<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="FR" NAME="Herman">
Hr. formand , p side fem i referatet omtales der tre p hinanden flgende indlg , mit , hr . Fabre-Aubesprys og hr .
Wijsenbeeks vedrrende den efter min mening vigtige beslutning at stte ndringerne i udvalgenes befjelser til simpel flertalsafstemning . Men udvalgenes befjelser hrer hjemme i forretningsordenen , og enhver ndring af forretningsordenen krver absolut flertal .
<P>
Jeg er klar over , at der findes et fortilflde , og det er med henvisning til det , at formanden har besluttet at rydde dette problem af vejen .
Jeg vil dog gerne gre opmrksom p , at medmindre man nsker at fremture i en drlig tradition , skal man i det mindste lade Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet drfte sprgsmlet , for det ville efter min mening vre utilladeligt , og under alle omstndigheder en tendentis fortolkning at give et simpelt flertal mulighed for at ndre udvalgenes befjelser og i hvert fald tmme alle dem for indhold , hvor dette relative flertal ikke har formandsposten .
<P>
Der foreligger alts en mulighed for misbrug , og forretningsordenen er til for at beskytte mindretal .
Jeg mener derfor , det er umagen vrd at forelgge problemet for Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet og ikke med en hndbevgelse feje denne indvending af bordet , da den forekommer mig at vre principiel .
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Hr . Herman , De ved jo , at mit kriterium altid har vret , at formanden , nr der opstr diskussion om det indholdsmssige , br trffe afgrelse i den umiddelbare situation og derefter , om ndvendigt , henvise til Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet .
Jeg vil derfor forelgge udvalget det sprgsml , som De og andre har rejst .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="DE" NAME="Schmidbauer">
Hr. formand , vi stemte i gr om min betnkning om Kommissionens hvidbog om  infrastrukturafgifter  .
Nu har jeg konstateret , at oversttelsestjenesten ud fra en sprogfornemmelse har ndret teksten , som vi stemte om under punkt 1 .
Jeg har i min betnkning , der ogs blev vedtaget af udvalget uden ndring af punkt 1 , krvet , at der indfres et ensartet afgiftssystem for alle transportformer , som har  de marginale socialomkostninger som et grundlag  .
Det blev bevidst formuleret p den mde , fordi muligheden s str ben for ogs at inddrage andre omrder .
Det har en eller anden sprogfreak nu ndret til  ... p basis af de marginale socialomkostninger  , og det er alts en anden formulering .
Jeg fastholder , at den oprindelige formulering genindsttes i betnkningen bde i den tyske tekst og i de tilsvarende oversttelser .
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Schmidbauer .
Det vil blive kontrolleret af tjenestegrenene , og den oprindelige oversttelse , som der blev stemt om , vil blive bibeholdt , sledes som det er Parlamentets vilje .
<P>
Protokollen godkendtes
<CHAPTER ID=2>
Meddelelse fra formanden
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden">
Ved afstemningen i gr formiddags vedrrende forslaget til beslutning om udvalgenes antal og kompetenceomrder vedtog Parlamentet to modstridende ndringsforslag med hensyn til kompetence inden for forbrugernes retslige beskyttelse , nemlig ndringsforslag 31 fra Den Socialdemokratiske Gruppe og ndringsforslag 60 fra Det Europiske Folkepartis Gruppe .
<P>
I henhold til forretningsordenen kan to udvalg ikke samtidig have kompetence inden for samme omrde .
Kompetencen inden for forbrugernes retslige beskyttelse br hre under Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked med henblik p at garantere sammenhngen i den vedtagne tekst .
<P>
Jeg har derfor givet de forndne instruktioner herom til de kompetente tjenestegrene .
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden">
Jeg modtog i gr et forslag om mistillidsvotum til Kommissionen , hvis medlemmer samlet nedlagde deres hverv den 16. maj 1999 .
<P>
Virkningen af et mistillidsvotum er i henhold til EF-traktatens artikel 144 , stk . 2 , at Kommissionens medlemmer samlet skal nedlgge deres hverv .
<P>
Forslaget om mistillidsvotum opfylder ikke kravene for behandling , jf. retsprincipperne nulla quia absurdum og ad impossibilia nemo tenetur , idet Kommissionens medlemmer allerede samlet har nedlagt deres hverv .
<P>
P denne baggrund har jeg truffet afgrelse om , at forslaget ikke kan behandles .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Hr. formand , jeg ved ikke , hvordan De kan trffe den slags afgrelser .
Jeg m indrmme , at jeg er forblffet over den mde , hvorp man leder efter juridiske argumenter for at imdeg den ene eller den anden gruppe af medlemmer .
<P>
I dette tilflde er der tale om en tiendedel af Parlamentets medlemmer : 66 medlemmer fra samtlige politiske grupper : fem fra PSE-gruppen , otte fra PPE-gruppen , fire fra ELDR-gruppen , seks fra UPE-gruppen , seks fra GUE / NGL-gruppen , ni fra V-gruppen , tre fra ARE-gruppen , 15 fra I-EDN-gruppen og fire uafhngige .
Der er sledes ikke tale om et initiativ fra denne eller hin kollega , men fra en tiendedel af Parlamentets medlemmer .
<P>
Den Juridiske Tjeneste er blevet forelagt sprgsmlet den 6. april . I et notat af 7. april , stilet til hr .
Priestley , konkluderede vores juridiske konsulent :  Et mistillidsvotum til Kommissionen ville vre antageligt med henblik p at klargre den juridiske situation , Kommissionen befinder sig i , og for yderligere at begrnse dens magtudvelse , uanset udbyttet heraf , i juridisk henseende , m antages at vre meget begrnset . 
<P>
Den afgende Kommission bliver siddende mindst indtil udgangen af september eller begyndelsen af oktober .
Den har stadig alle sine befjelser , eftersom den er get af i henhold til artikel 159 .
Man har sledes kunnet se fru Bonino , afgende kommissr , begive sig til hovedsdet for NATO , en international organisation , og dr mdes med generalsekretren for frste gang .
Kan De forestille Dem , at man har taget en sdan beslutning i en Kommission , der forretningsmssigt ekspederer lbende sager ?
<P>
Man kan alts ikke se p , at man mere end seks mneder efter , at den er get af , har en Kommission med fulde befjelser , uden at De kan udve Deres rettigheder , Deres grundlggende ret til at kontrollere den og specielt kontrollere den med henblik p mistillidsvotummet .
<P>
Det er grunden til , at jeg anser den beslutning , De tager , hr. formand , for at vre meget alvorlig , meget alvorlig i den aktuelle sammenhng - men det er nu mindre alvorligt - og ogs meget alvorlig for Parlamentets fremtid , for det fremtidige demokrati i Europa .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Hr. formand , jeg tror , at hr . Fabre-Aubrespy misforstr hele sprgsmlet , for kendsgerningen er den , at selv hvis hans forslag til mistillidsvorum skulle blive vedtaget af Parlamentet her , ville den samme Kommission fortstte , som den er retligt forpligtet til i henhold til traktaten , indtil vi udskifter den .
Hr. formand , De handler absolut rigtigt ved at bevare dette Parlaments vrdighed .
Som Dem mener jeg , at dette er den rigtige beslutning , og jeg for min del mener ikke , at man br sknde dde kroppe .
<SPEAKER ID=11 NAME="Formanden">
Jeg vil give ordet til hr . Kerr , som ogs er medunderskriver af mistillidsvotummet , hvorefter vi vil trffe den endelige afgrelse .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="EN" NAME="Kerr">
Hr. formand , det kan meget vel vre , at Deres jurister har fundet en vej uden om dette Parlaments politiske forpligtelser .
Men det er da vel et moralsk sprgsml .
Denne Kommission trdte tilbage for over to mneder siden , men den sidder stadig , den hver stadig sin ln , den trffer stadig beslutninger , og den trffer stadig ikke beslutninger .
Europa befinder sig i en krise , og det er dette Parlaments pligt at sige til dem : F en midlertidig Kommission udnvnt hurtigt .
Hvis de ikke gr det , vil jeg anbefale alle medlemmer til at afvise hr . Prodi i maj som et tegn p protest mod denne situation .
Vi skal have valg om to mneder .
Europas borgere forstr ikke , hvorfor en Kommission , der trdte tilbage for to mneder siden , skal fortstte i endnu ni mneder .
Det er en skandale , og det br vi sige !
<SPEAKER ID=13 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Kerr .
Nu har debatten vist varet lnge nok , og jeg vil svare ophavsmndene til mistillidsvotummet ved at st fast p , at forslaget ikke kan behandles .
<P>
Betnkningerne fra Den Juridiske Tjeneste br gennemlses grundigt , men de er ikke bindende for formandens fortolkning af forretningsordenen .
Det er kun Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet som kan ndre formandens fortolkning , da det er formandens ansvar .
Jeg kan forsikre Dem om , at jeg har udfrt denne fortolkning med fuld ansvarlighed ikke kun for den aktuelle sag , men ogs for fremtiden .
<P>
I parlamentsretten er formlet med et mistillidsvotum at vise , at et flertal i Parlamentet har mistet tilliden til den udvende magt , eller at det , hvis forslaget bliver forkastet , har bevaret den .
Det er indlysende , at en eventuel forkastelse af dette forslag til mistillidsvotum helt klart ikke ville kunne bekrfte tilliden til en afgende Kommission .
<P>
Derfor siger jeg , at denne procedure ville fre til det absurde , og det absurde br altid forkastes ved fortolkningen af enhver artikel og isr i tilflde af et mistillidsvotum , som er et meget politisk instrument .
<P>
Jeg har stor respekt for alle underskriverne og for alle medlemmer af Parlamentet , men det er Parlamentets ansvar at vlge den rette vej enten for Domstolen eller ved relevante beslutninger , eftersom der i henhold til forretningsordenen er mange mder at udtrykke denne vilje p .
<P>
Mistillidsvotummet er ikke en egnet metode , og Parlamentet er ikke ansvarligt for , om Kommissionen forbliver i funktion i endnu mange mneder .
Parlamentet har tilbudt muligheden for at samarbejde med Rdet om at udskifte den hurtigst muligt .
Parlamentet kunne ikke gre andet , og det er ikke Parlamentets ansvar , hvis Rdet p baggrund af en rkke andre rsager har besluttet , at det endnu ikke kan udnvne de nye kommissrer .
<P>
Vi har gjort , hvad vi kunne p nuvrende tidspunkt , og vi skal holde os inden for dette ansvar .
<P>
Sagen er alts blevet afgjort .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Hr. formand , det drejer sig isr om den vedtagne tekst og ndringsforslag 60 og 61 , som efter Deres mening modsiger hinanden .
Hr. formand , det er ikke mit indtryk .
Min gruppe har i hvert fald med fuldt overlg indgivet et ndringsforslag for ogs at fjerne den juridiske beskyttelse af forbrugerne fra Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder .
Derfor kan jeg indtil videre , hr. formand , p dette punkt ikke g ind for Deres fortolkning .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="EN" NAME="Collins, Kenneth">
Hr. formand , jeg har to roller - for det frste som den oprindelige ophavsmand til det dokument , der sgte at ndre udvalgsstrukturerne , og for det andet som formand for det udvalg , der for jeblikket er ansvarlig for forbrugerpolitikken .
Efter Formandskonferencens mde i gr talte jeg med hr . Rmer og andre embedsmnd .
Holdningen er den , at ansvaret for den retlige beskyttelse af forbrugerne vil ligge hos Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder .
Men ansvaret for forbrugernes rettigheder som sdan og forbrugerpolitikken , for s vidt angr dens resultater , f.eks. fdevaresikkerhed o.lign. , vil fortsat ligge hos Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse .
Det er den afklarede forklaring , og s vidt jeg ved , er det den situation , der blev godkendt af hjtstende embedsmnd i Parlamentet .
Det mener jeg er ganske fornuftigt .
Sagen er den , at vi virkelig var ndt til at vedtage bilag VI for at undg de kompetencekonflikter , der undertiden har forrsaget s mange problemer i de sidste 5-10 r , og den forklaring , jeg lige har givet , undgr sdanne konflikter .
<SPEAKER ID=16 NAME="Formanden">
I ndringsforslag 60 str der , at Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse er ansvarligt for forbrugernes rettigheder , hvilket br blive , og deres retlige beskyttelse , hvilket br slettes .
Hvorfor ?
Fordi der i ndringsforslaget str , at Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder er ansvarligt for forbrugernes retlige beskyttelse .
Der er en klar modstrid .
Ansvaret for den retlige beskyttelse af forbrugernes rettigheder br fortsat ligge hos Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder , og ansvaret for forbrugernes rettigheder br fortsat ligge hos Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse , som hr . Collins lige har forklaret .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Hr. formand , jeg er ikke helt klar over rkkeflgen .
Jeg har ogs p fornemmelsen , at jeg blev oversat i modsat rkkeflge til engelsk .
Hvad blev der frst stemt om i gr ?
Der blev hjst sandsynligt frst stemt om Retsudvalgets kompetence . Det blev der frst stemt om .
Derefter blev vores ndringsforslag vedtaget , hvorved the legal protection af forbrugeren blev tilfjet Udvalget om Milj- , og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelses kompetenceomrde .
Hvis det er tilfldet , kan De ikke give os den fortolkning , som De nu gr .
Det var et helt bevidst valg at lgge the legal protection af forbrugeren over i Udvalget om Milj- , og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse .
Hr. formand , De m nu undersge , hvad der frst blev stemt om .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="DE" NAME="Mombaur">
Hr. formand , jeg tror , at den rede kollega , fru Oomen Ruijten , tager fejl denne gang .
Hun har ganske rigtig fortalt , at vores gruppe har vedtaget et ndringsforslag . Men jeg m gre opmrksom p , at dette ndringsforslag fra vores gruppe blev forkastet her i salen i gr .
Derfor er formandens udlgning rigtig .
<SPEAKER ID=19 NAME="Formanden">
Jeg vil bede tjenestegrenene om at kontrollere udfaldet af denne frste afstemning .
I henhold til mine oplysninger blev der frst stemt om ndringsforslaget fra De Europiske Socialdemokraters Gruppe .
Derfor kan der ikke vre stemt om PPE-gruppens ndringsforslag , for det ville bortfalde , da det er i modstrid med det frste .
Den anvendte metode giver mulighed for at afklare sagen , sledes at prcis de kompetenceomrder , som blev forsgt bibeholdt i Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse , bibeholdes , og sledes at de naturlige kompetenceomrder for Retsudvalget ligeledes bibeholdes .
Jeg tror derfor ikke , at der er mulighed for andre afgrelser p baggrund af det aktuelle hndelsesforlb .
Vi kan ikke gre andet end at bibeholde det sledes .
Dette punkt er derfor afgjort .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="DE" NAME="Theato">
Hr. formand , jeg markerede allerede fr under protokollen , men mit indlg er benbart ikke blevet set .
Jeg vil blot gre opmrksom p , at de to forslag , som vores gruppe har fremlagt til sprgsmlet om bevillinger , sledes ikke er kompatible .
De blev forkastet .
Disse forslag sttter sig til den gldende forretningsorden , og nu har vi stemt p en mde , der strider mod den gldende forretningsorden , hvor Budgetudvalget er ansvarlig for bevillinger fra reserven , og Budgetkontroludvalget er - i generelle vendinger - ansvarlig for alle andre bevillinger .
Jeg beder Dem kontrollere dette , for det strider virkelig mod forretningsordenen .
Derfor fremlagde jeg ogs disse forslag via vores gruppe .
Jeg kan ikke sige Dem numrene p disse to forslag i jeblikket , men det er jo let at kontrollere .
<SPEAKER ID=21 NAME="Formanden">
Tak , fru Theato .
Derfor gav jeg Dem ikke ordet , alts for ikke at blande de to sager sammen .
<P>
Tjenestegrenene vil undersge det , De siger , og herefter vil den relevante afgrelse blive truffet .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="EN" NAME="Provan">
Hr. formand , jeg vil gerne vende tilbage til sprgsmlet om udvalgenes ansvar .
Det er meget vigtigt , at Parlamentet udtrykker sig klart omkring udvalgenes forskellige ansvar .
For ellers vil den almindelige borgers forstelse for Det Europiske Fllesskab blive mere forvirret .
Den almindelige borger vil gerne se Parlamentet vedtage forskellige holdninger i forskellige udvalg .
Derfor er det meget vigtigt med en afklaring af ansvaret .
<P>
Jeg respekterer den beslutning , De har truffet , og jeg forstr meget klart , hvad hr .
Collins sagde . Men i fremtiden er vi ndt til at sikre os , at Parlamentet , hvis det skal ndre et udvalgs ansvar , gr det med et klart flertal .
Hvis der ikke er nogen bestemmelser om det nu , br Udvalget om Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet se p det , som hr . Herman allerede har foreslet .
Der br vre et klart flertal i Parlamentet for en ndring af ansvaret , og ikke kun et marginalt flertal , og isr nr vi som nu har sagt to forskellige ting i to forskellige ndringsforslag .
<P>
Jeg vil opfordre Parlamentet til at henstille til Udvalget om Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet , at der skal et generelt flertal til for at ndre udvalgenes ansvar .
<SPEAKER ID=23 NAME="Formanden">
Hr . Provan , som jeg sagde , vil jeg straks sende sprgsmlet videre til Udvalget om Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet .
Det er vigtigt , at der bruges mere tid p fremtidige ndringer .
Denne forvirring er opstet , fordi vores tjenestegrene er ndt til at arbejde med meget korte tidsfrister , og politiske behov fr ofte fortrin frem for en ordentlig forberedelse af mdeperioden , og dette frer til vanskelige arbejdsbetingelser .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="FR" NAME="Fontaine">
Hr. formand , jeg sad ikke i formandsstolen p det tidspunkt .
Til gengld m jeg indrmme , at jeg absolut ikke forstr , hvad det er , vi har talt om i det sidste stykke tid , for jeg kan se , at ndringsforslag 31 er vedtaget og 60 forkastet .
<P>
Hvordan kan der s vre tale om uoverensstemmelse ?
Der er ingen uoverensstemmelse .
Mske er der en fejl i referatet , men jeg kan jo lse : ndringsforslagene 60 og 61 , forkastet , og til gengld : ndringsforslag 31 fra Den Socialdemokratiske Gruppe , vedtaget .
Alts er der ikke nogen uoverensstemmelse , eftersom 31 er vedtaget og 60 forkastet !
<P>
Jeg har p fornemmelsen , at denne diskussion er formlsls , men det gr ikke s meget , det var alligevel interessant .
<SPEAKER ID=25 NAME="Formanden">
Tak , frue .
Det bestyrker den afgrelse , vi har truffet .
Under alle omstndigheder vil jeg undersge sagen , for hvis ndringsforslag 60 er forkastet , er sagen ganske klar .
<P>
Jeg handler p grundlag af oplysningerne fra GD II .
Der kan naturligvis vret sket en fejl efter afstemningen , og jeg takker Dem mange gange , fordi De gjorde os opmrksom p sagen .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="FR" NAME="Pasty">
Jeg kan bekrfte , hvad fru Fontaine netop har sagt .
Jeg henviste selv til forretningsordenen i gr efter den anden afstemning for at gre opmrksom p , at man skulle have erklret dette ndringsforslag for forldet , og at det ikke skulle have vret sat til afstemning , fordi det var i modstrid med det frste .
Mdelederen sagde ved den lejlighed til mig :  Det er uden betydning , for det er netop blevet forkastet . 
<P>
Jeg kan sledes bekrfte det , og jeg er i vrigt overrasket over , at mit indlg med henvisningen til forretningsordenen ikke optrder i referatet .
Det havde jeg ikke lagt mrke til , men de kan kontrollere det ud fra bndoptagelsen .
<SPEAKER ID=27 NAME="Formanden">
Situationen bliver mere og mere surrealistisk .
<P>
Latter
<P>
Vi vil undersge referatet og handle i overensstemmelse hermed .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen">
Hr. formand , jeg vender igen tilbage til sagen om mistillidsvotummet .
De afsluttede behandlingen af sagen , inden alle fakta var kommet frem .
<P>
Tilrb
<SPEAKER ID=29 NAME="Formanden">
Der har allerede vret to talere for og to talere imod et emne , som til syvende og sidst udelukkende hrer under formandens kompetence .
Debatten er afsluttet .
Jeg kan ikke give Dem ordet om denne sag .
<SPEAKER ID=30 NAME="Formanden">
Mine damer og herrer , jeg foreslr , at vi forlader surrealismen og vender tilbage til fredagens afslappede realisme . Jeg beder Dem derfor slappe af .
Jeg synes , at vi nu skal g over til afstemning om betnkning af Bennasar Tous .
<CHAPTER ID=3>
Afstemning
<SPEAKER ID=31 NAME="Formanden">
Jeg lyknsker fru Bennasar Tous og beder fru Colombo Svevo , som reprsenterede hende ved forhandlingen i gr , om at overbringe vores lyknskning til fru Bennasar Tous .
<SPEAKER ID=32 NAME="Delcroix">
Kommissionen har ndret sit frste forslag og baserer det nu p artikel 129 ( folkesundhed , flles beslutningsprocedure ) i EF-traktaten i stedet for artikel 235 .
<P>
Det ndrede forslag indeholder nu nogle ndringsforslag fra Udvalget om Kvinders Rettigheder , som var med i den oprindelige betnkning .
Endvidere har fru Anita Gradin , medlem af Kommissionen , i parlamentssalen erklret , at valget af artikel 129 ikke ville betyde , at programmets rkkevidde ville blive begrnset .
Det er jeg glad for , for problemet er alvorligt og presserende .
<P>
Det er presserende , specielt fordi n kvinde ud af fem i Europa er offer for vold , og fordi 50 % af alle myrdede kvinder bliver drbt af deres gtemnd eller samlevere .
Vold generelt , og denne vold i srdeleshed , er uacceptabel og udgr en kraftig krnkelse af menneskerettighederne .
Europa m handle hurtigt p dette omrde .
Vi ved , at De Forenede Nationers Kommission for Kvinders Status havde sat problemet p dagsordenen for sit mde i marts 1999 .
Jeg har personligt informeret Belgiens reprsentant i denne kommission om det europiske program Daphne og om arbejdet i Udvalget om Kvinders Rettigheder .
Hun gjorde mig opmrksomhed , at FN ' s Kommission for Kvinders Status , p en forberende konference , der blev afholdt i Wien i 1998 , isr havde lyttet til europiske kvinder , som gav udtryk for de smerter , de lidelser , de overgreb og den tvang , de havde vret udsat for under de dramatiske nationalistiske sammenstd i Eksjugoslavien .
<P>
Europa-Parlamentet skal fortstte sit arbejde med Daphne-programmet - til hvis ivrksttelse det for vrigt har oprettet en srlig bevilling .
Det skal i srdeleshed vre p vagt , s problemet med vold mod brn , unge og kvinder ikke reduceres til et sundhedsproblem .
<SPEAKER ID=33 NAME="Deprez">
Her mod slutningen af det 20. rhundrede har volden i alle den afskygninger mod brn , unge og kvinder taget en drejning , der bliver mere og mere foruroligende .
Det kan ingen lngere bengte .
Lad os s i det mindste begynde at harmes over den !
<P>
Set ud fra dette synspunkt tror jeg p linje med ordfreren for udtalelsen , at det er vigtigt , at man er opmrksom p den srlige form for vold , der hedder seksuelt misbrug og udnyttelse af disse kategorier af personer .
<P>
Det er absolut ndvendigt , at de ndvendige foranstaltninger til sttte til og resocialisering af ofre suppleres af andre tiltag , som mere specifikt er rettet mod forebyggelse af disse forbrydelser , herunder mod deres ophavsmnd .
<P>
Offentlig oplysning om det kriminelle i disse handlinger og en prompte strafferetslig indsats m trde i stedet for den tavshed og langmodighed , de stadig alt for tit omgives af i vores ellers s udviklede samfund .
<P>
Mere generelt vil jeg sige , at samtlige foranstaltninger , som er foreslet i dette EU-handlingsprogram , kan og br stttes for at bekmpe den veritable svbe , volden er i alle dens afskygninger .
Men jeg vil ogs gerne sl fast , at de ikke alene kan gre det af med den .
<P>
Jeg vil gerne her minde om , i hvor hj grad marginalisering og forarmelse er en srdeles gunstig grobund for udvikling af vold i alle dens former .
Det er derfor afgrende vigtigt , at dette EU-handlingsprogram kan indg i en almen kontekst , som p n gang opretholder en hj grad af social sikkerhed og giver mulighed for en konomisk vkst , der skaber varige jobs .
<P>
Det er ud fra disse betragtninger , jeg giver min sttte til handlingsprogrammet i dets ndrede udgave .
<SPEAKER ID=34 NAME="Martin, David">
Jeg vil stemme for Bennasar Tous-betnkningen - Daphne - da jeg mener , at vold mod kvinder , unge og brn er et vigtigt sprgsml , som der m gres noget ved .
<P>
I alle medlemsstaterne er dette et sprgsml , der berrer hver fjerde kvinde , men det overses ofte eller betragtes som et tabu .
Projekter , der tager sig af dette sprgsml , modtager ofte kun kortfristet finansiering .
Men hvis vi skal n vores ml og sikre , at det virker , er det ndvendigt med et langfristet finansieringsprogram .
<P>
Det europiske program fr sin inspiration fra  Nul tolerance  -kampagnen , som Edinburgh byrd frte i min valgkreds midt i 90 ' erne .
Daphne-programmet fra 1997 blev strkt overtegnet , og mindre end 10 % af ansgningerne modtog finansiering .
Siden da er budgettet blevet get , men det strkker stadig ikke til .
<P>
Derfor er denne betnkning efter min mening et velkomment skridt mod at reducere volden mod kvinder og brn .
<CHAPTER ID=4>
Livsperspektiv for ldregenerationen i det 21. rhundrede
<SPEAKER ID=35 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0160 / 99 ) af McMahon og Schiedermeier for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om ldregenerationen i det 21. rhundrede - et nyt livsperspektiv .
<SPEAKER ID=36 NAME="McMahon">
Hr. formand , dette er en flles betnkning udarbejdet af min kollega , hr . Schiedermeier , og mig selv .
Hvad sprgsmlet om Italien angr , som vi skal drfte , husker jeg netop , at vi for nogle f r siden tog til Italien sammen med Socialudvalget .
Sekretariatet vidste ikke , hvem der var aldersprsident , det ldste medlem .
De troede , at det var hr . Schiedermeier , fordi han har hvidt hr .
Da de kontrollerede papirerne , fandt de rent faktisk ud af , at jeg var et par uger ldre end han , s det burde have vret mig .
S det er ret interessant , at vi begge nrmede os vores 60 rs fdselsdag .
<P>
Denne betnkning er resultatet af den ldrekonference , der blev afholdt i oktober sidste r .
Den fremlagde Fllesskabets ldre medborgeres synspunkter om , hvordan de kunne tnke sig , at fremtiden skal se ud , og hvilken form for anbefalinger vi br fremkomme med til Det Internationale ldrer .
De ldre - de ldre medborgere eller  gr pantere  , som de kaldes i USA , eller  den gr magtfaktor  i Det Forenede Kongerige - udgr en meget vigtig del af Fllesskabet .
Jeg ser mange af de  gamle svingere  eller  gr svingere  omkring mig her til morgen : til venstre for mig hr . Schiedermeier og til hjre for mig hr .
Falconer . De har ndret deres sdvanlige politiske holdninger .
<P>
Konferencen fremkom med en rkke anbefalinger , som vi har forelagt Kommissionen .
Kommissionen vil fremstte en meddelelse om de ldres problemer .
Vi taler ikke kun om ldre , der er over pensionsalderen , vi taler om folk , der er mellem 60 og 75 r .
Der er 75 millioner mennesker over 60 r i Den Europiske Union .
Dette tal vil blive strre .
De demografiske tendenser vil skabe en tidsindstillet bombe for fremtidens beslutningstagere .
Vi br vre i stand til at reagere p dette .
Aldringen str hjt p EU ' s politiske dagsorden .
Jeg er ret s sikker p , at vores kolleger , nr de i de nste f uger str ude p valgtribunerne , vil blive belejret af mange af Fllesskabets ldre medborgere , der vil sprge dem om , hvad Europa-Parlamentet gr for dem .
Over 42 % af vlgerne i EU er over 50 .
Hvis vi har 75 millioner borgere , der er over 60 , og 42 % af vlgerne er over 50 , vil ldresprgsmlene blive vigtige under kampagnen .
<P>
De over 50-rige udgr 33 % af hele befolkningen i EU - en tredjedel af EU er over 50 .
Artikel 13 i Amsterdam-traktaten ulovliggr forskelsbehandling p grund af alder , kn , handicap , seksuel orientering m.v. Den giver nu Kommissionen et retligt grundlag til at indfre foranstaltninger for ldre medborgere .
Kommissionen er for nrvrende begrnset af de gldende retsgrundlag .
Men Amsterdam-traktaten giver nu Kommissionen mulighed for at beskftige sig med forskelsbehandling p grund af race eller alder .
Vi glder os til at se , hvad der kommer ud af beskftigelsesretningslinjerne , som Kommissionen fik gennemfrt ved konferencen i Luxembourg , og nogle af drftelserne om Den Europiske Socialfond og ldre arbejdstagere .
Der er nogle fortrinlige muligheder der .
51 % af alle jobsgende mnd er mellem 50 og 64 r .
Der vil muligvis vre nogle medlemmer som mig selv , der vil befinde sig i en lignende situation efter den 13. juni .
Procentdelen for kvinder er den samme : 51 % af alle jobsgende kvinder er mellem 50 og 64 r .
<P>
Beskftigelse er et meget alvorligt problem for denne aldersgruppe .
Tiden er inde til , at vi , i institutionerne , skaber orden i eget hus og gr noget ved den aldersdiskrimination , som vi praktiserer i nogle af vores egne rekrutteringspolitikker .
<P>
Hvad kan vi s gre ved dette , nr vi har defineret problemet ?
Amsterdam-traktaten er t omrde , hvor vi kan gre noget .
Sundheden er et andet omrde .
Jeg ville hbe , at Kommissionen vil foresl et handlingsprogram om ldre menneskers sundhed og for hele Fllesskabet i henhold til artikel 137 .
<P>
De ldre udgr ikke nogen ensartet gruppe .
Vi m ikke behandle dem blot som de ldre og anbringe dem p en hylde , rubricere dem og sige  Det er de ldre  .
Vi m forsge at samle Unionen og dens borgere og f etableret en gte solidaritet .
Vi m ikke begrnse vores foranstaltninger til kun at glde for de ldre selv .
<P>
S dette er nogle af de foranstaltninger , vi fremstter .
Jeg vil gerne takke hr . Schiedermeier for hans samarbejde .
Jeg takker Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender .
Da dette er min svanesang som ordfrer for dette mandat , vil jeg sige , at jeg har nydt min oplevelse her i r .
<P>
Kraftigt bifald
<SPEAKER ID=37 NAME="Formanden">
Hr . McMahon , der vil helt sikkert i protokollen optrde mange angivelser af  kraftigt bifald  , for De har medbragt mange fans til denne betnkning .
<P>
Mine damer og herrer , jeg giver nu ordet til hr .
Schiedermeier , der ogs er ordfrer , og eftersom hr . McMahon sagde , at De er nogle mneder ldre end ham , fr De fem minutter og 30 sekunder i stedet for fem minutter .
<SPEAKER ID=38 NAME="Schiedermeier">
Hr. formand , historien om denne konference om ldregenerationen i det 21. rhundrede - et nyt livsperspektiv viser med al tydelighed forskellen mellem ord og gerning , nr det drejer sig om de ldre .
P den ene side er der betnkningen - halvanden side - om hidtidige kundskaber , konferencer , beslutninger , andragender og rapporter , og p den anden side gik der nsten et r , fra beslutningen om konferencen blev taget den 16. oktober 1997 og til selve konferencen den 1. og 2. oktober 1998 .
Vi ordfrere havde forud for konferencen mange problemer at kmpe med .
F.eks. ngtede Parlamentets formand os at bruge plenarsalen , s vi med mje og besvr mtte kmpe om lokalerne i vores grupper .
Og s skulle der oprindeligt kun oversttes til tre sprog og meget andet .
<P>
Det Europiske ldreparlament i Luxemburg , fru kollega Lulling , havde fra 22. til 24. november 1993 508 ldre deltagere samt 50 medlemmer fra Europa-Parlamentet og 15 institutionelle reprsentanter .
ldrekonferencen havde imidlertid kun en tilladelse til 131 deltagere og to medlemmer fra Europa-Parlamentet , nemlig ordfrerne .
Betnkningen diskuteres og fremlgges i dag fredag , hvor der som bekendt er frrest medlemmer til stede .
Hvem tr i lyset af disse kendsgerninger tale om en voksende anerkendelse af de ldre ?
I al fald ikke jeg !
Alle taler om den demografiske udvikling .
25 millioner borgere er , som hr . McMahon har sagt , over 60 r .
Det er mere end 20 % med stigende tendens p grund af , at den forventede levetid bliver stadig lngere .
<P>
Desvrre er der ikke mange iagttagere , der er bevidste om , at de ldre ikke udgr en homogen gruppe .
Der er store forskelle med hensyn til velstand , social status og fysisk kapacitet .
Mange nr gudskelov pensionsalderen i dag med alle deres mentale og fysiske evner i fuld behold og bevarer disse i en hj alder .
<P>
Nu til de benlyse problemer .
Arbejdslshed er allerede blevet nvnt .
Den er uforholdsmssig stor blandt de ldre .
Statistikkerne viser imidlertid slet ikke alle dem , der er get p frtidspension eller andet , og som derfor ikke lngere figurerer i arbejdslshedsstatistikken .
Med andre ord er arbejdslsheden blandt de ldre i virkeligheden langt strre .
Hertil kommer marginalisering og mobning p arbejdspladsen .
Man forsger at skubbe de ldre ud bde fra koncernledelsens , driftsledelsens og arbejderstagernes side .
Hertil kommer jvnlig forskelsbehandling i hverdagen .
<P>
Det er forblffende , at den manglende udnyttelse af erfaringer og det eksisterende potentiale for samfundet faktisk ikke fr opmrksomhed .
Det ville vre langt vigtigere at gre brug af de ldre specielt p det frivillige omrde , men ogs p erhvervsomrdet .
De kan give mange vrdifulde erfaringer videre til de unge .
At fattigdom specielt blandt ldre kvinder stadig er strkt udbredt , er der slet ingen tvivl om .
Her mangler der at ske en hel del !
<P>
Men der findes jo kloge folk - specielt yngre - som siger : Vi opsiger generationskontrakten .
Jeg har spurgt nogle af dem : Vil I s ogs give afkald p de goder , som de ldre har skabt for jer ?
Vil I fremover holde op med at bruge motorvejene ?
Vil I ikke lngere studere gratis p universiteterne ?
Vil I ikke lngere benytte de hospitaler , som vi har bygget ?
S bliver der tavshed .
En yderligere frivillig pensionsordning m ikke indskrnke de bestende ordninger , der er baseret p solidaritet .
Det er mig meget magtpliggende .
<P>
Arbejdsmarkedets parter , regeringsorganisationerne , medlemsstaterne og EU skal inden for deres ansvarsomrde trffe relevante modforholdsregler , det vil sige ingen centralisering inden for deres ansvarsomrde , men derimod koordinering og sagligt samarbejde i sprgsmlet om de ldre i EU .
Vi m frst og fremmest skabe og siden fremme social nytnkning , og det meget vigtigt for mig , som skal vre med til at forhindre forskelsbehandling af de ldre p arbejdsmarkedet og af de ldre i det hele taget .
Uden nytnkning i samfundet nytter selv rettigheder , der kan indbringes for retten , ikke noget .
Vi har i vores betnkning anfrt en lang liste over instrumenter til at opn vores ml for de ldre .
Erfaringsudveksling forud for konferencen med Det Europiske Folkepartis Gruppe og ldreunionen med mange fagfolk har givet god indsigt .
<P>
Jeg takker gruppen , specielt kollega Ria Oomen-Ruijten og Bartho Pronk samt min medarbejder , fru Stein , og gruppens medarbejdere i Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender samt gruppesekretariatet .
De har alle gjort langt mere end deres pligt i dette arbejde .
<P>
Afslutningsvis takker jeg kollega McMahon fra Den Socialdemokratiske Gruppe hjerteligt for et godt og harmonisk samarbejde gennem halvandet r .
Det har gjort os til venner .
Delt smerte er halv smerte . Vi har begge mttet erfare , at indsats og erfaring ikke tller .
Vores partier - specielt partilederne - har forhindret os begge to i at genopstille . Dette er alts blevet begges lod .
Lovprisning og forskelsbehandling af de ldre ligger trods alle lfter om det modsatte ogs i politik tt op ad hinanden .
For de ldre er der stadig meget at gre .
Lad os g i gang !
Dette var ogs min sidste betnkning , hr. formand , jeg takker for deres tlmodighed !
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="DE" NAME="Schmidbauer">
Hr. formand , frst vil jeg takke de to ordfrere for denne udmrkede og meget omfattende betnkning .
Der er ingen grund til igen at nvne de mange virkelig gode initiativer og muligheder , den indeholder . Det kan enhver selv lse .
Jeg mener , at titlen  ldregenerationen i det 21. rhundrede - et nyt livsperspektiv  er meget ambitis , og at den forpligter .
Europa-Parlamentet , Kommissionen og Rdet opfordres til at opstille en fremtidsorienteret politik for de allerede i dag mere end 75 millioner EU-borgere , der er over 60 r .
De fleste over 60 r har i dag alle deres mentale og fysiske evner i behold .
Her tilslutter jeg mig hr . Schiedermeier og hr .
McMahon . Forskelsbehandlingen er fortsat meget stor p alle omrder , og jeg tror ikke , at alle disse mennesker vil behandles som forsogstilflde , men at de med rette krver deres ret af politikere og samfundet til et ligeberettiget liv i et socialt sikkert milj .
<P>
Med Amsterdam-traktaten og artikel 13 til bekmpelse af forskelsbehandling bl.a. ogs p grund af alder har vi nu fet et retsgrundlag for en flles europisk indsats .
Vi vedtog jo allerede for nogle r siden et ldreprogram , der ganske vist blev blokeret i Rdet af de davrende konservative , britiske og tyske regeringer med det spinkle argument , at der ikke fandtes noget retsgrundlag , og at det alene var en opgave for de enkelte lande at gennemfre denne politik .
Blot udeblev enhver form for ledsagende europisk aktivitet , og de allerede opbyggede informationsforbindelser mellem ldreorganisationer p europisk niveau blev ikke finansieret lngere , hvilket frte til , at de delvis er get i sig selv .
<P>
Vi kunne virkelig vre net et stykke videre , og jeg hber , at vi fremover kommer videre i overensstemmelse med denne betnkning .
Jeg nsker for alle europiske borgere , at bde gamle og unge kan leve sammen i solidaritet .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="DE" NAME="Lulling">
Hr. formand , da jeg i dag og ikke som i oktober 1965 , hvor jeg frste gang blev medlem af Parlamentet , er den yngste blandt 626 medlemmer , er jeg naturligvis helt specielt interesseret i denne betnkning om et nyt livsperspektiv for ldregenerationen i det 21. rhundrede , men ogs som formand for en national og en stor europisk kvindeorganisation , hvor de ldre medlemmer er de mest aktive , og uden hvis frivillige arbejde denne organisation - som s mange andre - ikke kan overleve , fordi de unge har s mange arbejds- og familiepligter , at de stort set ikke har tid til frivilligt arbejde .
<P>
Det , vores to ordfrere foreslr i beslutningens 30 punkter og ogs har skrevet om i overvejelserne , glider ned som olie !
Det er ligefrem balsam p mange ldre medborgeres sr , specielt kvinder , hvis srlige problemer ikke er glemt , hvilket jeg takker ordfrerne hjerteligt for .
De har jo s ret , nr de understreger , at de ldre i vores lande er i besiddelse af en enorm rigdom p erfaring , viden , uddannelse og vrdier , som vi ikke kan undvre , hvilket derfor ndvendiggr en generel nytnkning omkring traditionelle holdninger og rollebilleder , og at der m ske en social nytnkning med henblik p at bekmpe den store forskelsbehandling og sociale udstdelse af de ldre bde i og uden for arbejdslivet .
<P>
De krver forskning og forbedret praksis med hensyn til pleje af alderdomssygdomme .
I den anledning skal jeg ikke undlade at gre opmrksom p , at det er absolut pkrvet med bedre information om , at moderat og regelmssig indtagelse af vin er den bedste forebyggelse mod alderdomssygdomme som f.eks. Alzheimers , hvilket i mellemtiden er videnskabeligt bevist .
<P>
Bifald
<P>
Det krver imidlertid en snkning af de overdrevne forbrugsskatter p vin i de nordlige medlemsstater , ogs hos Dem , hr. kommissr Liikanen , hvis alle unionsborgere bde unge og gamle skal have mulighed for at nyde denne forebyggende medicin !
<P>
Nr det drejer sig om de ldre medborgeres krav p pension , specielt hvad angr kvinder , skal jeg minde om to initiativer , som jeg tog , og som frte til enstemmigt vedtagne betnkninger her i Parlamentet .
Det drejer sig om opdeling af pensionsrettigheder , der opns i gteskabet , til fordel for de kvinder , der har opgivet deres erhvervsarbejde og helliget sig familien , og som ved en skilsmisse efter 20 rs gteskab eller mere uden ret til pension rammes srlig hrdt af fattigdom .
Vi forlangte ogs et initiativ fra Kommissionen . Intet er sket !
<P>
Det andet initiativ vedrrte sikkerhed for selvstndiges medhjlpende gtefller .
Ogs her krvede vi en forbedring af direktivet af 1986 vedrrende ligebehandlig af selvstndige og deres medhjlpende gtefller .
Heller ikke her er der sket noget !
<P>
Hr. formand , tillad mig at fremkomme med endnu en kort bemrkning .
Jeg vil nemlig gerne gre opmrksom p et punkt i beslutningen vedrrende de ldres deltagelse i beslutningsprocessen , ogs den politiske , for der er en tendens til at kunne bryste sig med en s lav gennemsnitsalder p kandidatlisten som muligt .
Det er sikkert skbnens ironi , at vores ordfrere begge er blevet offer for denne tendens og ikke er blevet genopstillet .
Jeg beklager dette s meget mere som , at vi har sat stor pris p deres arbejde , for det er jo en forskelsbehandling af de ldre , der stadigt vokser i antal , nr man ikke lngere opstiller s dygtige og aktive kolleger .
Det mtte jeg bare sige , hr. formand .
Det glder mig naturligvis , hvis jeg bliver genvalgt til Parlamentet . Men jeg beklager det p den anden side dybt , hvis jeg bliver aldersprsident !
<P>
Munterhed og bifald
<SPEAKER ID=41 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Lulling .
Fru Lulling , senere , nr mdet er frdigt , m De gerne ude p gangen fortlle mig , hvor meget vin De drikker dagligt , hvilket mrke og isr hvad den koster , inklusive skatter og afgifter .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="SV" NAME="Lindqvist (ELDR).">
Hr. formand , ogs jeg vil takke de to ordfrere , som med denne betnkning viser , at der findes  unge mennesker i alle aldre  .
Det forholder sig sdan , at mange ldre ogs har et bedre helbred , hvilket gr , at situationen er anderledes i dagens samfund end for 20-30 r siden .
Derfor er det vigtigt at arbejde p en meningsdannelse for at f en bedre alderdom gennem information , sttte og supplement til den nationale lovgivning .
Specielt nr det drejer sig om sprgsml om diskriminering af ldre , syns- og hrelsesproblemer , sprgsml om arbejdslshed , som ofte rammer ldre , social udstdelse , er det vigtigt , at vi hele tiden via meningsdannelse presser p for , at ingen samfundsgrupper holdes udenfor .
<P>
Som jeg ser det , er ldresprgsml i frste rkke et nationalt anliggende og skal varetages med national lovgivning .
I Sverige tager Rigsdagen rammebeslutninger , men det er de regionale organer og kommunerne nederst i systemet , der er tttest p borgerne , som har ansvaret for ldrepleje og ldreomsorg .
Sdan skal det ogs vre i fremtiden .
Derfor er der ikke brug for lovgivning p EU-niveau , men der er brug for netop information , samarbejde , udveksling af erfaringer , praktisk arbejde , forskning og erfaringsudveksling om sygdomme som Alzheimers eller andre sygdomme , som er vigtige p dette niveau .
<P>
Netop sociallovgivningen er mske det allervigtigste og det , som er nrmest borgerne i en nation .
Derfor er det ogs meget vigtigt , at vi ikke giver efter p dette omrde , men at disse sprgsml ogs i fremtiden varetages regionalt og lokalt .
<P>
Jeg opponerer lidt imod , at man i betnkningen opfordrer Kommissionen og medlemslandene til at gennemfre foranstaltninger , som berrer f.eks. pensioner , pleje , boliger og arbejde .
Det , der bliver sagt , er ikke forkert , men det er faktisk ikke EU ' s opgave at trffe beslutning om dette , men noget , som skal varetages nationalt .
Vi vil gerne hre synspunkter om dette , men et bedre ord end opfordrer ville vre anbefaler eller muligvis foreslr .
<P>
Et omrde , som vi imidlertid har store muligheder for at forbedre for de ldre rent konkret og ogs via et samarbejde i Europa , er gensidig garanti for anerkendelsen af sociale goder som f.eks. sygedagpenge og pensioner , som jo ofte vedrrer de ldre .
P dette omrde kan vi gre en stor indsats , da der er store mangler i systemet , nr man flytter fra t land til et andet .
<P>

Alts , meningsdannede arbejde , ldrekonferencer , kampagnetemaer om ldre , alt dette er godt , men lovgivning og tilpasning skal ske nationalt , regionalt og lokalt .
<SPEAKER ID=43 NAME="Formanden">
Mange tak til Dem , hr . Lindqvist .
<P>
Mine damer og herrer , nu giver jeg ordet til fru Ilivitzky for Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre i hjst seks minutter .
<P>
Det er frste gang , at fru Ilivitzky , som trder i stedet for fru Ojala , taler her i Parlamentet .
Jeg vil derfor p alles vegne byde Dem velkommen , fru Ilivitzky .
Tervetuloa rouva Ilivitzky .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="FI" NAME="Ilivitzky">
Hr. formand , tak for Deres finske ord .
rede kolleger , dette er faktisk mit frste indlg i Europa-Parlamentet , og jeg er virkelig glad for , at jeg kan benytte det til et s vigtigt emne .
P Den Europiske Unions niveau har man indtil nu rettet alt for lidt opmrksomhed mod ldre menneskers problemer i forhold til , hvor udbredte og hvor alvorlige de er .
Vores ordfrere , Hugh McMahon og Edgar Schiedermeier , har udfrt et ganske fortrffeligt arbejde ikke bare med at udarbejde denne betnkning , men ogs med at forberede den seniorkonference , hvis resultater denne betnkning i lang udstrkning er baseret p .
Jeg vil gerne lyknske ordfrerne med , at det er lykkedes dem at medtage alle vsentlige aspekter af sprgsmlet : ldregenerationens stilling p arbejdsmarkedet , dens srlige uddannelsesbehov , indkomstsprgsml og servicebehov .
Desuden mener jeg , deres grundindstilling er rigtig .
Den ldre generation ses som en kraftressource , som samfundet burde udnytte bedre end tidligere , og ikke som et problem , der skal lses med mindst mulige omkostninger .
<P>
Da den europiske arbejdsstyrkes gennemsnitsalder hele tiden stiger , er det ndvendigt , at arbejdstagerne kan komme til at arbejde frem til pensionsalderen .
Dette krver ndringer p arbejdspladserne svel i folks indstilling som i organiseringen af arbejdet .
Arbejdet skal tilpasses menneskenes evner og behov , det er ikke menneskene , der skal tilpasse sig arbejdets krav .
Den ldre generation besidder megen viden og mange frdigheder , som kunne udnyttes bedre , hvis man var indstillet p det .
Som det er nu , har de ldre svrere end de unge ved at tilpasse sig det meget hurtige arbejdstempo .
Netop travlheden har skabt problemer p mange arbejdspladser , nr man forsger at n det samme resultat med en reduceret arbejdsstyrke .
Jeg mener , at den offentlige sektor burde vre et eksempel for arbejdsgiverne og kunne tnke p langt sigt .
Det er ikke nogen fordel for samfundet , at de ldre arbejdstagere drives p pension fr tiden , mens de fint ville kunne arbejde videre under humane vilkr .
<P>
Et af de strste problemer for de ldre arbejdstagere p arbejdsmarkedet er deres lave uddannelsesniveau .
Uddannelsesniveauet blandt personer over 45 er i alle de europiske lande lavere end hos de yngre .
I Finland er denne forskel den strste blandt OECD-landene .
Hvis ikke de ldre arbejdstagere kan oplres til nye arbejdsopgaver , str vi over for en situation , hvor de trues med at blive skubbet ud af arbejdsmarkedet , samtidig med at der p mange omrder mangler arbejdskraft .
En uddannelse af ldregenerationen skal rettes specielt imod de ldre .
Der skal tages hensyn til deres svage grundskolegang og den ofte deraf flgende svage motivation for uddannelse .
Derfor skal uddannelse vre helt fast praksis .
<P>
Det at blive ldre berrer ligesom s mange andre fnomener i menneskelivet mnd og kvinder p forskellig mde og er slet ikke knsneutralt .
Jeg er specielt glad for , at ordfrerne har formet at medtage de ldre kvinders specielle problemer .
Den aldersbestemte forskelsbehandling p arbejdsmarkedet rammer kvinder vsentlig tidligere end mnd .
Allerede nr hun er fyldt 40 , er en kvinde ofte for gammel efter arbejdsgiverens mening .
<P>
Nr mnd og kvinder gr p pension , trder den konomiske forskel mellem dem kun tydeligere frem .
Kvinders pension er i alle lande mrkbart lavere end mnds .
Dette hnger dels sammen med kvindernes lavere lnniveau , som de sledes lider under to gange , dels at kvinders arbejdskarriere ofte bliver kort og usammenhngende p grund af omsorgspligter .
Af denne grund er det netop for kvindernes vedkommende yderst vigtigt , at alle pensionister bliver garanteret en tilstrkkelig grundpension , som arbejdspensionen kan suppleres med .
<P>
Selvom pensionssystemerne naturligt nok er forskellige i de forskellige medlemslande , burde man efter min mening p unionsniveau faststte et eksistensminimum , som medlemslandene skulle garantere de borgere , som ikke kan arbejde , eller som der ikke er arbejde til .
Talrige medborgerorganisationer har da ogs stillet forslag om , at der nste gang , EU ' s grundtraktat skal fornyes , indfjes en liste over grundlggende borgerrettigheder , herunder en grundindtgt .
Tak , fordi jeg har fet lov til at tale , og jeg har bemrket , at De har lyttet meget opmrksomt til mig .
Mange tak for det !
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="NL" NAME="van Bladel">
Hr. formand , betnkningens titel er meget lovende , men den strste ulykke for ldregenerationen , som jeg ogs tilhrer , er i jeblikket Kommissionens tilbagetrden , hvorved kommissr Montis planer om et direktiv om liberalisering af det europiske marked for pensionsfonde , udsttes p ubestemt tid .
Med respekt for ordfrerne karakteriserer betnkningen efter min mening alt for meget en ldregeneration , som er afhngig , og det er et noget formynderisk udgangspunkt , for i mine omgivelser er der mennesker i 90 ' erne og 80 ' erne , som har oplevet to verdenskrige , og som udmrket er i stand til at klare sig selv .
<P>
Hr. formand , jeg indser naturligvis , at der er en kategori af mere trngende ldre , men de falder ind under det nationale ansvar .
Ordfrerne nvner tre gange i betnkningen diskrimination af ldre kvinder , og det er tit nok .
Det skyldes utvivlsomt Parlamentets Udvalg om Kvinders Rettigheder , og man har nok skvet lidt til , at en stor del af vlgerne er kvinder .
Hr. formand , jeg tilhrer ldregenerationen , jeg er en ldre kvinde , og sammen med mig er der mange , der ikke har behov for al den omsorg .
Vi nsker at tage vores pension med over grnserne uden nogen hindringer . Netop , ingen aldersdiskrimination .
Vi vil ogs vre fri for skattemssige ulemper ved fortsttelse af erhvervsaktiviteter efter , at pensionen er trdt i kraft , bde i hjemlandet og i Unionens medlemsstater .
<P>
Betnkningen nvner heller ikke den store viden , som de 65-rige har , og heller ikke tendensen p arbejdsmarkedet om netop at beholde flere mennesker fra denne kategori i arbejdsprocessen , og ikke mindst har man i nogle lande den bagtanke , at disse mennesker s ogs betaler prmie , s pensionerne for den stadigt strre gruppe af ldre fortsat kan betales .
75 millioner borgere over 60 r anmoder ikke udelukkende om social fornemmelse , men s meget mere , hr. formand , om realistiske direktiver inden for EU ' s frie marked .
Dermed siger jeg ikke , at betnkningen er formlsls , men at den bliver hngende i velfrdssfren og bestemt ikke svarer til titlen  ldregenerationen i det 21. rhundrede - et nyt livsperspektiv  .
Det kan jeg ikke finde nogen steder i betnkningen , hr. formand .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="SV" NAME="Schrling">
Hr. formand , vi har allerede hrt , at kategorien ldre vokser meget hurtigt i EU og i Europa .
I dag er 75 millioner mennesker 60 r eller ldre , hvilket udgr en femtedel af befolkningen .
I 2020 vil ikke frre end 20 millioner mennesker vre 80 r eller ldre .
Det kan man faktisk kalde en demografisk revolution , for det er nemlig prcis , hvad det er .
<P>
Denne betnkning er derfor meget presserende , og jeg vil lyknske de to ordfrere .
Jeg vil dog ogs takke for den konference , som blev afholdt i Bruxelles i oktober under titlen  ldregenerationen i det 21. rhundrede - et nyt livsperspektiv  .
Personligt synes jeg , at det var en af de mest givende konferencer , jeg har deltaget i i min tid som medlem af Europa-Parlamentet .
Problemstillingerne var spndende , og eftersom jeg jo selv har passeret de 50 r , var det meget forhbningsfuldt for mig selv at trffe alle disse spndende og inspirerende ldre mennesker .
Ogs mine gster fra Sverige vrdsatte denne konference meget hjt .
<P>
Derfor synes jeg , at det , der fokuseres p i punkt D og E , er det allervigtigste , nemlig at det at n pensionsalderen ikke behver indebre , at man holder op med at have et aktivt liv .
Tvrtimod er der jo mange , som efter pensioneringen tager fat p nye opgaver og nye projekter - for ikke at tale om dem , som frst efter at g p pension virkelig skal virkeliggre de drmme , de ogs havde om arbejdslivet .
Der m komme en revurdering af de traditionelle holdninger til ldre og de roller , man vil give dem .
Det glder specielt p arbejdsmarkedsomrdet .
<P>
Punkt 7 indeholder en hel del ider om , hvordan et mere fleksibelt og tidssvarende syn p arbejdsmarkedet og ldre kan opns , bl.a. gennem nye former for overgang fra erhvervsarbejde til pension , f.eks. via en helt ny ordning for deltidsarbejde for ldre .
<P>
Det er vigtigt med en fleksibel pensionsalder .
Det krver ldreorganisationerne i Sverige , og ogs mit eget parti , De Grnne , krver det , eftersom mange ikke orker at arbejde , til de er 65 r .
Samtidig er der mange , som bde vil og kan arbejde , til de er 70 r eller ldre .
Der er alts brug for fleksibel pensionsalder og en ny holdning til ldre .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="FR" NAME="Blot">
Hr. formand , kre kolleger , de to ordfrere gr naturligvis rigtigt i at insistere p vigtigheden af en ldrepolitik i Europa , udviklingen i den demografiske pyramide taget i betragtning .
<P>
De tager i deres betnkning fat p de konomiske og sociale aspekter og isr p problemet om adgangen til arbejdsmarkedet .
Hvad angr dette srlige spekt , tror jeg , det risikerer at forblive et fromt nske , s lnge de nuvrende vkstrater holder sig og den allerede vedvarende arbejdslshed fortstter ud i fremtiden , en arbejdslshed , der for resten rammer de yngste generationer srligt hrdt .
Der skal med andre ord radikalt anderledes konomiske vilkr til end dem , vi kender i dag , fr de ldstes adgang til arbejdsmarkedet kan blive en realitet , ogs selvom man fjerner de regler , der diskriminerer denne adgang .
<P>

Ordfrerne har med god grund husket de kulturelle aspekter , i srdeleshed i punkt 28 , der fastholder ndvendigheden af at give de ldre et bedre image i vores samfund , og hertil m jeg sige , at vi snarere har bevget os bagud end fremad , sammenlignet med de antikke samfund , specielt det antikke Grkenland , som vi skylder hovedparten af vores civilisation , og som med rette vrdsatte al den erfaringsrigdom og visdom , som de gamle reprsenterede .
I s henseende oplever vi en sand nedvurdering af fortiden .
<P>
Denne ideologisk betingede nedvurdering af fortiden , og dermed af de gamle , stammer i det vsentlige fra romantikken i sidste rhundrede , og den er en kulturel forhindring , vi er ndt til at kunne overskride .
Man tror i dag , at alt , hvad der er nyt , ndvendigvis er bedre .
Det passer naturligvis udmrket p det videnskabelige og tekniske omrde , som er et omrde , hvor viden af natur er kumulativ .
Det passer ikke ndvendigvis for etikken , for stetikken , for det humane omrde generelt og for institutionerne .
<P>
Allerede Solon , den store grske lovgiver , som bestemt ikke tvede med at forny p sit omrde , sagde altid :  Spis frisk kd , men benyt gamle love , der er prvet af erfaring .
 Afhngigt af hvilke omrder man har at gre med , str det fast , at det ny ikke ndvendigvis er at foretrkke , og her kan vi sandsynligvis tilfre vores gamle europiske samfund en betydelig kulturel forandring .
<P>
Derimod synes jeg , det er beklageligt , at betnkningen er tavs om de demografiske aspekter - uanset at ordfrerne omtaler dem straks i begyndelsen af deres betnkning - for intet kan under nogen omstndigheder lade sig gre - det skulle da kun vre p det finansielle plan - uden at gre noget ved den demografiske pyramide i Europa , som afslrer en sand tragedie .
Det er ddens vrdier , der har overtaget over livets vrdier , nr man ser p vores demografiske pyramide og p det utilstrkkelige antal fdsler .
Hvis man vil sikre pensionerne , bliver man isr ndt til at fre en overordnet familiepolitik , som der ikke er tale om her , og jeg vil endda sige en overvejende fdselspolitik , selvom det ord i dag er i miskredit .
<P>
Men trods alle disse mangler er jeg ikke desto mindre gunstigt stemt over for de analyser , vores to ordfrere har foretaget .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , hjtrede damer og herrer , borgmester Staudinger fra Obersterreich har en gang passende sagt : De ldre borgere er en vigtig politisk faktor med fremtid .
Jeg tror , at han med denne formulering rammer emnet meget prcist .
En fjerdedel af Europas befolkning er direkte berrt , og det glder for os om at fokusere p denne befolkningsgruppes flelse af selvvrd , s de kan udfylde deres rolle og opgave i samfundet sledes , som vi forestiller os det .
<P>
Jeg tror , det er ndvendigt netop i arbejdsverden at srge for , at vi finder modeller for best practice , og at vi sprger os selv , hvordan vi kan bidrage til , at de ldre integreres p arbejdsmarkedet og fler sig godt tilpas her .
Der findes i Europa mange brugbare modeller , og netop ogs for denne gruppe udformer vi en fleksibel arbejdstid , der tilgodeser deres behov .
<P>
Vi gr i Europa-Parlamentet strkt ind for den europiske bus , idet vi har sagt , at det skal vre muligt og gres lettere for de ldre at stige p et offentligt transportmiddel .
Det tages der alt for lidt hensyn til , og vi presser eftertrykkeligt p for at f opfyldt dette krav fra Parlamentet .
Vi har inden for forskningen sat os det ml , at vi med bioteknologien for sundhed op i en hj alder vil forcere forskningsbestrbelserne .
Det er sledes lykkedes for Europa-Parlamentet fremover at f stillet EUR 1 milliard mere til rdighed for forskningen .
Jeg tror , at vi ogs i vores ldre medborgeres interesse kan vre stolte heraf .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="DE" NAME="von Habsburg">
Hr. formand , jeg taler her i en srlig situation , for jeg er det eneste medlem i Parlamentet , der kom til verden fr Frste Verdenskrig og siden blev valgt til Parlamentet , da jeg allerede var langt over pensionsalderen , og derefter har kunnet virke her i 20 herlige r .
<P>
Bifald
<P>
Jeg vil derfor ud fra dette perspektiv blot sige et par ord hertil : Der er slet ingen tvivl om , at man hos os taler alt for lidt om de ldre borgeres problem og af og til i for hj grad forfalder til en vis  ungdomsforherligelse  , der vel er berettiget , nr man vil gre det muligt for ungdommen at gre sig gldende .
Men gennem vores strukturer gr vi netop alt for , at ungdommen ikke kan gre sig gldende .
Vores valgsystem i det demokratiske system er indrettet sledes , at de unge har meget vanskeligt ved at gre sig gldende .
Hvis der virkelig fandtes et system for personligt valg i sm valgkredse - desvrre er dette system ogs blevet opgivet i England - ville de unge , men ogs de gamle kunne vinde anerkendelse .
Det vil vre et sandt demokrati .
Det , der opbygges i dag , er ikke noget sandt demokrati , men derimod et  partitokrati  , der rent faktisk giver funktionrer befjelse til at bestemme , hvem der er demokratisk , og hvem der ikke er .
Jeg gr sledes opmrksom p , at det er vsentligt for os i sprgsmlet om de ldre , at de nu langt om lnge fr mere frihed .
<P>
Inden for konomien taler man hele tiden om det frie marked , og det er for s vidt godt .
Men for de gamle findes det jo slet ikke .
Man tillader ganske vist pensionsalderen , hvor mennesker  gres et hovede kortere  , men man anerkender imidlertid ikke , at der findes rettigheder , som man har erhvervet fra og med en bestemt alder .
Man kan da ikke blive tvunget til ogs at tage ulemperne af disse rettigheder med i kbet for ikke at mtte opgive det , som man vil have .
Der findes jo ldre mennesker , der er meget glade for at kunne fortstte med at arbejde .
I disse tilflde anfres , at de blokerer for de unge .
Det passer ikke .
t eneste land har i mine jne hidtil forstet dette , nemlig Schweiz , hvor komisk det end mtte lyde .
For i Schweiz , f.eks. netop i det schweiziske parlament , er der mange pensionister , der netop sledes medbringer hele deres livserfaring .
Det er noget , vi burde gre noget ved , nemlig at give de gamle en konkret valgmulighed .
Denne valgfrihed ville ogs bidrage til , at man p en eller anden mde fr den pyramide , som man med rette har talt om under kontrol . For pyramiden skal ogs have en bredere basis nedefter , for ogs her findes der begrnsninger hos os .
<P>
Det vigtigste er at sikre frihed for de gamle !
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="DE" NAME="Flemming">
Hr. formand , mine damer og herrer , nr et barn fdes i dag , har det en gennemsnitlig forventet levetid p 100 r og mere .
For 100 r siden dde vi i en alder af 40 , og allerede i dag kan vi i gennemsnit blive 80 r .
Et barn , der fdes i dag , bliver 100 r eller mere .
Menneskets drm er sledes get i opfyldelse .
Vi kan leve et liv til , hvilket mennesket altid har nsket sig , og jeg bliver bde vred og gal , nr jeg lser eller hrer , at man taler om et Europa domineret af de gamle aldersklasser eller endda af oldinge .
<P>
Fru kollega fra De Grnne , De har sret mig dybt .
De har ogs brugt dette ord i al fald i oversttelsen .
Lad os venligst tage os i agt for at tale om , at de mennesker , der m blive s gamle , som Gud har lagt dem i generne , at de udgr et Europa af oldinge .
Og s er der noget andet , der gr mig gal .
Der findes noget , der hedder menneskerettigheder , som Parlamentet gr strkt ind for .
Hvordan str det til , nr mennesker p 60 , 65 , ja , nogle gange endda 55 bliver tvunget til at forlade deres erhverv , ophre med at arbejde ?
Arbejdet er en meget , meget vigtig del af det at vre menneske .
Der findes sikkert mennesker , der er trtte , eller som har arbejdet virkelig meget og hrdt i deres liv , der nsker at holde op med at arbejde , men man kan da ikke , blot fordi et menneske er fyldt 60 , 65 , ja , endda 55 , pr. lov bestemme : Du m ikke arbejde mere !
Jeg mener , det er en krnkelse af menneskerettighederne , og artikel 13 i Amsterdam-traktaten er et godt udgangspunkt for at tale herom .
Jeg beklager meget , at Schiedermeier og McMahon m trde ud af Parlamentet .
Hvis de havde udarbejdet denne betnkning noget fr , ville det hjst sandsynligt ikke have vret muligt !
<P>
Bifald
<P>
Mit parti og strig er meget progressive .
Jeg er blevet genopstillet til Parlamentet , fordi jeg er en gammel kone , fordi jeg er 66 r , og jeg glder mig til at skulle fortstte her de kommende r !
<SPEAKER ID=51 NAME="Liikanen">
Hr. formand , allerfrst vil jeg gerne takke ordfrerne McMahon og Schiedermeier for en fortrffelig betnkning og de rede reprsentanter for en ganske frydefuld debat .
Betnkningen er klart og tydeligt et resultat af hrdt arbejde .
Parlamentet arrangerede i august en konference , som samlede reprsentanter for over 100 ldreorganisationer fra de forskellige medlemslande .
Udover de diskussioner , der fandt sted p konferencen , var der desuden mange organisationer , der udarbejdede skriftlige forslag , som alle har haft indvirkning p de emner , der behandles i betnkningen .
<P>
Jeg er glad for , at Kommissionen har fet lov at arbejde sammen med Parlamentet under forberedelsen af konferencen og har kunnet deltage i behandlingen af de sprgsml , der her kom frem .
Grundet samarbejdet er det ikke overraskende , at de tanker , der fremsttes i betnkningen er meget lig Kommissionens meninger .
Der er grund til at vre tilfreds med , at man i betnkningen betoner det mgtige potentiale ldregenerationen tilbyder og ndvendigheden af at udnytte dette potentiale .
<P>
Som vi ved , lever de europiske borgere nu i stor udstrkning sundt og aktivt , hvilket er en stor fordel for de europiske samfund .
Udfordringen er nu at ndre vores samfund , sledes at man , nr borgerne bliver ldre , bevarer en vrdig livskvalitet og et vrdigt livsniveau for alle i et aktivt og sundt samfund .
Dette kan vi godt gre , men det krver , som det konstateres i betnkningens overskrift , nye synsvinkler .
<P>
I betnkningen fremhver man srligt antallet af arbejdslse ldre , og beskftigelsen er da ogs et af de vigtigste omrder , der skal sttes ind p . Jeg er enig med ordfrerne for betnkningen i , at mulighederne for at handle gennem den europiske beskftigelsesstrategi og socialfond er brede .
I betnkningen fremhver man betydningen af en lbende uddannelse .
Iflge Kommissionens forslag skal man i forbindelse med beskftigelsesstrategiens lbende , livslange uddannelse vre srlig opmrksom p de ldre arbejdstageres behov . Jeg er ogs enig i de vsentlige synspunkter i betnkningen vedrrende ligestilling i forbindelse med det at blive ldre .
I et eksempel behandler man et tilstrkkeligt indkomstniveau for ldre .
ldre kvinders situation er ofte vsentligt svagere end ldre mnds .
Kommissionen har indledt drftelser om , hvorledes den sociale sikkerhed kan afpasses efter udviklingen i de europiske samfunds befolkningsstruktur . I samme forbindelse behandler man ogs ldre menneskers indkomstniveau .
<P>
Et andet vsentligt emne , som tages op i betnkningen , i forbindelse med den sociale sikkerhed er et aldrende samfunds indvirkning p sundhedsvsenet .
P dette punkt kan jeg bekrfte , at Kommissionen inden for netop dette omrde allerede finansierer en undersgelse , som forhbentlig bliver frdig i lbet af et r .
<P>
Jeg bemrkede i betnkningen en opfordring til Kommissionen om at fremlgge sin bekendtgrelse om det at blive ldre i lbet af den frste halvdel af i r .
Jeg kan garantere Parlamentet , at forarbejdet til bekendtgrelsen allerede er gjort .
Vi gr vores bedste under de nuvrende forhold for at sikre , at Kommissionens bekendtgrelse bliver fremlagt snarest muligt . I betnkningen fremkommer ogs opfordringer til Kommissionen om at fortstte med de forslag , som har at gre med Amsterdam-traktatens nye bestemmelser for bekmpelse af forskelsbehandling og social marginalisering .
I betnkningen krves der ogs en bedre beskyttelse af de ldres helbred bde generelt og specielt for Alzheimers . Dette er naturligvis vigtige ting , og jeg er sikker p , at ogs den nye Kommission vil tage hensyn til betnkningen under forberedelsen af forslag p disse omrder .
<P>
Jeg vil endnu en gang takke Parlamentet for betnkningen .
Det er en vsentlig indsats af Parlamentet for 1999 , som af De Forenede Nationer er udnvnt til internationalt ldrer .
Sledes befordres ogs bevaringen af den europiske samfundsmodel for den nuvrende og for kommende generationer .
<SPEAKER ID=52 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Liikanen .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Vi gr nu over til afstemning .
<P>
Forslaget til beslutning vedtoges
<SPEAKER ID=53 NAME="Formanden">
Mine damer og herrer , tillad , at jeg lyknsker d ' herrer Schiedermeier-McMahon , McMahon-Schiedermeier med deres fremragende arbejde ikke kun med denne betnkning , men i lbet af hele denne valgperiode .
<SPEAKER ID=54 NAME="Sjstedt og Svensson">
Vi har ikke stemt for betnkningen .
Vi synes ikke , at der er behov for at udvikle en flles ldrepolitik p EU-niveau .
Disse sprgsml hrer i frste rkke hjemme p nationalt og regionalt niveau .
<P>
Vi mener , at betnkningens forslag til samordning gr alt for langt p flere omrder .
Derimod mener vi , at EU har en vigtig opgave , nr det drejer sig om muligheder for gensidigt at overfre og anerkende pensioner p tvrs af nationale grnser .
<CHAPTER ID=5>
Stivelsesindustrien
<SPEAKER ID=55 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling om mundtlig foresprgsel til Kommissionen ( B4-0155 / 99 ) af Colino Salamanca y Garot for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om forsyningen med vegetabilske proteiner og forholdene for stivelsesindustrien .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="FR" NAME="Garot">
Hr. formand , Parlamentets Udvalg om Landbrug og Udvikling af landdistrikter har rent faktisk i sinde at forelgge Kommissionen problemet med Den Europiske Unions underskud af vegetabilske proteiner til brug for dyrefoder og de strategiske konsekvenser , denne situation fr for bioteknologier i De 15 ' s Europa .
Flere af mine kolleger vil efter mig i formiddag med deres indlg kaste lys over dette emne .
<P>
Man skal fra begyndelsen vide , at Den Europiske Unions proteinunderskud ansls at vre ca .
70 % af forbruget i Unionen , og at det sledes betyder , at Den Europiske Union str i et kraftigt afhngighedsforhold til det amerikanske kontinent , hvor vores import kommer fra .
Jeg skal minde om , at denne situation er et resultat af , at man , da Rom-traktaten blev underskrevet , indrmmede USA en ret til at eksportere soja til flleskaberne helt uden told .
Denne situation er blevet forvrret med Blair House-aftalen , som faststter kvoter for den europiske produktion af olieholdige fr , og den str fare for at blive yderligere forvrret i perioden 2000-2006 .
<P>
Dels vil bestemmelserne i Agenda 2000 nemlig formentlig f landmndene til at reducere deres produktion af olieholdige fr til fordel for korn , medmindre naturligvis der trffes passende foranstaltninger til fordel for afgrder i nonfoodsektoren , og dels er kapaciteten til at producere aminosyrer , isr syntetisk lysin , faldende i Europa .
Faktisk skal man vide , at europiske industrifolk i stigende grad vlger at investere i USA .
<P>
Jeg vil godt holde fast ved dette punkt , for syntetisk lysin fremstillet i Europa er interessant i den forstand , at det dermed bliver muligt at anvende den strst mulige procentdel korn i dyrefoderet , samtidig med at lysin medvirker til at reducere vores proteinunderskud .
Men man m i den forbindelse konstatere , at fordelingen af kortene mellem Europa og USA , nr det glder produktion af lysin , er foruroligende .
For at illustrere , hvad jeg siger , understreger jeg , at dkningsgraden for det amerikanske marked er get fra nul til ca . 165 % , mens markedsdkningen for lysin i Europa er get fra 84 % i 1991 til 54 % i 1997 , og at den er p vej mod 38 % i 2002 , hvis tingene fortstter uforandret .
S , da det er sandsynligt , at majs til anvendelse i stivelsesindustrien fortsat vil blive solgt i USA til en pris , der ligger under prisen p EU-korn , forekommer det logisk ikke blot at opretholde den nuvrende mekanisme til kompensation for det amerikanske handicap , men at styrke den kraftigt .
<P>
Det er grunden til , at Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter nsker at hre Kommissionens svar p flgende sprgsml : Hvordan kan Den Europiske Union mindske sin afhngighed af importeret protein og udnytte det landbrugsmssige potentiale , der er til rdighed i de 15 partnerlande ?
Hvordan agter Kommissionen mere overordnet at begunstige udviklingen inden for stivelsesindustrien og de bioindustrier , der kunne tnkes at bne op for nye afstningsmuligheder for landbruget ?
Hr. formand , de svar , vi fr p disse sprgsml , er specielt vigtige for os her umiddelbart forud for forhandlingerne i Verdenshandelsorganisationen .
<SPEAKER ID=57 NAME="Liikanen">
Hr. formand , Kommissionen fortstter sin aktive politik for at nedbringe fllesskabets afhngighed af import af vegetabilske proteiner og forge brugen at korn i kreaturfoder .
Reformen af Fllesskabets landbrugspolitik , som blev pbegyndt i 1992 , har medfrt en flot rlig vkst i brugen af korn i kreaturfoder p ca . 20 millioner t og en betydelig nedgang i importen af kreaturfoder og specielt vegetabilske proteiner .
I Agenda 2000-charteret foreslog Kommissionen en uddybning og udbredelse af reformen fra 1992 , specielt for at forbedre det europiske landbrugs konkurrenceevne svel p det indre som p det ydre marked .
En snkning af kornpriserne med 15 % og en ekstra , direkte sttte til vegetabilske proteiner skulle medvirke til opnelsen af dette ml .
<P>
Kommissionen har altid vret opmrksom p at sikre konkurrenceevnen for den europiske stivelsesindustri og dennes raffineringsindustri og srligt konkurrenceevnen p det biotekniske omrde , hvor stivelsen og dens raffineringsprodukter anvendes som rmaterialer .
Overordnet set har den industri , som er afhngig af stivelsesprodukter , bevaret sin gode position og udvikler sig fortsat .
Importbeskyttelsen garanterer man ved at anvende formlstjenelige toldafgifter .
Eksporten befordres ved eksportsttte , som muliggr eksport af mangfoldige produkter i oprindelig form eller som strkt raffinerede stivelsesprodukter .
Inden for Fllesskabet fremmer man afstningen af stivelse og dens raffineringsprodukter ved hjlp af produktsttte , da disse produkter anvendes inden for omrder af industrien , hvor man ikke har importbeskyttelse ssom den kemiske industri , medicin- og papirindustrien .
Via stttesystemer fr man markedsfrt et betydeligt og stadigt stigende antal produkter fra stivelsesindustrien og dens raffineringsindustri ogs i lande uden for Fllesskabet .
<P>
Med Agenda 2000 fortstter Kommissionen med at anvende disse markedskontrolinstrumenter s lnge , der eksisterer en vsentlig forskel mellem priserne p verdensmarkedet og p det indre marked .
Disse foranstaltninger skal garantere , at den stivelsesafhngige industri og srligt det biotekniske omrde kan forblive konkurrencedygtige p verdensmarkedet .
<SPEAKER ID=58 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Liikanen .
<P>
Mine damer og herrer , inden vi fortstter forhandlingen , vil jeg gerne afslutningsvis meddele , at jeg i henhold til forretningsordenens artikel 40 , stk . 5 , har modtaget fem beslutningsforslag .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="DE" NAME="Rehder">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , resultaterne fra Agenda 2000 i Berlin er faktisk endnu dugfriske , men alligevel m vi i gang med at undersge effekten af denne Agenda 2000 p alle omrder .
Jeg tror ogs , at undersgelsen af virkningen p dette omrde , der p nuvrende tidspunkt stadig m betegnes som et nicheprodukt , er meget vigtig , og derfor hjertelig tak til kollega Garot for , at han med det samme satte fingeren i sret og opfordrede Kommissionen til at gre noget retningsvisende og velovervejet .
<P>
Kommissren har lige talt om en uddybning og forstrkning .
Dette er frst og fremmest - forsynet med et kompliment - en deklamatorisk bebudelse .
Vi nsker naturligvis - og derfor er det godt , at kommissren , der er ansvarlig for finanserne , ogs er til stede - ikke kun deklamationer og uddybninger i ord , men derimod en massiv opbakning .
Den massive opbakning har naturligvis ogs brug for finansielle midler , men Socialdemokraterne i Europa-Parlamentet satser naturligvis ikke kun p disse midler , men derimod ogs p det frie og socialt kontrollerede marked .
Derfor er det nu ndvendigt at gre denne niche , denne ogs miljpolitisk gangbare niche til et ekstra sttteben , en ekstra indtgtskilde ogs for landbruget .
Dette ekstra sttteben har den yderligere charme , at vi ikke endnu en gang lader os trkke ind i en overskudsproduktion , men derimod at der faktisk skabes et middel , der i overensstemmelse med markedet kan erstatte overskudsproduktionen ved hjlp af alternative omrder , der f.eks. kan erstatte rolie .
<P>
I Den Europiske Union drejer det sig om at hente og udvide denne produktion fra nichen af braklagte arealer og gre den ligeberettiget .
Det drejer sig ogs om , da vi jo befinder os p et verdensmarked , at gre os gldende ved de forestende WTO-forhandlinger , der begynder den 30. november i Seattle , s det faktisk her bliver muligt at nedbryde de markedskonomiske hindringer , og at Den Europiske Union kan handle og arbejde lige s ligeberettiget som p alle de andre store omrder .
Der skal gres meget , hr. kommissr .
Vi har ikke kun brug for penge , men ogs beslutsomhed .
Jeg ved godt , at opgaverne ved WTO-forhandlingerne er meget omfattende p grund af de til dels meget utilfredsstillende resultater fra landbrugstopmdet i Berlin , men jeg gr ud fra , at Kommissionen og de pgldende reprsentanter fra Den Europiske Union ogs kan bakke hndfast op om disse interesser .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="NL" NAME="Sonneveld">
Hr. formand , denne mundtlige foresprgsel vedrrer sammenhngen mellem nogle vigtige EU-landbrugsprodukter , hightechindustrien , som anvender disse produkter , og forsyningen med vegetabilsk proteinrigt kvgfoder .
I Blair House-aftalen drejede det sig ogs om vegetabilsk proteinrigt kvgfoder , nemlig skr fra forarbejdede olieholdige fr . Aftalen viste sig at vre s tyngende , at den videre udvikling af EU-dyrkningen af olieholdige fr blev belemret .
I Agenda 2000 strbte Kommissionen mod at fjerne denne barriere ved at give olieholdige fr det samme hektartillg som kornsorterne .
Det blev vedtaget p topmdet i Berlin . Dermed er alle tillg koblet fra en hel gruppe landbrugsprodukter : korn og oliefr .
<P>
Mit sprgsml til Kommissionen er , om vi nu helt i stil med den nuvrende kommunikationsmde i de transatlantiske forbindelser p landbrugsomrdet kan meddele USA , at denne sttte er fjernet p samme mde som i USA , og at 1 million ton-skrbegrnsningen p olieholdige fr derfor er bortfaldet ?
Jeg gr ud fra , at vi ikke behver at vente p en komplet r 2000-rundeaftale i WTO for at ordne dette .
<P>
Men er midlet ikke vrre end ulempen for EU-sektoren for olieholdige frs fremtid , og gr man gennem det lavere hektartillg ikke dyrkningen af olieholdige fr uinteressant ?
Nu , hvor Berlin-topmdet ogs bekrftede , at der i fremtiden vil blive frt en mere aktiv nonfoodlandbrugspolitik , har Kommissionen s til hensigt isr at fremme brugen af biodiesel og biosmreolie ?
<P>
Derudover er der prisforholdet mellem majs i EU og p verdensmarkedet .
Stivelsesindustrien i EU klager over , at de skal betale mere i EU end konkurrenterne , som forsyner sig med majs p verdensmarkedet .
Er det onde klaret med den yderligere prissnkning p majs med 15 % ?
Kommissionen har med dette forslag om prissnkning hele tiden pberbt sig EU ' s gede konkurrenceevne . Det glder vel ogs og isr stivelsesindustrien .
Eller skal denne sektor bare lre at leve med en prisforskel mellem majs p verdensmarkedet og i EU , fordi EU nu en gang har et underskud af majs ?
I hvert fald insisterer EU-brugere af denne stivelse p en stimulans for ogs at kunne sikre brugen af EU-stivelse i fremtiden .
<P>
Om prisdannelsen p majs p verdensmarkedet vil jeg sige flgende . Jeg vil gerne hre fra Kommissionen , om der for dette produkt ikke udgr en pristrykkende virkning ved anvendelsen af marketingslnnen ligesom i USA ?
I en nylig EU-undersgelse af USA ' s landbrugsstttepolitik blev det ikke nvnt , mens den nuvrende amerikanske landbrugslov har indfrt dette instrument med marketingsln som meget effektivt i forbindelse med konkurrenceevnen og for nsten alle store landbrugsprodukter .
Overser vi p dette punkt ikke et vigtigt stttemiddel ?
<P>
Jeg vil endnu en gang pege p ligevgten mellem kartoffelstivelse og majsstivelse .
Jeg gr ud fra , at aftalen fra Berlin ogs p det punkt bekrftes , og jeg vil gerne hre fra Kommissionen , om det imellemtiden ogs er sket i gennemfrelsesforordningen , for jeg tror , at det er meget vigtigt , at det eksisterende system med ligevgt mellem kartoffelstivelse og majsstivelse respekteres , isr ved at opretholde det eksisterende system med en ligevgtsprmie for kartoffemelssektoren .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="NL" NAME="Mulder">
Hr. formand , jeg tager fat , hvor hr . Sonneveld sluttede .
Min gruppe mener ogs , at det er meget vigtigt , at ligevgtsprmien mellem kartoffelstivelse og kornstivelse skal opretholdes .
I forskellige omrder i Europa og srligt i den nordlige del af Nederlandene er det meget vigtigt , at kartoffelavlen kan opretholdes . Ellers vil der finde en meget stor konomisk tilbagegang sted i disse omrder , og det vil kun koste flere penge , hvis vi skal lse det p en anden mde .
S det skal i hvert fald sikres .
<P>
Jeg vil endvidere sl et slag for emnet om den industrielle brug af landbrugsprodukter til nonfoodforml .
Jeg er glad for , at kommissr Liikanen er til stede , for jeg vil komme med et forslag , som ikke koster penge . Det vil han blive glad for .
Hvis vi i bestemte kologisk srbare omrder , f. eks. de finske ser , krvede , at de produkter , der kan fremstilles af landbrugsprodukter , og her nvner jeg plastik , som kan laves af stivelse og biosmreolie , der produceres af proteinrige produkter i Sydeuropa , skal vre obligatoriske , ville det bne et meget stort marked for disse produkter .
Det ville ogs betyde , at vi hjst sandsynligt ikke behver at give s stor sttte .
Jeg indrmmer , at disse produkter mske er lidt dyrere end de konventionnelle produkter , men miljfordelen er s stor , at jeg mener , at Kommissionen skal udvikle aktive forslag herom , s disse produkter fr strre afstning p de europiske markeder .
<P>
Jeg har ogs et sprgsml til den nuvrende situation efter Berlin-mdet .
Vi ved alle , at Blair House-aftalen ikke var srlig fordelagtig .
Hvilken tillid har Kommissionen til , at de nuvrende forslag er kompatible forstet p den mde , at vi kan dyrke , s meget vi vil , og at vi ikke lngere har begrnsningerne fra Blair House-aftalen ?
Eller er det sledes , at vi inden for rammerne af WTO p ny begynder en handelskonflikt med USA ?
Det hber jeg ikke , men jeg vil gerne have en forklaring af Kommissionen p dette punkt .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="FR" NAME="Pasty">
Hr. formand , kre kolleger , den europiske kemiske industri , som anvender kulhydrater , der hidrrer fra landbruget , isr stivelse , har i nogle r befundet sig i en srdeles vanskelig konomisk situation .
<P>
Denne mfindtlige situation har sin oprindelse i de store uligheder mellem Den Europiske Union og verdensmarkedet , nr det glder vilkrene for at blive forsynet med primre landbrugsprodukter .
Denne industri reprsenterer ikke desto mindre , sammen med isr stivelsesindustrien , en ganske betydelig nonfoodanvendelse i det samlede kornregnskab , og den udgr desuden en af hjrnestenene i den fremtidige industrielle udvikling inden for bioteknologierne .
<P>
Ganske vist indfrte man i 1986 - som kommissr Liikanen for lidt siden gjorde opmrksom p - en kompensation i form af en produktionsrestitution for at rde bod p denne situation , men anvendelsen af denne ordning giver desvrre kun mulighed for en delvis kompensation for dette handicap , hvorved den europiske industris stilling p verdensmarkedet , men ogs p vores eget marked svkkes .
<P>
Forskellene i produktionsomkostninger mellem USA og Den Europiske Union , nr det glder glukose til industrien , kan regelmssigt n op p mellem 30 % og 100 % af fremstillingsprisen , et handicap , som det er umuligt at overvinde ved hjlp af teknologiske forspring eller produktivitetsforbedringer , s meget mindre som de fleste europiske industrier ligeledes er handicappet af deres strrelse .
<P>
Denne situation stiller ubnhrligt sprgsmlet om den europiske industris overlevelse .
Flere produktionsenheder i Tyskland og Italien har i lbet af de sidste rtier drejet nglen om .
De kapacitetsudvidelser , der etableres for at imdekomme den stigende eftersprgsel , placeres i dag overvejende uden for Den Europiske Union , enten i USA eller i nye industrilande som Kina , Indien eller Brasilien .
<P>
Det europiske marked forsynes i stigende grad fra anlg placeret uden for Den Europiske Union .
Se selv efter i Eurostats statistikker , s vil De se det .
Erosionen i verdensmarkedspriserne tillader ikke lngere Den Europiske Union at opretholde sine positioner p verdensmarkedet .
<P>
Disse samstemmende tendenser er et udtryk for , at det europiske omrde mangler tiltrkningskraft , og den vigtigste rsag hertil er prisen p stivelsesholdige rvarer , som er det sidste i rkken af handicaps , som denne industri lider under , og som jeg nvnte for lidt siden .
<P>
Derfor har vi to krav at fremstte p europisk plan .
Det ene er , at udregningen af produktionsrestitutionerne sker p grundlag af verdensmarkedsprisen for majs og ikke for korn , for det er majsindustrien , stivelsesindustrien bygger p .
Det andet er , at man srger for at opretholde - som vores kolleger Sonneveld og Mulder for lidt siden gjorde opmrksom p - en vis ligevgt mellem stivelse fremstillet af kartofler og stivelse fremstillet af korn .
Og fremfor alt nsker vi , hr. formand , at Den Europiske Union udviser en vis portion stridslyst under verdenskonferencerne i Venedig om Verdenshandelsorganisationen .
<P>
Hvis man , som vi tilsyneladende i dag m konstatere , giver amerikanerne visse indrmmelser , specielt i sprgsmlet om korngluten , hvor det er dem , der overfalder os , og hvor vi endnu ikke har indbragt sagen for Verdenshandelsorganisationen , har vi god grund til at nre bange anelser .
Dette slag skal vindes under de fremtidige forhandlinger i WTO , og det er helt afgrende for de industrier , der arbejder p grundlag af bioteknologier .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="FR" NAME="Barthet-Mayer">
Hr. formand , kre kolleger , efter de nyligt indgede aftaler om Agenda 2000 kunne man tnke , at ligevgten p de europiske budgetter fortsat lider lige meget under vgten af for store landbrugsudgifter , som isr skyldes overskudsproduktioner , som man skal trkke ud af markedet , som man skal oplagre , og som man skal forarbejde .
Kort sagt , landbruget og dets overproduktion er rsagen til alle onder .
<P>
Men nr man analyserer de statistiske data fra Eurostat og europisk landbrugs rlige situation , bliver man klar over , at de 15 medlemmer i Den Europiske Union , stik mod hvad man forventer , ikke er selvforsynende med hundredvis af kategorier af landbrugsprodukter .
Det glder sledes for frekd , som er den eneste ressource i mange trre regioner i det sydlige Europa .
Vi dkker kun 80 % af vores forbrug .
Vi mangler desuden tobak , tr , friske , ikkeforarbejdede citrusfrugter samt visse frugter og grntsager .
Men , som det er fremget af en nylig undersgelse fra Generaldirektoratet for Forskning , producerer vi kun 30 % af de proteinrige stoffer , som er ndvendige til dyrefoder , hovedsagelig svin og fjerkr .
<P>
Forestil Dem en amerikansk embargo - en sdan oplevede vi i 1973 .
Den ville p nogle uger vise sig at vre katastrofal for Den Europiske Union .
Kornlagrene ville fortsat levere energirige fdevarer , men der ville blive mangel p vegetabilske proteiner i en situation , hvor de siden BSE-krisen har vret helt ndvendige .
Samtidig bliver stivelsesindustrien , som er grundlag for produktion af talrige industriblandinger , herunder aminosyrer som lysin , straffet med europiske priser , der er for hje for disse rvarer .
<P>
Det er p tide , at Kommissionen tager konkret fat p at behandle disse problemer og ikke kun snakker om dem .
Det drejer sig frst og fremmest om at opretholde og forbedre den nuvrende restitutionsordning for anvendelse af kornprodukter .
Men det er ogs ndvendigt at etablere en egentlig politik for nonfoodproduktion med henblik p at producere de rvarer , der er ndvendige for fremstillingen af organiske blandinger og biobrndstof , isr ved at tilskynde til at udnytte braklagte arealer .
Endvidere skal man simpelthen udnytte de eksisterende muligheder i ordningerne for korn , olieholdige og proteinholdige planter med henblik p igen at give sektoren for animalsk produktion fdevareautonomi .
<P>
Vi anmoder ogs indtrngende Kommissionen om at inkludere hele den problematik , som hr .
Garot netop har gjort rede for , i forberedelserne til WTO-forhandlingerne , hvor vi trods alt er i besiddelse af nogle vben , hvis man da har den politiske vilje til at at benytte dem .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="DE" NAME="Funk">
Hr. formand , hr. kommissr , mine kre kolleger , jeg takker frst og fremmest kollega Garot , fordi han har taget initiativet til , at vi her og nu beskftiger os med denne beslutning .
Jeg mener , der er fire problemkredse , som vi behandler i denne lille beslutning , og som faktisk hver for sig er af stor betydning .
Det drejer sig frst og fremmest om konkurrenceevnen i den europiske stivelsesindustri , og det drejer sig om beslutningerne fra Berlin vedrrende olieholdige fr og vegetabilske proteiner , som vi i dag ved alle er komplet utilstrkkelige , og som slet ikke kan fjerne det underskud , der i dag findes p disse markeder og derfor ikke kan vre til nogen stor hjlp for os i den nuvrende form .
<P>
Endelig drejer det sig om , at Kommissionen skal fre og videreudvikle en mere aktiv politik inden for nonfooddyrkningen , for et eller andet sted er vi get helt i st .
Vi har gjort mange forsg .
Vi har i dag udviklet biologiske olier , som kan anvendes i fredede vandomrder ved Bodensee og andre steder samt i fritidsomrdet , hvor skaden bliver stor , hvis man ikke bruger disse olier .
Men vi kommer ikke videre .
Introduktionen p markedet er stagneret .
Vi har frt en politik efter mottoet : Lidt frem og lidt tilbage .
Det m ndres , ellers gr det ikke godt .
<P>
Endelig drejer det sig ogs om konkurrencevilkrene for korn- og kartoffelstivelsesproduktionen , for begge har forskellige produktionsomkostninger , og derfor m man tilpasse dem til hinanden .
Det drejer sig alts om flgende , hr. kommissr : Vi skal ikke finansiere overskud , men derimod anvende penge , hvor der stadig findes markeder , hvor afstningen fungerer .
Beslutningerne fra Agenda 2000 m nu gennemarbejdes .
De udgr et groft udkast , som vi absolut ikke kan vre tilfredse med , men det er jo i sidste ende Parlamentets og Kommissionens opgave at srge for finpudsningen og frst og fremmest udnytte de muligheder , der stadig findes p disse markeder , men som ikke lngere findes for masseprodukter .
Her er alle mulighederne udtmt . Vi m sge mulighederne inden for omrder , hvor vi ogs kan gre noget for miljet , for der gr vi alt for lidt .
Derfor skal dette fres ud i livet .
<SPEAKER ID=65 NAME="Liikanen">
Hr.formand , jeg har kun tre kommentarer til denne debat .
<P>
For det frste er det rigtigt , at industrien for visse specifikke produkter , ssom lysin , oplever get import , isr fra USA , hvis produktionen udvikler sig kraftigere .
Denne situation og de investeringer , der eventuelt foretages uden for Europa , kan ikke tilskrives den flles landbrugspolitik .
Ordningen med eksport- og produktionsrestitutioner sikrer en kompensation for prisforskellen p rvarer mellem verdensmarkedet og Unionens marked .
<P>
Andre faktorer , som ikke har noget med det landbrugsmssige aspekt at gre , kan spille ind , ssom udgifterne til arbejdskraft , energiprisen , regler og bestemmelser omkring milj , afstanden til markederne osv .
konomisk stordrift , som den kan forekomme , f. eks. i USA , hvor der findes meget store produktionsenheder , som undertiden er integreret i stivelsesindustrien , kan ligeledes indebre relative fordele .
<P>
Endelig er der nogle kommentarer , som har ladet forst , at tilskudsprocenten ikke er hj nok .
Kommissionen kan ikke acceptere , at belbene skulle vre utilstrkkelige .
Den nuvrende restitution er efter beslutningen i gr i forvaltningsudvalget p EUR 60 pr. t , eller omtrent 30 % af rvarens vrdi .
Det vil sige , at forskellen mellem verdensmarkedsprisen og EU-prisen bliver der kompenseret for .
<P>
Endelig er der blevet stillet mange sprgsml generelt om den flles landbrugspolitik og om forhandlingerne i WTO . Jeg vil henvise disse sprgsml til mine kolleger , hr .
Fischler og hr . Brittan , som derefter vil give Dem svar .
<SPEAKER ID=66 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Liikanen .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Vi gr nu over til afstemning .
<P>
Forslag til flles beslutning om forsyningen med vegetabilske proteiner og forholdene for stivelsesindustrien
<P>
Forslaget til flles beslutning vedtoges
<SPEAKER ID=67 NAME="Sjstedt og Svensson">
Vi har stemt imod beslutningsforslaget , da det har til forml at vende sig mod dele af den aftalte reform af den flles landbrugspolitik .
<CHAPTER ID=6>
Venedig
<SPEAKER ID=68 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende mundtlige foresprgsler til Kommissionen :
<P>
B4-0156 / 99 af Estevan Bolea , Malerba , Ligabue , Danesin og Castagnetti for PPE-gruppen ; -B4-0158 / 99 af Ripa di Meana for GUE / NGL-gruppen ; -B4-0160 / 99 af Dell ' Alba for ARE-gruppenom krisesituationen i Venedig .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="ES" NAME="Estevan Bolea">
Hr. formand , i november 1998 var en gruppe parlamentsmedlemmer fra Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi i Venedig .
Som altid , hr. formand , blev vi fascineret af Venedigs uforlignelige sknhed , men vi blev ogs meget bekymret og var det stadig , da vi vendte tilbage , over byens enorme og voksende problemer .
<P>
Venedig er et kunstigt milj skabt af mennesket midt i en lagune , som lider under voksende problemer med oversvmmelse p grund af hjvandet , der grundlggende har medfrt affolkning af Venedig .
Det er det , der rent personligt har bekymret mig mest , for en bykerne , der mister sin befolkning , ender med at vre et smukt , men ddt museum , en nature morte .
<P>
I 1951 havde Venedig 171.000 indbyggere . I dag nr tallet ikke op p 60.000 , hvoraf strstedelen - nrmere betegnet 25 % - er ldre mennesker .
Endvidere er der over 10.000 tomme boliger , der ikke vedligeholdes og derfor forfalder .
<P>
Der m derfor gres noget for at redde Venedigs situation .
<P>
Venedig tilhrer menneskeheden .
Frst og fremmest tilhrer den venezianerne , regionen Veneto , hele Italien , der overalt er s kunstnerisk .
Jeg ved ikke , hvordan verdens museer ville se ud uden de italienske kunstnere , som har fyldt dem med smukke vrker .
Og det er , hvad Venedig er .
<P>
Men det er ogs korrekt , at der er behov for nogle enestende foranstaltninger .
De teknologiske foranstaltninger , alts foranstaltninger , til hvilke teknologien er til rdighed , er dem , der grundlggende har tiltrukket strst opmrksomhed fra Europa-Parlamentets Udvalg om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi .
Mine damer og herrer , det er ndvendigt at bremse de oversvmmelser , der sker i Venedig p grund af hjvandets stigning .
Vi kan ikke undg hjvandet - det er et naturfnomen - men det er muligt at fremstille mobile diger , og det er ogs muligt at lave en underjordisk metro . Alt dette er blevet undersgt .
Vaporetto-bden er det eneste transportmiddel i Venedig , og den skaber store miljproblemer .
<P>
Vi anmoder derfor Den Europiske Union , Kommissionen og den italienske regering - vi beder dem indtrngende - om flere ting .
<P>
For det frste , at man inden for strukturfondenes ml 2 tildeler ressourcer til en omfattende renovering af Venedig , sledes at folk fortsat kan bo i byen .
Hvis dette ikke sker , vil Venedig forsvinde .
Uden mennesker er der intet at beskytte og intet at lave .
<P>
For det andet , at virksomheder , der har mod til at fortstte med at virke og producere i Venedig med meget strre omkostninger end andre virksomheder , fr skattelettelser , og at Kommissionen afskaffer de sanktioner , som den har indfrt , fordi den italienske regering har givet disse skattelettelser .
<P>
Venezia vuole vivere e deve vivere !
<SPEAKER ID=70 NAME="Liikanen">
Fru formand , i slutningen af januar fik Kommissionen forelagt Italiens officielle kommentarer til en meddelelse i De Europiske Fllesskabers Tidende den 18. februar 1998 . I kommentarerne udtrykte man en formel holdning til pbegyndelsen af proceduren vedrrende sag C 81 .
Proceduren berrte en vedtagen statssttte i form af skattelettelser .
De italienske myndigheder bad i et brev fra den siddende italienske reprsentation , dateret i december sidste r , om , at den tidsfrist , der var fastsat til at svare , blev forlnget til 15. januar 1999 .
 Venezia Vuole Vivere-gruppen  , som blev dannet p veneziansk og chioggiansk initiativ , fremsatte sine kommentarer , som blev forelagt den italienske regering .
Kommissionens enheder undersger netop nu disse kommentarer , som Kommissionen ogs vil tage med i betragtning i sin endelige beslutning .
Beslutningen i sagen ventes at blive truffet inden slutningen af maj .
<P>
Til sprgsmlet om , hvorvidt Venedig hrer ind under undtagelserne til anvendelsesomrdet iflge artikel 92 , stk.3 , litra c , kan vi konstatere , at det er et medlemslands opgave at fremfre de omrder , som landet nsker skal medtages p et omrdekort .
Kommissionen undersger derefter medlemslandenes forslag .
De italienske myndigheder har kun foreslet en del af Venedig som et omrde under artikel 92 , stk . 3 , litra c .
Dette omrde er godkendt som sttteberettiget ved en kommisisionsbeslutning af 30. juni 1997 .
<P>
Hvad angr Venedigs indlemmelse under ml 2 , kan vi konstatere , at i Kommissionens forslag vedrrende implementeringen af strukturfondenes nye ml 2 for perioden 2000-2006 faststtes Kommissionens og medlemslandenes del af ansvaret for definitionen af de sttteberettigede omrder .
Nr Rdet har godkendt den forordning , der indeholder de generelle regler for strukturfondene , forelgger hvert medlemsland Kommissionen de omrder , som det anser for at vre i den mest svkkede situation , ud af samtlige omrder , som lever op til de betingelser , der er fastsat i den foreliggende forordning .
P basis af disse forslag og i nrt samarbejde med det konkrete medlemsland bekrfter Kommissionen fortegnelsen over de omrder , der falder ind under ml 2 .
<P>
Problemet med hjvande - acqua alta - i Venedig krver lsninger , som tager hensyn til lagunekosystemets srtrk .
Det er de italienske myndigheders opgave at finde den opimale lsning p problemet .
<SPEAKER ID=71 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Liikanen .
<P>
Jeg meddeler Dem , at jeg i henhold til artikel 37 , stk . 2 , i forretningsordenen har modtaget fem forslag til beslutning .
<P>
Afstemmingen finder sted efter forhandlingen .
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="IT" NAME="Malerba">
Fru formand , som fru Bolea sagde , er Venedig en af verdens kultur- og kunstskatte . Det er vi alle enige om , og det er ogs blevet officielt anerkendt af UNESCO .
Jeg er sikker p , at alle vores kolleger kender Venedig , og at nogle af dem aldrig bliver trtte af at besge byen .
Venedigs lagune - og det tror jeg , at alle ved - er et meget specielt hydrogeologisk omrde med en skrbelig balance , som blev ndret yderligere i 60 ' erne og 70 ' erne som flge af den industrielle udvikling ved kysten .
<P>
Hjvandefnomenet - der , nr det optrder , dkker det historiske centrum med ca. en halv meter vand - viser sig efterhnden omkring 10 gange rligt , og det medfrer stadig strre ulemper for borgerne og i endnu hjere grad for de konomiske aktiviteter i Venedigs lagune , som er den del af byen , der er beliggende p erne .
<P>
Man siger , at Venedig er dende , og det er ikke s meget , fordi byen synker i vandet - et fnomen , der heldigvis sker langsomt - men fordi den er ved at affolkes , hvilket er et fnomen , der sker meget hurtigt .
De virksomheder , der ikke er knyttet til turismen , og som skaber arbejde med en hj vrditilvkst , flytter over p fast grund for ikke at skulle afholde de store udgifter til den vanskelige transport i Venedigs lagune .
I Venedigs lagune var der dog - og det er der til dels stadigvk - tradition for servicevirksomheder og hjteknologiske virksomheder , som ikke forurener .
<P>
Det er desvrre tydeligt , at det kun er ved hjlp af nogle direkte skattemssige og konomiske incitamenter til virksomhederne i Venedigs lagune , at disse virksomheder forbliver , hvor de er .
Den italienske regering har - undertiden med skiftende held - frt denne politik , men det forekommer mig , at denne indfaldsvinkel nu udsttes for kritik fra Kommissionens side .
<P>
Jeg var glad for at hre , at kommissr Liikanen p en vis mde giver medlemsstaten det sidste ord med hensyn til denne politik , men jeg frygter den hrde medfart , som GD IV , der er ansvarligt for konkurrencen , normalt giver statssttten .
<P>
Byens kommunalbestyrelsesmedlemmer fortalte os om dette , da en af vores delegationer besgte dem .
Jeg tror ikke , at det er vores opgave at g ind i eksperternes debat om de srlige muligheder , der kunne fre til en lsning p hjvandeproblemet , men jeg mener , at vi br betragte Venedig som et omrde med nogle srlige problemer , hvor det er ndvendigt med enhver form for sttte og hurtig indsats , der tager sigte p at bevare en situation , som er bredygtig set ud fra et konomisk synspunkt .
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="IT" NAME="Fassa">
Fru formand , hr. kommissr , rede kolleger , p en vis mde er det nsten mrkeligt , at Parlamentet skal beskftige sig med noget s naturligt som bevarelsen af Venedig by .
Som mange allerede har vret inde p , er det en by , der er en af menneskehedens skatte , og som er centrum for et menneskeskabt kosystem , der er yderst skrbeligt .
Jeg vil gerne komme nrmere ind p det frste punkt .
Venedigs gamle herskende klasse forstod at skabe en nsten unik udviklingsmodel .
Ved hjlp af en utroligt energisk indsats forstod den at bevare et ustabilt kosystem , og det for flere hundrede r siden .
Den forstod for det frste at udvikle handlen og for det andet at gre selve Venedig by til et stort internationalt kulturcentrum ; et centrum , hvor samtidens forlagsvirksomhed f.eks. opstod , og som altid nd godt af langt strre borgerlige og politiske frihedsrettigheder end de omkringliggende byer .
<P>
At de herskende klasser i Europa i dag sledes er ndt til at overveje dette og overvinde nogle hindringer i den forbindelse synes p en mde at vre direkte nedslende .
Fllesskabsreglerne er skabt for at fremme udviklingen og ikke for at standse den .
Fllesskabsreglerne m ikke anvendes hvor som helst p en abstrakt mde , som om Den Europiske Union var ensbetydende med ren og skr ensartethed .
Det er helt klart , at den statssttte , der ydes til Venedig , ikke kan sammenlignes med den statssttte , der ydes til et hvilket som helst andet omrde i Den Europiske Union , da den har til forml at bevare en skat , som tilhrer os , som vi ikke selv har skabt , men som vi har arvet , og som det netop derfor er vores klare pligt at videregive til de kommende generationer .
<P>
Heller ikke med hensyn til den industrielle udvikling er vi uden skyld , og det glder ogs den italienske regering .
Udviklingen af den petrokemiske industri i Porto Marghera har uden tvivl vist sig at vre destabiliserende for lagunens vanskelige balance , men hvis vi nsker et Europa , der - som formandskandidaten Prodi ogs sagde - gr foran med en ny ivrkstternd , er det vores opgave at srge for , at et af denne nye ivrkstternds vigtigste kraftcentre bliver Venedig .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="NL" NAME="Aelvoet">
Fru formand , det pragtfulde arvegods , Venedig , kmper med affolkning , masseturisme og trues jvnligt af hjvande .
Hele lagunen er strkt forurenet , og Venedigs industrielle bagland , som ligger p fastlandet , bestr hovedsageligt af store , kemiske virksomheder , som forrsager en meget stor miljbelastning .
De Grnne mener , at disse problemer skal lses ved koordination bde p nationalt og internationalt plan .
Det betyder , at man skal fremme en konomisk udvikling , som skner lagunen og de historiske bygninger .
Vi er derfor tilhngere af en miljvenlig omstilling af de petrokemiske virksomheder i Marghera , og vi sttter ogs den italienske regerings beslutning om at revidere MOSE-projektet , som er en slags mobil beskyttelse af byen .
<P>
I den forbindelse henleder jeg kollegernes opmrksomhed p hr . Dell ' Albas ndringsforslag , som slr til lyd for at behandle den italienske regerings beslutning endnu en gang .
Det ville vre et negativt signal , og det holder fast i en fremgangsmde , som slet ikke kommer frem til sagen kerne .
Jeg anmoder Dem derfor om ikke at sttte hr . Dell ' Albas ndringsforslag .
<P>
Vi gr ind for at gre Venedig til et sted med fornyende og varig byudvikling , og i den forbindelse har Kommissionen udarbejdet nogle gode handlingsforslag , som skal fremme varig byudvikling i EU .
De vigtigste elementer er skattelettelser ved restaurering af boliger , naturligvis med srlige betingelser for meget srbare omrder ssom Venedig . Endvidere er der skattelettelser for sm og mellemstore virksomheder , som skal srge for beskftigelse i byen , uden at den belastes for meget , varige turismemodeller , som skal indeholde ordninger for begrnset adgang i hjssonerne , og foranstaltninger for at sttte den lokale konomi , som er baseret p varig brug af bde naturlige hjlpekilder og byens historiske arvegods .
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="IT" NAME="Santini">
Fru formand , mange udenlandske kolleger fra forskellige lande beskftiger sig ikke bare med Venedig , men er ogs bekymrede for Venedig .
Dette er det kraftigste og tydeligste tegn p , at Venedig - som UNESCO ogs har erklret - er en af menneskehedens internationale skatte .
<P>
Venedig tilhrer uden tvivl hele menneskeheden i betragtning af , at hvis man gr rundt i Venedigs gyder og p dens broer , vil otte ud af 10 personer , som man mder , vre turister , og syv ud af disse otte vil vre udlndinge .
Disse turister indtager sledes Venedig , benytter sig af byens transportforbindelser og slider p dens strukturer . Og det gr de ofte kun for en enkelt dag , det vil sige med et meget begrnset udbytte for venezianerne .
Det er derfor rimeligt , at denne forskelligartede menneskehed ogs begynder at interessere sig for bevarelsen af disse goder og for udgifterne i forbindelse hermed .
Hvilke andre metoder er der end at betale de indirekte skatter , der er lagt p de f daglige forbrugsgoder ?
Hvis jeg m komme med nogle konkrete forslag , eksisterer der mindst tre mulige foranstaltninger p EU-plan , og derefter er det Kommissionens og medlemsstatens - det vil sige Italiens - opgave at finde de juridiske og konomiske instrumenter .
<P>
Mit frste forslag er , at vi med hensyn til hjvandeproblemet fremmer et ad hoc-projekt inden for budgetposten for Life-programmet . Det er ikke noget nyt problem , men det slider i stadig strre grad p Venedig .
Det andet forslag gr ud p , at Venedig resolut tages med under det kommende ml 2 , nr det glder bysanering .
Mit tredje forslag er , at vi i forstelse med den italienske regering giver mulighed for nogle undtagelser fra traktatens artikel 92 om statssttte , s der gives skattelempelser og incitamenter til alle de erhvervsdrivende , der ivrkstter og bevarer - og som ogs fremover har til hensigt at ivrkstte - nogle aktive initiativer , der er i stand til at sikre Venedigs beskftigelse og ikke mindst de oprindelige indbyggere .
<P>
Jeg har hrt tale om initiativer , der er i stand til helt at ndre Venedigs boligplanlgningsmodel . Det er dog ikke ndvendigt .
Det er nemlig tilstrkkeligt at redde de 10.000 huse , der i jeblikket er ubeboede , og som forvitrer i lagunen .
Der er sledes arbejde nok til alle !
<SPEAKER ID=76 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Santini .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Vi gr nur over til afstemningen .
<P>
Flles beslutningsforslag om krisesituationen i Venedig
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="NL" NAME="Aelvoet">
Fru formand , jeg vil blot sige , at min gruppe havde til hensigt at stemme for , men p grund af hr . Dell ' Albas ndringsforslag , som vi udtrykkeligt var imod , flte vi os i den sidste ende forpligtet til at stemme imod .
<P>
Forslaget til beslutning vedtoges
<CHAPTER ID=7>
Afbrydelse af sessionen
<SPEAKER ID=78 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session for afbrudt .
<P>
Mdet hvet kl.11.20
