorfor .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="SV" NAME="Eriksson">
Hr. formand , jeg vil gerne knytte en bemrkning til det , De sagde , fr vi begyndte at tale om protokollen , nemlig at vi hver dag og hvert jeblik , ikke bare en gang imellem , skal bekmpe racisme og diskrimination af enhver art .
Her i Parlamentet plejer vi altid at tage stilling for menneskerettigheder og imod netop diskrimination p grund af race , religion eller seksuel orientering .
<P>
P baggrund heraf vil jeg gerne bede om en meget , meget god forklaring - og dermed mener jeg en meget god forklaring - fra Prsidiet og Kvstorkollegiet p , hvorfor man i onsdags besluttede at standse den udstilling , jeg havde inviteret til , og som vi tidligere havde fet grnt lys til .
Det drejer sig om den svenske udstilling Ecce homo , som netop drejer sig om seksuel orientering og diskrimination p grund af samme .
<SPEAKER ID=13 NAME="Formanden">
Fru Eriksson , De ved , at de udstillinger , der vises i Parlamentet , ikke m vre udstillinger , som byder Parlamentets grupper imod .
Kunstudvalget mente , at den udstilling ikke skulle gennemfres p disse betingelser , og kvstorerne besluttede ikke at tillade den .
Det er alts grundlaget for beslutningen .
<P>
n ting er respekt for minoriteter , noget andet er , at minoriteter kan ptvinge andre mennesker , der fler anderledes - minoriteter eller ej - deres flelser eller mde at se tingene p .
Det er et sprgsml om respekt for friheden , og det har ikke noget med respekten for minoriteter at gre .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="EL" NAME="Kokkola">
Hr. formand , i forbindelse med den forfrdelige krig , der foregr p Balkan , er De og vores vrige kolleger her i Parlamentet mske blevet underrettet om , at blandt de mange ulykker , der er sket , er der et missil , der har ramt en bus , og 60 mennesker blev drbt , heriblandt 15 brn .
Jeg synes , at vi i det mindste skylder at sende vores kondolence til deres familier og at fordmme disse handlinger .
<P>
Undskyld mig min sindsoprevethed , men som De ved , er der ogs faldet missiler i Bulgarien ...
Der er sket utroligt mange fejl , og vi kan ikke blot sige undskyld .
Vi m i det mindste opfre os ens over for alle ofrene .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=15 NAME="Formanden">
Fru Kokkola , sprgsmlet om Kosovo er netop opfrt p dagsordenen .
Inden for rammerne af den uopsttelige forhandling kan der fremkommes med alle de udtalelser , som Parlamentet ved flertalsafgrelse finder det ndvendigt .
Det og intet andet er efter min mening det rigtige forum .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Hr. formand , jeg mener , at vi er ved godkendelse af protokollen . Jeg kunne godt tnke mig , at man afviste del II af protokollen , som fremgr af side 6 .
De har sledes taget en beslutning om at afvise et mistillidsvotum , der var fremsat af 66 medlemmer fra alle politiske grupper . De har hermed draget ethvert medlems ret i tvivl .
Jeg synes , De har gjort det p et forkert juridisk grundlag ved oven i kbet at anvende et politisk argument som pskud - nemlig argumentet om en eventuel afvisning af dette mistillidsvotum - hvorimod en ugyldiggrelse selvflgelig kun anerkendes i forbindelse med juridiske elementer .
<P>
De har gjort det , sknt Kommissionen , som alle godt ved , fortstter , som om intet er hndt siden den 14. januar .
Og De har navnlig gjort det med risiko for fremtiden , for det er tilstrkkeligt for hvilken som helst Kommission , der er truet af et mistillidsvotum , at g af for at tage initiativet og sledes forhindre flgerne af et sdant mistillidsvotum .
Det er p grund af disse tre elementer , at jeg nsker at afvise dette punkt i protokollen , for det er et meget vigtigt sprgsml for fremtiden .
Jeg vil gerne have , at denne del sttes under afstemning .
<SPEAKER ID=17 NAME="Formanden">
Hr . Fabre-Aubrespy , godkendelsen af protokollen skal vise , hvorvidt protokollen er i fuldstndig overensstemmelse med det , der foregik .
Formlet er ikke at komme tilbage til de beslutninger , der allerede er blevet taget , isr ikke en beslutning , der ikke har vret sat under afstemning , selvom den ville blive vedtaget med stort flertal af Parlamentet .
Men denne beslutning har ikke vret under afstemning , fordi det ikke var ndvendigt .
Det er helt sikkert , at hvis man kunne ndre beslutninger ved at ndre protokollen , ville forretningsordenen ikke lngere blive overholdt .
De forstr derfor , at jeg ikke kan stte denne beslutning under afstemning .
<P>
Tilrb : Bravo , hr. formand
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="SV" NAME="Svensson">
Hr. formand , med udgangspunkt i Deres svar til fru Eriksson , hvor De gav en begrundelse for ikke at vise udstillingen Ecce homo her i Parlamentet , vil jeg gerne sprge : Hvordan kan det vre , at der var plads til en udstilling fra en italiensk lobbyorganisation , der prdikede mod abort , mod kvinders ret til abort ?
Var det ikke en mde at krnke en meget stor befolkningsgruppe p ?
<SPEAKER ID=19 NAME="Formanden">
Nu skal De hre . Den anden udstilling kunne vises , fordi den overholder Parlamentets regler .
Nr kvstorerne siger , at en udstilling ikke kan vises , fordi dens tema er kontroversielt , er der to lsninger . Man kan bede Prsidiet om at ndre reglerne for udstillingerne , eller man kan lade vre med at vise udstillingen .
Men s lnge reglerne glder , skal de overholdes .
Kvstorerne har fortolket dem korrekt .
Der er ingen anledning til at ndre deres beslutning .
<P>
Protokollen godkendtes
<CHAPTER ID=4>
De politiske gruppers sammenstning
<SPEAKER ID=20 NAME="Formanden">
Jeg kan meddele Dem , at hr . Charles de Gaulle er blevet ekskluderet fra Gruppen af Uafhngige for Nationernes Europa , og at han siden 19. april i r har hrt til lsgngerne .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="FR" NAME="Duhamel">
Hr. formand , en bemrkning til forretningsordenen angende Parlamentets regler .
Kan Europa-Parlamentet bede hr. de Gaulle om at ndre efternavn i respekt for Europas re ?
<SPEAKER ID=22 NAME="Formanden">
Hr . Duhamel , det er ikke et indlg til forretningsordenen , og Deres indlg er ikke Parlamentet vrdigt .
Enhver persons politiske beslutninger tilhrer vedkommende selv , hans samvittighed og hans vlgere .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="NL" NAME="Janssen van Raay">
Lige et punkt til dagsordenen , hr. formand , om forretningsordenens artikel 2 , 5 og 119 .
Kvstorerne har p falderebet truffet en afgrelse , som kan ankes , i forbindelse med mit brev fra august forrige r .
Jeg gr nu til Retten i Frste Instans i Luxembourg med det principielle sprgsml : Hvem fastlgger de valgte medlemmers arbejdsfordeling , medlemmerne eller Prsidiet , med mange finansielle sanktioner ?
Hvis jeg vinder , og det gr jeg , fr mine kolleger de bder , der er tilbageholdt med urette , tilbage .
Jeg vender tilbage til gruppen Kai i morgen .
<SPEAKER ID=24 NAME="Formanden">
Det vil de uden tvivl takke Dem for , hr . Janssen van Raay .
<P>
Hr . Bru Purn beder om ordet .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="ES" NAME="Bru Purn">
Hr. formand , i den officielle loge er der i dag en gruppe republikanske militssoldater fra vores borgerkrig .
I deres hje alder er de kommet til Strasbourg , og jeg synes , de fortjener , at vi hilser p dem .
<P>
Kraftigt bifald
<CHAPTER ID=5>
Arbejdsplan
<SPEAKER ID=26 NAME="Formanden">
Det endelige forslag til dagsorden , som det blev opstillet af Formandskonferencen i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 95 , er omdelt .
<P>
Jeg gr Dem opmrksom p , at visse betnkninger vedrrende retsakter , som er opfrt p dagsordenen for denne mdeperiode , efter Amsterdam-traktatens ikrafttrden ndrer procedure .
Detaljerne med hensyn til disse betnkninger fremgr af protokollen for dette mde .
<P>
Formanden oplste ndringerne til dagsordenen for mandag og tirsdag
<P>
Onsdag :
<SPEAKER ID=27 NAME="Formanden">
Gruppen af Uafhngige for Nationernes Europa anmoder om , at betnkningen af fru Miranda de Lage om aftalen om samarbejde mellem Det Europiske Fllesskab og De Forenede Mexicanske Stater tages af dagsordenen .
<P>
Jeg giver ordet til hr. van Dam , som vil begrunde anmodningen .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="NL" NAME="van Dam">
Hr. formand , p det endelige forslag til dagsordenen str der for kommende onsdag som det sidste punkt fru Miranda de Lages anbefaling vedrrende partneraftalen med Mexico .
Jeg foreslr at fjerne dette punkt fra dagsordenen , fordi den pgldende aftale endnu er under forhandling .
<P>
Ved vedtagelsen af interimaftalen med Mexico for prcis et r siden understregede Parlamentet , at den generelle aftale ikke kan vedtages , fr man har kendskab til forhandlingernes endelige resultater .
Disse forhandlinger er endnu i fuld gang .
P mange omrder , ssom menneskerettigheder og naturbeskyttelse , skal der stadivk gres store fremskridt .
<P>
Hvis partneraftalen vedtages nu , betyder det , at man giver forhandlerne en blankocheck , og dermed vanrgter man Parlamentets ansvar .
<P>
Det er i vrigt ikke forsteligt , hvorfor aftalen skal behandles i denne valgperiode , for Parlamentet har i den kommende periode strre mulighed for at komme med en langt mere velovervejet vurdering .
<P>
Jeg forslr derfor , at Parlamentet ikke behandler aftalen med Mexico i denne uge .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="EN" NAME="Hindley">
Hr. formand , jeg vil gerne sige tre korte ting mod udsttelse .
<P>
For det frste er der meget , der taler imod at g ind p aftalen mellem EU og Mexico af menneskerettighedsgrunde .
Men der er endnu strkere argumenter for at stemme for .
Parlamentet br hre og debattere denne sag og faktisk trffe afgrelse om den .
Man opnr ikke noget som helst ved at udstte diskussionen .
Dette har vret under forhandling i fem r .
Vi opnr ikke noget ved udsttelse .
Det er et ansvar , som jeg gerne vil se Parlamentet leve op til .
Hvis sagen udsttes , vil den blive overladt til et nyvalgt Parlament , der ikke har s meget kendskab til emnet .
<P>
Mit andet punkt er flgende : Jeg forstr , at mange medlemmer af Parlamentet , herunder jeg selv , er under pres fra ngo ' er for at udstte dette .
Lad mig som en ven og beundrer af ngo ' erne og som n , der respekterer mange af dem - og jeg lytter meget gerne til deres rd - sige , at hvis vi udstter sagen , ville vi faktisk give ngo ' erne retten til endelig godkendelse eller veto mod denne aftale .
Der vil ikke komme noget nyt frem .
Det vil betyde , at vi frasiger os vores ansvar .
Vi har stillet op til valg , og vi har vundet det .
Det er op til os at trffe politisk afgrelse , om dette skal fremmes eller ikke .
<P>
Det sidste , jeg vil sige , er som svar p hr. van Dams pstand om , at det er en blankocheck .
Det er ikke nogen blankocheck .
Hvis vi gr ind p Miranda-betnkningen - og det argumenterer jeg for svel som for ikke at udstte sagen - vil der herved blive etableret en ramme , inden for hvilken menneskerettighedssprgsmlene kan tages op .
Det vil starte en politisk dialog , der vil tillade os at bedmme menneskerettighederne , og denne dialog skal - gentager jeg - afgres p politisk niveau , og det br afstemningen ogs .
Derfor gr jeg ikke ind for at udstte denne afstemning yderligere .
<SPEAKER ID=30 NAME="Formanden">
Jeg stter forslaget fra Gruppen af Uafhngige for Nationernes Europa til afstemning .
<P>
Forslaget forkastedes
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Hr. formand , hvis jeg har forstet det korrekt , blev det netop meddelt , at beslutningen om topmdet i Kln udsttes .
Det betyder , hr. formand , at jeg har et problem .
Vi har et problem .
Vi har nemlig modtaget beslutningerne fra alle grupper .
Vi har oven i kbet allerede fastsat den dato , hvor forhandlingerne fres , nemlig i morgen klokken 11 . Jeg ved ikke , hvorfor dette forslag indgives nu .
Men jeg ved , at Den Socialdemokratiske Gruppe har indgivet en meget kort tekst med kun f punkter , og mske giver de andre tekster mulighed for at lave lidt om p det , hr. formand , men jeg indser ikke , hvorfor man nu udstter noget til tirsdag , som skulle have vret gjort i sidste uge .
<SPEAKER ID=32 NAME="Formanden">
Fru Oomen-Ruijten , det eneste , der er sket , er , at fristen for ndringsforslag er blevet forlnget til i morgen , tirsdag , kl . 12 .
Hverken beslutningen eller afstemningen om den er blevet ndret .
Det eneste , der er blevet gjort , er , at fristen for ndringsforslag er blevet forlnget , hvilket normalt plejer at f almindelig tilslutning , selvom det ikke altid er tilfldet .
<P>
Formanden oplste ndringerne til dagsordenen for torsdag
<P>
( Den sledes ndrede dagsorden godkendtes )
<CHAPTER ID=6>
Anmodning om ophvelse af immunitet ( Fret )
<SPEAKER ID=33 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0210 / 99 ) af Wijsenbeek for Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet om anmodning om ophvelse af hr . Fretsimmunitet .
<SPEAKER ID=34 NAME="Wijsenbeek">
Hr. formand , dette er min sidste betnkning og min sidste mdeperiode efter 15 rs tjeneste i Parlamentet .
Det er den niende betnkning i denne valgperiode , men jeg vil ikke kede Dem med statistikker . Det er en skam , at det ikke er en fornjelig sag , og at det ikke drejer sig om lovgivning eller om at fremme den europiske enhed , men at det er en sag om medlemmernes immunitet .
<P>
Ikke desto mindre har jeg enkelte generelle bemrkninger hertil , hr. formand .
Jeg vil starte med at tale om selve sagen .
Det drejer sig om n af vores kolleger , der beskyldes for ikke at opfylde sine forpligtelser i den alt for indviklede belgiske sociallovgivning , srligt med hensyn til hans assistent .
Alle medlemmer skal naturligvis opfylde de belgiske lovmssige forpligtelser for deres assistenter , der arbejder i Belgien .
Men , hr. formand , den pgldende ngter og har vist Parlamentet beviser i form af breve , som han skrev til den belgiske socialforvaltning om , at han havde til hensigt at opfylde sine forpligtelser , men han har aldrig fet svar p brevene .
Dette skete i 1995 , men frst i 1999 anmoder Kongeriget Belgien Parlamentet om at ophve den parlamentariske immunitet .
<P>
Hr. formand , det er kendsgerningerne .
Vi tilfjer , at det har vist sig , at man som anklaget i Belgien ikke kan deltage i valg , og det har fet os til at tnke os om , srligt efter at vi har set den pgldendes beviser .
<P>
Hr. formand , vi har anmodet Kongeriget Belgien om yderligere oplysninger , og vi har kun modtaget en bekrftelse af anmodningen om ophvelse , sdan som vi fik den i frste instans , og senere har det vist sig , at det her kun drejede sig om anmodningen for sledes at undg , at sagen blev forldet .
Derfor , hr. formand , anmoder vi Dem iflge tidligere retsafgrelser og den faste regel om , at medlemmernes immunitet ikke beskytter medlemmet selv , men hele Parlamentet , om ikke at ophve den parlamentariske immunitet . Dette gr vi isr , fordi vi ligesom mine rede forgngere , Georges Donnez og Jean Defraigne , mener , at der her til en vis grad er tale om fumus persecutionis .
<P>
Hr. formand , jeg afslutter dette indlg med en generel bemrkning .
Inden lnge trder en statut for alle Parlamentets medlemmer i kraft .
Der mangler imidlertid et element til denne statut , nemlig medlemmernes immunitet .
For iflge protokollen om privilegier og immuniteter er der stadigvk forskelle mellem nationaliteter , og det er i strid med artikel 6 i traktaten .
Alle medlemmer har jo i deres eget land den immunitet , som medlemmerne i de nationale parlamenter ogs har . Parlamentets medlemmer skal ogs vre lige og derfor have sdan en statut .
Et eksempel : For de franske medlemmer glder , at al politisk optrden dkkes af denne immunitet , ogs hvis den finder sted uden for Parlamentet .
De britiske og nederlandske medlemmer f.eks. har slet ingen immunitet i deres eget land med undtagelse af det , som siges i Parlamentet .
Det er p hje tid , hr. formand , at vores efterflgere og den fremtidige Kommission , som skal beskftige sig med forretningsordenen , indgiver et forslag om ndring af protokollen om privilegier og immuniteter , s alle i Parlamentet er lige .
Hr. formand , det er noget , som jeg har strbt efter i alle disse r , og det glder derfor ogs dette specifikke tilflde .
<SPEAKER ID=35 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Wijsenbeek .
Vi er alle vidner til den tid , De har brugt , den indsats , De har gjort , og den ihrdighed , hvormed De har arbejdet i alle disse r .
Jeg skal som formand - og det drejer sig ikke blot om en moralsk forpligtelse , men om noget , som jeg gr med stor fornjelse - p Parlamentets vegne takke Dem for Deres ihrdighed , arbejdsindsats og mlrettethed i arbejdet .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="EN" NAME="Ford">
Hr. formand , jeg vil gerne tilslutte mig Deres bemrkninger og sige , at vi vil savne hr . Wijsenbeek .
Noget af det vil vre godt , men stort set vil det vre srgeligt , i og med at hr . Wijsenbeek har vret et af de mest interessante medlemmer af Parlamentet .
P Den Socialdemokratiske Gruppes vegne vil jeg gerne sige , at vi vil sttte Wijsenbeek-betnkningen angende sprgsmlet om ophvelse af hr . Daniel Frets immunitet .
Samtidig med at vi gr det , vil vi udtrykke vores skuffelse over de belgiske myndigheder , som efter at have fremsat alvorlige pstande om en af vores kolleger og den mde , han har rgtet sit embede p og betalt sin assistent , i det mindste efter min opfattelse ikke har kunnet fremlgge tilstrkkelig dokumentation . Hr .
Fret og jeg har helt forskellige politiske opfattelser .
Jeg hber rligt talt , at han falder ved valget i Belgien , men jeg kan ikke tillade , at man afskrer ham fra at stille op p basis af disse pstande imod ham , som endnu ikke er bevist .
P dette grundlag vil vi sttte betnkningen om at bevare hans immunitet og sledes tillade ham at stille op til valget .
<SPEAKER ID=37 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Ford .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=7>
Anmodning om ophvelse af immunitet ( Moniz )
<SPEAKER ID=38 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0262 / 99 ) af Vallelersundi for Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet om anmodning om ophvelse af Fernando Moniz ' immunitet .
<SPEAKER ID=39 NAME="Palacio Vallelersundi">
Hr. formand , jeg vil starte mit indlg , hvor hr .
Wijsenbeek sluttede , ved at tilslutte mig det , der allerede er blevet sagt : Vi vil komme til at savne hr . Wijsenbeek i Parlamentet .
<P>
Hr. formand , det problem , som den ophvelse af immuniteter , som vi i dag behandler , stiller os over for , er hverken mere eller mindre end en del af et generelt problem . Det generelle problem er , at Parlamentet stadig ikke har en statut , der er flles for dets medlemmer .
Det er en historisk hindring , som ikke har nogen berettigelse i dag .
Protokollen om privilegier og immuniteter - som er fra 1965 - gr tilbage til en tid , hvor Parlamentet var en simpel parlamentarisk forsamling , og hvor dets rolle som reprsentant for et europisk statsborgerskab stadig var en utopi .
Sdan er det ikke i dag .
I dag er det i virkeligheden helt forkert , at der stadig er mange forskelle mellem nogle medlemmer og andre , nr virkeligheden er , at der med Maastricht-traktaten og i endnu hjere grad med Amsterdam-traktaten bnes mulighed for det europiske statsborgerskab , som krver , at dets reprsentanter har ens forhold p alle omrder , men selvflgelig isr hvad angr ophvelse af den parlamentariske immunitet .
<P>
Hr. formand , faktisk skal den anden overvejelse vre om immunitet .
Immuniteten er ikke et privilegium .
Immuniteten er en beskyttelse af Parlamentet .
Immuniteten er derfor et sprgsml af offentlig karakter , og i den sag , som jeg beskftiger mig med , hr . Moniz ' , bad hr .
Moniz p et tidspunkt om , at hans parlamentariske immunitet blev ophvet , noget , der er blevet taget hjde for i Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitets beslutning .
Udvalget vedtog enstemmigt at ophve immuniteten ikke p grund af hr . Moniz ' nske om at mde i retten , men fordi kravene var opfyldt .
De opfyldte krav , som i dette tilflde fr os til at henholde os til akten fra 1976 om privilegier og immuniteter i primrretten og dernst til den portugisiske forfatning og tillige den portugisiske procesret .
<P>
I den sag , som vi beskftiger os med , hr. formand , giver ophvelsen af den parlamentariske immunitet ikke anledning til tvivl , fordi de ting , som hr . Moniz er sigtet for , ikke har noget med hans parlamentariske arbejde at gre .
Og det skal ogs fremhves , at der er indledt en proces , som fjerner enhver endda vag id om en ubegrundet sigtelse .
Det er klart , at det , at sigtelsen er velbegrundet , ikke betyder , at hr . Moniz er skyldig , men det er , hvad vi har domstolene til , og i dette tilflde skal hr .
Moniz og alle vi andre forst , at det at vre reprsentant for de europiske borgere vil sige at vre en almindelig borger , hvad angr ansvar , og kun i tilflde hvor det er reprsentantens udfrelse af sine opgaver , der str p spil , skal der vre en vis beskyttelse mod personer , som til skade for institutionen , til skade for Parlamentet , til skade for unionsborgerskabet kunne misbruge procesproceduren .
<P>
Derfor , hr. formand , stemte Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet i eftermiddag enstemmigt for ophvelse af hr .
Moniz ' immunitet , og han kan dermed mde for domstolen , som det var hans nske .
<P>
P den anden side , hr. formand , m det overvejes , om det er fonuftigt , at Parlamentet i de sidste uger af dets valgperiode udtaler sig om ophvelse af den parlamentariske immunitet for en kollega , som har meddelt , at han ikke ville stille op til valget .
Men her skal jeg gre mig til talsmand for Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitets afgrelse , som holder sig til den doktrin , der gennem rene har fastlagt , at Parlamentet ikke bliver oplst , og at Parlamentet skal faststte bestemmelser og lse de problemer , der opstr , fra frste til sidste dag i dets valgperiode .
Af disse rsager har vi i dette tilflde vedtaget denne afgrelse .
<SPEAKER ID=40 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Palacio .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=8>
Bilag V til forretningsordenen
<SPEAKER ID=41 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0216 / 99 ) af Fayot for Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet om ndring af bilag V til Europa-Parlamentets forretningsorden .
<SPEAKER ID=42 NAME="Fayot">
Hr. formand , dette er - jeg vil gerne sige et enkelt ord i denne forbindelse - den sidste betnkning fra det hedengangne Udvalg for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet .
Jeg vil naturligvis i denne anledning takke mine kolleger og isr dem , der igennem meget lang tid var medlemmer af dette udvalg , og jeg vil naturligvis srligt nvne hr . Wijsenbeek .
Jeg takker ligeledes udvalgets sekretariat , som altid har udfrt et fremragende arbejde for , at forretningsordenen opfylder det parlamentariske arbejdes behov .
<P>
I det nye Parlament vil dette udvalgs - dette hedengangne Udvalg for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet - kompetenceomrder fremover blive delt mellem to store udvalg : Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder og Udvalget om Institutionelle Sprgsml .
Dette viser , at det var et vigtigt omrde , eftersom to betydningsfulde udvalg nu skal overtage det .
<P>
Hr. formand , betnkningen angr bilag V i forretningsordenen og navnlig alt , hvad angr decharge .
De kan sikkert huske , at denne undersgelse af bilag V i vores udvalg startede med et brev fra fru Theato , formand for Budgetkontroludvalget , der isr drejede sig om , hvorvidt artikel 5 i bilag V , der faststter , at en ngtelse af decharge kun kan vedtages med absolut flertal , var i overensstemmelse med traktatens bestemmelser .
Vi havde i december haft en meget lang diskussion om dette aspekt samt om , hvorvidt det var muligt at ndre beslutningsforslaget .
P det tidspunkt fremsatte vi en fortolkning , som Parlamentet overtog , og vi sagde ligeledes , at vi ville komme tilbage til dette bilag V i sin helhed .
<P>
Det har vi gjort i denne betnkning , og jeg vil gerne sige , at vi har udarbejdet betnkningen i tt samarbejde med Budgetkontroludvalget .
Jeg vil isr gerne takke udvalgets formand , fru Theato , der desvrre ikke kunne vre til stede , og naturligvis ogs ordfreren for udtalelsen fra dette udvalg , fru Kjer Hansen , samt alle udvalgets medlemmer , der har udfrt et godt stykke arbejde , fordi det direkte angr afviklingen af udvalgets procedurer .
<P>
Der var mange ndringsforslag til mit udkast til betnkning , der dog alle gik i samme retning .
Der var ikke grundlggende kritik af den anvendte metode .
Det vigtigste var at fjerne det absolutte flertal fra artikel 5 og at stte ngtelse p samme niveau som afgrelse og ligeledes at prcisere proceduren i tilflde af udsttelse .
Jeg vil derfor minde om , at proceduren om meddelelse eller ngtelse af decharge i den nye artikel 3 indeholder tre forslag .
<P>
For det frste et forslag til afgrelse om meddelelse eller ngtelse med simpelt flertal .
For det andet et forslag til afgrelse , der faststter , hvornr regnskaberne skal afsluttes .
Det er samtidig en vsentlig nyskabelse , der gr det muligt at adskille afslutningen p regnskabsret p den ene side - alts en slags simpel teknisk metode til at kontrollere , om disse regnskaber er blevet holdt - og p den anden side diskussionen om Parlamentets udtalelse om Kommissionens forvaltning af budgetterne .
Endelig det tredje forslag - der er et beslutningsforslag - og hvor Parlamentet iflge dette beslutningsforslag skal anfre dets bemrkninger om Kommissionens gennemfrelse af budgettet .
Det er dette ene beslutningsforslag , der kan ndres i henhold til forretningsordenen , hvis Parlamentet accepterer forslaget , som det er fremlagt .
<P>
Derudover har vi ligeledes en meget prcis procedure i tilflde af udsttelse , hvilket ogs skal gre opmrksom p behovet for at fortstte proceduren og ikke bare lade den vre , som den er .
Endelig faststter en sidste artikel proceduren for forhandling i Parlamentet .
De to ndringsforslag , der er blevet fremsat , ndrer ikke grundlggende proceduren , som den blev fremlagt af Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet og ndrer alts heller ikke den grundlggende tanke .
<P>
Hr. formand , jeg hber , at dette nye bilag vil gre arbejdet lettere for Budgetkontroludvalget og Parlamentet .
Jeg tror , at forholdet mellem Parlamentet og Kommissionen i forbindelse med bugetkontrol vil fortstte og udvikle sig , og jeg hber , at Parlamentet med denne forretningsorden kan gre et endnu bedre stykke arbejde i forbindelse med kontrol af Kommissionens forvaltning af budgettet .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="EN" NAME="Corbett">
Fru formand , jeg vil gerne begynde med at komplimentere hr . Fayot ikke bare for denne betnkning , men ogs for ledelsen af Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet i de sidste r .
Han har vret en fremragende formand .
<P>
Jeg vil gerne forsikre ham om , at udvalget ikke bliver overtaget af Udvalget om Institutionelle Sprgsml . Det bliver slet sammen med dette udvalg , s der dannes et nyt udvalg om forfatningssprgsml , der vil blive et meget vigtigt udvalg her i Parlamentet .
<P>
Det sprgsml , vi har fet forelagt , opstr , fordi traktaterne selv ikke klart siger , hvad der br ske , hvis Parlamentet ikke giver decharge .
Vi som Parlament har selv fortolket retten til at give decharge sdan , at vi mener , at vi ogs har ret til at ngte decharge .
Denne fortolkning deles af andre institutioner og har vret praksis i et antal r .
<P>
Men der str ikke i traktaten , hvad der skal ske , hvis Parlamentet ngter decharge .
Vi har her i Parlamentet i mange r fortolket det sdan , at hvis Parlamentet skulle ngte decharge , mtte den pgldende Kommission , hvis den stadig fungerede , drage de ndvendige konsekvenser og g af - den skulle vre ndt til at g af .
Med andre ord , hvis man ngtede decharge , var det i sig selv et slags mistillidsvotum mod Kommissionen .
Kommissionen selv , reprsenteret af kommissr Tugendhat , da han var budgetkommissr , s ud til at acceptere denne fortolkning .
Det er grunden til , at vi har skrevet i bilag V til vores forretningsorden , at vi ikke bare behvede simpelt flertal , men et srligt flertal af medlemmer i Parlamentet - et absolut flertal - for at ngte decharge , for ellers ville ngtelse af decharge vre en bagdr til et mistillidsvotum mod Kommissionen med et mindre flertal , end der normalt krves i henhold til traktaten .
Det var derfor for at beskytte traktaten , at vi indsatte dette srlige krav til flertal i vores forretningsorden .
<P>
Alt dette blev imidlertid undermineret af begivenhederne i december , da nogle medlemmer af Parlamentet - ja , nogle grupper - nskede at ngte decharge , men at beholde Kommissionen .
Det var selvmodsigende , og Parlamentet blev ndt til at tage fat p problemet via en srlig mistillidsdagsorden mod Kommissionen , hvorved man delagde den direkte forbindelse mellem ngtelse af decharge og den konsekvens , at Kommissionen mtte g af .
<P>
Et yderligere problem opstod i og med , at der p det tidspunkt sandsynligvis hverken var flertal i Parlamentet for at give decharge eller et absolut flertal , der kunne ngte decharge , og Parlamentet var derfor fanget mellem disse to forskellige flertalskrav i sin forretningsorden .
Det er af denne grund , at det dengang var ndvendigt at se p forretningsordenen igen .
Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet har gjort dette . Vi har stort set baseret os p den udtalelse , som Budgetkontroludvalget kom med .
Der , hvor vi ikke har gjort det , har min gruppe stillet to ndringsforslag , som ville rde bod p denne situation og faktisk skaffe os af med en selvmodsigelse , som vi mener findes i betnkningen i jeblikket .
Det vil derfor f os til at vende tilbage til simpelt flertal , bde til at give og ngte decharge .
Men konsekvensen er , at ngtelse af decharge fra nu af simpelthen er en reprimande til Kommissionen , ikke en mde at udtrykke mistillid p .
Hvis Parlamentet ngter decharge , bliver det ndt til srskilt at debattere , hvad flgen heraf skal vre , hvis Kommissionen ikke selv drager nogen konsekvenser .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="DE" NAME="Rack">
Fru formand , faglige afgrelser br muliggres og om muligt gres lettere og ikke vanskeligere eller sgar forhindres af forretningsordenens regler .
Det har desvrre ikke altid vret tilfldet , og det har ordfreren for Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet , Ben Fayot , og hr . Corbett netop understreget tydeligt .
Vi husker , at uoverensstemmelser og overtrdelser af traktatens bestemmelser blev fremhvet i dechargeproceduren for 1996 , netop fordi bilag V foreskriver et strre flertal for ngtelse af decharge , end EF-traktaten selv foreskriver i artikel 141 .
Det var det centrale problem !
Hr . Corbett har godt nok gjort opmrksom p , at der herskede en mening her i Parlamentet om at ndre denne relativt klare traktattekst i forhold til , hvad der stod og str i traktatteksten .
Det medfrte s ogs , at vi fik de problemer i forbindelse med dechargeproceduren for 1996 , som der allerede har vret talt om .
<P>
P baggrund af denne situation bad ordfreren for Budgetkontroludvalget p udvalgets vegne den 15. januar 1999 Europa-Parlamentet om at lade Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet redegre for , hvad traktaten selv helt njagtigt foreskriver , eller at man holder op med at sammenblande ngtelse af decharge og et muligt mistillidsvotum .
Det er nu sket .
Vi skal - og her er jeg helt enig med min kollega - takke ordfreren for Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet , Ben Fayot , mange gange for , at han meget hurtigt og meget samarbejdsvilligt behandlede den sag , som Budgetkontroludvalget overdrog til Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet . Vi vil gerne takke hr .
Fayot for hans arbejde i udvalget som helhed , og den kendsgerning , at dette udvalg ikke lngere kommer til at eksistere i denne form , skal - og det er sidste punkt , hvor jeg er enig med hr . Corbett - ikke henvise til en negativ bedmmelse af arbejdet i udvalget og isr det arbejde , som ordfreren har ydet .
Det handler derimod egentlig om , at vi nsker at sammenlgge sagligt vigtige anliggender fremover . Set ud fra den betragtning er en vigtig del af arbejdet i Budgetkontroludvalget godt anbragt i det kommende forfatningsudvalg .
<SPEAKER ID=45 NAME="Kjer Hansen">
Fru formand , med denne betnkning fr vi ikke lst problemet om , hvilke konsekvenser det har for Kommissionen , nr Parlamentet ikke giver decharge .
Dette sprgsml henhrer under traktaten , men vi fr nogle klare interne retningslinjer for , hvilke procedurer vi kan bruge i Parlamentet .
Jeg glder mig over , at vi ikke lngere skal bruge mange timer p at diskutere proceduremulighederne , men nu fr nogle klare regler .
Derfor vil jeg gerne sige kollegerne og isr hr . Fayot tak for et meget konstruktivt samarbejde i forbindelse med ndringen af forretningsordenen , og specielt vil jeg gerne takke for den forstelse og den imdekommenhed , der har vret over for de synspunkter , som jeg har forelagt .
<P>
Det er vigtigt , at vi nu fr overensstemmelse mellem forretningsordenens regler og traktaten og finansforordningen .
Jeg synes , det er afgrende , at det bliver klart prciseret , at vi har tre muligheder .
Vi kan vlge at give decharge , vi kan vlge ikke at give decharge , og vi kan udskyde beslutningen om at tage stilling til det .
Der kommer nu ogs i reglerne en meget vigtig adskillelse mellem en teknisk udskydelse og en politisk udskydelse , der skal klart begrundes , ligesom der nu kommer en klar adskillelse mellem den tekniske afslutning af kontiene og den politiske stillingtagen til sprgsmlet om , hvorvidt vi kan godkende regnskaberne eller ej .
<P>
Vi kan jo sige , at vi i december valgte at aktivere bestemmelserne omkring Parlamentets rolle som dechargemyndighed .
Og som opflgning p den diffuse diskussion , der var i forbindelse dermed , er det afgrende , at vi nu fr nogle klare regler for , hvordan vi skal agere i en lignende situation som den , vi tidligere har set .
Der synes jeg , at Fayot-betnkningen er et godt bud p , hvordan vores regler skal vre .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="DE" NAME="Voggenhuber">
Fru formand , hvis de mest elementre logiske regler bliver tilsidesat i politikken , er det sjldent p grund af manglende kendskab til disse regler , men derimod ud fra en srlig interesse .
Derfor sprger jeg mig selv i dag , om det var Europa-Parlamentets interesse at blokere sine egne kontrolbefjelser .
Kunne det ikke tnkes , at de store grupper i Parlamentet frhen - og jeg hber , at der kun er tale om frhen - havde strre interesse i at beskytte Kommissionen end at drage den til ansvar og styrke deres eget Parlament ?
<P>
I henhold til traktaterne trffer Parlamentet dechargebeslutningen med simpelt flertal .
I modstrid hermed har Parlamentet opdelt denne beslutning i to procedurer , hvorefter der blev stemt for decharge med simpelt flertal , men med absolut flertal for ngtelsen af decharge .
Det frer til den bizarre og ligefrem meningslse situation , at et flertal af Europa-Parlamentet ikke tilslutter sig beslutningen om at give Kommissionen decharge , men at Kommissionen alligevel ikke ngtes decharge .
En ligefrem bizar tilstand , som efter min mening kun kan skyldes en massiv interesse , og jeg hber , at de store koalitioner , der her har prioriteret Parlamentets kontrolrettigheder lavere end beskyttelsen af Kommissionen , har lrt af de forgangne mneder og fremover vil udvise strre loyalitet over for Parlamentet end over for deres kommissrer .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Fru formand , som formand Fayot sagde for lidt siden , har der i forbindelse med denne betnkning vret et fremragende samarbejde mellem Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet og Budgetkontroludvalget .
<P>
Vi er sledes kommet frem til en tekst , der indeholder positive punkter , selvom visse punkter er utilfredsstillende for os .
Jeg vil gerne i forbindelse med de positive punkter understrege , at vi ikke har lavet en begrnset ad hoc-ndring inden for rammerne af regnskabsret 1996 , men at vi er kommet frem til en reform , der glder for de kommende r .
<P>
Jeg vil ligeledes understrege , at vi har fastholdt ngtelsen af decharge i modstning til det , der var forudset , som under alle omstndigheder i det mindste ville have vret paradoksalt efter alt det , der er sket siden december .
Vi har mulighed for eksplicit at ngte decharge .
Denne ngtelse frer ikke automatisk til et mistillidsvotum , selvom den selvflgelig fr Parlamentet til at undre sig , og vi har fjernet fejlen i forretningsordenen , der fastsatte , at ngtelsen af decharge skulle vedtages af et flertal af Parlamentets medlemmer .
<P>
Vi er ikke helt enige om visse punkter , isr det faktum , at formanden i et simpelt brev kan oplyse Kommissionen om motiverne for ngtelsen af decharge .
Dette foregr p en mde i hemmelighed , selvom det naturligvis ville vre passende fortsat at offentliggre motiverne for Parlamentets ngtelse af decharge .
<P>
Det andet punkt , vi er uenige om , er Budgetkontroludvalgets rolle , der mister sin nuvrende mulighed for at udtale sig om ndringsforslag , fr disse sttes under afstemning i Parlamentet .
Jeg mener , at den kompetence , som Budgetkontroludvalget havde tidligere , var en god fordeling , og det er rgerligt , at den er ndret .
<P>
Ligeledes handler det ikke om at sige , at ndringerne ikke kan godkendes , det drejer sig om at sige , at de er vedtaget , og betnkningen er henvist til det kompetente udvalg .
Det er de punkter , vi er uenige om i denne betnkning .
<SPEAKER ID=48 NAME="Liikanen">
Fru formand , Kommissionen vil under ingen omstndigheder blande sig i Parlamentets forretningsorden .
Kommissionen nsker kun at fremstte en bemrkning til den juridiske institutionelle opbygning baseret p en udtalelse fra Kommissionens Juridiske Tjeneste .
<P>
Decharge omhandles i traktatens artikel 206 . Beslutningen om decharge blev udarbejdet som et tilfrelsesmiddel frst og fremmest finansielt i forbindelse med Revisionsrettens beretning , selvom den i lbet af rene har fet et politisk tilsnit .
<P>
Beslutningen om decharge er en enestende forordning , der ikke kan opdeles i en politisk beslutning om decharge og i en beslutning om afslutning af regnskabsret , der skal tages samtidigt .
En sdan opdeling ville ndre den institutionelle ligevgt og ville krve en revidering af traktaterne .
<P>
Men i tilflde af en ngtelse af decharge skal regnskaberne afsluttes .
Parlamentet skulle derfor trffe en beslutning fr regnskabernes afslutning . Dette medfrte , at de procedurer , der var blevet fulgt ved budgetterne for 1982 , 1992 og 1996 , skulle formaliseres .
Kommissionen vil for sin del undersge , hvorledes det juridisk er muligt , at en sdan mulighed gengives inden for rammerne af en omdannelse af de konomiske bestemmelser .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="FR" NAME="Dell'Alba">
Fru formand , jeg beder Dem undskylde .
Betnkning af Wijsenbeek og mit indlg om betnkningen blev faktisk meddelt p skrmen i vores kontorer . Jeg har forsgt at ndre det .
Det er min skyld , og jeg vil udarbejde en bemrkning til protokollen .
Men jeg holder fast i , at jeg kom for sent til forhandlingen om betnkningen af Fayot , fordi en anden betnkning fejlagtigt blev annonceret .
<P>
Jeg udarbejder en stemmeforklaring .
Tak .
<SPEAKER ID=51 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=9>
Overordnede retningslinjer for de konomiske politikker - Den europiske beskftigelsespagt
<SPEAKER ID=52 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A4-0222 / 99 af Fourans for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om Kommissionens henstilling om de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Fllesskabets konomiske politikker ( udarbejdet i henhold til artikel 103 , stk . 2 , i traktaten om oprettelse af Det Europiske Fllesskab ) ( KOM ( 99 ) 0143 C4-0208 / 99 ) ; -A4-0239 / 99 af Menrad for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om Europa-Parlamentets bidrag til den europiske beskftigelsespagt .
<SPEAKER ID=53 NAME="Fourans">
Fru formand , kre kolleger , betnkningen , som jeg forelgger for Dem i eftermiddag , flger efter den konomiske rsberetning , som blev vedtaget den 11. marts .
Dagens betnkning om de overordnede retningslinjer for de konomiske politikker lgger mere vgt p den konomiske strategi og p de strukturreformer , der skal ivrksttes i forhold til de enkelte medlemslandes karakter .
<P>
Betnkningen indeholder to store afsnit , som flger Kommissionens forslag , hr. kommissr , et afsnit om makrokonomi og et afsnit om strukturreformer .
<P>
Hvad angr det makrokonomiske afsnit .
For det frste et faktum : Nr der for 1999 forudses et fald i vksten , er det ikke en recession , hvilket vil sige , at der ikke er grund til at ndre konomisk strategi for hele Europa .
Sagt p en anden mde er det ndvendigt at g i retning af et godt policy mix med en lnudvikling , der er parallel med produktivitetsudviklingen for at fremme vksten og beskftigelsen .
<P>
Mere prcist er det ndvendigt at fortstte med en nedsttelse af underskuddet p budgettet ved at tillade nogle tilpasninger i den hastighed , som nedsttelsen foregr med .
Dette betyder , at de automatiske stabilisatorer skal spille en rolle , men jeg fremhver , at dette skal ske uden , at nedsttelsen af de offentlige underskud sttes p spil , en nedsttelse , der er absolut ndvendig for vksten og beskftigelsen i dag og endnu mere fremover .
<P>
En anden ndvendig betingelse er , at denne nedsttelse s vidt muligt skal flges af et fald i skatter og afgifter , eller de skal i det mindste stabiliseres .
Denne strategi indebrer , at det er ndvendigt med en meget bedre , en get og en mere effektiv kontrol af statens udgifter og de offentlige udgifter .
<P>
Angende den monetre politik minder vi naturligvis om Den Europiske Centralbanks uafhngighed , for at den p bedst mulig mde udfylder sin rolle inden for prisstabilitet og sikrer de bedste betingelser for vksten og beskftigelsen .
Uafhngighed , kre kolleger , men det m ikke f os til at glemme den ndvendige demokratiske kontrol , som vi , Europa-Parlamentet , skal udfre med rvgenhed .
<P>
Det andet afsnit i vores forslag vedrrer strukturreformerne .
Hvis man nsker en varig og vsentlig nedgang i arbejdslsheden , er vksten ganske vist vigtig , men det er isr ved hjlp af gennemgribende reformer , der er sammenhngende og tilpasset hvert medlemslands karakter , at man nr mlet , som Kommissionen for vrigt foreslr .
Og det skal vre reformer , der er langvarige , vedholdne og mlrettede .
<P>
Hvad bestr disse reformer af ?
Jeg vil ikke her komme ind p alle detaljer , men blot angive de store linjer .
Generelt skal det indre marked og de europiske markeder forbedres .
Kommissrer , dette krver en strre integration af de finansielle markeder .
Markederne for varer og navnlig tjenesteydelser skal bnes , da de indeholder flest arbejdspladser .
Ydelserne til arbejdsmarkederne skal forges for at sikre get fleksibilitet p disse markeder , bl.a. ved at vedtage systemer til social beskyttelse og ved at reducere arbejdsomkostningerne , navnlig for de mindst kvalificerede .
<P>
Endelig , kre kolleger , skal liberaliseringen af telekommunikations- , energi- og transportsektorerne fortsttes , en bedre finansiering af SMV skal sikres , og en reform af skattesystemet og det sociale system skal ivrksttes i lighed med uddannelsessystemet og de faglige uddannelser .
<P>
Kre kolleger , det er den retning , den konomiske politik skal tage i Europa .
Et bredt program , siger De .
Det indrmmer jeg , men vi br sige sandheden til borgerne , isr i denne valgperiode , og forklare dem , at en virkelig kamp mod arbejdslsheden krver denne form for reformer , og at kampen skal indledes s hurtigt som muligt , for at vi s hurtigt som muligt kan hste de modne frugter af denne kamp .
<SPEAKER ID=54 NAME="Menrad">
Fru formand , betnkningen fra Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender skulle oprindeligt isr have behandlet en meddelelse fra Kommissionen vedrrende Amsterdam-traktatens artikel 127 , nemlig mainstreaming i beskftigelsespolitikken p fllesskabsplan .
Udvalget vedtog , at den europiske beskftigelsespagt fra konferencen i Kln ogs skulle medtages .
Den blev det primre indhold i udvalgets betnkning , efter at meddelelsen blev forsinket som flge af Kommissionens tilbagetrden .
Meddelelsen kom dog , og det netop dagen efter afstemningen om mit udkast til en betnkning i Socialudvalget .
Det er hensigtsmssigt at inddrage den i Parlamentets betnkning sammen med nogle ndringsforslag som f.eks. forslag 1 , 2 , 5 og 6 .
<P>
Vi arbejdede ogs under tidspres i forbindelse med vores udtalelse til betnkningen af Fourans vedrrende Kommissionens henstilling om de overordnede retningslinjer for de konomiske politikker , som jeg ogs skal afgive .
Vi takker hr . Fourans for hans meget vellykkede arbejde og ogs for , at konomiudvalget har medtaget nogle vigtige punkter fra Socialudvalgets udtalelse .
Hans betnkning understreger to usdvanlige punkter i henstillingen .
For det frste er der tale om de frste overordnede retningslinjer for de konomiske politikker siden euroens indfrelse den 1. januar 1999 .
For det andet betegnes skabelsen af arbejdspladser for frste gang som det vigtigste ml i den konomiske politik .
Vi anbefaler , at Fourans-betnkningen vedtages .
<P>
Nu tilbage til beskftigelsespagten .
For konferencen i Kln glder det , som formanden p det srlige beskftigelsestopmde i Luxembourg 1997 , Jean-Claude Juncker , sagde : Det m ikke blive et litteraturtopmde .
Han henviste til de mange ikkebindende erklringer fra de foregende topmder .
Faktisk blev der vedtaget en rkke gode og konkrete ting i Luxembourg , og derfor skal verden gudskelov ikke skabes for anden gang .
<P>
Efter vores mening skal Det Europiske Rd i Kln give konkrete bedre resultater end i Luxembourg .
For at sikre en vedvarende hj beskftigelse skal der udvikles en langsigtet strategi med henblik p at udnytte det samfundsmssige potentiale af kreativitet , innovation , ivrkstternd samt vilje til at investere og gre en indsats i overensstemmelse med de beskftigelsespolitiske retningslinjer .
Institutionelle reformer til fremme af den dynamiske konkurrence og fleksibilitet skal afstemmes med kravet om en bevarelse , men ogs modernisering af de sociale sikringssystemer .
<P>
Beskftigelsesudvalget krver mere detaljeret en forhjelse af den andel af arbejdslse , der modtager aktiv sttte ssom erhvervsmssig uddannelse eller jobskabelsesforanstaltninger , i forhold til forslagene i retningslinjerne , og udvalget krver autonomi for Den Europiske Centralbank og arbejdsmarkedets parter samt andre bestrbelser p at konsolidere de offentlige finanser .
Vi gr absolut ind for stabilitetspagten . Den giver mulighed for at nedstte renten , at stimulere investeringslysten .
<P>
Set ud fra dette synspunkt anbefaler vi en produktivitetsorienteret lnpolitik .
Hvis indtgterne og investeringerne i nye arbejdspladser forhjes gennem tilbageholdenhed i forbindelse med lnforhjelser , er det ikke nok bare at spise medarbejderne af med et  mange tak  for tilbageholdenheden .
Efter Socialudvalgets mening br de inddrages i begge dele , udbytte og kapital , p frivillig basis .
Arbejdsgivernes modydelse for en moderat lnaftale kunne ogs best i strre investeringer i menneskelige ressourcer eller ansttelse af arbejdskraft og personer under uddannelse i strre omfang .
<P>
Der krves desuden intelligente arbejdsmodeller og nedbringelse af overtimer , fleksibilitet i stedet for ensidig arbejdstidsforkortelse med fuld lnudligning , skattelettelse i forbindelse med faktoren arbejde , harmonisering af selskabsbeskatningen for at forhindre , at virksomheder flytter alene af skattemssige rsager , og endelig regelmssige mder mellem de politiske beslutningstagere og arbejdsmarkedets parter og Den Europiske Centralbank med henblik p at udvikle flles strategier .
<P>
Vi har i udvalget ogs diskuteret , om der br gennemfres og finansieres srlige beskftigelsesprogrammer for specifikke grupper ssom unge eller langtidsledige p europisk plan som supplement til de nationale handlingsprogrammer og medlemslandenes strukturfondstiltag .
Det ville vre forkert .
Frst og fremmest ville det vre forkert , fordi der ville vre tale om beskftigelsesprogrammer med subventionskarakter i milliardklassen - de er ikke et passende svar p den strukturelle arbejdslshed , og de skal heller ikke finansieres p europisk plan .
Derimod betyder get samordning af de nationale politikker gennem en konsekvent gennemfrelse af de beskftigelsespolitiske retningslinjer og handlingsplaner samt en forbedring af kontrolmulighederne en europisk mervrdi , der sammen med den stabiliserende virkning af en hrd flles mnt i det europiske indre marked p mellemlangt sigt ogs vil bidrage til , at vi fr flere arbejdspladser og frre arbejdslse - det er en vigtig forudstning for Den Europiske Unions sociale dimension .
<P>
Ud fra den betragtning vil jeg gerne bede Dem om at stemme for min betnkning .
Jeg vil gerne slutte af med at gre opmrksom p , at mine kolleger i alle grupper i udvalget har stttet mig med deres konstruktive kritik og konstruktive ndringsforslag .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="FR" NAME="Herman">
Fru formand , kre kolleger , det interessante i betnkningen af Fourans er ikke kun , at han fuldt ud sttter Kommissionens anbefalinger , men ogs at han helt klart tager parti i den politiske debat , som har rystet mange europiske miljer , herunder Europa-Parlamentet , nemlig hvorvidt man - nu , hvor euroen er skabt - skal slkke den budgetmssige og monetre disciplin , der har gjort den historiske beslutning fra maj 1998 mulig , og indfre en konomisk aktivitet , der snarere er tvende .
<P>
P dette punkt er Kommissionens svel som konomiudvalgets holdning nuanceret : S lnge prisstabiliteten kan garanteres og holdes , kan vi udvise mere fleksibilitet i den monetre politik naturligvis p betingelse af , at den budgetmssige disciplin overholdes og fortsttes .
Det er faktisk p grund af den store oparbejdede gld og de mange midler , der bruges p denne gld og p finansieringen af underskuddene , at vi igennem flere r har kunnet forhale den produktionsfremmende private investering .
<P>
Jeg tror , at denne betnkning har forhindret os i at falde for den fristelse , som mange politikere falder for lige fr et valg , nemlig at give efter for befolkningens nsker .
Men befolkningen nsker frre ofre og flere fordele , hvilket naturligvis er i ringe overensstemmelse med kravene for den budgetmssige disciplin .
<P>
Det er meget mere interessant at lgge vgt p de markrokonomiske midler .
Hvis det ikke er smertefuldt at ndre rentesatsen og udvide underskuddet p de offentlige finanser , er det til gengld upopulrt at genetablere ligevgten for den sociale sikring , at styrke fleksibiliteten p arbejdsmarkedet samt at reducere arbejdslnnen til de ufaglrte medarbejdere .
<P>
Man skal derfor glde sig over , at svel Parlamentet som Kommissionen fr valget har kunnet tage hensyn til de konomiske krav , og nogenlunde hderligt har kunnet modst presset fra opinionen , medierne og visse pressionsgrupper .
Det er derfor , fru formand , at vi kan glde os over denne betnkning , som vi vil stemme for med entusiasme .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="NL" NAME="Goedbloed">
Fru formand , jeg vil gerne takke hr . Fourans for hans klare betnkning , der , som det ser ud til nu , fr stor sttte i Parlamentet .
Vi har i de forlbne mneder af og til frt en hrd debat om valget mellem en ekspansiv politik , som Den Socialdemokratiske Gruppe nskede ligesom hr . Lafontaine , eller fastholdelsen af de aftalte regler .
Jeg mener , at det er godt - og det str i betnkningen - at vi valgte sidstnvnte , nemlig at flge reglerne .
Nu opstr der ogs fra socialdemokratisk side nogen sttte med hensyn til at realisere sdanne strukturelle foranstaltninger , som netop er vigtige for at srge for , at euroens interne stabilitet sikres : En lav inflation , som frer til lavere udgifter , som ogs gennem de strukturelle foranstaltninger gr det muligt at stte flere folk i arbejde .
<P>
Det er ikke kun vigtigt for at f de mennesker i arbejde , men det er ogs vigtigt for dem , der f.eks. fr pension .
Vi skal ogs sikre denne stabilitet i fremtiden , og p den anden side skal vi ogs ge fleksibiliteten .
Hvis vi er i stand til at stabilisere vores finansielle stilling - og det er de medlemsstater , som skal gre det , og i den forbindelse er jeg meget glad for Kommissionens henstilling , som hr . Fourans understreger i sin betnkning - for at srge for , at der ogs i fremtiden kan skabes flere arbejdspladser , kan vi derved styrke vores konkurrenceevne over for bl.a. USA .
Kort sagt : Internt skal der beskftiges flere mennesker , og der skal skabes bedre forhold for deltagerne i disse medlemsstater .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="FR" NAME="Moreau">
Fru formand , man kan mildest talt sige , at de seneste begivenheder , der har frt til Kommissionens afgang , nppe har indfrt den beskedenhed i Kommissionen , som den burde have .
Faktisk har Kommissionen genfundet sin overlegenhed i dens anbefalinger til de overordnede retningslinjer for de konomiske politikker .
Hvordan kan man stiltiende acceptere , at Kommissionen p ny belrer medlemslandenes regeringer p s forskellige omrder som offentlige finanser , social beskyttelse og arbejdsmarkedet ?
Hvert land fr lst og pskrevet .
Nogle lande beskyldes for slseri med budgetterne , andre opfordres kraftigt til at reformere deres pensionssystem , sundhedssystem samt systemet for sociale ydelser , og andre igen fr en lftet pegefinger for mangel p smidighed og fleksibilitet i arbejdet eller endda for et for langsomt tempo i forbindelse med liberaliseringen af deres offentlige markeder .
<P>
Disse pbud bliver endnu mere uudholdelige , nr det er retningslinjer , der har vret fulgt i mange r , og som har frt til en stigende arbejdslshedsprocent og en stigning i antallet af fattige , som vi kender det i de fleste af vores lande .
Disse retningslinjer , der er baseret p nedsttelse af arbejdsomkostningerne , forhindrer vksten .
Og jeg glder mig over , at nogle regeringer har udtalt sig til fordel for en opbldning af de budgetmssige aftaler . Centralbanken har selv i forbindelse med en reducering af rentesatsen mttet tage risiciene for en nedbremsning i vksten i betragtning .
<P>
Men en simpel budgetmssig opbldning er ikke nok . Man m erstatte det g , som stabilitetspagten er , med en virkelig pagt for vkst og beskftigelse .
Ud fra dette synspunkt mener vi , at Det Europiske Rd p mdet i Kln br afholde sig fra de store og flotte erklringer om beskftigelsen og tage sig af den konkrete ivrksttelse af anvendelige foranstaltninger .
Jeg nvner nogle omrder , som vores gruppe foreslr : genoptagelse af offentlige investeringer ved en indfrelse af tillgsressourcer , ogs p fllesskabsplan , fortsttelse af faldet i rentesatsen ved at gre den mere selektiv for fremme af projekter , der kan fremme beskftigelsen , ivrksttelse af en proces til nedsttelse af arbejdet , uden lnnedsttelse eller nedsttelse af fleksibiliteten samt faststtelsen af mindstelnninger .
<P>
Disse beskftigelsespolitikker , der er integreret i samtlige af fllesskabets politikker , br vre ledsaget af kvantitative , tvungne og kontrollerbare ml .
Det er kun ad denne vej , at arbejdslsheden kan reduceres i betydelig grad .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
Fru formand , hvis euroen lykkes helt og holdent , forbedrer den konkurrenceevnen i Den Europiske Union , men jeg vil gerne ppege , at denne konkurrenceevne p den anden side indebrer en trussel om strukturel arbejdslshed .
Det er mest , fordi de enkleste arbejdsopgaver er forsvundet fra vores samfund , og forskellen mellem menneskenes prstationsevner vokser med det resultat , at der betales uhyre lnninger for enkelte menneskers arbejdsindsats , mens de andre egentlig i traditionel forstand vil vre mere produktive , hvis de slet ikke er p arbejdsmarkedet .
Men dette er jo ikke acceptabelt med hensyn til samfundet og menneskevrdien .
Vi skal strbe efter , at medlemsstaterne fritager de lave lnninger fra beskatning og p alle mulige mder nedstter den trskel , som i dag f.eks. beskatningsmssigt hindrer en arbejdstager i at ptage sig sm midlertidige arbejdsopgaver .
Social sikkerhed og pension br kunne opns ogs ved deltidsarbejde og andre atypiske arbejdsopgaver , hvis vi vil tage ansvar for de mennesker , som i stigende grad bliver ndt til at ty til disse atypiske arbejdsopgaver .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Fru formand , jeg har nogle bemrkninger til den vrdifulde betnkning af hr . Fourans .
<P>
Budgetdisciplin er stadigvk ndvendig i alle medlemsstaterne .
Uden gode budgetforanstaltninger er det meget fristende at gribe til en udvidet , monetr politik .
<P>
Sttten fra medlemsstaternes befolkning til en stram finanskonomisk politik er en uberegnelig faktor .
Det vkker bekymring , at MU-disciplinen i nogle medlemsstater hviler p engangsforanstaltninger og ikke p strukturelle tilpasninger .
Analysen , som er lavet af Det Nederlandske konomiske Institut , gr det klart , at isr Portugal , Italien og Frankrig p dette punkt er MU ' ens problembrn , som krver ekstra opmrksomhed .
Kan Kommissionen og Rdet garantere denne opmrksomhed ?
<P>
I fremtiden vil der i de fleste lande opst et finansieringsproblem , som skyldes , at befolkningen bliver ldre .
Langt fra alle medlemsstater er begyndt p at lse dette problem .
Finansieringen af ldreforsorgen , pensioner og sundhedsvsenet str over for en grundig revision .
<P>
Statsgldens renteflsomhed er i medlemsstaterne Italien , Belgien , Portugal og Spanien stadigvk meget stor .
Det er vigtigt , at disse lande tilpasser deres statsglds lbetidsstruktur og stter farten op med hensyn til at formindske budgetunderskuddet .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="DE" NAME="Randzio-Plath">
Fru formand , hr. kommissr , det er godt , at Europa-Parlamentets betnkning om de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Fllesskabets konomiske politikker meget tydeligt understreger , hvor ndvendigt det er at samordne de konomiske politikker , og at betnkningen gr videre end Kommissionens forslag , idet den ogs forlanger en konkretisering .
Arbejdslshedsproblemet , som foruroliger os alle , kan nemlig kun til dels bekmpes ved hjlp af strukturelle og arbejdsmarkedspolitiske tiltag .
Det afgrende er , om vi i Europa og i medlemslandene kan opn vkstrater p over 3 % .
<P>
Den konomiske politik skal derfor leve op til sit beskftigelsespolitiske ansvar og gennemfre et velovervejet og passende policy mix med udbuds- og eftersprgselsorienterede instrumenter i Den Europiske Union .
Vi har brug for en samordning af de konomiske politikker , s vi kan organisere og sikre en bedre , en holdbar vkst .
Pengepolitikken er nemlig ikke lngere kun ansvarlig for prisniveaustabilitet , finanspolitikken ikke lngere kun ansvarlig for et solidt offentligt budget og tarifpolitikken ikke lngere kun ansvarlig for lnudvikling .
Samspillet mellem centralbank , stat og arbejdsmarkedets parter har - med al respekt for deres respektive autonomi - afgrende indflydelse p investeringer , vkst og beskftigelse .
<P>
Alle tre aktrer skal alts i hvert fald forpligtes til at bidrage til et passende og velovervejet policy mix i Fllesskabet .
Det krver en finanspolitik , der isr bidrager til fremme af investeringer og udformer konsolideringen , s den ikke er uafhngig af konjunkturerne .
Vi har brug for en indkomstpolitik , der yder et bidrag til styrkelsen af massekbekraften , uden at det udlser en stigning i arbejdsomkostningerne , der overstiger udviklingen i arbejdsproduktiviteten , det vil sige , lnudviklingen skal bevge sig inden for grnserne af vksten i produktiviteten , men heller ikke under , samt en pengepolitik , der yder sit bidrag til den konomiske vkst ved at opn prisstabilitet .
Derfor var ECB ' s beslutning om at nedstte renten et rigtigt og vigtigt skridt .
ECB har endelig ydet sit bidrag til vkst og beskftigelse i overensstemmelse med traktaten .
<P>
Medlemslandenes budgetter vil p denne mde ogs f et strre investeringsspillerum , ogs selvom konsolideringen stadig vil vre en vigtig mlstning .
Der skal dog tages hensyn til , at skattepolitiske tiltag er et middel til at reagere p konjunkturelle eller regionale eftersprgselschok , og at disse kan have forskellige virkninger fra land til land .
Den rigide fastlggelse af vre grnser for underskud kan absolut have negative flger . Der skal i hjere grad tages hensyn til individuelle situationer .
Bortset herfra vil jeg gerne sprge , hvornr der kommer forslag til , hvordan medlemslandene kan stimulere offentlige investeringer ved en overholdelse af 3 % -grnsen .
Retningslinjerne skal udgre nogle pejlemrker her .
<P>
Europa undervurderer stadig betydningen af grnseoverskridende infrastrukturelle tiltag , og her skal Rdet ( konomi og finans ) fem r efter diskussionen p det europiske topmde om Delors ' hvidbog langt om lnge skabe en europisk mervrdi inden for infrastrukturen p transport- samt informations- og kommunikationsomrdet , gennemfre en modernisering og for s vidt ogs udnytte Den Europiske Investeringsbanks instrument offensivt , s opsvinget set i lyset af den matte konjunktursituation i hjere grad end tidligere stimuleres af europiske investeringer - s vidt muligt med private investorer som partnere .
<P>
konomi- og beskftigelsespolitik supplerer og sttter hinanden .
Beskftigelsespagten skal have en srlig hj prioritet .
Det kan den kun f , hvis ogs de overordnede retningslinjer for de konomiske politikker og de beskftigelsespolitiske retningslinjer udarbejdes samtidig , sledes at de begge glder for bde de nationale budgetter og det europiske budget .
Hvis bekmpelsen af massearbejdslsheden er udfordring nr . 1 for Europas fremtid , er det ikke kun aktrerne , der skal afstemme sig efter hinanden , handlingsrammerne , indholdet og tidsplanen skal ogs besluttes .
<P>
Efter min mening kan konomi- og beskftigelsespolitikken faktisk kan kombineres p denne mde , og hvis skattepolitikken s ogs yder et bidrag i form af f.eks. en moderat skattesats i forbindelse med moms for arbejdsintensive tjenesteydelser , kan Europa komme et godt stykke videre .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="FR" NAME="Blot">
Fru formand , betnkningen indeholder nogle interessante indrmmelser . I punkt F kan jeg lse , at der er en betydelig forskel i vkstraten i forhold til USA , og under punkt J kan jeg lse , at skattetrykket , der er meget hjt i de fleste europiske lande , hverken er favorabelt for forbruget , vksten eller beskftigelsen .
I punkt 4 indrmmer ordfreren med rette Den Europiske Unions beskedne prstationer i form af vkst og beskftigelse , og i punkt 16 konstaterer ordfreren , at de offentlige investeringer ikke altid prioriteres i forhold til de offentlige administrationers driftsudgifter , og endelig i punkt 23 siger ordfreren , at en vis opmrksomhed er passende i forbindelse med en eventuel deflationsfase .
<P>
Alt dette er fuldstndig rigtigt , men fr ikke ordfreren til at drage tvivl om visse dogmer , som den konomiske integration i Europa hviler p .
<P>
Lad os tage eksemplet med euroen .
Indfrelsen af euroen fratager medlemslandene muligheden for at gennemfre monetre politikker til regulering af konjunkturerne .
Ved et asymmetrisk konjunkturchok , som der ikke er taget hjde for i betnkningen , vil de lande , der bliver hrdest ramt f.eks. af inflation , ikke lngere kunne bekmpe den med en varieret monetr politik .
Der er naturligvis skattepolitikken tilbage . Eller ogs er der lnpolitikken eller arbejdslshedstallet som justerende variabler .
<P>
Men opfordringerne om at koordinere skatter og afgifter - og ordfreren tilslutter sig desvrre disse opfordringer i punkt 34 - frer til , at dette andet justeringsinstrument fratages medlemslandene .
Arbejdslsheden er alts det eneste tilbagevrende reguleringsinstrument eller ogs at presse lnningerne . Hvorfor ikke ?
Men ingen er klar til blankt at indrmme det naturligvis p grund af valget . Det ville gre euroen og dens ophavsmnd upopulre .
<P>
Ordfreren , der udtaler sig p vegne af et udvalg , der er domineret af PSE- og PPE-grupperne , kan naturligvis ikke fremfre et andet synspunkt end de dominerende gruppers synspunkt og angive det faktum , at de socialdemokratiske politikker , der fres i 13 ud af 15 medlemslande , stter Europa i en ringere konkurrencemssig situation p verdensmarkedet .
<P>
Det er kombinationen af den frie verdenshandel og stigningen i de skattemssige og sociale afgifter , der er frembragt af socialismen , der til dels forklarer vores ringe vkst , navnlig i forhold til USA .
Der er ikke social fremgang uden konomisk vkst . Men der er ikke vkst p steder , hvor ivrkstternden bliver hnet af ligelighedsprincippet og bureaukrati .
<P>
Socialismen vender sig ogs mod befolkningerne med sin drlige konomiske forvaltning og dogmatiske kosmopolitisme .
De overordnede retningslinjer for en europiske politik br g i stik modsat retning af etatismen , f.eks. kosmopolitisme , som den dominerende amerikanske konomi isr nyder godt af .
Jeg beklager for vrigt , at ordfreren ikke har anset det for vsentligt at nvne , hvilken virkning USA ' s dominans har p den europiske konomi .
<P>
Til slut beklager jeg , at selvcensuren , som denne betnkning brer prg af - men det var det , man nskede , og ordfreren har uden tvivl ikke kunnet gre andet - har presset ham til at begrnse arbejdet udelukkende til tekniske aspekter , der for vrigt ofte er godt set , uden at komme til de rigtige grundlggende sprgsml om politik , der angr vores konomier , og som en dag skal prsenteres for befolkningerne .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="NL" NAME="Van Lancker">
Fru formand , p vegne af Den Socialdemokratiske Gruppe vil jeg sige , at vi er meget lettede over , at vi p falderebet alligevel har kunnet komme med en udtalelse og fre en diskussion om den europiske beskftigelsespagt .
Selvom Amsterdam og Luxembourg umiskendeligt stter beskftigelsen p den europiske dagsorden , er det dog klart , at den luxembourgske proces alene ikke er tilstrkkelig til at f arbejdslsheden i Europa til at falde drastisk .
Man mangler en strategi , en makrokonomisk , europisk strategi og en strategi for en strukturel arbejdsmarkedspolitik , som er sammenhngende , og hvorved vi kan rette al opmrksomhed mod beskftigelse .
<P>
Det tyske formandskabs forslag om at lave en europisk beskftigelsespagt kan derfor regne med vores sttte .
Parlamentet har altid krvet en beskftigelsespagt , fordi stabilitetspagten har brug for en modvgt .
Men den forelbige version af denne beskftigelsespagt er rligt talt noget tam .
EU skal ikke fre en seris beskftigelsespolitik ved for 117. gang at bruge ord som politisk mix eller modernisering af den sociale beskyttelse og give det hele en luxembourgsk teint .
Jeg vil desuden sige , kre kolleger , at de foreliggende konomiske retningslinjer kun fortstter med at holde fast ved en endnu strengere besparelsespolitik for mange medlemsstater og giver det udseende , at arbejde kan skabes gennem fleksibel lndannelse , deregulering af arbejdsmarkedet og nedbrydelse af den sociale beskyttelse . Det er ikke helt min opfattelse af en europisk beskftigelsesstrategi .
Det er nrmere en amerikansk cocktail , som ikke kommer med nye instrumenter for vkst , og som kun er et valg for strre social ulighed og usikkerhed .
<P>
De europiske socialdemokrater er under ledelse af Antoni Gutirres p en kongres i Milano kommet med egne forslag om en beskftigelsespagt , og til min glde har bde Martine Aubry og Dominique Strauss-Kahn overtaget mange af disse forslag .
Beskeden er altid klar , hr. kommissr .
Den europiske pagt m ikke vre uden indhold , men endnu mindre en neoliberal kogebog .
Den skal indeholde konkrete foranstaltninger , og alle involverede skal forpligtes gennem klare aftaler , hvilket glder for svel Den Europiske Centralbank som KOFIN og Rdet .
Nogle grundlggende elementer , som efter vores mening skal omfattes af sdan en pagt , er frst og fremmest en europisk vkststrategi .
De nuvrende vkstperspektiver p 2 % ser nu ud til at producere mere arbejdslshed .
Det srlige handlingsprogram fra Amsterdam var en god beslutning , men alt for beskeden .
Derfor skal Den Europiske Investeringsbank og fonden frigre nye midler , og medlemsstaterne skal i vrigt ogs have mulighed for at puste nyt liv i deres konomi gennem deres egen budgetpolitik , ikke ved at gre stabilitetspagten endnu strengere , men ved at fortolke den mere smidigt .
<P>
For det andet er der brug for en skattepolitik , der fremmer og ikke hmmer beskftigelsen .
Beslutningen med hensyn til moms p arbejdsintensive tjenster er god , men imellemtiden ligger plat consistant , hvis jeg m sige det sdan , Monti-forslagene og Primarolo-forslagene fortsat p bordet .
De skal hurtigt tages op igen , for den europiske skattedagsorden skal aktiveres .
<P>
For det tredje skal retningslinjerne om beskftigelse styrkes og gres mere konkrete .
Et konkret engangement er f.eks , at hvis alle medlemsstater gr det lige s godt som de tre bedste lande med hensyn til beskftigelse , ville man i stedet for 150 millioner kunne beskftige 180 millioner mennesker .
Vi skal i vrigt ogs hurtigt genoprette sanmmenhngen mellem arbejde og social beskyttelse .
<P>
Til sidst , kre kolleger , mere koordination , mere koordination mellem beskftigelsesretningslinjerne og de konomiske retningslinjer , ikke kun med hensyn til timing , men bestemt ogs indholdet .
Det kan ikke lngere vre sledes , at vi har konomiske retningslinjer , som krver budgetrigiditet og derved underordner beskftigelsesretningslinjerne .
P den mde fr vi aldrig en god vkststrategi .
Det er det , som vi vil gre klart for topmdet i Kln , og jeg hber , at der er nogen , der vil lytte .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="DE" NAME="Langen">
Fru formand , mine damer og herrer , nr man hrer fru Van Lancker , der ikke nsker nogen neoliberal kogebog , kan jeg kun sige , at vi heller ikke nsker at skrive nogen socialistisk eventyrbog ud fra de konomipolitiske retningslinjer . Jeg vil gerne takke hr .
Fourans og kommissr de Silguy mange gange for , at de har fremfrt deres konomipolitiske retningslinjer retlinet her og nedfldet dem p papir . Jeg ved , at de har vret strkt omdiskuteret i mange r .
I dag har vi euroen , i dag er det hvet over enhver diskussion , at deres forslag er velanbragte , og at ogs hr .
Menrads betnkning , der behandler den beskftigelsespolitiske side af sagen , er en virkelig god betnkning , der kan debatteres her sammen med hr . Fourans ' betnkning .
<P>
Nr man lige har hrt fru Randzio-Plath , kan man kun sprge , om hun egentlig allerede har opgivet stabilitets- og vkstpagten .
Hun har jo altid understreget dens betydning i udvalget .
Det er efter min mening tvingende ndvendigt , at de tre vigtigste punkter overholdes , nemlig stabilitets- og vkstpagten , en produktivitetsorienteret lnpolitik og ndvendigheden af strukturreformer .
Vi har i de sidste uger og mneder gentagne gange diskuteret den rigtige konomi- og finanspolitiske strategi i Euroland .
EU-traktatens artikel 105 er entydig p dette punkt .
Som opgave for Den Europiske Centralbank rangerer konomipolitikken helt klart lavere end prisstabiliteten .
En get konomipolitisk samordning ?
Ja , det er ogs nedfldet i traktaten .
En traditionel konomipolitisk interventionspolitik a la Keynes med henblik p konjunkturstyring ?
Nej !
<P>
Lsningerne til fjernelse af den kroniske arbejdslshed i Europa ligger ikke i et europisk beskftigelsesprogram eller i en ensrettet konomipolitik i Den konomiske og Monetre Unions medlemslande , men derimod i strukturreformer .
Der m ikke herske nogen tvivl om , at stabilitetspagten var , er og fortsat vil vre rigtig .
Jeg kan se hr . Diller , den parlamentariske statssekretr i det tyske finansministerium .
Deres tidligere chef , hr . Lafontaine , har jo lbet panden mod en mur i Europa med sine ider p dette omrde .
Det er faktisk mislykkedes for ham .
<P>
Det er rigtigt , at pengepolitikken ikke m vre en hindring for konomi- og finanspolitikken .
Det er imidlertid ogs rigtigt , at en situation med stabile renter , stabile priser og lave renter giver Den Europiske Unions medlemslande betydeligt strre spillerum til at fjerne den kroniske arbejdslshed end tidligere .
Det er derfor ikke ndvendigt at slkke p budgetdisciplinen , det er heller ikke hensigtsmssigt , sdan som hr . Herman understregede .
Hvad angr reformtiltagene , har forskellige parlamentsmedlemmer nvnt fleksibiliteten p arbejdsmarkederne .
Fru Van Lancker har talt om pensionssystemet .
Jeg mener , at netop Tyskland med sit pensionssystem , der er baseret p finansiering ved hjlp af udgiftsfordeling , vil f problemer p langt sigt , og at n generation slet ikke kan klare at opbygge et fondsystem ved siden af udgiftsfordelingen .
Det er alts ndvendigt med meget vidtgende strukturreformer , der skal forhindre , at statens overbelastning af nationalproduktet , et for hjt skattetryk og en overbelastning gennem social- og stttepolitikken ogs giver problemer .
<P>
Hvis samordningen af de konomiske politikker udlser en lre- og konkurrenceproces efter mottoet  Hvordan gr de andre stater egentlig ?
 , har man opnet mere dermed end med illusoriske udgiftsprogrammer .
Konkurrencen mellem staterne i Euroland vil stte sprgsmlstegn ved meget arvegods .
Det er efter min mening rigtigt og godt !
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="NL" NAME="Boogerd-Quaak">
Fru formand , de to foreliggende betnkninger er gode , men det vigtigste for os er en strk konomi , som effektivt betyder noget for beskftigelsen .
Hertil har vi det indre marked og MU ' en , men det er ikke nok .
Jeg vil i dag isr behandle ubegrnset skattekonkurrence .
Jeg mener , at vi i denne sag har gjort pne fremskridt gennem kommissrens indsats , men Rdet gr ikke nok .
Det har isr vret Rdet , der i nogle meget vigtige sager , f.eks. flytningen af belastningen p arbejde til milj- og energiafgifter , ikke vil gre fremskridt , og det er hjst sandsynligt blevet blokeret p ny .
Netop der ligger de store muligheder .
P min anmodning har Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender udarbejdet en rapport om en produktionsafgift og grnne skatter , hvoraf det fremgr , at hvis man indfrer sdanne skatter p europisk plan , vil det have stor virkning p beskftigelsen .
Jeg vil derfor gerne gre Kommissionen opmrksom p denne rapport .
<P>
Fjernelsen af den dobbelte beskatning af arbejdsindtgter ved at behandle prmier og skatter i medlemsstaterne forskelligt skader ogs arbejdskraftens bevgelighed .
Jeg mener derfor , at det er meget vigtigt , at der ogs med hensyn til den sociale beskyttelse og pensionerne strbes efter konvergens mellem medlemsstaterne .
Jeg slr ikke til lyd for en europisk lovgivning ovenfra , men nedefra kan der bestemt strbes efter konvergens , og det er meget ndvendigt , hvis man vil vre i stand til at betale for det stigende antal pensionister i fremtiden .
Jeg vil endnu en gang henlede opmrksomheden p det enorme demografiske chok , som venter os , og p den ndvendige EU-koordination p dette punkt .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="EL" NAME="Christodoulou">
Fru formand , udvalgets betnkning om de generelle retningslinjer er i r kendetegnet ved en kvalitativ forbedring og lgger isr vgt p beskftigelsen , idet den betoner ndvendigheden af reelle strukturndringer .
Ud over de generelle retningslinjer omtaler den ogs hvert enkelt land srskilt - idet den erkender , at hvert land har sin egenart - og behandler hver for sig landenes konomiske udvikling og foreslr de ndvendige reformer .
<P>
Denne ndring har vret ndvendig , og jeg vil gerne ppege , at den gr hnd i hnd med smidigheden i fortolkningen og tendensen i de kriterier , der er indeholdt i pagten , og som jeg gentagne gange har stttet .
Det , at MU ' en faktisk eksisterer , beviser , at det ikke er et formelt faktum , men en dynamisk behandling af monetre og konomiske emner , som forudstter en koordinering ikke kun af de monetre , men ogs de konomiske og sociale politikker i EU-landene .
<P>
Et andet element , som vi br tage i betragtning , er , at denne smidighed ogs br karakterisere den strukturelle ramme .
Hvis ikke de generelle konomiske politikker blive koordineret p en vis mde , vil den monetre politik hverken f den effektivitet eller den styrke , som vi nsker , at den skal have , for at EU ' s fllesmnt kan komme til at spille sin virkelige rolle .
Under disse vilkr m man alts undg enhver eventuel tvedeling af Unionens indre og sge at optage alle medlemsstaterne i MU ' en s hurtigt som muligt .
Kun p den mde vil de samlede og koordinerede konomiske reformer , som udvalget sger , kunne opns med bedst resultat og blive effektive .
Og kun p den mde kan vi i virkeligheden opn en reel konomisk og monetr union , sdan som Maastricht-traktaten lgger op til .
<P>
Jeg glder mig derfor over , at udvalget har opdaget dette omrde , da det vil bne op for en mere rationel og konomisk set mere effektiv konomisk tilgang , hvis hovedkendetegn meget rigtigt ppeges , kommenteres og forbedres af vores ordfrer , hr . Fourans , i hans fremragende undersgelse .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro">
Hr. formand , det er gldeligt med en forhandling under t om de overordnede retningslinjer for de konomiske politikker og beskftigelsespagten .
Man kunne nsten tro , at vi var ved at bevge os hen imod , eller i det mindste var ved at diskutere , den opfattelse , at arbejdslsheden kun kan bekmpes med konomiske politikker , der gr ud p at skabe arbejdspladser .
Ja , det kunne man nsten tro ...
<P>
Men ikke blot vil debatten hurtigt blive overstet her sidst p eftermiddagen . Den vil ogs blive en ikke synderlig bemrket optakt til en uge fuld af begivenheder , der kvler enhver debat ...
endnu mere en debat om konomiske retningslinjer og beskftigelse !
<P>
Der nres forventninger til mdet i Kln .
Gid man s dr ogs vil tage forhandlingen under t om konomi og beskftigelse , og at man isr ikke vil ignorere den demonstration , der skal vre mod arbejdslshed , elendige levevilkr og udstdelse i fortsttelse af andre , som omtales i Menrad-betnkningen ...
og som den ikke kan komme uden om .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="DE" NAME="Raschhofer">
Hr. formand , kre kolleger , en solid konomisk politik , der giver virksomhederne mulighed for at trkke vejret , er det bedste middel til at skabe flere arbejdspladser .
I det forgangne r lykkedes det at nedbringe arbejdslsheden til 10 % .
Denne gldelige , men dog p ingen mde tilfredsstillende tendens skal dog ikke , som det psts mange steder , tilskrives Unionens beskftigelsespolitiske tiltag .
Erkendelsen af , at Unionens respektive NAP ' s hidtidige bestrbelser er utilstrkkelige og ikke gav srlig gode resultater , gr ogs den nuvrende beskftigelsespagt ndvendig .
<P>
Vil man bedmme de foreliggende papirer positivt , kan man sige , at man har erkendt problemerne og udarbejdet gode koncepter og initiativer .
Men ider og erkendelse af problemer alene skaber ikke en eneste arbejdsplads .
Viljen og koncepterne er til stede , men den store manko ligger i gennemfrelsen af foranstaltningerne .
Unionen selv har kun begrnsede muligheder for at skabe arbejdspladser .
Det er en opgave for nationalstaterne og virksomhederne , isr de sm og mellemstore virksomheder , som vi skal rette vores fulde opmrksomhed mod .
<P>
Det koster ca. en million schilling i min nationale valuta at skabe en ny arbejdsplads .
Alene midlerne fra strukturfondene kunne alts have skabt 6 millioner arbejdspladser siden 1989 !
Men de arbejdspladser er ikke til at f je p nogen steder , sagde Revisionsrettens prsident , hr . Friedmann .
Beskftigelsespagten ...
<P>
Formanden fratog taleren ordet
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="DE" NAME="Weiler">
Kre kolleger , det er forblffende , mske er det alligevel ikke , at debatten i dag fremlgger de forskellige opfattelser i forbindelse med den konomiske politik samt social- og beskftigelsespolitikken i Europa .
Det er vel ikke s forblffende , fordi vi jo desvrre allerede er midt i valgkampen , ellers ville indlggene mske ikke vre helt , som de er . Hr .
Menrad har fremlagt en fornuftig og god betnkning , som min gruppe ogs sttter , sfremt vores ndringsforslag bliver vedtaget .
Han har ret i , at vi ikke skal opfinde det hele p ny .
Vi har nationale erfaringer i nogle medlemslande , men p europisk plan er det faktisk uopdyrket land , nr vi skal udforme og gennemfre beskftigelsespagten .
Det var ogs uopdyrket land i forbindelse med de nationale handlingsplaner , og i modstning til den foregende taler mener jeg absolut , at retningslinjerne fra Luxemborg og de nationale handlingsplaner bl.a. er et resultat af , at vi har en lavere arbejdslshed .
Selvflgelig er der stadig en del at gre . Det stilles der heller ikke sprgsml ved , og det nvnes ogs i de to betnkninger .
<P>
Selvom vi er enige , hr . Menrad , vil jeg dog gerne stte navn p et par aspekter , hvor vi ikke deler opfattelse , og jeg mener heller ikke , at den tyske regering ser s snversynet p det , som De , hr .
Langen , har fremlagt det . Vi hilste selvflgelig stabilitetspagten velkommen , men ingen af os er tjent med en udvidet stabilitetspolitik , der strangulerer de offentlige budgetter og fratager dem ethvert politisk spillerum til at handle og ndvendigheden af at skabe rammebetingelser inden for uddannelse , erhversuddannelse og forskning .
Det er ikke sdan en stabilitetspagt , vi har forestillet os .
Det er heller ikke tilstrkkeligt for os , og her har fru Van Lancker ret i , at vi kun kan lave beskftigelsespolitik med ESF , hvor vigtig den end er . Det vil i hvert fald vise sig at vre ndvendigt med andre omrder i den nste valgperiode .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne give det tyske rdsformandskab , som vil fremlgge beskftigelsespagten i Kln , flgende med p vejen : Tnk p , at vi selvflgelig forventer at blive inddraget som Parlament .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="SV" NAME="Carlsson">
Hr. formand , jeg har tidligere her i salen vret inde p den manglende lighed og retfrdighed i Europa mellem dem , der har arbejde , og dem , der ikke har denne mulighed for at fle sig indenfor , forsrge sig selv og udvikle sig .
<P>
Vi drfter nu tre betnkninger af mine partikolleger i PPE-gruppen .
Jeg vil gerne gratulere dem med et godt resultat . Lad hr .
Fourans grundlggende recept for en sund konomisk politik danne grundlag for den medicin , det europiske arbejdsmarked har brug for .
Fru Thyssens mlrettede indsats for arbejdsintensive tjenester er - desvrre - stadig ndvendige .
Det er tydelige beviser p , at de hje skatter delgger et hvidt , ekspanderende marked for tjenesteydelser .
<P>
Informations- , tjenesteydelses- og servicesektorerne i EU er underudviklede sammenlignet med f.eks. USA .
P dette omrde finder vi helt klart fremtidens arbejdspladser , som vi ikke har rd til at beskatte vk .
Derfor er der ogs behov for omfattende strukturreformer p alle de forskellige markeder i Europa .
Det indre marked skal virkeliggres og udnyttes fuldt ud .
Med valutaunionen ges presset fra konkurrencen . Hvis dette hndteres p rette vis , kan EU ' s konkurrenceevne og velstand forges .
<P>
Ogs en tak til Kommissionen , ikke mindst til de tilstedevrende kommissrer , som ufortrdent har peget p manglende dynamik , behov for forandringer , ikke mindst med hensyn til nationalregeringernes og parlamenternes rolle med at indfre foranstaltninger , der kan mindske skattetrykket , skabe stabile statsfinanser og forbedre arbejdsmarkedets og uddannelsens funktion i de forskellige medlemsstater .
<P>
Lad os bruge EU til at skabe forudstningerne for ivrkstterevne , vkst og nye arbejdspladser - ikke til at bortregulere de arbejdspladser , vi har brug for , eller til at sidde her og tro , at vi kan omfordele og  snakke os frem  til de nye arbejdspladser og fremtidens muligheder i Europa .
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="SV" NAME="Svensson">
Hr. formand , bde Kommissionens henstilling og Fourans-betnkningen bygger p en grundlggende fejltagelse , nemlig tanken om en ensartet konomisk politik .
Vi ved alle , at de konomiske strukturer i medlemsstaterne er vidt forskellige .
Nr lande har s forskellige strukturer , som det er tilfldet i Unionen , frer anvendelsen af de samme principper for den konomiske politik til ulighed og uoverensstemmelser .
nsker man derimod et harmoniseret resultat , skal der tvrtimod vre forskel p politikkerne og de nationale varianter , og de skal tilpasses efter de nationale strukturer .
<P>
Unionen m nu hre op med at lade sig styre af de abstrakte harmoniseringsteorier , som savner ethvert grundlag i den konkrete virkelighed !
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="FR" NAME="Lienemann">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , det er en smule overraskende at se , at Den Europiske Union p den ene side har en forhandling om de overordnede retningslinjer for de konomiske politikker , der er meget velstruktureret med de kendte krav om en hrd stabilitetspagt , og p den anden side har en beskftigelsespolitik , som vi kun har svage retningslinjer for , sknt vi bruger tiden p at sige , at det store sprgsml i Europa og for europerne er sprgsmlet om beskftigelse .
<P>
Vi nsker frst og fremmest , at de europiske institutioner afstemmer og ensretter de to aspekter : den konomiske politik og beskftigelsespolitikken .
Men det str klart , at hvis vi ikke kommer ud af rutinen , vil vksten ikke vre tilstrkkelig til , at arbejdslsheden nedsttes .
I det europiske memorandum , der blev foreslet af den franske og den italienske arbejdsminister , anmodes det udtrykkeligt , at Den Europiske Union plgges en stigning i vksten p 3 % i de kommende r .
Dette kan ikke lade sig gre uden hrde beslutninger .
Hvilke beslutninger kan vi forvente ?
<P>
For det frste en ekspansiv konomisk politik med de store arbejder , som Jacques Delors havde anbefalet .
Vi henviser ofte til forslag , der gr i den retning , men uden rigtigt at tage konkrete , finansielle og anvendelige forholdsregler .
<P>
Hvis man virkelig nsker at ge vksten , er det ndvendigt at sttte den interne eftersprgsel .
Jeg minder Dem om , at USA lgger meget vgt p deres interne eftersprgsel for at sttte vksten .
Og til dette behves ingen mirakler : For at ge den interne eftersprgsel skal man frst og fremmest sttte lnningerne .
Man skal derfor ophre med den moderate lnpolitik , som alt for ofte har vret dominerende .
Fortjenesten ved produktivitet og lnudviklingen flges ad .
For det andet skal forbrugsafgiften nedsttes , og vi stemmer for en snkelse af momsen , navnlig for sektorer , som skaber mange arbejdspladser .
<P>
Endelig skal den offentlige investering stttes , f.eks. de store arbejder , som vi har talt om , men ogs forskningen .
Jeg bliver altid meget bekymret over at hre disse store erklringer om glden over nedsttelsen af de offentlige ydelser til virksomhederne uden p samme tid at ville acceptere , at strstedelen af de store virksomheder , de store selskaber , der er blevet private , ikke lngere investerer i grundlggende forskning eller i forskning og udvikling , og tvinger vores teknologiske niveau tilbage .
<P>
Her til sidst , sprgsmlet om beskftigelse kan ikke reduceres til et sprgsml om vkst , hvor ndvendig den end er .
I al den tid , mennesket har levet , har vi arbejdet mindre for at producere mere . Jeg kan ikke se , hvorfor dette ldgamle princip skulle stoppe .
Tidspunktet er kommet for en ny etape af nedsttelse af arbejdstiden , som br vre anledningen til en bedre fordeling af de producerede rigdomme .
Europa har mske mange arbejdslse , men det har aldrig vret s rigt .
Det er fordi , rigdommen er drlig fordelt .
Vi skal derfor have et mere retfrdigt skattesystem , for det er ikke nok kun at harmonisere .
Det er ndvendigt , at kapital beskattes mere , og arbejde beskattes mindre .
Vi m investere i fremtiden med offentlige investeringer i de store arbejder og i forskningen .
Vi m nedstte arbejdstiden , hvilket naturligvis skal flges af en forbedring af arbejdsstyrken .
Ud fra dette synspunkt er de nationale planer om beskftigelse fuldt ud positive .
<P>
Vi har flelsen af , hr. kommissr , kre kolleger , at regnskabet ikke flger med .
Vi har i dag 13 socialdemokratiske regeringer . Deres vlgere og de europiske befolkninger forventer , at de ivrkstter en politik , der ikke kun begunstiger beskftigelsen , men som ogs er en social model , der ikke er baseret p usikkerhed .
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="NL" NAME="Metten">
Hr. formand , med indfrelsen af euroen ndrer de overordnede retningslinjer for de konomiske politikker ogs karakter .
Nu , hvor 11 EU-lande danner n monetr zone med n centralbank og n monetr politik , er situationen ikke lngere uforpligtende .
Det er absolut ndvendigt , at det konomiske politiske mix ivrksttes p EU-plan , og det sker ogs .
Sprgsmlet er kun , om politikken kommer til at spille en tilstrkkelig aktiv rolle heri .
P baggrund af ndvendigheden af et aktivt , europisk politisk mix har Kommissionens forslag om de overordnede retningslinjer gjort mig rgerlig .
I stedet for fremskridt disker Kommissionen op med tilbagegang .
Hvorfor ?
<P>
Bestod det europiske politiske mix indtil nu af anbefalinger vedrrende medlemsstaternes budgetpolitik , centralbankernes monetre politik og de sociale parters lnpolitik , er netop euroen og ECB benbart en grund for Kommissionen til ikke lngere at give den monetre politik en aktiv plads i det europiske politiske mix .
Som om kun staten og de sociale parter kan pvirke den konomiske politik , og som om ECB ikke ogs spiller en rolle med hensyn til at sttte den konomiske politik .
Denne diskussion har en fortid , og jeg fastslr , at Kommissionen her opfrer sig , som om den var sekretariat for de konservative krfter i ECB , som argumenterer med , at den anden opgave , som ECB har iflge traktatens artikel 105 , nemlig at sttte den konomiske politik , nr prisstabiliteten er sikret tilfredstillende , egentlig allerede lses ved at sikre prisstabiliteten .
Jeg henviser til den politiske strategi i den frste mnedlige meddelelse fra ECB .
Heldigvis har ECB ' s formand Duisenberg , under den sidste hring i Parlamentet i mandags i sidste uge gjort det klart , at rentenedsttelsen den 8. april var et forsg p at yde et bidrag til den konomiske genoplivning i Unionen . Med andre ord , han har erkendt , at ogs den monetre politik har en konomisk funktion .
Derfor mener jeg , at det er en stor fejl - og det angives heldigvis ogs i betnkningen af hr . Fourans - at reducere det politiske mix udelukkende til opgaver for staten og de sociale parter .
Nej , det er ikke i nok , kommissr de Silguy , De skal tilbage til et politisk mix , hvor den monetre politik har opgaver med hensyn til den konomiske politik .
<SPEAKER ID=73 NAME="de Silguy">
Hr. formand , mine damer og herrer , tillad mig frst og fremmest at gre opmrksom p , at jeg vil koncentrere mit indlg om de overordnede retningslinjer for de konomiske politikker . Hr .
Mario Monti vil tage sig af den anden betnkning , det vil sige , betnkningen af Menard om sprgsmlene om den europiske beskftigelsespagt .
<P>
Jeg vil allerfrst lyknske hr . Fourans med hans fremragende betnkning og med det fremragende stykke arbejde , der er frdiggjort meget hurtigt , og jeg lyknsker Dem ogs med dette .
De overordnede retningslinjer for de konomiske politikker er i virkeligheden det ndvendige centrale instrument til en effektiv samordning af de konomiske politikker i Europa , hvor beskftigelsen prioriteres hjest , fru Lienenmann , af vores regeringer helt sikkert , men ogs af Kommissionen og naturligvis Parlamentet .
De overordnede retningslinjer for de konomiske politikker bliver behandlet i KOFIN-Rdet den 10. maj , fr de bliver bekrftet af stats- og regeringscheferne i Kln i starten af juni .
<P>
Jeg har allerede haft lejlighed til , hr . Metten , at fremlgge Kommissionens anbefaling i detaljer for Dem i Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik , og eftersom vi i aften har fet tildelt begrnset tid , vil jeg med Deres tilladelse koncentrere mit indlg for at kunne svare hurtigt p ordfrerens sprgsml og bemrkninger og p de sprgsml , der er blevet stillet her i aften .
For at gre det hele mere enkelt vil jeg samle mine bemrkninger om to emner : den nuvrende konomiske situation og gennemfrelsen af de overordnede retningslinjer for de konomiske politikker .
<P>
Frst og fremmest den konomiske situation i Europa . Situationen forbedres .
Det gr langsomt , men den forbedres , og p trods af usikkerheden , som de seneste meningsmlinger i vrigt afspejler , p trods af denne usikkerhed , der varer ved , er det nuvrende billede oplftende . Den Europiske Unions konomiske grundlag bliver bedre .
Jeg vil som eksempler p dette nvne fastholdelsen af forbruget og af borgernes tillid .
<P>
Vksten i Europa er kun pvirket i begrnset og midlertidigt omfang af svkkelsen af den globale vkst .
Vksten i Europa skal stige i lbet af ret for i slutningen af 1999 at n en rlig stigning p 2 , 5 til 3 % . De seneste konomiske udviklinger , hr .
Metten , styrker de konomiske parters tillid og br f positive flger navnlig for den private investering , men De ved udmrket , at jeg aldrig kommenterer Den Europiske Centralbanks beslutninger for at undg at blive anklaget for at skade det ukrnkelige uafhngighedsprincip .
<P>
Situationen for beskftigelsen forbedres . Ganske vist alt for langsomt , fru Moreau .
Jeg har lyttet opmrksom til Dem , fru Van Lancker . Jeg har kigget p tallene : Beskftigelsen skal stige med 0 , 8 % i 1999 og med 0 , 8 % i 2000 .
Den er steget med 1 , 1 % i 1998 .
Det er ikke meget , men det viser , at arbejdslshedskurven alligevel er vendt i Europa , og at vksten for en stor dels vedkommende bestr af get beskftigelse .
Det er naturligvis endnu utilstrkkeligt , og det er derfor , de overordnede retningslinjer for de konomiske politikker er blevet forelagt , netop for at fremlgge en konomisk strategi , der har vret frt igennem flere r , og som er vedtaget , og derfor er der , som ordfreren afslrede , ingen grund til at ndre den konomiske strategi .
Man skal tvrtimod fastholde procentsatsen og styrke de handlinger , der sttter vksten og kampen mod arbejdslsheden .
<P>
Kommissionen glder sig over den sttte , som ordfreren giver den strategi , der strkt anbefales i de overordnede retningslinjer for de konomiske politikker for 1999 .
Det kommer jeg ikke nrmere ind p .
Der er kun et punkt angende strukturreformerne , som jeg vil understrege for at gre det klart for Dem , at Kommissionen er klar til at evaluere liberaliseringen af telekommunikations- , transport- og energisektorerne .
En analyse af disse netvrksindustrier vil i vrigt snart blive offentliggjort . Ligeledes har Kommissionen ikke noget imod anvendelsen af best practices blandt de nationale lovgivninger angende virksomhedslovgivningen .
<P>
Den anden del af bemrkningerne angr ivrksttelsen af de overordnede retningslinjer for de konomiske politikker .
Kommissionen , der er langt fra at vre en simpel stikirenddreng for Rdet , hr . Metten , har i r fremlagt anbefalinger for de enkelte lande .
Kommissionens forml med dette er at sikre , at de overordnede retningslinjer bliver et bredt forsg , der skal vise medlemslandenes reelle vilje til konkret , fru Lienemann , at harmonisere de konomiske politikker ved at anvende de metoder , de har udarbejdet til dette forml .
Jeg tilfjer , for hr . Christodoulous skyld , at de overordnede retningslinjer glder for alle 15 medlemslande , selvom visse forordninger i traktaten specifikt er begrnset til eurozonen .
<P>
Denne harmonisering vedrrer i mine jne to aspekter .
Selvom fru Boogerd-Quaak har nvnt et andet aspekt , befolkningens ldning , vil jeg ganske kort nvne to aspekter .
For det frste budgetpolitikken .
Sprgsmlet er , om medlemslandene er parate til at acceptere de specifikke mlstninger , som Kommissionen har foreslet for hvert land .
Er medlemslandene med andre ord parate , nogle af dem , til eventuelt at tage regulerende forholdsregler for at st imod den konjunkturudvikling , der er kommet frem i lyset og er blevet benbar i Kommissionens seneste forudsigelser ?
Det er disse sprgsml , der skal diskuteres mellem medlemslandene . De er kernen i processen om styrkelse af budgetharmoniseringen .
<P>
Det andet vigtige emne er beskftigelsen .
Kommissionens anbefaling i de overordnede retningslinjer faststter for hvert medlemsland nationale ml i form af strukturreformer , hvilket jeg tror blev nvnt af fru Moreau og fru Randzio-Plath , hvad enten det drejer sig om arbejdsmarkedet eller om en mere aktiv beskftigelsespolitik .
Er medlemslandene parate til at acceptere mlstninger , der er fastsat af Kommissionen , uden at udvande dem ?
Det stter jeg ogs sprgsmlstegn ved .
I Dresden forhandlede finansministrene om forberedelsen til en europisk beskftigelsespagt . Hr .
Mario Monti vil svare Dem p dette omrde . Jeg kommer ikke nrmere ind p det .
Jeg vil bare understrege , at i lighed med ordfreren har det tyske formandskab i forbindelse med dette emne foreslet at fremme dialogen om makrokonomi mellem alle aktrerne i et policy mix .
Det er grunden til , at Kommissionen har tnkt sig at opfordre alle arbejdsmarkedets parter til at fremstte en flles holdning p Det Europiske Rds mde i Kln . Det er ligeledes derfor , at Kommissionen strkt anbefaler , at der fremover arrangeres et rligt mde med arbejdsmarkedets parter , fr Det Europiske Rds mde i forret , hvor de overordnede retningslinjer for de konomiske politikker vedtages .
<P>
I forbindelse med en bedre integration af beskftigelsen i den konomiske politik foreslr ordfreren at fjerne den nuvrende afstand mellem de overordnede retningslinjer og retningslinjerne for beskftigelsen . Jeg tror , at De har ret .
Sprgsmlet skal stilles . Br der i virkeligheden sikres en bedre komplementaritet mellem de to opgaver , herunder i form af en tidsplan ?
Kommissionen overvejer dette .
<P>
Jeg afslutter med sprgsmlet om ivrksttelsen af de overordnede retningslinjer for de konomiske politikker ved at sige , at Kommissionen virkelig hber , at medlemslandene i modstning til det , der skete sidste r , og i dette frst r med euroen kan blive enige om et prcist , anvendeligt og reelt indhold i de overordnede retningslinjer for de konomiske politikker , navnlig i forbindelse med anbefalingerne til de enkelte lande , isr angende beskftigelsespolitikken .
<P>
Som konklusion vil jeg sige , hr. formand , mine damer og herrer , at Kommissionen frivilligt sttter Deres forslag om systematisk at foretage rlige evalueringer af medlemslandenes ivrksttelse af de overordnede retningslinjer , og disse skal foretages fra forret 2000 , p basis af de enkelte landes anbefalinger .
Dette kan kun bidrage til styrkelsen af en sand europisk konomisk politik .
<SPEAKER ID=74 NAME="Monti">
Hr. formand , p vegne af min kollega , hr .
Flynn , vil jeg gerne begynde med at komplimentere hr . Menrad for hans betnkning og takke Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender for dets hurtige arbejde med beslutningsforslaget .
Vi deler fuldt ud de synspunkter , der her fremsttes om den europiske beskftigelsespagt .
Herudover har hr . Menrad understreget ndvendigheden af at samordne beskftigelsen inden for Fllesskabets politikker .
Det ligger helt p linje med den meddelelse , der blev vedtaget af Kommissionen om dette emne den 21. april .
Ved at gentage Parlamentets sttte til Luxembourg-processen og korrekt insistere p den sttte , som Den Europiske Socialfond m give til den europiske beskftigelsesstrategi , har betnkningen og beslutningsforslaget givet nogle betimelige budskaber .
<P>
Lad os gre det helt klart , hvad vi vil opn ved den europiske beskftigelsespagt .
Som man anmodede om ved Det Europiske Rds mde i Wien , br en sdan pagt etablere en dialog mellem alle involverede med ansvar for at udarbejde politikker , der har betydning for konomisk vkst og beskftigelsesskabelse .
Denne dialog br fuldt ud respektere de forskellige parters autonomi og foreg p forskellige niveauer , som det foresls i det beslutningsforslag , Parlamentet har fet forelagt i dag .
Hvad angr makrokonomisk politik , br der ske en udveksling af synspunkter mellem de relevante parter om ethvert element i det makrokonomiske policy mix , skatte- og afgiftspolitikken , lnningstendenserne og pengepolitikken , s hver af dem fuldt ud kan sttte vkst- og beskftigelsesprocessen .
<P>
Nr Amsterdam-traktaten og dens artikel 127 trder i kraft , br der ske en vurdering af virkningen af alle relevante politikker p beskftigelsen .
I Kommissionens meddelelse om dette sprgsml for nylig understregede vi , hvordan et antal politikker kan fremme et hjt beskftigelsesniveau , og hvordan politikkerne i stigende grad bliver rettet mod dette ml .
Denne meddelelse beskftiger sig f.eks. med mder , hvorp man kan opmuntre og sttte investeringer i form af kapital og menneskelige ressourcer for at styrke Den Europiske Unions konomi .
Den ser p , hvorledes strukturreformer kan f markederne til at virke bedre og sledes hjlpe os med at n bredygtig vkst og beskftigelse .
Den omtaler moderniseringen af de sociale systemer og skattesystemerne for at forbedre incitamentet til at sge arbejde og mulighederne for at komme ind p og forlade arbejdsmarkedet .
Det glder os at finde , at alle disse punkter nvnes i beslutningsforslaget .
<P>
Der vil vre behov for yderligere praktiske skridt for at vurdere , hvordan de forskellige fllesskabspolitikker kan bidrage mere til mlet om at skabe beskftigelse og , hvor det er ndvendigt , blive drejet i retning af at sikre , at netop dette sker .
Det er af afgrende betydning , at beskftigelsespagten konsoliderer Luxembourg-processens centrale rolle .
Hvad der er vigtigt nu , er at styrke beskftigelsesretningslinjerne , s de kan yde deres fulde bidrag som et vigtigt instrument til reform af arbejdsmarkedet .
Vi har ret til at forvente , at de nationale handlingsplaner , som i jeblikket bliver udarbejdet af medlemsstaterne , vil vre mere ambitise end sidste rs .
Og efterhnden som de nr frem til at evaluere virkningen af de nationale handlingsplaner senere i r , to r efter Luxembourg , vil vi bedre kunne vurdere , om denne strategi virker , eller om der er behov for en strre indsats p visse omrder .
<P>
De gr ret i at understrege , at Den Europiske Socialfond skal spille en afgrende rolle med hensyn til at sttte den europiske beskftigelsesstrategi .
Vi forstr derfor udmrket , at beslutningsforslaget foreslr en tilbagevenden til Kommissionens forslag til finansiering af aktiviteter under ml 3 i r 2000-2006 .
Men vi kan ikke glemme den bredere budgetkontekst .
Vi er ikke utilfredse med den mde , Den Europiske Socialfond og beskftigelsesstrategien er blevet behandlet p i Berlin-forliget .
<P>
Lad mig nu g over til Deres drftelser af forbindelsen mellem beskftigelsesretningslinjerne og de generelle retningslinjer for den konomiske politik .
I Wien opfordrede Det Europiske Rd til strre synergi mellem de to processer , og Kommissionen reagerede p denne anmodning med sine seneste generelle retningslinjer for den konomiske politik og sin meddelelse i henhold til artikel 127 .
Men glem ikke , at Luxembourg-processen stadig er meget ny .
Medlemsstaterne har skabt nye arrangementer til gennemfrelse af deres nationale handlingsplaner og til at rapportere om dem .
Vi er ved at lre at arbejde sammen i en proces med gensidigt pres mellem ligestillede og med ben evaluering .
Det br f lov til at vokse sig strkt . En ndring af tidsplanen p dette tidlige stadium kunne virke forstyrrende .
<P>
Det er klart , at vores holdning til beskftigelsen m dkke makrokonomiske svel som mikrokonomiske politikker og m tage fat p problemer , der opstr ikke bare p arbejdsmarkederne , men ogs p produkt- og kapitalmarkederne .
Etableringen af en sdan altomfattende holdning og dialog mellem alle de involverede er kernen i den beskftigelsespagt , der er foreslet .
Det er et sprgsml om substans og ikke om tidsplan .
Vi hber , at pagten vil vre et skridt i retning af bedre integration af makrokonomisk beskftigelses- og strukturpolitik .
<P>
Jeg vil gerne slutte med et par bemrkninger om ting , som jeg har fundet srlig interessante under denne debat . Adskillige talere - ssom hr .
Blokland og hr . Langen - har gjort opmrksom p det problem , at befolkningen bliver ldre .
Under kommissr Flynns initiativer har Kommissionen set p fremtidens problemer med social sikkerhed , og jeg er glad for at kunne sige , at efter yderligere tilskyndelse i den seneste tid bde fra det tyske formandskab og Europa-Parlamentet vil vi snart fremlgge en meddelelse om pensionsfonde , der trkker p konklusioner fra arbejdet med grnbogen .
<P>
Et antal talere - herunder fru Randzio-Plath , fru Boogerd-Quaak og fru Van Lancker - har berrt skattesprgsmlene .
Lad mig simpelthen sige , at til trods for de uundgelige vanskeligheder p grund af regelen om enstemmighed er det ubestrideligt , at der nu under strk tilskyndelse fra det tyske formandskab og med sttte fra Parlamentet er ved at ske fremskridt med hensyn til gennemfrelsen af denne strategi mod skadelig skattekonkurrence , og der er blevet fastsat et antal ml for Det Europiske Rds mde i Helsinki .
<P>
Hvad angr det mere specifikke forslag , som mange af Dem er s glade for , om nedsat moms p servicefag , hvor der anvendes megen arbejdskraft , glder jeg mig over at kunne notere , at det frste mde i en arbejdsgruppe under Rdet i dag under det tyske formandskab har fundet sted om dette emne , og senere i aften vil vi drfte Thyssen-betnkningen om dette emne .
<P>
Til slut , hr .
Blot , giver De udtryk for en frygt , som jeg ikke deler med Dem . De frygter , at harmoniseringen af skattelovgivningen efter den monetre union vil fjerne en af de to resterende muligheder for ogs at fre en politik mod de bermte asymmetriske chok .
Men jeg kan berolige Dem . Den skattemssige koordinering , som Kommissionen har foreslet , og som blev enstemmigt vedtaget af KOFIN-Rdet , og som blandt andre ordfreren , hr .
Fourans , har fremhvet , er helt sikkert ikke en forhastet harmonisering . Jeg beder Dem om snarere at betragte problemet ud fra flgende synsvinkel : Hvis der ikke var nogen form for harmonisering af skattepolitikken i den hidtidige harmonisering af markederne , ja , s ville medlemslandene tabe mere og mere af deres selvstndighed til fordel for de anonyme markeder , og i dette tilflde ville de have frre og frre muligheder for virkelig at fre en effektiv skattepolitik .
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="EN" NAME="Metten">
Hr. formand , det er interessant , at Kommissionen taler gennem to kommissrer .
Det er en skam , at de modsiger hinanden .
Kommissr de Silguy forsvarede , at pengepolitikken ikke var et element i et policy mix , mens kommissr Monti nvnte pengepolitikken som et vigtigt element i et policy mix .
M jeg f en forklaring fra Kommissionen ?
<SPEAKER ID=76 NAME="de Silguy">
Jeg kan ikke se denne modstning .
Der er kun et enkelt forslag fra Kommissionen om de overordnede retningslinjer for de konomiske politikker , og det er en anbefaling , som Kommissionen fremsatte og som blev enstemmigt vedtaget .
Jeg minder Dem om , at Kommissionen i denne anbefaling om policy mix forsvarer en ligevgt , der p den ene side handler om budgetpolitikken , lnudviklingen og strukturpolitikken .
Angende den monetre politik , hvis De synes , der er en vsentlig forskel i forhold til fremlgningen af den monetre politik sidste r , skyldes det , at der nu i forhold til sidste r findes en uafhngig europisk centralbank , og at det ikke passer sig at blande sig i uafhngighedsprincippet .
Nr dette er sagt , vil Kommissionen i r som nste r forbeholde sig ret til at udfre og udarbejde alle de analyser og bemrkninger , som den anser for ndvendige for at sikre , at dette policy mix bliver det mest afbalancerede og det bedst anvendelige til sikring af en understttet vkst , der ikke er pvirket af inflation , og som kan skabe arbejdspladser i Europa .
<SPEAKER ID=77 NAME="Monti">
Hr . Metten , jeg vil blot gerne bekrfte , njagtig hvad hr. de Silguy sagde .
I den tekst , jeg lste op p kommissr Flynns vegne , ser jeg ikke nogen modsigelse til den holdning , som den ansvarlige kommissr gav udtryk for .
<SPEAKER ID=78 NAME="Formanden">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=10>
Kontoret for Bekmpelse af Svig
<SPEAKER ID=79 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0240 / 99 ) af Bsch for Budgetkontroludvalget om ndret forslag til Rdets forordning om undersgelser , der foretages af Kontoret for Bekmpelse af Svig ( KOM ( 1999 ) 0140 - C4-0180 / 99-98 / 0329 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=80 NAME="Bsch">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg har altid ment , at Den Europiske Union og dens institutioner vil st styrket efter krisen i de forgangne uger og mneder .
Med OLAF , det nye europiske Kontor for Bekmpelse af Svig , vil vi yde et synligt bidrag hertil .
Det er efter min mening et godt tegn , at retsgrundlaget for OLAF hrer til de frste tekster , der skal vedtages i de nye procedurer i henhold til Amsterdam-traktaten .
Det ville helt sikkert ikke vre muligt , hvis ikke alle involverede - Rdet , Parlamentet og efter lidt tven i starten ogs Kommissionen - havde medvirket i dette projekt i en meget konstruktiv nd .
Min tak er derfor rettet til alle , der var og er med i gruppen af hjtstende reprsentanter for vores tre institutioner , bde p teknisk og politisk plan .
Tre deltagere vil jeg som ordfrer i Parlamentet gerne nvne ved navn . Jeg retter alts en stor tak til min udvalgsordfrer , Diemut Theato , min modige partiflle Rosemarie Wemheuer og min utrttelige medarbejder Peter Schnberger .
<P>
Hvad angr selve forslaget , vil jeg gerne sige , at vi har lavet en pakke bestende af tre komponenter .
Komponent nr . 1 er Kommissionens beslutning om at oprette OLAF , der som kontor godt nok er placeret i Kommissionen set ud fra en organisatorisk betragtning , men som arbejder med garanteret uafhngighed og beslutningsfrihed over for Kommissionen i sit undersgelses- og opklaringsarbejde .
Kommissionen traf denne beslutning sidste uge .
Komponent nr . 2 er Parlamentets og Rdets forordning , der regulerer , hvordan undersgelserne skal foretages , og hvad der skal ske med resultaterne .
Denne forordning udgr pakkens centrale del .
Den omfatter eksterne undersgelser i medlemslandene og interne undersgelser i samtlige EU-institutioner .
<P>
Jeg vil blot nvne de vigtigste punkter , som vi nsker at forankre , i stikordsform . For det frste har direktren for OLAF frie hnder i undersgelsesarbejdet .
Han m ikke godtage nogen instrukser fra nogen part i denne forbindelse .
Han kan indlede undersgelser efter et medlemslands eller en institutions nske , men ogs p eget initiativ , og han kan indbringe sin klage for Domstolen , hvis han fler sig begrnset i sin uafhngighed .
Dette punkt har vi medtaget p udtrykkelig anbefaling fra Revisionsretten , hvis udtalelse i vrigt har hjulpet os meget med henblik p at fjerne de sidste ujvnheder i teksterne .
<P>
For det andet er direktren udtrykkeligt forpligtet til at inddrage de kompetente nationale retsmyndigheder og at informere , hvis kontorets medarbejdere i deres interne undersgelser stder p forhold , der muligvis er strafferetligt relevante .
OLAF gr alts ikke ud p at erstatte eller omg de nationale statsadvokater og dommere .
Der etableres heller ikke noget EU-politi ad bagvejen med OLAF .
Det , det handler om , er administrative undersgelser , forundersgelser om De vil , der skal skabe forudstningerne for , at politiet og statsadvokaterne kan gre deres arbejde .
<P>
For det tredje vil OLAF vre underlagt kontrol gennem uafhngige eksterne eksperter .
I den tyske tekstudgave er der , hvilket efter min mening er noget uheldigt , stadig tale om et overvgningsudvalg ( Begleitausschu ) .
Den engelske udgave passer vsentlig bedre p det , det handler om .
Den taler om en supervisory committee .
Her tnker vi isr p erfarne strafferetskyndige eller hjt rangerende ansatte i de pgldende instanser i medlemslandene som f.eks. Guardia di finanza eller det britiske Serious Fraud Office .
Dette udvalg skal ikke blande sig i direktrens daglige arbejde , men gennem en efterflgende kontrol sikre , at der ikke sker en fejlagtig udvikling .
Alt dette og noget mere , som jeg ikke kan komme ind p her med den korte tid , jeg har til rdighed , er alts en del af forordningen .
<P>
Nu til den tredje komponent , den institutionelle aftale mellem Rdet , Parlamentet og Kommissionen om de interne undersgelser .
Her vedtog Budgetkontroludvalget i dag kort fr disse forhandlinger en betnkning , der bliver sat til afstemning nste torsdag sammen med betnkningen om forordningen .
Alle andre organer , institutioner og agenturer i Unionen inviteres og opfordres udtrykkeligt til ogs at tiltrde denne aftale .
Det er forudstningen for , at OLAF kan foretage undersgelser hos dem .
Desuden foreskrives det , at embedsmndene og de vrige EU-ansatte forpligtes til direkte og omgende at informere deres overordnede og , hvis de anser det for ndvendigt , ogs OLAF , om de forhold , der muligvis giver anledning til at formode , at der er tale om svindel , korruption eller lignende forbrydelser .
<P>
Ikke kun de ansatte , men ogs medlemmerne af institutionerne og organerne kommer til at samarbejde fuldt ud med OLAF .
P dette punkt m der ikke vre nogen undtagelser , ellers gr vi os selv utrovrdige .
Vores uafhngighed som parlamentarikere m dog heller ikke bringes i fare .
Netop med henblik p vores parlamentariske immunitet er der stadig et par flsomme sprgsml , der skal afklares .
Det var ikke genstand for forhandlingerne og kunne heller ikke vre det .
Det skal heller ikke gres overilet af dette Parlament , men skal derimod ordnes af de nye parlamentsmedlemmer .
<P>
Afslutningsvis et par punkter , der godt nok skal vedtages af det nye Parlament , men som vi br prikke hul p inden for de kommende uger - og , hvis det kan lade sige gre , inden KOFIN-Rdet den 25. maj - med gruppen p hjt plan .
Vi har brug for et forslag , som de fem medlemmer af opflgningsudvalget kan blive enige om , vi har brug for en kravsprofil til direktren for OLAF , s jobannoncen kan offentliggres , vi har brug for en stillingsfortegnelse til OLAF som forudstning og grundlag for et tillgsbudget , sdan som vores kolleger i Budgetudvalget allerede har anbefalet i deres udtalelse .
Dette skal ske meget hurtigt , og det er s ogs den tekst , der er afgrende for vores trovrdighed .
OLAF skal virkelig blive handledygtigt inden udgangen af ret .
<SPEAKER ID=81 NAME="Blak">
Hr. formand , de fleste af os er vel efterhnden lidt trtte af at hre om svig og svindel med EU-midler .
Forhbentlig vil den kommende valgkamp ogs handle om andre vigtige politiske emner , men det er nu , slaget skal sls om de store reformer , mens den politiske vilje stadig er til stede .
Det er lykkedes os at opn en aftale om OLAF , og jeg vil godt benytte lejligheden til at rose ordfreren , Herbert Bsch , for en fremragende indsats i forhandlingerne med Rdet og Kommissionen .
Vi har opnet et rigtig godt resultat .
Det nye forslag er langt bedre end det oprindelige .
Kontoret bliver nu organisatorisk placeret i Kommissionen , men bliver helt uafhngigt , nr det glder gennemfrelsen af undersgelser .
Dets uafhngighed blev garanteret ved , at Kommissionen ikke fr instruktionsbefjelser over for kontoret .
Kontoret fr ogs befjelser til at undersge svig og uregelmssigheder i andre EU-institutioner .
Det er jo ikke kun i Kommissionen , der er problemer .
Kontoret skal have fuld adgang til alle relevante informationer , og det skal selv kunne tage initiativ til at foretage undersgelser .
Med det forslag fr vi forhbentlig det bedste af alle verdener .
Vi fr et kontor , som bliver uafhngigt , og samtidig fr vi en ekstra gevinst ved at placere kontoret som en del af Kommissionen .
Nr kontoret er en del af Kommissionen , fr vi nemlig adgang til fortrolige oplysninger , som det ellers ikke ville have vret muligt at f .
Vi skal ikke have et kontor , som bliver holdt for nar , ligesom vi er blevet det i Parlamentet i revis .
Hvis vi i stedet havde satset p en lsning med oprettelse af et helt nyt kontor uden for Kommissionen , havde det krvet en ndring af traktaten .
Det kan vi ikke vente p .
Det er helt afgrende , at vi fr kontoret nu og ikke om to r eller aldrig .
<P>
Med vedtagelse af dette forslag fr vi den retslige ramme p plads .
Men det er langt fra nok .
Nu skal der afsttes penge p budgettet til flere ansatte .
Vi har i Parlamentet bedt om 300 stillinger , og det er bestemt ikke for meget .
Kontoret skal have ressourcer til at fungere effektivt .
Ellers reproducerer vi de problemer , der flger af at overlade en vigtig opgave til Kommissionen uden at afstte de forndne ressourcer .
Nr Parlamentet mdes igen til efterret , skal vi srge for , at der bliver afsat tilstrkkelige midler p budgettet .
Her har vi en kmpestor opgave .
Hele sprgsmlet om , hvad kontoret fr brug for , kan ikke overlades til Kommissionen .
Den diskussion br trepartsudvalget involveres i , og jeg vil derfor gerne foresl , at man i trepartsgruppen mdes efter den 25. maj , hvor Rdet ogs har vedtaget forslaget .
S kan vi hurtigt diskutere en udnvnelse af overvgningsudvalget , og s kan vi f valgt en direktr .
S kan vi f kontoret op at st hurtigst muligt .
Det er det , vi trnger til !
<SPEAKER ID=82 NAME="Theato">
Hr. formand , vi husker alle , at en af prvestenene for eventuelt at give Kommissionen decharge for 1996 var , at der blev oprettet et funktionelt uafhngigt Kontor for Bekmpelse af Svig .
Nogle af de vigtige hjrnepiller for et sdant kontor vedtog Parlamentet med betnkningen fra Budgetkontroludvalget , den skaldte Bsch-betnkning , i oktober 1998 med stort flertal og krvede samtidig et tilsvarende forslag til forordning fra Kommissionen .
Jeg mener - og det siger jeg uden at overdrive - at Kommissionen muligvis havde vret besparet for at blive ngtet decharge kort fr jul og dermed alt det , som fulgte efter , hvis den havde fremsat et fornuftigt forslag til forbedring af bekmpelsen af svig i begyndelsen af december .
<P>
Desvrre skulle vi helt frem til midten af marts , fr der forel et ndret forslag fra Kommissionen i overensstemmelse med Parlamentets og Rdets krav .
Dermed opgav Kommissionen heldigvis den upassende id at overdrage kompetencen for behandling af uregelmssigheder og svig til et eksternt agentur med siger og skriver 48 ansatte , alts en tjenestemand til beskyttelse af gennemsnitligt EUR 2 milliarder .
Siden da er det get overordentlig hurtigt .
Hvis de sidste ugers gode samarbejde mellem Parlamentet , Rdet og Kommissionen fortstter , kan vi vedtage det komplette regelst for et uafhngigt Kontor for Bekmpelse af Svig allerede fr valget til Europa-Parlamentet .
<P>
Jeg vil gerne isr fremhve den konstruktive rolle , som kommissrerne Anita Gradin , Karel Van Miert og Mario Monti har spillet , men ogs i hj grad rose rdsformandskabet , vores ordfrer hr . Bsch og de tre institutioners sekretariater for deres enorme arbejde .
Budgetkontroludvalget har lavet sine lektier og enstemmigt fundet frem til en flles holdning i overensstemmelse med det tyske rdsformandskab og ligeledes tilsluttet sig den interinstitutionelle aftale .
Hvis Parlamentet og Rdet holder fast i denne linje , kan OLAF trde i kraft til juni . Ordfreren har allerede vret inde p kontorets kompetenceomrder .
Jeg vil blot endnu en gang fremhve den funktionelle uafhngighed .
Institutionelt ligger kompetencen stadig hos Kommissionen . Vi mtte handle sdan for at finde frem til en lsning hurtigt .
<P>
Direktrens adgang til de retlige myndigheder i tilflde af eventuelt strafferetligt relevante forhold er ogs vigtig .
Her er der dog ogs en lille hage .
Erfaringerne med de nationale retlige myndigheder har hidtil ikke vret srlig opmuntrende .
Svidt jeg ved , er der eksempelvis ikke blevet fldet en retskraftig dom i nogen af de 27 interne tilflde af svindel , som UCLAF har undersgt siden 1994 .
Afslutningsvis vil jeg gerne sige , at vi med oprettelsen af OLAF nsker at yde et konstruktivt bidrag til at sikre EU ' s interesser bedre mod misbrug , foreskrive en forebyggende indsats og geninddrage tabte midler .
<SPEAKER ID=83 NAME="Kjer Hansen">
Hr. formand , det nye UCLAF - OLAF - skal dmme op for uregelmssigheder , nepotisme , korruption og svindel i EU .
Derfor har det vret afgrende for mig , at det nye kontor fr fri adgang til at undersge alle de sager , man mtte nske , og at det har fet en fuldstndig uafhngighed til at vurdere , hvorvidt sagerne efterflgende skal overgives til retsmyndighederne , de nationale domstole , eller ej .
Jeg synes , det er altafgrende , at vi nu fr et kontor for efterforskning , der kan undersge forholdene i samtlige EU-institutioner .
Der kan der jo vre opgaver nok at tage fat p .
Nr jeg siger samtlige EU-institutioner , s br det jo ogs omfatte f.eks. Den Europiske Investeringsbank , og med de anklager , der for nylig har vret fremsat , m man tro , at banken selv har en interesse i at f afdkket alle forhold i banken .
Men ogs Europa-Parlamentet skal nu stille sig til rdighed , og der kan jo ogs vre eksempler p opgaver , som er interessante at f undersgt , f.eks. hele problematikken omkring vores byggesag , hvor vi stadigvk har en masse uafklarede sprgsml .
S jeg tror p , hr. formand , at det nye kontor , OLAF , er en markant styrkelse af situationen i EU .
Det giver os god mulighed for at f ryddet op og f sikret benhed og gennemskuelighed i alle institutioner .
<SPEAKER ID=84 LANGUAGE="PT" NAME="Rosado Fernandes">
Hr. formand , fru kommissr , hvad angr vrdikrisen i den vestlige verden , skulle man blot overholde det kristne bud  Du m ikke stjle  , for at mange af de problemer , der skyldes svig , ikke ville findes .
Svig og tyveri er imidlertid blevet en livsstil , en teknik , og den organiserede kriminalitet er nu elegant , den kommer fra de bedste kredse , den lser p de hjere lreanstalter , og den arbejder for at stjle .
<P>
Der m derfor skabes organer , der kan imdeg denne kriminalitet , der er uafhngige , der rder over tilstrkkelige konomiske og mandskabsmssige midler , og som kan handle uafhngigt .
Men er det ikke en utopi , at man skulle kunne handle uafhngigt , nr mange medlemsstaters retsvsen er i dyb krise , nr selve retssystemet under pvirkning fra den udvende magt - fordi Montesquieus magtdeling overholdes stadig mindre - undlader at gribe ind over for fuldstndig oplagte tilflde af svig , hvor der str milliarder p spil ?
De , der som os har deltaget i Udvalget til Kamp mod BSE og i Undersgelsesudvalget om Trafik i Medlemsstaterne , ved , at det utopiske Europa uden grnser er blevet skabt , men at det er blevet skabt uden grnser og uden kontrol .
Og dt er indlysende nok en fristelse , det er et paradis for den organiserede kriminalitet .
<P>
Jeg hber , at de lsninger , som hr . Bsch lgger frem , vil f den politiske opbakning , der skal til , s de kan virke .
Men samarbejdet mellem medlemsstaterne er det afgrende punkt , for det er ikke kun Kommissionen , der brer skylden , det gr medlemsstaterne ogs . Og dt m man ikke glemme .
<SPEAKER ID=85 LANGUAGE="SV" NAME="Holm">
Hr. formand , for alle os , der har arbejdet for at f orden p skatteydernes penge , er det et fremskridt , at OLAF nu bliver til virkelighed .
OLAF ' s forgnger , UCLAF , har ikke eksisteret srligt lnge , men vi har allerede erfaret den store mangel ved UCLAF , nemlig at enheden er politisk styret af Kommissionen .
Det allervigtigste er netop , at OLAF er uafhngig og har til opgave at granske alle EU ' s institutioner - en temmelig omfattende opgave , men jeg mener , at vi fra Parlamentets side m srge for , at den virkelig fuldfres .
Det er naturligvis ogs vigtigt , at den fr adgang til alt materiale , s der kan foretages en effektiv gennemgang .
Det er ndvendigt i kampen mod svindelen med EU ' s egne midler .
<P>
Jeg vil takke hr . Bsch for hans ihrdighed med denne betnkning og Kommissionen , fordi den trak sit frste udkast til OLAF tilbage og har bidraget konstruktivt med at finde den lsning , som vi skal behandle i denne uge .
<SPEAKER ID=86 LANGUAGE="EL" NAME="Sarlis">
Hr. formand , til en start vil jeg ogs gerne lovprise forsget p at skabe OLAF , og jeg m sige , at der er en vis feststemning over mdet i dag , for alle vi , der har arbejdet i Budgetkontroludvalget , ser i jeblikket det forsg blive realiseret , som vi har lagt s store anstrengelser i , og hvor vi har gennemget store jeblikke , nr man skulle bedmme , om forskellige emner skulle fres ud i livet eller ej .
<P>
For det frste vil jeg gerne rette en lovprisning til ordfreren , socialdemokraten Bsch , som det er lykkedes at fastholde sine indstillinger til trods for den store modstand , der vret inden for hans partis rkker .
P samme mde m jeg sige , at hele Det Europiske Folkepartis Gruppe , sdan som den er reprsenteret i Budgetkontroludvalget , har stet p ordfrerens side , kmpet sine kampe og vundet .
Jeg m ogs sige , at alt , lige som ogs det forsg , der blev gjort p at ngte decharge , mske udgr s at sige kronen af dette parlaments anstrengelser , hvis betydningsfulde valgperiode udlber i denne uge .
Alle vil huske os for vores forsg p at rydde op i Fllesskabets konomi , og en fremtrdende plads i dette forsg er oprettelsen af OLAF .
<P>
Med disse ord er det blevet min tur til at hbe , at denne institution vil blomstre .
Og for at den kan blomstre , har de gamle modstninger mellem Kommissionen , Parlamentet og / eller Rdet ingen betydning , men vi m alle se til , at denne plante , der i jeblikket skyder i vejret , kan blive stende og bre frugt til fordel for EU , for konomien og isr for EU ' s skatteborgere .
<SPEAKER ID=87 NAME="Bontempi">
Hr. formand , som ordfrer for udtalelsen fra Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender burde jeg have talt tidligere , men da jeg var optaget p det tidspunkt , vil jeg gerne takke formanden for at give mig mulighed for at tale nu .
Jeg vil navnlig gerne komme med dette korte indlg for at gre opmrksom p den vigtige rolle , som vores kollega Bsch har spillet . Bsch har altid - ogs p de tidspunkter , hvor det ikke var s let at n videre med denne sag - vret meget konsekvent , nr det gjaldt om at sl til lyd for ndvendigheden af et uafhngigt organ i betragtning af de alvorlige sager og af vanskelighederne med at tage disse sager op .
<P>
Jeg vil ogs gerne minde om det arbejde , som udvalget og fru Theato har gjort i mange r for at give Parlamentet en rolle , der er i stand til at skabe fremskridt i lovligheds- og gennemsigtighedsprocesserne .
Hertil hrer ogs samarbejdet med vores udvalg - Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder - og de betnkninger , som vi har udarbejdet .
Selvom vi har haft en sekundr rolle , har vi ogs med hensyn til denne betnkning nsket at afgive en udtalelse , som hnger sammen med og harmonerer med hele det arbejde , der er blevet gjort i disse r .
<P>
Vi har fremhvet en lsning p kort og mellemlangt sigt , nemlig den lsning , der er blevet fastlagt , men vi har ogs fremhvet muligheden for en yderligere udvikling p baggrund af artikel 280 .
Jeg mener nemlig , at den politiske vrdi , som vi har opnet - det vil sige kontrolorganets uafhngighed - er en vrdi , der bde skal gennemfres og forbedres yderligere .
<P>
Som bekendt er det kun et organ , som er uafhngigt i de interne og eksterne undersgelser , der vil kunne give os mulighed for en tilstrkkelig bekmpelse af de fnomener , der risikerede at vende op og ned p vores institutioner .
Jeg vil dog gerne tilfje , at det ogs er meget vigtigt at kontrollere dette organs organisationsevne .
Det ville vre meget uheldigt , hvis en bureaukratisk mentalitet kom til at kvle det , der i stedet skulle vre en nyhed . Der er tale om en nyhed , nr det glder institutionerne , og det skal ogs vre en nyhed , nr det glder resultaterne !
<P>
Til sidst , hr. formand , vil jeg navnlig gerne lyknske de kolleger , der har den strste del af ren for denne indsats .
<SPEAKER ID=88 NAME="Diller">
Hr. formand , kre kolleger , under mit forsde har Rdet ( konomi og finans ) den 15. marts 1999 indtaget en klar holdning : intet tilsyn , ingen tolerance over for svig og korruption i Fllesskabet .
Misbrug af EU-borgernes penge skader Fllesskabets anseelse , overskrifter i dn anledning svkker befolkningens opbakning til integration og trnger Unionens succeser i baggrunden .
<P>
Derfor er det en stor chance for Fllesskabet at oprette det nye Kontor for Bekmpelse af Svig og et vigtigt ml under vores rdsformandskab .
Rdet , Parlamentet og Kommissionen kan her demonstrere deres vilje og evne til at yde en effektiv beskyttelse af Fllesskabets penge .
Hvis det lykkes os at bne kontoret den 1. juni i r som planlagt , er det et vigtigt signal for os at sende og af stor betydning blot f dage fr valget til Europa-Parlamentet .
<P>
Det er efter min mening lykkedes at udvikle et bredygtigt koncept i tt samarbejde med Europa-Parlamentet .
Her vil jeg gerne fremhve tre aspekter .
For det frste sikrer det forslag , De sidder med , kontorets effektive tilstedevrelse dr , hvor Fllesskabets interesser str p spil . Kontoret har ikke kun til opgave at fre ekstern kontrol , selvom dette uden tvivl er meget vigtigt , da det er medlemslandene , der forvalter ca .
80 % af EU ' s stttemidler . Kontoret bliver ogs en uafhngig vogter over Fllesskabets interesser inden for murene af Fllesskabets organer og instanser .
Mange talere har ogs allerede gjort opmrksom p betydningen af dette aspekt .
<P>
For det andet er kontorets funktionelle uafhngighed sikret , selvom kontoret oprettes i Kommissionens regi .
Kontorets direktr m ikke sge eller godtage instrukser hos nogen .
Han trffer beslutning om indledning , gennemfrelse og evaluering af undersgelser p eget ansvar .
Kommissionen kan kun udpege direktren i samrd med Europa-Parlamentet og Rdet .
Et udvalg bestende af udenforstende uafhngige personer overvger og sikrer , at direktren udver sit hverv p eget ansvar .
<P>
For det tredje er forebyggelse ikke uvsentlig , selvom den offentlige interesse for jeblikket er koncentreret om afslringen af formodede uregelmssigheder .
Ogs derfor er OLAF-konceptet rigtigt , for kontoret henstilles til at medvirke til den samlede strategi for bekmpelsen af svindel , og det vil ogs stille sine erfaringer til rdighed til prventive tiltag .
<P>
Lad mig ogs sige et par ord om tidsplanen .
Kontoret skal vre oprettet den 1. juni .
KOFIN ' s godkendelse skal efter planen finde sted den 25. maj .
Forordningen bliver derefter undertegnet af bde formanden for Europa-Parlamentet og formanden for Rdet .
Den ledsagende aftale underskrives af formanden for de tre organer - Parlamentet , Rdet og Kommissionen .
De andre organer og institutioner opfordres til at tilslutte sig aftalen .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne fremhve det tillidsfulde og konstruktive samarbejde med Europa-Parlamentets delegation , isr fru Theato , ordfreren , hr . Bsch , og kommissren , fru Gradin .
For alle , der har udviklet OLAF , var dette en opmuntrende erfaring , ogs med henblik p det fremtidige samarbejde .
<SPEAKER ID=89 NAME="Gradin">
Hr. formand , hr . Bschs betnkning og Kommissionens afgrelse om at etablere et europisk Kontor for Bekmpelse af Svig markerer afslutningen p en lang proces , der begyndte helt tilbage i 1995 .
Siden da er vi net langt i retning af at styrke redskaberne i kampen mod uregelmssigheder , svig og korruption .
De europiske skatteydere har al mulig grund til at forvente , at vi beskytter deres penge og administrerer dem p en effektiv mde .
<P>
Jeg gr helt ind for at imdekomme dette krav .
For mig er det ogs et sprgsml om vores institutioners trovrdighed .
Jeg tror , at etableringen af OLAF hjlper med at n begge disse ml .
Beslutningen om at etablere dette kontor bygger p en konstruktiv politisk dialog mellem vores to institutioner og Rdet .
<P>
Fr jeg kommenterer hr . Bschs betnkning , vil jeg gerne stte kampen mod svig ind i sit rette perspektiv .
Da jeg blev udnvnt i 1995 , var det personale , som arbejdede med bekmpelse af svig , stadig spredt rundt i adskillige af Kommissionens tjenestegrene , og der var kun ca .
60 , der arbejdede i UCLAF . Siden da er UCLAF ' s kapacitet blevet styrket betydeligt , og personalet er samlet under samme tag .
<P>
I dag har UCLAF 141 ansatte til at behandle ca . 1.000 sager , hvor der er mistanke om uregelmssigheder , svig og korruption .
Antallet af sager , der undersges , er hele tiden steget .
Det er naturligvis beklageligt , men det er ogs et tegn p , at vi bliver bedre til at bekmpe svig .
<P>
Sidste r blev megen opmrksomhed rettet mod de 27 interne undersgelser af Kommissionen .
Man glemmer ofte , at det store flertal af undersgelser fra UCLAF drejer sig om ydre sager i medlemsstaterne .
Jeg nvner ikke dette for at bagatellisere de interne problemer i Kommissionen . Bare n intern sag er n for mange .
<P>
UCLAF arbejder tt sammen med medlemsstaterne .
F.eks. var det samlede antal sager , som medlemsstaterne og UCLAF behandlede i 1998 , nsten 5.000 , og det involverede et belb p ca . EUR 1 milliard .
Dette samarbejde er srlig vigtigt , eftersom der er et voksende antal sager om svig , der er grnseoverskridende , svel som voksende involvering af international organiseret kriminalitet .
<P>
Styrkelsen af UCLAF og dets evne til at bekmpe svig stammer fra et antal interne afgrelser i Kommissionen .
S langt tilbage som i 1995 tog jeg initiativ til at samle alle antisvigaktiviteter under UCLAF ' s paraply .
Det blev fulgt op i 1997 med afgrelse om at styrke UCLAF ' s uafhngighed ved bl.a. at give direktren samme status som den uafhngige finansinspektr .
<P>
En ny afgrelse i 1998 omdannede kontoret til en arbejdsgruppe .
Samtidig fik UCLAF nye enheder , der skulle bekmpe svig i tredjelande , korruption inden for institutionerne og tage sig af det juridiske og retslige samarbejde med medlemsstaterne .
I juli 1998 besluttede Kommissionen at gre UCLAF ' s mandat klarere og strkere samt mere gennemskueligt .
De primre ml var at understrege personalets forpligtelse til at samarbejde omkring undersgelser og samtidig at beskytte enkeltpersoners rettigheder .
<P>
Der er ogs blevet taget initiativ til at forbedre informationsniveauet omkring UCLAF ' s arbejde .
I begyndelsen af 1998 enedes lederen af Budgetkontroludvalget , fru Theato , og jeg om at underrette udvalget i fortrolighed om pgende UCLAF-undersgelser svel som interne revisionsrapporter fra finansinspektren .
Det er faktisk UCLAF , der henledte udvalgets opmrksomhed p oplysninger om mistanke om svig , og ikke , som man ofte tror , journalister , der havde foretaget selvstndige undersgelser .
Man kan derfor sige , at ogs vi har sladret .
<P>
Til trods for alle disse bestrbelser blev det i lbet af 1998 mere og mere klart , at der var behov for et yderligere skridt .
Det er grunden til , at jeg reagerede positivt i juli sidste r i Budgetkontroludvalget p nsket om yderligere at forge UCLAF ' s uafhngighed .
Som flge heraf fremlagde Kommissionen et forslag om at lgge UCLAF ' s undersgelsesfunktioner ud .
Et af flere vigtige aspekter heraf var for mig , at man derved kunne undg en situation , hvor kolleger skulle undersge hinanden .
<P>
Men forslaget om at lgge UCLAF ud var ikke acceptabelt for Rdet og Europa-Parlamentet .
For at finde en lsning blev der etableret en arbejdsgruppe p hjt politisk plan med deltagelse af Parlamentet , Rdet og Kommissionen .
Fra Kommissionen deltog kommissrerne Van Miert , Monti og jeg selv som reprsentanter for Kommissionen .
I denne forbindelse vil jeg gerne understrege , at jeg fandt denne interinstitutionelle mde at finde et kompromis p meget konstruktiv .
Kommissionen arbejdede hurtigt og godkendte det frste resultat af arbejdet i arbejdsgruppen i marts .
<P>
Jeg vil ikke g ind p en detaljeret drftelse af , hvordan arbejdet forlb .
Det er tilstrkkeligt at notere , at Kommissionen har vedtaget en afgrelse om at etablere OLAF .
Jeg vil gerne minde Dem om , at etableringen af det nye kontor under Kommissionen vil krve ressourcer , som hr . Blak ogs har sagt .
Kontoret vil have behov for ekstra personale , og udgifterne vil ndvendigvis stige i lyset af det bredere sigte for arbejdet .
En anmodning om disse ekstra ressourcer m derfor forventes i tillgsbudgettet , der skal forelgges senere i r for det nye Parlament .
Jeg stoler p , at budgetmyndighederne vil modtage denne anmodning positivt .
<P>
I onsdags noterede Kommissionen sig ogs de ndringsforslag , der var stillet af Parlamentet i Bsch-betnkningen .
Det glder mig at kunne meddele Dem , at Kommissionen kan acceptere alle ndringsforslag i denne betnkning .
Kommissionen har ogs godkendt udkastet til interinstitutionel aftale , som vil stte kontoret i stand til at foretage interne administrative undersgelser i Parlamentet , Rdet og Kommissionen .
<P>
Jeg vil gerne takke ordfreren , hr . Bsch , og andre medlemmer af arbejdsgruppen : fru Theato , lord Tomlinson , hr .
Blak og hr .
Grosch . Min tak gr ogs til Rdets formandskab , der har deltaget i gruppen i samme positive nd .
Jeg mener , at denne flles proces har vist sig yderst effektiv .
Den kunne danne eksempel for den mde , hvorp institutioner kunne arbejde sammen p andre omrder i fremtiden .
Jeg hber , at Parlamentet under sin afstemning om Bsch-betnkningen p torsdag vil erkende de vigtige bestrbelser , vi har gjort os , og de ekstra muligheder , som OLAF vil bidrage med til den flles kamp mod svig .
Det skulle berede vejen for , at man i KOFIN-Rdet den 25. maj trffer de ndvendige beslutninger , s OLAF kan trde i kraft den 1. juni 1999 .
<P>
Jeg har altid frem for alt tnkt p skatteydernes interesser .
Med dette initiativ sender vi et klart signal om , at alle tre institutioner deler denne prioritering .
Med et nyt OLAF vil vi have et redskab , som vil styrke vores kamp mod svig og korruption betydeligt .
Det er et godt resultat for Unionen og dens borgere .
<SPEAKER ID=90 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted p torsdag kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=11>
Decharge
<SPEAKER ID=91 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A4-0196 / 99 af Elles for Budgetkontroludvalget om De Europiske Fllesskabers regnskaber for regnskabsret 1996 ; -A4-0201 / 99 af Brinkhorst for Budgetkontroludvalget om udsttelse af afgrelsen om decharge til Kommissionen for gennemfrelsen af Den Europiske Unions almindelige budget for regnskabsret 1997 ; -A4-0199 / 99 af Fabra Valls for Budgetkontroludvalget om decharge for gennemfrelsen af det almindelige budget for regnskabsret 1997 ; -A4-0198 / 99 af Wynn for Budgetkontroludvalget om meddelelse af decharge til Kommissionen for den konomiske forvaltning af 6. og 7 . Europiske Udviklingsfond for regnskabsret 1997 ; -A4-0132 / 99 af Blak for Budgetkontroludvalget om decharge til Kommissionen for forvaltningen af EKSF for regnskabsret 1997 ; -A4-0163 / 99 af Kellett-Bowman for Budgetkontroludvalget om Revisionsrettens beretninger om de decentraliserede EU-organers regnskaber ( EFT C 406 af 28. december 1998 ) .
<SPEAKER ID=92 NAME="Diller">
Hr. formand , for at protokollen bliver korrekt , vil jeg gerne gre opmrksom p , at det sidste bogstav i mit navn er et  r  og ikke et  n  .
<P>
Hr. formand , rede kolleger fra Europa-Parlamentet , som De ved , havde jeg allerede den 19. april lejlighed til at redegre for Rdets holdning i dechargeproceduren for 1997 for Deres Budgetkontroludvalg .
Rdets henstilling om decharge til Kommissionen for regnskabsret 1997 fremlgges , selvom Kommissionen allerede er trdt tilbage .
Grunden til dens tilbagetrden var som bekendt beretningen fra Den Uafhngige Ekspertgruppe om Kommissionens og enkelte kommissrers ansvar i visse tilflde af svig , drlig ledelse og nepotisme , der er kommet frem i lbet af en rkke r .
<P>
Jeg vil gerne understrege over for Parlamentet , at bekmpelsen af svindel er et vsentligt anliggende for Rdet .
Bemrkningerne til vores henstilling om at give Kommissionen decharge for regnskabsret 1997 er helt entydige og krystalklare p dette punkt .
Det Europiske Rd bekrftede p ny i Wien , at det tildeler en effektiv bekmpelse af svig , korruption og andre kriminelle aktiviteter til skade for Den Europiske Unions finansielle interesser stor betydning .
Det Europiske Rd nskede , at Rdet afslutter behandlingen af de foreliggende forslag med et positivt resultat sammen med de andre institutioner , nemlig ved Det Europiske Rd i Kln .
<P>
Jeg vil gerne bekrfte , at vores formandskab forsger at f den skaldte OLAF-forordning , som vi netop har debatteret , vedtaget p KOFIN-rdet den 25. maj , og det i et usdvanlig tt samarbejde med Dem , Parlamentet .
Dette samarbejde , og det er netop blevet fremhvet af alle talere , er blevet intensiveret yderligere i lbet af de sidste uger , fordi der er tale om et problem , der er kendt i offentligheden , og som skal lses hurtigt .
<P>
Der er ingen tvivl om , at Rdet p samme mde som Parlamentet og Kommissionen gr sig alle bestrbelser for at bekmpe svindelen , og det isr ogs uden for dechargeprocedurens rammer .
Jeg vil gerne vende tilbage til den egentlige grund til min tilstedevrelse , nemlig dechargen for 1997 .
Revisionsrettens beretning indeholder ganske vist en rkke negative punkter i forbindelse med budgetregnskabet - nogle af dem vil jeg komme ind p om et jeblik - man ville dog gre det for let for sig selv , hvis man udelukkende angreb Kommissionen for manglerne .
De er til dels et resultat af strukturelle mangler , som medlemslandene ogs har bidraget til .
<P>
Med vores henstilling nsker vi dog ogs at psknne de bestrbelser , som Kommissionen har gjort sig p mange omrder med henblik p et strammere budgetregnskab .
Det m vi ikke glemme , nr vi fremstter vores kritik .
Alligevel vil jeg gerne komme ind p nogle srlig kritiske punkter .
<P>
Frst og fremmest vil jeg gerne understrege , hvor vigtigt det er at sikre , at den effektive forvaltning af programmer fremmes gennem Kommissionens interne organisation .
I den forbindelse skal der fastlgges klare ml , der muliggr en nje evaluering af EU-aktionernes effektivitet .
Rdet er desuden meget bekymret over , at midlerne til generelle informationsforanstaltninger og foranstaltninger inden for offentlighedsarbejde vedrrende Den Europiske Union stadig anvendes uden retsgrundlag .
<P>
Desuden er Rdet utilfreds med , at der stadig finder talrige uregelmssigheder sted i forbindelse med betalingerne inden for Den Europiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget og strukturforanstaltningerne .
Det er heller ikke forsvarligt , at det i modstrid med finansforordningen - jeg understreger : i modstrid med finansforordningen - isr inden for forskning er sdvane at betale forskud , uden at man har kendskab til antallet af deltagere eller de deraf resulterende omkostninger til de pgldende foranstaltninger .
Det skal endelig beklages , at midlerne til betalinger i forbindelse med hjlp uden for EU ved isr de store programmer kun anvendes i begrnset omfang .
<P>
Hvad angr revisionserklringen , er Rdet meget bekymret over , at Revisionsretten endnu ikke har kunnet afgive en sdan erklring , fordi der stadig optrder temmelig mange fejl i forbindelse med gennemfrelsen af betalingerne .
I forhold til forrige regnskabsr kan der nsten ikke noteres nogen forbedringer .
Ud over denne kritik vil jeg dog gerne fremstte et par positive bemrkninger .
ndringerne i finansforordningen af november 1998 har gjort en modernisering af finanskontrollen mulig , isr med hensyn til frigivelsen af ikkebrugte midler .
Men p samme mde som Den Europiske Revisionsret og sandsynligvis ogs Parlamentet tildeler Rdet en omfattende modernisering og fuldstndig revision af finansforordningen stor betydning .
Vi beder indtrngende Kommissionen om at fremstte forslag i overensstemmelse hermed .
<P>
Jeg vil desuden gerne gre opmrksom p de foranstaltninger , der er truffet som led i SEM 2000 , og som har betydet , at budgetforvaltningen har kunnet effektiviseres betydeligt .
Som ogs ordfreren for budgetproceduren for 1997 , hr . Brinkhorst , fremhver , skal det administrative samarbejde mellem Kommissionen og medlemslandene samt medlemslandene imellem intensiveres yderligere , da budgettet i vid udstrkning forvaltes af medlemslandene .
Det ndrer selvflgelig ikke p Kommissionens ansvar for budgetforvaltningen .
Rdet har ved behandlingen af Den Europiske Revisionsrets rsberetning for 1997 ogs taget hensyn til alle 25 srberetninger , der er blevet fremlagt i lbet af 1998 .
Rdet har enstemmigt vedtaget nogle specifikke konklusioner til nogle af disse srberetninger , som er medtaget i henstillingen .
<P>
Endelig vil jeg gerne understrege , at budgetmyndigheden og medlemslandene skal sikre , at skattepengene ikke alene opfres korrekt , men ogs anvendes s effektivt som muligt .
Rdet er fast besluttet p at arbejde for , at Fllesskabets budgetforvaltning forbedres yderligere .
Der er her tale om en permanent opgave for alle dem , der brer et ansvar for forvaltningen af Fllesskabets midler .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne komme ind p nogle punkter , der har spillet en rolle i debatten med Deres Budgetkontroludvalg , fru Theato .
Der blev opfordret til et trepartsmde , eller i det mindste en dialog med Dem , fr Rdet trffer sin beslutning om henstillingen vedrrende decharge .
De m undskylde , men vi forholder os noget tvende over for denne opfordring .
Vi mener , at Rdet frst og fremmest br varetage den undersgelsesopgave , det tildeles i medfr af traktaten , og at vi frst derefter br diskutere resultaterne .
<P>
P den anden side er vi enige med Dem i , at der skal tages hjde for sprgsmlene i forbindelse med den forestende reform af finansforordningen .
Deres id om at styrke samarbejdet mellem de nationale finanseksperter yderligere modtager vi med kyshnd .
<P>
Jeg er overbevist om , at jeg kan tage yderligere ider fra denne debat med hjem til Rdet , og vil gerne takke for , at De har lyttet til mig .
<SPEAKER ID=93 NAME="Elles">
Hr. formand , jeg tager ordet for at afslutte , hvad der har vret en historisk dechargeproces , hvor intet er get efter planen .
Jeg hber , at vi vil vre i stand til at afslutte vores drftelser af denne betnkning i denne uge .
Nr jeg gr dette , vil jeg gerne fremstte et par bemrkninger bde til proceduren og til substansen og s ogs nogle afsluttende bemrkninger .
<P>
Hvad angr proceduren , vil jeg gerne takke de kolleger i Budgetkontroludvalget , der har bidraget til hele denne dechargeproces .
Denne decharge er trods alt en af mange , og jeg er hovedordfrer .
I december sidste r ngtede et flertal her i Parlamentet at give decharge , og sagen blev sendt tilbage , fordi der var problemer med proceduren , der nu er blevet klaret ved at ndre vores forretningsorden , s den ligger p linje med det , der str i traktaten .
Vi br derfor nu trffe en afgrelse om dette sprgsml .
<P>
Vi har under denne proces set , at nogle mennesker har misbilliget det at have en decharge , der var en politisk proces .
Jeg forstr godt det problem .
Jeg forstr mindre godt dem , der har skabt problemer under dechargeprocessen , fordi den har behandlet substantielle sprgsml .
De fleste af os forstr nu , at det var det rigtige tidspunkt for Parlamentet at ngte at give decharge , fordi det udlste alle de andre begivenheder , der skete i de flgende mneder .
Men alligevel ser vi i dag et ndringsforslag fra Den Socialdemokratiske Gruppe , der ngter at flge denne endelige beslutning om at give decharge , fordi den stadig ser ud til at ville fortstte denne proces .
Har de ikke lrt noget af hele proceduren ?
Vi br lukke det her i dag .
<P>
Jeg gr nu over til indholdsmssige punkter i den betnkning , jeg har forelagt , og som nu br vre et bilag til beslutningen . Der var tre vsentlige problemer , som vi understregede , og de er alle blevet bekrftet af Den Uafhngige Ekspertgruppes beretning .
Frst mangel p demokratisk ansvarlighed og adgang til informationer .
For det andet reel bekymring - og det er interessant at lse det nu , efter alle de mneder , der er get - om uregelmssigheder hos kommissrerne og i srdeleshed n , som ved sin manglende evne til at g af fremkaldte en situation , hvor alle gik af .
Mske var det centrale trk den svaghed i forvaltningsstrukturen , som meget klart blev udtrykt i punkt 19 i bilaget , hvor der str :  Mangler ved forvaltningens tilrettelggelse har frt til skvheder i gennemfrelsespolitikken  .
Hvem ved , mske kunne den fungerende formand , hr . Santer , have reddet Kommissionen , hvis han tidligere havde standset lbende programmer , som han ikke havde personale til .
<P>
Lad mig ogs se p et andet indholdsbetonet punkt i den oprindelige betnkning om decharge for 1996 , reformprogrammet , som hr . Santer antog den 11. januar i sit reformprogram for Kommissionen .
Hvad er der sket med disse punkter nu - de adfrdskodekser , vi anmodede om , revisionen af statutten , besttelsen af poster i kategori A1 og A2 , s vi sikrede os , at vi fik hj kvalitet i toppen af Kommissionen , og ved screeningrapporten ?
Alle disse ting synes at vre forsvundet i et mrkt omrde et eller andet sted , for i et par af de beslutninger , vi har vedtaget for nylig , har man undladt specifikt at formulere de anmodninger , vi forelgger for Kommissionen .
<P>
Jeg vil gerne have i det mindste disse ting opklaret , mske af kommissren , s det nye Parlament fr mulighed for at gre sig frdig med disse dokumenter .
<P>
Hvis vi ser frem , er der to konklusioner , jeg gerne vil drage af dette .
For det frste hvad angr Kommissionen , har vi et antal ider , som har vret en del af denne reformproces .
Heldigvis vil vi se et antal af disse ider fremlagt i den betnkning om decharge for 1997 , som min ven og kollega , hr . Brinkhorst , snart vil forelgge .
For det andet hber jeg , at dette dokument vil st til rdighed for det nye Parlament og den fungerende Kommission og dens nyudpegede formand , hr . Prodi , s parlamentarikerne i et nyt Parlament har de oplysninger , de behver for at sikre , at udnvnelsen af kommissrerne foretages effektivt .
<P>
Vi vil ikke efterlade den flelse i Kommissionen med hele 1996-dechargeproceduren , at vi ikke vurderer det store flertal af Kommissionens embedsmnd meget hjt .
Jeg har selv vret en af dem .
Jeg er udmrket klar over den hje kvalitet af folkene dr , men vi vil gerne sikre os , at det altid er hj kvalitet .
Vi br ikke fordmme hele systemet p grund af t broddent kar .
<P>
Endelig har det faktisk frem for alt vret Parlamentet , der har gennemfrt denne proces .
Det var ikke Rdet .
Det gav decharge .
Det var Parlamentet , der blev voksent , og det vil vre ndvendigt i det nye Parlament at bevise , at vi er i stand til at leve op til vores ansvar .
<SPEAKER ID=94 NAME="Brinkhorst">
Hr. formand , det er klart , at konklusionerne i denne betnkning for 1997 er meget specifikke og klare , nemlig en udsttelse af decharge af institutionelle grunde .
<P>
Jeg vil gerne takke alle kolleger .
Budgetkontroludvalget nskede at g videre .
Det nskede ikke - i forbindelse med decharge for 1996 - at spilde tiden .
Dette er ikke muligt .
Vi br ikke g ud over det .
Og det er p denne baggrund , at Budgetkontroludvalget vedtog det dokument , De finder som bilag .
P en mde er det historien efter 1996 .
Det ligger ogs deri , at denne betnkning er politisk , at den stter dechargeproceduren i et bredere perspektiv .
<P>
Som formanden for Rdet lige har sagt , er der et antal nye trk , som man br tage hensyn til i fremtiden .
Vi br ikke bare kritisere fortiden , vi br se p fremtiden .
Det er betydningen af dette bilag vedrrende selve dechargeproceduren om de informationer , der skal gives i fremtiden .
Der er kommentarer til , hvad der har frt til den situation , som min kollega , hr . Elles , lige har beskrevet , en ny personalepolitik , sprgsml om Kontoret for Teknisk Bistand , sprgsml om Den Uafhngige Ekspertgruppe beretning og ogs nogle retningslinjer for reform af Kommissionen .
Det er grunden til , at betnkningen bestr af mere end slet og ret en udtalelse om , at vi br ngte decharge p dette tidspunkt .
<P>
Jeg er meget glad for den kommentar , formanden for Rdet har fremsat , for en del af denne betnkning er ogs orienteret mod det nye partnerskab mellem Kommissionen og medlemsstaterne svel som samarbejdet mellem medlemsstaterne indbyrdes .
Jeg glder mig over denne udtalelse fra Rdet om , at man ikke vil tale for dve ren .
Nr Rdet gennemfrer 95 % af budgettet , er det ndvendigt , at der gres mere .
Jeg hber , at den tid vil komme , hvor vi som i Budgetudvalget vil arbejde langt tttere sammen med Rdet om budgetkontrol .
Vi finder nogle anbefalinger om netop dette punkt .
<P>
Bilaget har grundlggende tre forml .
Vores forml er ud fra Parlamentets synspunkt at formulere , hvor vi str i jeblikket .
Det er ogs en redegrelse for , hvad der er sket efter 1996-proceduren .
<P>
Det giver for det andet , som hr . Elles allerede har sagt - selvom vi aldrig br sge at regere hinsides graven og bestemt ikke , nr det drejer sig om en ordfrer , der forlader Parlamentet - en antydning over for det nye Parlament af , hvad slags sprgsml der kan bruges til at bedmme den nye Kommission under hringerne .
Det er i sig selv et vigtigt punkt .
Det er ikke bindende , men det giver en antydning .
Af denne grund er det et bidrag fra Budgetkontroludvalget , og Parlamentet som sdan skal ikke stemme om det .
<P>
For det tredje nsker vi at vre et konstruktivt Parlament .
Efterhnden som Parlamentet fr mere og mere ansvar og magt , br det ogs vre en partner , ikke bare nr det glder at kritisere , men ogs at hjlpe Kommissionen til at udfre sit arbejde uafhngigt , men ansvarligt .
Det er derfor et element i arbejdsprogrammet for den kommende Kommission , som vi hber man vil tage med .
<P>
Lad mig opklare en misforstelse .
Jeg havde mulighed for at drfte dette med kommissr Liikanen p et tidligere tidspunkt , men jeg vil ogs gerne sige det offentligt .
Det kan ikke vre Revisionsrettens opgave at erstatte Kommissionen eller Parlamentet .
Nogle anmodninger til Revisionsretten om at deltage i bestemte undersgelser br ikke betragtes som udtryk for , at man fjerner ansvaret for at handle fra Kommissionen og Parlamentet .
Men Revisionsretten har spillet en meget vigtig og nyttig rolle i denne proces mellem Parlamentet , Kommissionen og Rdet .
<P>
Det er p denne baggrund , at jeg gerne afslutningsvis vil sige , at det vil vre nyttigt , hvis Rdet selv reviderer sine procedurer med hensyn til interaktion mellem Revisionsretten og de nationale organer .
Jeg hrer alt for ofte , at de nationale revisionsretter har en vanskelig opgave , at de ikke kan opfylde en funktion inden for Fllesskabets system .
Nu hvor vi gr ind i en ny fase , en ny situation , hvor det ikke er Kommissionen eller medlemsstaterne , men Kommissionen og medlemsstaterne , vil jeg gerne opfordre rdsformanden til at studere dette sprgsml om fordelingen af aktiviteter mellem Revisionsretten og de nationale revisionsorganer i fremtiden .
<SPEAKER ID=95 NAME="Fabra Valls">
Hr. formand , vi gr nu over til decharge for gennemfrelsen for de skaldte  andre institutioner  . Vi starter alts med den frste sektion , som er Parlamentet og Ombudsmanden .
<P>
Hvad angr Parlamentet - og det dokument , der fremlgges - kan det store antal bortfaldne bevillinger vkke opmrksomhed .
Jeg vil gre opmrksom p , at dette skyldes forsinkelsen af bygning D3 i Bruxelles og IPE IV i Strasbourg .
Da vi behandler et r , der er get , nemlig 1997 , kan jeg til alles beroligelse sige , at der i de flgende r kan konstateres en forbedring med hensyn til bortfald af bevillinger .
<P>
P den anden side kan det ogs vkke opmrksomhed , at 30 % af bevillingerne til de demokratiske parlamenter i Central-og steuropa ikke er blevet udnyttet .
Det er ogs tydeligt , hvad begrundelsen har vret , og hvordan vi kan forbedre dette forhold .
<P>
Vi anvender ogs dokumentet om decharge for regnskabsret 1997 til at minde om , at Budgetkontroludvalget burde kunne regne med de ndvendige midler til kontrol af bevillingerne vedrrende de politiske grupper og disses sekretariatsudgifter .
<P>
Samtidig krver vi fortsat - det skal fremhves - en forordning om europiske politiske partiers retlige stilling .
<P>
Derfor anmoder vi om decharge for regnskabsret 1997 , hvad angr Parlamentet .
<P>
Med hensyn til Ombudsmanden mener jeg , at vi her kan bemrke , at der er en udnyttelsesprocent p 82 , 1 % .
Jeg vil ikke sige , at rsagen er den personalemangel , som institutionen lbende gr opmrksom p , men jeg mener , at det er vrd at huske p , at det er en ny institution - vi taler jo om 1997 - og at vi for hvert r ser , at den drager mere og mere nytte af det budget , den har til rdighed .
Decharge for Ombudsmanden ville ogs vre positivt .
<P>
Med hensyn til Domstolen skal den fine udnyttelse af systemet med leje / kb af annekset til Domstolens Pal fremhves , og med hensyn til den fremskyndede betaling p ECU 50 millioner , der blev gennemfrt , skal jeg blot her fremhve noget , som i sin tid - i 1997 - bekymrede os : Vi vidste p det tidspunkt ikke , om den rkke af lfter , som den luxembourgske regering havde givet Parlamentet , ville blive opfyldt eller ej ...
Vi vidste faktisk ikke , hvilke problemer vi kunne lbe ind i .
I dag skal vi dog , hvad angr det , der skete i 1997 og senere , takke den luxembourgske regering for den indsats , den har gjort .
Vi slr ogs til lyd for decharge for Domstolen .
<P>
Med hensyn til Revisionsretten vil jeg blot sige , at den sdvanlige konstatering af , at bevillingerne var utilstrkkelige , havde kunnet undgs nsten uden anstrengelser i 1997 ved at udnytte den positive udvikling i forholdet mellem euroen - p det tidspunkt ecuen - og den luxembourgske valuta .
Vi er ogs for decharge for Revisionsretten .
<P>
Hvad angr Regionaludvalget , skal det siges , at det skal forbedre budgetoverslagene og isr vre meget opmrksomt p den tilfldige planlgning af aktiviteterne , for den tvinger os til lave betydelige bevillingsoverfrsler .
Dermed gr vi ogs ind for decharge for Regionsudvalget .
<P>
Og nu til Det konomiske og Sociale Udvalg , som er det eneste , der udgr et problem .
Som De ved , er afgrelsen om decharge for Det konomiske og Sociale Udvalg stadig udsat , fordi der afventes en rapport fra UCLAF .
S vi betinger resultatet af afgrelsen om decharge for Det konomiske og Sociale Udvalg af resultatet af den rapport , som UCLAF - afdelingen til bekmpelse af svig - skal udarbejde om denne institution .
Derfor foreslr vi at udstte afgrelsen om decharge for Det konomiske og Sociale Udvalg .
<P>
Jeg vil - da dette er en forhandling under t - under ingen omstndigheder bryde mig om at slutte uden at sige , at min delegation - min delegation og jeg selv - hvad angr decharge for 1996 , har gjort vores stilling op , og at vi , nu hvor Kommissionen er trdt tilbage , mener , at man ikke af den grund skal glemme hr .
Santers forpligtelser , som den nye formand , hr . Prodi , m ptage sig .
<SPEAKER ID=96 NAME="Blak">
Hr. formand , jeg skal jo tale om EKSF-regnskabet , og jeg vil gerne sige , at det har udviklet sig til at blive en succeshistorie .
Da jeg overtog regnskabet , havde vi masser af problemer .
Vi blev fyldt med de sdvanlige historier .
Alt var uorden .
Hvem husker ikke den sag om rentegodtgrelse , der krte i 10 r , og som vi ikke kunne f afsluttet p grund af sml ?
Der var masser af svindel , der var en sag om lejlighedskb , da Kommissionen flyttede ind i fine bygninger i Paris .
Kort sagt , der var et stort virvar , og der var kaos og rod .
S tog vi fat p sagerne , og vi fik lst dem .
Jeg vil gerne sige , at vi i dag i udvalget har besluttet , at vi gerne vil give decharge p dette omrde .
Nr jeg ser tilbage , tnker jeg f.eks. p , hvordan vi mske stod foran at miste et kmpe milliardbelb i forbindelse med tunnellen mellem Frankrig og England .
Det ser ud til at vre faldet p plads , s det er en succeshistorie .
I Danmark havde vi en sag omkring Storebltsbroen , hvor man havde fet et lidt for stort ln .
Der var tale om et par milliarder , man kunne lege med , men ogs den sag faldt p plads .
Alt sammen p grund af et positivt samarbejde , og fordi vi kunne f informationer , og fordi vi ogs kunne tale med en fremragende kommissr .
Jeg vil gerne rose hr . Liikanen .
Han har vret til at tale med .
Hver gang der har vret et problem , er vi get til ham , og vi har altid fet lst problemerne .
<P>
Der har alts vret et godt samarbejde i forbindelse med Kul- og Stlunionens regnskab .
Derimod har der vret problemer p et andet omrde , nemlig lngivning og lnoptagelse i Europa , som jeg har beskftiget mig med som et led i Brinkhorsts betnkning .
Her ser vi nogle stivnakkede personer , som taler ned til os - jeg skal undlade at nvne navnet p Den Europiske Investeringsbanks prsident .
r efter r har vi ppeget , at vi vil have ret til at komme og kontrollere i banken .
 Det er ikke jeres omrde ,  siger han ,  vi har nogle sm private aktionrer , og af hensyn til dem kan I ikke komme ind , og i vrigt krer alting godt hos os  .
I min egenskab af ordfrer har jeg modtaget et stykke papir , der siger , at man faktisk har tabt milliardbelb p forkerte investeringer , og at pengene er skjult i regnskaberne eller dkket godt ind .
Det kan vi ikke leve med .
Det har i hvert fald bevirket , at jeg har anbefalet , at vi ikke skal give decharge for 1997-regnskabet .
Vi er ddhamrende trtte af lgnehistorier fra mennesker , der sidder og skjuler tingene for de europiske skatteydere !
Det vil vi simpelt hen ikke finde os i !
Sidste r havde vi problemer med regnskabet . Jeg ngtede at give decharge .
Udvalget stttede mig .
S lavede vi en aftale , der indebar , at det egentlig var Kommissionen , der gik ind og banede vejen for , at vi kunne f en fornuftig lsning , og at vi kunne kontrollere skatteydernes penge .
Det er os , der har over 80 % af pengene i de forskellige institutioner i Den Europiske Investeringsfond .
Hvad gr man s , nr vi har givet decharge ?
S  snyder man p vgten  og springer fra aftalen , til trods for at vi har brugt Gud ved hvor mange mder og Gud ved hvor megen tid p at f det her p plads .
Den gr ikke lngere !
Og lad os give et helt klart signal her fra salen til Sir Brian Unwin : Vi gider ikke lngere hre p de lgnehistorier om , at alting er perfekt !
Nu skal der alts ryddes op i det her !
Vi vil have at vide , hvordan 4-5 milliarder kroner kan forsvinde i regnskabet .
Det er simpelt hen en skandale ud over alle grnser .
Det kan da godt vre , man ikke har tabt pengene , som de siger , fordi de kan komme ind igen , fordi man ikke har solgt obligationer .
Vi gider ikke hre p den slags historier !
Vi er simpelt hen ndt til at sige helt kontant , at nu er det slut !
De fr ikke godkendelse af regnskabet , og hvis der ikke kommer en revision , hvor vi kan g ind og kontrollere Fllesskabets penge , s lad os opsige samarbejdet med dem .
Det kan ikke vre rigtigt , at vi skal betale alt det , de kan ligge og lege med , og at de s kan spille med overskuddet bagefter .
Vi gider ikke at se eksempler p , hvordan man placerer obligationskb og meget andet forskellige steder hos forskellige venner langt under det , man kan f hjem igen .
Det her er virkelig en skandale .
Nr Kommissionen skal vltes p s lidt , som tilfldet var , s skulle disse personer have vret smidt s langt vk , s de aldrig nogen sinde havde en chance for at komme tilbage igen .
S her har vi alts brug for , at der kommer en handlekraftig Kommission , der virkelig kan g ind og kontrollere , og nogle mennesker , der gerne vil samarbejde , ligesom Liikanen har samarbejdet med os , s vi kan f ryddet op i det her .
<P>
Og s vil jeg da ogs gerne sige , jeg var rrt til trer , da jeg hrte Rdet berette om alt det , de gerne ville .
Men hvorfor stter I et gummistempel p regnskabet hver eneste r og siger , at I giver anbefalinger .
I har jo aldrig trdt p bremsen .
Jeg synes , at Rdet skulle kigge lidt p dette omrde , og den nye Kommission br tage fat p disse ting .
Der er virkelig noget at tage fat p .
<SPEAKER ID=97 NAME="Kellett-Bowman">
Hr. formand , det er 15. gang , jeg har forelagt en betnkning om decharge , frst om Dublin og Berlin , og nu Thessaloniki .
Jeg m indrmme , at ikke alle debatterne har vret lige s spndende og opmuntrende som denne .
Men disse to organer af frste generation er gode eksempler p , hvordan Parlamentet kan udve kontrol .
Budgetkontroludvalget fr stor hjlp fra Revisionsretten - og jeg vil gerne takke dem for deres to srlige beretninger om disse to organer .
Jeg vil ogs gerne takke Rdet , der i den seneste tid - og jeg understreger i den seneste tid , for i de frste r skete det ikke - har fremsat velovervejede anbefalinger til Parlamentet om at give decharge .
<P>
Man m ogs indrmme , at disse organer er sm og derfor lettere at kontrollere , men samarbejdet om kontrol virker faktisk .
De har bestemt ikke noget imod kontrollen , men er tvrtimod glade for , at Parlamentet involverer sig .
Men det ville hjlpe , hvis organerne af anden generation kunne behandles p samme mde .
Igen appellerer jeg til Rdet , for Parlamentet har sammen med Kommissionen fremlagt velovervejede ndringsforslag til statutterne , som ville give de nye agenturer samme vilkr som de gamle .
<P>
Betnkningerne er ikke lange , for der er ingen grund til at lede efter fejl , hvor der ikke er nogen .
Det Europiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkrene har et aftalt memorandum med Det Europiske Arbejdsmiljagentur for at undg overlapning , for en af de ting , Parlamentet insisterer p , er , at disse agenturers arbejde ikke m overlappe .
<P>
Jeg glder mig over deres forsg p at reducere udgifterne ved tjenesterejser .
Det er ganske morsomt , for hvis man ser et r eller to tilbage , vil man finde , at Revisionsretten kritiserede embedsmnd fra Dublin , der brugte weekenden som en del af deres tjenesterejse - det er klart , at folk gerne vil have en tur hjem samtidig .
Men nu vil de have , at medlemmerne af agenturet skal bruge de srlige apex-billetter , der kun glder over weekender , fordi lrdag nat altid skal vre med .
Det viser blot en ndret opfattelse i Revisionsretten .
<P>
Jeg er meget glad for at anbefale decharge for Det Europiske Institut i Dublin .
<P>
Jeg gr nu over til CEDEFOP ( Det Europiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse ) , der endelig er kommet over den tragiske flytning fra Berlin til Thessaloniki .
Jeg angriber p ingen mde Thessaloniki . Sagen er , at hvis Rdet ser efter i referaterne , vil de se , at det grundlggende var en fejl at henvise CEDEFOP til Thessaloniki , og den stakkels Kommission og Parlamentet har forsgt at samle stumperne op .
Men den nye bygning skal vre klar til indflytning i juli .
Jeg nsker dem alt godt i deres nye bygning .
Jeg kan se , at de forskellige arrangementer for personalet nu er p plads , og jeg forstr , at af samtlige poster ved centeret mangler man kun at bestte to A-stillinger .
Jeg anbefaler decharge ogs for CEDEFOP uden nogen form for betnkelighed .
<P>
Hr. formand , jeg ser frem til den dag - og jeg tror ikke , den ligger langt ude i fremtiden - hvor Revisionretten vil kunne give disse to agenturer det bl stempel for at holde deres sti ren , s at sige , og for at f gode beretninger fra Revisionretten .
<SPEAKER ID=98 NAME="Sarlis">
Hr. formand , det nuvrende Parlament vil g over i historien ikke s meget som det parlament , der fremprovokerede Kommissionens kollektive afgang , men som det parlament , der fremprovokerede de allerede fremvoksende strukturndringer i Kommissionens organisation og virke , det institutionelle organ , der i srdeleshed skulle fremme den europiske integration .
<P>
I det beslutningsforslag , som De skal stemme om i morgen , rede medlemmer , er der vedlagt et arbejdsdokument , som opremser de punkter , der krver nrmere forklaring fra Kommissionens side , s det parlament , der opstr efter valget til juni , kan yde decharge for ret 1997 .
<P>
Dette arbejdsdokument , rede medlemmer , er det nuvrende parlaments arv til det nye parlament .
Og jeg vil gerne nvne et af de punkter , som er omtalt i arbejdsdokumentet , og som handler om den bermte forordning 3245 / 82 , en fupforordning i den betydning , at den blev sat til afstemning , den trdte i kraft , den blev offentliggjort i Fllesskabsavisen , men den blev aldrig anvendt i praksis .
Denne forordning fastsatte , at der skulle oprettes et kontor for europisk samarbejde , som skulle ptage sig en belgisk civilretsinstitutions job .
Det blev aldrig taget i brug , og sknt det ikke blev taget i brug , blev det i en rkke r nvnt i EU ' s budgetter som et legalt grundlag , for at man kunne disponere over kapital fra EU ' s budget for at finansiere denne belgiske civilretsinstitution .
<P>
Flgelig hber og mener jeg - jeg er faktisk sikker p det - at det vil blive let for det kommende Parlament at finde forklaringer og lave lsninger efter de strukturndringer , der er under udvikling , i Kommissionens organisering og virke , idet det vil have Kommissionens sttte og ikke vre i den situation , som vi har befundet os i lbet af de sidste tre r .
Jeg hber det bedste .
<SPEAKER ID=99 NAME="Gnther">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , Udvalget om Udvikling og Samarbejde skal godt nok give Den Europiske Udviklingsfond decharge r for r , men har ingen indflydelse p , hvordan fondens midler anvendes , da der hidtil ikke er blevet udarbejdet noget budget herfor .
Gang p gang har regeringer , fr de overtog rdsformandskabet , signaleret , at de godt kunne se fordelene ved et budget .
Senere har man dog fundet talrige grunde til at udstte denne beslutning .
Helt konkret har Udvalget om Udvikling og Samarbejde kritiseret budgettet for 1997 for , at store belb bliver overfrt fra den ene udviklingsfond til den anden .
Derfor opfordres der til en forenkling af forvaltningen af midlerne .
<P>
Ogs i forbindelse med midlerne til samfinansiering kritiserer udvalget , at afviklingen af visse projekter varer for lnge , og at isr videreledelsen af midler ofte giver store problemer for ngo ' erne .
Revisionsretten og Udvalget om Udvikling og Samarbejde ser med nogen bekymring p , om de nye strukturer , som Kommissionen nu indfrer , viser sig anvendelige i denne forbindelse .
Derfor krver Udvalget om Udvikling og Samarbejde , at netop dette udvalg bliver informeret om erfaringerne med de nye strukturer til marts nste r .
Udvalget mener ogs , at de proceduremangler , som Revisionsretten har ptalt , skal imdekommes ved , at der krves et minimum af konkurrence i forbindelse med licitations- og udbudsprocedurer .
<P>
Alligevel er udvalget indforstet med at give decharge til Udviklingsfonden for 1997 .
Udviklingssamarbejdet hrer ikke til de omrder , som vores vlgere umiddelbart betragter som presserende for den europiske politik .
Derfor er vi s meget desto mere henvist til en gennemskuelig og forstelig brug af de finansielle midler .
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="EN" NAME="Tappin">
Hr. formand , jeg taler som koordinator for Den Socialdemokratiske Gruppe og vil gerne kommentere tre af de betnkninger , vi har fet forelagt i dag .
<P>
Jeg begynder med den om decharge for 1996 .
Min gruppe kan ikke se nogen grund til ikke at give decharge for 1996-budgettet .
I lbet af dechargeproceduren og i lyset af Revisionsrettens beretning stillede vi en rkke meget nrgende sprgsml til Kommissionen .
Jeg er sikker p , at kollegerne her er klar over , at Kommissionen kom tilbage med en rkke svar p disse sprgsml , som for min gruppe var tilfredsstillende nok til , at vi ville give decharge .
De fem sprgsml , der var stillet , blev besvaret .
<P>
Det m siges , at vi fra vores side mener , at ordfreren hengiver sig til smtskren partipolitik angende hele sprgsmlet om decharge for 1996 .
Det har kostet mange anstrengelser at overtale ordfreren til at forelgge en betnkning , der lukker regnskabet for 1996 , sdan at vi kan g videre med decharge for 1997 .
<P>
Vi er ikke enige i ordlyden i punkt 1 , og vi nsker at slette ordet  endelige  fra dette punkt , fordi der aldrig blev foretaget nogen afstemning i Parlamentet om sprgsmlet om decharge for 1996 , som blev anbefalet af Budgetkontroludvalget over for Parlamentet .
Betnkningen blev trukket tilbage og sendt tilbage til udvalget i lyset af andre begivenheder .
Hvis der ikke blev foretaget nogen afstemning , kan vi ikke have en endelig betnkning .
Hvis n god ting er kommet ud af betnkningen for 1996 , har det vret den adgang , som Budgetkontroludvalget har fet til personer og papirer .
Hvis vi fortsat skal vre et effektivt Budgetkontroludvalg , m dette fortstte uden hindringer .
<P>
Lad mig tale om noget mere positivt og g videre til anden del af mine bemrkninger om budgettet for 1997 .
Min gruppe vil sttte den betnkning , der er fremlagt af ordfreren , hr . Brinkhorst , om at udstte decharge .
Vi er helt enige i grundene til udsttelse , nemlig at der ikke er nogen Kommission , der kan modtage denne decharge .
I udvalget har vi haft en lang rkke drftelser af sprgsml om indholdet , som vi nsker at bde generaldirektoraterne og den nye Kommission skal tage fat p .
Dette afspejler sig i arbejdsdokumentet .
<P>
Jeg vil gerne udtrykke min anerkendelse over for hr . Brinkhorst for det grundige arbejde , han har lagt i dette .
Jeg hber , at det vil blive taget med , nr Kommissionen kommer tilbage til os i det nye Parlament , og at de sprgsml , der stilles i arbejdsdokumentet kan bruges som en plan , srlig med hensyn til personalepolitik , Kontoret for Teknisk Bistand , Leonardo og den mde , hvorp Phare og Tacis drives .
Det er meget afgrende for os , hvis vi skal fungere som parlament .
<P>
Med hensyn til den kommentar , hr .
Brinkhorst fremstter om sprgsmlet om decentraliserede agenturer - som hr . Kellett-Bowman har behandlet - er det afgrende , at Rdet tager fat p dette sprgsml , hvor bde Parlamentet og Kommissionen er enige .
<P>
Dette frer mig til hr . Kellett-Bowmans betnkning .
Igen har min ven og , m jeg sige , kollega fremlagt to fortrffelige betnkninger om Dublin og Thessaloniki .
Han siger , at han har formuleret 15 betnkninger i sin tid .
Det kan meget vel vre den sidste betnkning , hr . Kellett-Bowman udarbejder om de decentraliserede agenturer .
<P>
Jeg vil gerne her offentligt give udtryk for den dybe agtelse , jeg nrer for ham som medordfrer i Budgetudvalget for satellitagenturerne .
Han har vret min lremester og en fortrffelig kollega , meget betnksom , kritisk og prcis .
Som et blivende minde over hans arbejde vil jeg gerne nu se Rdet som anerkendelse for det arbejde , han har gjort , g ind p de ndringer i statutterne for agenturerne af anden generation - ndringer af sprgsmlet om egne indtgter , ndringer af finanskontrol og decharge , der vil gre det muligt for Parlamentet at leve op til sit ansvar .
Lad det vre et varigt minde over hans arbejde .
<SPEAKER ID=101 NAME="Theato">
Hr. formand , i aften skal vi gennemfre en sand maratonforhandling om dechargebetnkninger . Der str seks betnkninger p dagsordenen .
Jeg vil ikke kommentere dem alle , men beskftige mig med den frste , nemlig betnkningen af hr .
Elles . Det er egentlig ikke nogen dechargebetnkning , for den foreslr at afslutte kontiene for 1996 , og jeg mener , at det er rigtigt at gre det .
Vi m komme til en afslutning her . Jeg mener dog ogs , at der ikke blev givet decharge , for hvis vi betragter resultatet af afstemningen i december , stod det klart , at de forudgende punkter , beslutningen , der blev opfattet som en positiv beslutning af Budgetkontroludvalget , blev forkastet af plenarforsamlingen .
Det vil sige , at der ikke blev givet decharge .
Det var en ljerlig forretningsorden , vi havde .
Den er blevet ndret i dag . Den slags m ikke forekomme mere .
<P>
Vi har et eksempel p ngtelse af decharge , nemlig budgettet for 1982 , hvor kontiene blev afsluttet i 1985 .
Vi br anvende samme fremgangsmde her . Vi br dog ogs tnke p alle de politiske konsekvenser , det har haft .
Derfor giver det politisk set ikke nogen mening i dag at indhente en decharge , for nu har vi ingen Kommission lngere .
Den er trdt tilbage .
Alligevel skal man ikke fordmme alt det , Kommissionen har gjort , og det nsker vi heller ikke at gre .
Vi har heller aldrig antydet , at nogle kommissrer har gjort sig skyldige i direkte kriminelle handlinger .
Nej , men vi har konstateret , at strukturerne skal vves p ny , og at nye ting skal i stbeskeen i reformer , der gr Den Europiske Union klar til det nste rtusinde .
<P>
For s vidt var denne krise , der startede med decharge eller ngtelse af decharge for 1996 og fortsttelsen for 1997 , som vi heller ikke anbefaler at give decharge i denne uge , men hvor vi derimod sttter en udskydelse af beslutningen om decharge , en krise , der var ndvendig for at uddrage de positive ider , som vi gerne ville have overdraget til denne Kommission , hr . Liikanen .
Men sdan forholdt tingene sig ikke .
Vi ved alle , hvad der skete .
<P>
I de to betnkninger , betnkningen af hr .
Elles , og her inddrager jeg ogs vores ordfrer , hr . Brinkhorst , for 1997 , er der to ting , vi virkelig skal holde fast i .
Vi har ikke stemt om betingelserne for en decharge , vi har fremlagt arbejdsdokumenter . Det er en usdvanlig procedure , men jeg mener , vi handlede rigtigt , og her blev det understreget , hvad vi videregiver til den kommende Kommission som ider , ja , som krav .
Jeg hber , at det nye Parlament og den nye Kommission gr brug heraf .
<P>
Lad mig sige et par ord til vores ordfrer , hr . Fabra Valls .
Han har fremlagt en meget prcis betnkning for de vrige institutioner .
Jeg mener dog , og her sttter ordfreren mig ogs , at vi ogs skal kontrollere og have en lige s skarp fremgangsmde i vores eget Parlament , som vi har udvist over for Kommissionen .
Derfor skal Rdet og Kommissionen , men ogs Parlamentet , flge det , som vi har vedtaget i Tsatsos-betnkningen vedrrende f.eks. partifinansieringen , og vi skal ogs flge en tilsvarende fremgangsmde ved besttelsen af stillinger og ved forfremmelser .
Det skylder vi alle .
<P>
Hr. formand , mange tak for , at De gav mig lejlighed til at sige disse ord . Jeg vil ogs gerne takke de vrige ordfrere , hvis betnkninger gr glat igennem .
<SPEAKER ID=102 LANGUAGE="FI" NAME="Virrankoski">
Hr. formand , i jeblikket foreligger der seks betnkninger vedrrende decharge .
Jeg takker ordfrerne for et godt arbejde .
Fire betnkninger foreslr at give decharge , n foreslr udsttelse af decharge og n ngtelse af decharge .
<P>
I indevrende r er proceduren om decharge vedrrende budgettet vokset til en stor , politisk foranstaltning .
Sdan gik det specielt sidste efterr og i vinter i forbindelse med konti fra 1996 . Som flge af behandlingen af dem bad Kommissionen om ret til at fratrde .
Sknt processen har medfrt mange positive forbedringer , redegrelser og lsninger , findes der en risiko for , at proceduren med sprgefrihed og decharge bliver for omfattende , for iflge EU ' s grundlggende regler giver Parlamentet decharge for gennemfrelse af budgettet .
Formuleringen forudstter , at der strbes efter decharge , og at eventuelle hindringer skal elimineres p forhnd .
Decharge er alts en mlstning .
<P>
At fortolke decharge som en afstemning om en tillidserklring til Kommissionen er efter min mening en for omfattende fortolkning og br undgs af to grunde .
Selvom decharge meddeles efter regnskabsreglerne , skal Parlamentet altid , nr det er nskeligt , kunne gribe ind i Kommissionens arbejde .
At give decharge m ikke st i vejen for indgriben .
P den anden side begynder der i den nuvrende situation at opst flaskehalsproblemer , nr flere rs dechargeprocedurer ikke er frdigbehandlet .
En god administrativ praksis krver klarhed og systematik ogs af Parlamentet .
Afgrelsen om decharge m ikke vre for tung og omfattende for Parlamentet , den br ikke lede til , at man ikke tr give decharge .
<P>
Med disse bemrkninger vil jeg meddele , at Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe uden ndringer tilslutter sig betnkningen af Brinkhorst i sin helhed .
<SPEAKER ID=103 LANGUAGE="FR" NAME="Giansily">
Hr. formand , kre kolleger , i forhandlingen om betnkningen af vores kollega Brinkhorst om udsttelse af afgrelsen om decharge for regnskabsret 1997 har vores forslag ikke haft til hensigt at vende tilbage til de alvorlige anklager , som Kommissionen er blevet overdnget med de sidste r , og som tvang den til at g af .
Vi er nu ved afslutningen p en bevgende og stormfuld proces , hvor Kommissionen har plettet sit image og mistet sin trovrdighed .
<P>
Men det glder om at fortstte . Det vil sige , at man ser fremad og tager de ndvendige forholdsregler til den opgave , der skal lses , for at der fremover kan vre succes , gennemsigtighed og tillid , der hvor der nu er nederlag , skuffelse og skndsel .
Der ville ikke vre tale om at bevilge decharge til Kommissionen p nuvrende tidspunkt i modstning til det , som Rdet har gjort med lethed og ligegyldighed , for , som Laurens Jan Brinkhorst har forklaret s godt , der kan ikke meddeles decharge til en afgende Kommission , der ikke kan indg forpligtelser over for Europa-Parlamentet med hensyn til de fremtidige retningslinjer .
Udsttelsen er derfor den bedste lsning teknisk set , som har en imdekommende virkning politisk set for den nye Kommission , og som ikke udelukker den strste opmrksomhed og en vis grad af hrdhed .
<P>
Det , vi fremover vil sige til den nye Kommission , indeholder p n gang det , vi ikke lngere nsker for nogen pris , og det , vi nsker for enhver pris .
Vi nsker ikke lngere en svag Kommission , der er politisk usynlig og ude af stand til at kontrollere og forvalte dens administration , hvor kommissrerne forvandles til fr , der flger flokken , og hvor visse embedsmnd , om det s er direktrerne for kontorer med srlig status , viser sig at vre sande kontortyranner , der plgger egne nsker og vilje p deres kommissr , der i vrigt afslrer sin uvidenhed og manglende interesse p omrdet , selv nr det drejer sig om gennemfrelsen af en ndring p fllesskabsbudgettet , der er vedtaget af Europa-Parlamentet , og som ikke er nogen strre budgetmssig vanskelighed end gennemfrelsen af et hvilket som helst juridisk problem .
<P>
Sdan var den afgede Kommission , som vi blev de triste vidner til . Dette nsker vi ikke lngere .
Jeg husker - og jeg har for vrigt lst hans tale igen - at formand Santer ved udnvnelsen i januar 1995 over for dette Parlament forpligtede sig til at indfre en virkelig forvaltningskultur af finanserne .
I dag ville det i lyset af de kendte begivenheder vre alt for let at vre ironisk .
<P>
Man m konstatere , at der ikke er blevet gjort noget .
Kommissionens eneste reaktion har bestet i efterflgende at tage nogle forholdsregler , der skal dkke hullerne og berolige Parlamentet , men der er ikke blevet udarbejdet , tnkt eller udformet noget .
Reformer har der ikke vret nogen af . Kommissionen begrnsede sig til lfter og foretrak derved tale fremfor handling .
I virkeligheden har Kommissionen formet at definere vanskelighederne i den drlige finansielle forvaltning af Den Europiske Unions politikker , men den har ikke kunnet foresl lsninger , som kunne blive til konkrete handlinger .
Eksemplet med SEM 2000 og indfrelsen af det nye ROLEX-system til styring af alle ydre kontrakter viser dette p en god mde .
<P>
Et andet eksempel p ineffektivitet - denne gang p fllesskabets transportomrde - er systemet med datamatisering af transitprocedurerne , som er blevet meget forsinket .
Endelig et sidste eksempel - blandt mange - er Kontoret for Faglig Bistand , som alle ved har vret rsag til mange problemer i de seneste r .
Men p trods af Europa-Parlamentets protester fortsatte Kommissionen med at overdrage ansvaret med licitationer og udarbejdelse af lister over projekter , der skulle behandles , til kontoret for faglig bistand .
Kommissionen valgte ikke hvilke projekter der skulle behandles , men godkendte listen , der var blevet udarbejdet af private konsulenter . Det er for mig fuldstndigt uacceptabelt .
<P>
Dette resumerer med nogle f ord det , vi ikke lngere nsker .
Til gengld nsker vi en Kommission , der er fuldt ud ansvarlig for sine handlinger og valg , gennemsigtig i den institutionelle dialog , og som ptager sig sine opgaver med kontrol af de anvendelige politikker , som Kommissionens tjenestegrene har ansvaret for at gennemfre .
I lbet af den tid , hvor Revisionsretten har udarbejdet forsikringserklringen i forbindelse med gennemfrelsen af Den Europiske Unions budget , har denne erklring vret negativ .
Men det , vi nsker , er , at Revisionsretten med en ny Kommission , der er politisk plidelig og ansvarlig , endelig kan udarbejde en positiv forsikringserklring .
<P>
Hr. formand , kre kolleger , som alle ved , slr man ikke p n , der ligger ned .
Vi hber , at den nye Kommission vil drage lre af disse begivenheder , som vi har oplevet , til bedre at udfre dens hverv , og at nutidens skuffelser bner op til fremtidens succes .
Vi venter p en beslutsom hr . Romano Prodi og hber , at han kan vende det drlige til noget godt .
<SPEAKER ID=104 LANGUAGE="PT" NAME="Miranda">
Hr. formand , to korte bemrkninger , den frste om decharge til Kommissionen og Det konomiske og Sociale Udvalg for 1997 .
Selvom jeg finder , det er naturligt , at de overfres til den kommende samling , tillad mig alligevel som ordfrer for dechargen til Det konomiske og Sociale Udvalg for regnskabsret 1996 at bemrke , at denne ikke br bevilges , fr UCLAF fremkommer med udtalelse om de uregelmssigheder , der er blevet opdaget .
Vi tvivler ikke p , at der er blevet udfoldet anstrengelser for at afhjlpe dem , herunder med henblik p at ndre nogle arbejdsmetoder , men det retfrdiggr ikke , at UCLAF holdes ude af sagen .
Parlamentet har jo netop ment , at en intervention fra UCLAF ' s side er en uomgngelig betingelse for at bevilge decharge , hvilket ogs Rdet igen for nylig har anfrt som ndvendigt .
<P>
Da dechargen for 1996 ikke er afsluttet , er den for 1997 naturligt nok forsinket .
Hvad angr dechargen for 1996 til Kommissionen , skal jeg ikke dvle ved den , eftersom jeg mener , at kendsgerningerne og det ansvar , som hver isr har ptaget sig , taler for sig selv .
Hvad det vrige angr , vil parlamentshistorien tage sig af det .
Men jeg vil dog alligevel gerne give min utilfredshed til kende over den slutlsning , som nogle vedblivende bringer til torvs for at f sagen gjort frdig , fordi jeg synes , at den slet ikke er i overensstemmelse med forholdene og den betydning , som sagen har fet .
<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="SV" NAME="Holm">
Hr. formand , jeg vil koncentrere mig om Elles-betnkningen om regnskaberne for 1996 .
For vores gruppe str det klart , at vi ikke kan give Kommissionen decharge for regnskaberne , da der fortsat findes en del uopklarede sager , som vi fra V-gruppen har stillet tre ndringsforslag om .
Det forholder sig jo stadig sdan , at der er udbetalt et belb p omkring EUR 40.000 til en gsteforsker i strid med Kommissionens regler , hvilket naturligvis skal undersges .
<P>
De uklarheder , der findes i Kommissionens regnskaber , skal alts undersges , inden der kan gives decharge .
Derfor har vi stillet ndringsforslag 1 , hvor vi i stedet skriver :  bemrker flgende forhold , som bringes i orden af Kommissionen med henblik p at afslutte regnskaberne for budgetret 1996  .
Vi kan sledes ikke give decharge .
<P>
Jeg er forundret over at se PSE-gruppen stille et ndringsforslag om at slette punkt 1 i Elles-betnkningen , som er det vigtige , nemlig , at vi erindrer vores endelige beslutning om ikke at give Kommissionen decharge for 1996 .
Det burde vre klart for enhver , at dette punkt skal blive stende .
<P>
Det samme fnomen gr sig gldende for Brinkhorst-betnkningen , det vil sige , at vi savner en mngde oplysninger fra Kommissionen for at kunne give decharge .
Fra V-gruppen har vi ligeledes stillet en rkke ndringsforslag til denne betnkning .
<SPEAKER ID=106 LANGUAGE="IT" NAME="Dell'Alba">
Hr. formand , i Italien er der siden efterkrigstiden opstet en skadelig praksis , der har medfrt , at selv udmrkede jurister retfrdiggr forskellen mellem den materielle forfatning og den formelle forfatning .
Man siger - og det er en opfattelse , der navnlig har rdder i kommunistpartiets kultur og i den sociologiske venstrefljs tankegang - at selvom der eksisterer skrevne tekster , kan disse ndres , sfremt flertallet eller en dominerende gruppe blandt offentligheden eller de politiske krfter nsker det .
Det er alligevel i orden , og man kan sledes tilsidestte de skrevne tekster , for det er jo den materielle forfatning , der gr sig gldende i stedet for den formelle forfatning .
<P>
I lande med angelsaksisk ret , hvor der ikke er nogen forfatning , forekommer det mig , at rule of law er det centrale princip , der styrer disse lande bedre , eller rettere meget bedre , og som har beskyttet dem mod denne opfattelse , hvor flertallet p et tidspunkt kan bestemme lige , hvad det vil . Der findes ganske vist nogle love og tekster , men det betyder ikke noget , man kan sige noget helt andet , hvis blot flertallet nsker det .
Og det er netop denne tankegang , som i mange lande har frt til totalitarisme , intolerance og  folkedemokratier  .
Forsvaret fra de liberale - fra dem , der altid har betragtet rule of law som hjrnestenen i deres politiske virke - har altid vret baseret p princippet om , at man ikke kan gre indvendinger , nr det glder lovtekster .
<P>
Det forholder sig nu sdan med vores lovtekster - bortset fra den ndring af forretningsordenen , som vi skal stemme om i morgen - at reglerne for proceduren for decharge for budgettet str i disse tekster sort p hvidt . Man kan vre uenig , men sdan er det .
Hvis en tekst foresls i Parlamentet , og hvis det forslag forkastes , som denne tekst er forbundet med , sendes forslaget tilbage til udvalget . Det er faktisk meget alvorligt , at dette Parlaments sidste handling bliver afstemningen om en tekst , der siger det modsatte , idet man i teksten fastslr - og det fra en talerstol og fra et sted , hvor man skulle forvente , at rule of law blev respekteret - at vi efter at have henvist forslaget af hr .
Elles , der var ordfrer for dechargen for 1996 , til fornyet udvalgsbehandling , det vil sige forkastet forslaget om at give Kommissionen decharge - hvilket i virkeligheden betd , at Europa-Parlamentet ikke gav decharge - det vil sige , at vi efter at have forkastet dette forslag gik til udvalget , og at vi i dag stemmer om en tekst , hvor der str njagtigt det modsatte .
At der s politisk set er sket en afgang , og at der sledes , om man vil , er tale om et flertal for formen , er en helt anden sag . Jeg agter at kmpe imod og stemme imod , at man bekrfter noget , som ganske enkelt ikke har fundet sted .
<SPEAKER ID=108 LANGUAGE="DE" NAME="Bsch">
Hr. formand , jeg vil gerne sige et par ord vedrrende udskydelsen af dechargen for 1997 , ogs med henblik p det , vi netop har debatteret , nemlig at vi inden for OLAF faktisk har fundet et flles grundlag institutionerne imellem , som tydeligvis ogs i hj grad dokumenterer den politiske samarbejdsvilje . Vi har til denne decharge , denne betnkning af hr .
Brinkhorst , jo ogs udarbejdet nogle srlige dokumenter . Jeg m sige Dem , at jeg er lidt irriteret over , at vi overhovedet ikke har fet nogen reaktion fra den nuvrende Kommission p dokumenter , der nu snart er tre mneder gamle .
<P>
Jeg ved , at denne Kommission i nogen tid kun har vret en fungerende Kommission .
Men jeg gr ud fra , at enkelte kommissrer mske ogs gerne vil vre medlem af den nste Kommission .
Jeg mener , det er vigtigt at erkende , netop set i lyset af den politiske forstelse , at man ikke kan lbe om hjrner med Parlamentet !
Vi forventer jo ikke altid undersgelsesresultater ned til mindste detalje , men vi har stadig gamle problemer at sls med .
I dag har ordfreren for Budgetkontroludvalget , fru Theato , gjort opmrksom p , at vi f.eks. stadig skal acceptere , at de tilflde af bestikkelse af tjenestemnd i svindelaffrer , som vi er blevet prsenteret for , til dags dato ikke er blevet fremlagt p en mde , som vi kan flge med i .
<P>
I forbindelse med ECHO-sagen m vi snarere g ud fra , at denne affre kunne antage endnu strre dimensioner , men ikke engang i forbindelse med de hndelser , der vedrrer 1997 - for vi beskftiger os jo med budgetret 1997 - foreligger der nogen informationer .
Det samme glder for de punkter , vi har vret inde p i forbindelse med landbruget , og som andre af vores kolleger ogs behandler .
<P>
Vi har i forbindelse med det nye Kontor for Bekmpelse af Svig gjort os store kraftanstrengelser .
Selvflgelig har vi arbejdet lidt med venskabeligt pres , isr fra rdsformandskabets og Europa-Parlamentets side , s Kommissionen langt om lnge kan forst , at den ikke bare kan bengte eksistensen af ting , der ligger p bordet .
Ellers m vi klare disse ting i et andet forum end dette , og det ville s vre i den europiske offentlighed .
Jeg vil ikke true nogen , men vi m sige klart og tydeligt , at vi som Parlament forventer en forpligtelse hos Kommissionen til at aflgge regnskab , isr ogs , hvis nogen nsker at blive medlem af den nye Kommission igen !
<SPEAKER ID=109 LANGUAGE="DE" NAME="Tillich">
Hr. formand , dechargeproceduren for 1996 og dechargeproceduren for 1997 har sat bevgelse i samarbejdet mellem institutionerne , ogs hvad angr budgetkontrollen - hidtil har det kun vret tilfldet for budgettet .
<P>
Jeg sagde allerede dengang i debatten om decharge for 1996 i december , at jeg egentlig var skuffet over den arrogance , der afspejler sig i traktaterne , at vi nemlig slet ikke har forudset , at der kunne blive tale om at ngte decharge .
Fru Theato har gjort opmrksom p det , og Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet her i Europa-Parlamentet har nu endelig korrigeret det .
Nu vil jeg selvflgelig ogs gerne opfordre Rdet til at fortstte sit arbejde , s det p sin side ogs kan opfylde forudstningerne .
<P>
Vores gruppe indtog en kohrent holdning .
Ogs takket vre den bevidste urokkelighed eller hrdhed hos vores ordfrer , hr . Elles , tilsluttede hele plenarforsamlingen sig i sidste ende denne id , og vi kan i dag notere en succes , som vi i princippet kun kan takke n person for , nemlig ordfreren , hr .
Elles , med hans betnkning om budgetdecharge for 1996 .
<P>
Der bliver ikke givet decharge for 1996 , kontiene bliver lukket , og der kan kun blive givet decharge for 1997 - og det har De , hr . Bsch , netop sagt - hvis manglerne bliver afhjulpet - det har vi og De jo netop kritiseret .
Allerede Elles-betnkningen indeholdt et arbejdsdokument og et arbejdsprogram . Det er der hidtil ingen , der har reageret p .
Der kom en beretning fra ekspertgruppen , og den har faktisk kun understreget , hvad vi allerede selv har konstateret .
<P>
Nu har vi en lidt svvende situation , der vil vare frem til september , nr ekspertgruppen fremlgger endnu en beretning , og jeg tror ikke , at der er nogen her i Europa-Parlamentet , der er lykkelig over denne svvende situation .
For at undg , at vi selv overbelaster dechargeproceduren for 1998 med disse problemer , skal vi dog komme til en afslutning p dechargeproceduren for 1997 .
I modsat fald bliver vi aldrig dette emne kvit , og med budgetproceduren for 1998 er jeg formentlig selv berrt heraf .
Derfor vil jeg gerne opfordre Kommissionen , hvem der end kommer til at bre ansvaret , til langt om lnge at trffe de foranstaltninger , som vi har afkrvet den .
<P>
Jeg er meget bekymret i dag , fru Cresson . Deres arbejde med Leonardo da Vinci vedrrte regnskabsret 1998 .
Man bebrejdede os i sin tid , at vi blandede 1996 og 1998 sammen .
Nej , problemet ligger i , at det blev opdaget i 1998 , og jeg vil gerne bede Dem , hr . Liikaanen , om at meddele Deres kolleger , at vi i sin tid om sommeren sad sammen oppe p 7. etage - dengang foregik det stadig virkelig fortroligt og venskabeligt - og tilbd dem , at vi , hvis de var bne , indrmmede deres fejl og pviste manglerne , ville vre parate til at indg kompromisser .
Det skete ikke , og De m nu kunne omgs med den hrdhed , som De nu mder .
Men det er ogs vigtigt for dechargen for 1997 og 1998 .
<P>
Og nu over til selve Europa-Parlamentet .
Da der netop sidder den person fra Den Socialdemokratiske Gruppe , som viste sig mest samarbejdsvillig over for os , undgr jeg her til sidst at fremfre min kritik af Den Socialdemokratiske Gruppe . Ellers ville jeg gerne have sagt , at det egentlig er Den Socialdemokratiske Gruppe , der er skyld i det dilemma , vi str over for i dag .
<SPEAKER ID=110 NAME="Kjer Hansen">
Hr. formand , det har vret en vanskelig opgave for ordfreren , hr . Brinkhorst , og for Budgetkontroludvalget at arbejde med decharge for 1997 , for der har jo ikke vret nogen skaldt  rigtig Kommission  at debattere dechargen for 1997 med .
Lad mig sige , at det er strkt kritisabelt , at medlemslandene ikke forlngst har indsat en ny operativ Kommission , for den fungerende Kommission er jo handlingslammet og har valgt ikke at ville tage nogen som helst initiativer til at rette op p fejl og mangler .
Og selvflgelig kan vi i en sdan situation ikke give decharge .
Men endnu vigtigere er problemet med de konkrete politiske problemer , som stadig er ulste .
Der mangler stadigvk en reform af personalepolitikken , der mangler stadigvk at ske en forbedring af forvaltningen af de forskellige programmer .
Specielt i forbindelse med de st- og centraleuropiske lande , som jeg har arbejdet meget med , er det jo en katastrofe , at man ikke formr at omstte de budgetterede belb til konkrete projekter , at man ikke fr overholdt reglerne om bent udbud og kontraktindgelse , at der ikke kan pvises resultater i forbindelse med programmet for sikkerhed for atomkraftvrkerne - blot for at nvne nogle f konkrete eksempler .
<P>
Vi skal have en bedre struktur , en bedre administration og mere gennemskuelighed .
Dette er det afgrende budskab til Kommissionen som en betingelse for , at det overhovedet kan komme p tale , at vi godkender regnskabet for 1997 .
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen">
Hr. formand , jeg har nje nrlst den skaldte Ekspertgruppes beretning , og iflge den glder mangel p ansvarsflelse bde medlemmer af Kommissionen og Kommissionens embedsmnd .
Iflge beretningen er denne ansvarsflelse en forudstning for demokrati .
Det fortlles i beretningen , at fejl og mangler er ikke blevet undersgt , eller hvis de er undersgt , er de undersgt for sent og over for lang tid .
Ligeledes har straffene vret for milde .
Det samme glder ogs konklusioner i sagen , som foreligger nu i sommer , om , at der er fundet begrundelser for ikke at ngte decharge .
Kommissionen fratrdte , men fratrdelsen var mest sandsynlig en fordelagtig lsning for Kommissionen .
Jeg har lst bladet The European Voice , og der oplyses , at kommissrerne ved fratrdelse fr tre rs fratrdelsesln .
Hvis de var blevet afskediget , havde de ikke fet fratrdelsesln .
Sledes havde kommissr Van Miert foreslet , at alle fratrder samlet , og fratrdelsen sikrede dem fratrdelseslnnen .
Jeg mener , at det er forkert og urimeligt p den mde at belnne drligt arbejde .
<SPEAKER ID=112 LANGUAGE="DE" NAME="Theato">
Hr. formand , jeg konstaterer , at vores ordfrer Wynn ikke var til stede for at reprsentere betnkningerne om decharge for 1996 / 1997 .
Betnkningerne blev vedtaget uden ndringer i udvalget .
De blev afsluttet i udvalget og kan dermed ogs sttes p dagsordenen for morgendagens afstemning .
For en god ordens skyld vil jeg gerne komme ind p det her , for fru Gnther kom med en udtalelse herom , ogs om udviklingsbudgettet for 1996 / 1997 .
Vi burde derfor ogs opfre det p afstemningslisten til i morgen i henhold til forskrifterne .
Jeg vil gerne bede Dem om at srge for det , fordi ordfreren som sagt ikke var her .
<SPEAKER ID=113 NAME="Formanden">
Det har vi noteret , fru Theato .
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="DE" NAME="Mller">
Hr. formand , jeg vil gerne undskylde , at jeg kommer for sent , men der finder parallelle mder sted , og man kan nu engang ikke vre overalt p samme tid !
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , i hele debatten om reformen af Kommissionen er jeg get ind for klare principper , som jeg ogs i dag endnu en gang har gjort til rettesnor for mine ndringsforslag til betnkningerne af Elles , Brinkhorst og Fabra Valls .
<P>
For det frste skal man ptage sig ansvaret , s det er synligt .
Derfor kan kontiene for regnskabsret 1996 heller ikke uden videre lukkes , s lnge der f.eks. ikke er fremsat nsker om tilbagesgninger p omrder , hvor der er konstateret nepotisme .
<P>
For jeg vil sige , at jo mere gennemskuelighed der er , desto mindre er kontrol pkrvet .
S lnge Kommissionen negligerer Parlamentets ret til at f adgang til informationer , kan der ikke herske tillid institutionerne imellem , og borgernes tillid til institutionerne kan heller ikke vokse .
Det glder ogs for en tilbagetrdt Kommission .
<P>
For det tredje vil Parlamentet kun vre trovrdigt over for borgerne i sin kritik af Kommissionen , hvis det ogs forholder sig kritisk over for sig selv .
S lnge jeg og Budgetkontroludvalget forholdes dokumenter i forbindelse med en procedure mod SEL , giver Parlamentet heller ikke decharge her .
Jeg hber , jeg har understreget , at min gruppe lader sig lede af nogle principper , som faktisk glder for bde Kommissionen og Parlamentet , i forbindelse med dechargesprgsmlet .
<SPEAKER ID=115 NAME="Liikanen">
Hr. formand , frst vil jeg gerne svare p hr . Elles ' sprgsml om udarbejdelsen af de forskellige dokumenter , der var baseret p det program , hr .
Santer forelagde i januar , og som bliver nvnt i mange af dechargebetnkningerne .
Det forberedende arbejde med kodeksen var langt fremme midt i marts . Adfrdskodeksen for embedsmnd var parat i Kommissionen , men den gik til forhandling med de ansattes organisationer .
Den kan fs hos Kommissionen .
Desuden er de frste udkast til adfrdskodeksen mellem kabinetter og tjenestegrene blevet udarbejdet , og for s vidt angr udnvnelserne , var de p vej .
Samtidig har Kommissionen truffet afgrelse om at fastfryse alle udnvnelser p A1- og A2-niveau , indtil den nye Kommission er p plads .
Der er truffet beslutning om at fastfryse alle udnvnelser , indtil adfrdskodeksen er godkendt .
<P>
For det andet , for s vidt angr reformer af personalestatutterne , var der den bermte David Williamson-betnkning , som blev forelagt sidste efterr .
De tekniske konsensussgende forhandlinger med de ansattes organisationer er begyndt , og de frste mder , hvor man sger politisk konsensus , har ogs fundet sted .
Kommissionens holdning var , at Williamson-reformen er et godt grundlag bortset fra t omrde .
Kommissionen vil gerne have mere bne muligheder for disciplinre procedurer .
Det var den klare opfattelse , at man burde have mere uafhngige disciplinre procedurer .
I jeblikket er disciplinrsager altid interne .
De bliver baseret p flles udtalelser .
Der har ogs vret en strk opfattelse af , at uafhngige , erfarne folk med erfaring fra juridiske procedurer udefra skulle inddrages .
Den del har vret mest ben .
<P>
Alt dette arbejde er blevet gjort , og nu er det op til den nste Kommission at tage de politiske initiativer .
Det vil hjlpe den nye Kommission , at det forberedende arbejde er blevet gjort , og den nye Kommission kan foretage et politisk valg med hensyn til adfrdskodekserne .
Hvis Budgetkontroludvalget ved mderne i juni nsker at hre om disse forberedelser , vil jeg personlig vre til stede .
Kommissionen har forstet , at det at trffe klare og helt politiske afgrelser , som binder hnderne p den nye Kommission p et tidspunkt , hvor Kommissionen er get af , er noget , der m overvejes fra sag til sag .
<P>
I vrigt noterer Kommissionen , at dechargeproceduren for 1996 snart vil blive afsluttet p den institutionelle juridiske side , som drftes her i dag .
Jeg hentyder til de drftelser , vi havde tidligere her p basis af Fayot-betnkningen .
Hvad angr dechargebetnkningerne for 1997 , har Kommissionen noteret sig , at Budgetkontroludvalget har foreslet udsttelse af decharge af institutionelle grunde i forbindelse med Kommissionens afgang .
Angende retningslinjerne i det arbejdsdokument , der er bilag til beslutningsforslaget , vil det derfor vre op til den nste Kommission at tage passende initiativer . Hr .
Bsch stillede et sprgsml her , men Kommissionen har besvaret disse sprgsml .
Jeg er sikker p , at hr . Brinkhorst kan bekrfte , at vi har haft et stort antal drftelser og mder .
Vi har ogs sendt dokumenter til Budgetkontroludvalget , selvom det var vanskeligt for Kommissionen at forpligte sig politisk p vegne af den nste Kommission .
Det er udelukket .
Men hvis man har yderligere sprgsml , er jeg til rdighed sammen med andre kommissrer , s lnge vi fungerer i vores embede .
Det er vores ansvar at arbejde , men det er op til den nste Kommission at ptage sig en forpligtelse til ndringer af politisk karakter .
<P>
Jeg vil ogs understrege , at de retningslinjer , som ordfreren har forelagt , er del af en strre reformbevgelse .
Kommissionen er begyndt p reformer af SEM 2000 , god forvaltning af bevillingerne .
Jeg er til en vis grad uenig med hr . Giansily .
Der er kommet resultater svel som fiaskoer .
Det er meget vigtigt at analysere , hvad der gik godt , og hvad der gik skidt , for at kunne komme videre med reformerne .
Med hensyn til strukturfondene er de nye forordninger klarere .
Der er enighed om kriterierne for at kvalificere sig til de forskellige fonde .
Muligheden for at bruge en finansiel korrektion er til stede .
Der har vret sprgsml , hvor Parlamentet og Kommissionen har vret enige , og der er sket fremskridt .
<P>
Men der har vret et problem , m jeg indrmme , nr vi har truffet afgrelser p politisk niveau , som er klare og gr i den rigtige retning , har Kommissionens evne til at gennemfre beslutningerne i alle sine tjenestegrene i samme nd vret svag .
De er blevet gennemfrt i nogle tjenestegrene , men ikke i alle .
Det er det sprgsml , som den nye Kommission m vre meget opmrksom p .
Det er vigtigt at trffe den rigtige afgrelse , men det er lige s vigtigt at have et system , der garanterer , at alt vil blive gennemfrt lige til det sidste .
<P>
P MAP 2000-omrdet er der sket forbedringer med decentralisering i retning af de enkelte generaldirektorater og reduktion af bureaukratiet , s alle embedsmnd kan vre direkte ansvarlige .
Der er stadig meget tilbage at gre .
Og planerne for Kommissionen af i morgen forberedes med henblik p den nste Kommission .
Det er meget vigtigt , at den nye formand har alle elementer p bordet , nr han trffer afgrelse om fordelingen af sagsomrder og i den forbindelse om strukturen af tjenesterne .
<P>
Jeg er enig i ordfrerens tre hovedkonklusioner .
Den ene er , at der skal vre forbedret partnerskab / forvaltning af Fllesskabets aktioner .
Det er meget vigtigt , at Kommissionen og medlemsstaterne handler sammen , og at regler og ansvar er klart og flles , og at vi ved , hvordan vi skal korrigere tingene , hvis det gr galt .
Vi har allerede gjort os megen umage , og jeg er sikker p , vi kan fortstte .
Det glder mig at notere , at Budgetkontroludvalgets ordfrer var til mde sammen med medlemsstaterne sidste gang .
Det fandt begge parter meget nyttigt .
<P>
For det andet er sprgsmlet om decentralisering og overdragelse af Kommissionens aktioner meget vigtigt , srlig nr det glder eksterne programmer , men vi har behov for strenge regler vedrrende delegation af forvaltningen af Fllesskabets politikker , og det m man gre noget ved .
I den forbindelse har der vret et omrde , hvor problemerne var strre end ventet .
For dem , der kom til Parlamentet i 1995 , henviser jeg til det omrde af de eksterne organer , som lste mange opgaver for Unionen .
Takket vre samarbejdet med Parlamentet har vi vret i stand til nu at enes om den budgetmssige ramme , s der altid er en budgetkommentar .
Som De ved , har vi udarbejdet en vejledning om de sprgsml , man kan stille til eksterne kilder , og angende hvilke regler der skal overholdes . Men det er helt klart , at dette arbejde m fortstte .
Det er ogs blevet drftet i betnkningerne af hr . Elles , hr .
Brinkhorst og hr . Bourlanges .
<P>
Det tredje omrde , der er meget vigtigt , er den samlede reform af finansforordningerne .
Ogs dr har de frste drftelser fundet sted .
Hr . Dell ' Alba var ordfrer .
Drftelserne fortstter .
Vi venter p Revisionrettens finansielle afgrelse .
Det er yderst vigtigt at forsge at f alle disse sm reformer ind i n klar samlet finansforordning , hvor regler og ansvar for hver deltager i gennemfrelsen af budgettet inden for Kommissionen , nemlig den budgetansvarlige , finansinspektren og regnskabschefen , bliver klart defineret .
Det er yderst vigtigt .
<P>
Endelig har dette vret et pinefuldt r , og det bliver naturligvis sidste gang , vi fr en ben debat om dette sprgsml .
Det er yderst vigtigt , at alle vi , der tnker p Unionens fremtid , p en god gennemfrelse af Fllesskabets budget , p vrdien af skatteydernes penge , forsger at bruge alt dette til at n frem til en mere dybtgende reform , der har klare ml og en strk mulighed for at blive gennemfrt , s man kan f resultater .
Det siger jeg kun , fordi jeg ved , at der her i Parlamentet ogs er folk , som er meget bekymrede og ret forvirrede p grund af denne offentlige debat .
Det er ikke nogens skyld , men vi m tage hensyn til det .
Vi hber , at denne Kommissions smertefulde erfaringer kan bruges af den nste Kommission , s det vil styrke og ikke svkke reformprocessen .
<SPEAKER ID=116 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr .
En kort bemrkning fra James Elles .
<SPEAKER ID=117 NAME="Elles">
Hr. formand , jeg vil gerne have opklaret et punkt i kommissrens svar p denne debat . Jeg takker ham for de oplysninger , han gav os om et antal af disse adfrdskodekser .
Men der er n betnkning , som jeg nvnte i mit indlg , og som drejer sig om punkt 7 i afgrelsen fra januar .
Da der ikke er noget socialdemokratisk medlem af Budgetkontroludvalget til stede , tror jeg , jeg br gre det p alles vegne .
Der str :  Looks forward to the report of the President of the Commission preparing for the Cologne Summit of the internal reform of the Commission .
We plan to hold a major debate in this May session  ( Ser frem til beretningen fra formanden for Kommissionen , der lgger op til topmdet i Kln om interne reformer af Kommissionen .
Vi agter at holde en strre debat herom under mdeperioden i maj ) .
M jeg bede kommissren om at skaffe denne betnkning , nr den er tilgngelig , til det nye Parlament , s vi fr alle informationer til rdighed .
<SPEAKER ID=118 NAME="Liikanen">
Jeg ved , at der er blevet gjort en masse arbejde under disse usdvanlige omstndigheder af tjenesterne og af rdsformandens kabinet .
Jeg vil tale med ham om denne sag .
<SPEAKER ID=119 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=12>
Ikke-frdigbehandlede forslag til retsakter
<SPEAKER ID=120 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0255 / 99 ) af Palacio Vallelersundi for Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder om flgerne af Amsterdam-traktatens ikrafttrden ( oversigt over forslag til retsakter , der ikke var frdigbehandlet i Rdet pr . 1. maj 1999 med angivelse af det nye retsgrundlag og en eventuel ndring af den lovgivningsmssige procedure som flge af Amsterdam-traktatens ikrafttrden ) ( C4-0134 / 99 + SEK ( 99 ) 0581 - C4-0219 / 99 ) .
<SPEAKER ID=121 NAME="Palacio Vallelersundi">
Hr. formand , hr. kommissr , da jeg begyndte at tale , kom jeg i tanker om , at dette er min sidste betnkning som ordfrer i denne valgperiode .
Og jeg tnkte , at det faktisk er f parlamentarikere , som har haft held til og ren af at starte sin parlamentariske karriere - som desuden falder sammen med debutten i et institutionaliseret politisk forum - med direktivet om stemmeret ved kommunalvalg for unionsborgere , som bor i en medlemsstat , hvor de ikke er statsborgere , og afslutte den med denne betnkning om flgerne af Amsterdam-traktatens ikrafttrden i forhold til ikkefrdigbehandlede forslag til retsakter .
<P>
Nr det er sagt og med en vis flelse af nostalgi over betnkningerne og de gange , som jeg har fremkommet med indlg i Parlamentet igennem disse r , vil jeg g over til det emne , som vi skal beskftige os med .
Hr. kommissr , frst skal jeg - p vegne af Retsudvalget - sige , at vi noterer os - og jeg hber , at Parlamentet i morgen bekrfter det - at vi tager det for givet , at vi er enige i og forstr det dokument , som De forelgger , til trods for det pres , som Amsterdam-traktatens ikrafttrden har forrsaget .
Det er et fremragende arbejdsdokument , og personligt er jeg selvflgelig enig i filosofien bag det , der er en klar filosofi , som samtidig peger p de vigtige punkter .
<P>
Nr det er sagt , hr. formand , hr. kommissr , kan Parlamentet ikke g videre .
Det bliver parlamentarikerne i den kommende valgperiode , som i hvert enkelt tilflde i overensstemmelse med Parlamentets forretningsorden skal undersge retsgrundlaget .
<P>
Og det er fordi , denne betnkning er en betnkning , som gr lngere end til en simpel opremsning af de ndringer , som Kommissionen har bemrket , og som den foreslr , at de vrige institutioner overvejer , selvom de er vrd at huske p .
Der forekommer ndringer i procedurerne for mere end 100 retsakter , hvor 80 ndrer procedure fra samarbejdsproceduren til den flles beslutningsprocedure inden for omrderne transport , milj og sociale anliggender .
Der er ogs ndringer i retsgrundlaget , srlig p de omrder , der er behandlet i den gamle artikel 43 ( landbrug ) , og som nu er inddraget i afsnittet om folkesundhed .
ndringer og alt i alt meget vigtige ndringer af politik , af indhold , af ambitioner , af inspiration , af underliggende politiske principper p omrder , som gr fra den tredje til den frste sjle inden for retlige og indre anliggender og den store ndring , som inddragelsen af den sociale protokol i selve traktaten udgr .
<P>



Over for denne givetvis komplicerede situation vil jeg fremkomme med en konstatering : Der eksisterer ikke overgangsret , der er ikke overgangsbestemmelser i Amsterdam-traktaten , og derfor skal vi lave en integreret og konstruktiv fortolkning ud fra traktatens underliggende principper , en fortolkning , som for Parlamentet er baseret p tre punkter : at leve op til vores ansvar over for borgerne ved at bibeholde de bemyndigelser , som traktaten giver Parlamentet , og overvge , at de overholdes , ligesom nr de tildeles andre institutioner , som f.eks. de nye hringer af Regionsudvalget og Det konomiske og Sociale Udvalg .
<P>
Derfor , hr. formand , vil Parlamentet ikke tillade , at nogen institution plgger det sin fortolkning af sprgsml om procedure , sprgsml , som skal betragtes - og det siges meget fint i Kommissionens rapport - med udgangspunkt i , at retsakten bliver vedtaget i henhold til Amsterdam-traktaten , og at det er den procedure , der skal respekteres .
Dernst er der et andet vigtigt princip , som binder os sammen , og som ogs har at gre med det ansvar over for borgerne , som jeg omtalte fr : Det er princippet om bevarelse af retsakterne , princippet om at vre mest muligt effektive og give borgerne det hurtigste og bedste svar .
Og derfor vil vi i de tilflde , hvor det er muligt , bekrfte og ratificere retsskridt , s de enkelte retsakter ser dagens lys og fr retsvirkning s hurtigt som muligt .
<P>
Derfor skal vi , hr. formand , som generel filosofi vre ubjelige i generelle sprgsml og mest muligt fleksible i konkrete sprgsml .
<P>
Og nr det er sagt , hr. formand , str vi i dag over for en ndring , som meget fint opsummerer Parlamentets filosofi , en ndring , som med hr .
Orejas ord fra den 1. maj udstyrer Den Europiske Union med  et instrument , der giver mulighed for at yde bedre prstationer , der er mere bent over for dialogen med borgerne , mere demokratisk og mere rettet imod omverdenen  .
Jeg mener , at denne betnkning lever op til disse ider .
<SPEAKER ID=122 NAME="Oreja">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil gerne lyknske fru Ana de Palacio .
Fru Palacio har talt om sit frste indlg og sit sidste , men jeg vil sige , at for os har fru Palacio optrdt meget aktivt , kompetent og intelligent , og vi har alle , alle institutionerne har haft stor gavn af det arbejde , som hun har udfrt i disse fem r .
<P>
Med hensyn til den betnkning , som vi har foran os , kan jeg sige , at det er klart , at vi med Amsterdam-traktatens ikrafttrden mtte klare nogle proceduresprgsml med hensyn til de lovgivningsmssige procedurer , der ikke er afsluttede .
Sammenfaldet mellem Amsterdam-traktatens ikrafttrden og det siddende Parlaments sidste mdeperiode gr selvflgelig ikke tingene lettere , men vi er overbeviste om , at det loyale samarbejde mellem institutionerne gr det muligt at lse eventuelle problemer .
<P>
Som De ved , sendte Kommissionen den 1. maj en meddelelse til Parlamentet og Rdet , som prcist angiver flgerne af Amsterdam-traktatens ikrafttrden for alle de forslag , som tidligere er blevet fremsat , og som endnu ikke er blevet vedtaget .
Der er 80 forslag , som var underlagt samarbejdsproceduren , og som nu skal behandles og vedtages i henhold til den flles beslutningsprocedure .
For en snes forslags vedkommende ndres Parlamentets deltagelse fra simpel udtalelse til medbestemmelse , og desuden er retsgrundlaget for 27 forslag blevet ndret .
<P>
Parlamentet har allerede udtalt sig om nogle af disse forslag , og Kommissionen har helt eller delvist inddraget denne holdning i sine ndrede forslag .
Vi synes , at det er vigtigt , at de europiske borgere ikke fr det indtryk , at Fllesskabets evne til beslutningstagning er stkket som flge af den nye traktats ikrafttrden eller valget til Europa-Parlamentet .
Det er derfor vigtigt , at lovgivningsarbejdet fortstter .
<P>
I fru Palacios betnkning foresls en procedure , som bekrfter den , som Europa-Parlamentet allerede valgte efter Maastricht , og som indebrer Parlamentets bekrftelse af de lovgivningsmssige procedurer , der allerede er ivrksat , og hvis retsgrundlag eller procedure er blevet ndret i henhold til Amsterdam-traktaten .
Men der er nogle sager , nemlig de tre , som vedrrer vedtagelsen af konklusionerne af forhandlingen om Agenda 2000 , der krver , at der handles srlig hurtigt .
<P>
Og jeg vil takke Parlamentet for dets vilje trods tidspresset til p dette plenarmde at behandle alle uopsttelige ikkefrdigbehandlede sager og srligt dem , der vedrrer Agenda 2000 .
<P>
Endelig vil jeg tale om de forslag , der vedrrer retlige og indre anliggender , som endnu ikke er vedtaget , og som er pvirket af , at Amsterdam-traktaten har gjort dem til fllesskabsanliggender .
I disse tilflde vil Kommissionen formelt forelgge nye forslag , som naturligvis har det samme indhold , men under anvendelse af det mest hensigtsmssige retlige instrument , hvad enten det er en forordning eller et direktiv .
Og med hensyn til de to aftaler om fremsendelse af retsakter og om anerkendelse af beslutninger p gteskabsomrdet og vedrrende sprgsml om forldreansvar - forslag , som Kommissionen vedtager i morgen p grundlag af traktaten - sendes de straks til Rdet og Parlamentet .
<P>
Til sidst vil jeg understrege , at det p grund af institutionernes tidsplan og de politiske omstndigheder , der gr , at Amsterdam-traktatens ikrafttrden falder sammen med fornyelsen af Parlamentet og Kommissionen , m vre de fornyede institutioner , der gr i dialog med Rdet om dette sprgsml .
Mange tak og endnu en gang tillykke , fru Palacio .
<SPEAKER ID=123 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=13>
Tvisten mellem Den Europiske Union og De Forenede Stater
<SPEAKER ID=124 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelse fra Kommissionen om WTO-procedure for bilggelse af tvisten mellem Den Europiske Union og De Forenede Stater .
<P>
Jeg byder velkommen til kommissren , hr . Leon Brittan .
<SPEAKER ID=125 NAME="Brittan">
Hr. formand , jeg henvendte mig til Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser om dette emne den 13. juli , og senere blev sprgsmlet drftet p mdet i Rdet ( almindelige anliggender ) 26. april .
<P>
Med hensyn til hormoner vil den endelige risikovurdering , som Kommissionen tog initiativ til sidste r , efter at appelinstansen afsagde en kendelse , der , som De ved , gik os imod , ikke blive afsluttet fr udlbet af den rimelige periode til udsttelse , der blev fastsat den 13. maj .
Men Kommissionen fik en forelbig rapport fra videnskabsmndene i sidste uge , og vi vil stadig have en frste drftelse af den p vores mde i morgen .
Det er derfor for tidligt for mig at kommentere de videnskabelige data , som frst lige er kommet frem om dette sprgsml , eller om de konklusioner , som vi br vedhfte disse data , i forbindelse med WTO-sagen i Genve .
Som jeg har sagt , vil vi have en frste drftelse af de videnskabelige rapporter i morgen , men vi forudser ikke , at vi skal drage konklusioner fr p et senere mde .
Men jeg kan sige et par ting , som jeg mener er af en vis betydning nu .
<P>
Jeg br understrege , at der ikke er nogen som helst grund til , at der skal tages en ny hastebeslutning af hensyn til folkesundheden , eller til at der skal vre panik .
Grunden hertil er ganske enkel , nemlig at der er fuldstndigt forbud mod brugen af hormoner i Fllesskabet og mod import af kd , der har vret behandlet med hormoner , sledes at folkesundheden ikke kan skades , fordi de videnskabelige rapporter , der lige er fremkommet , er blevet offentliggjort , uanset hvordan de fortolkes .
S det sprgsml , vi alle m overveje nu , er ikke , hvad vi skal gre for at beskytte folkesundheden , som allerede er tilstrkkelig beskyttet , men snarere hvilke implikationer disse seneste betnkninger har for hndteringen af WTO-sprgsmlet .
Det er helt klart noget , man m tnke nje over .
Det er primrt et juridisk og konomisk sprgsml nu og ikke t , der drejer sig om folkesundheden .
<P>
I mellemtiden vil jeg i lyset af de forskellige holdninger , der er kommet til udtryk i Parlamentet , gerne understrege flgende .
For det frste deler Kommissionen naturligvis Parlamentets vilje til at n det hjest mulige niveau for fdevaresikkerhed for de europiske forbrugere .
For det andet er vi naturligvis forpligtede til at opfylde vores internationale forpligtelser i forhold til WTO .
Der er ingen grund til , at de to ml skal stride mod hinanden .
Hvis det videnskabelige bevismateriale giver baggrund for det , kan det nuvrende forbud , der fuldt ud beskytter den europiske forbruger , forblive i kraft .
Men af hensyn til hndteringen af sprgsmlet i WTO er det vigtigt , at der er s stor gennemskuelighed som muligt med hensyn til vores egne nye videnskabelig oplysninger .
Hvis de skal virke overbevisende internationalt , m vi vre helt klare over , i hvilken udstrkning der er foretaget en ny analyse af eksisterende materiale , og i hvilken udstrkning det er baseret p nye undersgelser .
Det er sandsynligt , og det vil vre fornuftigt for os , at man anmoder os om at fremlgge eventuelle sdanne nye undersgelser , hvad enten det bliver nu , eller nr de er endeligt afsluttet .
Jeg agter derfor at sikre , at alle vores videnskabelig data - som alle vil f adgang til p Internettet - er gennemdrftet med vores videnskabelige modpart i USA og Canada med henblik p at sge strre konsensus om dette sprgsml .
<P>
De data , der nu har vret til rdighed siden weekenden , kan reprsentere et vigtigt bidrag til debatten om dette sprgsml .
Jeg hber , at videnskabsmnd og myndigheder p begge sider af Atlanten vil starte en nyttig dialog , p grundlag af de data , som jeg stoler p vil vre fuldt tilgngelige .
Vi vil s vre i en situation , hvor vi kan bedmme , hvordan sagen skal hndteres p baggrund af WTO-resultaterne og amerikanernes hensigter i denne sag .
<P>
Lad mig nu g over til bananer .
Kommissionen besluttede i sidste uge - med samtykke fra Ministerrdet - hverken at appellere med hensyn til indholdet af tvisten eller det skaldte systemiske sprgsml , men vi agter at forflge den sidste sag , det systemiske sprgsml , i det panel , som EU samlede mod sektion 301 i US Trade Act ( den amerikanske handelslov ) .
Vi agter ogs at forflge de i den mgling , man nu er ved at se p igen , om ndvendigt i nste handelsrunde .
<P>
Med hensyn til substansen i sprgsmlet er det nu vores agt at ndre vores ordning for at komme i overensstemmelse med det , WTO-panelet har besluttet .
Jeg tror , at alle er enige om , at vores ml har vret at komme i overensstemmelse med WTO .
Men det bliver ikke let .
Vi agter at foretage omfattende konsultationer med alle de vigtigste deltagere med henblik p at n frem til et system , der ikke vil blive truet af yderligere udfordringer fra WTO .
Jeg drftede dette sprgsml i Washington for to uger siden med bl.a. USA ' s landbrugsminister .
Mine mder blev fulgt af drftelser p officielt niveau .
Derefter bad Rdet Kommissionen om at fremlgge forslag om ndringer af bananordningen ved udgangen af maj i lyset af den yderligere kontakt med USA og andre af de vigtigste parter , der er involveret .
<P>

Det er klart fremget af disse drftelser , at der ikke er nogen simpel mde , hvorp man hurtigt kan f fjernet de amerikanske sanktioner .
<P>
USA insisterer p , at vores system skal ndres bde med hensyn til licensudstedelse og p en sdan mde , at der gives , hvad de betragter som passende adgang til markedet for latinamerikanske bananer .
De er villige til at sttte en forlngelse af Lom-undtagelsen , nr den skal tages op til fornyelse til februar , men de er modvillige over for iden om at udvide dens omfang .
<P>
Med hensyn til licenser ser Kommissionen muligheden for et system , hvorved der bydes i auktionsform som en effektiv , gennemskuelig metode til fordeling af importlicenserne , s der ikke diskrimineres .



Amerikanerne indrmmer , at auktion blev nvnt af panelet som en metode , der var forenelig med WTO-reglerne , men de har angivet , at de forsat har betnkeligheder vedrrende det lovlige ved et sdant system .
<P>
Vi har ogs haft en frste drftelse med Ecuador , der har angivet de omrder , det isr er interesseret i , og givet udtryk for , at det mener , at Fllesskabet nu br kompensere det , hvis vi ikke straks bringer vores ordning i overensstemmelse med WTO .
I denne uge ser vi ogs AVS-landene og har ligeledes planlagt at mdes med de andre strre leverandrer s snart som muligt . Nr disse drftelser er afsluttet , vil vi bedre kunne bedmme parametrene for en acceptabel lsning .
Vi strber efter en gensidig acceptabel lsning med USA og andre interesserede parter . Vi ser p de forskellige forslag , som det panel , der er nedsat efter anmodning fra Ecuador , har fremsat for at sikre , at vi ndrer vores system p en mde , der er forenelig med WTO .
Vi arbejder p at n en aftale om en reformeret ordning med alle parter . Men hvis vi ikke kan gre det , vil vi helt klart blive ndt til at foresl de ndringer , som vi selv mener vil bringe vores ordning i overensstemmelse med WTO-reglerne , sdan som de er fortolket i de seneste kendelser .
<P>
Endelig gr jeg over til de skaldte hush kits .
Sprgsmlet om stj fra flyvemaskiner er blevet af stor betydning i de seneste mneder i forlngelse af USA ' s bekymring for den bestemmelse , vi har foreslet . De europiske lufthavne ligger ofte meget tt p ttbefolkede omrder , hvilket betyder , at der er stor lokal bekymring over stjforurening , nr der er tale om at udvide lufthavnenes kapacitet .
S sidste r foreslog vi en regel , der sigter mod at reducere stj fra flyvemaskiner samt brndstofforbrug og forurening . Fra r 2002 vil der vre et loft over antallet af flyvemaskiner med gammel teknologi , der m bruges i Fllesskabet , herunder flyvemaskiner , der er udstyret med de skaldte hush kits eller stjdmpere .
<P>
Amerikanerne har fremfrt , at det de facto diskriminerer imod flyvemaskiner , der stammer fra USA , og at det vil koste USA ' s industri mere end USD 1 milliard , eftersom de ikke lngere kan slge deres flyvemaskiner med hush kits til lande i nrheden af EU , hvis de skal bruges til og fra lufthavne i EU .
De har ikke detaljeret kunnet gre rede for grundlaget for deres beregning .
<P>
Under talrige mder p hjt niveau med USA har Kommissionen og medlemsstaternes reprsentanter forklaret , at denne foranstaltning ikke er diskriminerende , at dens konomiske virkninger er begrnsede , og at den simpelthen involverer en fastfrysning af antallet af stjende flyvemaskiner inden for Fllesskabet .
Vi har ogs argumenteret for , at den ICAO-norm for stjgodkendelse , der er i kraft , ikke er blevet opdateret siden 1977 , hovedsagelig p grund af amerikansk modvilje .
<P>
Efter intensive drftelser i de seneste uger ser det nu ud til , at vi har net en mde at demontere dette sprgsml p .
I sidste uge vedtog Rdet den foreslede forordning om stj fra flyvemaskiner , men besluttede ogs , idet det tog hensyn til Parlamentets synspunkter , at udstte ikrafttrdelsen af den i et r .
Denne udsttelse vil hjlpe os med at afslutte de drftelser , vi begyndte med amerikanerne i marts .
Disse drftelser vil fokusere p at fremme arbejdet inden for ICAO for at n nste generations standard for stjdmpning .
<P>
Endelig har amerikanerne prioriteret det at arbejde hurtigt og i nrt samarbejde med Den Europiske Union inden for disse rammer .
Disse drftelser vil ogs tage fat p de mere umiddelbare og kortsigtede stjproblemer .
Vi vil overveje at stille ndringsforslag til vores lovgivning for at imdekomme alle legitime bekymringer fra USA .
Kommissionen opfordres til at aflgge rapport til Rdet om de fremskridt , der sker under disse drftelser , i september i r .
Vi vil ogs holde Parlamentet informeret , srlig gennem de relevante udvalg .
Vi vil naturligvis fortstte med at forsvare de europiske interesser energisk , men vi nsker at undg undvendige og potentielt skadelige handelsstridigheder med USA .
Vi ser hen til , at USA vil udvise en lignende selvbeherskelse i andre sprgsml , hvor vi forsger at lse problemerne omkring vores uenighed .
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="DE" NAME="Mann, Erika">
Hr. kommissr Brittan , De har understreget holdningen tydeligt endnu en gang , og De har jo ogs vret inde p de forskellige handelstvister , som vi har haft med USA gennem en rkke mneder , hvis ikke til dels i revis .
Jeg er lidt bekymret over flere punkter .
Jeg kunne godt tnke mig at komme ind p det frste .
Alle disse sager , disse handelstvister , som vi har med USA eller Canada for jeblikket , er i princippet en test , hvor grnserne i forbindelse med Verdenshandelsorganisationen bliver afprvet med hensyn til , hvor stort omfanget af staternes uafhngighed og selvstndighed , hvad angr visse politikkers selvbestemmelse , egentlig er , det vre sig forbrugerbeskyttelse , sundhedsbeskyttelse , det vre sig sprgsmlet om , hvordan man kan fre ulandspolitik , som f.eks. i tilfldet med bananstriden , eller det vre sig i forbindelse med standarder .
Det er alt sammen essentielle sprgsml , og vi har en Verdenshandelsorganisation , der har afstukket nogle grnser , inden for hvilke vi som handelspartner skal bevge os .
Vi er i princippet og i det store og hele ogs tilfredse , men vi ved , at der absolut findes grnsesituationer og grnsetilflde , der prves af med sgsml eller domme .
Det er den situation , vi befinder os i .
<P>
Min anden bekymring gr ud p , at to modeller braser mod hinanden , og det netop i hormonsagen , nemlig den bermte amerikanske model , hvis jeg m kalde den det , der har et andet sundhedsbeskyttelsessystem , og den europiske model , som i hjere grad fokuserer p beskyttelseselementet .
<P>
Det , der beskftiger mig , er , hvordan vi fremover kan omgs hinanden , og hvordan det skal lykkes os at blive enige om flles standarder i strre omfang som led i den nye verdenshandelsrunde , men p den anden side ogs garantere strre selvstndighed , hvad angr regioners og staters selvbestemmelse .
Det bliver ikke srlig let , og vi har jo ogs allerede diskuteret flere gange i udvalget , hvordan noget sdant skal gres .
Denne hormonsag bliver prvestenen for Den Europiske Union .
Alt det , vi har oplevet i forbindelse med bananstriden , vil st langt tilbage i forhold til dette . For her vil forbrugerne selvflgelig ogs reagere meget flsomt og nske at f en s omfattende beskyttelse og sikring som overhovedet muligt garanteret fra politikernes side .
<P>
Jeg er for jeblikket meget usikker p , hvordan vi kan reagere p baggrund af det svar , De har givet .
Vi br under ingen omstndigheder afvise en mulighed , og vi br under ingen omstndigheder - det er min gruppes holdning , andre af mine kolleger vil udtale sig om det - gre nogen indrmmelser p det nuvrende stadium .
Vi br under ingen omstndigheder foretage en politisk ndring i retning af at forpligte os til noget , fr det endelige resultat af den videnskabelige undersgelse foreligger .
Frst da br vi igen forhandle om , og det sammen med Parlamentet , Rdet og Kommissionen , hvad de nste skridt skal best i .
P nuvrende tidspunkt vil jeg betragte enhver form for udtalelse p dette punkt som forhastet .
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="DE" NAME="Kittelmann">
Hr. formand , hr. kommissr , rede kolleger , i en tid med stor ophidselse , det vre sig Kosovo-konflikten eller en anden , har Europa-Parlamentet endnu en gang forpligtelse til at tale om et emne , som vi allerede har beskftiget os med for lnge , handelsstriden med USA .
USA str fast p et standpunkt , f.eks. i forbindelse med bananerne , hvilket vel passer Dem fint , og nu i forbindelse med hormonerne , hvor det er overordentlig vanskeligt at regulere mlestokken , sledes at man ogs har forstelse for det uden for Den Europiske Union , for de handelstvister , det handler om her , udgr jo 2 % af den samlede handel .
<P>
Men netop derfor vil jeg gerne herfra rette en tydelig appel til USA .
Vi europere lgger trods erkendelsen af , at fornyelse er ndvendig , vgt p , at vores traditioner og rdder ikke forsmmes .
Jeg tnker her f.eks. p banandyrkningen i nogle medlemslande og beskyttelsen af vores forbrugere , som vi som valgte parlamentsmedlemmer har et ansvar over for , og den beskyttelse skal vi udbygge yderligere .
<P>
I den forbindelse tillader vi os ogs at fokusere p noget andet end vores amerikanske kolleger i Kongressen .
Det er dog efter min mening meget ndvendigt , at der ogs rettes en appel til Kommissionen og Rdet .
Sir Leon Brittan , vi har gjort den overordentlig positive erfaring med Dem i de seneste r , at De har arbejdet meget tt sammen med Europa-Parlamentet under de transatlantiske handelstvister .
Det vil jeg gerne takke Dem for mange gange , men De udgr jo ikke Kommissionen og Rdet alene .
Jeg vil derfor p min gruppes vegne ogs bede om , at man arbejder energisk for at modvirke bestrbelserne p at opn en lsning p handelstvisterne i form af en forlngelse af WTO-proceduren for at forhale resultatet .
Jeg m minde os alle om , hvad vi allerede ofte har gjort .
Den Europiske Union og USA , Canada , New Zealand , Australien , de har jo en stemme i WTO , men ogs hundreder af udviklingslande , der i WTO venter fulde af hb p , at der ogs bliver taget hensyn til deres interesser , m ikke blive distraheret af de permanente tvister mellem Den Europiske Union og USA , da det ogs handler om andre vsentlige problemer .
<P>
Jeg beder ogs om , at vi europere ikke kun leger med tiden for at forhale afhjlpningen af det grundlggende misforhold .
Som Europa-Parlamentets hovedordfrer vil jeg ogs gerne advare mod , at en sdan fremgangsmde kan svkke WTO ' s anseelse bde i USA og hos vores egne vlgere , idet man leger med WTO-reglerne ud fra overfladiske politiske motiver .
<P>
Jeg vil ogs gerne appellere til Den Socialdemokratiske Gruppe om at tilslutte sig PPE ' s kurs i denne sag .
Vi ser alle de mange politiske problemer , bananbeslutningen og hormonsagen forrsager .
Alligevel m vi ikke miste de overordnede linjer i den retligt og faktisk mulige lsning af syne i forbindelse med disse problemer .
WTO ' s bananbeslutning afkrver os klare bestemmelser for egne producenter og AVS-producenter , hvilket vedrrer en adkvat markedsadgang for alle tredjelande .
Jeg plderer desuden for en s hurtig lsning som mulig , da andre industrigrene er blevet belastet betydeligt siden USA ' s berettigede idmmelse af straftold , hvorved arbejdspladser i Europa bringes i fare .
Ved kontrollen og godkendelsen af hormonbehandlet oksekd fra USA beder jeg om at henlede opmrksomheden p , at vi jo netop har udarbejdet nogle multilaterale lovrammer til beskyttelse af de svage .
Takket vre WTO , og da vi ikke har givet efter for markedsmagten , kan man gre sine rimelige betnkeligheder gldende i en procedure i retslig form .
Hvis der imidlertid ikke kan tilvejebringes nogen entydige videnskabelige beviser , kan der jo ikke udstedes noget importforbud .
Fra og med i dag foreligger der dog den frste af en rkke rapporter vedrrende den trussel for sundheden , hormonbehandlet kd udgr .
Heraf fremgr det frst og fremmest , at det ikke er risikofrit at indtage sdant kd .
Vi br dog nu undg en transatlantisk og ogs en europisk troskrig om enkelte rapporter og i ro og fred afvente videnskabens samlede dom .
Af bemrkningerne udleder jeg , at flelserne spiller en strre rolle her end sagkundskaben .
<P>
Vi har i dag forsgt at kombinere de forskellige opfattelser , der er reprsenteret i Europa-Parlamentet , i en flles beslutning for at lade Europa tale med n stemme i disse vigtige sager .
Jeg beder Dem derfor om at stemme for denne beslutning .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="NL" NAME="Mulder">
Hr. formand , min gruppe mener , at det er vigtigt , at man har lavet en aftale inden for rammerne af WTO , og at man respekterer domstolens afgrelser i den forbindelse .
Jeg er derfor enig i kommissrens redegrelse om konklusionen .
<P>
Det er noget mere indviklet med hensyn til hormonkd .
Jeg mener , at det frst skal vre klart , at det ikke er farligt for folkesundheden .
Et andet aspekt , som jeg gerne vil have med i debatten , er dyrplageri .
Kan man anvende disse hormoner uden at skade dyrene ?
Jeg mener , at holdningerne i Europa p dette punkt er klart anderledes end i USA , og det er ogs et af de punkter , som man skal bringe frem ved de kommende forhandlinger .
<P>
Mit andet sprgsml til kommissren er : Hvad sker der , hvis man tillader mrket hormonkd fra USA ?
Kan man s juridisk forbyde europiske producenter at bruge animalske hormoner ?
Hvad er flgerne heraf ?
<P>
Til sidst , Parlamentet har allerede flere gange udtalt sig om den samlede kvalitetspolitik om landbrugsprodukter .
Jeg henviser isr til den beslutning , som blev vedtaget enstemmigt i Parlamentet i oktober sidste r , og som i store trk angiver , hvordan en kvalitetspolitik for europiske landbrugsprodukter kan se ud .
Jeg vil gerne henstille om , at man i fremtidige drftelser gr brug heraf .
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="FR" NAME="Herzog">

Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , af de seneste konflikter med USA drager jeg to konklusioner : frst og fremmest behovet for at udvikle dialogen med amerikanerne , men ogs med andre dele af verden , for vi vil f , og vi har allerede behov for nye alliancer , og for det andet har vi behov for en bedre rvgenhed i Den Europiske Union i forhandlingerne med WTO taget deres stigende betydning i betragtning , og dette er naturligvis et kollektivt problem , der ogs angr Europa-Parlamentet .

<P>
Jeg synes , at De reagerede godt i banankonflikten . Det er vigtigt at fortstte Den Europiske Unions holdning i WTO mod en lovgivning af unilateral karakter .
Der str grundlggende sprgsml p spil i forbindelse med det hormonholdige kd : fdevaresikkerhed og valg af landbrugsmodel .
Jeg synes , at interimsbetnkningen og de tanker , der er udtrykt i Transatlantic Consumer Dialogue , nrmest styrker vores holdning , og det er vigtigt , som fru Erica Mann sagde , ikke at gre indrmmelser p dette tidspunkt .
Hvis der skal vre kompensationer , skal de vre af helt midlertidig karakter .
Angende mrkningen ville det krve en holdningsndring , der p nuvrende tidspunkt ville kunne svkke vores position betydeligt .
<P>
Men jeg vil frem for alt , hr. kommissr , i betragtning af problemerne med de gamle aftaler med WTO om denne type produkter , sprge , om De kunne f genforhandlet sagen i WTO p to punkter : en bedre definition af forsigtighedsprincippet , navnlig med den omvendte bevisbyrde i tvivlstilflde og en bedre definition af syns- og sknsforretninger , for Codex Alimentarius kan ikke betragtes som den eneste lovgyldige reference .

<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf">
Tak , hr. formand .
Med al respekt , sir Brittan , vi skal fre diskussionen nu , og nr De siger , at forbrugerne ikke har nogen grund til at g i panik , vi har jo forbuddet , m jeg sige , at vi var lige ved at opgive dette forbud , og her handler det helt sikkert , som fru Mann siger , om forskellene i way of life i Amerika og Europa .
Det drejer sig dog ogs om hndfaste interesser hos hormonproducenter og brugere her i Europa , hr . Kittelmann , det mrker man i Deres tale , der jo nu virker s eftergivende .
Vi str nemlig nu netop i den situation , at vi ikke har flelserne , men derimod det videnskabelige bevis - og det som krvet den kvalitative og ikke den kvantitative sikkerhed - for , at hormonkd er skadeligt , at det truer sundheden , at det er krftfremkaldende , at det medfrer tidligere pubertet hos piger . Sdan str der , nr jeg overstter det .
Vi har altid sagt og altid gjort opmrksom p , at anvendelse af knshormoner betyder , at hormonbalancen bryder sammen netop i denne flsomme brnefase .
<P>
Sir Brittan , her m man betragte forbrugerbeskyttelsen som det verste ml , og det er ikke et retligt sprgsml , det retlige sprgsml skal underordnes forbrugerbeskyttelsen og sikkerheden for vores borgere .
Det handler heller ikke om , hr . Mulder , at man ikke overholder WTO-forhandlingerne og -reglerne .
Vi nsker meget vel at overholde dem , men vi skal udforme dem med vores midler , og vi skal ogs videreudvikle dem gennem diskussioner og p det sociale og konomiske omrde , vi skal videreudvikle dem p sundhedsomrdet og p det kulturelle omrde .
<P>
Sir Brittan , vi har set , at nr der tages sdanne tvivlsomme midler i brug , er alle dre bne , ogs for forbudt brug .
Vi ser jo nu i forbindelse med de prver , Kommissionen har taget , at brugen af forbudte hormoner ogs finder sted i USA , og at tilsagnet om , at hormonfrit kd kommer hertil , ikke stemmer .
Det vil sige , at vi , hvis vi opgiver dette hormonforbud , ogs skal tillade brugen af hormoner med alle dens negative konsekvenser her .
Sir Brittan , for lgemidlers vedkommende kan man affinde sig med bivirkninger , men fdevarer m ikke have disse bivirkninger , og her skal den omvendte bevisbyrde glde p den mde , at de , der nsker at producere og anvende disse midler , skal bevise , at de er uskadelige .
Det er dn retning , vi skal fre WTO-forhandlingerne i , og s skal vi inddrage vores europiske way of life i forhandlingerne og gennemfre den .
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="IT" NAME="Dell'Alba">
Hr. formand , hr. nstformand for Kommissionen , i denne handelskrig om bananer og hormoner er der et ekstra aspekt , der som vi alle ved berrer nogle europiske virksomheder og sektorer , der ikke har noget at gre med de sektorer , som tvisten drejer sig om .
Det er en del af USA ' s offensive strategi , som det ville vre en god id at svare igen p , naturligvis med de samme midler , men hvis pris vi ikke kan blive ved med at ignorere , nemlig den pris , som visse sektorer betaler , og jeg vil endda sige som visse lande navnlig betaler i forhold til andre lande , sir Leon .
Jeg har aldrig vret nogen lidenskabelig nationalist , men hvis vi ser p statistikkerne - og dem kender De bedre end os - er der ingen tvivl om , at Italien og visse italienske sektorer er blandt dem , der er hrdest ramt af disse toldforvridninger fra amerikansk side .
F.eks. lider sektoren for batterier og akkumulatorer nogle meget alvorlige tab p flere millioner dollars som flge af en toldafgift p 100 % , der skyldes denne krig .
<P>
Vi fremstter derfor det forslag - som jeg ved GD I er ved at undersge - at der oprettes en kompensationsfond , og at man foreslr budgetmyndigheden , at man netop for at give Dem og vores flles handelspolitik nogle vben opfrer en fond eller en reserve p budgettet , der kan give kompensation til de europiske virksomheder , som er uskyldige ofre for denne retfrdige og ndvendige flles handelspolitik .
Det er det forslag , som jeg ville nske , at Parlamentet ville godkende , men jeg vil samtidig gerne opfordre til de undersgelser , De er ved at foretage , s det bliver et konkret forslag , og s det nye finansielle perspektiv og det nye budget ogs kommer til at indeholde en bemrkning promemoria , det vil sige en prcis henvisning til dette ekstra vben i vores flles handelspolitik .
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="DE" NAME="Roth-Behrendt">
Fru formand , hr. fungerende kommissr , jeg har lyttet opmrksomt til Dem .
Deres tale overraskede mig , nej , den overraskede mig egentlig ikke .
Men den overraskede mig alligevel , for der findes kun to forklaringer .
Enten kan De ikke lse , eller ogs havde De en forudfattet mening og nskede at f denne mening bekrftet , og derfor synes De ikke om den videnskabelige rapport .
<P>
Lad os dog overveje , hvor vi str i dag .
De sagde , det var et retligt og konomisk anliggende .
Er det et retligt anliggende ?
WTO ' s appelinstans har givet os til opgave at dokumentere sundhedsrisikoen .
Er den ikke dokumenteret ?
Farligheden er dokumenteret , og hvor str vi s i dag ?
Fru Mann har sagt , at vi egentlig ikke er sikre p , hvordan vi skal reagere , og hr . Kittelmann har sagt , at vi kun kan gre det , der kan lade sig gre retligt og faktisk .
Hr . Kittelmann , jeg imdeser med stor interesse , hvordan De vil forklare vlgerne ved valget til Senatet i Berlin , hvad der kan lade sig gre retligt og faktisk .
Det gjorde nogle af Deres kolleger , sir Leon Brittan , i Deres land , Storbritannien , for 20 r siden , og vi str i dag , hvor vi str med BSE .
De er godt p vej til at fortstte det med Storbritanniens regering , hvis De mener at have dens sttte .
<P>
Lad os dog overveje , hvor vi str .
Vi har seks hormoner .
Den videnskabelige rapport siger , at de alle udgr en sundhedsrisiko , og om t af hormonerne udtaler den , at det er krftfremkaldende og krftfremmende , og De vover at sige i ramme alvor til alle , sir Leon Brittan , at vi br have strre gennemskuelighed nu .
Har De det i Deres generaldirektorat og i Deres kabinet ?
Det kunne jeg godt tnke mig at f at vide .
De siger , vi br have strre gennemskuelighed , at vi har brug for nye analyser .
Hvilke ? Dem , der gavner og passer til det , De egentlig vil ?
Og De siger , vi har brug for nye videnskabelige oplysninger .
Hvilke , hr . Brittan ?
Jeg ved , at De egentlig godt kunne tnke Dem en mrkningsvariant .
Det ved alle , der kan lse , se og hre .
De ved jo ogs , hvad mrkningsvarianten betyder .
Dette stykke kd kan mske godt mrkes , men ikke det , der kommer efterflgende , ikke hakkekdet , intet , intet , intet af det , der kommer efterflgende !
Det sagde De fra Kommissionen jo altid til os , nr vi gik ind for en omfattende mrkning og nskede det i Parlamentet .
De , der gr ind for mrkning i dag , siger klart og entydigt : Vi affinder os egentlig med sundhedsrisici , vi tager os ikke af dem , og vi affinder os med , at mennesker bringes i fare . Brn fr puberteten - hr .
Graefe zu Baringdorf har vret inde p det - hr . Kittelmann , g ud i Berlins gader , og sig : Det er jo mrket , det er godt nok i allerhjeste grad farligt for brn i puberteten og ogs for alle andre , hos mennesker , der allerede har krft , fremmer det dannelsen af yderligere tumorer , og derudover kan det vre krftfremkaldende .
Fint , gr det !
Mere kan jeg ikke nske mig i valgkampen !
<P>
Sig mig nu , sir Leon Brittan , De har ikke meget tilbage af Deres embedsperiode , og derfor behver jeg egentlig ikke at fre en s intensiv diskussion med Dem .
Hvem reprsenterer De egentlig her ?
Reprsenterer De USA , eller reprsenterer De Den Europiske Union ?
Hvis sidstnvnte er tilfldet , hvem da i Den Europiske Union ?
I hvert fald ikke forbrugerne , for ellers ville De have vidst , at et af de grundlggende principper i Den Europiske Unions lovgivning er , at der kun m markedsfres sikre produkter , der ikke giver anledning til betnkeligheder , og at de frst da bliver mrket .
Mrkningen er nemlig ikke en advarsel , sir Leon Brittan , mrkningen er derimod en information til forbrugerne , men forudstningen er , at produkterne er sikre .
Det er disse imidlertid ikke , og det , De gr for jeblikket , ville jeg normalt betegne som vovet , men det er uansvarligt , og jeg vil understrege over for offentligheden , hvad Den Kristelig-Demokratiske Gruppe her i Europa-Parlamentet reprsenterer !
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="ES" NAME="Ferrer">
Fru formand , jeg vil konkret tale om den krise , der er forrsaget af banansektoren . Isr fordi det ville vre logisk , at denne krise netop berrte den sektor .
Men det , der ikke er s logisk , er , at det som i s mange andre tilflde er tekstilsektoren - blandt mange andre sektorer - der mrker flgerne af denne krise , selvom den ikke har noget med den at gre .
Faktisk fr denne sektor - nrmere betegnet sengetj af bomuld og kashmirbekldning - ligesom andre sektorer , nemlig de sektorer , der er opfrt p den liste , som ledsagede meddelelsen om WTO ' s afgrelse , sin eksporttold forget med 100 % efter den beslutning , der blev vedtaget af WTO ' s voldgiftsorgan .
Det vil f meget negative flger for de berrte virksomheder i en tid - og det ved De , hr. kommissr - som er srlig vanskelig for denne sektor , der str over for massiv import til lave priser fra Tyrkiet og Asien , og som derfor allerede er i en virkelig vanskelig situation .
<P>
Samtidig medfrer det faktum , at foranstaltningerne ikke berrer alle staterne i Den Europiske Union , en alvorlig forvridning af konkurrencereglerne i det indre marked , og det fr negative flger for de virksomheder , der er berrt af disse hje toldtariffer , som USA har indfrt med sine sanktioner .
<P>
Det er derfor af strste vigtighed hurtigst muligt at f lst konflikten for de sektorer , der er ofre for denne banankrig .
Derfor har jeg gldet mig over Deres ord og de initiativer og aktioner , som De har opregnet for hurtigst mulige at finde en lsning .
Og det er ogs derfor , at jeg gr ind for oprettelsen af en kompensationsfond for de virksomheder , der er berrte af sdanne sanktioner , fordi mange af dem i modsat fald vil synke ned i en dyb krise , som kan fre til deres forsvinden med det deraf flgende tab af arbejdspladser netop i en tid , hvor vi fremmer - hvor vi fra Unionens side nsker at fremme - nogle politikker til fordel for beskftigelsen .
<SPEAKER ID=134 NAME="Iversen">
Fru formand , der er en stor forbrugerbevidsthed .
Det betyder , at det ikke er muligt at vedtage hvad som helst .
Det betyder ogs , at forbrugerne forventer , at fdevarerne har en ordentlig kvalitet , men frem for alt forventer og krver forbrugerne , at fdevarerne ikke er sundhedsskadelige .
Det str ikke alt for godt til hos os selv , men det er dog trods alt bedre end s mange andre steder .
Det , vi ser i dag , er en strid mellem to kontinenter .
Som det allerede er blevet sagt , handler striden bl.a. om hormonkd , og i denne sag er det helt oplagt , som det ogs er blevet understreget her , at vi skal tage forbrugerhensynet frst .
Mrkning er ikke en mulighed overhovedet , det er ikke forbrugernes opgave at vre testkaniner for industriens pfund , sundhed skal man ikke spille hasard med .
Derfor beklager jeg ogs , mrkning overhovedet er en af de muligheder , som Kommissionen har nvnt i sit udspil .
<P>
Problemet er jo , at det er meget vanskeligt at f WTO til at blive forkmper for forbrugernes interesser .
Men sagen er jo ogs , at troen p frihandel har vist sig at vre en forfejlet tro .
Der er ikke nogen grund til at forvente , at frihandel lser alle problemer .
Frihandel kan ikke vre drivkraften for milj- og forbrugerhensyn , simpelt hen fordi de to omrder krver en politisk afvejning , som markedet ikke kan tage sig af .
Derfor er vi ndt til at f noget mere politik ind i WTO .
Og EU vil blive ved med at st fast p retten til at forsvare folkesundheden over for det frie marked .
<P>
P lngere sigt bliver vi alts ndt til at krve , at Kommissionen , nr man forhandler om disse WTO-aftaler , stter forbruger- og miljhensyn over hensynet til det hellige og frie marked .
I bliver ndt til at forst det i Kommissionen : Det gr ikke at tage hensyn alene til det frie marked , for s taber forbrugerne , som vi har set i dette tilflde .
Man kan ikke overlade tingene til markedet alene .
<SPEAKER ID=135 NAME="Formanden">
Inden jeg giver ordet til sir Leon Brittan , har hr . Kittelmann anmodet om et indlg til forretningsordenen eller en personlig udtalelse .
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="DE" NAME="Kittelmann">
Fru ordfrer , jeg vil gerne sige i forbindelse med forretningsordenen , hvad jeg sagde i anledning af angrebene fra fru Roth-Behrendts side . Jeg sagde , at vi br undg at indlede en transatlantisk eller en europisk troskrig i forhold til enkelte rapporter og i stedet for i ro og fred afvente videnskabens konklusioner , fr der handles .
Deres flelsesladede redegrelse , fru Roth-Berendt , isr de personlige angreb p sir Leon Brittan , var emotionelt ubegrundede , under Deres niveau og mere i overensstemmelse med en valgkamp , De ville fre i Berlin .
<SPEAKER ID=137 NAME="Formanden">
Det var alts ikke et indlg til forretningsordenen , men en personlig udtalelse .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf">
Fru formand , hvis hr . Kittelmann har problemer med at forst sine egne redegrelser her , skulle jeg mske holde min tale igen .
Ellers frygter jeg , at han slet ikke har forstet mit budskab .
<SPEAKER ID=139 NAME="Formanden">
Kre kolleger , p dette sene tidspunkt er det helt almindeligt , at der er problemer med forstelsen .
<P>
Jeg er overbevist om , at sir Leon Brittan vil vise os lyset p hans kendte lrde facon .
<SPEAKER ID=140 NAME="Brittan">
Fru formand , jeg vil gre mit bedste .
Lad mig begynde med banansprgsmlet , der er af stor betydning for flere mennesker .
Jeg har med stor interesse hrt p , hvad der blev sagt , f.eks. af hr . Dell ' Alba og fru Ferrer .
Vi prver at lse sprgsmlet ved efter konsultationer med alle dem , der har en legitim interesse i det , at fremlgge forslag , som vi hber vil vre acceptable for alle , s vi kan hndtere problemet ved at ndre ordningerne .
Hvis det sker , vil sanktionerne iflge sagens natur slutte , og det er den hurtigste mde at f dem til at holde op p . Men man kan ikke tvinge folk til at enes , og derfor m vi imdese den mulighed , at vi ikke nr en omfattende aftale .
S m vi gre vores bedste efter at have hrt , hvad alle har at sige , for at foretage ndringer , der er i overensstemmelse med reglerne og tilfredsstiller s mange mennesker som muligt , om ikke alle .
Det kan vi naturligvis gre .
Men under disse omstndigheder vil vi kunne sige til USA , at sanktionerne ikke er rimelige .
Den eneste mde at tvinge USA til at fjerne sanktionerne p er via WTO , og derfor kan jeg forsikre hr . Herzog om , at vi ogs samtidig vil fortstte med 301-sagen i WTO .
<P>
Hvad angr sprgsmlet om kompensation , er der betydelige vanskeligheder med hensyn til , om det er muligt at give det , og der er visse ulemper , som , hvis de bliver nvnt , kun vil hjlpe og sttte vores modstandere i denne sag .
Det nsker jeg ikke at gre offentligt , men jeg kan udmrket forst den dybe bekymring .
Her til morgen i Bruxelles holdt jeg , fr jeg tog hertil , et mde med reprsentanter for den europiske tekstilindustri , og jeg forstr njagtig , hvor alvorlig situationen er for dem og for andre mennesker , som det gr ud over . Derfor vil vi fortstte med at gre vores yderste , og vi har forpligtet os til at fremlgge fire forslag for Rdet ved udgangen af denne mned i enighed eller uden enighed med vores handelspartnere .
<P>
Lad mig nu g over til hormonerne .
Jeg m indrmme , at jeg troede , at fru Roth-Behrendt fik helt galt fat p det med hensyn til mig svel som i , hvad hun sagde om hr . Kittelmann , hvilket der ikke var noget grundlag for .
For s vidt mig angr , er der ikke tale om at ignorere forbrugernes interesser eller nske at bringe folks helbred i fare , sdan som hendes tone , om ikke hendes ord , antydede .
Jeg er bange for , at hendes tolkning , der gr i modsat retning , lugtede lidt af valgkamp snarere end af udvelsen af sund fornuft , for det , jeg sagde , var ganske enkelt : S lnge der er et forbud , kan der ikke vre nogen risiko for sundheden , for kd med hormoner fr ikke lov at komme ind i Den Europiske Union .
Da ingen i jeblikket har et forslag om at hve forbuddet - De hrte bestemt ikke noget sdant forslag fra mig - er der absolut intet andet , som nogen kan gre for at beskytte sundheden i Europa , end at forhindre , at der kommer noget ind .
De kan ikke gre mere end det . De kan ikke f et dobbelt forbud .
S det , vi nu str over for , er sprgsmlet om , hvordan vi bedst kan hndtere den situation , vi har som flge af disse betnkninger .
<P>
P dette punkt vil jeg gerne kommentere nogle af de bredere sprgsml , som fru Mann og hr . Kittelmann rejste .
Vi m sprge os selv , om der er en grundlggende konflikt mellem handel og forbrugerbeskyttelse , sdan som hr . Iversen synes at antyde ?
Svaret er nej !
Det er helt klart , at WTO-reglerne tillader , at man forbyder farlige produkter .
De gr det ikke muligt at forbyde produkter , fordi man siger , at de er farlige , man skal have en grund .
Og der er mere i sagen . Man behver ikke at bevise , at produkterne er farlige , men man skal have respektabelt bevismateriale , selvom det ikke ndvendigvis udgr flertalsopfattelsen eller den dominerende anskuelse hos videnskaben .
<P>
Da WTO s p vores hormonforbud - som naturligvis var der lnge fr WTO kom til verden - kom de til den konklusion , at den proces , hvorved vi var net frem til forbuddet , ikke var en risikovurdering , som faldt inden for de standarder , som man med rimelighed kunne forlange , fr et forbud blev givet .
Det er prcis af denne grund , at vi er begyndt p en ny risikovurdering , og vi har de forelbige resultater fra den , hvilket , s vidt jeg forstr , til dels er opnet ved igen at se p offentliggjort forskning p basis af de kriterier , der er formuleret af appelorganet og til dels fra de forelbige konklusioner i nogle af de 17 nye undersgelser , vi har bestilt .
Det er en forelbig rapport . Den endelige rapport kommer ved rets udgang .
<P>
Det sprgsml , vi m stille os , er flgende : Hvordan kan vi hndtere denne situation , for s vidt angr WTO ?
Det nytter ikke at sige , at vi har vores rapport , og at den beviser det , for det fjerner ikke trusselen om sanktioner .
De har hrt folk fra de lande , der er berrt af banansanktionerne .
Jeg kan fortlle Dem , at muligheden for sanktioner fra USA i denne sag er langt mere alvorlig , og derfor er det i hj grad at handle til fordel for de europiske forbrugere , enkeltpersoner og beskftigelsen i Europa at sige , at det er fornuftigt , at disse resultater gres tilgngelige for offentligheden i s fuldstndig form som muligt .
Det er ikke sket endnu .
Jeg hber , det vil ske i videre udstrkning meget snart .
Der br vre alvorlige drftelser blandt videnskabsmnd p begge sider af Atlanten , for jeg tror ikke , at USA er ligeglad med sine borgeres sundhed . De er bare endnu ikke overbevist om , at der bestr en risiko , og hvis vi har vidnesbyrd herom , er det rigtigt at forelgge det for USA svel som for alle andre .
<P>
Sprgsmlet er s flgende : P hvilket punkt gr vi dette , og hvordan hndterer vi det ?
Det er noget , som kan tle yderligere overvejelse .
Der bestr ingen afgrende konflikt mellem forbrugerbeskyttelse og handel .
WTO tager i sin nuvrende form passende hensyn til denne balance .
Jeg siger ikke , at det er fuldkomment - det ville jeg slet ikke sige til fru Mann og hr . Kittelmann .
Vi m i den kommende handelsrunde prcist overveje , hvordan vi kan forbedre reglerne og gre dem klarere .
Jeg er enig med hr . Herzog i , at en af de ting , vi skal gre , er at fremlgge en bedre definition af , hvad et forebyggende princip i virkeligheden betyder .
Jeg hber , at det vil vre muligt for Parlamentet til den tid at se p disse sprgsml p grundlag af det , der er sket , i bevidsthed om , at der ikke er tale om nogen forhastet aktion , som p nogen tnkelig mde kunne bringe europiske borgeres sundhed i fare .
<SPEAKER ID=141 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Jeg har ved afslutningen af denne forhandling modtaget otte beslutningsforslag .
<P>
Afstemningen om disse beslutningsforslag finder sted onsdag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=14>
Nedsat momssats for arbejdskraftintensive tjenesteydelser
<SPEAKER ID=142 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0207 / 99 ) af Thyssen for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om forslag til Rdets direktiv om ndring af direktiv 77 / 388 / EF for s vidt angr muligheden for forsgsvis at anvende en nedsat momssats for arbejdskraftintensive tjenesteydelser ( KOM ( 99 ) 0062 - C4-0169 / 99-99 / 0056 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=143 NAME="Thyssen">
Fru formand , hr. kommissr , den betnkning , som jeg p vegne af konomiudvalget skal kommentere i aften , vedrrer Kommissionens forslag om at ndre det 6. momsdirektiv , sledes at medlemsstaterne som et forsg fr mulighed for at anvende en nedsat momssats for arbejdskraftintensive tjenesteydelser .
<P>
Forslaget har en lang forhistorie .
Allerede siden 1991 har Parlamentet anmodet om at medtage alle eller i hvert fald bestemte arbejdskraftintensive tjenesteydelser i bilag H i det nvnte direktiv .
Kommissionen har desvrre aldrig delt Parlamentets mening herom .
Det har endda kostet mange timers forhandlinger , inden Kommissionen var villig til at ivrkstte en undersgelse af de mulige virkninger af sdan en foranstaltning for beskftigelsen .
Til sidst mtte man vente p en anmodning fra Rdet i Wien , frend Kommissionen indgav et konkret forslag .
<P>
Men sprgsmlet er i dag , hvad Parlamentet mener om det foreliggende forslag .
Hr. kommissr , Parlamentet er enig i Deres forslag .
Nogle erhvervsorganisationer beklager , at det kun er et forsg for en bestemt periode og ikke en endelig foranstaltning .
Vi forstr deres skuffelse , men siger til dem , at det er bedre end ingenting . Hvis vi ikke kan overbevise med argumenter , m det gres med de resultater , som utvivlsomt kommer frem af undersgelsen .
<P>
Netop fordi det er et forsg , gik et flertal i konomiudvalget ind for de generelle kriterier , og at man ikke indskrnker anvendelsesomrdet til bestemte sektorer .
Naturligvis vil vi alle vre overbevisende , ikke mindst her lige fr valget .
Man kan koncentrere sig om livsmiljet , ydelser til familier , dele af sektorer som tilhrer den sociale konomi osv .
Det er alle prisvrdige initiativer , men det er bedre , hvis man p dette tidspunkt ikke lgger sig fast p noget .
Det giver medlemsstaterne mulighed for at udfre forsgene i de sektorer , hvor de forventer strst succes , for jo mere omfattende forsgene er , jo flere resultater fr man , og jo strre chance er der for velovervejede , endelige foranstaltninger , som srger for varig , ekstra beskftigelse , og det er jo det , det drejer sig om .
<P>
Hr. kommissr , konomiudvalget har vedtaget syv ndringsforslag .
Vi er overbeviste om , at de gr forslaget bedre og mere klart .
Det drejer sig ikke om store principsprgsml med undtagelse af t punkt , nemlig fuldmagtsproceduren .
Hverken Social- eller konomiudvalget forstr , hvorfor Kommissionen ikke kan give medlemsstaterne fuldmagt til at starte et forsg .
Kommissionen er jo den udvende magt .
Rdet vil naturligvis selv trkke i trdene , og i skattemssige anliggender har det stadigvk det sidste ord .
Vi giver os alts , men det gr os for vidt at fastlgge , at Rdet kun kan give bemyndigelse med enstemmige beslutninger .
Det gr proceduren undvendigt vanskelig .
Det virker hmmende p gennemfrelsen af foranstaltningen , og det kan fre til vetoer og obstruktion .
Derfor er det uacceptabelt , og derfor har vi indgivet ndringsforslag 4 .
At Rdet selv vil gre det , okay , men s med et kvalificeret flertal .
Der er ingen juridiske argumenter for ikke at acceptere det .
<P>
Hr. kommissr , jeg vil gerne hre Deres mening herom , og endvidere vil jeg gerne hre noget om timingen i Rdet .
Til sidst vil jeg i forbindelse med min sidste betnkning i denne valgperiode gerne takke Dem for det altid gode samarbejde .
<SPEAKER ID=144 NAME="van Velzen, Wim">
Fru formand , jeg tror ikke , at jeg nogensinde har talt p s sent et tidspunkt i Parlamentet , og jeg er glad for at kunne sige , at det ikke vil ske igen .
<P>
Det er faktisk ret trist , at man skal behandle et forslag , som jeg altid har vret tilhnger af , under sdanne forhold og i en situation , hvor det er et sprgsml om at blive kogt eller stegt .
Vi er s glade for , at forslaget endelig foreligger , at vi er forsigtige med at have alt for mange bemrkninger .
Men der er bemrkninger , selvom de kun vedrrer den tid , det har taget at lave forslaget .
Man kan faktisk beskrive det tempo , som vi har modtaget forslaget i , som en snegl , der bremser i svinget .
Isr forsigtighed har pvirket svel Kommissionens som Rdets holdning .
Det er mit indtryk , at det isr er Rdets skyld , fordi man har vret alt for bange for konkurrence , men ogs for midlets succes .
Det er i diskussioner sket flere gange , f.eks. med tyske reprsentanter , at man sagde : Tnk , hvis det bliver en succes i Nederlandene , s er vi p grund af samfundsmssigt pres tvunget til at anvende midlet i vores land .
Tnk , hvad der ville ske .
Hvis det virkelig skaber flere arbejdspladser , er det et problem i Tyskland .
Det har jeg aldrig forstet , og det er jeg heller ikke flov over .
Det irriterer mig meget , at netop de medlemsstater , hvor ordet subsidiaritetsprincip er klistret til tungen , skaber de fleste problemer om at tillade forsget i de lande , som siger : Hr her , det er mske ikke det eneste middel , men det er dog et middel , som vi vil anvende for at skabe flere arbejdspladser .
<P>
Da jeg ved forberedelserne til topmdet i Luxembourg indgav forslaget om den skaldte sociale momssats - det gjorde jeg i vrigt ikke som den frste , for det havde en hel rkke af Parlamentets medlemmer allerede gjort - handlede jeg i hvidbogen af Delors nd , der allerede havde gjort opmrksom p , at Europa har skaffet sig et system , som gr arbejde meget dyrt , alt for dyrt i forhold til spildet af energi og rstoffer og kapitalens frie bevgelighed .
Det er efter min mening stadigvk det centrale emne og problem i Unionen .
Jeg mener ogs , at medlemsstaterne har gjort alt for lidt ved dette emne under forhandlinger herom .
Den sociale momssats er med hensyn hertil slet ikke den endelige lsning .
Det er kun en lille del af lsningen .
Men det kan vre en lsning med hensyn til tjenesteydelser p lokalt og regionalt plan .
<P>
Kommissionen udarbejdede p et tidspunkt en interessant rapport , employment-rate report , hvori den sammenlignede Unionens beskftigelsesresultater med USA ' s .
n af de overraskende konklusioner var , at Unionen ikke er bagefter p noget omrde med undtagelse af tjenesteydelser , og det gjaldt tjenesteydelser p alle planer .
Efter min mening kan nedsttelsen af momssatsen srge for og i hvert fald fremme et godt resultat netop i tjenestesektoren p lokalt og regionalt plan .
Her kan eftersprgsel og tilbud fres sammen .
Omsorg for ldre , arbejde for handicappede og miljprojekter osv . , ligesom fru Thyssen vil jeg ikke trffe et valg herom , og jeg lader medlemsstaterne vlge ud af de muligheder , som forslaget tilbyder , og jeg lader dem afgre , hvad der passer bedst til deres behov og muligheder .
<P>
Jeg har ligesom fru Thyssen nogle bemrkninger til ndringsforslagene , som vi har indgivet .
Jeg er enig med hende i , at det er helt uacceptabelt , at Rdet enstemmigt skal beslutte om en medlemsstats konkrete tilladelse til at gennemfre forsget .
Det betyder , at medlemsstaterne , som allerede fra begyndelsen l p tvrs , nu fr det bedste middel til ogs at stoppe forsgene .
Jeg mener , at Kommissionen her skal vre konsekvent og sige , at et kvalificeret flertal er det eneste logiske og juridiske princip , som skal anvendes ved vedtagelsen af systemet .
Jeg er meget interesseret i kommissrens reaktion .
<P>
Til sidst har det overrasket og skuffet mig , at Kommissionen har givet ansvaret for evalueringen fra sig , og at den faktisk har overdraget ansvaret til medlemsstaterne og dermed ogs initiativet til nye forslag .
Jeg mener , og jeg har fuld forstelse for den situation , som Kommissionen befinder sig , at Kommissionen i jeblikket ikke fungerer tilfredsstillende i forbindelse med uvillige medlemsstater , og at den i fremtiden skal vre meget opmrksom .
Hvis Kommissionen sledes giver evalueringen og initiativet til nye forslag fra sig , som det sker i dette forslag , undergraver den sin egen eksistensberettigelse , og s er den i gang med at delgge et hovedprincip i Unionen , nemlig initiativretten .
Initiativretten ligger ikke hos Rdet , men hos Kommissionen , og den skal srge for , at det ogs er tilfldet i fremtiden .
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="NL" NAME="Peijs">
Fru formand , det gr i mellemtiden bedre med beskftigelsen i EU .
For nylig faldt arbejdslsheden til under 10 % , men det er ikke noget at skrive hjem om , for det er stadigvk alt for hjt .
<P>
Parlamentet har lnge lagt pres p Rdet og Kommissionen for at f dem derhen , hvor vi er nu .
Jeg er alligevel glad for , at Parlamentet nu kan behandle et konkret forslag .
Men vi er der endnu ikke med vedtagelsen af forslaget .
Hr. van Velzen og fru Thyssen har allerede nvnt , at der er en stor hindring .
Det er den regel , at forslagene fra medlemsstaterne om at indfre en nedsat momssats skal vedtages enstemmigt af Rdet , selvom momsen ikke lngere er grundlaget for medlemsstaternes bidrag til EU , hvilket frhen altid var argumentet for , at grundlaget dermed blev udhulet .
<P>
Fru formand , det er i jeblikket noget vrvl .
Jeg kan forstille mig , at man sprger et naboland , om det har problemer med , at ens skomager leverer til en nedsat momssats .
Men hvorfor skal Finland vre i stand til at forhindre , at man i Nederlandene tillader en nedsats momssats for skomagere ?
Det kan jeg simpelthen ikke forst .
Jeg kan ikke forstille mig , at der er nogen , som rejser fra Nederlandene til Finland med deres delagte sko .
Jeg mener , at man sledes tager alt det tilbage , som Parlamentet har fet .
Jeg tror , at medlemsstaterne snart gr imod alle konkrete forslag . Det er meget skuffende .
<P>
En rkke medlemsstater , hvorunder Nederlandene , er kommet med en nskeseddel .
Kan kommissren sige , hvorvidt der er opnet overensstemmelse om bestemte konkrete forslag fra disse nskesedler ?
Man har f.eks. nvnt renovering af bygninger og bydele .
Jeg mener , at en nedsat momssats ville kunne stoppe forfaldet af hele byomrder .
Nederlandene har ikke sat renovering p sin nskeseddel .
Er der en linje i disse forslag , eller afhnger det af , hvad en medlemsstat gr med dem ?
<P>
Jeg sttter med glde ordfrerens fremgangsmde .
Jeg peger isr p hendes ider om evalueringen af forsgene .
Ordfreren slr til lyd for , at de konkrete resultater af foranstaltningen undersges . Hun peger bl.a. p priserne .
Vi nsker selvflgelig ikke , at nedsttelsen af momssatsen ikke frer til strre eftersprgsel og mere beskftigelse , men kun til en stigning af udbyttet .
<P>
Fru formand , jeg vil gerne takke kommissren for det gode samarbejde i de forlbne r .
Jeg hber , at han i aften er lidt medgrlig med hensyn til ndringsforslagene .
Jeg mener , at der er et par meget vigtige i mellem .
Han kan endnu en gang udtale sig i Kommissionen om dette punkt om medlemsstaterne .
Det ville vre en flot afslutning p disse fem r .
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="NL" NAME="Kestelijn-Sierens">
Fru formand , hr. kommissr , kre kolleger , p vegne af Den Liberale Gruppe hilser jeg kommissionsforslaget velkomment .
Flere talere har i aften allerede sagt : Hvor tit har Parlamentet ikke insisteret p at f momssatsen for arbejdskraftintensive tjenesteydelser nedsat ?
Vi ved , at det ikke er det bedste instrument til at skabe arbejdspladser , men med en momsnedsttelse bliver disse tjenesteydelser lettere at betale , og man fr dem vk fra det sorte omrde .
Selvom Kommissionen ikke er overbevist om foranstaltningens arbejdskabende virkning eller muligheder , har det nederlandske konomiske og sociale institut for sm og mellemstore virksomheder gennem en undersgelse pvist , at det kan skabe 66.000 arbejdspladser .
Det er ikke et uinteressant antal .
Jeg hber , at det forslag , som udarbejdes her , frer til et positivt resultat med hensyn til beskftigelse .
Man skal ikke vre bange for et negativt budgetresultat , for se bare p momsnedsttelsen inden for blomsteravlen . I mit land steg salget s meget , at der kom 340 millioner mere i skattekisten .
Men kre kolleger , nr det drejer sig om at skabe arbejdspladser , skal medlemsstaterne isr gre noget ved strukturelle foranstaltninger , nedsttelse af lnudgifterne , fleksibilisering af arbejdet , fremmelse af deltidsarbejde , og vi fastslr , at der p dette omrde skal gres meget mere .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Fru formand , det er godt , at Rdet nu efter lange diskussioner endelig bner muligheden for at anvende en nedsat momssats for arbejdskraftintensive lokale tjenesteydelser , selvom det kun er et forsg .
<P>
I Nederlandene er f.eks. skomagerbranchen svundet ind i perioden 1992-1998 p grund af den hje momssats .
P grund af de hje priser p reparation af sko er forbrugerne tilbjelige til at smide deres sko vk og kbe nye .
Den ekstra beskatning af miljet , som flge heraf , kan muligvis reduceres p grund af ndringen af momsdirektivet .
Der kan ogs forventes en ny stigning i beskftigelsen i denne branche .
<P>
Jeg vil gerne takke ordfreren , fordi han har medtaget disse virkninger i ndringsforslag 1 og 2 .
Det er ogs en god ting , at den  sorte konomi  gres mindre tiltrkkende .
Disse aspekter skal under evalueringen af forsget have ekstra opmrksomhed .
Jeg sttter de indgivne ndringsforslag og hber , at Rdet og Kommissionen gr det samme .
<SPEAKER ID=148 NAME="Monti">
Fru formand , frst vil jeg gerne lyknske ordfreren , fru Thyssen , og genglde hendes tak for det samarbejde , vi har haft i disse r .
<P>
Med dette forslag imdekommer Kommissionen en anmodning , der blev fremsat p Det Europiske Rds mde i Wien i december 1999 .
Det er fuldstndigt sandt , at Parlamentet har bedt Kommissionen om at g i den retning i meget lang tid .
Men Kommissionen har ikke kun gjort noget ved det i februar 1999 . Vi skal nemlig huske , at Kommissionen allerede i september 1997 udarbejdede en meddelelse til Det Europiske Rd i Luxembourg om beskftigelsen , og at dette forslag blev fremsat heri .
Men det er sandt , at Parlamentet dog allerede havde bedt os om at gre dette lnge fr dette tidspunkt .
Hvorfor gjorde vi det ikke noget fr ?
Det er der en grundlggende politisk rsag til , nemlig at vi ville undg genveje i skattepolitikken for at fremme beskftigelsen .
<P>
Hr. van Velzen har ret , nr han siger , at denne nedsatte momssats kan vre et instrument , men at det ikke er det vigtigste instrument .
Flere af Dem mindede om , at de vigtigste metoder til at fremme beskftigelsen ved hjlp af skattesystemet er skat p energi og en skattemssig samordning , der gr det muligt at stte beskatningen af kapital en smule op og at stte beskatningen af arbejde en smule ned .
<P>
Hvorfor var det frst i september 1997 , at Kommissionen fremsatte dette forslag om en nedsat momssats , som Parlamentet havde bedt om i lang tid ?
Fordi det frst var i september 1997 , at vi nede frem til den overbevisning , at det gik pnt fremad med hensyn til de vigtigste metoder .
Dengang havde man nsten frdiggjort pakken mod skadelig skattekonkurrence , som medlemsstaterne skrev under p i december 1997 , og man var net langt med drftelserne om forslaget om energibeskatning .
P det tidspunkt blev vi sledes sikre p , at dette forslag om en nedsat momssats ville vre en nyttig tilfjelse og ikke en genvej , der fik medlemsstaterne til at springe den vsentligste indsats over .
<P>
Dette var blot for at forklare Dem , hvorfor vi efterkom Deres nsker p s sent et tidspunkt . Jeg mener dog , at dette var i overensstemmelse med et overordnet krav .
<P>
Jeg vil ikke g i detaljer med beskrivelsen af forslaget , men blot sige , at jeg glder mig over , at man er tilfreds med og enig i forslaget i sin helhed .
Jeg kan forsikre Dem for , at Kommissionen i kraft af disse rapporter og p baggrund af de oplysninger , den har til sin rdighed , vil foretage en samlet vurdering , og at den - om ndvendigt - ved udgangen af forsgsperioden vil fremlgge nogle forslag i forbindelse hermed , s der kan blive fulgt op p forsget .
<P>
Jeg kan med tilfredshed konstatere , at Thyssens betnkning i stor udstrkning sttter den indfaldsvinkel , der foresls af Kommissionen .
Nr det kommer til stykket , flger de vsentligste ndringsforslag , der er fremsat , faktisk disse ml : at fremhve de gavnlige virkninger , som foranstaltningen har for anvendelsen af ufaglrt eller mindre faglrt arbejdskraft , for miljet og for begrnsningen af sort arbejde ; at tage hjde for , at Rdet kan trffe afgrelse om tilladelsen til at anvende en nedsat momssats med kvalificeret flertal ; og at tage hjde for , at Kommissionen skal udarbejde en rapport med en samlet vurdering , der om ndvendigt skal ledsages af nogle egnede forslag .
<P>
Jeg kan forsikre Dem for , at Kommissionen er enig i disse mlstninger for en stor dels vedkommende .
Det er dog min pligt at henlede Deres opmrksomhed p , at tilladelsen til at anvende en nedsat momssats er en foranstaltning , der har at gre med harmoniseringen af momslovgivningerne , som omtales i Amsterdam-traktatens artikel 93 , tidligere artikel 99 .
Under disse omstndigheder forekommer det mig ikke at vre muligt at gre en undtagelse fra regelen om , at Rdet trffer afgrelse med enstemmighed .
Det er i vrigt klart , at Kommissionen hber , at foranstaltningen fr de nvnte gavnlige virkninger .
<P>
Endelig skal jeg understrege , at hvis vi - som jeg formoder - alle nsker en hurtig vedtagelse af dette forslag fra Rdets side , s de tidsfrister , som fru Thyssen anmodede om , bliver mulige , det vil sige en ikrafttrdelse den 1. januar 2000 , kan jeg ikke godkende de fremsatte ndringsforslag .
<P>
Fru Peijs opfordrede mig til fleksibilitet .
I dette tilflde fortolker jeg fleksibilitet som en opnelse af resultatet s hurtigt som muligt , og paradoksalt nok fortolker jeg det sledes netop som en opfordring til ikke at godkende ndringsforslagene , da de blot ville forsinke forlbet .
<P>
Jeg vil ogs gerne meddele Dem , at man i dag takket vre det tyske formandskab har afholdt det frste mde inden for Rdet for den arbejdsgruppe , der vurderer dette forslag , og jeg tror , at vi har god grund til at vre optimistiske .
<P>
Endelig vil jeg gerne sige , fru formand , at dette forslag - som jeg hber vil vre meget gavnligt for beskftigelsen - ogs vil tjene til at fjerne den tvivl , der har vret om Kommissionens og Den Europiske Unions skattesamordning .
<P>
Her er et tilflde , hvor Bruxelles ikke nsker at f flere befjelser , men derimod at give flere befjelser tilbage til medlemsstaterne ved at give dem lov til at bestemme . Her er et tilflde , hvor skattesamordning ikke betyder flere skatter , men frre skatter , og her er et tilflde , der helt og holdent er rettet mod beskftigelsen .
Jeg hber , at medlemsstaterne vil benytte sig af den subsidiaritet , vi giver dem , uden - sdan som hr. van Velzen frygter - at gemme sig bag den bekvemme situation , hvor Den Europiske Union lgger hindringer i vejen , s man ikke selv behver at have ansvaret for at tage beslutninger .
<P>
Tak for den sttte , som De har givet os her i aften .
Fru formand , jeg vil ogs gerne benytte mig af denne lejlighed til at takke Parlamentet og de parlamentsmedlemmer , der har talt her i aften , for deres store og faste sttte til vores indsats i forbindelse med skattesamordningen .
<SPEAKER ID=149 NAME="Formanden">
Jeg takker kommissr Monti .
<P>
Ordfreren har nsket at komme med et indlg . Jeg giver ordet til ordfreren .
<SPEAKER ID=150 NAME="Thyssen">
Fru formand , hr. kommissr , jeg takker for svarene p vores sprgsml .
Jeg konstaterer , at De ikke er enig , heller ikke i ndringsforslaget om at lade fuldmagtsproceduren finde sted ved en flertalsbeslutning i stedet for en enstemmig beslutning i Rdet .
Jeg m desvrre sige , at De ikke har overbevist mig med de juridiske argumenter .
Jeg gr ud fra , at der er politiske grunde hertil , men det er ingen juridiske argumenter .
Det drejer sig om en anvendelsesforanstaltning , ikke om en generel foranstaltning .
Nr man laver love , skal de i henhold til traktaten vedtages enstemmigt af Rdet .
Det er ikke tilfldet for at gennemfre konkrete sager .
Der er stor forskel p de to ting .
Hvis det er det rd , som De har fet af Deres Juridiske Tjeneste , hvilket er det samme , som Kommissionens embedsmnd har meddelt Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik , overbeviser det os alligevel ikke helt , og det ville nok ikke vre en drlig id at undersge de juridiske aspekter endnu en gang .
<SPEAKER ID=151 NAME="Formanden">
Tak , fru Thyssen .
<P>
Inden jeg lader hr. kommissr Monti svare , giver jeg ordet til hr. van Velzen , s hr . Monti kan svare Dem begge p samme tid .
<SPEAKER ID=152 LANGUAGE="NL" NAME="van Velzen, Wim">
For det frste er jeg enig med fru Thyssen i , at den juridiske begrundelse for argumentet er helt korrupt .
Jeg har et konkret sprgsml til kommissren .
Har De fet konkrete anvisninger inden for Rdet om , at de lande , som fra starten af har skabt problemer , ikke vil gre brug af deres muligheder for at blokere beslutningen i det jeblik , der ved enstemmighed skal gives tilladelse til et bestemt land ?
<SPEAKER ID=153 NAME="Monti">
Fru formand , jeg kan godt forst det punkt , som fru Thyssen og hr. van Velzen bringer p bane .
Hvis vi i vores samlede vurdering havde fulgt den lsning , der gik ud p ikke at tage hjde for enstemmighed , ville vi have haft nogle meget strre principielle vanskeligheder end dem , vi allerede fr nu med at f forslaget igennem i Rdet .
Jeg skal minde om , at det f.eks. ogs er undtagelserne i henhold til artikel 27 - som i grunden er gennemfrelsesbestemmelser og ikke ny lovgivning - der krver enstemmighed . Jeg vil ligeledes minde om de store vanskeligheder , vi stder p med hensyn til Momsudvalget , der af natur er rent gennemfrende , men hvor medlemsstaterne alligevel er modstandere af , at det vedtager en regel med kvalificeret flertal .
Jeg kan sledes godt til en vis grad forst Deres nske , det er klart . Det er nemlig ogs mit nske , nr det glder en politisk realistisk vurdering med hensyn til beskftigelsen , der er en hastesag .
Det er med beklagelse , at jeg har fundet det ndvendigt at flge den lsning , vi har fulgt .
<SPEAKER ID=154 NAME="Formanden">
Tak , kommissr Monti .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<P>
Nste mde finder sted i morgen tidlig kl . 9.00 .
<P>
Mdet hvet kl . 23.20
