<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="NL" NAME="Janssen van Raay">
Det vedrrer artikel 2 , 5 og 119 i forretningsordenen . Jeg er til stede .
Men jeg deltager ikke i afstemningerne ved navneoprb for at protestere mod , at kvstorerne ikke har truffet en afgrelse , der kan appeleres i Luxembourg , om et sprgsml , som jeg stillede skriftligt forrige r i august vedrrende den uretmssige nedskring af mine godtgrelser af hr . Chamier .
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Deres indlg vil komme til at st i mdeprotokollen .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Hr. formand , i gr havde vi det strste antal ofre for krigen i Jugoslavien .
70 uskyldige albansktalende jugoslaviske borgere , heriblandt brn , drbtes af NATO-bomber .
Mske burde vi udtrykke vores deltagelse med disse .
Det er op til Dem .
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Jeg mener , at Parlamentet allerede har givet udtryk for og hver dag giver udtryk for sin medflelse med ofrene og med alle ofre for denne konflikt .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="EN" NAME="Balfe">
Hr. formand , til forretningsordenen .
En temmelig triviel og ubetydelig bemrkning .
Kan mit navn blive tilfjet p tilstedevrelseslisten ?
De kan se , at jeg var til stede , for jeg stemte i alle afstemningerne ved navneoprb , men jeg str ikke p listen .
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden">
Det vil selvflgelig ske , hr . Balfe .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="EN" NAME="McMahon">
Hr. formand , jeg har ogs et ret trivielt punkt . Under afstemningen om min egen og hr .
Chanteries betnkning i gr , meddelte hr . Collins , at der var en fotograf p balkonen , der fotograferede de enkelte medlemmers papirer og afstemningslister .
Jeg vil gerne hre resultatet af disse undersgelser , navnlig i lyset af den mngde lobbyvirksomhed , jeg var udsat for i forbindelse med min betnkning .
Gad vide , om reprsentanter for olieselskaberne eller busselskaberne forsger at kaste et blik p socialdemokraternes afstemningslister .
Vil Prsidiet ikke vre s venligt at fortlle os om resultaterne af sine undersgelser ?
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden">
Som De ved , hr . McMahon , greb Parlamentets tjenester ind og fjernede denne fotograf , da vores kollega Collins havde gjort opmrksom p dette .
Vi er naturligvis i stand til at give Dem de oplysninger , De bad om , og hvis De nsker det , vil vi gre dette skriftligt .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="IT" NAME="Dell'Alba">
Hr. formand , under afstemningen i gr morges om beslutningen om Det Europiske Rds mde i Berlin vedtog Parlamentet to ndringsforslag , nemlig ndringsforslag 18 og 19 .
Fr de bliver godkendt og videresendt til de institutioner , de skal stiles til , vil jeg gerne bede Dem om at f de kompetente tjenester til at undersge , hvilken forbindelse der er mellem en beslutning om mdet i Berlin og ndringforslag 18 og 19 , som vi vedtog .
<SPEAKER ID=11 NAME="Formanden">
Jeg formoder , at de tnker p Parlamentets juridiske tjenester .
Deres anmodning vil blive efterkommet .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="ES" NAME="Bru Purn">
Hr. formand , efter at jeg er vendt tilbage her til Parlamentet , har jeg bemrket , at det er meget vanskeligt at komme frem p gangene , isr nr der bliver kaldt til afstemning .
Jeg mener selvflgelig ikke , at trafikken skal ensrettes , eller at parlamentsmedlemmerne skal forsynes med en klokke , men jeg synes , det vil vre p sin plads , at de talrige besgende lader de medlemmer passere , som naturligvis nsker at n frem til mdesalen i tide .
<SPEAKER ID=13 NAME="Formanden">
Ogs dette er naturligvis et problem .
Vi skal finde en balance mellem det jeblik , hvor vi ligesom frhen inviterer gster , og det jeblik , hvor der ligesom nu er mange gster , fordi Europa-Parlamentet er blevet vigtigere , ogs takket vre vores arbejde .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="EN" NAME="Chichester">
Hr. formand , jeg havde forstet , at formanden ville have forsdet ved denne tid her til formiddag , og jeg hber ikke , at han er blevet forhindret .
<SPEAKER ID=15 NAME="Formanden">
Jeg ved ikke , hvilke problemer De hentyder til , hr . Chichester , men det har allerede vret planlagt i lang tid , at jeg skulle vre formand ved dette mdes begyndelse .
Jeg ved ikke , hvad De bygger Deres oplysninger p .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="EN" NAME="Chichester">
Jeg havde en aftale om at mdes med formanden her kl . 9.30. Han meddelte mig , at han ikke kunne mdes med mig , fordi han skulle indtage forsdet p det tidspunkt .
S jeg udtrykte blot min bekymring over , at han ikke er i stand til at indtage forsdet .
<SPEAKER ID=17 NAME="Formanden">
Der kan De bare se . De talte om formanden , og frem kom han !
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="DE" NAME="Konrad">
Hr. formand , kvstorerne har meddelt parlamentsmedlemmerne , at vi opholder os p vores kontorer for sidste gang i maj , og at flytningen vil finde sted derefter .
Nu konstaterede jeg i morges , at der allerede bliver vist besgsgrupper rundt i de nye bygninger .
Jeg m sige , at jeg som parlamentsmedlem fler mig udtalt drligt informeret , fordi vi ikke har fet lejlighed til at bese hverken de nye bygninger eller kontorerne p forhnd .
Det er efter min mening en stor fejl , og jeg vil gerne bede om , at vi finder frem til en procedure s hurtigt som muligt .
<SPEAKER ID=19 NAME="Formanden">
Ud fra dette synspunkt tror jeg nok , at jeg kan dementere det , De siger , hr . Konrad .
Alle grupper har haft mulighed for at lade de enkelte parlamentsmedlemmer besge den nye bygning . Det har de gjort p forskellige tidspunkter og p forskellige mder , men de har fet denne mulighed .
Som De ved , er der nogle problemer i forbindelse med frdiggrelsen af bygningen og det reelle tidspunkt for vores flytning .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="IT" NAME="Bianco">
Hr. formand , tillad mig at stille et sprgsml , der er lidt anderledes .
Det forlyder , at det med stor sandsynlighed vil lykkes Parlamentet at vedtage statutten for Europa-Parlamentets medlemmer i lbet af nste mdeperiode .
Hvis dette skulle ske , tror jeg dog , at det ville vre den sidste lejlighed , og at der kunne opst vanskeligheder , sfremt statutten for Europa-Parlamentets medlemmer ikke blev overholdt i de enkelte lande .
Det ville mske vre hensigtsmssigt , om formandskabet sendte et brev til medlemsstaternes forskellige regeringer og parlamenter for at gre opmrksom p den vanskelighed , der kunne opst , nemlig en uoverensstemmelse mellem Europa-Parlamentets beslutninger og eventuelle beslutninger om uforenelighed , der mske er forskellige fra dem , som vi har fastlagt .
<SPEAKER ID=21 NAME="Formanden">
Som De ved , bliver dette sprgsml grundigt undersgt af det fungerende formandskab for Rdet .
Jeg er sikker p , at vores formand for Parlamentet vil give alle medlemmerne de seneste oplysninger om situationen i denne sag , ogs med henblik p at undersge de mulige konsekvenser , som De nvner .
<P>
Protokollen godkendtes
<CHAPTER ID=2>
rsberetninger 1998
<SPEAKER ID=22 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A4-0119 / 99 af De Esteban Martn for Udvalget for Andragender om Den Europiske Ombudsmands rsberetning for 1998 ( C4-0138 / 99 ) ; -A4-0117 / 99 af Newman for Udvalget for Andragender om resultatet af arbejdet i Udvalget for Andragender i parlamentsret 1998-1999.Fr forhandlingen under t pbegyndes , vil Den Europiske Ombudsmand , som jeg endnu en gang byder velkommen i Parlamentet , fremlgge sin rsberetning og sin srberetning .
<P>
Jeg giver ordet til Den Europiske Ombudsmand , hr . Sderman .
<SPEAKER ID=23 NAME="Sderman">
Hr. formand , frst vil jeg gerne give udtryk for min taknemmelighed over at kunne f mulighed for at tale til Europa-Parlamentet om min rsberetning for 1998 .
Det er den fjerde rsberetning fra Den Europiske Ombudsmand og den sidste , der fremlgges i denne valgperiode .
<P>
Da Parlamentet behandlede rsberetningen for 1997 , antydede nogle kritiske rster , at ombudsmanden kun havde succes i et meget begrnset antal sager .
Man var net frem til dette synspunkt p grundlag af alle de modtagne klager , ogs klager , der l uden for mandatet .
Jeg finder ikke denne mde at bedmme en ombudsmands resultater p helt retfrdig .
Man kan ikke gre meget andet ved en klage , der ligger uden for mandatet , end at rdgive klageren eller overgive klagen til den kompetente instans .
Det har vi gjort i nsten 80 % af sdanne sager , s borgerne forlader os normalt ikke tomhndede .
<P>
I mange tilflde kunne disse klager behandles effektivt af en ombudsmand eller et tilsvarende organ p nationalt plan .
Derfor forsger vi konsekvent at fremme tanken om , at disse ikkejuridiske instanser skal tilskyndes til og bists ved behandling af klager fra de europiske borgere vedrrende fllesskabslovgivningen .
Selvom der har vret opfordringer om at udvide Den Europiske Ombudsmands mandat til ogs at kunne behandle klager over nationale myndigheder , navnlig i sager om fri bevgelighed , mener jeg fortsat , at det er at foretrkke at oprette et effektivt system for samarbejde med de nationale ombudsmnd og tilsvarende instanser .
<P>
I lbet af 1998 modtog ombudsmandens kontor 1.372 nye klager sammenlignet med 1.181 i 1997 og 842 i 1996 .
Vi afsluttede ogs 185 undersgelser med en begrundet afgrelse sammenlignet med 101 i 1997 .
I 45 % af disse tilflde afklarede den pgldende institution sagen , der blev fundet en mindelig lsning , eller sagen blev lukket med en kritisk bemrkning .
I 1997 og 1996 var disse tal henholdsvis 40 % og 35 % .
I 1998 fandt vi ingen tegn p fejladministration i 52 % af de undersgte tilflde .
At vi ikke finder tegn p fejladministration , er ikke altid et negativt resultat for klageren .
Institutionen eller organet skal forklare sin adfrd over for klageren , og i nogle tilflde lykkes det den endda at overbevise klageren om , at den har handlet korrekt .
<P>
I dag er det rette tidspunkt til at forsge at sammenfatte det , vi hidtil har opnet i samarbejde med Udvalget for Andragender og Europa-Parlamentet .
For det frste er vi net frem til en samarbejdspraksis med hensyn til behandlingen af klager og andragender , som beskrives i rsberetningerne fra begge instanser .
Vi har endvidere udviklet en frugtbar dialog gennem udvalgets betnkninger om ombudsmandens rsberetninger startende med den frste betnkning af fru Ahern , gennem betnkningerne af hr . Papakyriazis , hr .
Newman og i r fru De Esteban Martin . F.eks. frte opfordringen i Papakyriazis-betnkningen om en klar definition af begrebet  fejladministration  til , at jeg indfrte en definition i rsberetningen for 1997 .
Efter hr . Newmans betnkning vedtog Europa-Parlamentet en beslutning , hvor man hilste definitionen velkommen .
Denne praksis med en hurtig og effektiv behandling af ombudsmandens beretninger i Europa-Parlamentet er nu formelt fastlagt , idet Parlamentets forretningsorden er blevet bragt p linje med ombudsmandens statut og ved udtrykkeligt at give det kompetente udvalg - Udvalget for Andragender - mulighed for at behandle bde ombudsmandens rsberetning og eventuelle srberetninger .
<P>
For det andet har en undersgelse p eget initiativ om offentlig adgang til dokumenter , som udvalget stttede gennem fru Thors ' og Europa-Parlamentets betnkning , frt til , at alle Fllesskabets institutioner og organer , undtagen EF-Domstolen , har vedtaget regler om offentlig adgang til dokumenter .
Vi har for nylig skrevet til Den Europiske Centralbank for at sprge , om den allerede har vedtaget regler om offentlig adgang til dokumenter .
<P>
For det tredje vil jeg gerne henvise til tanken om en adfrdskodeks for god administrativ praksis , som frste gang blev nvnt i Perry-betnkningen om Udvalget for Andragenders egne aktiviteter i 1996-1997 , og som fik opbakning i Newman-betnkningen om ombudsmandens rsberetning for 1997 .
Det forekommer sandsynligt , at en sdan adfrdskodeks snart bliver en realitet , eftersom Kommissionen har vedtaget udkastet ved sin frstebehandling , fr kommissrerne gik af .
Den nye Kommission kan naturligvis endda forbedre udkastet , fr den vedtager det .
<P>
For det fjerde er det lykkedes os at forbedre den administrative procedure , som Kommissionen bruger i sin rolle som traktatens vogter i forbindelse med behandlingen af klager eller andragender fra de europiske borgere .
Proceduren er blevet mere ben og effektiv som et resultat af dette .
<P>
Jeg vil ogs gerne sige et par ord om de seneste afslringer og anklager om svindel og korruption i den europiske forvaltning , navnlig i Kommissionen .
En ben administration gr det meget svrt at gennemfre de fleste tilflde af svindel og korruption og gr det meget let at afslre dem .
En lukket administration , der arbejder gennem lukkede mder og hemmelige kartoteker og dokumenter , skaber p den anden side netop den plumrede situation , hvor svindel og korruption kan blomstre .
S benhed er et effektivt vrktj til forebyggelse og bekmpelse af svindel og korruption .
<P>
I den nuvrende administrationspraksis findes der stadig et gammeldags princip om overdrevet hierarki .
Nr dette princip anvendes , kan det fre til manglende motivation hos de medarbejdere , der har den egentlige kontakt med borgerne .
Det gr alle former for fejladministration lettere , fordi de medarbejdere , der handler rigtigt , ikke kan tale om deres bekymring over institutionens aktiviteter .
Hvis tjenestemnd ikke kan tale og skrive om deres daglige arbejde uden deres overordnedes tilladelse , tilskyndes der ikke til en motiveret og sund atmosfre p arbejdspladsen .
S mere gennemsigtighed og mindre gammeldags hierarki vil ge medarbejdernes motivation og spare EU-administrationen for mange af dens problemer .
<P>
Nr man forbedrer gennemsigtigheden , er det vigtigt , at den nye forordning om offentlig adgang til dokumenter i henhold til Amsterdam-traktaten vedtages snarest muligt .
Den skal indeholde moderne og omfattende principper p dette omrde .
<P>
Det er ligeledes vigtigt , at Den Europiske Ombudsmands statut indeholder en klar bestemmelse om , at ombudsmanden har ret til at inspicere alle ndvendige filer og dokumenter , hvis vi skal undg undvendige og tidkrvende diskussioner med institutionerne .
<P>
Jeg glder mig over , at Udvalget for Andragender sttter mit initiativ i den henseende gennem De Esteban-betnkningen .
Jeg hber , at Europa-Parlamentet vil bekrfte denne holdning .
<P>
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke alle Fllesskabets institutioner og organer for endnu et r med konstruktivt samarbejde .
Jeg vil navnlig takke Kommissionen og det ansvarlige medlem , fru Gradin , for hendes engagement i en ben administration .
Ogs en tak til formanden for Udvalget for Andragender , hr . Fontana , og alle udvalgets medlemmer for deres sttte i kontakten med ombudsmandens kontor .
En srlig tak til fru De Esteban for hendes professionelle og kompetente arbejde med udarbejdelsen af den betnkning , der nu ligger foran Dem .
Tak for Deres opmrksomhed .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=24 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Sderman .
<P>
Jeg giver ordet til ordfrer fru De Esteban Martn .
<SPEAKER ID=25 NAME="De Esteban Martn">
Hr. formand , mine damer og herrer , allerfrst vil jeg gerne lyknske ombudsmanden og hans tjenestegrene for den gennemsigtighed og hurtighed , hvormed de har afgivet beretning om deres aktiviteter ikke kun over for Parlamentet og Udvalget for Andragender , men ogs direkte over for medlemsstaternes borgere og sammenslutninger .
<P>
Fra Parlamentets side har vi altid forsvaret ombudsmandsinstitutionen som garant for beskyttelsen af borgernes rettigheder i tilflde af klager over drlig forvaltning i EU ' s institutioner og organer og ligeledes , at det er ndvendigt at intensivere forbindelserne mellem disse institutioner og borgerne .
Men denne beskyttelse af EU-borgernes rettigheder ville ikke vre tilstrkkelig , hvis vi ikke opfordrede til et tt samarbejde mellem Parlamentet og rent konkret Udvalget for Andragender , som er kompetent p dette omrde , og Ombudsmanden .
<P>
Det er ikke tilfldigt , at begge institutioner har beskyttelsen af borgernes rettigheder som grundlggende forml , og derfor br dette samarbejde fortsat samlet sikre disse rettigheder og Unionens demokratiske arbejde og sledes give vores forvaltning strre trovrdighed .
<P>
Det er ikke for ingenting , at ombudsmandsinstitutionen udgr et af de vigtigste elementer i unionsborgerskabet og i en bedre demokratisk kontrol med fllesskabsforvaltningen , en demokratisk kontrol , som kan tillgges dette Parlament som direkte reprsentant for Fllesskabets borgere .
<P>
I forbindelse med den rsberetning , som ombudsmanden har forelagt for os , m vi - sledes som han selv gjorde det - fremhve stigningen i antallet af klager .
I r er der indgivet i alt 1.372 klager , hvilket er 191 mere end forrige r . Dette forhold viser , at borgerne betragter Ombudsmandens aktivitet som ndvendig for at rette op p de formodede uregelmssigheder , som kan opst i Den Europiske Unions forvaltning .
<P>
I lbet af rene har vi her i Parlamentet set , hvordan borgernes interesse for de europiske institutioner har vret stt stigende , og hvordan de beslutninger , der trffes her , har betydning for deres hverdag .
<P>
Gennemsigtighed og tilnrmelse af forvaltningen til borgerne er et af de primre ml for alle de offentlige forvaltninger i vores medlemsstater .
Derfor br fllesskabsforvaltningen ikke vre ringere , og den br srge for , at denne tilnrmelse bliver en realitet .
<P>
Parlamentet har vedtaget en rkke betnkninger om gennemsigtighed og forenkling af fllesskabsretten , som har gjort det muligt at komme nrmere til dette ml .
Med henblik p at opn denne samstemmighed mellem Fllesskabets institutioner og borgerne vil et vigtigt skridt i denne forbindelse netop vre udarbejdelsen af en adfrdskodeks , som letter tillidsforholdet mellem tjenestemndene og offentligheden , og denne kodeks skal vre tilgngelig og forstelig for alle borgere .
<P>
Men vi skal vre klar over , at denne kodeks ikke m tabe hver enkelt fllesskabsinstitutions specifikke egenskaber af syne .
Inden for Europa-Parlamentet br denne kodeks f.eks. p grund af karakteren af vores institution - efter min mening - forhandles med de forskellige politiske grupper .
<P>
Ligeledes med henblik p samarbejde mellem institutionerne og borgerne er det vigtigt at fremhve borgernes deltagelse i perioden forud for indledningen af den i traktatens artikel 169 omhandlede retlige procedure .
<P>
Endvidere anser jeg det for grundlggende for ombudsmandens arbejde - og dette anfres ogs i betnkningen - at hans status ndres , sledes at ombudsmandens adgang til alle relevante dokumenter i de procedurer , han frer , bliver s effektiv som muligt .
<P>
Ombudsmandssekretariatets handlinger med hensyn til information og kommunikation er efter min mening et godt eksempel for andre europiske institutioner , isr hvad angr anvendelsen af de nye kommunikationsteknologier , f.eks. borgernes tilnrmelse til denne institution via Internet .
<P>
Som betnkningen ligeledes angiver , br vi dog stadig bestrbe os p at ge borgernes kendskab til deres rettigheder , sledes at ingen undlader at udve sine rettigheder p grund af manglende kendskab til , hvordan det skal gres .
<P>
Denne oplysning br gennemfres af fllesskabsinstitutionerne via pressen og de audiovisuelle kommunikationsmidler , og vi vil sledes bl.a. undg , at f.eks. over 69 % af de klager , der er forelagt for Ombudsmanden i de seneste r , har ligget uden for hans kompetenceomrder , f.eks. det store antal klager , der vedrrer begrnsninger af den frie bevgelighed , som hvert r forelgges for Ombudsmanden .
<P>
I denne forbindelse vil jeg gerne anerkende ombudsmandens store indsats i forholdet til de nationale og regionale ombudsmnd .
Det er tydeligt , at dette samarbejde vil styrke disse instansers rolle , og at det kan medvirke til at etablere en gensidig fremsendelse af alle de sager , som en af dem ikke er kompetent til at lse effektivt .
<P>
For at opfylde alle disse ml , som vi har nvnt , er det ndvendigt , at Den Europiske Ombudsmands sekretariat giver vores borgere effektivt svar , og derfor lyknsker vi i betnkningen hr . Sderman for den interesse , han udviser for , om sekretariatet fungerer ordentligt .
<P>
Selvom vi vrdstter denne indsats , er det indlysende , at hvis dette sekretariat skal fungere korrekt , er der frst og fremmest behov for tilstrkkelige konomiske midler og endvidere , at der ogs udarbejdes en statut for de tjenestemnd , der bistr Ombudsmanden .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=26 NAME="Newman">
Hr. formand , retten til at indgive et andragende er et vigtigt aspekt af EU-borgerskabet .
Retten til at indgive et andragende kan udves af alle , der opholder sig i Den Europiske Union , ikke kun EU-borgere , samt af organisationer med hjemsted i Den Europiske Union .
Andragender antages , hvis de falder inden for Det Europiske Fllesskabs aktivitetsomrder .
Denne definition er bred nok til , at Udvalget for Andragender kan anvende sund fornuft og politisk dmmekraft , nr det beslutter , hvorvidt et andragende kan antages eller ej .
<P>
I lbet af de sidste fem r af denne valgperiode har 10 millioner mennesker fra alle 15 medlemsstater i Den Europiske Union underskrevet mere end 6.500 andragender .
De falder i to store grupper : andragender om enkeltproblemer og andragender , hvor der rejses bredere politiske sprgsml .
De mest berrte omrder er socialsikrings- og pensionsproblemer , der ofte skyldes arbejdstagernes vandring , personers fri bevgelighed , anerkendelse af kvalifikationer , beskatning , herunder moms , miljsprgsml og sprgsml inden for dyrevelfrd .
<P>
Men Udvalget for Andragender har kun administrativ og sekretrmssig bistand .
Det rder ikke over noget undersgelsespersonale .
Derfor er vores undersgelser af andragernes klager afhngige af Kommissionens tjenestemnd og medlemsstaternes reprsentanter over for Den Europiske Union .
Kommissionens tjenestemnd udviser stor samarbejdsvilje , og det takker vi dem meget for .
Men for det mindretal af andragender , der drejer sig om fejl hos Kommissionen , er det naturligvis ikke god praksis , at vi er s afhngige af Kommissionens personale .
<P>
Hvad angr medlemsstaternes regeringer - som tilsyneladende ikke er reprsenteret i dag - er disses samarbejde med udvalget gennem deres reprsentanter over for Den Europiske Union eller kollektivt gennem Rdet normalt begrnset til et minimum , og de er ikke parate til at sende embedsmnd til mderne i udvalget for at drfte andragenderne med udvalgets medlemmer .
Medlemsstaterne m blive mere positive og reagere fyldestgrende og hurtigt p anmodninger om oplysninger og handling , som Kommissionen sender til dem i forbindelse med andragender .
<P>
Under vores mder spiller udvalgets medlemmer naturligvis den mest vitale rolle med at udsprge Kommissionens tjenestemnd og opfordre dem til at g videre samt i de beslutninger , vi trffer .
Hvis det viser sig , at andragerne behandles uretfrdigt eller holdes hen , gr vi i brechen for dem .
I en rkke tilflde hvert r frer et andragende til , at der indledes en formel overtrdelsesprocedure i henhold til traktatens artikel 169 mod medlemsstater , der ikke anvender Den Europiske Unions lovgivning korrekt og til skade for borgerne .
<P>
Analysen af overtrdelsesprocedurerne siden 1996 viser , at der er tale om mindst 97 sager i forbindelse med andragender ud af 535 sager , der vedrrer direkte klager , hvor Kommissionen har udsendt bningsskrivelser og dermed indledt overtrdelsesproceduren .
Disse tal viser , at andragender spiller en vigtig rolle for identifikation og hndtering af overtrdelsessager .
I sin rsberetning om anvendelsen af fllesskabslovgivningen br Kommissionen klart anfre de sager , hvor overtrdelsesproceduren i henhold til artikel 169 er ivrksat gennem andragender .
Det undervurderes i jeblikket .
Medlemsstaterne m forbedre deres indsats i tilflde , hvor der rapporteres om overtrdelser .
<P>
I Europa-Parlamentets informationsbrochure til offentligheden om retten til at indgive andragender hedder det , at andragender ofte afslrer en praksis i en medlemsstat , som strider mod fllesskabslovgivningens nd eller bogstav .
I nogle tilflde har indgriben fra Fllesskabets myndigheder frt til , at de nationale myndigheder anvender Fllesskabslovgivningen mere korrekt .
Som et resultat af andragenderne har Europa-Parlamentet haft en positiv indvirkning p borgernes dagligdag og vret i stand til at finde en lsning p faktiske sager , der vedrrer sprgsml inden for Fllesskabets kompetenceomrde .
Denne brochure br udsendes til langt strre grupper , end det er tilfldet i jeblikket .
<P>
Til sidst vil jeg gerne sige , at som det eneste medlem af Europa-Parlamentet med et ubrudt fuldgyldigt og aktivt medlemskab af Europa-Parlamentets Udvalg for Andragender siden oprettelsen for 12  r siden i januar 1987 hber jeg , at de medlemmer af Europa-Parlamentet , der vlges til det nye Parlament , vil srge for fortsat at tage de europiske borgeres og beboeres ret til at indgive andragender til Europa-Parlamentet alvorligt .
<P>
Da dette efter al sandsynlighed er min sidste tale til Europa-Parlamentets plenarmde , vil jeg gerne takke alle dem , jeg har arbejdet sammen med gennem 15 rs medlemskab af Europa-Parlamentet , og navnlig de gode borgere i Greater Manchester Central , som jeg har haft den re at reprsentere siden 1984 under det fine system med enkeltmandskredse .
Jeg takker Dem alle .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=27 NAME="Formanden">
Hr . Newman , jeg er sikker p , at alle kollegerne nsker at takke Dem for Deres arbejde her i Parlamentet , og jeg er navnlig klar over det kmpearbejde , De har udfrt i Udvalget for Andragender .
Frste gang jeg kom til Parlamentet , havde jeg lejlighed til at mdes med Dem i det udvalg , og vi fik mulighed for at arbejde sammen for vores borgere , hvilket altid har vret Deres hovedinteresse .
Parlamentet takker Dem for Deres arbejde .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="DE" NAME="Schmidbauer">
Hr. formand , jeg vil meget gerne tilslutte mig takken til hr . Newman .
Han siger , han har vret medlem af Udvalget for Andragender , siden det blev nedsat i januar .
Jeg kom ind i Parlamentet i marts og har ogs siden da vret i Udvalget for Andragender , hvor jeg har kunnet flge hans arbejde og virke for borgerne .
Jeg vil gerne takke ham mange gange for hans arbejde og for denne rsberetning , og jeg vil ogs gerne takke fru De Esteban Martn for betnkningen om Ombudsmandens rsberetning .
De har begge , som ogs hr . Sdermann selv , fremlagt en betnkning , der meget grundigt gr opmrksom p , at dialogen med borgerne er en absolut ndvendig del af et demokratisk Europa og ogs vil vre det fremover .
<P>
Det vil for os sige , at Udvalget for Andragender er hngslet mellem den europiske befolkning og Parlamentet , nr det drejer sig om at gennemfre fllesskabsretten .
Det ringeagtes desvrre alt for ofte af de nationale , regionale og kommunale myndigheder , enten p grund af uvidenhed eller ud fra nsket om bureaukratisk magt kombineret med national egoisme .
P den mde har vi i nogle tilflde vret i stand til at hjlpe eller lse problemerne for andragerne , f.eks. hvad angr anerkendelse af diplomer og eksamensbeviser , betaling af sociale ydelser og miljrisici .
<P>
For at den direkte kontakt med borgerne ogs kan sikres fremover , plderer vi i udvalget enstemmigt for at bevare et selvstndigt Udvalg for Andragender , og for at nedbringe det generelle informationsunderskud om rettighederne hos EU ' s befolkning opfordrer vi Parlamentets og Kommissionens tjenestegrene til at etablere telefonrdgivningstjenester i medlemslandene og isr ogs at udbygge hele telematik- og informationsteknologien med dens muligheder yderligere .
<P>
Samarbejdet med Ombudsmanden har faktisk altid fungeret p bedste vis .
Det vil jeg gerne takke hr . Sdermann hjerteligt for endnu en gang , og ogs for , at han aldrig har mistet modet i diskussionen med de europiske forvaltninger og deres frste nedtonende svar , men i stedet holdt fast p sit .
Det er takket vre hans initiativer og undersgelser , at det europiske bureaukrati i dag i hjere grad er prget af gennemskuelighed og benhed .
For udkastet til den adfrdskodeks for god forvaltningspraksis , som Kommissionen fremsatte i januar , blev udarbejdet p hans og hr . Perrys initiativ .
<P>
Vi krver derfor , at Ombudsmanden fr adgang til alle dokumenter i forbindelse med sine undersgelser , og at han fr oplysninger fra alle personer i forvaltningerne uden at gre brug af hierarkisk tvang , s han kan arbejde uden undige hindringer .
<P>
Jeg mener , at samarbejdet mellem Udvalget for Andragender med dets muligheder og Ombudsmanden med hans opgaveomrde vil f stadig strre betydning for demokratiet i Den Europiske Union og gennemfrelsen af borgernes rettigheder .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="EN" NAME="Perry">
Hr. formand , i denne uge har Parlamentet drftet mange vigtige sprgsml ssom krig og fred i Kosovo .
Vi har lyttet til taler fra den foreslede formand for Kommissionen , Romano Prodi , og en tale fra Ministerrdets formand , den tyske kansler Gerhard Schrder .
Forhandlingen her til formiddag virker mske ubetydelig ved siden af de store begivenheder i denne uge - men det er den ikke .
<P>
Alle parlamenter har fire roller : at lovgive , at kontrollere finanserne , at styre administrationen og at reprsentere borgerne . Men den vigtigste af disse roller er den sidste .
Det er vores fornemste ansvar at reprsentere og beskytte rettighederne for de 370 millioner europiske borgere .
<P>
Ingen udvalg her i Parlamentet udver den rolle mere direkte for borgerne end Udvalget for Andragender , og ingen europisk tjenestemand har den enkelte borgers interesser hjere p sin liste over ansvarsomrder end Den Europiske Ombudsmand .
<P>
Som flge af den enkelte borgers ret til at indgive andragender sttter jeg fuldt ud henstillingerne i Newman-betnkningen .
Som det allerede er blevet sagt tidligere , har hr . Newman arbejdet meget hrdt for Udvalget for Andragender .
Han og jeg kommer fra forskellige politiske traditioner , men vi deler en opfattelse af behovet for at beskytte borgernes rettigheder .
Min gruppe vil gerne takke ham for det arbejde , han har udfrt i Udvalget for Andragender gennem mange r .
<P>
Jeg vil benytte denne tale til at understrege et afsnit af betnkningen .
Det er afsnit 8 , hvor vi lige som hr . Newman beklager , at der ikke lbende har vret nogen reprsentanter for Ministerrdet til stede i Udvalget for Andragender .
I de senere r har britiske , tyske og strigske formandskaber boykottet dette udvalg .
Jeg hber , at det finske formandskab , der jo kommer fra den skandinaviske demokratiske tradition , vil foreg med et bedre eksempel .
Men i lyset af , at Parlamentets generalsekretr p et tidspunkt foreslog at nedlgge Udvalget for Andragender - og efter hvad jeg forstr , tog nogle af de store grupper frst i sidste jeblik afstand fra forslagene om at nedlgge Udvalget for Andragender - kan vi mske bedre forst , hvorfor Ministerrdet indtager denne holdning .
Men vi i Det Europiske Folkepartis Gruppe har aldrig vaklet i vores beslutning om at bevare Udvalget for Andragender .
<P>
Som det sker i Newman-betnkningen sttter jeg fru De Estebans betnkning om ombudsmanden .
Jeg stemte ikke for Jacob Sderman som europisk ombudsmand .
Jeg tog fejl .
Der er et ord i betnkningen , der skiller sig ud , og det er ordet  upklageligt  , som er brugt for at beskrive samarbejdet mellem ombudsmanden og Parlamentet .
Upklageligt er ikke et ord , der ofte anvendes i forbindelse med europiske institutioner , men jeg er glad for at se det , og det bruges med rette til at beskrive ombudsmandens arbejde og hans forhold til Parlamentet .
<P>
Jeg sttter ham i hans opfordring til strre gennemsigtighed .
Det er bestemt ndvendigt .
Jeg takker ham , fordi han viderefrer mit eget krav om en adfrdskodeks for god administrativ praksis .
Jeg vil gerne sige til Parlamentet : Hvis vi nsker , at ombudsmanden skal fungere godt , m vi sikre , at han har befjelser og ressourcer til at udfre sit arbejde .
Vi br give ham vores fulde sttte til at n sit ml .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Hr. formand , hr. ombudsmand , vi er glade for , at vi i dag kan sl n ting fast , nemlig at ombudsmanden hidtil har vist sig at vre en meget vigtig institution for EU og en srdeles vigtig institution med henblik p at skabe strre offentlighed i Unionen .
Jeg skal nvne nogle af de talrige initiativer , han har taget i den henseende .
<P>
For det frste : Ombudsmandens rapport p eget initiativ om adgang til dokumenter , som frte til , at s godt som alle institutioner nu i hvert fald har regler .
For det andet : At der er rettet en foresprgsel desangende til Den Europiske Centralbank om deres akter .
For det tredje : At Ministerrdets akter nu ogs anses for at omfatte formandskabets akter .
For det fjerde : At mangelen p et register over akter i Kommissionen er drlig administration .
For det femte : At Rdet har en liste over alle foranstaltninger , der er vedtaget inden for tredje sjle .
<P>
Alle disse foranstaltninger og initiativer udgr en utrolig vigtig ramme i forbindelse med den nye forordning om offentlighed , som vi skal have , s snart vi fr en funktionsduelig Kommission .
Desvrre m man konstatere , at Kommissionens afgang forsinker dette arbejde ganske betydeligt .
<P>
Jeg beklager ligeledes , at de beslutninger , Rdet hidtil har taget i sprgsmlet om offentlighed inden for den tredje sjle , er ret ubetydelige .
Hvilken gavn har vi som borgere af regler , der allerede er godkendt og offentliggjort og findes p Internettet ?
Vi m ogs vide , hvilke planer man har .
I de seneste dage har der med rette vret meget fokus p det skaldte Enfopol-dokument , udkastet til et dokument om regulering af aflytning af nye medier og udkastet til konvention om bistand medlemsstaterne imellem p det strafferetlige omrde .
De er udarbejdet i strste hemmelighed , og her har Rdets nye lfter overhovedet ikke hjulpet .
Det er alts ikke nok , at vi fr at vide , hvornr mderne inden for den tredje sjle skal afholdes , og hvilke foranstaltninger man har vedtaget .
Vi m ogs have mulighed for at f at vide , hvilke sprgsml der skal drftes , hvilke initiativer der er kommet ind , bde i arbejdsgrupperne , fra formandskabets side og i medlemsstaterne .
Diskussionen om det skaldte strigske strategidokument viste ogs store svagheder med hensyn til offentligheden i Rdet .
<P>
I sprgsmlet under den tredje sjle inden for politisamarbejdet og det retlige samarbejde findes der mange ting , der berrer borgernes grundlggende rettigheder .
Derfor ser jeg med glde frem til , at ombudsmanden med sttte i Amsterdam-traktaten fr mulighed for at overvge f.eks. Europol .
<P>
I gr hrte vi , at det tyske formandskab hurtigt vil fremlgge en tidsplan for regeringskonferencen .
Det er vigtigt , at ombudsmandens stilling tages op i den forbindelse , og at hans stilling styrkes p den mde , som det foresls i De Esteban Martn-betnkningen .
<P>
Det er ogs vigtigt med et godt samarbejde fremover , som vi har haft det med Udvalget for Andragender og ombudsmanden , og at han fr succes med sit samarbejde med de nationale ombudsmnd eller tilsvarende institutioner for p den mde at kunne bekmpe krnkelser af borgernes rettigheder inden for netop fllesskabsretten .
<P>
Til sidst nogle ord om Udvalget for Andragender , som vi skal stemme om i dag .
Det er vigtigt , at udvalget fortstter , men jeg hber , at Kommissionen er parat til at afgive samme lft om hurtigere behandling af andragender , som man har afgivet om artikel 169 i EF-traktaten om klager .
Jeg er navnlig glad for , at kommissr Monti , som har interesse i denne artikel , er til stede , og at han har taget sprgsmlet om hurtigere behandling af klagesager op .
Desvrre har vi erfaret , at Kommissionen har lyttet til medlemsstaterne og forsinket behandlingen af klagesager inden for Kommissionen .
<P>
Jeg mener ogs , at det er vigtigt , at det nste Udvalg for Andragender , selvom udvalget i sin nuvrende sammenstning har gjort meget for at fremskynde behandlingen af andragender , ser p sin interne forvaltning .
I dag varer det nemlig alt for lnge , fr en klage nr frem til Udvalget for Andragender .
<P>
Afslutningsvis vil jeg som alle andre rette min varmeste tak til vores tidligere formand , hr .
Newman , der har gjort et godt stykke arbejde for at demonstrere dette udvalgs betydning .
Som han selv sagde , har 10 millioner borgere henvendt sig til udvalget i lbet af denne valgperiode .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Hr. formand , jeg tror ikke , jeg kan bruge fem minutter , for jeg plejer slet ikke at have s mange minutter til rdighed , s jeg er vant til at sammenfatte mine indlg .
<P>
Jeg vil gerne begynde med at udtrykke min glde over , at det forslag fra Formandskonferencen , som skal til afstemning i dag ved middagstid , blandt sine udvalg - de 17 , der blev tilbage - inkluderer Udvalget for Andragender , og at dette udvalg ikke er opfrt som et underudvalg til et andet udvalg .
Efter min mening er Udvalget for Andragender grundlggende for borgernes tilstedevrelse i Europa .
Jeg er helt enig med hr. ordfrer Newman i , at dette udvalg har forfatningsmssig karakter , og at det aldrig m forsvinde fra Europa-Parlamentets udvalg .
<P>
For ikke s lnge siden var netop hr . Newman som formand for en delegation fra Udvalget for Andragender - som ogs omfattede vores kolleger Laura de Esteban og Barbara Schmidbauer - p en rejse til Doana , som netop var forrsaget af borgernes bekymring for naturomrdet Doana , som er et biosfrereservat .
Borgernes bekymring var kommet til udtryk i talrige andragender til Udvalget for Andragender .
Og her mdtes vi ikke kun med institutionerne - som forklarede os Doanas situation - men ogs med miljgrupperne og de borgere , der havde udvist bekymring for det , der skete .
<P>
Derfor synes jeg , at en tilnrmelse af de europiske institutioner til borgernes bekymringer er en eksemplarisk fremgangsmde . Den m aldrig opgives .
Jeg mener , at dette er en af de ting , man kan lre ikke kun af det arbejde , der er udfrt af Udvalget for Andragender , men ogs af det arbejde , der er udfrt af hr . Newman , med hvem det var en fornjelse at rejse til Doana .
<P>
Jeg taler om netop dette emne , fordi mit forhold til Udvalget for Andragender er baseret p mit arbejde i Miljudvalget .
De tre omrder , hvor Udvalget for Andragender modtager flest andragender , er social sikkerhed , det indre marked og milj .
Og det , at et af de omrder , hvor der modtages andragender , netop er miljet , viser p eksemplarisk vis , hvordan borgerne og de ikkestatslige organisationer , hvorfra klagerne kommer , udviser ekstraordinr bekymring for bevaring af det naturlige milj .
<P>
Hvad er problemet i behandlingen af andragenderne ?
Problemet er som allerede nvnt af ordfreren og andre talere den langsommelige sagsbehandling .
P miljomrdet - jeg ved ikke , hvordan det forholder sig p andre omrder - kan en langsommelig sagsbehandling have uomstdelige flger .
Nr der klages over , at der skal anlgges en landevej i et naturomrde , og der ikke straks trffes de forndne beslutninger , kan landevejen ende med allerede at vre anlagt , fr det vedtages , at den er ulovlig .
Det er derfor p dette omrde , at den langsommelige sagsbehandling mrkes mest .
<P>
I nste valgperiode skal man derfor mske sge at faststte en mere smidig procedure mellem Udvalget for Andragender , Europa-Kommissionen og medlemsstaterne og krve , at medlemsstaterne straks besvarer krav fra Parlamentet og Europa-Kommissionen og ikke trkker sagerne i langdrag med alt for lange frister , for dette kan have delggende konsekvenser .
<P>
Hvis vi ikke opnr dette , tror jeg , at borgerne vil fle sig frustrerede i deres bekymring , nr de klager over eksisterende problemer til Udvalget for Andragender .
<P>
Jeg mener ogs , at man br vrdstte den gode koordinering , der har vret mellem Den Europiske Ombudsmand og Udvalget for Andragender .
Der m krves et uafhngigt budget , som Ombudsmanden kan bruge med rimelighed , og at der er tilstrkkeligt personale til rdighed bde for Udvalget for Andragender og for Ombudsmanden , som er to institutioner , der virkelig beskytter unionsborgernes rettigheder .
<P>
Jeg mener ogs , at man br udarbejde og affatte denne adfrdskodeks for god administrativ praksis , som vil hjlpe bde Udvalget for Andragender og Ombudsmanden i deres arbejde . At hjlpe Ombudsmanden og Udvalget for Andragender i deres arbejde er intet andet end at hjlpe med til , at opbygningen af Europa bliver mere trovrdig for de europiske borgere .
<P>
Hr. formand , nr dette er sagt , tror jeg ikke , at jeg har mere at sige , og som De ser , er der et minut til overs .
Det er umuligt at bruge fem minutter , nr man er vant til kun at rde over t .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="DE" NAME="Ullmann">
Hr. formand , hr. ombudsmand , hr. kommissr , det sker sjldent , at kvaliteten i en ordfrers betnkning er lige s gldelig som indholdet i betnkningen . Det er tilfldet her .
Den Europiske Ombudsmands rsberetning for 1998 viser , at hans institutioner nu hrer til de institioner i Den Europiske Union , der fungerer bedst og er mest effektive .
Det glder isr ud fra synspunktet om nrhed , som jo er et af Den Europiske Unions grundlggende principper .
Fru De Esteban Martn gr opmrksom p det i sin betnkning p en s overbevisende mde , at man kun kan nske , at den bliver lst af s mange som muligt , isr af dem , der er ansvarlige for at opfylde de krav , som professor Sderman har stillet for fortsttelsen af sit arbejde , om et selvstndigt budget , og for ndringen af statutten , som han har taget initiativ til .
<P>
P baggrund af Kommissionens tilbagetrden er Ombudsmandens krav om en adfrdskodeks for god forvaltningspraksis , der er tilgngelig for alle Unionens borgere , yderst aktuelt .
Blandt dem , der er nvnt som de ansvarlige , hrer frst og fremmest Europa-Parlamentet , for Den Europiske Ombudsmand er Parlamentets reprsentant .
Det hrer til opgaveomrdet for Udvalget for Andragender at ptage sig dette ansvar .
Hvordan skal det vre muligt , nr det ikke rder over tilstrkkelige midler til dette arbejde ?
Udvalget for Andragender har ud fra den betragtning allerede henvendt sig til Parlamentets forvaltning , uden at dets anmodning fik en alt for positiv modtagelse .
Alle parlamentsmedlemmer br frst og fremmest lse bilagene i hr . Newmans betnkning for at indse , hvor lidt mening det giver at mene , at dette udvalgs arbejde kan fordeles p andre udvalg .
<P>
Desvrre m jeg slutte af med et sprgsml til visse personer i Europa-Parlamentet om , hvad de tnker om deres vlgeres rettigheder , nr de nsker at nedprioritere den grundlggende ret til at fremstte andragender ved at afskaffe udvalget eller ved at ndre navnet for Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder til Udvalget for Retlige Anliggender og Forbrugernes Rettigheder .
Unionsborgere er frst og fremmest borgere og frst derefter forbrugere , og de er kun garanteret de rettigheder , de har som forbrugere , hvis de har de borgerlige rettigheder .
<P>
Tillad mig , hr. formand , at takke vores kollega Newman ikke alene for hans instruktive og informative betnkning , men ogs for det arbejde , han har ydet i dette vigtige udvalg .
Jeg har kun vret medlem af udvalget en kort tid , men jeg har ogs haft lejlighed til at opleve alt det , mine kolleger har takket ham for .
Mange tak , hr . Newman !
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Hr. formand , vi vil gerne tilslutte os lyknskningerne til ombudsmanden og formanden for Udvalget for Andragender , som jeg sidder i , og som jeg har stor respekt for , fordi det drejer sig om borgernes rettigheder .
Vi er til stede for at forsvare dem , for vi taler p deres vegne , og vi skal ogs lre at lytte mere og mere direkte til borgerne .
Ombudsmandens institut er afhngig af Parlamentet , og det er godt , for det tjener hans uafhngighed , og det gr han god brug af . Det har ogs vist sig i dag i den rsberetning , som han har givet Parlamentet .
Jeg er glad for , at han har slet til lyd for en ben forvaltning . I den forbindelse m jeg tnke p embedsmndenes ret til at udtale sig , hvilket vi forsvarer i nogle af medlemsstaterne , men som i de europiske institutioner stadigvk ser ud til at vre et tabu .
Jeg tnker her p hr .
Van Buitenen .
<P>
Hr. formand , denne mand har fet reoprejsning gennem kendsgerningerne , men Kommissionen anser det stadigvk for ndvendigt at fortstte undersgelsen , og man har frataget ham hans befjelser med at kontrollere finanserne , hvor han har gjort et godt stykke arbejde .
Det var p grundlag af hans arbejde , at Parlamentet kunne arbejde , og at vi sammen med Budgetkontroludvalget , efterfulgt af Den Uafhngige Ekspertgruppe , kunne afsige s hrde domme .
Jeg slr derfor til lyd for , at man gr alt for at f hr . Van Buitenen genindsat .
<P>
Jeg mener , at ombudsmanden p tilfredstillende vis gr ind for benhed og information , og jeg afslutter , hr. formand , med at sl til lyd for et stilbrud , hvor EU ikke str for lukkethed og bureaukrati , men for demokrati og gennemskuelighed .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="FR" NAME="Striby">
Hr. formand , hr. ombudsmand , som hvert r giver diskussionen om rsberetningerne fra Udvalget for Andragender og Den Europiske Ombudsmand anledning til at minde om betydningen af disse to instanser i opbygningen af tillidsforholdet mellem de europiske institutioner og borgerne i medlemsstaterne .
<P>
De seneste erfaringer har vist - og har ved samme lejlighed mindet dem , som havde glemt det , om - at afstand og uigennemsigtighed frer til uansvarlighed og svig .
Det flles bedste br konstant udvikle sig ved kontakt til det daglige liv .
Uden dette risikerer det at blive et forvirret begreb af enkeltinteresser .
<P>
De europiske institutioner er pr. definition lngst vk fra det daglige liv .
De bestr af funktionrer , der er fanget i de uendelige kontorgange i Bruxelles , og som lader , som om de p alle omrder udarbejder ensrettede regler for de mange nationale traditioner .
I de vrste tilflde tilfjes der kun regler uden nogen som helst form for europisk dimension til de allerede eksisterende nationale lovgivninger .
Man skal derfor ikke undre sig over , at gennemfrelsen af alle disse absurde fllesskabsregler skaber en bunke problemer , der oprindeligt er henvendelser til Udvalget for Andragender og Ombudsmanden .
Der skal uden tvivl bevilges midler til disse to instanser for , at de kan fungere tilfredsstillende , men haster det egentlig ikke endnu mere med en ndring af opbygningen af Europa for at undg de skve udviklinger og klager , den medfrer ?
Alle disse kunstige imperier ender med at falde sammen , for de glemmer ofte det menneskelige aspekt .
<P>
Udvalget for Andragender og Ombudsmanden skal uanset deres formen ikke i fremtiden dje med at rette op p det teknokratiske maskineris uregelmssigheder og udskejelser .
Dette maskineri frer uundgeligt til mere og mere utilfredshed og flere og flere klager fra borgerne , der har svrt ved at forst , at disse regler ikke er brugbare , realistiske og gennemfrlige .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="EL" NAME="Papakyriazis">
Hr. formand , nr jeg tnker p , at der i dag er 58 dage til valget til Europa-Parlamentet , og dette Parlament synger p sidste vers , fler jeg , at den flles forhandling om Udvalget for Andragender og Den Europiske Ombudsmand er af ganske srlig betydning og faktisk kommer nu som en form for opgrelse over en hel femrsperiode , der skal give et budskab videre til de kommende valg .
Den skal endvidere overdrage hvervet til det kommende Europiske Rd , som flger efter det nuvrende .
Derfor mener jeg ogs , at det er en ganske srlig re for os alle at deltage i dagens forhandling .
Det er en flles forhandling , eftersom institutionerne Udvalget for Andragender og Den Europiske Ombudsmand har flles funktion .
Flles , men alligevel adskilt og gensidigt supplerende , uden at deres befjelser blandes sammen og overlapper hinanden , og med fuld respekt for Den Europiske Ombudsmands uafhngighed .
<P>
Jeg vil gerne takke og komplimentere de to ordfrere , fru De Esteban Martn og hr . Newman , for deres betnkninger , der , som altid i dette udvalg , er det endelige resultat af alle medlemmers kollektive indsats og arbejde .
<P>
Fru De Esteban Martn , jeg vil tillade mig en lille parentes og rette en srlig tak til hr . Newman for det gode eksempel , han har givet os alle , og hvormed han har bidraget til arbejdet i dette udvalg - og andre steder - i de 15 r , det har fungeret i Europa-Parlamentet .
<P>
Det glder mig ogs , at vi netop i dag - og det er muligvis ikke noget tilflde - om lidt skal stemme om Udvalget om Andragenders fortsatte virke .
Det er min fornemmelse , at Udvalget for Andragender er genopstet efter den tvivl , der har vret rejst , netop fordi man i Europa-Parlamentet har forstet omfanget af dets indsats .
<P>
Ligesom hr .
Perry vil jeg ogs bemrke , hr . Sderman , at jeg havde den store fornjelse at stemme p Dem , da De blev valgt .
Det glder mig , at mit valg har vist sig at vre rigtigt .
Jeg mener , at hr . Sderman , som en institutionel person , en person , der har reprsenteret institutionens virke , har givet Europa og Den Europiske Union en ny frembringelse , et nyt organ .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="EN" NAME="Banotti">
Hr. formand , jeg vil gerne tale om bilaget til hr . Newmans betnkning om mit arbejde som Parlamentets mgler for brn , der bortfres til udlandet .
Men frst og fremmest vil jeg gerne rose hr . Newman .
Han har vret en sand  engelsk bulldog  i det udvalg og hele tiden talt p vegne af Fllesskabets borgere .
Vi vil helt sikkert savne dig , Eddy .
<P>
Jeg hbede ogs , at jeg ville f mulighed for at rette en personlig tak til vores formand Gil-Robles for hans konstante sttte til mig i mit arbejde som mgler for brn , der bortfres til udlandet , og ligeledes en tak til hr . Sderman for hans fremragende arbejde som europisk ombudsmand .
<P>
De har sikkert set i betnkningen , at jeg sidste r behandlede 29 andragender som mgler .
Nr vi modtager et andragende om bortfrte brn , tager vi jeblikkelig kontakt til andrageren .
Bortfrte brn er altid en hastesag og skal behandles som sdan .
De kan ikke vente p at komme igennem hele den lange administrationsproces .
<P>
Der findes gode love vedrrende problemet med brn , der bortfres til udlandet .
Men de anvendes ikke altid p den rigtige mde .
Derfor har jeg fet stadig mere arbejde inden for dette omrde .
Ministerrdet br tage dette op til drftelse snarest muligt , s vi kan f fastlagt nogle grundlggende regler som reaktion p problemet .
Det er et stadig mere omfattende problem .
<P>
Haagkonventionen er beregnet p at gre en ting og kun en ting .
Det er ikke en hring om forldremyndigheden over brn .
Det er et stykke lovgivning , der krver , at brn skal tilbage til det land , hvor de normalt bor , hvor diskussionerne og beslutningerne om forldreretten til dem skal foreg .
Der findes betydelig international uvidenhed om familieret , og hvad der sker , nr et gteskab oplses , og brn hentes til et land , hvor de normalt ikke bor .
<P>
Vi har fortsat meget store problemer med lande , der ikke har underskrevet Haag-konventionen , og hvor der stadig er et antal bortfrelsessager .
Vores store problem ligger hovedsagelig i lande med religise domstole - men ikke udelukkende der .
Mange europiske stater anvender ikke Haagkonventionen enten i nd eller i bogstav .
Vi har for nylig haft stor succes i en sag med en fransk mor og en tysk far .
Vi er meget tilfredse med de tyske domstoles afgrelse .
Men alt for ofte behandles disse sager af dommere , der enten er uvidende eller drligt informeret om lovgivningen vedrrende bortfrelse af brn .
<P>
Vi har brug for srlige domstole , der kan behandle disse sager s hurtigt som muligt for at forhindre de uundgelige traumer , navnlig for brnene , men ligeledes for begge forldre .
De fleste af disse tilflde behandles af de centrale myndigheder p nationalt plan .
Jeg fr naturligvis de sager , hvor der ikke er fundet nogen lsning ad den vej .
Alle vores lande har brug for Haag-konventionen .
<P>
Ud over mit arbejde i udvalget har jeg ligeledes deltaget p Parlamentets vegne i temmelig mange internationale konferencer .
Alle medlemsstater udtrykker stigende bekymring over det stigende antal bortfrelser af brn .
Jeg vil gerne takke Parlamentet for dets sttte i denne sag .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Fru formand , jeg vil ogs gerne sige et par ord om ombudsmandens rsberetning og om De Esteban Martn-betnkningen . Om selve betnkningen er der ikke meget andet at sige end , at den er god .
Jeg er enig i stort set alt .
<P>
Med hensyn til ombudsmandsinstitutionen er det helt klart , at den spiller en stadig mere betydningsfuld rolle , og at den ligeledes spiller en vldigt positiv rolle for EU-systemet som helhed .
Jeg har selv vret i direkte kontakt med ombudsmanden .
Jeg har mdt temmelig mange , der har vret i kontakt med ombudsmandsinstitutionen .
De har som regel meget positive erfaringer med , hvordan de er blevet modtaget , hvordan de har fet svar og den tid , det har taget dem at f svar .
At de , der henvender sig til en for at klage , mener , at de er blevet behandlet p den rigtige mde , er mske det bedste skudsml , man kan f .
Det er vigtigt , ikke mindst med tanke p , at der mske findes mange , der fler sig magteslse over for EU ' s institutioner , og som nu har et sted at henvende sig .
Jeg tror , at ombudsmandsinstitutionen har spillet og vil spille sin absolut strste rolle med hensyn til at skabe strre benhed inden for EU som helhed , hvilket er af stor betydning .
<P>
Nr man ser p krisen i Kommissionen , drejer den sig om flere forskellige ting og har jo egentlig varet i temmelig lang tid .
Det centrale i krisen og rsagen til , at Kommissionen er get af , er naturligvis fejlforvaltningen af konomien , og at man til dels har mistet kontrollen med udgifterne .
Men der er ogs en anden grund , som man efter min mening ikke br undervurdere , nemlig mangelen p benhed og den forvaltningskultur , der har vret i Kommissionen .
Rigtig mange mennesker , som er  almindelige borgere  , opfatter Kommissionen som mgtig , men ogs meget indelukket , uflsom og indimellem sgar arrogant .
Mange synes , at det er svrt at f svar og besked , nr de henvender sig direkte til Kommissionen .
Uanset om det er rigtigt eller ej , tror jeg , at det er en stor del af grunden til , at man opfatter Kommissionen , som man gr .
Nr en myndighed opfattes p den mde , er den umoderne og skal ndres .
Derfor er initiativet med en kodeks for god forvaltningspraksis s vigtigt .
Det kan nemlig gre noget ved dette og forbedre forholdene .
<P>
Det er ogs benbart , at reglerne for de ansatte m ndres .
Det skal vre sdan , at ansatte inden for EU ' s forskellige institutioner fler , at de ogs offentligt kan ptale uregelmssigheder og fremfre kritik uden af risikere repressalier .
Ellers fr man et temmelig ubehageligt system .
Sdanne ndringer sammen med nye regler for benhed og adgang til dokumenter vil kunne fre til en virkelig forbedring af administrationens funktion .
<P>
Nu er det vigtigt at styrke ombudsmandsinstitutionen .
Jeg vil isr fremhve to ting . Den ene er de konomiske vilkr .
Man m have et budget og en langsigtet planlgning , som betyder , at man kan modtage alle de klager , man fr , behandle dem p korrekt vis og have ressourcerne til det .
Den anden er , at det burde vre en selvflgelighed , at ombudsmandsinstitutionen har adgang til alle dokumenter , som den har brug for at have adgang til .
Det er jo selve kernen i at kunne gre et godt stykke arbejde .
Hvad dette angr er der alts behov for en umiddelbar styrkelse .
<P>
Jeg er jo et af de medlemmer af Europa-Parlamentet , der er kritisk over for ganske mange ting i EU .
Hvad angr Den Europiske Ombudsmand har jeg imidlertid ikke noget kritisk at sige , og i stedet vil jeg takke Jacob Sderman og dem , der arbejder sammen med ham , for et godt stykke arbejde .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
Fru formand , hr. ombudsmand , hr. kommissr , ogs jeg slutter mig til dem , der konstaterer , at Europa-Parlamentets Ombudsmand er den bedste institution i Den Europiske Union .
Han har desuden udviklet Unionens institutionelle strukturer i en positiv retning . Det er ogs vigtigt , at befjelserne laves om , i betnkningen nvnes fri bevgelighed .
Selv har jeg for nylig mdt bl.a. en irsk tandlge , som havde vanskeligheder ved at drive sit erhverv i Grkenland .
Alle sprgsml af den art burde ligeledes lgges ind under ombudsmandens befjelser .
<P>
Aktindsigt i Den Europiske Union er udviklet som resultat af ombudsmandens og domstolens bestrbelser .
De lovgivende organer har ikke net at foretage sig ret meget . Der er grund til at frygte , at Kommissionen har forhalet udarbejdelsen af den kommende forordning om benhed .
S jeg sprger kommissr Monti , hvorledes forordningen om benhed i medfr af Amsterdam-traktaten udarbejdes i Kommissionen , fordi dens udarbejdelse ogs udgr en essentiel del af lsningen af den institutionelle krise , som er skabt ved Kommissionen fratrdelse .
<P>
En god administrativ praksis er et vsentligt aspekt ved lsningen af denne krise .
Jeg har med tilfredshed noteret ombudsmandens holdninger til embedsmndenes ytringsfrihed .
Det er meget vigtigt , at personalevedtgterne undersges nje , og at de ndres , sledes at embedsmndene fr en direkte pligt til at afslre fejl og mangler , som de i deres funktion i en institution og under udvelse af deres arbejde opdager .
<P>
Oprettelsen af et dokumentregister i alle institutioner er en meget stor og vigtig fornyelse .
Jeg konstaterer gerne , at ogs Europa-Parlamentet skal tilslutte sig disse reformer og begynde en udvikling mod en god administrativ praksis .
<SPEAKER ID=39 NAME="Sandbk">
Fru formand , jeg er helt enig med hr . Sderman i , at hvis EU havde haft en kultur med benhed i forvaltningen , hvor borgerne kunne kigge embedsmndenes sager igennem , nr de er frdigbehandlet , ville man kunne undg megen svig og mange uregelmssigheder .
Embedsmnd , som ved , at deres sager nr som helst kan gennemgs af offentligheden , vil nok fle strre tilbjelighed til at behandle dem korrekt .
En sdan benhedskultur har EU ikke , og det afspejler sig ogs i ombudsmandens rsberetning , som i vrigt er veldisponeret , klar og omhyggelig .
Det er gldeligt , for det drejer sig jo om at f konsolideret en institution , som stadig vk er meget ny , men allerede velkendt og vrdsat .
Ikke desto mindre har den politiske vilje manglet til at give ombudsmanden gode arbejdsvilkr .
Hvor utroligt det end lyder , fremgr det af rsberetningen , at selv han , som skal vre borgernes garant over for EU ' s forvaltning , simpelt hen ikke har fuld aktindsigt i Kommissionens og Rdets dokumenter . Derfor br artikel 3 , stk .
2 , i ombudsmandens statut naturligvis ndres , sledes at ombudsmanden har fuld og uhindret adgang til samtlige relevante dokumenter .
At have bestemmelser om , at Fllesskabets institutioner kan ngte at give ombudsmanden adgang til dokumenter under behrigt begrundet henvisning til deres tavshedspligt , eller fordi tjenestemnd og vrige ansatte udtaler sig p vegne af og efter instruktion fra deres administrationer , er ikke bare undvendigt , men srdeles upassende .
Det er p hje tid , at retsgrundlaget for ombudsmandens arbejde laves om .
Ellers giver institutionen EU ' s borgere en fuldstndig falsk fornemmelse af retssikkerhed .
Derfor er det vigtigt i srdeleshed at sttte punkt 6 i fru Estebans forslag til beslutning .
<SPEAKER ID=40 NAME="Monti">
Fru formand , hr. ombudsmand , mine damer og herrer , iflge Traktaten om Den Europiske Union er det Parlamentet og ikke Kommissionen , der skal modtage Den Europiske Ombudsmands rsberetning .
Tillad mig dog at sige et par ord p Kommissionens vegne .
<P>
Kommissionen er overbevist om , at EU-borgerskabet i hj grad er blevet beriget med indfrelsen af Den Europiske Ombudsmand , og at en fornuftig administration af de europiske institutioner samt gennemsigtighed og retfrdighed i deres mde at fungere p er grundlggende rettigheder for alle Europas borgere .
<P>
I 1998 var det endnu en gang hovedsagelig Kommissionen , der var genstand for ombudsmandens undersgelser .
Kommissionen har velvilligt forsgt at besvare alle sprgsmlene p en tilfredsstillende mde og har s vidt muligt overholdt de fastsatte frister .
Den kontrol , som borgerne via ombudsmanden kan udve med driften af vores forvaltning , kan kun opfordre os til at arbejde bedre , rette vores fejl og ge gennemsigtigheden i vores arbejde .
Vi er derfor enige i fru De Esteban Martns glimrende betnkning , nr den opfordrer alle de europiske institutioner til p alle mulige mder at gre borgerne yderligere opmrksomme p de muligheder , de har for at gre deres egne rettigheder gldende , og selvflgelig navnlig p deres mulighed for at henvende sig til ombudsmanden .
<P>
Et andet punkt , som Parlamentet , Udvalget for Andragender og ombudsmanden selv tager op , er adfrdskodeksen for god administrativ praksis , der er rettet mod de europiske organer og institutioner .
Kommissionen er net frem til en aftale om det princip , der ligger til grund for denne kodeks , og har ivrksat udarbejdelsen af denne i samrd med ombudsmanden samt truffet den frste beslutning i den forbindelse .
Kommissionen havde dog til hensigt at gre denne adfrdskodeks til et af de tre esser i en mere ambitis reform af hele Kommissionens interne og eksterne praksis , men har ikke kunnet fuldfre denne reform af de rsager , som Parlamentet godt kender .
I vrigt betyder en forbedring af forholdet mellem borgerne og forvaltningen ogs - og i hj grad - at man styrker gennemsigtigheden og gr det lettere for offentligheden at f adgang til dokumenterne .
<P>
Kommissionen er enig i , at gennemsigtighed ikke bare betyder , at dokumenterne s vidt muligt er tilgngelige for offentligheden , men ogs at ethvert afslag p at udlevere disse dokumenter skal begrundes ud fra allerede fastlagte bestemmelser .
Som fru Hautala mindede os om , har Amsterdam-traktaten stadfstet dette gennemsigtighedsbegreb ved at give borgerne en gte ret til at f adgang til Parlamentets , Rdets og Kommissionens dokumenter .
Eftersom det i henhold til artikel 255 er Kommissionens opgave at udarbejde et lovgivningsforslag om de generelle principper og om begrnsningerne for udvelsen af denne ret , vil vores institution i god tid fremstte sit forslag p dette omrde , og Deres Parlament vil sledes f mulighed for give udtryk for sin holdning inden for rammerne af den flles beslutningstagning .
<P>
Med hensyn til et lignende , men andet sprgsml , er Kommissionen enig med ordfreren i , at ombudsmanden skal have den strst mulige adgang til den praksis og de dokumenter , der er ndvendige for hans undersgelser , og som institutionerne ligger inde med .
Der er tale om et sprgsml , som er af afgrende vigtighed bde for ombudsmandens eget arbejde og for borgernes tillid til ham .
Hvad angr ndringen af ombudsmandens statut med hensyn hertil eller med hensyn til embedsmndenes vidnesbyrd , er det naturligvis Deres Parlaments opgave at tage initiativet i henhold til artikel 138 E .
Det bliver derefter Kommissionens opgave - den nste Kommissions , selvflgelig - at afgive udtalelse herom .
<P>
Kommissionen bifalder ligeledes den vgt , som Deres ordfrer og ombudsmanden selv lgger p at styrke borgernes tillid til de europiske institutioner , srligt nr borgerne gr opmrksom p situationer , de ikke betragter som vrende i overensstemmelse med europisk lovgivning .
Kommissionen har derfor som opflgning p den initiativundersgelse , som ombudsmanden har ledt , og som drejede sig om overtrdelsesprocedurer , forpligtet sig til i samme jeblik , som den informerer andrageren om sine intentioner om at arkivere sagen - sfremt det er det , den har intentioner om - ogs at give en begrundelse for , at der efter Kommissionens opfattelse ikke er tale om en overtrdelse af fllesskabsretten .
At give borgerne en reel ret i procedurerne i henhold til artikel 169 forudstter dog naturligvis en ndring af traktaten .
<P>
Jeg vil gerne takke hr . Sderman for hans glimrende arbejde og for den mulighed , han har givet os for at f et givtigt samarbejde i stand .
Ud over arbejdet med at undersge de sager , De har fet tilsendt , hr. ombudsmand , har De taget initiativ til at fremstte en lang rkke forslag om gennemsigtighed og borgernes rettigheder .
Man har her i Parlamentet allerede mindet om Deres inddragelse i sprgsmlene om borgernes rolle i procedurer i henhold til artikel 169 , udarbejdelsen af adfrdskodeks for embedsmndene og adgangen til dokumenterne for de institutioner og organer , som De kontrollerer .
Jeg nsker blot endnu en gang at understrege Deres indsats for en strre gennemsigtighed i udvlgelsesprocedurerne og for en ndring af aldersgrnsen i forbindelse med denne udvlgelse .
P begge omrder har man takket vre samarbejdet mellem Dem , Parlamentet og Kommissionen registreret nogle betydelige fremskridt i retning af en forbedring af forholdet mellem borgerne og institutionerne .
<P>
Fru formand , jeg vil gerne tilfje et par ord om hr . Newmans betnkning .
Den opgrelse , som Parlamentet udarbejder hvert r om behandlingen af de andragender , der indgives af borgerne , er faktisk en vrdifuld lejlighed til at tnke efter .
Dette forhold mellem borgerne og institutionerne har vret et af de vigtigste emner for Kommissionen under de overvejelser , den har gjort sig om institutionerne .
<P>
Retten til at indgive andragender er et betydeligt fremskridt , nr det glder borgernes politiske rettigheder , og det er efter min mening hensigtsmssigt endnu en gang at minde om - sdan som ordfreren gjorde - at denne ret til fulde er blevet anerkendt i Traktaten om Den Europiske Union .
<P>
Den hurtige og effektive behandling af andragenderne er faktisk en anden vigtig mde , hvorp man kan styrke borgernes tillid til institutionerne .
Nr borgerne indgiver et andragende til Europa-Parlamentet , gr de ikke blot opmrksom p noget , som efter deres opfattelse er en fejlagtig anvendelse af fllesskabslovgivningen , men giver samtidig udtryk for deres egen tillid til Parlamentet og de andre institutioner , som de tror p vil gre noget ved uretfrdigheden .
Kommissionen lgger derfor stor vgt p her ved udgangen af denne valgperiode at flge godt med i behandlingen af andragenderne , s den i forbindelse med Udvalget for Andragenders to sidste mder , hvor hr . Fontana er formand , kan behandle strstedelen af de sager , der endnu er ulste .
<P>
En omhyggelig behandling af hele rkken af andragender indeholder et andet interessant aspekt .
Udvalget for Andragender skal nemlig betragtes som borgernes vigtigste talerr til Parlamentet og som et barometer og en flsom indikator for borgernes konkrete bekymringer .
I r har Deres ordfrer med rette fremhvet den vigtige rolle , som Udvalget for Andragender spiller i opflgningen p overtrdelsesprocedurerne .
Som bekendt skyldes ivrksttelsen af procedurerne i henhold til artikel 169 faktisk talrige andragender fra borgerne .
<P>
Med hensyn til procedurerne i henhold til artikel 169 har Kommissionen - som fru Thors godt ved - gjort en stor indsats og vil uden tvivl fortstte med at gre en stor indsats , nr det glder hurtighed og gennemsigtighed .
<P>
Europa-Parlamentet har ogs spillet en vigtig rolle p et andet omrde , og her tnker jeg p adfrdskodeksen for god administrativ praksis over for borgerne . Hr .
Perry , som var Udvalget for Andragenders ordfrer i 1996 , havde allerede anmodet kraftigt om denne adfrdskodeks , og ombudsmanden havde fremsat en lignende anmodning .
Som jeg gjorde opmrksom p , har Kommissionen truffet den frste beslutning i den forbindelse .
<P>
Den bemrkning , som jeg gerne vil slutte af med , og som jeg personligt tillgger den strste betydning , er , at det netop er gennemsigtighed , der er grundlaget for et sundt forhold mellem borgerne og institutionerne , nemlig gennemsigtighed i meget bred forstand , der frst og fremmest indebrer , at borgerne er velinformerede om deres rettigheder .
Jeg vil i den forbindelse gerne takke Parlamentet for altid at have stttet Kommissionen i ivrksttelsen af den store informationsaktion , som  Borgerne frst  -initiativet - Citizens First - er , og som mere end nogensinde fr har givet borgerne mulighed for at blive informeret ordentligt om deres rettigheder .
<P>
Tillad mig her til sidst , fru formand , at takke fru Banotti for hendes indsats som talsmand for formanden i forbindelse med internationale brnebortfrsler .
Dette arbejde er hovedsageligt en konsekvens af behandlingen af andragender , og jeg vil gerne udtrykke hele Kommissionens anerkendelse af dette arbejde , som fru Banotti har udfrt s godt .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=41 NAME="Formanden">
Jeg takker hr. kommissr Monti , og jeg takker ligeledes ombudsmanden og fru Banotti .
<P>
Jeg tror , at Parlamentet meget psknner det , De lige har sagt om fru Banotti , hr. kommissr Monti .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 11.30 .
<CHAPTER ID=3>
 Told 2000  -programmet
<SPEAKER ID=42 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0136 / 99 ) af Peijs for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets beslutning om ndring af beslutning af 19. december 1996 om vedtagelse af et handlingsprogram for toldvsenet i EF (  Told 2000  ) - ( KOM ( 98 ) 0644 - C4-0639 / 98-98 / 0314 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=43 NAME="Peijs">
Fru formand , i november sidste r indgav Kommissionen et forslag om at forlnge det lbende  Told 2000  -program med to r .
I september 1997 ville Kommissionen tilkende programmet 35 millioner ekstra . Parlamentet standsede Kommissionen , fordi en flles beslutningsprocedure ikke er ndvendig til blot en budgetforhjelse .
Men det var mere end blot et budgetproblem . Der var problemer med toldaktiviteternes kerne , og det er opstillingen af et transitcomputersystem .
Tidsfristerne blev ikke net , og kontraktpartnerne leverede ikke den krvede produktkvalitet .
<P>
Parlamentet , som ivrksatte en undersgelse , mente , at dybtgende ndringer i politikken var ndvendige .
I rapporten om decharge for 1996 , som frte til Kommissionens fald , var problemerne med computersystemet stillet i forgrunden . Siden da har Kommissionen gjort rent bord .
Man har prsenteret en ny opsats til transitcomputersystemet . Opsatsen er mere praktisk og isr mere realistisk og mindre ambitis .
Parlamentet er tilfreds med de fremskridt , som Kommissionen gr i jeblikket .
<P>
I det foreliggende forslag foreslr Kommissionen flgende : Integration af n budgetpost til alle aktiviteter med hensyn til tolden , uddannelse af embedsmnd og informationsprojekter . Nedsttelsen af et udvalg med reprsentanter fra medlemsstaterne , som skal fre til strre engagement fra medlemsstaternes side i programmet , og som tredje punkt at give de associerede lande adgang til programmet .
<P>
Parlamentet har nogle indvendinger mod dette forslag .
For det frste kan Parlamentet ikke leve med Kommissionens oprindelige forslag om udvalget .
Kommissionen vil ved siden af det eksisterende politiske udvalg for generaldirektorerne for toldtjenesterne i medlemsstaterne oprette et nyt udvalg til gennemfrelsen af programmet .
Parlamentet vil kun have t udvalg .
Der kan eventuelt findes en lsning i en opsats , hvori generaldirektorernes udvalg overlader udfrelsen af programmet til et delegeret udvalg - alts to lag inden for t udvalg- men hvor generaldirektorerne fortsat er ansvarlige .
Det vil ge medlemsstaternes ndvendige engagement , og det er netop det , som Kommissionen vil opn .
<P>
Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik har ud over mine ndringsforslag overtaget et stort antal ndringsforslag fra ordfrerne for udtalelse , hr . Bardong og Brinkhorst .
Det drejer sig om gennemskueligheden ved gennemfrelsen for Parlamentet og for industrien .
Kommissionen kan have stor fordel af at involvere markedsparterne . Det glemmes ofte , at de har stor ekspertise , og at de kunne gre Kommissionens arbejde betydeligt lettere .
Sledes har ekspresvirksomhederne allerede i revis arbejdet med computersystemer , som omfatter hele verden .
<P>
For nylig s vi en demonstration af det nye computersystem , og det s lovende ud , fru formand .
Men det skal naturligvis bevise sin brugbarhed i praksis , hvor det er koblet sammen med 3.000 toldkontorer og virksomheder , som vil bruge systemet .
<P>
I t af ndringsforslagene har jeg fastslet , at Parlamenet skal informeres om alle forsinkelser under oprettelsen af det nye computersystem . Jeg anmoder kommissren om at tage dette ndringsforslag meget alvorligt .
<P>
Endvidere er der endnu et finansielt problem i Rdet .
Kommissionen mener , at den har brug for EUR 142 millioner til programmet indtil r 2002 .
Fr topmdet i Berlin udtalte isr Tyskland og Nederlandene deres tvivl om strrelsen af belbet , i vrigt uden at underbygge disse tvivl indholdsmssigt , og Tyskland og Nederlandene er meget vigtige for de europiske toldtjenesters funktionsmde .
Der kan ikke sendes en pakke fra Rotterdam , som er Europas strste havn , uden at den skal igennem Tyskland .
Forhbentligt er begge lande blevet tilfredsstillet finansielt under topmdet i Berlin .
Det vender jeg tilbage til om lidt , og s kan vi mske hurtigt finde en lsning .
<P>
Vi stemmer for alle ndringsforslagene , fru formand .
Kun ndringsforslag 5 er et srligt ndringsforslag , der ogs er meget aktuelt efter topmdet i Berlin .
Det drejer sig om et principielt europisk punkt , som er indgivet af hr . Brinkhorst , der er ordfrer for udtalelsen .
Som nederlnder har jeg indvendinger mod hans holdning , men som ordfrer m jeg sige , at han har helt ret .
Det er ikke korrekt , at stadigt strre dele af de allerede meget begrnsede EU-midler forsvinder i medlemsstaternes lommer .
Revisionsretten har fastslet , at godtgrelsen p 10 % til at bekmpe opkrvningsudgifterne er hj nok .
Nu er det belb forhjet til 25 % .
Det er alts en skjult sttte , som principielt skal forkastes .
Nr det ikke vedrrer dem selv , fru formand , forkaster medlemsstaterne det ogs altid , bortset fra nu .
<SPEAKER ID=44 NAME="Brinkhorst">
Den flles toldtarif er et af de mest konkrete eksempler p den flles identitet i Den Europiske Union .
Der er omkring 120.000 tjenestemnd i medlemsstaternes myndigheder .
Europa-Kommissionen har omkring 120 - en tusindedel - hvilket igen viser , hvor latterligt det er at pst , at vi arbejder med et overcentraliseret bureaukrati i Bruxelles .
<P>
P den baggrund er  Told 2000  -programmet af stor betydning . Det er en vigtig mde at vise , at vi er mere end blot en gruppe af enkeltlande , der samarbejder p et overordnet omrde .
I mangel af en flles administration er  Told 2000  et yderst vigtigt forvaltningsvrktj for harmoniserede regler , automatisering og s videre .
Det er vigtigt , at medlemsstaterne undertiden finder det vanskeligt at forbedre  Told 2000  -programmets effektivitet .
Jeg henviser til undersgelsen om fllesskabsforsendelse , der har givet det et skub .
<P>
P Budgetudvalgets vegne vil jeg sige , at jeg er meget tilfreds med samarbejdet med ordfreren fru Peijs og meget glad for , at hun har overtaget vores ndringsforslag .
Gennem disse ndringsforslag prver vi at styrke indsatsen mod svindel , og hun har henvist til det allervigtigste , sprgsmlet om forholdet mellem udgifterne til opkrvning og ydelseskriterier .
Efter Det Europiske Rds mde gr 25 % tilbage i medlemsstaternes lommer .
Men tanken om flles ydelseskriterier er fortsat af stor betydning , og det er p den baggrund , at jeg vil sprge kommissren , hvilken virkning Det Europiske Rd efter hans mening har haft p de almindelige toldmyndigheders holdning , og hvorvidt de nu vil indtage en mere afslappet holdning end tidligere .
<P>
Det er ogs p den baggrund , at Budgetudvalgets ndringsforslag om at harmonisere Toldpolitikudvalget , s der bliver et overordnet udvalg , der skal forvalte den flles toldtarif , er blevet vedtaget .
Vi m forenkle , vi m harmonisere .
Det er den retning , kommissr Monti er slet ind p . Jeg vil gerne byde ham velkommen igen i dag til det , der formentlig bliver en af hans sidste officielle pligter , fordi han har stttet denne tanke , og jeg er meget glad for , at han ogs vil kunne forsvare den over for Rdet .
<SPEAKER ID=45 NAME="Bardong">
Fru formand , kre kolleger , medlemslandene har faktisk gjort et stort indhug i tegnebogen p Den Europiske Unions topmde i Berlin og benyttet sig af toldindtgterne .
Fra r 2001 vil de ikke kun beholde 10 % , men 25 % , selvom der er tale om traditionelle egne EU-indtgter .
Det er efter min mening ikke retfrdigt , eftersom medlemslandene kun yder et lille bidrag til opbygningen af et toldvsen i EF .
Men vi har brug for initiativerne i denne forbindelse , f.eks. i form af den flles toldtarif osv .
Selvom Parlamentet gav afkald p kravet om opbygning af en flles toldadministration i forligsproceduren med det foregende forslag , er dette dog stadig vores ml .
<P>
Forhandlingerne var hele tiden prget af sprgsmlet om , hvorvidt medlemslandene overhovedet fortjener de 10 % , som de tilbageholder til udgifter til toldadministration , det vil sige , om disse 10 % overhovedet er retfrdige .
I dag skal vi behandle endnu et forslag , som tager udgangspunkt i , at procentsatsen er for hj .
Desuden foreligger der et forslag om , at Kommissionen skal fremstte kriterier for sttte til overvgningen af medlemslandenes opkrvning af tolden .
<P>
Allerede i forligsproceduren om det frste  Told 2000  -forslag mtte vi konstatere det manglende engagement fra medlemslandenes side .
Heller ikke i interimsberetningen fra juli 1998 kunne Kommissionen ligefrem berette om store fremskridt .
Koordineringen med medlemslandene og udviklingen af teknikken i forbindelse med risikoanalyser er stadig utilstrkkelig .
Kommissionen har godt nok rost sig selv i denne beretning , hvilket dog er i modstrid med Revisionsrettens beretning fra 1997 .
Man m nok sige , at det er en stor skuffelse seks r efter det indre markeds ikrafttrden og 29 r efter toldunionens ikrafttrden .
Budgetkontroludvalget er ikke tilfreds med det .
Alligevel har det undladt at fremstte yderligere ndringsforslag , s der langt om lnge kan ske fremskridt p dette omrde .
De negative flger af uregelmssigheder , forsinkelser og bedrageri er betydelige og har stor indflydelse p indtgterne .
Det er virkelig ikke det rette tidspunkt for medlemslandene at gre Den Europiske Union s store indrmmelser i forbindelse med egne indtgter .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="PT" NAME="Mendes Bota">
Fru formand , det kan ikke lade sig gre at virkeliggre det indre marked med fri bevgelighed og loyal konkurrence i EU , hvis der stadig er 15 forskellige og fra hinanden adskilte toldsystemer .
Hvordan skal man kunne bekmpe skattesvig , den organiserede kriminalitet eller beskytte EU ' s finansielle og konomiske interesser , hvis de forskellige edb-toldsystemer stadig ikke har forbindelse med hinanden trods de muligheder , der ligger i  Told 2000  -programmet eller IDA-programmet for omlgning til edb p toldomrdet ?
<P>
Seks r efter det indre marked m vi indrmme , at resultaterne er skuffende .
Der mangler samarbejde mellem medlemsstaterne .
Toldvsenet i mange lande lever stadig i papiralderen med manuel sagsbehandling , teknologisk fuldstndig ude af trit med det moderne samfunds krav .
Ordfrerens eftergivenhed , nr hun foreslr , at fristen for , hvornr datamatiseringen af det nye forsendelsessystem , det skaldte NCTS , skal vre tilendebragt , udsttes til den 30. juni 2003 , afspejler en meget negativ vurdering af de resultater , der indtil nu er opnet p dette felt .
<P>
Det eksplosive antal forsendelsesoperationer , som verden vil se i de kommende r , harmonerer ikke just med disse forsinkelser , og EU ' s kasser risikerer at lide alvorlige tab , fordi de gr glip af en betragtelig del af deres vigtigste indtgter : told- og landbrugsafgifterne .
Hvorfor er der ikke sket en effektiv videreuddannelse af tolderne , af de forskellige toldvsener , nr Mathus-programmet har vret i gang i mere end seks r ?
At tale om toldprocedurer giver os et negative associationer om bureaukrati , manglende effektivitet og fordoblede aktioner .
Derfor kan vi ikke sttte Kommissionens forslag om at nedstte endnu et udvalg med funktioner , der falder sammen med Toldpolitikudvalgets .
Der m vre fordoblinger nok !
<SPEAKER ID=47 NAME="Monti">
Fru formand , jeg vil gerne rette en stor tak til ordfreren , fru Peijs , for hendes bidrag og sttte til dette forslag fra Kommissionen , der ndrer  Told 2000  -programmet . Forslagets betydning og omfang er allerede blevet illustreret meget klart af ordfreren og af blandt andre hr .
Brinkhorst og hr .
Bardong . Jeg vil derfor ikke ogs komme ind p dette , men njes med at gre rede for Kommissionens holdning til ndringsforslagene .
<P>
Frst vil jeg gerne sige , at Kommissionen kan godkende et stort antal ndringsforslag , og her hentyder jeg til ndringsforslag 2 , 4 , 6 , 7 , 10 , 12-17 og 19 , som jeg ikke vil komme nrmere ind p .
Hvad ndringsforslag 1 angr , er Kommissionen af den opfattelse , at der allerede eksisterer en generel bestemmelse , nemlig i form af en adfrdskodeks .
En sdan bestemmelse forekommer os sledes ikke at vre p sin plads i dette forslag .
<P>
Med hensyn til ndringsforslag 3 kan vi godkende frste del af teksten , med undtagelse af den sidste stning , hvor der str  der vil derfor blive en forsinkelse p fire r i forhold til den oprindeligt fastsatte mldato  .
Kommissionen forstr ikke blot til fulde Parlamentets bekymring over den forsinkede ibrugtagning af edb-systemet for forsendelse , men har ogs allerede haft lejlighed til at forklare , hvad den konkret er i frd med at gre for hurtigt at kunne fuldfre dette projekt , og jeg vil gerne takke fru Peijs , hr . Kellett-Bowman og hr .
Herman , som den 31. marts gjorde os den re at komme og overvre den frste konkrete demonstration af systemets funktion .
Den sidste stning i ndringsforslag 3 er desuden ikke hensigtsmssig i en juridisk tekst . Jeg garanterer dog for , at jeg og mine tjenestegrene til stadighed vil gre en indsats for at holde je med tidsfristerne .
<P>
ndringsforslag 5 henviser til ndringsforslag 16 .
Vi kan godkende den sidste del af teksten , der vedrrer medlemsstaternes resultater - performance criteria - og som jeg anser for at vre meget vigtig .
Selvom Kommissionen godt forstr rsagen til ndringen , ville tekstens frste del - der er bredere , nr det glder egenindtgterne - vre mere p sin plads i forbindelse med lovgivningen om egenindtgter og ikke i dette forslag .
Teksten gr desuden lngere end til anvendelsesomrdet i den artikel , den henviser til , nemlig ndringsforslag 16 .
<P>
Indholdet i ndringsforslag 8 kan godkendes , sfremt det pgldende udvalg ptager sig opgaven som Toldpolitikudvalg . Jeg vender tilbage til dette punkt om et jeblik .
<P>
ndringsforslag 9 kan godkendes , hvad angr anmodningen om gennemskuelighed for Europa-Parlamentet og toldadministrationerne .
Det siger til gengld sig selv , at det trods alt er ndvendigt med en vis grad af fortrolighed , nr det glder de erhvervsdrivende , navnlig p grund af bekmpelsen af svig .
<P>
ndringsforslag 11 kan principielt godkendes af Kommissionen , p betingelse af at det udvalg , der bliver oprettet med henblik p administrationen af  Told 2000  -programmet , overtager Toldpolitikudvalgets nuvrende funktioner .
Dette udvalg blev nemlig i henhold til artikel 3 i den oprindelige udgave af  Told 2000  -programmet oprettet som partnerskabsinstrument mellem Kommissionen og medlemsstaterne .
ndringsforslaget skal ogs ses i forbindelse med ndringsforslag 18 , hvor Kommissionen mener at kunne godkende det frste stykke , der dog skal indfjes i teksten til artikel 3 i det oprindelige forslag til  Told 2000  -programmet , hvor det har sin berettigelse .
Artikel 3 , som ndringsforslag 11 henviser til , vedrrer gennemfrelsen af programmet og partnerskabet mellem Kommissionen og medlemsstaterne .
Vi betragter det derfor som hensigtsmssigt at sl de to foreslede tekster sammen .
<P>
Det andet stykke i ndringsforslag 18 kan ikke godkendes .
Hvad tekstens frste stning angr , foretrkker Kommissionen i betragtning af de forskellige emner , der skal drftes i forbindelse med  Told 2000  , at give medlemsstaterne mulighed for at deltage med mere end n reprsentant , s man kan drfte nogle specifikke emner .
Dette er i vrigt den linje , der hele tiden bliver fulgt inden for komitologi , og hvor man kke m ptvinge medlemsstater med forskellig forvaltningspraksis en flles organisationsform .
Med hensyn til udgifterne vil fllesskabsfinansieringen under alle omstndigheder kun glde en enkelt reprsentant .
<P>
Kommissionen kan ikke godkende anden del af teksten , da ansgerlandenes deltagelse i mderne ikke er tilladt i henhold til de nuvrende bestemmelser om komitologi .
Dette punkt skal dog tages i betragtning i forbindelse med artikel 19 i det nye forslag , der tager sigte p at gre  Told 2000  -programmet tilgngeligt for ansgerlandene generelt .
De specifikke bestemmelsr om programmets tilgngelighed vil blive fastlagt inden for de kompetente associeringsrd , og disse beslutninger vil ogs dreje sig om ansgerlandenes deltagelse i mderne .
Det sidste stykke i ndringsforslag 18 kan ikke godkendes . Som det er blevet sagt tidligere , gr visse af de drftede emners fortrolige karakter , at Kommissionen ikke kan acceptere , at udvalgets mder er offentlige .
<P>
Endelig er det andet stykke i ndringsforslag 20 ikke i overensstemmelse med de generelle principper , som Kommissionen , Rdet og Parlamentet vedtog i deres erklring af 6. marts 1995 om finansielle bestemmelsers medtagelse i retsakter , og dette stykke kan derfor ikke godkendes .
<P>
Fru formand , dette var en redegrelse for Kommissionens holdning i denne fase af lovgivningsproceduren .
Jeg vil gerne endnu en gang takke udvalgene , ordfrerne og Parlamentet i al almindelighed for det store og konstruktive arbejde , der er blevet udfrt p dette meget konkret omrde , som samtidig er af stor symbolsk og ikke bare konkret betydning for Den Europiske Unions funktion .
<SPEAKER ID=48 NAME="Peijs">
Vi kunne godt imdekomme nogle af kommissrens indvendinger , hvis det ikke var sledes , at vi skal stemme om 10 minutter , og at det derfor er umuligt at ndre noget .
Vi har indtil nu haft en god debat , s jeg tror , at vi kan blive enige uden en forligsprocedure , for jeg mener , at nogle af indvendingerne er s underordnede , at kollegerne ikke har noget imod dem .
Vi vil inddrage dem og p den mde komme frem til en acceptabel helhed , p nr et par vigtige punkter , men dem har vi s tilovers .
<SPEAKER ID=49 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 11.30 .
<CHAPTER ID=4>
Afgiftsbestemmelser for transportinfrastrukturen
<SPEAKER ID=50 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0111 / 99 ) af Schmidbauer for Udvalget om Transport og Turisme om Kommissionens hvidbog om fair betaling for brug af infrastruktur : En model for trinvis indfrelse af flles afgiftsbestemmelser for transportinfrastrukturen i EU ( KOM ( 98 ) 0466 - C4-0514 / 98 ) .
<SPEAKER ID=51 NAME="Schmidbauer">
Fru formand , kre kolleger , i september sidste r fremlagde Kommissionen hvidbogen med den noget omstndelige titel  Fair betaling for brug af infrastruktur : En model for trinvis indfrelse af flles afgiftsbestemmelser for transportinfrastrukturen i EU  .
Det er en noget omstndelig titel . Men der er tale om et nyt europisk transportsystem med pligning af vejomkostninger med anvendelse af telematik for p den mde at sikre en bredygtig mobilitet p langt sigt .
<P>
Emnet er ikke nyt .
Allerede i 1997 stemte vi om betnkningen om Kommissionens grnbog , som jeg ligeledes var ordfrer for .
Nu er det tid til at udvikle konkrete muligheder for at handle .
I Europa er der fare for , at transporten bryder sammen , bl.a. fordi vi har det grundlggende problem med konkurrenceforvridning p transportmarkederne .
Omkostningerne til en transportydelse bres ikke af dem , der forrsager den , men derimod af almenheden .
Konsekvensen er konkurrrenceforvridninger mellem de forskellige transportformer og mellem de enkelte EU-lande .
Der findes i Europa for jeblikket ni forskellige gebyrsystemer for brug af jernbaneinfrastrukturen , hvor omkostningsinddkningen ligger mellem nul og 100 % .
Der er enorme forskelle , hvad angr motorafgiften p lastvogne og vejgebyrsystemerne .
I forbindelse med motorafgiften p lastvogne er forskellen eksempelvis helt op til EUR 3.000 pr. r .
Desuden opkrves gebyrerne sjldent det sted , hvor der gres brug af infrastrukturen .
De str som oftest ikke i forhold til de kologiske eller andre eksterne omkostninger .
<P>
For brugerne er der alts for jeblikket ikke noget incitament til at ndre transportadfrd p nogen mde .
Med hvidbogen foreslr Kommissionen , at brugerne af infrastrukturen skal betale alle de interne og eksterne omkostninger , som de har forrsaget .
Gebyrerne skal opkrves p samme grundlag i alle medlemslande , og beregningsgrundlaget skal vre de skaldte sociale marginalomkostninger .
De sociale marginalomkostninger er de gennemsnitlige variable infrastrukturomkostninger plus de eksterne omkostninger .
<P>
I min betnkning sttter jeg Kommissionens initiativ .
Vi skal g i den foreslede retning , hvis vi nsker at opn en bedre fordeling af transportindtgterne p de enkelte transportformer .
Med tidsplanen frem til r 2004 og nedsttelsen af udvalg med regeringseksperter ser det ud til , at en gennemfrelse af dette koncept er realistisk , isr fordi vi p denne mde ikke trkker et frdigt koncept ned over hovedet p nogen , men derimod udarbejder lsninger sammen med 15 stater .
<P>
Jeg foreslr i min betnkning desuden muligheden for at udvide gebyrsystemet med foranstaltninger i forbindelse med transportrelaterede afgifter p grundlag af de sociale marginalomkostninger , det vil sige at koordinere disse afgifter p europisk plan og eventuelt nedbringe dem .
P den mde ville man opn et acceptabelt gradueret prissystem .
Kommissionen har i sin hvidbog kun taget hjde for erhvervsmssig transport og undtaget personbilerne fra gebyropkrvningssystemet .
Jeg mener derimod , at brugerprincippet kun kan gennemfres effektivt inden for transportsektoren , hvis virkelig alle brugere inddrages .
Personbiltransporten forrsager jo ogs ker , ulykker og miljforurening p samme mde som lastbiltransporten .
<P>
Jeg vil gerne indtrngende bede Kommissionen om at undersge , om personbiltransporten mske ikke alligevel kunne blive inddraget .
Her er det vigtigt , at man gennem informationskampagner gr befolkningen opmrksom p , at der er tale om et miljvenligt og bredygtigt transportsystem og ikke om , at man igen p uretfrdig vis forlanger at se bilisterne ved kassen .
<P>
Tilrb
<P>
Nej , sdan er det ikke !
Her er det nemlig ikke nogen stor hjlp , hvis Europa-Parlamentet endda bevidst fejlinformerer .
Vores kollega Ferber kom i starten af ugen med en pressemeddelelse med overskriften  Nur noch Abzockerei  (  igen hasardspil med pengene  ) .
Sdan noget er efter min mening uansvarligt , for sdanne udtalelser er enten blevet fremsat mod bedre vidende , eller ogs har hr . Ferber hverken lst hvidbogen eller den betnkning , der blev stemt om i udvalget !
<P>
Lad mig afslutningsvis sige , at jeg ikke kan acceptere de ndringsforslag , som PPE-gruppen har fremsat gennem hr . Jarzembowski , for de ville i praksis betyde en forkastelse af hele hvidbogen .
<P>
Der var et meget konstruktivt samarbejde med andre grupper i forbindelse med udarbejdelsen af denne betnkning .
Det vil jeg gerne takke for . Ogs samarbejdet med kommissr Kinnock og generaldirektorat VII var virkelig godt .
Det vil jeg gerne takke for , og samtidig anmoder jeg om , at Kommissionen nu resolut bestrber sig p at gennemfre hvidbogen , s det koncept , som min gruppe og jeg sttter , kan blive realiseret . Jeg er nemlig af den faste overbevisning , at hvidbogen baner vejen for en mobilitet i Europa , der er bredygtig p langt sigt .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="EN" NAME="Simpson">
Fru formand , frst vil jeg gerne lyknske ordfreren fru Schmidbauer med hendes vigtige betnkning .
Jeg ved , at hun har arbejdet meget hrdt i mange mneder med dette vanskelige emne .
Selvom denne betnkning ikke er lovgivningsmssig , er den rent transportpolitisk kulminationen p et stort arbejde , der omfatter mange aspekter , og vil uden tvivl bane vejen for et senere forslag om lovgivning .
<P>
Fru Schmidbauers betnkning br hilses velkommen , fordi den drejer sig om trinvis indfrelse af flles afgiftsbestemmelser for transportinfrastrukturen i Den Europiske Union samt en gradvis harmonisering af afgiftsprincipperne inden for alle vsentlige transportformer .
Min gruppe glder sig ogs over de principper , som fru Schmidbauer skitserer , om , at brugere af infrastruktur skal betale udgiften , ogs den miljmssige , samt udgifterne til andre eksterne pvirkninger p brugsstedet .
<P>
Det er et kompliceret sprgsml , navnlig med hensyn til sprgsmlet om vejafgifter .
Men medlemmerne br huske p , at mange medlemsstater allerede har indfrt vejafgifter og andre regner med at indfre dem .
Der findes derfor et behov for at indfre struktur og harmonisering i hele systemet .
Ordfreren har ikke blot arbejdet hrdt med denne betnkning , men hun har ligeledes erkendt emnets kompleksitet , det flsomme ved dette emne , og har udarbejdet en omhyggeligt formuleret betnkning , der fortjener sttte fra hele Parlamentet .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="DE" NAME="Jarzembowski">
Fru formand , jeg vil gre det samme som min kollega Brian Simpson og takke fru Schmidbauer for det gode samarbejde .
Hun er desvrre kommet til de forkerte resultater , hvilket jeg nu skal redegre for p min gruppes vegne .
Som Det Europiske Folkepartis Gruppe m vi forkaste Kommissionens koncept om at indfre et flles gebyrberegningssystem for alle transportformer p grundlag af de skaldte sociale marginalomkostninger .
For systemet med sociale marginalomkostninger , som den socialdemokratiske transportkommissr Neil Kinnock har foreslet , er , som hringen af forskere og eksperter i Udvalget om Transport og Turisme den 17. februar 1999 entydigt viste , sagligt uegnet til at pligne vejomkostningerne .
P den ene side tager systemet ikke i tilstrkkelig grad hjde for bygge- , kapital- og vedligeholdelsesomkostningerne for transportinfrastrukturen , og p den anden side indeholder det p fuldstndig udifferentieret vis en pligning af skaldte eksterne omkostninger ssom milj- , k- og ulykkesomkostninger .
<P>
Vi er parate til at tale om eksterne omkostninger .
Derfor opfordrede vi som Parlament allerede i januar 1997 Kommissionen til at fremlgge videnskabeligt dokumenterede beregninger for eksterne omkostninger og for pligningen af dem , og det for hver enkelt transportforms vedkommende .
Kommissionen har unddraget sig denne opgave .
Den har ikke dokumenteret de eksterne omkostninger for os , ikke prsenteret os for nogen procedure , men derimod opfundet et nyt trylleord og sagt :  Nu gr vi det med sociale marginalomkostninger  .
Men dette trylleord er , som den videnskabelige hring og hringen af eksperterne har vist , uegnet .
Derfor er grundlaget for dette koncept uegnet .
<P>
Desuden skal Kommissionens koncept forkastes , fordi det helt bevidst skal udarbejdes og gennemfres i tre trin og dermed bevidst opretholder konkurrenceforvridningen mellem transportformerne og mellem virksomhederne i de forskellige medlemslande .
Det vil sige , at de eksisterende konkurrenceforvridninger ikke begrnses , selvom de egentlig skulle have vre begrnset allerede pr .
1.1.1993 , for det indre marked skulle have vret gennemfrt den 1.1.1993. Men vi har faktisk stadig fuldstndig forskellige afgifter p brndstof , lastvogne osv .
Det skaber konkurrenceforvridninger , og med Kommissionens koncept vil disse forskelligheder blive bevaret i mange r endnu .
Det forkaster vi .
<P>
Det er nrmest eventyrligt , kre fru Schmidbauer - s vidt kommer Kommissionen jo ikke engang - hvad et rdt-grnt flertal i Udvalget om Transport og Turisme foreslr Parlamentet , nemlig at opfordre Kommissionen til via fllesskabsretten - ikke , sdan som det sdvanligvis foregr , p nationalt plan - at inddrage personbilerne i det nye srskilte system .
<P>
Fru Schmidbauer , her havde min kollega Ferber jo fuldstndig ret .
Dette system betyder - hvis man tnker tanken til ende - jo ikke andet , end at personbilerne i Tyskland ogs skal betale gebyr for at benytte vejene .
Det strigske eksempel er efter min mening ikke vrd at efterligne .
Jeg mener , det er helt entydigt . Hvis man tager udgangspunkt i alle de undersgelser , der er foretaget , betaler privatbilisterne jo allerede i dag de vejomkostninger , som man vil pligne dem , via de generelle afgifter p brndstof og lastvogne .
bningen af systemet er , fru Schmidbauer , ikke andet end et forsg p at give landene mulighed for at forlange endnu strre afgifter for personbiltransporten .
<P>
I Deres betnkning str der desuden , at man ud over at inddrage personbiler i det nye gebyrsystem ogs skal opkrve endnu strre belb hos personbilisterne i flsomme regioner - det vil sige ikke alene bjergregioner , men ogs alle storbyer , f.eks. Paris , Hamburg og Frankfurt .
Deres koncept kan ikke fungere , og hvis det fungerede , ville det , som hr . Ferber har sagt , forlede mange medlemslande til ganske enkelt at spille hasard med bilisternes penge igen .
Det forkaster vi !
<P>
Bifald fra PPE-gruppen
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="NL" NAME="Wijsenbeek">
Fru formand , jeg hrer fra begge sider megen valgspektakel , svel fra fru Schmidbauer som fra hr . Jarzembowski .
Det er helt klart , at det , som foreligger i hvidbogen , er meget vigtigt for realiseringen af et indre marked , et system hvori afgifterne kan omlgges fra faste udgifter til variable udgifter .
Det er noget , som vi alle gr ind for og str bag .
<P>
Fru Schmidbauer har med rette sagt , at vi skal passe p , at det ikke bliver til en autonom forhjelse af udgifterne .
Det har jeg ogs fastlagt i et ndringsforslag , og det m hun derfor vre enig i .
Det er dog sledes , at hun p ingen mde har uret , nr hun siger : Vi skal p n eller anden mde indblande personbilerne .
Naturligvis skal vi det .
Vi er p vej mod en trafikprop , og derfor er det meget vigtigt , at vi behandler den beskedne plads , som vejene tilbyder , som et markedsgode .
Det m vi godt .
Det er der ud fra et liberalt synspunkt ikke noget i vejen for til trods for , at mange mennesker i mit land tager meget klar stilling .
Hvis der ikke er et alternativ , m man efter deres mening ikke beregne ekstra afgifter for brug af vejene .
Det er ikke korrekt , for det drejer sig om et sparsomt gode .
Det m man godt forlange en pris for .
P den anden side er det heller ikke sledes , at man skal forlange betaling , hvis det ikke er ndvendigt .
<P>
Til sidst er det meget vigtigt , at vi laver det til et europisk system , hvilket i jeblikket slet ikke er tilfldet .
Hver enkel medlemsstat er i gang med p ny at opfinde hjulet .
Lad mig i forbifarten lige pege p , at det af mange nvnte eksempel fra Norge , hvor det skulle vre ordnet s godt med adgangen til Oslo , Trondheim og Bergen , slet ikke er s godt .
Der er der tale om misbrug , megen svindel og meget kaotiske tilstande . Vi skal alts ikke hale drlige eksempler frem .
Den kompatibilitet , som jeg har udarbejdet i et arbejdsdokument for Transportudvalget , den skal vi ikke vente p , for fr det er tilfldet , er der get 10 r , og det kunne bruges som en undskyldning for at beregne de reelle udgifter for brugen af vejnettet .
<P>
Kort sagt , jeg gr ind for betnkningen af fru Schmidbauer .
Den Liberale Gruppe tilfjer en - jeg vil nsten sige - forfinelse . Vi stter i hvert fald prikken over i ?
et og bekrfter det , som ordfreren ogs vil . Vi deler hendes mening om , at betnkningens mening forsvinder , hvis PPE-gruppens ndringsforslag vedtages , fordi de er meget destruktive .
Det vil dog ikke sige , at der ikke er nogle gode elementer i dem , som vi gerne vil overtage .
<SPEAKER ID=55 NAME="Formanden">
Vi afbryder forhandlingen og gr over til afstemningen .
Forhandlingen genoptages kl . 15.00 .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron">
Hr. formand , en bemrkning til forretningsordenen .
For jeblikket befinder en gruppe p mere end 100 besgende sig i Parlamentets gange , og de sprrer gangene .
Jeg mener ikke , at dette er i overensstemmelse med forretningsordenen .
Jeg vil ligeledes bemrke , at denne gruppe besgende i et stykke tid har stet i stueetagen og sunget religise sange , og at jeg som verdslig blev chokeret over det .
<SPEAKER ID=57 NAME="Formanden">
Hr . Caudron , jeg skal straks bede personalet srge for , at medlemmerne kan komme ind i salen .
<CHAPTER ID=5>
Afstemning
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="DE" NAME="Hnsch">
Hr. formand , der er tale om , at der er nogle udvalg , der ikke str opfrt p vores liste , selvom vi ved , at de alle har med budgetanliggender at gre .
Det vil sige , at vi faktisk foreslr , at der ikke vlges nogen udvalg , men at vi derimod mske , hvis De tillader det , og hvis Parlamentet gr med til det , optager alle udvalg , der har noget med budgetanliggender at gre , i form af et mundtligt ndringsforslag .
Det er efter min mening ogs fair over for de udvalg , der ikke str opfrt her .
Kan vi blive enige om det ?
<SPEAKER ID=59 NAME="Formanden">
Hvis ingen gr indsigelse , sttes ndringsforslag 40 under afstemning med hr . Hnschs prciseringer .
<P>
Efter afstemningen om ndringsforslag 5
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="FR" NAME="Herman">
Hr. formand , det kan vre , jeg tager fejl , men jeg troede , at det var ndvendigt med et absolut flertal , fr sdanne bevillinger kunne ndres .
<SPEAKER ID=61 NAME="Formanden">
Hr . Herman , De er almindeligvis en af de strste kendere af Parlamentets procedurer , men denne gang er jeg bange for , at De har taget fejl .
Et simpelt flertal er tilstrkkeligt .
<P>
Inden afstemningen om ndringsforslag 1
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
Hr. formand , jeg vil gerne komme med et lille , mundtligt ndringsforslag , som indebrer , at ansvaret for den nye artikel 13 mod diskrimination stadig forbliver hos Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender , men da der i dette ndringsforslag nskes prciseret , at ogs Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender har befjelser , vil jeg i denne sag fremstte et mundtligt ndringsforslag og konstatere , at Udvalget om Kvinders Rettigheder vil indfje en mindre ndring , eller at afslutningen br lyde : bortset fra foranstaltningerne i afsnit VIII og XVI .
S vidt jeg ved , har ordfrer Hughes ikke indvendinger mod dette .
<SPEAKER ID=63 NAME="Formanden">
Er der nogen indsigelser mod , at fru Hautalas ndringsforslag tages i betragtning ?
<P>
Over 13 medlemmer rejste sig som tilkendegivelse af deres indsigelse
<P>
Efter afstemningen om ndringsforslag 11
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Hr. formand , vores kollega Herman stillede Dem for et jeblik siden et sprgsml , som De efter min mening svarede en smule hurtigt p .
<P>
Jeg tror gerne , at dette bilag iflge proceduren kan vedtages med simpelt flertal , men jeg mener ikke , at dette er i overensstemmelse med reglerne .
<P>
Artikel 135 faststter , at udvalgenes befjelser faststtes i et bilag , men det udelukker overhovedet ikke et absolut flertal , og da det drejer sig om en tekst , der dog trods alt faststter kompetenceomrderne for Parlamentets udvalg , ville det vre paradoksalt , hvis sammenstningen af et udvalg , der har kompetence p et vigtigt omrde - immunitet - bliver bestemt med kun nogle f stemmers forskel , som det lige er sket .
<P>
Jeg anmoder derfor om , at der bliver set nrmere p dette sprgsml . Jeg mener , at det absolutte flertal gr sig gldende , nr det drejer sig om en ndring af et vigtigt punkt i forretningsordenen .
<SPEAKER ID=65 NAME="Formanden">
Hr .
Fabre-Aubrespy , jeg har hrt p , hvad De havde at sige : Det er en teori , vi kan tnke over , men jeg er ndt til at sige , at nr jeg svarede s hurtigt , var det dels for at spare tid , men ogs fordi jeg havde undersgt sagen , fr jeg kom til mdet .
Ud over den pgldende artikel er der ogs tradition for , at Parlamentet trffer beslutninger om disse ting p den mde , vi har truffet beslutningen i dag . Det har det altid gjort .
Hvis De mener , der er andre problemer , kan vi tage dem op .
Men for nrvrende ser jeg ingen grund til at ndre p denne praksis og den mde , vi anvender artiklen p .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="FR" NAME="Dell'Alba">
Hr. formand , De har absolut ret . Jeg tror , De anvender forretningsordenen korrekt .
<P>
Jeg vil gre hr . Fabre-Aubrespy opmrksom p , at han har en underlig mde at betragte forretningsordenen p .
Nr det passer ham med et absolut flertal , og et simpelt flertal er tilstrkkeligt , s protesterer han . Nr der iflge forretningsordenen krves et absolut flertal , som i tilfldet med decharge , vil han have , at det bliver vedtaget med simpelt flertal .
Man kan imidlertid ikke have en forretningsorden a la carte alt efter ens specifikke interesser !
<P>
Om ndringsforslag 74
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="DE" NAME="Gnther">
Hr. formand , jeg vil gerne foresl , at der i ndringsforslag 74 under nr . 1 c ) efter  ...
humanitr bistand , ndhjlp og fdevarehjlp  indfjes  i udviklingslandene  , sledes at ordlyden bliver :  ... humanitr bistand , ndhjlp og fdevarehjlp i udviklingslandene  .
<SPEAKER ID=68 NAME="Formanden">
Fru Gnther , da der ikke er nogen indvendinger fra Parlamentet , vil jeg stte ndringsforslaget under afstemning med denne tilfjelse .
<P>
Fr afstemningen om ndringsforslag 9
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="DE" NAME="Lulling">
Hr. formand , ordfreren for Udvalget om Kvinders Rettigheder , fru Hautala , har forsgt at fremstte et mundtligt ndringsforslag til ndringsforslag 1 og 2 for at prcisere , hvilke former for forskelsbehandling p grundlag af kn udvalg 1 og 8 er ansvarlige for .
De kan selvflgelig ikke vre ansvarlige for de former for forskelsbehandling , som vedrrer Udvalget om Kvinders Rettigheder .
Desvrre har en rkke kolleger rejst sig og forhindret , at dette fornuftige forslag blev vedtaget .
Jeg mener ikke , at mine kolleger har vret i stand til at vurdere , hvad det handlede om .
<P>
Munterhed
<P>
De s mig ikke , selvom jeg bad om ordet for at understrege det , fr de rejste sig op .
Jeg vil gerne understrege - fordi vi stemmer om Udvalget om Kvinders Rettigheder - at det selvflgelig ogs skal fremg klart af ndringsforslag 1 og 2 , som vedrrer Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender og Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender , at de selvflgelig ikke kan vre ansvarlige for forskelsbehandling p grundlag af kn , der henhrer under Udvalget om Kvinders Rettigheder .
<SPEAKER ID=70 NAME="Formanden">
Fru Lulling , Parlamentet gik ikke med til at stte fru Hautalas ndringsforslag under afstemning .
Hvis De nsker at stille et andet ndringsforslag i stedet for at kritisere , at Deres kolleger ikke accepterede fru Hautalas ndringsforslag , har De ret til at gre dette .
<P>
Inden afstemningen om ndringsforslag 23 og 24
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="ES" NAME="Gutirrez Daz">
Hr. formand , tillad at jeg som tidligere formand for Udvalget om Regionalpolitik og aktivt medlem af dette udvalg henleder opmrksomheden p dette ndringsforslag .
Som De ved , er der ikke tale om at ndre noget vsentligt , men blot efter vores mening om at stte tingene p plads .
I henhold til det oprindelige forslag skulle dette udvalg hedde  Udvalget om Transport , Regionalpolitik og Turisme  .
Vi foreslr - og jeg finder det ganske indlysende - at  om Regionalpolitik  skal st frst i benvnelsen , uden at dette mindsker betydningen af de vrige omrder , men mine damer og herrer , det reprsenterer en meget mere global holdning .
Derfor beder jeg Dem stemme for dette ndringsforslag .
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="ES" NAME="Colino Salamanca">
Hr. formand , jeg er frsteunderskriver af dette ndringsforslag .
Jeg vil blot sige , at et af Unionens ml er at fremme det konomiske og sociale fremskridt ved bl.a. gennem Unionens politikker at styrke den konomiske og sociale samhrighed .
Og vi har netop for nylig vedtaget , at et af kompetenceomrderne for dette udvalg netop skal vre Unionens regionalpolitik samt konomisk og social samhrighed .
Der er tale om en horisontal politik over for en sektorpolitik . Endvidere omfatter de kompetencer , som dette udvalg netop har fet tildelt ,  forbindelserne til de lokale og regionale myndigheder og til Regionsudvalget  .
Efter min mening er det vigtigt , at Parlamentet viser , hvilken prioritet det tildeler forbindelserne til de regionale og lokale myndigheder , som reprsenterer mellemniveauerne i enhver magtopdeling , i enhver politisk institutionsstruktur , da de ligesom vi selv er valgte myndigheder .
Derfor anmoder jeg Parlamentet om at stemme for , at dette udvalg frst og fremmest bibeholdes som Udvalget om Regionalpolitik .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="DE" NAME="Jarzembowski">
Hr. formand , kre kolleger , der handler ikke om , hvorvidt vi gr ind for det sociale sammenhold . Vi gr alle ind for det sociale sammenhold .
Det handler om forretningsordenen og om , hvad der str i den .
Vi har netop vedtaget kataloget over sagsomrder med enstemmighed . Nr .
1 er transport , og nr . 2 er regionalpolitik .
Det giver ingen mening at bytte rundt p det 10 minutter senere .
<P>
Endnu vigtigere er det faktum , at de vise damer og herrer i Parlamentet begrunder sammenlgningen af udvalgene med , at det ikke er ndvendigt med vsentlige lovgivningsakter inden for regionalpolitikken de nste to r .
Det taler alt sammen for at lade det vre , sdan som det blev foreslet : Milj , regionalpolitik samt transport og turisme .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Hr. formand , i lyset af denne forhandling - og den er helt klart meget vigtig - kan vi mske som en kompromislsning tage turismen frst .
<P>
Munterhed
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="FR" NAME="Bazin">
Hr. formand , mine kre kolleger , kun et enkelt ord .
Som altid nr der er s mange flelser i en diskussion , er det kun de store linjer , der i virkeligheden ikke har noget med diskussionens egentlige emne at gre , der fremhves for at holde diskussionen i live .
Der er to udvalg , Udvalget om Regionalpolitik og Transportudvalget , der skal lgges sammen , og hvert udvalg prver derfor at overfre navnet fra det udvalg , de oprindeligt kommer fra .
Der er intet andet i denne diskussion .
<P>
Nr dette er sagt , vil jeg ganske simpelt gre Parlamentet opmrksom p , at nsten alle Parlamentets kompetencer inden for transport efter Amsterdam-traktaten vil overg til flles beslutning , og jeg synes , det er tilstrkkeligt i frste omgang at beholde betegnelsen Transportudvalget .
<P>
Forslaget til beslutning vedtoges
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Hr. formand , jeg vil bare bede Dem om at videregive det sprgsml , som jeg stillede for et jeblik siden , til Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet .
Jeg vil bare sige , at det ikke var personlig interesse , der fik mig til at stille sprgsmlet .
Der er nogle ndringsforslag , som blev vedtaget uden absolut flertal , og jeg stemte for .
Mit sprgsml angr udelukkende en artikel i traktaten , artikel 142 , som faststter , at Europa-Parlamentet faststter forretningsordenen ved flertal af Europa-Parlamentets medlemmer .
Jeg tror derfor , at det i forbindelse med denne vsentlige bestemmelse er tilstrkkeligt at kontakte Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet , for at det kan afgre sagen . Kan bilaget om udvalgenes befjelser vedtages ved simpelt flertal , ja eller nej ?
<SPEAKER ID=77 NAME="Formanden">
Hr . Fabre-Aubrespy , da De bragte denne anmodning op frste gang , svarede jeg , at jeg vil undersge sagen .
De behver ikke tage sprgsmlet op igen .
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Hr. formand , alle , der har vret engageret i hele dette emne gennem det seneste r , forstr det utrolige arbejdspres , vi har underlagt Parlamentets medarbejdere gennem de sidste par dage .
P min gruppes vegne vil jeg gerne sige tak til Deres medarbejdere for den kolossale hjlp , de har givet os med at sikre , at afstemningen gik s let , som tilfldet var .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="NL" NAME="Martens">
Jeg vil vedrrende tjenestegrenene sige det samme som fru Green .
Men med hensyn til flertallet , som er ndvendigt , mener jeg , at det er vigtigt , at Parlamentet ved med hvilket flertal , det skal tage beslutninger .
Jeg mener , at De havde ret , hr. formand , det drejede sig ikke om reglerne , ikke om rules , det drejede sig om befjelserne , og jeg tror , at et simpelt flertal her var gldende .
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="NL" NAME="Wijsenbeek">
Allerfrst , hr. formand , har hr . Fabre-Aubrespy fuldkommen ret .
Et flertal af medlemmerne er ndvendigt , for at forretningsordenen kan ndres .
For det andet er jeg slet ikke enig med fru Green i , at afstemningen forlb ganske let .
Vi har brugt mere end en time p n betnkning , og der ligger 19 andre og venter .
Det betyder , at vi vil vre i gang i 19 timer . Kan De mske blive aflst , s det kan g lidt hurtigere ?
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="FR" NAME="Dell'Alba">
Hr. formand , allerfrst vil jeg gerne sige Dem tak for Deres mde at varetage forsdet for denne afstemning p , og jeg beder Dem fortstte .
Jeg mener , ligesom formand Martens , at vi alt for lnge har beskftiget os med dette sprgsml .
Bilag er bilag og forretningsorden er forretningsorden .
Jeg mener derfor , at De handler , som De br .
Udvalget om Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet behver ikke fortlle os , at bilaget ikke er en del af forretningsordenen .
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="NL" NAME="van Dam">
Hr. formand , jeg konstaterer , at vi vedrrende Udvalget om Institutionelle Sprgsmls opgavebeskrivelse udelukkende har stemt om punkt 1 og de dertil og derefter indgivne ndringsforslag .
Betyder det , at Udvalget om Institutionelle Sprgsmls opgaver indskrnker sig til punkt 1 , og at resten af den foreslede tekst bortfalder ?
<SPEAKER ID=83 NAME="Formanden">
Det ser ikke ud til , at nogen af mikrofonerne virker .
<P>
Jeg afbryder forhandlingen et par minutter , indtil de er repareret .
<P>
Mdet afbrudt kl . 12.45 og genoptaget kl .
13.00
<SPEAKER ID=84 NAME="Formanden">
Af tidsmssige rsager vil jeg foresl Parlamentet , at vi efter betnkningen af Valverde Lpez gr over til afstemningen om Kosovo , s Parlamentet kan udtrykke sin holdning til dette vigtige sprgsml .
<P>
Forslaget vedtoges
<SPEAKER ID=85 LANGUAGE="FR" NAME="Duhamel">
Hr. formand , med al respekt , man kan ikke anmode om en kontrol , hver gang PPE-gruppen er i mindretal med 50 eller 100 stemmer .
<SPEAKER ID=86 NAME="Formanden">
Hr . Duhamel , jeg tager Deres bemrkning til efterretning , men De br vide , at hvis medlemmerne anmoder om det , er formanden forpligtet til at foretage elektronisk kontrol , ligegyldigt hvem der krver det .
<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="EN" NAME="Killilea">
Hr. formand , jeg vil bede Dem tage hensyn til , at mange medlemmer skal n et tidligt fly .
Systemets tekniske nedbrud skal ikke lgges dem til last , nr den tid , der er brugt til afstemninger i Parlamentet , skal tlles sammen .
<P>
Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges
<SPEAKER ID=88 LANGUAGE="FR" NAME="Pinel">
Hr. formand , 80 flygtninge er blevet drbt p grund af NATO ' s bombardement i blinde .
Angrebene , som ikke er andet end kirurgiske angreb , som i Irak , m stoppe .
Jeg mener , det er p hje tid , at vores politik over for Eksjugoslavien genforhandles .
<SPEAKER ID=89 NAME="Formanden">
Kre kollega , vi skal ikke have en diskussion nu .
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="IT" NAME="Castagnetti">
Hr. formand , jeg vil gerne gre opmrksom p , at selvom jeg bliver her i salen , vil jeg kun deltage i den endelige afstemning om forslaget til beslutning . Jeg afgiver en stemmeerklring i henhold til artikel 122 .
<P>
Om ndringsforslag 7
<SPEAKER ID=91 LANGUAGE="FR" NAME="Aelvoet">
Hr. formand , angende ndringsforslag 7 , vil jeg gerne gre opmrksom p , at der er en fejl i oversttelsen , bl.a. i den hollandske udgave .
Den er ganske enkelt drligt oversat .
Teksten var oprindelig p engelsk , men den franske oversttelse er god , og det er den , jeg henviser til .
<P>
I dette ndringsforslag opfordres Rdet til at ivrkstte alle muligheder for at skabe de rette betingelser for en kort afbrydelse af bombardementer .
Nr man siger  skabe de rette betingelser for  vil det sige , at man afventer en reaktion fra Milosevics side , fr en afbrydelse kan finde sted .
Og det er alts i denne mening , at vi fremstter dette ndringsforslag , bare s alle forstr dette .
<P>
Om punkt 5
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="DE" NAME="Mller">
Hr. formand , jeg vil gerne tilslutte mig punkt 5 for at beskytte flygtningene .
Men jeg vil gerne bede de forslagsstillende grupper om at forklare mig , hvordan man kan udelukke , at man indleder en opdeling af Kosovo ved at skabe militrt beskyttede humanitre korridorer til Albanien og Makedonien .
Det er mit problem med punkt 5 .
<SPEAKER ID=93 NAME="Formanden">
Fru Mller , jeg tror ikke , De er den eneste der har problemer med dette punkt og med andre punkter for den sags skyld .
Men vi plejer ikke at lse disse problemer p nuvrende tidspunkt .
<P>
Om punkt 14
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="DE" NAME="Pack">
Hr. formand , kre kolleger , det er ikke et supplerende mundtlig forslag , det blev derimod sat under afstemning under koordinatorernes forhandlinger .
Der er trods alt tale om dr . Ibrahim Rugova , modtageren af Europa-Parlamentets Sakharov-pris !
Det skal lige tilfjes .
Det har vi virkelig glemt .
Det er ikke et mundtligt forslag , der kunne blive forkastet , det blev derimod sat under afstemning blandt alle tilstedevrende .
<SPEAKER ID=95 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Hr. formand , jeg vil gerne minde Parlamentet om hr .
Demai , der ogs har modtaget Sakharov-prisen . Enten inviterer eller nvner vi alts begge prismodtagere , eller ogs er det ikke ulejligheden vrd .
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="DE" NAME="Pack">
Vi taler i dette jeblik om Ibrahim Rugova , der er i stor fare , og som for fire mneder siden modtog vores pris , og ikke hr . Demai !
<P>
Kraftigt bifald
<SPEAKER ID=97 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , jeg vil gerne udtrykkeligt bekrfte , at vi i forbindelse med forhandlingerne om forslaget til kompromisbeslutningen netop talte om Rugova som modtager af Sakharov-prisen og ingen anden .
Det var aftalen .
<P>
Bifald
<P>
( Det flles beslutningsforslag vedtoges )
<SPEAKER ID=98 NAME="Cars">
Jeg stemte for forslaget , men ville bestemt have foretrukket , at det udvalg , der nu hedder  Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder  var blevet kaldt  Udvalget om Lige Muligheder og Lighed Mellem Knnene  .
<SPEAKER ID=99 NAME="Hager">
Selvom jeg har stemt ja ved de fleste enkeltafstemninger , vil jeg gerne ad denne vej understrege , at jeg ikke tilslutter mig omfordelingen af udvalgenes kompetenceomrder som sdan .
Grundlggende forskellige anliggender skal ogs fremover behandles i srskilte udvalg .
Jeg stemte derfor mod Formandskonferencens forslag i den endelige afstemning .
<P>
Betnkning af d ' Aboville ( 4-0181 / 99 )
<SPEAKER ID=100 NAME="McKenna">
De Grnne stemte imod den foreslede fiskeriaftale med Seychellerne , som vi har stemt imod andre fiskeriaftaler , ikke fordi vi principielt er imod fiskeriaftaler , men fordi vi mener , at der er behov for en ndring af EU ' s fremgangsmde .
<P>
Aftaler skal forhandles p et mere ligevrdigt grundlag , s bde EU og tredjelandene opnr lige store fordele .
Blandt de ndvendige forbedringer er en regional indfaldsvinkel til fiskeriforvaltning , som vil omfatte kyststaterne og fjerntliggende fiskerinationer , der fisker tun i Det Indiske Ocean .
Den nystiftede tunkommission for Det Indiske Ocean er et skridt i den rigtige retning , men er endnu ikke begyndt at ptage sig sin forvaltningsrolle .
I FN-aftalen om fiskeressourcer , som vil glde for tun og andre vandrende fiskearter , faststtes der andre betingelser , herunder en detaljeret beskrivelse af forsigtighedsprincippet .
Dette mangler fuldstndig i aftalen med Seychellerne ( vi opfordrer ligeledes medlemsstaterne til hurtigt at ratificere denne konvention - hidtil har kun Italien gjort dette ) .
EU m ligeledes ptage sig et strre ansvar for sine fartjers aktiviteter .
Selvom aftalen indebrer et satellitovervgningssystem , hvilket er en velkommen forbedring , vil sdanne systemer i sig selv ikke garantere , at fiskerne overholder reglerne .
Der er vigtige sprgsml om Seychellernes tidstro adgang til de resulterende data .
Endelig kan tunfiskeri fre til betydelige bifangster af andre fiskearter end mlarterne , og EU m udvikle teknikker til tunfangst , som ikke resulterer i s stor genudstning .
<P>
ndringsforslaget fra De Liberale , som vil fre til afskaffelsen af det faktiske tilskud , som disse aftaler betd for fiskerne , fik ogs De Grnnes sttte , da vi fandt , at flder , der opererer i fjerne farvande ikke br stttes s massivt , navnlig nr der er s mange problemer med de aftaler , de fungerer under .
<P>
Betnkning af Valverde Lpez ( A4-0139 / 99 )
<SPEAKER ID=101 LANGUAGE="DE" NAME="Schleicher">
Hr. formand , med Kommissionens forslag til betnkningen af Valverde Lpez tager Parlamentet faktisk sigte p en mere realiserbar miljkortlgningslsning .
Man forsger ogs at forbedre denne med adskillige ndringsforslag .
Der er dog ni forslag , der gr i den stik modsatte retning , og de har fundet flertal her i Parlamentet .
Derfor har jeg og mine kolleger fra CSU og en rkke andre kolleger ikke stemt ja .
Det var blot det , jeg nskede at f frt til protokols .
<P>
Forslag til beslutning - situationen i Kosovo
<SPEAKER ID=102 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Hr. formand , jeg stemte imod denne beslutning , fordi jeg fler , at Parlamentet er utroligt tilbageholdende med at kritisere NATO og NATO ' s handlinger .
Jeg mener , at NATO grundlggende har set stort p folkeretten i sine handlinger , og at man ikke gjorde de ndvendige anstrengelser for at finde en fredelig lsning .
Dette er ikke nogen humanitr indsats , isr nr man set , hvad der skete i aftes , hvor civile blev drbt som et resultat af NATO ' s indsats .
<P>
Parlamentet var ligeledes tilbageholdende med at forholde sig til , at NATO rammer civile ml i Jugoslavien , og at man bruger klyngebomber og forarmet uran i ammunitionen .
Disse sprgsml skal tages op .
Vi skal beskftige os med respekten for alle menneskeliv .
Alle menneskeliv er vrdifulde .
Vi kan ikke stte et menneskeliv hjere end et andet .
<P>
I dag afviste Parlamentet at sttte det tyske fredsforslag , der er blevet fremlagt .
Jeg tror ogs , at briterne blokerer for dette forslag .
Hvis vi kan finde en fredelig lsning , br ingen presse p for at hvde retten til krig og til at bombe .
Andres fejl berettiger ikke en selv til at beg fejl .
Parlamentet har pligt til at udtrykke sin utilfredshed med nogle af NATO ' s handlinger , navnlig bombningen af civile ml og brugen af vben , der af nogle betragtes som massedelggelsesvben .
<SPEAKER ID=103 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , der er mange overordentlig gode punkter i beslutningen .
Jeg har dog undladt at stemme p grund af vedtagelsen af et ndringsforslag fra Gruppen De Grnne , med hvilket det forsges at lgge os fast p en selvstndighedslsning for Kosovo inden for Jugoslaviens grnser .
Dette kunne ganske udmrket have dannet grundlag for en diskussion for nogle uger og mneder siden .
I dag er de blevet overhalet af udviklingen .
Hvis Milosevic-regimet ikke fjernes , vil det overhovedet ikke vre muligt at opn en sdan lsning .
Jeg kan i vrigt nsten heller ikke se , at denne mulighed foreligger .
Man kan ikke tvinge nogen til at bo i samme hus , i den samme stat som den , der har myrdet ens egen familie .
Derfor er dette forslag efter min mening fuldstndig urealistisk .
Vi burde ikke have lagt os fast p noget i denne sag .
<P>
Det er godt , at bde NATO ' s militre engagement , som er ndvendigt , rigtigt og godt , og styrkelsen af nabolandene stttes uden forbehold .
Jeg savner dog n ting , nemlig at vi ogs snart sender et tydeligt signal til Kroatien , som er en vigtig stabiliseringsfaktor i regionen , men som vi ligefrem straffer ensidigt med tilsidesttelse .
Jeg krver indtrngende , at der indgs en handels- og samarbejdsaftale med Kroatien .
<SPEAKER ID=104 LANGUAGE="DE" NAME="Ceyhun">
Hr. formand , som medlem af Gruppen De Grnne , der har stttet kompromisforslaget i dag , vil jeg ganske enkelt gerne udtrykke min respekt for alle NATO-medlemmer , der kmper for menneskerettigheder i Kosovos nabostater for jeblikket .
<SPEAKER ID=105 NAME="Avgerinos, Karamanou, Katiforis, Klironomos, Kokkola, Lambraki, Panagopoulos, Papakyriazis, Roubatis og Tsatsos">
PASOK ' s medlemmer af Europa-Parlamentet stemmer imod Europa-Parlamentets beslutningsforslag om Kosovo , da vi ikke mener , det bidrager positivt til arbejdet med at finde en lsning p problemet .
<P>
Vi fordmmer p det strengeste den etniske udrensningspolitik og de krnkelser af menneskerettighederne , som Milosevic-styret udver .
Vi udtrykker vores solidaritet med hele omrdets befolkning uden undtagelse , som gennemgr en meningsls krigs hrde prvelser .
<P>
Samtidig er vi imidlertid modstandere af den tankegang , der gr ind for vedvarende og get anvendelse af vold , som ikke kun ikke frer til en lsning , men oven i kbet vanskeliggr en lsning p problemet .
Det er klart , at bombardementerne heller ikke har afvrget den etniske udrensning i Kosovo , men tvrtimod har bidraget til den kolossale blge af flygtninge og den generelle destabilisering af omrdet .
Det er tvivlsomt , om den militre indsats indtil nu har givet nogen resultater , og derfor er det tvingende ndvendigt hurtigst muligt at finde en politisk lsning p problemet .
<P>
Den ledende rolle i denne indsats br uden tvivl tilhre Den Europiske Union , som i samarbejde med FN ' s generalsekretr og Sikkerhedsrd ivrkstter de ndvendige aktiviteter , der kan lede p rette spor .
Desuden mener vi , at en grundlggende forudstning for , at problemet kan blive lst , er at de eksisterende grnser og omrdets staters territoriale suvernitet respekteres , s vi undgr , at hele det europiske Balkanomrde kastes ud i nye eventyr .
<P>
Samtidig med den politiske lsning p problemet finder vi det hensigtsmssigt straks at ivrkstte en ny plan for et politisk , konomisk og humanitrt initiativ for Balkan .
Endelig krver de aktuelle tragiske omstndigheder , at der indkaldes til en international konference , der skal forbedre koordineringen af den humanitre hjlp .
<P>
PASOK ' s medlemmer af Parlamentet reprsenterer et land , som oplever de direkte flger af krigen , og som fra krisens frste stund har optrdt som hjlper i det drama , der har tvunget albansktalende borgere i Kosovo til at forlade hus og hjem .
<P>
Her p trskelen til det nye rhundrede mener vi ikke , at vi som europere kan tillade en fortsttelse af den tragiske situation .
jeblikket er inde , hvor Europa skal tage konkrete initiativer til en politisk lsning p problemet til gavn for alle omrdets befolkninger .
<SPEAKER ID=106 NAME="Barros Moura">
Milosevic er en utlelig nationalkommunistisk diktator , der reprsenterer en srlig afart af fascismen , som er et resultat af kommunismens fald de steder , hvor der ikke er opstet et bredygtigt demokrati .
Hans politik med undertrykkelse , adskillelse , forflgelse og etnisk udrensning er imod alle de humanitre principper , etiske krav og grundlggende frihedsrettigheder , som demokratiet i Europa hviler p .
<P>
Forlberne for den nuvrende konflikt ( oplsningen af Eksjugoslavien , den ensidige anerkendelse af Kroatien og Slovenien , gensidige  etniske udrensninger  og grusomheder fra serbere mod kroater og bosniere og kroater mod serbere og s fremdeles samt Milosevic ved magten ) afslrer EU ' s dybt alvorlige uformenhed til at handle med n stemme og med egne midler ( herunder ogs militre ) .
Men denne intervention fra NATO ' s side , besluttet uden for FN og med midler , der er utilstrkkelige til at n de erklrede ml at neutralisere det serbiske militrs evne til at viderefre den skaldte  etniske udrensning  , har ikke kun undladt at lse problemet , men har ogs gjort alle de forskellige problemer vrre .
Doktrinen om  ret til humanitr indgriben  - der er ved at blive udbredt , men ikke er blevet anerkendt af FN - m i vrigt ikke gennemtvinges ved hjlp af mgtige og sofistikerede vben , der ikke kun delgger de militre ml , men alle de konomiske infrastrukturer i et land .
Indtil videre er skabelsen af en ny international retsorden , med passende midler til  humanitr indgriben  , stdt p hrdnakket modstand hos stormagter som USA og andre , hvad angr reform af FN , eller USA , Rusland , Frankrig eller Kina , hvad angr Den Internationale Domstols forpligtende befjelser .
<P>
Samtidig er NATO ' s offensiv - i stedet for at isolere diktatoren Milosevic og hans regime - ved at f den unskede virkning at udvide den nationalistiske enighed omkring ham imod en udenlandsk intervention , med den skrpende omstndighed , at man er i frd med at tilfje Rusland en ydmygelse - hvad der er en farlig fejl .
<P>
En offentlighed , der er sikker p , at der kun bliver tale om missil- og luftangreb - men ikke indsttelse af kmpende landtropper , der kan lide tab - kan i et stykke tid sttte bombningerne , fordi man fordmmer Milosevics uretfrdige og afskyelige regime og dets grusomheder mod kosovoalbanerne .
Men selv uden at komme nrmere ind p en dobbeltmoralsk praksis - for hvorfor ikke i Tyrkiet , i Indonesien , i Tjetjenien osv . , osv .
? - s er dette ikke den mde , hvorp denne type konflikter skal lses .
<P>
Ud over at f lst det foreliggende problem , uden tab af autoritet for NATO og for EU og uden at acceptere de grusomheder , som Milosevic har beget - hvad der krver en diplomatisk lsning med FN ' s og Ruslands deltagelse - m der frem for alt ske en stabilisering af hele regionen .
Hvad dt angr , er det ndvendigt at sige , at lsningen ikke - som det allerede er blevet bevist - er udvidelse af NATO mod st , men udvidelse af EU og en politik baseret p samarbejde og konomisk sttte , der befordrer konomisk og politisk integration og bekmper aggressiv nationalisme .
Med hvilken ret skal ETA eller de korsikanske og IRA ' s terrorister bekmpes , men UCK stttes ?
EU m vre i stand til p Balkan og i de central- og steuropiske lande generelt at anvende den metode , som inden for EU har hindret krig mellem Tyskland og Frankrig , og som har sikret mere end et halvt rhundrede i fred : sammensmeltning af konomier og politisk integration .
Det er dt , der er sprgsmlet .
<P>
Derudover , men ikke mindre vigtigt , understreger beslutningen om militre angreb , med USA ' s styrker som de afgrende , USA ' s overherredmme og politisk underdanighed fra EU ' s side , der p den mde aldrig vil f en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik eller et flles forsvar .
USA ' s nske om - eller accept af - hegemoni udgr et alvorligt angreb p Den Europiske Union , p konsolideringen af euroen , p muligheden for , at EU kan optrde p lige fod med USA i WTO . Sledes som  banankrigen  i vrigt ogs viser det .
I stedet for denne hovedlse politik , m der etableres et grundlag for et ligevrdigt partnerskab med USA , hvad der forudstter EU ' s politiske autonomi i forhold til USA .
<P>
Af alle disse grunde har jeg stemt imod det vedtagne kompromisforslag om Kosovo og isr imod det umdelige hykleri i henvisning H - der gr FN ansvarlig for , at NATO har brudt De Forenede Nationers charter - og imod punkt 2 , der nsker at legitimere bombningerne ved at lade , som om det ikke vedrrer os .
Det har jeg gjort , selvom jeg srlig gr ind for punkterne om fordmmelsen af Milosevics regime , sttten til flygtningene og de foranstaltninger , der skal sikre stabilisering af regionen .
Jeg har stemt imod trods nogle positive ndringsforslag fra De Grnne og i forslagene fra min kammerat Theorin .
<SPEAKER ID=107 NAME="Berthu">
Jeg har ikke stemt for Europa-Parlamentets beslutningsforslag om Kosovo , for det afspejler en selvtilfredshed og en total mangel p sprgsml , der ikke forekommer mig at st ml med situationens alvor .
<P>
Uden at vende tilbage til fortiden - for at vide , hvem der startede - vil jeg for mit vedkommende fremhve fire punkter for morgendagens Europa .
<P>
For det frste ved jeg ikke , om iden med et multietnisk Kosovo engang har haft noget indhold , men under alle omstndigheder er det helt sikkert , at denne id i dag er dd , delagt af NATO ' s bomber .
Det er temmelig svrt at forestille sig , at serberne og albanerne fra Kosovo kan leve sammen fr om lang tid .
Under disse omstndigheder kan jeg ikke se , hvordan det er muligt at undg en opdeling af denne provins , hvilket , nr alt kommer til alt , kun frer os tilbage til verdens ldste mde at skabe fred p : at adskille folkeslagene med en grnse .
<P>
For det andet br morgendagens Europa respektere de nationale selvstndige stater .
Man kan sikkert vurdere , at det p det tidspunkt er et mangelfuldt system , men - og det er et faktum - det har i historien vist sig som det eneste , der kan forhindre kaos , og som en endnu strre vilkrlighed , der i givet fald kan tilskrives den ene eller den anden selvstndige stat .
Europa , som med vilje glemmer alt , vil genopdage den med bitterhed .
Dertil skal tilfjes , at det serbiske styre , hvor kritisable det end er , ikke har angrebet nogen af dets naboer og heller ikke nogen af vores allierede ( i modstning til styret i Irak ) .
<P>
For det tredje br Europa , hvis det vil gre sin lovgivning gldende , selv respektere loven .
Vi er ndt til her at minde om , at NATO ikke har mandat fra FN ' s sikkerhedsrd til at intervenere , og at det franske parlament blev stillet over for dette faktum .
Procedurerne er mske trttende for nogle , men de ville uden tvivl have gjort det muligt at forlnge proceduren , at diskutere yderligere og at opdage , at bombardementerne i dette tilflde var en simpel lsning , der ville koste dyrt bde menneskeligt , moralsk og konomisk , herunder ogs de tilhrende skader , som vi selv bliver ofre for - det er for galt - uden at komme med nogen bredygtig lsning .
<P>
Endelig m man fremstte tvivl om selve princippet om et europisk forsvar , der bestr i at institutionalisere hele den militre handling for alle medlemslandene .
Det er det , der faktisk p en mde lige er sket med interventionen i Jugoslavien .
Er resultaterne s gode , at man br gre det mindre ndvendigt at systematisere erfaringen af dem ?
Nej , jeg mener tvrtimod , at hvert folkeslag skal beholde deres fri vilje med respekt for selvstndige stater og for loven , som jeg lige har nvnt .
Hvis Europa blev angrebet , ville den flles handling ske automatisk .
Men hvis Europa ikke angribes , hvorfor br landene s lade sig hverve p forhnd i kampe , som de ikke har valgt ?
<P>
Det er ndvendigt med alliancer og samarbejde , der gr et  forsvar i fllesskab  muligt , men helt sikkert ikke et forenet  flles forsvar  .
<SPEAKER ID=108 NAME="Castagnetti">
Jeg undlod at stemme om den flles beslutning om Kosovo , da jeg lige fra starten ikke har vret enig i NATO ' s afgrelse om et militrt indgreb , som efter min mening er en fejl , der endda var til at undg .
I Rambouillet var man nemlig - bl.a. iflge visse indflydelsesrige deltageres erklringer - net frem til nogle politiske betingelser , der efter min opfattelse talte for nogle andre og effektive initiativer , med hvilke man kunne have undget mange uskyldige menneskers dd og de dramatiske deporteringer af hundredtusinder af kosovoer , som er ofre for Milosevics vanvittige nationalisme .
<P>
Jeg er klar over politikernes og institutionernes pligt til at g ind i de situationer , der opstr , og jeg slr derfor min bedmmelse af konflikten fast og sttter ethvert initiativ , der tager sigte p at finde en positiv lsning set ud fra et politisk , etisk og juridisk synspunkt , og hvor der navnlig lgges vgt p den rolle , som FN , EU , NATO og Rusland kan og skal spille .
<SPEAKER ID=109 NAME="Caudron">
Jeg har aldrig vret , og jeg er ikke nogen tilhnger af krig , og jeg er ikke engang krigsgal .
For mig er krig altid en fiasko for sjlen , menneskets sjl og intelligensens sjl .
<P>
Men jeg mener , at man skal kunne fre krig , nr den skaldte forhandlingspartner - modstanderen - kun forstr magt , og isr nr man efterflgende og hurtigt vil give ham en ny chance for forhandling .
<P>
Vi m sledes aldrig glemme , at diplomatiet bestr i , at den ene eller den anden part i en konflikt gennem samtaler accepterer at give afkald p en del af sine oprindelige fordringer , krav og rettigheder .
Og denne part gr det kun , hvis den ved , at den risikerer at blive angrebet , hvis den ngter at overholde sin del af aftalen .
<P>
Det er grunden til , at der angende Serbien og Kosovo efter 10 r med forhandlinger , afbrudt af overtrdelser p menneskerettighederne , voldtgter , massakrer , delggelser og deportationer , som Milosevic alt sammen str bag , uheldigvis ikke var andre lsninger end at udve magt for at stoppe disse forbrydelser !
<P>
Jeg anerkender derfor NATO ' s militre aktion .
Jeg anerkender ogs regeringernes humanitre aktioner , ngo ' ernes aktioner og de europiske aktioner .
Jeg nsker selvflgelig en europisk diplomatisk lsning , der stttes af USA og Rusland , men en lsning , hvor man ikke glemmer de demokratiske principper og menneskerettighedsprincipperne .
<P>
Det er p denne mde og kun sledes , at vi kan garantere en varig og retfrdig fred !
<P>
Jeg slutter med at lyknske det tyske formandskab for deres mde at hndtere denne krisesituation p . Jeg vil her til sidst ogs lyknske Emma Bonini , europisk kommissr , for hendes frivillige og modige indsats og for hendes menneskelige indstilling .
Hendes indlg p mdet onsdag eftermiddag i slutningen af mdet var et af de strkeste jeblikke den dag .
<SPEAKER ID=110 NAME="Delcroix">
Vores beslutning siger det vsentlige over for det uacceptable og det umenneskelige .
Dette m ikke forhindre os i at undre os over mangelen p en virkelig flles udenrigs- og sikkerhedspolitik ( FUSP ) i Europa , som hver dag gr , at skaden bliver endnu strre , og i hj grad over vores manglende evne til at sttte de demokrater , der kmper mod barbariske politikker , som fr i tiden blev frt at Radovan Karadzic , og som i dag fres af Slobodan Milosevic .
<P>
Europa har p trods af sine lfter ikke forstet at hjlpe demokraterne i Beograd konomisk og moralsk p det tidspunkt , hvor de havde mest brug for det , nemlig da de kmpede mod Milosevics indenrigs- og udenrigspolitik . I dag er disse demokrater tvunget til at tie og skjule sig .
Jeg er forfrdet over at konstatere , at p det tidspunkt , hvor alle politiske partier , undtagen hjreekstremisterne , anerkender de nye dyder i en international retfrdighed i forbindelse med arrestationen af Pinochet , fortstter man med at forhandle med Milosevic , som dog har mere blod p hnderne og flere forbrydelser mod menneskeheden p samvittigheden .
Man kan forst , at Den Internationale Domstol i Haag ikke kan dmme alle forbrydelse i vores tid med tilbagevirkende kraft . Men var det ndvendigt - allerede !
- at springe Milosevics forbrydelser over ved underskrivelsen af Dayton-aftalen om Bosnien i 1995 ?
<P>
Kan vi i dag forhandle med Milosevic , nr denne selv samme Internationale Domstol netop - det har vi fet at vide - har anklaget ham ( men endnu ikke offentligt ) for forbrydelser mod menneskeheden ?
Det er p grund af Domstolen i Haag , der behandler forbrydelserne beget i Eksjugoslavien , at en Karadzic er ude af billedet og er tvunget til at skjule sig .
Jeg blev chokeret over de mediemssige hndtryk , der blev udvekslet mellem Primakov , Hans Hjrvrdighed Tauron , Vatikanstatens udsending , og forbryderen Milosevic , mens tusindvis af kosovoer blev smidt ud af deres hjem og fordrevet med magt .
<P>
Vores beslutning , som nvner Milosevic fem eller seks gange , siger ikke et ord om Ibrahim Rugova , formand for den demokratiske liga i Kosovo , modtager af Europa-Parlamentets Sakharov-pris i 1998 og en af forhandlerne i Rambouillet .
Jugoslavisk fjernsyn har ganske vist ved tre lejligheder vist billeder af ham i skaldt forhandling med Milosevic .
Alle sprger , nr de ser disse billeder , hvilken frihed en Rugova , der er  beskyttet  af det serbiske politi i et mennesketomt land , har .
Jeg ville nske , at vores beslutning anmodede om , at Rugova kom tilbage til Bruxelles eller Berlin , for at han - frit - kunne udtrykke sit synspunkt om den aktuelle situation og de lsninger , han kan se .
<P>
Jeg undrer mig ogs over den situation , som vi - uden at reagere - lader opst ved grnsen mellem Albanien og Kosovo , hvor UCK og de serbiske styrker giver sig i kast med gentagne sammenstd med fare for , at Kosovos nabolande og efterflgende hele Balkan-omrdet antndes .
Kan NATO bevare sin trovrdighed , nr den p den ene side bomber de serbiske konomiske og militre infrastrukturer og p den anden side lader en af parterne i konflikten hverve frit ?
NATO kan ikke p n gang vre forkmper i en konflikt og iflge Le Monde samarbejdspartner med UCK , der informerer om serbiske stillinger , der kan delgges . En ny international politistyrke , der opfylder en pligt til indblanding og til at vre en humanitr instans ...
man m vlge og vre konsekvent .
<SPEAKER ID=111 NAME="Grossette, Jean-Pierre og Verwaerde">
Vi nsker i dag at udtrykke vores modstand mod den splittelse , de ulykker og den lidelse , som Kosovo-befolkningen , der er ofre for kriminelle handlinger , forberedt for lang tid siden af Milosevics styre , lider under .
<P>
Vi har selvflgelig ikke kunnet gribe den mulighed , Berlinmurens fald gav , til at indlede den politiske og demokratiske opbygning af et stort Europa .
Man kan selvflgelig ikke gre andet end at beklage de drlige resultater af de diplomatiske anstrengelser , der blev gjort i Rambouillet og Paris .
Alligevel ville vi ikke med den bedste vilje i verden gentage historien .
<P>
Vi forsvarer de vrdier , som krvede en intervention .
Vi forsvarer menneskets rettigheder over for en barbarisk og totalitr stats rettigheder , som driver en rdselsslagen befolkning i eksil , delgger huse , truer og drber kvinder og brn , og vi forsvarer friheden og nsker , at forbryderne bliver straffet .
Det er derfor , vi uden forbehold sttter de europiske stats- og regeringschefers modige beslutning .
<P>
Vi beklager imidlertid , at indsttelsen af europiske landstyrker ikke blev planlagt samtidig med luftangrebet , og at en humanitr aktion af meget stor format ikke blev planlagt samtidig for at modtage strmmene af de hjlpelse flygtninge , der er blevet fordrevet .
Det er absolut ndvendigt i dag at ivrkstte aktioner til sttte for Albanien og at tnke p , hvordan man bedst kan deltage i genopbygningen af Kosovo , og hvordan man mere generelt kan hjlpe til udviklingen i Balkanlandene .
<SPEAKER ID=112 NAME="Hory">
Jeg har stemt imod forslaget til beslutning om situationen i Kosovo , et forslag , som er en ngtelse af international ret , en fejl i historien og en alvorlig politisk fejl .
<P>
Aldrig har en stat , der har underskrevet FN-charteret , oplevet et angreb fra det internationale samfund , som det der gennem otte r er beget mod Jugoslavien p initiativ af USA og Tyskland .
En blge af medieskabt propaganda uden fortilflde har givet et totalt forkert billede af krisen p Balkan , uden at der har vret mulighed for at protestere .
<P>
I stedet for at integrere Eksjugoslavien og sledes fremme dets politiske demokratiseringsproces og konomiske og sociale fremskridt har EU - med Europa-Parlamentet i spidsen - opfordret til landets opdeling og har skabt , i det mindste indirekte , betingelser for krig i Kroatien og Bosnien og nu i Serbien .
<P>
Vi har gjort Bosniens grnser hellige og har forbudt de bosniske serbere at knytte sig til Serbien .
Alligevel frer vi krig i Serbien for at gre det muligt for kosovoalbanerne at knytte sig til Albanien .
Forst det , hvem der kan ...
<P>
Vi har villet placere det internationale samfund under lovgivningens styre , og vi giver i dag vores samtykke til den mest ydmygende metode : en amerikansk magtanvendelse uden FN-mandat .
<P>
Ved at lege med de internationale grnser - Jugoslaviens grnser siden 1991 , Makedoniens og Albaniens grnser i fremtiden - ved ikke at lre af historien , ved at lade som om vi ignorerer Ruslands betydning i dette omrde , ved at foretrkke en militr knockout fremfor en politisk lsning , ved p ny at ville splitte isr det serbiske folk i dette Europa , som det har gjort s meget for , vil vi helt sikkert provokere til dette flammehav , som vi lader , som om vi vil undg .
Nr tiden kommer , br de , der bevidst opfordrer til dette angreb , ptage sig deres forpligtelser .
<SPEAKER ID=113 NAME="Novo">
At NATO ' s bombninger og militre offensiv i Jugoslavien fortstter og forrsager et lands delggelse og et uvist antal menneskers dd , serbere og kosovoalbanere , mnd og kvinder , gamle og brn , sdan som det netop i gr skete for mere end et halvt hundrede flygtninge , har kun ringe interesse for Parlamentets flertal , der njes med at beklage tab af menneskeliv og  medflgende skader  .
<P>

At freden skal genoprettes , s der kan fres politiske forhandlinger og hurtigt gres en ende p den militre aggression mod en suvern stat , ligger ikke dette flertal p sinde , der tvrtom foretrkker at retfrdiggre NATO ' s intervention , EU ' s og dets medlemmers krybende underdanighed over for de amerikanske strategiske interesser , mangel p respekt for international lov og ret og for De Forenede Nationers charter , og som tvrtimod foretrkker en optrapning af krigen og vedtager politiske retningslinjer , der kun kan vanskeliggre forhandlingslsninger og en lsning af de centrale sprgsml om regionalt selvstyre og etniske mindretal .
<P>
At NATO ' s militre aggression er rsagen til den dramatiske forvrring af den humanitre situation p Balkan , at den bringer regionens fremtidige politiske stabilitet i fare , og at den udstter verdensfreden for alvorlig risiko , fjerner ikke den politiske blindhed hos dette flertal , der tvrtimod foretrkker at insistere p aftaler , der aldrig er blevet accepteret af forhandlerne , som kun er ptvunget af NATO , og som bringer suvernitet og urgamle grnser og kendsgerninger i fare .
<P>
Det beslutningsforslag , der i dag er blevet vedtaget af Parlamentet , vil g over i dets politiske historie som et centralt vidnesbyrd om en total mangel p politisk hukommelse , der resulterer i det politiske hysteri , som i dag ptvinges gennem manipulerede medier , der tjener krigsmageres og aggressorers interesser , og som srger for at fredens , retfrdighedens og suvernitetens vrdier bliver glemt .
<SPEAKER ID=114 NAME="Olsson (ELDR), Eriksson, Sjstedt og Svensson (GUE/NGL)">
Vi havde til hensigt at stemme for ndringsforslag 19 , som vi i vrigt ogs var medstillere af , og hverken at stemme for eller imod punkt 5 .
<SPEAKER ID=115 NAME="Papayannakis">
Jeg vil ikke stemme for det forslag til beslutning , der fremlgges som et kompromisforslag , men som i virkeligheden er en ensidig og p visse punkter unjagtig analyse af situationen , samtidig med at synspunkterne og forslagene i meget ringe grad tjener en fredelig , politisk og holdbar lsning p krisen , ja ikke engang p det s tragiske flygtningeproblem .
<P>
Desuden hvder beslutningsforslaget , at FN og Sikkerhedsrdet  ikke kunne  ( !
) deltage i NATO-beslutningen om luftangrebene , selvom det str klart , at denne beslutning blev truffet i modstrid med FN ' s principper , som i dette tilflde blev ydmyget og p uoprettelig vis trdt under fode .
Pstanden om , at man behandlede FN p denne mde , fordi to medlemmer af Sikkerhedsrdet stillede sig i vejen for NATO-aktionen , ( som de har ret til iflge FN ' s statutter ... ) viser s tydeligt den autoritre holdning og er et farligt udtryk for den totalitre tankegang : at FN kun kan bruges , hvis det mener det samme som NATO .
<P>
Herefter er enhver henvisning til det skaldte internationale samfund overfldig og uacceptabel , det vil vre tilstrkkeligt at tale om det atlantiske samfund .
Og det er nsten til at le over , at beslutningsforslaget ( i punkt 3 ) krver gennemfrelse af FN-resolutionerne og ( i punkt 4 ) psknner det  initiativ FN ' s generalsekretr Kofi Annan har taget  , uden at det nvner det mindste om initiativets indhold !
<P>
Beslutningsforslaget krver , at menneskerettighederne prioriteres over den nationale suvernitet .
Hvem vil tolke og anvende dette yderst rimelige princip ?
NATO - med den samme trovrdighed og selvviskhed , hvormed det har tolket og  gennemfrt  FN ' s principper ?
De enkelte lande i overensstemmelse med deres aktuelle behov og ambitioner ?
Dette er farlige standpunkter fra tomhjernede rdgivere i forbindelse med udarbejdelsen af beslutningsforslaget , og de nedgr ethvert serist forsg p at opbygge en virkelig international orden og et samfund , der kan gennemfre disse principper p en trovrdig og bredygtig mde uden at vlge interventioner og undig brug af vold .
Og NATO-interventionerne var et valg og beslutningsforslagets ophavsmnds foretrukne valg , ellers havde man god grund til at vre bange i Tyrkiet , Indonesien , Latinamerika og Afrika efter at have lst beslutningsforslaget ...
<SPEAKER ID=116 NAME="Ripa di Meana">
Jeg stemmer nej til beslutningen fra det flertal i Europa-Parlamentet , der sttter krigen i Jugoslavien .
EU ' s regeringer har med iskold overfladiskhed , omtrentlighed og den sdvanlige mangel p kultur frt vores lande ind i denne krig , som de i dag ikke lngere ved , hvordan de skal slippe ud af .
<P>
Det er fortvivlende , at Europa-Parlamentet , der ligger under for de nationale regeringer , ogs indlader sig p dette yderst farlige vovestykke .
<P>
Den krig , som NATO har indledt , kan ikke retfrdiggres .
Der er ikke nogen retfrdiggrelse for den set ud fra et juridisk synspunkt .
De internationale bestemmelser er blevet tilsidesat , og de internationale institutioner er blevet forbiget .
Der er sledes tale om en etisk krig .
Man nskede at opfinde princippet om selektiv indblanding af humanitre rsager , for man griber ind over for Milosevic p grund af den etniske udrensning , men ignorerer det kurdiske sprgsml i Tyrkiet og muliggr nogle foruroligende perspektiver i Europas vanskelige omrder , nemlig Korsika , Irland og Baskerlandet i Spanien .
<P>
Det er en  humanitr  krig , hvor man dog kun har opnet nogle antihumanitre ml , idet man har fremmet den etniske udrensning og slet forsvarslse civile ihjel i Serbien og Kosovo .
<P>
NATO kalder de civile tab for  indirekte skader  . I flere hundrede r efter vil man p Balkan skulle modst de skaldte collateral damages , eftersom den uranholdige ammunition , som NATO har anvendt , allerede har forurenet den jugoslaviske jord og sledes faktisk forhindret kosovoernes tilbagevenden til deres land , medmindre de vil risikere sygdomme , misdannelser og ddsfald som flge af udsttelsen for radioaktiv strling .
<P>
Ud fra dette synspunkt er det ikke noget europisk land , der kan vide sig sikkert . Det behver blot at blse op , s vil det fine uranstv blive bragt med vinden til Italien , Tyskland , Ungarn og hele Europa , med de samme ddelige konsekvenser som dem , krigsforureningen i Irak havde for Saudi-Arabien under Golfkrigen .
<SPEAKER ID=117 NAME="Souchet">
NATO ' s krig i Serbien er en fiasko .
<P>
Nogle hvder , at det drejer sig om en fiasko for det samlede Europa . Krigens udbrud under NATO ' s styring kan tolkes som en  mangel p Europa  .
De samme personer anklager derfor udelukkende den  amerikanske imperalisme  , som tilsyneladende skulle have forfrt de allierede , og som nu er underlagt dens strenge opsyn .
<P>
Det er helt sikkert , at en amerikansk militrintervention ikke er blottet for bagtanker .
Vi kender Washingtons bestrbelse p at styrke NATO ' s trovrdighed ud over fjernelsen af den flles fjende , som den havde frembragt .
Og amerikanernes opfrsel under Rambouillet-forhandlingerne kunne tyde p , at de ikke har gjort alt , for at de afsluttes .
<P>
Men at holde sig til denne ene analyse ville vre at glemme , at NATO ' s militre engagement mod Jugoslavien frst og fremmest er et resultat af en enstemmig europisk vilje , der kom til udtryk under topmdet i Berlin , og som blev hyldet og hdret af fderalisterne som den virkelige dbsattest for FUSP .
<P>
Engagementet i krigen , under dkke af NATO , skal derfor ikke tolkes som en mangel p europisk politik , men som en fejlagtig europisk politik .
<P>
Det handler ikke om en enkeltstende handling .
Denne politiske fejltagelse indgr i en sammenhng , der stammer fra et valg , der blev taget dagen efter Berlinmurens fald af en hel generation af europiske ledere og ansvarlige .
Det valg blev taget af et lille vestligt Europa , strengt og utilgngeligt , hvor Maastricht- og Amsterdam-traktaterne har angivet linjerne , og ikke af et stort fleksibelt og bent Europa , der ventede p alle dem i Central- og steuropa , der netop havde opdaget deres selvstndighed efter rhundreder med totalitrt styre .
<P>
I stedet for at skabe et Europa , som kunne afpasses efter forholdene og behovene ved at fremstte nye perspektiver om sameksistens i samarbejdet mellem alle kontinentets stater , blev disse europiske ansvarlige ved med hrdnakket at forflge Monnets metode , der blev ophjet til et dogme , uden at opdage , at den ikke mere var hensigtsmssig i forbindelse med samlingen af meget forskellige lande p et nyt europisk kontinent .
<P>
Fra Unionens side har man ikke villet indrmme , at det var bydende ndvendigt med en grundlggende overvejelse af formlene og metoderne for den europiske opbygning .
Man har holdt sig til Monnet-metoden , der hviler p tanken om , at det er ndvendigt at samle konomierne for gradvist at komme til et afkald p politisk selvstndighed .
Anvendt p stlandene gr metoden det muligt p ubestemt tid at udskyde deres optagelse i klubben .
Vi har derfor kun tilbudt landene i Central-og steuropa en ventesal , en tidsplan for tiltrdelsen , der hele tiden rykkes vk som et fatamorgana , der medfrer udrensning , diskrimination , frustration og ydmygelser .
At holde sig til dette gamle syn p Europa lammer , svkker og marginaliserer de central-og steuropiske ledere og ansvarlige , der har skilt sig ud , reformatorerne , der har vendt sig mod os , og giver igen anseelse til de mennesker , der kommer af et totalitrt styre , hvor Milosevic er arketypen .
<P>
Da vi ikke har kunnet skabe et permanent forum for et stort Europa med bent samarbejde med alle landene i Central- og steuropa om disse betydningsfulde emner som sikkerhed og udenrigspolitik , kan vi endnu en gang se en deling p vores kontinent .
<P>
Krigen i Jugoslavien er selve det dramatiske symbol p denne genopdeling af Europa : Krigen symboliserer dette og gr det tydeligt .
Det er i virkeligheden et slavisk Europa , der forsger at organisere sig uden om os . Vi ser et Ukraine , der har bestemt sig for at vre en atommagt efter at have forngtet det .
Vi ser et Jugoslavien , der vedtager et forslag om en slavisk union med Rusland og Hviderusland . Vi ser serberne , der med flertal afviste Milosevic ved at knytte sig til ham i et angrebet fdrelands navn og en ortodoks solidaritet , der kom til udtryk i en fordmmelse af NATO ' s militre aktion .
<P>
Resultaterne af NATO ' s militre indgriben er p nuvrende tidspunkt yderst beskedne .
Den slaviske og ortodokse verden splittes , hvor den burde udgre en vsentlig del af det vestlige Europa , som vi er i frd med at opbygge .
Grnsernes berettigelse drages i tvivl .
Balkanlandene er bl og blod . Vi ser to Europaer dukke op .
<P>
Der skal derfor for enhver pris og s hurtigt som muligt sttes en stopper for denne onde cirkel af ustabilitet .
Det er ikke kun , for at det kan stoppe de bomber , der forstrker hadet . Der skal ogs formuleres en ny opfattelse af Europa , der kan glde for hele kontinentet .
En opfattelse af en familie af nationer , der lever sammen i tillid med en genfundet og anerkendt identitet og gensidig respekt .
Denne bydende ndvendige omformulering af opfattelsen af Europa vil vre den bedst mulige prventive politik .
<P>
Det beslutningsforslag , der er fremsat af forskellige grupper , indgr ikke i dette ellers meget vsentlige perspektiv , selvom de indeholder visse brugbare anbefalinger .
Tvrtimod introducerer beslutningsforslaget en faktor , som kun kan have ekstremt ustabiliserende og forstyrrende konsekvenser p det internationale liv ved under punkt J at forsl , at begrebet national selvstndighed svkkes og marginaliseres , som dog , hvor mangelfuldt det end er , ikke desto mindre er det grundlggende normgivende princip for vores internationale fllesskab .
Det er derfor , vi ikke har kunnet stemmet for den foreslede beslutning .
<SPEAKER ID=118 NAME="Spiers">
Jeg stttede ndringsforslag 3 og mener , at der er strke argumenter for at indstte landtropper for at beskytte Kosovo .
Jeg mener ligeledes , at det er ndvendigt at overveje at etablere et uafhngigt Kosovo .
<P>
Men selvom jeg har stttet en beslutsom indsats mod Milosevic-regeringen i mere end syv r , lgger jeg vgt p , at antallet af uskyldige ofre br holdes ned p et minimum .
Derfor stemte jeg for ndringsforslag 10 , hvor der udtrykkes bekymring over NATO ' s brug af vben med forarmet uran .
Disse giver fortsat skrkkelige konsekvenser i Irak , hvor nogle rapporter taler om en 70 % stigning i antallet af krfttilflde og misdannede spdbrn .
<P>
I afsnit 13 opfordres EU til at  at intensivere sin indsats for at informere befolkningerne i Serbien og Montenegro  .
Hvis man havde vret mere aktiv i den henseende , da Milosevic frst indledte sin aggressionspolitik , ville den serbiske opposition mod Milosevic vre blevet styrket , og mange liv ville vre blevet sparet .
<SPEAKER ID=119 NAME="Theorin og Wibe">
Etnisk udrensning og massive overgreb mod den albanske befolkning kan aldrig accepteres .
Det er vigtigt , at de internationale normer for menneskerettigheder gr forud for nationalstaternes suvernitet .
Dette krver ndringer af folkeretten , bl.a. inden for FN , en mulighed , som de permanente medlemmer af Sikkerhedsrdet ikke har udnyttet .
Ogs det internationale samfund skal bygge p internationale love , som respekteres fuldt ud .
Derfor kan vi ikke sttte et forslag om at acceptere NATO ' s bombninger .
Det ville fre til en prcedens med alvorlige konsekvenser for fremtiden .
<P>
Europa er snublet ind i en krig med en million flygtninge , og man har ikke udformet nogen politik for at komme ud af krisen .
Nu m den vigtigste opgave for EU vre at arbejde hen imod en politisk lsning , standse den etniske udrensning , sttte flygtningene , f afsluttet blodbadet og handle , s flygtningene fr en reel mulighed for at vende tilbage .
EU m aktivt sttte FN ' s generalsekretr Kofi Annans initiativ om at mgle og f bragt konflikten til ophr .
Det m ogs vre EU ' s opgave at genindstte FN som det internationale retssamfunds vigtigste organ .
<P>
EU m krve , at der oprettes en fredsbevarende FN-styrke , som ligeledes omfatter russiske fredsbevarende styrker , for at give de etniske albanere mulighed for at vende tilbage til deres hjemland .
<P>
En ratificering af den permanente internationale domstol m tilvejebringes hurtigst muligt , s vi kan skabe et redskab , der i fremtiden kan arbejde aktivt mod overtrdelser af krigens love .
<P>
Det kan ikke vre EU ' s opgave at sanktionere militre initiativer fra NATO ' s side , som ingen folkevalgte parlamenter i vrigt har haft mulighed for at tage stilling til .
Det er snarere EU ' s opgave at arbejde konstruktivt for at lse denne og andre konflikter med politiske , diplomatiske og konomiske midler .
<SPEAKER ID=120 NAME="Trizza">
Jeg vil gerne understrege , at det var tvingende ndvendigt med NATO ' s indgreb i omrdet for at bevare kosovoernes grundlggende rettigheder , og jeg vil gerne gre opmrksom p , at denne tragedie mske kunne have vret undget , hvis Den Europiske Union ikke bare var en konomisk og monetr enhed , men ogs i et godt stykke tid havde vret en flles politisk enhed .
<P>
Hvis Europa nemlig lige fra Balkankrisens begyndelse i starten af 90 ' erne havde handlet efter flles aftale og med det ndvendige mod til at trffe nogle enslydende beslutninger , da Jugoslavien begyndte at g i oplsning - og hvis ogs Europa havde optrdt samlet og havde stet sammen p mdet i Rambouillet for nylig - var vi mske ikke kommet til at opleve de massakrer og etniske udrensninger , der finder sted i disse dage .
<P>
Jeg anmoder desuden om , at Europa-Parlamentet fremmer et initiativ , hvor man er solidarisk - ogs konomisk solidarisk - med de mennesker i Puglia , der ikke blot har modtaget og generst fortstter med at modtage titusinder af flygtninge fra Albanien og Kosovo , men som ogs betaler en hj pris for krigen som flge af de logistiske vanskeligheder , lukningen af regionens lufthavne og ulemperne for hele Puglias turistindustri , der lider under turisternes afbestillinger og manglende interesse for at opholde sig i dette omrde .
<SPEAKER ID=121 NAME="Formanden">
Afstemningen er afsluttet .
De vrige afstemninger finder sted efter afstemningen om aktuelle og uopsttelige sprgsml .
<P>
Mdet udsat kl . 13.45 og genoptaget kl .
15.00 <CHAPTER ID=6>
Afgiftsbestemmelser for transportinfrastrukturen ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=122 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er fortsttelse af forhandlingen om betnkning ( A4-0111 / 99 ) af Schmidbauer for Udvalget om Transport og Turisme om Kommissionens hvidbog om fair betaling for brug af infrastruktur : En model for trinvis indfrelse af flles afgiftsbestemmelser for transportinfrastrukturen i EU ( KOM ( 98 ) 0466 - C4-0514 / 98 ) .
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="FR" NAME="Donnay">
Hr. formand , kre kolleger , ingen kan ngte , at udviklingen inden for transport har betydelige konsekvenser for miljet .
Alle lande str faktisk over for problemer med skadelige virkninger , forurening , eller endnu vrre over for en overbefolkning af byerne . Hvad dette angr , er nsket om at internalisere de eksterne omkostninger ved de forskellige transportformer velbegrundet .
Det er derfor , vi bifalder Kommissionens dokument , men nr det drejer sig om et bredt emne med betydelige konsekvenser , er det passende , at det behandles med beherskelse og pragmatisme .
Enhver kender til transportens betydning navnlig inden for den konomiske udvikling .
Lad os derfor vre p vagt over for enhver overdrivelse p omrdet .
Jeg vil for mit vedkommende give udtryk for vores uenighed med to punkter i fru Schmidbauers betnkning . Jeg vil tale om forslaget om at inddrage personbilstransport i gebyrsystemet og systemet med afgifter p kerosin .
<P>
Angende det frste punkt er jeg faktisk ikke overbevist om dette forslags relevans , i det mindste i gebyrsystemet , som det er foreslet af Kommissionen .
Jeg mener ikke , at de problemer , der opstr ved brug af personbiler , fremgr af hvidbogen . Dette angr srligt massetransport , hvad enten det drejer sig om rejsende eller varer .
Derfor tror jeg , det ville vre at foretrkke at behande sprgsmlet om personbiler i dens rette rammer .
<P>
Angende det andet punkt , hvor jeg er uenig , mener jeg , at man ikke alt for tidligt skal lovgive om afgifter p kerosin .
Lad os sledes vente p konklusionerne fra den internationale luftfartsaftale , inden vi kan tage luftfarten i betragtning i forbindelse med enhver fremtidig lovgivning .
Jeg tror , det er mere fornuftigt at holde sig til det i frste omgang og mere fornuftigt , at vi holder os til Kommissionens forslag om det .
<SPEAKER ID=124 LANGUAGE="NL" NAME="Lagendijk">
Hr. formand , det er blevet en vane , at jeg for det meste ikke bruger min kostbare tid p at lyknske ordfreren . Selvom hun desvrre ikke er til stede , vil jeg gerne gre det denne gang , fordi jeg er meget tilfreds med hendes betnkning .
Det er i mine jne et meget godt forslag fra Kommissionen , som fru Schmidbauer har skrevet en god betnkning om .
<P>
For min gruppes vedkommende vedrrer den to punkter .
Det er velkendt , at De Grnne i revis har slet til lyd for , at udgifterne ved brugen af infrastrukturen skal betales af brugerne , fordi trafikken p den nuvrende mde er for billig , og fordi det belaster miljet for meget .
Det er ogs af praktiske grunde , at jeg er glad for dette forslag , selvom det er klart , at der ikke er penge nok til at investere i infrastrukturen , hvilket ogs str i betnkningen af fru Schmidbauer .
De generelle udgifter falder , mens der efter vores mening er brug for mere isr til at investere i jernbaneinfrastrukturen .
Derfor er det godt og fair , at brugerne af den nuvrende infrastruktur ogs skal betale udvidelsen heraf .
Det giver naturligvis mange praktiske problemer og mder megen modstand , hvilket vi ogs kender i Nederlandene , isr nr det ikke gres klart , at investeringerne og afgifterne er ndvendige for at srge for , at man fortsat kan leve i og f adgang til ttbefolkede omrder .
<P>
Jeg har dog to bemrkninger til betnkningen .
For det frste til punkt 15 i betnkningen af fru Schmidbauer . Der str , at krsel med personbiler for s vidt muligt skal omfattes af forslagene , og det er efter min mening alt for svagt udtrykt .
Jeg mener , at det er ndvendigt .
Netop personbilerne forrsager mange af de marginale udgifter , som beregnes , og jeg mener ikke , at det er rimeligt , hvis kun godstransporten skal betale udgifterne .
<P>
Til sidst , hr. formand , i punkt 10 i hendes betnkning foresls det at kompensere de medflgende udgifter ved at fjerne de andre skatter p transporten .
Jeg mener ikke , at det er en nskelig udvikling .
Jeg mener stadigvk , at transporten er for billig , og at det stadigvk er tiltrkkende at transportere varer frem og tilbage igennem Europa .
Vi gr ind for at lave en god begyndelse her og ikke udelukkende , ogs i fremtiden , at videreberegne kapitaludgifterne for f.eks. infrastrukturen .
<SPEAKER ID=125 LANGUAGE="NL" NAME="van Dam">
Hr. formand , det er en regel , at kunden i den konomiske trafik betaler prisen for brug af tjenester eller modtagne produkter .
Det er der ikke noget i vejen med , og den regel accepteres efter min mening af hele samfundet .
Med hensyn til brugen af infrastrukturen er denne sammenhng endnu ikke klart til stede .
De samlede udgifter for transporten og de beregnede priser er i mange tilflde ikke i overensstemmelse med hinanden . Kommissionsforslaget gr et godt forsg p at forbedre dette forhold .
<P>
Det er dog et sprgsml , om den beregningsmetode , som foresls , nemlig de marginale sociale udgifter , kan dkke alle udgifter .
Nogle kolleger understreger , at indfrelsen af et afgiftssystem ikke m fre til en stigning af udgifterne for transportbrugerne .
Det vil jeg ikke sige s klart . Princippet  brugeren betaler  str verst p listen , ogs hvis det frer til en stigning af priserne .
Der skal dog srges for , at udgifterne bres af dem , der bruger transporten .
Det m ikke vre sdan , at udgifterne stadig plgges transportrerne .
<P>
Hvis bestemte brugere undtages fra dette afgiftssystem , vil det uigenkaldeligt fre til en utilstrkkelig dkning af de samlede udgifter .
Jeg gr derfor ind for ndringsforslag 7 af hr . Langendijk .
<P>
Den forslede beregningsmetode skal fre til en situation , hvor de mindst miljbelastende transportmuligheder skal have en strre markedsandel af hele transportmarkedet . P den mde skal en korrektion af grundprincippet  brugeren betaler  fortsat vre mulig .
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="SV" NAME="Stenmarck">
Hr. formand , man erkender , at de skaldte eksterne omkostninger i trafikken stiger dramatisk .
Der er derfor et indlysende behov for at overflytte disse omkostninger til de respektive transportformer .
I denne sammenhng drejer det sig frst og fremmest om ulykker , hvor omkostningerne inden for de forskellige transportformer er steget kraftigt i de seneste rtier .
Vi har forskellige typer af omkostninger i form af et forringet milj .
Det drejer sig om stj , forurening af jord , luft og vand .
Det er et problem , der forvrres til stadighed .
Der er ogs store problemer med at bedmme strrelsen af disse omkostninger .
<P>
I dag er der store forskelle mellem EU ' s medlemsstater , hvilket ogs fremgr af bde hvidbogen og betnkningen .
Afgiften p biler kan f.eks. variere med op til EUR 3.000 om ret , der findes ni forskellige afgiftssystemer for banetransport , omkostningsdkningsgraden kan variere fra 0 til 100 % .
Ikke mindst af konkurrencehensyn er det nskvrdigt med en flles omkostningsdkningsstrategi for de forskellige transportmidler , samt at denne dkker hele Unionen .
<P>
Jeg tror , at vi alle er enige om , at det er vigtigt at tilstrbe en rimelig begrundelse for de meget varierende afgifter med hensyn til vignetbestemmelser , motorvejsafgifter m.m. Takket vre udviklingen gennem de seneste r er der nu ogs mulighed for at indfre ensartede tekniske systemer , f.eks. ved hjlp af telematik , der er gldende i alle medlemsstater .
Den mulighed har vi stort set ikke haft tidligere .
<P>
Det lyder naturligvis alt sammen vldig godt .
Det er naturligvis prisvrdigt at forsge at opn en harmonisering af de forskellige bestemmelser inden for transportsektoren , ikke mindst hvis det indre marked skal kunne fungere mere gnidningslst end i dag .
Det er vigtigt at strbe efter retfrdig konkurrence mellem alle transportmidler og ligeledes tilsvarende konkurrenceforudstninger i de forskellige medlemsstater .
EU kan srge for en del af dette , men meget , mske det allermeste , afhnger af medlemsstaternes egne beslutninger .
<P>
Nogle af medlemsstaterne - jeg kommer selv fra en af dem - har p flere omrder betydeligt hjere skatter og afgifter end de vrige lande .
Fr disse lande selv indser dette , fr vi aldrig de samme konkurrencebetingelser .
<P>
Forslaget , som et flertal i Udvalget om Transport og Turisme str bag , risikerer at fre til en yderligere stigning i de udgifter , som rammer transportsektoren .
Ikke mindst inden for privatbilismen , i det mindste hvis man skal flge ordfrerens forslag .
Det er uacceptabelt .
Fra PPE-gruppen har vi fremsat en rkke ndringsforslag for at modarbejde disse konsekvenser .
Dem har vi hidtil ikke haft opbakning til . Hvis ikke vi opnr denne opbakning i dag , ser jeg ingen mulighed for at sttte forslaget fra udvalget .
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="PT" NAME="Mendes Bota">
Hr. formand , min kollega hr . Manuel Porto kunne ikke vre til stede her til eftermiddag , og jeg trder derfor i hans sted .
Jeg vil gerne hilse bde endnu et initiativ fra Kommissionens side og den betnkning velkommen , som fru Barbara Schmidbauer har udarbejdet om betaling for brug af transportinfrastruktur .
<P>
Det drejer sig om et omrde , hvor man godt forstr , at der ikke m herske tvivl om EU ' s befjelser , isr , hvis man betnker de forvridninger , der opstr , nr der flges forskellige bestemmelser fra land til land uanset , hvor langt det er fra grnserne , og nr der er lande , hvor infrastruktureren betales af brugerne gennem brndstof- og vejafgifter , og andre , hvor de betales over de offentlige budgetter .
<P>
Man kan kun vre enig i , at de eksterne transportomkostninger ogs skal dkkes .
Da disse er meget hjere ved vejtransport , med stj , forurening og trafikulykker , sdan som det ogs fremgr af de tabeller , som ordfreren prsenterer , er det velbegrundet , at brugerne af vejene ( i form af brndstof- , motor- og vejafgifter ) betaler det dobbelte af de dermed forbundne omkostninger , nr brugerne af jernbanerne betaler 56 % , og brugerne af skibsfart 18 % af de respektive omkostninger .
<P>
Ud over , at det er rimeligt , at det foregr p denne mde , bliver der skabt et nskvrdigt incitament til , at eftersprgselen flyttes til transportformer med frre eksterne omkostninger .
Men for at borgerne ikke skal blive urimeligt ramt , m disse andre transportformer snarest muligt forbedres , eksempelvis i mit eget land , med hurtigtogslinjer bde internt og p de internationale forbindelser til de vrige lande i Europa .
<P>
Derudover m der vre en korrekt fordeling p hver transportform , det vil sige retfrdig og ikke konkurrenceforvridende .
Vi er derfor fuldstndig enige med ordfreren , nr hun gr ind for , at den private bilkrsel ogs inddrages ved fordelingen af vejtransportomkostningerne .
Og det er vrd at lgge mrke til , at dette ikke er tilfldet i mit eget land , hvor broer og veje af samme type ( motorveje ) er belagt med afgift eller ikke ( eller meget forskellige afgifter ) afhngigt af de berrte omrders politiske tyngde .
<P>
I denne sammenhng er det srlig chokerende , at man fjerner vejafgifterne i storbyomrderne , hvor hjindkomstgrupperne bor , og hvor man skulle tilskynde til mindre privat bilkrsel , mens man opretholder dem i mindre begunstigede omrder , hvor de , fordi der ikke er folkelig pression eller stemmer at miste , forhjes r for r .
<P>
Eventuelle flaskehalsproblemer kan fjernes gennem automatiske betalingssystemer som f.eks. Via Verde i Portugal .
Af andre , men socialt forstelige grunde kan der faststtes en maksimumsgrnse for den mnedlige betaling for dem , der er ndt til at benytte infrastrukturerne hver dag .
<SPEAKER ID=128 NAME="van den Broek">
Hr. formand , p Neil Kinnocks vegne er det mig en glde at reagere p denne betnkning , og frst vil jeg hilse betnkningens sttte velkommen og ligeledes anerkende de bekymringer , der gives udtryk for .
Jeg er sikker p , at vi vil kunne afhjlpe nogle af disse bekymringer , nr vi gennemfrer principperne og udarbejder konkrete forslag .
P Neil Kinnocks vegne vil jeg gerne rette en varm tak til fru Schmidbauer for hendes meget konstruktive betnkning og hendes sttte til Kommissionens fremgangsmde i hvidbogen .
<P>
Frst et par bemrkninger om de ting , der vkker bekymring .
For det frste : Ja , tidsplanen for gennemfrelsen er ambitis , men vi er godt p vej , og aftalen om eurovignetten er nsten p plads , havneomkostningsundersgelsen i samarbejde med medlemsstaterne , forslag om lufthavnsafgifter , afgifterne p flytrafik er til revision , udvalget af regeringseksperter har mdtes og givet en gruppe p hjt niveau til opgave at rapportere om metoderne for udgiftsoverslag .
Faktisk er vi nrmest forud for tidsplanen !
<P>
Selvom vi stadig bruger mere specifikke direktiver , vil Kommissionen naturligvis srge for , at der ikke opstr inkonsekvens eller negative flger af denne fremgangsmde .
<P>
I hvidbogen understreger vi ligeledes behovet for en afbalanceret gennemfrelse , navnlig mellem vej- og banesektorerne .
Det er grunden til , at jernbanepakken udtrykkelig indeholder forslag om sttte til jernbanerne , nr der findes ubetalte eksterne omkostninger ved konkurrerende transportformer som f.eks. veje .
Det er et godt eksempel p , hvordan Kommissionen undgr inkonsekvens i gennemfrelsesprocessen ved klart at identificere problemet og tilbyde en praktisk lsning .
<P>
Hvidbogen drejede sig om lighed og fordelingssprgsml samt problemerne i perifere omrder .
En stor del af denne diskussion drejer sig ogs om udvidelsen og ansgerlandene , og jeg er sikker p , at vi vil kunne tage disse aspekter op , nr vi arbejder videre med forslagene .
<P>
Medlemsstaterne tilskyndes til at indarbejde hvidbogens principper i deres egne afgiftsordninger for privat bilkrsel i overensstemmelse med eventuelle udviklingstendenser p EU-plan .
Mens dele af fllesskabslovgivningen vedrrer privatbilister - ssom brndstofafgifter , punktafgifter , moms - er vores nye model for afgifter rettet mod den kommercielle trafik , da det er et problem , der kun kan findes en vellykket lsning p gennem lovgivningsrammer p fllesskabsplan , idet man sikrer det indre markeds funktion , samtidig med at man fuldt ud integrerer miljmlstningerne .
<P>
Privat bilkrsel rejser en lang rkke regionale og lokale sprgsml , som i henhold til subsidiaritetsprincippet krver en noget anden indfaldsvinkel , hvilket vi isr har udviklet gennem handlingsprogrammet for borgernes netvrk .
<P>
Jeg er overbevist om , at p dette tidspunkt i Fllesskabets beslutningstagning vil den differentierede fremgangsmde vre bde den mest effektive og ligeledes respektere den legitime rolle for transportpolitiske beslutningstagere p andre politiske niveauer .
<P>
Endelig vil jeg gerne takke Dem for den sttte , der ligger i betnkningen .
Vi ved alle , at dette omrde , prissprgsml - bde inden for vej- , bane- , fly- og stransport - er fyldt med forhindringer , og fremskridtene , navnlig p politisk plan , kan g utroligt langsomt . Vi glder os derfor srligt over at have Parlamentets sttte i disse sprgsml .
<CHAPTER ID=7> Bestemmelser om dimensioner og vgt i international trafik
<SPEAKER ID=130 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er anden betnkning ( A4-0114 / 99 ) af van Dam for Udvalget om Transport og Turisme om forslag til Rdets direktiv om ndring af Rdets direktiv 96 / 53 / EF om faststtelse af de strste tilladte dimensioner i national og international trafik og strste tilladte vgt i international trafik for visse vejkretjer i brug i Fllesskabet ( KOM ( 98 ) 0414 - C4-0486 / 98-98 / 0227 ( SYN ) ) .
<SPEAKER ID=131 NAME="van Dam">
Hr. formand , hr. kommissr , p vej hertil i morges blev jeg af flere kolleger hilst med ordene : I dag er din store dag .
Normalt er det en fornjelse , nr ens betnkning str p dagsordenen . Men en ordfrer vil ikke gerne have de blandede flelser , som jeg har nu , fordi vi befinder os i en temmelig hbls situation .
<P>
For to mneder siden debatterede Parlamentet om emnet kombineret transport .
Den efterflgende afstemning viste , at Parlamentet ikke kunne g ind for Kommissionens forslag om at fritage den kombinerede transport for den generelt accepterede 40-tons-vgtgrnse .
Konsekvensen var , at forslaget blev henvist til fornyet udvalgsbehandling i Transportudvalget .
<P>
Kort derefter blev der forhandlet mellem medlemmerne af Transportudvalget og reprsentanter fra Kommissionen . I den efterflgende diskussion i udvalget konstaterede jeg , at flertallet i dette udvalg fastholdt den holdning , som de havde for to mneder siden .
<P>
Ud fra et formelt synspunkt er det den rette holdning . For siden Parlamentets forkastelse af Kommissionens forslag har Kommissionen jo ikke tilfjet nye eller ndrede forslag .
Formelt er der derfor ikke grundlag for en revision af de holdninger , som Parlamentet indtog for to mneder siden .
<P>
Som ordfrer fastslr jeg , at Kommissionen ikke har siddet stille .
Svel i forhandlingerne med Parlamentets reprsentanter som under Transportudvalgets mder har Kommissionen angivet , at den er villig til endnu en gang at se p de dele , som Parlamentet havde indvendinger imod .
P grund af den begrnsede tid har det ikke frt til et skriftligt forslag . Det er dog klart , at Kommissionen indtager en velvillig holdning og har til hensigt at imdekomme Parlementets indvendinger og medtage ndringer herom i det nuvrende forslag .
<P>
Iflge mine kilder er der ogs i Rdet nsten samlet sttte til at ge den strste tilladte vgt .
Det er kun Storbritannien , som er imod dette , men p grund af dets status , kan man imdekomme dette land med en undtagelse for er .
<P>
P grund af den nuvrende situation er det vanskeligt for mig i jeblikket at stemme for eller imod Transportudvalgets beslutning .
Jeg kan ikke stemme imod , fordi der er kommet en formel ndring med hensyn til for to mneder siden , men jeg kan heller ikke stemme for , idet Kommissionens holdning fortjener et bedre svar end Parlamentets holdning om at  stte hlene i jorden  .
Jeg har rligt talt strre og strre besvr med at kunne forst den hrde linje , som nogle af kollegerne flger .
<P>
Efter min mening er det klart , at vi kan komme ud af dette ddvande gennem gode forhandlinger . Som ordfrer kunne jeg ikke gre andet end at gengive flertallet i Transportudvalgets holdning .
Jeg anmoder dem om at imdese Rdets holdning og Kommissionens ndringer med et bent sind . Jeg gr ud fra , at dette emne kan afsluttes i begyndelsen af den nye samling p en for alle parter acceptabel mde .
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="DE" NAME="Piecyk">
Hr. formand , jeg mener , at man frst og fremmest skal takke vores kollega van Dam for , at han er sprunget ind og har ptaget sig arbejdet , for han har givet sig i kast med det mjsommelige projekt at viderefre denne betnkning .
Jeg mener - og det er jo allerede blevet sagt - at vi desvrre har det klassiske tilflde her , hvor en sag , som vi i princippet sttter og synes godt om , nemlig den kombinerede transport , alts vk fra vejtransporten , mere transport via jernbanerne , mere transport ad svejen - at vi alts s at sige vil gre denne sag en bjrnetjeneste med en foranstaltning .
Det var kritikken sidste gang . Her er der desvrre endnu ikke sket nogen ndringer .
<P>
Det er efter min mening ikke hensigtsmssigt at skabe en ordning , hvor det generelt er muligt at gennemfre forbud mod sndags- og natkrsel i praksis .
Lige s uhensigtsmssigt er det at skabe en ordning bagefter med de 44 t uden nogen som helst anden begrnsning .
Det har vi ptalt flere gange .
Det har vi forkastet her i Europa-Parlamentet .
Rdet er heller ikke get med til Parlamentets forslag om ogs at medtage et afgiftsmssigt incitament for at fremme det .
<P>
Nu forkastede vi det sidste gang .
Kommissionen fik chancen for - her kan jeg kun sttte vores kollega van Dam - at ndre noget - den er jo herre over proceduren , den kan jo g forslagene efter .
Vi var meget bne som Parlament , vi sagde :  Vi forkaster denne generelle lsning . Kom med konkrete , med afgrnsede forslag !
 Her m jeg sige til kommissren , ogs selvom han ikke er til stede , at det ikke er et forslag at sende et brev til udvalget .
Det er ikke nok !
Et brev som meddelelse - det m jeg sige bent - det er for lidt .
<P>
Derfor afventer vi mere konkrete forslag fra Kommissionens side .
Jeg mener , at Parlamentet er bent over for at fremme denne sag principielt .
Men uden forslag gr det ikke .
Derfor kan man kun give sin tilslutning til det , der str i slutningen af betnkningen :  ...
forkaster Kommissionens forslag og opfordrer Kommissionen til at tage sit forslag tilbage  .
Det er situationen .
Her har vi ikke andre muligheder .
<P>
Vi hber , at Kommissionen , der jo muligvis kun er en smule begrnset i sin handledygtighed p grund af den aktuelle situation , fremstter nogle fornuftige forslag s hurtigt som muligt i nste valgperiode , som vi kan diskutere .
S har vi ogs klaret det ret hurtigt , og vi skal ikke alle sammen benytte os af vores taletid , for det er faktisk noget , der nsten krer af sig selv .
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="NL" NAME="Wijsenbeek">
Hr. formand , betnkningen af hr. van Dam , den tidligere betnkning af hr . Wijsenbeek , lber den samme risiko som den tidligere betnkning af hr .
Tolman i isoglykosesagen , nemlig at blive en institutionel nyhed . For det frste drejer det sig her om en strid , hvor Parlamentet og Kommissionen stod lige over for hinanden , og hvor jeg som ordfrer i vrigt var helt enig med Kommissionen .
Derefter skal der findes en lsning .
Hvis sagen trkkes til efter valget , falder den under medbestemmelsesproceduren .
Men endnu mere underligt er det , at der under en overskrift , der slet ikke findes i traktaten , er sendt lbende sager med Parlamentets og Kommissionens to helt forskellige meninger , kommissr Kinnock , s undret til Rdet .
Hvis det ikke havde forholdt sig sdan , at der heller ikke i Rdet er enighed , ikke en gang et nstent flertal , men fuldstndig uenighed , s kunne det vre endt med , at Rdet havde fulgt Kommissionen og vedtaget beslutningen , mens Parlamentet netop havde en helt anden holdning .
<P>
Jeg mener ogs , at det nu er det rette tidspunkt til , jeg ville nsten sige , med ro , betnksomhed og forhandling at finde flles lsninger . Prcis som hr .
Piecyk sagde : Vi er enige om , at den kombinerede transport skal fremmes . Vi er enige om , at der skal gres mere brug af de indenlandske vandveje og jernbanerne .
Og s viser det sig , at vi ikke kan blive enige om de par ton , mens vi alle ved , hvor ofte der kres med overvgt , og hvor mange undtagelser der er tilladte i weekenden .
Der m kunne findes en mellemvej .
<SPEAKER ID=135 NAME="van den Broek">
Selvom den nuvrende Kommission i denne politiske situation kun skal behandle lbende sager , vil De acceptere , at jeg i dette tilflde p vegne af hr . Kinnock behandler en  krende  sag .
Forhandlingerne , som , siden debatten om betnkningen af hr. van Dam , frhen hr . Wijsenbeek , fandt sted under plenarforsamlingen i februar sammen med ordfreren og enkelte medlemmer , har overbevist mig , i dette tilflde hr .
Kinnock , om , at vi er enige om ndvendigheden af at forbedre den kombinerede transports fordele og konkurrenceevne . P denne mde vil vi fremme en flytning af godstrafikken p vej til andre transportgrene , som er mere vedvarende , sikre og energibesparende , mens transportforbrugernes valgmuligheder samtidig ges .
Som en vigtig del af denne flles strben foreslr Kommissionen at give de erhvervsdrivende i transportsektoren i EU mulighed for at anvende en strst tilladt vgt p 44 t , men udelukkende til transport p vejene , nr det vedrrer en srlig del af kombineret transport og kun over de relative korte vejstrkninger p den kombinerede transportrute .
<P>
Dette er naturligvis ikke den eneste mde , man kan fremme denne potentielt vigtige transportsektors konkurrenceevne p . Jeg vil p dette punkt yde et vigtigt bidrag ved at forbedre betingelserne for den del af ruten ved en kombineret transportrute , der skal gennemfres p vej .
Og ikke mindst ved at snke de ofte urimeligt hje udgifter p den begrnsede del p vej i en kombineret transport .
<P>
Hvis denne snkning af udgifterne udgr 10 % for transporten af tungt gods , vil det vre en vigtig stimulans for potentielle brugere af den kombinerede transport .
Erfaringerne i flere medlemsstater peger bestemt i den retning .
I syv af medlemsstaterne er en vgt p 44 t eller mere tilladt for alle vejtransporter , mens andre medlemsstater tillader 44 t for en del af en kombineret transport .
Som medlemmerne sikkert ved , kan medlemsstaterne foreskrive en strst mulig tilladt vgt p 44 t for motorkretjer med tre aksler , som udgr en del af en fem- eller seksakslet kretjskombination for at undg , at sdanne kretjer beskadiger vejen alt for meget .
<P>
Hr. formand , det er klart , at dette forslag ikke har til hensigt at give vejtransporten urimelige fordele .
Det modsatte er tilfldet . Forslaget er specifikt rettet mod at pvirke vejtranportrernes indstilling , s de begynder at bruge andre transportgrene .
Nettoresultatet vil vre , at transporten pr. jernbane , i de indenlandske farvande og via kanalfarten transporterer et strre godsvolumen .
Som hr . Kinnock skrev i sit brev til hr. van Dam den 11. marts , mener han , at vi skal bruge den opnede konsensus om den ndvendige fremmelse af kombineret transport til at ivrkstte konkrete og praktiske foranstaltninger .
Vi mener , at der for medlemsstaterne , som bestr af er , hvilket allerede er sagt i Parlamenet , skal overvejes en mere restriktiv vgtordning end den , som Kommissionen har foreslet . Dette af den indlysende grund , at forbindelserne til resten af markedet ikke udelukkende foregr via vejnettet .
<P>
Derudover er det naturligvis fornuftigt at undersge mulighederne for at fastlgge om en kretur p vejen faktisk er en del af en kombineret transport . Hr. formand , jeg udtaler p vegne af hr .
Kinnock hb om , at vi p grundlag af kompromisforslagene kan finde lsninger , som er acceptable for alle . Jeg gentager hr .
Wijsenbeeks ord .
<P>
Til sidst vil jeg gerne takke Udvalget om Transport og Turisme og ordfreren , hr. van Dam , for deres indsats med hensyn til dette komplicerede emne .
<SPEAKER ID=136 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i aften kl . 17.30 .
<CHAPTER ID=8>
E-penge og udvelse af den pgldende virksomhed
<SPEAKER ID=137 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0156 / 99 ) af Thors for Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder

<P>
I.om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om adgang til at etablere og udve virksomhed som e-pengeinstitut og tilsyn med en sdan virksomhed ( KOM ( 98 ) 0461 - C4-0531 / 98-98 / 0151 ( COD ) ) ogII.om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af direktiv 77 / 780 / EF om samordning af lovgivningen om adgang til at optage og udve virksomhed som kreditinstitut ( KOM ( 98 ) 0461 - C4-0532 / 98-98 / 0253 ( COD ) ) .Ordfrer ( Hughes-proceduren ) : Torres Marques ( Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik )
<SPEAKER ID=138 NAME="Thors">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , betnkningen handler , som vi ved , om elektroniske penge .
I dag har vi naturligvis svrt ved at se alle aspekter af , hvordan sdanne penge vil blive brugt i fremtiden .
<P>
I dag kan vi sige , at vi generelt har to typer betalingsmidler af denne slags . Dels de skaldte intelligente kort , hvor vi  lagrer  penge , dels forskellige programmer og systemer , hvorigennem vi kan  lagre  penge p vores computere og siden bruge via Nettet .
<P>
Endvidere kan man vel sige , at brugen af disse betalingsmidler ikke har fet den betydning , som man foruds for nogle r siden .
Jeg hber dog , at vi snart vil tage le grand bond en avant for at bruge et udtryk , som mske er lidt misbrugt stp .
<P>
Jeg selv , og mange andre med mig , tror , at euroen bliver en fantastisk mulighed , nr den fr sin fysiske eksistens .
Gennem disse nye betalingsmidler kan vi imidlertid allerede benytte os af euroen , og dermed bliver den til noget konkret for borgerne .
<P>
Endvidere vil jeg sige , at vi naturligvis har behov for europisk lovgivning p dette omrde .
Vi har behov for en harmonisering , navnlig for det indre marked , og sledes at vi i vid udstrkning fr et flles valutaomrde .
Dette opfylder p alle mder subsidiaritetskriteriet .
<P>
Det store stridssprgsml ved behandlingen af direktivet har vret , hvorvidt disse elektroniske penge og udstedelsen af dem skal vre begrnset til banker eller ej .
Vi ved , at visse medlemsstater har nsket at begrnse udstedelsen til kun at glde bankerne , mens andre medlemsstater ikke nskede nogen regler overhovedet .
Jeg kan med glde konstatere , at et stort flertal i Udvalget om Retlige Anliggender ikke nsker nogen begrnsning af denne ret .
Det finder jeg rigtigt , da vi p den mde kan fremme udviklingen af nye betalingsmidler .
Mange operatrer er nu p vej ud p markedet med nye betalingsmidler , f.eks. teleoperatrerne , og de kan tilbyde nye muligheder for forbrugerne .
Vi kan dermed f en konkurrence , som er til fordel for borgerne .
<P>
Dette direktiv handler jo mest om , hvordan udstedere af elektroniske betalingsmidler skal overvges , og hvordan vi kan sikre , at de er solide og likvide i enhver henseende .
Retsudvalget har ikke mange ndringsforslag til dette punkt .
Derimod har vi med skuffelse bemrket , at forbrugersynspunkterne ikke tages op i dette direktiv .
Parlamentet har faktisk ofte kunnet konstatere , at nr Kommissionen har lagt sprgsml frem vedrrende finansielle tjenesteydelser , har man ikke berrt forbrugersprgsml .
Vores kraftige opfordring til Kommissionen er , at den aktivt skal flge med i , hvordan dette fungerer med hensyn til forbrugerbeskyttelsen , og ligeledes aktivt flge med i , at henstillingerne om sikkerhed og tryghed for sdanne betalingsmidler efterleves , og at den snarest muligt skal vedtage de ndvendige foranstaltninger til beskyttelse af forbrugerne .
Desvrre m vi konstatere , at der mske er behov for flere regler om , hvem der f.eks. skal tage sig af kriminalitet og misbrug i forbindelse med betalingsmidler .
Dette kan dog tages op i et horisontalt direktiv , der i hjere grad er rettet mod de mangler , der findes inden for denne sektor .
<P>
Videre vil jeg sige , at Udvalget om Retlige Anliggender med stor enighed stttede forslaget om , at forbrugerne skal have mulighed for at indlse elektroniske penge .
Det hber jeg , at Kommissionen vil tage hensyn til .
<P>
For at pengene kan blive en del af vores hverdag , skal der naturligvis vre anvendelsesmuligheder .
De kan bl.a. skabes ved , at forskellige betalingsmaskiner og -systemer accepterer forskellige kort og forskellige programmer .
Det er det , der med et hjtideligt ord kaldes interoperabilitet .
Den eneste mde at opn dette p er at gre det p sunde forretningsmssige vilkr .
Jeg er overbevist om , at sektoren snart vil lancere forskellige foranstaltninger .
S er det myndighedernes opgave at srge for , at der skabes bne systemer .
Det kan f.eks. Kommissionen overvge gennem sine befjelser p konkurrenceomrdet .
Vi efterlyser ogs , at Kommissionen srger for , at eventuelle standarder p omrdet ikke frer til udelukkelse af nogle operatrer .
Derimod kan min gruppe ikke sttte det , der foresls i ndringsforslag 12 og 13 , alts at der skulle vre behov for srdirektiver for at sikre interoperabiliteten .
<P>
Jeg vil ogs sige , at vi har udarbejdet nogle tekniske ndringsforslag og hber dermed at have afklaret direktivets anvendelsesomrde , og at vi gr det endnu enklere at ndre lovgivningen fremover .
<SPEAKER ID=139 NAME="Torres Marques">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg vil frst gerne sige , at konomiudvalget glder sig over , at disse to direktiver fremlgges , fordi vi mener , at udstedelse af e-penge ved andet end pengeinstitutter er en god mde til at forge konkurrencen p dette felt og derved forbedre kvaliteten af den service , der ydes , og de priser , som forbrugerne m betale .
<P>
Jeg vil ogs gerne lyknske ordfreren , fru Thors , med hendes betnkning og glde mig over , at Retsudvalget har medtaget nsten alle vores forslag , forslagene fra konomiudvalget , i dets betnkning .
Jeg behver derfor ikke gentage mange af de aspekter , som hun har omtalt , fordi de allerede er blevet behandlet , s jeg vil benytte tiden til at lgge vgt p nogle af de problemer , som vi stdte p , og som gav anledning til mange bekymringer .
<P>
Der er for det frste problemet med interoperabilitet .
Vi mener , at det er srdeles vigtigt , at e-pengene kan benyttes interoperabelt i de forskellige lande , men denne interoperabilitet forudstter et kort , som accepteres af alle .
Vi har netop fet oplyst , fru Thors og jeg , at CIP er net til enighed om at etablere et kort , men vi har ogs fet oplyst p en hring , som vi har gennemfrt , at det vil tage 18 mneder , fr et kort af denne type kan trde i kraft .
<P>
Hr. kommissr , konomiudvalget mener , at e-pengene i deres forskellige udformninger er yderst vigtige for den hurtigst mulige implementering af euroen , fr der er mnter og sedler , bde i form af virtuelle penge pr. computer p grund af den elektroniske handel og i form af interoperable kort .
Dette tidsrum p 18 mneder vil endnu en gang udstte borgernes brug af euroen , hvad vi finder ganske bekymrende .
<P>
Vi synes ogs , at det er ganske bekymrende , at hvert enkelt land har sit eget inter-bank-system , og der alts ikke er noget indre marked , hvad angr banksystemer , ligesom det forhold , at de betalinger , der sker inden for det indre marked , betragtes som internationale transaktioner med de omkostninger , som dt medfrer .
Vi har derfor stillet forslag p dette omrde , navnlig ndringsforslag 12 og 13 , som fru Thors allerede har omtalt , og som vi har stillet , fordi vi mener , at det er vigtigt , hr. kommissr , at Kommissionen fremlgger direktivforslag vedrrende disse forhold , s der kan komme en forordning , som alle accepterer , og som giver alle Europas borgere sikkerhed .
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="EN" NAME="Oddy">
Hr. formand , jeg vil gerne takke ordfreren fru Thors for hendes fremragende betnkning om et vigtigt emne .
<P>
Denne betnkning br ses i sammenhng med hr . Ullmanns betnkning om elektroniske underskrifter og min egen betnkning om elektronisk handel , der skal behandles i nste mned .
Internettet og mulighederne for at arbejde elektronisk er vejen frem for verden og for Den Europiske Union .
Det er et vkstomrde og vil skabe et stort antal arbejdspladser .
P en pressekonference i gr sagde kommissr Flynn , at der findes omkring 100.000 ubesatte stillinger i Den Europiske Union inden for dette omrde .
Det er vigtigt , at vi fr fornuftige regler , der vil fremme Internettets og den elektroniske handels vkst .
<P>
Elektroniske penge bruges ikke srlig meget i jeblikket , men jeg er sikker p , at de vil blive meget vigtige fremover .
Fru Thors ' betnkning vil fremme denne vkst .
Vi m sikre , at vi indfrer regler p europisk plan , der kan tilskynde til brug af computere , og som ikke hmmer den konomiske udvikling .
<P>
Jeg takker ordfreren .
Jeg vil stemme for hendes betnkning .
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="DE" NAME="Wolf">
Hr. formand , jeg mener , at denne sag er prget af forvirring .
Fordi det elektroniske jo er noget uvant , formodes det , at der findes noget i stil med virtuelle penge .
Det er ikke tilfldet .
Det , vi i virkeligheden har med at gre , er en ny tegnform for kreditpenge .
Som ved assignaterne , da der blev indfrt kreditpenge for frste gang , er der nye former for svindel og nye former for offentlig tilsidesttelse af budgetrestriktionen .
Her er det virkelig ndvendigt at finde frem til flles bestemmelser .
Mske er det vigtigt at gre opmrksom p , at det ikke m bruges som pskud til at vende tilbage til en slags private penge fra enkelte handelshuse .
<P>
I hjmiddelalderen var indfrelsen af de fyrstegaranterede slvpfennig et af de vsentlige instrumenter til fremme af den konomiske udvikling overalt i Europa , som blev taget i anvendelse for at komme ud af problemerne med de private penge .
Det resulterer efter min mening i tre krav , som ogs er indeholdt i betnkningen : Universaliteten skal vre garanteret grundlggende i form af interoperabilitet , indfrielsesmuligheder og gratis tjenester .
Man kan tjene p de dermed forbundne finansielle tjenester .
Det skal alt sammen vre organiseret i euroregi og m ikke vre orienteret efter det stadigvk klftede landskab af bank- og finansielle tjenester .
<P>
Under denne forudstning er der nogle vigtige muligheder , som absolut skal udvikles .
Man br dog g vk fra guldgravermentaliteten , iflge hvilken der forventes et stort finansielt opsving som ved assignaterne .
Kreditsignalet er ingen reel kredit .
Lftet om kreditindlsning er ingen indlsning af det lovede , der frst skal finde sted i fremtiden .
Derfor er hele tilsynet med de emitterende virksomheders solidaritet faktisk en vsentlig bestanddel , som ikke kan undvres , hvis der skal finde en forsvarlig udvikling sted p dette omrde .
Jeg vil gerne erindre om , at der ogs er et presserende behov for handling , hvad angr banktilsynet .
<SPEAKER ID=142 NAME="Monti">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke ordfrerne , fru Thors fra Retsudvalget og fru Torres Marques fra Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik .
Deres bidrag til behandlingen af forslagene har vret meget vrdifulde .
<P>
Jeg vil gerne understrege , at udstedelsen af e-penge kun er en del af den meget strre sammenhng med elektronisk handel via betalingssystemerne og de elektroniske betalinger , der sker inden for rammerne af disse systemer .
Det er efter Kommissionens mening korrekt at lse de horisontale sprgsml , der er flles for denne mere omfattende situation , med horisontale handlinger og indgreb i stedet for med lsninger , som er begrnset til en enkelt tjeneste .
<P>
De forslag til direktiv , som vi drfter , vedrrer derimod et specifikt aspekt , der har sine egne srlige kendetegn , og som krver en specifik lovgivningsmssig lsning .
Det er sprgsmlet - og det er kun det , der er sprgsmlet - i forbindelse med minimumsforsigtighedsreglerne , at de ved at garantere e-pengeinstitutternes stabilitet og soliditet baner vejen for en gensidig anerkendelse af tilladelser og kontroller og sledes for en reel fri bevgelighed for banker og tjenesteydelser .
Som bekendt har de traditionelle kreditinstitutter allerede i sig selv tilladelse til at udstede e-penge i henhold til alle bankdirektiverne , og til deres nye tjeneste kan de nu allerede benytte sig af det europiske pas .
<P>
De to forslag tager sigte p at gre det nye marked for udstedelsen af e-penge tilgngeligt for andre slags institutter - med en neutral lovgivningsramme set ud fra et konkurrencemssigt synspunkt - idet der dels tages hjde for det nskelige i , at der udvikles en korrekt konkurrence inden for denne sektor , og dels for de situationer , der allerede er en realitet i visse medlemsstater .
<P>
Retsudvalgets betnkning giver en meget positiv bedmmelse af de to forslag , og der fremsttes nogle ndringsforslag , som skaber strre klarhed .
Det er en holdning , som jeg er tilfreds med og taknemmelig for .
Jeg mener dog ikke , at det i dette direktiv er hensigtsmssigt at tage to andre problemer op , selvom jeg er yderst lydhr over for disse . Det drejer sig om de bekymringer , som man i betnkningen giver udtryk for med hensyn til interoperabiliteten og tilbagebetalingen af de indbetalte belb .
<P>
Som jeg sagde fr , er Kommissionen allerede ved at undersge disse vigtige sprgsml i en strre sammenhng , og den har forpligtet sig til at tage disse sprgsml op p passende vis , hvor den i vrigt tager hjde for alle forventningerne til beskyttelsen af indehaverne .
Nr jeg sledes ikke kan godkende ndringsforslagene p disse omrder i dag , er det kun fordi , at de efter Kommissionens mening ikke er p sin plads i de to forslag til direktiv , som vi behandler .
Det str dog fast , at vi er enige i analysen af problemerne , og at de skal lses i den rette sammenhng og p den rette mde .
<P>
Jeg vil nu kort komme ind p de enkelte ndringsforslag .
Kommissionen kan godkende ndringsforslag 1 , 2 , 14 , 20 , 21 og 22 til forslaget til direktiv om e-pengeinstitutter .
<P>
I ndringsforslag 3 anmodes Kommissionen om at udarbejde et srdirektiv om de kontraktlige forbindelser mellem udstedere og indehavere af e-penge .
Som Parlamentet er bekendt med , vedtog Kommissionen i 1997 en henstilling p omrdet og er i jeblikket i frd med at undersge denne henstillings gennemfrelse . Det er sledes for tidligt for Kommissionen allerede nu at forpligte sig til at vedtage et forslag til direktiv , eftersom Kommissionen frst vil kunne vurdere situationen ordentligt , nr den igangvrende undersgelse er afsluttet .
Vi kan derfor ikke godkende dette ndringsforslag .
<P>
ndringsforslag 4-13 , med undtagelse af ndringsforslag 10 , vedrrer sprgsml i forbindelse med betalingssystemerne , og navnlig eksistensen og driften af interbanksystemer , interoperabilitet og adgangen til disse systemer .
Som jeg sagde fr , bliver disse emner taget op med en horisontal indfaldsvinkel og i en mere fuldstndig sammenhng i forbindelse med Kommissionens andet igangvrende arbejde , og vi kan sledes ikke godkende disse ndringsforslag .
<P>
Det samme glder for ndringsforslag 10 , 18 og 19 til forslaget til direktiv om e-pengeinstitutterne og for ndringsforslag 1 og 2 til det andet forslag til direktiv .
Disse ndringsforslag har at gre med sprgsmlet om tilbagebetaling af de indbetalte e-penge .
Ogs dette sprgsml tages op i forbindelse med undersgelsen af gennemfrelsen af henstillingen om forbindelserne mellem udstedere og indehavere af kort .
Kommissionen har desuden allerede forpligtet sig til konsekvent at flge med i alle sprgsmlene vedrrende beskyttelsen af indehaveren , nr det glder e-penge , og det er sprgsml , der naturligvis gr meget lngere end bare til tilbagebetalingssprgsmlet .
Jeg vil gerne gentage , at Kommissionen er meget lydhr over for disse aspekter , og at den er ben for mange af de lsninger , der er angivet i ndringsforslagene . Den indfaldsvinkel og det lovgivningsinstrument , der anvendes , forekommer os dog ikke at vre velegnede , og det gr , at vi ikke kan godkende disse ndringsforslag .
<P>
Kommissionen er desuden enig i det , der foresls i ndringsforslag 15 , men den giver udtryk for sit forbehold med hensyn til den njagtige affattelse og placering af de enkelte punkter .
Ogs ndringsforslag 16 kan godkendes . Her vil det dog vre hensigtsmssigt at stte adverbiet  kun  foran ordet  henvisninger  , s man undgr , at disse henvisninger forveksles med henvisninger i andre dokumenter .
Jeg tror , at det var det , som var hensigten hos den , der har fremsat ndringsforslaget .
Ud fra samme betragtning godkender Kommissionen naturligvis ndringsforslag 17 .
Kommissionen godkender ogs ndringsforslag 23 , dog med en undtagelse , hvad punkt 2 angr . Rent teknisk kan dette punkt nemlig ikke udg , for i tilflde af undtagelser fra anvendelsen af det frste og andet bankdirektiv ville hverken de kompetente myndigheder eller egenkapitalen vre defineret lngere .
<P>
Hr. formand , jeg vil gerne slutte af med endnu en gang oprigtigt at takke for den meget positive betnkning , der er blevet fremlagt , og for den lejlighed , som jeg har fet til at gre rede for Kommissionens holdning til de ndringsforslag , som vi ikke mener at kunne godkende . Jeg hber , at disse ndringsforslag vil blive taget op igen i lyset af det , jeg har sagt .
<SPEAKER ID=143 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Monti .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i eftermiddag kl . 17.30 .
<CHAPTER ID=9>
Handlingsramme for finansielle tjenesteydelser
<SPEAKER ID=144 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0175 / 99 ) af Fayot for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om meddelelse fra Kommissionen om finansielle tjenesteydelser : En handlingsramme ( KOM ( 98 ) 0625 - C4-0688 / 98 ) .
<SPEAKER ID=145 NAME="Fayot">
Hr. formand , hr. kommissr , Europa er involveret i en proces , der skal fre til et indre marked af finansielle tjenesteydelser .
Det er det , som stats- og regeringscheferne har givet et politisk skub fremad p topmderne i Cardiff og Wien . Et skub , som p topmdet i Kln , skal fre til en beretning om de ndvendige foranstaltninger for oprettelsen af et indre finansielt marked .
<P>
Jeg hber , at hr. kommisr Monti vil fortstte , s lnge Kommissionen fungerer , med at arbejde inden for rammerne af denne proces . Han har autoriteten og den ndvendige viden til at fuldfre processen .
Han har vret formand for en gruppe p hjt niveau af reprsentanter for finansministrene , som fulgte Kommissionens overvejelser , og som netop har afsluttet sit arbejde .
Vi hber , at denne metode vil fre til gode resultater for medlemslandene .
<P>
Takket vre Parlamentets betnkning og den rdgivning , som Kommissionen har fet af fagfolk , kan hr . Monti p topmdet i Kln foresl en rkke handlinger .
P trods af de restriktioner , som den afgede Kommission har indfrt for nye lovgivningsmssige initiativer , har jeg den holdning , at det arbejde , der igennem et stykke tid har fundet sted , br afsluttes under Det Europiske Rds mde .
<P>
Kommissionens meddelelse har titlen : En handlingsramme . Det er et dokument , der er yderst anvendeligt til besvarelse af alle de sprgsml , der stilles i forbindelse med de finansielle tjenesteydelser .
Som indledning vil jeg tale om det teoretiske grundlag for denne meddelelse .
Meddelelsen indeholder en bekrftelse af et virkelig enestende finansmarked , der egenmgtigt giver mulighed for optimalt at anvende midlerne og dermed mulighed for en formindelske af omkostningerne for virksomhederne .
Denne gede effektivitet frer til en yderligere vkst og dermed til skabelse af arbejdspladser .
Tillad mig at vre mere skeptisk p forhnd .
Faktisk har fusionerne og stordriftsfordelene p omrdet , tendensen til megabanker og sammenslutninger , den teknologiske udvikling , der forbedrer produktiviteten , eftersprgelsen efter beskftigelse eller endda efter de store og mere regionale aktrer , der er resultatet deraf , deres egne ml , der ikke ndvendigvis er ml for den almene interesse eller mlene for beskftigelsen .
<P>
Hr. formand , meddelelsen angiver de foranstaltninger , der br tages inden for det indre marked og de finansielle tjenesteydelser .
Hvis der virkelig skal ske fremskridt , er det ndvendigt at fastlgge politiske prioriteter . Det er helt sikkert ikke nemt at foretage klare valg .
Sledes har jeg f.eks. den holdning , at det er ndvendigt at gre den nuvrende strategi , der lgger vgt p udbuddet , mere ligevgtig med en strategi , der er mere orienteret mod eftersprgelsen .
Den gldende europiske lovgivning p dette omrde fremhver faktisk , som f.eks. forbrugerorganisationerne hvder , udbuddet , mens eftersprgelsen efter tjenesteydelser i forbrugernes og de sm virksomheders interesser har en lavere placering .
<P>
I den anledning er det slende at konstatere , at indfrelsen af euroen i modstning til alle forventninger ikke har forbedret udbuddet af grnseoverskridende finansielle tjenesteydelser , men har tvrtimod gjort det dyrere .
Mens samhandlen eller endnu mere det grnseoverskridende forbrug stiger , har man helt klar fornemmelsen af , at de finansielle tjenesteydelser ikke flger med , ja , endog ikke tilpasser sig til denne nye situation , men forbliver enten sprret inde i deres nationale og sektorielle rammer eller anser denne sektor som mindre interessant .
Det kan ogs vre , at denne tankegang er den letteste mde at tjene penge p , i stedet for at tage det kendetegn af almen ydelse , som banken br have for alle kunder , i betragtning .
<P>
Det er sikkert , at detailmarkedet fortjener vores srlige interesse .
I stedet for at forbrugerne kan nyde godt af konkurrencen , er den aktuelle situation kendetegnet af store prisforskelle p kreditkort , hypotektsbankln og andre tjenesteydelser - meddelelsen indeholder mange gode tegn i den sammenhng .
Men markedet for de store virksomheder har ikke mindre brug for fllesskabelige pvirkninger og rammer end detailmarkedet .
Eksemplerne med pensionsfonde og markedet for risikovillig kapital viser dette .
konomiudvalget understreger i betnkningen betydningen for de nyetablerede virksomheder og de innovative virksomheder inden for hjteknologi af et europisk marked for risikovillig kapital , der er likvidt og effektivt .
Men man konstaterer i jeblikket , at nsten alle medlemslande forsger at udvikle deres eget markedet for risikovillige kapital , og at ingen nr op p den kritiske mngde , der er ndvendig for et virkeligt opsving p dette omrde .
<P>
Vi insisterer ligeledes p ndvendigheden af at skabe et enhedsmarked for pensionsfonde .
Uanset hvilken holdning man i vrigt kan have til denne form for social sikkerhed , er det sikkert , at det faktum , at befolkningen bliver ldre , skaber et stort behov , som de finansielle ydelser br opfylde .
Men denne sektor kan kun udvikles i et stort indre marked .
Til det er det ndvendigt at gre det muligt at investere de opsparede midler i forskelligartede og internationaliserede portefljer , at respektere princippet om valgfrihed og at forhindre alle former for national diskriminiation , enten af skattemssig karakter eller af lovgivningsmssig karakter .
<P>
Kommissionen foreslr p mere generelt plan otte handlingspunkter angende markedet for de store virksomheder .
Disse udgr et lovgivningsmssigt hele af nye dokumenter , og revisionen af de forldede eller ineffektive lovgivningsmssige tekster er ligeledes inkluderet .
Det kunne vre interessant at vide , hvad gruppen p hjt niveau har udtalt i denne henseende .
Vil man f.eks. erstatte de 11 direktiver om bankvirksomhed , de otte direktiver om investeringstjenesteydelser , de 21 direktiver om forsikringsvirksomhed samt de fravigelige tekster , og hvad vil man erstatte dem med ?
Vil man g i retning af et samlet hele for de finansielle tjenesteydelser , eller vil man hellere fortstte , som man har gjort hidtil , med at stable den ene ndvendige tekst efter den anden sammen i forhold til markedsudviklingen og de finansielle tjenesteydelser ?
<P>
Hr. formand , et af de vigtigste sprgsml for denne sektor angr overvgningen og den forebyggendee kontrol . Denne handling foregr i jeblikket endnu ved grnserne og p det nationale marked .
Debatten om kontrollen i oprindelseslandet i forhold til kontrol i modtagelseslandet har indtil nu forhindret enhver strre udvikling i retning af et europisk kontrolsystem eller en europisk overvgningsinstans .
Men udbredelsen af den elektroniske bank , fjernsalg og elektronisk handel vil blotte uoverensstemmelserne mellem oprindelseslandet og modtagerlandet for indhold .
Allerede nu udfordrer den hastighed , som kapitalbevgelser foregr med , de nationale overvgningsinstansers kompetencer .
Der skal derfor tnkes grundigt over nye former for internationalt samarbejde og til dette skal det f.eks. overvejes , om der skal defineres en bestemmelse for Den Europiske Union for et gre den til grundlaget for en ny lovgivning og en ny forebyggende kontrol inden for Unionen .
Jeg er godt klar over , hr. formand , at det er perspektiver p mellemlangt , ja , endog p langt sigt , den nuvrende situation taget i betragtning .
<P>
Hr. formand , konomiudvalget har vret meget optaget af et hjt beskyttelsesniveau for forbrugerne angende detailmarkedet .
Det er i denne sammenhng , at vi foreslr at undersge muligheden for udnvnelse af Den Europiske Unions ombudsmand for finansielle tjenesteydelser , der udbydes p detailmarkedet , som skal vre uafhngig af alle fllesskabsinstitutioner eller nationale institutioner samt berrte interesser .
Mange rsager taler for en sdan institution .
Der findes for jeblikket ikke en virkelig grnseoverskridende klage- og ankeprocedure .
Produkter af europisk omfang vil blive udviklet .
De nationale klage- og ankeprocedurer er forskellige og ofte svre at forst .
Jeg vil her gerne tilfje , at en lovgivning om de finansielle mglere inden for forbrugsln , hypoteksln samt forsikring trder i kraft for at beskytte forbrugerne p det grnseoverskridende marked .
Jeg beklager , at udvalget ikke har fulgt ordfreren p dette punkt , der efter min mening er et meget prcist og meget vigtig krav fra de europiske forbrugere .
<P>
Hr. formand , den politiske opgave er klar : Kommissionen br fremlgge en handlingsplan om finansielle tjenesteydelser for KOFIN-Rdet , og Rdet br bringe denne plan til godkendelse p Det Europiske Rds mde i Kln .
Nr det er blevet velsignet , hvis jeg tr sige det , fra hjeste sted , br Kommissionen og Rdet handle hurtigt .
Jeg kan forsikre jer om , at det ikke bliver Parlamentet , der forsinker de ndvendige beslutninger til ivrksttelsen af dette enhedsmarked af finansielle tjenesteydelser , som vi alle p den ene eller den anden mde nsker .
<SPEAKER ID=146 NAME="Herman">
Hr. formand , vi er i det store og hele enige i det , ordfreren netop har sagt .
<P>
Da det frst og fremmest drejer sig om ndvendigheden af , at en Kommission , selvom den er afget , ikke stopper den ptagede opgave , forekommer det os , at forsttelsen af det , der allerede er blevet taget hul p , hrer til behandlingen af lbende sager .
Dette kan forekomme vovet med hensyn til visse definitioner , der findes i national statsret , men nr man bde tager den hast og det pres , som Rdet udver for at n til afslutningen inden for de fastsatte frister , i betragtning - vi har tidsplanerne - m arbejdet fortsttes , og vi er s meget desto mere tilfredse med den fremsatte anmodning , fordi vi her i Parlamentet har en kommissr , der p n gang har vist , at han p en god mde kan svare p disse sprgsml , at han lytter efter , hvad Parlamentet anmoder om , og at han har en vis autoritet over for regeringerne og isr over for KOFIN-Rdet .
<P>
Jeg tror derfor , at betingelserne for at fortstte arbejdet er til stede , og hvis jeg m fremstte et personligt nske , er det , at hr . Prodi antager hr .
Monti p hans nye hold .
Kommissionen og Parlamentet kan kun drage fordel af det .
<P>
Lad os vende tilbage til nogle sm problemer . Jeg har ikke helt den samme tvivl som hr .
Fayot angende interessen for et stort marked . Det er rigtigt , at det i dag ikke ser ud til at virke .
Hvorfor ? Simpelthen fordi de nationale lovgivninger endnu er meget forskellige i forhold til hinanden , at der endnu ikke er meget harmonisation .
Vi har f.eks. 38 fondsbrser .
<P>
Jeg mener , at det vsentlige er den forebyggende kontrol .
Der er meget at sige og gre p europisk plan om dette emne , for sekuritiseringen har fuldstndig ndret indholdet af forbyggende kontrol .
Frhen var der kun banker , hvor man meget nemt kan placere anbefalingen , sanktionen osv .
Det er helt anderledes , nr det drejer sig om vrdipapirer , der kan rejse rundt i hele verden , for dette skaber systemiske risici , som den aktuelle struktur ikke gr det muligt at undg .
Dette er endnu en grund til p europisk niveau at indfre en forebyggende kontrol , der er mere effektiv end vores .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="EL" NAME="Katiforis">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne takke kommissren endnu en gang , fordi han fortstter det arbejde , han har pbegyndt p dette vigtige omrde , som vedrrer udarbejdelsen og fornyelsen af lovgivningen om finansielle tjenesteydelser .
Og det glder mig isr , at han , selv efter det chok , Kommissionen blev udsat for for nylig - selvom han selv er holdt uden for hele denne historie - ikke har indstillet dette vigtige arbejde med finansielle tjenesteydelser .
<P>
Jeg vil ogs for en gangs skyld erklre mig enig med hr .
Herman med hensyn til , hvor nyttige de store brser er .
En af de ting , vi forventer os af den flles valuta , er en forening af brsmarkedet i Europa , og ligeledes at det fr samme strrelse som det amerikanske brsmarked , s vi kan udnytte de investeringer , der krves for at ge den europiske konomiske aktivitet og blive af med en del af arbejdslsheden .
<P>
Ganske vist er der ogs strre risici forbundet med de store brser , og flere af disse blev helt korrekt fremhvet af ordfreren , hvis indsats jeg gerne vil rose .
Til disse risici br tilfjes faren for systemforstyrrelser , som kan fre til brssammenbrud og skyldes for meget leveraging .
<P>
Jeg vil tillade mig at slutte med at fortlle Parlamentet , at der i sidste uge indtraf en - tror jeg - historisk begivenhed inden for denne sektor .
Det canadiske parlament har som det frste i verden vedtaget at indfre en afgift for at bekmpe spekulation , den famse Tobin tax .
Jeg tror , det er noget , som vi efterhnden ogs bliver ndt til at tage op .
<SPEAKER ID=148 NAME="Monti">
Hr. formand , frst vil jeg gerne lyknske ordfreren , hr . Fayot , for hans glimrende arbejde i denne komplekse betnkning .
Jeg vil gerne takke bde hr .
Fayot , hr .
Herman og hr .
Katiforis for deres meget positive vurderinger . Jeg er naturligvis meget lydhr over for det , de siger .
<P>
Kommissionen glder sig over , at man i betnkningen giver udtryk for en generel sttte til handlingsrammen .
Handlingsrammen er et udtryk for det , der efter vores mening br gres .
Hr . Fayot er i sin betnkning stort set enig i vores analyse , og jeg er taknemmelig for den sttte , der gives udtryk for , navnlig nr det glder ndvendigheden af at udfylde visse huller , der i jeblikket eksisterer i lovgivningen , f.eks. inden for supplerende pensionsordninger .
<P>
Kommissionen er helt enig med ordfreren i , at p trods af de store fremskridt , der er sket i retning af fuldfrelsen af det indre marked for finansielle tjenesteydelser , er det grnseoverskridende detailsalg af finansielle produkter til de enkelte forbrugere stadig mere undtagelsen end regelen inden for EU , og der er stadig nogle meget store prisforskelle mellem medlemsstaterne .
<P>
Jeg er en lille smule uenig med hr . Fayot , i det mindste med hensyn til fremstillingen af problemet , for jeg mener , at vi her virkelig br kigge p udbudskonomien og p eftersprgselskonomien , da de to ting er tt forbundne .
Jeg deler dog fuldt ud de bekymringer , han giver udtryk for .
<P>
Unionens politik br baseres p en pragmatisk indfaldsvinkel , hvor der fokuseres p tre ngleomrder . For det frste er det af afgrende vigtighed , at kberne af finansielle tjenesteydelser fr nogle klare og forstelige informationer , og for det andet er klageprocedurerne vigtige for forbrugernes tillid .
Ordfreren foreslr i den forbindelse , at man undersger de grunde , der taler for indfrelsen af en europisk ombudsmand for finansielle tjenesteydelser . Jeg vil foresl , at man gr endnu lngere , og at man i bredere forstand undersger de klagemuligheder , som brugerne af de finansielle ydelser i jeblikket har i hele Unionen .
For det tredje er harmoniseringen og den gensidige anerkendelse ulseligt forbundet med hinanden .
Hvis alle medlemsstaterne har det samme grundniveau for beskyttelsen , bliver det lettere at acceptere og gensidigt anerkende den beskyttelse , der gives i andre medlemsstater .
<P>
Ordfreren foreslr , at der oprettes et integreret detailbetalingssystem .
En fuldt ud effektiv og integreret infrastruktur for engros- og interbanktransaktioner er nu blevet operativ , mens det ikke er get lige s strkt med fremgangen for infrastrukturer til at foretage grnseoverskridende betalinger af sm belb .
<P>
Jeg er enig med ordfreren i , at det er absolut ndvendigt at stte skub i finansinstitutionernes og de nationale myndigheders indsats for at overvinde disse forhindringer .
Det er dog ikke muligt at oprette et flles finansielt detailomrde ved lov , hvor de grundlggende banktransaktioner er konomiske og effektive , sdan som det sker inden for de nationale systemer . Handlingsrammen viser dog , hvordan vi kan n videre med dette fremskridt .
<P>
Hvad forsigtighedsbestemmelserne angr , foreslr ordfreren , at Kommissionen udarbejder en rapport om effektiviteten af de gldende forsigtighedsbestemmelser . Den seneste uro og den mde , hvorp Den Europiske Union i sin helhed har modstet denne uro , viser efter min mening den grundlggende fordel ved disse forsigtighedsbestemmelser .
Jeg vil derfor foretrkke , at vi koncentrerer os om , hvordan vi kan integrere og forbedre disse bestemmelser i stedet for at udarbejde en rapport , der , om jeg s m sige , giver et tilbageblik .
<P>
Rytmen i forandringerne p markederne og i finansformidlingerne har understreget de mulige begrnsninger ved en omrdeinddelt indfaldsvinkel , og dette fnomen bliver mere udbredt som flge af den globale finansielle integrationsproces .
Jeg er enig med ordfreren i , at en sdan udvikling medfrer nogle nye udfordringer for regulerings- og tilsynsmyndighederne , og disse udfordringer kan imdegs med et effektivt samarbejde og samordning mellem finanstilsyns-og reguleringsmyndighederne , med en klar opdeling af tilsynsansvaret og med nogle solide finansreguleringer , der er ndvendige for at administrere den samlede institutionsrisiko og risikoen ved systemerne .
Jeg vil gerne understrege , at med hensyn til muligheden for et bedre tilsyn med de finansielle tjenesteydelser p EU-plan , br vi rette vores opmrksomhed mod de komplekse finansielle grupper .
<P>
Hvordan kan Kommissionen , Parlamentet og Rdet n videre med denne proces ?
Handlingsrammen er henvendt til Europa-Parlamentet . Parlamentet skal spille en nglefunktion i den proces , der gr ud p at modernisere rammen for de finansielle tjenesteydelser , og det p baggrund af Parlamentets betnkning og af resultaterne fra den gruppe , som finansministrenes reprsentanter deltager i .
Vi arbejder i jeblikket med henblik p KOFIN-Rdets mde den 25. maj , og jeg m sige , at Deres ord har vret en stor og vrdifuld opmuntring for os til ufortrdent at fortstte dette arbejde .
<P>
Endelig vil jeg gerne sige , at jeg bifalder de ndringsforslag , som hr . Fayot har fremsat til sidst , dog med tre undtagelser , nemlig ndringsforslag 2 , 5 og 7 .
Med hensyn til disse har jeg allerede haft lejlighed til at fortlle ordfreren om rsagerne til , at jeg er i tvivl p visse punkter .
Herudover vil det ogs vre ndvendigt at gre ndringsforslag 11 mere klart .
<P>
Jeg vil gerne slutte af med at sige , at hvad angr strstedelen af direktiverne p dette omrde - og her har hr . Fayot ret - er en stor del af de eksisterende direktiver rent faktisk direktiver , der ndrer allerede eksisterende direktiver .
Derfor er der reelt kun seks gldende direktiver og ikke 22 . Vi arbejder dog p at kodificere disse seks direktiver i t enkelt direktiv , og for at give et indtryk af omfanget kan jeg sige , at det drejer sig om at reducere EU ' s samlede banklovgivning fra 360 sider til 80 sider .
Vi forsger at gre det samme med forsikringerne og vrdipapirerne .
<P>
Endelig vil jeg give hr . Herman - som jeg gerne vil takke endnu en gang - ret i hans punkt om den securitisation , der finder sted .
Vi vil fremstte nogle forslag , der vedrrer et bredere aspekt af kapitalmarkederne , og flge det igangvrende arbejde i Basel p nrt hold .
<SPEAKER ID=149 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Monti .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i eftermiddag kl . 17.30 .
<CHAPTER ID=10>
Daphne-programmet
<SPEAKER ID=150 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0188 / 99 ) af Bennasar Tous for Udvalget om Kvinders Rettigheder om ndret forslag til Europa-Parlamentets og Rdets afgrelse om vedtagelse af Fllesskabets handlingsprogram ( Daphne-programmet ) ( 2000-2004 ) om foranstaltninger til forebyggelse af vold mod brn , unge og kvinder ( KOM ( 99 ) 0082 - C4-0099 / 99-98 / 0192 ( COD ) ) .
<P>
Jeg giver ordet til fru Colombo Svevo som stedfortrder for fru Bennasar Tous .
<SPEAKER ID=151 NAME="Colombo Svevo">
Hr. formand , hr. kommissr , tillad mig frst at undskylde , at fru Bennasar Tous ikke kan deltage i debatten om denne betnkning , som hun er ordfrer for . Dette er i vrigt ogs tilfldet med mange andre af de kolleger , som deltog i debatten i udvalget , og som i dag er i Paris til en international konference .
Jeg er ked af , at fru Bennasar Tous ikke selv er til stede her i dag , ikke mindst fordi vi gerne ville - eller det ville jeg i det mindste gerne personligt - have takket hende varmt for det arbejde , hun har udfrt , da det er lykkedes hende at f dette program vedtaget , idet hun har bevaret den vanskelige balance mellem den politiske tankegang i programmet og retsgrundlagets rammer , der desvrre er meget snvre i forhold til mlstningerne i selve programmet .
<P>
Den betnkning , der fremlgges for os i dag , er en de betnkninger , som medlemmerne af Udvalget om Kvinders Rettigheder er stolte af , fordi den faktisk bygger p en bred enighed og et samarbejde mellem alle udvalgets medlemmer .
Rdets ndring af retsgrundlaget - da det frste udkast til betnkning allerede var frdigt - har naturligvis vanskeliggjort vores arbejde betydeligt , ikke bare med hensyn til proceduren , men ogs med hensyn til indholdet .
Dette skabte problemer , eftersom man ikke m glemme , at Daphne-programmet efter tre rs arbejde havde brug for et strkt og sikkert retsgrundlag fr 1. januar 2000 , samt at det retsgrundlag , man tilbd os , ikke mtte vre i uoverensstemmelse med den politiske linje , der havde medfrt dette grundlag .
<P>
Den betnkning , vi har udarbejdet , og de ndringsforslag , vi forelgger for Dem , afspejler den debat , efter hvilken Parlamentet allerede i marts mned vedtog en beslutning om vold mod kvinder .
Efter vores opfattelse udgr ndringsforslagene sledes selve programmet .
<P>
For det frste er der begrebet folkesundhed , som vi har fortolket bredt , hvilket er i overensstemmelse med Verdenssundhedsorganisationens definition , iflge hvilken sundhed er en tilstand af fuldstndigt fysisk , psykisk og socialt velbefindende , og denne fortolkning er sledes ogs i trd med Domstolens retspraksis .
For det andet er der begrebet vold , der netop omfatter de nvnte aspekter . Vold er ikke alene en krnkelse af voldsofrenes fysiske og psykiske integritet , men udgr ogs en alvorlig social skade , der gr ud over alle , bde voldsofret , voldsmndene og borgerne .
Dette var det andet punkt .
<P>
Selvom den hrer ind under dette retsgrundlag - som jeg kan blive ved med at gentage er alt for stramt og snvert - er volden frst og fremmest , og det vil vi gerne sl kraftigt fast , en krnkelse af menneskerettighederne , og aktionen mod vold skal derfor ivrksttes ud fra en multidisciplinr indfaldsvinkel .
Vi kan derfor ikke udelade nogen af de krnkede rettigheder . Vi kan ikke tillade misbrug og vold inden for hjemmets fire vgge og lade vre med at tage dette problem op , og vores ndringsforslag tager sigte p at medtage alle former for vold .
<P>
Daphne-programmet har vist sig at vre meget vrdifuldt i kampen mod disse problemer , navnlig fordi det har vret i stand til at inddrage de ikkestatslige organisationer og f dem til at samarbejde med institutionerne .
Vi vil gerne sl fast , at det ogs er ndvendigt med en forbindelse til og en samordning af de forskellige programmer , der beskftiger sig med disse problemer , og srligt mellem Stop-programmet og Daphne-programmet .
<P>
Som De kan se , har vi forsgt at udarbejde en bred strategi , for et Europa , der er i stand til at skabe et fllesmarked og en flles valuta , br ogs vre i stand til at finde nogle mder og metoder til sammen at tage et problem af dette omfang op .
Vi har at gre med et femrigt program . Vi har sledes muligheden for at vurdere de mest velegnede metoder og tilrettelgge nogle aktioner p langt og mellemlangt sigt , og det er ligeledes en udfordring .
<P>
Det er netop det , som Daphne-programmet tager sigte p : At forsge at f alle de implicerede parter til at samarbejde , lige fra medierne til de lokale , regionale og nationale myndigheder og de internationale organisationer .
Det trster os lidt , at programmet vil se dagens lys under Amsterdam-traktaten , og at den nye artikel 152 om folkesundhed giver Det Europiske Fllesskab mulighed for en mere omfattende og energisk aktion , der forhbentlig ogs er mere samvirkende , nr det glder sygdomsbekmpelse og -forebyggelse , men ogs nr det glder om at forebygge volden .
De tal , der er anfrt i betnkningen , giver os kuldegysninger .
<P>
Jeg vil gerne understrege , at det er ndvendigt kraftigt at anmode Kommissionen og Rdet om , at ndringsforslagenes indhold bliver godkendt , s tankegangen i programmet bevares .
Jeg vil gerne rette en srlig tak til den tilstedevrende kommissr og til kommissr Gradin for deres sttte og initiativer p dette omrde .
<SPEAKER ID=152 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Colombo Svevo .
<P>
Mine damer og herrer , jeg m korrigere en oplysning , som jeg tidligere har givet Dem .
Jeg fik oprindeligt at vide , at afstemningen om betnkning af Fayot skulle finde sted her i eftermiddag , men jeg har nu fet oplyst , at denne afstemning vil finde sted i mdeperioden i maj .
<SPEAKER ID=153 NAME="Van Lancker">
Hr. formand , jeg taler egentligt p vegne af kollega Zimmerman , som desvrre ikke kunne vre til stede lngere i dag .
Jeg vil frst og fremmest gerne takke stedfortrderen for ordfreren , fru Colombo Svevo , for hendes gode arbejde og vilje , som hun har vist for at overtage ndringsforslagene og forslagene fra Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender .
<P>
Parlamentet har i mange r spillet en toneangivende rolle ved forebyggelsen af vold gennem parlamentariske betnkninger og initiativet til at fre kampagne mod vold mod kvinder . Men isr ogs gennem specielle budgetposter , som gr os i stand til at sttte de meget interessante initiativer fra ngo ?
erne p dette omrde . Vi var derfor glade for at konstatere , at Kommissionen vil lave en flerrsplan , et flerrsinitiativ for Daphne-programmet .
Jeg m sige , hr. kommissr , at ndringerne i retsgrundlaget , som er fremlagt af Rdets arbejdsgruppe , og som vi har mttet acceptere uden stor begejstring , men derimod med stor skepsis , ser ud til at delgge vores glde og spolere det hele . For som Maria Colombo Svevo netop sagde : Vold mod brn og kvinder udgr ikke kun en risiko for deres helbred .
Det er ogs en direkte krnkelse af deres grundlggende menneskerettigheder . Det er en hindring for lighed , udvikling og fred , og det kan ikke kun lses ved at tage sig af ofrene .
Det skal ogs undgs og bekmpes hos gerningsmndene .
<P>
Forebyggelse af vold er meget indviklet . Den krver et samarbejde med politi og retsvsen , en eventuel ndring af lovgivningen , information og sensibilitet , ikke kun fra offentligheden , men ogs fra de pgldende officielle tjenester .
Det drejer sig om tilflugtshuse for kvinder og specielle foranstaltninger for at hjlpe ofrene .
Det drejer sig om s mange ting , at det er ndvendigt at involvere flere fagomrder .
<P>
Det er den filosofi , der ligger til grund for udvalgets ndringsforslag . Vi takker endnu en gang ordfreren for , at hun har overtaget s mange af dem .
Den eneste fordel , hvis jeg lige m tilfje det , ved det nye retsgrundlag er , at Parlamentet s flger den flles beslutningsprocedure .
Jeg hber , at Rdet forstr denne besked og s meget som muligt vil tage hensyn til Parlamentets nsker .
<SPEAKER ID=154 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Van Lancker .
<P>
Mine damer og herrer , vi afbryder nu forhandlingen om betnkning af Bennasar Tous for at g videre med den aktuelle og uopsttelige debat .
<CHAPTER ID=11>
Aktuel og uopsttelig debat
<SPEAKER ID=155 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er debatten om aktuelle og uopsttelige sprgsml af vsentlig betydning .
<SPEAKER ID=156 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B4-0380 / 99 af Pasty for UPE-gruppen ; -B4-0381 / 99 af Wijsenbeek og Fassa for ELDR-gruppen ; -B4-0396 / 99 af Florio m.fl. for PPE-gruppen ; -B4-0401 / 99 af Simpson , Cot og Bontempi for PSE-gruppen ; -B4-0406 / 99 af Moreau m.fl. for GUE / NGL-gruppen ; -B4-0414 / 99 af Leperre-Verrier og Dell ' Alba for ARE-gruppen ; -B4-0417 / 99 af Cohn-Bendit m.fl. for V-gruppenom ulykken i Mont Blanc-tunnellen .
<SPEAKER ID=157 LANGUAGE="FR" NAME="Cot">
Hr. formand , med hensyn til den menneskelige tragedie i Mont Blanc-tunnellen kan jeg ikke p et minut opremse de menneskelige fejl , der er beget , dette tilkommer domstolene .
Jeg vil derimod tale om det politiske ansvar , fordi dette vedrrer os alle .
<P>
Trafikken i de alpine vejtunneller er blevet tidoblet i lbet af 15 r .
Det er en vrre redelighed !
Ejerne har lige s stille tjent mange penge , men har ikke investeret i sikkerheden eller truffet elementre forholdsregler til uddannelse af personale .
De lokale sammenslutninger og finansministerierne har opmuntret til dette og har vret glade , blot de kunne indkassere indtgter .
Vi har sandt nok behandlet alternative lsninger , som f.eks. projektet med togbanen Lyon-Torino , der er en del af de store anlgsarbejder i Delors-planen .
<P>
Denne prioritet , som man i dag kommer i tanke om p hjeste niveau har aldrig vret en egentlig prioritet .
Man foretrak at realisere andre og mere ijnefaldende og symbolske ting , der l tttere p .
Men isr vejlobbyen passer p og har endda anfgtet de sikkerhedsforanstaltninger , der i disse dage trffes af det franske transportministerium , foranstaltninger , der betyder , at man taber vrdifuld tid p ruten London-Milano eller Amsterdam-Milano , og som alle ved , er tid penge .
Sikkerhed har ingen pris .
Jo , sikkerhed har en pris , og den er uden tvivl kostbar , undtagen nr tragedien indtrffer .
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="FR" NAME="Querbes">
Hr. formand , kre kolleger , frst og fremmest vil jeg gerne p vegne af Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre udtrykke vores forfrdelse over omfanget af katastrofen i Mont Blanc-tunnellen , der kostede 41 mennesker livet .
Jeg vil frst og fremmest udtrykke min medflelse for ofrene og deres familier og hylde redningspersonalet for deres mod .
<P>
Men i en parlamentarisk forsamling som vores kan man ikke stille sig tilfreds med blot at vre vidne til denne katastrofe .
Vi m bidrage til at finde svar p disse sprgsml : Hvordan kunne det ske , og hvordan kan vi forhindre en sdan tragedie ?
Tallene taler for sig selv .
P 30 r er antallet af lastbiler , der anvender Mont Blanc-tunnellen , steget otte gange hurtigere end antallet af personbiler .
En sjettedel af den italienske eksport gr under denne tunnel .
Og iflge en rapport fra Kommissionen forudser man en fordobling af den fransk-italienske trafik i lbet af de nste 10 r .
<P>
Har man virkelig undersgt konsekvenserne for sikkerheden af denne voldsomme stigning ?
Kan man sige , at sikkerhed er en af Kommissionens prioriteter , nr Kommissionen lgger pres p Schweiz for at f landet til at lsne op for dets restriktioner for vejtransporten , eller nr den gennemtvinger en konkurrence eller en liberalisering , der er til skade for jernbanetransporten , som bde er sikrere og mere miljvenlig ?
<P>
Efter min mening ndvendiggr tragedien i Mont Blanc-tunnellen tvrtimod to typer forholdsregler .
Det haster med at stille en  sikkerhedsdiagnose  for alle tunnellerne og i mellemtiden trffe sikkerhedsforanstaltninger og begrnse lastbiltrafikken .
Men vil Kommissionen p mellemlangt og langt sigt foresl en ihrdig sikkerhedsaktion og behandle betingelserne for transport af varer , sledes som dette er foreslet i den flles beslutning ?
<P>
Ud over denne beslutning vil jeg insistere p fire punkter .
For det frste en bevarelse af restriktioner for lastbiltrafikken og en harmonisering p grundlag af de mest vidtgende restriktioner i jeblikket , for det andet en strre indsats med henblik p en nedsttelse af arbejds- og kretiden for langturschauffrer , for det tredje faststtelsen af en prioritet for godsjernbaner i bjergomrder og risikoomrder og for det fjerde faststtelsen af en samarbejdsaktion mellem jernbaneselskaberne med henblik p en harmonisering af standarder , materiel og uddannelse af personale .
<P>
Kre kolleger , vi er alle gte berrt . Denne ulykke br fre til konkrete og lovgivningsmssige foranstaltninger med henblik p en strre transportsikkerhed .
<SPEAKER ID=159 LANGUAGE="FR" NAME="Leperre-Verrier">
Hr. formand , 40 mennesker skulle miste livet under forfrdelige omstndigheder i Mont Blanc-tunnellen , fr de europiske myndigheder blev klar over konsekvenserne af vejtransportens ukontrollerede udvikling i bjergomrderne .
Dog - og det er ingen skade til at nvne dette , ogs her i denne forsamling - er det nogle gange svrt at komme igennem med fornuft , nr det drejer sig om trafikken over Alperne .
<P>
Sledes skal vi nu komme med hurtige og effektive lsninger p de problemer , der opstr , det vil sige yde erstatning til ofrenes familier , og bde give dem en moralsk og materiel sttte , men ogs kanalisere trafikstrmmen , som p grund af lukningen af Mont Blanc-tunnellen fres mod Frjus-tunnellen , og man m ogs overveje sagen som helhed .
Det er klart , at resultaterne af undersgelserne vil give os svar p omstndighederne omkring tragedien , og i denne forbindelse br vi hylde den franske regering for at udvise fornuft og offentliggre de frste resultater af undersgelserne .
Ikke desto mindre er det en ndvendighed at placere ansvaret og at styrke sikkerhedsforanstaltningerne i alle tunnelerne - ikke kun i Frjus-tunnellen .
<P>
Men det er ndvendigt at g endnu lngere , for uanset om man vil det eller ej , er det forrykt at kre 40 t tunge lastbiler mere end 1.200 meter op i bjergene .
Den ndvendige krydsning af Alperne forudstter en udvikling af jernbanerne .
Det er uden tvivl en dyr lsning , men den kan retfrdiggres med menneskelige og miljmssige argumenter .
Det var ikke ndvendigt for de lokale politikere , foreninger til beskyttelse af omrdet og beboere at se denne tragedie for at fremme samarbejdet p tvrs af grnserne og ringe med alarmklokkerne .
Vi burde uden tvivl have lyttet lidt tidligere .
Det ville have sparet en del menneskeliv .
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="IT" NAME="Tamino">
Hr. formand , ligesom man har gjort i den flles beslutning , vil De Grnne gerne give udtryk for deres dybe medflelse med ofrenes familier .
Vi er overbeviste om , at det p nuvrende tidspunkt er uhensigtsmssigt at drage nogen konklusioner , eftersom der er undersgelser i gang , men vi kan trods alt fremstte nogle bemrkninger .
<P>
Vores frste bemrkning er , at tunnellen ikke havde en parallel sikkerhedstunnel , og at den sledes ikke opfyldte nogle tilstrkkelige sikkerhedskrav for dem , der krte igennem den .
<P>
Det andet sprgsml , som vi kan bringe p bane , er , at redningssystemerne ikke var tilstrkkelige , og at brandmndene i det vre Savoie allerede havde gjort opmrksom p dette frst p ret .
<P>
Den tredje bemrkning er , at i betragtning af , at man oprindeligt valgte at bygge denne tunnel for at sikre en passage til Alperne , har den enorme forgelse af tunge kretjer gjort tunnellen til en underdimensioneret struktur .
Dette gr det sledes ndvendigt for os at sl fast , at det med hensyn til transportsystemet m vre en prioritering for Den Europiske Union at f flyttet en stor del af den tunge transport vk fra vejene og over til jernbanen .
Derefter vil det dog vre hensigtsmssigt at opstille nogle sikkerhedskriterier , naturligvis ikke kun for vejtunneller , men ogs for jernbanetunneller .
<P>
Vi har set , at der ogs er problemer med sikkerheden i jernbanetunnellerne .
Tunnellen under Kanalen har flere gange vist sig at have store vanskeligheder , og den er endda yderst moderne .
Jeg tror , at den overordnede politik for de store tunneller og basistunneller br revideres .
Sikkerhedskriterierne skal ogs revideres .
Det br vre en prioritering for Den Europiske Union at foretage nogle tilstrkkelige investeringer for at garantere vejsikkerheden .
I den forbindelse br man efter vores mening revidere tunnelpolitikken tilstrkkeligt .
<SPEAKER ID=161 LANGUAGE="IT" NAME="Florio">
Hr. formand , min gruppe er fuldstndig enig i det dokument , som parlamentsmedlemmer fra alle de politiske grupper har vret med til at udarbejde .
Jeg vil gerne understrege , at man i dokumentet bl.a. anmoder Kommissionen om at udarbejde en europisk lovgivning - som desvrre ikke eksisterer i dag - der garanterer nogle hje sikkerhedsstandarder for vej- og jernbanetunneller , og at man anmoder Rdet om uden yderligere tven at vedtage det forslag til direktiv , der drejer sig om handelskretjer .
<P>
Det skal understreges , at man i beslutningen desuden anmoder om et tttere samarbejde mellem civilbeskyttelsesenhederne p tvrs af grnserne og nvner et samarbejde med de schweiziske myndigheder som en nskelig lsning , nr det glder om p kort sigt at lse de problemer , som lukningen af Mont Blanc-tunnellen medfrer . I beslutningen opfordrer man ligeledes alle de europiske stater til at overveje ndvendigheden af at udstyre de tunneller , der stadig ikke har en sdan , med en sikkerhedstunnel , der giver mulighed for en hurtig evakuering i tilflde af ulykker .
Som bekendt var der tragisk nok ikke nogen sikkerhedstunnel , da denne ulykke skete .
<P>
rede kolleger , jeg vil dog ogs gerne understrege kravet om , at Kommissionen skal srge for et hjlpeprogram til fordel for de italienske og franske lokalbefolkninger , som lukningen af Mont Blanc-tunnellen gr hrdt ud over , bde p grund af den alt for strke trafik via andre frdselsrer , der virkeligt fyldes med alt for mange biler , og p grund af den ringe trafik og den ringe turisme som flge af lukningen af Mont Blanc-tunnellen .
<P>
Jeg tror ogs , at det er vigtigt , at kommissr Kinnock foretager en inspektion , bde i Mont Blanc-tunnellen og i Frjus , s han selv bliver klar over alvorligheden af den situation , der er opstet .
Det er under alle omstndigheder meget vsentligt , at tunnellen genbnes snarest hurtigt muligt , og at sikkerhedsbetingelserne s bliver overholdt .
<SPEAKER ID=162 LANGUAGE="NL" NAME="Wijsenbeek">
Hr. formand , p vegne af min gruppe kan jeg naturligvis kun beklage det , der er sket , og vise min medflelse for ofrene .
Men jeg m dog sige , at jeg er blevet trist til mode efter at have hrt de to forrige talere .
Man begynder at rbe op om , at man skal flytte trafikken p vej til jernbanen , og hvad sker der ?
Ingenting .
Isr Italien og strig , som ikke laver andet end at lgge hindringer i vejen , har ikke en gang stukket en spade i jorden endnu .
De har bestemt ikke gjort det arbejde , som skulle gres . Det betyder , at der er alt for mange lastbiler , som skal igennem tunnelerne .
Man anmoder nu om schweizernes hjlp .
De er begyndt med Lutchbergvrkene og Gothardtunnellen , og der m vi nu spise ndsensbrd .
Vi skulle selv have indledt arbejdet .
Og man skal ikke sige : Trafikken skal vk fra vejene og derefter ikke foretage sig noget og modstte sig enhver ny infrastruktur og liberalisering af jernbanen .
De Grnne kan ikke g til valg p den mde .
<SPEAKER ID=163 LANGUAGE="IT" NAME="Malerba">
Hr. formand , efter at have givet udtryk for min medflelse med ofrene for ulykken og min bevgethed over redningsfolkenes mod , vil jeg gerne komme ind p et punkt , der uddyber det , som min kollega Florio sagde , og som ogs de lokale myndigheder og de erhvervsdrivende i regionerne Savoie og Valle d ' Aosta fokuserer p .
Navnlig i Valle d ' Aosta er der flere og flere besgende , som annullerer deres hotelreservationer efter tunnellens lukning . Der er sledes ogs et konomisk aspekt i forbindelse med turismen - der er yderst vigtig for denne region - som man br tage hjde for .
<P>
Jeg kan allerede nu fortlle , at reprsentanterne for de berrte provinser holder mde i de kommende uger for at vurdere - idet de ogs tager hjde for vores forhandling her i dag - hvilke nye foranstaltninger , der kan trffes , bde med hensyn til at fre trafikken tilbage og med hensyn til turismeproblemet .
Jeg vil gerne anmode Kommissionen om - naturligvis med hensyn til befjelserne - ogs at vre opmrksom p disse omstndigheder i forbindelse med turismen , der er af afgrende vigtighed for disse regioner .
<SPEAKER ID=164 LANGUAGE="IT" NAME="Fassa">
Hr. formand , rede kolleger , foruden de ting , der allerede er blevet nvnt , gr tragedien p Mont Blanc det ndvendigt at skabe klarhed om gennemfrelsen af Den Europiske Unions programmer .
<P>
Den Europiske Union er opstet p grundlag af den frie bevgelighed for varer , personer , tjenesteydelser og kapital .
Den frie bevgelighed for varer og personer skal dog , netop fordi den er fri , ogs og ikke mindst vre en sikker bevgelighed .
Det er derfor ndvendigt at ivrkstte alle de ndvendige og hensigtsmssige handlinger , og man m beklage , at dette ikke allerede er blevet gjort .
<P>
P samme mde taler vi ofte om tvrnationale omrder , vi har programmer for grnseomrderne , og vi er interesserede i at skabe et regionernes Europa .
Det er klart , at vi ikke kan acceptere den slags hndelser , der i hj grad er i konflikt med tankegangen bag Den Europiske Union .
Den Europiske Union har med sin liberalisering af personers bevgelighed get trafikken . Unionen skal nu ivrkstte og srge for ivrksttelsen af programmer med henblik p at gre bevgeligheden fri og - hvilket jeg gerne vil gentage - sikker .
<SPEAKER ID=165 LANGUAGE="IT" NAME="Amadeo">
Hr. formand , frst vil vi gerne give udtryk for vores rbdighed over for ofrene og overbringe vores kondolence til de prrende .
<P>
Offentliggrelsen af eksperternes frste rapport om dramaet i Mont Blanc-tunnellen har tilfjet nogle farceagtige aspekter til det drama , der udspillede sig om over 40 menneskers liv - s mange ofre har man nemlig optalt indtil nu - og de har pustet liv i debatten om det ansvar , som de italienske og franske myndigheder skubber over p hinanden med nogle absurde og urimelige undskyldninger .
<P>
Der er stadig ingen , der har fortalt os , hvad der er blevet af de bnd , som registrerer den gennemkrende trafik i tunnellen , og som hidtil ikke har vret til at finde .
Der er ingen , der har fortalt os , om det er sandt , at den lastbil , der krte ind i tunnellen fra den franske side , faktisk allerede var i brand , da den krte derind , og det lykkes os ikke at bestemme den lille forskel p et eller to minutter , der var mellem Frankrigs og Italiens indgriben .
Vi kan lse , at de italienske myndigheder havde beregnet , at vinden den dag blste fra Italien til Frankrig , hvilket ville umuliggre en indblsning af kold luft .
Og vi kan ogs lse , at de franske myndigheder klager over mangelen p italiensk redningsmandskab ved indgangen til tunnellen , samt at redningsfolkene i tilflde af ulykker skulle komme helt fra Aosta .
<P>
Nu kan det vre nok !
Vi krver , at sikkerheden p transportomrdet skal vre en prioritering i europisk transportpolitik , og vi forlanger derfor igen , sdan som vi gjorde i et sprgsml til Kommissionen , at Kommissionen inden for kort tid , eller rettere snarest muligt , srger for et direktiv om obligatoriske sikkerhedssystemer i vejtunneller .
Vi understreger ligeledes , at det er lige s vigtigt med et direktiv , der foreskriver protokoller for og kontroller p vejene af plideligheden af de handelskretjer , som krer rundt p Europas veje .
<SPEAKER ID=166 LANGUAGE="FR" NAME="Grossette">
Hr. formand , visse tragedier kan undgs , og tragedien i Mont Blanc-tunnellen kunne uden tvivl have vre undget .
Domstolene vil selvflgelig udtale sig om dette .
<P>
Jeg nsker at give udtryk for min sttte til familierne og ofrene og ogs til de lokale politikere i Chamonix-dalen , til borgmesteren i Chamonix , som desvrre har oplevet mange tragedier i lbet af de seneste mneder .
Jeg ved , at politikerne i Chamonix-dalen gang p gang har gjort opmrksom p de mange tusinde lastbiler , der passerer gennem denne snvre dal og tunnellen , der jo tydeligvis ikke er konstrueret til et s stort pres .
<P>
Men vi m drage konsekvenserne af denne tragedie , der kunne have vret undget , og lgge pres - ikke kun p Dem hr. kommissr - men ogs p Rdet med henblik p , at der endelig udvikles en veritabel jernbanepolitik med hensyn til varetransport , og dette bde for de vanskelige sektorer og for det samlede nationale territorium .
<SPEAKER ID=167 LANGUAGE="IT" NAME="Santini">
Hr. formand , selvom jeg er den sidste taler , vil jeg ogs gerne for mit vedkommende give udtryk for min solidaritet med de prrende , og jeg hber naturligvis , at en omhyggelig undersgelse vil kaste lys over ansvaret for denne ulykke .
Nu skal vi dog se fremad , og i den forbindelse vil jeg gerne fremstte to forslag , eller rettere tre .
<P>
For det frste skal vi krve , at man gennemfrer bestemmelserne om transport af farligt gods , som man ogs i lbet af denne valgperiode har fokuseret p ved mere end n lejlighed i Udvalget om Transport og Turisme .
Mit andet forslag er , at vi styrker den retningslinje , der tager sigte p at flytte farligt gods vk fra vejene og over p skinnerne - for nu at bruge en talemde , der anvendes alt for tit , men som aldrig fres ud i livet i tilstrkkelig grad - og sledes fremme den kombinerede transport .
<P>
Der var nogen , der talte om Schweiz .
Vi er alle enige om , at vi skal anmode dette land om en midlertidig aftale for at forsge at lse problemet med bjergpassene , men vi skal ogs huske , hvordan Schweiz ' vejnet ser ud . Det er nemlig en sand Gruyere med den 17 km lange Gotthard-tunnel , der er tre meter smallere end Mont Blanc-tunnellen .
Lad os hbe , at ogs denne lsning medfrer nogle tilstrkkelige sikkerhedsbetingelser .
<SPEAKER ID=168 LANGUAGE="FR" NAME="Donnay">
Hr. formand , kre kolleger , frst og fremmest vil jeg - i lighed med mine kolleger og p vegne af PPE-gruppen - udtrykke min sorg , medflelse og solidaritet med familiemedlemmerne til ofrene for tragedien p Mont Blanc .
Jeg vil ogs rose det mod og engagement , som redningsfolkene udviste under disse meget svre arbejdsbetingelser .
<P>
Ulykken den 24. marts bner p den mest barske mde op for sprgsmlet om sikkerhed i transportsektoren .
Dette sprgsml er et af Den Europiske Unions prioriteter , hvilket vi kun kan vre stolte over .
Men med henblik p konklusionerne af den undersgelse , der er indledt af de franske myndigheder , m der indfres et antal srlige foranstaltninger navnlig med hensyn til sikkerheden for store lastbiler og transportsektorens infrastruktur .
<P>
Derfor anmoder vi Kommissionen om at udfrdige en rapport p grundlag af undersgelsesudvalgets undersgelser , en rapport , der skal flges op af forslag , navnlig med henblik p en harmonisering af sikkerhedsforanstaltningerne .
<P>
Desuden illustrerer denne tragedie , at der mere end noget andet er behov for at kontrollere trafikstrmmen , navnlig med hensyn til lastbiler , at fremme jernbanerne og faststte driftsregler , der muliggr en maksimal sikkerhed inden for et meget forskelligt europisk transportmarked .
<SPEAKER ID=169 NAME="van den Broek">
Hr. formand , jeg vil p vegne af Kommissionen ogs udtrykke min medflelse for familierne til ofrene for den frygtelige ulykke og samtidig ogs udtrykke min beundring og ros til redningstjenesternes modige arbejde efter ulykken .
Ogs de havde ofre at srge over .
S lnge alle forhold og rsagerne til ulykken ikke er kendte , er det ikke fornuftigt at udtale sig om mulighederne for at undg en lignende ulykke i fremtiden .
Derfor afventer Kommissionen resultaterne , og p grundlag af disse undersges det , hvilke foranstaltninger der skal trffes p europisk plan for at forbedre sikkerheden i tunnellerne .
<P>
Jeg vil dog bruge lejligheden til at informere Parlamentet om Kommissionens nuvrende aktiviteter , som generelt kan bidrage til at begrnse risiciene i tunnellerne .
Kommissionen er som en del af sit lovgivningsprogram for EU-typegodkendelse af motorkretjer get i gang med en omfattende lovgivning med hensyn til normer for kretjer , hvorunder minimumsnormer for motorkretjers antndelighed .
<P>
Derudover finansierer generaldirektoratet for trafik , GD VII , sammen med OECD for tiden en undersgelse af risiciene ved transport af farlige stoffer p vej gennem tunnellerne .
Kommissionen havde allerede besluttet at undersge sikkerheden i tunnellerne inden for det femte rammeprogram om forskning og udvikling . Srligt med hensyn til Mont Blanc-tunnellen har Kommissionen srget for at finansiere forbedringer af tunnellen inden for rammerne af de transeuropiske netvrk .
Dette projekt skulle bl.a. modernisere varslingssystemet af ulykker i Mont Blanc-tunnellen og kontrolrummet for et samlet belb p EUR 3 , 7 millioner .
<P>
Lukningen af denne vigtige trafikre frer selvflgelig til en vis grad til forstyrrelser og trafikpropper . Bilisterne og lastbilchauffrerne vil imidlertid ikke opleve flgerne p samme mde .
Godstrafikken rammes hrdere .
Ca .
700.000 lastbiler passerer rligt Mont Blanc-tunnellen . Man skal nu finde alternative ruter eller transportmuligheder .
<P>
Et naturligt alternativ til Mont Blanc-tunnellen er Frjus-trafiktunnellen i syden .
Trods nye begrnsninger for at fremme sikkerheden forventer Kommissionen , at Frjus-tunnellen kan klare en stor del af godstrafikken fra Mont Blanc-tunnellen .
Endvidere har lastbilerne mulighed for at bruge grnseovergangene mod syd mellem Frankrig og Italien . For lastbiler , som vejer mindre end 28 t , er der ubegrnsede muligheder for at kre gennem Schweiz .
Det er de alternative muligheder via vejnettet .
<P>
Det andet alternativ er at vlge en anden form for transport for godstrafikken .
Jernbanetransporten og den kombinerede transport skal gribe lukningen af Mont Blanc-tunnellen som en chance for at vise deres muligheder .
Jernbanetransporten skal nu vise , hvad den er i stand til med dens eksisterende materiel og infrastruktur .
I jeblikket er det ikke klart , hvilken ekstra transportkapacitet jernbanerne vil tilbyde p ruten gennem Alperne . Men Kommissionen forventer , at jernbanerne vil indse de kommercielle muligheder .
<P>
Til sidst erkender Kommissionen , at man skal tage ved lre af denne ulykke , s risikoen for , at der p ny sker noget lignede , bliver s lille som mulig .
Kommissionen lader sig dog ikke friste til forhastede handlinger under mottoet om at ville forbedre transporten .
Med hensyn til konsekvenserne af lukningen af Mont Blanc-tunnellen gr Kommissionen inden for sine begrnsede muligheder alt for at srge for , at trafikken ikke forstyrres alt for meget .
Det er dog for overilet at forudsige et trafikkaos , og Kommissionen anmoder i den forbindelse om , at man holder hovedet koldt og flger situationen for at se , om vej- og jernbanetransporten selv kan lse problemerne .
<SPEAKER ID=170 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. van den Broek .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i eftermiddag kl . 17.30 .
<SPEAKER ID=171 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B4-0383 / 99 af Bertens for ELDR-gruppen ; -B4-0395 / 99 af Maij-Weggen og Oomen-Ruijten for PPE-gruppen ; -B4-0397 / 99 af Barros Moura og Marinho for PSE-gruppen ; -B4-0405 / 99 af Miranda m.fl. for GUE / NGL-gruppen ; -B4-0413 / 99 af Dupuis og Maes for ARE-gruppen ; -B4-0415 / 99 af Hautala , Telkmper og McKenna for V-gruppenom situationen i Indonesien og sttimor .
<SPEAKER ID=172 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Hr. formand , hr. kommissr , nu , hvor alle efterhnden har fundet ud af , hvor sttimor ligger , er det strste islamitiske land i verden , Indonesien , ved at oplses . Jeg behver blot at nvne navnene Ambon , Madura , Atjeh og Borneo .
P samme mde vil den indonesiske stat snart blive til n stor slagmark .
Valget i juni / juli er meget vigtigt . Jeg mener , at valget og et korrekt forlb heraf kan lgge grundlaget for et andet fderativt Indonesien , hvis det overhovedet lykkes .
Derfor mener jeg , at EU og naturligvis ogs FN skal gre alt for at lade valget finde sted p en demokratisk mde , hvilket er den eneste hndsrkning , som vi kan give .
Det koster penge og energi , men lad for alt i verden ikke dette store rige , smaragdbltet , blive til en rustplet i Stillehavet .
<SPEAKER ID=173 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen">
Hr. formand , situationen i Indonesien bliver vrre uge for uge . Det er ikke et godt tegn for valget den 7. juni .
Selvom problemerne hovedsageligt afspiller sig p Molukkerne og sttimor , er der ogs uroligheder i andre regioner , ssom i Irian Jaya , Borneo og Nordsumatra .
Den indonesiske regerings taktik i de forlbne r med at sprede befolkningen p Java som en slags dominerende gruppe over hele Indonesien viser sig at vre katastrofal .
Det kan man ikke bebrejde de javanesiske borgere , men de er blevet brikker i et projekt med en dobbelt mlstning . P den ene side forebyggelsen af fattigdom under den javanesiske befolkning og p den anden side svkkelsen af bestemte gruppers identitet .
<P>
Oven i alt dette er der ogs den store problematik p Timor , som p ny er blevet vrre , og som ogs har frt til massakrer i Liquica .
Det er meget skuffende , fordi der var lavet aftaler for at forbedre situationen .
Vi anmoder Kommissionen om at lgge pres p Indonesien for at forbedre situationen , og vi lgger isr pres p Kommissionen , s den kan vre med til at srge for , at valget forlber godt , og s mindretallene p de sm er ogs behandles retfrdigt ved valget .
Det fortjener Indonesien .
Som hr . Bertens sagde : Det er et flot land , og det ville vre en skam , hvis det faldt helt fra hinanden , og hvis menneskerettighederne og demokratiet uigenkaldeligt kom til at st i et drligt lys .
<SPEAKER ID=174 LANGUAGE="PT" NAME="Torres Marques">
Hr. formand , vi er alle meget bekymrede over situationen i Indonesien og dens flger for isr sttimor .
I takt med at valgene den 7. juni og den afgrende fase i de forhandlinger , der under ledelse af FN foregr mellem den indonesiske og den portugisiske regering , nrmer sig , er vi vidne til angreb bde p modtageren af Nobels fredspris , biskop Ximenes Belos flge og p civile under bn i en kirke , angreb p hele befolkningen , der gennemgr en frygtelig periode p grund af de talrige militre enheder , der ikke forsvarer den , men tvrtimod angriber den .
Og dette sker p et tidspunkt , hvor Xanana Gusmo endnu ikke er blevet sat p fuldstndig fri fod , hvad vi gentagne gange har krvet her i Europa-Parlamentet .
Af alle disse rsager anmoder vi udtrykkeligt Europa-Parlamentet om at vedtage et beslutningsforslag , der gr de indonesiske myndigheder opmrksomme p , at der m genskabes lov og ret , gres en ende p massakrerne , at de vbnede styrker skal forsvare befolkningen og ikke angribe den , at Xanana Gusmo skal frigives , og at FN bliver ved med at sttte de anstrengelser , som Portugal har fremlagt for , at der igen kan blive fred i sttimor og i hele Indonesien .
<P>
Det drejer sig om et meget vigtigt omrde for stabiliteten i verden , og vi br derfor stemme for et forslag til beslutning , der endnu en gang giver udtryk for Europa-Parlamentets sttte til sttimors befolkning , der i den grad har vret udsat for folkemord .
<SPEAKER ID=175 LANGUAGE="NL" NAME="van Bladel">
Hr. formand , bortset fra Indonesiens indviklede geografiske struktur er der ogs den konomiske krise , glden , inflationen og den faldende eksport , og alt dette foregr , mens landet forbereder sig p valget .
Jeg gr ikke s vidt som hr . Bertens , der siger , at landet er ved at falde fra hinanden , men faren lurer lige om hjrnet .
Situationen p Java ser ud til at vre rolig , p Atjeh har regeringen og hren genoprettet ordenen og straffet de ansvarlige , hvilket er vigtigt .
Desvrre gentager konfrontationerne mellem folkeslagene sig fortsat med mellemrum .
<P>
Den sidste udvikling p Timor er meget beklagelig , men i forbindelse med Timor , hr. formand , er der mske sket sm fremskridt . Man forsger nu at nedstte en kommission med alle Timors ledere , hvorunder Xanana Gusmo .
Naturligvis skal militserne p en afvbnes . Forhandlingerne mellem Portugal og Indonesien skal fortstte , og der skal finde en undersgelse af massakren sted .
Hr. formand , 48 politiske partier forbereder sig til valget .
P tvrs af de fleste partier lber politiske strmninger , som opfylder flgende karakteristikker : islamitisk , nationalistisk , liberal , tilhnger af central planlgning og opretholdere af status quo .
Det er et meget indviklet land , hvor man ikke kan lse noget med en sort / hvid-indstilling .
Heldigvis har valgkommissionen , hvis jeg kan tro p oplysningerne , aftvunget sig en uafhngig stilling .
Hr. formand , jeg ved , at Kommissionen og Rdet allerede har reserveret mange penge til at sttte valget . Men jeg er overrasket over , at Parlamentets Prsidium har besluttet sig til ikke at sende observatrer , selvom Parlamentet r ind og r ud har insisteret p demokrati i Indonesien , og oppositionspartierne nu anmoder om , at der sendes observatrer fra Parlamentet .
Hr. formand , vil De anmode Parlamentet og Prsidiet om at ndre denne beslutning ?
Det er uforsteligt . Det gr debatten i Parlamentet utrovrdig .
<SPEAKER ID=176 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Jeg tilslutter mig de forrige talere , for vi har bl. a. underskrevet denne beslutning , fordi vi mener , at det er ndvendigt nu at minde om , hvor vigtige forhandlingerne er for at finde en lsning p problemet p sttimor .
Med den tiltagende vold er der fare for , at forhandlingerne fejes af bordet af den halvmilitre og militre vold .
Man skal hos den indonesiske regering insistere p at stoppe sttten til de halvmilitre organisationer , at begrnse den militre tilstedevrelse , genoprette retsstaten og straffe de skyldige og retsforflge dem .
<P>
Vi mener , at Indonesien med rette holder fast p sin ret til selvbestemmelse . Men i betragtning af de mange forskellige folkeslag , som lever inden for denne gruppe , kan man forvente en lignende respekt for den diversitet , som er til stede inden for det indonesiske omrde og mere bestemt for sttimor , som Indonesien stadigvk holder ulovligt besat .
Jeg tilslutter mig fru van Bladels anmodning om at sende observatrer .
Vi har s ofte i perioder fr valg set , at volden tiltager . Vi har ogs set , at udenlandske observatrers tilstedevrelse kan skabe ro .
Det er endnu ikke for sent . Lad os gre noget nu .
<SPEAKER ID=177 LANGUAGE="NL" NAME="Lagendijk">
Hr. formand , som de forrige talere har sagt , er begivenhederne p sttimor desvrre ikke en episode .
Flere steder i Indonesien blusser kampe op , er der uroligheder og , det tilfjer jeg , ofte eller nsten altid langs etniske eller religise skillelinjer .
Jeg talte tilfldigvis i sidste uge med en , der lige var kommet tilbage fra Ambon .
Det , der kom frem i hans historie , er desvrre velkendt : systematiske krnkelser af menneskerettighederne , grusomme massakrer og store grupper af hjemlse .
Netop fordi det drejer sig om et fnomen , som forkommer i hele verden , ssom i Europa , Asien og Afrika , i slutningen af det 20. rhundrede , sm , interetniske og interreligise konflikter , er det ndvendigt at stte det p dagsorden i Parlamentet hver eneste gang , ligegyldigt hvor frustrerende , og jeg er rlig , hvor lidt det end hjlper p kort sigt .
<P>
EU kan heldigvis gre mere . I den forbindelse tilslutter jeg mig fru Bladels og fru Maes ?
sprgsml .
Jeg forstod det sledes , at EU netop havde stillet penge til rdighed for , s vidt jeg ved , ca . 60 observatrer til det indonesiske valg .
Mit sprgsml er isr , hvilke observatrer det bliver , og om den indonesiske regering har godkendt deres ankomst ? For den har givet udtryk for ikke at stte pris p observatrer , ligegyldigt hvor de kommer fra .
Hvis det ikke er tilfldet , hvad gr EU s for at srge for , at observatrerne , der er meget , meget vigtige , hvilket jeg kun kan bekrfte , er til stede ved valget i juni ?
<SPEAKER ID=178 LANGUAGE="PT" NAME="Mendes Bota">
Hr. formand , massakren i Liqui er kun den seneste blodige episode , som det timoresiske folk har vret offer for .
Den 6. og 7. april dde 25 civile ofre for den bevbnede milits , der gr under navnet  Meraputi  , med aktiv medvirken fra det indonesiske elitepolitis mobile brigade .
<P>
Vi krver en international undersgelse .
Vi krver , at de ansvarlige stilles til regnskab .
Og vi kan ikke acceptere , at volden skal vre pskud til at udskyde forhandlingerne mellem Portugal og Indonesien under FN ' s ledelse med henblik p en aftale , der kan danne udgangspunkt for selvstyre i omrdet .
FN kan ikke vende ryggen til , men m have en styrke p stedet , der kan sikre freden og befolkningens afgrelse om selvstyre .
Vi anklager her det indonesiske regimes kynisme , der samtidig med , at det garanterer , at det forsvarer menneskerettighederne , er i gang med at bevbne de militser , der slagter befolkningen .
Og herfra sender vi ogs en solidaritetshilsen til Xanana Gusmo , der i 1992 blev idmt 20 rs fngsel , og som nu er i husarrest , men trues med at blive sendt i fngsel igen , til fuldstndig indesprring , blot fordi har opfordret det timoresiske folk til selvforsvar .
Derfor hver vi her vores rst i indignation over det , der foregr , i solidaritet med Xanana Gusmo og det timoresiske folk , og vi appellerer til FN og andre internationale instanser om at gribe ind .
<SPEAKER ID=179 LANGUAGE="FR" NAME="Blot">
Hr. formand , jeg glder mig over , at vores Parlament behandler sprgsmlet om sttimor , der er et portugisisk territorium , som blev invaderet af Indonesien og ensidet indlemmet i denne stat i 1979 .
<P>
For mit vedkommende vil jeg stemme for den flles beslutning , som jeg i det store og hele er enig i .
Dog m man ikke gre sig nogen illusioner . En tekst fra vores Parlament , hvor fyldt med gode intentioner den end er , kan ikke forbedre sttimoresernes skbne .
Dette lille katolske folk er underkastet et veritabelt forsg p folkedrab fra de indonesiske myndigheders side .
Massakren i en kirke i Liquica p 25 troende udgr desvrre blot en blodsdrbe i havet af forfrdelige forbrydelser .
P 24 r er 200.000 sttimoresere - det vil sige en tredjedel af befolkningen - allerede blevet udryddet .
Noget tyder p , at Djakarta nsker at udslette dette lille modige katolske folk , der kmper mod en indlemmelse i Indonesien med 150 millioner muslimer , fra jordens overflade .
<P>
Desuden forsger den indonesiske regering , i lighed med den tyrkiske regering p Cypern , at erstatte den katolske befolkning med en muslimsk befolkning ved at sende flere tusinde bosttere .
Som i andre muslimske lande - Sudan , Tyrkiet og Libyen , der er besat af Syrien - forflges , udstdes og ydmyges de kristne , de er endda ofre for massakrer .
<P>
Ikke desto mindre er det et faktum , at Timor - ud over de gode intentioner - nppe interesserer de magthavere , der styrer os fra Washington eller Bruxelles .
Indonesien har overtrdt Portugals suvernitet , folkets ret til selvbestemmelse og beget et slags folkedrab , og dette medfrer benbart blot en verbal harme .
Man foretrkker i stedet at bombe - i strid med princippet om suvernitet og med fare for at udlse en tredje verdenskrig - det serbiske folk , der i provinsen Kosovo - nationens vugge -forsger at redde deres nationale og religise identitet .
<P>
Man er benbart partisk i sine domme .
Vi harmes over den skaldte nye verdensorden og dens junglelov om at vre ydmyg over for de strke og ndels over for de svage .
<SPEAKER ID=180 NAME="van den Broek">
Hr. formand , Kommissionen er enig med medlemmerne i , at situationen i Indonesien forvrres med hensyn til de interetniske og interreligise konflikter , som Parlamentet har behandlet .
Rdet har i sin erklring af 7. april i r vedrrende denne sag tilfjet , at den indonesiske regering har gjort fremskridt , som er meget velkomne . Det vedrrer bl.a. valget , nye love for de politiske partier , samt bestemte konomiske foranstaltninger for at stabilisere den konomiske situation .
Endvidere er der udarbejdet sociale programmer for at overvinde krisen , og man vil ogs forbedre menneskerettighedssituationen i Indonesien .
Alle disse fremskridt str i Rdets erklring af 7. april .
<P>
Samtidig har Kommissionen den 31. marts i r besluttet at stille EUR 7 milllioner til rdighed med henblik p valget i Indonesien .
Af de syv millioner skal fem millioner bruges af ngo ' erne til at oplyse om valget , det vil sige valgtrning og information , og to millioner for at kunne sende 60 observatrer fra medlemsstaterne til Indonesien i to uger , men det sker inden for rammerne af en mere omfattende valgobservation , som bl. a. organiseres af FN .
FN sender selv 30 observatrer i en lngere periode , nemlig i to mneder . Indonesien har i vrigt accepteret observatrernes tilstedevrelse .
<P>
Med hensyn til sttimor deler Kommissionen Parlamentets bekymring over den nylige stigning i volden , og vi tilslutter os ogs formandskabets erklring af 12. april i r .
Kommissionen sttter endvidere medlemsstaternes initiativ om at oprette et freds- og forsoningsudvalg , som skal bidrage til at genoprette roen p sttimor .
Kommissionen mener , at de nylige episoder klart viser , at FN ? s tilstedevrelse i omrdet er ndvendig og insisterer derfor p , at Rde Kors ' Internationale Komit og ogs andre humanitre organisationer fr fri adgang til sttimor .
<P>
Kommissionen glder sig over den indonesiske regerings nye politik , fordi regeringen heri erkender , at det ogs p Timor er ndvendigt at afholde direkte valg for at kunne vurdere , hvorvidt betingelserne for autonomi , som i jeblikket drftes i New York , er acceptable .
Kommissionen peger p , at FN ? s generalsekretrs forsg p at finde en retfrdig , altomfattende og international acceptabel lsning ogs skal stttes internationalt .
<P>
Kommissionen gentager endnu en gang , at den sttter de forhandlinger , som afholdes i jeblikket om sttimor , fordi de efter Kommissionens mening er den eneste mulighed for at finde en fredelig , retfrdig og varig lsning , som tager hensyn til folket p sttimors ret til selvbestemmelse og alle parters interesser .
<SPEAKER ID=181 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. van den Broek .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i eftermiddag kl . 17.30 .
<SPEAKER ID=182 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B4-0375 / 99 af Bertens for ELDR-gruppen ; -B4-0384 / 99 af Maij-Weggen for PPE-gruppen ; -B4-0389 / 99 af Pasty og van Bladel for UPE-gruppen ; -B4-0399 / 99 af Colajanni for PSE-gruppen ; -B4-0410 / 99 af Dupuis m.fl. for ARE-gruppen ; -B4-0416 / 99 af Telkmper og McKenna for V-gruppenom Burma ;
<P>
B4-0374 / 99 af Bertens for ELDR-gruppen og Bourlanges m.fl. for PPE-gruppen ; -B4-0390 / 99 af Pasty og van Bladel for UPE-gruppen ; -B4-0400 / 99 af Harrison for PSE-gruppen ; -B4-0407 / 99 af Vinci m.fl. for GUE / NGL-gruppen ; -B4-0422 / 99 af Telkmper og McKenna for V-gruppenom Cambodja ;
<P>
B4-0382 / 99 af Fassa og Andr-Lonard for ELDR-gruppen ; -B4-0394 / 99 af Pasty for UPE-gruppen ; -B4-0409 / 99 af Hory og Castagnde for ARE-gruppen ; -B4-0420 / 99 af Aelvoet og Telkmper for V-gruppenom Niger ;
<P>
B4-0391 / 99 af Banotti m.fl. for PPE-gruppen ; -B4-0398 / 99 af Malone for PSE-gruppen ; -B4-0421 / 99 af McKenna m.fl. for V-gruppenom mordet p Rosemary Nelson .
<P>
Burma
<SPEAKER ID=183 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Hr. formand , det er frustrerende at se , hvordan myndighederne i Burma lader alle chancer for at vise deres gode vilje g forbi .
Sagen med indrejsevisum til den ddsyge Michael Aris , Aung San Suu Kyis gteflle , har vist deres mangel p respekt . Den helt undvendige sorg , som Aung San p den mde blev udsat for , er kendetegnende for denne regering .
P den mde er der bestemt ikke udsigt til en afslutning p Burmas isolation . Den vil blot ges .
<P>
Desvrre er vi endnu en gang tvunget til at anmode Burmas regering om at respektere befolkningens grundlggende rettigheder . Igen m vi fordmme tvangsforflyttelsen af landsbyer og anvendelsen af befolkningen til tvangsarbejde .
Der er ikke nogen krise , som giver regeringen ret til at krnke dens befolknings rettigheder . Men Burmas regering skal vide , at lederne er personligt ansvarlige for alle de lidelser , som de er skyld i .
<P>
Det internationale samfund glemmer ikke s let . Og p et vist tidspunkt bliver de nuvrende ledere i Burma retsforfulgt p grund af de forbrydelser , som de begr i jeblikket .
Den internationale straffelov bliver sledes til virkelighed , hvilket skal beskytte alle menneskers grundlggende rettigheder .
<SPEAKER ID=184 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen">
Hr. formand , Burma str for 117. gang p dagsordenen . Jeg mener , at det allerede er den ottende beslutning .
Folket lider stadigvk under den situation , som den militre regering har bragt det i . Denne gang kom Burma i nyhederne , fordi fru Aung San Suu Kyis gteflle , der var ddsyg , ikke mtte komme til Burma .
Det var en selvflge , at Aung San Suu Kyi ikke kunne rejse til England , fordi hun ikke ville have haft mulighed for at vende tilbage igen .
Det er en skandale , at man ngter et gtepar , som har vret gift i 25 r , at vre sammen p et tidspunkt , hvor n af dem er dende .
<P>
Desuden angribes Karen-landsbyerne i grnseomrdet p ny .
Forrige r var jeg i Thailand for at besge nogle flygtningelejre , og jeg hrer nu , at der p ny kommer mange mennesker over grnsen til flygtningelejrene , som allerede er overfyldte .
<P>
Samtidig er der ogs gode initiativer .
285 af parlamentsmedlemmerne har samlet sig i en gruppe , som vil kalde parlamentet sammen .
Ville det ikke vre godt , hvis EU isr sttter dem , s parlamentet , som i sin tid blev hjemsendt , fr mulighed for p en anden mde at arbejde p en forfatning , som langt om lnge kan ndre situationen i Burma grundigt ?
<P>
Det er en situation , som vi har holdt je med i revis , fordi det er t af de drligst regerede lande i verden .
EU burde optrde kraftigere , end den gr nu , og det anmoder jeg om .
<SPEAKER ID=185 LANGUAGE="IT" NAME="Vecchi">
Hr. formand , i de forgangne uger har det burmesiske styre beget endnu en forbrydelse . Fru San Suu Kyi , der har modtaget vores Sakharov-pris , og som ikke har bevgelsesfrihed , fik nemlig ikke engang lov til at se sin egen mand , fr han dde .
Hun og hele hendes land har efterhnden i mange r vret frataget enhver grundlggende frihedsrettighed og respekten for de mest elementre menneskerettigheder samt enhver form for demokratisk bning .
Vi ved ogs , at modstand mod styret straffes hrdt , navnlig nr der er tale om nationale minoriteter .
Tvangsarbejde og slaveri er meget udbredt i landet .
<P>
Problemet er , at den militrklike , der sidder p magten , hidtil har vret urokkelig og uimodtagelig over for ethvert internt og internationalt pres .
Jeg m sige , at hvis vi mener , at det at forsvare og fremme menneskerettighederne er et grundlggende element i den europiske identitet og i dennes udbredelse i verden , er Burma i dag uden tvivl en af de vigtigste prvebnke for os . Og jeg tror , at den bedste mde , hvorp vi kan give udtryk for vores oprigtige kondolence til fru San Suu Kyi , frem for alt er at styrke initiativet mod det burmesiske styre og skrpe den internationale isolering af det , svel p politisk og diplomatisk plan som p konomisk og handelsmssigt plan .
<P>
S lnge Burma ikke sikrer menneskerettighederne og genoptager den demokratiske proces , som strstedelen af den burmesiske befolkning nsker , vil det i vrigt vre umuligt at have normale forbindelser med landet , eller rettere at have nogen som helst forbindelse med landet .
<P>
Samtidig tror jeg , at det foruden de ndvendige isoleringsinitiativer over for Burma er ndvendigt at fastlgge en politisk strategi med henblik p at fremme en forandring i dette land ; en forandring , som vi har set , at ogs det burmesiske folk gr strkt ind for .
Det er sledes ndvendigt ikke blot at njes med ord , men ogs at have en prcis og flles strategi , der praktiseres af alle Unionens lande .
<SPEAKER ID=186 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg vil ikke omtale karakteren af det burmanske styre - jeg tror , at vi alle er enige p dette punkt - og hr . Bertens , fru Maij-Weggen og hr .
Vecchi har netop berrt det .
<P>
Jeg mener , at man skal overveje , om Unionen - det vil sige Kommissionen og navnlig kommissr Marn , Rdet - og dette er snarere en undtagelse - og selvflgelig vores Parlament - har haft en klar holdning til Burma .
Problemet er det sprgsml , der stilles af hr .
Vecchi : Er Burma virkelig isoleret ?
Jeg tror det ikke , for hvis landet virkelig var isoleret , ville de sanktioner , vi har indfrt , have haft en virkning .
Sandheden er , at Burma har meget strke hjlpere , og navnlig - her kan man beklage kommissr Brittans fravr - er Burma strkt stttet af Kina bde p konomisk og militrt plan , hvilket gr det muligt fortsat at undertrykke og forhindre enhver demokratisk udvikling .
<P>
Med hensyn til Burma , Nordkorea eller andre lande , der stttes af kommissr Brittan , m vi derfor begynde at lgge pres p Kina for at f landet til at gribe ind over for Burmas og Nordkoreas myndigheder med henblik p langt om lnge at indfre ndringer .
En anden hjlp til Burma er vores prohibitionistiske verdenssystem med hensyn til narkotika .
Vi ved , at Burma er en af de strste producenter , og nr landet har rd til at undvre sttten fra de vestlige lande , er det fordi , at landet har penge - endda mange penge - fra handel med narkotika .
<SPEAKER ID=187 LANGUAGE="DE" NAME="Telkmper">
Hr. formand , som i de sidste beslutningsforslag og debatter kan vi ogs denne gang kun fordmme den fortsatte krnkelse af menneskerettigheder mod forskellige befolkningsgrupper i Burma .
I grunden kan vi kun gentage os selv .
Desvrre er der sket det , at den skrkkelige situation for befolkningen nu er forvrret med den bedrvelige meddelelse om dr .
Michael Aris dd , fru Aung San Suu Kyis gteflle , gteparret , der var adskilt , fordi hun ikke kunne besge ham , og han ikke mtte besge hende .
Det er efter min mening et udtryk for - p det laveste niveau - hvor repressivt og grusomt dette regime er .
<P>
Vi skal opmuntre Kommissionen til at gre sin indflydelse gldende netop i nabolandene , s Burma bliver isoleret , s denne regering m trde tilbage , s misbruget af landsbyens indbyggere ikke fortstter , indbyggere , der bliver tvunget til at arbejde , eller hvis landsbyer flyttes helt .
Vi skal opmuntre og opfordre Rdet til at indstille ethvert samarbejde med ASEAN-landene og Burma , til ikke at integrere Burma dr , og til , at det tyske formandskab ikke udsteder indrejsevisum .
Vi har udstedt et forbud her , og det br alle Unionens medlemslande holde sig til .
<SPEAKER ID=188 LANGUAGE="DE" NAME="Habsburg-Lothringen">
Hr. formand , de foregende talere har allerede vret tilstrkkeligt inde p de fuldstndig uacceptable omstndigheder i forbindelse med dr . Michael Aris ' indrejseforbud fr hans dd og ogs talt om Kinas sttte til dette grusomme regime .
Derfor vil jeg gerne give de etniske udrensninger , som foregr her , strre opmrksomhed .
Netop p en dag , hvor vi har vedtaget kosovobeslutningen , har det efter min mening srlig stor betydning .
<P>
I vores beslutning kritiserer vi denne gang isr forholdene i karen-landsbyerne .
I den forbindelse m vi dog ikke overse , at der her er tale om en strre plan , som f.eks. ogs Amnesty International kritiserede meget anskueligt i London i 1998 .
Vi har redegjort for , hvordan ca . 300.000 fra shan-folket er blevet tvangsflyttet alene i de sidste to r , og hvordan mon- , akha- og lahufolkene er blevet fordrevet til det omkringliggende udland .
I betragtning af disse kendsgerninger er det kun ret og rimeligt , at vi overvejer vores visumpolitik , sdan som det krves i punkt 9 , og forbyder Burma deltagelse i EU-ASEAN-og ASEM-mder , indtil der har fundet gte forbedringer af menneskerettighedssituationen sted .
<P>
Cambodja
<SPEAKER ID=189 LANGUAGE="NL" NAME="Neyts-Uyttebroeck">
Hr. formand , kre kolleger , sidste sommer s jeg i Cambodja , at befolkningen stadigvk er psykisk skadet .
Som kong Sianouk sagde til mig :  Mon peuple est toujours trs malade  .
Tragedien fortstter , og den har varet i 20 r , fordi der ikke har fundet nogen undersgelse eller retsproces sted .
Den cambodjanske regering kan ikke lede sdan en undersgelse eller proces , heller ikke hvis den ville .
I august 1998 var man stadigvk i gang med at udarbejde en borgerlig lovbog og en straffelov , og de amerikanske og franske eksperter skndtes med hinanden , fordi begge parter forsgte at gennemtvinge deres syn p disse forskellige former for jura . Cambodja har overhovedet ikke et retsvsen .
Derfor slr min gruppe til lyd for , at en international FN-domstol foretager en undersgelse af folkemordet og straffer de skyldige , og at EU hjlper Cambodja med at blive en retsstat .
<SPEAKER ID=190 LANGUAGE="NL" NAME="van Bladel">
Hr. formand , udtrykket killing fields fr med det samme n til at tnke p Cambodja og folkemordet , som fandt sted fra 1975 .
Det er meget srgeligt at konstatere , at der frst 25 r senere gres et lille forsg p at rehabilitere ofrene . Men selv dette lille forsg ser ud til at g til grunde , fordi man vil skjule de nuvrende politiske lederes medvirken i folkemordet .
Jeg er generelt tilhnger af , at et land selv tager ansvaret for at gre op med sdan en grusom fortid . Men i dette tilflde , hvor kendsgerningerne ser ud til at forsvinde under bordet , mener min gruppe , at en ad hoc-domstol for folkemordene i Cambodja i strre omfang sikrer retfrdighed for den cambodjanske befolkning .
<SPEAKER ID=191 LANGUAGE="EN" NAME="Harrison">
Hr. formand , at lederen af De Rde Khmer Ta Mok ikke vil blive retsforfulgt ved en uafhngig , international domstol er yderst bekymringsvkkende , men ogs instruktivt .
Bekymringsvkkende , fordi en indenlandsk retssag i Cambodja sikkert ikke vil bringe alle oplysninger frem om de forbrydelser mod menneskeheden , som De Rde Khmer begik i killing fields -rene sidst i 1970 ' erne .
Ogs bekymringsvkkende , medmindre Hun Sen mod forventning vil bruge international hjlp til ved hjlp af den hjemlige forrdderilov at rette et slag mod nogle af sine nuvrende politiske modstandere .
Men ogs instruktivt , fordi det har klarlagt behovet for , at det internationale samfund opretter en permanent , international kriminaldomstol , der kan behandle de alt for hyppige tilflde af folkemord , som er en skndsel for os alle .
Men en domstol , som ogs kan virke hmmende for dem , der bedriver de onde handlinger , uanset om det sker i Indokina eller i det tidligere Jugoslavien .
<P>
Retsstaten er et civilt samfunds strste stolthed .
Desvrre viser fngslingen af Anwar Ibrahim i denne uge i Malaysia , hvor meget vi stadig mangler for at sikre , at loven bruges til at beskytte og sttte menneskerettighedsprincipperne .
Anwar Ibrahims bl je ved arrestationen er en bebrejdelse mod retsstaten i Malaysia og for alle os , der vrdstter menneskerettighedernes forrang ved hndteringen af menneskelige anliggender .
Anwar Ibrahim br lslades straks , hvis Mahathirs skrantende Malaysia skal genvinde sin sundhed og fremgang i det betragtende verdenssamfunds jne .
<P>
Hr. formand , jeg opfordrer Dem til at sende en protestskrivelse til dr . Mahathir vedrrende den tvivlsomme politiske retssag mod Anwar Ibrahim , en protestskrivelse , der er i overensstemmelse med de mange kritiske beslutninger , Parlamentet har vedtaget om Malaysia .
Jeg hber , at De er i stand til at gre dette p Parlamentets vegne .
<SPEAKER ID=192 LANGUAGE="DE" NAME="Telkmper">
Hr. formand , bde fra Europa-Parlamentet og fra alle demokratiske institutioner skal der p internationalt plan udg et signal og en advarsel om , at krnkelser af menneskerettigheder ikke er tilladte , og at de heller ikke bliver glemt .
Vi m ikke acceptere massakrerne i Cambodja , og de , der har beget dem , skal stilles til regnskab for dem .
Derfor er det p sin plads at nedstte en international ad hoc- domstol .
Det er p sin plads , fordi Cambodja som stat tilsyneladende ikke er i stand til det , eller fordi staten ikke rder over de ndvendige strukturer .
<P>
I forbindelse med opbygningen af strukturerne i retmssigheden i den borgerlige ret skal Kommissionen yde hjlp .
Det har vi flere gange stillet krav om , og jeg mener , at man kan yde betydelig hjlp her .
Det glder ogs i forbindelse med arbejdet med alle ASEAN-landene .
Njagtig det samme gr sig gldende for Malaysia .
Den foregende taler talte udfrligt om Anwar Ibrahim .
Heller ikke denne uretmssige arrestation kan vi acceptere , og vi opfordrer Kommissionen og Rdet til at fremfre dette i Malaysia .
I modsat fald skal der trffes foranstaltninger til at lgge forholdet p is .
<SPEAKER ID=193 LANGUAGE="FR" NAME="Bourlanges">
Hr. formand , det ville vre utnkeligt , at de mest alvorlige kollektive forbrydelser siden anden verdenskrig ikke medfrte passende sanktioner .
<P>
Derfor m Parlamentet krve tre ting : For det frste at domstolene indblandes , for det kan ikke passe , at den politiske harme og virkningen af denne begrnses af overvejelser om politisk belejlighed .
<P>
For det andet er det vigtigt , at det er en international domstol , ikke kun fordi hr . Hun Sen tidligere - inden han forkastede iden - anmodede herom , men fordi det ikke kan tillades , at processen mod De Rde Khmerer bliver til et politisk retsopgr i en demokratisk ustabil stat .
<P>
For det tredje er det vigtigt , at det ikke kun er Ta Mok , men alle ansvarlige fra Angkar - fra hele den flles ddsorganisation - der bliver straffet .
Vi kan ikke tillade , at der findes en syndebuk , en syndebuk , der betaler for alle , heller ikke selvom denne syndebuk er en bddel .
<SPEAKER ID=194 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Hr. formand , alle , der har lst en historiebog om Cambodjas nyeste historie , og alle , der har vret s heldige , i anfrelsestegn , at rejse rundt i Cambodja , kan ikke forestille sig , at der ikke p nogen mde gres anstalter til at retsforflge lederne af killing fields og folkedrabene , som af hr . Bourlanges med rette kaldes for n af de vrste forbrydelser siden Anden Verdenskrig .
Eller at der i det mindste ivrksttes en undersgelse .
Jeg er alvorligt bekymret p grund af det ddvande , som man er kommet ind i .
Det kan ikke vre sledes , at den nuvrende cambodjanske regering lader Rde Khmer-lederne vre i fred ligegyldigt af hvilke grunde , mske af fdrelandskrlighed .
Jeg mener i vrigt , at en international Cambodja-domstol mske kan have lidt indflydelse og kan vre et signal til regeringen i Burma og til andre regeringer i Sydstasien .
<SPEAKER ID=195 LANGUAGE="IT" NAME="Fassa">
Hr. formand , hr. kommissr , rede kolleger , tilfldet Ta Mok stiller os over for et interessant juridisk problem , der samtidig er dramatisk .
Det er illusorisk at tro , at en cambodjansk domstol vil kunne dmme de forbrydelser , som han har beget mod menneskeheden , og mere generelt De Rde Khmerers forbrydelser , p en objektiv mde .
<P>
Oprettelsen af en ad hoc-domstol er nskelig , men den vil aldrig kunne undg at blive mistnkt for at vre en srdomstol , der s at sige har afsagt sin dom p forhnd , og som ikke har givet den anklagede de garantier , som selv en anklaget som Ta Mok har krav p .
Der er sledes kun n lsning , nemlig en permanent international domstol og en naturlig dommer , der kan dmme enhver forbrydelse mod menneskeheden , uanset hvem den er beget af , hvor den er beget , og hvornr den er beget .
<P>
Niger
<SPEAKER ID=196 LANGUAGE="IT" NAME="Fassa">
Hr. formand , det er srgeligt at sige det , men forslaget til beslutning om Niger , som alle de politiske grupper har vret sammen om at fremstte her i Parlamentet , fremstr som en slags rutinebeslutning .
Vi str over for endnu et statskup og endnu en underkendelse af retsstatens principper , idet en militrjunta har erobret den lovgivende og den udvende magt uden nogen som helst opbakning fra folket , og det i en situation , der forvrres af forfatningsdomstolens nylige annullering af resultaterne fra de administrative valg , der i teorien skulle have fuldendt processen med en tilbagevenden til demokratiet , og som ikke tilfldigt blev vundet af oppositionen .
<P>
Det er sledes ndvendigt med en kraftig reaktion fra Den Europiske Unions side .
Kommissionen skal navnlig afbryde udviklingssamarbejdet i forbindelse med Lom-konventionen og njes med at bevare den humanitre bistand og de ikkestatslige organisationers direkte bistand til de mest srbare grupper blandt befolkningen .
<SPEAKER ID=197 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Hr. formand , den 6. april 1994 var nedskydningen af prsident Habyarimanas fly startskuddet til et afskyeligt folkemord i Rwanda .
P ny er en prsident blevet myrdet , som ganske vist ogs var blevet prsident ved et statskup , og som blev myrdet af sin egen militre vagt , som derefter selv tog magten .
Parlamentet er blevet oplst , og militret har taget magten .
Vi skal selvflgelig vre opmrksomme p denne situation . Derfor mindede jeg om begivenhederne i Rwanda for fem r siden .
P ny er der uroligheder i dette land , som allerede har det svrt .
Under disse omstndigheder er det uansvarligt at have forbindelser med magthaverne .
Vi skal derfor give vores sttte , hvis vi vil give den p humanitrt plan , gennem plidelige ngo ' er , og jeg hber , at man gennemfrer det , man har til hensigt .
<SPEAKER ID=198 LANGUAGE="SV" NAME="Schrling">
Hr. formand , det er virkelig beklageligt , at en konflikt i et afrikansk land endnu en gang er blevet lst p den vrst tnkelige mde .
Gennem statskuppet og mordet p prsidenten den 9. april er Niger havnet i en meget spndt situation .
De netop afholdte kommunal- og regionalvalg er erklret ugyldige , og hren har tiltaget sig den lovgivende og udvende magt siden oplsningen af nationalforsamlingen .
Lad os hbe , at dette ikke er afslutningen p en mere demokratisk proces og udvikling .
Der er dog stadig et lille hb , da oppositionen har udtalt , at den vil give hren mulighed for inden ni mneder at overdrage magten til en civil regering .
<P>
Som medlemmer af Europa-Parlamentet kan vi ikke gre andet end at krve , at Kommissionen afbryder samarbejdet inden for Lom-konventionen og henstille til Nigers selvudnvnte ledelse , at den respekterer forfatningen , overdrager magten til en civil regering og respekterer de menneskelige friheder og rettigheder .
Der er nemlig ingen anden vej til frihed og stabilitet i landet .
<SPEAKER ID=199 LANGUAGE="IT" NAME="Vecchi">
Hr. formand , med mordet p prsident Ibrahim Bar Manassara har statskuppet i Niger fet endnu et afrikansk land til igen at synke ned i moradset af statskup og standsninger af en - ganske vist kun delvis - institutionsgenopbyggelsesproces .
<P>
Systemet i lande som Niger er selvflgelig svrt at forene med de ganske vist skrbelige demokratiseringsprocesser , og det fik vi allerede et bevis p i de forgangne mneder , da regions- , provins- og lokalvalgene , som var faldet ud til oppositionens fordel , blev annulleret .
Man br forhindre aktionerne fra de militrkliker , der str bag statskup og en vanvittig forvaltning af magten .
Det er i dag ndvendigt at genoprette institutionerne og ivrkstte en sand demokratisering af landet . I den forbindelse er vi ogs enige i , at det officielle samarbejde inden for rammerne af Lom-konventionen skal afbrydes , indtil den demokratiske proces genoptages .
Men denne situation viser ligeledes , at det er ndvendigt at forbedre kvaliteten af den politik , der fres med de afrikanske lande , s vi srger for , at konfliktforebyggelse samt fremme af menneskerettighederne og demokratiseringen - som er de eneste betingelser for en sand udvikling - bliver grundlggende elementer i samarbejdet .
<SPEAKER ID=200 LANGUAGE="FR" NAME="Lehideux">
Hr. formand , vi er , tror jeg , alle enige med hensyn til de begivenheder , der sker i Niger , og behovet for , at dette land s hurtigt som muligt igen bliver en retsstat og indfrer demokrati efter statskuppet og mordet p prsident Ibrahim Bar Manassara .
<P>
Men nr dette er sagt , hr. formand , vil jeg gerne p vegne af min gruppe oplyse om , at vi ikke stemmer for de fire ndringsforslag til beslutningen . Ikke fordi vi er uenige i indholdet eller ikke deler bekymringerne , men fordi vi vurderer , at det mske p et andet tidspunkt ville vre mere passende at fastsl Parlamentets generelle holdning i forbindelse med de omtalte problemer .
Vi nsker , at beslutningen i dag udelukkende omhandler problemet i Niger .
Dette er vigtigt , disse begivenheder er sket , og vi nsker at finde en lsning , og at beslutningen udelukkende omhandler dette sprgsml .
S jeg gentager , at vi ikke stemmer for ndringsforslagene .
<P>
Mordet p Rosemary Nelson
<SPEAKER ID=201 LANGUAGE="EN" NAME="Malone">
Hr. formand , et af de tristeste syn , jeg har set for nylig , var Rosemary Nelsons brn , der fulgte hendes bre til kirkegrden i sidste mned , efter at denne menneskerettighedsadvokat var blevet brutalt myrdet i Nordirland .
<P>
Jeg vil gerne gentage den bekymring , som mange mennesker i Irland og i det internationale samfund har udtrykt om omstndighederne ved dette mord .
FN ' s srlige talsmand for dommeres og advokaters uafhngighed , FN ' s hjkommissr for menneskerettigheder , Den Internationale Juristkommission og i aftes medlemmer af den amerikanske kongres har alle udtrykt bekymring over denne sag .
<P>
Hvis vi i Den Europiske Union skal tages alvorligt i vores forsg p at fremme hje standarder for menneskerettigheder i verden , m vi sikre os , at der hersker orden i vores eget hus .
Vi m sikre , at advokater , der er en vsentlig del af ethvert effektivt og trovrdigt retssystem , fr lov til at udfre deres faglige pligter uden hindringer eller frygt for trusler eller det , der er vrre .
Mordet p Rosemary Nelson og mordet tidligere p Patrick Finucane , er et klart bevis p , at dette mindstekrav for retfrdighed ikke er sikret i Nordirland .
<P>
Jeg vil isr gerne henlede Deres opmrksomhed p betragtning D og F i beslutningsforslaget - der er ikke tid til at lse dem op - og jeg vil bede Dem lse disse afsnit grundigt .
Under disse omstndigheder mener jeg , at en undersgelse foretaget af RUC vil savne trovrdighed .
Det har RUC ogs mere eller mindre indrmmet ved at bede britiske og amerikanske politifolk overvge undersgelsen .
Det ville vre bedre p alle mder , hvis undersgelserne blev udfrt af en helt uafhngig instans , s alle dele af samfundet kunne opfatte den som objektiv og upartisk .
<P>
Jeg vil bede medlemmerne sttte beslutningsforslaget og vores opfordring om en komplet , uafhngig , international retsundersgelse af alle omstndigheder ved sagen .
<SPEAKER ID=202 LANGUAGE="EN" NAME="Banotti">
Hr. formand , mordet p Rosemary Nelson sendte en gysen gennem hele Irland .
Det eneste barmhjertige var , at hverken hendes mand eller brn var i bilen , da den blev sprngt i stykker , s det kunne ses og hres fra hendes eget hjem og den skole , hvor hendes lille datter legede p legepladsen .
<P>
Det er desvrre sdan , at i mange dele af verden , men ogs i Nordirland , befinder advokater og dommere sig i forreste linje , nr problemerne er strst , og mordet p Rosemary Nelson viser os endnu en gang , hvilken fare disse mennesker udstter sig selv for i forsvaret for deres klienters mest grundlggende menneskerettigheder .
<P>
Opfordringen til en uafhngig undersgelse cirkler omkring det forhold , at der er mulighed for , at en RUC-undersgelse af Rosemary Nelsons dd ikke vil blive s grundig , som den burde , fordi der er tegn p , at hun frygtede meget for sit liv og lnge havde ment , at hendes liv var i alvorlig fare .
Tragisk nok viste det sig , at hun havde ret .
Jeg hber , at kollegerne vil sttte dette beslutningsforslag og stemme for det sammen med os .
<SPEAKER ID=203 LANGUAGE="DE" NAME="Ullmann">
Hr. ordfrer , hr. kommissr , mine damer og herrer , p min gruppes vegne og isr p mine to irske kollegers vegne skal jeg her give udtryk for en dobbelt ubehagelig overraskelse .
For det frste den ubehagelige overraskelse over det koldblodige mord p en kvinde , der har tilegnet sit privatliv og arbejdsliv til forsvaret for menneskerettighederne , og for det andet den ubehagelige overraskelse over , at krfter - som andre steder ogs her midt i et EU-land - forsger at forpurre en igangsat fredsproces med terror .
Men vi er her ikke kun for at give udtryk for vores ubehagelige overraskelser , men ogs for at stille klare og tydelige krav .
For det frste kravet om en undersgelse fra de pgldende retsforflgelsesmyndigheders side af baggrunden for dette mord .
Derudover krver jeg - som de foregende talere - at de pgldende instanser hos Hjkommissariatet for Menneskerettigheder foretager en international undersgelse .
<SPEAKER ID=204 LANGUAGE="EN" NAME="Miller">
Hr. formand , som mange af de kolleger , der har taget ordet , vil jeg ogs udtrykke min kraftigste fordmmelse af mordet p Rosemary Nelson .
Som mange medlemmer af Parlamentet har jeg ogs set optagelserne af vraget af hendes bil og af hendes familie ved begravelsen .
Jeg kan forsikre Dem for , at vi p det kraftigste fordmmer de voldshandlinger , der har frt til disse scener , og vi vil ikke spare nogen anstrengelser for at bringe ophavsmndene til denne afskyelige forbrydelse for en domstol .
<P>
Men jeg mener imidlertid , at der finder en effektiv og trovrdig undersgelse sted .
Hr . Port , der str for undersgelsen , har fet helt ubegrnsede befjelser og frihed til at tilfje eller ndre ressourcer , som han nsker .
Hr . Port har arbejdet med FN i Jugoslavien og i Rwanda som undersgelseskoordinator og undersgelseschef ved FN ' s domstol for Rwanda .
Hvis han nsker det , kan han benytte uafhngige undersgere .
<P>
FBI ' s juridiske attach har sagt , at efter deres bedste faglige skn vil den strste chance for at finde de ansvarlige ligge i , at RUC deltager i undersgelsen p grund af deres praktiske kendskab til stedet og lokale oplysninger .
Uden RUC ' s deltagelse vil enhver undersgelse blive alvorligt hmmet .
Det er ndvendigt , at vi samarbejder for at identificere og retsforflge de ansvarlige for denne forbrydelse .
<P>
Mens undersgelsen af sagen er i gang , vil det vre en drlig id at foregribe resultaterne af den ved at krve en ny undersgelse p nuvrende tidspunkt .
Jeg hber , at kollegerne i Parlamentet i dag vil forst , at det drejer sig om en delikat og flsom undersgelse , og at den igangvrende fredsproces ikke m bringes i fare .
Lad undersgelsen blive frdig , fr De krver yderligere eller videre undersgelser , hvilket p nuvrende tidspunkt kun kan komplicere sagerne .
<P>
Det signal , vi skal udsende fra Parlamentet , er imidlertid , at uanset politisk tilhrsforhold , kan man ikke slippe afsted med sdanne voldshandlinger .
<SPEAKER ID=205 LANGUAGE="EN" NAME="Cushnahan">
Hr. formand , mordet p Rosemary Nelson var en brutal og kujonagtig handling .
Det var et angreb p retssystemet , det var et angreb p demokratiet og et bevidst forsg p at undergrave aftalen fra langfredag .
Det er beklageligt , men det m siges , at der hersker begrundet tvivl om sikkerhedsstyrkernes rolle .
De , der skal hndhve retsstaten , skal altid handle inden for lovens rammer .
<P>
Men lad mig sige en ting : Denne beslutning m ikke fejlfortolkes som en ensidig fordmmelse af RUC .
Den nordirske befolkning har meget at takke RUC for .
De har givet deres liv for at kbe tid , s politikerne kan lse Nordirlands politiske problemer .
De har stet i skudlinjen for terrorismen fra bde loyalistiske og republikanske banditter .
Langt strstedelen af medlemmerne er gode mnd , der upartisk sger at hndhve retsstaten .
Nr vi fordmmer denne handling , m vi huske p , at der findes  loyalistiske  og republikanske banditter , der bevidst sger at underminere en aftale , som den irske befolkning stttede med overvldende flertal , bde i nord og syd , og det vil vi ikke lade dem slippe afsted med .
<SPEAKER ID=206 LANGUAGE="ES" NAME="Gutirrez Daz">
Hr. formand , tillad , at jeg , fr debatten om menneskerettigheder slutter , hjlydt udtrykker min tilfredshed med , at den britiske indenrigsminister i dag har besluttet at fortstte udleveringssagen mod general Pinochet i trd med det , der er blevet udtrykt af Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=207 NAME="van den Broek">
Hr. formand , Kommissionen deler Parlamentets holdning til de fortsat alvorlige krnkelser af menneskerettighederne i Burma . P Rdets mde den 26. april str Burma p ny p dagsordenen .
Man beslutter formodentligt at forlnge de eksisterende foranstaltninger imod Burma , herunder visumrestriktionerne , med seks mneder .
De ved , at der for et r siden blev truffet en beslutning , som for et halvt r siden blev forlnget , og det vil ske igen , simpelthen fordi situationen ikke har forbedret sig .
<P>
For det andet drfter man i jeblikket i FN ' s menneskerettighedsudvalg udarbejdelsen af en ny resolution imod Burma .
For det tredje gr jeg Dem opmrksom p , at bortset fra den regelmssige opmrksomhed , som Rdet sknker problematikken i Burma , er dette ogs kommet til udtryk gennem aflysningen af EU-ASEAN-konferencen i Berlin , som skulle have fundet sted i sidste mned eller for seks uger siden , fordi man ikke kunne blive enige om Burma deltagelse heri , og fordi de srlige krav , som Rdet fremsatte for at kunne behandle menneskerettighederne i Burma med burmeserne , heller ikke blev accepteret af ASEAN .
<P>
Vi m finde ud af , hvordan vi , uden at vores forhold til ASEAN konstant kommer under pres p grund af situationen i Burma , alligevel kan gre noget operationelt for at vise vores afsky for menneskerettighedssituationen i Burma og vre med til at forbedre forholdene p stedet .
<P>
Jeg fortstter med Cambodja .
Hertil vil jeg kort sige , at EU ? s trojka har gjort et diplomatisk fremskridt hos premierministeren , der er enig i grundprincippet om , at Rde Khmer-lederne skal gres ansvarlige for deres forbrydelser .
Kommissionen glder sig derfor over statsminister Hun Sens nylige erklring , hvori han accepterer , at lade udenlandske dommere og anklagere spille en central rolle i processen mod den tilfangetagne Rde Khmer-leder Ta Mok i Cambodja for at sikre , at den planlagte proces ogs opfylder de internationale regler .
<P>
Med hensyn til Niger er det undvendigt at give udtryk for , hvor meget vi fordmmer det nylige statskup , og at Kommissionen ogs anmoder de militre magthavere om s hurtigt som muligt at genoprette retsstaten .
Kommissionen overvejer i jeblikket , hvilket ogs er foreslet af Parlamentet , hvilke foranstaltninger der kan trffes med henblik p de nylige hndelser , og n af mulighederne er , at Rdet delvist standser udviklingssamarbejdet i overensstemmelse med den kendte artikel 366a i Lom-aftalen .
<P>
Kommissionen har p dette tidlige tidspunkt til hensigt at standse alle nye projekter og programmer , som er under forberedelse , og alle eksisterende projekter , indtil den lovlige regering er genindsat .
Humanitre hjlpeaktioner og foranstaltninger , som er til fordel for de fattigste befolkningsgrupper , er naturligvis ikke omfattet af denne foranstaltning .
<P>
Som afslutning , Kommissionen har ligesom Parlamentet med afsky hrt om det feje mord p Rosemary Nelson .
P vegne af Kommissionen vil vi ogs benytte denne lejlighed til at udtrykke vores medflelse med Rosemary Nelsons familie .
Vi mener , at det vigtigste , som vi kan gre , er at holde hendes minde i re og fortsat sttte fredsprocessen og ikke tillade , at terroren fr vetoret i fredsprocessen i Nordirland .
Og vi tilslutter os naturligvis nsket om , at de skyldige i dette feje mord bliver fundet og retsforfulgt .
<SPEAKER ID=208 LANGUAGE="EN" NAME="Morris">
Hr. formand , det er rart at se Indonesien og sttimor p dagsordenen .
Men kunne Kommissionen ikke bede den britiske regering om ikke at levere vben eller vbenrelaterede materialer til den indonesiske regering .
<SPEAKER ID=209 NAME="Formanden">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Jeg er sikker p , at kommissren har taget hr . Morris ' sprgsml til efterretning .
<P>
Vi gr nu over til afstemning .
<CHAPTER ID=12>
Afstemning ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=210 NAME="Deprez">
Alene det imponerede antal forsendelsestransaktioner , der hvert r udfres i Den Europiske Union , og de store summer , der str p spil , viser , i hvor hj grad det haster med at gennemfre omlgningen af den flles forsendelsesapplikation til edb og ved samme lejlighed garantere en maksimal gennemsigtighed i alle europiske toldpolitikker .
<P>
Imidlertid m denne vigtige sag ikke kun dreje sig om det indre markeds effektivitet eller fordelingen af ressourcer mellem medlemsstaterne og Fllesskabet , det skal ogs dreje sig om s effektivt som muligt at bekmpe international svig og organiseret kriminalitet .
<P>
Set ud fra dette synspunkt er forsinkelsen p fire r yderst bekymrende , for hertil skal lgges andre forsinkelser , der grundlggende skyldes den mellemstatslige karakter i den tredje sjle .
<P>
Men man m endnu en gang konstatere , at Parlamentets ambitise mlstning mder modstand i medlemsstaterne , og at nogle lande stdigt afviser de logiske konsekvenser af gennemfrelsen af det indre marked .
<P>
Ikke desto mindre vil det vre til alles fordel at optimere Kommissionens handlinger , hvilket ville muliggre en rationalisering af de instrumenter og midler , som denne ivrkstter .
Set ud fra dette synspunkt sttter jeg fuldt ud deres mde inden for rammerne af et flles beslutningscenter og inden for n budgetpost .
<P>
Som ordfreren siger , er det ligeledes tvingende ndvendigt , at omlgningen af den flles forsendelsesapplikation til edb er fuldfrt i 2003 .
<P>
P dette grundlag stemmer jeg alts for det ndrede beslutningsforslag .
<SPEAKER ID=211 NAME="Eriksson, Sjstedt og Svensson">
Vi har stemt imod betnkningen af flgende grunde :
<P>
Toldvsenet er en vsentlig del af det nationale retsapparat .
Styring af toldmyndighederne fra EU ' s side er et indgreb i den nationale suvernitet , som ikke br forekomme .
<P>
Tidligere EU-beslutninger har svkket grnsekontrollen mellem medlemsstaterne p en mde , der gavner ulovligheder og letter transporten af smuglergods .
Dette viser betydningen af en national vurdering af toldvsenets styrke .
<P>
Betnkningen udgr et angreb mod medlemsstaterne , da den til trods for Rdets afvisende holdning sger at indfre en ordning , der strider imod denne .
<P>
Et effektivt samarbejde mellem toldmyndigheder i forskellige lande kan med lethed etableres p et mellemstatsligt grundlag .
<P>
Betnkning af van Dam ( A4-0114 / 99 )
<SPEAKER ID=212 NAME="Caudron">
Jeg er enig med Udvalget om Transport og Turisme i forbindelse med forslaget om en faststtelse af en tilladt totalvgt p 44 t for lastvogne , og dette vil jeg begrunde med flgende tre argumenter .
<P>
For det frste mener jeg ikke - i lighed med Rijk van Dam - at den nuvrende infrastruktur i mange af Unionens lande kan klare en sdan vgtstigning .
Det vil blive betydeligt dyrere at vedligeholde vejene , og dette arbejde skulle udfres af enkelte virksomheder og ville give et relativt minimalt afkast navnlig i forbindelse med beskftigelse .
Denne svaghed ved vores infrastrukturer er et faktum , og vi risikerer , at den bliver forvrret i forbindelse med udvidelsen .
Vi ved , at en modernisering af forbindelsesvejene skal medtages i omkostningerne for udvidelsen .
<P>
For det andet vil jeg ogs begrunde afslaget med sikkerheden p vejene , selvom jeg muligvis chokerer visse erhvervsdrivende inden for sektoren .
Man kan ikke bengte , at lastbiler er impliceret i de ulykker , der krver flest ddsofre , og ud over meget vanskelige arbejdsbetingelser er vgten en forvrrende faktor , isr nr denne kombineres med for hje hastigheder .
At tillade lastbiler med en vgt p 44 t vil uden tvivl forvrre risikoen .
<P>
Endelig - for det tredje - ville det medfre forurening at tillade sdanne kretjer , fordi det krver ekstra kraft at trkke disse anhngere , og dette er i strid med de nsker , bde vores regeringer og Parlamentet giver udtryk for i forbindelse med miljpolitik .
<P>
Dette , kre kolleger , er grundene til min negative holdning til denne tilladelse og til , at jeg stemmer nej til Kommissionens forslag .
<P>
Betnkning af Thors ( A4-0156 / 99 )
<SPEAKER ID=213 NAME="Eriksson, Sjstedt og Svensson">
Vi har hverken stemt for eller imod , da vi betragter betnkningen som utilstrkkelig og uklar p nogle vigtige punkter .
<P>
Systemet med e-penge br udelukkende vre forbeholdt banker og kontrolleres af et statsligt finanstilsyn .
Midlerne br garanteres i tilflde af konkurser og lignende hndelser . Kundernes rettigheder skal gres til genstand for en srlig vedtgt .
<P>
Betnkning af Thyssen ( A4-0137 / 99 )
<SPEAKER ID=214 LANGUAGE="DE" NAME="Konrad">
Hr. formand , rede kolleger , jeg stemte mod Thyssen-betnkningen , fordi den indebrer en lang rkke ulemper for visse industrigrene og i sidste ende selvflgelig ogs for personer , der etablerer nye virksomheder .
Disse ulemper bestr f.eks. i , at en aftale med et bryggeri fremover ikke lngere kan komme i stand sledes , at bryggeriet finansierer indretningen af en restaurant og som modydelse indgr en leverandraftale p 10 r med restauratren .
Her har vi efter min mening en ulempe for personer , der etablerer nye virksomheder , fordi dette leverandrforhold hidtil har vret sdvane og ogs givet tilsvarende gode resultater .
<P>
Det samme glder f.eks. ogs for brndselsindustrien , hvor der oprettes tankstationer og samtidig indgs en leverandraftale for 10 r eller lngere med indehaveren af tankstationen som modydelse for disse investeringer i  projekt tankstation  .
Alt dette bliver nu , hvis det gr som beskrevet i betnkningen , vanskeliggjort eller umuliggjort i fremtiden .
Derfor stemte jeg mod .
Jeg mener ikke , det er i overensstemmelse med det , vi vil , nemlig fremme etableringen af nye virksomheder og skabelsen af arbejdspladser .
<SPEAKER ID=215 NAME="Eriksson, Sjstedt og Svensson">
Vi har stemt imod betnkningen , da vi anser Kommissionens holdning for at vre den rigtige .
<SPEAKER ID=216 NAME="Lulling">
Hr. formand , jeg stemte selvflgelig for Thysssen-betnkningen , men m give udtryk for min skuffelse over det , Kommissionen fremsatte som udtalelse til vores forslag i nat kort fr midnat , da vi stadig var tre til stede her .
<P>
Jeg indrmmer , at hr. kommissr van den Broek , der jo ikke er ansvarlig for konkurrencepolitikken , kun kunne lse det op , som Kommissionens tjenestegrene , det vil sige hr . Van Mierts tjenestegrene , havde skrevet til ham .
Jeg m alts endnu en gang indtrngende advare Kommissionen mod at forkaste vores forslag 1 , 2 og 3 til de to forslag til forordninger .
Disse forslag er et politisk symbol p , hvad vi nsker , det vil sige , det ikke kan vre rigtigt , at man f.eks. gr det af med de sm bryggerier i mit land , ved at de ikke lngere m indg lleveringsaftaler , sdan som vi kender det nu .
Disse aftaler har hidtil fungeret til bde bryggeriernes og kroejernes , restauratrernes og hotelejernes tilfredshed .
<P>
Der skal enten vre en dispensation fra de generelle bestemmelse for denne sektors vedkommende , og for tankstationernes , eller en sektororienteret fremgangsmde inden for rammerne af de generelle bestemmelser .
<P>
Det kan heller ikke vre rigtigt , at disse dispensationsbestemmelser ikke m glde over en vis grnse p f.eks. en markedsandel p 40 % p et lille marked som Luxembourg .
<P>
Fordi de luxembourgske bryggerier p vores lille marked hurtigt kan overskride en sdan grnse , ville en sdan bestemmelse fre til den vanvittige situation , at et stort bryggeri i Tyskland som f.eks. Bitburger , hvis produktion er mange gange strre end hos det strste luxembourgske bryggeri i Luxembourg , stadig ville kunne indg lleveringsaftaler med luxembourgske kroejere , fordi det jo ikke overskrider grnsen p 40 % p det store tyske referencemarked , men det luxembourgske bryggeri ville ikke lngere kunne gre det , hvilket ville gre det af med dette bryggeri .
Det kan da ikke vre rigtigt !
<P>
Hvis der er referencemarkeder , kan de ikke begrnses til et mikromarked som Luxembourg , men skal enten mles i regional eller europisk mlestok .
Jeg hber , at Kommissionen og isr hr . Van Miert vil overveje dette grundigt endnu en gang .
<P>
Beslutning om import af hvidlg
<SPEAKER ID=217 NAME="Iversen, Kirsten Jensen og Sindal">
De danske socialdemokrater har i dag stemt imod forslaget om at skrpe reglerne for import af hvidlg fra tredjelande .
Forslaget lgger op til en vidtgende beskyttelse af europiske producenter af hvidlg .
Der foresls bl.a. indfrelse af en straftold og omlgning af toldsatser , hvis der importeres mngder ud over det fastsatte kontingent , der foresls sat ned .
Vi har i EU indget handelsaftaler med bl.a. Kina om import af hvidlg , og forslaget vil komme vores handelspartnere i tredjelande til skade .
Vi gr ind for en liberalisering af handelen med vore landbrugsprodukter , og derfor burde vi snarere bne mere op for handelen i stedet for at begrnse den .
Vi kan derfor ikke sttte forslaget .
<P>
Betnkning af Herman ( A4-0158 / 99 )
<SPEAKER ID=218 NAME="Berthu">
Hr . Hermans betnkning om en forbedring af EU-institutionernes funktionsmde uden traktatndring er et supplement til en anden betnkning , der blev vedtaget sidste r , og som omhandlede praktiske aktioner med henblik p at mindske det demokratiske underskud i forvaltningen af Den konomiske og Monetre Union .
I virkeligheden - og dette er tydeligt , hvis man ser tilbage - var der den gang blot tale om store armbevgelser , der ikke fik flger , for at man bedre kunne acceptere et monetrt system , der er meget lidt demokratisk .
<P>
Den anden del , som Europa- Parlament har vedtaget i dag , omhandler isr en reform af Kommissionen .
Den kommer af to grunde p et drligt tidspunkt .
For det frste fordi den er centreret omkring et ml om at styrke Kommissionens uafhngighed , som det fremgr af begrundelsen , selvom den seneste erfaring- og denne institutions afgang p grund af uansvarlig forvaltning - frer til den konklusion , at man tvrtimod br reducere dens uafhngighed og styrke kontrollen over for den .
<P>
Desuden kommer betnkningen p et drligt tidspunkt , fordi den pr. definition kun foreslr reformer , der skal ivrksttes uden at ndre traktaten , sknt kansler Schrder i gr forklarede os , at man kun kan rette op p krisen ved at ndre traktaten .
Dette er ogs vores holdning , og vi var desuden glade for at opdage , at den nye regeringskonference , som skal afholdes p Rdets mde i Kln til juni , vil f denne opgave inden for rammerne af dens mandat .
<P>
Det er klart , at alle mske ikke ser de ndvendige reformer p samme mde .
Hvad angr Gruppen af Uafhngige for Nationernes Europa mener vi , at man frst og fremmest m holde op med at anse Kommissionen som et overlegent organ , der faststter de generelle europiske interesser .
Den skal vre et simpelt udvende instrument for Rdet .
Ligeledes m man holde op med at fabrikere en europisk offentlig funktion , der er afskret fra nationerne og nsten endogamt , bde i praksis og i teorien .
Den skal vre meget mere ben omkring de nationale offentlige funktioner og foretage udveksling af personalet med medlemsstaterne .
<P>
En sdan permanent indgriben vil vre meget vrdifuld i forbindelse med Europas tilnrmelse til befolkningerne .
For man m holde op med at tro , at den generelle europiske interesse bestemmes fra oven og mod nationernes vilje .
Den er tvrtimod en flge af befolkningernes mulighed for frit at kunne udtrykke sine behov og af en fri dialog mellem dens reprsentanter .
<SPEAKER ID=219 NAME="Delcroix">
Efter en betnkning fra den samme ordfrer om politikkerne i Den Europiske Union i maj 1998 , vedtager vi en beslutning om forbedringen af driften af de europiske institutioner .
P en vis mde er denne tekst en opgrelse over det , der ikke var blevet behandlet tidligere , hverken i den frste betnkning eller i betnkningerne af hr . Brok , fru Lw og hr .
Bourlanges .
<P>
Med hensyn til Europa-Parlamentet slutter jeg mig til ordfrerens anmodninger om , at vores arbejde skal koncentrere sig om de vigtige opgaver , at parlamentsmedlemmerne skal handle med strre professionalisme , og at man skal forbedre informationen til offentligheden .
Navnlig dette sidste punkt skal have vores opmrksomhed .
At forbedre modtagelsen af gster , hvis antal til stadighed stiger , og forbedre adgangen til dokumentationen er to selvflgelige forholdsregler .
Jeg vrdstter isr iden om et bent center , der er let tilgngeligt og uden kontrol , hvor de , der nsker det , kan finde forskellige dokumenter , audiovisuelt materiale , cd-rommer osv .
Mske kunne man oprette en udvidelse af Kontoret for Belgien ?
<P>
Jeg hber ogs , at man finder en lsning , s folk i Leopold-kvarteret , der sls for , at deres omgivelser ikke bliver en bureaukratisk rken , kan bevare de privilegerede forbindelser til Parlamentet og fle sig hjemme i Parlamentet .
Vi er net et godt stykke den dag , hvor pladsen mellem Parlamentet og banegrden , den bermte betonplade , endelig bliver bebygget og fremstr som et hyggeligt og imdekommende sted .
I denne forbindelse skal vi frigive de ndvendige midler , hvilket vil forudstte en vidtgende enighed mellem selskabet Espace Lopold , Parlamentet ( for dets moralske rolle ) og de berrte belgiske myndigheder .
<P>
For nogle r siden undrede jeg mig til en journalist over , at vi ikke ser flere af hans kolleger ved Parlamentets vigtige arbejde .
Han svarede :  Vi er der , hvor magten er , nemlig frst og fremmest i Rdet  .
Heldigvis vil Amsterdam-traktaten , der trder i kraft den 1. maj , til en vis grad ge vores magt , navnlig med henblik p udnvnelsen af Kommissionen !
Jeg hber , at vi bliver mere synlige , men det er op til os selv at indfre mere benhed .
<SPEAKER ID=220 NAME="Deprez">
Det er overfldigt at fremhve , hvor vigtig denne debat er .
P trods af visse positive fremskridt opfylder Amsterdam-traktaten ikke de grundlggende forventningerne hos alle dem , der nsker , at Unionen skal vre andet end et stort marked .
<P>
Vores ordfrer har ret , nr han understreger , at det p grund af Kommissionens afgang er ndvendigt med en ny regeringskonference , og at det haster med at finde acceptable lsninger p de forskellige institutionelle problemer , der har hobet sig op gennem flere r .
<P>
Men vi kan ikke tillade os at forblive passive , mens vi venter p denne nye regeringskonference .
De aktuelle begivenheder minder os dagligt om de politiske mangler i den europiske konstruktion og Unionens manglende evne til selv at klare mange af de udfordringer , den kommer ud for .
Vi m alts fremover til fulde anvende de muligheder , som Amsterdam-traktaten giver os for at fremme den europiske konstruktion og reformere Unionens institutioner .
<P>
I den aktuelle situation vil jeg gerne understrege det faktum , at antallet af ansatte , der ikke er ret hjt i forhold til den europiske offentlige funktion - mere specifikt taler jeg her om Kommissionen- ikke er fulgt med stigningen af de opgaver , der siden Berlin-murens fald er blevet betroet den .
<P>
P dette punkt kan man undre sig over Rdets rolle og dets opflgning p til tider modstridende mlstninger .
Ved samme lejlighed kan man udtrykke bekymring over de mulige skbnesvangre flger af Kommissionens udbredte anvendelse af midlertidigt personale fra nationale administrationer eller erhvervslivet .
Jeg tvivler ikke p disse midlertidige ansattes kompetence eller deres gode europiske vilje , og jeg forstr ogs nsket om fleksibilitet og ny ekspertise og kompetencer .
Jeg frygter blot - i lighed med ordfreren - at der er fare for , at loyalitetskonflikter - mellem kravet om Kommissionens uafhngighed og nationale eller sektorbestemte interesser - kan medfre en tvetydig status .
<SPEAKER ID=221 NAME="Iversen">
Kommissionen er get af , en ny traktat skal til at trde i kraft , og der er valg til Europa-Parlamentet inden for kort tid - der sker noget i Europa .
Det er tid til oprydning .
For meget har fet lov til at st til for lnge .
Det glder bde Kommissionens ansvarsforflygtigelse , en gammeldags personalepolitik og et Europa-Parlament , der ikke blev taget alvorligt , fordi magten ikke var reel .
I jeblikket er befolkningens tillid til EU lav .
Det er logisk efter den sidste tids begivenheder .
<P>
Den debat , vi nu skal have , br efter min mening bruges konstruktivt til at forbedre samarbejdet mellem institutionerne .
Og der er meget , der kan forbedres .
Vi vil insistere p , at personalepolitikken skal vre en af de vsentligste prioriteringer i den oprydning .
Men jeg understreger , at det ogs krver interesse fra Rdet for at bre dette igennem .
Hvis vi kan f samarbejdet mellem vore institutioner til at fungere ordentligt , s vil befolkningen ogs f strre tillid til os .
<P>
Amsterdam-traktaten giver mulighed for strre kontrolbefjelser end tidligere for Europa-Parlamentet .
Det skal komme til udtryk p bl.a. miljomrdet .
Men ikke inden for landbrug .
Det er trist , for hvad er det , der gr , at det ikke er ndvendigt at kontrollere landbruget , srlig nr man tager i betragtning , at over 40 % af budgettet bruges dertil ?
Vi m insistere p , at Europa-Parlamentets holdning til landbrugssager tages mere alvorligt .
Hvis kontrollen ikke bliver udfrt af Europa-Parlamentet , s er der ingen kontrol .
Den sidste mneds begivenheder har sat en meget vigtig proces i gang , som vil styrke samarbejdet mellem institutionerne .
Med Amsterdam-traktaten fr Europa-Parlamentet endnu mere indflydelse .
Nu skal vi ogs vre endnu bedre til at bruge den .
<SPEAKER ID=222 NAME="Lindqvist (ELDR)">
I betnkningen kommer man ind p mange af de problemer , der stadig findes inden for EU-institutionerne i dag .
<P>
I ekspertgruppens rapport om fejl i Kommissionens arbejde peger man p to hovedproblemer : for stor magt og for lille indsigt .
Man burde have fundet plads til inden for mandatets rammer at berre disse forhold i betnkningen .
For stor magt , for lille indsigt og manglende offentlighed samt mangelen p et register over indkomne dokumenter er nogle af rsagerne til de nuvrende fejl i EU-institutionerne , frem for alt i deres forhold til borgerne .
<P>
Rdets overvejelser vedrrende nye love - retsakter - skal vre tilgngelige for offentligheden i lighed med reglerne for lovgivningsarbejdet i de nationale parlamenter .
Bde Kommissionens forslag og Rdets afgrelser skal vre offentlige og stilles til rdighed for borgerne .
<P>
En get decentralisering , som medfrer , at EU koncentrerer sig om de store sprgsml og ikke de mange sm detaljer , er en anden vigtig reformopgave .
Der skal ligeledes etableres et get samarbejde mellem Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter , f.eks. gennem en styrket , flles kontrolfunktion .
Disse forhold burde ogs have vret behandlet mere udfrligt i betnkningen .
<P>
Betnkning af Bge og Roth-Behrendt ( A4-0083 / 99 )
<SPEAKER ID=224 NAME="Happart">
Jeg kan konstatere , at efter Det Midlertidige Udvalg om Opflgning af Henstillingerne vedrrende BSE har afsluttet sit arbejde , er antallet af ddsofre for Jakob-Creutzfeldts sygdommen fortsat steget p alarmerende vis ( 10 dde i frste kvartal af 1998 ) , da man har gjort ddsfaldene i Storbritannien op , og med en inkubationstid p 5 til 30 r vil vi se adskillige nye sygdomstilflde med BSE .
<P>
Der er fortsat store forskelle mellem Europa-Parlamentets og Kommissionens syn p visse punkter , bl.a. erstatningerne til ofrene og deres familier bde ud fra et finansielt synspunkt , og hvad angr psykologhjlp .
<P>
De straffeforanstaltninger , der nskes af udvalget , de administrative aktioner mod Det Forenede Kongerige , nemlig over for den engelske regering for udeblivelse , har indtil nu ikke haft effekt .
<P>
Jeg er fortsat meget bekymret over den strke stigning af antallet af BSE-tilflde i Belgien , Portugal og i Storbritannien .
<P>
Endelig forekommer den finansielle sttte til ofrene for sygdommen fuldstndig utilstrkkelig , ja nrmest uanstndig .
<SPEAKER ID=225 NAME="Souchet">
Gruppen af Uafhngige for Nationernes Europa har indgivet seks ndringsforslag om forebyggelsesprincippet om levnedsmiddelsikkerhedens udvidelse til at omfatte genmodificeret organismer , plantebeskyttelsesprodukter eller vkstfremmende hormoner samt om ikkeanvendelsen af dyremel fremstillet af kd fra slagterier eller dde dyr .
<P>
Det er sandt , at BSE-krisen har gjort det muligt at ndre procedurerne for beslutningstagningen i Kommissionen , men jeg vil gerne p vegne af min gruppe bemrke , at disse procedurer - ud over BSE-sagen - skal udvides med henblik p den bedst mulige forvaltning af forebyggelsesprincippet og for at undg , at der udves politisk eller konomisk pres p de videnskabelige udvalg og gennem Kommissionens eksperter .
<P>
De europiske opdrttere har gjort en bemrkelsesvrdig indsats for at forbedre sporingen af produkter og give forbrugerne mulighed for at genfinde tilliden til kvaliteten af de produkter , de indtager .
Import fra tredjelande af genetisk modificeret landbrugsprodukter , der anvendes til dyrefoder , anerkendes under ingen omstndigheder af vores landmnd , for der findes en mistanke med hensyn til de langvarige effekter af brugen af GMO ' er p kdets kvalitet .
Hvorfor accepterer Kommissionen import af genmodificeret majs og soja ?
<P>
USA truer Unionen med et panel den 13. maj , fordi vi ngter at importere hormonholdigt kd .
Hvilken politik vil Den Europiske Union fre under forhandlingerne i WTO , som finder sted ved rets udgang ?
Personligt bliver jeg bekymret , nr jeg hrer hr .
Prodi , der virker mere optaget af at indtage sin plads i Kommissionen med den tradition for overdreven magt , end af at faststte , hvordan denne kan gennemfre de forebyggelsesprincipper og principper om rlig handel ( som den kommende kommissionsformand ikke nvner ) i lbet af de vigtige handelsforhandlinger , hvor Kommissionen reprsenterer medlemsstaternes interesser .
Det er ndvendigt , at Den Europiske Union gr ind til disse forhandlinger med et gte nske om at forsvare forebyggelsesprincippet samt de sociale og miljmssige standarder og dyrevelfrdsstandarder , der er ndvendige for en sund og bredygtig handel , der bde er i overensstemmelse med vores konomier og lever op til forbrugernes nsker .
<P>
Betnkning af Donner ( A4-0149 / 99 )
<SPEAKER ID=226 NAME="Bonde og Sandbk">
Vi har i dag stemt for Donners betnkning om Estland .
For det frste nsker vi at udtrykke vores sttte til udvidelsen , og for det andet deler vi den bekymring , der er fremfrt om det store russiske mindretal i landet .
Vi hilser ndringerne af statsborgerskabsloven velkommen .
Vi har dog svrt ved at vre begejstret over de skaldte  fremskridt  , der er gjort med hensyn til at overtage fllesskabslovgivningen , specielt den manglende fleksibilitet fra EU ' s side synes vi er under al kritik .
<P>
Det nvnes i betnkningen , at man er bekymret over , at sttten til tiltrdelse vil svkkes , hvis ikke processen holdes i gang .
Vi er af den overbevisning , at en alsidig information om bde fordele og ulemper ved medlemskab br vre frit tilgngelig for alle borgere i Estland , ligesom vi hber , at man vil afholde en folkeafstemning for at afgre landets medlemskab af EU .
<P>
Betnkning af Habsburg ( A4-0154 / 99 )
<SPEAKER ID=227 LANGUAGE="DE" NAME="von Habsburg">
Hr. formand , jeg vedtog i og for sig alt det , der str i betnkningen og ndringerne hertil , med glde .
Jeg vil dog gerne fremstte en bemrkning til et punkt , som gr lidt ud over det ungarske anliggende .
Vi har , nr vi taler med landene i Central- og steuropa , i alt for hj grad tendens til at optrde med den lftede pegefinger og belre dem om ting , hvor vi hellere skulle have fejet for egen dr frst .
<P>
Nr vi f.eks. hele tiden bebrejder dem deres korruption , er det temmelig hyklerisk for lande , hvor der jo hos os i Fllesskabet notorisk findes ret grelle tilflde af korruption , der optrder overalt og hele tiden .
At vi her optrder som lrere for disse lande , der bestemt har store problemer , for de kommer trods alt fra en situation med fremmed besttelse og diktatur , hvilket altid har delagt de moralske strukturer til en vis grad , er efter min mening udtalt hyklerisk .
<P>
Jeg ville blot sige , at jeg stemte for , fordi det er vigtigt for mig , at tiltrdelsen gennemfres hurtigt .
Det vil jeg s at sige henlede opmrksomheden p for fremtiden .
<SPEAKER ID=228 NAME="Bonde og Sandbk">
Vi har i dag stemt for Habsburgs betnkning om Ungarn .
For det frste nsker vi at udtrykke vores sttte til udvidelsen , og for det andet vrdstter vi de tiltag , der er gjort for at bedre sigjnernes forhold .
Vi har dog svrt ved at vre begejstret over de skaldte  fremskridt  , der er gjort med hensyn til at overtage fllesskabslovgivningen , specielt den manglende fleksibilitet fra EU ' s side synes vi er under al kritik .
Betnkningen opfordrer til , at regeringen fortstter den regelmssige dialog med oppositionen og arbejdsmarkedets parter for at skabe et gunstigt politisk klima for Ungarns integration i EU .
Vi er af den overbevisning , at en alsidig information om bde fordele og ulemper ved medlemskab br vre frit tilgngelig for alle borgere i Ungarn , ligesom vi hber , at man vil afholde en folkeafstemning for at afgre landets medlemskab af EU .
<P>
Betnkning af Speciale ( A4-0151 / 99 )
<SPEAKER ID=229 NAME="Bonde og Sandbk">
Vi har i dag stemt for Speciales betnkning om Slovenien , da vi nsker at udtrykke vores fulde sttte til udvidelsen .
Vi har dog svrt ved at beklage de ringe  fremskridt  med hensyn til overtagelsen af fllesskabsretten , specielt den manglende fleksibilitet fra EU ' s side synes vi er under al kritik .
Betnkningen opfordrer til , at der ivrksttes en mlrettet oplysningskampagne , der bevidstgr og delagtiggr offentligheden om de virkelige konsekvenser af tiltrdelsen , hvorved visse forbehold over for tiltrdelsen kan overvindes .
Vi er af den overbevisning , at en alsidig information om bde fordele og ulemper ved medlemskab br vre frit tilgngelig for alle borgere i Slovenien , ligesom vi hber , at man vil afholde en folkeafstemning for at afgre landets medlemskab af EU .
<P>
Betnkning af Carnero Gonzles ( A4-0157 / 99 )
<SPEAKER ID=230 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , jeg stemte med glde for betnkningen af hr . Carnero Gonzlez .
Det skyldes , at han selv har fundet et virkelig godt udgangspunkt , idet han lgger meget stor vgt p retsregler , domstole og minoritetssprgsml . Jeg glder mig dog p den anden side ogs over vedtagelsen af ndringsforslag 8 fra hr .
Nassauer og hr . Poettering , i hvilket Europa-Parlamentet entydigt krver , at de skaldte Benes-dekreter bliver ophvet .
Jeg tror , at vi uden tvivl nsker at fremme udvidelsen .
Men hvis vi nsker at udvide os som et retssamfund , m og skal vi entydigt presse p for , at retssamfundet bevarer sin karakter .
Hvis der trkkes uretsdekreter med ind i et retssamfund , er det , som hvis man overfrer computervira til et computersystem .
Det bringer hele systemet i fare .
Derfor skal uretsdekreter fjernes fr en tiltrdelse .
I dag har vi taget et stort skridt i dn retning .
<SPEAKER ID=231 NAME="Bonde og Sandbk">
Vi har i dag stemt for Carnero Gonzlez ' betnkning om Tjekkiet , da vi nsker at udtrykke vores fulde sttte til udvidelsen .
Vi hber , at Tjekkiet hurtigst muligt vil forbedre forholdene for sigjnerne i landet .
Vi har dog svrt ved at beklage de ringe  fremskridt  med hensyn til overtagelsen af fllesskabsretten , specielt den manglende fleksibilitet fra EU ' s side synes vi er under al kritik .
Betnkningen betoner vigtigheden af national konsensus i sprgsmlet om EU-medlemskab .
Ikke desto mindre mener vi , at en alsidig information om bde fordele og ulemper ved medlemskab br vre frit tilgngelig for alle borgere i Tjekkiet , ligesom vi hber , at man vil afholde en folkeafstemning for at afgre landets medlemskab af EU .
<P>
Betnkning af Hoff ( A4-0148 / 99 )
<SPEAKER ID=232 NAME="Bonde og Sandbk">
Vi har i dag stemt for Hoffs betnkning om Polen , da vi nsker at udtrykke vores fulde sttte til udvidelsen .
Vi har dog svrt ved at glde os over de hurtige  fremskridt  med hensyn til overtagelsen af fllesskabsretten , specielt den manglende fleksibilitet fra EU ' s side synes vi er under al kritik .
Betnkningen udtrykker endvidere glde over regeringens planlagte informationskampagne om EU-medlemskab , og man hber at kunne bibringe borgerne en positiv holdning til Europa .
Det fremgr ogs af betnkningen , at det ikke er alle polakker , der er begejstrede for EU , jvnfr landmndenes demonstrationer .
Vi vil opfordre regeringen til at gre en alsidig information om bde fordele og ulemper ved medlemskab frit tilgngelig for alle borgere i Polen , ligesom vi hber , at den vil fastholde sit lfte om at afholde en folkeafstemning om landets EU-medlemskab .
<SPEAKER ID=233 NAME="Caudron">
I vores debat om ansgerlandene er Polen blandt de mindst problematiske tilflde .
Denne stat , der er den strste og tttest befolkede af ansgerlandene , gjorde opmrksom p sit nske om at tiltrde Den Europiske Union allerede i 1994 . Og bare fire r efter indledtes de egentlige forhandlinger .
<P>
Siden da og siden 1997 , hvor der var valg , og hvor den nye forfatning trdte i kraft , har Polen udvist et stort engagement i forbindelse med reformer .
Regeringen har ikke undladt bde i ord og handlinger at give udtryk for , at den inden udgangen af 2002 agter at have opfyldt kriterierne for tiltrdelse af EU .
Det gr i den rigtige retning , og dette glder vi os over .
<P>
P det politiske plan opfylder landet kriterierne for en demokratisk stat .
Dens institutioner er solidt etablerede og garanterer tilstedevrelsen af en retsstat , overholdelsen af menneskerettighederne samt beskyttelse af minoriteter .
Dette er et altafgrende element , men det skal kombineres med andre - navnlig konomiske - kriterier .
<P>
P det konomiske plan er Polen en af de strkeste konomier i Central- og steuropa .
Vksten er p 5 % , inflationen og arbejdslsheden er p vej ned , underskuddet p de offentlige budgetter og statsglden opfylder kriterierne i Maastricht-traktaten .
P trods af den positive konomiske udvikling og betydelige strukturelle reformer ( reform af administrationen , sundhedsvsenet og pensionsreglerne ) , er der dog fortsat forsinkelser , der skal indhentes p mange omrder ( det indre marked , mangel p et kontrolsystem for statssttten , privatisering af store statslige virksomheder ) .
Navnlig to omrder er problematiske : landbruget og miljet . Her er behov for gennemgribende reformer .
<P>
Fru Hoff anbefaler en samlet strukturel ndring .
Jeg sttter iden om , at man skal overveje at gre landbruget til en del af udviklingsstrategien for landomrderne .
ndringerne skal skabe arbejdspladser og overholde miljkravene . Med henblik herp skal Polen ge sine investeringer p dette omrde .
<P>
Vi stiller krav til det polske folk , men vi har ogs forpligtelser over for dem .
De ndvendige forudgende omstruktureringer for tiltrdelsen har en social omkostning , som vi m overveje .
Det Europiske Fllesskab skal sikre sig , at opflgningsforanstaltningerne minimerer indvirkningen af disse reformer p befolkningens levevilkr .
<P>
Jeg vil afslutte med en positiv bemrkning og igen bekrfte , at Polens indtrden i EU forekommer mig helt naturlig , njagtig som landets tiltrdelse til NATO i sidste mned .
<P>
Betnkning af Bertens ( A4-0159 / 99 )
<SPEAKER ID=234 NAME="Bonde og Sandbk">
Vi har i dag stemt for Bertens ' betnkning om Cypern , da vi nsker at udtrykke vores fulde sttte til udvidelsen .
Vi deler ogs betnkningens betragtninger angende ens deling .
Vi har dog svrt ved at bifalde de hurtige  fremskridt  med hensyn til overtagelsen af fllesskabsretten , specielt den manglende fleksibilitet fra EU ' s side synes vi er under al kritik .
Vi vil opfordre regeringen til at gre en alsidig information om bde fordele og ulemper ved medlemskab frit tilgngelig for alle borgere p Cypern , ligesom vi hber , at den vil afholde en folkeafstemning om landets EU-medlemskab .
<P>
Betnkning af Malone ( A4-0165 / 99 )
<SPEAKER ID=235 NAME="Bonde og Sandbk">
Vi har i dag stemt for Malones betnkning om Malta , da vi nsker at udtrykke vores fulde sttte til udvidelsen .
Den maltesiske regerings tilsagn om at afholde en folkeafstemning , nr forhandlingerne er afsluttet , hilser vi velkommen .
Vi hber , at regeringen vil srge for , at den planlagte informationskampagne bliver alsidig , sledes at vi fr en information om bde fordele og ulemper ved medlemskab , der bliver frit tilgngelig for alle maltesere .
<P>
Betnkning af Myller ( A4-0123 / 99 )
<SPEAKER ID=236 NAME="Martin, David">
Jeg vil stemme for anbefalingerne i betnkningen om de miljmssige virkninger af udvidelsen af Den Europiske Union .
De nuvrende miljproblemer i ansgerlandene er resultatet af store emissioner til atmosfren fra industrielle aktiviteter , energiproduktion og trafik samt underfinansiering og manglende vand- og affaldsforvaltning .
For at forhindre at de nuvrende medlemsstater pvirkes af dette , m miljsprgsmlene spille en stor rolle i de central- og steuropiske landes forberedelser p at blive medlemmer af Unionen .
Fr de kommer med , skal de kunne vise , at de er i stand til at overholde bde EU ' s miljlovgivning og de internationale traktater .
<P>
EU skal sikre , at vi ikke tilskynder til en yderligere decimering af de store omrder med uberrt natursknhed i ansgerlandene .
Selvom der naturligvis skal stilles finansiering til rdighed for modernisere og tiltrkke industrien til dette omrde , m det ikke ske p bekostning af miljet i hverken ansgerlandene eller de nuvrende medlemsstater .
<P>
Men der skal komme miljfordele som et resultat af vellykkede ansgninger fra disse lande .
De store , tyndt befolkede omrder , der er s karakteristiske for mange af disse lande , vil utvivlsomt bringe nye omrder med natursknhed og diversitet ind i Unionen , og de skal derfor stttes og udvikles gennem konomisk bistand fra EU .
Vi m altid huske p , at det i Amsterdam-traktaten sls fast , at miljbeskyttelseskrav skal inddrages i udformningen og gennemfrelsen af Fllesskabets politikker .
<P>
Betnkning af De Esteban Martin ( A4-0119 / 99 )
<SPEAKER ID=237 NAME="Caudron">
I lighed med ordfreren nsker jeg at give udtryk for min tilfredshed med hensyn til hr . Sdermans arbejde i det forlbne r og hans beretning , der udmrker sig ved at vre klar og kortfattet .
Jeg tror , at ombudsmanden har kunnet se , hvor vigtig en funktion han har i et Europa , der nsker at nrme sig borgerne .
<P>
Hvordan kan man sledes oprette et egentligt europisk statsborgerskab , hvis de europiske institutioner kan handle uindskrnket eller endda vilkrligt over for dem , de administrerer , uden at skulle st til regnskab ?
Denne uacceptable situation ophrte frst i 1995 med udnvnelsen af Den Europiske Ombudsmand .
Endelig ville klagerne fra europiske borgere over forkert administration i fllesskabsinstitutionerne blive hrt .
Endelig ville der vre et minimum af dialog og gennemsigtighed i det , man ofte kalder  Bruxelles-bureaukratiet  .
<P>
De regelmssige rsberetninger og navnlig beretningen for 1998 viser de opnede fremskridt , frst og fremmest med hensyn til indbringelse af sager .
Sledes er antallet af indbragte klager stigende - ca .
200 mere end det foregende r .
Dette betyder , at ombudsmanden bliver mere og mere kendt af borgerne , og at de ikke lngere tver med at give udtryk for deres bekymringer eller endda deres vrede .
De krver at blive hrt , og at man respekterer deres rettigheder .
Dette er kun gldeligt !
Dog m man i rlighedens og realismens navn tilfje et forbehold .
Europa bestr af 370 millioner personer , og antallet af klager i 1998 var 1372 !
<P>
Det er alts behov for information .
Der findes nye kommunikationsteknikker , og jeg sttter desuden ombudsmandens id om , at borgernes klagemuligheder samt mulighederne for at klage til nationale ombudsmnd udtrykkeligt skal fremg af EU-traktaten .
I denne forbindelse m man understrege udviklingen af et godt samarbejde mellem de nationale ombudsmnd og Den Europiske Ombudsmand .
Samarbejde er ligeledes et af ngleordene i karakteristikken af forbindelserne mellem Europa-Parlamentets Udvalget for Andragender og Den Europiske Ombudsmand .
Dette arbejde vil ganske givet resultere i effektivitet , og dette er sledes til gavn for de europiske borgere .
<P>
Sknt hele dette regnskab stort set er positivt , skal der isr foretages forbedringer med hensyn til ombudsmandens status , hvad angr hans undersgelsesfunktioner .
Alt tyder sledes p , at det er ndvendigt , at han har adgang til alle relevante og ndvendige dokumenter , hvilket ikke er tilfldet i dag .
Desuden ville vedtagelsen af en administrativ adfrdskodeks for de europiske institutioner vre en garanti for borgerne , der ville kunne benytte denne frit .
Mere generelt fremgr det af ombudsmandens beretning , at borgernes tillid er baseret p gennemsigtighed , dialog og klare juridiske regler , der giver dem mulighed for at forsvare deres rettigheder .
Det er om nogen disse betingelser , der skal udvikle borgernes tilhrsforhold til et projekt , de ofte ikke forstr .
<SPEAKER ID=238 NAME="Deprez">
Stigningen af klager til Den Europiske Ombudsmand over pstet drlig administration i Den Europiske Unions aktioner eller institutioner kan fortolkes p to mder .
<P>
Den ene fortolkning er pessimistisk .
P grundlag af de seneste begivenheder fordmmer man den samlede offentlige europiske funktion gennem en generalisering af de afslrede uregelmssigheder .
Den anden fortolkning er optimistisk .
Den uddrager en positiv konklusion af den voksende klagemngde .
Den skal ses som et udtryk for borgernes nye interesse for den europiske konstruktion .
<P>
Denne paradoksale opfattelse , hvor man drager en positiv konklusion af et negativt faktum , m selvflgelig ikke betyde , at vi mister interessen for de tilflde af forkert administration , der indbringes for ombudsmanden , og for den mde , hvorp denne svarer p de europiske borgeres klager .
<P>
Alle er sledes enige om , at det ikke er nok , at de europiske borgere bliver bevidste om den voksende rolle , EU spiller i deres dagligdag , det er stadig ndvendigt , at de fler og opfatter dette som noget positivt .
<P>
Det glder mig sledes , at ordfreren er tilfreds med kvaliteten af det arbejde , Den Europiske Ombudsmand har udfrt .
<P>
En varig sttte fra den europiske borger til den europiske opbygning skal ligeledes opns gennem gennemsigtighed .
Derfor sttter jeg fuldt ud ordfreren , nr han forsvarer det generelle princip om fri adgang til alle relevante dokumenter i forbindelse med undersgelsen af en fejlbehandlet sag .
Dog m jeg tilst , at der kan der vre tilflde , hvor fortrolighed er en ndvendighed .
<P>
Men hemmeligholdelse br vre undtagelsen og ikke regelen .
<P>
Betnkning af Newman ( A4-0117 / 99 )
<SPEAKER ID=240 NAME="Delcroix">
Vores ordfrer , fru Barbara Schmidbauer , lever op til sit ansvar i denne tid - umiddelbart fr et valg - hvor det at kritisere vejtransporten ikke falder i vlgernes smag .
Jeg lyknsker hende for dette , ligesom jeg lyknsker hende for at have fastslet , at de forholdsregler , der er foreslet af Kommissionen , ikke br medfre strre transportomkostninger , men skal muliggre en mere effektiv anvendelse af infrastrukturen , der i hjere grad tager hensyn til miljet .
<P>
Til denne  mere effektive anvendelse  vil jeg dog gerne tilfje  en sikrere anvendelse  , idet jeg tnker p den nuvrende mangedobling af anvendelsen af vej - og jernbanetunneller , og de alvorlige ulykker , der nu i flere r har efterfulgt hinanden .
Ulykken under Den Engelske Kanal- hvor man benytter et moderne alarmsystem - kunne have udlst en kmpe katastrofe med mange ddsfald .
Heldigvis stoppede den togvogn , der var brudt i brand - tilfldigvis - tt ved en dr til den anden tunnel , gennem hvilken folk kunne undslippe .
Med hensyn til ulykken i Mont Blanc-tunnellen kostede denne 40 menneskeliv , og det er endnu uvist , hvornr tunnellen kan genbnes .
<P>
Vi m drage alle konklusionerne af de igangvrende undersgelser og trffe de ndvendige beslutninger .
Det forekommer mig dog , at der straks br vedtages et princip om sikkerhedsaspekter i tunnellerne .
Det er ndvendigt , at den ansvarlige tjeneste for denne sikkerhed virkelig er uafhngig af den virksomhed , der tjener penge p tunnellen , og at denne gennemfrer alle de henstillinger , den modtager .
Dette princip vil f konomiske flger , men sikkerheden - med andre ord borgernes liv - har selvflgelig en pris .
Man kan ogs sprge sig selv , om det i sidste ende ikke udelukkende burde vre staternes tjenester , der kontrollerer sikkerheden .
<P>
En sidste bemrkning : Ud af de 35 millioner t varer , som hvert r sendes mellem Italien og Frankrig , afsendes 10 millioner t med jernbane .
Chamonix-dalen er- og dette er et kendt faktum - en gennemgang for lastbiler , og trafikken stiger med ukendt hastighed , med alt hvad dette medfrer af delggelse og risici .
Her kan man se det absurde i en transport , der udelukkende er baseret p vejtrafik af hensyn til den konomiske rentabilitet frem for alt .
Derfor hilser jeg ordfrerens mod velkomment . Hun understreger klart sikkerheds- og miljfordelene ved jernbanen og dette p trods af de omkostninger , et sdant alternativ vil f i forbindelse med infrastrukturen .
<SPEAKER ID=241 NAME="Gahrton, Holm, Lindholm og Schrling">
Vi sttter princippet om ligelig konkurrence mellem forskellige transportmidler .
Det glder naturligvis frst og fremmest om at f lastbiler og personbiler til at betale alle omkostninger , ogs miljomkostninger , og at srge for en yderligere beskatning af flytrafikken .
Det er ndvendigt for at stimulere brugen af de miljvenlige transportmidler , som i dag stilles uforholdsmssigt drligere .
<P>
Vi vender os derimod mod en rkke af de forslag , der dels fremfres i Kommissionens hvidbog og dels i betnkningen .
Det glder frst og fremmest forslaget om flles afgiftssystemer i hele EU .
Med hensyn til subsidiaritetsprincippet mener vi helt klart , at EU kun m faststte minimumsafgifter , og at det er de respektive medlemsstater , der skal forvalte afgifter m.m. EU skal ikke have nogen form for beskatningsbefjelser .
En detailregulering fra EU ' s side vil vi p det bestemteste afvise .
<SPEAKER ID=242 NAME="Schlechter">
Fru Schmidbauer har investeret meget arbejde i sin betnkning .
Ja , man kan endda sige , at det , hvad angr Kommissionens hvidbog , er en god betnkning .
<P>
Men , og det m jeg ogs rligt erkende , hvidbogen indeholder nogle interessante tanker .
<P>
Jeg gr ogs ind for en fair konkurrence mellem de enkelte transportformer og for retfrdige og effektive priser inden for transportvsenet .
Jeg gr ogs ind for , at der skal omlgges mere transport fra vej til jernbane og flodskibsfart , men jeg gr ikke ind for , at bilerne , lastvognene og busserne skal gres ansvarlige for alle mulige og umulige problemer som de eneste syndebukke .
Og det er det , hvidbogen og desvrre ogs den parlamentariske betnkning gr ud p .
<P>
Nr man taler om fair konkurrence , kommer man jo ikke uden om , at lnnen er hjere ved jernbanerne , at arbejdspladserne praktisk taget er garanteret p livstid , betingelser , som man formentlig aldrig vil f i den private sektor .
Vil man ndre p det nu , som led i liberaliseringsvanviddet , og i bekrftende fald hvordan ?
<P>
Sdan taler hvidbogen om fakta , nr det udregnes , at de eksterne omkostninger iflge Kommissionens vurderinger p EU-plan rligt kommer til at ligge p ECU 250 milliarder .
<P>
Der tales om sociale marginalomkostninger , uden at man helt prcis fr at vide , hvad der menes hermed , om afgifter p dieselolie , om flles gebyrsystemer , der skal indfres i hele Europa ved anvendelse af telematik .
<P>
Ordfreren gr dog for langt , nr hun krver , at den ikkeerhvervsmssige personbiltransport skal inddrages i gebyrsystemet for at fordele omkostningerne retfrdigt p alle brugere af vejinfrastrukturen .
Er formlet , at det fremover kun er de rige , der kan kre bil , og at strstedelen af befolkningen m blive hjemme ?
<P>
Til ordfrerens re skal det dog ogs siges , at hun krver , at de foreslede foranstaltninger ikke skal medfre en fordyrelse af transporten , og at beskatningen for transportformerne , hvis de alligevel gr det , skal nedsttes p anden mde .
<P>
I den forbindelse ville det have vret interessant at f at vide af Kommissionen , hvor meget de enkelte EU-stater fr i form af afgifter p biler , benzin , dieselolie osv . , og hvor meget heraf der er remrket til infrastrukturen og vedligeholdelsen .
<P>
Selv hvis man med alle mulige og umulige midler forsger at f hnd om den voksende transport , skal man vogte sig for hele tiden at belaste borgerne og transportfirmaerne inden for jernbane- og vejtransport samt luft- og skibsfart med nye afgifter , og det er i sidste ende det , det handler om .
<P>
Vi br dog minde os selv om , hvor hjt borgernes skrig var , da der var tale om at forhje benzinprisen til 100 franc pr. liter i Tyskland .
Jeg har indtryk af , at man med hvidbogens politik nsker at opn dette ml p en anden mde .
<P>
Europa har brug for gode transportmidler , samfundet har brug for det , og i sidste ende er der n , der skal betale .
Og det er nu engang borgerne .
Jeg konstaterer desuden , at Kommissionen lader , som om den ikke har kendskab til , at der er sket en stor miljmssig udvikling inden for transportvsenet .
<P>
De europiske transportvirksomheder er , uanset om det er inden for jernbanetransport , vejtransport eller luft- og skibsfart , de mest moderne i verden .
At bebyrde dem med nye afgifter hele tiden er at g til grnsen for , hvor meget man kan bebyrde med konomisk set .
Det ld i mine rer , som om en af de indbudte eksperter sagde under en hring om hvidbogen , at man af hensyn til miljet skulle overveje at lgge en afgift p flybenzin p ECU 4 pr. liter . Concordepriser til hverdag , men hvem skal betale det ?
<P>
Jeg stemmer mod betnkningen af fru Schmidbauer .
<SPEAKER ID=243 NAME="Formanden">
Hermed er afstemningen afsluttet .
<CHAPTER ID=13>
Daphne-programmet ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=244 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er fortsttelse af forhandlingen om betnkning ( A4-0188 / 99 ) af Bennasar Tous ( Daphne-programmet ) .
<SPEAKER ID=245 LANGUAGE="EN" NAME="Waddington">
Fru formand , jeg vil gerne lyknske ordfreren , fru Bennasar Tous , in absentia , med hendes betnkning .
Jeg vil gerne udvide denne lyknskning til alle medlemmer af Udvalget om Kvinders Rettigheder og alle de medlemmer , der har bidraget til udformningen af programmet og handlingsplanen for bekmpelse af vold imod kvinder og brn .
Ogs en varm tak til de to kommissrer , fru Gradin og hr . Flynn , for deres sttte og udholdenhed .
<P>
Nu har vi et retsgrundlag for programmet , et budget og en plan for den europiske bevidsthedskampagne om vold imod kvinder .
Efter alle de kampe , forsinkelser samt konomiske og juridiske hindringer , der blev stillet i vejen for os af dem , der ikke betragtede sprgsmlet som vigtigt , har vi nu vundet et rimeligt fast fodfste , og jeg hber , at vi kan begynde at tage fat om dette meget alvorlige sprgsml .
<P>
Det nye retsgrundlag , som ikke var det , vi egentlig nskede , er baseret p Den Europiske Unions kompetence p sundhedsomrdet og m ikke begrnse Daphne-programmets dkningsomrde .
<P>
Vold imod kvinder og brn forekommer i mange forskellige offentlige og private situationer og har mange rsager og virkninger .
Menneskesmugling , vold i hjemmet , seksuelt misbrug og skamfering , voldtgt , sexchikane p arbejdspladsen : alt sammen former for knsbetinget vold .
<P>
Daphne-programmet er udformet med henblik p at ge vrdien af det arbejde , der udfres af ngo ' er , der beskftiger sig med forebyggelse , sttte til ofrene , integration af overlevende og retsforflgning af gerningsmndene .
Alle disse arbejdsomrder vil have gavn af bedre forskning og formidling , hvilket kan finansieres via Daphne-programmet .
<P>
En del af Daphne-betnkningen indeholder oplysninger om den europiske kampagne for at skabe get bevidsthed om sprgsmlet om vold imod kvinder , som blev lanceret i Kln under det tyske formandskab i sidste mned .
Den konference tiltrak en lang rkke ngo ' er og tilskyndede til en god portion kreativ tnkning .
<P>
I fru Bennasars ndringsforslag , som fik sttte af Udvalget om Kvinders Rettigheder , lgges der strre vgt p inddragelsen af ngo ' er i gennemfrelsen af Daphne-programmet .
Kommissionen br hilse dette velkommen , og jeg ser frem til at hre dens reaktion p disse forslag .
Kommissionen br ligeledes glde sig over det store engagement fra Parlamentets medlemmers side , som hun nvner .
<P>
Jeg har foretaget en meget grundig undersgelse af den nuvrende vejledning for ansgerne om Daphne-finansiering .
Jeg kan se et reelt behov for forbedring , da de er komplicerede og forvirrende .
Ngo ' er og MEP ' er kan , og vil , foresl en langt tydeligere fremgangsmde - et mere brugervenligt st retningslinjer - som derfor vil vre langt mere relevante og effektive med hensyn til at opfylde mlstningerne .
<P>
Dette er et lille program og en lille kampagne i budgetmssig sammenhng .
Men den vold , det sger at bekmpe , er et stort problem i Europa og andre steder .
Vores forskning har allerede vist , at n kvinde ud af fire udsttes for vold i lbet af sit liv , og 90 % af gerningsmndene er mnd .
Mindst 50 % af disse voldshandlinger udves af ofrets mand eller partner .
Der er et stort behov for at gre oprr mod denne kultur og gre vold imod kvinder uacceptabelt .
En sdan vold kan ikke opfattes som udtryk for krlighed : Den er udtryk for dominans og ydmygelse .
<P>
Vi arbejder hen imod lighed mellem mnd og kvinder og respekt for menneskerettighederne bde i Europa og udenfor .
Det voldsniveau , som forskningen allerede har pvist , viser , at der er lang vej igen .
Vi mener , at der er stort behov for Daphne-programmet , og vi stoler p , at det snart vil blive tildelt flere ressourcer og en mere ben og demokratisk beslutningsproces .
<SPEAKER ID=246 LANGUAGE="FI" NAME="Ryynnen">
Fru formand , hr. kommissr , programmet Daphne for bekmpelse af vold mod brn , unge og kvinder rrer ved et mt problem og fortjener derfor al mulig sttte og ordentlige funktionsmuligheder .
Det er svrt at forst nogle medlemsstaters nske om at begrnse programmets anvendelsesomrde , sledes at flertydigheden af dette programomrde ikke klart kan tages i betragtning .
Vold i alle dens former , men specielt vold mod brn , er en grov forbrydelse mod menneskerettighederne , og alts ikke blot en sag om folkesundhed .
Mlstningen for programmet skal alts stadigvk vre at hindre enhver form for vold samt at beskytte voldsofre , ogs nr der er tale om seksuel misbrug og svigt .
<P>
Det er selvflgelig vigtigst at vre i stand til at arbejde forebyggende og s effektivt som muligt .
Der er behov for uddannelse , rdgivning og et omfattende understttelsesnet til risikosituationer .
Forskellige oplysningskampagner og udveksling af erfaringer samt selvflgelig ogs voldsforskning er vigtige redskaber til reducering af vold .
Erfaringerne fra Daphne-initiativet er sikkert til gavn , mens det nye femrsprogram konstrueres . Via dette program kan samarbejdet mellem ngo ' er og lokale myndigheder stttes .
Organisationerne har brug for sttte til at etablere forskellige netvrk , effektivisere udspredelse af oplysning , finde partnere og stte skub i den indbyrdes udveksling .
Jeg vil gerne fremhve betydningen af Daphne-programmet som forsvar for brnenes rettigheder og som brnebeskyttelse srligt mod seksuel udnyttelse .
Dette arbejde krver samtidige aktiviteter for forebyggende brnebeskyttelse af forldre , lrere og hele nrfllesskabet .
<P>
Jeg mener ogs , at det er meget vigtigt gradvis at udvide programmet til at omfatte andre lande , frst og fremmest lande i Mellem- og steruopa , for forskellige former for vold har grnseoverskridende dimensioner f.eks. handel med sex og brneporno p Internettet .
Samarbejdet for at sikre grundlggende menneskerettigheder , og dermed ogs brnenes rettigheder , er ndvendigt , og dette samarbejde skal vre effektivt mellem ansgerlandene og de nuvrende medlemsstater .
De grundlggende rettigheder skal sikres s klart ogs i ansgerlandenes lovgivning , at det virkelig er muligt at gribe ind over for forbrydelser mod menneskerettigheder , nr det drejer sig om forskellige former for vold .
<P>
I vrigt nsker jeg , at anliggender , som vedrrer brns rettigheder , prioriteres blandt de vigtigste i Den Europiske Unions dagsorden , for kun p den mde kan vi forsvare vores fremtid og position som et fllesskab af kultiverede stater .
<SPEAKER ID=247 LANGUAGE="EL" NAME="Daskalaki">
Fru formand , frst og fremmest vil jeg lyknske fru Bennasar Tous , ogs selvom hun ikke er til stede , og fru Colombo Svevo , som fremlagde dette sprgsml s fremragende tidligere i dag .
Men min tak er hovedsagelig henvendt til ordfreren for hendes vigtige bidrag til Kommissionens forslag vedrrende Daphne-programmet og for den mde , hun har hndteret et s vigtigt sprgsml p .
Som det allerede har vret nvnt , har vi drftet sprgsmlet indgende i Udvalget om Kvinders Rettigheder , og der var bred enighed omkring ordfrerens forslag .
<P>
Ordfreren hilser Kommissionens forslag velkomment , men kommer med nogle vsentlige ndringsforslag , som jeg gerne vil sige , at min gruppe er enig i .
Isr er vi enige i de forbehold , der gives udtryk for med hensyn til ndringen af retsgrundlaget for handlingsprogrammet .
Henvisningen til traktatens artikel 235 i stedet for artikel 129 kan betyde , at alle de sprgsml , der vedrrer vold , seksuel udnyttelse og handel med kvinder og brn , udelukkes fra Daphne-programmet med den begrundelse , at de ikke vedrrer den offentlige sundhed .
Vi glder os over , at der er et retsgrundlag , men har nogle problemer med det konkrete retsgrundlag .
<P>
Vi er ogs enige med ordfreren , nr hun krver , at Kommissionen foretager en prioritering af de projekter , der vlges , s midlerne kan udnyttes s effektivt som muligt .
Vi taler her om forebyggelse , om programmer for rehabilitering af brn , unge og kvinder , der udsttes for voldstrusler , samt bestemmelser vedrrende personer , der har beget kriminelle handlinger , isr unge .
Opmrksomheden br ogs henledes p retspraksis og midler til beskyttelse af mindrerige brn , unge og kvinder , der har vret udsat for vold .
<P>
Vi sttter kravet om , at der nedsttes et rdgivende udvalg med en reprsentant for Europa-Parlamentet og en reprsentant for de ikkestatslige organisationer , samt kravet om , at der udarbejdes en rsrapport om de fremskridt , der er sket , i stedet for en rapport hvert tredje r .
<P>
Vi er ogs enige i , at ansgerlandene br opfordres til at deltage i programmet , og at informationsspredningen br forbedres , isr til medierne og til offentligheden , som programmet jo er henvendt til .
<P>
Til sidst vil jeg understrege , at vi ogs krver , at der udarbejdes en ny rapport , der tager ovenstende ndringer i betragtning og fortsat dkker alle former for vold og seksuel udnyttelse af kvinder og brn , herunder menneskehandel .
<SPEAKER ID=248 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Fru formand , jeg er meget glad for , at der er et Daphne-program , og jeg hber , at vi kan bruge det godt , for volden mod kvinder og brn er n af de uacceptable ting i samfundet , som stiger .
Eftersom min indtrdelse i Parlamentet faldt sammen med kollekvium , som fandt sted i Parlamenet , om vold mod og misbrug af brn , bestemte jeg mig dengang for at ville tage dette problem op i Parlamentet p ny .
Jeg vil srligt henlede opmrksomheden p mulighederne for at sttte dem , der bekmper internetvirksomhederne for pdofili og udbuddet af unge prosituerede .
<P>
Fru formand , hr. kommissr , det drejer sig om et uvsen , som konstant forvrres .
Parlamentet har i denne uge stemt om en tekst , som jeg godt kunne lide i forbindelse med forbrydelserne p Internet , men jeg skal fortlle Dem , hvordan virkeligheden ser ud .
I praksis er der mange ting , der skal undersges .
Det drejer sig hver gang om brn , der har vret offer for en reel forbrydelse .
Antallet af ofre stiger og derved ogs antallet af potentielle forbrydere , for ofrene bliver desvrre nogle gange til forbrydere , hvis de ikke kan bearbejde deres traumer p en sund mde .
<P>
t af de strste problemer er , at ngo ? erne , som er beskftiget med bekmpelsen af denne pornografi , ofte m lede efter pdofilinetvrk p Internet mellem tusinder og tusinder af oplysninger , og politiet har det samme problem .
Der sls i denne betnkning derfor med rette til lyd for , at der skal ydes hjlp til disse projekter , som er ivrksat for at opspore ofre , eventuelt ofre for kidnapninger , som f. eks. forsvinder i prostitution , og som mske kan opspores ved hjlp af disse billeder , som med kommercielle hensigter tilbydes p Internet af nogle forbrydere .
<P>
Fru formand , derfor vil jeg anmode om , at der skabes flere muligheder for ngo ? erne , der er beskftiget med disse sager , men p den anden side m man heller ikke glemme , at de retslige instanser arbejder med usle midler , for slet ikke at tale om mangelen p europisk koordination .
Derfor mener jeg , at sprgsmlet i betnkningen , om Europol skal gres i stand til ogs at arbejde p en effektiv mde ved bekmpelsen af denne vold , stilles med rette .
Det , jeg har sagt om brn , glder ogs i forbindelse med vold mod kvinder , for ogs unge flygtninge ender ofte mod deres vilje som prostituerede og bliver ofte ofre for den samme vold .
<SPEAKER ID=249 LANGUAGE="NL" NAME="van Dam">
Fru formand , hr. kommissr ,  Vold mod kvinder er mndenes problem  . P den internationale Kvindedag indbd kommisr Gradin med disse ord netop mndene til at fre ordet om vold mod kvinder .
Det er pfaldende , hvor lidt genlyd opfordringen har fundet i denne debat .
<P>
Hvis kommissren ville sige , at mnd spiller en stor rolle i volden mod kvinder , m jeg give hende ret .
En absolut modstning mellem knnene er imidlertid en forvrngning af virkeligheden .
Dermed bengter jeg ikke problemet .
Min strste indvending mod forslaget er det plan , som det tager fat p .
Vold er et onde , som finder sted i lukkede kredse , og dertil passer en national eller lokal fremgangsmde .
<P>
Jeg peger med overbevisning p Bibelens fortolkning af forholdet mellem mennesker . Jeg vil ikke forsmme at pege p , at mennesket , svel mand som kvinde , er skabt i Guds billede .
Denne erkendelse er meget gavnlig for harmoniske forhold mennesker imellem . Den , der er udver vold over for sin nste , forngter dette bibelske faktum .
<SPEAKER ID=250 LANGUAGE="FR" NAME="Blot">
Fru formand , tanken om at vedtage et program til forebyggelse af vold mod brn , unge og kvinder er en del og nobel tanke , som alle naturligvis kan stemme for .
I dette program , der henviser til den grske sagnfigur Daphne , forsls en rkke administrative foranstaltninger og procedurer , som vi godkender .
Alligevel er det som om , ordfreren ikke rigtig har undersgt rsagerne og grundene til volden i de europiske lande .
Volden fortstter imidlertid med at stige .
Som eksempel kan jeg nvne Frankrig , hvor antallet af kriminelle handlinger og forbrydelser er steget fra 200.000 i 1948 til 4.200.000 i 1998 .
Alle disse kriminelle handlinger og forbrydelser angr dog ikke kun kvinder og brn , men den generelle stigende tendens i antallet af voldstilflde kan heller ikke bengtes p dette omrde .
Denne tendens skal ses i sammenhng med splittelsen af den traditionelle ramme , som borgerne har levet i .
<P>
I lbet af de sidste 50 r er samfundet blevet bebygget bymssigt , de familiemssige rammer er faldet fra hinanden , og de moralske og religise holdepunkter er ofte smuldret .
Uden disse samfundsmssige rammer kan individet , der fler sig fri , vre fristet til - fuldkommen ustraffet - at udve vold mod andre .
Man kan ikke lse dette problem gennem et administrativt og finansielt program , som det vi prsenteres for nu , selvom det har gode hensigter , idet der faktisk er tale om en ny form for barbari .
Dette er lige s rigtigt som at menneskerettighedsideologien , der ved altid at fremhve rettighederne og aldrig pligterne , retfrdiggr modsat hensigten enhver form for overdrivelse .
<P>
De vise i antikken vidste godt , at mennesket altid er fristet af overdrivelser , der kan fre til vold .
Platon pviste f.eks. , at den menneskelige sjl bestr af tre dele : den fornuftsprgede del , den flelsesmssige del og den instinktive del .
Hvis det ikke lykkes at skabe en alliance mellem fornuft og flelse for at kontrollere instinkterne , s vil de slippe fri , og vejen er ben for alle former for vold .
Denne gamle lrdom er stadig gyldig .
Det er derfor , de simple og utilstrkkelige hjlpemidler ikke er nok .
Det er ogs ndvendigt at bekmpe de grundlggende rsager til stigningen i antallet af voldstilflde generelt og volden mod kvinder og brn i srdeleshed .
Dette forudstter , at volden ikke mere dyrkes systematisk af medierne , og at den moralsk dannelse igen bliver bydende ndvendig .
<P>
Under Frankrigs tredje republik var der enighed om denne samfundsmssige og moralske dannelse .
Den blev slet i stykker ved invasionen af slappe ideologier p uddannelsesomrdet .
Men da mennesket pr. natur ikke er noget godt vsen , har det igen behov for at fle den civiliserende disciplins g .
Den store grske tragediedigter Aischylos viste i tragedien  Erynnierne  , at et samfund , der ikke straffer kriminalitet , bner drerne for en voksende kriminalitet .
<P>
Ud over at anvende etikken mere og at forge den juridiske straf , er det ogs ndvendigt , at mennesket kan sl rod i sm samfund fremfor i byer , der breder sig .
Med den moderne teknik er det muligt at forme landskabet , s menneskene kan leve i kvarterer og landsbyer af menneskelig strrelse , hvor alle kender alle .
Derved ville en spontan social kontrol opst , som ville vre mere effektiv end juridisk straf eller administrativ sttte til ofrerne .
Vi skal bevge os henimod en politik til genrodfstelse af mennesket i samfund af menneskelig strrelse .
Man kan p denne mde fjerne en del af rsagerne til volden .
<SPEAKER ID=251 LANGUAGE="NL" NAME="Van Lancker">
Fru formand , da jeg i stedet for hr . Zimmermann kommenterede udtalelsen fra Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender , havde jeg mulighed for at sige , at Parlamentet er meget glad for Kommissionens initiativ , og jeg takker stedfortrdende kommissr Liikanen p vegne af de to andre kolleger .
Men jeg gjorde det ogs klart , at vi er meget bekymrede for ndringen af retsgrundlaget . Jeg sagde dengang , at det ville spolere vores glde , for vold mod kvinder og brn , hr. kommissr , er naturligvis ikke bare en sundhedsrisiko .
Det er en grundlggende krnkelse af menneskets rettigheder .
<P>
Forebyggelse af vold er meget indviklet .
Det drejer sig ikke kun om at hjlpe ofrene , men ogs om at forebygge og bekmpe forbrydelserne .
Det omhandler ogs samarbejdet mellem retsvsenet og politiet .
Det berrer alts flere fagomrder .
Jeg vil hermed sige , at det ville vre meget uacceptabelt , hvis ndringen af retsgrundlaget kun giver et nyt , ekstra sundhedsprogram for kvinder og brn og udelukker strukturelle handlinger .
<P>
Jeg sttter fuldt ud de to udvalgs , svel Udvalget om Kvinders Rettigheder som Udvalget om Indre Anliggender , forsg p at udvide det ndrede forslag fra Kommissionen p forskellige mder .
Jeg vil pege p nogle ting , som efter min mening er vigtige .
<P>
For det frste henviser jeg til Verdenssundhedsorganisationens definition af sundhed . Den er meget vigtig , fordi den gr et stykke videre end blot at undg risiciene .
Denne definition henviser til menneskers livskvalitet , hvilket gr udfordringen mere omfattende . Lige muligheder for forskellige mennesker og forskellige grupper i samfundet .
Men isr , tror jeg , retten til livet , vrdighed , frihed og integritet . Det er en klar henvisning til menneskeretttighederne , hvilket kan gre programmet mere omfattende , og derved kan det f sit oprindelige indhold tilbage .
<P>
Jeg vil derfor isr anmode Kommissionen , men ogs kollegerne , om kraftigt at anmode reprsentanterne fra Rdet om at realisere en bred fortolkning og et omfattende anvendelsesomrde for Daphne-programmet .
Jeg ville gerne have hrt kommissrens holdning .
<P>
Hr. kommissr , der kommer fortsat meget hrdnakkede signaler fra Rdet , som tyder p , at det ikke har forstet budskabet .
Isr hensigten om kun at tilkende Daphne-programmet et minibudget , der er endnu lavere end det , der var Parlamentets hensigt , og som Kommissionen var enig i , gr mig bekymret for , hvad Rdet vil med dette program .
Jeg formoder , at Rdet vil anvende det til enkelte miniprojekter , en smule sensibilitet og nogle informationskampagner , og det str i skarp kontrast til de klare ambitioner , som vi har med Daphne-programmet .
Uden udvidelse af Daphne-programmet , hr. kommissr , og uden det ndvendige budget bliver programmet bestemt et tomt hylster .
Ikke desto mindre forventer borgerne sig meget af dette initiativ .
Alts kan Parlamentet aldrig acceptere dette som medlovgiver i en flles beslutningsprocedure . Jeg hber , at Rdet forstr dette signal fra Parlamentet .
<SPEAKER ID=252 LANGUAGE="IT" NAME="Amadeo">
Fru formand , vold er det dominerende kendetegn for det moderne samfund og er en gde for det bne samfund , der er et samfund , som har mistet sine vrdier , og som har fet nye idoler og symboler og til sidst vender op og ned p de traditionelle vrdier , der altid har udgjort grundlaget for vores civile levevis .
Vi skal sledes ikke blive forargede , hvis fjernsynet og andre medier sender billeder af volden , og hvis vores brn tager disse billeder til sig og derefter skaber deres verden og deres idealer ud fra dem .
<P>
Vi , der er ansvarlige for deres opdragelse , og som i vores egenskab af politikere burde vre de mest loyale fortolkere af borgernes krav , er forpligtede til at gre opmrksom p rsagerne til denne vold og til at finde de mest effektive bekmpelsesmetoder .
Faktisk har vores Fllesskab engageret sig i bekmpelsen af vold ved at understrege vrdier som retten til livet , til sikkerhed , til frihed og til fysisk og psykisk integritet med en lang rkke programmer , ikke mindst det program , som vi dag forsger at finpudse , nemlig Daphne-programmet , der tager sigte p at bekmpe vold mod kvinder , unge og brn .
Dette program har gjort bekmpelsen af vold i hjemmet , med mishandling og seksuelt misbrug af brn og af gtefllen til flge , og vold i dagligdagen , ssom voldtgt , seksuel vold , sexchikane , trusler p arbejdspladsen osv . , til en sand kamp for vrdier og civilisation .
I programmet tages der sandt at sige ikke hjde for nogle enkle lsninger , da det bygger p flere faktorer , der er indbyrdes afhngige af hinanden , nemlig undervisning , mode , sprgsml om konomisk uafhngighed og beskftigelse , retssystemer og retspraksis , assistance til ofrene og sundhedssprgsml .
<P>
Bekmpelsen af volden finder dog sted inden for grnserne af den juridiske baggrund . Artikel 52 i Amsterdam-traktaten er nemlig blevet fastlagt som retsgrundlag for programmet .
Det har sledes medtaget et omrde under  folkesundhed  , som det efter vores mening ville vre mere passende at lade hre ind under artikel 235 i traktaten , der faktisk giver nogle handlingsbefjelser , som der ikke udtrykkeligt er taget hjde for , sfremt en handling fra Fllesskabets side viser sig pkrvet for at virkeliggre et af Fllesskabets ml .
<SPEAKER ID=253 LANGUAGE="DE" NAME="Junker">
Fru formand , mine damer og herrer , den verden , vi lever i , er virkelig desvrre mange steder ikke i orden , og en af de hslige ting , der foregr , er volden mod kvinder , brn og unge , og det skal vi bekmpe stdigt .
Det tyske rdsformandskab har derfor givet sig i kast med dette problem som et af hovedtemaerne .
Der har allerede fundet et tilsvarende mde sted .
Forbundsrdet , det tyske delstatskammer , har udtrykkeligt beklaget , at 1999 ikke blev udnvnt som officielt r til bekmpelse af volden mod kvinder , for det ville have vret en vigtig sag .
<P>
Strategier til forebyggelse af vold skal vre baseret p forskellige ider alt efter , om der er tale om vold inden for eller uden for hjemmets fire vgge .
Det fremgr ikke tilstrkkeligt tydeligt af Kommissionens forslag , og det er derfor absolut ndvendigt at medtage de ndringsforslag , der udtrykkeligt vedrrer seksuelt misbrug , seksuel udnyttelse og menneskehandel , og alle andre ndringsforslag skal ogs stttes p tilsvarende mde .
<P>
Dette er ndvendigt af to grunde . For det frste skal det understreges , at kriteriet for vold ikke alene m defineres som anvendelse af fysisk vold .
Seksuelt misbrug gr f.eks. ikke altid hnd i hnd med fysisk mishandling , isr ikke , nr der er tale om ofre i brnealderen , men derimod med intimidering eller trusler i de forskelligste former , der ikke efterlader nogen udvendige spor .
Virkninger er ikke mindre dramatiske af dn grund , de er tvrtimod ofte langt vrre .
<P>
Det er en af de mest ydmygende oplevelser for seksuelt misbrugte kvinder og brn , at man kun tror p dem , hvis de kan fremvise fysiske beskadigelser .
Seksuel udnyttelse hrer til sexindustriens mest afskyvkkende udvkster , som der ogs skal siges et par ord om her .
Der tjenes imidlertid flere penge p handel med kvinder end med narkohandel .
Gerningsmndenes risiko for at blive retsforfulgt er langt mindre end i forbindelse med narko- eller vbenhandel , fordi der ofte mangler brugbare beviser .
Handlen med kvinder er en  branche i vkst  , ikke mindst p grund af de nu bne grnser mod Central- og steuropa , hvor de fleste ofre i vores medlemslande kommer fra .
<P>
Den fortvivlede konomiske situation i kvindernes hjemlande fr mange af dem til at rkke ud efter ethvert halmstr , og p den mde er de et let bytte for menneskehandlerne .
At dette omfang af menneskeforagt ikke lngere er et tabu , men i stigende grad er genstand for offentlig omtale og sgar ogs handlingsprogrammer , skal absolut hilses velkomment .
Vi giver vores fulde sttte til disse bestrbelser , og vi har helt sikkert ogs meget at takke kommissr Anita Gradin for .
Jeg vil gerne erindre om den konference , der blev afholdt i Wien , og som fandt et stort publikum .
<P>
Der er behov for omfattende foranstaltninger til forebyggelse , information og beskyttelse af ofrene samt samarbejde og koordinering med retsvsenet , politiet , de relevante myndigheder og ikke mindst de pgldende ngo ' er i Den Europiske Unions medlemslande , mellem Den Europiske Unions medlemslande og med de berrte tredjelande .
<P>
Om det valgte retsgrundlag , der med rette kritiseres her , er den rigtige forudstning , m betvivles .
Der er ingen tvivl om , at vold mod kvinder , brn og unge oftest ender med en tilbagegang i den fysiske og - det er ret vigtigt - den psykiske sundhedstilstand .
At reducere problemet til , at der er tale om sundhedssprgsml , ville vre en uacceptabel bagatellisering .
Det er blevet sagt : Vold mod kvinder , brn og unge skal bekmpes og forflges som en grov krnkelse af menneskerettighederne , uden forbehold .
<SPEAKER ID=254 NAME="Liikanen">
Fru formand , Kommissionen vil gerne takke fru Bennasar Tous og Udvalget om Kvinders Rettigheder for betnkningen .
Her udtrykkes der kraftig sttte til Kommissionens initiativ , og man understreger p beundringsvrdig vis det ptrngende behov for at f vedtaget Daphne-programmet i god tid inden rets udgang .
Kommissionen glder sig ligeledes over Europa-Parlamentets fremtrdende rolle med hensyn til at stte bekmpelsen af vold p Den Europiske Unions dagsorden .
<P>
Den vigtigste mlstning for det foreslede femrige Daphne-program er at sttte og opmuntre ngo ' er og frivillige organisationer til at samarbejde om at beskytte brn , unge og kvinder imod enhver form for vold .
Dette skal opns gennem oprettelse af netvrk , udveksling af informationer og bedste praksis og bevidstgrelse af offentligheden .
Forebyggende foranstaltninger , herunder forebyggelsen af voldelig adfrd over for kvinder , vil vre blandt prioriteterne .
Programmet bygger p erfaringerne med Daphne-initiativet , som har krt siden 1997 .
<P>
Kommissionen er enig i betnkningens vurdering af programmet .
Det er et vigtigt vrktj i kampen mod vold .
Programmets flerrige karakter vil gre det muligt at planlgge initiativer p lngere sigt .
Den gradvise udvidelse til ansgerlandene , som en rkke medlemmer har nvnt , og EFTA-landene er af vital betydning som flge af mange voldsformers tvrdimensionale karakter .
Programmet vil ogs bidrage til at udvikle ngo ' ernes potentiale p en rkke omrder .
<P>
Fru Bennasar Tous foreslr en rkke konstruktive ndringer og tilfjelser til Kommissionens forslag .
Kommissionen kan med glde acceptere de fleste .
Kommissionen er ligeledes enig i behovet for en omhyggelig udvlgelse af projekter .
En af mlstningerne br vre at sikre en balance mellem forskellige omrder og mlgrupper .
Det foreslede rdgivende udvalg vil spille en vigtig rolle med at bist Kommissionen i den henseende .
<P>
Ordfreren og en rkke af de rede medlemmer beklager , at Kommissionen har besluttet at ndre retsgrundlaget for forslaget fra artikel 235 til artikel 129 .
Det var en vanskelig beslutning for Kommissionen .
Ingen skal vre i tvivl om , at Kommissionen ville have foretrukket at holde sig til det oprindelige forslag , men der var en betydelig risiko for , at Rdet da ville have blokeret for forslaget .
Adskillige medlemsstater var benlyst imod at bruge artikel 235 , og vi m huske p , at et uacceptabelt Daphne-program ikke har nogen vrdi .
<P>
Der blev ogs stillet et sprgsml om udvidelsen af programmet .
Kommissionen gr ud fra , at en ndring af artikel 129 , folkesundhed , ikke vil begrnse programmets dkningsomrde .
Den sammenhng , hvor vi arbejder p at bekmpe vold , hvor kvinder og brn lider , er netop hele menneskerettighedsomrdet .
Men konsekvenserne af vold er skader eller risikoen for skader p ofrets fysiske , mentale og psykologiske sundhed .
Som det understreges af ordfreren , er Daphne-programmet baseret p ofret .
Formlet er at forhindre enhver form for vold og beskytte alle ofre og mulige ofre for vold , uanset om volden sker i form af menneskesmugling , seksuelt misbrug , forladte brn eller andre former .
<P>
Nr Daphne-programmet vedtages , vil det skabe ny dynamik i kampen mod vold .
Det er nu vigtigt at f det vedtaget hurtigt og i hvert fald inden rets udgang .
Kommissionen stter pris p Europa-Parlamentets strke sttte til dette ml .
<SPEAKER ID=257 NAME="Liikanen">
Kommissionen er parat til at acceptere 16 af ndringsforslagene , 10 med nogle omformuleringer , og 10 kan vi ikke acceptere .
Hvis De nsker , at jeg skal nvne dem et for et , kan jeg gre det i dag eller i morgen , helt som De nsker .
<SPEAKER ID=258 NAME="Colombo Svevo">
Hr. kommissr , vores ndringsforslag er inddelt i kategorier . Nogle af ndringsforslagene vedrrer subsidiaritetsproblemer , mens andre vedrrer proceduremssige problemer - og det tror jeg godt , at vi vil kunne blive enige om - men der er ogs ndringsforslag , der drejer sig om indholdet .
Jeg vil gerne gre Dem opmrksom p , hvilke ndringsforslag der her er tale om , hvorefter De kan foretage Deres vurdering .
Der er f.eks. tale om ndringsforslag 7 , 27 , 29 og 35 , tredje led , der for os er nogle af de indholdsmssige ndringsforslag , som Kommissionen efter vores mening br acceptere .
<SPEAKER ID=259 NAME="Formanden">
Jeg troede , at kommissren allerede havde sagt , hvilke forslag der accepteres .
Det er tilsyneladende ikke tilfldet .
Er De i stand til at fortlle os , hvilke forslag Kommissionen accepterer ?
<SPEAKER ID=260 NAME="Liikanen">
Kommissionen er parat til at acceptere ndringsforslag 29 og 35 , hvis de omformuleres , men kan ikke acceptere ndringsforslag 7 .
<SPEAKER ID=261 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Liikanen .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 9.00 .
<P>
Mdet hvet kl . 19.45
